Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.26 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 58604 405610 326101 2026-05-03T08:38:13Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|{{Afstand|3em}} XIV||}}</noinclude>Fortale udtrykkelig ere ophævede, sat: ophævet; de evrige har jeg blot ved Datum og Tryk udmærket, som ugieldende, og henvist Læserne til de Anordninger, som jeg i deres Sted har anseet for de nu værende bestemmende Regler. Der er ikkun et Slags Anordninger, som jeg i denne Henseende har behandlet uden Noiagtighed. Disse ere de mange Enke-Kasse Fundatser, som især fra Aaret 1736 til 1750 udfom. Alle disse har jeg betragtet, som bortfaldne; thi største Delen veed jeg med Vished er gaaet under; nogle faa har jeg ingen Efterretning kundet erholde om, men ventelig er det gaaet nogle af dem ligeledes; og Resten vil vel med Tiden af sig selv ophøre, da Undersaatterne, i Betragte ning af den store Sikkerhed, hvormed de, for medelst den af Kongen givne Garantie, kan indsætte udi den i Aaret 1775 oprettede almindelige Enke-Kasse, uden Tvivl hellere vil vælge denne, end nogen privat Kasse. Men det er ikke ved trykte Anordninger alene, at Forordningerne ere ophævede eller forandrede; ofte er det og skeet ved Rescripter og andre utrykte Befalinger. Og dette har bragt mig noget uden før den Plan og de Grændser, jeg i Førstningen havde foresat mig. For at kunne anmerke slige utrykte Anordninger, giennemlaste jeg Hr. Etatsraad Rothes Rescript-Samlinger og Hr. Justitsraad Lybeckers Applications- Udtog. Jeg havde Afskrift af endeel Rescripter og Resolutioner, som ikke af dem vare extra- herede,<noinclude><references/></noinclude> 91jk4btx7tr3wqew8jsvaxi1bd00q2c 104 58627 405611 205481 2026-05-03T08:38:15Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||XXXVII}}</noinclude>til 2den Udgave. XXXVII Af de Rescriptets Dato findes hos Fogtman. uden for Khavn ved Trykken bekiendtgiorte Unordninger har jeg da blot anfert saadanne, hvoraf nogle undertiden have været optagne i Samlingen af Frr., altsaa ikkun Octrojer, Fundationer for Ente-Kasser, for Zugthuse, milde Stiftelser og Fattigvæsens Indretninger, samt Brand-Ordnins ger og desuden nogle andre Anordninger, som ved Kgl. Vefaling ere stadfestede, men, enten fordi de ei have været indrykkede i saadan Befa ling eller af andre Aarsager, ikke ere extraherede i den Fogtmanske Samling, f. Ex. Artikler for Jægte Bruget 6 Mart. 1739, Confirm. paa Brand Assurance-Kassen i Christiania 10 Dec. 1753 og andre flere. Af dette Slags Anordninger har jeg, liges som forhen af Forordningerne, kun meddeelt Udtog af hvad der kunde vedkomme Publicum eller Zolde for Historiens Skyld syntes mig vigtigt. Fr. 26 Nov. 1768 har jeg ei givet Udtog afs ikkun dens Capitler ere anmældte. En nye Told- Fr. er allerede lovet i Fr. 31 Maj. 1793 og den vil formodentlig blive bekiendtgiort, inden dette mit Arbeide ret kommer ud iblant Publicum; det vilde altsaa være unyttigt, at giøre mit Skrift større og kostbarere ved et Udtog deraf. Ligeledes € 3 sees<noinclude><references/></noinclude> 200vh21vi104bm6ksxvgenqwwvua8eu 104 58657 405930 339626 2026-05-03T10:28:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1648.||15}}</noinclude>Fr. om Skydsfærd 10:11 §. Missiver, i hvad flags det og være fan, eller og med 24 Dec. Serredags Stevninger, skal tilstedes frie Skydsfærd, hed mindre de have lovligt og rigtigt Pas derhos, paa hvor- 11.) Paa det al idt Skyösfærd de maae nyde. Irigtighed med Skydsfærd, saa vidt mueligt, maae blive orekommet og afskaffet, da skal til Seydsstaffere be Fiffes de, som kan vel læse og skrive og giore got Forskiel aa Passerne, hvor saadanne noget nær ved Skydsskifterne Boesiddende ere at finde, og ellers, hvor saadanne Bender i findes, da andre at forordnes, om ellers Præsten, Fogden, Skriveren, Bonde-Lensmanden, om han fan læse, ller Degnen og andre, sem og kan læse, boer saa nær ved Paanden, hos Skydeskasseren, at han dem den Rejsendes Pas, uden hans Ophold og Forhindring, fan anvise, og ade rigtigen optegne; eller en vis Person skal holdes af Bonderne, som skal og kan antegne alle dem, der tage Fordringskab, og hvis Passe de have, og hvor mange Heste Over tager, og at fatte og holde et vist Skyds-Register; hvilket Skyds Register Fogden efterhaanden skal anvises, at forfare deraf, hvorledes tilgaaer, og ellers hvert fierding Aar til ham ganske overleveres, Lensherren igien at tilstille, som da skal anordne og forandre, om af ham bliver eragtet nogen utilborlig Fordringskab at blive begiert og taget. Skydsskafferen, som selv kan læse og skrive," Sal gives af den Rejsende for hvert Pas eg dets Indholds Skydsfærds Befordring Skilling danske for sin Umage (den undtagen, som rejser i Kongens og Kronens Erinde, og er fri) og ellers tillegges noget om Aaret til 2on af Benderne, for hans Umage og Tieneste, saasom til 6 eller 8 Daler, eftersom de hidtil noget have nydt, hvor de over et Aars Tid ved saadan Bestilling ere forblevne, og nu for fornævnte Aarsagers Skyld ikke fan lettelig fan sfee Forandring med, som tilforn; og den Person, som skal forordnes paa de fornødne Steder, hvor saadanne Bonder iffe<noinclude><references/></noinclude> g5mhfyt6jfj27o5u4l9hasa7dwlmib2 104 59279 405612 287026 2026-05-03T08:38:20Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1692.||637}}</noinclude>Fr. om Land-Rytterie i Norge 26-27 §. samt 10 eller 12 af andre hans Venner og beste Mænd 30 Apr. i Sognet; Men dersom saadan Under-Officeer, Sytter eller Dragon ei efterlader sig saa meget, hvoraf han semmelig kan begraves, og det befindes, at han ei sin Formue har forødt ved Drukkenskab, Ødselhed eller ana den Uskikkelighed, da skal den næst i Sognet værende Ober-Officeer, som den Afdøde tilforn har staaet under lade hans Liigfærd med forderligste forsyne, og mane de Deputerede af Regiments-Kassen anordne til en Under- Officeers 6, men en gemeen Rytters eller Dragons 4 Sidir. 27.) Naar en Uoreder af Rytter- eller Dragon-Gaardene paa Kongens udlagte, det beneficerede eller Bondens Odels-Gods doer, maae ingen af hans Creditorer eller Arvinger tilstædes nogen Betaling eller Arv, før Rytterens eller Dragonens fulde Mundering og Armatur for Hest og Mand, saavidt af udrederne bør anskaffes eller svares, efter denne Anordning, samt den aarlige Rettighed, han skal have af Qvarteret, med samt Restantser, Forstrækninger, Aabudsfald og Qvarterets fulde Inventarium, forlods ud af Boet er udredet og derfore er skeet fuldkommen Fornvielse. Paa samme Maade forholdes og med de Udredere og Bender, som selv sige sig lovlig fra deres Gaarde, eller formedelst Vanartighed, Poselhed eller andre Aarsager derfra ved Lov og Dom kiendes; og have de Deputerede ved Bogholderen forhen at anordne, at om nogen Tvivl var om den, som Gaarden igien betroet, han da for Gaardens Inventarium, Rytterens og Dras gonens Løn, Mundering og Armatur, som ham i Fors varing betroes, stiller sikker Caution; men til Proprietairerne henstilles det paa deres Gods derfor at lade bære tilbørlig Omsorg, eftersom de Kongen til Gaar dens vedvarlige Velstand og Kongens Tienestes Vedlige holdelse, som deraf bør forsynes, dog selv stedse ere an svar:<noinclude><references/></noinclude> fwffv1e9ri6bbdkh1gwojw80hrpe2cy 104 59629 405600 359246 2026-05-03T08:36:45Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 214||}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk 1 P. 1-2 §. 24 Sept. beid tienlige dertil hielpes og fra Lediggang holdes, saa at Betlerie og Tryglerie kunde afskaffes, enhver fra besværlig Overløb befries og al deraf flydende Ustik forekommes; er dog saadan nyttig Anordning moren overalt ej kommet til fuldkommenhed, eller til de Fattiges Pleining og Underholdning nogen tilstrekkelig Anstalt giort af Vedkommende, hvorover de Fattige i Ho betal, især Børn fra 6 til 15 Aar, løbe omkring paa Landet, hvorved Landsbyerne, som ellers bør forsørge deres egne fattige, blive feede og fortredelige til vi dere og fremdeles Pleining, og Betlerie derover mere end forhen nu tager Overhaand, Landet og dets Indbyggere til ikke liden Besværing. I post. Ang. de Fattige i Kiøbstæderne i Dan mark; Khavn undtagen. 1.) Saasom til de Fatti ges Underholdning tilstrækkelige Midler nødvendig behø ves, saa skal alle Geistlige og Civile Betiente noget vist aarlig til de Fattiges Kasse give, nemlig: De Civile Betiente, som Kgl. Gage bekomme, skal deraf give aarlig 1 p. C., som ved Betalingens Terminer indeholdes, og qvartaliter af 3ahl Kassen Eal betales til de forordnede Directeurer imod Qvittering. De Geistlige betale ligeledes efter deres Kalds og Bestil fingers Indkomister I p. C. aarlig, som ved Biskoppen og dertil forordnede Commissarier skal undersøges og determineres (*). 2) Enhver Undersaat kan efter sin Evne og Vilkaar i en dertil igiennemdraget og numereret Bog selv indskrive, hvad han aarlig, som en frivillig Gave, vil erlægge; og naar Termis nen, vrighed vel eramineres, om de kunde være Betlere. See og Rescr. 6 Nov. 1739. Cfr. Rescr. 3 Sept. 1708 og, ang. Randers, 23 Dec. 1791. (Cfr. Rescr. 4 Maj. 1709, 7 Oct. 1740 og 10 Apr. 1745.<noinclude><references/></noinclude> 2lx6mc2ofzjcgi95moqewwn41a5sduz 104 59641 405601 388353 2026-05-03T08:36:47Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 226||}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk II P. 4-6 §. 24 Sept. Fattige, som paa Landet ej altid fan faae for Penge, hvad han behøver, sal de Committerede først giøre Overs flag, hvormeget ben Fattige til Nodtorft behøver om Maret, og fiben asfignere ham sine visse Mænd i Sognet, fom enten ugentlig eller maanedlig paa en vid Dag, efter de Committeredes Gotbefindende, skal levere til den Fattige den Deel, han bliver indskrevet for. Præsten lader sig selv først indskrive for cen eller flere Fattige, som han tager sig paa efter fine Vilkaar at bespise, og deri gaaer Menigheden for med et got Erempel (*). 5.) di denne Ligning skal ej reflecteres paa, hvad Hartkorn Gaardent staae for, men paa Mandenes Tilstand, som beboe dem. 6.) Naar de Fattige paa den bestemte Tid begiere Almisen, skal den med et velvilligt hierte meddeles; Sorholdes den dem, da be flage de sig for Praßten, som strax al paaminde den For: (*) I Folge Rescr. 28 mart. 1732 (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark) ffal med Fattiges Underholdning paa Landet saaledes forholdes, at de Fattige skal spise bos Benderne en eller Dage om laen, ligesom Mængden af Fattige findes i Sognet og ligesom Bondernes Leilighed er til; hvorimod de Fattige bor giore den Bonde, hos hvilken de spise, til Tieneste bvad de kan, paa den eller de Dage de nyde Kosten hos ham; og hvad de Fattige til Klæder maatte behove, kan de forinnes med at Herreds-Kassen, til beitten Proprietairerne, Præster, Forpagtere og andre bor give noget i rede Venge; ligesom det og paa de fleste Steder i Siellands Stift Feer, i Følge Fr. 24 Sept. 1708. 4 6; og om det kun de hænde sig, at en eller anden velhavende Bonde heller vilde give noget godvilligen til Goancts gattiges Fordea ning i rede Venge, end spise en Fattig, faa kan det Bonden vel tillades; dog at hvad Venge, han udgiver, fom mer til Herreds-kassen, hvilket middel og i sig selv er det tienligste; thi gives de Fattige Korn eller Venge, mane man befrygte, at fligt af dem i een eller flere Dage til Unytte kunde fortæres, og de siden tvinges af Hunger til at betle; Bonderne udlove og ofte meer, end de kan holde; men have de visse Tider om Aaret selv fun lidt til Fode, maae de Fattige tage til Talke, med hvad de forinaae.<noinclude><references/></noinclude> 80ppv3n8or82qj6uj0wjptc563xwiup 104 59838 405602 311311 2026-05-03T08:36:49Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||423}}</noinclude>Fr. ang. Pens. af Post-Kassen 6-8§. Post Directeurerne er givet Efterretning, at de sig i 21 Jun. det længste 3 uger efter hvert Qvartals Forløb enten selv eller ved Fuldmægtig til deres Pensioners Annam melse paa behørigt Sted skal indfinde, og nogen der uden beviislig lovlig Aarsag forsommer, skal det Qvartals Pension Post Kassen være hiemfalden. 7.) Alle myndige Pensionister, af hvad Stand de cre, skal hvert Ovartal, naar de deres Pension annamme, fra Præs sten i det Sogn, hvor de sig opholde, fremlægge troværdigt Vidnesbyrd om deres christelige Forbold; Og for de Umyndige skal deres Formyndere hvert Qvartal fra Præsten eller Øvrigheden, hvor de befindes, forstaffe Attest, at de ere i Live og udi den christelige Troe og an dre gode Videnskaber, saavidt mueligt, vorde oplærte. 8.) Paa det Pensionisterne eller de Umyndiges Formyndere, formedelst saadanne fornødne Attester, ikke skal verde hindrede eller i Omkostning bragte, saa seal alle Præster, Magistrats: og Rettens: Betiente i Danmark og Norge fame Fyrstendommene og Grevskaberne paa Anmodning slige Attester efter deres bedste Vidende og paa deres Tamvittighed, det snareste mueligt, uden Betaling meddele. Fr. At ingen, enten Amtmand eller Ma- 24 Jun. gistrat, maac herefter, uden Kongens egen foregaaende expresse Bevilling, nogen 1ode Penge sig tilholde eller oppebære; siasom de, ligesaavelsom 6te Pengene,. ere eg forblive et Regale, Kongen alene tilhørende, og af Vedkommende, sem de Kgl. Intraders Oppebørsel er anfortroet, skal oppebæres og Kongen til Indtægt bereg nes. (Saasom endeel Amtmænd paa Landet og Magi strater i Kiøbstæderne, i begge Riger, have taget en formeent Anledning af Loven, og hidtil tilholdt dem Nettig hed at oppebære 1ode Pengene af hvis Arv, som af Kigerne udføres, da dog hvad Loven i den Fald melder, 204 ikkun<noinclude><references/></noinclude> k6gfcnx4w9plbe5a6p4b1qs4z5opuya 104 60227 405590 288055 2026-05-03T08:36:01Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 224||}}</noinclude>Fr. om Kirke: Disciplin 4-5 §. 23 Dec. fan vil søge Dispensation for aabenbare Skrifte, maae saadan Memorial ci imodtages, med mindre han deri hoss foier en Attest af sin foresatte Øvrighed om sit skikkelige Forhold siden den Tid, og tillige offererer en efter hans Vilkaar proportioneret Kiendelse til Stedets Fattige, hvor han har syndet, og ligesaa meget til Justits Kassen; da Kongen efter Sagens befundne Beskaffenhed vil lade overveie, om han uden andres Anstad enten ganske eller tildeels for aabenbare Skriftemaal kan forskaanes, og slippe enten med Afbigt fra Prædikestolen med eller uden Navn, eller med mundtlig Bekiendelse og Afbigt i Præstens, Kirkens Betienteres, Medhiclpernes og de Personers Overværelse, som han har syndet med, eller og med skriftlig Afbigt, som ved de Fattiges Penges Erlæggelse i Præ stens og Kirkevergernes Nærværelse i Kirkebogen indfø res. 5.) Om nogen Præst videndes har taget saadanne til Skrifte, der leve i aabenbare Forargelser eller og efter Loven burde med Kirkens Disciplin ansees, uden Kgl. Tilladelse, skal han derfor for Provstemodet tiltales og straffes, foruden Suspension eller anden slig Straf, med anseelig Mulet efter hans Vilkaar til det Brug, som Dommen siger, og lige Summa til Justits Kassen; Li, geledes skal Medhielperne samt Herskaberne og Kgl. Betientere, som i denne Sag findes efterladne, og efter Provstens Erindring og skriftlige Paamindelse dog have forsomit deres Embeds Pligt, derfor ved deres Vær neting af en dertil af Stiftamtmanden beskikket Actor tiltales og straffes efter Forscelsens Beskaffenhed, foruden anden Straf, med Mulet til Kirkens Fattige og til Justits -Kassen. 23 Dec. Fr. Om Lovens Skierpelse imod temere Litigantes, samt uretvise Dommere og Procuratores (*). Cancel. p. 178. Gr. (*) Cfr. Anordn. 16 Nov. 1764 og Rescr. 28 Oct. 1768.<noinclude><references/></noinclude> cpans6ofagea0x29n04x0c1wdnrgny4 104 60254 405591 312223 2026-05-03T08:36:04Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||251}}</noinclude>Fr. em Inqvif. Commiss. i Kongsb. 2-8 §. drig mere for ærlige Folk at gaae i Nette, samt desuden 27 Jan. paa fin Formue eller, om han intet eier, til Fængsels Straf vorde anseet og dømt. 3.) Straffen for Solo Tyvene og deres Handelsmænd frierpes til besto mere Affeye saaledes, at den, som stiæler noget Bergs Sølv eller Erts-Stuffer under 1217k eller 16 Lod Sølvs Belob, skal straffes efter Loven, som for smaat Tyverie; Men beløber det til 1 Mark Selv eller mere, straffes det, som for stort Tyverie; og gaaer det til 2 Mark Solv eller videre, da straffes den Skyldige med Galgen uden al Naade; Og skal hver, som videndes har tilkiobt sig sigt stinalet Berg-Solo straffes i alle Maader og Tilfælde, ligesom Tyven selv. (Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789). 4.) De, som overbevises at have staalet Sølv, men ikke tilstaae det, skal gaae Livs- Tid i Jern paa naste Festning, men ei straffes paa Livet, før de selv bekiende deres Tyverie. 5.) Hvo slige Solv Tyve og Handelsmænd opdager, skal for hver Mark Solv, som hos de Skyldige antreffes at være ftiaa let eller solgt, nyde i Belonning af Berg-Kassen 100 Rdlr, og desuden i Kgl. Tieneste efter sin Capacitet forfremmes. (Forandret ved Fr. 22 Jul. 1766). Hvis og nogen, som i Sølv: Tyverie er blevet skyldig, fri villig og af egen Drift aabenbarer sin Forseelse, og derhos fiellig kan overbevise andre, som i saadant med ham have været interefferede, deres Misgierning, skal han for al Tiltale og Straf være befriet. 6.) Hvo ef terdags med noget Berg-Sølv eller Stuffer antreffes, og ei strax kan bevise dertil lovlig at være kommet, skal ansees og forfølges som en Tyv. 7.) Hvo som af Berg Folkene og Under Betienterne giør sig for Sølv. Tyverie mistænkelig, skal fra sin Tieneste og Arbeide af Berghauptmanden udsættes. 8.) Sølv Verkets Betiente og Berg Stadens Indvaanere, som have noget forhen<noinclude><references/></noinclude> r3prizmfdza8ovxfv7bxg30ol5955k5 104 60544 405592 288380 2026-05-03T08:36:07Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.||541}}</noinclude>Fr. om Mastes og Tom. Hugst. efter Kgl. Ordre, aarlig forfatter Designation paa hvor 27 Maj. mange Træer samme Nar maae fældes og uddrives, der dog ere de, som Aar efter andet, til Skovenes alt for fiendelige Ruin, lade nedfælde og fremdrive et meget sterre Antal Maste Træer; saa bliver, til Skovenes Conser vation og at forekomme den af saa stor Mængde Masters Hugning følgende mispriis, flig utilladelig Maste-Hugst herved strængelig forbudet samt, paa det enhver, som efterdags herimod handler, tilbørlig kan vorde afstraffet, følgende befalet: Alle de Maste Træer, Maste Stumver, Spirer, Lod Bielker og saa kaldede Bolverks: Temmer, som her efter betrædes at være hugget og fældet over det af Genea ral Forst Amtet aarlig fastsatte Tal og uden dets Tillatelse, skal af hvert Steds Forstbetient anholdes og med Arrest belægges; dog modereres den i Fr. 20 Aug. 1726 for slige Skov Habere dicterede Mulet, saa at de, som Herefter betrædes med slig Skov-hugßt, inden 14 Dage bor betale til den Norske Forst-Kasse 8 Rdirs Mulct for hver af ovenmeldte uden Tilladelse huggede Træer, hvorefter den arresterede Last ved Fremvisning af Avittering for denne Mulets Betaling maae være Eiermanden uden videre Tiltale folgagtig, men i Mangel af Bedernes Be taling inden forskrevne Tid requirerer General-Forst-Amtet af vedkommende Rettens: Bettente Extra: Ting, som i dette Tilfælde tillades, og bestikker en i Nærværelsen sig opholdende Procurator eller anden lovkyndig Mand til Actor, Arresten at forfølge og Sagen imod den Skyl dige til Dom at udføre; hvori skal observeres, at den Skyldige bliver tildømt at betale, foruden ovenmeldte Bgder, de Omkostninger, som paa Sagen ere anvendte efter Actors i Retten indgivne billige Segning, og desforuden haver Domineren efter Sagens Beskaffenhed tillige at iagttage de om Justits Kassen og temere litigantes ud: givne<noinclude><references/></noinclude> 3z85sqgggykwy68wedp9m1t4z7kf8ge 104 60579 405593 381612 2026-05-03T08:36:09Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 576||}}</noinclude>Fr. om Havne-Vasenet i Khavn 4:6 §. 18 Apr. Kongens egne eller Harne: Commissionens Duc d' Albes paa Strømmen maae ingen uden Havne-Mesterens Tilladelse blive liggende fortøiet, saasom de alene skal brus ges til Forhaling, under 2 Ndlrs Straf. Ei heller maae nogen uden Tilladelse fastgiøre Toug til Forhaling, mindre blive liggende ved Kongens Duc d' Albes eller Pale om Flaaden. Og for at fiende de Pale, som til Forha ling maae bruges, skal de alene males med røde Hove der. Ingen maae med Baadshager sætte i nogen af Kongens Duc d' Albes eller Bolværker ved Holmen samt murede Fundamenter, under 2 Rdlrs Straf. (See Pl. 8 Dec. 1783). 5.) Ingen Tobaksmøgen paa noget Stib eller Fartsi maae ffee om Dagen i nogenCanal eller nogensteds i havnen, under 1 Rdlrs Straf. Ikke heller maae anlægges Ild til Mad eller andet at varme, under 4 Ndlrs Straf, hvoraf Angiveren nyder det Halve. Anlægger nogen Ild om atten paa noget Skib, inden for Toldboden eller uden for Bommen inden Castels-Pynten, da betaler Skippe ren i Straf 10 Rdlr, til Havne-Kassen, til Angiveren; Men i Mangel af Betaling arbeide paa Vand og Brød 4 Maaneder i Skubkarren. Skeer saadant Nat eller Dag i farvandet, saavidt den Kgl. Flaade ligger, betaler Stipperen i Straf 20 Rdlr, til Angiveren, til Havs neskassen. Haver Skipperen ei dertil været Aarsag, betale den Skyldige Straffen, eller og lide paa Kroppen. De Skibe, som overvintre og ere aftaklede, paa 100 til 50 Læster al have 4 Læder Brandspande, 2de Gite ters og i Øre, under 4 Rdlrs Straf. De Skibe under 50 til 25 Laster: 2de Læder Brandspande og 1 Øre, under 2 Rdlrs Straf. 6.) Paa Tommer pladsene maae ei bruges Ild eller Tobakssmøgen, alt var der Hætte paa Piben, under 2 Rdlrs Straf, til Havne-Kassen, til Angiveren, som betales af den, der haver Pladsen i Brug. Ei heller mane Plankeværkerne om Temmer-Pladsene med Tiære<noinclude><references/></noinclude> c521kpu3ks0qci6aknqtsaotbxrujbq 104 60603 405594 312264 2026-05-03T08:36:10Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 600||}}</noinclude>Adn. om Polit, i Christian. II P. IV. 1 §. V. 12 Febr, og Rammere bortleie, at de, under 4 Rdlrs Straf til Politie-Kassen hver Gang, til præsidenten eller i hans Fraværelse til en anden af Magistraten samt til Politie mesteren strax og i det seneste inden 4 Timer efter de Fremmedes Ankomst indlevere en rigtig Fortegnelse paa de Personer, som hos dem logere, naar de ankomme eller bortreise, samt deres Navne, Vilkaar og Condition, Erinde og hvorfra de komme. 2.) Han maae et tilstæde, at nogen bruger nogen Handel eller Haandværk, som ei haver taget deres Borgerskab, eller derfore ei kan fremvise Kgl. Tilladelse, og dem, som ikke have taget deres Borgerskab, skal han lade tilsige at møde for Politie Retten, hvor dem vis Tid forelægges sligt at forrette, saafremt de dertil efter Loven og Byens Privilegier fin des berettigede, hvorimod ingen bør bevilges nogen Elags Handel eller Borgerskab; Og hvis de, som Privilegierne det tillade, saadant da ci efterkomme, skal han af dem lade indfordre de Bøder, som derpaa af Politie-Retten vorde satte, og indtil de samme have betalt, lade alt, hvis be handle med, forsegle, og dersom de sig endda ei derefter vil rette, forvises Byen. 3.) Han skal ved Staas der Fogderne have Tilsyn med Betlere og Løsgiængere i Byen, at intet mod Tugthuus: Anordningen forøves; og hvilke Betlere paa Gaden eller i Husene findes at tigge (som Staaderfogderne stedse under vedbørlig Straf skal ham tilkiendegive), dem skal han, efter foregaaende Cons ference med Politie-Retten, levere enten til Tugthuset eller andre Manufacturer og Haandværker, ligesom be ere beqvemme til, hvor de paa visse Aar skal arbeide. 4.) Er som den Bergenske Frs IV. 4 §. V.) Om Skik og Orden. Alle Anordninger an langende Bryllupper, Barseler, Begravelser, Giestes budde, Klædedragt og Rangen, skal han uden Pers sons Anseelse alvorlig holde over, at de hørsommeligst sorde efterlevede. VI.)<noinclude><references/></noinclude> aepcngv9s96n82b3tf5zdh0241buqua 104 60605 405595 288442 2026-05-03T08:36:12Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 602||}}</noinclude>Abn. om Polit. i Chr. 11 P. VI. 3 §-VII. 1 §. 12 Febr. opbygte, naar de af Elde forgane (*). 4.) Ved Bryggerne maae han ei tilstæde noget Huus med Skor steen eller Ildsted, ei heller Hauge eller Bolværk at bygges nærmere ved Sseboderne, end den derom giorte Anordning ommelder, om end Eierne det selv ville giore. Hvoherimod handler, bode, efter Christiania Brand-Ordn. 24 febr. 1714, 50 Nolr til Brand Kassen, og Bygnin gen til Politie-Kassen være confisqveret. 5.) Han Skal tilsee, at Byens publiqve Suse, Veie og Broer holdes i tilbørlig Stand, og saasnart nogen Brøstfældig hed fornemmes, give Politie-Retten det tilkiende, og paa drive, at der med beste Overlæg giøres Anstalt til forbebring; Saa skal han og altid vaage over, at Byens publique Værker, saasom Pomper, Poster, Brønde, Løg ter, lukte Render og andet deslige, hvad Navn det have kan, bliver ved Magt og holdes i vedbørlig Stand. Gior nogen Skade derpaa af Modtvillighed, skal han med Flid derom inqvirere, og ved Vægterne om Natten lade paapasse, samt de Skyldige, som for Vold og Herværk, for Politie Netten lade tiltale, eller om den Skyldige forte rer under militair Foro, da ham til vedbørlig Mulct, om han Formue haver, eller Afstraffelse til Regimentet at lade overlevere. 6.) Han skal til Execution be fordre, hvis til Sikkerhed for Ildebrand, Sartens Magelighed og Vandfaldets Indrettelse er eller bliver anordnet, til hvilken Ende han tilholder Vagtmesteren og Broelæggerne, at de i rette Tide see Gaderne reparerede og broelagte. 1.) Han skal have VII.) Om Vandvæsenet. Indseende, at de Sser, Dæmninger og Render uden for Byen, ved hvilke Vandet bevares og i Byen indledes, blive holdte i god Stand, og altid være betænkt paa, hvorledes god Forraad paa Band kan bekommes, og derom For (*) See Instr. 15 Apr. 1791 og Rescr. 13 Jan. 1792.<noinclude><references/></noinclude> djtx7msc00emntzpi86rx8v1q4jndr4 104 60608 405596 381551 2026-05-03T08:36:13Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.||605}}</noinclude>Adn. om Politien i Christian. 11 P. 1x. 6-7 §. skab, 6kerie eller anden Næring; Men at enhver ale: 12 Febr. ne bruger det Haandværk eller Næring, som efter Loven og Byens Privilegier er tilladt, og hvorpaa han har ta get Borgerskab. Til hvilken Ende Magistraten skal tilstille Politiemesteren et tilforladeligt Mandtal, under Raadstueskriverens Haand, over de nu værende Indvaas nere, samt deres Brug og Næring; og skal de nuværen de Borgere inden 14 Dage, men de, som efter den Tid Borgerskab tage, inden 8te Dage derefter deres Borgers stabs:Breve, under 2 Rdlrs Straf til Politie-Kassen, for Politiemesteren fremlægge til Paaskrift, at de ere fore viste; Og den, som bruger Kiøbmandskab, Hekerie, Haand, værk eller anden borgerlig Næring, uden derpaa Borgerstab at have, stal Politiemester lade for Politie-Retten tiltale til Faldsmaals Erlæggelse efter 2. 3-31 09 desuden 5 Rdlrs Boder til Politie-Kassen; dog at de af Krigstienesten Reducerede eller Dimitterede, som have tient i 14 Aar, og de udi Stæderne i Garnison eller Qvar teer værende Militaire nyde de dem ved Frr. 24 Jan. 7.) 1738 og 20 Mart. 1739 forundte Friheder. Han skal afværge al skadelig Forprang og ei tillade nogen, enten Mand eller Qvinde, uden for Byen at affiøbe Banderne eller andre de Varer, Qvæg, Brændeved eller andet, som til Byen henføres, hvilke paa de almindelige Torve og Steder bør falholdes. Og paa det saadan Fors prang desbedre kan afskaffes, skal dem, som saaledes uden for Byen, eller Vaterland, Grønland, Pebervigen, Gams melbye, Opsloe eller andensteds Torve-Varer opfisbe, ved Politiebetienterne eller andre fratages, hvis de have med at fare, hvori Vagten skal dem assistere, om forngdent giøres. Og skal fogderne i Aggershuus Stift tilholde Lensmændene i ethvert Præstegield udi Aggershuus Amt og Oplandene, at have flittig Tilsyn, at ingen saadanne Forprangere ved utilladeligt Forfisb paa Landet eller<noinclude><references/></noinclude> khv8iaaer7onwa75sio40hmgaalz5yz 104 60609 405597 327957 2026-05-03T08:36:14Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 606||}}</noinclude>Adn. om Polit. i Chr. 11 P. IX. 7 §. XI. 12 Febr. eller Beiene opfisbe de Varer, som til Areltorv i Kiebsteden af Bonden burde føres, mere end de Kiebende til egena Huusholdning eller Haandværks Fortsættelse behøve, for dermed at drive Handel og søge Profit, men heller ad vare Bonden, at han selv fører sine Varer til Torvs; Antreffer Lensmanden nogen Miil fra Byen, maaes han Varerne fra Prangeren borttage, hvoraf han for fit Tilsyn skal nyde, og til Politie-Kassen være forfaldet. 8.) Han skal og tilsee, at intet Forprang imellem de til Spes Handlende og de Kiøbende ved Bryggerne og Re vieren eller i andre Maader imod Byens Privilegier gaaer i Svang. X.) Om Laugene og Haandværkerne. Hermed skal han have Indseende, at de, hver i sit Laug og Haandværk, rette sig efter Frr. og Laugs-Art., og om nogen derimod opfinder nye Vedtægter eller Skraner, skal han dem der for til Politie Netten indkalde, at saadant kan afskaffes og straffes, hvorimod han paa alle billige Maader skal handthæve Laugene og Haandværkerne, at dem ingen Ind pas af Fustere eller i andre Maader tilfsies; samt at in gen sig af mere end et Haandværk, som han efter Laugss Art. rettelig har lert, og med Lærebrev og andet fornø dent Skudsmaal er forsynet for, paa eengang ernærer. Hvo herimod forseer sig, straffes af Politie Retten med Confiscation af hvis han haver med at fare, Bøder eller i andre Maader efter Sagens Beskaffenhed (*). XI.) Om Brand: og Vagt-Orden (**). Heros ver skal han have Directionen, at alt det, som i Br. Ordn. 24 Febr. 1714 og pl. 26 Jan. 1733 er befas let, vorder efterkommet, at hver fuldbyrder sin Pligt, samt at Brand-Redskabet altid er i tilbørlig Stand, og Brandfolkene dermed vide ret at omgaaes; til hvilken Ende (*) Cfr. Rescr. 23 Maj. 1755. (**) Cfr. Rescr, 28 Jan. 1746 og 28 Sept. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 1a7wxrwf5jztid0u2dsdwjzpohps5ka 104 60645 405598 288482 2026-05-03T08:36:16Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 642||}}</noinclude>Convent. f. Asseurance. Comp. 2-4 §. 1 Jul, mitterede og Deputerede sammenfalde, for at deliberere, og siden samtlige Interessenter samles, for at besluttes, om de vil ertendere Sammen, som der maae løbes Risico, til større Beløb, end i Begyndelsen vedtagen er, eller, om de vil søge at augmentere Compagniets Fond ved mere Subscription. Dog maae ingen imod sin Villie, enten ved Resolution eller ved fleste Stemmer, nødes til at forøge den Summa, som han en Gang frivillig har tegnet sig til Interessentskab for; Men Augmentationen af de res Actier, som i den første Fond interessere, beroer, It gesom den nye Subscription, paa enhvers frie Villie og eget Gotfindende. 3.) Til at forekomme de Inconveniencer, som ville møde at tilveiebringe og forvalte Compagniets subscriberede Fond af 300000 Rele in Natura, og dog alligevel ikke at fattes det, som behøves til alle Intereffenters Sikkerhed og til en almindelig Credit for Compagniet, skal alle, som have antegnet eller herefter antegne sig til Interessentskab for et eller flere Tufinde Rdlr, stille reel og nøiagtig Sorsikring, saaledes som de 3de Committerede til Forsikrings-Kassen vil og samt lige i Compagniet Interesserende kan være nøiede med, for den Summa, som de have ladet sig antegne for, det være sig enten ved eiende Ponte Obligationer, som de besidde og til Compagniet kan overlevere, eller ved huse og Eiendomme, som de til Compagniet kan pantsætte, eller ved Obligationer uden Pant med Caution, efter Gen. Forsamlings Resol. 24 Jan. 1732, som og Guld, og Solv:Pant. Hvilke Obligationer, Prioritets: Forskrive ninger og Preciosa antages imod Qvittering af 3de dertil committerede Participanter, og nedlægges i en Jerntaffe med 3de Laase, hvortil de 3de Committerede skal have hver sin Nøgle. 4.) Skulde nogen Interessent Findes forsømmelig i at betale, i ulykkelige Tilfælde, sin Andeel af gaverie eller Skade, eller og af Restourno, inden<noinclude><references/></noinclude> pc8ui1g91tqkkgbu9se9se8a0zcyvxs 104 60647 405599 356681 2026-05-03T08:36:24Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 644||}}</noinclude>Convent. f. Asseurance-Comp. 5-15 §. I Jul. tilbageleveres sin til Compagniet givne Forsikkring. 6.) Alting skal dirigeres og besluttes efter fleste Stemmer; Enhver, som interefferer 1000 Rdlr, har en Stemme, og ingen maae have flere, end een Stemme, i hvor høit hans Interessentskab end er, hvad heller det i en Sum staaer anført paa hans eget, eller og er fordeelt paa andres Navne, som ei personligen kan møde og votere; Saa at det alene agtes for et Votum, som virkelig udsi ges af dens Mund, som tilstede er, hører Propositionen og dertil svarer. 7.) Naar Forsamling skal skee, leveres Dagen tilforn i hver Interessents Huus en trykt Billet om Stedet og Klokke Slettet, hvor og naar For famlingen skal fee, og maae ingen, som kan møde, udeblive, ei heller maae nogen labe møde for sig, ikke Par ticipant, mindre Fremmed; Men den, som ikke selv kom mer, maae taale, at foruden ham resolveres eg sluttes af dem, som ere tilstede; Dog maae Enker og ugifte Qvindes: Personer, som ei selv vil eller kan møde, give andre Participanter Fuldmagt for dem at votere. 8 10.) Hvorledes Sagerne stal proponeres og derover vos 11:14.) Hvorledes skal forholdes, naar en Interessent afstaaer sin Andeel i Compagniet til en ans den (*). 15.) Til at underskrive Policerne, imodteres. tage (*) Bed Gen. Forsamlings Resol. 8 febr. 1769 er det vedtaget, at Interessenterne skal meddeles Acrie:Breve for deres i Compagniet participerende Andele. I disse Actie-Breve er det fastsat: "At naar Eieren afstaaer fammé til nogen anden, bør det for Affeur. Comp. Bog. holder strax tilkiendegives og Actie-Brevet til Compage niet ertraderes, paa det saadan Serandring i Compagniets Boger vedborlig fan vorde antegnet og tillige af den nye indtrædende Participant derfore vedbørlig Forfiffring i Affeur. Comp. Forüffrings-Kasse vorde nedlagt, efter. som, førend dette fidfte nøiagtig er efterkommet, i Com pagniets Bager inaen Transport ber ffee, eller nye Ace tie-Brev udstædes". Saa skal og, efter Gen. Forsaml. Resol. 20 Mart. 1782, Actierne deles saaledes, at boer skal være paa 500 Rdlr, dog enhver uforhindret at be<noinclude><references/></noinclude> 1frb3d8zgh24xhpusg3qh27nxvnz05u 104 60769 405603 399552 2026-05-03T08:36:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.||95}}</noinclude>Rescr. om Kgl. Betiente, som drive Handel &c. Laugs Art. efterrettelig. Og skal Magistraten i øvrigt 12 Aug. naie paasee, at ingen efterdags paa nogen Elags Laugs eller Detail-Handels Næring i Khavn sig nedsætter, uden ligeledes herudi at fyldestgiore Loven og Frr. [Cancel.]. p. 186. (†) Sundation til et Enke: Pensions Societets Op: 26 Aug. rettelse i Corsøer. (See Nye Plan 4 Mart. 1754). Kbavn 8vo. (†) Confirmation paa den af Sigvardt Moller under 26 Aug. 22 Dec. 1747 forfattede Funcation til en Enke:Rsse, gamle Mænd, Enter, Jomfruer, umyndige og skrøbe lige Børn til Beste, kaldet: Det for de mindst formuende meest fordeelagtige Spenste Societet (*). Odense 4to. Pl. Ang. Forbuddet paa Bestes Udførsel af Norge 26 Aug. af 10 Jan. 1743; at fel ei maae udføres Zordenfields, før de ere 6 War gamle. (Ophævet ved Told-R. 1768. See Pl. 2 Oct. 1772). P. 49. Vdn. Wegen der von den Bauffardei: Schiffen 30 Aug. und Commis:Fahrern, imgleichen derer Octr. Comp. Schiffen, zu führenden Flaggen und Gioß, auch Wimpeln und Flügeln. f. Schleswig, Holstein, Ranzau, Pinneberg u. Altona. p. 135. Pol. og Com. Coll. Pl. At ingen maae hindre 2 Sept. de Fattiges Fogder i Betleres Paagribelse. (Igientager Pl. 6 Jul. 1743). p. 186. Fr. Ang. de roullerende Banco-Sedlers 13 Sept. Forandring og Omverling. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 50. Saa (Af denne Enke-Kasse have Intereffenterne i mange Mar ikke erholdet no en Pension; Hvorvidt de i S. Mollers endnu usluttede Boe kan erholde Skadesløsholdelse, svæver endnu under Rettens Decision.<noinclude><references/></noinclude> f9eyptt4v3jhy1bebs8rdlj3toi3qaw 104 60793 405604 376335 2026-05-03T08:36:55Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||119}}</noinclude>Fr. om Justitien v. Land-Mil. i Nge 5-7 §. kiøbe, da, naar saadant ham este fort eller lang tid 7 overbevises, koste det ham hans Embede. Med Under Officererne forbliver det ved Resol. 19 Mart. 1725, at de i Slagsmaals og Klammerie Eager skal søges for Krigs Retten; dog skal de dømmes til Bgder og Omkostning efter Loven, og naar de ikke dertil 6.) Sfeer have Formue, da straffes paa Kroppen. noget Drab eller anden grov Forseelse og aabenbar Misgierning, som nogens Liv eller re paagielder, iblant Rytterne, Dragonerne eller Soldaterne, da skal Amtmændene og fogderne ved Beigde Lensmændene paa de Steder, hvor saadanne grove Insolentier ere skeete (faafremt deres Officerer selv ikke ere tilstede og saa nær ved Haanden), strax og uden Persons Anseelse lade dem arrestere, og paa de Skyldiges Regiments - Cess Bekostning, som tages af de til Justitiens Administra tion destinerede Midler, under vedberlig Vagt henfende til den der næstved boende commanderende Ober-Officeer, som dem fra sig til Regiments-Fængsel (der altid for Veqvemmeligheds Skyld skal være midt udi Regimentets District) forstikker, og Obersten det uden Ophold tils kiendegiver, saa at Krigs Retten over slige Delinqventer kan blive holdt, og de efter dens retmæssige Kiendelse tilbørligen straffede, alt efter Fr. om Justitiens Admini 7.) Leierstration i Norge 8 Jul. 1690. I §. maals samt andre Straf Bøder og Mulct, som falde ved de Militaire, og af Kong . IV og C. VI have været sienkede Officeer-Ente-Kassen, skal ei mere efterdags angives for Enke Kassens Directeurer, men Byefogderne i Kiøbstæderne og Fozderne paa Landet skal anmelde de Leiermaale, som Under Officerer, Ryttere, Dragoner, Musketerer, Tambourer begaae, for Regimenternes Chefs, hvorfor dem hver Gang skal meddeles Attest til deres Regnskabers Biclag, hvorefter Regi- $4 menters Mart.<noinclude><references/></noinclude> rt22sat8u37ox1herrmorh7o2o9f4n8 104 60844 405605 395918 2026-05-03T08:36:57Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 170||}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn vi C. 64-65 §. 9 Maj. andre publique Indkomster steer, og skal samme Regnstab med behørige Documenter til Indtægtens og Udgiftens Legitimation bielægges. Udgifterne af denne com binerede Kasse tal, som tilforn er meldt, være: Imo.) Det, som til Brand Rullernes Skriv Materialier medgaaer efter 51 §. 2do.) De Douceurs, som efter 26 § gives dem, som komme med de 3 første Sluffer Vand. 3tio.) Til Politie Fuldmægtigen eller Protocollisten, for Protocollen i Sessionen at føre og Regnskabet over Boderne at aflegge, 20 Rdlr, og til Politie:Betienterne for deres Umage med Tilsigelserne 10 Rdlr (*), saa og Brand Adjutantens aarlige Løn 50 Solr efter 61 §. 4to.) Det, som efter 43 og 44 § betales dem, som ved Ilden komme til Skade 2., for saavidt samme Kasse kan tilstrække. Men de øvrige Brand-Officiantere og Brand-Svende skal alene nyde de Portioner gotgiorte, som ved Kgl. Resol. 12 Oct. 1742 er befalet af Lygte: og Sprøite Kassen at betales. Og da det er deres Pligt i almindelig Fare mere at hensee paa deres og deres Med-Indbyggeres fælleds Frelse, end noget particulair Salarium; Saa skal de og, saavelsom alle de øvrige i Brand-Ordningen mentionerede Civile og Militaire, som intet derfor nyde, samtlige være fors bimdne alligevel at giøre deres beste Flid, og vise sig vindskibelige for Publici Skyld og Stadens Conservation. 65.) Alle de i denne Brand-Ordning ommeldte Bøder, som ei mindeligen efter Paafordring blive betalte, skal ved Stadens Underfogder, uden Forskiel af Jurisdiction, ved Execution inddrives hos de Skyldige efter Brand- Sessionens foregaaende herom givne Kiendelser og Resolutioner, og i fornævnte Brand-Kasse erlægges; Og skal alle (*) See Rescr. 15 7ov. 1780.<noinclude><references/></noinclude> n5jzu9a8morsms4iol1m4kyhdw29q45 104 60888 405606 399054 2026-05-03T08:36:58Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 214||}}</noinclude>Fr. om Moderation i Skatter. 13 Apr. 27 Apr. 27 Apr. to Maj. 14 Maj. Fr. Om Moderation i 1751 Aars Skatter for Danmark, hvor væg-Sygen siden den 20 Jul. 1750 Har været. (Ligesom Fr. 20 Jul. 1750). p. 19. Patent om samme for de tydske Provindser. (Liges som Pat. 27 Jul. 1750). p. 20. Confirmation paa en nye Invitations Plan, det Jarlsbergste sølvhaltige Blye og Robber Værk angaaende (*). p. 21. Pl. At Tolderne ved Stromme-Tolden i Fridericia og Tyeborg maae, hver paa sit Sted, for de Beltet passerende Fartvier af de Socfarende oppebære i Sportler ligesaa meget, som den der værende Ine specteur ved Pl. 11 Sept. 1742 er tilstaaet; men ikke mere, under hvad Navn nævnes kan, saafremt de ikfe vil være forfaldne i den ved bemeldte Pl. foreskrevne Straf. [Kammer]. p. 32. Fundation over en af Oberste Rabe von Walckreus efterladt Stiftelse anl. Sellestrup Gaards og Godses Henlæggelse til Underholdning for ro aldrende Officerer og 10 af Godsets Fattige, hvoraf de første nyde hver 60 og de sidste 24 Ndly aarlig. Dette Gods skal henlægges under Sorse Academie, imod at samme bliver ansvarlig for Testamentets Fuldbyrdelse, hvorfor bette Gods (i Folge 4 ) er deelagtigt i det Privilegio, som den 6 Sept. 1736 og ved Fundat. 7 Jul. 1747 er forundt Sorse Gods; at udføre sine Sager tgiennem alle Retter paa flet papir og uden Bekofta ning. [Cancel.]. p. 99. Fr. (*) Dette Bark blev nedlagt 1765, eg er fiden ikke optaget. De levnede Indretninger fiebte Sichman, og anlagde der Spige hammere, Male Moller, Mars- Done &c., hvori han af Credit-Kassen, denne til liden Baade, fik et Laan af 40000 Rdlr. See Minerva for Oct. 1790. P. 56.<noinclude><references/></noinclude> ohpy48evqul8xwir1j7o09v2rp1o3jf 104 61063 405607 383080 2026-05-03T08:37:03Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.{{Afstand|3em}} 388||}}</noinclude>Fund. f. en Skok-Kasse i Tronh. Stift. 3 Jun. (†) Confirmeret Fundats for en Skole-asse til frie Undervisning i Saligheds Kundskab for Ungdommen i Overnes, Kornstad og Bremsnæs Sogner i Tronhiems Stift. [Cancel.]. Tronhiem 1756. 4to. 3 Jun. Is Jul. Bon. wegen Abstellung der förmlichen Injurien: Processe unter Haus- u. Bauers-Leuten in Schleswig. P. 91. Pl. Ang. Forbud at fore contrabande og ufortoldede fremmede Varer i Baade eller andre smaae aabne Fartøier paa en Miil nær ved Provindserne i Dan mark. (For at forekomme bemeldte Varers Indsnigelse). Kammer. P. 43. Cfr. Told R. 1768. 19 Cap. Fra denne Placats Publication maae ingen i Baade eller andre smaae aabne Fartpier paa en Miil nær Landet ved nogen af Provindserne i Danmark fore de i Danmark til Indførsel forbudne, ei heller andre fremmede tilladte Varer, med mindre disse sidste ved et indenrigs Coldsted forud ere fortoldede og dermed behørig og rigtig Passeer Seddel følger; dog berunder ikke at forstace be tilladte Varer, som tomme fra Skaane med Færger, Baade eller deslige Fartsier, for faavidt Vedkommende dermed selle til Toldstederne og sig ikke paa ulovlige Steder lade finde. Hvo imod foranforte Forbud betrædes at handle, haver ifte alene Varerne forbrudte (som deles imellem Angiveren samt Qvæst og Børnehusene, ligesom om andre saadanne Confiskationer forordnet er), men undgielder endog efter Omstændighederne hvad anden Straf, som Tole:Nullen og Frr. fastsætte for dem, som flige Varer indsnige; uden at noget Paaskud, at de agtede sig dermed andensteds uden for Stiget eller i andre Maader, derimod maae gielde eller antages. Raad-<noinclude><references/></noinclude> 0emxkopyjltct115bzpswnl9zfjbgvn 104 61211 405608 312452 2026-05-03T08:37:10Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.{{Afstand|3em}} 536||}}</noinclude>Fr. om liv-Rente-Soc. 9-17 §. 17 Aug. naar og hvor Dødsfaldet er skeet, og da, om Vessonen er død mellem 1 Jan. og sidste Jun., nyder han Wienterne til 11 Jun.; dser nogen mellem 1 Jul. og sidste Dec., al Vedkommende nyde Renterne til 11 Dec. 10.) Er ligesom Pl. 18 Apr. 1747. 11.) Enhver 17 Aug. 22 Aug. maae sin Portion (enten samme er streven paa hans eller andres Navne) transportere til hvem han vil, dog at det forbliver ved deres Liv og Død, paa hvilke Portionerne først ere tegnede, og maae disse Transporter ligesom Policerne skrives paa ustemplet Papiir. Den, som sin Portion transporterer, skal fligt for Directeurerne strax tilkiendegive, og til Bogholderen (som den Pers son, til hvilken Portionen er transporteret, skal indtegne) betale Rdlr af det første Indskud eller for hver Portion; men naar det af den, som Indskuddet har giort, efter 10 S er fastsat, at den ei maac transporteres, stal det derved forblive. avancere til dobbelte Renter i nogen af Clafferne, bes tales til Douceur for Bogholderen die aarlig af hver Portion, som da er tilbage i samme Classe. 13, 14, 15 og 17.) Ere ligesom Fr. 1747. 12, 13, 14 og 16 §. Samme paa Tydsk. p. 72. 12.) Naar Interessenterne Pl. At ingen i Danmark eller Norge efterdags maae sælge nogen Baad eller Jolle bygt af Leg til fremmede, eller samme til fremmede Steder udføre, under Straf at have Baaten forbrudt til Angiveren, samt Kiøber og Sælger hver for sig at bøde Baadens eller Jol lens Værdie dobbelt, til Angiveren og til Kongens Kasse. (See Told-R. 1768. 19 C.). Dog er herunder ikke at forstaae de Baade eller Joller, som til Brug ved indlandske Skibe behøves, hvormed de fremdeles, som tilforn, saavel til fremmede som indlandske Steder ufors hindret kan udgaae, dog uden samme fra Skibet til Fremmede at forhandle: Og ikke heller, isald et eller andet frems<noinclude><references/></noinclude> aojyvda9i5w65hrxtupwgbbs30h7z3l 104 61281 405708 375938 2026-05-03T08:50:03Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.{{Afstand|3em}} 606||}}</noinclude>Pl. om norske Kiebm. Præmie. 12 Oct. det, hvorhen Varerne skal sendes; derudi stal og rigtig anføres enhver Sort og Stykke ved Navn, Couleur og Alnemaal, med Prisen derhos og hvor meget de udi Penge belobe. Derefter faner den Kiøbende eller Commissionai ren i Magasinet 2de trykte af Magasinets Kræmmer undertegnede Attester, i hvilke saavel Skipperens Navn og det Sted, hvorhen Varerne fores, som Varerne selv ved deres behørige Navn og Alnemaal ordentlig skal specificeres; Af disse Attester leverer Kiøbmanden eller Commissionairen den ene paa Khavns Toldkammer, paa det Varerne paa Skipperens Toldseddel kan anføres og Udførselen behørigen attesteres; men den anden Attest stal Skipperen medgives, paa behørigt Toldsted at ans vise, og naar da Varerne sammesteds ere efterseete, al vedkommende Tolder og Controlleur bemeldte Attest i Hen seende til Varernes rigtige Indførsel paategne, hvoref ter den igien i Magasinet indsendes, og naar det er feet og Barernes virkelige Indførsel saaledes bevises, skal den udlovede Præmie i Følge Fr. Magasinets Directeus rer blive anviist, og af dem til den Kiøbende rigtig vorde gotgiort og udbetalt. 19 Oct. 29 Oct. 19 Nov. 19 Nov. 26 Nov. Høieste Rets Patent for 1760. p. 118. Bon. betreffend die Combination der in d. Fürs stenthümern beedes auf dem Lande und in den Städten etablirten Brandkassen. (Cfr. 16 Maj. 1769). p. 126. Nähere Vdn. wider die Zigeuner und andere Lands streicher, die sich zu ihnen halten, oder auch nach Art derselben zusammenrotten; für Schleswig. p. 191. Samme for Holsteen, Pinneberg og Rangau. (Cfr. 1 Nov. 1756). p. 194. Fr. Ang. det almindelige Magasins Præfe rence hos de handlende i Torge for de til dem udborgede Bramvarer. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 128. See Fr. 15 Maj. 1770 og Anmærkningen dertil. Da<noinclude><references/></noinclude> o4e8t8xgf2dqru1fvr1atr8xxylupds 104 61457 405756 323746 2026-05-03T08:52:42Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1765.{{Afstand|3em}} 782||}}</noinclude>Conf. p. Fiellerups Liigkasse. 11 Jan. (†) Confirmation paa en af Soren Fiellerup med flere under 22 Nov. 1764 oprettet Convention til en Liigkasse. (See Confirm. paa Fælleds: Omsorg 4 Febr. 1772). 800. 14 Jan. 14 Febr. 18 Febr. 18 Febr. 20 Febr. 20 Febr. 23 Febr. Abermalige Erneuerung d. Gen. Pard. Pat. 30 Dec. 1762. (Cfr. 19 Jan. 1764). P. 3. Renovations Commissions Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Jan.) Ang. Roestarns udførsel, Pris veter, med videre. (See Pl. 29 Apr. 1771, 2 Jun. 1779 og 8 Maj. 1788). P. 5. Hebammen Ordnung für Holstein, Pinneberg, Altona und Ranhau. (Cfr. 13 Nov. 1769, Pat. 18 u. 20 Dec. 1787). P. 79. Samme for Slesvig. p. III. Fr. Om den Uniform, som de dimitterede og paa Pension staaende Officerer herefter skal bære. [Gen. Krigs - Directorium]. p. 1o. 1785. Forandret ved Pl. 10 Mart. 1783. 4 § og 1 Oct. De maa herefter ci bære Regimentets eller Corpsets Uniform, men skal, 6 Maaneder efterat de have er holdt Afskeed, aflægge samme; Dog skal de, naar de opholde sig i Garnisonerne og hvor militairisk Indqvara tering findes, i Fald de vil betiene sig af den forundte Tilladelse at bære felt: Tegnet, altid bruge en simpel Uniform af den ved Armeen brugelige Couleur med hvid Vest og Solo Arelbaand; Men er det ei i 2fsteden indført, at de maae bære Felt-Tegn, eller og de ere caffeerte, maae de ei bære nogen Slags militairis Mundering. Samme paa Tydsk. p. 12. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 22 Febr.) Hvorved Pl. 10 Mart. 1764 ang. Øllets For hoielse forlænges paa I War. p. 151. Ind<noinclude><references/></noinclude> luj09d3kczpvoqvntc4ktze7rjhl3d6 104 61506 405709 356166 2026-05-03T08:50:08Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.{{Afstand|3em}} 44||}}</noinclude>Brandforst fr. Anordn. i Norge 10:13 §. 18 Aug. af Stiftamtmanden foreskrevne Tid, skal han derfor erlægge 10 Rdlrs Wulkt, som inddrives og distribueres ligesom andre Bøder efter Brand-Fr. 18 Aug. 1767 VII Cap. 11.) Beboeren, endskiønt han ikke er Eier, skal udrede den Brand Gielp, som paa hans Huus eller Bygning er reparteret, og igien tage det udlagte af Eieren, som ham samme uvægerlig skal tilbage betale, eller lide Udpantning i Folge 10 §. 12.) Naar den Brand gie'p er indkasseret, som efter de giorte Repartitioner af enhver Kiebstad især skal udres des, skal vedkommende Stiftamtmænd saadant til Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium indberette, som derefter besorger enten ved Rente-Kammeret eller anden Beqvemmelighed, at Pengene i Folge de indkomne Tingse Vidner, og den deri mentionerede Stades Beløb, kan Blive anviste; dog saaledes at Brands hielpen ifte til den Skadelidende paa eengang leveres, med mindre han stiller Stiftamimanden nøiagtig Caution, at det afbrændte eller beskadigede Huus, inden 1 eller 2 Nar i det længste, ligesom Omstændighederne det tillade, igien skal være forsvarlig opbygget eller i Stand bragt; Kan den kadelidende ingen saadan Caution tilveies bringe, skal vedkommende Stiftamtmand foranstalte, at Pengene ham fuccesfive fan leveres, ligesom han dem til Materialiers Judkiøb og Bygningens Befor dring maatte have fornødent, dog under Opsyn af Ste dets Øvrighed, som paaagter, at Brand Hielpen ikke til andet anvendes, end det afbrændte eller beskadigede Huus igien at i Stand bringe; som i det længste inden fornævnte 2 Nar maae være fuldbyrdet. 13.) Naar Bygningen saaledes igien er i Stand bragt, skal den paa nye taperes, og Omstændighederne i Forrets ningen indføres, samt derefter i Hoved-Tarations-Forretningen under det Nummer, den sorhen haver haft, 411:<noinclude><references/></noinclude> fhn39qnvymweud5pmpdbf5ugml79hk6 104 61561 405624 330948 2026-05-03T08:38:46Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1768.||99}}</noinclude>Pl. ang. Oppebersel af Gage-Paabudet. Extra Paabudet af Gage og anden Embeds Judkomst 29 Jun. efter Sr. 14 Maj. P. 209. Samtlige Civil-Betiente ved Kammeret, Cancel lierne, Søe og Land Etaten, den Kgl. particulaire Kasse, Toldboden og Post-Kassen, som staae for Gage eller Pension efter Reglementet, kortes de befalede pro Cent, ligesom og Angivelserne paa deres øvrige Embeds Judkomster modtages ved Rente Rammeret, for sams me at beordre Zahl-Kammeret til Indtægt. De øvrige Betiente og andre Stadens Indvaanere, som under bemeldte Paabud ere begrebne, skal levere deres Angivelse inden 8 Dage i Raadstuen eller til Nodemesteren i det Qvarteer, hvor de boc. Pl. Betreffend die Ausweisungs- und Einkoppe: 30 Jun. lungs-Gebühren in den Aemtern Apenrade u. Augums Kloster. (Cfr. 29 Jul. 1773). p. 69. Pl. Bodurch die Einfuhr fremden Trahns in 2 Jul. Schleswig, Holstein, Rantan, Pinneberg und Altona verboten wird. (Cfr. Pl. 16 Mart. 1785). P. 72. Fr. Ang. en nye Landmaaling i Danmark (*). 9 Jul. P. 73. Til Agerdyrkningens Opkomst skal en nye Landmaaling over alt Agerland, Engbond, Skove, Moser :c., enten samme hører til Kiebstæderne eller under Amterne, saavel paa Kongens, som andres Gods i Danmark, under visse Commissariers Opsigt ved dertil antagne Landmaalere foretages; over hvert Sogn eller District specielle Karter forfærdiges, og Jorden efter sin adskillige Beskaffenhed sorteres og taperes samt anmer kes, til hvad Forbedring samme eragtes beqvem; dog uden nogen Hartkorns Beregning derefter nu at foretage Dette skal begynde i Sielland. Alle skal derudi gaae Commiffarierne, Landmaalerne og deres Medhiel= (2 pere (*) Blev ved Resol. 3 Jun. 1772 indstillet indtil videre.<noinclude><references/></noinclude> lqgt81sk3i1sc9eja34uga15kw2sgls 104 61577 405625 356161 2026-05-03T08:38:48Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1769.||115}}</noinclude>Forbedr. i Khavns Brand Ass. K. 8 §. Reparation og videre Ombygning, enten af Eieren selv 9 Jan. eller Directeurerne paa Kassens Vegne efter 7 §, ikke kan sættes i forrige Stand igien, men at alt hvad af Ilden kunde fortæres var lagt i Aske og aldeles ruine ret, saa at alle Bygningerne af Directeurerne ikke anderledes end som for total Skade kan ansees og anta ges, betales den asseurerede Summa fuldt ud imod 10 p. C. Rabat, efter den ved Contoiret derover giø rende Beregning, og Directeurernes Udgifts-Ordre, da Policen som mortificeret extraderes; hvorimod den Asseurerede beholder Grunden, og saavidt som for Rudera kan ansees, som er Affeurance Kassen uvedkommende. Og paa det ingen Dispyt i Fremtiden skal indløbe om, hvad egentlig under Grund og Rudera skal forstaaes, da skal i og for sig selv alene derunder være begreben den ganske Gaards eller Huses Grund tilligemed Bygningernes Fundamenter ligemed Jorden og Horizonten, der fielden tage nogen synderlig Skade, og kan være brugelige igien til ligesaa god Bygning, som derpaa tilforn har staaet, følgelig mere end Equivalent nok til at refundere de 10 p. C. Rabat, som ved total Skade i den asseurerede Skades fulde Udbetaling affor tes; Men hvad som af faste Muure oven for Grunden, Qvader af hugne Kampe, Sand- og Marmor Stene eller Støtter, Muurstene, Skorstene eller andet mere, som oven over Jorden eller Horizonten kan være ble ven efterstaaende og tilovers; Jtem Rakkelovne saas velsom andet Jern, Robber, Tin, Blye eller andre Metaller med andet mere, af hvad Navn nævnes fan, og som har været de asseurerede Bygninger vedkommen de og under Affeurancen indbegreben og i Vurderings- Forretningen mentioneret, skal, som ikke mere end billigt, alene tilhøre Affeurance-Kassen, efterdi den virkelig i Gierningen derfor giver fuldkommen nøiagtig Va= § 2 luta<noinclude><references/></noinclude> 40dltpugrid27eszrd3d97iptle53vl 104 61584 405626 315445 2026-05-03T08:38:49Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1769.{{Afstand|3em}} 122||}}</noinclude>Pl. om Trottoirerne i Khavn. 3 Apr. fiare Dragter paa Trilles eller Hiul-Bore, ganske forbudet at passere Trottoirerne; saa maae ej heller nogen, naar de hvile med deres Dragter, slænge eller sætte samme paa Troftoirerne; men naar nogen befin des at handle herimod, da hver Gang (foruden at erstatte Eieren, der maae holde Trottoirerne som sit Fortoug i Stand, den lidte Skade) at betale en Mulkt til Politie-Kassen, efter Politiemesterens Kiendelse og Sagens Omstændigheder. Saasom Trottoirerne derved lide Skade, og de Gaaende, for hvem Trottoiverne især ere indrettede, hindres i deres Gang. (Noiere bestemt ved Pol. Pl. 11 Dec. 1790 *). p. 198. 5 Apr. 11 Apr. Gen. T. Kammer og Commerce Coll. Pl. (Resol. 28 Mart.) Hvorved Told og Consumtions: Betienterne i Khavn tillades ved havende Mistanke om Tolds og Consumtions Svig at lade opskibe de saaledes mistænkte indkommende Fartsier, uden at lide Tiltale for foraarsagede Omkostninger eller Ophold, naar virkelig Tolds og Consumtions:Svig derved vorder opdaget. Men hvis ikke: forbeholdes Vedkommende deres Tiltale til dem efter Told-Fr. 1768. I Cap. 20 §. p. 61. Fr. Ang. Solv og Guld i Broderie, Galloner, Kniplinger, Balletter og Knapper paa indenlands fabriqverede Varer at maae bæres, naar samme Galloner 20. her i Rigerne ere forfærdigede. Paa det enhver, saavidt det almindelige Beste det tillader, fan see sin Frihed uindskrænket, og ingen Adgang til æring fig betagen. Dog maae dette ej begynde før 1 Nov. 1769. I øvrigt skal de forrige Anordninger, saavidt de ej her ved ere forandrede, uforanderlig forblive, og denne Til ladelse i ingen Henseende extenderes eller misbruges, men (*) Cfr. Canc. Br. 7 Dec. 1782.<noinclude><references/></noinclude> 49f4p200m97o0uy36mtfr9kz2y4ovt0 104 61714 405627 307574 2026-05-03T08:38:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 252||}}</noinclude>Anordn. og Regl. ang. Khon IV P. 3 S-VIP. 5 Jun. Stedet ryddeligt, betales ham og hans Mænd 2 Rdlr 4 Mk. For Sequestration og Udlæg efter Fr. 11 Apr. 1685, naar nogen vil bortflytte deres Gods uden at betale den skyldige Huusleie, og hvad videre han bor give Rigtighed for, betales efter Summens Størrelse, Hvorfor Sequestrationen og Udlæg giøres, nemlig: fra I til 5 Rdlr, 8 ME; fra 5 til 10 Ndir, 10 Mk; fra 10 til 20 Rdlr, 2 Rdir; o. s. v. efter Summens Stor relse efter 1 Post. Disse Forretninger udstedes paa 24 Skillings Stemplet Papiir, sem aparte betales. 4.) For Justits-Kassens Bøder, Brand-Kassens Præmier, samt Fattiges, Laugenes og andre Bøder eller Restantser at epeqvere, betales ham efter 1 Post. Til disse Forretninger bruges ej Stemplet Papiir; men de tegnes paa Restance Lifterne eller Dom Slutningerne. 5.) For Syns forretninger, som begieres over til feiet Slag, Saar eller anden Skade, samt over de ved fig selv eller andre ombragte (naar deres Venner sig dem antage eller de neget efterlade), betales til Underfogden og hans Mand for deres Umage, samt for at tilfige de Paagieldende at bivaane Forretningen, 2 Rdlr 4 ME, og til Stemplet Papiir 24 Skill. Men forlanger Øvrigheden eller Byefogden Syns Forretning over Døde, som ingen sig antager, sal han og hans Mænd samme giøre uden Betaling og paa flet Papiir, med mindre det af den Dodes Ste:vboe kan udredes. 6.) I øvrigt fal Underfogden efterleve, hvad Loven, Laugs Art. og Frr. ham og hans Embede angaaende foreskrive. V.) Hvad Stads- Conducteuren skal have for Maalebrev, sees af Pl. 17 Oct. 1743. VI.) Vægtere, til Opvartning ved Bryllup: Huse eller andre Selskaber, forlanges af Vegter-Inspecteuren, som efter Reso!. 11 Jan. 1745 betales for hver Vægter 4 Mt, hvoraf Vægteren faaer de 2 wk. VII.)<noinclude><references/></noinclude> stpvpor59a5uhylht9b1ox8dnkj0lt1 104 61715 405628 354032 2026-05-03T08:38:52Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.||253}}</noinclude>Anordn. og Negl. ang. Khon VII-VIII P. VII.) For Attest paa Byeskriverens Udskrifter af 5 Jun. Pante Bogen betales 3 Mark efter Rescr. 20 Jun. 1738. Desuden skal ved Skidders Læsning haves følgende Attester: a) Stads-Conducteurens, at ingen Indqvartering resterer, som foster 12 f. b) Brands Kassens, om Bygningen ej er forfitfret, foster inter (cfr. Pl. 12 Jun. 1747). c) odemesternes, 24 f. d) Rodemesternes Oldermands for Renovations-Skat og Broelægnings Restance, 24 Sf. (Forandret ved Pl. 16 Nov. 1778). e) Brand-Kassererens for de Steder, hvoraf svares Logte og Sprøite Stat, 24 Sf. f) Vægter Inspecteurens, 24 Sf. g) Vand Inspecteu rens, 32 Sf. h) Fra Jorddrotten, om Jord: Skyld hefter paa Stedet. (See endnu om Afgift til Fattige Pl. 13 Aug. 1764 og Fr. 9 Mart. 1792. VI Cap. 78, samt om Havne-Kassen Pl. 28 Sept. 1768). VIII.) Hvad Skarp-Retteren faaer hver Aar, sees af Pl. 11 Jan. 1734. Cabinets Ordre om Indretningen af et Finang: 6 Jun. Collegio, og 3de adskillige Rammere for Danmark, Norge og de tydske Provindser. (See Fr. 21 Jan. 1773). P. 71. Finantz Collegium har den almindelige Bestyrelse af alle Finanz-Sager og Tilsyn med alle de Personer, hvis Forretninger did henhøre. Det hidtil værende Rente: og Gen. Told Rammer ophæves. I dets Sted ere 3de Kammere oprettede, hvoraf det Danske forvalter Kammeral-Vasenet i Dmark og de Kgl. Lande uden for Europa; Det Torske i Norge og Island; og det Tydske i Slesvig, Holsteen, Oldenborg og Delmenhorst. Samme paa Tydsk. p. 73. 6 Jun. Fr. Ant. Boders og al anden Strafs Eftergivelse 13 Jun. for Leiermaal, samt om slige Børne Daab, med vi dere.<noinclude><references/></noinclude> mm0g22366jneu8nvuoccj9iblvowiyw 104 61739 405629 394173 2026-05-03T08:38:53Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.||277}}</noinclude>Fr. om Brevporto Friheden 8-9 §. Deputeerte i Generalitets- og Commissariats Collegio, 17 Jun. i Admiralitetet, for de Kgl. Financer, Directeurerne i Gen. Post Amtet, o. s. v., have haft, skal ophøre; derimod skal alle til Cheferne i de Kgl. Departements i Khavn indgaaende Breve, paa Post Contoirerne ikke anderledes end franco imodtages (*). 9.) Cheferne for de Kgl. Corps, Regimenterne, Divisioner og Bataillons, Commandanterne, Sessions Deputerede conjunctim, begge General Auditeurer, de virkelige General Krigs- og Land Commissairer, Soe Enrolle rings Officererne i deres District, Oberlotsen i Norge, Ober Jægermesteren, Stiftbefalingsmændene og Amtmandene, Zahl-Kassererne i Danmark, Norge og Hertugdommene, Kemmereren i Grevskaberne, Kassereren ved den danske Post-Kasse, Inspecteuren ved den norske Post-Kasse, Amts: eg Told-Forvalterne samt Fogderne i Norge, som Oppeborsels-Beriente, fan i Kgl. Tieneste med de under dem sorterende, eller med dem, formedelst deres Embeders Beskaffenhed, i Connerion staaende Kgl. Betiente og Magistrater, men ikke med private Personer; iligemaade Biskopperne, Superintendenterne og Provsterne, naar de have Kgl. Frr. at bekiendtgiore, eller derom at correspondere, frive portofrie imod Attest. Attesterne maae egenhændig underskrives, og i samme, ligesom paa Brevenes Convolut, anmær fes, af hvad Indhold de ere, efter 4 §. Herved bemærkes den væsentlige Forskiel imellem de Sager, som angaae Kgl. Tieneste, og saadanne Embeds-Sager, som ere til private Personers Sordeel; thi for saadanne Breve, som verles imellem de her benævnte Betiente ang. private Personers Anliggende, endskiont paa Embeds Vegne, maae Portoen af Vedkommende betales. Foruden de i denne § benævnte Betiente, er ingen til 3 (*) Cfr. Gen. Post-Amts Br. 22 Maj. 1773- ladt<noinclude><references/></noinclude> d1kdij5d7cn474k3l2us0i72o0405rp 104 61793 405630 373968 2026-05-03T08:38:55Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.||331}}</noinclude>Heieste Rets Instrux 31:32 §. corerne skal det ikke være tilladt at lade sig af Parter: 7 Dec. ne vederlægge og betale de Mulkter, som de blot for deres egen Forseelses Skyld kunde af Høieste-Net vorde tildømte at betale, og naar dem sligt overbevises, stal de være pligtige, det i saa Maade oppebaarne igien at tilbagelevere, og desuden at betale dobbelt saa meget til Justits-Kassen. De skal ej heller paatage sig flere Sager, end de veed, at kan overkomme, og hvor der fan være nogen grundet Tvivl om, at deres Principaler ikke have givet Ordre til Sagens Indstevning eller Fremførelse for Høieste Ret, bør de enten med Fuld magt legitimere sig, eller være ansvarlige til de Omkost ninger, som Vederparten for Høieste Ret kunde vorde tillagt. J Særdeleshed bør de, naar de for nogen udenlandsk Mand gaae i Rette, forsyne sig med nøiagtig Caution af en vederhæftig Mand i Lander, som kan være ansvarlig til de ved Høieste Ret tildømmende Mulkter og Omkostninger, naar Erecution efter Hoiefe Rets Dom fordres. De skal og ved enhver Sessions Begyndelse indlevere til Justitiarius en rigtig Sortegnelse paa de Sager, som dem af de litigerende Parter ere anbetroede, og ligeledes til Justitiarius Skriftligen indgive, naar de forlange nogen Sag, hvori Anticipations Bevilgning er forundt, paa Carter an flagen, hvorefter den fornødne Anstalt til Sagernes Opslagelse skal vorde søiet. 32.) Procuratorerne Skal uden nogen Forsømmelse befordre de dem anbefalede Delinqvent Sager, saasnart dem de behørige Acter enten fra Cancelliet eller vedkommende Øvrigheder ere tilstillede; Befindes nogen Procurator utilbørligen at opholde nogen Delinqvent: Sag, efterat han med behørige Acter er forsynet og er i Stand til at befordre Sagen, straffes han derfor med Mulkt efter Høieste= Rets Sigelse og Forseelsens Beskaffenhed. Iligemaade stal<noinclude><references/></noinclude> cdpqnsjxwhnro7tjkk1nh21qpu938ue 104 61841 405631 386735 2026-05-03T08:38:56Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.||379}}</noinclude>Regl. f. Pr. Charlottes Stiftelse. staae og Vota derover blev lige, da skal den øverste og 24 Jul. de, der med ham ere af lige Mening, decidere. 23is Boppen over Siellands Stift skal have Stiftelsens Documenter, Obligationer og Penge-Kasse i Forvaring, være ansvarlig for samme, qvittere paa Directionens Vegne for de aarlig indgaaende Reuter, betale Pensio nisterne efter Directionens Anviisning, imod Partici panternes og Interessenternes Qvitteringer, holde Pros tocol over Indtægter og udgifter, og derefter ved hvert Aars Udgang, i Directionens Forsamling, aflægge rigtig Regnskab; Hvorimod han stedse skal nyde af Stif telsen 100 Rdie aarligen for en Secreterer. Der som nogen af gudelig Drift faaer i Einde, at fřichke en Capital, liden eller stor, til denne Stiftelse, være sig i levende Live eller ved Testamente efter deres Ded, da kan de ej alene forbeholde sig selv Renten deraf, saalænge de leve, men det skal og være dem tilladt, at udnævne visse da levende Personer, een eller flere, som efter deres Dod skulle nyde denne Rente, da Renten aarlig af Stiftelsen rigtig skal udbetales til bemeldte Personer, saalænge de leve, alt efter det, som derom i Tcstamentet eller Donations-Brevet er anordnet og fastsat. Stiftelsens Reglement for: 1ste Classe: Heri antages fattige Frøkener af den danske Adel, og af fremmede familier ikkuns de, hvis forældre staae eller have staaet her i Tieneste. En Participant af den rste Classe bekommer aarligfra hendes ste Aar indtil hendes 1ode: 50 Rdlr; fra det 10de til 15de: 100 Rdlr; fra det 15de til 2002: 150 Rdlr. Saasnart hun har fyldt sit 20de Aar, og hun lader fremvise for Stiftelsens Patroner og Directeurer en troværdig Attest, at hun er oplært udi vores evangeliske christelige Lære og de christelige Dvder og sømmelige Videnskaber, som kan giøre hende beqvem til<noinclude><references/></noinclude> qx6uj7g3gwtgbi0jk2b8q620udlna9c 104 61881 405632 392761 2026-05-03T08:38:58Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.||419}}</noinclude>Pat. weg. d. vorm. großfürstl. Eing. Samme paa Tydsk. P. 165. 20 Dec. Hof- og Stads-Nets Pl. (Neser. til samme 20 Dec. 16 Dec.) At de Creditorer, som, medens den ved Fr. 17 Jun. 1773 paabudne p. C. Skat vedvarer, ved Hof: og Stads-Retten anmelde deres Pante-Obligationer til Afskrivning af de Summer, som derpaa betales til Afdrag, maae være frie for at betale neget for fandan Afskrivning, naar Summen, som afskrives, er 200 Rdir eller derunder. Hvorimod de Creditorer, som forsømme at lade de afdragne Summer ved Ban tebogen afskrive, fal vedblive at betale Skat af den fulde i Pantebogen aabenstaaende Sum til den Termin, Afkrivningen er ffect. (Cfr. Sportel-Regl. 13 Aug. 1777. 42 §). P. 167. Taxt (udstedt af Khavns Magistrat) for Spek: 21 Dec. hokerne i Khavn. Camme skal hver Spekhofer, un der 2 Rdlrs Straf, stedse have opslaget i sin Bod. Overbevises han at have taget mere, end efter Taxten, da bode fra 2 Mk til 2 Ndir efter Omstændighederne, til Angiveren og til Politie-Kassen. P. 217. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 23 Dec.) Ang. 31 Dec. at Banco:Sedler og de Kgl. Obligationer, som ikke lyde paa negen bestemt Lier, al sendes med de Kel. agende Poster, og det mod en ringere Taxt end forhen (Til desto større Sikkerhed, saavel for det Almindelige, som for den ridende Pest). p. 168. Forandret og notere bestemt ved agende Post-Taxt 23 Febr. 1788. III Art. Litr. C og D (*). 1.) Overalt i de Kgl. Laude, hvor agende Poster ere anordnede, sal herefter alle Banco Sedler, saas velsom andre Penge og Rienodier, efter Peft-Ordn. 25 Dec. 1694. 8 §, aleneste med dem sendes, hvilke derfor 02 (*) See eg Gen. Post-Amts Br. 6 Jul. 1774.<noinclude><references/></noinclude> 0mnn10vk8gt4t25uq6o43n8qf3o9iqn 104 61894 405633 397265 2026-05-03T08:39:03Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1774.{{Afstand|3em}} 432||}}</noinclude>Fr. ang. Umyndiges Midler. 31 Aug. forholte, at de forst melde til Ober-Skatte-Directio nen, hvad Capital de have at indlevere, og til hvad Tid samme kan blive leveret, da Ober-Skatte-Direc tionen derpaa anviser samme til Indtægt i Zahl-Kas sen. Naar de da med Zahl-Kassererens Qvittering getgiore, at Pengene ere betalte, udgiver Ober-Skatte: Directionen, paa Kongens Vegne, Obligation derfor, som lyder paa sædvanlig Rente fra den Tid af, at Pengene ere leverede, og at Capitalen igien skal blive udbetalt efter lovlig Opsigelse, naar de Umyndige, efter: at de ere komne til deres myndige Aar, det forlange, eller den af andre Aarsager behoves. For at blive forvisset om, at alt dette Foregaaende bestandig og noie maae blive efterlevet, bør alle gl. Betiente og Øve rigbede Personer, som administrere Umyndiges Midfer, saavelsom eg alle andre, der have Indseende eller Direction over de til milde Stiftelser henhørende pu blique idler eller andre Legata, aarlig ved hvert Aars Udgang til der danske Cancellie indsende en Fors tegnelse paa flige Capitaler, samt paa de Steder, hvor de ere bestaaende, og i hvilke Panter de ere udsatte. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1775. 6 Sept. P. 67. 14 Sept. Fr. Aug. en nye og bedre Indretning ved Land-militien i Danmark, samt om Rytter: gestes Anskaffelse. Cancel. p. 78. Deels forandret, deels nøiere bestemt ved de om Land militien i Danmark siden udgivne Anordnins ger, især ved Fr. 30 Jan. 1777, Pl. 13 Maj. 1785 og Fr. 20 Jun. 1788 (*). Gr. Da Kongen, til Sine Rigers og Landes Sifkerhed og Belstand, anseer det nødvendigt, at sætte den til (*) See og Rescr.11Apr. 1781. Cfr. Rescr. 21 Sept. 1774.<noinclude><references/></noinclude> cwhwx2f7a3adg897sx8gicm98w3qaau 104 61915 405634 312894 2026-05-03T08:39:11Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1774.||453}}</noinclude>Pl. om Veddes Spil p. Tal Lotteriet. te og Fordeel; Saa bliver saadant hermed strængelig 5 Oct. forbudet, og det under Straf, at arbeide 3 Aar i Jern i nærmeste Fæstning; i hvilken Straf enhver skal være forfalden, som i Danmark og Norge befindes,' at spille det saa kaldte Vedde-Spil, eller for egen Regning at modtage Indskud til Tal-Lotteriets Trækninger, saavelsom de Collecteurer for Tal-Lotteriet, der modtage Indskud til Trækningerne, uden at anføre samme paa de Lotterie Lister, de ved hver Trækning til Lotteet indlevere. Samme Straf skal og de være undergivne, der, ved saadan utilladelig Handling, vidende gaae til Haande, og lade sig bruge, som Underhandlere, Collecteurer eller paa anden Maade; Derimod skal enhver, som til General Directionen for Lottoet enten indleverer en Lotterie: Seddel, der ikke findes paa Udgiverens til Lotteet indleverede Lotterie-Lister, eller paa anden Maade gotgiør, at en uberettiget Person, for egen Regning og Risico, har modtaget Indskud, og derfor udgivet enten skriftlig, eller og funs mundtlig Forsikkring, strax af Lotto-Kassen nyde en Belønning af 200 Rdir, og hans Navn derhos forties. Hvorhos det og i Almindelighed, og under 200 Rdlrs Straf, skal være forbudet, at giore Judikud og modtage Lotterie: Seddel eller anden Forsikring, være sig mundtlig eller skriftlig, of eller hos andre, end de virkelige bestilte og med offentlig Skildt forsynede Tal-Lotterica Collecteurer. Endelig, som et, i Anledning af Tal- Lotteriet, opfundet og saa kaldet Lotterie-Spil her skal temmelig være kommen i Brug; da ligesom det i sig virkelig er et hasard Spil; Saa skal og dermed i alle Maader forholdes efter Jr. om Hasard Spil 6 Oct. 1753- Pat. Wegen der Magazin Bern Ausschreibung 6 Oct. für Schleswig, Holstein u. Pinneberg. f. 1775. P. 106. Sf 3 (†) Regl.<noinclude><references/></noinclude> ctrf3wwpv7hthzi3mt0nixammujqlqb 104 62027 405623 289880 2026-05-03T08:38:44Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 102||}}</noinclude>Enkekasse Fundats 22-23 §. 30 Aug. Pension, som til hendes Bryllups Dag er forfalden. d.) Om nogen af de Interessenter i den hidtil værende Militair Pensions Kasse, som efterdags blive eller allerede ere blevne Enkemænd, og indlade sig eller allerede have indladt sig i nyt Ægteskab, herefter vil forsikkre sin sidste Hustrue nogen Pension, har hun samme at vente af den nu oprettede almindelige Enke Kasse, imod at han opfylder hvis ovenstaaende Fundation paa lægger enhver, som samme Kasse vil tiltræde. e.) Vil nogen af Militair: Pensions Kassens hidtil værende Interessenter, eller nosen som har ægtet eller herefter agter en af de forrige Interessenters Enker, forbedre den hans Hustrue forsikrede aarlige Pension, da ansees han, saavidt dens Forheielse angaaer, som en anden i den alm Enke-Kasse indtrædende Interessent, og forholdes med ham i alle Maader efter denne nye Fundation- 23.) Og da saaledes ved 22 § er bestemt, i hvilke Tilfælde og Henseender den hidtil værende Militair Pensions Kasses første og extenderede Sund. 22 Maj. 1739 og 25 Apr. 1740 endnu, faa lange nogen af de beri deeltagende Personer ere til, skal efterleves; saa bliver for det øvrige bemeldte Fundationer og alt hvis om Militair Pensions Kassen anordnet er, saavidt det ikke i denne nye Fundation er igientaget og stadfæstet, hermed aldeles igienfaldet og ophævet. I Sept. 12 Sept. Pl. Daß auf der Insel Fehmern zu den Erbgütern welche nur zum Besten der zur Familie gehö rigen Personen disponirt werden können, auch die geerbi ten beweglichen Güter und Capitalien gehören, und man also diese eben so wenig, als die unbeweglichen Erbgåter, an fremde Personen vermachen noch mortis caufa verschenfen fönne. p. 33°. Havne Commissions Pl. (Resol. til samme 7 Sept.) Hvorved Savne Sr. 18 Apr. 1744. I § erten<noinclude><references/></noinclude> rjjxpsph4hdutvmlg9yksjlxcfuhyyi 104 62306 405621 290161 2026-05-03T08:38:40Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||17}}</noinclude>Justr. for Obers Hof. Retten 32-35 S. ter oplæser, eller foruvoeliger Contra: Partens Procis 14 Jan. rator med Indsigelser for Tiden, i hvis han efter hans Tour til hans Principals Tarv frembringer, hvilket alene tiener til at confundere Assessorerne; saa tillades Justi tiarius ham betimelig at advare, enten ved Justits-Se cretairen eller paå anden Maade, at han sig fra sig Vidtløftighed entholder. 33.) Procuratorerne maae ikke lade sig af Parterne vederlægge og betale de Mulcter, som de blot for deres egen Forseelses Skyld kunde af Ober- Hof-Retten vorde tildømte at betale; og naar dem sligt overbevises, skal de være pligtige, det i saa Maade oppebaarne igien at tilbagelevere, og derforuden at betale dobbelt saa meget til Justits-Kassen. De skal ei heller paatage sig flere Sager, end de veed at kunne overkomme, og hvor der kan være nogen grundet Tvivl om, at deres Principaler ikke have givet Ordre til Sagens Ind stevning eller fremkomme for Ober-Hof-Retten, bor de enten med Fuldmagt legitimere sig, eller være ansvarlige til de Omkostninger, som Vederparten for Ober: Hof Metten kunde vorde tillagt. I Særdeleshed bør de, naar de for nogen udenlandsk Mand gaze i Rette, forsyne fig med nøjagtig Caution af en vederheftig mand i Lan det, som kan være ansvarlig til de ved Ober-Hof: Retten tildømmende Mulcter og Omkostninger, naar Erecution efter samme Dom fordres. 35.) Saasom ofte af dem, som trættekiere ere, adskillige unødvendige Tvistigheder og Strid yppes til at forlænge Sagen og Netten for Wederparten, om mueligt, fordreie; saa stal den, som paa saadan unødig og utilbørlig Maade Sagen opholder og fordreier, og den siden taber, altid tilkiendes at erstatte den, som Sagen vinder, hans paa Processen billig anvendte Bekostning, hvori skal regnes Dom Penge, Skriver Penge og hvis han til sin Procus rator givet haver og med Billighed give bør, sanog ellers, VII Deel. effer<noinclude><references/></noinclude> mplcy7u83y2psyszasllk6edlucu0g5 104 62307 405622 290162 2026-05-03T08:38:43Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 18||}}</noinclude>Instr. for Ober-Hof-Retten 35-37 S. 14 Jan. efter Sagens og Omstændighedernes Beskaffenhed, en billig Kost og Tæring. 36.) Bøderne, som Parterne 21 Jan, vømmes til at udgive, henlægges til den norske Krigs. Hospitals Kasse. Border nogen ved Ober-Hof-Rettens Dom tilpligtet deslige Bøder at orlægge, maae Juftitias rius ikke underskrive eller lade den Skyldige udlevere Dommen, førend han foreviser Beviis, at Krigs Hospitals -Kassen er skeet fyldest for de idømte Bøder; hvilke da i Kassen skal blive bestaaende til en fuldkommen Forsik kring for dem, som samme have erlagt, og paafølgende Refusion, ifald Ober: Hof: Nettens Dom i Høieste - Ret skulde blive forandret. 37.) Med Sportlerne forholdes efter Reglem. 6 Maj. 1682, for saavidt som deri ikka ved Anordn. 17 Sept. 1777 er giort For andring. Pl. ang. Dommes Execution hos privilegerede Personer (*). Cancel. p. 5. Gr. Det Privilegium, som i I-24-36 N 22 38 er forundt Adelen og lige med dem Privilegerede (nemlig: at, naar de ved Hiemtinget ere dømte at betale noget under Mam i deres Boe, sal hiemtings Dommen stevnes til Lands eller Laug-Tinget, og Landsdommerne eller Laugmændene, om den bliver ved Magt kiendt, enten selv eller ved Ridemænd eller Commissarier giøre Sags geren Udlæg), vorder undertiden misbrugt, ved det at en uvederheftig Skyldner ofte i en klar Gields - Sag deraf tager Anledning til at paaføre sin Creditor ufornøden Vidtløftighed og Bekostning, som han siden ikke fan vente nogen Erstatning for. Det, som i Fr. 6 Dec. 1743. 11 § er fastsat i Henseende til idømte Bøder, skal herefter strække sig til ethvert andet Krav, saaledes: at naar nogen Debitor af Adel eller (*) Efr. Rescr. 10 Mart. 1786 og E. Br. 21 Jul. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 98qk59litfwln9ox3yjfmrky0gdezah 104 62402 405620 334477 2026-05-03T08:38:38Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||113}}</noinclude>Anordm f. Lotferne i Helsing. 20-21 §. II3. lægges det øvrige i Lots-Kassen. 21.) Paa det den 10 Sept. fornødne Orden fan haves imellem Skippere og Lotser, Skal der indrettes trykte Lots Sedler i de Nationers Sprog, som meest befare disse Farvande, af nedenstaaende Indhold (*). Oldermanden skal altid have endeel af begge disse Slags Lots-vitteringer hiemme hos sig. Naar en Lots beordres til Lotsning, faaer han hos Oldermanden 2 saadanne Sedler, en af hver Sort, og paa Lots Contoiret lader opfylde i Sedlerne det, som staaer in Blanco, efter Lotsningens Omstændigheder. Oldermanden holder herover en Contra Bog, deels over Lotsen som lotser, deels den der fører det lotsede Skib, Skibets Navn, dets Dybe gaaenhed og Pengene, som ere betalte for Lotsningen. Naar Lotsen kommer tilbage fra sin Lotsning, melder han sig strax til Oldermanden, og paa Lots-Contoiret afleverer til Bogholderen Qvitteringen fra den Mand, som er lotset, hvilken Bogholderen strax paategner, at den er ham foreviist, og forvarer hver Maaneds Lots-Sedler for sig, at der stedse fan haves fuldkommen Rigtighed, da Sedlerne blive numererede, og de samme Numere anfører Oldermanden i sin Contra-Protocol; saa Oplysning paa begge Steder i Hast kan søges og forefindes. Dersom Lotsen forsømmer at tage Beviis af Skipperen for oppebaarne Lots Penge eller Det (*) Den Skipperen under fin Haand giver Lotsen: Jeg underskrevne N. N., førende Stibet N. N. ftorfie Dyb gaaende N. God, er bleven lotset vel og upaaklagelig af den privilegerede Selfingoers Lots N. N. fra Selfingeer til N. N., hvorfore jeg har bam Falt N. N. Mirdaler N. ME N. SP. og i øvrigt opført sig Datum. N. N. Ligeledes fra Lotsen til Skipperen: Jea underskrevne N. N.. privilegeret Helsingsers Bets, baver lotset Stibet N. N. ferendes af N. N. fra Helsingøer til N. N. og derfor faaet Lots-Peuge N. N. Mirdaler N. Mit N. St. Datum. VII Deel. N. N. privilegeret Helfingeers Lvts.<noinclude><references/></noinclude> 4tpw45sdzu9c7e9c21o4gux7us6vz37 104 62688 405613 290552 2026-05-03T08:38:21Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.||13}}</noinclude>Regl. om Justitien :c. i Tranqvebar 19-23 §. de Sorte eller andre Byens og dertil hørende Landets 8 Jan. Indvaanere for, derom sal Gouvernementet beordre Siscalen, den Skyldige paa lovlig Maade at tiltale og over ham indhente Dom; med hvilke Sager omgaaes og forholdes, ligesom før er meldt, men de skols dig befundne skal stille Sikkerhed til Gouvernementet for Sagen efter 17 §. 20.) Siscalen al troes ligen udføre alle de Sager, som ham anbefales paa Kongens Begne at undersøge og ved Retten til Ende at bringe. Især skal han altid paa Embeds Vegne og uden Betaling udføre alle de paa Kongens Grund forefaldende Delinqvent: Sager, som det tilkommer Gouvernementet at forfølge. I andre Sager kan ham hos dem, som søges, naar de befindes skyldige, ved Dom Slutningen noget billigt pro Salario tilkiendes. 21.) Jngen maae med Retten overiles, meget mindre maae der begyndes med Execution af haard Arrest og Godses Confiscation, forend Sagen lovligen er afhørt og Dom deri er fældet; men enhver maae gives fornø den Tid og Leilighed sig med Retten at forsvare. Skulde der frygtes for Personers Undvigelse, maae Inhibition og Beslag paa Person eller Gods giøres, dog med al brugende Forsigtighed og lovlige Præcaus tioner, og maae ingens Gods for Sagens endelige uds drag confisqveres, auctioneres eller paa anden Maade bemægtiges. 22.) Alle Domme, saavel de, der affiges ved Sorte-Ret, som ved Byetinget eller øvrige heri mentionerede Retter, Krige-Retten undtagen, ere qveres ved Stedets Byefoged, saavel i Tranqvebar, som Friderichsnagor, og nyder Byefogden derfor den i Reglementet fastsatte Betaling. 23.) For hvad, som kan tilkomme Justits-Kassen, derfor aflægger Byes skriveren i Tranqvebar og Friderichsnagor saavelsom Gouvernements-Secretairen Regnskab til Justitiarius, som<noinclude><references/></noinclude> s1y5kmrg3p9qaxc82itplisjwukaw8t 104 62695 405614 381755 2026-05-03T08:38:23Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 20||}}</noinclude>Sportel-Regl. i Tranqvebar 1. :21. 8 Jan. Hvoraf, naar Skifte: Brevet er over 6 Ark, Justits-Kassen beregnes for hvert af de ovriae Ark : For Udskrifter afRegisterings- ogSkifte Protocollen, Arfet For Copier af Indlag, Regninger og an dre Documenter, Arket Rdlr Fo. Kas. I I 6 Udlægs Forretninger i et Skifte paa en Gaard, Huus eller andet, betales, som Stiftebreve, det første Ark med = on hvert af de øvrige med Skifte Decisions Actens Beskrivelse betales, for hvert af de 2de første Auf I og for hvert af de øvrige Ark 3 Naar Skifte Retten har taget en Stervboe eller Fallitboe under Behandling, og samme før dets Slutning bliver Vedkommende extraderet, da, i Proportion af den hafte Umage, betales Stiftes Forvalterens Salarium fra 2 til 120 Rdlr. Skifte Skriveren en tredie Deel derimod, og Bud dene i Proportion af hvad forhen om dem er fastsat. Naar Skifter eller Fallitboer forrettes ved Commis sarier, erlægges Skifte og Skriver Salarium, ligesom Nettens Middel der havde været og fors rettet Skifte. I Henseende til de Stervboer, hvor der ere Executores Teftamenti, som forrette Stifter, saavelsem hvor den efterlevende Egtefælle har eller erholder Bevilgning at hensidde i uskiftet Boe, forholdes efter Sr. 5 Apr. 1754. 21.) Skifte Forvalteren bør efter foregaaende Overlæg med Arvinger og Creditorer bestemme, hvad Curator bonorum bor bave for fin Umage. Kan de ej med binanden blive enige, bor Skiftes Retten derpaa kiende. Incassatores i Stervboer beskikkes ej af Stifteforvalteren men af Creditores og Arvinger; kan disse ej forenes, beskikker Skifte Resten den eller dem dertil, som foreslanes af dem iblant de førsibenævnte som have størst Andeel i Boen, og ej efter de voterende Personers Antal. Arvinger og Creditorer maae, forenes med Revisions= Mæn=<noinclude><references/></noinclude> epo4scfs3m0ujr7li3dkebcatwbe4uk 104 63076 405757 398725 2026-05-03T08:52:50Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.||401}}</noinclude>Pl. om Natførernes Taxt. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 28 11 Jun. Maj.) At Vognmændene ved Latte Rigrselen i Khavn (i Betragtning af de usædvanlige høie Priser, som Hee, Havre eg Halm i nogle Aar har været i) maae indtil 1783 Aars Udgang lade sig betale 4 Skill. mere for hvert Læs, de med deres Marvogne udføre, end dem ved Pl. 14 febr. 1765 og 2 Jun. 1779 et tilstaaet. (Forlænget ved Pl. 17 Dec. 1783). P. 246. (†) Confirmation paa en imellem Under Visiteu: 11 Jun. rerne i havn oprettet Fundation paa en Liigkasse (*). Cancel. Khavn 1783. 800. Pl. Wodurch die Einfuhr der fremden Rasche 19 Jun. und Chalongs in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranzau verboten wird. (Cfr. Pl. 9 Febr. 1784 und 13 Mart. 1789). P. 118. Verfügung. Wodurch die, zu Abstellung der Bey 24 Jun. Hochzeiten, Rindtaufen, Begräbnissen :c. auf dem Lande vorgehenden Ueppigkeiten, wie auch der Hochzeit und Gevatter:Geschenke, unterm 23 Apr. 1770 ergangene Von. aufs neue eingeschärfet und in einigen Stücken näher bestimmet wird (f. Schleswig). P. 208. Pat. Wodurch die, zu Abstellung der bey Hoch: 25 Jun. zeiten &c. auf dem Lande vorgehenden Ueppigkeiten, wie auch der Hochzeit und Gevatter:Geschenke, unterm 14 Oct. 1778 ergangene Von. aufs neue einges schärfer und in einigen Stücken näher bestimmet wird; f. Holstein und Pinneberg. p. 211. Pl. Hvorved Forbud 4 Oct. 1775 imod Muni: 26 Jun. tions og anden Krigsforraads Overbringelse til Vest: indien med danske Skibe ophæves; saa at denne Handel (*) Heraf findes udtog i Fogtmans VI Deels 2 B. p. 586. VIII Deel.<noinclude><references/></noinclude> lrqjzvzwacnix5ikwb7r63jzfyvulic 104 63102 405615 391529 2026-05-03T08:38:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.||427}}</noinclude>Anordn. om ædle Metall. Frigiv. 1-2 §. og Opdagelse i de Kgl. Riger og Lande, hvoraf især 29. Norge ej mangler forhaabnings- og undersøgningsværdige Gangelog Strækninger. 1.) Det skal være alle og enhver i et samlet Participantskab tilladt at muthe og bearbeide de i Kongens Riger og Lande uden for Kongsberg Sølvværks Districter opdagende drivværdige sølv og guldførende Gange, og derpaa at anlægge Værker (dog Greverne i deres Privilegiers 15 § ufornærmede); mod at Participantskaberne forpligtes til at levere det vundne Brand:Sølv og Guld til mynten paa Kongs berg eller til andre Kgl. Mynte: Steder i Danmark, og nyde derfor i Betaling for hver Mk fiint Sølv 10 Rdlr, og for hver Mk fiint Guld 144 Rdlr, uden at svare videre Afgift af det udbragte. Denne Betaling skal ikke alene gielde for puurt Sølv og puurt Guld, men endog for guldblandet Sølv og sølvblandet Guld, naar det nemlig ikke har været mueligt at stille de Erzer, af hvilke denne Blanding er udsmel tet, saaledes fra hinanden, at disse ædle Metaller kunde blevet erholdte hver for sig selv. 2.) For videre at lette Bergværkernes Drift ej alene paa Guld og Solv, men og paa Kobber og Blye, har Kongen lader forfærdige en paa det noieste og billigste indrettet Erg Indløsnings: Taxt, sem er denne Anordning vedføiet. Efter denne Taxt bliver det enhver tilladt at levere til Smelte-Hytten ved Kongsberg Solvværk alle i Taxten indbefattede Sorter af Erger og Slieger imod at nyde efter den ansatte Priis Betaling strax af Berg-Kassen. Det paalægges derfor alle Livranter ikke at blande gode Dec.<noinclude><references/></noinclude> j7uh57tx35hy07ycqe2j7girkdbh4m9 104 63123 405616 290994 2026-05-03T08:38:30Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 448||}}</noinclude>r. om Brændeveeds Længde i Nge. 10 Mart. falde den nordenfieldske Vei-Kasse, saalænge samme continuerer, men i Aggershuus og Christiansands Stifs ters Kiøbstæder skal det tilfalde de Fattige, undtagen i Christiania, hvor det tilfalder Vaisenhuset sammes steds; desuden skal den, som saaledes falholder Bræn deveed under forskrevne en Alens Længde, bøde for hver Savn Undermaals Brænde 2 Rdlr, det halve deraf i fornævnte Trondhiems og Bergens Stifter til bemeldte Vei-Kasse, men i de 2de andre Stifter til de Fattige, og det andet halve til Aagiveren. Derhos Skal alle Sager, som reise sig af uforsvarlig Brændes veeds Udsalg, af Øvrigheden paa Justitiens Vegne paas tales og som Politie: Sager behandles. 15 Mart. Pl. Aug. Straffen for dem, som beskadige Rekværket omkring Jægersborg Dyrehauge, ligesom og for dem, der af Ondskab eller Ryggesløshed beskadige Indhegningerne omkring andre Kgl. Skove. R. Kammer. P.37. Den i Skov Sr. for Danmark 18 Apr. 1781. 36 § for dem, som beskadige Refværket omkring Ja gersborg Dyrehauge, ligesom og for dem, der af Ondskab eller Ryggesløshed beskadige Indhegningerne om fring andre Kgl. Stove, fastsatte Straf, af 6 Maaneders Fæstnings Arbeide i det første og 1 Maaneds Fæstnings Arbeide i det sidste Tilfælde, forandres og formildes for Fremtiden saaledes: At de, som beskadige Dyrehaugens Rekværk, herefter skal erlægge en Mulkt af 10 Rdlr, og at de, som af Ondskab eller Ryggesloshed giore Skade paa Indhegningerne omfring andre Kgl. Skove i Danmark, iligemaade skal bode 6 Rdlr; men at disse Mulkter, som tilfalde Anz giverne, stal, naar de Skyldige ere uformuende til at betale dem, udredes af Forstkassen, imod at de Skyle dige afsone Beløbet første Gang med Arbeide ved Forst vase=<noinclude><references/></noinclude> 6d5g7ahk88449mul5x0347yrpli7rxz 104 63144 405617 397562 2026-05-03T08:38:32Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.||469}}</noinclude>Pl. om Finants: Collegium &c. henlagte til Over-Banke-Directionen, til Finants-Kasse: 18 Jun. Directionen eller til Skatkammer-Directionen. Deri mod skal det hidtil værende Finants Collegium, som stal kaldes Finants:Kasse-Direction, besorge alle Statens Indtægter og Udgifter, alle Revisions, Udmynts nings- og Lotto-Sager, og i Almindelighed hvad betref fer den besynderlige Forvaltning af Mynt, Penge- og Kaffa Sager, som grunde sig paa staaende og tilværende Resolutioner, samt af de Indtægter og Udgifter, som hidtil til Skatkammeret have været henlagte. Over- Banke Directionen skal i Fremtiden ikkun have Bestyrelsen af den Kgl. octrojerede Banke, som et, i følge Rescr. 13 Apr. 1782, fra Kongens øvrige Finantser ganske særskilt Institut, i Overeensstemmelse med dens Octroj, Convention og Rescr. 10 Mart. 1774 09 13 Apr. 1782, og Administrationen af de Indkomster og Effecter, som ved Resol. 8 Apr. 1782 til Banken ere overdragne. I der hidtil værende Skatkammers Sted er indrettet en Skat-Rammer-Direction, som, af en dertil anvisende Fond, besørger alle nu reglemen terede staaende Pensioner og Vart Penge, samt de til den gamle Militaire Enke Kasse henhørende Pensioner, samler af de aarlig opkommende Besparelser en Fond til Statens ved overordentlige Omstændigheder foranjedigede Udgifter, og over alle disse Anliggender giør umiddelbar allerunderdanigst Forestilling (*). Verfügung, wornach die Obrigkeiten einer Pars 22 Jun they zum Behuf des Armenrechts das Zeugniß über ihren Vermögens Zustand ausstellen sollen (f. Schles wig). P. 265. Verfügung wegen der Erbfolge in Ansehung der 22 Jun. in Bonden Güter verwandelten festen c. (f. Schless wig). p. 267. G9 3 (*) Cfr. Rescr. 29 Jul. 1785. In:<noinclude><references/></noinclude> ohp3s4d0o52lju2we7kcfqhmqyzfuzg 104 63158 405931 291029 2026-05-03T10:28:02Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.||483}}</noinclude>Fr. om Frieskyds i Nge 1 Afd. 2 §. Frie Skyds til Lands af deres beboende Gaarder; Og 20 Aug. er i Almindelighed at iagttage, at naar en Gaard eller Jord, som under sit eget Nummer er fyldsat i Matri culen, bruges som Underbrug under nogen af de Gaarder der fritages for Frie: Skyds, da skal der svares Frie Skyds af et saadant Underbrug, endskiont den, under hvilken den bruges, er fritagen for Frieskyds (*). k) Dragon Qvartererne skal herefter beholde den Skyds-Frihed, som Dragon-Fr. og Resol. 28 Jul. 1751 giver dem, hvorefter de have tilligemed Soldare = Lægderne at tage Deel i al Proviant, Armatur og Materials Skyds, som til og fra Fæstningen behøves, dernæst at skydse til Mynstringen og Completterings Seffionerne, samt naar Generalen, nogen af Generaliters Collegio eller Sessions Deputerede i Kgl. Tieneste reiser, og ens delig at bestride baade Personlig og Transport:Skyds, fem Dragon Regimenterne vedkommer, men i øvrigt for al anden Skyds være fritagne. 1) fulde en eller anden, enten ved Kgl. Skisde eller besynderlig Be naadning, være befriet fra Frie-Skyds, skal de og derved fremdeles handthæves. m) Skydeskassete skal beholde deres beboende Gaarder frie for Frie-Skyde, paa den Maade, som om de andre Friegaarder forhen er sagt, imod at de indestaae for Frie-Skydsens rigtige Tilsigelse og ellers iagttage, hvad dem i Henseende til Frieskyds sen herefter bliver paalagt; og skal Giestgiverne, hvor de boe beqvemmeligen for at tilsige og foranstalte Skydsen, være Skydsskaffere saavel for Frie: Skydsen, som Penges Skydsen, og have den Frihed af Sessions: Depu tationen at forlange en Karl, som deri fan gaae dem tilhaande; hvor derimod Giestgiverne ikke boe beleiligt for denne Forretning, haver Amtmanden, enhver i sit Amt, at beskikke en dertil duelig og for de Reisende 5h 2 (*) Cfr. C. Br. 20 Maj. 1786. be=<noinclude><references/></noinclude> qjtxj4fr7qipabyxay0n81k3xdqyenp 104 63176 405932 291048 2026-05-03T10:28:04Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.||501}}</noinclude>Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 5-7 §. som til Stiftamtmændene blive indsendte og enten gan: 20 Aug. ste eller tildeels vedkomme Amterne, men endog unders rette dem om alt, hvad de, Frie: Skydsen angaaende, som kunde have nogen Virkning paa Amterne, finde pligtmæssigt at foranstalte; hvilket imellem Amterne indbyrdes ligeledes bliver at iagttage. 6.) Saavel Stiftamt: som Amtmænd skal herefter holde en Skyds Protocol, hvori alle Passer, som de udstede, samt alle Marsch og Reise-Router, Skyde-Regulativer og Designationer, som til dem indkomme, ertractviis men dog saa fuldstændigen bør indføres, at Protocollen tilligemed de forhen anbefalede Forklaringer og Paatega ninger tilforladelig kan vise, hvor stor og hvorledes beskaffen Frie-Skyds ethvert Amt, District eller Fogderie aarligen har haft at bestride. 