Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/146

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11.xsd" version="0.11" xml:lang="da">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikisource</sitename>
    <dbname>dawikisource</dbname>
    <base>https://da.wikisource.org/wiki/Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.47.0-wmf.6</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Media</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Speciel</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskussion</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruger</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brugerdiskussion</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikisource</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikisource diskussion</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskussion</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki diskussion</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Skabelon</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Skabelondiskussion</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjælp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjælp diskussion</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskussion</namespace>
      <namespace key="102" case="first-letter">Forfatter</namespace>
      <namespace key="103" case="first-letter">Forfatterdiskussion</namespace>
      <namespace key="104" case="first-letter">Side</namespace>
      <namespace key="105" case="first-letter">Sidediskussion</namespace>
      <namespace key="106" case="first-letter">Indeks</namespace>
      <namespace key="107" case="first-letter">Indeksdiskussion</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskussion</namespace>
      <namespace key="1728" case="first-letter">Event</namespace>
      <namespace key="1729" case="first-letter">Event talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/146</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35863</id>
    <revision>
      <id>429248</id>
      <parentid>429182</parentid>
      <timestamp>2026-06-16T05:09:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Proofread */</comment>
      <origin>429248</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2391" sha1="jt22u2blff27coalp2is4x43b5mkqr6" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|114|Søret 1561 9. maj.|}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;{{bindestreg2|gyndelsen|begyndelsen}} (59, 60), § 63 (53), § 68 i begyndelsen (40) og
§ 70 (56), altså i 18 ofte længere §§ tilmed jævnlig kun
til en sætning lige i begyndelsen. Følgende §§ i søretten
minde ganske vist i enkelte henseender om Visby søret,
men ordlyden og reglernes hele indhold viser, at der
direkte er blevet benyttet andre kilder: § 7 (4), § 14 (4),
§ 23 (39), § 24 (37), § 35 (34), § 37 (34), § 39 (23),
§ 51 (12, 21), § 55 (27, 48, 65), § 57 (49), § 58 (28, 50).
Ved følgende §§ er det tvivlsomt, om det er Visby søret
eller en anden lov, der er kilden: § 16 (Visby § 61 eller
Lyb. ord. 1542 § 19), § 7 (Visby § 4 eller reces 1441 § 2).

Spörgsmålet bliver herefter, hvilken af de mange tekster
af den Visbyske søret, der er blevet lagt til grund for
Fredrik II.s søret. Den tekst, som i 1560–61 må have
været den i Danmark lettest tilgængelige, er den yngre
danske oversættelse, som 1545 blev trykt af Hans Wiingaardt&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Denne udgave er aftrykt i Ny
Danske magasin 1. bd.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt;
og senere igen er blevet udgivet efter håndskrifterne
af Schlyter&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter: Wisby stadslag och sjörätt s. 370–408.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt;. Den blev oversat med benyttelse af den
hollandske&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII
og CVII.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt; tekst, der er en efter kilderne rettet oversættelse
af den 1505 af Gotfred af Gemen trykte nedertyske
tekst&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter a, st, s. XXIX og LXVII.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt;. Denne udgave var den gang, da Fredrik II.s
søret blev udarbejdet, for længe siden udsolgt og har formodenlig
allerede i lang tid ikke været til at opdrive,
siden den 1545 trykte danske oversættelse udgik fra den
hollandske. Det er derfor allerede på forhånd sandsynligt, hvad også en jævnføring af enkelthederne vil
stadfæste, at Fredrik II.s søret netop har benyttet den
1545 trykte danske oversættelse af Visby søret. Vel findes
der i håndskrift en ældre dansk oversættelse, udført direkte
efter Visby sørets nedertyske tekst, og som endogså er
ældre end Gemens udgave af denne&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII.
Den er trykt hos Schlyter a. st.
S. 349–70.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt; og er benyttet noget
af den yngre danske oversættelse af 1545ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter a. st. s. LXXXIII.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt;, men den har
ikke direkte været kilde til Fredrik II.s søret. Dette vil
&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jt22u2blff27coalp2is4x43b5mkqr6</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>429249</id>
      <parentid>429248</parentid>
      <timestamp>2026-06-16T05:10:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>429249</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2392" sha1="s823k5vuhf6blpeu772660baq8lyvis" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|114|Søret 1561 9. maj.|}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;{{bindestreg2|gyndelsen|begyndelsen}} (59, 60), § 63 (53), § 68 i begyndelsen (40) og
§ 70 (56), altså i 18 ofte længere §§ tilmed jævnlig kun
til en sætning lige i begyndelsen. Følgende §§ i søretten
minde ganske vist i enkelte henseender om Visby søret,
men ordlyden og reglernes hele indhold viser, at der
direkte er blevet benyttet andre kilder: § 7 (4), § 14 (4),
§ 23 (39), § 24 (37), § 35 (34), § 37 (34), § 39 (23),
§ 51 (12, 21), § 55 (27, 48, 65), § 57 (49), § 58 (28, 50).
Ved følgende §§ er det tvivlsomt, om det er Visby søret
eller en anden lov, der er kilden: § 16 (Visby § 61 eller
Lyb. ord. 1542 § 19), § 7 (Visby § 4 eller reces 1441 § 2).

Spörgsmålet bliver herefter, hvilken af de mange tekster
af den Visbyske søret, der er blevet lagt til grund for
Fredrik II.s søret. Den tekst, som i 1560–61 må have
været den i Danmark lettest tilgængelige, er den yngre
danske oversættelse, som 1545 blev trykt af Hans Wiingaardt&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Denne udgave er aftrykt i Ny
Danske magasin 1. bd.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt;
og senere igen er blevet udgivet efter håndskrifterne
af Schlyter&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter: Wisby stadslag och sjörätt s. 370–408.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt;. Den blev oversat med benyttelse af den
hollandske&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII
og CVII.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt; tekst, der er en efter kilderne rettet oversættelse
af den 1505 af Gotfred af Gemen trykte nedertyske
tekst&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter a, st, s. XXIX og LXVII.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt;. Denne udgave var den gang, da Fredrik II.s
søret blev udarbejdet, for længe siden udsolgt og har formodenlig
allerede i lang tid ikke været til at opdrive,
siden den 1545 trykte danske oversættelse udgik fra den
hollandske. Det er derfor allerede på forhånd sandsynligt, hvad også en jævnføring af enkelthederne vil
stadfæste, at Fredrik II.s søret netop har benyttet den
1545 trykte danske oversættelse af Visby søret. Vel findes
der i håndskrift en ældre dansk oversættelse, udført direkte
efter Visby sørets nedertyske tekst, og som endogså er
ældre end Gemens udgave af denne&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII.
Den er trykt hos Schlyter a. st.
S. 349–70.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt; og er benyttet noget
af den yngre danske oversættelse af 1545&lt;ref&gt;&lt;i&gt;Schlyter a. st. s. LXXXIII.&lt;/i&gt;&lt;/ref&gt;, men den har
ikke direkte været kilde til Fredrik II.s søret. Dette vil
&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s823k5vuhf6blpeu772660baq8lyvis</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107307</id>
    <revision>
      <id>429183</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:27:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429183</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="68" sha1="6apa8u924didil2h1vb20uae3g4v451" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=[[Salmonsens konversationsleksikon]]
|Bind=1
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=djvu
|Billede=1
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>6apa8u924didil2h1vb20uae3g4v451</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>429184</id>
      <parentid>429183</parentid>
      <timestamp>2026-06-15T17:31:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <origin>429184</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1687" sha1="lob23tgl0s5mmv1wrzp5n3coxl02hk4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=[[Salmonsens konversationsleksikon]]
|Bind=1
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=djvu
|Billede=1
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>lob23tgl0s5mmv1wrzp5n3coxl02hk4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107308</id>
    <revision>
      <id>429185</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:31:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429185</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107309</id>
    <revision>
      <id>429186</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:31:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429186</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107310</id>
    <revision>
      <id>429187</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:31:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429187</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107311</id>
    <revision>
      <id>429188</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429188</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107312</id>
    <revision>
      <id>429189</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429189</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107313</id>
    <revision>
      <id>429190</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429190</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107314</id>
    <revision>
      <id>429191</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429191</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107315</id>
    <revision>
      <id>429192</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429192</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107316</id>
    <revision>
      <id>429193</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429193</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107317</id>
    <revision>
      <id>429194</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429194</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107318</id>
    <revision>
      <id>429195</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429195</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107319</id>
    <revision>
      <id>429196</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429196</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107320</id>
    <revision>
      <id>429197</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:32:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429197</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107321</id>
    <revision>
      <id>429198</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:33:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429198</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107322</id>
    <revision>
      <id>429199</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:33:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429199</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107323</id>
    <revision>
      <id>429200</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:33:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429200</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107324</id>
    <revision>
      <id>429201</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429201</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107325</id>
    <revision>
      <id>429202</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:33:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429202</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107326</id>
    <revision>
      <id>429203</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:33:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429203</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107327</id>
    <revision>
      <id>429204</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:33:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429204</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107328</id>
    <revision>
      <id>429205</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:33:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429205</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107329</id>
    <revision>
      <id>429206</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:33:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429206</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107330</id>
    <revision>
      <id>429207</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:34:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429207</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107331</id>
    <revision>
      <id>429208</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:34:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429208</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu</title>
    <ns>106</ns>
    <id>107332</id>
    <revision>
      <id>429209</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:34:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettede siden med &quot;&quot;</comment>
      <origin>429209</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1645" sha1="ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=
|Titel=
|Bind=
|År=
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=
|Sted=
|Kilde=
|Billede=
|Sorter=
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]]
[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]]
|Width=
|Bemærkninger=
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens=
}}</text>
      <sha1>ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/11</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107333</id>
    <revision>
      <id>429210</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:35:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;&lt;section begin=&quot;A, a&quot;/&gt;'''A, a,''' er det første Bogstav i det latinske Alfabet og har arvet sin Plads efter græsk Alfa; »a og ø« bruges derfor undertiden — ligesom »Alfa og Omega« — i Betydningen »det første og det sidste«.  Foruden Lyden [a] betegner a forskellige æ- og å-agtige Lyd; [ä] i engelske Ord som had, man; i Dansk (særlig Københavnsk) kan ogsaa langt [a] ofte erstattes af en Lyd, der næsten falder sammen med [æ]; lang å-Lyd kan a beteg...</comment>
      <origin>429210</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4490" sha1="5cepnd58b6wyzhgesdwp3kn33o9ivee" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;A, a&quot;/&gt;'''A, a,''' er det første Bogstav i det latinske
Alfabet og har arvet sin Plads efter græsk
Alfa; »a og ø« bruges derfor undertiden —
ligesom »Alfa og Omega« — i Betydningen
»det første og det sidste«.

Foruden Lyden [a] betegner a forskellige æ-
og å-agtige Lyd; [ä] i engelske Ord som had,
man; i Dansk (særlig Københavnsk) kan ogsaa
langt [a] ofte erstattes af en Lyd, der næsten
falder sammen med [æ]; lang å-Lyd kan a
betegne i engelsk water, hall o. s. v.; kort å-agtig
Lyd betegner det i Magyarisk (Ungarsk), hvor
á betegner langt [a]. I engelske Ord som name,
change betegner a Diftongen ei. Islandsk á
betegner Diftongen au; polsk ą og portugisisk ã
betegner nasalerede a-Lyde. Andre Tegn, som
er dannede af a, er ä og å (af å og å). I de
germanske Sprog er a-Lydene opstaaede paa
forskellige Maader. Det korte [a] i Germansk
svarer dels til indoeuropæisk a (lat. ager,
oldnordisk akr, dansk Ager), dels til indoeuropæisk
o (lat. molo, dansk male [paa Mølle]). Det lange
blevet til ō (lat. māter, dansk Moder); derimod
har de nordiske Sprog faaet et nyt ā af
indoeuropæisk og fællesgermansk ē (lat. mēnsis,
gotisk menoþs, oldnordisk mánaðr Maaned);
fællesnordisk ā er i nuværende Dansk, Norsk
og Svensk blevet til Lyden [å]; Minde om
å-Lydens Opstaaen af langt [a] har dansk
Retskrivning bevaret i Skrivemaaden aa (se Aa).
Medens Svensk, norske Maal og Islandsk
vedvarende har a i Svagtrykstavelser, har Dansk
allerede i 13. Aarh. faaet en Lyd, som i
Middelalderen betegnedes med æ, nu e, Lyden [ə]
(oldnordisk tala svensk tala gammeldansk talæ,
nuv. dansk tale). Skaansk og Bornholmsk har
dog bevaret det gamle a i Endelserne.
V. D.

Som symbolsk Tegn har A en Mængde
Betydninger. Saaledes benyttes i Algebra a,
ligesom de nærmest flg. Bogstaver i Alfabetet,
som Tegn for de bekendte Størrelser i en
Ligning, medens de ubekendte betegnes med x, y
og z. — I Lloyd’s Register er A
Betegnelsen for et Fartøj af første Klasse. — I Logik
bruges A som Betegnelsen for en ell. anden
Genstand for Tænkningen, og A = A er
Formlen for den saakaldte tavtologiske Dom
ɔ: enhver Ting er lig sig selv. — Om Bet. af A
(efter det græske Alfabet) i Joh.’s Aabenbaring
se Alfa og Omega.

Af de mange Forkortelser, hovedsagelig
af latinske Ord og Talemaader, hvori A
forekommer alene ell. som Begyndelsesbogstav, kan
nævnes:

I Tidsbestemmelser: A. eller a. =
anno (i Aaret), a. a. C. = anno ante Christum
(i Aaret før Kristi Fødsel), a. Chr. = ante
Christum (før Kristi Fødsel), a. c. = anni
currentis (i det løbende Aar), a. d. = a dato (fra
i Dag af), A. D. = Anno Domini (i Herrens
Aar), a. f. = anni futuri (i det kommende Aar),
a. o. c. = anno orbis conditi (i Aaret efter
Verdens Skabelse), a. p. = anni praeteriti (det
forløbne Aars), a. p. C. = anno post Christum
(i Aaret efter Kristi Fødsel), a. p. R. c. = anno
post Romam conditam (i Aaret efter Roms
Anlæg), a. r. = anno regni (i Regeringens Aar),
a. u. c. = anno urbis conditae (i Aaret efter
Byens (Rom) Anlæg) a. u. s. = actum ut supra
(sket som ovenfor).

Som rom. Fornavn er A = Aulus, som Tal
paa rom. Indskr. er A = 500, Ā = 5000.

I forskellige Forkortelser: A. ell.
a. (paa Veksler) = accepteret, modtaget; (paa
et Ur’s Stilleskive) = avancer, til Betegnelse af
til hvilken Side man skal dreje, naar Uret skal
gaa hurtigere; (i Spørgsmaal om Mønt) =
Aversen; a. a. = ad acta (til Akterne); a. St. =
anførte Sted (ved Citater i Bøger o. s. v.).

I det musikalske Alfabet har A
oprindelig været det første Bogstav, idet det
betegnede den dybeste Tone, den hvorfra
Tonerækken har haft sit Udgangspunkt. Saaledes
vides Forholdet at have været hos Grækerne
paa Aristoxenos’ Tid. Efterhaanden som
Tonekunsten udviklede sig, blev imidlertid A’s Plads
i Tonerækken (Skalaen) forskudt. Grækerne gik
ud fra Sangstemmens Omfang, og begyndte da
med det A, der i vore Dage kaldes det »store
A«; men paa Guido Arezzo’s Tid var man
naaet til at tilføje en dybere Tone, der, uagtet
man i øvrigt fra Pave Gregor den Store’s Tid
var ophørt med at bruge de græske og havde
indført latinske Betegnelser for Tonerne,
benævnedes Gamma (herfra stammer det fr.
Navn for Skalaen gamme); ved den endelige
Udvidelse af Tonerækken naaedes til det dybe
C (i Beg. af 16. Aarh.). Man var da naaet
til det moderne Tonesystem, hvori A altsaa
indtager den sjette Plads (Trin) i den diatoniske &lt;section end=&quot;A, a&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5cepnd58b6wyzhgesdwp3kn33o9ivee</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/12</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107334</id>
    <revision>
      <id>429211</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:38:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Tonerække, i den kromatiske det tiende Trin. Da alle Toner med Oktavs Mellemrum i vort Tonesystem har samme Benævnelse, findes der lige saa mange forsk. A’er som Oktaver, nemlig:   {{Illustration}}  A, der tidlig mistede sin Stilling som Udgangspunkt for Tonerækken, har bevaret en anden vigtig Funktion, nemlig at være den Tone, efter hvilken Tonehøjden bestemmes, idet det enstregede A (ā) er den Tone, hvorefter der »stemmes«; i Orkestrene efter Ob...</comment>
      <origin>429211</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5734" sha1="41mt9enj9aq1udtpsfmgzd8jxlljff1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Tonerække, i den kromatiske det tiende Trin.
Da alle Toner med Oktavs Mellemrum i vort
Tonesystem har samme Benævnelse, findes der
lige saa mange forsk. A’er som Oktaver, nemlig: 

{{Illustration}}

A, der tidlig mistede sin Stilling som
Udgangspunkt for Tonerækken, har bevaret en
anden vigtig Funktion, nemlig at være den
Tone, efter hvilken Tonehøjden bestemmes, idet
det enstregede A (ā) er den Tone, hvorefter der
»stemmes«; i Orkestrene efter Oboen, paa
Pianoet efter Stemmegaflen, der altsaa i Reglen
angiver ā’s Tonehøjde (i England anvendes dog
Stemmegafler, der angiver c’s Højde).
Efterhaanden som Instrumentalmusikken udviklede
sig, kom der en stedse større Uregelmæssighed
i denne Tonehøjde, og det saaledes, at man i
Italien havde 3 »Stemninger«, og at ā’et havde
forsk. Tonehøjde, f. Eks. ved den store Opera
i Paris 431 Svingninger i Sekundet (smlg. Lyd),
ved Opera comique 408. Tendensen gik hen
imod en stadig højere Normaltonehøjde
(Kammertone). For at raade Bod paa
Forvirringen vedtog endelig, efter forskellige Tilløb, en
i Paris 1858 nedsat Kommission efter
Raadførelse med Musikere og Naturforskere at
fastsætte ā’s Højde til 435 Svingninger i Sekundet.
Denne Kammertone, der er betydelig lavere
end den, man i Tidens Løb var naaet til de
fleste Steder, har efterhaanden faaet Hævd næsten
overalt. I Danmark er saaledes ved ministeriel
Resolution Pariser-Kammertonen
indført i det kgl. Teater og Kapel.

Hos Italienerne og Franskmændene, der har
bevaret den gl. aretinske Tonebenævnelse
(Solmisation) hedder Tonen A la. — Paa alle
Strengeinstrumenter er en af Strengene stemt i
A, saaledes paa Violinen den anden Streng, paa
Violoncellen den første.

A, uden nogen Tilføjelse, betegner (ligesom
Tilfældet er med Skalaens andre Toner) i
musikalske Skr. A-Dur, f. Eks. Symfoni i A, medens
a (sjældnere a ♮) betegner A-moll. Sættes Kryds
(♯) for A, forhøjes det med en halv Tone og
kaldes Ais, sættes ♭ (B) for A, bliver det en halv
Tone lavere og hedder As.
W. B.
&lt;section begin=&quot;a&quot;/&gt;'''a,''' lat. Forholdsord = ab (s. d.), à, fr.
Forholdsord, for, til; f. Eks. 2 m à 32 Øre, 3 à 4.
&lt;section end=&quot;a&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;A&quot;/&gt;'''A,''' kemisk Tegn for Grundstoffet Argon (s. d.).
&lt;section end=&quot;A&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aa&quot;/&gt;'''Aa.''' Den Selvlyd, der paa Svensk — og i
nyere Tid stundom paa Dansk — skrives å, er
i det langt overvejende Antal af Tilfælde
opstaaet af et oprindelig langt a. De ældste danske
og sv. Haandskrifter betegner lang og kort
Selvlyd ens, ved et enkelt Bogstav; men tidlig
(sporadisk allerede ved Aar 1300) kom i begge
Sprog Vokalfordobling i Brug. Man skrev ar
og aar (et Aar), ben og been (et Ben) o. s. v. I
det danske Skriftsprog holdt Vokalfordoblingen
sig længe, ee, ii og uu endog lige til vore Dage.
Her vedblev ogsaa aa at være Betegnelse for
det oprindelige lange a, der i Tidens Løb var
undergaaet en kvalitativ Forandring. I
mange Tilfælde staar det nu ogsaa for opr.
kort a og o: Gaard, taale (oldnordisk garðr,
pola). I Svensk anvendes å i Nya
Testamentet, 1526. Men Vokalfordobling er i
samme Værk i fuld Brug og holder sig lang
Tid derefter, f. Eks. saak (Sag), åår (Aar),
troo (Tro), been (Ben).
P. K. T.
&lt;section end=&quot;Aa&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aa&quot;/&gt;'''Aa''' er i Danmark den stadige Betegnelse for
Floder og større Bække (Gudenaa, Susaa o. s. v.).
Ordet forekommer ogsaa i Svensk, Norsk og
Islandsk samt genfindes i nedertyske Stednavne
paa -a (Fulda o. s. v.) og højtyske paa -ach
(Eisenach), men har i Dansk, efter Landets
Natur, faaet den særlige Betydning af en
langsomt rindende Strøm, der arbejder sig gennem
blødt Jordsmon.

I dansk Folketro tænkes Aaen befolket med
Væsner, der lurer paa Menneskers Død (se
Aamand) eller paa anden Maade vil overliste
dem (se Damhest); et blidere Væsen er dog
Aakonen. I Elletræerne ved Aaens Bred
tænkes Ellefolk (se Elverfolk) at have
deres Tilhold; i en Folkevise er det Elvermøen,
der drager Ridderen ud i striden Strøm og ned
i Elvehjem. De snoede Sandstriber i Aa. og
Bække har vist givet Anledning til Troen paa
kvindelige Væsner, der i rindende Vand kunde
»sno Reb af Sand«; ogsaa et af Eddakvadene
taler om Møer, der »snoede Reb af Sand og
udgravede den dybe Grund« (se Elv). Det tonende
og længselsfulde, der i Sverige og Norge knyttes
til Forestillingen om Elvene (se Nøkke),
findes ikke i Dansk; Strengespillet henføres her
til Elverfolk, Udødelighedslængsel og Sang til
Havfruer.
A. O.
&lt;section end=&quot;Aa&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aa&quot;/&gt;'''Aa,''' Herred, Søndre Trondhjems Amt,
udgjorde tidligere sammen med Jøssund
Herred Aafjorden Herred, som ved kgl. Resol.
23. Marts 1895 deltes i Aa og Jøssund Herreder,
svarende til Sogne af samme Navn. Herredets
Areal er 915 km2; 2606 Indb.
M. H.
&lt;section end=&quot;Aa&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabel&quot;/&gt;'''Aabel,'' Hauk Erlendsøn, norsk
Skuespiller, f. 21. Apr. 1869 i Søndfjord. Han
debuterede paa »Kria Teater« 1897 i »Rationelt
Fjøsstel« og vakte straks Opmærksomhed ved en
pludselig Komik i Minespil og Betoninger, som
var af betydelig karakteriserende Virkning. I
Snild’s Rolle i Gustav Wied’s »Erotik« paa
»Sekondteatret« 1899 kom hans komiske Talent til
friere Udfoldelse, og han har senere, paa
»Nationalteatret« (1900—04), »Centralteatret«
(1904—07), »Fahlström’s Teater« (1907—11) og
»Nationalteatret« (fra 1911) fastslaaet sin Stilling som
f. T. en af Norges første komiske Skuespillere. I
en Række Farce- og Operetteroller har Aa.
udfoldet et elskværdigt Humør, som var meget
nøje knyttet til specielt østlandsk norsk
Udtrykssæt. Udmærket karakteriserede folkelige
Figurer har han givet i »Ola Lia«, »Baldevin’s &lt;section end=&quot;Aabel&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>41mt9enj9aq1udtpsfmgzd8jxlljff1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/13</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107335</id>
    <revision>
      <id>429212</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:39:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Bryllup« og Geijerstam’s Folkekomedier. Hans fantastisk straalende Oldfux i »Den stundesløse« giver gode Løfter for den klassiske Komedie. E. S-n. &lt;section begin=&quot;Aabenbaring&quot;/&gt;'''Aabenbaring''' er et teologisk Begreb, der træffes i al Religion, og hvis Bestemmelse derfor ogsaa er lige saa forsk. som Opfattelsen af Religionen, idet den nøje slutter sig hertil. I Almindelighed kan Aa. siges at betegne den objektive Side i Religionen, den Side, hvor...</comment>
      <origin>429212</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6413" sha1="c4d46yfaeizpn2q72p2nrsiptwjgyjn" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Bryllup« og Geijerstam’s Folkekomedier. Hans
fantastisk straalende Oldfux i »Den stundesløse«
giver gode Løfter for den klassiske Komedie.
E. S-n.
&lt;section begin=&quot;Aabenbaring&quot;/&gt;'''Aabenbaring''' er et teologisk Begreb, der
træffes i al Religion, og hvis Bestemmelse derfor
ogsaa er lige saa forsk. som Opfattelsen af
Religionen, idet den nøje slutter sig hertil. I
Almindelighed kan Aa. siges at betegne den
objektive Side i Religionen, den Side, hvorefter
Religion fremtræder som et virkeligt Forhold fra
Gud til Mennesket. Da et saadant Forhold
ifølge sin Natur aldrig videnskabelig kan
bevises, maa Aa.’s Virkelighed altid finde sin
Anerkendelse ad personlig Vej, gennem Tro.
Det inderste og bærende Princip for Verden
er skjult, og det trænger til en Fortolkning
og Forklaring, for at dets sande Mening kan
blive klar og aabenbar. Hvor Religionen staar
paa et lavere Trin, har man søgt hen til
Genstande fra Naturen som Aabenbaringsorganer,
enten rent haandgribelige som Sten, Træer
og Dyr eller ikke-haandgribelige som Himlen,
Solen og Stjernerne. Hvor den har naaet et
højere, aandeligt Trin, er det enkelte
Mennesker, der er blevne betragtede som Fortolkere
af Tilværelsens Hemmelighed, saadanne som
Buddha, Moses og Muhammed. Det er Læren,
som her er traadt i Forgrunden, og det er alene
ved den rene og ophøjede Karakter af denne, at
den enkelte Religion skal bevise sig som den
sande Aa. I en anden og endnu højere Form
fremtræder imidlertid Aabenbaringsbegrebet i
den kristne Religion, hvor det først finder sin
Afslutning. Ikke ved en abstrakt Lære, men ved
sin hele hist. Fremtræden, fornemmelig ved sin
fuldkommen sædelige Personligheds Liv, der
indeholder for alle Mennesker et nyt, sædeligt
Ideal og et nyt Livsforhold til Gud, er Jesus af
Nazareth bleven afgørende for Menneskehedens
Udvikling; det er ikke ensidig til Forstanden,
men til den samlede menneskelige
Personlighed, at han har vendt sig med sin Paavirkning.
Medens man altsaa over for de andre Religioner
uden Vanskelighed vil kunne gennemføre en
saadan Betragtning af Aa., som den i de nyere
filosofiske Systemer almindelige, hvorefter alle
de enkelte historiske Religioner ses som Led i
en naturlig Udviklingsrække, hver ydende sit
bestemte Bidrag til den fuldkomne Sandhed,
saa vil Forestillingen om en enestaaende og
absolut Aa. dog stadig finde sit Hold i den
kristne Religion, for saa vidt som det maa
indrømmes, at man her i den givne Historie har
et fast Grundlag for det Tillidsforhold til den
højeste Magt, som man i Religionen søger, og
som ikke kan erstattes ved nogen som helst
upersonlig Lære. Det er Autoritetsforholdet, der
er uadskilleligt fra Aabenbaringsforholdet, som
paa denne Maade finder sin Plads, idet man
skelner imellem den ene overnaturlige Aa., 1.
Joh. 1, 1 ff., 1. Kor. 2, 6 ff., (hvortil ogsaa
Jødefolkets Historie herudfra kan slutte sig), der
som saadan ogsaa kan bruge overnaturlige,
underfulde Midler som Inspiration og Mirakler,
og en naturlig Aa., saaledes som den da ud
fra den sande Aa.’s Lys kan ses at fremtræde
i den almindelige Historie og i Naturen, Rom.
1, 19 ff. Acta 14, 17; 17, 26 ff. Men ganske vist
maa det indrømmes, hvad ogsaa nu almindeligt
sker over for en ældre teologisk Betragtning, at
det aldrig vil være muligt ved Henvisning til de
fortalte Undere og Spaadomme at bevise
Kristendommen som den sande Aa., og at det vil
være urigtigt, naar man betoner Aa.’s
intellektuelle Side paa en saadan Maade, at man vil
finde en udformet Lære som aabenbaret;
dette sidste vil føre til, hvad virkelig er
sket i den lutherske Teologi, at man har
betonet Skriften som den egentlige Aa. og ud af
den læst den Kirkelære, som senere Tider har
opstillet. Det er Stifterens personlige Liv, der
er Aa., og ikke direkte nogen bestemt Lære.
F. C. K.
&lt;section end=&quot;Aabenbaring&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;aabenbart Skrifte&quot;/&gt;'''aabenbart Skrifte.''' Skriftemaalets
Offentlighed, som inden for den kat. Kirke opr. havde
været Reglen, indskrænkedes tidligt til de
groveste Synder, og denne Ordning fastholdtes efter
Reformationen af Protestantismen, der anvendte
aa. S. som en Form for Kirketugt. Efter den
ældre danske Ret var denne Kirkestraf
hjemlet dels selvstændigt for forsk. Brud paa rent
kirkelige Forskrifter (Undladelse af at lade sine
Børn døbe, forsømt Altergang, Samkvem med
Bandsatte o. lign.), dels ved Siden af anden
Straf for Overtrædelser af den verdslige
Lovgivning (Manddrab og Tyveri, for saa vidt Vedk.
slap for Livsstraf, Mened, Lejermaal o. fl.).
Endnu i D. L. stod aa. S. i fuldt Flor, men
allerede i Beg. af 18. Aarh. kunde der uden
Vanskelighed ved kgl. Bevilling opnaas Fritagelse
derfor, i det mindste i visse Tilfælde, og
saadanne Bevillinger blev efter en kortvarig
Reaktion under Christian VI (Frd. 23. Decbr 1735) i
den flg. Tid stedse almindeligere. Ved Frd. 8. Juni
1767 ophævedes aa. S. dernæst helt i det praktisk
vigtigste Tilfælde (Lejermaal), og senere hen er
det efterhaanden gennem Praksis ganske
forsvundet sammen med den øvrige Kirketugt.
Formelt afskaffet blev det dog paa adskillige
Omraader først ved Lovgivningen fra 19. Aarh.,
f. Eks. Straffeloven af 1866.
P. J. J.
&lt;section end=&quot;aabenbart Skrifte&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;aaben Lyd&quot;/&gt;'''aaben Lyd''' kaldes især Vokaler, ved hvis
Frembringelse (Udtale) Munden er stærkt aaben,
idet Tungen holdes sænket ned i Undermunden.
Den mest aabne af alle Lyd er a; Tungen hæves
derimod noget ved Udtalen af æ, ö (Lyden i »en
Dör«) og å, hvilke dog er mere aabne end e, ø
(Lyden i »han dør«) og o. De mest lukkede
Vokaler er i, y og u, hvor Tungen er hævet
højt op mod Ganen. — Ved »aabent i« forstaar
man en e-Lyd, som skrives med i, f. Eks.
til, Vilje, ligesom et »aabent e« betegner en
æ-Lyd, der skrives med e, f. Eks. her, tjene.

Blandt Konsonanterne maa de saakaldte
»bløde« (spirantiske) Lyd, f. Eks. dansk (men
ikke norsk) d i gad og g i Dag, bestemmes som
aabne i Modsætning til de helt lukkede
Konsonanter f. Eks. Begyndelseslydene i de to nævnte
Ord. Ved lukket d og g sættes Tungen fast imod
Overmunden, ved de aabne hæves den kun op i
Retning af Overmunden. Aabne er ligeledes
Læbelydene f og v i Modsætning til p, b og m.
V. D.
&lt;section end=&quot;aaben Lyd&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabenraa&quot;/&gt;'''Aabenraa''' (tysk Apenrade), Købstad i det
østlige Slesvig, Kredsstad i Kredsen af samme

&lt;section end=&quot;Aabenraa&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c4d46yfaeizpn2q72p2nrsiptwjgyjn</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>429213</id>
      <parentid>429212</parentid>
      <timestamp>2026-06-15T17:40:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <origin>429213</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6414" sha1="41h3gzqpkyvdzoq3jifm2sdd5nn5hkp" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Bryllup« og Geijerstam’s Folkekomedier. Hans
fantastisk straalende Oldfux i »Den stundesløse«
giver gode Løfter for den klassiske Komedie.
E. S-n.

&lt;section begin=&quot;Aabenbaring&quot;/&gt;'''Aabenbaring''' er et teologisk Begreb, der
træffes i al Religion, og hvis Bestemmelse derfor
ogsaa er lige saa forsk. som Opfattelsen af
Religionen, idet den nøje slutter sig hertil. I
Almindelighed kan Aa. siges at betegne den
objektive Side i Religionen, den Side, hvorefter
Religion fremtræder som et virkeligt Forhold fra
Gud til Mennesket. Da et saadant Forhold
ifølge sin Natur aldrig videnskabelig kan
bevises, maa Aa.’s Virkelighed altid finde sin
Anerkendelse ad personlig Vej, gennem Tro.
Det inderste og bærende Princip for Verden
er skjult, og det trænger til en Fortolkning
og Forklaring, for at dets sande Mening kan
blive klar og aabenbar. Hvor Religionen staar
paa et lavere Trin, har man søgt hen til
Genstande fra Naturen som Aabenbaringsorganer,
enten rent haandgribelige som Sten, Træer
og Dyr eller ikke-haandgribelige som Himlen,
Solen og Stjernerne. Hvor den har naaet et
højere, aandeligt Trin, er det enkelte
Mennesker, der er blevne betragtede som Fortolkere
af Tilværelsens Hemmelighed, saadanne som
Buddha, Moses og Muhammed. Det er Læren,
som her er traadt i Forgrunden, og det er alene
ved den rene og ophøjede Karakter af denne, at
den enkelte Religion skal bevise sig som den
sande Aa. I en anden og endnu højere Form
fremtræder imidlertid Aabenbaringsbegrebet i
den kristne Religion, hvor det først finder sin
Afslutning. Ikke ved en abstrakt Lære, men ved
sin hele hist. Fremtræden, fornemmelig ved sin
fuldkommen sædelige Personligheds Liv, der
indeholder for alle Mennesker et nyt, sædeligt
Ideal og et nyt Livsforhold til Gud, er Jesus af
Nazareth bleven afgørende for Menneskehedens
Udvikling; det er ikke ensidig til Forstanden,
men til den samlede menneskelige
Personlighed, at han har vendt sig med sin Paavirkning.
Medens man altsaa over for de andre Religioner
uden Vanskelighed vil kunne gennemføre en
saadan Betragtning af Aa., som den i de nyere
filosofiske Systemer almindelige, hvorefter alle
de enkelte historiske Religioner ses som Led i
en naturlig Udviklingsrække, hver ydende sit
bestemte Bidrag til den fuldkomne Sandhed,
saa vil Forestillingen om en enestaaende og
absolut Aa. dog stadig finde sit Hold i den
kristne Religion, for saa vidt som det maa
indrømmes, at man her i den givne Historie har
et fast Grundlag for det Tillidsforhold til den
højeste Magt, som man i Religionen søger, og
som ikke kan erstattes ved nogen som helst
upersonlig Lære. Det er Autoritetsforholdet, der
er uadskilleligt fra Aabenbaringsforholdet, som
paa denne Maade finder sin Plads, idet man
skelner imellem den ene overnaturlige Aa., 1.
Joh. 1, 1 ff., 1. Kor. 2, 6 ff., (hvortil ogsaa
Jødefolkets Historie herudfra kan slutte sig), der
som saadan ogsaa kan bruge overnaturlige,
underfulde Midler som Inspiration og Mirakler,
og en naturlig Aa., saaledes som den da ud
fra den sande Aa.’s Lys kan ses at fremtræde
i den almindelige Historie og i Naturen, Rom.
1, 19 ff. Acta 14, 17; 17, 26 ff. Men ganske vist
maa det indrømmes, hvad ogsaa nu almindeligt
sker over for en ældre teologisk Betragtning, at
det aldrig vil være muligt ved Henvisning til de
fortalte Undere og Spaadomme at bevise
Kristendommen som den sande Aa., og at det vil
være urigtigt, naar man betoner Aa.’s
intellektuelle Side paa en saadan Maade, at man vil
finde en udformet Lære som aabenbaret;
dette sidste vil føre til, hvad virkelig er
sket i den lutherske Teologi, at man har
betonet Skriften som den egentlige Aa. og ud af
den læst den Kirkelære, som senere Tider har
opstillet. Det er Stifterens personlige Liv, der
er Aa., og ikke direkte nogen bestemt Lære.
F. C. K.
&lt;section end=&quot;Aabenbaring&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;aabenbart Skrifte&quot;/&gt;'''aabenbart Skrifte.''' Skriftemaalets
Offentlighed, som inden for den kat. Kirke opr. havde
været Reglen, indskrænkedes tidligt til de
groveste Synder, og denne Ordning fastholdtes efter
Reformationen af Protestantismen, der anvendte
aa. S. som en Form for Kirketugt. Efter den
ældre danske Ret var denne Kirkestraf
hjemlet dels selvstændigt for forsk. Brud paa rent
kirkelige Forskrifter (Undladelse af at lade sine
Børn døbe, forsømt Altergang, Samkvem med
Bandsatte o. lign.), dels ved Siden af anden
Straf for Overtrædelser af den verdslige
Lovgivning (Manddrab og Tyveri, for saa vidt Vedk.
slap for Livsstraf, Mened, Lejermaal o. fl.).
Endnu i D. L. stod aa. S. i fuldt Flor, men
allerede i Beg. af 18. Aarh. kunde der uden
Vanskelighed ved kgl. Bevilling opnaas Fritagelse
derfor, i det mindste i visse Tilfælde, og
saadanne Bevillinger blev efter en kortvarig
Reaktion under Christian VI (Frd. 23. Decbr 1735) i
den flg. Tid stedse almindeligere. Ved Frd. 8. Juni
1767 ophævedes aa. S. dernæst helt i det praktisk
vigtigste Tilfælde (Lejermaal), og senere hen er
det efterhaanden gennem Praksis ganske
forsvundet sammen med den øvrige Kirketugt.
Formelt afskaffet blev det dog paa adskillige
Omraader først ved Lovgivningen fra 19. Aarh.,
f. Eks. Straffeloven af 1866.
P. J. J.
&lt;section end=&quot;aabenbart Skrifte&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;aaben Lyd&quot;/&gt;'''aaben Lyd''' kaldes især Vokaler, ved hvis
Frembringelse (Udtale) Munden er stærkt aaben,
idet Tungen holdes sænket ned i Undermunden.
Den mest aabne af alle Lyd er a; Tungen hæves
derimod noget ved Udtalen af æ, ö (Lyden i »en
Dör«) og å, hvilke dog er mere aabne end e, ø
(Lyden i »han dør«) og o. De mest lukkede
Vokaler er i, y og u, hvor Tungen er hævet
højt op mod Ganen. — Ved »aabent i« forstaar
man en e-Lyd, som skrives med i, f. Eks.
til, Vilje, ligesom et »aabent e« betegner en
æ-Lyd, der skrives med e, f. Eks. her, tjene.

