Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.2 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 61502 406341 390447 2026-05-14T17:01:00Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.{{Afstand|3em}} 40||}}</noinclude>Brandforsikkr. Anordn. i Norge 2-4 §. 18 Aug. i Norge strax beordre vedkommende Magistrater, og. hvor ingen er, da Brefogderne, for saavidt saadant ikke allerede paa Gen. 2. Dec. og Commerce Collegit Foranstaltning skeet er, at lade, ved uvillige og kyndige Mænd, alle i 1 § mentionerede Kiebstad Bygninger paa det retteste og efter beste Skionnende forsvarligen efter deres rette Værdie tapere; dog i Fald nogen Kirke i Henseende til dens Bygning skulle taxeres over 12000 Rdlr, da maae samme indtil denne Summa nedsættes, naar Indkomsterne befindes ikke at være saa tilstrækkelige, at Brand Contributionerne af den fulde Værdie i Tiden kan udredes, hvorfor Kirken nyder ej heller i paakommende ulykkelig Tilfælde Brand Hielp af mere, end hvad den er nedsat til. Denne Taxations= Forretning underskrives af de beskikkede Vurderings Mænd, og under Dag og Datum attesteres af vedkommende Magistrat, og, hvor ingen er, af Byefogden og Byeskriveren, som deraf 3de Original: Forretnin ger forfatter, hvoraf den ene indsendes til Gen. 2. Occ. og Commerce Collegium, efterat den forst af Stiftamtmanden er pantegnet, den 2den til Stiftamt manden, hos ham at forblive; og den 3die beholder Magistraten eller Byefogden under god og sikker Forvaring. Benævnte Tarations Forretning skal inden g Uger efter denne Frs Publication være sluttet og til behørige Steder afsendt; forsømmes det, skal vedkom mende Magistrat eller Byefoged, enhver for sig, betale 5 Ndir i Straf til Byens Fattige for hver Dag den længere udebliver. 3.) Fra den Dag af at Taras tions Forretningen over Byens Bygninger er sluttet, underskrevet og attesteret, skal denne Brand-Forsikkring angaae, og de efter den Tid ved Ildebrand Skadelidende nyde deres beviislig tagne Skade paa Huus, Gaard eller Bygning gotgiort. 4) Taxations Sor:<noinclude><references/></noinclude> jq32rwyzagp3i4v111459j47kl9852t 104 61846 406339 372588 2026-05-14T16:59:55Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.{{Afstand|3em}} 384||}}</noinclude>Fr. om Hoveriet i Dmk 1:5 §. 12 Aug. got til hvert Slags Arbeide at lade dem tilsige; hvor ved iagttages, at Bonderne i hver af de aarlig besaaede Marker tildeles hver sine Lodder efter hele, halve eller Gaarde; dog mane Hosbonderne ikke i Ploie Sæde og ofte Tid lade tilfige for mange Bønder, især paa de store Godser, paa een Dag, paa det de ikke derved unødvendig skal opholdes dg i deres eget Arbeide forsinkes. 2.) se-Avlingen ved Sade- og Aviss Gaardene skal Bonderne besorge, efter Landers Stik og Brug, saaledes at hver Bonde tager sin anviste Andeel efter hans Gaards foromnævnte Beskaffenhed, paa I eller 2 Steder i hver Mark eller Eng, som han da, efter Tilsigelse, paa sine Aarsens Tider renser, slaaer, ud græsser, river, vender, samt sætter i behørig Stakke-Num, og derefter indfører, samt imodtager og hensætter Høet paa de Steder, ham anvises. Hvis og noget deraf ved Hoved Gaarden sættes i Stak, skal Bonden der efter samme i husene indflytte. 3.) Betreffende Giodningens Uoforsel, da bliver den ved hoved-Gaarden befindende Gisdning enten deelt i visse Lodder imel tem Godsets Bonder, eller hvert Aar anviist enhver Bonde, efter sin Gaards Størrelse, visse Stiepper Land i Marken til forsvarlig at giede; og ligesom de skal udføre al den ved Hosbondens Gaard befindende Gisdning saa skal de og samme paas og aflaffe, samt paa Jors den udsprede. 4.) Riis: og Steen:Gierder, samt Diger og Grøfter omkring og imellem Gaardens Mare fer og Indhegninger, fal imellem Godsets Bønder, hvor det ikke allerede er skeet, saaledes inddeles, at enhver, efter sin Gaards Størrelse, faaer lige mange Favne at hegne og vedligeholde af hvert lags, efter Egnens Brug eg Stik, saa at Hegnet ved Syn fan agtes forsvarligt paa de Tider Loven foreskriver. 5.) 201 Gaardens Aling og underliggende Tiender (hvor unter<noinclude><references/></noinclude> sgk2dhijx0vvb4tnknmxrpipk77wybq 104 61867 406340 312887 2026-05-14T17:00:13Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.||405}}</noinclude>Fr. om St. Papiir f. Bestindien 14-17 §. - ger, som føres af eller for Fattige, og saadanne, som 30 Sept. i Særdeleshed forundes Beneficium Paupertatis. Men naar ved Sagens Uddrag enten den formuende Deel bliver den Tabende, eller den Fattige faaer Omkostnins gerne af sin Contrapart erstattet, saa skal siden efter det udfordrende stemple de Papiir anskaffes, og lægges til Acrerne. 15.) Og paa det alle Vedkommende kan vide, hvorledes i paakommende Concurs-Tilfalde med de Kgl. Popiirs Intrader skal forholdes; saa befales hermed, at hvad Stemplet Papiirs forvalteren hos nogen af Papiire Forhandlerne paa de amerikan ske Der, eller i deres Bee, for samme Papiirs Intrader haver at fordre, bør ligesom andre Kgl. Indkoms ster ansees, og derfor i den eller de Skyldiges Boe giores Udlæg efter D. 2. 5-14-37, saa denne Gield først af Boens Midler uden nogen Afkortning udgis- 16) Endelig bliver herved alvorlig og stræn gelig, under Confiscation og anden Straf efter Omstæn dighederne, forbudet, at ingen ved selvgiorte eller falres. e forklaringer og Udtolkninger, eller paa nogen anden Maade, seger at formindske de Kgl. Papiirs: Intrader. Men hvis Tilfælde Fulde møde, hvor enten denne Fr. ikke tydeligen nok fastsætter det fornødne, eller som behøvede nogen nærmere Sorklaring, da skal derom paa behørige Steder skee Forespørgsel, og Resolution derpaa forventes. 17.) Saa maae og ingen lade Expeditiones, af hvad Slags de ere, ved Cancellierne eller Kammene uindløste henligge; men en hver skal samme strax, efterat han om udfærdigelsen har bekommet Efterretning, saasnart skee kan, indløse, med mindre han den deri ham tillagte Kgl. Naade vil have forbrudt, og derforuden det stemplede Papiirs Beløb dobbelt betale. Alle Rettens Bettente, paa samtlige Kgl. americanske Der, blive især gerved alvorligen bes falede, € 3<noinclude><references/></noinclude> p1wwchdhbdr18qwdwhwer7lrd03m3op 104 64027 406366 291895 2026-05-14T17:06:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||245}}</noinclude>Pl. om Hoverie-Foreninger. 9.) Om man gidder med Kridt, Ralk, Ter: 24 Jun, gel og deslige, hvor langt Bønderne have at hente det, og til hvormange Spand: og Gang-Dage saadant Arbeide da aarlig kan ansættes. 10.) Hvilke Konge og Kirke-Tiender tilhøre Hovedgaardens Eier eller ere perpetuerede til Hovedgaarden og oppebæres ved samme, disse Tienders Hartkorns Beløb og det contribuable Hartkorns, af hvilket Tienden oppebæres, og hvorlænge Tienderne have lagt til Gaarden, samt hvor langt Kirken, til hvilken Tiende-derne høre, ligger fra Gaarden. 11.) Om alle Hovedgaardens Jorder ere uds skiftede af Fælledskabet. 12.) Om Bønderne ere fritagne for noget Slags Hoverie, som de ellers vare pligtige til, enten uden Be taling, eller imod at betale Hoveriepenge, eller derimod at forrette andet Arbeide, og i saa Tilfalde, for hvilket Hoverie de ere fritagne, uden eller imod saadan Erstat ning i Penge eller andet Arbeide. 13.) Om det Arbeide, som ved hoverie-Reglemen tet er bestemt til visse Spand: og Gang-Dage, er forret tet efter samme, eller om Bønderne have forrettet det uden Hensigt til visse Spand: og Gang Dage. Og i Tilfælde, at det ommeldte Hoverie er forrettet efter Hoveries Reglementet, om saadant er skeet bestandig, eller fra hvad Zid. 14.) I hvad Orden Hoveriet hidtil er forrettet, om nogen Bog over samme er holdt, i hvilken Hoveriet efter Omgang er indført, og hvo der har ført saadan Bog, samt paa hvad Maade Tilsigelsen er skeet. Hvormange Slags Omgangs-Hoverie er bleven brugt for Lang-gs ter, Stakket Ægter, Gangdage o. s. v. Hvilket Arbeide er forrettet Lodes, Nodes eller Boelsviis, og hvilket er steet til Flængs. Tillige maatte anmeldes, om nogle Bender til Lettelse for dem selv og for det øvrige Gods ere henlagte til noget vist Slags af Hoverie, og derimod fritaget for andet. Saavidt nogen Bog er holdet over Hoveriet, maatte en for et af de næst forløbne Aar følge med disse Efterretninger til Eftersyn. 15.) Om ellers vides nogen local Omstændighed at anmærke, som mere ved denne Hovedgaard, end ved andre, enten lætter eller besværer Hoveriet. 3 16.)<noinclude><references/></noinclude> o619a51ic5xss0vp7m4jcl3p4x26rfg 104 64199 406367 381536 2026-05-14T17:06:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.||417}}</noinclude>Fr. om Sandflugt 1 Afd. 4 § 11. 6 §. terne. dem af Commissionen meddeelte Forholds Ordres. Befin: 19 Sept des nogen Klitfoged at være forsømmelig, og Dampnings -Anlægget eller Fredningen i hans District er beskadi get enten af Mennesker eller Kreature, som han ikke veed Stede til, hvorfra eller ved hvem er skeet, da bør ham af Commissionen paalægges en til hans Forsommelse passende Straf; og seer han igiennem Singre med andres For seelser, da bøde han desuden lige Mulet med den Skyldige. II.) Om Udskiftningen og Delingen af Blits 5.) De store fælles Sandklitter bor, saasnart mueligt, deles, for det første Sogneviis. Til den Ende skal Commissionen paa ethvert Sted sammen kalde Lods-Eierne i Klitten, for, om mueligt, imellem dem at træffe en mindelig Forening om dens Deling. Skulde saadan Forening ikke kunne opnanes, bør Delingen skee enten efter de havende Adkomster, eller, i Mangel af samme, efter Veiledning af Landmaalings: Ferretningen, hvoraf i saa Fald, efter Commissionens Forlangende, en Udskrift uden Betaling bliver at meddele; men skulde Landmaalingen ikke heller kunne give den fornødne Oplysning, da i Forhold til Hartkornet. Behøves ved denne Udviisning nogen Hielp af Stiftets Land-Inspecteur, da bør han, hvis Lodseierne det begiere, derved uvægerligen gaae til Haande, imod at nyde, foruden frie Befordring, 2 Rdlr daglige Dietpenge, som Lodseierne udrede efter Amtmandens Ligning. I øvrigt forholdes i Henseende til Delingen selv, Skiallenes Bestemmelse og opkommen de Tvivlsmaals eller ulige Meningers Afgiorelse i fors nødne Tilfælde ved Amtmanders og landvæsens Commis fariernes Fragtning og, naar denne paaankes, ved Rens tekammerets endelige Afgiørelse, paa lige Maade, som ved Fr. 23 Apr. 1781, ang. Jordfælledskabets Ophæs velse og udskiftninger i Almindelighed, er anordnet. 6) Delingen af ethvert Sogns Part imellem sam- X Deel. DD mes<noinclude><references/></noinclude> a8xqpnumx51b3jbx3o6tk8poyiyniiw 104 64216 406368 381589 2026-05-14T17:06:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 434||}}</noinclude>Fr. om Beiarbeidet i Berg. St. 7:11 §. 16 Nov.stemt is, nemlig Bl. 7 om Morgenen, og arbeide til RI. 7 om Aftenen; dog at dem tilstaaes Zvile: og Spise: Tio, fra kl. 11 om Formidd., til Kl. 2 om Eftermidd 8.) Dersom nogen indfinder sig seenere ved Arbeider, end den i 7 § fastsatte Tid, skal han bode 4 Skill. for hver Time, han udebliver over den bestemte Tid, indtil 8 Timer, som ansees for en heel Dags Forsømmelse, da han for samme bør bøde 32 Skill. Udebliver nogen Rodes mester en heel Dag, bør han derfore bøde 48 Skill., hvilke Mulcter af de Forsømmendes Øvrighed, efter derom skeet Anmeldelse, foranstaltes inddrevne ved Udpantning. 9.) Skulde nogen Arbeider, imod Formodning, under Bei Arbeidet vise sig overhørig og ulydig, da bor han at ansees med tilstrækkelig Mulet, eller underkastes Justitiens Tiltale, til at lide haardere Straf, efter Sa gens Omstændigheder, og i Forhold til Forbrydelsens Grad. 10.) Enhver bør til Vei-Arbeidet medtage de fornødne Redskaber, hvormed han tilsiges, og som maatte være i hans Eie, eller af ham kunne anskaffes. Ligeledes bør Arbeiderne, efter Tilsigelse og rigtig Omgang i Roderne, møde med Hefte, Karrer og Steen Sluffer. En Hest med Karre eller Steen Sluffe skal regnes lige med en Mands Arbeide, saa at, naar en Mand meder ved Vei- Arbeidet med Hest, stal han ansees at have giort 2de Dages Vei-Arbeide. 11.) Til Vei-Arbeidet maae der af de omgrændsende Skove, uden Vederlag, tages det ubetydelige Træefang, som behøves til smaae Klappe:Broer, eller til ækværk i Klever og Bakkeheld; men dersom der i et Aar af nogens Skov tages Træefang, som kan ansættes hoiere, end 2 Rdlrs Bardie, da bør Eieren nyde Erstatning af Vei-Kassen for det OverFydende; Ligeledes maae af uindhegnede Marker, uden Gotgiøs relse, hentes fornødne Materialier af teen, Gruus, Sand, Torv og deslige, som til Vei-Arbeidets Drift ned vendigen<noinclude><references/></noinclude> cwmeh0evcshahc9l9njapeit4shy30d 104 64345 406361 399590 2026-05-14T17:04:03Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 102||}}</noinclude>13 Dec. Pl. om Lotto Collectører &c. I Henseende til udenbyes Rollectørers og Cau. tionisters Indstevning til Lottoets Justits-Direction skal følgende Varsels: Tid herefter finde Sted, nemlig For de udenbyes Kollectører og Cautionister, i Danmark, forsaavidt de høre under det Kiøbenhavnske Lotto, 3 Uger; For de Torske Kollectorer og Cautionister, i Christiania og de Steder, som ligge Østen for samme, ligeledes 3 Uger; I de vestlige derfra, og indtil Chris stianssand (bemeldte Kiebsted indberegnet), 4 Uger; Og alle de øvrige, 17orden for Christianssand, 6 Uger; hvilken Varsels Tid regnes fra den Dag, Stevningen er bleven de Paagieldende lovligen forkyndt. Efter disse Stevnemaale (som Lotto Advocaten, igiennem vedkommende Øvrigheder, ber lade forkynde og afhiemle) skal de Paagieldende være pligtige til, uden videre Laug dag eller Sorelæggelse, at svare og lide Dom ved be meldte Justits:Direction. Og, da end videre er erfaret, at pl. 5 Oct. 1774 (der udsætter en Belønning af 200 Rdlr for den, som enten til General-Lotto - Direc tionen indleverer en Lotterie-Seddel, der ikke findes antegnet paa Udladerens indsendte Lister, eller paa anden Maade gotgier, at nogen uberettiget Person, for egen Regning, har imodtaget Indskud, og derfor udgivet skriftlig eller mundtlig forsikring) ikke, forsaavidt Kollectsrerne angaaer, har virket den tilsigtede Nytte; Saa befales herved, at ovenmeldte Præmie, for saavidt Angivelser om ulovligt Spil fra Rollectorernes Side betreffer herefter aldeles skal bortfalde; hvorimod den, i Hensigt til A givelser om utilladeligt Spil af andre, til Kollection uberettigede, fremdeles skal forblive i fin fulde Braft, naar Anmeldelserne ere faa beviislige, og skee saa betimeligen, at de Skyldige derfor kan blive tiltalte og dømte til vedborlig Undgieldelse. Jligemaade bliver ovenmeldte Placats gvrige Indhold, i Henseende til<noinclude><references/></noinclude> re3pe1gmskuwy4myn90odupfiyw932x 104 64362 406362 307806 2026-05-14T17:04:35Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.||119}}</noinclude>Fr. om Veivesenet i Dinf II C. 30 §. - fiem bruges af Hovedgaardens Eier eller For 1. frie Hoved. pagter gaarbs Jorfom ere bebeage de og bruges af der. 2. ufrie Do vedgaards Jorder. andre end Eie ren eller Forpagteren 11.3 2.Stiftet, 3. 3 de 13. tet hvori det Amt Øvrige Arbeidet undtagen, Stifter i skeer. bvori ar- Riget. beides. 4 f.SE. . 46. f. f. 3 # Is 8 = * 120 Is 8 * 12# foin drives under Dovebaaarden 30 fom ere bebygge de, og bruges af andre I 8 = # 12# 5. Gfattefrit, riem drives under men Tiende Hovedgaarden 3 pligtige Ho-som beboes af vedgaards Marcellier eller Fæftere Jorder. F 4. Bendergebs, fom brives. under Hovedgaarbene 5. Grevernes, Friherrernes og andres privilegerede Hart forns Bondergods = saaledes at Beboeren udreder det balve, eg Lebasbefibberen eller Eieren bet balse af ben udskrevne Sum. 6. Træftegaardencs eg Deane #boligernes frie Dartkorn 7. Anner Godset boorat Traften, faafremt han selv nyder alle 3 Tien der, i Folge Loven, udreder Det balve af den udreone) Sum. 8. Senial Goblet, samt Trz fernes ea Degnenes iende 6. 812F I 81 # 12 .. 67 Is 8= 12: 6a 3- 60 8 120 4. 8 s 2 = 4 = I # 28 1: 8 = 12. 34 og Glattepligtige Jorder 1 8 6: alle forbemeldte Poster fal det, i de Xinter, hvor Arbeidet skeer, tillades Bastere og Parcellister at vælge, om de heller ønske, at giøre Arbeide for I Mk 8 ß in na- $24 tura, Dec.<noinclude><references/></noinclude> buk5ibhh27hipfa4tts12up5apa1duv 104 64574 406363 405028 2026-05-14T17:04:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.||331}}</noinclude>Adn. om Khavns Brandforsif. II.4-6§. forsikringen giør Afregning med de Skadelidende for 17 Jul. total Skade, affortes dem i den forsikkrede Sum, for Grund og Rudera lige med Jorden eller Horizonten, 10 pr. Ct., og, for Rudera over Horizonten, ligeledes 10 pr. Ct., i alt 20 pr. Ct., for hvilke 20 pr. Ct. bes meldte samtlige Grunde og Rudera fan og bør ansees for fuld Erstatning. 5.) Den Sum, enhver Brandlidt faaer tilgode, efter forbemeldte Afdrag, betales ham af Brand Kassen fuldt ud, Halvdelen contant Halvdelen i Annuiteter, saaledes: a.) den con tante Betaling faaer han i indeværende og de 3 næst følgende Aar en Fierdedeel aarlig i 2. Terminer, hvilke Terminer i indeværende Aar blive 11 Sept. og 11 Dec. næstkommende, og i de 3 følgende Aar 11 Jun. og II Dec. b.) Betalingen i Annuiteter gives ham ligeledes med en Fierdedeel aarlig i samme Aar og i samme Terminer. c.) Indtil begge Slags Betalinger skee, svarer Brand Kassen, fra 11 Jun. 1795 af, Renter, af de contante Summer med 4 pr. Ct., af Annuitets- Summerne med 3 pr. Ct. 6.) For at enhver kan V 3 vide og forfalde til Betaling i de fanime Terminer, som den contante Summa i Følge Anordn. 17 Jul. 1795 skal udredes. 2.) At enhver, som vil overlade fine Annuiteter til Brandforsikkrinas Kassen for 85 p. C., derfor kan erholde contant Betaling strax, en ten han derfor vil bygge eller ikke. 3.) At enhver, som vil overlade Brandforsikrings Staffen enten fin hele Erstatnings Summa eller en Deel deraf, dog altid ligemeget i rede Penge og Annuiteter, derfor kan erholde 96 p. C., eller den fulde Summa med en Rabat af 4 p. C., i Obligationer udfædte af Brandforsikkrings Directionen under Kgl. Garantie, fom Kongen derfor hermed tilkkaaer, og lydende paa 32 p. C. aarlig Rente; hvilke Obligationer alene fra Directionens Side skal kunne opsiges, ligesom samme finder det passende med Kassens Tilstand; dog saaledes, at alle disse Obligationer ere indfriede paa den Tid, da Annuiteternes Træfning ophorer.<noinclude><references/></noinclude> bdkro4vy73dcpqa51ndcdu7p97lmy09 104 64788 406351 292729 2026-05-14T17:02:29Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||51}}</noinclude>Told-Fr. I. Afd. 116:123 §. XI.) Om Confiscationers Behandling e. neral Toldkammeret. 117.) Paaanker han den 1 Febr, ved Rammeret, skal han i det seeneste inden 14 Dage, efter at den er skeet, henvende sig med Klage til bemeldte Kammer, som, efter indhentet nærmere Underretning, tilkiendegiver ham, om det finder Grund til at ophæve Anholdelsen eller ikke. Ophæves ikke Anholdelsen, staaer.. det endnu til Klageren, om han vil paarale den for Neta ten. 118.) Fremmer han Paatalen for Retten, enten uden at henvende sig til Kammeret, eller efterat han derfra har erholdt Evar, skal han, i første Tilfælde, inden 4 uger efter Anholdelsen, og i sidste Fald, inden 4 uger efter at Svar fra Kammeret er kommen ham til hænde, indstevne for Underretten paa det Sted, hvor Anholdelsen er steet, og fra Toldog Consumtionsvases ners Side tages da til Gienmæle, som i en Sag for det Offentlige. 2119.) Alle saadanne Cager skal inds stævnes, føres og paadommes, giæfteretsviis., 198120.) Paaaukes Underretsdommen af nogen af Parterne, skal den inden 6 Maaneder, fra den Tid da den er afsagt, indstevnes for Høiesteret. 121.) I Øvrigt forhol des med Told og Consumtionssagers Indstevning, Freme gang og Paakiendelse m. v., efter de Anordninger, som om Rettens Pleie ere givne, især Fr. 3 Jun. 1796. 122.) 3tio.) Varernes Udlevering mod Caution. Forlanger Eieren enten strax ved Anholdelsen eller siden, under Sagens Paatale, Varerne udleverte, maae det,? for saavidt disse ikke ere contrebande, tilstedes, imod at han stiller Borgen for den Værdie, som de ved Toration efter gangbar Markeds Priis ansettes til, samt for Af gifterne og for Procesomkostninger, ifald Sagen ganes tif Ketten. emot vispir 109 2010 4to.) Mangel af Paatale.123.) Dersom Sagen ikke saaledes i den Tid, som meldt, paaankes 22<noinclude><references/></noinclude> 2hjsch3xg9azxflkvbw0ay4452noivx 104 64789 406352 376099 2026-05-14T17:02:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 52||}}</noinclude>1 Febr. Told-Fr. I. Afd. 123-130 §. XI.) om Confifcationers Behandling c.- effer paatales, ansees den som afgiort, da Barerne fore falde til Confiscation, og da blive Bøderne, naar saa danne desuden forfalde, at indfordre, uden at videre Rettergang eller Dom finder Sted. 5to.) Confiskerte Varers Bortsælgelse. 124.) Naar anholdte Varer ere dømte eller forfaldne til Confi flation, bortsælges de paa Stebet, hvor de ere oplags te, de contrebande til udførsel, de tilladte ogsaa til Forblivelse i Landet. 125.) Det staaer Anholdes gen eller andre Told og Confumtionsvesenets Betiente frit for, at lade sig Varerne ved Auction, naar samme anstilles, tilstaae, imod at de holde sig samme Regler efterrettelige, som andre Kiøbere foreskrives. Kiøberne svare Afgifterne, som paa Varerne hæfte. 126.) Er For: 6to.) Bøders Inddrivelse. seelse begaact, for hvilken Bøder finde Sted, kræves disse Bøder, saasnart de ere forfaldne, af vedkommende Oppebørselsbetient. Retter den Skyldige ikke for sig, inddrives de paa lovlig Maade ved Erecucion, og, i Mans gel af Formue til at udrede samme, straffes Vedkommen de paa Kroppen efter de almindelige Anordningers For krift. 127.) Saggives nogen for Bøders Skyld, og han ikke er tilstede, skal Øvrigheden beskikke ham lovligt Forsvar i hans Fraværelse. 128.) Jile fælde, at Anholdelser skee, som drage Bøder efter sig, skal den eller de, der ansees skyldige, faafremt de ere fremmede eller uvederheftige, stille Borgen for fig, eller hæftes paa Person. 7mo.) Procesomkostninger. 129.) I Told og Consumtionsfager, som behandles for Retten, er Told og Consumtionsvæsenet, som Part, frie for steme plet Papiir og Rettens Gebyr. 1130.) Sigtes nogen Betient for hans personlige Adfærd i Tienesten,<noinclude><references/></noinclude> pnefafuddl67909zrhg6eozsn4bcuft 104 64804 406354 339752 2026-05-14T17:02:41Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||67}}</noinclude>Zold Fr. II. Afd. 203-205 §. F.) Om Barer, som indføres til lands. Pakke eller Kasse mane uaabent indgaae til et andet 1 Febr. Sted i Riget og samme med Omsnøring og Toldforseg ling saaledes kan forsynes, at intet, uden at Seglet brydes, kan udtages, da maae saadant tilstaaes, imod at Vedkommende stiller Borgen eller anden, efter Told Betienternes kion, antagelig Sikkerhed for, at Attest inden 2de Maaneders Forlos skal blive Grændsetoldstedet tilstillet, til Beviis for, at den forseglede Kuffert, Pak fe eller Kasse til det opgivne indenrigs Toldsted, med ubrudt egl, er ankommen. ado.) Fra Landet til Biobstederne, og fra Rigb sted til Biobsted indenrigs. 204.) Alle og en hver, som til Biobsteder og til consumtionspligtige Steder i Rigerne til Vogns ankomme, Sicisende eller Andre, de agende Poster undragne, skal ved Indkiørses len til Stæderne melde sig ved de der indrettede Consum tions. Oppebørsels og Oplonscontoirer, og der fore klare, om de medføre Varer eller ci, samt underkaste sig det Eftersyn, som Opsynsbetienterne er paalagt. Sam me Pligt paalægges Ridende og Gaaende, naar de føre Varer. 205.) Al Judførsel af Varer, til Kiøbstæderne og til de consumtionspligtige Steder, spal aleene skee igiennem Stædernes offentlige Porte eller Adgange, hvor Betiente ere ansatte; og, paa det at Leiligheder til Indsnigelser andensteds kan forekommes, skal ethvert Steds Øvrighed, tilligemed de Kgl. Opsynsbetiente paa Stedet, med behørig Nidkierhed vange for, at Indhegninger og Indgrøftninger i de Stas der, som ei ere Fæstninger, holdes i forsvarlig Stand, og at ulovlige Baglaager og Indkiørfeler tilsperres. Viser nogen Indvaaner sig modtvillig eller forsømmelig i at efterkomme hvad ham i den Henseende paalægs ges, foranstalter Øvrigheden Arbeider paa hans Bekost: 2 ning<noinclude><references/></noinclude> 4jf6txojykttx0j6uggx7laewjwv0no 104 65164 406350 334618 2026-05-14T17:02:24Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 426||}}</noinclude>Fr. om Forl. Vasi Vestind. I С.6§.IIC.10§. I øvrist skal Regieringens Lemmer, paa lige Maade, medvirke til For ligelses: Basenets Fremme i Friderichstad, naar nogen 7.) I de Sager, som af dem besøger denne Bye. 7 Dec. Commandanten paa St. Thomas. indstevnes for Politie Retten, Spe. Retten, Giæster Retten og Gields Commissionen, skal de vedkommen de Dommere selv søge at forlige Parterne, i enhver Sag, der angaaer privat Fernærmelse, forinden Sagen fages under Behandling, cller Rettergang desangaaende tilstedes. Heraf følger altsaa, at de Sager, som, efter deres Natur, here under disse Netter, ikke blive Giens stande for de almindelige Forligelses Commissioner. 8.) Disse Forligelses Indretninger skal ikke være hinders lige i, at jo General: Gouverneuren, eller Regieringen paa St. Croir, og Commandanten paa St. Thomas, bør, som Øvrighedsmænd, søge at stifte Forliig imel lem tvistende Parter, i Henseende til de Klager, som en ten indgives umiddelbar til dem, eller blive dem tilstilles de fra Kongen og de Kgl. Collegier. Og, i saadanne Tilfælde, skal Afgiørelsen være ligesaa gyldig og kraftig, som om den var skeet ved Forligelses Commissionen. 4 II Rap.) Ang. hvilke Slags Sager, der ere Gienstande for Megling og forening ved Sorligel ses:Væsenet. 9.) Alle civile Sager i Almindelighed, hvad enten de angaae Eiendomme, Rettigheder, Gields. Fordringer eller andet, skal være Gienstande for Sortis gelses Væsenet; hvorfra dog undtages: a) Segsmaale efter Verler. b) Fordringer i Stervboer og fallit. eller Opbudsboer; efterdi Processes Omkostninger ikke finde Sted, i disse Tilfælde, ved første Instance. 10.) Det bør iagttages, at, naar noget Sogsmaal begynder med forbud eller Arrest, Sagsøgeren da, efterat faas dan Forretning er skeet, indkalder sin Vederpart til Fors ligelses Commissionen. Men, dersom Forening ei der fan<noinclude><references/></noinclude> m8auddxpjm9h3qkari5ts0v9ln4tnqa 104 65328 406353 312967 2026-05-14T17:02:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 590||}}</noinclude>Brand Fr. f. Khn. IV C. 51:55 §. Brand-Redskaber. men. 19 Jul. dette dem paalagte Tilsyn med de offentlige Spreiter og 52.) Naar nogen Spreite eller andet Brand Redskab under Brug forkommer eller bes stadiges, da skal Over eller Under- Brandmesteren, som Sproiten og dens Redskab sidst bar været betreet, derom strax til Brandmajoren indgive deres Rapport med Forklaring om: hvorledes Skaden er skeet, og fra Brandmajoren indberettes dette skriftlig til Brandsessios 53.) Naat Spreiter og Brand Redaber ved en Ildebrand have været brugte, skal de samme Dag, eller i det seneste næstpaafølgende Dag, af Brandmajoren foranstaltes efterseete, paa det at de Mangler, som derved findes, strax kan vorde rettede. 54.) Reparationer paa de offentlige Brand Redskaber skal Herefter forrettes af de Haandværkere, som af Over- Brand: og Band Commissionen dertil antages. Men, dersom nogen af de antagne Haandværkere befindes at giøre uforsvarligt Arbeide, maae han strax afskediges og ikke mere antages. Da det paaligger Brandmajoren, saavelsom øvrige Officerer ved Brand: Corpset, at have Tilsyn med, at de offentlige Sprøiter og Brand Redska Ger forsvarligen forfærdiges og istandholdes; saa skal det være enhver af dem forbudet, selv at paatage fig noget saadant Arbeide. 55.) Alle Stadens offentlige Brand Redskaber stal, saa ofte det af Brandmajoren ansees fornødent, og i det mindste 2 Gange om Waret, paa de Dage, som Over Brand og Band Commissio nen dertil bestemmer, og i Overværelse af Commissio nens Medlemmer, af Brandmajoren besørges provede og undersøgte. Ved denne Forretning skal alle Brands Corpsets Officerer være tilstede, og de fornødne Brand Officianter og Brandsvende ved Tilsigelse sammenkaldes at mode paa de bestemte Samlingspladse. Saa mange Spreiter og Brand Redskaber, som Brandmajoren til Prove<noinclude><references/></noinclude> atc705xlddz83jihsjenteebbirc8qp 104 65470 406355 293416 2026-05-14T17:02:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 732||}}</noinclude>Fr. om Hoveriet i Dmk. 8:9 §. 6 Dec. forenes indbyrdes om et eller andet Arbeides udsættelse formedelst slette Beie eller andre tilfældige Aarsager; og skal da saadant Arbeide i det Aar, for hvilket Foreningen er skeet, af Bonden forrettes paa den Tid, som ved Aftalen er fastsat, om han end derved kommer til at giøre i cen Uge flere Arbeidstage, end ellers for 1lgen er bestemt. Men uden Bondens Samtykke bør saadan udsættelse af Arbeide ei finde Sted, ligesom saa dan Forening eißeller bør gielde for længere Tid, end det løbende Hoverie Aar. Bestemmelserne af Arbeidsdage for en uge i de forskiellige Aareté Tider mane ikke fore staaes derhen, at Benderne skal være pligtige til saa mange Arbeidsdage i enhver lige; men at dette Antal af Arbeidsdage er det høieste, som i en uge efter Aares tiden af dem maae fordres. Handler nogen Jorddrot eller Forpagter imod de i denne § indeholdte Forskrifter, bør han, naar derpaa klages, bode fra een til ti Rdlr. 9.) Paa det at den tilbørlige Orden kan iagttages ved Hoveriet efter rigtig Omgang imellem de hoveriegiørende Gaardfæstere, skal enhver Jorddrot eller forpagter holde Protocol over hvad Hoverie der daglig forrettes; i hvilken Protocol, som tillades at holdes paa ustems plet Papiir, hvert Slags Arbeide, som de Hoveriegiøs rende forrette, bør have fin særskildte Rubrike, og det forrettede daglig indføres. Jorddrotterne skal betimelia gen til Amtmanden indsende et efter Godsets Indretning forfattet Schema til Protocollen, som Amtmanden, naar han finder det tydeligt og passende, skal approbere, men i modsatte Tilfælde forandre. Denne Protocol skal ved Qvartals Skatternes Betaling forevises enhver af de Hoveriegiørende, som forlanger det, paa det at ban deraf kan erfare, at ved Omgangen ingen er gaaet forbi uden lovligt Forfald. Samme Protocol skal desuden cengang aarlig forevises Amtmanden; Dersom en Jord<noinclude><references/></noinclude> 0u6yxkvgr5e21e528vrievto5qromje 104 65472 406356 383186 2026-05-14T17:02:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 734||}}</noinclude>Fr. om Hoveriet i Dmt. 10:11 §. 6 Dec. ikke imod hinanden ombyttes. Det skal ikke heller være Jorddrotten eller Forpagteren tilladt, at lade giøre Hover rie til Afregning paa det følgende overie: Aar, hvilket altid skal regnes fra første maj til sidste April, undtagen paa de Steder, hvor Hoverie Narets Begyn delse ved Foreninger anderledes er bestemt. Eiheller skal det være tilladt, at føre Hovdage til Restance fra et Hos verie: Nar til det andet; Men der, hvor Omgangen ender ved Hoverie: Marets Usløb, derfra skal den igien regnes ved næste Hoverie: Aars Begyndelse. Saaledes f. Er., dersom paa et Gods, hvor der ere 50 Hoveries giørende, Omgangen ved Hoverie Aarets Slutning ikke har naaet længere, end til No. 20 af disse Hoveriegiørens de, stal Omgangen ved næste Hoverie Aars Begyndelse regnes fra No. 21, og saaledes fremdeles vedblive i den for Omgangen fastsatte Orden. Paa det at de Hoverie gierende ikke skulde spilde Tid, ved at drage frem og tile bage fra deres Hiem til Arbeidsstedet, bør de ikke tilsiges at forrette andet, end fulde Pleie, Spænd og Gangdage, men ikke til at forrette halve eller fierdendeel Dage. II.) Endsfient de nu værende Fastere herefter ei mane tilsiges at forrette mere hoverie, end det for enhver af dem allerede bestemte, skal det dog være Jorddrotten uformeent saavel Imo) at opdyrke saadanne Hovedgaardens Jorder, som hidtil hverken have været anvendte til Korn eller se Avling, som og 2do) i det hele aarligen at dyrke mere Ager effer Eng, end tilforn er skeet. Men paa det at Bøndernes Hoverie ikke derved i nogen Deel skal kunne forøges, bør følgende iagttages: 1mo) I første Tilfælde, nemlig hvor en blot Omskiftning steer af forhen udyrkede imod hidtil dyrkede Jorders Drift, skal Jorddrotten for egen Regning labe de tilforn udyrkede Hovedgaardsjorder, som Han bestemmer enten til Agerland eller Engbund, rense for<noinclude><references/></noinclude> qp0uhbwk7qf6ovnrehdsu0g17eu1sjz 104 65479 406357 383187 2026-05-14T17:02:50Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||741}}</noinclude>Fr. om Hoveriet i Duk. 18 20 §. Dersom nosen Jordbrot ønsker at indrette Hostningen 6 Dec. af Hoe eller Korn paa en anden og fordeelagtigere Maade, end hidtil er skeet, da skal Benderne være pligs tige at forrette Arbeidet efter hans Anvisning; dog at be derved ikke bebyrdes med mere Hoverie, og at Jorddrotten, saafreme mere Arbeide ved saadan Hestnings. maade udfordres, besørger for egen Regning dette mere Arbeide. I tilfælde af Evistighed herom, afgiøres samme paa den i 11 § befalede Maade. 19.) Der som det paa de Steder, hvor Hestarbeidet forrettes af Bonderne ester Inddeling af Hovmaal, indtreffer, at Bælgkornet ved Storm bortføres fra et Hovmaal til et andet, da skal alle de Bender, som paa deres Hovs maale have haft Bælgkorn, der ikke før Stormen er bles ven indhøstet, være forpligtede til, i forhold til Hove ningernes Inddeling i hele eller mindre, at deeltage i Bælgkornets Jasbiergning; dog skal Jorddrotten eller Forpagteren i saa Fald drage Omsorg for faadant Flengés Arbeides snarest muelige Fremme, og søge at fane det inddeelt enten i Noder eller Løder, eller til enhver Mand fin Andeel. 20) Joe: og Born:often maae ikke flere. Bønder tilsiges at fiøre med Hoe eller Korn, end der kan anvises dem Steder nok til at stikke af ved; faa bør der og være tilstrækkeligt Antal af folk til at tage imod Kornet i Husene, i hvilken Henseende Jords drotten eller Forpagteren bør have giort sin Indretning efter det sædvanlige Antal af Vogne, som fra hver Hov, ning kan ventes, alt efter den Aftale, som, før Høstens Begyndelse, bør være giort imellem Huusbonden, eller Forpagteren, og de Hoveriegiørende om: med hvor mange Vogne enhver af disse vil, møde. Jagttager Jorddrotten eller Forpagteren ikke dette, og det desfors medelst (uden at Veirliget har Skyld deri, eller Bøns derne selv forvolde Opholder) skeer: at flere end 3 Gange XII Deel. 23 6 6 saa<noinclude><references/></noinclude> o42cxgzdmlcyofqqdj9uroxn9yhayz5 104 65483 406358 339203 2026-05-14T17:03:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||745}}</noinclude>Fr. om Hoveriet i Dmk. 26:29 §. Band er i Moserne, i hvilke Terven (fiores, skal 6 Dec. Jorddrotten for egen Regning beforge dette Vand afledet, saaledes, at Bønderne, uden at hindres deraf, kan Stære Torven. Imellem Stedet, hvor Torven fiæres, og Sættepladsen mane ikke være mere, end 200 Allen. 