7.) Det skal og paaligge enhver frie Skyds: Skaffer, at holde en Skyds Bog eller et saa kaldet Skyds:Register, som skal indeholde en rigtig Optegnele paa alle Skydeskasse riet underlagte Gaarder, efter Lægds-Juddeling og Matricul Orden, tilligemed Rubriqven til deri at antegne under Dag og Datum, hvad Skyds som forefalder, af hvem den forrettes, efter hvad Passer eller anden hiemmel, fra og til hvad Sted, og med hvor mange Heste eller Mandskab til Baads; og skal saadant Skyde: Register, som Fogden authoriserer, for første Gang, som Udtog af Matriculen, behørigen rubriceret, tilstilles Skydsskafferen, men siden aarligen efter denne Formular ved Skydeskasseren selv besorges afskrevet og Fogden til Authorisation, som keer uden Betaling, saa berimelig forelægges, at det ved Aarets Begyndelse kan blive til Brug ved Skydeskasserierne; hvor det ovenforeskrevne skal tilføres Registeret, saavidt mueligt, baade i den Reisendes og Skydsendes Paasyn, enten ved Skydsskafferen selv, om han kan skrive, eller ved Gieste Ji 3<noinclude><references/></noinclude> hqbmq47iv5l7phi1fom2xdj2z8ep94t 104 63182 405933 291054 2026-05-03T10:28:05Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.||507}}</noinclude>Fr. om Frieskyds i Nge III Afd. 14 §. ten fordi en Bøigd er inddeelt i 2 eller flere fude: 20 Aug. Skafferier eller af andre Aarsager, ikke vilde falde Skydsstafferen bequemt eller muelige at holde det fores Skrevne Register over Regiments: Transports og Tinga Skydsen, skal Fogden, til hvis Kundskab begge Slags Frie:Skyds, i Folge Indretningen, maae komme, være pligtig ved Lensmændene derover at holde Register og dermed i alt at forholde sig saaledes, som forhen er anordnet. I saa Fald holder Skydeskasseren alene eet Register, nemlig over den almindelige Frie-Skyds. Schema. Frie Skyds Register og Journal over Frie-Skyds, som tilsiges og virkeligen forrettes i N. N. Sogn, for saavidt den udgaaer fra N. N. Skydsskafferie for Aaret 17... 17ota. 1. En Omgang af Frie-Skyds beregnes saaledes: En fuld Gaard skydser med en Hest 8 Gange. En halv Gaard En Ødegaard eller Gaard En Redningsplads eller Gaard = 4 #2 I 2. Under dette N. N. Sfydsskafferie ere 6 fulde Gaars de, 4 halve Gaarde, 3 Ødegaarde og 5 Redningss Pladser. Af disse ere fritagne for Skyds: No. 1. Frøen, Fogdens Frie-Skyds-Gaard. No. 3. Woren, Sorenskriverens skydsfrie Gaard. No. 6. Walder, Skydsskafferens skydsfrie Gaard. 20. Sries<noinclude><references/></noinclude> raxp51va4sehysij76kuke7a50ott9s 104 63197 405618 380060 2026-05-03T08:38:34Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 522||}}</noinclude>Pram: og Steenferer: 2. Art. 8-9 §. 17 Sept. til nogen for enten høiere eller ringere priis, end den, som i 24 § er bevilget det forenede Pram- og Steenfører Laug derfor at maatte tage. Understaaer nogen sig herimod at forsee, da skal den eller de derudi skyldige have deres Fragter forbrudt og dertilmed dobbelt saa mange penge over Fragten, som til det forenes de Pram og Steenfører Laugs Fattigbosse skal erlæg ges; og maae bemeldte Pram: eg Steenfører-laug selv de Farrsier, som sig i saa Maade forsee, lade anholde, i hvis det endog være fan, og dem til Bolværket lade fastgiere, indtil de Vedkommende forbemeldte Beder til Formanden erlagt have. (See Pl. 21 Sept. 1786). 9.) Befindes negen Skipper af andre, end det forenede Pram: og Steenfører Laug eller af Skibsværfs-Eierne, fin Baglast at tage eller med andre, end bemeldte Laugs eller Skibsværfs Eiernes Pramme, at lade Baglasten til sig føre, da bodes hver Gang til Prams og Steenfører Laugets Fattig-Kasse 10 Rdlr; hvormed dog ingen er formeent, fig af sit eget fartpi til sin egen Fors nødenhed at betiene, som han best veed og kan, og med egne Baade fra sit Fartøi at lade hente sin Baglast; ligesaa lidet skal det være nogen Skipper, som ankoms mer baglastet med Rampestene, formeent, at han jo selv med sine Baade maae bortføre samme, og dem fælge til hvem han vil af indenbyes Mænd, men ej til fremmede Skippere; saa mane og de Skibe, som til Kgl. Tieneste tages i Transport eller befragtes til et eller andet Brug, forsynes ved Holmen med den Slags Baglast, som er passende til den Aptering, de der have faaet, hvorom de da i saa Fald fra Holmen have at forsyne sig med en af Holmens Chef underskrevet og forsegler Attest. Men da derimod ingen Skip per, som udloffer Materialier eller Varer ved Hol mene, derfra bliver forsynet med Baglast eller faner Ka'.<noinclude><references/></noinclude> f2g9h0rvlgz1u0c7he92ijux3zzpxht 104 63202 405619 360706 2026-05-03T08:38:35Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.||527}}</noinclude>Pram og Steenfører: 2. Art. 14-18 §. da strax skal være pligtig at afgive sin Decision, om 17 Sept. forlanges, skriftlig, enten Prammanden skal tage ud eller ikke? Hvilken Decision Prammanden da, under Mulkt of 1 Roir for hver Time, der forfemmes, stal være pligtig at holde sig efterretlig. 15.) Ingen af Pramførerne maae herefter affordre nogen mindste Stilling i Drikkepenge og heller ikke, naar nogen godvilligen og ubedet vil give dem Drikkepenge, tage hpiere, end 2 Skill. pr. Lasten til Deling; da ellers Lauget skal indestaae derfor med dobbelt saa meget, som Pramsorerne have taget mere, imed at Lauget igien Skal have Rettighed at afkorte dem dette dobbelte Be lob i den Hyre eller Betaling, dem ellers hos Lauget funde tilkomme. 16.) I øvrigt skal alt, hvis nu i 12, 13, 14 og 15 § er anført, til alles og en hvers Underretning offentligen ved en trykt Placat bekiendtgiores, hvilken i saa Henseende stedse skal være opslaaet paa en Tavle ude paa Toldboden. 17.) Dette Laugs Contoir skal være aabent i de 6 Maas neder fra Apr. til Sept., begge inclusive, fra Kl. 5 om Morgenen til kl. 8 om Aftenen, og i de andre 6 Maaneder fra Oct. til Mart., saalænge Vandet og Farten er aaben, fra kl. 7 om Morgenen til Kl. 6 om Aftenen, paa det at enhver, som det behøver, der kan bestille Pramme og Baade til deres Fornødenhe Der. 18.) Forsommes det, at de bestilte Pram. me eller Baade ej tilstedebringes 2 Timer i det høieste fra den Tid de paa samme Dag ere bestilte, eller naar de Dagen forud ere bestilte, da til det begierte Klokkeslet, uden at Storm og Uveir der forhindrer, da bøde Lauget derfor saa meget, som Fragten er, til Laugets Fattig-Kasse og til det almindelige Hospital. Og saafremt Pramfolkene, naar de ere bestilte til Gods ses Transport inden for Bommen, men ikke til bestemt Tid,<noinclude><references/></noinclude> 9d1blu7wm6cl1knrouv37h1gvueg60u 104 63434 405895 396250 2026-05-03T10:24:54Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 150||}}</noinclude>Fund. for Bergseminar. 15-17 S. 16. 3 Maj. den. Men især maae af Directionen pansees, at Fores læsningerne holdes i den anbefalede Orden, og at, saavels Lærere som Seminarister, enhver giøre fit til at opfylde det Diemeed, hvortil med Seminariets nu gierte elles herefter giørende Indretning hensigtes. Ligesom det paass ligger enhver af Lærerne at overholde Seminaristerne Flittighed. Orden og gote Sæder, saa anbefales Semi nariets Inspector, især med de Seminarister, som faae Bolig i Bygningen, at have idelig Opsyn, og i forns bent Tilfælde, at andrage en eller anden llorden til Reta telse af Directionen. Seminariets Inspector skal forcas staae og have Opsigt med dets Mineral Samling, Bis bliothek, Moreller, Physiske og Mathematiske Justru menter, Tegninger og videre Inventarium, hvorfore ham alletider til Directionen bør være ansvarlig. Seminariets Opvarter eller Portner, som der nyder frie Værelser, bør tillige giøre den nødvendige Opvarta ning for Seminarister, som i Byaningen forundes Bon lig. Han an ages, afskediges og lønnes af Inspector som derfor af Bergkassen oppebærer den dertil bestemtes Løn. 17.) Paa det Seminariet med fornødnes Mineral Samlinger, hvortil allerede er giort nogen Begyndelse, kan blive forsynet, skal fuldstændige Sams linger af Norges Erzer, Berg og Gangarter, giores og indrettes, hvortil haabes enhver Bergværks Eiere vil fra sine Værker være behielpelig, ligesom Kongen ogsaa til egne eg fremmede Stuffers Anskaffelse, indtil videre, Bestemmer en aarlig um af 100 Rdir. Ligeledes har Kongen fundet nødvendigt, ved dette Seminarium, fra offentlige Bogsamlinger langt fraliggende, at lade ans Staffe en til Stiftelsens Diemeed nyttig Bogsamling, og fremmede Karter med videre. Hertil har Kongen Stiænket en Capital, for deraf i flere Aar at kunne indfiøbe det Nødvendige, hvorover enhver af Lærerne haver i fit<noinclude><references/></noinclude> 18brdw7h5h8f6ui9kawjfrdjlvy88qn 104 63505 405609 291314 2026-05-03T08:37:14Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.||221}}</noinclude>Fr. om Viborg Omst. Termin. udsatte Capitaler maae for første Gang betales for 9 Dage 22 Sept. over et Aar. I øvrigt skal Torre Jyllands Lands Ting fremdeles, ligesom hidtil, holdes den anden Ons dag ester berørte Omslags Begyndelse. Pl. ang. en nye oprettet Kgl. Post-Kasse: 29 Sept. Pensions Direction, samt i hvad Orden Ansøgnin ger om Pensioner af bemeldte Kasse for Fremtiden skal kee, og hvad Attester de Ansøgende have at indgive med deres Ansøgninger. Cancel. p. 186. Gr. Da Kongen har overdraget Postkassens Pen. fioners Administration til en særskilt Direction, som skal bestaae af Finanteministeren eller den første Des puterede i Finants Collegio, der i det Geheime States raad foredrager Kongen Directionens Forestillinger, og een af de Deputerede af hvert af de andre Collegier, saavelsom og af General Postamtet; og Kongen ved Befaling 19 Maj. 1786 har beskikket denne Divecs tion og udnævnt dens Medlemmer; Saa skal, i Hens seende til den Orden, i hvilken Ansøgninger om Pen sioner af bemeldte Kasse skal indgives, attesteres og indrettes, følgende Regler paa det noieste iagte tages: 1.) Enhver om Pension af Postkassen ansøgende, der selv, eller hvis Mand eller Fader, har staaet umids delbar ved et af de Kgl. Departementer, skal selv, eller Vedkommende paa den Ansøgendes Vegne, indgive Ansøgningen til det Departement, hvorved han har staaet; Hvilket Departement, efter foregaaende ngiagtig Undersøgs ning og indhentet Vished om Supplicantens Værdighed og Trang til Understøttelse, tilsender Postkasse Pensions Directionen den. 2.) Alle andre om Pension ansø gende skal overlevere deres Ansøgninger til deres fores satte øverste verdslige Øvrighed i Amter, Stiftet eller Districe<noinclude><references/></noinclude> kvexh7dg2wkjogilenjzl70ivmkk99y 104 64112 405819 370235 2026-05-03T08:54:53Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 330||}}</noinclude>Fr. om Fattigvas. i Khavn 1 C. 5-6 §. 9. Mart, nødne til Livets Ophold. En saadan Udlændings Enke og Børn skal derimod, naar de ei kan ernære dem selv, forsørges fra det Sted, hvor Konen er født, med mindre hun tillige er en udlænding, da der, i saa Fald, maae giores Kongen Forestilling om den beqvemmeste Maade, paa hvilken de, efter Omstændighederne, kan hielpes og understøttes. Og, paa det at de ikke imidlertid skulle omkomme af Mangel, maae de til deres Underholdning medgaaende Omkostninger forskydes af den almindelige Fattigkasse, indtil samme, efter Forestilling fra Kiøben- Havns Magistrat, tan blive erstattede af Kongens egen Kasse. Dersom nogen bliver afskediget fra en af de mifitaire Stater, uden Pension, og igien antaget i Tie neste ved den anden, men derfra atter afskediget, førs end den Tid er forloben, at ham kunde tilkomme Understøttelse ved den Etat, hvorfra han først fik sin Afskeed, da skal han forsørges af den, fra hvilken han sidst blev forløvet; den samme Regel bør og følges i Henseende til hans Enke, Kone og Børn. 6.) Til de Fattige, som Land- og Sve-Etaterre have at sørge for, skal ikkun de henregnes, der selv stane eller have staaet, saavelsom de Koner, Enker og Børn, hvis Mænd og Fædre enten staae eller have staaet i virkelig eg fast Rrigstieneste, og altsaa, hvad See-Etaten angaaer, alene Aars-Tienere, det er alle de, som staae ved Divisionerne og Haandverksstoffen. Som en Folge heraf, bør ei heller Land: Rekruter, eller de, sem have paataget sig at tiene i disses Sted, henføres til dem, for hvis Personer og Familier det paaligger Land:Etaten at sørge. Men de, saa, velsom deres Enker, Koner og Born, hvad enten de have giftet sig her i Khavn eller andensteds i de Kgl. Stater, skal henhøre til og forsørges fra det Sted, hvor de ere fedte. Dog undtages herfra det Tilfælde, om nogen af bet fra Diftrifterne udskrevne Wandskab skulle, i Tiene sten<noinclude><references/></noinclude> 13dqt5lg8abqergie83zdmyf52mdd0a 104 64114 405667 392880 2026-05-03T08:42:53Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 332||}}</noinclude>Fr. om Zattigvas. i Khavn 11 C. 3-5 §. 9 Mart, ten til Guldhuset, til det almindelige Hospital, eller og 4.) til det frie militaire Fabrik-Spinderie paa Christianshavn, hvor de skal blive forsynede med de fornødne Materialier og Arbeidsredskaber; men, dersom de ikke heller paa nogen af disse Steder kunne imodtages, af Mangel paa Plads, ber Sogne Commissionerne strap sørge for andre Midler til at forstaffe disse Fattige Arbeide. Da Kongen er forsikfret om, at Sogne-Commissionerne med Nidkierhed vil drage Omsorg for Arbeids-Anstalternes Indretning og Vedligeholdelse; saa befales herved, som en ufravigelig Regel, at ingen Almisse maae tilstaaes nogen fattig, som ikke, ved et eller andet til hans Alder og Kræfter passende Arbeide, fortiener saa meget, som hans vner tillade; saa bør ei heller nogen tillægges mere i Almisse, end der, efter Tid og Omstændigheder, kan ansees tilstrækkeligt til hans nødtorftige Underholdning, iberegnet det, som han selv ved Arbeide har fortient; dog at Flittighed stedse bliver opmuntret; ei heller maae der ved nogen Pleie-Commis sion betales mere for Arbeidet, end det, som er fastsat ved den almindelige, for Khavn authoriserede, Spinderart. I øvrigt bør de Fattige selv imodtage den dem tillagte Almisse, med mindre de ere syge, i hvilket Tilfælde Commissionens Bud skal tilbringe dem samme. 5.) For at opmuntre Vindskibelighed, skal der, naar Arbeidsanstalter i Sognene ere blevne indrettede, af Magistras ten bestemmes en Belønning for dem, der have viist meest flittighed og Slid, hvilken Belønning (som af Sogne-Kasserne skal udredes og i alle Sogne være lige) saaledes der fastsættes, at den bliver mindst for det Slags Arbeide, hvor Arbeids-Taxten er størst, og derimod høiest for det Arbeide, hvis Taxt er meest ringe; og hvad de Fattige angaaer, som Pleie Commissionerne, i overors dentlige Tilfælde, maatte have henvist til Guldhuset, Bef<noinclude><references/></noinclude> 5ikqhbiiiot23tqzx5wzuutlfumgxol 104 64124 405668 387744 2026-05-03T08:42:54Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 342|Fr. om Fattigv. i Khn V C. 6 § - VI C. 4 §.|}}</noinclude>9 Mart. sammes rigtige Anvendelse, efter Religionens, Sædels rens og de borgerlige Loves Forskrifter. VI Cap.) vorledes de, til de fattiges forforgelse, udfordrende midler kan tilveiebringes, paa den sikkerste, ordentligste og, for Stadens Inds vaanere, mindst trykkende Maade. 1.) Alle frivillige Gaver, saavelsom de, ethvert Sogns Fats tige i Særdeleshed nu tillagte, Indtægter skal frems deles tilhøre samme; derimod bør alle andre bestemte eller herefter bestemmende Indtægter for Fattigvæsenet i Almindelighed tilflyde den almindelige, under Magistras tens Opsyn værende, Fattig-Kasse; hvorfra ethvert Sogn aarlig skal nyde saa meget gotgiort, som det, efter Regnskab, befindes at mangle til dets Fattiges Forsørgelse; bog uden at der, som hidtil er skeet, bliver enhver Sognes Commission carlig anviist noget vist. 2.) De Sognekasserne, ved de ældre Anordninger (især i frr. 24 Sept. 1708 og 16 17ov. 1771), tillagte Indkoms fter skal fremdeles tilstanes dem; hvorfra dog undtages de, i den forstbenævnte Frs II Post 5 6 (*) anførte, Kiebslutnings og Auctionspenge, hvilke skal tilhøre den almindelige Fattigkasse. 3.) Det, som af Collecten i Khavn, til de christne Sangers Indløsning fra Det barbariske Slaverie, herefter aarligen indkommer, Skal, for den følgende Tid, tillægges Fattigvæsenet, saa at det, som deraf indsamles i ethvert Sogn, skal komme sam mes Arbeidsanstalt til Beste, hvilket, fra Prædikestolene, bør tilkiendegives Menighederne, saa ofte Bekkenerne til denne Collect udsættes. 4.) Det mane være en Hver Sogne:Commission tilladt, aarligen at foranstalte en hoitidelig Concert opført i Sognets Kirke, og at indrette den, i Henseende til Coralens og den øvrige Musiks Bestemmelse, saaledes, som den vedkommende Com mission (*) I Saml. af Frr. staaer ved en rykfeil: 11te Post 5 5.<noinclude><references/></noinclude> jow416uf6wmqy32gyeh1l8szwr12mw8 104 64137 405669 380684 2026-05-03T08:42:59Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.||355}}</noinclude>Octroi f. d. Afiat. Comp. 13-15 §. og Lande anordnede Vægt og Maal, og den maae ikke 21 Mart, Bruges uden alene til Compagniets egen Handel. 14.) Varer, som indføres for Compagniets Regning fra China og Ostindien med andre Kgl. Underfactters Skie be, behandles i alle Henseender paa samme Maade, som be med Compagniets egne Skibe indførte Ladninger. Ders imod svares Told og alle andre Afgifter uden Undtagelse, hvilke. paabydes ved Anordningerne for Handelen paa Ostindien i Almindelighed, af det Gods, som indføres med Compagniets Skibe for andre Undersaatters eller Fremmedes Regning. Dog undtages derfra: a) Alt det Forings: og Sendings:Gods, som enten Skibsbetienterne og de Farende eller de med Compagniets Skibe Hertil kommende Passagerer kan have i deres Ramre og Aflukker paa Skibet; og b) Alt Forings-Gods, sem enten er tilstaaet Compagniets Betiente og Farende eller og ndtrykkeligen af Kongen er betinget for Hans Betiente eller andre Personer. Dette Gods skal være fritaget for offentlig Auction, naar det efter foregaaende tidlosning og Oplæggelse i Pakhusene findes overeenstemmen de med Angivelsen og i øvrigt intet Underslæb dermed foregaaer. Tolden, hvortil Compagniet ikke desmindre bliver ansvarlig, betales af disse Varer med 2 vro Cent, ligesom af Compagniets egne Varer, og beregnes efter den af Told Betienterne førend Godsers Udlevering for anstaltede Taxation og den af Compagniets Direction til den Ende afleveerte og egenhændig underskrevne Angivelse over Varerne. 15.) For Cene Rettigheden til Han delen imellem China og vore indenrigs europæiske Havne betaler Compagniet 5000 Rdlr i Recognition til Kon gens Kasse af en Chinesisk Ladning, hvis Verdie er 500000 Rdlr og derover; derimod gotgiores Compagniet i denne Recognitions Summa Een for hvert Hundrede, sem Ladningens Værdie gaaer under 500000 Ndir; og 3 2 naar<noinclude><references/></noinclude> heh3e5h2xkzbrew87dcdx3khxp2ys76 104 64219 405670 368134 2026-05-03T08:43:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.||437}}</noinclude>Fr. om Veiarbeidet i Berg. St. 20-24 §. efter General Veimesterens Anviisning. 21.) Hvor 16 Nov. Veiene allerede gaae igiennem nogens Ager eller Eng, bør de, uden noget Vederlag for Grundens Eier, giøres instrurmessig brede (*), men, naar Nedvendigheden for drer, at en nye Vei maatte anlægges igiennem en Mark, hver tilforn ingen Vei har gaaet, og nogen herved tilfvies Skade pan Ager eller Eng, da bør det bevitslige lidte Tab Eieren af Vei-Kassen erstattes; og, faafremt ikke Generals Veimesteren med Grund Eieren om Gotgisrelsen kan for enes, bor samme af vedkommende Øvrighed fastsættes. 22.) Fornsdenhed af nye Veie ber bestemmes af General Veimesteren og Stedets Øvrighed, ferend saadant nyt Anlæg maae iværksættes. 23.) Rodemesterne Skal med Narvaagenhed paaagte, at det befalede Arbeids med vedbørlig Slid forrettes paa de under deres Opsyn lagte Bei Stykker. Saa ber de og drage Omsorg for, at de fletteste og meest ufremkommelige Steder først bearbeis des og istandsættes. Endvidere paaligger det dem, at have Indseende med, at ingen sætter Gierder eller andet, som er til Hinder i Vei og Grøfte-Linierne, og at ikke Tommer, Steen, Gierdefang, eller andre, Veiene uved kommende, Materialier der henlægges. Skulle noget saadant foretages, bor Rodemesteren være bemyndiget til at lade de ulovligen opsatte Gierder nedbryde, og lade de inden Vei Linierne uretteligen henlagte Ting faste tilside paa Vedkommendes egne Grunde. Endeligen skal Robes mesteren paasee, at vedkommende Grund-Eiere lade de, paa Veiene staaende, Grinder, med deres Stolper, gise re fuldkommen brede og høie, samt at ikke flere saadans ne Grinder opsættes, end de, som nu ere; og dersom dette (uagtet Rodemesterens Advarsel) skulle see, da bør han melde det for General Veimesteren, til nærmere Forans Kaltning. 24.) For det Rodemesterne, ved den- Ee 3 (+) Sorordn. selv staaer ved en Tryifeil: Brede, Ite<noinclude><references/></noinclude> s3u9pwf2ao1b91m9jrsb2oegmppe6ro 104 64274 405652 391445 2026-05-03T08:40:30Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.||31}}</noinclude>Pl. om Liigbæringen i Khavn 1-3 §. ning gives Vogne, dog ei flere, end at 4 Bærere sidde 5 Febr. sammen i en Vogn. 2.) Liig maae i Almindelig hed ikkun bæres bort i Hænderne af et Set Bærere i de Tilfælde, som bemeldte Placats 2 § ommelder, men i ans det Fald bor de enten kiores, eller og der for Haanden og indtil videre 2 Sat Bærere maae bruges, og da skal derfor Hver Bærer betales saa meget, som Pl. 13 § bestemmer. 3.) Naar nogen af Venskab vil bære den Afdøde bort, da skal saadant vel være tilladt, men i dette Tilfælde skal der betales til Regentsen eller dens Liig-Kasse en Kiendelse af 30 Rdlr, saafremt den Afdøde har været en Person af de 5 første Classer i Sangen, og af 18 Rdlr, dersom den har været i en af de 4 sidste Claffer, eller uden for Rangen. I øvrigt skal der med de Studenteres Liigs færd, som bortdoe paa Regentsen eller Collegierne, forholdes herefter, som forhen, saa at Ligene af de Afdødes forrige Med-Allamnis, ifald disse vil, kan bringes bore uden nogen Betaling. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Febr. 1 Febr.) Hvorved (for at forekomme ben worden, at r rekudskene i Khavn ofte overtræde deres Taxt 14 Sept. 1767 og lade sig betale til overdrevne Priser) anordnes: 1.) At enhver prekudik skal, under Mulet af 2 Rdlr til Politie-Kassen, og 1 Rdlr til Angiveren, være fors bunden at have Taxten trykt hengende saavel i som uden for hans Boepal til alles Efterretning, og 2.) At saadan trykt Taxt tillige skal findes offentlig opslagen i ethvert Herbergeerhuus under samme Straf. P. 227. Wenderung der im 9 § der Recruten: Von. 11 12 Febr. 17ov. 178s vorgeschriebenen Ersehung eines vor Ablauf der & Dienstjahre abgehenden Recruten mit einem nur auf die übrigen Jahre auszuhebenden Recruten (f. Schleswig P. 177. Samme<noinclude><references/></noinclude> nv5emu78ltwogyjlxvj7f3na82gfjlr 104 64277 405653 292145 2026-05-03T08:40:33Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 34||}}</noinclude>Fr. om Passe f. Landl. Mandskab c. 1-3 §. 22 Mart, iagttages, og dertil feiet saadanne Tvangsmidler, som kan være passende og tilstrækkelige til at virke Efterlevelse af Kongens Bud desangaaende, som ere følgende: 1.) Enhver Huusbond eller Huusfader paa Lans det skal, naar nogen af eller Tilgang, enten ved Føde sel, Dødsfald, Forandring af Tieneste, undvigelse, eller paa nogen anden Maade, indtræffer i hans Huus, iblant det Wandkion, som hører til Landlægdernes Ruller, inden 24 Timers Forløb, anmelde saadant for Lægdsmanden. Forsømmer han dette, bør han bøde 2 Ndlr, til lige Deling imellem Sognets Fattig-Kasse og Lægdsmanden, hvilken Mulet, efter Amtmandens foregaaende Resolu tion, strap udpantes ved Sognefogden, paa den i Fr. It 17ov. 1791 foreskrevne Maade. 2.) Naar nogen af det i Rullen staaende Mandskab vil forandre sit Ope holdssted i Amts Distriktet, ber han, fort Tid før Ome flytningen skeer, melde sig hos sin Lægdsmand, som stray skal meddele ham en Folge:Seddel, saaledes lydende: ,,N. N. Son, N. N., fod i N. Sogn, N. Bye, ,,N. Aar gammel, N. Tommer hei, meddeles ,,herved Folge: Seddel til at opholde sig i N. ,,Bye, N. Sogn. Datum ,,N. N. Lægdsmand for Lægdet N. N. i N. .,Sogn. Dersom Karlen er af dem, som endnu, indtil Aaret 1800, ere stavnsbundne til noget Gods, bør han forevise Lægdsmanden Gods-Eierens skriftlige Tilladelse til at opholde sig uden for Godset, førend Folge-Sedlen maae udstedes. 3.) Med denne Følge Seddel skal han begive sig til Lægdsmanden i det Lagd, som han tilflytter, og der lade sig indføre i Rullen, da denne Lægdsmand skal paategne Folge-Seddelen saaledes: Jeg tilstaaer at ,,have indført bemeldte N. N. udi min Lægds-Rulle, ,,Datum N. N. Lægdemand for Læg ,, det<noinclude><references/></noinclude> oy15x7z69v3e08dftprp1lwu0owjszw 104 64283 405654 296138 2026-05-03T08:40:49Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 40||}}</noinclude>Fr. om Delinqv. Omf. og Broepenge 1 C. 1-2 §. 5 Apr. gers og Broe-Penges Ligning og Inddrivelse, samt Revisionen af de derfor aflæggende Regnskaber. Cancel. P. 40. Gr. Da de Omkostninger, som aarlig udkræves til Broers Vedligeholdelse og til fængslede Forbryderes Underholdning og Bevogtning, udgiere en vigtig Deel af de Udgifter, som umiddelbar udredes af Undersaatterne; Saa er det anseet gavnligt for det Almindelige, at disse Penges Ligning og Oppeborsels Maade indrettes og bestemmes paa den ordentligste, sparsommeligste og, for menige Mand, saavelsom for Øvrigheden (hvilken Opsigten derved er paalagt), mindst vidtløftige og besværlige Maade. Til den Ende blive, for saavidt Dans mark betreffer (Bornholm undtagen, hvor det skal have sit Forblivende ved de forhen herom ergangne Anordninger), til almindelig Efterlevelse, følgende Regler fastsatte, i Henseende til Delinqvent Omkostningernes og Broepengenes Ligning og Inddrivelse, samt de derover aflæggende Regnskabers Revision: I Rap.) Om Delinqvent Omkostningernes Lig ning og Oppebørsel. 1.) Hermed fornyes fr. 13 Jan. 1747. I §, der befaler, at de Omkostninger, som skal lignes paa Almuen, ikke bør strække sig til andre Justits-Sager, end dem, der angaae Tyverie, Røverie, Drab og Mordbrand. Som en Følge heraf, skal det, for Siellands Stifts Kiøbstæder og Noeskilde Amt, d. 4 Apr. 1766 udgivne Reskript herved være tilbagekaldet og sat ud af Kraft, saa at for Eftertiden de Omkostninger, som medgaae, formedelst andre Forbrydelser, end de 4 fornævnte, skal allevegne, for saavidt de ikke af nogen privat Sagsøger, eller af de, til Sigt og Sagefald berettigede Huusbonder paatales, udredes af Sigt: og Sagefalds -Kassen. 2.) Naar Bekostningerne paa en Sag, af det Slags, som, i Folge forestaaende Bestem- melse,<noinclude><references/></noinclude> 35jelinffx2lmo8tr92po9if3unb27q 104 64284 405774 380161 2026-05-03T08:53:25Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.||41}}</noinclude>Fr. omDelinqv. Omf. og Brp. 1C. 2 § 11. 1 §. melse, bør lignes paa Almuen, opløbe til mere end 200 5 Apr. Rdlr, blive disse ikke at ligne paa Amtet alene, men paa det hele Stift. 3.) Ellers maae et Amts Delin qvent-Omkostninger ikke sammenblandes med dem, som vedkomme et andet; men, for saavidt Repartition paa Amtet finder Sted, bør de paa ethvert Amts Almue lig nes, og særskilt beregnes. 4.) Ligningen over de aarlige Delinqvent-Penge skal forfattes af Amtsforval terne, og bekræftes af vedkommende Amtmænd, samt ders efter, ved de af Amtsforvalterne aarligen aflæggende Regnskaber, med tilhørende Bielage, indsendes til Mentekammerets Revision. 5.) Bierne af samlede Godser maae det være tilladt selv at indkræve og paa Amtstuen under eet at aflevere de Delinqvent: Omkostninger, som fra deres Godser skal udredes. I øvrigt skal det med disse Omkostningers Indfordring overalt forholdes paa samme Maade, som ved Kgl. Skatters, Phyficorum Lønningers og andre deslige, af Hartkornet gaaende, Afgifters Inddrivelse. 6.) De Omkostninger, som medgaae enten til Vedligeholdelse eller bedre Indretning af Arrest: husene paa Landet, bør lignes paa det eller de Herreders Hartkorn, til hvis Jurisdictioner samme henhøre; men Udgifter til nødtørftige Rlæder for Arrestanter, samt til deres helbredelse, naar de ere syge, bar, i Hensigt til dem, der ere anklagede for de i 1 § benævnte 4 Slags Forbrydelser, lignes paa det hele Amt, og, i andet Fald, maae de udredes af Sigt og Sagefalds Kassen; Saa bør og de heftede Forbryderes Børn underholdes paa Herredets Fattigkasses Bekostning; men, hvor denne er uformuende lignes bemeldte Udgift, paa samme Maade, som Delinqvent-Omkostninger, indtil en nærmere Bestemmelse i denne Henseende maatte skee. II) Ang. Delinqvent. Omkostnings Regnska 1.) Revisionen af Regnska bernes Revision. € 5 berne<noinclude><references/></noinclude> nz74eromwv8gcoo65trll1ezwjyyuu5 104 64289 405655 390549 2026-05-03T08:40:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 46||}}</noinclude>Fr. om Delinqv. Omf. og Broep. 11 C. 5-7 §. 5 Apr. eller Executions-Forretninger med Regningerne, paaagtes, om den Skyldiges Formue er kommen til Afdrag i Bekostningerne Forbemeldte Udlægs: Forretninger skal ogsaa vedfølge Negningerne i enhver Sag, og saaledes dermed til Rentekammeret indsendes, dog uden at de øv rige Acter vedlægges. m) At Bekostningerne, ved res cutioner paa Delinqventers Personer, anføres, i Overeensstemmelse med Skarpretter. Taxten, og at i øvrigt i denne Henseende ingen ufornødne Udgifter finde Sted. n) At Actors og Defensors saavelsom Delinqventernes Befordring skeer in Natura, saaledes som Fr. 13 Jan. 1747. 5 § fastsætter, indtil anderledes anordnes, og at altsaa ingen Udgift, for Befordring, i Regningerne anføres. o) Endeligen have Amtmændene ligeledes at paasee, at det, som i denne Frs I Rap. 1, 2 og 3 § er fos reskrevet, noie efterleves. 6.) Naar Summen af een Delinquent-Sags Bekostninger overstiger 200 Rdlr, og følgeligen, efter I Kap. 2 §, paa hele Stiftets Hartkorn skal lignes, saa skal vedkommende Amtmænd herover til Rentekammeret indsende en Beregning, med alle dertil hørende Regninger og Acter, til behørig Revi fion og Approbation, hvorefter Summen i bemeldte Kammer skal reparteres paa samtlige Amters Hartkorn i Stif tet, og denne almindelige Repartition fra dette Collegio tilkiendegives enhver vedkommende Amtmand, for saavidt det eller de ham betroede Amter vedkommer, for derefter at besørge Belobets Indkrævelse ved Amtsforvalterne, paa den Maade, som forhen er meldt; og haver Renter kammeret, saasnart Repartitionen der er forfattet, at foranstalte Vedkommende deres Tilgodehavende udbetalt af nærmeste Amtstue-Kasse, hvorimod de af Amtsforvalterne i dette Tilfælde indkrævebe Delinqvent-Penge blive af dem i deres Contributions-Regnskaber at føre til Ind Fegt. 7.) I Henseende til de Delinqvent: Omtoft:<noinclude><references/></noinclude> 22lsepn90us3o7ay7sle3m5pyflsqwy 104 64296 405656 376127 2026-05-03T08:40:52Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.||53}}</noinclude>Pl. om d. Islandske Handel 3:7 §. autoriserede Udligger-Steder, og bør en saadan Factor i 23 Apr, Følge Placaten tage Borgerskab; derimod kan Factorer og Betiente, som de Kiøbmænd, der have antaget de for rige Kgl. Handelshuse, Effecter og Inventarier, og selv taget Borgerskab, bruge til deres Handel, fritages fra at tage Borgerskab. 4.) Det skal være aldeles forbudet at udstæde Borgerskabs Breve til Bonder, og skal de Borgerskabs:Breve, som til saadanne allerede ere udstedte, afskaffes og tilbagekaldes, med mindre de vil nedsætte sig i Kiøbsteden, for der alene at bruge borgerlig Næring i Følge Privilegierne, men ingenlunde at drive Handel paa deres Gaarde, under Straf af forommeldte Bøder. 5.) Befindes nogen Fries eller Speculant: Handler at ligge og handle over de ved Anordningerne bestemte 4 Uger ved Kiøbstæderne, eller de autoriserede Udliggersteder, og der drive Handel, da skal de, som saa dan Handel forestaae, være sig Skipper, Styrmand eller Matros, bøde 4 Rdlr for hver Dag, de beviisligen ligge over denne Tid. 6.) Ligeledes skal den Speculant- Handler, der ligger paa Uchavne, hvor intet ordentligt eller autoriseret Handelssted har været, eller i Fiorder og Bugter, for at handle, være forfalden i de ved I § an ordnede Bøder. 7.) Af foranførte Bøder tilfalder Angiveren Deel, Justits:Kassen Deel, Tugthuus- Kassen Deel og den øvrige Deel, om Bøderne ere un der 10 Rdlr, Sognets Fattige; men ere de 10 Rdlr og derover, da hele Districtets Fattige; og maae den Kiøbmand, i hvis District saadan ulovlig Handel drives, ikke alene have Ret til at angive samme, men og til, i Øvrige hedens Fraværelse, med tiltagne Mænd at lade Varerne sec qvestrere, imod strax at reqvirere Øvrigheden til at afholde lovmæssig Forretning, og derefter at foretage Sa gen til videre Behandling efter Anordningerne paa den Skyldiges Bekostning. 2 3 Pat.<noinclude><references/></noinclude> 4uzavuuszlm38rtjc89zqgdpmg5pwfq 104 64349 405650 372107 2026-05-03T08:40:23Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 106||}}</noinclude>Fr. om Veivæsenet i Dmk 1 C. 5-8 §. 13 Dec. nem Landsbyerne lægges Chaussee med en broelagt Ren desteen. Hvor der ved Hoved-Landeveiene ligge Broer, fal Fortoget, saavelsom Sideveien til Reise Stalden, broelægges, og denne Broelægnings halve Bekostning, saavidt Arbeidet angaaer, udredes af den almindelige Vei-Kasse. Derimod skal det paaligge Kroens Eier, at udrede den anden halve Deel af Broelægnings Omkostningerne, og at anskaffe de fornødne Qvanta af Steen, Gruus og Sand, imod at Kroens Faster svarer, af den i saa Maade udredte Capital, aarligen 4 pro Cent Renter, samt vedligeholder Steenbroen. 6.) De min dre Landeveie og Biveiene behøve ikke i Almindelighed at være Chausseer. Imidlertid maae dog de derpaa fas rende Vognes Størrelse og Mængde samt Vognhiulenes Brede og Høide tages i samlet Betragtning, for at befremme, hvad Fasthed og Styrke der bor gives bemeldte Veie, for at de kan udholde den imod samme virkende Kraft. 7.) Alle Landeveie maae paa begge Sider forsynes med tilstræffelige Grøfter, for at skaffe Vandet Afløb. I de sandige Egne, hvor Grafterne, formedelst den dybe og lose Sand, ikke kan holde, bør Veien, fra 20 til 20 Favne, afmærkes, ved Træer, hugne Stene, Pale, eller andre Riendetegn. 8.) Hoved-Landes veienes Brede fastsættes til 20 Alne inden for Grøfterne; dog kan det tages i nærmere Overveielse, om paa de Steder, hvor ingen stærk Kiersel falder, for at spare overflødigt Arbeide og Omkostninger, en mindre Brede fan være tilstrækkelig. Steenveien paa Chausseerne bør være 8 til 9 Alne, og Jordveien 4 til 6 Alne bred. Paa de Steder, hvor Hoved Landeveiene ikke have den foreskrevne Brede, stal Vei-Betienterne med vedkommende Øvrigheder og Jordegods: Eiere, paa den i IV Cap. 67 § foreskrevne Maade, aftale Planen til Veiens behøvende Udvidelse; dog maae det, i de, under 2 § anførte, Pro- vindser,<noinclude><references/></noinclude> jezt6smumltgvfkzohzqbbp5zvcn125 104 64391 405651 318458 2026-05-03T08:40:25Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 148||}}</noinclude>Pl. om fremmede Jeder i Khavn 1-4 §. 30 Dec. 1794. 1.) De fremmede Jøder og Jódinder, som, uden at kunne bevise eller gotgiøre noget lovligt rinde, indfinde sig i Khavn, skal (isteden for, efter Rescr. 24 Mart. 1774, at tilfindes at betale en maadelig Mulet efter Omstændighederne og i Mangel af Betaling at indsættes paa nogen Tid til Arbeide, Mandfolkene i Rasphuset, og Qvindfolkene i Børnehuset) straffes 1ste Gang med at betale en Mulet af 50 Rdlr, og i Mangel af Formue hensættes 14 Dage paa Vand og Brød, 2den Gang med et halvt Aars Arbeide i Forbedringshuset, og siden dobbelt, samt hver Gang, efter erlagt Mulet eller udstaaet Straf, at føres bort paa deres egen Bekostning, men naar de ei dertil have Formue, da for den jødiske Nations Regning. (cfr. Pl. 26 Nov. 1783). 2.) De Ældste for den Jødiske 27ation fal, i Tilfælde at de forsømme de dem ved Anordningerne paalagte Pligter i Henseende til fremmede Jøders og Jodinders Anmeldelse med videre, for 1ste Gang erlægge en Mulet af 100 Ndlr, og siden hver Gang dobbelt. 3.) Den Betient, som i Følge Rescr. 24 Mart. 1774 holdes for at eftersøge fremmede Jøder, skal, naar han forsømmer saadant, straffes 1ste Gang med at betale en Mulet af 10 Rdlr, som skal indeholdes af de 80 Ndlr, hvilke han nyder af Politie-Kassen, 2den Gang med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brod, og 3die Gang med 4.) at have sin Bestilling forbrudt. Endelig skal disse her ommeldte Mulcter tilfalde Politie Kassen. 21 Jan. Naadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 17 Jan.) hvorved de af Auctions:Folkene for deres Mode ved Auctioner fordrende Douceurer (*), samt de saa faldte onsepenge, afflaffes. P. 180. Da (Samt. af Frr. staaer ved en Tryffel: med Auc tione fornødne Documenter,<noinclude><references/></noinclude> htbu1e707648oxfc30gq3l32cg1ho6q 104 64590 405773 388417 2026-05-03T08:53:23Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.||347}}</noinclude>Instr. f. Khavns Magistrat 8-10 §. res i Protokollen, og da have samme Kraft og Virkning, 28 Aug. som en usvækket Dem. c) forligene udstedes beskrevne paa slet Papiir, under Raadstuene Segl og Raadstues Skriverens Haand; og, naar Execution derefter udfordres, bør samme forrettes af Underfogden. d) J Tvistigheder imellem Egtefolk maae ikke Foreninger, til Skilsmis fer eller Egteskabers aldeles Ophævelse, antages; men, naar Parterne ikke fan blive forligte paa den Maade, at de vedblive at leve i Fælledskab med hinanden, da skal Magistraten være bemyndiget til at bevilge dem Adskillelse. fra Bord og Seng. e) Dersom nogen, der er tilsagt at mede, udebliver, uden at kunne bevise lovligt Forfald, da skal Magistraten være berettiget til at forelægge ham, under Tvangsmiddel af Bøder, fra 2 til 10 dlr, til Stadens almindelige Fattigkasse; hvilken Kiendelse fuld. byrdes, som en Rettens Dom. f) Paa det Vedkoms mende kan have den fuldkomneste Tillid til Magistra tens Megling, maae der hverken føres Vidner eller udstedes Attester om det, der af Parterne tilstaaes, i Henseende til Facta, eller foreflanes, i Hensigt til fors liget selv, undtagen forsaavidt samme af begge Parter er vedtaget, og udgior virkelige Punkter af Foreningen. Heraf følger da, at, naar denne ikke fan bevirkes, gi ves aldeles intet beskrevet af det, som er blevet forhand let; men samme ansees som uefterretteligt og ugyldigt (Denne § er og bekiendtgiort v. Fr. 28 Aug. 1795). 9.) Magistraten skal i Almindelighed samles paa Raadftuen tre Gange om ugen, nemlig: Mandag, Onsdag og Fredag; og ellers, i overordentlige Tilfælde, saa ofte det udfordres, og det af Overpræsidenten bliver tilsagt. 10.) Ligesom Stadens og dens Indvaanetes Beste skal være Hovedgienstanden for Magistratens Omsorg og Bestræbelse; saa skal den ogsaa jevnligen overlægge med de 32 Mænd de Midler, som føre til dette Maal. 33<noinclude><references/></noinclude> ig9gf2m1uqxyh76vvtgvak1tv28nlaj 104 64627 405712 398679 2026-05-03T08:50:17Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.||383}}</noinclude>De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1733. 26 Jan. 1 fov: Fr. f. Dif: See Fr. om gegn og Fred 29 Oct. 1794. 8 Jun. Pl. om Khavns Brandkasse: Sorandret v. Adn. 17 Jul. 1795. 8 Dec. (†) Interims: Pl. om Bielkehugst c. i Nge: Fore andret v. Fr. 22 Apr. 1795. 1734. 24 Apr. Fr. om Kisrsel paa Konge: Veiene: cfr. Sr. om Hegn og Fred 29 Oct. 1794. 9 §. 13 Aug. Fr. om Kirkerne i Nge: Cfr. Sr. 22 Apr. 1795. 31 Dec. Fr. ang. Taxten for Breve, dens III Art.: Forandret v. Pl. om Hobroe Post: Contoir 21 Nov. 1795. 1740. 8 Mart. Fr. om al Slags Skovhugst i Nge: See Fr. 22 Apr. 1795. 1741.31 Mart. Fr. om Tommerhugsten i Nge: Forandret v. Fr. 22 Apr. 1795. 1743. 27 Maj. Fr. om utilladelig Maste og anden Tømmerhugst i Nge: See Fr. 22 Apr. 1795. - 10 Jul. Pl. om Overskuur og Saugbrugernes Angivelse: See Fr. 22 Apr. 1795. 2 §. 1744. 26 Febr. Fr. om Sager, som angaae Forseelser mod Skov- og Forstvæsenet i Nge: Cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 1746. 13 Dec. Fr. om Skatters Paabud i Nge, VI. 2 Post: Sangmester Skatten er bortfaldet ved Fr. 22 Apr. 1795. 5 §. 1748. 23 Febr. Fr. om Hospitalers &c. Regnskaber: See Pl. 10 Apr. 1795. 1749. 9 Maj. Brand Ordn. f. Khavn: See Pl. 15 Jun. og 4 Jul. 1795. 3750. 21 Sept. Fr. ang. Contracter om Tommerlast &c.: cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 1752, 21 Apr. pl. om Muursteens Størrelse: Cfr. Pl. 4 Jul. 1795. 7 §. 2365 1752.<noinclude><references/></noinclude> porrpbcjdk7g90d6v627c35q7z57174 104 64640 405713 376123 2026-05-03T08:50:18Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 396||}}</noinclude>Alphabetisk Register over Frr.f. Skov Væsenet B. Jorge. 1795. 22 Apr. r. ang. Sfovene, Saugene og Trælast Tienden 1 Norge. (Fr. 1685. 5 Dec.; Sr. 1726. 20 Aug.; Fr. 1740. 8 Mart.; Sr. 1743. 27 Maj.; Pl. 1743. 10 Jul.; Sr. 1754. 22 Jan.; Pl. 1754. 12 Mart.; Pl. 1756. 10 maj.; Pl. 1763. 26 Sept.; pi. 1770. 27 febr.; og pl. 1791. 10 Aug. an mærkes, fom ugieldende). Stemplet: Papiir. 1795. 25 Aug. Pl. om frit Stemplet: Papiir til Kiøbecontrac ter og Stioder fra Brandlidte til Brandlidte. - 15 Oct. Pl. at Brandkassens Afregnings: Beviser til de brandiidte Huuseiere maae overdrages ved Transport. Søefarende. 1795. 31 Dec. 1. at Forhørerne i de Sager, der høre til Søe rettens Behandling og Paakiendelse, bør optages ved bemeldte Ret. (Pl. 1756. 6 Apr. anmærkes, som ugieldende). Søe Militair Etaten og Holmen. 1795. 18 Sept. 1., som forandrer Pl. 27 Dec. 1780. 6 §, for faavidt samme fritager Deserteurer, der ere styl dige i andre Misgterninger, fra al Straf. Told. Væsenet A. J Almindelighed. 1795. 21 Mart. Pl. at Postmesterne paa den Tour, hvortil Age- Posterne komme, skal underrette Wedkommende paa Sidestederne, naar til disse er ankommen Pakkegods, samt at dette kan afhentes paa Hos ved Postcontoiret, uden der af Toldbetienterne at blive inqvireret, naar til Coldkassereren stilles Sikkerhed for Rück Attests Forstaffelse. 1795.<noinclude><references/></noinclude> 46cgoby4wl84wh2micy4tmaaewo82ed 104 64735 405714 385195 2026-05-03T08:50:19Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|490|Alphabetisk Register over Frr. f. 1795 og 1796.|}}</noinclude>1796. 24 Febr. Fr. ang. en ertraord. Afgift af Skibsfragter for Dmk og Nge samt Slesvig, Holleen, Pinneberg, Ranzau og Altona. 20 Apr. r. ang. en Afgift af fremmede Skibe, som fiebes eller indføres, for, efter lovlig Adkomst, at bru ges i Søcfarten, som indenlandske Skibe. K. Andre meest extraordinaire Skatte: ige. 1796. 24 Febr. Sr. ang. en ertraord. Afgift af Skibsfragter for Dme og Nge samt Slesvig, Holsteen, Pinneberg, Ranzau - og Aitona. 20 Apr. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe, som fiobes eller indføres, for, efter lovlig Adkomst, at bru ges i Soefarten, som indenlandske Skibe. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1795. 10 Apr. l., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bor iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offent lige Stifteifers Midler. Skov Væsenet B. Jorge 1795. 22 Apr. fr. ang. Skovene, Saugene og Trælast. Tienden i Norge. (Fr. 1685. 5 Dec.; Sr. 1726. 20 Aug.; Sr. 1740. 8 Mart. Fr. 1743. 27 Maj; pl. 1743. 10 Jul.; Fr. 1754. 22 Jan.; Pl. 1754. 12 Mart.; Pt. 1756. 10 Maj; pl. 1763. 26 Sept.; Pl. 1770. 27 Febr.; og pl. 1791. 10 Aug. anmærkes, som ugieldende). Stempler Papiir. 1795.25 Aug. Pl. om frit Stemplet Papiir til Kiebe Contracter og Skieder fra Brandlidte til Brandlidte. 15 Oat. Pl. at Brandkassens Afregnings Beviser til de brandlidte Hauseiere maae overdrages ved Transport. Sørfarende. 1795. 31 Dec. Pl. at Forhørerne i de Cager, der høre til Sve rettens Behandling og Paakiendeise, bør optages ved bemeldte Ret. 1796. 24 Febr. Fr. ang. en extraord. Afgift af Skibsfragter for Dmk og Nge samt Slesvig, Holsteen, Tinneberg, Ranzau og Altona. -18 Mart. l. at de Sfippere, der fare under dansk Flag, ved Anfomiten til Stokholm eller Hamborg, fal melde sig hos det der værende danske Gesandtskab, for at iagt tage Fr. 24 Febr. 1796, ang. en overordentlig Afgift af Stibsfragter. 1796.<noinclude><references/></noinclude> dztdeadfxpbl9818rulep2is3k750it 104 64753 405940 311431 2026-05-03T10:29:58Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 16||}}</noinclude>Fr. om Vidners Førelse ze. 20 Jan, over Mangel af Betaling, indgives til Forligelses:Come missionen, forinden Verel-Obligationen er forfalden. Den Vedkommende af Forligelses-Commissionen, som udsteder Kalds-Cedler, skal derfor være pligtig til at paategne Obligationen, at den, inden forfalds Tiden, er bleven paafiaget, eller og meddele Klageren Attest derom. 31 Jan. I Febr. 3. Kammer:Pl. (Sesol. 11 Jan.) ang. Repartis tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Landes veiene i Danmark forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1795. (Hvorved, i Folge Vei Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og efter de i sammes 30 og 31 § foreskrev ne Regler, det Bidrag bestemmes, som af Hartkornet i Dmk med 1797 Aars Jan. Qvartal Skatter skal udres des til Erstatning af den, i Aaret 1795 ved Arbeider paa Landeveiene i Fyen og ved de i Folge Vei-Frs 2 § foranstaltede Opmaalinger og Karters Optagelse over Landeveiene, a. v., i Sielland, Fyen og Jylland, for den almindelige Veikasses Regning medgaaede og af den Kgl. Kasse forskudsviis udbetalte Sum, som efter den ved General-Vei. Commissionen derover forfattede Bereg ning beløber 6414 Rdlr 66 SEil. Dette Bidrag ud- 'gier Mt 8 Sfil. for det, efter foranførte Regler, Høiest ansatte Hartkorn, for det ander i forheld hertil; og contribuerer Skov og Melleskylds Hartkorn ikkun halvt mod Ager og Enge Hartkorn. Forsaavidt ellers ved denne Udskrivning maatte indkomme en større Sum, end den i Aaret 1795 virkelig medganane, bliver Overs skuddet at ansee, som Forskud paa de i Aaret 1796 medgangne Vei Omkostninger, og skal, ved Reparti tionen af disse, i sin Tid blive Yderne tilgodeberegnet). P. 25. Fr. om Tolden og Kiebsted Consumtionen i Danmark og Norge. Gen. Told-Kammer, p. 122. Forans<noinclude><references/></noinclude> 786ls1zk0w33hfxvhhqliidzx2c3skz 104 65072 405643 380553 2026-05-03T08:39:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 334||}}</noinclude>Convent. f. d. Afiat. Comp.I E. 1§ II C. 19§. Mait. byttet deraf og Actiernes Transport. 1 §.) Compagniet skal, ligesom hidtil, bestaae af 4800 Actier, Hver beregnet til 500 Rdlr, som udgiør Compagniets oprindelige Fond 2400000 Rdlr; hvilken fond, tillis gemed Compagniets øvrige Effecter, alene bliver an svarlig til Compagniets Gield. I øvrigt maae ins gen Actie lyde paa Jhændehaver eller Devise, men alle, uden Undtagelse, paa den virkelige Eiers Navn. 9.) Enhver Kiøber af Compagniets Actier skal lade sammes Overdragelse paa sit fulde Tavn ved Dag og Datum tegne af Salgeren paa Actie Brevet. Jugen Transport in Blanco maae finde Sted; Skulde saadant befindes, da betaler den sidste Kiøber, som anbyder Actie, Brevet til Transportering, det fulde Belob af Transport Oms fostningerne for saa mange Transporter, som findes at være tegnede in Blanco paa Actie: Brevet (*). II Rap.) Om Directeurernes Egenskaber, pligter og Rettigs heder, samt Valg og Afgang. 18.) Ingen maae foreslaaes eller antages til Compagniets Ties neste enten her i Staden, ved Skibene eller Handelen i Ostindien og China, uden han er Kongens indfødte Undersaat eller naturaliseret; dog undtages herfra det Tilfælde, om der skulde være Mangel paa beqvemme inds fødte Chirurger. 19.) Ingen maae foreslanes eller antages, som Assistent ved Handelen, Tegotie: Chef eller Factor, der har falleret og ikke siden beviislig til: fredss (*) I Actie Brevene er den Clauful indført: At naar no gen sælger eller affaaer sit Actie Brev, gives det stray Comp. Beabolder skriftlig tilkiende, som noterer saa dan Forandring og indfører den Kiobendes Navn i Comp. Boger samt i Liften over Interessenterne; for hvilken Transport den Kiobende betaler til Bogholde ren af hver Actie Rdlr, samt til Comp. Fattig-Kasse Rdlr og ligesaameget til dets Fattig.Bose.<noinclude><references/></noinclude> cyezndu2gmjtqze72qp83yots552zhh 104 65212 405764 340346 2026-05-03T08:53:08Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 474||}}</noinclude>Rescr. ang. Kongsb. Solvvarf 1-7§. 12 Jun. Band, indstilles indtil videre, og de meest bekostelige og ikke forholdsmæssigen haabefulde og ergiebige Drifter i enhver Grube ligeledes aldeles indstilles; da bet paa deslige Steder anfarende Mandskab, forsaavidt samme ikke med Nytte kan anlægges paa andre Steder, skal aflægges, ester Omstandighederne, med eller uden Pension, paa den under 2 § anførte Maade. 2.) Yngre Arbeidere, som have Krafter til at ernære sig paa anden Maade, skal gives af Bergkassen eet Aars Løn til Reisepenge for at søge anden Næringsvei, og denne Foranstaltning bekiendtgiøres vedkommende Arbeis dere eet Aar før Iværksættelsen. Ligeledes maae ældre Arbeidere erholde eet Aars Len, om de vil udgaae af den faste Stok og begynde en anden Haandtering. En Hver, som har modtaget denne Understøttelse, mane fiden ikke opholde sig paa Bergstaden, uden at kunne beviislig opgive nogen lovlig Haandtering, hvoraf han kan have tilstrækkelig Underholdning, under Straf, som Le6gianger, om han sammestede derefter, uden i lovligt Wrende, antreffes. 3.) Christians nordre Stul, tilligemed de Gruber, der aleene drives som Lichtlos cher for denne Stul, mane, indtil Sølvværkets Fors fatning forandres til det bedre, indstilles. 4.) 6.) Ingen Drenge maae antages i de Arbeideres Sted, som aslægges i Anledning af Grubedriftens Formindskning. 5.) Alle de af Sølvværkets faste Stof, som have Gaars debrug, eller forstaae Haandværk, hvoraf de kan leve, bør aflægges af Værkets Arbeide, saavelsom alle de, der stane indførte i Ruflerne, som Militaire. Ingen andre, end sunde og stærke folk af Sølv. værkets faste Stok, maae herefter antages til Arbei dere i Smeltehytten, og den eller de, som undslaae fig for dette Arbeide, naar de dertil blive udseete, skal Frat aflægges fra Sølvværkets Arbeide. 7.) Tyes vogns<noinclude><references/></noinclude> aklryz01f82qoyfpksvi12fdq4v0jbv 104 65434 405644 391996 2026-05-03T08:39:50Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 696||}}</noinclude>Adn. f. Lotferne i Khavn. 9-12 §. 25 Oct. igiennem Bommen, eller længere ud paa Reden, elles berfra ind til Barferne, eller og fra Renden til Dragse eller Helsingøer, da skal han for hver Gang bøde 2 Rdlr, og desuden have forbrudt de fortiente Lots. Penge til det privilegerede Khavnske Lots-Selskabe Pensions Kasse. 10.) Da enkelte Tilfælde kunne indtræffe, i hvilke flere Lotser, end de i 1 § fastsatte, paa een og samme Tib kunne behøves; saa bor Lots Oldermanden fiende saas danne Kolf, som han i deftige Tilfælde kunde bruge, som Sielpe Lotser; og skal en saadan Hielpe Lots for over Gang, han lotser, have Oldermandens skriftlige Tillas delse, hvilken tilbageleveres Oldermanden hver Gang Lotsningen er tilendebragt. Hvad en saadan hielpe Lots fortiener, det beholder han uden Deling eller Af fortning til Lots Selskabet; dog maae han ikke tage heiere Lots Penge, end Taxten tillader, under Straf af at forbryde alt det Oppebaarne til Lots: Selskabers Pensions-Kasse. 11.) Paa det alle Vedkommende fan vide, hvor de skal henvende dem, for at erholde kots, stal der paa Khavns Toldbod være et Contoir, over hvis Der skal faae et Skildt med Indskrift: Kiøbenhavns privilegerede Lots:Selskabs:Contoir. I dette Cons toir skal bestandig, saalænge Dagen varer og farten er aaben, een af Lotferne, efter den af Lots Oldermanden imellem dem fastsatte Omgang, have Bagt; og maae denne vagthavende Lots ei forlade Contoiret, førend Gans Eftermand der til Vagthold indfinder sig. Ogsaa skal i dette Contoir paa Bordet ligge en Bog, hvort Vedkommende fan tegne ved Dag og Klokkeslet, hvad de af Lotseriet ere begierende. Hvorefter den paa Stedet verende Lots uforcovet skal foranstalte det Fornødne til hastigste Udførelse. 12.) Paa det ogsaa enhver kan kiende de Khavnske Lots Fartpier, baade naar de seile og naar de roe, skal de have en rød Dug i Midten af hvid<noinclude><references/></noinclude> kioua8sd3wja30ikabnuim4yxqa370f 104 65529 405948 398662 2026-05-03T10:34:45Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 405948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Register over Frr. fra 1797 til 1799.|791}}</noinclude>1797. 15 Sept. 1798. 15 Dec. - f. om enroullerede Soefolk ca derek Bærter. pl., som bestemmer, hvorvidt Skibsbemandingd Lister, forens de aartiae Soc.Euroullerinas:8: fioner ere afboidte, mane af vedkommende Enroullerinas Officerer eller Toldbetiente expederes og underskrives. Søefarende. 1797. 21 Apr. Fr., hvorefter Terminen, da den veh gr. 24 Schr. 1796 5: falede Fragt Afgift tutde opbore, forlænges paa et ar 26 Maj. pl. at be, som for deres fibe erholde Kat. la tinske Ssevaffe ved Stiftsbefalingsmændene i Reg eller Oberpræsidenten i Altona, skal til disse, for uden Passenes almindelige Betaling, crlæge 64 Stil. Dansk, som Betaling for Expeditionen. 24 Jun. Pl. ang. en Udvidelse i Pl. 5 Mart. 1781 i Hens feende til de Angivelser, soin de imellem Khavn - og Lybeck farence Skippere sal afgive over de medfølgende Reisende &c. 16 Aug. Pl., hvorved de fremmede fibe, som kiøbes af danske Undersantter, fritages for den ved Fr. 20 Apr. 1796 befalede Afgift af 10 bir pr. Come merce Yaft, naar saadanne fibes Eiere forpligte sig til, inden 2 Aars orieb, at indføre med disse Skibe til Khavn 6 Hovne Brænde for bøer Commerce last af Skibenes Drægtighed. 17 Nov. Pl. at Stippere, der komme fra Middelhavet eller Vestindien og ei ere forsynede med Sundheds. Passe, skal give vedkommende Sundheds: Com missioner Underretning om deres Ladningers Beskaffenhed, m. v. 1 Dec. Taxt, hvorefter kotsselskabet i Helsingser fra 1798 Aars Begyndelse skal nyde Betaling for for retter Lots Tieneste, efter fibenes Dybgaaende. 18 Dec. 1. om Tilladelse for indenlandske Skibe, fra St. Croir til indenlandske Havne at benføre og der uotesse deres Retour ladninger af St. Croix Pro ducter, Suffer undtagen, m. v. 1798. 28 Febr. pl. ang. Vedblivelsen af den i Pl. 6 Jun. 1787 bevilgede Præmie, for fibes torustning til v stefangst under Island, endnu for det første i 5 Aar. Ece 2 1798.<noinclude><references/></noinclude> 0owjggr8j9wrtt14xnogh0gutnm764l 104 65559 405636 381439 2026-05-03T08:39:14Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Fr. om Haandv. Laug. i Khvn. I C. 2-3 §.|21}}</noinclude>21 Mart, sters Tieneste, ikke strax maae antages i en anden Mesters Tieneste, ja vel endog, at han skal forlade Stas den i flere Maaneder, forinden han maae antages af en anden Mester; saa er det Kongens alvorlige Villie, at saadanne undertrykkende og lovstridige Vedtægter og Skiffe aldeles skal være afskaffede. Til den Ende befa les, at dersom ingen Mester af Lauget vil antage en saa dan Svend, med mindre han, i en vis Tid, har været uden Tieneste, eller har forladt Byen, da skal Svenden, naar han beviser med troværdige Widnesbyrd, at der ellers intet kan lægges ham til Brøde, enten erholde Tils ladelse til at arbeide hos en Frimester, eller og forhiel pes til Bevilling, som Frimester, at ernære sig med sine egne Hænder her i Staden. Skulde det, imod For modning, befindes, at noget Laugs Mestere indgik Forening om, ikke at ville tage en eller anden Svend i deres Tieneste, da skal ikke alene saadan Forening væ re ugyldig, men enhver, der har taget Deel i denne ulovlige Handling, sal bede so Rdlr til Stadens Fate tiges Hoved-Kasse; hvorimod Svenden, dersom han er uffyldig, og han intet Arbeide kan finde, skal have Siet til at blive Frimester. Skulde Svendene drifte sig til at overlægge og indgaae en lige lovstridig Aftale imellem dem, ikke at ville arbeide hos hiin, eller denne, Mefter, da skal Ophavsmandene til Sammenrottelsen døm mes til at arbeide 1 eller 2 Aar i Forbedringshuset, ef ter Sagens Beskaffenhed, og et saadant Laugs Svende ikke mere tillades at have Herberge eller Forsamlings. Stue. 3.) Imo.) Den saa faldte Omskuening, ele ler Evang paa ledige Svende, til at tage Tieneste hos Mesterne i Lauget, efter Omgang, sal herefter være af skaffet; hvorimod enhver fremmed saavelsom enhver an den ledig Svend maae have Net til at søge Tieneste, hos hvilken Mester han vil og kan erholde samme. San 2 3 Sal<noinclude><references/></noinclude> 576wbrclm7b3guphf4ysj45z135o186 104 65563 405637 339320 2026-05-03T08:39:15Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||25}}</noinclude>Fr. om Haandv. Laug. i Khon. IC. 89 §. lie, at der et mane lægges Hindringer i Veien for Flids 21 Mart, og Vindskibeligheds Fremme, og at Svende- og Mester, stykkerne herefter skal blive det, som de hidtil ikke & alle Henseender have været, nemlig: Beviis paa erhvervet Færdighed og Kundskab i Haandverket; saa befales: 1mo.) at ingen herefter, ved at giøre Svende eller Mes sterstykke, skal bebyrdes med nogen Omkostning; men at disse Prover paa Duelighed (saaledes som der alleres de nu forholdes hos Kleinsmedene, og tildeels hos Muurs mesterne) aflægges af Drengene eller Svendene. uden mindste Slags af Udgift for dem, af hvad Navn næve nes kan. Understaaer nogen sig, under hvad Paaskub det end maatte være, at fordre eller tage Penge, iden Anledning, da skal den eller de Sfyldige betale Pengene tilbage til dem, som de have oppebaaret dem af og derforuden dobbelt saa meget, i Bøder, til Stadens Fattiges Hoved-Kasse. 2do.) Enhver, der ved saadan Leilighed lader sig tractere, skal bøde 4 Rdlr, og Ol dermanden fire dobbelt saameget, dersom han enten tager Deel i Giæstebuddet, eller efterlader, naar han faaer Kundskab om samme, at anmelde det for Politiemeste ren. Det Halve af disse Beder tilfalder Angiveren, og det ander Halve de Fattige. I øvrigt skal Politiet selv søge at opdage, om saadanne forbudne Trakteringer holdes 3tio.) Hvad angaaer de Provestykker, der bør giøres af dem, der vil blive Mestere, og dem, der blive Svende, til Beviis paa deres Duelighed i Haandver fet, da har det ikke undgaaet Kongens Opmærksomhed, at de nu gieldende Regler trænge til Forandring og Fors bedring, saavel i Henseende til Prøve Stykkerne selv, som den Maade, paa hvilken disse bør bedømmes. Han agter derfor, ved en særskildt Anordning, nærmere at fos reskrive de Bestemmelser desangaaende, som Han finder gavnlige og passende. 9.) I Henseende til de, saakald 23 5 te,<noinclude><references/></noinclude> kqkrn3rii9dx1hbv52anyk54vpzihma 104 65663 405635 380809 2026-05-03T08:39:13Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||125}}</noinclude>Sportel-Fr.f.Dmk.I Afd.I C. 2 Art. B-IIC. 74.) Sager, om ulovligt Krohold og Bræns 19 Dec. deviinsbrænden, betales til Skriveren, naar Domes 2cren et er over 3 Arf, i alt 32 Sf. Naar Acten er over 3 Arf, indtil 10 Ark, da for hvert Ark 10 St., og, naar den er over 10 Ark, da for de første 10 Ark 10 Sf. for Arket, og intet for de følgende. For dena ne Betaling er Skriveren tillige pligtig at føre Pro tocollen. bb.) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr. 75.) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr, betales (hvad enten det er Doms- eller Vidnes Sager) i alle Dele det Halve af hvad der i forestaaens de §§ er bestemt, som Skriverløn. Denne Betaling finder ogsaa Sted ved Arve Legitimations: Tingsvidner, naar den Urv, for hvis Skyld Tingsvidnet erhver ves, kan med Vished bestemmes til mindre, end 15 Rdlr. 76.) For Gieste- og Sperets: samt Extra: Rets: Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr, bes tales ikkun til Skriveren det Halve, af hvad foran t dette Reglement er fastsat, som Skriverlon for saadans ne Sager. II Cap.) Rettens Betiente ved Over Retterne. I Art.) Rettens Betiente ved Over: Retterne Riobstederne, eller Raadstue-Retterne. A.) Dommernes Betaling. aa) Sager, hvis paagieldende Sum er 15 Rdlr og derover; saa og Sager, hvis Giens stand ikke er penge eller Penges Værd. 77.) For at udstede og forsegle en hoved. Stev ning, betales til Retten I Sible, foruden de 2 ME, som, i Følge Fr. 23 Dec. 1735, ffal erlægges til Ju stits:Kassen. Alle Stevninger til Kiøbstedernes Overretter skal ud. færdiges fra Retten. Med Udstædelsen forholdes i øve rigt efter I §. 78.) For en Hoved Stevnings forkyndelse be tales for hver Person, som stevnes, hvad enten denne boer i eller uden Byen (men dog inden Byens Juris diction), til hver af Stevningsmændene 16 Sf. 79.) For en Hoved-Stevnings Anhængiggiørelse i Ketten betales, ved Stevningens Fremleggelse, til Retten<noinclude><references/></noinclude> 7j5nk4448ecaipndnqeaw6upcg790xf 104 65994 405758 294069 2026-05-03T08:52:52Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 458||}}</noinclude>Plan f. Fattigv. i Siel. IV. 21 V. 27 §. 15 Jun. og Gang, for at kunne giøre Lægen opmærksom derpaa; og opmuntre til Reenlighed, frisk Luft, Afholdenhed fra skadelig Mad og Drikke o. s. v., i hvilke Henseender han søger, efter de ham af Lægen givne almindelige For Frifter, at treffe de fornødne Foranstaltninger. 22.) Fattigvæsenet vedbliver, paa en passende Maade, at understøtte den Syge, der ved Sygdommen er sat tilba ge i sin Næringsvei, indtil han igien er i Stand til at ernære fig som tilforn. 23.) Naar nogen af Dis striktets Fattige døer, uden at efterlade sig Slægtninge paa Stedet, som fan og vil sørge for hans Begravelse, da foranstaltes denne for Fattigkassens Regning, og Omkostningerne dertil erstattes af den Afdødes Efterladensaber, saavidt disse kan tilstrække. 24.) Udbrin ges den Afdødes Efterladenskab til mere, end paa ham af Fattigkassen er anvendt, da tilfalder Overskuddet Di striktets Fattigvæsen, saafremt hans Arvinger enten ikke fan, eller ikke vil, erstatte, hvad af Fattigvæsenet til hans Forsørgelse er bleven udgivet. ne. V.) Om Sogne: eller Distrikts-Commissioner: 25.) De Sognemænd, til hvilke der efter 2 § overdrages at bestyre Distriktets Fattigvæsen, i For ening med Sognepræsten, Stedets Politiemester og største Lodseier, vælges første Gang af disse, og siden, naar nogen afgaaer, af samtlige Distrikts Commissio nens Lemmer: 26.) Formener den, som Valget er falden paa, at have gyldig Aarsag til at undlade sig for at modtage samme, andrages saadant for Amts:Dis rectionen. 27.) Næste Søndag, efterat Valget er giort og modtaget, bekiendtgiores dette af Præsten, fra Prædikestolen, med en Opmuntring til de hæderli ge Mænd, som ere udnævnte til at antage sig de Fattiges Sag, og en Formaning til Sognets øvrige Beboere, om velvilligen at understøtte disse Mænd i det dem over drag<noinclude><references/></noinclude> sxhu941aaj61xnjzl9wqkvulafcq4po 104 65996 405759 356172 2026-05-03T08:52:53Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 460||}}</noinclude>1862. Plan f. Fattigv. i Siel. V. 33 34 § 15 Jun. om Sognets Fattigkasse i afvigte Qvartal, af en eller 'anden særdeles Aarsag, har haft nogen overordentlig Udgift; b.) modtager Præsten, og som modtagne indfører, de frivillige Gaver og andre Bidrag til de Fattige, som hos Vedkommende ere indsamlede; c.) undersøges, om alt det, som i sidste Qvartals Forsamling blev be fluttet og bestemt i Henseende til de Fattiges Forsørgetse, er rigtig efterlevet og udført af Vedkommendes d.) giennemgaaes Listen paa de til Underholdning og Forsørgelse indskrevne Fattige, for at undersøge disses udviste Forhold, og om nogen iblandt dem ere bortdøde eller bortreiste, eller deres Kaar saaledes forandrede, eller deres Udsigter til Underholdning for tilkommende Qvartal, ved det for dem tilveiebragte Arbeide, eller paa anden Maade, saaledes forbedrede, at de behøve mindre, eller ingen, Understøttelse af Sognet. e.) Lis geledes undersøges, om nye Fattige kunde vides, eller Have meldt sig, som ere berettigede til Understøttelse i Distriktet; eller om de allerede indskrevne Fattiges Kaar skulde være saaledes forværrede, og deres Udsigter til Arbeide og Underholdning saa slette, at dem maae til staaes nye eller større Understøtning. f.) Med Hensyn til denne anmærkede Af- og Tilgang, bestemmes de Fattiges Understøtning for det tilkommende Qvartal; og indføres derefter i Protocollen enhver Fattigs Navn efter den Klasse, hvorunder han henhører, med tilfsiet Bestemmelse af den Understøtning, som ham i det tilkommende Qvartal bør tillægges. 34.) I den Sorsamling, som holdes først i December Maaned, fremlægger Præsten et udførligt Forslag til Fattig Forsergelsen i det paafølgende Aar, og i samme anfører: a.) en Fortegnelse over alle de Trængende, som han formener at burde nyde hielp af Fattigvæsenet, med vedføier nøiagtig Forklaring over deres Trang, Forfatning, og hid:<noinclude><references/></noinclude> rujx6r70i93ru6ftsjko7e5si451ket 104 66001 405638 368474 2026-05-03T08:39:17Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.||465}}</noinclude>Plan f. Fattigv. i Siel. VIII. 47:50 §. VIII.) Om Amtets Fattig - Kasse. 47.) 15 Jun Denne Kasse bevares hos Anitsforvalteren, som fø rer Regnskaber over samme, hvilket til Amts Directio nen indgives. I den nedlægges tillige de Obligationer, som ere Amtets Fattigvæsen tilhørende. Deri modtages og de aarlige Beholdninger fra Distrikternes Fattige Kasser, for saavidt de ikke maatte behøves, som Forskud til det følgende Aavs Udgifter, men fan giores frugt bringende. De Indtægter, som tilflyde denne kasse, ere: a.) Hvad der i Folge Fr. 24 Sept. 1708 (II Post) 13 § ellers skulde tilfalde de forskiellige Herreds-Kasser i Amtet; Og b.) hvad der ved de ordinaire eller extras ordinaire Retter, saavelsom ved Forligelses: Commissio nerne, maatte tildømmes, eller paa anden Maade tils falde, Amtets Fattige. 48.) Vedkommende Reta tens Betiente og forligelses: Commissioner indberette hvert fierdingaar til Amts Directionen, hvað Fattigvæsenet maatte være tilfalden under deres Juris diction i de sidstforløbne 3de Maaneder, og indsende derhos hvad af samme allerede til dem er bleven erlagt. Amtmanden tilstiller Amtsforvalteren de indkomne Bes retninger og Penge, og sørger for, at de idømte Bøder paa lovlig Maade vorde inddrevne. 49.) Amtets Fattig-Kasses Bestemmelse er: a.) at bidrage til saas danne Trængendes Understøttelse, som, uden at kunne henføres blandt det Distrikts egne Fattige, hvori de ops holde sig, dog i samme blive at forforge efter 9 §; b.) at komme Sogne-Kasserne til Hielp i overordentlige Til: 'fælde; og c.) at afholde Bekostningerne paa Fattiges og Betleres Transport. 50.) Det aarlige Regnskab over denne Kasse fremlægges og giennemsees i den Amtss Directions Forsamling, hvori Regnskaberne for Distriks ternes Fattig-Kasser decideres. IX.)<noinclude><references/></noinclude> 2zkr6ylknf8zrihw3s77iy5gb177r4w 104 66003 405760 294078 2026-05-03T08:52:55Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.||467}}</noinclude>Plan f. Fattigo. i Siel. X. 57 XI. 63 §. Forretningerne ei paa een Dag fan tilendebringes, fort: 15 Jun. sættes Samlingen de følgende Dage, indtil alt er afgiort og erpederet. 53.) Naar Amtmanden finder det nødvendigt, kan Directionen ogsaa paa andre Tider af ham sammenkalbes. 59.) Hvad som i den Mellemtid, hvori ingen Directions-Forsamling holdes, behøver at expederes besørger Amtmanden alene, og afgiver de fornødne Resolutioner i Sager, som ei taale Opsættelse. Om de af ham saaledes foiede Foranstaltninger underretter han Directionen ved næste Samling. 60.) I øvrigt sørger Amtmanden for, at alle fornødne Oplysnin ger og Erklæringer i de Sager, som af Directionen skal decideres, betimeligen indhentes saaledes, at disse Sager, naar den samles, kan være modne til Afgistelse. 61.) I disse Amts-Directionens Forsamlinger delibereres over alt, hvad til Amtets Fattigvæsen er henhørende, og afgiøres de til Directionen indløbne Klager; Der hos giennemgaaes og decideres i samme de for Amtets og Distrikternes Fattigkasser aflagte Regnskaber, for hvilke de Vedkommende af Directionen meddeles behø rig Qvittering. XI.) Om Fattigvæsens Politiet og Straffe for Betlerie. 62.) For Betlere ansees alle de, som paa Veie eller Gader, i Huse eller Gaarde, ved Ord eller Gebærder, eller ved at fremvise legemlig Braf, anholde om Almisse eller modtage samme. 63.) En hver, som antreffes at betle inden Sognets Distrikt, paas gribes og overleveres strap til nærmeste Sognefoged eller Oldermand i Distriktet, som optegner saavel den Paagrebnes Forklaring, som deres, der have paagrebet ham. I Beretningen herom anføres tillige, af hvem den aflagte Forklaring, naar saadant maatte behøves, kan bevidnes. Derefter besørger Sognefogden den Paa grebne, tilligemed Beretningen, overleveret Steders Poli<noinclude><references/></noinclude> n67uhgkbiu94ub4q4ywy64y1v8xsc63 104 66005 405639 314682 2026-05-03T08:39:18Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.||469}}</noinclude>Plan f. Fattigo, i Siel, XI. 70-73 §. fogden eller Oldermanden, uden dertil at være be: 15 Jun. myndiget, en ham overleveret Betler, da bøder den første 2 Rdlr og den sidste 1 Rdlr. 71.) Kome mer en fattig fra et Naboe Distrikt saa svag til Sog net, at han ikke formaaer at gaae videre, da befordres han med Voan, efter Fogdens Tilsigelse, til nærmeste Bye, og saa fremdeles videre, indtil han naner sit eget Hiem. Men er han saa syg, at han end ikke taaler at kiores, da forsørges han med Pleie for vedkommen de Sogne-Distrikts Regning, indtil han kommer saavidt, at han kan begive sig bort. Doer han, da bekostes hans Begravelse ligeledes paa vedkommende Distrikts Regning, saafremt hans Efterladenskaber ikke tilstræffe til sammes Betaling. res Transport besørges af Sognemændene efter Omgang, dog mod Betaling af Amtets Fattig-Kasse. Vifer nogen fig forsømmelig eller uvillig til at give Befor dring, naar han tilsiges, da bøder han 1 Rdlr. 73.) Alle Sager, som angage Overtrædelser mod hvad i denne Anordning er fastsat, behandles ved Politie Retten i Overeensstemmelse med Fr. 25 Mart. 1791, og alle heri ommeldre Bøder tilfalde Amtets Fattig-Kasse. 72.) Alle fattiges og Betles Pl. zur Einschärfung d. 4 § der weg. einiger das 22 Jun. Postwesen betreffenden Anordnungen unterm 7 Lov. 1781 erlassenen Von. p. 217. Cancellies Pl. (Resol. 9 Jul.) at det Fors 20 Jul. bud imod at sætte Riisgierder imellem Bygningerne i de danske Kiøbstæder, hvilket indeholdes i Pl. 3 Sept. 1800, skal ogsaa ftrække sig til Tanggierder, og at bemeldte Placats Bestemmelser skal tiene til Regel, i Hensigt til dette Slags Hegns Afskaffelse. p. 121. Gemeiner Bescheid weg. der bey d. gottorffischen Obergericht u. Ober: Consistorio, wie auch bey d. Schless 20 Jul.<noinclude><references/></noinclude> 4mod7ts04rt7bjdr4jfujlvy14aidcx 104 66051 405640 404223 2026-05-03T08:39:20Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 514||}}</noinclude>: 12 Nov. 13 Nov. Pl. om Depofitofaffen. Pl. ang. den under 13 Nov. 1799 oprets tede Deposito:Kasses Indskrænkning. Cancel. p. 164. Gr. Ligesom Kongen, ved den, ved Pl. 13 Tov. 1799, befalede Oprettelse af Deposito:Kassen, har haft til Diemeed, at denne Indretning alene for en Tid skul de træde i den Danske og Norske Species:Bankes Sted, indtil denne, under forandrede Omstændigheder, kunde naae sin forrige Virksomhed, og at i øvrigt den, for Pengevæsenet i Hans Riger og for Courant Bankens Siealisation lagte, Plan skulde vedligeholdes; Saa har Han, da det er Hans uforandrede Hensigt, at denne Plan, uagtet de siden indtrufne Omstændigheder, frems deles skal overholdes, befalet følgende: Deposito Kassens Fond skal herefter være ind frænket til den Summa, som, imod foreskrevne Sifkerhed for nærværende Tid af den er udlaant, hvilken ikke ved Bank-Sedlers Udtagelse fra Courant: Bans fen fan forøges; og skal altsaa fra nu af ingen flere Sedler af dette Slags sættes i Omløb, men derimod Inddragelsen saavel af den ældre Masse Courant-Sedler, efter den for Courant: Bankens Realisation forhen bes kiendtgiorte Plan, som af den, der ved Deposito-Kassen er sat i Omløb, ved de dertil anviste Midler, Aar for 2ar gaae frem, og Pengevæsenet derved igien efterbaanden sættes paa den Fod, sem var Formaalet for den, ved Den Danske og Norske Species Bankes Oprettelse, force Erevne Plan. Gen. Postamts. Pl. (Resol. 3 Nov.), som noiere bestemmer pl. 31 Dec. 1795 ang. urigtig Angivelse af Indholden af det, som forsendes med Pak- Ee:Posten. p. 165. Ligesom Pakkepost Taxten 23 febr. 1788. III Art. Anmærkn. 27o. 3 (der vel udtrykkelig bestem mer<noinclude><references/></noinclude> j3crhyayxmd6nw0xh4r9wa0vmvx2a54 104 66066 405710 293773 2026-05-03T08:50:13Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Register over Frr. f. 1802.|529}}</noinclude>529 1802. 74 Aug. 1. at Bærfgefellerne ved Brandvæsenet i Khavn maae holde hver en Evend til sin Professions Drift. 29 Oct. Pl. ang. en Brandvæfens Indretning i Forening med der khavnske i Forstæderne ved khavn. 24 Dec. l. at Eterne af Gaarde, som ere forsikrede i Landets Brandkasse, made, naar deres Gaarde afbrænde, fordre den bestemte Sognehielp for bils lig Betaling. Fattige og ospitaler. 1802. 15 Jun. Kgl. approberer Plan til Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse poa Landet i Sielland. 1.) Om Fattigvæsenets Bestyrelse paa Landet i Almindelighed. II.) Hvilke de Trængende ere og hvor disse bør forsorges. III.) De Trængendes Inddeling i Klaffer efter deres forskieilige Trang. IV.) Om Fattis ges Antagelse til at forforges i vedkommende Distrikt. V.) Om Sognes eller Distrikts Commissionerne. VI.) Om fattige Borns Skolegang. VIL.) Om Sognedifirifternes Fattigkasser. VIII.) Om Amtets Fattiakasse. IX.) Om Regnskaberne for Distrikternes Fattigkasser og disses Revision. x.) Om Amtets Fattigvæsens Direc tion. XI.) Om Fattigvæsens. Politiet og Straffe for Betlerie. Fremmede. 1802. 12 Febr. Fr., hvorved d. 21 § i de Reformeredes Privil. indskrænkes til de personer alene, som nu ere i Besiddelse af de deri benævnte Forrettigheder; hvorimod alle Fremmede, fom, paa.egen Befost ning, anlægge Fabrikker eller Manufacturer, skal i 10 Aar, uden Hensyn til deres Religion, nyde de famme Fordele, som ere tilstaaede de Reformes rede ved disses Privil.; samt at enhver Fremmed, fom indfører Forbedring i de productive Næringss veie, kan vente Kgl. Understøttelse og Opmuntring. Sæe og andre tamme Creaturer. 1802. 12 Jun. Pl., hvorved Pl. 6 Mart. 1789, om fefe Hunde i Khavn, udvides til samtlige Kobsteder i Dmt, m. v. Geist<noinclude><references/></noinclude> cry2rfw05jajzuuuyql4chqrbhtkp0h 104 66070 405711 392972 2026-05-03T08:50:15Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Register over Frr. f. 1802.|533}}</noinclude>533 1802. 5 Febr. 1. ang. Tinglysning af Sfioder og pantebreve, fom angaae Parceller og Bøndergaarde, der afs hændes fra famlede frie Jordegodser i Dmk. - 19 Nov. Pl. at Huusbeboerne paa Hovedgaardstaxt i Dmk Stai, ligemed Sognernes avrige Beboere, deeltage i Pliat Arbeide, m. v. 24 Dec. pl. at Eierne af Gaarde, som ere forsikfrede i Landets Brandkasse, maae, naar deres Gaarde af brænde, fordre den bestemte Sognehielp for billig Betaling. Laug og Haandværker. A. J Almindelighed. 1802. 5 Apr. pl. ang. Laugenes Olbgefeller at assistere ved Brandtienesten. - 4 Aug. l. at Berkgefellerne ved Brandvæsenet i Khavn maae holde hver en Svend til sin Professions Drift. 4 Aug. Pl. at de, som have tient i 12 Aar ved den glücks fiadfte See Eqvipage, maae nedsætte sig som Haandværksmestere. B. J Særdeleshed. No. 7. Bryggere. 1802. 29 Mart. Pl. ang. Forhoielse i Øltaxten indtil Octobers udgang 1802. 30 Oct. Pl. ang. samme indtil Aprils Idgang 1803. 10 Nov. Pl. ang. Forheielse i Bryggerlaugets Dragerpenge. 17o. 21. Hattemagere. 1802. 25 Aug. Pl. ang. Frimesterne ved Hattemager Professionen. 170. 49. Slagtere. 1802. 24 Apr. pl. ans. Slagterie uden Khavns Porte. 270.<noinclude><references/></noinclude> 3sru2axumyg5l4569btazw347g47uak 104 66128 405641 376079 2026-05-03T08:39:22Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||593}}</noinclude>Pl. om Kopper og Maslinger. 25 S. 2.) I Grønland træde de Kgl. Handels: Inspecteurer 27 Maj. Amtmændenes Sted, og de øverste Handelsbetiente eller Rigbmænd bør forrette det, som, efter Placaten, vedkommer Sysselmændene paa Island og Færøerne. 3.) Da det, formedelst de Grønlandske Etablissementers Fraliggenhed, ikke altid er mueligt, at Kiøbmændenes Indberetninger kan komme Inspecteurerne faa betimeligen tilhænde, at de, fra disse, kan sendes Rentekammeret, i Det samme Alar; saa skal bemeldte Rigbmænd tilstille den administrerende Handels-Direction Duplicater af beres Beretninger til Inspecteurerne, tilligemed bea fræftede Gienparter af Skippernes forklaringer; hvilke Dokumenter da fra Directionen stikkes til Rente Fammeret. 4.) De Bøder, som, i Folge Placas ten, kan finde Sted, bør tilfalde Fattig-Kassen paa Fare serne; men i Grønland henlægges de til Inspecteurers Res Hielpe-Kasser for trængende Grønlændere. 5.) Endeligen, da det er taget i Betragtning, at den eede lige forklaring, som, i Følge Pl. 18 Maj 1787. 2 §, Fulde affordres Skippere, forinden deres Afreise, vanskeligen kunde giøres med fuldkommen Vished af de Vedkommende; saa maae bemeldte Forklaring indskræns kes derhen, at Stipperne alene paalægges, at bekræfte med Eed, at de have giort alt, hvad der har været dem mueligt, for at forvisses om, at ingen af de Folk, og intet af det Gods eller Toi, der haves inden Skibse Borde, er i det Tilfælde, som Placatens 1ste § forby der at medtage; og at dette, efter deres bedste Vidende, forholder sig saaledes i Sandhed. I øvrigt følger det af sig selv, at denne Forandring i Placatens 2 § ogsaa stal gielde, i Hensigt til de Skippere, som giøre Reiser til Island. Cancellie Pl. (Resol. 13 Maj), som bes stemmer, hvorledes der, i Henseende til Anførelsen i 31 Maj. 23 Legoss<noinclude><references/></noinclude> m7d24zlgvv3jjjqe7undgqkkks4kak5 104 66150 405761 294206 2026-05-03T08:52:56Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||615}}</noinclude>Sec-Indr. Fr. f. Nge. III Kap. 34-38 §. Chirurg i Indrollerings Chefens eller Søe og Land 3 Jun. Krigs Commissairens Overværelse, og hans Dygtighed paakiendes af Sessionen. Befindes det da, at hans Stade er ulægelig, meddeles ham Udygtigheds-Pass men fan han helbredes, bliver han staaende i Rollen. 35.) Dersom Nogen nostæder urigtig Attest om en See Indrollerets Sygdom eller ander lovligt forfald, skal han derfor straffes med 50 Rdlrs Bøder, til lige Deling imellem Stedets Fattige og Soe Qvesthuset. Skeer det oftere, da straffes den Skyldige med dobbelte Bader, og tiltales desforuden, ifald han er Kgl. Bez tient, til at have fit Embede forbrudt. 36.) Til at afværge Misbruge af dette Slags, skal det derfor panligge Stiftamtmanden eller Amtmanden, at fors anstalte den noieste Undersøgelse ved forhør, naar no gen af Wandskabet, i tilfælde af Udskrivning, undskyls der sig formedelst Sygdom. I øvrigt skal den, som engang af denne Aarsag er forbigaaet, fortrinligen og frem for nogen anden udkommanderes til der hafte Søes Zogt, som forefalder. 37.) Da Mandskabers personlige Mode ved udskrivningerne er høist fornødent, baade med hensyn til at undersøge enhvers Dygtighed, og Gyldigheden af hans Undskyldning eller Grund til Fritagelse, ifald saadan haves; saa skal det paaligge enhver Huusbond, som har nogen Spe-Judrolleret i fin Tieneste, at tilholde denne, at indfinde sig ved Sessios nen til den bestemte Tid. Skulde Huusbonden hindre ham fra at møde, da skal han derfor bøde 20 Röle til Stedets Fattigkasse. Og dersom Huusbonden skulde understaae sig, enten middelbar eller umiddelbar, at holde nogen, som er udskreven til Orlogs: Tienesten, fra at forføie sig til det Sted, han er commanderet for at indslibes; da skal den Skyldige straffes som en modvile lig Overtræder af Kongens Befalinger. 38.) Ind gen<noinclude><references/></noinclude> cug1etc18245dwjnsxd9fosr6sqee60 104 66159 405896 380997 2026-05-03T10:24:55Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||623}}</noinclude>See-Indr. Fr. f. Nge. IV Kap. 53-56 §. gaaende er befalet. 54.) Dersom nogen Huus 3 Jun. bonde antager en Soe Indrolleret i Tieneste, uden at denne er forsynet med vedbørligt Pas eller Folge: Seddel, skal han ansees med Boder fra 10 til 50 Rdlr til Stedets Fattigkasse, i Forhold af hans Formue og Sagens Beskaffenhed; saa bør han og udrede de Omkosts ninger, som medgaae til at føre den, som har flyttet uden Pas, tilbage til Districtet eller Lægdet. 55-) En Magistrats-Person i Kiøbstæderne, og de vedkom mende Fogder paa Landet, skal selv, eller ved deres Fuldmægtiger, være pligtige at møde ved Sessionerne, saavelsom ved enhver Udskrivning, for at føre Lægds= Rollerne og give de Oplysninger, som maatte eragtes fornødne; saa skal og Lægdsmændene indfinde sig med deres Lægders Mandskab, og blive tilstede, for at meds dele Sessionen de Efterretninger, som dem kunne affors dres. 56.) I Sammenhæng med det, der er fo refkrevet i II Kap. 5 og 11 §, i Henseende til Certi ficatsers Meddelelse til dem, som forhyres paa Reiser med Kiøbmænds Skibe, fastsættes end videre, med Hens syn til Ordens Vedligeholdelse i Rollernes Førelse, følgende Regler til Jagttagelse: a.) Enhver Skipper, som udgaaer med fit Skib fra nogen Havn eller Ladeplads, skal, efter det forhyrede Mandskabs Certificatser (hvilke han tager i sin Forvaring), forfatte 2de eenslys dende Lister over det Mandskab, han har forhyret, og tegne ved enhver Mands Navn, hvad Hyre ham er bles ven accorderet, enten for Reisen eller maanedsviis, samt hvormeget enhver forud er bleven betalt. Ligeledes skal en Skipper være forbunden det Dieblik, han hyrer en Matros, at give ham en Contrabog, hvori han indfø rer den imellem dem oprettede Contract, og siden alt hvad han herpaa har udbetalt Karlen. Disse Lifter og Contrabøger (hvilke sidste bør være indrettede i Ligning 0 1 2 mez<noinclude><references/></noinclude> gdlg32z7vs2vp02yscbcui3kt2t7nra 104 66197 405762 359543 2026-05-03T08:53:04Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||661}}</noinclude>Regl. f. Kiebst. Fattigv.VII.42 S-VIII.48 §. af Fattiges Efterladenskaber (20 §) erholdes; samt: 5 Jul. gno.) Renter af Capitaler, og Indtægter af Jorder ele ler andet, som maatte være skienkede eller tillagte Di ftrictets Fattige. 43.) Vedkommende Rettens.Bes tiente og forligelses: Commissioner i Kiøbstedens District have, hvert Fierdingaar, til Directeurerne at indberette, hvad Fattigvæsenet er tilfaldet under deres Jurisdiction i de sidstforløbne 3de Maaneder, og derhos at indsende Efterretning om, hvad af samme allerede til dem er bleven erlagt, hvilket til Kiebstedens Fattigvæ sens Commission afleveres. Directeurerne drage Omsorg for, at de idømte Bøder paa lovlig Maade vorde inddrevne. 44.) Med Regnskaberne for Kiøbstædernes Fattigkasser, som affattes af Kassererne, og attesteres af Commissionernes øvrige Lemmer, forholdes paa lige Maade, som med andre Kiøbsted-Regnskaber. 47.) VIII.) Om Fattigvæsens Politiet og Straffe for Betlerie. 45) For Betlere ansees alle de, som paa Veie eller Gader, i Huse eller Gaarde, ved Ord eller Gebærder, eller ved at fremvise legemlig Brak, anholde om Almisse eller modtage samme. 46.) Enhver, som betler inden Kiobstedens Distrikt, bør af Politiet eftersøges og paagribes; eller, om han af ans dre bliver antruffen, til Politiet overleveres. Betler nogen, istedenfor, paa lovlig Maade, at søge den Hielp og Understøtning, hvortil han maatte være trængende, da straffes han iste Gang med 14 Dages Fængsel, 2den Gang med Fængsel i 4 Uger, 3die Gang med et Aars Arbeide i Forbedringshuset, og ansees for Hver Gang, han siden kiendes skyldig i lige Forbrydelse, med dobbelt Straf mod den han sidst har været idømt. 48.) Er den, som betler, arbeidssør og til offentlig Forsørgelse uberettiget, da straffes han, den 1ste Gang han saaledes ferseer sig, med 4 ugers Fængsel, aden U u 5 Gang<noinclude><references/></noinclude> 7ltxtee9l96b65w2cmxefayntd0t3xl 104 66217 405642 399278 2026-05-03T08:39:23Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||681}}</noinclude>Regl. f. Fattigv. p. Bandet. XI. 72-74 §. ledes paa vedkommende Districts Regning, saafremt 5 Jul. hans Efterladenskaber ikke tilstrække til sammes Betas ling. 73.) Alle Fattiges og Betleres Trans. port, hvad enten den skeer til Fods, eller ved Before dring med Vogn eller Baad, betales af Amters Fattig Kasse. Viser nogen sig forsømmelig eller uvillig til at besørge Transporten, naar han efter Omgang tilsis ges, da bøder han i Rdlr, og betaler desuden den paa Befordringen giorte Udgift. 74.) Alle Sager, som angaae Overtrædelser mod hvad i denne Anordning er fastsat, behandles ved Politie-Retten i Overeensstems melse med Fr. 25 Mart. 1791, og alle heri ommeldte Boder tilfalde Amtets Fattig-Kasse. Zoll Von. f. Schleswig u. Holstein. p. 252. Circular Verfüg. weg. Beförderung der von dem Gen. Qvartiermeister Staab nach irgend einem Orte commandirt werdenden Officiere, Feldjäger &c. f. Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 411. 8 Jul. 8 Jul. Pl. betr. die Beköstigung der Einqvartierten 29 Jul. bey dem jeßigen Cantonnement im H. Schleswig, und die dafür zu leistende Vergütung. p. 41. Intim., wodurch das unt. 25 Jun. 1803 erlassene 8 Aug. Verbot der Ausfuhr des Heues u. Strobes (aus Hol stein, Pinneberg, Ranzau u. Altona) wieder aufgeho ben wird. P. 413. Pl., wodurch das mittelst pl. 24 Jun. 1803 er 8 Aug. gangene Verbot der Ausfuhr des Zeues u. Strobes, aus Schleswig nach der Fremde, wiederum aufgehoben wird. P. 413. Cancellie Pl., hvorved befiendtgieres, at 12 Aug. Amtmanden over Roeskilde Amt, i Kølge Resol. 23 Jul, 1802, nu har overtaget Bestyrelsen af Kiøbstæ derne Roeskilde og Ridge. p. 139. Raad<noinclude><references/></noinclude> e75tvaon8ocmljzox7gy5yutcl2rfgd 104 66264 405763 334574 2026-05-03T08:53:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|728|Alphab. Register over Frr. fra 1800 til 1803.|}}</noinclude>misfionerne. VI.) Om fattige Børns Skolegang. VII.) Om Sognediftritternes Kattigfaffer. VIII.) Om Amtets Fattigfaffe. IX) Om Regnskaberne for Distrikternes Fattigkasser og disses Revision. X) Om Amtets Fattigvæsens Direction. XI) Om Fattigvæsens -Politiet og Straffe for Betlerie. 1803. 8 Nov. pl. om Approbation paa Stomagerlaugets O6 dermands og Oldaefellers indgaaede Vedtægter. 20 Dec. I at Leiere at Sommer eller Lyst Bærelser forholdsmæssigen skal bidrage til Land Sognets Fattigvæfen. (1x02 Plan 15 Jun. anmærkes, som ugiels dende). Sinmarken. 1801. 15 Maj. Pl. at Pl. for Island 29 Sept. 1797, forfaas vidt Vægten af Fisk og Meel betreffer, maae ud vides til Finmarkens og Nordlands Amter. Sisterie. B. Jorge. 1800. 19 Febr. Pi. ang. Forbud mod Torskegarns Brug, indtil videre, i den Strækning af Sognedals Fiorden i Nordre Bergenhuus Amt fra Lunden til Aareen og Eidet. 1801. 24 Jul. r. ang. nogle Bestemmelser til Brvadefiskeriets bebre Drift og Fremme i Sondre Bergenhuus Amt. 10 Nov. Bi ang. Landslods Erlæggelse i Romsdals Amit i Trondhiems Stift. Fremmede. 1802. 12 Febr. Fr., hvorved d. 21 §i de Reformeredes Privil. indskrænkes til de Perfoner alene, som nu ere i Besiddelse af de deri benævnte Forrettigheder; hvorimod alle Fremmede, som, paa egen Be. Fostning, anlægge Fabrikker eller Manufacturer, Skal i 10 Aar, uden Hensyn til deres Religion, nyde de samme Fordele, som ere tilstaaede de Reformerede ved disses Privil.; samt at enhver Fremmed, som indfører Gorbedring i de produc- tive<noinclude><references/></noinclude> jht05p02n9ttvugy4tnnar5rfesjgns 104 66300 405772 381021 2026-05-03T08:53:22Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 4||}}</noinclude>Fr. om Befordringsvæs. i Dmk. I. 1-3 §. paatage is befe 27 Jan. ligt, at face en enkelt and til at paatage sig hele Be fordringen, samt naar det Tilfælde maatte indtreffe paa de Steder, hvor Vognmandslauge ere oprettede, at alle Vognmænd vare i Reise eller faa nylig hiemkomine, at deres Heste ikke have hvilet i ligesaa mange Timer, som beres sidste Befordring var Mile lang; da stal Befordringen paa hvert Sted, under en Mulet til Stedets Fattigkasse af 5 Rdlr for Enhver, som nægter saadant, udredes af alle de af Byens Indvaanere, der enten til at drive de of Byens Jorder, som be have i Brug, eller til andet Næring holde heste og Vogn, uden at noget personelt eller reelt Privilegium herfor kan fritage dem. De Indvaa nere, som i forommeldte Tilfælde udrede Befordringen, stal, efter denne Frs Forskrifter, efterkomme de samme Pligter og nyde samme Rettigheder, som de i Laug indskrevne Vognmænd og deres Postkarle. 2.) Paa det Befordringsvæsenet paa ethvert Sted, hvor intet Vognmandslang befindes, snarest mueligt kan vorde indrettet, skal Magistraterne i Kiobstederne eller, hvor ingen Magistrat er, Byefogden, og paa Landet vedkom mende Herredsfogder eller Birkedommere, sammentræde med Postmesterne eller Andre, som ifølge denne frs III Cap. af Gen. Postamtet vorde udnævnte til at have Opsynet over Befordringsvæsenet, eg, inden 6 Uger efter bemeldte Opsynsmænds Ansættelse, indhente Indyaanernes Erklæringer, om Vognmandslauges Oprettelse eller Befor dringens Bestridelse, i Overeensstemmelse med de i denne Fr. befalede Forskrifter, samt tilstille vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand deres Forslage desangaaende, hvilke Forslage Stiftamtmændene og Amitmændene med deres Betænkninger indsende til Gen. Postamtet, som der efter gior Kongen Forestilling om, hvorledes Befordringsvæsenet paa hvert Sted bør indrettes. 3.) Saavel seb Vognmanoslauges Oprettelse, sem ved nye Vogn<noinclude><references/></noinclude> clhpftdbpb8uu0uvbkmneejezbl37zz 104 66303 405645 394212 2026-05-03T08:39:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.||7}}</noinclude>Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 6- §. Det befindes, hvorimod de og, udenfor de i næste § ommeldte 27 Jan. Tilfælde, skal være ene berettigede til Befordringen. Befales derfor herved, at Jugen paa de Steder, hvor Vognmandslauge ere oprettede, maae udleie deres geste og Vogne til Befordring udenfor Byen, hvad enten samme forlanges af Reisende eller Byens Indvaanere. Enhver, som handler herimod, skal for hver Gang bode 4 Rdlr, og desuden erstatte Vognmandslauget den famme for deslige Befordringer tilkommende Fragt; Men er det en i Laug indskreven Vognmand, som forfeer sig Herimod, da skal han for saadan Svigagtighed med sine Laugsbrødre straffes med dobbelte Bøder, foruden Frag tens Erstatning til Vognmandslauget; og naar en Vogn mand saaledes flere Gange har forseet sig, maae Gen. Postamtet udelukke ham af Lauget. Og for saavidt mueligt at forebygge alt Indgreb i Vognmandslaugenes Rettighe der, skal Opsynsmanden dermed have noie Indseende, ligesom Vognmændene og fremdeles maae have en Oldermand, som med een eller flere af Vognmændene kan ef tersøge de Uberettigede, og af dem oppebære den forbe meldte Mulet og Erstatning, i hvilken Henseende Politiet Skal vise Vedkommende al muelig Assistence. Opsynsmændene, Oldermændene eller andre, som angive og beviisliggiøre saadanne Indgreb i Vognmandslaugenes Ret tigheder, skal være berettigede til den halve Deel af de fasts fatte Mulcter, hvorimod den anden halve Deel tilfalder Gen. Postamtets Fattig-Kasse. 7.) Foruden den Rettighed, som er tillagt Gen. Postamtet, at kunne efter Akkord lade Posterne befordre ved Contrahentere, maae end videre Efterfølgende afbenytte anden, end Vognmands Befordring, nemlig: Imo.) Alle og Enhver, fem selv holde gefte og vogn, kan befordre sig selv og Andre uden Betaling. 2do.) Kræmmere og Haandværksfolk, som forfende deres Varer til og fra Marke 2 4 der,<noinclude><references/></noinclude> m7jlaxajnr5f4x6b1jnw5p495jf49e8 104 66321 405765 332132 2026-05-03T08:53:10Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Fr. om Befordringsvæs. i Dmk. I. 34-37 §.|25}}</noinclude>kommen paa det bestemte Sted. For de første 6 Timers 27 Jan Ophold stal Vognmanden ikke være berettiget at fordre nogen Gotgiørelse; men dersom de Reisende vil opholde sig længere, da skal de staffe Postkarlen frit Logie og Fortæring, samt til Hestene Staldrum og fornedent Foder. I øvrigt betales ikkun i Fragt for Retouren det, som i 33 §er an- ordnet, foruden Fragten for Henreisen. 35.) Til de Udgifters Bestridelse, som Befordringsvæsenets bedre Indretning og det dermed forbundne større Opsyn nu og i Tiden vil medføre, skal der i Danmark, ligesom det nu finder Sted i Slesvig og Holsteen, oprettes en fond, hvortil af den i 18 og 33 § anordnede Fragt for Tour og Retour afkortes Vognmændene i Siælland og Fyen 4 Sk. Dansk af hver Rdlr; men Vognmændene i alle øvrige Steder afkortes derimod 8 Sk. af hver Rdlr. 36.) Dersom Postkarlene, hvad enten de kiere Posten eller afgive anden Befordring, underveis komme til Skade, da skal alle i Nærheden boende, paa Anmodning og imod billig Betaling, uopholdeligen vise dem al muelig Hielp, det være med Hefte, Vogne eller i andre Maader, under en Mulet til Stedets Fattigkasse af 2 til 10 Rdlr for enhver, som enten aldeles nægter saadant, eller ved Brangvillighed foraarsager Ophold, ligesom og vedkommen de Øvrighed, Sognefoged eller Oldermand, i forom meldte Tilfælde paa Forlangende stat give Póstkarlen den fornødne Assistence. 37.) Alle og enhver, uden Hensyn til deres Stand, skal være pligtige, under en Mulct af 5 Rdlr til Stedets Fattigkasse, at vige af Veien for Postkarle, som, naar de kiore eller ride, i Vognmandsreise bære den i IV Cap. 59 §, befalede Postmundering eller have det anordnede Postskildt, og i en Afstand af 20 til 30 Skridt, ved at blæse i Posthornet, give deres Ankomst tilkiende, ligesom det ogsaa under lige Straf forbydes Postkarte og andre, som ikke i Vogn- mands-<noinclude><references/></noinclude> 552mpdslsvqa9k80rckdfcs7s2fe5tw 104 66340 405767 391193 2026-05-03T08:53:15Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 44||}}</noinclude>Fr. om Befordringsv. i Dmk. V. 77:79 §. 27 Jan. gierer et Værelse eller Kammer for sig selv, bør det lige ledes mod Betaling forstaffes dem, tilligemed gode og reenlige Senge samt al anden Beqvemmelighed, som med Billighed kan forlanges. 78.) Giestgiverne bør vise de Reisende al Tienstfærdighed og anstændig f Tighed, samt sørge for, at de efter deres Stand og Kaar borde beværtede med hvad de begiere og efter Stedets Leilighed kan erholde, imod at de derfor erlægge Betaling efter den Text, som vrigheden sætter, hvilken Taxt til Efterretning for de Reisende bør findes opslaget i Giestestuen. Paa de Steder, hvor de Reisende med Pakkeposten pleie at tage ind og spise eller nyde anden Forfriskning, maae Giestgiverne derpaa altid være saaledes beredte, at Maden, eller hvad de Reisende efter Postens Ankomst forlange, i hast kan vorde frembragt, da denne Postes bestemte Gang ikke taaler langt Ophold. 79.) Saafremt Giestgiverne ikke holde deres Gaarde og Gieftgiverie i vedbørlig Stand, ikke beværte de Reisende forsvarligen, eller lade sig betale over den fastsatte Taxt, samt enten selv eller deres Folk begegne de Rei fende uhøfligt og uanstændigt, sal de efter Omstæn dighederne mulcteres fra 2 til 20 Rdlr, hvilken Mulet tilfalder Stedets Fattigkasse; Og paa det saadant desbedre kan vorde opdaget, skal der i Gießtestuen paa hvert Giestgiversted, hvor Posten og de Reisende tage ind, fo refindes en af Stedets Øvrighed authoriseret Bog, fom Giestgiverne selv bekoste, hvilken Bog skal forevises de Reisende, for deri at antegne, om og hvorvidt de med Herbergeringen og Bevertningen samt den derfor fordrebe og etlagte Betaling have været fornoiede eller ikke. Bemeldte Bog eftersees af Magistraten eller Byefogden i Kiøbstederne, samt vedkommende Herredsfoged eller Birkebommer paa Landet, efter ethvert Qvartals Udløb i Begyndelsen af Januar, Upril, Juli og October Maaned;<noinclude><references/></noinclude> c4fkt0pqp2h2ytczw4pmmecjz2yi73z 104 66344 405768 394242 2026-05-03T08:53:17Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 48||}}</noinclude>Fr. om Befordringsv. i Dmk. VII. 88-89 §. 