Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.26 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 36999 406023 314228 2026-05-04T17:35:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hvor han opholdt sig nogen Tid, reiste derfra til Sverrig og endelig til Frankerig, hvor han blev Reiseren forestillet. Bursa, en betydelig Stad i Natolien ved Foden af Bjerget Olymp. Den har et Kastel to Paladser, mange Moscheer, Magasiner, Silke og Musselinmanufacturer og 130000 Indb., hvoriblandt findes Endeel Armenier, Græs ker og Jøder; dog maae kun Tyrkerne boe i Byen, de ans dre i Forstæderne. Her findes en græft og en armenisk Erkebisp; Staden driver betydelig Caravanhandel og har varme Bade. Dens ældre Navn er Prusa (af den bithynis ske Konge Prusias); den erobredes af Tyrkerne i Begyndels fen af det 14de Aarhundred og blev i nogen Tid Sultanens Residens. Bursa kaldtes og i Middelalderen en unis versitetsbygning, hvor Studerende boede sammen. Disse faldtes Burfales, hvoraf den tydske Benævnelse Bursche kommer. Busbecq (Augier Ghislen von), en naturlig Gon af en Adelsmand af samme Navn, blev født 1522 i Comis nes i Flandern og blev siden legitimeret af Earl 5te. Efterat han havde besøgt de berømte Universiteter i Flans dern, Frankerig og Italien og dannet sig under de dueligs ste tærere, ledsagede han den romerske Konges Gesandt Peter Lassa til Engelland. Et Nar efter udnævnte denne Fyrste ham til sin Gesandt hos Soliman 2den. Hans første underhandling var just ikke lykkelig; han era holdt kun en Vaabenstilstand paa 6 Maaneder og et Brev, som han strax overbragte Ferdinand. Busbecq begav sig tilbage paa sin Post og blev dennegang længere og med mere Held. Efter 7 Nars Forløb vendte han tilbage med det Forsæt at opofre sig til Videnskaberne. Dette kunde han ei sætte i Vark, da han blev udnævnt til Opdrager for Maximilian den 2bens Sønner. Da denne Fyrste var bles ven Keiser, lod han Busbecq 1570 ledjage Erkehertuginde Elisabeth, som skulde ægte Carl 9de, til Frankerig. Han blev hos hende som Huushofmester, og, da hun efter sin Gemais Død forlod Frankerig, blev han der som Rudolph 2dens Gesandt. Aar 1592 vendte han tilbage til Flandern, men blev paa Veien ei langt fra Rouen overfalden af et Partie Liguister. Vel lode de ham reise, da de faae hans Passer, men Stræk over denne Tildragelse paadrog ham en hidsig feber, hvoraf han døde efter faa Dage. Vi have to vigtige Værker af ham: 1) Legationis turcice epistolæ quatuor, hvori Portens Magt, Politik og Svaghed er fremsat med megen Grundighed; og 2) Epistolæ ad Rudolphum 2dum Imp: e Gallia fcriptæ (editæ a Houwart) et for den Tids Historie overordentligt vigtigt Værk, hvor man erholder Efterretninger, man forgieves søger andre Ste-<noinclude><references/></noinclude> bsm9n23q8luilr5sivfvngwohdl92h4 104 63902 406008 291769 2026-05-04T17:26:43Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 120||}}</noinclude>Fr. om Passer f. Mandsk. 1-3 §. 7 Maj. Heds Pas, samt at ingen af Mandskabet i Danmark maae flytte ind i Hertugdommene, uden Amtman dens Tilladelse eller Land Milice: Sessionens Pas, med videre. Cancel. p. 36. Cfr. Fr. 22 Mart. 1793. Gr. Da adskillige af det til de Slesvigske og Hok fteenske Reserve-Ruller hørende Mandskab, uden vedkem mende Øvrigheds Pas, begive sig til Jylland eller andre Steder i Danmark, samt det tienstpligtige Mandskab af dette Riges Provindser ligeledes ofte forlader deres Dis Stricter og seger Ophold i fornævnte Hertugdommer; saa bliver, for at hemme disse Misbruge, følgende herved befalet: 1.) Ingen fra Hertugdommene, som er af Bondestanden, maae, af de Kgl. Embedsmænd i Stæderne eller paa Landet, tillades, enten som Selveier, Faster, eller formedelst anden Næringsvei, at nedsætte sig, eller søge Ophold her i Riget, med mindre han er forsynet enten med sin Øvrigheds, under Haand og Segl udstedte, Pas eller Tilladelse, hvori det udtrykkelig bor anføres, om han er tienfipligtig, eller ikke. 2.) Dersom nogen. befindes, at give Sæstebrev til en saadan fra bemeldte Hertugdommer, uden behørigt Pas, ankommen Person, eller at antage ham i sin Tieneste, da skal han bode fra 10 til 50 Rdlr til Sognets Fattige, eg Karlen, ifald han ei kan bevise at være utienstpligtig, eller stille Borgen for sin Tilstedeblivelse, indtil der er indhentet fornøden Efterretning fra hans Øvrighed, da hæftes, samt, naar hans Øvrighed det forlanger, føres tilbage til det District, hvorunder han hører, paa dens Bekostning, som har imodtaget ham til Fæster eller Tiener, ifald den Undvegne ei selv formaaer at udrede samme. 3.) Det forbydes ligeledes strængeligen, at nogen af 2ondes standen i Danmark, uden at være forsynet med Amt- man<noinclude><references/></noinclude> sm2cq7kxb9bafntcmu2yuy81uq9ltex 104 64000 406039 395686 2026-05-04T19:08:24Z MGA73 457 406039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 218|Fr. om Politiev. p. Landet 7-12 §.|}}</noinclude>25 Mart. Fardag, bør, naar de ei have været hindrede derfra formedelst Sygdom eller andet lovligt Forfald, for hver Dag de udeblive, bøde 2 Mk, til lige Deling imellem Sognets Fattige og Huusbonden; hvilke Bøder denne sidste skal have Net til at indeholde af den Skyldiges Løn; men dersom denne skulde udeblive længer end 8te Dage, da bør han ikke alene tilbagebetale de modtagne Festepenge og have sin Tieneste forbrudt, men endog bede Aars af den betingede og ham tilstaaede Løn, til Deling paa ovenanførte Maade. 8.) Naar Huusbonden ikke til Fardag vil antage de af ham fæstede Tienestefolk, da maae disse beholde de bekomne Fæstepenge, og Huusbonden bør være pligtig at betale dem et halvt Nars Løn, samt Kostpenge i 4re Uger, beregnet for hver uge til 4 Mk. 9.) Naar Tienesteryender i Utide og uden lovlig Aarsag forlade deres Tieneste, imod Huusbondens Villie, da skal Rettens Middel være denne behielpelig til at bringe dem tilbage i Tienesten, og den, der saaledes modtvilligen har forladt samme, bør bøde 2 Mk for hver udebleven Dag, til lige Deling imellem Huusbonden og Sognets Fattige; men gaaer han paa nye fra Tienesten, eller negter at begive sig igien deri, da bør han have Aars Løn til Huusbonden forbrudt, og hensættes til Arbeide i Tugt eller Forbedrings-Huset i 3 Maaneder. 10.) Dersom Huusbonden, uden lovlig Aarsag, bortoiser nogen af sin Tieneste, før Fardag, da skal han, foruden Lønnen til den Tid, Tieneren udvises, endnu betale ham Aars Løn og 12 Ugers Kostpenge, beregnet til 4 ME ugentligen. 11.) Modtager nogen anden Mands Tienestetyende, eller huser og hæler dem, som ei ere lovligen skilte fra deres sidste Huusbonde, da skal han, naar denne klager derover, bøde 8 Rdlr, til lige Deling imellem Klageren og Sognets Fattige. 12.) Uagtet endeel Festdage ved Fr. 26 Oct. 1770 ere blevne afskaffede,<noinclude><references/></noinclude> g7ixj2x2gbo4aziwdg00ol4ry8hjbl4 104 64139 406009 292009 2026-05-04T17:28:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.||357}}</noinclude>Octroi f. d. Asiat. Comp. 17:21 §. - Steder til deres eget Brug eller private Handel og ikke 21 Mart, Henhøre til det efter den 14 § bevilgede Førings Gods, betales Told, Consumtion og alle deslige Afgifter, paa samme Maade, som af alle andre Handlendes Varer. 18.) Det tilstædes Compagniet, at have Oplag af alle til dets egen Handel bestemte Varer paa de Etablisses menter og Loger i Ostindien, hvor Told og Afgift til Kongens Kasse finder Sted. Dette Oplag forbliver under Compagnie Betienternes Laas og Forvaring, saalange intet Misbrug dermed foregaaer; Men Compagniets Faktorer bør, ligesom alle andre Handlende, giøre Angi velse paa Compagniers Varer ved Ind- og Udgaaende, og det skal være Gouvernementet udtrykkeligen forbeholdt at føie alle de Foranstaltninger, hvilke efter Omstændighe derne udkræves til den fornødne Controls Jagttagelse og kan have Sted uden at opholde og forsinke Compagniets Handels Expeditioner. 19.) Ethvert af Compag niets Skibe, som udgaaer til de Kgl. Etablissementer og Loger i Ostindien, medtager uden Fragt saamange Va rer for Kgl. Regning, som der kan rummes udi 4re Commerce: Læster, beregnet til 5200 Pund i Vægt og til 80 Cubic Fod efter Maal. Naar flere Varer skal udsendes for Kgl. Regning, saa overlades det dertil fornødne Rum efter Gen. 2. Dec. og Commerce: Collegii Forlangende imod en Fragt af 150 Rdlr for hver Commerce- Læst. 20.) Med Compagniets Stibe, som afgaae fra de Kgl. Etablissementer og Loger i Ostindien, hiemsendes aarligen Atten Jorings Pakker i alt for de Kgl. Betientes Regning, hvilke dertil ere eller blive berettis gede, imod en Fragt af 50 Rdlr danse Courant for ente Pakke af 22680 Cubic-Tommers Størrelse. Compagniet forpligtes til at befordre med dets Skibe, som udgace til Etablissementerne og Logerne i O tinbien, saa mange Passagerer for Kgl. Regning, som efter 3 3 21.) Oms<noinclude><references/></noinclude> io072909jtfsth41d9hujfvusuf7j00 104 67300 405996 295408 2026-05-04T17:22:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||87}}</noinclude>Fr.-om strandede fiendtl. Skibe c. 12-16 §. Beskyttelse. Give derimod Omstændighederne intet ri: 5 Jul. meligt gaab om, at Stibet kan reddes fra fiendtlig Magt, da bor Formanden holde alt i Beredskab til at sætte Jlb paa samme, og foranstalte, at dette skeer, saafnart Fienden nærmer sig med overlegen og uundvigelig Magt. 13.) Af hvad der bringes i Land, eller fra Seen bierges, maae aldeles inter bortføres, førend Stebets Derighed det tillader, men alt forblive under stræng Bevogtning, og hvad der ei bor henligge aabent, bringes under Tag. Hvorved, saavelsom i Henseende til hvad der i øvrigt er fornodent til Ordens Vedligeholdelse, Fr. 21 Mart. 1705 og de flere om Strandinger givne 14.) Befalinger paa det noieste blive at efterleve Formanden har desaarsag, efterat have truffet de For anstaltninger, som i det første Dieblik ansees nødvendige, at melde det Forefaldne til Stedets civile Øvrighed. Denne paaligger det strap at indfinde sig, for at indhente neiagtig Forklaring om det Passerede, at antegne de Baads Eieres og øvrige Kystbeboeres Navne, som have deeltaget i Biergningen, at affatte en lovlig Registering over det biergede Gods, at drage Omsorg for dettes videre Bevaring under fornødent Tilsyn og Vagthold, at paasee, at de Foranstaltninger mod smitsom Syge, der ere befalede ved Fr. 8 Febr. 1805, iagttages, fanfremt dertil skulde være Unledning, og derefter uopholdeligen at indberette alt til Amtmanden. 15.) Amtmanden har, faasnart Beretningen til ham er indkommen, ufortovet igiennem Provindsens offentlige Tidender at fundgiore, hvad der er forefaldet, eg derhos at drage Omsorg for, at det Biergede snarest mueligt ved offentlig Auction fan vorde bortfolgt, og Biergerne deraf nyde, hvad dem bør tillægges. 16.) Af den Sum, hvortil det saaledes biergede Skib eller Gods, al Omkostning forst afdraget, udbringes, bor de, som efter Formandens Opfer 4 dring<noinclude><references/></noinclude> r65k12twz2j6qsemd75e2wfv8343el5 104 67329 405984 392867 2026-05-04T17:18:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 116||}}</noinclude>Færge-Taxt f. Windebye re. 35 Oct, 12.) For en Bonde eller Færreds. Vogn frem og til a bage # 13.) For en Kareth, Chaise, stor Pakvogn, eller 32 Sfil. 64 deslige 14.) Af Kappe, Pudehynde eller Reisetoi, som følge med den Reisende, erlægges intet. * 15.) Alle, som med Kgl. Fribefordrings Passer ere forspe nede eller reise i Kgl. Tieneste, nyde uden Opheld fri Transport. 16.) Thorsings Eier og Domestiqver overføres frit. 17.) Overfarten maae see uden Ophold for de Reisende, i det mindste engang hver Time, uden Hensyn til Paffagerernes Antal, og forinden, naar 4 til 6 Pers foner forlange at overføres. 18.) Om Vinteren betales efter Billighed og med Henson til de Vanskeligheder, som møde Overfarten formedelst Beirliget og Jisgang. 19.) Uf alle Fremmede og ubekiendte Folk reqvireres Pass fer før Overfarten. 20) Ingen fremmede Baade maae overføre eller lande 10 el pan uberettigede Steder. I Nov. 21.) Ved enhver af Færgebroerne skal anbringes en fort Tavle, hvorpaa denne Taxt med hvide Bogstaver tydelig skal males til Efterretning for dem, som passere Færgestedet. Gen. Postamts Pl., som bestemmer en nye Posttaxt for Breve til og fra Rudkigbing paa Langeland. p. 151. Kongen har paa Generalpostamtets Forestilling, i Unledning af indtruffen Vacance af Postmester Embedet i Rudkiøbing, ved Resol. 22 Oct. 1808 bestemt: at, isteden for at Brevpostens Befordring 2de Gange ugents lig imellem Rudkiobing og Svendborg hidtil er bleven beserget af Postmesteren i Rudkøbing, imod at oppebære en ham tilstanet Porto for de fra og til Rudkiøbing afgaaende og ankommende Breve, skal fra d. 1 Jan. 1809 Breve forfendes lige til og fra Rudkiobing for Postkassens Regning, som derfor tilflyder Portoen, saint at Brevportoen for dette Sted skal fastsættes, i Forhold til Mis<noinclude><references/></noinclude> igrlgl04uhjpw3kr873is3wdmim8olt 104 67424 405986 384183 2026-05-04T17:21:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.||211}}</noinclude>Fr. om Kiørfeler t. mil. Tieneste. 18-20 §. langte Befordring. af de til Feldtcommissariaterne indkommende maanedlige Lifter over de afgivne Kierfeler af Amterne, opdages, at fri Befordring, det være sig efter Pas enten fra Ges neral Commiffariats Collegium, Feldtcommissariaterne, Generalqvarteermesteren, eller den i hans Fraværelse hoists sommanderende Officeer for Generalqvarte ermesterstaben, eller fra nogen Regiments eller Corps Chef, er reqvireret i noget andet, end de Tilfælde, hvori faadan Requisition er tilladt, skal Vedkommende derfor drages til Ansvar og desuden gotgiøre de urigtigen reqvirerede 2gter. 20.) Omgangen i Henseende til alle fri Kierselers Afgivelse skal herefter inddeles og skee sogne. viis og ikke, som hidtil, godsviis. Derfor skal Kiørfelerne efter Vedkommendes Requifition til Amtsforvals terne og deres Ordre igien til Sognefogderne, eller og, hvor ingen Amtftue er i Nærheden, efter Requisition dis recte til Sognefogderne, af disse, med Sognets største Lodseiers Hielp og Tilsyn, tilsiges efter rigtig Omgang og efter en Sognefogderne af Amtmanden meddeelt Liste over samtlige Kiørepligtige i Sognet, saavel Hoved= Sæde og Præstegaarde, som Bøndergaarbe, og de Kier seler, enhver især i hver Omgang bør forrette. Og sal Amtsforvalterne, eller, i disses Sted, Sognefogderne, altid forsyne de Passer, hvorefter Kierselerne ere requirerede, enten ved Amtstuen eller umiddelbar hos Sognefogberne, med Paategning om, hvilke Kierseler derefter afgives, og Vedkommende, som modtage Kierselerne, skal derfor meddele Amtsforvalterne eller Sognefogderne sær filte Qvitteringer. Over de Frireiser, som af hvert Sogn forrettes, skal afgives maanedlige Lister, som Amtmanden attesterer, og derefter, tilligemed nysnævnte Qvitteringer, tilstiller Amtsforvalterne, for af disse at indsendes til Feldtcommiffariatet, paa det at Gotgierele 19.) Maar, ved Revisionen 30 Apr. fen<noinclude><references/></noinclude> ihzmngg5j8bkv4a3xlhv4kkuquptvn6 104 67685 405987 376579 2026-05-04T17:21:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||469}}</noinclude>Regl. f. Kaperfarten c. 10-11 §. Beviis, er tilføiet Condemnations Acten. For Skibe, 28 Mart, fom, efter at være formelig condemnerede i en fremmed Stat og sammesteds kiøbte af Neutrale, derfra afgaae ballastede til deres Hiem, bor Condemnations-Ucten med til feiet Auctionsforretning, eller andet Overdragelses-Beviis, antages istedenfor samtlige ellers befalede Papirer, Skibse Journalen undtagen. c.) Et Maalebrev, hvilket skal være udstedt af den til Skibes Maaling der, hvor Skibet angives at have emme, beskikkede Embedsmand, og Stemme med Passet, eller med det Decument, som træber i dettes Sted. d.) Eqvipagerulle eller folkeliste, vedbørligen attestetet af vedkommende Embedsmænd; samt behorig Rigtighed for alle paa Skibet sig befindende Vera soner, der ikke i forommeldte Document ere indførte. Equipagerullen bør fremdeles gotgiore, at hverken Eapis tain eller Styrmand, eller nogen paa Skibet ansat Cargas. deur, Factor eller Commis, eller mere end Deel af Bes sætningen i det hele, ere Storbrittanniske Underfaatter. e.) Told og Clarerings-Seddel, som bør vise, hvor Ladningen er indtaget, og hvorhen den er bestemt. f.) Certepartie og Connoffement over Ladningen, eller, hvis intet Gertepartie har været oprettet, da blot Conness sement, hvoraf bør kunne sees, hvorhen den er bestemt. Og endelig: g.) Skibs-Journal for den hele paa det producerte Pas giorte Reise; med Undtagelse for saadanne Stibe, som blot fare fra en ofterfois Havn til anden. 11.) Som gode priser sat ansees: a.) Alle Skibe, ber aabenbar tilhøre den Storbrittanniste Krone eller Storbrittanniske Undersaatter, i hvilken Verdensdeel disse end maatte boe. b.) De Stibe, som bruges til Smug. handel paa eller fra Storbrittannien, eller de i fams mes Besiddelse værende Lande, ved, formedelst simulerede Ud eller Indclareringer, at feile til de nævnte Lande fra saadanne Steder, hver ingen Udclareting til samme tilstæ $255 des.