Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.2 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 58655 406317 338599 2026-05-14T10:48:58Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1648.||13}}</noinclude>Fr. om Skydsfærd 5-8 §. lensmænd, Kirkeværge, eller Præstens Medhielper, maae 24 Dec. herefter holde nogen Gaard frie for Skyds-Færd, uden aleene deres egne paaboende Gaarde som sædvanligt haver været, med mindre der skeer med Hoved Lensmandens Viden Fab og Tillade se, paa nogle Steder, for stor magtpaaliga gendes Aarsags Skyld (See Fr. 20 Aug. 1784. I. Afd. 2 §); men Præsterne at rette sig efter Ordinantsen, i deres Sogne med deres Rejser, og Fogden og Bonde Lens manden, naar de rejse i Fogderiet Kongens og Rigets Sager og Værf at forrette, at føres og befordres af den ene Bonde, saavelsom den anden, til Fornødenhed uden Underskiel, og ellers Fogderne paa dem og deres Tienere at nyde Skydsfærd, som hidtil sædvanligt været, med Kons gens og Kronens Rettigheder at fremføre, og deres Regns Saber og Skattes Mandtaller at clarere. (See Fr. 20 Aug. 1784. II. Afd.). 6) Bønderne, som skydse, skal være pligtige, endelig at holde gode stærke efte eller Skiud, saa at den ene er god for tilligemed den anden overalt at giøre Skydsfærd, naar det dem med rette til kommer, og de derom vorde tilsagte, dog ingen pligtig at giere Skydsfærd om hellige Dage, imod udgangen Fr. iNovember 16:3, med mindre saadant i den Rejsendes Pas er indført, at ster Fornødenhed der udkræver; og aldeles ingen Rejse-Passer af nogen at udslædes, videre end 7.) Paa Loven og forrige udgangne Frr tillade. hver norske Miilvejs, eller saa omtrent efter Stedernes Lejlighed, skal holdes og skee Skifte, og paa hver tredie Miil forordnes en smut formuendes Mand paa en god belejlig Gaard ved alfare Vejen til Lands, saavelsom ogs saa til Vands, det næste Ssekanten see fan, som kan holde Giestgiverie, saa den Rejsende kan bekomme nøds torstig Øll og Mad samt Logement og Natte Leje for fagdan billig Betaling, som herefter videre skal formeldes. 8). Ingen, som til Skydsfærd berettiget er, mane tage Hist<noinclude><references/></noinclude> 3zp7i2ibbf22b9uqmtchhp2vr3nqqkc 104 58659 406319 394829 2026-05-14T10:49:05Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1648.||17}}</noinclude>Fr. om Skydsfærd 13- §. 14.) Om nogen 24 Dec. Kiendelse, naar fandant klages. herefter findes, som vil lokke eller true sig fordring, fab til, som tilforn skeet er, eller flager og trager Bøns derne, tager læder eller andet Hestetoj fra dem, uden Villie og Betaling, bruger Passer langer, end lovligt er, afhænder dem til andre at bruge, eller tager flere med sig i Følge og befordrer videre, end Passet lyder, saadanne og andre modtvillige Personer, saadant giøre, skal alvorligen Straffes uden Forstaansel, andre til Exempel, og hendes Dem paa, eftersom Forseelsen findes stor til, saasom enten at gaae paa Bremerholm her i Riget en vis Tid, eller andre Orter i Norge ved Bergverkerne at giere Arbejde, enhver efter sin Forseelse og Dommens Indhold, som der skal sens des frem med dem (cfr. Fr. 20 Aug. 1784. II Afd. 8 §). 15.) Ingen maae belasse Benderne med noget tungt Tyns gegods at føre, være sig Adel, Fogder eller andre, ej Møllestene, Saug: Tommer eller andet saadant uden billig Betaling, med mindre det er deres egne Bender paa en passelig Vej med passeligt Las, eller man haver det i Bøn dernes Minde, eller Lensmandens særdeles Bevilling derpaa, for nogle visse Aarsagers Skyld, naar noget tungt Gods og saadant udi Skydsfærd fulle føres (See Fr. 20 Auz. 1784 III. Afd. 12 §). 16.) Solv.Verks, Jerno og Robber Verkets Tienere bør ingen fri Pas at nyde, uden nogen sig selv fra Verket paa lange Rejser agter at begive, og beviser sig dertil at være forløvet af dem, som ved Verkerne have at commandere, da søge den næste Lensherre om tilbørligt Rejse: Pas og ikke anderledes at forpasses. 17.) Ingen Præstemand, Capellon eller Geistlige maae udgive noget Rejse pas til Sydsfærd og saadant Fordringskab forpasse, uden hvoringen Lensmand er saa nær, da maae Fogden skibbruden Mand forpasse, hvilke Passe dog ikke videre skal giclde, end til næste Lends mand eller næste Fogderie, hvor ikke Lensmændene refidere; 1. Deel. Meu<noinclude><references/></noinclude> ne17n401n9eecibq32oxst68d99s9l7 104 58811 406315 286552 2026-05-14T10:48:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1681.||169}}</noinclude>Commerce Jr. VI Cap. 1-7 §. 2.) noiere bestemt ved Fr. 31 Mart. 1688 og 26 Nov. 1731. 16 Apr. Cfr. Fr. 27 Nov. 1775. 3 §). 1.) Saasom til et Verelbrev hører gemeenlig 4re Personer, nemlig : A den, som Verelbrevet udgiver, B den, som Verelens Værd haver betalt og udgivet, C den, som Verclen er troffen paa, D til hvem den skal betales; saa bør alle Verelbreve være kort begrebne, og med A hans egen haand undertegnede, og deri forfattes Summen, sem skal betales, faa nævnes og Tiden, naar Betalingen al skee, og at dets værd er annammet, og skal derudi udtrykkelig maldes, at det er et Verelbrev. (8 N 6).. Verelbrevene skal gemeenlig in duplo udgives, nemlig prima og fecunda, og flere, naar Parterne derom saa forenes, og maae skrives paa ustemplet Papiir, og ikke desmindre være af fuld Værdie. (8 6. cfr. Fr. 27 Nov. 1775.3§). 3.) Naar i et Verelbrev er meldet, at dets værd er annammet, haver det sin fulde Kraft, enten Berelen er med rede Penge betalt eller Varer, eller og i Rescontre med nogen anden Gield eller Regning er udgiven. (8 N 6). 4.) Verelbreves Betaling skal være indrettet paa saadanne Species eller Myndt, som paa det Sted er gangbar, hvorhen Verelen træffes. 5.) Naar en Verel presenteres C, paa hvilken den er troffen, saa skal han sig inden 24 Timer erklære, om han Verelen vil acceptere eller ikke. (10 9 8). Accepterer han Verelen, skal han derpaa med egen Haand tegne, og hans Zavn underskrive, samt Dag og Datum derhos sætte; Og hvad nogen engang accepterer, staaer ikke i hans Magt siden at fragaae. (11 og 12 N9 og 10). 7.) Accepterer han ikke, da er D, som Pengene skal have, eller den, som Verelen præsenterer, skyldig derpaa 25 at 6.) anordnet, har jeg ved Slutningen af hver 3 henvist til den dertil svarende Artikel af Danske Love 5 Bog 14 Cap. eg Norske Lovs 13 Cap.<noinclude><references/></noinclude> isxgvo1qjmkomgd496sdms13hteqc1t 104 59199 406316 391549 2026-05-14T10:48:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1688.||557}}</noinclude>Fr. om Tiende i foll. og Falster 5-7 §. Kiøbstædernes egne Jorder. Og skal Indbyggerne udi 17 Apr. Marieboe, ligesaavelsom andre Kiøbstæders Indbyg gere, tiende af deres Jorder til Kirken og Præsten. 6.) Degnene, isteden for deres forrige Indkomster, som ved denne Forandring ganske skal være afskaffede, maae herefter aarlig nyde og oppebære i smaa Redsel af hver Gaard, som efter Landmaalingen staaer for 8 Tor Hartk., et Brød paa 8 Staalpund, 12 Æa, Gaas og Flesk, naar fuld Olden er og hvor den falder, 4 Skaalpund, naar mindre Olden falder, efter Proportion, som skal modereres og lignes efter 8 Ton der Hartkorn paa Gaardene, ligesom de ere store og smaa til. Saa maae og Degnene oppebære deres Tiende: Korn i Skieppen, nemlig: Af hrer Tønde Harts korn Bøndergods, efter Landmaalingen, 1 Sierding: Far Korn, efter det nye Maal at regne 8 Sfiepper til Tenden, halvt i Rug og halvt i Byg, som og skal lig nes paa Bøndergaardene, som enten ere besatte eller bortleiede til andre, som dem besaae, eftersom de ere mere og mindre paa Hartkorn; af hvilker Korn de efter Loven skal pensere den ste Deel til Skolerne, som Stift. amtmanden og Superintendenten skal dele dem imellem (*); Og endient forberørte Annectering skeer, maae dog Degnene paa de Steder, som de nu ere, indtil videre Anordning vedblive, til Ungdommens desbedre Information, og nyde deres Boliger med lige Frihed, som Degnene i de andre Provintser deres Boliger nyde. 7.) Kongens og Birkernes Anpart Tiender i Volland og Falster, hver Part for sig, ere taperede for en vis aarlig Afgift af Rug, Byg og Havre, efter hvil ken Taxt (som fra Rentekammeret til Amtstuerne stal forstikkes) Kongens Anpart Tiender ved Amtskriverne paa (*) See Rescr. 4 Mart. 1740. III og 27 Oct, 1780. 2%,<noinclude><references/></noinclude> bi6hvlhpmthgfvvd2tnrmk1zjjv96ob 104 59268 406318 287015 2026-05-14T10:49:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1692.{{Afstand|3em}} 626||}}</noinclude>Fr. om Land Rytterie i Norge 5-7 §. 30 Apr. Bogholderen eller Leilændingerne og Opsidderne beyiislig foredrages, at samme Leilændinger og Opsiddere af deres Landdrotter og Eiermænd imod Loven beviislig fornærmes, først ved mindelig Erindring til Vedkommende derpaa søge at raade Boed; men frugter det ikke, da det ved Lands Lov og Ret lade paatale og til endelig Dom og Tilrettesættelse forfølge, hvilket ved Bogholderen, efter de Deputeredes Anordning, bør skee. Og mane alle de Sager, som efter de Depute redes Anordning (Rytter og Dragon: Qvartererne og deres Opsiddere og Leilændinger, saavel i dette som andre Tilfælde, vedkommende) ved Retten gisres an hængige eller af andre did indstevnes, af Bogholderen ved Indlægge, Acter og Documenter procederes paa ustemplet Papiir, og paa lige Maade med Dommene, og hvad videre deraf dependerer, uden nogen Betaling til ham udfærdiges, men Vederparterne betale deraf efter Loven og Stemplet Papiirs-Frr. 6. Dersom nogen Proprietair selv af saadanne til Rytter eller Dragon Qvarterer udlagte Gaarde vil svare Kongen til den Tie neste, de deraf ere pligtige efter denne Ordonnance, og selv staae for Rytteren eller Dragonen, som derfor bør ride, maae det ham bevilges, naar Qvarteret kun bol des stedse i tilbørlig Stand og Velmagt. 7.) Bes findes saadanne deres Ryttere eller Dragoner sig imod dem i nogen Maade usømmelig og utilborlig at forholde, og nogen sig derover paa General Mynstringen beklager samt tillige præsenterer en anden dygtig Karl, hvorved Kongens Tieneste bedre kan vorde forsynet, da maae det vel, med den ved samme General Wynstring tilstede værende høieste Krigs Officeers (i Statholderens og Ge neral Feldtmarskalkens Fraværelse) Gotfindende tillades, at den, som vorder præsenteret, antages, og den Paa klagede efter Sagens befundne Beskaffenhed og efter Krigs:<noinclude><references/></noinclude> cpjac2reogz5x164ctb4iww0mups7pe 104 59301 406320 381395 2026-05-14T10:49:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1692.||659}}</noinclude>Fr. om Land-Rytterie i Norge 55-55 §. hvilket med forderligste og inden den Tid, som Loven om 30 Apr. andre i lige Tilfælde byder, bør skee, og nyde de, som saadant forrette, for deres Umage ved Skiftets Afhandling 1 Rdlr 32 ß, hvoraf Officeren nyder Halvdelen, Bondelensmanden 16 s, og hver af de 4re Bønder 12 B. 56.) Arveskifterne skal hos forbemeldte Under Officerer, Nuttere og Dragoner, samt deres Udredere og alle andre, som under Qvartererne henhøre, herefter tilbørligen og forsvarligen ved Sorenskriveren forrettes; dog skal derhos altid være den nærmest i Sog net staaende Ober: Officeer tilstede, alene for at have Indseende med, at dermed rigtig emgaaes, og at Rytterens eller Dragonens Mundering og Armatur med Tilbehør ei forkommes eller forrykkes, samt at Gaardens Inventarium og Aabodsfald vedbørligen iagttages; Og maae samme Ober Officeer for hvert saadant Skifte, som han er tilstede hos, af Boets Midler, om noget overskyder, men ellers ikke, tillægges 1 eller 2 Rdlr i det høieste, men Sorenskriveren og de andre Stiftes. Betiente (*) nyde for deres Umage, hvad dem i Loven bevilges; hvilket alt tydeligen, med alt hvis videre af Stifte Forretninger dependerer, i Skiftebrevet skal indføres; hvoraf, ved hvert Skiftes endelige Slutning eller i det længste 6 Uger derefter, en fuld beskreven, rigtig og under Sorenskriverens Haand og Segl bevidnet, samt med den overværende Ober Officeers Haand og Segl attesteret Copie til de Deputerede skal indsendes, til behøvelig Eftersyn og lovlig Paatales Anledning, om nogen Mislighed derved skulde forefindes, og ellers at forblive under Bogholderens Giemme og Forvaring iblant £t 2 andre (*) I Samt. af Frr. staaer, uden Tvivl ved en Trykfeil: Stifts Bettente. (æld. udg.).<noinclude><references/></noinclude> efe7daexh8f35ra8lh1vzmz4i6adfvy 104 59407 406321 312681 2026-05-14T10:49:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1698.||765}}</noinclude>Fr. om Faar c. p. Færse 8-9 §. Boigde Langet blive samtykte og for lovlige ftendre: 2 Apr. de andre skal af dem affiges og af Eieren strax afskaffes; og hvo, som holder de Hunde, som ikke samtyfte men affagte ere, bøde til Arrige Hospital 2 Færseffe Gyl den, og hunden ingen Frihed have, men dræbes af hvem, som vil og fan, og derfor være angerlos. Ingen maae gaae i eller igiennem sin Medeiers eller anden Mands Hange eller fra et Boigde Laug eller Landsbye til et andet med Hund, nden til Fieldgang. Antreffes nogen anderledes med Hunde, bede til Kongen 2 Led Solv og desuden betale til den anden Staden, som Huns den ved hans ulovlige Gang har giort. Je heller maas den, som Hunden eier, laane en anden Wand eller Dreng sin Hund, men forvare den vel, saa at ingen Ulempe dermed, andre til Skade, skeer; Laaner han sin Hund til en anden, skal han straffes, om Skade steer, ligesom han det selv havde giort. Tager nogen Mand de Hunde med sig i Hauge eller Marken, som ere samnaar de jage tykte, og Hundene bide noget Haar, dem i Gierde, da skal han 1ste og 2den Gang ikke svare dertil, men bider Hunden 3die Gang, da bor Hundens Eiermand give jevngot Faar igien, og have saa god Agt paa sin Hund. Det er skadelige Hunde, som selv gaae bort i Marken og bide Faar, hvilke Hunde af Eieren skal strax afskaffes; skeer der ikke, og de bide anden Gang, skal Eieren ansees, ligesom han selv havde giort Skaden. Vaar og Sugle Hunde skal iligemaade ikke være flere, end samtykte ere, og skal være af det mindste Slags, og, ligesom de andre hunde, alle til Gavns. 9.) Om god Stik i gangen: Der skal være saa mange Saar i Haugen, som af gammel Tid har været, uden man kan see, at Haugen fan mere eller mindre føde, da have de saa mange, som de derom kan forliges, og ei mere pas hver sin Mark eller<noinclude><references/></noinclude> 4j1zc5pqrqcwyvrmfh108udnlfo21mb 104 59528 406296 319258 2026-05-14T10:36:05Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||113}}</noinclude>Fr. om strandede Skibe og Gods. Gr. Søefarende Folk, som ved llveir eller andre 21 Mart ulykkelige Hændelser lide Skibbrud og med deres fibe paa Strandene udi Kongens Riger og Lande inddrives, have ikke altid nydt den hielp og Undsetning, som Loven i flige Tilfælde tilholder, men ere endog af onde og udædiske Mennesker tilføtede Overlast, Roverie og Tyverie imod Guds, Naturens og Kongens Lov, hvorudover og undertiden Mord og Mandslæt begaaes; Hvorfore (paa det de Esefarende, som herefter lide Skibbrud i Kongens Niger og Lande, kan der nyde behørig Undsætning og frelse for sig og hvis de med fig føre, og onde Mennesker, som dem ville beskadige, Derfra hindres og afskræffes) alle Vedkommende, som boe og tilholde paa de Steder, hvor faadanne ulykke lige Strandinger herefter maatte skee, erindres og advares, at de, saavidt enhver tilkommer, ubrødeligen efterkomme 2. 4 B. 3 og 4 Cap. om ulykkelige Hen Del: kan blive henliggende, og det derimod er til hans virkelige Fordeel, at det jo for jo hellere sælges og giøres i Penge, saasom naar Godset ikke kan hen ligge uden at bedærve. eller forværres og tabe i sis Priis, naar det er kommet paa et Sted, hvorfra det ikke lettelig fan transporteres og hvor det ei heller fan bevares og bevegtes uden saadanne Omfoßninger, som snart ville opsuge ders Værdie, og naar det derhos er grove og almindelige giængse Barer, som paa Stedet og i Egnen ikke vil eller fan mangle Liebhavere; faa stal det, i flige Tilfælde og naar Amtmanden er til fulde forvisset ont, at rette Eieres gordeel og Notte derved befordres, være ham tilladt, stray at lade jaas dant Gods og Varer paa offentlig Auction bortfælge og til hoieste Priis udbringe, dog at Auctionen faa be timelig bekiendtgiores paa de nærmest omkringligaende Steder, især Kiob og Lade - Stæder, at Lebhavere derfra kunde have Tid sig at indfinde, saa at det der paa ved Auctionen ikke fan mangle. (See og Rescr. 19 Apr. 1768. 7 og 8 § og Canc. Br. 18 Mai. 1793. Cfr. Rescr. 28 Nov. 1749 og Canc. Br. 11 Febr. 1786). 11 Deel.<noinclude><references/></noinclude> e7ndydgzty5dmoxaqyh237iy9kz0thm 104 59609 406297 287427 2026-05-14T10:36:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 194||}}</noinclude>Fr. om Betlere zc. i Khavn 1 P. 57§. 24 Sept. som længst have fiendt dem, om deres Levnet og forhold, hvor de videre skal examineres om deres Nodtorft, og derefter til Almises Opbørsel indskrives. (See Fr. 16 Nov. 1771. 3 § og Fr. 9 Mart. 1792. II Cap.). 6.) Paa det man des vissere kan have Underretning om, hvor mange Fattige her i Staden ere, og deres sande Tilstand og Forhold, samt om løsgiangere og Landstrygere, saa al cengang hver Maaned skee over al tas den Efterforskning udi alle Gader, Stræder og Huse, Lofte og Kieldere om de Fattige og Betlere, som sig her opholde, og over dem et Mandtal forfattes, hvoriblant og skal optegnes alle stærke Betlere og orkesløse Losgiangere, samt de, som tilforn have tient og nu ere tienes stelose; Til hvilken Efterforskning Magistraten hvert Nyeaar skal udnævne saa mange ærlige og smukke Borgere, som den i hvert Qvarteer det ganske Aar saaledes kan forrette, at tvende af dem hver Maaned med hinan den omverle, paa det saadan Forretning dem ej i deres Næring og Haandtering skal falde alt for besværlig; hvilke tilligemed de Fattiges Qvarteermestere al noie udforske alle Ting, selv tage de Fattige i Diesyn, og derover forfatte et rigtigt Mandtal med deres hostegnede Forklaring om deres Tilstand og hvis de have udspurgt. Hvilken Forretning de siden beskreven skal indgive til de Committerede paa Silkehuset, som sig ved de Armes videre Forher deraf skal betiene (See Fr. 9 Mart. 1792. III Cap.). 7.) Fordrifter nogen sig, i hve det er, naar saadan Efterforskning skeer, eller og før eller siden, at giøre Borgerne eller Qvarteermesterne nogen Zinder eller Overlast med Ord, saasom Trusel, Skienden eller Skiclden, eller med Gierning, saasom Haands Paalæggelse, Dørres Tillukkelse, Vetleres Fordølgelse eller nogen anden Fortred, da skal saadan en uden al Naade straffes, om det er Mands Person, med Rasp: huset,<noinclude><references/></noinclude> 5426qc773dkwzndjxnhx19yitd2ek5x 104 59641 406298 405601 2026-05-14T10:36:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 226||}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk II P. 4-6 §. 24 Sept. Fattige, som paa Landet ej altid fan faae for Penge, hvad han behøver, sal de Committerede først giøre Overs flag, hvormeget ben Fattige til Nodtorft behøver om Maret, og fiben asfignere ham sine visse Mænd i Sognet, fom enten ugentlig eller maanedlig paa en vid Dag, efter de Committeredes Gotbefindende, skal levere til den Fattige den Deel, han bliver indskrevet for. Præsten lader sig selv først indskrive for cen eller flere Fattige, som han tager sig paa efter fine Vilkaar at bespise, og deri gaaer Menigheden for med et got Erempel (*). 5.) di denne Ligning skal ej reflecteres paa, hvad Hartkorn Gaardent staae for, men paa Mandenes Tilstand, som beboe dem. 6.) Naar de Fattige paa den bestemte Tid begiere Almisen, skal den med et velvilligt hierte meddeles; Sorholdes den dem, da be flage de sig for Praßten, som strax al paaminde den For: (*) I Folge Rescr. 28 mart. 1732 (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark) ffal med Fattiges Underholdning paa Landet saaledes forholdes, at de Fattige skal spise bos Benderne en eller Dage om laen, ligesom Mængden af Fattige findes i Sognet og ligesom Bondernes Leilighed er til; hvorimod de Fattige bor giore den Bonde, hos hvilken de spise, til Tieneste bvad de kan, paa den eller de Dage de nyde Kosten hos ham; og hvad de Fattige til Klæder maatte behove, kan de forinnes med at Herreds-Kassen, til beitten Proprietairerne, Præster, Forpagtere og andre bor give noget i rede Venge; ligesom det og paa de fleste Steder i Siellands Stift skeer, i Følge Fr. 24 Sept. 1708. 4 6; og om det kun de hænde sig, at en eller anden velhavende Bonde heller vilde give noget godvilligen til Goancts gattiges Fordea ning i rede Venge, end spise en Fattig, faa kan det Bonden vel tillades; dog at hvad Venge, han udgiver, fom mer til Herreds-kassen, hvilket middel og i sig selv er det tienligste; thi gives de Fattige Korn eller Venge, mane man befrygte, at fligt af dem i een eller flere Dage til Unytte kunde fortæres, og de siden tvinges af Hunger til at betle; Bonderne udlove og ofte meer, end de kan holde; men have de visse Tider om Aaret selv fun lidt til Fode, maae de Fattige tage til Talke, med hvad de forinaae.<noinclude><references/></noinclude> tcggln482ldbyj5rjx9rr4hm4f9de37 104 59663 406299 395051 2026-05-14T10:36:24Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 248||}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen IP. 25. 24 Jan. lerede Baadsfolk, Præsidenten i Bergen (hver efter fin Chata Denne Jnrur er egiaa indfert i Tronbiem, i golie Reset. 23 Sept. 1763 til Bice Statbolderen i Dorge, hvorved det (for at forekomme Dispece ang. Politie Balenet cg paa det enbeer, faarel Pelitic-Commi fienen fom Voliticmeteren, fan viice hvorvidt deres Embede og Forre:ninger sig heridi bor traite) er befalet: at det i penicende til Jo litiens Administration i Tronhiem paa lige Maaie, og for saavidt det der kunde finde Sted, fal ferboldes, fem udi Bergen til boilfen Ende Bices Statholderen tilfendes Gienparter af Pet. Jiste. for Bergen 9 Dec. 1746, samt Rescr. 22 Dec. 747 (til de Tifferordnede i Bergens Politie.Net, bosved bem betales abige Poster fer at bamme be imels Iem Politie Commisfionen og Politicmefter fant Pe litie-Mctor oefowne Misforßaaelfer) og 17 Jan. 1749 (til Stiftamtmanden i Bergen, at tilbelbe Manie raten fammekeds under vedberfia Straf, efter ber res Embeds Tligt og Politicmekerens Infrur, at bevise ham den fornødne Assistance i hans Embeds Levlice Forretninger); Hvilke Starbolberen baver Politie Commissionen i Trenbiem at tilstille og dem berbes tilkienbegive: at mebbele Politiemefteren til fin Efterretning en rigtig udfkrift deraf, samt at be bave at skee berben, at Indretningen med Teles tie Basenet og sammes Administration der paa Stes det (for faavidt ellers en eller anden forefindende færdeles Beskaffenhed derudi ikke fulde udfordre HO- gcn Roranbring) fan skee paa famme aade, fem for Bergen er fastsat: boerbes deu al berndes Tes litiemefteren i Erontiem, at han nu eg i Serknitte gen, indtil Politiet der paa Stedet kan blive fat i god Gfif og Drift, feger at bringe det dermed i fin Riatiabed paa den moderatene og lemfældigke Maade, som mueliat skee fan, og at han især maae tage fia vare for at være negen hinderlig i at ernære fie paa hvad lovlig Maade de best veed og kan, saalange det ikke ftrider imod Lov og Frr. eller og imod andres Privilegier, sem tale derpaa; doa at derved ei skal forstaaes neaen Frihed for bam til at befrie eller moderere Straffen og Bederne for dem, som sig med de Kgl. Anordninger forsee. Tillige befales, at ligesom det i havn, Christiania ca Ber gen er anordnet, at Volitie-Commissionen skal tols des en vis Dag om ugen, fal det ligeledes skee i Erenbiem, beg at den itfun ber Pal beldes paa en<noinclude><references/></noinclude> km3o16el4x77qrzf16rqklymg8jv2c3 104 59778 406300 339665 2026-05-14T10:36:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.||363}}</noinclude>Negl. f. d. Cavallerie. Samme for Cavallerie Regimenterne. P. 33. Fr. Om promte Assistence at skee af Nettens Betiente til efterstaaende Told og Consumtion af Oplaget samt resterende Skatters Inddrivelse hos de Skyldige. Kammer. p. 39. See Kammer Nets Ordn. 18 Mart. 1720. I Cap. 17 §, Told R. 1768. XIV Cap. 15 §, Fr. 29 Nov. 1773, Conf. Fr. 15 Oct. 1778. VIII Cap. 5 § c, Kr. 30 Jan. 1793. 40 og Fr. 31 Maj. 1793. 9 § (*). Gr. Endeel, især af de Handlende, som efter Tolds Rullen nyde visse Aars Frihed eller Dilation paa Toldey og Consumtionen af deres oplagte Varer, skal paa en uns derfundig Maade søge at beffiære Kongen oen Ham for flige og andre Intrader og Fordringer efter Loven tilkommende Ret og Prioritet, i det de, imod at Oplags Tiden lober til Ende, enten til andre pantsætte alle deres Effecter eller under Haanden forstaae sig med deres Creditorer, som firar tage dem under For følgning til Doms og Indførsel i deres Boe, førend Kongens Prætentioner engang kan blive bekiendtgiorte; hvoraf Nettens Betiente, naar de af vedkommende Kgl. De: (*) Tilliae er det ved Rescr. 9 Oct. 1767 (til Vice-Stat holderen i Norge) befalet: At saasom endeel at Extra. Skatten, bes nogle ajdode Bender i Jedder ns og Dah lernes Jogderie, for Kong ns Kasse er blevet tebt, ved det at Stervbod rne vare tilendebragte og Midlerne uddelte, enten mell m Creditorerne eller Arvingerne, da Fe den, som uvidende om Dedsfaldet, ej har fun det anmælde Kongens Prætenfioner i Stervboet; Saa (paa det Fogd rne sia ci i flige Tilfælde med uviden hd skal kunne undskylde) skal Serenkriverne i Norge, bed ethvert Stifte, som de forvalte, befiendtgøre Dis strictets Zoged, til hvad Tid Stiftet er berammet, hvoretter Fogden vedvorlig haver at anmelde, hvad Kgl. Starter Stervboet maatte være fyldig; men i Fald zogden saadant forsommer, ber Stiftet deref ter ikke opholdes. Cfr. og Rescr. 4 Oct. 1728. 29 Jan. Febr. 14<noinclude><references/></noinclude> pxt11e3v847r5xpjlslui0889iq7v5k 104 59813 406301 287632 2026-05-14T10:36:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 398||}}</noinclude>Kammer Nets Ordning 1C. 2:6 §. 18 Mart, ret, hvorledes Contracterne eller Forpagtnings: Brevene ere efterlevede, flient ej derfra skeer nogen Erindring, og skal de sig derfra med Qvitance forsone imod Contrac tens eller Forpagtnings: Brevets og behørige Documen ters Overlevering, eller staae derfor under Kammer: Collegii Kiendelse. 