27.) Brakmarkens eller dlægsmarkens Ploining made ikke, imod den Hoveriegierendes Villie, paalægges ham, førend hans egen Vaarsed er lagt. 28.) Jorddrotter og Forvagtere skal være uberettigede til i Sade: og ofte Tiderne, forinden Bonden har ind høftet eller tilfaaet, at tilsige Bønderne til Reiser i Hoverie; de, til Sedekorn at hente, nadvendige Rei ser undtagne, hvilke deg ei skal kunne træves til længere fratiegende Sted, end til fire Miil fra Hovedgaarden, med mindre en længere Vei er bestemt paa enkelte Stea ter, enten ved Kiendelser, eller ved de indgaaede For eninger. Til andre Reiser, som ere over tre miil, maae Bonderne ei tilsiges, uden i der Mellemrum fra Baarsaden er lagt, indtil Hochøsten begynder, samt om Vinteren, naar Veiene ere fremkommelige. Dersom Benderne ved deres Hoverie. Reiser maae betale Bom, Bro eller Pramipenge frem eller tilbage, da skal Jord Drotten eller Forpagteren erstatte dem det saaledes udlagte, om endog Bønderne, ved at fiøre en længere eller flettere Bei, kunde have undgaaet saadant Udlæg. Hove. ric Reiser med Fisk, hvor saadant Hoverie er bestemt, Skal Benderne, for at bevare Fiskene, være pligtige at forrette om Natten, dog ikke uden i Maaneskin eller lyse Nætter. 29.) Dersom nogen Jordbrot herefter tilforhandler fig flere Tiender, end de, der oppebæres til Gaarden paa ben Zid, Hoverie: Bestemmelsen er skeer, enten ved Kiendelser eller Foreninger, ta, paa det at Bonderne ikke derved skal besværes med mere Earsk ning, Korarensning, Kornægter og Møgagning, bor 2 6 6 3 Jord:<noinclude><references/></noinclude> nedguivuk3vdffg23sxsjijk5wy3pl6 104 65543 406349 334580 2026-05-14T17:02:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||5}}</noinclude>Bekiendtg. ang. Blusfyr paa Nakkeh. c. Mikkelsdag) lyse 1 Time efter Solens Medgang til dens Opgang, og om vinteren (eller fra Mikkelsdag til Paaske) Time efter Solens Medgang til ders Opgang. Til Efterretning meldes endvidere: at paa det Kgl. Toldkammer i Øresund kan bekommes, imod 24 Sfil. Betaling, et i Aaret 1771 forfattet Kort over disse Ayrers Beliggenhed, forsynet med Anmærkninger, om hvad der er at iagttage af dem, som vilde efter disse trende Fyrer om Nattetider seile Farvandet ind paa Helsingeers Reed. 11 Jan Pl. ang. Reglerne for den frie Befordring 17 Jan. eller Skyds, som tilkommer de Spefolk, der udskrives til Orlogs Tienesten. Cancel. p. 4. Gr. Ligesom det er en Følge af Retfærdighed og Billighed, at Kongens Krigs: og Søefolt, naar de faldes til Hans og Statens Tieneste, ikke bor besværes med Penge Udgifter, enten til at befordre deres nød vendige Toi, for saavidt samme ei af dem selv beqvem melig fan bæres, eller deres egne personer, for saavidt de ei kan komme frem til Fods: saa har han og, ves Sr. I febr. 1770, tilsagt dem, at de, paa Kgl. Be kostning, skal blive transporterede hiem, naar de forlsves fra Orlogs: Tienesten. Men, da Transport Ski bene, med hvilke de Kgl. Matroser afhentes eller sendes tilbage, umueligen kan gaae til enhver mands ziem mested, for at imodtage ham, og bringe ham hiem, men alene til den nærmeste Havn i Distriktet, eller til det Sted, hvor Enrollerings-Chefen boer, vil det ofte indtreffe at endeel af Mandskabet faaer endnu en temmes lig lang Vei til og fra deres Opholdssteder; Det hænder og undertiden, at Reisen ikke kan skee uden til Vands. I disse Tilfælde er det vel almindeligt, i begge Niger, at Orlogsmændene nyde frie Befordring, for deres Skibs: Kister til lands, og saavel for deres Toi, som deres Pers 21 3 soner,<noinclude><references/></noinclude> d4kmw0om9y2glp7y7aa1wdqwy2naez9 104 65544 406342 315566 2026-05-14T17:01:09Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 6||}}</noinclude>Pl, om udffe. Seefolks frie Skyds. 17 Jan. soner, paa de Steder, hvor Veien falder til Baads. Da der imidlertid skal, i visse Distrikter, være yttret Tvivl om, hvorvidt de, til Sse. Tienesten udskrevne, Matroser tilkomme saadan Rettighed; saa har Kongen fun, det det tienligt, herved at kundgiøre sin Villie saaledes: De Matroser, som udskrives til de Kgl. Orlogs Stibes Bemandning, skal af Amterne gives frie Before dring eller Skyds for deres Skibs-Rister (hvor Veien gaaer til Lands), og tillige for deres Personer (hvor Meisen maae skee til Baads), saavel fra deres Hiem til det Sted, hvor Transport Stibet afhenter dem, som igien fra Transport: Skibet til deres Opholds-Steder. Dog skal der drages Omsorg for, at der, til at imodtas ge Folkene og føre dem tilbage, vælges beqvemme Stes der, saa at Mandskabet faaer saa fort Vei, som mues ligt, til og fra deres Bopæle. Denne samme Regel skal følges, i de Tilfælde, at Mandskabet ikke sendes med Transport-Skibe, men Local-Beskaffenheden tillader, at Matroserne fan, uden Skibsfart, komme til og fra den Havn, hvor Orlogskibet ligge, paa hvilket de skal tiene. Verf. betr. die Unterschrift der von den Magistras ten und Gerichten in den Städten (d. H. Holstein) aus. zustellenden Schiffs Documente und andern wichtigen Ausfertigungen. p. 287. 7 Jan. 24 Jan. 27 Jan. Pat. betr. die Erhöhung der Tare für die Beför derung über den kleinen Belt von Aaroesund nach Ass fens. p. 288. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende ad fillige nærmere Bestemmelser ved Told: og Conf. Sr. Gebr. 1797. P. 6. Gr. Kongen har ved Resol. 22 Jan. 1800 befas let Gen. Toldkammeret, at samle i en Placat (ligesom aarlig er skeet ved de tvende forrige Aars Udgang, de Forandringer og nærmere Bestemmelser ved Told: 109579 og<noinclude><references/></noinclude> m8owpai5ftn4blz12rll1y72qpk0dni 104 65684 406343 380519 2026-05-14T17:01:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 146||}}</noinclude>, Sportel-Fr. f. Dif. III Afd. I Cap. Denne Betaling erlægges af der Boe, under hvis Behandling Decisionen behøves. For Beskrivelsen af Decisionen betales intet videre. 19 Dec. ftede Sums Størrelse. 176.) For Vurderingen af Bocts Eiendomme, til Stiftes eller Auctions Efterretning, betales intet til Stifteforvalteren; derimod betales til hver af Burdes ringsmændene 24 Sf. for hver halve Dag, Forretningen varer. r. Tilfælde af, at extraordinaire Vurderings, mand, saasom Haandværksmestere eller Kunstkyndige, bes høves, da betales til hver af disse 2 Rdlr for hver Dag Forretningen varer; hvilken Betaling erlægges af Boet. id 177) Til de Mænd, som skal gaae Stiftefors valteren tilhaande, som Vidner ved de under Boets Bees Handling forefaldende Forretninger, faasom: Forseglin ger, Registeringer, Habninger, Tilsigelser til Moder Boet, o. f. v., maae Skifteforvalteren føre Boet til Ud gift fra 2 til 15 Rdlr for byer, i forhold til Boets Beskaffenhed og der Arbeide, som ved slige Forretninger er forefaldet.sland a 178) De Forretninger, fom af Rettens Betiente iværksættes, efter Requisition fra en anden Jurisdic tion, hvor hoved: Skiftet behandles, betales saaledes: a) For en forseglings Forretning betales for hvert forskielligt Sted, hvor Forretning ffect I Ridle, uden Hensyn til, hvormange Segl der paas sættesin Shaledes f. Er dersom Forretningen skeet paa 2 forffiellige Steder eller Huse i samme Bye, slis da betales for hvert Stedy som ovenmeldt; og der regnes da til et Huus et alene Vaaningshuset, men ain ogsaa de til samme hørende Udhuse, eller andre veconomiske Bygninger. F sola ad x 1) For en Nabnings Forretning, hvorved et effer, andet udtages fra de forseglede Steder og Seglene 930 Derefter paasættes igien, betales til de Rettens Bes tiente, som foretage denne Forretning, 48 Sf. for Fratagelsen og Paasættelsen af Seglet. Men naar de paasatte Segl alene fratages, uden igien at paasættes, da betales herför intet. c) For en Registerings: Forretning betales Rete ten for hver halve Dag, Forretningen varer, 481. Sf.; Dagen beregnet til 8 Arbeidstimer. Maar der ved Registeringen tillige vurderes, betales yver af<noinclude><references/></noinclude> rd8wjqljn37jwiu3huviou2jcs7ubpw 104 65685 406344 389480 2026-05-14T17:01:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||147}}</noinclude>DO Sportel Fr. f. Dmt. III. Afd. I Cap. af Vurderingsmændene for hver halvdag, Forrets 19 Dec. ningen varer, 24 St. d) For at extradere Effecter, eller andet, til den eller dem, som den vedkommende Stifteforvalter e Ja dertil authoriserer, tilkommer Retten, for hvert forskielligt forseglede Sted eller Huus, hvorfra saas dan Extradition skeer, ingen videre Betaling, end det under Litr. fastsatte Salarium for Aabningsa Forretningens so day pr adame b sig) For at foranstalte Effecter eller andet bortsolgt ved sanAuction, efter den vedkommende Skifteforvalters 336 Requisition, betales til Retten, for hver forskiellig Auction, 4 6,foruden Auctions Gebyrer til guiden, som forretter Auctionen. 196 poi f) Beskrivelsen af alle disse Forretninger, hvor sams 19 me finder Sted, betales saaledes som t der Fol 71 gende skal vorde fastsat, i Henseende til Skiftestris nic ver Salarium. 179.) Stiftestriperen tilkommer, for Stifte Actens Beskrivelse, 48 St. for hvert Ark, som Acten udgiør. For Gienpart af Stiftebrevet, naar saadant forlanges, betales 24 Sf. for hvert Arf, foruden det ftemplede Papirs Beløb. 3pm!! 07 90 10 For Udskrifter af Stifte Protocollen, hvad enten det er af forseglings, Registerings Vurderings- eller andre Forhandlinger i Boet, som i Protocollen ere ang førte, betales for hvert Arf 32 Sf. gminie simmat For Beskrivelse af Stifte Decisions Acter be tales 32 Cf. for hvert Ark, samt for Bekræftelsen 12 Sf. i det hele. For at skrive Lodsedler og beskrive Udlægs forretninger, som under Behandlingen finde Sted, betales for hvert Ark 24 Stil10122111201 bør intet andet indføres, end det der nødvendigen behoves til Acrens Sammena 391 180.) 3 Skiftebrevet bay inter hæng og Ordene for bør i Skiftebrevet ikke indføres saadanne (enten for eller efter Boets Foretagelse) passerede judicielle og andre Forretninger, af hvilke igien kunde erholdes authentiske Affkrifter, i det Tilfælde, at den under Skiftebehandlingen brugte Original, ved en eller anden Hændelse, bortkom. Af dette Slags ere Doms-Ucter, Tingsvidner, Auctionsforretninger, gamle a Stif<noinclude><references/></noinclude> 6ju0u5sbzd2eanscfpdk6xdex2f59ef 104 65687 406345 380811 2026-05-14T17:02:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||149}}</noinclude>Sportel Fr. f. Dmt. IV Afb. I Cap. 184.) For at forrette Auctioner over faste Eien: 19 Dec. domme, use, Gaarde, Jorder, Stibe, betales Sa larium til Auctionsforvalteren, i Forhold til Auctions. Summens Beløb, saaledes: Af Auctions Summer indtil 1000 Rdlr over 1000 d'r sa af de første 1000 Sidle a af det, som er over 1000 indtil 3000 Rdlr Fb3000 30000 Rdlr og af det, som er over 30000 Rdlr, i hvor høi end Summen er Ipro Cent. I pro Cent. 1 pro Cent. pro Cent. pro Cent. Efter samme Regler betales Auctions Salarium for Auctioner over Actier, Sorpagtninger og Rettig heder. ade I Henseende til Auctioner over Forpaatninger og Rettigheder er at mærke, at, naar Opraab og Tilfag Sskeer efter aarlig (eller til visse bestemte Tider bestemt) Afgift, da beregnes Auctions Salarium, i Forhold til faadan aarlig Afgift. Derimod, dersom ingen aarlig Bes talingstid ved Auctionen er bestemt, men Tilslaget skeer paa den Maade, at en Sum eengang for alle betales, da beregnes Auctions Salarium efter denne Sum- 185.) For at udstede Auctions Stigde, betales til Auctions Forvalteren 3 Rdlr, uden Hensyn til 2uca tions Summens Størrelse. Det stemplede Papiir Bes tales desuden .186.) For at forrette Auctioner over Rigbmands gods, Handels og Kramvarer, som ikke stykkeviis uns der særskilte Nummere, men i hele partier, opraabes og sælges, betales saaledes: Naar Auctions Beløbet ikke i en samlet Sum udgier 1000 Rdlr 3 pro Cent. Naar Huctions Beløbet i en samlet Sum udgiør 1000 Rdlr. af de første 1000 Solr 3 pro Cent. fra 1000 Rdlr til 3000 Rdlr. 2 pro Cent. $3000 4000 Rdlr I pro Cent. = 4000 5000 Rdlr pro Cent 45000 20000 is 60000 60000 Rdlr F100000 Rdlr, og hvor høi end Summen er 3 20000 Refr pro Cent. pro Cent. Ya pro Cent. *87.)<noinclude><references/></noinclude> k3qt055maeibl0l4n52jj0tmu62o8tt 104 65699 406346 380524 2026-05-14T17:02:11Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||161}}</noinclude>Sportel: Fr. f. Dmt. VII Afd. faffenhed, samt desuden tilbagebetale den Forurettede 19 Dec. det, som han formeget har oppebaaret. Befindes sams me Nettens Betient aden Gang fyldig i lige Forbrys delse, da skal han, foruden oveumeldte Erstatning, døm mes til et have fit Embede forbrudt. Og skal vedkom mende righed, hver Gang nogen under dens Opsyn værende Nettens Berena giør sig fyldig i saadan zorbrydelse, indberette det til det Danse Cancellie. esister 236) Enhver Rettens Betient al paa de Fors retninger, som han udfærdiger, anfore, baade med Tal og Bogstaver, hvad han derfor i Betaling har imods taget; og dersom nogen befindes, at have efterladt faas dant, da bør han Iste Gang bøde 20 Rdlr, og den Gang 40 Rdlr til Fattigkassen i det Sogn, hvor Forz retningen er holdt. Men skeer det 3die Gang, da skal han tiltales paa sit Embede, og dømmes til at have sams a fit Emb mændene, saavelsom alle Setter, nsie paasee denne An ordnings Efterlevelse, samt, iFald nogen findes at hand da te berimba uophobeligen andrage saadant for Cancelliet, til nærmere Foranstaltning (*). um. Cancellies Pl. (Resol. 14 Nov.) at Pl. 21 34 Des. Jun. 1794, forsaavidt Solbeks Amt betreffer, nu skal sættes i Kraft, saaledes, at Amtmanden over bes meldte Amt overtager Bestyrelsen af Kiøbstederne: Cal lundborg, Holbet og yekiøbing, imod at han, i Overeensstemmelse med Pl. 13 Dec. 1793, overdrager fifternes Behandling til de vedkommende Herredsfogder og Kgl. Birkedommere, af hvilke Skifterne her efter skal behandles. p. 281. 3375-71 Raadstue Pl. (Resol. 19 Dec., bekiendtgiort Khavns 24 Deso Magistrat ved Canc. Br. 20 Dec.) at den Brygger 929 Lauz sclajesco (*) Wed Slutningen af den særskildt trykte Fr. er tilfeietest Tabel over de, ved Sportel Reglementer, bestema spilte Betalinger til Rettens Beriente, i Dmt, for Embedsforretninger. 250XIII Deel. L yo si disin a<noinclude><references/></noinclude> 1c5erixg7uiheq2x1xv4cou2g5p4tvt 104 65732 406347 312906 2026-05-14T17:02:14Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||195}}</noinclude>Pl. ang. Sag. om Beskyldn. m. Embm. 2 §. Karakteer og Handlinger, nødsages til at fralægge fig saadanne Beskyldninger ved Dom, skal Sagerne strax, uden Foretagelse ved Forligelses Kommissionen, eller Henviisning derfra, forfølges ved Retterne. 4 Jan. (†) Hof- og Stadsrets Pl. (Cancellie Br. 4 Jan. til Hof. og Stadsretten 28 Dec. 1799) at de, som i Criminel Sager vorde tilkiendt Erstatning hos forbrydere maae fritages for at løse Domsacten, naar de vil giore Execution efter den ergangne Dom, og at Executionen mane skee efter en dem uden Betaling meddelende Udskrift af Dommen, samt at de derhos maae fritages saavel for Brug af stemplet Papiir til Udskriften, som for at betale Executions. Gebyr, med mindre dette Gebyr hos den Domfældte maatte være at erhelde, efterat Domhaveren er fyldestgiore; dog made den Kgl. Kasse have fornøden Vished om, at den virkelig udlægges, hvad den tilkommer, i det Tilfælde, at af den Domfældte kan erholdes Executionsgebyret, efters at Domhaveren er fyldestgiort. Khavn, Pat. 1801. (†) Overbrand- og Vandcommissions Pl., at 13 Jan. Brand Fr. 19 Jul. 1799 træder i Kraft d. 23 Jan. 1801. Pat. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Magistrat 14 Jan. 13 Jan.), hvorved bekiendtgiores, at Cancelliet (paa Grund af det Magifiraten har anført, ved at indstille Vognmandslaugets Ansøgning om Ophævelse af Pl. I Jul. 1795, betreffende Bygningsmaterialiers Transport, m. v.) intet finder imod, at ommeldte Placat ophæves; dog at den alle og enhver derved for.. undre Tilladelse først ophører Paaskefløttetid 1801, M3 paa<noinclude><references/></noinclude> pj108a3vyfx32vud0dqksellninuh1r 104 65863 406348 387775 2026-05-14T17:02:18Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.||325}}</noinclude>Pl. om Beders Afsoning. R. Kammer Pl. (Resol. 28 Oct.) at Qoins 31 Oct. despersoner af Almuen i Norge skal afsone de Boa 610 24 der, Anmeldelser foraarfagede Straffe Venge ffal, i tilfæls de af mislig Betaling, indfordres paa samme Maade og med samme gortrins Rettigheder, som de øvrige Kgl. Skatter og Paabude. V.) Den herved paabudne Afgift af Skibsfragter skal ikke beregnes: a) Naar Ladningen er indtaget i nogen udenlandse eller fremmed Havn i Dresundet og Cattegattet, eller i en indenlands Havn i fterseen, eller i nogen Havn i Trave eller Oderen, eller paa Syfterne imellem disse Floder, og 11dlosningen skeer i nogen af disse her navngivne Havne; b) Maar Ladningen er indtaget i nogen Havn, beliggen de paa Vestkysten af Jylland og Hertugdommene Sles vig og Holsteen, eller i Fideren, eller i en indenland eller fremmed Havn i Elben, eller i en Havn i Beseren, eller paa kofterne mellem disse Floder, og Udlosningen skeer i nogen af disse her navngivne Havne; c) Naar Ladningen er indtaget i en indenlandsk Havn, og be staaer i Træelast, hvor den endogsaa udlosses; d) Naar Ladningen er indtaget i en indenland Havn, og betaaer i tørrede og saltede Fistes Darer af Kgl. Un dersaatters Product, hvor udlosningen end fkeer (Fors andret ved Fr. 21 Apr. 1797. 5 9); e) Naar Lad ningen bestaaer i Born: Varer, og udlosningen steer i en indenlandsk Havn. (Forandret v. Fr. 21 Apr. 1797. s 9). Disse undtagelser fra Reglen finde ikkun Sted, naar de navngivne Barer udgiere mere end den halve Deel af Ladningen. f) Fremdeles beregnes Afgiften ikke, naar Stibet er ikkun af 10 Commerce: Læsters Drægtighed, og derunder; eller naar et Stib af ftorre Drægtighed alene har faret paa Fiffe Fangst i aaben See, eller paa Fife Fangit og Handel paa de Kgl. Nordlige Colonier, og Ladningen i disse tilfælde udlosses i en indenlandsk Havn. VI.) Denne Fr. fal være gieldende fra den Tid, den paa hvert Sted bliver bekiendtgiort eller Skipperne foreviist, indtil Julit Udgang 1797, dersom ikke Conjuncturerne førend den Tid tillade dette Paabuds Ophævelse. B. I. 18 Mart. 1796: At de Skippere, fom, medens Fr. 24 Febr. 1796 staaer ved Magt, med Skibe un der dan Flag ankomme til Stockholm eller Sam. borg, skal mælde sig ved Gesandtskaber der og fores vise de for Confulerne i Folge Fr. 26. pr. 1773 pro ducerende Skibspapirer; da de i Fr. 14 Febr. 1796. 3 $ befalede Reverser af disse Gesandtskaber eller den, der efter Kgl. Befaling af dem dertil beskikkes, blive paa-<noinclude><references/></noinclude> 5zu7wl6vlun0cdilwl5nblwdymu1wd7 104 67752 406373 297828 2026-05-14T17:10:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||537}}</noinclude>Pl. om Demarcat. Linien v. Khn. Raadstue Pl. (Cancellie-Br., i Folge Kgl. 6Jun. Befaling, til Khavns Magistrat 2 Jun.) om Demarcati onslinien (*) udenfor Khavns Porte. p. 469. Gr. Da det ofte indtræffer, at mange Beboere uden for Khavns Porte begynde med at bygge, uden dertil at have Tilladelse, eller uden at holde sig de sædvanlige For pligtelser efterrettelige, og stedse undskylde sig med, at være uvidende om, hvor den egentlige Demarcations-Linie gaaer; faa bliver herved til Efterretning for alle Vedkommende følgende bekiendtgiort: Demarcations: Linien udenfor Khavns Porte gaaer fra den Groft, som ligger udenfor det gamle Pests huus, langs denne 1300 Alen herfra i lige Linie til Falkoneeralleen, der hvor Veien beier fig, og derfra langs Jagtveien forbi Vibenshuus i lige Linie ned ad samme vei til Stranden; hvorhos det er fastsat, at Ingen indenfor denne Linie bør bygge uden efter de Bestemmelser, form pl. 11 Mai 1810 byder, og de, som vil bygge i en Afstand indtil 1000 Alen udenfor denne Demarcations: Linie, mane først angive Pladsen og Bygningsmanden for Rommissionen, som er nedsat til Sorstædernes De molering, og forvente Sammes Resolution forinden de begynde paa Bygningen. I øvrigt er det, for endnu ty deligere at underrette Forstædernes Beboere om den forannævnte Demarcations Linie, befalet Kommissionen, at lade paa alle Bugter af Linien opsætte Pæle med Paaskrift: ,,Demarcations:Linie. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Nes 7 Jun. fol. 30 Mai) at Kongen har forundt Cyborgs Lodser, foruden den reglementerede Lodshyre, 24 Skil. Dansk i Reisepenge til deres Hiem, for hver Miil fra det Sted, (*) 3 Gamt. af Fer. staaer, sed en Trykfeil: Renovas tionslinien.<noinclude><references/></noinclude> py6wv3ei6or95kr98pnorkdt4oj17y8 104 68487 406365 335049 2026-05-14T17:05:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 400||}}</noinclude>l. om Forbrydelser i Tugth. c. 5-9 §. 31 Aug. tilfundet den Paagieldende en større Straf end nogen af de, i 4 §, anførte, set det slaae ham frit fer at forlange famme indstevnet for Heiefteret; ligesom og Directeuren, naar han dertil i Sagens særdeles Omstændigheder finder Anledning, kan giøre Indstilling til Cancelliet om, at Sagen paa Justitiens Vegnesmage indankes. Domme, som angaae Livsstraf, eller ere afsagte efter Fr. 18 Dec. 1767, skal altid indstævnes for Høiesteret. Hvor Ind. ftævning til Hoiesteret finder Sted, forholdes dermed efe ter Fr. 7 Jun. 1760, og den befalede Pantegning pas Dommen giøres af Directeuren. 6.) Naar en Fange skal straffes, enten paa Livet eller med en legemlig Rev. felse, bør Executionen altid skee i Straffe-Anstalten i Fangernes Paasyn. 7.) For saadanne Forseelser, fom stride imod den Orden, der i Straffe Anstalten bør finde Sted, uden i Medhold af de almindelige Love at uds giøre nogen Forbrydelse, maae der ikke paalægges haardere Straffe, end de, i 4 § benævnte, af hvilke de større Graber, i saadanne Tilfælde, ei bor anvendes uden for igiens tagne Forseelser. 8.) Naar Fangerne giøre sig skyl dige i Voldsgierninger imod hinanden indbyrdes, eller i andre forseelser, hvorfor de almindelige Love, paabybe 23øder, skal de, forsaavidt de Bøder, som efter disse Love erlægges, ei vil overstige 100 Rbdlr Sølvværdie, istes det herfor, ansees med en forholdsmæssig Grad af de, i 4 §, benævnte Straffe; men naar Forseelsen, efter de als mindelige Love, kunde paadrage høiere Beder, maae Dertil føies Forlængelse af den Straffetid, hvori Fangen er inddømt, een Dag for hver Mark Muleten overstiger bemeldte Sum, eller, hvis det er en Livsfange, Skierpelse i Straffearbeidet paa en forholdsmæssig Tid. Naar en Fange udover fornærmelser imod dem, som i Stiftelsen have at befale, bør slige Fornærmelser als tid ansees at være udøvede, i Anledning af de, den For 9.) nær:<noinclude><references/></noinclude> qq2ei1o42fgr2183833827cfpye5p4m 104 69976 406364 398220 2026-05-14T17:04:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|666|De ved Frr. f. 1822 &c. giorte Forandringer.|}}</noinclude>1790. 15 Jan. Pl om Børnehuset paa Christianshavn: Cfr. pl. 5 Jun. 1822. 179. 25 Mart. Fr., om Politieves. p. Landet, dens 4 §: Zar mere best. v. Fr. 24 Jul. 1822. 4 §. 1792. 29 Febr. Br. Fr. f. Landet (k). 29 Febr. Fr. om Brandforsikkr. p. Landet, 2, 17 og 18 §. (1). (*). 21 Mart. Octe. f. Det afiat. Compagnie: Forlænget v. pl. 29 Jan. 1822. De i Frr. fra 1793 til 1822 skeete Forandringer &c. ere, hver paa sit Sted, anførte i vedfølgende Anhang til disse Anordninger. (k) See Canc. Br. 26 Nov. 1822 (pag. 773). (1) See Canc. Br. 15 Oct. 1822 (pag. 763). All<noinclude><references/></noinclude> a6a5jl0gixaapl2mtwhjx6p8e4xs4j9 104 70266 406359 387067 2026-05-14T17:03:18Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1824.||139}}</noinclude>Fr. om ertr. Leverance af Kornvarer. 2:4 §. fesmiaaden, saa at altsaa Vedkommende, fra hvilke ingen 25 Aug. slig Frasigelse eller Anmeldelse er skeet til Amtmanden inden forommeldte Lids Forlob, antages at ville yde Leverancen aldeles i Overeensstemmelse med IS, fors saavidt Kornbeløbet angaaer, og derhos es med H Halvdelen i Rug og den øvrige Halvdeel i Byg. Og kan de efter den Tid ikke vente nogen Fritagelse derfor eller Forans dring deri. 3.) Kornvarerne skal være gode, funde og dygtige. De bør derhos være vel rensede saales des, at de ere frie for Ukrudsfrøe og al anden Ureenlighed. Desuden bør Rugen være vel tørret. Af Havre fan ikkun leveres af den saakaldte hvide Havre. Vægt, som Kornvarerne skal have, for at kunne mods tages, bestemmes til 11 2pd. 12 Pd. pr. Zde Rug, 10 Lpo. 8 Po. pr. Ede Byg, 13 Lpd. pr. Ede Hvede og S 2pd. 8 Pd. pr. de Havre. Og leveres Kornvarerne overs alt med løst og strøget Maal, samt uden noget Opmaal, hvad enten Maalingen skeer med heel eller halv Tønde, Stieppe eller Fierdingkar. 4.) For de Kornvas rer, som leveres, tilstaaes Yderne følgende Betaling, der bliver dem at gotgiore ved Liquidation i de Kgl. Skatter, i henhold til den derom i I S indeholdte Bes stemmelse, for Maret 1825 Den for hver Tønde Rug, som veier 11 Lpd. 12 Pd., men under 12 2pd., 2 bdir 90 Skill. Sedler og Regn; for hver Ede Rug, som veier 12 2pd., men under 12 Lpd. 4 Pd., 3 Rbd. 32 St Sedler og Tegn; desuden gotgiøres 12 St. Tegn for hver fulde 4 Po., som Rugen veier mere pr. Ede, end 12 2pd.; for hver Tde Byg, som veier 10 Lpd. 8 Pd., men under 10 2pd. 14 Pd., 2 bd. 26 St. Sedler og Tegn; for hver Tde Byg, som veier 10 2pd. 14 Pd., men under 11 2pd. 2 Pd., 2 Rbd. 56 St. Setler og Tegn; desuden gotgieres 10 Sk. Tegn for bver fulde $2<noinclude><references/></noinclude> nhpfvwev0niji9mz9ykhy92fz8vlmls 104 70497 406360 390811 2026-05-14T17:03:44Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1826.|369}}</noinclude>Brandforanstaltninger. 1826. 31 Mart. Taxt for Storfteensfeiere. Delinqventer og Deling. Sager. 24 Febr. 19 Apr. 1826. I Febr. l. indeholdende Tillæg til Pl. 31 Aug. 1813/ for Eugt, Rasp: og Forbedringshuset i Khavn. Pl., hvorved den i Fr. 22 Mart. 1793. 69. fastsatte Straf, i visse Tilfælde formildes. l. for Dmk ang. Forandring i Fr. 29 Jun. 1764 og Rescr. 3 Mart. 1774. Pl. ang. Straf for Uvedkommende, der paa det Kgl. Artilleriecorpses Ererceerplads, Amagerfælled, opgrave de ved sammes Øvelser udskudte Kugler, Bomber og Granater. I Sept. 15 Dec. l. for Danmark ang. hvorvidt de Sigt og Sagefaldsberettigede Jorddrotter skulle bære samtlige Omkostninger i de Sager, som de have at forfølge. Enke og andre Pensions. Kasser. 1826. 22 Febr. pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser af visse Embedsmænds Forpligtelse til Indskud i den almindelige Enkekasse, m. v. 14 Jul. Pl. for Danmark ang. Indskud i Enkekassen af Procuratorer samt Landphysici og Districtss chirurger. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1826. 6 Jan. - 1826. 1826. - 19 Jun. Pl. om Ind- og Udskrivningen af Kattuntryf. Fernes Lærlinge. Pl. om Fabrikentrepreneurers Forpligtelse ang. Syge og Tide. Penge. Fattige og Hospitaler. 22 Dec. Vl. om Fattigfattens Opkrævning.. Fæe og andre tamme Creature. 1 Jul. 27 Sept. XIX Deel. Volitiebefiendtg. om herrelose Hunde. Politiebekiendtg. om de anordnede Hundefegn. 28 b Geifts<noinclude><references/></noinclude> 7vkvae9w6shpx4vzgsz7ydur14gf3s8 104 74874 406467 406279 2026-05-14T20:23:52Z MGA73 457 /* Proofread */ Test 406467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Handel.|675}}</noinclude>1773. 14 Janv. R. ang. Deconomies og Commerce. Collegii Oprettelse og ny Indretning. 14 Janv. R. ang. Commerce Deputationens Ophævelse. 11 Septbr. Pr. ang. Tabel over maanedlige og aarlige Priiser paa Korn og Feede. Vare at indsendes til Commerce-Collegium. 22 Septbr. R. fom 1773, 13 Janv. 19 Novbr. R. ang Politie Inquisition om utilladelig Hatte del med Apothequer. Vare i Christianssand. 1774. 19 Martii, Pr. ang. ulovlig Handel paa Landet i Lolland. 26 Marts, Pr. ang. forbuden Omløben med Glas uden Passeerseddel. 20 og 31 Aug. Pr. ang. Magistraters og Byfogders Pliat i Fallit og Stervboer, hvor Magazins Contoiret har Moget at fordre. 1 Octobr. Pr. ang. Indskrænkelser i fremmede Skives Fart og Handel paa Sverrig. 24 Novbr. R. ang. at visse Handelsstue Eiere i Bergen stal henhøre til den Tydske Kirke. 1 Decbr. R. ang. Hvad Vare Urtekræmmerne i Bergen maae falholde, og Andre sammesteds ei at sælge Apotheqvers Base. 24 Decbr. Pr. ang. at Danske Stibe i Portugal ansees lige med andre fremmede privilegerede Rationer. 1775. 18 Febr. Pr. ang. uberettiget Omløben, og aarlige Beretninger derom. 18 Martii, Pr. ang. at Khavn er i Henf. til Fd. af 13 Febr. 1775 indbegreben blande Kjøbstæderne; saaog om Knips lingshandlerne. 25 Martii, Pr. ang. at tilladte Kobberførere og privilegerede Kniplingshandlere maae vedblive deres Handel. 18 April, Pr. ang. at Disse skal conferveres deres Rettighed til Omreisen. 6 Maii, Pr. ang. at Kobberførerne maae medbringe og sælge Ørholm: Fabriqves leer og Skærefnive. 6 Junii, Pr. ang. Indberetning om Priserne paa Stald Øren, som sælges fra Hovedgaarvene i Jylland. 5 Julii, R. at De, som for indenlandske Steentbis, Faiances eller Porcelain-Fabriqver udsælge, ikke derfor skulle svare Byrde, eller indtræde i kaug. 29 Julii, * Gen. L. Oeconomies og C. Collegii Prom. (til Stiftamt mændene i Danmark), ang, at indhente, og med Betænkning indsende Erklæring fra Kjøbskædernes Handlende og Kobbersmede over Forlangende fra Brcde- og Nomolle Kobberverkers Eiere: 1) at samtlige jobstæder i Danmark vilde forbinde sig til aarli- gen<noinclude><references/></noinclude> py5001hcf7d7d9w0qixzqmsw6gf4jiy 406468 406467 2026-05-14T20:26:54Z MGA73 457 /* Problematic */ Test 406468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="MGA73" />{{hoved||Handel.|675}}</noinclude>1773. 14 Janv. R. ang. Deconomies og Commerce. Collegii Oprettelse og ny Indretning. 14 Janv. R. ang. Commerce Deputationens Ophævelse. 11 Septbr. Pr. ang. Tabel over maanedlige og aarlige Priiser paa Korn og Feede. Vare at indsendes til Commerce-Collegium. 22 Septbr. R. fom 1773, 13 Janv. 19 Novbr. R. ang Politie Inquisition om utilladelig Hatte del med Apothequer. Vare i Christianssand. 1774. 19 Martii, Pr. ang. ulovlig Handel paa Landet i Lolland. 26 Marts, Pr. ang. forbuden Omløben med Glas uden Passeerseddel. 20 og 31 Aug. Pr. ang. Magistraters og Byfogders Pliat i Fallit og Stervboer, hvor Magazins Contoiret har Moget at fordre. 1 Octobr. Pr. ang. Indskrænkelser i fremmede Skives Fart og Handel paa Sverrig. 24 Novbr. R. ang. at visse Handelsstue Eiere i Bergen stal henhøre til den Tydske Kirke. 1 Decbr. R. ang. Hvad Vare Urtekræmmerne i Bergen maae falholde, og Andre sammesteds ei at sælge Apotheqvers Base. 24 Decbr. Pr. ang. at Danske Stibe i Portugal ansees lige med andre fremmede privilegerede Rationer. 1775. 18 Febr. Pr. ang. uberettiget Omløben, og aarlige Beretninger derom. 18 Martii, Pr. ang. at Khavn er i Henf. til Fd. af 13 Febr. 1775 indbegreben blande Kjøbstæderne; saaog om Knips lingshandlerne. 25 Martii, Pr. ang. at tilladte Kobberførere og privilegerede Kniplingshandlere maae vedblive deres Handel. 18 April, Pr. ang. at Disse skal conferveres deres Rettighed til Omreisen. 6 Maii, Pr. ang. at Kobberførerne maae medbringe og sælge Ørholm: Fabriqves leer og Skærefnive. 6 Junii, Pr. ang. Indberetning om Priserne paa Stald Øren, som sælges fra Hovedgaarvene i Jylland. 5 Julii, R. at De, som for indenlandske Steentbis, Faiances eller Porcelain-Fabriqver udsælge, ikke derfor skulle svare Byrde, eller indtræde i kaug. 29 Julii, * Gen. L. Oeconomies og C. Collegii Prom. (til Stiftamt mændene i Danmark), ang, at indhente, og med Betænkning indsende Erklæring fra Kjøbskædernes Handlende og Kobbersmede over Forlangende fra Brcde- og Nomolle Kobberverkers Eiere: 1) at samtlige jobstæder i Danmark vilde forbinde sig til aarli- gen<noinclude><references/></noinclude> mrk3rasoh9fq028z5n1entioze7q0yt 406469 406468 2026-05-14T20:27:47Z MGA73 457 /* Without text */ TEST 406469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" />{{hoved||Handel.|675}}</noinclude>1773. 14 Janv. R. ang. Deconomies og Commerce. Collegii Oprettelse og ny Indretning. 14 Janv. R. ang. Commerce Deputationens Ophævelse. 11 Septbr. Pr. ang. Tabel over maanedlige og aarlige Priiser paa Korn og Feede. Vare at indsendes til Commerce-Collegium. 22 Septbr. R. fom 1773, 13 Janv. 19 Novbr. R. ang Politie Inquisition om utilladelig Hatte del med Apothequer. Vare i Christianssand. 1774. 19 Martii, Pr. ang. ulovlig Handel paa Landet i Lolland. 26 Marts, Pr. ang. forbuden Omløben med Glas uden Passeerseddel. 20 og 31 Aug. Pr. ang. Magistraters og Byfogders Pliat i Fallit og Stervboer, hvor Magazins Contoiret har Moget at fordre. 1 Octobr. Pr. ang. Indskrænkelser i fremmede Skives Fart og Handel paa Sverrig. 24 Novbr. R. ang. at visse Handelsstue Eiere i Bergen stal henhøre til den Tydske Kirke. 1 Decbr. R. ang. Hvad Vare Urtekræmmerne i Bergen maae falholde, og Andre sammesteds ei at sælge Apotheqvers Base. 24 Decbr. Pr. ang. at Danske Stibe i Portugal ansees lige med andre fremmede privilegerede Rationer. 1775. 18 Febr. Pr. ang. uberettiget Omløben, og aarlige Beretninger derom. 18 Martii, Pr. ang. at Khavn er i Henf. til Fd. af 13 Febr. 1775 indbegreben blande Kjøbstæderne; saaog om Knips lingshandlerne. 25 Martii, Pr. ang. at tilladte Kobberførere og privilegerede Kniplingshandlere maae vedblive deres Handel. 18 April, Pr. ang. at Disse skal conferveres deres Rettighed til Omreisen. 6 Maii, Pr. ang. at Kobberførerne maae medbringe og sælge Ørholm: Fabriqves leer og Skærefnive. 6 Junii, Pr. ang. Indberetning om Priserne paa Stald Øren, som sælges fra Hovedgaarvene i Jylland. 5 Julii, R. at De, som for indenlandske Steentbis, Faiances eller Porcelain-Fabriqver udsælge, ikke derfor skulle svare Byrde, eller indtræde i kaug. 29 Julii, * Gen. L. Oeconomies og C. Collegii Prom. (til Stiftamt mændene i Danmark), ang, at indhente, og med Betænkning indsende Erklæring fra Kjøbskædernes Handlende og Kobbersmede over Forlangende fra Brcde- og Nomolle Kobberverkers Eiere: 1) at samtlige jobstæder i Danmark vilde forbinde sig til aarli- gen<noinclude><references/></noinclude> i8jkurork98gwjsyibmnyzmon8kezc7 406470 406469 2026-05-14T20:28:25Z MGA73 457 /* Not proofread */ 406470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73" />{{hoved||Handel.|675}}</noinclude>1773. 14 Janv. R. ang. Deconomies og Commerce. Collegii Oprettelse og ny Indretning. 14 Janv. R. ang. Commerce Deputationens Ophævelse. 11 Septbr. Pr. ang. Tabel over maanedlige og aarlige Priiser paa Korn og Feede. Vare at indsendes til Commerce-Collegium. 22 Septbr. R. fom 1773, 13 Janv. 19 Novbr. R. ang Politie Inquisition om utilladelig Hatte del med Apothequer. Vare i Christianssand. 1774. 19 Martii, Pr. ang. ulovlig Handel paa Landet i Lolland. 26 Marts, Pr. ang. forbuden Omløben med Glas uden Passeerseddel. 20 og 31 Aug. Pr. ang. Magistraters og Byfogders Pliat i Fallit og Stervboer, hvor Magazins Contoiret har Moget at fordre. 1 Octobr. Pr. ang. Indskrænkelser i fremmede Skives Fart og Handel paa Sverrig. 24 Novbr. R. ang. at visse Handelsstue Eiere i Bergen stal henhøre til den Tydske Kirke. 1 Decbr. R. ang. Hvad Vare Urtekræmmerne i Bergen maae falholde, og Andre sammesteds ei at sælge Apotheqvers Base. 24 Decbr. Pr. ang. at Danske Stibe i Portugal ansees lige med andre fremmede privilegerede Rationer. 1775. 18 Febr. Pr. ang. uberettiget Omløben, og aarlige Beretninger derom. 18 Martii, Pr. ang. at Khavn er i Henf. til Fd. af 13 Febr. 1775 indbegreben blande Kjøbstæderne; saaog om Knips lingshandlerne. 25 Martii, Pr. ang. at tilladte Kobberførere og privilegerede Kniplingshandlere maae vedblive deres Handel. 18 April, Pr. ang. at Disse skal conferveres deres Rettighed til Omreisen. 6 Maii, Pr. ang. at Kobberførerne maae medbringe og sælge Ørholm: Fabriqves leer og Skærefnive. 6 Junii, Pr. ang. Indberetning om Priserne paa Stald Øren, som sælges fra Hovedgaarvene i Jylland. 