<noinclude><references/></noinclude> 9v1mp02f9wys7vj6pgyvy3lkmbq7lst 104 67689 405988 385049 2026-05-04T17:21:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||473}}</noinclude>Negl. f. Kaperfarten c. 20:23 §. som Ledningen bestaaer af let bedærvelige Varer, 28 Mart. eller Skibet, formedelst Havarie, ikke kan fortsætte sin Reise, skai det være ham tilladt paa det Sted, hvor han indkommer, at henvende sig, om det er i Kongens Riges og Lande, til Stedets Øvrighed, og, om det er i fremmes de Lande, til den nærmeste danske Consul, sem da have at foranstalte, hvad der til Skibets og Labningens Beste findes meest passende. 21.) Saasnart Kaperen aus kommet med nogen Prise til en Havn i Kongens Riger og Lande, skal han strap anmelde sig hos Stedets Doms mer. Denne bør uopholdeligen, og i det seneste inden 24 Timers Forløb, begynde og med mueligste Hurtighed fuldføre forhør saavel over Kaperen med dennes Mand skab, som over den opbragte Skipper med hans Skibskole og Passagerer; noie eraminere og confrontere dem om Stis bets Fart efter Journalen og andre Omstændigheder, one de i 10 § benævnte Documenters Rigtighed, Passagerernes Passe, Condition, Reise og rende, ligesom og om Stes det, hvor Skibet er bleven anholdt, om Kaperens Forhold baade før, under og efter Opbringelsen, og Andet deslige, som kan ansees fornødent til Sagens Oplysning. 22.) Under dette forhors Optagelse bør Dommeren i det Hele paasee begge Parters Tarv paa det omhyggeligste, og, inden Forhøret sluttes, opfordre saavel Kaperen, som især den Opbragte, til at erklære, om de ønske nogen yderliges re Oplysning, eller have videre at erindre, og derefter modtage begges giensidige Paastand. Den største Nidkiærs hed i denne Henseende indstiærpes vedkommende Dommes re, faa meget mere som Kongen, med Hensyn paa den (i Særdeleshed for de Opbragte, som kunde vente Friefins belfe) saa vigtige Hurtighed i Retspleien, ikkun ved Overadmiralitetsretten tilstæder Parterne at lade møde ved Procuratorer. 23.) Over Skib og Lade ning forfatter Dommeren med to eedsoorne og bosatte Mand<noinclude><references/></noinclude> g1nyq0nkur0osx02maeeqbvgkooh611 104 67706 405989 297654 2026-05-04T17:21:50Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||491}}</noinclude>9 Apr. Fr. om See-Pas-Basenet. 3-6 §. videre til andre Steder, hver Engelse Havn og Befiddelse undtagen, med en Ladning bestaaende, med Udelukkelse af al Engelse Eiendom og Engelse Frembringelse, af de Varer, som findes indførte i Connoiffementerne og det af vedkommende Told. Officiantere udstedte Clarerings, beviis. Dets til Bekræftelse have vi ladet udfærdige nærvæs rende Certificat under (Raadstuefkriverens) Haand og Stadens (denne Kiøbstæds) Seigl." Givet i (L. S.) 4.) Skibs Certificatet meddeles alene Kongens Un-. dersaatter, som enten ere fødte og beesiddende i Hans Riger og Lande, eller, inden nuværende Krigs Udbrud med Storbrittannien, have fæstet Boepæl og været i Besiddelse af fuld Borgerrettighed et Steds under Hans Herredømme. 5.) Den, der efter forestaaende § er berettiget til et Skibs- Certificats Erhvervelse, skal, for at erholde samme, indfinde sig ved den Stads Magistrat eller ved det Steds Øvrighed, hvor Skibet henhører, eller hvor de fleste af dets Redere ere boesatte, hvilke enten alle, eller i det mindste Hovedrederen, have der corporligen, eller ved en egenhændig skreven og undertegnet Eed, at beedige, at Sti bet er ham eller dem, samtlige Kgl. Undersantter, tilhø rende. 6.) Naar, paa saadan Rederiets aflagte Eed, Certificatet af vedkommende Øvrighed er udfærdiget i den befalede Form, bliver farame, tilligemed den indkomne Res quisition for Passet, at indsende til Gen. L. Gec. og Commerce Collegium, naar det Skib, for hvilket Pass fet forlanges, udredes fra en Havn i Sielland og Lolland samt paa Falster og Meen, og til vedkommende Amts mand, naar Skibet henhører til en Havn i Danmark uden for disse er, dog med Undtagelse af Bornholm, hvor Passene skal meddeles igiennem Gouverneuren. Norge skal Meddelelsen af Seepasse see igiennem Stiftsbefalingsmanden for hvert Stift; i Hertugdommene, 201<noinclude><references/></noinclude> gfe4811mqvg4p0ol1o43kheon6h1pbx 104 67707 405990 372412 2026-05-04T17:21:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 492||}}</noinclude>r. om See-Pas-Vasenet. 6-9 §. 9 Apr. Altona undtagen, igiennem Departementet for Statholderskabet paa Gottorf, og i Altona ved Overpræs fidenten sammesteds; og have vedkommende Requirentere til disse Autoriteter at indsende det befalede Skibs. Certi ficat, samt øvrige fornødne Beviisligheder, hvorefter, naar intet imod Passets Meddelelse findes at erindre, samme aden Ophold fal vorde Requirenten tilstillet. 7.) Alene Kongens Underseatter, som enten ere fødte i Hans Riger og Lande, eller inden nærværende Krigs Udbrud med Storbrittannien have fæstet Boepæl et Steds ander Hans Herredømme, tillades at føre et med Kgl. Soepas forsynet Skib eller fartøi. 8.) Des foruden skal enhver Skipper, der attraaer at føre et med Kgl. Seepas forsynet Skib, have vundet Borgerskab et Steds i Kongens Riger og Lande. Han er forpligtet til stedse at have fit Borgerbrev med sig ombord. Til Sikkerhed for, at han intet foretager, som maatte ftride imod denne Anordnings Indhold, skal det paaligge ham, fer hans Afreise fra den Havn, hvor han modtager Passet, at aflægge sin Eed, at der med hans Billie intet skal fores tages, hvorved det ham meddeelte Pas og Certificat maatte sorbe misbrugte. Denne Skipperens Eed skal af Rederen indsendes til vedkommende Departement eller Øvrig hed, med hans Ansøgning om Passets Meddelelse; men naar saadant formedelst Skipperens Fraværelse ikke tam free, sal Rederen anmelde det, og skal Consulen i det Distrikt, hvor Skipperen opholder sig, være ansvarlig for, at Skipperen ved Passets Modtagelse aflægger denne foreskrevne Eed. 9) Til de Skibsdocumenter, som i de med Kgl. Passe forsynede Skibe altid skal forefindes ombord, henhører, foruden det i 3 § ommeldte Skibs.Cer tificat, følgende: Skibets Biel, eller Bygningsa Brev og faafcemt den, der har ladet bygge Stibet, siden har afhændet det til en anden Eier, da ogsaa Riobebre vet<noinclude><references/></noinclude> 2mbc28xt51eenojn7f91yhc44luueyk 104 67708 405991 335792 2026-05-04T17:22:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||493}}</noinclude>Fr. om See-Pas-Vesenet. 9-11 §. vet eller Skiødet. Til Beviisliggiorelse for Redernes 9 Apr. lovlige Adkomst til Kgl. Soepas, fal et af disse Docus menter ved Passets Requisition af Nederen tilligemed Certificatet indsendes til vedkommende Departement eller Øvrigheder, hvorfra Passet ifølge 6 § bliver udleveret. Istedenfor Bielbrev, naar samme ef haves ved Stibet, maae antages til Indlemmelse i Sfitspapirerne, enter den over Skibet ergangne Condemnations: Act, faas fremt det har været fiebt, fom Peise, eller og et Recons ftructionsbrev, saafremt det ved en med samme foreta gen Reparation dermed er bleven forsynet, og, ifald ingen af Delene kan tilveiebringes, da en for en offentlig bes flikket Zotarius aflagt, og af bam bestreven, forkla ting over de Omstændigheder, som ere Warfag i, at Biels brevet ei kan følge med Skibets øvrige Papirer. Det Kgl. Soepas, med tilhørende Oversættelse. Maalebrevet. Eqvipagerullen, eller Folkelisten, som bør være vedborligen attesteret af vedkommende Embedsmænd. Certepartierne eller Connoffementerne over Ladnins gen. Told eller Claveringsseddelen fra det Sted, Hvor Ladningen er indtagen; og endelig Øresunds: eller Strømmetolopas, faafremt Skibet har passeret Sundet eller Belterne. 10.) Maalebrevet skal være uds stedet af de til Skibes Maaling i Kongens Niger og Rande bestikkede Embedsmænd. Ifald nogen Kgl. Unders faat Fiøber et Skib i en fremmed Havn, da skal Consulen paa Stedet være bemyndiget til at foranstalte Stibets Maaling, og derover at meddele den Skibførende et Interimsmaalebtev, som fat ansees gridigt, indtil Stibet ankommer til en indenlandsk Havn, hvor det behø rigen skal maales og brændes, og et formeligt Maalebrev udfærdiges, fom derefter forbliver ved Slibet. II.) For Skibe, som seile til fremmede Steder udenfor. Øresund og Belterne, gielder det Kgl. Soepas ikkun XV Deel, RE for<noinclude><references/></noinclude> bbkdnd3cei5glvkhvlu4ecrxu8rh4nv 104 67709 405992 360461 2026-05-04T17:22:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 494||}}</noinclude>Fr. om Sve-Pas-Vesenet. 11-12 §. 9 Apr. for een Reise, d. e. fra den Tid, Skibet efter fammes Modtagelse er gaaet ud fra fit Hiemsted, indtil det derhen kommer tilbage, saafremt det ikke imidlertid er ved Salg eller paa anden lovlig Maade kommet i anden Mands Besiddelse, i hvilket Tilfælde den nye Eier ufortovet har at erhverve det fornødne Pas og øvrige Papirer paa sit Navn. 12.) Naar et med Kgl. Seepas forsynet Stib, efter Passets Afbenyttelse til en Reise til frem mede Steder udenfor Øresund og Belterne, indløs ber i en havn i de gl. Riger eller Hertugdømme, hvor det ikke hører hiemme, skal Skipperen, saafremt han derfra agter at udgace med Skibet paa nye fart, mede for Stedets Øvrighed, hvor han er indkommen, fos revise fine Skibspapirer, og aflægge den befalede Ged, at han ikke har misbrugt Passet, samt at Stibet, saavidt han derom er vidende, endnu tilhører det Rederie, paa hvis Navn Passet er udstedet. Efter saadan under Eed aflagt Forklaring, skal Stedets Øvrighed meddele Skipperen en Attest, som Toldstedets Betiente ved Skibets Udklarering fal fordre sig forevist, af følgende Indhold: "Undertegnede Magistrat i Staden (Kiøbstæden) N. N. i Kongeriget Danmark (Norge) bevidner herved, at Skipper N. N, som befandtes under Datum at være forsynet med et Kongeligt Seepas, No. . . . samt et Skibs Certificat fra Magistraten (origheden) iN. N for Stibet N. N. tilhørende N. N. i bemeldte Stad (Kiøbstæd) . . . Læster drægtigt, til en Reise fra N. N. tit N. N. og videre, er paa saadan sin videre fortsatte Reise med bemeldte fit Stib under Datum... indløben i denne Stads (Kiøbstæds) Havn, og at bemeldte Skipper N. N. bar, i det han herfra fortsætter fin Reise, nu bestemt til N. N. og videre, for os fores viist bemeldte fit Seepas med Certificat samt øvrige befalede Skibsdocumenter, at vi samme neiagtigen have undersøgt og rigtig befunden, og at bemeldte Skipper har legitimeret fig til disse Papirers videre Brug, hvors til han derfor herved bemyndiges. Dets til Bekræftelse under Vort Seigl og Raadstue skriverens (Byeskriverens) Underskrivt." Givet. Den<noinclude><references/></noinclude> earpv8jxs3wkul5erdeq3lri66fd2la 104 67710 405993 359796 2026-05-04T17:22:13Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||495}}</noinclude>Fr. om See-Pas-Vasenet. 12-15 §. Den af Skipperen aflagte edelige forklaring has 9 Apr. ver vedkommende Zvrighed sirap at indsende til Gen.. 2. Oec. og Commerce Collegium, hvorfra den sal tilstilles det Steds Øvrighed, hvor Rederiet eller Hovedrederen er boesiddende, for af dette eller denne at medtage Forsikring om, at Skipperens Angivelse er rigtig. Naar derimod Rederiet i det ovenanforte Tilfælde ønsker at forsyne deres Skib med nyt pas, kan saadant, under Jagttagelse af de i denne Fr. fastsatte Bestemmelser, tile stedes. 13.) For Skibe og Fartsier, sem befeile Østersøen, uden Forskiel om det er til fremmede eller ins denlandske Steder, samt for dem, der fare imellem Kongens Riger og Lande, stal Passet uden Fornyelse være gyldigt for eet Aar, faafremt de i første Tilfælde forblive indenfor Øresund og Belterne, og i andet Tilfælde ei gane paa anden end den her navngivne mellemrigs Fart, dog med den Indskrænkning, at, saafremt Skibet eller Fartøiet afhændes til en nye Lier, denne strax har at erhverve et nyt Pas med tilhørende Papirer, lydende paa fit Navn. Det samme gielder om de Passe, hvormed smaae Fare toier, der seile paa korte Distancer til fremmede Ryster, maatte vorde forsynede. Dog skal i alle ovenanforte Tilfælde enhver nye Udclarering af vedkommende Consu ler eller Vice-Consuler paa fremmede, og af vedkom mende Toldsted paa indenlandske Steder, ved Paateg ning paa selve Passet blive anmærket, hvilken Paateg ning skal meddeles uden Betaling. 14.) Ved Modtagelsen af gl. Soepas skat erlægges To og Tredive Skilling Danse Courant for hver Commercelest af Stie bets Drægtighed, som Passet lyder paa, med Tillæg af 25 Procents Forhøielse, eller 8 Skilling pr. Commerceleft, som beregnes Statkammerafdragsfondet til Indtægt. 15.) Den i 14 § bestemte Betaling bliver ligeledes at ers lægge af de Stibe, hvilke det ifølge 12 § bliver tilladt at Rf 2 feile<noinclude><references/></noinclude> 69547vwd95tmhgdzqc7qnw4uew5lfpa 104 67784 405994 387091 2026-05-04T17:22:39Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 568||}}</noinclude>Pl. om Militairkierselers Betaling. 1 Sept. 4 Sept. 4 Sept. 6 Sept. Pl. ang. Udskrivning af Godtgiørelsespenge for de i 1808 præsterede Militairkiorseler i Slesvig og Holsteen. p. 216. Cancellie-Pl., f. Danmark og Norge, at (i Folge Kgl. Befaling) Advocaterne i Zoiesteret saavel fom Procuratorerne ved Over og Underretterne i begge Rigerne skal forsynes med Embeds-Bestallinger, og, som Følge heraf, lige med andre Kyl. Embedsmænd, giore Indskud i den almindelige Entekasse til Pens fion for deres eventuelle Enter; somt at dette Indskud, hvilket for Kongens lønnede Embedsmænd beregnes efter beres Gager, skal for Advocater og Procuratorer bestemts mes saaletes, som om de første af disse havde en aarlig Embeds Indtægt af 1500 Rele, og de sidste af 500 Rdlr. p. 217. Cancellie-Pl. (Resol. 26 Aug.) at da det ofte er Tilfældet, at Reisende, efter at have erholdet Passer til de af dem opgivne Bestemmelsessteder, forlade den Vei, for fører derhen, og omreise i Landet, uden at lade sig forsyne med nye Passer, hvorved Orbens Over heldelse gieres vanskelig for de vedkommende Embedsmænd; saa bliver det herved paalagt samtlige Øvrigheder, hvem Opsyn med Pasvæsenet er betroet, noie at vaage over, at ingen Reisende tillabes at vælge anden Vei end den, han bestemt har opgivet at ville følge, eller og som nærmest förer til det Sted, hvorpaa hans medhavende Pas (yder; ligesom og den, ved denne Placat, Dvs righeben indskiærpede Forholdsregel herved bekiendtgiores til alle Vedkommendes Efterretning. p. 218. Cancellie Pl. (Resol. 17 Aug.) at der af de mindre Tienstdygtige, som ellers efter deres borgerlige Stilling henhøre til Khavns borgerlige Artillerie, skal ansættes 10 til 15 Mand ved ethvert af dette Corpses 12<noinclude><references/></noinclude> 2aryhwb6waz6kyim5znlg8vs1m2ee5u 104 67922 405995 395252 2026-05-04T17:22:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.{{Afstand|3em}} 706||}}</noinclude>Pl. om Færgemands Ops. m. Reisepasse. 22 Jun. 22 Jun 28 Jun. 28 Jun. Gen. Postdirections-Pl., hvorved det (saas) som Landets nærværende Stilling gier det for Tiden me re end ellers nødvendigt, at ber haves neie Opsyn med Reisendes og Veifarendes Passer) af Generalpostdirectionen indskiærpes samtlige Færgemænd og Bestyrere af Færgeindretninger i Danmark neiagtigen at iagttage, at affordre Reisende, der forlange at føres over Belte og Sunde, deres Passer til Eftersyn, og derefter at uns dersøge, om de ere i anordningsmæssig Orden; i modsat Fald og hvis de finde noget urigtigt i Passerne, eller de have Grund til Mistanke om nogen Mislighed i denne Henseende, bør de nægte Foreviseren at overføres, og strax derom underrette vedkommende Politiemester til dennes videre Foranstaltning efter Anordningerne. p. 177. (†) Interims Lots-Anordn. for Grønfunds Lotser (hvorved Lots-Alon. 19 Jun. 1782 ophæves. Udstædt af Admiralitets- og Commiff. Colleg.). Svo (*). Taxt paa Lammekiod f. Jul. og Aug. 1811 (Re fol. 26 Jun.), udstedt af Khavns Magistrat. p. 518. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Jun.) om Gadevægternes Antal og Lønning, m. v. p. 519. Kongen har tilladt: 1.) at Gadetægternes Antal i Khavn maae nedsættes til det halve, saas ledes, at hver Post ikkun betienes af een Person, saalænge. indtil Omstændighederne tillade, at Vægtercompagniet kan face den ved Rescf. 5 Dec. 1800 bestemte Styrke. 2.) At Vægternes Lønning maae, saalænge det formindstede Personale vedbliver, fastsættes saaledes: For enhver af Gadevægterne i Khavn 4 Rdlr ugentlig i de-6 Sommermanneder fra 1 Apr. til 1 Oct., og 4 Rdlr 4 Mk ugentlig (*) Er og indrykket i Colleg. Sid. for 1811 No. 8 p. 124 og No. 9 p. 251.<noinclude><references/></noinclude> achgh39zdluw0i8mqin8uks7odww04l 104 68434 405983 405804 2026-05-04T17:18:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||347}}</noinclude>Regl. f. Quarantainegebyrer. 6-8 §. retages, til Lægen, eller hvem som ellers, efter 26 Jun. Quarantaine Commissionens Foranstaltning, underger Stibet, 5 Rbdir S. V b.) For den eller de Baade, som i Quarantainetiden, efter Slipperens Fortangende, gaae fra eller til Skibet, den Baadleie, fom, efter fov eller Billighed, eller Sædvane der paa Stedet, betales; hvilken vedkommende Quarantaine Gommission sal betinge eller bestemme. c.) Til Opfqusmanden, som fattes embord paa Skibet, fra den Dag han træber ombord indtil den Dag han forlader Skibet, begge inclusive, daglig Rbdir S. V., foruden hans Soft emberb. d.) vad som under Quarantainen anvendes til Røgelse efter Regning. e.) For Quarantaine Passets udfærdigelfe, til den, fom besørger Expeditionen, 2 Rodir S. V. 7.) Naar et Stib holder Losuings Quarantaine i Chris stiansand, betales sammesteds det, som ved Reglement for Skibe i Lesnings Quarantaine er eller vorder bes ftemt. 