3.) Naar en Kgl. Betient, enten ved Rente Kammeret eller som staaer for Regnskab, forseer sig i saadan sin Bestilling, og det ikke angaaer hans re eller Liv, eller naar Tvistighed falder imellem Betienterne indbyrdes om deres Oppeborseler, bør der= 4.) Dersom af udi af Kammer Collegio demmet. Regnskaberne erfares, at nogen har tilbragt sig enten mere Betalning, end ham med Rette tilkommer, eller og givet Qvittering for annammede Varer eller Penge, som ikke findes at være fomne Kongen igien til gode, da skal han paa Kammer: Collegii Skrivelse sig inden den deri forelagte Tid fornøielig erklære, hvorledes derfor er skeet Kongen tilberlia Rede og Rigtighed, og hvis han ifte i næste Aars Regnskab, forend han derom fra Kamme ret erindres, viser selv sin Feil at have ændret, lider han derfor og undgielder efter Kammer Collegii Sigelse. 5.) Ingen Paaskud paa Tieneres eller Fuldmægtiges Forseelse bør ansees enten Kongen eller andre, som Etat, Told eller anden Rettighed eriægge, til Skade, eller dem til Befrielse, som staae for Regnskab, eftersom Bestillingen ikke deres Tienere men dem selv er be troet, saa at sige Betientere, som enten formedelst Udvgtighed eller Magelighed vil bruge Tienere eller Fuldmagtiger, skal selv indestaae for al Sfaden, og forud forvare sig saaledes med Coution eller andet, at de kan være forsikkrede om deres Troskab og vide, hvor de igien kan søge deres Skade (See Fr. 30 Jan. 1793. 35 §). 6.) Ingen maae i forskrevne Sager, enten han er Ho vedmand eller Forlover, af hvad Stand og Condition hau<noinclude><references/></noinclude> l63zjpd6wg8hw4i4dlpw0jqfngru4i4 104 59900 406302 375895 2026-05-14T10:37:14Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1724.{{Afstand|3em}} 484||}}</noinclude>Anordn. om Kirkers Contrib. i Nge. 21 Oct. samt Lyseholds Penge, saa og Cathedraticum, Provste penge og andre Deputater have hidtil varet vanskelige at faae indcasserede; Især da de fleste Kirke: Kiøbere ere ubemidlede og Pengene til Kirkernes Indkiss paa andre Steber have optaget, saa at dersom de bleve søgte af deres Creditorer og udlægget fulde skee udi deres Kirkekiob, kom det kiebte Gods under Repartition iblant flere, som vilde give stor Besværlighed ved Contributio nerne af hvert Gield hos mange Kirke Participanter at inddrive, allermeest naar lig en ubemidlet Kirke - Eier skulde døe, og Creditorerne først skulde tiltræde at an namme hver sin Deel i Kirke Kiobet, og siden Enke og Børn faae hver sit Udlæg i samme, da Vedkom mende ikke kunde vide, hvor de fulde søge Contribus tionerne; Hvorfore, til alle flige Vanskeligheder og Ud. flugter at forekomme, og paa det at Kirkerne, og hvad til deres Underholdning udfordres, samt deres Afgifter altid saavel Sonden som Nordenfields kan have Prio riteten for alle andre Creditorer, følgende befales: Alle foranforte Contributioner, som enten efter Kirkestolene ere eller herefter vorde befalede, skal af ens Hver Kirkekieber aarlig, uden nogen Forskiel eller Ophold, prompte betales til Sognepræsten, forend nogen Korn, Fiske eller smane Tiende af ham vorder taget, efter den Designation, som enhver Provst og Sognepræst fra Viskoppen i hvert Stift vorder meddeelt, da Præsten Kirkckieberen derfor vedbørlig skal qvittere; Men hvis Kirkefioberen ikke forud erlægger Contant Penge, al Sognepræsten ikke alene være befuldmægtiget, men endogsaa alvorligen befalet paa Tiendebyttet ved offentlig Auction i Almuens Nærværelse, imod Pengenes Erleggelse inden nogle visse uger, at bortfælge faa meget af Tienden, hvad Sort det end maatte være og forlanges, som kan være tilstrækkeligt til Con- tribu<noinclude><references/></noinclude> to3txxsiui9qghksc4zhncob7atzxs4 104 60139 406288 376285 2026-05-14T09:48:34Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 136||}}</noinclude>Fr. ang. Kirkerne i Norge 15-17 §. 13 Aug. dertil ere uvillige og at derover Indhegningerne paa en deel Steder ere aldeles nedfaldne, og paa andre heel ufor svarlige, brøstfældige og uden Porte, Rister eller Lukkel ser; Saa befales hermed, at Almuerne skal inden ee Aar have deres Kirkegaarder sommelig indlukte, enter med Steenmuur, hvor det kan skee, eller med dygtigt Tøm mer Stofværk med Skuur over, samt Porte, Laager og Laase; og hvor ingen gammel Inddeling findes, der ska strax ved Præsten og Lensmanden i Almuens Nærvære se see Inddeling, som skriftlig skal forfattes og i Prostens Bog indføres, paa det enhver kan vide sit Styke, og det siden vedligeholde og dertil svare; da og Amtman dene skal, naar af Vedkommende derom skeer Erindring, Benderne derril anholde, i Fald nogen Uvillighed hos dem befindes. at de, naar de lade Kirkerne forfalde, ei kan mere anees, end at saadanne Kirker Kongen hiemfalde, uden at de skul le være pligtige videre at svare til Brøstfældigheden; da, som det i sig selv er ubilligt, at Kirke Eierne skuldenyde alle Kirkens Indkomster og dog lade Kirkerne forfalde, saa at Kongen siden, naar de Ham hiemfalde, skuldeistandsætte dem med større Bekostninger, end Summen var, hvorfor de ere solgte; Saa sal, naar Kirkerne formedelst Mangel af Vedligeholdelse Kongen hiemfalde, Brose fældigheden da komme paa Birke: Eierens Regning og af ham eller hans Arvinger svares og erlægges. 16.) Efterdi endeel Kirke Eiere formine, 17.) Eftersom Original: Kirkestolene og andre Kirkernes Documenter, efter Skiodernes Tilhold, ere Kirkekiøber ne udleverede, og nu intet Original Document, undtagen i Christiansands Stift, haves i hænde eller i Stiftski fterne, om Kirkernes Eiendom, Ornamenter, Kiør. eller andet, som Kirkerne bør have og Kirke Eierne bør tilsvare; og det derover let kunde hænde sig, at saavel Kirkernes Inventarier kunde i Tiden formindskes, naar intet Be: viis<noinclude><references/></noinclude> 8pshvldex8su6z0skg0f1d19e5pw8ru 104 60186 406289 387642 2026-05-14T10:34:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||183}}</noinclude>Fr. om Justitien c. i Norge 5-6 §. miffarier, som udmeldes i deres Sted, saa og af Byefog: 19 Aug. derne i Kiøbstæderne eller Fegderne paa Landet, bør tilligemed Dommens Slutning, hvorefter Erectionen skeer, i en dertil af Stiftamtmændene i Kiøbstæderne og Amtmandene paa Landet for Fogderne authoriseret, nummereret og igiennemdragen Protocol paa slet Papiir indfø res, paa det Vedkommende deraf, naar forfanges, altid en Gienpart kan erholde; Og naar Byefogderne ved Fuldmægtiger, eller Fogderne ved deres Tienere eller Lensmandene lade slige Forretninger forhandle, sal de dog selv derfor staae til Ansvar ligesaa fuidt, som de der selv havde forrettet, og derhen see, at deslige Forretninger tilbørlig under Executors og medhavende Mands Hænder i Pennen forfattes og paa Executions Stedet igiennem drages og forsegles, saa at de derefter i Hoved: Protocollen kan blive indførte; og naar den Protocol er fuldskreven, at den da til Vedkommende indieveres, paa det en anden, uden stemplet Papiir dertil at bruge, igien af vedkommende Øvrighed, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, kan blive authoriseret; Saa maae og ingen Part nægtes saadanne Forretninger beskrevne af dem, som samme forrette, i det længste 14 Dage efter at de ere bes gierte beskrevne og der fornødne Stempletpapiir samt Stri verløn dertil er leveret, saaledes som herefter i denne Fr. befales, under et Lod Sølvs Straf for hver Dag Bes Skrivelsen længere forholdes. 6.) Ligesom ingen Ere cution maae see efter Under Nets Domme i Trol 53 (*), ei hel doms og Drabs Sager efter I -22- ler i andre Livs-Sager efter Fr. 31Mart. 1719; Saa skal det ligeledes forholdes i de Sager, hvor nogen paa Ere, Boeslod, Fred, eller visse Alars Arbeide er fældet. saa at Over-Rettens Confirmation derpaa al seges, fov Under- № 4 (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 1 Bogs 24 Cap. 5 Art.<noinclude><references/></noinclude> 6s8zvbbga8ahbza83go00myaljc6xh9 104 60256 406290 388347 2026-05-14T10:34:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||253}}</noinclude>Fr. om Examinibus juridicis I P. 1:4 §. Forandret og nøiere bestemt ved Univ. Fund. Maj. 10 Febr. 1788. IV Cap. 15:19 § og V Cap. Cfr. Anordn. 15 Mart. 1743, Cramens Fr. 11 Maj. 1775. 1c $ og Sorve Acad. Fund. 29 Jan. 1782, 28 § (*). I post.) Om Examinibus Juridicis (See Fund. 1.) Ingen Stu 7 Maj. 1788. IV Cap. 15:19 §). diosus maae herefter søge noget enten Dommer: eller Procurator Embede eller anden Civil: Bestilling, som i ringeste Maade med Justitien haver at bestille, med mindre han af Facultate Juridica publice er examineret, og har faaet saadan en Characteer, som kan vidne om hans Dygtighed til det Embede, han attraaer. 2.) Til den Ende skal Facultas Juridica maanedlig, saa ofte nogen Studiofus Juris melder sig, holde, ligesom ved Fac. Theologica skeer, Examen Juridicum offentlig paa Cons fistorio paa Latin, saaledes, at hver Gang ei mere end 8 Personer til Examen antages, paa det de desto noiere kan overhøres; Og skal med Examen Juridicum, hvad Examinatores og Examinandus selv, Notarii Embede, Tiden, Stedet, Protocolla, saavel Qvæftionum som Diftinétionis, og Schedulam atteftatoriam angaaer, i alle Maader forholdes, ligesom det ved den Theol. Examen er anordnes 3.) Til 17otarius antager Facultas Juridica en beqvem Person, som er Membrum Academiæ og forstaaee selv, hvad der in Examine forekommer, som skal give dem fin skriftlige Forpligt, at han redelig vil føre Protocollen, og siden forrette Protocolleringen paa jamme Maade ved de juridiske Eramina, som Provsten over Communitetet ved de theolog. Eramina. 4.) I den Juridiske Eramen skal, ligesom i den Theologiske, være 3 Characte rer neml. a.) Haud contemnendus, hvortil fordres at være nogenledes grundet in Jure Naturæ og derhos forstaae () Samt Rescr. 28 Oct. 1746, 4 Jun. 1777 og 8 Jun. 1787.<noinclude><references/></noinclude> qg5er7a2162et86bozoqgu9r4r03z1o 104 60258 406291 379941 2026-05-14T10:35:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||255}}</noinclude>Fr. em Examinibus juridicis 1 P. 7.10§. misprafeners Cenfur er brugeligt i det Theel. Facultet. 10 Febr. 8.) Efter Examen al Examinatus med Haandrefning og ftipulars manu forpligte fia for Examinatores, at ban aldrig vil videndes vige fra Ret og Netfærdighed, mindre raabe nogen til at føre ufornodne Processer eller i andre Maader confulendo concurrere til nogen uretviis Sag eller Intention. 9.) Alle Studioli juris, sem node nogen Bestalling, fal herefter, ligesom Studiofi Theologia, tage Teftimonium academicum publicum, og det paa bes hørigt Sted producere. 10.) Om nogen, som ci har studeret og derfor ei fan publice examineres, begie rer privatim at examineres, maae det skee ("), eg naar han () Folge Rescr. 8 Sept. 1769 (til det Juridike Fa.. cultet) kal alle Examina in Facultate juridica skee publice, og derover ved Notarium Facultatis holdes rigtig Protocol; da det i evrigt forholdes efter Fr. 10 Febr. 1736. Herved maae og merkes, at det, ved Rescr. 5 Apr. 1737 til det Juridiske Facultet, er bevilget (i Anled ning af en Ansøgning om uden Eramination at face Kel. Confirmation paa en Birkeskriver - Tieneffe, hvis aarlige Indkomster ei beløb fig til mere end 12 à 16 Rdlr, saasom Supplicanten ei kunde beftride de Omfortninger, det Juridiske Studium medfører): At det maatte være Facultetet tilladt, saa ofte flige fattige Folk tut es faa ringe Justits Betiening, som dette Birkeskriverie, kaldes eller have Forhaabning; samt faa ofte en Fx minandus, der søger eller har faaet en anden Justits. Bes tiening, beviser med Medici, Chirurgi og orighedens eller hans Skriftefaders Attest, at han er saa vaa, at han ei fan taale at reise til Sbavn, eller i andre is gefaa lovlige og aabenbare Forhindringer at være ben adt, fom giøre haus Sidreise umuelig: i lige Tilfælde at committere en Facultati bekiende cedfvoren Kgl. Betient der van Stedet at lade Examinandum for sig indkalde, at forelægge ham de af Facultate hver Gang dertil paa nye forfattede væftioner, som Examinardus strax paa Stedet skriftlig under sin Haand bor besvare, uden at vige af Stuen eller at betiene sig af nogen Bog faa og at indhandige han en Casum, hvorover Ex minandus bor forfatte en Stevning, et Indlæg og en Dom, og fiden at indsende dette til Facultetet med fin de paa tegnede Attest, at Examinandus Qvæftionerne saaledes ex tempore, uden nogen Bog eller negens Dicly, bar besvaret, samt selv forfærdiget de af tam ærede Pre ver;<noinclude><references/></noinclude> ov9fvpbfxh4y6uc1ly2al9106ykf1uu 104 60259 406292 394134 2026-05-14T10:35:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 256||}}</noinclude>Fr.om Examinib. jurid. 1 P. 10 §-11P. 1 §. 10 Febr. fan da i den Danske og Norske Proces findes tilstrækkelig grundet, nyder han Beviis derfor paa 24 65 Stempletpapiir, hvori tydelig skal sættes, hvorvidt han in Examine har vist sig: a.) I Naturens Lov, saavidt den af danske og tydske Bøger kan fattes. b.) I den Danske Proces. c.) I Loven og Lovkyndighed selv. d.) Og endelig i Indlæggers eller Dommenes Forfattelse grunder og færdig. Da ingen maae nyde slig Attest, som ikke i det mindste er nogenledes om Naturens Lov og om den Danske Proces tilstrækkelig informeret. Og skal Faculte tet i alt for en privat Examen, enten der er een eller flere Examinandi indtil 8, ei fordre mere end 4 Rdlr, og Notarius af hver Person 4 Mk. (See Fund. 7 Maj. 1788. IV C. 19 §*). II.) Om nogle andre til Studii Juris forfrem melse her paa Universitetet tienlige Punkter. (See Fund. 7 Maj. 1788. V Cap.). 1.) Da Gradus Licentiati og Doctoris Juris her paa Universitetet efter Fundatsens 48 og 49 § maae holdes; Saa maae det med Promotionibus Juridicis i sig selv, saavel hvad Examina promovendorum som Omkostningerne angaaer, forholdes, ligesom det skeer i det Medicinske Facultet; Dog at de, som til Doctores promoveres, i Følge Fundatsen ei be byrdes med Examen, saafremt de virkelig staae i noget af Kongen dem allerede betroet Embede. Saa maae og enhver Candidat, ligesom det skeer i det medicinske Facultet, selv vælge ver; hvorefter Facultetet da kan give ham Attest efter hans berundne Lovkyndiabed og Færdigbed, mod at han alene medfender 24 6 til stemplet Papiir og de Notario tillagte 4 Ok, samt selv betaler Postpengene; hvorimod Betienten, som af Facultste blev committeret, kunde nyde, hvad ellers pro Examine efter Fr. fulde gives til Facultetet. End videre maae flige vacante ringe Jufits Betieninger, ligefom med Degnetaleene skeer, tile bydes dem fe fig bave ladet eraminere, faa ofte sig ingen derrit nder, fom Framen bar udfaaet eller fan udiane, da Facultetet fal bære muelight Omsorg for at vide, hvor de Examinerede fredse kan findes. (*) Og Rescr. 2 Dec. 1768. Cfr. Rescr. 29 Nov. 1743.<noinclude><references/></noinclude> 0wscptyff2x6jhm4j3g1ietqc6n5x58 104 60441 406293 394136 2026-05-14T10:35:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 438||}}</noinclude>17 Febr. Forbud paa Vimpel-Fering. Forbud paa Vimpel: Foring. [Admiralitets] Cancel. p. 68. Noiere bestemt ved Fr. 11 Jul. 1748, See:Kr. Art. Br. 8 Jan. 1752. 818 § og Pl. 6 Dec. 1776. Cfr. Pl. om Told Flag 4 Jun. 1778 og 18 Dec. 1780 (*). Gr. At afskaffe den Uorden og Misbrug, som, uagtet forb. af 15 Jul. 1690 og 21 Jan. 1696, steer med at føre Kgl. Flag, Vimpel og Giós med Split udi, i det fast alle Skippere, som fore Coffardie- Skibe hiemmehørende i de Kgl. Riger og Fyrstendømmer, føre sligt, og deri ikke alene forgribe sig imod Kongens egen Høihed, men endog give Anledning til Forkleinelse af det Regale, som Kongen alene tilkommer. Ingen Skipper, som fører noget i Kongens Riger og Lande hiemmehorende Skib (enten det fører Canoner eller ikke), ei heller nogen Kiøbmand eller Reeder derudi, maae enten i Søen, paa nogen indenlandsk Reed eller Havn eller og paa fremmede Kyster og Havne føre nogen Vimpel eller Kgl. Flag og Giss med Split i, det være sig i hvad lags Leilighed det være maatte, under Vimpelens Forbrydelse og 50 Relrs Straf til Admiralitets: Kassen for hver Gang, de dermed betreffes, og om det skeer anden Gang eller tiere, desuden at tiltales som .Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere; Under samme Straffor bydes alle Skippere og Nedere af slige Skibe dertil at lade giøre eller derved at føre nogen Vimpel eller Kgl. Flag og Giss, og om de dermed betreffes, skal de uden Forskaansel ansees, ligesom de dem virkelig havde mis brugt. Bemeldte Beder skal Magistraten eller anden Øvrighed paa det Sted, hvor slig modtvillig Forseelse skeer, samt Tolderen ved Execution og uden nogen Pros ces hos Skipperen, eller om han er uformuende, men har (*) Samt Gen. Post Amts Bekiendtg. 25 Oct. 1793.<noinclude><references/></noinclude> tvmewuybb9jzs2lsiy3gkwo7dpncmcu 104 60663 406294 288500 2026-05-14T10:35:56Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 660||}}</noinclude>Asseur. Convent. Asseur. Vilkaar 11-13 §. 1 Jul. øvrige, samt kostbare Varer, hvilke de Affeurerede ei maae abandonnere, om det er i Europa, i fer Maaneder, og om det er uden Europa, udi tolv Maaneder. 12.) Naar nogen ulykkelig hændelse forefalder, giver den Affeurerede saadant Asseuradeurerne strap tilkiende, med Efterretning, hvor og paa hvad Sted Forulykkelser eller Strandingen er skeet, samt hvad videre derom fra Correspondent eller fi per er indberettet; hvilke Berets ninger in Originali produceres. Og som Skipper, Skibs-Folk og andre cre pligtige, alt hvis mueligt er, at bierge, og i saadanne ulykkelige Tilfælde, uden at afvente nærmere Ordre fra Skib og Godses Eiere eller Asseuradeurerne, bør rette sig efter Loven og Frr., med at redde og bierge alt hvis mueligt er; Saa adviseres Asseuradeurerne iligemaade, hvad bierget er, da de Affeurerede gives Commission, det Biergede enten at forvare eller til Stes der (*), hvor det sælges kan, med forderligste at transs portere, eller og, efter Stedets Leilighed og Godsets Bee affenhed, ved offentlig Auction paa bedste Maader at Sælge; og ere de Asseurerede altid pligtige, ved Bierg ning og det Biergedes Salg, at drage saadan Omsorg og Omhue, som det kunde være for dem selv, og altid, & Tilfælde hvor Assenradeurerne ikke kan adspørges, alliges vel at forfare, sem oven er meldt, og Loven og Frr. by be og tilholde. 13.) Er Skipper eller Seibs Folk bierget, skal de giore eedelig og omstændelig fore klaring, hvorledes med ulykkelsen tilgangen er, hvad Tib de ere udfeilede, hvad Deg og Datum de ere strandede, og hvis ellers mærkværdigt forefalden er, med Vind og Beir, Stranding og Biergning, efter Journalen, som in Originali produceres. Men er Skipper og folk bleven, Da forskaffes andre behørlige, treeværdige, ecdelige Bevis fer (*) Affeur Conventionen selv faaet ved en Trykfeil: tilfæder (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> 3et8mg2fr2sy2llmpibvgil8wr8iyv8 104 60670 406295 391770 2026-05-14T10:36:00Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||667}}</noinclude>Ass. Conv. Haverie-Regn VIII-XIII. maae betales for at bringe efib i Frelse, i Storm og 1 Jul, Uveir, eller, naar det er kommen paa en Lægger-Ball, at lootse det ind igiennem Grunde, Klipper eller Skiær, og fiden igien i Søen), dog enhver Skipper at være forbun den, paa alle Steder, som holdes for Lootsmands:Farvand, at forsyne sig med Loots, og saaledes i dette og alle andre Tilfælde at vigilere for Conservation af fib og Gods, som for sig selv, under Asseurancens Forliis, som paa Skibets Casque er tegnet. 17.) Omkostninger, som giøres ved Admiralskab, 3ein-Breve og deslige, naar der seiles Flodeviis. 18.) De Paalæg, som allerede ere skeete, eller herefter kunde lægges paa visse Havne og Strømme, fatut for at bringe kib derind eller ud. Item or binaire Fyr Penge. IX.) Haverie beregnes og betales saa ofte det forefalder, enten een eller flere Gans ge, omendskiont Skibet derefter blev paa famme Reise. X.) Haverie svares af Skib, Fragt og alt, saavel udfastet og beskadiget, som beholden Gods, item af alt Solv og Guld, myndtet eller umyndtet, uden det, som til Skibs: Behov medtaget er, samt af alt andet inden Borde væs rende Gods, undtagen føring, Syre og Bodmeries Penge. XI.) udkastede Varer taperes, naar fibet ei er fellet over den halve Vei, efter Indkiøbet med Bekostningerne til om Borde; Men naar det er seilet over Halv:Veien, efter Prisen paa det destinerede Sted, dog at Told og deslige Rettigheder afkortes. XII.) Naar Skib eller beholden Gods i Affeurance Policen er taperet, beregnes Haveriet efter den Taxt; men er det ei forud i Policen taperet, da beregnes Godset eller Ladningen efter Factura og Indkiebs-Priis, med alle Omkost ninger til om Borde, og Skidet efter den Værdie det var agter for, da Asseurancen derpaa blev ordonneret, eller da det fra første Sted afseilede, som tilstrækkelig bevises, aller med Vedkommendes Eed bekræftes. XIII.) 08<noinclude><references/></noinclude> tgqc1jpome56t7ygyjwhgsr5dsw6g8g 104 60824 406303 393778 2026-05-14T10:37:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 150||}}</noinclude>Brand Ordn. f. Khavn IV C. 37-39 §. 9 Maj. 2de af de nærmest boende Kieldermænd eller Værtshusholdere, som strax, naar Alarm skeer, (Fal forfoie sig til Posterne at pompe og anraabe de forbifarende Staffer; hvorimod disse Kieldermand skal være frie for Brandvagt, og for at møde paa Allarm-Pladsene. Men ved de andre Pomper, som ved Holmens Folk i Kanaferne nedsættes, forordnes Matrofer til Pompning. 38.) Enhver Borger og Indvaaner, som driver borgerlig Næring, skal, naar Ildsvaade paakommer, enten selv eller ved en anden Person møde paa den ham anviste Allarm Plads (det Qvarteers Borgere undtagen, hvor Jiden er nærmest, som i 37 § meldt er), og Officererne saavelsom Borgerskabet skal noie fuldbyrde og efterkomme de Ordrer, som dem af Stadshauptmanden gives (*). Findes nogen, det vare sig Officeer eller Borger, herudi efterladen, stal samme for saadan hans Efterladenhed og Forsømmelse paa Boder til Brandvæsenet mulcteres, nemlig om det er en Officeer, da 1 til 2 Ndir, og om det ikke er en Officeer, da z til 4 Mk. Men om nogen viser sig gienstridig eller opsætsig imod Stadshauptmanden eller deres forefatte Officerer, skal han der for aparte stande til Nette efter befindende Omstændig heder. Ingen af de under Borger-Compagnierne staaende made sig fra sin post begive, forend Ilden er dæmpet, og det af Stadshauptmanden eller Capitainen befales, alt under lige Snaf, om nogen befindes derimod at handle. 39.) Havne-Sogderne og Born-Skri veren kal og tilholde Savnsætterne, Læfferne og Korndragerne strap til deres anordnede Spreiter sig at begive, og deres Tieneste at forrette efter Brand - Directeurens Anvilsning og Ordre; ligemaade skal og (*) Cfr. Rescr. 31 Det. 1749. Prams<noinclude><references/></noinclude> rt1g9plsvnqxrpsjvu3c6e93lbone91 104 61076 406304 329393 2026-05-14T10:37:34Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.||401}}</noinclude>Pl. ang. Suffer Raffinaderier. fra de Danske Colonier i Bestindien hidkommende Suf: 19 Oct. Fere og ikke af andre; Hvorimod de deres Sukkere og Sirupper af alle Slags nden Forstiel ikke alene i havn og Stellands Stift paa sædvanlig Maade maae falholde og sælge, men endog forhandle og afsende til de andre Provindser og Steder i Kongens Niger og Lande, brad Heller Sukker Raffinaderier der ere oprettede eller ikke. Men til Khavn og Siellands Stift samt Lolland og Falster maae, til Underslæb at forekomme og efter forhen giorte Anordninger, ingen Slags Sukker eller Sirupper nogen Steds fra, under Confiscation og anden Straf, indføres. I øvrigt maae deres Suffer og Sirupper til fremmede Steder udføres fri og uden nogen videre Afgift deraf at svare. (Cfr. Told-R. 1768. og Pl. 31 Aug. 1764). De, som Raffinaderier vil indrette, kan sig derom med Ansøgning i Gen. L. Oec. og Com. Collegio melde, da de derpaa Kgl. specielt Privilegium fan forvente. Bdn. wegen besserer Einrichtung des Criminal 4 Nov. Processes bei den Untergerichten in Holstein, Pinne berg u. Altona. p. 96. Von. daß, mit Aufhebung der Connerion, worin II Nov. die Wilster Marsch bishero mit dem Cremper-marsch. Criminal Gerichte gestanden, die daselbst vorfallende peinliche Proceffe bei dem Amte Steinburg zu führen und zum Schlusse zu bringen seyn. p. 110. Raadstue Pl. (Seser. til Khavns Magistrat Aug.) 11 Dec. At Vægter Pengene af Khavns Gaarde og Huse stal forhøies, hvorover er skeet en nye Taxation, facsom den forrige Afgift formedelst Vægternes Antals Forme relse ei er tilstrækkelig. Hvilken Forhøielse begynder d. 4 Jan. 1755. (See Pl. 14 Jun 1784). p. 122. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 11 Dec. 6 Dec.) At alle Khavns Porte maae herefter om Fre IV. Deel. bag<noinclude><references/></noinclude> j9ovp5y10ltauupizvao3qx458ix0wa 104 61130 406305 288980 2026-05-14T10:37:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.||455}}</noinclude>K. A. B. f. Ldt. T. XXXVIII. 327-345§. skeer af Amtmanden, eller i hans Fraværelse af Amtskri: 29 Jul. veren, ved hans udgivende Atrest; Men af Proprietai ren eller hans Foged, ved ade Mænds Attester paa det Gods eller Sted, fra hvilket den Anhvervede er undvigt. Følge ikke Attester med Seclamationen, da skal dog den Anhvervede arreteres paa den Reclamerendes Bekostning, indtil Attesten sendes; Men om Chefen ferme ner sig at have Ret til Karlen, og at torde bevise, at den anden ingen lovlig Set har til ham; da vil Kongen efter Befindende forunde ham Beneficium til at indtale sin Net, og skal da Proprietairen, om han taber Sa gen, betale alle beviislig paagaaende Omkostninger stas desløs. Er det en Regiments Chef, som reclamerer, da skal Karlen uden Bederlag udleveres; men om han formener is at have lovlig Paastand imod Reclamationen, Sagen ved Krigsretten kielnes. Er det en fremmed Puissance, som efter oprettet Cartel reclamerer, da ertraderes Karlen, og den et, som Chefen formener fig at have, meldes til Admiralitets- og Commiss. Collegio for Kongen at refereres, og fra Kongen ved Hoffet at giøres anhengig. Hvo beri er nogen Reclamerende hinderlig, have fit Compagnie forbrudt paa Kongens Naade. 329.) Ingen, som er deserteret af Kongens Søetieneste og ved en anden Division eller Regiment sig lader anhverve, maae afstaaes til samme, uden Kongen ham har pardoneret eller dertil givet Tilladelse; Men saadan en skal, som Deserteur, reclameres, med mindre han der har begaaet nogen Livs- og Æres Sag, da han der, hvor Misgierningen er begaaet, mane dømmes og straffes. 