27 Jan. frembeles, som hidtil, paakiendes af vedkommende Giestet eller Politieret. I øvrigt skal vedkommende Øvrigheder og Rettens Betiente paa Begiering af Gen. Poste amtet. Postmesterne eller Opsynsmændene, ex officio gaae dem til Haande med de fornødne Forherers Optagelse, eller andre Oplysningers Erhvervelse, samt Bodernes Inddrivelse, hvilke Boder skal tilfalde Gen. Postamtets Fattigkasse, for saavidt i denne Fr. ikke anderledes er bestemt. 89.) Paa det denne Fr. kan vorde almindelig bekiendt og være i bestandigt Minde, skal et tilstrækkeligt Antal Exemplarer tilstilles Øvrighederne overalt i Dan mark til Bekiendtgierelse; ligesom og et Exemplar skal tilstilles hver af Opsynsmændene samt Giestgiverne og Vognmændene; og desuden skal et af Gen. Postamtet foranstaltet kort Udtog af samme i det danske, tydske og franske Sprog tilstilles samtlige Giestgivere, hvilket Udtog skal være i Giestestuen til alle Vedkommendes Underretning. Denne Fr. træder i Kraft, for saavidt Khavn angaaer, d. 1 Apr. 1804, og med Hensyn til alle øvrige Steder i Danmark b. 1 Maj 1804. 27 Jan. 31 Jan. 1 Febr. Pat. betr. die Bildung einiger Viehärzte auf der Veterinairschule zu Ropenhagen, für die Landdi stricte des H. Schleswig. p. 327. Plan zur verbesserten Einrichtung des Armenwe fens auf Pelworm. p. 329. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den ved Fr. 10 27ov. 1802 paabudne Afgift af Skibsfragter, med hensyn til indenlandske Producters Afskibning til fremmede Steder (*). Gen. L. Oec. og Commerce -Colleg. p. 52. Gr. Da det er fundet nødvendigt, ved en foran. dret Indretning med Oppebørselen af den ved Fr. 10 (*) Denne Pl. er og udkommen paa tyd for Hertugeeme mene.<noinclude><references/></noinclude> 7nuj0hyeukiuln9wrryfnb0hsnc50d7 104 66351 405649 396594 2026-05-03T08:40:19Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.||55}}</noinclude>Negl. f. Hels. borg. Artillerie. 7:10 §. rette sig efter Ancienneteten, og ingen forbigaae uden 2 Mart. gyldige Aarsager, hvilke han da skriftlig haver at indgive ved Forslaget eller Meldingen. 8.) Majoren skal assistere den Høistcommanderende i Corpsets Over Com mando, efter de specielle Forholds Regler, som denne fin der fornødent at give ham. I den Høistcommanderendes Fraværelse træder han i dennes Steb, og iagttager hans Pligter; dog maae han, i hvad som kan taale Ophold, oppebie den Hoistcommanderendes Resolution. Giver den Hoistcommanderende en Befaling, som efter hans Me ning er skadelig, skal han, ferend Executionen, med Beskedenhed give ham fine Tanker berom tilkiende; men bliver den Høistcommanderende ligefuldt ved sin Mening, skal han strap bringe Befalingen i udøvelse. 9.) Regimentsfeldtstieren skal betiene de af Corpsets Medlemmer, som i Tienesten komme til Skade, med Forbinding og videre chirurgisk Behandling. Han skal derfor, i Tilfælde af fiendtligt Angreb, eller ved Skarpskydning og Bombekastning, være tilstede paa Batterierne, for strap at kunne assistere. De af Artilleristerne, som af den Høistcommanderende erklæres for Fattige, samt deres Koner og Born, skal han i Sygdoms Tilfælde give den fornødne medicinske og chirurgiske Hielp. Naar en Artillerist melder sig om Understøttelse af Syge-Kassen, stat han undersøge, om denne dertil er qvalificeret, og derom udfærdige sin Attest. Hans Udlæg for Bandage erstattes ham enten af Syge-Kassen, eller af den, som nød hans Hielp; men for hans Umage nyder han ingen Gotgiørelse. 10.) Auditeuren administrerer Retten paa lovbefalet Maade. Han besørger Corpsets Correspondence, under Bestyrelse af den Høistcommanderende, og fører Regnskabet saavel over Corpfets Fond, som over Artilleristernes Liig og Syge= Kasse, saaledes som i dette Reglement er, eller herefter vorder, befalet; hvorfor han aarlig nyder saadan Gotgiø D 4 rel:<noinclude><references/></noinclude> mje8hybj1k99xs3bp8pvsbx55a0zfid 104 66366 405941 390469 2026-05-03T10:30:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 70||}}</noinclude>Pl. om Tarat. af Grunde t. Landeveie. 9 Apr. Bei Arbeidets Slutning, foretages; hvorefter Rentekammeret, forsaavidt angaaer de for Eierne for bestandigen tabte Grunde, foranstaltet de taxerede Grunde beregnede til Hartkorn. For hver saadan Taxations Forretning er Beimesteren eller Bei Conducteuren bevilget 5 Rdlr, der udbetales af det Districts Veikasse, for hvis Regning Arbeidet er skeet. Og er det i øvrigt forbeholdet Vedkommende, der formene sig fornærmede ved en saaledes under en Veibetients Bestyrelse afbolden Tarations-Forretning, naar de derom. inden Forretningens Afhiemling melde sig, at faae den afgivne Jord eller tilføiede Skade omtaxeret ved en Over: Syns: Forretning under en Landinspec teurs Bestyrelse i Beibetientens Nærværelse; hvilken For retnings Bekostning, i Tilfælde at Gotgiorelsen derved bestemmes høiere, end ved den første Forretning, skal udredes af Veikassen, men i andet Fald af den, der har forlangt Over Syns: Forretningen. II Apr. Bekiendtgierelse (fra Khavns Magistrat) om Bærestole til at transportere Druknede. p. 516. Da den hidtil brugelige Maade, med at transpor tere druknede Mennesker paa vægterstiger, ansees at være ligesaa anstødelig mod den offentlige Sædelighed, som den er farlig for deslige druknede Mennesker, fordi disse derved kan tilfeies saadan Skade, som hindrer dem fra at bringes til Live; saa har Khavns Magistrat, for at forekomme dette, for det første ladet anskaffe 6 Stkr Bærestole, fom, istedenfor Stiger, skal bruges til at transportere druknede Mennesker; hvilke Stole ere henbragte pan følgende Steder: 1.) I Gen. Consul Groves Huus No. 41 og 42, næstved det gamle Qvæst huus. 2.) I Assistents - Gaarden. 3.) Paa Agent Erichsens Plads ved Langebroe. 4.) I Grev Schimmelmanns Sukker-Raffinaderie ved Knippelsbroe. Derfom Porten er lukket, henvender man sig til Vaaningsa huset,<noinclude><references/></noinclude> 7yux5o4amz7f48c02ghfqaewdopjzdx 104 66409 405949 294419 2026-05-03T10:35:37Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 405949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.||113}}</noinclude>Fr. om d. stemplede Papiir. 13 §. ter af Rets Protokoller, naar Parterne samme forlange, 25 Maj. dog at ethvert Document eller separat Act, som af en Nets Protokol skal gives Extract af, ertraberes paa sit særskilte stemplede Papiir. Skudsmaal og Passe for Ties nestetyende af vindekiønnet. Borgerskabs-Documenter for Haandværkere og Fabrikanter i Kiøbstæderne, Kiobenhavn undtagen, saa og for Kieldermænd, som ingen bestemt Næringsvei bruge. Ind No. 4 til 27 til: Stævninger til bevilgede Coms missioner og alle Overretter, Hoiesteret undtagen. lægge til famme Netter. De 3 første Ark af alle Under- Besigtelses-Forretninger. rets-Domme. vidner. Fuldmagter. Beskikkelser. Requisitioner til Rettens Betiente. Tingss Arrest, Sequestrations- og Relarations-Forret ninger. Skudsmaal og Passe for Tienestetyende af Mandkiønnet. Assurance Breve eller Policer, som udstedes af det Khavnske Assurance-Compagnie. Alle andre Assurancebreve eller Policer, naar de ei lyde paa hoiere Sum, end 500 Rdlr eller derunder. De 3 første Ark af Auctionsforretninger, hvorefter det Solgte ei udgiør over 300 Rdlr. De 3 første Ark af Skiftebreve eller Negistere i Boer, hvor intet bliver tilovers, naar Gielden er betalt. Notarial Instrumenter, som ei lyde paa eller angane Penge eller Penges Værd, men til anden Handling henhøre. Ansøgninger til Kongen selv og Memorialer til de Kgl. Collegier om Benaadninger og Dispensationer fra Anordningerne. Det første Ark i de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skatte-Avitteringsbøger for Præster og enkelte Bøndergaardes saavelsom Mollers og udstyks kede Jordlodders Eiere. Borgerskabs Documenter for Kieldermænd og Spethekere i Kiøbenhavn. Borgers fabsbreve for Brændevinsbrændere, Øltappere og Spet hekere i Kiøbstæderne, Kiøbenhavn undtagen. XIV Deel. No.<noinclude><references/></noinclude> jiw3ia565h4snx4ccqfe7v9pknua3a0 104 66425 405646 392778 2026-05-03T08:39:54Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.||129}}</noinclude>Taxt f. just. Vægt og Maal. Et 2 Pds Lod = 1 Pds = Pds - Pos - 4 Lod • 2 Lod = = I Lod Lod 1 Qvintin Qvintin à En Indsats Kasse Vægt fra I Pd til Qvintin inclusive Et 3 Lpds Lod. = 36 Pds = 100 Pos = 50 Pbs = 25 Pos = 150 Pds = 20 Pds 10 Pos Et Skpds Bismer-Lod Et ordinairt Dito En ledig Træ-Kasse til Vægt-Lodder Rolnik eller Sølv: Vægt. 1 Lyds Metal-Lod 50 Pds Dito 25 Pos Dito 12 Pos Dito 8 Pds Dito 4 Pos Dito 2 Pbs Dito 1. Pds Dito Pos Dito Pos Dite 4 Lod = F = = 2 Lod I Lod Lob 1 Qvintin Avintin XIV Deel. 129. 1804. Rdlr. St. 15 Jun. I 16 56 36 18 14 12 IO 8 2 = 10 64 8 48 24 = II 80 6 48 32 = 5 = I 48 # = 16 15 55733o 32 64 64 80 F 2 16 I 24 56 36 24 22 14 12 a 10 En<noinclude><references/></noinclude> ag0645zeytzvxcrl4ybdmheyfnjtq0o 104 66552 405647 387062 2026-05-03T08:40:13Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 256||}}</noinclude>Fr. om Qvarantaine-Basenet. 20 §. 8 Febr. værende Lods eller Opsynsmand, ifølge dennes Instruk tion, kan besørges; kan Skipperen tilkiendegive saadant, ved at hidse Flag i Siouv. Paa dette Signal skal en eller flere af de Personer, som dertil af Sundheds: Commissionen ere udnævnte, strax være pligtige til at feile ud til Skibet, for at erfare Skipperens Forlangende, og bes førge Budet, imod billig Betaling. Forbliver Skibet no: gen Tid paa Stedet, kan Sundheds-Commissionen bestemme et Fartsi fra Land, til at være bestandigt Sendebud fra Skibet, og dersom de Vedkommende et kan blive eenige om Betalingen, bør denne fastsættes af Sundheds-Commissionen. I øvrigt maae ingen i de Baade, som komme til et saadant Skib, enten tage noget Toug fra Skibet, eller røre noget derfra, førend det har været kastet i Søen, eller er bleven afskyllet i Søevand. Vil Skipperen sende Breve eller Papirer i Land, da er det den ombord værende Opsynsmand, eller om ingen saadan er ansat, da Skippe ten selv, tilladt, at lægge saadanne Papirer i den tilforn (9 §) omtalte Blik Kasse. Der hæftes da en Snor ved den paa Kassen fastgiotte Jern-Kiæde, hvorefter Kassen, tilligemed Enden af Snoren, holdes i Soevandet; og da er det Folkene i den ved Skibet liggende Baad tilladt at affficere Snoren ved Kiæden og at føre Blik-Kassen i Land. Den saaledes modtagne Kasse afleveres uaabnet, og uden at noget, som er deri, røres, paa det Sted Sundheds- Commissionen bestemmer, hvor et Medlem af denne, med behørig Forsigtighed, udtager Papirerne med Jerntænger, trækker dem igiennem Eddike, roger dem, og sender dem fiden til deres Bestemmelse. I den samme Kasse kan og de Penge lægges, fom gives i Betaling for Baaden, eller til andet Brug. Men de maae ligesaalidt som Papirerne udtages af andre, end et af Sundheds- Commissionens Lemmer. Er det Metal Penge, da afvaskes de stærkt i Søevanb; men bestaae de af Banco Sebler, behandles disse lige=<noinclude><references/></noinclude> c6yo7rowzps800gfc7cfdwaa7noowvs 104 66633 405766 383574 2026-05-03T08:53:11Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.||337}}</noinclude>Pl. ang. H. N. Hauges Skrifter. Enhver, som maatte have modtaget noget af for: 5 Jul. nævnte Hans Vielsen Hauge forfattet, eller af ham oversat, eller udgivet, trykt Skrift, til forhand ling eller uddeling, skal uopholdeligen aflevere samtlige Exemplarer deraf til Stedets Politiemester, under hvis Bevaring de skal forblive, indtil den mod bemeldte Hans Nielsen Hauge begyndte Sag er tilendebragt, og det under samme, eller i Forbindelse dermed, endeligen et bleven afgiort, hvorledes med disse Skrifter videre kan blive at forholde. Befindes nogen at have tilbageholdt, endog et eeneste Exemplar, af forommeldte Skrifter, eller at have solgt eller paa anden Maade overdraget famme, efter at denne Befaling er bleven kundgiort, da bør han ei alene have forbrudt Eremplarernes Værs die efter den derpaa satte Priis, men tillige bøde 50 Rdlr til Sognets Fattigkasse. Raadstue-Pl. (Resol. 12 Jun., bekiendtgiort 5 Jul. Khavns Magistrat ved Cancellie-Br. 29 Jun.) at Kongen, efter de Ham foredragne Omstændigheder, har tilladt, at for Fremtiden maae Bygninger i forstæderne uden for Kiøbenhavn og paa Stadens Grund uden for Portene, uagtet det derimod efter Pl. 4 og 28 Jul. 1795 hidtil gieldende Forbud, opføres af Bindingsværk. p. 468. Raadstue-Pl. (Resol. 21 Jun., bekiendtgiort 5 Jul. Khavns Magistrat ved Cancellie Br. 29 Jun.) at Overformynderne i Kiøbenhavn mane tillægges i Admi nistrations Gebyhr I pro mille aarlig af alle de Capitaler, der henstaae i Overformynderiet, og tilhore myndige eller mindreaarige Personer, efterat flige Capitaler have indestaaet i Overformynderiet i 5 2ar. p. 468. (†) Tillæg til Anhanget til Sve-Krigs- 5 Jul. Artikels Brevene, betreffende nogle Forandringer og neies<noinclude><references/></noinclude> q64ta9hvk1ytqil4y12qv2woj0ctyhv 104 66673 405897 382331 2026-05-03T10:24:56Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.||377}}</noinclude>Fr. om Skovene i Dmk. II. 18-20 §. Opelfeningens Tilstand, og i øvrigt være pligtige til om 27 Sept. Maaden, hvorledes Skove bør behandles, naar ung Skov deri skal opelskes, at underrette de Skoveiere, som derom maatte være uvidende. 19.) Befindes nogen Skoveier ikke at have holdt de Skovstrækninger i tilbørlig Fred, som han efter denne Fr. til ung Skovs Opelsk ning skal frede, eller han forhugger samme saaledes, at ung Skov deri ved naturlig Befaaening af de tilbageblis vende Træers Free ikke kan opelskes, bør han derfor til Amtets Fattigkasse, efter Skadens af kyndige ved Netten paa lovlig Maade udmeldte Mænd befundne Størrelse og Sagene øvrige paa lige Maade oplyste Beskaffenhed, bes tale fra 1 til 5 Rdlr i Mulct for hver Tønde Land eller 14000 Alen geometriskt Maal af de beskadigede Stræk. ningers Indhold, hvilke desaarsag, hvor det behøves, blive at opmaale paa Eierens Bekostning. Over den Skov, som saaledes er bleven forhugget eller ei har været holdt & tilbørlig Freb, skal desuden af Amtmanden til videre Ind. beretning foranstaltes aarligt Syn paa Eierens Bekoffning, indtil den findes forsynet med tilstrækkelig Opvert. Saa ofte Eieren findes paa nye skyldig i Forseelsen, gien tages Mulcten, eg, skulde han ved det aarlige Eftersyra 3de Gange befindes paa famme Maade at have forfeet sig, og Skoven ikke, hvor det behoves, forstmæssigen beplantes eller besaces, faa al den paa den Mande, som Kongen paa Rentekammerets Forestilling vil nærmere bestemme, paa Eierens Bekostning tages i forstmæssig Bedrift. 20.) De ved Skovfr. 26 Jan. 1733. 34 03 38 § for Selve eiere og ucomplette Sedegaardes Eiere bestemte Indskrænke ninger, i Henseende til Hugst til Salg i deres Skove, vorde herved for Fremtiden ophævede. Derimob maae ingen, som herefter ved Kiøb bliver Eier af en Skov, hvad enten han eier en complet Sædegaard eller ikke, i de første xo 2ar efter Rigbet, i denne Skov hugge noget 2362 tif<noinclude><references/></noinclude> g69yj5qi9ymous7jumry5y71274r2le 104 66798 405648 392782 2026-05-03T08:40:17Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.||503}}</noinclude>Taxt for just. Bagt og Maal. Vægt 1 Raabue ten 1 Jufleet-Jen C7 til Smer-Suflager Danske Metal-Lodder. Et 10 Lods Lod 503. 1806. bir et. 31 Jan I 9 F5 Lpds 4 pbs = 2 Lpbs 1 Lyds = 8 Pds = 4 Pos = 2 Pds - 1 Pos Pds Pds > = 4 Lod • 2 Lob • Lod Lod 40 4 22 3 18 64 3 9 32 = 5 32 # 3 = I 80 = $ I 48 € C 64 3 = 40 3 3 20 3 16 14 12 I vintins à Avintin) En Indsats Kasse Vægt fra I Pd til 2 3 Qvintin inclusive = Et 3 Lpe6 Lod = 36 Pos = 100 Pds • 50 Pos = 25 Pds • 150 Pos = 20 Pos = 10 Pos JO 2 3 12 IO 64 28 14 3 7 5 37 5 48 3 5 48 16 = 16 Et Studs Biomer:Lob Et ordinair Dito 3 En ledig Træ-Kasse til Vagt-Ledber Reinist eller Solv-Vægt. 1 Lpbs Metal-Lod 50 Pos Dito 25 Pos Dito 12 Pds Dito 8 Pos Dito 4 Pbs Dito XIV Deel. 5 80 18 6-4 8 64 4 16 3 32 2 2 64 RE 2 ba<noinclude><references/></noinclude> fui3n3k44f31t35rejst06sf3z6klrn 104 66839 405950 316994 2026-05-03T10:36:52Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 405950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 544||}}</noinclude>Bl. om Postkar. m. Khn og Helsing. 7-9 §. 14 Jun. Khavn og Hirschholm og imellem Helsingeer og Hirschholm 6 St. Danse, og imellem Khavn og Lyngbye eller Hirschholm og Lyngbye 4 St. Dans. Born mebtages ikke t Karetherne, uden imod fuld Fragt, med mindre de ere faa fmaa, at de kan sidde paa Skiodet; dog naar det Tilfælde indtræffer, at en Reisende medbringer 2de Bern, der kan rummes paa det Sæde, som er bestemt for een Reisende, skal ikkun af dem begge erlægges Fragt, som for en voren Person, og for hver af dem halve Indskrivnings- og Attestpenge. 8.) I Forbindelse med forestaaende Foranstaltning, skal den aabne Postvogn, som hidtil fem Gange ugentlig har gaaet mellem Khavn og Helsingøer, fremdeles vedblive at gaae daglig imellem bemeldte Stæder, og medtage Passagerer, lose Breve, Pengebreve, Pakker, Fouftager, Kufferter, Kasser og deslige, og blive de angaaende Indskrivningss og Indleverings: samt Afgangs- Tiden for bemeldte Post hidtil fastsatte Bestemmelser albe Les uforandrede, ligesom det og stal staae de Reisende frit for, at lade sig indskrive til Afgang med Post-Kavetherne eller den aabne Postvogn. 9.) Post-Karetherne afgaae første Gang, saavel fra Khavn som Helsingøer, Tirsdagen den 1 Jul. 1806. $4 Jun. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Resol. 6 Jun.) at de i Spe-Indr. Sr. f. Dmt. 8. Jan. 1802. 17 og 53 S omhandlede Slottepasse til Søe-Ind rullerede ikke maae udstædes, efterat Districts Ches ferne hvert Aars sidste Tovember have opgivet deres udskrivnings Masse til Gen. Krigscommissairen, og indtil at Spe-Sessionen er afholdt for det Sted, hvor den eller de Indrullerede, som begiere Flottepas, opholde fig. (For at forebygge de Misbruge, fom See-Inda rullerede kunde giøre med Flottepaffe, naar de henimod ben Tid, eller kort forend, at Soe-Sessionerne Bulle holdes, begiere saadanne Passe, blot for derved at unddrage sig fra at<noinclude><references/></noinclude> ckzlwhxahpgeestarkq7vp8xokyentl 104 66861 405769 334788 2026-05-03T08:53:18Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 566||}}</noinclude>Regl. f. Almue-Skolevas. II. 9 §. III. 14 §. 10 Oct. Klaffe, om Formiddagen. 10.) I fire uger, frå Bornhøstens Begyndelse at regne, ophører Skoles gangen, paa det at Børnene i den Tid kan være deres Forældre eller Huusbonder til Hielp ved Hestarbeidet, og Skolelærerne tillige have Leilighed til at udvide deres egne Kundskaber. 11.) Forældre og Huusbonder, som ere Gaardbrugere, maae ogsaa have Ret til at beholde deres Born hiemme fra Skolen 12 til 18 Dage i Sædetiden om Foraaret, og 8 til 14 Dage i Sædetiden om Efteraaret; alt efter den for Sognet anordnede Skole-Commis sions (33 §) paa de locale Omstændigheder grundede Be stemmelser. I øvrigt mane enhver Gaardbruger have Ret til at vælge disse Dage saaledes, fom han til sin Avlings- Drift finder det beleiligst, hvorom Skolelæreren forud bør gives Underretning. 12.) For Børnene i øverste Blaffe stal om Sommeren, nemlig i Jun., Jul. og Aug. Maaneder, ikkun holdes Skole 2 Gange om ugen, hvilke Sammenkomster med disse Born anvendes af Stoles tærerne, til at gientage hvad de om Vinteren have lært. III.) Om udeblivelse fra Stolen, og om Sko lebørnenes Kirkegang. 13.) De Børn, som have smittende udslet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bor, om de der indfinde sig, strap af Skolelæreren hiemvises, ligesom og denne har at anmelde saadant for Sognets Skole Commission. Dersom Forældre eller uusbonder vise sig forsømmelige i at besorge saadanne Borns Helbredelse, da skal de derfor straffes med Mulcter fra 2 Mk til 2 Ndir, som tilfalde Skolekassen. For de uformuende Forældre skal den til Børnenes Helbredelse udfordrende Bekostning udredes af Fattigkassen. 14.) Bliver noget Barn sygt af Ropper, Meslinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang eller nogen anden saadan smitsom Syge, da maae det ikke tomme i Stolen, førend 3 Uger efter at det er helbre det,<noinclude><references/></noinclude> ra0u0gupevd0zwhojcr3znkc66r8elp 104 66974 405770 396148 2026-05-03T08:53:19Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.||679}}</noinclude>Fund. f. Devstumme-Inftit. i Khn 9-13 §. rerinde. De tvende første blive at udnævne af Son: 17 Apr. gen selv; de tvende sidste ansættes af Cancelliet saaledes, at de kan forlade Tienesten efter Aars Opsigelse. 10.) Foruden den aarlige Løn, Kongen har bevilget en hver af disse, skal dem og tilstaaes fornodent Brænde og Lys, samt frie Bopæl i Institutets Locale, hvilke Emolumenter Cancelliet nærmere har at reglementere og ordne efter Justitutets Tarv. 11.) Den aarlige Betas ling for Elevernes Kost, Klædning, Pleie og Reenlighed, fastsættes til 70 Rdlr for hver; hvilken Betaling udredes af Eleverne selv eller disses Forældre, for saavidt de dertil have Formue, men i manglende Fald af det Amts eller den Kiobsteds Fattigkasse, hvorunder den Døvftumme henho Ter. 12.) Til de øvrige faste Udgifter ved Institutet bar Kongen bevilget den for det første nødvendige Sum af Sin Kasse. 13.) Paa Confirmationsdas gene skal i alle Kirker i Danmark og Norge ombæres en Tavle, hvis Indbringende af Cancelliet ber samles og op lægges til et Fond for Devstummes Undervisning. Saa ber og deres Navne, som til dette Diemeed maatte slicnfe nogen betydelig Gave, offentligen bekiendtgiores. Taxt, hvorefter det privilegerede Lots: 20 Apr. Selskab i Helsingser fra 1 maj 1807 fal, indtil videre, nyde Betaling for forrettet Lotstieneste efter Skibenes Dybgaaende. Admiralitets- og Commiss. Coll. p. 37+ Fra Helsingser til Dragse Conde. Fra 1 pr. til Fra 1 Oct. til 30 Sept. incl. 31 Mart. incl. For 8 Fods og derunder dyb dir | M| St. Ndir | Mt | St. gaaende Skibe Fra 8 9 Fods dybg. Skibe 7 8 4 8 8 A TO = 9:10 = M dito 9 = = II I 8 10:11 = J 10 A 12 3 * II:12 = = = II 3 13 4 8 12:13 = 12 T 15 = T Sea Xx 5<noinclude><references/></noinclude> m9xog82e0dqllkz6qzejfskooee7xgn 104 66988 405951 373747 2026-05-03T10:37:29Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 405951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.||693}}</noinclude>Laugsart. f. Isenkram. i Khavn 5 §. Sadelmager Urbeide med og uden Beslag. Sauge 5 Jun. Seilplader. Sirkler eller og Saugblade. Saug - Udlæggere. Sare. Seilgarn og Hyefing. Sigter og Solde. Passere. Steer, af Trær, Sporn, Jern, Blik, Messing, Tin, lakerede, forselvede og pletterede o. d. 1. Skildpadde. Skriverlader, saavel af Træe og Messing, som lakeret og pletteret Blit, med alt hvad dertil borer; samt Reise-Chatoller. Snore til Gardiner, Kridsnore, Uhr, Dreiers, Rokke, Kabus- og Stegevender Snore. Skoiter. Snøres baand. Soelvisere. Spaan til Bogbindere, Skomagere og Sukkerkogere. Spadserestekke. Speile. Speil Folio. Sporemager Urbeide. Spreiter. Spænder. Staal, saa Staal vel raat som forarbeidet. Staal- og Jerntraad. til Skomageres, Garveres og Slagteres Brug. Stegevens dere med Tilbehør. Stene, saasom Bryne:, Hved, Olies, Strikkes Melle, Slibes, Flinte og Fyrstene, o. s. v. pinde af Staal, Jern, Messing, Træe og Fiskebeen. Stings jern af Messing, Malm og Jern, med og uden Belte, samt Glede og Preffejern. Strenge til Instrumenter, saasom af Tarme, Sille, Metal, Staal, og overspundne. Svas bere til Skibsbrug. Svamp, saavel Waste: som Ildsvamp. Sværdfæger Arbeide. Syeßrine. Syle og andre Redfaber for Sko og Sadelmagere. Som, Dykkerter og Stifter. Tavler, samt Tavlebøger. Tegnebøger og Brevtasker, med og uden Instrumenter. Theemaskiner, af Kobber, Messing, Blik, lakerede eller pletterede, o. f v. Theepote ter, af Tin, Messing, Blik, lakerede, pletterede, o. s. v. Theeftrine, med og uden Daafer. Timeglas. Tin, face vel Stænger og Blokke, som forarbeidet; ligeledes gammelt Tin. Tobaks Punge. Tommie- og Maalestokke. Trom mer. Træe, couleurt, facfem Burbem, Pokkenholt, Ibens holt, o. a. fl. Tusk, fort og couleurt. Uhre til Born, af Tin eller Messing, forgyldte eller pletterede. Uhr - Fiebre, Nøgler, Glas, Wisere, Kiæder, Baand og Skiver, samt alt ührmager - Nedskab. Baffel og Goderaads, samt andre Kagejern. Virke- Jern til Heste. Vorstabler og Borstabelstager, af Mes fing og Jern, pletterede og forgyldte. Bægt til Medicin og Dukater. Vægtskaaler, med og uden Balancer. Zink. Æsker og Stuflader, af Papiir, Tree, Strane, o. d. 1. Wy 4 Dren<noinclude><references/></noinclude> 7iw2hs589prmci6p8wz2saontd226zu 104 66995 405771 334823 2026-05-03T08:53:21Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 700||}}</noinclude>Laugsart. f. Isenkram. i Khavn 25-26 §. 5 Jun. ved udstedte Qvitteringer, eller ved Vidner, overbevises at have folgt Isenkram, til Strafs Lidelse, for Polities Retten. 26.) Alle ved disse Artikler fastsatte Bøder, saavelsom hvad der indkommer for de Varer, som i Følge samme forbrydes, bør tilfalde Laugets Kasse, og anvendes til Understøttelse for dettes Pensionister og øvrige Træn gende. 6 Jun. 6 Jun. Gen. Postamts Pl. (Resol. 29 Maj), som fastsætter Mulet for de Reisende, der af Postillioners ne lade sig optage paa de Kgl. Poster, uden at være indskrevne til at følge med Posten, og tillige stiærper Straffen for Postkarlene, der optage saadanne Reisende. p. 66. For at forebygge det Misbrug, fom har indfrieget sig, at Postkarlene, som befordre de Kgl. Poster, ofte optage Reisende, som ikke paa vedkommende Postkontorer have indskrevet sig til at følge med Pesten, har Kongen, paa General Postamtets Forestilling, fastsat: at den, som af en Postillion, der kierer nogen Kgl. Post, lader sig optage underveis imellem Poststationerne, uden at have paa vedkommende Postkontor indskrevet sig til og betalt for at følge med Posten, skal ei alene erlægge den Fragt til Postkassen, som er bestemt imellem de Stationer, hvor han saaledes uindskrevet følger med Posten, men endog dobbelt saameget i Mulkt, hvoraf den halve Deel stal tilflyde Gen. Postamtets Fattigkasse, og den anden halve Deel overlades til Anmælderens Disposition; og at Genes ral Postamtet i paakommende Tilfælde skal paakiende, om Postkarlen, som har optaget Reisende underveis paa Pes sten, skal afsone denne Forseelse med Mulct, eller hensættes nogle Dage paa Vand og Brod. R. Kammer Pl. (Resol. 5 Jun.) ang. Repar titionen af Bekostningerne paa de til Kgl. Tieneste for<noinclude><references/></noinclude> qh76nycaxmf9jprpxtuunzz606ncvkw 104 67023 405952 340364 2026-05-03T10:39:03Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 405952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 726||}}</noinclude>Regl. f. Kaperfarten c. 3-6 §. 14 Sept. der vilde fare paa Kaperi, føre over ro Ranoner paa sit Skib, forhøies dog ikke Borgen over 5000 Rdlr. Ligele des skal han, naar han modtager Kaperbrevet, ved skriftlig Eed forbinde sig til, paa det noieste at efterleve denne 2nordning. 4.) Enhver, der er forsynet med saadant lovligt Kaperbrev, skal tage og opbringe, til Priisdemmels se, alle, den Storbrittanniske Krone eller Storbrits tanniske Underfaatter tilhørende, Skibe og fartøjet; saa maae det og være ham tilladt, at indbringe til lovs lig Undersøgelse alle saadanne Skibe og Fartøjer, som maatte giore sig mistænkte ved en eller anden Afvigelse fra de i 9 § givne Bestemmelser, og i hvis Papirer han finder grundet Formodning om, at de ikke tilhøre venskabelige eller neutrale Magters Underfaatter; ligesom ogsaa alle de Skibe og Fartøier, sem ved Fiendtlighedernes udbrud have været Storbrittannise Ejendom, uagtet de ved seenere Kieb eller anden Contract maatte være overdragne til andre Nas tioners Undersaatter, naar det ikke ved rigtige Passe og Svebreve gotgiores, at de have været i venskabelige eller neutras le Magters Havne, efterat de ophørte at være Storbrita tannist Ejendom. 5.) Ingen med Kaperbrev for synet Krydser made, under fit Kaperbrevs Fortabelse, an holde noget Skib, eller paa nogen Maade giøre Brug af det ham meddeelte Kaperbrev, paa venskabelige eller neus trale Magters Territorium, som antages at strække sig een Spemiil fra Landet. 6.) Da Kongen erfien der som en ufravigelig Grundsætning: at frit Stib giør fri Ladning, faa forbydes paa det alvorligste de med Kas perbreve forfynede Krydsere, at opbringe noget Skib tilhø rende neutrale eller i venskabelig Forbindelse med Kongen stanende Magter, hvem Ladningen end maatte tilhøre, naar Skibspapirerne befindes at være i behørig Orden, og naar Slibet ikke er labet med Krigscontrabande, bestemt til de under Storbrittannis Sperredømme værende Riger og Lande. 7.) Liges<noinclude><references/></noinclude> otev7ykmdsk6bd3508drpoolirtdthf 104 67037 405953 384071 2026-05-03T10:40:22Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 405953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 740||}}</noinclude>Pl. om nye Firestillinger. 25 Sept, den Indskrift: 4 Stilling Dansk Skillemynt, stal i alle Courant Betalinger i Danmark og Torge gaae og gielde, og af Underfaatterne antages, for deres paalys dende Værdie. Finants-Coll. p. 108. 26 Sept. 28 Sept. 2 Det. Naadstue Pl. (Gen. L. Dec. og Commerce Coll. Br. til Khavns Magistrat 25 Sept.) at det (til Forebyggelse af, at de Passe, som meddeles fra General Commandoen for Skibe til at hente Provisioner eller Brænde til Khavu, ikke benyttes til andre Reiser, men at disse Skibe uden Ophold komme tilbage, for at aabne Adgang til nye Passers Erholdelse for andre Skibe til lignende Reiser) er anseet nødvendigt, at der, førend Udleverelsen af noget Pas, skal affordres enhver Skipper og Skibs Reeder, naar han er nærværende, en Revers, hvori de forpligte fig, under Straf i Contraventions. Tilfælde af 200 Rdir, som skal hæfte paa Stibet, ikke at bruge det medtagne Pas til andre, end de ommeldte Reiser, men efter indtaget Ladning ufortovet at retournere til Khavn, og efter fulbs endt Reise til Gen, L. Dec. og Commerce Collegium at aflevere det medhavende Pas, der ikke kan gielde for flere Reiser. Passernes Udlevering vil free fra dette Collegium, imod ommeldte Revers, hvortil det approberede Formus lar ogsaa vil blive enhver Skipper meddeelt. p. 201. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Sept.) at faasom mangfoldige Gaarde og huse i Khavn ere ved Bombardementet saaledes blevne beskadigede, at deres fuldkomne Istandsættelse vil fordre en længere Tid, end den, der haves til forestaaende Flyttedag, som indfal der d. 20 Oct.; saa skal Tirsdagen d. 3die 17ov. 1807, for denne Gang, anfees fom rette flyttedag for Khavn og dens forstæder. p. 202. (†) Pt. at Kongen efter Omstændighederne har fun den det nyttigt og nødvendigt, at tilstaae for Indførsel af Levnetemidler til alle 27orske Savne fra denne Pla cat6<noinclude><references/></noinclude> pzrop5q8w2y8priznfu5qvr58vqwi1p 104 67230 405720 390500 2026-05-03T08:50:29Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||17}}</noinclude>Fr. om Bygningsafgift i Dmk. 1-5 §. ingen Bygnings Afgift erlægges, tillige være undtagne 8 Apr. de offentlige Bygninger, som, fordi de beboes af Embedsmænd, Betiente eller andre, der i samme have Vaas ning, som Deel af Embeds: Indkomst, ere afgiftspligtige efter nysnævnte Fr. Og skal paa Bornholm Afgiften ikkun erlægges med det halve Beløb. 2.) Bygnins gernes Værdie i Kiobenhavn, saavelsom i de mindre Kiøbstæder, bestemmes efter de Summer, hvortil de ere taperede ved Forfikkring i Brandkassen. Det samme gielder og i Henseende til Bygningerne paa Landet, forsaas vidt de i Brandkassen ere forsikkrebe. Men, naar dette ikke er Tilfældet, bestemmes Landbygningernes Værdie efter de Summer, hvortil de i saa Fald ved Ansættelse til Afgift efter Fr. 1 Oct. 1802 ere blevne taxerede. 3.) Af npe afgiftspligtige Bygninger, som inden de 8 Mars Forløb, i hvilke Afgiften svares, blive opførte, stal Afgiften erlægges fra den Tid, da deres Opførelse er fuldendt, og indtil bemeldte 8 Wars Udløb. 4.) Den fulde Afgift udredes af Bygningernes Eiere, hvad enten de selv bruge Bygningerne, eller have bortleiet eller paa anden Maade overladt Nytten og Brugen af famme til andre. 5.) For Resten forholdes i Henseende til Betalings: Terminerne, samt Indfordrin gen og Oppeborselen af denne Ufgift, efter hvad i lige Henseende er bestemt i Sr. 1 Oct. 1802 for den derved paabudne Bygnings- Afgift. Fr., hvorved for 8 Aar paabydes en nye 8 Apr. Bygnings Argift i 17orge, Sinmarkens Fogderie undtaget. R. Kammer. p. 29. Gr. De overordentlige udgifter o. f. v. (ligesom Gr. til næstforegaaende Fr. f. Dmt). Thi Silver i faa Hen. feende for Norge. Sinmarkens Sogderie undtaget, følgende befalet: XV Deel.<noinclude><references/></noinclude> iqh4xoe6q4lp5uq53as8tgw9efef4ly 104 67235 405695 361152 2026-05-03T08:48:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 22||}}</noinclude>Befg. om Khns Garnis. Regiment. 8 Apr. Befiendtgierelse (fra Cancelliet) ang. e Garnisons Regiments Oprettelse, for Rhaen eg tens Soestater. p. 18. Kongen har under 7 pr. tilfiendegivet Gancelliet: At Han finder det fornedent, under nærværende Eenjunc turer, Størrelse og Sort, som det til Courant Bantens Sid Ter, med den Forandring, at i papiret til Statfam merbeviserne staaer Kongens Wavnetræk med Krone over. Beviserne paa 2 Rdir ere saa lydende: "Imod dette Beviis udbetales Jhændehaveren paa Forlangen de To Rigsdaler dank Courant af Depofitokassen i Siebenhavn; og validerer samme, indtil det efter Fors ordningen af 8 April 1808 vorder indløst, for god Be taling i alle Songelige Oppeborseler i ovenmeldte Ven gefort. Bærdien modtaget i Anvisninger paa Stat kammer Afdragsfondens Judtægter. Udstedt i Selge Allerhøjeste Autorisation. Siebenhavn Til denne Hert er for det meste brugt Typerne til Courant-Ban Fens Lenrigsdalers Sadler. Værdien er sat med Bog ftaver i Texten, men i Overskriften: "2 Rdlr. D. C." i fort Grund, og paa boire Side staaer i en vertical Linie: Statkammerbeviis paa To Rigsdaler." Under denne Linie staaer Bevisets No. Paa venstre Side er anbragt et ovalt lovværk. Tyverigedalers Beviserne ere faa lydende: "Imed dette Bevis udbetales Jhans dehaveren paa Forlangende Tyve Rigsdaler danse Courant af Depofitokassen i Siebenhavn; og valide rer famme, indtil det efter Forordningen af 8 April 1808 vorder indløst, for god Betaling i alle Kongelige Oppeborseler i ovenmeldte Pengefort. Værdien mods raget i Anvisninger paa Statkammer Afdragsfondens Andtægter. Udstedt i Følge allerheieste Autorisation. Kobenhavn." Denne Text faites med Typerne til Courant Banfens Tirigsdalersseoler, paa nogle en telte Ord nær. Værdien er i Zerten fat med Bogs ftaver, i Overfkriften "20 Rdlr. D. E.", og paa hoire Side paa Tværs i sert Grund: "XX Rigsdalce." Bes visets Wo. er anbragt paa venstre Side under Lovvær ket. Beviserne paa 20 Rdir underskrives af 4, og de paa 2 Rdlr af 3 dertil authoriserede Personer. Begge Slags Beviser ere forfynede med et dobbelt Stempel, nemlig paa den ene Side det Kgl. Navnetræt, og paa den anden Statens Vaaben. (Collegial- Eidenden f. 1808. 90. 35 p. 577). Denne Bekiendtg. er og trykt (i Kiel) under 25 Jun. 1808.<noinclude><references/></noinclude> 1knpf01bvawi7e27mzk6yr1exxgau5v 104 67255 405810 295363 2026-05-03T08:54:43Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 42||}}</noinclude>Pl. om Creaturer ved Strandkanten. 27 Maj. 27 Maj. Paa be Græsgange, der ligge langs med og vende imod Strandkanten, og ikke ere beliggende over en halv Sierdingvei fra Strandbredden, maae aldeles ikke græsse Creaturer fra Solens Tedgang til dens Opgang; og fra den Tid Solen staaer op og indtil den gaaer ned, skal de, hvis Ereaturer græsse paa flige Marker, sørge for, at de tilstrækkeligen bevogtes. Antræffes Creaturer inden denne Distance paa andre Tider eller uden Bevogtning, fan de anholdes af alle og enhver, og i faa Tilfælde skal Eiermanden af det optagne Creatur, forinden det tilbageleveres ham, efter foregaaende Resolution af Over: Øvrigheden, erlægge Halvdelen af de anholdte Creaturers Værdie til Amtets Fattigkasse. Og er det paalagt samtlige Patrouiller og Strandvagter, at de skal vaage over, at denne Befaling noie efterkommes. Pl. ang. Anmeldelser om de naturlige Roppers og andre smittende Sygdommes udbrud. Cancel. p. 60. Gr. Uagtet Vaccinationen, eller Indpodningen af Roe Ropper, allerede i flere Uar er bleven erfiendt som et sikkert Forebyggelses Middel imod de naturlige Kopper, og af denne Aarfag kraftigen er fremmet i de Kgl. Stater; fan har Kongen dog med Bekymring erfaret, at adskillige ei alene have forsømt at benytte dette velgierende Middel til deres egen og deres Berns Frelse, men endog tilsidesat de Pligter, de skylde det Almindelige, ved at fordølge de naturlige Roppers Udbrud i deres Familier, og derved at bringe andre i Fare. Han har desaarsag fundet Sig bevæget til, at anordne Tvangsmidler imod dem, som forglemme, hvad de i saadan Henfeende ere sig og andre skyldige, og herved nærmere at bestemme Sr. 17 Apr. 1782 for Danmark, som under 5 Sept.<noinclude><references/></noinclude> 8mgvw8qhbsma56z82ituivr2l6065kh 104 67287 405815 315490 2026-05-03T08:54:49Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 74||}}</noinclude>Regl. f. Khns Borgervæbning. 84-85 §. I Jun. mulciere indtil 10 Rdlr, eller at beffemme Arrest 3 Jun. indtil 48 Timer. Naar nogen under Tienesten skulde befindes at være faa beffienfet, at han foraarsagede Gorp fet Stim, eller at begaae saadanne Uordener, at den paa Stebet Høistcommanderende finder fornødent, til Or dens Holdelse, strap at lade ham arrestere, da har han Ret dertil, dog ber han derom faasnart mueligt aflægge omstændelig Rapport til vedkommende Foresatte. Troer den Paagieldende sig fornærmet enten ved den af Stabss hauptmanden dicterede Mulct, eller ved den paalagte Ars rest, made det staae ham frit for at begiære Krigsretsdom, hvilket han i saa Fald strap haver at erklære; men hvis Retten finder hans Andragende ugrundet, bør ham for abefoiet Klage paalægges en arbitrair Mulet efter Omstændighederne. 85.) De idømte oder betales i det seneste 8 Dage efter at Mulcten er dicteret, eller Dommen publiceret. Sorsommes det, lader Stadshauptmanden foretage Udpantning ved Underfogden, imod at denne selv nyder det derfor ved Sportelreglemens tet fastsatte Salarium. Paa lige Maade inddrives alle andre ved dette Reglement fastsatte pengebetalinger, m. v., naar de ikke til rette Tid erlægges; og forholdes ved Inddrivningen paa samme Maade, som ved Rescr. 13 Aug. 1764 (*) er bestemt i Henseende til Inddrivels fen af de til Stadens almindelige Fattigkasse erlæggende Pengebidrag. Raadstue: Pl. at Kongen ved Resol. 30 2pr. 1808 har befalet, at alle Chirurger, saavel examinerede som ueraminerede, for saavidt de ikke beklæde noget Embede eller staae i nogen offentlig Tieneste, skal sættes under Requisition, for, efter det Kgl. chirurgiske Academies nærmere Valg og Skiennende, at ansættes til at forrette (*) Skal uden Tvivl være Pl. 15 Aug. 1764. Ties<noinclude><references/></noinclude> 0clhfitd0tc75lheps9gym2hj8klohh 104 67384 405660 305708 2026-05-03T08:42:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.||171}}</noinclude>Pl. om Gotg. f. Bygninger. 5-7 §. , Rblr udbetales samme, blot med Uffortning a.) af pro 13 Jan. quota Parten af Taxations:Værdien af de levnede Rudera, b.) 10 pro Gent af den udbetalende Erstatnings- Sum, faa at ingen Rabat beregnes i Forhold til Vurderings Summen. Frue Kirke erholder saaledes omtrent 38954 Rdir, hvoraf Renterne blive at beregne samme fra 11 Mart. 1808, ligesom for de øvrige total Skadelidte. 6.) For Petri Kirke bliver ben partiale Skadeserstatning at beregne saaledes, at pro quota Andelen af Stas den, i Forhold til den forsikkrede Sum, altsaa, i Følge Commissionens Beregning, 9539 Rdlr 66 St. udbeta les alene med en Rabat af 10 pro Cent eller 954 Rdlr. 7.) Denne Resolution tilkiendegives Brandforsikkrings- Kassen, med Tilfoiende: at Kongen (for at forebygge Processer, hvorved Brandforsikkrings Kassen mueligen kunde vorde tilpligtet, at betale Erstatninger, som overgik dens og dens Interessenteres Evner, samt af landsfaderlig Omhue for Indvaanerne af Khavn) har stiænket 2 Mil lioner Rdlr, som skal anvendes til Erstatning for de Skadelidte, i Overeensstemmelse med foranførte Regler; hvorimod Han blot vil have Brandforfikkrings-Kassen pans lagt, at tilveiebringe den mindre betydelige Deel af be. meldte Erstatning, som overstiger de saaledes frienkede a Millioner. I hvilken Henseende Directeurerne for Brandforsikrings -Kassen have nærmere at afhandle det Fornødne med Finants Collegium, som til Efterretning meddeles Indholden af nærværende Resolution. Hvornæst Brandforsikrings: Kassens Bestyrere efter de af Kongen fasts fatte Bestemmelser have at beregne den Erstatning, som tilkommer hver Enkelt. Og blive disse Regler, hvorefter Erstatningen tilkiendes og beregnes, at kundgiøre saavel til Beroligelse for de Skadelidte, som til Betryggelse for deres Creditorer. 3 Can-<noinclude><references/></noinclude> 3cvcsi4cvn5dwi8ve8dgeslcudilx7t 104 67408 405719 339308 2026-05-03T08:50:27Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.||195}}</noinclude>Pl. om Bygningsvas. Khavn. 1-6 §. Neiere bestemt veb Pl. 10 Jul. 1.) Enhver Tegning til Bygninger, som opfs. res i Kiøbenhavn eller paa dens Grund, skal i Fremtis Den, efter at være af Stadsbygmesteren giennemgaaet, approberes af Overbygnings- Directeuren. 2.) Ins gen Bygnings Façade, som vender ud til Gaden i Riebenhavn, maae males, med mindre faadant i For veien er anmeldt for Stadsbygmesteren, til hvem derhos maae overleveres en Tegning til Upprobation, i det Tilfælde at Bygningen agtes malet med flere Couleurer; men faafremt den blot attraaes malet med een Couleur, der ligner Sandsteen, Muursteen eller Kalkfarve uden Afsætninger, ba blot en Prøve af Couleuren; og skal der i første Fald for Tegningens Upprobation erlægges den nedenfor bestemte Afgift til det Kgl. Maler, Billedhug- st til det Kgl. get og Bygnings- Ucademie, men intet videre. Stødt Glas maae aldeles ikke bruges ved Bygningers Afpudsning. 4.) Derfom nogen begynder med, ene 3.) famme er approberet, eller at male nogen Façade til Gaden, førend Stadsbygmesterens Tilladelse ders til haves, skal saavel Eieren af Bygningen eller Grun ben, som de Haandværksmestere, hvilke dertil have ladet fig bruge, erlægge til Stadens Fattigvæsens Hovedkasse en Mulet fra 5 til 50 Rble efter Omstændighederne og de Vedkommendes Formue. 5.) Alle didhenho rende Sager skal, i Overeensstemmelse med pl. 9 Sept. 1795, behandles ved Politie-Retten. 6.) Stadsbygmesteren haver, for Bedømmelsen af de ovennævnte Tegninger, at opvebære, og til det Kgl. Maler, Bil ledhugger og Bygnings: Academies Kasse at indbetale, som følger: For en Gaard af 20 Alens Brede og derover For en mindre, Gaard 10 Rdlr 12 Apr, For<noinclude><references/></noinclude> qljxcgl62d3anr8c088x362khfwxcmb 104 67426 405694 391689 2026-05-03T08:48:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.||213}}</noinclude>Fr. om Kierseler t. mil. Tieneste. 21-22 §. , der nærværende Rrig. 22.) Iovrigt blive alle 30 Apr. ældre Foranstaltninger og Bestemmelser i Henseende til Bonge og Frireiser i Almindelighed, og i Særs deleshed de faa kaldede Amtsreiser, som skee efter Amtmændenes Foranstaltninger, samt de fei Befordringer, fom efter Rentekammerets Pas afgives til dem, der reise i Unledning af Beiarbeidet, den nye Matrikulering, eller i andre Forretninger, forsaavidt de ikke herved ere ophævede eller forandrede, fremdeles gieldende. (†) Taxt (bekiendtgiort af Khavns Magi 5 Maj. ftrat), hvorefter justeret vægt og Maal udsælges og Justeringen betales ved Justeerkammeret i Khavn (*). Pat. Cancellie Pat., indeholdende Bestemmelse af de 8 Maj. Betalinger, som tilfalde Dommerne paa de adelige Godser, for at forelæse, forklare og attestere de imellem Godseierne og Godsbeboerne oprettede Contracter, f. Slesvig og Holsteen. P. 57. Cancellie Pl. ang. hvad der bør iagttages 23 Maj. i Henseende til de midler, som af Stifteforvalterne i Khavn indleveres til Forrentelse i Depositokassen. P. 59. Gr. Ligesom det ved pl. 21 Mart. 1809 blant andet er bestemt at de, som forvalte Skifter i Kiøben havn, skal giøres ansvarlige for, at de ikke indesidde med no (*) Folge Bekiendtgiørelse fra Justeerkammeret 30 Jan. 1810 (indrykket i Adresse Cont. Efterretn. f. 1810 No. 26) er denne Taxt, i Henseende til adfeil lige Sorter Bægt og Maal, forboier. Og da den er jævnligen Forandringer underfaffet, alt lige om Bris ferne paa Materialier og Arbeidslon forandres, hae jeg, for at foare Rummet, ikke meddeelt noget udtog deraf; især da den ikkun tas interessere faa es sere.<noinclude><references/></noinclude> 9sw5yghx2ncjh5rssmc6kn970vbrig6 104 67598 405661 359638 2026-05-03T08:42:32Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|382|Alphabetisk Register over Frr. f. 1809.|}}</noinclude>1809. 8 Aug. l., hvorved indkaldes de formodentlig neutrale Jhændehavere af engelske og svenske, med danste Undersaatters Accepter forsynede, og til Berel Committeen i Altona indbetalte eller indbetalende Bexler. - 28 Aug. Pl. ang. Præmie for Mandfabet paa Stibe, sem fore fevnetsmidler m. m. til Norge indtil Udgangen af Apr. 1810. 2 Sept. Pl. ang. i hvilke Tilfælde Auctions Salarium for Kiebmandsgods bør nedsættes. 3 Oct. Pl. ang. Udførsel af og Handel med radix chinæ, aloe og arfenicum. Havne: Væsenet. 1809. 5 Apr. Pl. om Forhøielse i den ved Pl. 6 Oct. 1733 fastsatte Afgift til Khavns Havne-Kasse, under Navn af Forhalings eller Pælepenge. 18 Nov. (†) Pl. om Afgift af Gulvsand. Sittegods. 1809. 25 Aug. Pl., hvorved det tillades at opfiske blinde Anfere paa Løkkens Reed under Hiørring Amt. 1809. Indqvartering. 25 Apr. Pl. at Huusværterne i Sielland, Volland, Falster og Meen, skal i Sommeren 1809 tilstaaes 6 Skil. dags lig, istedenfor de bestemte 4 Sf., for enhver hos dem indqvarteret Under Officeer, Spillemand og Gemeen. 24 Mai. Pl. aug. Repartition af hvad som Duit skal udrede af den Deel af de fra Jan. 1805 til 31 Dec. 1807 medgaaede ertraordinaire Indqvarterings Omkostnins ger, m. b som ikke ved de allerede frete Repartitio ner er erftattet den Kgl. Kasse. so Jun. l., f. Nge, at Huusværterne fkal tilstaaes 6 Skil. baglig for cnbver i Sommeren 1809 hos dem indqvars teret Under Oficeer, Spillemand eller Gemeen. 14 Oct. 1. ang. adskillige nærmere Bestemmelser i Fr. 9 Maj 1806, ang. Indqvarteringen, og de i For bindelse dermed staaende Anordninger. Kiøb<noinclude><references/></noinclude> 1w5nc3g8c79zdf75826s2ygaxbif47o 104 67738 405662 393015 2026-05-03T08:42:34Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||523}}</noinclude>Pl. om Vognmandstaxten it. mandalaug igien bliver fuldtalligt, eller erholder fan 15 Maj. mange Intereffentere, at Gen. Postdirectionen sienner, at den fulde Befordring af disse kan præsteres, maae være Directionen tilladt at indskrænke den Befordring, som Vognmændene fra Kiøbenhavn skulde afgive, blot til Poststationer og den længere Vei: Befordring over 2 Mile. (See Pt. 28 Jul. 1810). Fr., for Danmark og Norge, at alle pri 15 Maj. vate Forsørgelses- og Understøttelses-Selskaber stat være underkastede Tilsyn af en Committee. Cancel, P. 152. Neiere bestemt ved Pt. 30 Nov. 1810. Gr. Endskiont Oprettelsen af den under 11 Dec. 1795 confirmerede, og med Kgl. Garantie forsynede, almindelige Forsørgelses-Anstalt, hvorved mange Slags Livrenter og Overlevelses Renter, samt Forventninger (*) paa Pengefummer, som kun eengang udbetales, kan fors fikkres, giør de fleste andre private Selskaber af den Natur overflødige, ere dog siden den Tid mange fremftanes be, hvoraf adskillige aldeles ikke have været byggede paa rigtige Beregninger, men tvertimod været forbundne med Penge-Tab, og skuffede Forhaabninger for Deeltagerne. For i Fremtiden at forebygge dette, befales følgende: 1.) Alle Forsørgelses: og Understøttelses-Sel Faber, af hvad Navn nævnes fan, som ere eller vorde oprettede, faasom: Pensions, Enke og Liig-Kasser, Lade nes, Livrente, Etablerings- og Paaklædnings- Selskaber, eller hvilket andet Diemeed dem maatte tillægges, skal oære underkaftede Tilsyn af en af Kongen dertil beskikket Sommittee. 2.) Dette Tilsyn skal ikke gaae ub paa at forbyde disse Indretningers Iværksættelse effer Webs (*) Samt. af Frr. faaer, ved en Tryffcil: Forrentnins ger (csv.).<noinclude><references/></noinclude> 6y25oq8f8svymjkrixn5env9kpxyx4v 104 67774 405663 360226 2026-05-03T08:42:36Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 558||}}</noinclude>Pl. om Betal. til Landinspecteurer :c. 3 §. 7 Jul. 7 Jul. 9 Jul. 13 Jul, 23 Apr. 1781, og i Henseende til Betalingen for Livel lerings Forretninger ved hvad, Resol. 2 Lov. 1791 har fastsat. Cancellie Pat. ang. Straf for dem, som forfynede med Vaaben transportere Varer til Grændse: Toldstes derne, f. Slesvig og Holsteen. p. 194. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Resol. 6 Jul.) at Kongen har tilstanet Callundborgs Lodfer, indtil videre: a.) En Forhøielse af 8 Stil. dansk pr. Fod, i den udi Interims Reglem. 19 Maj 1800. 11 § fastsatte Lodsbetaling, for Indlodsning og Ud Todsning, samt for Indlodening efter 9 §i bemeldte Reglement; b.) en fierde Part mere i den efter 11 S bestemte Betaling af Færgesmakkerne, ved Ind- og uds c.) Lods-Oldermanden for fin Part gaaende; samt Deel af Lods Indkomsterne, efterat Jolle-Kassens Andeel er fradraget. p. 195. Pl. at da Kongen, formedelst den herskende Mangel paa Skillemynt, har besluttet at lade udmynte en forholdsmæssig Summa i Kobbermynt, hvilken Mynt skal bestaae i To: og Een Stillinger; saa befales, at disse Robber To: og Een-Stillinger-hvis Præg er paa den ene Side Kongens Brystbillede, og paa den anden Side det danske og norske Vaaben med Krone over, samt betegnet med 2 S ( S) og med den paa begge Sider fordeelte Indffrift Fridericus VI Dei gratia Dania Norvegia Vand, Goth. Rex, og som end ydermere ere kiendelige derpaa, at de ere randede med fremstaaende Kant- feat i alle Courant: Betalinger i Danmark og Norge gaae og gielde og af de Kgl. Underfaatter antages for deres paalydende Værdie; dog uben at nogen skal være forplig tet at modtage dem i Betaling i større Sum, end een Rigsdaler ad Gangen, da denne Mynt, som Skille mont,<noinclude><references/></noinclude> ffa8ty6dago9kgm9x07tvo0qae1jiag 104 67792 405696 380194 2026-05-03T08:48:36Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 576||}}</noinclude>Negl. f. Jægerspriisfærgested. 5-8 §. 18 Sept det end maatte være, ved Færgebroerne, uden at melbe det for Færgemanden, som anviser det befeilige Steb og fores friver Omgangsmaaden, at det kan slee uden Hinder for Er Færgen og Reisende, og uden Skade for Broerne. det, som skal losses eller lades, ei mere end et ordentlige Læs af 5 Stippunds Vægt, betales derfor Broafgift Er fom for en Karet med fuld Spænd, nemlig 8 St. derimod det, som skal toffes og lades, af større Betydens hed; saa bør derom skee Anmeldelse for Aintsforvalteren i Frederiksborg, saafremt det vepkommer Frederikssundsfis den, og for Inspecteuren paa Stegerspriis, berfom Losning og Ladning onfes paa den Side. Disse bestemme da nærmere fra hver Side, hvad der til Broernes Sikkerhed bør iagttages, og hvad der i Broafgift sal erlægges, dersom faadan Losning eller Ladning attraaes af Private, da det er en Selvfølge, at intet svares i Kgl. Tienestes Befordring. Foretager negen egenraadigen deslig Losning eller Lads ning uden foregaaet Anmeldelse for Vedkommende og dee res Bestemmelsers Erholdelse, bodes for hver faadan ulova lig Losning eller Ladning 10 Rdlr til Brokassen. Alle Tvistigheder, som maatte opstaae af Overtræs delser af foregaaende 4 og 5 §, eller Skadeserstate ningskiendelser, som af Forsømmelse af Forskrifterne i 4 § maatte foranlediges, henhøre under Frederiksborgs Politieret, som skal være Værneting for alle disse Færgeløbssager. 7.) Den oprettede Brokasse staaer under Amtsforvalterens og Godsinspecteurens fælles Bestyrelse og under Umimandens Overopsigt, saaledes at den halve Indtægt anvendes til Broers og Dæmningers Reparation paa Frederikssundssiden, som i øvrigt udredes af Frederiksborgs og Kronborg Amter, og det andet Halve anvendes paa lige Maade ved Jægerspriiss Side, da det Overstigende udredes af Godsets Kasse. 8.) Alle, fem paa nogen lovlig Maade ere berettigede til fri Overs 6.) fart,<noinclude><references/></noinclude> au3t50h0pwfu2an49vfq3vc251cjh5p 104 67808 405664 393882 2026-05-03T08:42:44Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 592||}}</noinclude>P. om Cour. Sedlers tc. Bortsend. 5-6 §. 6 Nov, fra noget Sted i Kongerigerne, uformeent at medbringe forommelbte Banksedler eller Repræfentativer til det Sted i Hertugdommene, hvor de først lande. 6.) For Rei sende fra Kongerigerne til Hertugdommene skal den Anftalt vorde føiet, at disses medhavende danske Banksedler eller Repræfentativer, paa deres Forlangende, kunne paa Amtstuen i Hadersleb og Tøndern modtages in Deposito. Rigeledes kan de Reisende, ved deres Ankomst til Færgeftederne, nedlægge de medhavende Summer i nærmeste Amtstue eller Ræmmer-Kasse. 6 Nov. (†) Gen. Postdirections-Pl. (for Danmark; Resol. 3 Nov.) at Forsendelse af danske Courant:Bank sedler og Skatkammer-Repræsentativer, lydende paa dansk Courant, med Pakkeposten til fremmed Sted saavel fra Danmark, som fra Hertugdommene, saa og fra Dans mark til Steder i Hertugdømmene sydligere end Hadersleb og Tøndern, samt fra et Sted i Hertugdømmene til andet sydligere end benævnte tvende Steder, herefter alene skal finde Sted med den sidste i hver Maaned afgaaende Pakkepost, og at Anmeldelsen til denne Forsendelse skal ffee 3 Dage forend bemeldte Pakkepostes Afgang, samt Portoen da tillige erlægges. - Kongen har derhos fastsat Straffen for dem, som ved urigtigt Opgivende maatte forsøge paa at forsende danske Courant: Banksedler og præsentativer paa anden end den bestemte Postdag rengang maanedligen til foranførte Steder, til Ronfiska tion af den fulde Kapital, samt desuden til en Mulkt af lige Beleb, hvoraf den halve Deel skal tilfalde Unhols deren, med mindre denne er blevet anlediget til Anholdels fen ved en foregaaende grundet Angivelse, i hvilket Fald Anholderen ikkuns tillægges Deel, og Angiveren eller Angiverne, hvis de ere flere, Deel af bemeldte Mulkt; hvorimod den anden halve Deel af Mulkten indtil 100 Rdlr skal beregnes Generalpostdirektionens Fattigkaffe, men hvad<noinclude><references/></noinclude> 4ej3aanm2p13ng8wn766czpuxyey3xb 405811 405664 2026-05-03T08:54:44Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 592||}}</noinclude>P. om Cour. Sedlers tc. Bortsend. 5-6 §. 6 Nov, fra noget Sted i Kongerigerne, uformeent at medbringe forommelbte Banksedler eller Repræfentativer til det Sted i Hertugdommene, hvor de først lande. 6.) For Rei sende fra Kongerigerne til Hertugdommene skal den Anftalt vorde føiet, at disses medhavende danske Banksedler eller Repræfentativer, paa deres Forlangende, kunne paa Amtstuen i Hadersleb og Tøndern modtages in Deposito. Rigeledes kan de Reisende, ved deres Ankomst til Færgeftederne, nedlægge de medhavende Summer i nærmeste Amtstue eller Ræmmer-Kasse. 6 Nov. (†) Gen. Postdirections-Pl. (for Danmark; Resol. 3 Nov.) at Forsendelse af danske Courant:Bank sedler og Skatkammer-Repræsentativer, lydende paa dansk Courant, med Pakkeposten til fremmed Sted saavel fra Danmark, som fra Hertugdommene, saa og fra Dans mark til Steder i Hertugdømmene sydligere end Hadersleb og Tøndern, samt fra et Sted i Hertugdømmene til andet sydligere end benævnte tvende Steder, herefter alene skal finde Sted med den sidste i hver Maaned afgaaende Pakkepost, og at Anmeldelsen til denne Forsendelse skal ffee 3 Dage forend bemeldte Pakkepostes Afgang, samt Portoen da tillige erlægges. - Kongen har derhos fastsat Straffen for dem, som ved urigtigt Opgivende maatte forsøge paa at forsende danske Courant: Banksedler og præsentativer paa anden end den bestemte Postdag rengang maanedligen til foranførte Steder, til Ronfiska tion af den fulde Kapital, samt desuden til en Mulkt af lige Beleb, hvoraf den halve Deel skal tilfalde Unhols deren, med mindre denne er blevet anlediget til Anholdels fen ved en foregaaende grundet Angivelse, i hvilket Fald Anholderen ikkuns tillægges Deel, og Angiveren eller Angiverne, hvis de ere flere, Deel af bemeldte Mulkt; hvorimod den anden halve Deel af Mulkten indtil 100 Rdlr skal beregnes Generalpostdirektionens Fattigkasse, men hvad<noinclude><references/></noinclude> o6ni77ulwemjfptc4i7ug06d7ks2g94 104 67830 405665 335829 2026-05-03T08:42:46Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 614||}}</noinclude>Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. 3-9 §. 14 Dec. med vedkommende Øvrighed, eller ved Cancelliets Resolus tion er bleven bestemt: paa hvilket andet Sted han i Frem siden bør forsørges. 4.) Er den Fattige syg, naar han skal forlade det Sted, hvor han hidtil blev uns derstøttet, da bor hans Flytning udsættes, indtil den kan foretages uden Skade for hans Helbred. 5.) Det District, som bliver kiendt pligtigt til at forforge den Bortflyttende Fattige, stal ved hans Imodtagelse gotgiere det District, som foreløbigen har forsørget ham, de dertil medgaaede Udgifter; Dog ber disse, Sygdoms Tilfælde sindtagne, ikke beregnes hoiere, end til 48 St. ugentlig, pg. de Klædningsstykker, ham medgives, ikke høiere end til 4 Rdlr i alt. 6.) Forestaaende Bestemmelser i Henseende til Fattige skal eg anvendes paa etlere, der have udstaaet deres Straf, hvilke, indtil videre, stat forsørges af det Fattigdistrict, hvor de ere paagrebne. 7.) Udgifterne forskydes i begge Tilfælde, paa Landet af Amts Fattigkassen, og i Kiøbstæderne af disses Fattige taffer eller af kæmmer-Kasserne. 8.) Naar det er afgiort, hvor den fremmede Fattige, eller Betler, for Eftertiden bør understøttes, bliver han derhen at hiemsende. Hiemsendelsen bør foranstaltes, under, vedbørligt Opsyn. Den bor, om Narets Tid og Leiligheden det til labe, see til Wands; i andet Fald til Lands. De, som hiemsendes til Lands, bor, efter Omstændighederne og de res Sundheds Tilstand, enten gaae, eller befordres meb Begn, ad den nærmeste Bei, fra en Herredsfoged eller Kgl. Birkedommer til en anden, under Tilsyn og Ansvar af den Øvrighed, ioiennem hvis Embeds District de udføres. 9.) Fattiges og Betleres Ziemsendelse til Vands og deres Forsørgelse paa Soe Reisen bør sfee pan det Sogns eller Fattigdistricts Bekostning, som er pligtigt at modtage dem. Udgifterne paa Transporten og Forsørgelsen til Lands bæres i ethvert District, hvorigiens<noinclude><references/></noinclude> cr1ejz6od6n2gvypzo2g5zi0opkfzcg 104 67831 405812 381517 2026-05-03T08:54:45Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||615}}</noinclude>Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. 9-16§. nem Touren gaaer, af det Amts Fattigkasse, hvortil Di: 14 Dec. strictet benberer. Og bortfalder saaledes de Reisepenge af 4 St. pr. Miil, som hidtil bleve fremmede Betlere til staaede paa Reisen til deres Hiem. 10.) Den Atgang til forsørgelse, der tilkommer Manden, staaer og aaben for hans hustrue eller Enke, saafremt hun ikke foger Sphoid andetsteds. 11.) Lige Rettigheder tilkomme Børnene, indtil de kan forsørge fig selv, ved at modtage Tieneste, eller paa anben Mande; og det hvad enten saadanne Born opholde sig hos deres Forældre eller Hos Undre. Dog skal Børnenes Forsørgelse, som Born, i intet Tilfælde strække sig længere, end til de have fyldt deres 18de Uar. 12.) Untager nogen sig et fattigt Barn, som dets Pleiefader eller Pleiemoder, men bli ver siden uformuende til at forsørge dette, eller efterlader fig det uopdraget og uforsørget, da træder Barnet tilbage i de Rettigheder, der vilde have tilkommet det med Hens syn til dets egne Forældre.. 13.) Uægte Bern følge Moderen, og sal, om de ere trængende, endog efter Moderens Død forsørges paa det Sted, hvor hun er berets tiget til Forsørgelse; I øvrigt bliver med dem at forhold paa lige Maade, som i 11 § er bestemt. Haandværkssvende, Rostgiangere, Tienestetyende en alle andre gunsfæller, der ikke have bestemt Adgang til Forsørgelse af det Fattigdistrict, hvori de opholde sig, anderstøttes, naar de dertil findes trængende, efter 3 §. 15) Bliver et Tienestet yende fugt, da bor Huusbonden strax anmelde faadant for Sognets eller Districtets Fattig- Commission, under Mulet fra 2 til 20 Rdlr til Amtets eller Kiøbstedens Fattigkasse; og det hvad enten han er findet at udrede Omkostningerne paa dets Kuur og Pleie, m v., eller ikke. 16.) Paatager uusbonden sig ikke at sørge for fit Tienestetyendes Helbredelse, bør Fattig-Commissionen, uden Ophold, foie de fornødne n 14.) stalter<noinclude><references/></noinclude> 0f3zs6m29xp06int6q9u16t0f6vucbu 104 67869 405813 390317 2026-05-03T08:54:47Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.||653}}</noinclude>Negl. for Sundbye Færgest. 6-9§. 6§.) Det skal være enhver anden, end de privilege: 8 Febr. rede Færgemænd, formeent, at befatte sig med nogen Overs ferfel imellem Lolland og Falster; dog maae enhver betiene sig af egne Fartøier til sin egen og fit Godses Befordring; men den, der lader sig finde i at overføre Fremmede for Betaling i andre Tilfælde, end i det følgende næv nes, skal første Gang bøde dobbelte Færgepenge til Færges manden, og derhos erlægge til Generalpostdirektionens Fattigkasse en Mutet af 2 til 4 dir efter Sagens Om stændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa famme Maade, erlegge hver Gang en Mulkt, som skal udgivre det dobbelte af det, der først er bleven erlagt. Jovrigt bør den, der saaledes forseer sig, holde Færgemanden for at beraf flysende Bekostning skadestos, om denne skulde nodes til at søge bam ved Retterne. Beboerne af Sundbye skal det dog, ligesom hidtil, være tilladt at medtage deres egne Byfolk; men tage de nogen udenfor Byen med sto, straffes de fansom anført er. 7. Godserne fuglfangs og Prierskovs Bonder al ikkun betale halve Færgepenge for sig selv, og hvad de føre med sig. 9.) Brænde og Tømmer ber ei overføres til Falster uden Beviis fra Eieren af den Skov, hvor det er hugget, og dette Bevis stal Færgemanden være pligtig at giemme i et halvt War. Stulbe han forsømme at forlange faas dant Beviis, sal han derfor stande til Rette, som om han selv havde ladet det hugge. (†) Taxt for Sundbye Færgested i Lol 8 Febr. land, som i 3 Aar skal gielde. (Ester Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). Pat. Politie Pl., hvorved pl. 28 Jan. 1780, ang. util 8 Febr. ladelig stærk Riørsel og Riden paa Khavns Gader, alvorlig indstiærpes; boorhos tillige Herskaber og andre, som selv holde Heste og Vogn, animodes at tilholde deres Rudske ikke heri at giøre sig fyldige. p. 542. U u 5 Circ.<noinclude><references/></noinclude> 1ou921gto2hxsqxizm27hlk4egwewmw 104 67875 405666 383312 2026-05-03T08:42:47Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.||659}}</noinclude>Pl. om Korns Indf. t. Nge. Raadstue. Pl. (Resol. 2 Mart., befiendtg. Khavns 13 Mart. Magistrat samt Toldstederne i Sielland, Lolland, Falster og Moen vid Gen. Toldk. Br. 9 Mart. at Enhver, som med speciel Kgl. Tilladelse har udført eller herefter udfo rer Korn fra Riobenhavn, Sielland, Loiland, Mgen og Salfter under de bestemte Betingelser og Afgifter, maae, naar Indførselen af det samme Korn til Nors ge beviisliggiores, erholde en Indførselspræmie af 2 Rdlr pr. Tønde istedenfor den ved Pl. 8 Febr. 1811 udlovede 1 Rdlr for hver Tde. (See Rescr. 15 Febr. 1812, anført ved Pl. 2 Oct. 1811). P. 505. (†) Havnecommissions Pl. (Resol. 2 Mart.) 16 Mart. ang. Afgift til Havnekassen af al Slegs til Khavn indførende Sand (*). Khavn Pat. 1.) Den ved fr. 15 Dec. 1724 og Rescr. 4 Jun., 1725 paalagte Afgift til Khavns Havne-Kasse for det hvide Strand Sand, som indføres til Kiøbenhavn, sal, fra maj 1811, udvides til al Slags Sand, hvad enten den kaldes hvid Gulv eller Strøe Sand, eller det er den hvide eller graae Muur. Sand, Skiel Sand eller Baglast Sand; alt saaledes, at Afgiften af den til Søes indførende Sand af alle Slags erlægges fra I Maj 1811 og fremdeles med 24 St. efter Ahming af hver Læst Sand, som Baaden eller Fartøiet indeholder, hver Læst beregnet til 4000 Po, samt af den paa Vogne indførende Sand for et stort Læs i Mk. og et lidet 8 Sk. 2.) Dette Paulæg skal ogsaa gielde for den Baglast: Sand, som saavel Landets egne som fremmede Handels- og Providerings -Skibe hertil maatte bringe, naar Baglasten her skydes, (I Følge Savne Commiss. Pl. 24 Apr. 1811 sal denne afgift, fra i Mai 1811, erlægges til The og Porcell. Handler E. 17ørregaard, til hvem den i 3 Aar er bortforpagtet. (Bed Bortforpagtningen er Por cellains Fabrikken til dens Fornødenhed for denne Afgift fritaget).<noinclude><references/></noinclude> nfrlya2ylmoh25ilfi1d2a6fpwyhbwm 104 67886 405814 393889 2026-05-03T08:54:47Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.{{Afstand|3em}} 670||}}</noinclude>26 Apr. 26 Apr. Taxt f. Middelf. og Snoghoi. Taxt for Færgestederne Middelfart og Snoghoi, som skal gielde til eet Aar efter Krigens Opher (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirec tionen p. 61. Anordn. for Rudkiøbing Færgested paa Langeland og Vemmenæs Færgefted pan Thorseng (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen). P. 68. 6 §.) De privilegerede færgemand i Rudkiøbing og Vemmenes skal være ene berettigede til at overføre Reisende fra Rudkiebing og Therseng til 2rge, og imel lem Langeland og Thorseng, fatat fra Rudkiobing til Svendborg og Strynee. Dog skal det være Beboerne paa Langeland uformeent, at lade dem for Betaling overføre af Uvedkommende fra de Steder paa Den, som ligge over en Miit fra Færgeftedet. Ligeledes mane Reisende, som formedelst fiendtlige Krydsere nodsages til at lande paa den nordlige Ryft af Langeland og vil oversættes til Syen, indgaae Forening med andre Baadførere om Overførsel, fra hvilken Punkt de finde beqvemmest. Saa maae og enhver betiene sig af egne Sartoier til fin egen og fit Godses Befordring, og Postvæsenet være berettiget til at indgane Forening, med hvilkensomhelst det finder for godt, om Posternes Overførsel. Den, der befin des at giøre Indgreb i fornævnte Færgemændene tillagte Færge-Rettighed, skal første Gang bode dobbelte Færges penge til den Fornærmede, og derhos erlægge til Generals postdirectionens Fattigkasse en Mulkt af 2 til 4 Rdir efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulkt, som skal udgiøre det dobbelte af det, der første Gang er bleven erlagt. Jøvrigt ber den, der saaledes forseer sig, holde Færgemanden for al deraf flydende Bekostning skadesløs, om denne skulde nødes til at fege ham ved Retterne. Tayt<noinclude><references/></noinclude> 6tuyhibffy8blh2i3qqnszhvukrkvog 104 67910 405721 298260 2026-05-03T08:50:30Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.{{Afstand|3em}} 694||}}</noinclude>Fr. om Afgifter c. i Nge. 3-5 §. 6 Jun. ved Forsikring i Brandkassen, eller, forsaavidt de samme. steds ei ere forsikkrede, da efter de Summer, hvortil de i faa Fald ved Ansættelse til fgift efter Fr. 1 Oct. 1802 ere blevne taperede; b.) at af afgiftspligtige Bygninger, som efter 1 Jul. 1811 blive opførte, erlægges Afgifs ten fra den Tid, da deres Opførelse er fuldendt; c.) at den fulde Afgift bor udredes af Bygningernes Eiere, Hvad enten de selv bruge Bygningerne, eller have bortleiet eller paa anden Maade overladt Nytten og Brugen af famme til andre; og d.) at for Resten skal i Henseende til Betalings: Terminerne, samt Indfordringen og Oppeborselen af denne Afgift, forholdes efter hvad i lige Henseende er bestemt i Fr. 1 Oct. 1802 for den derved paabudne Bygnings-Afgift. 4.) Forsaavidt de veb Frr. 8 Apr. 1808 paabudne Afgifter paa enkelte Steder maatte i den forbigangne Tid være blevne erlagte, skal det saaledos erlagte Belob vorde derne gotgiort i de ved denne Fr. paabudne Afgifter. 5.) Da det ikkun er af de Indtægter, der haves af Jords Brug, at Indkomststatten ved denne Fr. er ophævet, saa forstaaes det af sig selv, at Beugerne af Jorder bør derimod fremdeles svare denne Skat af deres Indtægter af hvad anden Sormue eller Zering, de, foruden Jordbrug, maatte besidde eller drive. Dog dehøve blandt Brugerne af Jorder de, som det er Regulerings:Commissionerne bekiendt ikke at besidde saadan anden Formue eller at drive saadan anden Næring, ikke at indkaldes til at giere Indtægts. Angivelser for scm- Men heraf maae paa den anden Side de Jordbru gere, som Regulerings:Commissionerne finde sig foranledigede til at indkalde, ingenlunde tage Anledning til egenraadigen at udeblive, under Paaskud af ikke at besidde anden Formue eller at drive anden Næringsvei, end Jordbrug, da enhver ligefuldt er pligtig at møbe efter Regulerings Commissionernes Indkaldelse, for at meddele de me For<noinclude><references/></noinclude> 36cmgyudmee5pasiy2aq1uxjilcpt5p 104 67977 405918 399628 2026-05-03T10:26:24Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.{{Afstand|3em}} 760||}}</noinclude>Fr. omBrændevinsbranden &c. iNge. 8-10 §. 14 Aug. 12 Aug. Untreffes Brændeviin nogetsteds paa Landet, og saadan Toldpasseerseddel ei medfølger eller strap forevises, da bliver dermed at forholde efter denne §s Litr. A. Ingen saadan Toldpasseerseddel paa Kornbrændevin gielder længere, end 8 uger fra Udstedelses Dagen. 9.) Paa det at denne Anordning kan desto visfere blive bekiendt og Almuen indskiærpet, skal sammes Indhold strap, sg siden een Gang hvert Aar, kundgiores fra Præs dikestolene paa Landet i Norge. 10.) Der som nogen, hvis Pligt det er at paafee Overholdelsen af hvad i denne Fr. er bestemt, undlader at efterkomme denne sin pligt, da skal han, som en modtvillig Overtræ der af Kgl. Mandater, ansees efter N. L. 1-1-5 og 6. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 2 Aug.) at Kongen (i Anledning af, at Oldermændene for Tommer og Muurlaugene i Khavn have andraget, at den ved Pl. 31 Jul. 1754 fastsatte Betaling for Haandværksmestere, som besigtige og taxere faste Eiendomme, endog saaledes som den ved Pl. 4 Sept. 1809 er bleven for høiet, ikke staaer i Forhold til det Arbeide og den Tidss spilde, som er forbunden med slige Forretninger, og desaars sag have anholdt om en yderligere Forhøielse i Betalingen. herfor) har bevilget: at Betalingen for de Tømmer- og Muurmestere, som foretage Taxations forret ninger i Khavn over faste Eiendomme, maae forhøies til 4 Rdir for hver af de taperende Mestere, naar Tapas tionssummen er under 5000 Rdlr, og til 6 Rdlr for hver, naar den er 5000 Rdlr og derover; af hvilken Betaling den halve Deel fremdeles, som hidtil, skal tilfals de de vedkommende Laugskasser; dog skal denne Forhøiels se, som i øvrigt ikkun vedvarer indtil Freden, ikke vedkomme de Afhandlinger, der ere skeete eller herefter free angaaende Betaling for Synsforretninger over de 2111=<noinclude><references/></noinclude> 3ns8pq7grpx0kep8w186nfknz4eb0ws 104 67998 405722 383314 2026-05-03T08:50:32Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.||781}}</noinclude>Pl. om Kornvarrs Udfors. 1-2 §. I ning og udførsel af Kornvarer fra Khavn (*). p. 2 Oct. 528. Kongen har, i Henseende til Udslibning og udførsel af Kernvarer fra Khavn, fastsat følgende Bestemmelser: 1.) "Forinden Kornvarerne maae udklareres foeværts for privat Regning, sal Affiberen i Toldkassen deponere en udskibningsafgift of 3 Rdlr D. E. pr. Tonbe. (Sep 1. 24 Dec. 1811). 2.) Handlende, som af Toldopsynet ers fiendes vederhaftige, kan imod Verel-Obligation paa 3 Maaneder, som maae udfærdiges paa ustemplet Popic, fritages for at deponere content, og naar den, for hvis Regning Ubffibningen skeer, ikke boer paa eller i nærhe den af udslibningsstedet, skal det være ham tilladt, at for. anstatte Udslibningsafgiftens Belob deponeret i den ham nærmest værende Toldkasse, fra hvilken han da erhelder Depos neringsbeviis, som til Ubibningsstedets Toldepsyn afgives, og af samme bliver at antage som Valuta for det depones res Udibning af Kornvarer feer fra Tolddiftrictet til Steder udenfor Sielland, Lolland, Falfter og Moen, stat, foruden den deponerede udibnings Afgift, end vis dere erlægges contant en færskilt Afgift af Rdir dansk Courant pr. Tønde, hvilken færskilte Afgift firar og uden undtagelse i noget Tilfælde forbliver den Kgl. Kasse til Indtægt. (*) Bed Rescr. til Gen. Sofdkammeret. 15 Febr., bekg. ved Circulaire til Toldstederne i Stelland, Lolland, Falster og Moen 18 Febr. 1812, har Kongen, paa Grund af Omstændighederne, fundet det nødvendigt, at al udseibs ning af Kornvarer fra Sielland, Lolland, Falster og Moen, saavel til indenrigste, som mellemrigfte og frems mede Steder, indtil videre standfes; hvorfore han, med. Henhold til Rescr. 19 Sept. 1814, vil have Gen. Tolds kammeret paalagt, fra nu af og indtil nærmere Befaling, itte at medtele nogen nye eller fornye negen aldre Til ladelse til udslibning af Kornvarer af private fra oven. nævnte Der, atene med undtagelse af saadanne ubitibs ninger, fom af Rentekammeret, Commissionen for Nor ges Fersyning eller Militair. Etaterne maatte fortanges. Bed Rescr. 14 Mart 1812 er Kornudforfeten fra Sam søe ligeledes forbudet. See 5<noinclude><references/></noinclude> dxq066fg8uzu2tglupt62xbbgnbdh48 104 68027 405816 394651 2026-05-03T08:54:49Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.{{Afstand|3em}} 810||}}</noinclude>Adn. f. Færg. m. Svendb. og Vindeb. 4-5 §. 16 Nov. 16 Nov. 19 Nov. Anordn. for Færgefarten imellem Svend borg i Fyen og Vindebye pan Thorseng (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Pofidirectionen). p. 301. 4 §.) De af den privilegerede Eier af Færgeftederne Svendborg og Vindebye ansatte Færgemænd skal være ene berettigede til at besorge Overfarten imellem Syen og Thorseng. Dog maae Enhver betiene sig afeg ne Fartsier til sin egen og fit Godses Befordring, og Postvæsenet være berettiget til at indgaae Forening, med hvil kensomhelst det finder for godt, om Posternes Overførsel. 5.) Den, der befindes at giøre Indgreb i fornævnte Færgemændene tillagte Færgerettigheder, skal for første Gang bøde debbelte Færgepenge til den Fornærmede, og derbos erlægge til Generalpostdirectionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Noir efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulet, som udgiør det dobbelte af den forhen erlagte. Jøvrigt bør den, der saaledes forseer sig, holde Færgemanden skadesløs for al deraf flydende Bekostning, om denne skulde nodes til at søge ham ved Retten. Taxt f. Færgefarten imellem Færgestederne Svendborg i ven og Vindebye paa Thorseng indtil eet Aar efter Krigens Opher (Efter Kgl. Befal, udfærdis get af Gen. Postdirectionen.. p. 298. Cancellie Pl., f. Dmk og Nge, som indes holder Tillæg til Jr. 3 Apr. 1810 om Vaccination nen. p. 305. Kongen har bifaldet følgende Tillæg til Sr. 3 Apr. 1810 om Vaccinationen: 1.) De, som uden at være egentlige Lager herefter vil paatage sig at vaccis nere, skal dertil, efter gotgiort Duelighed, erhverve Aus thorisation, i Danmark af Vaccinations. Commissio nen i Khavn, og i Norge af det derværende Sundheds: Collegium. 2.) Saadan Authorisation bør strap, 09<noinclude><references/></noinclude> s3raudml48uei8iits729jr5l6ff6to 104 68030 405817 391181 2026-05-03T08:54:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.||813}}</noinclude>Pl. om Vaccinationen. 11-12 §. Foftning, panligger det den Vaccinerede, efter foregaa= 19 Nov. ende Tilsigelse, at fremstille sig for Lægen, paa det at Koppernes Wgthed kan vorde bedømt; og maae hverken de Vaccinerede eller deres Paarerende, i saa Tilfælde, vægre sig ved, at der tages Koppe: Indpodnings Materie af deres Vacciner. 12.) Det skal være Pligt, for alle bem, der befatte sig med Baccinationen, efter bedste Evne, at conservere Vaccine materie, til Brug i Fremtiden. Schema til en Vaccinations: Protocol; indes holdende 11 Rubriquer, neml.: No. Navn. (Kion) Mand. Dvinde. Alder. Fødested. Forældre. Sundheds Tilstand. Om Attest er udstedt eller meddeelt. Attestens Datum. Anmærkninger. Fr. ang. bestandige Tarationsmænds Udnæv: 20 Nov. nelse f. Slesvig og Helsteen. p. 310. Anordn. og Taxt for Færgefarten imellem 22 Nov. Logstøer Bye i Torrejylland og Grunden udenfor Logstoerholm i Limfiorden (Efter Kgl. Befal. udsærs diget af Gen. Postdirectionen). p. 314. 5 §.) Ingen maae giore Indgreb i fornævnte Færs gemanden i Løgstøer tillagte Færgerettighed; hvo def gier, bøde til Stedets Fattigkasse 2 til 4 Ndir efter Sa gens Omstændigheder, og desforuden gotgiøre Færgemans den den oppebaarne Fragt. Dog mace Enhver betiene sig af egne Fartøier til eget Brug. Eire. Verf. (f. Schleswig) betr. die Ziederlas: 23 Nov. fung Kaiserlich Französischer Unterthanen in d. Herzogthümern. p. 490. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Nov. 19 Nov.) at den Roundragerne i Khavn ved Rescr. 25 Jul. (befg. v. pl. 2 Aug.) 1809 tillagte Betaling af 1 Stil. pr. Tende i Dragerpenge mane forbøies til 3 Skil. pr. Tende, og denne Forhøielse vedvare til eet Har efter Freden. p. 533. G995 Rands<noinclude><references/></noinclude> qgk31u9df33yk34sx9dr9ug5yu8z9f4 104 68050 405818 392080 2026-05-03T08:54:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.||833}}</noinclude>Pl. om Stadsguardeinens Bet. 40 Skil; 4 Mark for en fimpel Guld-Prove, og 1 Rblr, 11 Dec. naar Guldet er sammensmeltet og sammenleddet af flere Stykker. p. 537. Circ. Verf. (f. Schleswig) betr. einige dem franz. 14 Dee. Gen. Polizey Commisfair in Hamburg, bey dem Schloß Brande in Caffel, gestohlene Rostbarkeiten. P. 493. Taxt for Bagerlauget; udstedt af Khavns Magi: 16 Dec. ftrat (See Pl. 30 Dec. 1811). P. 537. Anordn. og Taxt (indtil eet Aar efter Fri 17 Dec. gens Opher) for Færgefarten over Virksund i Torres jylland (Efter Kyl. Befal, udfærdiget af Gen. Postdirecs tionen). P. 326. 3.) Den privilegerede Færgemand skal være ene berettiget til for Betaling at besorge Færgefarten over Limfiorden imellem Rinds: og Finds Gerreder i Viborg Amt. Den, der befindes at giøre ham Judgreb i denne Rettighed, skal første Gang bobe dobbelte Færgepens ge til Færgemanden, og derhos erlegge til Generalpostdi rectionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdir efter Sas gens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forfeer sig paa famme Maade, erlægge hver Gang en Mulet, der udgive det dobbelte af den forhen erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden skadesløs for al deraf flydende Bekostning, om denne nodes til at søge ham ved Retten. Gen. Toldkammer. Pl. (Rescr. til Gen. Toldk. 17 17 Dec. Dec.) at det indtil udgangen af Mart. 1812 skal have fit Forblivende ved de ipl. 23 Jul. 1811 fastsatte Bestemmelser ihenseende til Coursen af danse Courant mob Species i Tolds og Syrafgifterne, saavelsom ved Pl. 17 Sept. 1811. (See Pl. 11 Mart. 1812). P. 331. Verf. die Protocollations. Gebybren bey dem 23 Dec. Schuld: u. Pfand-Protocoll für die adelichen Güter in d, H. Schleswig betreffend. p. 495. Can-<noinclude><references/></noinclude> n1hvd6ndw3i3hx9bh9ncfu5g9nrywvl 104 68093 405785 391642 2026-05-03T08:53:49Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 6|Pl. om Varer, s. maae indføres.|}}</noinclude>14 Febr. Sted indføres, undtages fra Indforselsforbudet i Fr. 14 Oct. 1808. (See Fr. 23 Maj 1812. 1 § No. 4 og 3 §). p. 5. 15 Febr. Adn. og Taxt for Færgefarten fra Bogense i Fyen til Klakringe i Norreinland. Efter Kgl. Befaling ud færdiget af Gen. Postdirectionen. (See Adn. og Taxt 15 Aug. 1812). p. 6. 15 Febr. Adn. og Taxt for Færgefarten over Hvalpsund i Norreiylland. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen. p. 9. 3.) Den privilegerade Færgemand skal være ene berettiget til for Betaling at besørge færgefarten over Limfiorden imellem Salling Zerred i Viborg Amt og Gislum Herred i Aalborg Amt. Den, der befindes at gjøre ham Judgreb i denne Rettighed, skal første Gang bøde dobbelte Færgepenge til Færgemanden, og derhos er lægge til Generalpostdirectionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdlr efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa famme Maade, erlægge hver Gang er Mulct, der udgier det dobbelte af den forhen erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden skadestes for al deraf flydende Bekostning, om denne nedes til at søge ham ved Retten. 26 Febr. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Febr.) om Bygninger i Khavns Forstæder. p. 417. Da det er bemærket, at Udstillige, som attraae at opføre Bygninger uden for Kiøbenhavn, ikke iagttage de Forskrifter, som ere anordnebe med hensyn til Stadens Forsvarsvæsen, saa befales hermed, at Magistraten ved en Raadstueplacat paa nye indstierper Kongens i den Henseende givne Anordninger og Bud med Tilføiende: at de, der i Fremtiden driste sig til at lade opføre Bygninger inden for den bestemte Afstand fra Fæstningspær:<noinclude><references/></noinclude> 1pr3w0oeyk88wnnva72smyg97ck5bkd 104 68102 405794 398667 2026-05-03T08:54:16Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||15}}</noinclude>Pl. om Landinspecturer &c. militaire eller anden Kgl. Tieneste, ikke forpligtes at giore 21 Mart. storre Indskud, end det, de, i Folge denne deres Embedsstilling, allerede ere pligtige at betale. p. 24. Gen. Postdirections-Pl. (f. 27orge; Resol. 9 Mart.), 21 Mart. som fastsætter en forhøielse i de ved Pl. af 8 Dec. 1810 nærmere bestemte Contorgebyrer ved Posterpe. ditionen. (cfr. Pl. 6 Jun. 1812) (*). p. 25. Taxt for de Tilsigelses, og Skriverpenge, som 21 Mart. at erlægges ved Helsinggers Færgelang. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen (**). p. 28. Anordn. og Taxt for Færgefarten fra Ri: 21 Mart. stinge paa Langeland. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdire tionen. p. 30. 2.) Færgemanden skal være ene berettiget til for Betaling at overføre Reisende og deres Tei, Gods og Varer, og hvilketsomhelst der maatte forlanges overført fra Ristinge og den sydlige Deel af Langeland til Steder paa rse og til Strynge, samt flere af de omliggende Smaager. Den, der befindes at giøre Judgreb i denne Rettighed, skal første Gang bøde dobbelte Færgepenge til Færgemanden, og derhos erlægge til Gene ralpostdirectionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdlr efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forfeet fig paa famme Maade, erlægge hver Gang en Mulct, der udgiør det dobbelte af den forben erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden skadesløs for al deraf flydende Bekostning, om denne nodes at søge ham ved Retten. Raad- (*) Denne Pl. er ophævet ved det samtlige Postcontorer i Morge tilsendte Regulativ for de Postkontorerne tilkommende Contorrettigheder, Bærepenge og Litsen broderpenge (beregnede i Rigsbankpenge) af 28 Jan. 1813. (**) Denne Taxt er bortfaldet i Folge Gen. Postdirectio nens Br. 30 Jan. 1813.<noinclude><references/></noinclude> adynns5sd9cwfaeaoyefm5ralbvayza 104 68143 405718 380178 2026-05-03T08:50:26Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 56||}}</noinclude>Fr. om Ildstedskat i Dmk. I Afd. 13-15 §. 6 Maj. fælde alene deri maale de paagieldende Værelsers eller Aflukkers Høide, og anføre denne for hvert Værelse eller Afs lufte. Lægger en Zier paa nogen Mande Rodemeste ren og Opmaalerne Hindring i Veien for deres Forrets nings Fremme, mane han taale, at Skatten, endsfiont han ikke derom har yttret Dnske, ansættes paa den i denne § forstanforte Maade. 14.) For Opmaalings-forretningen i hver Bygning nyde Rodemesteren og Ope maalerne i havn 4 Rdlr til lige Deling. I de øvrige Kiebsteder nyde de derimod for en saadan Forretning til lige Deling 1 Rdir, naar Bygningen er forfikkret i Brandkassen for mindre, end 2000 Rdlr; 2 Ndir, naar den er forfiffret for 2000 indtil 4000 Rdlr, og 4 Rott, naar den er forsikret for 4000 Mblr eller derover. Dog nedsættes Betalingen til Deel, hvor i en heel Bygning, paa Grund af Bestemmelserne i 13 §, ikkun Ildstederne optælles, men til Deel, hvor i en Bygning, paa Grund af samme Bestemmelser, steer for en Deel, men dog ikke fuld Ops maaling. Den hele Bekosining udredes af Bygningens Gier. 15.) Esterhaanden, som Opmaalings-For retningerne blive færdige, afleveres de til Magistras terne eller Byefogderne, som beforge i de dertil indret tede Rubriker tilfort Cubik.Indholdet (dette beregnet efter de optagne storste Længde, Heides og Brede Maat) og Skattebel bet, med hvis Beregning Opmaalerne deris mod ikke have at befatte sig. Og derefter forfatte Magis Straterne eller Byefogderne under deres Hænder og Segl, hver for vedkommende Kiobsteb, et samlet Oppebørsels. Register for Skatten af samme, hvis Form bor indrettes efter det forommeldte, herved hæftede, Schema Litr. A, og hvori Skattens Beløb saavel for hver enkelt Bygning, fom tilflost for Kiebsteden i det hele, behørigen maae være opsummeret. Dog bør i Khavn forfattes et særstilt Oppeborsels Register for hvert af Stadens Qvarterer. Til noiere<noinclude><references/></noinclude> 9oy5t2phkiz57w9hvhbza8wayu9ywsr 104 68148 405808 384181 2026-05-03T08:54:40Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||61}}</noinclude>Fr. em Ildstedskat i Dmk.II Afd. 24-27 §. ere jordløse, da tillige om de Fags Antal, hvoraf hvert 6 Maj. bestaaer; og med lige Forklaring bør ligeledes Sognes præsten og Medhielperne i ethvert Sogn, under deres Hender og Segl, uden Ophold meddele Amtstuen en Fortegnelse over Gaardene og Zusene paa Strøegod. fet i Sognet. For Resten benytte Amtsforvalterne, til Oppeborsels Registernes Forfattelse, de ved Amtstuerne værende matrikuler og Oppeborsels. Registerne for Jord Afgiften efter Sr. 1 Oct. 1802. De, i Fald de desuden skulde behøve en eller anden Oplysning, bliver en hver Vedkommende pligtig til, paa deres Ferlangende, ufortøvet at meddele dem samme. 25.) Naar Amtsa forvalterne have fuldført Oppeborsels: Registernes For fattelse, indsende de dem med tilhørende Bilage til Rentekammeret, fom, naar intet derved efter foretas gen Revision findes at erindre, appreberer dem til Regel for Skattens Indfordring. Men, forinden Approbationen modtages, opkræve de den forfaldne eller imidlertid forfals dende Deel af Skatten paa lige Maade, som i 16 § er fo reskrevet i Henseende til Ildstedskattens foreløbige Opfrævs ning af Kiebstederne. 26.) J Mangel af Betas ling til forfaldstiderne inddrives Ildstedskatten saavel i Kiobstederne, foin paa Landet, paa den ved Fr. 30 Jan. 1793 foreskrevne Maade, ligesom andre Kgl. Slatter. Hvis nogen befindes ved Svig eller anden mislig Omgang at have unddraget fig enten heelt eller for en Deel fra dens Erlæggelse, da bor han betale i-Mulet til veds kommende Fattigkasse 10 Gange saameget, som Beløbet for eet Aar af den Skat, han saaledes har unddraget sig fra at erlægge, og desuden betales Skatten saavel for den forbigangne, fom for den følgende Tid, efter rigtig Ansæts ning. 27.) Ildstedskatten skal ogsaa svares baade i Kiebstederne og paa Lanbet paa Bornholm. Men den erlægges sammesteds ikkun med det halve Beløb af hvad forhen er anordnet. III.)<noinclude><references/></noinclude> 1aaaef8m6zd4o5kcji2oeg9k1nv6ues 104 68156 405809 384003 2026-05-03T08:54:42Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||69}}</noinclude>Fr. om Paabudde i Nge I. 18 § II. 20 §. gerstederne ansees sige med Kiebsteder, eg altsaa for 6 Maj. Statten af samme ogsaa følges de ovenfor anordnede Bestemmelser, dog med følgende Forandringer: Imo.) at Fogderne oppebære og aflægge Regnskab for Skatten; 2do.) at ligeledes Fogderne udmelde de fornødne kyndige Mænd til at foretage de paayieldende Værelsers og Afluffers Opmaaling; 3tio) at vedkommende Leensmand, istedenfor i Kiebstederne Nodemesteren, overværer Forret ningen, og at hans og Opmaalernes Betaling bestemmes af Amtmanden; 4to.) at Fogderne tilføre Opmaalings- Forretningerne Eubik Indholdet og Skattebeløbet, samt forfatte Oppeborsels-Registerne; og 5to.) at Ammeldeiserne om nye Bygninger, nye Etager og Tilbyg singer see ligeledes til Fogderne, sonr besørge den i den Antebning fornødne Opmaaling og Skatte. Unsætning. Derimod finder Jlbslebskat for Resten ikke Sted paa Landet i Norge. Og er Finmarkens Fogderie i det Hele undtaget fra dette Paabud. 19.) I Mangel af Betaling til forfaldstiderne inddrives Ildstebskats ten paa lige Maade, som andre Kgl. Skatter. Hvis no gen befindes ved Svig eller anden mislig Omgang at have unddraget sig enten heelt eller for en Deel fra dens Erlæggelse, da bør han betale i Mulet til vedkommende Fattigkasse 10 Gange saa meget, forn Beløbet for ect Nav af den Skat, han saaledes har unddraget sig fra at erlæg ge; og desuden betales Skatten saavel for den forbigangne, som for den følgende Tid, efter rigtig ansætning. II.) Om en videre Forhøielse i den ved Fr. I Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Jorders og Tienders Besiddelse, Lytte og Brug. 20.) Foruden de 4 Gange, hvormed den ved Sr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget, ved Jr. 6 Jun. 1811 er forheiet, skal denne Af- E3 gift<noinclude><references/></noinclude> b060nvf1wqy49dno2q4rstcf43ijg92 104 68203 405786 395016 2026-05-03T08:53:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 116||}}</noinclude>Adn. f. Sallings. og Vildsund. 23 Jun. 24 Jun. 24 Jun, Anordn. for Færgefarten over Sallingfund og Vildfund i Norrejylland. Efter Kgl. Befaling udfordiget af Gen. Post Directionen. p. 228. 7.) De af Morslands Beboere, som ifølge Fær gestedernes Privilegium yde disses Eier aarlig Sundkorn til deres Vedligeholdelse, skal være berettigede til fri Overfart for dem selv og deres Familie, indbefattet de i fast Tieneste hos dem staaende Tyende, og for de heste og Vogs ne, Qvæg og Gods, som de selv eller deres fornævnte Trende føre med sig og ere dem selv tilhørende, hvad enten de fare til eller fra Den. 10.) Færgemændene ved Sallingsund og Vildsund skal være ene berettigede til for Betaling at overføre Reisende med deres Toi, Hefte og Vogne, alle Stags Kreature, samt Gods og Varer, imels lem Den Mors, Thyland eg Sallingherred paa en Mills Strækning paa begge Sider af Landingsstederne; deg stal Postvæsenet have Ret til i fornødent Fald at indgane Forening med Hvilkensomhelst bet finder for godt om Posternes Overførsel. 11.) Den, der befindes at giore Indgreb i fornævnte Færgemændene tillagte Færgerettighed, skal første Gang bode dobbelte Færgepenge til den Fornærmede og derhos erlægge til Gen. Postdirektionens Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdlr, efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulet, som skal ubgiøre det dobbelte af det, der første Gang er bleven erlagt. Jevrigt bør den, der saaledes forseer sig, holbe Færgemanden for at deraf flydende Bekostning skadesløs, om denne skulde nodes til at søge ham ved Retten. Pl., hvorved Udførsel af Rapsed fra Slesvig og Holsteen til fremmed Sted forbydes. p. 234. R. Kammer Pl. (Resol. 22 Jun.) ang. hvorvidt Indkomstskat bliver i Lorge at svare af Indtægs ter<noinclude><references/></noinclude> o5uhjfebh4nnv7jt81x1vtgqpj8z2ap 104 68212 405787 392241 2026-05-03T08:53:53Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||125}}</noinclude>Pl. ang. Contract om Tommerlast. tracter eller betiene sig af de hidtil oprettede, desaar, 7 Jul. fag vente at blive anseete med den anordnede Straf; hvorimod Straffen, for Forbudets Overtrædelse i den for bigangne Tid, ikke skal fordres. Og har Kongen tillis ge resolveret: at Leensmændene skal, hver i sit District, under Fogdens Opsyn paasee, at ingen Overtrædelse af oftmeldte Forbud finder Sted, og, naar saadan dog skulde begaaes, da igiennem Fogden derom giøre Angivelse til Aintmanden, som derefter foranstalter det Fornødne. Cancellie-Pl., at Kongen har tilkiendegivet 14 Jul. Cancelliet, at den 36 §i Fr. 27 Jan. 1804, ang. Befor dringsvæsenet, ogsaa skal være anvendelig paa feltpost. estafetter, saaledes at disse, mod en billig Betaling, for hvilken Feltpostamtet er authoriseret til at indestaae Vedkommende, skal være berettigede, naar de underveis koms me til Skade, at fordre og erholde al den Zielp hos de ved Feltpost:Routerne nærmest boende folk, som deres Oms stændigheder for Dieblikket kunne udkræve. p. 251. Anordn. og Taxt for Færgefarten over Veile Fiord. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Post- Directionen. p. 252. 2.) De af de privilegerede Eiere bestikkede Særs gemænd og den privilegerede Færgemand ved Trelle skal være ene berettigede til for Betaling at føre Reisende og deres Toi over Veile Fiord. Den, der maatte be findes at giøre Indgreb i denne Rettighed, ved at overs sætte Reisende fra hvilketsomhelst Sted ved Veile Fiord, stal 1ste Gang erlægge dobbelte Færgepenge til den forurettede Færgemand, og derhos bøde til Stedets Fattigkasse 2 til 4 Rdlr efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftete forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulct, der udgiør det dobbelte af den forhen erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden skadesløs for al deraf flydende Bekostning, om denne nodes at søge ham ved Retten. Gen. 14 Jul,<noinclude><references/></noinclude> dq7y3jennuxh32qk9wyd8qfggs8nbrr 104 68226 405788 392858 2026-05-03T08:53:55Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||139}}</noinclude>Adn. og Taxt f. Bogense og Klakr. 2-3 §. liggende Fartøier, naar disses Forere eller Eiere ei ved egne 15 Aug. Fartøier kan eller vil bestride samme. 3.) Den, der befindes at giore Indgreb i fornævntes Færge Rettigheder, ved enten for Betaling at fare imellem Bogense og Klaktinge eller andre Puncter, som ligge en Miil nær eller nærmere disse Færgesteder, skal første Gang bøde dobbelte Færgepenge til den forurettede Færgemand, og derhos erlægge til Stedets Fattigkasse en Mulet af 2 til 4 Rdte efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa famme Maade, erlægge hver Gang en Mulct, der udgiør det dobbelte af den forhen erlagte, og i ethvert Tilfælde holde Færgemanden stadesløs for al ders af flydende Bekostning, om denne nedes til at søge ham ved Retten. Politie Anordn. og Broe-Taxt for Lan- 17 Aug. dingsbroen ved Vedbek (*). Gen. Toldkammer, p. 290. Gr. Til at fremme Orden og forekomme Beskadi gelse ved Vedbeks Laddested og Broe, bar Kongen anordnet følgende didhen sigtende Bestemmelser; Tillige har Han, med Hensyn til Anlæggets Vedligeholdelse og til de Omkostninger, som samme vil fordre, hermed bevilget, at til dette Diemed, som sigter til Handelens Fremme, maae indtil videre oppebæres ved Vedbets Toldsted visse Afgifter, saaledes som de i Taxten findes bestemte, hvilke til Toldforvalteren sammesteds uden videre Betaling enten af de Handlende, Skippere eller andre ere at erlægge. 1.) Fartøier og Baade losse eller ladde i uafbrudt Orden, som de lægge til Broen, og det Fartøi, som ikke inden 4 Timer efter dets Ankomst begynder og vedbliver at afbenytte Slabestedet, viger for det senere antomne, naar dette er færdigt til at losse eller ladde, og forlanger det. (*) 3 Samt. af Frr. er denne Pol. 2dn., ved en Tiykfeil, dateret d. 18 Aug. (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> jw4r0qky4tck0r61r2imduoizw8p83o 104 68234 405914 399613 2026-05-03T10:26:16Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||147}}</noinclude>Fr. om Silfeteiers &c. Stempling. 8 §. 