Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.26 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 64279 405964 399595 2026-05-03T14:01:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 36||}}</noinclude>Fr. om Passe f. Landl. Mandskab &c. 7 §. 22 Mart. med Amts Nufler hørende andskab, med mindre denne 23 Mart, 25 Mart, kan forevise vedkommende Amtmands Pas og Tilladelse til at opholde sig uden for Distriktet. Forseer nogen sig herimod, da bør han, foruden at erstatte de paa den Und vegnes Paagribelse og Tilbagebringelse medgaaende Omkostninger, ved Politie Retten demmes til at bøde 4 Rdlr, til Deling imellem den Legdsmand, til hvis Lægd Karlen hører, og Fattig Kassen i det Sogn, fra hvilket han er bortganet. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magiz strat 15 Mart.) At de Vognmænd i Kiøbenhavn, som tage Deel i prekudenes 17æring, ved tillige at holde Hyrevogue, skal med disse svare lige Afgift af de Heste, som de til Kiørselens Bestridelse med Hyrevogne kunde ionnes at holde, nemlig I Rdlr aarlig af hver Hest saaledes, som ved Anordn. om Opfostrings-Stif telsen 7 Dec. 1770. 14§ er befalet. P. 230. Politie Pl. (Cancellie steren i Kiøbenhavn 23 Mart.) Br. til Politieme At Politiemesteren er overdraget den Myndighed, at nægte Modtagelsen af Befoæringer og Klager, naar de ikke ere pactegnede af hvem de ere forfattede; eller og, om nogen skulde foregive, at have forfattet og underskrevet slige Docu menter, det da, i Tvivls: Tilfælde, er Politiemester tilladt forinden han foretager noget med Sagen, at tilholde Blageren, i sin Nærværelse, selv at oplæse Klagen, og at underskrive fit Navn (for desto lettere at kunne opdage Vinkel Skrivere, der for den menige Wand ere saare farlige Menneer). P. 241. 27 Mart. Nærmere Anordn. og Bestemmelse ang. Brandvæsenet overalt paa Landet i Danmark. Gen. L. Oec, og Com. Coll. p. 37. Da<noinclude><references/></noinclude> 1qopngk9ubosnfawdudx9c9pu773e44 104 64341 405963 373461 2026-05-03T13:57:35Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 98||}}</noinclude>Anordn. om Berg-Almuens Klager 5 §. 13 Nov. Arbeidere haves, for der at oplæses den første Gang for Belæget, og siden at tiene Berg-Aimuen til Efterretning, ligesom Stiger:Instructionen. 13 Nov. 20 Nov. 23 Nov. 28 Nov. 29 Nov. 3 Dec. 4 Dec. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 8 Nov.) hvorved (for at forekomme Misbrug af de Neis se: Passe, som de fra de militaire Etater afskedigede Gemene, i Følge Rescr. 16 Sept., bekiendtgiort ved Pl. 28 Oct., 1791, naar de reise fra Khavn, af den civile Øvrighed blive meddeelte) befales: At de fra Militair- Etaterne afskedigede Gemene, naar de agte at reise fra Khavn, herefter ikke skal meddeles flige Reise Passer, men at de derimod skal være forbundne til, ved enhver Reise de foretage, at lade deres Afskeder, naar de først have tilveiebragt den sædvanlige Rigtighed og Sikkerhed, der kræves ved Passets Udstædelse, af Passkriveren paategne, dog uden derfor at erlægge nogen Betaling. P. 237. Von. wodurch das Verbot der Einfuhr fremder Glas-Waaren aufgehoben wird. p. 114. Reglem. Wornach fremde Glaswaaren bey den Zollståten in den Herzogthümern zu tariren sind. p. 115. Pl. At indtil videre alle Kgl. Undersaatter tilhorende Skibe, som passere forbi Dover og Calais eller Ørkengerne, skal være forsynede med algierske Spes passe, m. v. (Ophævet ved Pl. 25 Jul. 1794). P. 119. Samme paa tydsk. p. 121. Verf. daß auch den Schiffern, die sich auf dem Lande in den Herzogthümern nicht wirklich niedergelassen haben, wie überhaupt allen auswärtigen Schiffern, einländische Schiffe als Sesschiffer zu führen, vom Anfange des Jahres 1794 an, verboten sein solle. p. 224. Fr. Om Kobbertoldens Oppebersel i Norge. Gen. Told-Kammer, p. 123. Gr.<noinclude><references/></noinclude> ivnp2xjo5a9j92p7cvt0k05j5ekdn4t 104 64733 405967 330612 2026-05-03T14:21:21Z MGA73 457 405967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|488|Alphabetisk Register over Frr. f. 1795 og 1796.|}}</noinclude>stemmelse af Portopengene for de Breve, som med Posten mellem Molde og Bergen forfendes, saavelsom Forandring i de hidtil for denne Postes Afgang bestemte Dage. 1796. 19 Jul. Pl. at de Embedsmænd, fem have portofrie Correspondence med Brev eller Rideposten, ligeledes uden Porto eller Contoir Rettigheders Erlæggetfe kan sende Documenter, den Kgl. Tieneste og det Almindelige angaaende, med Pakke- eller Ageposten 31 Dec. Pl. ang. at forebygge Uorden samt forekomme Skade af Ild, Lys og Tobaks: Regning paa Sprogøe, naar i Jisvintre flere mennesker der ere famlede. Reisende, samt Fri Skybe og Konge-Reiser. 1795. 27 Nov. Pl. at det, i Henseende til Friskydsen Nge, skal have sit Forblivende ved Fr. 20 Aug. 1784. Rente Rammeret samt Kgl. Regnskabs Betiente og Skatternes Oppebørsel i Almindelighed. 1795. 25 Mart. Pl. ang. de Leensmandene i Nge til Indfordring overdragne og af dem indkrævede Kgl. Skatters og Rettigheders Fortrinsret i Concurs Tilfælde. 6 Jul. Pl. om Anmeldelser til Rodemelerne, de afbrændte Grundes Afhændelse angaaende. Retten A. Dens Perfoner og Behandling. 1795. 20 Mart. Fr., der indeholder nærmere Forklaring og yderligere Bestemmelser, i Hensigt til de Forholdsregler, som, i Følge Fr. 17 Maj 1690, bør iagttages ved Namsdommes Execution. 10 Apr. Fr. ang. hvorledes Eamfrænde Stifter bør paatankes. 10 Jul. Fr. om Forligelses Commissioners Stiftelse overs alt i Danmark, samt i Kiebstederne i Norge. I Cap.) Om Forligelses Bæsenets Indretning i Khavn. II.) Om Indretningen i de øvrige Kiøbsteder i Dmk og Nge. III.) Om Indretningen paa Landet i Dmk. IV.) Hvilke Sager, der ere Gienftande for Forligelses-Commissionernes Mellemhandling og Mægling. V.) Om Forlig. Commissionernes Pligter og Fremgangs maade ved Sagernes Behandling, samt Foreningernes Birkning og de flere Bestemmelser, der vedkomme Forligelses-Væsenet i Almindelighed. 31 Dec. Pl. at Forhørerne i de Sager, der høre til Søe-Rettens Behandling og Paakiendelse, bør optages ved bemeldte Ret. 1796.<noinclude><references/></noinclude> 1q97gw3xfj0kph563epff36ici9p7ew 104 65487 405954 373323 2026-05-03T13:10:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||749}}</noinclude>Bekiendtg. om Pakker m. Posten. 3-5§. dent, naar de skal kunne befordres med Sikkerhed og Be. 14 Dec. qvemhed, at de ere belagte med Baand overalt, samt ikke 4.) I Henseende til veie meget over 200 Pund. Vildts Indpakning i Særdeleshed mane iagttages, at Kurve med Bildt, især af nogenledes Størrelse, der ikke * Forhold til samme Sterrelse og Bægt ere forsonede med forsvarlig og fuld Emballage, paa det at Indholden Tilfælde af, at Kurven gaaer itu, ikke skal falde ud og forkomme, samt hvis Indhold ikke tillige er neiagtig ans givet efter Slags og Stykker, ei modtages til Forsendelse paa Posten, og aldeles ingen Fieder Kreaturer løse eller uden forsvarlig Indpaknina. Indpakning af Bastmatte saavelsom Trækaffer med Pinde eller aabne Spiler kan ikke med Sikkerhed føres paa Posten; men antre Træ kasser derimod og Foustager af behørig Styrke, med eller uden borede Lufthuller, kan beqvemmeligen fører. Ha rer i Strane, dog bedre i Gran eller Lung, fon og, naar de cre fast emballerede, ganske got frembringes. 