345.) Ingen Matros eller Underofficeer maae udsættes, for hans Capitulations tid er ude, med mindre det er beviisligt, at han kan giøre en for hans Stand anseelig Lykke, hvortil da Dis visions Chesen skal give sit Minde; hvorimod han mister 3f4 alt<noinclude><references/></noinclude> dlby31w2m0x46omoflf0mu2ipy2iyr6 104 61154 406306 289004 2026-05-14T10:37:43Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.||479}}</noinclude>Kr. Art. Br. f. Landt. T. 1. 665 674 §. rygtede Qvindfelf, end ikke under Skin af Slægtskab, 29 Jul. til Huse; Men til Huse hos sig maae og skal tages for billig Leie 2de eller flere af Compagniets eller Divisionens Foil, efter Compagniechefens Minde. 666.) Den, som i de af Kongen til Beboelse for Søefolket orbygte Huse holder Værtshuus eller de og Drikkevarer tilfals, skal iste Gang straffes med 81 Slag af de smaae Tampe; Skeer det 2den Gang, da skal han, foruden den Straf, have sit Huns: Brev forbrudt. Er det en Underofficeer, da skal han degraderes paa vis Tid; skeer det 2den Gang, da have han desuden sie Huus forbrudt. Men er der en Sergeant, da casseres han. 667.) Som det er ham tilladt, naar han er frie for Tieneste, for alle Militaire og fine Kamerater at arbeide med fine Hænder, til fin og Sines Tarv, det, som han i sin Ungdom har lært; saa skal han deri esterleve de derom udstædte eller herefter udstædende Anordninger, og ikke tillade sin Hustrue eller Born at sælge eller falholde no: get, uden den dertil behøvende Tilladelse. (See de ved Fr. 20 Mart. 1739 anførte Anordninger). 668.) Han maae intet tage paa Borg eller giøre nogen Gield, uden sin Compagniechefs Tilladelse. Og, som han ikke betaler den Gield, ham uden hans Chefs Minde betroes; saa skal han, om han giør Gield og bedrager en og an den Lettroende, derfor af Chefen revses. 673.) Ingen maae undsige nogen eller true med nogen Ulykke at ville giøre. Hvo det giør, skal efter Sagens Veskaffenhed, og sem hans hafte Hensigt kan skiønnes at være, fattes med 27 til 81 Slag, ja vel og arbeide i Jern paa visse Aar eller Livstid. 674.) Dersom nogen er dømt til Straf paa Rroppen, ved Fangsel, eller paa Ære, at udstaae, og han, for at undgaae samme eller opholde Dommens Execution, lægger Haand paa sig selv eller beskadiger sit Legeme, da, om han derved dræ= ber<noinclude><references/></noinclude> bfjvgjg69d6aovc8p8s2bxxmtio2tfi 104 61234 406307 397938 2026-05-14T10:37:49Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.||559}}</noinclude>Pl. om Confumt. af Sukkervand &c. mark angaaer, Cons. Fr. 15 Oct. 1778. VI Cap. og, 27 Maj. ang. Norge, Fr. 22 Jun. 1792. 12 §). p. 19. Rammer Pl. (Resol. 23 Maj.) Hvor meget Pro: 3 Jun. vision (Smør, Tala, Brød c.) de Handlende, som befeile de americanske Eilande, skal efter Skibets Drægtighed hver Reise til Forhandling medtage. (Ophæver ved Fr. 9 Apr. 1764. II Cap. 2 §). p. 21. Samme paa Tydsk. p. 22. 3.Jun. Raadstue-Pl. (Rescr. 19 Maj. til Gen. Gous 14 Jun. verneuren over de vestindiske Eilande, samt G. L. Oecon. og Commerce Coll., ved hvis Brev det er bekiendtgiort Khavns Magistrat *) Ang. Arrest paa Nogens Person eller Gods paa Eilandene St. Croip, St. Thomas og St. Jean. (Til Handeleus og Creditens Understst telse for Indbyggerne paa bemeldte Eilande). p. 136. Ingen Arrest paa Nogens Person eller Gods, rient samme ved Dom er stadfæstet, skal medføre nogen Præs ference, de andre Creditorer til Fornærmelse, eller hins dre dem paa eget ansvar at declarere den, som Arrestert er erhvervet over, for Fallit, og kalde Kettens Middel til at tage Boen under Administration som en Fallitboe; dog at saadan Begiering til Rettens Middel skeer, førend Udlæg efter Dommen lovlig er vorben begiert, og ved børlig (*) Præmisserne af dette Rescr. (som i Anledning af en deel Khavnske Kiebmænds Anjogning er afganet til Goas verneuren paa be meldte Eilande or at underfiette dies Indbaggeres Handel og Credit) anjores følgende G. und fil samme: Saaiom Arrest for a ester Lovens Hensigt og Mening ei giver den, som den har ladet giore, nogen saadan sort in elee Rettighed, hoererter fan er hverves no en Pante- eller pioritets-Rettighed i de are reste ede Effecter; men alene en Met til at paastaae, at famine Effecter ei mane jorettes elle a bændes, men fulle blive tiltede, paa det han etter erhvervet Dem fan eis e Execution derudi, fra hvilken tid hans Pric ritets Ret fem or andre Creditorer, til at nyde sin Betaling af sarme Effecter, forst begynder. (Eir. Fr. 30 Sept. 1778).<noinclude><references/></noinclude> szhvgtzb5aer2qz5v2hflnhyyi6x0dh 104 61320 406308 289170 2026-05-14T10:37:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1761.||645}}</noinclude>Br. Fr. f. Kiebst. i Dmk IV C. 1-3 §. om han Skorstenene feiet havde. Udi hver Kiobsted skal 24 Jan. indrettes en Bog, igiennembraget og forseglet af Magie Straten eller, hvor ingen er, af Byefogden, hvori an fores, hvad Skorsteensfeieren for at feie Skorstenen samt andre Forretninger bør have. I samme Bog bør Indvaanerne tegne, naar de lade deres Skorstene reengiøre, som i Tilfælde af Benægtelse skal tiene til Beviis imod dem. Opkommer Ild formedelst at Skorstenene Ikke ere feiede, skal den Skyldige bøde 5 Rdlr, og skeer det andensteds i huset, 10 Rdlr, endog om Nabeerne derved ingen Stade er tilfsiet; Men er derved Ulykke eller Skade foraarfaget, straffes saadanne sis sesløse Personer efter Loven og Frr. Og paa det vis Underretning om de Uvillige kan haves, skal Byens Skorsteensfeier hvert halve Aar, nemlig i det seneste 3 Dage efter Paaske og Mikkelsdag, under sin Tiene tes Fortabelse rigtig optegne de Skorstene, som ikke ere feiede, og dem, han ellers finder farlige og ulovlige, hvorpaa han en Optegnelse til Inspecteuren inden Dage derefter skal indlevere til nærmere Undersøgelse. 2.) Skorsteensfeierne skal holde saa mange folk, som Byens Indvaanere kan være betiente med; hans Folk kal hvert Aar lade sig i 8 Dage paa Gader og Stræ er høre, paa det enhver, som dem behøver, villigen g uden Ophold kan vorde betient; og Skorstenen, hvor il de blive bestilte, forsvarligen reengiøre, under 5 Mdles Straf, hvorimod de skal nyde af en Skorsteen 1 Loft si 8 St., for 2 Loft høi 16 St., og saa fremdeles ef er Husets Høide; om Øvrigheden ham ikke ellers med Stiftamtmandens Samtykke enten en aarlig Løn af hele Byen, eller en vis Penge af hvert Huus kan tillægge. 3.) Naar nogen vil kaage Beeg eller Tiere, skal dem bertil et sikkert Sted afsides eller uden for Byen af Øvrig deden anvises; forrettes det andensteds, bødes, for hver Gang 063<noinclude><references/></noinclude> g3pbfczdmsbqy0t4plxrxmr1wpmvdcp 104 61392 406309 380388 2026-05-14T10:38:19Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1763.||717}}</noinclude>Fr. om Lotsvasenet i Nge 32-37 §. fald, saavidt deres Formue straffer, erstatte Skaden; 19 Maj. Men keer ingen Skade, skal hver Lots, som ei har haft lovligt Forfald, bøde 2 Ndir, og de nærmeste eller særdeles i Brode besundne bøde dobbelt, ja vel og efter Sagens Veskaffenhed sættes fra deres Lotstieneste ellee paa nogen Tid dømmes til Arbeide i Jern; en Lots: Oldermanden for sin Efterladenhed bøde 1ste Gang 4 Ndir, 2den Gang dobbelt eg 3die Gang miste fit Embede. 33.) Satter en Lots Stib paa Grund, eller letser saa at det kommer til Skade, Bar han, om det er sect af Ukyndighed, Forseelse eller Forsømmelse, saavidt hans Formue strækker, erstatte Skaden, og efter Omstandigs hederne enten arbeide i Jern paa vis Tid, eller være uver dig til at være Lots mere; Men er det skeet forsætligviis, bør han hænges. 34.) Forlader Lots Ofib ved Indiotsning, før det er fortsiet, og ved udlotsning, før det er sikkere i aaben See, eller fordi de ikke funde komme til dette om Lots Hyren, da skal han, saavidt Hans Formue strækker, erstatte hvad Stade som hændes; Men skeer ingen Stade, bør han enten have sin Lots Hyre forbrudt, eller og efter Omstændighederne sættes fra Lots Tienesten, eller arbeide i Jern paa nogen Tid. 35.) Bringer nogen Lots uden i Tods Sag Skib ind i de opfundne nye og upaalidelige Havne, da miste han sin Lots Hyre og bøde desuden 4 Rdlr; End skulle han forsætlig bringe nogen paa Spille Grund, eller have forandrede mærker og Vare-Tegn, eller opsætter Mærker, der kan forføre de Seilende, da skal han efter Omstændighederne enten arbeide i Jern paa vis Tid, eller efter hafte Forsæt sin Liverid, eller og hænges. 36.) Kommer nogen Lots bestiænket eller drukken om Bord, skal han bøde 1ste Gang 2 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang afsættes fra sin Lots Tieneste. 37.) Lader nogen Uberettiget sig bruge som Lots, have han<noinclude><references/></noinclude> krasl867w0xizf1igbsan0sua1uia0p 104 61558 406336 289407 2026-05-14T10:53:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1768.{{Afstand|3em}} 96||}}</noinclude>Fr. om pro Cento Afgift 1:7 §. 14 Maj. naar Gielden efter Pante-Forskrivning er fradraget (*). 2.) En Td. contribuabelt Hartkorn Ager og Eng skal i dette Tilfælde anflaces for 80 Rdlr, Skov og Molle Skyld samt Konge-Tiender for 150 Rdlr og Ricke Tiender for 120 Rdlr, hvorefter Udregningen i Følge Matriculen og de til Amtstuen indleverede Jorde Bøger skeer. 3.) Fornævnte p. C. skal erlægges for det halve af indeværende Aar med Jul. og Oct. Qvartalers Skatter, men siden aarlig i 4 Ter miner med de sædvanlige vartal: Skatter; da vedkommende Amts-Beriente derfor under en a parte Su brique vedborlig Regnskab og Rigtighed til Nente-Kam meret, ligesom for andre Kgl. Indtægter, aflægge. 4.) Den, som negen Pante-Forskrivning af en Jordegods - eller Hartkorns Eier er udgiven til, og derpaa igien kan have laant Penge, skal være berettiget af de aarlig svarende Renter, ligeledes fra I Jul. af at regne, p. C. at indeholde. 5.) Eiere af samlet Jor degods, som opholde sig i Riobenhavn og der have Huusholdning, hvor de hidtil have svaret Skatten for de Fattige, saavelsom Consumtionen, endskiont de begge Dele paa Landet betale, skal for videre Ansættelse for de Fattige i Khavn være forskaanede. 6.) I lige Maade skal, paa samlet Gods, vedkommende Eiere, efter Contribuenternes Antal paa Godset, 6 af gun drede gotgiores, for hvilke ingen Ertrafkat skal svas res. Stroe Godsernes Eiere skal ligeledes, i Proportion af Contribuenternes Antal paa deres eiende Hartkorn, nyde denne Eftergivelse gor ad, saaledes som de indbyrdes herom best kan forenes, i andet Fald bør det ved Amtmandens Resolution efter foregaaende Undersøgning afgisres, hvorved det da, uden videre Videløftighed, skal have fit Forblivende. 7.) 2f (*) Cfr. K. Br. 22 Mart. 1777. de<noinclude><references/></noinclude> a23aghd3r1hfqr5ox7tdk3t9t8416i8 104 61576 406337 396417 2026-05-14T10:53:22Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1769.{{Afstand|3em}} 114||}}</noinclude>Forbedr. i Khavns Brand-Ass. K. 7:8 §. 9 Jan. retsindig og nøiagtig speciel Forklaring og Beregning, hvad Sorter af hvert Slags Materialier, samt Arbeids -Løn og Omkostninger til at sætte Bygningen i forrige Stand igien, kan komme til at koste. Maar da saadan Calculation og Beregning af bemeldte zde Kassens egne antagne Mestere under deres Hænder til Contoiret er indleveret, og Directeurerne paa Kassens Vegne ej finde noget deri at udsætte, communiceres det den Skadelidte, og saafremt samme dermed ligeledes er fornøiet, udbetales Skaden af Kassens Fond, i Proportion af den forsikkrede Summa imod Vurderingens complette Summa, med 2 p. C. Rabat, efter den der over ved Contoiret giørende Beregning; Og naar den udbetalende Skade er 100 Rdlr eller derover, da ud gaaer saa meget af Risico Summen, som udgiør en Netto Summa af hele 100 dir, der og saaledes paa Policen afskrives. Men dersom den Skadelidte ej med saadan Vurdering eller tilbuden Summa var forngiet da (til at forekomme al Dispyt imellem Kassen og de Asseurerede) skal Directeurerne have fuldkommen Magt og Ret til for Kassens Regning, ved hvem de finde meest billig og beqvem, eller og ved offentlig Lici tation, at lade den skeete Ildebrands Skade ufortøvet, og det snareste mueligt, sætte i saadan Stand igien, som den, før Ildebranden paakom, havde været, og det conform med den Vurderings: Forretning, som ligger ved Kassen og er taget, da Affeurancen steede, og om det maatte forlanges, da ved en lovlig Syns Forret ning at overleveres, hvilket er det yderste nogen retsins dig Asseureret kan eller bør forlange, hvorfore han og dermed bør være forneiet. 8.) Skeer saa stor Il debrands Skade paa een, flere, eller alle Bygninger af en forsikkret Eiendom, saa at det ved saadan Besigtelse, som 7 § emmelder, befindes at Skaden ved Hielp af Re-<noinclude><references/></noinclude> nsh9st5nr28y7nx3k0az4dl7rvh7kl1 104 61670 406338 380498 2026-05-14T10:53:26Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.{{Afstand|3em}} 208||}}</noinclude>Anordn. om Opfoft. Stiftelsen 6:9 §. 7 Dec. holdning og klæder; dog med denne Indskrænkning alene, at Pigebørnene, i Fald de tiligere kunde blive gift, maae fra forskrevne Tieneste til deres 25 de Aar, efter Ansøgning, blive befriede. (Noiere bestemt ved Pl. 7 Aug. 1792). 7.) Det skai staae Pleie: Forældrene i forekommende Tilfælde frit for, i Steden for deres egen Sen, at afgive deres Pleie-Søn til Land:Soldat, i Fald han dertil befindes dygtig; ligesom de og maae overdrage deres Rettighed over deres Pleie Bern, saavidt samme strækker sig, til en anden Huusfader, af hvad Stand denne endog er, naar de derom giøre Ansøgning, og der imod den, til hvilken Overdragelsen skeer, intet særdeles betydeligt findes at erindre; Dog skal de i øvrigt, som frie fødte mennes sker, for deres Person ikke være nogen, uden Landets allerhøieste Herskab, underkastede, og følgelig aldrig, under nogen Forevending, ansees fer at tilhøre noget Godses Herskab, og meget mindre for livegne Personer; ej heller mane de Seil, som ellers i Anledning af deres Fødsel kunde forefastes dem, paa vogen Maade geraade dem til Fornærmelse. (Cfr. Pl. 27 Febr. 1772 *). 8.) Disse Born maae, saalænge den Tid varer, i hvil fen de, som meldt, skal staae under andres Magt, være for alle ordinaire og ertraordinaire Skatter og Paalæg aldeles befriede. 9.) Naar Dødsfald med noget saadant Barn forefalder, skal Pleie Forældrene selv forskaffe det en Liigkiste, og derimod ikke alene beholde det afdøde Barns Klæder, der ellers tilhørte Stiftelsen, men endog nyde 1 Rdlr til Kisten, samt for Resten være aldeles frie for alle andre Begravelses-Omkostninger; da Børnene, saalange de staae under Pleie Foræl drenes Magt, ved deres dødelige Afgang skal nyde frie Jord, og Præsterne saavelsom de andre Kirke-Betiens tere (*) Samt Canc. Br. 17 Sept. 1791, 6 og 13 Apr. 1793.<noinclude><references/></noinclude> skj5bu5kqh6yj8b1pcqxzhipe1igvai 104 61949 406332 383550 2026-05-14T10:51:23Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 24||}}</noinclude>Fr. om de latinske Skoler 12:15 §. 11 Maj. Tilsyn. 13.) Til vedbørlig Agt og Ere for Skoles Embederne og dem, som samme forestaae, skal Rector Scholæ i Kiøbenhavn have Gang og Sæde næst ester Sognepræsterne sammesteds, og Rectores ved de andre Skoler ligeledes have Gang og Sæde næst efter det Steds Sognepræster, og Convectores med Comminiftris paa hvert Sted, eftersom de ere gamle i Embedet til; hvilken Anordning for dem i alle Embeds. Sager skal gielde, hvad heller de have anden Rang eller ikke; Men derhos skal de, som gode og gudfrygtige Lærere, beflitte sig paa Yomyghed og Ærbodighed imod enhver, og, saavel wied deres Levnet som Undervisning, deres underhavende ungdom til samme Christelige Dyder an føre. 14.) Men som alle Skoler bør være den Hellig Hands Værksteder, saa bør og alle Lærerne i Skolerne med al Flid ei alene veilede Disciplerne til grundig at fatte og forstaae den Christelige Religions hoivigtige Sandheder, i Særdeleshed den Lærdom om Jesu Christo og den ved ham for det ganske menneske lige Kion skeete Forsoning, om Omvendelse og Troen, med videre, som den Hellige Skrift og de derpaa grun. dede og af Kongen eller hans Forfædre anordnede Bøger derom lære; men de skal og noie agte paa Disciplernes ganske Opførsel, hvorledes de forholde sig efter disse Sandheder og anvende dem til deres Forbedring. Næst Troens Lærdomme, skal de og flittig undervise dem om Pligterne, og deriblant betimeligen indprænte dem den Kierlighed og Opofreise de skylde deres Konge og Fædres neland. I Henseende til den Christelige Sæde Lære, skal de og med al Flid og Barsomhed foreholde de Unge, at al naturlig Biisdom og Dyd, hvor stor den og er, intet duer for Gud, om den ikke helliges af Naaden, som den rette Kilde til alle Christelige Dyder eg Gud takkelige Handlinger. 15.) Lærerne maae ei<noinclude><references/></noinclude> k8n821dh45xag7bjhkhbw4p0ezswibf 104 61978 406334 376435 2026-05-14T10:52:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.||53}}</noinclude>Fr. om de latinske Skoler 72-74 S. giore fig Regning paa, saafremt han ikke imidlertid ved II Maj. Lached, Skisdesløshed, Efterladenhed, eller paa an den Maade giør sig dertil uværdig; Dog skal det være Rector tilladt at beholde ved denne Over Regning et lidet Overskud tilbage for de Discipler, som mueligt funde komme til Skolen, førend nyt Forslag skeer, ifald de tillige ere særdeles trængende til strax at nyde nogen hielp; Og skulde der da blive noget Overskud, tan Biskoppen med Rector overveie, om og hvor mes get de fattige og gode Ingeniis ved deres Dimis fra Stolen kunde medgives, for at kiøbe sig de paa Acas demiet fornødne Boger, og til nogen hielp i Begyne delsen. 73.) Jugen Discipel, som nyelig er ind tommen i Skolen, og da først sættes til Studeringer, tillades at oppebære noget Beneficium, forend han famme Skole har udstanden et halv Aars Prøve; De, som enten fra andre Skoler, eller fra privat Information, med nogle forhen forhvervede Fundamentis blive antagne, skal prøves i det ringeste et fierding Aar, førend de nyde Stipendia, paa det man desto mere kan være forsikkret om, at den hielp, som til Ungdome mens Bedste er henlagt, ikke paa uværdige og ubeqvem me Subjecta skal spildes; Dog undtages herfra de fattige Discipler, som Tid efter anden fra Færge hidsendes til Kiobenhavns og andre Skofer, og hvilke efter Kong Chr. IV Fundation i Thorshavns Skole ere oplærte, saa og de, som fra Island vorde herover sendte, item om noget Barn fra Vajsenhuset i Khavn findes sær dueligt og oplagt til Studeringer, med hvilke foranførte forholdes, efter hvad derom især forhen har været anordnet, og er Biskoppen over Siellands Stift bekiendtgiort (*). 74.) vor det ikke allerede er D 3 skeet, (*) See Rescr. 23 Jun. 1741 09 4 Maj. 1759. Cfr. Reset. 13 Jul. 1742.<noinclude><references/></noinclude> qps7aiaq0ggso0d5x41tgw6i4914pfy 104 61980 406335 289832 2026-05-14T10:52:56Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.||55}}</noinclude>Fr. om de latinske Skoler 76-78 §. bør være tilstede, tegne i vedkommende Protocol, hvad 11 Maj. Dag de have været samlede, hver mange Penge der enten ere blevne nedlagte eller udtagne, og sligt med deres Navnes Underskist bekræfte. 77.) Hver Gang Stipendia skal uddeles, eller Kassen ellers for noget at nedlægge eller udtage behøver at aabnes, haver Rector at anmelde det for Skolens Forstandere, som da skal beramme en Dag, det snareste skee kan, til en Forsamling. De aarlige Distributioner af Beneficiis skal efter den af Biskoppen approberede Plan, som af Rector fremlægges, skee offentlig i Skolerne af Rector i een eller fleres af Magistraten og Sogne præstens, samt Conrectors, Hørernes og hele Skolens Disciplers Nærværelse; De, som oppebære Beneficia, stal i den dertil indrettede Bog derfor egenhandig qvittere, hvilket, uaar Forretningen er til Ende, de tilstedeværende Skolens Forstandere tilligemed Rector skal med deres handers Underskrift verificere. 78.) Som der findes visse Skeler saa rigelig doterede, at Discipler endog i temmelig Antal kan der nyde noget saa anseeligt om Aaret, at det fast overgaaer, hvad de til Fornødenhed i Skolegangen bør have; hvorfor og desflere søge at faae Sted i flige Skoler; Men det ofte møder, at unge Mennesker, esterat de i Skolen have haft betydelige Beneficia, blive, naar de komme til Academiet, hvor de meest behovede Hielp, og hvor Mængden af Studentere ei tillader, at Stipendia kan strække til dem alle, ganske forlegne, og nødes til, for Fattigdom og Livs Ophold, strax efter Depositsen at begive sig fra Academiet, og søge om at præceptorere paa Landet eller blive Skoleholdere, hvorved de hindres i at giøre videre ret skaffen Fremgang i Studeringer; Saa maae ingen Discipel, sem til hielp er trængen. de, i Almindelighed af nogen Skoles Beneficiis virkes 24 lig<noinclude><references/></noinclude> ndjxz3nanjbeg9g38tqz56roalwos4t 104 62210 406331 390833 2026-05-14T10:50:52Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.||285}}</noinclude>Adn. betr. d. Wågen d. Waaren. zu verlicentiren sind, für Schleswig, Holstein, Pin, 19 Jun. neberg und Rantau. P. 114. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 21 Apr.) Ang. 21 Jun. den agende Post igiennem Danmark og Hertugdom mene Slesvig og Holsteen (saasom til større Beqvems hed for Handelen og de Reisende, og især fer at ere holde en bedre Orden i Postvæsenet, skal giores en nye og overalt lige Indretning med den agende Post, som med Jul. Maaned tager sin Begyndelse). p. 120. Forandret og nøiere bestemt ved Agendepost: Taxt 23 Febr. 1788 og Pl. angaaende Straffen for det, som sendes med Leilighed, 8 Mov. 1791. cfr. Pl. 27 Nov. 1790. 1.) Den agende Post afgaaer herefter fra Khavn Hver Loverdag formiddag kl. 9, og fra Altona hrer Onsdag Efterm. Kl. 1; da Khavns Posten skal være i Altona Onsdag Aften, eg den fra Altona Mand. Eftermiddag i Khavn. Saa gaaer og en agende Post imellem Hadersleb og Aalborg frem og tilbage cen Gang hver 14de Dag, som hidtil. 2.) I Khavn fkeer Indleveringen Fredag Esterm. imellem kl. 3 og 8 (*); i Altona paa samme Tid Tirsdag Efterm, samt Onsdag Form. indtil kl. 9. Paa de øvrige Post Contoirer skeer Indleveringen 2de Timer, for Pesten kan ventes, naar Ankomsten kan være imellem Kl. 10 om Formid. og Kl. 10 om aftenen, und tagen i Hadersleb, hvor Indleveringen maae skee 4 Tis mer, for Posten kan ventes; men hvor Posten kan ventes for om Dagen eller og kommer om Natten, maae Indleveringen skee Aftenen tilforn inden Kl. 8. Indleveres noget efter den bestemte Tid, maae Ved. fom: (*) Men i Folge Befiendtgørelse fra Gen. Best, Amt. 15 Jul. 1777: fra kl. 12 cm Middagen til Sil. 5 om aftenen.<noinclude><references/></noinclude> lsjlhx3jbgdhedsyjlg7syj1z9bg5zn 104 62220 406333 396099 2026-05-14T10:52:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.||295}}</noinclude>Fund. for Commun. og Regents. 14-17§. Protocoller, een til Decani egen Efterretning, hvori 25 Jun. Alumnorum Boepæl, Forældre eller Værger antegnes; den anden skal være af Facultetet authoriseret, igiens nemdraget og forseglet, samt saaledes indrettet, at en hver Alumnus har deri sit aparte Blad inddeelt i Rus briquer efter et vedtaget Schema. Denne kol vise, hvilke af de herefter foreskrevne 23øger Alumni Tib efter anden erklære sig at ville læse, og hvad Dag en Autor blev begyndt og endt. Herudi antegner Deca nus hver Loverdag sin Censur over Alumnos, mele dende sit Haab om dem, fin Missorneielse med dem, deres Flid, Fremgang, Dovenskab, ordentlighed; og denne Protocol skal hver Loverdag, naar Alumni ere borte, igiennemgaaes af Provsten, og siden forevises Theologo Infpectori, men ellers ikke sees af andre, end Alumnorum Foresatte; hvorfore ben ogsaa med en 15.) Efterdi Decaaparte Laas kal forsynes. norum Pligter saaledes blive sværere end tilforn, og deres Embede af større Vigtighed; saa skal enhvers aarlige Løn herefter være 100 Rdlr uden Afkorining, Ligesom med Lofte om Forøgelse, saasnart. skee fan. og alle Decani herefter, paa det de kan have beenøiere Opsyn med deres Alumnorum Sæder og Levemaade, tillige skal være Inspectores paa Regentsen, og der (dog uden at tage Deel i de Penge, som indkomme af Liigbæren, eller dermed have noget at bestille) hver 16.) have 2de Kamre med sædvanligt Brænde. Saalange en Decanus er duelig og i sin Opførsel anstændig, forbliver han ogsaa ved sit Embede; og saadanne Decani al altid tillige meb andre dygtige Mand foreslaces Kongen til Conrectores, Rectores og Professores. 17.) Saa mange af Decanis, som finde sig beqvemme og have Lyft dertil, maae over en eller anden enkelt Deel i de Bidenskaber, som be 24 meest<noinclude><references/></noinclude> 2xmeqtai5f8o63jyh8ppj4pqdybyhlc 104 62376 406330 382286 2026-05-14T10:50:48Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||87}}</noinclude>Fr. om d. finmarkske Handel 20-22 §. dels-Betienten efter 19 § skal overlevere Underfogden; be: 20 Aug, findes herved noget Salt eller Sviig, straffes de Sfyldige fom Meen-Federe, eller efter Omstændighederne. 21.) Saavel Kiøbmændene, som alle andre Handelens Bes tiente, bør i alle saader vise en god og kierlig Ome gang mod Landets Aimue og Indbyggere, ligesom og disse bør paa Handelen opføre sig med sommelig Beskedenhed, fredelige og stille. Befindes nogen paa Handels- Stederne at giøre ulyd, Opløb eller nogen Uroe, enten af Drukkenskab eller et ondt Sind, da stal saadan een ferar, naar Formaninger ikke hielpe, af Leensmanden sæt tes i Arrest og Forvaring, for det første een Nat, og be tale efter Amtmandens Kiendelse noget til de Fattige. udviser nogen en vedvarende Opsætsighed og igientagen Uroelighed med Slagsmaal og onde Orb, skal han til næste Ting stævnes, tiltales og dømmes i Mulet, eller Legemsstraf efter Omstændighederne. Drukne Sinner, som i Fuldskab giøre Ulyd og Fortrædeligheder, men ellers ere fredelige, skal Leensmanden indsætte til de blive ædrue; skeer det oin Søndag eller Helligdag, bades desuden Helligbrøde. 22.) Kiøbmanden, naar han i Krame boden driver sin Handel, seal være pligtig at tillade saa mange af Almen at indkommie, som uden Trængsel eller orden kan staae uden for Disken. Ligeledes skal han lade hver Mand see sig for, at de Varer, som han in den eller uden Kramboden bekommer, ere gode og forsvarlige og skal det være hver Kiøber tilladt at forlange Too værk eftersect, at det utiærede er af god Hamp]log vel spundet, der tiærede ligeledes vel drøget og ikke forbrændt, som og Tøndegods opslaget, forend det til Betaling annammes; og befindes Varerne da beskadigede, skal de med andre bedre ombyttes. Men saasnart Varerne ved Handelen ere af Kiøberne for gode annammede eller fra Handelen bortførte, er Kiøbmanden ikke pligtig dem igien $4<noinclude><references/></noinclude> 8zre44ghtevo5qhl4xl84hmzr6h3x3z 104 62620 406329 360009 2026-05-14T10:50:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.