8.) De Passe, som ere udstadte efter fuldendt Losnings eller Observations Quarantaine, gielde siden, hvor Stibet i de Kgl. Riger og tande ankommer; men de Skibe, som pau Grund af Srs 17 § fritages for Quas rantaine, tage Pas og betale Gebyr efter dette Reglements iste §. Taxt for Færgefarten mellem Ballum 26 Jun, og Romige under Ribe. Amt. Pat (†) Taxt for Færgefarten over Hvalpsund 26 Jun. i N. Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse fundgiort af Gen. Postdirectionen; og maae ingen giere Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbele S. V., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, for uden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (+) Taxt for Færgefarten over Virksund i 26 Jun, M. Jylland. I Folge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Pestdirectionen; og mane ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Mulkt af 2 til 4 Rbdir S. 2., efter Sagens Omstændigheder, til Stedets Fattigkasse, foraden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. 32 (†) Taxt<noinclude><references/></noinclude> nv38wga6bl24askkfkxlpe8fc9cr9mg 104 69786 405985 307868 2026-05-04T17:20:47Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1820.{{Afstand|3em}} 474||}}</noinclude>Pl. ang. Told og Consumt. Fr. 5 Sept. fra 120 til 100 Trande under 100 Traade flar, og Linon samt Gazer, broderet eller ubroderet, og Flor af Silke eller af Traad, alle Slags 1 Pd. Raneelfrøe (flores cassia) I Pd. Indf. Told. Trans-Told. 2 - Rbd. 6. Rbb. 9. 54% 28 733 16 I 1 II 70% <- 12 I I 16 3 Lærreds: eller linned Garn, I Pb. farvet, under I Strængs Fiinhed af i men under 3 Stræn ges Fiinhed. I Pd. af og over 3 Strænge i Pd. Musseliner (hvorunder hens here Moll, Book-Musse lin, Kammerdug og Gaze, samt Linen, forsaavidt de ere af Bomuld) broderede eller ubroderede, I Pd. over 120 Traade - - - af 120 til 70 Traade fra 70 til 50 Traade af 50 Traade og ders under Pudder Sæbe, - - 4- 2- 3 } // 14 870 I- 191/03 76% • 100 Pd. 5- - 1 - 32 16 - 97 - 6 12, T 2 fiin, alle Slags. 1 Pd. Skibsvrag, naar de ikkun ere tjenlige til Sphugning, fertoldes som Brændeved. Skind, garvede, Kalveskind, lakerede, 1 Pd. Solo, Bog-Solv, ægte, een Bog af 24 Blade uægte 100 Pakker -25 - 3- -- 27 1 It 23 Stivelse. A 100 Pd. 5 - 12 Til<noinclude><references/></noinclude> ke2bylsgm5jdi4pgwwqesgzwrilxcio 104 71294 405999 394306 2026-05-04T17:23:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 442||}}</noinclude>Pakkepost Taxt 1-2 Art. 9 Dec. fan ffee uden Hindring fra Post- og Toldvæsenets Side, Medbringer den Reisende ikke noget Gods, behøver han fun mundtligen at anmelde paa det sidste Postcontoir, at han vil fratræde Posten underveis. h) De Reisende maae forsyne sig med de anordnede Passer og med hensyn til de toldpligtige Barer, som de maatte føre med sig, rette sig efter de bestaaende Toldanordninger. Undlade de dette, have de selv at tilskrive sig de deraf flydende Folger. II. Taxt for Varer, Pakker o. f. v. Alle Sager og Varer, som forsendes med Posten, blive, hvad enten Forsendelsen skeer i Pakker, Baller, Kasser, Kister, Kufferter, Fade :c. eller de ere indpakkede paa hvilkensomhelst anden Maade, taxerede og betalte enten efter Vægten eller efter Bærdien i Forhold til Veilængden. Taxter efter Vægten. A. Almindelig Bægttaxt. Indtil Fremdeles for Veilængden. 1 Pd. hvert Pe.mere pr. po. REF. Rbh. Indtil 6 Miil 6 Over 6 til 12 Miil 10 1 12-18 13 2 18-24 16 3 24-30 19 3 1/ 30-36 22 36-42 25 233 5 42-48 28 6 48 52 30 7 52-56 32 8 56-60 34 9 60-64 36 10 64-68 38 11 68-72 40 12 72-76 42 13 76-80 44 14 80-84 46 15 84-88- 48 16 Grundreglerne for denne Tagt ere: a) For det første Pd. for de første 6 Miil pr. Miil 1 Rbß. b) Over 6 til 12 Miif for det første Pd. 1 Abß. mere end hvad det under Litr. a anførte Pd. foster, dog med Afslag. c) For det sterre Miletal, nemlig over 12 Mile, Rbß. pr. Pd. mere, dog uden Afflag. Efter<noinclude><references/></noinclude> fhizdb5pregbbm1186uvdj81vfvz33l 104 71300 406000 393693 2026-05-04T17:23:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 448||}}</noinclude>Pakkepost. Taxt 3 Art. 9 Dec. 19 Pd. 29 Rbs. 30 Pd. A 40 Rbs. 20 30 31 41 21 31 32 42 22 32 33 43 23 33 34 44 24 34 35 45 25 35 36 46 26 36 37 47 27 37 38 48 28 38 39 49 29 39 40 50 0. f. v. B. Tayt for Solvmynt og Sølvbarrer. Indtil 50 Rbd. 10 Rbs. Over 50 Rbd. indtil 100 Rbd. 13 Abs. og fremdeles for hvert 100 Rbd. 13 Abs. C. Sagt fer Guldmynt og Guldbarrer. Indtil 100 Rbd. efter Sølvtaxten. Over 100 Rbd. Halvdelen af samme; dog blive de første 100 Rbd., ogsaa naar der forsendes større Sum mer, stedse beregnede efter Taxten for Selvmynt. Anmærkninger 1. For Summer over 5000 Rbd. tilstaaes der et Afslag af og for Summer over 100,000 Rbd. et Afslag af af den taytmæssige Fragt: dog maa der for Summer over 5000 Rbd. fredse betales saameget som disse koste efter den fulde Tayt, og for Summer over 100,000 Rbd. maa der aldrig hæves mindre i Fragt, end hvad 99,999 Abd. koste. 2. Overskydende Skillinger, f. Ex. over 50 Rbd., 100 Mod. o. f. v. komme, saalænge de, ikke udgiore 1 Nibd., ikke i Betragtning ved Tagationen. Almindelige Anmærkninger til de ovenstaaende Tayter saavel efter Vægten som efter Bærdien. 1) Større og sværere Pakker end der kunne føres paa en Postvogn, Sager som enten kunne blive farlige, som Krudt, Vitriol, Skebevand, eller ere for besværlige eller ubehagelige at fremfere, som ildelugtende Victualier, samt Sager, der øien=<noinclude><references/></noinclude> lvui6zxolzbwwg02ykg8kyqzul3322q 104 71302 406001 393914 2026-05-04T17:24:16Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 450||}}</noinclude>Pakkepost Taxt 3 Art. 9 Dec. synes med et tydeligt og ikke let udsletteligt Mærke, men Undlader Afsens om Forsendelsen Smaapakker i ogsaa med Navnet paa Bestemmelsesstedet. Paa større Gienstande skal Mærket og Navnet paa Bestemmelsesstedet anbringes paa 2 modsatte Sider. 4) Med enhver Forsendelse maa følge et Adressebrev, hvorpaa Modtagerens Navn, Bestemmelsesstedet, Mærket og Værdien (ved Pengeforsendelser Summens Storrelse) læseligt og tydeligt ere angivne. At der paaklæbes eller vedvindes Sedler, er, ikke tilstræffeligt. Gives der flere Bestemmelsessteder af samme Navn eller er den Gienstand, der skal forsendes, bestemt til enkeltliggende Godser, Landsbyer eller Hus, saa maa der ved indenlandske Steder angives det nærs meste Postcontoir, ved Forsendelser til Udlandet derimod i hvilket Land, i hvilken Provinds eller ved hvilken Poststation Stedet nærmest er beliggende. deren dette, maa han tilregne sig selv, skulde blive opholdt eller ffee feilagtig. Brevform og Skrifter i Quart- eller Halvfolio Format antages adresserede (uden lost Adressebrev). Veier Adressebrevet kun indtil Lod, gaaer det frit med. For hvad derimod Vægten overstiger Lod erlægges den taxtmæssige Brevporto. Indeholder Brevet Prover eller Documenter o. dl., bliver det uden Hensyn til Vægten stedse tageret efter de ved Pakkeposten for saadanne Gienstande gieldende Taxter. Dette skal ogsaa iagttages, naar der i samme skulde befindes Bærdiesager, der altid made angis ves. Ligesom det er forbudt at lægge forseglede eller uforfeglede Breve ved Pakker eller andre Postforsendelser eller at forsende dem i et særegent Omslag med Pakkeposten, saaledes er det ligeledes forbudt at indeslutte saadanne Indlæg, de være forresten udvendig adresserede eller indverig stilede til en navngiven Person, i Adressebrevene. Sfeer Saadant alligevel, bliver et saadant Adressebrev behandlet efter 3die Affnit i Brevpofitagten 15 Jul. 1818 09<noinclude><references/></noinclude> 0bx5ql23k6iim30mk3cbq7tjrt6zvec 104 71303 406002 396803 2026-05-04T17:24:48Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||451}}</noinclude>Pakkepost Taxt = Art. 451 1836. og kun et enkelt Brevs Porto fradraget for Adressebre 9 Dec. vet. 5) Med Hensyn til Forsendelsen af Mynt og Ban a. J Breve fan Rbd. i Solo i kosedler skal desuden Folgende iagttages: ikkun forsendes indtil et Beleb af 10 Speciesmynt, og indtil 100, Rbd. i Guld, hvilke Breve da i enhver Henseende maae være indrettede i Overeensstemmelse med Forskrifterne i Pl. 24 Nov. 1804. b. Alle større Summer skulle enten forsendes i Ruller, indsyede i stærkt Lærred eller i dobbelte Pofer, af hvilke den ene skal medbringes aaben paa Postcontoiret, eller i Foußtager. Sfeer Forsendelsen i Poser, maac disse ikke indeholde større Summer, end: i Robbermynt. i Stillinger i Selv i anden mindre eller grov Courant 40 Rbd. 640 800 i, eller hele Species og i Rigsbankdalere 1600 Poserne maae være af godt stærkt Lærred og forsynede med dobbelt Sem, samt tilsmorede med et stærkt, ikke sammen fnyttet Seglgarn. De nedhængende Ender af Seglgarnet skulle forsegles nied Afsendernes Signet til selve Posen, tet ved Halsen, og der, hvor Seglgarnsknuden er tilfneret, skal Postseglet paatrykkes. Pakkerne eller Kullerne maae være af stærkt Lærred, Voydug eller Læder og oms hyggeligen sammensyede, tilsnerede og forseglede. e. Solve mynt eller Kobbermynt fra cen og samme Afsender til een og samme Modtager, skal, naar den veier 250 Pd. og derover, stedse forsendes i Foustager. Foustagerne sfulle, hvad enten de indeholde Solv- eller Kobbermynt, aldrig overstige 3 til 400 Pd. i Vægten. De skulle være af stærkt Træ og aldeles forsynede med Baand. Buns dene maae være godt slaaede til med Som og tilsnørede med Seglgarn, der er slaaet fast med Søm og desuden forseglet. Mynten maa ikke rystes los ned i Fouftagerne, men maa være indpakket i forseglede Poser. d. Paa 9 3 selve<noinclude><references/></noinclude> 4uafyg2mw7t0rdl9pj13knooj1h6fxb 104 71304 406003 393915 2026-05-04T17:24:54Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 452||}}</noinclude>Pakkepost Taxt 3 Art, 9 Dec. selve den Gienstand, som skal forsendes, maa der anbringes et tydeligt Mærke, Summens Størrelse og Besteme melsesstedet, og er det ikke tilstrækkeligt, at en Seddel vede bindes Poserne o. f. v. e. Bed Forsendelse af Bankos sedler maae Forskrifterne i pl. 24 Nov. 1804 nøiagtig følges, og bliver herved de i denne Pl. under Nr. 3 og 4 indeholdte Bestemmelser i Henseende til Expeditios nen, udvidede til ogsaa at gielde ved Forsendelser af Guld- og Sølvmynt, naar' disse ikke ere indpakkede i Foustager. 6) Afsenderen har, saavel i Henseende til Indholdet som Værdien, rigtigen at angive de Sager, han ønsker afsendte med Posten. Opstaaer der Mistanke om, at Angivelsen er for ringe eller urigtig, er Postmesteren enten paa Afgangs- eller paa Ankomststedet beretti get til at forlange at Pakkerne, Poserne o. f. v. skulle i hans Nærværelse aabnes af Afsenderen eller Modtageren, for at han kan anstille den fornødne Undersøgelse, Eftere tælling o. f. v. Befindes Bærdien af Sager, Penge 0. f. v. for ringe angiven, skal af den fordulgte Værdie ers lægges den tiende Deel i Mulct. Er derimod Angivelsen af Indholdet urigtig, skal der, foruden den forlidet erlagte Fragt, betales det Tyvedobbelte af Fragten i Mulet. Disse Mulcter, som, med Undtagelse af den Postkassen til= Fommende Fragt, halvt tilfalde Angiveren og halvt Gene ralpostdirectionens Fattigkasse sfulle, forend der Forsendte udleveres, udredes enten af Afsenderen eller af den, der besørger dennes Forretninger, eftersom det agtes beqvem mest. Betales Mulcten ikke (eller naar Afsenderen eller dennes Commissionair er en Fremmed), bliver det Fors sendte efter Forløbet af 4 Uger bortsolgt ved offentlig Auction og Kiobesummen, efter Fradrag af den høiere Fragt, afgiven til Generalpostdirectionens Fattigkasse. 7) For alt, som er imodtaget til Befordring med Posten, og som i Henseende til Indholdet og Bærdien rigtigen er ane<noinclude><references/></noinclude> 6w8m0ivn4njpy1mpkiwr8hy2unisyj9 104 71306 406004 392704 2026-05-04T17:25:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 454||}}</noinclude>Pakkepost. Taxt 3 Art. 9 Dec. betales ved Indleveringen af Afsenderen eller ved udleveringen af Modtageren. Dog maa herved bemærkes: a. At der, naar Bægttayten skulde beløbe sig hoiere, end Taxten efter Værdien, eller omvendt, da skal betales efter den høiere Taxt: t. Ep. Da en Pakke paa 80 pb. i Vægt og 1100 Rbd. i Bærdie, mellem Kiøbenhavn og Hamborg 64 Mile efter Bærdien kun vilde fofte 616 Dibs., faa tageres den efter Vægten, ifølge hvilken Frags ten beløber sig til 907 Abs.; og omvendt: Da en Pakke af 40 Pd. Vægt og 1100 Rbd. Bærdie paa samme Veilængde efter Vægten kun vilde foste 467 Abs., saa bliver den betalt efter Værdien, hvorefter Fragten beløber sig til 616 Rbß. Penge (Kobbermynt undtagen) taxeres imidlertid aldrig efter Vægten, men stedse efter Værdien. b. A Fragten for lette Sager i Wsfer, Ruller, Futteraler o. s. v., der i Forhold til deres Vægt eller deres Bærdie indtage et meget stort Num, kan efter vede kommende Postembedsmænds Skien forheies 1 Gang, eller dobbelt. Men da der i denne Henseende ikke lader sig foreffrive nogen bestemt Regel, saa kan den, der ved en saadan Forhøielse i Taxten troer sig forurettet og derover vil føre Besværing for Generalpostdirectionen, af Postmesteren forlange et Beviis for den erlagte Fragt, hvilket uvægerlig og uden Betaling ffal meddeles. 10) Pakker og Breve med Acter og Documenter henhøre, saasnart de veie 1 Pd. og derover, udelukkende til Forsendelse med Pakkeposten. (11) Det som ikke er et fuldt Pd., skal regnes for et fuldt Pd., dog komme oversky dende Lod indtil fulde 8 Lod ei i Betragtning ved Taxes ringen af saadanne Gienstande, der enten henhøre under den almindelige Vagttagt eller under Taxten for Victua lier c. og veie over 1 Pd. 12) At sammenpakke Penge med skrevne Acter eller andre Sager, er ikke tilladt. Steer saadant imidlertid fra udlandet, blive Pengene tare= rede<noinclude><references/></noinclude> 9tv9poh5e1ot3wvxf78rqxlm9kfzf7w 104 71307 406005 400041 2026-05-04T17:25:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||455}}</noinclude>Pakkepost Taxt 3-4 Art. rede efter Summens Størrelse og Pakken, efterat Pens 9 Dec. genes Vægt er fraregnet, efter Bægten. 13) Flere Pengesummer fra een Afsender til een Modtager blive tages rede under Eet efter det samtlige Beløb. 14) Fordærves Bictualier, tilstaaes herfor ingen Godtgiørelse. Dog unds tages herfra de Tilfælde, hvor det kan bevises, at Gienstanden ved en Postbetients Forseelse har været længere underveis, end det efter Postens Gang ffulde have været Tilfælde. 15) Hvad der ved Taxtens Udregning ikke beløber sig til fuldelig een Rigsbanksfilling, ansættes til een Rigsbanksfilling. IV. Contoir Rettigheder. De Postcontoirerne til fraaede Gebyhrer skulle oppebæres efter det under Litr. C. vedføiede, indtil videre gieldende, Regulativ. Litr. A. Regulativ, hvorefter Fragten og Cons toirgebyhrer for Reisende, som medfølge den Lollandske Pakkepost, indtil videre, vil blive at erlægge. Fra Kiøbenhavn. til Kioge Fragt 1 Rbd. 13 f. Rønnede 1 -74- Storehedinge 1 74 Nestved 2 18 Præstoe 2 41 Stege 3 16 Bordingborg 2 87 Gaabense 3 17 Nykiobing 3 74- -Sarfiobing 19 Mariboe. 44 - Rødbye 79- - Nakskou 5 27 Fra Kiøge til Storchedinge 63 Rønnede. 63 Nestved 1 Præstoe 28- 95 Fra<noinclude><references/></noinclude> 6sk5w6tpmncclj0dcon9vbohwixgogc 104 71313 406006 391060 2026-05-04T17:25:50Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||461}}</noinclude>Pakkepost. Taxt 4 Art. 461 1836. 9 Dec. over 500 Rbd. og hvor stor Værdien end maatte være. . 10 Rbß. i Solv. 4) Bærepenge. a. For Breve med Penge og smaae Haandpakker efter Summens og Bærdiens Størrelse saas ledes: for Summer indtil 5 Rbd. i Selv. 3 Abs. i Sølv. over 5 Rbd. til 100 100 500 500 2000 2000 5000 5000 6 S 10 12 og hvor stor Summen end maatte være 16 b. For Pakker, Foustager, Kasser, Kufferter og deslige, efter Vægten: fra 1 til fulde 10 Pd. · 6 Rbs. i Solv over 10 20 13 20 40 19 40 60 25 60 80 32 + 80 100 . 38 over 100 Pd. forholdsmæssig mere, og i det mindste saa meget, som paa Stedet betales for en Arbeidsvogn derhen, hvor Sagerne skulle afleveres. For Poser eller Foustager med Mynt betales ligeledes efter ovenanforte Forhold efter Vægten. 5) Forfeglings Gebyhr: Naar. Afsenderen medbringer forsvarligt Laf, betales intet Fors seglings Gebyhr, men naar denne derimod enten ikke medbringer Lak, eller det skiennes at Forseglingen med det medbragte Pak ikke vil være betryggende, godtgiores Postcontoiret för den hele Forsegling 3 Rbs. i Sølv. NB. I alle Tilfælde, hvor Portoen ikke overstiger 13 Rbs. Solv, samt for trykte Sager maa ikkun oppebæres det Halve af de fornævnte Gebyhrer. Rene<noinclude><references/></noinclude> 750h11bcfotl8b1gev3et1poov8i6ts 104 71584 405998 168436 2026-05-04T17:23:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||67}}</noinclude>Trans. Fold efter Bto. Bægt. Rbd. St. Fr. ang. Told og Skibs-Ufg. Tarif A. Oplags vantum. Tilfrivning. Fraftrioning. 67 Thara. anjanamadiema IIII 4 28 90010012 01 10 200 d 100 Pdi Foust. 10 pet. 28 200 Pd 100 Pd i Foust. og Kasser 12 pet. sadna dom' dard 00 8 2 -24 509010] sopiipilalqu didd ...i Fouft. 