5.) I Henseende til flydende Varers Forsendelse er det meest sikkert for Vedkommende, at forsyne samme med dobbelte Fade, eller at lægge Fouẞtagerne i Kasser; dog modtages ogsaa enkelte Foustager, men de maae være forsynede med Baand nesten heelt igiennem, af hvilke de for Enden maae være tilslagne med Som eller og et af Baandene for hver Ende af Jern; og maae ingen Indpakning af Lærred eller deslige om Fouftagerne finde Sted, forinden Foustagernes Forsvarlighed forud er efterseet paa Post- Contoiret. Regl. ang. Veienes Vedligeholdelse i Dan 20 Dec. mark, om vinteren, især naar stærk Snee falder eller Sneefog indtreffer. Cancel. p. 388. Gr. General. Vei: Kommissionen har foredraget, at Erfaringen, i afvigte Vinter, har vist, at de i Vei Fr. (13 Dec. 1793) 64 § givne forskrifter, om Sneekastnin 8665 gen,<noinclude><references/></noinclude> cq5c76t3hliuznzsqw1tn0wsky5v9te 104 66497 405955 294524 2026-05-03T13:11:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||201}}</noinclude>Alphabetisk Register Arv over Frr. for 1804. og Skifte. 1804. 21 Dec. (†) Declaration ang. en gienfidig Ophædelse af Afdragsretten mellem de Kgl. danske og de Kurfyrstelige würtembergske Stater. Banqven og Bancosedler. 1804. 24 Nov. Pl. ang. det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Bancosed- 3804. ler, fom forsendes med Posten. 24 Nov. (†) 1. ang det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Ban cofedler, som forsendes saavel med den Norske Brevpost, som med den mellem Khavn og Kongsberg gaaende Kgl. Expresse. Brandforanstaltninger; nemlig Brand: og Vand Væsenet, Brand Assurancer, samt Anordninger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 4 Maj. Bl. til Indierpelse af Anordningerne for Kistlers Indretning. 14 Aug. 1. ang. Nedsættelse i det ved Anordn. om Brandforfiffringen i Khavn paabudne aarlige Tilskud 5 af<noinclude><references/></noinclude> ttaisd6xzd03at9sol51yx5ussttgh8 104 67068 405956 334843 2026-05-03T13:11:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||771}}</noinclude>Krigs-Art. Br. II Cap. 11-16 §. efter Krigs Ordningen, og saaledes som Chargerne følge 8 Jan. paa hinanden, i Kongens Tieneste, men især i Commando. Sager, Wre og Lydighed, under haard Straf paa Kroppen, eller efter Sagens Befindende paa Livet. 12.) Naar en Capitain med en anden Capitains subalterne Officerer og undergivne Soldater vorder udcommanderet, og han befaler dem at giøre hvad Nødvendighed udkræver, og Krigsfolkets Skyldighed er, saa skal han heri adlydes, ligesaa fuldt, som om deres egen Capitain havde befalet det. 13.) Desforuden fal enhver Rytter eller Soldat bevise Kongens andre Officerer, endstient disse ikke ellers over ham have at befale, tilborlig Ere, og særdeles i hans egen Officeers Fraværelse være dem lybig i alt hvad der angaaer Kgl. Tieneste. 14.) Alle og enhver, som henhøre til Kongens Krigsmagt, skal (uden Hensyn til, af hvad Religion eller Nation de maatte være) elske hverandre christeligen og ingen bevise den anden enten med Ord eller Gierning nogen Spot; faa og i alle Krigs Tilfælde tros fig staae hinanden bi, som det retsfafne cerlige Kamme vader vel egner og anstaaer; hvo derimod handler, stat Straffes paa Kroppen eller Livet. 15.) Befaler nogen Officeer fine subalterne Officerer eller underhavende Gemene noget, som ikke vedkommer Kongens Tieneste, eller i egne Anliggender behandler dem ubilligen med Drd eller Gierninger, eller slaaer dem, da skal Regimen tets Oberst eller Chef, eller, om han selv sligt havde begaaet, da Generalen, efter indkommen Klage, firar lade saadanne Sager undersøge, over ben Skyldige holde Krigs Net, og ham efter Sagens Beskaffenhed vedbørligen afstraffe, og paa ingen Maade hermed see igiennem Fingre, eftersom det er billigt, at de, sem ved Disciplin og Krigsret forbin des, ogsaa ved samme Ret bestiermes. 16.) Ligele des, naar Salvegarder, Passer, Convoy eller anden Sikkerhed meddeles af Kongen, af Feldtmarskallen, eller 2008 an= 1683. 9 Mart,<noinclude><references/></noinclude> kosiq6w7hlre5rz35atqxm9lg09gr5h 104 67093 405957 295154 2026-05-03T13:14:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 796||}}</noinclude>Krigs-Art. Br. XI Cap. 141 149 §. 9. Mart. 8 Jan. derefter stilles for Krigsretten, samt efter Befindende strafs fes paa Charge, Liv eller Ære. 142.) Alle Passevo- 1683. fants, eller de, som til Mynstringen eller paa en kort Tib lade sig leie og bruge til Bedragerie, seal, naar saadant ved Mynstringen opdages og bevises, uden videre Preces, iste Gang lobe Spidsrod, 2den Gang af Skarpretteren pidskes, og befindes nogen 3bie Gang i samme Brode, straffes han pan Livet. 143.) Med Krigsfolkets Armatur og Mundering skal forholdes efter de derom udgivne Anordninger; og skal Commissairerne ved Mynstringen efterfee og antegne, om samme ere brugbare og overeensstemmende med hvad af Kongen er anordnet; og dersom nogen heri maatte findes efterladen, samt ikke, som det sig ber, til fulde og nødvendigen forsynet cg udrustet, skal han derfor ftraffes meb Decourt i sin Gage, og desuden efter Sagens Beskaffenhed paa Kroppen. 144.) Med Compagniernes Antal eller Styrke, samt Complettering, Rekrutte ring og Remontering, skal forholdes efter Eopitulationer ne og de Kgl. Anordninger. 145.) vo, som ei anvender Rekrutteringspengene, eller ei uddeler Rest monterne, fal, foruden saadanne annammede og beholdte Penges Erstatning, have forbrudt Charge og Ere. 146.) Officererne stat, under beres Charge Fortabelse, anvende tilbørlig Flid paa at undervise de unge Soldater i Exercitien, paa den af Kongen forordnede Maade, samt deri at øve og vedligeholde de Gamle. 147.) Ingen Krigscommissaire maae, under Livs og Æres Fortabels fe, tage Penge eller Gaver, for at bølge de ved Myns stringen befindende Mangler. 148.) Ingen Krigs commiffaire mane i Mynstringen, særdeles ved Garnisos nerne og i Fæstningerne, lade passere nogen Soldat, hvis Navn ei 8 Dage tilforn hos ham har været indrulleret og som ikke er præsenteret. 149.) vo under Myn stringen angriber nogen Commissaire eller fornærmer ham,<noinclude><references/></noinclude> 3j45wx2gklrtnvemv7xljkflhcjo663 405958 405957 2026-05-03T13:20:59Z MGA73 457 405958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 796|Krigs-Art. Br. XI Cap. 141-149 §|}}</noinclude>8 Jan. / 1683. 9. Mart. derefter stilles for Krigsretten, samt efter Befindende strafs fes paa Charge, Liv eller Ære. 142.) Alle Passevolants, eller de, som til Mynstringen eller paa en kort Tid lade sig leie og bruge til Bedragerie, skal, naar saadant ved Mynstringen opdages og bevises, uden videre Proces, 1ste Gang løbe Spidsrod, 2den Gang af Skarpretteren pidskes, og befindes nogen 3bie Gang i samme Brøde, straffes han paa Livet. 143.) Med Krigsfolkets Armatur og Mundering skal forholdes efter de derom udgivne Anordninger; og skal Commissairerne ved Mynstringen efterfee og antegne, om samme ere brugbare og overeensstemmende med hvad af Kongen er anordnet; og dersom nogen heri maatte findes efterladen, samt ikke, som det sig ber, til fulde og nødvendigen forsynet cg udrustet, skal han derfor straffes med Decourt i sin Gage, og desuden efter Sagens Beskaffenhed paa Kroppen. 144.) Med Compagniernes Antal eller Styrke, samt Complettering, Rekruttering og Remontering, skal forholdes efter Eopitulationerne og de Kgl. Anordninger. 145.) Hvo, som ei anvender Rekrutteringspengene, eller ei uddeler Remonterne, skal, foruden saadanne annammede og beholdte Penges Erstatning, have forbrudt Charge og Ære. 146.) Officererne stat, under deres Charge Fortabelse, anvende tilbørlig Flid paa at undervise de unge Soldater i Exercitien, paa den af Kongen forordnede Maade, samt deri at øve og vedligeholde de Gamle. 