Blandt Konsonanterne maa de saakaldte
»bløde« (spirantiske) Lyd, f. Eks. dansk (men
ikke norsk) d i gad og g i Dag, bestemmes som
aabne i Modsætning til de helt lukkede
Konsonanter f. Eks. Begyndelseslydene i de to nævnte
Ord. Ved lukket d og g sættes Tungen fast imod
Overmunden, ved de aabne hæves den kun op i
Retning af Overmunden. Aabne er ligeledes
Læbelydene f og v i Modsætning til p, b og m.
V. D.
&lt;section end=&quot;aaben Lyd&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabenraa&quot;/&gt;'''Aabenraa''' (tysk Apenrade), Købstad i det
østlige Slesvig, Kredsstad i Kredsen af samme

&lt;section end=&quot;Aabenraa&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>41h3gzqpkyvdzoq3jifm2sdd5nn5hkp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/14</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107336</id>
    <revision>
      <id>429214</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:42:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Navn, (1910: 685 km2 med 32421 Indb.) i den preussiske Prov. Schleswig-Holstein, c. 23 km S. f. Haderslev og 29 km N. f. Flensborg, ligger smukt og venligt inderst inde ved Fjorden af samme Navn, mod V. omgivet af skovklædte Bakker, og staar ved en Sidebane til Rødekro Station i Forbindelse med den østslesvigske Længdebane. Byen, der siden Adskillelsen fra Danmark en Tid har staaet noget i Stampe, er nu atter i Opkomst; Decbr 1910 havde den 7769 I...</comment>
      <origin>429214</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6336" sha1="ap1wausmn71m6w0pcusobziwj2zi7ot" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Navn, (1910: 685 km2 med 32421 Indb.) i den
preussiske Prov. Schleswig-Holstein, c. 23 km S.
f. Haderslev og 29 km N. f. Flensborg, ligger
smukt og venligt inderst inde ved Fjorden af samme Navn,
mod V. omgivet af skovklædte Bakker, og staar ved en Sidebane
til Rødekro Station i Forbindelse med den
østslesvigske Længdebane. Byen, der siden
Adskillelsen fra Danmark en Tid har staaet
noget i Stampe, er nu atter i Opkomst; Decbr 1910
havde den 7769 Indb. (1803: 2834, 1850: 4920,
1885: 6130, 1900: 5945, 1905: 7023), hvoraf c.
80 % er dansktalende. Den er net, men
uregelmæssigt bygget med bugtede og til Dels bakkede
Gader, uden noget Særpræg; af ældre Bygninger
findes næsten ingen, da den i Tidens Løb
har lidt meget ved Krige og Ildebrande;
navnlig i Slotsgade findes dog nogle ældre,
karnapprydede Huse. Af fremragende offentlige
Bygninger er der kun faa. Skt Nikolajkirken, der
har faaet et nyt Taarn, har været en interessant
Bygning fra den senere romanske Tid, men er
forvansket ved senere Restaurationer;
Raadhuset er fra Frederik VI’s Tid; desuden nævnes
det nye Kredshus og Tinghuset, den danske
Frimenighedskirke og den danske Forsamlingsbygning
»Folkehjem« (fuldendt 1911. Arkitekt:
Magdahl Nielsen) samt Resterne af det af Dronning
Margrethe opførte Brøndlund Slot, der nu er
Landraadsbolig. Byen, der har et lille Opland
og derfor aldrig har haft stor Betydning, driver
paa Grund af sin udmærkede Havn endnu en
Del Handel, navnlig med Tømmer, Cement, Kul,
Jern, Foderstoffer og især i den sidste Tid med
dansk Kvæg — 1912 indgik 257 Sejlskibe og 326
Dampskibe —, men den tidligere store Skibsfart
paa Asien er forbi, og det betydelige Skibsbyggeri
er helt ophørt. Af industrielle Anlæg kan
nævnes en Trævarefabrik, et Orgelbyggeri, nogle
Maskinfabrikker og Ølbryggeri m. m., desuden
to Skibsrederier; af Pengeinstitutter nævnes en
Filial af den tyske Rigsbank, en Spare- og
Laanekasse og den nordslesvigske Folkebank. 


Aa., opr. et Fiskerleje, nævnes første Gang i
12. Aarh., da den skal være afbrændt af
Venderne. Under Valdemar den Store opførtes her
en Borg, »Aabenraahus«, hvor Hertug Valdemar
(Valdemar Sejr) tog Biskop Valdemar
Knudsøn til Fange 1192; 1247 skal Byen med
Slottet være bleven ødelagt i Fejden mellem Erik
Plovpenning og hans Brødre, hvorefter den
dog snart genopførtes; 1335 stadfæstede Hertug
Valdemar V Byens Stadsret, der vistnok stammer
fra Valdemar Sejr’s Tid. Dronning Margrethe
skal have nedbrudt Aabenraahus ved
Aar 1411 og opført Brøndlund (Brunlund) Slot,
som senere i lange Tider benyttedes som
Amtmandsbolig (se ovf.). Fra 1544 hørte Aa. til den
gottorpske Del af Hertugdømmerne, indtil den
atter 1713 inddroges under Kronen. Byen blev
9. Febr. 1864 besat af Preusserne.
H. W.
&lt;section begin=&quot;Aabenraa&quot;/&gt;'''Aabenraa,''' Gadenavn i Kbhvn (vel egl. »de
aabne Vraaer«). Poeten i Aa., berømt fra
»Jakob v. Thyboe«, nævnes oftere paa Holbergs
Tid som Fabrikant af Lejlighedsvers.
A. O.
&lt;section end=&quot;Aabenraa&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabenraa Fjord&quot;/&gt;'''Aabenraa Fjord,''' der afsættes af Lillebælt,
skærer med temmelig lige Kystlinier og stejle,
skovklædte Bakker langs Stranden c. 10 km ind
i Landet, er henved 4 km bred og 9—45 m dyb.
H. W.
&lt;section end=&quot;Aabenraa Fjord&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabenraa-Konventionen&quot;/&gt;'''Aabenraa-Konventionen,''' se Option.
&lt;section end=&quot;Aabenraa-Konventionen&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;aabent Bid&quot;/&gt;'''aabent Bid,''' en Tandstillingsanomali, der
ytrer sig ved, at Tandrækkerne helt ell. delvis
ikke kan tygge sammen. Det delvis aa. B.,
hvor nogle Tænder — i Reglen Fortænderne og
Hjørnetænderne — ikke kan naa sammen i Bid,
medens de øvrige Tænder kan samles, skyldes
enten en ringere Forstyrrelse under Tandfrembrudet
og er forholdsvis let at behandle
(Tandregulering, s. d.) eller er en Følge af en
anden Tandstillingsuregelmæssighed (sædvanlig
»Overbid« med forsnævret Gane) og vil kunne
rettes sammen med denne. Ved det helt aa. B.
kan kun de allerbageste Kindtænder presses
sammen uden egentlig at tygge sammen, og
Munden desuden vanskeligt lukkes; dette er en
alvorligere, mere skadelig og skæmmende Form,
men ogsaa paa denne Lidelse kan der ved
rettidig Tandlægehjælp bødes meget.
E. H-p.
&lt;section end=&quot;aabent Bid&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabent Brev&quot;/&gt;'''Aabent Brev''' er en Betegnelse, som i det
statsretlige Sprog anvendes om danske kgl.
Kundg. i vigtigere Anledninger. Navnlig bruges
det næsten altid om Meddelelser om
Sammenkaldelse, Slutning ell. Opløsning af Rigsdagen
og Altinget samt om ny Valgs Foretagelse, ved
Meddelelser om Kongens Død og den ny Konges
Tronbestigelse, ved Indsættelse af
Rigsforstander samt ved Afstaaelse af Landsdele.
Saadanne kgl. Bekendtgørelser ender næsten altid
ligesom Love med Ordene: »Hvorefter alle
Vedkommende sig have at rette«, og skal som andre
kgl. Anrd. indrykkes i Lovtidende.
K. B.

aabent Handelsselskab, et Handelsselskab,
hvis Medlemmer hæfter med hele deres Formue
for Selskabets Forpligtelser.
&lt;section end=&quot;Aabent Brev&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;aaben Vind&quot;/&gt;'''aaben Vind.''' Vinden siges at være aaben, naar
en Sejler kan styre Kurs med affirede Skøder og
godt fulde Sejl.
H. E.
&lt;section end=&quot;aaben Vind&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åberg&quot;/&gt;'''Åberg,''' Jon Olof, sv. hist. Forfatter (1843—98),
har skrevet en stor Mængde meget læste hist.
Fortællinger — i mange Opl. — med Motiver
især fra Glansperioderne i Sveriges Hist.
Nævnes kan »Snapphanarne« (fra Krigen i Skaane
1677), »Svenskarne på Hammershus«,
»Länsmannen« (fra Karl IX’s Krig med Danmark 1611),
»Tyrannens lön« (fra Jösse Eriksons Dage) samt
»De Frivillige« (historisk-romantisk Skildring
fra Krigen 1864).
A. M. D.
&lt;section end=&quot;Åberg&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;aabne Dørs Politik&quot;/&gt;'''aabne Dørs Politik,''' den, siges en Stat at
føre, naar den for at hindre andre Stater i at
opnaa Særfordele inden for et bestemt Land ell.
Interesseomraade tilstræber, at dettes økonomiske
Udnyttelse skal være aaben for international
Konkurrence. Den aa. D. P. kan være aktiv
ell. passiv, men i begge Tilfælde er den en Politik
rettet mod Begunstigelse ell. overmægtig
Indflydelse for nogen enkelt fremmed Nation i
et endnu uaabnet ell. lidet udnyttet Land ell.
Del af et Land, hvis Selvstændighed, &lt;section end=&quot;aabne Dørs Politik&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ap1wausmn71m6w0pcusobziwj2zi7ot</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/15</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107337</id>
    <revision>
      <id>429215</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:43:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Selvbestemmelsesret ell. Evne til økonomisk Selvhjulpethed derved, i alt Fald stiltiende, underkendes. Praktisk kommer denne Politik i vore Dage kun til Anvendelse i ell. lige over for et Land, som har ligget uden for regelmæssigt politisk og kommercielt Samkvem med Udenverdenen, og som derfor frembyder Muligheder for et nyt Marked ell. for Kolonidannelse. Ofte indskrænker den aa. D. P. sig til en formel Protest, ell. den løber ud i Papirsbestemme...</comment>
      <origin>429215</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6497" sha1="p181b798wwa526d1odxke1ytk94ht94" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Selvbestemmelsesret ell. Evne til økonomisk
Selvhjulpethed derved, i alt Fald stiltiende,
underkendes. Praktisk kommer denne Politik i vore Dage
kun til Anvendelse i ell. lige over for et Land,
som har ligget uden for regelmæssigt politisk
og kommercielt Samkvem med Udenverdenen,
og som derfor frembyder Muligheder for et nyt
Marked ell. for Kolonidannelse. Ofte
indskrænker den aa. D. P. sig til en formel Protest, ell.
den løber ud i Papirsbestemmelser, idet en
enkelt Stat enten allerede besidder eller i Kraft
af sin Magtstilling meget vel kan erhverve en
overmægtig Indflydelse, saa at de øvrige
Stater i Realiteten lidet ell. intet faar at sige. Da
saaledes Berlin-Konferencen 1885 angaaende
Kongo vedtog, at alle Nationers Handel i dette
Land skulde nyde fuld Frihed, viste denne
Beslutning sig kun af ringe praktisk Bet. Bl. mere
mærkelige Udslag, den aa. D. P. i den nyeste
Tid har haft, er de forenede Staters formelle
Krav til Storbritannien 1899 om at yde sin
Medvirkning til at opretholde Princippet om den
aa. D. P. i Kina, en Henvendelse, der fra den
daværende eng. Udenrigsministers (Lord
Salisbury’s) Side, foranledigede en Udtalelse om, at
Storbritannien principielt stedse handlede ud fra
den Grundsætning, at alle Nationers Borgere
skulde have lige Adgang til kommerciel
Virksomhed i Kina, og at man ikke havde næret noget
Ønske om at fravige denne Regel i det
paagældende Tilfælde (Besiddelsen af Wei-hai-Wei),
hvorefter Storbritannien 16. Oktbr 1900 afsluttede
en traktatmæssig Overenskomst med Tyskland
om at opretholde den aa. D. P. i Kina, og for
denne Overenskomst fik de øvrige Magters
Tilslutning. Et andet Tilfælde, hvor Princippet om
den aa. D. P. paa fremtrædende Maade traadte
i Forgrunden, indtraf i Forbindelse med
Marokko-Spørgsmaalet, idet her Tyskland
optraadte som Princippets Forfægter lige over for
Frankrig. Den Kontrovers. som heraf opstod,
ledede til, at Frankrig og Tyskland under 28.
Septbr 1905 indgik en Overenskomst om, at
»opretholde den økonomiske Frihed« i Marokko.
Den meksikanske Revolution og de internationale
Spørgsmaal, den har givet Anledning til, har i
nyeste Tid gjort Princippet om den aa. D. P.
aktuelt i Anvendelse, navnlig fra amer. Side,
lige over for Meksiko. For at fjerne en af
Aarsagerne til Krig ell. international Uvilje er det
i nyeste Tid bragt paa Bane at gøre Princippet
om den aa. D. P. i det store og hele gældende
overalt, hvor europ. Magter konkurrerer om at
underlægge sig Territorier i andre Verdensdele.
(Litt.: Sir Thomas Barclay, Problems of
international Practice and Diplomacy. [London
og Boston 1907]).
K. V. H.
&lt;section begin=&quot;Aabning&quot;/&gt;'''Aabning.''' Ved et Hulspejls Aabning forstaar
man den Vinkel, som dannes mellem Linier fra
Spejlets Centrum (d. v. s. Centrum i den
Kugleflade, af hvilken Spejlfladen er en Del) til to
diametralt modsatte Punkter af Spejlets
Omkreds. Aa. bruges ogsaa undertiden som
Betegnelse for Diametren af et Hulspejls Omkreds ell.
af et Objektiv (især et Kikkertobjektiv). Relativ
Aa., se Aabningsforhold.
H. M. H.
&lt;section end=&quot;Aabning&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabningsforhold&quot;/&gt;'''Aabningsforhold''' ell. relativ Aabning
(Apertur). Forholdet mellem en Linses (ell.
et Hulspejls) Diameter og Brændvidde ell.
rettere Forholdet mellem Diametren i Grundfladen
og Højden af den Lyskegle, et lysende Punkt i
Linsens Brændpunkt kan sende gennem denne.
I Reglen er det nemlig ikke selve Linsefladen,
men en Blænder (Synsfeltblænder), der
bestemmer denne Lyskegles Udstrækning, saaledes i
de fleste gode, fotografiske Objektiver, hvor
Blænderen er anbragt inde i Objektivet. Dog er
selve denne Blænder kun Grundflade i
Lyskeglen, dersom den er anbragt foran Objektivet,
ellers har Keglen til Grundflade det Billede, som
den mellem Blænderen og Lyspunktet liggende
Del af det sammensatte Objektiv danner af denne
(se Linse). Aa. bestemmer et Objektivs
Lysstyrke, idet den Lysmængde, et bestemt Punkt
kan sende gennem Objektivet, er proportional
med Kvadratet paa Aa. Dette er dog kun rigtigt
for smaa Værdier af Aa.; nøjagtigt er
Lysmængden proportional med Kvadratet af n sin u, hvor
n er Brydningsforholdet af det Medium, der
befinder sig mellem det lysende Punkt og
Objektivet, og u er den halve Aabningsvinkel,
den halve Toppunktsvinkel i den omtalte Kegle.
n sin u kaldes den numeriske Apertur og
er en meget vigtig Konstant til Karakterisering
af et Mikroskopobjektivs Ydeevne (se
Mikroskop). Ved Brugen af fot. Objektiver og
Kikkertobjektiver er der næsten altid Luft (eller
tomt Rum) mellem Objekt og Objektiv, saa n = 1;
tillige er oftest Aa. saa lille, at det er nøjagtigt
nok at regne Lysmængden proportional med
Kvadratet paa Aa. For disse Objektiver angives
Aa. i Reglen saaledes, at f. Eks. Aa. 1/12 betegnes
ved f/12, idet f er den alm. Betegnelse for
Brændvidden. Aa. for et fot. Objektiv bestemmer
Ekspositionstiden, Blænderens Inddeling giver i
Reglen direkte Aa.; blændes af til det halve Aa.,
skal Ekspositionstiden være 4 Gange saa stor
o. s. v. Til alm. amatørfot. Øjebliksbilleder er c.
f/6 tilstrækkeligt; til kinematografiske
Optagelser, hvortil der kræves stor Lysstyrke, haves
Objektiver med i hvert Fald f/2,3. Foruden for
Lysstyrken er Aa. eller nøjagtigere den
numeriske Apertur bestemmende for et Objektivs
Opløsningsevne, d. v. s. for hvor tæt
sammenliggende Punkter et Objektiv netop endnu
kan vise adskilte (se Kikkert og
Mikroskop).
H. M. H.
&lt;section end=&quot;Aabningsforhold&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabningsforretning&quot;/&gt;'''Aabningsforretning.''' Naar Skifteretten
under Behandlingen af et Bo har taget Boets
Ejendele i Bevaring ved en Begyndelsesforretning
(s. d.), kan Retten for at sikre Effekternes
Tilstedeblivelse bl. a. forsegle enten hele Boet eller
enkelte Aflukker og Gemmer. Aa. kaldes da den
Handling, hvorved Retten atter fjerner Seglene
for at skaffe Adgang til Effekterne.
K. Hch.
&lt;section end=&quot;Aabningsforretning&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åbo&quot;/&gt;'''Åbo''' (finsk Turku), Stad i det sydvestlige
Finland, ligger paa begge Sider af Aura-Elven
nær dennes Udløb i Østersøen. Betydelig
Industri — især Sukker og Tobak samt
Maskinfabrikker og Skibsbyggerier — og Handel, navnlig
Import. 50600 Indb. (1911). Regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Stockholm hele Aaret, og
direkte Jernbaneforbindelse med Skt Petersborg.
— Å. er Finlands ældste By, nævnes første Gang
1198; den var Landets største og vigtigste Stad,
indtil Russerne 1812 gjorde Helsingfors til &lt;section end=&quot;Åbo&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p181b798wwa526d1odxke1ytk94ht94</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>429216</id>
      <parentid>429215</parentid>
      <timestamp>2026-06-15T17:43:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <origin>429216</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6498" sha1="g8txjmn7fnjagn9ob5jlavoo5irdypb" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Selvbestemmelsesret ell. Evne til økonomisk
Selvhjulpethed derved, i alt Fald stiltiende,
underkendes. Praktisk kommer denne Politik i vore Dage
kun til Anvendelse i ell. lige over for et Land,
som har ligget uden for regelmæssigt politisk
og kommercielt Samkvem med Udenverdenen,
og som derfor frembyder Muligheder for et nyt
Marked ell. for Kolonidannelse. Ofte
indskrænker den aa. D. P. sig til en formel Protest, ell.
den løber ud i Papirsbestemmelser, idet en
enkelt Stat enten allerede besidder eller i Kraft
af sin Magtstilling meget vel kan erhverve en
overmægtig Indflydelse, saa at de øvrige
Stater i Realiteten lidet ell. intet faar at sige. Da
saaledes Berlin-Konferencen 1885 angaaende
Kongo vedtog, at alle Nationers Handel i dette
Land skulde nyde fuld Frihed, viste denne
Beslutning sig kun af ringe praktisk Bet. Bl. mere
mærkelige Udslag, den aa. D. P. i den nyeste
Tid har haft, er de forenede Staters formelle
Krav til Storbritannien 1899 om at yde sin
Medvirkning til at opretholde Princippet om den
aa. D. P. i Kina, en Henvendelse, der fra den
daværende eng. Udenrigsministers (Lord
Salisbury’s) Side, foranledigede en Udtalelse om, at
Storbritannien principielt stedse handlede ud fra
den Grundsætning, at alle Nationers Borgere
skulde have lige Adgang til kommerciel
Virksomhed i Kina, og at man ikke havde næret noget
Ønske om at fravige denne Regel i det
paagældende Tilfælde (Besiddelsen af Wei-hai-Wei),
hvorefter Storbritannien 16. Oktbr 1900 afsluttede
en traktatmæssig Overenskomst med Tyskland
om at opretholde den aa. D. P. i Kina, og for
denne Overenskomst fik de øvrige Magters
Tilslutning. Et andet Tilfælde, hvor Princippet om
den aa. D. P. paa fremtrædende Maade traadte
i Forgrunden, indtraf i Forbindelse med
Marokko-Spørgsmaalet, idet her Tyskland
optraadte som Princippets Forfægter lige over for
Frankrig. Den Kontrovers. som heraf opstod,
ledede til, at Frankrig og Tyskland under 28.
Septbr 1905 indgik en Overenskomst om, at
»opretholde den økonomiske Frihed« i Marokko.
Den meksikanske Revolution og de internationale
Spørgsmaal, den har givet Anledning til, har i
nyeste Tid gjort Princippet om den aa. D. P.
aktuelt i Anvendelse, navnlig fra amer. Side,
lige over for Meksiko. For at fjerne en af
Aarsagerne til Krig ell. international Uvilje er det
i nyeste Tid bragt paa Bane at gøre Princippet
om den aa. D. P. i det store og hele gældende
overalt, hvor europ. Magter konkurrerer om at
underlægge sig Territorier i andre Verdensdele.
(Litt.: Sir Thomas Barclay, Problems of
international Practice and Diplomacy. [London
og Boston 1907]).
K. V. H.

&lt;section begin=&quot;Aabning&quot;/&gt;'''Aabning.''' Ved et Hulspejls Aabning forstaar
man den Vinkel, som dannes mellem Linier fra
Spejlets Centrum (d. v. s. Centrum i den
Kugleflade, af hvilken Spejlfladen er en Del) til to
diametralt modsatte Punkter af Spejlets
Omkreds. Aa. bruges ogsaa undertiden som
Betegnelse for Diametren af et Hulspejls Omkreds ell.
af et Objektiv (især et Kikkertobjektiv). Relativ
Aa., se Aabningsforhold.
H. M. H.
&lt;section end=&quot;Aabning&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabningsforhold&quot;/&gt;'''Aabningsforhold''' ell. relativ Aabning
(Apertur). Forholdet mellem en Linses (ell.
et Hulspejls) Diameter og Brændvidde ell.
rettere Forholdet mellem Diametren i Grundfladen
og Højden af den Lyskegle, et lysende Punkt i
Linsens Brændpunkt kan sende gennem denne.
I Reglen er det nemlig ikke selve Linsefladen,
men en Blænder (Synsfeltblænder), der
bestemmer denne Lyskegles Udstrækning, saaledes i
de fleste gode, fotografiske Objektiver, hvor
Blænderen er anbragt inde i Objektivet. Dog er
selve denne Blænder kun Grundflade i
Lyskeglen, dersom den er anbragt foran Objektivet,
ellers har Keglen til Grundflade det Billede, som
den mellem Blænderen og Lyspunktet liggende
Del af det sammensatte Objektiv danner af denne
(se Linse). Aa. bestemmer et Objektivs
Lysstyrke, idet den Lysmængde, et bestemt Punkt
kan sende gennem Objektivet, er proportional
med Kvadratet paa Aa. Dette er dog kun rigtigt
for smaa Værdier af Aa.; nøjagtigt er
Lysmængden proportional med Kvadratet af n sin u, hvor
n er Brydningsforholdet af det Medium, der
befinder sig mellem det lysende Punkt og
Objektivet, og u er den halve Aabningsvinkel,
den halve Toppunktsvinkel i den omtalte Kegle.
n sin u kaldes den numeriske Apertur og
er en meget vigtig Konstant til Karakterisering
af et Mikroskopobjektivs Ydeevne (se
Mikroskop). Ved Brugen af fot. Objektiver og
Kikkertobjektiver er der næsten altid Luft (eller
tomt Rum) mellem Objekt og Objektiv, saa n = 1;
tillige er oftest Aa. saa lille, at det er nøjagtigt
nok at regne Lysmængden proportional med
Kvadratet paa Aa. For disse Objektiver angives
Aa. i Reglen saaledes, at f. Eks. Aa. 1/12 betegnes
ved f/12, idet f er den alm. Betegnelse for
Brændvidden. Aa. for et fot. Objektiv bestemmer
Ekspositionstiden, Blænderens Inddeling giver i
Reglen direkte Aa.; blændes af til det halve Aa.,
skal Ekspositionstiden være 4 Gange saa stor
o. s. v. Til alm. amatørfot. Øjebliksbilleder er c.
f/6 tilstrækkeligt; til kinematografiske
Optagelser, hvortil der kræves stor Lysstyrke, haves
Objektiver med i hvert Fald f/2,3. Foruden for
Lysstyrken er Aa. eller nøjagtigere den
numeriske Apertur bestemmende for et Objektivs
Opløsningsevne, d. v. s. for hvor tæt
sammenliggende Punkter et Objektiv netop endnu
kan vise adskilte (se Kikkert og
Mikroskop).
H. M. H.
&lt;section end=&quot;Aabningsforhold&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabningsforretning&quot;/&gt;'''Aabningsforretning.''' Naar Skifteretten
under Behandlingen af et Bo har taget Boets
Ejendele i Bevaring ved en Begyndelsesforretning
(s. d.), kan Retten for at sikre Effekternes
Tilstedeblivelse bl. a. forsegle enten hele Boet eller
enkelte Aflukker og Gemmer. Aa. kaldes da den
Handling, hvorved Retten atter fjerner Seglene
for at skaffe Adgang til Effekterne.
K. Hch.
&lt;section end=&quot;Aabningsforretning&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åbo&quot;/&gt;'''Åbo''' (finsk Turku), Stad i det sydvestlige
Finland, ligger paa begge Sider af Aura-Elven
nær dennes Udløb i Østersøen. Betydelig
Industri — især Sukker og Tobak samt
Maskinfabrikker og Skibsbyggerier — og Handel, navnlig
Import. 50600 Indb. (1911). Regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Stockholm hele Aaret, og
direkte Jernbaneforbindelse med Skt Petersborg.
— Å. er Finlands ældste By, nævnes første Gang
1198; den var Landets største og vigtigste Stad,
indtil Russerne 1812 gjorde Helsingfors til &lt;section end=&quot;Åbo&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g8txjmn7fnjagn9ob5jlavoo5irdypb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/16</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107338</id>
    <revision>
      <id>429217</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:46:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Hovedstad; endnu er den Sæde for en Ærkebisp. Universitetet (oprettet 1640) flyttedes efter Branden 1827 til Helsingfors. Å. har nu et ganske moderne Præg; af Middelalderens Bygninger er kun Domkirken tilbage samt Åbo Slot, der nu rummer et hist. Museum. Fred 1743 mellem Sverige og Rusland. G. Ht. &lt;section begin=&quot;Aabod&quot;/&gt;'''Aabod,''' norsk Retsudtryk: 1) Vedligeholdelse ell. Istandsættelse af Huse og Gærder paa Lejlændings- ell. Embedsgaarde. 2) E...</comment>
      <origin>429217</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6678" sha1="gju0dlnqbdxc8d23pax279bej1iu7c3" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Hovedstad; endnu er den Sæde for en Ærkebisp.
Universitetet (oprettet 1640) flyttedes efter
Branden 1827 til Helsingfors. Å. har nu et ganske
moderne Præg; af Middelalderens Bygninger er
kun Domkirken tilbage samt Åbo Slot, der nu
rummer et hist. Museum. Fred 1743 mellem
Sverige og Rusland.
G. Ht.
&lt;section begin=&quot;Aabod&quot;/&gt;'''Aabod,''' norsk Retsudtryk: 1) Vedligeholdelse
ell. Istandsættelse af Huse og Gærder paa
Lejlændings- ell. Embedsgaarde. 2) Erstatning i
Tilfælde af manglende Vedligeholdelse.
Lejlændinger, Forpagtere af visse offentlige Ejendomme
samt Embedsmænd m. H. t. de dem tillagte
Embedsgaarde har Aabodsansvar, d. e. Pligt
til saadan Vedligeholdelse, Istandsættelse ell.
Ydelse af Erstatning (N. L. 3—14—30, 42, 43. L.
14. Aug. 1818, 25. Aug. 1848 og 14. Juli 1897). I
Mangel af mindelig Overenskomst ved
Ejendommens Fratrædelse sker Afgørelsen af alle
Spørgsmaal vedrørende Aaboden ved en
Aabodsforretning, som bestyres af Sorenskriveren,
og hvortil er opnævnt Skønsmænd.
K. Ø.
&lt;section end=&quot;Aabod&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åbo Len&quot;/&gt;'''Åbo Len''' (Åbo-Bjørneborg L.),
beliggende i det sydvestlige Hjørne af Finland, er
24200 km2 med (1910) 499350 Indb.
&lt;section end=&quot;Åbo Len&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åborätt&quot;/&gt;'''Åborätt,''' i Svensk Retten til paa vis Tid —
oftest paa Livstid og med arvelig Besiddelse —
at dyrke andens Jord mod vis Afgift. Begrebet
findes i Reglen paa Kronens ell. offentlige
Institutioners Jorder. Efterhaanden fastsloges de
fleste Steder Åboernes urørlige Arveret, saa længe
de drev Ejendommen ulasteligt og ikke forbrød
sig mod de borgerlige Love. I den nyeste Tid er
der ofte opstaaet Forviklinger ang. Tolkningen
af Åbo’s Rettigheder. Åboerne har følt deres
Stilling mere usikker end før og klager over, at
de ofte uden videre jages fra deres Steder.
Spørgsmaalet er imidlertid ret indviklet, og
Regeringen har derfor 1913 set sig nødsaget til at
nedsætte en særlig Åborättskomité for at
faa det brændende Spørgsmaal udredet.
A. M. D.
&lt;section end=&quot;Åborätt&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabosyssel&quot;/&gt;'''Aabosyssel''' omfattede i Middelalderen den
nordlige Del af Aarhus Stift.
&lt;section end=&quot;Aabosyssel&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aaby&quot;/&gt;'''Aaby,''' en i stærk Opkomst værende Sogneby
(Hasle Herred), c. 3 km SV. for Aarhus og
næsten som en Forstad til denne. Byen, der har
Kirke, Skole og fl. industrielle Anlæg, bl. a. en
Lervarefabrik, havde 1. Febr 1911 med
Aabyhøj By, særligt Villakvarter, 202 Gaarde og
Huse og 1585 Indb. (1906: 722), deraf Aabyhøj
129 Gaarde og Huse og 1149 Indb.
H. W.
&lt;section end=&quot;Aaby&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aaby&quot;/&gt;'''Aaby,''' Nørre-, Sogne- og Stationsby i det
nordvestlige Fyn (Vends Herred) ved den
fynske Hovedbane, c. 10 km SØ. for Middelfart,
med Kirke, Skole, Realskole, Missionshus,
Forsamlingshus, Sparekasse, fl. Fabrikker, et 1904
anlagt Elektricitetsværk m. m. samt (1. Febr
1911) 153 Gaarde og Huse og 777 Indb. (1906:
495).
H. W.
&lt;section end=&quot;Aaby&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabybro&quot;/&gt;'''Aabybro,''' Stationsby i Vendsyssel paa
Aalborg-Fjerritslev-Banen (Kjær Herred; Sognet
Aaby, ligger baade i Kjær og Hvetbo Herreder),
havde 1. Febr 1911 89 Gaarde og Huse og 422
Indb.
H. W.
&lt;section end=&quot;Aabybro&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aach&quot;/&gt;'''Aach,''' [a.k], Flod i Baden, opstaar ved Byen
A. ved Jurabjergenes Sydrand og udmunder i
Bodensøen. A. er et underjordisk Afløb for
Donau, der ved Immerdingen i Jura mister en
Del af sin Vandmængde gennem Spalter i
Undergrunden.
G. Ht.
&lt;section end=&quot;Aach&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aachen&quot;/&gt;'''Aachen,''' [^a.kɔn] (fr. Aix-la-Chapelle,
lat. Aquisgranum), Hovedstad i
Regeringsdistriktet Aachen (4155 km2 med
(1910) 690777 Indb., hvoraf 655329 Katolikker,
30764 Protestanter og 4211 Jøder), i den
preussiske Prov. Rheinland, ligger 162 m o. H. i en
smuk Kedeldal, der vandes af Floden Wurm.
Den har (1910) 156143 Indb., hvoraf c. 9/10 er
Katolikker og c. 1650 Jøder. A. er en af Tysklands
vigtigste Industribyer. Uldspinderiet og
Klædefabrikationen, der allerede blomstrede i 12.
Aarh., er overordentlig betydelige og anvender
nu især Uld fra Argentina. Naalefabrikationen,
fra 16. Aarh., har stor Bet., ligeledes
Fabrikationen af Karter, Maskiner og Dampkedler,
Vogne og Jernbanevagoner, Møbler, Cigarer.
Endvidere findes Bogtrykkerier, Silke- og
Lærredsvæverier etc. Industrien, der begunstiges af
de rige Stenkulsgruber i Omegnen, giver
Anledning til en stor oversøisk Eksport. A. er med
sine fire Jernbanestationer et Knudepunkt paa
Köln-Herbesthal-Banen og en vigtig Stabelplads
for den preussiske Handel med stor Omsætning
i Industrivarer, Uld, Korn, Vin, Stenkul, Læder.
Træ etc. — De verdensberømte varme,
svovlholdige Kilder i A. benyttedes allerede af
Romerne og har haft en stor Bet. for Byens
Blomstring; de anvendes mod Gigt, Hudsygdomme,
Reumatisme, Syfilis m. m. og besøges aarlig
af over 40000 Kurgæster. — A. bestaar af den
indre, gamle, og den ydre Stad, hvortil kommer
nyere Staddele uden for den tidligere Ringmur
samt den 1897 indlemmede Nabostad Burtscheid.
De fleste Gader har et ganske moderne Udseende.
Fra Middelalderen er dog enkelte Bygninger
bevaret. Det gotiske Raadhus, bygget i 14. Aarh.,
er restaureret efter Branden 1883; dets østlige
Taarn (Granusturm) er en Levning af
Karolingernes Borg. Den vældige Kejsersal benyttedes
i sin Tid ved Kroningsfestlighederne. Domkirken
(Münster) paabegyndtes i byzantinsk Stil af Karl
den Store og indviedes 805. Koret, i gotisk Stil,
opførtes 1353—1413. og Kirken flankeres af fl.
gotiske Kapeller. I Kirken hviler Karl den Stores
Ben i et kostbart Skrin, og sjældne Relikvier
fremvises hvert 7. Aar for Folket. — A. er
opstaaet i Romertiden; Alexander Severus lod
Bade indrette ved de varme Kilder 220. Karl den
Store gjorde A. til sit Riges Midtpunkt.
813—1553 var den det tyske Riges Kroningsstad. A.
var i Middelalderen en stor og rig By, »det
hellige rom. Riges frie Stad«. 1450 tiltvang Lavene
sig Andel i Stadens Regering. Reformationstiden
bragte heftige indre Kampe, og efter
Protestanternes Fordrivelse 1616 af spanske Tropper sank
Stadens Velstand. 1797—1814 hørte A. under
Frankrig og var Hovedstad i Roer-Dep. 1815 kom
den under Preussen og blomstrede i nyere Tid
atter op. To Fredsslutninger har fundet Sted i
A.: 1668 (efter Devolutionskrigen) og 1748 (efter
den østerrigske Arvefølgekrig). Ved Kongressen
i A. (Oktbr—Novbr 1818) tiltraadte Frankrig den
hellige Alliance.
G. Ht.
&lt;section end=&quot;Aachen&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aachener&quot;/&gt;'''Aachener''' [^a’kənər] '''Badesalt''' og
Badesæbe bruges til Fremstilling af kunstige A.
Bade. Saltet er en kunstig tilberedt Blanding af &lt;section end=&quot;Aachener&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gju0dlnqbdxc8d23pax279bej1iu7c3</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>429218</id>
      <parentid>429217</parentid>
      <timestamp>2026-06-15T17:46:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <origin>429218</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6680" sha1="6vzccc7e12fuuaznj4z4wtt2msfpme6" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Hovedstad; endnu er den Sæde for en Ærkebisp.
Universitetet (oprettet 1640) flyttedes efter
Branden 1827 til Helsingfors. Å. har nu et ganske
moderne Præg; af Middelalderens Bygninger er
kun Domkirken tilbage samt Åbo Slot, der nu
rummer et hist. Museum. Fred 1743 mellem
Sverige og Rusland.
G. Ht.