181 2. erholder derfor famme Arbeel i den forefaldende Confisca 2 Sept. tion, som ved de oldie Telbanordninger er fastfat. Cancellie-Pat. ang at Candidates, fem foge em. 7 Sept. beder, skulle gotgiere deres Ryndighed i det danske Sprog, for Slesvig og Golfieen. p. 306. Berganordning for Norge. R. Kammer. 7 Sept. p. 306. Gr. Da Unordningerne, ang. Bergvæsenet i Norge, trænge til noiere og efter Tiderne hensigtsmæssigere Bestemmelser, saa bliver herved følgende anordnet: I Cap.) Om Skierpning. 1.) Kongens Almindinger og i Udmarker skal det være alle og enhver tilladt at flierpe ester alle Metaller, med hvad Navn nævnes fan, saavelsom efter Steenfalt. 2.) Til at stierpe i Ziemmarkerne og paa indhegnede Steder behaves en af Bergmesteren meddeelt Skierpes Seddel, hvori Stedet eller Egnen made være saa neie, fem mueligt, bestemt, ligesom og den, der paa saadanne Steder vil stierpe, bor stille antagelig Caution for Stades Erstatning. Denne Skietpe:Sebbel gielder i Aar eg Dag fra udfærdigelsen og taber derefter sin Gyldighed, naar ikke forinden erholdes en fornyet Skierpe Seddel. 3.) Pan Ager og Eng bor Skierpningen foretages paa en Tib, da Markfrugterne og Hoefletten ingen Skabe derved tage. 4.) Alfare Veie, indhegnede Frugt- eller andre nyttige Hauger, saavelsom en Duikreds af 50 Alen omkring Vaanings- og andre Huse, der udfordres til Huusholdning, flat ganske forstaanes for Elierpning. 5.) Den, som forhindrer nogen i hans lovlige Skierp ning, bor bøde efter Omstændighederne fra 4 til 40 Rd. Teldspecies til Bergbygningskassen, og, om det skeer oftere, dobbelt. Dog bør den, som har faaet Tilladelse til at sierpe paa Hiemmarter, først, forinden han begynder Are beidet, melde sig hos Eiermanden. Den her befalede og $2 an<noinclude><references/></noinclude> ob8v3kj5d5erpyxgepvvs7a12koei8p 104 68235 405899 369183 2026-05-03T10:25:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 148||}}</noinclude>Berganordn. f. Nge. I E. 5§-II C. 9§. 7 Sept. antre til bemeldte Bergbygningskaffe faldende Muls ter besørges af Districtets Bergmester paa lovlig Maabe inddrevne, og afleveres derefter med Anmeldelse om Sas gens Beskaffenhed til Overberg untet, for at Rigtighed derfor kan anføres i Bergkasse Regnskaber pan en særskilt Folio. Og blive for Resten saavel i det her omhandlede Til fælde, som i de øvrige Tilfælde, hvor i denne Anordning paabydes Erlæggelse af Toldspecies, disse at betale i vans Courant efter den Cours, som følges ved Told: og For: Afgifternes Oppeborsel og efterhaanden ved Placater fra Gen. Toldkammeret bekiendtgieres. 6.) Opda ges intet ved Skierpningen, bor Stierperen, under Straf af 8 Rdlr Toldspecies til fornævnte Bergbygningskasse, tilkaste det opgravede Hul i Udmarken, naar Skade kunde forvoldes ved samme for Mennesker eller Kreature. I Hiemmarken bør Hullet under alle Omstændigheder til kastes. Og stal i begge Tilfælde Eieren efter uvillige Mænds Skien erstattes al ved Skierpningen foraarsaget Skabe. 7.) Skeer derimod nogen Opdagelse, som ikke strap bliver belagt, maae Skierpet blive aabent. Men Rækværk bør sættes derom af den, som har stierpet, fan fremt Mennesker eller Kreature kunne derved komme til Skade. 8.) Skierper nogen paa saadanne Steder i Siemmarken, hvor ingen Bergmands: Anledning gives til at søge de i 1 § benævnte Fossilier, bør han, foruden at erstatte Skaden, erlægge en Mulct fra I til 16 Ndlr Toldspecies til Bergbygningskaffen. II.) Om Findernes Rettigheder. 9.) Den, som herefter finder en Malmanviisning paa en anden Mands Grund, bliver lige berettiget med Grunds eieren til at deeltage i Driften, naar Anvisningen fina des i Hiemmarken, men har Ret til at deeltage for fo Dele imod Grundeieren, naar Anvisningen findes i Udmarken. Findes den derimod i Alminding, som er Kon gen<noinclude><references/></noinclude> 916gblaid1avdt81pg7vqql3uyqjybv 405915 405899 2026-05-03T10:26:20Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 148||}}</noinclude>Berganordn. f. Nge. I E. 5§-II C. 9§. 7 Sept. antre til bemeldte Bergbygningskasse faldende Muls ter besørges af Districtets Bergmester paa lovlig Maabe inddrevne, og afleveres derefter med Anmeldelse om Sas gens Beskaffenhed til Overberg untet, for at Rigtighed derfor kan anføres i Bergkasse Regnskaber pan en særskilt Folio. Og blive for Resten saavel i det her omhandlede Til fælde, som i de øvrige Tilfælde, hvor i denne Anordning paabydes Erlæggelse af Toldspecies, disse at betale i vans Courant efter den Cours, som følges ved Told: og For: Afgifternes Oppeborsel og efterhaanden ved Placater fra Gen. Toldkammeret bekiendtgieres. 6.) Opda ges intet ved Skierpningen, bor Stierperen, under Straf af 8 Rdlr Toldspecies til fornævnte Bergbygningskasse, tilkaste det opgravede Hul i Udmarken, naar Skade kunde forvoldes ved samme for Mennesker eller Kreature. I Hiemmarken bør Hullet under alle Omstændigheder til kastes. Og stal i begge Tilfælde Eieren efter uvillige Mænds Skien erstattes al ved Skierpningen foraarsaget Skabe. 7.) Skeer derimod nogen Opdagelse, som ikke strap bliver belagt, maae Skierpet blive aabent. Men Rækværk bør sættes derom af den, som har stierpet, fan fremt Mennesker eller Kreature kunne derved komme til Skade. 8.) Skierper nogen paa saadanne Steder i Siemmarken, hvor ingen Bergmands: Anledning gives til at søge de i 1 § benævnte Fossilier, bør han, foruden at erstatte Skaden, erlægge en Mulct fra I til 16 Ndlr Toldspecies til Bergbygningskassen. II.) Om Findernes Rettigheder. 9.) Den, som herefter finder en Malmanviisning paa en anden Mands Grund, bliver lige berettiget med Grunds eieren til at deeltage i Driften, naar Anvisningen fina des i Hiemmarken, men har Ret til at deeltage for fo Dele imod Grundeieren, naar Anvisningen findes i Udmarken. Findes den derimod i Alminding, som er Kon gen<noinclude><references/></noinclude> dcx1caylf5ukhz6m3qqj20r9et2hbhz 104 68245 405916 395017 2026-05-03T10:26:21Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 158||}}</noinclude>Perganordn. f. Mge. VII C. 44-48 §. 7 Sept. ved na mere Ansøgning, der inden 14 Dages Forløb fra den Tio, han har erholdt Afslaget, ber indgives, og hvore med Bergmesterens ham meedeelte originate Svar ber følge, at henvende sig til Rentekammeret, som da afgier Sagen. Og, indtil Resolution derfra indieber, kan Grus ben eller Skierpet ligesaa lidet i dette, som i andre Tilfæl de, imedens der er Sporgsmaal, om en Grube eller et Sfierp maae komme under Frist, eller en derpaa bevilget Frist fornyes, framuthes Eieren. 45.) For en Frift bevilling, hvortil bør bruges stemplet Papiir af 2den Klasses No. 4, betales Bergmesteren 1 Ndir Toldspecies foruden det stemplede Paviirs Belob. Og ber en saadan Bevilling, inden 2 Manneders Forløb fra dens Udstæ delse, læses fra Kirkebakken i det Sogn, hvor Gruben eller Skierpet ligger, faafremt Eieren deraf vil nyde got.. 46.) Det paaligger Bergmesteren og Geschworneren faa meget mueligt at have Tilsyn med, at intet af faste Inventarier, som til en Grubes eller et Skierps frem. deles Drift ere nødvendige, af Eieren under Fristen borts føres. 47.) Saasnart Frist paa en Grube eller et Skierp er udløben, uden at være fornyet, og der heller ikke, i Overeensstemmelse med 44 S, om sammes For nyelse er Ventilation, maae Gruben eller Skierpet strap tages under Belag, faafremt samme ikke skal falde i det frie, og Bygningerne samt Inventarium ikke skal forbry des til Fordeel for den nye Muther, om nogen inden 2 Aars Forløb optager Gruben eller Stierpet. Men efter den Tids Forløb sælges Bygninger og Inventarium til Fordeel for Bergbygningskassen, med mindre Eieren, i Overeensstemmelse med hvad i VIII Capitel et bestemt, era Elærer, at han er findet at forlade Gruben eller Stierpet. 48.) Naar Frift er bevilget eller fornyet, bor Bergmesteren indberette saadant til Overbergamtet. Desuden skal Bergmesteren over de Frister, som bevilges eller fornyes, holde<noinclude><references/></noinclude> c1qsxuhdtvki5ye8xpicp1g8aulqyt2 104 68246 405917 397143 2026-05-03T10:26:23Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||159}}</noinclude>Berganordn. f.Nge.VII C. 48§ VIII C. 50§. holde en nøiagtig Protokol, hvoraf til Mentekammeret ved 7 Sept. hvert Wars Sturning indsendes igiennem Overbergamtet Gienpart, forsaavidt det da forløbne Uar angaaer. anføres i denne Protokol tillige Grundene til Bevillingers nes Meddelelse, samt hvilke af de forben under Frift tiggende Gruber og Skierper ere igien tagne i Belæg, og hvilke af Mangel paa Bearbeidning, efter Fristernes Utob, ere faldne i det fric. 49.) Bilen Stolner formedelst vigtige Hindringer opsætte Driften af fin Stol i nos gen Tid, da skal han melde det for Bergmesteren 6 Uger forus, og, naar Bergmesteren har meddeelt Frist paa en bestemt Tid, skal Geschverneren udi Stotorten in hugge en Stuffe tæt ved Strammen. Tiden, inden hvilken Ars beidet igien fra Driftens Indstilling skal begyndes, skal af Bergmesteren ei kunne bestemmes til længere, end Aar og Dag. Skulde nogen formene at behove længere Frist, maae han derom henvende sig til Rentekammeret, som er bemyndiget til, efter Omstændighedernes Beskaffenhed, at bevilge eller afslaae en faadan længere Ftist. Dog maae denne ikke bevilges længere, end paa 2 Aar fra Driftens Indstillings Dato. Og stal Stollen, naar den henligger ufuldført uden Frist, ansees som fafden i det frie, hvorved de foreliggende Grubers Eiere skal blive nærmest berettiges de til at optage Stollen, faafremt de inden 4 Ugers Fors leb efter Stollens Indstilling erklære sig villige dertil. I øvrigt forholdes med Frist paa Stoller i Lighed med hvab i dette Capitel om Frist paa Gruber og Skierper er bes steint. VIII.) Om Grubers og Stollers Indstilling. 50.) Vil en Grube Eier forlade en Grube, eller en Stolner vil forlade sin Stol, da paaligger det enhver af bem, under Mulet af 16 Roir Toldspecies til Bergboge ningskassen, samt under Inventariets og Redskabers Fors sabelse, at giore Anmeldelse derom til Bergmesteren tvende Maa<noinclude><references/></noinclude> avp58ngi7fpcbh93gysec6n4ip0zewd 104 68248 405789 306419 2026-05-03T08:54:03Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||161}}</noinclude>Berganordn. f.Nge.VIII C. 53 S-XC.58 §. terialier og Inventarium paa hvilken Maade, han finder 7 Sept. det fordeelagtigst IX.) Om Anlæg af Hytter, Marsovne og Hammere. 54.) Enhver maae, faafremt han ikke, efter dertil erholden Tilladelse, selv vil tilgodegiøre sine vundne Malme, sælge dem til hvilket indenrigst Sted, han vil. Men uden Tilladelse af Overbergamtet mane ingen anlægge Hytteværk, Marsovne eller Hammes re, hvilke Anlæg i øvrigt særfeilt kan finde Sted saaledes, som er bestemt om Muthung paa Malmanviisninger. 55.) Ved Tilladelsen til saadanne Anlæg maae baves Sensyn til, at ikke noget forben anlagt Hytteværk eller nogen forhen anlagt Marsovn eller Hammer derved fornærmes, og at Boigden og nærliggende Riobsteder ikke ders ved betages de nadvendige Skoveffecter og Brændsel til Indvaanernes Brug eller til de allerede værende Fabrikers, Fiskeriers og andre Haandteringers Drift. ves. X.) Hvorved nogle til at forekomme et Jerns Tilvirkning sigtende Bestemmelser forestria 56.) Alt Stangjern og Støbegods, som findes ved et Værk, skal være forsynet med Værkets Mærs Fe eller Stempel. Og bør efter 3 Maaneders Forløb fra denne Anordnings Befiendtgiørelse alt uftentplet Stangjevn og Støbegods ved et Værk være Confiscation underkastet, da halvdelen af sammes Værdie tilfalder Angiveren og den anden Halvdeel Værkets Fattigkasse. Bru ger nogen andet, end det for ethvert Værk især antags ne eller fastsatte Mærke eller Stempel, straffes han som for False. 57.) Alt Stangjern bør være tilvirket af got og forsvarligt Ruejern, som i Hærden er wel arbeidet og efter Tolk jævnt og vel udrækket. 58.) Efter eet Aars Forløb fra denne Anordnings Bekiendtgiøs relse mane ingen, som ikke allerede er Marsmester efter Hammersmedmester, dertil antages, innar han ikke med XYI Deel. te<noinclude><references/></noinclude> h0bquqexamtstb7oy4n0dl030vyvgeg 104 68252 405790 380167 2026-05-03T08:54:04Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||165}}</noinclude>Berganordn. f. Nge. XII C. 71-75 §. fin Contract i alt og til rette Tid, da ber han erstatte 7 Sept. Forlagtageren det derudover lidte Tab og intet nyde af den betingedé Fordeel, som derimod tilfalder Værkets Fattigfaffe. Saavet i dette Tilfælde, som ellers, naar negen Tvistighed opstaaer imellem Forlæggeren og Forlagtageren i Anledning af Contracten, behandles Sagen paa lovlig Maade ved de ordinaire Retter. 72.) Forlægge ren bar til fin Sikkerhed og Betryggelse være berettiget til at indfinde sig enten selv eller ved Fuldmægtig ved Gruber, Værker og Værksteder, saa ofte han finder det fornødent, for at erfare, hvorvidt Forlagtageren fremmer Tilvirkningen af de Producter, hvorpaa han har erholdet Forstrækning. 73.) Skulde Forlagtageren enten til andet, end det bestemte Brug, anvende det erholdte Forlag, eller imod Contractens Tilhold til nogen an den, end den rette Forlægger, afhænde de tilvirkede Producter, da beder han første Gang fra 8 til 16 Rdlr Told fpecies til Værkets Fattigkasse og, om det skeer oftere, dob. belt. 74.) Forlæggeren bør føre rigtig Regning med Forlagtageren og give ham Contrabog, hvori de bekomne Varer og de giorte Afbetalinger med Producter nøiagtigen maae være anførte i Overeensstemmelse med de Vilkaar, hvorunder Contracten, efter hvad som er bestemt i 67 §, er indgaaet. Mellemregning efter Contrabogen bør tvende Gange om Aaret opgiores, og, forinden saadan Opgiorelse er foregaaet, maae ingen Forlags Fors dring for Retten antages. Forsømmer Forlægges ren at give Forlagtageren Contrabog eller i rette Tid at opgiore Regning, bøder han derfor fra 1 til 8 Rdlr Toldspecies til Værkets Fattigkasse. Omkostningerne ved Mellemregningens Opgiørelse betale Forlægger og Forlagtager, hver for den halve Deel. 75.) Naar Forlags- Contracten er oprettet paa visse Aar, kan den forins den disses Udleb ikke ophæves, uden med fælleds Samtyk 23 fe,<noinclude><references/></noinclude> 8d36c45vtq04rhhv4j36kc35svsug05 104 68253 405791 386926 2026-05-03T08:54:05Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 166||}}</noinclude>Berganordn. f. Nge. XIIE. 75§.XIIIC. 78§. 7 Sept. fe, med mindre den af een af Contrahenterne mieligen ops fyldes, og desaarfag af den anden Contrahent paafanes ophævet. 76.) Bliver en Forlagtager efter Cons tractens Ophævelse noget skyldig til Forlæggeren, har denne Ret til, naar han til Lettelse for Forlagtageren ei strax vil kræve sin fulde Betaling under eet i Overeens stemmelse med 69 §, da at nyde aarligen Deel af de Producter, som falde paa Forlagtagerens Lod i det Værk, i Henseende til hvilket Contracten var indganet, da Producterne skal leveres ham paa det Afleveringssted, som fors hen i Contracten maatte være bestemt, indtil hans hele For dring med Renter af 4 Procent er bleven betalt. Inds gaaer Forlagtageren, efter hiih Contracts Ophævelse, Cons tract om Forlag med nogen anden, da erholder denne sidste, i Tilfælde af og saalænge den forrige Forlægger efter den ham her tillagte Rettighed nyder Deel af de tilvits kede Producter, ikkun Forlags-Rettighed i Henseende til de øvrige Dele. 77.) Ingen af de Kgl. Bergbetiente maae paatage sig at være forlægger for nogen Værkseier eller Participant, under Straf af 30 til 50 Rdlr Toldspecies til Værkets Fattigkasse, og Contracten desuden at være ugyldig. 78.) Alle, XIII.) Om Circumference. under et Bærks Circumference lagte, Bøndergaarde og deres Opsiddere seat, efter Fr. 9 Jan. 1736 og Pl. 20 Jun. 1743, være pligtige til at levere de Rul, fom til Værkets Drift behoves, saaledes, fom deres Skove det taale og dem derefter kan vorbe paalagt, imod billig Priis. Og, som Benderne saaledes for hvad, de i Overs eensstemmelse hermed levere, bør nyde billig Betaling, Jaa skal denne enten være den hidtil sædvanlige, eller ogfan have Værkernes Eiere eller Participantere sig derom med dem at forene; dog, hvis befindes, at Bonden, enten for medelst Modtvillighed eller af anden utilborlig Aarsag, der= for<noinclude><references/></noinclude> 5heud88s3jo39cgkc2wwi840qk6dphs 104 68259 405792 387255 2026-05-03T08:54:07Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 172||}}</noinclude>Berganordn. f. Nge. XVI C. 99-101 §. 7. Sept. ren i Districtet auctoriseret Afregningsbog, hvori ber indføres hvad enhver Arbeider og Kiorfeisbonde erholder forstrakt saavel i Penge, som i Varer; saa bør og Arbei derne og Kiorselsbønderne forsynes met en, under Vær fets Segl igiennemdragen, Contrabog, hvori alle Varer eg Penge paa den ene Side under den Dag, paa hvilken de ere forstrakte, ber specificeres, og den maaneblige For tieneste paa den anden Side anføres, saa at enhver kan erface, hvad enten han er fyldig eller har noget tilgode. Forkommes Contrabogen, bliver den auctoriserede Afregningsbog at ansee som fuldt Beviis i Tvistigheds Tile fælde. Forsømmer Værkets Betient at meddele Bebe kommende Contrabog, eller befindes at føre urigtig Regning, at han bode første Gang 4 Rdlr Told species til Værkets Fattigkasse, anden Gang dobbelt og have sin Tieneste forbrudt. Med Arbeidere bor Regning, naar de forlange det, opgiøres inden den da næstfølgende Maaneds Slutning, og i øvrigt bør med dem, saavelsom med Kierfelsbønderne, dog i det mindste een Gang om Aaret giores Afregning. Forfønimer Værkseieren dette, bøs der han til Værkets Fattigkasse en Fierdedeel af det Beløb, fom Arbeiderne eller Kierselsbenderne, efter opgiort Mels lemregning, enten faae tilgode eller blive ham skyldige.. Skulde enten en Bærksarbeider eller Kiørselsbonde have noget at udsætte paa Regningen, maae han strax og inden eet Wars Forløb paa anordnet Maade paaanke famme, eller efter saadan Tid have tabt al videre Ret dertil. 100.) Enhver Værkseier bor, saalænge hans Værk holdes i Drift, sørge for sine fattige Arbeideres Underholdning og pleie, naar de enten formedelst Sygdom, Alder eller andre Omstændigheder ikke kan fortiene deres Ophold ved Arbeide i Værkets Tieneste. 101.) Kommer nogen Arbeider til Skade i Tienesten ved Gruber, Marsovne, Hyttes og Hammer: Værksteder, bor en<noinclude><references/></noinclude> ewl028u9ivy98gewvseyieiz9wl7sw3 104 68261 405900 397158 2026-05-03T10:25:02Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 174||}}</noinclude>Bergonordn. f.Nge.XVI.103 § XVII. 106§. 7 Sept. tale Arbeiderens i samme anførte Gield, hvorimod han til Gieldens Afbetaling bliver berettiget at korte bemeldte Deel af Arbeiderens maanedlige Løn. Forholder nos gen Værkseier en Arbeider, hos hvilken han intet har at fordre, eller som paa ovenmeldte Maade kan skaffe sin Gield afbetalt, efter lovlig Opsigelse at flytte bort, eller under noget Paastub nægter hamı Studsmaal, bor han, foruden at erstatte Arbeideren Tabet ved Afsavn af Forties neste, bode fra 1 til 4 Rdlr Told fpecies til Værkets Hats tigkasse. 104.) Enhver Arbeider ved Gruber eller Værksteder er pligtig til med Treskab og Flid at forrette det Arbeide, hvortil han maatte blive ansat, udi den for enhver bestemte Arbeidstid, og i øvrigt at vise saavel Værkets Eier eller sammes Forvalter, som de tilforordnede Embedsmænd, den tilbørlige Agtelse og Lydighed. XVII.) Om Jorseelser og forbrydelser, som af Bergværks Arbeidere begaaes, og hvorledes de straffes. 105.) Viser nogen Værks Arbeider fig ulydig imod Værkseieren eller Forvalteren i hans Sted, enten ved modtvilligen at efterlade, hvad ham befas Ies, eller ved at yttre Gienstridighed og Opsætsighed, bor han hensættes i Arrest hos Leensmanden fra 4 til 8 Dage efter Forseelsens Beskaffenhed. Begaaer han slig Forses else anden Gang, eller og han begaaer den første Gang aunder Arbeide med Flere, borigen Traffes med Arrest fra 8 til 14 Dage, og er Værkseieren i disse tvende sidste Til fælde tillige berettiget til uden Opsigelse at bortvise ham of Værkets Tieneste. 106.) Skulde nogen forføre andre Arbeidere ved Værket til at tage Deel i lige ulydighed og Opsætsighed, bør han hensættes i Arrest fra 14 indtil 28 Dage, og Værkseieren være berettiget til uden Opsigelse at bortvise ham af Værkets Tieneste. End afstedkommer han derved en almindelig Opsætsighed imels lem Urbeiderne, eller og en saadan Uorden, at Arbei det<noinclude><references/></noinclude> 23ly430g0r91603i6om7w4wkajfef1o 104 68263 405901 395650 2026-05-03T10:25:03Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 176||}}</noinclude>Bergadn.f.Sige. XVII. 111§. XVIII. 116 §. 7 Sept. straffes med Arrest i 8 til 14 Dage efter Sagens Beskafs fenheb, og tilfindes den Skyldige derhos at erstatte Stas den, om nogen ved saadan hans Forseelse er foraarfaget. 112.) Undlader Hammersmeden at møde til den fastfatte Tid i Hammeren, naar det tilkommer ham at arbris de, bør han have forbrudt 2 Dages Løn til Værkets Fats tigkasse. Samme Straf er han underkastet, hvis har formedelst friedesløs Omgang fordærver Hammer: Redskabet eller forøder Rul, og bør han desuden er statte Skaden, 113.) Skulde nogen af Værks-Ar. beiderne forsætligen, enten af Ondskab eller Kandhed, beskadige de til Værkets Drift henhørende Indretnin ger, facfom: Marsovne, Opfordringsmaskiner, eller des flige, saavelsom de Værket tilhørende Redskaber, eller foretage noget til Hinder eller Skade for Smeltning eller ana dre Arbeider ved Værket, bør han, hvis den derved for aarfagede Skabe ikke overstiger 2 Rdlr Toldfpecies Værdie, hensættes i Arrest fra 8 til 14 Dage. Men, overstiger Staden 2 Rdlr Toldspecies Værdie, bør han tilfindes at arbeide 4 til 6 Maaneder i Forbedringshuset, efter Sas gens Beskaffenhed. I begge Tilfælde erstatter den Skyls dige Skaden. 114.) Forlader nogen Værks:Ar. beider uden Værkseierens Minde sin Tieneste i Utide eller uden lovlig Opsigelse, eller og uden, i Overeens stemmelse med 103 §, at have giort Rigtighed for hvad, han maatte være Værkseieren skyldig, da bør han ei alene erstatte denne det derved foraarsagede Tab, men og besus den til Værkets Fattigkasse bøde, efter Omstændighederne og Sagens Beskaffenhed, fra I Maaneds til I Aars Lens Beløb. XVIII.) Om Bergværks, Jurisdictionerne. 115.) For Eftertiden vil Kongen have Bergamtsretterne fonden og nordenfields ophævede, hvorimod Overs bergamtsretten paa Kongsberg vedbliver. 116.) Overa<noinclude><references/></noinclude> gr8sg0ezkm24vc1y9tbmig6g2dj3x7v 104 68270 405793 390493 2026-05-03T08:54:15Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||183}}</noinclude>Fr. om lesg. Hingster i Dmk. 4-8 §. Kan Hingsten gildes, og Eieren vil lade den stiære, 8 Sept. imedens den endnu er i Paagriberens Værge, da bort falder den i 2 § bestemte Mulct, og Eieren bliver va ikkun pligtig til at erstatte den af Hingsten foraarfagede Stade, samt at betale Paagriberen 24 St. i Optagelses- Penge, Skiærelønnen, saavelsom de øvrige ved Optagelsen og Gildningen foraarfagede Omkostninger. Skulde den. gildede Hingst dse, mebens den er i Pangriberens Værge, da bliver det Eierens Tab. 5.) Dm Eieren til den optagne Hingst ikke vides, skal den, som optog famme, inden 24 Timer anmelde Optagelsen for Stedets Sognefoged, som derpaa ved de i Sr. 29 Oct. 1794.17 § ommeldte Synsmænd lader Hingsten taxere, og paafølgende Sondag bekiendtgior ved Kirkestævne, i alle ei over Miil freliggende Sogne, "hvad Hingst der er paagreben; hvorpaa den, saafrenit Eieren ikke forinden indfinder sig, næste Onsdag bortsælges ved offentlig Auction mod contant Betaling. 6.) Bil Eieren ikke strap indløse den optagne Hingst, naar dens Optagelse er ham bekiendtgiort, eller nægter han at betale Omkostningerne ved Hingstens Gildning, m. v., da berettes saadant til Sognefogs den, som bortsælger samme ved offentlig Auction imod contant Betaling, efterat han, i Overeensstemmelse med foregaaende 5 §, til Kirkestævne har ladet saadant bekiendtgiere. 7.) I begge disse i 5 og 6 § nævnte Tilfælde erholder Sognefogden 1 Rdlr for sin Umage, og desu den 8 St. af hver Rdlr af Auctions Beløbet. Af Resten udredes de øvrige ved Optagelsen foraarsagede Omkostninger, saavelsom Stades Erstatning til Paagriberen; og det overblevne indbetales i Sognets Fattigkasse, af hvil ken Eieren, saafremt han inden Uar og Dag melder sig, kan erholde denne Sum udbetalt efter Afdrag af den i 2§ befalede Mulet, hvorimod den i andet Fald uddeles blant Sognets Fattige. 8.) Fra denne nerdnings Kund, gio: M4<noinclude><references/></noinclude> 7qitbq73rgj5wiecxku7tdah2tcvhox 104 68323 405795 386763 2026-05-03T08:54:18Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 236||}}</noinclude>Pl. om Postens Forsink. i Nge. 2 Jan. Samtlige Postbønder imellem de 2de tilgrændsende Postaabnerier eller postcontoirer, hvorimellem Forfinkelsen er steet, naar vedkommende Postmester eller Postaabner ikke har kunnet attestere paa Timesedlen, at Ho vervindelige hindringer have været Aarsag til For sinkelsen, og saadant heller ikke ved den af disse strax ders efter anstillede Undersøgelse har kunnet opdages, udrede den ved bemeldte Frs I Art. 3 § bestemte Mulct med det dobbelte, nemlig første Gang 4, og anden Gang & Rdlr, til lige Deling imellem Gen. Postdirectionens og Sognets Fattigkasser, hvilken Mulct ftrap filpligtes dem af vedkommende Amt, og i Mangel af mindelig Betaling inddrives ved Udpantning bos een eller flere af dem, mod indbyrdes Regres til den eller de Skyldige, som de maatte opdage (See Fr. om Pengev. 5 Jan. 1813. 43 §). 5 Jan. 5 Jan. Pl. at alle de Drengebørn, som fra Opfostrings: og pleie Stiftelsen fra spæd af udsættes paa Landet, skal indføres i Lægdsrullerne blandt det øvrige værnepligtige Mandskab og behandles lige med dette, naar de ikke, forinden de have fyldt det slette Aar, beviisligen leveres tilbage til deres Forældre eller Forsørgere; dog forbeholdes Pleieforældrene, naar Pleiebørnene forblive hos dem, Rettighed til at fremstille en saadan modtagen Pleiesen i egen Sons Sted, hvilken sidste ba ber gives Frihedspas af Sessionen. Cancell. p. 4. Cancellie Pl. (Rescr. til Cancelliet 3 Jan.) at den ved Pl. 29 Oct. 1812 befiendtgiorte Forboielse i Gotgiørelsen, der tilstaaes Huusværterne i Danmark for ethvert Værelse, som i den til et Vinter: Cantonnes ment bestemte Tid virkeligen leveres de hos dem indquarterede Officerer, eller andre i Sr. 9 Maj 1806 og pl. 14 Oct. 1809 nævnte Charger, stal, fra i Jan. 1813 af og saalænge bemeldte Forhøielse i Qvarteerpenge fin=<noinclude><references/></noinclude> cn32xjtasbk8rahys0b39qzfs5fqdd2 104 68327 405693 321712 2026-05-03T08:47:41Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 240||}}</noinclude>Fr. om Forandr. i Pengevæs. 7-9 §. 5 Jan. Banten. De udførlige forskrifter om Fordelingen af denne Hæftelse, samt om den Lettelse i adskillige æl dre Skatter, hvilken Kongen har fundet nødvendig, for at denne Rente ei skulde blive trykkende, skal vorde meddeelte i en særskilt Sr. (See begge Frr. 9 Jul. 1813). 8.) Det Beløb af Sedler, som Banken maae sætte i Omløb, og som den under intet Paaskud maae forøge, er 46 Millioner Rigsbankdaler Lavneværdie, hvoraf 27 Millioner Rigsbankbaler ere bestemte til den nuværens de Seddelmaffes Inddragelse, og den øvrige Deel deels til Ublaan og deels som Reserve fond til overordentlige udgifter for Finantserne. Til denne Reservefond skal endvis bere hentægges en Sum i Obligationer af 10 Millioner Rigsbankdaler Solvværdie, fom Banken forrenter, og som Finantserne, naar Statens Fornødenheder det udkræve, fan afbenytte. 9.) Den herværende Courantbank, den flesvigholsteenfte Speciesbank, Depositokassen med de derunder henberende norske Laane-Indretnin ger, og Laane-Institutet for Gertugdømmerne vil, faafnart Rigsbanken er sat i Birksomhed, ophøre. Ans gaaende den dansk norske Speciesbank vil Kongen labe det Fornødne afhandle med Interessenterne (*). 10.) (*) Web Rescr. til Species: Bankens Mepræfentantere 23 Febr. 1813 tilbeb Kongen, at han i den forudfætning, at en burtig og fitter Realisation maatte være Bankens Intercefentsats nfte) vilde paatage Sig Bankens Gield ved at indiefe bets Actier med Sgt. 4 Procent rentebærende Obligationer i Rigsbankpenge, 2 Rigsbankbaler for Species, imed, at til hans Finants taffe coerleveres Species Bankens tilhørende Activer, Fordringer og Eiendomme, af boad 9avn nævnes kan, og dersom Jnteresfentsabet fulde ønske det, vilde Han itte være utilboielig til at lade de Activer, som overdras ges til Finantsfaffen, tiene til speciel og fubfidiair Sifterheb for de Obligationer, hvormed Actierne indfries, og efterfom berpaa inofom Summer af nogen Betydens heb, kunde de anvendes til Obligationernes Inddragelse, cils<noinclude><references/></noinclude> nvas00mb7l9ym9j2gopu68226lvc3tb 104 68391 405717 306031 2026-05-03T08:50:24Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 304||}}</noinclude>Pl. om Br. Assur. i Kiøbst. i Dmk. 13 Mart. Herved bliver dog at iagttage, at de omskrevne Sums 13 Mart. mer udføres saaledes, at de, sammenlagte for alle Gaars dens eller Stedets Bygninger, ifølge 2 § i Brandforsikfrings Anorba. 29 Febr. 1792, kan udgiøre fulde 1000, hele 100 eller 10 Rbblr, saa at under 5 Rbble bortfalder, og 5 Rbdlr og derover ansættes for 10 Rbdir. Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 9 Mart.) ang. Assurancerses Ansættelse og Erstatningernes udbetaling i Rigsbankpenge, for Bygnin gerne i Norge. p. 136. See. Pl. 10 Jul. 1813. Kongen har i Henseende til Affurancernes Ansættelse i Rigsbankpenge (i Overeensstemmelse med pl. 15 Jan. 1813) for Rigbstederne og Landet i Norge (Chris ftiania undtagen, forsaavidt Bygningerne der ere assures rede i Byens egen Brandkasse. See Pl. 28 Sept. 1813) befalet: "1.) At Bygnings. Affurancernes Ans sættelse til Rigsbankpenge Sølv. Værdie interimistise skal skee ved at omsætte alle til II Sept. 1807 teguede Assurancer i Dans Courant, Daler for Daler, med et Tillæg af 60 Procent, og de senere tegnede Affurans cer efter Omskrivningsforholdet, ifølge Sr., om Pens gevæsenets Forandring, 5 Jan. 1813, ligeledes med Tile læg af tre femtedele af den omskrevne Sum, saaledes, at det forbeholdes saavel Eierne, som Assurancen, naar nogen af dem fulde troe sig brøstholden ved denne Ansættelse, at forlange lovlig Omtaration; ligesom og at Erstatningerne for Brandskader siden 1 Jan. 1813 efter ovenanførte Forhold skal beregnes og udbetales i Rigsbankpenge Sølv Værdie. 2.) At Brandska derne fra 1 Jul. til 31 Dec. 1812 ftal reparteres for fig selv paa de gamle Affurance. Sumner i Danse Cou rant, men Brandskaderne fra 1 Jan, til 30 Jun. 1813 berimob repartetes i Rigsbankpenge Selv. Bærdie paa Assuran:<noinclude><references/></noinclude> r33uag95czrf4mjhxnqcg98zxr4z9nx 104 68400 405796 387525 2026-05-03T08:54:19Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||313}}</noinclude>Pl. om Befordringsvæs. p.Bholm. 11-12 §. be Reisende, i Anledning af fornævnte Befordringsvæsen, 26 Mart. skal afgiøres ved Politiretten, og de derved forefaldende Bøder tilflyde Stedets Fattigkasse. 12.) Ligesom de Befordringspligtige skal i forekommende Tilfælde nyde Opholdspenge efter Bestemmelserne i den 22 § af Fr. 27 Jatt. 1804, og for Afbestilling tillægges Gotgiørelse efter denne Frs 23 §, saaledes skal ogsaa denne Fr. saa velsom de øvrige om Landbefordringsvæsenet i Dan mark ubkomne og herefter udkommende Anordninger, fersaavidt de kan tiene til nærmere Forklaring eller Be. stemmelse af de i denne Plakat givne Forskrifter, være anvendelige paa Landet Bornholm. N. Kammer Pl., f. Dmk og Nge (Resol. 10 Mart.), 27 Matt. at ligesom den ved Frr. 8 Febr. 1810 i Dmt og Nge for 8 Mar paabudne Indkomstskat skal, i Følge bemeldte Frr., for 1813 fvares efter de Indtægter, som Boerne have haft i 1812, saaledes er det ogsaa en Selvfølge, at disse Indtægter, som oppebaarne, ferend den under 5 Jan. 1813 anordnede Forandring i Pengevæsenet fandt Sted, maae angives i dansk Courant, og de i Frr. 8 Febr. 1810. 4 §. fom frie for Indkomstskats Svarelse, bestemte Summer ikkun med deres Beløb i dansk Courant frabrages Indtæg terne, da Skatten derefter beregnes i danse Courant og reduceres til Rigsbankpenge efter det Forhold 1 Rigsböle imod 6 Noir dans Courant. For de følgende Aar bør derimod Indtægterne angives i Rigsbankpenge, og Indkomstskatten derefter i Rigsbankpenge beregnes med de anordnebe 4 og paa Bornholm 2 Procent af Beløbet, efe terat i dette ere fradragne de ommeldte i Frr. 8 Febr. 1810. 4 §, fom frie for Indkomstskats Svarelse, bestemte Summer. Men disse Summer, nemlig respective 300 Ndir, 200 Rdlr, 100 Rdlr og 50 Rdlr, har Kongen bevilget at maatte for de følgende Aar omsættes og afdras XVI Deel ges<noinclude><references/></noinclude> nok0robymabj2tg1mdetnsgj53w8vlw 104 68413 405934 372136 2026-05-03T10:28:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 326||}}</noinclude>Pl. om Prisepenges Modtag. i d. Kgl. Kasse. 20 Apr. onske det fulde Beløb af deres Prisepenge contant ud. betalt, erholde samme, uden at være bundne til et mods tage Obligationer for nogen Dee! deraf. p. 227. 20 Apr. Cancellie-Pl. f. Nge (Resol. 5 Apr.) ang. Skydsbetalingen i Rigsbankpenge. p. 228. Kongen har befalet, at Betalingen for Skybsen i Norge herefter skal erlægges i Rigsbankpenge paa følgende Maade: For Befordringen til Lands: a) for hver heft pr. Miil b) for hver heft, der frembrager den Reisenbes Bagage over 1 Skpd. Vagt, som stisnues at være Transportgods. c) for hver svensk Kierre eller Bredslade, naar den ikkun befpændes med een heft, og derbos afbenyttes af tvende Personer, halvanden Skydś og i Leie af Stydsbøndernes Reisered Faber: d) for en beelvegn (firehiulet Vogn) pr. Miil e) for en halvvogn pr. Miil f) for en læde g) for en Ridesadel samt: h) Styds Safferne i Tilfigelsespenge for hver Heft, som tilsiges For Befordringen til Søes: pr, Mand og Miil og i Leie af Baaden, pr. Mitt for en fircaaret for en feraaret for en otteaaret 24 St. Rbp. 30 St. = 36 St. = 6 t. 1/2 3 St. 3 St. 3 St. = 2 St.. 12 St. 2 St. 5 St. 4 St. St. 20 Apr. samt i Tilfigelfeepenge til Skydeskasseren for hver Miil, der af ham tilfiges Dg bliver derhos Friskydsen eller den militære Transportstyds over hele Norge for Fremtiden, liges fom forhen ved pl. 10 Aug. 1811 et bestemt, i alle Tilfælde at betale med af, hvad Pengeskydsen her ovenfor er bestemt til. Cancellie Pl. f. Dmk eg Nge (Resol. 13 Apr.) at Kongen har, paa Cancelliets Forestilling, resolveret: at Bestemmelserne i Rescr. 28 Jun. 1799 09 9 Jan.<noinclude><references/></noinclude> mi5vp50zcjbly46ljx2x4lp11v8my4g 104 68424 405797 394283 2026-05-03T08:54:22Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||337}}</noinclude>Pat. om Jurisdictionen over Kanalen. Cancellie-Pat. ang. Jurisdictionen i Henseende til 5 Jun. bet, der forefalder paa den Slesvigholsteenste Ranals Strøm. p. 264 Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 5 Jun. 4 Jun.) om Staldrums Overladelse til de i næste uge indkommende Cavallerieheste. p. 525 Taxt for Færgefarten fra Khavns Told: 8 Jun bod, og imellem yehavn og Christianshavn, samt for Dragerne ved Khavns Toldbod; i Følge Kyl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. p. 265. 4 §.) Den, der gior Indgreb i de Transportfors valteren tillagte Rettigheder, at befordre Personer og Gods, bøder dobbelte Færge eller Dragerpenge til ham, og Mulct af 2 til 4 Rbdlr Solvværdie til Stapens Fat tigkasse. (†) Taxt for Færgefarten mellem Korseer 8 Jun. og yborg; i Folge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. Raadstue Pl. at næstkommende Paaskeflyttetid er II Jun. fastsat til Tirsdagen d. 24 Maj 1814. p. 526. Adn. og Taxt for Færgefarten imellem 12 Jun. Lasse og Sæbye i Norrejylland; i Folge Kgl. Bemyn Digelse kundgiort af Gen. Postdirectionen, p. 268. 2 §.) Den, der befindes at giøre Indgreb i den Færgemanden tillagte Færgerettighed, ved at fare for Bes taling imellem Læsee og Sæbye eller noget Punct paa Kys stens som ligger denne Kiobsed 1 Miil nær eller nærmere, faafremt Færgefattei maatte være tilstede, og den forefale dende Befordring ved samme kan bestrides, skat erlægge dobbelte Færgepenge til den Forurettebe, og derhos bøde til Stedets Fattigkasse en Mulet af 2 tik 4 Rbdir S. B, efter Sagens Omstændigheder. 95 (†) Taxt<noinclude><references/></noinclude> qtthxz2b65cgnx40h7yx99ct2gub1a1 104 68425 405798 393620 2026-05-03T08:54:24Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 338||}}</noinclude>Færgetaxt f. Bogense og Klakringe. 12 Jun. I2 Jan. 12 Jun. 15 Jun. (†) Taxt for Færgefarten mellem Bogenfe i Fyen og Klatringe Færgested i N. Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectio nen; og mane ingen giere Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbble S. V., efter Sagens Onts stændigheder, til Stebets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Assens Færgested; i Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Taxt for Færgefarten over Aggersund i N. Jylland; i Følge Kgl. Bemynbigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. Bekiendtg fra Gen. Toldkammeret, at, faas som flere Unsøgninger og Anholdelsestilfælde vise, at Mans ge staae i den urigtige Formening, at Indførsel af fors budne Varer til eget Brug skulde mindre stride mod de Kgl. Anordninger, end Indførsel til Forhandling; Saa har Kongen befalet Kamret at giere Enhver opmærksom paa: at Forbudenes Hensigt, at indskrænke Brugen af fremmede Fabrikater for at ophielpe den indenlandske Ins dustrie, aldeles vilde forfeiles, saafremt det blev Nogen færskilt tilladt til eget Brug at indføre be forbudne Varer og derved paa den skadeligste Maade at virke mod den endnu kun svage Lyst til at hielpe sig med indenlandske Frembringelser, som hver velfindet og tænksom Statsborger burde giøre sig til ufravigelig Pligt; Enhver bør der for vide at afholde sig fra Bestillinger af forbudne Varer, da Indførselstilladelse under Paaskud, at Varerne ere til eget Brug, ligesaalidet (*) kan forventes, som til offentlig Handel. p. 271. Gen. () 3 Gamt. af Frr. staaer, ved en Trykfeil, ligeledes (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> bu0vcvbnxj7paauq5qs3qu49xxl0l9r 104 68428 405799 390923 2026-05-03T08:54:25Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||341}}</noinclude>Pl. omBrandconting. f. Landet i Duk. 3-4§. Brandskader og Udgifter fra r Sebr. til 31 Jul. 1814 15 Jun. efter den Cours for Selvværdie, som af Rigsbanken bes stemmes den 1 Febr., og disse Brandskaders Erstatning ef ter denne Ceurs beregnes og udbetales. 4.) Saas ledes stat for fremtiden aarligen forheldes, og naar i øvrigt Udgifterne i noget af benævnte Halvaar fulde uds fordre mere end det, som saaledes forud beregnes og erlæge ges, da skal det Manglende udredes efter Repartition paa famme Maade, som hidindtil. (†) Taxt for Færgefarten over Veile 15 Jun. Fiord; i Folge Kgt. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; Og maae ingen giere Indgreb i Fære gerettigheden under Mulct af 2 til 4 bdle S. W, efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigfaffe, Foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Fære gepenge. Pat. (1) Taxt for Færgelauget i Helsingser; 15 Jun, i Folge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirection nen. Fol. (†) Taxt for Færgefarten mellem Mid- 15 Jun. delfart og Snoghøi, samt imellem Fridericia og Strib; i Folge Kgl. Vemyndigelse kundgiert af Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Taxt for Færgefarten mellem Vor- 15 Jun. dingborg i Sielland og Gaabense paa Falster. I Følge Sgt. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirection nen; og made ingen giore Indgreb i Færgerettigheden under Mulct af 2 til 4 Rbdir S. V., efter Sagens Omftændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Færgefarten mellem Jægers: 15 Jun, priis og Friderikssund. I Folge Kgl. Bemyndigelse tundgiort af Gen. Postdirectionen; og mane ingen giøre Ind:<noinclude><references/></noinclude> ab0867qdk3sfgw405f470hyhqmhkzau 104 68429 405800 397276 2026-05-03T08:54:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 342||}}</noinclude>Fargetaxt f. Jægerspriis. 15 Jun. Indgreb i Færgerettigheden under Mutet af 2 fil 4 bble 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. S. B., efter Engens Omstændigheder, til Stedets Fats tigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. Pat. ang. Extraskattens Betuling i Rigsbankpenge for Slesvig og Holsteen. p. 273. (†) Taxt for Færgeferten mellem Lolland eg Langeland; i Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort of Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Taxt for Færgefarten mellem: 1.) Rudkiøbing paa Langeland og Vemmenæs paa Thors feng; II.) fra Rudkiobing til Svendborg og fre Xudkiobing samt Vemmenæs til Erroeskiobing; III) fra Rudkiobing eller Vemmenes til Marstal paa Wrrse; og IV.) fra Rudkiøbing til Strynge. I Fels ge Kyl. Bemyndigelse fundgiort af Gen, Postdirectionen; og maae ingen giore Indgreb i Færgerettigheden under Mutet af 2 til 4 Rbdte S. V., efter Sagens Omstæns digheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Færgefarten fra Ristinge paa Langeland (til 2rrge samt de andre Øer saavelsom til Spen). I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort of Gen. Postdirectionen; og maae ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mutct af 2 til 4 Röblr S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt f. Beidens Færgested i Fyen. (til Syenshav paa Uts). I Følge Kgl. Bemyndigelse kund. giort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giere Inde greb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbdir S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fats tig<noinclude><references/></noinclude> 1hnq4x2ru2ut0d33pii9huernsgnr7g 104 68430 405801 400016 2026-05-03T08:54:30Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||343}}</noinclude>Færgetaxt f. Beiden. tigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand 19 Jun. af dobbelte Færgepenge. Fol. (†) Taxt for Færgefarten mellem Svend 19 Jun. borg i Fyen og Vindebye paa Thorseng. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mutet af 2 til 4 Rodle S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Færgefarten over Sallingsund 19 Jun. og Vildsund i N. Jylland. I Folge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulct af 2 til 4 Rbble S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fats tigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Jun. 15 Jun.) at de, ved Fr. 5 Maj 1683. III Afd. 6 §, bea falede mærker i Henseende til Vragningen af Sild og Tiære, for saavidt Kiøbenhavn angaaer, ere forandrede derhen, at der ved Sildevragninger blot bruges Mærkerne 0,Q, C, CC, og ved Tiærevragninger Mærkerne O, Q W; huorhos Varernes forhold til disse Mærker er fastsat saaledes, at A.) i Henseende til Sildevragningen: agtes for godt Kiebmandsgods, fuur eller lagetor, Deel tingere, halvt faameget værd som Ci CC, en Fierdepart af, es B.)<noinclude><references/></noinclude> 1nv5qn8hhqc7xef06iyo1j74ud3rsw2 104 68431 405802 391553 2026-05-03T08:54:32Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 344||}}</noinclude>Pl. om Silds og Tieres Vragning. 21 Jun. B.) i Henseende til Ticerevragningen: 22 Jun. 22 Jun. 22 Jun. Ø₁ den fine Tiere, agtes for fuldt Kiøbmandsgods, ben seiere, Deel ringere, enfelt tyk, Deel ringere end W, 0₁ dobbelt tyk, halvt saameget værb sons O, og hvad Mærket ben vandblandede og fordagtige Tiere angaaer, da maae Kieber og Sælger derom forenes efter ovennævnte Anordn. 5 Maj 1683. p. 526. Gen, Toldkammer. Pl. (Resol. 17 Jun) at den ved pl. 8 febr. 1811 udlovebe Præmie af i Roir danse Courant for hver Tende Korn, som indføres til Lors ge, herefter skal beregnes og udbetales med 40 Refill. pr. Tønde Riod, Flesk, Smør og alle Sorter Korn, og med 20 Roskill. pr. Tende Bartofler. (Ophævet v. Pl. 30 Sept. 1813). p. 274. (†) Taxt for Færgefarten mellem Nyekiøs bing pan Falster og Sundbye i Lolland. I Folge Kgl. Bemandigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; og mane ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af til 4 Nbdle S. V., efter Sagen Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Taxt for Færgefarten over Gronsund mellem Moen og Falster. I Folge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postbirectionen; og mane ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulct af 2 til 4 Rbele S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fats tigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Tort<noinclude><references/></noinclude> s9rmdikpncg17awba2rnftv5o0k3y53 104 68432 405803 400017 2026-05-03T08:54:33Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||345}}</noinclude>Forgetaxt f. Guldborgsund. 7 (†) Taxt for Færgefarten over Guldborg: 22 Jun. sund mellem Lolland og galster. I Følge Kgl. Bemyn digelse Zundgiort af Gen. Postdirectionen; og made ingen giore Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Redie S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Ste dets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Fol. Raadstue: Pl. om Taxt for Tatterenovationen 23 Jun. (See Pl. 6 Sept. 1813). P. 527. Raadstue. Pl. ang. Taxt for Gadekiørselen (See 23 Jun. Pl. 7 Jan. 1814). P. 528. Raadstue. Pt. aug. Taxt for Svineslagterne (See 23 Jun. Pl. 27 Sept. 1813). p. 530. Cancellie: Pl. f. Khavn og dens Forstæder 25 Jun. (Resol. 24 Jun.) at Kongen har fastsat følgende Foran dring i pl. 6 Mart. 1789, at den Tid, i hvilken Hunde i Kiøbenhavn og Forstæderne, efter bemeldte Plas cat, mane optages, bliver fra 4 til 7 om morgenen; samt at de unde, der optages, kan for vedkommende Eiere erholdes tilbage, naar disse melde dem inden 24 Timer og erlægge en Mulet af 2 Rbdir første Gang, 4 Rbole anden Gang, og fremdeles 2 Rbele mere for hver Gang en dem tilhørende Hund optages. p. 275. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 26 Jun. 16 Jun.) at 1mo.) Lodsoldermanden i Hals, Lieuts nant og Dannebrogsmand Duus, mane tillades, for de af bam, paa egen Bekostning, i det saakaldte Veidyb, ved Indløbet til als, fatte Prikkers Opførelse og Vedligeholdelse, at oppebære To Stil. Rbkp. pr. Loft af ethvert, bemelbte Veidyb ind og udpafferende, Farivi; og benne Afgift, efter hans Ded, tilfalde Lodses riet, som da har at vedligeholde disse Mærker. 2do.) Ufs giften for de i det egentlige Fiorddyb og Udløb ved Hals holdende Prikker herefter maae etlægges med To XVI Deel. Stil. 3<noinclude><references/></noinclude> a44uhsozybxr0onpcwblmhhb3rqghxn 104 68434 405804 392382 2026-05-03T08:54:35Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||347}}</noinclude>Regl. f. Quarantainegebyrer. 6-8 §. retages, til Lægen, eller hvem som ellers, efter 26 Jun. Quarantaine Commissionens Foranstaltning, underger Stibet, 5 Rbdir S. V b.) For den eller de Baade, som i Quarantainetiden, efter Slipperens Fortangende, gaae fra eller til Skibet, den Baadleie, fom, efter fov eller Billighed, eller Sædvane der paa Stedet, betales; hvilken vedkommende Quarantaine Gommission sal betinge eller bestemme. c.) Til Opfqusmanden, som fattes embord paa Skibet, fra den Dag han træber ombord indtil den Dag han forlader Skibet, begge inclusive, daglig Rbdir S. V., foruden hans Soft emberb. d.) vad som under Quarantainen anvendes til Røgelse efter Regning. e.) For Quarantaine Passets udfærdigelfe, til den, fom besørger Expeditionen, 2 Rodir S. V. 7.) Naar et Stib holder Losuings Quarantaine i Chris stiansand, betales sammesteds det, som ved Reglement for Skibe i Lesnings Quarantaine er eller vorder bes ftemt. 8.) De Paffe, som ere udstadte efter fuldendt Losnings eller Observations Quarantaine, gielde siden, hvor Stibet i de Kgl. Riger og tande ankommer; men de Skibe, som pau Grund af Srs 17 § fritages for Quas rantaine, tage Pas og betale Gebyr efter dette Reglements iste §. Taxt for Færgefarten mellem Ballum 26 Jun, og Romige under Ribe. Amt. Pat (†) Taxt for Færgefarten over Hvalpsund 26 Jun. i N. Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse fundgiort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giere Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbele S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, for uden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (+) Taxt for Færgefarten over Virksund i 26 Jun, M. Jylland. I Folge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Pestdirectionen; og mane ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulkt af 2 til 4 Rbdir S. 2., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foraden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. 32 (†) Taxt<noinclude><references/></noinclude> 6u182uzfthkj7bgycx9cr4aupti18yd 104 68468 405805 393625 2026-05-03T08:54:36Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||381}}</noinclude>Færgetaxt for Hadsund. Gen. Postdirectionen; og made ingen giøre Indgreb i 31 Jul. Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbblr S. V., ef ter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, fors uden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Bekiendtg. fra Rigsbanken (i Overeensstemmelse 1 Aug. med Fundat. 5 Jan. 1813. 19 og 20 §§) at Rigsbanksedlernes Cours mod virkeligt Sølv, hvorefter i Løbet af det forestanende Halvaar fra 1 Aug. 1813 indtil. 1 Gebr. 1814 alle i Rigsbankdaler Selvværdie an ordnede eller betingede Betalinger og Præstationer skal erlægges, er 375; saaledes at for 200 Rodle Selvværdie betales 375 Rbble Navneværdie, og for 1 Rbdir S. V. 1 Rbdir 84 Skil. Rbp. N. V. (See Pl. 1 Febr. 1814). Pat. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Jul.) 2 Aug. at Brolægningsskatten for 1813 mane indkræves med 20 Rigsbankstil. for hver Qvadrat Favn Steenbroe, eller i alt med 29791 Roble 3 Mk 8 St. p. 537. Pl., f. Dmt og Nge, ang. hvorledes For: 3 Aug pligtelser, som ere bestemte i Kornværdie, i Forhold til Capitulstaxterne, skal tilsvares i Rigsbankpen. ge. Cancel. p. 319. 1.) De, førend Aaret 1808, fatte Capitulstars ter skal, forsaavidt de have Indflydelse paa Bestemmelsen af Tiendegotgiørelse eller andre Afgifter, beregnes, som om de vare satte til en lige Sum i Rigsbankpenge Selvvær die. 2.) Derimod skal de Capitulstaxter, som ere fatte i Marene 1808, 1809, 1810, 1811 og 1812, re duceres fra dansk Courant til Rigsbankpenge Sølvværdie, efter det Forhold, som den Fr. 5 Jan. 1813 vedfoiede Tabel Litr. A. antager mellem disse Pengesorter i det. Qvartal, hveri Capituls Kiobets Bestemmelse fleede. 3.) Den i Aar 1813 fatte Kapituls Taxt skal, forsaavidt Bb3 den<noinclude><references/></noinclude> 60v1a8v3sk2ckret7aa2tbqz2k93u30 104 68506 405806 393393 2026-05-03T08:54:38Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||419}}</noinclude>Fr. om løsgaaende Vadere. 1:5 §. eller Væderlam, saavel paa sin egen Lod, som paa falleds 24 Sept. Græsgang, hvormed han har Opson, eller hvori han er todtagen, være fig fom Lodseier, Faster, Forpagter eller Græsgangsleier, og saa videre, og ligeledes paa Evret. 2.) Naar en Bader efter 1 § optages, sal dens Eier første Gang betale i Mulck Værdien af 1 Tønde Havre efter den da sidst fatte Capitelstaxt, hvilken Mulct hver Gang, samme Væder, siden optages, foroges med 1 Ide Havre, som ligeledes betales efter den da sidst satte Capis telstaxt. Heraf erholder Paagriberen 4 Rbskit. Navnes værdie i Optagelses- Penge, hvorbes Eieren bliver pligtig at erstatte ham den paa Hegn og Sæd mueligen foraars sagede Skade, saavelsom de paa Optagelsen medgaaede Omkostninger, efter Loven og Anordningerne. Resten af Muleten indbetales ufortovet i Sognets Fattigkasse. 3.) Desuden skal den optagne Vader første Gang, ben paagribes, mærkes med et Stykkes Afftierelse af venstre Dre, og hver Gang, den siden paagribes, med en Split i det afstumpede Dre. 4.) Vil Fieren lade Vædea ren gilde, imedens den endnu er i Paagriberens Værge, bortfalder den i 2 § bestemte Mulet, og Eieren bliver da ikkun pligtig til at erstatte ben af Vaderen paa Hegn og Sæd foraarsagede Ckade, samt at betale Pangriberen 4 Restit. Navneværdie i Optagelses: Penge, Skierelønnen, saavelsom de øvrige ved Optagelsen og Gildningen foranledigebe Omkostninger. Skulde den gildede Væder dee, imedens den er i Pangriberens Værge, da bliver det Eierens Tab. 5.) Detsem Eieren til den optagne Væ der ikke vides, stal den, som optog samme, inden 24 Timers Forløb anmelde Optagelsen fer Stedets Sognefoged, som derpaa lader ved de i Fr. 29 Oct. 1794. 17 § ommeldte Synsmænd tapere Væderen og paafølgende Senbag ved Kirkestævne befiendtgiere i alle, ei over Miil fraliggende, Sogne, hvilken Væder, der er pangreben, hvor= paa<noinclude><references/></noinclude> 8h0dd7bpoutl026glxuvbjumvhpxlob 104 68507 405807 354277 2026-05-03T08:54:39Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 420||}}</noinclude>Fr. om lesgaaende Vædere. 5-7 §. 24 Sept. paa det, saafremt Eieren ikke forinden næste Onsdag inds finder sig, bortsælges ved offentlig Auction imod contant 25 Sept. 25 Sept. Betaling. 6.) Vil Eieren ikke strax indløse den optagne Væder, naar dens Optagelse er ham bekiendtgiort, eller nægter han at betale Omkostningerne ved Vædes rens Gildning, med videre, da berettes saadant til Sognes fogden, som bortsælger den ved offentlig Auction imod cons tant Betaling, efterat han, i Overeensstemmelse med 5 §. ved Kirkestævne har ladet saadant bekiendtgiore. 7.) I begge disse i 5 og 6 §§ nævnte Tilfælde erholder Soga nefogden 1 Rbdlr Tavneværdie for fin Umage cg dess uden 8 Nbfffit. af hver Rbdir af Auctions. Beløbet. Af Resten udredes de øvrige ved Optagelsen medgaari Omkostninger og den paa Hegn og Sæd foraarsagede Skades Erstatning til Pangriberen, saavelsom den i 2 § befalede Mulct. Det derefter Overblevne deponeres i Sognets Fattigkasse, af hvilken Eieren, saafremt ban inden War og Dogs Forløb melber fig, tan erholde samme udbetalt, hvorimod det i andet Fald uddeles blandt Sognets Fattige. Gen. Toldkammer. Pl. (Resol. 24 Sept. igiennem Cancelliet) at af følgende Fedevarer, nemlig Smør, Oft, Flesk, røget og faltet Rigd, der udføres fra Jylland eller Spen til gertugdommene, skal erlægges en Recognition af 10 procent i rede Sølv; hvoris mod Forbudet mod disse Varers Udførsel fra Siælland, Lolland, Falster og Moen, fremdeles forbliver i Kraft (See Fr. 2 Apr. 1814) (*). p. 367. Cancellie-Pl. ang. hvorledes Kongens Liv jæger Corps herefter organiseres. p. 367. Kongen har ved Rescript tilkiendegivet Cancelliet: At Hans Livjæger Corps i Khavn skal gives en nye FQHC (*) 3 Samlingen af Frr. er denne Pl., ved en Trykfeil, dateret: 24 Sept. (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> s75t4x2l8sew7543tkzfsgbe8uccnuz 104 68636 405911 381834 2026-05-03T10:26:12Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.||21}}</noinclude>ter Pl. om Betal. f. Lügbæring. + Naar 1 Rdlrs Liigvognen bruges, betales til hver Liigbæ. 7 Jan. Naar Liget bæres i Hænderne, med Kappe I uben Kappe For Børneliig betales for hver Bærer med Kappe uden Kappe = Rbd. 90 ß. 84- 90- I - 84- A 90- 60 - Maar Liget alene sættes i Rdlrs eller 2 Rdlrs Liigvognen, for hver Bærer men er Liigvoquen dyrere, erlægges for hver Bærer den samme Betaling, som naar Bærerne følge med Liget. Bil nogen af Venskab bære den Afdøde bort, og denne har været en Person af de 5 første Klaffer i Rangen, erlægges til Liigbæringskassen en Kiendelse af. 56 - men har den Afdøde været i een af de 4 sidste Klasser, eller udenfor Rangen, erlægges 33 24 72- Cancellie Pl. ang. temporaire rentebærende 8 Jans Creditfedler, under Navn af Committeesedler. -p. 3. Gr. Kongen har, formedelst de uforudseelige og plud felige udgifter, som i Slutningen af det henrundne Aar rammede Statskaffen, fundet det nødvendigt, giennem en Committee af Handlende i Khavn, at lade udstæde rentes bærende Creditfedler, for dermed at dække de Udgifter, som nærmest forestrae, og hvortil andre Hielpekilder ei i Dies blikket kan tilveiebringes. Skiendt disse Committee sedler ei, i Medfør af Rigsbaukens Fundation, skal gane som tvungent Betalingsmiddel, forventer Kongen dog, at ens hver Hans Underfaat i Seblernes Anledning og Hensigt vil finde Grunde til at lette og fremme deres Omleb; Tigesom og Groffeter: Societetet i Hovedstaden allerede uds trykkeligen har erklæret dertil at ville bidrage. Om Tiden, hvori ovennævnte Sedler kan gielde, samt om de Vilkaar, hvorunder de udstedes, og den Eikkerhed i Stats - Indtægterne, som gives for deres pantydende Sum i Capital og Rente, er følgende foreskrevet: $55 1) Den<noinclude><references/></noinclude> ai0tbias8qthi32eu9yb5w64xjzzmky 104 68671 405658 315128 2026-05-03T08:42:18Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 56||}}</noinclude>Pl. om Khns Overformynderies Capit. 4-5 §. 8 Mart. bog saaledes at ogsaa her alene den Part af Capitalen kommer i Betragtning, som, efter de foregaaende §§, stat deeltage i de der benævnte Tab. Hvor det, for at ud- 8 Mart. lægge nogen sit behørige Qvotum i Statspapirer, er fornedent at have mindre Obligationer end de Overfor monderiet er i Besiddelse af, haver det, i Folge Resol. 15 Apr. 1813, at henvende sig til Finants-Kasse:Direc tionen, for at fate de større Obligationer ombyttede med mindre. 5.) Da den Deel af Capitalen, der ei udlægges i de udi 4 § omhandlede Effecter, ikke fan udbetales, førend den i oftmeldte Frs 26 § bevilgede Ins bult er udløben, skal ben Vedkommende, naar han forres sten bliver qvalificeret til at sættes i Besiddelse af sine Midler, være berettiget til af Overformynderiet at erholde et Document, der viser, hvilken Capital han der har indestaaende, naar den er indkommet, og hvilken Reduction den, efter det forestaaende, er undergivet i Capital og Rente. Dette Beviis, som det skal være tilladt at uds stæde paa ustemplet Papiir, skal Overformynderiet labe sig ertradere, forinden Capitalen udbetales. Imidlertid kan det ved Transport, som dog bør skrives paa stemplet Papiir af første Klasse, gaae fra Haand til Haand. Rappels og Pardons Patent, hvorved Kongen vil have alle dem, som fra d. 1 Apr. 1812 til 14 Jan. 1814 ere undvegne fra det i Holsteen, først under Navn af den bevægelige Urmeedivision, og siden under Navn af Auriliaircorps organiserede Armeecorps, frietagne for al Straf, naar de frivilligen indfinde sig ved de Regis menter og Corps, hvorfra de ere unbvegne, inden 6 Maaneder fra dette Patents Bekiendtgiørelse i den lubek sfe Correspondent, forsaavidt de opholde dem udenfor Kone gens Lande, og, i modsat Fald, inden 6 Uger, fra den Zid af at regne, da dette Patent paa lovlig Mande er bekiendtgiort paa det Sted, hvor den Pangieldende ophol Der<noinclude><references/></noinclude> kd6afzsmfbmytkdbd89vv80i7ee3vit 104 68740 405777 391426 2026-05-03T08:53:30Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.||125}}</noinclude>Pl. om Forpagteres Frit. f. Krigstien. Cancellie-Pl. (Resol. 25 Mart.) at Gaard: 5 Apr. forpagtninger, som ere afsluttede i Overeenstemmelse meb Fr. 15 Jun. 1792. 11 §, mane, i Henseende til Frietagelse for Brigs. Tienesten, medføre de med Gaard: Fæste og Eiendom forbundne Rettigheder; hvorimod saadan Frietagelse ikke tilkommer forpagtere af Præstegaards Jorder, eller dem, som have forpagtet paa kortere, end den i Fr. 15 Jun. 1792 fastsatte Tid. p. 70. Cancellie-Pl. (Resol. 25 Mart.) at Kongen vil ha 5 Apr. ve den anordnede Commission, for at undersøge Blager over den Betaling Haandværkere og Detailhandlere fordre m. v., ophævet. p. 71. (†) Taxt for Færgefarten imellem Siel: 5 Apr. land og 1176en. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen; Og mane Ingen giore Færge. mændene ved Rallehauge og Roster Indgreb i deres Færgerettighed under Mulct af 2 til 4 Rodle S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færs gepenge. Pat. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Mart.) at Brolægningsskatten for 1814 sal opkræves med 12 Rbstl. S. V. for hver Qvadrat Savn Steens bree. p. 375. Pat. anden eller videre Baglaft indtages, eller tilføres Stibet ved Sandvaade. 3.) Da Baglaften fan af Sands førerne tilbringes Stibene saavel inden som udenfor Toldboden og Langebroes Stakater, fae bliver det en Selvfølge, at Afgiften sat af Vedkommende svares og saa af den Sand, der som Baglast indtages paa Khavns Reed, eller udenfor Toldbod: Bominen og udenfor Langebroes Stakater, forudfat, at Sanden ifte, faas ledes som ommeldt foran under 1 §, er frembragt veb Opmuddring i Khavns indre Kanaler og Havne, eller den er afgiven fra Opmuddrings: Væsenet. XVII Deel. I 6 Apr.<noinclude><references/></noinclude> 9apgub3r4eb3x4nehyflcdc2b58mgpo 104 68770 405778 392143 2026-05-03T08:53:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 154||}}</noinclude>Adn. f. Færgef. m. Korser og Nyb. 36-38 § 31 Maj. Alle i denne Anordning benævnte Boder skal tilfalde Stedets Fattigkasse, forsaavidt ikke anderledes er bestemt. 87.) Til efter Forlangende at komme til Hielp ved Ind- og udskibning af de Reisendes Toi eller anden Befragters Gobs, og til at besørge samme baaret og befordret imellem Skibsbroerne og Giestgiverstederne eller andet Sted i Byen, et paa ethvert af Stederne beskikket et Antal Dragere, hvis Pligter og Rettigheder ere bestemte i en for famme ubgiven særskilt Anordning og Taxt. 38.) Meb Færgefartøierne maae ingen Person, som ikke er forsynet med lovligt pas, overføres. I saa Henseende bør de udgivne og gieldende Bestemmelser om Fremmedes Overs førsel og Paffers Eftersyn noie efterleves. For at denne Anordning kan komme til alle Vedkommendes Kundskab, bør et Aftryk af samme stedse ligge paa ethvert af Giefte giverstederne i Korsør og Nyborg, og hos Opsynsmæns dene ved Færgevæsenet samme steds, ligesom den og altid bør ligge til Eftersyn i enhver af Færgejagternes Rahyt. Anordn. og Taxt for Dragerne ved Færges stederne Korsør og Cyborg. Kundgiort, i Overeens stemmelse med Resol. 27 Maj, af Gen. Postdirectionen. P. 110. 31 Maj. 1.) Ved ethvert af Færgeftederne Korsør og Tys borg skal visse dertil af Øvrigheden beskikkede Personer være ene berettigede til som Dragere at besorge de Reis sendes Toi og enhver anden Befragters Gods af hvilkets somhelst Slags baaret eller befordret imellem Skibsbroen, hvor Færge eller Postfartøiet ligger, og Gieftgivergaarden, den Reisendes Opholdssted eller Godsets Oplagssted i Byen, saavelsom til at komme til Hielp ved Inds og Uda slibning af de Reisendes Tei, Gods og Vogne samt Kreas ture, naar nemlig den Reisende enten ikke vil eller kan selv ved egne Tienere besørge det Foranførte. Je om Dragernes Oldermand, Taxt. 2. 2-5) Hanb 6.) Dras gerne<noinclude><references/></noinclude> 7fap7z9qso0pf86w2mhadhrgjjqzccq 104 68781 405779 393855 2026-05-03T08:53:33Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.||165}}</noinclude>Pl. om Lodferiet v. Nyborg. I øvrigt forbliver det ved de forhen udstedte 2 Jul. Reglementer og Taxter. Saavel de heri bestemte Prikkepenge, som Bes talingen for Ind- og udlodsning til og fra Nyborg, erlægges i Rigsbankpenge S. V., efter den fastfatte eller herefter fastsættende Cours; og bør en Tas bel over Lodstaxten, beregnet i Rbpenge Navnes værdie, stedse være opslaget til Efterretning for Vedkommende. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 24 Jun.), 5 Jul. Hvorved Pl. 6 Jun. 1807 gives den udvidelse, at Reisende, som lade sig optage og befordre af en Postillion, ber fremfører en Kgl. Brevpost, stal erlægge i Mulct det Dobbelte af hvad fragten for en Extrapostbefordring beløber for den Veilængde, hvorpaa de have ladet sig befordre; af hvilken Mulet den halve Deel skal tilflyde Generalpostdirectionens Fattigkasse, og den anden halpe Deel overlades til Anmelderens Disposition; Samt at de Postkarte,der have optaget Reisende underveis med Brevs posten, skal afsone denne Forseelse med mulct, eller ved at hensættes i nogle Dage paa Vand og Brød, efter Ges neralpostdirectionens Bestemmelse. P. 180. Raadsiue Pl. ang. Bagernes Taxt (Bortfaldet 8 Jul. ved de senere Taxter). p. 381. Raadstue - Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Jul 31 Maj) om Khavns Overformynderies fremtidige Forvaltning. p. 382. Kongen har fastsat, at følgende Forskrifter, med Hensyn til Kiobenhavns Overformynderies fremtidige For valtning, skal iagttages: A.) Mod Panterettighed i Huse og Gaarde i Khavn maae ikke udlaanes mere af Overformynderiets Midler, end i det høieste to tredie Dele af den Sum, hvortil Bygningerne i Brandkassen ere assurerede, dog at først hæftelsen til Rigsbanken fras drages. B.) Intet Udlaan mane see i Huse og Gaarde udenfor Stadens Porte, naar de ligge indenfor Des £ 5 mar:<noinclude><references/></noinclude> q8leas7cmxmmkpc3391r2r4l43rhp2c 104 68808 405780 299368 2026-05-03T08:53:34Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 192||}}</noinclude>Adn. om Skoler i Kiebsted. II. 21-24 §. 29 Jul. til 2 Nhdir S. B. ugentlig. For de uformuende Foræis dre skal den, til Bernenes Helbredelse udfordrende, Bekostning udredes af Fattigkassen. 22.) Bliver noget Barn sygt af Ropper, Meslinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang, Righofte eller nogen anden saadan smitsom Sygdom, da maae det ikke komme i Skolen, førend 3 Uger efter at det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i huset. 23.) Paa det at intet Barn, ved at flytte fra et Skoledistrict til et andet, skal kunne unddrage sig fra den anordnede Skolegang, skal de veds kommende Forældre, Husbonder eller Værger være pligtige til, inden ste Dage, at melde for vedkommende Skolecommission ethvert Barn, der maatte komme til dem fra en anden Skolecommissions District, og ligeledes ethvert Barn, der kommer fra dem andetsteds hen; under en Mulet af 2 Romk til 2 Rbdle S. V. ugentligen, efter Skolecommissionens Bestemmelse. 24.) Da Bers nene i enhver Klasse skal undervises paa eengang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemt Tid bør læres, særskilt kan vorde giennemganet med dem, som udeblive fra den fælleds Undervisning; saa er det nødven digt, at alle Børn, dersom de sal have Nytte af deres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid. Paa det at denne Hensigt kan opnanes, bør Præsterne, bvert Halvaar, den første Sondag efter at Examen i Skolen er boldt (32 §), fra Prædikestolen advare Forældre, Berger og Husbonderne et holde deres Born og Tyende til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Menigheden Notten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. De Forældre, Værger eller Husbonder, som desuagtet, uden bevislig Sygdom eller anden gyldig Grund, holde deres Born eller Tyende fra Skolen, fat, efter Skolecommissionens Sigelse, bobe 3 Rbs. S. V. første Gang for hver Dag, Barnet eller<noinclude><references/></noinclude> rhq0tr45b8q7rb65nlzwzxhvdxdryuc 104 68855 405781 299421 2026-05-03T08:53:35Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.||239}}</noinclude>Adn. om Skoler p. Landet. III. 14-17 §. Sognecommissionen er bemyndiget til, at mulctere de For: 29 Jul. celdre eller Husbonder, som vise sig forsømmelige, i Hensyn til saadanne Borns Helbredelse, fra 2 Romk til 2 Rodle S. V. ugentlig; hvilke Mulcter tilfalde Skolekas, sen. For de uformuende Forældre seal den, til Børnenes Helbredelse fornødne, Bekostning udredes af Fattigkassen. 15.) Bliver noget Barn sygt af Ropper, Meflinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang, Righofte, eller nogen anden saadan smitsom Sygdom, da maae det ikke komme i Skolen, forend 3 Uger efterat det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i Huset. 16.) Paa det at intet Barn, ved at flytte fra et Sogn til et andet, Skal kunne unddrage sig fra den anordnede Skolegang, skal de vedkommende nærmeste Foresatte være pligtige til, inden 8te Dage, at melde for et af vedkommende Skoles commissions Medlemmer ethvert Barn, der maatte komme til dem fra en anden Sognecommissions District, og ligeledes ethvert Barn, der kommer fra dem andetstedshen; under en Mulet af 2 Romk til 2 Rbtir S. V. ugentli gen, efter Sognecommissionens Bestemmelse. Da Børnene i enhver Klasse skal undervises paa eengang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemt Tid bør læres, særskilt kan vorde giennemgaaet med dem, som udeblive fra den fælles Undervisning; saa er det nødvendigt, at alle Born, dersom de skal have Nytte af beres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid. Paa det at denne Hensigt kan opnaaes, bør Præsterne hvert Halvaar, den første Sons dag efterat Gramen i Skolen er bleven holdt (25 §), fra Prædikestolen advare Forældre, Værger og Husbonder om, at holde deres Børn og Tyende til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Menigheden Nytten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. De Forældre, Værger eller Husbonder, som desuagtet, uden beviislig 2 17.) gyldig<noinclude><references/></noinclude> 6ksd2epdi7hrvq1qitkfeschmhq4wjw 104 69001 405782 378597 2026-05-03T08:53:37Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1815.{{Afstand|3em}} 386||}}</noinclude>Tractat m. Preussen. 9:10 §. 4 Jun. vindser tages i Besiddelse 12 Jun. 27 Jun. 30 Jun. 10.) Ratificationen af denne Tractat skal udverles i de allierede Souverainers Ges neral Quarteer inden ser Uger, eller snarere, om flee kan. Raadstue Pl. (Resol. 10 Maj efter Gen. Toldkammerets Forestilling, bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 6 Jun) at Accisen af Skibe og Varer i Khavn forhsies med 50 Procent af dens nu værende Beløb, og at denne Forhøietse maae indflyde i Stadens Kasse, for alene at anvendes til Afbetaling af den Gield, denne Kasse, paa egne og Havnekassens Vege ne, mane paadrage sig til de Udgifter, Knippelsbroes nærværende Hovedreparation og Langebroes Istandsættelse medføre, samt at forhøielsen maae ophøre, naar dette Diemeed er opnanet. p. 89. (†) Eart for Færgefarten over Ottesund i Morre Jylland. I følge Kgl. Bemyndigelse kundgjort af Gen. Postdirectionen. Dg made ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulkt af 2 til 4 Rbdr S. V. efter Sagens Omstændigheder til Stedets Fattigkasse, fors uden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 20 Jun.) om Vesterbroes Vandvæsen. p. 90. Gr. Kongen er blevet forelagt et Andragende fra de Committerede for Vand Compagniet paa Vesterbroe ved Khavn, hvori disse andrage, at Vandcompagniets faa Ins teressenter, der hidtil have cene maattet bidrage saavel til Broens Bandvæsens Wedligeholdelse som til Afbetaling af den Gield, famme har maattet paadrage sig ved det første Anlæg, ikke see sig i Stand til, lenger eene at afholde de Udgifter, bemeldte Vandvæsens forsvarlige Vedligehol delse samt pantænkte Forbedringer udfordre, hvorhos de fremsætte et Forflag angaaende den Maade, paa hvilken disse Udgifter formentlig rigtigft kunde paalignes, saavel Conis page<noinclude><references/></noinclude> jff93myu6pemd7d9898ka8ohnvvgm5h 104 69009 405783 392093 2026-05-03T08:53:39Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1815.{{Afstand|3em}} 394||}}</noinclude>Pl. om Pasgebyrer. 7-8 §. 21 Jul. mægtig eller Contoir, Betient, hvilken, hvor Reales mentet bestemmer Straf af Embeds Forbrydelse, i Stedet herfor, skal erklæres uværdig til at befordres til noget of fentligt Embede, eller at bruges som Medhielp af nogen Embedsmand. Den Embedsmand, der har befundet fin Befuldmagtigede skyldig i ulovlig Sportules ring, fal forresten være forpligtet og berettiget til strap at afffedige ham, om det end er hans første Forseelse. 8.) Ligesom Embedsmanden, naar lig Mislighed er begaaet med hans Vidende og Villie, skal straffes, som om den af ham selv var udøvet, saaledes skal han og, fans fremt samme fan tilskrives Mangel af vedbørligt Til syn, ansees med Mulct fra 10 til 40 Rbdlr S. V. efter Omstændighederne. 21 Jul, Cancellie-Pl., for Danmark, ang. Betas lingen for Maaling af Salt, Rul, Balk og Bride, m. v. p. 44. See, ang. Khavn, Pl. 4 Aug. 1815. Kongen har fastsat følgende: 1.) Betalins gen for Maalingen af Salt, Kul, Ralf og Kride befremmes til 3 Rost. S. B. pr. Tønde. 2.) Bea talingen til Dragerne fastsættes ligeledes til 3 Tbs. S. V. af hver Tønde Salt, Kul, Kalk og Kride for eet Stifte; men, naar flere Skifter bruges, bliver at erlægge I Röst. S. V. mere for hvert Skifte. 3.) Ar beidspengene i Veierhuset fastsættes til 6 Rose. S. V. pr. Skippund af alle Varer, med Undtagelse af Smer, hvorfor ikkun bliver at erlægge 2 Rbs. S. V. forte, 03 1 Röst. S. V. for Tbe. 4.) Betalingen skal erlægges til Overmaaleren eller Formanden, som igien har at ubbele samme til de Vedkommende. I Tilfælde af Taxtens Overtrædelse, skal den Skyldige iste Gang erlægge en Mulet til Fattigkassen fra det dobbelte indtil det femdobbelte af det for meget Oppebants 5.) ne;<noinclude><references/></noinclude> 8z7e6art6zu6nw3uzk0la8ujmg0fwry 104 69065 405715 383258 2026-05-03T08:50:21Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.{{Afstand|3em}} 450||}}</noinclude>27 Jan. Pl. cm Told og Consumt. Fr. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told. og Cons. Fr. 1 Febr. 1797. P. 9. Til Enhvers Efterretning bekiendtgiøres herved fetgende af Kongen befalede Tillæg og nærmere Bestem melser til Cold- og Cons. Fr. 1 Febr. 1797. Til §§ 290 297: Ved den indre Omførsel i Landet af fremmede fortoldede Varer bliver, foruden Bestemmelserne i Told: Sr. 1 Sebr. 1797 og foruden de Forholdsregler, som ved Fr. 2 Apr. 1814 ere fastsatte for stempelpligtige Vas rer, tillige herefter at iagttage: 1.) Fremmede toldbare Varer, som føres fra andre Toldsteder i Dan. mark eller Hertugdømmene landværts eller seevents, maae ikke indgane til danske Steder som frigiorte, med mindre de ledsages med Toldpasseerseddel, som bestemt opgiver Stedet, hvor de ere fortoldede, samt Nummeret i Toldbo gen, under hvilket, og Dagen, paa hvilken Fortoldningen er skeet, og at denne Fortoldning ikke er ældre end eet War. 2.) Udfærdigelsen af en saadan Toldpasseerseddel steer paa Hovedcontoiret, og Toldkassereren maae nyde 4 Rbß. S. V. for hvert deri anført Nummer af Toldbogen. Herfra undtages: Varer, som fra Riga benhavn udgane til andre Steder i Riget, med hvilke forholdes som hidtil. Fortoldningstiden maae i dette Tilfælde regnes fra den Dag, den kjøbenhavnske Passeerseds del er dateret. Tillægget til §§ 290-297 i Pl. 3 Jan. 1807 er herved ophævet. Zil §327: Kornet ansees ikke anvendt, ferend Brændingen et forbi. Til § 361: Kurves<noinclude><references/></noinclude> j6qo0orl8jdnj5z7eclkr501xirdz72 104 69085 405716 374227 2026-05-03T08:50:22Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.{{Afstand|3em}} 470||}}</noinclude>Fr. om Lastepenge af Skibe. 1-4 §. 25 Apr. altsaa er anført i Skibsregisteret. Kassereren har da at forevise Skibets Eier eller Hovedreder Reversen med Bes giering om, ved Paategning at forpligte sig til at indbe tale Lastepengenes Beløb inden 6 Uger til Toldstedet, som strax fører Pengene til Indtægt i Toldregnskabet og derfor udsteder Qvittering. 2.) Naar en dansk Consul eller Viceconsul ikke er ansat i den fremmede europæis ste Havn paa denne Side Cap finis terræ, hvor et sans dant Skib forst ankommer, er Skipperen forpligtet til, enten for Toldvæsenet i den første indenlandske Havn, han dernæst antober, eller for den danske Consul eller Viceconsul i den første af ham besøgte fremmede europæiske Havn, hvor en sandan er ansat, at forklare, til hvilken Havn han fra Reisen paa hiin Side Cap finis terræ er kommen tilbage, uden at have udstedt den befalede Revers; hvilken Revers da paa det sidste Sted af Skipperen udstedes og af Toldvæsenet eller af Confulen paa foranforte Maade indsendes. 3.) Naar et Fartøi ankommer fra en Reise hiin Side Cap finis terræ til et andet indens landsk Toldsted, end det, hvor Rederen er boesat, udstedes den i 1 § anførte Nevers til Toldkassereren, som, efter at den paa den befalede Maade er attesteret, indsender samme til Gen. Toldkammer og Commerce Collegium. 4.) I de Tilfælde, hvor et Skib feiler paa hun Side Cap finis terræ eller udenfor Europa, uden at komme til en Havn paa denne Side af dette Forbierg, eller hvor det sælges paa hiin Side af samme eller og forlifer, og saaledes aldeles ikke kommer tilbage, erlægges Lastepens gene ved det Toldsted, i hvis Skibsregister Fartsiet er anført. Med Hensyn hertil bør Rederne for Stibe, som ere af den Størrelse, at de kan giere Reiser paa hiin Side af bemeldte Cap finis terræ, ved hvert Aars Slutning, under deres Haand, meddele Toldkassereren ved deres Hiemmested den noieste Underretning om de i Karets<noinclude><references/></noinclude> c3o5suy3m9vtlebpc39np4tljlbcqse 104 69109 405912 390869 2026-05-03T10:26:14Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.{{Afstand|3em}} 494||}}</noinclude>Fr. om Handelen p. Island. 17-18 §. 11 Sept. ges tit Jordebogskassen i Joland, eller ogsaa for sams 21 Sept. 24 Sept. 24 Sept. 27 Sept. 27 Sept. mes Beløb tillige afleveres en, paa et vederheftigt Han delshuus i Kiøbenhavn, in triplo ubstædt Anviisning, som derefter med trende forskiellige Skibsleiligheder tilstils les Rentekammeret, til hvilket desuden den anden Anmel delse altid bliver at indsende. 18.) Maar de i Island stadigen bosatte Handelsmænd, for egen Regning og med de af dem fra Island udsendte Skibe, indføre Ladninger sammesteds directe fra fremmede Steder, skal de nyde den samme Frihed for Told og andre Afs gifter, sem Kongen, indtil videre, har tilstaaet fine Undersaatters Handel paa Island i Almindelighed. For det øvrige forbliver det ved de for den islandske Handel nu gieldende Anordninger. Pat. ang. Udskrivningen af de ifølge Pat. 29 Jan. 1800 af samtlige Marfklande i Slesvig og Holsteen til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. P. 81. Cancellie Pat. ang. Forandring af be i Pat. 14 Mart. 1807. 3 § og 25 Maj 1809 indeholdte Forskrifs ter, betreffende den Virkning, som Erhvervelse af forældrenes Gaard har i Henseende til Tienestepligten, f. Slesvig og Holsteen. p. 82. = Cancellie Pl. at Kongen har befalet: At Stykkudskene i Danmark for Freratiden ikkun skal tiene i 6 Aar, eg at Kudskene i de paafølgende 6 Aar skal føres i Nullerne som Reserve Stykkudske, samt derefter overgaae til den almindelige Reserves Klasse, for at anvendes til Kystmilice, eller hvilket an det Landets Forsvar de kunne bruges til. p. 83. Raadstue Pt. ang. Taxt for Bagerne fra I Oct. 1816 og indtil videre (See Pt. 29 Oct. 1816). p. 142. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Ores og Lammekipo fra 1 til 15 Oct. 1816. p. 144. Bes<noinclude><references/></noinclude> tbnzzt98u7g72y5vto6plv09wwf1xwu 104 69112 405657 391510 2026-05-03T08:42:16Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.||497}}</noinclude>Pl. om Landsoldater, s. miste Fedegaard. Cancellie-Pl. (Resol. 16 Oct.) at de Lande 28 Oct. soldater, som, efter at have tient 2 Aav ved den staas ende Hær, udløses for at modtage afdøde Forældres Gaard, skal igien ansættes paa tilbagehavende Tienestetid ved de første Batailloner, naar de, inden de have fyldt 26 Aar, miste Fodegaarden, uden strax at tiltræde en anden; have de opnaaet foranførte Alder, naar de fravige Fedegaarden, skal de fremdeles blive staaende ved Forstærknings: Bataillonerne. Paa lige Maade skal der forholdes med de Reserver, som, fors inden de udskrives til den staaende Har, ere ved Forældrenes Dødsfald komme i Besiddelse af fodegaars den, og i Folge Resol. 13 Apr. 1809 firar ansættes ved Forstærknings Bataillonerne. p. 90. Raadstue Pl. ang. Taxt for Bagerne fra t 27ov. 29 Oct. 1816 og indtil videre (See Pl. 29 Nov. 1816). p. 146. Cancellie-Pl. (Resol. 23 Oct.) at i alle de Tilfælde, hvor de gieldende Anordninger bestemme den Straf: "for en vis Tid, at nedlægge sin Tæringss vei", skal samme være forandret til en Mulct, der svarer til det, den Skyldige, i den ved Anordningerne bes stemte Tid, stionnes at kunne efter Rimelighed erhverve ved sin Næringsvei. Dog bliver derved at iagttage, at 117ulcten, hvor flig Straf er fastsat fer gientagen fors feelse, ikke maae være mindre end det Dobbelte af, hvad Muikten for den forrige Forseelse udgiorde. p. 91. 6 Nov. Cancellie-Pl. (Resol. 30 Oct.) at de Ind: 13 Nov. lændinge, der attrade at vinde Borgerskab i Rigbsteverne, udenfor Kiøbenhavn, som Kiøbmænd, saaledes at de, foruden deres Detailhandel, tillige agte at handle en gros med Kornvarer og andre Landets Frem bringelser, maae fritages for at erlægge det ved Pl. I Mart. 1814 befalede Velob i Selvmynt til den Sgt. Kassei Rf 3<noinclude><references/></noinclude> hq21rxgjfj9l9wt6nd66ohxmo9y8fsy 104 69117 405913 352541 2026-05-03T10:26:15Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.{{Afstand|3em}} 502||}}</noinclude>Fr. om Judqvartering i Kiebst. 5-6 §. 15 Nov. Værten forskaffes en efter den Indquarteredes Charge pas sende vel opredt Seng, bestaaende af Sengested med Omhæng, 2 Underbyner eller en Krothaars Madrasse og I Underbyne, 2 Hovedpuder, en Trækpude og 1 Overdyne etter Sengedækken, og dertil hver Maaned leveres rene Lagen; og erholder Værten for enhver faatan Seng aarlig 16 Rödtr S. V. udbetalt af Byens Kæmmer eller Indqvarteringskasse. Naar derimod de Indqvarterede selv leie sig varteer, hvorom nedenfor vil blive talt, ere de kun berettigede til den Værterne for Sengene til staaede Gotgiørelse, hvilken ogfa tilkommer dem, der selv staffe fig Seng. Gotgiørelsen, som Kiebstederne saaledes for Officeer Senge femme til at udrede, inddrages under den i 29 og 30 §§ omtalte almindelige Indqvartes rings Hielpeftat, og lignes pan famme Maade, som dens ne, hvorved Kiebstederne igien, saavidt dem kan tilkom nie, erholde udlægget refunderet. Dersom en Officeer ei er forneiet med det varteer ham saaledes, som før meldt, efter Byens Leilighed anvises, da skal han lade sig noie med de i 10 § fastsatte varteerpenge, og derfor selv skaffe sig varteer med Munderingskammer, Stalds rum og videre, uden at saadant kommer Byen til Last. I øvrigt skal Officererne ikke tilstaaes Brændsel, Lys eller andet, af hvad Navn nævnes fan, end det, som heri er meldt. 6.) Naar en Stabsofficeer, som er Kasse Bommissair, ikke er indqvarteret med sit Com pagnie eller med fin Esquadron, hvor Staben ligger, stal ham, naar ban indfinder sig ved denne, anvises et anstændigt møbleret, med Seng samt øvrige Fornodenbeder forsynet Værelse, hvori han kan aftræde og opholde sig. Det samme er ogfaa Tilfældet med Premier Majoren, fom jevnligen mane være tilstede ved Staben, naar hans Compagnie eller Esquadron ei er indquarteret paa det Sted, hvor Staben ligger. Al Gotgierelse for dette vars<noinclude><references/></noinclude> 2owsg2weea731thb3y8mf230ihy7tc5 104 69130 405898 392015 2026-05-03T10:24:58Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.||515}}</noinclude>Bekg. om Skuespil-Billetter. der sig for at afhente Entree Billet til egen Afbenyt: 2 Dec. telse, være pligtig at giøre, paa Forlangende af Politiet, saadan Rede for sig, at Dette ikke skal have Grund til at tvivle om Rigtigheden. p. 163. Pl., f. Slesvig og Holsteen, ang. toldfrie Ind: 7 Dec. førsel af biergede Skibsankere. p. 110. (†) Tayt for Færgefarten over Hvalp: 14 Dec. sund i Nerre Jylland. I Folge Kgl. Bemyndigelse kundgiert af Gen. Postbirectionen. Og mane ingen giøre Judgreb i Færgerettigheden, under Erlæggelse af dob belte Færgepenge til Færgemanden og Mulkt af 2 til 4 Rbd. S. V. til Stedets Fattigkasse. Pat. (†) Gen. Postdirections Pl. (Nesol. 6 Dec.) 14 Dec. at Kongen, paa Gen. Postdirektionens Forestilling, har res folveret: "At det Havne Capitaine Ridder Eskildsen ved Resol. 20 Mart. 1811 som Transportforvalter forundte Privilegium, paa udelukkende Rettighed til for Betaling at besørge Befordringen mellem Kiøbenhavns Toldbod og de paa Reden eller i Renden liggende Stibe samt Batterierne, skal være derhen fortolket og udvidet, at han skal være ene berettiget til Befor dringen, saavet af Personer som alt Slags Gods i bemeldte Distrikt med de Fartsier han holder, under Forpligtelse, at han til Transportens forsvarlige Besørgelse enten forskaffer eller leier flere hensigtsmæssige Fartøier, naar faabant udfordres." Hvilket med Henheld til Adn. 1 Apr. 1811 og Taxt 8 Jun. 1813 herved kundgiores til Efterretning og Efterlevelse for enhver Vedkommen de. Fol. Pl. at Kongen (til at deffe Udgifterne ved 18 Dec. en egen Auctions: Sals Indrettelse paa den herværende Bors, og til Beftridelse af dennes samt Bors: Salens fremtidige Bebligeholdelse) har anordnet: At den ved 4 § i Adn. £14<noinclude><references/></noinclude> qial05f5m58e49f7bfa25r3ethek3g3 104 69224 405784 321206 2026-05-03T08:53:47Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1817.||609}}</noinclude>Pl. om en Fabrikdirecteur sc. mende, Jurisdiction under vedkommende Politierets 22 Oct. ter. Gen Toldk. og Commerce-Coll. p. 108. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Oct 15 Oct.) at den i Laugsart. (11 Aug. 1752) for Grove smedene i Kiøbenhavn indeholdte Bestemmelse (hvorved der, som Mesterstykke for dem, er anordnet en bred Biel og en stor Hesteskoe) er, forsaavidt Ankersmedene vedkommer, forandret derhen, at det mesterstykke, der af dem for Fremtiden bliver at forfærdige, som Prove paa deres Dues lighed, skal være en Roerlykke og en Roerhage; dog at saabant bliver uden Folge for dem, der allerede ere i Be siddelse af Ret til at forfærdige Jernarbeide til Skibe; samt at det derhos er fastsat, at det saaledes nu befalede Mesterstykke sal bedømmes af fire af Kongen dertil uds nævnte Smebemestere, af hvilke to bør være Unkersmede, i Forening med Olbermanden for Grovsmedlauget og Bis fidderne, samt en af Holmens Smedemestere, der udnæv nes af Holmens Equipagemester. p. 145. Bekiendtg. fra Khavns Politie, at forstærknings: 25 Def, Bataillonernes Mandskab skal møde ved Sessionen paa Frederiksberg d. 27 Oct. 1817. p. 164. (†) Eart for Færgefarten I.) mellem Nud- 25 Oct. Fiebing paa Langeland og Vemmenæs paa Thorseng; II., fra Rudkiøbing til Svendborg og fra Rudkids bing samt Vemmenes til 2rroeskipbing; III.) fra Rudkiebing eller Vemmences til Marstal paa 2rrøe, og IV.) fra Rudkøbing til Strynse. I Folge Kyl. Bes myndigelse fundgiort af Gen. Postdirectionen. Og mane ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulct of 2 til 4 Rbd. S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stes dets Fattigkasse, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. Randstue Pl. om Taxt paa Brod af Rug fra I 29 Oct. Nov, 1817 indtil videre. (See Pl. 27 Febr. 1818), p. 146. Reade<noinclude><references/></noinclude> srtec27pmsvrga2lvsem5chxtum46nq 104 69264 405659 374214 2026-05-03T08:42:19Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1812-1817.|649}}</noinclude>. Kongen og det Kgl. Huus. 1813. 20 Mart. Pl. ang. hvilken Ret det tilkommer i Opbrin gelfes Sager at paafiende Sporgsmaale om Krænkelse af Territorialbeihedens Grændfe. 1814. 18 Jan. (†) Uabet Brev ang. Norges Ufstaaelse til Sverrig. 5 Sept. (†) Bekg. ang. Kongens Reise i udlandet, m. v. Krig, Soranstaltninger formedelst samme. 1812. 15 Apr. 1813. I 1 11 I I P. ang. Straf for de Kapere eller Kaper Rhedere, fom forlange eller modtage Penge af de Opbragte, for at frafalde Opbringelses Sagers Appel eller Forfølgning. 15 Maj. l. ang. Maanedshyres og Reisepenges Be taling til Mandskabet paa de Skibe. fom af Fienden opbringes til fremmede havne. 30 Jun. Fr., for Dmt og Nge, ang. hvorvidt det mane være tilladt at afkiobe de i Søes eller Land: Militairs Tieneste staaende Mandskaber deres Andeel i Prifer. pl. for Dmt og 9tge, ang. at prilepenge itte mode tages i den Kgl. Kasse. 20 Apr. 9 Jul. 27 Aug. 27 Aug. 4 Sept. 7 Sept. Pl., for Dmk og Nge. ang. Fornyelsen af Forbudet mob Brugen af bet pamborgste, Bremise, Eytte og flere Flag. Pl., for Dmk og Nge, ang. Kaperfarten. (+) Instrux for Kaperførerne. Kgl. Bekg. ang. Besidbere of faste Eiendomme i Dmk og Nge, som opholde sig i udlandet. 1, hvorved det forbydes Beboerne nær Kysten at kaffe Raketter eller afbrænde Fyrværkerier. 7 Sept. Fr, for Dmk og Nge, ang. hvad i Henseende til Svenske, som opholde sig her i Rigerne, samt de Stibe og Varer, der ere Svensk Eiendom, bør iagttages. 15 Sevt. 27 Sept. pl. om Fiskeriet paa kysterne, m. v. Pl., for Omk, at alle foigelfer og undtagelser fra Fr. 20 Jun. 1788 (ang. Barnepligten), fom i Free dens Tib ere tilstaaede, stal hæves under krigen. 29 Sept. Pl. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til proves nuet af priisdomte Ladninger og Stibe. 10 Oct. 19 Oct. 22 Det. 1. at Generalmarsden en Rat. vil blive flaart i Shaun. pl., f. Dmk og Nge, ang. Auctioners Berammelse fer priisbomte Labuinger, hoor bisse stat borifaiges med rede Solv. 01. em gifferiet paa den nordlige og afttige o af Sielland. 26 Oct. Fr., for Dmk og Nge, at de Bestemmelser, fom ere gione, ang. Soenste, fom opholde sig i Kongerigers ne, ogfaa af gietbe em eusse, preussiske og mech lenbergfte underfcatter, 11 3 1815.<noinclude><references/></noinclude> lszkbuzlforxkp4cr5tm9m5xw14lng7 104 69708 405775 382375 2026-05-03T08:53:27Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1820.||397}}</noinclude>Aab. Br. om Tillæg t. N. Bank. Octr. 2 §. Inddragelse maatte lide. Hvilket herved kundgjøres, 4 Febr. som Tillæg til den Nationalbanken under 4 Jul. 1818 forundte Octroy. Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 8 Febr. 12 Jan.) ang. Tolden paa forskjellige hvide Bomuldss Manufacturvarer. (Indeholdes i Pl. 5 Sept. 1820). p. 8. Fr. for Danmark, at Jorddrotter inden 9 Febr.. vis Tid skal meddele Fæstebreve paa deres fæstelebige Bøndergaarde. [E. T. p. 153]. Cancell. p. 9. Gr. Kongen har fundet det fornødent at give den Jorddrotterne, efter de gjeldende Love, paaliggende Pligt at bortfæste deres Bondergaarde, nogle nærmere Bestemmelser, der kan tjene til neiagtigen at overholde foranførte Pligt, uden at der dog nægtes Forddrotterne tilstrækkelig Tid til at varetage deres Tarv ved Gaardes nes Bortfæstning. I hvilken Henseende følgende befales: 1.) Naar en Bondegaard bliver fæsteledig, skal Jorddrotten være befeiet til, i det første Aar derefter, at overlade Gaardens Brug til en anden uden formeligt Fæste, under saadanne Vilkaar, hvorom Parterne inds byrdes kan blive enige. 2.) Men, dersom Jords drotten ikke inden 14 Dage efter Aarets udløb uds stæder lovligt fæstebrev med vedføiet Synsforretning over Gaard og Besætning og ligeledes vedfoiet Hoveries fortegnelse, bør han, til vedkommende Fattigkasse, bøde 20 Rbdir Selv for hver Tønde Hartkorn, hvoraf Gaara den bestaaer. Herved bliver det at iagttage, at det Hartkorn, Gaarden udgjør over hele Tender, regnes for en heel Tønde, naar det beløber sig til Tende eller derover, men ellers ikke regnes med. 3.) Lige Mulet erlægges for hvert Aar Gaarden fremdeles henstaaer fæsteledig. 4.) Foranførte Regler skat og være anvendelige, med Hensyn til de allerede fæstes € 4 ledige<noinclude><references/></noinclude> 1o7e1ltrio59760rvu52vqmc20nlbmw 104 69774 405776 391520 2026-05-03T08:53:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1820.{{Afstand|3em}} 462||}}</noinclude>Pl. om Vippepenge. 2:4 §. 30 Jun. 6 6 bestemte Veierpenge blive at erlægge med 5 Rbs. pr. Skpd. af tunge Vare og med 9 Rbs. pr. Skpd. af lette Vare. 3.) den veb pl. 4 17ov. 1761 ber stemte Betaling for Ankeres Provning erlægges meb 12 Nbs. for hvert Skippund. 4.) Den ved Fr. 5 Maj 1683 og Rescr. 23 Jan. (bekg. v. pl. 2 febr.) 1810 bestemte Betaling for Vragningen ved Stadens Bragerbod bliver at erlægge med 70 Rbs. for hver Læft; hvoraf Bragerne erholde Z, Bødkeren og Arbeidskars lene ved bemeldte Vragerbod den øvrige 1 Femtedeel. 30 Jun. Raadstues Pl. om Betalingen for Salt, Kul, Ralks og Bridt Maaling samt Dragning. p. 224. 3.) Samme bliver, indtil videre, at etlægge i Sølv saaledes: 1.) For Maalingen af en Tende Salt, Kul, Kalk eller Kridt 3 Röß. 2.) For Dragnin gen af en Tønde Salt, Kul, Kalk eller Kridt ligeledes 3 Rbß. for eet Skifte, men naar flere Skifter bruges, 3 Rbß. mere for hvert Skifte efter det første. I Arbeidspenge i Beierhuset 6 Roß. for hvert Skips pund af alle Varer, dog med Undtagelse af Smør, hvorfor ikkun bliver at erlægge 2 Rbß. for en halv Tønde og I Rbs. for Tende og 4.) For Brugen af Tønderne: for hver Læst Salt eller Kul 6 Reß., og for hver Tønde Kridt eller Kalk Rbs. Ved at kundgiøre dette bliver, efter Pl. 21 Jul. 1815. 4 og 5 § tils feiet: at den ommeldte Betaling skal erlægges til Beiermesteren eller Formændene for Maalerne og Dras gerne, som igien har at uddele samme til Vedkommende, samt at i Tilfælde af Taxtens Overtrædelse skal den Skyldige 1ste Gang erlægge en Mulet til Fattigkassen fra det Dobbelte indtil det Femdobbelte af det for meget Oppebaarne; 2den Gang en Mulet fra det Fires til det Tidobbelte, alt efter Omstændighederne og Politierettens Etion, hvorimod oftere gientagen Forseelse skal have Bestillingens Tab til Følge. Raad<noinclude><references/></noinclude> qq9330c6m73c2ijsarhs4gegblhfk76 104 74238 405703 386990 2026-05-03T08:49:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||39}}</noinclude>Aro, c. 39 1730. 17 Martii, R. ang. at Stifterne hos Skov. vg Jagt- Betientene skal forvettes af fædvanlige Amternes Stifteforvaltere. 27 Martii, Rescr. (til Stiftsbefalingsm. i Viborg), ang. at det efter Mogens Lassen sluttede Samfrænde Stiftebrev skal have Greentions Kraft, paa det at hans Born kunne nude Forsikring og Rigtighed af Stedfaderen for deres Midler. (See Egteskab Rescr. 29 Octobr. 1735.) 32 Maii, Confirm. paa afg. E. p. Barmarks Forfkrivelse, hvorved han har deelareret og indsat fin Son P. T. Rarmark (som ban uden gtestab har avlet, men ei efter Loven ført til Tinge og lyft i Kuld og Kjon) dog til at være saavel hans Arving, som eg i hans Sted, hvor herefter arves fan, som hans gte - Son at være berettiget til at arve;-faastremt T. p. B. fig ellers ingen ægte Livs Arvinger fulde have efterladt. 12 Aug. N. ang, at Umyndiges Penge ikke maae begribes under det de Afbrændte i Wiborg forundte Protectorium, m. v. om Sikkerhed for disse og andre publique Penge. 1731. 30 April, R. ang. Auditeurens Forretning og Salarium ved Militaire Skifter paa Bornholm. 4 Maii, Confirm. paa Anordn. 1718, 6 Sevtbr. 1 Junii, R. ang. Skifternes Forvaltning af Magistraten og Byfogden i Khavn. 16 Julii, Rescr. (til Amim. over Lundnæs og Bovlings Ainter), ang, at han i Solge ge. af 14de Julii 1730 skal forvette Stifte, og de civile Rettens Betjente Auctionen efter afg. G. C. B00 chelman, forrige Lieutenant ved det nu reducerede Ribehuusiske National Regiment, som boede og dode i Sabl Sogn, hvilke 2 Forretninger de Militaire tilegne sig, formenende, at de reduceerte Offfcerer ei tunne anfees fom Pensionister, men som virkefig i Kongens Tjeneste Staaende. (See næstfølgende Rescript). 28 Septbr. Rescr. (til Samine), ang. at Stiftet og Auctionen efter bemeldte Bechelman skal af de Militaire forrettes, Cefterdi de af Landmilicen reducerede Officerer have efter Reductionen bekommet deres Bestallinger allern. confirmerede, og nyde imid- Tertiò Bartpenge til videre Emploi, faaat de ei kunne ansees fom Dimitterede eller Forlovede, hvorom d. af 14de Julii 1730 taler, men som de, der endnu faae i Kongl. Tjeneste. 7 Decbr. R. ang. Underretning til Khavns Brandkasse om de ben bevilgede 6te og rode Penge 14 Decbr. R. ang. at Fremmede ligesaalider som Indfødte i Arvefordringer made fornærmes eller opholdes. 1732, 8 Febr. N. ang. Hvo der skal tilendebringe en afdød Ma gistratspersons Stifter i Christianssand. 22 Febr. R. ligesom Skriv. 