147.) Ingen Krigscommissaire maae, under Livs og Æres Fortabelse, tage Penge eller Gaver, for at bølge de ved Mynstringen befindende Mangler. 148.) Ingen Krigs-commiffaire maae i Mynstringen, særdeles ved Garnisonerne og i Fæstningerne, lade passere nogen Soldat, hvis Navn ei 8 Dage tilforn hos ham har været indrulleret og som ikke er præsenteret. 149.) Hvo under Myn stringen angriber nogen Commissaire eller fornærmer ham,<noinclude><references/></noinclude> gsftb6ocb0zap7m6cq47useg6a4rguh 104 67102 405959 386075 2026-05-03T13:53:50Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||805}}</noinclude>Krigs: Art. Br. XII Cap. 180 185 §. 183.) 9 Mart, holdning, faa og ved Udverling eller Ranson, paa det at de 8 Jan. ikke, formedelst fammes Udeblivelse skal nodes til at tage Tieneste hos Fienden, men kan forblive Kongen troe i dette 1683. deres Uheld. 181.) Formebelft Gieldssager, maae, saalænge Toget varer, ingen Arrest lægges paa Person eller Mundering. 182.) Ingen Capitain maae, efterat Compagniet er oprettet og mynstret, egenmægtig for Tienesten fritage og aftakke nogen af hans Underofficerer eller Soldater, under Livs og Æres Fortabelse. Dersom en Soldat, som vedbørligen er antaget og har afs lagt fin Eed, begierer femmeligen sin Afskeed, efterat han en Tid lang har været i Tienesten, og han det tilforn i Tide har tilkiendegivet for fin Capitain, da skal han med den commanderende Generals eller Oberstes Vidende og Tilladelse, eller og paa Mynstringen af General Commissais ren, efter befundne fyldestgiørende og beviislige Warsager, aftakkes, og med Pas af sin Oberst eller commanderende Officeer forsynes. Saadan Afskeed skal da for gyldig aga tes, naar den bliver foreviist Commiffariatet, og en af de Kgl. Krigscommiffairer etsteds paa venstre Side af Passet skriver: "dette Pas er produceret for Krigscommissariatet", eg fætter fit Navn under denne Paaskrift. 184.) En Capitain skal ogsaa tilkiendegive Generalitetet, Commiffa riatet og Obersten, om han skulde nødsages at afskedige nogen, enten formedelst Sygdom, Lamhed, og saadan Strobelighed, at denne ikke længere kan giøre virkelig Krigstieneste, eller og formebelst modløshed, Drukkenstab, og andre deslige feil. 185.) Ikke heller maae nogen meddele den, der ikke har tient, eller for holdet sig mod fienden vedbørligen, Afskeed og Pas lige ved andre, og deri ommelde, at han havde staaet sig vel imod Fienden; men i saadant Afskeedsbrev skal blot anføres, at han har tient og faaet Afskeed, paa det at den vetskafne Soldat ene kan nyde den ham tilkommende Be Fff4 rome<noinclude><references/></noinclude> jev7kvvnyz7mn3gfysqc9nfy374dp1g 104 67127 405960 396644 2026-05-03T13:54:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 830||}}</noinclude>Fr. om Landmilitairetaten II. 19-24§. forlanger. 20 Jan. den hoistcommanderende General de Efterretninger, som han 20.) Det norske Generalitets- og Com missariats Collegium, som fra nu af skal kaldes: det Kgl. norske Commissariats - Collegium, vedbliver i samme Forbindelse med Generalcommissariats Collegium, som hidtil, og indskrænker sig til de Fag, som for dette ere an viiste. 21.) Naar der i Norge forekommer Tilfælde i Commissariatsfaget, som ikke ere lovbestemte, men hvis Afgiørelse eiheller kan opsættes, uden Kgl. Tiene stes Skade, skal det norske Commiffariats Collegium, uden foregaaende Forespørgsel, tage de fornødne Beslutninger; men derefter, faasnart mueligt, tilmelde Generalcomniiffa riats Collegium, hvad der er skept. 22.) Foruden disse (16. 20 §) benævnte Collegier, stat, naar den høistcommanderende General med nogen Deel af Armeerne gañet i Feldten, et Feldtcommissariat ved hans Hovedquarteer indrettes. Dette Collegium overtager, for den marscherens de Armee, Forsørgelsesvæsenet eller saameget deraf, som Kongens Ordre hver Gang ved dets Oprettelse bestemmer. Feldtcommissariatet refererer til den høistcommanderende General, og staaer alene under ham. 23.) Regis menter, Corps eg Commandantskaber have i enhver Sag, som under nogen af Commiffariatscollegierne henhører, dis recte Forestilling til disse, uden at gaae igiennem Divis fionsgeneralerne. 24.) Ethvert af disse Collegier er berettiget til at udfærdige Fribefordringspasse for mili taire Personer og Sager. De meddele disse, enten ifølge almindelige Lovbestemmelser, eller efter speciel Bevilling af Kongen eller af den høistcommanderende General. Genes talcommiffariats, Collegium udsteder saadanne Passe i Dan mark og Hertugdømmene; det norske Commissariats-Colles gium i Norge; dog i Fredstid med den Indskrænkning, fom Fr. 20 Aug. 1784 bestemmer; og Feldtcommiffarias terne for deres, ved den Kgl. Instruction, hver Gang an viiske Virkekreds. III.) Ang.<noinclude><references/></noinclude> mzrsfzzvitskps69hecu0n8nb7g1euj 104 67180 405961 370905 2026-05-03T13:56:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1804-1808.|883}}</noinclude>807. 9 Sept. Fr. ang. hvorledes der skal forholdes med Per foner, Barer og andet, som under nærværende Krig med Storbrittannien bliver at anholde. I I Cap.) Ang. de Versoner, fem skal anholdes. 11.) Ang. engelske Stibe, Barer, Berler og Gieldsfordren ger. III.) Ang. utilladelig Brevverling. 9 Sept. Pl., at Beslag paa engel Eiendom er ophævet. 10 Sept. 1. ang. Anmeldelse af det under Bombarde mentet biergede fremmede Gods, m. v. 14 Sept. Reglem. for Kaperfarten og Prisernes lovlige Paadommelse. 14 Sept. Pl. om engeiffe Officerers Tilladelse at komme ind i Kbavn. 16 Sept. Bl. om Tilladelse at bruge uftemplet Papiir til For. retninger over Skade ved Bombardementet. 16 Sept. Pl. om Bas for Sartoier fra khavn til Previndserne. 17 Sept. l. om Proviant- og Brændeßibes udehindrede Inde feiling. 18 Sept. Pl. om frie Paffage for Steenful, Salt og Styfgods, 111. v. 21 Sept. Pl. om Pas for Skibe med Presiñioner til Norge. 24 Sept. Pl. ang. Tilladelse for Stibe at bringe Glas, Tags freen, Salt, Muursteen, o. f. v. 25 Sept. pl., at alt Forraad af Krud, Salpeter og Bly stal angives for Øvrigheden. 26 Sept. Pl. om Revers for Bruget af Generalcommandoens Wasser. 2 Oct. (†) 1. om Præmie for Levnetsmidlers Indforfel til Nerge. 5 Oct. Bekiendtgiorelse om de engele Soldaters at besee det Indvendige af havn. iadelse 6 Oct. 1. ou Passers Nægtelse for Stibe til Polland, Fal fter og Moen. 7 Oct. 16 Oct. l. om Betaling for Besigtelse af Bombardements. kade. 1. ang. nærmere Forskrifter i Henseende til de af storbrittanniske Undersaatter trasserede eller endofferede Berler. 17 Oct. 1. om Anmeldelse af fremmed Gods, som un der Krigs-Uroelighederne i Sielland er frakommet Ejeren. 19 Oct. Pl. om Sorsigtigbeds Austaltet ved de engelske Sy.. gestuer. 23 Oct. l. at Beslag igien lægges paa de i Khavn eg Siel land befindende engelske Eiendomme. 30 Oct. Pl., hvorved Præmie bestemmes for Levnetsmidlers Tilførsel til Khavn, Sielland, Lolland, Fal- 211 3 ster<noinclude><references/></noinclude> qldexicoaof531t9qtjal071nbmanxg 104 68217 405979 338861 2026-05-03T18:38:54Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 130||}}</noinclude>Pl. ang. Fremmedes Reise :c. 1-4 §. 28 Jul. de Documenter, hvilke, foruden Passet, maatte være nødvendige, for at getgiore Individualiteten af hans Person; bvornæst han under et Politie-Forhør skal afgive sin Forklaring, om han vil opholde sig nogen Tid paa Stedet, eller om han agter at fortsætte sin Reise videre igiennem de danske Stater, og i saa Fald hvorhen? 