5 Julii, R. at De, som for indenlandske Steentbis, Faiances eller Porcelain-Fabriqver udsælge, ikke derfor skulle svare Byrde, eller indtræde i kaug. 29 Julii, * Gen. L. Oeconomies og C. Collegii Prom. (til Stiftamt mændene i Danmark), ang, at indhente, og med Betænkning indsende Erklæring fra Kjøbskædernes Handlende og Kobbersmede over Forlangende fra Brcde- og Nomolle Kobberverkers Eiere: 1) at samtlige jobstæder i Danmark vilde forbinde sig til aarli- gen<noinclude><references/></noinclude> 7vnpp24i84ve1yl77d1re59hhwvoaoy 104 76071 406369 324114 2026-05-14T17:07:24Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1662.|Resolutioner og Collegialbreve.|99}}</noinclude>Gr. Eftersom er blevet andraget, hvorledes Borgerska 5 Aug. bet i Bergen udi adßillige Poster of Fremmede Fat skee fror Indpas, deres Næring og Handel ikke til ringe Forhindring: da vil Kongen derom have saaledes forordnet, At ingen fremmede Skibe, som komme fra Tyd. fte Steder, og de Contoirske ikke selv vedkomme eller tilhøre, maae ved Contoiret der sammesteds anligge, førend de paa Bergens Vaag deres Gods solgt og losset have (u), Herforuden skal alt Styrtegods maales ved Byens eedsvorne Maalere (v). De Cons toirske skal ei heller med usædvanlig Skibsfragt pas Holland eller Spanien, ei heller med Factori eller fremmed Handel sig befatte; iligemaade skal og ins gen Geseller tilstædes ved Contoiret, som ikke have rigtige Artester fra de Steber, som deres Herskab boe, (x). Anordning, om Tugthuuset i Trondhjem, at 5 Aug. Indkomsten (: godvillige Gaver, Tavlepenge til de 3 store Heitider i Lehnet, 4 ß. af hver Gaard som bygsles, alle Ringepenge af Stibene, 6 s. af hver Sqvat og dobbelt af hver større Molle, der Alt af Sogderne oppebærges) bør forpagtes, og med Forstans deren om hver Persons Fortering accorderes, saaog Regnskaberne af Bispen med Byens Øvrighed og Sognepræsten forhøres. (Eftersom Huuset moren er ødelagt, fordi de tillagte Indkomiter ere udeblevne) (y). Bevilgning, at Churførsten af Saren maae sig 12 Aug. labe tilforhandle hvis gemeene Sale og søge, som udi Dannemark fanges eller bekommes kan.. 2 (u) See Pr. 15 Maii 1790, med Note. Be (v) See R. 23 Maii og Privil. 19 Octobe 1663, §. 31 D. B. 6 Novbr. 1671, og Privil. 30 April 1673, §. 3. (x) See Privil. 29 April 1702, s. 18, og R. 7 Octobr. 1754. (y) See O. G. 18 Novbr. 1670; bortfaldet ved Rescr. 5 Febr. 1732 vg Sund, 25 Novor. 1735.<noinclude><references/></noinclude> h5v1wba4ue6v5syo0h5w92ijwymgux3 104 76479 406370 370049 2026-05-14T17:07:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|265}}</noinclude>§. 3. 5.13. node, eller De, som for personligt Mode ere befriede, svare 2 Aug. for deres () Omstændighederne maatte skee. Herved maae dog iagttages, at de, der enten som Brandiolk cüler Compagniefolk soare deres vedborlige Vage ter, ikke Drages fra den Bagt, som dem tilkommer, men at al lorden og leilighed ved en god Conduite forekommes; ligesom og en belig Confideration maa paves med fattige eg. ufermuende Enter og Andre, efter den herefter følgende. 16de a Stadecapitainerne lade ved Rodemesterne huer ften tilge en baby eller (naar Duifiendiabederne det efter Magiftatens og Stadsbauptmandens Anordning udfordret) ba en beet Robe eller flere af Jubbeggerne, obile da skule gaae Runden i cane Personer, undtagen de, som efter det ndi ferste Voft ommeldte Kongelige, Rescript derfra fritages, saavel som enker og de Borgere, der formedelst Alderdom eller anden vigtig atfag bor være befriede at gaae i egne Personer; men disse al dog affe en dogtig Borgermand eller anden convenable Person i deres Sted. Runden bor §. 4. at mede i den tilforordnede Corps de Guarde, og det saa betids, at de kan være der præcise Kl 9 om Binteren og Kl. 10 Sommeren. Forsommer Nogen, som Rund bor gaae 9g tilsagt bliver, at mode eller mode lade, uden lovlig Fors fald, da bode forße Gang 24 6. og anden Gang dobbelt; men, seer det oftere, da hver Gang 1 Rd. Bagten fal præcise opraabes en Eime efter den her foran bestemte Tid, og de, som da ere udeblevne, mulcteres hver Gang med 8 B., og de, der blive borte en Time, efter at den første Division af Runden er udgaaen, bode 12 6.; men de, der kom me senere og efter den Tid, ansees som aldeles udeblivende, og bede derfor. Ligeledes maae Ingen komme denkten paa Bagt, under Straf af at bortvises, og at bode som de der albeles havde forfemt Bagten. Jke heller made Nogen paa Vagren bruge drikkende Dare til Overflødighed, under Mulet efter faffenhed og forbrydelse. Saasnart den udcommanderche Rund indkommer vdi Corps de Guarde, og har gjort dens anbefalede Tour, da fal den vagthavende Officeer eller den, fem i hans Sted er effiffet, firar op raabe dem, der have været ude, saavelsom og naar Bagten endes; fulde Nogen befindes imidlertid at have absenteret fig, da bode de ligefaameget, som den der aldeles var udebleven. Maar Underofficereg commanderes til Rundgang, da maae de til det bestemte Kioktejlet præcise være tilfæde paa Corps de Guarden, under Straf at bode for en Times deblivelse, fecile Gang 2 Wt., and Bang dobbelt, og. tredie Gang 1 Mb.; men, dersom de aldeles udeblive, da forite Gang Rd., anden Gang 2 Rd. og tredie Gang 3 Rd., og desuden være og blive ansvarlig til al den leiliabed, Horden ve Skade, fom, ved deres Forsømmelse kunde foraars fages. Eigefaa er ben vaqtbadende underefficeer, eller ben fom ferretter hans Tieneke, forpligtet, under en halv Rigs va= 25 (*) Dette udeladte er ligesom R. 13 Junii 1766, T. §. 5. 5. 6.<noinclude><references/></noinclude> 4f3t0vleon47o0bmmfgj1dj6r63swsu 104 76997 406371 391103 2026-05-14T17:08:18Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1673.|Resolutioner og Collegialbreve.|99}}</noinclude>S. 5. §. 6 eller Modsigelse, og ingen Anden paa de Steber at 17 April. maae hugge, sauge eller andet Tømmer, som til Verket tjenlig er eller dem skadelig; dog udi Kons gens og Kronens Skove for Intet, og i Geistlighe dens og Adelens for billig Betaling, saavidt fornos den, at være følgagtig. Alle Bergverks. Betjente og samtlige Arbeidere, som dertil gjøre baglig Ejeneste, skulle for Udskrivelser, Skydsfærd, og an den sædvanlig Besværing være erempt og forskaanede, undtagen hvis til Kongens færdeeles magipaaliggende 2Erinde at forrette endelig udfordres; dog derfore at give, efter seeneste Anordning, ligesom andre Kongens Tjenere for des Forskaanelse. Jligemaade bevil ges til Verkets nødvendige Brug og Fortsættelse, at nast anliggende og boende Bonder skulle gjøre Sørsel og Arbeide til og fra fornævnte Berk, naar behøves, og tilsiges, uden Undskyldning, dog for billig Betas ling, som de dem selv imellem bedst foreenes; og Dersom nogen Klage af enten Parter (skeer, da dert Kongl. Lehnsmand strax derudi at midle, og sætte dem en vis og billig Taxt, hvorefter de paa begge Sider kunne og vide sig at rette. Derimod vil Kongen og samme Arbeidsbønder samt deres Sønner og Drenge, ligesom de Forrige, for Udskrivning og Skydsfærd have forskaanet. Dog skal de efter Norges Lov og Forordninger holde deres Broer og Veie, herefter som tilforn, allevegne ved god Lige og hævd, som forsvarligt, saa og almindelig Paa bud udi Feide: Tid til Landværn at comparete, fore pligt være, eller for deres Udeblivelse og Forsømmelse at straffes efter Landsloven; men, dersom deres Lans deveie og Broer formedelst Berkets Til og Frafjors sel, bliver forkjørt, dem til mere Besværing end tils forn, da stal Bønderne komme Participanterne villis domi $ 2 gent<noinclude><references/></noinclude> c8nn2uyhyuuuznqerym0olxnbzc6zg5 104 77138 406372 398951 2026-05-14T17:08:49Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.{{Afstand|3em}} 240|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Junii. 24 Junii. Obet Bref paa Cathedraticum af Kirkerne til Superintendenten over Ribe-Stift. Gr. Doctor Chr. Lodberg har ladet anbrage, at han med ringe en er aflagt, imod den store Besværing, som Stiftets Vidtioftigbed med sig fører, og nyder af Kirkerne ingen Cathedraticum og aarlig penge, som Mecessen og alle Stjsder paa Jura Patronatus tilholde at udgive. Bemeldte D. Lodberg og hans Efterkommere maae til hans og beres Indkomsters Forbedring overalt i Hans anbetroede Stift nyde en Sletdaler til Cathe braticum ... (y) bemeldte D. Lodberg og hans Efterkommere paa Landemodet imod behørig Qvitres ring levere., BR. 2010 dideliais Rescr. (til Bispen i Ribe), ang. at Sarup Rald dianatal, naar Vacance skeer, annecteres til St. Catvine Kirkes Capellan i Ribe, &c. 26 Julii. Jinut 26 Julii. An anal Rescr. (til Høieste Rettes Bifiddere), ang. Votes ring Dommes Forfattelse, og ærbødig Opførsel i og ved denne Ret. (Saasom Vota aabenbares, imod den Merren forhen givne Instructions 8de articul; ligesom der og spadseres og heit snakkes under Mettens Betjening) (z). es og heit fnaftes u Obet Bref, om Læsningspenge forud i Hoieste: Ret (a). Gr. 90 an (y) I Øvrigt ligesom D. B. 29 Martii 1681 for Fren. See dieser. 24 Decbr. 1704 og 10 April 1706 med Noter. (z) Bortfaldet ved Justr. 7 Decbr. 1771 (i Schous Udtog), Jing 90. 4, 9, 12:18. Geheime Raad Michael Vibe var den 23de Junit 1683 beskikket til Justitiarius i Retten, og til Vice-Præsident i det Danske Cancellie. - Under 26de Julli 1683 udgif ogfaa en Forordning, om Frems gangsinaaden i enhver Sag ved Metten; haves i Rothes Mescripter 1758, II, S. 115-118, og er nævnt af Schou, menes af ham bortfaldet ved bemeldte Instr. S. 9 og 21, samt Pat. 10 Novbr. 1774, S. 6, 12, 15, 19, men spnes endnu tildeels at følges. (a) Set Bev. 6 Decbr. 1671, D. B. 10 Novbr. 1685 og 21 Septbr 1695.<noinclude><references/></noinclude> fw661943uii7df0gyp7g2lccxyxzwsr 104 77176 406374 270729 2026-05-14T17:11:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.|Resolutioner og Collegialbreve.|277}}</noinclude>ring med Matriculen lignes og lægges imellem Al: 7 Febr. muen, saavelsom de Extraordinaire, som Personerne augaaer efter Kongl. Sfa breves Formelding, saa at ingen Underslæb af Fogden derudi begaaes, men han saaledes dermed at have Tilsyn, som han agter at stande til Rette for, og svare til, om nogen Klas gemaal for Ham derover kunde falde, og han derudi ikke hjelper den Forurettede til Nette (s). Han skal iligemaade have flittig Tilsyn, at proprietarierne give deres Leilændinge rigtige Beger under deres Hænder og Signeter, hvorudi Gaardenes Skyld skal vare indført, saa og, at Almuen for hvis de aarlig betaler, tilbørligen qvitteres, og at rigtig Afregning aarligen med dem gjøres (t); item at Borgerskabet, som med Almuen udi Amtet handler, giver hver af Almuen, som de handle med, rigtig Bog og fors tegnelse, paa hvis de enten udi Penge eller Vare af deres Kjøbmænd bekomme, og at Varene dem ikke ut lbørligen anskrives; til hvilken Ende han sig flittig til Tingene skal indfinde, og i det ringeste møde paa alle ordinaire Stattinge, paa det han alt Fores Skrevne desbedre kan beopagte (u); faa og lade tillyse paa Tinget, at om Nogen haver billig Aarsag at Elage enten over Sogden eller Sorenskriveren, de da imod Tingets Ende Enhver for sig det skrivtlig og fande færdig skal angive, at dermed kan forholdes efter Fors ordn. 5 Febr. 1685. Han skal særdeeles see derhen, S. 13. at med Intradernes Oppeborsel troligen og oprigti gen omgaacs, og des Beløb aarligen og tilbørligen af Fogderne vorder beregnet; desligefte, at de til fors (s) See d. 13 Decbr. 1746. 31 02 nævnte (1) See N. Lovs 3 14 20, 22, Fd. 26 Junii 1715, og 13 Decbr. 1746. (1) See N. Lovs 1-5-21 og Fb. 7 Febr. 1738, S. 4.<noinclude><references/></noinclude> 77bdq1swu2nng74a1cqk5fon486lvcc 104 77244 406375 379225 2026-05-14T17:12:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1686.{{Afstand|3em}} 344|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>.30917 20 Novbr. At Landsdommerne udi alle flige dem forekommende Tilfælde og Sager dømme efter Landeloven; dog at de, efter den under 21 de Julii softleden ergangne efaling, advare Vedkommende, at de ei lade Eredeos I cution efter Dommen skee, forend Sagerne videre Oftob for Spieste: Ret vorde examinerede og paakjendte. 20 Novbr. Rescr. (til Bispen i Viborg), ang, at Kongens Betjente i Rangen, samt Adelen i Almindelighed, maae til Skrifte og Communion for nual o prædiken annammes paa den Maade, som i Kiøben havn brugeligt er (b), Codia 20 Novbr. Obet Bref, at Secretereren i Over Gofretten, 3. Bilde, skal forud af Parterne betales en halv Sid. (c). 29 Novbr. Anordning mod uberettiged Handel omkring rote a Christianssand. (Saasom de Ubenbyes ikke efter pris pilegterne af 15de Junii sidstl. ere indflyttede), (d). §. 4. Byfogden i Christianssand skal have flittig og note Ovagt paa alle dem, som sig nogen ulovlig Handel kunde tilfordrifte at at de derfor tilbørligen advoos vorde tiltalte, saq at ingen uden Byen boende imod fad de ubgivne Kongelige Privilegiers Tilhold vorde decla agtige i nogen Handel paa anden, Maade end det nu (e) allernaadigst paabudet og forklaret er (b) See Rescr. 3 Julii 1747, 180525id sam Rescr dod dis (c) See Zd. 11 Aug. 1797, S. 16, Coce (4) §. 1:3 8g Begyndelsen af S. 4 (i Rothes Norske Me fcripter, . 557 560) indebolbe Bestemmelser, hvilke deels inden vis Tid fulde efterkommes, og deels ved Rescr. 1723, 1779 og 178a ere bortfaldne, 350 (e) See i dets Steb Priv. 31 Jan. 1738 08 14 Octobr. 1768. mas<noinclude><references/></noinclude> ef35wpgrp0o4arx7xazphi161q6sglh 104 77342 406376 324608 2026-05-14T17:12:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1688.|Resolutioner og Collegialbreve.|441}}</noinclude>9. 2. efter den derom allerede gjorte Anordning, deres Ret: 28 Julii. tighed erlægge. Begravelserne i Kirken, som ingen Eiermand have, men ere Kirkens, og Kirken hjem falone, maae til den Meestbydende sælges, og de Kjø. bende dem til Arv og Eiendom, paa den Maade i Kjøbenhavn brugeligt er, beholde. Stolestaderne §. 3. 09 4. Sælges eller bortleies (n). Af de Gravsteder, som sælges til Eiendom, skal ved deres Aabning, naar Liig nedsættes, betales en vis Penge, som Kirkens Inspecteurer efter deres Beleilighed det for billigt Ejender; dog at ei Noget i saa Maader uden Stifts amtmandens og Superintendentens Godtbefindende skeer. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. at 4 Aug. de Tydske Jøder, som ere Tobakspindere, og i de Kongelige Lande bosatte, maae blive bosiddende, bemeldte Næring fortsætte, og sig selv egne huse og Gaarde, paa de Steder, hvor de boe, forskaffe, hvilket han Magistraten i de øvrige Kjøbstæder, hvor flige Jøder sig opholde, sal communicere, (da disse ei skal være af te Midler, at de efter Forordn. af 31te Martii 1688 (0) grundmurede Huse paa Christianshavn skal kunne lade opbygge.) Obet Bref om den Forkjobs Net, som de 4 Aug. Reformecites Kirke har til deres Præsters Bolige (p). Gr. Kongen har forundt og skjenket de Reformeerte i Kjøbenhavn en plads udi Gothers-ade beliggende, derpaa en Kirke at opbygge; og nu i Erfaring kommer, at Præs fterne til famine Menighed sig have paataget, paa hvis som af samme plads fra Kirken og Kirkegaarden evrigt bliver, Huus til deres Residentser af deres eegne Midler at opa sætte. 5 (n) Bortfaldet ved Mefer. 24 Julii 1697 og 8 Octobr. 1698 (o) See og Rescr. 31 Martii 1688 med Note. (p) Efr. Priv. 15 Maji 1747, S. 9.<noinclude><references/></noinclude> lze6w1d2rgfophko3875er3hsouwkl1 104 77406 406377 356876 2026-05-14T17:12:36Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1689.|Resolutioner og Collegialbreve.|505}}</noinclude>t .ex eller Andre, som redder og dæmper Ilden, udi sam 30 Novbr mes Arbeid og Skynding uformodentlig bliver faavet, qvæst eller lemlæst, da saadan Stade paa Byens Bekostning at cureres; og hvis Nogen deraf skulde blive faa vanfør og beskadiget, at han siden ei kunde fortjene fin Kost, da saadanne Personer udi Sospitas Tet eller St. Jørgenshuus deres Livstid at unders holdes, og Byen Indgivtspengene for dem at betale: have saadanne beskadigede Personer Sustruer og Børn, da skal dem ogsaa af Byens Andeel Noget meddeeles til deres nødtørftig Underholdning. Der Nogen af flige beskadigte Personer uden for Hospitalet eller St. Jergenshuus, da bliver de af Byens Midler fiffelig til Jorden bestædiget; og ellers Brandmesterne at give Magistraten straxen tilfjende, naar Nogen beso skadiges, eller ved Deden afgaaer, at andre dygtige Personer isteden fan beskiffes, paa det Rullen altid fan være complet. - Brandmesterne skal ved Rodes S. 17. mesterne og Munrmesterne af Brandsvendene een Gang hvert halve Aar lade eftersee enhver Indvaaners Skors stene og Ildsteder; og hvis de ere brøstfældige, eller ikke uden Fare kan bruges, da inden 8 Dage efter Advarsel at forfærdiges som de bør at være: skeer det ikke, da bode de Vedkommende for hver af flige brøstfældige Skorstene 10 Lob Sølv, og dog samme Skorstene at nedbrydes, og andre Dygtige i deres Sted at opsættes. Alle Indvaanerne,Ingen und S. The tagen, skal idelig lade feie og reenholde deres Store stene; hvis Nogen der forsømmer, da Skorsteense feieren (f), som Slige skal efterforske, det for Une derfogden at angive, som derom firarens de Vedkome mende skal advare og tilholde; men, hvis de da ikke ufortsvet labe Saadant skee, da derfor ved Unders in 915 (f) Cfr. Prom. 12 Maji 1787. foge<noinclude><references/></noinclude> q1mecwk6cwbq0ul2browhf5ku62shhb 104 77414 406378 366476 2026-05-14T17:12:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1689.|Resolutioner og Collegialbreve.|513}}</noinclude>§. 9. palters Overværelse, og siden lægges i Riig Erts 21 Decbra Kisten, til Smeltningen angaaer: og skal Vegten deraf antegnes af Hytten Reuteren ved Dag og Da tum i Hyttebogen. Berghauptmanden, Bergraad og Overberg Amtsforvalteren skal være tilstede, naar Smeltningen skal foretages og Rigs Erts Kisten aabnes, for at eftersee, at Vegten, af hvis til Smeltning udtages, svarer til hvis tilforn var neda. lagt, faa og tilsee, at Prøverne, af hvis smeltes fal, rigtig tages, paa det G halten deraf forud fan pides; samme Gehalt antegnes af Probeermesteren i sin Bog, og gives derforuden en Probeerseddel under bans Haand, som i Overberg Amts: Protocollen under Dag og Dato indføres. Saa skal og til Riig Ertes Kisten være 3 Laase og Naglerbvoraf fornævnte trende Personer hver Een skal forvare. Berghaupt §. 10. manden, Bergraad og Overberg Amtsforvalteren skal være tilstæde, naar Drivningen er skeet, og Bliksolo vet udtages og veies, Proben deraf udslaaes, til at proberes, hvoraf Probeermesteren al tage en Gegens Probe, og dets Gehalt i sin Bog antegne. Saa skal bemeldte Personer og være tilstæde, naar Bliksølvet bliver brændt, for at see Vegten deraf i Testen og af Testen, og afgangne i Brændingen, og tilholde ytten Reuteren Saadant i sin Bog ved Dag og Dato, at antegne. Jligemaade skal de tilsee, at Proben af Brandsølvet tages, og det derefter til Myntmesteren imod hans Qvittering kan vorde leveret. Berghaupt §. II. manden skal og tilholde hytten Reuteven ved Dag og Datum at antegne i sin Bog, hvor meget han ans nammer eller forsmelter af alle Slags Ertsßlif, Bly? Rauchlik, Ovenbruk, Raasteen og Andet, med hvad Navn det nævnes fan, hvor lenge hver Smeltning varer, hvad dertil gaaer af Kul, Kiis og Andet, og II. Deel. hvor<noinclude><references/></noinclude> gqwnehsyywwpup5dace3a7jsdsaaodv 104 77500 406379 324691 2026-05-14T17:13:03Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1692.|Resolutioner og Collegialbreve.|599}}</noinclude>Gr. Saasom erfares, hvorledes de Mageflifter, som vi 5 Martii. hidindtil har tilladt at free med Kitters, Skolers, Hospi talers og andet Geistligt Gods udi Danmark og Norge, ifte altid til Kirkernes, Stolernes, Hospitalernes eller de Geistliges Gavn skal være udfalben, omendikjendt alle mu lige præcautioner, til at forekomme den Skabe, som ved saadanne Mageflifters Forhandling funde tilfaies, ere blevne brugte: faa er nu derfor allern. for godt befunden herudinden saaledes at anordne og befale, At herefter aldeeles ingen Mageffifter med Kirkers, Skolers, Hospitalers eller andet Geistligt Gods,, uden Kongens egen expresse Befaling, maae foretages eller free; og skal da først ved Committerede skee noie og fuldkommen Besigtelse saavel paa det Gods, som til Mageskifte begjeres, som paa det, der til Mageskifte tilbydes, til hvilken Besigtelse og Forretning bemeldte Committerebe for sig og deres Arvinger skal være pligs tige at svare. dieser. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at 8 Martii, de, der hos Militaire i denne Stad ere i Tjeneste, og formedelst Forseelser vorde anholdne, skulle, tils ligemed Forhøret, til den Militaire Ret sammesteds fortiffes. ( Anledning af en Oberstlieutenants Kubsk, der for usemmelighed var paagreben) (o). ? de Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn, Helsingøer, 12 Martii. Kjøge, Kallundborg, Ribe, Fridericia, Aars, Aals borg, Horsens, Ebbeltoft og Lemviig, samt i alle Norges Kjøbstæder), a ang. at communicere de Trafis qperende, at, naar de komme til London, de da søge den danske Menigheds med Kongl. Samtykke kaldede Præst Hr. Iver Brinch. Rescr. (cil Statholderen i Norge), ang. at Sen. 12 Martit. rik Blat er antagen, til at være Politiemester i Bergen, med 300 Std. aarlig kon af Accisen. P p 4 (o) See Forordn. 10 Martii 1725, Cap. I. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> qrenx7hkrw33zndxr4i3h1cipa5i41w 104 77610 406380 355900 2026-05-14T17:13:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1697.|Resolutioner og Collegialbreve.|709}}</noinclude>derholdning at forsyne, Afsindige i Pesthuset at 26 Junii. forvares, m. m. om Bestyrelsen, Capitalernes udsæt telse, og Renters Anvendelse (f). Rescr. (til Dr. Borneman, Bisp over Sjællands 3 Julii. Stift), ang. at ham i sit Embede ingen Indpas maae skee, Rescr. (til Directeurene for det Vestindiske Com: 10 Julil. pagnie), ang. at annamme Sortet udi. Guinea af Commerce. Raad Arff, i samme Stand udi hvilken han modtog det, m. m. (g). 3096 96 elod smold Rescr. (til T. Jacobsen m. Fl., som Sæstningen 10 Julii. var af Arff anfortroet), ang. Samme saaledes til Compagniet at overlevere." Cell Rector 03 Rescr. (til Rector og Professores ved Khavns Uni versitet), ang. at af ethvert Skrivt, som i Kon gens Riger vorder trykt, skal 5 Exemplarier i Kongens Bibliotheque leveres (h). 100 17 Julii. Forordning, at Benderne paa Meen, 24 Julit. Enhver for sig, skal være forpligtede, inden eet eller to Aars Forløb i det længste, under Fortas belse af deres Gaardes Feste, at lade opbygge Skore steene i deres Huse, hvortil de kan betjene sig af Rridsteenene der i Klinten, og ellers af de raa Steene, som der i Landet kan haves. (Til ulykkelig Ildebrand at forekomme; da der erfares, at moren over Det heele Land ikke skal findes enten Esfer eller Storsteene t Bendernes Huse, hvorudover ofte ulykkelig Ilosvaabe skal (i). være foraarfaget) (1) 3 A Rescr. (f) See Mefer. 4 April 1781 og Plan 1 Julii 1799; cfe. R. 8 Febr. og 3 Martit 1696. (g) See næstfølg. Rescript, og M. 15 Aug. 1696. (h) Forandret ved Anordn. 25 April 1732, 10 Jan. 1781 og Plac. 5 Febr. 1783; cfr. M. 22 tajt 1703. (i) See Brandforsikrings: Anordn. 29 Febr. 1792. (1)<noinclude><references/></noinclude> 44low9l6ybbv2y1srzlfh3ahf7m1497 104 77697 406384 382848 2026-05-14T17:18:52Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.|Resolutioner og Collegialbreve.|31}}</noinclude>udstades, og Sigillum Confiftorii til Dommens for 22 Aug. segling alene bruges. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. Bryg: 2 Septbr. gernes Ølsalg i Bergen, og Magistraten at overveie hvad den erklærer over. Gr. For at forekomme Solid og Uenighed iblandt Bryge gerne indbyrdes, er, efter Magistratens Forslag, for godt befundet, den 3die Art. af Befal. 19de October 1700 saaledes at forandre, At de Bryggere, som have beqvemme Huse saavel til Bryggerie som til Ølsalg, maae uforhindret deres sædvanlige Frihed og Brug beholde, og deres Øl i Tønder, Kandes og Pottemaal fælge inden saavel som uden Hu set, dog at de sælge deres Øl for en billig Priis lige med Øltapperne (n). Og erindres Magistraten, her efter med større Flid og Agtsomhed at examinere og over veie hvad som til dens Erklæring henstikkes, saa at Kongen ikke skal foraarsages, dens Erklæring om een Post flere end een Gang at indhente, som i dette Fald er skeet (0). Resol. ang. at det Vestindiske Compagnies Direc: 2 Septbr. teurer maae slaae nogle Guld Kroner efter det Præg, de dertil have ladet gjøre. Bevilgn. og Anordn. at alt det, som samtlig 6 Septbr. Magistraten i Christiania af Bisse og Uvisse til Indkomst nyder, skal deles saaledes: Præsidenten Halvparten deraf, og Borgemefteren samt Raadmæn dene den anden balve Deel (p), som det i forrige Tider skal have været brugeligt. (Efter Præfidentens Begjering). (n) Cfr. Priv. 29 April 1702, §. 1. (o) Cfr. Fd. 3 April 1771, §. 2. Rescr (P) Noget forandret ved R. 6 Junii 1738; cfr. Megl. 12 Junii 1788, Afd. VIII.<noinclude><references/></noinclude> e03amz7xtbi098igerl0a6dovwsl47c 104 77714 406386 328349 2026-05-14T17:19:03Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 48|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Martii. for Island, og det efter Fornødenhed at indrette, same med, Betænkende til Kongen indsende. 22 April. 25 April. 29 April, 1ste Post. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjemstift), ang. at Markedernes Tider i dette Stift efter den ny Stiil al forandres, og 10 Dages Tid længere udsættes. (Til gemene Mands bedre, Nytte og Beleilighed) (h). Rfer. (til Generalfiscal Brygman), ang, at hans Bestalling saaledes bør forstaaes, at han Tjenesten i begge Riger skal forrette, Fiønt Bestall. ikke egentlig melder, at hans Forretning fig over Norge skal strakke (i). Fundats for Navigations: samt Regne- og Skriver Skolerne paa Meen (k). Gr. Kong Christjan den Femte har gjort god Begyndelse dertil; og Kongen har ikke mindre draget Omsorg derfor. Forordn. af 8de Decor. 1696, §. 6, Befal. ste Ocibr. 1697, d. gde Novbr. 1701 og 3die Jan. 1702 skal holdes og efterleves af alle Vedkommende, og ders udi ei skee nogen Forandring, som fan være Skolerne til Skade, men vel til Forbedring; og de Midler, som allerede ere eller herefter vorde lagte til samme Skoler, eller og nogen af sær god Villie og Direction dertil give vil, skal til Skolernes Brug og Fremtarv alene anven des og forblive, og ei til anden Brug henvendes under Kongens og Arve Successorers haieste Unaade og Straf. 2den Bost. Directeurene for Skolerne skal særdeles lade sig være angelegen: 1) at Skolernes Midler blive vel consers verede, og ei udsættes uden paa visse Steder imod gob Forsikring, Caution eller Pant, saa at Skolerne altid fan være forsikrede om Capitalen og den aarlig Rente AC (h) Bortfaldet ved Fd. 21 Febr. 1705, og Rescr. 14 April 1747. (i) See Instr. 23 April 1751, især, s. 4. (k) Noget forandret ved Rescr. 7 Novbr. 1727 og 26 April 1737; cfs. R. 4 April 1781.<noinclude><references/></noinclude> tqgc01boh8bd4py7m3v0sanne9br2dr 104 77724 406388 336107 2026-05-14T17:19:54Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.|Resolutioner og Collegialbreve.|57}}</noinclude>uddeles om Mandagen for den næstforegaaede Uge; men, 29 April, forsommer nogen af dem 2 a 3 Dage, uden Svaghed det forhindrer, da nyde de ingen Tillæg den Uge, og ellers ei for flere Dage end de virkelig har været i en af Skolerne over hvilken Uogivt Insp. hver Qvartal fal indsende speciel Beregning, som Direct. have videre at eftersee, og dets Beløb til Udgivt approbere: 7) men fornemmes, at disse Ugepenge blev til nytte forbrugt, hvis Børnene selv fil Pengene i Hænder, maar Skoleholderen efter deres Fornødenhed dispensere derover, naar Børnene eller Forældrene ei dertil kunde betroes, paa det Bornene ei ffal gaae nøgne: 8) foruden hvis disse 12 fattige Børn saaledes er tillagt i den publique, Regne og Skriverfrole, maae andre fattige Børn baade i den publique og den private Skole, som Skoleholderne fal holde hjemme i sit Huus, nyde Sko og Badmel til Blader ved Juletider, saa og Noget til Bøger og Skriv Materialier, som de hidindtil nydet haver, hvilken Distribution aatlig ved Juletider skal skee af samtlige Insp. paa St. Thomadag, da Disciplene har iser at vise, bead Forfremmelse de Naret om har gjort į deres Læsen, Segning og Skrivning; og fal Informa toresne vare overværende ved den Eramen, som skal hols des aarlig i den danske Regnestele: 9) maae den Ung dom, som i disse Skoler er oplært, frem for Andre være putoriteret til Substituters og Læreres Plads paa Landet i Bondeskolerne, eftersom deres Flid, Gudsfrygt eg Stiffelighed kan være (r): 10) fal Disciple ne i Navigationsskolen ligesom Baadsmændene der pas Landet have Feldtfjæreres Opvartning for intet i de dem der paakommende Svagheder: 11) maae Stoles børnene i alle Skolerne have Sorlov fra Skolegang alle Onsdage og Fredage, undtagen en Time om More D5 (1) Sce d. 23 Jan. 1739, 1. 3. gene<noinclude><references/></noinclude> 2tjf9kl5iljr3paw6flqfg4savei7gz 104 77794 406381 397622 2026-05-14T17:13:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.|Resolutioner og Collegialbreve.|127}}</noinclude>October 1684 her er forbuden, vedligeholdes, udreise, der xx Septbr. ikke for vende fal blive anseete, ferend de sig slig deres Gil undergive, hvilket en temmelig Bekostning seal foraarfage; og deels fornemmes, at der nu med saadan Behevling intet Usemmeligt eller Forargeligt passerer, som i forrige Tider er skeet) (z). Sammie Bevlign, for Snedkerlauget i Chri. 11 Septbr. stjania (a). Rescr. (til Landmilitie Seffionerne i Sjelland), 18 Septbr. indeholdende Resol. paa nogle fra seneste Baarsession indgivne Poster: 1) Compagnie: og Bataillon Forsam lings Dage, at de af Obersten og Amtmanden sættes fra den Iste indtil den 4de, og fra den 4de indtil den 8de i de Maaneder, som de ere anordnede, nogle Dage mellem yver; 2) Bekostningen paa Gevæhrenes Istandsættelse; 3) til Tinge at tillyses, at de fra Landmilitien bortrømte maae, til deres Ere at frelse, have en Maas nede Frist sig at indstille, at deres Navne ei desforinden efter Fb. paa Galgen skulde vorde anslagen, men deres Navne indføres ei i Tingbogen; 4) Kroernes Regle ring paa landet skulle Amtmandene erklære over, &c. (b). Rescr. (til Landmilitie: Sessionen i Fyen og Lan 18 Septbr. geland), indeh. Resol. paa nogle fra seneste Baarsession indgivne Poster: 1) Naar Under Officererne af det Langelandske Compagnie forsee sig, bliver Gevaldigeren fra Ottense sendt, dem at slutte, og ei ysvendene i Rudkjøbing; 2) ang. de fra dette Compagnie til Als og Ærø deserterende, da vil Kongen anmode Fyrsterne af Elyksborg, Nordborg og Augustenborg, at anstalte, at ingen paa deres Gods fra Langeland eller Fyen koms mende ledig Karl eller Soldat uden Pas bliver huset eller herbergeret, og det Amtmanden eller Vedk., hvor fra de ere undvigte, tilkjendegiven, hvorfor Sessionen, (z) See Rescr. 18 Nov. 1707 og 10 Febr. 1749. (a) See Rescr. 3 October 1749. 6) See Forordn. 14 Septbr. 1774. naar<noinclude><references/></noinclude> 9jw2fckf8n5ud8h1gfd1oiusdpuvets 104 77975 406382 377189 2026-05-14T17:17:43Z MGA73 457 406382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 306|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Decbr. Instruction for et oprettet Missions Collegium, anlangende Hedningenes Omvendelse i Ostindien (c). Gr. Til dennes udførelse ere fundne flere Besværlighe der og Hindringer end i Begyndelsen kunde forestilles. Dette boie Werks Bigtighed, den hjertelige og inderlige Begjering til Menneskenes evige Salighed, samt det paa den yderste Dag forestaaende store Regnskab, har bragt Kon gen til den Beslutning, at anordne et særdeles Missionscollegium af Assessores Geh. Raad og Ridder Johan Georg Holsten, Dronningens Overhofmefter og Ridder V. M. v. Munich, Professor 5. Sceenbuk, Professer og Stiftprovst J. Lodberg, samt Prints Carls Page Hofmester C. Vendt; saa og Biskop Joh. Ochsen i Aarhuus som et corresponderende Led. §. 1. Assessores skulle Alle uden Underskeed og Caracteers Anseelse have Magt og Frihed i en venlig Conference Enhver sine Tanker og Forslage at fremføre, ved forefaldende differente Tanker Enhver fit Votum give, og efter foregaaende grundig Overlægning eller per majora en Slutning gjøre. §. 2. Den Første, og i hans Fraværelse den Anden, skal de Andre til sig convocere, og i Alt Directorium have, saa og En, nu Vendt, Secretariatet forvalte. §. 3. Enhver haver med al Kraft og ved Guds Paakaldelse at see derhen, hvorledes Christi Evangelium funde forkyndes og iblandt Hedningene udbredes, samt den dertil anordnede Mission paa det bedste understøttes. §. 4. Collegium haver at række de udsendte Missionairer en hjelpsom Haand, dem instruere, corrigere, opmuntre, og de nødvendige Ting forstaffe, at de kunne være bestandig i Stand, deres Embede med Eftertryk at forrette: §. 5. at være betænkt paa, hvorledes efter Verkets Udfordring nye retskafne Arbeidere kunde gjøres beqvemme, og, naar de ere dygtig fundne, Missionairerne tilskikkes, at de som Catecheter kunne forsøges, samt dem efter Befin- dende (c) See Rescr. 25 Febr. 1716, 3 Sept. 1736, 21 Ap. 1786, 5 Febr. 1791 og Negl. 8 Jan. 1781; cfr. Instr. 19 April 1715, og Rescr. 28 October 1791.<noinclude><references/></noinclude> lv6486hm4kn6pw9ph76uu403dpcp4tr 104 78030 406383 389977 2026-05-14T17:18:49Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.|Resolutioner og Collegialbreve.|361}}</noinclude>samt en Cautions Tinglysning til Kongens Forsikring for 12 Febr. Accifens Forpagtning der i Staden, er den Dag bleven spildt). Rentef. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko: 16 Febr perne i Sjelland og Kyen), ang. at Kirkefkriveren skal aarlig indsende en Gjenpart af Kirke Regnskaberne ril Rencekammeret. (a). Rentek. Skriv. (til Amtmanden i Lundenes og Bøv, ling Amter), ang. at Laurids Kristensen i Glatrup ved Skive maae overlades Hage Bro, beliggende imel lem Halds og Bøvling Amter, og efter Landmaalingen taxeret for 2 Tor. 7 Sfpr. 3 Fokr. 2 Alb. Hartkorn, imod 30 Rdlr. Fæstepenge og aarlig Afgivt, 10 Sldr., samt strax at sætte Broen i forsvarlig Stand, og den paa samme Maade herefter vedligeholde, under Privis legiernes Forbrydelse. 23 Febr. (Kgl. Resol 15 Febr.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 12 Martii. i Fyen), ang. Ottense Gymnasii Regnska bers aarlige Aflæggelse. Gr. Paa Biskopens Forestilling, ang. det lange Ophold, som dermed gjøres, hvorom ban skal have giort adskillige forgjeves Erindringer til Lector Theologie Mag. Kaur, som dets Forvaltning er anbetreet, i Henseende til, at der i 49 Aar ikkun 2 Gange efter forrige tectorum Ded er giort Regnskab, er den 28de Aug. 1716 rescriberet St. og B. at tilholde Vedkommende sig aarligen derudi stricte efter Loven at forholde. Af bemeldte Mag. Maurs derefter inds fomne Memorial, samt Biskopens derpaa indgivne Erklæ ring, er iblandt andet fornummet, at han sig samme Forretning skal ville frafige, i Formening, at der Intet er som kan forpligte ham mere end enten Biskopen eller de andre Professorer paa Gymnasio til saadan Byrde sig at paatage; og han derfor vil formode, at det dermed herefter maatte forblive, som det i forrige gider, cfter hans Andragende, har været in Prari, nemlig at samme Gymnasi Indkomsters Forvaltning maatte skee per vices imellem Bi open og Professorerne, va at Biskopen saaledes for dette Mar maatte antage sig Dispensationen, da de andre Pro- 3 5 fefforer (a) AfRothes Rescripter I. 407; cfr. Forordn. 18 Martii 1720, Cap. II. 1. 