&lt;section begin=&quot;Aabod&quot;/&gt;'''Aabod,''' norsk Retsudtryk: 1) Vedligeholdelse
ell. Istandsættelse af Huse og Gærder paa
Lejlændings- ell. Embedsgaarde. 2) Erstatning i
Tilfælde af manglende Vedligeholdelse.
Lejlændinger, Forpagtere af visse offentlige Ejendomme
samt Embedsmænd m. H. t. de dem tillagte
Embedsgaarde har Aabodsansvar, d. e. Pligt
til saadan Vedligeholdelse, Istandsættelse ell.
Ydelse af Erstatning (N. L. 3—14—30, 42, 43. L.
14. Aug. 1818, 25. Aug. 1848 og 14. Juli 1897). I
Mangel af mindelig Overenskomst ved
Ejendommens Fratrædelse sker Afgørelsen af alle
Spørgsmaal vedrørende Aaboden ved en
Aabodsforretning, som bestyres af Sorenskriveren,
og hvortil er opnævnt Skønsmænd.
K. Ø.
&lt;section end=&quot;Aabod&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åbo Len&quot;/&gt;'''Åbo Len''' (Åbo-Bjørneborg L.),
beliggende i det sydvestlige Hjørne af Finland, er
24200 km2 med (1910) 499350 Indb.
&lt;section end=&quot;Åbo Len&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åborätt&quot;/&gt;'''Åborätt,''' i Svensk Retten til paa vis Tid —
oftest paa Livstid og med arvelig Besiddelse —
at dyrke andens Jord mod vis Afgift. Begrebet
findes i Reglen paa Kronens ell. offentlige
Institutioners Jorder. Efterhaanden fastsloges de
fleste Steder Åboernes urørlige Arveret, saa længe
de drev Ejendommen ulasteligt og ikke forbrød
sig mod de borgerlige Love. I den nyeste Tid er
der ofte opstaaet Forviklinger ang. Tolkningen
af Åbo’s Rettigheder. Åboerne har følt deres
Stilling mere usikker end før og klager over, at
de ofte uden videre jages fra deres Steder.
Spørgsmaalet er imidlertid ret indviklet, og
Regeringen har derfor 1913 set sig nødsaget til at
nedsætte en særlig Åborättskomité for at
faa det brændende Spørgsmaal udredet.
A. M. D.
&lt;section end=&quot;Åborätt&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabosyssel&quot;/&gt;'''Aabosyssel''' omfattede i Middelalderen den
nordlige Del af Aarhus Stift.
&lt;section end=&quot;Aabosyssel&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aaby&quot;/&gt;'''Aaby,''' en i stærk Opkomst værende Sogneby
(Hasle Herred), c. 3 km SV. for Aarhus og
næsten som en Forstad til denne. Byen, der har
Kirke, Skole og fl. industrielle Anlæg, bl. a. en
Lervarefabrik, havde 1. Febr 1911 med
Aabyhøj By, særligt Villakvarter, 202 Gaarde og
Huse og 1585 Indb. (1906: 722), deraf Aabyhøj
129 Gaarde og Huse og 1149 Indb.
H. W.
&lt;section end=&quot;Aaby&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aaby&quot;/&gt;'''Aaby,''' Nørre-, Sogne- og Stationsby i det
nordvestlige Fyn (Vends Herred) ved den
fynske Hovedbane, c. 10 km SØ. for Middelfart,
med Kirke, Skole, Realskole, Missionshus,
Forsamlingshus, Sparekasse, fl. Fabrikker, et 1904
anlagt Elektricitetsværk m. m. samt (1. Febr
1911) 153 Gaarde og Huse og 777 Indb. (1906:
495).
H. W.
&lt;section end=&quot;Aaby&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aabybro&quot;/&gt;'''Aabybro,''' Stationsby i Vendsyssel paa
Aalborg-Fjerritslev-Banen (Kjær Herred; Sognet
Aaby, ligger baade i Kjær og Hvetbo Herreder),
havde 1. Febr 1911 89 Gaarde og Huse og 422
Indb.
H. W.
&lt;section end=&quot;Aabybro&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aach&quot;/&gt;'''Aach,''' [a.k], Flod i Baden, opstaar ved Byen
A. ved Jurabjergenes Sydrand og udmunder i
Bodensøen. A. er et underjordisk Afløb for
Donau, der ved Immerdingen i Jura mister en
Del af sin Vandmængde gennem Spalter i
Undergrunden.
G. Ht.
&lt;section end=&quot;Aach&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aachen&quot;/&gt;'''Aachen,''' [^a.kɔn] (fr. Aix-la-Chapelle,
lat. Aquisgranum), Hovedstad i
Regeringsdistriktet Aachen (4155 km2 med
(1910) 690777 Indb., hvoraf 655329 Katolikker,
30764 Protestanter og 4211 Jøder), i den
preussiske Prov. Rheinland, ligger 162 m o. H. i en
smuk Kedeldal, der vandes af Floden Wurm.
Den har (1910) 156143 Indb., hvoraf c. 9/10 er
Katolikker og c. 1650 Jøder. A. er en af Tysklands
vigtigste Industribyer. Uldspinderiet og
Klædefabrikationen, der allerede blomstrede i 12.
Aarh., er overordentlig betydelige og anvender
nu især Uld fra Argentina. Naalefabrikationen,
fra 16. Aarh., har stor Bet., ligeledes
Fabrikationen af Karter, Maskiner og Dampkedler,
Vogne og Jernbanevagoner, Møbler, Cigarer.
Endvidere findes Bogtrykkerier, Silke- og
Lærredsvæverier etc. Industrien, der begunstiges af
de rige Stenkulsgruber i Omegnen, giver
Anledning til en stor oversøisk Eksport. A. er med
sine fire Jernbanestationer et Knudepunkt paa
Köln-Herbesthal-Banen og en vigtig Stabelplads
for den preussiske Handel med stor Omsætning
i Industrivarer, Uld, Korn, Vin, Stenkul, Læder.
Træ etc. — De verdensberømte varme,
svovlholdige Kilder i A. benyttedes allerede af
Romerne og har haft en stor Bet. for Byens
Blomstring; de anvendes mod Gigt, Hudsygdomme,
Reumatisme, Syfilis m. m. og besøges aarlig
af over 40000 Kurgæster. — A. bestaar af den
indre, gamle, og den ydre Stad, hvortil kommer
nyere Staddele uden for den tidligere Ringmur
samt den 1897 indlemmede Nabostad Burtscheid.
De fleste Gader har et ganske moderne Udseende.
Fra Middelalderen er dog enkelte Bygninger
bevaret. Det gotiske Raadhus, bygget i 14. Aarh.,
er restaureret efter Branden 1883; dets østlige
Taarn (Granusturm) er en Levning af
Karolingernes Borg. Den vældige Kejsersal benyttedes
i sin Tid ved Kroningsfestlighederne. Domkirken
(Münster) paabegyndtes i byzantinsk Stil af Karl
den Store og indviedes 805. Koret, i gotisk Stil,
opførtes 1353—1413. og Kirken flankeres af fl.
gotiske Kapeller. I Kirken hviler Karl den Stores
Ben i et kostbart Skrin, og sjældne Relikvier
fremvises hvert 7. Aar for Folket. — A. er
opstaaet i Romertiden; Alexander Severus lod
Bade indrette ved de varme Kilder 220. Karl den
Store gjorde A. til sit Riges Midtpunkt.
813—1553 var den det tyske Riges Kroningsstad. A.
var i Middelalderen en stor og rig By, »det
hellige rom. Riges frie Stad«. 1450 tiltvang Lavene
sig Andel i Stadens Regering. Reformationstiden
bragte heftige indre Kampe, og efter
Protestanternes Fordrivelse 1616 af spanske Tropper sank
Stadens Velstand. 1797—1814 hørte A. under
Frankrig og var Hovedstad i Roer-Dep. 1815 kom
den under Preussen og blomstrede i nyere Tid
atter op. To Fredsslutninger har fundet Sted i
A.: 1668 (efter Devolutionskrigen) og 1748 (efter
den østerrigske Arvefølgekrig). Ved Kongressen
i A. (Oktbr—Novbr 1818) tiltraadte Frankrig den
hellige Alliance.
G. Ht.

&lt;section end=&quot;Aachen&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aachener&quot;/&gt;'''Aachener''' [^a’kənər] '''Badesalt''' og
Badesæbe bruges til Fremstilling af kunstige A.
Bade. Saltet er en kunstig tilberedt Blanding af &lt;section end=&quot;Aachener&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6vzccc7e12fuuaznj4z4wtt2msfpme6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/17</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107339</id>
    <revision>
      <id>429219</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:48:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;de vigtigste af de i den ene af Kilderne »Kaiserquelle« indeholdte Salte, nemlig Svovlnatrium, Kogsalt og Soda. Sæben er en jod-, brom- og svovlholdig Kalisæbe. E. K. &lt;section begin=&quot;Aadalen&quot;/&gt;'''Aadalen,''' Herred i Ringerikes Fogderi, Buskeruds Amt (1910: 3392 Indb.). Strækker sig paa begge Sider af Bægnaelven — her kaldet Aadalselv — og den 25 km lange, smukke Indsø Sperillen op til søndre Aurdal i Valders. Til Præstegældet hører tre Kirker: Vi...</comment>
      <origin>429219</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6150" sha1="m96ljf02mebri0vs15jxlb31c9836jp" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;de vigtigste af de i den ene af Kilderne
»Kaiserquelle« indeholdte Salte, nemlig Svovlnatrium,
Kogsalt og Soda. Sæben er en jod-, brom- og
svovlholdig Kalisæbe.
E. K.
&lt;section begin=&quot;Aadalen&quot;/&gt;'''Aadalen,''' Herred i Ringerikes Fogderi,
Buskeruds Amt (1910: 3392 Indb.). Strækker sig
paa begge Sider af Bægnaelven — her kaldet
Aadalselv — og den 25 km lange, smukke Indsø
Sperillen op til søndre Aurdal i Valders. Til
Præstegældet hører tre Kirker: Viker
(Hovedkirke), Ytre Aadalen og Nes (Annekser). Det er
væsentlig en Skovbygd, hvorfor ogsaa fl.
Savbrug og Træsliberier, hvoraf to ved Henfossen
og fire ved Hofsfossen. Herredets Areal er 640
km2, hvoraf 40 km2 Vand.
M. H.
&lt;section end=&quot;Aadalen&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aadals Brug&quot;/&gt;'''Aadals Brug,''' Jernstøberi i Løiten Herred,
Hedemarkens Fogderi; 2 km fra
Jernbanestationen af samme Navn. Anlagdes 1830 af O.
Tranberg. Værket, som leverer Maskiner for
industrielle Anlæg, Landbrugsredskaber, Spiger m. v.,
beskæftiger c. 200 Arbejdere og har en
Omsætning af 1/2 Mill. Kr. Bruget bestaar af 35 større
og mindre Bygninger og har sit eget Skole- og
Fattigvæsen.
M. H.
&lt;section end=&quot;Aadals Brug&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aadness&quot;/&gt;'''Aadness,''' Peder, norsk Bondemaler
(1739—92) fra Lille Odnes ved Randsfjorden, hvor
han levede sin meste Tid som Gaardbruger og
omrejsende Maler. Af 18. Aarh.’s talrige
Bygdekunstnere er vel Aa. den, som naar højest. Hans
Vægdekorationer (godt repræsenteret i de
Sandvig’ske Samlinger paa Lillehammer) viser, at
hans Kunst er stærkt præget af Rokokoen. Aa.
har ogsaa malet Portrætter; han er
repræsenteret i »Kristiania Kunstmuseum« med et
Portræt af Justitsraad Even Hammer.
E. L-w.
&lt;section end=&quot;Aadness&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;aadre&quot;/&gt;'''aadre''' (af det tyske »adern«), se Aaring.
&lt;section end=&quot;aadre&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aadsel&quot;/&gt;'''Aadsel,''' Lig, der er begyndt at gaa i
Forraadnelse. Det er især Aadslerne af Husdyrene, der
spiller nogen Rolle, dels fordi de let kan udbrede
Smitte, naar Dyret er død af en smitsom Sygdom,
og dels fordi enkelte Dele af dem finder teknisk
Anvendelse. For at forhindre Udbredelsen af
Smitte er der overalt fastsat Bestemmelser om
Nedgravning og Desinfektion af Kadavere af
Dyr, der har lidt af smitsomme Sygdomme,
saasom Miltbrand, Snive, Faarekopper, ondartet
Lungesyge, Kvægpest, Mund- og Klovesyge o. fl.,
ligesom der i Alm. for hver Sygdom gives
bestemte Regler for, hvilke Dele af det døde Dyr
der maa benyttes, og under hvilke
Forsigtighedsregler. De Dele af Aadslet, der skal
ødelægges, bliver kogte ell. nedgravede og bestrøede
med Kalk ell. Klorkalk, og dette blandes ogsaa
ind i den Jord, hvormed de tildækkes. Teknisk
Anvendelse finder især Huderne af Okser, Heste
og Faar, til Dels ogsaa af Hunde, Manke- og
Halehaarene af Heste, Ulden af Faar, Horn og
Klove. Undertiden udkoges Fedtet, efter at
Kadaveret er flaaet, og bruges til Vognsmørelse og
til Sæbefabrikation. Horn og Klove bruges af
Drejere og Kammagere; Huden, Haarene og
Ulden finder den sædvanlige Anvendelse. Enkelte
Steder i Udlandet findes Fabrikker, alene
baserede paa Udnyttelsen af Hestekadavere. Hud,
Haar, Hove og Fedt bruges som sædvanligt. Den
af Benene og Kødet udkogte Suppe inddampes
stærkt og benyttes under Navn af Bonesize
(Benslette) til Slette i Væverier. Ben- og
Kødresterne behandles med Svovlsyre, tørres i
Luften, males til Pulver og sælges som Gødning.
Ang. Anvendelsen af Fiskeaadsler se
Affaldsstoffer.
K. M.
&lt;section end=&quot;Aadsel&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aadselbiller&quot;/&gt;'''Aadselbiller''' (Silphidæ), en Billefamilie
(se farvetrykt Tavle »Biller«) med 5 Led i alle
Fødder, i Alm. 11 Led i Følehornene, der hyppigt i
Spidsen er kølleformet fortykkede, og med 6
udvendig synlige Bagkropsringe. Hofterne paa de
to forreste Benpar er kegledannede og frit
fremstaaende, det bageste Benpars bevægelige. Imellem
de enkelte Bagkropsringe er Bevægeligheden stor; hos
mange Former dækker Vingerne kun en Del af Bagkroppen.
Fam. indbefatter middelstore ell. smaa Insekter. Der
er beskrevet c. 1000 Arter, især hjemmehørende
i den nordlige tempererede
Zone. Larverne er i Reglen flade med tydelig
udelte Rygskjolde, tilbagetrukne Munddele, korte
Kindbakker, treleddede Følehorn og 2—6 Øjne.
Benene er veludviklede, og Fodleddet klodannet.
I Danmark haves c. 100 Arter. Aa. spiller i
Naturen en stor Rolle; de hører ind under det
store Ordenspoliti, Sanitetstropperne, der skaffer
det døde Materiale bort og derigennem skaffer
Plads til nyt Liv. De lægger deres Æg i dødt
Materiale ell. i henraadnende Stoffer: i Lig af
Pattedyr, Fugle, ja selv i Fisk, i Svampe,
henraadnende Plantestoffer, undtagelsesvis i
Insekter. Enkelte er Rovdyr og lever af sidstnævnte.
Nogle er blinde og lever i Huler; nyere
Undersøgelser har vist, at Gruppen Leptoderini
optræder med et stort Antal, over 150, i Huler; andre i
Myreboer. Bedst kendte er de saakaldte
Aadselgravere, Fam.’s største Arter, de fleste med
Ligbærernes sorte Liberi, men ogsaa en Del med
skrigende røde Tværbaand over Dækvingerne ell.
med gule Haar. Paa 4. sidste Bagkropsring
findes paa Rygsiden 2 fint tværriflede Felter;
idet Vingedækkernes Bagrand gnides mod disse,
frembringer Dyrene knirkende, meget
iørefaldende Lyde.

{{Illustration}}


En Hovedslægt er de saakaldte
Aadselgravere (Necrophorus). De opsøger fortrinsvis
Smaapattedyrenes og Fuglenes Aadsler og søger
saa vidt mulig ved at grave Jorden ud under
dem at sænke dem ned i denne, hvorpaa de
belægger dem med deres Æg. Naar Arbejdet er
endt, hviler Aadslet nede i en underjordisk Hule
med faststampede Vægge; under Arbejdet
hjælpes et større Antal Dyr altid ad, som oftest en
Hun og mange Hanner. Fabre har vist, at efter
Begravelsen trækker Hannerne sig tilbage paa
een nær; nede i Hulen finder han altid kun een
Hun og een Han. De smaa Pattedyr, Mus etc., har
mistet deres Hud, de er omhyggelig flaaede,
Fuglene deres Fjer; Fiskene derimod faar Lov
til at beholde deres Skæl; i øvrigt er Aadslet
urørt. Inde i Aadslet ligger Æggene, som
Hunnen har lagt; ofte slæber Dyrene i Forening 
&lt;section end=&quot;Aadselbiller&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>m96ljf02mebri0vs15jxlb31c9836jp</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/18</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107340</id>
    <revision>
      <id>429220</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:51:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Aadslet hen til et Sted, der bedre egner sig til Begravelse end det, hvorpaa det blev fundet. Aadslet opspores ved Hjælp af Dyrenes stærke Lugtesans. Saa snart det begynder at lugte, ser man Aadselgraverne komme flyvende; samme Aadsel huser som oftest flere Arter, der arbejder i god Forstaaelse.  De øvrige Aadselbiller (med Hovedslægten Silpha) er mindre, mere flade, Følehornenes Kølle er ikke saa skarpt afsat, og Forvingerne dækker hele Bagkroppe...</comment>
      <origin>429220</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6333" sha1="553w83mm1rpxh1vjmus4ne64y9lmrxy" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Aadslet hen til et Sted, der bedre egner sig til
Begravelse end det, hvorpaa det blev fundet.
Aadslet opspores ved Hjælp af Dyrenes stærke
Lugtesans. Saa snart det begynder at lugte, ser
man Aadselgraverne komme flyvende; samme
Aadsel huser som oftest flere Arter, der arbejder
i god Forstaaelse.

De øvrige Aadselbiller (med
Hovedslægten Silpha) er mindre, mere flade, Følehornenes
Kølle er ikke saa skarpt afsat, og Forvingerne
dækker hele Bagkroppen. De er fortrinsvis sorte,
enkelte har dog rødt Forbryst. Ogsaa de findes
paa Aadsler, men de nedgraver dem ikke,
derimod lever de af dem, og de lægger deres Æg
paa dem. Larverne lever ikke som
Aadselgravernes altid nede paa de nedgravede Lig, de
strejfer frit omkring og lever af henraadnende
Materiale, vistnok hovedsagelig af Plantestoffer; disse
Larver er fortrinsvis sorte; enkelte gør ikke
ringe Skade ved Massevis at anfalde
Sukkerroernes unge Blade. En enkelt Art (S.
quadrimaculata) med gule Dækvinger og 4 sorte
Pletter fører sit eget Liv; den lever i Skove, træffes
ofte paa Blomster, særlig paa Hvidtjørn, Røn
o. a., og angives at leve af Insekter. Enkelte
Arter lever af Snegle.
C. W-L.

'''Aadselblomst,''' se Stapelia.

'''Aadselfugl,''' se Gribbe.

'''Aadselgifte,''' d. s. s. Ptomaïner.

'''Aadselgraver,''' se Aadselbiller.

'''Aadselgrib,''' se Gribbe.

'''Aadselstork,''' se Storke.

&lt;section begin=&quot;Aadselædende Dyr&quot;/&gt;'''Aadselædende Dyr''' kalder man de Dyr, der
helt ell. dog for en større Del lever af Aadsler.
Af Landdyr lever ikke faa Pattedyr og Fugle,
adskillige Biller og en Mængde Bille- og
Fluelarver af Aadsler, af Havdyr kan særlig
fremhæves en Del Krebsdyr og Snegle. I varme,
endnu kun lidet civiliserede Lande spiller
adskillige aa. D., særlig Hunde, Sjakaler, Hyæner,
Gribbe og Aadselstorke, en ret vigtig Rolle i
sanitær Henseende ved at fortære døde Dyr og
alle Slags dyriske Levninger, der ellers ved
deres Forraadnelse vilde forpeste Luften.

'''Aadselørn''' (Polyborus), se Gribbefalke.
&lt;section end=&quot;Aadselædende Dyr&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aaen Sire&quot;/&gt;'''Aaen Sire''' ell. Sireaaen falder ud i
Skagerak V. f. Lister og er Afløb for de store
Lunde- og Siredalsvande. Den har fra umindelige Tider
været en Grænseelv, i ældre Tider mellem Agder
og Ryggjafylke, derpaa mellem Agder og
Stavanger Len og nu mellem Lister og Mandal Amt
og Stavanger Amt.
M. H.

'''Aae’s Laas,''' se Laase.
&lt;section end=&quot;Aaen Sire&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aafjorden&quot;/&gt;'''Aafjorden,''' tidligere Herred i Fosens
Fogderi, søndre Trondhjems Amt. Det blev ved
kgl. Resol. af 23. Marts 1895 delt i Aa og Jøssund
Herreder.
M. H.
&lt;section end=&quot;Aafjorden&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aag&quot;/&gt;'''Aag.''' En af Tømmer, Jern ell. Jernbeton udført
Understøtnings-Konstruktion, hvis enkelte Dele
alle ligger i samme lodrette (ell. omtr. lodrette)
Plan. Et Træ-Aag bestaar i sin simpleste Form
(Pæleaag) af en Række lodret nedrammede
Pæle, foroven forbundne med vandrette Stykker
Tømmer (Hammer, Tvingere), men
Konstruktionen kan varieres paa fl. Maader for at skaffe
større Stivhed: ved Anbringelse af fl. vandrette
Forbindelsesstykker (Vandlister), undertiden en
hel Klædning med vandrette Planker, ved
Skraastivere mellem Pælene, ved at ramme de yderste
Pæle skraat. Dobbeltaag bestaar af to
simple Aag stillede tæt ved Siden af hinanden
og indbyrdes forbundne paa forsk. Maade. Jern-
og Jernbeton-Aag har lgn. Former som
Træ-Aag, idet de dannes af to ell. fl. Søjler, forbundne
ved en Gitter- ell. Ramme-Konstruktion (Portal-Aag).
Jern-Aag understøttes hyppigt
drejeligt forneden (Pendul-Aag), Jernbeton-Aag
støbes i Alm. i eet med Fundamenterne.
A. O-d.
&lt;section end=&quot;Aag&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aag&quot;/&gt;'''Aag.''' Trækketøj for Okser, i den nyere Tid fl.
St. afløst af lgn. Seletøj, som bruges til Heste.
Efter Anbringelsesstedet skelnes mellem
Pandeaag, Nakkeaag og Hals- ell.
Mankeaag. Pandeaaget bestaar af et Stykke tykt
Træ, der er udpolstret; det anbringes midt paa
Panden og fastgøres (ved en Rem, et Reb ell. et
Par Læderstropper) til Hornene. I Sideenderne
findes Øskner til Befæstelse af Skaglerne.
Pandeaaget erstattes undertiden af en udpolstret
Panderem. Nakkeaaget er ligeledes af Træ;
det anbringes bag Hornene og fastgøres til disse
med Remme ell. Reb. Oftest er det dobbelt.
Trækket sker da gennem en med Byrden
forbunden Jernkæde, der befæstes til Midten af
Aagets Bagside. Det dobbelte Nakkeaag er billigt
og let at anbringe, men hvis ikke begge Dyrene
er lige kraftige, vil det ene let blive
overanstrengt, fordi de arbejdende Dyr er alt for
meget afhængige af hinanden under Bevægelsen.
Ofte befæstes Nakkeaaget ganske løst til
Hornene og anbringes saa langt bagtil, at det
hviler mod Manken. Denne Anbringelse er
heldigst; thi derved undgaas, at Dyrene kommer
til at trække med Hornene. Hals- ell.
Mankeaaget er ligeledes enten enkelt ell. dobbelt;
det enkelte, som gerne benyttes i
Danmark, bestaar af 2 Træstave, der forbindes
oventil og nedentil og hviler paa Sivpuder. Det
dobbelte Halsaag bestaar af 2 lange,
stærke Tværstænger, der er samlede til en i
3 Afsnit (1 midterste stort og 2 mindre paa
Siderne) inddelt Ramme ved 2 Par tyndere
Stokke; disses Længde svarer til Halsens Højde,
deres indbyrdes Afstand til Halsens Tykkelse.
De smaa Afsnit af Rammen anbringes om de
trækkende Dyrs Halse, og Trækket forplantes
fra Midten af den øverste af de lange
Tværstænger paa samme Maade som ved det
dobbelte Nakkeaag. De lange Stænger er enten
lige (Rammeafsnittene rektangulære) ell.
tilhuggede efter Formen af Halsen oventil og
nedentil. Pandeaaget bruges bl. a. i Tyskland
og nogle Steder i Frankrig, Nakkeaaget i
Sverige og Italien, det dobbelte Halsaag i
Donaufyrstendømmerne og fl. St.
H. G.

'''Aag.''' Om Bet. hos Romerne se Jugum.
&lt;section end=&quot;Aag&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aagaard&quot;/&gt;'''Aagaard,''' Hovedgaard i Løve Herred SØ.
for Kallundborg, synes 1660—70 oprettet til
Hovedgaard af Rentemester Henrik Müller, gik
fra ham over til Svigersønnen Thomas Finke,
tilhørte senere Slægten Benzon.
Gehejmekonferensraad Greve C. E. Moltke købte den 1804.
Ved hans Død 1858 kom Godset tillige med
Nørager til hans Søn, medens Gaarden Aa.
solgtes for sig.
B. L.

Aagaard, Hovedgaard i V.-Hanherred N. for
Færgestedet Aggersund. Var til 1630 i &lt;section end=&quot;Aagaard&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>553w83mm1rpxh1vjmus4ne64y9lmrxy</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>429221</id>
      <parentid>429220</parentid>
      <timestamp>2026-06-15T17:52:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <origin>429221</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6389" sha1="os5j6xviyz5cw45g2hutpgrype6kx1p" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Aadslet hen til et Sted, der bedre egner sig til
Begravelse end det, hvorpaa det blev fundet.
Aadslet opspores ved Hjælp af Dyrenes stærke
Lugtesans. Saa snart det begynder at lugte, ser
man Aadselgraverne komme flyvende; samme
Aadsel huser som oftest flere Arter, der arbejder
i god Forstaaelse.

De øvrige Aadselbiller (med
Hovedslægten Silpha) er mindre, mere flade, Følehornenes
Kølle er ikke saa skarpt afsat, og Forvingerne
dækker hele Bagkroppen. De er fortrinsvis sorte,
enkelte har dog rødt Forbryst. Ogsaa de findes
paa Aadsler, men de nedgraver dem ikke,
derimod lever de af dem, og de lægger deres Æg
paa dem. Larverne lever ikke som
Aadselgravernes altid nede paa de nedgravede Lig, de
strejfer frit omkring og lever af henraadnende
Materiale, vistnok hovedsagelig af Plantestoffer; disse
Larver er fortrinsvis sorte; enkelte gør ikke
ringe Skade ved Massevis at anfalde
Sukkerroernes unge Blade. En enkelt Art (S.
quadrimaculata) med gule Dækvinger og 4 sorte
Pletter fører sit eget Liv; den lever i Skove, træffes
ofte paa Blomster, særlig paa Hvidtjørn, Røn
o. a., og angives at leve af Insekter. Enkelte
Arter lever af Snegle.
C. W-L.

'''Aadselblomst,''' se Stapelia.

'''Aadselfugl,''' se Gribbe.

'''Aadselgifte,''' d. s. s. Ptomaïner.

'''Aadselgraver,''' se Aadselbiller.

'''Aadselgrib,''' se Gribbe.

'''Aadselstork,''' se Storke.

&lt;section begin=&quot;Aadselædende Dyr&quot;/&gt;'''Aadselædende Dyr''' kalder man de Dyr, der
helt ell. dog for en større Del lever af Aadsler.
Af Landdyr lever ikke faa Pattedyr og Fugle,
adskillige Biller og en Mængde Bille- og
Fluelarver af Aadsler, af Havdyr kan særlig
fremhæves en Del Krebsdyr og Snegle. I varme,
endnu kun lidet civiliserede Lande spiller
adskillige aa. D., særlig Hunde, Sjakaler, Hyæner,
Gribbe og Aadselstorke, en ret vigtig Rolle i
sanitær Henseende ved at fortære døde Dyr og
alle Slags dyriske Levninger, der ellers ved
deres Forraadnelse vilde forpeste Luften.

'''Aadselørn''' (Polyborus), se Gribbefalke.
&lt;section end=&quot;Aadselædende Dyr&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aaen Sire&quot;/&gt;'''Aaen Sire''' ell. Sireaaen falder ud i
Skagerak V. f. Lister og er Afløb for de store
Lunde- og Siredalsvande. Den har fra umindelige Tider
været en Grænseelv, i ældre Tider mellem Agder
og Ryggjafylke, derpaa mellem Agder og
Stavanger Len og nu mellem Lister og Mandal Amt
og Stavanger Amt.
M. H.

'''Aae’s Laas,''' se Laase.
&lt;section end=&quot;Aaen Sire&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aafjorden&quot;/&gt;'''Aafjorden,''' tidligere Herred i Fosens
Fogderi, søndre Trondhjems Amt. Det blev ved
kgl. Resol. af 23. Marts 1895 delt i Aa og Jøssund
Herreder.
M. H.
&lt;section end=&quot;Aafjorden&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aag&quot;/&gt;'''Aag.''' En af Tømmer, Jern ell. Jernbeton udført
Understøtnings-Konstruktion, hvis enkelte Dele
alle ligger i samme lodrette (ell. omtr. lodrette)
Plan. Et Træ-Aag bestaar i sin simpleste Form
(Pæleaag) af en Række lodret nedrammede
Pæle, foroven forbundne med vandrette Stykker
Tømmer (Hammer, Tvingere), men
Konstruktionen kan varieres paa fl. Maader for at skaffe
større Stivhed: ved Anbringelse af fl. vandrette
Forbindelsesstykker (Vandlister), undertiden en
hel Klædning med vandrette Planker, ved
Skraastivere mellem Pælene, ved at ramme de yderste
Pæle skraat. Dobbeltaag bestaar af to
simple Aag stillede tæt ved Siden af hinanden
og indbyrdes forbundne paa forsk. Maade. Jern-
og Jernbeton-Aag har lgn. Former som
Træ-Aag, idet de dannes af to ell. fl. Søjler, forbundne
ved en Gitter- ell. Ramme-Konstruktion (Portal-Aag).
Jern-Aag understøttes hyppigt
drejeligt forneden (Pendul-Aag), Jernbeton-Aag
støbes i Alm. i eet med Fundamenterne.
A. O-d.
&lt;section end=&quot;Aag&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aag&quot;/&gt;'''Aag.''' Trækketøj for Okser, i den nyere Tid fl.
St. afløst af lgn. Seletøj, som bruges til Heste.
Efter Anbringelsesstedet skelnes mellem
Pandeaag, Nakkeaag og Hals- ell.
Mankeaag. Pandeaaget bestaar af et Stykke tykt
Træ, der er udpolstret; det anbringes midt paa
Panden og fastgøres (ved en Rem, et Reb ell. et
Par Læderstropper) til Hornene. I Sideenderne
findes Øskner til Befæstelse af Skaglerne.
Pandeaaget erstattes undertiden af en udpolstret
Panderem. Nakkeaaget er ligeledes af Træ;
det anbringes bag Hornene og fastgøres til disse
med Remme ell. Reb. Oftest er det dobbelt.
Trækket sker da gennem en med Byrden
forbunden Jernkæde, der befæstes til Midten af
Aagets Bagside. Det dobbelte Nakkeaag er billigt
og let at anbringe, men hvis ikke begge Dyrene
er lige kraftige, vil det ene let blive
overanstrengt, fordi de arbejdende Dyr er alt for
meget afhængige af hinanden under Bevægelsen.
Ofte befæstes Nakkeaaget ganske løst til
Hornene og anbringes saa langt bagtil, at det
hviler mod Manken. Denne Anbringelse er
heldigst; thi derved undgaas, at Dyrene kommer
til at trække med Hornene. Hals- ell.
Mankeaaget er ligeledes enten enkelt ell. dobbelt;
det enkelte, som gerne benyttes i
Danmark, bestaar af 2 Træstave, der forbindes
oventil og nedentil og hviler paa Sivpuder. Det
dobbelte Halsaag bestaar af 2 lange,
stærke Tværstænger, der er samlede til en i
3 Afsnit (1 midterste stort og 2 mindre paa
Siderne) inddelt Ramme ved 2 Par tyndere
Stokke; disses Længde svarer til Halsens Højde,
deres indbyrdes Afstand til Halsens Tykkelse.
De smaa Afsnit af Rammen anbringes om de
trækkende Dyrs Halse, og Trækket forplantes
fra Midten af den øverste af de lange
Tværstænger paa samme Maade som ved det
dobbelte Nakkeaag. De lange Stænger er enten
lige (Rammeafsnittene rektangulære) ell.
tilhuggede efter Formen af Halsen oventil og
nedentil. Pandeaaget bruges bl. a. i Tyskland
og nogle Steder i Frankrig, Nakkeaaget i
Sverige og Italien, det dobbelte Halsaag i
Donaufyrstendømmerne og fl. St.
H. G.

'''Aag.''' Om Bet. hos Romerne se Jugum.
&lt;section end=&quot;Aag&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aagaard&quot;/&gt;'''Aagaard,''' Hovedgaard i Løve Herred SØ.
for Kallundborg, synes 1660—70 oprettet til
Hovedgaard af Rentemester Henrik Müller, gik
fra ham over til Svigersønnen Thomas Finke,
tilhørte senere Slægten Benzon.
Gehejmekonferensraad Greve C. E. Moltke købte den 1804.
Ved hans Død 1858 kom Godset tillige med
Nørager til hans Søn, medens Gaarden Aa.
solgtes for sig.
B. L.
&lt;section end=&quot;Aagaard&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aagaard&quot;/&gt;'''Aagaard,''' Hovedgaard i V.-Hanherred N. for
Færgestedet Aggersund. Var til 1630 i &lt;section end=&quot;Aagaard&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>os5j6xviyz5cw45g2hutpgrype6kx1p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/19</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107341</id>
    <revision>
      <id>429222</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:53:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Gyldenstjernernes Eje, afbrændtes i Bondeopstanden mod Christoffer af Bayern 1441, saa Ejeren Niels Pedersen G.: »ikkun kom af sin Gaard med en Stav i sin Haand«. Hovedslaget mod Bønderne — hvorfra det bekendte Vers: »Først da rømte de Morsingboer« o. s. v. — under Christoffer af Bayerns Ledelse stod ved Aa. 6. Juni 1441. Ejedes senere bl. a. af Slægterne Rantzau, Mylius og Roulund. B. L. &lt;section begin=&quot;Aagaard&quot;/&gt;'''Aagaard,''' Carl Frederik, dan...</comment>
      <origin>429222</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6373" sha1="n1crfyw0484n5t72wxqx0hodnroawi8" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Gyldenstjernernes Eje, afbrændtes i Bondeopstanden
mod Christoffer af Bayern 1441, saa Ejeren
Niels Pedersen G.: »ikkun kom af sin Gaard
med en Stav i sin Haand«. Hovedslaget mod
Bønderne — hvorfra det bekendte Vers: »Først
da rømte de Morsingboer« o. s. v. — under
Christoffer af Bayerns Ledelse stod ved Aa. 6.
Juni 1441. Ejedes senere bl. a. af Slægterne
Rantzau, Mylius og Roulund.
B. L.
&lt;section begin=&quot;Aagaard&quot;/&gt;'''Aagaard,''' Carl Frederik, dansk
Landskabsmaler, f. 29. Jan. 1833 i Odense, hvor
Faderen var Skomager, d. i Kbhvn 2. Novbr
1895. I sin Fødeby lærte han Malerprofessionen,
men da han 1852 var bleven Svend, rejste han
til Kbhvn for at blive uddannet til Kunstner;
samtidig med, at han der tegnede paa
Akademiet, arbejdede han paa sin ældre Broders —
den ndf. omtalte J. P. Aa.’s — xylografiske
Atelier. Lidt senere traadte han i Forbindelse
med G. C. Hilker, modtog Undervisning i
Dekorationsmaleriet og deltog i Udsmykningen af
Landbohøjskolen og Universitetets Vestibule;
senere dekorerede han Studenterforeningens
Bygning i Kbhvn, Hovedbygningen paa
Frijsenborg og fl. større Lokaler. Som begyndende
Landskabsmaler nød Aa. en Tid P. C. T.
Skovgaards Vejledning, og allerede 1857 vandt han
den Neuhausenske Præmie for »Vildtvoksende
Markblomster«, der erhvervedes af
Kunstforeningen. Herpaa fulgte en overordentlig
omfattende Produktion af Landskabsbilleder, dels
over hjemlige, dels over udenlandske Motiver;
1870—71 og 1875—76 var han i Italien og
medbragte derfra en Mængde Studier og større
Malerier. Et omfangsrigt Arbejde af ham, »Parti
af Jægersborg Dyrehave, rimfuld
Efteraarsmorgen«, blev købt til »Den kgl. Malerisamling«,
efter at det, 1865, havde indbragt ham den
Sødring’ske Opmuntringspræmie, senere er det
blevet udrangeret; 1874 blev han valgt til
Medlem af »Kunstakademiet«. Mellem de danske
Landskabsmalere er Aa. utvivlsomt en af de
mest populære, særlig i Kraft af sin udprægede
Evne til at finde almen tiltalende Emner,
benytte disse i afrundet og anskuelig Form og
give Naturstemninger et let tilgængeligt
Udtryk.
S. M.
&lt;section end=&quot;Aagaard&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aagaard&quot;/&gt;'''Aagaard,''' Gustav, norsk Forf., f. i
Sandefjord 18. Septbr 1852, blev Præst 1876. Hans
første Forfatterskab var af religiøs Natur;
senere har han udgivet en Række Fortællinger
af mere skønlitterær Art, men med tydelig
moraliserende Tendens.
E. S-n.
&lt;section end=&quot;Aagaard&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aagaard&quot;/&gt;'''Aagaard,''' Johan Peter, dansk Xylograf,
f. i Odense 3. Maj 1818, d. i Kbhvn 22. Maj 1879,
Broder til ovenn. C. F. Aa. Opr. var han
bestemt for Malerhaandværket, blev Svend og
drog 1839 til Kbhvn; men kort derpaa gav han
sig i Lære hos A. C. F. Flinch og udviklede
sig under denne saa vel, at han allerede 1842
kunde møde med forsk. Træsnit paa Charlottenborgudstillingen.
I de flg. Aar offentliggjorde han fl. vellykkede Blade og vandt snart
Anerkendelse som en af de dygtigste Kunstnere i sit
Fag. Det var dog især, efter at han 1849 var
gaaet i Kompagni med Xylografen A. Th.
Kittendorf, at han udfoldede en større
Virksomhed; Firmaet blev snart et af Landets i sin Art
anseligste, og der udgik fra det en Mængde
større og mindre illustrerede Værker, bl. hvilke
Fabricius’ Danmarkshistorie maa nævnes som
det vigtigste i kunstnerisk Henseende. Da C. A.
T. Piil havde opfundet Kemitypien, lagde Aa.
sig ogsaa efter denne Reproduktionsmaade og
bragte den til Anvendelse dels i den paa
Firmaets Forlag udkommende illustrerede
Almanak og i forsk. Ugeblade, dels i de af Worsaae
udg. »Afbildninger fra det kgl. Museum for
nordiske Oldsager«.
S. M.
&lt;section end=&quot;Aagaard&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aagaard&quot;/&gt;'''Aagaard,''' Oscar, norsk Forf., f. i
Sandefjord 4. Juli 1857. Opr. uddannet som
Forretningsmand begyndte han 36 Aar gl. at skrive
og vakte Opmærksomhed med en af sine første
Fortællinger »Underlige Fyre« (1894), som er
præget af en jævnt naturlig Iagttagelsesevne.
Senere har han forsøgt sig en Del i satirisk
Samfundsskildring; med sine meget harmløse,
humoristiske Soldaterskildringer: »Kaptein Hejre
og hans Gutter« (1898) og »Martin Ligeglads
Meriter« (1899) har Aa. gjort adskillig Lykke
blandt Publikum, og i et Folkeskuespil om
samme Emner, som 1906 opførtes paa
»Centralteatret«, forfulgte han denne Succes.
E. S-n.
&lt;section end=&quot;Aagaard&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aage&quot;/&gt;'''Aage''' (ældre: Aake), dansk og svensk
Mandsnavn; opr. Afkortelse af Aamund o. l. Navne;
jfr. Agge.
A. O.
&lt;section end=&quot;Aage&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aage Jonsön&quot;/&gt;'''Aage Jonsön''' var en Tid Drost hos Erik
Menved og hørte til Kongens vigtigste
Raadgivere under Striden med Ærkebiskop Jens
Grand, der ogsaa satte ham i Band. Han døde
1317.
Kr. E.