16 pСt. 75001 met ne-4090 sad snutte andma3- 1. 24 225 60 100 Pd 10 d 100 Pd 10 0 i Pakker 8 pet. 08 1. 64 1. - de cor mod miad ( dalle timal game stumo sdied 100 pa nandaluma :919 Alma in lumea to thone- Gstranidra i clums modulating 1010 156 mo lit nang 100 soldado 1500 The spord 2001- ama mot inst him? opnalodo - 6 1. 64 2 Boma<noinclude><references/></noinclude> hh80efdstl0q6uh9asb0e4ynyuykp0s 104 71691 405997 357537 2026-05-04T17:23:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 405997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|174||}}</noinclude>Fr. ang. Told og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal eller Stykketal. Indf. Told efter Netto Bagt. Rbd. Ct. Zink: uforarbeidet eller i Tavler. 100 Pd frie i Plader 100 PD 1. 16 i Bolte eller Spiger. 100 Pd 2. 32 Zinnober, see Matervarer. 02 4. 13 16 DI: paa Foustager paa Bouteiller. . Tolden for Bouteillerne inds befattet. 1 de 5100 Boutl. ! à Pot. S 3. 34 Østers, friske. syltede.... Ubenævnte Barer, som ikke kunne benføres under nogen af de i Tariffen angirne Rubriffer.. Barer af Træ, Metaller og deslige, som ved Ferarbeidning ere forbundne med andre Materialier, og ikke kunne benfores til Galanterievarer eller andre i Tariffen nævnte Vareartikler, blive at fortolde efter det Material, som udgjør Hovedbestanddelen. Af Pakker, Kasser, Fouftager og deslige, som uaabnede, og uden at Indholdet kiendes, søværts udføres fra Transitoplaget, crlægges Transittolden efter Omfanget saaledes: naar Omfanget af en Colly er 1 Subikfod eller derunder. . fra 1 til 16 Subiffod inclusive over 16 Cubikfod: for de første 16 Cubikfod for hver Cubiffod over 16 Cubikfod E 89 1 Tde eller? Lc. 800 @tfr 100 Pd 3. 4. 16 100 Pd 3. 12 001 4 G00 8 def on St à Cbfd à Ebfd à Ebfd<noinclude><references/></noinclude> 2nkao87entydvd977vko6zvjbvf7176 104 72384 406026 373786 2026-05-04T18:42:05Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|478||}}</noinclude>Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Spec. Stgo. Camelot Canariefrø Cambrics, Bomulds, fortoldes efter Bærdien. 8 Linned, som Kammerdug. Camelhaar Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. • Bigsd. = V = 25 T 2 Stykker 1 Fad Anm. 6 Fade eller 12 Zender pr. Læst. is Fra Holland: 30 Mud pr. Læst. 2509 Caneel Canella alba 100 100 = = Canifas eller Seildug, see Seildug. enfelt Melvings, see Lærred. Caninhaar 5 Caninskind, graae 1000 Stykker forte 1000 Stykker Caninskind, naar ci benævnt hvad Slags 1000 Stykker Canoner af Jern, see Jerncanoner. Messing, see Messingcanoner.m - Metal, see Metalcanoner. Capers, see Kapers. Cardemomme = = 6 6 050 36 6 3 9 18 18- Carduan eller Corduan, see Læder. Carlock er Huusblas. nuo allaje 100 =18 bec 100 ₪ 100 12 #29 Casiant eller Cosiant som Bombasin.d Cassia fistula Cassia Lignea Cassimir som fiint Klæde. Castanier Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. 1 Boisseau. Anm. J Bægt uden Boisseaux regnes 100 po. Netto pr. Boisseau. Castorhaar eller Castoruld, see Uld-Bever. Cathrineblommer Cattundug, hvide ordinaire = 1 95 · 200 8 Stykker = 15 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Cement 1 Læst 12 Anm. 12 Tender pr. Læst. I Bægt: 12 Skpd. Netto pr. Læst. Chalon som enkelt Saye. Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Cider (o: Frugtviin eller Most) 1 Orhovd paa 30 Viertler Cidereddike, see Eddike. Cipres Rister hindi mo 1 Pakke eller 12 Stykker Citroner, friffe 1 Kiste eller Kasse uden Hensyn til Stykketal Anm. 20 Rifter eller Kasser pr. Læst. 1 Pibe eller 2 Orhovder 100 - Cochenille faltede 12 2 6 = 18 36<noinclude><references/></noinclude> a6p2pp5qqqjdnm05svdl99ehyybw4w8 104 72984 406027 303833 2026-05-04T18:42:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|138|Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A.|}}</noinclude>Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Bagt. Nbd. Sf. Übenævnte Varer, som ikke kunne henføres under nogen af de i Tariffen angivne Rubriffer. Varer af Træ, Metaller og deslige, som ved Forarbeidning ere forbundne med andre Materialier og ikke kunne henføres til Galanterievarer eller andre i Tariffen nævnte Vareartikler, blive at fortolde efter det Material, som udgier Hovedbestanddelen. Af Pakker, Kasser, Foustager og deslige, som uaabnede, og, uden at Indholdet kiendes, søværts udføres fra Transitoplaget, erlægges Transittolden efter Omfanget saaledes: naar Omfanget af en Golly er 1 Gubikfod, eller derunder. 100 3. 12. fra 1 til 16 Cubiffod inclusive à Gbf. over 16 Cubikfod: for de første 16 Cubikfod. à Gbf. for hver Cubikfod over 16 Cubikfod. à Gbf. Naar Varer, for hvilke Thara i Tariffen er anordnet, indkomme i andre Emballager end de ved hver Varesort især angione, beregnes følgende Thara: for Tønder med tørre Varer. 1 Tønde 24 b 18 b 12 8 b andre Foustager og Kasser. 16 pŒt. Varer, der indføres paa Bouteiller, Flasker, Glas og Krukker veiede med Kasserne. 50 pŒt. beiede uden Kasserne 40 pCt. Varer, der indføres paa Jern- og Kobber - Blikdaaser og Flasker. 20 pCt.<noinclude><references/></noinclude> olqld6pegs22fopakx1jkux02fu88vs 104 76326 406028 269847 2026-05-04T18:42:29Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.|Rettelser &c. V. Deel. I. B.|113}}</noinclude>S. 245, N. (o), saaog Fd. 6 Septbr. 1805. S. 247, S. (p), og see Circul. 8 Septbr. 1798. S. 248. Til nederste Lin. see Pr. 21 Sept. 1805. S. 249, N. (q), samt 23 Junii 1786, Fd. 25 Janv. og 6 Septbr. 1805. S. 251, Lin. 4: see N. 10 Novbr. 1797. S. 255. Til R. 13 Febr. see Pr. 22 Marts 1777 og Regl. († hos Schou) 2 Julii 1781, §. 13. S. 257, N. (z): see St. 21 April 1786 og ste Febr. 1791. S. 262, M. (i) Lin. 2, 1766 skal være 1756; cfr. Plan 1 Julii 1799. S. 267, R. ang. Passes Udstædelse, 13 Marts: Noget forandret ved Rescr. 5 Decbr. 1800. S. 268, N. (q), og 18 April 1792. 9. (r), samt 2 Aug. 1786. 1750. S. 271 09 272: R. ang. Laugtings Stævs 3 April. ninger, bortfaldet ved Fd. 11 Julit 1800. S. 274, Lin. 28 tillægges: og disse Herreders. Indvaanere, ligesom t 25 Aar er feet, Tinget i Lemviig søge. N. (*): see Prom. 17 Mail 1794. M. (b), og Prom. 16 Decbr. 1797. S. 281, N. (m): see R. 29 Marts 1805. S. 282, M. (n): see Skriv. 9 Janv. 1768 (T) og Circul., 27 Decbr. 1794. N. (p), see tillige Prom. 15 Decbr. 1798. S. 284, Lin. 19: see Resol. 18 Junii 1778, T. . 285, St. ang. Christianssand-Lectorat, I Maii. bortfaldet, see . 28 October 1791, S. 3, 5, og 21 Septbr. 1792. h . 286,<noinclude><references/></noinclude> 3fdm0ftyivr7i9van9dscrbli5txkcx 104 76593 406029 372195 2026-05-04T18:43:18Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|379}}</noinclude>S. 425. Circ. ) ang. Told c. af fremmed 7 Julii. 7 Julit. S. 426. Circ. - 14 Julii. )Humle, Det Samme, bortfaldne ved Fb. I Febr. 1797, §. 361, samt Instr. s. A. 12 Decbr. §. 9, og 14 October §. 8. Circ. ang. Consumtionen, 7 Julii. ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9. Mellem Lin. 17 og 18: Dan 21 Julii. Rentek. Circ. (til enhver Amtmand mark), ang. aarlig circulerende og indsendende Designationer over Fri-Befordringer (†). Ved Rentekammerets Circulaire til samtlige Amtss forvaltere udi Danmark ere disse paalagte, hver især at forfatte aarlig en Specification over de i samme Aar til Kongel Tjeneste anskaffede fri Befordringer, indrettet efter et dem tilstillet Schema (hvoraf, herudi indsluttet følger en Afskrivt) (††), og disse Specifica tioner (†) See Prom. 19 Aug. 1800. (tt) Specification paa det til Kongelig Tieneste fra N. N. anfagte fri Befordringskab. Efter hbis Or De afgivne bres, Passer els Med hvem Weiens ler Reqsifitios ner Befor dring er fleet. og hvorhen Længde: Forfpands Vogne.. Heste. 1.) For landmilis tair Staten. 2.) For SoesEtas ten. 3.) For Civil Etas ten.<noinclude><references/></noinclude> erx7t071dcz9cikr5mpyxtz55ertmzu 104 76749 406030 399111 2026-05-04T18:43:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Rettelser &c. VI. Deel. VI. B.|535}}</noinclude>Kongl. Nesolution, ang. Chirurger og Læ 20 April, ger, som til Grenland oversendes. (*) (*) Nævnes i Prom. 14 April 1802. .438. R. 27 April er i Noget forandret ved Fd. 27 Janv. 1804. (S. 440.) . ang. Lemviig Vognmænd, bortfaldet ved Fo. 27 Janv. 1804. S. 441. Eil Pr. 28 April, om Over Bofretten, see Fr. 25 Maii 1804. (S. 443.) Pr. ang. General. vervingen, bortfalder, da den igjen er etableret; cfr. Fd. 11 Junii 1802. .444. 1797, §. 49. Til Circ. 1 Mail sec Fd. 1 Febr. 27 April. 28 April (S. 447 09 448.) Pr. ang. Lemviig Post &c., 5 Mail. bortfalden ved Plac. 12 Junit 1802. .454. 1761. Med N. 18 Maii cfr. R. 14 Aug. S. 455, Sin. 2: forandret ved Rescr. 29 Julit 1803. S. 460, fite Lin. er forandret ved Fd. 25 Janv. 1805. (S. 465, 466.) Pr. ang. Fattigvæsenet i Veil. 9 Junii Bye-Sogn, bortfalden ved Negl. 5 Julii 1803.. . 467. Til R. 15 Junii (om Præstegaarde) see Rescr. 29 Octobr. 1802. (S. 470) Pr. ang. Fattigcommission i Odense, 16 Junii bortfalden ved Regl. 5 Julii 1803. . 471. Pr. ang. Passe, at fare til Søes, bortfalden ved Fd. 8 Junii 1802. . 473, mellem Lin. 7 og 8: [[ 4 Canc. 16 Junii<noinclude><references/></noinclude> 72v1gvadoytd8ymjzmz6tpht1kxuetx 104 77690 406031 378721 2026-05-04T18:44:25Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 24|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Martii. en Instrumental Musiqve der ved Skolen af Dulsianer, Sfalmeier, Flautes douces og Sioler, hvorved Skolen kunde bringes i Velftand; men, som den privil. Musicant det paa Steden skal ville formene Skolens Difciple samme Instrumentalmusique at bruge, fal paa den Maade al hans Ombyggelighed og Bekeffning derpaa være forgjeves) (g). 32 Martil 2 April. 5 April. Aptil. 9 April Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. alvorligen over Befal. af 19de Octbr. 1700 om Bryg gerne at helde, saa at ingen billig Klagemaal derover skal komme (h). Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe Stift), ang. at den af ham ved Ordre til Amte og Toldbetjentene der i Stif tet føiede Anstalt, flittig at have Opsyn med at Ingen af det unge Mandskab, som, siden de have hørt om Landmilitiens Indretning, have forsamlet og ville bortbegive sig, udkommer eg bortføres, uden at de efter feneste. Fo. Passer og Besfeed fremvise, approberes; samt at han end videre al fornoden Anordning gjør, at faadanne Folkes Udreisen af Landet, det allermeste mueligt er, blive hindret og forekommet (i). Statuter for det Ridderlige Academie i Kjobena Hava (k). Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd, Grever og Friherrer i Dannemark og Norge), hvorved anførte Statuter communic:res. Rescr. (tit Etater. og Generalprocureur Bengen), ang. at igiennemsee et Project om politiens Admini, stration i Danmark (1). Rescr. (g) Cfr. Regl. 12 Febr. 1735, og Sd. 11 Maii 1775, § 82. (h) See Rescr. 2 Sept. 1701. (i) See d. 14 Sept. 1774 og 20 Junii 1788. (k) See næstfølg. Rescript, Kund. af samme Dato. hos Schon, eg Jd. 21 Julii 1727, § 8. (1) See Fd. 22 Oct. 1791.<noinclude><references/></noinclude> f6k49l78zh2cgq2d75bi3yr950ye409 104 78134 406032 356910 2026-05-04T18:46:41Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.|Resolutioner og Collegialbreve.|465}}</noinclude>tatspenge, Studii Skat med videre, hvorfer han altib 28 Martii. tager Qvittering. Ligeledes bør han svartaliter betale. de i Districtet værende Skolemestere deres tillagte en, og ikke give Anledning, at de klage over, at ben dem forholdes. Rescr. (til Magistraten i Aarhuus), ang.. at 28 Martii. den skal i bemeldte Aarhuus anordne Procuratorer, naar den dertil finder dygtige og beqvemme Per foner (o). (Eftersom Magistraten har i Folge Befal af 26de Febr. 1720 indsendt Specification paa de i Byen værende Procuratores, og af dens Forestilling under ite Hujus er fornummen, at nu iftun een eneste Procurator fig der opholder). Rescr. ang. at Betalingen for de Enrollere 28 Martii. des Passe og Afskede i Norge skal tilhøre Negiments Auditeurene (p). Rescr. (til Hefretten i Kjøbenhavn), ang. 10 Nos. 4 April. Straf for den Assessor, som formedelst udeblivelse fra Hof Retten uden Forfald er Aarsag i, at Retten af Mangel paa Assessorer ei fan holdes (9). Neser. (til Borgretten jbid.), ang. 4 Rdlrs. Straf 4 April. for samme Forseelse af dens A forer; og at den Copiift, som i det Danske Cancellies Forvalters Forfald indfinder sig, tager fit Sæde nederst, efter Hoffoureren (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i 19 April. Fyen), ang. strax at fundgjøre Magistraterne overalt der i Stiftet, hvab heller de have Landstingsret eller ikke, saavelsom og Byfogderne, hvor ingen Ma giftrat (o) See Forordn. 10 Febr. 1736, P. I. S. 1, P. III. §. 1, samt Fund. 7 Maii 1788, Cap. IV. §. 18. (p) See Rescr. 1ste April 1746. (9) See Forordn. 15 Junii 1771. (r) See ibid. og Rescr. 6 April 1733. III. Deel. g<noinclude><references/></noinclude> gektbje2mfhrsc0p8c5gz0rcwr20pyp 104 78996 406033 355606 2026-05-04T18:46:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.|Resolutioner og Collegialbreve.|599}}</noinclude>det 12te Lægd vilde gaae af landet, og altsaa efter den I Aug. 11te Art. i Lovens 3die Bogs 11te Cap. burde han have Tadet ham derfore actionere; og alligevel alle de Andre, som efter Pardonspatentet af 16 April 1732 ikke have indfundet sig, des formedelst har forbrudt deres Gods med videre Straf, er dog ingen Vaatale derom steet, hvilket Amtmanden var nærmest til at tage i Agt. Stiftbefalingsmanden haver at give Amtmanden en tilstrækkelig Reprimande, fordi han ei har givet bedre. Agt paa det unge Mandskabs Desertion, og har udstedet Passer alene, uden Sessionens Vidende; med denne Betydning, at han alvorligere derover holder (h), og efterdags ikke udsteder nogen Passer alene, men at Saa dant skal skee af samtlig Session (i). Rescr. (til samtlige Stiftbefalings: og Amt: 1 Aug. mænd i Norge), ang. Forebyggelse af det unge Mandskabs Desertion fra Land: Lægderne i Norge. Gr. Eftersom fra krigscancelliet befales Regimenternes Chefs i Norge, at tilholde deres Underhavende tc. herudinden er brugt nogen Forsemmelse (k): saa befales hermed, At Amtmanden noie derefter seer, at ovenbemeldte Kongens Villies Mening, for faavidt Samme ham kan vedkomme at foranstalte til Vedkommendes Assistence i alle forbenævnte Tilfælde, stricte vorder efterlever. Rescr. (til de Samme), ang. Forebyggelse af 1 Aug. det unge Mandskabs Desertion fra Norge. # 4 Gr. (h) See 3 næstfølgende Rescripter. (i) Cfr. Rescr. 16 Febr. 1742, §. 7 (b); og 1 April 1746. (k) Saavidt et det ligelydende med Rescr. 8 Aug. 1738% see desuden 2 Rescr. af Dags Dato, samt Plac. 3x Jan. 1744, §. 4 og Rescr. 31 Julii e. a. §. 1.<noinclude><references/></noinclude> 8ui3ml2ohf3a7thl1hryigfguds5a5p 104 79149 406034 325354 2026-05-04T18:46:54Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 752|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Oct. men intet Nyt; men med Borgerfolk skal det forhol des efter Loven og Forordningen (i). 24 Oct. 24 Oct. 24 Oct. 24 Oct. Rescr. (til det Asiatiske, samt til det Vestindiske og Guineifte Compagnie, og Notits til Directeuren for Øresunds Toldkammer), ang. at disse Compagniers Skis te skulle efterdags ordentlig sætte i Sundet, og der ta ge deres behøvende Passer, samt at de der ved deres Passage snarest muligt skal erpederes. (Saasom be meldte Skibe, især ved Retouven, gik lige igjennem Sundet, og siden derefter lode Passerne affordre.) (k) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Forordn. af 20 Martii sidstafvigt ei skal forstaaes og extenderes videre, end at de Militaire, i Følge Rescr. af 16 Octobr. 1733, maa have Fribed at flagte for Militaire, og ei til at fælge slagtet Riod, som og ved Regimenterne vorder bekjendtgjort. (Sagsom Oldermanden for Slagterlauget i Khavn har andraget, 1) at Rescr. af 16 Octobr. 1733 kom ud efter indgivne Klage over Indpas af Reducerede og Dimitterede, og Forespørgsel om Forstaaelsen af Forordn. 29 Decbr. 1732; 2) at ei alene de i Kongelig Tjeneste faaende, men endog de reducerede og dimitterede Militaire af bemeldte Forordn. under 20 Martii fidftafvigt toge Anledning at sætte Prove paa, ei alene at slagte, men endog at handle med det slagtede kjød, og Samme falholde og fælge, og det ei alene for alle Militaire Personer, men endog for og til Enhver, som Samme forlanger, der vil geraade til Slagterlaugets ftore og ubodelige Sfade.) (1) Resol. ang. fri Qvarterer for de til Enroul leringen beordrede Se-Officerer. (m) Rescript, ang. Landsoldater, som fra Compag nierne desertere, og ei fan indhentes. (n) Rescr. (i) See Forordn. 20 Jan. og 12 Martii 1783, Rescr.. I og 22 Octobr. e. a. samt 14 Julii 1786. (k) See Octroi 23 Julii 1772 og 11 Maii 1778. (1) Cfr. Prom. s April 1783. (m) See Skriv. 6 Aug, 1740. (n) Findes i Lybeckers Udtog II. 449, men ophævet ved Forordn. 14 Septbr. 1774 i Slutn., see s. 36.<noinclude><references/></noinclude> eximo7bnqxm16mk5b7s999qnmw5n8ie 104 79395 406035 394981 2026-05-04T18:46:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 198|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Maii 15 Mali. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. Kirke Kiebets Sættelse i Ringsted: Amt. Gr. Biskopen bar forestillet, at, naar Capitelskjöbet af Stiftamtmanden og Boven er bleven reguleret, blwer det alle Amtmændene i Stiftet bekjendtgjort, som da med Provsterne træde tilsammen, for at fastsætte Kirkekjøber, hvorefter Regnskab for Kirkernes, Stolernes, Hospitas lernes og andre Stiftelsers Korn fal aflægges, ved briken Anledning det i indeværende Aar har tildrager sig i Rings fted. Amt, bvor ifkuns er een Vrooft, at Amtmanden og bes meldte Provst ei ere blevne enige om den sættende Taxt, bes raabende fa beage paa Landekjebet, og at ingen af parterne vil fravige fin Mening, hvorudover de, som fulde aflægge Regnikab, ere fatte i uvished, og bave begiert Stiftamemans dens og Biskopens Décision, den de dog have taget i Bes tænkning at meddele, saasom de have anseet saadant at være dem uvedkommende, og alene under 15de April næstafvigfe have tilkrevet Amtmanden og Herredsproven, at, eftersom Differencen i den Taxt, som enhver for fia bavde fat, var ikkun liden, om de da ei vilde gaae Mellemveien derudi, og, for at forekomme Disputer efterdags, om de ikke vilde tage et War Præster til fin af landet, og et Var Mænd af Kiebstæ derne, og da fintte efter luralitetens men at Amtmanden skal ville vedblive fin Mening, med Paaland, at Regnskabers ne efter samme, fal fores: desaarsag er bleven forespurat, hvorledes hermed, saavel nu som efterdags, naar saadanne Disputer fan forefalde, skal forholdes. Amtmanden og Provsten skal sætte Kirkekjøbet, og, naar de ei kunne forenes, da sættes det af Fors manden. Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. at han, og ikke Commandanten, skal alene udstade Passe (1), saa og forrette Stifter efter de afs dede Herreds Capitainer (m). (Saafom Comman danten bar andraget, hvorledes han, som bidindril sædvan ligt har været, bar continueret med at udgive Passe, men at ban derimod af Amtmandens Skrivelse bar fornummen, st Amtmanden formener sig ligeledes at være berettiget til Baffe at udgive; ligesom Amtm. pgfaa i en anden Skrivelse skal have ladet ham forstaae, at den civile Jurisdiction der ved (1) See Rescr. 8 Movbr. 1743 og 25 Febr. 1746. (m) Sée Rescr. 2 Decbr. 1741 og 7 Sept. 1742, cft. Rescr. 2 April 1743 og 21 Julii 1746.<noinclude><references/></noinclude> figbid6h41ya6nabr85gz4ro2mpadrq 104 79396 406036 404084 2026-05-04T18:47:06Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|199}}</noinclude>seb feede Indpas, at han havde forrettet Stifte bos en 15 Maii, Herreds Capitain efter hans afdode Huru; hvorpaa ban igjen Privelig fal have givet Amtm. tilfjende, saavel ang. Waffene, at samme altid af Commandanten ere blevne ud fædte, og det i Folge Rescr. af 9 Febr. 1712 og 12 Dec. 1740 fidiafvigt, som angaaende det forretiede Skifte efter fornævnte Herreds Capitains hustru, at Alle og Enhver, som paa Militair Reglementet af 27de April 1739 findes ans ført, og nyde virkelig Gage, til den militaire Jurisdiction benhore, og at der, foruden den Casus ang. Herreds Capi tainen, speciellement var decideret, saasom den 30te April 1731 var resolveret, at Auditeuren, og per Confeqvence Militair Forum, ogsaa efter Herreds Capitainerne skulde bol. de Stifte, m. v.; hvorfore han har bedet om Befaling, at ham i det ham anberroede Commando ingen Difficultet i Fremtiden maatte gjøres og af Amtmandens Memorial og Erklæring er fornummen, at han ikke fager at hentrænge fig til denne Forretning, anlangende Passenes Udskædelse, men at han finder fligt grundet i de Kongelige Forordninger, da det og efter Embedets Beskaffenhed skal være heifinedvendig; ligesom det ogsaa ikke heller skal være ham mueligt, at fun ne efterleve Befalingen af 28de Julii 1739, hvorved tillades, at der aarlig so, til 100 Menneffer af begge Sjen, efter Eis dernes og Omstændighedernes Beskaffenhed, maa reise fra Landet, naar han om de Bortreisende intet bliver vidende, og Baffene alene af Commandanten udstædes: da ban ogsaa formener, at Skifterne efter Herreds Officererne tilkomme den civile Jurisdiction, faasom den af Commandanten paa beraabte Forordning af 14 Julii 1730 alene taler om de i Kongens virkelig Tjeneste staaende Over Offieerer, som alene henbore under den Militaire Jurisdiction, da derimod be meldte Herreds: Capitainer tilligemed, og i de fleste tilfæl de, staae under civil Jurisdiction, saasom de med Hustru og Born ere boende, enten paa Selveier. Bondergaarde, eller Kongelige Fæftegaarde, og ere virkelige Bender, og ernære fig af beres. Avling, og de ikke heller derfor bære hverken Kongelig Mundering eller Gelttegn, hvilke begge Dele dog efter Forordn. af 31te Detobr. 1731 fal betegne de Officerer, som egentlig og alene blive regnede under Militair. Etaten.) Rescr. (til Kjebenhavns Universitet), ang. at 19 Maii, de 3 Ældste in Facultatibus Juris et Medicine Fat være rectorabiles. Gr. Da Kongen under 20de Junii 1740 har befalet, at Prof. Scheid kulde, naar Rectoris Magnifici Embede ved Universitetet igien for indeværende Aar blev omskiftet, uden at vorde forbigaaet, dertil antages; og nu af Prof. Buch. valde Relation til Cancelliet er fornummen, at Omgangen med Rectoris Magnifici Embede, fra Forskningen af Universi tetets Stiftelse, bar været saaledes, at der i Facultate Theo 94- logica<noinclude><references/></noinclude> 2oeulknbdl84xh2gd0pb7alca2bjcoc 104 79480 406037 398475 2026-05-04T18:47:11Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|283}}</noinclude>Friderichshaab; og 3) er under denne Dags Dato 12 Jan. Rentekammeret anbefalet, at beordre Fogden i Finmars ken, samt den ved Vadsøe værende Handelsbetjent, saa og Fogden Tønder i Senjen, at disponere nogle Familier af fattige Finner, godvillig at gaae til Grønland, som naar de der ankomme, skal nyde en vis Portion af Meet det første Aar, indtil de sig selv kunne ernære; og skal samme Finner, paa hvis Familiers Navne J. Severin haver at gjøre Forslag, naar de dertil ere godvillig at formaae, befordres herned med de Finmarkske Skibe. Til de Familier, som ville etablere sig der i Landet, maa af Kongens Kasse Betales aarlig 200 Rdlr. i 2 War, sont J. Severin ærlig og redelig med mueligste Menage haver til disse Familier at distribuere. Resolution (igjennem Landgeneral Commiffa 15 Jan. riatet), ang. at i Amtmandens Fraværelse ved Sessionerne i Norge skal Passene underskrives af Res gimentschefen eg Krigscommissarien, m. v. (f) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 19 Jan over Sjellands: Stift), aug. at Spiisningen maa ophæves ved Slagelse Skole, naar nu værende Hospitalsforstander afgaaer. (Saasom baade Skolen og Hospitalet derved vilde vinde, og bedre Subjecta til Horere bekommes, det man har feet Erempler paa i Helsingøer, Frideriksborg og Roeskilde &c. (g) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), 19 Jan. ang. at Forordn. af 20de Octobr. 1710 om Straf for Sorenskrivere, som forholde Almuen Doms mes Beskrivelse (h), skal og extendere sig til Island, Saa (f) See Rescr. 16 Febr. 1742 og Slutn. af 25 Movbr. 1768. (x) See Rescr. 12 Junii 1750. (h) Cfr. Forordn. 19 Aug. 1735, 6. 9. 08 30 Septbr. 1778.<noinclude><references/></noinclude> pklmjnbuqz3mfzkagj65j9zl6fn4yfc 104 79586 406038 386775 2026-05-04T19:05:11Z MGA73 457 406038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|389}}</noinclude>1 Decbr. deres Avlings Drivt, eller til deres Ministerialgaardes eller Huses Beboelse (n) (paa det disse ikke skulde staae øde. Saasem Præsten til Østerskierninge og Hundstrup 1) har andraget, at paa hans Præstegaards Grund findes opbyats Huse, som af Præstegaardens Jord have om trent 12 Tdr. Hartkorn, og derfor behøve saavel Beboere som Tienere til Avlingens Fortsættelse; samt 2) anholdet, at det Mandskab, som i bemeldte Huse findes opdragne, hvoraf et Par nu allerede skal være indskrevne til Landsoldater, maatte ham forundes saavel til hans Tieneste ved Præstegaardens Huse som i Præstegaarden selv, saa at Friheden for dette Mandskab maatte extenderes til hans Tieneste paa Præstegaarden, saalænge det dertil kunde behøves, efterdi han ellers ikke kan vide nogen udveie enten til Beboere til Stederne, eller til Tjenere for Beboerne og ham selv, naar alt det Mandskab, som ikke tiener i Præstegaarden, og til Præstens Tieneste virkelig behøves, i Følge Forordn. af 30 Martii 1742 skal være dem forbunden, der har Herligheden i Præstegaarden: og af Amtmandens Erklæring er fornummen, at Kirkens Patron over saadan Rettighed over Præstens bemeldte Mandskab. 1 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at Borgerne i Mariager maa være befriede for at istandsætte og vedligeholde det af Provst Friedlieb til en Dansk Skole givne Huus; samt at, efter Skoleforordn. af 23de Jan. 1739, af hver Person over 15 Aar, som ei holder Dug og Disk, skal hvert halve Aar til Skolekassen betales, nemlig, af en Karl 3 Sk., og en Dreng eller Pige 2 Sk., for hvilke Penge Indbyggerne, enhver for sine Tjenestefolk, skal vare Skoleholderen ansvarlig (siden han har declareret, dermed, naar ham intet i fine andre Deane-Indkomster afgaaer, at være fornøiet, samt selv at ville forskaffe sig Huus i Byen; og saasom Huset vilde blive Borgerne efter Rescr. af 26de Maii 1741 for kostbart at opbygge, foruden at Stedet var slet situeret og ubeqvem.) 3 Decbr. Rescr. ang. at ingen Lothringer, Schweißer, Brabanter og Franske, som ikke ere det Tydske Sprog mægtige, maa, under Cassations-Straf, til Recrut (n) Dette sidste er udeladt af Forordn. 30 Jan. 1777 §. 23.<noinclude><references/></noinclude> 1p1h1ej08eit8xy30k71yumy0uwme1f 104 79714 406040 388075 2026-05-04T19:08:48Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|517}}</noinclude>Bem udskædte Passer, uden deres Capitain's Forevidende, be- 8 Novbr. givet fig af Landet, m. v. betreffende den Uerden; deels den illempe, ban formener Kongens Tjeneste derved kunde til drages, ved de til det fra Landet bertreisende Mandskab ud. frædende Vasser, naar de efter Rescr. af 1sde Maii 1741 af Amtmanden, og ifte af ham, skal udstædes.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 8 Novbr. ang. at Benderne i Grottens og Læsse-Præ stegjelde maa beholde deres Bondehandel, og sælge Bondesild m. m. Gr. Endeel Grøttens Præstegjelds Bonder af Roms dalens Fogderie have andraget, at Molde Boraere, fiden de ere benaadede med kjøbskædsfrihed, fege at extendere de dem i saa Maade forundte Privilegier i abillige Ting foa vidt, at det vilde med Tiden geraade bemeldte Fogderies Al mue til for Afgang i deres Næring og Brug, der meeft ftal bestaae af Fiskerie, hvormed det skal have saadan Beskaffenhed, at de fleste Bonder i Fogderiet maa sege at erhverve saavel deres Skatters udredning som hjelp til deres Underhold af Gildefangst, hvoraf dog ikkun en maadelig Deel kan udvir fes, til Kjobmandsgods, deels fordi mange Fiskere baade mangle behøvende Salt og Bidenskab til at kunne virke den til forsvarlig jobmandsgods, deels og da Silden, baade formedelst Beiens Længde til Kjøbstæden, saa og, efterdi den Janasom fanges og samles, ei fan komme frist nok til Molde, foruden at en stor Deel, som fannes med Baad, ei beller fanges faa ftor, som Kiebmandsgods bør være: desaarsag og al saadan Sild, som et virkes til Kjobmandsgods, har været anseet ikkun for Bondesild, og hidtil været ført fra Fiordene ind i landet, hvor endeel Bender i bemeldte Grets tens Præstegjeld, og i Særdeleshed Anders Olsen Monsaae, og Ole Ellingsen Aandal, have undertiden for eqne, undertiden for de Venge, Bonder fra Oplandene hos disse 2 Mænd kan have nedsat, fiebt flig Sild af fiskerne, og undertiden paa Fiskernes Wegne bar solgt den til de Oplandske Bonder, som komme ned med Binterferet, og afhente den, da baade Fiskerne har fundet faae rede Penge og bedre Betaling, end dem bydes paa Molde, faa og de Oplandske Bender ofte af forbemeldte 2 Mænd have faaet Silden paa Credit, indtil de enten med penge eller Bare af deres Gaardes Producter har fundet tilveiebringe Betaling: men, naar Molde. Borgere af forskrevne deres Kjøbstæds Privilegier maatte tage Anledning at paastaae, at baade Kjobmands og den saa kaldede Bondefild af alle Fjorde fal feres til dem, der boe 4 Mile derfra til Soes, i Forsæt derved at tvinge de Oplandske Bonder at komme ud til dem at kjobe og afbente deres Sild, saa vilde deraf 1) flyde den leilighed, at baade Fiferne maatte tabe paa deres Bare, saa og de Oplandske Bondet, som i baarde Hoses og Winterstid ei kunde underkaste sig den Travaille, at bente Sild SF 3<noinclude><references/></noinclude> i7zxk5qjsy1gln3c224yv5fo4hko8q2 104 79791 406041 404107 2026-05-04T19:08:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 594|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Julii. Gr. Stiftbefal. og Bisk. have under 11te Julii anbraget, at, da den almindelige Inquifition, fem efter Tugtbuuss Anordningens 4de Cap. skal fee i Stiftet mod det lags Self, som ei sammesteds maa taales, ferfte gang ble fore taget næstafvigte ifte Junii, er en saa utrolig Manade for abillige Forseelser mistænkte Mennesker bleven antaftede, at vrighederne have ladet maatte sætte en stor Deel af de i minede Forfeetser foldige Personer paa fri Rod, efterd: Eugt buset ei kunde modtage dem alle, hvorved dog Tugthuus- Lemmernes Tal er bleven foroget til 300, der er dobbelt saa mange som det var for boldte Inquisition; ved hvilken n quifitien er ellers befunden ad Filline ordentligheder, som saac i Gvang i Stiftet, beaaende i følgende Voter: 1) at, da endeel Huusfolf, fom virkelig ere beredende og aldeles uberygtede foge deres gode paa andre Steder ved Arbeide, hvilket de ikke stedse bos sig selv kan bave, men ei altid kan fore Skudsmaal med sig om deres Bopæl og Forhold fra Fogderne, som i vidtloftige Diftricter boe langt fra dem, eg det falder dem for foßbart at forsyne sig med deres Passer, faa ofte det behoves, faa angribes faadanne Folk ved inds faldende Inquisitioner, faasom det ikke fan vides, om de no genneds kan være bortromte, og sammenteds begaact nogen Elags Misgjerning; desaariag Stiftbefal. og Bis., og paa det bemeldte golf ubebindret fan fone deres Underholdning, og antage Arbeide, hvor de det kan faac, have ladet foranfalte bes Prouflerne, Sognepræsterne eller i deres Fra. værelse Capellanerne paa de Steber, beor genderne boe for langt borte, ulle give de Sunsfolk, som ere bocfidden de i deres Sogne, og ere af et godt Regte, Beviser med fia paa Reisen, efter boilfe de fan fege Ejenefte on Arbabe, hvilke Beviser de Funde producere for de Sognepræster, hvor de henkomme, og lade samme ved deres akomi af dem paateane, og atter ved deres Bortreise til deres hjem kunde forsone fig med præsternes Passkrivt om deres Ops ferfel, paa det at der fan baves Sikkerhed, at de i deres Fravarelse fra deres Diem ci have begaact noget Strafvar. diat; indstillende saadon deres Foranstaltning, som figte til disse fattige Felfes Botte, og for at baandbave en god Stik ea reaulair Deden iblandt dem, til Kongene Bebag og Godtfindende. 2) Endeel Mennesker, som fra Barnsbeen, uden at have appliceret fig til nogen vis Haandtering, bave fofferiis omkrippet eg betlet i bele Riget, ja endeg 1.vers rig ere blevne antaftede, hvilke med deres vorne og spæde Bern ere demte vg indførte til Tugthuset, hvor iblandt of de Botne, hvilke Endeel cre albgamle golf, nogle aldrig bave været til Alterens Sacramente, boilfe fornedentlig maa beboldes i huset, indtil de kan blive oplofte i deres Christendom, og komme til Confirmation; men, som de Gamle ikke kan beholde deres spæde Born bos fls, deels fordi de forhindre deres Forældre fra deres Arbeide, og deels fordi de om Mattetide Punde komme til ulykke, da mange mennes fer maa være paa eet Kammer, af Mangel paa separate Bard<noinclude><references/></noinclude> 7mlbpo79tac8gb9wr8jsfh5ip1y4tvu 104 79805 406042 393993 2026-05-04T19:08:56Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 608|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Sept. og til at afstaae deres Forsæt, fame Byen conserveres! et Bar faa gode Borgere, som disse skal være, heilket at paas fee Stiftamtmanden holdt faa imeget mere at være fit Em beds Pligt, som den lorden er fornummen der paa Stedet meget at gaae i Svang, at mange under en vanvittig Grille lebe, imedens Sommeren varer, snart hemmelig, inart aabenbare bort fra Byen til fremmede Steder, hvoraf Endeel komme Betlere tilbage, og, efter at have forsat hvis de i Kongens Riger fan have arvet eller sig erhvervet, blive siden. Publico til Byrde, med flere leiligheder, som af saadan Ukik flyder, Byen og det Almindelige til Skade, saa at Stiftamtmanden og i Anledning heraf den første Day, da Præsidenten ved bans Bekallings Oplæsning paa Raadituen iMagistratens Overværelse blev indsat, bar holdt sig aarfaget til, iblandt andet at formane og bede bam om, at han ved Passers Udstædelse vilde bruge den Forsigtighed, at lade flige Reisesyge in pleno conceffu Magistratus begjere Passene, paa det de andre, Byen bedre end han fiendende, kunde vige eller afvende den Begierlighed der fandtes hos Folf til Reise, om mueligt var, hvilket han og lovede og forsikrede. - Som det ikke kunde vedkomme Præsidenten, men snarere de ommeldte 2 Persener, som Waffene ere forholdte, i den Sag at klage, ifald de ellers kunde fynes dertil at have nogen Fjellig Grund og geie, 26 Sept. 29 Sept. Saa finder Kongen ei heller, efter de af Stiftamt manden indberettede Omstændigheder, at Præsidenten i denne Sag har opført sig faa forsigtig, som han vel burde, hvorfor Stiftbefal. ham hans aforsigtige Forhold berudinden haver at foreholde, og tillige at forbyde ham, herefter ikke at maa meddele nogen Reisepas, førend han det først for Stiftamtmanden har anmeldet, og dertil indhentet hans Samtykke. Rentef. Skriv. (til Aintmændene i Danmark), ang. Græsning og foder for Cavallerie Regimenternes Huse (d). Generalpost Amtets Skriv. (til Postmesterne), ang. et Hovedpost Contoir i Glückstad, og dets Portotaxt (e). (d) See Skrive 3 Octobr. 