4, Instr. 28 Martii 1721, §. 15, Prom. 8 Jan. 1774-<noinclude><references/></noinclude> dx1wc01oa4lvrt36r7i8qyfkmx578fe 104 78215 406385 397292 2026-05-14T17:18:58Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1724.{{Afstand|3em}} 546|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Martii. udgjør den fulde Summa 400 Rdlr. aarligen. Hvor hos Kongen vil, at den nu værende eller herefter forms. mende Landphysicus i Fyens Land stal, imod saadan aarlig Len igjen være pligtig, der i landet alle fattige Syge, uden videre Betaling at betjene. 24 Martii. 27 Martij. 11 April. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at Bogbinderne i Bergen ei maae gjeres Indpas. Gr. De have flaget over Saadant derved, at til Byen oa Stiftet ankommer det hele Aar igjennem Reisende fra Christiania med indbundne Boger, og dem falbolde. Statholderen har erklæret, at Sr. Jacobsen Bruun, privile geret Bogbinder i Christiania og dens District, tilforn ef ter forrige Bice Statholders Tilladelse, til Bergen skal have epfendt fin Svend, der indbundne Boger at forhandle, men nu forladt samme Handel; saa og at p. Aørvig, Bogtrykker i Bergen, fem den ste Novbr. 1723 er forunde Veivil paa aaben Boglades Holdelse ibid., kal holde en Bogbindersvend i fit Huus, for at indbinde Boger. Politiemesteren i Bergen skal have Indseende med at Ingen, under Paaskud at være udsendt af fornævnte Fr. J. Bruun, der sælger indbundne Bøger, saa og, at Ingen, som ei selv har lært Bogbinder Haands verk, sig deraf ernærer, langt mindre derpaa i huset holder Svende og Drenge. Rescr. (til Admiralitetet), ang. at de ved Spekta ten staaende Officerer og Gemene, naar de ved Admiralitetets eller Divisions Retterne i Strasbøder vorde dømte, fulle, ligesom ved Landmilitair Eraten skeer, fra næstafvigte Nytaar og efterdags betale de bic rede per til Só Officeer Enkecassen, (vaa det samme Caffe derved, saavelsom ved den for de avan cerende og reisende Officerer ordinerede Afkortning, med Tiden kan femme i Stand, desflere fattige Enker at underholde) (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), at det ang. Projretet til en Politie forordning, skal forblive bed (a) See See-Art. Brev 1756, 6. S. 44, 189, eg 781; forandret og bortfaldet ved Fund. 30 Aug. 1775, §. 2.<noinclude><references/></noinclude> pzrjjs1mn6m8epy9s2xoupd86ztg79x 104 78305 406387 387111 2026-05-14T17:19:49Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1727.{{Afstand|3em}} 636|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 October. af den mening, at det, som Stiftbefal.,oa Biskopen i Mibe har foranstaltet i Henseende til denne Viborgske fanrt i Aaret 1726 den Grønlandske Penger Hjelp, treed imed ovenmeldte bekræftede Forfatning, og derfor udbeder Kgl. immediate Resolution og Ordre i saa Henseende, for at sætte sig og Successorer uden Ansvar. Da alt det, som Amtm. og den Torninglehne Geifliahed have anfort til Bevis og Vaastand om den gamle, i det Koldingfe Afr skeed grundede, af Kongerne og Kongen selv ftadfæstede Forfatning, med Sandhed og de allegerede Documenter er overeenstemmende befunden, saa forordnes hermed een Gang for alle, At det med saadan Forfatning herefter og til alle Tis der uforanderlig skal have fit Forblivende, og i Følge deraf saavel den nærværende som de herefter kommende Stiftamtmænd i Ribe ikke tilstedes, i Sager, Kirs Ferne og Geistligheden i Torninglehn, saalibet som i det ganske Haderslebske Amt, angaaende, saavidt verdslige og civil Sager betreffer, udi det Ringeste videre at blande sig, men Saadant at overlade til Amtmandens i Hadersleb Disposition og Anordning, samt i visse Tilfælde Biskopen i Ribe, som ikke heller skal være berettiget, i Geistlige Sager udi Torninglehn (undtagen Jurisdiction over de Geistlige, saavidt Consistorial og Matrimonial-Sager angaaer, i hvilke han med Stiftamtmanden i Ribe, herefter som tilforn efter Sædvane beholder Jurisdictionen), i Kirke-Sager, Collecter og andre deslige Sager angaaende, at anordne eller forfsie Noget uden Amtmandens Forevis dende, Consens og Concurrents, hvoraf og fra det Dane fe Cancellie Stiftamtmanden og Biskopen i Ribe No tits til Efterlevelse i Fremtiden vorder given. Smids lertid, siden Tareringen til den Grønlandske Handel og til Viborg er steet efter speciel Kongelig Befaling, ffal Amtmanden det for disse 2 Gange, uden Folge, labe forblive, og foranstalte de hos Huusfogden i Hadersleb deponerede Hjelpe Penge til Biskopen i Ribe afleverede. Rentet.<noinclude><references/></noinclude> bi3ou4tpaupzgiys2u8zzsc3hhcu4y2 104 78433 406393 383409 2026-05-14T17:20:50Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.|Resolutioner og Collegialbreve.|37}}</noinclude>5 §. 3. §. 4. som de dertil kunne formaae, være forbunden at svare Febr. deres Andeel til de Terminer, han sine egne Skatter bes taler, til hvilken Ende bemeldte tidliggere, naar de vin. de deres Borgerskab, skulle angive deres Factor eller Correspondent i Byen; og siden, naar de dem kunde qvittere, og Andre antage, strax enten personligen eller ved Skrivelse give Magistraten det tilkjende. Ovenbe meldte Handlende skulle, hvad Skifterne angaaer, sore tere under Trondhjem Byes Jurisdiction, og Skiftes brevene indføres i Byens Arvebog: og fal de Umyndi ges Arv beroe under Magistratens og Overformyndernes Ansvar og Direction, saaledes som der af gammel Tid, og indtil for fort Tid siden seede, og Byens Privilegier tilholde. Sorenskriveren skal ikkun domme, paa hvis Evette og Tvistighed der kunde falde om de paa Lans det liggende Jorde og Eiendomme, men i alle andre Tretter og Tvistigheder skulle disse Handlende sortere uns der Trondhjem Byes Jurisdiction. Bed Roms dahl og ordmger: Tolofteder maae herefter, i Fol., ge af Toldrullen og Byens Privilegier, ingen Losning skee, uden alene af Kornvare, som komme directe fra Danmark, hvorunder dog ikke bør forstaaes Fyrstendom mene Slesvig eller Holstein (b). Ligeledes seal ei hel ler, i Følge af Toldrullen og Byens Privilegier, fra bemeldte Ladesteder nogen Uoffibning skce, uden alene af Trælast og Tjære; men alle andre fede Bare, saas velsom Fisk, Sild og Buffeskind samt deslige skal føres, til Trondhjem, og derfra udskibes (c). De paa Lades stederne og overalt i Sø Lehnene, som efterdags Han del ville drive, og tilforn ikke have deres Borgerskab, Sulle, inden 6 Maaneder efter at de ved Placater paa Kirkedørene af Magistraten i Trondhjem herom ere blev- € 3 Re (b) (c) See Toldrulle 29 Febr. 1732, Side 48, samt dem af 1762 og 1768, Cap. s i Slutn. §. 5. §. 6. 5. 7.<noinclude><references/></noinclude> cu79yi6vu8mcxdumpm7dgymksud7swe 104 78754 406389 331538 2026-05-14T17:20:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.|Resolutioner og Collegialbreve.|357}}</noinclude>Kjøbstædkirker i Sjelland og paa Boringholm, saavel 6 April. som og paa Færø, hvad Dage dertil kunde bruges til Hjelp, m. v. Naar de i Forordningen fastsatte 3 Sondage, nem ligen Qvafimodo geniti, ifte Sondag efter Michaeli, og den rste Søndag efter Ny War, ei ere nok til at forrette Daabens Confirmation, kan dertil endnu bruges Mifericordias Domini, den 2den Søndag efter Michae lis, og den 2den Sondag efter Ny Nar. Og, some Biskopen ellers til Slutning forestiller, at berørte Fors ordnings 6te Art. befaler, at Lærerne skal om Sondas gen og i Fasten efter Prædiken tage Børnene hjem i sit Huus, og hvilket ei fan skee enten paa Færø eller paa Oms i Sjellands-Stift, som er annecteret til Aggerés; og derfore formoder, at Kongens Intention skeer fyldest dermed, at Præsterne, naar de komme om Sondage. til deslige Der, da i et Huus paa den De, hvor de sig befinde, kalde Ungdommen tilsammen, og der un dervise dem: saa vit Kongen at dette ester Biskopens Forestilling fan skee. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, 6 April. 09 Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at et Hestemarked, i Steden for det, som (m) er ophævet, skal berefter holdes i Roeskilde paa den næste Fre dag efter Paaske. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmændene (n)), 14 April. ang. at Resolutioner paa de Ansøgninger, som enten udsættes eller ei bevilges, stal Supplicanterne bekjendtgjøres. 3 3 Gr. (m) under 17 Febr.; see Rescr. 14 April 1747, Side 53. (n) Maafskee og til Biskoperne. Denne Skrivelse er ta gen af Roches Rescripter III. 252; men ei at finde i Cancelliet; cfr. Neser. 31 Decbr. 1756.<noinclude><references/></noinclude> r9v4dqltv6worj03at16ik33kc7vzxl 104 78766 406390 353814 2026-05-14T17:20:24Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.|Resolutioner og Collegialbreve.|369}}</noinclude>ee fældet Dodsdom over dem, saa at den forte Tid imel 10 Aug. lem at Dom er gaaen, og Executionen skeer, neppe er tilstrækkelig til at berede en elendig Synder, der igjennem en formadelig Ded skal gaae ud af Tiden ind i Evighe den, hvorudi Præsterne ogsaa kunde være at undskylde, naar de intet vide enten af flige Delinqventers Arrest eller deres Misgjerninger. Paa det Sligt herefter kan vorde remederet, saa er funden for godt, At med Delinqventers Besøgelse i Arresten og Følge til Retterstedet efterdags saaledes skal forholdes: Naar Nogen for en Misgjerning fortjener Livs Straf, og indsættes i Stadens Arresthuus, skal Byfogden lade udspørge af Samme, om han eller hun forlanger nogen af Stadens Præster i Særdeleshed frem for Andre til fig, og, saafremt Synderen eller Synderinden nævner Een, skal Byfogden i det seneste 8 Dage efter Arresten give samme Præst Sligt tilkjende. Hvad Præst en Synder begjerer, sal være uvegerligen forbundet, fra den første Dag det bliver ham tilfjendegivet, jævnligen at besøge, samt ideligen og flittigen undervise han eller hende, der og skal følges af bam til Retterstedet; men, skulde han have tilstrækkelige Aarsager at undskyl de sig for, at følge Synderen til Retterstedet, skal i den Fald den samme Præst, som bor følge Synderen til Do den, ogsaa altid være overværende, naar den, som bes gjeres af Delinquenten, er hos ham. Dersom en Arrea stant, der sidder paa Livet, ingen vis Præst begjerer, da skal saadant Arbeide herefter som hidindtil deles imels Tem Stadens Præster, fra hvilket Arbeide Sognes præsterne ei heller skal være erciperede; og skal Syfog den give Stiftsprovsten eller Provsten ved Holmens Kirke tüfjende, saasnart En bliver arresteret paa Livet, og det, ligesom i 1ste Post er meldet, i det seneste 8 Das ge efter Arresten. Saafremt En eller Anden under Bis opens Jurisdiction enten udebliver, eller ei med saadan. Flid, §. I. §. 2. S. 3. IV. Deel. 1 Bind. Ka<noinclude><references/></noinclude> bwuxb0jm9v378jlhgvbjtjxlkqcy8dk 104 78782 406391 398213 2026-05-14T17:20:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.|Resolutioner og Collegialbreve.|385}}</noinclude>S. 4. §. 5. 5. G. saalange Capitalen og Cassen ved Guds Velsignelse vorer 21 Sept. til, og fan da efter Directeurernes Skjønsomhed taale at udgive denne aarlige Pension. De, som skal være berettigede til i denne Caffe at indsætte for deres Hus struer, ere som følger: Coffens Overs og Med Directeurer, nemlig Stiftamtmanden, Biskopen, Lector (u), Stiftsprovsten, Rector i Christjansand, og Domkir kens Sogne Capellan, item alle Provster, Præster, Capellaner og medtjenere, Rectores og Collega i Skolerne (v), Klokkerne, Organisterne, Gravere, Undergravere, Catecheter, Degnene, Skolemefte, te i Kjøbstæderne og paa Lander, saavidt de lle ere i Christjansands Stift, og der under den geistlige Juris, diction. Hvad i denne Casse indsættes, skal fere af Manden i levende Live, thi efter hans Død tillades det fffe hans Enke at indsætte Noget. Haver Manden ikke selv enten Villle eller Vilkaar i levende Live at indsætte Noget for sin Hustru, da tillades det enten hans eller hendes Sødskende, Slegt, Svogre eller Venner paa hendes Vegne at gjøre det, naar det ikkun skeer før Mandens Død, &c. Maaden, paa hvilken Capitalen skal indsættes, er, som følger: først skal Manden i Tide af Overdirecteurerne er Fjerding Aar for 11 Jus nii eller II Decbr. frivtlig begjeve, hvor meget han age ter at indsætte for sin hustru, hvis Fornavn, Faders Navn og (om haves) Tilnavn med fulde Bogstaver maa nævnes, og, om han enten strax agter at betale Capi talen, som maa (skee enten til 11 Junii eller 11 Decbr. det Aar, eller og han vil give sin Obligation paa samme Capital, forrente den aarlig, og da bør pant sætte sit 27aadens. Aar prioritetlig derfor, eller om (u) See Rescr. I Maii 1750. (y) Cfr. Nesr. 27 Novbr. 1739. Dep 5. 7 IV. Deel, 1 Bind. 36<noinclude><references/></noinclude> ons9miwdqypt3pjy40ofjubvhfvkh7w 104 78795 406392 388051 2026-05-14T17:20:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 398|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Oct. Gr. Facultetet bar foreffillet, at, da saavel Communio tetet som endeel af Regentsen, ved Ildebranden No. 1728, blev lagt i fe, har det været forneden, for at opbygge Communitetet og den Deel af Regentsen, som allerede iajen er bleven fat i Stand, at optage de Capitaler, fom Communitetet havde udestaaende, og hvis aarlige Rente kal have contribueret en god Deel til Sviisningen og de andre Communitetets udginter, hvilke Casitaler ikke ale ne til forskrevne Bygning skal være udgivne, men endog 5000 Rdlr., som med Kongel. Billadelse til Laans ere optagne, og hvoraf aarlige Menter skal fvares, hvorudover Communitetet al være kommer i den Stand, at de sædvanlige Indtægter, ikke ere noffem til de sædvanlige uds givter, helst da Kornet, hvori dets Indkom er næsten alee ne bestaaer, gielder ganfe lidet, faa at Communitetet, om der ikke raades Bod vaa, da licen vil komme i fleirere Tilstand, da derforuden en for Deel af Regentsen endnu staaer uorbnet: desaa saa Facultetet, paa det dette faa ypperlige Beneficium ifte fufe formindes eller forverres, har proponeret, om Spiisningen paa Communitetet indtil videre maatte ophæves, oa Alumnis, i Steden for Kosten, gives ugentlig 4 F. danse eller en Sletdaler i Wenge (p), hvilket skal være skeet tilforn, baade i Contagionens Sid No. 1711. og efter Branden No. 1728; paa hvilken Mande aarligen kunde spares faa meget, at forinden noaen Tid baade Communitetet funde komme ud af fin Gield, og fættes i bedre Tilfand, til at fortsætte igjen den daglige Spisning; med hvilken Forandring Alumni ogfaa skal være meget vel tilfreds, da og de rercisier, som ved Spiisningen bruges til Alumnorum undervisning, alligevel kunde holdes vedlige, saaledes, at de med Prepofito og Decanis kunde til den sædvanlige Svife-Tid Kloke ten 10 vas (a) indfinde sig i Spifeftuen, for der at bole de deres Erercitia: oa, paa det Ingen derudi fulde findes forsømmelig, funde paalægges Dem en Mulet, som ikke mødte til rette Tid, for hvert Maaltids Forsømmelse, hvilken kunde aives til fattige Exfpectantes, der indfandt fig ved Exerciția i deres Sted, som vare fraværende. Foreskrevne gjorte Forstag approberes; og skal det Hermed efter Samme indtil videre forholdes; men, som det er venteligt, at Enhver, som ei skjøttede om Kost paa Klosteret, dog gjerne vilde tage imod disse penge, saa haver Vedkommende paa det noieste, og det efter deres Samvittighed, derhen at see, at iftun de Fattig, ste og meest Trængende nyde dem (r). (p) Siden Rdlr. efter Rescr. 10 Junii 1757. (q) See Fund. 1777, §. 6. Rescr. (r) Cfr. ibid. §. 19.<noinclude><references/></noinclude> 26i7j5cyv0y2lt8jx7mg2t0dj22sfj3 104 78834 406394 272510 2026-05-14T17:21:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.|Resolutioner og Collegialbreve.|437}}</noinclude>Deb at ople Guds Beskjermelse over det Kongelige Huus og Resident 22 Febr. sen, medens Beleiringen varede, synges den Pfalme, O Gud vi love dig, og det efter afg: Oberste Turefons Testamente, som dertil har henlagt en temmelig Capi tal; og at i alle Rieker maatte ved Chorsangen bruges een og den sanime Version af den hellige Skrivt, t Henseende til den eenfoldige Almue forvirres, naar de høre Guds Ord at oplæses paa den ene Maade i den ene Kirke, og paa en anden Maade i den Anden; samt at t Vorfrue Kirke funde Chorfangen holdes, og den hellige Skrift læfes af Collegis i den Latine Skole, som hidindtil der have besørget Chorfangen, men i de øvrige Stadens Kirker Sligt vel at ville forrettes af Stole holderne og Børnene i de fattiges Stoler: saa approberes hermed dette Biskopens Forslag derom. - Ang. Rjøbstæderne uden for Kjøbenhavn, deres Kirker, at i endeel af dem holdes Morgen og Aften Chorfang med Bon, dog ei nær i Alle, og, hvor det et skeer, holder Biskopen det at være godt, om Sligt herefter skeede, og overalt stedse efter Bønnen læsdes et Styffe af de allern. anordnede den hellige Skrivtes Bøger; og at i saadanne Kjøbstæder vilde Chorfangen forrettes af en Danft Skoleholder, eller Klokkeren, men, hvor i lig en Kjøbstæd findes mere end een Kirke, holder Bisk. det nok, naar i hovedkirken dagligen holdtes Bøn, siden Byerne ei ere af saa vidtleftigt Begreb, at Indbyggerne, om de ville, jo mageligen kunne sage Sams me. Thi er denne hand, herom gjorte Forestilling ligeles des hermed approberet. Landsby Rickerne an gaaende, saa forstiller han om dem, at, ihvorvel i Nogle, men ganske Faa, holdes Bon, saa vilde dog Sligt paa de fleste Steder neppe findes gjørligt, deels fordi Sognes folkene ei kunde være tilstede, deels og siden fast overalt 2. Kirker betjenes af een Præst og cen Degn, saa at i - e 3 em<noinclude><references/></noinclude> bac13iwkw3qvj2ezvok03w0lu2zq2zo 104 78991 406395 306604 2026-05-14T17:22:03Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 594|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4. Julii. Rescript, ang. en ny Horers Antagelse i Fris deriksborg Skole, som skal informere i den ne=" derste Lectie, baade i de første Rudimentis latinitatis saa og i Regnen og Skriven, og, for Gjeldens Skyld, ingen nye Disciple i 5 Aar antages. Siden der var fal den Also mit Gunst, Gesellschaft! So bin ich gewesen nach Euren Begehr von Eltiten bis zum Jungsten, und von Jungsten wiederum zum Weltsten: so thun sich die Meisters samtlich bedanken; dennoch hat sich Einer bedacht, mit Nahmen N. N.; der läst ihn vierzehn Tage Arbeit zusagen, sofern Er mit einen armen Meister wil verlieb nehmen; so wünsche ich Ihm viel Glük zum Meister. Derefter foretegnes ham et eller andet Verktøi, hvilket han siden maa beflitte sig paa at eftergjore. Hvorpag Stafferen kommer, beseer det, og taler saaledes: Also mit Gunft, Gesellschaft! wo habt ihr Euren Nahmen verschenkt? Derpaa giver Svenden til Svar: meinen Nahmen habe ich verschenkt in der hoch und weit berühmten Königl. Residenß-, See, Kauf, Handel und Wandel Stadt Copenhagen; dabey feyn gewesen gut ehrliche Meister und Gesellen zu der Zeit, ich verhoffe sie werdens noch seyn; mo nicht, so wäre es mir leid, das ich meinen Nahmen ben Ihnen verschenkt habe; alsda ift gewesen meine 4 Behüblers mit Mahmen. N. N., von denen habe ich ein Zeichen empfangen, daß foft mir so viel als ein Wochlohn; darauf habe ich Meister und Gesellen fleißig Dank gefagt. Herpaa præfenterer Stafferen bam Belkomsten, med følgende Ord: Also mit Gunst, Gesellschaf! Ich kan nicht unterlassen, Ihnen die fen löblichen Wilkomst anzuprefentiren, gleich wie er mir und ein Andrer auprefentiret worden ist; zu Gesundheit des Herrn Alterman! zu Gesundheit die Heren Beisitz - Meister! zu Gesundheit der ganzen löblichen Gesellschaft! Seiner und meiner mit eingeschlossen! Darauf ich Ihms gebracht habe. Also mit Gunst! Siden Behovlingen nu er forrettet, kommer Behovlerne med den eller de udlærte for Laden, og lader ham nogle Gange dreie sig rundt i Respect af Oldermanden, Dvartalmesterne, Lade- Svendene, og det ganse Selskab, hvilket skeer under Ridse Skeen, som af 2 Svende vorder holdet over den udlærtes Hoved; der paa den ældste af de 4 Behøvlere spørger ham om hans Navn, samt respecterer hans Navn, og siger: zu dieser Zeit haft du gebeisen so unter der Bank. Hvorefter han holder ham Ridie Skeen under Hagen, og siger: jesund sols du so heisen über der Bank! bleib ein Gesell ein Zeit lang, und ein Meister dein Leben lang! Saq giver ban ham med sin Haand et lidet Slag paa Kinden, og figer derved: Das leide Du von mir, und von kein Andern.<noinclude><references/></noinclude> e46rdxslb9nfcwb0wk7d4pi81iledv9 104 79022 406396 371062 2026-05-14T17:22:10Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.|Resolutioner og Collegialbreve.|625}}</noinclude>steffab, Enhver at drage Omsorg for fin Menigheds unge 21 Novb. Mandfjons sommelige og vedbørlige Altergang; og, paa det de Modvillige kunde holdes under Frygt, eragter han bedst, at Præsten, saavidt disse anbelanger, begierede det, Districts Officerer at komme til Hjelp med gode Forma ninger, men i vidrig Fald den commanderende General Sligt conjunctim indberette. Statholderen haver at føie den Anstalt, at det ved Sefsionerne fremdeles bliver iagttaget, som hidindtil skal være skeet, nemlig at de, som ved Enroulleringen befindes ei at have været til Alters blive udsatte, og Compagniets Chef betydet, hos Præsten atdrageOmsorg for deres Underviisning og Altergang, og siden ved næstholdende mynstring eller Session i Eed tagen. Saa skal og det unge Mandskab ved Enroulleringen være forsynet med deres Præs sters Attest for deres Altergang, der dem uden Betaling skal gives, at deraf kan sees, hvem der har været til Alters. Og maa med detjunge Mandskabs Enroullering ei opholdes, indtil de har været til Alters, saasom ei aleneste Mange af de i Tjenesten Staaende derved kunde tvinges til at tjene længere end de burde, men endog kunde findes be, der, for at undgaae Tjenesten, hellere holdt sig fra Sa cramentet. Hvorfore Statholderen haver at tilfjendes give Biskoperne i Norge, alvorligen at tilholde præs steskabet, at forsyne det unge Mandskab, som oven er meldt, med Attest, naar de gaae til Sessionen,, om de have været til Alters eller ei, og derhos med yderste Flid og Nidkjerhed at tage sig dem an til Information og Underviisning i deres Saligheds Sag, naar de hjems komme, og ere blevne enroullerede, det Karfen selv saas velsom Fogden ved Lehnsmanden skal give Præsten tils fjende; til hvilken Ende og igjennem Krigscancelliet bes fales, at Chefs for Compagnierne ei herudi skal være. Præsten hinderlig, men i alle optænkelige Maader be bjelpelig. Og skal derefter paa næste Mynstring Aaret IV. Deel. I Bind. Kr efter<noinclude><references/></noinclude> 7motedu1286mf0e16beesa4b384huja 104 79104 406397 367548 2026-05-14T17:22:17Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|707}}</noinclude>igjen Forstanderne om nogen Forsømmelse med Regnska, 3 Julii. Berne eller andet Fulde fornemmes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), 10 Julii. ang. Skifters Forvaltning og Appel i Aarhuus. Gr. J Anledning af Rescr. under 12 Junii 1739, om det Samme i Randers, har Stiftbefal. forespurgt sig, om ikke, paa det der i alle Kiøbstæder, som erercerer Overs Ret, maatte være en Conformitet ved Stifternes Bes handling og Forvaltning, funde i Aarhuus (hvor Magistraten ligesom i Randers stedse conjunctim forvalter de forefaldende Stifter, som da, naar Paaanke steer, lige til Hoiefte Ret indstævnes) lige saadan Indretning, som i Randers skeet er, indføres. Stiftbefalingsmanden skal tilholde Magistraten i Aarhuus at denominere Een eller Flere af deres Middel, der tilligemed Byfogden som Stifteforvalter al admis nistrere Skifterne (x); og, naar nogen Paafære skeer, at be da Skiftebrevene til Paakjendelse for Raadstu Retten skal antage, Rescr. (til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. 17 Julit. Trolovelser og Ja, Ord. Gr. Ben 17 April 1739 er Coll. befalet at overveie, hvorledes de hidindtil sædvanlige Erolovelser, som skeer imellem dem, der agte at begive sig i ateskab tilsammen, kunde saaledes indskrænkes, at 2gte-Wielsen derpaa ei saa længe, som det nu dermed er kommen i Misbrug, blev udsat. Af dets Forestilling herom er nu fornammen, at, i hvorvel det er ganske unegteligt, at der skeer stor Misbrug med Trolovelser, helft iblandt den gemene Mand af Militaire, Sofarende, Bender, og iblandt vel ogsaa af den ringe Borgerstand, som, efter Trolovelien, holde fig stvar som Ægtefolk sammen, og siden enten løbe fra hinanden, eller dog aldrig lade sig med de anordnede chri ftelige Ceremonier sammenvie, hvortil de tage Anledning tildeels af Loven, som befaler, at alle Born for Wate børn skal ansees, fom af Trolovede ere avlede, og tildeels af de Spørgsmaale, som i Ritualen ved Trolovelser ere foreskrevne, og næsten i alle effentielle Stoffer indeholder det Samme, som efter Ritualen ved Brudevielsen sperges og loves; saa holder Coll. det dog ikke raadeligt, at Tre lovelsen enten overalt, eller hos nogen Particulier-Stand/ 12 (x) See Rescr. 9 Mastii 1770, S.. x. efter=<noinclude><references/></noinclude> nj3u5hrhh2tdizoxabonpt3zvi6jx32 104 79251 406402 378221 2026-05-14T17:23:06Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 54|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 April. famlingerne, di vilde forflaae, til at bygge og indrette et Tust on Manufacturhuus i Sjelland; men at Bygning, Inspection og Betjente er paa Moen, m. v. 22 April, 29 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhiem), ang. at Laugmanden i Trondhjem skal entholde sia fra at indsende Delinqventdomme til Kongelig Resolution. Gr. Stiftbefal. har i Memorial, hvorved tillige indberet tes, at Rescr. af 1ste Martir 1740, ana. Dommens Fermil delfe over 2 Delinquenter, er ham tilhændekommen, andras get, at bemeldte Laugmand, Stiftbefal. aldeles uvidende, har, anaaaende bemeldte Delinqventer og de over dem ers conane Domme, til Cancelliet lader giore Forefilling, og dermed forekommet hvis Stiftbefal. derved kande havt at era indre, i Folse af Forordn. 19de Aug. 1735, 5. 6. og Rescr. 23de Martii 1736, fom befaler, at alle deslige Domme af Stiftbefalingsmændene og Amtmændene til paafølgende Resos lution skal indsendes. (e) Laugmanden skal herefter entholde sig fra saadanne Hans Embede uvedkommende Ting. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Land: Etatens Generalcommissa riat og til Generalkirke Inspectionen), ang. hvor gevorbne Frimands: Leiermaale af Prasterne skal anmeldes, samt om deres Afstraffelse. Gr. Derom er under 22de Janv. 1740 rescriberet; men, fom Kongen nu for godt befinder, at flige Angivelser fal alene skee til Regementernes Chefs og til General Auditeu rerne, saa befales, At Præsterne, isteden for i denne Passu med deres Angivelser sig til General Commiffariatet at addressere, skulle efterdags, naar slig Leiermaal begaaes af disse ges vorbene Regimenters Frimænd, saadant saavel, til den Chef under hvis Regimente Bernefaderen er bestaaende (f), fom til vedkommende General Auditeur anmels (e) See gon. 13 Janv. 1747, S. 3 og Rescr. 22 April 1758, famit Fon. 27 April 1771. (f) Gee Prom. 9 Dec. 1775. s<noinclude><references/></noinclude> 2dx34p0hv95p31xfs03y96pgvqbrvwz 104 79303 406398 371739 2026-05-14T17:22:23Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 106|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Octbr. 7 Obr. At foreskrevne Capital der maa afleveres, og at Renterne, deraf a 5 pro Cento aarlig maa betales til Gereral- Rivke Inspections collegium, af hvilken Capital de affatte Præster og Geistlige aarlig maa nyde en nøds tørstig Unterhold, saa og at den Postporto, som be tales for Breve og Paqver, som til Collegium indkommer fra fremmede Steder, deras maae betales (f); og hvad sig ellers de Præster, som blive afsatte fra deres Bald, anbelanger, da skal de ogsaa aflægge den Geiste lige Habit, og maae ei mere bruges til Geistlige Forretninger, hvilket Coll. alle Vedkommende haver at Beffend gjøre (g). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aggershuus Stift), ang. nogle Tavle- og Confiscationspenge, fom Christiania Tugthuus bevilges (h). Gr. Stiftbefal. og Bik. have forestillet, at nu, da Tugt, Verk og Bernehusets Bygning i Christiania dem af Entres preneurerne er bleven overleveret i fuldkommen Stand, si fer bele Stifter, at Tuathuset maatte komme til den Fulds kommenhed, at det funde awe den intenderte Notte, faa at Stiftets Indbyggere funde befries for de mange Landstrygere, Losgængere og andre uartige Folk, faa og at gjenstridige Tjenestefolk kunde bringes til Flittighed og Lydighed, og begge Dele leve ved god 'Efik og Orden til en sand Gudsfrygt, men at det derimod befindes, at Overskudet af den Capital, som Stiftet godvillig dertil bar contribueret, ei er tilstrækkeligt til de udfordrende Udgivter, Betjentenes Lenninger, Leme mernes underholdning, siden de fleste af Pengene til Husets Opbyggelse af være medgaaen: desaarfag St. oy B. paa egne og Suffers Beane have begjert, at efterfølgende Poster, foruden de forben givne Privilegier, til Tugtbuset i Chraffia nia maatte blive henlagde, nemlig: 1) det, som ved en Lave les Omaang i Kirkerne i Aggershuus Stift bliver samlet til Helsingvers Skole, faa at, leden for famine Tavle, hers efter maatte ombæres en Tavle for Angershuus Stifts Tugta huus: 2) at alle de Mulcter, som bidindtil bed Over og Unders (f) See Fdn. 17 Junii 1771 og Plac 12 Sept. 1772. (g) Er skeet under s Novbr. 1740. (h) See Fund. 2 Decbr. 1741.<noinclude><references/></noinclude> bdrtkw4actahsy2n2533rv2miyri2jg 104 79347 406399 338880 2026-05-14T17:22:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 150|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Jan. Musikant Farber i Slagelse af dem meddeelte Bestelling, at være Organist til Kirkerne samme steds, confirmerede; dog at Magistraten i Følge af Rescr. une der IIte Novbr. og 16de Decbr. 1740 forbeholdes Fris hed og Tilladelse, efterdags at bortgive deslige smaa Bestillinger, og derpaa udgive Bestalling, naar derpaa forst er indhentet Stiftbefalingsmandens og Biskos pens Godtfindende. (v) 7 Jan, 7 Jan. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at han bera efter som tilforn maa ordinere Præster om Onsdagen. Paa den af ham, i Anledning at Onsdagss prædiken i Ribe er ved den paabudne Catechisation udgaaet, men Ritualen befaler Præste Ordinationerne at skal skee en ten Onsdag eller Fredag, gjorte Forespørgsel, om han maatte ordinere om Onsdagen, fiden Fredagen ikke vil blive nok ders til, særdeles naar jevnlige Ordinationer indfalde.) Rescr. (til samme Biskop), ang. Forsigtighed. ved Skriftesedles Udgivelse, især til Knippelspiger. Gr. Soanepræsten til ferlinnet har meddeelt en pige efter hendes Faders Begjering en Skrifteseddel; og, da Pis gen af en Jede for nogen Eid siden skal være bleven forført. at drage til Sverrig, er Præsten bleven mistænkt for at have fundet vide, og af bendes Forældre fornummen, at hun hem melig var undvigt, og at Skriftesedlen var Hinder i at faas hende tilbage. Men, da af Bißopens Erklæring er fornum men, at Vigen, da Skriftefedlen af bendes Fader bos Præs ften blev forlanget, allerede tilligemed Forældre havde forladt bans Menighed, saa han ingenlunde skal bave fundet være vidende om hendes Forsæt, med Jeden at reise til Sverrig, end mindre derom det ringefte af hendes Forældre skal have fornumniet, men at han af Migens Fader skal være indbildt, at hun var findet at reise til Friderichstad at tjene, hvors fore ban efter flige ham forebragte Omitændigheder ikke fal have fundet neste bende det begjerte Skuddinaal: faa vil Kongen At Præsten for saadan sin udgivne Skrifteseddel ikke med nogen Straf vorder anseet; men at Biskopen skal forehelde ham, at han, ved at udgive slige Beviser, (v) I noget forandret ved Rescr. 22 Dotbr. 1745. 0g<noinclude><references/></noinclude> e1d6zkhg0n54awer4vb24eqskt6dcdo 104 79461 406400 338276 2026-05-14T17:22:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 264|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Decbr, eller i husene, og overhenger Foff for Almisse, skal han første Gang miste en Fjerdedeel af en Uges Almisse; forseer han sig anden Gang, skal han have forbrudt lige faa meget, ugentlig, i de 4 efterfølgende Uger; skeer det tredie Gang, straffes han i Byens Fængsel med Vand og Brød i 14 Dage; bliver han fremdeles ved, indsens des han med Dom til Tugthuset. Bil en Fattig paa Landet ikke lade sig nøie med sin Underholdning, men udløber af Lægdet og betler, skal han ved Boigde Vægteren første gang straffes med Halsjernet ved Kirken i 2 Timer, den næste Søndag efter i Kirkes folkenes Nærværelse: anden gang straffes han paa samme Maade i ligesaa lang Tid 2 Sondage efter hinanden; tredie gang skal han udstaae den sidste Straf, og derfor uden pidstes 2 gange med Riis af Boigde: Vægteren, een gang hver uge, i Lægdet, i Medhjelpernes Narsværelse: men, forseer han sig sierde gang, sal hau, efter Art. 4. medfølgende Dom straffes med Tugthuset. Gjør nogen i Rjøbstæderne sig sin Almisse uværdig, med at begaae Uskikkelighed, Sylderie, Drukkenskab, Slags, maal, Skjenderie og andre flige Ugudeligheder, eller bander og sværger, skal han straffes for hver gang paa sin Almiffe efter foregaaende Art. efter Sognepres fternes og de Fattiges Forstanderes Godtfindendemen, begaaes slig Ugudelighed paa Landet, paalægges Straffen af Præsten; og medhjelperne skal have Til syn med, at den Skyldige vorder afstraffet af Boigde: Act. 5. Vægteren. Ingen Huusmand maa trygle Sæde Art. 6. forn, men enhver Gaardmand skal forsyne sine Huus mænd dermed; formaaer han det ikke, fan han søge hjelp hod de Formuende i Sognet: hvorimod de, som gjøre denne Forstrækning, skal have Magt at tage af Suus mændenes ost paa Ageren saa meget, som Sades fornet beløber. Det maa ei heller være unge gtefolk tilladt<noinclude><references/></noinclude> dd0nayk1yvhnikraf8x3pf33i4ma6n0 104 79702 406401 387299 2026-05-14T17:23:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|505}}</noinclude>§. 4. til Sagens Oplysning haver, paa det at Vederparten, 20 Aug. som efter foregaaende Advarsel selv bør møde, deraf fan fade fornøden Efterretnina, for derimod at forestille, hvad han til fin Befrielse mod slig Segsmaal og Krav fan have, da Retten Sagen derefter til lovlig og vedborlig Paakjendelse foretager. Skulde det og befindes, at nogen af blot Ondskab og Trettekjerhed enten tiltaler en ans den, eller lader sig tiltale, i en reen og klar Sag, da skal det ved Dommen iagttages, at samme Part bliver tilfünden at betale det stemplede Papiir og Omkost ninger, som ellers ved ordentlig og sædvanlig Rettergang ved Bytinget bruges og betales skulle. Den, som for Sagen er, skal ved dem, som ellers Kald og Varsel til Bytinget forkynde, for Commissionen med lovlig Varsel indkaldes; forkyndelsen skal af Raldsmændene, om den imodsiges, for Retten ved Eed afhjemles; os, saa fremt den Indvarslede ei møder, da skal ham skee forelæggelse, hvilken af Byskriveren uden Betaling tal frives paa Klagen, og atter ved Kaldsmændene for Fyndes. Til Raldsmændene skal og maa for hver §. 5. Person, som indkaldet er, baade for Forkyndelse og Forelæggelse, ikke i alt berales mere end 8 Sf. I Doms penge maa ei gives mere til Dommerne end 12 St. som imellem dem kommer til lige Deling; og i Skriverløn til Byskriveren 16 Sf. i alt; hvorimod Skriveren an Staffer de fornødne Protocoller samt Skrivematerialier, og Affigten uden videre Betaling udsteder. Dommers nes Affigter maa udstedes paa ustemplet Papiir, og gives alene beskreven, ligesom de ere afsagte. Naar Sagen paa Citantens Side befindes reen, skal Debitor altid tildemmes at betale i Proceffens Omkostning 36 Sf., og det med de Vilkaar, at, saafremt han ikke mindelig betaler inden 15 Dage, da skal han lide 17am i hans Boe, og betale derforuden til Underfogden i Execus 915 §. 