||331}}</noinclude>Adn. f. Nycords Lots. 22-23 § for Ophold & Me Danske, opholdes, cen for alle og alle for een, at betale ham 28 Febr. 23.) Skipper, som ikke vil oppebie Lots, men lade sig veilede af det foran ind. løbende Fartøi, eller løber Farvandet ind, uden at ville have Lots, naar Lotsen anbyder sig at lotse, skal ligefulde betale Lots Penge, og have sig selv at takke, for hvad Skade ham derover paakommer. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 15 Mart. 27 Oct. 1779) hvorved samtlige paa Broerne Boende og andre Vedkommende befiendtgisves: At Bekostningerne af de Trottoirs, som ved Veienes nye Anlæg paa Bro erne uden for havns Porte vorde indrettede, saavelsom deres Vedligeholdelse for Eftertiden, skal af vedkommende Huus: Eiere selv udredes, for saavidt enhvers Huus eller Gaard strækker sig. P. 155. Fr. ang. et taaleligt Paalæg for dem, som 22 Mart, med Skibs Leilighed reise imellem Khavn og Lybet. Cancel. p. 26. Noiere bestemt v. Pl. 5 Mart. 1781. vide ad in Gr. Saasom, uagtet den i Aaret 1773 skeete Ind Frænkning med da værende Paket Baade, der fore imel. Jem Khavn og Lybek, denne Overfart endnu ved samme og andre Fartvier vedbliver, som forhen, til betydelig Afbræk for de gl. Poster og til Fornærmelse for de Kgl. Undersaatter, især dem, som ved Befordringen have deres Levebrød, da Kongen dog har lader indrette de agende Poster saaledes, at ikke alene for de dermed for sendende Varer betales mindre, og de gaae fiffrere, end forhen, men Fragten for de Reisende ogsaa er bleven lavere, og Tiden til Befordringen fortere; Kongen og, fornemmelig i sidste Hensigt, lader Overfarten imellem Lolland og Holfteen sætte i en bedre og ordentligere Stand, end den hidtil har været, ligesom allerede skeet #t<noinclude><references/></noinclude> lvvlmz410ty0zusm43qftwuppsin926 104 62710 406325 397785 2026-05-14T10:50:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.||35}}</noinclude>Forbud p. Metal: Støbning i Flesberg &c. berg Præstegield med underliggende Lyngdals og 2 Apr. Svenne Anneper. p. 28. Almuen i Flesberg Sogn med underliggende Lyngdals og Svenne-Annerer i tummedal maae ef befatte sig med nogen Slags Metal:Støbning; og skal de, som efter Bekiendtgiørelsen af dette Forbud betræs bes dermed, ved Berg-Amts Retten paa lovlig Maade tiltales og dømmes til Mulkters Udredelse efter Sagens Beskaffenhed, hvilke Mulkter skal være Berg-Stadens Sygehuus hiemfaldne; saa skal og de øvrige Sølvværkets underliggende Sogner advares, at om no gen blant Almuen der maatte i Fremtiden antresses at have giort sig deelagtig i noget Sølv-Tyverie, skal ovenmeldte Forbud, med videre, ogsaa strækkes til sidst. bemeldte Sogne. Fr. Hvorved det nærmere bestemmes, 4 Apr. hvorledes med 23raatte-Brænden i Norge skal forhol des. Cancel. p. 29. Gr. Endskiont Fr. 8 Mart. 1740. 10 § befaler: at naar nogen i sine hiem-Skove vil brænde Braatter til Heste eller Fæes Hauge, da skal han lade sig dertil Pladse udvise af Fogden ved Lensmanden og 2 eedsvorne Laug Rettes Mand" samt tillige forbyder al Braatte Brænden i de rette Skove, uden General Forst Amtets specielle og skriftlige Tilladelse, har dog Almuen paa mange Steder foretaget sig at brænde Braatter paa egen Haand og uden slig foregaaende Tilladelse og udvisning, samt uden at bruge den Forsigtighed, som 17. 2. 6-19-11 befaler, saa at betydelig Skade derved er foraarfaget. Hvorfore. forbenævnte Lovens Articul og Frs Bydende igientages, samt end ydermere herved befales følgende: 1.) Naar nogen Jorddrot vil have Braatte Land og Brænde: Braatter i fine Giem-Skove, Sa-au- € 2 ger<noinclude><references/></noinclude> pvqjyafrkntps92mslom2x0sypcfkyc 104 62728 406327 290593 2026-05-14T10:50:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.||53}}</noinclude>Fr. om Udpantninger ze. i Nge 6-7 §. Optegnelse, paa det den Skyldige kan vide, hvad 18 Apr. det beløber, om han det Udpantede inden de forhen bestemte trende Uger vil og fan indløse, da Pengene modtages af den, som har Godset i Forvaring, og tilstilles Lensmanden, for at leveres til Fogden. Skulde Lensmanden fordre mere i Gebyhr: og Transport: Omkostninger, end denne Fr. tillader, anmeldes saadant for Amtmanden, som da bestemmer, head ret og billigt er, og desuden efter Omstændighederne muikterer Lensmanden i det mindste med at erlægge dobbelt saa meget, som det for meget Oppebaarne belober, hvilket han under Suspension inden 14 Dage skal betale. 7.) Udpantnings Mendene skal forrette Udpantningen hos faa mange af Almuen paa een Dag, som det under yderste Flittighed mueligt og giørligt kan være; og nyder Lensmanden, foruden Skydsbekostningen for sig og Mændene, saavidt de sidste behøve Befordring for Udpantnings Forretningen paa hvert Sted, i Overeensstemmelse med 2. 1-23-II, 20 Still., og hver af de medhavende Mænd 8 Skill.; og intet videre mane fordres eller tages, være sig enten under Navn af Kongens Sigt, Restancernes Paateg ning, Mænds Opnævnelse eller i andre Maader. Saa haver og hvert Steds Amtmand i den Ordre, han til Udpantningen udsteder, at indføre, hvad Lensman den og Mændene efter denne Post tilkommer, til Efterretning for dem, hos hvem Udpantning foretages. Skyds: Bekostningen for Lensmanden eller den, som forestaaer Udpantningen i Lensmands Sted, der gotgiores til Lands med 12 Skill. à Milen, men til Vands om Sommeren med 16 Skill. og om Vinteren med 24 Skill. à Milen, regnes fra hans Boepæl til det første Sted, hvor Udpantning skeer, og derefter fra et Udpant ningssted til andet. Saavel Udpantnings: Gebyhret D 3 som<noinclude><references/></noinclude> a4rpe002hzt2dtmfa21xpw023rxp3h1 104 62743 406328 352493 2026-05-14T10:50:36Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 68||}}</noinclude>Skov-Fr. for Dmk 11 Afd. 18:21 §. 18 Apr. hvert især. Men hvor mange Træer paa et Steb anden. eller en heel zugst fældes, der bruges ikkun Stempling i Udkanterne og saavidt som Over Forstmesteren finder det fornødent til Sikkerhed og Efterretning for de følgende Aar. Disse Gammere blive under Overs Førsterens Forsegling i Over-Forsimesterens Forvaring, som, naar de skal bruges, udleverer dem til Overs Førsteren; men denne maac ikke betroe dem til nogen 19.) Udviisnings Penge betales, som hidindtil, af Bønder og dem, der nyde Udviisning, som Bondegaards Brugere, for Brændeved: Torv: og Gavntømmer Udviisning 1 Skill. af hver Tde Hart korn, for et Læs Stavers eller Gierdsels Udviisning 4 Skill., af andre Deputatnydende 12 Skill. for hver Favn Veed, undtagen Skoleholderne, som ingen Stempel-Penge betale. Disse Udviisnings- eller Stems pel-Penge modtage Skovriderne og levere dem med bes hørig Rigtighed til vedkommende Regiments skriver eller Forvalter. 20.) Paa det at Bonderne og alle de, der unde Udviisning som Bondegaards Brugere, fan giøre sig deres Gavntømmer saa nyttigt, som mueligt er, tillades dem, naar de forlange det, selv at stove eller lade skove deres Udvissning, under Tilsyn af Skovs Betienterne, som, naar Skovningen er skeet, eftermaale enhvers Deel, for saavidt Gavntommer og an den stor Deed angaaer, og paasee, at de deraf faae alt, hvad dem tilkommer og ikke mere; men Grene og Af fald maac til Benderne afgives efter Taration, uden at ophugges eller favnsættes, paa det at de og kan have Leilighed at anvende samme paa nyttigste Maade. Skuls de en eller anden mangle noget lidet, som for den Gang ikke beqvemmelig kan tillægges ham, kan det ans tegnes ham tilgode til næste Aars Udviisning. 21.) Alle andre Deputater, samt det, som udvises til Brug i Kgl.<noinclude><references/></noinclude> sys1bcdoawl0z9px1062bsy4g7djx8s 104 62773 406322 312682 2026-05-14T10:49:16Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 98||}}</noinclude>Fr. om Fælledskabets Oph. c. 2-3 §. 23 Apr. een Rods Eier i en Bye, hvad enten han eier lidet eller meget af Hartkornet i Byen, forlanger sin Andeel af Byens Mark udskiftet, skal saadant skee, hvad enten den hele Byes Marker forud fra de paagrandsende Byer for sig selv ere indhegnede eller ikke. Dog bor i sidste Fald strax, og forinden nogen speciel Udskiftning foretages, pens Marker ved Stiel og lovlig Merke adskilles fra de tilstødende Byers Marker, saaledes at det da strax bliver fuldkommen afgiort, hvor Hegnet imel lem Byerne i sin tid skal gaae. Og dersom det i lige Tilfælde hænder sig, at den ene Bye har Agre eller andre ikke alt for betydelige Jordstykker inde paa den anden Byes mark, som forvolde, at Gierdet eller Diget ej alene ikke kunde gaae lige, men og tillige vilde blive længere, end det ved en ligere Gang behøvedes, da Skal saadan Jord først udskiftes, og vedkommende Lods: Eiere for disse Agre eller Jordstykker tage Vederlag paa et andet beqvemmere og til deres øvrige Jorder grandsende Sted, som ikke hindrer Digets eller Gierdets regelmatige Gang. Med slige Magelæg, saavelsom med de derved. forefaldende Tvistigheders Afgiørelse, forholdes da i alt paa samme Maade, som i Henseende til Udskifts ninger i Almindelighed herefter nærmere findes fastsat. Og skal Bekostningerne paa kiellets Bestemmelse og de dermed forbundne Magelæg udredes af samtlige deri deeltagne Byer, i Forhold til deres Hartkorn. 3.) Naar Byen saaledes først har faart sit udvendige Markeskiel bestemt, skrides derefter til den specielle udskiftning for den eller de Lode-Eiere, som attraae og finde tienligt at faae deres Andeel af Byens Marker og Enge inddeelt for sig selv. Og maae ingen af de Øvrige Lods:Eiere modsætte sig saadan Udskiftning, men enhver skal (uagtet han selv endnu ganske eller tildeels forbliver i Fælledskab) være pligtig, til at befordre denne<noinclude><references/></noinclude> pq02ix5bihg6ts55g5gltb1fwperxt1 104 62924 406323 389919 2026-05-14T10:49:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.||249}}</noinclude>Fund. f. Sorse Academie IV. 54 55 §. kommende militaire Jurisdiction til videre Behand: 29 Jan. ling. 55.) Professorerne ved Academiet forundes lige Rang med Professorerne ved Khavns Univer sitet efter deres indbyrdes Alder i Embedet; og imel lem sig skal Professorerne i Sorse have Gang og Sæde ikke efter Faculteterne, men efter deres Embeds Aar. I øvrigt vil Kongen have dem ihukommede til Forfremmelse til bedre Embeder ved forefaldende Leilighe der efter deres udviste Duelighed i Tienesten; ligesom og Læremesterne i Sprog og Øvelser skal agtes, som Kgl. Betiente. Og som Kongen saaledes med besynderlig Forsorg for det Almindelige har forbedret og fornyet dette Academies Indretning, saa vil han eg for Sig og Sine Efterkommere i Regieringen forfiffre denne Stiftelse med dens Embedsmænd og Studerende stedse at nyde gl. 17aade og Betkiermelse. Pl. Betr. die Bewilligung einer Prämie für den 5 Febr. jenigen Haber, Haber Mehl und Gersten, welcher vor Ausgang des Junii Monats 1782 in die südenfieldschen Stifte in Torwegen eingeführt wird. p. 49. Pl. At fremmed Byg, Havre og Havre Meel 6 Febr. maae indtil Jun. Maaneds Udgang 1782 til 2ggershnus og Christiansands Stifter i Norge fremdeles indføres fra fremmede Steder, ikke alene med inden landske, men ogsaa med fremmede Skibe uden Forskiet, imod 15 Skill. pr. Tde i Told samt øvrige ellers an ordnede Afgifter (for end videre, end ved allerede foiede Foranstaltninger skeet er, at forvisse Undersaatterne i bemeldte Stifter tilstrækkelig Korn-Tilførsel, ogsaa fra fremmede Steder, i det tilstundende Foraar. Sce Pl. 25 Jul. 22 Aug. og 12 Sept. 1782). P. 51. R. Kammer Pl. (Resol. 4' Febr.) Ang. en Præ: 6 Febr. mie af 12 Skill. pr. Tde for indenlandsk Havres og Havre:eels samt Bygs Indførsel med indenlandske 05 @fibe<noinclude><references/></noinclude> r8k0l32toj0whth8n7f99tbighrbjao 104 63005 406324 394834 2026-05-14T10:49:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 330||}}</noinclude>Tractat imellem Dmk og Rust. 18:20 §. f, Oct. Boldsomhed, er man kommen overeens om, at de første aldrig maae sende over 2 eller 3 mand i deres Stup per om Bord paa de sidste, for at lade Passerne og Skibs: Documenterne, der al beviisliggiore disse Stibes Eiendom og Ladninger, undersøge; men saa ofte flige Coffardieskibe befindes at være convojerede af eet eller flere Orlogsskibe, bor ben Convojen commanderende Officeers simple Erklæring, at disse Skibe ikke have nogen Contrebande inden Borde, betragtes som fuld= Fommen tilstrækkelig, og ingen Visitering mere finde Sted. 19.) Det er ikke saasnart bleven oplyst enten af de fremlagte Documenter eller af den Convojen commanderende Officeers mundtlige Forsikkring, at de saaledes paa Havet mødte Skibe ikke ere ladte med Contrebande, førend det skal staae dem frit for at fortsætte deres Reise uden nogen videre Hindring, og de iblant Orlogsskibene eller Kaperne paa den ene eller anden Side, der desuagtet tage sig Frihed til at tilføie de Skibe, her handles om, Molest eller Skade, paa hvad Maade være kan, skal være tilpligtede derfor at staae til Ansvar for deres Personer og Gods, for uden den behørige Erstatning for den Flaget skeete For haauelse. 20.) Skulde derimod et visiteret Skib findes grebet i Contrebande, saa maae man derfor ikke opbryde de Kasser, Kister, Pakker og Tønder, som findes i samme Skib, ikke heller borttage den mindste Deel af Varerne; men Tageren skal have Ret til at bringe bemeldte Skib med sig ind i en Havn, hvor, efterat Sagen er foredraget Admiralitets Dommerne efter de indførte Regler og Love, og efterat den ende lige Dom er bleven fældet, den utilladte eller for Cons trebande erfiendte Bare al confiskeres; imidlertid stal de andre Effecter og Varer, om deraf maatte findes noget i samme Skib, gives tilbage, uden at man Пodeit<noinclude><references/></noinclude> 08b8zz4gvrbr2u369oiq8sa8fr2onjk 104 63210 406326 387694 2026-05-14T10:50:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.||535}}</noinclude>Pram og Steenfører: 2. Art. 33-35 §. - dem tilkommer, da straffes, de til Laugets Fattig: 17 Sept. Kasse med en passelig Mulkt, men Lauget selv staaer i alle Tilfælde Befragterne til Ansvar, for hvis dem paaligger efter disse Artiklers Indhold, og holder sig igien til fine Folk, naar Skylden er hos dem. 34) Over de Beder, som falde, skal Laugets Formand maanedlig til Raadstueskriver: Stuen indlevere en fortegnelse samt forevise Qvittering for hvis det almin delige Hospital er tilfaldet og afleveret, paa det at samme kan blive Magistraten forelagt og sees, hvorledes over disse Artikler er holdet. 35.) Endelig skal Lauget ved sine faste Folk paa det noieste see efterlever, hvad Prammændene i Brand-Ordningen i Ildebrands= Tilfælde er eller vorder paalagt at iagttage, saafremt de ikke vil vente for Forsømmelse herudinden med Mulkt efter Omstændighederne at vorde anseete; og forholdes i det øvrige, saavidt i disse Lauget givne Artikler ikke er forandret, efter Sr. om Laugene i Almindelighed 23 Dec. 1681. Pl. Hvorved tillades, at indtil Aug. Maaneds 22 Sept. Udgang 1785 maae til de 2de søndenfieldske Stifter i Norge indføres fremmed Havre og havremeel imod modereret Told 15 Skill. pr. Ede, dog maae Indførs felen alene skee med indenlandske Skibe. (See Pl. 26 Jan. 1785). P. 191. Raadstue-Pl. Hvorved Khavns Indvaa: 22 Sept. nere forbydes at lade deres Lærreder, Dreiler og Dynevaar væve hos andre, end dem, som ere e stere i Linvæver Lauget. p. 304. Saasom Linvæver-Lauget i Khavn jevnligen bekla ger sig over det Indgreb, det dagligen af uberettigede Personer i og uden for Staden tilføies, uagtet det baade ved de bemeldte Laug forundte Laugs: Artikler £14 (42700.<noinclude><references/></noinclude> hmgz4lnw74syjj8comqksjl6pnochjq 104 63447 406310 389873 2026-05-14T10:46:25Z MGA73 457 406310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Instrux for Procanzler 19-22 §.|163}}</noinclude>9 Jun. larius et Professores in Facultate theologica. I alle de Tilfælde, hvor flere Professores skulde underskrive, skal Rector og Procangleren sætte deres Navne øverst, og under disse de andre Professores, hver i sin Orden. Hvor i noget offentligt academisk Skrift anføres Patront Samtykke til en Solennitet eller anden Handling, skal Derefter nævnes Procancellarius, som den, der har tilkiendegivet paa Patroni Vegne, at Handlingen maatte skee. 20.) Naar nogen Particulair begierer Responsum fra et eller andet Facultet, indgives Begierins gen til Procangleren, som henviser den til vedkommende Facultet. 21.) Alle Ansøgninger, som til Kongen indgives af Professores ved Khavns Universitet, og i hvilke nogen af dem søger noget, som er enten hans Lære Embede eller hans egne eller nogen anden Professors Rettigheder vedkommende; ligesaa alle Ansøgninger, som indgives af Studiofis ved Universitetet, eller af andre under samme forterende Personer, stal herefter paategnes af Procancellario, som da i sin Paategning melder, hvad han selv best kan vide om Ansøgningens Indhold, eller og, ved at indhente nærmere Oplysning derom, med Paalidelighed kan erfare. Til hvilken Ende enhver saadan Ansøgning ham af Vedkommende i rette Tide bør tilstilles. 22.) Hvert Aar een Gang haver Procanßleren at indlevere til Patronum Universitatis en Beretning over alt, hvad i samme Aar ved Universitetet er forefalden, nemlig foruden Lectiones, som før er meldt, ogsaa de offentlige Handlinger, Promotioner, udkomne Skrifter, og hvad ellers merkeligt kan Lære, hvortil ham skal gives de fornødne Efterretninger af hvert Facultet. Desuden skal han over alle Procancellariatet vedkommende Handlinger holde ordentlig Protocol, som behørig indrettes og authoriseres af Patrono Universitatis, og ham alene hvert Aar forevises, og<noinclude><references/></noinclude> jy02xstziojfdlk84zqmuefunnjdnc3 104 63506 406311 361961 2026-05-14T10:46:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 222||}}</noinclude>Pl, om Post. K. Pens. Dir. 2-3 §. 29 Sept. Districtet. Denne haver derpaa, efter indhentet paalis delig Underretning om den Ansøgende og med de dida henhørende Beviisligheder og Bilager, at indsende Ans søgningen umiddelbar til det Departement, hvorunder dens Ansøgendes Mand eller Fader, eller og den Ansøgendes selv, har staaet eller henhører; da dette Departement tilan stiller Postkasse Pensions Directionen Ansøgningen med dets yderligere Betænkning over samme, og især med Op Insning om Mandens, Faderens eller den Ansegendess egen Opførsel i det Embede, ham eller dem har været betroet. 3.) De forbemeldte indhentede Oplyss ninger, som ved enhver Ansøgning om Pension ude fordres, ere: a) Sognepræstens Attest om dens Ansonendes Liv og Levnet, samt Alder. b) Naars den Ansøgende har Børn, eller og naar Ansøgningens skeer paa umyndige Børns Vegne, Sognepræstens Ac test om hverts Alder, med Angivelse af Fødselsaareta og Debedagen. c) Attester fra andre Vedkommen de, som kunde kiende den Ansøgendes Forfatning og derom aflægge et authentisk og paalideligt Vidnesbyrd om dens Vilkaar og øvrige Omstændigheder. d) Ved kommende høieste Øvrigheds positive Erklæring over Ansøgningen og de under Litr. a. b og c. fordrede Attester, med Tilføielse af alt det, som af saadan den hoieste Derighed vides henhørende til Ansøgningens Bedømmelse, hvorhos samme især tilholdes fuldkoms men at oplyse: om den Ansøgende har Midler, hvori de bestaae, om og hvorfor de til nødtørftig in derholdning eller, saavidt Beinene angaaer, til deres Opdragelse ansees utilstrækkelige, og hvor stort aarlige Tilskud kan behøves, samt, ifalo Supplicanten ingen Midler har, da hrot neget til sammes Underhold ning i det ringeste aarligen er fornødent; J Særdeless hed i Henseende til fader og moderiøse Børn, un De<noinclude><references/></noinclude> styfjg0uycpsjztwwi700p3oxubi4lz 104 63618 406312 329674 2026-05-14T10:47:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 334||}}</noinclude>Pl. ang. løse Sviin. 3 Aug. Sviin gaat løse, og beskadige andres Hauger og Inds beguinger, ligesom det og undertiden indtreffer, at løse Sviin fra Landsbyerne paa Stadens Grund fores findes, saa befales herved, at enhver af Beboerne paa Stadens Grund uden Portene, som have eller holde Sviin i deres Gaarde, skal være pligtige at hegne saaledes for sig, at deres Naboer ikke af dem skal tile fsies nogen Skade paa deres Eiendomme, og at det, i Mangel deraf, med de løse Sviin, som i Forstæ derne og paa Stadens Grund uden Portene, i Haugere Tofter eller andensteds, maatte findes, herefter skal fore holdes efter pl. 18 270v. 1778, angaaende løse Sviin paa Riobstedernes Gader og Marker (hvilken i denne Og skal de deraf flydende Sagee Pl. er indrykket). eller Tolstigheder ved Politieretten uden Appel af giores og til den Ende der foretages i det seneste inden 3de Solemærker, efterat Anmeldelsen derom er skeet. Pl. betr. einige algemeine Ermunterungen und Un terstützungen für Schife Ausrüstungen auf den Fisch. fang unter Island. p. 154. 8 Aug. 22 Aug. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Manistrat 17 Aug.) Hvorved bestemmes, hvad Salarium Tom mer, og Muurmestere i Khavu tilkommer for Vurs derings forretninger over Eiendomme uden for Staden paa dens Grund, m. m. p. 305. Gr. Da det ved pl. 31 Jul 1754, ang. Vurdes ringer over Gaarde, Huse og Eiendomme i Khavn, ikke er bestemt, til hvad Tid forretningerne, efterat Mesterus dertil ere udnævnte, skal beskrevne afleveres, og det er fares, at lige Forretninger ofte ikke indleveres saa hastig, som skee burde, samt at der, siden bemeldte Pl. blot bestemmer, hvad Salarium Temmer og Munrmestere tilkommer for Vurderinger i Khavn, adskillige Gange OF<noinclude><references/></noinclude> i44b021molcnrriw139q0r7wibdvcvk 104 63639 406313 394151 2026-05-14T10:47:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||355}}</noinclude>Agende Post-Taxt 1 Art. herved (af samme) til alle Vedkommendes Efterretning 23 Febr. befiendtaiores og tager fin Begyndelse med Apr. Maa. ned 1788. Khavn 4to. Forandret ved Pl. 18 Apr. 1795 I Art.) Taxt for Reisende. En Reisende betaler: 1.) Den fulde Fragt forud ved Indskrivningen lige til der Sted, hvorhen han lader sig indskrive, nems lig for hver Miit, Sommer og Vinter: $ 10 Pß. (Forhøier i Henseende til Store Belt ved Pl 11 Aug. 3794); da bans Reisetsi, indtil 50 Pos Vægt, er frit i en Kuffert, som dog ikke maae være over 1 Alert lang, eller anden mindre Indpakning, med hvilket Reis sersi han dog selv maae have Tilsyn underveis; men hvad han fører med sia over so Pd, bliver at betale *fter den almindelige Pakke Taxt, Tab. I. 2.) Indskrivnings Penge paa det Post Kontoir, hver han først kommer paa Posten, eller paa nye lader sig indskrive til sin Reises videre Fortsættelse $ 2 VB. Og, dersom han forlanger Beviis for Indskrivningen og den betalte Fragt, da derfor end videre 2 LB. 3.) Litsenbroder Penge paa begge de Stationer, hvor Reisen beanndes og endes, for at bringe Reisetsiek til eller fra Posten: i Khavn, Altona, Hamborg og Lybek 8 LB. 6 26. i Flensborg, Kiel, Rendsborg, Slesvig, Odense og Aalborg · 4 28. paa de svrige Stationer Veier Toiet over 50 Po, mane derfor betales forholds. mæssig mere. Paa Mellemstationerne, hvor Reisetsiet ikke bringes til eller fra Posten, staaer det til den Reisende, hvad han vil give Litsenbroderen for sin Umage. 4.) Drikkepenge til Postillionen paa hver Sta tion, hvor der faces frisk Befordring. 4 26. 5.) Jis Penge, naar Transporten skeer med Jiss baabe (*): over det store Belt over det lille Belt imellem Assens og Aarsesund ligele des imellem Sielland og Falster imellem Middelfart og Snoghoi 3 2 2 Rdlr. I Rdlr. 24 LB. An (*) Cfr. Gen. Post Amts Bekiendtg. 21 Dec. 1793.<noinclude><references/></noinclude> cqhit1rixpat178dokgbmdq5jzk8iua 104 63665 406314 291473 2026-05-14T10:47:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||379}}</noinclude>Pl. om Khavns Canaler . 12 §. til Farvandet ved Langebroe og Stekkaden, at det ikke 2 Maj. paa nogen Maade af nogen, hvo der endog maatte være, maae opfyldes videre, end det nu er, herved befalet føl. gende: 1.) Da de mange Opfyldninger og anlæg, som ere skeete ud ad Toldboden langs Christianshavn og Friderichss stad, hindre den søndre Strøms Fare saaledes, at den taber i sit Lob, og følgelig ikke kan føre med sig, hvad Mudder den forefinder, men maae tvertimod, ligesom dens Styrke formindskee, selv bidrage til at tilgrunde havnen; saa, for at vedligeholde bemeldte søndre Strøm i den Fart, den nu har, og forekomme, at den ikke ved flere Ops fyldninger skal tabe sig og foranledige Farvanders Til grundning, maae for Fremtiden heller ingen Slags Opfyldninger af nogen herefter free i den øvrige Strækning af Farvandet ud ad Toldboden langs Chrio feianshavn og Friderichstad. 2.) Da Mangel af behørig Opsigt med Coffardie. Stibenes Baglastes og andre opfyldende Tings, saasom Steenfuls, Kalks, Steens og Sands Indtagelse og Losning paa de anordnede Stes der, samt Forsømmelse i at betiene sig af de derved for nodne Præcautioner, hvorved endeel maae spildes i Søen, tillige, Tid efter anden, forøge dens Tilgrundning; saa bliver (for at forekomme samme ved agtpaagivende Til syn ved Baglastes og andre opfyldende Tings Ind. tagelse i eller Udlosning af Stibe, Baade eller Prame me, og dog, saavidt mueligt, soulagere de Handlende) befalet: a) At den særskilte Havnemester, som alles rede er tilladt at antages, fal, tilligemed samtlige Havnes Fogder, hver i sit District, have neieste og skarpeste Indseende med, at ingen Uorden til Skade for Canalerne eller Havnen, i evenanførte Henseende, vorder begaact, samt i andet Fald, uden Forhaling og ringeste Skaansel, Krap angive Vedkommende for Havne Commissionen til weds<noinclude><references/></noinclude> bz74g4flah6pf6rbc442l9k02800qmj 104 74275 406282 394950 2026-05-14T09:32:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76||}}</noinclude>3786. Arv, :c. 260 Rdlr, ban i Stervboet baver, men ved Forretninger er bleven hindret fra at paatale, medens Skiftet stod under Be handling. 10 Junii, Pr. ang. af hvem arvinglase Capitaler skal indbe tales. 