1727, 18 Deebr.1 22 Febr. R. og Amrum. em Stifterne paa Besterlandsfshr 31 Martii,<noinclude><references/></noinclude> bvdabbgixlog7sztm1998vuir31fm0y 104 74277 405750 399500 2026-05-03T08:52:33Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|78||}}</noinclude>1786, Arb, &c. den samme Stand han imodtog det, men dette vilde være Bir ted. tungt, ja næsten umuligt) fan, imod at en Gienpart af Re gifteringsforretningen bliver under Birtedominerens Bekræftelse Supplicanten, til i Sundhordlehne Sorenskriveries Stifte: Protocol at indføres, overleveret, og imod at han tillige af bemelte Birked. erholder det beregnede Stifte Galar. 1 Rdlr. 66 B., for denne Gang have fit Forblivende, da ellers Gfifte efter, en Bortdod altid skal tilfalde den Jurisdiction, hvorunder den Afbøde har benzott, samt holdt Dug og Dik, og ikke det Steds Stifteforvalter, hvor den Afdøde har havt endeel af fit Gods beroende. 30 Septbr. fee Gjeld. 6. Octobr. R. ang. Hvad Frideriks Hofpital hjemfalder af de derinde døende Gratist Patienters Efterladenskab." 7 Octobr. Canc. Dr. (til Bisk. i Aarhuus), ang. at Prabften i Hjelmslev-Herred (mellem hvem og Provsten i Ming Herred der var forskjellig Moning om Stiftes og Auctions Holdelse efter forrige Sognepræst for Biby og Lifet, De: St., fom, efter at have refigneret dette Embede, dode i Aldrup Molle) bor for vette Stifte efter geilig mand i samme Molle. (Saásom en Proosts civile Jurisdiction frækker sig efter det Herreds Grandfer, hvor han er Proust, saaledes at hau, ligesom Herrebets civile Betjente forrette Stifte efter verdslig Mand, bor forrette det efter Geiftlig Mand, uanseet Stedets Kirke ligger i et andet Herred; og Djelnislev Herreds civile Betjente forrette usagers lig Stifte og Auction efter de Civile, som doe i fornævnte Melle.) es Octobr. Resol. ang. et Revisions Comptoir under Rentekamret i Senf. til Umyndiges Midler. 4 Novbr. Pr. ang. Godtgjørelse til Auditeur alle i Frides rikshavn for de militaire Stifters Henlæggelse til Hof og Stads Retten. 11 Novbr. Pr. ang. manglende Stifte Defignationers Indsendelse, faasom et Revisions Contoir i Cancelliet er derfor oprettet. 9 Decbr. Canc. Pr. (til Amtm. over Koreoer &c. Amter), ang. at C. som Eier af Godset B., hoor Bondekart J. 5. af Godset B. har med sin Husbonde Tilladelse tjent, og der er ved Døden asgaaen, paaligger det at holde Skifte efter ham, og i ingen Mande Amtmanden, Cefterdi Lovens.5290 binder Juriss dictionen til Stedet, og et til Personen; og da Jordegods - Eiere, Dersom Husbondens Ret eller ligt, til at fifte efter det hans Gods tilhørende Mandskab, fulde, saaledes som C, indvendte, følge Mandfabet hvor og paa hvilket Sted det end dode, kunde blive Skifteforvaltere i Kjobenhavn i mange Tilfælde, hvilket vilde være parador). 22 Decbr. R. ang. at hvad Almisse Lemmer paa Landet i Bergens Stift arve og sig efterlade, tilhører Fattigkassen. 30 Decbr. Canc. Prom. (ril Sognepræst Abildgaard og Brænder viinsbrænder Rimb, som Executores Left. efter Lars Jenssens Ente . . i Khavn, og tillige Curatores for dennes efterladte Probefige Dotter, hvilke fogte, at maatte udskæde Skifte. Aea ten<noinclude><references/></noinclude> 5eth586vw3oxj8zj2bgz8j9loyunqtz 104 74279 405752 399501 2026-05-03T08:52:36Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|80||}}</noinclude>1787- Arv, &c. efter loffer Rjerulfs Hustru i Bergen, bortfalde efter gb. 4de Aug. (7de Julii) 1784, faafremt de tilfabbe den Kgl. Kasse, og ifte ere tillagte nogen anden Kasse eller Stiftelse 13 April, R. ang. Overformynderiet i Roeskilde, og den Rigtighed Samme ved Stifterne modtager. 28 April, Canc. Pr. (til St. og Bisk. i Lolland), ang. at, da Loven tillægger de Geistlige aleene Ret at fifte efter geistlige Personer, og den afdøde Præstedotter G. ikke som geistlig Pes fon kan betragtes, fordi hun tjente Præste Enken . i Maribo som Huus Jomfru, saa kan man ikke bifalde Provstens Paastand om dette Skifte. 12 Maii, pr. ang. Forelovspenge, naar en Arving til een Tid udfører flere Arve. 2 Junii Canc. Pr (til St. og Bis. i Sjelland), ang. at Provs ften i Alsted Herred har efter Rescr. af, 7de Martii og 28de Movbr. 1755 havt Met til at holde Stifte efter Provstinde Ovist, som ingenlunde var Huntsfæfter, men ikkun Sæster af Grunden, og dede i Liunge d. 29de Maii 1782; samt at Sores Academies Forvalter, der nu skal have sluttet Skiftet, bør til Provsteft udlevere saavet Stiftebrevet og dertil hørende Docus menter, som og det i Anledning af dette Skifte oppebaarne Sas larium. (See Prom. 1 Decbr. 1787 *) 16 Junii, fee Drab. 30 Junii, Pr. med Schema til Stifte Difignationerne. 6 Julii, R. ang. at Almiffelemmers Efterladenskab i Trond hjems Stift skal tilfalde Fattigkassen. 14 Julii, Canc. Pr. (til Amtm. over Ducholin &c. Amter), ang. at i dette Tilfælde kan det overlades Proprietair R. at fors rette Stifte efter afande 2. A., der som Kudse har tjent paa Todbol, men er frigiven fra Godset i Aaret 1771, siden han dog har været Bondekarl paa Godset. 28 Julii, Canc. Pe. (til Amtm. over Vordingborg. c. Amter), ang. at det paa Grund af Rescr. 8 Septbr. 1758 tilkommer ham at fuldføre Skiftet efter afg. Moller p. 5. i det saa faldede Næstved Mellehuus (hvilket Forvalteren ved Herlufss holm Skoles Gods forineente sig berettiget til at holde, paa Grund af at Herlufsholm forhen bar forrettet Stifte og Auc tioner efter de forrige Mollere, samt at Skolen eier Grunden, hvorpaa Mollen og Møllehuset er opbygt, og nyder deraf aats lig Landgjelde med videre; men det erfares, at Beboerne i fornævnte Molle ikke erkjende Skolen for Husbonde, men be tale aleene Grundfkat eller Jordskyld til Skolen 3 Rdlr. 1 Mr. 12 8., og at forrige Amtmand upaaanket have forrettet Stif tet her), med mindre Skolen vil udføre Sagen ved Lands Lov og Ret. 11 Aug. Canc. Pr. (til St., og Bif. i Ribe), ang. at man ei finder Andet end at det tilkommer Magistraten i Fridericia at forvalte Stifte efter afg. Doctor Medicinæ og Physicus Ingvarsen, i kraft af Rescr. 9de Octobr. 1767, og da han i levende Live har anseet Magistraten som Stifteforvalter efter<noinclude><references/></noinclude> 2rqgqdbjsvmjn69ephqfr1cuo64plvo 104 74383 405702 252188 2026-05-03T08:49:27Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|184||}}</noinclude>Brand Foranstaltn. med Vandvæsenet rc. 1694. 14 Marts, R. ang. .... Indseende med Brandvæsenet i Khavn. 1695. 5 Junii, Bergen: Byens Brand Ordning. 24 Aug. R. ang. Øvelser med Khavns og Toihuusets Spreiter og Brandfolk. 1697. 24 Julii, Forordn. ang. Skorsteene i Bøndernes; Huuse paa Moen. 1699. 21 O.obr. R. ang. at St. Hans Klofter og Ottense kal med det meest muelige Wand forsynes. 1703. 13 Febr. R. ang. at Dette skal af Magistraten i Ottensel efters leves. 29 Junii, R. ang. Begges Efterlevelse. 1707. 4 Novbr. R. ang. at Politie Retten i Khavn ffal ved Ildebrande undersøge, ved hvis Forseelse de ere fomne. 1708. 4 Decbr. R. ang. Bronde, Damme.... i Nykiobing paa Kal fter. 1713. 19 April, R. ang..... Storfteene paa So-Boderne Bergen. 1714. 14 Dechr. R. ang. en Brandkasse for Geistligheden Sjellands Stift, Laan deraf til Præsterne, samt desuags tet Hjelp af Kirkerne til afbrændte Præstegaarde. (Der hos findes Fundats for den Første af 22de Junii 1740.) 1718. 23 Maii, R. ang. Brandredskabs Indrettelse i Sjellands: Kjobstæder. 4 Novbr. R. ang. Brand og Band Bæsenet i Ottense. 1721, 24 Novbr. Confirm. paa Artikle til en Brandtaffe og en Brand ordning i Kallundborg. 1722, 6 Novbr. R. ang. at det derved skal forblive, m. v. -1724. 9 Septbr. R. ang. at paa Landet er Natmanden tillige Storsteensfeier, m. v. 1725. 23 Febr. R. ang. at Steenful maae i Bergen ikke oplægs ges uden i en Afstand fra Soboderne. 1727. 20 Octobr. R. ang. Band fra Sortedams Soen til Bleegdammenes Parker for Khavn. 5 Decbr. R. at disse maae lægges 30 Alen nær Sven, m. v. 3729. 30 Maii, R. ang. Brandvæsenet i Kolding. 9 Diebr. R. ang. at Træ. Skur eller Boder i Sjellands Kjobskæder skulle afbrydes. 1730. 21 April, R. ang. Lygte og Sproite Skattens Forhøielse i Shaun. 1731. 26 Janv. Anordn. (og Refce.) om en Brandkasses Jadrettelse! Sibavn. 7 Decbr. R. ang. Underretning til Khavns Brandkasse om de den bevilgede 6te og rode Penge samt Bøder, og om, dens Frihed for stemplet Papiirs Brug. Dechr. R. om det Stofte, : stemplet Papiir. *732.<noinclude><references/></noinclude> 55enkm58jqtwtvysovty4wywtvabohu 104 74488 405744 399409 2026-05-03T08:52:12Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||289}}</noinclude>1800. Delinqventer &c. 22 Febr. Pr. see Avv. 289 28 Febr. Rang. Paafjendelsen ved Høtefte Ret, tillige 8 Martii, Circ. af de Underdommere og Sagforere i Deline qventsager paalagte Mulcter. 3 Mali, Circul. ang. hvorledes Dommere kunne tvinge Beds kommende til Model ved Forbore i criminelle Sager., 17 Maii, Pr. ang. Documenters Forfyndelse 'i... befalede Gager, at beforges af Retsbetjentene. 20 Maii, Pr. see Arv. 26 Septbr: see Loven. 7 Novbr. R. ang. 8 6 Underholdningspenge for criminelle Fanger i Kiobenhavn. 14 Novbr. Resol. ang. det Samme i Hens. til Arrestantere af Sø Etaren 21 Novbr. Rescr. ang. det Samme i Hens. til criminelle Fanger paa Khavns Amt. 20 Decbr. Pr. ang. at hvor Dommer og Skriver ere een Person, ny des i Delinquent eller Juftits Sager fun 1 Rdr. Diætpenge. 20 Decbr. Canc. Pe. (til Amtin. i Beile), hvorved bifaldes, at den for Tyverie paa 2 Aar til Zugihuuset dømte Andreas Kjærs 2 Born nyde hver 6 ß daglig at Stiftets Delinquentkasse, saalænge deres Fader er i Lugthuuset (da Fattigkassen dertil er uformuende, &c.) Videre see Drab, Losagtighed, Tyverie; om at slane Fors ældre, og at have z Koner, see Egteskab. Deserteurer. 1677. 30 Junii, R. ang. Undvigelser fra Armeen 1678. 22 Octobr. R. ang. at Militaire ei uden Vas made udføres. 3683. 12 Maii, R. ang. Svenske Overlobere til Norge. ... 1688. 16 Janv. R. ang. Opbringerpenge for Deferreurer. 1707. 5 April, R. ang. Gevorbene, som fra Norge desertere, deres Paagribelfe, og Belønning derfor. 1711. 29 Julii, R. ang. Desertion at forekomme, ved at fors vare Fartøier og deres Redskaber. 1717. 25 Septbr. R. ang. de til Fienden overlobende Soldater 1729. 6 Julii, R. ang. Deferteurers og deres Hæleres eller Hjelperes Straf, samt Belønning for deres Opbringere. te 1734.<noinclude><references/></noinclude> c29quoiztlfbfbhervewm0v0ejtm84z 104 74551 405893 394816 2026-05-03T10:24:52Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|352||}}</noinclude>1791. Fabriker, c. 11 Junii, Pr. ang. at Affens Kamnerkasse kan tilsvare Huns leien 30 Rdlr. for Spindeskolen. 8 Julii, R. ang. et Spinderie for Fattige i Kolding. 27 Aug. Pr. ang. Præmie for Fattigkassens Heglerie udi Ribe. I Noten til denne Prom. findes: 4 Octobr. Pr. om en Lerreds Fabrik i Ribe. 23 Decbr. R. ang. . . . . en Arbeids Anstalt Randers. : 1792. 20 Janv. R. ang. Spindeskolen. . . . i Aarhuus. 17 Martii, Pr. ang. Arbeiderne ved Eenigheds Fabriken at here under deres egne Sognes Fattigvæsen. 21 April, Pr. ang. Fabrik Bares Udsalg med eller uden Ind fatning, ligesom beqvemmest findes. 28 Julii, Pr. ang. hvorledes Klæde Fabrikanterne i Frideri cia maae tage anden Befordring end hos Vognmandslaw gene. 13 Octobr. Pr. ang. hvorledes Børnemidler i..... Sub ferhuus Actier. maae udlægges. 24 Novbr. Canc. Wr. (til Stiftbefal. Sielland), ang. at Enkun C. L. von Bornhorst i Kjøge fan, for saavidt hendes Fabrique Næring angaaer, fritages for de borgerlige udgivter, som pa Nærings Brug lignes, men ikke for at svare hvad der heite paa Grund og fast Eiendom. 1793. 2 Marts, Gen. Ld. Dec. og Commerce Coll. Pr. (til Ribe Stiftamtmand), indeh. Kgl. Resol. af 1te Marts d. A., ang. at Arbeids-Anstalten i Ribe maae af Commercens Fonds godl giores de dertil anskaffede fornødne Engelse Heglers Bekosning med 60 Rdlr, dog uden nogen Folge til saadan Godtgjørelse fa Fremtiden. (Endejondt Bekostningen af deslige Redskaber ikk henhører under de sædvanlige Understøttelser, som tilstaaes Spin derierne. Paa Fattig Inspectionens Ansogning.) 23 Marts, Pr. ang. at Tobaksfabriqverne i Sven skal efterleve n ordningerne. 5 Julii, R. ang. Heglet Hors og Hamps Udsælgelse og der Forstes Sortering i Pakker, paa hvilke sættes Fabris Mærke, Ravn og Finhed. 6 Julii, Pr. ang. at Arbeids: Anstalten i Ribe maae fritages for at svare Renter af de fra Byens og dens Fattig-Kasser optagne 1000 Rdlr. 2 Aug. R. ang. Materialiers og Ildebrændsels Transoort samt Haandlanger Arbeide til Næstved, Patriot Selskabs Spindeskoler af Bonder og Huusmænd. 24 Aug. Pr. ang. forhsiet Priis paa Valls: Saltverks Fou stager. I Novbr.<noinclude><references/></noinclude> azf5qf2l463m2d6bivbqsaurqrheluj 104 74588 405745 367460 2026-05-03T08:52:21Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||389}}</noinclude>1787. Fattige og Hospitaler. 389 30 Martii, R. ang. en til Arbeids- Anstalt for de Fattige i Frue Gogn fjøbt Gaard. 20 April, R. ang. Afgist af Korn, som indføres, til Fats tighuset i Friderikshald. 28 April, Pr. ang. at Fattigskatten skal af Forældre i Sjel land Stifts Kjøbstæder betales for deres hos sig has vende Børn. 5 Maii Pr. ang. at Bedehuset i Agernæs maae til et Hospi tal indrettes. 8 Junii, R. ang. Collectbeger for de gevorbne Regimenters Soldater born i Khavn. 9 Juni, Canc. Pr. (til Amtm. over Koldinghuus Amt) ang. at Beffe. Sogn bor give afg. R. 2s. efterladte uægte Barn den fornødne Underholdning til Barnets Opdragelse, siden det er født i Sognet, og ingen andensteds har opholdt fig; mod hvil tet Beboerne satte sig, formenende, at, siden Barnet endnu ikke er 2 dar gl., fan Sognet ikke siges at være dets Hjem, hvilken Formeeming de troe at finde Medhold i Rescr. af 14de Septbr. 1736, som befaler, at Betlere fal hore hjemme, hvor de have opholdt sig i 2 Aar; men ligesom Rescriptet nævner Betlere, der ikkun sister til gamle Folk, da et Barn, som ei endnu er 2 Mar, og ikke kan gaae, ei kan siges at være Betler, faa maae og det Sogn, hvor Barnet er fodt, pære dets Hjem, især da det er født af en Moder, som hørte Sognet til. 22 Junii, R. ang. Bekkener for de gevochne Regimenters Soldaters børn i Kjøbstæderne. 30 Junii, Pr. ang. Fattigvæsenet paa Holmsland. 6 Julii, R. ang. at Almisselemmers Efterladenskab i Trondhjem Stift skal tilfalde Fattigkassen. 20 Julii, R. ang. Herredskassepengenes Indfrævelse. 28 Julii, Pr. ang. Affindiges Underholdning og Varetægt paal God. ferne. 10 Aug. R. ang. en Tavle i Lyngby Kirke for. . . . Sog nets Fattige. 17 Aug. R. (til St. og B, i Fyen), ang, at den af Agent Ivers sen oprettede og under 20de April 1770 confirmerede Fundats paa et Hospital i Middelfart, hvortil han vilde skjenke efter bans Ded 2000 Rdr., maae være igjenfaldet og ophævet, og at det i te og 2den Art. ommeldte, samt siden 1769 opbygte og bortgivne uus til fattiae Enkers Beboelse stal, til Bedste for Byens Fattigkasse, ved Auction bortfælges, naar J. ved Doden afgaaer, da det imidlertid forbliver under hans egen Afbetje ning. (Efter hans Ansøgning, efterdi bans Omstændigheder siden den Tid ere forringede, saaat hans Bo ei kan udbetale Summen.) 5 Octobr. R. ang. 200 Rdr. af Vorfrue Kirkes Midlet i Khavn til en Indretning til Arbeide for de Fattige :c. b 3 16 Novbr..<noinclude><references/></noinclude> r63nn671xk5ubo9tmjvkbo4ecivifha 104 74599 405746 386786 2026-05-03T08:52:23Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|400||}}</noinclude>1793-' Fattige og Hospitaler. 17 Aug. Br. ang. at Politiet erequerer Examinations Commissioner Domme paa Vand og Bred. 17 Aug. Canc. Pr. (til Bisk. i Sjelland), ang. at 2 fmaae Vig born, hvis Moder T. . er for begaaede Leiermacle indsat pa nogle Maaneber i Forbedringshuuset, kan fremdeles opdrags paa Herreds Fattigfaffens Bekostning, paa den Maade, som Moderens Fraværelse feer, hos en Mand i Overed (der nude 5 Mark ugentlig), saalænge indtil de opnaae en Alder af 12 Aar og de, ved at gjore Gavn for Bonden, selv kan forstaffe sig den fornødne Underholdning; da de, ved at unddrages fra Mode rens Opsigt, vil reddes fra Betlerie og et slet Levnet. (Efte Forestilling fra Sognepræsten i Sollerod.) 23 Aug. R. ang. Uddeeling fra Viborg Hospital af Braems Legat til Fattige paa Asmild Klosters Gods. 24 Aug. Pr. ang. at affebigede Militaire bar, i Henseende til lmis børe til Garnisonskirkens Pleie. Commission i Khavn. 30 Aug. Ligesom 1787, 16 Novbr. 7 Septbr. see Rjøbstæder. 13 Septbr. Confirm. paa R. Teraa Holmers Disposition, at, efter Familiens Afgang, geistlige Enter skulle nyde Renterne af hendes Efterladenskab. 14 Septbr. Pr. ang. Upsættelsen af og Ansvaret for Nyborg Fattigkasses Capitaler. 14 Septbr. Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. at de Dim foftninger, som ville medgaae, til at underholde en Enke i al holms Amt, som er berover Forstandens Brug, og Intet ci hendes Frænder og ei have Raad til at forsorge hende, vil være at ligne paa Amtet. 28 Septbr. Pr. ang. at Øvrighederne ei maae give eller pan tegne passe, til at betle i Fyen. 10 Octobr. Pr. ang. en gudelig Choral aarlig i Frue Kirk udi Khavn, til Bedste for de Fattige. 25 Octobr. R. ang. en Afgive af Kjøberne ved Auctioner til Arbeidshuuset i Stavanger. 1 Novbr. Confirm. paa Rosenhofs Legat til. i Kragerø. Fattige 2. Movbr. Canc. Pe. (til St. og Bisk. i Viborg), ang. at Fd. af ste Decor. 1749 ikke fan være anvendelig paa M. Borbergs Enke, der har i nogle Aar, uden at være i Viborg - Hospital nydt aarlig 8 Rdr. af de 1600 Rdr., fal. J. Borbergs Ente hat Ejenket Dette; men ei fan ansees som Lem af Hospitalet, efterdi hun ikke blot paa Grund af sin Trang har været skjenket de 8 Nor. som Almise, men disse tilkom hende af det Borbergske le gato i Kraft af denne Donatricis Bestemmelse i Gavebrevet, der fastsætter, at hendes og Mands Benner og Paarørende, naar de ere fattige, og forlange Deel, skulle dertil frem for Andre præfereres. (Efter Forespørgsel af Biskoppen tillige paa Stift amtmandens egne, i Anledning af en Enten tilfalden Arv). 15 Novbr.<noinclude><references/></noinclude> orj3kkvcn6pj0kzp6ccbiidf60lk0bx 104 74600 405894 387565 2026-05-03T10:24:53Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||401}}</noinclude>1793- Fattige og Hospitaler. 401 15 Novbr. R. ang. Fordeelingen af det Tillæg, som gives for visse Børn fra Opfostringsstiftelsen. 7 Decbr. see Tyverie. 14 Decbr. Canc. Pr. (til Amtm. over Khavns Amt), ang. at det, som fil Cuur og forpsegning er medgaaet til en fattig Arbeidsmand A. 5. af Frideriksberg (som blev indlagt paa det ofminues lige Hospital i Kjobenhavn, til Helbredelse af en farlig Sygdom, bvorfor det fordrer 4 Mor, 89 6), ber udredes af Khavns Amt fiden han har havt fit bestandige Ophold paa Frideriksberg, og Betalingen ei fan falde den Kongl. Kasse til Byrde, efterdi 2. . ei har staaet i Hans Majeftats Tjeneste ved Frideriksberg Slot, men blot tjent Slotsforvalteren. (Efter Forestilling fra Magistraten til Rentekameet, som har overlade denne Sag til Cancelliers Afgjørelse.) 21 Decbr. Pr. ang. det Asiatiske Compagnies Frihed for Af givt ved dets Auctioner til Fattigvæsenet. 1794. 10 Janv. R. ang. en Arbeids- Anstalt. væsenet i Helsingøer. og Fattig. 24 Janv. R. ang. Hospitals. og Fattigvæsenets Bestyrelse sammesteds. 22 Febr. See Landvæsen A. 14 Martii, Confirm. paa 2. M. Borrings Legatum til 7 fattige Jomfruer i Odense. 22 Martii, Pr. ang. Eftergivelse af Procentskatten for Kol ding Fattigkasse. 3 Maii, Pr. ang. Lemvigs Hospitals Ophævelse, m. v. 17 Maii, R. ang. Eftergivelse af Stempletpapir, Auctions, Stifte og Skriver: Sportler ved Fattig. Efterladenskas bers Behandling i Khavn. 25 Junii, R. ang. et Sygehuuses Oprettelse i Odense Graas brødre Hospital for Fyens Land. 4 Julii, R. ang. Bestyrelsen af Fattigs .... Landet i Trondhjems Stift. Bæsenet paa 4 Julii, Confirm. paa 3. C. Tagel Arngens Testamente til de Fattige. 5 Julii, Br. ang. 400 Rdr., af Hr. Bang legerede til fattige Præste Enker i Ribe. Stift. 18 Julii, R. ang. Reknæs Hospital som en Helbredelses Anstalt. 22 Aug. Confirm. paa en Plan til Pleie og Arbeids. An stalten, for de Fattige, og Betleries Afskaffelse, i Kors. ger. 23 Aug. * Canc. Pr. (til Amtm. i Lifted), ang, at der (efter Correspondence med Generalitatet) ikke haves Noget imod, at den for Losgængerie oa Betlerie tit Tugthuns Arbeide i et or bonte Bondedreng J. ., naar hans Tid der er ude, og han da befin €¢ Des<noinclude><references/></noinclude> od14hiva6472bmlfv3joi2oxe3aw0t1 104 74605 405747 381290 2026-05-03T08:52:26Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|406||}}</noinclude>1797. Fattige og Hospitaler. 25 Aug. R. ang. en Fond i Slagelse til frie Bager .og Skriv Materialier for fattige Skolebørn. 8 Septb. Confirm. paa Fundats for Mørchs Legatum til Boller Godses Fattige 22 Septbr. Confirm. paa Admiral Raass Disposition ove 600 Rdlr til Fattige i Fraugde Sogn. 30 Septbr. Canc. Pr. (til St. og Bise. i Fyen), ang, at den af Enken . O. af Nyborg under 27de Janv. og 1ste Gebr. d. A. oprettede, samt af Hans Majchet under 24 Marts 1797 con firmerede Disposition (hvori hun sejenfer Nyborg-attigveien 1400 Mole, blandt andet paa Vilkaar, at 40 Kotr. aarlig paa Livstid skal hende udbetales) fan hæves, naar hun tilbage betaler Fattiavæsenet de for førite Dvartal oppebaavne 10 Rot. 3 Navbr. R. ang. 6 Rdlr. fra Byens Kasse af Accise Godt gjørelsen til de Fattige i Ringkjøbing. olr. 24 Novbr, Confirm. paa Fundats for Bernstorffs Minde ved erkjendtlige Kjøbmænd i Aalborg den 13de Julii 1797, bestaaende i et Legat af 1000 25 Novbr. Resol. ang Revisionen af Bergverkernes Fattig faffers c. Regnskaber. 2 Decbr. Pr. see Medicinalvæsen. 1798. 2 Janv. Pr. ang. Forbsielse i Lære Modrenes Ugeloni Khavn for Barn fra Opfostrings: Stiftelsen. 31 Martii, Pr. ane at vedkommende Fattigvæfens Direction er Overformynder i Henseende til dets Fæstegaarde. 4 April, Confirm. paa et Reglement til en Forførgelses. An stalt for de til Frideriksværk henhørende Embedsmænd, Mestere og Arbeidere. 4 April, Confirm. paa et Regl. for Fattigvæsenet paa de til Frideriksverk henhørende Godser. 13 April, R. ang Bortsælgelse af det Hospitalet og St. Jor gens. Huuset i Trondhjem tilhørende Jordegods, ligesom Bygsel Ledighed indtræffer. 27 April, R. for Landet ligesom Rescr. 1797, 7 Julii for Kiøbstæderne. II Maii, R. ang. videre Tillæg for Godsets Bønder børn og andre Fattige af Bemmetofte Kloster. 22 Maii, Pr. ang Forslag til Fattigvæsenets Bestyrelse i Khavn. 2 Junii, Pr. ang. hvem de Præstelige Forretninger hos Ho spitals Forstanderen i Kolding tilkomme. 16 Junii, Pr. ang. Revision af Bergverternes Fattigkassers c. Regnskaber. 6 Jui, R. ang. Doctorbodernes Henlæggelse til Odense Craabrødre Hospital. 13 Julii,<noinclude><references/></noinclude> rw8q8przpbsskfnjva69cj1qpldh7vn 104 74608 405748 386326 2026-05-03T08:52:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||409}}</noinclude>1799. Fattige og Hospitaler. 409 27 Septbr. Confirm. paa en imellem Skipperne udi Aarhuus indgaaet Foreening om en Fattigkasse. 28 Septbr. Canc. Circ. (til samtl. St. og Bisk. i Norge) med nogle Eremplarer af den ny Serordning, ang. Fattigvæsenet i Khann, for om den, gauffe eller tildeets, funde anvendes i Kjobflæderne, efter Overveielse af en Commission i hver. (Coll. Tid. No. 39, S. 623.) 4 Octobr. Kongl. Resol. ang. at Kongen med Welbehag har ladet fig foredrage Maquiratens Indberetning om den anfeelige Lilvert, Fattigftiftelsernes Capitaler have havt under dens Direc tion. (Capitalerne vare d. 11te Juni 1781: 346138 Rdlr. 32 6., og ved Afleveringen til Fattigvæsenets Direction, d. 29de Juni eg 11te Septbr. 1799: 541 179 Kl. 10 B, altsaa Silvert af 303040 Rdlr. 742 B.) Coll. Zid. No. 43, E. 686. 19 Octobr. Pr. ang. Drøbaks. ... Hospitals Bestyrelse og Grundleie. 8 Novbr. R. ang. Kjendelser til Opslo: Hospital for gteskabs. Bevilgninger 8 Novbr. R. ang. at Præsten i Opflo skal ogsan forrette Gudstjenesten i Christjana Tugthuns. 15 Novbr. Confirm. paa Fundats for Rakkebolle Legatum af 10000 Rdlr. til Trængende. 6 Decbr. R. ang. Capellanen, Hans Pligter med Fattige. i Overnæs Præstegjeld 6. Decbr. Confirm. paa Galthens Gave til..... fred Sogns Alm selemmer. Simme 13 Decbr. R. hvorved confirmeres Plan til Fattig.. Skolernes Forbedring i Christianssand. 28 Decbr. Pr. ang. at Rente, bestemt ved en Fundats til noget Wift, og for et vist Godses Fattige, ikke kan ned. fættes, eller Andre tillægges. 31 Decbr. Pr. ang. Paabuddes Indkrævelse.... af Barde Hospitals Enge til Amtstuen. 1800. y Janv. Canc. Pr. (til St. og Bisk. i Sven), ang. at Joden 6. Salomonsens vanvittige og vanfore Dotter (til hvilken han 'ansøgte en Vortion af Odense Hospital) tan, saalænge hendes Forældre blive bosiddende i Odense, tillægges det Contingent, som de i Odense bosiddende Joder ugentlig bidrage til Byens Fattigkasse, dog et over 3 M. ugentlig. 10 Janv. R. ang. Rente til Kollerup. og Skram. Sognes Fattige. * Febr. Pr. ang. det i Odense bevilgede nye Apothek, og Hospitalss Syge Anstaltens Fordeel deraf. J Marts, Pr. ang. Mulet for Børnenes Lediggang.... t Sors. 5 20 Maii,<noinclude><references/></noinclude> swakapn0uw9d8u3u2e46dfvl1g329gs 104 74642 405749 361062 2026-05-03T08:52:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||443}}</noinclude>Forse. 443 1768. 15 Julii, R. at der i Netterne paa Faro skal betales Noget til Laugtingshuufets Bedligeholdelse. 1773. 6 Maii, R. ang. at. Generaltoldkammeret. Færs.... skal henlægges under 1775. II Maii, Rescr. ang. Approbation paa Regl. for det saa kaldede Rossebrug paa Færs. 6 Seprbr. Resol. ang. at Færserne skal ligge under Sjellands Stiftamtmandskab, T. 1776. 6 Novbr. R. ang. Liendens ydelse paa Færs. 1777. 12 Febr. R. ang. de Conders Maal, Justering og Mærs fe, som herefter skal bruges til Tran, ved den...... Færsefte Handel. 6 og 13 Maii, Circ. ang. Fribed for Lastepenge af den. . . . Færses ste... Handels Skibe. 1778. 3 Marts, Pr. ang. alvorligt Forbud mod at ødelægge og borta strekke Edderfuglen pan Færo, T. 1780. 28 Junii, R. ang. at Fattigkassens Capitals Renter paa Færs maae anvendes til de meest Fattiges Underholdning. 1781. 28 April, R. (2 Stfr.) ang. at de Færsiske Sager ere forlagte under Rentekammeret. 1782. 3 Octobr. Bevilgn. for Handelen at holde visse Werfftes 1783. 2 April, der. 1784. 23 Junii, R. ang. Edderfuglens tilbørlige Fredning paa Færøerne, T. 1785. 14 Maii, Pr. ang. at Præsterne paa Færserne skal give Commandanten Maudtal over det unge Mandskab. 1788. 8 Aug. R. ang. Bærneting for Militaire, samt Gjæstes 9 Aug. Ret, Actor og Defensor i Delinquentsager, paa Færs. 1790. 20 Aug. R. ang. Militaire Forbryderes Bærneting og Straf, den Militaire Ret, Klager over Commandanten, og Besætningens Mode for civil Ret, paa Færs.. 1792. 1 Septbr. Pr. ang. Afgivt af Arv og Skifteforvaltningen Færserne. paa. 1794. 9 Aug. Pr. ang. Underdommeren at betale Tilsvarspenge paa Færø. 1795. 8 Aug. Pr. ang. Justitskassens Indtægt for Sfiftebreve paa Færs 1796. 18 Maii, Resol. ang. at 3 eller 2 Procent mane til Fat tigvæsenet paa Færserne fortes i'den Kongl. Kasses Procent af Collateral Arv. 1798. 17 Febr. Pr. ang. Friffydsvæsenet paa Færøerne. 28 Marts, Resol. ang. Fiskeriet paa Thorshavns og Frideriks vaags Grunde af et Interessentskab. 10 Aprik<noinclude><references/></noinclude> 0q61b8jbw3e3h8qsr77vxvgnr3fy4rk 104 74744 405704 395618 2026-05-03T08:49:29Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||545}}</noinclude>Geistligheben ze. B. 545 1706. 16 Martii, R. ang. Præsternes Flytning og Nattehold i Norge. 10 April. R. ang. Cathedraticum, Kirkeskat og Gjæsteriepen ge i Ribe Stift. 1707. 16 Maii, R. ang. at det ved Rescr. af 1705, 14de Febr. skal have fit Forblivende. 17 Junii, R. ang. Præsternes Rettighed af andre Religionss bekjendere i Fridericia. 17 Junii, R. ang. at Domkirkens Capellan i Christianssand maae herefter nyde den tredie Deel af Stavanger Lectorats Indkomster. 17 Junii, R. ang., at Hospitalspræsten i Bergen skal betjene nogle Fattighuufe, samt nyde en Lavle i dem, og 18 Rdlr. af Manufacturhuset. 1708. 17 Febr. R. ang. af hvem Ordres om Præsternes Ind komster m. m. i Hvidding Herred skal udgives. 1711. 3 O&obr. R. ang. at Brandstød af Kirkerne til afbrændte Præstegaarde stal ved Udpantning inddrives. 1712. 16 Janv. R. om Snode Præstegaard, see Medicinalvæsenet. 11 Junii, R. ang. Bisee Enkernes Underholdning og Pension, samt Præste Enkernes Naadens Nar og Pension paa Island at regle res. 1713. 4 Febr. R. ang. Naadens. Mar af Ottenfe. Lectorat. 1714. 26 Martii, R. ang. at.... til Hasse lægges noget Korn fra Koldinghuus. 28 Septbr. R. ang. Catecheter ved Bremmerholms, den Herre Zebaoths og Friderikshavns Citadel Kirke, deres og Cantorers Løn 14 Decbr. R. ang. en Brandkasse for Geistligheden i Siel lands Stift, Laan deraf til Præsterne, samt desuagtet Hjelp af Kirkerne til afbrændte Præstegaarde. (Derhos findes Fundat. for den Første af 22de Junii 1740.) 1715. 5 April, R. ang. Svense Fangers Forlæggelse hos Præsterne. 23 Novbe. N. ang. at Præsterne for Renter til Bornebufet af Capita ler i deres Præstegaarde fal for geistlig Ret søges, ved en anden Præst actioneres, m. v. 1716. 16 Martii, R. ang. Staby Præstegaard. 20 Julii, R. ang. at Geistligheden ei nyder Indqvarteringsfrihed i Krigstider. 25 Septbr. R. ang. Bornehusets i Præstegaarde staaende Capitaler og deres Renter 1717. 29 Maii, Resol. ang. at, naar en Præst har annammet Besætning med fin Annergaard, bør Efterkommeren og faa have Besætning. N 1718.<noinclude><references/></noinclude> 5ezvjq47dpkbqxuwslg961swy5ow4yb 104 74909 405906 371492 2026-05-03T10:26:03Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|710||}}</noinclude>1777 Indqvartering. 29 Marts, R. ang. at Indvaanerne i Helsingeer maae nyde og gives Friheder for Indqvarterings.... Skatter i Forhold til deres paa Bygninger anvendte Bekostninger. 21 Novbr. R. ang. at Indqvarterings Hjelpekatten skal erlægges i 21 Terminer, og Reftanterne ved Udvantning inddrives. 27 Decbr. Pr. ang. Indqvacterings: Friheden for de Geistlige i Viborg at ophøre ved Bacance, men Indqvartering in natura ei at kunne paalægges Adelen og de Privilegerede. 1779. 16 Octobr. Pr. ang. den Indqvartering, som tildeeles de Privilegerede i Aalborg. 1780, 36 janv. R. ang. 15 Rdlr. aarlig til Magistraten i Chris stiania for Mynster, og Eperceer Pladsens Udvidelse, og et Situations Charte over Pladsen. 6 Septbr. R. ang. at der af General Indqvarteringskasse s Beholdning maae indkjøbes de til Garnisonens Syge huuse i Norge manglende Reqvifiter. 6 Dechr. R. ang Exerceer, Samlings, Mynster og Came pements: Pladser for Regimenterne i Danmark. 1781. 3 Febr. Pr. ang. hvorvidt Sognepræsterne i Slagelse Have Frihed for.... Indqvarterings Stat... T. 21 Martii, R. med Beregning over nu værende Indqvarterings Bes foftning i Danmarks Kiebsteder. 30 Mai, R. ang. at Helsingoer By maae hæve Wagtbrænde ogfaa af Det, som losses i Byen. 16 Juni, Pr. ang. hvorvidt Indqvart. Hjelpeffatten fra andre kjobfræder kan paa Amtstuen bekommes.. 14 Novbr. R. ang. at Reqvisiterne til Christiania Garnisons Sygehuuse maae anskaffes paa Indqvarteringskassens Bekostning. 1782. 2 Janv. R. ang. extraordinair Indqvartering efter Fris passe i Gjellands Kiøbstæder. 29 Maii, R. ang. Indqvarteringen i Sjellands Kiøbstæder. 23 Aug. R. (2 Stfr.) ang. Bagtbrændes og Lørvs Afleve ring udi de Kjobstæder i Jylland, som med Indqvarte. ring ere belagte. 21 Decbr. Pr. ang. bvad Hjelpefkat Barde By tilkommer for havende Indqvartering. 1783. 26 April, Pr. ang. at Helsingser By bør levere Ildes brændsel og lysning til Bagterne. 3 Maii, Pr. ang. at ikkun Stempletpapirsforhandleren og Brandfolkene i Steen fritages for at foare Indqvartes rings. Skat. 26 Julii, Vr. ang. at de a la Suite faaende Officerer ci tunne nyde frit Quarteer. 6 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> 8wpxi6sf1dwz3kysqhgwnyoajajrt1m 104 74997 405907 317672 2026-05-03T10:26:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|798||}}</noinclude>1786. Kjobenhavn, B. 24 Nonbr. R. ang. Logte og Spreite Stattend Forboielse og Signing iKbavn. 1787. 23 Marris, R. ang. Tillæg i gonnen for Skriveren og Op. figtsbetjentene ved Renovationen. 31 Martii, Pr. ang. den ny Feosets. Stiftelses Frihed fra Byens Tyngder, dens Rettigheder og Privilegier. 37 Julii, R. ang. hvorledes Lygte og Spreite Statt.n i havn indtil videre al fvares. 1788. 2 Maii, R. ang. Ureenligheders Udstyllelse i Canalerne og Havnen i Khavn. 17 Mai, Pr. ang. den forhoiede Spate, og Sproite. Skats Udrebelfe af bans Beaneforsikringskasse. 8 Novbr Pr. ang. hvorledes med Koskarns Udførelse af Kis benhavn herefter skal forholdes 1789. z Julii, Pr. ang. at Jeneverbrænder Bændsen mage bruge Koffarn til ldebrændsel. 15 Aug. Pr. ang. Khavns Gade Renovations Bortførelse i 3 Mar, og betimelig Licitation derover i Fremtiden 1790. 30 Julii. R. ang. en tiende Deels slag i Kjobenhaens Renovations Stat. 1791. 26 Aug. Pr. ang. et Monument i Anledning af de af Kongen mod Bonorstar den viste Belgjerninger. 1793. 2 ua. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang at Cont. Raad p. Classen (foni bar for ean Reanna til fin asdede Broders Generalmajor 38. Claffens Bogsamling, bo iken denne har bestemt til almindelig Beus, uo n til Samme at vise nogen Plads, begyndt at opfo en beqvem Bygning, men at Collona den paa samme Bygnings Fasade me fin Entablement fader, til Zur for Gaden, Forspring for finien at Sidebygningerne, og følgelig er afvigende fra de Regler, der ved at. Befalinger ere foreskrevne for Bygninaers Opførelse paa alienborg)-mene lade denne vubliqve Bygning opføre efter Tegningen, og med det Forforing, Collonaden derved er givet. 30 Novbr. Pr. ang. Linien til Gaden, som ved Bygninger nes Opførelse skal følges. 1794. 2 Maii, R. ang. at Forheielsen i Lygte og Spreite-Skatten maac vedvare i 6 Mar. 21 Junii, Pr. ang. Torvs Holdelse paa St. Anne Plads. 1795. 23 Janv. R. ang. Renovationsvæfenet i Khaon at høre under Politie Retten og Politiemesteren. 25 Julii, r. ang. Bygninger i Khavns Forstæder og paa dens Grund. 8 Septbr. Canc. Circul. (til Stiftamtmændene) ang at lade ops muntre Haandverks. (især Tammer, og Muur) Svende i Kjab stæderne, til at indfinde sig, jo fer jo heller, i Kbavn, hvor god Bortjeneste saavel strap som en Lid lang for dem kan være at vente,<noinclude><references/></noinclude> sawjbajwd7wbgt991cird1alm6yo2u4 104 75052 405585 399491 2026-05-03T08:34:26Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||853}}</noinclude>1789. Kjøbstæderne &c. 853 25 Septbr. Confirm. paa en om et ridende Corps i Christia. nia oprettet Convention. 7 Novbr. Pr. ang. . Vaalægs Inddrivelse i Fyens Kjøbstæder. 7 Novbr. Pr. ang. fra hvad Tiid Ss Enrollerings. Officerer bar af Kiøbstæderne nyde Quarteerpenge. 18 Decbr. R. ang.....udi Odense. Reenholdelse, Fortoge &c. Gadernes 1790. 23 Janv. Pr. ang. Ildebrændsel til Fridericia Stads... 6 Marts, Ting. see Handel. 20 Febr. Circ. ligesont 1789, 7 Novbr. 26 Martii, R. ang. Mulct af Kjøbstædernes Formænd for Udeblivelse med Betænkninger &c. 3 April, Pr. ang. Kongl. Skatters og Gebyhrs Fortrins Ret samt Inddrivelse i Kjøbstæderne. 10 April, Circ. ang. at Stiftamtmandens Authorisation til de Kongl. Skatters Inddrivelse udfordres ogsaa i Kjobstæderne, #4 April, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Ribe), indeb. Kongl. Reso lution, at Stempletpapiirs. Forhandleren . B. i Barde, efter det af Borgerne Ecete Balg, og den bam feenere af Stift amtmanden meddeelte Resolution, bor paalægges at bære Raveerborger i Barde-By, i saa lang Eid, som Loven fastsætter. (Han sogte om Fritagelse.) 5 Junii Pr. ang. Repræfentanterne i Ribe, deres Antals Nedsættelse, Antagelse, Afskedigelse c. 12 Junii, Pr. ang. Pligternes Jubskærpelse for de eligerede Mænd i Holstebro. 31 Julii, Pr. ang. at fra Stederne i Varde ere Ager Fors derne uadskillelige, men ikke Kjærstifterne. 4 Septbr. r. ang, at Kloffer Milling i Aalborg er som Bogs Commissionair fri for at svare Næringskat. 11 Septbr, Pr. ang. at Hausleien, Sidebrændsel, og Transport til Spindeskolen i Barde bestrides of Byena Kasse. 2 Octobr. Pr. ang. Kiøbstædernes beholdne Capitalers Udsæt telfe, efter Overlæg med de eligerede Borgere. 2 Octobr. Pr. ang. Borgerskabs Tagelse, m. v., af 2 handlende Embedsmænd og Apotekeren i Ribe. 12 Novbr. Rescr. (til Stiftbef. i Fyen), ang. at Omfoffningerne paa Opmaaling og Chartering af Nyborg Byes Jorder til bedre Afbenyttelse, 128 Rdir, 52 6., maac udredes af Byens Kæm ner Kasse. 26. Novbr. R. ang. 1 Sfl. af hver Rdlr. Grundtaxt til de 5 danske Skoler i Aarhuus. 55.5 3 II Decbr,<noinclude><references/></noinclude> s1vpoc2axk8vz9t3hcn915z2z4iwu5z 104 75057 405908 388789 2026-05-03T10:26:08Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|858||}}</noinclude>1792. Kjøbstæderne c. Plankverk, dog at han betaler de sædvanlige Skatter til Byen af Huusenes Grundfart, (ba de ere faldefærdige, og han, som har opbygt 2 af langt større Værdie, ei fan ævne at opføre ogsaa dem.) 13 Octobr. Pr. ang. en Frugttræ Skole i Smede-Haven ved Odense Slotshave 3 Novbr. Pr. ang. at Kiøbstæderne ikke synes at tilkomme Fritagelse for stemplet papirs Brug. 17 Novbr. Pr. ang. nogle Bedtægter for Hobro - Kjøbstæds Markvæsen. 24 Novbr. see Fabriquer. 21 Decbr. Nab. Brev om Henftand med Hirschholms Frihed is Aar. 1793. 5 Janv. * Canc. Pr. (til Stiftbef. i Sjelland), ang. at jobs ftæderne i Stiftet bør, ligesom andre Stæder i Danmark, selv udrede Betalingen for afgivet varteer til Extra Sessionens Deputerede og Betjente i Marene 1791 09 1792, saameget meere, som de af den Mængde samlede Mennesker maa have havt en ikke ubetydelig Kordeel. (Han indstilte, at af Beleøbet maatte reparteres paa Landet.) II Janv. R. ang. at det eene Raadmands Embede i Kolding indgaaer. 18 Janv. R. ang. . . . . hvad hver Kiøbstæd af den Norske General Indqvarteringskasses Indtægter erlægger. 26 Janv. Pr. ang. en bestandig Kemner og 2 Underlæmnere, samt Forbedring i Bægternes løn udi Varde. 30 Janv. Resol. ang..... Cautioner af Magistratspersoner for Kgl. Oppeberseler, T. 1 Febr. Confirm. paa Magestifte af et Byfogden i Holstebro tilhørende Stk. Eng. 16 Febr. Pr. ang. 2 Paalæg at lignes paa Indvaanerne, og By Kassens Oplæg at udsættes, i Ringkjøbing. 8 Martii, R. ang. Sikkerhed for dem, der som nye Borgere ville nedsætte sig, og forlange 6 Mars Frihed for personlige Byrder 16 Marts, Rentek. Vr. (til RibesStiftamtmand), ang. at Sagens Afgjørelse om udskiftningen af Barde-Byes Jorder aleene beroer paa en almindelig Bestemmelse om, hvorledes med Kjøbstæda Jorder og deres Deeling bedst kan forholdes, samt hvorvidt det fan ansees nyttigt at tillade Sammes Udstiftning. (Anlediget af en fra T. og 2. indkommen Skrivelse ang. Resolutions Cre holdelse paa deres forhen (t) derom indgivne Ansøgning.) (t) Forft segt i Maret 1787; bevilget 1794, 19 Julii *.) 12 April, R. ang. Odense: Mark Jorders fordeelagtigere Anvendelse i Fremtiden 13 April, Pr. ang. Reisendes Befordring ved de i Faaborg Næring drivende, der holde Hefte og Vogn. 33 April, see Opløb. 20 April,<noinclude><references/></noinclude> 52smsmb7dqeanhs62r3octb455yxur9 104 75106 405751 371299 2026-05-03T08:52:34Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||907}}</noinclude>1758. Landmilitair Etaten. 907 4 April, Cfr. ang. at Militaire, som have finalet Brænde eller Bildt, ikke maae som Frimænd opholde sig eller taales paa de Steder, de det have begaaet. 2 Junii, R. ang. at de ubcommanderede Under Officeerers og Gemenes Koner maae ei reise efter deres Mænd. 21 Juli, R. ang. at der ffal vel serges for de af udcommanderede Tropper Tilbageblivende, som ere fuge. 1759. 31 Janv. R. ang. at de Norske Infanterie Regimenter, saa længe de ere i Holfteen, mane hverve i de nationale Districter i Norge. 14 April, R. ang. at Fodgarden made anbverve en Kart i hvert Come pagnies District i Norge. 14 April, R. ang. at de Haandverksfolf, fom efter 14 Aars Tjeneste fra Land Etatens Toihuuse dimitteres, maae ernære sig af deres Hænders Arbeide. 18 Maii, R. ang. at de i Garnisonerne forlagte Landsoldater ere frie for Huuspenge og Hoverie. 8 Junii, R. ang. de luges Confirmation, Jordspaakastelse og Skrif temaal ved de i Holfteen cantonnerenbe Tropper. 17 Octobr. R. ang. at de Danske Regimenter maae hverve fri Folf saavel i Danmark som Norge. 14 Novbr. R. hvorved denne Hverving i Norge indskrænkes til de 3 Garde Regimenter. 1760. 1 Febr. R. ang. at Artillerie Provisores maae med egne Hænder arbeide for alle Stænder. 22 Aug. R. ang. Levanger Marked og Vagt samt Orden derved. 1761. 27 Febr. R. ang. hvilke Under Officereri og Gemene samt Officeer-Enker i Aggershuus Stift bar svare stil Fattigkassen. io April, R. ang. Betaling for den til Leierdals. Marked afgivende Wagt. I Septbr. fr. ang. at Officererne maae ikke i Garnisonerne flæde sig anderledes end munderingsmessig. 5 Septbr. Efr. ang. at Judbringer Penge og Omkostninger for deferterede Landsoldater godtgjøres Compagnie Chefen af Regimentsfaffen. 1762. 29 Janv. R. ang. at fremmede bevæbnede Folk lei Imaae indqvarteres i Bergen, uden efter foregaaende Conferen ce med Commandanten. 3 Septbr. R. ang. at Enhver i Khavn, som logerer Reisende, (fal, naar de ankomme, stray melde det paa Hovedvag ten, m. v. ang. at respectere Stildvagterne 1763. I Julii, R. ang. .... Garnisonen at tilhøre begge Sogne, i Næstved, T. 14 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> 2bgkjprrzx1qusdab5imf9dzx2q0zkh 104 75152 405909 398720 2026-05-03T10:26:09Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16||}}</noinclude>1787 Landmilitien. A. 5 Maii, Pr. ang. Nationale Recruters Extrastat. 12 Maii, Pr. ang. Straf for Udrederne, naar Rational 26 Maii, beste udeblive fra de aarlige Samlinger. 26 Moii, Canc. Prom. (til St. og Bik. i Ribe), ang. at den fubftituerede Skoleholder i Emmerlef . J. efter Aniegning er bleven ved fidfte Sesfion fritagen for at tjene som Soldar. 9 Junii see Landvæsenet A. 16 Junii, Pr. ang. at Odense ingen Godtgjørelse fan faae for de Nationale Mandskabs og Hestes Qvarteer i den aarlige Samling. 14 Julii, Pr. ang. Præsternes Studsmaale til Mandskab, som drager hen til et andet Sogn. 21 Julii, Vr. ang. at Afffederne leveres de Nationale Recruster selv. 21 Julii, see Gjeld. 18 Aug. Pr. ang. Godtgjørelse af kægdet for en ny Recrut til den Mand, som 3 uger af fin Ejenefte maa favne ham. 27 Octbr. Circul. ang. Depotpengenes Aflevering ved de aarlige 3 Novbr. Prom. Sessions Samlinger. 22 Decbr. Pr. ang. Nationale Recruters Permission til deres Diem. 22 Decbr. Dr. ang. Godtgjørelse til Brødbuusbonden for det læn gere Savn af Nationale Recruter, Soldater og Ryttere. 29 Decor. Pr. ang. Indqvartering i Khavn af de Nationale og Res cruterne i Ererecer og Campements Tiden 1788. 3788, 12 Janv. Br. ligesom 1787, 18 Aug. 8 Marts, Pr. ana. at biempermitterede Recruter skal 35 Marts, (2 Stfr.) Pr. faffes Vlads til at tjene, m. v. 29 Marts, Canc. Prom. (til Stiftamtin. i Aarhuus), ang. at & St. daglig ansees at være Erfatning not af Lævdet til 3 Mænd for de i deres Tjeneste værende Soldaters Afsavn ved fidite, Aars Mynffring. 10 Maii, Pr. ang. Indqvartering i Odense af det Fyenske Dragon Regiments Nationale Mandskab og Heste i Samlings Tiden. 7 Junii, Canc. Veom. (til Stiftbef. i Fyen), ang. det i Odense indgvarterede Dragon-Regiments Nationales Indevartering med Heffe i samme Kjobftad, og at Borgerskabet derfor i Aar som gior fan tilstaaes Godtgjørelse efter Reglementet af Indqvar teringskassen; men at Forboielse i hjelpekatten ei bar Sted efter Wr. af-16de Junii a. p. 14 Junii, Pr. ang. at Annergaarden i Seem skal ved Mynfiring tage Deel i den ordentlige Natural Ind quarterings Byrder. 21 Junii, Pr. indeh. nærmere Bestemmelse om Qvartere i Kjøbstæderne for Landmilitie-Sessionernes Deputerede, &c. 9|Aug. Pr. ang. at de Nationalgevorbne bør transporteres frit over Færgeftederne. 1788.<noinclude><references/></noinclude> qwa62b3qgywrlzw4x6o8rojeqkb4xql 104 75193 405755 403975 2026-05-03T08:52:41Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||57}}</noinclude>1732. Landvæsenet. A. 57 18 April, R. ang. Landgjeldens Redsættelse og Meftances paa offentlige Stiftelsers Gods. 21 April, Resol. ang. Gods, som af Sandflugt er be ftadiget.. 18 Octove. Rentek. Skrivelse, ang. at Fæftet af tre Bendergaar de, hvis Landajelde var beneficeret, fulde betales: Amrituen (Lybeckers drog II. S. 317) 1734, 29 janv. R. ang. Landgjeldens Oppeborsel af Less til Stiftelserne og de Geistlige i Viborg. 10 Septbr. fee Geistligheden A. 2 Octobr. R. ang. hvor Gjæssene paa Vesterlands Fabr maae græffes. 1735, 9 Septbr. Approbation paa den over Landskylden af Less forfattede Beregning. 9 Septbr. R. med Samme *Deri om en Beboer N., soa vile fig opfæetfia og med Tru fel, at ban fulde arresteres, og fiscaliter tiltales. 1736, 9 Janv. R. ang. Amtmandskab. ... et Occonomie. Collegium i bvers 9 Julii, R. see Sifterie A. 14 Julii, Skr. ang. det Gods, som ved Sandflugt fan være beskadiget, og søger Skattefrihed. 5 Octobr. R. ang. at det ved Rescr. 1734, 1 Octobr. stál have fit Forblivende. 1737, 22 Martii, R. ang. Vandløbenes og Broernes Ved ligeholdelse i Lolland. 6 Septbr. see Geistligheden A. 1739, 17 Julii, R. ang. Betalingen af det, som fraværende Bras prietairer fulle svare til gattigkassen. 28 Julii, Resol. ang. nogle Mennesters Bortreise aarlig fra Bornholm og Tilbagekomst fra Krigstjenesten til Gaarde... 740, 18 Martii, R. ang. Græsgjeldpenge af Bygge- eller Havepladser, som i Taarnby Sogn paa Amager ere eller vorde indtagne. 1741, 30 Septbr. Skr. med Model til Forklaring, hvad Steengjers der, Jordgrester og Pile af Benderne aarlig sættes. 1743, 11 Janv. fee Fattige, om Drenge fra Bernehuset. Martii, R. ang. at de af Lillelund til 60 Gaarde stjen febe Bibler maae ifte af husbonderne tages i Res stance. 13 Septbr. 15 Novbr. 174417 3oup. see, Geistligheden. B. see Resten A. 21 Febr. fee Bjøbstæderne. fee Fattige. ℗ S 1745,<noinclude><references/></noinclude> tsi2k7pkk2d8srkvbyg2k4bsfuv7lx0 104 75357 405586 391718 2026-05-03T08:35:14Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||221}}</noinclude>Medicinalvæsenet. 221 1744, 28 Janv. Cfr. (2 Stfr.) ang. de de Samme til den Kgl. Kasse paalagte Afgivter. 10 April, R. ang. den Len, som Medicus Provincialis į Christianssands Stift er tillagt. 22 Muii, R. ang. naar Examen Chirurgicum skal holdes, samt at Præparatoria ved Cadavera skal skee af dem, som i Anatomien undervises. 12 Junii, R. ang. at Secretairen ved Collegium Medicum maae nyde 24 Stil. for Arket af Udskrivter. 16 Octobr. R. ang. at alle de, der i Kjøbenhavn lade sig bruge som Gjordemødre, skal fortere under Gjorde modercommissionen, m. v. om dens Domme og deres Appel. 1747, 21 April, R. ang. at Landmedicus i Aarhuus maae visitere Apothekerne i Stiftet, men ei nyde Salarium derfor. 78 Octobr. Patent om Nang for Regimentss og Garnisons Feldt fjærerne. 10 Novbr. R. ang. at Stadsphyficus Eriksen i Bergen maae betjene sig af visse Maleficanters Cadavera. 21 Decbr. Pat. ang. Rang for.... Chirurgi ved Ss Etaten. 1748, 16 Febr. R. ang. at Medicus Provincialis i Christian. fand Stift skal vise Nidfjerhed og Tjenstfærdighed, samt paa de yderste Steder i Stiftet, i Svagheds-Til fælde, holde en Vicarium med Medicamenter. 5 Julii, R. ang. hvilke Cadavera i Bergen maae overlades Stadsphysicus til Anatomie, og at de, som ville i Barbeer Amtet, bør først gjøre deres Curfum anatomicum et operationum. 1749,7 artii, R. ang. en Apotheker. Taxt, for faavidt det Kongl. Hof angaaer. 1750, 13 Martii, R. ang. en Indretning i Børnehuset paa Christianshavn til 24 Hittebørn, og to Gjordemødres Antagelse, for med Taushed at betjene Frugtsom melige. 25 April, R. ang. Penges Udbetaling til en Perfon, som funde reise paa Medicinen og Botaniqven, og til en Profector ved Anatomien. 1751, 16 Julii, R. ang. at, naar nogen under Gudstjenesten betjener sig af overtroisk Middel imod Incontinentia Urina, skal det indberettes og straffes. 1752.<noinclude><references/></noinclude> eptpecgmrawdrcrhj228zxxfdj4ycvi 104 75376 405587 375375 2026-05-03T08:35:20Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|240||}}</noinclude>1795 Medicinalvæsenet. 16 Maii, Canc. Prom. (til Amtm. over Moberg, og Tranekices mter), ang, at det, som er medgaaet til often for en fattig Indfidderkone, der formedel smitsom Sogdom bar været ind.. fperret, vil i Bolge Fon. af 17de April 1782 blive at ligue paa Antet. 29 Maii, R. ang. et Sygehuus for fattige Beneriffe, Saltflod og Radesyge af Frideriksstad og Smaa lehnenes Amt 17 Julii, Pr. ang. Protocol ved Gjordemoder Eramen, og enhver examineret Gjordemoders Frihed til at practisere. 17 Jalii, R. om benævnte Frihed. 8 Aug. Pr. ana. et. Asfiftentsbuus og et Apothek ved Graabrødre. Hospitals Sygehuus Indretning i Odense. 8 Aug. Pr. aug. Districtets Pligt i Henseende til Gjordemoderen udi Lemvig, faa og Baroniet Ryssensteen at være et District for sig selv. 11 Septbr. R. ang. Giordemoder Commissionens Medlem mer, oa om Gjordemoder Eramen. 12 Decbr. Circ. ang. Districtschirurgernes Mode, fri Be fordring, og Diætpenge ved Landmili ie. Sesfionerne. 1796, 8 Martu, Pr. ang..... Druknedes Redning i Kisa benhavn. 29 April, Confirm. paa en Foreening af Farversvendene i Kjøbenhavn om deres Syge. .. Kasse. 13 Maii, R. ang. Diætpenge af Amtet til Districtschirur gerne for Møde ved Landmilitie Sesfionerne. 25 Junit, Vr. ang. hvorfra Medicamenter til Fattige paa Kjobene bavns Amt Pal befoftes. 25 Junii, Pr. ang. at Chirurgi ogfaa nyde Diætpenge for Dagene de reise til Landmilitie Sessionerne. 5 Aug. Kongl. Resol. hvorved Dectorerne Miunch o Walther bemondiges til at foretage en local Underjogelse i Norge, især Cbrifiansiand Stift, om Madeipaens Natur, Complication og Udbredelse, tillige med hospitalernes eller andre Indretnin eers Fordele og Mangler. (Af Collegialtid. 1799, No. 7, Side 100). 26 Novbr. Pr. ang. Hvorvidt Licentiat Jessen i Nyborg maae antages og befordres til Epidemier. 1797, 14 Janv. Canc. Drom. (til Stiftbefäl. i Bibe, og maaffee fere), ana. at indkomme mied Forslag om flere Gierdemedres Ansættelse, deg at 1) Betalingen for deres Forretninger fynes at burde ubgiore deres tenebred; 2) de ei maae kunne udes luffe andre eraminerede Gjordemodre fra ot practifere i Dir ftrictet; og 3) de Reqvifita, Enhver bor være forsynet med, maaftec for første Gang anffaffes for Districtets Regning. 1797.<noinclude><references/></noinclude> c1ct9qcr8u7tnenc4do7klfqubv033l 104 75377 405588 375317 2026-05-03T08:35:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||241}}</noinclude>1797 Medicinalvæsenet. 241 4 Febr. Br. ang. Udpantning for en beskikket Gjordemoders Tilkommende. 18 Martii, Pr. see Delinqventer. 24 Martii, R. ang. en Læge i Mosseby, og hans Løn af dens Kasse. 29 April, Vr. ana. den venerife Gyabom i Utterslou. Sogn, same Beboernes Bisitation og helbrebelie, m. m. 29 April, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sven), ang. at Apothe fer . i Odense bør til en duelig and inden tre Masnever fælge fit Apothek (fom befindes i flet Eiland), eller taale, at en no Provisor bliver ansat deri, eg derom inden 8 Dage ers flære fig. 23 Maii, Vr. ligefom 1796, 25 Junii (bet forfic.) 3 Juni, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Soen), ang at efter de indberettede Dinstændigheder bliver der inter andet for, end at Odense Apothek mane beftores af Apotheker S. og Svend S., indtil den no Provisor ankommer. 6 Junii, Canc. Vr. (til samme), ang. at Cand. Pharm. & Chem. 7. kan som Provisor derved antages. 20 Juni, Rescr. (til samme), indeholdende Infirur for bemeldte Brovisor. (Er at læse i Sabers Fyenite Rescripter 1797, Sibe 88.) 8 Julii, Pr. ang. at tjenende Frifolks Sygdom skal af Husbonden meldes Regimentet. 30 Aug. Resol. ang. Syge udgivter af Magers og Follones Roaderier. 16 Septbr. Pr. ang. at Medicamenthandel i Island er for buden andre end privilegerede Apothekere. 25 Novbr. Pr. ang. hvorvidt Apothekerne ei maae afhænde Brækmidler, Opium og Blyvand. 2 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal og Bifkopen i Ribe), ang. at Apotheker . i Ribe ikke, efter den 19de s. i Medicalfor ordningen af 1672, bar forfeet fig i at vegre den uformuende 5. C. Hansens Kone Credit paa Medicamenter, fom gattige Inspectionen bar paaflaget. 30 Decbr. Pr. ang. Milepenge Frihed for. Vogne, der føre Lægen i Holbek til Syge. 1798, 17 Janv. Kongl. Resol. at det, at S. . . (fem ved Eramen har erholdt ferfie Earacteer af det chirurgiske Heades mie) er Jode, ei fal være ham til Hinder i hans Befordring til Embede i Staten. 2 Febr. R. ang. et almindeligt Amts Sygehuus i Nakskov. 10 Febr. Pr. ang. Lægernes Betaling for Umage ved Epis demier. 9, Martii, R. ang. Straf for Uvedkommende i Tifiæd og Rykjsbing, som falholde Apothekervare. 9 Junii, Canc. Prom. (til Cell. Medicum), ang. at anvise genen simmeret 2. C. S. (som bar anfegt en aarlig Pension, imod<noinclude><references/></noinclude> cyflmmx8g0r97rt8hr96ev3o0sk22nc 104 75410 405705 394664 2026-05-03T08:49:45Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|274||}}</noinclude>Postkassen. 1736, 3 Septbr. Fund. paa 1000 bir. aarlig af de Norske Postrevenuer til Miskonen i Tranquebar. 3 Septor. R. desangaaende. 1740, 22 April, R. ligesom 1724 24 Decbr. 16 Septby. R. ang. Vension af Venkassen for Hoftrompeterues og Bauferens Enker. 1741, 25 Maii, Skr. ang. Postmesternes Indberetning, naar Generalpofikassens Pensionister bortose, T. 1743, 25 Martii, Resol. ang. Pension af Postkassen til sisse Slotsbetjen:e6 Enker, m. v. 27 Mai, Resol. ana, oget af Vodkassen for Betjentene ved det Roeskilde Band til Begravelser. 3744, 26 Junii, R. ang. at nogle Fattige maae nyde Hjelp af Strafbederne, som ved General Postfaffen ind lobe, og disse af samme Kasse completteres til 200 Noir. 1745, 13 Aug. R. ang. at de Kongel. Staldfolks Enker maae af Pofikassen, imod Tilskud dertil, nyde Penfion. 12 Novbr. R. ang. de Kongel. Staldfolks og Hofbetjentes Recognition til Posttassen, og Penfion deraf for deres, Enker. 3 Decbr. R. ang. at ingen Begravelsespenge af Postkassen betales til Hofbetjentene, m. v. om deres Recognition til samme Kasse. 1748, 16 gebr. R. ang. at 8 Underbetjente veb Enkedronningens of maae i den ved Generalpoßkassen abproberede Sundation deels agtiggiores. 1750, 20 gebr. R. ligesom 1751, 2 Febr. 13 Marti, R. ang. 750 die aarlig af den norske Generalpoff faffe til Stiftelsen for unfedte Dittebørn. 1751, 12 Febr. St. ang. at den Grønlandike Mission fremdeles made beholde de af den Norte Pokkases Revenuer den tillagte 500 Rdlr. 1752, 23 Decbr. R. ang, at den Norske Generalposttaffes Revenner' tal anvendes til det Hospital, som opbyg ges paa Amalienborg Plads. 1758, 10 Martii, R. ang. at de Norfle Post Intrader aar lig skal betales til Directionen for Frideriks Hospital. 1772, 4 Junii, R. ang. de 2000 Rdlrs Udbetaling af Bostkassen til leie irectionen, som forben ere blevne betalte til Vaisens bufet. 1784, 14 Gebr. Canc. Br. (til Generalpos Amtet), hvorved fams ane anmodes at ville forankalte de 200 Rdir (som Hans Konal. Majesæt i Aaret 1778 al baue jentet aarlig af Woffaffen til-fattige Præste. Enter paa Island) paa cengang udbe taite<noinclude><references/></noinclude> nb0yf3utlb0zc38ahnxyq334ri71yqu 104 75475 405753 397692 2026-05-03T08:52:37Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||339}}</noinclude>1791. Reisende &c. 339 1 Octobr. Pr. ang. Reisepasse fra Kjøbenhavn for virkelige og beafskedigede Militaire. 15 Octobr. Pr. ang. at Trommer befordres ikke ved Fri skyds. 16 Decbr. R. ang. Gjordemødre i Aggershuus Amt, og deres Skyds Omkostninger af Fattigkasserne at ud. redes for de Fattige. 1792, 17 Martii, Pr. ang. Herbergerere for Reisende Aggershuus Stifts Kjøbstæder. 17 Marti, Pr. ang. Friskyds for General Adjutanterne. 24 Martii, Pr. ang. Styds.... for Præster og Klokkere i Aggershuus Stift. 5 Maii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fven), ang. at Borger L. P. Richter i Odense, som bandler med Donevaar, Hvers garn, Lærred og andre faadanne i Landet fabrikerede Bare, fan til disse bens handelsvares Afsætning i Riget frem og tils bage benytte fa af Bendervogne, uden at Bogumændene der udi maae være ham hinderlige. 30 Junii, Pr. ang. at Barde ei fan fritages fra at befor dre Sssessionens Deputerede. 14 Julii, Pr. ang. at Roeskildeby ei til nogen tid bør være sperret. 14 Julii, Pr. ang. fri Befordring for Lægdsmænd og Sogne (men ikke Gods) Fogder til Sessionen 28 Julii, r. ang. Befordring med Seofficererne paa Harbo Der, og om Kongereiserne. 3 Aug. R. ang. at Flyttegods maae befordres uden for Vognmandslaugene. 10 Aug. R. ang. hvorledes Fyens og Langelands Kjøbstæ der med hinanden udrede... Friægter. 17 Aug. R. ang. at den Kallundborg og arbuus Bærgelob bevils gede Borboielse maae endnu vedblive i fem Aar. 20 Octobr. Pr. ang. at Befalingsmændene, i Følge med de Kongl. Herstaber, nyde fri Befordring. 1 Decbr. Pr. ang. ved hvilket Barneting de, som under Beiarbeide utilbørlig opføre sig imod Reisende, bør tiltales. 1793, 9 Febr. Pr. hvorved en Skyds Indretning for Tande berg. By approberes. 9 Marrii, Pr. ligesom 1791, 14 Maii. 9 Martii, Pr. ang. en Færge og Skydsens Tilfigelse imellem Sandnes og Leene. 16 Martii, see Academier B. om et Reiseftipendium. 2 3793-<noinclude><references/></noinclude> b6yyivns1mkud8kzicwqiq4vytj693b 104 75507 405589 399081 2026-05-03T08:35:37Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||371}}</noinclude>1780. Rentekammeret c. 370 15 Aar løbe, hvert halve Aar deponeres i den Kongl. Kasse. 22 Junii, Instruction for Kammers Advocaten. 1781, 23 April, Resol. ang. hvorledes nærmeste Beslægtede af udeblevne Arvinger fanne af eller igjennem Rences kammeret bevilges disses Lodder, T. 1782, 30 Janv. R. om Leensmændenes Antagelse og Lens Forbedring i Trondhjems Amt. 30 Janv. R. ang. at Leensmændene i Nordlands Amt nyde nogen Tiendefrihed, og Told af Almuen. 6 Martii, R. om Leensmændene og deres køn i Sundmber- Fogderie. 13 April, R. ang. at Statsbalance, og Overstatte. Direc tionen skal ophøre. 28 April, R. (2 Stfr.) ang. at de Islandske, Grønland ste, Finmarkste og Færvifte Sager skal forlægges fra Generaltold til Rentekammeret. 30 Aug R. ang. at Leensmændente Nordenfjelds maae ligesom Søndenfjelds nyde 16 Skil. Stævningspenge. 19 Septlir. Resol. hvorved Bygnings Directionen ophæves, og Bygningsvæsenet derimod for Eftertiden henlægges under Rentekammeret. 21 Dechr. Circ. ang. hvad af Fogderne skal paa Tingsvid ner, om Brandskade, forklares, T. 1783, 2 Aug. Pr. ang. de med Posten sendende Kongl. In traders specielle Anførsel i Attester og Porto Rege Ringer, T. 9 Aug. Vr. ang. et nyt Contoir under Rentekammeret, hvor Rean. Faberne for det Fattiges Vasen og Bocnebuset i havn &c. revideres og d.cideres. 15 Novbr. r. (2 Stfr.) ang. aarlige Efterretninger om Kornverten og Høstens Udfald til Kentekammeret at indsendes. 1784, 28 Febr. Circ. ang. at Gratialer og Benaadinger of Rang og Embedsskattens Eftergivelse høre under Finants Collegio. 2 Jun, R. ang. Finantskasse Directionen og et upt Fi nantscollegium, T. 19 Junii, Pr. ang. at Præsteskabet ftal uden Ophold med dele Amtsforvalteren de til hans Regnskabs Belæg behøvende Attester. 3 Julii, r. ang. den Kongl. Finantskasse Direction, og sammes Forretninger. 240 2 1784.<noinclude><references/></noinclude> sygu33nxv9x8udnu9k18bjannrw62v5 104 75550 405739 394954 2026-05-03T08:51:50Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|414||}}</noinclude>1743. Retten: A. bere, at Sorenskriver Bugge, endfjendt ban selv sar Widne i Gagen, maatte afbere de evrige Vidner, eg Tingsvibne ber efter udskæde, samt bans eget Bidnesbyrd friv lig, effer for den over A. anordnede Provsteret aflægge) at ovenmeldte Fore flag bevilges. 19 Julii, R. ang. hvorledes en Cancellift fra Krigscancelliet, som bivaanede Borgretten paa Cancellieforvalterens egne, Pat tage Sabe. 19 Julii, Rescript, at en Riebenbavns Roabffue Stævning, hvorudi den svenske Minister i en Sag imellem nogle arter tillige var indvarslet, fulde tilbagefoldes, og en anden uden bans Navn udftades. (Lybeckers Uldtog I, S. 39). 19 Julii, Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland), ang. at en ved Botinget i Korsoce paademt Sag, boori Magistraten er impliceret, inaae gaae Raadftueretten forbi, og i dets Sted indstævnes til Landstinget. 30 Aug. R. ang. en Gields Commission i Bergen. 13 Septbr. Rescr. (til Stiftbefal. i Aalborg), ana. at Suppli cantinden M. N. (ion Dommeren bar domt til Faldsmaal, nagtet hun havde onsivet fit Forfald af vaghed, sa af bun ikke var det danske Sprog fag magtig, at bun fig tilstrækkelig Funde erplicere) hendes Widne i Sagen bi mme ved Eed i to lovfaste Mænes daber fal, naar bet vorder affet, eftce 20. ren aflægges, oa derefter saaledes til Tinge fremføres. 4 Detoor. fee Geistligbeden A. 18 Octobr. R. (2 Stfr.), ang. at Provsteretterne hverken maae sættes uden Biskopens Foranstaltning, ei heller i Kirkerne, undtagen hvor der er Sacristie. 15 Novbr. Rescript, at et Herskabs Ridefoged, som ikke havde aflaat behorigt Regnskab, og nu var kommen i Kongl. Betje ning, fulde svare til Herifabets Birketing som Forum adminiftrationis, for faavidt bans havte Ridefoged Tjeneste og de dermed forbundne Regnskaber angif. (Lybeckers Udtog II, Gide 10.) 29 Novbr. R. ang. hvad Notario Facultatis Juridica er tillagt af dem, som til Juftits Embeder vorde be stikkede. 1744, 21 Febr. R. ang. at Bergretspræfidenten Kal forrette alle be faqvel veb Hof fom Borgrettens Jurisdiction forefaldende r reder og Executioner. 5 Junii, R. ang. Bøbers Inddrivelse og Indkassering i Fyen. 26 Junii, R. ang.... Pantes og andre Brotocollers Jftanbbrine gelie, fams Dommence Under Privt og Borsegling Coed Viborg. Landsting.) 11 Septbr. R. ang. at Edelgave Gods maae igjen under lægges Ballerup Birketing. 25 Septbr. R. ang. fmaa Tvistigheber imellem Civile og Militaire Bergen. 8744.<noinclude><references/></noinclude> lnulesxyiyuwvbjgyl4s6n3co7z4y4g 104 75578 405938 380279 2026-05-03T10:29:53Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|442||}}</noinclude>3783. Retten: A. 14 Junii, Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorov ea R. Am. ter), ang. at den imod Birkebommeren Eancellieroad S. (i Senseende til 24 Rtle Forpagter 2. paa Antvorskov Fulde til Justitskaffen betale, og S. bat negtet i dennes Effecter at gjøre Crecution for, af de Marfager 1) at B. ved Executionsforret ningen den gbe Mpril 1781 bavde saaberaabt fig Bodernes Eftergivelse; 2) at Cancelliet under 6te Octobr. 1781 bav de givet den Skyldige Dilation med disse Beders Betaling inde til en anden endnu uafgjort Gag mod b. 23. og 8. Rd. R. var bleven paafjendt; 3) at 8. i Prom. til Kammer Advoca ten af 12te Febr. dit bar tilbuden at betale Bederne, vaar Saaen imellem . og Kb. B. var bleven paademt, bvorfor ban i Belge Lovené 1-5-11 froer at ber være fageéles) ans lagte Sag ikke fan være at ophæve (fordi 2. 1-24-41 viser, at Indvendingen No. ifte er antagelig, og at Hoiefterets. Dom, faasnart den forevises, fal tos den Skyldige erequeres; 2) at S. i April 1781, da Executionen feede, maatte være uvibende om, at den bemeldte Resolution fulde falde i Octobr. næstefter, og 3) 2. 1-5-11 fordrer gierlig Rettelse, og an tager ei Leote for Betaling), samt ham ei heller det ansøgte- Benefic paup. accorderes. 28 Junii, Br. ang. om Tvangsmiddel kan bruges, 'naar en Part ei møder for 2det Vidnekammer i Kjøbenhavn. Aug. Pr. ang. at den Nordenfjeldske Veikasse maae i 10 Nar nyde adskillige Bober. 13 Septor Vr. ang. Justits, og Toldbetjentenes Pligters Forskjellighed ved indstrandet Brag, T. 19 Septbr. R. ang. Forhold med Portugis Jodernes Eeds Aflæggelse i Rettergangsfager. 15 Novor. Vr. see Landmilitair Etaten. 19 Novbr. R. ang. at Herredsfoged og Skriver Embedet i Odense, Skovby, Lunde og Stam Herreder er combineret med Birkedommer Embedet ved Einfidels borg og Kisrup Birk. 19 Decbr. Bevilgn. at Birkedommer og Skriver L. paa Læse (som har i endeel Aar forfrakt og laant over 100 Indbyggere Penge og Bare, dem ban nu ei fan faae, og feparate Segsmaale vilde blive for foftbare) conjunctim under eet Segsmaal maae indiane, tiltale og hænde Dom over alle forbemeldte hans Debitorer, som under Læse Birketings Jurisdiction fortere, for hvad de til ham tunne være folbige, naar saadan enhver Debitors Gjeld til bam ei overgaaer 50 Rdlr; men, imod. be andre bør ban anlægge særftilte Sager. 1784, 23 Janv. R. 24 Janv. Pr. ang. at det unge Mandskab i Norge ikke Image Fræves eller idømmes Leiers maalsbøder uden Amtmandens Forevidende. 24 Janv. fee Fabriqver. 6 Martii, Pr. ang. at Bader, som efter Domme tilfalde Kon<noinclude><references/></noinclude> 4mhffq1j7vjrv2joe40djb3luulm1ty 104 75604 405754 174351 2026-05-03T08:52:39Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|468||}}</noinclude>1794. Retten: A. fjendes Omkostninger, ere Sportel og Justitsfafferne ansvarlige for det disse tilkommer. 21 Novbr, Bev. for Creditkasse. Directionen paa eet Stæv nemaal og een Dom i Henseende til dens Debitorer under een Jurisdiction. 22 Novbr. Pr. ang. Reisetilladelser for Byfogder. 5 Decbr. R. ang. at Drukkenskab og anden Liderlighed ei straffes uden efter Dom. 5 Decbr. Bev, paa Frihed for Arrest eller Beslag for Penge fra det foreenede Begravelse Selskab i Kjøbenhavn. Decbr. Bev. paa det samme for Penge fra det fjerligt foreenede Societets Liigkasse ibidem. 5 5 Decbr. Bev, paa det samme for Penge fra det foreene de Lüg, Enke Understøttelses- og Brudegaveselskab for alle Stænder, sammesteds. 6 Deebr. Pr. ligesom R. 1794, 5 Decbr. T. 6 Decbr. Br, ang. Herredsfogdens Competence til at... udnævne Fæfte Taxationsmænd, i Birker. 18 Decbr. see Gjeld. 1795, 10 Janv. Circ. ang. Porto, fom Procuratorer udgive i Delinquent og andre befalede Sager. Io Janv. 17 Janv. 24 Janv. 24 Janv, Pr. ang. at bele Them Sogn hører under Ringfisbing Amnt. fee Arv. fce Landmilitien E. 7 Febr. Pr. ang. at Sager om Tiendes Regtelse eller Sviig afgjøres ved ordentlig Rettergang. 14 Febr. Pr. ang. Indberetninger om Embedsmænds For feelfer førend Sag anlægges. 28 Febr. r. ana. Trifliaheders Afgiorelse om gter til Proprie tairer, enten ved Politie eller ordinair Ret. 7 Martii, Circ. ang. Synsforretninger over de veb Elve brud eller Fjeldsfreed skadelidte Gaarde, til Skatte friheds ydelse eller Forlængelse. 14 Martii, Pr. ang. at Degnesonner.. til Reiser Pas af Herrebsfogden. meddeles 4 April, Pr. ang. Rettergangsmaaden, og Overdommeren, i alle Politie . . . Sager paa Landet. 9 Maii, (2 Stfe), Vr. ang. Procuratorers Bestikkelse ved Lands. tinget i criminede og befalede Sager. 15 Mai, R. ang. Herer og Skrivertjenesten ved Sjellands og Reens Landsting. 23 Maii, Pr. ang. Meddomsmænds Tagelse Livs, og Etefager. 1795.<noinclude><references/></noinclude> gb429sxposbcp4q3q8o8a9a27muapnj 104 75605 405939 396213 2026-05-03T10:29:56Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||469}}</noinclude>1795. Retten: A. 469 23 Maii, Pr. ang. Justitskaffe Regnskabernes Aflæggelse ved Aarets Slutning. 20 Junii, Pr. agg. gratis Gjenparter af Synsforretninger over Officeerboliger fra Sorenskriverne til Regimentscheferne. 20 Junii, Pr. ang.... Boder, tillagte den Nordenfjeld. fte Veikasse. 3 Julii, Pr. ang. Skjøders og Pantebreves Læsning ved Herredstinget paa Bornholm. 25 Juli, Pr ang. i hvilke Tilfælde Maleficanteres Mode for Overs retten ifte behgves. 8 Aug. Pr. ang. aarlige Indberetninger om de bevirkede Forligelser ved 2det Bidnekammer og Gjæste samt Søretten i Kjøbenhavn. 8 Aug. Fr. ang. Justitskassens Indtægt for Stiftebreve pan Færs. 5 Septbr. Pr. ang. at Arrest og Forbudsforretninger skri ses paa 24 kls Papir. 8 Septbr. Pr. ang. Underretninger fra Hof og Stadsret. tens Brevskriver Contoir til Stadens Overformyndere og offentlige Stiftelser om deres afbrændte Panter, T. 11 Septbr. R. ang. to af Høiesterets Assessorer at have Sæde i Over Admiralitetsretten. 12 Septbr. Pr. ang. det samme, T. 23 Septbr. Resol. ang. Kammer Advocatens Løn, Sagfs førelse for Generalpostkassen, og Betænkninger til Ge neralpostamtet. 25 Septbr. R. ang. Procuratorer, fom renuncere paa Bevilgning, og de da befalede Sagers Udførsel. 3 Octobr. Circ. ligesom 1795, 9 Maii. 16 Octobr. Pr. ang. at Ubfaftelses, og Indsættelses For retuinger free i Kjøbenhavn af Underfogden. 30 Octobr. Bev. paa Frihed for Arrest, Beslag og Execu tion for Penge fra det andet foreenede Begravelsefelskab i Kjobenhavn. 31 Octobr. Pr. ang. Greves Addreffe til Sjellands Landsdommere, og disses Ordres til Brocuratorerne. 7 Novbe. Pr. om samuie Ordres i befalede Gager. 6 Novbr. R. ang. at Forligelses Commissionerne forbi gaaes i Sager om Kongens Jordebogs Afgirter. 14 Novbr. e. fee Delinquenter. 20 Novbr. R. ang. at Forlig ved det andet Viduekam mer, Søretten, Gjeldskommissionen og Gjæsteretten i Kjøbenhavn have Executions Kraft. Ggz 1795-<noinclude><references/></noinclude> 4dj382n8vg657xupbzk0qd9ocsxxqki 104 75636 405706 385919 2026-05-03T08:49:58Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|500||}}</noinclude>1783. Retten: B. ter, som fra Helsingøer Magißrat, i en imellem denne og 5. ved Landstinget faaende Sag, ere uden for Hovedfagen vordne fremlage, med 8 St. pr. Arf; men for udskrivt of bet fra be. meldte Magistrate Side Producerede, bentorenbe til en mellem bam og older G. værende Sag, ber betales fuld Skriverton. (Efr. r. 20de Novbr. 1784.) 17 Decbr. R. ang. Leensmændenes Lens Forbedring i Bratsberg Amt. 1784, 10 Janv. Canc. Prom. (til St. og Bisk. i Ribe), ang. at der (siden enhver publique Stifteffe bar efter deres Formening Benef. paupert. til at indtale fine Rettigbeder) et behoves et nyt Ben. paup. til den af Kolding Hospital anlæggende Sag, om afg. Glarmester Primons Datters Arvemidler, og at de under samme Sag fan tiltale J. B., som negter hendes og Teis Mflevering til Hospitalet. 24 Janv. Pr. ang. Betaling til Sorenfriveren i Jarlsberg Grev. fabs sendre District for at forfatte og beffrive Documenter. 10 April, R. ang. hvorvidt Leensmændenes, Tiendefrihed i Nordlandene strækker sig. 1 Mai, Pr. ang. hvad der betales til Herredsfogden sa Skriveren, fafnti Tarationsmændene, naar Benderbygninger forsikres i Brandkassen. 1 Mai, Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og B." mter), ang. at C. T., som bar havt Ben, paup. i den af bam til landstinget 1720,indfiævnte Sag, fat betale de af Skri derea for Actens Papiir og Jubbinding forlangte s Mark, da det ei er billigt, at denne berved fulde have udgifer, for. uden at erpedere Acten gratis, T. ilfe er uformuende, og er i andre Sager, som dos under denne benbere, tillagt anseelige Represalier. 15 sati, Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Viborg, som bar ind. fendt Regning fra Derredsfoged 2. i Biberg, og forespurgt, om de Bender, som bave erboldt Benef. paupert. i den siden forligte Gag, ber til Kongens &affe betale de fordrede 3 Mr. 12 St. for fremolet Papiir, som fulde været brugt), ang. at det stenplede papiir, som udfordredes til Gagens Behand. ling, inden den blev forligt, bor betales. 22 Maii, Pr. ang. Foged, og Skriverkorn af Præsten til Schyom c. 10 Julii, Cauc. Prom. (til Rentekammeret, som har forlangt Betænkning, om leensinand . i Birie kan nyde en Gaard i Præstegjeldet tiendefei), ang. at, enditjendt det vel er almin deligt, at Bendmændene i alle Beigder have en Gaard fri for alle tre Tienders Erlæggelse, fan er deg saadant et Jus precarium, som ikke ved nogen fov er bestemt, og aleene grunder figi paa en Willighed, reisende fig af Leensmandens Dielp ved Bienbemandtallets Optagelse, og ligesom T. m. skal bave tabt en Gag for Hoiefteret desangaaende, og efter Dommen svaret Tiende, fad er og Rescr. af 13de Julii 1767 5. imod, følge. lig den ansogte Tiendefrihed ei kan bevilges. 1784.<noinclude><references/></noinclude> ddns52o96qczo9d6dh2ltx5dhimfk3j 104 75641 405910 398992 2026-05-03T10:26:11Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||505}}</noinclude>1787. Retten: B. 505 hedens Sigelse bor forkaaes en igiennem ordentlig Rettergang erhvervet Dom, eller eu af Stebers origbed afgivende Refor lution; men ved Sigelje de fleste Steder i Loven forkancs Res femmelse, Decifion, Resolusion tc., og ingen bedre end Ste dets origbed fem den, der bedt bor fiende og kunne appli cere Sportul Reglementerne, og bedfi vide Diffance, Miletal af Reiser og fornedne Reise Omtofninger inden Amtet eller Diffrictet, er i stand til at forrette Vurdering paa Sattedom.. merens Tilkommende, m. m.) 6 Octobr. Br. ang. i hvilke Justitssager Sagefalds Eierne i Nordlandene ere fri for ..... Retsgebyhr at betale. 27 Octobr. Pr. ang. Afgivt af Justits Embederne til Skoleanstalten paa de Vestindiske Eilande. 10 Novbr. Pr. IV. ang. Betaling for.... Arrester i en Fasters Bo. 10 Novbr. Pr. ang. Regnskabs Aflæggelse for Viborg Dom hufes Penge. 17 Novbr. pr. ang. Execution i Khavn efter Domme i beneficerede Sager, om end ikke Gebyhret forud erlægges. 24 Novbr. Pr. ang. hvorvidt.. Notarius Publicus paa de Bestindiske Eilande er forbunden at arbeide gratis. 14 Dechr. R. ang. Afgivt af.. verdslige Embeder paa Bornholm, ved Bacance, til Skolelærerne i Rens ne, m. v. 1788, 18 Janv. 19 Janv. Pr. 19 April, Pr. ang. Gage for A. forerne i Kjobenjavns Hof. Sog Stadsret. (ligesom 1790, 6 Novbr.) T. 9 Mait, R. ang. Laugmandstoldens Erlæggelse ved Ferflyttelse af Laugmand. (Et Er. i Noten). 23 Mait, R. ang. Louningerne Overbofretten. 21 Juni, Canc. Pr. (til Amtmanden over Antvorovs &c. m ter), ang. at det Benefic. paup., fom . Olsens Ente under 11 Janv. fidft er forundt til at indtale, hvad der i Anledning af hendes Sons Deb er bortsolgt bende tilhørende, m. v., ber, som der ikke kan være Spørgsmaal om, ertenderes til Skifte. behandlingen efter bendes Son. 5 Julii, Canc. Prom. (til R. eg 2. som befalede Commiffarier imellem Nogle i Friderikstad), ang. at de, da Commandanten vil app:llere deres Dom, bor at udftade Acten uden Betaling, wen at gæfiningskassen bor bekofte Udskrivningen, 8 b. a, Ark, og Papiret. 12 Juli, fce Rentekammeret. 26 Jul, Canc. Pr. Cel Amtmanden i Bordingborg c. m. ser), ang, at vedkommende Rettensbetjente bor i en befalet Sag out Berters Bro miedocle Metor de Sagen vedkommende Do Jis Cullin<noinclude><references/></noinclude> q10zl07t6z8q3ov5zkw7ikxnrsp2gpq 104 75852 405707 385102 2026-05-03T08:50:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|716||}}</noinclude>Toldvæsenet, A. 1796, 2 Janv. Circ. ang. Colbs... betjentenes Sportler. 2 Janv. Circ. ang. Expeditionens Begyndelse om Morgenen paa Bold Regnlabs Contoirene. 5 Martii, Circ. ang. bvorledes den ved Sdn. af 24be f. M. paa. budne ertraordinaire Afaivt af Skibsfragter oppebæres ved Roldstederne, og indberettes. 26 Martii, Circ. ang. at ogsaa udgisterne i Kolds... Ertracter ne Pal af Inspecteuren atteftetes. 16 April, Pr. ang. hvorledes Andst Herreds Provst tillades Fart over Toldskjellet. 7 Maii, Circ. ang. den, af tilfjøbte fremmede Skibe, paabudne Afgibts Oppebarsel ved Toldstederne. 11 Junii, Circ. ana. 4 Vrec. til Eoldbetjentene for Oppeborselen af den Barer paabudne ertraordinaire Afgivt. 2 Julii, Circ. ligesom 1792, 17 Novbr., det fidfte. 30 Julii, Circ. ang.... Tolderes Forhold i Hensigt til nye So limitiers Koffardiefart med affe. 27 Aug. Pr. ang. Tønde og Kabbepenges Oppebørsel af Toldkassereren i Ribe. 17 Septbr. Pr. ang. at Stippere skal antre ved Holnis til Toldvifitering. 1 Octobr. Br. fce Auctioner. 12 Novbr. Circ. ang. Conduitliker om Tolds.) Underbetjente. 19 Novbr. Pr. ang. Bropenge og Extra Accise til Rudfjøbing Havn, samt at oppebæres af Toldkassereren. 1797, 25 Martii, Circ. ang. de til Kjøbstæderne og offentlige Indretninger henlagte Skibs og Bare Afgivters Oppebørsel af Told... Kassererne. 1 April, Circ. indeh. Adskilligt om Told 29 April, Pr. indeh. Noget om Told. væsenet. væsenet. 13 Maii, Circ. ang. Annua for Tolden, samt at Procenter af Overskudet. beregnes under Eet med Consum tionen. 13 Mai, Ve, ang. Told og Licentfrihed for Febr og Amrum. 20 Maii, Pr. ang. hvorvidt det er Bønderne tilladt at ud stibe deres Kornvare ved Ladepladsene. 20 Maii, Circ. 30 Maii, Dr. ningen. ang. p. t. Beieres Erstatning af Toldfaffen for Tab ved Forandring i Vei 30 Maii, Circ. ang. Indberetning, naar indenlandske eller i Norge fabriqveerte uldne Fabrikvarer fra Norge indføres. 10 Junii, Circ. ligesom de to sidste af 20 Maii. 17 Junii, Circ. ang. hvorledes Lastepenge af indenlandske Skibe, der feile paa Caro finis terræ, stal oppebæres. 1797.<noinclude><references/></noinclude> ehfuyb33ryq04w6em9s0jondstlreju 104 75973 405929 377368 2026-05-03T10:27:59Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||837}}</noinclude>Ordregister c. Sfudsmaale, fee Geistligheden A, Tjenestefolk. Skuespil og Skuespil fere. Skuespillere, see Fremmede, Skuespil. Sture, see Brandforanstalt ninger. Skydebane Skodekompagnier) see Kiøben. havn D, Kjøbstæderne, Skydegevær, see Jagten. Skyden, see Brandforanstalt ninger, Havnevæsenet, Jag ten, Kjøbstæderne, Landmili tair Etaten, Politiet, Sø farende. Skydeselskab, see Kjøbstæderne. Skyds, see Reisende; Præsters og Klofferes, see Geistligs heden B. Skydefærd Skydspasse see Reisende. Skudspenge Skydeskassere Skyld, see Rentekammeret. Skyldsætning, see Landvæsenet B, Rentekammeret, Stats ter I. Skyttekompagnie) see Kiøbstes Skyttelaug ) derne. Skytter, see Jagten, State ter G. Stafferier, see Fa. Skæftere, see Laug B. 50. Slagsm tal, see Politiet. Slagtere, see Laug B. 49. Slamkister, see Havnevesenet. Slavehandlen, see Vestindien. Slavekassen, see Fattige, Rentekammeret, Sofarende. Slaver, see Delinqventer, Land- 837 militair Efaten, Sømilitaire Eraten, Vestindien. legfredbarn, see Arv. Slegthuse, see Landvæsenet A. Slegeskab, see Ægteskab, Losagtighed. Slerpapiir, see Stempletpapiir. Slettedaler, see Myntyasenet. Slotsbetjente, see Postkassen. Slotskirke, see Kirker. Slotsloven, see Metten A. Slot præster, see Geistligheden. Slotte, see Kjøbstæderne, Kons gen. Sluttere, see Delingventer. Smaalast, see Skovvæsenet B. Smaaredsel, see Geistligheden B, Tiende. Smaatiende, see Tiende. Smakker, see Reisende, Sofa rente. Smede, see Laug B. 50. Smedesvende, see ibid. og S militair Etaten. Smelteovne, see Laug B. 19 a. Smitsom Syge, see Medicis naloasenet, Pest. Snapsting, see Gjeld, Mars feber. Snedkere, see Laug B 51. Snee, see Kjobenhavn B; at bortrydde, see Postvæsenet, Veie Sneebrydningen, see Beie. Snive, see Fa. Societeter, see Begravelse, Brandforanstaltninger, Ene te: kaffer. Sogne, see Geistligheden. Sognefogder, see Landvæsenet A, Politiet, Reisende, Reta ten A. 99 3 Sognes<noinclude><references/></noinclude> 8yi046yz4xe6eheclmtzdwtw3v4izzc 104 76411 405820 359896 2026-05-03T08:54:54Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1769.|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|197}}</noinclude>til de 2 6. pr. Læft aarlig af Fartøiets Størrelse, som den II Febr. cene Rigsdaler ligeledes aarlig til de Sobrudne, maatte allernaadigst vorde approberet; ligesom han og derbos, for at forekomme videre Disputer og leilighed, ligeledes bar udbedet sig Approbation paa den ved Lauget bestandig værende Brug, at enhver Skipper, naar han clarerer ved Laugshuset, betaler ved hver Reise Noget til Laugets Fattigfaffe, hvilken Gave har været proportioneret efter Ressens Længde og den Givendes Billie; dog de fleste Eider saaledes, at de, fom fare paa Vestindien, have ved Udgaaende betalt 1 Rdlr. og ved Hjemkommende 1 Rdlr.; de til Spanien, Vortugal og Middelande Se, ved Udgaaende 2, 3, 4 à 6 Mt., efter Stidenes Størrelse, og ved Hjemkommende ligefaa meget; de, som fare paa Island, England eller Franterig, for hver Reise 3 à 4 ME.; de til Trondhjem, Petersborg, Hamborg, Holland, Fære og deslige Steder, 24 8. a 2.; de, som fare Offer paa Norge, samt fremmede Steder i Oftersoen, for hver Reise 16 à 24 B., og endelig for hver Re se imellem Provindserne, 8 à 12 6.; hvilke penge i Regns skaberne blive beregnede Laugets Fattigkasse til Indtægt, og deraf hvert Nyaar til fattige Skipper-Enker og Børn efter deres og kassens Omstændigheder uddeelte, ligesom og gamle og fattige Skippere, der ingen anden Tilted have, nyde de af maancoli Pension til nedtorftig Underholdning. - Siden det af Magistratens herover indhentede Erklæring erfa res, at de nu værende Skippere, et Var undtagen, ere eenige udi, at dette saaledes herefter bestandig fulde vedblive, og at Saadant eragtes baade fornodent og billigt, bekjendtgjø res herved: At foranførte af Christen Bellefen paa Skipperlaugets Begne giorte Ansøgning er saaledes i Alt aps proberet, hvorom Magistraten ville give ham den for noone Underretning. S. 166, N. (s), see og Fd. 2 Aug. 1786, § 9. S. 167. Resol. ang. Brandredskab ved Tegl: 21 Febr. verkerne, bortfalden ved Fd, 29 Febr. 1792, §. 13, og Anordn. 27de Marts 1793; cfr. Pr. 26de Marts 1791. N. (a): Spe Rescr. 30 Septbr, 1785. 1 3 8. 168,<noinclude><references/></noinclude> f401hyhkprit8eifdm642e134stweho 104 76545 405821 377406 2026-05-03T08:54:55Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|331}}</noinclude>S. 171, mellem Lin. 6 og 7: 25 Novbr. Rescr. (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), ang. Fattigvæsenet og Skolen i Taarnby Sogn paa Amager (*). Gr. Udi Skrivelse til det danske Cancellie har han andraget, at efterat Amagerlands Fogder paa egne og øvrige Sognemænds Vegne havde begjert, selv at maatte paa visse Vilkaar bestyre Taarnby-Sogns Fattigfoffe, er af Commissionen for det Fattiges Bæsen paa Kjøbenhavns Amt bleven forfattet efterfrevne Forslag til bemeldte Taarnby -Sogns Fattigkasses Bestyrelse for Fremtiden: §. 1. Af de vederheftigste og fornuftigste Mænd udvælges af hver af de 7 Sog nets Boer Een til fattiges Forstander, og naar En af disse ved Døden afgaare, eller formedelst Alderdom, Svaghed, eller anden Omstændighed derfra bliver entlediget, skal en anden Mand, af famine B, af de andre Forstandere udvælges og med Amtmandens Approbation i den Forrie ges Sted beskikkes. §. 2. De i Behold værende Penge af Taarnby-Sogns Fattigkasse skal af de Fattiges Forstandere ud sættes paa Rente, mod tilstrækkeligt og lovligt Pant, hvormed Sognepræsten ikke fan paalægges at have Op fiat, men Forstanderne selv bør for saadan Fattigkassens Wenges udsættelse bære forneden Omsorg, og Een for Alle, og Alle for Een, for det Udlaante være ansvarlige. Forstanderne bør ligeledes holde en authoriseret Protocol over Kassens Administration, Indtægt og Udgivt, hvorudi Sognepræsten med Raad og Anvisning gaaer dem til haande, saavel med at bestemme, hvilke af de Fattige, der ere meest nødlidende, og hvormeget af de Fattiges Venge Enhver især bør tillægges, som med at overlægge, hvad som kan eragtes tjenligst til Kassens Bedligeholdelse og bedste Bestyrelse, hvortil Sognepræsten maanedlig indfalder Forstanderne til at møde hos sig. §. 3. De i første Tavle paa Søn- og Helligdage faldende Penge bør strap af Tavlen i Blokken nedlægges, og Blokken itfun aabnes 1 a 2 Gange om Aaret, og de deri forefindende Venge da nedlægges i den indrettede Lade eller Kasse, hvori tillige skal nedlægges Renterne af Kassens Capital, og de Contingenter, som af Taarnby-Sognemænd skal til Kassen erlægges, og af de Fattiges Forstandere indsamles; saasnart da den i Kassen værende Capital vorer til 30 eller 50 Rd., bor Samme udsættes paa Rente; og bør bemeldte Kasse være under Sognefogdens eller een af de andre forstanderes Bevaring, og forsynet med 3 differente Laase og Nøgler, under Præstens, Sognefogdens, og een af Forstandernes Bevaring. Men, paa det Sognepræsten altid kan være forsynet med penge til de maa- ned- (†) See Prom. 22 Janv. 1803.<noinclude><references/></noinclude> 3akjsjuzfn961w83ejhluuz3y50109q 104 76546 405822 398905 2026-05-03T08:54:56Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 332|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>§. 4. 5. 5. §. 6. Rettelser &c. VI. Deel. II. B. 25 Novbr. nedlige bestemte Udgivter, skal ham af Laden udleveres saamange penge, som til næste Maanebs udgivter fan være tilstrækkelige, for hvilke han giver en Revers, der i Laden hos Pengene nedlægges, og ham tilbageleveres, efter derom fremlagte Regnskab og Rigtighed, hvorefter Venge igien udleveres Præsten, og saaledes maanedlig con tinueres. Saa fal der og, som i 2den Post er vedrørt, indrettes en ny Protocol, fom bor være igjennemdraget, nummereret, og af Øvrigheden authoriseret, hvori skal indføres alle Fattigkassens Indtægter, Ubgister, saavels som Beløbet af Sognepræstens maanedlige udgivter, som uddrages af hans fremlæggende Regnskab, der i en liden dertil indrettet Bog elfer Protocol af ham bor være inds ført. Det overlades til Sognemændenes egen gode Villie, hvad de vil sammensyde og indsamle til det første Aars Udgivter, for om muligt at conservere den i Behold væ rende Capital, saavelsom hvad der for Eftertiden bliver beftemt aarlig til Kassen at fulle erlægges af hver Otting Jord, og af Husene, hvilket da paa denne Concession anføres og bestemmes med underskrivt af Sognepræsten og forstanderne, hvilke sidste den aarlig opkræve, og til Kassens Judtægt beregne det saaledes fastsatte efter Mandtaller, som af Præsten da tilligemed Fogderne til den Ende forfattes saavel over Beboerne, fom Tienestefolk. Desforuden bør det i Forordn. af 24 Septbr. 1708, Art. 13de bestemte aarlig at svares af Gaald og Huusmænd, samt Tjenestefolk, især da disse sidste vil ikke tilstaae no gen godvillig Gave til de fattige. Saa bor der og ved forefaldende Bjøb og Salg, saavel paa Gaarde som Jorder og Huse, til Fattigfaffen at betales I f. 8 B. af 100 d., som alle Lider af Rjøberen skal betales; men skulde Kiebesummen overstige 1000 Rd., betales som forbemeldte Mt. 8 6. af hvert roo Nd. af det første tufende Riasdaler, og 12 ß. af hvert Hundrede derover indtil 2000 Rd., og af den het overstigende Summa 8 §. af hvert 100 Rd.: hvilke Venge, fal af hvert Steds Fo ged modtages og tegnes paa Sfjodet at være betalte, over hvilke hver ved det aarlig aflæggende Regnskabs Slutning fal forfatte Designation, og derefter Samme aftevere, og i den Anledning skal den Anstalt blive feiet, at inter Skjøde til Læsning ved Tinger skal blive antaget, med. mindre det er forsynet med Sogdens vaategnede vittering for Fattigfaffens saaledes bestemte Contingent, hvorunder dog ikke fal forstaaes det, som ved Forordn. af 24 Sept. 1708 er bestemt at fulle betales ved forefaldende Auctio ner, samt kjøb og Salg paa Hufe, Gaarde og andre faste Eiendomme, om hvis Betaling efter Forordningen aleene foreviifes Atteft. Hvad Søder der ved Bedtægters Overtrædelse fan falde, skal ogfag indflyde i fattiges Kassen, og modtages, samt derover forfattes Specification af fogderne, som dertil, saavelsom til de i forrige Post bestemte Penge, ere ansvarlige, indtil Samme ved dee 5: 7- §. 8. aaro<noinclude><references/></noinclude> qpfl2n0476ciyst0o5jvla702fcc5zv 104 76547 405823 394331 2026-05-03T08:54:57Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|333}}</noinclude>darlige Regnskab afleveres. Det vorder og herved tilladt 25 Novbr. og anordnet, i hver By at indrette en Bosse, som bliver §. 9.. at betale af det i Boferne ved deres første Aabning Ind tomme, til at ombæres ved forefaldende Bryllupper og andre Gjæstebude, hvor Fogden finder billigt at lade den ombære, hvilken bar være forsynet med Laas og nogle, og forblive i enhver Fogeds Forvaring til Aarets udgang, eller, i Fald Samme formedelft Kobbermynt, eller Givers nes Gavmildhed Fulde blive fyldt, kan Samme aabnes ved en af de maanedlige Samlinger i Præstens og Ferfan dernes Overværelse, men alle Reglerne i Laden at nedlægges til Forvaring. Og bor disse Penge, saavelsom de ved Taarnby Birketing narlig faldende Boder, i Følge Skoleforordningen af 23 Janv. 1739 henhøre til Stolen, og komme fattige Bern til Hielp; saa bor og aarlig for samme aflægges vedberlig Rigtighed ved et særskilt Regns stab. De ved forberørte (den 9 undtagen) til gattigkas S. 10. sen indkomne Venge bør efter Fogdernes indgivne og af Sognepræsten paategnede attesterede Lifter inden den zote Decbr. være opkrævede og indsamlede, da Kassens Regns fab strax efter ethvert Mars Udgang skal foretages og tils endebringes inden næst derpaa følgende 20 Januarii. Men den almindelige uddeling til de ovrige samtlige Sog. S. II. nets Fattige bør ikkun foretages een Gang om Maret, nemlig ved Juletider, da de samtlige Forstandere møde hos Sognepræsten paa en forud af ham beftemt Dag, til at foretage faadan uddeling i Proportion af Indtægterne og de Fattiges Trang, hvorved paa det noießte maa tages i Agt, at aleene Soanets egne Fattige, og ikke fremmede og uvedkommende Betlere, blive bestemte til at faae Andeel af disse Penge. Maar nogen af Sognets fattige Al S. miffelemmer, fom i 3 Aar have bekommet enten maaned lig eller aarlig Understøttelse af Fattigfaffen, ved Doden afataer, maae af bemeldte Staffe glores Forfud til Sam mes Begravelse, naar om den Afdødes Fattigdom af den Byes Fattiges Forstander, boor Dødsfaldet er freet, er givet skrivtlig Attest, der ved de aarlig aflæggende Regnskaber, som Bilag, ber følge; og made dette Forskud dog ikke overstige 2 Md.: hoprimod deres Efterladenskaber, som saaledes i 3 Aar og videre derover have nydt Pension, af Fattigfaffen, bor komme bemeldte Kasse til Indtæat, hvorfore saadan de Fattiges Efterladenskab af Fattiges Forstanderen i Byen, tilligemeb 2 Bymænd, saasnart Dods .faldet er feet, bør eftersees og optegnes, og derefter ved offentlig Auction bortsælges. De, som formedelst ulykke. 6. lig Ildsvaade paa deres Hufe eller Gaarde ere blevne forarmede, kan ikke af den Aarsag tilfaacs nogen Hjelp af Fattigkassen; men aleene, som andre Soguets Almisse- Lemmer, efter Kassens Tilfand, tilstaa s nogen maanedlig Understøttelse, som dog igjen bør bortfalde, faasnart disse igjen nogenledes kan være fomne i Stand. Maar det aar. S. lige Regnskab til den tid, som i ode Post er bestemt, Over 12, 13. 14.<noinclude><references/></noinclude> 236b25q0pg678x3ggh7e15oerhrx2v9 104 76826 405671 382551 2026-05-03T08:43:44Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 612|Rettelser &c. VI. Deel. IX. B.|}}</noinclude>saa forventes, at 30 Junii ubeelt, og een af Baroniets Skolelærere naadigst maatte udnævnes til dette Embede, dette Kald skulde afgive 10 a 20 Kassen. - Kornvare leveres: Af Østrups 13 Beboere og Skovrideren, Hver 2 Sfpr. Rug. Rug. Rdlr. til Skoles Byg. og 2 Skpr. Byg, 3 Tor. 4 Sfpr. 3 Tor. 4 Sfpr. Af Tudse-Byes 28 Beboere Nys Sonnerup og Tud selund I Sfpe. Rug og 1 Sfpe. Byg af hver Bes boer Af Allerup Byes 5 Beboere. I 3-6-3-6 Sfpe. Rug og 1 Sfpc. Byg af hver Mand 7 Af Tubse By svares til Skole - 71 Kassen 2 B a. Tønde Hartkorn, for at befries for at levere Tørv in natura, som de ikke have, hvilket fan beregnes til omtrent 3 Rdlr. Fastelavns Sons dag og første Søndag efter Mikkelsdag, ligesom og ved Brudevielser, ombæres Tavlen i Kirken for Stoles Kassen, hvis Indtægter af vedkommende Sognepræst indleveres til Baroniets Forvalter eller Inspecteur mod Qvittering. Bed Barnedaab giver den, som bærer Barnet, og Fadderne, hvad de selv ville unde Sto le Kassen, som foruden Fattigtavlen ombæres. Ligeledes frembydes Skolebessen ved alle Gjæstebudde og Samqvemme i Skole Districtet til alle Nærværende, af<noinclude><references/></noinclude> 22brztb7448loicvsld0uyt4qrc47yk 104 76894 405824 339341 2026-05-03T08:54:58Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 680|Rettelser &c. VI. Deel. X. B.|}}</noinclude>Novbr. 14 Novbr. Gr. Eftersom han har andraget, at det, til at bema me det Betlevie, der om Sommeren finder Sted i Frideriks berg. Allee og ved Slotshaven, især om Helligdagene, er nodbendigt, at der blev ansat nogle Betjente, som tillige med den i Frideriksberg Allee ansatte Opsigtsbetjent funde paagribe Betlere og derhos foreslaaet, at disse Betjentes Lenninger maatte udredes af Muntets Delinqvent, Kasse; faa bevilges: At der, til at hemme Betleriet i Frideriksberge Allee og i Nærheden af Slotshaven maae, indtil videre, antages 2 Opsigtsbetjente, hvilke af Stedets Politiemester skal meddeeles et Tegn eller fildt til Legitimation, og instrueres til, fra aste Wati og til- Sovbr. Maaneds Utgang, fornemmeligen om Sons, og Helligdage, jævnligen i dette Diemeed at patronils lere igjennem Alleen; samt at forommeldte 2 Be tjente mane tillægges hver 50 Röle. aarlig Len, som af Amtets (†) Delinqvent Kasse udredes. (t) Kjobenhavns Amts. G. 797, Lin. 4, fee Pr. II Septbr. og St. 19 Novbr. 1802. 6. 797, nederst: Rescr. (til Amtm. over Hjøring Amt), ang, at der paa Leso skal ansættes en Chirurgus, som udi aarlig Lan skal nyde 300 Stole., hvortil Kongen vil lade 200 Rdlr. udrede af sin Kasse, men 100 Rdir. skal lignes paa Landet selv, efter Amts, mandens nærmere Forslag, som indsendes til det Dans se Cancellies Approbation; og være forpligtet til, uden Betaling at curere Alle, som af vedkommende Præst og Øvrighed meddeeles Att st om Fattigdom, samt skibbrudne Folk, hvorimod Medicamenterne til disse Mennesker maae betales af Fattigkassen efter næra mere Regning (Efterdi Den, der ligger 2 a 3 Mile fra det faste Land, fa meget mere trænger til en læge, fom der ofte ingen Hjelp tan faaes fra fidite Sted<noinclude><references/></noinclude> er731nj3qbj7026j3fux2b89ss232gn 104 79721 405825 370655 2026-05-03T08:54:59Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 524|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 3. §. x. 14 Novbr. komme, hvor meget de af Fattigfaffen ugentlig nyde, hvad enhver for fig fan arbeide eller udrette, og derefter hvad de skal have om Dagen til Underholdning (u). In geu maa bebreide eller lade enten nogen af Tugthusets Betjente eller Arbeidere, og de Fattigkassens Lemmer, eller andre Fattige, der sig godvillig til Arbeide har ind given, og i Manufakturhuset arbeide, høre i nogen Maas de, at de arbeide i Tugthuset med Arrestanter, og derover ligesom faste nogen Slags Forhaanelse paa nogen af de ommeldte Betjente, Arbeidere, eller fattige Menneffer; fkeer det, bør han af Administrateuren efter Beviis og Omstændighed at tiltales, og paa haardeste afstraffes.- Cap. IV. Fjerde Capitel, ang. Arbeide og Forretninger i Tugthuset, eller uden for, af dets Arbeidere og Arrestanter, og deres udeladelse, item Begravelse. Admis nistrateuren haver flittig Opsigt med Bogholderen, at han som Provisor tillige seer, derhen, at enhver vorder anviist bet Arbeide, som de ere bedst tjenlige til, Vadmel og uldene Strømper, som kan tjene til Tugthusets Arrestans ter og Lemmer; ligeledes Lerred og Linned, saavel til dem selv som til at sælge; andre, som ere beqvemme til at tæmme og fradse Uld, og til Bai, Ry, Rask, Chalon og deslige til Underfoder, og Omhenge til Senge, at spinde til, Ulden og Traadstrømper at binde; endelig Bolster, Olmerdug, Cattuner, Klæde og Sæffetsi at spinde og væve (v): andre til andet Arbeide, inden og uden Tugthuset (x), endogsaa til Byens og andres Tytte, for billig og taalelig Betaling af Vedkommende, som til at jevne og brolægge Gaderne i Byen, hvor der behøves, Veiene paa Byens Grund at forbedre, Steens diger om Byen i Staden for Riisgjerdsel, eller Torves 5. 2. (u) See Rescr. 30 Julii 1770, 5. 2. (v) Forandret ved Rescr. 19 Septbr. 1781., (x) See Rescr. 