Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.6 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 4 15780 429180 429164 2026-06-15T04:20:58Z MGA73 457 /* Bruger:SimmeDBot */ Test uden flag 429180 wikitext text/x-wiki {{Anmodningssider}} På denne side har du mulighed for at lægge en '''anmodning om botstatus''', Botstatus tildeles normalt af en [[Wikisource:Bureaukrater|bureaukrat]], men da der pt. (juli 2013) ikke er nogen brugere med bureaukratrettigheder ([[Speciel:Brugerliste/bureaucrat|se liste over bureaukrater]]) her på den dansksprogede Wikisource, tildeles botstatus af en [[:m:Stewards/da|forvalter]]. Efter et passende tidsrum, skal der derfor lægges en anmodning til disse. Dette gøres på [[:m:Steward requests/Bot status]] på engelsk. Husk at følge vejledningen. Husk nu at '''alle''' botter skal have <code><nowiki>{{bot| dit navn}}</nowiki></code>. '''Arkiver''' * [[/Arkiv 1|Arkiv 1]] == Anmodninger == === [[User:MGA73bot]] === * [[User:MGA73bot]]. Botten styres af [[Bruger:MGA73]]. Se evt. [[Brugerdiskussion:MGA73#Bot]] og [[Brugerdiskussion:SimmeD#MGA73bot]].--[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. dec. 2025, 09:32 (UTC) *:{{Støtter}} - pr. Forslag på brugerens diskussion. —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 13. dec. 2025, 15:28 (UTC) '''Fixet'''. Så har botten fået et flag! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 14:10 (UTC) === [[Bruger:SimmeDBot]] === Kunne godt tænkte mig at bruge min bot til at hjælpe med at validere sider m.m. herinde, men for ikke at ramme rate-limit så er bot-flaget påkrævet. --[[Bruger:SimmeDBot|SimmeDBot]] ([[Brugerdiskussion:SimmeDBot|diskussion]]) 12. jun. 2026, 19:28 (UTC) * Hej [[Bruger:SimmeD]]. Jeg går ud fra, at det er din bot (du skal måske lige rette [[Bruger:SimmeDBot|SimmeDBot]]). Jeg har lige tjekket [[Speciel:Bidrag/SimmeDBot]] og du har ikke lavet nogle redigeringer. Kan du fortælle lidt om hvordan du vil få botten til at validere sider? Altså teknisk set er det jo let nok. Men hvordan får du botten til at tjekke om siden er ok? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 12. jun. 2026, 20:04 (UTC) *:Teksten på ikke-korrekturlæste sider sendes automatisk igennem en AI-model, som sammenligner det skannede billede med den automatisk oprettede tekst i Wikisource. Hvis modellen vurderer, at teksten er korrekt nok (høj confidence-score), markeres siden som "korrekturlæst". Er modellen i tvivl, lader den siden være umarkeret. Efterfølgende kan en frivillig gå ind og validere de AI-godkendte sider. På den måde kombineres AI-effektivitet med menneskelig kvalitetskontrol, og man kan komme igennem langt flere sider end ved ren manuel gennemgang. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 13. jun. 2026, 16:42 (UTC) :::Det lyder spændende. Jeg har selv forsøgt mig med at spørge AI men med skuffende resultat. Jeg foreslår, at du tester hvordan det virker i praksis. Det kan du jo godt gøre uden bot-flag, så det er synligt, hvad der sker. Hvis det virker godt kan bitten få et flag. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jun. 2026, 04:20 (UTC) [[Kategori:Wikisource]] scuzl9f42wkm7hyhy15wmebk9atwnmg 106 35555 429179 80538 2026-06-14T14:18:30Z MGA73 457 429179 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=Jussi Karkkulainen |Titel=Att bevisa målbildsuppsåt vid penningtvättsbrott – möjligheter och svårigheter |Bind= |År=2024 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1=41/> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{Cc-by-4.0}} }} a49aqv2abxko57y757wvt9m1pjfkq31 104 35861 429178 150201 2026-06-14T12:18:02Z MGA73 457 /* Proofread */ 429178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|112|Søret 1561 9. maj.