'''Aage Kakke,''' se Kakke.
&lt;section end=&quot;Aage Jonsön&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aager&quot;/&gt;'''Aager,''' i opr. Bet. den Handling at tage
højere Rente af et Laan end den ved
Lovgivningen tilladte, i nyere Forstand det Forhold
at skaffe sig ublu Fordel af en
Pengeforstrækning ell. anden Retshandel ved at udbytte sin
Medkontrahents Nød, Letsindighed ell.
Uerfarenhed. I tidligere Tider var det ofte forbudt
overhovedet at tage Renter. Saa længe
Handelssamkvemmet er uudviklet, er der ingen
Brug for Pengekreditten, hvorfor man opstiller
Sætningen nummus non nummum parit, d. v. s.
»da Penge er ufrugtbare, kan de ikke
frembringe Penge«. Ud fra denne Betragtning, og
fordi Udlaan mod Rente let skaber Misbrug af
Magten over for den trængende, forkastedes
Rentetagen i al Alm. Laan fremtræder da som
en Barmhjertigheds- og Kærlighedsgerning.
Efter mosaisk Ret var formuende Folk endog
forpligtede til at yde vederlagsfrit Laan til
deres Landsmænd (dog opr. kun naar disse
var fattige, senere ubetinget). Efter rom. Ret
var det gennemgaaende tilladt at tage Rente.
Ifølge de 12 Tavlers Love var den højeste
tilladte Rente 8 1/3 % p. a. (foenus unciarium, d. v.
s. et Laan, hvor Renten udgjorde en Tolvtedel
af Kapitalen). Senere blev Rentefoden nedsat til
det halve, og ved lex Genusia Aar 332 f. Kr.
blev det endog forbudt rom. Borgere
overhovedet at tage Rente af hinanden. Dette
Forbud overholdtes dog ikke. Omkr. Kr. Fødsel
var den højeste tilladte Rente 1 % om
Maaneden (usurae centesimae). Efter Justinian’s
Lovgivning maatte Købmænd tage 8 % p. a.,
Personer af den højeste Rangklasse (homines&lt;section end=&quot;Aager&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>n1crfyw0484n5t72wxqx0hodnroawi8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/20</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107342</id>
    <revision>
      <id>429223</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:54:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;stres) 4 % og andre Personer 6 %. At tage Rentesrenter (anatocisme) var forbudt. I Middelalderen gjorde der sig snart den Betragtning gældende, at det var forkasteligt overhovedet at tage Renter. Dette har sikkert delvis haft sin virkelige Grund i, at man kunde undvære Laan mod Renter under de nu bestaaende, mindre udviklede Forretningsforhold; men det fremtraadte som et Udtryk for en med mosaisk Ret stemmende religiøs Betragtning. Efter at det fø...</comment>
      <origin>429223</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6307" sha1="nccv1ge2xv5jjk80slujfp4jg96ycx1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;stres) 4 % og andre Personer 6 %. At tage
Rentesrenter (anatocisme) var forbudt. I
Middelalderen gjorde der sig snart den Betragtning
gældende, at det var forkasteligt overhovedet
at tage Renter. Dette har sikkert delvis haft sin
virkelige Grund i, at man kunde undvære Laan
mod Renter under de nu bestaaende, mindre
udviklede Forretningsforhold; men det
fremtraadte som et Udtryk for en med mosaisk Ret
stemmende religiøs Betragtning. Efter at det
først havde været blot gejstlige forbudt,
erklærede Paven Aar 443 det for en fordømmelig
Handling, at selv læge Personer tog Renter, og
endelig blev de, der bedrev Aa., paa Konciliet
i Vienne Aar 1311 truede med Udelukkelse fra
Nadveren samt med Frakendelse af Ret til at
oprette Testamente og til at blive begravede i
indviet Jord. Dette absolutte Forbud mod Aa.
blev, som en kanonisk Retsregel, gældende i
hele Europa. Men medens det i andre Lande
tillige fik Understøttelse gennem den verdslige
Lovgivning, bestod Forbudet i Danmark kun,
indtil den kanoniske Ret ved Reformationens
Indførelse Aar 1536 havde tabt sin Gyldighed.
Vel blev det i Christian III’s Lovgivning
erklæret for usømmeligt og ukristeligt at tage
Renter; men samtidig tillodes det dog at betinge
sig 5 % p. a. af Penge, Korn ell. andet, hvilken
Maksimumsrente Christian IV forhøjede til 6 %.
Denne Regel er optagen i Christian V’s D. L. 5—14—5;
den er endnu formelt i Kraft med
Hensyn til Laan af andet end Penge, men vil ikke
blive anvendt. Hvad angaar Pengelaan, blev
den højeste tilladte Rente først nedsat til 5 %
(1813), senere til 4 (1820), men ved L. af 6. Apr.
1855, den nugældende Hovedlov, blev al
Rentetagen given fri, undtagen for saa vidt angaar
Udlaan imod Pant i faste Ejendomme. Ved det
sidste er den højeste tilladte aarlige Rente
stadig 4 %, dog kan man altid hos Retsskriveren
begære en gratis Bevilling til at tage indtil 6 %,
jfr. L. Nr. 52 af 27. Marts 1912. Omtr. samtidig
med Loven af 1855 havde de fleste andre europ.
Stater (Frankrig undtagen) ladet udkomme Love,
der paa lgn. Maade gav Rentefoden fri.
Aagerlovgivningen var nemlig fra Slutn. af 18. Aarh.
bleven ivrig angrebet. Det stærkere
udviklede økonomiske Samkvem nødvendiggjorde
ikke blot, at man havde Adgang til at tage en
vis højere Rente end tidligere tilladt, men man
maatte efter Omstændighederne have Ret til at
tage en hvilken som helst. Det var nemlig ikke
alene umuligt at fastslaa som den højeste
tilladte Rente, hvad man mente der svarede til
den sædvanlige Pris paa Pengene, thi denne Pris
maatte med Nødvendighed være vekslende; men
det var ugørligt endog blot at fastslaa en
passende højeste Rente for de enkelte Arter af
Kontraktsforhold. Bl. a. maatte den større ell.
mindre Risiko ved Laanet motivere en stærkt
vekslende Rentefod. Paa den anden Side
virkede Aagerlovene ikke, som de skulde; thi de
var lette at omgaa. Den Tvang, som Loven
paalagde Kreditor, førte kun til, at der valgtes
Omveje, (gennem store Forudbetalinger ell.
Forskrivninger for langt mere end det laante,
gennem høje Provisioner, naar Laanet periodisk
skulde fornyes, ell. Paatvingelse af Varer til
ublu Priser), og derved gjordes Skyldnerens
Vilkaar endnu haardere.

I den nyere Tid har man atter givet Love
imod Aa. og fastsat Straf derfor. Man har søgt
at formulere Lovbud, der nøjere end de tidligere
Love ramte Kernen i Aagerforbrydelsen:
til ublu Fordel ved Laan at udnytte andres Nød,
Letsindighed ell. Uerfarenhed. I den danske
Rigsdag er der i Samlingen 1886—87 af
Regeringen blevet forelagt et Lovforslag, der dog
ikke er blevet til L. Forslaget stemte i alt
væsentligt overens med den tyske Rigslov af 24.
Maj 1880, jfr. østerrigsk L. af 28. Maj 1881.
Senere har sv. L. om Aa. 14. Juni 1901 og norsk
Straffelov (1902) i §§ 295—297 (jfr. dansk
Straffelovsudkast 1912 §§ 330—332) indført lgn.
Straffebestemmelser. Lovgivningerne erklærer nu
ogsaa de indgaaede Kontrakter for uforbindende,
se norsk L. (1902) om Straffelovens
Ikrafttræden § 17, tysk borgerlig Lovbog § 138, schweizisk
Obligationsretslov (1911) § 21, alt i Tilslutning
til alm. Regler om Kontrakters Ugyldighed,
særlig eng.—amer. Regler om undue influence.
Ogsaa den skandinaviske Obligationsretskomités
Forslag af 1913 til L. om Aftaler m. v.
indeholder i § 32 tilsvarende Regler: Naar nogen har
udnyttet en andens Nød, Letsind, Enfoldighed,
Uerfarenhed ell. et mellem dem bestaaende
Afhængighedsforhold til at opnaa ell. betinge
Fordele, som staar i aabenbart Misforhold til, hvad
derfor ydes . . . . .

Vanskeligheden ved Lovgivning imod Aa.
ligger i, at man efter at have opgivet at stræbe
mod Maalet ved at sætte Grænser for den
tilladte Rentes Størrelse, ikke synes at kunne
finde noget sikkert ydre Kendemærke paa det
retsstridige, men maa overlade alt væsentligt
til Domstolenes Skøn.
V. B.
&lt;section begin=&quot;Aagesen&quot;/&gt;'''Aagesen,''' Andreas, dansk Retslærd, f. i
Kbhvn 5. Aug. 1826, d. smst. 26. Oktbr 1879. Aa.
blev Student 1843, studerede dernæst
Retsvidenskab ved Kbhvn’s Universitet, men afbrød sine
Studeringer 1848 for som frivillig at deltage i
det første Aars Felttog, hvor han gjorde
Tjeneste som Fourer ved 2. Reservebataillon. Han tog
jur. Embedseksamen 1849 og indtraadte kort
efter som Volontær i Justitsministeriet, hvor
han blev Kancellist 1853. I disse Aar var han
hurtig bleven en meget søgt jur. Manuduktør.
1853 drog han paa en længere Udenlandsrejse,
navnlig til Frankrig og England. 1855
udnævntes han til Lektor og 1856 til ordinær Prof. i
Retsvidenskab ved Kbhvn’s Universitet. Aa. var
Medlem af den 1870 til Udarbejdelsen af en
Sø- og Handelslov nedsatte Kommission; fl.
vigtige Partier af det Udkast til en Sølov, som
Kommissionen afgav 1882, er udarbejdede af
ham. Han var en Tid Formand for
Nationalbankens Repræsentantskab og valgtes 1879 til
Medlem af Landstinget. 1861 udnævntes han til
ekstraordinær Assessor i Højesteret, og kreeredes
1877 til Æresdoktor af Upsala Universitet. —
Sit Livs Hovedvirksomhed havde Aa. dog som
Universitetslærer. Af hans Skr er flg. trykte:
»Forelæsninger over den rom. Privatret« og
»Indledningen til den danske Formueret«; disse
er hans Hovedværker og først udg. efter hans
Død. I Universitetsprogrammerne for 1866, 1871 &lt;section end=&quot;Aagesen&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nccv1ge2xv5jjk80slujfp4jg96ycx1</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>429224</id>
      <parentid>429223</parentid>
      <timestamp>2026-06-15T17:54:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <origin>429224</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6308" sha1="pzcycfvytxwg051o48dbi7nqfdov5og" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;stres) 4 % og andre Personer 6 %. At tage
Rentesrenter (anatocisme) var forbudt. I
Middelalderen gjorde der sig snart den Betragtning
gældende, at det var forkasteligt overhovedet
at tage Renter. Dette har sikkert delvis haft sin
virkelige Grund i, at man kunde undvære Laan
mod Renter under de nu bestaaende, mindre
udviklede Forretningsforhold; men det
fremtraadte som et Udtryk for en med mosaisk Ret
stemmende religiøs Betragtning. Efter at det
først havde været blot gejstlige forbudt,
erklærede Paven Aar 443 det for en fordømmelig
Handling, at selv læge Personer tog Renter, og
endelig blev de, der bedrev Aa., paa Konciliet
i Vienne Aar 1311 truede med Udelukkelse fra
Nadveren samt med Frakendelse af Ret til at
oprette Testamente og til at blive begravede i
indviet Jord. Dette absolutte Forbud mod Aa.
blev, som en kanonisk Retsregel, gældende i
hele Europa. Men medens det i andre Lande
tillige fik Understøttelse gennem den verdslige
Lovgivning, bestod Forbudet i Danmark kun,
indtil den kanoniske Ret ved Reformationens
Indførelse Aar 1536 havde tabt sin Gyldighed.
Vel blev det i Christian III’s Lovgivning
erklæret for usømmeligt og ukristeligt at tage
Renter; men samtidig tillodes det dog at betinge
sig 5 % p. a. af Penge, Korn ell. andet, hvilken
Maksimumsrente Christian IV forhøjede til 6 %.
Denne Regel er optagen i Christian V’s D. L. 5—14—5;
den er endnu formelt i Kraft med
Hensyn til Laan af andet end Penge, men vil ikke
blive anvendt. Hvad angaar Pengelaan, blev
den højeste tilladte Rente først nedsat til 5 %
(1813), senere til 4 (1820), men ved L. af 6. Apr.
1855, den nugældende Hovedlov, blev al
Rentetagen given fri, undtagen for saa vidt angaar
Udlaan imod Pant i faste Ejendomme. Ved det
sidste er den højeste tilladte aarlige Rente
stadig 4 %, dog kan man altid hos Retsskriveren
begære en gratis Bevilling til at tage indtil 6 %,
jfr. L. Nr. 52 af 27. Marts 1912. Omtr. samtidig
med Loven af 1855 havde de fleste andre europ.
Stater (Frankrig undtagen) ladet udkomme Love,
der paa lgn. Maade gav Rentefoden fri.
Aagerlovgivningen var nemlig fra Slutn. af 18. Aarh.
bleven ivrig angrebet. Det stærkere
udviklede økonomiske Samkvem nødvendiggjorde
ikke blot, at man havde Adgang til at tage en
vis højere Rente end tidligere tilladt, men man
maatte efter Omstændighederne have Ret til at
tage en hvilken som helst. Det var nemlig ikke
alene umuligt at fastslaa som den højeste
tilladte Rente, hvad man mente der svarede til
den sædvanlige Pris paa Pengene, thi denne Pris
maatte med Nødvendighed være vekslende; men
det var ugørligt endog blot at fastslaa en
passende højeste Rente for de enkelte Arter af
Kontraktsforhold. Bl. a. maatte den større ell.
mindre Risiko ved Laanet motivere en stærkt
vekslende Rentefod. Paa den anden Side
virkede Aagerlovene ikke, som de skulde; thi de
var lette at omgaa. Den Tvang, som Loven
paalagde Kreditor, førte kun til, at der valgtes
Omveje, (gennem store Forudbetalinger ell.
Forskrivninger for langt mere end det laante,
gennem høje Provisioner, naar Laanet periodisk
skulde fornyes, ell. Paatvingelse af Varer til
ublu Priser), og derved gjordes Skyldnerens
Vilkaar endnu haardere.

I den nyere Tid har man atter givet Love
imod Aa. og fastsat Straf derfor. Man har søgt
at formulere Lovbud, der nøjere end de tidligere
Love ramte Kernen i Aagerforbrydelsen:
til ublu Fordel ved Laan at udnytte andres Nød,
Letsindighed ell. Uerfarenhed. I den danske
Rigsdag er der i Samlingen 1886—87 af
Regeringen blevet forelagt et Lovforslag, der dog
ikke er blevet til L. Forslaget stemte i alt
væsentligt overens med den tyske Rigslov af 24.
Maj 1880, jfr. østerrigsk L. af 28. Maj 1881.
Senere har sv. L. om Aa. 14. Juni 1901 og norsk
Straffelov (1902) i §§ 295—297 (jfr. dansk
Straffelovsudkast 1912 §§ 330—332) indført lgn.
Straffebestemmelser. Lovgivningerne erklærer nu
ogsaa de indgaaede Kontrakter for uforbindende,
se norsk L. (1902) om Straffelovens
Ikrafttræden § 17, tysk borgerlig Lovbog § 138, schweizisk
Obligationsretslov (1911) § 21, alt i Tilslutning
til alm. Regler om Kontrakters Ugyldighed,
særlig eng.—amer. Regler om undue influence.
Ogsaa den skandinaviske Obligationsretskomités
Forslag af 1913 til L. om Aftaler m. v.
indeholder i § 32 tilsvarende Regler: Naar nogen har
udnyttet en andens Nød, Letsind, Enfoldighed,
Uerfarenhed ell. et mellem dem bestaaende
Afhængighedsforhold til at opnaa ell. betinge
Fordele, som staar i aabenbart Misforhold til, hvad
derfor ydes . . . . .

Vanskeligheden ved Lovgivning imod Aa.
ligger i, at man efter at have opgivet at stræbe
mod Maalet ved at sætte Grænser for den
tilladte Rentes Størrelse, ikke synes at kunne
finde noget sikkert ydre Kendemærke paa det
retsstridige, men maa overlade alt væsentligt
til Domstolenes Skøn.
V. B.

&lt;section begin=&quot;Aagesen&quot;/&gt;'''Aagesen,''' Andreas, dansk Retslærd, f. i
Kbhvn 5. Aug. 1826, d. smst. 26. Oktbr 1879. Aa.
blev Student 1843, studerede dernæst
Retsvidenskab ved Kbhvn’s Universitet, men afbrød sine
Studeringer 1848 for som frivillig at deltage i
det første Aars Felttog, hvor han gjorde
Tjeneste som Fourer ved 2. Reservebataillon. Han tog
jur. Embedseksamen 1849 og indtraadte kort
efter som Volontær i Justitsministeriet, hvor
han blev Kancellist 1853. I disse Aar var han
hurtig bleven en meget søgt jur. Manuduktør.
1853 drog han paa en længere Udenlandsrejse,
navnlig til Frankrig og England. 1855
udnævntes han til Lektor og 1856 til ordinær Prof. i
Retsvidenskab ved Kbhvn’s Universitet. Aa. var
Medlem af den 1870 til Udarbejdelsen af en
Sø- og Handelslov nedsatte Kommission; fl.
vigtige Partier af det Udkast til en Sølov, som
Kommissionen afgav 1882, er udarbejdede af
ham. Han var en Tid Formand for
Nationalbankens Repræsentantskab og valgtes 1879 til
Medlem af Landstinget. 1861 udnævntes han til
ekstraordinær Assessor i Højesteret, og kreeredes
1877 til Æresdoktor af Upsala Universitet. —
Sit Livs Hovedvirksomhed havde Aa. dog som
Universitetslærer. Af hans Skr er flg. trykte:
»Forelæsninger over den rom. Privatret« og
»Indledningen til den danske Formueret«; disse
er hans Hovedværker og først udg. efter hans
Død. I Universitetsprogrammerne for 1866, 1871 &lt;section end=&quot;Aagesen&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pzcycfvytxwg051o48dbi7nqfdov5og</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/21</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107343</id>
    <revision>
      <id>429225</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:56:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;og 1872: »Bidrag til Læren om Overdragelse af Ejendomsret og andre tinglige Rettigheder«; »Bemærkninger om Rettigheder over Ting, 1. Række: om Retsbeskyttelsens forsk. Udstrækning«; og »Fortsatte Bemærkninger om Rettigheder over Ting, navnlig om Ejendomsrettens Begreb«. Som Festskrift ved Universitetets 400 Aars Fest: »Om Singulærsuccession i Formuerettigheder inter vivos, med særligt Hensyn til dansk Ret«. To Afh. om »Beregningen af Ægtefællens B...</comment>
      <origin>429225</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6458" sha1="3prassw3pgc7x0k9pysw3q25rv9w6pu" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;og 1872: »Bidrag til Læren om Overdragelse af
Ejendomsret og andre tinglige Rettigheder«;
»Bemærkninger om Rettigheder over Ting, 1.
Række: om Retsbeskyttelsens forsk.
Udstrækning«; og »Fortsatte Bemærkninger om
Rettigheder over Ting, navnlig om Ejendomsrettens
Begreb«. Som Festskrift ved Universitetets 400 Aars
Fest: »Om Singulærsuccession i Formuerettigheder
inter vivos, med særligt Hensyn til dansk
Ret«. To Afh. om »Beregningen af Ægtefællens
Broderlod« i »Ugeskrift for Retsvæsen« for 1868
og 1869; og smst. for 1877 en Afh. om
»Interessentskaber«. Som Forhandlingsemne paa det 3.
nord. Juristmøde en Afh. »om nogle ved
Konnossementer forekommende Retsforhold«.
Endelig en »Fortegnelse over Retssamlinger,
Retslitteratur m. m. i Danmark, Norge, Sverige og
til Dels Finland«, udg. 1876. — Aa. blev, som
Halls Efterfølger ved Universitetet, Lærer i
Romerretten og en Del af den danske
Formueret. Han dikterede, faa Aar efter at være
bleven Universitetslærer, en udførlig Forelæsning
over den danske Tingsret, der dog aldrig er
bleven trykt. Igennem dette Værk, de ovf.
omtalte Afh. i Universitetsprogrammet og
Indledningen til Formueretten yder Aa. særdeles
mange og fortrinlige Bidrag til den rigtige
Bestemmelse og en dybere Opfattelse af
Formuerettens, navnlig Tingsrettens, Grundbegreber.
Aa. ansaa det for Kernen i al jur.
Videnskabelighed at bestemme Begreberne saa rigtigt som
muligt, d. v. s. i nøjeste Overensstemmelse med
den positive Ret og Livsforholdenes Krav. Hans
Metode var derfor denne: at analysere
Begreberne og deducere dem ud i deres
Konsekvenser, for derpaa at prøve dem over for det
virkelige Retsliv, ogsaa i dettes sjældnere og mindre
iøjnefaldende Former, og saaledes at naa til en
Korrektion af Begreberne og til en Bestemmelse
af deres reale Værdi. Ogsaa under
Behandlingen af den rom. Formueret prøver han
Grundbegreberne. Aa.’s Romerretsfremstilling har i
øvrigt sin største Værdi ved helt igennem at
være baaren af flg. frugtbare Opfattelse: de
rom. Juristers teoretiske Abstraktioner
udtrykker ikke den virkelige rom. Ret; hele deres
videnskabelige Behandlingsmaade er forældet
og ikke efterlignelsesværdig; men selve den
positive rom. Formueret, som vi kan lære den
at kende ud af de utallige enkelte Retssætninger
og Retsafgørelser i corpus juris, den kan ogsaa
i vore Dage tjene som et Mønster, og derfor er
den rom. Formueret et fortrinligt Studiefag selv
for Nutidens Jurister. Ved sin selvstændige
Bearbejdelse af Kilderne ud fra dette, hidtil
forsømte Udgangspunkt bragte Aa. nyt Liv i dansk
Romerretsstudium. Aa.’s Betydning for dansk
Formueretsvidenskab ligger i, at han i den
fornyede og meget indgaaende Drøftelse, han
underkastede de nedarvede Begreber, lagde
Hovedvægten paa at korrigere disse efter de
foreliggende Livsforhold og derfor vedblivende
stræbte at uddybe Kendskabet til de sidste og
til deres Krav paa retlig Ordning. Han
udmærker sig her ved Utrættelighed i Forskningen,
Energi i Tanken og en ubestikkelig
Sandhedstrang. Dog er maaske de opnaaede Resultater
ikke det Væsentligste; netop hans Forsknings
Fortrin affødte en vis Usikkerhed i, hvad han
mente at kunne hævde som det rette; der var
vel ogsaa noget uforholdsmæssigt i hans
Interesse for de almindeligere Begreber alene. Hans
største Bet. bør derimod vistnok søges i den
Paavirkning, hans videnskabelige Personlighed
udøvede. Hans Tilhørere vidner om den
Interesse for Studiet og den Respekt for
Videnskaben, som han med sin ædle, alvorlige og dog
hjertevindende Karakter forstod at vække hos
dem. Ogsaa Læseren af hans Skr. vil det gaa
paa samme Maade.
V. B.

'''Aagesen,''' Svend se Svend Aagesen.

&lt;section begin=&quot;Åhfelt&quot;/&gt;'''Åhfelt,''' Clemens, sv. Hofprædikant og
Lektor, f. 16. Novbr 1860. anset, moderne
Teolog, paavirket af Viktor Rydberg og Pontus
Wikner, hvilket bl. a. fremgaar af hans
»Predikningar i Stockholms Slottskapell« (1912). Å.
er desuden en fremragende Pædagog og
varmhjertet Ungdomsven. 1892—1908 var han
Religionslærer for Gustaf V’s Sønner.
A. M. D.

&lt;section end=&quot;Åhfelt&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åhlström&quot;/&gt;'''Åhlström,''' Olaf, sv. Musiker (1756—1835),
fra 1777 til sin Død Organist i Stockholm,
anlagde det første sv. Nodetrykkeri og udgav forsk.
Kompositioner, ligesom han optegnede og
arrangerede Melodierne til Originaludgaven af
Bellmann’s Sange.

&lt;section end=&quot;Åhlström&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åhus&quot;/&gt;'''Åhus,''' Havneplads i Kristianstads Len, Skaane,
nær Helgeaas Udløb i Østersøen, ved Jernbane
forbundet med Kristianstad, har c. 1000 Indb. og
driver Handel, Søfart, Fiskeri og
Tobaksdyrkning. Å. var i Middelalderen Købstad og havde et
befæstet Slot, anlagt af Ærkebispen Eskil i Lund,
som 1149 havde faaet Å. i Forlening af Sven
Grathe. I Slutn. af 16. Aarh. forfaldt Staden, og
1617 mistede den sine Privilegier, da
Kristianstad anlagdes. Den store Mariakirke skal være
bygget i Slutningen af 12. Aarh. i Rundbuestil,
men er senere ved Tilbygninger blevet en Del
forandret.
G. Ht.

&lt;section end=&quot;Åhus&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aakande&quot;/&gt;'''Aakande''' (Nuphar Sm.), Slægt af
Aakandefamilien, fleraarige Vandplanter med krybende
og tyk Jordstængel, langstilkede Frydeblade og
undersædige Blomster med 5 Bægerblade, hvis
Inderside er farvet, samt talrige Kronblade, der
er mindre end Bægerbladene og har en Honninggrube
paa Ryggen. 7 Arter. Gul Aa.
(Nuphar luteum Sm.) har gule Blomster
(hyppigst 13 Kronblade), der bestøves af Fluer ell.
Biller; Selvbestøvning er udelukket. Frugten
hviler i Vandskorpen, men løsner sig fra
Stilken og skilles ad i halvmaaneformede Skiver,
der er saa lette, at de kan holde sig svævende i
Vandet og føres om af Vandets Bevægelser,
hvorunder Frøene omsider falder ud. Gul Aa.
er alm. i Danmark i roligt Vand; ligeledes i
Norge. I Skandinavien findes tillige, men
sjældnere, en anden Art, N. pumilum Sm. Jordstænglen
skal af gul Aakande nogle Steder blive
brugt som Svinefoder; af Blomsten tilberedes i
Tyrkiet en kølende Drik (Pufer ciceghi). Hvid
Aa. se Nøkkerose.
A. M.

&lt;section end=&quot;Aakande&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aakandefamilien&quot;/&gt;'''Aakandefamilien''' (Nymphæaceæ; hertil
farvetrykt Tavle »Aakander«), tokimbladede
Vandplanter (Flerfoldfrugtedes Orden) med krybende
og som oftest tyk Jordstængel, der, ligesom
Rødderne, ligger mere eller mindre dybt nedsænket
i Dyndet; den er tæt besat med Ar &lt;section end=&quot;Aakandefamilien&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3prassw3pgc7x0k9pysw3q25rv9w6pu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/22</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107344</id>
    <revision>
      <id>429226</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:58:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;af affaldne Blade og Blomsterstilke; i anatomisk Henseende afviger den fra andre tokimbladede Plantestængler ved sine spredte Karstrenge. Bladene er meget langstilkede; Bladpladen som oftest flydende, undertiden, som hos Slægten Nelumbo, hævet op over Vandfladen; i begge Tilfælde er Bladene skjolddannede, kredsrunde ell. hjertedannede. Hos Slægten Cabomba er de undersøiske Blade meget stærkt indskaarne som hos vore Vandranunkler, de svømmende deri...</comment>
      <origin>429226</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6449" sha1="7o9f5yl69ccls3gtllof16ubcvcowes" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;af affaldne Blade og Blomsterstilke; i
anatomisk Henseende afviger den fra andre
tokimbladede Plantestængler ved sine spredte
Karstrenge. Bladene er meget langstilkede;
Bladpladen som oftest flydende, undertiden, som
hos Slægten Nelumbo, hævet op over
Vandfladen; i begge Tilfælde er Bladene skjolddannede,
kredsrunde ell. hjertedannede. Hos Slægten
Cabomba er de undersøiske Blade meget stærkt
indskaarne som hos vore Vandranunkler, de
svømmende derimod skjolddannede.
Spalteaabninger findes kun paa Bladets Overside, der er
ganske glat og beklædt med et tyndt Lag Voks,
hvorved Vandet hindres i at lejre sig oven paa
Bladpladen. Store Cellemellemrum bidrager til
at holde Bladene i den flydende Stilling.
Blomsterne udgaar enkeltvis fra Mellemstokken, som
oftest uden Støtteblad, og hæver sig paa lange
Stilke op til ell. over Vandskorpen; de er
fuldstændige og regelmæssige, hyppigst med fire
grønne Bægerblade og et stort Antal Kronblade,
der gaar jævnt over i de talrige Støvdragere.
Hos nogle Slægter er disse tre Kredse i
Blomsten undersædige, hos andre derimod mere ell.
mindre oversædige. Frugtbladene er fri hos
Slægterne Nelumbo og Cabomba, som derfor
har en Flerfoldsfrugt, hvis Enkeltfrugter er
Nødder ell. Kapsler. Hos de øvrige Slægter
vokser Frugtbladene sammen til en under- ell.
oversædig Frugtknude, der er mangerummet
med talrige omvendte Æg paa Skillevæggenes
Flader. Støvfanget er siddende og
straaleformet. Frugten bliver et svampet Bær med mange
Frø, som har en stor, melet Kernefrøhvide og,
for visse Slægters Vedkommende, er udstyrede
med en Frøkappe. Aa. tæller c. 50 Arter,
fordelte paa 8 Slægter, og er talrigst
repræsenteret i tropiske Lande, særlig i Sydamerika.
A. M.

&lt;section begin=&quot;Åkarpslagen&quot;/&gt;'''Åkarpslagen,''' en meget omstridt sv. L., som
tilkom 10. Juli 1899 paa Initiativ af
Rigsdagsmand, Landmand P. Pehrsson i Åkarp (deraf
Navnet). Den ændrede den hidtil gældende
Straffelovs Kap. 15, §§ 22 og 24 derhen, at det blotte
Forsøg paa med Vold ell. Trusler at tvinge
nogen til at deltage i en Strejke ell. at hindre
nogen i at blive »Strejkebryder« belagdes med
samme Straf som den fuldbyrdede Forbrydelse
(indtil 2 Aars Strafarbejde). I Sveriges
overordentlig mange Arbejdskonflikter er Å. ofte
bleven anvendt. Næsten aarlig har Loven været
Genstand for heftige Debatter i Rigsdagen.
A. M. D.

&lt;section end=&quot;Åkarpslagen&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åkerberg&quot;/&gt;'''Åkerberg''' [-bærj], Karl Erik Emanuel,
sv. Komponist, f. 19. Jan. 1860 i Stockholm,
virkede først som Kantor ved den tyske Kirke
i Stockholm, senere som Organist ved
Synagogen og som Dirigent (filharmonisk Selskab,
Bellmans-Koret, Cæcilia-Koret, Par Bricole m.
fl.). 1887—88 studerede han Komposition hos
César Franck i Paris. Har komponeret større
Arbejder for Orkester og for Kammermusik,
Pianostykker og Sange og fl. Korværker,
»Prinsessan och svennen«, »Törnrosas saga«,
»Flygande holländaren«, »Foran Sydens Kloster«,
en Tyge Brahe-Kantate, Operaen »Turandot«
(endnu ej opført). Optraadte paa Koncerter i
Sverige og Kbhvn. Udgav 1910 »Musiklifvet
inom Par Bricole 1779—1890«.
A. H.

&lt;section end=&quot;Åkerberg&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åkerblad&quot;/&gt;'''Åkerblad,''' Johan David, sv. Orientalist
(1763—1819). Udgaaet fra Upsala Univ. blev han
først (1783) ansat i det kgl. Kansli og sendtes
snart til Konstantinopel paa Grund af sine
orientalske Sprogkundskaber. Han foretog i en
Aarrække omfattende Rejser i det vidtstrakte
tyrk. Rige. Hjemkommen blev han ansat i
Udenrigsministeriet og paa ny 1791 og 1795
sendt til Tyrkiet. 1802 kom han til Paris som
Legationssekretær og blev senere chargé
d’affaires i Haag. Snart trak han sig dog tilbage fra
Embedslivet og levede til sin Død i Rom
udelukkende optaget af sine Studier, som skaffede
ham Navn af »den første Ægyptolog« og
Sveriges ypperste Orientalist.
A. M. D.

'''Aakerbær,''' se Rubus.

&lt;section end=&quot;Åkerblad&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åkerhielm&quot;/&gt;'''Åkerhielm,''' sv. Adelsslægt, som har skænket
Sverige mange fremragende Politikere. 1692
adledes Samuel Agriconius (1639—1702)
for sine store Fortjenester i diplomatiske
Affærer. Å. var desuden bekendt for sin store
Lærdom og Embedsdygtighed. Hans Søster Anna
Månsdotter (1642—98) blev ogsaa adlet —
for sin Lærdoms Skyld — hvad kun denne ene
Gang en sv. Kvinde er bleven ved egen
Fortjeneste.
A. M. D.

&lt;section end=&quot;Åkerhielm&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åkerhielm&quot;/&gt;'''Åkerhielm,''' Samuel, d. y. (1684—1768).
Søn af ovenn. S. Å., sv. Politiker. 1706 blev han
ansat i Kansliet og fulgte siden Karl XII paa
hans Krigstog. 1720 blev han Krigsraad og steg
hurtig i den flg. Tids indre Uro; 1728
udnævntes han til Præsident i Åbo Hofrätt; 1731 til
Friherre. Å., som personlig var meget
uforsonlig, var en overordentlig dygtig Embedsmand
og en af sin Tids mest fremragende Statsmænd.
Det skyldes væsentlig hans Anstrengelser, at
det ældre Hueparti maatte vige, og at Arvid
Horn faldt. Å. kom nu selv ind i Statsraadet,
men han viste sig der for klog til at ville gaa
i Spidsen for sit sejrende Hattepartis
eventyrlig-chauvinistiske Krigspolitik. Han slog
tværtimod i sin Politik ind paa de samme Linier,
som Horn havde fulgt, hvad der naturligvis
blev udlagt som, at det var pur Ærgerrighed,
der havde gjort ham til Horn’s Modstander,
ligesom det gjorde ham yderst hadet blandt
Hattene. Efterhaanden blev Å. Huernes Leder.
Han gik i sin Partilidenskab — et Barn af sin
Tid — ikke af Vejen for at bruge russ. Penge
til at holde sit Parti sammen med, men ikke
til egen Berigelse, ligesom han gav den russ.
Ambassadør Raad og Oplysninger — alt for at
styrte de fælles politiske Modstandere. 1747
maatte Å. tage sin Afsked uden Pension efter
forgæves at have sat sig imod Hattepartiets
letsindige økonomiske Politik: at gøre
»riksbanken« til Forlægger for alle mulige Industrier og
foranstalte alt for stor Seddelemission. Samtidig
maatte han opgive den indbringende Stilling
som »överstemarskalk«. Resten af sit Liv
tilbragte han paa »Margretelund« og skal endnu
en Tid have vedligeholdt Forbindelsen med de
russ. Udsendinge, som i største Hemmelighed
søgte Raad hos ham. Hans Politik steg dog ret
snart i Kurs, og der blev 1767 slaaet en
Skuemønt til hans Ære, ligesom man tilbød ham
Plads paa ny i Raadet, hvad han dog paa Grund
af sin høje Alder afslog. 1851 slog »Svenska &lt;section end=&quot;Åkerhielm&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7o9f5yl69ccls3gtllof16ubcvcowes</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/23</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107345</id>
    <revision>
      <id>429227</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:58:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Problematisk */</comment>
      <origin>429227</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="302" sha1="ltheyg1ufrlhwrqck0r32aenhmcjao7" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;2&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{Illustration}}

{{c|AAKANDER}}

1. Nelumbo nucifera.
2. Nymphæa gigantea var. violacea.
3. Nymphæa mexicana.
4. Nymphæa omarana.
5. Nymphæa capensis var. zanzibariensis.
6. Nymphæa alba (Nøkkerose).
7. Nuphar luteum (gul Aakande).
8. Nymphæa amazonum.
9. Nymphæa alba var. rubra.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ltheyg1ufrlhwrqck0r32aenhmcjao7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/24</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107346</id>
    <revision>
      <id>429228</id>
      <timestamp>2026-06-15T17:58:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Uten tekst */</comment>
      <origin>429228</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13" sha1="ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;0&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/25</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107347</id>
    <revision>
      <id>429229</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:00:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Akademien« en Mindepenge over ham. (Litt.: J. R. Kjellén: »S. Å. d. y. och de ryska stämplingarna i Sverige 1746—49«, i Hist. Tidskrift 1894). A. M. D.  &lt;section begin=&quot;Åkerhielm&quot;/&gt;'''Åkerhielm,''' Gustaf Frederik, sv. Embedsmand (1776—1853), foreg.’s Sønnesøn, begyndte som Officer ved Livgarden til Hest og deltog i den finske Krig 1808. 1811 afgik han med Oberst’s Titel. 1818—23 var han Direktør for Hofkapellet og Skuespillene og viste sig her me...</comment>
      <origin>429229</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4992" sha1="0bn0wpu59acxaktn2vblaz3myx4np4j" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Akademien« en Mindepenge over ham. (Litt.:
J. R. Kjellén: »S. Å. d. y. och de ryska
stämplingarna i Sverige 1746—49«, i Hist.
Tidskrift 1894).
A. M. D.

&lt;section begin=&quot;Åkerhielm&quot;/&gt;'''Åkerhielm,''' Gustaf Frederik, sv.
Embedsmand (1776—1853), foreg.’s Sønnesøn,
begyndte som Officer ved Livgarden til Hest og
deltog i den finske Krig 1808. 1811 afgik han med
Oberst’s Titel. 1818—23 var han Direktør for
Hofkapellet og Skuespillene og viste sig her meget
energisk ogsaa som Forf. og Oversætter, han
indførte saaledes Shakespeare paa den kgl. sv.
Scene, som under ham havde en af sine mest
glimrende Perioder. 1826 sattes han ind i
Styrelsen for Fængselsvæsenet og Arbejdsanstalterne,
ligesom han fra 1827 var Generaltolddirektør.
1831—40 var han Minister. Som Adelsmand
havde han fra 1800 haft Sæde i
Stænderrigsdagen og beklædte der mange Tillidsposter,
ligesom der i det offentlige Liv betroedes ham
mange vigtige Hverv.
A. M. D.

&lt;section end=&quot;Åkerhielm&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åkerhjelm&quot;/&gt;'''Åkerhjelm,''' Albert Lars Evert,
Friherre, sv. Politiker, f. 14. Apr. 1846. 1878 blev
han Kontorchef i Finansministeriet, 1884—89
var han, som tilhører en yngre baroniseret
Linie Å., Ridderhusets Sekretær. 1888 blev han
Departementschef i Finansministeriet. Energisk
og kundskabsrig samt fordragelig mod
anderledes tænkende fik han mange vigtige offentlige
Hverv betroede, saaledes deltog han 1889 i
Forhandlingerne om Mellemrigslovens Ændring;
1888—99 var han Minister uden Portefølje —
»konsultativt statsråd«. 1899—1911 var Å.
Præsident i »kammarrätten«. 1891—1913 havde han
Sæde i Første Kammer. Han tilhørte her i
udpræget Grad Højre, men selv i den nyeste Tid,
hvor de lidenskabelige Partikarnpe begyndte,
stod den sjælden noble Å. altid hævet over alle
Angreb. Der var dødsstille, naar han talte, og
hans Ord blev ofte det afgørende i Debatten. 1905
var han Medlem baade af det hemmelige
Udvalg og af det særlige Unionsudvalg.
Serafimerridder 1897.
A. M. D.