7 Julii, R. ang. at Umyndiges Arveparter i Odense, ikke over 20 Rdlr, maae til deres Opdragelse og Klæder uds betales. * Julis, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Aggershuus: Stift), ang. at J. M. af Gaarden B. maae i Henseende til hans Myndi lings 2. Ps. frøbelige Tilstand ved Fledforings- Contract, som oprettes og paasees opfyldt af Overformynderen, til nogen Ers ftatning for hendes Ophold og Tilsyn, node hendes Arve Midler 137 Rdlr, naar foraconte Gaard bliver til Pant for dem, saafremt J. M. og Hustru, der er Moder til A. P., forend hun ved Doden skulde afgaae, od Bir. i and 15 Julii, Canc. Pe (til St. og Bif. i Ribe), ang. at den geifte lige Skifte Rets i forrige Provst Es og Hustrues Bo begyndte originale Forretning ikke Fan paastaaes de i samme Bo bejaleve. Stifte Commiffarier udleveret, men bør være under vedk. Provsts Bevaring; derimod bor den geistlige Skifte - Ret udlevere de under dens Administration fremlagde originale Documenter, nok, at den har deraf rigtige Copier, samt aflægge behorig Rigtighed for Beets oppebaarne Penge. 21 Julii, R. ang. Skifte. Rettens Forhold og Skiftebrevenes Tinglysning, naar Creditorer i Aggershuus. Stift lade Arvingerne beholde Jordegodset. 29 Julii, Canc. Pr. (til Khavns Hof og Stads Ret), ang. at til 2. m. Efterleverse af 5., og hendes Mands Arvinger maae (uagtet . ved Teftamente har fastfast, at en af hans myndige Arvinger M. J. ei maae blive Capitalen raadio) ertraderes deres felleds Bo uden nogen Stifte Actes udfærdigelse,, unod at en billig Recognition tages af Boet efter Sportel Reglementet for de i Boet skeete Forretninger; dog at den m. J. i Folge en over Boets Tilstand forfattet Beregning tilfaldende Arv indsættes i Stadens Overformynderie (Saasom Retten i Erklæring har anseet det tungt, om Enten A. m. 5., sou, i Fald Stif te Net Fulde udstæves, og fuldt Salarium betales, fom til at betale det Halve, skulde lide ved, at hendes mand har fundet for godt, at den en ellers myndig Arving tilkommende Andeel ei til Samme maae udbetales.) 29 Julii, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Ribe), hvorved i Anledning af Anfagning fra P. Sjelme Born, at Magistraten i Kolding maaste tilholdes, i Folge det imellem bemelote deres Fader og Stedmoder d. 11te Janv. 1777 oprettene og under 2den Junii fidftl. allern. confirmerede Testamente, strap og uden Ophold at aflevere dette Sterobo til dem, hvilket Magistraten har negtet, meldes, at, da det imellem afg. p. 5. og Kone den te Janv. 777 oprettede Testamente er confirmeret under Forbehold af hans forste Hustrues Arvingers lovlige Ret uforkrænket, om de fres<noinclude><references/></noinclude> lb2pkgvyhps3te4eqzd0mvsb83px04k 104 74341 406277 386660 2026-05-14T08:32:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|142|Auctioner.|}}</noinclude>1788. 21 Junil, Pr. ang. Salariets Deling for Auctionsstisder, og om Auctions Forretningers Beskrivelse til Skiftes Acter. 3 Juli, Canc. Pr. (til Amtm. i Silkeborg, tc. Amter), ang. at i Sens. til Rettigheden til Galar. for Bortsælgelseu af Hoved gaardene Stougaard og Alfred i Nervangs Herred, hvis Goes for endeel hover under Brads erred, men er auctioneret af Herredsfoaden i M. Herred, vil det have fit Forblivende ved Cancel liets Resolution af 1ste Septbr. 1781. (Efter Klage at Herredss fogden i Torffing. Brads Herred.) 19 Julii, Pr. ang. Henlæggelse af . . . . Auctioner hos Geistligheden ved Fredensborg Slotskirke til Herredets. Probst, &c. 2 Aug. Pr. ang. at 2 Rdlr. er det Mindste, som i Salario bør tilflages for enhver Auction. 2 Aug. Canc. Pr. (til Amtm. i Silkeborg 1c. Amter), ang. at den over Norre Molle af Standerkorg Birks Betjente holdte Auction er forrettet af vedkommende Retsbetjente, siden Mollen er matriculeret under Bryrup Sogn, som tillige med övrigt beneficeret og Proprietair Gods i bemeldte Sogn forterer under bemeldte Birk. CJ Anledning af Besværing fra Herredsfogden i Torting Vrads: Herred. 30 Aug. Pr. ang. Auctions Salarii Beregn og ved faste Eiendommes Bortsælgelse. 18 Octobr. Pc. ang. Auctions Dispute; er i Note til Mæftfaldende. 25 Octobr. Pr. ang. at en afoed Herredspræstes Efterladene stab auctioneres af Provsten. 15 Novbr. Canc. Pr. (til St. og B. Sjelland), ang. at Proust . ingen Ret har havt til at holde Auction over Sæd paa Mars ken af en ode Gaards Jord i P., fom Degnen 2. sammesteds har i Fæfte, men bor i Følge Fd. 16de Junii 1752, S. 3 erstatte de civile Auct. Direct. uden Lov og Dom al den Fortjeneste, som dem ved denne Auctions Holdelse med Rette ber tilkomme, efter. som det ved adskillige Rescripter er fastsat, at lige Auctioner til falde de ordinaire Auctionsforvaltere, fordi Korn og Afgrede, saalænge det facer paa Marken, er at betragte som Accesforium rei immobilis.) 13 Decbr. Canc, Br. (til St. og Bif. i arbuus),, ang. at de civile Auctionsdirecteurer ikke efter Cancelliets Skjønnende kan tillomme Ret til Auction over Afgrøden paa GjerrilPræstes gaards Mart, (siden a) ingen Anordning tilstaner dem Samme, men det Modsatte tvertimod er befalet i Rescr. 3ote Janv. 1756, b) Præstegaarde ikke fan figes at henhore under den civile Jus risdiction paa den Mande som Bondergaarde og Gods eller som Præstetienders Grede paa Aaeren efter d. 19de Juli 1737; og c) de Geistlige have altid i Stiftet uden Modsigelse forrettet slige Auctioner. 20 Decbr. Canc. Pr. (til havns Hofs og Stads- Ret), and. at 55 Rdlr. 3 F, som er beregnet for det den 2den Junii d. A. Skeete Hammerslag paa det P. Fr. ved senere anstillet Auction dem<noinclude><references/></noinclude> 7e18kq0k7kw1hirkjyhdsjv711eh9dh 104 74509 406278 399414 2026-05-14T08:55:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|310||}}</noinclude>1756. Y Egteskab &c. sig dertil, hvorfore og Dagen til Copulationen var berammet, han mødte i Kirken med fine Forlovtningsmænd, men hun atter blev ude, og ved Budstikkelse svarede, at hun ikke kunde, thi hun havde faa haardt forsvpret det. 5 Martii, R. ang. at Børn ei maae føres ud af Finmarken. 12 Martii, Rescr. (til Stiftsbefal. i Fyen), ang. at Borger og Skipper 5. P. i Middelfart (der for slet Levnet imod saavel fig selv som hans Hustru m. P. er under Forfølgning, og, efter bendes Andragende, har i Sinde at fælge deres Huus, som hun forend Egteskabet havde, hvorved hun i sin Alderdom vil komme til at betle) ikke made fælge eller bortskjøde til Tinge dette Huus; og er saadant Kjøb eller Skjøde skeet, skal det et være af nogen Kraft. (See R. 28 Aug. 1761.) 19 Martii, Rescr. (til Bisk. i Sielland), ang. at en Bondekarl, (fom havde besvangret fin kjæreste, og begjert Trolovelse af Præsten, der tra nerede Samme, og, Dagen ferend den fulde ce, lod Ridefogden Karlen til Landsoldat præsentere, hvorover Præsten ei vilde trolove dem) skal med hende uden Ophold eller Frise del troloves oa copuleres af Provsten, samt Præsten og Ri defogden tilrettesætt s, au den Forste mulcteres. 23 April, R. ang. Betaling ved Barnedaab. . ... til den latinske Skole i Helsingøer. 25 Junii, R. ang. at Indbyggerne i Aviovara og Koutokeino maae gifte sig i 2det og 3die eller 3die lige Led. 29 Detoby, Rescr. (til St. og Bisk, i Aarhuus), ang. at Anna 2. (som 1754 blev gift med Bonden E. P. i Hylke: Sogn, men aldrig har vildet tillade ham pligtig Egteskabs, Belvillighed, samt desuden viist sig studs og egenfindin; er til Forandring bleven formanet af Mange, samt har 2. Gange lovet den ved Tamper Retten, som ikke kunde domme til Skilsmisse, fordi Lovens 316-15 ikke har den Casus) skal af dem i Tampers Retten betydes, inden 2 Maaneder at opføre sig saa, at Man den ingen videre Aarsag har til at flage, eller og i Viborg Lugtbuus hensættes. (See R. 9 Septbr. 1757.) 1 Decbr. R. ang. at ingen Officeer af Land. Etäten mane gifte sig uden Kongelig Tilladelse, som ikke kan ventes, med mindre Giftermaalet eragtes gavnligt. 1757. I April, R. ang. at Copulationerne i det Chorninglehn ffe stal forrettes paa det Sted, hvor Bruden er. 1 Julii, Rescr. (til Amtmand Adeler), ang. at Husbonden P. (som ikke vilde tillade en Bondekarl, der havde besvangret fin Forlovede, at ægte hende, og desaarsag sat ham til landsoldat) maae ikke forhin re dette besluttede Egteskab. 9 Septbr. Rescr. (til St. og Bisk. i Aarhuus), ang. at, da Anna 2. slet ingen Forbedring, uagtet Rescr. af 29de Octobr. 1756 har vist, men tvertimod d. 16de Febr. sidst er fra 2. p. und vegen, samt ei fiden sig har indfunden, saa maae den imellem dem forrettede Vielfe være ophævet, og han, der er 60 Aar gl., fig igjen udi nyt gtestab indlade, men hun skal indsættes til Ars beidg<noinclude><references/></noinclude> r94qmcmkypo7gogmymkxuidowjszopn 104 74874 406279 372976 2026-05-14T09:16:02Z MGA73 457 406279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Handel.|675}}</noinclude>1773. 14 Janv. R. ang. Deconomies og Commerce. Collegii Oprettelse og ny Indretning. 14 Janv. R. ang. Commerce Deputationens Ophævelse. 11 Septbr. Pr. ang. Tabel over maanedlige og aarlige Priiser paa Korn og Feede. Vare at indsendes til Commerce-Collegium. 22 Septbr. R. fom 1773, 13 Janv. 19 Novbr. R. ang Politie Inquisition om utilladelig Hatte del med Apothequer. Vare i Christianssand. 1774. 19 Martii, Pr. ang. ulovlig Handel paa Landet i Lolland. 26 Marts, Pr. ang. forbuden Omløben med Glas uden Passeerseddel. 20 og 31 Aug. Pr. ang. Magistraters og Byfogders Pliat i Fallit og Stervboer, hvor Magazins Contoiret har Moget at fordre. 1 Octobr. Pr. ang. Indskrænkelser i fremmede Skives Fart og Handel paa Sverrig. 24 Novbr. R. ang. at visse Handelsstue Eiere i Bergen stal henhøre til den Tydske Kirke. 1 Decbr. R. ang. Hvad Vare Urtekræmmerne i Bergen maae falholde, og Andre sammesteds ei at sælge Apotheqvers Base. 24 Decbr. Pr. ang. at Danske Stibe i Portugal ansees lige med andre fremmede privilegerede Rationer. 1775. 18 Febr. Pr. ang. uberettiget Omløben, og aarlige Beretninger derom. 18 Martii, Pr. ang. at Khavn er i Henf. til Fd. af 13 Febr. 1775 indbegreben blande Kjøbstæderne; saaog om Knips lingshandlerne. 25 Martii, Pr. ang. at tilladte Kobberførere og privilegerede Kniplingshandlere maae vedblive deres Handel. 18 April, Pr. ang. at Disse skal conferveres deres Rettighed til Omreisen. 6 Maii, Pr. ang. at Kobberførerne maae medbringe og sælge Ørholm: Fabriqves leer og Skærefnive. 6 Junii, Pr. ang. Indberetning om Priserne paa Stald Øren, som sælges fra Hovedgaarvene i Jylland. 5 Julii, R. at De, som for indenlandske Steentbis, Faiances eller Porcelain-Fabriqver udsælge, ikke derfor skulle svare Byrde, eller indtræde i kaug. 29 Julii, * Gen. L. Oeconomies og C. Collegii Prom. (til Stiftamt mændene i Danmark), ang, at indhente, og med Betænkning indsende Erklæring fra Kjøbskædernes Handlende og Kobbersmede over Forlangende fra Brcde- og Nomolle Kobberverkers Eiere: 1) at samtlige jobstæder i Danmark vilde forbinde sig til aarli- gen<noinclude><references/></noinclude> ed8y3j05ewotgeimjuqxv6lhxwokdd5 104 74878 406280 398165 2026-05-14T09:32:01Z MGA73 457 406280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Handel.|679}}</noinclude>1784. 2 Octobr. Pr. ang. nøiere Bestemmelse af visse Poster i Rescr. af 9 Julii om Christiania &c. 30 Octobr. Pr. ang Tilsyn med, at Balbyerne ei drive for budet Opkjøb af Levnetsmidler. 10 Novbr. R. ang. Qbligationers Udstædelse for de til Kongen overladte Actier i Handels, og Canal: Compagniet. 30 Novbr. * Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Sjelland), ang. at, siden den Handel, Riobmand S. i Sors (over hvilken y.ns Garvere og Skomagere have klaget, at han af Bonderne opkjøber raa Huder og kalveskind, samt falholder færdige Sko) driver med de opkjøbte Huder og Skind, aleene skeer til Kjøbenhavn og Korsøer, og de færdige Sko aleene er Arbeide, som af Skomagerne ere fatte i Pant hos ham for befomne Ware, saa er derved ingen ulovlig Handel foregaaet, da Handel med raa Huder i Landet selv ikke er Kjøbmændene formeent, naar dermed ikke drives Land, eller forprang; og man finder saaledes ikke, at Ansøgningen er grundet &c. 1785. 5 Janv. R. ang. Khavns Frihed for Forraads-Magazin, T. 26 Martii, Pr. ang. det ferfoiste og Guineiste Handelsselskabs For-Ret hos Betjentene for Boder, og disses Laan paa Bodmerie. 26 Martii, Pr. ang. samme Selskabs Fritagelse for Ørefunds-Told. 26 Martii, Pr. ang. Heferne i Christiania . . . . 16 April, * see Fæ. 28 Mai, Pr. ang. at Beboerne i Neerstrand maae sælge deres Have-Urter og destillerede Vande i Bergen samt andensteds. 24 Junii, R. ang. Spekhofernes Næring samt Pligter i Christiania . . . . 24 Junii, R. ang. forbuden Snighandel . . . . ved Flekkefiord 1 Julii, Bev. paa et . . . . Marketenterie for de ved Øbjerreggard værende Skole og Fabrique-Indretninger. 16 Septbr. R. ang. . . . . . at Bunstjenkning forbydes i Almindelighed Kjebmænd og Hofere i Christiania. 16 Septor. * Rescr. (til Stiftbef. i Ribe), ang. at Benden A. N. af H. (som bragte 2 d. 3 Skp. Byg til en Borger i Kolding, uden at føre det til Areltorvet at sælges; Byfogden confisqverede dette, og idømte Bonden Mulet af tornets Barbie maae skjenkes de in depofiro for det solgte Korn staaende Penge, og den dicterede Mulet nedsættes til 4 Mt. til Byens Fattige. 17 Seprbr. Pr. ang. hvorledes ved 2 Regimenter i Khavns Caferner maae antages Marqoetentere. 15 Octobr. Pr. ang. Bøigbe-Almuens Forkjøbs Ret til den i Rodten værende Sommersild og Brisling. 15 Octobr. * see Gjeld. 1786.<noinclude><references/></noinclude> lhjjgjyjjy5fogg0an1ra0lqlj9yuxb 104 74933 406281 399471 2026-05-14T09:32:39Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|734||}}</noinclude>1734- Joder. 6 Aug. R. ang. at Joder ei uden Leidebrev maae indfinde sig i Rigerne. 1736. 17 Aug. R. ang. at hver Jede, som nedsætter sig i Khavn, skal betale 100 Rdlr. til Politiekassen; m. v. om Javernes Stifter 1737. 24 Mail, R. ang. at Joderne ei maae bygge nogen Synagoge i Khaon, &c. 20 Decbr. R. ang. at det ved samme Rescript skal forblive. 1740. 9 April, R. ang. de i Nakskov boende Joder. 1742. 22 Junii, R. ang. at Joder ei maae indtages i Baugene. 23 Novbr. R. ang. Joderne i Nakskov og deres Handel, samt fremmede Joder ei uden Anmeldelse og Pas at huses. 1744. 10 April, Rescr. (til Gen. Kirke Insp. Coll.), ang at paa de af Studiosus St. indgivne Projecter (til et Seminar i Oprettelse til at omvende Joder) Intet er at reflectese, da baade hans Sorkla. ringer om de Skriftens Sprog, som handle om Jodernes Om. vendelse, og den blomstrende Berdslige Regjering de skulle faae, ere albeeles fridige imod Textens udtrykkelige Ord og Sammen beng, følgelig mod vores kirkes Befiendelse, og farlige mod Sta ten; cg ban i ingen Maade er begnem til faa vigtigt et Berk som Jodernes Omvendelse. (See R. 1 Decbr. *) 4 Decbr. R. ang. hvorledes Joder, som ville dobes, skal nyde Undervisning og Forpflegning. 11 Decbr. Rescr. (til Gen. Kirker Jusp. Coll.), ang. for fig at inds falde Studiofus St. (fom, uagtet Reier. af 10 April a. c., har igjentaget fin Ansøgning, samt ellers informeret Jeden M. B. ) og tilkiendegive ham, at han med denne fin Ansogning fal afvis ses, og bolde sig rlig &c. (See Reset. 1745, 11 Junii *.) 1745. 15 Janv. R. ang. at Joder, som ville undervises i den christelige Religion, skal for Præsten declarere, hvad for et Haandverk de ville lære, eller ved hvilken Fabriqve de ville arbeide. 3 Junii, R. ang. at Joder, for nedsætte sig i Khavn, skal enten lade opbygge et Huus, eller oprette et Manufactur. 11 Junit, * Rescr. (til Gen. Kirke. Insp. Coll., som har indstilt. 1) at Sognepræsten ved Nicolai Kirke 7. 3. maatte befales at, dobe Joden M B., Stud. St. har underviist, 2) at Joden mantte, indtil ban or debt, beholde de Slettedaler ugentlig af Particulairfaffen, og samme Penge betales bemeldte . B., ligesom hidindtil til St. er skeet &c.): at Saadant approberes; St., naar han har foutineret Examen Theologicum, samt efter Tilbud forsynet Joben med Klæder og Andet som et Vaisenhuus barn, fan ved Wacance opføres til et Præstekald. (See R. 1744. 11 Decbr. *.) 13 Aug. R. ang. Jeder, see Religion. 1746.<noinclude><references/></noinclude> dwno47vhfak5zl29drpoinml2skfv5x 104 75133 406283 315875 2026-05-14T09:44:40Z MGA73 457 406283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|934|Landmilitair-Etaten.|}}</noinclude>1798. 6 Janv. Pr. ang. at Landrecruters Ejenestetiid regnes fra Udskrivnings-Dagen. 10 Marts, Pr. ang. Se Krigsprocureurens Frihed for at betale ved Høieste-Ret Noget til Garden. 17 Marts, Pr. ang hvad Tid Landrecruterne ved begge Garder aarlig skal afgaae. 10 April, Pr. ang. af hvem Besigtelses. Forretninger over døbfundne Militaire . . . . paa Færøerne skal forrettes. 13 April, Resol. ang. at Krigsretternes Dømmie over Militaire, der have beskadiget sig for at undgaae Straf, skulle Kongen forestilles. 11 Maii, Resol. aug. de 6 Regimenters Styrke og et Mariner-Corps i Khavn. 12 Maii, Pr. ang. at afgaaende Landrecruter maae ved Sessionen gjøre Ziqsibation; forend Afskeedspas dem meddeeles. 18 Main, Resol. ang. Tillæg for Tjenstgjørende og Recruter ved Cavalleriet. 18 Maii, Resol. ang. Forbedring i Gagen for Stabs-Officererne og Eskadrons-Cheferne ved Cavalleriet. 26 Maii, Pr. ang. Toldbeed til Garnisonernes Vagthuuse i Norge. 8 Junii, Resol. ang. det Norske Militaire Iustitut. 25 Julii, Resol. ang. Forkortelse i Landrecruternes Tjene-Tlid ved Garden til Hest og Fods. 28 Septbr. R. ang. Hvorvidt ogsaa Militaire i Frideriksstad maae forpagte Byens Løkker. 13 Octobr. Circ. ang. Forskud af Fogderne til Militaire, som assistere Quarantaine Væfenet. 13 Octobr. Circ. aug. den Consumtions Tilbagebetaling, som erlægges af Rug til Brødbagning for Militaire. 1799. 10 Janv. Resol. ang. at Kjøberne af Khavns Udenbyes. Grunde nyde Erstatning for den Benyttelse Fortificationsvæsenet deraf kommer til at tage. 12 Janv. Pr. ang. at Militaires Skilsmisse-Sager høre under de civile Domstole. 19 Janv. Circ. ang. Hvorlænge de for Legemsfeil til Prøve veb Regimenterne hensatte Nationale skulle der forblive. 8 Febr. R. ang, at til... Vagt-Huuset i Nexø skal betales ved Tinglysninger, Auctioner, Stifter og Politie Sager. 8. Febr. Resol. ang. begge Barde. Corofers Besættelse aleene 9 Febr. Prom. med Nationale fra Danmark og Norge samt 19 Febr. Circ. Hertugdømmene. 16 Febr.<noinclude><references/></noinclude> 9oia7jg5gjwrovow61e0k2n5b7ays3p 104 75644 406284 398494 2026-05-14T09:45:10Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|508||}}</noinclude>1790. Retten: B. belbt), eng. at ligesom en publique Sag ber fared, eg ben hele Rettens Bebondling skee, uden Betaling, faa bar og T. uretteligen betalt Rettens Gebühr m. m. i denne Sag; ban ber altfaa lape fig note med det han bar faaet; ca, da s cufatus er vid Hoiefterets Dom frikjendt, følger deraf, at han ei fan panlægges at betale noget. 6 Novbr. Pr. ang. af hvem Tingsvidner, om de i Extra Stats Mandtaller, der ellers følges, som fattige Anfør tes Formuenhed, bor bekostes. 19 Novbr. Bev. pan Beneficium proceffus gratuiti for den Kongel. Kreditkasse Direction til Fordringers Ind drivelse. 1791, 12 Febr. Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Bolland), ang. at Her redsfoged Lindahl i Norres Herred tilkommer Ben og Koru fra bans Befallings Dato den 15 de Octobr. f. 1., samt at ban bor bolde en authoriseret Protocol, og bebjelpes med hvad der bares veb Amtstuen og i Stiftsarchivet, imed at ban selv ertraberer det Nødvendige i Protocollen, for faa. nidt Morres Herred angaaer. (Vaa bans Forespørgsel om Indkomsterne, eg om ikke Herredsfogden bor bave lig en Protocol, busti alle til bam kommende krevne Befalinger maatte indføres, for faavidt de ikke b:boldtes, &c.) 12 Febr. Canc. Dr. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. at det vil tilkomme Domstolene at bestemme, hvorvidt Regningen fra Procurator D., som for p. 6. bar fort en Gag, befindes rigtig; derved dog bemærkes, at D. ei fan beregne fig Vogn. leie eft.r den Eid gdn. af 4de Julii 1789 er udkommen og der paa Stedet bekjendtgjort, siden ban i golge samme bur. de lader sa give Befordring af Amtet; og ligesaa lidet kan B tilfemme mere i Fortæring, end hvad der tilstaaes i Delingventsager. 19 gebr. see Landvæsenet A. 8 April, R. (2 Stfr.) ang. visse Penge til Ildebrændsel og Lys ved Viborg Stifts Herredstinge at lignes iblandt Delinquent Omkostningerne. 7 6 Maii, R. ang. at Reise Udgivter for fraværende Procu ratorer, som bruges paa St. Jean, falde aleene des res Principaler til Laft. 7 Maii, Pr. ang. Sportler... paa Joland. 21 Maii, R. ang. at Rescr. 1778, 12 Junii ogfaa maae gjelde til Fordeel for Norges Politie - Commissioner. 21 Mati, Bev. for Landstingskriver Marcussen ved Jyllands Lands ting at tage Skriverpenge forud. 21 Maii, Pr. ang. Linghold for Amtmanden og Fogden, samt Rigtighed for Pengene, 10 Junii, R. ang. Betaling til Landstingshuset i Sjelland af Par. terne udi s Mar. 1791.<noinclude><references/></noinclude> iyzdc4ptd006thobz6r5docyxfmnub7 104 75843 406285 385099 2026-05-14T09:45:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||707}}</noinclude>1776. Toldvæsenet, A. 707 5 Septbr. Resol. ang. Dietpenge for Toldbetjentene ved Stran dinger. 6 Septbr. Pr. ang. Afgivten af fremmede Piebte Gibe. 10 Septbr. Pr. ang. tilladt Baffage over Konge. Haen ved Skod. borgbuns for nogle nailiggende Sogne. 19 Octobr. Pr. ang. at Sognepræsten i Skanderup mane passere over Toldsfjellet. 28 Novbr. Pr. ang. aarlige Tabeller over Skibe og Far tsier at indsendes til Commerce Collegium. 1777 28 3ebr. Circ. ang. at indsende aarlig en Balance over to 77728 r. at gold Intrabit. 2 Martii, Resol. hvorved de Kongel. Undersaatter sættes paa lige Fod med de fremmede Nationer i Henseende til Agio paa Species i Øresunds Told. 19 og 22 April, Circ. ang. de Coldbetjentene tilstaaede Procenter. 6 og 13 Maii, Cire. ang. Fribed for Loftepenge af den Islandske, ginmarke, Faroiste og Grenlandske handels fibe 12 Junii, Resol. hvorved Arendal gives 6 Mars Kredit Oplag paa fron Brændeviin. 27 Junii, R. ang. hvorvidt Oplag maae haves ved Struer for Holstebro. 18 Octobr. Br. ang. Bakhuusleie i Hjerting. 10 Novbr. Resol. ang. Oplagsvæsenet i Norge. 25 Novbr. Circ ang. at Peilmefterne ei maae ublevere Bagver fra Hamborg, Sielland eller goen, forinden paa Toldboden er gjort Rigtighed. 8 Decbr. Resol. ligesom 1778, 17 09 24 Janv. 20 D.cbr. Pr. ligesom 1776, 10 Septbr. 1778, 17 09 24 Janv. Circ. ang. Fribed for Lafkepenge og Havnetold af Skibe, der gane ben for at fortomres. 10, 17 eg 24 Janv. Circ. ang. Diætpenge og Befordring for Coldbetjente i Strandingstilfælde. 24 Janv. O. ang. bvad engelske Guineer maae i de norske Koldstaffer antages for, T. 31 Janv. Dr. ang. Anmeldelser om Studes Doftalding og Salg, T. 14 Martii, Circ. ang. at Fuftager med Bin ic, made ci ved ud. gaaende valere, uden de ere markede paa det Sted, hvor ild ibn ngen skeer. 10 Martu Circ. ang. Skippere fra Østerseen at fremvise Sund 4 April beds Atreffer, m. v. 9 Mail, Br. ang. boilfe are made indfores fra anden Haand. 27 Junii Circ. ang. Koldßempel til Eobaffer og Barer, som ud. 11 Julu føres, men indførende Tobakker at stemples med Told. Aust. feglet. 60g 7 Julit, Circ. ang. Vortoen af de Told: Jutrader, sem selle, des med den ridende Post. 9 Julii, Resol. bvorved Steen gives 6 Mars Kredit Oplag pas franse Brændevin. 15 hig. Circ. ligesom 6 og 7 Julii 1778. 1778.<noinclude><references/></noinclude> esd4q4b43xia90qn9uzsr11o5qtge2y 104 75865 406286 361372 2026-05-14T09:46:11Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||729}}</noinclude>1779. Toldvæsenet, B. 18 09 25 Septbr. Circ. ang. Kolb oa Elende af Kjære. 729 2 Dctobr. Br. ang. at fremmet Glasses Indførsel fan efter Ansøg. ning ventes bevilget. 4 og 11 Decbr. Circ. aug. at Boldbetjentene Tulle anvende al mu ig Sl for at forhindre eller opdage fremmede Greentelers Indsatgelse. 15 Decbr. R. ang. Afgivt til Tugthuset af Korn til, fame Fist, Rogn og Tran fra Bergen. 1780, 29 Janv. Circ. ang. at de paa den Schimmel mannske Fabriqve i Arensborg forfærdigede Bom uldsteier maae toldfri indpassere. føres. 4 og 12 Febr. Circ. ang. Afaivterne af det Kornbrændevin, fom til Rigerne fra Hertugdommene og til Norge fra Danmark 14, 17 09 24 Junii, Circ. and. at Betjentene fulle vaage over, at fremmede Kornvare i indsniges, og at tæmier tilikaaes dem, som opbage Indfnigelfer. 24 Junii, Pr. ang. hvorvidt Fabriqve og Manufakturvare fra Hertugdommene passere fri. 1781, 24 Febr. Circ. ang. Olies Indførsel fra Klein Colmar. 17 Martii, Vr. at Mellemeigetolden af terre Flondre opbæves. 24 Martii, Circ. ang. bvorledes det Holfteenste Kornbrændevin fortoldes. 7 og 14 Juli, Circ. ang. Afaivterne af fremmed Humle. 11 Aug. Pr. ana. at Donevaar af dobbelt Brede maae inbfores. 1782, 26 janv. Circ. ang. at nogle uldne Bare fra Wands bef maae toldfri indføres. 2 Febr. Pr. ang. visse Kornvare, der, som fremmede eller avlede paa Bornholm, ei mane udføres, men andre ei sammesteds forblive, T. 2,9 00 16 Febr. Cire. ang. hvorvidt Korn maae indføres til Bornholm. 28 Mail, Br. ang. Sæderug, som det ftersoiße Handelsselskab indfører. 200g 23 Julii, Pr. ang. Fribeder for det Skibstemmer og Bræn de, som for Kongelig Regning skal fældes og til Kjobenhavn overfores. 24 og 31 Aug. Circ. ang. Toldfriheder for nogle uldne Fa briqsevare fra Rendsborg. a1 Septbr. Circ. ang. Huders fri Udforsel til Petersens Garverie i Hadersleb. 5 og 12 Octobr. Circ. ana. at ingen Forbeielfetold svares af Dros gerier eller Apotbefervare fra N. eblung i Altona. 2 Novbr. Circ. ang at Soldbetjentene fulle noic paaagte, at ingen forbueen Penae udførsel skeer. 1783, 15 artit, Cire. ang. Forbojelfetolden af fremmed Humfe. 26 Martii, R. ang. Udgivt af Fist, Tran og Rogn fra Bergen... 