6.<noinclude><references/></noinclude> 21azg2cgu4hs472fjf2xi2zm5fka7m5 104 79830 406403 388080 2026-05-14T17:24:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.|Resolutioner og Collegialbreve.|633}}</noinclude>stavnte Sager, ikke alene 2Egteftabs. Sager, men 15 Jan. endogsaa andre geistlige Sager, concurrere med Stiftbefalingsmanden og Biskopen til Doms Affigelse, og enhvers Votum indføres en dertil anordnet Protocol. Rescr. (til Missions: Collegium og det Asiati: 22 Jan. fe Compagnie), ang. at, naar de i Sachsen til den Ostindiske Mission legerede Capitaler uden Afdrag udbetales, maa lige Summer af Arv eller Les gata, som Sachsiske Undersaatter tilfalde i Tranquebar, uden Sjette og Tiendepenge udføres (c). Gr. Collegium har forestillet, at en Enke i Dresden, Sophia Probsthahnin, bar i hendes forfattede og i Naret 1740 hos det Kongel. Wolffe og Churfyrstelig Sachfie Overs Amt sammesteds deponerede eftamente, pro legato, udsat 300 Rdlr. til den evangeliffe Mission i Ostindien, men, at der efter bendes siden paafulgte dødelig Afgang paastaaes af de i samme Teffamente udnævnte Arvinger, at af Colle gio, for udbetaling skee fan, Fulde tilstilles behørige Rever falcs, af Indhold: "at, siden de iSachsen for den evange liffe Mission i Ditindien per Teftamentum udsatte Legatu uden nogen Slags Afdrag udleveres, lige Stiel da ffulde veders fares de Sach fiske Undersaatter, naar dem noget ligt!i Ostindien kunde tilfalde." Men, da det ikke staaer i Collegii Maat, flige Neverfalier at udstede, har det indstilt, om de Sachsiske Undersaatter, naar nogen i Tranqvebar Legata eller Arv funde tilfalde, maatte forundes den Frihed, fam me, uden deraf at erlægge den sædvanlige Afgivt, eller faa faldet Gjette og Tiendepenge, i Proportion af de til Miss fionen fienkte og uden Afdrag udleverede legata, at udføre. Denne Forestilling, og derudi gjorte Ansøgning, ap proberes, saaledes, at imod forberørte til Missionen jenkte 300 Rdlr., naar de, nden Afdrag, vorde ud Betalte, bevilges, at de Sachsiske Arvinger, ved Dødsfald i Tranquebar, ligeledes maa nyde Frihed for Afdrag eller Afgivt paa 300 Rdlr., hvormed saaledes i andre lige Tilfælde skal forholdes, naar ikkuns en noie Proportion imellem de i Sachsen til missionen legerte Capis Nr 5 (c) See Declar. 7 Aug, 1772 Q8 Prom. 28 Decbr. 1776.<noinclude><references/></noinclude> mnniz14hc54xv5g1bucbpzjtckwyc2t 104 79879 406404 325604 2026-05-14T17:24:07Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 682|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>- 23 Julii. faaet fit Accidents, som henstilles til enhvers Godhed, ester Stand og Vilkaar; dog al Degnen af de ringeste Borgerkoner nyde i det mindste til Kirkegang 1 Mk.,, men med de Fattige og Mødlidende bør baade han og Præsten have Medlidenhed, og ikke fordre af dem, eller hindre deres Kirkegang, naar de Intec have at give, men Fjenke dem det frivillinen. (Saasom Rectoren hat. flaget, at han fornærmes af Kirkegangskoner, som have as Jagt at ofre tü, Veælk og Degn, men give ved Introductionen Præsten deres Gave, da Rector som Degn veed ikke deraf, Da faaer Jntet, og, naar ban fræver det siden af dem Hu fene, sal haanlig blive afvist; og da dette er ftridig baade imod Loven og Skoleforordningens 62de Art.) 30 Julii, 30 Julii. 30 Julii, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. hvorledes maa bygges i det afbrændte Bragenæs, at ingen efterdags maa opstable deres Bord paa Bolverkerne neden for deres huse og ved Søeboderne, samt at en Brandordning skal indrettes (n). Rescr. (til Amtmanden over Friderichsborg og Kronborg Amter, samt Hofprædikanten, og Notits til Biskopen i Sjelland), ang. at der hver fjerde Fredag maa i den Tydske Kirke i Hels singger holdes Dansk Prædiken og Communion. (Nogle Lemmer, som ikke forstaae det Tydske Sprog, har forlanget saadant undertiden at skee til deres Opbyggelse, og Slotspræßten har begjert det at holdes paa de Fredage, Ca pellanen prædiker). () Rescr. (til Biskoperne i Aarhuus og Ribe), ang. at de ved Generalkirke-Inspectionscolle gium værende 2 Secretairere, indtil de paa en eller anden Maade ved anden Leilighed vorde aflagte, maa og Skal (n) See Fd. og Anordn. 18 Aug. 1767, famit Meser. 26 Jan. 1775. (o) See Real, 21 Aug. 1782.<noinclude><references/></noinclude> 82vz7e2eo29ml3w6d6qqz2ty32nmydt 104 79912 406405 405723 2026-05-14T17:24:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.|Resolutioner og Collegialbreve.|715}}</noinclude>de papistiske Patrum Effecter og Forum, skal Capellet 28 Jan. tillukkes (1), da derimod, om de enten bringe Pigen til vete, eller og betale Pengene, kan de gjøre sia Haab om, med Kongelig Privilegio at blive benaadet: skulde ellers nogen saadan Sorførelse, som med Maren Boyesdotter er pafferet, efterdags skee, da skal det hele Exercitium Religionis papifticæ blive forbuden (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggerss 28 Jan. huus: Stift), indeholdende adskillige Poster om Brandvæsenet i Christiania. Gr. Stiftbefalingsmanden har andraget, at, endient under 31te Julii 1739 iblandt andet er befalet, at Brands Taffen i Christiania skal berve under den virkelige Borgeme. fers, Byfogdens, Stadscapitainens og een af de 12 Mænds Ansvar og Regnskab, samt at de een gang om Maaneden. og færdeles, naar Inquifitionerne em Ildstederne og Brandred ffabet skeer, skal samles paa Raadstuen, for at decidere og afajore, hvad Difputer af Brandvæsenet dependerer, og bois efter Brandforordningen kunde være forseet til Bodernes promte Inddrivelse, saaledes, som i Kjobenbavn brugeligt er, med videre; faa dog, foruden, at de Committerede al drig har foretaget fia de aarlige Inquifitioner til nogen Res vison, mindre decideret paa bvad Mangel og Forbrydelse derved er forefunden, skal det af deres Protocel være at er farel, at de saaledes Committerede i Brand Commissionen ifte bar været famlet i 6 a 8 Maaneder, ja 1 a 2 Aar tillige, ligesom de ikke beller, efter dens Berammelse og Udsættelses, Tid har holdt nogen Session fiden 19de Mai næstafvigt, bvorover meget lidet af bemeldte Cominitte rede skal være udrettet, men en flor Deel af Brandkassens Boder at være udestaaende, saa at den oin Brand. væsenet givne Anordning ikke med forneden Agtsomhed er vor. den efterlevet: hvorfore ban (efterdi en virkelia Politiemester nu der paa Stedet er beskikket, og ban, efter Politics Unords ningens te Cap. skal have Direction over Brand og Vagt. Ordningen, og deraf følger, at Byfogden ikke haver videre med Politien eller Brandvæsenet at beitille, eller noget der. udinden kan foranfialte) derhos indstiller, om Kongen vilde forlove Stedets Byfoged fra Brand: Commissionen, og derimod befale, at samme berefter alene skal beklædes og adminiftreres af politiemesteren, den virkelige Borgemester og ældste Stadscapitain, samt een af Byens 12 Mænd, hvilte (1) See Rescr. 18 Febr. 1752. (m) See ibid.<noinclude><references/></noinclude> e897aubsn0ri07blcys79m9jzx12uor 104 79981 406408 392445 2026-05-14T17:24:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.|Resolutioner og Collegialbreve.|25}}</noinclude>forseet, da skal dermed, ligesom hidtil skeet er, forhols 9 Dec. des, saa at, naar Politiemesteren Sagen og Forseela sen har ladet undersøge og examinere, og befundet den enten af Bigtighed, eller saadan Beskaffenhed, at dere for ingen Bøder eller Straf findes dicteret, skal han de Skyldige til vedbørlig Strafs Lidelse for Polities Retten (i) lade tiltale. Og, som Politiemesteren, saavel i Følge Forordn. af 24 Jan. 1710 som Brands ordn. 16 Maii 1707 over det publiqve og private Brandvæsen skal føre Directionen: saa bør han paas see, at saavel det 23pen som Kirkerne tilhørende pus bliqve Brandredskab allertider er i forsvarlig Stand; og, naar noget deraf maatte feile, som bør anskaffes, eller behøver at repareres, da skal han tilkjendegive det for Magistraten, som strap skal assistere ham (k) med Ordre til Byens Kamner og Kirkeværgere, at de Bes kostningen dertil, saavidt Enhver vedkommer at vedlige holde, anskaffe, som af Politiemesteren til Regnskas bernes Belæg skal attesteres: men, hvad det private Brandredskab angaaer, som ethvert Huus og Gaard efter den der i Byen ansatte Taxt bør have, da maae han ikke tillade, at Brandredskaberne, som andet Loss sre, sælges fra Eiendommene, men ved samme forblive, og, enten de sælges ved Auction eller af Haanden, i Skjøderne indføres, hvad Brandredskab der er og bør være ved Huset, forinden Skjødet til Tinge maae publiceres. Da det efter Forordn. 24 Jan. 5. 9. 1710, Cap. 6, samt Cap. 7, §. 3 er Politiemesteren paalagt, at have Tilsyn med Byens Torve, Almindins ger, Gader, Broer, Veiter, Bolverker, Trapper og deslige, at samme af enhver Vedkommende holdes i 235 (i) Nu Brandcommissionen, efter R. 17 Junii 1768. (k) See Rescr. 17 Jan. 1749. for<noinclude><references/></noinclude> hexi9671wklz6jqsapcyl53zfnhwo6f 104 80017 406412 392247 2026-05-14T17:25:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 60|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 April. i Almanakerne anførte Taxt (c); dog, naar Vognmæns dene i Ribe kjøre til de i Fyrstendommer Slesvig liggens de Kjøbstæder, nyde de Betaling efter den Holsteenske Taxt, som er om Sommeren 2 Mf. 8 ß, og om Vins teren 3 mk. (d). II. Milene paa Reisen fra Naresundss Færge til Hamborg skal anføres i Almanakerne saaledes: Fra Aaresund til Hadersleb 2 Mile. til Femmels = Tolsted 3 " Flensborg 31/12 Danneverk B 4 Rendsborg = 3 " 3 Mile. • Izehoe 3- . Pinneberg 15- Hamborg . 2-(e). Paa den i Almanakerne fra Hadersleb til Aalborg anførs te Vei skal fra Kolding til Snee anføres 8 Mile (f). III. Markederne angaaende: Rolding Bye: 1) Tore vedag hver Tirsdag; 2) den 29 Martii Heste: og Qvæge marked i 4 Dage; 3) Tirsdagen for Fastelavns. Son dag, med Kramvare, Haandsverksfolks Arbeide, samt Hefte og alle Slags Kreature, som holdes Ugen igjen. nem, og siden hver Torsdag i Fasten med heste og væg; 4) næste Torsdag efter Paaske, Kramvare; 5) den I Maii Krammarked; 6) næste Torsdag efter Pintsedag, Qvæg og Krammarked i 3 Dage; 7) den 16 Maii Fæes Marked i 2 Dage; 8) Olufsdag, Qvæg og Krammars fed i 2 Dage; 9) den 4 Octobr. Qvæg og Krammarked i 4 Dage; 10) næste Onsdag efter Martini Dag, Fæes Mars (c) Forhøielser sees i Bev. 6 Jan. 1758, Rescr. s Octobr. 1759, Bev. 23 Febr. 1780 og Rescr. 3 Junii 1785. (d) Forheiet ved Verordn. 28ften Maii 1762, §. 22. og Plac. 18 Jan. 1763; see Rescr. 3 Junii 1785. (e) Forandret ved Verordn. 28 Maii 1762 i Slutn., Plac. 18 Jan. 1763 og 21 Junii 1777. (f) Gee benævnte Plac, af 1777. Om Milene imellem andre Stæder see Rescr. 23 Martii og 5 Octobr. 1759, 23 Novbr. 1775; Bev. 23 Febr. 1780.<noinclude><references/></noinclude> 5b2kx4ljzm47sp321tct5cri804km3m 104 80162 406406 373144 2026-05-14T17:24:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 204|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Sept. orbningens rode Articul paabyder. 5. 4. Skippere (c), Styrmænd og Baadsfolk, som i Christiania eller dens Foistader hjemmehøre, maae ei holde Kramboder, eller noget af deres Huse, Skibe eller Fartsier udsælge, enten i store eller smaa Partier, af de Vare som kjøbmændene handle med; men de skal leve af deres Hyre, Koplaken og lovlig Føring: og hvad de af Styfgods els ler Kjøbmands Bare i deres Foring have, det skal de først Beviisligen tilbyde deres Redere og Befragtere; men, hvis de ikke vil betale derfor, hvad Andre give ville, og Markeds Priis kan være, da maae de sælge dem til hvem af Byens Negotianter de lyste, dog ikke uden i Partier, som forbemeldt er; ei heller maac Skippere eller Skibss folk directe eller indirecte antage eller forrette Fremmes des Commissioner hverken ved ind eller udførende Vas re, og det alt som i denne Art. er meldt, under Vares nes Confiscation og 30 Rdlr. Bøder for hver Gang. I øvrigt skal det ikke være forbuden nogen Styrmand eller Baadsmand, imidlertid Losning og Ladning skeer, at sælge ved Toldboden, til hvem og i hvad Partier han vil, sin føring, som alene maae bestaae i Citroner, Pommerantser, Appelsiner, 2bler, Pærer, Valnøds der og andre Nødder, Castanier, Rodder, Log, Kaal, og deslige Frugter, men ingenlunde faadanne Vare som Kjøbmænd og Borgere ellers handle med, og det under Barenes Forbrydelse. Alle Slags indenlandske Victu alier og Kornvare, som soeverts indkomme eller føres, saasom Hvede, Rug, Malt, Byg, Havre, Meel, Erter og Gryn, maae i de første 8 paa hinanden følgende Loffe: els ler Arbeids:Dage, efter at Skiberummet dermed til Byen er ankommen, den Dag uberegnet som det indkom (d), sælges (c) Cfr. Rescr. 3 Febr. 1753, S. 3. (d) Disse 8 Dage ere forlængede ved Fdn. 3 Aug. 1756, §. 3, lac. 30 Julii 1768, Toldfdn. 1768, Cap. 6, §. 6 vg R. 22 Sept. 1773.<noinclude><references/></noinclude> 30izjqbbyw3v6kiki8b9xy3f03n4tpt 104 80237 406407 273928 2026-05-14T17:24:17Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.|Resolutioner og Collegialbreve.|279}}</noinclude>Tjeneste. Tyende af begge Kjøn; men det maae dog for 25 April. det første forblive ved den Accord, som Bonden meb dem kan forenes om; men, dersom nogen Ubillighed paa enten af Siderne skulde paastaaes, stal Sorenskriveren og 2 boesiddende Mænd decidere imellem dem, efter Tyendets Dygtighed; hvilket og maae skee, og paa samme Maade afgjøres, om Bonden og Tyendet i andre Tilfælde kunde have noget paa hinanden at klage. -Ens delig, da det befindes, at endeel Losgængere, frem: mede og ubekjendte Personer undertiden fare omkring i Landet, under Forevending, at ville drive Handel, eller at have Erinde til et eller andet Sted, men under saadan Prætert sege Leilighed, enten i Sætterne eller Udmarker at bortstjæle Heste, som de siden enten i Nors ge afhænde, eller andensteds sælge og borttuske; iliges maade skal det være meget sædvanligt, at disse Hestz: Kjø. bere og Byttere reise nogle Gange om Aaret omkring i Landet, og opfjøbe de bedste Heste, og under det Skin, igjen at ville forhandle dem til Landets Indbyggere, hol de sig op ved Grendserne, og derefter dermed snige sig ud af Landet, hvilket foraarsager, at der undertiden skal være Mangel paa duelige Heste til Kongelig Tjeneste: saa, for i Fremtiden at see denne høist skadelige Omgang forebygt, befales hermed alvorligen, at Ingen uden Fog. dens Pas under hans Haand og Segl herefter maae understaae sig, med heste, til at bytte og sælge, at fa re omkring i fogderierne fra eet Præstegjeld til et an det, da Fogden for saadant et Das ei maae tage mere end 8 D., hvilket Pas Vedkommende skal anvise for det Steds Foged eller Øvrighed, hvor de kjøbe Hestene, og, naar Hestene ere kjøbte, fal de tage Beviis fra sam. me Steds Foged eller Øvrighed, at Hestene dem med Rette tilhøre; i hvilket Beviis Hestenes rette Coleur samt Alder og Høide tydelig skal være beskreven; og skal 4 Kjøs<noinclude><references/></noinclude> 0dixb053zwu3bunc8008crcpc1ndnpf 104 80374 406409 325809 2026-05-14T17:24:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 416|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Dec. 23 Dec. 29 Dec. Gr. Overberg Amtet havde befalet dette Præstegjelds Almue, i Folge Plac. af 6 Dec. 1723 at afskaffe deres Geder. Supplicanterne maae paa efterskrevne Conditioner bes holde deres Geder: 1) at Gederne for enhver Gaarde eller Huus Mandsplads skal indskrænkes til et vist Tal, dog ikke flere deraf at maae holdes om Sommeren, end de kunne føde om Vinteren: 2) at der til denne Fode in genlunde maae udengjerds hugges Tol eller ung Syrre, men dertil imod Høsten at skal fjærves og sammenbindes Løvqvister, samt dertil benyttes de Grene af gamle og fuldvorne Fyrre. Træer, som ellers maatte være fornøden til et eller andet Brug at nedfældes: 3) skal disse Geder alle Ziber, naar de ere udengjerds, paa det noieste voga tes og afholdes fra al ung tilvorende Fyrre eller af Gran og fyrre sammenmænget. Skov; og maae Gederne ei jages iblandt Fæe. Creaturene, men vogres alene, og benjages paa de Steder i Skovene, hvor ins gen ung Skov findes og 4) om imod disse Poster skuls de handles, at samtlige Eiernes Geder i saa Fald skulle være confisqverede, og Vedkommende desuden anden vilkaarlig Straf være underkastede. Rescr. (til General-Postamtet), ang. at de i den Norske General Postcasse indløbende Res venuer (dog at nu værende Pensionister nyde deres Pen fioner af samme, indtil de enten dee, eller nyde den an densteds fra) skal til det hospital, som Kongen lader opbygge paa Amalienborg. Plads i Kjøbenhavn, anven des, og det, som fra Pensionisterne nu overbliver, til visse Tider og Personer udbetales (g). Rescr. (til Amtmændene i Danmark og Norge), ang. Bes tænkninger over uforstaaelige Artikle i Loven c. (h). (g) See Fund. 6 Aug. 1756, s. 37, og Rescr. 10 Mar tii 1758. (h) See Rescr. 8 Decbr. 1752. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> iigo5ld2cyfojr2oktjucek6cdcmo3q 104 80499 406410 398368 2026-05-14T17:24:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.|Resolutioner og Collegialbreve.|541}}</noinclude>dertil at bruge mere af det femplebe Papir end til een Sag, 20 Sept. og uden at betale Rettens Gebyhr for mere end een Sag, saa at det er medt dem paa Byetinget i Aalborg, at en Procurator, i en Sag for en Stervboe, har i Retten hef tet en Memorialvarsel, i hvilken ved Barselets Forkyndele se har været indstævnet 36 Personer, men ved dets Heftelse fal alene være bleven Sag anlagt imod 15, til hvilken Processes Maader Byefogden og Byeskriveren formene, 1) at Loven dertil giver ingen Anledning, siden den om Barsel og Stævnings Fortyndelse taler ei in plurali men in fingulari, i Henseende til dem, som tiltales, hvilket de formene ydermere at bestyrkes ved de i Forordn. af 13 Martii 1688 og 4 Martii 1690 befalede Forseglings- og Skriver: Penge; 2) berette de, at det er en Defraudation imod det stemplede Papirs Forordning, saasom der til Stævning imod Enhver af forbemeldte 15 Personer burde været ligesaa man ge Stykker 6 Stills Papir, og til hver Doms Act 3 Ark 24 Stills Papir; 3) melde Supplicanterne, at den nu brugende Maade er dem i deres Embeders ringe Indkomster en særdeles Afgang, da 15 flere diverse Versoners og De bitorers Forsvars Skrifter foraarsage adskilte Domslutnin ger, og følgelig gjor en Act vidtloftigere, saa at de begge saaledes have 15 Gange saa megen umage dermed, som med een; og 4) at Lovens 1-24-34 viser, at over diverse Personer skal udstædes diverse Domme, da den befaler erpreffe, at, naar udlæg er skeets efter Dommen, Eal den udleveres til den Skyldige med Paaskrivt, som ei fan skee, naar derudi ere flere end Een indbegrebne: hvorfore Byefogden og Skriveren d. 19 Martii a. p. i Retten have gjort deres Erindring i Protocollen imod bemeldte af Procurator Schmidt imod saa mange Debitorer under cet an lagde Sogsmaal, og tilladt ham at gaae frem med Sa gen imod dem alle, men reserveret sig Kongens Ret og des res Salarium; i hvilken Henseende de have udbedet sig Re folution, om mange diverse Debitorer kan eller maae ved eet Kald og Varsel eller Stævnemaal indkaldes, og under een Sag tiltales eller dømmes. Da, saasom Praris, fom Supplicanterne have andraget at prædominere i Aalborg, nemlig at en Creditor ved eet Stævnemaal, og under een og den samme Sag, indkalder &c. === (s) Actens Beskrivelse: faa befales, at tilkjendegive Byefogden og Byeskriveren i Aalborg, At, da een Stævning og Dom &c. (t). Bevilgning, at de Papistiske paa St. Crur, 20 Sept. St. Thomas og St. Jan kunne frit ove deres Religion, og vente sig til Betjeninger befordrede. Gr. (s) Hertil som den sidste Deel af Grundene i Rescr. 3 Jan. 1755. (t) Det Øvrige som samme Rescr. af 1755.<noinclude><references/></noinclude> 3iicb1h604sz5zym18nqc0i7flg3xxk 104 80532 406411 274226 2026-05-14T17:24:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.{{Afstand|3em}} 574|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Oct. ved Forordn. af 12'Septbr. 1753. er befalet, hvorledes med Skrue Godset skal forholdes, saa, paa det alle Practiqver og Inventioner (til at skrue bedragelige Fisked Bare, eller der Ringere for det Bedre) saavidt muelige er, kan forekommes; forbydes, at Ingen til den Ans den maae udlaane fin Strue, enten for intet eller imod Betaling, paa den Maade, at den Laanende eller Leiens de selv eller ved fine Folk maae skrue Fisken; men, t Fald Nogen, som ingen Skrue haver, eller som i en Hast behøver mere Fisk skruet end han hos sig selv kan afstedkomme, behøver at betjene sig af en anden Skrue, stal Skruningen forrettes af den eller dens Folk, som Skruen eier, imod saadan Betaling, som de kan fores nes om, anseende, at den Husbond med hans Gesel, Hvor Skruningen forrettes, skal staae til Ansvar for Fis fkens Bonitet, hvorfor de og skal have Frihed, af den dem til Skruning leverede Fisk, det være sig Langer, Titling, Rotscheer eller andre Sorter, at udkaste det, fom ei hører til den Sort, som skruet bliver, og derfor ligesaafuldt sætte den Stues Mærke paa Tenderne, som det kunde være af den Stues Fisk, hvor Skruning skeer. Art. 14. Den forhen imod de antagende Drenge forøvede Haardhed, Uskik og skadelige Vedtægter, med hvad Navn de nævnes fan, vil Kongen hermed, ligesom ved Mandat af 8 Novbr. 1671 anbefalet er, aldeles og ala vorligen have afskaffet og forbuden; og, fulde Nogen understaae sig, saadant at øve og bruge, da, om det skeer af eller imellem Gesellerne, skal den eller de have forbrudt et Aars Løn til den almindelige Caffa, som han, Fald han ikke desuden saa meget er eiende, skal optjene, og af hans Husbonde for ham betales, men skeer det af og imellem Drengene, da stal saa mange, som derudi ere Art. 15. deelagtige, uden Forfkaansel udstaae deres Ret. Den i Aaret 1672 ved Contoiret gjorte Anordning og Skik, i Hen<noinclude><references/></noinclude> 4992dt95jwmxaltmnb8nianw47yx0mu 104 81387 406413 392257 2026-05-14T17:25:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1769.{{Afstand|3em}} 166|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Febr. syne sig selv med Lys i Skolen hver Aften om Vinteren; og endelig aarligen 2 Favne Brænde, samt af hver Gaardmand i Byen 1 Skpe. Nug og 2 Skpr. Byg, som in Matura skal leveres, eller efter Capituls: Taxten bes tales bain, og end videre 1 Fjerding Øl ligeledes af hver Gaardmand. 10 Febr. 17 Febr. 17 Febr. Rescr. (ril Biskoperne i Norge), ang. at i Norge, ligesom i Danmark (r), skal i de latine Skoler nogle Gange om Aaret af Disciplene holdes Orationer. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift, samt Amtmanden over Nyborg og Trane kjær Amter), ang. at naar Inqvisitioner om ulovlig Broébold og utilladelig Brændeviinsbræns den paa Landet foretages, skal en eller to af Bønderne i hver Bye uvegerlig, og under vedbørlig Straf, strap ved Ankomsten, og paa Forlangende af Rettens. Middel, følge med paa Inquisitionerne i samme Bye, for ei alces ne at hindre Sammenløb, men endog at være Vidner over dem, som maatte understaae sig i at hindre Forrets ningen, eller begynde paa Overlast, da de Skyldige derfor siden skal actioneres til Strass Lidelse. (Saasom det er Kongen foredraget, at, naar Confumptions. Forpagterne med vedkommen ve Rettens Betiente foretage deslige Inquifitioner pan Landet, i Følge de udgangne Forord ninger, skeer det paa adskillige Steder, at Almuen samler sig, hvorved saavel Rettens: Betjente foin Consumptions: Forpagterne kunde hindres i saadan deres Forretning, saa og befrygte at blive tilfoiet Overlast) (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. at Alle og Enhver paa Island, herefter og fra Nytaar 1770 af at regne, udi den Materie om Arv, Arves (r) See Rescr. s Juni 1767 09 15 April 1768 med vedføiede Note. (s) See Skriv. af 9 Aug. 1763; Fon. 2 Sept. 1773, §. 9 og 26 April 1776, §. 11.<noinclude><references/></noinclude> c21ljllrrncq6hgi6kg6nofy74kspbc 104 81501 406414 386525 2026-05-14T17:25:41Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.{{Afstand|3em}} 280|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Dec. endelige Summma ikke endnu i Aalborg og i en Deel andre Stiftets Kjøbstæder, og formodentlig ligesaa paa andre Steder, har været at erholde formedelst adskillige Aarsager, blandt andre denne, at de Kongelige Betjente i Almindelighed negte at betale denne Skat, formenende sig befriet efter det i Aaret 1718 ergangne Rescript, som forskaaner dem for virkelig Indgeartering, hvorunder de og vil forstaae Hjelpe- Skatten. Da Loven fritager Privilegerede og Kongelige Betjente (r) 20. ==== = svares af Eiendommen: 20 Dec. 20 Dec. Saa fan saadanne Privilegerede og Kongelige Betjente ikke paastaae at være fri for at svare Indqvartes ring af deres iboende Gaarde, Huuse og Grunde, med. mindre de have speciel Kongelig Bevilgning, som derfra udtrykkelig fritager dem. Hvorefter Stiftamtmanden sig, i Henseende til den Generale Ligning for alle 4 Stif ter i Nørre Jydland, kan vide at rette. Og skal Stats tens Repartition i Aalborg Stift skee ved 2 bekjendt for nuftige og redelige Mænd af hver af de 8 Roder, Aals borg Bye er inddeelt udi, i Samfund med Magistras ten; og udi de andre Kjebstæder ved Magistraten eller Byefogden og 2 gode Borgere. Rescr. (til Sundheds Commissionen), ang. at lade forfærdige et Commissions: Segl til Sundheds: Paß sers Udfærdigelse for de herfra gaaende Skibe. Bevilgning, at vedkommende Rettens-Be tjente ikke for de over Panter holdende Auctioner eller de øvrige udi den Krigs Hospitals og Land=117i litaire Etatens Pensions Cassen (s) d. 7 Jan. 1753 forundte Bevilgning ommeldte Forretninger maae enten directe eller indirecte, enten af Kjøberen eller andre, paastaae eller modtage noget Salarium, saalænge Casser ne ikke for deres Fordring har erholdet skadesløs Betas ling; og at, naar Directionen for disse 2 Casser maatte behøve (r) Dette udeladte er som Grundene i Rescr. af 16 Deebr, 1765. (s) Om denne sidste see nu Fund. 30 Aug. 1775, S. 20.<noinclude><references/></noinclude> n7rpa6rfh1b3s8jvznn4559r7w1krsl 104 81754 406415 309135 2026-05-14T17:25:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Resolutioner og Collegialbreve.|533}}</noinclude>efter Forordn. af 4 Martii 1690 bedst kunde udvises og tilde les; faa skal dog paa de fleeßte Steder ei noget endnu hrefter være bleven udrettet, deels efterdi en Deel Coglie 33 Byer skal findes modtvillige i at lade sig de dem silkommen de Bei Parter tildele, paa Grund af, at de i Monds Minde derfor skal have været betriebe, og deels formedelft den Ucenigs hed, der skal findes imellem en Deel af Lods Eierne, saavel om de Steder, hvorover Wetene bor have deres fædvanlige Leb, som og hvilke Beie, der egentlig fan tilkomme ineenige Mand at istandsætte, med flecre Banskeligheder, som fra adfillige af Lods- Eierne herved skal være indløbne. Chi vil Kongen, for at erholde dette for det Almindelige saa heinodvendige Berk engang fremmet og fuldført, have anordnet: Overalt udi Aalborg Stift, og i del derudi værende Amter, hvor fornødent gjøres, stal, saasnart free fan, foretages en Vei: Reparation, og til saadan Ende skal samtlige udi ethvert Herred med underliggende Birker boende Bønder, uden Undtagelse, være tilforpligtede ef ter Stiftamtmandens ved Herreds eller Birkefogderne feiende Foranstaltning, at lade sig alle sammesteds væs rende almindelige Lande: og Hoved: Veie paa den ved Forordn. af 4 Martii 1690 anbefalede Maade tildele, og enhver derefter besorge sin Bei Part forsvarligen istand fat, under den ved foranførte Forordning fastsatte Straf; hvorhos end videre anordnes: Veiene paa de Steder, hvor samme nu gives, uden Hensigt til, paa hvis Grund deres Strækning end maatte forefalde, skal anlægges 10 a 12, Alen brede, det ligeste skee fan, med Mile Pæle afmærkes, og, hvor Fornødenheden det tik Vana dets Afløb udfordrer, med Træe og Steen: Broe, samt 2 Alen brede Grooter til begge Sider forsynes; og om En eller Unden ved saadan nye Veis Anlæg af oven meldte Brede maatte miste nogen Jord, skal samme igjen efter Proprietairernes eller Amtmandens Ligning, erstat tes, saafremt Vedkommende derom ei i Mindelighed imellem sig kunne foreenes. Paa de Steder, hvor Vas sers efter nye Broers Anlæg maatte findes fornødne, tal samtlige Sognets Beboere med fleere Paagrendsen- 21 S De 12 Jan. 5.. . 5. 20<noinclude><references/></noinclude> p8ju8g2a182070ikpzdlrmql3njiuee 104 81760 406416 378256 2026-05-14T17:26:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Resolutioner og Collegialbreve.|539}}</noinclude>falske Beviser, i hvilket Fald Vedkommende skal være 26 Jan. forpligtede at foranstalte deres Afstraffelse efter Loven og herom udgangne Anordninger, Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus: 26 Jan. Stift), ang. Brand Redskabernes Vedlige holdelse udi Bragernæs, og Skjøder ikke at læses, forend dertil er betalt. Gr. Byens Repræsentantere have andraget, hvorledes Bore gerne og Indvaanerne sammesteds allerede fra dette Seculi Beayndelse med da værende vrigheds Samtykke imellem jig skal have vedtaget, at af de paa Gaarde og Hunse der i Byen tinglæste Skjøders Bjøbe Summa fulde er!ægges en halv Procent, som skulde anvendes til Brand Redskabers Bedli geholdelse, hvorover der og siden efter bestandig haver været holdet, indtil den sidste Incassators Ente i Aaret 1766 leve rede Regnskabs Bogen tilligemed Beholdningen fra fig til Byefogden, der i afvigte Aar ved Deden afgik, i hvilken Tiid ere blevne en Deel Restancer, efterdi vedkommende Gaarde- Kjøbere have ladet deres Skjøder uindløste henligge, indtil de erfarede, at Cassen til en suffisant Borger blev overleveret, hvilket ikke skeede, forend 2 Dage for bemeldte Byefogeds Dod; desaarsag Supplicanterne, paa det en for Byen begyndt saa god Vedtægt ikke fulde gene under, og siden Vedkommende nu ved disse Reftancers Waakrævning vise sig vegerlige, have begjert bemeldte Bedtægt approberet, uden hvilket Udpantning ikke hos de uvillige kan have Sted. Forskrevne Vedtægt til Brand Redskabernes An Taffelse og Vedligeholdelse udi Bragernes confirmeres og stadfæstes, saaledes, at samme fremdeles maae og Skal vedblive. Til hvilken Ende hermed anordnes, at ikke aleene de, som for den fremfarne Tiid staae tilbage med denne Afgivt, skal, ligesom deres Formænd, beta le, hvad de i saa Maade skylde, til samme Brug, men endog, at inter Skjøde maae antages til Tinglysning ved Retten der i Byen, uden forevisende Attest, at den halve Procento af Kjobe Summen til denne Casse er betalt og skal i øvrigt Incassator, som dermed har Opsigt, af Stiftamtmanden efter Magistratens For flag dertil beskikkes, og Regnftabet derfor aarlig til Stiftamtm. aflægges. Rescr<noinclude><references/></noinclude> 75yimdb5shdtdf3znqcglz74j7cors2 104 81766 406417 373468 2026-05-14T17:26:18Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Resolutioner og Collegialbreve.|545}}</noinclude>§. 3. 5. 40 tes Undersøgelse. For at bestemme for Eftertiiden, hvile 9 Febr. fet Pant, der skal ansees sikkert, eller ikke, vil kono gen, at, naar et mere end Deele af den ved lovlig Taxation ansatte Værdie blive udlaante, maae Overfors mynderne være frie for Ansvar. I de Stervboer deris mod, som formedelst store Bruge og Eiendomme vilde lide alt for meget ved sammes Adsplittelse og Bortsel gelse, naar ikke den sande Værdie kan bekommes, og de Umyndige ved til vorende Alder kan deraf have fuld uds komme, maae Uddelingen skee in Natura, og, naar Eiendelene ikke ere blevne deteriorerede eller ødelagde ved Brugen, skal Myndlingen modtage igjen fin Arv paa samme Maade, som den var ham tildeelt. For den fors bigangne Tiid derimod maae det ansees for god Sikkerhed, hvad som Bern i deres Forældres Eiendele og Brus ge er udlagt, naar samme befindes i ligesaa god Tilstand, som da Udlægget skeede, uanseet, at de efter Tiidernes nu værende Omstændigheder ikke kan ansees at være af samme Værdie, eller at kunde udbringes ligesaa heit, som da. De Penge, som i andre fremmede Eiendele tan udestaae, al ufortøvet opsiges, naar Panter et over gaaer Deel det Laante, og vedkommende Værger eller Overformynder seges til Erstatning og maae de paa 2den Prioritet udsatte Borne Midler paa ingen Maade imod tages; men de, som have udlaant samme, skal jeges for fuld Betaling, uagtet noget af Pantet kunde udkomme, hvori de siden kan søge deres Regres. For at faae ud. flettet af Overformynder Bøgerne de Arve Lodder, som ere tilfaldne Arvinger, der for længe siden ere myndige, bevilges, at de med Aar og Dags Varsel maae indkal des til at søge Rigtighed, og give Affald under Fortas belse af videre Fordring; og skal de Arvinger, som for Eftertiiden forsømme et Aar, efterat de ere blevne fuld VI. Deel. I Bind. 50 m myne S. 5.<noinclude><references/></noinclude> 0alyzq36b5e5sxt6agk8hzzr8a4n7ph 104 81864 406418 386759 2026-05-14T17:26:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.|Resolutioner og Collegialbreve.|643}}</noinclude>§. 3. der antegner paa hvert Sted de Personer, som til Stats 29 April. tens Svarelse bør antegnes; og, skulde det da befindes, at nogen af Eierne eller Leierne ikke rigtig havde angivet saavel de Skarpligtige i Almindelighed, som de unge Folkes Alder, i Henseende til deres 12te Aars Opfyldels se, maae ingen forskaanes for saadan urigtig Angivelse, at lide den ved Fon. af 23 Sept. 1762, 4de §. befalede Mulet, 10 Rdlr. Efter saadan skeet Optegnelse forfat tet da heele Magistraten, og, hvor ingen er, Byefogs den, General: Registeret efter det anordnede Schema, samt med deres Navns Underskrivt, under Lovens og den af dem aflagde Embeds Eed, bevidner, at de have været i alle de i N. N. Kjøbstæd og paa dens Grunde bes findende Gaarde og Huuse, og der udi General Regie steret anført alle de for dem navngivne atpligtige Pets soner, samt at, efter al muelig skeet Undersøgning, in gen med deres Vidende er bleven udeladt, enten de saa betale Skatten selv, eller samme af andre erlægges. Paa lige Maade under Lovens Eed, underskrive paa Generals Registeret de for hvert Sogn udi Kjøbstæderne ved Op tegningen medhavre Rodemestere eller 2 udmelte Mænd, at de Antegnede virkelig ere anførte, og at det ikke et dem befjendt, eller haver nogen Formodning, at nogen Skarpligtig er bleven udeladt. Paa det at vedkommen de Magistrat og Byefogder kan, i Henseende til dem som have fyldt deres 12te Aar, have den fornødne Efter retning, al Klokkerne i hver Kjøbstæd være forbund ne til, under deres eedelige Underskrivt, at tilstille hver Kjøbstæds Magistrat eller Byefoged, inden dette Wats 1 Julii, Fortegnelse paa dem, som ere døbte der i Sog net, og nu tjene eller opholde sig i Byen, og ere over II Aar, naar de ere døbte, samt ligeledes herefter aate lig, paa lige Maade, ved Aarets llogang, saalænge denne Skar vedvarer; i Henseende til de tinge Folk, som 32 for §. 4.<noinclude><references/></noinclude> ksv726eb8ohx4y8h4zunezjt3utpboq 104 81873 406419 319574 2026-05-14T17:26:26Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 652|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9. 6. 