2.) I første Tilfælde skal Politie:Øvrigheden, uden Bes taling, meddele ham et Tegn eller skriftligt Beviis, lydende paa at gielde alene for det Sted, hvor det er uds stadt, og hvorpaa i øvrigt anføres hans Navn, Stand og Fødselssted, samt en Fortegnelse paa de Documenter, hvil ke, ham vedkommende, ere i Politiets Bevaring. Det skal derhos betydes ham, at han stedje maae bære dette Tegn eller Beviis hos sig til Foreviisning, naar paafordres, samt at han skal tilbagelevere famme, naar han vil reise. 3.) Erklærer derimod ben Reisende under Forhøret, at han strax vil fortsætte Reisen til noget Sted i de danske Stater, da bar Politie Øvrigheden at meddele ham det til Reisen fornødne Pas, hvori tillige anføres, hvilke de Documenter ere, som Politiet har taget under Bevaring, samt naar, og af hvem, det af ham medbragte Pas er uds stedt. Disse Documenter skal Politic Svrigheden derhos, uden mindste Ophold, sende til Politiet paa det Sted, hvortil den Fremmede har begiert Pas; og skal det ders hos betydes den Reisende, at han ved Ankomsten har at melde sig hos Stedets Politiemester, som med Opbevaringen af de modtagne Papirer, Tegns Meddelelse med videre har at handle paa den foran befalede Maade. 4.) Vil den Reisende ikke opholde sig nogetsteds i de danske Stater, men blot reise igiennem samme, meddeles ham Pas til Grændsestedet, til hvis Politiemester stat sendes hans fremmede Pas m. v., og hos hvem ban janer fine Documenter udleverede tilligemed et nyt Pas, paa hvilket han kan fortsætte Reisen udenfor de danske Stas<noinclude><references/></noinclude> 3ichkwgsmkiomt36ayxfxedhc8sv2qa 104 68218 405980 298766 2026-05-03T19:18:59Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||131}}</noinclude>Pl. ang. Fremmedes Reise c. 4-8 §. Stater. 5.) Fra den i 3 og 4 § befalede Frem: 28 Jul. gangsmaade kan alene skee Undtagelse, naar den fremme. Se agter blot at begive sig til et el. andet Sted i Ris get, og er findet at reise tilbage; thi i faa Tilfælde kant det overlades til ham selv at bestemme, om de deponerede Documenter skal sendes directe til hans Bestemmelsessted, eller fremdeles forblive in depofito hos Pasudstæderen, som da har at anmærke saadant i Passet. 6.) Ins gen Tilreisende, der er født Engellænder, maae tilstædes Ophold i eller Reise igiennem de danske Stater, ungs tet han kan gotgiore, at han er boesat i en venskabelig eller neutral Stat, med mindre han beviser, at han har væ ret Borger i en saadan Stat i de sidste 3 Aar. 7.) 17ordamerikanere, som agte at opholde sig i eller reise igiennem de danske Stater, skal, foruden de Beviisligheder, hvormed enhver Reisende bør være forsynet, tillige medbringe et Certificat fra den her accrediterede nordames ricanske Minister, eller fra en af de forenede nordameri canske Staters her accrediterede Confuler, hvori bevidnes, at den Reisende er født i Nordamerica og boesat sammesteds, eller og at han, saafremt han ikke er født der, har erhvervet nordamericans Borgerret. Er han derimod en Engellænder of Fodsel, tilstedes ham blot, under det i 6§ ommeldte Vilkaar, Tilladelse til Ophold i og Reise igiennem Landet. 8) Ankommer en Reisende enten til Lands eller til Bands til noget Sted i de danske Stater, og udgiver sig for at være Nordamericaner, uden at med bringe et saadant Certificat, som i 7 § er omtalt, ffal Politie vrigheden ikke alene saaledes, som i 1 § er fo reskrevet, tage hans Pas og de øvrige Documenter, hvor med han vil gotgiøre Individualiteten af sin Person, i Bes varing; men det skal derhos betydes ham, at han ikke maae forlade det Steb, hvortil han er antonunet, fotenb Han har tilveiebragt det ovennævnte Certificat. Til den Ente 2<noinclude><references/></noinclude> p7k7i8w5nwdkte32vumbkgi1nm3dpys 104 68311 405981 391609 2026-05-03T19:19:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|224|Alphabetisk Register over Frr. f. 1812.|}}</noinclude>1812. I Ape. Pl. ang. Passers Forevisning for de ved Fær gestederne høistcommanderende Søe- og Land- - - - I L - - officerer. 23 Apr. Pl., for Nge, ang. Strafbestemmelse for Skydsskaffere, der vise sig forsømmelige ved Tilsigelse af Frieskyds. 23 Maj. 20 Jun. 23 Maj. Pl., som tildeels forandrer og nærmere be stemmer den 32 og 33 § i Fr. 27 Jan. 1804. Midlertidig Taxt for Færgefarten ved Aggersund. Pl. ang. Forbud imod Personers, Gods og Barers Befordring ved private Baadferere, imellem Lolland, de hosliggende Der og Hers tugdømmene. 20 Jun. Adn. og Taxt for en offentlig Færgefart imel lem Rodbye paa Lolland og Femern. 23 Jun. 14 Jul 14 Jul. 25 Jul. 28 Jul. 3 Aug. Adn. for Færgefarten over Sallingsund og Wildsund. Pl. at Fr. 27 Jan. 1804. 36 § ogsaa skal være anvendelig paa Feltpostestafetter. Adn. og Taxt for Færgefarten over Beile Fiord. l. om Reisendes Anmeldelse af Skippere og Vertshuusholdere. Pl., for Dmk og Nge, ang. de Bestemmelser, som stal iagttages i Henseende til Fremmedes Reise igiennem og Ophold i de danske Stater, saalænge Krigen varer. 1. ang. fremmede Reisende, der have opholdt sig i Khavn i 2 Maaneder. 15 Aug. Adn. og Taxt for Færgefarten imellem Bogense. og Klafringe. 18 Aug. Adn. for Færgestederne Bordingborg og Gaa- 18 Aug. 24 Oct, 8 Dec. 19 Dec. 22 Dec. bense. Taxt for Færgefarten imellem Vordingborg og Gaa bense. Adn. og Taxt for Færgefarten imellem Fanse og Strandby. I., for Nge, at den Aktorer og Dommere i Justitssager tilstaaede Friskyds skal forandres til Pengeskyds. Taxt for Beibens Færgefted i Fyen. Taxt for Færgefarten imellem Gorsser og Nyborg. (1811 Taxt 18 Jan.; 29 Mart.; 22 Apr.; 23 Aug.; 29 Oct. f. Vildsund og 29 Oct. f. Sallingsund snmærkes, som ugieldende). Ren<noinclude><references/></noinclude> 3cijccsbgqu02sxepbim3y7ro8x6a8l 104 68433 405982 404041 2026-05-03T19:19:19Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 346||}}</noinclude>Pl. om Lobseriet ved Hals. 26 Jun. Efil. Rbkp. pr. Læst af ethvert for Læstebrægtighed mær ket Fartøi, der passerer Fiorden (See Pl., om S. B., 30 Aug. 1813). p. 276. 96 Jun. (†) Reglement for Pas-Gebyrer og andre Ome toßninger, fom ifølge Sgt. Refet. 21 Jun., 1813 ete at erlægge til varantaine Væsenet i Danmark, Nor se, samt Stedvig og Delfteen. Ubfarbiget af Directionen for Quarantaine Feranstaltningerne. Pat. : 1.) Ethvert Skib, indenlandsk eller fremmed, fom, fra hiin Site Cap Finis terræ, eller fra fremmede Stedet paa denne side bemeldte Cap indtil Indlebet i Gattegattet, antommer til nogen dansk, norse eller bolsteens Havn, eller passerer Drefunder, Belterne eller den holsteenke Kanal, og ved Undersøgning af vedkommende Avarans taine Commission befindes saaledes umistænkeligt, at det kan tillades ubehindret Samquem, Losning og Labning, sal derom og dertil af vedkommende Quarantaine: Commission gives et Pas, for hvilket pas der, fom Gebyr, sal erlægges til Quarantaine Kassen paa Stee det, efter Antallet af fibets Besætning og Passagerer: a.) naar tibet kommer fra bim Side Cap Finis terræ, for hver perfon, Stibsføreren derunder ind befattet, 2 Rbdir S. V. 5 b.) naar det kommer fra Søiden af Cap Finis terræ indtil hoiden af Stagen, ligeledes for hver Perfon 1 Rbdir S. V. Belobet af det hele Gebyr fal tegnes paa Passet selv, og videre end dette maae intet, af hvad Nava nævnes tam, fra barantainevesenets Side kræves eller tages. 2.) Naar et Pas engang er betalt, gielder det, for samme Reise, overalt i de Kgl. Miger og kande, uden at noget Slags nyt Gebyr for Paategning eller i anden Maade bliver at erlægge. 