|}}</noinclude><i>efter. Tilmed har han af og til oversét den virkelige kilde til bestemmelser i Fredrik II.s søret. Desuden vil en indledende udsigt over sørettens kilder, hvad Pardessus ikke har leveret, være på sin plads i forbindelse med de sparsomme oplysninger, som kunne til veje bringes om selve udarbejdelsen. Om sin tilblivelse meddeler Fredrik II.s søret selv i indledningen, at den er blevet bevilget og samtykt af rigsrådet og fuldmægtige fra søstederne i Danmark og og Norge. Her om vides nærmere, at kongen havde ladet affatte et udkast til en søret, og til at gennemarbejde dette fik statholderen i København, Mogens Gyldenstjærne<ref><i>Mogens Gyldenstjærne var gammel søofficer og havde oftere været fører for afdelinger af orlogsskibe, se ovfr. ved skibsartikler 1561 21. febr.</i></ref>, følgende kommissorium af 1. mars 1560<ref><i>Her trykt efter det originale missive i Dske. kanc, arkiv; afskriften [R] i Tegn. o. a. lande 6, 220 er trykt hos O, Nielsen: Købhavns, diplom. 1, 569–70.</i></ref>:</i> Efterdi vi forfare, at der findis under dend søfarende mand møgen trette oc uenighet om atskiellige sager, som sig begifver udi deris segelats oc skibshandel, da hafve vi der fore ladet beramme en søeret, hvor efter <ref>''R:'' hver sig kand vide.</ref>sig hver kunde vide at rette, hvilken vi eder herhoes tilskicke, bedendis eder oc begere, at i strax met det første lader forsamble af vore kiøpsteder Kiøbnehafn, Helsingøer, Malmøe, Lantskrone och anden steds, hvor eder siønis siøfarende mend, som forstand hafver, och met dennom ofverleser samme søeret, oc dersom i befinde nogen artikle der udi, som icke kunde staa, at i dennom udgiøre och, hvis i kunde tenke nøttigt er och alrede icke findis der at vere indskrefvit, at i da det lader der hoes fortegne, och nar samme søeret er ofverset oc corrigeret, at i da strax forskicker os dend egen til hende. Dermed . . . Skrefvit paa vort slot Nyborg dend [1.] dag martii aar 1560. <i>Meningen heraf var altså, at Mogens Gyldenstjærne skulde være formand i en kommission, hvis medlemmer han selv kunde vælge blandt søfarende mænd, og at han i forening med dem skulde revidere det omtalte udkast </i><noinclude><references/></noinclude> duz17ji2hmxxejsim1p5g7lf1r4sm9v 104 35862 429181 400263 2026-06-15T05:50:54Z MGA73 457 /* Proofread */ 429181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Søret 1561 9. maj.|113}}</noinclude><i>til en søret. Det har ikke kunnet oplyses, hvilke alle de mænd vare, som Mogens Gyldenstjærne valgte til at udføre dette arbejde; kun ses det af Helsingørs kæmnerregnskab for 1560, at denne bys borgemester, den bekendte tolder ved Øresundstolden, Henrik Mogensen (Rosenvinge), var i blandt dem, og at byen måtte betale vognleje og fortering på hans rejse til København i den anledning<ref><i>Historisk tidsskr. 5, 469.</i></ref>. Ikke heller vides det, hvilken indflydelse kommissionen har har haft på, at søretten fik den nu foreliggende skikkelse, eller i hvor höj grad denne skyldes den oprindelige koncipist, men indledningens ord synes dog at tyde på, at kommissionen gav udkastet den form, i hvilken det siden udgik som lov. Hvis dette ikke havde været tilfældet, vilde det ikke have kunnet siges, at</i> menige søstædernis . . . fuldmectige hafve bevilget oc samtykt <i>den, ti herved er snarere sigtet til kommissionens arbejde end til noget almindeligt mede af stædernes repræsentanter, på hvilket søretten skulde være godkendt. Med