1744. Rescr. (e) Nemlig imellem samme og seboe 1 2B., Hamborg 2 26., Altona 2 LB. og plden 4 26., men ellers som Jhehoes Portotaxt efter Gerordn. af 31 Decbr. 1734 og senere Anordn.<noinclude><references/></noinclude> 6yw2w8vuufsnd3xef7ejj2f5l7duopr 104 79918 406043 367648 2026-05-04T19:08:59Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.|Resolutioner og Collegialbreve.|721}}</noinclude>og Net indtil Kongelig Resolution paa hver saaledes indkom. 12 Febr. mende Forcsporefel kan vorde indbentet og Vedkommende bes Fiendtgjort, blive opholdte. Naar nogen Tvistighed i en eller anden Post imellem de Civiles og Militaires Jurisdictioner maatte tils drage sig, skal Stiftbefalingsmanden og Biskopen, forst see derhen, om ikke sligt imellem vedkommende Jus risdiction og den commanderende Chef over de Nors ste Tropper i Følge udgangue Forordninger eg Befalinger funde afgjøres, forend Stiftbefal. og Bisk. derom med Forespørgsel til Cancellierne indkomme. Bevilgn. (og Notits til Kjebenhavns Univer: 12 Febr. sitet), ang. et Hestemarked (y) næste Torsdag og Fredag efter Paaske, og en Torvedag hver Tirsdag i Skanderborg. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 12 Febr. Notits, samt at foranstalte, at et beleiligt Sted midt i bemeldte Skanderborg baade til hestemarkeds og Torvedags Holdelse vorder anviist. Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. 25 Febr. at han ingen Reisepasser maa udstæde uden Com mandantens Forevidende, m. v. Gr. Omendkjent Amtmanden den 8 de Novbr. 1743 er befalet, at han med de af ham udsædte Passer Fulde bruge gl Forfatigbed, eg ellers hver gang, noget Reisepas med. deles, fligt strap for Commandanten befiendtgjore; faa er dog nu af en fra Commandanten indsendt, og ham af Amte Branden meddeelt Atteft, angaaende det Pas, som Amtm. v. Fr. Pipper den 13de Septbr. 1745 bar givet, aned Misbag fornummen, at Commandanten ikke om dette Passes udadelse er bleven given Efterretning, ferend d. 27de Nov. næstefter, og saaledes 2 Maaneder, efter at Passet var udstædt. Og, som det vilde være af for Consequence, om sligt arriverede med andre, og især med dem, som virkelig cre (y) Og med Kram, see Rescr. 25 April 1750; cfr. næste følgende Rescript og R. 14 April 1747. 31 IV. Deel. 2 Bind.<noinclude><references/></noinclude> qhw65dslww3jskrpprjce5h0op7y5bj 104 80035 406048 325904 2026-05-04T19:09:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 78|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Julii. Narinas Præjudice; 2) at de i Nakskov boende og privilege rede Joder ere befundne at antage deres Slægt ca Benner af Mandspersoner under et Skin, ligesom i deres Tjeneste, der dog under saadan Forevending og indbyrdes Forstaaelse bruge deres egen, eller particulaire Handel, uanseet slige løse Versoner aldeles intet svare til Kongen eller Byen, men er den borgerlige Næring, som deraf fatter og svarer, til desto større Afgang og Skade. Paa det slig utilladelig underhandling mellem Joderne kunde forekommes, anordnes og befales: 6. I. §. 2. Det skal være deslige fremmede omløbende Jøder forbuden, fig paa deres Reise i Landet, og mindre af fides fra de almindelige Landeveie at opholde, men alle deslige, som ikke uopholdeligen kan bevise sig med Reise. Pas fra Nakskov (saaledes som i Rescr. af 23 Novbr. 1742 er bleven befalet), at være i de der sammesteds privilegerede Borgere af Jøder, deres virkelige Tje neste, og af dem i deres fornødne rinde udsendte, skal fratages hvis Bare, de medføre, hvilke skal være con fisqverede mellem Angiveren og Sognets Fattige, hvor be antrafes: saa skal og de, som befindes, enten at ha ve forstrakt samme Personer og Losgængere med Vare at omløbe, eller dem at have huset og hælet, tiltales og straffes, efter Lovens Pag. 562, Art. 21 som de, der huse Fredløse, da saadan Tiltale og Paakjendelse, efter de om Politie og forprang gjorte Anstalter, maae free ved den Jurisdiction, hvorunder deslige Skyldige boe eller henhøre. Alle de i Nakskov boende Joder, enhver især, skal være forbundne, ikke at holde i virkelig Tjeneste meere end een Karl, eller een Dreng, af de res Nation, til deres Handlings Forretninger: og skal samme deres Tjenere være forpligtede at forsyne sig med Passer, hver Gang be forsendes i nogen deres Husbon, ders Erinde langveis paa Landet, hvor de ikke ere be fjendte, at deraf kan erfares, samme ere i virkelig Tjes neste, saafremt de i slig Mangel ikke ville lide paa hvis de medføre, saaledes som i Ite Post er befalet; dog maae deslige Passer ikke være over 6 Dage gamle. Ende<noinclude><references/></noinclude> py70prymzs4gln1mll96ppi6dwjknsk 104 80105 406044 377080 2026-05-04T19:09:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.|Resolutioner og Collegialbreve.|147}}</noinclude>af Kongen beskikkede Øvrighed, som skal lade samme 30 Novb. arrestere og bringe til Fastningen Vardøehuus, og berpaa Skal melde det til Amtmanden, og han for Kongen, da de i saa Maade arresterede der forblive i noie Forva ring til Kongelig Resolutions Erholdelse; men, skulde saadanne Folk være forsynede med gode Passet, saa maae de vel for saavidt passere fri, men Amtmanden haver dog saaledes at foranstalte det, at der alletider gie ves meget nøie Agt paa deres Foretagende, og hvem de omgaaes med; hvilket Alt han omstændeligen haver at indberette, samt og ellers Tid efter anden at referere hvis ham om slige Ting nærmere vorder bekjendt. m. v. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Christiane 6 Dec. sand Stift), ang. at Forbudet i Rescr. af 30 Sept. 1746 om fremmed Hoes Indførsel i dette Stift skal være ophævet, og at det derimod maae være tillade, Hoe fra fremmede Steder at indføre. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang, 13 Dec. fremmede Joder, som intet Leidebrev, og Andre, som intet Pas have, m. v. om samme Nation og deres Tjenestefolk (y). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 13 Dec. og Amtmændene Gjenpart at meddele), det sam me (2), Gr. Det er fornummet, at, endfient ved Forordn. af 10 Decbr. 1745 er forbuden fremmede Joder, som løbe Lander omkring for at ffakre og betle, at indkomme i landet, skal der dog i afvigte Sommer have indfundet sig en stor Mæng. S 2 De (y) 3 Placaten af 16 Decbr. 1748. See næstfølg. Rescr., Plac. 23 Jan. og 7 Octobr. 1750 samt 18 Novbr. 1771, 5. 4, Rescr. 24 Martii 1774, Prom. 9 Aug, og Plac 26 Novbr. 1783. (z) See Plac. 23 Jan. 1750, Rescr. 2 Octobr. e. a. og 8 Novbr. 1754, Skriv. 3. Junii 1769 og 9 Aug. 1783.<noinclude><references/></noinclude> jp04j1d62kf0u8kvd0i79uve9ix4x9t 104 80333 406045 325789 2026-05-04T19:09:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.|Resolutioner og Collegialbreve.|375}}</noinclude>5 Maii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge, for at beordre Magistraterne i Kjøbstæderne, og til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at, naar en Kjøbmand eller de Handlende ville forsende Vare, som ere fomne enten fra Levante eller Stræ det, til de Preussiske eller Brandenborgste Lande, Magistraten da noie paaagter, at de i saa Maade uds givende Passe forfattes og udstedes omstændelig og accus rate (x), samt at Stadsseglet saaledes vorder paatrykt, og af Raadstueskriveren paategnet og underskreven, at samme ikke kan vorde misbrugt, eller fratagen for at funs ne sættes igjen paa et andet og under et falskt Pas. (Saasom den ved Hoffet fig opholdende Preusiske Gesandt Har ladet foredrage, at de Passe, som meddeles en og anden herfra til de Preusiske Stæder og Provinser reisende Personer, eller hvormed de af Rigerne til bemeldte Stæder og Lande udgaaende Kiebmands Bare pleier at forsynes, ifke altid befandtes saa tilforladelige, og med tilstrækkelig Agtsomhed indrettede, som de burde være, og paaæskes, i det at i deslige Passe deels ei altid tydelig nok var forklaret enten Varene, eller hvorledes med de Ware, der vare komne fra Levante eller Strædet, var bleven forholdet i Henseende til Ovarantaine; deels at nogle Passe fandtes udstædte alene under Stadssegl uden videre Underskrivt, og Seglet paa andre saa løselig trykt, at det uden synderlig Skade let kunde tages fra et, og sættes under et andet urigtig og falskt Pas, hvorved kunde gives Leilighed til me gen underslæb: og, paa det at vedkommende Reisende eller Handlende ikke derover, og formedelst at saadanne Passe enten ikke tydelig nok, eller uforsvarlig, vare indret tede, skulde tilfeies Hinder ved Ophold eller andre uleilig heder paa deres Reiser, og med deres Forsendende). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Lol 12 Maii. lands Stift), ang. Schoulænge. Præstegaards Indkjøb. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergens: 19 Maii. Stift), ang. overalt i Stiftet at lade publicere, at ingen Korntiende Tager efterdags maae understaae sig 21 a 4 at (x) Cfr. Plac. 17 Julii 1782 samt Circul. 7 og 11 Sept. 1784.<noinclude><references/></noinclude> te0tite5seh3vnp0mqmk76f52utxomm 104 80481 406046 358108 2026-05-04T19:09:24Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.|Resolutioner og Collegialbreve.|523}}</noinclude>bets Drægtighed, og af ham indstilles, om maatte være 19 Julii: par læst 6 ß D. Angaaende forommeldte Passers Betaling kan det for blive ved det Forrige, da han som nu værende Overpræ. sident i Kjøbenhavn for ovenommeldte Passers Udstæ delse kan tage den Betaling, som hidindtil brugelig været haver. Rescr. (til Magistraten, og Notits til Indqvar: 19 Julii. terings Commissionen, i Kjøbenhavn), ang. hvor ledes den de Reformerede (v) og particulaire Gaarde forundre Indqvarteringsfrihed bor forstaaes. Gr. Magistraten bar andraget, at, da den 21 de Vost i de Reformertes Privil. af 15 Maii 1747 bevilger de i Kjo benhavn boende Reformerede 20 Aars Indqvarterings-Fribed af deres eiende Gaarde og Huse, fra den Tid af, at de ferst indkomme i de Kongelige Riger, bliver saadan forundte Frihed ertenderet derhen, at de ikke lade sig noie med at tilkiebe sig smaa og til deres eget Brug og Haandtering fornødne Huse og Gaarde, men tilforhandle sig vidtfoftige og kostbare Huse og Eiendomme, hvoraf, endkjent de selv ikkun beboe den mindste Deel, men bortleie den ovrige Part til egen Fordeel, de dog paaskaae Befrielse for Indqvartering af den hele Grund, hvorpaa af Magifraten anfores til Erempel en Reformeret J. S. Nagant, hvis Næring skal bestaae af at sælge Snustobak, der for kort tid siden skal have tilforhandlet sig en af de betydeligste Gaarde paa stergadevi Khavn, af hvilken Grund er svaret imod 150 Rdlr. aarlig Indqvarterings- Afgivt, faa at, naar bemeldte Nagant, som ankom i Julio 1750, fulde være fri for at svare Indqvartering af foreskrevne Grund for de øvrige 16 Aar indtil 1770, maatte af øvrige Byens Indvaanere for ham imidlertid udbetales en Summa af 2400 Rdlr., der holdes alt for betydelig for en Mand, der ikke har anden Handel; og altsaa eragtes, at det ikke kan være den rette Forstaaelse af Privilegierne, at de Reformerede saaledes fal kunne fjebe saa store og vidtleftige Eiendomme, som dem lyser, og, endsfient de ikkun bruge selv den mindste Deel deraf, men bortleie det øvrige til Andre, og deraf tage anseelig Interesse, dog paastaae Frihed for Indqvartering; hvorfore Magistraten (paa Grund af Rescr. dat. 12 Octobr. 1742, der befaler, at Greverne af deres fri Hotels fulde betale Indqvartering, naar de bortleie samme til Andre, ligesom det og ved (v) See Rescr. 11 Octobr. 1754, Plac. 10 April 177 og 26 Aug. 1772.<noinclude><references/></noinclude> m8y3enkt7w7ikh42s7iul865ne21tab 104 80553 406047 366726 2026-05-04T19:09:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.|Resolutioner og Collegialbreve.|595}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellandss 20 Dec. Stift, og Notits til Overpræsidenten i Kjebenhavn), ang. at Borgemesteren i Helsingøer ikke med Passers Udstædelse maae tilfeie Overpræsidenten i Kjøben havn Fornærmelse. Gr. Efterat Overpræsidenten til Cancelliet havde berettet, at Borgemester Serslef i Helsingøer fornærmede bam, med at udgive Passer til fremmede Reisende, er af Stiftamtmandens Erklæring erfaret, at da der for noget mere end et Aar siden fra Overpræsidenten berom til Stiftamtm. var indkommen en Besværing i lige Tilfælde, har han ind hentet Borgemester Ferslefs Erklæring, hvorudi han i Solge Forordn. af 21 Febr. 1702 formener sig ligesaa berets tiget imod suffisant Caution at udskæde Passer til Reisende, der komme til Helsingøer, som Overpræsidenten er beretti get til at give dem Pas, der reise fra Kjobenhavn, allerhelft det tit skal hænde fig, at Indvaanerne fra Kiøben havn, som for deres Devertissement nedreise til Helsingeer, og resolvere at gjøre en Luftreise til Skaane, af ham fors langer Vas, i hvilket Tilfælde han har holdt det utilladeligt at henvise dem til Kjøbenhavn igjen, for derfra at forsyne sig med Pas; af hvilken Borgemester Serslefs Er- Elæring Stiftbef. har given Overpræsidenten Communica tion, og under den 26 Julii a. p. beordret Borgemester Ferslef, at siden Stiftamtm. ifte fandt den af ham yaakaaede Rettighed, til at udgive Passer til udenbyes - Folk, at have saa tydelig Medhold i den allegerede Forordning, havde han i alle Maader at holde sig de om Passer ergangne Kongel. Anordninger efterrettelig; ved hvilken Leitig. hed Stiftamtm. af Overpræsidenten Frivtlig har begjert at, Fald han havde nogen Kongel. Befaling og Anordning, som udtrykkelig og uden Forfiel forbyder Øvrigheden i de ved Transportstederne liggende Kjøbstæder at meddele Reise- Passer til udenbnes Folk, han da deraf vilde give bam Communication, paa det han derefter til sammes Efterle velse, kunde foie desto eftertrykkeligere Anstalter, hvorpaa Overpræsidenten har givet til Gjensvar, at en den 4de Julii 1740, udgivne trykt Placat, som grunder sig paa et Kongel. Rescript af 28 Junii næstforhen, befaler, at Ingen i Kiøbenhavn maae udgive Reise Vas til nogen, som reiser fra Kjobenhavn, uden Stadens Præsident, som dertil er authoriseret, saa at Borgemester Sersief tillige conseqventer forbydes, derudi at gjøre Overpræsidenten Judgreb, bvorved han tillige melder, at, om der ellers eriferede de i Borgemester Ferslefs Erklæring allegerede Hændelser for Reisende, som kom fra Kjobenhavn, holdt ban dog forneden, at Overpræsidenten derom blev given underretning, at han kunde vide, om der iblandt var saadanne Personer, paa hvis freise hos ham var gjort For- # 3 bud,<noinclude><references/></noinclude> hi21aqrce4117jp8h3ywi0gx62dmqss 104 80678 406049 365907 2026-05-04T19:09:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.|Resolutioner og Collegialbreve.|121}}</noinclude>naar det dem af Dommeren efter befindende Beskaffen: 19 Junii. hed vorder paalagt, med Eed sig derfor befrie, eller og findes fagfældig, til at lide og undgjelde, som meldt. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), hvorved 25 Junii. ham, foruden de fra Cancelliet under 19de Hujus til stillede 10 Stkr. Blanqvetter under Kongens Haand til Goe-Passer, herved endnu sendes 10 Stft., som han Magistraten i Christiania haver at lade tilstille, for derpaa, efter Formular og de af de Begjerende skrivtlige angivne Omstændigheder, de fornødne Passer for Kons gens trafiqverende Undersaatter i Christiania og Stiftets Kjøbstæder samt Ladepladser at kunne udfærdige, imod 12 Rd. 24 Sk. Courant for hvert Pas, som Magistraten hver 3die Maaned til Vice Statholderen, og han til Cancellier haver at remittere, med Designation over Skippernes og Skibenes Navne, samt Stedets, hvor Passerne ere udstadde, saa og Ansøgningerne, med Copier af de udstædde Passer og erhvervede Certificatser eller Raadstue-Attester; da dermed i øvrigt forholdes efter Rescr. af 22 Maii og 12 Junii 1744, 12 Febr. og 26 Novbr. 1745. (Vaa Begjering fra endeel Handlende, sansom, formedelft Krigen imellem Frankerige og Storbrittas nien, Vedkommende maatte ved Memorialers Indsendelse til Cancelliet, og Paners Opsendelse til Norge, tilfeies for Sinkelse og Ophold i deres Salads og Seefart (t). Rescr. (til de 3 øvrige Stiftbefalingsmænd i Norge), 25 Junii. det samme, for Blanqvetterne til Magistraten i Stiftsstaden at levere, m. v. Rescr. (til Byefogden i Kjebenhavn, og Nos 25 Junii. tits til Biskopen, for at lade Arresthuus Præsten bekjendtgjøre), ang. hvor længe Dødsdommes Executioner maae udsættes. Gr. (t) See næfifelg. Rescr. samt Forordn. 30 Julii og Rescr. 6 Aug. 1756.<noinclude><references/></noinclude> rmt8mvqpm48n1y9ydnvjkqmcm5sqqkc 104 82161 406012 356429 2026-05-04T17:30:34Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.