3.) Gebyrerne oppebæres ved ethvert Steds Quarantaine Commission og beregnes i Rigsbankpenge S. V. 4.) Intet Stib, som er pligtigt at tage faadant Pas, uds Flareres fra vedkommende Foldkammer, førend Sunds beds Passer er Loft og kan forevises. 5.) Aue Stibe fra Østersøen til Nordsøen, og alle fibe, fom komme fra nogen havn i Gattegattet inden for Sta gen, ligesom og alle Stibe i Farten imellem Sanmart eg Norge indbyrdes, samt mellem Rigerne og bertug dommerne, ere paa disse Reiser fritagne for at udgift til Quarantaine væfenet. 6.) Fra forbemeldte Gebyr ere ogfaa de Stibe fritagne, som lægges i Observations Quarantaine; derimod betales af ethvert faadant Skib: a.) for det første Sundheds Besøg, d. e. den første undersøgning, som efter Sr. 8 Febr. 1805. 10 § fos retas<noinclude><references/></noinclude> ij9um2pttw8tmfbgljs55w8or9xvt5p 104 68768 405968 392399 2026-05-03T18:35:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 152||}}</noinclude>Adn. f. Færgef. m. Korsør og Nyb. 29-33 §. 31 Maj. fenhed. Den Skipper eller Skibsfører, som afseiler med en Færgejagt, uden at have en god brugbar Jolle med sig, skal mod Tiltale til Lauget, hvis Skylden hviler paa. samme, bøde 5 Rbdlr S. V. 30.) Dersom enten 31.) 2f samtlige Inds en Færgeflipper eller nogen Anben, der staaer i Laugenes Tieneste, fulde fordrifte sig til under hvilketsomhelst Paa skud at affordre eller afpresse Reisende eller andre Bes fragtere penge udenfor det, som i denne Anerbning el ler den giældende Taxt fastsat er, skal han, foruden at tilbagebetale det Oppebaarne, 1ste Gang bote 2 Rödle S. V., 2den Gang 4 Rbdlr, 3die Gang 6 Nbdir og fremdeles i famme Ferbold. tægter, der tilflyde Laugene for al den Befordring, hvor for fuld Betaling erlægges efter Taxten, skal der svares 4 Rbik. af hver Rbdle i Afgift til Befordringsvæsenets Fond, som staaer under Generalpostdirectionens Bestyrelse, og anvendes til det almindelige Befordringsvæsens Gavn. 32.) Reisende, som ere berettigede til fri Overførsel enten formedelst Passer, der ere meddeelte paa Fribefors dring, eller formedelst særdeles Befalinger, og Gods, som forfendes for offentlig Regning, skal, faavidt mus ligt, overføres med Bertfartøi eller et andet Fartøi, som alligevel skal gaae over; men naar saadanne Reisende eller faadanne Forselet ikke uden ubehagelige eller skadelige Folger kan taale det Ophold, som deraf vilde blive Folge, bor et særskilt Fartøi til denne Befordring uopholdelis gen leveres, i hvilket Tilfælde Færgelaugene kan efter Regning forvente sig Gotgiorelse af Deel af den i Taxten for det brugte Fartsi fastsatte fulde Fragt; dog skal den, der forlanger Fartsiets Afgang, meddele Færgelauget et skriftligt Beviis for, at Omstændighederne nødvendigen kræve uopholdelig Overførsel, og deri bevidne, med hvilket Slags Fartøi Befordringen er afgivet; dette Beviis skal vedlægges den Regning, fom indgives, thi i Mangel af famme maae ingen Gotgiørelse fordres. 33.) Beb de Clods<noinclude><references/></noinclude> dlfhyal6mpdvmguetknocgrbpmomutq 104 68770 405969 405778 2026-05-03T18:35:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 154||}}</noinclude>Adn. f. Færgef. m. Korser og Nyb. 36-38 § 31 Maj. Alle i denne Anordning benævnte Boder skal tilfalde Stedets Fattigkasse, forsaavidt ikke anderledes er bestemt. 87.) Til efter Forlangende at komme til Hielp ved Ind- og udskibning af de Reisendes Toi eller anden Befragters Gobs, og til at besørge samme baaret og befordret imellem Skibsbroerne og Giestgiverstederne eller andet Sted i Byen, et paa ethvert af Stederne beskikket et Antal Dragere, hvis Pligter og Rettigheder ere bestemte i en for famme ubgiven særskilt Anordning og Taxt. 38.) Meb Færgefartøierne maae ingen Person, som ikke er forsynet med lovligt pas, overføres. I saa Henseende bør de udgivne og gieldende Bestemmelser om Fremmedes Overs førsel og Passers Eftersyn noie efterleves. For at denne Anordning kan komme til alle Vedkommendes Kundskab, bør et Aftryk af samme stedse ligge paa ethvert af Giefte giverstederne i Korsør og Nyborg, og hos Opsynsmæns dene ved Færgevæsenet samme steds, ligesom den og altid bør ligge til Eftersyn i enhver af Færgejagternes Rahyt. Anordn. og Taxt for Dragerne ved Færges stederne Korsør og Cyborg. Kundgiort, i Overeens stemmelse med Resol. 27 Maj, af Gen. Postdirectionen. P. 110. 31 Maj. 1.) Ved ethvert af Færgeftederne Korsør og Tys borg skal visse dertil af Øvrigheden beskikkede Personer være ene berettigede til som Dragere at besorge de Reis sendes Toi og enhver anden Befragters Gods af hvilkets somhelst Slags baaret eller befordret imellem Skibsbroen, hvor Færge eller Postfartøiet ligger, og Gieftgivergaarden, den Reisendes Opholdssted eller Godsets Oplagssted i Byen, saavelsom til at komme til Hielp ved Inds og Uda slibning af de Reisendes Tei, Gods og Vogne samt Kreas ture, naar nemlig den Reisende enten ikke vil eller kan selv ved egne Tienere besørge det Foranførte. Je om Dragernes Oldermand, Taxt. 2. 2-5) Hanb 6.) Dras gerne<noinclude><references/></noinclude> cjree3pez6gmwvp3coaj5olkqb03esl 104 69008 405970 372928 2026-05-03T18:35:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1815.||393}}</noinclude>Pl. om Pasgebyrer. 1-7 §. For hver af de Personer, som ei behøve at signaletes; 21 Jul, bliver derimod kun 16 Roff. at tillægge den for Passets Udstædelse fastsatte Betaling; men for Børn, som ere under 7 Aar, bortfalder dette Tillæg. 2.) Naar et Pas gaaer ud paa en Reise til udlandet, bliver den i 1 § fastsatte Betaling at forhøie med 50 Precent. 3) For et Passes Peategning om foreviisning betales, uden Hensyn til Personernes Tal, i Almindelighed 10 Rose.; men er det et Pas til eller fra udlandet, erlægges bet dobbelte. 4.) De, som gofiore, at de ere ufors muende til at erlægge den for Passets Udstædelse eller Foreviisning fastsatte Betaling, blive derfor at frietage. Det samme gjelder og om dem af Land, og Spe. Etas ten, der, for Tienestens Skyld, mane reise, saa og om enhver, der reiser i offentligt Erinde, eller i øvrigt hidtil har været frietaget for Pasgebyrers Erlæggelse. Haandværkssvende, Dagleiere, Huusmænd og disses Familier, simple Tienestetpende, forsaavidt de ikke reise deres Herskabs Folge eller i fammes Erinde, faa og alle andre personer, der kan staae ved siden af disse, skal ikkun erlægge halvt Gebyhr. 5.) Pan ethvert Pas stal af vedkommende Embedsmand tegnes, hvad der for sammes Udstædelse eller Foreviisning er bes talt; saa bør det og anmærkes, naar Passet eller Paateg ningen paa samme er meddeelt uden Betaling. Den, som overtræder ovenanførte Bud (5 §) eller tas ger høiere Betaling for Passers Udstædelse eller Fores viisning, end den i det foregaaende bestemte, hvilken over alt bliver at udrede i Rigsbankpenge S. V., bor derfor ansees saaledes, som Regl. 22 Mart. 1814. IX Afb. har fastsat for lige Forseelser begaaede af Nettens Betiente. 7.) Det følger af sig selv, at Analogien af bemeldte Reglements Forskrifter i foranførte Henseende bør anvendes, naar Overtrædelsen begaaes af Embedsmandens Fuld- 6.) mægs<noinclude><references/></noinclude> 8rgt6hqosa053b8p71e09mgpsr81ose 104 69045 405971 357520 2026-05-03T18:36:13Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1815.{{Afstand|3em}} 430||}}</noinclude>Pl. om Kierseler t. Milit. Tieneste 2 §. 