&lt;section end=&quot;Åkerhjelm&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åkerhjelm&quot;/&gt;'''Åkerhjelm,''' Johan Gustaf Nils Samuel,
Friherre, sv. Politiker (1833—1900), Søn af
G. F. Åkerhielm. Efter endte Upsalastudier
blev han ansat i Indenrigsministeriet. 1856—63
var han i Diplomatiets Tjeneste i Paris,
Petersborg, Wien og de sidste 3 Aar i Kbhvn.
Som adelig deltog han i et Par Rigsdage,
deraf den sidste Stænderrigsdag, hvor han
hørte til Repræsentationsformens
Tilhængere. 1870—75 sad han i Andet Kammer,
1873 og 74 som Tingets Næstformand. Han
gjorde sig i de Aar særlig fortjent af den
skandinaviske Møntkonventions Tilblivelse 1873.
Septbr 1874 indtraadte han som Finansminister
i det Carlesonske Ministerium, men afgik allerede
i Maj 1875 paa Grund af Uenighed om et
Værnepligtsforslag. Å. blev nu et virksomt
Medlem af Første Kammer. Sommeren 1889 blev
han Udenrigsminister i det protektionistiske
Ministerium Bildt og i Oktbr s. A.
Statsminister. Hans Ministerium var særdeles
virkedygtigt: Forsvaret og Mellemrigsloven
reformeredes, Hypoteksvæsenet ligesaa, og det vigtige
Arbejde paa den nordlige Stambane
fremskyndedes, ligesom Kolonisationen i det folketomme
Norrland fremmedes. Nogle løsrevne Ord (»tala
svenska med norrmännen«) fra et privat Møde
om Værnepligten i Landstinget, Maj 1891, blev
af Modstanderne udlagte som Trusel mod
Norge og medførte til sidst, at Å. maatte gaa af
10. Juli 1891. efterfulgt af Boström som
Försteminister. 1893 indvalgtes Å. i Andet Kammer,
men overgik i 1895 til Første Kammer og havde
Sæde her til sin Død. 1876 var Å. bleven
Øverstekammerjunker og 1888 Serafimerridder.
Han nød altid stor Anseelse i alle Partier, og
hans Interesser spændte over de forskelligste for
Landets Udvikling vigtige Omraader. Redelig
og selvstændig og praktisk, som han var, samt
statelig i sin Fremtræden, lagde hans Ord altid
et tungt Lod i Vægtskaalen.
A. M. D.

&lt;section end=&quot;Åkerhjelm&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åkerman&quot;/&gt;'''Åkerman,''' Bror Morgan Werner, sv.
Billedhugger, f. 1. Jan. 1854 i Göteborg, d. 6.
Febr 1903. Efter Studietiden paa Stockholms
Akademi fortsatte han sin kunstneriske
Uddannelse i Paris, hvor han virkede c. 1888—93.
Hans bekendteste Værker er fra Paris-Tiden
Statuen »Foraarsfrost« (Gal. i Barcelona),
Statuetten »Forladt« (i Bronce »Nationalmuseet« i
Stockholm), »Strandingsgods« (liggende
Kvindeskikkelse, Museet i Göteborg).
A. Hk.

&lt;section end=&quot;Åkerman&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aakirkeby&quot;/&gt;'''Aakirkeby''' paa Bornholm, beliggende c. 15
km Ø. f. Rønne paa Aakirkebakke, et
86 m højt Granitplateau, havde 1. Febr 1911 336
Gaarde og Huse og 1350 Indb. (1769: 361, 1850:
561, 1901: 1176), der mest ernærer sig ved
Agerbrug; desuden er der lidt Handel og
Haandværk. Den eneste fremtrædende Bygning i den
uanselige By er den store Kirke, der tidligere
var Øens Hovedkirke, og hvis ældste Dele
vistnok stammer fra 12. Aarh.; Kirken, der har et 4
&lt;section end=&quot;Aakirkeby&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0bn0wpu59acxaktn2vblaz3myx4np4j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/26</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107348</id>
    <revision>
      <id>429230</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:03:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;{{Illustration}}  Stokværk højt Taarn med tvedelt Tag blev grundig restaureret 1874 (Arkitekt: P. Blichfeldt); om dens Døbefont se ndf. Af andre Bygninger nævnes en Valgmenighedskirke (Bethania), Raad-, Ting- og Arresthuset, Borgerskolen, en tekn. Skole og Sygehuset (»de forenede Kommuners Sygehus«) samt den 1856 opførte Stiftelse »Hospitalet«, der har sin Oprindelse fra en middelalderlig Skt Jørgens Gaard. Byen har en Spare- og Laanekasse og en H...</comment>
      <origin>429230</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4900" sha1="5eqss4mka1f4qtd7upv8us4pf72jbgc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{Illustration}}

Stokværk højt Taarn med tvedelt Tag blev
grundig restaureret 1874 (Arkitekt: P. Blichfeldt); om
dens Døbefont se ndf. Af andre Bygninger nævnes
en Valgmenighedskirke (Bethania), Raad-, Ting-
og Arresthuset, Borgerskolen, en tekn. Skole
og Sygehuset (»de forenede Kommuners Sygehus«) samt den 1856
opførte Stiftelse »Hospitalet«, der har sin Oprindelse fra en
middelalderlig Skt Jørgens Gaard. Byen har en Spare- og
Laanekasse og en Haandværkerbank og staar siden 1900 i
Jernbaneforbindelse med Rønne og Neksø. Byen, der
maaske er grundlagt midt i
12. Aarh. af Ærkebiskop Eskil og i alt Fald fik
sine første Privilegier af en af hans
nærmeste Efterfølgere, Peder Saxesen (d. 1228), var i
Middelalderen Øens vigtigste By og Sædet for
dens kirkelige Styrelse, ligesom Øens Landsting
holdtes her lige til 1776. Den havde en Havn
paa Østkysten omtrent ved Grødby Aa’s Udløb.
Senere tabte den mere og mere i Bet. over for
de opblomstrende Havnebyer, og kun Kirken
og Hospitalet minder om dens fordums
Storhed. Lübekkerne hærgede Byen 1509 og 1510.
H. W.
&lt;section begin=&quot;Aakirkeby Døbefont&quot;/&gt;'''Aakirkeby Døbefont,''' (se Fig.), en af
Danmarks mærkeligste Døbefonte, særlig
interessant ved sin lange Runeindskrift. Fonten er

{{Illustration}}

ifølge Prof. L. Wimmer’s Undersøgelser udført
i 13. Aarh. (c. 1280) paa Gulland, og smst.
fra er rimeligvis ogsaa Sandstenen, hvori den
er hugget. Paa Siderne er Skaalen ved Søjler
delt i 11 Felter, som i Relief fremstiller flg.
Scener af Kristi Historie: 1) Bebudelsen, 2)
Marie’s Besøg hos Elisabeth, 3) Kristi Fødsel, 4—5)
de hellige tre Konger frembærer deres Offer,
6—8) de hellige tre Konger rider bort, 9) Kristus
hudstryges, 10) Kristus føres bunden bort, 11)
Korsfæstelsen. I Kløverbladsbuerne er med
Runer indristet flg. Forklaring til Billederne: 1)
Dette er Skt Gabriel, som sagde til Skt Marie, at
hun skulde føde et Barn. 2) Dette er Elisabeth
og Marie, som hilses. 3) Her hviler Marie, hvor
hun fødte Barnet, Himlens og Jordens Skaber,
som forløste os. 4) Dette er de tre Konger, som
bragte Kristus, vor Herre, Offer. 5) Her tog
han mod Kongernes Offer, vor Herre. 6) Her
red de bort, de tre Konger. 7—9) Efter at de
har ofret til vor Herre Gud, forudsaa de det
her (det, som her fremstilles?): Jøderne greb
vor Herre og hudstrøg ham ved Stolpen og
bevogtede ham. 10) Siden førte de ham bort
derfra bunden, 11) og her naglede Jøderne Jesus
paa Korset. Se frem paa dette (stil dig dette
klart for Øje)!

Mester Sighraf (Billedhuggerens Navn).

Sproget, hvori Runeindskriften er affattet, er
den ældste bevarede Prøve af den
ejendommelige gullandske Sprogart. — Fonten er udførlig
skildret af Prof. Wimmer i Pragtværket
»Døbefonten i Aakirkeby Kirke« (Kbhvn 1887).
V. D.

&lt;section end=&quot;Aakirkeby Døbefont&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aakjær&quot;/&gt;'''Aakjær,''' Hovedgaard i Hads Herred NØ. for
Horsens, nævnes første Gang 1386 og hørte i
Middelalderen til Aarhus Bispestol; den kom
ved Reformationen under Kronen, blev 1548
Sæde for en kgl. Lensmand og gik under
Christian V over i privat Eje. Til denne Gaard, som
fra gl. Tid kaldes »Aakjær Slot«, knyttes en Del
af de om Svend Felding bevarede Sagn. Har
bl. a. tilhørt Slægterne Lasson, Rosenørn,
Luttichau, Reventlow, Bernstorff og Neergaard.
B. L.

&lt;section end=&quot;Aakjær&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aakjær&quot;/&gt;'''Aakjær,''' Jeppe, dansk Forfatter, f. i
Aakjær i Fly Sogn i Jylland 10. Septbr 1866 som
Søn af en jysk Gaardejer. Som Barn kom Aa.
ud at tjene, men blev snart efter paa
Skolelærerens Foranledning holdt til Bogen. Det var
Tanken, at han skulde blive Skolelærer. 20 Aar
gi. tog Aa. Præliminæreksamen og tilbragte
derefter nogle Aar først som Elev, senere som
Lærer paa forsk. Højskoler. 1891 begyndte Aa.
at forberede sig til Studentereksamen, som han
underkastede sig 3 Aar senere; studerede nu
Historie et Par Aar, men slog derefter ind paa
Forfatterbanen. Aa.’s Debutarbejde var en Pjece
om »Missionen og dens Høvding« (1897), men
hans øvrige Arbejder falder ind under
Skønlitteraturen med Undtagelse af en tre Binds
Levnedstegning af St. St. Blicher, der væsentlig
er en mægtig Samling Breve og Aktstykker
(1903—06). For Aa.’s Udvikling som Digter har hans
Fødsel og Barndom paa Landet i et afsides
liggende Herred, hvor Livsvilkaarene var primitive
og ingen anden litterær Paavirkning fandtes end
den, der skyldtes fantasifulde Husmænds og
omvankende Haanidværkeres Fortællinger og
Sange, været af afgørende Bet. Indtryk fra
Barndommens ensomme Hyrdeliv genfinder
man i den første Digtsamling »Derude fra
Kjærene« (1899), og har Aa. end senere været under
afgjort Paavirkning af Skotlands store
Bondedigter og Nationalsanger Robert Burns, er det
dog først og fremmest Selvsynet og
Friluftslivet, som har præget hans andre snart 
&lt;section end=&quot;Aakjær&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5eqss4mka1f4qtd7upv8us4pf72jbgc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/27</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107349</id>
    <revision>
      <id>429231</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:04:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;slaaede, snart inderlige, altid dybt alvorlige og hjertegribende Sange »Fri Felt« (1905); »Rugens Sange« (1906); »Muld og Malm« (1909); »Den Sommer og den Eng« (1911). Blandt disse Digte findes adskillige skrevne paa hans Hjemstavns Maal, og i Tilknytning til hans andet store Forbillede, hans Landsmand St. St. Blicher, føler han sig som Jyde og kan ikke blive træt af at synge til Jyllands Pris — hvad enten det er i Vers ell. Prosa. Han har saalede...</comment>
      <origin>429231</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6407" sha1="bjwe40yrfd5yy4nizvvgn8zag17q2om" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;slaaede, snart inderlige, altid dybt alvorlige og
hjertegribende Sange »Fri Felt« (1905); »Rugens
Sange« (1906); »Muld og Malm« (1909); »Den
Sommer og den Eng« (1911). Blandt disse Digte
findes adskillige skrevne paa hans Hjemstavns
Maal, og i Tilknytning til hans andet store
Forbillede, hans Landsmand St. St. Blicher, føler
han sig som Jyde og kan ikke blive træt af at
synge til Jyllands Pris — hvad enten det er i
Vers ell. Prosa. Han har saaledes givet en
Række Hjemstavnsskildringer i Fortællingerne
»Bondens Søn« (1899), »Vadmelsfolk« (1900),
»Fjandboer« (1901). I sit største Prosaarbejde
»Vredens Børn« (1904) har han samtidig følt
det som en social Mission at skildre de usunde
Forhold, hvorunder meget Landtyende henslæber
Livet, og i »Paa Aftægt« (1906) har han
med ikke mindre stærke Farver skildret
Aftægtssystemets Farer og Vrangsider. En lysere
Tone hviler over et Par Rækker skælmske jyske
Fortællinger med Fællestitelen »Fra Jul til St.
Hans« (1905) og »Hvor Bønder bor« (1908). I
Efteraaret 1907 fik Aa. et jysk Folkelivsbillede
i dramatisk Form »Livet paa Hegnsgaard«
opført paa Aarhus Teater. Et Par senere
dramatiske Folkelivsbilleder: »Ulvens Søn« (1909);
»Naar Bønder elsker« (1911) viser Aa.’s Ubehjælpsomhed
og Naivitet som Dramatiker.
Ejendommelig for det meste af Aa.’s Produktion
er dens stærke Oprindelighed, som viser meget
ringe litterær Paavirkning, og dens medfødte
Kraft og Alvor.
J. Cl.

&lt;section begin=&quot;Aakre&quot;/&gt;'''Aakre,''' Herred, Rogaland
Politimesterdistrikt (henhørte tidligere til Ryfylke Fogderi),
Stavanger Amt, 32 km2 med (1910) 2591 Indb.,
altsaa c. 80 Indb. pr km2. udgøres af Aa. Sogn
af Kopervik Præstegæld; det udskiltes i
Henhold til kgl. Resol. af 20. Maj 1891 af
Skudenes Herred og omgives i Ø. af Herrederne
Skudenes og Avaldsnes; mod V.
grænser det til Havet. Herredet er et Kystdistrikt,
liggende paa Vestsiden af Karmøen, og
bestaar foruden af Fastland af et betydeligt Antal
Øer og Holme. Langs Kysten strækker sig i V.
et Slags Lavland i et Bælte af c. 1,5 km’s
Bredde, og her findes det meste af Herredets
dyrkede Mark og Bebyggelse; særlig omkr.
Strandstedet Aakrehavn finder man et af
Vestlandets bedst dyrkede, tættest og smukkest
bebyggede Strøg. Jordbunden er i det hele
frugtbar; for Skov er Herredet nu helt blottet,
medens Karmøen i ældre Tider havde gode
Skove. Hovednæringsveje er foruden Jordbrug
og Fædrift Fiskerierne, af hvilke særlig
Vaarsildfiskeriet spiller en stor Rolle. Herredets
Indtægt udgjorde 1906 c. 300000 Kr., den antagne
Formue var 1 1/2 Mill. Kr. — Blandt Herredets
Kommunikationer er den vigtigste
Vejforbindelse Hovedvejen mellem Skudeneshavn og
Kopervik, der gennemskærer Distriktet, som
desuden har fl. kortere Bygde- og Gaardveje;
Aakrehavn, Veavaag m. fl. St. anløbes af
Dampskib i Lokalruten Stavanger—Bergen.
M. H.

&lt;section end=&quot;Aakre&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aakrefjord&quot;/&gt;'''Aakrefjord,''' den inderste, østlige Sidearm
af Bömmelfjorden i søndre Bergenshus Amt,
skærer sig ind S. for Folgefonden. Fjorden er
32 km lang, men gennemsnitlig kun 1 km bred.
Fra Fjære i Bunden af Fjorden fører en ny
Vej, 18 km, over til Hovedvejen Odde—Røldal
gennem en trang, vild Slugt.
M. H.

&lt;section end=&quot;Aakrefjord&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aal&quot;/&gt;'''Aal''' (Apodes) [se farvetrykt Tavle:
Saltvandsfisk], en Underorden af fysostome Benfisk.
Legemet er meget langstrakt, slangeformet,
nøgent eller med ganske smaa Skæl; Finnerne
blødstraalede, Bugfinner mangler. Aa. deles
i 5 Familier. Aalefamilien (Anguillidæ)
omfatter c. 150 Arter, udbredte over alle
tempererede og tropiske Have. Den alm. Aal
(Anguilla vulgaris Turton) har et fortil trindt, bagtil
mere og mere sammentrykt Legeme, beklædt
med en tyk, slimet Hud, hvori de meget smaa,
ikke taglagte Skæl danner et Tavlemønster.
Brystfinnerne er veludviklede, de uparrede
Finner gaar i eet; Tænderne er smaa, men talrige,
Underkæben fremstaaende, Gælleaabningerne
smaa. Farven er mørk paa Ryggen og lysere
under Bugen, men ellers meget forsk. efter
Fiskens Udviklingstrin. Hunnerne kan naa en
Længde af 1,5 m og en Vægt af 6 kg, men bliver
sædvanlig 0,5—1 m lange og vejer 1—1,5 kg;
Hannerne er betydelig mindre, bliver ikke over 0,5 m
lange og c. 0,25 kg vægtige. Aalen lever i det
nordlige Atlanterhav med Østersøen og
Middelhavet og i de dermed i Forbindelse staaende
ferske Vande, lige fra Finmarken og Island til
de canariske Øer; dog mangler den i det sorte
og kaspiske Hav med tilstrømmende Floder. Den
alm. Aals Ynglepladser ligger sandsynligvis i det
centrale Atlanterhav Nord for Ækvator imellem
25° og 41° n. Br., 18° og 53° v. L.; vel har man
ikke fundet gydende Aal ell. Æggene herude,
men her har man nær Overfladen fundet de
mindste kendte Aalelarver, under 60 mm og ned
til en Længde af 34 mm, og de kan næppe have
fjernet sig langt fra det Sted, hvor Æggene blev
gydt. Større Larver, med en Længde af c. 60—85
mm, kendes dels fra det østlige Atlanterhav ud
for Europas Kyst lige fra Gibraltar-Strædet op til
SV. f. Færøerne, dels fra Middelhavets vestlige
Del; disse store Larver forekommer ogsaa kun
over dybt Vand (uden for 1000 m Kurven) og i de
øvre Vandlag, hovedsagelig 50—125 m under
Vandspejlet. Larven ligner slet ikke den voksne
Aal; den er glasklar, høj og smal, minder i Form
om et Nerieblad; den blev derfor opr. beskrevet
under et særligt Slægts- og Artsnavn:
Leptocephalus brevirostris Kaup. Naar Larven har naaet
en Gennemsnitslængde af 75 mm, forvandler deri
sig; den bliver lavere o. m. trind, samtidig ogsaa
noget kortere, saa at der af den bladdannede
Leptocefal opstaar en trind, men endnu glasklar Aal
(Glasaal) paa c. 70 mm. Glasaalen forkortes
yderligere (til 65—68 mm), da ingen
Næringsoptagelse finder Sted, saa længe Forvandlingen
staar paa; samtidig faar den Farve og opgiver
det pelagiske Liv, lever nu ved Bunden som en
lille Aaleunge.

Med Havstrømmene er Aalelarverne imidlertid
ført fra det centrale Atlanterhav ind i
Middelhavet og op mod Vesteuropa, til hvis Kyster de
naar ind som Glasaal i Oktbr—Febr; om
Vinteren kan Glasaalene ogsaa træffes i det aabne
Vesterhav og i Skagerrak i Overfladen, særlig om
Natten, men til de danske Kyster naar de som
Regel ikke førend i Marts og Apr., i det farvede
Bundstadium; endnu senere naar Aaleunger ind &lt;section end=&quot;Aal&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bjwe40yrfd5yy4nizvvgn8zag17q2om</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/28</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107350</id>
    <revision>
      <id>429232</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:04:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;{{Illustration}}   i Østersøen, og de er naturligvis forlængst ude over Glasaalstadiet. Aaleyngelen vælger til Opholdssted særlig Fjordene og et Bælte langs Kysterne, saa langt Bændeltangen (»Aalegræsset«) gror, men mange Aaleunger søger op i Ferskvandene, arbejder sig fremad mod Strømmen med utrolig Iver og Udholdenhed, klatrer over Sluser og Dæmninger, banende sig Vej gennem smaa Render og smalle Spalter, og naar gennem underjordiske Vandløb og...</comment>
      <origin>429232</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="679" sha1="fy5dm2k09omc6j1utsy317cetdi9003" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{Illustration}}


i Østersøen, og de er naturligvis forlængst ude
over Glasaalstadiet. Aaleyngelen vælger til
Opholdssted særlig Fjordene og et Bælte langs
Kysterne, saa langt Bændeltangen
(»Aalegræsset«) gror, men mange Aaleunger søger op i
Ferskvandene, arbejder sig fremad mod
Strømmen med utrolig Iver og Udholdenhed, klatrer
over Sluser og Dæmninger, banende sig Vej
gennem smaa Render og smalle Spalter, og naar
gennem underjordiske Vandløb og Drænrør frem
til Indvande, hvis Forbindelse med Vandløb man
næppe aner. Hvor Stemmeværker spærrer
Adgangen, indretter man Aaletrapper ell. Aalepas
(s. d.). I Vande, hvor den naturlige Opgang ikke&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fy5dm2k09omc6j1utsy317cetdi9003</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/29</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107351</id>
    <revision>
      <id>429233</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:05:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;er tilstrækkelig stor, udsætter man Glasaal, fiskede paa Steder hvor de kommer lige ind fra Atlanterhavet i umaadelige Stimer, saasom Bristol-Kanalen paa Englands Sydvestkyst; her fanges der hvert Aar adskillige Millioner Glasaal, som føres til Fastlandet, og hvoraf et Par Millioner gaar til Danmark; Aaleyngel forsendes i Kasser med indsatte Rammer, paa hvilke er udspændt Lærred, og under Rejsen overbruses den af og til med Vand. Den til Kysten in...</comment>
      <origin>429233</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6370" sha1="af6d0a47qpsmnbmrhpuix0775wpv582" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;er tilstrækkelig stor, udsætter man Glasaal,
fiskede paa Steder hvor de kommer lige ind fra
Atlanterhavet i umaadelige Stimer, saasom
Bristol-Kanalen paa Englands Sydvestkyst; her
fanges der hvert Aar adskillige Millioner Glasaal,
som føres til Fastlandet, og hvoraf et Par
Millioner gaar til Danmark; Aaleyngel forsendes i
Kasser med indsatte Rammer, paa hvilke er
udspændt Lærred, og under Rejsen overbruses den
af og til med Vand. Den til Kysten indvandrede
Aaleyngel er rimeligvis henved 2 Aar gl.; to Aar
senere er Aalen c. 18 cm lang og begynder da at
faa Skæl; af Skællenes Aarringe kan man
derefter beregne de større Aals Alder og slutte, at
Hannerne ikke vokser ret meget mere, naar de
er godt 7 Aar gl., hvorimod Hunnerne vedbliver
at vokse stærkt, indtil de er godt 10 Aar gl. De
smaa Aal lever af Orme, Tanglopper, Insekter,
Smaasnegle o. l., de ældre tager Smaafisk, Rogn,
Orme, Rejer, Flodkrebs (under Skalskiftet) samt
Aadsler. Aalen søger blød Bund og er mest i
Bevægelse om Natten.

I Væksttiden kaldes Aalen Gul Aal p. Gr. a.
Sidernes paafaldende gule Farve. Naar
Væksttiden er afsluttet, gennemgaar Aalen betydelige
Forandringer baade i Ydre og Indre: Ryggen
bliver meget mørk, nedefter følger et bronzefarvet
Parti, det øvrige af Siderne og Bugen bliver
sølvhvide, og over det hele breder sig en stærk
Metalglans, hvorfor Aalen nu kaldes
Blankaal; Brystfinnerne er meget mørke
(»Blaafinne«); Øjnene er blevne større og kommer til
at vende mere til Siden o. s. v. Blankaalen tager
ingen Føde til sig (den kan derfor i Reglen ikke
fanges paa Krog), og Tarmkanalen er tom og
skrumper sammen; til Gengæld er
Kønsorganerne, baade Æggestokkene (det foldede Organ
paa hver Side af Tarmen) og Sædstokkene (en
tilsvarende beliggende Strimmel, der nogle
Steder er smal, andre Steder poset ud og derfor
kaldes »Lappeorganet«) meget mere udviklede
end hos de gule Aal, omend som Regel langtfra
fuldmodne; Æggene er meget smaa, 0,2—0,26 mm
i Diameter, men til Gengæld er der fl. Mill. af dem
i en enkelt Aal. Blankaalene er udvoksne
Aal, hos hvem Forplantningsdriften er vaagnet,
og som har begyndt at iføre sig en Yngledragt;
og de søger tilbage til Dybhavet, hvorfra de kom
som spæde Unger. Ynglevandringen til Havet
indtræffer hvert Aar lige saa regelret som
Glasaalenes Opstigning, men til en anden Tid. I de
ferske Vande »skrider« Aalen talrigst hen paa
Sommeren og Efteraaret, og til Vandringen
vælger den helst mørke Nætter. Fra Moser, Damme
og Søer trækker Aalene ud i Bække og Aaer,
naar da ikke uoverstigelige Hindringer er i
Vejen; smaa Lavninger med fugtigt Græs
hindrer ikke Vandringen, og ofte træffes Vandreaal
paa det tørre, overraskede af Morgenens Komme.
I Vandløbene slutter andre Aal sig til, og alle
følger de Strømmen ned efter Havet. Ogsaa fra
Fjorde og Vige vandrer de forplantningsdygtige
Aal ud. Er da Blankaalene henimod Aarets
Slutning endelig naaede til de aabne Kyster, staar vi
over for Vandringen i Havet, idet Vandreaalene i
Septbr, Oktbr og Novbr i store Skarer drager
mod Nord langs Danmarks Kyster. I Store og
Lille Bælt, i Sundet og ved Jyllands Østkyst, selv
helt oppe ved Frederikshavn, drager Aalene
nordpaa. Vind, Strøm og Vejrlig har stor
Indflydelse paa Vandringen, men især gør Maanen
sig gældende; naar den skinner om Natten, sker
der en Standsning, men er Vejret stormfuldt og
mørkt, og løber Strømmen den rigtige Vej, er
Aaletrækket i fuld Gang. Helt inde fra Østersøen
foregaar en Aalevandring gennem de danske
Farvande, hvilket bl. a. er godtgjort ved at
anbringe nummererede Sølvplader i mange
Blankaals Rygfinne og slippe dem i Søen igen; en Del
af disse mærkede Aal blev fanget igen af
Fiskerne, og Forsøgene viste særdeles tydeligt,
at de blanke Aal fra Østersøens nordlige Del
vandrer Syd efter saa langt som til Sveriges
Sydspids, hvorfra de bøjer mod Nord for at forene
sig med Vandreaalene fra de danske Farvande.
Den Hastighed, hvormed Blankaalene vandrer,
synes efter de sv. Mærkningsforsøg at kunne
sættes til mindst 15 km i Døgnet, i alt Fald for
Vandringer, der har varieret mellem 17 og 30
Dage. Naar Blankaalene er gaaet rundt om
Skagen, ses de ikke mere, de er nu paa Vej mod
hine fjerne Havdybder, hvorfra de kom som
spæde Larver. Man maa formode, at Aalen dør
efter Forplantningen, siden man aldrig har
iagttaget nogen Indvandring af voksne Aal fra Oceanet.

1912 indbragte det danske Aalefiskeri i Havet
alene 4 1/2 Mill. Kr. ell. 27 % af alt Landets
Saltvandsfiskeri; over Udbyttet af Fiskeriet i de
ferske Vande foreligger ingen brugbar Statistik, men
det er sikkert betydeligt. Blankaalfiskeriet, der
udgør knap Halvdelen af det hele Aalefiskeri,
foregaar i Havet ved Hjælp af Bundgarn og
Ruser (de saakaldte »Aalegaarde« er Ruser, der
staar i Forbindelse med en fra Kysten udgaaende
»Rad« af Sten, Pæleværk, Risfletning e. l.), hvis
Munding er vendt i den Retning, hvorfra Aalen
kommer, altsaa i Danmark som Regel mod Syd,
paa Sveriges Sydkyst mod Øst og paa dets
Østkyst mod Nord; langs de danske Kyster var der
i 1900 22600 Ruser, i 1912 41580. I
Ferskvandene fanges de udvandrende Blankaal i Ruser
og i Aalekister. De gule Aal fanges mest med
Kroge samt med Vaad (Landdragningsvaad og
Drivvaad) og i Ruser; en Del stanges med
Aalejern (Piglyster, Savlyster, Aalejern,
Plumpstang) fra Isen og fra Baad (om Natten ved Blus)
ell. tages med Glib og paa Tat. Smaa Aal finder
Anvendelse som Suppeaal ell. steges hele; store,
gule Aal bliver vel mest stegt, medens de fede
Blankaal egner sig fortræffelig til Røgning, men
ogsaa ofte tilberedes paa anden Maade. Aalens
Blod indeholder, ligesom hos Fam.’s andre
Medlemmer, et Giftstof (Ichthyotoxin), der i ren
Tilstand er meget giftigt; det ødelægges af
Mavesaften, hvorfor intet Dyr dør af at æde Aal, men
man bør undgaa at faa Aaleblod i aabne Saar.
De blanke Aal kaldes i Jylland »Gaardaal«, fordi
de fanges i Aalegaarde, adskillige Steder
»Drivaal«, da de gerne følger Strømmen ell. lader sig
drive af denne; ved Ferskvandene benævnes de
»Mølle-« ell. »Værkaal«, fordi de tages ved
Møller og andre »Værk«. De gule Aal hedder i
Jylland »Visse«- ell. »Vesaal«; desuden har de store,
gule, bredhovede Aal paa forsk. Steder særegne
Navne, saasom »Klæpaal«, »Bredpander«,
»Bredhoveder« og »Prokuratorer«.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>af6d0a47qpsmnbmrhpuix0775wpv582</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/30</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107352</id>
    <revision>
      <id>429234</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:06:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Den amerikanske Aal (Anguilla rostrata le Sueur), der forekommer i det vestlige Atlanterhav, fra det sydligste Grønland langs Amerikas Østkyst ned til det nordlige Brasilien, ligner meget den europ. Aal, baade som Voksen og som Larve, men har bl. a. færre Ryghvirvler end denne. Ogsaa i Stillehavet (Japan, Kina, Formosa, Borneo og Ny-Zeeland) er Anguilla-Slægten repræsenteret. — Havaal-Slægten (Conger) adskiller sig fra den foregaaende ved at mangl...</comment>
      <origin>429234</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6289" sha1="ejw8jxbd7fklaqek19cm2861npuksj1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Den amerikanske Aal (Anguilla
rostrata le Sueur), der forekommer i det vestlige
Atlanterhav, fra det sydligste Grønland langs
Amerikas Østkyst ned til det nordlige Brasilien,
ligner meget den europ. Aal, baade som Voksen
og som Larve, men har bl. a. færre Ryghvirvler
end denne. Ogsaa i Stillehavet (Japan, Kina,
Formosa, Borneo og Ny-Zeeland) er
Anguilla-Slægten repræsenteret. — Havaal-Slægten
(Conger) adskiller sig fra den foregaaende ved
at mangle Skæl; desuden naar Underkæben ikke
frem foran Overkæben, Gælleaabningerne er ret
store, og Rygfinnen begynder langt fremme. Den
alm. Havaal (Gonger niger Risso) bliver næsten
3 m lang og opnaar undertiden en Vægt af over
50 kg. Den forekommer i næsten alle varme og
tempererede Have, men er temmelig sjælden i
danske Farvande. Hunnen frembringer 6—13
Mill. Æg. Naar Havaalen skal yngle, vandrer
den, ligesom den alm. Aal, ud paa meget dybt
Vand, uden for 2000 m Kurven; herude har man
nemlig, især i Middelhavet, fundet de spæde
Larver svævende nær Overfladen. De større
Larver har været beskrevne under Navnet
Leptocephalus Morrisii; de er meget langstrakte,
baanddannede, og bliver indtil 160 mm lange, men
under Forvandlingen til den trinde Aaleform
sker en bet. Forkortelse, saa at en Leptocefal paa
130 mm kan blive til en spæd Havaal paa ikke
mere end 75 mm. Dens Kød staar meget tilbage
for den alm. Aals.

Familien Murænidæ omfatter c. 120 Arter, der
befolker de tropiske og subtropiske Have og er
særlig talrige ved Koralrev; det er graadige
Fisk, mange naar en betydelig Størrelse og
udmærker sig ved brogede Farver. De mangler
Skæl, som Regel ogsaa Brystfinner, og
Gællespalterne danner kun en lille, rund Aabning. I
Middelhavet lever Murænen (Muræna helena L.),
hvis Kød stod i saa overordentlig høj Anseelse
hos de gl. Romere; man inddæmmede Havet og
anlagde særlige Damme for altid at have
Forraad nok af disse Fisk til de store Gæstebud; ved
Cæsar’s Triumftog blev der sat 6000 Stk. Muræner
paa Bordet, og Vidius Pollio skal have mæsket
Muræner med sine Slavers Kød. — De tre sidste
Fam. af Aal omfatter udelukkende Dybhavsarter.
(Litt.: C. G. J. Petersen, »Den alm. Aal
anlægger før sin Vandring til Havet en særlig
Forplantningsdragt« [Fiskeri-Beretning for
Finansaaret 1894—95, 1896]; Grassi, The
Reproduction and Metamorphosis of the Common
Eel [Proc. Royal Soc. of London, LX, 1896];
F. Trybom, »Ålmärkningar i Östersjön«
[Svenska hydrografisk-biologiska Kommissionens Skr.,
1905 og 1906]; J. Schmidt, Contributions to
the Life-History of the Eel [Conseil permanent
internat. pour l’exploration de la mer. Rapports
et procès-verbaux, Bd. V, Kbhvn 1906]; J.
Schmidt, Remarks on the Metamorphosis and
Distribution of the Larvae of the Eel [Meddelelser
fra Kommissionen for Havundersøgelser, Serie:
Fiskeri, Bd. III, 1909]; Hjorth, Eel-larvae
from the Central Atlantic [Nature, vol. LXXXV,
1910]; J. Schmidt, »Danske Undersøgelser i
Atlanterhavet og Middelhavet over
Ferskvandsaalens Biologi« [Skr. udg. af Kommissionen for
Havundersøgelser, Nr. 8, 1912]; Lea, Muraenoid
Larvae [Rep. of the scientific results of the
»Michael Sars« North Atlant. Deep-Sea Exped.,
1910, Vol. III, Part I, 1913]).
Ad. J.
&lt;section begin=&quot;Aal&quot;/&gt;'''Aal''' kaldes i Bogtrykkerier en lille slank
Staalspids, der, fastskruet i et Haandtag, som
ender i en plan Skive, bruges af Sætterne til at
rette fejle Typer med.
E. S-r.


'''Aal,''' se Lød.

&lt;section end=&quot;Aal&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aal&quot;/&gt;'''Aal,''' Herred, i Hallingdals Fogderi,
Buskerud Amt (1910: 3346 Indb;), danner den
midterste Del af øvre Hallingdal. Saavel
Hovedsognet Aal som Annekset Torpe ligger paa
begge Sider af Hallingdalselven, som her
danner det temmelig betydelige nedre Strandevand.
Ved Torpe en gl., godt bevaret Stavkirke, der
dog ikke længere benyttes som Kirke.
Bergensbanen gaar gennem Herredet. Herredets Areal
er 1154 km2, hvoraf 69 km2 Vand.
M. H.

'''Aal,''' elektrisk, se Barryg.

&lt;section end=&quot;Aal&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalag&quot;/&gt;'''Aalag,''' norsk landbrugsretsligt Sædvaneudtryk:
Arbejdsmængde, som skal præsteres i et bestemt
Tidsrum. Samme Bet. har ogsaa: Fyrilogu,
Laje (Lage, Lagje), Lagyrkje, Skaplag
og Skant. I alt Landbrugsarbejde, som uden
videre Vanskelighed kan maales med andet end
Tid, har der fra gl. Dage sædvanemæssig dannet
sig Dags-Aalag, d. e. faste Maal for
Dagsværkernes Størrelse. Af en voksen Tjener blev
det krævet, at han skulde magte disse Aa.; men
mere var han heller ikke pligtig til at gøre. Saa
snart han var færdig med Aa. for Dagen, var
han fri; arbejdede han mere, fik han
Ekstrabetaling. Dette Forhold er endnu ikke aflagt i alle
Bygder; men for det meste er der dog nu bare
Tale om at tage ell. sætte Aa. for det enkelte
Tilfælde. Det tilsvarende oldnord. Ord synes at
være mannsværk, isl. ákveðisværk,
(Litt.: Østberg, »Retsregler og Sædvaner i
Tjenerforhold paa Landet i Norge« [1909]).
K. Ø.

&lt;section end=&quot;Aalag&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Ålandsøerne&quot;/&gt;'''Ålandsøerne''' ligger under c. 60° n. Br. ved
Indløbet til den bottniske Bugt, skilt fra Sverige
ved Ålandshavet, fra Åbo Skærgaard ved
det lidt smallere Farvand Skiftet, hører til
Åbo Len og bestaar af Åland, Finlands største
Ø (640 km2, c. 10000 Indb.) samt over Tusinde
mindre Øer og Holme, af hvilke 150 er beboede.
Tilsammen er de c. 1400 km2 med 18500 Indb.
(1905), deraf 96,2 % Svenskere. Det er
Klippeøer, for det meste nøgne ell. skovbevoksede.
Ålands højeste Punkt, Orrdalsklint, er
132 m. Istidsvirkninger har haft stor Indflydelse
paa Øernes Overfladeforhold, og Rullesten af
Ålands Granit og Rapakivi har faaet
videnskabelig Bet. som »Ledeblokke« til at bestemme
Isens Bevægelsesretning under Istidens sidste
Periode. Den Jord, som findes, er i Reglen
kalkholdig og frugtbar, og Agerbruget trives
godt, da Klimaet er meget mildt. Betydelig
Kvægavl og Fiskeri, Eksport af Kød, Slagtekvæg og
Fisk, især Strøming. Skibsfarten, som tidligere
var en Hovednæringsvej, er i den sidste
Menneskealder gaaet tilbage. Paa Åland ligger
Mariehamn (c. 1000 Indb.), samt Ruinerne
af Slottet Kastelholm og af Fæstningen
Bomarsund, sidstnævnte anlagt af
Russerne, indtaget og ødelagt af en fr.-eng. Flaade

&lt;section end=&quot;Ålandsøerne&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ejw8jxbd7fklaqek19cm2861npuksj1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/31</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107353</id>
    <revision>
      <id>429235</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:07:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Aug. 1854. Efter Pariserfredens Bestemmelser maa Øerne ikke mere befæstes. G. Ht.  '''Aalberg''' [↱a.lbærj], Ida, se Kivekäs.   {{Illustration}}  Aalborg (hertil et Bykort), Købstad i det nordlige Nørrejylland, Aa. Amt, Fleskum og Hornum Herreder, ligger under 57° 2′ 59″ n. Br. og 2° 39′ 26″ v. L. for Kbhvn (beregnet for Budolfi Kirketaarn) paa et lavt, noget ujævnt Terrain (højeste Punkt, 8,2 m ved Budolfi Kirke) ved Limfjordens sydlige Bred c. 2...</comment>
      <origin>429235</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5930" sha1="icpogw64wxlebmru5txb14wk2vyfw0z" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Aug. 1854. Efter Pariserfredens Bestemmelser
maa Øerne ikke mere befæstes.
G. Ht.

'''Aalberg''' [↱a.lbærj], Ida, se Kivekäs. 