|Resolutioner og Collegialbreve.|197}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjel 19 Martii, land), ang. hvorledes der herefter skal forholdes med Skolernes Indretning og Skoleholdernes Løn paa det Antvorskovske District (v). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dans 20 Martii mark og Norge, samt Kjobenhavns Magistrat), ang. Certificatser til See-Passers Erholdelse for Skibe, som ligge i fremmede Havne. Gr. Det er fornummen, at der paa fine Steder gjøres Vanskelighed i at udskæde de anbefalede Certificatser, til der efter at erholde latine See-Paffer, naar Skibene ligge i fremmede Havne, og Eieren og Stipperen altsaa ikke paa een Tid og Sted kan aflægge den anbefalede Eed, som indføres i Certificatsen. I flige Tilfælde, naar Eieren er her i Landet, og Skipperen med Skibet er i en udenrigs Havn, kan Certificatsen udstædes, naar Eieren aflægger den anbefalede Eed paa, at Skibet er ham, som Kongelig Undersaat, tilhørende, da Passet derefter fra Cancelliet (x) bliver udfærdiget, som i dette Tilfælde, der vel ei ofte vil ar rivere, fra Oeconomie Collegio directe tilsendes det Steds Consul, hvorfra Skibet udgaaer, paa det Skipperen for ham kan beeedige, at Ladningen ikke indeholder forbudne Vare. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 20 Martii. i Ribe, samt Amtmanden over Lundenes- og Bøvling -Amter), ang. de med venerisk Svaghed Beladtes Cuur, samt paalebende Omkostnins gers Ligning paa Almuen (y). Præsterne, som de, der besidde den nøiagtigste Kundskab om, enhver enkelt Person i deres Menighed, M3 (u) See Rescr. 11 April 1781 og 20 Martii 1782. (x) Forandret ved Rescr. 19 Junii 1782. (y) Cfr. Rescr. 3 Sept. 1783. bor,<noinclude><references/></noinclude> c9wsj0h43hgwax0o2asqxln8e6dgtwa 104 82405 406013 367463 2026-05-04T17:30:37Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.|Resolutioner og Collegialbreve.|441}}</noinclude>vinds, som han kommer fra, saa viser han ham tilbage, 3 Novbr. næst at fratage ham Passet, og indsender det til det Vestind. Guineiffe Rentes og General Toldkammer; og,. skulde nogen, efter allerede at have gjort sit Indkjøb, fremkomme med et Pas, for at erholde den Paategning, som udfordres, forinden Qvæget fra Stedet maae bort drives og af Provindsen udføres, og paa et saadant Pas befindes nogen Mangel, saa, ifald ingen Syge i Stif tet grasserer, tegner. Stiftamt. eller Amtmanden derpaa: at Pashaverne, uagtet den paa Passet befundne Mangel, dog, i Betragtning af, at ingen Syge var i Stiftet, blev tilladt at drive Qvæget bort og udføre det, dog under Reservation af den Straf, som ovenbemeldte, Kammer efter den til samme gjørende Indberetning maatte finde for godt at dictere Pashavere eller Sælgere, eller dem begge, i Overeensstemmelse med denne Paateg ning, at indberette saadant til bemeldte Kammer; men, dersom Sygen skulde være i Stiftet, anholdes Pashaveren, og Passet indsendes til Commissionen (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 9 Novbr. Stift), ang. Omkostninger ved Odense-Byeting i smaa Gjelds-Sager. Gr. Efter Rescr. af 13de Sept. 1780 maae Gjelds.For dringer, ikke over 10 Rdlr., paakjendes ved Gields Commis fionen i Odense; og deg har en Auctions-Incosfator indrettet Auctions Conditiouerne saaledes, at Kjeberne fulle renuncere paa det Beneficium, at indstevnes til Gields.Commissionen, men derimod lide Dom ved Bye Einget, hvorved dem, i Mangel af Betaling, paalægges større Omkostninger, end fornødent giores. Naar en Creditor, af hvad Beskaffenhed hans Fordring end er, indstævner hans Debitor for Odense-Bye- Ting i en Sag, som efter Fordringens Størrelse hørte under Gjelds-Commissionen, maae Debitor dog ikke til- Ee 5 (f) Bortfalder ved Circul. 8 og 12 Junii 1784.<noinclude><references/></noinclude> 02qb7q8gmu0rdktiuiqnu0le511orz2 104 82548 406014 313979 2026-05-04T17:30:39Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 584|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 4 Junii. men, naar fleere Heste bruges, og denne ei forlanger det, behøves ikke fleere Skyds-Karle at medfølge, enb de, som nødvendig behøves til at bringe Hestene tilbage. Forlader Skyds Katlen imod den Reisendes Villie ham underveis, som ofte skal gaae i Svang, mister han Bes talingen for Skydsen som vel ved Gjestgiveren af den Reisende modtages, men derimod henfalder til fattig: Cassen, da Karlen skal indestaae hans Husbonde for den derved lidte Skade. Hvad Stiftamtmanden i Henseende til Fristyösen haver foreslaaet, da skal sam me, naar den ved Forbud, som i saa Fald altid skal medbringe Passet, er tilsagt, aldrig vente paa nogen, Vinter eller Sommer, høiere end 5 Timer, med mindre Føret maatte være ufremkommelig, da Gjestgiveren, som paaskisuner det, maae opholde den nogen Tiid læn gere; kommer da den Reisende derefter, skal han strax ved Gjestgiveren med Leieskyds for den sædvanlige Betaling blive befordret: dog, om uundgængeligt Forfald har forvoldet Opholdet, forhjelper Amtmanden ham paa sin Begjering til de udlagte Penge igjen, ved at lade en af de Bønder, som staaer for Friskydsen, forrette en Leieskyds, da Betalingen ved Gjestgiveren tilstilles Antet, som igjen tilveiebringer Erstatningen; men alle Durchmarscher, Regiments: og andre Transporter skal herfra være undtagne, paa hvilken den Skyd.. sende skal vente en Jævndøgn, hvorefter de tilsagde Heste made vende tilbage og afskrives som fot en gjort Reise, og andre tilsiges igien, hvorimod Pafferne paa vedkom mende Steder skal saa tidlig forud forlanges, at de 24 Timer forinden Afreisen kunne leveres Vedkommende, som skal tilsige Skydsningen. 7 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Christ. jansands-Stift), ang, at den af ham foreslagne Plan,<noinclude><references/></noinclude> cknn3acaidponkyotdfzhj4n6mcz0ep 104 83575 406015 404659 2026-05-04T17:30:43Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 110|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>a Maji. Handfemager Laugene i Randers, Aarhuus, Odense, og Viborg efter Kongelige Resolutioner af 9de Novbr. 1778, 31te Maji 1781 og 11te April 1787 (r) paa visse Aar ere forundte til at lade deres behøvende raae Skind optiøbe paa Landet ved een eller to Commissionairer, for hver Kiøbstæd, enten af Laugsmestere eller andre paalidelige perfoner, under følgende Wilkaar og Betingelser, nemlig: 1.) At disse Comes missionairer af vedkommende Laug anmeldes for ethvert Steds magistrat eller Byefoged, for at meddeles et pas, som skal indeholde den omreisende Persons tilladte rinde, og den Tid, i hvilken han maa reise; 2.) at enhver Commissionair, efter den i Passet determinerede Ties Forleb, Eal levere sit pas tilbage med en Forklaring om de indtjobte Grinds Antal, og til hvilken Meter Samme vare. blevne overladte; 3.) at de indkøbte suder eller Skind alene maa overlades og anvendes til det Laugs Arbeide, for hvilket Commissionairen har reist, eller med Laugets Sam. tyffe til andre af pens Professionister, men ingenlunde exporteres, under den bevilgede Friheds Fortabelse og anden vilkaarlig Straf. Hvorvidt en saadan Foranstaltning for det første i eet eller to Aar, indtil sammes Følger af Erfaring kunde bes dommes, maatte ansees at kunne bidrage til Hensigtens Opfyldelse, med at forstaffe Haandværkerne den attraaede Lettelse, derom skulde man herved udbede sig Stiftamts mandens Tanker, samt, i saa Fald, om han maatte agte andre eller flere Præcautioner nødvendige til at fores komme, at ikke de antagende Commissionairer paa en eller anden Maade skulde misbruge de erholdende Passe til Sfinds Opfjob for udenrigs Handel. Imidlertid uds beber man sig tillige, at de, som enten allerede have inds givet, eller herefter indgive Ansøgninger til hans Eve flæring om strængere forbud mod Landprang og Skinds Udførsel m. v., maatte blive underrettede om, at denne Sag, hvorom man nu ogsaa corresponderer med > bet danske Cancellie, allerede er under Ventilation til en saadan almindelig Foranstaltning, som efter Omstændig hederne (r) See Prom. 17 Nov. 1778 og 23 Junii 1781 (i Ret telserne) samt 13 April 1787; fan og 14 Julii 1789 med Note.<noinclude><references/></noinclude> oigu1zfztlf3nbmjm6uppmwkan7j30o 104 84379 406016 355257 2026-05-04T17:30:46Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 338|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Jan, 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan. overalt i Armeen, saavel ved Cavalleriet som Infanteriet, aldeles være afskaffet, og følgeligen ligesaa lidet for dengemene Mand som Underofficererne finde Sted, (ligesom allerede i Aaret 1778 (h) er befalet, ei mere paa disse at anvendes, og i Hens. til hine saa meget mueligt at indskrænkes.) Generalitets- og C. C. Prom. (til General- Auditeuren og Commandanterne, m. fl.), hvors ved Næstforestaaende bekjendtgjøres. Canc. Circul. (til Landmilitie:Sessionerne), ang. at Generalkrigscommissair Kherre Driberg er af Kongen befalet, at tilendebringe Extra: Sessionerne i afg. Ges neraltrigscommissair Vildenrads Sted, og at de Personer, som i Lægdsrullen ere tilkjendte Passe, men paa Fortegnelsen findes anførte med Bedtegning,,gaaer ud af Rullen," skulle blot deraf udslettes, uden at meddeles Pas, siden det forudsættes, at bemeldte Personer intet Saadant behove, dog, dersom en eller anden af dem paastaaer at eie Passet, da vedkommer det Sessionen selv at udstæde Samme efter Omstændighederne, i hvilket Falb da vedfeies i Anmærkningen for disse og Alle, som erholde Passe, at de have modtaget dette, ligesom for dem, der ei mode for at blive Samme meddeelt, tilfeies i Anmærkningen, at det er hos Amtmanden. Canc. Prom. (til Landmilitie: Sessionerne i det fon dre jydske District), ang. at samme District er, formes delst dets Bidtleftighed, ad interim blevet deelt imellem de to Krigss og Land Commissarier, Generalkrigscommissair Falsen og Overkrigscommisfair Sischer, saaledes at den Første beholder Ribehuus, Koldinghuus, Stjernholms og Haureballegaards samt Skanderborg og Aakjær Amter, og den Anden erholder Kalle, Dronningborg, Silkeborg og (h) See Prom.14 Febr. 1778, i sin Tib udi Tillægget; og næstfølgende Promemoria.<noinclude><references/></noinclude> ai9u35jr2sd0ltkwpuru0c3kf9bbeiy 104 84589 406017 375306 2026-05-04T17:30:49Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 548|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Octbr. §. 1. §. 2. §. 3- §. 4. Canc. Circul. (ul samtlige Amimænd i Dane mark); ang. en Landrecruts Douceur, som hat leiet en Anden i sit Sted, især om Nogen af dem døer (y): Gr. Til Cancelliet er indkommen Forefpergfel (z) angaaende følgende Punfter: a) Om en fandrecrut, som i Overcen stemmelse med Forordn. af zode Junii 1788 5. 22 (a) b bar leret en anden Karl i fit Sted, og forbeholdt fly at oppebære Douceuren saavelsom Recrutpengene 2 Rdlr. aarlig, fan an fees berettiget til paa den leiede Karls Begne at have disse Penge, omendskjont denne bortdeer inden de bestemte ette Tieneffeaars Forleb? b) Om Arvingerne, faafremt den, der har leiet Karten, veb Deden imidlertid afgaaer, kunne i Leierens Sted hæve bererte Penge? Og c) em ikke i al Fald enten Regimentets Attest, at den leiede Karl er i Live, eller og Præfens Atreit, at leieren af Karlen lever, nodvendig maa tilveiebringes, forinden Pengene udbetales paa Amt ftuen? Anledning heraf meldes herved: De 5 Rdlrs. Godtgiørelse bør aldeles ophore i det Tils fælde, at den Leiede døer forinden Tjenestetidens Udleb. Derimod bor Arvingerne efter den Leiende, om denne. deer forinden benævnte Tid, have Net til Godtgjørelse. for de øvrige Tjenesteaar, som den Leiede oplever, siden han eengang har oppebaaret af hiin en samlet Sum istedet for denne aarlige Godtgjørelse. Naar fornævnte s Rdlr. forbeholdes af en Recrut, som har leiet en anden i sit Steb, bør den, der har modtaget Sessionens Sripas, aarlig made for Sessionen, for der at erholde Paateg ning paa Passet om hans Berettigelse til at hæve Pens gene paa Amtstuen. Naar den, som leies, skal have de 5 Rdlr. Belønningspenge, ber han enten personlig møde paa Amtstuen, og forevise hans Enroulleringss beviis, samt derpaa. hæve Pengene, eller og, Regimen tet ber paa hans Vegne tilsende Amtstuen Enroullerings: beviset, (y) Cfr. Circul. 19 Martii 1796. (z) Maa være kommen fra Amtmanden over Nyeborg og Eranefjær Amter; thi til ham var Brevet noget for fjelligt. (a) Skal være S. 42.<noinclude><references/></noinclude> l2jxhs37hw91l877vp4yzxdmwlxor3n 104 84721 406020 358557 2026-05-04T17:30:59Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|57}}</noinclude>ffrevne Documer er forsynet Skib, maa være Kongens 22 09 25 virkelige Undersaat, og have vundet Borgerskab; Febr. han er forpligtet til, stedse at have fit Borgerbrev med sig om Borde (d). Til Sikkerhed for, at han Intet foretager, som maatte stride mod denne Anord nings Indhold, skal det paaligge ham, før hans Afreise fra den Havn, hvor han faaer Passet, at aflægge sin Eed, at der med hans Villie Intet skal foretages, hvorved de ham meddeelte Paffe og Certificater kunne vorde misbrugte (e). Denne Skipperens Eed skal af Rederne indsendes med hans Ansøgning om Pase sets Meddelelse; men, naar Saadant formedelst Skips perens Fraværelse ikke kan ffce, al Rederne Saadant anmelde, og være ansvarlige for, at Stipperen, ved Passets Modtagelse, aflægger denne foreskrevne Eed, hvortil Kongens Øvrigheder i landet selv, og Con suler paa fremmede Steder skulle være ham behjelpelige. Foruden de oven forestaaende Documenter hører der §. 9. til de udfordrende Skibspapire, som paa enhver Tid maa befindes ombord paa Skibet: a) en af Øvrigheden attesteret Equipagerulle over Skibets hele Mandskab (t). b) Certepartierne og Connoffementerne over Ladnin gen; c) Skibets aalebrev; d) Toldsedlen fra det Sted, hvor Ladningen er indtaget (g). Det oven i §. 10. 2den Punkt omhandlede Skibs.Certificat, saavelsom det i 6te Punkt omhandlede Vare Certificat, Reder nes eedelige forsikring om deres Andeel i Skibers Eiendom, Skipperens Eed og Eqvipageruller maae samtlige skrives paa ustemplet Papiir, og skulle liges fuldt i Kongens Lande og Riger, i og uden for Retten, DD5 ansees (d) See Prom. 19 Marts 1793, §. 3. (e) Cfr. Forordn. 30 Julii 1756, S. 9. (f) Cfr. Sammes 11te S. (3) See Prom. 6 Novbr. 1798. 03 (1)<noinclude><references/></noinclude> gjw8nk2ef57d5pjvj1u1qevatq1iia3 104 84722 406021 337132 2026-05-04T17:31:01Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 58|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Febr. 22 og 25 anfees lige fan gyldige, som om de pen stemplet Pavile vare revne. For de latinske passe, som paa stemps fet Papiir udstebes, betales efter det Skibs Drægtigbed, paa hvilket ethvert pas lpber, 32 filling Dans §. II. fe af hver Commerce Last (h); for Stibs:Certificatez samt Vare Certificatet (naar et Saadant forlanges) med tilhørende Attest for Skipperens Red skal for ethvert fib paa 50 Commerce Lester og derunder, hvor der er Magistrat, ei betales mere end 1 Rd., og for et fib af mere end 50 Commerce Lafters Drægs tighed, 1 N.; fremdeles for en Attest i Henseende til Siilbrevet, Eqvivage-Rullen og deslige, naar fibet er paa 50 Commerce Læster og derunder, 32 fl. d., og naar Skibet er mere end 50 Commerces Laster drægtig, 48 fl. d. men i alle Tilfælde paa Steber, hvor der ingen Magistrat, men en anden 12. Øvrighedsperson er, en tredie Deel mindre. De, som til nogen Reise fra een Havn i Kongens Riger og Hertugdomme til en Anden, ouffe at betrygge deres Skibe med disse Kasse, eller de, som, efter dermed at have forsynet deres Skibe, ei bruge dem til nogen Reise i Farvande, hvor de efter Kongl. Befaling uda fordres, kunne paa Requisition, og efter tilstrækkelig med Attest fra Toldboderne eller paa anden fyldeste gjørende Maade at have godtgjort, at Passet ikke har været brugt til nogen Reise, hvortil saabout Pas udz fordredes, erholde det for Passet Erlagte tilbagebea talt; dog saa, at der af Betalingssummen indehol §. 13. des 1 Rd. i Paslassen. Jntet Pas skal gjelde for mere end een Reise; den ansees som endt, naar Skir bet fra noget fremmet Sted tommer tilbage til en havi Kongens Niger og Hertugdomme (). Efter fuldendt Reise (h) See Prom. 19 Martii 1793, S. 4. 09 Plac, 26 Majt 1797. (1) Dog fee Prou. 6 Aug. 1796.<noinclude><references/></noinclude> 8thuw21yqugkqrj27oy5il66j4ucvz6 104 84723 406022 278450 2026-05-04T17:31:04Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|59}}</noinclude>Saavel §. 