29 Dec. til Amtsforvalterne og disses Ordre igien til Sognefogderne, eller eg, hvor ingen Amtstue er i Nærheden, efter Requisition directe til Sognefogderne, skal derfor Tilfigelsen til Riorselerne see af Sognefogderne, med Sognets største Lodseiers Hielp og Tilson, efter rigtig Omgang og efter en Sognefogderne af Amtmanden meddeelt Liste over de Kiørepligtige i Sognet og de Kierseler, enhver især i hver Omgang for forrette; c) at Amtsforvalters ne eller, i deres Sted, Sognefogderne skal forsyne de Passer, efter hvilke Kiorfeler ere requirerede, med Paa. tegning om, hvilke Kiorseler derefter afgives, og at Weds kommende, som modtage Kierselerne, skal derfar meddele Amtsforvalterne eller Sognefogderne særskilte Qvitterin 30 Dec. ger; d) at hver Sognefoged bor, med Sognets største Lodseiers Hielp og Tilsyn, holde en Protokol over samtlige Frireiser, som af Sognet forrettes, hvilken Pros tekel, behorigen understreven af Sognefogden og attesteret af største Lodseier, skal strax efter hvert Aars Udgang tillis gemed fornævnte Qvitteringer tilsendes Amtmanden, som giennemseer famme og foranstalter de Feil, han maatte finde ved Fribefordringsvæsenet at være indløbne, rettede eller efter Omstændighederne paatalte; og e) at ved betydelige Riørfeler og Transporter og ellers, naar det efter Fernedenhed paafordres af vedkommende Auctori teter, skal Sognefogderne personligen medfølge til Heft, for at holde Orden paa Veien og Skiftefeberne, samt for at paasee, at deres Sognemand ikke ved ulovligt Ophold eller paa anden Maade fornærmes, ligesom de eg, faafremt saaban Fornærmelse ei af dem maatte kunne fores bygges, skal siden indgive beviielig Klage derover til Amts manden. Politie-Pl. at ligesom det ved Anordningerne er i Almindelighed forbudet at skyde eller at omganes paa anden skadende Maade med Krud, i Khavn eller pra Dens<noinclude><references/></noinclude> 6u5e71kjy9fxqtg9b3ix8c4pqbqmgbb 104 69102 405972 390934 2026-05-03T18:36:29Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.||487}}</noinclude>Fr. om Samfrændeskifter. 3 §. ordnings øvrige Bud paa det neieste bør efterkommes og 28 Aug. overholdes. Raadstue Pl. ang. Taxt paa Ores og Lammekigd 28 Aug. f. Sept. 18+6. p. 136. 200 Raadstue: Pl., hvorved Pl. 6 Jan. 1810, forfan: 28 Aug. vidt derudi er fastsat, med hvor stort Læs Vognmæn dene og øvrige Indvaanere i Khavn og paa sommes Grund maae Fiøre, samt de famme tilfoiede Straffes bestemmelser bringes i Erindring. p. 137. Raadstue Pl. ang. Taxt for Bagerne fra 1 Sept. 28 Aug.' 1816 og indtil videre (See Pl. 27 Sept. 1816). p. 140. Raadft: Pl., hvorved det i Pl. 13 Mart. 1801 2 Sept. indeholdte Bud, ang. Fribageres og Frislagteres Bræt, paa nye bekiendtgieres. p. 141. Fr. ang. Nedsættelse i Udførselsafgiften af Horn: 11 Sept. P. 71. qvæg fra Hertugdommene til udlandet. Fr. om udvidet Handelsfrihed for Island, 11 Sept. R. Kammer. P. 73. Gr. Kongen har ladet undersøge og taget under Overveielse, hvilken Forandring, efter de nærværende Oms stændigheder, kunde være fornøden i Lovgivningen om Handelen og Skibsfarten paa Island, for at denne Hana del, efter Hans Hensigt og den allerede, ved de i Aarene 1786 og 1787 og fenere udgivne Anordninger, stete Fors beredelse, kunde vorde gavnligst saavel for Staten i Ut mindelighed, som for Underfaatterne i Island i Særdeleshed. Thi befales følgende: 1) Rentekammeret er bemyndiget til, fra 1817 Aars Begyndelse og indtil videre, at udstæde Passe eller Tilladelser til at befeile Island for et vist Antal Hans dels: Skibe, der tilhøre fremmede Staters Underfaat 2.) De Fremmede, sem vil vente at erholde islandske Beseilings-Passe, bør derom saa betimeligen indgive deres Ansøgninger, at de ere indkomne til Rente ter. fams<noinclude><references/></noinclude> chfw0ia1sf3oatlh5rda1mxi6ba65sb 104 69103 405973 384168 2026-05-03T18:37:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.{{Afstand|3em}} 488||}}</noinclude>Fr. om Handelen p. Island. 2-5 §. 11 Sept, kammeret inden Januarii Maaneds Udgang det Nar, hvori Beseilings-Tilladelsen ønskes afbenyttet. I Ansøg ningen anføres Stibets Tavn og Drægtighed, samt en Forklaring over den Ladning, som til Island ønskes udsendt, hverhos i Særdeleshed maae opgives, forsaavidt Laoningen bestaaer i Tommer, Størrelsen af denne Vare fort i Forhold til Skibets Drægtighed. 3.) Bed Beseilings Passets Modtagelse, eller til hvilken anden Tid og paa hvad Sted, Rentekammeret i enkelte Tilfælde maatte bestemme, erlænges, istedenfor Ind: og Udførsels Told, samt Skibsafgifter, 50 Rbd. i rede Sølv for hver Commercelæst af Skibets Drægtighed, undtagen naar Ladningen bestaaer af Tommer, thi da betales for hver Commercelæst, som denne Varesort maatte optage af Skibets Rum, ikkun 20 Rbd. i rede Solv. I øvrigt vil Kongen i ethvert Tilfælde, naar Fremmede til Handelen paa Island beviisligen maatte befragte danske Skibe med behørigt danskt Mandskab, forunde Vedkommende en efter Omstændighederne passende Nedsættelse i de her anførte Afgifter. 4.) Naar et fremmed Skib, paa den her foreskrevne Maade, er bleven forundt Tilladelse til at handle paa Island, bor Skipperen, forinden Affeis lingen fra det Sted, hvor Skibet udredes, være pligtig til at lade det meddeelte Beseilings: Pas paategne af den danske Consul paa bemeldte Sted, som derved bekræfter Rigtigheden af Skibets, i Passet opgivne, Navn og Dræga tighed. Ligeledes bor Skipperen forsyne sig med behørige Attester om, at Slibets Mandskab ei er befængt med nogen farlig smitsom Sygdom, i Særdeleshed ikke med Ropper eller Meslinger, hvilke Attester, forinden Stibets Afreise, ogfaa bor forevises Confulen og af ham pantegnes. 5.) Ved Ankomsten til Island seal Skipperen strax anløbe een af Landets Riobsteder, som ere: Reikevig i Sender: Amtet, Eskefiord og Øefiord i Østers<noinclude><references/></noinclude> l658ri0cplqepq7zy41l5gvu37io46w 104 69106 405974 397330 2026-05-03T18:37:11Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.||491}}</noinclude>Fr. om Handelen p. Island. 9-12 §. Mulet, som, naar Forseelsen igientages, erlægges med det 11 Sept. dobbelte Beløb, tilfalder Angiveren Deel. Men de ovs 10.) rige Dele tillægges Stedets Fattigvæsen. De fremmede Stibes Ladninger bør være overeens, stemmende med den forklaring, som derom er inde ført i de, Vedkommende meddeelte, islandske Beseilingss Passe og den, vedkommende Øvrigheder tillige foreviste, Cargaifonliste. Befindes det, at et fremmed Skib meda bringer andre, end de i Beseilings Passet omforklarede Varesorter, fan Skibsrederen ei vente, at ham oftere forundes Tilladelse til at handle paa Island; ligesons Skipperen ogsaa, naar det i Særdeleshed maatte befindes, at Skibet enten aldeles ikke, eller blot for en Deel, indes holder den Tommerlast, som i Beseilings Passet er ans given, bør udrede i Mulit 5 Gange Belobet af den Afs gift, som ved den urigtige Angivelse er besvegen. Denne Mulet, hvoraf Angiveren ogsaa nyder Deel, men de eve rige Dele tilfulde Kongens Kasse, inddrives paa den foran bestemte Maade. II.) Det paalægges Byfogden i Reikevig og de Sysselmænd, i hvis Embeds. Districter Handelspladse ere beliggende, at have et færdes les Tilsyn med, at de Fremmede holde sig denne Fr., saavelsom de øvrige for den islandske Handel giridende Anordninger, efterrettelige. Til bemeldte Embedsmænd stat af ethvert fremmed Handels Skib, som anløber en in den deres Jurisdictioner beliggende Handelsplads, udres des 6 Rbd. i rede Solv, fom Skipperen erlegger, for inden Skibspapirerne, efter Foreviisningen paa ethvert Steb, blive ham tilbageleverede. 