{{Illustration}}

Aalborg (hertil et Bykort), Købstad i det
nordlige Nørrejylland, Aa. Amt, Fleskum og
Hornum Herreder, ligger under 57° 2′ 59″ n.
Br. og 2° 39′ 26″ v. L. for Kbhvn (beregnet for
Budolfi Kirketaarn) paa et lavt, noget ujævnt
Terrain (højeste Punkt, 8,2 m ved Budolfi
Kirke) ved Limfjordens sydlige Bred c. 23 km
VNV. for Indløbet ved Hals, omgivet af
Bakker mod SV. og SØ., medens der mod S.
aabner sig et Dalstrøg, hvori Østeraa flyder,
der ligesom nogle andre Bække, deriblandt Vesteraa, før løb
gennem Byen og delte den i flere Partier, men
som nu er overbyggede, og deres Vand er
samlet i en stensat Kanal, der er ledet uden
om Byen og udmunder i Teglværkshavnen.
Byen ligger c. 45 km S. f. Hjørring og lige saa
langt N. f. Hobro og er forbunden med den lige
over for liggende Købstad Nørre-Sundby ved to
Broer over Limfjorden, hvoraf den ene er en
579 m lang Pontonbro, »Christian IX’s Bro«,
bygget 1863—65. og den anden en 377 m lang,
fast Jernbanebro med Svingbro, hvilende paa 7
murede Piller, hvoraf de 5 staar i Fjorden,
og med en Overbygning af et c. 5 m højt
Jerngitter paa hver Side, forbundet foroven;
den er bygget 1871—79. er det største
Ingeniørarbejde i Landet og blev efter en
Restauration atter indviet 1904. Byen, der er 6
Gange større end ved 19. Aarh. Begyndelse
og Landets fjerdestørste By (naar
Handelspladsen Frederiksberg ikke regnes med), havde
1. Febr 1911 1788 Gaarde og Huse og 33449 Indb.
(1801: 5579, 1860: 10069, 1890: 19503, 1901: 31457).
Af Hovedaarerne nævnes Vesteraagade, der
fører fra Pontonbroen mod S., fortsat i
Grønnegade og Jernbanegade, og den omtrent
jævnsides løbende Vesterbrogade med Vesterbro; af
andre Hovedgader mod S. nævnes Slotsgade,
Kongensgade og Østeraagade, som fører forbi
Nytorv til Gammeltorv, af Hovedgader i
vestøstlig Retning Urbansgade og Bispensgade til
Nytorv, Linien Algade, Bredegade, Nørregade
og Østerbro, som fører til Hadsundsvejen, og
Danmarksgade; endelig nævnes den moderne
Bulevard fra Jernbanestationen med S. gennem
hele Byen op til Havnen. I den ældre Del af
Byen er Gaderne for en Del snævre og krogede,
flere er paafaldende smalle Gyder, der til Dels
har bevaret deres gl., besynderlige Navne
(Maren Poppes Gyde, Klosterjordet, Pølsegyden,
Braskensgade, Brødregyden, Latinergyden, den
mørke Gang o. s. v.); i det hele har den indtil
den sidste Tid ved sit gammeldags Udseende
afveget fra de fleste andre danske Købstæder,
uagtet den i Tidernes Løb har lidt meget ved
Krige og Ildebrande, ved sine mange
Bindingsværksbygninger med Svalegange, Karnapper og
Gavle ud til Gaden, og sine gl., solide og
smukke »Stenhuse«, men nu forsvinder de mere
og mere for at give Plads for moderne, høje
Bygninger, navnlig i de sidste Aartier, da Byen
efter danske Forhold har været i et
ualmindeligt Opsving og udvidet sig, særlig mod Ø. og
V., ogsaa mod S. ud ad Hobrovejen. Paa
Gammeltorv V. for Østeraa og de tilstødende
Kvarterer findes dog endnu bevaret fl. anselige
Bygninger fra 16. og 17. Aarh., saaledes det
nuv. Svaneapotek, »Jens Bang’s Stenhus«,
opført 1623—24 af Byens navnkundige Borger Jens
Bang i ital. Renaissancestil med tre Gavle ud til
Gaden og Karnap, en af Danmarks
ejendommeligste Privatbygninger, og det 1616 opførte
»Gavlhus« i Østeraagade; et tredje, »Kong Hans’
Stenhus«, paa Diskontobankens Plads, blev
nedbrudt 1871, men to flade Stenstøtter med
Indskrifter fra 16. Aarh. minder endnu om det;
desuden findes interessante Bindingsværkshuse
bevarede, saaledes i Grotumsgyde; i
Haandværkerforeningen er et Værelse med udskaarne
Paneler fra et gl. Købmandshus, der stod her.

Af offentlige Bygninger nævnes først Byens
Hovedkirke, Skt Budolfi Kirke, en anselig
Bygning i gotisk Stil fra den senere Middelalder, som
ved senere Ombygninger er undergaaet store
Forandringer, og Vor Frue Kirke, der oprindelig
har været Klosterkirke, men nu er en helt
moderne Bygning, opført 1878 i romansk Stil
(Arkitekt: Gnudtzmann); af den gl. Bygning, der skal
stamme fra Beg. af 12. Aarh., er kun bevaret
Taarnet, et Kapel og en smuk Granitportal
(Altertavlen fra Beg. af 17. Aarh. brændte 1902). En
tredie Sognekirke, Vor Frelsers, er opført 1900—02
(Momme og Olesen). Desuden har Byen en
Metodistkirke, Emanuelskirke, (opført 1896, Chr.
Jensen), en Baptistkirke, Bethelkirken (1888), en
katolsk-apostolisk Kirke (1887), et katolsk Kapel
og en Synagoge. Af andre Bygninger nævnes det
1759—62 opførte Raadhus, det 1859—61 opførte
Ting- og Arresthus (Meldahl) med ny Tilbygning
(Nyebølle), den kommunale
Administrationsbygning (1913), Katedralskolen, opført 1886—89
(Walther) med den ny Forberedelsesskole
(Paludan), Borgerskolen (1879) og fl. andre
Almueskoler, en 1881—83 opført tekn. Skole (Hans J.
Holm), en Navigationsskole (1894), en
Handelsskole (1897), et 1878—79 opført Museum (C.
Weber), Slottet »Aalborghus«, som i sin nuv.
Skikkelse opførtes af Christian III, og hvis Rest, den
uanselige Hovedbygning, nu er Bolig for
Stiftamtmanden, Hospitalet, opr. et
Helligaandskloster, en firfløjet Murstensbygning fra 15. Aarh.,
sidst restaureret 1878 (Uldall). med mægtige
Kælderhvælvinger og en Kirke, det ny, 1908—11
opførte Amtssygehus (Paludan),
Kommunehospitalet, den ny Statsbanegaard, aabnet
1902 (Arboe), den ny store Fattiggaard (1912),
det store Elektricitetsværk, opført 1896 og 1909
overtaget af Kommunen og udvidet, Posthus- og
Telegrafbygningen (1910) og
Toldkammerbygningen (1902), begge af Kampmann, de militære
Bygninger (Hovedvagten, Eksercerhuset, det
militære Sygehus) m. m. Af milde Stiftelser
nævnes, foruden Hospitalet, Trøstens Bolig (oprettet
1852) for enligt stillede Kvinder, et
Alderdomsasyl, Bolig for Enker og ugifte Fruentimmer&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>icpogw64wxlebmru5txb14wk2vyfw0z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/32</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107354</id>
    <revision>
      <id>429236</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:07:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;(oprettet 1856), Jomfru Wogensen’s Stiftelse (oprettet 1880), Haandværkerforeningens Stiftelse (1882), Caroline Smith’s Minde (1895, Bygningen i Palæstil af Momme og Olesen) og Dannissøe’s Stiftelse (1901). Af andre Bygninger mærkes Haandværkerforeningens Bygning, en Frimurerloge (1886, Hoffmeyer), en Odd-Fellow Logebygning og det 1878 opførte og fl. Gange ombyggede Teater; Handelsforeningen ejer det saakaldte Kompagnihus, det gl. opr. 1463 opført...</comment>
      <origin>429236</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6267" sha1="fhi4l36k0y3usyp1f8k5g45fod88fnn" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;(oprettet 1856), Jomfru Wogensen’s Stiftelse
(oprettet 1880), Haandværkerforeningens Stiftelse
(1882), Caroline Smith’s Minde (1895, Bygningen
i Palæstil af Momme og Olesen) og Dannissøe’s
Stiftelse (1901). Af andre Bygninger mærkes
Haandværkerforeningens Bygning, en
Frimurerloge (1886, Hoffmeyer), en Odd-Fellow
Logebygning og det 1878 opførte og fl. Gange ombyggede
Teater; Handelsforeningen ejer det saakaldte
Kompagnihus, det gl. opr. 1463 opførte Gildehus,
der er ombygget fl. Gange, den nuv. Bygning er
fra 1889 i ital. Renaissancestil (Hoffmeyer).
Foran Kompagnihuset paa Nytorv er 1910 rejst
en Broncerytterstatue af Christian IV (C. J.
Bonnesen). Byen har mod S. og Ø. fl. store
Lystanlæg: Frederikskilde, med et Mindesmærke for
General A. L. Moltke, paa hvis Tilskyndelse det
blev anlagt, og en Broncestatue af General
Schleppegrell (A. Paulsen); Skovbakken ell.
Frederiksminde; Blegkilde ell. Karolinekilde og
Karolinelund (»det militære Anlæg«).

Byens Hovederhverv er Handel og Skibsfart
samt Industri. Navnlig er Handelen med
Landbrugsprodukter, især paa Kbhvn, Norge, Sverige
og England, af stor Betydning. Den har en
vigtig Støtte i den gode Havn, der er bleven
meget udvidet og uddybet i de senere Aar. Den
er indtil 7,5 m dyb, bestaar væsentlig af
Bolværker langs Fjorden og har tre Bassiner: Nyhavn,
anlagt 1814—20, den 1869 aabnede Teglgaardshavn
og Østerhavn, aabnet 1902; Renden ud til
Hals over Hals Barre, 36 m bred, er 1907 ogsaa
uddybet til 7,5 m. Handelsflaaden bestod
1910 af 107 Skibe med 9065 Tons Dr., hvoraf 16
Dampskibe med 6749 Tons Dr. (deraf 9 paa over
300 Tons), samt af 288 Baade paa under 4 Tons.
1910 var den samlede Omsætning ad Søvejen
458965 Tons; i udenrigsk Fart klareredes for
Indgaaende 1285 Skibe med 251285 Tons Gods
og for Udgaaende 1291 Skibe med 97282 Tons
Gods, i indenrigsk Fart indkom 945 Skibe med
47358 og udgik 1201 Skibe med 63030 Tons
Gods. Af industrielle Anlæg maa først og
fremmest nævnes de store Cementfabrikker og
Teglværker, der omgiver Byen: »Portland
Cementfabrik« ved Rørdal, Fabrikken »Danmark« ved
Blegkilde, Fabrikken »Norden«, »Nørre Flødals
Fabrikker«, »De forenede nordjyske
Cementvarefabrikker« o. s. v., dernæst Tekstil- og
Klædefabrikker, Maskinfabrikker og
Jernstøberier, Ølbryggerier, Fabrikker i Olie, Sprit, Soda,
Sæbe, Salt, Tobak o. s. v. og Dampmøller.
En vigtig Støtte for Handel og Omsætning er det
ogsaa, at Byen efterhaanden er bleven et
betydeligt Jernbaneknudepunkt. Statsbanen, den
østjyske Længdebane, aabnedes mod S. 1869, mod
N. 1871; desuden er Aa. Udgangspunkt for
N.-Sundby-Fjerritslev Banen (aabnet 1897),
N.-Sundby-Sæby-Frederikshavn Banen (1899) og
Aa.-Hadsund Banen (1900), og Station paa
Svenstrup-Nibe-Aars Banen (1899). Den staar i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kbhvn og alle
Limfjordsbyerne samt Hamburg, Newcastle og
Leith. Af Pengeinstitutter nævnes Aa. Bys
Spare- og Laanekasse (oprettet 1824), en
Diskonto-, Laane- og Sparebank (1854), en
Landbosparekasse (1885) og en Afdeling af »Den danske
Landmandsbank« (1873).

Aa. danner i gejstlig Henseende eet Provsti
med tilhørende Landsogne og Annekser. Byens
Øvrighed er en Borgmester, der tillige er
Auktionsdirektør, og en Byfoged, som ogsaa er
By- og Raadstueskriver, samt et Byraad, der
foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af
19 valgte Medlemmer. Den hører til 7.
Landstingskreds og Aa. Amts 2. Folketingskreds, for
hvilken den er Valgsted, Aa. Amtstuedistrikt og
5. Udskrivningskreds’ 421.—422. Lægd samt er
et eget Stadslægedistrikt. I Aa. bor
Stiftamtmanden for Aa. Stift ligesom Biskoppen og
Stiftsfysikus. Den er Garnisonssted for 10. Regiment,
9. og 30. Bataillon, 15. Regiment, 39., 40. og 50.
Bataillon.

Historie. Byens Navn forekommer første
Gang paa to Mønter fra Hardeknud’s Tid som
»Alabur« og »Alebu«; i Valdemar II’s Jordebog
kaldes den »Aleburgh«; Navnet kommer sikkert
af en kgl. Kongeborg, men hvad den første
Stavelse betyder, vides ikke, maaske kommer den
af det oldnordiske »all« ɔ: Strøm, maaske af
»alak«, ɔ: Hov, Tempel, men det har i alt Fald
intet at gøre med »Aal«, som er kommet ind i
Byens Segl og er en fejl Opfattelse af
Bølgelinierne. Aa. blev snart en vigtig Stabelplads for
Byerne ved Limfjorden og fik især Betydning
ved det rige Sildefiskeri og Handelsforbindelsen
med Norge, om hvilken der findes mange
Vidnesbyrd i de gl. Beretninger. Hvornaar den er
bleven Købstad, vides ikke, sin ældste Stadsret
fik den af Valdemar Atterdag 1342. Som Bevis
paa dens tidlige Bet. anføres, at den allerede
under Hardeknud var Møntsted. Den havde i
Middelalderen to Sognekirker, den ovennævnte
Skt Budolfi Kirke og en Skt Peders Kirke, der
blev nedbrudt efter Reformationen, samt tre
Klostre, nemlig Nonneklostret, Vor Frue
Kloster, der allerede nævnes 1252. og hvis Kirke
skænkedes Byen af Christian III (se ovf.), et
Graabrødrekloster, som nævnes første Gang
1268. og som skal have ligget i Nærheden af det
nuv. Graabrødretorv og Brødregyde, og et 1431
stiftet Helligaandskloster til Hjælp for trængende
og syge, det første af denne Ordens Huse her
i Landet, senere omdannet til det ovf. nævnte
Hospital; uden for Vesterport laa der desuden en
Skt Jørgens Gaard, for spedalske, der brændte
under Grevens Fejde, og paa hvis Grund
opførtes en 1808 nedbrudt Skt Jørgens Kirke, og
uden for Byen to Kapeller, et Skt Jørgens Kapel,
der var knyttet til Skt Jørgens Gaarden, og et
Helligkors Kapel. Af Middelalderens Gilder
nævnes et Skt Knuds og et Skt Karens Gilde, men
især det af Byens Købmænd og Kræmmere 1431
stiftede Guds Legems Lav ell. Papegøjegildet,
som det kaldtes efter dets aarlige
Skiveskydning; det var saa anset, at Adelsmænd, Bisper
og andre høje Gejstlige blev optaget i det; i den
nyere Tid omdannedes Gildet til »Kompagniet«
og senere til »Købmandslavet«, indtil det 1863
blev til den nuv. Handelsforening (se ovf.). Byen
var befæstet i Middelalderen og havde ogsaa i
den sydlige Del et Slot, der allerede nævnes 1340,
og som ofte besøgtes af Kongerne, saaledes Kong
Hans, der er født her og ogsaa døde her (et
uhjemlet Sagn lader ham dø i det ovenn. »Kong
Hans’ Stenhus«). Under Grevens Fejde blev&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fhi4l36k0y3usyp1f8k5g45fod88fnn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/33</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107355</id>
    <revision>
      <id>429237</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:08:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;{{Illustration}}&quot;</comment>
      <origin>429237</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="29" sha1="obadapwocx08wdzmd00pgv829neqbho" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{Illustration}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>obadapwocx08wdzmd00pgv829neqbho</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/34</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107356</id>
    <revision>
      <id>429238</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:53:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Uten tekst */</comment>
      <origin>429238</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13" sha1="ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;0&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/35</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107357</id>
    <revision>
      <id>429239</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:54:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;tet indtaget først af Skipper Klement, til hvem Byens Borgere sluttede sig, og som slog Adelen ved Svenstrup og udbedrede Byens Befæstning, senere under Johan Rantzau af de kgl. Tropper, som udplyndrede Byen og nedbrød Fæstningsværkerne. De blev dog genopførte omtr. et Aarh. efter, og endnu i 19. Aarh. saas der Spor af dem, som vistnok har omgivet Byen mod V. og Ø., medens den mod S. dækkedes af et Kær. Det i Grevens Fejde ødelagte Slot blev af Ch...</comment>
      <origin>429239</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6415" sha1="o2c1mpkmef75m2e4c4y42xt9xnl8ocb" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;tet indtaget først af Skipper Klement, til hvem
Byens Borgere sluttede sig, og som slog Adelen
ved Svenstrup og udbedrede Byens Befæstning,
senere under Johan Rantzau af de kgl. Tropper,
som udplyndrede Byen og nedbrød
Fæstningsværkerne. De blev dog genopførte omtr. et Aarh.
efter, og endnu i 19. Aarh. saas der Spor
af dem, som vistnok har omgivet Byen mod V.
og Ø., medens den mod S. dækkedes af et Kær.
Det i Grevens Fejde ødelagte Slot blev af
Christian III erstattet af et andet mod N. i Byen
ved Fjorden (se ovf.). Efter Fejden kom Byen
snart til Kræfter igen, 1554 blev den Bispesæde,
idet den udskiltes fra Viborg Stift og forenedes
med Børglum Stift, og den havde nu i den flg.
Tid sin mest blomstrende Periode, da de
omtalte store Købmandsgaarde rejste sig. Men med
det 17. Aarh.’s store Krige indtraadte der
haarde Tider; i alle tre Krige blev den besat og
hærget af Fjenden, og hertil kom Pest og store
Ildebrande. Det tog af med Sildefiskeriet, og Aa.
maatte dele Skæbne med de andre danske Byer
under den alm. Nedgangsperiode i 18. Aarh.
Den vedblev dog at hævde sin Plads som
Jyllands største By, og i 2. Halvdel af 18. Aarh.
gik det atter frem med dens Handel. Med
19. Aarh. indtraadte atter en Nedgang ved Tabet
af Norge 1814. hvilket skadede den meget, og
ved Aggerkanalens Aabning 1825, der til Dels
bevirkede, at Sildefiskeriet standsede og Aa.
ophørte at være Stabelplads for Limfjordsbyerne.
Ved Midten af Aarh. havde Aarhus taget Luven
fra den som Jyllands første By; men i de
seneste Aartier har Byen taget stærkt Opsving,
takket være Borgernes Foretagsomhed og de
forbedrede Samfærdselsmidler (Jernbaner og Havn).
— I Aa. fødtes Stadshauptmand Fr. Thuresen
1613. (Litt.: C. M. Olrik, »Aalborg Handel«
[Kbhvn 1773]; A. H. Nielsen, »Embeds- og
Bestillingsmænd i Aalborg« [Aalborg 1879—80];
D. H. Wulff, »Aalborg før og nu« [Aalborg
1883]; V. Kjørboe, »Bidrag til Belysning af
en større Provinsbys Udvikling«, i
Nationaløkonomisk Forenings Festskrift; J. P.
Stjernholm, »Aalborg Klosterhistorie, Bidrag til
Aalborg Bys Historie i Middelalderen« [Aalborg
1904 ff.]; »Aalborgbogen«, skrevet af
Aalborg-Journalister [Aalborg 1913]).
H. W.

&lt;section begin=&quot;Aalborg&quot;/&gt;'''Aalborg,''' Niels Mikkelsen, dansk Præst
og Forfatter, f. 16. Septbr 1562 i Aalborg, d.
1645. Efter først at have studeret Medicin i
Kbhvn og Rostock kastede han sig over
Teologien, blev 1590 Præst paa Hammershus Slot i
Skaane, tog senere Magistergraden og blev 1600
Sognepræst for Noseby og Åridslöf i Skaane og
siden Provst for Villands Herred; 1612 blev han
Sognepræst i Helsingborg og Provst for Lugude
og Sønder-Asbo Herreder, fra hvilket Embede
han blev afsat 1614, fordi det tilfældig blev
opdaget, at han i en Fortolkning til Johannes
Aabenbaring, som han tre Aar i Forvejen havde
faaet udgivet med det teologiske Fakultets
Billigelse, havde fremsat den Opfattelse, at
Hedningene, der intet havde hørt om Kristus, ogsaa
kunde blive salige. 1619 blev han paa ny Præst
ved den nylig opførte Holmens Kirke, hvorfra
han 1636 fik sin Afsked paa Grund af Alder
og Svagelighed. En af ham udg. Lægebog og
nogle af hans Opbyggelsesbøger har man til
vore Dage kunnet finde blandt Almuen.
L. M.

&lt;section end=&quot;Aalborg&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalborg Amt&quot;/&gt;'''Aalborg Amt''' ligger paa begge Sider af
Limfjorden, den mindste Del, Kjær Herred, N. for
denne, begrænset mod Ø. af Kattegat, mod N. og
V. af Hjørring Amt (Dronninglund, Børglum og
Hvetbo Herreder), fra hvilket det til Dels
adskilles ved Gjer og Bye Aaer; den største Del,
Himmerland ell. Himmersyssel, S. f.
Fjorden, begrænset mod V. og N. af denne, mod
Ø. af Kattegat, mod S. af den over 37 km lange
Mariager Fjord, Randers Amt (Onsild Herred),
hvor Grænsen for en Del dannes af Onsild Aa,
og Viborg Amt (Rinds Herred), hvor Grænsen
til Dels er Lerkenfeld Aa. Øerne Egholm og Livø
samt nogle mindre Holme i Limfjorden hører til
Amtet. Amtet er 2932,5 km2 og havde 1. Febr
1911 145017 Indb., hvoraf 102787 i
Landdistrikterne, de øvrige i de 4 Købstæder (1801: i alt
45627, 1860: 76582, 1890: 104790, 1906: 134861), ɔ:
49 paa 1 km2, i Landdistrikterne alene 35,2 paa
1 km2, altsaa adskilligt under Landets
Middeltal. Den mindste, nordlige Del er ikke videre
høj, kun i Midten er den opfyldt af Banker som
Hammer Bakker (indtil 88 m), der er en
Fortsættelse af Højdepartierne S. for Fjorden; mod
V. gaar Landet over i en stor Slette, der til Dels
dækkes af den store Vildmose, mod Ø. falder
Bakkerne af til Kattegat. Den sydlige, store Del
er højere og i det hele mere bakket, navnlig i
Midten, hvor Rolds Bavnehøj hæver sig til 114
m; mod V. fortsættes Bankerne fl. Steder helt
ud til Limfjorden, hvorimod de mod Ø. falder
af til de lave, jævne Egne ved Kattegat, hvor
den lille Vildmose ligger. Af de smaa Vandløb,
der i den sydlige Del søger ud til alle Sider,
nævnes Trend Aa, som løber mod V. til Livø
Bredning, og Østeraa og Lindenborg Aa, der
løber mod N. til Limfjorden; i den nordlige Del
falder Lindholm Aa ud i Fjorden. Amtet er ikke
meget frugtbart, kun Hjørring, Ribe og
Ringkøbing Amter staar tilbage for det. Af det
samlede Areal, c. 289000 ha, er over 116000 besaaede,
110000 Eng og Græsgang, 19000 Skov og over
11000 ha Moser, langt mere end i noget andet Amt
(den store og lille Vildmose); skønt Amtet er
det skovrigeste af de jyske nordlige Amter, er
Skovarealet ikke stort, der findes nogen Skov N.
for Limfjorden og i den østlige Del af
Himmerland, hvorimod den vestlige Del næsten er
skovløs. Kreaturholdet var 1909: 37422 Heste, 153502
Stykker Hornkvæg, 74641 Faar og 92182 Svin.
Amtets samlede Hartkorn var 1911 18327 Tdr.
Amtet bestaar af de 4 Købstæder Aalborg,
Nørre-Sundby, Løgstør og Nibe, og Herrederne
Kjær, Fleskum, Hornum, Hellum, Hindsted,
Aars, Gislum og Slet. Det hører til 7.
Landstingskreds og har 5 Folketingskredse; i gejstlig
Henseende hører det dels til Aalborg, dels til
Viborg Stift og omfatter 6 Provstier: Aalborg
Købstads og Kjær Herreds Provsti (under
Aalborg Stift), Fleskum og Hornum Herreders
Provsti, Hindsted og Hellum Herreders
Provsti, Aars og Gislum Herreders Provsti og Slet
Herreds Provsti. I jurisdiktionel Henseende
omfatter det, foruden de 4 Købstadjurisdiktioner,
flg. 5 Landjurisdiktioner: Kjær Herreds, Aalborg
Birks og Fleskum Herreds, Hornum Herreds, &lt;section end=&quot;Aalborg Amt&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>o2c1mpkmef75m2e4c4y42xt9xnl8ocb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/36</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107358</id>
    <revision>
      <id>429240</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:56:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Slet og Aars Herreders og Hellum og Hindsted Herreders (Gislum Herred danner en Jurisdiktion med Rinds Herred i Viborg Amt). Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Aa. Stiftsfysikat (5 Lægedistrikter), danner eet Amtstuedistrikt og har 8 Branddirektorater. Med Undtagelse af Kjær Herred, der hørte ind under Vendsyssel (Vendelbo Stift), hørte Amtet i Middelalderen under Himmersyssel (i Valdemar II’s Jordebog: Himbersyssel), hvortil ogsaa Rinds...</comment>
      <origin>429240</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2883" sha1="kbzzr884ngfnrx0g4dwjsea5z7h761i" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Slet og Aars Herreders og Hellum og Hindsted
Herreders (Gislum Herred danner en
Jurisdiktion med Rinds Herred i Viborg Amt). Amtet
hører til 5. Udskrivningskreds og til Aa.
Stiftsfysikat (5 Lægedistrikter), danner eet
Amtstuedistrikt og har 8 Branddirektorater. Med
Undtagelse af Kjær Herred, der hørte ind under
Vendsyssel (Vendelbo Stift), hørte Amtet i
Middelalderen under Himmersyssel (i Valdemar II’s
Jordebog: Himbersyssel), hvortil ogsaa Rinds
Herred i Viborg Amt regnedes. Fra 1660
dannede Himmerland undtagen Rinds Herred, der
hørte til Hald Amt, og Gislum Herred, der hørte
til Mariager Amt, Aalborghus Amt, som
1714 forenedes med Aastrup, Børglum og
Sejlstrup Amter i Vendsyssel; Amtet, som det nu er,
oprettedes 1793. (Litt.: C. Christensen,
»Aalborg Amt, beskrevet efter Opfordring af
Landhusholdningsselskabet« [Kbhvn 1832]).
H. W.

&lt;section begin=&quot;Aalborg Stift&quot;/&gt;'''Aalborg Stift''' bestaar af den nordlige Del af
Nørrejylland N. f. Limfjorden (den nørrejyske
Ø), Øen Mors tillige med nogle mindre Øer i
Limfjorden og et lille Stykke Land S. f.
Limfjorden omkr. Byen Aalborg samt Øen Læsø.
Det omfatter Hjørring og Thisted Amter samt af
Aalborg Amt Kjær Herred og Byen Aalborg med
Budolfl Landsogn og Sønder- og Nørre-Tranders
Sogne. Dets Areal er 5243 km2, og det havde 1.
Febr 1911 273080 Indb.
H. W.
&lt;section end=&quot;Aalborg Stift&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalbæk&quot;/&gt;'''Aalbæk,''' Fiskerleje og Landsby paa Østkysten
af Vendsyssel, Raabjærg Sogn, Horns Herred,
Hjørring Amt, c. 17 km SV. f. Skagen, har
Kirke (opført 1897 af V. Ahlmann), Missionshus,
Forsamlingshus, Skole, Markedsplads, Rednings-
og Strandkontrolørstation, Andelsmejeri m. m.
og er Station paa Skagensbanen; Aa. havde 1.
Febr 1911 63 Gaarde og Huse og 300 Indb. (1906:
290). Fiskerlejet, der ligger ved Aalbæk
Bugt, er anlagt i Slutn. af 16. Aarh., drev
tidligere en Del Østersfiskeri (»Fladstrand
Østers«) og var en Tid lang en Torn i Øjet paa
Skagen som Konkurrent.
H. W.

&lt;section end=&quot;Aalbæk&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalbæk Bugt&quot;/&gt;'''Aalbæk Bugt,''' mellem Skagen og
Hirsholmen. Benyttes meget som Anker- og
Stoppeplads af Skibe, der skal Skagerrak ud og møder
vestlige Vinde ved Skagen.
G. F. H.

&lt;section end=&quot;Aalbæk Bugt&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalefaring&quot;/&gt;'''Aalefaring.''' I Aarh. har man kendt det
Fænomen, at smaa Aaleunger viser sig i stort Antal
ved Europas Kyster om Foraaret og søger op i
Vandløbene. Denne Indvandring gentager sig saa
regelmæssig overalt, hvor Aalen lever, at man
paa forsk. Sprog har særegne Navne for den
spæde Aaleyngel (»Glasaalene«), som fra Havet
stiger op i de ferske Vande. I Italien kaldes den
montata, i Frankrig montée og i England
eelfare; af det sidste Ord har A. Feddersen dannet
Navnet Aa., der har en god Klang og har fundet
Indpas i det danske Sprog (se i øvrigt Aal).
Ad. J.&lt;section end=&quot;Aalefaring&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kbzzr884ngfnrx0g4dwjsea5z7h761i</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/37</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107359</id>
    <revision>
      <id>429241</id>
      <timestamp>2026-06-15T18:58:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;hvor Efteraarsaalefiskeriet drives, og det er først i den nyere Tid, at der er sket en Forandring heri ved Indførelse af de saakaldte Overvandsruser, store Ruseredskaber, som rækker lige til Vandskorpen, og som er forsynede med en Slags Forgaard (se Fig. 2), og af Aalebundgarnet, der ogsaa har faaet en ret stor Udbredelse.  Aalebundgarnet er i Princippet et alm. Bundgarn (s. d.) med smaa Masker, passende til Aalefangst. Til Bagsiden af Redskabet s...</comment>
      <origin>429241</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4117" sha1="ehl3c6y6v8vl41nqtvxid2phi1jt24x" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;hvor Efteraarsaalefiskeriet drives, og det er
først i den nyere Tid, at der er sket en
Forandring heri ved Indførelse af de saakaldte
Overvandsruser, store Ruseredskaber, som
rækker lige til Vandskorpen, og som er forsynede
med en Slags Forgaard (se Fig. 2), og af
Aalebundgarnet, der ogsaa har faaet en ret stor
Udbredelse.

Aalebundgarnet er i Princippet et alm.
Bundgarn (s. d.) med smaa Masker, passende til
Aalefangst. Til Bagsiden af Redskabet slutter sig et
Net som Overgangsled til en stor og lang Ruse
(s. d.) med to ell. tre Kalve, og til Enden af
denne Ruse slutter sig igen en Beholder, den
saakaldte Røgtepose, der er af stærkt Garn
og ofte af ret store Dimensioner, fordi den skal
kunne optage hele Fangsten af Aalebundgarnet,
som ellers fordeles paa det store Antal Ruser
langs Raden af et Aalestade. Røgteposen kan
tages af Bundgarnet, erstattes af en anden, og
bruges under Transport af Fangsten. En Fordel
ved dette Redskab er, at det, foruden at bruges til
Fangst af Efteraarsaal, ogsaa kan bruges som
alm. Sildebundgarn, naar Rusen med Tilbehør
borttages.

Spørgsmaalet om Retten til Udøvelsen af
Efteraarsaalefiskeriet ved vore Kyster har i mange
Aar været omstridt, idet Retten til Fiskeri med
Aa. fra gammel Tid er tilkendt Kystejeren,
enhver ud for sin Grund. Denne Ret er i Tidens
Løb ogsaa gjort gældende for Fiskeri med
Aalestader, men ved Fiskeriloven af 5. Apr. 1888
blev fastslaaet, at ethvert Slags Fiskeri ud for
Kysten af andre end Kystejeren, ogsaa Fiskeri
med faststaaende Aaleruser, er tilladt, naar det
ikke udøves i saadan Nærhed af de i
Forbindelse med Aa. ell. Aalestader udsatte Aaleruser,
at det skader Fiskeriet med disse. Denne
Ordning har imidlertid afstedkommet stadige
Tvistigheder p. Gr. a. Vanskeligheden ved at afgøre,
om et Redskab, udsat ud for Kystejerens, skader
hans Fiskeri med Aaleruser ell. ikke, og den
ny Fiskerilov af 4. Maj 1907 har derfor henlagt
Afgørelsen af dette Spørgsmaal til et Nævn for
hver Amtsraadskreds og et af Regeringen og
begge Rigsdagens Ting udnævnt Overnævn. For
øvrigt opretholder Loven Kystejerens Ret til
Fiskeri med Aa., hvorved ifølge en i Loven
given Definition skal forstaas: et til Aalefangst
bestemt Redskab, som bestaar af en ell. fl. Ruser
i Forbindelse med en fra Land udsat Rad,
bestemt til at lede Aalen ind i Rusen. De ovenf.
beskrevne Aalebundgarn kan altsaa, retslig set,
ikke betragtes som Aalegaarde, uagtet de i
Virkeligheden i stor Udstrækning bruges til
Erstatning for dem.
F. D.

'''Aalegaardsnævn,''' se Aalegaard.

'''Aaleglib,''' se Glib.

'''Aalegræs,''' se Bændeltang. 

{{Illustration}}
&lt;section begin=&quot;Aalejern&quot;/&gt;'''Aalejern''' (se Fig.), ogsaa kaldet Algier,
Lyster, bruges fornemmelig til Fangst af Aal,
ogsaa dog til Gedder, Ørred o. a. Dette Redskab,
hvis enkelte Dele kaldes Flæner, Tunge og Brod,
fæstes til Enden af en Stage, hvormed det stødes i
Bunden, enten fra et Fartøj, som driver med Strøm og
Vind uden Sejl, ell. fra Isen om Vinteren. Aalejernet er
gaffelformet og sammensat af flere Grene eller Tunger,
der enten er savdannede (hvoraf Navnet Savlyster) ell.
forsynede med en Pig ell. Brod imellem Tungerne
(Piglyster). I første Tilfælde holdes Aalen imellem de
savdannede Sider af Jernet, naar dette stødes i Bunden, i
sidste Tilfælde spiddes den paa Piggen. Aalekammen
er et Slags Piglyster, men dannet som en Kam, hvormed der
hakkes i Bunden efter Aal. Plumpstangen bestaar af et 0,6
m langt Stykke Stangjern
med et Øje i den ene Ende og et tilbundet
Pig- eller Savlyster i den anden Ende. Til
Øjet befæstes et Stykke Tov, hvormed Lysteret
hæves et Stykke fra Bunden. Aalen stanges ved
derefter at lade det plumpe mod denne.
Stangning foregaar enten ved at stange i Blinde mod
Bunden ell. ved at stange med Blus og paa
Skred. Blus benyttes om Natten i stille Vejr.
Ved at Lyset fra Blusset kastes i Vandet, er man
paa en Dybde af 1,3—1,9 m Vand i Stand til at se
Aalen. Paa Skred stanges Aalen om Dagen, naar
Vandet er stille og klart, idet man da er i Stand
til fra et Fartøj at se Aalen paa Bunden.
F. D. &lt;section end=&quot;Aalejern&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ehl3c6y6v8vl41nqtvxid2phi1jt24x</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/38</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107360</id>
    <revision>
      <id>429242</id>
      <timestamp>2026-06-15T19:01:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;&lt;section begin=&quot;Aalekiste&quot;/&gt;'''Aalekiste,''' et Redskab til Fangst af Aal, benyttes baade i mindre Vandløb ell. Bække i en meget primitiv Form som en Kasse, stillet paa tværs i Løbet, hvori Aalen under sin Vandring opfanges, og i de større Aaløb, hvor de i Reglen anbringes ved Møller ell. Fabrikker paa saadanne Steder, hvor der er større Vandkraft end den, der benyttes til Driften af Fabrikken. Her er da Sluser anbragte tværs over Løbet, og naar d...</comment>
      <origin>429242</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5249" sha1="6zlw54cyp8elirps3vqzd3agwv8hssu" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;Aalekiste&quot;/&gt;'''Aalekiste,''' et Redskab til Fangst af Aal,
benyttes baade i mindre Vandløb ell. Bække i en
meget primitiv Form som en Kasse, stillet paa
tværs i Løbet, hvori Aalen under sin Vandring
opfanges, og i de større Aaløb, hvor de i Reglen
anbringes ved Møller ell. Fabrikker paa
saadanne Steder, hvor der er større Vandkraft end
den, der benyttes til Driften af Fabrikken. Her
er da Sluser anbragte tværs over Løbet, og naar
disse aabnes (mere ell. mindre efter
Forholdene), styrter Vandet igennem dem ud i et
kasseformet Rum med plankelagt Gulv og foran
et Gitterværk af Træ. I Gulvet er en firkantet
Aabning, der fører ned til en gennemhullet
Fangstkasse, som optager den Fisk, navnlig Aal,
som følger med Vandet gennem de aabne
Sluser.
F. D.

'''Aaleknude''' er et Lokalnavn for Ferskvandskvabben.

'''Aalekone,''' d. s. s. Aalekvabbe.

'''Aalekrage,''' se Skarv.

'''Aalekurv,''' et af Vidjer flettet, pæreformet og
som Ruse indrettet Redskab, der fortøjes paa
Havbunden ved Hjælp af Sten ell. anden
Fortøjning.
F. D.

{{Illustration}}
&lt;section end=&quot;Aalekiste&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalekvabber&quot;/&gt;'''Aalekvabber''' (Zoarcidæ), en Familie af
Benfisk. Legemet er langstrakt, kvabbe- ell.
aaleformet, nøgent ell. med smaa Skæl i Huden. Ryg-
og Gatfinne lange, sammenhængende med
Halefinnen; Bugfinnerne meget smaa og halsstillede.
Svømmeblære mangler. Den alm. Aa. (Zoarces
viviparus, L. se Fig.) bliver 30—45 cm lang, har
en trind Forkrop, sammentrykket Hale; den
blødstraalede Gatfinne gaar i eet med
Halefinnen, derimod adskiller en pigstraalet
Indsænkning denne fra den lange, blødstraalede,
egentlige Rygfinne; Bugfinner foran de store
Brystfinner, kun med 3—4 Straaler. Skæl findes.
Farven gulbrun ell. oliven med mørkere,
udsvømmende Pletter, Bugsiden lysere. Aa. bebor
Europas nordlige og vestlige Kyster, lever paa lavt
Vand blandt Sten og Tang, nærer sig af Snegle,
Muslinger, Orme og Krebsdyr. De to til tre
Hundrede Æg udvikles i de hule Æggestokke, og
Ungerne, der bringes til Verden i Løbet af
Vinteren, med en Længde af c. 4 cm, vokser
ualmindelig hurtig; i sit andet Aar er Aa.
forplantningsdygtig og i sit tredie fuldvoksen. Aa. har
ikke velsmagende Kød, spises derfor i Alm. ikke,
men leverer en stærkt brugt Madding til
Aalekrogene samt Foder for Dambrugsørred. Ved
Kogning bliver dens Ben grønne. Hos Aalebrosmerne
(Lycódes og andre Slægter) gaar
de uparrede Finner uden Afbrydelse over i
hinanden, og alle Finnestraalerne er bløde og
leddede. De fleste Arter lever paa dybt Vand og i
de kolde Have, saavel paa den nordlige som paa
den sydlige Halvkugle; to Arter i Skagerrak.
Ad. J.