2 Maii. Endskjønt disse Slags Forbrydelser ikke komme under or S. 5. dentlig Rettergang, sal dog ikke nogen Straf paalæg. ges, eller Bøder inddrives, uden at derom er taget skrivt lig forhør, og alle Omstændigheder tilligemed Strafse Bestemmelsen derved er beskreven, hvilket Forhør og Fore retnings Beskrivelse strax skal til Amtet indsendes, og ikke før ereqveres, end Amtmanden samme har approa Beret, eller den af Justits Betjentene, som han i sit Sted udnævner, naar han enten ikke er nærværende, eller formedelst Forfald ikke kan reise til de ordinaire Ting; men Forretningen skal endelig ved Amtet forvares. Det paaligger egentlig Sogden, at forhøre og kjende udi saadanne Sager; og fan han til undersøgelsen bruge det Steds Lehnsmand, hvor Forbrydelsen forefalder: men, er Fogden fraværende, eller ved Forfald forhindret, bør Sorenskriveren forfatte Forhør og Kjendelse: ere Fog den og Sorenskriveren forhindrede, eller udi Ting Reis fer, skal Forretningen skee af Amtmanden. Der skal altid paaskjønnes, om Tyverie er skeet af uafvær. gelig 1768, eller paa nogen Maade til Livs og Sunds heds Vedligeholdelse, og da bør ingen Straf foruden §. 8. Betaling til Eiermanden paalægges. Dersom nogen, der efter foregaaende Artikle er afstraffet, befindes par nye at have ftjaalet under fornævnte Summa, omgaaes med ham ved ordentlig Rettergang efter Lov og Forord ninger, som med den, der anden Gang begaaer smaat Tyverie (1). Tyverier, som overgaae 5 Rdlr., og ere under 10 Rdlr., straffes som smaa Tyverier efter Los ven, ligeledes skal alle store og qvalificerede Tyverier behandles efter Loven, og derom udgangne Forordninger. Alle Lordlandske fiskere, imedens de sig i Finmarken opholde, skulle være samme Lov, naar de sig imod Lans dets Beboere med Tyverie forsee, som Indbyggerne selv, under 5. 7. §. 9. §. 10. (D) Forandret ved Rescr. 15 Octobr. 1783.<noinclude><references/></noinclude> r1a5tqeuat8izbg4hbkn978qsqvsc6t 104 81928 406420 364216 2026-05-14T17:26:29Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.|Resolutioner og Collegialbreve.|707}}</noinclude>den for udgivt til Hovedqvarteret forbis gaact. 3. Mois 4. Christiania 5. Bragenes, Strømsøe og Tangen 6. Holmestrand og Aasgaardstrand 7. Tonsberg 8. Laurvig og Sandefjord 9. Langesund, Porsgrund, Brevig og Scheen 10. Krageroe Christjansands: Stift. 707 1776. II Sept. Af vedblis Af ophørt. vende. 40 Rd. 12 Rd. == 1135 408 333 = 82 B 240 60 = 48 } 123 48 12: 72 18 ; ; 120 = 30 $5 48 * : 12 / 3 : 11. Riisser 12. Ahrendal 13. Chrißiansand 14. Mandal 48 = 2 F 12 = 72= F # 18 200 = So= 48 = 12 = fleere smaa Steder 16. Stavanger 15. Flechefjord, Eggersund, Sognedal med de Bergens: Stift. 48 # 48 B 12 = = B # 12 # FD 17. Bergen 1160 # = = 290 = Trundhjems Stift. 18. Molde 48 12 3 # g 19. Christiansund 48 12 $ 20. Trundhjem 760 ; 190 Balanceres 4839Rd. 40B 1209Nd.82ß Hvorefter den ordinaire Indqvartering for heele Riget, med Beedpenge og Omkostninger for Sygeftuerne, alt beregnet til Penge, hidindtil er 26000 Rdlr.; og, naar deraf til de for Officerernes Qvarteer ansatte Pen ge 4 tillægges saavel de for extraordinaire Indqvarteringer, Sygestuer med videre, anslagne som og for den Commanderende Generals mis litaire Svite eller Hoved. Ovarteret vedkoms mende 1067 Rd. 728 1209 No. 828 3771 Rd. 648 hvilke 2de Poster udgjore 2277 Rd. 586 Bliver det i alt 6049 Rd. 263 fom paa samtlige Kjøbstæder i Norge bliver at ligne, hvoraf endda de 1209 Rdlr. 82 ß nu saa godt som aldeles have ophørt. Hvorimod Kammerherre Wackeniz tilligemed afgangne Generallieutenant Wilster have formeent, at det vilde blive til største Fornærmelse for Militair: Etaten, om Ovartererne for de i Norge garnisonerende Officerer fulde nedsættes og evalueres til Penge, ligesom i Danmark skeet er, da Huusleien holdes for at være ulige dyrere der end i Danmark, hvorfore disse 2 have anslaaet Offieerernes Dvarterer til 5586 Rd. 40ß 2277 58 foruden de af Kammerherre Levezzau anforte Dg saaledes blev efter denne sidste Beregning og RepartitionSuns men til ordinaire og extraordinaire Indqvartering foruden Qvarterene in Natura, som af heele Rigets Kjøbstæder pros portionaliter fulde udredes i Penge 912 7864 Rd. 28. Ved<noinclude><references/></noinclude> l7bjdxujxxphwohelbsr17unmcn788e 104 82311 406429 388156 2026-05-14T17:30:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.|Resolutioner og Collegialbreve.|347}}</noinclude>Sammes Prom. (til Biskoperne i Danmark), 2 Decbr. det samme, at bekjendtgjøre det for Præsteskabet paa Landet, at de derefter fra næstkommende Aars Be gyndelse forfatte deres til vedkommende Grever, Friherrer, og Oppebørsels Betjente afgivende Mandtaller, samt Af: og Tilgangs Lifter, der i øvrigt forblive efter den Indretning, som det dem ved Kammerets Cir culaire af 8de Martii 1777 tilsendte Schema foreskriver. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 6 Decbr. Lolland undtagen, for ogsaa at tilkjendegives Amts mændene), ang. Exerceer, Samlings, Mynster og Campements: Pladser for Regimen. terne (g). Gr. Kongen har anordnet en Commission til at undersøge og overvete: 1) Om for Fremtiden bestandig Ererceer og Samlings-Pladser bor anvises Regimenterne i Danmark og Hertugdommene, eller om det maatte være tienligere at om verle disse hvert andet eller tredie Aar med andre; 2) om ikke saadanne Pladser kunde udvises paa Overdreve, Heder eller andre deslige udyrkede Jorder, ved hvis Brug Grund-Eierne ikke funde eragtes fornærmede eller at lide noget Tab, og for hvilke følgelig overalt ingen, eller dog ikkun en ganske ubety delig Godtgjørelse, efter hvad hidtil var skeet, kunde paastaaes; 3) Om i Almindelighed deslige Godtgjørelser for Regimenternes Samlings-Bladser, nu meere end i de fremfarne Maringer, da Land Milicen paa en anden god var indrettet, bør finde Sted; 4) efter hvilke Regler og Grundsætninger Pladserne i faa Fald bor taxeres, og Godtgjørelsen for deres Brug i de fastsatte 17 og 21 Dage aarlig bestemmes, med videre. - Og af Commissionens herpaa indkomne alleruns derdanigke Indberetning og Betænkning er Kongen bleven res feveret i Henseende til ste post, at det i Almindelighed hol des for bedst, saalænge Omstændighederne baade paa Regis menternes og Plads-Eiernes Side det ville tillade, at cen og samme Plads forblev til Afbetjening Aar efter andet. Anden Post. At, da en Samlings-Plads, for at kunne ansees bequem, bør være af den Beskaffenhed: a) at den made ligge omtrent i Midten af Regimentets District, om det er mueligt nær ved en Kivbstæd, og, for faavidt angaaer Cavalleries Regimenterne, i Nærheden af de til Munderings: og Eqvie page Sorternes Bevaring anlagte Magazin-huse, samt Sou (g) Efr. Circulairet af 1 Febr. 1780.. tage<noinclude><references/></noinclude> s5vq2faondgsh8rha0i8gdvxz7c48ok 104 82530 406430 391315 2026-05-14T17:30:23Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 566|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 19 April. af 2den Jan. 1782, hvorved det er fastsat, at Fri: Reise Udgivterne al aarlig lignes paa Stiftets Kjøbstæder. (I Anledning af Rocskilde-Vognmænds Ansøgning.) 19 April. 19 April, 19 April, 19 April. Canc. Prom. (til samme), ang. at Vognmæn dene ingen Frihed for Mile-Penges Svarelse af Konge: og Sri-Reiser fan tilstaaes, naar Befordrin gen efter Prom. af Dags Dato betales dem efter Taxten. (Ansøgningen var fra Ringsted Vogumænd.) Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens- og Lol lands:Stifter), ang. at den ugentlige Fredags- Prædiken, Fasten undtagen, maae i Mariboe, lige som forhen er skeet i Stubbekjøbing, indtil videre fastsættes til hver anden Fredag for Communionens Skyld. (Formedel de fan Tilhørere, som bivaanede den ugentlige Fredags Prædiken.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Sjels lands Stift), ang, at (for at faae en bestandig Bæmner i Helsingøer) ham maae aarlig af Byens Casse tilstaaes 100 Rd., saalange ingen for ringere Løn dertil kan erholdes. Canc. Prom. (til Greve af Wedel Friis), ang. at, ligesom en Proprietair, efter forundt Bevilgning, kan henlægge under Birket alt der Gods, han tilkjøber sig paa 2 Miles Distance, saa bør og, naar han sælger noget fra sine Gaarde, og som da bliver ham uvedkommende, sligt henhøre under Herredet, som saadant Gods ligger i, da der saa er en Slags Reciprocitet, men i vidrig Fald ikke, og ellers kunde heele Herredet ved Kjob og Salg tilsidst komme under Birket. (Decis deret i Anledning af, at Bicfedommeren til Boller Birk an faae fig berettiget til at hæve og oppebære Dommer Korn af 2. Gaarde, Roden faldet, som tilhører en Gelveier, paa Grund af, at de for nogle og 20 Aar siden har tilhørt Boller Hers skab, og den Tid forterede under Boller Birk, da ogsaa Gre ven paastod, at disse Gaarde, kjent de nu cies af en anden,. Skulde<noinclude><references/></noinclude> a4p36jdgs0hwgwi5cf64sweh7sptj0m 104 82537 406431 372317 2026-05-14T17:30:29Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.|Resolutioner og Collegialbreve.|573}}</noinclude>Caffer, og er forsynet med Jernstænger, da derimod Cassen 7 ikke paa Raadhuset (n) fan staae i saa paalidelig Sikkerhed.) Maii, Bevilgning, at Krengerup Gaard i Fyen 7 Maii. maae herefter kaldes Friderichslund, og med dette Navn indføres i de forfærdigede nye Land-Charter. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 9 Maii. lands Stift), ang. et Vognmands-Laugs Oprettelse i Kjøge (o). Gr. Han har forestillet, at, endfjont det med de Reisendes Befordring fra Kjøge paa den Maade, samme under zote Novbr. forrige Aar ved Cancelliets Skrivelse er vorden appro beret, vel kunde synes, at Befordringen sammesteds for det forte kunde blive besørget, uden al for megen Vanskelighed, og saaledes, at de Reisende, uden utilladelig Ophold, funde erholde den nødvendige Befordring, vil det dog være fornos dent, at Befordringsvæsenet i bemeldte Kjøge, der for nærs værende Tid næsten skal være færdig reent at gaae under, sæt tes, faasnart skee fan, paa en anden og varig god, hvilket han ifte skeer bedre at kunne opnaaes, end ved et ordentlig Laugs Oprettelse, hvorudi alle de, der enten godvilligen vilve holde, eller efter Omstændighederne paa Grund af deres Næ rings. Drivt eragtedes at burde holde Heste, maatte antegnes; til hvilken Ende han derhos tillige har foreslaaet, at et saas dant Laug maatte oprettes, og derudi forst antegnes Kjøbs mændene og de Borgere, som dertil have erklæret sig, og ellers maatte findes villige, samt at Magistraten dernæst maatte være bemyndiget til at paalægge saa mange af de øvrige Borgere og Vertshuusmænd, som maatte agtes at være formuende og for deres Nærings-Drivt forhen have holds Heste, ligeledes at indtræde i dette Laug, som Nodvendighe den udfordrer, paa det det fornødne Antal af 20 til 30 Var dygtige Hefte og de i Proportion deraf fornødne Reise- eller Post-Vogne kunde haves, hvilken Anskaffelse af Hefte og Vogne Vedkommende tillige maatte være pligtige til, under en dem dertil af Magistraten forelæggende vis Tiib at besorge, alt under en Mulet af 10 til 50 Rd. efter Omstændighederne, og hvorimod dette saaledes indrettede Laug formenes, i Betragtning af Tidernes Dyrhed og ovrige Omstændigheder, samt paa det denne Indretning ikke fulde være til for megen Byrde for Vedkommende, for det første og indtil videre at kunne tile lægges lige Betaling, som Vognmændene i Kiøbenhavn nyde, og ellers nyde de samme Rettigheder, som Vognmændene i Kjege som Vognmænd hidtil have nydt, men at det, paa det (n) Cfr. Fd. 11 Mati 1775, 3. 75. (o) See Prom. 16 Aug. 1783. denne<noinclude><references/></noinclude> rhsvoki3ni6yqrop8fj0jaweyq5spm2 104 82683 406432 399134 2026-05-14T17:30:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.|Resolutioner og Collegialbreve.|719}}</noinclude>Eal skee over Stiftet &c. (f) Summa med hosfulgte 10 Martii. Bilager: men det ansees nødvendigt, at deslige Regninger først af vedkommende Amtmænd, som derom kan indhente den fornodne plysning, revideres og modereres. Naar Amtmændene vorder leveret modereres eller approberes. (g) at Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), 10 Martii. ang. hvo der mane udstæde Passer, og mod hvad Betaling, samt hvorvidt de maae gives til Betlere, og disse gaae omkring. Gr. Stiftbefalingsm, har andraget, at efter den islandske Lov og de gjorte Anordninger al fattige Born, Banføre og Kreblinge, saa og gamle udlevede, som ikke kan ernære fig selv, underholdes og forforges af Sognet, hvor de høre hjemme, og indsættes hos Bonderne enten paa fort eller lang Tiid efter Repstyrernes, det er Sogne: Forstandernes, Sigende, ligesom de fjende enhvers Formue til, men at disse, for at blive skilt ved saadanne Fattigr, lade dem fare ud paa Bet Ierie til andre Goffeler, Born uden Was, og de Vorne dermed forsynede af Sogne Forstanderne, hvortil de tage Anledning af Forordn. om Huustugt af 3die Junii 1746 Art. 34, som tilholder, at ingen Fattige eller Banføre maae fare fra eet Sogn til et andet, langt mindre af Syffelet, naar de ikke have Repstyrernes eller Syffelmandens Attest; og, da mange ikke vil give saadanne Bettere Almisse, efterdi de ere af et fremmed Sogn, neder Hungeren deslige Omlebere til at ftjele, hvoraf følger, at Drenge paa 15 til 17 Mar, soin ere udsultede og umagtesløse, dommes til Tugcbuset. - Kil saadan orden at forekomme er funden for gode: Den 34de Art. i bemeldte Forordn. af 3die Junii 1746 skal være ophævet, saaledes, at ingen Pas eller Skudsmaal maae herefter udstedes af Repstyrerne enten til Betlere eller andre, men aleene af Syffelmanden og Præsten, saaledes som Rescr. af 11te April 1781 befaler; og maae det ei være nogen Sysselmand tilladt at give nogen Betler Pas at gaae med uden for Spffelet, ja ikke engang i Sysselet, med mindre det Sogn eller Rep, hvortil Betleren hører, er saa fattig, at (f) Hertil ligesom i Grundene til næstforestaaende Rescript. (g), Hertil ligesom den egentlige Befaling i samme Rescript.<noinclude><references/></noinclude> 72plf4fgf3wz6usdylqvn02bmtghmsl 104 82824 406435 276529 2026-05-14T17:31:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|13}}</noinclude>§. 7. Rector forseglet Protocol qvitterer derfor, hvilken Pro 14 Janv. tocol altid skal følge Regnskabet til Beviis for Uddelin gen, ligesom og de tilstedeværende Inspecteurer tilsidst attestere i denne Distributs Protocol, at Uddelingen er Skeet i deres Overværelse. For disse Kostpenge, som ög hvad Forandring der aarlig maatte forefalde med de Diss ciple, som nyde dem, skal Rector selv, ligesom for andre Skolens Indtægter og 11bgivter, aarlig aflægge nøjagtig Regnskab og Rigtighed. Alt hvad der af Kostpengene fan bespares for en eller anden Discipel, enten ved godt Folkes Goddadighed der i Byen, hvorved han kunde nyde Kosten fri, eller ved nøiere Aftingning med vedkommende Verter, som maatte formaaes til at give dem Kosten for ringere end deres ugentlige Kostpenge, som alt af Rector nsie optegnes og indføres i forbemeldte Protocol, samt det Overskud, som nu bliver af den Summa, der forhen var anvendt til Disciplenes Spitsning, hvorom er meidet i Iste Post, saavelsom hvad Oplag der af andre Skor lens Beneficiis aarlig fan giøres for hver Discipel, til Hielp for ham ved Academiet, skal med en af Rector derover forfattet rigtig Fortegnelse altsammen deponeres udi en paa Skolens Bekostning indrettet, og med 3 Laase forsynet Kasse, hvortil Sognepræsten skal have en, Magistraten en, og Rector selv en zogel, hvilken Kasse skal efter Forordningen hensættes paa Raadstuen une der Magistratens Forvaring og Ansvar, saa at alt hvad der i denne Kasse enten nedlægges eller udtages, fal skee i Sognepræstens, et Par af Magistratens og Rectors Overværelse, som til den Ende medbringer hver sin Nøgel, da den saaledes skal indrettes, at den ikke kan op: eller tils lukkes uden ved alle tre Nøgler tillige. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 15 Janv. Anordning ikke behøves om Fremvisning for en Pro<noinclude><references/></noinclude> q3n8pe2j9ow3mq3m4iilso86ytu4wou 104 82930 406433 305398 2026-05-14T17:31:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|119}}</noinclude>holderen i den Henseende kunde ansee for dem nødvendigt. 25 Febr. For alle dem, som have været til Confirmation, men fremdeles vil vedblive at søge Skolen, for at blive fulds fomnere og mere svede i deres Skriven og Regnen, hols des Vinterskolen fra Kl. 5 til 6 om 2ftenen; og maa ingen Huusbonde forhindre sine Tyende i at søge samme. Endelig holder Skoleholderen om Aftenen fra 6 til 7 en Sorelæsnings-Time for de Gamle og kan denne ser ges af enhver, som har lyst at nytte denne Leilighed, til at faae en mere udvidet Kundskab, angenem Omgang, og saaledes vilde snart salv fole Nytten og Fornsielsen af saas ban Undervisning. - For at vide Børnenes Fremgang §. 7. skal Gange om Aarer i Bispens eller Provstens og Stole Commissionens Nærværelse holdes offentlig Eras mination over alt det, som i den Skoletid er fært, for saaledes at aflegge Regnskab for hvad som i den tid er skeet det skal derfor stane enhver af de Tilstedeværende frit, at opgive Børnene Spørgsmaal over det Lærte. Ved saadan Examination paasfionnes dem, som i hver Classe har lært meest; de, hvis Flid, Sæder og Opfør fel har været den bedste; tillige undersøges, i hvorvidt de, som vil udskrives af Skole-Protocollen, dertil fan være Duelige, eller om de fremdeles skal vebblive Skolen. De i Følge Sal. Baron Trolles Fundats Aaret 1694 til 18 fattige Børn legerede 6 Rdlr. uddeles, ligesom Skoles Commissionen anseer det meest overeensstemmende med Hensigten. Paa det at Skolerne ikke skal afbrydes, naar §. 8. Der er Liigprædiken eller Brudevielser, saa vorder here ved bekiendtgiort, at Liget uden Undtagelse maa være Kl. 11 paa Kirkegaarden, og Brudevielsen ligeledes begynde paa samme tid. Paa saadan en Dag endes Haagerup= Stole Kl. 11, og begyndes igien Kl. 2, og i saa Fald til fiendegiver Degnen det for de smaa Børn Dagen i Foro veien, at de ei møde forgieves. Trolovelserne maa lis geledes 524<noinclude><references/></noinclude> gm56uikovv6els8wo9jrr0zaowjwk8i 104 82931 406434 355148 2026-05-14T17:31:21Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 120|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 9. 25 Febr. geledes free saaledes, at Skolen ikke forsømmes derover, naar Degnen skal være tilstede, men som nu ikke vil være saa nødvendig, da Erolovelsen efter Forordningen inden saa fort Tid igien kan ophæves. Da det ikke er Stoffen, som skal danne Dennesket, men en god Opdragelse og Undervisning, saa at hvad som foretages, skeer ifte af Frygt eller Evang, men af Lyst og Overbeviisning, fordi det er godt og Ens Pligt: saa bliver i Henseende til Skoledisciplinen Følgende fastsat: alle haarde Straf-Instrumens ter afskaffes aldeles, ligeledes maa ingen umaadelig Slag, Ørefigen, Stod eller Slag med Haanden, Ris ven eller Trækken i Gaaret, Aniben i Ørene, og saa videre paa nogen Maade have Sted. Skulde disse imod Formooning alligevel bruges, saa har hvert Barn Ret til, at besvære sig derover, og at tilkiendegive det Præsten eller til hvem af Skole-Commissionen, der først kommer i Skolen; dog maa det skee i Skoleholderens Nærværelse, og med den ham skyldige Erbødighed. Et Riis og en tynd Tamp er det, som alene tilstedes, men Tampen ikkun for de største Straffe, og ikke uden Skole:Coms missionens Kiendelse; ligesom naar En skal udelukkes fra Skolen eller rykke ned i en ringere Claffe, først af Skole: Commissionen maa stadfæstes; derimod bliver for de ringere Forseelser, som strax kan straffes, følgende at iagttage: alle Feil uden undtagelse, naar det fecer første Gang, rettes med Formaninger og Advarseler, med Godhed og Kierlighed at viseBørnene deres egerBedste; dog niaa Modvillighed og Opsætsighed mod Skolehol deren, sammensatte Logne og Tyverie altid indstilles Commissionen, hvad den ved hver enkelt Tilfælde vil finde fornødent at fastsætte. Sielper det Gode ikke, Barnet vedbliver fine Lyder, saa maa det offentlig for alle Skolebørn tilrettesættes med Straffens Betydning, der vil paafølge saadan Fremturenhed, og siden straffes saa= bant<noinclude><references/></noinclude> 05ya7zb9x9uvnfkkuens66fxcki95ki 104 83118 406436 339724 2026-05-14T17:31:47Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|307}}</noinclude>Svend af hans Fortieneste, og derfor at være ansvarlig, II Novbr. samt betale dem til Svendeladen ved hvert Qvartals Samling under den ovenmeldte Mulct af 2 Rdlr., og om Saadant af dem efterlades, skal bemeldte Syge eller Tides Penge uden foregaaende Dom ved 2 Politiebetiente paa de Skyldiges Bekostning udpantes. Rescr. (til Soro-Academies Overhofme: 11 Novbr, fter), ang, at Sors-Birkedommer skal være ved Stifterne paa Academiets Godser (a). Gr. . Jessen, Byfoged i Sorø og Birkedommer til Sorss Birk, har andraget, at han tilforn har været tillagt noget ved Arvefifterne paa Sore Academies Gods, efter Boernes Bes faffenhed, men ved det at endeel af det saakaldede gamle Gods er henlagt under Baroniet Holberg og Hellestrup, skal Servalteren nægte at betale ham det, som han forben i saa Maade har nydt, for at være overværende ved Stifterne; og Over hofmesteren har udi Erklæring melder, at der kan indtreffe Omstændigheder, at det er baade nødvendigt og nyttigt at Birkedommeren er overværende ved Skifterne. Nu værende og efterkommende Birkedommer skal Herefter være overværende ved Stifterne paa alle Academiets Godser og det underlagte Baroniet ol bergs og den Ralkreutske Stiftelses Gods, med For. valteren sidde i Retten, og besørge Bygnings: og Bes sætningsfældets Taxation, samt Sæde og føde:Rors net, efter Gaardens Hartkorn og til dens Drivt holdende Tienestefolk og Creature, at bestemine, og efter Egnens aarlige Kornpriis at beregne, og endelig at udnævne de behøvende Besigtelses-and, med videre, ligesom det forhen er skeet paa de Kongl. Rytterdistricts Godser, og derfor at skal nyde efter Boets Formue fra 24 ß. til 2 Rigs daler. 11 a (2) Cfr. d. & Junii eg Prom. 29 Decbr. 1787. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> qz0vzcq6lqrv9bbn7hvqtmjw7z52hxw 104 83179 406437 379072 2026-05-14T17:31:51Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 368|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Febr. 223-11, befaler, at Fogden udmelder Tarations- og Vurderings-Mænd, ligesom Rescr. af 14de Aug. 1776, bes faler i dets te Art., at Sorenskriveren paa Landet skal være tilstæde ved Taxations.Forretningerne, ei som blot Skriver, men tillige som selv Tarationsmand, og forholde sig ligesom naar han er Dommer i Delinqventlager med Meddoms-Mænd, bemeldte Rescripts 2den Art. tillige befaler, at det Samine skal gielde om Byfogderne i Kiebstæderne saavidt Kiøbstæd-Eien dom betræffer, ligesom om alle Forretninger, der kan sættes i Lighed med disse) meldes, 11 Febr. II Febr. At det efter Foranførte er klart, at, naar ber i Ops budsboer skal skee Taxation over løse og faste Eiens domme, skal Opbudsmændene forlange af Byfogden Mænd udmeldte, som fan taxere Eiendommene og Løse Bret; og at Bygfogden selv skal være med ved Forrets ningen, ei som Skriver alene, men paa den Maade som forbemeldte Rescripts Ite og 2den Art. befaler (a). Generalitets: og C. Collegii Prom. (til Krigs- og Land Commissarierne), ang. at Geværstabene bør conserveres, endfkient Districts-Mandskabets Armatur, ef ter den nu subsisterende Plan, ikke mere forvares i Dis Stricterne (b). Generalitets- og C. Collegii Prom. (til ets hvert Regiment og Corps), ang. over Brødpengenes Beløb qvartaliter ved Slutningen af den sidste Lønningsdag at forfatte, og strax derpaa til Collegium at indsende en Beregning, hvoraf maa kunne sees, hvor mange Brød Regimentet eller Corpset har faaet, og følgelig har at betale, og hvormeget deraf virkelig er betalt, som med Qvitteringer maa godtgisres, samt hvad af Brødpengene ved Regimentet eller Corpset maatte være t Behold, og findes deponeret udi Sammes Kasse. (For i Henseende til d ffe Penge, der ved Regimenterne bereanes til Udgivt under Tractementet, men ved de fleste ikke betales ferend veo Naret udgang, fedje at kunne have den fornode ne Sikkerhed) (c). Rescr. (a) See Regl. 11 Junii 1788, Afd. V. §. 9. 9, 10. (b) See Prom. 9 Sept. 1786. I Aaret 1792 ere de fors anstaltede bortsolute. (c) See Prom 20 Maii 1786,<noinclude><references/></noinclude> 3o6acy025wf73g14haow8z378eo68f2 104 83237 406438 383916 2026-05-14T17:32:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 426|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>526 §. 3. 5 Maii. Indseende. Dersom ogen, der nyder Almisse, effer §. 2. forpfleges af de publiqve Anstalter, overhænger Folk med Tryglen-enten paa Gaderne, i Husene, paa Landet eller andre alfare Veie, ved Kirker eller hvor det end maatte være, skal de i Byerne af Politiet, Underfogs den, Raadstuetienerne, Vægterne og Fattigfogden paagribes, og henføres til Stadens Arresthuus, og paa Landet af den der værende Boigde Vægter, som overleverer dem til Lehnsmanden; ligesom det og er Lehnsmændenes og de her efter paa Landet ommeldte Rodemesteres Sag, hermed at have noie Indseende. Ingen ind eller udenlandsk Skipper, fragtmand, Færgemand eller andre Reisende, enten inden Chris stiansand Stift, eller imellem dette og de andre Stifs ter, maa hertil indføre Betlere, eller sætte dem nogensteds i Land enten i Byerne, Fiorde, Viger eller Havne, med mindre forevises rigtig Pas, at den Samme maa følge den navngivne Skipper eller anden ommeldt til sic Hiemmested, som i Passet udtrykkelig skal findes benævnt : skulde Nogen herimod handle, bør de firar for en Giæste- Ret tiltales og dømmes til at udrede Mulet til Fattigkassen fra 1 til 10 Rdlr. efter Omstændighederne, hvilke Bøder bør erlægges, forinden Stipperen, Fragtmans den eller den, som har ført den Betlende, maae forlade Stedet, eller, i Tilfælde han vil appellere, den skeete Kiendelse da i Kiøbstæderne at indgaae til Stiftamtmanden, og paa Landet til Amtmanden, der decis derer uden videre Appel; dog maa han stille i saa Tilfælde, Caution for Mulcten, paa det Fattigcassen kan være betrygget, om Sagen gaaer ham imod; ligesom han endda strap bør tilbageføre den Fattige. For at kunne paa Landet have det nsieste Indseende med, at ingen fremmede Betlere i Sognene indkomme, samt at ingen af Sognets Almiffelemmer omftrippe, betle og trygle: faa stal af Fattigcommissionen Sognene inddeles i visse §. 4. Roder<noinclude><references/></noinclude> caaud29en32z526f7hdsiuoiqzcwrhd 104 83477 406441 405133 2026-05-14T17:32:43Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 12|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. C. og Cancellie Bygning nu værende Indretning med Locums Ureenligheds Boetskyllelse udi Canalen jo for jo heller maatte vorde ftandset, og i dets Sted indrettede beherige Locumer til at samle den i, frr derfra ved Renovations vognene at udføres. Som ellers Rentekammeret selv har bragt i Erindring, at der igjennem det Stykke af Canalen bag Slotsholms-Bagt, som det forenede Pram og Steenforer Laug ved allerhoießte Approbation paa Commissionens Forestilling af 24de, Junii f. A. allern. blev tilladt at opfolde, skal gaae en Rende, som ogsaa afforer Ureenligheden fra Locumerne i Kammer og Cancellie.Bygningerne, hvil ten Rende i al gald endelig al være nødvendig, for at faae alt Regn og Spildevand fra Posterne i denne Byg ning bortledet; ligesom Commissionen og har bragt i Erfas ring, at det skal have samme Beskaffenhed med en anden Afløbs Rende, der bortfører Regns og Spildevand fra forrige Post-Amt; faa har Commissionen og for denne sidst meldte Aarsags Skyld baade foranstaltet, at disse 2 Render, som ved bemeldte Pram- og Steenfører Laugs Opfyld ning vare blevne tilstoppede, strax bleve aabnede og givne frit Udlob Canalen, samt og erkundiget fia om, hvorle des disse Render beqvemmeligt og med mindst muclige Be Festning kunde paa den Maade være at forandre, at ikke Pram og Steenforer-Lauget derover skulde tilfoies nogen Hindring i den dem allern. tilladte Opfyldning eller Pladsens og dens Fortogs Benyttelse i Fremtiden, som Stadsbygmesteren har tilkjendegivet at kunne skee ved en Fors langning af 24 9 25 Alen af Planter, hvilken Forlængning ikke efter Commissionens Tanker, som den i saa Henseende har tilmeldet Rentekammeret, kunde blive af nogen, fyn derlig Betydenhed for den Kongelige Caffe; hvorfore (da Commissionen holder sig forfiffret om, at det allern. vil befindes fornodent, at disse 2 Render vel maatte tillades at vedblive, for at kunne faae Regn og Spilde Bandet bortfort, men at derimod slet ingen Locums Areenlighed derigjennem bør udføres, ligesom og Billigheden synes at tale for lauget, at det hverken nu eller i Fremtiden nogen Bekostning eller Hinder vorder foraaifaget, ved det at disse Mender maa forlænges, naar de i foranforte Ziemced skal fremdeles beholde udløb til Canalen) indstilles til allerherefte Approbation: 1.) at oafaa Locums Ureenlighetens udskyl Telse igjennem den fra Rentekammers og Cancellie-Bygnin gen ud til fornævnte Canal udgaaende Aflebs Rende so for jo heller bør vorde standser, men at derimod 2.) saavel denne Rende, som ogsaa den, der til samme Canal har st udløb fra det forrige Posts Amt, begge for Eftertiden maa vorde tilladte at vedblive i det Diemeed aleene, for derigjennem at kunne faae Regn og Spilde Vandet fra disse 2 Bygninger bortførte. I Henseende til C., de Aflebs Render, som fra private Folkes Huse og Gaarde have deres udfiet i Canalerne, har Commissionen fornemmelig erholdet en af Stadsbygmester Rosenberg under 20de Febr.<noinclude><references/></noinclude> p6kx1a2yws75rq9y6pncblve1xr8ui1 104 83803 406442 396332 2026-05-14T17:32:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 338|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Febr. hjem hos de derben fra Nordlandene aarlig tilbagekommende Borgere, og forsyne fig med Beviis fra Enhver for den af ham imodtagne Summa; for saadan hans image maatte ham tilikaaes 5 a 6 pro Cento; de Oppebærende kunde sende Pengene til Fogden paa Helgeland med en Designation til ham og to ligelydende til Provsten og Sorenskriveren sams meteds (v); denne Afgivt maatte tage fin Begyndelse i sidste aarlige Stævne for Bergen, og for Trondhjem i November Maaned, da samtlige dertil fra Nordland tilbagekommende Borgere formenes at tunne være indkomne;-28.) at Foge den af de indkomne Benge fulde udbetale: 1.) det Lægen bevilgede Forskud af Stiftamtituen efter §. 2 Litr. c.), b.) det af Kongens Kasse eller Sognenes Fattigkasser gjorte For Eud til fattige Patienters Pleie og Sengeklæder, som antages i Cur, førend Sygehuset bliver oprettet; 2.) Lægens og Sygepleierens Regninger, som vedberligen ber være med Bilag forsynede, to Gange aarligen, nemlig paa hvert Aars Sommer- og Søfteting; 3.) Lægens aarlige Len i bemeldte to Terminée; 4.Sygehusets Bygning, naar Samme er sat i fuldkommen Stand, og det anskaffede Inventa tium; s.) Syge. Opvartningens Løn; og 6.) hvad der bes hoves til Huusholdningen.i Huset, i Sald Ingen skulde fors maaes til at paatage fig de Syges Pleie, samt Huusholders fens og en eneßtedrengs Len med videre efter 6, 19; 29.) at fogden til ethvert Sommerring fulde forfatte et ordentligt Regnskab over Indtægt og udgivt, som af So renskriveren og Provsten paa Helgeland for det første skulde eramineres, og derefter, med deres Paategning forsynet, ind sendes til Stiftets Revision og endelig Approbation; dette Regnskab maatte forfattes in triplo, da det Ene skulde fore blive ved Stiftet, det Andet hos Sorenskriveren paa Helge land, og Fogden beholde det Tredie til Sikkerhed for fig; hvad som maatte overskyde, skulde forblive under Provstens og Sorenskriverens Forsegling i Fogdens Bevaring, hvoroves Fogden aarligen ved hvert Mars udgang fulde aflægge vede borlig Regnskab til Stiftet, saaledes som er anordnet onz Hospitalerne og andre saadanne publiqve Stiftelser; 30.) at Fogden maatte for hans herved havende Umage tilstaaes en Douceur af so Rdlr. aarlig; 31.) at det Overskydende, om Moget blev tilovers, kunde for det første anvendes til Forsøg pád at curére dem, der ere beheftede med den saa kaldede Spedalshed; og endelig 32.) at, naar den veneriske Syga bom var bleven udryddet af Amtet, som formobes at kunne skee i en Ti af 3 eller 4 Mar, eller maaskee lidet længere, funde define Afgivt nedsættes til det Halve af det i 27de 5. Ommeldte, hvorved saa meget formenes at kunne indkomme, at to Medici; een for Helgelands og Saltens, og een for Vesteraalens med Bofodens, ög Senjens med Tromsøens Foge derier (x) kunde lennes, hver med 300 Rdlr. aarlig, eg ee (v) Forandret i omtalte Approbation. (x) See anførte Rescr. 1792. Tillæg<noinclude><references/></noinclude> tgolwsj5k5g7db5rvy9eg62rrlntdkm 104 84082 406443 394568 2026-05-14T17:33:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|41}}</noinclude>ligheder, der undertiden forefalde ved Præstesacance paa 26 Febr. Christiansee, hvor det kan skee, at Samme varer en heel Winter igjennem, i hvilket Eilfælde Præsterne paa Bornholm, fom maa forsyne Embedet i Bacancen, foraarfages megen Besværlighed Bemeldte Proof Transe har paa Grund af disse Omstændigheder foreslaact: 1.) at præsten paa Christ janese i Tilfælde af at han forflyttes til et andet Kald, dog maatte være pligtig at forblive paa Den, og der besorge alle Embedsforretninger, indtil Eftermanden er ankommen, men faafremt Vacancetiden imidlertid Fulde være udleven i det Kald, hvortil den fratrædende præst maatte begive fig fulde Eftermanden paa Christiansee fra fit Kaldsbrevs Dato give ham 8 Mt ugentlig til Erstatning for den ubgibt, som. i Anledning af hans Tilbageblivelse paa Christiansse er bleven ham foraarfaget i fit ng Kale; og 2.) at, dersom Præfetal bet paa bemeldte Christjansee ved Debsfald fulde blive ledigt, maatte Dræfterne paa Bornholm være pligtige til at for fyte Samme efter Omgang, men dog med den Forskjel, at der ikke uden hverandev Søndag fulde komme Præst til. Den, hvorimod Degnen iammesteds, som ban formener at burde være en studeret Mand, Fulde hveranden Gendag holde Prædiken, og derfor nyde i Betaling bver Gang 3 M Som Præsten fra Bornholm imidlertid ei aleene maa betale for at lade fit eget Embede i den Tid forsyne, men endogsaa bar ogivter paa Christjansse, hvor Mad og Drikke falder Postbart, har Provsten tillige foreflaaet, at en flis Præst for hver Tour maatte tillægges s Rdlr,, som var is t. om igen, hvorved en Mark ugentlig bles (paret for Efterman den, og den administrerende Praft desuagtet tillagt rimelig Erstatning for fine lbgivter, blant hvilke ogfaa er 3 Mk. til Degnen, fom prædiker, foruden Bekostningerne til Gud biem, bvorfra Overfarten skeer til Christiandoc, hvis Be boere derimod maa besorge selve Transporten for Præsten uden Betaling, og saaledes afhente ham i Gudhjem em Fredagen, samt efter forrettet Embede bringe ham derhen igjen. Naar i ovrigt overordentlige Sestdage indtraf maatte Degnen forrette Brædiken, imod at nyde 3 Mt. for hver faadan geprædiken af Dens begge Præster, nemlig Eftermand og Formand. Imod dette har Biskopen Intet fundet at erindre. Der fan forholbes paa den af Provsten foreslagne Maade; dog fat Degnen, i Falb han er ustuberet, paa be Dage, der ellers af ham Fulde holdes Prædiken, aleene oplæse en gudelig Tale af en trykt Postil eller anden Deslige Samling. Cance<noinclude><references/></noinclude> 24xijfc2mma33kxz08k47tl4cf3hj3z 104 84083 406444 399718 2026-05-14T17:33:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 42|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Febr. *6 Febr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Antvorskov og Korsser Amter, samt til Grev Moltke paa Bregentved), ang. hvorledes Omkostningerne paa undvigt Mandskabs Reclamation &c. udredes (b). Gr. Forvalteren web Grenffabet Bregentved har, i Mnleb ning af den fra bemeldte Gresab atter undvigte S. Hansens Efterlysning i Aviserne, forespurgt, hvorledes med Dmtoft ningerne saavel for dennes fom andre deslige Verfoners Efter Insninger, Afhentelse, Anholdelse, og Forfølgelse til Strafs andgjelbelse er at forholde. J Anledning heraf melbes: At, naar Lehnsbesidder eller Godseier reclamerer faas banne Folt, som indtil Aaret 1800 vedblive at være stavnbundne til Godserne, ber Omkostningerne paa deres Anholdelse med videre udrebes paa samme Maade, som ferend Forordn. af 20de Junii 1788 udkom; men, naar bet Mandskab, som eftersættes og paagribes, ikke tilhøre Godserne, og blot ere forbundne til at opholde sig i Dis ftrictet i Hensigt til Landmilitie Tjenesten, da bor Oms foftninger reparteres paa Amtet. Canc. Prom. (til Landmilitie. Sessionen for Dronningborg Amt), ang. Frihed for de sex Beboeres Sonner paa den nedlagte Hoved gaard Bagsholm. Gr. Grevinde &c. Friis.Demercieres bar begiert, at disse Beboere maatte beholde deres Bern frie fra udskrivning til Krigstjenesten, fiden de i deres Fæstebreve have faaet Levte om saadan Frihed, paa Grund af, at hver af dem har i Fæfte 200 Tdr. Land af bemeldte Hovedgaardstaxt; men disse Beboeres Genner desuagtet al være blevne indfaldte eil Extrafesfionen i Randers, og Een af dem der udskreven gil Reserve-fandsoldat. I den Anledning meldes herved, At de af bemeldte Fæesteres Senner, som havde fyldt Bet 18de Nar, ba Forordn. af 20de Junii 1788 ubfom, Bar, paa Grund af bet Forældrene givne Løvtel i Fastes brevene, være frie for al Udskrivning, og meddeles Fris )ce Circul. artii 1791.