12) Saafnart et fremmed Skib kommer tilbage fra Island, fal Skips peren aflevere det istandske Beseilings Pas, der gielder itkun fer een Reise, pao fremmede Steder til den næva meste af de Kat Consuler, men i Kongens egne Lande til vedkommende Toldbetjente, hvorefter Poffet af dem worl upps<noinclude><references/></noinclude> 1lhbvqovrl9xfwpq5cdsmihyimpu8w8 104 69108 405975 332469 2026-05-03T18:37:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.||493}}</noinclude>Fr om Handelen p. Island. 15:17 §. lands Jordebogstaffe. Og bor Stiftamtmanden der: 11 Sept. hos aarligen til Rentekammeret afgive en forklaring blive meddeelte. over alle de Soepasse, som af ham, i Folge 14 §, maatte 16.) Saasnart et fra Island uba gaaet Handels: Stib, som er forsynet med et af Stifts amtmanden meddeelt Seepas, ankommer til fremmede Steder, bør Passet af Skipperen forevises de Kgl. Consuler sammesteds, og af dem paategnes, ligesom Soes passet ogsaa, naar Skibet, efter fuldendt Reise, kommer tilbage til Island, uopholdeligen bør afleveres til veds tommende Syffelmand og af bam indsendes til Stifts amtmanden, som derefter indsender det, tilligemed de for Passets udfærdigelse modtagne Beviisligheder, til Rentea kammeret, for der at vorde efterseet og cafferet. Overbevises Rederen eller Skipperen nogen utilladelig Om gang med Soepassets Erhvervelse eller Brug, bør de paa lovlig Maade tiltales og bøde fra 200 til 2000 Rbd. S. W., som deles paa den i 9 § bestemte Maade. -17.) Enhver af de Kgl. Undersaatter, som erpederer Han dels: Skibe directe fra Island til fremmede Steder, skal, istedenfor den ved Pl. 18 Aug. 1786. 10 §, paabudne 1 Procent Afgift, naar islandske Varer udføres fra Danmark eller Hertugdømmene til fremmede Steder, erlegge til Kongens Kasse en Afgift of 5 Rbd. rede Solv for hver Commercelæst af det udsendte Stib6 Drægtighed. Rederen, eller Skipperen paa hans Begne, bør til den Ende, forinden Skibets Afreise fra Island, udstæde og aflevere i Reikevig til Byfogden, men i de an dre Steder til vedkommende Syffelmand, tvende ligelydende Anmeldelser, hvori forklares det udsendte Skibs Navn og Drægtighed, saavelsom til hvilket fremmed Sted Skibet maatte være bestemt. Med disse Anmeldelser, hvoraf vedkommende Spffelmænd uopholdeligen indsende den ene til Landfogden, bør Afgiften enten strap erlægs XVII Deel. SC E ges<noinclude><references/></noinclude> qkda9hg0e9ll4wguomg68hm0irwc7r2 104 69201 405976 369173 2026-05-03T18:37:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1817.{{Afstand|3em}} 586||}}</noinclude>Pl. om algierske Soepasse. 4 Jun. naar der, efter fuldendt Reise, til Gen. Toldkammers og Commerce Collegium tilligemed Passet indsendes tilstrække ligt Beviis for, at Skibet ikke har passeret sidstnævnte Steder. Gen. Toldk, og Commerce-Coll. Khavn 4to. Politie Pl., hvorved Hovedindholdet af Pl. 22 Sept. 1815, om Orben paa Fortogene, bekiendtgiores. p. 161. 6 Jun. Io Jun. II Jun. 14 Jun. (†) Befiendtg. fra Administrationen for Havnevæsenet i Kbavn, at formedelst den i yehavns Canal under Arbeide havende Opmuddring fan Stibes Ind. og Udhaling af Havnen ikke til enhver tid finde Sted, men saadant kan alene flee paa følgende Tider, nemlig om morgenen indtil RI. 5, om Middagen fra RI. 11 til 1, og om Eftermiddagen fra Kl. 4- Og bør disse Regler ikke alene noie følges, men Skip perne derhos være pligtige at efterkomme de Forskrifs ter, som vedkommende Havnefoged i øvrigt maatte give med Hensyn til Orden i hans District; og ligesom ingen Skipper maae til og fralægge noget Bolværk uden Havs nefogdens udtrykkelige Tilladelse, saaledes mane de Fars tøier, som fastgiøre ved Duc d'Alberne udenfor Nyes havns Canal, ligge i saadan Afstand fra Muddermaskis nerne, at de ikke beskadige disses Touge; i modsat Fald vil den Skyldige blive ikke alene tilpligtet at erstatte Stas den, men tillige at ansee med en passende Mulct. Khavn Pat. Pl. at Vei Fr. 13 Dec. 1793, omend fient ved samme ikke er taget hensyn til Bornholm, sea!, i Henseende til Forpligtelsen til Deeltagelse i Vei: Arbeidet, herefter anvendes paa bemeldte Land Born holm. Cancell. p. 67. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 4 Jun.) ang. en Afgift i 10 Aar af de til Rigben, havn<noinclude><references/></noinclude> b3utcu6o98vochujvkppw7hsrdho733 104 69233 405977 398597 2026-05-03T18:38:34Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|618|De ved Frr. f. 1817 giorte Forandringer.|}}</noinclude>1759. 5 Febr. Fr. om Magasinets Directeurers Decifioner: See pl., om Fabrikdirectionens Jurisdictions Henlegg. under Politieretterne, 22 Oct. 1817. 4 Nov. Pl. om Gulds og Sølvs Smeltning: See, ang. sammes Smeltning v. Mynten, Pl. 15 Jul. 1761. 1762. 1768. 1771. 1817+ 1 Sept. Pt. em Haandværkstaugene i Khawn: See, ang. Linnedvævernes Prove. Arbeide, Pl. 5 17ov. 1817. 11 Maj. Pl. cm Gen. Magasin Contoiret: Den, i følge den i 17oten anforte Cabinets Ordre 18 Maj 1782, beskikkede Fabrik Direction er ophæ vet v. pl. 22 Oct. 1817. 5 Jun. 15 Jun. 1782. 21 Jan. 1783. 30 Oct. 1788. 23 Febr. 4 Aug Adn. og Regl. ang. Khavn, dens 5 §: Forans dret v. pl. 12 Maj og 19 Dec. 1817. Fr. om Hof eg Stads-Retten, dens 6 §: Udvidet v. pl. 13 Maj 1817. Pt om Algierske Passe: See Pl. 4 Jun. 1817. Pl. om Udsalg af Asiatiske Varer: See Pl. 21 Jul. 1817 (†) Pakkepost: Taxt: See, ang. Reisendes Gods og Litsenbroder: Penge, pl. 26 Apr. 18:7. Fr. om Indskud i Enke Kassen: See Pl. om Land: Inspecteurer &c. 21 Mart. 1812 0g, om Land Physici &c., 14 Oct. 1817. 1791. 25 Mart. Fr. om Politievas paa Landet: forandret v. Sr. om fatalia appellationis c. 15 Jan. 1817. 21 Mart. Asiatiske Comp. Octroi: Forlænget v. pl. 9 Apr. 1812 og 29 Jan. 1817. 1792. 1793. 13 Dec. Bei Fr.: Udvidet til Bornholm ved Pl. 11 Jun. 1817. 1794. 29 Oct. 1795. 10 Jul. Fr. om Hegn og Fred: 27piere bestemt v. Fr. 9 Jul. 1817. Fr. om Forligelses- Commissioner, dens 57 §: Forandret ved pl., om Gebyhr i Khavn, 26 Jun. 1817. 1797. 1 Febr. Told: Fr.: See Pl., ang. Tillæg dertil, 28 Febr. 1817. 1800. 21 Mart, Fr. om Haandværks: Laug. i Khavn, dens 1 § No. 6: forandret, i gens. til Bagerne, v. pl. 21 170v. 1817. Sammes 19 §: 27piere bestemt v. pl. 15 Jan. 1817. 1800.<noinclude><references/></noinclude> 9jr264epnv7dvfrqc1x0n0c5bsax8th 104 69285 405978 391958 2026-05-03T18:38:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|670|Alphabetisk Register over Frr. f. 1812-1817.|}}</noinclude>. ffe Stater i Europa og de danske Øer i Best indien. 1817. 26 Apr. Pl. at Postvæsenet fritages for Ansvar for de med Pakkeposten Reisendes Gods, medens det bringes til og fra Posten, m. v. - 27 Dec. ang. Ophævelse af den v. Pl. 26 Sept. 1808 og 13 Sept. 1809 paabudne Frankotvang. 22 Jan. (1735 Convent.- 2 Febr.; 1767 Taxt 2 7ov.; 1788 PI. 25 Febr.; 1794 Pl. 11 Aug.; 1798 pl. 9 Zov.; 1799 Bekg. 26 Oct.; 1802 pl. 1 Jun.; 1807 Sr. 9 Sept. og Bekg. 4 Dec.; 1808 Pl. 26 Sept.; 1809 PI. 11 Jul. og 13 Sept. 1810 Pl. 15 maj. 19 Maj og begge pl. 6 17ov.; 1811 PI. 16 Febr.; 8 Jun.; 15 Jun. 18 Jun. (f. 7ge); 18 Jun. (f. Dmk); 22 Jun.; 19 Oct. og 4 Dec. anmars kes, som ugieldende). Privilegerede Personer. 1812. 28 Jan. 1815. 11 Aug. 1812. - 15 Febr. Aab. Brev, ang. Den fremtidige Bestemmelse af Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Fr, for Dunk, ang. nærmere Bestemmelser i Lovgivningen om Forstrandsretten. Reisende, samt frie Skyds og Konge-Reiser. 