3:5 17831<noinclude><references/></noinclude> rrby5k2l1emell20sedq7dx3gruuone 104 75982 406287 266206 2026-05-14T09:48:19Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|846||}}</noinclude>Ordregister c. Baartinge, see Retten C. Vacancer, see Geistligheden. A. Bacantpenge, see land. (So) militair Etaten, Tolovæse net A. Vadmel, see Fabriker (1776). Vagt, see Kjøbenhavn A, Riob stæderne, Land og Sømilie tair: Etaten. Bally Berk, see Fabrifer. Band, see Brandforanstaltnin ger, Kiøbenhavn B. Vand og Brød, see Delinqventer, Losagtighed, Retten A. Vandflom, see Landvæsenet B, Skatter I. Bandledninger, see Brandfors anstaltninger, Landvæsenet A. Bagtbrænde, see Jindqvarte Bandmøller, see Laug B. 34. ring. Bagtchaloupe, see Sofarende. Bagter, see Brandforanstalt ninger. Vagthold, see Delinqventer, Kjøbstæderne. Bagthuse, see Indqvarteringen, Landmilitien B. Bagtmestere, see Politiet, Kjobstæderne. Bagtruller, see Land og Sv. militair Etaten, Toldvæse net A. Bahrer, see Akademier B (1779 og 1782). Waisenhuse, see Fattige. Vaiseukamre, see Arv (1742). Waldbyerne, see Handel. Waldhornister, see Landmilitair Eraten. Balgrige, see Kongen. Balkendorfs Collegium, see Aka. bemier B. Vandade, see Landvæsenet B, Skatter I. Bandsteder, see Brandforan staltninger, Landvesenet A. Bandtmagere, see Laug B. 12 a. Vanvittige, see Fattige. Vanere, see resager. Vardehuus, see Handel, Kjobstæderne. Bardin, see Láug B. 19 a. Vardo, see Finmarken. Varetægtspenge, see Giels. Barsel, see Politiet, Retten A Barselsmænd, see Retten A. Bartou, see Fattige. Bartpenge, see Landmilitair Etaten. Battersottige, see Medicinal væsenet. Bedd, see Consumtionen, Han del, Indgvartering, Stos safenet. Web,<noinclude><references/></noinclude> 07nx4od37sx3uhn9dch19s9dttlgk9e 104 80641 406242 388919 2026-05-14T08:28:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.{{Afstand|3em}} 84|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>advo 28 Novbr, og aftfaa var af samme Befaffenhed og Omstændighed, hvil fet fifte og derved faldende Salarier Regiment river Seest ligeledes har negtet at giore Brouft Seftmarch Rigtighed for, fom da atter foranledigede Stiftamtmanden og Bikopen at tilskrive Regimentskriveren, at han for begge Skifter og der ved faldende Salarier til Provsten havde at aflagge den ved ommelote Rescript anbefalede Rintiabed, det han i Svar Skrivelse bar erklæret paa, at forberarte Rescript formeentes at decidere aleene den forefaldne Dispute om Stifte-Salarium for det forfte, nemlig afg. Enkens Knubs Stifte, men ikke at indeholde nogen Regul i andre Tilfælde, grundende faadan fin germening paa Rescripterne af 25 Junii 1725 0 3 Decbr. 1751, faa at han ikke underfod sig uden speciel Befaling at gverbrage dette fidfte Enken Morches Stifte til Brooten, boile ken fin Vaastand, uagtet den ydermeere derom til ham ere gangne Erindring med Communication, at paa bans, under denne Sag, under s Junit indeværende Aar indaion Ansogning var falden saadan allern. Resolution, at det fulde for blive ved Rescr. af 7 Martii fidstleder, ban ikke destomindre er vedbleven i Svar-Skrivelse at forfoare, under foregivende Wedbold af forben anferte Rescripter of 25 Junii 1725 09 3 Decbr. 1751, og at huset, hvorudi Enken Morches døde, var hende fæstet, da dog det forste af disse Rescripter aleene bevilger Regimentkriveren at holde Stifte efter geilige Ene Tre, fom paa Ryttergodset bave fastet eller feiet Huus eller Gaard, og det andet af 3 Decbr. 1751 ikkuns deciderer den da omtvistede Cafus, angaaende Stifteboldeffe efter en afdød Dean, som beboede et indrettet faa kaldet Caffa:Huus, uden at give Regiment Eriveren videre Rettighed til at forrette Stifte efter andre geistlige Enter end faadanne, som Resee, af 25. Junii 1725 expresse nævner, som har fæftet eller leiet, liges fom og Rescript af 7 Martii natafvigt udtroffelig determines rer, at den afbode Peat Knube Enke ikke fulde anfees for faadanne eftere, fom Regimenteriveren det vil forklare, men fom en anden række Enke eller geiflia Verfon, og følgelig ber ligeledes forstaaes om denne sidste Enke Mørches; ja at Regiment friver Seest endog i faadan fin Paaftand oa Beg ring er gaact faavidt, at, ba ban fligt af Stiftbefalingsmans den var bleven betydet, han ikke har undieet fig for, med en nargaaende og utilbortia Skriecmaade i Brev af 13 Septbr. næstafvigt at besvare Stiftamtmandens derom til ham ergange ne frivelse, og endelig, da han omsider beqvemmede fig til at ville aflevere Provst Sofmarch Rigtighed for begge disse ommelbte Skifter, bar gjort noe Indvendinger, og aleene overleveret Prooten en uefterrettelig Ertroct af fifternes Andtægter oa bgister, booraf ikke stal kunne fees, enten Shifterne ere fluttede eller ikke, formenende sig ei pligtig at giare Proven Rede for videre end de ved Stifterne faldne Shifter Salarier, on henvist rooften, bos vedkommende Ret tens-Betjente at fege de faldne Auctions Salarier, efter der om fra Proven under 9 Detbr. næstasvigt indkomne Beret ning og Slage Ams<noinclude><references/></noinclude> hjbn8aw8v1f2n02e9vap4bz6a4otg41 104 80645 406243 386712 2026-05-14T08:29:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.{{Afstand|3em}} 88|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aalborg), ang. at Hospitals-Forstanderen i Aalborg (b) herefter skal fortere under Magistratens og Byens Jurisdiction m. m. Gr. Magistraten tilligemed Byefogden samt Bye og Raadfrue Skriveren i Aalborg have andraget, at Doct. og Sognes præst Gudme, fom Stifteforvalter ved den geistlige Jurisdic tion, har, ved Hospitals. Forstander Juulsons dedelige Afgang, imodtaget den Recognition, som de formene, efter Forordn. af 5 April 1754, at tilkomme Skifteforvalteren og Skiftefriveren ved den verdslige Jurisdiction, til hvilket Dr. Gudmes Foretagende de ikke vide nogen Adgang, men at dem derimod fal være befiendt, at Hospitals:Forstanderne over alt paa Landet og i Kjobenhavn skal fortere under den verdslige Ret; hvorfore de, for at forekomme al Dispute herom i Eftertiden, bave udbedet fig Resolution. Herimod haver Dr. Gudme ligeledes forestilt, at Hospitals.Forstanderen i Aal. borg, efter den Kongelige Donation, dat. An. 1588, stal have været anfeet som en Oeconomus for et Communitet, hvor Rector og College fulde nyde Koft, og at Stifteforvalterne sed den geistlige Jurisdiction desaarsag bestandig skal have forrettet Skifterne efter Hospitals-Forstanderne og deres Fami fier, hvilket af de geistlige Stifte-Protocoller saaledes er at see; hvorefter han haaber, at Magistraten i Aalborg aldrig kan godtgjeve, at de har forrettet eet cenefte Stifte efter nos gen Hospitals Forstander, og altsaa haver Dr. Gudme bes giert, at han maae beholde de Friheder ubeskaaret, som hand Formænd for ham bestandig have nydt. Som det af Ers Elæringerne befindes, at det hidindtil har været Braris i Aals borg, at Hospitals-Forstanderen der i Byen, qva Hospitals. Forstander, og saalænge han ikke har haut nogen anden Bes tjening, har forteret under den geiftlige Jurisdiction: Saa maae det og for den forbigangne Tiid derved Have sit Forblivende, og Dr. Gudme saaledes beholde det, han af Juulsons Enke har oppebaaret i Recognis tion for Skiftet efter hendes afdøde Mand. Men, da en Hospitals Forstander i fig ikke kan ansees for en geifts lig Embedsmand: saa vil Kongen, at det for den føls gende Tiid dermed skal forholdes efter Loven, og os spitals forstanderen, ligesom andre civiles Betjente, fortere under Magistratens og Byens Jurisdiction. Rescr. (b) Samt i Ribe-Stift, efter Prom. 14 Febr. 1778.<noinclude><references/></noinclude> lw1fwlar357g2i52vbntg1yme4lcv5j 104 81241 406246 399124 2026-05-14T08:29:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1766.{{Afstand|3em}} 20|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Martii. Dags Dato ere tilskrevne, hvorledes bemeldte Robber førere bør bevise at de ere Borgere, førend deres Constitutioner authoriseres; da Amtmanden tillige an modes at ville foie den Anstalt i Amtet (Amterne), at ingen Kobberfører tillades &c. (a) 25 Martii. 4 April. (For at forekomme, saavidt mueligt, deres Hensigter, særdeles i at udbringe af landet den Gevinst, de her fortjene, samt fiden selv at følge efter). Rescr. at Byefogderne skulle nyde deres Deel af de faldende Bøder (b). Neser. (til Vice-Statholderen i Norge, at bes kjendtgjøres saavel Overberg: Amitet som Rettens- Betjente og øvrige Vedkommende), ang. Berg- Arbeiderne, hvilke sortere under Bergamtets, og hvilke under den almindelige Jurisdiction. Gr. For at forekomme de imellem Over Bergamtet paa den eene, og nogle af Fogderne samt Sorenskriverne og an dre Rettens Betjente i Aggershuus Stift paa den anden Side, forefaldende Tvistigheder ang. den Bergamtet ved Interims Privil. 25 Aug. 1687. 9. S. og Forordn. 9 Janv. 1736. 11. S. tillagte Jurisdiction, hvorefter Bergamtet tilholdte fig Jurisdictionen over alle Berkernes Betjente og Arbeidere, saavel ved Hytterne som ved Gruberne, hvorimod Fogderne og Sorenskriverne, paa Grund af Privil. 9. §, for. meente, at Skifte og Auctioner samt Sigt og Sagefald ber tilhøre dem, naar Betjenterne og Arbeiderne ikke boc paa Ver fernes Grund, og der holde Hunsholdning, eller Dug og Diff. Alle Arbeidere og Betjentere ved hytterne, som virkelig ere i Verkernes Tjeneste, saavelsom Arbeiders ne ved Gruberne, der ligge om ved Verket og paa Bergverks Eierens egen Grund, maae indtil videre og uden Henseende til deres Boepel, sortere under Bergamtets Jurisdiction; da derimod Arbeiderne ved de Gru (a) Det følgende saavelsom Anledningen er ligesom næstforestaaende Skrivelse. (b) Dette Rescr. findes ikkun i Lybeckers Udtog I. 231; vides altsaa ikke, om er til. Confr. Skriv. af i Martii 1766.<noinclude><references/></noinclude> 8wyz170skikwua24gqfiw4695d163wt 104 81356 406244 328834 2026-05-14T08:29:06Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1768.|Resolutioner og Collegialbreve.|135}}</noinclude>tie: Sager fulde fee Arrefter og Torbudde ved Byefogden, og 12 Aug. deraf tillige følge en Confusion for Retten) (b). Canc. Skriv. (til Rentekammeret samt til Stifte 13 Aug. befalingsmanden over Sjellands Stift), ang. $ Kjøbstæd Jorder, som eies og bruges af Uden- Bnes Boende. CHvorom i Anledning af en Memorial fra Confumtions For pagteren i Roeskilde, samt af bemeldte Stiftamtmands gjorte Forslage og Forespørgseler, Kammeret har forlanget Betænk ning) (c). Da man har havt Anledning til at erfare, at det vil de medføre adskillige Uleiligheber, om det i Almins delighed blev fastsat, at Kjøbstædernes skattefrie Jorder ikke maatte eies af andre end Byens Indvaanere, liges som det og synes haardt, at En skulde underkastes Action og Tiltale, fordi han eier og befidder en Jord, som en ten er ham tilfalden i Arv og paa Skifte, eller han paa offentlig Auction har tilkjøbt sig: saa synes det bedst at kunne have fir Forblivende ved Forordn. af 14 Aug. 1741, i Følge af hvilken det just ikke er en udenbyes: Mand formeent, at eie en Rjøbstæd Jord, naar han kuns leier den til Byens Indvaanere, saa at den af dem bruges; keer det ikke, men han selv bruger den, eller leter den til anden Udenbyes. Mand, maae han deraf svare alle Skatter og Paalæg, som af andet ufri Harte korn, hvilket Byens Indvaanere, saalænge de bruge Jor den, ere befriede for, saa at de i den Henseende kunne bruge den med større Fordeel end Andre. Rescr. Hvorved de af Fosens Fogderie til Klætbroens 28 Aug. og andre Steders Vedligeholdelse i Strindenes Fogderie 34 aarlig (b) Dette Rescript er ophævet ved den ite §. i Anordn af 28 Sept. 1775; dog er vel den sidste Deel endnu Regel, saavidt det kan bestaae med Fon. af 15 Juni 1771, §. §. 7 09 12. (e) Jgjentagen, i Hens. til Slangerup, ved Prom. af 16 Aug. 1783; eftersee tillige noie Rescr. af 10 Nov. 1775.<noinclude><references/></noinclude> 5o3mbn9sbsn9re131s03sfo5iw28zcp 104 81357 406245 396007 2026-05-14T08:29:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1768.{{Afstand|3em}} 136|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Aug. aarlig svarende 20 Rdlr., samt de Bøder, som forbrys des Nordenfjelds for Mobrvillighed og Forsømmelse ved Bei Arbeidet, saavelsom de godvillige Gaver, som til Veienes Istandsættelse der maatte gives, og endelig ads skillige Bøder (d) ere henlagre til den Nordenfjeldske Vei Caffe paa 2 Aar fra dette Nars Begyndelse, i hvil te General, Veimesteren til Forsøg er beskikket, samt, dersom det ved denne Anstalt fremdeles forbliver, da i de paafølgende 8 Aar (e). 2. Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Trundhjem), ang. at næste Raadmand altid skal i Trundhjem succes dere den Afdøde eller Fratrædende i Touren i Henseende til Stifterne. Gr. De 3 Raadmeyd i Trundhiem, Mandrup Alstrup, Søren Madsen vel og Gulbrand Vaager, have ant draget, at en af de 4 Raadmænd sammesteds paa Magistratens Begne, i Følge Anordn. af 16 Dec. 1699 aarlig tilligemed Byefogden verler om at forrette de der under Byens Jurisdiction forefaldende Skifter, og oppebærer det derfor faldende Sa- Iarium; men, som den ældste Raadmand Cancellie-Raad Thul lin, hvis Tour det var at forrette Skifterne for indeværende Mar, under den 29 Febr. fiditasvigt efter den ham forundte Forafskedigelse fratrædede Raadiuen, skal der ved denne Leilighed være forefalden Tvistighed imellem fornævnte Raadmand Al strup, som den efter Thullin nærmest i Sæde værende Raadmand, og Assessor Oluf Vahl, som nu træder til virkelig Raadinands Plads og Len, angaaende hvem af dem det skulde tilkomme at forvalte Stifterne fra 29 Febr. til dette indeværende Aars Udgang, da den Sidste formener at træde udi Can cellieraad Thullins Sted, og følgelig til den Løn og Indkom fter, som havde tilfaldet ham, i Fald han Embedet til Uarets Slutning havde vedblevet, men de Andre derimod holde for, at, om end Vahl nu er indkommet i virkelig Numer og Gage, faa er det dog ikkun i den yngste Raadmand Vaagers Sted, som igjen ved denne Forandring er opflyttet, og at de i vidrig Fald vilde præjudiceres i deres Cour og Orden til Skifterne, tvertimod hvad der tilforn har været i Brug. Ligesom ved de forhen afgangne Saadmænd Ramshardts og Hornemanns Dødsfald skal være bleven forholdet, (d) De, fom nævnes i Prom. af 2 Aug. 1783. (e) f Lybeders Udtog II. 541. See Strib. af 12 Sept. 1768. 0g 23 Dec. 1769.<noinclude><references/></noinclude> dzuxu2g2szi920dicjfniyozxzl2k5n 104 81587 406247 354779 2026-05-14T08:29:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1772.{{Afstand|3em}} 366|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 12. I Oct. Stifter med videre Byens Jurisdiction vedkommende, skal fremdeles indgaae i sammes Sportel: Caffe, og der med forholdes som hidindtil (p). Hvorhos, i Anled ning af Magistratens Forlangende, at Overformynderiet igjen maatte henlægges under Magistraten, hermed an ordnes og fastsættes: at Magistraten skal beskikke Formyndere for de Umyndige i Kjøbenhavn, saavelsom Overformyndere, og, i Følge Loven, staae til subsidial Ansvar for Umyndiges Midler; til hvilken Ende og, saa ofte umyndige Arvinger nogen Arv paa et Skifte maatte silfalde, skal of og Stads Retten indberette saadant til Stadens Magistrat, og tilkjendegive dem, hvem de umyndige Arvinger ere, og hvad enhver af dem i Arv er tilfalden, samt anmode Magistraten om, at beskikke Formyndere for dem, og at underrette Hof- og Stads Retten om, til hvem Arven maae udleveres, en ten til de saaledes beskikkede Værger, eller til Overfore mynderne (q). I Henseende til Politiet, da skal samme herefter staae i samme Connexion med Magistras ten, som tilforn, hvorom den, efter foregaaende Overs læg med Politiemesteren kan igjennem Cancelliet indkomne med Forestilling (r); dog at det med Politie Rettens Dommes Indstævning forbliver ved Befalingen af 20 §. 14. Augusti sidstleden. Ligeledes tillades det Magistraten og, i Henseende til det Staden haver tabt, ved det at den saa kaldede Portfilling om Søndagen er ophævet, som og det, der skal være tabt ved Feiepengenes Inds gang, at den herom i sin Tiid, til Stadens ordentlige Udgivter at bestride, maae forestille det Fornødne; da de Gaaende maae indtil videre være fri for at betale Port. frilling 5. 13. (p) See næstfølgende Rescript. (q) See næstfølgende Rescript, samt Rescr. af 6 Decbr. 1773 og 20 Jan. 1774. 6) See Rescr. af 31 Decbr. 1772.<noinclude><references/></noinclude> cviopih5e8374vd1zv670jy2rh1mh4u 104 81774 406248 326411 2026-05-14T08:29:18Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Resolutioner og Collegialbreve.|553}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Amtman: 6 April. dene samt Greverne i Aggershuus-Stift), ana. de Umordiges Midler, og Overformy: dervæ senet paa landet i Aggerhuus Stift (h). §. 3. Gr. Stiftbefal. bar forefillet, at ban, for at fette Over formynderierne paa Landet paa en vis og faacude Fod, saavel til de Umondiges som Værgernes Sikkerhed, yaver sta samt lige Amtmand i Stiftet og Sorenfriverne i Ageershuus- Amt indhentet deres Betænkning, hvorvidt Rescr. af 9 Decbr. 1773 for Bergens Stift kunde være paffeligt i Aggershuus-Stift eller ikke, og deraf er fornummen, at de Fleete ere eenige i dets lytte, om det der i Stiftet blev indført; derfore han har begiert, at det til Aggershuus Stift maatte vorde ertenderet. Overalt paa Landet udi Aggershuus: Stift anordnes: 5. §. 1. og 2. Naar paa et Skifte (i) vederheftig Værge. Paa det at der kan haves den fornødne Oplysning om Borne Midlernes Tilstand, samt Efterretning om Afles veringen fra den ene Betjent til den anden, skal der inds føres authoriserede Protocoller (dog uden dertil at bru ges stemplet Papiir, hvorfra Betjenterne forffaanes), hrorudi skal anføres de Umyndiges Arve Midler, de Steder, hvor Pengene ere udestaaende, de Værger, som den beskikkes, og den Forandring, som formedelst Astald eller andre tilstødende Hændelser aarlig forekom me; hvilke Protocoller bestandig skal være tilstæde til Eftersyn af Amtmanden ved Tingene, naar han der nis ber, og, naar de ere fuldskrevne, og de derudi indførte Børne Midler ere udbetalte, eller derfor gjort Rigtigs hed, skal de indsendes til Amtet, for i Archivet at bes vares (k). Intet Skjøde (1) Paategning af §. 5. 4.08 5 50 m 5 Over- (h) Udvidet til Christiands og Trundhjems Stifter, ved Rejer. 7 Sept. 1775 09 11 April 1776. (i) §. 9. 1 og 2 er ligesom S. §. 1 og 2 af Rescr. 9 Deebr. 1773. (k) Gee Rescr. 13 Julii 1774. ) 9. S. 4,09 s hertil er som 9. 5. 3 og 4 i samme Resee. of 1773.<noinclude><references/></noinclude> 3qbp4evhyml511caf0z43cd3rfkmed5 104 81793 406249 364212 2026-05-14T08:29:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 572|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Junii. ovne, Plader, Bomber, Kugler, Gryder, med videre. Junii. §. I. (Saasom Bergverks Directorium har fundet fornødent, lige fom til de evrige Jernverks Eiere, at tilfrive Administrati ons Commissionen over Grebskabet Laurvigen at ville beordre Forvalteren over det Laurviake Berk at indsende bemeldte Fortegnelse quartaliter, men Commissionen har svaret, at Grevffabets Berker, efter Privilegierne og Lehnpatentet, ere und tagne fra den almindelige Bestyrelse, som Jernverkerne i Almindelighed ellers ere undergivne, og aleene af Greven fels dependerer, samt at de derfor et tunde indsende Fortegnelsen; og da den forlangte Efterretning ifte fiorer til noget Vaalæg, eller at fornærme Greven i nogen af hans Rettigheder, men til at befordre saavel dette som de andre Norske Jernverkers Opkomst og Producters Assetning). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. Stifternes Behandling og Incassationer i Aggershuus Stifts Kjøbstæder og Amt (f). Anledning af hans forestilling og Forslag, til at faae Skiftebehandlingen ved Jurisdictionerne i Aggershuus. Stift bragt i en bedre Orden, oa for Fremtiden hemme en og an den uskik, som derved hidindtil havde indsneget fig. For saavidt Jurisdictionerne udi Aggershuus Stifts Kjøbstæder og Aggershuns Amt angaaer, anordnes og fastsættes: All Rettens Behandling ved Skifter, som ik fe strap indføres i de befalede Protocoller, som hjem. le den, skal ansees som uesterretlig, saa at hver Session, og hvad ved den foretages, strax skal indføres, uden at nogen løse Concepter maae gjelde; eg, i Fald det for Ordenens Skyld skulde ansees nødvendigt, at Skiftebre ve under cet inddrages i Stifte: Protocollen, for deref ter at meddele Udskrivter, skal en authoriseret Behands lings Protocol indføres, hvori hver Sessions Bestem. melse skal antegnes, og af alle Vedkommende paategnes §. 2. at medføre Rigtighed. Skifteforvalterne i Kjøbstæ derne maae ikke herefter, som tilforu, i deres Huuse holde Skifte Samlinger, og der afgjøre Tingene, men paa () For Christiansands Stift see Rescr. 24 Maii 1782.<noinclude><references/></noinclude> 0qzagrffsupxuj39kofepvsbwfnrxg2 104 81809 406250 326426 2026-05-14T08:29:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 588|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Julii. usden, at i en Skiftes Act indføres de Documenter, hvormed enhver af Parterne bevise deres Fordringers Rigtighed, hvorved Skriverne dog bør vise sig uinteresses ret, samt at Loven saavelsom Forordn. af 19 Aug. 1735 viser hvorledes Skiftebreve bør være skrevne; og, i Hens seende til den paaklagede for tidlige Registering, da skal saadant ikke være feet uden i saadanne ringe Boer, Hvor Intet har været at forsegle, men aleene nogle Meubler, som ere optegnede til Creditorernes Sikkerhed: faa, siden en Skifteforvalter for hans Forretning staaer tit Ansvar for hans Overdommere, skal det herudinden have fit Forblivende ved Loven og Lands Lov og Ret, da Vedkommende efter Omstændighederne, naar de med nogenledes god Grund formene sig forurettede, fan fors unbes Beneficium paupertatis. 26 Julii. 2 Aug. Bevilgning, at det Musicalske Selskab i Bergen, hvormed og er forecnet Stiftelsen af en Tege neskole, maar herefter have Navn af de frivillige hare monisters Academie. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bers gens Stift), ang. at inter Skjøde (s) maae i Bergen tinglyses, uden Attest, at der er bes talt hvad de Fattige tilkommer. Gr. Stiftamtm. har forestillet, at Fattig - Casserne ere formedelst deres betydelige Restancer fordybede i Gjeld, saa at de have maattet indeholde med uddelingerne, og de Nødlidende derover savnet det Fornodne til Livets Ophold, og, omend fient Over Commissionen for det Fattiges Vasen i Bergen vel har besluttet, i Folge Rescript af 13 Jan. 1774 at see Restancerne ved Execution inddrevne, skal dog Forfarenhed have lært, at derved ei meget indkommer, ligesom og Eres cutionen desuden lidet vilde nytte hos de Uformuende, som ei have andet til Betaling, end et ringe forpantet Huus, hvor af de dog ansees at være Eiere; hvorfore han har formeent, at Reftancerne snarere vilde blive betalte, naar de, ligesom andre Byens Statter, maatte befte paa Eiendommene. Ligesom (s) Eller Bante: Obligation, sec Rescr. 2 Maii 1776.<noinclude><references/></noinclude> cd4mcnwdt8mn0jz26mn9uf0l28nh9x9 104 81849 406251 374400 2026-05-14T08:29:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 628|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Febr. mende at tilfjendegive), ang. at (da det er bragt i Er: IO Febr. 10 Febr. 22 Febr. faring, at adskillige som Ryttere og Soldater indskrevne Bønderkarle negtes deres Løn af Bonderne for den Tiid de ved Samlingen og Mynseringen made. være tilstæde) det hermed bør have fit Forblivende ved Placaten af 14 Sept. 1742 (i). Canc. Prom. (til Over Skatte: Directionen), ang. at Provsterne, som forrette Skifterne og ere Overformyndere for Geistligheden, ikke bør forstaaes under de i Forordn. af 31 Aug. 1774 ommeldte Øvrig heds Personer og Kongelige Betjente, som maae indlevere Umyndiges Penge i Ertrafkatte Cassen, (saasom de ikke beskikkes af Kongen, nogle Stifts, og Dom Provster undtagne, men vælges af Biskopen eller Herredspræ fterne (k). Canc. Prom. (til Biskopen over Ribe: Stift), ang. at der ikke sees at være noget imod, at i Ribe Domkirke forholdes paa samme Maade som i kjø benhavns Kirker, hvor det er tilladt at bruge Orgel værket i Sasten indtil Dimmel. Ugen. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trundhjems Stift), ang. Sager imod Landstrygere at behandles som politie Sager. Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet er Kongen refeveret, at, da der i Trundhjems Stift og Amt, som stoder imod Sverrig og Jemteland skal indfinde sig en Deel Landstrygere, som forstyrre den almindelige Roe, saa har han vel tilskreven Fogderne i Amtet, at, naar nogen fremmed Omleber antræf fes, han strax fulde tages under Forhør, og anholdes til videre Foranstaltning, men at saadant vilde være til megen Besvær for vedkommende Betjent, saa og deres Baretægt og Underholdning foraariage Kongens Caffa en Deel Bekostning, imedens faadan Sag leber Retterne igjennem til Hoieste Ret, hvorfore han har foreflaaet, vi de, som efter anstillet Eramination befindes at være Landstrygere, firar maatte inds sættes udi fæstningen eller Tugthuuset, og Ferhoret der efter (i) Jgjentaget og udvidet ved §. 20. af Fon. 30 Jan. 1777. (k) Schous Udtog af Forordn. V. 263.<noinclude><references/></noinclude> pbiek3z3x8z1znddukic4gym0d3rvlv 104 83322 406259 364547 2026-05-14T08:29:52Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|511}}</noinclude>At bemeldte Løsnings: Penge for de Kreature, 21 Julii, som paa Rigbenhavns Græsmarker saaledes optages, fal fordobles, og i Folge heraf for Eftertiden betales for en hest, Koe eller andet stort Hoved 16 ß, for et ungt Nød eller et Sviin 8 B., og for et Saar, en Griis eller en Gaas 2 s.. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggers: 21 Julij. huus-Stift), ang. Skifte Rettens Forhold og Skiftebrevenes Tinglysning, naar Creditover i dette Stift lade Arvingerne beholde Jordegodset. Gr. Ved Befal. af 13de Aug. 1784 er anordnet, at ( de Stervboer, hvor der findes adskillige Creditorer, som ikke paa anden Maade kan erholde Betaling end ved udlæg i Ford, skal alt Jordegedset ved Auction bortsælges, m. v.; men siden er det bragt i Erfaring, at adskillige Stifteforval tere deraf al bave taget Anledning at bortfælge Jordegods i faadanne Boer, hvor Creditorerne og Arvingerne imellem fig anderledes kunde og vilde have været forenede. Naar Creditorerne ei paastaae Godset solgt til deres Betaling, men tillade, at der efterladte Jordegods imods tages, eies og besiddes af Arvingerne efter den paa Godz set under Skiftet satte Taxt, imod at beholde Pant i Godset for deres Fordringer, i hvilket Tilfælde den ny Befidder af Jorden skal efter Lovens Maade udstæde fins Pante Obligation til enhver Creditor især, med Prioritet efter hans Fordrings Beskaffenhed, da skal, til Lettelse for Bondestanden, i saa Tilfælde de paa Godset heftende Panteforskrivninger af Skifteretten paategnes saaledes: ,,at N. N. nu værende Eier af Godset eller Gaarden N. ,,N., har paataget sig paa Skiftet efter N, N. at indfrie denne Obligation; og skal den ansees, som Samme af ,,N. N. nu værende Gaardens N. N. Besidder var ud- ,,stadt; hvorimod Gaarden N. N. er ham eller den overs ,,draget til Eiendom:" hvilket tillige skal indføres i Stif teacten, som siden læses til Tinge. De øvrige Creditorer Der<noinclude><references/></noinclude> se1ka4e7lrrdaw9r93u3ibol7qyq2j2 104 83337 406260 394546 2026-05-14T08:29:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 526|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Aug. ere der flere Opfiddere, svares ham af enhver 1 Setting: paa en øde Gaard svares af enhver Opsidder 1 Setting, og af en Nydning 1 Setting. 