'''Aalemaage,''' d. s. s. Svartbag-Maage.

'''Aalemoder,''' d. s. s. Aalekvabbe.

&lt;section end=&quot;Aalekvabber&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalen&quot;/&gt;'''Aalen,''' Herred i Guldals Fogderi, søndre
Trondhjems Amt (1910: 2253 Indb.), er et
Anneks til Holtaalen Præstegæld og dannes af den
øvre Del af Gula’s Dalføre med en Del mindre,
til Dels ubeboede Sidedale. Herredet er en ren
Fjeldbygd, væsentlig skikket for Fædrift og uden
Skov af Betydning; der drives fl. Gruber paa
Kobbermalm for Røraas Værk, dog er den midt
i Bygden liggende Eidets Hytte ikke længere i
Drift. Saavel Hovedvejen som Jernbanen
mellem Kria og Trondhjem gennemskærer Aa. i
dens hele Længde. Broen over Drøia Elv er
mærkelig som den højeste Jernbanebro i
Skandinavien. Herredets Areal er 697 km2, hvoraf
23 km2 Vand.
H. M.

&lt;section end=&quot;Aalen&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalen&quot;/&gt;'''Aalen''' [↱a.lən], By i Württemberg med (1910)
11347 Indb., Amtsdomstol, evangelisk og katolsk
Kirke, Traad- og Jernværk (Erlau),
Fabrikation af Tøj og Uldvarer, Traadstifter og
Blanksværte, Garveri m. m. A. var tidligere en fri
Rigsstad, indtil den 1802 kom ind under
Württemberg. 

{{Illustration}}

&lt;section end=&quot;Aalen&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalepadde&quot;/&gt;'''Aalepadde''' (Amphiuma) hører til samme
Gruppe af Halepadderne som den østasiatiske
Kæmpesalamander og tilbringer ligesom denne
hele sit Liv i Vandet, til Trods for, at den mangler
udvendige Gæller og aander ved Lunger.
Kroppen er meget langstrakt, næsten som hos en
Aal; Hovedet lille med meget smaa Øjne uden
Øjenlaag og med Næseborene siddende ganske
nær Læberanden; Munden bærer Tænder, saavel
paa Kæberandene som i Ganen; tæt bag Hovedet
ses en Gællespalte. Lemmerne er meget smaa,
næsten rudimentære og anbragte i stor Afstand
fra hinanden; Antallet af Fingre og Tæer enten
3 ell. 2. Halen benyttes til Svømning og er paa
Rygsiden udstyret med en Finnebræmme. Huden
er glat og slimet; Farven uanselig, mørkt-brunlig
ell. grønlig og noget lysere paa Bugsiden. De
meget nærstaaende 2 Arter, som kun adskilles
ved Antallet af Fingre og Tæer, naar en
Størrelse af omkr. 75 cm og hører hjemme i det
sydlige Nordamerika i Egnene om Mississippi; her
træffes de i stillestaaende, mudrede Vande, hvor
de som Rovdyr ernærer sig af alle Haande mindre
Dyr.
R. H. S.

&lt;section end=&quot;Aalepadde&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalepas&quot;/&gt;'''Aalepas''' anbringes ved Vandmøller og andre
Stemmeværker for at lette Aalefaringens
Opstigning. Aaleyngelen søger nemlig op mod
Strømmen, og naar den standses af Opstemninger,

&lt;section end=&quot;Aalepas&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6zlw54cyp8elirps3vqzd3agwv8hssu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/39</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107361</id>
    <revision>
      <id>429243</id>
      <timestamp>2026-06-15T19:09:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;søger den at klatre over disse, hvor den kan mærke nedsivende Vand, og hvor den kan holde sig fast. Tidligere benyttedes en Aalestige ell. -trappe: en skraatstillet Trærende med Tværlister paa Bunden; gennem Renden løb lidt Vand fra Overvandet ned i Undervandet. {{Illustration}}  Aaletrapperne er ikke gode, da Aaleyngelen vanskelig finder deres nedre Munding, med mindre Renden bøjes i Vinkel, saa at den munder ved Foden af Stemmeværket. Nu bruges...</comment>
      <origin>429243</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3683" sha1="s794dsxg2l8vyymhpne23is7azdfdlt" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;søger den at klatre over disse, hvor den kan
mærke nedsivende Vand, og hvor den kan holde
sig fast. Tidligere benyttedes en Aalestige
ell. -trappe: en skraatstillet Trærende med
Tværlister paa Bunden; gennem Renden løb lidt
Vand fra Overvandet ned i Undervandet.
{{Illustration}}

Aaletrapperne er ikke gode, da Aaleyngelen
vanskelig finder deres nedre Munding, med mindre
Renden bøjes i Vinkel, saa at den munder ved Foden af
Stemmeværket. Nu bruges mest Aa., der sættes paa selve
Stigbordene ell. paa Karmen og føres lodret ned i Undervandet; det
laves ofte af Høvlspaaner, Træuld ell. Lyng sammenholdt med
Staaltraadsvæv. Hvor Vandet ikke til Stadighed løber over
Stigbordet, skæres der i dette en Slidse ell. bores en Række
Huller, gennem hvilke der stadig rinder Vand ud i Aa.; det
nedrislende Vand hidlokker Aftageligt Aalefaringen og holder Aa.
fugtigt, saa at Aaleungerne kan klatre og bore sig op i det og
gennem Hullerne i Stigbordet naa ud i Overvandet.
Ofte maa Aa. deles i flere Afdelinger. Efter § 2
i Ferskvandsfiskeriloven af 1907 skal Aa. staa
ved alle Stemmeværker fra 15. April til 1. Aug.
Da Aa. let ødelægges, hvis det bliver hængende
om Vinteren, er det bedst at anbringe det paa
et flytteligt Træunderlag, saa at det hele kan
hægtes ell. skrues paa og af hvert Foraar og
Efteraar.
{{Illustration}}


C. V. O.

'''Aalestige,''' se Aalepas.

&lt;section begin=&quot;Aalestrup&quot;/&gt;'''Aalestrup,''' stærkt opvoksende Landsby og
Stationsby i Midten af Nørrejylland (Østerbølle
Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt), Station paa
Hobro-Løgstør Banen og Endestation for
Viborg-Aa. Banen, har Kirke (opført 1906—08), Skole,
Realskole, Missionshus, Landbobank, Sparekasse,
Markedsplads, en Del industrielle Anlæg og større
Købmandsforretninger m. m. Havde 1. Febr 1911
103 Gaarde og Huse og 1118 Indb. (1906: 736).
H. W.

{{Illustration}}

&lt;section end=&quot;Aalestrup&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalesund&quot;/&gt;'''Aalesund,''' Købstad i Søndmøre Fogderi, Romsdals Amt
(1910: 14785 Indb.), ligger ude i Skærgaarden mellem
Valderhougfjorden og Aspevaagen paa begge Sider af det
trange Sund — Aalesundet — som skiller Aspø fra Nørvø, og
hvorover fører en Bro, som forbinder begge de i daglig
Tale »udom« og »indom« Sundet kaldte Bydele. Til Byen regnes
ogsaa Hesøen, skilt fra Aspøen ved Steinavaagsundet. Paa den
anden Side af Nørvøsundet ligger den gamle Handelsplads Borgund.
1824 blev Aa. Ladested under Molde og først 1848 selvstændig Købstad.
Er Aa. saaledes en af Norges yngste Byer, er den
til Gengæld gaaet saa meget hurtigere frem, fra
300 Indb. i 1825. havde den i 1910 over 14000
Indb. Hvad der har fremkaldt denne
Fremvækst, er væsentlig de betydelige Fiskerier, som
drives paa Bankerne uden for Byen. Fra Aa.
udrustes næsten samtlige de Skøjter og Dampskibe,
som deltager i Søndmøres Vaar- og
Sommerfiskerier, og ogsaa Udførselen af Udbyttet foregaar
nu næsten udelukkende fra denne By. Byen
havde 1912 en Handelsflaade paa 129 Dampfartøjer, 19
Motorfartøjer og 23 Sejlskibe paa tilsammen c. 20000 t.
Formuen var 1913—14 c. 15 Mill. Kr. Byen har fl. Banker og
Skibs- og Assuranceforening. Byen anløbes af alle
rutegaaende Kystdampskibe og er Udgangspunkt for en livlig
lokal Dampskibstrafik paa de omliggende Fjorde; ved
Landevej med Bro over Nørvøsundet staar den i Forbindelse
med Fastlandet. Byen hærgedes 23. Jan. 1904
af en ødelæggende Ildebrand, hvorved den
gamle, tætbebyggede Del af Byen lagdes i
Aske. Branden fremkaldte en storartet
Offervillighed i flere Lande, der sendte store
Hjælpeekspeditioner til Stedet, særlig vil
erindres den Hurtighed, hvormed den tyske &lt;section end=&quot;Aalesund&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s794dsxg2l8vyymhpne23is7azdfdlt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/40</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107362</id>
    <revision>
      <id>429244</id>
      <timestamp>2026-06-15T19:11:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Ekspedition udrustedes ved Kejser Wilhelm II’s Initiativ; en af Byens Hovedgader er opkaldt efter Kejseren. Byen er genopbygget efter en regelmæssig Plan. {{Illustration}}   M. H.  &lt;section begin=&quot;Aaletat&quot;/&gt;'''Aaletat,''' et Slags Mederedskab, der benyttes ved Aalefiskeri i ferske Vande. En Regnorm anbringes paa Enden af en Silkesnor, som forsynes med en ringe Vægt og fires til Bunds. Naar Aalen har bidt paa Ormen, hales den op med Snoren. F. D....</comment>
      <origin>429244</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2117" sha1="ox3jgocbea3cv4pmk1o8n6p4tyjd06g" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Ekspedition udrustedes ved Kejser Wilhelm II’s
Initiativ; en af Byens Hovedgader er opkaldt efter
Kejseren. Byen er genopbygget efter en
regelmæssig Plan.
{{Illustration}}


M. H.

&lt;section begin=&quot;Aaletat&quot;/&gt;'''Aaletat,''' et Slags Mederedskab, der benyttes
ved Aalefiskeri i ferske Vande. En Regnorm
anbringes paa Enden af en Silkesnor, som forsynes
med en ringe Vægt og fires til Bunds. Naar
Aalen har bidt paa Ormen, hales den op med
Snoren.
F. D.

'''Aaletrappe,''' se Aalepas.

'''Aaletyv,''' se Skarv.

&lt;section end=&quot;Aaletat&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalfoten Bræ&quot;/&gt;'''Aalfoten Bræ''' i Aalfoten Anneks til Daviken
i Nordfjord, strækker sig i 28 km’s Længde og
6 km’s Bredde paa Sydsiden af Aalfoten Fjord.
Denne mægtige Bræ, hvis højeste Top,
Gjegnalunden, naar op til 1735 m, er kun lidet kendt,
omgiven, som den er, paa alle Kanter af bratte,
vanskeligt tilgængelige Dalfører.
M. H.


{{Illustration}}
&lt;section end=&quot;Aalfoten Bræ&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aalholm&quot;/&gt;'''Aalholm''' (fra 1734—1838 Christiansholm),
Hovedsæde i Grevskabet Christiansholm (s.
d.), ligger V. f. Købstaden Nysted paa Lolland
paa en Halvø ved en Vig af Østersøen; dets
Anlæg føres tilbage til Midten af 12. Aarh., da
en Mængde faste Borge opførtes langs Kysterne
til Værn mod Venderne. Nævnes første Gang
1329, da det pantsættes til Grev Johan den Milde
af Christoffer II, der 1332 førtes fangen hertil fra
Sakskøbing. Vandtes tilbage for Kronen 1359;
var til 1363 Residens for Hertug Christoffer af
Lolland; 1366 sluttedes paa Aa. en Traktat
mellem Valdemar Atterdag og Kong Albrecht af
Sverige. Aa. blev forgæves belejret i Krigen med
de holstenske Grever og Hansestæderne; i
Grevens Fejde blev Aa. taget af Nysted Borgere,
men 1536 erobret tilbage af Christian III’s
Tropper. Blandt Slottets Lensmænd kan nævnes
Drosten Erik Krummedige, Oluf Axelsen Thott,
Eskild Gøye m. fl. Laa fra 1536—1714 med korte
Afbrydelser til de forsk. Enkedronningers
Livgeding; 1660 blev Aa. Sæde for Amtmanden, men
solgtes 1725 af Frederik IV for 95000 Rdl. til Fru 

{{Illustration}}&lt;section end=&quot;Aalholm&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ox3jgocbea3cv4pmk1o8n6p4tyjd06g</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/41</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107363</id>
    <revision>
      <id>429245</id>
      <timestamp>2026-06-15T19:12:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Emerentia v. Levetzau, Enke efter Geheimeraad J. O. v. Raben; for hendes Sønnesøn oprettedes 16. Apr. 1734 Grevskabet Christiansholm. (Nuv. Ejer F. C. O. Greve Raben-Levetzau). Gaardens Bygninger var efterhaanden kommet saaledes i Forfald, at den i 18. Aarh. næppe har været til at bebo. En gennemgribende Restauration fra 1884 (ledet af Prof. Hans Holm) har fjernet senere Tilbygninger; Spor af de opr. Vinduer og Døre har været vejledende ved Istand...</comment>
      <origin>429245</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6322" sha1="gfuj0m126vsdqn3l5sqvitr2rjmvm3f" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Emerentia v. Levetzau, Enke efter Geheimeraad
J. O. v. Raben; for hendes Sønnesøn oprettedes 16.
Apr. 1734 Grevskabet Christiansholm. (Nuv. Ejer
F. C. O. Greve Raben-Levetzau). Gaardens
Bygninger var efterhaanden kommet saaledes i
Forfald, at den i 18. Aarh. næppe har været til
at bebo. En gennemgribende Restauration fra
1884 (ledet af Prof. Hans Holm) har fjernet
senere Tilbygninger; Spor af de opr. Vinduer
og Døre har været vejledende ved Istandsættelsen,
og Slottet fremtræder nu med samme Præg
som vore tidligste Herregaarde i tidlig
Renaissance-Stil med mange Reminiscenser fra
Gotikken. Haven er meget stor og rummer en Mængde
sjældne Planter og Træsorter, Minder om en
tidligere Ejers (Grev Fr. Chr. v. Raben, d. i
Brasilien 1838) Begejstring for det botaniske Studium.
B. L.

&lt;section begin=&quot;Aalholm&quot;/&gt;'''Aalholm,''' Nils Matthias, norsk
Skolemand og Forfatter, f. 22. Juni 1811 i Arendal, d.
i Kria 24. Septbr 1894. 1852—82 Adjunkt ved
Arendals Realskole. Hans Navn var i sin Tid
kendt af alle Skolebørn i Norge for de af ham
udg. Læsebøger, Stiløvelser og Grammatikker i
det franske og tyske Sprog. Under Pseudonymet
Theodor Reginald udgav han, efter
Mønster af Maurits Hansen’s romantiske Skildringer
af det borgerlige Samfundsliv, tre omfangsrige
»Norske Noveller« (1838—47), som hørte til den
Tids mest læste Skønlitteratur i Norge. De har
nu kun litteraturhistorisk Interesse.
K. V. H.

&lt;section end=&quot;Aalholm&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aall&quot;/&gt;'''Aall''' er Navnet paa en anset Slægt i Norge i
den nyere Tid. Slægten stammer opr. fra
Jylland (Aal Sogn i Vester Horne Herred i Ribe
Amt), hvor dens ældste Medlemmer kendes fra
Tiden omkr. 1500. Fra Danmark kom Slægten i
Slutn. af 17. Aarh. til London, hvorfra den
norske Slægts Stamfader, Niels Aall d. æ.
(c. 1702—1784) c. 1712 indvandrede til Norge,
hvor han blev Købmand og Trælasthandler i
Porsgrund. (Litt.: Steffens, »Slægten Aall«
[Kria 1908], »Personalhist. Tidsskr.« 2. R., VI,
185 ff.).

Hans Sønnesønner var nedenn. 1), 2) og 3).

1) Nils Aa., norsk Statsmand og Godsejer,
Søn af Købmand og Godsejer til Ulefos, cand.
theol. Nicolai Benjamin Aa. (1739—1798), f. i
Porsgrund 1. Decbr 1769, d. 23. Oktbr 1854. Efter
et fleraarigt Studieophold i England og Frankrig
nedsatte han sig som Købmand i Skien, hvor
han betroedes forsk. kommunale Hverv, og
hvorfra Aa. i Krigsaarene 1807—14 med store
personlige Opofrelser sørgede for
Kornforsyningen til hele Bratsberg Amt. 2. Marts 1814 blev
han af Prinsregenten udnævnt til Regeringsraad
og Chef for 4. Dept. (for Handels- og
Toldvæsenet) samt til andet Medlem af
Overproviderings-Kommissionen, og var som saadan aktiv Leder af
Landets Forsyning med Brødkorn. Udnævnt til
Statsraad 19. Maj s. A. blev han en Ugestid
senere i Følge med Eidsvoldsmændene
Sorenskriver Christie og Købmand Rosenkilde sendt
til London for at underhandle med den eng.
Regering om Norges Selvstændighed, en
Sendelse, hvorfra de dog i Slutn. af Juli s. A. maatte
vende tilbage med uforrettet Sag. Efter
Hjemkomsten afsluttede han i Forening med
Statsraad Jonas Collett 14. Aug. 1814 Konventionen til
Moss. Efter at Foreningen mellem Norge og
Sverige saaledes var kommen i Stand, fik han
28. Novbr Afsked som Statsraad. Ved Stortinget
1815—16 mødte han som 1. Repræsentant for
Bratsberg Amt og valgtes til Præsident i
Lagtinget. Senere trak han sig tilbage fra det
offentlige Liv og viede sig til sine omfattende
Forretninger som Ejer af Storgodset Ulefos og mange
andre Ejendomme navnlig i Telemarken. Denne
betydelige, men p. Gr. a. uheldige Konjunkturer
økonomisk haardt truede Virksomhed overlod
han 1840 til sin Søn, Kammerherre og Foged
Hans Aa., (1805—63). Nils Aa. efterlod sig
ligesom sine nedenn. Brødre »Erindringer fra 1814«,
der første Gang foreligger udg. (ved Chr.
Brinchman, Kria 1911).

2) Jørgen Aa., forannævntes Broder, norsk
Købmand, Eidsvoldsmand, f. i Porsgrund 22.
Febr 1771, d. 7. April 1833. Han opholdt sig i sin
Ungdom fl. Aar i England og Frankrig. 1796
nedsatte han sig som Købmand, navnlig
Trælastudskiber, i sin Fødeby, hvor han fra Tid til
anden beklædte forsk. Tillidshverv. Saaledes
mødte han 1814 paa Rigsforsamlingen fra
Porsgrund og repræsenterede paa Stortingene 1814 og
1815—16 Byerne Porsgrund og Skien. Ved
Krigens Udbrud 1807 led han ved Konfiskation og
Opbringelse af fl. Skibe følelige Tab, der i
Forbindelse med uheldige Konjunkturer for
Trælasthandelen under og efter Krigen satte ham
saa meget tilbage, at han blev nødsaget til at
opgive sin Handelsvirksomhed. Om hans Stilling
og Virksomhed ved Rigsforsamlingen udtaler
Broderen Jacob: »Han havde de højeste Begreber
om Selvstændighedens Nytte for Fædrelandet,
men han var oftere Opponent af det herskende
Parti, end han understøttede det«. J. Aa.’s
Dagbog paa Rigsforsamlingen og det første
overordentlige Storting foreligger trykt i Yngvar
Nielsen’s »Bidrag til Norges Historie i 1814«, I—II.

3) Jacob Aa., norsk Godsejer, Politiker og
Historiker, f. 27. Juli 1773 i Porsgrund, d. 4. Aug.
1844 paa Nes Jernværk. 15 Aar gl. kom han til
Danmark, hvor han 1791 blev Student og 4 Aar
efter cand. theol., begge Dele med Udmærkelse.
Et Forsøg paa at blive Præst i Norge faldt saa
uheldigt ud, at han snart afstod fra den Tanke.
Han vendte (1796) tilbage til Kbhvn og lagde sig
nu efter Studiet af Naturvidenskab, navnlig
Mineralogi, Kemi og Fysik, og dette fortsatte han ved
forsk. tyske Univ. med det Maal for Øje at
uddanne sig til praktisk Bjergmand, idet han vilde
anvende sine ganske betydelige Arvemidler til
Grundlæggelse af et Jernværk i Norge. Da han
1799 var kommen hjem, købte han sammen med
sin yngste Broder, Nicolai Benjamin Aa.,
Godsejer til Bjørntvedt i Eidanger (1776—1811),
Nes Jernværk i Holt (mellem Tvedestrand og
Arendal) for 165000 Rdl. D. K. Ved samme Tid
ægtede han Lovise Andrea Stephansen (f. 1179,
d. 1825) fra Kbhvn. De nærmest paafølgende Aar
var særdeles velsignelsesrige saavel for det unge
Herskab som for Aa.’s talrige Arbejdere, og
Forholdet mellem dem blev efterhaanden helt
patriarkalsk. Efter nogen Tids Forløb blev Aa.
Eneejer af Værket, for hvilket han var en
udmærket, indsigtsfuld og fremsynet Leder, og
hvor han indførte en mere rationel &lt;section end=&quot;Aall&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gfuj0m126vsdqn3l5sqvitr2rjmvm3f</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/42</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107364</id>
    <revision>
      <id>429246</id>
      <timestamp>2026-06-15T19:12:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;maade af varig Betydning for Jernværksdriften i Norge. Da Krigen udbrød 1807, fik Aa. mange Bekymringer og Vanskeligheder at kæmpe med. Det eneste Marked for Jernet var Danmark, hvorhen det maatte føres ad et af eng. Kaperskibe opfyldt Hav, og ad den samme Vej maatte Kornet hentes. I sine Erindringer har Aa. levende skildret den Spænding, de Ængstelser og de Velfærdstab, som var forbundne hermed. For Aa.’s Vedk. var Spændingen saa meget større, so...</comment>
      <origin>429246</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6269" sha1="173u1rmog6jqd68yl4a3uo4az20tk3a" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;maade af varig Betydning for Jernværksdriften
i Norge. Da Krigen udbrød 1807, fik Aa. mange
Bekymringer og Vanskeligheder at kæmpe med.
Det eneste Marked for Jernet var Danmark,
hvorhen det maatte føres ad et af eng.
Kaperskibe opfyldt Hav, og ad den samme Vej maatte
Kornet hentes. I sine Erindringer har Aa.
levende skildret den Spænding, de Ængstelser
og de Velfærdstab, som var forbundne hermed.
For Aa.’s Vedk. var Spændingen saa meget
større, som ikke blot Værkets Arbejdere, men
Befolkningen i vid Omkreds i disse Trængselsaar
var henviste til at faa deres Brødkorn ved hans
Forsorg. Alene ved denne sin opofrende
Virksomhed, hvorunder han satte hele sin Formue paa
Spil, vilde han have fortjent Fædrelandets Tak
for at have reddet Tusinder fra Hungersnøden.
Ikke nok hermed ofrede Aa. ved det norske
Univ.’s Oprettelse (1811) en betydelig Sum (20000
Rdl.) til dets Grundfond. Aa. saa med Uro og
Bekymring paa den interimistiske norske
Regerings mod Norges Løsrivelse fra Danmark
stilende Politik, og da han ved sin Virksomhed
kom i Berøring med Grev Herman Wedel
Jarlsberg, der af Regeringskommissionen var betroet
den øverste Ledelse af Norges
Provideringsvæsen, troede Greven i Aa. at have fundet en
politisk Meningsfælle, hvorfor han i Aug. 1809
indviede Aa. i de Planer, som gik ud paa at
ophæve Foreningen med Danmark og i Stedet
knytte en ny med Sverige. Saa langt kunde dog
den forsigtige, i det længste dansk-venlige, Aa.
endnu ikke gaa, og det var først under de flg.
Aars vanskelige Stilling, han efterhaanden kom
til den Overbevisning, at Landets Redning laa i
en svensk-norsk Union, og »at Fædrelandets Vel
fordrede dette Offer«. Disse Anskuelser
forfægtede han ogsaa i Rigsforsamlingen paa
Eidsvold, hvor han mødte som Repræsentant for
Nedenes Amt, og hvor han som Medlem af
Konstitutionskomiteen fik afgørende Indflydelse paa
Grundlovsværkets endelige Udformning. I
Efteraaret 1814, da Foreningen med Sverige var
indgaaet, foreslog Grev Wedel ham at indtræde i
Regeringen — et Tilbud Aa. afslog. Derimod
mødte han som Repræsentant for Nedenes Amt
paa Stortingene 1815—16, 1821—22 og 1827—30.
1839 var han ogsaa valgt, men maatte paa Grund
af nedbrudt Helbred frasige sig Hvervet. Hans
Deltagelse i det offentlige Liv var helt igennem
præget af varm Fædrelandskærlighed og sand
Noblesse. Særlig bidrog han til at klare mange
praktiske Spørgsmaal, navnlig de dengang saa
vanskelige Reformer vedk. Bank- og
Pengevæsenet. Store Fortjenester havde han ogsaa af
Bjergværkslovgivningen. Genoptagelsen af
Kongsbergs Sølvværks Drift for Statens Regning
skyldtes saaledes ham. Aa. var levende interesseret
for Videnskab og Litteratur, navnlig Historie,
Topografi og Økonomi; han bekostede Udgivelse
af fl. hist.-filologiske Værker, oversatte selv
Snorre Sturlassøn’s norske Kongesagaer (1838—39)
foruden andre Sagaer, og udgav 1832—36
Tidsskriftet »Nutid og Fortid«, der indeholder
forsk. nationaløkonomiske og andre Afh. af ham.
Hans Hovedværk er dog »Erindringer som
Bidrag til Norges Historie 1800—1815«, der udk. i
3 Bind 1844—45 og i 1859 udgaves i eet Bind af
Rigsarkivar Chr. Lange. Tiltagende Sygelighed
hindrede ham i at faa Værket fuldført, hvorfor
Udgivelsen delvis blev besørget ved hans Ven
Provst Andreas Faye.

4) Hans Jørgen Christian Aa., Søn
af forannævnte Jacob Aa., norsk Embedsmand
og Politiker, f. paa Nes Jernværk 4. Novbr
1806, d. i Kria 24. Febr 1894. Efter jur.
Embedseksamen 1827 og jur. Praksis i forsk.
Stillinger var han 1840—46 Assessor i Bergens
Stiftsoverret og udnævntes 1846 til Amtmand i
Bratsberg Amt, hvor han udfoldede en
initiativrig adm. Virksomhed; saaledes er hans Navn i
fremtrædende Grad knyttet til Anlægget af den
1854—61 byggede Norsjø-Skiens Kanal. Aa. var
Stortingsrepræsentant for Bergen 1842 og 1845
og for Bratsberg Amt 1851, 1854, 1859—60,
1862—63, 1864, 1868—69. hvorefter han med de
aarl. Stortings Indførelse trak sig tilbage fra
Deltagelse i det politiske Liv. 1845 var han
Præsident i Odelstinget, i de flg. Aar stedse
Stortingspræsident. I sin Tingtid var han
Medlem af en Mængde kgl. Kommissioner og
Stortingskomiteer, i hvis Arbejder han havde
fremtrædende Andel. Ved hans Afsked som Amtmand
blev der 1877 enstemmig og uden Debat bevilget
ham en Nationalbelønning af 6000 Kr. aarl. i
»Anerkendelse af hans Fortjenester af
Fædrelandet«. 1879 blev han ved Kbhvn’s Univ.’s
Jubelfest kreeret til Æresdoktor i det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet. En Buste af ham
opstilledes 1897 ved Løveidkanalen i Bratsberg.

5) Anathon August Fredrik Aa., norsk Filosof,
Sønnesøns Søn af 1.—3.’s Broder
Nicolai Benjamin Aa., f. 15. Aug. 1867 i Næsseby
Sogn ved Varangerfjorden i Finmarken, hvor
Faderen var Præst. Allerede som Student opnaaede
han en Guldmedaille for en teologisk Prisopgave.
Han blev cand. theol. 1892. Doktor i Filosofi 1896
i Kria med Afh. »Der Logos«, I (»Logosideens
historie«, Leipzig og Kria 1896). 1897 deltog han
i Konkurrencen om et Professorembede i
Kirkehistorie ved Kria Univ., men Censurkomiteen
fandt, at han »var i fundamental Uoverensstemmelse
ikke blot med den lutherske Bekendelse,
men med selve den kristne Tro«, hvorfor den
indstillede hans Medbejler (nuv. Prof. A.
Brandrud). 1903 tog han Doktorgraden i Halle med
en Afh. »Zur Frage der Hemmung bei der
Auffassung gleicher Reize«, og blev s. A. Docent i
Filosofi ved denne Bys Univ. Efteraarene 1905
og 1906 holdt han, henh. ved Kbhvn og Kria
Univ., en Række Forelæsninger om Henrik Ibsen,
udg. som »Henrik Ibsen als Dichter und
Denker« (Halle 1906). Siden 1908 er han Prof.
i Filosofi ved Kria Univ. med filosofisk
Propædeutik og eksperimental Psykologi som
Hovedfag. Af hans Skr., foruden de nævnte, er de
vigtigste: »Der Logos II; Die Geschichte der
Logosidee in der christlichen Litteratur«
(Leipzig 1899), »Vort sjælelige og vort ethiske Liv«
(1900), »Macht und Pflicht« (Leipzig 1902),
»Sokrates — Gegner oder Anhänger der
Sophistik« (Berlin 1906), »en liden Lærebog i Logik«
(1910), »Filosofiens historie i Norge« i Kria
Univ. Festskrift (1911); desuden adskillige Afh.
i Fagtidsskrifter. Sammen med Prof., Dr.
Nikolaus Gjelsvik har han skrevet den&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>173u1rmog6jqd68yl4a3uo4az20tk3a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/43</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107365</id>
    <revision>
      <id>429247</id>
      <timestamp>2026-06-15T19:15:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;statsretslige Monografi »Die norwegisch-schwedische Union, ihr Bestehen und ihre Lösung« (»Abhandlungen aus dem Staats- und Verwaltungsrecht«, Bd. 26, Breslau 1912).  6) Herman Johan Regnor Harris Aa., norsk Jurist og Filosof, Broder til Aa. 5., f. i Næsseby, Finmarken, 22. Septbr 1871, cand. jur. 1900. Senere har han praktiseret som Sagfører i Kria og været en søgt Manuduktør i Filosofi. 1908 studerede han Retsvidenskab og Sociologi i Bryssel og...</comment>
      <origin>429247</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6556" sha1="9ejp1w0sqajj0j6hhuuxly2968j1plt" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;statsretslige Monografi »Die
norwegisch-schwedische Union, ihr Bestehen und ihre Lösung«
(»Abhandlungen aus dem Staats- und
Verwaltungsrecht«, Bd. 26, Breslau 1912).

6) Herman Johan Regnor Harris
Aa., norsk Jurist og Filosof, Broder til Aa. 5., f.
i Næsseby, Finmarken, 22. Septbr 1871, cand.
jur. 1900. Senere har han praktiseret som
Sagfører i Kria og været en søgt Manuduktør i
Filosofi. 1908 studerede han Retsvidenskab og
Sociologi i Bryssel og Berlin. Foruden Afh.
»Mere klarhed i samfundsspørgsmaal« (1908) har
han offentliggjort et omfangsrigt »Filosofisk og
sociologisk Undersøgelse« om »Interessen som
normativ Idé« (2 Bd. Videnskabernes Selskabs
Skr. II. Hist-filos. Klasse, 1913), med hvilken
han 1913 opnaaede den filos. Doktorgrad. Hans
Hovedstudium er Retsideernes Udvikling fra
filos. og sociologisk Synspunkt.

7) Hans Jacob Aa., norsk Museumsmand,
Sønnesøns Søn af Aa. 1., f. 20. Septbr 1869 i
Arendal. Efter at have taget det filos.
Kandidatur 1890 gjorde han i nogle Aar Tjeneste ved
Universitetsbiblioteket. 1893 var han Sekretær
for den nordenfjældske Kunstindustriudstilling i
Trondhjem og havde derefter ledende Andel i
Grundlæggelsen af denne Bys Kunstindustrimuseum,
hvis første Konservator han blev. 1894
tog han Initiativ til Oprettelsen af »Norsk
Folkemuseum«, aabnet 1896 i Kria, fra 1902 overflyttet
til egne Bygninger paa Bygdø, og for hvilket
han blev den første Konservator, fra 1904 dets
Direktør, og af hvis raske Vækst og
fortræffelige Anordning han har indlagt sig store
Fortjenester.
K. V. H.

&lt;section begin=&quot;Aalsgaarde&quot;/&gt;'''Aalsgaarde,''' et Fiskerleje NV. for Helsingør
(Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred,
Frederiksborg Amt), er efterhaanden helt sammenbygget
med Hellebæk og er om Sommeren
forvandlet til en hel Landliggerby for
Københavnere. Aa. havde 1. Febr 1911 43 Gaarde og Huse
og 179 Indb.
H. W.

&lt;section end=&quot;Aalsgaarde&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åmål&quot;/&gt;'''Åmål,''' By i Älfsborgs Len, Sverige, smukt
beliggende ved en Vig paa Vestsiden af Vänern.
Station paa Bergslagsbanen (164 km fra
Göteborg). Den er Dalslands eneste Købstad, fik
Privilegier 1643. Ofte hærget i de dansk-svenske
Krige og hjemsøgt af Ildebrande; har derfor nu
et ganske moderne Udseende. Åmålså flyder
gennem det træbeplantede Torv ud i Havnen.
4345 Indb. (1911). Byen lever af Smaahandel og
en Smule Industri. I Omegnen fandtes tidl. fl.
smaa Jernværker, nu nedlagte.
G. Ht.

&lt;section end=&quot;Åmål&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aamand&quot;/&gt;'''Aamand''' er i dansk Folketro et Væsen, der
bor i Aaer. Sædvanlig omtales han ikke som et
synligt Væsen; men der fortælles, at hvert Aar
(ell. med visse Mellemrum) drukner nogen i
Aaen; naar der er gaaet en Tid, hvor ingen er
druknet, høres en Røst fra Aaen: »Tiden er
kommen, men Manden er der endnu ikke«; i det
samme ses en Mand komme styrtende og, selv
om man vil holde ham tilbage, drukne sig i
Aaen. I Odense Aa bor Aamanden, der hvert
Aar skal have et saadant Offer, ellers stiger
Aaen over sine Bredder og volder stor
Ødelæggelse. En blidere Opfattelse af Odense Aa findes
hos H. C. Andersen (Eventyret »Klokkedybet«).
Jfr. Aa, Nøkke.
A. O.
&lt;section end=&quot;Aamand&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aamli&quot;/&gt;'''Aamli,''' Herred i Nedenes Fogderi, Nedenes
Amt. (1910) 2085 Indb. Ved kgl. Resol. af 17.
Juni 1907 blev det tidligere Aa. Herred delt i
Aa., Gjevedal og Lille Topdal Herreder svarende
til Sognene af samme Navn. Jordbunden er
mindre god, Kvægavl og Skovdrift er de
væsentligste Erhvervskilder. Jernbanen
Arendal-Aa.-Tveitsund fører gennem Herredet, en Sidelinie
gaar fra Aa. til Grimstad.
M. H.

&lt;section end=&quot;Aamli&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åmmeberg&quot;/&gt;'''Åmmeberg''' [-bærj], Sveriges rigeste
Zinkblende-Felt, ligger ved Vättern’s nordøstlige
Spids, dels i Örebro, dels i Östergötlands Len;
det ejes af det belgiske Aktieselskab Vieille
Montagne. Ved Å. undergaar Malmen kun en
Ristning og udføres derefter til Belgien, hvor
Metallet udvindes.
G. Ht.

&lt;section end=&quot;Åmmeberg&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aamosen&quot;/&gt;'''Aamosen,''' en c. 770 ha stor Mosestrækning
paa Sjælland, Holbæk Amt, paa begge Sider af
Aamose ell. Halleby Aa (s. d.); det over
20 km lange og indtil 4 km brede Mosedrag er
dog efterhaanden for en stor Del forvandlet til
Eng og udnyttes som saadan.
H. W.

&lt;section end=&quot;Aamosen&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aamot&quot;/&gt;'''Aamot''' (det Sted, hvor tvende Elve forenes)
er dels alene og dels i Sammensætninger en alm.
Benævnelse paa Steder i Norge; mærkes kan:
Aamot Herred i Søndre Østerdalens
Fogderi, Hedemarkens Amt (1910: 3531 Indb.), omkr.
Renas og Glommens Sammenløb; er en af
Østerdalens bedste Skovbygder. Hovedsognet ligger
langs Glommen, medens Annekserne Diset Kapel
og Nordre Osen ligger i Rendalen og ved Osen
Sø og dens Afløb, Osen Elv, der er Biflod til
Rena. Herredets Areal er 1326 km2, hvoraf 3 km2
Vand. Aamot Jernbanestation paa
Drammen-Randsfjordbanen, 33 km fra Drammen, 23
m o. H., ved Drammenselvens Sammenløb med
den fra Sigdal kommende Simoaa, som her
danner en høj Fos. Aamot Gaard i Stardalen i
Jølster Herred, Nordfjord, hvor de to Elve fra
Fonnbræen og Aamotbræen mødes. Herfra
Overgang over Justedalsbræen til Fjærland i Sogn og
til Olden i Nordfjord.
M. H.

&lt;section end=&quot;Aamot&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aand&quot;/&gt;'''Aand,''' Grundbetydningen af Ordet Aand er i
vor gotiske Sprogæt Aandedræt, opr. er det
ligetydigt med Aande; Odin skabte Mennesket
ved at give den livløse Ask »Aand« (af Roden
»an«, at blæse, har de fleste indoeuropæiske
Sprog dannet Ord for Blæst, Aande, Aand). Med
Kristendommen kom Aa. til at betegne Livets
sjælelige Side som selvstændigt Væsen modsat
den legemlige som Oversættelse af lat. spiritus
og tysk-eng, gêst (Menneskers Aa., Helligaanden,
onde Aander); Dansk gav Aa. denne Bet. og lod
Aande gælde det fysiske Liv; Svensk og Norsk
gjorde derimod fortrinsvis »Ånde« til det
abstrakte Udtryk. I Folkemaalene er denne kristne
Betydning kun lidet trængt ind.
A. O.

Aand betegner nu i Filosofien det samme som
Begreberne Bevidsthed og Sjæl. I overført Bet.
(»Lovens Aand«, »Folkeaanden« o. l.) betyder Aa.
nærmest den rette Mening, den dybeste og
stærkeste Tendens. — Smlg. Animisme (religiøs).