30 Julii 1770, S. 2. diger<noinclude><references/></noinclude> p4cq6o3aamhb72mxbyscszqu0cg7nzo 104 79723 405826 379388 2026-05-03T08:55:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 526|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Novbr. Administrateuren, da Fangefogderne besorge den Dos des Klædning og Liigfærd, ligesom de Fattige af Fattigkassen i Viborg vorde bearavne, i en flet Syrres kifte, og Graven kastes af Byens Vægtere, hvors for de nyde 1 Mt. af hvert Liig. Saa mange af de Øvrige Arrestanter, som udkræves, henbære Liget, og de 2 Byens Vægtere, som Graven have fastet, møde ved Tugthuset, og følge saa med, for at have Tilsyn med Arrestanterne, at de bære og nedsætte Liget ret, og strap i skikkelig god Orden forføie sig til deres Steder i Tugte huset igjen, hvorhen Vægterne følge dem ligeledes igjen; og ber Vægterne have deres Morgenstjerne med sig, og saa siden henbringe Liigbaaren til fit Sted. Men de af Byens Fattigkasses Lemmer, eller andre fattige, som doe i Manufakturhuset begraves ligesom Fattigfaffens Lemmer altid er bleven begraven, og henbæres sont sædvanligt. Den Afdødes Klæder og al andet den til. horende bliver til Tugthusets Beste, og, efter de ved Auction (der ligesom Fattigkassens Auctioner uden Be taling forrettes (y) er gjort udi Penge, af Bogholder ren i Protocollen anførte til Regnskabs Forgjørelse af Administrateuren. Skulde nogen af den Afdødes Venner eller Paarørende begjere Liget, til selv at lade begrave, overlades det Vennerne, som antegnes i Pros, tocollen. Semte Capitel, om Tugt og Mas nufaktur Betjentene, deres forretning. Overs directeurer er og bliver Stiftbefalingsmanden og Biskopen for Viborg Stift (z). De tage mod Admis nistrateurend Caution for sin Betjening, og aarlig efters see og revidere bans indgivne Regninger, inden 6 Uger, eller i seneste inden næste Augusti Maaneds Udgang, efter §. 5. §. 6. Cap. V. §. 1. De (y) See Bevilgn. 26 April 1745, S. 12 og Rescr. 30 Julii 1770, 9. 3. (z) See Rescr. 7 Febr. 1766.<noinclude><references/></noinclude> pk3vtcd4f0n1ioc95ackzdcluuwx4w4 104 79899 405740 393997 2026-05-03T08:51:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 702|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Novbr. eller Rodesække ved det første Smaalehnske as tional Infanterie Regiment vorde af Lægderne anskaffede. 5 Novbr. 12 Novbr. 12 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondbjem), det samme, saavidt det tredie Trondhjemske Tationals Infanteries Regimente angaaer. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellands:Stift), ang. indtil videre at indeholde med. Bekjendtgjørelsen af Resciptet under 23de Aug. sidstleden om den Svenske Commissaire; dog efter nogen Tids Forløb at gjøre Eve indring, om ingen Ordre indløber. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. de Kongelige Staldfolkes og Hofbetjentes Recognition til Postkassen, og Pension deraf for deres Enker (P). Gr. Af Generalpost Amtets Memorial bar Kongen med Behag fornummen, at Overfaldmesteren, efterat Rescr. af 13de Aug. 1745 cr bam bleven bekjendegjort, har derpaa ved Skrivelse af 15de Septbr. nærefter ikke alene afleveret den i Staldkassen da værende Contant. Beholdning af 400 Rdir., men endog givet Generalpot Amtet tilkjende, at han, for videre at soulagere pfaffen i udgivteine af Pensionerne i Fremtiden, havde feet det derhen bragt, at alle de i Kongens Staldi Livree, som ere givte, og ikke den anbefalede Recognition have ertagt, havde vedtaget, famine Genant ligeledes at svare, nemlig be af Selv Livreet 20 Rd., og de af Silfe Livrect 10 Rdlr, som bliver 620 Mdir., ders af allerede 355 Moir. ere betalte, og de ovrige 265 Rdlr. til foreflaaende Moaar indfoume, som saaledes fan blive et Raaende Fond af 1000 Rdlr., der paa Reute kan udsættes, og Renten da tilligemed den faaende Afgivt, som de Kongl. Staldfolk svare, og ellers betale, naar de i Egteskab fig begive, formenes at ville aarlig rendere omtrent 300 Rdlr. og saaledes at kunne blive tilstrækkelig for General Postkassen, for deraf at kunne fournere de Staldfolkenes Enker bevilgede Penfioner, m. v. Derbes bar Generalposts Antet forestillet, at, da tongen bar besitget, at efterfølgende Sine Slotss Officiantere og Betjente og deres Enker ved paakommende Forandringer og Dedsfald med Vension maa benaades saa Tedes: 1) at 12 Softrompetere og en Pouker, imod at eas hver (P) See Rescr. 3 Decbr. 1745 og Plac. 29 Septbr. 1786.<noinclude><references/></noinclude> k4eam2oluxv9zse9nhjsuslxm8l4ob7 104 79912 405723 404117 2026-05-03T08:50:39Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.|Resolutioner og Collegialbreve.|715}}</noinclude>de papistiske Patrum Effecter og Forum, skal Capellet 28 Jan. tillukkes (1), da derimod, om de enten bringe Pigen til vete, eller og betale Pengene, kan de gjøre sia Haab om, med Kongelig Privilegio at blive benaadet: skulde ellers nogen saadan Sorførelse, som med Maren Boyesdotter er pafferet, efterdags skee, da skal det hele Exercitium Religionis papifticæ blive forbuden (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggerss 28 Jan. huus: Stift), indeholdende adskillige Poster om Brandvæsenet i Christiania. Gr. Stiftbefalingsmanden har andraget, at, endient under 31te Julii 1739 iblandt andet er befalet, at Brands Taffen i Christiania skal berve under den virkelige Borgeme. fers, Byfogdens, Stadscapitainens og een af de 12 Mænds Ansvar og Regnskab, samt at de een gang om Maaneden. og færdeles, naar Inquifitionerne em Ildstederne og Brandred ffabet Feer, skal samles paa Raadstuen, for at decidere og afajore, hvad Difputer af Brandvæsenet dependerer, og bois efter Brandforordningen kunde være forseet til Bodernes promte Inddrivelse, saaledes, som i Kjobenbavn brugeligt er, med videre; faa dog, foruden, at de Committerede al drig har foretaget fia de aarlige Inquifitioner til nogen Res vison, mindre decideret paa bvad Mangel og Forbrydelse derved er forefunden, skal det af deres Protocel være at er farel, at de saaledes Committerede i Brand Commissionen ifte bar været famlet i 6 a 8 Maaneder, ja 1 a 2 Aar tillige, ligesom de ikke beller, efter dens Berammelse og Udsættelses, Tid har holdt nogen Session fiden 19de Mai næstafvigt, bvorover meget lidet af bemeldte Cominitte rede skal være udrettet, men en flor Deel af Brandkassens Boder at være udestaaende, saa at den oin Brand. væsenet givne Anordning ikke med forneden Agtsomhed er vor. den efterlevet: hvorfore ban (efterdi en virkelia Politiemester nu der paa Stedet er beskikket, og ban, efter Politics Unords ningens te Cap. skal have Direction over Brand og Vagt. Ordningen, og deraf følger, at Byfogden ikke haver videre med Politien eller Brandvæsenet at beitille, eller noget der. udinden kan foranfialte) derhos indstiller, om Kongen vilde forlove Stedets Byfoged fra Brand: Commissionen, og derimod befale, at samme berefter alene skal beklædes og adminiftreres af politiemesteren, den virkelige Borgemester og ældste Stadscapitain, samt een af Byens 12 Mænd, hvilte (1) See Rescr. 18 Febr. 1752. (m) See ibid.<noinclude><references/></noinclude> sfkmrdjvy05z1ie0m9h08jvq1iu09ki 104 81290 405935 339695 2026-05-03T10:28:08Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.|Resolutioner og Collegialbreve.|69}}</noinclude>det derved forblive. Hvad Huusmændene betreffe, da, 17 Julii. som de fleeste ingen Heste holde, og Gaardene, hvoruns der de henhøre, gjøre Skydsfærd, bør dem ei nogen Skyds paalægges; men Strandsiddere og Huusmænd ved Søekanten, som have deres Næring af Søen, skal fremdeles som hidtildags, tilligemed de øvrige omkring boende Gaardebrugere, forrette Skyds til Bands. 2) Angaaende Skydsskafferne: Da det ved ovenanførte Forordn. af 24 Dec. 1648 er anordnet, at Skydeskasseve skal beskikkes, som kunne læse og skrive, for at holde Rigtighed over Skydsen, samt at Bonderne skal give dem noget om Aaret til Løn, naar de over eet Aar i dets te Ombud forblive, saa skal alle Gaarde i Sognet hertil svare sin Andeel; men Huusmænd og fattige Strand, siddere, som ingen skyldsatte Jorder bruge, bør til denne Udgivt ei noget affordres. 3) Betreffende Lave rette: Da, som det udi Norske Lovs Pag. 86, Art. 2. er befalet, at & boefaste Mænd i hvert Tinglaug aarlig skal beskikkes til Lavrettes Mænd, hvilket ikke kan forstages om andre end de Gaardebrugende, saa bør Sols dater og Soe. Enroullerede, naar de have Gaards, Brug, ei derfor fritages, da Byrden for de øvrige els lers vilde blive alt for besværlig; men Lodserne ere ved Forordningen af 5 Martii 1725 (f) derfor fritagne. 4) I Henseende til Vagthold, da bør til den almindes lige Sikkerhed alle Gaardebrugere bære fælleds Byrde i dette Fald, saavel Soldater og Soe Enroullerede som andre; men zuusmændene og fattige Strandsiddere fritages derfor. - - Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Aug. over Aggershuus-Stift), ang. at Rydningsmæn dene i Aamodts- Præstegjeld maae paa Nodbutangen € 3 (f) See Forordn. 19 Maii 1763. §. 29.<noinclude><references/></noinclude> 0l5t9c6w18a1kh997385aihfyixwr4z 104 82828 405864 400195 2026-05-03T08:56:32Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|17}}</noinclude>C. C. Clausen maa for sig og Efterkommere afstaae en 21 Janv. hans Præstegaard tilliggende Eng, Præstens Riær faldet, til Rosenholm, imod at dennes Herskab ved Michaelis Tider svarer til Præsten i Morfe 20 Rd. aarlig, som Engen efter 2 fyndige Mænds Sfiannende er ansat til, Chvilket er fordeelagtigt for Præsten, da den ei alene er langt fraliagende, men og begroet med Buffe, og et af synderlig god Beskassenhed. Efter Præfens Ansogning.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 21 Janv. ang, at et Conrectoratet samme steds tilhørende Gadehuus i Romlund-Sogn og By, hvortil ikke ligger anden Jord end en liden Kaalhave, og hvis aarlige Af givt er 1 Rd., maa bortsælges for de af største Lodseier budne 40 Rd.; og at denne Capital skal indtages iblant Stiftets Midler, hvoraf nuværende og efterkommende Conrectores skal nyde Renterne. (Efter Cenrectors Ansøg ning, nu det er fæsteledigt.) Confirmation paa en Convention af 1ste Oc: 21 Janv. tober 1784 til en Lüigkasses Opretning for Skomager Lauget i Kiøbenhavn. Gr. Oldermanden og Bifidderne for dette Laug bave andras get, at Lauget allerede i Aaret 1730 bar indgaaet en Con vention om en Liigkasses Oprettelse, som da allern. er bleven confirmeret; men da denne Indretning, formedelst Interes fenternes uvilligbed at erlægge deres Tilskudde, er kommen i Forfald, har saadant anlediger dem til at foreslaae nogle Poster til Kassens Opkomst og Vedligeholdelse, hvilken i de derom holdte Laugs-Samlinger ere af de tilstedeværende Mes stere ved en Pluralitet af 229 mod 52 vedtagne, og hvoroms med mere er oprettet efterfølgende Convention, som af Kons gen hermed ftadfæstes, Enhver nuværende og herefter i Lauget indtrædende Mester skal give til Indskub 1 Sid. 2 wk., som ikke als ferede forud har betalt samme: derefter skal hver mester og Enke uden Forskiel betale 1 Mt. d. om Maaneden, som er 2 Rd. om Naret, og Begyndelsen dermed skee 1 ste Detbr. 1784. Men skulde det imod Formodning komme VI, Deel 3 Bind, B §. 1. §. 2. §. 3. Depe<noinclude><references/></noinclude> riayd7fnjnjj2q0hymiwhy99vrj1ax4 405865 405864 2026-05-03T09:01:57Z MGA73 457 405865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|17}}</noinclude>21 Janv. C. C. Clausen maa for sig og Efterkommere afstaae en hans Præstegaard tilliggende Eng, Præstens Kiær kaldet, til Rosenholm, imod at dennes Herskab ved Michaelis Tider svarer til Præsten i Mørke 20 Rd. aarlig, som Engen efter 2 fyndige Mænds Sfiannende er ansat til, Chvilket er fordeelagtigt for Præsten, da den ei alene er langt fraliagende, men og begroet med Buske, og et af synderlig god Beskaffenhed. Efter Præsens Ansøgning.) 21 Janv. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang, at et Conrectoratet samme steds tilhørende Gadehuus i Romlund-Sogn og By, hvortil ikke ligger anden Jord end en liden Kaalhave, og hvis aarlige Af givt er 1 Rd., maa bortsælges for de af største Lodseier budne 40 Rd.; og at denne Capital skal indtages iblant Stiftets Midler, hvoraf nuværende og efterkommende Conrectores skal nyde Renterne. (Efter Cenrectors Ansøgning, nu det er fæsteledigt.) 21 Janv. Confirmation paa en Convention af 1ste October 1784 til en Lüigkasses Opretning for Skomager Lauget i Kiøbenhavn. Gr. Oldermanden og Bifidderne for dette Laug have andraget, at Lauget allerede i Aaret 1730 har indgaaet en Convention om en Liigkasses Oprettelse, som da allern. er bleven confirmeret; men da denne Indretning, formedelst Interessenternes uvilligbed at erlægge deres Tilskudde, er kommen i Forfald, har saadant anlediger dem til at foreslaae nogle Poster til Kassens Opkomst og Vedligeholdelse, hvilken i de derom holdte Laugs-Samlinger ere af de tilstedeværende Mes stere ved en Pluralitet af 229 mod 52 vedtagne, og hvoroms med mere er oprettet efterfølgende Convention, som af Kongen hermed stadfæstes, §. 1. Enhver nuværende og herefter i Lauget indtrædende Mester skal give til Indskub 1 Sid. 2 wk., som ikke als ferede forud har betalt samme: §. 2. derefter skal hver mester og Enke uden Forskiel betale 1 Mt. d. om Maaneden, som er 2 Rd. om Naret, og Begyndelsen dermed skee 1 ste Detbr. 1784. §. 3. Men skulde det imod Formodning komme Der-<noinclude><references/></noinclude> l271zhmqsfcdqovefl0qushrmi6eb8f 104 82829 405866 276534 2026-05-03T09:07:29Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 18|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 4. 21 Janv. dertil, at denne Kasse ved alt for mange Dødsfald skulde blive saa svag, at der lod sig tilsyne, ligesom den reent vilde udgaae, da samtligen at træde tilsammen, og efter da sluttet Forening at giøre et aparte nyt Indskud af 2 à 3 Mk. pro persona dertil; og hvem, som herimod [bli ver uvillig, og ikke erlægger disse to a tre Mark, stat indklages for Magistraten, og ved dens Assistence faae inddreven samme. Skulde en Mesters efterladte Enke igien gifte sig med en mand af en anden Profession uden for dette Laug, da er hun tilligemed hendes Mand aldeles udelukket af denne Kasse; men, om en Mester iblant dem skulde qvittere Haandverket, og bruge nogen anden borgerlig Næring, skal han og hans hustru derfore ikke udelades af denne Kasse, al den Stund de vedblive at svare deres maanedlige Tilskudspenge til samme, med mindre han griber til noget andet Haandverk, og giver sig i et andet Amt. Naar nu disse foregaaende Poster saa ledes ere blevne efterlevede, og hvortil alle Mestere i Lauget skal være tilforpligtede, saa skal og maa ingen af disse Penge, som til denne Kasse vorde indsamlede, forbruges til noget andet end alene til Laugets Mesteres og deres Kos ners Begravelser: og maa ingen Indførsel, Arrest, Beslag eller Execution finde Sted, men skal, som meldt, alene anvendes til de meldte Begravelses Omkostninger; men, om den Afdøde fylder noget til Langets Kasse, da at decourtere det Skyldigværende deraf, og Nesten udbetales. Udbetalingen bliver saaledes: til en nu herefter indtrædende Interessent seal, fra den Dag han indtræder i denne Lügkasse, i de første 8 Aar til sin eller Kones Be gravelse udbetales 20 Rd., men efter de 8 Aars Forløb 24 Rd. ligemed den, som forhen har givet sine Indskudde, alt efter vedtagen Resolution, saavidt den Afdøde døer en naturlig Død, og ikke medfører Mistænkelighed om §. 5. §. 6. Selva<noinclude><references/></noinclude> 48zkser6bhs6ez29rbzet3xxg4kc6ju 104 82832 405732 389165 2026-05-03T08:51:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|21}}</noinclude>ud Canc. Prom. (til Amtmanden over Koldinghuus: 22 Janv. Amt, hvorved Betalingen for Bøndergaardes Taras tion til Brandforsikring nedsættes (s). Gr. Ved Kgl. Resolution af 24de Mai f. A. er det paalagt samtl. Selveiere paa det forrige Rytter-Districes-Gods i dette Amt at fade de paa deres Ganrde og Eiendomme væ rende Bygninger, i Følge Auctions Conditionerne, hvoref ter deres Eiendomme ere dem overladte, forfitre i den almin delige Brandkasse; og ved Cancelliets Skrivelie af ifte Mai forhen er det bestemt, bvad Betaling Rettens: Beriente maae nyde for de til saadan Assurance fornødne Tarations- Forretninger, m. v. men Rentekammeret, ved til Cancelliet at indsende 2 i Anledning af de af Nettens-Betiente formere De Regninger, dertil indlebne Klager, tilligemed Bereaning over Omkostningerne for Tarationerne i de 3 Byer udi Beil by Sogn, der alene for disse Byer belobe fig til 169 Rdlr. 48 en balv f., har anseet denne Betaling alt for meget, og at det for Selveierne vil blive alt for for Borde at udrede samme, da det synes, at Rettens Betiente for deres Forretning i een og den samme By, hvor Tarafionen skeer paa een gana, og hvor alene behoves udført i Pennen, hvad Taratis onsmændene ansette Bygningerne for, fan være fornotet med mindre Betaling, og at Forretningen selv kan udskædes for enhver By under ect, uden at samme behøves for enhver Gaard især og bemeldte Stammer derhos, siden der udi Kieb. stæderne i Danmark, som og ere inddragne udi foranførte almindelige Affurance, er brugt denne Maade, at alle Byanins gerne i bver Siobstad vel ere taxerede hver for fia, men Tara tionen affattet i een Forretning, og at med Taxationsmæn dene alene har fulgt Bufriveren, som har forfattet Forretningen, og han med Taxationsmændene alene nydt en vis Betaling for de Dage, de have anvendt til denne Forretning efter vedkommende Stiftamtmands Approbation, har, Rettelse for Selveierne, dog uden at nægte Rettens-Betiente en billig Betaling, overladt til Cancelliet, om ikke den samme Maade med Tarationsforretninaernes Betaling for fornævnte Selveiere funde foranstaltes, som brugeligt har været i Kiøbsæderne, nemlig at de tilligemed Tarationsmændene nød Bes taling Dagviis, hver Tarationen skeer i samlede Byer, saaledes, at Retteus Berience nød tilsammen daglig 2 Rd., og Taxationsmændene hocr 3 Mk. foruden Vognleie, samt Stris veren for Forretningens udstedelse blev betalt 12 s. pr. Ark, da ndflyttede Gaarde maatte medtages under den By, hvor de forhen have lagt, og denne Betaling reparteres efter den fatte Taration; hvorimod Postpengene for Forretningernes Indsendelse skulde være Rettens Betiente uvedkommende, saa 23 vel til (s) See Prom. 12 Martii 1785, 27 Mai og 16 Decbr.. 1786, samt 16 Junii 1787; bortfaldet ved Anordn. 29 Febr. 1792, 9. 3..<noinclude><references/></noinclude> 5cjrfk85bcvx3wuns55ki55qyyohnkt 104 82899 405684 404178 2026-05-03T08:45:41Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 88|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Febr Rescr. (til Stiftbefalingsm, og Biskopen i Sieftand, ang. Præstelon for Sognepræsten til St. Mortens Kirke i Læstved, samt hans Deeltagelse i offentlige udgivter. Gr. Ved Skrivelse fra Cancelliet under ifte Sept. 1781 et det falsat, at da værende Sognepræst for St. inortens Kirke Restved nu afg. Hr. Saagen og efterkommende Præ- Ber Pule være fritague for at foare Jadquarteringe, og Grundstar, samt andre deslige skatter af den iboence Preftegaard, hvorimod de Fulle fage Deel i det, som er til almindelig yrre og Sitterhed, saasom at contribuere til Delingvent: Dmotninaer, publiqve Brondes og Brands. redskabere Vedliceholdelse, Degrerløn og drolig, samt at ban og Efterkommere fulde betales den faranlige Præstes lon 100 Slelt, uden Affortning; hvis Anledning bemeldte Byes eligerede Mænd have andraget, at fornævnte Hr. Haas gen vel ved R fer. af 4de Janv. 1754 cr fienfet hans iboende Gaard til en Prafte Residents for fig og efterkommente Præster til S. Mortens Kirke, men at de formene, at ban og Efterkommere ingen Ret have til videre end alene til Refidentiens yn nger til Brug og Beboelse, men ingenfunde til nogen af Byens tilhørende og tilliggende Jorder eller andre Herlighed r, da dig Ben, efterat dens Jorder vare inddeelte og indrettede til Sademarker, har indviget He Saagen til Brug faame et Jordi alle Boss Marfer os Enghave, fom kunde toode paa de 15 tofemredeel 8. G undrart, som hans Gaard var ansat til, deg innenlunoe som nogen Eiendom, men alene til Brug for hans To, samt derefter paalagt bam af tildeelte Jord og Grund at svare Prafielen 8 8. af brer Stillings Gundtaxt, fem han havde ord og Grund for i Byens Marte, faa at det er ifte af tans Præstegaars Bolig, eller Grunden samme er bnaget paa, men af den Jord og Grund ban of Buen bar hast i Bug, at han fulde bes tale de benævnte Præstepenge og Indqva teringsskat: Desaar fag de eerbos have begiert, at meerbemeldte Dr. Saagen en ten maatte vorde befolet strax til Byen at aflevere de i ug Havte Jorder, og deraf til Boen, i den tid han samme har bragt, aarlig at betale a R fr. foruden den paa samme Jerd og Grund hef ende Vræft lon, eller og ban at betale samme imod at erlægge berorte aarlige Afgift og Præstelon fra Jorbernes Inddelina, o saalause ban famine baver i Brug; hvorhos de, fiden Næstved-Bu til de avrige anførte Bekoft. ningers Beftridelse ingen fertilt Kasse bar, men disse stedse ere blevne lignede efter den Stillingstaxt, fom ethvert Steds Grund er taperet for, saaledes at af bver Stillingstaxt svares arito 12 B. fem indflyder kæmuerfaffen, eg booraf deslige Belostninger ubredes, bave begiert, at Præsterne til St. Mor tens Kirte maatte blive tilholdte at holde sig denne Indretning efterretlig, og efter Bewafteboligens Stilbingsgrundtaxt fuare lige med andre Grundcieve, boad som, efter en sættende ligning, til beterte<noinclude><references/></noinclude> mva7q9ezlzzkeb8wrxrbhu1kf2njubz 104 82906 405862 371175 2026-05-03T08:56:29Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|95}}</noinclude>velsom fra hvem, som og hvorudi samme maatte bestaae, 11 Febr. samt dets Kiendetegn, saa og hvad Tid det for Laugsmes sterne er bleven tilkiendegivet, hvilken Bog af Magistraten skal authoriseres, da han derefter ved den hos ham forlangende Smeltning skal bruge al fornøden Eramination, og, om noget saadant eller andet fordægtigt maatte befindes, da sligt for Vedkommende at angive: hvorhos han og over alt det Sølv og Guld, som asham smeltes, skal holde rigtig Bog ved Dag og Datum, og. derudi anføre de paa de af ham smeltede Stykker fores fundne Stempler eller andre Mærker, hvoraf samme t Eiden, ifald derom skeer Spørgsmaal, fan fiendes, og i øvrigt, foruden sit eget Stempel, tillige paaslaae alt det, han smelter, den Gehalt det holder. (Efter Ansøg. ning, siden Jagenreuter, som under zote Octbr. 1761 var forundt sig Bevilgning, er død). Confirmation paa Gavebrev fra Hans Tor. 11 Febr. gersen og Kone Karen Jorgensdatter af Dely paa Folloug i Aggershuus Amt, dat. 30te Septbr. 1784, hvorved 200 Rdlr. Sienkes til saadanne Huusarme i Versby Hovedsogn (ikke i Annererne), der ved en og anden ulykkelig Tilfælde ere geraadne i Armod, følgelig de, der ved et ryggesløst Levnet ere komne til Agters, at udelukkes: Sognepræsten og Medhielpere udvælge de værdige til Renterne: Regnskabet skal inddrages under Sognets almindelige Fattigkasses Regnskab, som til Stift amtmandens og Biskepens Decision aarlig skal frems komme: Confirmationen indlægges i Stiftskiften: med Pengenes Udlaan og den derfor tagende Sikkerhed skal være til Følge de Anordninger, som allern. ere udgangne for Aggershuus-Stifts publiqve Stiftelsers Midler. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> r39e87rd3yhvnv2kaunf1fg6xm6dl22 104 83031 405863 386692 2026-05-03T08:56:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 220|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Junii, ve være i Stand til at udrede Extrafatten paa anden Maade end at blive Fattigkassen saameget baftigere til fast, hvilket vilde være ftridende imod den Kongelige Benaadings nsiat, som især er denne, at de fattiges Bæsens Byrd: derved tils deels skulde letres. 1 Junii, Man formoder derfor, at dette Rescript herefter ikke Bliver taget i anden Forstaaelse end hidtil og at i Følge deraf alle de, som efter Sogne-Commission rnes til Ertrafkatte: Regulerings: Commissionen indgivende Lifter ere, indskrevne som 21[misselemmer, blive befriede for den maanedlige Ertrafkats Erlæggelse uden Hensigt til enten de nyde liden eller større Almisse, eller om de oppes bære den ugentlige hele Aaret igiennem, eller al ne paa en vis Tid af Aaret, naar deres Trang er størst, og deres Omstændigheder det udfordre. Canc. Prom, (til Generalitetet), ang. Lande Recruternes temfældige Exercice, og Vedvas relsen af Regimenternes Standqvartere. Kongen har, ved at lade sig referere den fra Commis fonen over de Militaire Indretninger i Danmark og Fyrs stendommene nedlagte Forestilling, iblandt Andet resole veret: 1) at vedkommende Regiments:Chefer igiennem det Kongelige Generalitets og Commissariats: Collegium skal erindres (x) om, at de under Hans Maiestars Unaade alvorlig paasee, at Epercicen med al mulig Sagtmor dighed og Lemfældighed bibringes de af landet udtagne Recruter, ligesom og, at der, til at exercere disse Folk, sælges saadanne Subalterne, der forstaae og tale det Steds Sprog, hvor Recruterne have hiemme; og 2) at, saalænge Regimenterne, vedblive, af Landet at hæve de nu befalede Recruter, Eal de (urolige Tider undtagne) uryg gelig beholde de dem nu anvilste Standqvartere (y). Canc. (x) Er feet under 25de hujus. (y) See næstfølgende Promemoria, og Prom. 9 Julii 1785; dog forandret, som fees af Noterne til Prom. 23 Aug. 3788.<noinclude><references/></noinclude> pp4qcqgpo3dt0hjgeyjf315g02zneyq 104 83078 405700 381242 2026-05-03T08:49:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|267}}</noinclude>24 Rdlr. er bleven forbedret til 32 Mblr. aarlig, saa ha: 27 Aug. wes ei heller Noge timod, at de beholde, hvis dem saales des er tillagt, saavel for de forløbne Aar som efterdags aarlig, uagtet Magistraten af Feiltagelse har forglemt at anføre denne Forhsielse i dens forhen indsendte Forestilling, hvorpaa foranførte Resol. af 14de Febr. 1784 grunder fig, og hvorudi Raadstue-Tienernes Løn og Huusleie alte faa ikkun er bestemt til de forhen sædvanlige 24 Rdlr. Hvad de udi 3die Post anførte 12 Rdlr. 3 mk. angaaer, da endsfiont Samme, vel burde have været udredede af Bys fegden og Byskriveren selv, men denne Gieldscommiss fion dog blev ansøgt til Nytte og Beqvemmelighed for Byens Indvaanere for at faae smaa Fordringer under 10 Rdlr. afgiorte og paakiendte uden synderlig Bekostning, saa fan denne udgivt for første Gang passere for Byens Segning, men derimod bør Rettens 2eriente selv for Fremtiden udrede de Udgivter, som fan vedkomme denne Gieldscommision. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at 30 Aug Markedet i Libe kan udsættes fra den 14de til den 22de Septbr. (f) som den beqvemmeste Tid, siden en Forans dring er nødvendig. Rescr. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. For: 2 Septbr, heielse i Bropengene ved Randers (g). Gr. Magistraten i Randers har andraget, at Byen for mere end 100 Aar fiden er bleven bevilget, at maatte til de faafala dede 2 Sonderbroers Wedligeholdelse oppebære af hver ubes Lagen Vogn 1 8, af en beslagen Vogn 2 6., og af en Karet med 4 eller 6 Defte 4 s., hvilke Passage-Venge ere bestemte ef ter da værende Liders Priser paa de dertil behøvende Mates rialier, men at disse 2 Broer snart vil behøve en betydelig Reparation, hvortil Indtægterne ei ere tilstrækkelige, og at Brokassen er bortfylcig 144 Rd., desaarfag de have begiert,- at disse Bropenge maatte forboies. (f) Korandret ved Rescr. 9 Octobr. 1789. (2) Cfr. Prom. 15 April 1786 og 17 Martii 1787. Same<noinclude><references/></noinclude> 0x4j9gzbs6evfmpvqbmv7nq0jlcooq2 104 83244 405867 332080 2026-05-03T09:07:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|433}}</noinclude>missionen og Fattige standere m. fl. §. I. selv skal underholde deres Fattige, og saaledes ere fritagne 5 Maii. for at contribuere Noget til det Sogn, hvori Samme ere beliggende: saa skal de og være pligtige at paasee, at ingen af deres fattige omgaae i Bøigderne; og maae disse ei heller nyde nogen Frugt af denne Indretning, men de skal strap henføres til det Jernverk, hvorunder de henhøre, for af Samme at blive underholdte og for pflegede.. Overcommissionen for de Fattiges Wesen Cap. VI.Om Overcomsaavel for Christiansand-By som fer det hele Stift, ska bestaae af Stiftamtmanden og Biskopen som Directeu ver, der have Indseende med, at denne Indretning op: Commiss naaer der Maal, hvorhen den sigter, til det almindelige fionerne, Bedste, og alletider præsidere udi Samme, naar andre samt de Fat tiges Fors deres Embedsforretninger dem det tillader; de andre Mem bra af denne Commission bliver een af Magistraten, som Stiftamtmanden dertil udnævner, og een af Geistlig heden, der af Biskopen udvælges, og af de fornemmeste Borgere der i Byen, som hertil kan være duelige og beqvemme, hvilke af Magistraten paa Stifte amtmandens nærmere 2pprobation beskikkes (p). Denne Overcommission møder i Begyndelsen, indtil Indrets ningen kommer ret i Gang, hver Uge om Løverdagen Kl. imellem 2 og 3 om Eftermiddagen paa Stadens Raadstue, men siden kun første Løverdag i hver Maaned, og deciderer paa alle Dubia, Forespørgseler og andre i de Fattiges Vasen forekommende Ting, saavel for Christians sand-By som for andre i Stiftet værende Commissioner. Alle Regnskaber for de Fattiges Væsen over det gansfe Stift og andet Fattigkasserne vedkommende, saavel som alle andre Riendelser af Fattigcommissionerne, eller de Straffe En og Anden kan være paalagte, indkomme for dem, samt decideres til endelig Execution, da deres Decis (P) Cfr. Fund. 24 Julii 1789, §. 8. VI. Deel 3 Bind. Ee<noinclude><references/></noinclude> 21ni9k4xd0xcop2za9k5nvu5l8xbwlb 104 83326 405868 400206 2026-05-03T09:07:32Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|515}}</noinclude>giøre at have ladet afhente i Aar, forend Repartitionen 22 Julii. skede, kommer til Afdrag i det Qvantum, Byen er ans fat for. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), as Julii. ang, at en Gaard af 3 Zdr. 2 Sfpr. i Neragere By, som er beneficeret den øverste Capellan i Randers, maa Justitsraad Fons overlades, imod at han og efter kommende Lowenholms Eiere aarlig betale til Benefic sarius 8 Rdlr., og denne Afgivt at vere prioriteret i Los wenholm. Saasom dette Grevfab eier bele Byen, denne Gaard undtagen, der er til Hinder i Jordernes 1ddeling &c.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Bis 29 Juli brag til Herredernes Fattigkasse af de Khavns Judvaanere, som have Lyststeder paa Riobenhavns Amt (r). Gr. Rentekammeret har forlangt Cancelliets Betænkning, ang. den af Amtm. over Kiøbenhavns Amt giorte Forespørg fel, om ikke de af Stadens Indvaanere, som eie Bandhuse paa Amtet, burde efter deres Formue ansættes til at svare noget Bist aarlig til Herredernes Fattigkasse. Da det uden Tvivl vil falde Vedkommende, som udgiore Fattigcommissio nen paa Landet, heel vanskeligt, saa noie at fiende de af Stas dens Indvaanere, som t en Tid af Sommeren opholde sig paa deres der havende Lyftfteder, deres Wilkaar og Formue, at de Derefter kunde ansætte dem for noget Wi aarlig til Fattigkass fen, uden at besvære den Ene mere end den Anden: saa ul. de man være af den Formening, At det var bedst at overlade slige Stadens Indvaas nere, som eie Lyftsteder paa Landet, at tapere sig selv for hvad de til de Fattige der vil give, og at Saadant ved en Suuscollect, ligesom i Kiøbenhavn, fra dem blev inds samlet, samt at Ansætning ei burde finde Sted, uden i Tilfælde, at en saadan Eier af et Sted paa Landet aldeles vegrede sig for at give noget Bidrag til de Fattiges Fors sørgelse, i hvilket Fald Ansætningen dog vel snarere burde Rfa (r) Cfr. Rescr. 21 Septbr. 1753 free<noinclude><references/></noinclude> qn8f805k52l27j8t9e3bbkx9eisu48x 104 83423 405923 398908 2026-05-03T10:26:30Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 612|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Oct. vorbne Cavallerie og Infanterie-Regimenter for Fremtiden ei maae indsende nogen Ansøgning for subalterne Officerer om Tilladelse at gifte sig, med mindre det tilfulde bevises, at en saadan Officeer ved det foreha vende Giftermaal, foruden at erholde den til det forord ningsmæssige Indskud i den almindelige Enkekasse ers fordrende Capital, hvilken strax fuldt ud skal erlægges, endnu fiendelig forbedrer sine oeconomiske Omstændigheder (z); samt at, naar i Almindelighed nogen Officeer, af hvilken Classe han end maatte være, maatte søge om Dilation til, udi visse Terminer at betale sit Indskud i bemeldte Kasse, Sligt da ikke kan ventes at blive bevils get, uden at derfor bliver stillet vederheftig borgerlig Caution. 20 Oct 21 Oct. Rescr. (til Khavns Brolægnings: Commiss sion), ang. at Brolægningsvæsenets Secres tair, Bogholder og Casserer Peder Falk man fra indeværende Aars Begyndelse af Brolægningskassen aarlig godtgiores 100 Rd til en Skriver. (Saasom han bes standig har maattet holde saadan En, og givet ham til denne Sum, som var til stor Byrde af egen Løn 300 Rd.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. hvorledes De, som for Brændevins-Salg skal til Fæstningen, bør besørges, forfleges &c., og Dommen forud forkyndes. Gr. J Anledning af Overbofmefter Geh. C. Rd. Greve Harthausens herved tilbagefølgende Koresporasel om 1) hveni der skal besorge Indfidder P. Olsen af Balsomagle paa Skiol. denesholms Gods (over hvilken er erhvervet Dom for ulovlig Brændevinssalg, men den Skyldiges Husbond ei vil udlægge Boderne) anholdet, forfleget og afleveret til Fæstningen i Khavn, for at affone de forbrudte Boder? 2) Hvem der bor afgive den Gienpart of Dommen, som skal afleveres til Com mandantskabet sammesteds? 3) hvem der skal afgive Befors dringen? 4) bvorineget i Baretægt maa godtgiores daglig ? 5) hvorfra disse Omfeftninger skal tages? Og 6) om ikke deslige Domme lovlig ber forkyndes for den Domte og hans Hus (z) Cfr. Rescr. 1 Decbr. 1756.<noinclude><references/></noinclude> qmu0kv2onktbnmel2gc27p62or6wy1b 104 83435 405733 389175 2026-05-03T08:51:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 624|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Nov. mende Udgivter, og Belønning for Ræmmeren maae i Middelfart af Byens Kasse udredes. Gr. Byfogden har andraget, at Rentekammeret har ved Antegnelserne i bemeldte Kiøbstæds Hoved- og Kemner Reans fab for 1783 og 1784 paalagt bam at faffe Cancelliet Res solution 1) For Aaret 1783 dets 9de Post, ang. 39 Rdlr. 4 MF. 9 f. fem udi 1783, og 22 Rele. 4 Mt. 8 . som udi 1784 Aars Regnskab er beregnet Byens emnerkasse til uds givt, hvilke de til disse Regnskabers Revision udnævnte Ber gere have formeent, ikke at vedkomme Byens emnerkasse, fidén disse Udgivter var Brandvæsenet Vedkommende, hvorudi, naar Samme Fulde betales af Kamnerkassen, endeel af Ind vaanerne, og især de, som eie de sterfte Gaarde, ingen Byrde tage, men derimod holdt for, at Samme burde lignes, eftersom Gaarde og Huse i Brandkassen ere taxerede, og derefter igien komme Byen til Indtægt m. v. 2) For Maret 1784 dets 11te Vest ans, 4 Rdlr., som Kæmneren har godtgiort fig, og ham ved en Raadfue Samling den 2den Janv. 1784 af Borgerskabet ftal værel tilstaaet aarlig foruden de ham ved Cancelliets Resolution af 17be Septbr. 1774 for Skrivmaterialier tillagte 1 Rdlr. 3 mk. aarlig. Udi Er Flaring har Stiftbefalingsm. i Henseende til den ite Post meldet: at, vel syntes det, at de udgivter, som vedkomme Brandvæsenet, og burde udredes af Brandkassen, men da Sammes Indtægter ifte skal være tilstrækkelige, er det Aare fagen, hvorfor det manglende saavel i Aarene 1783 00 1784 som adPillige af de foregaaende Waringer er taget af Byens almindelige kæmnerkasse, hvorudi enhver Indvaaner har Deel efter fin Gaards Grund, og Bygningstaxt, og hvorved Ingen formenes at blive fornærmet; og i Henseende til den 2den Woft, at, da det er vanskeligt at faae en beqvem Borger til at forestaae emneriet, har dette foraarfaget, at Borgerfas bet ved en Raadstue-Samling bar funden det nødvendigt at tillægge emneren en liden Belonning af 4 Rdlr. aarlig, foruden de forhen tilstaaede 1 Rd. 3 mk. til Skrivmaterias lier, som lidet nok for derved faldende Arbeide og Uleilighed, Saalænge der er saadan Beholdning i Byens Kæm nerkasse, hvormed de Brandvæsenet vedkommende udgivter kan bestrides, som Brandkassen ei formaaer at udrede, fan Samme tages af Ræmnerkassen, uden nyt Oplag eller ligning paa Byens Indvaanere, med mindre Nødvendigheden herefter skulde udfordre det; og hvad de 4 Rdlr. til Ræmneren angaaer, da kan denne Beløns ning tillægges ham af Byens Kasse saavel for Aaret 1784 som for Eftertiden. Canc<noinclude><references/></noinclude> hty7bxd62mqo31r0evrv34o333o6l9y 104 83459 405734 384742 2026-05-03T08:51:08Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 648|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Dee, commenderet til Stiftamtmandens og Biskopens gode Fore sorg i Stiftet, for saavidt det uden Vanskelighed kan labe sig giøre. 16 Dec. 16 Dec. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over Siellands- og Fyens Stifter), ang. at Transports væsenet over de Farvande, som Posterne passere, henlægges under Generalpost Amtet. Kongen har befalet, at Alt hvad der vedkommer Transporten overfarvandene imellem deDanske Øer og Sverrig paa den ene Side, og imellem bemeldte Der og Jyl land samt begge Hertugdommene paa den anden Side, dog ikkun paa de Steder som Posterne paffere, tilligemed alt hvad derpaa haver Indflydelse, og dermed staaer iForbindelse, fal henlægges underGeneralpostanitets Bestyrelse og Om forg, for ved Overfarten at kunne treffe de til Posternes bedste og hurtigste Overfart, samt Publici Beqvemmeligs hed og Sikkerhed tienligste Indretninger, og at Samme tillige til fandan Ende skulde overdrages de paa disse Stes der til Broers, Bolverkers og andre Indretningers Vedligeholdelse henlagte Sonds, for deraf at bestride de udfordrende Omkostninger, og at endelig, for saavidt disse dertil maatte befindes utilstræffelige, eller til nogen tienlig Indretning ingen Fond skulde være, de Reisende maatte efter nærmere bevirkende Resolution paalægges saadanne Afgivter, som dertil kunde eragtes tilstrækkelige. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at Bønderne i disse Amter fan tils staaes samme Moderation i Bekostningerne paa Tapa tionsforretningernes Erhvervelse til deres Gaardes Forsikring i Brandkassen som Koldinghuus-Amts Bonder ved Skriv. af 22de Janv. 1785 er bevilget, hvoraf herved følger en Gienpart. (Paa Amtmandens Forslag, som medfører Billighed, i Anledning af Forespørgsel til ham fra nogle Bender, som bave tilkiebt fig deres forrige Fæftes gaarde fra viftens Hovedgaard, med Tilpligt at lade samme Bygninger forsikre i Brandkassen) (1). (1) Bortfaldet ved Anordn. 29de Gebr. 1792 5. 3. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> m3cflx7ik3l7vep0ybzset1tc6b5sth 104 83463 405869 399162 2026-05-03T09:07:34Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 652|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Dec. Civile og Militaire, saa og Mandskabet selv, bliver at bekiendtgiøre. 22 Dec. 23 Dec. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Bergens Stift), ang. at hvad Almisseiemmer paa Landet i dette Stift arve og sig efterlade, tilhører Fattigkassen. Gr. Udi Skrivelse til Cancelliet have Stiftbefal. og Bisk. meldet, at de paa en fra Sorenriveren over Nordhordslehns Sorenskriverte til dem indkommen Beretning bave, paa Grund af Rescr. af 16de Novbr 1775, resolveret, at den en Lægdslem af Hammers Præstegield Anna Wielsdotter efter hendes Broder tilfaldne Arv paa 125 Rel. 26 ß. fulde i Sognets Fattigcaffe imodtages, og imob at bun, foruden at vedblive stedse at nyde Lægd, fulde bekomme Renten af Samme til Klæder; og hvorhos de paa denne af dem afgivne Resolus tion have begiert allern. Approbation. Saadan af dem foiet Foranstaltning i Henseende til berorte Legdslem Anna Tielsdotters tilfaldne Arv vil Kongen have approberet, samt vil derbos, i Anledning af den fra dem tillige feete Forestilling, have befalet, at forbenævnte Refkript af 16de Novbr. 1775, der kun ans gaaer de i Bergen-Kiøbstæd værende Almisselemmer, ogsaa skal være ertenderet til de paa Landet udi Bergens Stift værende Almiffe: eller Lægds-Lemmer, saa at hvad disse maatte efterlade sig, om de end have Livs-Arvinger, sal tilhøre der Sogns Fattigkasse, hvoraf de nyde Almisse; ligesom og den Arv, som en saadan Lægoslem, tilfalder, ei til dem selv eller nogen dens Forvante, men til Sognets eller Præstegieldets Fattigkasse af Skifs teforvalteren skal erlægges; dog skal den Almisfelem, som nogen Arv saaledes tilfalder, myde, foruden den sædvanlige Lego eller Almisse, Renten af Arven, hvor ubes tydelig den end maatte være. Canc. Prom. (cil Amtmændene i Danmark), ang. Afskeeds Beviser til, og Afregning &c. med de Tationale Recruter, som have udtient den Ite Maii næstkom mende Nar. Gr. Under 23 de Novbr. næstafvigt er Amtmanden commu niceret, hvilke Beviser, der bleve dem meddeelte; men, da Generalitets- og Commiffariats-Collegium nu bar meldet, at disse Recruter have Passer hænde som frie Folk, hvilke dem, imod forberørte Bevisers Udlevering, bor fratages, de og, efter den, med dem fra Regimenterne gierende Liquidation, ventelig vil komme Noget tilgode i Penge, som dem ber udbes tales, ligesom de og maa aflevere deres ei endnu forticute Munderings-Sorter, forat tilstilles Regimenterne saa, for at befrie Mandskabet fra den Besværlighed at indsnde sig per fonlig, ved, Regimenterne, An-<noinclude><references/></noinclude> deg5x201eegi6lfp5ejlwe3z4tfws1p 104 83548 405872 387925 2026-05-03T09:07:49Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|83}}</noinclude>wed det Fattiges Bæsen; og nyder han desuden de Nettige Feder, som tilforn have været tilkaaede Fattiges-Forstanderen. Bogholderen maa være en vederheftig Mand, og frille Sit kerhed eller Borgen for 500 Rdlr. Waa det ikke høiere Caution skal behoves, fan haper han af de Fattiges penge ikke torre Sum i hænder, end han maanedlig uddeler; hvorfor hans Cassebeholdning, naar den er forre, end til næste uddeling behaves, og den ikke fan frag udsættes paa Rente, bar forvares i Capiculekassen i Domfi fen; men de Venge, som Commiffionen bestemmer til forestaaende maanedlige og andre udforderlige udgivter, benlægges i et jernbundet Pengeriin, som har fit beftandide Sted i Comm ffionens Forsamlingsstue. Dette kriin deles i to Num, det ene til Arbeids Anstalten, det andet til Amissernes Kasse, hvilke, saasom de have hver fit Benholderie, ogsaa bør være filte fra hinanden. I hver af disse Rum maa altid ligge en Indtægts - og udgivts-Journal, hvori, hvad der indlægges og udtages, ftray paà Stedet indføres. Til det jernbundne Seriin haves tre Moaler, af hvilken een forvares hos een af Magistraten, den anden hos een af præsterne, og den tree die hos een af Borgerne. Til Fattigvæsenets Belateenindee antes at være qualificerede: 1.) Derkbrudne og lægelige Syge, hvis Kaar og lidelser kunne formildes ved pleie; disse indlægges i gospitalet; 2.) Syge, fom kunne helbredes, men hvilke ikke selv kunne befoffe deres Suur va Medicin; for disse er Hospitalets Kureerkammer med de Pleie Penge, fom af de angelife Revenuer gives, og Sugestuen, som here efter kunde indrettes; 3.) udlevede Fattige, Blinde og Krøblinge, som ikke have formuende Paarerende, tvis Vliat det var at forforse dem; disse hore ti Fattighuset, saavids, der kan findes Rum til dem; i andet Fald gives dem Almisse med de følgende Claffer; 4) Gamle og Svage, der ikke med Arbeide kunne fortiene det Fornødne til deres Ophold, og ikke have Slægt, som kunne tage sig af dem; 5.) Enter vg fattige eller skrøbelige Ægtefolk, som i deres vinge ær ring ere bebyrdede med saa mange uopdragne Børn, at de af egen Fortieneffe ifte fan opfostre dem; disse gives Uges penge af Fattigkassen, eller om de dermed kunne være hjulpa He, en aarlig Gave til Guneleie og til Forforgelse mod Binteren, af Thomas Angels uddeling eller af de Huusarmes Legater, alt efter de af Commissionen forefindende Omstæn digheder; .) bjelpeløse og uforsørgede Børn under 16 Mar, hvilke udsættes til Opfostring, eller tinges i Rost, paa Vaisenhusets (1) ellev (naar dette ikke alene fan bære togivten) paa Fattigkassens Heaning. Derimod maa Ingen, som ere af den Alder og det Helbred, at de ved Arbeide eller Tjeneste kunne finde deres Ophold, eller som have nogen Pension, der overstiger 50 Rdlr., i disse Fattigvæsenets Bel , gjerninger deelaatigaiores, undtagen de, som i ste Claffe herovenfor ere ommeldte, hvilke for deres Borus Skyld nyde F 2 See derom Rescr. 13 Aug. 1790 Unders 3 April, 5. 4. 5. 5.<noinclude><references/></noinclude> pq87uh6s4tcuc5dn329yyrfezlwunaz 104 83549 405873 365424 2026-05-03T09:07:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 84|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 6. §. 7. & 8. 3 April. Understøttelse. Commissionen beffemmer efter bedffe Gtionne og Samvittighed den hielp og Almisse, som enhver a de Trængende efter fin Tilstand after Tidernes Omstændighed og Cassens Forfatning kan nyde; hvorved altid bor følacs Den Hovedregel: at ingen af de sunsarme og fande Almisses lemmer bar lide nød eller tvinges til Tiggerlevnet. For at gaae Commissionen tilhaande med Oplysninger saavel i Henseende til de fattiges og Almissesegendes Vilkaar va Sevemaade, som og om fremmede 25etlere, der ankomne til Byen, antages og af Magistraten udnævnes saa mange Rodemestere i Byen og i Forstæderne, som Commissionen finder forneden, hvilke hvert Aar aflofes af andre, med mindre de frivilligen ville ved blive denne Forretning. Commissionen meddeler Rodemesterne Instruction om, hvad de i Hensigt til gattigvæsenet have at forrette. Rodemesterne ere frie for at svare Fattigpenge den Lid; de denne Tjeneste for rette; men andre Byens Paalæg og Udgivter udrede de hver efter sin Stand som de øvrige Borgere. De, som have opholdt sig tre Aar i Staden og Forstæderne, anfees for at høre til Trondhjems Fattigvæsen. Dersom Fattige, hvilke i kortere Tid have været i Buen, sege Almisse, da henvises de til det Sogn og Bøigd, hvor de før have været, og have havt deres Hjem. Omvankende Tiggere eller Rrøblinge befordres paa Fattigfaffens Bekostning ud af Byen til nærmeste Beigd, og bringes fra Sted til andet, indtil de naae deres Hiem efter den Indretning, som alle rede er, og endnu skal træffes med Fattigvæsenet paa Lander. Ligesom Thomas Angels Huus, St. Jørgenshuset, Fattighuset med Angels Stuer fremdeles bestyres efter Fundatserne, saa forbliver det ogsaa derved, at disse Stiftelsers ledige pladse efter forstandernes Forslag og Eflæring besættes af Stiftbefalingsmanden og Biskopen, undtagen naar Hospitalets Indretning for Syge efter nær mere Forslag bliver forbedret, i hvilket fald de Syge efter Attester fra Lægen, paategnede af vedkommende præst, anvises af Stiftbefalinasmanden og Biskopen, ligesom det med de angelfe Bleiepenge for Syge hidtil ev holdet. Men Antagelsen til at myde gepenge af Fattigkassen, De ligesaa til de aarlige uddelinger af Thomas Angels Gave og de Huus Armes Legater, feee i Commissionens Forsamlinger hver fjortende Dag. Naar Lemmer af noget Fattigbuus ved Doden afgane, da gives dem en tarvelig Begravelse paa Stiftelsens Befoftning, efter et Reglemens for hvert Huus, som af Commissionen forfattes. Især maa og m d Almiffe-Lemmernes fri Begravelse den mueligste Bes fparrese nagttages. Hvad de Fattige enten i Fattighuset eller uden for samme efterlade, det bør noie overholdes, at det efter Loven og Forordninger tilfalder enten vedkom mende Stiftelse eller Fattigkassen alene. I det gald, at det afgangne Almisselem fulde efterlade umyndige Børn, hvilke med et og andet af Forældrenes Klædnings-Stykker Sunde være tjente, kan det dem udleveres. Hvert Hospitals 2 S. 10. Lems<noinclude><references/></noinclude> g6v3kq1ob85gwd75k1v8ig0n33dw29e 104 83721 405686 378050 2026-05-03T08:46:04Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 256|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Decor, Panteprotocol for Bønderne i de Sogne; og deve hos, at Skriveren for hvert Stjsde i alt maa nybe 14 B. efter Lovens I-25 5, 6, samt Dommeren efter 1-25-10 ti Stilling, men ei videre. 12 Decbr. 12 Decbr, Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Ribe), ang. Senvervangs Legat ico Rdlr. til Stabil Sogns Sartige. Gr. Disse Penge ere i Maret 1771 af da værende Hinde herreds Fattiginspecteurer udlaante til Proof C., og fulde til Snapsting 1789 igien have været betalte, dersom ikke Amtmanden havde for Adminißrationen deraf undslaact sig, wagtet Cancellieprom. af 7de Junii 1788. Samme 100 Noir. kan afleveres til Ringkjøbing Amtstue (p); men i øvrigt vil det forblive ved Cancele liets forbemeldte Skrivelse af 7be Junii 1788, saa at Inspeeteurene have, og til Vedkommende imod Qvittes ring levere Renten af Capitalen (q). Generalitets- og C. C. Prom. (til Comman danten i Kjøbenhavn), ang. at (da to Regimenters Stokkeknegte, efter Newtekammerets Meldende, have, uden at aflevere de dem medgivne Anviisnings; sedle, og uden i Forveien at melde sig hos vedkommende Skovs (p) Fra Finants-Kassedirectionen er under rite Maji 1790 sendt Stiftbefal. og Bif. i Ribe Kongl. Obligation for Capitalen 100 Rdlr. (a) I Anledning af Anfegning fra Sognepræffen i Stadil, om at forbielpes til Renten af bererte Capital til Snaps ting 1789, bleve Stiftbef. og Bif. fra Cancelliet den ste Junii 1790 tilfrevne, at, da Inspecteurene, i golge Cancelliets Ordre af 7de Junii 1788, burde bave sorget for at gjere disse 100 Rdlr. frugtbringende, og de alts faa selv betale Menterne fra den forse Termin, efterat denne Ordre var dem bekjendtgiert, med mindre de kan vise at bave fegt, men forgjeves, at faae Capitalen udsat paa Rente, faa maa de i Mangel af mindelig Rettelse, tiltales og dommes, toilket Stiftamtmanden ville besorge, ved Ordre til en Actor, paa Fattigkasens Vegne.<noinclude><references/></noinclude> gljbqs7fnfq97fu04wt68v08w2it9bj 104 83782 405905 387921 2026-05-03T10:25:09Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|317}}</noinclude>paa det overhaandtagende Betlerie, men at dette Gode clene Fan oppaaes ved at forskaffe de Trængende og tillige Arbeidsføre de lovlige Næringsveie, hvorved de kunne forhverve det, som ellers ved Tryglerie maa frembringes, frivilligen have subsriberet til at erlægge hver en aarlig Sum til en Arbeidsanstalts Indretning og Vedligeholdelse, saaledes at de paa den Maade ere blevne forvissede om en aarlig contribue rende Summa af 355 Rdlr. s Mk., foruden ubestemte Gas ver, som Adskillige Fat have lovet.) Da det er umueligt, at et Arbeids Institut til Betler riets og Lebiggangs Afskaffelse kan bestaae, med mindre bet forenes med Byens Fattigvæsen, og gjøres til een publique Stiftelse, saa bliver fattigvæsenet i Nyborg og Arbeids Institutet herefter faa noie forenede med hverandre, at begge Dele ikkun udgjøre een eneste forbun den Indretning, under Navn af Pleie og Arbeids Anstalten for de fattige i Cyborg, dog saaledes, at denne Forening ikkun beroer paa Arbeids-Institutets Beds varenhed, og ophører, naar dette ikke fulde kunne bestaae, uden at Fattigvæsenet derved maa lide noget Tab. Og, paa det Fattigkassen kan være betrygget for alt Tab, kal den være særskilt fra Arbeids. Anstaltens Kasse, og begge forenede Anstalters Regnskaber føres særskilte hver for sig, om de endog skulde blive forte af een og den samme Person; saa maa og Arbeids: Institutet intet bruge eller laane af Fattigkassen, saglænge Subskribens terne svare de paa Subskriptionsplanen eller i Eftertiden ved Personernes Forandring i en dertil indrettet Protocol anbudne Gaver til Arbeids-Institutet; og saalange begge Stiftelser bestaae forenede, skal det i Følge deres Subfriptioners Reservationer være befriet for at svare den hidtil allern. paabudne Contingent, Collectpenge fals det, til Fattigkassen ved dens arbeidsfore Almiffelemmers Anbringelse til Arbeide og Fortjeneste derved. De faa af Lyeborg Indvaanere, som have nægtet eller hers efter maatte nægte Arbeids-Anstalten deres frivillige Un Ders 22 Jan, §. I.<noinclude><references/></noinclude> d6b8dcqpbbyv3mvk119nodqqgb8glw1 104 83844 405870 395404 2026-05-03T09:07:46Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|379}}</noinclude>9 April, §. 2. Kassereren ved Selvverket, da han deraf maanedlig udbetaler den Lærerne ved disse Skoler tillagte Gage og Emolumenter (m). Men, da Gamme ikke bliver tils strækkelig, maa det Manglende, ligesom hidindtil, udbe tales af den Kongel. Bergkasse indtil Aarets Udgang, og den manglende Summa af Regnskabsføreren for Stoles. kassen udbetales af de indkomne Renter og øvrige Stole faffens Indtægter. Den pac Bergstaden værende Apos theker, Leverandenrer, Suusnæringsholdere og Haandverker erlægge ligeledes til Stolekassen aarlig 150 Mblr., hvoraf Enhver betaler den Andeel, som af Stedets Byefoged og to Tareerborgere aarligen maatte ansæte tes, da det Paalignede af Byefogden besørges indfordret ved Narets Ubgang, og afleveres til den, som forestaaer Regnskabet for Stolefaffen. De Penge, som overblive, naar Skolernes Udgivter ere besalte, fal Skoleforstan derne og Regnftabsføreren besorge udsatte paa Rente mod rescriptmessigt Pant. Skulde nogen Betjent, Ars beider eller andre, som nyde Fortjeneste eller Pension ved Selvverket, ikke ved Forfaldstiden afdrage sine Renter, da fal Regnskabsfeteren anmelde det skrivtlig for Sølvverkets Direction, som haver at foranstalte, at den resterende Nente af Vedkommendes maanedlige Len og Pension til Afkortning ved Overbergkassereren eller Lønningsforretteren bliver reparteret; og skal saadan Afkorts ning være prioriteret fremfor al anden næst efter Mar gasinkortningen. Regnskabet over Stoletassens Indtags §. 3. ter og Udgister skal det frembeles paalægge Overbergs Amtskriveren veb Solvverket at forfatte, og i betimelig Tid at indkassere Renterne af de allerede udsatte Capitas lev, saavelsom af de herefter udsættende, med hvilket Sidste han forholder sig saaledes, som ved Rescr. til Direc (m) Gee Sammes §. 7. tionen<noinclude><references/></noinclude> fmjqinlr65f3a2ogh4l7nju2wiu85zm 104 83859 405871 374472 2026-05-03T09:07:47Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 394|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 April, og Enhver af Viborg Byes Indvaanere, saa og at befordre andre Reisende heel igjennem til de Kjøbstær der og Steder, hvorhen Foermandslauget ei er forbunden til at befordre, naar den Reisende først har forlangt Befordring hos Vognmandslauget, og Samme har nægtet den, og at oftnævnte Pindmænd altsaa ei skulle indtræde i Lauget. 1 Maji. 1 Maji, 6. I. §. 2. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i. Aals borg), ang. at ucomplette Sedegaarde bør ogsaa bidrage til Skolehuses Istandsættelse. Gr. Paa Prom, fra Stiftbefal. og Bis. med derhos fulgte Forespørgsel fra Conferentsraad Hauch (k), om J. Dahl. gaard, der beboer Overgaard paa Morsee, som fra umin. delig Tid skal have været en fri Sedegaard, men nu itkun har noget over 20 Lender Hartkorn, bør være fri for, eller tage Deel i Bekostningerne ved Sundbye Skolehuses Repa ration, meldes herved, At ligesom deslige Gaarbe maa tage Deel i at forrette Kongereiser, udrede Delinqvent- og Broepenge, samt saadanne Bekostninger, som fordeles paa det Almindes lige, saa bør de og bidrage til Skolehuses Istandsæt telse. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), indeh. Adskilligt om Skifteforvaltningen. Gr. Paa hans opkastede Spergsmaale i Anledning af Forordn. dat. 12te Febr. fidsleden, meldes herved: Den ved Forordningens aden §. fastsatte Mulct for be Skifteftrivere, som ei har deres Protosol tilstæde ved Skifteforretningen, og deri indfører hvad som fors handles, bør tilfalde Fattigkassen i det Sogn, hvor Stiftet holdes. Da Forordningen hjemler Amtmanden at indrette flere Stifteprotocoller, hvor Omstændig hederne maatte udkræve det, og selv at bestemme det fors (k) Amtmand ever Dueholm, Drum og Vestervig. Redne<noinclude><references/></noinclude> 9cb7x4q6iul6tymnc3yebqk2y75ddtt 104 84094 405925 390138 2026-05-03T10:26:34Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|53}}</noinclude>§. 2. §. 5. faber, ligesom alle Foranstaltninger paa og ved Godset 12 Martii. alene under Professor Steenstrup, som Inspectionen over Godserne er overdragen. Som ellers Deconomiekassen sædvanlig hidindtil har havt et aarligt Tilsted af Jorbes bagstassen, saa tan Saadant ogsaa for Fremtiden finde Steb, og Rentekammeret vil til den Ende tilfrive Pros fessor Steenstrup, aarlig i fire Qvartaler af Jorbeboge tassen til Udgivt at beordre en vis Sum, som i Decono miekaffen tan tages til Indtægt. Da de Hellestrupffe Godser skal indrettes paa samme Maade som Academtete svrige Godser, ligesom de ogsaa hidindtil have staaet unr der samme Forvaltning, Regnskaber. o. s. v.; saa vil det ogsaa være nødvendigt, at det derved forbliver, og at med den kalkreugiske Stiftelse forholdes som med Acas bemiets øvrige Godser, følgelig at Jverksættelsen af Testas mentet og Fundationen bliver en fra Academiets Godsers Administration, og Inspection over Samme, uadskillelig Deel. Af de egentlige Jura baronatus kan den, selv at sære Amtmand paa Baroniet, med hvad deraf følger, forblive ved samtlige Professorer, men de svrige frihers lige Rettigheder, som Academiet besidder, kan ikke ads Filles for Godsernes Bestyrelse og Inspection. Da Fors pagtningsafgivten af Jagten udredes af Jerdebogskassen, hvilken ogsaa Betalingen for det solgte Bildt tages til Indtægt, ligesom denne ogsaa lenner Skovriderne, der tillige ere Jagtbetjente, saa vilde det foraarfage Fore virring, om Jagten, hvis Brug og Misbrug desuden staaer i megen Forbindelse med Godset, fulde vedkomme Samtlige Profefferer, og Skovriderne derved faae to Slags Foresatte; man finder det derfere nedvendigt, at Inspecteuren over Godset tillige beholder Opsigten og Bes styrelsen af Jagtens udøvelse og de dermed forbundne Jordebogskassens Indtægter og Udgivter. Ligeledes vilbe Kirkernes Bedligeholdelse, Opsigt med Tiender og svrige D3 5. 5.<noinclude><references/></noinclude> k7164qdabk8m6db7fx105voosdq1ze1 104 84103 405878 379120 2026-05-03T09:08:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 62|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>April. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. Understøttelse af Hospitalet til to Arbeids- Anstalter i Varde. Gr. Sognepræffen og Byefogden i Barde, fom Fattiges Inspecteurer, have bereftet, at de, for faa meget foi mue ligt at befordre Byens Opkomi og forbedring, hvor Næ ringsveieue fal være faa og indskrankede, men derimod fin des et fort utal Fattige, bave, i Forening med Kiøbmand Landrup, indrettet tvende Arbeids Anstalter der i Byen, den Ene for Drengebørn, og den Anden for pigebørn, samt at de i Henseende til den ferte for omtrent fem Aar fiden have overtalt en fattig, men tillige fornuftig og rebelig Mand, navnlig Jane Jacobsen, der pensede paa en der i Landet ganske ukiendt Næringsvei, nemlig at forfærdige Uld. Barber, til at flytte til bemeldte Barbe, og der anlægge fin Babrike, hvilken nu fal være i saadan Driot, at mere end tyve Bern, hvoraf de fefe fal være faa fmaa, at de ingep anden Handtering til yfte Pal kunne foretage fig, der hver Dag kunne faae Arbeide; hvorhos de end videre bave meldet, at denne Arbeids Ankalt, foruden at endecl vorne Folk der. ved have Fortieneste, bar den væsentlige Fordeel, at Man ben ci fal kunne faae faa meget Arbeide færdigt, som der tan afsættes og bos bam bliver befilt, og at Priserne ere ringere end be for udenlandske uldtarder, hvortil kommer, at ban, naar ban bar ane behavende Materialier, nu alle rede aarlig fal Punne forfærdige 2 til 3000 Jar Karbers sg endelig, at de, hvad den anden Arbeids-Anstalt for Viges born angaaer, bave benyttet fg af den Kongelige goranlalte Ring om Spindeskoler, og for nogle ar fiden faaet en faadan Stole indrettet der i Byen; men at der ved fork nævnte Arbeids Ankalt meder den Omstændighed, at de, fidén bemeldte 5. Jacobsen, fom paatog fig at være ga.. brifeur, var yderlig fattig, bave, for at faae Sagen i Driot, maattet gjøre ham Forud, ei aleene til Suusholdning og alle Livets Nedvendigheder, inen ogsaa til Arbeidets Wate rialier of Staaltraad, Læder og Era, med videre, hvilket Korkud ifte fal kunne ventes ceffattet forend efter lang Tide Forløb; hvorhos, de bave anholdt om, at de til begge Ind. retningers Bedligeholdelse og Forbedring maatte erholde 600 Sidle. af Barde Hospitals Midler paa samme Maade, fem det under 6te gebr. 1789 er bleven bevilget de Fattiges Inspecteurer i Ribe til et Spinderies Indretning der paa Stebet at optage 1000 Rdir. af Byens og Fattigkassen, hvilke to Staffer i Barde intet Overskud fal bave, og der imod Hospitalet være temmelig formuende. Thi bevilges, Xt der til ovenanførte to Arbeids-Anstalters Unders settelse (om hvis Fremgang Stiftamtmanden og Bisko: Den<noinclude><references/></noinclude> o7ffzyv6l8h3gd4tt3tvny7n041kq38 104 84114 405879 384757 2026-05-03T09:08:02Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|73}}</noinclude>§. 5. som et Anhang til Sogners almindelige Fattigkasses 3 April. Regnskab, skal indsendes til Amtmandens og Provs ftens Attestation, og derefter. være samme Omgangse maade i Henseende til Revision og endelig Decision undergiven, som andre offentlige Stiftelsers Regnskas ber i Stiftet. Til Magasinsforstandere, som under Sognepræstens Opsigt fal forrette og besorge det ved Magasinhuset forefaldende Arbeide med Kornets Inds og Nomaaling, og Omftufning saa ofte det fornodiges, samt mod 4 pro, Cento aarlig Godtgjørelse for Undermaal og Indsvinding af det Naret om i Magasinet overliggende Korn, være Stiftelsen ansvarlig for Magasinets indehas vende Kornbeholdninger, med det videre dem er paalagt at iagttage, fal Sognepræsten foreslaae to veberhaftige, redelige og paalidelige Mænd, som af Amtmanden ders til udnævnes og beskikkes. Enhver af disse skal i bet mindste i fire Aar eller længere, om de selv vil, og Stift telsen finder sig tjent med dem, forestane dette Ombud, og imidlertid til Belanning for beres havende Maie, Ome sorg og Ansvar være frie for videre Sogne Ombud lige med Præstens Medhjelpere, og derforuden nyde i aars lig Lan 5 pro Cento af Magasinets i efterfølgende sde Pos ommeldte aarlige Tilvert, som efter Amtmandens og Provstens aarlige Bestemmelse, efter Omstændighederne, betales dem enten i Korn in Natura, eller t Penge, bee regnet efter a Rdlr. pr. Tønde Havre, og 3 Nelr. Hver Tende Byg. Saar Een af disse afgaaer fra Ombudet, udnævnes paa lige Maade en Anden i dennes Sted, hvore ved bør iagttages, at en aldre Forstander altid besørger Ombudet i to Kar med en Yngre. Dersom ikke Sagnes præsten selv skulde kunne overkomme det ved denne Stifs telses Forvaltning forefaldne Skriverie, maae det tillades Ham dertil at antage en paalidelig og duelig Person, som under Sognepræstens Opsigt og ansvar skal fare Stifa selfens §. €<noinclude><references/></noinclude> 64v11e29hr82p0hedx8y7lt2c36u1aj 104 84123 405880 368431 2026-05-03T09:08:03Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 82|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$ April, 9 April. 9 April. Rescr. (til Magistraten (c) i Kjøbenhavn), ang. Militaires competente Dommere, og Benaadninger, i Politiefager (d), som til Enhvers Efters retning ved en Raadstue-Placat bekjendtgjøres. Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Colles gium, samt til Politiemesteren i Kjøbenhavn), hvorved næstforestaaende Rescript communiceres. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Forestillinger til Cancelliet fra Magistraterne bør af disse sendes Stiftet (e); m. v. om en til Ribe fra Als sendt Fattig. Gr. I Overeenstemmelse med Stiftbefalingsmandens Promemoria af 9de f. M., hvori han formener, at en fattig vinde, ved Navn Elisabeth, som af Herredsfoged Ram. busch paa Als er sendt til Ribe, for der at underholdes, ikke bor komme Ribe Bye, hvor hun ei er fed, til Byrde, men at hun derimod ber underholdes af Den Als, hvor hun i 26 Mar har opholdt fig, har man under Dags Dato til Erevet det Kongel. tydse Cancellie, at man henstillede til Gamme, enten fornævnte vindemenneske, efter disse Omstændigheder, fulde tilbagesendes til als, paa Dens Bekosts ning, eller om hun ikke, for at undgaae de Bekostninger og Besværligheder, der af hendes, som et meget aldrende Men neskes, Tilbagesendelse nødvendig vilde følge, som og for at forebygge den uundfyldelige Haardhed, hvormed saadanne Fattige ved slige Leiligheder behandles, hellere fulde for blive i Ribe, imod at hendes Underholdning blev befalet at refunderes Byens Fattigkasse af vedkommende Øvrighed paa Als, - I øvrigt Fulde man, da de Fattiges Inspec teurer i Ribe udi denne, og bemeldte Byes Magifirat i en anden Anledning umiddelbar have hensende dem til Cancel liet med deres Forestillinger, hvilket foraarsager en skadelig Bidtleftighed og Forsinkelse i Forretningerne, ligesom det og er stridende imed den befalede Drden, herved anmode Stift amtmanden om, 20 (c) Communication til Flere fecs i næstfølgende Prome moria. (d) Ligelydende i Eet og alt med Plakat... April (den 12te, efter Schons Samling af Forordninger) 1791; efr. Fd. Julii 1793. (e) Cfr. Forordn. 3 April 1771 og Plac. 30 Sept. 1785, samt Rescr. 20 April, 1791.<noinclude><references/></noinclude> rai6g1rhkgywfbdjgusr68nq558gtvq 104 84126 405947 337076 2026-05-03T10:30:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|85}}</noinclude>- des Foreslagne, skal Saadant fer Eftertiden tjene til als 15 April. mindelig Regel og en urokkelig Rettesner (k); dog skal Sverksættelsen ene og aleene tilkomme General Beiintens danten. øvrigt skal det i fornedent Fald være ham tilladt at beordre Gjerder udflyttede, som staae Beiene til Hinder, samt at tage Gruus og Steen paa Enhvers Eiendom, hvor det findes, imod at Eieren, efter uvillige Mænds Skjen, derfor nyder Erstatning, hvis Belos fordeles paa Amtet, og af Amtmanden besørges inds fordret uden Betaling. Naar Veiene ere anlagte og istandsatte, haver General Beiintendanten til Amtsarkivet at indsende en ordentlig og bestemt Beskrivelse derover, for at bevares til Efterretning i Fremtiden. Hvad Boigdeveiene betreffer, som for det meeste.ere til for vedkommende Almues Beqvemmeligheds Skyld, da hare disse vel ogsaa under hans Opsyn, men de bør dog ikke anlægges uden den Almues Samtykke, som betjener sig deraf, og paa hvis Bekostning de bande bar anlægges og vedligeholdes. Veiene derimod, som gane imellem enkelte Gaarde og Boepæle, forblive ganske uden for hans Opfigt og Bestyrelse. Lehnsmændene skulle i alle Tilfælde, som vedkomme Veivæsenet, efterleve hans Bes falinger, og altid mode personligen paa Veibefordrins gerne, naar de derom af ham advares. Findes de heri overherige eller efterladne, da skal det være ham tillade at mulctere dem for første Gang paa 1 Rdlr., og anden Gang paa en dobbelt Sum til Veikassen; hvorimod Han ogsaa efter befindende Omstændigheder maa tillægge dem, som udmærke sig ved Veitjenesten, passende Bes Iønninger af de Mulcter, som saaledes maatte falde (1). Dog følger det af sig selv, at naar Lehnsmanden foreviser Amtete 3 (k) See Prom. 2 Julii 1791. (1) See Prem. 29 October 1791 og 4 Febr. 1792, fame Rescr. 19 April 1793. § 3.<noinclude><references/></noinclude> 3jsjd5nykfm8rp1z5vwkf04r59brahs 104 84193 405874 404718 2026-05-03T09:07:54Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 152|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Julii. og fra kl. 4 til 9 om Aftenen, men om Vinteren fra kl. 7 til 12 em Formiddagen og om Eftermiddagen fra 1 til 4, og fra 4 til 10 om aftenen, og at han har foreslaact, at dette af Magistraten maatte blive foranstaltet, eller og at der med ham maatte indgaaes saadan Forening, som med Fabrikeur Schwars er indgaaet af Weile Kiobfiæd, der har tilkjobt denne et Huus for 740 Rdlr., os giver ham aarlig 40 Rdlr., imod at han betaler aarlig 43 pro Cento Renteaf de 740 Rdlr., samt afdrager aarlig so Rdlr. paa Capitalen, da Huset derefter tilberer ham. Og da bemeldte Fattiges Inspecteurer tillige have meldet, at der i Kolding nu er et Huus tilfiebs for 420 Rdlr., hvor Spinderiet be qvemmeligen funde anlægges; faa bevilges og anordnes, 8 Julii. At forömmeldte af de Fattiges Inspecteurer i Kolding foreslagne Huus maa kjøbes af Byens Fattigkasses Midler for 420 Rdlr., og tilskjødes Fabriteur Rock, imod at han paa Kjøbesummen aarlig afdrager 50 Rdlr., og svarer lovlige Renter af den tilbagestaaende Capital, for Hvis rigtige Opfyldelse han haver at pantsatte Huset, hvilket, naar Capitalen er afbetalt, skal tilhøre ham; saa og at ham af bemeldte Kasse aarlig til Brænde og Lys m. m. maa udbetales 40 Rdlr.; samt at de, som modvilligen undslaae sig for at arbeide paa dette Spins Derie, skulle, naar de antræffes at betle, straffes med nogle Dages Fængsel paa Vand og Brød, eller med at fcettes nogle Timer i Gabestokken; dog maa saadan Straf ei finde Sted uden efter foregaaende Politieretss Dom, hvilken skal afgives uden nogen Betaling. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. den Byen tilberende Riiseskov. Gr. Han har forestillet det danske Cancellie, at denne Kiebstæd eier en liben Sfov, Riiseskov kaldet, bestaaende af god Eeg og Bog, hvilken for Byen al være særdeles vigtig, fiden Havnen, der er Byens og Handelens florite Stette, ei skal funné, i Hensigt til dens vidtloftige Bolverker, vedligeholdes uden ved hjelp af denne Stov, men at han des nastet dog har fundet Samme aldeles uindhegnet og mang lende den fornødne Fred, samt udsat for Skade af inden og udenbyes Kreature, saavelsom for jevnlige Enverier, hvor over Byens Magistrat med dens eligerede mænd skal have begyndt at lade iverksætte Skovens Indhegning, og, til de med<noinclude><references/></noinclude> gdpsm0vbdfqisjddt9p1ioovfnwbd3l 104 84209 405701 404728 2026-05-03T08:49:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 168|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Julii. 30 Julii. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. at den ved Rescr. af 2den Sept. 1785 i Randers Byes Bropenge bevilgede Forhoielse maa indtil videre vedblive; og haver Stiftamtmanden i øvrigt efter fem Vars Forløb og saa fremdeles til det danske Cancellie at indsende en detailleret Beregning om denne Brokasses Havte Indtægter og Udgivter. (Efter Aufegning fra Mas gifiraten, som har andraget, at ved ovenanforte Forbeielse have Breerne kunnet betale deres da iværende Gjeld, og famlet en til en Hovedreparation i dette Har flækkelig Fend, men at der for Fremtiden maa til eleverket bruges dyre pommerske Bielfer, og til Bielkernes Bedækning Fyrreplan ter, fordi Eegetræet nu bliver faa sjeldent, og Bogeplanker ei hellen ere at erholde, der altsad aarfager oftere Reparas tioner) (p). Canc. Prom. (til Stiftamtmændene i Sjelland, (Kgl. Resol. Fyen, Lolland, Ribe og arbuus), ang. at det 25 Junii.) kan tillades de Embedsmænd, der ere i virkelig Ejeneste, at overgaae ved alle Færgesteder, som føre fra cen Previnds til en Anden i Kongens Riger og Lande, uben at tage Pas ved Stedets Øvrighed, eller ved Sams me at forevise noget Saadant, og derfor erlægge Beta ling; men at det i Øvrigt (9) skal forblive ved det, som er anordnet. 30 Julii, Canc. Prom. (til Stiftamtmændene over Sjels lands og Fyens Stifter), ang. Timesedlens. Blivende hos Vognmesteren, eller og Postkars Ten ingen Retour at vente. Gr. Det er i Roeskilde kommet under væftion, om de ved Forordn, af 9de Sept. 1763 befalede Timesedle, som i Følge Rescr. af 24de October 1788 af Boanmefteren paa Woskarlens Anfordring prompte under 10 Rdir. Straf skal paategnes ved Klokkeflet, hvad Tid Samme anmeldes til Pantegning, fal, endßjent de firar paategnes, blive hos Vogne (p) Cfr. 10 Nevbr. 1797. (q) I Brevet til Sjellands Griftamtmand Caaer her imel fem to Commata: og især hvad selfingøer angaaer." See Prom, 2 Novbr. 1799.<noinclude><references/></noinclude> o5z7qoegmvtc8qst2xt6a4orjrykcbv 104 84228 405875 369589 2026-05-03T09:07:56Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|187}}</noinclude>lige Omstændigheder kunne være Jordemødrene behjels 19 Aug. pelige. De skulle uden Betaling betjene alle Hospitalslemmer og dem, som i deres Districter nyde Almisse af nogen fattigkasse; dog maae de, naar dem i saadan Henseende foraarsages Reiser, bekomme fri Befordring. Saa skulle de og pære pligtige til, imod at nyde 1 Rdlr. daglig i Diætpenge (1) og fri Befordring, at afholde alle Obductionsforretninger, som i Enhvers District forefalder, og hvortil de af vedkommende Amtmand paa Landet samt af Magistraten eller Byefogderne ? Kjøbstæderne blive reqvirerede, saa og at made ved Landmilities Sessionerne, som holdes i Enhvers District, for paa Anfordring at visitere det Mandskab, der fores gives at have en eller anden Sygdom eller Legemsbvæk, og om dets Befindende (alt uden Betaling) give deres Skrivtlige Actester, ved hvilke Mader, saavelsom alle øvrige deres officielle Forretninger, dem ligeledes tilstaaes fri Befordring og foranførte Diætpenge (m). Endeligen skulle de være forbundne til strap at anmelde farlige og epidemiske Sygdomme for Landphysicus, samt med ham overlægge Behandlingsmaaden og følge den imellem dem vedtagne Beslutning; men, dersom Landphysicus anseer, at Sagens Bigtighed det skulde udkræve, og nogen besynderlig Foranstaltning udfordres, da haver han as correspondere med Collegio medico, for at faae den Bistand og Understøttelse, som Omstændighederne udtræve. Ligeledes skulle de i vanskelige og betænkelige udvortes Curer henvende sig til det chirurgiske Aca demie, for der at faae Raad. Og haver fornævnte Landphysicus at sammentræde med bemeldte Districtss Chirurgi, for at forfatte en Pharmacopoea pauperum fionica (1) See Rescr. 25 October 1793. (in) See Circul. og Prom. 10 Martii og 12 Decbr. 1795, 13 Majj og 25 Junn 1796.<noinclude><references/></noinclude> df4p9bbqqnvdgka3wc77bcopz6pcjgp 104 84261 405924 392067 2026-05-03T10:26:32Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 220|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Sept. §. 4. være betænkt paa, hvorvidt den nødvendige Sum kunde være at erholde af den norske Krigskasse, imod at der paa Capitalen aarlig afdrages 10 pro Cento foruden Renterne. Hvad angaaer de øvrige Udgivter, som en Leilænding aarlig har at erlægge til sin Jorddrot, nemlig: a) den aarlige Landskyld, der efter 3-14-15 ber være bes ftemt i Jordebogen, og for saavidt den er ansat i Korns vare, svares i Penge efter Capitelstaxten, men, maar ben er bestemt i andre Species, efter den under 3die Oct. 1685 foreskrevne Taxt, hvorved anmærkes, at endskjent M. 2. 3-14-14 tillader at forheie Landskylden, saa vil dette dog ifte for Eftertiden i Henseende til disse Gaarde finde Sted; b) Sposfærd eller Flytning i Følge Los vens 3 14-19 ikke længer end 3 Miils Bei tillige, og ei oftere end fire Gange om Aaret, hvilket ydes enten in Natura eller med Penge efter Skydstaxten; og c) Tres die:Wars Tage, den Forhoielse paa Landskylden, som erlægges hvert tredie Aar: da falder det af sig selv, at Beneficiarius for disse Indtægter, hvilke Loven har tils lagt Jorddrotten, tilkommer fuld Godtgjørelse af de Gaarde, som blive Officeerbolige. Og, paa det Benes ficiarius bande i Freds: og Krigstider kan sættes i Sikkerhed for, at saavel den bestemte Godtgjørelse for Bygselen som al den øvrige Afgivt skal, naar Compagnie: Chefen er bleven Beboer af en saadan Gaard, vorde betalt til den i 3-14-16 fastsatte fildigste Termin, nemlig den paafølgende Kyudelmiffe, skal Amtnapoen, faasnart denne Befaling indløber, strax tilstille vedkommende Regimentos Chef en nøiagtig specificeret Liste over de i hans Amit eller Amter værende Gaardes Sfy og hvad af dem i staaende og uforanderlige Afgivter svar til Beneficiarius. Liges ledes have Stiftamtmanden og Biskopen aarlig, saas fnart Capitelstaxterne ere fatte, at meddele Regimen terne disse; derefter skal det da paaligge de Sidste at forfatte<noinclude><references/></noinclude> 9rfqfyebxlgljgan3bdrko00pzfofb9 104 84426 405946 278151 2026-05-03T10:30:30Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|385}}</noinclude>af hvert Districts Lehnsmand, hvis Regnskab herem atteffe 18 Febr. res af Sognets Rodemeftere, og at Belabet fra Fogden sendes Kassereren, for at anvendes til Veikassens Bedste. Thi ville Sogden fra dette Wars Begyndelse og frems beles af hver Lehnsmand i Fogderiet offentlig paa Tine get imodtage bemeldte indkommende Veiboder, efter Lehnsmændenes herover afgivende, af Sognets Rodea mestere attesterebe Forklaringer, og imod disses Frems læggelse ved Regnskaberne at beregne Beløbet, paa lige Maade som Veitolden, til Indtægt og Udgist inden Linic i deres aflæggende Regnskab, og ved Udgivten fremlægge Caffererens Qvittering. Rentek. Prom. (til Greverne i Norge), hvor 13 Febr, ved de anmodes om, at give en lige Ordre til Amtsforvalterne i Grevfkaberne. Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimens 18 Febr. terne), ang. at naar en Landsoldat slet ikke inds tommer til Regiments Samlingen enten til Foraars: eller Efteraars Exercicen, og altsaa i saadant Nar ikke har Leilighed til at bruge fine Stoe i Tjenesten, stal ham ikke heller for det Aar udbetales de 29+ Skill., hvilke Forordn. af 19de Febr. 1790 befaler at skulle for Stoe aarlig tillægges Landsoldaterne; hvorimod disse Penge for denne Tid skal tilfalde Regimentskaffen (s), ligesom f Henseende til de udi Plac. af 13de Waji 1785 omtalte 28 Skill. til Stjorter, m. m. er anordnet. Confirm. paa der Sünchenbergske Legatum, 14 Febr. 500 Rdlr., givne af Kasserer Johan Sünchen berg i vor Frelseres Sogn paa Christjanshavn, Dispofitionen, i Overlæg med ham, forfattet af Menighedens Someprast O. Sabricius, til hvem han havde overlee veret Capitalen. (s) See Circul. 17 Martii 1792. VI. Deel. 6te 23ind. De<noinclude><references/></noinclude> 0ibpbq5rh32b11odqq45qcn9jmsf697 104 84434 405876 373936 2026-05-03T09:07:57Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|393}}</noinclude>om Aarsagen, hvorfor han ikke personlig har madt i 9 Martii, Sessionen. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Bergens 9 Marti Stift), ang. Sygehuset, samt tildeels Fattigkasserne og Muddervæsenet i Bergen. Gr. Stiftbef. og Biskopen have andraget, at det i Berz gen værende Sygehuus vei i adffillige Betragtninger maa ansees vigtigt og boift nyttigt for det almindelige Bel, faa meget mere, fom Samme er den eneke Indretning af det Slags udi Stiftet, men at det dog ei hidtil har kunnet op folde fin Hensigt, deels fordi dertil ingen Midler haves, uden et ubetydeligt Legat af 200 dtr., eg deels fordi bemeldte Stiftelse fal have fraaet i en forvirrende Sammenhæng med Fattigkasserne, for hvis Regning Huset skal være opbygt, og i Særdeleshed med Domkirkens Fattigkasse, der aarlig skal have faaet 5, 6 til 700 Rdlr. tilgode hos denne Stiftelse; derhos have St. og B. indsendt udkast til en plan, hvor efter Sygehuset for Fremtiden, til Hensigtens og bedre Or dens Opnaaelse, funde indrettes og bestyres, tilligemed de derover af de ovrige feinmer i Overcommissionen sammesteds gjorte Anmærkninger, samt Hines egen Betænkning og end videre i den Anledning gjorte Forslag: Sygehuset skal herefter aldeles være adskilt fra den Forbindelse, hvori det hidtil har staaet med Domkirkens Fattigkasse, og blive en Stiftelse for sig selv, der skal have sin egen Forstander, hvis Pligt det efter den ham nærmere meddelende Instrux skal være i alle Henseender at søge Husets Bedste, ligesom dette og skal have sin egen Fond; dog skal denne Stiftelse staae under Overcom missionens almindelige Opsyn, og Regnskabet revides res af en af dens Lemmer, samt decideres af Directionen. Hensigt til bedre Omsorg for de Syge og den nedvendige Ordens Vedligeholdelse, fal Stiftelsens Chirurgus forhaanden og indtil videre boe i Sygehuset og nyde fire Bærelser tilligemed Kjøkken foruden et Par fmaa Afdelinger i to. Bærelser, samt fri Brænde og Lys; faa stal og hans Lan forheies fra 70 til 100 Rdlr. uden Afkortning; ligesaa skal han og indtil videre være at ansee som Inspecteur i huset, hvis Pligter i den Henseende Stulle 84 5 §. 1. §. 2.<noinclude><references/></noinclude> 7mysdsf3ki0n9nchbsw35i5blpev552 104 84501 405741 398953 2026-05-03T08:51:53Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 460|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Junii. Zaration, ved at lade Bygningerne paa deres Mens falgods (z) forsikre, samt ved Brandredskabers Ans skaffelse og Vedligeholdelse, maae efter Amtmandens og Provstens foregaaende Approbation paa de derover fors fattede Beregninger, nyde Godtgjørelse af deres Efters mænd paa samme Maade, som i Forordn. af 23de April 1781 er fastsat i Henseende til de Landvæsens: Forbedrins ger, der foretages ved Mensalgods, saa at Omkostnins gernes fulde Belob godtgjøres af Kaldets Præst i 40 Aar, nemlig hvert Aar Deel fra den Tid, da Assurancen er fuldbragt, dog uden at den aarlige enten ordinaire eller extraordinaire Brandcontingent heri skal beregnes til Godtgjørelse, da hver Beneficiarius for sin Tid ber svare Samme. I øvrigt have de at rette sig efter den under 29de Febr. sidstl. udgangne Brandforsikrings Anords ning saavelsom den under samme Dato udgangne Forord ning om Brandvæsenet paa Landet (a) i Danmark. I Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Borgemester-Embedet i Odense for Fremtiden skal være forenet med Byefoged: Tjenesten, og Byetingsdommene herefter indstævnes til Syens Landss i den almindelige Brandkasse, men at, ligesaa umueligt som det vilde være for ham, af egen Formue at opbygge eet eller flere af disse otte Steder, i Fald Same me ulykkeligvis afbrændte, ligesaa lidt taaler han, uden forventende forholdsmessig Vederlag, at afholde de Bekostninger, som den attraaende Forsikring udfor drer, hvis udførelse dog vil være til Betryggelse saavel for ham som efterkommende Præster i Kaldet; saa, i Anledning af bans Ansegning, samt Erklæring og Forflag fra St. og B., vil Kongen have bevilget og an ordnet, at Supplicanten saavelsem evrige Beneficiarii udi det St. og B. anbetroede Stift &c." (z) Udvidet til mere ved Rescr. 28 Decbr. 1792; om Præstegaarde i Gjelland see Confirm. 28 Martii 1794, 5. 1 og 2. (a) See tillige Anordn. 27 Martii 1793.<noinclude><references/></noinclude> m2bnhzt3vi67usz03iuoeiou9h1121j 104 84624 405877 358485 2026-05-03T09:07:59Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|583}}</noinclude>Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings. og 24 Novbr. Amtmænd, Biskoper, Grever, Baroner (a), Landsdommere og Laugmænd i Danmark og Norge, Heiesteret, Overhof: samt Hof- og Stadsretten, eg Magistraten (b) i Kjøbenhavn), hvorved af den med Marggreven af Baden under 7de Julii fidfl. sluttede Convention, ang. en gjensidig Ophævelse af den Afgivt, der forhen har fundet Sted ved Capitas lers Udførelse, tilstilles et trykt Exemplar (c). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 24 Novbr. ang. fra hvad Alder Opfostringsstiftelsens svage Børn forsørges af Bjøbenhavns eller af vedk. Herreds Fattigkasse. Gr. Ved den tiende Pok i Anordn. af de Decbr. 1770 er det vel befalet, at de af disse Børn, som maatte være beladte med saadanne betydelige Brak eller saadan ulægelig Svaghed, at de ei kunne være deres Pleieforældre til nogen Nytte i Huusholdningen, men aleene til Byrde, skulle af det Fattiges Basen i Khavn paa beqvemmeffe Maade for serges; men det er ikke bestemt, fra eller til hvilken Bornes nes Alder denne Forbindtlighed fer Stadens Fattigvæsen fal ftræffe fig. Derved ere ulige Meninger opfomne imellem Magißraten og Directionen for den Kongelige Opfoftrings. ftiftelse for nyfødte Born, hvilken sidste bar begjert unders fettelse for Opfostringsbarnet 2. M. femten Mar gammelt, som formedelft betydelige Legemsbræk ei kan være fine Pleic forældre til Nytte; hvorimod Magistraten bar formeent, at disse Pleiebern i Almindelighed, og dette Barn i Særdeles. Ɖ04 hed () Alle, for at lade bekjendtgjøre det Bæsentlige af Cons ventionens Indhold saavel for vedkommende Jurisdictioner som til almindelig Efterretning. (b) For Sammes væsentlige Indhold at lade bekjendtgjøre, til almindelig Efterretning i Kjobenhavn, ved en Maadfiue -Placat. Den haves under s Decbr. 1792. (a) Derved er al Slags Afkortning, hvad Navn den maatte have, og som forsen blev betalt den Kongelige eller Marggrevelige Kasse ved Capitalers Udførsel, gjensidig ophævet ikke aleene i migrations Tilfælde og Arvemidlers Uddragelse af Landene, men ogsaa i alle andre Begivenheder, hvor ellers enten efter Stif og Sædvane, eller per modum retorfionis saadan Afgivt blev affet.<noinclude><references/></noinclude> ddklvs2st9ne642q2nd1kblu76aozq6 104 84675 405926 379323 2026-05-03T10:26:35Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 12|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Jan. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at den residerende Capellan i Ebbeltoft herefter skat fifteviis med Sognepræsten forrette Tjenesten om Sondagen i Draaby Kirke, hvor han da, naar hans Sour falder hver 14be Das, forst staf prædike, saavel fom forrette be forekommende Ministerialier, og derefbe Mini ter samme Dag prædike som sædvanlig om Eftermide dagen i Ebbeltoft, hvorved begge Præster faae lige mange Prædikener at holde; dog at denne Forandring ei maa foraarfage nogen videre 2ffgang i Sognepræstené Indkomster og Settigheder end den, som ved Rescr. under 2den Novbr. fidftl. er bestemt. (Saasom Bisko yen, i Anledning af at Sogneprest St. bar nedlagt sit Embede, og Sognekaldet derved er blevet ledigt, har andraget, at Sognepræsten, efter hidtil værende Indretning, ei om Sendagen kan komme til Draaby Auner, forinden Heimesses Tjenesten i Ebbeltoft er endt, og af dette følger, at Draaby faaer Kirketjeneste faa fildig, at det, især om Vinteren, Foraarsager stor Besværlighed baade for Menigheden som fkal samles, og for Præsten, som ofte maa reise hjem i Mørket.) (h) 18 Jan. Rescr. (til General-Indqvarteringscommissios nen i Christiania (i), , ang. den norske Generale Indqvarteringskasses Indtægter, samt hvað hver Kjøbstæd deraf erlægger. Gr. Udi Skrivelse til Cancelliet af 29de Maji 1790 har Commissionen berettet, at der til de ordinaire vedblivende Indqvarterings Udgivters Bestridelse vilde formedelst den ny Indretning med den norske militaire Etat og Garnisonernes Forsgelse udfordres omtrent det Dobbelte af den Morske Judgvarteringskasses da værende aarlige udtægt, fom i Følge Rescr. af te Septbr. 1776 er 4839 d. 4° ß. og udredes af samtlige Kjøbstæder efter den i bemeldte Mescript fastsatte Orden; og derhos, ved at indsende en For tegnelse over Antallet af de til Qvarteervenge berettigede Officerer og Officianter udi de norske Festninger og Gar sifoner efter de subsisterende Gageringsplaner, samt et Overslag over de den norske General-Judquarteringskasse for Efter: Marts 1742 09 (h) Cfr. Rescr. 2 Marts 1742 og Regl. 26 April 1754. () Meddeelt Stiftamtmændene i Norge, see Slutningen af Rescriptet. Cfr. Prom. 8 April 1776.<noinclude><references/></noinclude> o4oz577ymin9vtoqitlx93nsiqond4l 104 84676 405927 306184 2026-05-03T10:26:36Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|13}}</noinclude>Eftertiden paaliggende udgivter, hvorefter Sammes Belob 18 Jan. er antaget til 9438 d. 64 s. aarlig, og altsaa paa 240 Nd. 16 s. nær dobbelt saa meget, som de forhen ere beregnede til, har forestillet, at, endskjønt adskillige et forudfeende Extra-udgivter endnu ventelig ville finde Sted, saa kunde man dog paa den anden Side autage endeel Bespa relser, som formedelst Bacancer, bortreiste Officerer, og for dem, som beboe Kongelige Huse og Kaserner, vilde indtræffe, og hvoraf ei hleene bemeldte Extra-udgivter vel funde bestrides, men og maaskee haves et lidet aarligt Overskud. Indqvarteringskassens Indtægter i Norge skal foros ges til dobbelt imod det, som de ved forbemeldte Neser. af 11te Septbr. 1776 (k) ere fastsatte til, nemlig 9678 d. 80 B. aarlig, for deraf deels at bestride de i fremtiden medgaaende Indqvarteerings Udgivrer, deels ogsaa at erstatte den Kongl. Kasse det for Aarene 1790 og 1791 gjorte Forskud fra afvigte Aars Begyndelse; i hvilken Henseende Kongen tillige vil have approberet den af Commissionen foranstaltede ny Ligning over Ind. qvarterings Udgivterne af samtlige Rjøbstæder, hvorefter disse blive aarlig at erlægge saaledes: 1) Aggershuns Stifts Kragerge Langesund. Pors grund, Brevig Rjøbstæder: Friderikshald 800 Rd. Frideriksstad 400 og Skeen Mo 96 Christiania 2270-806. Bragnes, Stroming foe og Tangen 480 d. 96 No. 2) Christjansand Stifts 240 Rjøbstæder: Øster Riisser 108 b. Arendal 200 Holmestrand og Christjansand 33° Aagaardstrand 96 Manbal 80 Tønsberg 96 Flekkefjord 50 hat ef Laurvig og Sande Egersund og fjord 144 Sogndal 40 Stavanger (k) Foruden hvad ved Samme paa Side 708 er tegnet, kan sees Forordn. 20 Aug. 1784. Afd. II. §. 7. 09 18 Junii, 23 Julii og 24 Septbr. 1785, 21 Octbr. 1786, 30 Junii 1787, 8 marts 1788, 21 Febr. 1789. ; Prom. 3 15 Julit og og 4 Deter. 13 0<noinclude><references/></noinclude> 46b9xpqkzjo767y4kn8cvt3e8daijnx 104 84704 405937 353005 2026-05-03T10:28:10Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|41}}</noinclude>- denne Deel, saa meget som mueligt være betænkt paa, 9 Febr. i betimelig tid at lade tilsige, hvad Heste han behøver. Naar Hestene saaledes i rette Tid ere forlangte, bør §. 4. de til den bestemte Tid være tilstæde, under Straf. for den, som Skylden findes hos, af 8 Sfl. for Hver Time, som en Hest udebliver over Tiden, hvilke Penge tilfalder Stedets Fattige. Den Reisende maa §. 5. ikke opholde den Skydsende, efter at han med sin Hest er kommen tilstede, mere end een Time i det heieste; bliver han længere opholdt, bor ham derfor betales 8 kl. for hver Time (den berørte første Time uberegner), som den Reisen.de bør erlægge for Afreisen fra Stedet. Ingen skal ved denne Indretning hindres §. 6. i at betjene sig af egne hefte; ei heller kan det for. menes Nogen at bottlaane fin Best til hvem han vil: men, skulde Skydsfkafferen have grundet Mis. tanke om, at Mogen, under Navn af Laan, lod sin Het gaae i Skyds for Betaling, maa han Sandant anmelde for Byfogden, som skal undersøge Sagen, og, naar det befindes at være feet, mulctere Hestens Eier paa 1 Rd. til Fattigkassen. Saa mange af Byens §. 7. Indvaanere, som holde heste, og agte at lade Samme bruges til Reisendes Befordring, skulle derom melde fig bes Skydeskasseren O. Stangeby, og hos ham lade sine Navne antegne, da han siden hos disse Perso ner tilsiger hvad Heste, som til Skydsen behoves, og ban ei selv kan forskaffe. Og man denne Tilsigning free i behørig Orden efter den imellem ham og dem familig treffende Forening, saaledes at Ingen derved forurettes, men Enhver faaer den Skyde, som ham ef ter Touren tilkommer. Dog skal det ikke være at an see som noget Indgreb i disse Personers Rettigheder, at Skydsskafferen selv besorger saa megen Skyds, som han kan afstedkomme med egne hefte. Samtlige §. 8. Byens € 5<noinclude><references/></noinclude> fbmac8qgcap0tt6e8jrto2gqdh2iv25 104 84787 405881 329102 2026-05-03T09:08:04Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|123}}</noinclude>Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. den af 10 Maji, en af de forrige Præster i Nimtofte og Tostrup Rald skjenket Gaard, Aulingen til Præstegaardens Forbedring, og Bygningen til en bestandig Bopæl for Enkerne i Kaldet, efter Fundats af 19de April 1723 og Descr. af 24de Junii 1763. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), 10 Maji. ang. en Hjelpekasse for Huue arme sammesteds, jenket med 7000 Sid. af 3. Simmerig og . Rynde. Gr. Under 2den Novbr. f. A. er confirmeret en af Com missionen for Arbeids Justitutet i Aalborg forfattet Plan tilezz et Arbeids Instituts Oprettelse, hvorved samtlige Fattige der i Byen nu forsørges, og at følgelig Nevenuerne af alle de Capitaler, som allerede tilhøre eller herefter maatte til flyde den almindelige Fattigkasse sammesteds, blive dette Justitut til Deel; men bemeldte Commission nu har andraget, at der i bemeldte Plan ikke især ere bererte to Capitaler, den Ene, stor 4000 Rd. som afg. Jacobus Himmerig ved Testamente af 9de Aug. 1773 har givet til en Hjelpe= Kasse for denne Byes Fattige, og den Anden paa 3000 Md., som afg. Hans Rynde siden efter har givet til samme Kasse, hvorfor og disse to Capitaler have havt deres egne Directeurer, som have uddeelt Renterne iblant de Fattige; i hvilken Anledning fornævnte Commission bar anholdt om, at bemeldte to Capitaler herefter maatte tilfalde Arbeids -Justitutet, og Commissionen hæve Renterne deraf. Renterne af berørte to Capitaler maae under fors nævnte Commissions Administration henlægges, og af den uddeles, dog at denne Stiftelse i Følge Testamenternes udtrykkelige Billie stedse vedbliver at være en Bietpes Kasse, og ei blandes ind med i Byens Fattigkasse til udbytte for almindelige Almisselemmer, men faaer fin egen Protokol og Regnskabsførelse for' fig selv, der aarlig bør fremlægges for Stiftets Øve righed til Eftersyn og Decision, og saaledes i Folge Testamenterne aleene anvendes til hjelp og understøt gelse for saadanne trængende inde Enker, Samilier og<noinclude><references/></noinclude> 8c93d2x9kldhpstg68iu84ust5c65hg 104 84902 405882 278630 2026-05-03T09:08:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 238|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Septbr. L. Commissairen atter indstævner denne Landrytter til næste Session, for paa ny at visiteres, med henhold til Forordn. af 20de Junii 1788, §. 23, og escr. 14de Junii - Naar der ellers haves nogens Tvivl mod en af Amte og regiments-Chirurgerne cass feret Karls Utjenstdygtighed, haver Sessionen at correspondere med det chirurgiske Akademie om Tiden, naar Undersøgelsen fan have Sted, hvilken Tid Sess fionen end videre bør bekjendtgjøre vedkommende Amtss og Regiments Chirurger, paa der disse kunne overvære Undersøgelsen, hvis de finde det fornødent. x4 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bise. i Fyen), ang. Udsættelsen af, og Ansvaret for Nyborg Fattigkasses Capitaler. Gr. Capitain og Tolder Bang samt Wagtmesterlieutenant Bech af Nyborg have, som Meddirecteurer for den med Fats tigvæsenet der i Byen forenede Pleie og Arbeidsanstalt, ane holdt om, at Stiftets Øvrighed, som Sammes Fattiges- Directeurer, maatte paalægges at afgive deres Decision paa Supplicanternes under 16de Jau. d. A. indgivne Mangelss poster ved Nyborg Byes Fattigvæsens-Etat. og see Samme ereqverede, saa at behørig Rigtighed og Sikkerhed for alle Nyborg Fattiges Midler i Commissionen for pleie og Arbeidsanstalten kan blive fremlagt og antagen; hvorbos de have protesteret iniod alt Ansvar for dine Midler, indtil Rigtighed og Sikkerhed for Sanime er fremlagt, og af dem antagen. Da nu Directionen for bemeldte Anstalt, i Folge 5. 2 i den under 22be Jan. 1790 allern. approberede Plan, kal føres af Sognepræsten og Bofogden saavelsem to af Byens Subskribentere valgte Directeurer tilligemed een af Byens eligerede Mænd, og disse tre Sidstnævnte skulle, i alt hvad som angaaer Fattigvæsenet, have lige Magt og Myndighed med de to Forstbenævnte, saaledes at de efter de fleste Stemmer afgjøre Alt imellem fig; saa er man enig med Stiftbef. og Bisk. i, at der ingen Tvivl bliver tilbage, at jo Sognepræsten og Byfogden til de tre Sidstnævure ber afs lægge Rede og Nigtighed for Nyborg Bres Fattige-Legater, Cavitaler og Fonds, og til den Ende opgive de Tilforordnede Fattigvesenets Etat, efter seneste deciderede Negustab for den Tid, da Pleie og Arbeidsanstalten blev med Samme combineret, forevise de til Fondens Balance hørende Obligationer og Forskrivninger, og for de Tilforordnede, ved denne Revision af Etatens Bestand, saaledes berigtige Ob ligationernes hele maffa bonorum, som de (Sognepræst og 19 Byfo<noinclude><references/></noinclude> 8og1xs3q9okin92c663vy5h5k8kky3t 104 85057 405735 317444 2026-05-03T08:51:18Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.