19 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Chris stiansand), ang. at det Geistlige Skiftevæsen staner under Biskopens ene Ansvar (). Gr. J. Anledning af Forespørgsel fra Stiftbefal. om, hvors vidt det paaligger bans Embede at føre Opfyn med, og staae til Ansvar for det geiftlige Stifte-Basen og Overformynderie, meldes, at, ligesom alle Skifter efter Geiftlige fee ved Provs ften og Prafter som Assessores efter Lovens 216-11, og disse staae efter 2171 i alle Embedsforretninger under Biskopens Befaling, til hvem de afgive den ved Rescr. af 27de April 1764, befalede Forklaring, den ban igien indfender til Cancelliet: saa stal efter Geistlighedens Privilegiers ite Post alt, hvad Geistligheden forretter, staae under Biskos pens Befaling, og Lehnsmændene, nu Stiftamtmændene, ei have Noget dermed at bestille; i Folge Privilegiernes 11 Post tal Proosterne med Præsterne bestride Skifterne efter Lov og Ret, og altsaa have den bermed forenede Jurisdiction, bvers fore de staae til Ansvar: det er og ved Confirmationen paa de Geiftliges Privilegier af 15de Sept. 1670, S. 4. befalet, hvorledes skal forholdes, naar der i den geistlige Etat er Man gel paa Formyndere, da Saadanne fal senes hos Stiftamtmændene og andre Wedkommende; og Forordn. af 21 de April 1731, sem befaler alle Slifte Protocoller indsendte til Stifte amtmanden, naar de ere fuldskrevne, paalægger derimod Stifte forvalterne i Henseende til den aarlige Rigtighed for Stifterne at henvende sig dermed til vedkommende vrighed. Heraf synes det temmelig klart, at Bikopen ene har Opsyn med de geiftlige Stifter, og derfore staaer til Ansvar; og, naar vo vens 3-19-32 paalægger Overformynderne og Øvrighes den Ansvaret for Umyndiges Midler, fan Samme i Henseende til det geiftlige Stiftevæsen ikke hensigte til andre end Biskos pen og Provsten, ligesom de i Henseende til Kiøbstæderne, Stiftamtmændene og Magistraterne med Overformynderne, og, i Henseende til landet, Amtmændene og Sorenseriverne. Ligesom nu i andre Stifter saaledes herudi forhol des, at det geistlige Skifte-Vasen staaer under Bisko: pens ene Ansvar; saa vil og i Christiansands Stift indtil videre paa samme Maade forholdes. (e) Cfr. Rescr. 25 Julii 1788. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> dip5iycs3kv88s086j2236jax4exjlm 104 83602 406263 405043 2026-05-14T08:30:19Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|137}}</noinclude>nede Stifte Commissarier Lieut. v. Prunst og Garnisons: 13 Junii. Auditeur Estrup at overlevere Skiftebehandlingen til Amtmanden; og, om nogen Auction allevede maatte være foregaaet, aflevere Forretningen, og erlægge det derfor oppebaarne Salarium til Rettens Betjente ved Rvons borg Districts Birketing. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nyborgs 13 Junii, og Tranekjer-Amter), aug. Ret til Skiftehold efter Bønders Tjenestefolk (n). Gr. Forrige Amtmand har forespurgt: 1.) Om det til. tommer en Jordegods-Eier at holde Stifte efter en paa hans Gods tjenende og ved Deden afgaaet Bondekarl, som for længst er forsynet fra et andet Gods med Frihedspas, eller om dette tilfalder Amtmanden? Og 2.) hvem der herefter tilkommer at holde Stifte paa Landet efter de Benderkarle, som, i Følge Forordn. om Stavnsbaandets Losning fra Godserne, erholdte Frihedspaffe fra Sessionen, naar ingen af begge have fæstet Gaarde eller Huse paa noget Gods, men ikkun tjene Bonden for Soft og Len, og i hans Tjeneste ved Doden afgaac. Forordn. af 20de Junit f. 2. sees ikke at have gjort nogen Forandring i Stifte Jurisdictionen udi de her oms spurgte Tilfælde, da Gods Eierne, efter Cancelliets Tanker, tilkomme at holde Stifte efter deres Fæstes bønders Tjenestefole, og Amtmanden (0) efter Selvs eieres, lige meget enten disse Tjenestefolk have været bundne til noget Gods eller Amt, eller ei. Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Aggershuus 13 Junii, Stift), ang. at de Boder, som falde ved Politie- Retten i Friderikshald, ber tages til Indtægt i Sigt: og Sagefalds: Regnskabet. (Saasom det erfares, at der i Friderikshald, ligesom i de andre jobstæder udi Stiftet, Christiania undtagen, ingen politie.Casse haves.) I s (n) See Fd. 21 Junii 1793 §. 5. I og 4. (o) See Plac. 13 vg Prom. 21 Decbr. 1793. Cans.<noinclude><references/></noinclude> plejorle6kd5fkqamqg5fxh8zhubgdq 104 83770 406264 394551 2026-05-14T08:30:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|305}}</noinclude>fituerede Sorenfriveres Indberetning til bemeldte Kammer, have fin Grund deri, at de originale Skiftebreve ikke forefindes, og at de udskrevne Skifteprotocoller forvares i Stifts- Archivet. Da nu disse Udrivter nedvendigen maa medfølge MeanFaberne, naar de indsendes til Repifion; saa anmodes Stiftamtmanden, at lade bemeldte Skifteprotoller udlevere til vedkommende Embedsmænd, for deraf at kunne forsyne fig med de fornødne Udskrivter saavel til Rigtighed ved Regn- Faberne, som i Hensigt til den i Rescriptets §. 3. befalede aarlige undersøgelse og Efterretning om de i Arv udlagte Losere Effecters Tilfand. Ved samme Leilighed har Rente. kammeret tilmeldet Cancelliet, at bemeldte constituerede Sorenskrivere, ligesom forhen andre Embedsmænd, der for Overformyndervæsenet til Kammeret aflægge Rigtighed, ere i de ved Revisionen udsatte Antegnelser i deres Regnskaber blevne erindrede om, at lade de, enten aldeles ikke, eller ikkun af dem selv verificerede Copiedocumenter, som ifedet for Originaler medfulate Regnskaberne, attenere af vedkom mende vrighed til Beviis om, at bemeldte Gienparter vare ligelydende med de Samme foreviiffe Originaler, hvilket er anseet at være overeenstemmende saavel med den ved Regne Fabsvæsenet i Almindelighed vedtagne Orden', som med Rescriptet af 2 de Julii 1788 dets §. 14, for saavidt det er vrigheden paalaat at atteftere Regnskaberne; men at forommeldte Sorenskrivere dertil have erklæret: at det vilde inedføre megen Vankelighed og Bidtleftighed, til Stiftamt manden at oversende alle de originale Documenter, paa hvilke hans Attestation fulde grunde sig, formenende berhos, at Sorenskrivernes egen Verification, paa Grund af den fides publica, der følger med Embederne, maatte ansees tilstrækkelig. Som nu bemeldte Kammer har overladt denne Sag til Cancelliets nærmere Bestemmelse, og man her fin der det at ville medføre megen Vanskelighed og Bidtlestiahed, naar alle saadanne originale Documenter fulde oversendes til Stiftamtmanden, saa fulde man ligeledes i Henseende til denne Post have meldet: At vedkommende Regnskabsførers egen Paategning, tilligemed Øvrighedens almindelige Attestation paa Regnskabet, kan være tilstrækkelig Bekræftelse for de til Bilag ved Regnskaberne indsendte Gjenparter; dog at Øvrighedens Attestation, saavidt Sorenskrivernes Regns staber angaaer, indeholder, at Samme paa Tingene, i Overeenstemmelse med Forordn. af 19de August 1735, Art. 25, noie af Amtmanden eve examinerede (e). Canc. (e) See Prom. 31 Julii 1790 §. 4, 0g Rescr. 7 Febr. 1794- VI Deel, ste Bind. 11 1790. 2 Jan.<noinclude><references/></noinclude> h41d6blqgu33is3hqw08qu6nktr5lo7 104 83906 406265 382711 2026-05-14T08:30:25Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 440|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Julii. Skifter, eller og disse fulle forrettes af den verdslige Juris diction, Amtmanden eller Proprietairen? Og endelig 4.) om det er Amtmandens Sag at fordre Hypotheque for de Umyndiges Midler, som ved Eftersyn paa Grevkaber og Baronier befindes at indelane i Herfabets Staffe, samt i øvrigt, om ikke for de umyndiges Capitaler, som ere saa store, at de kunne udsættes, skal fordres Hypoth;qve af andre Godseiere? §. I. §. 2. §. 3. §. 4. 31 Julii, Stifterne i de tre Gimlinge Kald tilhørende Mensal buse, hvilke Præsten har frasagt sig Ret til at holde, tilfalde Amtmanden (u), og ci den storste Lodseier, at forrette. Saavel Krigsraad Monrad, som enhver Anden, der over Skifteret, bar holbe Skifteprotocol, men er i Følge Forordn. af 27de Nov. 1775 befriet for at belægge den med stemplet Papiir, naar de eie mindre end 20 Tønder Hartkorn (v); og forstaaet det sig selv, at disse Protocoller, som bør være igjennemdragne og authoriserede, kunne være desto mindre. Saar bemeldte Krigsraad Monrad, og flere i hans Tilfælde, frasige sig Stifteretten, tilfalder Samme Amtmanden (x), da Proprietairerne blot have Skifteret paa deres eget Gods. I Henseende til de Umyndiges Midler, som befindes paa Lehngodserne, da bor dermed forholdes efter Ans ordningerne, og serges for deres Sikkerhed ligesom paa andre Steder (y). Canc. Prom. (til Amtmanden over Nyeborg og Tranekjer Amter), ang. at Huse, men ikke Bendergaarde, maae bortfæstes paa kortere end Livstid, samt hvorvidt maae nedlægges. Gr. Paa Forespørgsel fra Amtmanden, ang. hvorvidt det kan være Proprietairer tilladt at bortsætte Huse anderledes, end paa Livstid, eller lade Nogen i Huse eller Gaarde hens fidde, uden derpaa at meddele dem Fæstebrev, meldes herved, Naar (u) See neden for Noten (x). (v) See Prom. 8 og 22 Maii samt 5 Junii 1790 med Noter. (x) Nu Justitsbetjente, Prom. 28 Sept. 1793, med Noter. (y) See Rescr. 7 Febr. 1794.<noinclude><references/></noinclude> h1y87engy2uujlqr6nndnyuaie15xky 104 83961 406266 366220 2026-05-14T08:30:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|493}}</noinclude>af Amtmanden forseglet Protocol eller nogle sammen: 4 Sept. heftede og igjennembragne samt paginerede Blade, hvoraf Skifteretten fan give Suldmægtigen paa ethveet Sted een, og derefter indføre det Forrettede i Hovedprotos collen, hvorved de mindre Protecoller derefter lægges som Bilage; saavelsom at Skifteretten ingen fri Befordring tilkommer af Stervboerne (i). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aal- 4 Sept borg), ang, at Klokker L. C. Milling ibidem bør være fri for at svare den ham, fordi han som Com missionair forstaffer 256ger til Adskillige i Stiftet, paalagte æringstat. I Anledning af hans Ansøg ning om Befrielse derfor) (k). Kongel. Resolution, hvorved approberes det 10 Sept. danske Cancellies Indstilling i Henseende til Fors bryderes Erliggjørelse eller Løsladelse:,, at det maatte paalægges Vedkommende, til Collegiet at indberette be Erliggjortes Sorhold i den Tib, de have været ærs lige, paa det man funde erfare, om de ved godt Forhold i denne Prøvetid skulde have gjort sig værdige til den dem tiltænkte Naade; og at denne Indberetning maatte ind sendes 4 a 5 Maaneder efter at Maleficanteine, havde faaet deres Ere, hvilket for denne Gang kunde regnes fra den zote Julii sidst; ligesom den 14de September, tilligemed Hans Majesteets Fødselsdag, den 29de Januarii, kunde blive de to bestemte Dage om Naret, da der skulde gjøres Forestilling om Løsladelsen." (1) Confirmation paa det af Frue Maren Juel, zo Sept. afg. General Krigscommissair Peter Holters (i) See Prom. 19 Maji 1798. (k) Cfr. Prom. 24 Decbr. 1790. Efters (1) Af Collegialtidende 1798 No. 14; see Resol. 18 Junii, samt Prou. 17 Julii 1798.<noinclude><references/></noinclude> ci1br2ytoiuiqskqbu6a054iyshr4k7 104 84241 406267 404743 2026-05-14T08:30:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 200|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Aug. Gr. Da det ved Forordn. af 15de Junii 1771 og Regle mentet for beineldte Ret af samme Dato er bleven befalet, at tre af Rettens Tilforordnede fulle som en Commission behandle Skifterne efter alle Judvaanerne i Kjobenhavn saavel sem gallit og Opbudsboer, samt at Een af disse hvert andet Aar skal afgaae (med mindre han selv er villig til at vedblive) og en Anden i hans Sted igjen udmeldes; og Net ten nu har andraget, at Følgen af denne Indretning har været, at enhver af disse Tilforordnede har maattet forvalte Stifterne i 6 Aar, og at det, for at slutte de i en af deres Eid begyndte Skifter, er anfeet nødvendigt, at den Fratræ. dende end videre i Aar maatte være fri for Deeltagelse i Rettens almindelige Forretninger, men at det imidlertid ved Erfaring er befunden, at 6 Aar er for lang Tid til, at et Medlem af Skifte Commissionen formedelft den i samme Tid forefaldende og stedse tiltagende Mængde af Forretninger fan faa hakig, som det var at enike, befordre Skifternes End- Pab, og endnu mindre være i Stand til at gjøre nogen General Balance over de Midler, som gaae igjennem hans Hænder, eller at forvise sig om, at den Beholdning, som bor være i ethvert Boe, virkelig er der; hvortil kommer, at den, som i 6 Mar bar med Stifterne at bestille, maa, ved den hvert andet Har forefaldende Omffiftning, adminirere Com missionen med fire forskjellige Medlemmer, hvilket letteligen Fan foraarfage Forvirring i Sagernes Gang og skal medfere Vanskeligheder for Skifte Commissarierne, der kage til lige Ansvar saavel for Stifternes Behandling som for de meget betydelige Midlers Forvaltning; hvilke leiliabeder Retten formener at ville hæves, naar Tiden, i hvilken en Tilforordnet skal sidde i Stifte Commissionen, blev nedsat fra 6 til 2 Nar, og Antallet af dem som paa cengang Fulde forvalte Skifterne, og med hinanden ndgaae derfra, blev indskrænket til to istedet for tre, hvilket Antal Retten anseer at være tilstrækkeligt saavel i Henseende til Stifternes Behandling som de forefaldende Decifioner og Rofolutioner; faa anordnes: 2t ikkun to af Rettens Tilforordnede for Fremtiden Skulle udmeldes til at administrere Stifte Commissionen, og at disse paa engang, efter to Wars Forløb, maae fras trade Sammie, og to Andre udmeldes i deres Sted til at forvalte de nye Skifter; hvorimod de Fratrædende mane forunbes to er til at slutte de af dem begyndte Stifter; samt at denne Omskiftning skal finde Sted iblant samtlige Rettens Tilforordnede, Juftitiarius, Kongens Foged, Præses i 3nqvisitions: Commissionen, og de nu vævende Dommere i Bidne: og Criminelkammeret und<noinclude><references/></noinclude> 0mq3z6pfaayvkgf40b9v8q6fu3ofo5e 104 84316 406268 404783 2026-05-14T08:30:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|275}}</noinclude>8 Octbr. Generalitets- og C. C. Prom. (til General Auditeuren og Regimenterne i Danmark), ang. Ophævelse af Rescr. 28de Julii 1751 (9). 8 Octbr. Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at med Udredelsen og Oppeborselen af den under 3die Auguft d. A. befalede Afgivt af Tjenestekarle i Dane mark skal forholdes ligesom med Extraskatten (r); og indeholdes Samme ligeledes i Gagen. 14 Octbr. Rescr. (til Khavns Hof- og Stadsret), ang. at der i de Boer, hvor Beholdningen er saa lidet over 300 Rdlr., at Omkostningerne paa Skifs tet ei af Overskudet kan udredes, maa aleene beregnes Stifte: og Skriver: Salarium til Sportelkassen af 100 Rdlr.; men hvor Beholdningen maatte overstige 100 Rdlr. meb saa meget, at Overskudet bliver tilstrækkes ligt til Stifte Omkostningerne, maa Salarium beregs nes og bestemmes af 200 Rdlr., og saa videre. (Saasom det ved Sportel-Reglementet for benævnte Ret af 13de Aug. 1777 §. 44 er bestemt, at Stifteforvalternes Salarium Pal beregnes Kongens Kasse til Indtægt med pro Cento af Boernes beholdne Midler, naar disse ikke overstige 10000 Rdlr., og Stiftefecretairens med pro Cento paa samme. Maade; og nu er bleven foredraget, at dermed i Alminde lighed er bleven forboldt saaledes, at af de beboldne Midler, som ei have belebet fig til 100 Rdlr., er berorte 1 pre Cento bleven bereanet af fulde 100 Rdlr., og naar de beholdne Midler base paret over ico Rdir., men ei 200 Rdlr., er Salarium ligeledes bleven beregnet af fulde 200 Rdlr., og saa fremdeles, men at der fra denne Beregningsmaade er skeet Afvigelfe, naar det, som de beholdne Midler have belebet over 100 Rdlr., har været saa lidet, at Skifters Bekostning ei dermed kunde betales, hvoraf da intet Galarium er blevet beregnet, hvilket ved Revisionen af Nettens Sportelkasse-Regnskaber i Rentekammeret bar foranlediget Spergsmaal, om hvilken Beregningsmaade i denne Henseen de bør følges. Rescr. (q) See Resol. 30 Sept. 1791. (r) Cfr. Skriv. 27 Novbr. 1762, især i Slutningen.<noinclude><references/></noinclude> 6t407axt44doxx6dnfcu1jfwrlgysrq 104 84525 406269 396427 2026-05-14T08:30:35Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 484|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Julii. og desforuden være forbundne til uopholdeligen at eftertomme det Befalede. Endelig er det og Kongens Billie, at, om samme Uorden, som ommeldt, skulde finde Sted i nogen af de andre Rjøbstæder i Aggershuus Stift, skal ogsaa denne Befaling paa ovenmeldte Maade der iverksættes og overholdes. 6 Julii. §. 1. §. 2. §. 3. §. 4. Rescr. (til Greven F. Ahlefeldt Laurvig), ang. Skifte og Auctions-Forvaltningen bos og efter Frideriksværns Betjente og Arbeidere samt Pensionister (9). Gr. Jmellem Jurisdictionen ved Frideriksværns Verf og de civile Skifteretter skal undertiden opkomme Evidigheder om Berettigelse til Stiftes og Auctions-Forvaltningen saavel efter og bos de ved bemeldte Werf i Tjeneste staaende og Lønnede som de derfra med Pension afgaaede Betjente; og efter faadanne Omstændigheder ansees det fornedent, at der bestemmes en vis og fast Regel i Henseende til Vedkommen des Ret til at behandle saadanne Stifter og Auctioner, paa det at al Mistydning i denne Henseende i Fremtiden kan forebygges. Alle Skifter, som forefalde hos alle efter de i virkes lig Tjeneste ved Frideriksværns Verf staaende eller afs dade Officerer, Gemene eller andre Betjente, ber holdes og forvaltes af bemeldte Verfs Jurisdiction, uden Hensigt til det Sted, hvor disse maatte have opholdt fig paa den Tid deres Boer tages under Behandling; derimod bør Pensionisternes Boer høre under de civile Skifteretter. Uagtet nogen Indvaaner i Laurvigs Bye kunde ved Verfet have havt Fortjeneste eller Arbeide som Haandverker eller deslige, bør hans Boe dog forvals tes af Byefogden i Overeenstemmelse med Rescr. af 23de October 1767. J Henseende til Auctioner, da skal dermed forholdes efter den i Nescr. af 1ste October 1756 fastsatte Regel. Naar den civile Skifteret ind finder sig for at holde Skiftè i Boet efter nogen Borger (q) Cfr. Prom. 24 og Plac. 29 Decbr. 1791. eller<noinclude><references/></noinclude> dggd21aqkm02bkkzbxi2ljyk2haak1q 104 84781 406270 374948 2026-05-14T08:30:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|117}}</noinclude>Afskaffelse; hvorfore man ei heller efter sin Overbevits. 4 Maji. ning fan tilraade, at disse Bekjendtgjørelser for fulde forbybes, fle Fremtiden skulde forbyded. Canc. Prom. (til Kentekammeret), ang. stemps 4 Maji. let Paptir til Skifte. Protocoller for Coms missarier og Executores Testamenti. Gr. Ved at tilbanesende indsluttede Skrivelse fra Moeskilde Amtscontvir, hvori der spørges, om og hvorvidt det til sædvanlige Stifte-Protocoller, som ere bestemte til flere Skifter, anordnede stemplede Papiir bør bruges saavel i det derudi omhandlede som lige Tilfælde, hvor der ere Skiftes Commissarier eller Executores Testamenti, med vibere? - Skulde man, efter Kammerets Forlangende, herved melde, Ar man holder for at alle Stifte: Protocoller bor. være belagte med stemplet Papiir (p). Canc. Prom. (til Amtmanden over Kallunds 4 Maji. borg m. fl. Auter), ang. de paa fri Hovedgaardstaxt boende Afbyggeres Frihed for of fentlige Breves Befordring (1). Gr. Under 16de Febr. sidstl. har han begiert dette Colle gii Resolution, om Møllere og uusmænd, som boe paa fri Hovedgaardstaxt, fau medtages til de Breves Befordring, fom angaae det offentlige, da saadanne Personer ikke ere nævnte i bette Collegii Circulair Skrivelse af de Julii 1792; hvorhos han har vttret, at den Frihed, Hovedgaardstaxterne have i alle andre Tilfælde, synes og at fritage Sammes Afbyggere for publike Meiser, hvortil kommer, at deslige Hufe for det meste ere indrettede til hovedgaardes nes egen private Oeconomie, og desuden ligge saa adsplittede og i saadanne Afkroge, at de formeentlig ikke kunne henregnes til Almuens Suusmænd, eller med Brevenes Befordring giøre nogen Tjeneste, men snarere opholde Befor dringskabet. Da nu Forordn. af 11te Novbr. 1791, hvortil fornævnte Cancelliets Skrivelse heuholder sig, egentlig angaaer det contribuerende Hartkorns Beboere, og hovedgaardsmarkenes Bebyggelse saavel med Huusmændspladse $3 som (p) Efr. hermed Rentek. Pr. 5 Junit 1790, Canc. Pr. 31 Julii 1790 - 2, og en anden af samme Dato, Side 440 08 442; Prom. 22 Febr. 1794, 11 Febr. 1797 08 19 Jan. 1799. (9) See Circul, 18 Maji 1793.<noinclude><references/></noinclude> jmythw001ic3gqp7r67ew29t8ix2pzv 104 85188 406271 394580 2026-05-14T08:30:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 524|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Aug. Canc. Prom. (til Meens og Nyfjebing. Amtmand), ang. at Stiftecue paa Feio, Fame, Aks og Veiro forvaltes af Birkedommeren. Gr. Birkedommer Montagne over disse er under Nykjøbing -Amt var anholdt om, at Skifte Forretningerne paa disse er maarte ved Forandringen med bemeldte Amt tillægges Feio-Birkedommer Embede. Da man nu erfarer, at bemeldte Montagne er Mettens Betjent paa disse er, va aitfaa ikke Birfedommer (f) Allerup, der desuden har en god Tjeneste; det ogsaa er meget beqvemmere for Beboerne paa disse er, naar de i Montagne finde deres Stiftefor valter, end om de skulde reise fem Mile og til Soes til Au Nokjøbing; ligesom disse Stifter, i hvor ubetydelige de end ere, ville være montagne til en stor hjelp, og efter Tingenes Natur tilkomme ham, naar Amtmanden ikke længere Augfal være den competente Stifteforvalter (g); saa, paa Grund heraf melbes: A 30 Aug. At bemeldte Birkedommer Montagne herefter fors valter Skifterne paa fornævnte Der. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. Lettelse i Justits Sagers Førelse (h). Gr. Foranlediget af en Forestilling fra den mod Birkebommer 2. anordnede Actor, har Stiftbefal. under zde den nes henstillet til nærmere Resolution, om ikke Cancelliers Brev af ste Octobr. 1793 (ang. Laan og Ssgsmaal for offentlige Midlers Megning) funde, for saavidt anden og tre die Post deraf betraffer, være at anvende paa fornævnte Sag mod ., saavelsom paa andre Justits Sager. Man skulde i den Anledning melde, A og at der i fornævnte Sager fan forholdes efter foranforte Cancelliers Skrivelse. 30 Aug. Canc. Prom. (til Lendmilice Sessionen for Stjern holms Ame), ang. at den af Jens 3. §. af Steuby Sogn (74 Aar gammel) for sin Son Jver J., der staaer som Landsoldat, har endnu fem ar tilbage, og behøves som hjelp ved hans Hulsbrug, stiftede fri Karl, jont 34 Aar gammel, kan antages, naar han ellers (f) Paa Falster. (g) Efr. Circ. 28 Septbr. 1793, §. 4. (b) Cfr. Forordn. 3 Junii 1796, Cap. IX.<noinclude><references/></noinclude> 4xxd2a0iyzjsvku6kzrma50vg6zrpmp 104 85256 406272 369692 2026-05-14T08:30:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 592|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Decbr. Forslag holdes paa det fornødne af Skifteretten samt 6 Decbr. tilstedeværende Arvinger eller Værger og Vitterligheds. mendene igjennembragne og forseglede Papiir, hvilken Forretning derefter vil blive at bilægge Protocollen, og tilføre Skifte-Acten ved dens Udstædelse. Canc. Prom. (til Biskopen i Viborg), ang. Anordninger og Documenter ved er Prooste Embede, som af Eftermanden savnes (d). Gr. Provst Ravn i Hindborg og Redding Herreder har forespurgt, hvorledes han havde at forholde sig i Anledning af at der i hans Formands Stervboe ei forefandres alle de Forretninger, Rescripter og Documenter, der formentligen burde overleveres ham som Eftermand i Embedet. Forane lediget heraf fulde man melden ma Ar man holder for rigtigft, at, holder for naar en Provst maatte favne et Siescript, en Resolution eller et Eme beds:Document, han da igjennem Biskopen erholdet adsen verificeret Afskrive derafs og hvad Forordninger, Placater, Schous chronologiske Register, Fogtmanns Samlinger, Hofmans Fundationer (e), og andet Mere angaaer, da maa Provsten anskaffe sig Samme for egne Penge, om han vil have dem, og i andet Fald maa han, naar de behoves, laane Samme, eller hos, Biskopen sage fornøden Underretning, da det synes for byrdefuldt for det med faa faa Indkomster for bundue Provste. Embede, at paalægge de tiltrædende Provster at afkjobe deres Formænd bemeldte Samlin ger, saa meget mere som nogle allerede tilforn som Præc fter kunne have anskaffet sig tem. I øvrigt finder man ikke, at Provst Ravn fan komme til at svare for Mere end hvad han imodtager. 6 Decbr. Nentek. Prom. (til Amtmanden i Ringkjø bing), ang, at ingen Udskiftningshjelp for Eftertiden (d) Cfr. Prom. 16 Septbr. 1775. (e) Efr. to Rescr. af 11 Aug. 1758. 120 (0)<noinclude><references/></noinclude> f2z29lw6fg892reskr8ztnrr342yrc8 104 85446 406273 371223 2026-05-14T08:30:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 176|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Julii. Roligheds og god Ordens Bedligeholdelse ved dens Sam ling i en Kjøbstæd.) 4 Julii. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Cancelliet tager meget i Betænkning at tilstaae nogen Catholik Altergangs Søgelse i vore Kirker, med mindre den, efter en velgrunder og fri Overs beviisning, aldeles vil forlade sin egen Kirke. (Paa Grund af det, som Biskopen bar anfort i Erklæring over en Præstes Forespørgsel, ang. flig Altergang af to Catholiker, der ere i 2gteskab med Lutherske.) (y) 4 Julii. Canc. Prom. (til Amtm. over Koldinghuus), ang. Berne-Midlers Henstaaende hos Forældre paa anden Prioritet, og om Taxation over Hines Panter. Gr. Han har ved Skrivelse af 11te Martii d. A. fote flaaet, deels, om ikke de penge, hvilke, forend Herredss fogderne der i Amtet modtoge fifteforvaltningen, ere i Folge Skiftebreve og Conventioner paa Skifter udlagte i Gaarde eg Huse, bor i Overeensstemmelse med Skiftebrevét blive bestaaende uden Overformyndernes Ansvar, hvad enten de ere satte paa første eller anden prioritet, naar ikkun den samlede Gield, indtil Børnepengenes Prioriter inclusive, ikke løber beiere end Totrediedele af Pantets Værdie efter lovlig Taration; deels ogsaa, om ikke saadanne Tatationer over allerede udlagte Børnepenges Panter bor af Rettens Betjente gjøres for Jntet. Herved meldes, for saavidt 1ste Punct angaaer, §. 