<noinclude><references/></noinclude> d0hu90dg8fzy5c190m3r46hvdceuh60 104 84516 406445 382056 2026-05-14T17:33:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|475}}</noinclude>Af beraf, og da hans Fader er en gammel og svag Miand, der 23 Júnii, ikke selv kan bestyre fin Gaard, har han tillige anholdt om Tilladelse til at stille en anden tjenfidygtig Karl i fit Sted i Dvereenstemmelse med Forordn. af 20de Junii 1788. Amtmandens Erklæring har man erfaret, at han og Krigs- samt Land-Commissairen ere af ulige Meninger i Henseende til Forstaaelsen af ovenmeldte Forordnings 26de §. I Anledning heraf meldes, At Forordn. af 20de Junii 1788 §. 26 er anvendelig paa de som Reserver udskrevne Soldater, og at altsaa Supplicanten saavelsom Andre i lige Tilfælde bar ansees berettigede til at kunne stille en anden dygtig Person for sig i Overeenstemmelse med bemeldte ss Bydende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 33 Junii. aitg. Ribe Kjøbstæds Accise, Bros, Veier- og Maalers, Tønde: og Babepenge (a). Gr. Magistraten har ansøgt Godtgjørelse for Tab deri ved den med Cold-Indretningen der i Egnen skeete Forandring (b). Generaltoldkammeret har meldet: at Byen ikke vil libe Tab i Bropenge, fiden alle Slags Dvæg og til alle Lider nu er tilladt at udføres, og et foroget Tal allerede er udført ved Ribe. Hvis Tordby paa Sane, som i Toldvæsenets Sager nu henherer under Barde, ere tilligemed Flere pligtige at betale Tønder og Rabepenge til Nibe for Brugen og Nytten deraf, bliver dette en Sag, som Byen med bes meldte Seefarende maa afgjøre; og, kan den i al Fald formaae Tolderen i Hjerting til paa dens Vegne at oppebare disse Penge, haves Intet derimod fra Kamme ret, som tilligemed Cancelliet ei for Resten i Noget kan indlade fig. Generalitets- og C. C. Prom. (til Khavns 25 Junii. Commandant), ang, at Generalhvervingen den 18de (a) See Circul. 5 Jan. og 21 Septbr. 1793, Pr. 31 Jan. og 12 Decbr. 1795. (b) See Forordn. 18 April 1792 og §. 283 af 1 Febr. 1797: cfr. Prom. 23 April 1785.<noinclude><references/></noinclude> qfd5lvhp0pk6aeero43m6epxw5q475z 104 84650 406446 371210 2026-05-14T17:33:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|609}}</noinclude>7 Gr. Beb at tilille dette Collegium en Gienpart beraf (n), 22 Decbr, har han tillige under de f. M. foreslaaet: at enhver Lægdsmand (n) Extra-effions Undervisning. 1) Den Lagberalle, sem Lægdomanden deb Ertra-Seffi onen har modtaget, bor dan vedligeholde, ved derudi neiagtis at aufere afgangen og Tilgangen. - 2) Største Looseier er pligtig at veilede Lægdsmanden udi bans Embedsforretninger, da han er ansvarlig for, at Rullen fores rigtig. Hver Gang en Lægdsmand nu paa en eller anden Maade er raadvild, ber han raadfore fig med første Lodsejer eller hans Forvalter, og følge bans Raad, fiden denne er ansvarlig for, at de kongelige Anordninger neie efterleves. s) Lagdsmanden bor holde over, at Suusfædrene fedse melde ham: 1) Hver Gang dem en Dreng jedes; 2) Hver Gang en Dreng eder Tienestefarl af deres Hunsholdning deer; 3) Hver Gang en Dreng eller Tjenestekarl gaaer ud af Husbondens Tieneste. Lægdsrullens Orden beroer paa disse Meldningers Neiagtished. Lægdsmanden fan altsaa vente, at Straffen falder tilbage paa ham, naar han ei angiver for ferie Lodseier. bver Gane en Huusfader efterlader denne pligt. (See. Circul. 2 April 1791, §. 8, Fd.22 Martii 1793,9 1.Prom. 11 Junij 1796,0gFordoldsregler i Jan. 1799, §. 11.) Naar nu en uusfader melder for Lægdsmanden at en Dreng eller Karl i hans Huusholdning er død. tegner han ved den Dedes Navn, under Anmærkning - -Døde Datum og 2ar, og ferer den Dedes No., Navn og Bedtegning paa Afgangsli sten. Kommer derimed en Huusfader, og melder at ham er fød en Son, ferer ban Faderens Navn, Sonnens Navn, Fodefted og Osholdssted paa Tilgange listen, med Bedtegning, hvilket Datum og Har Drenten er fod eller debt. Mota 1. Ved Tillerfel paa Til gangelisen iarrtages: At de Elkommende ei titeres Lobe. No, hvilket fort skeer, naar flerfte Lodseier Fal. indgive nye kuller eller gifter til Kriss og Land Coma misairen Waa Afganaslillen derimod anferes stedse det No. den Argaaende havde i Læadsrullen.. - - 1 - - - 1 4) Hver Gang Lægdsmanden udklæder en Folgesedd, bor ban vedteane i Rullen, at Reserven fit Følgeseddel. Maar nu en uusfader melder ham at en Dreng eller Rarl er gaaet ud af bans Tjeneste efterseer ban fin Sulle, om derudi kaner aniert, at Karlen fif gelge seddel. Har han vedtegnet Sligt, er Reserven paa sin lovlige Bei - har han derimod ikke regnet i sin Mulle, at Karlen fit Folgeseddel, da er han rømt. faa Sald ber han firar frivtlig anmelde for frorlie Lodseier -den Remtes Wo., Navn, Sedeßed, Alder, Heide og - Ved- VI, Deel. 6te Bind. 24<noinclude><references/></noinclude> 8d529118i8egfsdwjw2ei865wprpnan 104 84919 406447 396152 2026-05-14T17:34:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|255}}</noinclude>et Fa-Kreatur en ledig Person 1. en ledig person Lierfund: For en heel Vogn med 2Heste16ß en halv Dito med to Hefte 12 ß. en hest med Gariol = 16 B.to en heft med Kjære 6. Iss eller midehest medSadel 4 s. en hest med Læs Sigdals Præstegielb, 4 Otobr. Krytsherreds Anner: Nohre Sund, 4. For en Mand med Hest 25. og Læs tre Stir. Faar eller deslige 2 3. en los Hest Stinues Sund, skeer lige Betaling.anal 2 B. 1 B. sc Modum Præstegjeld, Vigersund: Aamodt Sund:| Benstsen: Varhuus: For en Vogn med to Heste 10. 88. 8 §. 8.doBO en hest med Cario! 12 p. 4 0. 40.1 4 B. en Hest med Læs 8. 43.1 46. 4 B. en los Hest og Maud 4ß. 2 B.1 20. 2 B. en Ko = I B. I B. I B. en person? 1 B. 10. 10. 4 B- 4. 2 §. Eger præstegjeld, Hougsund: For en Vogn med to heste 12 s. to Hester og Cariol = ere flere heste, da for over 45. en Ridehest og Mand en hest med Cariel og Mand 63.j en hest med dobbelt Ca en hest med Klev en Ko 45. en person I §. riol og to Mand = 8.1 en hest med Kjære, Slæde eller Las Derhes har Amtmanden anholdet om, at maatte bemyndi ges til at lade foranførte Taxt for ethver Sted opslaae paa Tavler, der ere anbragte paa pale, samt at Omkostningerne, som hertil ville medgaae, maatte bestrides ved Ligning pas ethvert Sogn eller Fogderie. I Anledning heraf vil Kongen have foranførte Taxt approberet til Efterlevelse af alle Beikommende, samt .doBO derhos bevilget, at de Omkostninger, som medgaae til dens Bekjendtgjørelse ved Tavler anbragte paa Pele ved ethvert Færgested, maae bestrides ved ved Ligning paa Amtet iblandt de publiqve Bekostninger for indeværende Aur. Canc. Circul. (til samtlige Amtmand, Grever 5 Octobra og Baroner i Danmark), ang. fuld Løn for Landrecruter og Soldater, skjønt de ere syv Uger ved Regimentet. Gr. Da det Spørgsmaal er opkommet, om den zode §. i Forordn. af 30te Jan. 1777, ang. Tienestekarles Len, som stage<noinclude><references/></noinclude> krxo3dpwhlr43l2mzlh9z53zdpnxmc2 104 84966 406448 377650 2026-05-14T17:34:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 302|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Novbr, ret 1794 overtages af Raadmand Tolftrup (c), dog uden at ham derved paalægges Noget af Raadstue og Wyskriverens Embede (d). ( Anledning af Borgemeste rens Forslag til Stiftamtmanden, at een af Maadmindene skulde tilholdes at vaatage sig fornævnte Bestyrelse, og Samme overdrages Den, som Stiftamtm. maatte eragte, at det nærmest eg billigst funde tilkomme.) Bo Novbr, 30 Novbr. .me: Rentet. Prom. (til Stiftbefal. over Sjellands Stift), ang. Repartitionen af de 100 Rdlr., fom til Veterinairskolen skal erlægges (e). Gr. Da den af ham under 24de Aug. sidstl. forfattede, og Kammeret (f) foranstalte, at Amtstuernes Qvitterin ger, faasnart skee fan, til Mentekammeret indsendes for den Andeel, som af disse 100 Rd. i enhver Amtstue er erlagt. Men. (g) Hollænder: Saa anseer.... (h) Betænkning. Rentek. Prom. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), det Samme. Gr. J Anledning af hans Skrivelse af 27de i f. M. mel des, at det, efter Omstændighederne, for dette Aar forblis ver ved den foreslagne Repartition af de 100 Md....... (i) Hollænder, hvilken Kammeret anseer for meest passende, og besaarsag har approberet Samme som en bestandig Regel i Henseende til disse 100 Sidlrs. aarlige udredelse af Lollands og Falsters Stift: Saa anmodes Stiftamtmanden om, i Forening med begge Amtmænd, i sin Tid, naar disse 100 Sb. for næste ar skulle udredes, at ville meddele Rammes ret en speciel Repartition, som viser, hvor meget enhver Zonde contribuerende Hartkorn, og hvor meget enhver Hovedgaardseier, Sognepræst, Degn og forpag ter eller Hollænder i Fyens Stift bør aarlig udrede af (c) Han var den ældste Maadmand, foruden ham een vir telig, og en Wiceraadmand. See Circ. 11 Junii 1793. (d) Dette havde Borgemesteren. (e) See næstfølgende promemoria. (f) Dette udeladte er som Mt. Prom. 16 Novbr. 1793. (g) (h) Begge aldeles som Samme. (i) Det udeladte ligesom Nik. Prom. 16 Novbr. 1793.<noinclude><references/></noinclude> 1aojr6iav7gxrbqjt8a1fj4d5197wuv 104 84986 406449 369609 2026-05-14T17:34:55Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 322|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Jan, 4 Jan. Gr. Ved Lovens 3-12-31 er iblant Andet befalet, at til de tre Tinge, som for Skatternes Skyld holdes, skal Fogden med en Tjener, samt Sorenskriveren og de Andre, som fri Nattehold og Fortæring derved pleie at nyde, un derholdes af de præstegjeldes Almue, som til Tingene ere Hvert Sted indkaldte, saavidt sædvanligt været haver. Nu er af en fra Amtm. til Mentekammeret indkommen og det Danske Cancellie derfra tilstillet trivelse foredraget, at de Tingholdspenge, som, i følge ovenmeldte Lovens Bud, ere i Nordmsers Fogderie erlagte til Gjestgiveren af vedkommende Almner, have hidtil været forskjellige, samt at nogle Gjestgivere i benævnte Fogderie, hvor ikkun boldes to Ling, nemlig Sommer og Hestering, have desaarsag, og i Betragtning af Levnetsmidlers dyrere Priis nu end forhen, anholdt om Forhsielse i de dem tilstaaede Tingholdspenge, ligesom og at Fogden i denne Henseende har yttret, at Lingholderne vel forben have kunnet være nogenledes skadelose ved den hidtil nydte Betaling, der for de to ordinaire Ting har beløbet sig for hver 24 til 30 d., men at den nu især for Nogle er tilstræffelig, da alle Slags behøvende Ware ere stegne i prisen. Hver Gaardbruger i Nordmørs Fogderie skal era lægge 14 ß. aarlig i Tingholdspenge, hvilke, ligesom hidtil paa Tingholdernes anmodning skeer er, skulle eps pebæres af Fogden for det hele Fogderie, og Belovet deles lige imellem samtlige Tingholdere, som derimod skulle give Amtmanden med sin Skriver samt Fogden og Sorenskriveren med deres Tienere, saa og Leenss mændene fri Underholdning ved deres Nærværelse paa de to ordinaire Tinge i hvert Tinglaug. Canc. Prom. (til Khavns Hof: og Stadsret), ang. nogle Delinquent Omkostningers Bestris delse af Politiekaffen, men naar der appelleres, af Sigt og Sagefaldskaffen, i Kjobenhavn. Gr. Cancelliet har modtaget den af Netten afgivne Erklæ ring over det af Politiemesteren opkastede Spørgsmaal: em Bekostningerne paa lesagtige Qvinders og Løsgængeres Underholdning og Varetægt, naar de ved Politieretten ere domte, og derfra appellere til Høiesteret, maae tages af Sigt og Sagefaidskassen, eller skal bestrides af Politickassen? De Grunde, som i bemeldte Erklæring ere anførte for den Mening, at Politiekassen burde afholde disse Boder, har man ikke ladet ubemærkede. Men, da Kjobenhavns Magis ftrat, som ogsaa har været hart om denne Sag, i dens med- deelte<noinclude><references/></noinclude> k9qp6ep7o1n9or9q49defwovmzylqv7 104 85075 406450 386792 2026-05-14T17:35:13Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.|Resolutioner og Collegialbreve.|411}}</noinclude>Gr. Hans Kongl. Majestæt er bleven forestillet saavel den 26 April, Klage, E. har fort over Stiftamtmandens Forhold, med at ligne fine Meise-Omkostninger under Delingventskatten, som hvad Cancelliet under 6te Julii 1793 i den Anledning har tilskrevet bam, m. m.; og har derpaa ved dieselution af 1 terepet ham, m, 1.5 - 08 Approberet den af Cancelliet ved forberørte Skrivelse til Stiftamtmanden af 6te Julii f. 2. foiede Forans staltning, at der over de ham i Embedsreiser for Stiftets Sager tilkommende Sri 2gter fal fra ens hver Rjøbstæd ved Aarets Ende indgives Regning, og Sammes Belsh fordeles paa lige Maade og under eet med Stiftets Delinqvent-Omkostninger og andre offentlige Udgivter (h); dog med Tilføiende, at hane Majestat forventer, at disse Reise. Omkostninger for Fremtiden indskrænkes, saavidt muligt er. M. m. + Generalitets: og C. Coll. C. Coll. Prom. (til Commans 26 April, banterne i Kronborg, Nyborg og Korsser, samt (i) til det Norske Generalitets: og Commissariats Collegium), ang. hvor Fæstnings-Slaver, der Begaae Forbrydelser, fulle forvares og underholdes, tiltales og dømmes. Skjønt Slavernes egentlige Barneting ikke ved nos gen udtrykkelig Anordning findes at være bestemt, saa har man dog fra ældgammel Tid antaget og fulgt der under den Fæstnings Jurisdics Siegel, at de henhøre under de tion (b) Heri er skeet Forandring derved, at saalænge Hr. Hell fried (der som Ribe - Stiftamtmand efter Rescr. af 17de Junii 1791 tog Bopæl i Weile, og 1796 fit Beile- Amtmandskab) forestaaer dette, maae alle Stiftamtmands Embedsforretninger, for saavidt Weile-Amt, saaledes som der nu besindes, angaaer, være forbunden med samme Amtmandskab, og de saa kaldede Conjunctim Sager for Dette Amt af ham og Biskopen forrettes, i Golge Canc. Prom. 8 April 1797. Af Stiebstæderne forbleve da fun Siibe og Barde under Nibe-Amt. See Prom. 19 Octobr. 1799 om Horsens. (1) For at bekjendtgjøres Commandanterne i de Norske Tas ninger.<noinclude><references/></noinclude> suez74f641mic4u6gbru31sj0mtezg9 104 85142 406451 358527 2026-05-14T17:35:19Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 478|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Junii, der t adskillige af disse Slegtskabs-Grader kan ventes allert. Dispensation.) 25 Junii. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg. og Kronborg-Amter, samt den første Hofprædis fant), ang. Skolerne og Kirkesangerne i A6- mindersd: og Grønholt-Sogne. Gr. Af en til det danske Cancellie fra Amtmanden og Hofprædikanten indkommen Skrivelse er Kongen bleven fo redraget, at den under 13de Novbr. (c) 1789 approberede Plan til Skolevæsenets udvortes Indretning paa bemeldte Amter, som i Folge derhos gisne Kgl. Befaling skal efterhaanden, faasnart det efter Omstændighederne paa ethvert Sted er mueligt, paa disse to Amater iverksættes, nu da Degnefaldet i Asminderød og Grenholt Sogne ved Degnens indtrufne Dedsfald er bleven ledigt, beqvemmelig kunde udføres i benævnte Sogne; tillige er ved samme Leilighed forestillet saavel et af Provst Jensen, efter Overlæg med Cavitain og Land-Inspecteur Recke forfattet og verbos vebheftet Ferslag til Skole-Districternes Inddeling i Asminde red- og Grønholt-Sogne, fom efterfølgende af Amtm. og Hofpræd. derved gjorte Bemærkninger, nemlig at Humle beks Fiffeleie ifte er indbefattet under Nybo Skoledistrict, fordi Eieren af Kraagerup-Gods har ladet opbygge et Stoles huus, saa at Godsets Beboere kunne face et eget Skolebiftrict, naar Skole-Indretningen engang i Litjob-Sogn funde iverksættes, og Humlebek da til denne Skole kunde henlægnb 12 ges; hvorhos be have meldet, at Degne-Indkomsternes For beling imellem de i Forslaget omhandlede ser Skoler, og Bestemmelsen af Skoleholdernes Indkomster. maatte free ved den for Frideriksborg: eg Kronborg Amter nedsatte Skole-Commission; videre, at naar den ny Skole-Indretning i Asminderød og Grenholt- Sogne bliver iverkfat, maatte saavel de til Asmindered:Sogns Skoledistricter antagende nye Skoleholdere, som nu værende Skoleholder i Gronbolt, Alle nol 1 sættes paa den visse Pengeløn, som ved Kongl. Resolution af 3die Mait 1786 er bestemt, nemlig 50 Md. aarlig, og hvilken Vengelon, for saavidt Samme ilte tan bestrides af Skolekassen i Overeensstemmelse med bemeldte Resolution, bliver at ndrede af Kronborg-Amts Jordebogs:Intrader; fremdeles, at det vil blive nødvendigt at opbygge nve Sto ler i Asminderod og Vereboe, samt at, indtil saadant er skeet, og Skoleholdere i disse to Districter ere bestikkede, maatte Degnetraven af bemeldte to Districter tilfalde Skoles kassen, og Ungdommen fordeles til de andre nærmest beligs gende Skoler, samt Skoleholderen i Berebo, indtil en Skoleholder i Asmindersd kunde beskikkes, besorge de Forretnin ger, som ellers vil blive paalagt Skoleholderen i Kirkebyen (c) See Rescr. 27 Novbr. 1789. 02 (d)<noinclude><references/></noinclude> szlh7yww7y5kusigswhaef6pw9qr2lo 104 85156 406452 366282 2026-05-14T17:35:23Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 492|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Julii, gaaer det Spergemaal, om Herredsskriverne skulle være Skifteskrivere, da bor Saadant ikke finde Sted (9). 5 Julii. Renter. Prom. (til Amtm, over Ringkjøbings Amt), ang. i hvilke Amtstuer Paabuddene af Vrads Herred erlægges (P). Gr. Da Vrads Herred, i Folge Kongelig Resolution af 19de Martii fost (q), er henlagt under Amtmandens Bestvreise, faa tan man, efter nogle Beboeres Begjering og haus Betænkning af 11te i f. M., Sffe samtykke, at Delinquents, Bros og Cuure Penge, Brandcontingent, Munderingskammer Penge, Tugthuusvenge m. v. af dette Herred, som udredes af Amtets Hartkorn, erlægges i Skanderborg Amtstue; men Samme bor herefter betales i Ringkjøbing, Amte stue, hvorfra og bør skee Tilsigelser til Kongereiser, lia gesom og Rigtighed aflægges for Jagt og Kroholdse Afgivter, Leiermaalsbøder og alle tilfældige Afgivter; hvorimod de øvrige Skatter og Paabudde, fremdeles som hidtil, efter Kammerets Resolution of 21 de Junit 1788, kunne erlægges i Skanderborg: Amtstue. Dette maatte Brads Herreds Beboere tilkjendegives. Og ligesom Justitsraad og Amtsforvalter Blom (r) og Amtsforvalter Lütken (s) herom er tillagt fornøden Ordre; saa venter man og, at Amtmanden bidrager til, at Amtsforvalter Lütken i denne Henseende fra Vedkommende meddeles de forustne Attester og Oplyse ninger, faa at alt hvad som hidtil angaaende bette Herreb har været bestyret af Silkeborg Amt, herefter skeer fra Ringkjøbing Amt, da det fra førstmeldte Amp i alle Henseender udgaaer. Rescr. (0) Cfr. Prom, 8 Febr. 1794, to S.fr. d. (p) See pr. 22 Novbr. 1794, samt 10 og 17 Jan. 1795 (a) See Prom. 5 April 1794. (r) I Silkeborg m. fl. Amter, and D (2) I Ringkjøbing,<noinclude><references/></noinclude> 2ebanmvo129d0i3blas3vhpcqxng3di 104 85465 406453 368975 2026-05-14T17:35:59Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Resolutioner og Collegialbreve.|195}}</noinclude>og Baroner i Danmark), ang. at ville, for faa: & Aug. vidt de for Politie Kettene indklagede Sager betræffer, hvilke i Følge Forordn. under 10de Julii d. A. §. 26 ber blive forligte, aarligen indberette, hvor mange Forligelser der i det forbigangne Aar ere blevne bevirkede (d). Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og 8 Aug- Biskoper i Danmark og Norge), ang. Indsamlinger ved Collectbøger og Bækkener til Kjøbenhavns Brandlidte (e). Gr. Foranlediget af en indkommen Forefvargsel (F) omhvorvidt Stifternes Øvrighed havde at befatte dem med den i Følge Indbydelsen af iste Julii d. A. foretagende Collect til de Brandlidte i Kjøbenhavn? og om der skal saavel i Kjøbstæderne som paa Landet ombæres Collectbsger? eller om ikkun aleene i Kjobstæderne? og Bækken Col- Lecterne aleene fe paa Landet? skulde man herved melde: At den vedkommende Øvrighed er i dette Tilfælde, som sædvanligt, Stiftamtmanden og Biskopen, og at Indsamlingen baade i Kjøbstæderne og paa Landet bør skee saavel ved Collectbøger som Bækkeners udsættelse. at Collectbogen i ethvert Sogn circulerer iblant dem, der ere udenfor Bonde standen, men at Bønderne, som ville subscribere, enene, fom ville ten indbydes til at tegne fig deri hos Præsten, eller og paa Godsene kunne Sammes Eiere, eller Besiddere anmodes, at lade Collectbøgerne ombære i Byerne blant Godsets Bønder. Dog synes det fogger Canc. Circul. (til samtlige Landmilice - Sessio ner i Danmark), ang. Straf, m. v. for natio- N2 nale (d) See Circul. 23 Decbr. 1797, S. 11 rg Circ. 12 Jan. 1799; samt næstforestaaende to Promemorier; saa og Circ. 15, 16 Jan. 1795 (e) Cfr. Resol. 25 Septbr. 1795. (f) Den var fra Stiftbefal. og Biskopen over Fyens Stift hvilke bleve svarede i Prom, af 1ste Aug. 1795. Auge<noinclude><references/></noinclude> 4fbh5pdlq14jgxnb56hy8gklbhhrcva 104 85883 406454 389289 2026-05-14T17:36:29Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|613}}</noinclude>Qvartal har erholdt; b) at Samme tilsvarer den Ges 29 Octobr. neral: Postkassen tilkommende Betaling saaledes: at benne, naar et heelt Bind eller fire Hefter er distri bueret, beregnes til Indtægt i den næste derefter indgaaende Qvartals: Extract; fra de Postcontoirer, som ikke have nogen Ertract at indsende, maatte ovennævnte Indtægt ligeledes, naar et Bind eller fire Hefs ter er distribueret, indsendes med særskilt Beregning; c) ved Slutningen af det aarlige Post-Regnskab maa anføres Postkassens Indtægter af dette Skrift, liges som af de øvrige fer Postkassens Regning forsendende Skrivter. Endeligen bliver dette Tidsskrivt Postcons toirene tilstillet fra Cancellieraad og Postmester Sams mond, hos hvem det kan bestilles paa samme Maade som de øvrige forsendende Tidsskrivter, nemlig i Skrivelser under Couvert til General: Postamtet (m). Rescr. (til Hof- og Stads - Retten i Kjøben: 4 Novbr. havn), ang. paa hvilke Stadens Grunde Skjeder maae tinglyses uden Stads:Conducteurens Attest (n). Gr. Da det ved Rescr. af 12te Octobr. 1742, der ved Maadstue Placat af 17de næstefter findes bekjendtgjort, er befalet, at intet Skjede til Tinglysning maae antages, nden at derved følger Stedets gamle eller nye Maalebrev, med Stads: Conducteurens nyligen vaategnede Attest om, at der ved den Grund, Stjsdet og Maalebrevet indeholder, ikte siden den generale Opmaaling skeede, er giort videre Forandring end Maalebrevet udviser, on i Begerne er bles ven annoteret, for hvilken Paategning, og for t faa Maade at eftermaale Grunden, Stadsconducteuren af Eieren, fal betales 1 d. af Kjobe Summen indtil 1000 Md. inclusive, og derefter, hvor hai kiøbe-Summen er, 2 md.; men nu af en fra Kjøbenhavns Magistrat til det danske Cancellie indkommen Skrivelse erfares, at Hensigten, i hvilken bette er befalet, ikke finder Sted i Henseende til en Deel af de afbrændte Grunde, som til Gadernes udvidelse for Sta dens Negn ng blive Eierne aftjobte, efterdi de ikke til Bea 293 byggelse (m) See Noten til Circ. 13 Febr. 1796. (n) Efr. Plac. 8 Octobr. vg Meser. 25 Novbr. 1796.<noinclude><references/></noinclude> ov841o9nhkf5dqm3j19ibfdebbj5dqn 104 85917 406455 364549 2026-05-14T17:36:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|647}}</noinclude>Til Jadoo CI AC Rd.; til Afdrag hvad Penge - Laan der imidlertid 23 Decbr. maatte gjøres fornødent til Husets og dets Indretnin gers standbringelse, Tid efter Anden, eftersom flere Værelser kan, til berørte Afbenytninger, uopholdelig behøves istandbragte, da for det første ikkun det høistfornødne, og som mindst taalede Ophold, blev at see fuldfærdiget, hvorved man fremdeles kan vente Unders støttelse og Lettelse i Bekostningen ved gode Medborges res Hjelpsomhed, ligesom allerede er viist ved Overlas delse af adskillige Materialier, man ikke fra første Haand har kunder forskaffe, under de gangbare Kjøbmands Priser (z). B. Udtog af Arendal: Byes Raadstue Protocol 1796 den 21 de Novbr. Husets Istandbeingelse med sine Indretninger, efter som Omstændighederne nu og i Fremtiden maatte udfordre, bliver aarligen anført i det høieste 300 Rd., saavidt frivillige Gaver eller Fattigkassen ikke skulde tilstrække, i den saa kaldede Bytare eller ge nerale Beregning over Byens Udgivter, og derefter under Byfkatten bliver paalignet Indvaanerne, paa samme Maade som i dette Aar er skeet, nemlig under Huse Taxten; og, skulde saadanne Omstændig heder indtræffe, at Stedets Sarrigcommission eller de Vedkommende, som i Fremtiden maatte blive antaget til Besorgningen eller Bestyrelsen af Huset og dets Indretninger, ansee det uomgængelig fornø Dent, at en større eller høiere Summa, ma, end forbes meldte, maatte til saadant Brug udfordres, at indtage og paaligne Indvaanerne under Byskatten, da bor Saadant dog ingenlunde skee, uden Byens samtlige Borgerskab og Indvaanere ved en Raadstue: Samling de efter foregaaet offentlig Indkaldelse ved Placater og Trommeslag derom ved fleste Stemmer blive enige, og Byens Indvaanere i saa Fald gives skrivtlig Underretning om Narfagen, hvorfor en høiere end den bestemte ordinaire Summa af 300 d. fulde udfordres; hvorhos det vil vedkomme Byens Repræsen tantere at paasee, om Anledning fan gives til at formindske den berørte vedtagne aarlige Afgivt, da man vil vente, at samme Afgivt, naar Huset og de fornødne Indretninger er bleven istandbragt, maae forholdsmessig nedsattes, om den ikke aldeles kunde $ 4 llophore; (z) Det Øvrige er om husets Indretning og dets Katkel opne, samt Overslag 3150 did, paa Alt.<noinclude><references/></noinclude> qpxswwpic0jbtp3q34x2wd2ookson4y 104 85954 406458 375220 2026-05-14T17:36:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Resolutioner og Collegialbreve.|29}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. 4 Marti. Retsbetjentenes Salarium ved Fæstesteders Overleverelse eller Frasigelse. Gr. Kammerherre Arenstorff til Visborggaard har forespurgt: 1) Ou Mettens Betjente, naar intet Mode af dem skeer, ved Overleverelsen af en Gaard eller Huus til en ny Fæster skal have de i Forordu. af 8de Junii 1787 §. 11 bestemte 4 Mt.? 2) Om Dommer og Skriver skal have Salarium? og hvor meget, samt af hvem, naar en Faster eller Enke ved Retten frafiger sig Gaard eller huus? Foranlediget heraf, fulde man til Efterretning og Bekjendt gjørelse for dkommende melde: At det, hvad første Tilfælde angaaer, af Forordnin §. I. gen selv er klart, at saadan Betaling ei tilkommer Herredsfogden uden i de Tilfælde: a) at han selv personlig moder ved Forretningen; b) at saadant hans Mode er nødvendigt paa Grund af, at de udmeldte Mænd ikke tilforn have gjort saadanne Forretninger, og desaarsag behøve den i Forordningens IIte S. ommeldte Veiledning. Den i Forordningens 9de §. anførte Betaling for Mænds Udmeldelse tilkommer derimod Herredsfogden i alle Tilfælde, hvor Udmeldelse skeer. I Henseende til det andet Spørgsmaal, da §. 2. fan, formedelst Aarsagens Lighed, Kettens Betjent for at modtage en Fæsters Declaration om Fratrædelse af det i Fæste havende Sted, tillægges den samme Bes taling som ved 'Forordn. af 13 Maji 1769 §. 5. er bestemt for at modtage til Protocollen en Declaration fra en Selveierbonde ang. Forholdet med hans, Gaard efter hans Død, nemlig 8 s. til Dommeren og I Mf. til Skriveren. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 11 Martii. den ved Forordn. af 13de Jan. 1792 paabudne Afgivts Svarelse, efter Cancelliets Mening, et bør finde Sted, naar Opbyderen eller Sallenten træffer Accord.<noinclude><references/></noinclude> 6kn3grr2z8xbyfps8ax5lcd57rgovzi 104 86122 406456 279860 2026-05-14T17:36:39Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Resolutioner og Collegialbreve.|195}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 26 Aug. ang. at Embedsmænd maae ikke uden Tilladelse begive sig uden for deres Cirkel. Gr. Stiftamtmanden hari Promemoria, bat. 31te f. M., forestilt, om det ikke ved en almindelig Befaling maatte paalægges alle Embedsmænd, at de til Reiser og Ophold uden for deres Cirkel ffulle erhverve Stift eller Amtmandens Samtykke, faafremt de ikke dertil havde ved kommende Departements egen Tilladelse. Anledning heraf skulde man melde, At Stiftamtmanden selv desangaaende kan udstæde Circulatrer i det ham anbetroede Stift. Rentek. Prom. (til Stiftamtm. i Nibe), ang. 26 Aug. heiere Ertrapaabud af Herredsfogdernes ved Skifter forøgede Indkomster (v). Gr. Ved hans Skrivelse af gde i denne Maaned har mau modtaget Angivelser fra vedkommende Rettens Bes tjente i Mibe Amt om deres Indkomster af de ved Stifts amtmand sellfricos Bestikkelse til Antmand i Koldinghuuss Amt erholdte Stifter for derefter at kunne ansæfte dem til at svare beiere Procento-Skat. J Anledning deraf, og efter Beskaffenheden af disse Angivelser, hvoraf de fleste itte vare skeete under Embeds: Eeb, har man derfor under Dags Dato anordnet, Vedkommende Oppebørselsbetjente, fra Raadmand, Byfoged og Birkedommer Lund, Landvæsens Commis fair og Herredsfoged Varthoe, Birkedommer En gelstoft og Herredsfoged Dahl, fra 1ste Julii 1796 at regne, og fra Birkedommer Ouzen (da hans samtlige Embeds-Indkomster efter hans under Embeds Eed gjorte Angivelse fra Iste Julii 1796 til Iste Julii 1797 ikke beløbe saa meget, at deraf kan erlægs ges. Procento Skat) fra sidstnævnte Dato at regne, hvert Nar at tilveiebringe og vedlægge Regnskaberne Angivelser om deres Indkomster i samme 2ar af fore ommeldte ved Stiftamtmand Hellfrieds Beskikkelse til Amts 2 () Efr. Prom. 25 Martii 1797.<noinclude><references/></noinclude> ey8emszm28x6d38cizs2nzldrp6ek70 104 86204 406457 385401 2026-05-14T17:36:43Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Resolutioner og Collegialbreve.|277}}</noinclude>sen med paategnet Attest om Rigtighed og Indladning 14 Octobr. tilbage til Toldcontoiret, hvor den samles med de øvrige til Skibets udgaaende Erpedition henhørende Documenter, indtil Skibet til Udgaaende erpederes. Naar Skibet har indtaget sine Varer til Udførsel, og §. 41. Clareringen paa Toldboden skal free, fal Skipperen efter de specielle Angivelser eller Indladningssedle, fom paa Toldboden ere samlede, forfatte eller lade forfatte en general Angiv Ise over alt, bvad i Skibet er inds laddet, paa hvilken general Angivelse Skipperen, un der sin Haand, tilstaaer at indehave de deri specificerede og ikke flere Varer. Med Skibsprovisioner forholdes efter forestaaende 27de. §. De specielle §. 42. Angivelser eller Indladnings-Sedle, efter hvilke den generale Angivelse er affattet, fremlægges ogsaa som Bilage ved Toldregnskabet, og indsendes med Samme til sin Tid til Kammeret. Maar Barer, efter at §. 43. Stibet har faaet sin udgaaende Toldseddel, indtages efter Continuations-Angio lie, skal denne Angivelse afgives i Toldcontoiret, og med Samme forholdes, som forommeldt. I Henseende til den paa visse Steder §. 44. hidtil paabudne personelle Consumtion, Soltefkat og Staldfkat, som de uden for Kjøbstæderne boende Borgere ere pligtige at betale, da forbliver det frem deles, som hidtil med Sammes Oppebørsel og Rigtig heds Aflæggelse derfor paa anordnet og befalet Maade. Det paaagtes noie, at, naar og hvor Tilbagebetaling §. 45. eller andre deslige Udgivter finde Sted, Udtelling ikke skeer til Andre end rette Vedkommende, eller hvem de virkeligen have befuldmægtiget, og imod de anordnede Beviisligheder; og naar Consumtionen, som ved Indførselen er deponeret for Varer, der ere anmeldte blot at passere gjennem Stæder, forlanges tilbagebetalt, maa det skee i den Orden, som efterfølgende 3 64de<noinclude><references/></noinclude> 3sh13f803vp1494tm3tym7vafq0zasf 104 86286 406459 404766 2026-05-14T17:36:49Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|359}}</noinclude>Rescr. (til Khavns Hof og Stads-Net), 5 Jau. ang. at samtlige dens Tilforordnede maae strap (ved et extraordinairt Tilskud af 600 Md. fra den Kongelige Kasse, som igjen bortfalder, naar de Assessorer, af hvilke Enhver har 300 Rd., for at betjene to af Vidne Kamrene, afgaae fra disse Poster, for hvilket Arbeide deres Estermænd ingen særskilt Betaling erholde) tillægges de Gager, som ved Rescr. af 11te Decbr. 1789 og 15be Julii 1796 ere for En hver især bestemte, og de tre nederste Gager forhøies til 500 Rd. for Hver (d). Rescr. (til Patronerne (e) for Noeskilde adelige Jomfru Kloster), ang. 18 erspectiverende Conventualinder deraf at nyde Noget aarlig, m. m. Gr. Af Patronernes til det danske Cancellie under ste Decbr. f. A. indkomne Beretning erfares: 1) at der i dette Kloster for nærværende Tib findes en Priorinde og 21 Kloster Jon.frner, endfkient der efter den under 18de Avril 1699 allernaadigst confirmerede Fundats af 19de Martit næst forhen fun skulde være 18, og at disse nu, foruden fri Kost og Logie, node af Klosteret i aarlig pension, Pri orinden 320 d. istedet for be funbatsmessige so mid., og hver af Kloster Jomfruerne 160 Md. istedet for 40 Mb., hvilken Foragelse af Jomfruernes Antal eg deres pensioner Fundatsen selv har tilladt at maatte skee, naar Klosterets Indkomster formerebes, og Patronerne faubt det for godt; 2) at Klosterets Cavitaler, der i Maret 1720, da begge Stifterinderne ved Deden være afgangne. ikkuns bestod af 55830 b. 48 B., Jordegodset og Tiende uberegnet, og t Aaret 1782 af 171610 d. 91 B., beleb ig nu, efter det d. zote Junit f. af Patronerne aflagte Regnskab, til den Summa 220297 d. 31 B. foruden Jordegobs, Tiende og en Actie i det affetiske Compagnie, faa at i de sidste 15 Aar ere oplagte Klosteret til Nette 48686 d. 36 B., ber udgjør aarlig i bemeldte Tid 3245 d. 72 ß., hvilken Klofterets aarlige forøgede Judtægt der formene at kunne, paa en med Stifterinderpes godgjørende Hensigter bedst over- 34 eensa (d) Af Collegialtidenden, No. 1, Side 6. (c) Geheimeraad Hr. Fr. Chr. Scheel og Kammerherre Fr. Juel. 5 Jan.