2dn. og Taxt for Færgefarten fra Bogense til Klatringe (). Adn og Taxt for Færgefarten over Hvalpsund. l. ang. Betaling for Reisendes og Posters Befordring i Dmk, samt at Vognmændene i Khavn skal afhente de Reisende, naar flere følge med samme Vogn, m. v. 15 Febr. 10 Mart. 21 Mart. Adn. og Taxt for Færgefarten fra Ristinge paa Langeland. 1 Apr. 23 Apr. Pl. ang. Passers Foreviisning for de ved Færgeftes derne høistcommanderende Søe og Landofficerer. Pl., for Nge, ang. Straffebestemmelser for Skydsskaffere, der vise sig forsømmelige ved Tilsigelse af Friestyds. 1812. (*) I enhver af de Taxter og Anordninger, som angaae Færgefteders ne, er det befalet, at famme at være opslaget eller hen'agt past et beqvemt Sted til Vedkommendes Eftersyn og Underretning.<noinclude><references/></noinclude> 7je0l5mutw7lfw19p73qfbzxko6lrj2 104 70030 405965 394721 2026-05-03T14:06:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 42|Anhang til Frr. fra 1793 til 1822.|}}</noinclude>15 Jun. Pl. om Fattigvæsenet paa Landet. See Regl. for Landet 5 Jul. 1803. Pl. Gang vender tilbage fra Nakskov Mand. d. 20 Sept. kl 9 om aftenen, ligesom og den forenede Brev og Waffepost for første Gang afgaaer herfra om Tirsd. d. 21 Sept. Kl. 5 Efterm., og vender tilbage fra Naf. sov Torsd. d. 23 næstefter kl. 11 om Aftenen. Inds leveringstiden af lofe Greve, Vengebreve og Pakke. poltsager, samt Anmeldelse af Reisende fastsættes faar ledes: J Biøbenhavn paa det lollandse Postkontoirlose Breve, hver Loverdag Efterm, til den sædvanlige Kid fra kl. 2 til 6, samt Tirsdag Esterm. fra kl. 12 til 4, hvilket sidstnævnte Klokkeslet er, da Posten fal afgaae &l. 5, den yderste Tid til hvilken Breve om Tirsdagen vorde modtagne. Pengebreve og andre Wakkepostfager, samt Reisendes Indskrivning, hver irsdag Form. fra l. 8 til 12. I Rigge: For Woften fra Khavn til ekskov, lose Breve Loverd. Efterm. fra Kt. 6 til 9 samt Tirsdag Efterm. fra Kl. 4 til 7. Vengebreve og andre Pakkepoßfager, samt Reisendes Indskrivning, Tirsdag Efterm, fra kl. 4 til 6. For Posten fra Nakskov til Khavn, lose Breve Tirsdag Form. fra 1. 9 til 12 og Fredag Efterm. fra kl. 6 til 9. Wengebreve og andre pakkepottsager samt Reisendes Judskrivning Fredag Efterm. fra kl. 6 til 9. I Præstøe: For Posten fra Khavn til Nakskov, lose Breve Loverd. Efterm fra kl. 6 til 9, samt Tirsdag Efterm. fra kl. 7 til 9. Pengebreve og andre Vakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Kirsdag Efterm. fra kl. 7 til 9. For Pesten fra Nakskov til Khavn, lose Breve Tirsdag Form. fra Stl. 9 til 12 og Fredag Efterm. fra kl. 3 til 6. Pengebreve og andre Pakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Fredag Efterm. fra kl. 3 til 6. J Vordingborg: For Voften fra Khavn til Nakskov, lose Breve Loverd. Efterm. fra sl. 6 til 9, samt Tirsdag Efterm. fra kl. 7 til 9. Pengebreve og an dre Pakkepostfager, samt Reisendes Indßrivning, Lirs dag Efterm fra kl. 7 til 9. For Voken fra Nakskov til Khavn, lose Breve Mandag Efterm. fra kl. 6 til 9 og iredag Form. fra kl. 7 til 8, samt Torsdag Efterm. fra kl. 6 til 9 og Fredag Form. fra $1. 8 til 12. Wengebreve og andre Pakkepostfager, samt Reisendes Indskrivning, Torsdag Efterm. fra Kl. 6 til 9 og Fredag Form. fra kl. 8 til 10. I yes Fisbing: For Posten fra Khavn til Nakskov: lole Breve Sondag Efterm. fra kl. til 4 og Onsdag Form. fra kl. 9 til 12. Pengebreve og andre pakke. poltsager, samt Reisendes Indskrivning, Onsdag<noinclude><references/></noinclude> ac4j6334mfp5l0o2ohrmm71tbqdpq2h 405966 405965 2026-05-03T14:10:31Z MGA73 457 405966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 42|Anhang til Frr. fra 1793 til 1822.|}}</noinclude>15 Jun. Pl. om Fattigvæsenet paa Landet. See Regl. for Landet 5 Jul. 1803. Pl. Gang vender tilbage fra Nakskov Mand. d. 20 Sept. kl 9 om aftenen, ligesom og den forenede Brev og Pakkepost for første Gang afgaaer herfra om Tirsd. d. 21 Sept. Kl. 5 Efterm., og vender tilbage fra Nakskov Torsd. d. 23 næstefter kl. 11 om Aftenen. Indleveringstiden af løse Breve, Pengebreve og Pakkepostsager, samt Anmeldelse af Reisende fastsættes saaledes: J Biøbenhavn paa det lollandse Postkontoirlose Breve, hver Loverdag Efterm, til den sædvanlige Kid fra kl. 2 til 6, samt Tirsdag Esterm. fra kl. 12 til 4, hvilket sidstnævnte Klokkeslet er, da Posten fal afgaae &l. 5, den yderste Tid til hvilken Breve om Tirsdagen vorde modtagne. Pengebreve og andre Pakkepostfager, samt Reisendes Indskrivning, hver irsdag Form. fra l. 8 til 12. I Rigge: For Woften fra Khavn til ekskov, lose Breve Loverd. Efterm. fra Kt. 6 til 9 samt Tirsdag Efterm. fra Kl. 4 til 7. Vengebreve og andre Pakkepoßfager, samt Reisendes Indskrivning, Tirsdag Efterm, fra kl. 4 til 6. For Posten fra Nakskov til Khavn, lose Breve Tirsdag Form. fra 1. 9 til 12 og Fredag Efterm. fra kl. 6 til 9. Wengebreve og andre pakkepottsager samt Reisendes Judskrivning Fredag Efterm. fra kl. 6 til 9. I Præstøe: For Posten fra Khavn til Nakskov, lose Breve Loverd. Efterm fra kl. 6 til 9, samt Tirsdag Efterm. fra kl. 7 til 9. Pengebreve og andre Vakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Kirsdag Efterm. fra kl. 7 til 9. For Pesten fra Nakskov til Khavn, lose Breve Tirsdag Form. fra Stl. 9 til 12 og Fredag Efterm. fra kl. 3 til 6. Pengebreve og andre Pakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Fredag Efterm. fra kl. 3 til 6. J Vordingborg: For Voften fra Khavn til Nakskov, lose Breve Loverd. Efterm. fra sl. 6 til 9, samt Tirsdag Efterm. fra kl. 7 til 9. Pengebreve og an dre Pakkepostfager, samt Reisendes Indskrivning, Lirs dag Efterm fra kl. 7 til 9. For Voken fra Nakskov til Khavn, lose Breve Mandag Efterm. fra kl. 6 til 9 og iredag Form. fra kl. 7 til 8, samt Torsdag Efterm. fra kl. 6 til 9 og Fredag Form. fra $1. 8 til 12. Pengebreve og andre Pakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Torsdag Efterm. fra Kl. 6 til 9 og Fredag Form. fra kl. 8 til 10. I yes Fisbing: For Posten fra Khavn til Nakskov: lole Breve Sondag Efterm. fra kl. til 4 og Onsdag Form. fra kl. 9 til 12. Pengebreve og andre pakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Onsdag<noinclude><references/></noinclude> 99wgsyh9oty4ouhmbixo3gpibi6pckv 104 70369 405962 397038 2026-05-03T13:56:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.||241}}</noinclude>Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart I §. Snedkerarbeide. • I Pd. Transittold rede Sølv. Nbd. B. I Procent. 28 Maj. Soda eller Tangaste, see se. Sølv - Barrer narbeitet eller gammelt } i nyt Arbeide 30 I B • B 45 12 Bøger IO 100 Pakker 24 Bogsølv, ægte, 1 Bog af 24 Blade, uægte Solvtraad, Lahn, Tresser, see Guldtraks ferarbeide. Sølverglød 100 Pd. 12 Som og Spiger af Jern, see Jern. Messingsom, see Messing. Kobbersøm, see Kobber. Zinkspiger, see Zink. Solde, Sigter, eller altSoldemagerarbeide I Procent. Soya og Sauser Spanskgrønt 100 Potter I . 100 po. 48 Spaane tilBogbindere, Sverdfegere,Sfor magere Spermaceti, see 100 Pd. B I valrav. - Olie, see Tran. Spiatur, eller Spiauter, see Halvmetal. Spiesglands, see Antimonium. Spillekort. Spiscommen Staal I Procent. . 100 Pd. . 100 15 2 $ 8 - i Arbeide og Staaltraad, see Jeen. Staver G Pibestaver over 2 1. lange 120Stfr. Orhovedstaver fra 2 til 2 1. incl. 120 Sifr. Tøndestaver under Z UL. 1200 # halve 1200 B med eller uden tilhørende Bundstykker. Stempelblaat er Lafmos. Steen i Arbeide, eller indfattet, veies tilli. gemed Indfatningen, og behandles som den. Steenhuggerarbeide Steenkul XIX Deel, 97 B IO 7 253 I Procent. 429 Steens<noinclude><references/></noinclude> 7ol916ll42m2b6y7q73crwdfwu4f1i7