hensyn til sørettens kilder vil det snart vise sig, at påstanden om den Vibyske søret som hovedkilden er i höj grad overdreven. Hovedkilden, for så vidt man vil tale om en sådan, må snarere søges i de hanseatiske recesser eller i den på disse byggede Lybske ordinans af 1542, trykt hos Pardessus 3, 425–37, og da selve den visbyske søret for 12 (14) §§.s vedkommende er taget fra lybsk ret, medens de øvrige bestå af flamske og nederlandske stykker, og 8 af de förste atter ere benyttede til Fredrik II.s søret, kan det i sandhed siges, at denne væsenlig består af hanseatisk ret. {{sp|Visbys søret}} er kun blevet benyttet som eneste kilde til følgende §§ eller stykker af §§ (§en i Visby søret efter den yngre danske oversættelse, hvorom mere ndfr., föjes til i parentes): § 5 begyndelsen (2), § 16 (61), § 18 (18, 43), § 19 (19), § 24 (15), § 35 1. led (6) og slutningen (63), § 36 1. led (1), § 41 (11), § 43 begyndelsen (13), § 45 beg. (34), § 50 1.–3. led (20, 38), § 51 (39), § 52 begyndelsen (55), § 54 (22, 47), § 56 i slutningen (27), § 59 (35, 41), § 60 i {{bindestreg1|be}} </i><noinclude><references/></noinclude> fza3eqbejyv02ymgvnri7nyn1kol8c1 104 35863 429182 150203 2026-06-15T05:52:23Z MGA73 457 429182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|114|Søret 1561 9. maj.|}}</noinclude>{{bindestreg2|gyndelsen|begyndelsen}} (59, 60), § 63 (53), § 68 i begyndelsen (40) og § 70 (56), altså i 18 ofte længere §§ tilmed jævnlig kun til en sætning lige i begyndelsen. Felgende §§ i søretten minde ganske vist i enkelte henseender om Visby søret, men ordlyden og reglernes hele indhold viser, at der direkte er blevet benyttet andre kilder: § 7 (4), § 14 (4), § 23 (39), § 24 (37), § 35 (34), § 37 (34), § 39 (23), § 51 (12, 21), § 55 (27, 48, 65), § 57 (49), § 58 (28, 50). Ved følgende §§ er det tvivlsomt, om det er Visby søret eller en anden lov, der er kilden: § 16 (Visby § 61 eller Lyb. ord. 1542 § 19), § 7 (Visby § 4 eller reces 1441 § 2). Spörgsmålet bliver herefter, hvilken af de mange tekster af den Visbyske søret, der er blevet lagt til grund for Fredrik II.s søret. Den tekst, som i 1560–61 må have været den i Danmark lettest tilgængelige, er den yngre danske oversættelse, som 1545 blev trykt af Hans Wiingaardt og senere igen er blevet udgivet efter håndskrifterne af Schlyter. Den blev oversat med benyttelse af den hollandske tekst, der er en efter kilderne rettet oversættelse af den 1505 af Gotfred af Gemen trykte nedertyske tekst. Denne udgave var den gang, da Fredrik II.s søret blev udarbejdet, for længe siden udsolgt og har formodenlig allerede i lang tid ikke været til at opdrive, siden den 1545 trykte danske oversættelse udgik fra den hollandske. Det er derfor allerede på forhånd sandsynligt, hvad også en jævnføring af enkelthederne vil stadfæste, at Fredrik II.s søret netop har benyttet den 1545 trykte danske oversættelse af Visby søret. Vel findes der i håndskrift en ældre dansk oversættelse, udført direkte efter Visby sørets nedertyske tekst, og som endogså er ældre end Gemens udgave af denne og er benyttet noget af den yngre danske oversættelse af 1545, men den har ikke direkte været kilde til Fredrik II.s søret. Dette vil 1 Denne udgave er aftrykt i Ny Danske magasin 1. bd. 2 Schlyter: Wisby stadslag och sjörätt s. 370–408. 3 Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII og CVII. 4 Schlyter a, st, s. XXIX og LXVII. 5 Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII. Den er trykt hos Schlyter a. st. S. 349–70. 6 Schlyter a. st. s. LXXXIII.<noinclude><references/></noinclude> p7pujdeasqebh6l9b4u221ss5qmqgys