<noinclude><references/></noinclude> szspwlgqfmwhd0uiuezghssana7w6er 104 86303 406460 383525 2026-05-14T17:36:52Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 376|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Jan. visningen skede strax, mistede de Daglonnen for den Dag og erholdte altfaa Jntet for vaade klæder, Jutet til Ve berqvægelfe, efter at have gaaet den lange Vei over den for alle Binde frit liggende Bro til Ny-Holm. Desuden blev Monftringen, som varer 3 til 4 Quarteer, foretaget efter Klafferne, saaledes, at de første Klasser, bestaaende af de ældste Mænd, bleve be Forste, der maatte Bare Monftring; de andre Kiaffer, bestaaende af de yngre og yngste, bleve de Sidite. Drengen og den unge Arbeider fik derved 2 til 3 Quarter længere Tib, end den Gamle, til at opholde sig paa Beien. Collegium foreslog derfor: at naar Equipage Mesterne og Mesterne i Winter Maanederne finde ved Blokke Lyoningen Weirliget saalebes, at der, formedelst stærk Froft, Sneefog eller Regn, ikke kan arbeides paa Marten, at disse da maatte samle dem, tilligemed Under-Offi cerene ved Skibsbyggeriet, ved Ny-Boters Wast, og strax efter Klokkelvoningens Ophørelse heise et Dispensationss= Signal, som kunde correspondere med et andet omtrent midt i Byen, for at fritage Arbeiderne og Divisions: Mandskabet, som Fulde arbeide under aaben Himmel paa olmene og i Dokken, fra at mode, og svare mynstring fem hidindtil. Ed videre: at mynstringen herefter maatte skee, ifte flasseviis, men efter Alder, saaledes, at den yngste Dreng bliver den Forsie, der skal svare, og den ældste Mand ben Side, dog at Under-Officerene altid blive de Forde, da disse skulle modtage Folkene, naar de ere Ripustrede. 26 Jan. Samtlige disse Forslag approberes. Bevilgn. for A. Young et Comp. paa i Kies benhavn at anlægge en Molle, som skal drives ved Damp Maskiner, til Korn: Varers Formaling, 8. 3. under Vilkaar: at Supplicanterne skulle, fra hvert Aars October Maaneds Udgang og indtil næste Aars Iste Maji, have et forraad af 10000 Td. Korne Varer, samt ved hvert Nars November-Maaneds Be gyndelse anmelde for Magistraten, paa hvilke Steder dette Forraad er beliggende; og at det derefter fal stane Magistraten frit for, naar og saa ofte den, i de paafølgende ser Maaneder, finder det fornødent, at forvisse sig, ved foranstaltet Eftersyn og Undersøgelse, om Samme endnu er i Behold; dog maae fra Ifte Novbr. af en Sjettedeel af bemeldte 10000 Ed. Korn eller<noinclude><references/></noinclude> kph9ddk3uefcpoynzpek78yo20k7tz8 104 86352 406461 392926 2026-05-14T17:36:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|425}}</noinclude>Haand, da han for Sammes Rigtighed staaer til 9 Martii. Ansvar (f). I øvrigt bør i beneficerede Sager Pa piir og Indbinding et komme enten Delinqventkasserne eller Sigt og Sage-Faldskassen til Udgivt. Rescr. (til Amtmanden i Zisted), ang. Straf 9 Martii. for Uvedkommende i Tisted og Nykjøbing, som falholde Apoteker-Vare. Gr. Apotheker Kolberg i Listad har andraget: At han bel under 17be Martii f. A. er forundt Bevilgning at nedsætte sig sammesteds som Apotheker, men at han maa be flage, at han finder Apothekets Næring faa meget liden, at han befrygter, bet vanskelig kan holdes i saa god Stand til Publici Norte, som han ansker, dersom det herefter maae være Kjøbmændene i Listed og Nokjebing tilladt at falbolde en stor Deel af de hos Almuen meest brugelige Apothekervare, saasom: veneris Theriac, Hofmans-Draaber, Lebens Balsom, Altheæ, Laurbær, Seene og andre Salver; Aloe, Kampher, Dypvelsdræt, Bevergjeld, Cubeber. Rhabarbara, Latiits:Saft, Dito Mod, Angelica, Entian og andre flige, Robber; Harlemmer, Terpentin, Vitriol, Eenebær, Skorpionfalt og deslige fine og grove destillerede Olter, Summata med flere udenlands fra indførte Medicamenter; hvilket er en Fornærmelse for ham i hans lovlige Næringsvei, saa meget mere, som han hidtil ikke har handlet med andet end de egentlige Apotheker-Ware; ikke at tale om, at de fleste, om ifte alle, Kiøbmand i disse to Kiøbstæder mangle den fornødne Kundskab til at bebomme, hvor vidt ethvert af det forhen anførte Slags Ware maatte være gode eller iffe; ligesom de et heller veed at bruge den For fatigbed, der i Almindelighed ber finde Sted ved nogle af disse Varers Confervation, f. Er. Hofmans-Draaber m. m. Saavel Kjøbmændene som alle andre i bemeldte Tis stæb og Nykjøbing skal holde sig Medicinal Forordnine gen af 4de Decbr. 1672 efterrettelig, og i Folge Samme entholde sig fra at falholde ei aleene ovenan førte Apotheker Barer, men endog dem, som i den under 15 de Jan. 1772 (g) udgangne Medicinal-Taxt ere anførte; og, om Nogen herimod skulde handle, DD 5 stal (f) See Forordn. 19 Decbr. 1800, S. 33, 72 og 131. (g) See Forordn. 16 Julii f. A. Hos Schou, og 20 Martit 1799.<noinclude><references/></noinclude> 9jy6q01uspxodtn7duuhkun64b7cpek 104 86395 406462 329149 2026-05-14T17:37:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 468|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 April. om Præste Tienden, holdes paa vedkommende Amts- 13 April. §. 13. Contoir, hvor de vedkommende Tiende-Ydere efter Tils sigelse skulle være pligtige enten selv eller ved Befuldmægtigede at møde; og dersom nogen Tiende Yder, efter foregaaende Tilsigelse, hverken selv møder eller giver Fuldmagt til nogen at møde ved bemeldte Fors retninger paa sine Vegne, skal han ansees stiltiende at samtykke den Accord, som de øvrige Tiende Vdere for samme Sogn indgaae i Henseende til Tiende Afgivten. I øvrigt bevilges: at Herredsprovsterne til disse Moder maae af det Sogn, for hvis Skyld Reisen skeer, forundes fri Befordring til og fra Amtscons toiret. Rescr. (til den Kongl. Confessionarius), ang. Boligen for Slots- og Sogne-Præsten i Hils lerød. Gr. Præsten, Provst Jensen, har anfent, at den maatte enten herefter, ligesom forhen, istandsættes og vedligehol des for den Kongl. Kasses Regning, eller og sættes paa samme Fod som Præstegaardene paa Landet i Sjellands Stift, m. m. Til Erstatning for Det, som denne Gaards Jstandsættelse maatte efter Syn foste mere end de 258 Rd. 1 Mk. 14 B., der erholdes fra Formandens Stervbo, maae Provst Jensen eller hans Arvinger, naar Gaars den fremdeles forsvarligen vedligeholdes, lade sig den §. 4. af Eftermanden betale med 800 Rd. De efterføl gende Sognepræster i dette Embede maae under lige Vilkaar nyde hver 100 Rd. mindre for denne Præstegaard, indtil Summen saaledes formindskes til 500 Rd., som da vedbliver at være en bestandig Betaling §. 5. for Samme. Der skal aarlig, i Overeensstemmelse med Rescr. af 15de Junii 1792, ang. Præstegaardene paa Landet i Sjellands Stift, tages et Syn over<noinclude><references/></noinclude> mw48ynvhpmpbxe280kbcr2quvcrau9p 104 86540 406463 369002 2026-05-14T17:37:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|613}}</noinclude>mark), ang. aarlig Indsendelse af Regnska- 6 berne for Havnevæsenet. Gr. Da, i Følge den Kongelige Resolution af 4be April d. A., som under 28de blev meldet, Megnskaberne for Bro og Havnevæsenet, og det øvrige til Seiladsens Sitkerhed Fornødne berefter blive i General Toldkammeret at revidere, decidere og qvittere, ombedes Stiftamtmanden at foranfialte, d At vedkommende Regnskabsfører af deslige Regnska ber til Kammeret indsende for indeværende Aar og fiden fremdeles for ethvert af de følgende Nar det ori ginale Regnskab med Indtægts- og Udgivts Beviser og alle øvrige dertil hørende Documenter og Bilage i det seneste inden Februarii Maaneds Udgang i det føl gende Aar. Octobr. Sammes Circul. (til samtlige Told- og Con 6 Octobr. fumtions Betjente i Danmark), ang. at de skulle forud requirere Medfølge paa Brændeviins Inquisition, og betale, alligevel den udsættes. 1100 Gr. Efter foregaaet Correspondence imellem det danske Cancellie og dette Kammer, et, i Henseende til vedkoms mende Justitsbetjentes Folge med de Kongelige Told: og Consumtions Betjente, paa Inquisitioner om nlovligt Bræn deviins Redskab og Brændevinebrænden paa Landet, fastsat til almindelig Regel for alle Stæder i Danmark: 1) At Reqvisition af de Kongl. Told- og Cons sumtions Betjente til vedkommende Rettensbetjen te, til Følge paa slige Inqvisitioner, maa see om Aftenen forud, Klokken 8; 2) at bemeldte Rettens Betjente ikke fan paalægges at tiltræde Reisen den følgende Dags Morgen, førend en Time for Solens Opgang; 3) at, naar Requisitionen skeer, og Juqvi fitionen af Told og Consumtions-Betjenten udsættes, betales dog Retsbetjenten som for en Days Forrets ning. 93 Ges.<noinclude><references/></noinclude> cyr9d0z57ywmge19svgzfs3i95l879i 104 86577 406464 280316 2026-05-14T19:48:51Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 650|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Novbr. S. I. Gr. Ved Cancelliets Resolution af Tobe Martii 1791 blev befalet, at naar en gevorben Recrut eller Landsoldat ved Døden... (c) hans Hovebrulle; men, da denne Befalings Hensigt, som var at Megimenterne skulde have be forneone Efterretninger betreffende det for Districterne leveret Mandskab, nu ikke opnaaes, da Regiments: Samlingerne free til tre forskjellige tider, og det er bragt i Ers faring, at Af og Tilgang iblant de nye leveerte Recruter og Nationale skeer, farend disse samles ved Regimentet, fem faaer en ganske ubekjendt Mand, der af Amtmanden ad interim er indsat, uden at vide Aarsagen hvorfor den forst ommeldte Mand ikke selv moder; saa finder Cancelliet fors nedent at bestemme Folgende som Regler for Eftertiden: Amtmanden bør underrette vedkommende Regi ment om enhver imellem Sessionerne forefaldende Af og Tilgang imellem Recruterne og det nationale Mandskab, paa det Regimentet kan vide, hvilken Krigsmand det er berettiget at modtage ved de fors Ejellige aarlige Samlinger. Lige Efterretning gives Krigs: og Land: Commissairen til Rullernes Bedlis §. 2. geholdelse. Ligeledes bar Amtmanden, ved ad inte. rim enten at ansætte en Land Recrut eller National, foranstalte, at de 5 Rd. Belønningspenge aleene udbetales til den Krigsmand, som det løbende ar mødte ved Regimentet, at følgelig ingen ad interim indsat Krigsmand hæver bemeldte 5 Rd., naar han ikke efter Omstændighederne bør møde ved Regimentet. 6. 3. Endelig bør Amtmanden, udi det for en ad interim indsat Krigsmand udstedt Indrulleringsbeviis ano føre, om han er pligtig at møde ved den endnu fores staaende Regiments-Samiing, hvortil han efter Ud Skrivningen henhører, eller, om han bør forblive i Lægdet til nærmere Afgangs Ordre, hvorved Cancel licts Resolution af 26de Septbr. 1795 bør lægges til Grund, som bestemmer: at en ad interim ansat National ei bør møde til Efteraars Samlingen, naar (c) ult lyder ligesom S. 2 i Prom. 10 Martit 1791.<noinclude><references/></noinclude> 8s7gv9ikes944fusuyz6p9owm7kij8k 104 86778 406421 371126 2026-05-14T17:27:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 140|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Maji. anstalte, at Samme kommer til saa Manges Kundskab 87 MAJL som muligt, ligesom og vedkommende Øvrigheder maatte panlægges, selv at iagttage det, som Bekjendt- Mgjørelsen indeholder dem vedkommende, samt at bestemme de til den antagne Tammermand i Bekjendt gjørelsen lovede Reisepenge i Overeensstemmelse med hoslagte Fortegnelse (m) og Reischs fortere eller læne gere Bei, hvilke Reisepenge ufortovet skal blive betalte, naar derom til Admiralitetet er skeet Indberetning, og Tømmermanden i Kjøbenhavn er ankommen. Ligeledes maatte nærmeste Læge paalægges at visitere og attestere den antagne Karls physiske Forfatning og Le gems-Kræfter, saaledes som han dertil vil være ansvarlig, for hvilken Visitation og Attest ham i Alt maa tilstaaes I did., der ligeledes paa Anfordring Skal blive betalt. Skulde i Land- eller So-Lægderne en eller anden duelig Tømmermand melde sig, for at 17 Maji blive antagen, maa Saadant, førend hans Antagelse, indberettes til Admiralitetet, og derom erholdes nær mere Resolution. Ind Catc. (m) "Fortegnelse paa de Reisevenge, som tilstaaes de i Danmark og Norge uden for Kjøbenhavn antagende Toms mermænd paa deres Reise til Kjøbenhavn. For en Tommermand med Familie. uden Familie. Rbs. Rd. Io Fra Mibe 516 ED Viborg 4.9 Aalborg 11. su6111 3 Aarhuus 5 3d 2 48 Faaborg i Fven 4 web = 2 Natskov i Lolland I 48 Coriser i Sjelland = Vordingborg ma Trondhjem i Norge Bergen Christjansand 20 15 12 = 48 10 7 48 = 6 Christiania 8. sdundia 4 (Den første Rubrik bortfalder ved Bekjendtg. 23 Julli 1801).<noinclude><references/></noinclude> 1qro93t2pnn32fb26k4bfnk7n071ts6 104 86789 406422 384248 2026-05-14T17:27:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|151}}</noinclude>for Samme; h) Eugene langs med stera, saavelsom de 25 Maji. faa kaldede Blaafig:Enge; hvilket er overeensstemmende med Vedtægtens første post; 2) at der fra næstommende ste Maji og frembeles, faa længe siørring: Gede af samtlige Indvaanere bruges fallig, bar betales til Remnerkaffen, fom følger: a) af hvert Læs Sandtorv, eller Splittørv; som indføres til Byen, 1 .; b) af hvert Las Lyng, som er hugget paa benævnte hede, 2 f.; c) for Sommergræs ningen paa samme Hede med Kreature, som Vinteren fors ved ere overfødte i Boen, eller (isteden for Overfedre) Indkjøbte, af et Fæe:Hoved 8 B., og af et Faar, med eller uden Lam, 2 ß.; hvilket er efter Bedtægtens ste post; - og 3) at Hjørring Marts Opmaaling made foranstaltes af Byfogden, efter de i hans Forslag af ste October 795 og Borger: Vedtægterne under 2den Novbr. 1798 fastfatte Siegler, og saavel det i Vedtægterne bestemte Forstub, nemlig 2 d. af hver Fierding Jord, som den svrige lovlige Omkostning, vos de Modtvillige inddrives som offent: .ijeM es lige paalæg, efter rigtigt Megnskas, attesteret af Byens eligerede Mænd, og approberet af Amtet; hvorved det skal være Byfogdens pligt, at bestræbe fig for en vassende Udskiftning, faasnart Opmaalingen er fuldført; hvilket Att grunder sig i Vedtægtens 6te Post og Forslaget af ste October 1795. Da un Amtmanden i Erklæring har intstilt in den første Vunct til Approbation, paa Grund af, at Hedens Delino og Brug for Fremtiden paa den omforenede Maade er bisig og gavnlig paa alle Sider, saavel for Jord- fpm Huus Eiere; og ligeledes deu 2den Punct, paa Grund af Borger Pluralitetens Bedtægt, dog saaledes, at denne Afgior ikke skal have Steb længer end til fællesskabet i Heden er bleven ophævet, da der siden forholdes hermed, fom med andre private Eiendomme; men han i Henseende til 3bie Punct har formeent, at Samme allerede ved den af Cancelliet, efter foregaaende Correspondence med Nen tekammeret under 6te August 1796 afgivne Resolution ser afgjort, og at Opmaaling med videre, strax derefter kan oa bor iverkfæættes; sua skulde man herved melde: At denne Hans Erklæring i Henseende til alle 3 Puncter aldeles bifaldes. Canc. Prom. (til Amtm. over Hedemarkens 25 Maji. Amit), aug. at Stevninger leveres først til Leens manden, naar han er Barselsmand (c). Gr. Leensmanden i Hofs præstegjeld, fom, i Følge Forordn. af 3die Jan. 1796 tillige er Stævnevidne sammesteds, R4 har (c) Af Coll. Tid. 1799, No. 22, S. 348 0g 349; r. Prom. 3 Aug. 1799. ant v<noinclude><references/></noinclude> aq22h7j6zr4nswqwwzoenassm4u4iti 104 86969 406423 280738 2026-05-14T17:27:37Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|331}}</noinclude>Rentek. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt: 28 Septbr. mænd i Norge), ang. Affeldings. Forretnin ger, efter Ansøgning til Amtmanden, at foreta ges paa eengang ved Omreiser. Gr. Under 13de hujus har Hans Kongelige Majestat res Oftobr. folveret saaledes: "For end mere, end ved Resolution af 14de Febr. forrige Har allerede er skeet, at indskrænke Be fostningerne paa Sonsforretninger i Norge, til at erhverve Elattefrihed eller Affelding i Gaardes Skyld formedelst disses indtrufne Forringelse ved Elvebrud, Fjeldikreed og id:q2 8 deslige naturlige üheld, fastsættes, som Regel, for Eftertiden: At de Ansøgninger om Besigtelse og Affælding, som de, der ved saadanne Uheld tage Skade paa deres Jorde, indgive til vedkommende Amtmand, skulle hos ham henligge indtil næste Junii Maaned, ba saa mange, som hører under een Jurisdiction, bør af vedkommende Rettens Betjente afholdes ved een eneste Omreise, for at formindske Omkostningerne til Skyds og Diætpenge, hvilke da bør lignes paa alle Reqvirenter under samme Jurisdiction. Ellers finder Kongen det beqvemmest, at faadanne Forretninger kunne afholdes ved Sorenskriverens aarlige Omreise til Overformyndertingene i ethvert af Districtess Præstegjeld... Allerhøistbemeldte Kongelige tesolution bliver herved communiceret til Underretning og Bes kjendtgjørelse for alle Vedkommende, da det endog vil være fornødent, at Almuen ved offentlig Bekjendts gjørelse inden Tinge bliver underrettet om, at hvo, fom for første Gang vil erhverve Synsforretninger doBO over saadan Skade paa deres Jorde, maa indlevere fin Ansøgning derom til Amtmanden, paa det Forretningerne kunne derfra blive foranstaltet i den Orden, som denne Kongelige Resolution foreskriver. 2. G.<noinclude><references/></noinclude> 7t0ds8b8xshx1dxbgimlr0d6q0ysjvy 104 86994 406424 280764 2026-05-14T17:27:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 356|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. I. §. 2. §. 3. 25 Octobr. Til at have bestandig Inspection paa Helsingøers Skibsbro, for at holde Orden saavel der, som i Have nen, skal ansættes en So: Officeer, som ingen anden Tjeneste forretter, samt denne være bemyndiget til, i Tilfælde at der maatte være fremmede Krigsstive i Sundet, og Assistence skulle behøves, da at requirere saadan Assistence fra Vagtskibet, enten af en Officeer aleene, eller tillige af en Chaluppe med Mandskab. Udgivten til denne Officeers Ansettelse, nemlig en Second Lieutnants Gage og Kostpenge, anføres paa So Etatens Reglement, og godtgjøres af den Kons gelige Kasse. Denne Officeer sal iagttage følgende Pligter: Saalenge Vagtskibet ligger i Sundet, og især naar mange Skibe der befindes, skal han ideligen være tilstæde paa Broen, for at bemærke hvad der passerer, saavel paa Samme, som i havnen, og i Særdeleshed hvad der kan foranledige Uorden, Klam merie og Slagsmaal, enten imellem Fremmede indbyrdes, eller imellem dem og danske Folk, eller imel lem disse aleene. b) Naar noget Saadant formærkes, haver han ved venlige Forestillinger, saalænge og faas vidt Saadant skee fan, at formaae Vedkommende til, Enhver fra fin Side, at afstaae fra det, der kunde forvolde Uenigheder og Klammeri, samt søge at bilægge Samme, for saavidt de allerede maatte være opfomne. c) Derimod haver han, naar Saadant ei maatte kunne hjelpe, og det ellers fulde være fornødent, at T tale med og bruge myndighed, samt, i behøvende Tilfælde, at falde ei aleene den militaire Vagt, men endog andre paa Broen Værende, især Færgefolk, Lode ser, Brodragere, Steenførere og andre danske Undersaatter til Hjelp, for at tvinge, og i fornødent Fald at anholde de Paagjeldende til Rolighedens Befordring i Almindelighed, samt til Strafs Undgjeldelse, i Til fælde<noinclude><references/></noinclude> kmbk4oc92y6samkkiy89vxafgort278 104 87045 406425 394446 2026-05-14T17:27:48Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|407}}</noinclude>meldte Sogne i im: Herred Aarhuus Amt: 3) at 23 Novbr. Lægdsforstanderne i Nim Herred bør forderligt under søge, om der i dets Sogne findes Reserver, der have Amtspas fra Veile-Amt, hvorover bor skee Indberets Ring til Amtet, ligesom Pashavernes Cautionister af Lægdsmændene bør tilholdes, forinden fire uger for de Fraværende at erhverve Amtspas fra Amtmanden over Aarhuus Amt, og derimod at aflevere de hidtil havte Amtspasse til Amtmanden over Beile Amt, for hvilken det ny Amtspas bør produceres, forend Cautionen tile bagegives. 4) Skulde i bemeldte Sogne af Nim Herred findes Reserver, der fra Veile Amt have havt Amtspasse til Opholdssteder paa Landet i Aarhuuss Amt, bør det indberettes til Amtmanden for Veile: Amt, udi hvilke Lægder i Aarhuus Amt Pashaverne opholde sig, hvorefter denne, ved Brevverling med Amtmanden over Aarhuus Amt, ville foranstalte, at sige Reserver med Følgesedle overdrages fra Nims Herreds Sogne til Lægderne i Aarhuus Amt, hvor de have Opholdssted; og blive da de Amtspaffe, disse Reserver have havt fra Veile Amt, fra Lægdsforstan dernes Side at sende tilbage til dets Amtmand, faas snart det med qvitteret Folgeseddel er beviist, at Res serverne vedbørlig ere forefundne og anforte udi vede kommende Lægder i Aarhuus Amt. 5) De Forans dringer, som, efter Bestemmelserne under 3die og 4de Post foregaae i Nim Herreds Sogne, bør Lægdsfor standerne tilpligtes at anmelde for Krigs- og Lands Commissairen ved Sessionen 1800, paa det, bemeldte Tid, Lægds: Rullerne derom det Forn ødne kan tilføs res. Endelig bør Lægdsforstanderne i Tim Herred underrette de dem undergivne Lægdsmænd, at de fra Iate Novbr. d. 2. ikke bør udstede følgesedle til Veile Amt, siden bemeldte Herreds Lægder, fra €40) yo mu den<noinclude><references/></noinclude> ay77f3a7jp6s26yc1jjavdephftcipb 104 89577 406426 389615 2026-05-14T17:29:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|407}}</noinclude>20 Jan. §. 10. ner, blive at fordele. I de hebraiffe Klasser, under Overlæreren, maae ingen Discipel optages, der ikke tan læse godt og tilborligt Hebraise; til boilfen Ende en Underlærer skal antages for at undervise i hebraise Læsning. Directionen maa være betænkt paa, efter §. II. nogte Aars Forløb, at oprette en femte Klasse, hvori Saadanne, som udmærke fig, skulle undervises i de Sprog og Videnskaber, der svare til deres vner og tilkommende Bestemmelser. I samme Klasse (q) skulle faabanne, hvis Bestemmelse det er passende for, anhotdes til vedborlig Studium af Talmud. Timernes §. 12. Inddeling skeer efter en Tabel, der bliver at forfærdige, i Følge hvilken hvert Barn skal have Undervisning de fem Dage fra Søndag til Fredag (§. 7). Altsaa ugent lig 30 Timer; Bibel, Religion og Jodebom 7, skrive Jodisk 2, Dansk og Tydf 4, regne 3, danse Sprog 4, tybsk Sprog 4, Geographie og Histerie s Timer. Fredag-Formiddag ere Zimerne, som sædvan. §. 13- lig, bestemte for Overlæreren (r). Fredag Eftermiddag §. 14. skal Overlæreren spssetsætte sig med Bernene med det Bibelske Stykke for næstfølgende Sabbath, gjøre dem bekjendte saavel med det Historiske som Moralske deri. Han kan, efter eget Valg, tage moralske, Strifter til Hielp, og selv gjøre et Udkast til moralske og religiose Forelæsninger. Overlæreren antages af Directionen §. 15. efter en Contract, som med ham bliver at afslutte, og foruden sit Salarium nyder fri Ildebrand og Bolig ved Skolen. Hans Pligter ere, som forhen er fagt, §. 16. at give Undervisning i Bibet, Religion ogsaa videre; have Opsyn over Stolen i det hele, og vaage over Dis 35 4 (q) Den ventedes oprettet i Naret 1808. sciplenes. (1) §§. 12 og 13 have fiben faaet nogle forandringer.<noinclude><references/></noinclude> fov0i26ozm94kl8hssoy91ykl8ksscb 104 89644 406427 366084 2026-05-14T17:29:29Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 474|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Martii. Afgivt i Folge indgaaeb Forening for første Gang etlægges, bør ved Beregningen af Penge: Afgivten indbefattes under de 10 sidste Kars Capitelstaxter, hvoraf Middeltallet skal uddrages. (Paa hans Fore= (porgiet.) (d) 29 Martii. 29 Martii. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Tronds hjem), at Placgten af 1ste Novbr. 1805 ifte har havt til hensigt, at betage vedkommende Dorig hedepersoner, som det paa den Tid tilkom at udstade Reisepasser, denne Net og de dermed forbundne Emos Tumenter; hvorimod Placatens Bestemmelse ikkun an tages at gaae ud pan, at politiemesterne feat overa drages Reisepassers Udfærdigelse ved de Personers Af gang, fom, da Placaten udkom, vare i Besiddelse af Ret til at udfærdige Passer, hvilket end ydermere bes Styrkes ved det deri indeholdte Udtryk i Fremtis ben." (e) Rentet. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. Accord med Fæestebønder om Arealskatters Svarelse. 3 Anledning af den med Hr. Kherrens Betænkning af 19de d. M. tilbagefendte Skrivelse fra Proprietair Thøger Teilmann til Endrupholm, hvori han fore spørger, om det ikke kan være Husbonden tilladt, ved Faste:Forandring, eller ved at accordere Fæsterne Hove riet (d) See Prom. 26 Febr. 1803, 24 Nov. 1804 og 16 Nov. 1805, samt Forordn. 8 Jan. 1810. (e) 2f Schous Forordnings- Ubfog, XIV D. S. 381, hvor der er henvist til Coll. Tid. No. 17, Paa. 260. Her siges, at Cancelliet, i Anledning af flere bertit indkomne Forespørgfeter om Forstaaelsen af ovenmetote Placat, bar ladet Vedkommende tittkjendegive Dette, til forneden Efterretning. See Circul. 5 Uprit 1806.<noinclude><references/></noinclude> az4xhv1svmn2guezczsl4disibp2aag 104 89900 406428 391039 2026-05-14T17:29:52Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 24|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Jan, hermed bevilget og tilladt, at saavel nuværende som efterfølgende Ejere af bemeldte Leer- Elv- Broe mane nyde og have følgende Rettigheder og Privilegier i Henseende til Farten over Broen, og den derfor erlæggende Betaling, nemlig: 23 Jan. a) Det, tillades dem at spærre de unødvendige Bis veie i en af Veivesenet bestemmende Distance fea, for at forekomme, at Ingen skal fjore over Elven, naar denne er liden; nedbryder Negen disse Indspærringer, bøder han til Sognets Fattigkasse 5 Rdlr. b) Ingen mane holde Slaader til Oversætning i Nærheden af Broen; Gaarde, som til egen Fornødenhed behove og holde Flaas de, mane ikke dermed oversætte nogen Anden under sam me Straf af 5 Rdlr. c) Enhver, som passerer Broen, stal kjøre eller ride langsomt og forsigtigt, ligesom Ins gen maae passere den med tændt Pibe, naar Broen er for: d) Eieren af Broen skal holde den bestandig i Stærk og god Stand med behørigt Plankegulv, samt 1 Alens høit fuffisant og oliemalet Rækværk; og skal det paaligge Veivesenet aarlig at have Opsyn med den: e) paa begge Ender af Broen skal opsættes rods malede Tavler, og derpaa med hvide Bogstaver sættes følgende Taxt for Overfarten nemlig: For hver Heft med eller uden Læs 2 ß., for et stort eller lidet Fæe. Kræntur I s., over 10 betales Styks fet med ß., for I til 5 Faar, Geder eller Sviin a $., 10 til 20 Stfr. 5 ß., dog at kongelige Transpors ter, faaselsom enhver med Friskydspas forsynet passes ter fcit. Rescr. (til Høieste. Ret), ang. at de Ges byrer, som erlægges for Hoieste-Nets-Stæv ninger, for Incaminationer, samt for Dommes<noinclude><references/></noinclude> 7da79jmmfluo7laiuu66nlr5rte22wj 104 91852 406465 310888 2026-05-14T19:54:51Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|403}}</noinclude>Gr. Over en änsøgning, hvori Procurator Beier blandt 18 Dec andet i Unledning af en over nogle confignable Bankfonds Beviser afholdt Auction, spørger, hvorvidt Auctions. Sa latiet, saaledes som skeet er, burde beregnes i S. V., da dog Kjøbesummen er betalt i N. B., blev indhentet Landse overrettens samt Auctions Directeurens Erklæringer, som gaae ud paa at den brugte Beregningsmaade i . B. et bjemlet i Forordningen af 5te Jan. d. 2. §. 6, tilligemed Placat 28de Wuguft d. 2., ligesom det og i andet Fald vilde afhænge af Salgeten, til Tab for ben Kongl. Kasse, altid at lade Salget skee i N. 2. Rentekammeret har derbos pttret, at den brugte Beregningsmaade i nærvæ rende Tilfælde vel ingen Forhøielse i Auctions. Sallariet har haft til alge, hvilket derimod vil indtraffe i de Til. fælde hvor Sallatiet i Folge Sportel-Reglementet af 186è Marts 1812, §§. 74 og 79 beregnes saaledes, at procens terne formindskes eftersom kjøbesummen stiger. Rentekammeret har dekhos. med hensyn til den i Forordningen af 19de Dctbr. d. 2., § 13, indeholdte Bestemmelse, at hvor Præstationen beftemmes efter Procent eller efter et andet erhold til en vis Summa, hvoraf de skulle bereg nes, udredes disse i samme Pengefort, hvori Kjøbesums men er bestemt, være sig i bpenge S. 2. eller N. V., forlangt Cancelliets Betænkning medddelt, angaaende hvor vidt samme Regel kunde være at følge ved Auctionsvæfe net her i Staden, hvor Gebyhrerne tilfalde den Kongelige Kasse. Cancelliet hat hertil sbaret: At Auctionsdirecteurens Mening uden Tvivl maa antages at være den rigtige, deels med Hensyn til de derhos af ham, samt af Retten anførte Gründe, deels fordi alle lovbestemte Størrelser, efter Placat 9de Juli sidstleden, sammenholdt med Forordningen af 5te Jan., §. 43, bør gaae over fra D. C. til Rigsbank penge S. V., hvilket altsaa og maà gjelde om de Sumner, med hvilke der Sportelberegninger gjø tes Overgang fra en Maalestok til en anden; ellers vilde og f. Er. Marimunt af Skiftefalariet blive 200 Rbdir. N. V., istedet for 200 Rdlr. D. C., hvilket vilde stride mod Analogien af Plac. 5te Jah. sidst leden. Af et modsat Princip vilde og flyde Skade fot de Afgivtsydende i de Tilfælde, hvor med en vis Sammes Opnaaelse Sportlerne forhøies; thi da vile c2<noinclude><references/></noinclude> bhvll3m4pixlaeaaxksk3wnvp8clvw2 104 91905 406466 353082 2026-05-14T19:56:04Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|456||}}</noinclude>Landmilieen, Landvæsenet o. s. v. 1813. 18 Decbr. Circ. om Indsendelsen af de aarlige Btbrag til Landmilicefondet. Landvæsenet o. f. v. 1813. 30 Jan. Pr. at de samme Formaliteter skulle iagttages veb de i Overeensstemmelse med Forordn. af 13 Mat 1769 oprettede Dispositioners som ved Skjøders Ting. læsning. 30 Jan. Pr. om Afholdelsen af de Udgifter, der ere medgaaes de paa en om Jords Udlæg til en Skole afholdt Lande væsens. Commissions Forretning. 6 Febr. Pr. at Tiendecommissionerne kun bør affordre parterne de Dokumenter, de ere i Besiddelse af. 6 Febr. Circ. at Tiden, inden hvilken en Tiendefjendelse skal appelleres, skal betydes Vedkommende og indføres i selve Acten. 15 Febr. Pr. om Hoveriets Forrettelse for fraværende Huusmanb, der have fæstet under Krigstjenesten. 20 Febr. Pr. om hvorvidt en Gaardforpagter, der fratræder til Maidag, skal udrede Kornleverancen. 6 Marts. Pr. at en Godseier fan af nye Fæstere betinge sig saa hoi Landgilde, som de kunne forenes om. 16 Marts. Pr. at det et er Forprang, naar Korn opkjøbes til. Skattekorn. 27 Marts, Pr. om Forpligtelsen for Parcellister af Hovedgaars de og Præstegaarde at deeltage i Hjælps Udredelse til udkommanderet Mandskabs Avlsbrug. 3 April. Circ. om hvor Jordegodseiere skulle erlægge Sangs Fatten. 10 April. Pr. om Forstaaelsen af S. 26 i Forordn. af 23 April 1781. 10 April. Pr. at Afgift efter Forordn. af 8 Febr. 1810, §. 6, ogsaa bør erlægges ved Magefskifte om to Fæe. stegaarde. 24 April. Pr. om Gjordemødrenes Indtægters Ligning paa Landet. 18 Mai. Pr. at Langelands Beboere sulle forrette Kjørsler og Haandlangerarbeide til bet patriotiste Selskabs Bygninger. 26 Juni. Pr. at Bestemmelserne om Bortfestning eller Bort forpagtning ogsaa gjælder de Kjøbstædindvaanere tils hørende Bøndergaarde. 20 Juli. Pr. at Beboerne af Huse paa en Hovedgaardsmark et ere frie for offentligt Pligtearbeibe.<noinclude><references/></noinclude> 4puwobzijg8itqcn7lsj9jj5rbt6hzx 104 105087 406440 404610 2026-05-14T17:32:39Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|47}}</noinclude>holde, en extraordinair Seffion, hvorved en Officeer 10 Martit. af hvert Regiment beordres at møde, for med de na tionale Recruter, som have udtjent til 1ste Maii først kommende, at liqvidere, affordre dem Frimandspassers ne og Munderingsstykkerne, eftersee Samme, lade sig erstatte det Manglende, udbetale det Tilgodekommende, og besorge det Modtagne til Regimentet. (I Continuation med Cancelliets Skrivelse af 23de Decbr. a. p., da der ved denne Recruternes Aflevering fra Regimenterne vil blive Adfilligt at obfervere, men Samme ei uden erpreffe Kgl. Bevilgning fan skee ved de forestaaende Land militie Seffioner, hvilken Bevilgning det 'nu er for sildig at udvirke). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aar: 10 Martii. huus), ang. Eiendommes Salg fra publiqve or Stiftelser. Gr. Paa Skrivelse af 15de Febr. fra St. og 3., i Anledning af det gjorte Bud paa endeel af en øde Gaards Jorder, Heiby Mark faldet, som er Aarhuus Domkirke tilhørende, meldes herved, bet, som er Aarhuus At der intet haves imod, at de ved denne og andre flige Leiligheder, uden videre Resolution, foranstalter Auction over saadanne publiqve Eiendomme, som med Fordeel kan stilles fra Stiftelserne, for at erfare deres Priis, dog med Vilkaar, at Salget og høieste o Bud indstilles til Kgl. Approbation. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 10 Martli. ang. at Byfogden i Skive efter Krigs- og Land:Commissairens Anviisning haver uvegerlig at anvise fri Qvatteer saavel for ham som for de Officee rer og Medhavende, der til Seffionen og i andre Embedsforretninger mane reise. (Saasom Chefen over det viborgfte Infanterie Regiment til Generalitetet har besværet fig over, at omtalte Byfoged har vegret sig ved efter Foriangende at anvise ham og medhavende Offi cerer af Regimentet, der skal overvære Sessionen i Skive, fri Qvarteer sammesteds) (q). (9) See næstfølgende Promemorie. do augs Canc<noinclude><references/></noinclude> r8ty9setbln5q5dtgyo9pqphwl8zf6u 104 105554 406439 404580 2026-05-14T17:32:36Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af Fee 406439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|515}}</noinclude>Neser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 31 Obr. og Norge, deraf Amtmændene tillige Gienpart at meddele), ang. Rapport hver 3die Maaned fra Procuratorerne om Sager, som de paa Rammer Advocatens Vegne føre. Gr. Ligesom det ved Rescr. af 27 de April 1771 er an ordnet, at de procuratorer, som anbefales at udføre Confiscations- eller andre Kongens Intereffe vedkommende Sager, skal hver 3die Maaned til den orighed, som har udstædt Ordre til dem om Sagers Anlæg, give Rapport om, hvorvidt med Sagerne avanceres, under Straf at betale 10 Rdlr Mulkt for hver Gang enten gorfemmelse eller udeblivelse med Rapporten maaite skee, foruden den derved foraarsagede Skades Erstatning: saa befales nu og hermed, At paa samme Maade og under lige Mulkt (o) skal Procuratorerne meddele vedkommende Øvrighed Raps port om de Sager, som de paa Rammer-Advocatens Vegne udfore; dog haver Øvrigheden ei med disse Sager at befatte sig videre, end det blotte Tilsyn i Henseende til Sammes Befordring. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. 31 Obr. at Controleur-Boligen i Karrebeksminde saavelsom Coldergaarden og Lodshuset, samt det Sted, hvor Fartøierne ligge for Anker saavel paa Rehden som ved de saa kaldte Pæle, skal i alle Begivenheder henhøre under Zestved Kjøbstæd og dens Jurisdiction. (Saasom Amtm. over Vordingborg. c. Amter har andras get, at der i Henseende til Controleurvaamingen ved dette Toldsted maae ved forefaldende Omstændigheder befrygtes Uleilighed og Ophold ang. Jurisdictionerne, da bemeldte Baaning med dens Beboere henhere under Forslov. Birk, men at Samines Henlæggelse under Næstved Byes Jurisdiction vilde være til forre Fordeel saavel for Teldstedet som Handelen og Kjøbstæden, og det allermeeste i Retters gangs-Sager ved forefaldende undersøgelser). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Hr. 31 Octbr. Platou, forhen resid. Capellan til St. Mik Fels (o) See Prom. 13 Junii 1789..<noinclude><references/></noinclude> 82gez0zz8uky3n3e716q67h8dezbjvw