|Resolutioner og Collegialbreve.|393}}</noinclude>fjerde Post er fastsat for Hjelpe eg Enkekassen. 28 Martii, Saasnart en brandlidt Præstemand med behørige §. 7. Widnessyre fra Provsten og tvende næstboende Præster beviser, at et forskud indtil 200 No. er ham fornøs dent, skal Samme ham stray leveres af den geistlige Enkekasse uden Renter, indtil næste Landemode, da det igjen maa tilbageleveres enten af Kirkernes Brandhjelp eller af Brandhjelpen fra Societetet. Enhver af Brandkassens nu værende Interessentere, som §. 8. fra næste St. Hans Landemode bliver hjemsøgt veb Ildsvaade, skal nyde saa megen Godtgjørelse af den geistlige Enkekasse, som fan tilkomme ham efter de Regler, Fundatsen af 22be Junii 1740 (P) har fores skrevet. Brant Societetet (9), som er og skal være §. 9. til Forsikring alcene for rørlige Eiendomme, vedbli ver, og maa aldrig under nogen Slags Forevending enten af Præsteskabet eller Landemodet ophæves, men efter indløbende Omstændigheder kan vel, med Præstes skabets Samtykke, deri gjøres Forandring. Hver bo findende ordineret Mand, som hører til Stiftet, fan indtræde som Medlem for enkelt eller dobbelt Portion, paa det at denne Foranstaltning maa blive desto frugts Barere. Men enkelt Portion er 2 d. og dobbelt Portion er 4 Rd. Intet Contingent finder Sted i §. 1o. Societetet, uden naar en af Interessenterne lider Tab ved Ildsvaade paa rörlige Eiendomme; og da faaer hver den, som har ladet sig indtegne for enkelt Por tion, 2 d. af hvert Medlem, men den, der har las det sig indtegne for dobbelt Portion, nyder 4 Rd. af de Medlemmer, som ligeledes ere indskrevne for dobbelt Portion, og ellers 2 d. af de øvrige Medlemmer. Provsten med to næstboende Præster maa skrivtlig 365 under (p) Sres ibidem S. 588, og i Note til Rescr. 14 Decbr. 1714. (9) Er i samme Tome af Fundatserne, Side 593.<noinclude><references/></noinclude> mh3to9ov4mzobk9yb3iv2n81hfkfy8b 104 85152 405883 278883 2026-05-03T09:08:07Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 488|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Julii. verske af Bergen under 7de Maji sidstleden oprettebe Testamente. §. 1, Alt Jordegobs, som hun efterlader, giver hun til enhver terpaa boende Leilænding med fuld Eiendoms: Net, paa det Vilkaar, at han og efterkommende Eiere bestandig og uafladelig skal underholde een af Sognets Fattige med alle Livets Beqvemmeligheder, og efter dens Dod en anstændig Begravelse. Findes nogen Leilending, der ei vil antage Eiendom paa denne Maas de fral dens ellers deres Gaardeparter ved offentlig Auction bortsælges, og Kjobe:Summen femme Sogners Fattigkasse tilgode som et bestandige Legatum, hvilket Legatum Sogne Commissionen besørger udsat imod lovligt suffisant Pant, og Renterne uddeles iblandt de meest trængende Fattige.uusmændene skal for des res og Enkers Liverib nyde hidtil havte Rettigheder paa Gaardene, imod at erlegge til de nye Eiere hvad §. 2. til bende er svaret. Den for ethvert Sogn anordnede * Fattigcommission overlades denne hendes Willies Opa fyldelse, saaledes, at de første Gaardparter paalægges de meest besværlige Fattige, f. r. Syge og Sengelige gende eller Krablinge; af de ringe Parter lægges to tilsammen til een Fattig; indtraffer det, at i Sognet ikke ere faa mange Fattige, tages dertil imidlertio af det paagrendiende Sogn eller Præstegjeld efter Overs læg med Sammes Fattigcommission; findes en Beside der ikke godt at behandle eller underholde en Fattig, advares han alvorlig, og, om det ei hjelper, anklages for Over: Commissionen til Resolution, og denne, om ogsaa det er uden Virkning, seer ham afstraffet, og i al Fald derom i Folge Fo. (k) 29de Aug. 1755. Cap. anholder om Kongl. Resolution; Tviste imellem de Fattige og Gaardbeboerne afgist Sogne:Commissionen. M. m. (k) Er i Rescripterne. Canc<noinclude><references/></noinclude> t3faar97hfibdhb6zqa4429xo6gctz8 104 85206 405687 353684 2026-05-03T08:46:05Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 542|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Octobr, fra indeværende Nars Begyndelse udredes til Extras flattens Indsamler 44 Mo., same til den, som fos rer Hoved og Kasse Bogerne, so Rd. aarlig forus den hvad Magistraten selv betaler ham; saa og at disse Bøger maa herefter anskaffes for Byens Kasses Regning. (Saasom den Forste, som hidtil, et kan haves for 32 Nd. 2 Mt., i Betragtning af det ved Fd. zote Jan. f. A. (o) forsgede Arbeide; og Magistratens andre Forret ninger ikke tillade den at holde Bøgerne. Efter dens Ansogning.) and 4 Octobr. 1 Canc. Prom. (til Khavns Hof eg Stabs-Ret), ang. hvorledes beneficerede Parter, som tils fjendes Omkostninger, ere Sportel og Justites Kassene ansvarlige. Gr. J Henseende til den af Mentekammeret gjorte Bes giering, at der ved bemeldte Set maatte fetes den Anstalt, at der Sportel og Justits-Kassene Tilkominende, i Tilfælde at en med heneficio paupertatis forfonet Part blev tildomt Processens Omkostninger, men ikke derfor vilde gjere Eres doB0 cution hos haus Brderpart, da maatte paa Neguskabsforereus Requisition veb Execution paa samme Kasses Wegne Ob hos den Domte inddrives, have Mettens Tilforordnede gan- Fe rigtig anmarket: at det er meet overeenstemmende med Naturen af et beneficium paupertatis cum claufula, at den beneficerede part, der bliver tilfjendt processens Omkostninger hos fin Bederpart, ene bliver ansvarlig for det Sportel og Justits-Kassene tilkommer i Mertens Gebohr og Salarium, hvorpaa det forundte beneficium paupertatis faa Tilfælde aleene kan ansees at have givet den Beneficerede Credit. Men, dersom det paaligger ene den Benefis cerede, der ved Dom erholder Proceffens Omkostninger hos sin Vederpart, at tilsvare det Sportel og Justits: Kassene dos Tilkommende, saa følger deraf, at den Omstændighed, at den Beneficerede ifte vil lade gjore Execution efter Dom men, ei tan fritage ham fra den vaaligaende Forpligtelse, men at han, faafremt proceffens Omkostninger ere at er holde hos den Domte, ber tilsvare Sportel og Justits-Kassens Andeel. Man skulde altsaa herved melde: adoBO Ae Enhver, der har erholdt beneficium paupertatis cum Claufula, bor, faafremt Processens Omkostnins ger ved Dom Euide blive ham tilkjendt, inden en Tid af to Maaneder, efter at Dommen kunde have været exeqveret, (o) See tillige Circul. 11 Junii 1793, S. 5.<noinclude><references/></noinclude> 8y4k564w0qufr8jw3ckiet2vjx6a4mr 104 85359 405886 298114 2026-05-03T09:08:12Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Resolutioner og Collegialbreve.|89}}</noinclude>Hensigt, at de meer eller mindre Arbeidføre skal see 17 April. sig saa tilstrækkelig forsørget, at de kan tilsidesætte den skyldige Flittighed; saa har han den Tillid til Direc teurene, de stedse sørge for, at Hospitalets Fattige paa Forlangende altid kan faae Fortjeneste fra 2rbeids. Anstalten med passende Arbeide efter Enhvers Kræfter og Tilstand; og naar det maatte træffe, at En eller caffe, at G Anden formedelst Sygdom blev sat ud af Stand til at fortjene Noget til Hjelp det nødvendige Ophold, Directionen da (om behøves) udvirkede det fornodne Tillæg fra Tyborg. Byes fattigkasse, som, uden at tale om hans store Legatum, der saa anseelig kommer den til Hjelp, bliver ved denne Stiftelse lettet og besparet Meget, naar saadant Antal af de træn genste Fattige bliver forsørget i Hospitalet, som den .or 2 for aleene maatte underholde, ja bliver vel og i Stand til ved denne Leilighed at kunne undvære og sælge nogle af de Fattiges Huse, og deraf løse en Capital, hvis Sienter kan forøge Fattigkassens aarlige Indkomst. - Ingen uden dem, som virkelig beboer og opholder sig §. 6. i Hospitalet, maa nyde af Hospitalets Penge, eller Andre derudi forundes Plads end dem, det storligen behøver, og ere rette Almisse Lemmer; dog at Enhver kan medbringe de behøvende Sengeklæder til sin Seng, fiben Stiftelsen ikke dermed er forsynet. Hospitalet §. 7. indrettes til 14 fattige Fruentimmer, fornemmelig Enker, som har været gifte og bosatte i Nyborg, eller der have opholdt sig i det mindste fire Aar, da ingen udenbyes og Byen uvedkommende Enker der maa indlægges; dog forstaaes ikke verunder Enker af Soldater eller faste Maroser, hvis Mænd ere døde i Nyborg, naar de have opholdt sig den før omskrevne Tid i Byen. Uden Konens Tilladelse, som er berroer §. 8. Opsigten, maa det ei være tilladt Hospitalets Lemmer $ 5 At<noinclude><references/></noinclude> rm17mbkv951sktujx2ukdpizfcm76dm 104 85549 405884 355365 2026-05-03T09:08:09Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Resolutioner og Collegialbreve.|279}}</noinclude>indtil videre vedblive, og Overskuddet, efter Fradrag 13 Novbi. af de 1430 Rd., hvilke herefter som hidtil anvendes saaledes som Rescr. af 2den Julii 1784 befaler, maa fra dette lars Begyndelse til ultimum Decembris 1799 anvendes saaledes, at de to Trediedele deraf henlægges til lige Deling imellem Bergens Dom, Kors: og Ny-Kirkers Sognes Fattigkasser, og den øvrige en Trediedeel i disse 5 Aav tilfalde Bergen. Byes Kasse; dog skal med den Hjelp, som tilflyder Sognenes Fattigkasser, ei aleene haves Hensyn til at afhjelpe 27od og Trang, men og til at befordre Arbeidsomhed og Vindskibelighed blandt de Fattige selv. Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg), 14 Novbr. ang. Sessionens Fremgangsmaade, naar Neserver ulovligen fra Lagder ere bortgangne (o). Gr. Af hans Prememoria den 4de forrige Maaned er farer man: 1) at naar, udi det fvenske Krigs- og Lands, Commissair District, en Meserve for ulovlig Bortgang fra Legdet eller ulovlig Ophold i Kiøbstæd, det løbende Sess fions Aar, var betegnet at være under Amtmandens for ordningsmessige Behandling, og han paafølgende Session endnu ikke var kommen tilbage til Legdet, eller ei havde taget Amtspas for hans Ophold i Kiebsted, saa har Sess fionen fjendt: at fig Reserve inden tre Maaneder skulde adlyde Forordningen, eller i modsat Fald behandles af Am tet som Rømnings Mand; og 2) naar i bemeldte Di strict det, ved de fra største Lodseter indkomne Afgangslis ster, anmeldes, at een eller flere Reserver ere bortgaaede uben Følgeseddel til et bestemt navngivet Lægd eller Sogn, og at denne nlovlige Bortgang er meldt for Amtmanden, da paaligger de største Lodsejere i det lægd, hvortil flig Reserve angives hengangen, at undersøge, om han findes Lægdet, og i faa Fald at fore ham paa Lægdets Tilgang. Da nu Cancelliet finder denne af Kammerherren * begge Poster brugende Fremgangsmaade aldeles hen sigtsmessig til Ordens Vedligeholdelse, saa skulde man have 4 (o) See Prom. 14 Jan. 1797, og Forholdsregler 19 Jan. 1799, §. II. dvol AI<noinclude><references/></noinclude> h4gc66x9ygf66fswpbhfpl8m4yyr34z 104 85571 405688 396119 2026-05-03T08:46:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Resolutioner og Collegialbreve.|301}}</noinclude>tstedet for Tractement, funde aarlig uddeles iblant eem, 4 Decbr, til Anvendelse efter Behag 15 Md.-er 916 b. Naar nu denne visse aarlige udgivt fradrages de ovenstaaende 1128 Nid., saa bliver igjen tilbage 212 Mb.; og, naar dertil lægges de efter Mescr. af 18de Septr. af Storsteensfeies rens Løn aarlig besvarede 100.Mb., saa bliver et aarligt Overskud af 312 Rd. Dette har Stiftbefal. indstilt at maatte efter Magistratens og Brandmajorens aarlige For flage til Stiftamtmanden og med hans Approbation anvendes til Brandreqoister, fere Lygters Anskaffelse og desi res aarlige Bedlig holdelse, samt til Vægreifteder og ans dre fornødne Meparationer, denne Indretning vedkommen de. I øvrigt har han indstilt følgende Poster: 1) at Magistraten maatte paalægges af de nu værende 8 Vægtere at affledige be duelize, og i deres red at antage Gede, Wornelige og Vaavassende. inddele deres Districter paa Ga den i den beqvemmeste Orden, indskærpe deres Pligter i Henseende til Politie og god Orden, saavelsom i beufeende til Jid vaade; til hvilken Ende dem af Magistraten Fulbe gives eu fiutlig Instrux til Efterlevelse; 2) at Brandmajoren og de to næstcommanderende tilligemed Politiet skulde have note Opigt med vægterne og Lygterne, saales des at hver Vægter i sit District paaugter Lygterne, der i Vinter Maanederne skulde tændes, saasnart det begynder at morines; Lygterne ved Broerne skulde brænde hele Matten, men de i Gaderne flukkes klokken 1 efter Midnat; ligele des skulde iagttaces, at Brand- og Lygte-tigerne ere fastgjorte med Hængsler paa de Steder, hvor de kunde bortta ges til Hjelp ved Indbrud og Toverie; 3) at Vægterne burde hver aften ferend de gaae paa deres Poster, samle sig hos Branemajoren, som noie ber undersøge, om de alle ere tilstæve og ædrue m. v., samt vaasee, at de ere forfonede meo Morgenstierne, agterpiber og haanblogter; 4) at Vagt: Tiden skulde bestemmes af Magistraten i Wagternes Jurite i tre Terminer, nemlig: a) i be fire Sommer-Maaneder, Maji, Junii, Julii og August fra 11 til let; b) Kors eg Efteraare Maanederne, Martii, April, September og October fra 10 til 4 Slek; Rinkers Maanederne, November, December, Januarii og Rebruarit fra 9 til 6 Slet: efter Taarnvægteren rette be øvrige Vægs tere sig meo Saab, hvorfore denne maa være en meget astpaagivende and; 5) at Vægternes Serftelser, enten ved at forlade deres Poster, elter Drukkenskab m. v., matte anfeed efter agidratens Sjenbelfe med penge Winiet fra 1 Mk. til Md. efter Omstændighederne og Forseelsens Bestaferted, men om Surfeelfen er tredie Gang begnart, eller er stor og grov, skulde den Skyldige ganske afsættes; disse Mulcter, ligesaavel som de, andre Brandvæsenets Betjente for Forseelse i deres Tjeneste maatte tilfindes at ubrebe, be tilfalde Bagter og Brenb-Kassen; 6) Vægs terne maatte ikke forlade deres Tjeneste førend efter et balot are foregaaende Opsigelse; og for at faae og bebolbe gode<noinclude><references/></noinclude> hcqf9dfet6igotmbtnp1wngvri26d7s 104 85739 405689 366290 2026-05-03T08:46:08Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|469}}</noinclude>under Dronningborg Birk. (Anledning af Foged: 20 Maji. tjenestens Vacance i Støvring - Norhald Herreder have det andet Herreds fra og Birkets Foader fögt Saabant, da Alshoi ligger inden Gjerlev Herreds Stiel; Gassum: Sogn, ved de fem Gaardes Afgivelse, erholder ikkun een Jurisdic tion istedet for to; m. m.) Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), 20 Maji. ang. at ogsaa de nyere Postkasse- Pensionister skulle ved hvert Qvartals Udgang staffe Attester (y). Gr. For at betrygge Postpensions-Kassen for det mueligen deraf flydende Tab, at de npere pensionister i Folge Rescr. af 21de pril 1786 ikkun een Gang om Maret ere vligtige at forskaffe de anbefalede Leve: Attester, med videre, bar Hans Majestæt ved Resolution af 23de Martii sidsil. befalet, geber, for ins "At de nyere Pensionister, ligesom de Eldre, for Fremtiden ved ethvert Qvartals Udgang med be hørige Attester skulle bevise deres Adgang til Pensionernes det paa den ene Side vilde være forbunden med uendelige Vidtløftigheder, for ins deværende Aar at lade udfærdige nye Blanketter med trykte Formularer til Attesterne, saaledes indseer Generalpost Amtet ogsaa paa den anden Side, at det paa sine Steder, og især i Norge, vilde være umuligt, ved Pensionernes Udbetaling for indeværende Qar strax at see denne allerhøieste Befaling iverksat. Imidlertid kan Generalpost: Amtet ikke forsvare at tillade en længere udsættelse end til tilstundende Julii Qvartal. Og, da vedkommende Pensionister betimeli gen kunne blive underrettede om denne ny Forplig telse, naar Postmesterne, ved Pensionernes udbetaling for April Qvartal, hver paa sit Sted drage Omsorg for, at denne Hans Majestæts allernaadigste Villie bliver Vedkommende behørig bekjendtgjort, saa vil der i Følge beraf paaligge Postmesteren, deels ved dette 2012 Qvar- 9 3 (x) See Cireul, 25 Febr. 1796 08 Prom. 6 Octobr. 1798.<noinclude><references/></noinclude> 0r9tziuueha5th5y9hfi09815eyo9km 104 85763 405885 389278 2026-05-03T09:08:10Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|493}}</noinclude>tilstaaes større Rettigheder, end Vognmændene i Al: 25 Junii. mindelighed efter Anordningerne have. Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns 25 Junii. Amt), aug. hvorfra Medicamenter til Fattige paa dette Amt skal bekostes. Gr. Efter at have corresponderet med det Kongl. Mente kammer, angaaende de fra Districts Chirurgus Kongsted indkomne to Megninger for anvendte Medicamenter til fattige svae Personer paa det Kjøbenhavnske District fra iste Jau. til ult. Decbr. f. A., af Belab i alt 195 d. 5 Mt. 12 B., Fulle man herved have meldet, at, da den Kongelige Kasse ikke kan bebordes med denne udgivt, og Amtm, i fin berover afgivne Erflæring af 12te Martii sidstleden henstiller, om disse udgivter maae repartetes paa Districtets Bartkorn (i); Saa ville han foranstalte, at forberørte to Regnins gers Summa 195 d. 5 Mk. 12 ß. paa denne af ham foreslagne Maade godtgjøres bemeldte Kongsted, og at i Fremtiden paa lige Maade forholdes med dess lige udgivter. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. 25 Junii. Hegn og Fred for Jorde, og Sviin ei at gaae Ipfe paa Rjøbstædernes Gader. Gr. Cancelliet har, siden det under 28de Novbr. f. A. tilskrev Stiftamtmanden, om Fred paa Kisvsæd Jorde 1c., fra Byfoged Gierlev i Nysted atter modtaget en Skrivelse, hvori han forespørger, om de ergangne Anordninger, Kjøba stad Sviin angaaende, ved forbemeldte Resolution ere ophævede. Man skulde altsaa herved melde, for at bekjendt giores Bofogden: at, da Forordn. af 29de Octobr. 1794, efter dens Overskrivt og indhold, i Almindelighed handler om Hegn og Fred for Jordene i Danmark, Saa sees ikke rettere, end at jo 2lt, hvad forhen inut ved Lov og Anordninger, angaaende Hegn og Fred saavel for Bjøbstæd som Landsby Jorde, har væs ret befalet, aldeles ved ovenmeldte senere Anordning maa (i) Siden Herrebernes Fattigkasser ikke ere, eller see ud til at blive i Stand til at udrede flige udgivter. Set Prom. 23 Majl 1797.<noinclude><references/></noinclude> gyakfgowf6sfu3lljpurglupxggv920 104 85825 405742 386071 2026-05-03T08:51:54Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|555}}</noinclude>ig, at 6 "At de Kongl. Sopasse, der meddeles Skibe, som 6 Aug. seile med levende Siske eller Gummere til udenrigste Steder, maae gjelde i fire Maaneder, om og et Skib i den Tid gjør med et saadant Pas mere end een Reise, dog at Toldkassereren, naar et Skib begyn der en ny Reise med et Pas, som allerede har været brugt til den Forrige, paategner Certificatet: "at Samme saavelsom Passet endnu er gjeldende ogsaa for denne nye Reise, da Rederne atter have afgivet den eedelige Erklæring, at Stibet endnu tilhører dem, at det med Ladningen har ogsaa for denne Reise de ved Certificatets Erhvervelse beedigede Beskaffenheder, og at Documenterne ei heller paa denne Reise skulle paa nogen Maade blive misbrugte... Hvilken edelige Declaration Rederne i deslige Fald ogsaa maatte paalægges at afgive... Denne allerhøieste Resolus tion, som allerede er bleven det Kongl. Bestindisk- Guineiske Rente- og Generaltold Kammer meddeelt, hvorfra de i denne Anledning fornødne Ordres blive vedkommende Toldcasserer tillagte, communiceres ogsaa herved. Dito Prom. (til de Samme), indeh. Kongl. 6 Aug, Resolution, at af Fiskerqvaserne og de med Summer labte Skibe, saalænge de blot bruges til Siffe Handel og Sangst i Zordsøen, naar de udlosse deres Ladninger i fremmede Havne, herefter aleene maae fordres Halvdelen af de ved Forordn. af 24de Febr. d. A. (n) befalede Fragt: Afgivtopenge. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. hvilke 9 Aug Forvaltere, der kunne møde ved Forligelses- Commissionerne. Gr. (n) See Forordn. 17 Octobr. 1800, og Circ. 5 Martii 1796 med Note.<noinclude><references/></noinclude> 26j385skfdekl9iwm2kmeza75rmmxrd 104 85895 405743 321656 2026-05-03T08:51:56Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|625}}</noinclude>mindre som dette er Præsterne paalagt i Betragtning 19 Novbr. af de dem ellers euters som Jordbrugere tilstaaede Fordele. V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Stift: 19 Novbr. amtmanden i Fyen), indeh. Kongl. Resolution under 9de Dennes: "ved hosfølgende Bevilg ning tillades det, at endnu i 10 Aar, fra Iste Jan. 1797, maae oppebæres de ved allern. Resolution af 5te Septbr. 1776 bevilgede Bro og Ertra Accise, Penge i Rudkjøbing, dog med det Vilkaar, at Samme hæves af Toldkassereren, anføres i Told: Expeditionerne, og derefter afleveres, tilligemed Be regning derover, til 2yfogden sammesteds, hvilken derover paa sædvanlig Maade holder og aflægger Regn- Eab... (Paa Kammerets Forestilling om Bropenge og Ertraccise til Rudkjøbings havn.) Rescr. (til Kjobenhavns Hof- og Stads- 25 Novbr. Ret), ang. at Afregningsbeviser for Stykker til Gade i Staden udlagte Grunde med Maales brev maae tinglyses uden Betaling og de ellers befalede Attester (z). Gr. Magistraten har i Skrivelse til det danske Cancellie andraget: at, naar en Deel af en Grund, der undertiden ikkun udgjør faa Alen, afstaaes, for at udlægges til Gade, har bemeldte Magistrat troet, at det for Staden kunde være tilstrækkelig Abkomst, at Vedkommende, efter at have erholdet den dem tilkommende Godtgjørelse udbetalt, aflevere de dem meddeelte Afregningsbeviser med paategnet Qvittering for Betalingen, hvilke Beviser derpaa, efter Afhænderne paa Samme meddeelte Tilstaaelse, blive ting= Ipste; men at det imidlertid for Staden vil være forbunden med en betydelig udgivt, der vil forsge Erstatning - Summens Beløb, om for ethvert Afregningsbevises Tinglysning og Protocollering skal betales ligesom for et Stiedes, efter Hof: og Stads-Mettens Sportel Neglement, og alle de Attester tilveiebringes, som ellers ved et Skjebes Læsning 2017 (z) Cfr. Prom. 14 Maji og Rescr. 4 Novbr. 1796. VI. Deel gde Bind. Stromaese ad<noinclude><references/></noinclude> bqankm6oipxl7lrhopyvc2cl1c0x8hd 104 85977 405691 389329 2026-05-03T08:46:12Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 52|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Martii. fattige Præste Enker, hvilken sidste Sum, i manget af mindelig Betaling, sal af den verdslig: Gorigs hed, paa Provstens derom gjørende Anmeldelse, ved Udpantning inddrives. 31 Martii. 31 Martii. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. 50 Rdlr. af Jacobi Kirke aarlig at tillægges en Medhjelper ved Skolen i Varde (v). Gr. St. og Bisk. have udi Skrivelse til det danske Cans cellie andraget, at Sognepræsten i Varde, Hr. J. Beck har anholdt om, at der paa Grund af Barde-Byes talrige Ungdom, hvis Undervisning den eene nærværende Skoles holder ei tan overkomme og beftore, naar Arbeidet med fand Notte skal drives, maatte tilstaaes til en Medhjelper i Skole Undervisning, af bemeldte Bres Kirker et carligt Tillæg af 50 Rdlr.; og at Jacobi Kirke, efter derom indhentet underretning, er faa formuende, at den kan afholde en saadan Udgivt, og endda bestride sine aarlige udgivter.. les af 50 so Det ansøgte aarlige Tillæg af 50 Rdlr., til en almeennyttig Skole-Indretning, maae af bemeldte Jas cobi Kirke udi Varde udredes. Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift), ang. 3000 Rdlrs. Laan til en Maad- og Arresthaus Bygning i Mosse, samt dets aarlige Afbe taling. Gr. Af hans til det danske Cancellie under 7be Jan. fidstl. indsendte Forestilling erfares, at Mosse: By i lang Tid har behovet et nyt Arresthuus istedet for det der væ rende, som baade er gammelt og slet indrettet, men at Penge Mangel hidtil har hindret verksættelsen af denne med Omkostninger forbundne nyttige Foranstaltning, hvil tet dog nu for en Deel er hævet, da Byens Mepræsentan tere have af Generalitets: og Commissariats Collegium er, holdet Levte paa et taan af 3000 Rdlr. fra det norske Jægercorpses Kasse, imod derfor tilligemed Magistraten at udstæde en lovlig Obligation til den militaire Pensions- og Rentefonds:Kasse, samt derfor at svare 4 Procent i aarlig Mente, og desuden et aarligt Afdrag paa Capitalen af 100 Mdlr. Derhos have bemeldte Repræsentantere i Ansøgning anboldt om, at forundes Kongl. Authorisation til det Foranforte, samt Tilladelse at maatte til den paa Byens (v) Cfr. Neser. 24 Martii 1795. Wegne<noinclude><references/></noinclude> 2l0mls2m62x7jqz1dcam9hpyejrtj98 104 85991 405692 395941 2026-05-03T08:46:15Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Resolutioner og Collegialbreve.|65}}</noinclude>gjøres af Nogen, for hvad det endog maatte være, og 7 April. i hvad Domme og Gjeldsbeviser de endog fra Vedkommende havde i hænde, i de Livrenter og Penges Uobytninger, som, efter dette Selskabs Indretning og disse Love, blive dets Interessentere tillagte og udbetalte. (Inledning af at der er anfegt Confirmation paa Lovene.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. 8 April. Arrestforvareren i Odense, samt hans Løn af Remnerkaffen og Borgerskabs Tagelse. Gr. Med Stiftsbefalingsmandens Skrivelse af gote f. M. har Cancelliet modtaget en Forestilling til ham fra Byfogden i Odense, hvori han melder, at, uagtet han i lang tid har søgt efter at faae en skikkelig og duelig Mand til at være Fangefoged, har dog ingen, som Tiene ften funde betroes, meidet sig dertil, fordi 1) den staaende Len, fom Fangefogden i Odense hidindtil har havt af Bye ens Kæmmer-Kasse, iftun er 2 Mt. ugentlig, foruden 24 ß. for hver Arrestant i Baretægtspenge, hvilket han ikke tau leve af, naar faa eller ingen Urreftanter gives, allers helst han ei kan foretage fig noget arbeide uden for Hu fet; og 2) en gangefoged er iblant Almuen paa en Slags Maade foragtet, saa at Ingen vil have Omgang, eller are beide med ham, hvilket ogsaa har Indflydelse paa hans Familie og Born. Da Stiftamtmanden paa Grund heraf, og Anledning af Bofogdens gjorte Forslag, har henstillet, om ifle Fangefogden herefter mase gives Navn af Arrestforva rer, og forandes en staaende Løn af 9 Mt. ugentlig, hvad enten der er Arrestantere eller ifte, samt at Tillægget af 7 Mt. om ugen, ligesom nu de 2 Mt., maatte udredes af Ræmnerkassen, hvorimod de 24 B., fom af Delinqvents kassen ugentlig gives for enhver Arrestants Varetat, igjen tilfalder Kæmuerkassen; og endelig, at den tilkommende Arrestforvarer, hvis han ikke allerede har taget Borgerab, da bar ta je det, for at forskaffe ham og hans Bestilling Anseelse: faa skulde man herved melde, At denne Stiftamtmandens Forestilling aldeles bie faldes. Canc. Prom. (til Stiftamtmand Hellfried, 8 April. og til Biskopen i Ribe), at alle Stiftamtmands Embedsforretninger maae være for VI. Deel gde Bind. € bundne<noinclude><references/></noinclude> nc5j14zbk8k3v3cwrub2emnqhlsyan6 104 86045 405887 357145 2026-05-03T09:08:14Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 118|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Junii. behandles efter placaten af 1778. 11) Svo, som uden Magistr tens Lilladelse gader omkring med Collectbøger, Brand Attester 1c., ber strax forlade Staden, under Straf at ansees som Betler. 12) For hver Betler, som enten Fattigfogden eller nogen Anden opbringer, eller beviislig angiver, betaler Fatt gfaffen 8 ß. til Belønning. 13) Det er især Politiers Pligt at angive den, fom befindes Bet ferie. 14) Brens Juovaanere anmodes om, indbyrdes, at forene sig, ikke at give omløbende Betlere nogen Almisse, men derimod svartaliter at lade deres Contingent levere paa Maadstuen til Fattigkessen, i Fald de itte ville under faste sig Erecation efter Stiftets Approbation til saadanne Qvartals Restancers Inddrivelse. Ved Indsendelsen af dette have Inspecteurene tillige meldet, at da disse Grundregler bleve vedtagne, fubfcriberede Judvaanerne frivillig for 103 Midir. 64 ß. qvartaliter til Fattigkassen, men at tenne Gave esterhaanden er bleven formindsket, og er nu deels faa ringe, at, uagtet hidtil ikke er beregnet mere end 4 6. daglig for hver Fattig, maa dog befrygtes, at Fattigfaffens uundgaaeligste udgister ei skulde kunne bestrides, ubend at dens liden Capital efterhaanden maa tilffyde, og saaledes tilsidst aldeles bortsmelte; deels faa uforholdsmessig, at de Bebstsindede, som hidtil ei have villet formindske deres aarlige Gave (endskjent Mange af disse, efter deres Kaar, langt snarere havde sie dertil end de fleste af hine), en ten maa fremdeles blive Offere for de mindre Velvillige, eller følge disses Erempel. Og have de derhos anført, at, nagtet de ved adskillige Bekjendtgjoralfer have anmodet Inba vaanerne om at tegne fig for noget flækkeligt Bibrag, har dette dog ikke havt den forenskede Wirkning, hvorfor de ilfe veed andet Middel til at confervere Fattigkassens Cavis tal, end at revartere paa Judvaanerne de udgivter, fone Fattigkassen aarlig maae og ber bestride, saavidt, nemlig, deels Menterne af dens Capital, deels bens evrige Indkomster et dertil ere tilstrættelige. - Efter at have taget Forauferte é noieste Overveielfe, saavelsom hvad Inspecteurene end vi bere have foreslaaet til at lette Byens fattige Judvaanere i ben trykkende Fattigfkab, faint ligeledes hvnd St. og Bisk. udi Erklæring have anmærket, vil Kongen forhaanden, og indtil en almindelig Anordning ang. Fattigvæsenets Besty relse udkommer, have fastsat følgende Poster fom Regel for d Fattigvæsenets Bestyrelse i bemeldte Kjøbstæd Ribe: 1) At de Udgivter, som Fattigkassen i Ribe aarli gen maae og bør bestride, mane, saavidt nemlig Renam terne af dens Capital og dens øvrige Judkomster et ere tilstrækkelige, reparteres paa Indvaanerne ind Overeensstemmelse med Rieser., af ste Martii 1734 2) at foranførte af Fattig-Inspecteurene i Aaret 1790 An=<noinclude><references/></noinclude> okdsfyxlc0v0utdtn4rkbr4cgh5myaw 104 86047 405736 396937 2026-05-03T08:51:27Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 120|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Junii. naar han indlader sig i Ægteskab, og derhos 10 Aar ældre end den, han gifter sig med, skal han betale Menter fra fit 40de Aar, hvilke Mar han formener blot at kunne hentydes paa dem, som første Gang indsætte i Kassen, og ikke paa bam, som bar gjort Indskud to Gange tilforn.-Udi Erklæ ring have St. og Bisk. vttret, at ovenmeldte Rescripts Ord, efter deres Formening, ikke kunne gives nogen anden Fortolkning end den, at de maa sigte til alle Geistlige i Almindelighed, uden Hensyn til, om disse forhen have væ ret gifte eller ikke, men at paa den anden Side Billighed taler for bemeldte Stiftsorovst Lumholz, der saavel har forhen værende Enketasses Directeurers Beslutning at bes raabe sig paa for fin Mening, ligesom og forhen gjorte to Indskudde, der reent ere tabte for ham, synes at give ham #dgang til en mildere Behandling. 10 Junii. Stiftsprovst Hr. 17. Lumholz saavelsom Sognes præsten til Aas, Hr. Provst Stoltenberg, der er t samme Tilfælde, maae antages som Interessenter i den geistlige Enkekasse, imod at betale Renten a tempore novi conjugii, Og, da Medlemmerne af Enkekass sens Direction saa ofte forandres, og med dem ogsaa Meningerne, saa (for at have deres Ulighed i lignende Tilfælde) befales herved ligeledes, at ovennævnte Ne fcript af 30te Junii 1773 for Eftertiden ogsaa sal gjelde i Henseende til dem, som forhen have været Interessentere, da ellers Kassen vilde vove alt for meget ved Rescr. af 3die Junii 1796, som tillader den at antages til Interessent, der forhen har været det, uagtet han er over 60 War. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. p. t. Veieres Erz statning af Toldkassen for Tab ved Forandring i Veiningen. Gr. Det Vestindisk Guineis Rente: og Generaltoldkama mer har tilskrevet Cancelliet, at det i Anledning af ind komme Ansøgninger fra nogle Vetere og Maalere om Erstatning for det Tab, de lide i deres Indkomster ved Forordn. af iste Febr. d. A., bar (h) beordret samtlige Toldkasses rere i Danmark og Norge, Fra (h) Web Circul. af 20 Maji 1797; cft. Prom. 26 Aug. f. W.<noinclude><references/></noinclude> 49ia0hrcfnpy4pl57ffz8snparf0xpo 104 86119 405888 389305 2026-05-03T09:08:15Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 192|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Aug. 25 Aug. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. en Fond i Slagelse til frie Bøger og Skrive Materialier for fattige Skolebørn. I Anledning af Stiftamtmandens og Biskopens til det danske Cancellie herom gjorte Forestilling, bevilges: at der udi Kjøbstæden Slagelse maae oprettes en Fond, til deraf at forskasse de fattige Skolebørn sammesteds frie Bøger og Skrive-Materialer m. v. Og maae denne Fond tillægges følgende Indtægter: 1) af St. Mikkels Birke, som indtil Aaret 1784 aarlig har udbetalt 2 Nd. til Sognets Skoleholder, men derefter tilbageholdt disse Wenge, fordi Skoleholderen blev forsynet med en betydeligere Huusleie, skal der Tilbagestaaende fra forbemeldte Nars Begyndelse til nærværende Tid og siden aarlig 2 Rd. til. Fondet udbetales; 2) af St. Peders Kirke udredes aarlig I Rd.; maae der i begge bemeldte Kirker ombæres en tredie Tavle alle Søn og Hellig. Dage; og skal det, som derved indkommer, hver Indsamlings - Dag under vedkommende Præstes Haand til Fattigforstan derne afleveres. Disse Indtægter skulle bestyres under Byens Fattigkasse, og i de aarlige Regnskaber under en særskilt Rubrique føres til Indtægt og Udgift af Kirkeforstanderne. Bevilgning, at Kammerherre C. C. S. Greve af Danneskjold-Samsø maae udstede Arvefæste-Skjøder til de af Grevskabet Samsøes Bønder, som maatte ønske det, (bvorved han haaber at bilægge mange Stridigheder imellem Benderne og ham, m. m.) (p) Canc. (p) See Bevilgn. 17 Novbr. 1797.<noinclude><references/></noinclude> n6qtsbsu7k19ybliz0vfwhpjg0tdy85 405889 405888 2026-05-03T09:11:28Z MGA73 457 405889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 192|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Aug. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. en Fond i Slagelse til frie Bøger og Skrive-Materialier for fattige Skolebørn. I Anledning af Stiftamtmandens og Biskopens til det danske Cancellie herom gjorte Forestilling, bevilges: at der udi Kjøbstæden Slagelse maae oprettes en Fond, til deraf at forskaffe de fattige Skolebørn sammesteds frie Bøger og Skrive-Materialer m. v. Og maae denne Fond tillægges følgende Indtægter: 1) af St. Mikkels Birke, som indtil Aaret 1784 aarlig har udbetalt 2 Rd. til Sognets Skoleholder, men derefter tilbageholdt disse Penge, fordi Skoleholderen blev forsynet med en betydeligere Huusleie, skal der Tilbagestaaende fra forbemeldte Aars Begyndelse til nærværende Tid og siden aarlig 2 Rd. til. Fondet udbetales; 2) af St. Peders Kirke udredes aarlig I Rd.; maae der i begge bemeldte Kirker ombæres en tredie Tavle alle Søn og Hellig. Dage; og skal det, som derved indkommer, hver Indsamlings - Dag under vedkommende Præstes Haand til Fattigforstanderne afleveres. Disse Indtægter skulle bestyres under Byens Fattigkasse, og i de aarlige Regnskaber under en særskilt Rubrique føres til Indtægt og Udgift af Kirkeforstanderne. 25 Aug. Bevilgning, at Kammerherre C. C. S. Greve af Danneskjold-Samsø maae udstede Arvefæste-Skjøder til de af Grevskabet Samsøes Bønder, som maatte ønske det, (bvorved han haaber at bilægge mange Stridigheder imellem Bønderne og ham, m. m.) (p) Canc. (p) See Bevilgn. 17 Novbr. 1797.<noinclude><references/></noinclude> knmu1n01wzq1vl2thoepiad9mjyjtwu 104 86348 405928 374923 2026-05-03T10:26:38Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|421}}</noinclude>Lægdsforstandernes egen Skyld, naar de ved Efterla 3 Martii. denhed forfalde i den bestemte Mulet (v). Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. 3 Martii. Oplagspenge for Odense Skoles Disciple. Gr. Unledning af band Skrivelse under 4de f. M., hvort han forlanger Cancelliets Authorisation til Afleverin gen af Disciplenes Oplagskasse i Odense latinske Skole tilli gemed en af Naglerne til samme Kasse, der hidindtil har været ham aufortroet, til Magistraten sammesteds, skulde man have meldet, afr der' i At der i denne Henseende bør forholdes i Overeensstemmelse med den seneste Stole Forordnings (x) Bydende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Angershuus 3 Martii. Stift), ang. Tiltale ved Politie - Ret, #naar Nogen overkjører Andres Agre og Enge. Gr. I en til Cancelliet indkommen Ansøgning have Jord-Eierne i Aggers-Sogn ved Christiania anholdt om: at det ved en Lov maatte forbydes alle Reisende at fjere over deres Eiendomme paa de Tider af Naret, naar Markene berv d beskadiges. Endskjønt man med Stiftet er enig i, at det ansøgte Forbud ei fan ivertfattes paa den af Supplicanterne foreslagane Maade, faa finder man dog billigt, at den paaklageve Misbrug, hvorved de vedkommende Jord- Eiere rimeligvis maa tilfeies en ikte ubetydelig Stade, efter Mulighed seges hemmet. Dette formenes bedst at kunne skee ved en trykt Placat, udstedt fra Amtet, hvori det indskjærpes, at, Alle og Enhver bør afholde sig fra at overkjøre Andres Agre og Enge, efter at Jorden er bleven blottet fra Snee og Jis, da det i andet Fald maae staae Grund Eierne frit for, i Overeensstemmelse med norske Lovs 6-15-23, at anholde dem, som i saa Maade forsee sig, og paa lovlig Maade tiltale dem ved en Politie Ret. Man skulde altsaa herved DD 3 (v) Nf Graahs Landbo-Anordninger for 1798, Sibe 37. (x) Af 11 Maji 1775, §. 80. an<noinclude><references/></noinclude> mkln8dhh7sj9teneeb9jlowbo8exrmq 104 86356 405690 331760 2026-05-03T08:46:09Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|429}}</noinclude>Gr. I Gjensvar paa Skrivelse fra Stiftbefal. af 24de 10 Martii. Decbr. fibstleden, hvori ban paa un har indstillet, at Procurator Friis maatte faae in Regning for Befordring og Diæt i en befalet Say andiift, m. v, skulde man, efter at have derom modtaget Mentekammetets Beton'ning, og i Overeensstemmelse med Samme, berved meide: at, da Procuratorers Befordring i de beneficerede Sager ikkun fan tomme Sigt og Sagefalds-Kassen til Last i det tilfælde, som ved Forordn. af 24de Julii 1789 er beftemt, nemlig, naar Vedkommende ei selv kan skaffe Befordring, men ders imod Procuratorenes Udgivter til Dicet med videre, ingensinde har været udredet af denne Kasse; bes Gave Saa vil det have sit Forblivende ved Cancelliets Skrivelse af 30te Septbr. f. 2., og de sidstnævnte Udgivter herefter, ligesom hidtil, være Sigt og Sa gefalds-Kassen uvedkommende. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 10 Martii. ang. at Cancelliet Intet har imod, at Orgel verket ved Søndags Gudstjenesterne i Fastetiden bliver brugt i Takskov, indtil Dimmel-gen (m), paa det at Sagen der kan skee med desto større Orden. (I Gjensvar paa Biskopens Skrivelse.) Canc. Prom. (til Amtmændene i Christjansands 10 Martii. Stift), ang. at Pligts: Arbeidet ved Veienes Istandsættelse udi dette Stist fan, efter Generalvei mesterens Forslag, ophæves, imod en vis Betaling af hver Opsidder, fer saavidt Almuen deri er enig (n). General Postamtets Circul. (til Postmesterne), 10 Martii. ang. at under de Betingelser, som ved Kongl. Resolution af 20de Majt 1796 (o) ere fastsatte, har Hans Majestæt ved Resol. af 21 de f. M. tilladt, at den i Salzburg udkommende Medicinsch Chirurgia (m) Nu ogsaa k den Tid, Prom. 29 Novbr. 1800. sche (n) Sees fuldstændig i Collegialtidenden 1798, No. 11, Side 171, men bortfaldet ved Rescr. 25 Maji 1798. (0) I Circul. 25 Junii 1796,<noinclude><references/></noinclude> l7tzi6tbtoxj6bdq4biddq1nq6csep3 104 86380 405890 280118 2026-05-03T10:24:35Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|453}}</noinclude>Hvilke 700 Rigsdaler tilhøre det hele Fattigvæsen; 4 April, ligesom de Penge end videre kunne haves, famles og oplægges, til hvis Forøgelse Renterne og anvendes, naar de et behoves til Udgivternes Bestridelse. Di rectionen maa sørge for Capitalernes sikre udsæt telse paa Mente, og indestaae Een for Alle og Alle for Een for Tabet, som derved maatte indtræffe. 2) Tet, som Herregaardene (skjønt disse nu nedlægges) og Bønderne have ydet i Sæd til de Fattiges linderholdning, vedbliver og kræves som en ved Loven be stemt Afgivt, hvorfor denne Sed ogsaa aarlig afleveres her paa Gaarden, ligesom Landgjelden og al anden Skatte: Sæd. Naar En eller Anden frivilligen tilbyder sig at give noget mere aarlig, saa bliver en saadan frivillig Gave ei videre og længere forbindende, end han selv vil, og endnu mindre for Eftertiden. 3) Det overlades Præsterne for hvor megen Sæd og Penge de vil lade sig tegne og indskrive om Aaret, hvorved haves Hensyn, at det, de nu vedtage, bliver pligt for Eftermanden. 4) Det tilstædes, at det, de, som boe paa de udparcellerede Herregaards- Jorde, og svare Afgivt efter Hartkorn, bør og vil give, maae og tilflyde Fattigkassen, uden at fortes i det, som Herregaardene hidtil selv have afgivet og bis draget. 5) I Penge betaler enhver Gaard aarlig 4 B., en Huusmand med Joed, baade, paa Bøndernes og Herregaards Jordene 2 s., en Huusmand uden Jord eller med Have-Plads 1 s., en fuldvoren Tjenes stefarl 2. B., og en halvvoren Tjenestekarl I B., hvil fen Afgivt indleveres med de Kongelige Skatter; og haver Bonden eller Huusfaderen at indestaae for sine Tjenestekarles Afgivt. 6) Af de efter sal. Generalmas jor von Classens Testament til de Fattige paa Frideriksverk og Godset legerede Penge tillægges Godsets Ff 3 Fate<noinclude><references/></noinclude> a85ofdzjqfvuodajkqamkp04modsqsn 104 86462 405891 355415 2026-05-03T10:24:37Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|535}}</noinclude>danne, som i flere Henseender ere qualificerede til Under: 6 Julii. holdning af Hospitalets Midler, saa sones ethvert saadant Lem af Doctorboderne at tunne tillægges en halv Portion af Hospitalets Uge-Wenge, som ubajor 24 s. ugentligen eller 13 Mid. aarlig. Endeligen have Direct. og yttret, at da Bortgivelsen af pladsene i de gamle Doctorboder har fra Arrilds Lid af været et Emolumentum privativum for Biflopen, saa have de truffen den Forening indbyrdes, at, naar den foreslagne ny Indretning maatte erholde Kongens Bifold, saa fulle og de avterende ser Bærelser ved indtræfa fende Bacance befattes saaledes: a) at Stiftamtmanden indlægger alerne feet af de store Vorelser til fire Senge; b) Biskopen aleene i de fire smaa Kamre, hver til to Senge; og c) de øvrige Medlemmer af Directionen, som bestaaer af Byens Magistrat og Sognepræster, efter indhords Forening i det andet store Værelse til fire Senge, hvorhos tillige over Indgangene maatre sættes: Stiftamtmandens Senge, Biskopens Senge, c., for at forebygge al Collision for Eftermændene i denne Direction; ligesom og i samme Øiemeeb maatte over Hoved: Judgangen til samtlige fer Værelser sættes følgende Indskrift: "De med allernaadigst Bevilgning i Maret 1798 hertil forflyttede Doctor: Boder for 16 gamle Qvinder af Odense By... anlediget heraf tillabes: 1 For At de 16 fattige gamle Qvinder, som hidtil have S. 16- havt Huusly forbenævnte Doctorboder, maae der= 8. 2. fra forflyttes og indlægges i de ser Værelser, som i Odense Graabrødre Hospital ere indrettede i andest Etage strax ved Indgangen, saaledes at i hvert af de to store Værelser anbringes fire Senge, og i hvert af de fire mindre Bærelser to Senge. Hospitalets Direc tion maae i den underste Etage, hvor dertil er beqvem Plads, anvise dem et særskilt, dog for samtlige 16 Lemmer almindeligt, Kjøkken. Bemeldte 16 Lemmer §. 3- maae herefter af Odense Hospitals Midler nyde der saa kaldede halve Kost, eller 24 ß. ugentlig, dog at de renuncere paa al Rente: Overskud efter den gamle Fundats, og paa al videre Forslegning af Odense: Byes Fattigkasse og dens Legata. Den Bestemmelse §. 4. i den gamle Fundats, at hvad disse Lemmer af o skab, Seng og Andet efterlader, skal skiftes de andre Qvinder imellem i fornævnte Boder, som de bedst 214 have<noinclude><references/></noinclude> kbmgjanku9vqdq4xbi3s7xm70p87h1f 104 86574 405892 327823 2026-05-03T10:24:38Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|647}}</noinclude>Inspecteuren, at føre nøie Opsyn med, at bemeldte 10 Novbr. 17tels Jacobsen ei misbruger denne Tilladelse til de Kongl. Told Intraders Besvigelse. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 15 Novbr. at ingen af Præsterne i Kjøbenhavn maae befatte sig med at udstede 2ttester om de Personers- Dob, som paa Hospitalerne indtræffer, (for derved at forebygge, at de saadanne Personer af en eller anden Liigkasse tilfaldend Beg avelses Penge itte til Andre end Hospitalet skal udbetales. Foranlediget af Begjering fra Kiøbenhavns Magistrat.) (z) Confirm. paa et Testamente af Elisabet 15 Novbr. Christine Leidner i Kjøbenhavn, dat. zite Maji d. A., hvorved bestemmes 3500 Rd. til, efter hendes Død at udsættes paa Renter, hvilke skulle deles imellem syv Enker eller ugifte faderløse Jomfruer, saa at Enhver aarlig nyder Senten af 500 Rd., hvortil skal være nærmest berettigede hen des Halvsødskende Børn samt Professor Abr. Balls Frue og en Datter eller to Dettre, om de ved hans Dod ere ugifte; naar ingen af disse nyde Mere af. dette Legato, da skal dets Bestyrelse overdrages til Directionen for Stiftelsen, som understøtter ugifte Fruentimmer, hvis Kaar ikke svare til deres Ope dragelse; dog fal Samme altid nærmest staae aabent for Testatricis Halvsødskendebørns Descendentere, naar disse ere enten Enker eller ugifte faderløse Jomfruer. M. M. (a) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 15 Novbr. ogsaa Losere ester Enkefruer i det Harboeske Kloster, der have Livsarvinger, tilfalder disse. 64 Gr. (z) En Prom. til Magistraten af samme Dato er i plac. 20 tovbr. 1798; cfr. Plan I Julit 1799, S. 123. (a) Af Collegialtidenden 1798, No. 51, S. 806, 807.<noinclude><references/></noinclude> 4m9vtc4gw4tw5oovfytsh4z36svv030 104 86633 405737 399729 2026-05-03T08:51:30Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 706|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Decbr 22 Decbr. Canc. Prom. (til Amtmændene over Nordlands og Finmarkens Amter), aug. Liste over Forbrydere paa Fiskerleierne to Gange om Naret at indsendes. Gr. Da Hans Kongelige Majesteet, ved at benaabe to fra Livet dømte Forbrydere til at hensættes paa Fiskeleiers ne, tillige (e har befalet Cancelliet at foransalte, "At vedkommende Amtmænd ved hvert Aars Uds gang indsende en detailleret Liste over samtlige paa Fiskerleierne (f) sig opholdende Forbrydere, ligesom der er anordnet ved Tugthusene og ved Festningerne (g).. faa skulde man, i at tilkjendegive Amtmanden denne allerhøieste Befaling, derhos anmode ham, at ville saa betids til Cancelliet indsende disse Lister over alle efter Dom eller Kong! Resolution paa Fiskerleierne værende Forbrydere, at samme Lister kunne blive forelagte Hans Majestæt til hvert Nars 29de Januarii og 31te Julii. 2. G. N. og Gen. Toldf. Circul. (til samts lige Told Inspecteurer og Toldkasserere i begge Riger), ang. Toldbetjentenes Agtpaagivenhed i Henseende til Skibsbemandings-Lifter (h). I Forbindelse med den Dem tilstillede Placat af 15de dennes, angaaende Skibsbemahdings Lifternes Exo (e) I Stebet for disse Grunde, blev skrevet til sidstnævnte Amtmand: "Eigesom han med Dagsposten vil erholde en under Gaars Dato udfærdiget Kongelig Befaling, so123 formilder den over Delinquenterne P. P. og hans Sted: Dotter. 3. 2. af Kellefjord Sogn under 30te Octobr. fibstleben affagte Heieste Rets Dom, saaledes skulde man end videre herved underrette ham om, at Hans Majestæt ved benne Leilighed tillige &c. (f) See Forordn. 12 Aug. 1799, §. 7. (g) Eft. Resol. 18 Junii og Circul. 17 Julii 1790, (h) Eft. Eirenl. 5 Octobr. og 21 Decbr. 1799<noinclude><references/></noinclude> 8k4ro8jcm35ydm5ft6t6jhrf6lmh3py 104 86704 405833 388954 2026-05-03T08:55:10Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|67}}</noinclude>paa den anden pitidsdag Capellanen Offer i begge 1 Martii. Kirker. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), hvor 2 Martii. ved Resol. af 11te April 1797, at den Fransk Reformeerte Menighed i Kjøbenhavn maae forrette M Gudstjeneste Skjærtorsdag med Orgel-Musik, udstrækkes til den Tydsk Reformeerte Menighed sammesteds (b). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Fat 2 Martii. tig-Penge ved Skjøders Tinglæsning paa Kjøbenhavns Amt, endog af pusmænd. Gr. Rentekammeret har (foranlediget af en fra Amt6- forvalter Andersen dertil indkommen Skrivelse, hvori indstilles, om ikke de Suusmænd paa Kjobenhavns Amt, som ingen Jord have havt til deres huse, men Tid efter Anden ere af Hans Majestæts Kasse forundte Pengelaan, for derved at sættes i Stand til at fjebe nogle Gaardes Jor der for at deles imellem dem, maatte som uformuende Folk være fritagne for at erlægge Fattiges Penge ved Tinglæs ningen af de dem derpaa meddeelte Skidder, paa Grund af, disse ikke ved nogen Lov ere paabudne for Landet, men aleene ved Sædvane indførte) i frivelse af 29de Septür. f. A. herover har forlangt dette Collegii Lanter. Amtmanden, hvis Betænkning man indhentede, bar, paa Grund af vedkommende Embedsmænds herover meddeelte Erklærin ger, nu svaret: at, da denne Stit ifte er forbuden i go-liteMe ven, men i Almindelighed er bleven Praris til Bedste for Herrebeng Fattigkasse, der har faa faa Hjelpe-Kilder, faa At Samme bør vedblive, da det er en frivillig Gave, der ikke er bestemt til noget Vist, og erlægges efter Enhvers Evne: at, sjønt de fleste af bemeldte Huusmænd ikke ere formuende, saa synes dog denne Gave ikke at være trykkende, siden den er ubetydelig, og ikkun gives for eengang, saa meget mindre som Enhver, der sidder i nogen Næring eller Drivt, bør €2 bi= (b) Af Collegialtidenden 1799, No. 10, S. 155; see prom. 29 Rovbr.1800.<noinclude><references/></noinclude> cqaodlnk3gr1wf0fiogqy5l99oiycev 104 86707 405674 280445 2026-05-03T08:44:24Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 70|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 14. Martin M 6 Martii. mudrings-Arbeidet, saaledes som meldes i 15de S. Af §. §. 11:13. Havnekassen. ... (i) maatte forlange. Ved enhver Maaneds Udgang afleverer Stedets Told: og Con sumtions Kasserer til den beskikkede Regnskabsfører mod Qvittering de, for Maaneden, Bro- og Havne- Kassen tilfaldne Indtægter af Fartpier og Varer. Told og Consumtions-Kassererens Anmeldelse om Indtægtens Belab skal tjene Regnskabsføreren til Legitimation ved Indtægten. Naar Havnekassen skulde have Penge: Beholdning, som paa en Tid fan unds væres, skal Commissionen sørge for, saa ofte det er gjørligt, at faae saadanne ledigstaaende Penge udlaante, og i saa lang Tid de kunne undværes, imod tilstrækkelig Sikkerhed, paa det at Rente deraf til Havnekassens Bedste ken erhverves. Til den Ende bør Regnskabsføreren maanedlig underrette Commissionen om Kassens $. S. 15:20. Tilstand. I den Tid, Havnens forestaaende Opmudring vedvarer, bør Commissionens Lemmer imellem sig afgjøre, hvilke Dage..... (k) tilstundende Aar. Til Havnefoged maa beskikkes en duelig, helst Søe-Mand, som foruden foranførte Pligter skulle gaae ankomne Skippere rilhaande, ved at anvise dem Losse og Lades Plads m. v., hvorfor han af hvert Skib til 10 Læsters Drægtighed skal nyde 8 B., indtil 20 Læsters Drægtighed 16 s., og over 20 Læster 24 ß. Havnefogden bør ogs saa paasee, at alle Render, som gane ud til Aaen, ere forsynede med forsvatlige Skarnkister, og at ingen Ureenlighed eller Sand udkastes i 2aen, ligesom og saadanne Skarnkifter vedbørlig renses og holdes i god Stand; steer Saadant ikke strax efter Advarsel, foranstaltes det paa Vedkommendes Bekostning tilligemed 2 Rd. Mulct for Forsømmelsen. Bavnefogden maae §. 21. §. 22. (i) Er ligesom Samme S. S. 11:15. (k) Ligesom S. S. 16:21 i samme Reglement. have<noinclude><references/></noinclude> d8e7iv36sucabtlace7k0tpyw1ayudl 104 86796 405827 382623 2026-05-03T08:55:01Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 158|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Junii. drebe til, paa mullaste Maade, at bidrage til denne Stif telfes videre Opfomit; til hvilken Ende de derhos anholde om Confirmation paa endeel af dem til denne hensigts Opnaaelse foreslagne Poster. Forbenævnte til Skolevæsenets Forbedring i Mandal gjorte Forslag (n), som herved in originali findes heftet, for derefter i sin Tid, at kunne sættes i Ud approberes; dog under følgende nærmere Be stemmelser: 1) At til anden Lærer antages en i Skoleholder Seminariet paa Blaagaard udlært Seminarist, hvilken Lærer da, hverken i Alt eller Noget, bør være den förste Lærer underordnet, men begge skal staae under den foreslagne Skole: Commission, samt, i Henseende til Undervisningsmaaden, følge Biskopens Raad og Forskrivt, ligesom det og skal være den anden Lærers Pligt, at give Undervisning i Choral Sangen: 2) at der til Fordeel for Man- 2) ar der tit dals Skole, maae fire Gange om Aaret udsættes Bækkener for Kirkens Dørre, samt opreises en Blok saavel ved Skolehuset som paa Færgebryggen: 3) at de arbitraire Bøder, som falde ved Rettergang og ikke at være den, förße Lærer ant Brug ere bestemte, ligeledes maae tilfalde denne Skole; men ei videre af de til samme foreslagne Ind tægter (o), da det, saavel i Henseende til den Politiemester Embedet i Christjánsand tillagte een Skilling Afgive af hver Tønde Kornvare, der loffes ved Mandals Toldsted, som i Henseende til Tavlernes Ombæren i Mandals Kirke til Bedste for Hel fingoers Hospital, den latinske Skole i Christjansand, og Sammes Fattige fremdeles indtil videre forbliver som hidtil; hvilket og bør gjelde om Fattigkassen paa Mandals Toldbod, hvis Indtægt og, (n) Dette Forslag har ikke været at erholde.. (o) See Prom. 14 Decbr. 1799). S. 2. som<noinclude><references/></noinclude> suf53znfj1k3a3bt1sjqrx5pjg8tnem 104 86957 405828 369798 2026-05-03T08:55:02Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|319}}</noinclude>Aar, at afløses. Overberghauptmanden bør, 27 Septbr. naar Tiden tillader ham, have Præsidium i denne Dis rection, og ved Votering give fin Stemme,fom, naar" disse ere gjør Udslaget; ligesom han ogsaa skal være som man fra Directionens Side hen vender sig til, i saadanne Begivenheder, som skulle forestilles Kongens Collegier, afhandles med Stiftet, udfordre Jurisdictionens Bifald, eller trænge til den Authoritet, som ham er tilladt, efter sin Instruction at tillægge en eller anden Handling. - De fire af Betjente og Borgers Klaffen valgte Medlemmer skulle tillige være fattigforstandere, som skulle gaaes tils haande af saa mange af Sølvverkets Stigere og nogle Borgermænd, som til Rodemestere findes nødvendige, hvilke uden nogen Betaling sulle som et Ombud forrette dette Embede i to Mar, og da omverles med Andre, hvortil nogle Mænd skulle foreflaaes af Forstanderne, hvoraf Directionen kan vælge de fors nobne. Denne Direction skal strax begynde sine Forretninger med de udnævnte Rodemestere, som skulle optage Mandtallene efter en vis Orden, med at gjøre Beregning over Fattigvæsenets Indtægter og Udgivter; foreslaae, hvorledes omløbende Betlerie fan hemmes, hvorledes fremmede Losgængere bør afværges, og hvad Bidrage der kan og bør gjøres til Fattigvesenets Underholdning. Under denne Direction fal ogsaa Bergstadens Arbeids Anstalt henhove, og Regnska bet (hvis Udgivter, i Henseende til Under Balancen, Bergkassen indtil videre bestrider) derhen i Gjenpart aflægges, for at komme ind med sine Hoved-Summer under det almindelige aflæggende Regnskab for Sats tigvæsenet; men Original-Regnskabet over Fabrikvæ senet skal følge Bergkasse Regnskabet til Ligitimation for bemeldte Kasses Udgivter ved denne Arbeids- Ans Bind. stalt.<noinclude><references/></noinclude> 3dlpfkwx0jjmhy9zlux3cg6jt6upof4 104 86960 405829 280729 2026-05-03T08:55:03Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 322|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Septbr. under Cuur indlægges; 5) ved Bryllupper skal stedse omgaae en Collect for de Fattige, hvis Beløb offent ligen tælles i Brudehuset, og derefter leveres til Fattigkassens Regnskabsfører; 6) Enhver, som giftes med Vielsebrev, betaler til Fattigkassen 2 Rd., førend Vielsen foregaaer; ethvert Par, som copuleres uden Vielsebrev, stal, dersom de Copulerede ere af Embedsklassen, eller henhøre under den formuende Deel af Borgerklassen, førend Vielsen til Fattigfaffen betale 1 Rd. af alle Øvrige derimod maa erlægges en frie villig Gave, dog ikke ringere end 16 B.; 7) af alt Løsøre, som ved offentlig Auction bortsælges, cr lægges til Fattigfaffen pro Cento; 8) Fattiges Efterladenskaber sælges, og Beløbet deraf tilfalder Fattigkassen efter Anordningen af 5te Maji (x) 1749; 9) for ethvert Bal paa de offentlige Klubber, erlæg ges til de Fattige i Overeensstemmelse med hvad som Skeer paa andre Steder, 2 Rd., hvilke Klubbens Vert bør tilsvare; 10) Forældre, som for deres Børns Daab lade spille paa Orgelet, betale til Indretningen 48 s.; 11) af Markedsboderne maa for enhver af de tre Markedsdage svares 1 Rd., og af dem, som uden Boder melde sig hos Byfogden til offentlig Salg paa Markedsdagene, 24 ß. (y). - Alle disse Afgivter skulle, deels af Byfogden, deels af Incaffatores for Auctioner, deels af Rodemesterne indfordres og imodtages; hvorom en nærmere Bestemmelse bør gjøres af Magistraten, til hvem Fattigvæsenets Direction derom henvender sig; og le veres da Beløbet, efter en Specification, qvartaliter til Fattigvæsenets Regnskabsfører, som derfor meddeler CBe sano il deilis and Stal not være Decbr. (y) See Prom. 10 Octobr. 1801. di adox 199.IV<noinclude><references/></noinclude> o5sxrcyjyqt7zh5kxqq0nt6y90abopb 104 86961 405830 373214 2026-05-03T08:55:04Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|323}}</noinclude>Beviis, og fremlægger Specificationen til Bilag ved 27 Septbr. fit Regnskab. Confirmation paa en imellem Skipperne udi 27 Septbr. Aarhuus den 3die Febr. d. A. indgaaet, og af Stiftamtmanden til det danske Cancellie indsendt Fors ening om en fattigkasse, (oprettet for to Aar siden, hvis Fond allerede er tegen til 1163 Nd.) (z). Til denne Kasses Bestyrelse udnævnes ved Generals Forsamling af de fleste Stemmer fire Sorstandere, som uden nogen Belønning skal blive ved denne For retning i tre Aar, efter hvilken Tids Forløb Andre i beres Sted paa samme Maade skal vælges. Disse Tiltrædende skal ved Modtagelsen give de Fratrædende vedbørlig Qvittering for rigtig aflagt Regnskab, som indføres i Protocollen; og skulde det agtes fornødent, at den, som forhen har været Forstander, efter fer Aars Forløb atter kom paa Valg, maa han uvegerlig igjen paatage sig Kassens Bestyrelse, i Fald han dertil bliver udnævnt; deer en af Forstanderne, maa strax en Anden i hans Sted vælges. Forstanderne ere pligtige at besørge Kassens Fond udsat paa Rente mod lovlig befalet Sikkerhed, og Een for Alle, og Alle for Een derfor være ansvarlig. For Kassen, hvori Obligationer og Penge gjemmes, skal være fire Laase, hvortil hver af Forstanderne har sin Nogel, paa det at Samme ikke fan eller bør aabnes, uden i Overværelse af dem Alle. Skulde en af disse Fore standere reise fra Byen, bør hans Nogel anbetroes til en Anden, som i hans Fraværelse kunde være overvæs rende ved Kassens Aabning. Skriveren, hvis Pligt det er, at føre Bøgerne og Regnskabet i den Orden, 22 som 3DDI (z) Web Confirmationen er gjort nogle Forandringer i SS. 11, 12, 16, 18 og Slutningen; og saaledes forandrede ere de her anførte, §. x. §. 2. §. 3.<noinclude><references/></noinclude> mhp19lww6d3k1gg0xxj1qu6w8bcxi8q 104 87165 405672 331622 2026-05-03T08:44:21Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|527}}</noinclude>Norge, i Tilfælde, at Kongen i sin Tid maatte finde 21 Martii. for godt, at lade foie en saadan Foranstaltning. Rescr. (til de Samme), ang. det offentlige 21 Martii, Skolevæsen i Molde- Kjøbstæd. Gr. Stiftbefal. og Biskopen have til det danske Cancellie indsendt Forslage til Skolevæsenets bedre Indretning Kjøbstæden Molde. For Molde Kjøbstæds offentlige Stolevæsen anords nes og fastsættes Følgende: Forordningen om Sko lerne. (e) Samling. I Folge heraf autho riseres en bestandig Skole Commission, bestaaende af Sognepræsten, Byfogden, Byens eligerede Mænd, Kirkeværgen, begge Skolelærerne, to eller tre handlende Borgere eller bosatte mænd, tvende Haandverkere og tvende Indsiddere.. I Tib fælde, at nogen af Borgerne, Haandverkerne, Ind sidderne afgaaer, udvælger den øvrige Commission en Anden i hans Sted. Skole Commissionen skal forfatte en Ligning over alle Byens Indvaanere, hvor meget Enhver bar at betale i aarlig Stoletold. Og da den under 6te Febr. f. 2. af Indvaanerne vedtagne Ligning, som beleber sig til omtrent 8o Rd., har den største Deel af Borgernes Samtykke, faa maa den herefter tjene til Regel for Ansætningen. I deereensstemmelse med Skole Forordningen for Lans stal Commissionen ogsaa ansætte Tjenere. (f) Indcasseringsmænd, og paa den Tid, Commissionen bestemmer, fal optegnes paa en Liste med Commissionens Underskrivt, og sendes til Stiftet for at blive paategnet til Execution ved Byfogden. Med Skole-Kassens øvrige Indtægter, skal forholdes efter Skole Forordningen. Dog, eftersom Skoles (e) Ligesom S. 1 i næstforestaaende Rescript. (f) Ligesom J. 3 i Samme, da huset. §. I. §. 2a §. 34 S. 4.<noinclude><references/></noinclude> dzm209mklk1w3we5mrthn30iz0z73ts 104 87215 405831 370403 2026-05-03T08:55:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|577}}</noinclude>fan roes med, og desuden een af de saa kaldede Bers 19 Maji. gens Joller, hvori 1 a 2 Mand i en hast kan gaae Skibe ombord. Lods Oldermanden skal have noie Tilsyn med, og staae til Ansvar for, at disse Lods: Fartsier altid ere i tilbørlig Stand. Omkostningerne Dertil udredes, uden nogen Indvending, af den fæl leds Lods-Fortjeneste. I øvrigt overlades det til Sel skabet at gjøre et Sammenskud, eller tage en vis Deel af Lods Indkomsterne, for derved at formere en saa kalded Lods-Jolle-Kasse, til Fartøiernes Anskasselse, Vedligeholdelse og andre Udgivters Bestridelse; ligesom det og findes passeligt, at nye antagende Lodser.or gjorde et vist Indskud til denne Kasse. Hvilken Inde retning og Bestemmelse Havne-Commissionen bør være betænkt paa at iverksætte, efter de locale Omstændighe der. Fornævnte Fartpier fal, naar de føre Seil, have en rød Dug i Storseilet, og, naar Seilet ikke bruges, anbringe paa en Stage i Fartsiet et lie det hvidt Flag, hvorpaa er tegnet med tydelige røde Bogstaver der Ord Lods. For hver Gang nogen Lods bruger Fartsiet i Lods Tjenesten uden dette Tegn, skal Selskabet bøde 2 Rd. til Kallundborgs Byes Fattigkasse. Skulde nogen Uvedkommende driste sig til at bruge saadant Lods Seil eller Tegn, da skal den bøde 4 Rd., det halve til Angiveren og det Øvrige til Lods: Selskabet. Lodserne skal alrid, Nat og Dag, have flittig udfit efter ankommende Skibe, og modtage dem uden for Giffelser: Sand, imellem det søndre og nordre Land, lodse dem ind, varskoe og tilholde Skibsførerne, hvor deres Anfere skal sættes eller falde, uden for Broen; derefter med Lods: Fartsiet føre Toug i Land, til at fortsie Stibet med paa det Sted, som af Havnefogden er anviist. Skulde Skibet, formedelst dets Dybganenhed, 99 VI. Deel 10de Bind. ikke 5. 8.<noinclude><references/></noinclude> 3kq53l05bp1lmcjapnjnzvgye1gjhbo 104 87218 405673 297437 2026-05-03T08:44:22Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 580|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Maji. til bemeldte Sted: de skal ogsaa være disse videre be hjelpelige ved Forhaling, at føre Toug i Bøien, for at gaae Seil fra, alt for den i 11te Post bestemte Betaling, omend skjondt Smakkerne maatte gjøre Bendes Reiser, hvorved Lodserne skal være disse til samme Tjes §. 15. neste behjelpelige uden videre Betaling. Lods: Indkoms fterne samles i en dertil indrettet Boffe, med forskjel lige gode Laase for: den al staae hos Oldermanden, under hans Bevaring og Ansvar. Huer Uge aabnes den, af dem, som ere blevne eenige om at have Nog. lerne til Samme. Deraf tages først det, som efter 10. Foreening bliver bestemt, at skulle tilhøre og bevares i Jolle: Kassen; dernæst en tolvte Deel af det som er tilbage, hvilket tilfalder Lods Oldermanden som 10. Hans Part; Resten deele Lodserne imellem sig, saa §. 16. Enhver faaer en lige Deel. Lodserne skal hver Gang, faasnart de ankomme til et Skib, betyde Skipperen, hvor han maa udkaste sin Baglast; forsømmer Lodsen denne betimelige Advarsel til Skipperen, da skal han bøde 2 Rd. til Havne Kassen i Kallundborg. 09, udkaster nogen Skipper Baglast eller Andet fra Stic bet paa andre Steder end dertil er bestemt og anviist, da boder han for fig og fine Folk 10 Rd., hvoraf det Halve tilfalder Angiveren, eg Resten fornævnte §. 17. Havne-Kasse. Opkommer Trætte imellem nogen Skipper og Lods, eller een af Parterne har Aarsag at klage, da andrages Sagen først mundtligen for Havne:Commissionen, hvorved, i det mindste, tre af dens Medlemmer bør være tilstæde: fan den der ikke i Mindelighed blive afgjort, overlades det til den Klas gende at begjere et forhør optaget, hvilket skal ber staae af Lods Oldermanden og to erfarne Sømænd, som Oldermanden reqvirerer udnævnte af Byfogden. Ved dette Forhør undersøges og oplyses Sagen paa love<noinclude><references/></noinclude> 4j2i7lwynkc1btdcmvewwxrsyjde6ep 104 87230 405832 379528 2026-05-03T08:55:07Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 592|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Maji. Forandring, at de deri fastsatte Indkomster af Gaards, Huus og Jord-Eiendommes Salg maac, med hensyn til Skolekassens Trang, deeles lige imellem denne Kasse og fattigkassen. 22 Rescr. 30 Maji 1133 af Bren. Til denne Hensigt forbeholder Skole Commiss fionen sig paa et Sted uden for Arbeidsskolens Bygning at lade indrette et Værelse, hvor Betlere kan hensættes til Arbeide. Omkostningerne ved de udenbyes: Vetleres Transport udrebes paa den i Forordn. af 18de Martit 1778 befalede Maade, og de til Betleriets Straf fornodne udgivter bestrides af Delinqventkassen, ligesom for Kiøbstæden Korsser er bevilget ved Kongelig Resolution af 22de Aug. 1794. Disse Forholds-Megler befiendtgisres ved trykte Placater, som opslaaes paa Hiornet af Gaderne og Vertshusene. For at hindre Lediggængeres og Fattiges Indflyttelse fra Landet i Byen, skal enhver Byens Indvaaner, som for Leie indtager saadanne Fattige, ei aleene betale Extra Stat for Samme i de to første Aar, men og om Betlerie af en faadan Person oves, have sin accorderede Hunsleie for bemelbte to Alar 31 De forbrudt til Fattigtassen, ligesom for Holbet Kjøbstæd er bestemt ved Meser. af 23de Novbr. 1798. Stilde i evsrigt nogen Vert beviislig vise sig forfemmelig i at advare de Fattige han indtager, for Betlerie, eller i at paaskonde deres baftigste mulige Bortreise, eller endog fage Næ ringsvei ved at huse og hele Beelere, bliver det Politie mesterens Sag, at domme en saadan Vert, i en med Omstændighederne passende Mulet. Som Betlere ere og alle de at ansee, der uden Beblommendes Authorisa tion gaae omkring med Brandbreve, Collectbøger og deslige. Men paa det at Fattigfaffen fan sættes besto bedre i stand til at afhjelpe de ældgamle og til Arbeide usrikkede Almisfelemmers virkelige Nod, maatte denne for Eftertiden tilstaaes de Kiøbenhavns Fattigvæsen ved Forordn. af gde Martii 1792, Cap. 6, Post 7, bevilgede Fordele, dog med den Forandring, at ved Gaard, Huuss og Jord: Eiendommes Kjøb betales til Fattigkassen (*) af Kiøbesummen indtil 1000 Rd. Procent, ligesom Holbeks Fattigvæsen ved ovenan orte descript er tilstaaet. evrigt, naar Byens Indvaanere, efter Rescript af ste Martii 1734, fkulle ansættes til Bidrag til de fattige, skal denne Ansætning for Eftertiden skee af Commissionen. 88 81 alled a malls o dout (*) Og. Skolekassen, see ovenfor. den Hedd<noinclude><references/></noinclude> tdj0s2pi3f01e2lso2f72e64xr298vo 104 87364 405724 386245 2026-05-03T08:50:42Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 726|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug. saalænge de tillige virkelig ere Skoleholdere, paa 5.-18. 10.2 Grund af Skole- Instructionen af 23 de Jan. 1739 og seenere Kongl. Resolutioner af 5te Febr. 1765 og 10de Julii 1793 (v) herefter tilkomme Extraskats: frihed for sig og Familie, og kunne desaarsag, liges som andre Skoleholdere med Familie, i Feige Rene tekammerets Circulaire af 2den Febr. 1765, af Exs trafkats-Mandtallene udelades. 23 Aug. Rentek. Prom. (til Stiftamtm. i Ribe), ang. at strandede Vares Told Afgivter maae udredes af Vester Herreds Strandkasse, isteden for af Bjøberne. bunds of 18 Gr. J Anledning af den, meb Stiftamtmandens Skri velse af 16de f. M. indsendte Forestilling fra Bofoged Sogtman, betraffende, at Told og andre udgivter af strandede Vare, som blive (x) solgte ved Auction, herefs ter maatte erlægges af Strandtaffen, isteden for af ved kommende Kjøbere, har Kammeret forlangt det Vestindisk- Guineiske Rente: og General Toldlammers Betænkning. Dg, da Samme nu under gde i d. M. har fea bere Ut fra dete Side Intet haves imod, at bemeldte Toldrettigheder, m. v. Herefter erlægges af Strands kassen efter Regning fra vedkommende Toldkasserer hvilket ogsaa bifaldes af dette Kammer: saa skulde man anmode Stiftamtmanden om, at ville bekjendts gjøre Saadant for bemeldte Byfoged Fogtman. 23 Aug. Rentek. Prom. (til Justitiarius i Christjansand. Stifts Over Ret), at det efter foregaaet Correspon dence med det danske Cancellie er bestemt, at Beta- Aaret 1798 læsde BA ES ingen for de ved benævnte Net i Naret 17 fem Proclamata skal deeles saaledes, at Kongen () sils deele, da Kammeret derefter vil foranstalte det Fornødne til Sammes Fritagelse for Extraskatten. (v) See Circ. 20 Julii 1793. (x) I Vester-Herred.<noinclude><references/></noinclude> ev5qjs8cukrg1t9e7wjk9gy8jmv0mkt 104 87384 405834 375040 2026-05-03T08:55:11Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 746|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Aug. Rescr. (til Bisk. over Agersbuus Stift), ang. at af Sognefaldet paa Bergstaden Kongs berg skal for Fremtiden svares en aarlig Pension af 54 d. til Preste: Enkerne i samme Kald, og af det Residerende Capellanie sammesteds ligeledes en aarlig Pension af 27 Rd. til Capellanernes Enker. (Efter Biskopens Indstilling, da Sognepræsterne Jntet tilforn har svaret, men deres Enker updt 54 Md. af Bergkassen, som for Eftertiden ei fan free; og Enker af Capellanerne, hvis Indkomster udgjøre det halve mod Sognepræstens, ere ved Rescr. af sde Junii 1744 bevilgede Pension.) 39 Aug. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Præstepenges Indorivelse hos Jøder i Helliggeistes: Sogn (a). 3 Septbr. Gr. Uagtet det ved Rescript, af 14de Martit 1781, er paalagt de i Helliggeistes Sogn boende Jadiske Familier, at svare, efter foregaaende Ansættelse, noget vist aarligt til bemeldte Sogns Præster og Kirkebetjente, er det dog bragt i Erfaring, at nogle af disse, fkjendt de ere formuende til at betale, bave negtet Saadant, uden derfor at have kunnet angive nogen antagelig Grund. I den Anledning, og Anlebring paa Grund af Anordningerne, melbes: le At, naar Vedkommende ei, efterat de først ere Blevne advarede, samt forelagt en Zid af 14 Dage, betale de skyldige Præstepenge, bor Samme inddris ves ved Execution paa lovlig Maade, ligesom andre Restancer af Stadens Skatter. me Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Fyen, ang. Brolægningen paa Fortogene i Bogense og deres fremtidige Vedligeholdelse maae fee for de ops førte nye Bygningers Gieres egen Regning; men Midten af Gaden brolægges paa heele Byens Bekosta ning, og denne Udgivt fordeeles ligesom andre Byens offentlige udgivter; dog at Midten af Gaden, imel lem (a) Af Collegialtidenden No. 44, Side 702 08 703.<noinclude><references/></noinclude> 2h2xe508sg7nqylgdthqxc701t9c28z 104 87556 405697 386350 2026-05-03T08:48:39Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|41}}</noinclude>kan sættes paa Vand og Bred i saamange Dage, som 24 Jan. Forordn. af 6te Decbr. 1743 tilholder for de dobbelte Leiermaalsboder. 2. G. R. og Gen. Told Prom. (til vedk. 24 Jan. Stift- og Kiøbstæd-Amtmand), ang. Godtgjø relse af Toldkassen til Stædernes Veiere. Paa dette Kammers allerunderdanigste Forestilling har Hans Majestet Kongen ved Resolution af 7de d. M. bevilget: at den i Toldforordningen af aste Febr. 1797 §. 33 lovte Erstatning til de da i Embede værende Stædernes Beiere, der hidtil gjennem Toldkasferne maanedligen ere udbetalte samme efter de ældre Anordninger (e), maae for faa mange af disse, som have antaget det dem under 31te Aug. 1799 gjorte Zilbud, forandres til en vis bestemt aarlig Sum, som dem herefter fra Begyndelsen af indeværende Aar aarlig, eller den fierde Deel deraf qvartaliter af den Kongelige Kasse, saalænge Enhver især er i fit Embede, udbetales, imod at de ved Toldstederne hidtil holdte maanedlige Optegnelser derover bortfalde. Denne aare lige Godtgjørelse, er for Beieren N. N. i ja bestemt til == (f). Og er det tillige allernaadigst tilladt, at denne fastsatte aarlige Godtgjørelse maae ogsaa udbetales for den forløbne Tid fra 1ste April 1797 indtil ult. Decbr. 1800, altsaa for 34 Aar, dog saaledes, at deri fradrages, hvad ham hidtil efter de maanedlige Beregninger, gjennem Totokassen er forskudsviis udbetalt. I bet at Kammeret meddeler denne allerhøieste Resolution til Efterretning, stylde man tillige have anmodet, at Veieren i - € 5 (e) See Circ. 20 Maji og 10 Junii 1797. (f) I Ribe 40 Rdlr. herom<noinclude><references/></noinclude> tjffcruvi0e38bbz5b6lrsbseoa5xsm 104 87600 405677 389002 2026-05-03T08:44:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|85}}</noinclude>Canc. Prom. (til Sundhedscommissionen i Helsin 14 Martii. geer), ang. at Admiralitetet vil lade Chefen for Vagtskibet i Sundet beordre at modtage de i Qvarantaine Forordningen ommeldte Blikkaffer og Declas rationer, (af hvilke herhos følge et Untal Er. i det Danske, Franske, Engelske og Tydske, hvilke tilligemed Blik-Kasserne ved Vagtskibets Unkomst maatte overle veres til Chefen for Samme), samt at lade den første Undersøgelse om de ankommende Stibes Tilstand stee ved en Officeer derfra. (b) Canc. Prom. (til Amtmanden i Sorø), ang. 14 Martii. Betaling i private Politie-Sager til Over- og Under Dommeren. Gr. J Henseende til den af ham i Skrivelse af 18 Jan. fidstleden gjorte Forespørgsel, om Betaling til Amtmanden fom Overpolitierets Dommer paa Landet bør finde Sted, for faavidt cternes Beskrivelse angaaer i de Politiesager, fom af private Personer appelleres til Amtmanden? und- Laber Cancelliet ikke, efterat have over berørte Skrivelse corresponderet med Commissionen angaaende udkast til et Sportel-Reglement for Danmark, herved at melde: At Samme tilligemed Commissionen er af den For mening, at i Overensstemmelse med Sportel- Negles mentets §. 130 bor Betaling etlægges til Amtmanden for Acter, som af Vedkommende i private Politie-Sager begjeres beskrevne, og at denne Betaling bør være der Samme, som i Følge Reglementet tilkommer Skrives ren ved Landstinget (c). Hvad angaaer det andet af Amtmanden fremsatte Spørgsmaat: om Underrets- Dommerne, fremdeles som hidtil, skulle i Følge Rescr. af 23de October 1795 selv føre Protocollen i alle Politierets-Sager, ligesom det ved Forordn. af 25de Marts 3 (b) See Prom. 4 Maji 1802, begge ophævede ved Ed. 8 Febr. 1805 (c) See Prom. 12 Marte 1805.<noinclude><references/></noinclude> 7exwrftty2y0tr58c7vz432vfyz2wy6 104 87689 405835 384265 2026-05-03T08:55:13Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 174|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Junii. maae bortbære deres Medbrodres Liig, imod at er- 20 Junii. 20 Junii. lægge aarligen 4 Rdlr. til Liigkassen, som Erstatning for det Tab, Samme, ellers derved vilde lide. (De have hos det Theologiste Facultat begiert sig Saadant tilladt, uden at betjene sig af de offentlige Lügbærere.) Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. for hvilke Liig Indtægterne tilfalde Nicolai Menigheds Præster og Kirkebetjente. (e) Gr. Præsterne til Helliggeistes Kirke have flaget over, at Nicolai Meenigheds Præster og Kirkebetjente gjøre dem Indgreb i deres Rettigheder, ved at ville paa Grund af Rescriptet dateret 4be Julii 1800 tilegne fig Indtægter af alle de Familie-Liig, som boe i deres Sogne, endskjøndt de have faste Begravelser i andre Kirker eller paa andre Kirkegaarde. I denne Anledning skulde Man herved melde: at, ligesom Indtægter ved Liig, der nedsættes i visse Sas milien tilhørende Gravsteder, enten i Kirken eller paa Kirkens Assistentsgaard, fremdeles efter hidtil værende Brug bør tilhøre samme Kirkes Præster og øvrige Kirkebetjente, uanseet at den Afdøde var inblemmet i 'et andet Sogn, saa bor ogsaa i Folge deraf saadan Indtægt ligeledes tilfalde Nicolai Meenigheds Præster og Kirkebetjente af de Liig, der havde vist Gravsted, Familien tilhørende, i deres Kirke, eller paa deres Kir kegaard, men nu blive andensteds jordede, da fornævnte Kirke og Kirkegaard ophore, uanseet at den Afdøde ikke var indlemmet i Nicolai Sogn. Canc. Drom. (til Amtmanden i Ningkjøbing), ang. Aumatur og Lædertoi for Landeværnet. (f) Gr. I Unledning af Amtmandens Forlangende under 27 de f. . om at fra Cancelliet maatte hos Generaliteter reqvis teres og ham tilsendes det fornødne Lædertoi for Lande nærnet i Amtet, skulde man herved melde: At (e) See Prom. 11 Junii 1808; cfr. Piac. 11 Jan. 1805 og Rescr. 9 Jan. 1807. (f) See Forordn. 15 Febr. 1808,<noinclude><references/></noinclude> lk3xummsmb0l54g3oavvvs6r8vgcug6 104 87702 405836 377500 2026-05-03T08:55:14Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|187}}</noinclude>nepræsten, enten Arbeidet al forrettes in natura eller beta: 26 Junü. les med penge: naar Huusmændene og deres hustruer op fylde denne beres Pligt, da fulle de for Offer til Sognepreften være befriede: de Fattige, som trænge til uns terholdning af Fattigkassen, og gamle Folk, som have fledføret sig til deres Bern eller Andre, skulle være forstaanede for saadan Arbeidsdag eller Penge-fgivt i dens Sted. 4) Hovedtienden. Denne i Regulativet af 25de Jan. 1788 omtalte fgibt er ikke bekjendt i Modum Præstegjeld eller i det hele Kongsbergske Provstie, ja ei engang Benav nelsen af Samme, hvorfor denne afgivt. Her henferes under de herefter anførte Brudevielser. 5) Offer paa de 3 store Heitider: det er enhvers Pligt, som med Alterens Sacrament betjenes, i Folge Lovens 2-12-7, at give Præsten Offer, hvorfra dog ved dette Regulativ uus mændene allerede ere undtagne, som den Deel, af Almuen, der mindst synes at kunne taale denne Afgiot; da nu ellers en stor Deel af Ulmuen have erklæret sig villige til at give Sognepræsten et billigt Offer, men Mange derhos ikke have bifaldet Offer stieppens ydelse, som noget her gandfre udsædvanligt, faa bliper, for at undgaae og forekom me al Fering i Fremtiden, Offeret hver heitid til Sognepræsten af Almuen i Modum-Præstegjeld saaledes bestemt: 1) en Gaardmand og Bruger af fuld Gaard 32 s. 2) Den der bruger en Treungs Gaard, 24 B. 3) en Bruger paa halv Gaard 16 s. 4) Opsidderne paa de eller Fjerdings gaarde hver for sig, hvormange de end ere, 12 ß. Obs. Den, der eier eller bruger flere Gaardeparter, end den han beboer, fvarer og Offeret til hver Heitid for Samme; 5) Tjenestefolk og Bondens eller Undres confirmerede Born, som ere hjemme hos Forældrene, naar de ere arbeidsføre, have hver Hoitid til Sognepræsten at ofre, Mandspersoner hver 8 s., og vindespersoner hver 4ß.; og bliver det hver Opsidders Pligt at samle og til Sognepræsten til hver oitid at aflevere Offeret for alle de Personer, som ere hans Tjeneste, og staae under hans Opsyn: Obs. Skulde vedkommende Offer-ydende hellere ville levere Sognepræsten det oven for bestemte Offer uden for Kirken, det er i Præstens eget Huus, end ved fring paa Ulteret, da have de herudi fuldkommen Frihed, naar alene Klokkeren ikke. derved taber sit Zitkommende: naar altfaa Offer leveres. uden for Alteret, maae tillige det Sædvanlige til Klokke ren være medfølgagtig, da Samme af Sognepræsten imodtages, og derefter af ham Klofteren overleveres. II. De faakaldte Accidentier eller uvisse Indkomster af adstillige Ministerial Forretninger: 1) Brudevielser: da det foregaaende viser, at den faakaldte Hovedtiende ikke finder Sted i Modum-Præstegjeld, saa bliver derimod for Brudevielser, saavel i Hensyn til Regulativet af 25de Jan. 1788, fom Rescr. af 20de Febr. 1767, og til den i Aggershuus Stift i Almindelighed for denne Forretning sæds<noinclude><references/></noinclude> by3h4y1070dqx8fnc8fnm4gxqrqzq3v 104 87703 405837 365990 2026-05-03T08:55:15Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 188|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Junii. febrantige Betalingsmaabe, i Mobums Prategiferb for f tertiden, at betale som følger: ) en Suusmand og en al mindelig jeneftebreng a ble. ; b) en Gaarbmand eller Gaarbmanbe en af maadelige Vilkaar 3 Ndir. c) en Gaardmand paa des og halvgaard i gob Forfatning 61 dir.; d) en Gaardmand paa Treungs-Gaard 8 Ndir; og e) en Gaardmand paa fulb Gaard 10 Rdlr. Obf. i: Dec; Tom Rogen ved Brudevielfer i Kitten tillige vil ofte med eller uden Folge, da have de deri deres fri Villie, men for faadan Ofring maae 3ntet afgaae fra Præsten i den her bestemte Betaling. Obf. 2: Derfom Sogneprästen meb Betkommende ikke kunde forenes om Betalingen, i Antedning af be foran brugte Orb "maadelige Wilkaar og gob Forfatning," stal Præsten dog uden Ophold være pligtig at forrette Bielfen, naar Saadant af ham forlanges, og Sagen imidlertid anbrages for Amtmanden, fom Sams me meb fin Betantning indsender til Stiftamtman den og Bift open, der fulle afgive en inappellable Decision, hvorefter Bonden eller Brudgommen bor betale Praften, hvad ham er bleven paalagt, og i Mangel af Betaling libe Udpantning paa samme Maabe, som her foran er fastfat, paa egen Belostning. Obf. 3: Forlanger Regen Præstens Tjeneste i fit buus i dette ilfælde, ba bor Præsten derfor i Folge Lovens 2-12-7 fornøies med en bere og tilstrætteligere Betaling end den her Anførte.→ 2) Bornedaab og Barselqvinders Kirkegangbermed fat bet for Eftertiden have fit forblivende veb Los vend 2-12-7 og Stefcr. af 20de febr. 1762, faa at Sogs nepræsten for enhver Barnebaab betales 16 B., og for hver Barfelgvinbes Rietegang, ligesaa 166. Obf. Wille Fabdere eller Kirkegangs Koner desuden gaae op til Offers, staaer det i deres fulde Friehed, dog at derved Intet liqvideres i de betalte 16 s. 3) Confirmation: For denne modtager Præsten, i Overeenstemmelse med Regulativet af 1788, den Kiendelse for fit Arbeide, fem Enhver godvillig vil forunte ham, ligesom hidindtil brugeligt været haver, dog faa at Sugen forefeives hvad der skal gives, og at ei heller tages Noget af de Fattige. 4) Jordspaakaftelse og 2iigprædiken: da Liigprædikener i Modums Præstegjeld ere fjeldne, faa maae bet tomme an paa For ening imellem Sognepraften og Vedkommende, hvad derfor fat betales, naar Samme forlanges; men for simpel Jordpaalafelfe uten tiigprædiken betales derimod 16 til 24 §. efter abveré bane og Billie, Obs. 1 Saavel i dette fidste Zilfælde som i alle foregaaende henseender tages" ingen Betaling af den Fattige eller faabanne Perfoner, fom trænge til understottelse af Fattigkassen, eller fom af Alder og Strobelighed have fledfaret sig til fine Bern eller Andre; men derimod bliver det Ingen forméent, efter fin Evne, gode hiertelag og fri Villie, at betænke sin Sjaleforger med Mere end det her i dette Regulativ An- - forte<noinclude><references/></noinclude> ep6kvan9gahgcrm0fpf0hj8w4sgzycb 104 87732 405838 384270 2026-05-03T08:55:17Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|217}}</noinclude>paa Kjøge Fattigkasses Begne til Nedbrydelse bortfælge 24 Julii. 5 pag Fænnediget i bemeldte Kiøge beliggende, af Sara Rols, ved Gavebrev af 11te Junii 1694 til fattige BorgersEnker sjenkede Paaninger (v). Canc. Circul. (til samtlige Stiftsbefalings: 25 Julii, og Amt-mænd, Grever og Baroner i begge Nis, ger), ang. at foranstalte indsluttede Bekjendtsiørelse fra Admiralitets- og Commiffariats - Collegio (x) snarest muligt overalt kundgjort. = Rentek. Prom. (til Amtmanden i Ringkjøbing), 25 Jutti.. ang. at i Tilfælde af Udpantning feal for Skattes Rugen erlægges samme Betaling, nemlig 7 Rdlr. pr. Zende, fom er for Den, der sælges, bestemt i Kama merets Circul. af 18de Dennes. Gen. Ld. Dec. og Commerce - Coll. Prom. (til Stifts 25 Julii. befalings: og Kjøbstæd- Amt-mændene), ang. at indfærpe Magistraterne den punktligste Efterlevelse af de for Certificaters Udstædelse i Rescr. af 25de Febr. 1793 og ellers foreskrevne Regler. (il at forekomme ei alene ethvert virkeligt Misbrug, men ogiaa Alt hvad beraf paa nogen Maade kunde faae Skin eller derom opvække Mistanke.) (y) Canc. Prom. (til Stiftamtmand Helfried 25 Julii. i Beile og Biskopen i Ribe), ang. at naar Hospitalsforstander Smith i Kolding paa egen Bekostning, og uden mindste Udgivt for Hospitalet, Svarer til Kolding - Kirke og dens Betjente for enhver. (v) See Sofmans Fundatfer, T. (x) Her foran under 23de Julii, om Holmen. 5 afdød VII. G. 436. ømmerfort tiy (y) See Fd. 4 Maji og 1 Julii 1803.<noinclude><references/></noinclude> f3g4kr1njjwtt5mkb13c5w5fcvctgp2 104 87784 405675 387757 2026-05-03T08:44:27Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|269}}</noinclude>Commissionen sørge for, faa fremt det er gjørligt, at 16 Septbr. faae de ei behøvende Penge udsatte paa Rente imob behørig Sikkerhed, indtil de igjen kunde behoves; dog kommer det an paa Commissionens Medlemmers Plus ralitet, som i saa Fald alene staaer til Ansvar derfor, om Tab desformedelst hos Debitor skulde eristers. Wed ethvers Aars = (e) næsttilstundende Uar. §. 18. Alle Mulcter, som efter dette Reglement saavel af Bro- og Havne-Fogden som andre Vedkommende erlægges, tilflyde Havne-Kassen, og beregnes Samme tits Indtægt. §. 19. Kongl. Resolution, ang. det borgerlige 18 Septbr. Artillerie Corps i Kjøbenhavn, at forøges med et fjerde Compagnie, og af hvilke Borgere (f); dog at de Personer, som formedelst. Alder og Svaghed ikke ere istand til at gjøre borgerlig Militair Tjenes ste, kunne desuagtet echolde Borgerskab paa Øltaps pers, Marftandiser og Vertshuusholder a ring. (Paa Major Boye Junges Forslag.) (g) Rescr. (til Commissionen for de til Gader: 18 Septbr.. nes Udvidelse i Kjøbenhavn henlagde Fonds), ang. Bryggervangens Afhændelse, og at den ikke maae bruges eller eies af Andre end Bjøbenhava nere. (h) Gr. Eftersom Commissionen har andraget, at der af den saakaldte Bryggervang ved Kjøbenhavn, som indeholder 127 og en halv dr. Land geometrise Maal, hidindtil ikkun er svaret 30 Rdlr. aarlig, samt hver 5te Aar 12 Rdlr. 48 s. i Res (e) Ligesom §. 21. i Regt. 1798. (f) Bortfaldet ved Regl. 13 Julii 1804 i Forordningerne, (g) Af Coll. Tid. No. 39 og 40, hvers første Side. (h) Cf Rescr. 17 Apr. 1798 09 10 Jan. 1799, famp Plac. 18 Marts 1803.<noinclude><references/></noinclude> laxpfwfknfhhbys33virujusutmk7uh 104 87800 405725 390068 2026-05-03T08:50:44Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|285}}</noinclude>tillige at tilstilles forbemeldte Neglement, decom maatte 26 Septbr. underrettes, da det i ovrigt overlades til Stiftamtmandens Omsorg, at foranstalte de Poster af Reglementet, der bør komme til hver Mands Kundskab, ligesom og' Resolutionens videre Indhold, offentlig kundgjort, saaledes som han maatte finde det til Diemedet meest pas feligt. Med Hensyn til Oppeborselen af de nu befes lede Havner og Bro Afgivter ved Toldstedet er Toldkassereren Lieutenant Brochdorff tilkjendegivet det fornødne. og 3Octobr. Gen. Ld. Dec. og -Commerce Collegii Prom. (tit 29 Septbr. Kiobenhavns Magistrat samt Stiftsbefalings- og Kjob stad Amtmændene i begge Riger m. l.), indeh. Kons gelig Resolution af 25de d. M. i Forbindelse med Rescript under samme Dato, at ethvert med Kongl. Sós pas forsynet Skibs Salg skal ufortovet af Rehderne til Collegium indberettes, og disse, naar det er solgt til fremmede, strap dertil indsende de for Samme ei længer gjeldende Papire, samt uopholdeligen underrette Skipperne om enhver hovedforandring i Reh deriet. (d) Rescr. (til Rector og Professorer ved 2 Octobr. Khavns Universitet), ang. dets Qvæstur og et ved den oprettet Bogholder-Contoir. Gr. Med Hensyn til de betydelige Midler, som forval tes ved dette Universitat, og for at tilveiebringe den for nødne Orden ved Sammes Bestyrelse, anordnes og fast Sættes: 1) Ut et Bogholder Contoir mane oprettes ved Universitetets væftur, og Rector og Professores være (d) Er i Plac. 7 Octbr. 1801, hvor chou angiver Das tum 3die Oct., under hvilket Datam det maaskee ti Khavns Magistrat er afgaaet.<noinclude><references/></noinclude> bh35ktiu1n0kt3mpnojc4f5lh5y9di2 104 87803 405919 396177 2026-05-03T10:26:25Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 288|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Octobr. ferer Cancellieraad Lasted maae, fra rste Jan. 1802, bevilges et aarligt Tillæg paa 100 Rdlr., til hans hidtil havte Gage 300 Noir.; 4) at Universitetet maae være bemyndiget til, af alle i vesturen indestaaende Capitaler, Børnepenge undtagne,, at beregne pro Cento aarlig til ommeldte Udgivters Bestridelse; og endelig 5) tillades, at naar den forhøiede Almanakforpagtning i fin. Tid begynder (f), maae 200 Nolr. deraf anvendes til at bestride Kassererens Løn, hvorimod den Universitetets Bygningskasse og Vorfrue Kirke i Kjøbenhavn ved Nesol. af 3die Decbr. 1784 paa lagte Afgivt til hidtil værende vasturens Fuldmægtig skal ophore. 2 October. 2 October. Rescr. (fil Stiftsbefal. og Bis. i Sjelland), ang. at afg. Kloffer Schoulunds Eyfe i Kjøge maae, det ferste Aar efter sin Mands Dod, nyde 20 Rdlr., og p. t. Klokker la Motte derefter (ligesom Schoulund ved Rescr. af 25 de Novbr. 1789 var bevilget) til Hjelp til Huusleie udbetales 20 Rdlr. aarlig af den sammesteds nedlagte Latinskoles Midler; dog at dette Tillæg ikkun vedvarer saa længe som Skolefondet ved aarlig Indtægt foroges, og indtil Samme ved Kongl. Resolution erholder anden Bestemmelse. (g) Rescr. (til Landsdommerne for Sjelland og Moen), ang. at Professor og Vice-Landsdommer 27. 17iss sen fremdeles maae vedblive som constitueret at fores stage iagttage, head, foruden det her bestemte, Consistorium. maatte finde fornødent til gavnlig og filter Ordens Vedligeholdelse videre at anordne. (f) Confe. Stefer. 14 Jan. 1785- (g) See Rescr. 5 2ug. 1808, §. 17+<noinclude><references/></noinclude> hploa2oeyee0sa4606jyzd6p6tz3q1p 104 87886 405676 399074 2026-05-03T08:44:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|371}}</noinclude>Saa vil og det Samme gjelde i Henseende til den 24 Novbr. ne Indqvartering i Holstebroe; og vil den Betaling, som Enhver, efter Billighed, derfor kan tilkomme, være at udrede af Byens Kemner-Kasse. Novbr. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og 24.09 28 Amt-mænd (e) i Danmark), ang. Uniformer for dem. Da Hs. Kongelige Majestet allernaadigst har befalet, at samtlige Stiftamtmænd og Amtmænd i Danmark og Norge sulle efterhaanden, aniægge og bære saadanne Uniformer, som de af Allerhoissamme approberebe vedfeiede Tegninger udvise, den Ene, Litr. U, ved Hoitideligheder, og den Unden, Litr. B, dagligen (f): Na 2 faa (e) Til Sjelland den 24de, og Jydland den 28de; hvad Dag til Fyen og Lolland &c. vides ikke. (f) Den første er efter Coll. Tid. No. 48, S. 760 og 761, hvor det sees, at Resolutionen faldt under 27de Novbr., samt efter Dilo No. 51, S. 814) saaledes: En høirød kjole med pallie underfoder og Kant, lysegron Krape og Opslage, Guldbroderie saavel paa Kjolen som paa Kraven og Opslagene, og 2 Guld- Epauletter; paille Best og Pantalons, samt trekantet Hat med Guid-Krampe og Cordons, sort Cocarde og en hvid opstaaende Fjeder, forte Stevler med en smat Guld-Tresse om Kanten og Guld-Duse foran, fimt Sporer, Sabel og Port d'Epee, med matte Gilda treffer paa Gehænget. Den daglige uniform er omtrent ligesom denne, undtagen at der intet Bro derie findes paa Kjolen, men alene paa Kraven og Opslagene, hvorimod Kjolen er forsynet med Rabatter, ingen Guld-Tresse om Støvlerne, men alene en fort Bust foran paa dem, og fort Cocarde paa Hatten. See Circul. 1 Decbr. 1801, og §. 9 af Plac. 27 Novbr. 1. A., cfr. Fd. 26 Febr. 1808. Saale des som begge Circul. af Novbr. og 1 Decbr. her ere aftrykte, afgit de til Stiftamtmanden i Ribe, Ejendt udi det Forste var Datum in blanco; til Amtmanden i Ringkjøbing derimed gik ikkun en prom. under 1 Decbr., hvori begges Indhold bar sammendraget.<noinclude><references/></noinclude> rcwat42vjpyoefulmpd726hsbcn2okj 104 87922 405839 389734 2026-05-03T08:55:18Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|407}}</noinclude>lauget til at bortbære Born, fra Fedselen til Confir 22 Decbr. mationen, da for hver Mand 1 Me.; 10) fra Cons firmationsdagen af betales for et Liig saaledes some foran er bestemt, hvad enten Liiget bortbæres af Lauget eller ikke; 11) De, som dee i gattighusene eller nyde Almisse af Fattigkassen, eller hvis Sterrbo er saa ringe, at det aldeles ikke formader at udrede Begravelses Omkostningerne, skat Lauget være pligtig til at bære til Jorden uden Betaling. Bevilling, at Organist H. Fr. Oppent 22 Decbr. hagen i Rudkjøbing maae fortsætte sin Konst fom Orgelbygger og Instrumentmager overalt i Kongens Riger og Lande, hvor hans Tjeneste maatte blive forlangt. Canc. Circul. (til hvert Stifts Befalings: 24 Decbr. mand og Biskop i Sydland), hvorved Samme (der under 7de Novbr. sidstleden ere meddeelte en Afskrivt af den ved Præsten Hr. Boisen forfattede og af Hs. Majestet allernaadigst approberede Plan til et Skolelærer Seminariums Oprettelse i Lolland (n), hvilken, i Folge Kongelig Resolution af 23 de Oct. næst forhen, skal tilsendes samtlige Stifts-vrigheder i begge Rigerne, paa det at disse tunne andersøge, om og hvorvidt Samme paa flere Steder i Landet maatte være anvendelig) end videre tilstilles 100 (0) Exemplarer af denne nu ved Trykken bekjendtgjorte (n) See Rescr. 30te Oct. 1801. Cc4 Plan, (0) 30 Expl. til Stiftamtmand Hellfried og Ribe- Biskop for Veile-Amt, samt 200 Ex. til Fyens og Lollands Biskop under 29de Decbr., da maaffee ogsaa de øvrige Stifts Dorigheder ere tilskrevne.<noinclude><references/></noinclude> k2912zmj6afddefo65if0gvvluqcnns 104 87942 405840 336453 2026-05-03T08:55:20Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|427}}</noinclude>som i Folge de nugjeldende Anordninger beløbe til 2. Jan. 40 Rdlr., fra Uarets Begyndelse 1801 og fremdeles erlægges til Sognepræsten for Bosberg - Præste gield, som derfor maa staae til Ansvar, og aflægge Rigtighed for Sammes Anvendelse ved ethvert Aars Fattigkasse-Regnskab. I Henseende til disse Renters §. 4. Anvendelse, da skal følgende deraf nyde Understøttels se, saalænge de leve, nemlig: (e) Naar nogen af §. 