1. At den Regel, hvorefter Umyndiges. §. 2. +7(2). Med denne Sætning findes ogsaa den anden §. (a) det ved Rescr. af 7de Febr. f. 2. authoriserede Udfast at være aldeles overeensstemmende. Hvad den 2den Punct betreffer, da finder man det billigt, at Tarationer over allerede udlagte Børnepenges Panter (y) Af Balles Magazin for Kirkehistorien, II, 2. S. 32%. I Megisteret kommer derom pr. 25 Julii 1789 og I 9ovbr. 1794. (2) Det Samme, som staaer i prom. 21 Febr. 1795 til Aarhuus. (a) See Noten dertil.<noinclude><references/></noinclude> dig8m6w6ejolo5vo0y04zs94pw8jyum 104 85999 406275 340419 2026-05-14T08:30:49Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 72|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 April, dyrkede Agre, skal (saafremt dette befindes at kunne 15 April. 15 April, see uden det Almindeliges Skade) dog saadan opbrudt Hede for det første ei nyde mere Frihed end det ommeldte Rescript af 19de Jan. 1787 allerede giver, da det, efter 10 Aars Forløb, efter da befundne Omstændigheder atter fan tages i Overveielse, om Forlængelse af Tiende-Friheden bør tilstaaes. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark, samt Notits til. Rentekammeret), ang. Skifteforvaltningen efter Inderster og Undertægtsmænd c. paa Proprietairgodsene, I Anledning af en indkommen Forefperafel (v), angaas ende boo der skal anfees berettiget til at forrette Stifter efter Juderter, ündertægtsmænd (x og fruentimmer, som opholde sig paa Proprietair Goose, meides herved: at, da Forordn. af 21de Junii 1793, S. 4. udtrykkeligen bestemmer, at Jorddrottenes Met til at holde Stifter ikke ftræffer fig til Sterpboer efter dem, som hoe og ops holde sig paa Godset, uden at have fæstet Huus eller Gaard sammesteds, Saa følger deraf, at Skifterne efter Saadanne, hvad enten de ere af Bondestanden eller ikke (y), ei tilfalde Gods Eierne, men bør, i Følge Forordnins gens klave Bogstav, forrettes af den Kongelige Skife teforvalter. Canc. Prom. (tit Biskopen i Sjelland og den første Hofprædikant), ang. til hvilket Sogn i Helsingøer de dertil som Syge ankomne Bortdødes (v) Fra Herredsfoged Schorling i legftoer, fom fees af de til Mentekammeret og til Aalborg Amt ergangue prome morfer, der altsaa have en anderledes Regyndelse; see og Rentek. Pr. 25 Martil 1797, den Sibste. (x) Cfr. Forordn. 14 Octbr. 1773, S. 11. (y) Eft. gon, 21 Junii 1799.<noinclude><references/></noinclude> mrb7i15xfkvaagncu865a1i2g031nsm 104 86320 406274 373308 2026-05-14T08:30:47Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|393}}</noinclude>under 17de Decbr. 1790 fluttede Convention, om 10 Febr. gjensidig Ophævelse af Decimations Retten, udstræks kes til de med de preussiske Lande forenede Fyrstendomme Anspach og Baireuth; saa efterlader man ikke herved at tilstille (N. N.) et trykt Exemplar af bemeldte Kongl. Acceptions-Act (s). Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefaling3: og 10 Febr. Amtmænd, Biskoper, Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. at Ertracter af Skiftebreve maae passere, paa slet Papiir udstedes, og gratis tinglæses. Gr. Cancelliet har modtaget en Forespørgsel (t), om det, i Henseende til Tinglysningen af Stiftebreve, hvor Umyndige ere givne udlæg, og tillagt fortrinlig Sikkerheb for deres i Forældrenes efterladte Eiendomme beroende Arvemibler, maatte tillades: at ikkun en bekræftet Ertract eller udskrivt af den i Stiftebrevet gjorte Repartition og Udlæg, istedet for hele fiftebrevet, blev last ved Retten og protocolleret, til Lettelse i Arbeide og Omkostninger for Vedkommende? I Anledning heraf skulde man have mels det: At, da den ved Tinglysningen intenderede Sikkerhed lige fuldt kan opnaaes berved, at en Extract af den i Skiftebrevet gjorte Repartition og udlæg læses til Tinge, fom hele Stiftebrevet, Saa kan dette for Fremtiden være nok, samt at flige Extracter, i Overeensstemmelse med 2den G. af det authoriserede Udkast til Anordningen ang. Rigtig 865 hed lig paa dem skal og maae fultkommen anvendes alt det, som i samme Convention er bestemt og fastsat. (s) Under ste Jan. 1798 paa Lydk, hvori er tilføier, at Haus danske Majestæt ikke aleene accepterer denne af Kongen i Prensen gjorte Declaration, fom om Conv. af 17de Decbr. 1790 deri var orolig infereret, men endog paa sin side herved paa ovenbeskrevne Maade udvider denne, efter sin ganske Indhold, til fornævnte frankiske Fyrstendomme. See Plac. 16 Febr. 1798. (t) I Brevet til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt staaer, istedet for dette: Amtsforvalter Anderssen har forespurgt... 1c.<noinclude><references/></noinclude> p59bi080ynozgritvwc7k7nvc7f24cf 104 86650 406255 362531 2026-05-14T08:29:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|13}}</noinclude>nes Oprettelse og Bebligeholdelse for Regnskaberne for 12 Jan. Umyndiges Arvemidler, skal forfattes in duplo, og af Skifte Jurisdictionens Øvrighed være bekræftede, hvilken Bestema melse ogsaa af Kammeret er anvendt til Megel for de For tegnelser, som til samme Tider skal indsendes over den ved Forordningen af 12te September 1792 paabudne Afgivt til den Kongl. Kasse af Collateral Urv (q). Saa fornødent som det nu virkelig er i flere end een Henseende, at disse Fortegnelser blive af Efifte Jurisdictionernes Øvrighed bes fræitede, faa fienner Kammeret dog ogsaa, at det vil i Norse medføre Besværlighed, og paa üne Steder fast Umu lighed for orighederne at blive fatte i Stand til at afgive saadan Bekræftelse til de anordnede Tiber med Paalibelig hed, da Samme bør grunde sig paa eget Eftersyn af Skiftee Protocollerne, hvilke til den Ende maatte bver Gang fore vises. Men for i nogen Maade at afhjelpe denne Besværs ligted, og bou, omendsfkient üldinere, at erholde den be falede Bekræftelse, formener Kammeret: §. 1. At det dertil fornødne Eftersyn af Stifte: Proto collerne kunne [saavidt Skifte Jurisdictionerne i N. Rjøbstæd (Rjøbstæder) angaaer, foretages ved Stiftamtmandens Omreiser til disse Kjøbstæder, og saavidt Skifte Jurisdictionerne paa Landet angaaer, ved hans Nærværelse paa Tingene, saa mange som Leiligheden tillader ham aarlig at bivaane; til den Ende maatte det behage ham Imo. at beordre samtlige civile Stif teforvaltere i Stifters Kjøbstæder (den undtagen, i Hvilken han boer) og N. Amt, at indlevere til ham de ved Forordningerne af 13de Jan. og 12te Sept. 1792 samt Plac. af 17 de Aug. e. a. befalede Fortegnelser in triplo, istedet for in duplo, som ved disse Anordninger er paabudet]; 2do. vilde han selv paaagte Des fignationernes Indsendelse til enhver af de befalede Ter miner, til hans Bekræftelse, og erindre om de udeblis vende, og saaledes samle Fertegnelserne for samtlige cis vile Skifteforvaltere i [Stiftets Kjøbstæder og Amt (Amter)] for hver Termin, for at indsende den rene Afskrive til hver Stifte: Jurisdiction til Kammeret. 3tio. Den ene af de tre Fortegnelser beholder [Stifts $. 3. amts (q) See Circul. 29 Decbr. 1798. §. 2.<noinclude><references/></noinclude> kewrb2e79n40qs676hcul4z94ke1wuf 104 86753 406252 280498 2026-05-14T08:29:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|115}}</noinclude>fra No. 8 Hjørnet af Gethersgaden, Borgergaden 26 April. høire Haand ud ad Nyboder indtil og med forrige grønlandske Reberbane, samt ridende Artilleri-Kaserne, begge Sider af Toldbodveien indtil og med Toldboden, derfra langs Vandet, Qvæsthuusgaden til Nyhavns- Hoved, med Nyhavn hsire Haand, samt Kongens Nytorv og Gothersgaden til førstbenævnte Hjørne No. 8, med alle de Gader, som derudi indsluttes. Christjanshavns Stads: Compagnie bestaaer nu af 359 Huse, og beholder sit District uforandret med alle Gader og Grunde, som indsluttes fra Ssen fra Knippels: og Lange-Bro indtil og med Christjanshavns Volde fra Kallebo Kjøkkenkurv, indtil Qvintus: Bol verk og Nyholm. JA S Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings. og 27 April. Amtmænd, Grever og Baroner samt Biskoper i Danmark og Norge), ang. aarlige Fortegnelser over stemplet Papiir til, og Justitskassens Tilkommende af Stiftebreve. Gr. Rentekammeret har gjort Cancelliet opmærksom paa, at det ikke sjeldent skal finde Sted, ar Skifteskrivere, formedelst Forretningernes Mængde, labe Stiftebrevene hen hvile uerpederede, og at disse, naar Sagen først kommer i Langbrag, endog blive albeles ikke udstadte. Da nu dette er til Tab baade for Hans Majestats Stasse, t Henseende til det stemplede Papiir, som til Skiftebrevet skulde været forbrugt og er beregnet Boet til udgivt, og ligeledes for Justitstassen, i Henseende til den samme Kasse tilkommende Afgivt af Stiftebrevet; saa skulde man herved anmode, At paalægge enhver Skifteskriver i det ham anbe troede District, at han inden Febr. Maaneds Udgang hvert Nar indgiver til ham en Fortegnelse over alle de i det afvigte Aar sluttede Stervboers Stiftebre ve (n), hvilken Fortegnelse bør indrettes efter vedlagte 522 Sche (n) See Prom. 8 Martit 1800,<noinclude><references/></noinclude> mhqf7oimh4mh6uokylukpn85e2y870r 104 86754 406253 374946 2026-05-14T08:29:36Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 116|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 April. Schema (o), og altsaa indeholde Beløbet saavel at det forbrugte stemplede Papiir, som af Afgivten til Justitskassen. I øvrigt bør det bevidnes af Skifte. Eriveren, at det første virkelig er forbrugt, og atte steres af vedkommende Oppebørselsbetjent, at det Sidste er bleven erlagt. 27 April. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Præste- Medhjelperes Eed, og Tiderne til Extraskattens Generalmandtalles Forfattelse (p). Gr. I en til Cancelliet indommen Skrivelse er blandt andet forespurgt: 1) om ikke en ny Præste: Medhjelper kunde ved hans Antagelse tillades at gjøre den befalede Eed, enten blot for den verdslige Dommer, eller for Præsten aleene? 2) Om det generale Ertrafkats Mandtal ikke funde forfattes til 8 Dage efter 1ste Novbr., i Stedet for 8 Dage efter Nytaar? J Anledning heraf meldesover be veb (o) Fortegnelse At 'Stifte Jurisdiction i afvigte Mar udstædte Skiftebreve med Belebet af det dertil forbrugte ftemplede Paviir samt den ved Forordn. af 23de Deebr. 1735 bestemte og erlagte Afgive til den Kongl. Justitskaffe af Skiftebrevene. Den Afdødes Skiftets Sint-Belobet af det Navn. nings Dato. stemplede Pa piir. Afgipten til Justitskassen. Md. B. Md. 6. Summa At ovenbenernte Skiftebreve ere udstedte, og det anførte ftemplede papiir virkelig er forbrugt, attesteres af mig fom Stifteforvalter. At ovenauforte Afgivt til Juflits Cassen til den Tid vir- Amtstue, bevidnes herved. kelig er oplæst i Amtstute ut fupra, (P) Af Collegialtidenden, No. 18, No. 18, S. 282 og 283. S. 282 08 2<noinclude><references/></noinclude> 2nsyqrsq6yk4ar2hysv0do07kniezkg 104 86779 406254 387399 2026-05-14T08:29:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|141}}</noinclude>Canc. Circul. (til samtlige Amtmand (n) og 18 Maji. Grever samt Baroner i Danmark og Norge), ang. at Fortegnelser over Afgivt til Revisions- Contoirene og af Collateral Arv for Lehnsgodsene bør af Amtmanden attesteres (o). the atte Gr. Da der til Rentekammeret er indkommen Forefvergfel, om det maatte være paffeligt, at Greverne og Friherrerne, som selv ere Etifteforvaltere, og ved deres Fulde mægtige lade forrette Skifterne, tillige skulle attestere de af disse, i Overeensstemmelse med Forordn. af 13de Jan. 1792 og Placaten af 17de August samme Aar, forfattede Beregninger; faa skulde man, ester derom ført Brevverling med bemeldte Kammer, herved melde: At saavel disse Beregninger, som de Fortegnelser, der i Overeensstemmelse med Forordn. af 12te Seps tember 1792 ligeledes forfattes, bør af vedkommende Amtmand attesteres. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), hvor: 18 Majt. ved, i Anledning af at Trolovelser og deres Betalinger ere ophævede, Adskilligt om Vielser be stemmes (p). Canc. Prom. (til Amtmanden over Svendborg 18 Maji. Amt), ang. at Amtmanden kan afsætte uduelige Sognefogder. Gr. Amtmanden har i Skrivelse af 9de Martil b. A. forespurgt: om han er bemondiget til at afsætte en udues lig Sognefoged, efter Birkedommer Jensens Anmodning, og at indsætte en Anden i hans Sted? Eiterat have der: M om ført Brevperling med Rentekammeret, meldes herved: At (n) Dag i Norge kun Aggershuus, Bradsberg, Buskerud og Søndre Bergenhuus, hvori Lehusgodser ligge. (s) (o) See Prom. 6 April 1799, samt Circ. 29 Decbr. 1798 og 12 Jan. 1799. (p) Kan fuldstændig læses i Schous Forordnings-udtog XII. D., S. 455 08 456, samt fortere i Collegialtidens den 1799, No. 22, S. 342-344; med S. 5, cfr. pr. 16 Julii 1796, 3) 109 1000<noinclude><references/></noinclude> 8mscynnjdi1ued7ejo3j0i7rlvitjvn 104 87149 406256 358200 2026-05-14T08:29:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|511}}</noinclude>erflære, at de ei forlange Samme? I den Anledning 8 Martii. meldes: Cancelliet formener, at der, ved dette Spørgs maals Besvarelse, bor fielnes imellem det Tilfælde, naar en Afdøds efterladte Arvinger alle ere myndige og tilstæde; og naar derimod enten alle eller nogle af Arvingerne ere umyndige eller fraværende. Autager man det Første af disse tvende Tilfælde, da viser D. 2. 5-2-16, at myn dige og nærværende Arvinger, uden Skifte: Rettens Mel Iemfomst, selv kunne skifte imellem fig, og at Stifte Retten Intet har at bestille med et saadant Stervbo, med mindre dens Bistand udtrykkeligen begjeres; det maa følgelig og komme an yaa Arvingerne, hvorvidt de finde Stifte: Nettens Medvirkning nødvendig, og de maae anfees berettigede til at face Boet ertraderet, førend Stiftet er fuldendt; men, om de endog blive eenige om at lade Stiftet fulds føre af Stifte:Metten, faa følger dog ikke deraf, at de ere pligtige at bekoste Beskrivelsen af Stiftebrevet. Skiftebrevets Beskrivelse kan derfor dette Tile fælde ligesaa lidet paanodes Arvingerne, som en Donts haver eller den, der har erhvervet et Bidneforhør, fan tvinges til at løse Domsacten eller Forhøret, naar de itke i Forveien have begjert at faae Samme beskrevne. Og, hvad der saaledes er gjeldende i Henseende til myndige Arvinger, naar disse alle ere tilstæde, maa og gjelde i det Tilfælde, at een eller flere iblandt de myndige Arvinger ere fraværende, men have beskikket en fuldmægtig til at paasee deres Tarv under Skif tet, samt til at imodtage den dem tilfaldende Arves lod.- Hvad derimod betræffer det andet af de forhen ommeldte Tilfælde, naar nemlig en Afdød efterlader sig enten umyndige Arvinger, eller Fraværende, hvis Opholdssted ikke vides, og med hvis Arvelodder følgeligen skal forholdes efter 5 9, da byder 52-15 (der just forudsætter det her omhandlede Tilfælde), "at der skal forfattes et fuldkomment rigtigt Stiftebrev... Da nu disse Lovens Ord indeholde en bestemt Befaling om Skifte Actens 11dstædelse, saa mener Cancelliet, at Skiftebrevet i dette Tilfælde nøds vendigen skal gives beskrevet til Arvingerne, og at J disse<noinclude><references/></noinclude> kei6to2mrd13ga5oo4q09g8yutljzxi 104 89878 406258 384737 2026-05-14T08:29:49Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 2|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Jan, af fornævnte Kammerherre Berregaards Sterobse, imod at renuncere paa paa det forrige Stamhus Kiolbyegaard i Zifted Amt, efter den af Frue Anna Søe afg. Justitsraad Enevold Berregaards Enke under 24de December 173 oprettede Fundats (b) heftende Legas ter, hvert paa 10 Rdlr. aactig, det Ene til de Fattige i Tistad Bye, og det andet til den Berregaardste Fas milie: Begravelses Bebligeholdelse i samme Byes Kirke Fornævnte Skifteforvaltere have derhos tillige ans holdt om, at denne Forening maatte nyde allernaodigst Stadfæstelse. Efter nu of have taget denne Eag i Overs vetelfe, gives hermed tilktende : 2 Jan, 3 Jan. 2 det forrige Stamhus Kiotbygaard allernaa digst fritages fra ovennævnte pad Samme heftende 2 Legater, imod at Stervboet efter afgangne Kammers herre Berrogaard udbetaler i dette Wars Snapsting en Sum af 533 Rdlr. 2 Me. til Infpecteurerne og Direço teurerne for Kirken og de Fattige i Kiøbstæden Tistæd. Rescr. (til Aggershuus Stiftamtmand), hvorved tilstaaes saavel de nuværende som efterkommende Eiere af de udi Aggers Elven inds rettede Møllebruge en Forheietse i den ved Rescr. af 28de October 1768 bestemte Malingsløn, saa ledes at de herefter mane oppebære 8 ß. mece pr. Tende i Betaling for fiin, Fier og Samsigtning; og for Grubemating 2 ß. mere pt. Tønde. (Efter herom giorte Ansøgning.) Canc. Prom. (til Magistraten, notificeret Stadss hauptmanden, Oberst B. Junge, første Brandmas jor, borgerlig Indrullerings Commission, Hof: og Stadsretten i Kiobenhavn), at De, der mod en vis Sum til Sondet efter Pl. of 11te Mai 1804 bevila ges Fritagelse for borgerlig militairtieneste, bor bestemt inden 14 Dage erklære sig, eller og ansees at antage Vilkaaret, og betale eller udpantes. (For i (b) Hofmans Samling I. IIII, S. 417-421, see Fog, 22de Febr. 1805.<noinclude><references/></noinclude> 0lanvwgnc3l1tl0ce9j4g0gnk4rizyf 104 90431 406257 316763 2026-05-14T08:29:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||219}}</noinclude>Skatter og Paabud: H. samt I.Skatter i Norge. 1806. 29 Marts, Pr. ang. Accord med Fæstebonder om Areal flattens Svarelse. 31 Mai, Dr. ang. Stat of 11 fmaa Meller paa Harbo. Dre. 3 Juni, Circ. ang. Den forhøiede Skibsfragt Afaivt. 28 Juni, Circ. ang. Afgivt efter Fd. af 1st: Sabr. 1803 af Tiender, mindre, naar disse ere derne overladte. 8 Juli, Circ. em I Prc. til Dvrighederne af forhoiet 12 Juli, Fragt.Afgivt. 3 Sept, Pr. ang. Indbetaling af Sportet-Forhøielsen fra Ves sterlandsfohr Bitk. 6 Dec. Pr. ang. de paa Sandflugtsdæmpninger i Sydland til Udgang 1805 medgaarde Omkostninger at erstattes af Hartkornet. 1807, 3 Jan. Pr. at Tiendens Eiere udreder Afgivten efter d. of ste Octbr. 1802. 23 Mai, Pr. i bet Samme som foranstaaende 6 Decbr. med. Hensyn til Korffud gjort 1806. 4 Juli, Pr. ang. Skat efter Fd. af 1ste Detbr. 1802 af Skole Jorde. 14 Nov. Pr. ang. Bei Bidrag af nogle Eiens tilhøre 2 Varde Inds domme i, Ganderup Sogn, som vaanere. Skatter og Paabud: I. Skatternes Paabud i Norge. 1801, 25 April, Circ. Geifftiges, PræstesEnters og Sorenskris veres Frihed for Munderingss og Utrednings samt Fogedarbeids. Penge. 16 Mai, Pr. det Samme. 1803, 28 Mai, Pr at Fd. af 1ste Octbr. 1803 har ophævet nye Arbeidspenge 9 s. pr. Sud. 2 Juli, Pr. ang. Sordebruges Ansættelse til afgivf. 1804, 10 Marts, Circ. ang. I Procent ogsaa for Oppebørsel af Fragt fgivten efter Plac. af ste Febr. 1804. 28 Marts, Resol. at Fæstnings Jorder ere fri for Afgive efter d. af 1ste Octbr. 1802. 1806, 4 Marts, Prem. at Huuemands.Stat ifte erlægges af Rpdningsplase i Almindinger 1807, 9 Jan. Circ. at Skiftebreve, hvor Jordegods er ublagt, stal tinglyses, og Fogden underrettes.<noinclude><references/></noinclude> 76n0yth6vctvmp9ikpfhfx7wz8uhjm3 104 90973 406276 367147 2026-05-14T08:30:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.|Resolutioner og Collegialbreve.|489}}</noinclude>Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), 31 Octbr. ang. Udsalg paa Son og Hellig. Dagene af Slagtere, Bagere og Melkhandlere i Kjøbenhavn. Gr. 3 en Skrivelse fra ham til det danske Cancellie, andrager han, at den fattige Ulmue fjeldent erholder deres i Ugen fortjente 2on, forend Coverdag aften, og alts faa ikke førend om Sondag-Morgen kan indtjebe de nød vendige Fødevare, fom de i deres huusholdning behøve, og paa Grund heraf forestaaer, at der, forsaavidt angaaer Slagtere, Bagere og eithandlere. maatte tilstades Unda tagelse fra de Bud, der indeholtes i Forordningen af 12te arts 1735, samt Rescripterne af 9de og 23de Septbr. f. 2., hvorved al Handel og Bandel paa Helligdagene er forbuden. Hermed tillades at Slagterne maae i deres Boder udsælge Kjed, eg Bagerne lade friffe Hvedes og Suur Brød, samt Mælkhandlere Mælk og Fløde ombære i Husene paa Son og Hellig-Dagene lige fom paa de andre Dage i Ugen, den Tid undtagen i hvilken den sædvanlige Gudstjeneste holdes, nem lig fra kl. 9 til 11 Formiddag, fra kl. 2 til 4 Eftermiddag.. Canc. Prom. (til den kongelige Landsovers 4 Novbr. samt Hof og Stats Ret), ang. at denne Rets Skifte Commission overleveres de i kongelig Tjeneste bortdøde indrullerede Matrosers og Selimiters Efterladenskaber, samt om vis dere Forhold dermed. Gr. Efterat have modtaget Rettens Betænkning over de fra det kongelige Udmiralitets- og Commissariats Collegium hertil indkomne Ekrivelfer, betreffende Stifternes Behands ling efter de i Hs. Majestæts Tjeneste bortdøde Indrule lerede og Sølimiter af de danske, norske og holstenske Districter, har Gancelliet tilskrevet bemeldte Admiralitetss og Commissariats Collegium: Ut Cancelliet er enigt i, at alle i den kongelige Søtjeneste bortdøde indrullerede Matrofer og Solis<noinclude><references/></noinclude> mhi6ssk3hyj7yk8uswqrktstup42iy2 104 105264 406261 403700 2026-05-14T08:30:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 224|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Decbr. Besætning ansatte Sæld, imod at hendes tilkommende Mand forbandt sig til at sætte Manglerne i behørig Stand efter den holdte Synsforretning) (q). Intet kan være imod, at Enken beholder det paa Skiftet udlagte, og bliver Husbonden ansvarlig til Manglerne, naar Gaarden bliver fæsteledig, efterdi hun i sels ge Lovens 3-13-4 vedbliver dens Brug og Besiddelse i kraft af hendes afdøde Mands Fæstebrev, der Har været udstædt førend Forordn. af 8de Junii stidstles den udkom; men, naar hun indlader sig i et nyt Ægtes skab, ophører hendes Besiddelses Net, følgelig maae Gaarden i dette Tilfælde ved Syn overleveres Manden som ny Fester. Naar Jorddrotten, som han i sin Erflæring paa Supplicantindens Ansøgning har yttret, ønsker, at hun vedbliver Gaarden med sin tilkommende Mand, og anseer det fordeelagtigt for dem, at de be holde de Effecter, der paa Skifte efter hendes afdøde Mand ere udlagte for Fæld, fan Saadant uden Overs trædelse af Forordningen eller Tab for Husbonden see paa denne Maade, at han kommer hende til Hjelp med Istandsættelsen, førend Gaarden overleveres til den ny Fæster, som ægter hende; hvorimod de, for hvad han til dette Brug har forstrakt, kan give ham Pantefore skrivelse i de Ting, som paa Stiftet efter den afgangne Fæster ere blevne udlagte til Erstatning for Fæld, da al Vanskelighed paa denne Maade hæves. 22 Decbr. VI. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. Fæld paa de førend Forordningen mod. tagne Steder og Besætninger &c. ( Anledning af at Herredsfogden i Voer- og Nimb-Herreder, samt Birkedoms merne ved Steensballegaards og Boller Birker bave foredet spurgt, om en Jorddrot, som har bortfestet en Gaard, førend Forordningen af 8de Junii fidfit. udkom, kan fordre Erstatning for Fæld i Fæfterens Bo, uagtet det ei kan bes vises, i hvad Stand Gaarden og Besætningen har været imodtaget) (r). (a) Cfr. noie hermed Prom. af 21 Jan. 1792. (r) Cfr. Prom, 10 Novbr. 1787. IV. §, 1. Naar<noinclude><references/></noinclude> ejc003patm27pwkw52nxzvpsw5m6hqd 104 105273 406262 404180 2026-05-14T08:30:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Sfift 406262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|233}}</noinclude>frue moder ham den Omstændighed, at det, endfiont han 29 Decbr. efter Gæstebrevet paa bemeldte Molle er forbunden til, ved Dødsfald eller Fratrædelse at aflevere Samme med dens Berker og Inventarium, samt hvis Besætning han har modtaget, i lovlig Stand, negtes af vedkommende Rettens Betjent, at Fæld og Besætning maae komme under Liquidation paa Skiftet, og det paa den Grund, at ingen Proprietair i Følge Forordn. af 8de Junii fidstl. skal kunne faae nogen Godtgjørelse for Samme enten ved Skifter eller en Bondes Afsættelse fra Gaarden, med mindre det bevis fes, at Samme efter bemeldte Forordning er leveret ham i fuldkommen Stand; men, da det følger af sig selv, at, ligesom Supplicanten ved Mollens Fratrædelse er i Følge Loven og sin Fæfte-Contract forbunden til at levere Samme tilbage i lovlig Stand, og bliver ansvarlig for det gæld, som da maatte blive sat der paa, saa bor og den Forrins gelse, som nu befindes ved hans Hustrues Dødsfald, ansees fom en Gjeld, der hefter paa deres hele Boes Massa, og ikke tilsvares af Mauden alene, da Mollen indtil Hustruens Dod har været brugt af dem begge in communione, og Onera, naar Emolumenta have været lige, naturligvis bør udre des paa samme Maade, og da Forordn. af de Junii fidftl der betager Husbonden Ret til at kræve Godtgiørelse for Fæld af Fæsteren, naar denne ikke har modtaget Stedet og Besætningen paa den i bemeldte Forordning anbefalede Maade, er af Birkedommer Jessen aldeles upaffende an vendt paa dette Tilfælde, siden Samme ikke var udgivet, følgelig ei heller kunde efterleves paa den Tid Supplicanten fik Mollen i Fæfte, som steede den 30te April 1785, faa meldes, At man finder fornævnte P. Th. Mollers derhos gjorte Begjering, at bemeldte Birkedommer Jeffen maatte blive befalet, i Følge Rescr. af 11te Novbr. 1785 at besørge Fældsætningen og Inventarii samt Besætningens Taration, paa det at Saadant paa Skiftet efter Supplicantens hustrue af hele Boets Massa kan blive udlagt, grundet paa Net og Billighed. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 29 Decbe. ang. Gaards og Besætnings Overleverelse til Enkers Mænd eller forrige Fæsteres Slægt, saavelsom Tidens Bestemmelse af Dommere til at indtræde i fæsteres Boer. Gr. Pors Munch paa Odden har i Anledning af Forordn. af 8de Junii a. c. forespurgt: 1) Dm, naar en gader, fom har en Bondegaard i Fæste paa livstid, vil afstaae Gamme 35<noinclude><references/></noinclude> g9r07lm0ohdejbnelmptchjz212tjvm