14. Reise al Passet afleveres til Magistraten paa det 22 og 25 Sted, hvor Skibet indløber, der haver det at modtage, Febr eller Skipperen i Tilfælde at affordre, ham derfor Qvittering at give, og derpaa til General Land Decosnomie og Commerce Collegium at indsende. Stibs: som Vare Certificaterne skal udstædes efter de af Kongen approberede Formularer, som Stiftamtman den af General Land Oeconomie- og Commerce Collegio skulle vorde tilskikkede, og være trykte i det latinffe Sprog. Formular til Skibs Certificaterne: Nos (Prefes, Confules et Senatores civitatis N. N. effer Præfectus urbis N. N. eller Øvrighedens Navn og Titel, som dette ubstæder) atteftamur ac certificamus, quod die menfis anni coram Nobis comparuerit (Sederen eller Hovedrederne) Civis & Incola Civitatis (bans eller des res Hjem) atque fub juramento, quo Sacræ Regie Ma. jeftati Domino Noftro clementiffimo attinetur & obftriétus eft, Nobis declaraverit, quod Navis dieta (Sffa bers Navn) (Læsternes Antal) laftarum capax pertineat ad Portum (Havnen, hvor Skibet hører hjemme) in Provincia (Provinsen) quodque dicta Navis (Skibets Navn) Sacræ Regiæ Majeftatis, Domini Noftri clementiffimi fubdit foli titulo jufto propria fit, jam vero de Portu (Havnen, hvorfra Skibet gaaer ud) ad Portum (Hav nen, hvor Skibet gaaer hen (k)) iter directe deftinaverit řis onufta mercibus, quæ Schedula a Vectigalium Offici. alibus accepta continentur, idemque affeveraverit fub juramento prædicto, præfatam Navim ad Sacræ Regiæ Majeftatis Subditos tantum pertinere, nullasque merces prohibitas, quæ ad alterutram hoc tempore belligeran tium partem fpectant, vehere. In quorum fidem hanc Certificationem a Civitatis hujus Syndico fubfcribi & (1) See Prom. 23 Martii 1793. figilla 32 (0)<noinclude><references/></noinclude> qytd7noyi5dmhijkm0iap1yy4q9y7a9 104 84782 406018 374459 2026-05-04T17:30:52Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 118|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Maji. som med større Afbvagersteder i Almindelighed fortiene al Lettelse for Wedkommende; 4 Maji. 4 Maji. Saa kan man ikke andet end bifalde Amtmandens herom virrede Formening. Canc. Prom. (til Amtmanden paa Bornholm, som har forespurgt, om der efter Forordn. af 14de Maji 1754 er Enhver tilladt at angive dem, der tage ubillig Rente, eller paa andre Vaaber oppes bære lager, eller og om Angivelsen aleene tilkommer Debitor, hans Arvinger, Skifteretten eller ben veds kommende Øvrighed, og at, naar Debitor eller de Eve rige Anførte tie, om nogen da kan ontages som Ans giver eller Sagsøger i dette Tilfælde ?), at Enhver kay i saa Henseende være Angiver, men at det paaligger ham selv at oplyse og bevise Sigtelsen. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Vis borg), ang. Amtmandspasse til Mandskabet, Cautioner derfor, de Bortromtes Paagribelse, og dennes Bekostninger, Gr. For saavidt som Stiftamtmandens Skrivelse af 7de Febr. sidstl. i No. 1 og 2 indeholder, at adskillige største Lodseiere have andraget, at endeel af det nationale Mandstab efterlader at forsone sig med Amtmandens pas, naar de tjene uden for Districtet, og at nogle af dem, som flytte eller forandre Opholdssted i Districtet, forsomme at levere deres Følgeseddel med Paategning tilbage til Lægdsmanden, der har udstædt Samme; da venter man, at de Forholdsrealer og passende Tvangsmidler, som un ved Forordn. af 22de Martii sidstl. ere bestemte, skulle blive tilstrækkelige til at indføre og vedligeholde god Orden for Fremtiden. Han har tillige forlangt Cancelliers Bestemmelse i Henseende til følgende Punkter: a) m de Karle, som nu tiene uden for Amterne, men dog ei ere deserterede, ikke kunne blive tjenende der til Fardag, da de umuelig paa eengang kunde forskaffes Tjeneste i Halds Amit? b) Da det er vanskeligt, og vel for endeel umueligt, at skaffe en saadan Caution, som udfordres til at faae Amtmandspas, om de da ei uden faadan Caution maatte meddeles Pas af Amtet, Nogle til fte Maji, og Andre til 1ste Novbr., under det udtrykkelige Tilhold i Passet, at indfinde sig i Districtet til bestemte<noinclude><references/></noinclude> lmz2ykeubymom1slcrg7xkwc7jbzeyj 104 84784 406019 374402 2026-05-04T17:30:56Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 120|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Maji, at han er fjendt for at være en god Mand (r). svrigt haves Inter imod, uyen Caution, giver nogle at Amtmanden, enbog af Mandskabet, som han anseer for skikkelige folk, Paffe til at opholde sig §. 3. uden for Districtet, en vis i Passet bestemt Tid. Naar Proprietairen renuncerer paa Stavnsbaandet, bør Omkostningen ikke være for hans Regning. I øvrigt vil dette Spørgsmaal c) herefter bortfalde, da den fornævnte Anordning af 22de Martii a c. fastsætter, at be usbonder, som tage Mandskabet fra et fremmet District i deres Tjeneste uden vedberligt Pas, bør uds rede Bekostningerne paa Karlens Heftelse og Tilbage= §. 4. førelse (s). Spørgsmaalet d) er da besvaret. Skulde ellers hverken husbonden, som har imodtaget og huset den undvegne Karl, eller dere selv formaae at erstatte Udgivterne til hans Paagribelse, da bor §. 5. Samme reparteres paa Amtet (t). Med deslige Karles Paagribelse forholdes paa samme Maade, som Andres, der anholdes for Overtrædelse imod Lovene. Det sidste Membrum af denne Post e) er en gjentas gelse af det Spørgsmaal, som er besvaret under Litr. §. 6. c. Hvad endelig angaaer Litr. f), da ville Stiftamts manden, dersom saadant Tilfælde skulde indtraffe, uags tet de i den fornævnte ny Anordning bestemte Fors holdsregler, til Cancelliet indberette Tildragelsen. Deffe of Det Canc. 119-207 (r) See Fd. 20 Junii 1788, S. 6, Prom. 13 Martii 1790, Wr. 16 Junii og Circ. 22 Decbr. 1792, Pr. 9 Martie 1793, Circ. 2 Jan. og 3 Maji 1796, 19 Jan. 1799 §. 12. (s) See Prom. 11 Junii 1796 og Forholdsregler 19 Jan. 1799, §. 11. (c) See Circul. 8 Martii 1791 med Note.<noinclude><references/></noinclude> 8syhylra66vwh6h0ymt6ufeqzt1hkv0 104 88410 406010 282191 2026-05-04T17:30:01Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 28|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Jan, deres Fødsel i Kjøbstæd; til hvilken Ende Sessioners ne aarlig bor af vedkommende Magistrater og Byfogder fordre Oplysning, om de sig i Kjøbstæderne opholdende værnepligtige Fædre have, i det lebende Aar, avlet værnepligtige Senner, samt foranstalte, at disse da vedbørligen tilføres Lægdsrullen. e) I de af Amtmændene udstædende Amtspasse. ber de anføre Stedet, hvor Pas Eieren har Tilladelse at opholde sig, paa det at dette Spholdssted fan vorde Lægdsrullen tilfort, og bor Cautionisten paalægges den Forpligt, at fremstille den, han er Borgen for, ved den offent lige Lanomilice Session, hvor Amispasset ber af gives mod Cautionens Tilbagegivelse, da ingen Neferves Tilbagekomst til Lægdet ber antages for gyldig, forend han af Cautionisten personligen er fremstillet for Sessionen. Dersom den, der har havt Amtspas, skulde til den Tid angive, at dette var tabt, eller, paa anden Maade, ham forkommet, da ber han, siden Passet muligt kan være tilhændekommet en Uberettiged, som derved kan faae Leilighed til, ulovligen at forlade Districtet, til Tab for Recruteringen, strap og den Lodtrækning udskrives til Soldat. Er Pas-Eieven af den Alder, at han alligevel skulde udskrives til Krigstjenesten, bor Cautionistens Caution tilba geholdes, indtil han tilveiebringer det derimod udskædte Amtspas; og, skulde han ei være i Stand til at tilveiebringe Passet inden næste Session, bor Sagen indberettes til Cancelliet, og dette Collegii Resolution indhentes, hvorledes med Cautionisten videre bør for: §. 2: holdes (1). Da den 22de §. i Forordningen af 20de Junii 1788 defaler, at, saalenge der haves andet dyg (1) See Circul. 8 og 25 Marts 1806.<noinclude><references/></noinclude> 4r2qm3cuahvmfygeupxivqhjlwqpc63 104 89929 406011 379051 2026-05-04T17:30:31Z MGA73bot 792 Finder Paffepo-varianter 406011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|53}}</noinclude>Saa følger heraf, at enhver Dyrlæge, der har Be 3 Martii, viis for sig at være examineret, maae og have Net til at practicere, uden at Andre, der har District, kunne formene Saadant, saa meget meer, som den de epamiz nerede Dyrlæger meddelende Bestalling ikke fan antages at have til Hensigt at udelukke andre Examinerede fra at practicere, men gives til Efterretning for Beboerne i Districtet, som derved kunne vide, til Hvem de have at henvende sig, ifald de ikke have større Fortrolighed til nogen anden examineret Dyrlæge. Admiralitets- og C. E. Prom. (til Hver, 5 Martis, vingschefen), at det enhver Mand, naar han aigaaer fra Vervingen, meddelende Dimissionspas skal indeholde samme Oplysning om hvad Zjeneste den Mand, Passet tyder paa, har gjort medens han stod under Vervingen, hvor længe Samme har varet, m. v, som det ved Collegii-Skrivelse af 6te April 1804 er befalet, at enhver Mand, i de fra Bervingen til Judrolleringen afgivende Dimissions: Roller skal veda regnes: hvilket herved tilkjendegives He. Commandeus ten til behagelig Opfyldelse. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), 6 Martii. ang. Maalebreve og nye Huusnumere i Staden og Forstæder. (d) Gr. Da Magistraten har i en til Cancelliet indsendt Fos restilling meldt, at den, foranlediget af en af Stifte og Brevfriveren ved Lands: Over: samt Hof: og Stats. Rets ten i Kjøbenhavn indkommen Begjering om, at maatte vorde meddeelt nye Matricuts: Megiftere saavel over de i Kjobenhavn som dens Forstæder værende Gaarde, Huse og ubebyggede Pladse, har anmodet Stabsconducteuren at forfatte de saaledes forlangte nye Matriculs Registere, hvilke af ham nu ere blevne forfærdigede: (d) af Gott. Sib No. 10, S. 1475 fee plac 25 Marts 1807, cfr. Plac. 8 Maii 1771 og 1 Maii 1793.<noinclude><references/></noinclude> jbb3wqr6dyc49w0em6bpt5ctkr6emvh 104 101797 406024 352376 2026-05-04T17:36:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||58||}}</noinclude>med en Rulle Seilgarn i Munden og et Knivsblad til at afsfjære Traaden som Hugtand. Under Loftet hang røde og brogede Bomulds= tørklæder som erobrede Faner under en Kirkehvælving, malede Glas og Tallerkener fyldte Hylder og Skabe, og hele den ene Væg var skjult af Pakker i graat Papir lige fra Gulv til Loft. Uden paa hver Bakke sad en Prøve af dens Indhold: Knive, ligefra Penneknive til Brødknive for ikke at regne Høleerne med, der som sande Goliather ragede frem af denne Hær af stjærende Instrumenter; Brodeersage og og Strædersare; Søm, saa smaa at man neppe kunde faae fat paa dem, og saa store, at de fornægtede deres Oprindelse og Navn, og faldtes Spiger; Knapper i alle mulige Størrelser, med og uden farvet Glas, af Tin og af Messing, der næsten skinnede med samme Glands som Guldpengene i Jernkassen, og som vedligeholdt den Beundring, hine havde vakt, for den Wigdom, Iversen besad; han, som eiede Alt muligt, hvad andre Folk maatte kjøbe, lige fra Seilgarn til Silkebaand, fra Tjære til Vanille. Men Det, som gav Boutiken sin største Betyd ning, det saae man ikke saaledes ved første Øiekast, det laa dybere, paa Bunden af Svedskeskuffen. Lykkelige Ziebliikke! Af alle dette Paradises Frugter turbe jeg nyde, der var ingen forbuden; Rosiner, Mandler, Svedsker, Alt stod til min Raadighed, selv Figner, som dog ikke var nogen Hverdagsgjenstand og derfor heller ikke fandtes i Boutiken, men i et lille Lulaf bagved samme, hvor den første Svend havde sin Striver pult, og som kaldtes Beks Contoir. Og Bet blev ikke vred, naar jeg kom løbende derind og forstyrrede ham; han var saa vant til at forsiprres, til at jages fra det Ene til det Andet, at det saa at sige var blevet hans Natur at arbeide løbende. Naar han stod ved sin Pult, blev han faldet ind i Boutiken for at veie et Bund Sæbe eller et Lod The af; der var Folk not, som kunde gjøre det; men Bønderne syntes, at det ikke var rigtigt, naar ikke Bet gjorde det. Paa Magasinet var en egen Pakhusforvalter, alligevel blev ber aldrig udstibet Sæd, uden at Bet maatte derover, Slipperen vilde endelig tale med ham. Skulde en større Handel afsluttes, saa løb Bet frem og tilbage mellem Kunden i Boutiken og Kjøbmanden i Contoiret han var den Eneste af det store Tjenstpersonale, som havde uhindret Adgang til Principalen - og saaledes havde han løbet, siden ban var en Dreng, og siden Iversens hele Lager ifte var større, end det kunde rummes i to Markedskasser. Nu var Iversen første Kjøbmand i Staden, havde Pakhuse og Stibe i<noinclude><references/></noinclude> dhzpyhhwp3lh5l9f1i1vvbfpov3jw0o 104 102403 406025 351104 2026-05-04T17:37:06Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||78||}}</noinclude>der, dækket af den sjellandske Kyst, endnu var temmeligt roligt. Rokkebelle hengav sig snart til en blid Slummer og lænede sig fjælent op til Bjørnepeltsen. Men det gode Forhold imellem disse to levende Pakker varede imidlertid ikke længe. Da Bjørnen lugtede Boeufsteg, reifte den fig pludseligt, hvorved Rokkebølle blev forrykket i sin Stilling og rullede om paa Sophaen. Hva'er'et?" udbrød han meget fortrydeligt og faae yderst forbauset om efter Bjørnepeltfen. "Det var godt, at Du vaagnede," sagde Moller; „,,kom nu og spis Boeufsteg. Det duer ikke at være paa Seen med en tom Mave." Nei," sagde Rokkebølle, idet han løfte Klæderne om sig og frotterede fig paa Brystet og Mellemgulvet; jeg vil ikke have Boeuf. Hvor - hvor har jeg mine Cathrineblommer?" Ja, disse vare naturligviis gjemte i den Lomme, som det var vanskeligft at fomme til, og Assessoren blev formelig endevendt, før det lykkedes hans Ven at bringe Wften med Cathrineblommerne for Dagens Lys. Han havde imidlertid neppe aabnet den, før Lugten af Boeufftegen, der dampede paa Bordet, fremkaldte hans Attraa efter denne solide Fede. Efter Maaltidet vovede han sig endogsaa ud paa Dækket og tændte en Eigar, men en stærk Denning, hvorunder Rokkebølle havde den fornemmelse, at han et Dieblik svævede i Luften, drev ham flyndsomst tilbage til hans første Udgangspunkt, hvor han sad ubevægelig i Sophahjørnet, ligetil han havde passeret Samsø. Hans Constitution var aldeles ikke modtagelig for Sesyge, og da hans svækkede Høreorganer forstaanede ham for Lyden af den Jammer, der omgav ham, sov han trygt, med hænderne foldede om Wften med Gathrineblommerne, ligetil Dampflibet bakkede udenfor Dampflibsbroen ved Aarhuus. Den sædvanlige Larm paa Daffet af Tougene, Matrofernes travle Stridt og Raaben i Land vækkede Nokke bolle, der dog først gjennem en lethargift Tilstand, hvori han forgjæves anftrængte fig for at bringe de ham omgivende Gjenstande i fornuftig Sammenhæng med sin egen Tilværelse, kom til fuld Erkjendelse af, at han befandt sig ved den jydske Kyst. Det var allerede Aften, og Stjæret af Havnens Gaslygter oplyfte Skibets Dæk. Noffebølle reifte sig ikke, før et starptlydende „Mads!" fra Etatsraaden havde naaet hans Øren. Kom nu, min Ven, og lad os gaae i Land; nu er det overstaaet." "Ja, dennegang gik det godt; men vi skal tilbage igjen," svarede Noffebelle. Hvor er nu alle vore Sager?" "Har Du Svedskerne?"-<noinclude><references/></noinclude> havoamh859csepdsb4ryo8coxhqkyn6 104 106211 406007 405374 2026-05-04T17:25:56Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Paffe 406007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|638|Alphabetisk Register over Frr. fra 1829 til 1833.|}}</noinclude>Medicinalvæsenet. 1829. 26 Jun. Pl. f. Kbhon ang. Foranstaltninger til at hindre 26 bet mulige Tilfælde af Slindodes Begravelse m. m. 1831. 8 Jun. (†) Bekg. fra Chefen for Kystpolitiet, hvorved Beboerne Kystpolitiedistricterne opfordres til at understøtte Kustt T politiet ved det fornoene Tilsyn paa Kysterne i Anled ning af Cholera Sygdommen. 11 Jun. (†) Befg. fra Chefen f. Kystpolitiet, indeholdende Regler, der blive at iagttage af dem, der have meldt fig for at deeltage i Opsynet ved Kyfterne i Anledning af Cholera-Sygdommen. oner ved Syfterne i Ant 14 Jun. Politiebekg. om at giøre Anmeldelse til Politiet af ethvert forekommende pludseligt Dødsfald eller miss tænkeligt Sygdomstilfælde. 19 Jun. Fr. indeholdende Foranstaltninger, som skulle foies i Ans ledning af den i adskillige Lande hersende Cholera-Syg Dom. 25 Jun. (†) Belg. fra Chefen f. Kystpolitiet indeholdende Opfordring til alle Beboere paa og i nærheden af Kyfterne om at understøtte de udsatte Poster og Patrouiller, naar utilladelig Landsætning fulde soges iværksat. Pl. ang. at Stibe fra de Danske ostersøiske Havne ifølge en af den Preussiske Regiering truffen Foranstaltning ind til videre fun blive modtagne i de preussiske Havne, naar de medbringe behørige Sundheds-Attester. -4 Jul. I 1 1 22 Jul. Pl. aug. Straffen for Forseelser i Henseende til det ved Syfterne etablerede Bagthold for at hindre Cholera-Syg dommens Jndsnigelse. 26 Jul. Pl. ang. at der, forinden Arsenik fra Apothekerne udsælges til Brug imed skadelige Dyr, bør gives samme en Tilsætning af Kientos. De be 28 Jul. (†) Instruct. f. Husarpatrouillerne paa Kuften, udstædt af Chefen f. Kystpolitiet i Anledning af Cholera: Sygdommen. 12 Aug. Pl. ang. at danske Stibe, som fare paa norske Havne, skulle af Magistraten være forsynede med Sundhedspasse. 26 Aug. Pl. ang. at ikke blot danske, men alle herfra til norske Havne bestemte Skibe skulle af Magistraten være forsynede med Sundhedspasse. 16 Sept. Pl. for Dmk betreffende Qvarantaine: Tiden for Stibe, Varer og Personer, der seeværts anfemme fra et af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. 19 Sept. Pl. ang. at alle til udlandet bestemte Pengebreve og Pakkepostsager skulle indtil videre være forsynede med Sundheds-Attest. 12 Oct. Pl. ang. at Fartøier og Baade, som komme fra Dmt til Sverrig med giftfængende Varer, skulle medbringe Beviis fra en Svensk-Norsk Consul. 22 Oct. Pl. for Dmk ang. Qvarantaine Tiden med Hensyn til 206:<noinclude><references/></noinclude> lu22q9eyqoqxeo1nzmi7hcna8ebze0l