5. Fornævnte eré dede, skal deres ansatte Pension deles imedlem eller til Guri riksdatter, Ellechen So, phie Rested og hendes Softer Lansmand Heides Ente, indtil den Førstnævnte opnaaer 12 Rdlr., og hver af de 2 Sidstnævnte 24 Rdlr.; men hvad derefter bliver tilovers af Renterne, ligesom naar alle fornævnte ere døde, skal det hele Rente-Beløb distribueres af Eosberg: Sogns Fattigcommission til Sognets Fattige; dog at fornemmelig sees paa, at fattige Enker med Born, og de, som af Alderdom og Skrøbelighed ikke selv ere istand til at fortjene, nyde Præference; ligesom og førstnævnte Elias Pedersen, eftersom hans Svaghed maatte tiltage og hans Fors fatning tiltrænge, bør nyde et passende Tillæg aarlig. I øvrigt, om nogen af vores Familie, som herudi ikke er benævnt, i Fremtiden skulde tiltrænge og ans holde om Understøttelse af dette Legats Renter, bør de dertil være berettiget fremfor. Edsberg Sogns Fattige. Kongsberg den 8de og Kjobenhavn den 16de Maj 1801. O. Rested (f). Paa min Broder Peder Resteds og (e) Her opregnes 4, saasom de 3, der i §. 5. nævnes, eg desuden en Enke. (f) Etatsraad og Hoiefterets 2ffeffor.<noinclude><references/></noinclude> 73m0zblbonnjct16cwudn6uv0odrv38 104 88024 405942 396695 2026-05-03T10:30:17Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|509}}</noinclude>Sundmoers Fogderie, og den Anden for den nordre 6 Martii. Deel af Trondhjems Amt eller Stør- og Bærdalens,' Indersens og Numedals Fogderier. I Overeenstem melse hermed har det end videre behaget Allerhøistbemeldte Hs. Majestæt under Gaars Dato at bestikke Ritmester og Conducteur J. M. Braun til Veimes ster i sidstnævnte District med en Gage af 500 Rdlr. aarlig af Veikassen. Canc., Prom. (til Trondhjems Stiftamt: 6 Mortii. mand) det Samme, og at der for det andet af de bevilgede Veimester Embeder skal fastsættes en Gage af 400 Rdlr. af Veikassen, samt at det er forbeholdt Cancelliet, nærmere at gjøre Forestilling om dette Embedes Besættelse med et dueligt Subject. Canc. Prom. (tit Rentekammeret), ang. at Mada: 6 Martii. me Carisen til Gammel-Kjøgegaard er som uprivile gereb ikke berettiget til det paa Kagstrup-Strand opdrevne og bjergede Skibsredskab: (Paa Kammerets Prom. af 20de Febr.) Canc. Prom. (til Kammerherre Rosenorn), ang. 6 Martii. at man (efter at have modtaget hans Skrivelse af 17de f. M. samt den dermed fulgte Afskrift af en over Søren Ryby ergangen Dom, hvoraf sees, saavel hvad det er for en Forbrydelse, hporfor han har gaaet 8 Aar i Slaveriet i Nyborg, som og, at han senere for begaaet Tyverie er igjen dømt til nogle Aars Arbeide i Nyborg Fæstning, da den Omstændighed, at han har været dømt til Slaveriet, ikke bør efter udstaaet Straf betage ham Adgang til paa lovlig Maade at ernære sig, og han desuden, saavidt man veed, har været med i Glas<noinclude><references/></noinclude> 9yeu3uj1yem132mb6krel3iqnd0tbko 104 88044 405841 381541 2026-05-03T08:55:22Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|529}}</noinclude>flat, som de øvrige Bergstadens Fattigkasses Penge, 2 April. stane under den ved Rescriptet af 27 de Septbr. 1799 befalede almindelige Fattig: Directions Bestyrelse og Ansvar, da Directionens samvittighedsfulde Retsindiga hed er ham Borgen for, faavet selve Capitalens ufor anderlige Sikkerhed og Bevar, som Renternes aarlige Uddelelse efter hans Willie. 3) Renterne af de 1000 Rolt,, fom, i Følge de nu gjeldende Anordnin ger, belebe til 40 Ndir. aarlig, sulle fra indeværende Aars Begyndelse og fremdeles derefter aarligen erlæg ges og betales til 20 af Bergstadens ældste, fattigste og skikkeligste Almisselemmer, saaledes at enhver af bemeldte 20 Personer, foruden hvad de af den almin delige Fattig-Forflegning maatte nyde, erholder 2 Rdlr. til Hjelp til Klæder aarlig, hvilke 2 Rdlr. betales og leveres dem ved hver 11te Junii og 11te December Termin, hver Gang med 1 Rdlr eller 96 §. 4) San snart en af bemeldte 20 Personer ved Doden afgaaer, sættes en anden værdig Almisselem ind i den Afdødes Plads, hvilken Sidste bekommer af de 2 Rdlr. i første Mar i Forhold til gerne, den i samme Aar haver nyde Samine, og den Dede ligeledes af samme 2 Rdlr. tillægges til Begravelse efter Ugerne, den levede i fra Aarets Begyndelse til Begravelses Dagen. 5) Paa det at enhver af de 20 Fattige kunde aarlig nyde 2 Rdlr. fuldt udbetalt, uden Afkortning, saa stjenkes herved fremdeles de 65 Rdlr., af hvis Nenter den paabudne pro Gento aarlig betales til H6. Majestæts Kasse. 6) Stulde nogen af hans Stegtninger ansøge óm Deelagtighed i dette Legats Renter, da haves In tet derimod, naar saadan Een ikkun nyder i Liighed med andre Almiffelemmer, nemlig 2 Rdlr. om Aaret, VI. Deel, II Bind. 21<noinclude><references/></noinclude> napz8ey9crvjockapx8q6xjd2fyska2 104 88071 405726 372844 2026-05-03T08:50:47Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 556|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 April, for gaaende Reisende forblive som den er; ligesom og 23 April, denne forhoiede Afgivt skal oppebæres af Coldkasses reren der paa Stedet (u), og indbetales i Kjæmnerkass sen, for ikke at blandes med Bro og Havnevæses nets Kasse, der skal være adskilt for sig selv. Alle Fartsier, som toffe og lade ved Ladepladse, der maatte henhøre under Korsoer Told District, skulle betale Bro og Canal: Afgivten, hvad enten de lægge til Broen eller ikke. I øvrigt skal der aarlig af- Lægges vedbørligt Regnskab for denne Afgivts anordningsmessige Anvendelse. Rescr. (til Stiftsbefal. over Aggershuus- Stift), ang. Politievæsenets bedre Indretning i Christiania, (anlediget af hans Forestillinger.) Politiemester Embedet i denne Stad skal for Eftertiden være forenet med Byfoged Embedet. Endvidere finder Kongen det nyttigt og hensigtsmessigt, saavel at give Politieretten en anden Form, som at gjøre en Forandring med Maaden, hvorpaa Politiemes steren og Politiets Betjente hidindtil have været lon nede, og har til den Ende fastsat følgende Bestemmelser: 1) at Christiania Politie Nets Organisation saaledes stal forandres: a) at alle ertrajudicielle, Politievæsenet vedkommende Sager, som hidindtil have været be= Handlede ved bemeldte Ret, derfra udgaae, og henlægges under Magistraten, samt at Byfogden, som Politiemester, stedse bør have Sæde i Raadstuen, naar saadanne Sager der omhandles, hvilket Sidste bør skee paa visse dertil af Stiftamtmanden, efter Overlæg med Vedkommende, bestemte Dage, hvorimod (u) See Prom. 26 Junii 1802 og 21 Maji 1803. Polis<noinclude><references/></noinclude> 0x1kne0t5nj5l26u7j82sxb526kxsu0 104 88090 405842 374468 2026-05-03T08:55:23Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|575}}</noinclude>Gr. Han har anholdt om dette Collegii Upprobation pad 8 Maji. det af ham iForening med Byfegden og Sognepræsten gforte Kjøb af nuværende Borgemester Klagenbergs Gaard i Soro for 1400 Rdlr. til et Skolehuus. I denne Unted ning fulde Man hevved melde: At dette Collegium bifalder dette Kieb, samt at der i øvrigt Intet haves at erindre imod, at der søges et Laan paa 600 Ndir. af Slagelse Hospital, impo første Prioritet i bemeldte Gaard, og at de øvrige 800 Rdlr. laanes af Soro Byes Fattigkasse, som for nærværende Tip skal have en saadan Capital ledig. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i yen), 8 Maji. ang. i hvilke Kroholds- og Brændevins Sager erlægges Salarium. Gr. Han har forespurgt om det i Kroholds-Sager, som efter orighedens Foranstaltning paatales, #al erlægges Salarium til Dommer og Actor? Efterat have i den 2n- Ledning correfponderet med det Kongt. Sentekammer, fulde Cancelliet itte undlade hetved at melde: at, da Forordn. af 2den Aug. 1786 tillader, at Beder og Omkostninger, fom flyde af Sager om utilladelig Brændeviinebrænden og Krohold, maae i bestemte Tilfælde udbetales af den Konal Kasse til Ungiveren, men derimod beftemmet, at de ei maae udredes af denne Kasse, naar ingen angiver et, Saa kan det Salarium for Dommer og Skriver i forommeldte Sager, hvoroni tales i Forordn. af 19de Decbr. 1800 dens 18de eg 34 §., ikkun, i Overeens stemmelse med Forordn. af 2den August 1786 dens 10de §., tilstaaes dem, naar deslige Sager anlægges efter speciel Angivelse; hvorimod baade Cancelliet og Kammeret holder for, at der med disse Sager, naar de anlægges uden Angivelse, og alene efter Øvrig hedens Foranstaltning, ber forholdes i Henseende til. Omkostningerne, som med andre Justits; og Polities Sager, for hvilke Rettens Betjente intet Salarium tan tilkomme. Canc.<noinclude><references/></noinclude> g7cpqsd1ikie6qpi0gv8sotmi4mc29n 104 88146 405727 397773 2026-05-03T08:50:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|631}}</noinclude>fees af ben Art, at en Landsoldat, som har ubstaaet 26 Junii. det, jo kan indtræde i sit Nummer igjen, og tjene fin Zid ud. (k) Canc. Prom. (til Amtmanden over Soro: 26 Junii. Amt, ang. Korseers Bro- og Canal-Penge af færge-Skipperne til Toldkassereren at leveres. (I) Gr. Da Cancelliet aldeles bifalder hvad han har anført i Erklæring over en Skrivelse fra Færgelobets Kasserer Mot Ler i Nyborg, hvori han foreslaaer, at det maatte paalægges Portbetjentene i Korsser, ligesom det er feet i Nyborg, at oppebære de ved Rescriptet af 23de April sidst- Leben Korsser Kjøbstæd bevilgede extraordinaire Bropenge met vitere: Skulde Man anmode Amtmanden om, at ville give Vedkommende Beseed efter forberørte hans Erklæring, i Folge hvilken det, i Henseende til Oppeborselen af den ved ovennævnte Rescript Korsser: Kjøbstæd fors undte Forhøielse i Bropengene, forbliver derved, at den tilligemed de gamle Bropenge og Canalpenge opkræves af Skipperne, og af disse afleveres til Toldkassereren. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden, og Notits til 26 Junii. Biskopen, i Lolland), ang. at give Huusmand J. Jacobsen, som selv har indledet fin Hustru i Rice en efter overstandne Barselseng, uden Anmodning eller Erindring til Sognepræsten i Horslunde &c., en Frettesættelse og Advarsel, og derhos panlægge ham 24 5. Mulct til Sognets Fattige. Rentek. Circul. (til samtlige Amtmænd i 26 Junii. Danmark), ang. Indberetning 2 Gange aarlig om Flyvesandene og Bekostninger derved, m. M. Rt 4 (k) fraahs Landbofamling 1802, S. 500. (1) See Prom. 13 Nobbr. 1802 og 21 Maii 1803. Gr.<noinclude><references/></noinclude> ks8luinj233qqrcdhs07zht4bwp5ue4 104 88164 405943 395029 2026-05-03T10:30:20Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|649}}</noinclude>Gr. Eftersom han i Skrivelse til Cancelliet har andra: 16 Julii. get, at der udenfor Nibe-Byes Nørreport befindes en Weiftrækning af omtrent 1400 Alen, bekjendt under det Navn Weilen, paa hvis Istandsættelse og Forbedring der ofte forgjæves er gjort Forsog, indtil der nu endeligen er tilveiebragt en vel opheiet, bred og med Gruus belagt, Bei; og i den Anledning foreslaaet efterfølgende Poster, fom Neglement til Veiens Vedligeholdelse, nemlig: 1) at alt aan de 2rbeide ftal bestrides af Byens Kasse; 2) at Byens Borgere og Indvaanere, som holde heste og Vogne, fulle forrette hver aarligen en Dags Kjørsel til Beien, efter Ramnerens foranstaltende Tilfigelse 2 Dage forud; 3) Ramneren har Zitsyn med Kjerslerne, og Kjøresven dene rette fig efter hans Ordrer; 4) Hvis Veien i overort dentlige Tilfælde bliver usædvanligen beskadiget, forrettes be flere behøvende Kjørsler efter rigtig Smgang; 5) Den, fom driver Avlsbrug, og ikke holder beste, men leier disse til Arbeidet, bør alligevel sende en velbespændt Vogn, cller i dets Sted betale 1 Rdlr. for ver Dags pligtige Kjørfel efter Omgang; 6) Den,, som efter Tilsigelse udebliver, des taler 1 Rdlr., som, naar Zilfigelsen er beviist, ud pantes i Mangel af mindelig Betaling; og 7) Tilfigelsen bes gynder det første War med Byens første Avarteer, og gaaer derfra til det 2bet, 3die og 4de, som er det Sidste, mensiden begynder Samme ved ben, Tilsigelsen Karet forhen hørte op ved: saa, i anledning af denne Forestilling og General-Bei-Commissionens derover afgivne Betænkning, Bil Kongen have ovenanførte Puncter approberede, fom et Interims - Reglement, saalænge indtil hoveds Landeveienes ny Anlæg, i Folge Bei Forordningen af 13de Decbr. 1793, der paa Stedet foretages for den almindelige Veikasses Regning, og derefter Inddelin gen, for bestandigt, fleer ofter Forordningens For Erivt. Endvidere (i Henseende til Stiftamtmandens i forommeldte Skrivelse gjorte Forslag, til at fores bygge, at ikke de ved den omhandlede ny Vei anlagte 2 Planteskoler samt de ved siden af Veien plantede Træer skulle, enten af Vanartighed eller Egennytte, oprives, afbrækkes eller beskadiges) vil Kongen have fasts $ 5 bestemt ved Rescr. 3 Maji 1780, S. 750 i Regifteret," hvor den ei kom iftand; cfr. ibid. S. 755 og 758, Pr. 25 Septbr. 1790 og 25 Julii 1794.<noinclude><references/></noinclude> aez6gg409bp7oks1eu29prpx4bhw7uj 104 88207 405843 394473 2026-05-03T08:55:24Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 692|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Aug fattige og forladte, bor, efter Forordn. af 5te April 14 Aug. 17 Aug. 20 Aug 1793, underholdes af det Herreds Fattigkasse, i hvilket de opholde sig, og at Udgivterne paa deres Underholdning, ifald denne Kasse dertil maatte være uformuende, bør lignes paa Assens Amt, iblandt de andre offentlige udisse Udgivter. General Postamtets Placat, ang. Indleveringstiden for Pakkepost Sager i Odense. Med Hensyn til de Tider, Pakkeposterne kan antomme til Odense, fastsættes herved Indleveringstiden for alt hvad der henhører til Forsendelse med Pakteposten paa Odense Postcontoir saaledes: Til der fra Hamborg ankommende og til Kjøbenhavn indgaaende Pakkepost kan indleveres hver Loverdag fra Kl. 10 om Formiddagen til Kl. 4 om Eftermiddagen, og til den fra Kjøbenhavn ankommende til Hamborg udgaaz ende Pakkepost, hver Sondag fra kl. 11 om For middagen til Kl. 5 om Eftermiddagen. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. at det af Stadsmeglet 3. 3. Howig Ansøgte, at hans 2 ældste Doitre maatte til næstkommende Michelsdag confirmeres af Præsten til Stadens Arresthuus, Hr. Michelsen, der i en Tid af 8 War hadde underviist dem i Religionen, og at Confirmationen maatte foretages i Frideriksberg-Kirke, hvorimod Sognepræ ften Hr. Liebenberg ikke havde noget at erindre, kan bevilges, dog at vedkommende Præst Intet af gaaer i sine Rettigheder. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. Kjerteminde Kirkes Jorde, Noget der- af<noinclude><references/></noinclude> rs9zu6kxd9ztjgqkhode0s8d2qs5crc 104 88258 405844 389738 2026-05-03T08:55:31Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|743}}</noinclude>udtrykkeligen betinger fig, at de mulcter, fom efter 25 Septbr. Planens 47de §. ere bestemte til Indtægt for Amtskassen, ftulle gives til Sognets Fattige? 5) om det mace tillades Amtmanden at bestemme Amtsdirectionens Forsamlinger for Kallundborg, Drarholms- og Sæ bygaards Amter paa Kallundberg Amtstue, og for Hol beks-Amt paa Holbeks:Maadstue, og dertil af hvert af disse 2 Districter at foreslaae 2 Proprietairer, saaledes at hvert District funde have sin egen Protocol og fine Forsamlinger for sig selv, imod at han vaager over, at lige Grundfæts ninger blive fulgte, og lige Regler iagttagne i begge Di ftricter og Forsamlinger? og 6) om ikke samtlige Directio nens Lemmer stal nyde fri Befordring af Amtet paa Reis ferne til Forsamlingerne, og om de i saa Fald maatte bes myndiges til selv at reqvirere Samme paa Amtstuen, uden Amtmandens specielle Anviioning? - I Anledning heraf fulde Man herved melde: 1) Bed Stedets politiemester i det omspurgte Tilfælde kan alene Politiemesteren i den største Deet af Districtet blive at forstaae, som i Henseende til sine Meder i Sogne-Commissionerne har at alternere mellem disse, da det ei kan være ham muligt at møde paa eengang i dem Alle (y); ligesom og ved storste godseier forstaaes Den, der er i Besiddelse af største Jord-Eiendom i hele Sogne-Districtet (z). Til 2): Veb det meeste Hartkorn forstaaes ogsaa Hovedgaardsa taxten. Til 3): Planen bør, som en for det Almins delige nyttig Indretning, tage sin Begyndelse saafnart som muligt. Til 4): De, under den deri ommeldte Betingelse faldende Mulcter bør i stige Tilfæl de komme det bestemte Sogns Fattigkasse til Gode. Til 5): Dette bifaldes (a). Til 6): Directionens Lemmer tilkomme fri Befordring til Forsamlingerne dog bør saadan Befordring ikke gives uden Amtmana dens specielle Anviisning. Aaa 4 Canc. (y) Cfr. Prom. II Septbr. og 23 Octobr. 1802, §. I. (z) Cfr. Prom. Movbr. 1808. (a) See Prom. 27 ug. 1805.<noinclude><references/></noinclude> 6kige5kl6rq6fxfn0f22a05qqusq04p 104 88264 405920 396167 2026-05-03T10:26:27Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|749}}</noinclude>han ved Doden afgaaer, falde disse 50 Rdlr. til Des 1 Octobr. lingskassen; endelig udtages 40 Nole. aarlig, og, naar Lund deer, 50 Rdir., som Løn for Kirkesangeren i Taarnby, der maa bære Degne-Embedets fleste Byra ber; hvad derefter maatte blive tilbage, deles lige imellem Sognets 7 Skolelærere og følgelig faaer Kirs kesangeren i Taarnby og sin Deel deraf som Skolelæs ser tillige: c) Kirkesangeren i Taarnby beholder derimod ene hvad der falder for at skrive Testamenter eller Personalia ved Dodes Begravelse, Uttester af Kirke. bøgerne, for at besørge Grave kastede, samt Ringningen med Klokkerne. I Henseende til Kirkesangernes §. og øvrige Skolelæreres Bestikkelse i Taarnby-Sogn forholdes i Fremtiden saaledes: a) Skoleholder og Kirkesangeren i Taarnby bestikkes af Rector og pros feffores ved Kjøbenhavns Universitær, som hidtil have Net til at beskikke Degn: b) hvad de øvrige. Skolelæreres Bestikkelse angauer, da foreslaae Bymændene, hvor en Skole bliver ledig, efter Overlæg med Præsten, 3 eller i det mindste 2 Personer, hvorefter Provsten, naar, vedkommende Præst har til meldet ham det Fornodne, fastsætter en Dag, paa hvilken han kommer selv i Skolen, og, i Præstens og Bymændenes samt Forvalterens Overværelse, prever de Foreslagne, vælger og leder til eenstemmig Valg af den Bedste, som derefter erholder sin Bestikkelse til det ledige Skolelærer-Embede af Amtmanden, Provsten og Forvalteren paa Amager. Hvad endelig §. 4. angaaer den Afgivts Anvendelse, som af Sognefale der i Anledning af det resid. Capellanies Nedlæggelse i Folge Rescr. af 23 de April d. A. Herefter skal spares til Skolevæsenets Fremme i Taarnby-Sogn, ha<noinclude><references/></noinclude> j1x8imn5podpstcntvuf1ukzppwi73j 104 88331 405698 384369 2026-05-03T08:48:54Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 816|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Novbr. Dearholms- og Sæbygaards-Amter. (f) (Efter Amte mandens Forslag.) 13 Novbr. 13 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sore. Amt), ang. Korssers Bro- og Canal - Penge af Færge Skipperne til Colpkassereren at leveres. (g) I Folge det Kongl. V. G. N. og Gen. Toldkam mers Anmodning, har Cancelliet under Dags Dato tilskrevet Kammerherre Rosenørn i Nyborg, at der i Henseende til Bropengenes Oppeborsel i Nyborg skal forholdes.paa samme Maade som der under 26de Junii fidstleden for Korsser By er anordnet, samt at Man finder det passende, at en Mulet af 4 Rdlr. fastsættes for den Færgesipper, som negter at forevise vedkommende Toldkasserer sin Fragtbog: hvilket Sidste Man ligeledes skulde melde til fornøden Efterretning. Canc. Prom: (til Stiftamtmanden over Nys borg, Kammerherre Rosenorn), ang. Bropengene i Nyborg af Færge- Skipperne til Tolokassereren at leveres. (h) Gr. Færgelebskasserer Meller i Nyborg har i Promes moria af 4de Maji foreslaaet, at det maatte paalægges Portbetjentene i Korsger, ligesom det skal være skeet i Nyborg, at oppebære de ved Rescr. af 23de April sidstl. Korsser Kjøbstæd bevilgede extraordinaire Bropenge. I Unledning heraf bar Man, i Overeensstemmelse med Sorø Amtmands derover afgivne Erklæring og gjorte Forestilling, under 26de Junii fidstleden tilskrevet bemeldte Amtmand: At de ved allern. Rescr. af 23de April d. A. Korsser: By tilstaaede forheiede Bropenge made tilligemed de gamle Bro- og Canal-Penge opkræves af Skipperne, 99 af disse afleveres til Toldkassereren. Det Kongl. West (f) Til den Sibfte blev fat Solbers Amt, som de Alle ere efter Plac. 21 Junii 1794, III. (g) See næstfølgende Promemoria og Pt. 21 Mait 1803. (h) See Prom. 21 Maii 1803<noinclude><references/></noinclude> 9go4g14k7sq1rrw1a6n71uia1bzj2j7 104 88352 405728 391884 2026-05-03T08:50:53Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|837}}</noinclude>At Skarpretteren for den Betaling, som han, i 4 Decbr.. Overeensstemmelse med Taxten af 12te Martii 1698, erholder for Executioner, selv ber forstaffe fig de nodvendige Hjelpere. Men, naar Regstrygning finder Sted, da kan ham, i det Tilfælde, at der ingen Pat findes opreift, hvortil Delinqventen under Executionen fan bindes, feruden hans Salarium efter becorte Taxt tilstaaes særskilt Betaling, som dog ei maae overgaae 4 Rdlr., for at reise og bortføre Baget eller Pælen, heilket Arbeide han da maae besorge, forrettet entent ved Natmanden eller en Anden, hvem han i saa Fald selv derfor betaler: Den indsendte Regning følger herhob tilbage. Rentek. Circul. (til Stiftsbefalings- og 4 Decbr.. Kjøbstæd-mt-mændene i Danmark), ang. Kjebstedbygningers Maal og Protocollation til Afgivt efter Forordn. af Iste Octobr. v. A., og Betaling for det Forste. (0) Gr. Unledning af endeet fra adftillige Steder indtomne Forespørgseler, om de, før den ved Forordn. af ifte Octobr. d. 2. paabudne Afgivt af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme i Danmark, fritagne Kjøbstædsbygninger ftal opmaates og indføres i den ved Kammerett Gircul. af 23de i f. M. ommeldte Protocol for Kjøbstæd bygninger, samt om og hvad Betaling det til disse Opmaca linger brugende Mandskab skal have, fulde Man herved melde: At alle Kjøbstædbygninger bør, i Overeensstemmelse med det communicerede Schema, anføres i den anordnede Protocol, men de af benævnte Bygninger, som ved Forsikring i Braudkassen ere taperede for 200 Rdlr. og derunder, saavelsom de i Forordningens 30 §. ommeld = Ggg 3 (o) Skjøndt kuns da temporair, maae det vel gjelde i Henseende til Bygninger, der efter den Zid opbyg=. ges; fee Prom. 13 og 27 Novbr. 1802.<noinclude><references/></noinclude> rayxhkt7y8s8c3m0sb9dp5aie849s64 104 88392 405902 384394 2026-05-03T10:25:05Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 10|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Jan. Planens 34de . omtaler, og om-Sogne Commissionen fan gjøre Ansætningen efter Godtbefindende? 7) om Huusmænd og Tjenestefoit naar Herret skaffe Pengene, efter Planens 47de S., skulle indfordres til Amtskaffen, ag denne saaledes modtage hvad suusmænd og Sjenestetyende hidtil have givet til Fattigkassen tillige fulle ansættes i Fattig Stat, og om uusbonden bør være ansvarlig derfor? 8) om Fattige fulle gaae om og aft-nte den Mab, de efter §. 12 fulle have, og hvem der sal afgjøre de Fattiges Klager over Fornærmelse ved denne Indretning? 9) ont de Fattiges Klæder fulle anskaffes ved Licitation, eller paa hvad Maade, og om Kirketlæder kunne forstaaes under de nødvendigste Klæder? 10) om det fremdeles, efter Planens 69de §., maae være tilladt at huse en fremmed Fattig i en Nat? 11) hvo der skal paagribe! Betlere efter Planens 63de §. 12) om Planens 62de §. stal forstaaes lige, efter Ordene, eller om den alene skal forstaaes om de Betlere, som boe uden for Cognet? ) om nogle og hvilke af de forrige Fattigvæfens Anori ger endnu ere gjeldende, da Planens 15de §. refererer sig til Anordningerne? og 14) om det ikke er overeensstemmende med Planens zote §. og følgende §§., at den nye Indret ning fat begynde fra 'ifte Jan. 1803. Anledning heraf fulde Cancelliet tilmelde Amtmanden følgende Svar: ad 1) Ut hvor ingen Lodseier har større Hartkorn end de øvrige, vil det tilkomme Sogne: Commissio men at vælge den iblandt de flere Lodseiere, som den finder beqvemmest og villig til at modtage Valget, eller og at bringe flere i Forslag af Amtsdirectionen. ad 2) at, naar Politiemesteren, formedelst Embeds forretninger andensteds, ikke kan møde i Sogne- Commissionen, have de øvrige Commissionslemmer at tage Beslutning; hvorom de i Tilfælde af Bigtighed have at underrette Politiemesteren: ad 3) at dette Spørgsmaal er fuldkommen besvaret ved den allegerede §., i Folge hvilken de Trængende, som ei Funne forskaffes Arbeide, paa andre Maader bør forferges: ad 4) at Understøttelse efter Planens 1 Ite §. tilkommer deslige Personer: ad 5) at Planen bes Stemmer, at Sognets Beboere skulle give Fødevare, og at det maae overlades til Sogne- Eommissionen at bestem:<noinclude><references/></noinclude> 6p0tv1so59knzdu4e6dzt3gvh22ow6i 104 88418 405851 384441 2026-05-03T08:55:52Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 36|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Jan. tocol indføres alt hvad som forhandles i benne Com mission, og hver dens Beslutning indsendes aarlig til Stiftets Approbation; og ber enhver Skolelærer føre Regnskabet for fin Skole, hvilke Regnskaber revideres af Sognets Skole-Commission, og approberes af Amt 5) I øvrigt skal denne Plan ikke være til Hinder for de Bestemmelser, som den forventende aller naadigste Anordning, angaaende Skolevæsenet i Dan mark (v), nærmere maatte fastsætte. 32 Jan. manden. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøben havns Amt), ang. Fattigvæsenet paa Amager. Gr. Fattigvæsenets Sogne-Commission i Taarnby-Sogn paa maget har anholdt om, at bemeldte Sogns Fattiga. væsen, som ved allern. Rescr. af 25de Novbr. 1778 (x) har faaet en særskilt Indretning og særskildte Indtægter, fremdeles maatte beholde disse, og at Sognets Fattigtaffe maatte blive Amtsfattigkassen uvedkommende, dog under Bestyrelse og Anvendelse af dens Indtægter, i Overeensstemmelse med den allern. approberede Plan til Fattigvæsenets provisoriste Indretning og Bestyrelse paa Landet i Sjelland (y), og imod at Sognekassen renoncerer paa den Samme ved bemeldte Plans 49de §. hjemlede Ret til hjelp af Amtete Fattigkasse i overordentlige Tilfælde. - Ligeledes har Forvalteren over Amager Land, Landvæsenscommissair Bierg, anholdt om, at bemeldte Rescr. af 25de Novb 1778 maatte extenderes til Store:Magleby: Sogn, og at dette Sogns Fattigvæfen i øvrigt maatte sættes paa samme Fod fom Fattigvæsenet i Taarnby-Sogn. - Da den for Fattigvæsenets provisoriske Indretning lagde Plan af 28de Maji f. 2. er almindelig for hele Sjelland, saa drister Cancelliet sig ikke til nu for Tiden, at anbrage paa negen Undtagelse i sammes Bud 3 men, da Fattigvæsenet i Taarnby Sogn har ved Rescr. af 25de Novbr. 1778 faaet en speciel Organisation og særskildte Indtægter, og Amtmane ben tilligemed pluraliteten af Amtsdirectionens Medleme mer anfce det gavnligt, at Fattigvæsenet i bemeldte Sogn fremdeles beholder dets Indtægter og Fattigkasse særstitt fra Amtets, faá skulde Man melde: (+) See Regl. 19 Octobr. 1806. (x) Er i Tillægget ved IDee!, Siderne 331-334- It (y) under 15de Junii 1802 i Forordningerne; see nu Regl, 5 Julil 1803.<noinclude><references/></noinclude> dzdw0v40j8oeekoa9w9u3ah96sy9zgw 104 88419 405852 389604 2026-05-03T08:55:55Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|37}}</noinclude>At der fra Cancelliets Side ikke haves Neget imod, 22 Jan. at Fattigvæsenet i Caarnby Sogn, indtil videre, beholder dets ved Rescriptet af 25 de Novbr. 1778 tils staaede Indtægter og Kasse særstilt fra Kjebenhavns Amits Fattigkasse, imod at Planen af 28de Mají 1802 t øvrigt neiagtigen opfyldes, og at Taarnby Sogn afstaaer den Samme, ved Planens 49de §., givne Net til hjelp af Amtskassen i overordentlige Tilfælde, samt derhos forpligtes til, ene at sørge for dem, som, i Folge meerbemeldte Plan, ere qvalificerede til Under- Føttelse af Sognet. Derimod vil det, i Hens feende til Store-Magleby Sogn, have sit Forblivende ved den allern. approberede Plan. Canc. Prom. (til Amtmanden over Beile Amt) ang. 22 Jan. den i Bacause af Veile-Byfoged. Embede Constitueres des Deel af Skiftes og Auctions, Indkomster. Gr. Han har tilstillet Cancelliet en Forestilling fra forrige Byfoged i Beile, nuværende Byskriver ange-, hvort forlanges dette Collegii Bestemmelse i Henseende til en Tvist imellem ham og den efter ham i bemeldte Embede Constituerede Procurator Spies, betreffende Indkomster ne ved de af den Første begyndte, men af Sidstnævnte af sluttede Skifter og Wuctioner. Da Cancelliet er enig med Amtm. i den afgivne Erklæring, faa fulde Man herved an mode ham at ville bekjendtgjøre de Tvistende: at, da den af gaaende Embedsmand alene kan have Ret til Betaling for de Embedsforretninger, som han har udført før hans Afgang; hvorimod den efter ham Constituerede, der ikke kan betragtes som hans Fuldmægtig, maae have samme Ret i Henseende til de af ham fuldførte Forretninger, saa følger heraf: 1) at By- og Naadstue-skriver Lange er berettiget til Skrivergebyhret (z) for alle de af ham begyndte Skifter, for faamange Ark, som den af ham forret tede Skiftebehandling udgjør, imod Afdrag af den sæde 3 vante (z) Dette tilhører i Byen dens Skriver ene, maa altsaa være sat med hensyn til Herrederne.<noinclude><references/></noinclude> etdhrah828mruwq4gndr2r52tx5i6wo 104 88438 405731 385381 2026-05-03T08:50:58Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 56|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Febr. 5 Febr. 8 Febr. 10 Febr. Gen. Ld. Dec. og Commerce-Collegii Circul. (til Stiftsbefalingsmændene), ang. at i Folge et af den Spanske Regjering nyligen udstædt Edict skal alle Varer, som indføres til Spanien, herefter, under Straf af Confiscation, være forsynede med et af den Spanske Consul paa Udslibningsstedet udstædt Certificat, hvori tillige maa anføres, ei alene hvilke Sorter Varer i Skibet udføres til Spanien, men endog hvormange pakker og Kasser af hver Bare-Artikel især haves ombord. (z) (Derom ha ves officiel Efterretning.) V. G. R. og Gen. Toldk, Prom. (til Toldkassereren i Helsingøer), ang. at, naar Skibe ved Forbifeiling losse eller lade Gods, Pakker eller Kasser, som ikke udgjøre en Commerce-Læst, bes tales deraf ingen Syhr-afgift. (Paa hans Forespørgsel.) Ans Canc. Prom. (til Amtmanden over Vordingborg -Amt), ang. at det er en Følge af Forordn. af 11te Novbt. 179r, at Oldermanden i Byerne er pligtig efter Sognefegdens Ordre at tilfige vedkommende Beboere, hvad enten de ere udflyttede eller ikke, at mode til Landeveies eller andet publis qve Arbeide. (a) Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. Forandring med Fastens Passions-Prædikener i dette Stift. (b) (z) Modificeret, see Prom. 10 Septbr. 1803. (a) Efr. Forordn. 25 Martii 1791, §. 27. Sr. (b) Cancelliet har under 12te Febr. 1803 forlangt Betænkning fra Bisperne i de øvrige Stifter, om flig Forandring vilde ogsaa der være passende; cft. Nie tualet, S. 51.<noinclude><references/></noinclude> lndraugd43fifhu3zo1p0usjom1ubao 104 88462 405853 389754 2026-05-03T08:55:58Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 80|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Martii, me eller Forlig tilfalde Amtsfattigkassen, og Hvilke tilfalde Andre. 5 Martii, Gr. Han har paa Amtets Fattigvæfens Directions Veg ne forespurgt, om det udtryk i den 47be §. b, i den under 28de Maji f. 2. allernaadigst approberebe Plan (d) tit v Fattigvæsenets, provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Sjelland maatte til dømmes Amtskade. sen", bør forstaaes saaledes: at det er Dommerens Pligt at henvise de ved Dommen faldende Bøder til Amtsfattigkassen, samt, om Voder, som ved ældre Anordninger ere tillagte en eller anden Kasse, fulde ana vendes efter disse Anordninger, eller, i Dvereensstemmelse med fornævnte Planens 47de §. b, tilfalde Amtsfattigkas sen? I Gjensvar herpaa skulde dette Collegium herved melde: At alle de Bøder, som tilbømmes Fattigvæsenet, bør i Overeensstemmelse med Planens 47 de §. b, sammenholdt med næst foregaaende §., tilfalde Amits. fattigkassen, hvilket ogsaa gjelder om, hvad der efter Forliig erlægges til de fattige i Almindelighed. Men, skulde derimod Forliget indeholde en Besteme melse om, hvilke Fattige (det være Sognets eller enkelt Stiftelses) det Erlæggende skal tilfalde, da tilkommer det, i Folge den saaledes indgangne Con tract, alene disse. Hvad angaaer de Bøder, som ved foregaaende Anordninger ere bestemte til andet Brug end Fattigvæsenet, da bor disse tilflyde de ved kommende Fonds eller Kasser, hvortil de ved Anords ningerne ere henlagte. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Hol beks Amt), ang. Brøtstillinger i Skatten efter Fb. 1ste Octobr. 1802. Gr. Commissionen, som for Amtet er beskikket til de seb Forordningen af 1ste Octobr. 1802 paabudne Afgisters Beregning, har forespurgt: om Brotstillinger, som uds Fomme (d) i Forordningsamlingen under 15de Junii 1802; fee Regl. 5 Sulii 1803, Prom 22 Decbr, 1804 09 21 Febr. 1807; cft. Circ. 19 Jan. 1799+<noinclude><references/></noinclude> lyn7kpkk9x0rck7b1w0arnsxhv4oolo 104 88508 405678 396091 2026-05-03T08:44:34Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 126|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 April, havns Amts Politiemester, for af ham at deles imellem de 2 dueligste politiebetiente, der for denne Lønning bor have det i fornævnte Rescript befalede- Opsyn med at hemme Betleriet i Frideriksberg-Allee og i Nærheden af Slotshaven. 12 April, Canc. Prom. (til Sore-Academies Profes sorer), ang. de til Soro-Skolevæsen fra Academiet bevilgede 300 Rdlr. Br. 3 Gjensvar paa Professorernes Skrivelse af 30te Decor. f. A., hvori De forespurgte: 1) em de ved Hs. Majestats allerhøieste Resolution af 13de artii 1801 () bevilgede 300 Rdlr. aarlig til Sore-Kjøbstæds Skolevæ sens Forbedring, skulle udbetales af Academiets Kasse, saalænge der itkun er een Skolelæret i Sore; 2) om Det, som hidtil aartig er betalt af Academiets Kasse til Skoleholderens Løn og Huusleie, skal i Fremtiden afdrages fra bemeldte 300 Rdir., eller desuden fremdeles tillige betales; 3) til hvem, og imod hvis Avittering Pengene skulle udbetales; og 4) om der i øvrigt maatte være Noget at iagttage fra Academiets Side: I denne Anledning fulde Man, efter at have modtaget Amtmandens Bes tænkning, herved meste: At det ved allernaadigst Resolution af 13de Martii 1801 bevilgede aarlige Tilskud af 300 Rdlr. af Sore= Academie til Soro-Kjøbstæds Skolevæsens Forbedring bliver at udbetale, uagtet ber hidindtil kun er ansat een Lærer ved bemeldte Skole; hvorimod det, som af Academiet forhen er betalt til Skoleholderens Løn og Huusleie, bortfalder. I Folge heraf, skulde Man anmode Professorerne, strap af Soro-Academies Deconomie -Kasse at lade udbetale hvad af bemeldte aarlige Tilskud, fra den Kongl. Resolutions Dato og til nærs værende Tib, er forfalden; men for Eftertiden at lade det aarlige Tilskud qvartaliter udbetale med 75 Ndir., alt til Skcle-Inspecteurene i Sors, Sognepræsten og Byfogden, imod deres Qvittering. (e) er i Prom, 21 Martii s. 2. Cance<noinclude><references/></noinclude> gffknl6l1fgzsfuydf34dgffl914ge1 104 88526 405845 396388 2026-05-03T08:55:35Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 144|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 April, fibft i 2aret 1800, til 301 Verfoner, hvis nødtørftige Underholdning, fradraget hvad de ved Arbeid kunne fore tjene, vil udgjøre omtrent 4900 Rdlr. om Aaret, og naar Deri afgaaer visse Fattiges Pensioner, som udbetales af Bergkassen, til Beleb 616 Rdlr., vil der i alt til bes meldte Fattiges Underholdning udfordres henimod 4300 Ndir, Til disse udgivter haves alene følgende Hjelpekile bet: a) et af samtlige Berg-Arbeidere, Betjente og Arbeidere ved Mynten, Syften og flere Verksteder, tilbudet frivilligt Bidrag til Fattigvæsenet til Belob omtrent 950 Sibir. om Karet, hvilke som en vis Indtægt kunne ansees, da der igjennem entekammeret er erhvervet Kongl. Resolution for, at dette Bidrag skal blive til bestemt Følge for Fremtiden, og anmartes i enhver Maaneds Megning; b) de frivillige Gaver, som af Bergstadens øvrige Indvaanere erlægges, og paa hvilke ingen fast Regning tan giores, men som dog formodes at tunne afgive omtrent 800 Mbit., og c) de efter Rescriptet af 27de Septbr. 1799, Fattigvæsenet tilfaldende Indtægter, der Tigeledes ere uvisse, og for det første Nar have beløbet fig omtrent til 100 Rd. I denne Anledning og paa Grund af die hielpetithers utilstrækkelighed fastsattes, i Henseende til Fattigvæsenet paa Kongsberg, følgende Poster: §. I. Enhver Solvverkets Betjent samt Lærerne ved Skolen i Kongsberg ber herefter betale aarlig I Procent af den dem af Bergkassen eller Skotekassen tillagte §. 2. Løn. Stedets Sognepræst og resid. Capellan bor ligeledes erlægge I Procent af det, de nyde i Hoitids- Offer af de til Sølvverkets faste Stok Henhorendes ligeledes ber Klokkeren og Drganisten betale I Procent §. 3. af den dem tillagte Gage, Stedets Byfogod, Apotheker, Procuratorer og Borgerskabet, samt Betjens tene, der boe under Bergstadens Jurisdiction, men fffe henhøre til Solvverket, bør afgive til Samme §. 4. 300 Rdlr. Hver Tjenestekarl bor betale aarlig 8 Skill. og hver Tjenestepige 4 Still. i 2 Terminer, Liberiefolk samt Krambodkarte hver 16 Still., og Fuldmægtige samt Skriverkarte noget Vist aarligt, efter hvad de §. 5. frive sig for i Gavebogen. Naar Nogen faaer Tillas delse til offentligen at lade sig fee eller høre som Kunste<noinclude><references/></noinclude> brh17q9231iergav63ihefy441f47f7 104 88542 405846 389013 2026-05-03T08:55:42Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 160|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>J 7 Maji. Hielp til hendes 5 finaa Borns Underholdning i den Tid Faderen er ude af Stand til at forsørge dem. Tillige har han fremsendt Stiftamtmandens Brev til ham, hvoraf fees, at denne grunder sin Formening om, at den Arreteredes Familie ber understøttes fra Affens og Hinds gauls-Amter, paa en Skrivelse fra Cancelliet af 7de Junii 1800; og endelig har han forespurgt, om ifte Omkostnin gerne paa disse Borns Underholdning, medens Faderen er arresteret og udstaaer sin Straf, bor udredes af Odense- Amt, hvor Faderen boede, og Bernene opholdt sig, hvilket han formener at kunne udledes af dette Collegii Skrivelse tit bam af 14de Aug. 1802, hveri siges, at Bornene af en Mand, som boede i Assens-mt, men i Svendborg Amt vat tiltalt og paademt for begaaet Tyberie, burde underholdes af Fattigtassen i det Herred, hvor de opholdt sig, og at udgivterne pad beres underholdning, i Fald denne Kasse dertil var uformuende, burde lignes paa Affens-Amt blandt de øvrige uvisse udgivter. - Hvad nu disse 2 dette Collegii Skrivelser angaaer, da vil man ikke lade uanmærket, at der imellem dem ingen Modsigelse findes z thi det i Skrivelsen af 7de Junii 1800 omhandlede Pigebarn, hvis Moder var Omloberste, og altsaa ingen fast Bopal havde, tunde ei sizes nogensteds at høre hjemme, da hun i det faa kaldte Rodehuus paa Elmelund Mark, hvor hendes Moder havde indsat hende, med Løfte at af hente hende om 3 Dage, ei kunde anfees at opholde sig uden som Gjæst; det var følgelig intet Sted, som, paa Grund af, at hun der havde opholdt fig, var forpligtet til at underholde hende. Hun maatte imidlertid et Sted fre have sin Underholdning, imedens hun ei af sin Moder funde forsørges, og det vat altsaa nødvendigt, at Om Fostningerne derpaa maatte udredes af Svendborg Amt, hvor Moderen opholdt sig da hun begit Forbrydelsen, tilligemed de øvrige Omkostninger i denne Sag. Saadanne særdeles Omstændigheder finde derimod ikke Sted i Hen= Teende til den fornævnte M. Larsens Børn, men disse have, ligesom de i Cancelliets Skrivelse af 14de Auguft 1802 omhandlede Born, et fast Opholdssted, nemlig i Wissenberg Sogn i Odense-mt. Man fulde derfor, ved at tilstille Stiftamtmanden forberørte Ansøgning, tillige melde: Ut de paa meerbemeldte T. Larsens Børns Underholdning medgaaebe Omkostninger bor, efter Forordningen af 5te April 1793, udredes af det Herreds Fattigkasse, i hvilket Bornene opholde fig; og, dersom denne kasse, til at udrede dem, fulde være uformu ende, lignes paa dense-Amt blandt de andre offent- Lige<noinclude><references/></noinclude> c379mwscv87lh5zdemmv1wp6hshezn3 104 88554 405729 391661 2026-05-03T08:50:54Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 172|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Maji. 21 Maji. Canc. Prom. (til Amtmanden oper Svendborg Amt), ang. Nyborg Færgeskipperes Pligt i Henseende til Byens Bro-Penge. Gr. Ved Skrivelse af 13de Novbr. f. 2. til da bærende Amtmand over Nyborg Kh. Rosenørn, er det bestemt, at der med Oppeborselen af Bro Pengene i Nyborg (e) Pal forholdes paa samme Maade som i Korsøer, nemlig: at de fulle opkræves af Færgeftipperne, og af disse afles veres til Toldkassereren; ligesom det og er fastsat: at den Færgestipper, som negter at forevise vedkommende Boldtasserer fin Fragtbog, stal bode 4 Rdlr. Da nu det Kongl. Bestindist Guineiste Mente- og Generaltold Kammer formener, at det, til Sikkerhed for Bro- og Havne Kassen, burde paalægges Fargestipperne under lige Mulct, som er bestemt for Wegring i at forevise Fragtbogen, stykkeviis at anføre i bemeldte Beg, hvad de overbringe i deres Smakker; og dette Collegium ei kan andet end heri mes bemeldte Kammer være fuldkommen enigt: Saa fulde Man herved anmode Amtmanden, at ville tilkjendegive Færgeftipperne i Nyborg: at de under 4 Rots Mulet, for hver Gang det efterlades, ber, hvad enten en heet Smakke er fragtet under eet, eller ei, indføre stykkeviis i deces Fragtbeger alt, hvad de medbringe, naar Afgivt til Broen deraf er at erlægge; men at hvad, som fastbindes eller fastholdes ved Vogne, hvilke Passagerer føre med sig, saasom Kufferter o. s. v., ei behøver særskilt at anføres. I øvrigt har Man, for faavidt Korseer betræffer, ligeledes under Dags Dato tilskrevet Kh. og Amtmand Stemann (f) det Fornødne. Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), ang. at de paa Hovedgaarden Hindemae forhen heftede Refusioner til Byfogden og Capellanen i Svendborg samt yborg Latin ftole (e) See Regt. og Taxt 12, 12 Febr. 1800, meb Roter h, i, k. (f) See Næstforestaaendes<noinclude><references/></noinclude> 1kwp4l382t46vwmji2r7j7s494jw5mx 104 88583 405730 386342 2026-05-03T08:50:57Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|201}}</noinclude>Præstegjeld, under More: Tellemarken, maatte i det hele II Junii. henlægges under Drangedals Præstegjeld i Nedre Telle marken. Ligesom nu dette Collegium. ved Skrivelse til Bis open over Aggershuus-Stift, har indvilget det Anfogte, forsaavidt det Geistlige angit, imod at Supplicanterne, efter deres gjorte Tilbud, svare Sognes præsten for Hvidesa Præstegjeld, Provst Windfeld, saalænge han lever og forbliver i Embedet, den samme Afgivt af deres Gaarde, som hidtil: saaledes skulde Man og, efterat have correspondèret med det Kongl. Rentekammer, angaaende disse Gaardes Overgang, forsaavidt det Verdslige betræffer, til Drangedals Præstegjeld, hvorom Supplicanterne paa ny have ans seg have Amtmanden tilmeldet: at Gaardene Snes aas og Omaas i Hvideso: Præstegjeld maae ogsaa i Henseende til det Verdslige henlægges under Drangedale Præstegjeld i Nedre-Tellemarkens Fogderie, imod at nuværende Sorenskriver i Øvre Tellemarken, for sin Embedstid, forbeholdes Ret til at forrette Stifte efter ovenmeldte 2 Gaardes Beboere. Rentek. Prom. (tit Fyens Stiftamtmand), 11 Junii. ang. at det upaatvivleligen paaligger den Amtmand, i hvis Amt en Hovedgaard ligger, at paa Sjende de Disputer, som opkomme angaaende Hoveriet, endogsaa om Bendergodset ligger i et andet Amt, dog vil det i dette Tilfælde være fornodent, at han meddeler den Amtmand, i hvis Amt Bøndergodset ligger, Efterretning om hvad der er foranstaltet. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samt: 11 Junii. lige Told-Inspecteurer og Toldkasserere i Norge), med Aftryk af en fra det Kongelige Gene- 5 raf<noinclude><references/></noinclude> d4a39cuio2yj33stp5t85bkzyrvcbql 104 88697 405903 398097 2026-05-03T10:25:06Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|315}}</noinclude>Rescr. (til Amtmanden over Hedemarkens 30 Sept. Amt), ang. Syges Helbredelse, og et Hius dertil, i dette Arat. Gr. I Anledning af, at den ved Kongsvinger-Festning anfatte Garnisonschirurgus Hese, der, i Folge Rescript af 23de Novbr. 1792 (z), var overdraget Hedemarkens Amts veneriste Syges Helbredelse, ved Doden er afgaaet, vor der efter Amtmandens herom gjorte Forestilling &c. Forommeldte Rescript didhen forandret, at det, ved Samme, for Hedemarkens Amts veneriske Syge ana ordnede Sygehuus herefter bør anlægges og indrettes i Hedemarkens Fogderie, under Bestyrelse af Landphysicus Lintrup, og at fornævnte Landphyficus, imod at nyde alle de afg. Garnisonschirurgus Hess ved forbemeldte Neskript tilstaaede Fordele, skal pligtig være, ei alene at antage sig Amtets veneriske Syge, i alle Henseender paa samme Maade, som af bemeldte Chirurgus Hess feet er, men endog, efter eget Tilbud, uden videre Betaling at udvide fornævnte Sygehuus derhen, at deri tillige kan antages andre chroniske Patientere, hvilke enten for egne Penge, eller ved vedkommende Fattigkassers Understøttelse, maag haye Ads gang til, sammesteds at erholde medicinsk Pleie. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorø- Amt), ang. at i Kjobstæd Politie-Protokol Ier skal være stemplet papir. Gr. Han har forlangt Resolution, om til en Politie- Protocol, der fal anskaffes for Ringstad-Kjøbstæd, stal bruges stemplet Papir, eller om den maae være paa slet Papir. Efter at have verom correfponderet med det Kongl. Rentekammer, fulde Man herved melde: Ut for Ordens Skyld bør til dette Slags Protokols ler bruges stemplet Papir, ligesom til andre Underrets= Protokoller (a). "(z) I Tillægget, efter I. Deel, G. 539 og 540. (a) See Forordn. 25te Maji 1804, §. 13. Canc I Oct.<noinclude><references/></noinclude> j9qksnecwdz51y1hpohpb5xhcrmy7wi 104 88705 405847 361266 2026-05-03T08:55:45Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|323}}</noinclude>380-405 beskrevne Maade. ( Anledning, af et ind: 15 Oct. tommet Forflag, samt efter foregaaet Brebverling med d miralitets- og E. Collegium) (0). Canc. Circul. (til samtlige Amtmand i Danmark), 15 Oct. ang., efter He. Majestats Befaling, at afgive Betænks ning, ihenseende til, under Opsyn af Fattigvæsens Directionen at udsætte af Fattigkasserne eller ved an den Udvei en Sum, hvoraf ved Laan at hjelpe yderlig forlegne fattige, (paa det de ikke skal udsuges ved Wager, eller ubillig afpresses pantfat Tei, i hvilket Henfyn er foreslaaet Oprettelse af Ussistents eller &a anebuse, imod hvilke dog haves adftillige Betænkelighe der) (p). Canc. Prom. (til Lollandfalsters Stiftamt: 15 Oct. mand og Biskop), ang. et Huus paa Aske Præstegaards Grund. Gr. Det Kongl. Rentekammer har tilstillet Cancelliet en med Stiftets Erklæring forsynet Unfegning, fra Sognepræs ften paa en st, Hr. Brøndsted, hvori han anhole der om Tilladelse til at opbygge et uus paa det Præste gaarden ved en Gaards Udflytning tilfaldne Bænge, imod at Successores i Embedet blive pligtige, af ham eller re vinger at indløse Bygningens Værd. I denne Anledning skulde Man herved melde, Ut det Ansøgte kan bevilges, og at de Bekostnine ger, som medgaae til Husets Opbyggelse, bør lignes paa nærværende og efterkommende Beneficiarii, paa den Maade, som Forordningen af 23 de April 1781 26de §. foreskriver. Canc. Prom. (til Stiftamtm. og Biskop i 15.Oct. Aalborg), ang. Munchs Legat og Degne 2 Ind= (0) Af Coll. Tid. No. 43, S. 674; fee Laugs Art. 271e Octbr. 1741 (blandt Forordningerne) og Plac. 28be Junii 1805- (p) Fuldstændig i Golf. Zid, Sto. 42, G. 670 og 671.<noinclude><references/></noinclude> 7z4knka3j9bu27hcl9hvqwtgo9l18q7 104 88713 405679 366784 2026-05-03T08:44:35Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|331}}</noinclude>Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 22 Oct. ang, at der af Porte i afgivtspligtige Bygnin ger bør svares Bygnings:Afgivt. (Warde-Byfoged spurgte: om itte saadanne Porte, der ere lukte til Gaden, men aabne til Gaardsrummene, og mere bruges til at inds sætte Vogne i, end til Gjennemkjørsel, for være fri for Afgivt). Finantskasse Directionens Regulativ for 22 Oct. Dimensioner og Priser paa det Norske Taffelglas (v). Gr. Da de under 8de Maji 1783 udgivne Zariffer for udfalget af de ved de Norske Glasverker tilvirkede Glas-Bare deels ikke bestemme, eller have tunnet bestemme Noget i Henseende til det dobbelte Taffelglas eller faa faldte Lægerglas, der fenere er begyndt at fabrikeres ved Verkerne, deels ei heller faßtfatte, hvormange Plader eller Stykker et Bundt ordinairt Eaffelgias efter Sammes forskjellige Die mensioner bør indeholde: saa har Hs. Majestæt, for at have denne Ubeftemthed, under 22de Julii og 2den Sept. d. U., approberet et Regulativ for Dimensionerne paa det Store Taffelglas, saavel det Dobbelte som Ordinaire, og derved tillige resolveret: 2t, ligesom Prisen paa det ordinaire Taffelglas ved Tarifferne er bestemt til 2 Rd. 72 B+ pr. Bundt, naar det udsælges ved Fabrikerne og Magafinerne i Norge, og til 3 Md. pr. Bundt, naar det sælges ved Magasinet i Kjøbenhavn, saaledes maae nu og Prisen for det dobbelte Taffelglas, eller faa kaldte Lægerglas, bes fremmes til 3 Nd. pr. Bundt ved udsalget fra Fabrikerne og Magasinerne i Norge, og til 33 Rd. pr. Bundt ved Udsalget i Kjøbenhavn. I Medhold af den for det Kongl. octroierede danse, nousee, slesvigste og holsteenste forenede Handels- og Canal-Compagnie, under rode Maji 1782 udgivne Octroi, 15de §., saavelsom paa Grund af Kongl. Resolution af 30te Maji 1787 (x), bekjendtgjøres dette saaledes allernaadigst approberede Regulativ med vedfsiede Priser herved fra Finants-Kasse-Directionen til alle Webkoma mendes Efterretning. Reg (v) f Coll. Tid. No. 51, . 806-809; cft. Resol. 18de Febr. 1804. (x) Er her i Samlingen, og i Schous uetog ved Detroi (†) ste Julii 1781.<noinclude><references/></noinclude> 88lmnzo6pn1osolx1f6mkoqunt7r44h 104 88716 405848 378982 2026-05-03T08:55:46Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 334|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Oct. 28 Oct, Canc. Prom. (til Amtmanden over Bornholm), ang. Fattiges Efterladenskaber, og 2uction derover. Gr. Efterat have modtaget Amtmandens Erklæring af 27de f. M., over Prom. fra Sognepræsten i Klemensfjærs Sogn, og hans Cognemænd, hvori de forespørge: 1) om en afted Fattigs Slagtninge tan arve hans Efterladenskaber, naar den Fattige er forsørget, enten af Fattigtassen eller af Sognemændene; 2) om ikke Præsten, i modfat Fald, maae beforge Auction efter den Fattige gratis; 3) om Stifteretten skal holde Stifte, og i faa Fald 4) om ikke dette bor see gratis: - fulde Man herved melde: Ut, da saadanne Fattiges Efterladenskaber de jure tilfalde Fattigkassen, behoves intet Skifte, med mindre Arvingerne reclamere Saadant, og i Henseende til Auctions Holdelse bliver at forholde efter Rescriptet af 26de August 1735+ Rescr. (til Sjellands Stiftamtmand og Biskop), ang. Latin- og Borger-Skolen, Gudstjenesten og gospitalet i Slagelse. Gr. Efter det af St. og Bisk. til det danske Cancellie indsendte Forslag fra Inspecteurerne og Sector ved den latinske Stole i Kjøbstæden Stagelse, anordnes og fastsættes: 1) At Chordegns-Tjenesterne ved St. Mikkels: og St. Peders Kirker i bemeldte Slagelse, med alle didhørende Forretninger og Indkomster, skal overdrages fra Latinskolens Hørere til den derværende Borgerskoles Læ rere (z): 2) at Latinskolens Disciple skal saaledes ophøre med at tage Deel med Chordegnene i alle kirkelige Fors retninger, men at den ene Halvdeel af Disciplene feat indfinde sig paa Son- og Helligdagene om Formidda gen stifteviis i begge Byens Kirker, og den anden Halve deel om Eftermiddagen i St. Mikkels Kirke ved Bes gyu (z) Ligefaa et Kloffer Embede, efter Prom. 3ote Julis 1808: cfr. Neser. 20de Sept. 1799.<noinclude><references/></noinclude> 2ggmdakop4t3t5xt13sbzvu1gdfwbt7 104 88760 405680 336583 2026-05-03T08:44:36Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 378|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Dec. bære de ham af Hospitalet tillagte Indkomster, saa- Ledes bestemmes og hermed, at de efterfølgende resides rende Capellaner i Horsens skulle beopagte de præs ftelige Forretninger ved Hospitalet sammesteds, uben disse Indkomster. 9 Dec. 16 Dec. Rescr. (til Stiftamtmanden i Ribe), at Peder Kr. af Qvagelund eftergives Lovens Straf for beganet Hoer, imod at hensættes paa Vand og Brod i 14. Dage, i 2 Gange, een Uge hver Gang. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amtmand, Grever og Baroner i begge Niger), ang. Cancellie Resolution, forinden Attester om Skindruknedes Redning meddeles. Gr. Da. Cancelliet har bragt i Erfaring, at dets Circutair Skrivelse, bateret 13de Aug. d. U., ang. den af den Kongelige Finantstaffe:Direction feiebe Foranstaltning til udbetaling af de, ved Placaten af 14de Septbr. 1798 for tilsyneladende druknede Mennesters Sedning, bestemte . Præmiet, paa adßillige Steder saaledes er forstaaet, at Indberetningen til dette, Collegium om flige Mennesters Redning og Erhvervelse af Collegii Resolution i alle de Zilfælde, hvor den ved bemeldte Placat ublovede Præmie kan ventes, bet bortfalde; skulde man herved have meldet til fornøden Efterretning: Ut Cancelliets Resolution for Eftertiden, ligesom Forhen, maa erholdes, forinden Stift. (Amt-] mandens Attester, til at hæve Præmien, meddeles Vedkommen de; hvilke Attester bør grunde sig paa hine Resolutioner, da Hensigten af bemeldte Circulaire (hvilket efter ben Kongelige Finantstaffe-Directions Forlangende er udfærdiget) ikke er, at gjøre nogen Forandring i hvad hidindtil har været fastsat i Henseende til slige Sagers Afgiorelse, men blot at tilkjendegive Vedkommende, at Præmierne ei behøves i ethvert enkelt Tilfælde at qnvises fra Finants-Kasse-Directionen. Canc.<noinclude><references/></noinclude> qpdhw4g31128nujon0aylmk2jcgj6nf 104 88775 405849 384435 2026-05-03T08:55:48Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|393}}</noinclude>lober): at, dersom Soro-Gods, der hidtil har vedli 24 Dec. geholdt Broen, gior Paastand paa, at fornævnte Sognes Beboere bør deeltage i Bekostningerne paa dens Istandsættelse, vil denne væstion formeentligen efter Sogsmaal fra Soro-Academies Side blive at afgjore efter Vei-Forordningens 34te §. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen i 24 Dec. Aalborg), ang. at Udpantning (hvorved Hellevad-Degn har ansøgt tilladt at inddrive nogle Embedet tilkommende resterende Indtægter for Warene 1798 og 99) for disse forældede Nestancer ikke kan finde Sted; men at han, naar Sagen først har været foretagen for For ligelses-Commissionen, og den ikke der i Mindelighed er bleven bilagt, kan indkomme med nærmere Ansøgning om Beneficium Processus gratuiti imod de Paas gjeldende. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Beile 24 Dec. Amt), at Bjerre- og Hatting-Herreders Fattigvæsen made under Kolding - Amtstue henz hore (x). Af hans Betænkning og Amtsforvalter Graffes Erklæring af IIte og 13de i d. M. over Kammerraad og Amtsforvalter Braschs Begjering, at Bjerre- og Hatting-Herreder maatte i Henseende til Fattigvæsenet, efter Reglementet af 5te Julii b. A., Henhøre under Kolding Amtstue, har Kammeret erfaret, at hverken Amtmanden eller Amtsforvalter Hvass finder Noget derimod, naar Amtsforvalteren meddeler behørig Migtighed for Herrebernes Fattigkasses Midler, m. v. Sg, 23b 5 da (x) See Plat. 21be Junii 1794, XV., og prom. 1gbe Octbr. 1799: Brasch var Warhuus-Amtsforvalter.<noinclude><references/></noinclude> e3tqabjvky5jrmj7rjgxt3routpfcwb 104 88792 405850 364585 2026-05-03T08:55:51Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 410|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Jan. 13 Jan, Kongl. Resolution, hvorved Afgivten til Fattigvæsenet i Horsens bestemmes til 1. Stilling aarlig af hver Rigsdaler, som dens Grundtaxt (n) er ansat for, der vil udgjøre 478 Rdlr. aarlig. Confirmation paa den af Brègentveds Greve under 8de f. M. oprettede Fundation for Anvendelsen af en, af afg. Secretair Ticolai Grauer, ved et, den zode April 1800 oprettet og den 1ode Junii f. 2. allern. confirmeret, Testamente til bemeldte Greys fabs Fattigkasse legered Capital 600 Rolt. Grauer har fastsat: at 500 Rdlr. Fulde udbetales af hans Efterladenskaber til Grevfabet Bregentveds Fattigkasse, og at dermed skulde forholdes ligesom med andre til Fattige paa Grevfabet legerede Gaver; ligeledes har han anmodet Greven, som Erecutor af hans Testas mente, at udfore hans Dispositioner, og overladt til ham, at fastsætte Anvendelsen af hvad der muligen maatte blive tilovers af hans Boes Midler, foruden den Anvendelse af Samme, som han selv havde befemt. Da nu hans Hensigt efter aftale med Gre ven var, at de 500 Ndir. skulde til bestandig Sik kerhed hensættes udi den Kongelige Kasse, og at de udi den af Greven indrettede Fattigkasse skulde anvendes til de Fattiges Bedste, tilligemed det, som denne har givet Samme, faa haver Greven, i Følge den 4de §. af hans Testamente, af Boets Midler lagt 100 Rblr. dertil, og indsat disse ser Hundrede Rigsdater udi den Kongelige Kasse, og for Samme modtaget en Kongelig (n) 30647 d. efter Coll. Tid. No. 29, S. 456, hvoraf Dette er udstrevet; i Folge Regt. 5te Julii 1803, §. 42.<noinclude><references/></noinclude> ig5map70rz9aoj8qx7w0ufxs3zocfzt 104 88898 405681 282680 2026-05-03T08:44:38Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 516|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 April. være 2 dirkefrie og forskjellige Laafe; og af Noglerne dertil skal den Ene være i Oldermandens Forvaring, og den Anden ligge hos Overlodsen, fra hvem den ved hver Deling hentes og siden tilbageleveres af den Lods, som er tilstæde ved Delingen. Inden i samme Kasse stal stane en los mindre Kasse, deelt i 2 Num og med en god Laas, det Ene Rum til Jolle-Kassen, og det 6. 8. Andet til Pensions-Kassen.-Forst i hver Maaned, naar det for den foregaaende Maaned Fortjente er indkasseret, samles Lodserne hos Oldermanden, og Kassen bliver aabnet, Beholdningen efterfeet, og Delingen steer imellem Lodserne; men først skal der af den hele Sum tages 16 ß. af hver fortjent Rdlr., hvoraf beregnes 6 B. til Jollekassen, og 10 3. til Pensionskassen, som lægges hver Deel for sig i de omtalte respective Kasser; derpaa deles det Øvrige saaledes, at en Extra-Lobs erholder I Lod, en Reservelods 2 Lodder, en fast Lods 4 Lodder, og Oldermanden 6 Lodder. Hver gang der er doelt, skal det skriftlig meldes Overlodsen med Oldermandens og en af Lodsernes Underskrift, hvorpaa der skal staae anført det, som i denne Maaned er indkommet. Det skal staae Overlodsen frit for, naar han vil være tilstæde ved Delingen, og at eftersee Jolles samt Pensions-Kasserne, naar han paafordrer det. — Ved hver Nyaarstider skal det være Overlodsens Pligt at revidere og paategne Regnskaberne for Jolles og Vensions Kasserne; og til den Ende skat Oldermanden holbe 2 Protokoller, som for bemeldte Kassers Regning anskaffes, hvilke skal være gjennemtrukne og af Over= Todsen authoriserede, hvorudi Regnskabet for hver af disse Kasser indføres. Fremdeles skal Oldermanden holde en af ham selv anskaffet og ligeledes af Overlod §. 9. sen<noinclude><references/></noinclude> 0o9azbziwk4l6c2dn44xdtpnsosivxo 104 88900 405682 373178 2026-05-03T08:44:39Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 518|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 April. Forestilling i sin Tid af Collegium nærmere blive be= § 11. ftemt. Naar der ikke er Pension paa denne kasse, der Borttager dens fulde Indkomster, saa skal det Overskys dende samles til en Fond, som i sin Tid med desto sterre Bished kan forsikkre Vedkommende Pension; og, faasnart 100 Nd. kan være samlebe, som fra de los bende Udgivter kunne undværes, skal Oldermanden melde det til Overlobsen, paa det de kunne indleveres i Udm, og E. Collegio, for at udsættes paa Mente til Fordeel for Pensionskaffen, og naar i sin Tid denne Fond skulde stige til noget Klækkeligt, skal Overlodsen over Pensionskassen og dens Indretning nærmere gjere Collegiet Forestilling; og ligeledes i uheldigt Tilfælde, at Indkomsterne ei kunne bestride de paafaldende Übgivter, bliver dets Resolution derom nærmere at tage. Lodferiet skal vedligeholde en god velbeseilet Loddbaad, og en mindre beqvem Roebaab. Til den første Skal der, foruden de til en complet Baad hørende Nodvendigheder, være et Baadscompas og 2 Haand-Lod, et 4 Punds og et 6 Punds med fornøden Linie. Ers farenhed vil bestemme, om flere Fartøier blive forneone; og da skal de uvegerlig af fodsselskabet anskaffes, naar Overlodsen finder nødvendigt at ordinere det. Disse Fartøier, som ene og alene maae bruges til Lodstjeneste, skal være udmærkede paa den Maade, som i den trykte Anordning er foreskrevet: de skulle derfor være til fælleds Brug i Alt, hvad der er Lodsforretninger vedkommende, og de skal vedligeholdes i den bedste Stand af den saakaldte Jolle-Kasse. Men, kommer noget af disse Fartøier til Sfade ved nogen Looses Skjødesløshed eller ilde Medfart, da bor Istandsættelsen see for hans Regning; og, naar Skib eller Ans-<noinclude><references/></noinclude> 138sf8zjqcv40kqqxw4djkjvxu7rinq 104 88936 405944 393198 2026-05-03T10:30:23Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 554|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Junii, mindelige Veikasses eller Amtets Regning, at denne Bevilling ba bortfalder.. I Junii. I Junii. Kongl. Resolution, hvorved den Afgivt til Fattigvæsenet, der skal i Følge Reglementets 42de §. lignes paa Kjobstædernes Grundtaxt, bestem mes for Cisted til 16 s. af hver Nigsdaler, som denne By i Grundtaxt er ansat for (y). Confirmation paa det af Kammerherre og General-Adjutant Niels Rosencrantz, Ridder, under 16de Martii dette Uar oprettede Stamhuus Brev, hvorved Gaarden Nygaard og Trudsholm under Roesfilde-Amt og Gaardene Barritskov under Beile- Amt ere oprettede til et Stamhuus, under Navn af Rosencrantz, Junii. Canc. Circ. (til Landmilice-Sessionerne, districtsviis, i Dk.), ang. hvorledes Landsoldater kunne blive Underofficerer. Gr. Det Kongelige Generalitets- og Commissariats-Col legium har tilmeldet Cancelliet, at, da der blandt de Landsoldater, som enten allerede ere udskrevne, eller herefter udskrives af Danmark, muligen vil findes Nogle, som baade havde Lyst og Duelighed til at avancere til under-Officerer, eller til at ansættes som Gefreidere, for derefter at blive under Officerer, imod at renuncere paa at permit teres, Saa har Hans Kongl. Majestæt under 4de f. M. resolveret: "r) at en Landsoldat, som forfremmes til Under-Officeer, indtræder i alle de for en Under-Offis ceer gjeldende Rettigheder og Pligter (z) og forbindes alt= (y) Af Coll. Sid. No. 34, S. 535; efter Samme er Grundtaxten 662 Rdir. 6 s., Paalægget altsaa 110 d. 33 ß. aarligen. (z) See Prom. (e Stfr.) 19de Maji 1804<noinclude><references/></noinclude> 89o9ovkdz3olake4dbr4x2fwgmta4s4 104 89193 405855 371155 2026-05-03T08:56:02Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|23}}</noinclude>reenlige og ordentlig klædte; findes heri Efterladenhed, I Febr. da anmelder Læreren det for Sognepræsten, som giver Forældrene en alvorlig Advarsel. mulcteres Forældrene paa 1 Mr. Frugter denne ikke, Skulde der iblandt §. 8. Bernene findes Nogen, som har udslæt eller anden fmitsom Sygdom, bor Forældrene strax besorge dem helbredede. Ece Forældrene fattige, besorges deres, Cuur paa Fattigkassens Regning: eg maae Bornene. ei tillades Adgang til Skolen, forend de ere curerede; og stulde nogen af Forældrene befindes heri at være forkommelige, bor de betale 2 Mt. i Mulet til Skole faffen. Dersom Forældre ei sørge for, at Børnene §. 9. møde i Skolen til de bestemte Lider, bør de, efter ers Heldt Advarsel fra Sognepræsten, betale 2 Mk. i Mulct til Skolekassen. Udebliver noget skotepligtigt Barn af §. 10. folen, bor Skolelæreren anmærke det, og emmelde bet i sin ugentlige Beretning til Sognepræsten, som haver at advare og irettesætte vedkommende Forældre.- Præsten skal give Skolelæreren aarligen en Fortegnelse over de otepligtige Børn. De Tider, Lovene bestem- §. II. me verboring i Kirken, meder Skelelæreren der med de stolepligtige Bern, for af Præsten at overhares i deres Christendom. Alle Søn og Hellig-Dage sulle §. 12. Drengebornene mode hos Skolelæreren de Tiber, ban advarer dem, for at følge med ham i Kirken, hvor han da har det fornødne Tilsyn med dem, samt at de lære at opstaar og synge Psalmerne. Ferierne i Ste- §. 13. len ere fra 24be Decbr. til 6te Jan., begge inclusive. fra Onsdagen for Skjertorsdag til Onsdagen efter Paaske, og i Pindse:lgen, samt 14 Dage i den travleste Kornhost. Alle de Disputer, som kunde opkomme §. 14. i Anledning af Skolelærerens og Børnenes samt For- aldre<noinclude><references/></noinclude> ncbyc49ujevucq51o53wow4zux5rsgu 104 89307 405854 384516 2026-05-03T08:56:00Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|137}}</noinclude>en Gjenpart deraf nedlægges i Amtets Fattigkasse, aó April, paa det at Amtets Fattigvæsens - Direction kan paasee denne min Donations Overholdelse og Renternes nøjagtige Betaling til ovenanferte Terminer, ligesom hidindtil er steet. Canc. Prom. (til Overbrand: og Banda Gommissionen, samt til Stadshauptmanden og Brandmajor Kickerup i Kjobenhavn), ang. det Kjøbenhavnske Brandcorpies Fane, dens Brug og Bevare: Steb, samt om Eed af dets Officeret (k). Hans Majestæt har, efter indkommen Forestilling fra Brandcorpfet i denne Stab, under 19de April sidstleden behaget allernaadigst at befale: 1) at den Sane, som forben tilhørte Brandcompagniet, og nu staaer hos Stabshauptmanden, skal afleveres til Brand majoren, og i Fremtiden hos ham opbevares: 2) at denne Fane skal forandres saaledes, at den bliver passende for det nu værende Brandcorps: 3) at de ved Brandcorpset ansatte Over og Underofficerer, som endnu ikke have aflagt Eed, fat saavel som alle de Over: og Underofficerer, der i Fremtiden udnævnes og ansættes, aflægge deres Troskabs Eed under denne Fane par den Maade og efter den Formular, som i Analogie med den 3die § i Stadshauptmandskabets Instruction e bestemt: 4) at denne Fane stal i overordentlige Tilfælde, saasom under Krigs. Uroligheder, plantes paa Corpsets Hoved Allarmplads, paa det at Over-Brand- og Band commissionens Medlemmer samt andre ved Ilden anordnede (k) Cee nele forordn. I Movember 18053 cfr. Resol 30 Jan. 1810. 27 April.<noinclude><references/></noinclude> s3ygapb446pdypi4gyvqo1mottgo5f0 104 89626 405683 309751 2026-05-03T08:44:42Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 456|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>34 Martii tilkomme; naar det saaledes erfares, hvor stort samts lige Stifts Præstekaldes Belob er, ba forfattes paa Bispe-Contoiret en Beregning over hvad enhver Prast, efter fit Kalds Størrelse, skal svare; denne Beregning sendes enhver Provst for fit Herreb, 6 Uger for Lan demodet; han besørger Belobet indfafferet, og leverer Samme tilligemed de øvrige Landemode. Erpenser; ens ten ved Landemodet eller strap efter tilstilles enhver Enke den hende tilkommende Pension imod Qvittering: 4) at Enke: Naret regnes fra Eandemode til Landemos de; naar Præsten deer, saa beregnes Enkens Hieipes Pension til næstkommende Landemode, med Hensyn til den Deel af Karet hun har været Enke; skulde Enken dee inden Landemodet, saa beregnes hendes Bo Pena fionen for den Eid, hun i det afvigte Aar har levet: 5) at denne Pensions Anstalt ikkun skal gjelde for Fremtiden, der, hvor der maatte blive flere end cen Ente paa Kaldet; de nuværende Enter kunne ikke tage Deet i denne Understøtteise: eg endelig 6) at naar faas danne Enker, som i Overeensstemmelse med Ovenans ferte have Udgang til Hjelpe Enke-Kassen, ikke finded i Stiftet, faa boctfalder den nævnte Afgivt of Præs stekalbene. 14 Martii 3 Kongel. Resolution, at et Depothuus for Brandredskaber og Bevaringssted for 36 Karrer med Læggelser, ligesom ogfaa, heis det er mita ligt og intet beqvemmere Sted fan faces, Sprsites haus for Bro Spreiten, maa uopholdeligt opføres paa et Stykke af den Plads, som gaaer langs med Gours tinen imellem pelbyes Gaard og den saakaldte store Have paa Christianshavn, dog, at saavel imellem den Sorfte<noinclude><references/></noinclude> 3qcrshztmwwxbm4z13f8ahdulaafy0s 104 89954 405699 396029 2026-05-03T08:48:57Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|77}}</noinclude>ligesaa paafeer og Commissionen Brokassens Sikker 3 April hed ihenseende til den Penge. Beholding, som, Tib efter Anden, maatte i Følge aflæggende Regnskab blive, saavelsom at Beholdningen, om Samme i sin Tid maatte stige til en saadan Sum, at den fan udlaques, bliver udsat paa Rente imod lovlig Sikkerhed, alt saaledes, som forsvarligt kan være; og følgelig feer ingen Udbetaling uden at 3 af Commissionens Medlemmer ere tilstede. Skulde Com. §. 15. missionen i sin Tid finde det nyttigt og til Fordeel for Skibsbroen, at forstaffe for dens Regning, en eller tvende Flaader til Brug ved Fartsiers Skrabs ning eller Kjolhaling m. v., da bliver Saadant af Commissionen at foranstalte opfyldt, og foreslaaer da, til nærmere Bestemmelse, hvilken Betaling til Brokassen kunde være at fastsætte for hver Dag laas den eller Flaaderne udlaanes til Brug. II. Om Savnefogdens Pligter og Rettigheder: Til daglis §. 16. gen at have Opsigt, og til at holde god Orden ved Havnen og paa Broen, skal en cedruelig og skikkelig Soemand bestikkes til Bro- og Havne Foged, hvis Løn bestemmes til 40 Rdlr. Han antages af Commissionen, der meddeler ham saadan Instrux, som den til Hensigten og Diemedets Opnaaelse finder passende. Naar Havnefogden med Flid og Rebeligs hed varetager fin Tjeneste efter de ham i Instruxen foreskrevne Pligter, haandtheæver Commissionen ham i den Birksomhed og Myndighed, som til Forretnins gernes Fremme er forneden. Skulde han derimod forsømme fine Pligter, panlægger Commissionen ham Mulct fra 1 til 10 Rdir. efter Omstændighederne, eller og fætter ham fra sin Bestilling', naar foregaa ende Mulcter og Advarsler ikke haver forbedret hans<noinclude><references/></noinclude> ps6el97ulucisv4z9wf69t2spm3a2p5 104 89961 405904 283743 2026-05-03T10:25:08Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 84|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 April. være bemyndiget til, paa den Efyldiges Bekostning, §. 41. at lade det sætte i sin forrige Stand. Ingen maae udfeie, udkaste eller udlade nogen Stage Ureenlighed fra Gaarde, Huse, Pladse, Gader eller Stræder ud i Havnen eller i Indløbet til Samme, alt under 4 Rdlr. Mulct, Halvdelen til Angiverne og Hatedes Ten til Fattigkassen, for hver Gang Nogen befindes herimob at handle: og skal Magistraten feie de fornødne Foranstaltninger, for at forebygge, at fra Byens Gader ingen, Ureenlighed kan udflyde i Have §. 42. nen. Da Havnefogden er bemyndiget til at paasee, at alle forestaaende Poster om Politiet ved Broen og Havnen efterleves, skal Enhver, uden Forskjel, være forpligtet til, straz og uden Modsigelse, at efterkoma me hvad han i mødende Tilfælde finder til Orden og Beqvemmeligheds Bedligeholdelse fornodent at anords ne i Overeensstemmelse dermed. Skulde Negen ved flig Leilighed troe sig af Havnefogden forurettet, er bet dog ikke destomindre hans ufravigelige Pligt, uden nogen Wegring, paa Stedet at efterkomme hvad Havnefogden anordner; men han har i saa Fald Ret til at indgaae med sin skrivtlige Besværing til Havne: Commissionen, der foranstalter Sagen under- 5. 43. føgt og paakjendt. Hvo som befindes at modsætte fig Savnefogden, naar han udover fit Embede, eller at vegre fig ved at efterkomme hvad han, dette vedkommende, befaler, ffat foruden de Boder, der i Overtrædelses: Tilfælde ved Foregaaende ere fastsatte, have til Byens Fattigkasse forbrudt fra 1 til 5 Rdlr. efter Sagens Beskaffenbed. Ekulde derimod Mogen begegne Havnefogden med Skjeldsovd, som dog ikke eragtes at være hans re og Lempe for nær, bede den Skyldige fra 2 til 10 Rdlr. til<noinclude><references/></noinclude> czuwhr5p8n08bu8k2uo1hw59yxiuse4 104 89962 405860 358334 2026-05-03T08:56:27Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|85}}</noinclude>Byens Fattigkasse; men, fornærmes Havnefogden 3 April, med ærerørige Ord, eller Nogen lægger Saand paa ham, fan intet Sorliig have Sted; hvorimod Sagen pantales for den ordinaire Dommer ligesom de mindre Sorbrydelser for Politieretten paatales. Alle Sager, Bro. og Havnevæsenet vedkommende, §. 44. skal behandles som andre Politie Sager i Kjøbstæ den. Naar Havnefogden paa Embeds Begne indklager eller indslages, da er han fri for al Slags Ret&gebyr; stævnes derimod en privat Person, være sig Skipper eller Andre, for Noget hans Eme bebe vedkommende, da skal han, faafremt Dommen ganer ham imod, betale der sædvanlige Retsgebyr. hois Belob Dommeren i Domsconclusionen skal fastsætte: og flat Havnefogden tildemmes for hvert Møde ham foraarfayes, 48 5. af den tabende Part. Politierets Demme, Bro- og Havne væsenet an §. 45. gaaende, sulle, i Fald den Domte ei er tilfreds med Dommen, panankes i Overeensstemmelse med de als mindelig gjeldende Anordninger, om Appel i dette Slags Sager til 2den Instants. Alle i forestaaende §. 46 Poster ommeldte Bøder, hvoraf det Halve tilfalder Havnekassen, og det andet Halve Fattigtassen, for faavidt ei i Særdeleshed om Samme er bestemt, afsones i Mangel af Betaling paa den i Fororda ningen af 6te Decbr. 1743 foreskrevne Maade. (a) Maar for Havnefaffens Regning anßaffes Flaader, §. 47. da, efterdi Omkostningerne dertil udredes paa offents lig og ei privat Bekostning, og Fordelene, der kunne falde ved Udleien, ikke blive nogen privat, men en offentlig Indretning til Gavn, mane det ei være tilladt Mogen, som ei selv eier Flaader, at betjene (a) See Placaten of 1816,<noinclude><references/></noinclude> j795wjk2hxchuci3jdzp6j1v6qsrzxz 104 89964 405861 384738 2026-05-03T08:56:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|87}}</noinclude>Forsaavidt de i bans Borespørgsel of 5te Decor, 4 April. f. A., omskrevne Judvagnere i Bergen ere forsynebe med lovlige Borgerbreve og paa Grund deraf op folde de udi Norske Lov 3-3-2 befalede Borgers pligter, kunne de fremdeles indføres i Ertra Rollen, men deres Senner bor være Udskrivning underkastede ligesom and e Indrolleredes Bern. Canc. Prom. (til samtlige Amtsdirectio- 4 09 7 April. ner (c) i Danmark), ang. af hvem Kjøbstæd Fattigkassers Regnskaber revideres og decis deres. Gr. id efter Anden er til Cancelliet indsendt en Mango de Regnskaber, Rettigkasserne i Robstæderne angaacade, for at disse ligesom andre kjøbstad Regnskaber, efter den 44de §. i Reglementet for Fattiguafeners Bestyrelse i Kjøbstæderne, bre kunde revideres og decideres; men da Revisionen og Decisionen af ovenmeldte Regnskaber, naar de fulle foretages i Cancelliet, deels vil være fors bunden med den Vanskelighed, at Regnftaberne mage til det oversendes med Patte Posterne, og deels vil give Anled ning til megen vittløftig Brevverling, naar dette Collegium fulde være nødsaget til, at indhente Wedkommendes Besvarels fee over de udsætteifer, som muligen maatte gjøres i dem, saa har Cancelliet troet, at det vilde være mere hens sigtspassende, naar tisse Regnskaber, mod en taalelig Be taling af jobstadernes Fattigkasler, bleve reviderede af de i ethvert Etift ansatte Revisorer, og derpaa deciderede af de i ethvert Amt ansatte Directioner for Fattigvæsenet. S Overeensstemmelse hermed skulde Man altsaa, ved hers hos at oversende de fra M. N. Amts Kjøbstæder indsendte Regnskaber over Fattig kassernes Indtægter og udgivter, have (it.) og Deres poiærværdighed anmodet, At ville paalægge samtlige Commissioner for Fattiga væsenet i Kjøbstæderne i M. N. Amt, for Eftertiden (c) forsaavidt de have Kjøbstæder under sig; efter de frivt fra Cancelliet og Goll Kid. Ro 23, G. 364, expederede, den 7de, men det vides vist at være feet den 46e i mindste til Fyens og Lollandsfalsters Stiffer fame Ribe: Amt. Fra Danmarks Stiftamte og Amt mænd var under 18de Maii 1805 forlangt Betænkning i anførte Senseende, samt om Stiftes proosterne, hvor de ere, og ellers. Provsterne, meens beb at kunne revidere<noinclude><references/></noinclude> gjawsv0hkbrklihn5kqegt1i4smxp7a 104 89995 405856 397305 2026-05-03T08:56:03Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 118|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Maii, forbemeldte Kjøbstædernes Fattig væsens Regnskaber sa Maii. funde overtages af Stiftsrevisoren imod en ringe Bes taling af Fattigkassen; eller om det maatte ansees rigs tigere at overlades til Stifts. Provsten i de Kjøbstæs der, hvor disse maatte boe; og iøvrigt til Provsterne i de Herreder, hvorunder Kjøbstæderne ere beliggende at revidere dem, ligesom for Landet er befalet, i Hens seende til Herrebeprovsterne; samt om ikke í, ethvert Fald Kjøbstædernes Fattigvæsens Direction funde paas tage fig at decidere meerbemeldte Regnskaber paa samme Maade, som Amtsdirectionen deciderer Regne, skaberne for Landet. Kongl. Befaling (s) om en Commission ihens seende til Oldsager og et Museum. Gr. Det Danske Cancellie har foreslaaet, at der, for at famle, opbevare og hindre fra delæggelse de Oldtis dens Mindesmærker, der ere saa nødvendige til Aldertoms mens Studium og for Historiens Dyrkere, samt for at foranstalte en faa meget muligt fuldstændig Revision af de endnu eristerende Oldsager, maatte i dette Diemeed i Kjøbenhavn nedsættes en Commission, bestaaende af nogle faa sagkyndige Mænd og nogle corresponderende Medlems mer, hvis Forretninger fulde bestaae i, 1) at udarbeide en Instruction, efter hvilken Præsterne, der især maatte indbydes til at indberette, hver for sine Sogne, hvad der fandtes i Samme, saavelsom og Undre, havde at ind. sende deres Indberetninger; 2) at correspondere med disse og dens udenbyes Medlemmer i alle Tilfælde hvor nær mere Oplysning behøves; 3) at modtage Old ager eller Tegninger af Samme, som maatte blive indsendte til den; 4) at førge for, at de nævnte Indberetninger virkeligen indkomme fra alle Provstier eller Stifter; og naar Alt var famlet 5) at uddrage Mesultaterne af det hele, og at indkomme med Forslag om følgende Sovedposter: a) hvitke Monumenter fra Oldtiden, som findes adspredte paa Marken og formedelst deres Størrelse og Omfang ei (s) Til Kherre, Ridder og Deerhofmarchal Hauch, Etatsraad og Cantellie Deputered onrad, Ars tillerie Capitain og lærer Abrahamson, Doctor og Prof theol. Winter, Prof. Thorlacius og Nyerup; af Coll. ib. No. 21, S. 321 324.<noinclude><references/></noinclude> pv63gs8mwnzrpzzl1jpbnpmj2f4o41u 104 90061 405857 388562 2026-05-03T08:56:05Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Julii. dog imellem nogle af de nye opbyggende Huse, saaledes at der ved opkommende Ilosvaade kan haves en rimelig Sikkerhed for, at Ildens Virkning indskrænkes til et vist Qvarteer eller Samling af Huse. 4) Regules rings Commissionen har, naar nogen ny Bygning ud til Torve, Gader eller Stræber seal opføres, paa Stiftamtmandens nærmere Approbation, at bestemme den Linie, soia Bygningen bor gives til Gaden, den Godtgjørelse, som de Byggende for den Grund, de ved denne Leilighed maatte paalægges at afgive til Gaden, af Kammerkassen ber tilstaaes, og de flere Regler, som Samme i Henseende til Sikkerhed for Ildsvaade, saavel ved Bygningers indvendige som udvendige Bygningsmaade, finder fornødent at iagts tages; ligesom og denne Commission ideligen bør ha ve Tilsyn med alle nye Bygninger, medens de stane under Arbeide, og paasee, at Vedkommende noie rette sig efter de dem givne Forskrifter, og at de opfylde alt, hvad saavel ved Forordningen af 18de August 1767 er foreskrevet, som hvad Kongen har befalet at fulle iagttages ved Bygningernes Opførelse, for at forebygge Ilosvaade. 5) Enhver, som agter at opføre nogen ny Bygning, bør derfor, inden hermed seer Begyndelse, først derom gjøre Anmeldelse for Bygningscommissionen, og indhente dennes, med Stiftamtmandens Approbation forsynede, skrivtlige Bestemmelse, om og efter hvilke Regler der maae bygges: hvo som begynder med nogen Bygning, inden dette er efterkommet, bør derfor bøde fra 10 til 50 Rdlr. til Byens Fattigkasse, efter Politieme fterens Kjendelse, og maa taale, at Bygningen, for faavidt den ikke er indrettet efter de Regler, som Commissionen finder at derved, i Overeensstemmelse med<noinclude><references/></noinclude> o8reg0asmpzlmkz1kd0pjvzrwcoamdy 104 90066 405921 384649 2026-05-03T10:26:28Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|189}}</noinclude>Tjeneste derfor paa sædvanlig Maade kan besættes af 11 Julii, Stedets Øvrighed. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 11 Julii. Viborg Stift), ang. Fattigkorn af Gaardparceller. (c) Gr. Han har paa Amtsdirectionens Vegne indsendt Fe respørgsel fra Præsten Hr. Spliib i Breum, om ikke o vetparcellens Eier bør udrede det, for en Gaards Udpar cellering, erlagte Korn-Bidrag til Districtet; i hvilken Ane ledning Amtsdireectionen har yttret følgende Mening: at den, som udparcellerer, maa hæfte med Steges til Parcels listerne for de Afgivter, som allerede vare bestemte, indtil ny Fattigligning teete, og ei længere, thi Unsætningen vilde da see tillige for Parcellisterne. Da Cancelliet bifalder, hvad Directionen i denne Anledning har ytteet, saa fulde Man herved melde dette til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Amtm. over Frederiksborg 14 Julii, Amt, notific. Rentekamret), at Adkomstbreve stal om Restancer paategnes af Oppebørselsbetjentene, førend de tinglases, naar derpaa hviler Ufgivt til Kgl. Jordebogskasse. Gr. Rentek. har tilstillet Cancelliet en af Sr. Amtmand indsendt Forestilling, betreffende de Meiligheder det føraars fager, at Stjøder paa Eiendomme, hvoraf foares Afgivter til den Kongelige Fordebogskasse, læses til Zinge førend de ere paategnede af Oppeborfelsbetjentene, og derhos begjert at det Fornødne i den Anledning maatte blive foranstaltet. Cancelliet skulde derfor amode Dem, at tilholde Rettensbetjente i det Dem anbetroede Amt, i Overeensstemmelse med Lovens 5-10-5, ikke at antage til læsning ved Rettene noget Skjøde eller andet Adkomstbrev paa Eiendomme, hvoraf der svares Af sivter til den Kongelige Jordebogskasse, forinden des (c) See bg. 25 Junii 1810, 8.<noinclude><references/></noinclude> l8m3pmq7jp95eeh0mkqpgeyc11vjac6 104 90072 405945 398554 2026-05-03T10:30:27Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|195}}</noinclude>Julii, Maneuvrer, som ved alt Andet dens Tjeneste vedkom 17 mende. Derimod bevilges Sandeieren, paa Ansøg ning til Sessions Deputationen, hvert 10de Nar en duelig Mand, som dog ei maae være under 23 Aar gammel, af det unge Mandskab til Sundets Opvartning, dog kun saalænge han gjør virkelig Tjes neste ved Sundet. 4) Ingen uvedkommende mane paa Miils Afstand fra Sundstedet oversætte for Bes taling, under Mulct af 1 Rdlr. for hver Gang; hvilken Mutet deles imellem Angiveren og Veikassen. 5) Sund. Eieren at under en af origbeden nærmere bestemmende Mulct være forpligtet a) at holde alle fors noone Farekister og Redskaber i bedste Stand til de Reis sendes beqvemmeste og haftigste Befordring; b) bør han paa hver Side af Sundet opsætte og vedligeholde en Peel med et Bræt, hvorpaa den bestemte Taxt tydeligt er malet; e) bor han serge for, at ved Sunda stedet altid er liggende en af Amtet authoriseret Bog, hvori de Reisende kunne antegne, hvad de maatte have at erindre. Desuden skal bemeldte Eier af Traastads Sundsted, Halvor Schøyen, holde sig efterrettelig det af ham med Overkrigscommissair Ens gelhart under 22de September f. A. indeaaede Fore liig saa lybende: 1) at Dennersborgs Beboere nys de fri Oversætning saavel af Husets Folk som andre Arbeidsfolk, der ei ere toleydenbe, saasom fra Fæsta ningen, leiret &c., imod at forekomme enhver Miss brug i denne Henseende; 2) at Bennersborgs Gaards Eiendomsret til Bandet og Stranden for dens Grund porder uforkrænker i alle Tilfælde, som ei ere eller blive afhængige af Oversætningen, ben almindelige Paffage eller bette Privilegium; 3) at Salvor M2<noinclude><references/></noinclude> 7s8va1qvndha2ooj7kp309hcn5amorp 104 90084 405858 395075 2026-05-03T08:56:11Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|207}}</noinclude>Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand, og No: tits til Bispen), at ville foranstalte fra Bonde Sans Mikkelsen i Aasum (som har den ste April siost fulgt sin Sustru efter hendes Barnefødsel til Birke, uden at lade hende paa den anordnede Maade intros ducere, eller derom Noget til Kirke Betjenterne mels de) til Præsten Offer 4 Mt. og til Degnen 2 Mt., samt ligefaameget i Mulet til Amtsfattigkassen era lagt, eller og udpantet. Aug. Canc. Prom. (til Aggershuus Stiftamt: I Ang. mænd), hvorved bifaldes, at Skeens Indvaas nere og de derfra Reisende, som forsynes med Skyds fra Gjestgiveriet paa Bradsberg Kleven, paalags ges at betale til Skydsskasseren samme steds i Tilfis gelsespenge for hver Hest 8 6. (forestaaet af Bradss berg Amtmand.) 3 2. G. R. og Generaltoldk. Prom. (til I Aug. Zoldstederne), at, naar Maculation i Tolda fedle ved deres Udstædelse finder Sted, maa Sams me af Toldcaffereren ved Navns Underskrivt anmær kes, "at Samme er feet fra Told- Erpeditionens Side", og desuden at omskrive de maculeerte Anførs feler med fulde Bogstaver. Canc. Circul (til Danmarks Landmilice = 4 Aug. Sessioner, districtviis), at de fra Opfostringshuset paa Landet udsatte Drengebørn ere fritag me for at indføres i Lægdsrullen: saaledes bør den 4de §. i Rescr. 26 Aug. 1796 forstaaes. (Derom var Spørgsmaal for Cancelliet opfastet. (v) (v) Bandmilice: Sessionen for Sors. Amt fit samme Dag faadan Promemoria:" Efter at have modtaget dens<noinclude><references/></noinclude> 59hpk24qexck3ijud1k753c2otmslzh 104 90123 405859 386406 2026-05-03T08:56:14Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 246|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Octobr. Alen langt og 8 Alen vidt, forsikkret i Brandkassen under No. 70 for 160 Rble., Grundfart 10 §., tillig med de i Bærelserne nu værende 5 Jernkakel. ovne og en Jernplade, saa og den Huset tilhørende og ved den sondre Ende beliggende Have, der er 38 1. lang og 33 len breed, med deri værende Brønd. Thi sal berørte Huus og Inventarium med Grund Have og Brand, Nettigheder og Herligheder, Inter undtagen, herefter tilhøre Ringkjøbing Byes Fattige eller Fattigvæsen med fuldkommen Eiendomsret efter Loven; men under disse Vilkaar: 1. At Huset optages blandt Byens Fattig: Kasses Eiendomme, doministreres ligesom de, og under samme Ansvar, som de, af den anordnede Commission og Direction. 2. At Huset og dets Eiendomme carligen vel vedligeholdes af Byens Fattigkasse. 3. At Huset ingen Tid forkommer, forfalder, eller det eller dets Eiendomme afhendes, men at Sams me stedsevarende vedbliver at tilhøre de Fattige eller Fattigvæsenet. 4. At Huset, hvori nu er Indretning til 5 Familier, skal altid være til fri Bolig for 5 særskilte Familier eller Partier af Ringkjøbing Byes Trængende, og fortrinlig deur, som have været Borgere og Borgeres Enker. Brenden bruger de tilfælles, af Haven hvert Partie fin Femtedeel, og Lofterne efter et billigt Forhold i Hensyn til Partiernes huuslige Forfatning. 5. Enhver, som faaer Bolig i dette Huus, bliver der saalænge de lever, med mindre de enten ikke maatte behøve det eller nogen gjorde sig uværdig dertil ved slet Opførsel, eller andre uforud. feelige Tilfælde traf, fom heri funde gjøre Forandring. 6. Naar en Bopæl i Huset bliver ledig, og skal be fettes, og om Tilfælde traf inb, at af de allerede indtagne Personer en eller flere fulle gaae u imed 3<noinclude><references/></noinclude> ln907vf218dvy9mdc2m2hxdblqa0ty9 104 90330 405922 397775 2026-05-03T10:26:29Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|118||}}</noinclude>I 18 Kjob og Salg. Kjobenhavn, A m. nt. 1805. 19 Marts, Pr. om nogle Fattigvæsenet i Aggershuus: Stifts Kjøbstæder bevilgede Indtægter ved Kjøb og Gaig ac. for 3 Mar. 21 Mai, Circ. ligefom 1805, 12 Februari. 21 Mai, Cic. ang. Priis paa solgte Eiendomme fra Rets. betiente til Matriculeringen. pr.} 1806, 11 Marts, Pr. ligesom 1794. 21 Juni. 1807,6 Jan. Pr. 17 Jan. Pr. at Uformuende ei kunne negtes Eiendoms Ind. fiob. 10 Febr Pr. ang. Eiendom, ved Stifte udlagt Enke, og Dens Udkomst, hun agter. 24 Marts, Pr. at Fog. 1804 26 Dct. og 14 Dec. anvendes paa saavel tjeter som kjøbe: Contracter. 14 Juli. Pr. at Adkomstbreve skal om Relancer paategnes af Oppeborselsbetjentene førend de tinglases, naar derpaa hviler Afgivter til Kgl. Jordebogskasse. Videre, see Auctioner, Handel, Kjøbstæder og Lands væsen (om Jorders Sala), Reiten (om Stiebers Zinglæsning), Stemplet. Papiir (om dets Forbrug zil Skjøder &c.), Tyverie (om sjaalet Godses Kjøb.) Kjøbenhavn, bens A. Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 1801. a Jan. R. ang. Godtgjørelse til Khavns. Redemestere af Indqvarterings (ei af Renovations:) kassen. 30 Jan. Resol. om en Forandring i det borgerlige Militafres Indretning. 30 Jan. Resol. ang. Forøgelsen af det borgerlige Artillerie-Corps i Khavn. 13 Marts, Resol. ang. Fordelingen af de Khavns Magistrat paaliggende Forretninger. 17 Marts, Pr. at i det borgerlige Artillerie Corps tan med Fris heder antages Perfoner uden for Haandverksstanden. 15 April, Resol. hvorved sanctioneres Oprettelsen af Kongens Live jægercorps. 27 Mai, Pr. ang. de i det Khske borgerlige Militaire antag ne Joders Eed og Tjenesteforretninger.<noinclude><references/></noinclude> izm1h2j9jkz9ucnoe1n3dhf0yezmkbw 104 90530 405738 284042 2026-05-03T08:51:32Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 48|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 April, og paa enhver af disse Bygningens hele Værdie efter den Sum, hvortil Samme paa den tid er toreret ved Forsikring i Brandkassen, hvilken Fortegnelse vil blive til Regel for Afgivtens Beregning for Terminen til afvigte 1ste Aprit, hvorimod de ved Regnskaberne, i Henseende til den ny Afgivts Beregning fornødne Op Ipsning om de Forandringer, som i Brandforsikringsa Summerne maatte være foregaaede eller foregaae i Terminen til 1ste Detbr. d. 2. og de følgende 7 War, vil kunne haves af de sædvanlige Undersøgelses. Forrets ninger, som ved Regnskaberne over Bygnings-Afgive ten efter Forordningen af 1ste Detbr. 1802 fremlægs ges. I ovrigt, da Hs. Kongelige Majestæt ved allere naadigst Resolution af gde dennes har tilladt,, at Mas gistraterne, eller hvor ingen Magistrat er, Byfogders ne i Kjøbstæderne i Danmark og Norge, Kjobenhavn undtagen, maae, for den ny Bygnings Ufgivts Oppe. børsel og Rigtigheds Aflæggelse for Samme, bevilges a Procent af det aarlige Beløb, som de oppebærer og aflægger Regnskab for, saa maa vi tillige tjenfiligen anmode Hr. om, behageligen at ville ends videre tilkjendegive Magistraten og (Byfogden), at bei Folge allerboistbemeldte Resolution kunne under behøs tig Forklaring i Negnskaberne over Bygnings-Ufgivterne drage fra den ny fgifts. Beløb bemeldte 2 Procent paa samme Maade som lige Afdrag, efter Kongelig Resolution af 19de Junii 1805 fleer i den ældre Byg nings. Afgivt. 26 April, Admiralitets: og C. Collegii Prom (til Ber vingschefen Commandeur Holsteen), et Tilføiende om S Udskrevne, der ville stille for fig.<noinclude><references/></noinclude> ep5jm1ldv835it04r6yqqeoz8s8k4eh 104 105256 405936 403692 2026-05-03T10:28:09Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 216|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Decbr. 15 Decbr. 21 Dechr. Generalitetss og C. C. Prom. (til Regimens terne i Norge), ang. at det ved Ordre af 4de Aug. 1787 accorderede Tillæg for dem, som oves i Canon- Epercicen, skal fra nu af bestaae i dobbelt Tractement for Under Officererne af Zational Regimenterne i den Tid de ere fra deres hjem. Sammes Prom. (til det norske Generalitet), ang. at Skydeskasserne, der ere tilstaaede Frihed at forlange en Rari af Seffionen, skal gives hver en dugrig og tilforladelig Karl, hvormed han kan være tjent, og som tillige kan skrive de fornødne Lister og Tabeller. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellandss Stift), ang. at de ved Plac. af 18de Novbr. 1778 fastsatte Løsningspenge for optagne Sviin maae i Henseende til Beboerne udi Lille-Læstved-By see saadan Forandring, at, naar nogen af bemeldte Beboeres Sviin ved den Vogtendes Forseelse indkom mer paa æstved:Rjóbstædgade, og af den Vogtende, eller Eieren til Samme, blive forfulgte, sal de for Løsningspenge aldeles være befriede: men, naar derimod, Svinene indkomme paa Næstved Kjøbstædgade, uden af Bogteren eller Eieren at forfølges, seal herefter første Gang betales 8 Still. for Styffet udi Løsningspenge, anden Gang 3 M. for Stykket, eller de i Mangel deraf sælges; og skulde det skee tredie Gang, al de være confisqverede, og sælges til Fordeel for de Fattige. (Saasom Beboerne i Lille Næstved By vaa Herlufsholms Gods have besværet sig over Borgerskabet i Næstved, dets Forhold, med at optage af deres Sviin, hvilke til visse Tider om Sommeren, og om vinteren i stærk Frost lette Lig skal kunne komme over Aaen, der skiller Lille Næstved fra bemeldte Næstved-Kjøbstæd; og de derhos have anboldet om, at Borgerskabet paa det sidste Sted maatte blive tilholdt, forsvarligen at lukke alle Tilgange til Byen, eller og at de ved Placjaf 18de Novbr. 1778 fastsatte Losningspenge for optagne Giin maatte, saavidt denne Bye vede kommer, nedsættes til 2 og 4 St. for Stuffet). Rescr.<noinclude><references/></noinclude> 7e95gn8e9stgtr1n0ydssqjjt3eawez 104 105479 405685 404494 2026-05-03T08:45:45Z MGA73bot 792 Finder Kaffe-varianter 405685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 440|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Septbr. i Samme være en Mangel af 100 Rdlr. omtrent, som dog ikke skal have fin Grund i nogen Underflæb, men alene være kommen af Mangel paa neiagtig Orden, og at Et og Andet, som til de Fattige i Menigheden er bleven betalt, kal være forglemt i Regnskabet at anføres, S. 2. 5. 3. 2 §. 4. Skal denne Mangel af 100 Rdlr. være Forstanderne eftergivet; og skal præsten og de 6 af Menigheden udvalgte Forstandere (r) herefter forestaae Indtægterne og Udgivterne efter de Flestes Stemme, ligesom hidindtil. En Kasse med 3 Laase og Zogler skal gjøres, af hvilke Præsten skal have den ene Nogel, og 2 af Forstanderne enhver sin af de andre Nøgler. Denne Kasse skal forblive i Præstens Forvaring, og deri for vares ei alene Protocollerne, men endog de originale Gavebreve og Obligationer, samt Reverser med Cautioner Kirken tilhørende, over hvilke skal forfattes 3 ligelydende Designationer, hvoraf den Ene indføres i Protocollen, den Anden leveres Præsten, og den zdie den ældste Forstander. Ligeledes skal en anden Kasse forfærdiges med 3 Laase og Nøgler, samt et aparte Rum i den med et hul paa Laaget, hvori skal lægges alt hvad aarligen gives til de Fattige, Tavlepenge samt Jordleie og Renterne, som til det Snapsting indkommer, og derover forfattes et Regnskab paa Indtæzten og Udgive ten, hver Post for fig; og skal de Sidst imod Qvittes ring strax udbetales: hvilket Regnskab, naar det af Presten og forstanderne er efterseet, og findes rig tig, skal indføres i Protocollen, og saavd Præsten som den ældste Forstander deraf gives Copie: men denne Kasse skal forblive hos den ældste af forstanderne, eller den, som er suffisant og Pengene indcafferer. Til at indcassere Renterne og Jordleien med videre, skal Præsten og de 6 Forstandere efter flest Stemmer uda nævne enten een af Forstanderne, eller en anden sufftsant Mand, som de selv vil være ansarlig for, hvil= (r) See Prom. 30 Maii 1789. fen<noinclude><references/></noinclude> sr3noufz14c22opi2i5wrm6mxzfdbh5