&lt;section end=&quot;Aand&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aande&quot;/&gt;'''Aande''' er den dagligdags Betegnelse for den
udaandede Luft (se Aandedræt). Den
indeholder mindre Ilt og mere Kulsyre og Vand
end den indaandede Luft. Det er Udaandingsluftens
Fugtighed, der bevirker, at den i koldt
Vejr viser sig som en Damp ell. Taage, idet &lt;section end=&quot;Aande&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9ejp1w0sqajj0j6hhuuxly2968j1plt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/44</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107366</id>
    <revision>
      <id>429250</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:35:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Vanddampene allerede ved + 5° R bliver synlige ved Fortætning. Aander man mod en blank, kold Genstand, overtrækkes denne derfor med en fin Fugtigheds-Hinde (»bedugges«). Er man i Tvivl, om en Person er død, kan man holde ham et Spejl for Munden; bedugges Spejlet, er dette Tegn paa, at han endnu aander. Et fuldstændig sundt Menneskes Aande er lugtfri, medens Udaandingsluften kan blive ildelugtende ved mange Sygdomme, især saadanne, hvor der finder...</comment>
      <origin>429250</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6111" sha1="hbvkyqllyrtctmk2jtit0akm48tnoqg" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Vanddampene allerede ved + 5° R bliver
synlige ved Fortætning. Aander man mod en blank,
kold Genstand, overtrækkes denne derfor med
en fin Fugtigheds-Hinde (»bedugges«). Er man
i Tvivl, om en Person er død, kan man holde
ham et Spejl for Munden; bedugges Spejlet, er
dette Tegn paa, at han endnu aander. Et
fuldstændig sundt Menneskes Aande er lugtfri,
medens Udaandingsluften kan blive ildelugtende
ved mange Sygdomme, især saadanne, hvor der
finder en Forraadnelse ell. Dekomposition Sted
i Aandedrætsorganerne ell. i Næse, Mund, Svælg
ell. Mave. Men ogsaa uden at være egentlig syge
lider en Mængde Mennesker af ildelugtende
Aa. Som oftest maa Aarsagen hertil søges i
Mundhulen, især i Tænderne; i hule Tænder
ell. mellem Tænderne samler sig gærende,
forraadnende Madrester, der lugter ilde. Ved
Anvendelse af kunstige Tænder sker dette ogsaa
let. Ofte maa Aarsagen til Udaandingsluftens
ilde Lugt søges i Maven, idet Føden her
undergaar en abnorm, ildelugtende Gæring. Ogsaa i
Næse, Svælg og Lunger kan Aarsagen findes,
uden at den her tilstedeværende, sygelige
Tilstand i øvrigt fremkalder andre Symptomer, saa
man ikke egentlig kan kalde Vedkommende syg.
For at blive af med ildelugtende Aa. maa
man først og fremmest søge at udfinde, hvad
der er Aarsag til den, og da behandle denne.
Kommer den ilde Lugt fra Munden ell. Svælget,
skal man lade en Tandlæge efterse Tænderne
samt iagttage stor Renlighed med Munden, ofte
rense og skylle denne og omhyggelig børste
Tænderne. Utallige er de Mundvande, der
anbefales mod ildelugtende Aa. De fleste af disse
dækker kun ved den tilsatte Parfume Lugten for
kort Tid, men fjerner den ikke. Bedre er de
antiseptiske Mundvande (f. Eks. med Klorvand,
Salol, Formol, overmangansurt Kali o. s. v.).
Ligger Aarsagen i sygelige Tilstande udenfor
Mundhulen, vil Behandlingen være forsk. efter
Sygdommens forsk. Sæde.
Lp. M.
&lt;section begin=&quot;Aandedræt&quot;/&gt;'''Aandedræt.'''' Ved Aa. (Respiration)
forstaas den Del af de levende Væseners
Stofskifte, der foregaar i Gasform.
Det bestaar i Hovedsagen af en Optagelse af Ilt
enten direkte fra den atmosfæriske Luft ell. fra
den i Vandet absorberede Luftmængde, en
Vekselvirkning mellem denne Ilt og Legemets Celler
og organiske Stoffer og endelig i en Udskilning
af den derved dannede Kulsyre og Vanddamp.
Der foregaar ved disse Processer altid en
Varmeudvikling. Det er altsaa en
Oksydationsproces (Iltning), en Proces af samme Natur
som den alm. Forbrænding.

Dette Luftstofskifte er en Livsbetingelse for
alle levende Væsener, Dyr saavel som Planter.
Forhindres Tilgangen af Ilt, dør de alle efter
kortere ell. lidt længere Tids Forløb. (En
mærkelig Undtagelse fra denne alm. Lov danner de
saakaldte anaërobe Bakterier, se Anaërobier).
— Den moderne Opfattelse af Respirationens
Væsen som en Forbrænding blev for første
Gang klart fremsat og eksperimentalt begrundet
af Lavoisier 1777. Allerede 100 Aar i Forvejen
havde dog John Mayow opfattet de væsentlige
Processer rigtig, men langt forud for sin Tids
Viden var hans Opdagelser ikke trængte igennem.
Den klassiske Oldtids og Middelalderens
Naturforskere antog i Overensstemmelse med
Aristoteles, at Hensigten med Aa. var en Afkøling
af Blodet. I det siden Lavoisier forløbne Aarh. er
hans Anskuelser i det hele og store trængte
igennem, blevne udvidede og Respirationen saavel
hos Dyr som Mennesker kvantitativt undersøgt.
Kun paa enkelte Punkter fjerner den moderne
Anskuelse sig fra Lavoisier: han antog nemlig,
at Forbrændingen i den dyriske Organisme
foregik i Lungerne. De nyere Undersøgelser har
tilstrækkelig godtgjort, at den i Virkeligheden,
saaledes som ovf. antydet, foregaar i Legemets
enkelte Elementarbestanddele, Cellerne (s.
d.). — Optagelsen af Ilt og Udskilning af den
dannede Kulsyre foregaar paa meget forsk.
Maade hos de forsk. levende Væsener. Hos
Planterne optages Ilten direkte fra den
atmosfæriske Luft ell. fra den i Vandet
absorberede. Hos de encellede Organismer og mange
lavere Bløddyr foregaar Optagelsen af Ilt og
Udskilningen af Kulsyre direkte fra Legemets hele
Overflade, men hos de allerfleste Dyr findes
særlige Aandedrætsorganer. — Hos
største Delen af de i Vandet levende
Mollusker, hos Krebsdyrene og de i
Vandet levende Insekter, endvidere hos
Fiskene og hos mange Reptilier og
Amfibier i Larvestadiet findes
ejendommelige Organer, Gæller (s. d.), i hvilke Blodet
bringes i intim Berøring med den i Vandet
absorberede Luft. — Havet, Floders og Søers Vand
indeholder altid en vis Mængde Luft, som er
optagen fra Atmosfæren. — En l Vand fra
Atlanterhavet indeholder saaledes i Gennemsnit
5—	6	cm3 Ilt,
12—	14	cm3 Kvælstof,
samt mellem 40—	60	cm3 Kulsyre,

dels i fri Tilstand, dels som kulsure Salte. Denne
Ilt optages i Legemet og omdannes til Kulsyre.
De Mængder, der omsættes, er ikke ubetydelige:
1 kg Søstjerner optog saaledes i 24 Timer
omtr. 744 cm3 Ilt og udaandede omtr. 500 cm3
Kulsyre, 1 kg Østers optog i samme Tid omtr. 312
cm3 Ilt og udaandede 264 cm3 Kulsyre. En Fisk
(Flynder) optog for hvert kg Legemsvægt 1680
cm3 Ilt og udskilte 1320 cm3 Kulsyre i 24 Timer.
Hos en Del Fisk virker selve Tarmen som et
Respirationsapparat.

Hos de i den atmosfæriske Luft
levende Dyr findes Luftbeholdere, i hvilke Luften
kan optages, og fra hvis Vægge Udvekslingen af
Ilt og Kulsyre finder Sted. Hos Insekterne er
disse Luftbeholdere formede som et yderst fint
Kanalsystem, Tracheer (s. d.). Hos en
Del Amfibier foregaar Luftskiftet alene gennem
Huden, men hos de fleste voksne Amfibier og
Reptilier baade gennem Huden og ved Lunger.
Hos Fuglene og Pattedyrene alene ved Lunger
(s. d.), ejendommelige Organer, der hos de
laveste af disse Dyr er store Luftsække, hvis Vægge
er rigelig forsynede med fine Blodkar
(Haarkarnet), men som hos Fuglene og Pattedyrene er
uddannede til kirtellignende Organer. — Aa. hos
disse Dyr foregaar i Hovedsagen saaledes, at den
atmosfæriske Luft ved Hjælp af
Aandedrætsbevægelserne pumpes ind i Lungerne.
Atmosfærens Ilt optages her i Blodet og føres ved &lt;section end=&quot;Aandedræt&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hbvkyqllyrtctmk2jtit0akm48tnoqg</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>429251</id>
      <parentid>429250</parentid>
      <timestamp>2026-06-16T09:36:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <origin>429251</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6112" sha1="0tgbxc7pzf53wvk4md7vismwkgmjrl4" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Vanddampene allerede ved + 5° R bliver
synlige ved Fortætning. Aander man mod en blank,
kold Genstand, overtrækkes denne derfor med
en fin Fugtigheds-Hinde (»bedugges«). Er man
i Tvivl, om en Person er død, kan man holde
ham et Spejl for Munden; bedugges Spejlet, er
dette Tegn paa, at han endnu aander. Et
fuldstændig sundt Menneskes Aande er lugtfri,
medens Udaandingsluften kan blive ildelugtende
ved mange Sygdomme, især saadanne, hvor der
finder en Forraadnelse ell. Dekomposition Sted
i Aandedrætsorganerne ell. i Næse, Mund, Svælg
ell. Mave. Men ogsaa uden at være egentlig syge
lider en Mængde Mennesker af ildelugtende
Aa. Som oftest maa Aarsagen hertil søges i
Mundhulen, især i Tænderne; i hule Tænder
ell. mellem Tænderne samler sig gærende,
forraadnende Madrester, der lugter ilde. Ved
Anvendelse af kunstige Tænder sker dette ogsaa
let. Ofte maa Aarsagen til Udaandingsluftens
ilde Lugt søges i Maven, idet Føden her
undergaar en abnorm, ildelugtende Gæring. Ogsaa i
Næse, Svælg og Lunger kan Aarsagen findes,
uden at den her tilstedeværende, sygelige
Tilstand i øvrigt fremkalder andre Symptomer, saa
man ikke egentlig kan kalde Vedkommende syg.
For at blive af med ildelugtende Aa. maa
man først og fremmest søge at udfinde, hvad
der er Aarsag til den, og da behandle denne.
Kommer den ilde Lugt fra Munden ell. Svælget,
skal man lade en Tandlæge efterse Tænderne
samt iagttage stor Renlighed med Munden, ofte
rense og skylle denne og omhyggelig børste
Tænderne. Utallige er de Mundvande, der
anbefales mod ildelugtende Aa. De fleste af disse
dækker kun ved den tilsatte Parfume Lugten for
kort Tid, men fjerner den ikke. Bedre er de
antiseptiske Mundvande (f. Eks. med Klorvand,
Salol, Formol, overmangansurt Kali o. s. v.).
Ligger Aarsagen i sygelige Tilstande udenfor
Mundhulen, vil Behandlingen være forsk. efter
Sygdommens forsk. Sæde.
Lp. M.

&lt;section begin=&quot;Aandedræt&quot;/&gt;'''Aandedræt.'''' Ved Aa. (Respiration)
forstaas den Del af de levende Væseners
Stofskifte, der foregaar i Gasform.
Det bestaar i Hovedsagen af en Optagelse af Ilt
enten direkte fra den atmosfæriske Luft ell. fra
den i Vandet absorberede Luftmængde, en
Vekselvirkning mellem denne Ilt og Legemets Celler
og organiske Stoffer og endelig i en Udskilning
af den derved dannede Kulsyre og Vanddamp.
Der foregaar ved disse Processer altid en
Varmeudvikling. Det er altsaa en
Oksydationsproces (Iltning), en Proces af samme Natur
som den alm. Forbrænding.

Dette Luftstofskifte er en Livsbetingelse for
alle levende Væsener, Dyr saavel som Planter.
Forhindres Tilgangen af Ilt, dør de alle efter
kortere ell. lidt længere Tids Forløb. (En
mærkelig Undtagelse fra denne alm. Lov danner de
saakaldte anaërobe Bakterier, se Anaërobier).
— Den moderne Opfattelse af Respirationens
Væsen som en Forbrænding blev for første
Gang klart fremsat og eksperimentalt begrundet
af Lavoisier 1777. Allerede 100 Aar i Forvejen
havde dog John Mayow opfattet de væsentlige
Processer rigtig, men langt forud for sin Tids
Viden var hans Opdagelser ikke trængte igennem.
Den klassiske Oldtids og Middelalderens
Naturforskere antog i Overensstemmelse med
Aristoteles, at Hensigten med Aa. var en Afkøling
af Blodet. I det siden Lavoisier forløbne Aarh. er
hans Anskuelser i det hele og store trængte
igennem, blevne udvidede og Respirationen saavel
hos Dyr som Mennesker kvantitativt undersøgt.
Kun paa enkelte Punkter fjerner den moderne
Anskuelse sig fra Lavoisier: han antog nemlig,
at Forbrændingen i den dyriske Organisme
foregik i Lungerne. De nyere Undersøgelser har
tilstrækkelig godtgjort, at den i Virkeligheden,
saaledes som ovf. antydet, foregaar i Legemets
enkelte Elementarbestanddele, Cellerne (s.
d.). — Optagelsen af Ilt og Udskilning af den
dannede Kulsyre foregaar paa meget forsk.
Maade hos de forsk. levende Væsener. Hos
Planterne optages Ilten direkte fra den
atmosfæriske Luft ell. fra den i Vandet
absorberede. Hos de encellede Organismer og mange
lavere Bløddyr foregaar Optagelsen af Ilt og
Udskilningen af Kulsyre direkte fra Legemets hele
Overflade, men hos de allerfleste Dyr findes
særlige Aandedrætsorganer. — Hos
største Delen af de i Vandet levende
Mollusker, hos Krebsdyrene og de i
Vandet levende Insekter, endvidere hos
Fiskene og hos mange Reptilier og
Amfibier i Larvestadiet findes
ejendommelige Organer, Gæller (s. d.), i hvilke Blodet
bringes i intim Berøring med den i Vandet
absorberede Luft. — Havet, Floders og Søers Vand
indeholder altid en vis Mængde Luft, som er
optagen fra Atmosfæren. — En l Vand fra
Atlanterhavet indeholder saaledes i Gennemsnit
5—	6	cm3 Ilt,
12—	14	cm3 Kvælstof,
samt mellem 40—	60	cm3 Kulsyre,

dels i fri Tilstand, dels som kulsure Salte. Denne
Ilt optages i Legemet og omdannes til Kulsyre.
De Mængder, der omsættes, er ikke ubetydelige:
1 kg Søstjerner optog saaledes i 24 Timer
omtr. 744 cm3 Ilt og udaandede omtr. 500 cm3
Kulsyre, 1 kg Østers optog i samme Tid omtr. 312
cm3 Ilt og udaandede 264 cm3 Kulsyre. En Fisk
(Flynder) optog for hvert kg Legemsvægt 1680
cm3 Ilt og udskilte 1320 cm3 Kulsyre i 24 Timer.
Hos en Del Fisk virker selve Tarmen som et
Respirationsapparat.

Hos de i den atmosfæriske Luft
levende Dyr findes Luftbeholdere, i hvilke Luften
kan optages, og fra hvis Vægge Udvekslingen af
Ilt og Kulsyre finder Sted. Hos Insekterne er
disse Luftbeholdere formede som et yderst fint
Kanalsystem, Tracheer (s. d.). Hos en
Del Amfibier foregaar Luftskiftet alene gennem
Huden, men hos de fleste voksne Amfibier og
Reptilier baade gennem Huden og ved Lunger.
Hos Fuglene og Pattedyrene alene ved Lunger
(s. d.), ejendommelige Organer, der hos de
laveste af disse Dyr er store Luftsække, hvis Vægge
er rigelig forsynede med fine Blodkar
(Haarkarnet), men som hos Fuglene og Pattedyrene er
uddannede til kirtellignende Organer. — Aa. hos
disse Dyr foregaar i Hovedsagen saaledes, at den
atmosfæriske Luft ved Hjælp af
Aandedrætsbevægelserne pumpes ind i Lungerne.
Atmosfærens Ilt optages her i Blodet og føres ved &lt;section end=&quot;Aandedræt&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0tgbxc7pzf53wvk4md7vismwkgmjrl4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/45</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107367</id>
    <revision>
      <id>429252</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:38:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;dettes Kredsløb gennem Pulsaarerne (Arterierne) ud til Legemets forsk. Dele; her afgives Ilten til Cellerne, her finder Oxydationen (Iltningen) Sted, og den dannede Kulsyre optages til Gengæld for den tabte Ilt og føres nu i det venøse Blod gennem Blodaarerne (Venerne) tilbage til Lungerne, hvor den samme Række Processer begynder paa ny. — Den Del af disse Processer, der foregaar i Lungerne og Blodet, kaldes i Alm. den ydre Respiration; den, der f...</comment>
      <origin>429252</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4964" sha1="2wi88kkh65i2cejpx0bttcm3zf44247" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;dettes Kredsløb gennem Pulsaarerne (Arterierne)
ud til Legemets forsk. Dele; her afgives Ilten
til Cellerne, her finder Oxydationen (Iltningen)
Sted, og den dannede Kulsyre optages til
Gengæld for den tabte Ilt og føres nu i det venøse
Blod gennem Blodaarerne (Venerne) tilbage til
Lungerne, hvor den samme Række Processer
begynder paa ny. — Den Del af disse Processer,
der foregaar i Lungerne og Blodet, kaldes i
Alm. den ydre Respiration; den, der
foregaar i selve Cellerne, den indre
Respiration.

a. Den ydre Respiration.
Aandedrætsbevægelserne. Hos Pattedyr og
Mennesker danner Brystkassen et Rum, der opad
og paa Siderne begrænses af Ribbenene og de
mellem disse udspændte Muskler, nedad af
Mellemgulvet, en Muskelvæg, der langs Siderne er
fæstet til Brystkassens Vægge og kuppelformet
hvælver sig opad. I dette Rum er Lungerne saa
godt som frit ophængte, kun fæstede ved
Indtrædelsesstedet af Luftrørsgrenene og Lungens store
Blodkar. —

{{Illustration}}

Ved Indaandingen
(Inspirationen) hæves Ribbenene ved Hjælp af en
Række forsk. Muskler, som fæster sig paa disse,
de saakaldte Inspirationsmuskler (de »ydre
Mellemribbensmuskler«, »Ribbenshæverne« o. fl. a.),
og samtidig trækker Mellemgulvets Muskler sig
sammen, hvorved dets Hvælvinger bliver
fladere. Resultatet er en Forøgelse af hele
Brystkassens Rumfang. Der vilde herved
selvfølgelig skabes et tomt Rum, dersom ikke
den ydre Luft øjeblikkelig trængte ind i
Lungerne og udvidede disse. — Alt efter
som Mellemgulvets ell. Brystmusklernes
Virksomhed er den overvejende ved Aandedrættet,
skelner man mellem det saakaldte
Bugaandedræt og Brystaandedræt. Ved dette
hvælves og udvides Brystet, ved hint Bugen.
Bugaandedrættet er fremherskende hos Manden,
Brystaandedrættet hos Kvinden. Ved dyb
Indaanding og ved Aandenød tager talrige andre
Muskelgrupper Del i Arbejdet for Udvidelsen af
Brysthulen. I Modsætning til Indaandingen sker
den sædvanlige rolige Udaanding
(Eksspirationen) i Reglen kun derved, at
Ribbenene, der ved Inspirationen er bragt ud af
deres Ligevægtsstilling, efter Inspirationsmusklernes
Slappelse ved Tyngden og Brystkassens
Elasticitet atter vender tilbage til denne.
Ribbensbruskens Elasticitet bringer atter Ribbenene
tilbage i deres Ligevægtsstilling, Mellemgulvet
slappes og trykkes af Bughulens Organer højere op
i Brysthulen. Herved formindskes Brystrummet,
og saaledes uddrives en Del af den i Lungerne
indeholdte Luft. Lungernes Udvidelse ved
Indaandingen bevirker ved et roligt Aandedræt en
Forøgelse af Luftindholdet, der andrager omtr.
en Sjettedel til en Syvendedel af Totalindholdet.
Ved dybere Aa. muliggøres et langt betydeligere
Luftskifte. Den Luftmængde, der kan udaandes
efter en Inspiration, der er saa dyb som mulig,
kalder man Lungens vitale Kapacitet; den
andrager efter Hutchinson for en Voksen c. 3700
cm3; men selv efter den dybeste Udaanding
bliver der endnu temmelig megen Luft tilbage i
Lungen, nemlig c. 900 cm3; efter en alm., rolig
Udaanding bliver endog c. 2500 cm3 tilbage.
Mængden af den ved et alm., roligt Aa. ind- og
udaandede Luft andrager kun c. 500 cm3. Disse
Størrelser veksler hos forsk. Individer og ved
forsk. Legemstilstand meget betydelig, navnlig
ved Legemernes Hvile og Bevægelse. Til
Bestemmelse af de ind- og udaandede Luftmængder
tjener et af Hutchinson konstrueret Apparat, der
ligner et alm. Gasometer og kaldes et
Spirometer.

Lægger man Øret til, et Sted af Brystvæggen,
under hvilket der befinder sig normalt Lungevæv,
saa vil man paa forsk. Steder af Brystvæggen
høre Lyde af vekslende Beskaffenhed. De opstaar
overalt, hvor Luften strømmer fra de videre ind
i de snævrere Rør ell. omvendt, særlig altsaa ved
det Sted, hvor Lungeblærerne gaar over i de
fineste Grene af Luftrøret. Den Luftstrøm, der
ved Respirationen stryger gennem Strubehovedet
og Luftrøret, fremkalder en Lyd af en skarp,
hvislende Karakter, som tilnærmelsesvis kan
gengives ved Udtalen af ch (bronchial
Respirationslyd). Da den forplantes gennem
Væggene i Luftrørene og deres Forgreninger, er den
ogsaa hørlig ved Brystvæggen, særlig over de
store Luftrørsgrene. Ved Luftens Overgang fra
de fineste Luftrørsgrene til Lungeblærerne
opstaar den vesiculære Respirationslyd.
Den høres ved dybt Aa. som en
langtrukken, blød Susen, der ligner den Lyd, der
fremkommer, naar Bogstavet f udtales med tilspidset
Mund. Den vesiculære Respirationslyd høres
bedst ved de forreste og nederste Dele af
Lungerne og under Inspirationen. Bronchiallyden,
der opstaar i Strubehovedet og ledes gennem
Luftrørene, høres derimod tydeligst under
Eksspirationen. Ved de forsk. Sygdomme i
Respirationsorganerne forandres Aandedrætslydene paa
den mangfoldigste Maade og yder derved et
værdifuldt Hjælpemiddel til Bestemmelse af og
Adskillelse mellem de enkelte Sygdomme i
Lungerne.

Aandedrættenes Antal er for den Voksne
16—18 i Minuttet; for nyfødte Børn omtr. 40 og&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2wi88kkh65i2cejpx0bttcm3zf44247</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/46</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107368</id>
    <revision>
      <id>429253</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:38:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot; for Børn i 5 Aars Alderen omtr. 25. Aandedrætsbevægelsernes Rytme kan ganske vist vilkaarlig forandres inden for visse Grænser, men de foregaar dog ogsaa uden Viljens Paavirkning paa en regelmæssig Maade (under Søvn ell. Narkose). Den Mekanisme, hvorved dette opnaas, er for Mennesket og de højere Dyrs Vedkommende flg.: Alle de Bevægelsesnerver, der staar i Forbindelse med Aandedrætsmusklerne (Brystmuskulaturen og Mellemgulvet), udspringer fra Ner...</comment>
      <origin>429253</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6154" sha1="n9vgtng4dz9d53gjbe3y57v4y95iqn6" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt; for Børn i 5 Aars Alderen omtr. 25.
Aandedrætsbevægelsernes Rytme kan ganske vist
vilkaarlig forandres inden for visse Grænser, men de
foregaar dog ogsaa uden Viljens Paavirkning
paa en regelmæssig Maade (under Søvn ell.
Narkose). Den Mekanisme, hvorved dette opnaas, er
for Mennesket og de højere Dyrs Vedkommende
flg.: Alle de Bevægelsesnerver, der staar i
Forbindelse med Aandedrætsmusklerne
(Brystmuskulaturen og Mellemgulvet), udspringer fra
Nerveceller i Rygmarven, og disse staar atter i
Forbindelse med Nerveceller i den
forlængede Marv; disse Nerveceller er samlede
et bestemt Sted, der kaldes Aandedrætscentret.
Paa dette beror de hensigtsmæssig
samlede Bevægelser af det hele
Aandedrætsmuskelapparat. Tilintetgøres dette Centrum,
ophører Aandedrætsbevægelserne, og Individet
dør (den første Opdager af Centret, Flourens,
kaldte det derfor næud vital, »Livsknuden«).
Men endnu mere: hvis dette Centrum
gennemstrømmes af Blod, som ikke indeholder Kulsyre,
ophører ligeledes Aandedrætsbevægelserne; er
det Blod, der gennemstrømmer det, rigt paa
Kulsyre, saa fremkaldes der et energisk og hurtigt
Aa. Man vil nu let forstaa, hvorledes
Aandedrætsbevægelserne kommer i Stand: efter en
Aandedrætsbevægelse, ved hvilken Blodets
Kulsyre i hvert Fald for en Del er udskilt i Lungen,
hører Aandedrætsbevægelserne op, fordi det
Blod, der strømmer gennem Centret, nu er fattigt
paa Kulsyre; men ny Kulsyremængder dannes
imidlertid hurtig af Cellerne, og efter et Øjebliks
Forløb befinder Centret sig under Paavirkning
af kulsyreholdigt Blod, der, som vi har set, atter
udløser en Aandedrætsbevægelse. Dette er
imidlertid ikke alt. Nær ved det Sted i den forlængede
Marv, hvor Centret er beliggende, gaar et Par
store Nerver ind i denne; det er Nervus vagus,
Indvoldenes Nerve, der bl. a. ogsaa forgrener sig
i Lungen. Dette Nervepar paavirker
Aandedrætsbevægelserne. Bringes Lungen kunstig i
Inspirationsstilling, saa virker dette som et Irritament
for visse Nervetraade i Nervus vagus, dette ledes
til Centret, og der udløses øjeblikkelig en
Eksspirationsbevægelse. Bringes Lungen derimod i
Udaandingsstilling, saa udløses gennem andre
Traade i den samme Nerve en Inspiration. Vi har
altsaa en dobbelt Regulering af Aa., dels fra
Centret, dels fra Nervus vagus. Forholdene kan, om
end kun meget tilnærmelsesvis, sammenlignes
med et Ur, der drives af en Fjeder, men
reguleres af et Pendul.

Saa længe Fosteret befinder sig i Livmoderen,
finder der mellem dettes og Moderens Blod en
livlig Diffusionsvirksomhed Sted gennem
Moderkagens Kar. Fra Moderens Blod gaar Ilten over i
Fosterets Blod, saa snart dette er fattigere
derpaa end hint. Paa den anden Side optager
Moderens Blod den i Fosteret dannede Kulsyre. Dette
Luftskifte afbrydes ved Fødselen, og som Følge
deraf bliver Fosterets Blod fattigere paa Ilt,
medens Kulsyreholdigheden stiger. Herved
irriteres Centret, og der følger nu en
Respirationsbevægelse af det nyfødte Barn. At det første Aa.
virkelig er en Følge af disse Forandringer,
bevises først og fremmest ved den Kendsgerning,
at alle Indvirkninger, der afbryder ell. forandrer
Kredsløbet i Moderkagen paa lgn. Maade som
Fødselsakten (f. Eks. Sammentrykning af
Navlestrengen, Afløsning af Moderkagen, Moderens
Død), paa samme Maade kan frembringe
Aandedrætsbevægelser.

Fra Lungen optages Ilten i Blodet og indgaar
her en kemisk Forbindelse med Blodets røde
Farvestof (Hæmoglobinet). Der findes i det
arterielle Blod i Gennemsnit 20 cm3 Ilt paa 100
cm3 Blod. Men denne Forbindelse er af en
saadan Art, at den sønderdeles, saa snart der i de
omgivende Vædsker ikke findes de samme
Mængder fri Ilt som paa det Sted, hvor Forbindelsen
blev indgaaet. Naar derfor det arterielle Blod
kommer ud i Legemet, hvor Ilten er forbrugt af
Cellerne, sønderdeles Ilt-Hæmoglobinet. Det
venøse Blod, som fra Legemet strømmer tilbage til
Lungerne, indeholder da kun 12 cm3 Ilt i 100 cm3
Blod. Til Gengæld optager det omtr. 7—8 cm3
Kulsyre pr. 100 cm3 Blod, saaledes at Blodets
Indhold af denne Luftart vokser fra c. 38 cm3 i
det arterielle Blod til c. 45 cm3 i det venøse, alt i
100 cm3. Ogsaa Kulsyren gaar for en Del i
Forbindelse med Blodfarvestoffet paa en lgn. Maade
som Ilten, men desuden ogsaa med andre Stoffer,
navnlig i Blodvædsken (Plasma). — Den
Mængde Ilt, som optages i det arterielle Blod,
staar i et bestemt Forhold til Iltmængden i den
omgivende Atm. Naar Iltmængden i denne
aftager, aftager ogsaa Blodets Iltmængde. I den
atmosfæriske Luft findes i Gennemsnit 21
Volumprocent Ilt. Synker denne til 8 Volumprocent,
begynder der allerede at indfinde sig Tegn paa
Kvælning, og ved et Indhold af 3 Volumprocent
Ilt dør Pattedyr og Mennesker. Netop det samme
sker, naar den absolutte Mængde af Ilt i Atm.
aftager (uden at den relative behøver at være
forandret), saaledes som f. Eks. oppe paa høje
Bjerge, ell. ved Opstigning i Luftballon. Der
indfinder sig allerede i en Højde af 5000 m (f. Eks.
paa Mont Blanc), den saakaldte Bjergsygdom
(mal de montagne) med Aandenød,
Hjertebanken, Muskelsvækkelse og Besvimelser, hvad der i
Virkeligheden væsentlig skyldes en begyndende
Kvælning, og for hvilke mange Bjergbestigere og
Luftskippere (f. Eks. Sivel og Crocé-Spinelli) er
bukkede under. — Omvendt optager Blodet ved
forøgede Iltmængder i den omgivende Luft mere
Ilt end normalt. Imidlertid har dette ikke nogen
fremtrædende Følger, naar Mængden ikke
overskrides 5 Gange (i Vægt) af Atm.’s sædvanlige
Indhold (d. v. s. i alm. atmosfærisk Luft ved 5
Atm.’s Tryk), men over dette paavirkes
Livsvirksomheden betydelig, og ved et Tryk i den
omgivende atmosfæriske Luft paa 15—20 Atm. dør
Individet under Krampe. Det er en virkelig
Iltforgiftning. Det arterielle Blod indeholder da c.
35 cm3 Ilt i 100 cm3 Blod. — Den i Vævene
optagne Kulsyre udskilles igen af Blodet i
Lungerne. Medens den indaandede, tørre,
atmosfæriske Luft indeholder:
c. 21	Volumprocent	Ilt,
- 79	—	Kvælstof,
og 0,04	—	Kulsyre,

indeholder den udaandede Luft i tør Tilstand:
c. 16	Volumprocent	Ilt,
- 79	—	Kvælstof,
og 4	—	Kulsyre,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>n9vgtng4dz9d53gjbe3y57v4y95iqn6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/47</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107369</id>
    <revision>
      <id>429254</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:39:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;men i øvrigt varierer selvfølgelig Sammensætningen af Eksspirationsluften meget betydeligt med Aandedrætsbevægelsernes Rytme og Dybde. Den udaandede Luft er i Alm. mættet med Vanddamp.  b. Den indre Respiration. Som allerede udviklet er de Processer, der forløber i Cellerne, Oxydationsprocesser (Iltningsprocesser). Forløbet af disse er endnu ikke nøjere kendt. De betinges vistnok for største Delen af ejendommelige Enzymer (Fermenter), de saakaldte...</comment>
      <origin>429254</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6172" sha1="4gu0jyla79soh2aoj8ry2knho21njhi" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;men i øvrigt varierer selvfølgelig
Sammensætningen af Eksspirationsluften meget betydeligt med
Aandedrætsbevægelsernes Rytme og Dybde. Den
udaandede Luft er i Alm. mættet med Vanddamp.

b. Den indre Respiration. Som
allerede udviklet er de Processer, der forløber i
Cellerne, Oxydationsprocesser
(Iltningsprocesser). Forløbet af disse er endnu ikke nøjere
kendt. De betinges vistnok for største Delen af
ejendommelige Enzymer (Fermenter), de
saakaldte Oxydaser. — Den totale Mængde af Ilt,
der forbruges i Legemet, beløber sig for en
voksen Mand (vejende omtr. 70 kg) i Hvile til
c. 750 g (omtr. 520 l) i 24 Timer. I samme
Tid produceres c. 850 g Kulsyre (omtr. 430 l).
Men Mængden varierer, som det let vil forstaas,
meget betydelig. Den er mindre for Kvinder
end for Mænd af samme Alder og Legemsvægt.
Den forøges ved Optagelsen af Næring og
formindskes under Sult og Søvn. Under
Arbejdet tiltager Kulsyreproduktionen ved den
forøgede Virksomhed af Muskelcellerne meget
betydelig; for en arbejdende Mand, der vejer 70 kg,
kan den tiltage med ikke mindre end 200—300 g
i 24 Timer. Baade Iltoptagelsen og
Kulsyreudskilningen staar i et bestemt Forhold til Arbejdets
Størrelse. — En Formindskelse af Omgivelsernes
Temperatur frembringer for Mennesket og de
varmblodige Dyrs Vedk. en forøget
Kulsyreproduktion. En Formindskelse af Legemets egen
Temperatur nedsætter derimod Mængden af den
optagne Ilt og udskilte Kulsyre (saaledes f. Eks.
under Vintersøvnen hos visse Dyr); omvendt
frembringer en Forøgelse af Legemstemperaturen
en Forøgelse baade af Iltoptagelsen og
Kulsyredannelsen, saaledes som under
Febersygdommene. — Kun Ilten kan underholde Aa. En
Række andre Luftarter, som Kvælstof og Brint,
kan ganske vist indaandes uden Skade, men de
omsættes ikke i Legemet og udskilles i samme
Mængde, som de er optagne. Mange andre
Luftarter er irrespirable, idet de ved
Indaanding frembringer en krampagtig
Sammentrækning af Strubehovedets Muskler og
Respirationsmusklerne (frembringer Hoste) (visse
Kvælstofoxyder [Kvælstofilter], Svovlsyrling o. m. a.).
Andre virker giftig, naar de er indaandede,
saaledes som Kuloxyd (Kulilte, »Kulos«), Svovlbrinte,
Arsenbrinte o. fl. a.
S. T.

Aandedrættet hos Planterne
foregaar ligesom hos Dyrene under Optagelse af Ilt
og Udskilning af Kulsyre. Ilten gaar i
Forbindelse med organiske Stoffer i Planten, hvorved
disse sønderdeles; ved denne Sønderdelingsproces
dannes dels den Kulsyre, som udskilles, dels
Vand. Aandedrættet er derfor forbundet med et
Stoftab. De organiske Stoffer, som sønderdeles
under Aandedrættet, er hos højere Planter
Kulhydrater (f. Eks. Sukker) ell. Fedtstoffer,
derimod næppe Æggehvide; man kan udtrykke de
Processer, der foregaar under Aandedrættet,
ved Ligningen:
organisk Stof (f. Eks. Sukker) + Ilt = Kulsyre + Vand.

I visse Tilfælde (hos Saftplanter) dannes
foruden Kulsyre tillige organiske Syrer.
Kulsyreudskilningen fortsættes, om end i Reglen noget
svagere, selv om der ikke er Ilt til Stede;
foruden Kulsyre dannes da Alkohol. Denne
Kulsyre- og Alkoholdannelse i iltfrit Rum betegner
man med Navnet »det intramolekulære
Aandedræt«. Det synes i alle Henseender at være
identisk med Alkoholgæringen hos
Gærsvampene. Aandedrættet foregaar hos alle levende
Plantedele, baade i Lys og i Mørke. Hos grønne
Plantedele foregaar der i Lys tillige en ganske
modsat Proces, Kulsyre assimilationen (s. d.),
som kvantitativt langt overvejer Aandedrættet
og derfor skjuler dette. Aandedrættets
Livlighed er meget forsk. hos de forsk. Planter; hos
tørre Plantedele, f. Eks. Frø, er det
forsvindende ringe, temmelig ringe er det hos hvilende
Plantedele, f. Eks. Kartofler, størst er det hos
Plantedele i livlig Vækst, f. Eks. spirende
Frø. Aandedrættets Livlighed paavirkes desuden
stærkt af visse ydre Kaar, f. Eks. Temperaturen.
Stigende Temperatur medfører en stærk
Stigning af Aandedrættet. Naar Temperaturen
overskrider en vis Grænse, indtræder der en
Formindskelse af Aandedrættet, fordi højere
Temperaturer virker skadeligt paa Planten.

Ved Omdannelsen af Sukker til Kulsyre og
Vand frigøres der en ret betydelig Mængde
Energi. Denne Energi optræder for største
Delen i Form af Varme. Hos spirende Frø kan
man paavise, at der finder en Varmeudvikling
Sted. Bekendt er ogsaa den Varmeudvikling,
som finder Sted i Kolben hos Arum under
Blomstringen, og som kan medføre en
Temperaturforhøjelse af indtil 16°. Naar visse
Bakterier og Svampe er selvlysende, staar ogsaa dette
formentlig i Forbindelse med Aandedrættet. Den
Del af den ved Aandedrættet frigjorte Energi,
som optræder i Form af Varme, har næppe
nogen Betydning for Planten. Imidlertid maa
man antage, at en anden Del af Energien finder
Anvendelse i Planten selv, ved mange
Stofskifteprocesser, Vækst, Bevægelse o. s. v. I ethvert
Tilfælde gælder det for Flertallet af disse
Processer, navnlig Væksten, at de foregaar under
Forbrug af Energi, og at de kun foregaar, naar
der er Ilt til Stede.

En Række lavere Organismer, forsk.
Bakterier og Svampe, kan udvikle sig, selv om der
ikke er Ilt til Stede. For de saakaldte »anaerobe
Bakterier« gælder det endog, at de kun
kommer til Udvikling i iltfrit Rum. Disse
Organismer dækker formentlig deres Energiforbrug
ved Spaltning af forskellige organiske Stoffer.

Planternes Aandedræt er først paavist af
Scheele (1777) og Ingenhouss (1786). Mere
indgaaende og grundlæggende Undersøgelser er
anstillede af Saussure (1804).
B. J.

'''Aandedrætsbesvær,''' se Dyspnøe.

&lt;section begin=&quot;Aandedrætskure&quot;/&gt;'''Aandedrætskure.''' Tages Aa. i videre Bet.,
kan dertil regnes de saakaldte Klimatkure,
ved hvilke man for at skaffe gunstigere
Betingelser for Aandedrættet lader Patienter, især
med visse Lungeaffektioner, opholde sig i
Bjærgegne. Det er dog ikke, hvad man har
været tilbøjelig til at tro, den fortyndede Luft,
der har den væsentligste Indflydelse, men andre
Forhold, som Luftens Fugtighed og Varmegrad,
Vindforholdene og Vegetationen. Medens man
for disse Kures Vedk. har ment, at alene
Opholdet i en bestemt Egn var virksomt, har man &lt;section end=&quot;Aandedrætskure&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4gu0jyla79soh2aoj8ry2knho21njhi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/48</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107370</id>
    <revision>
      <id>429255</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:40:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;(Oertel) i den nyere Tid angivet en anden Slags Aa., ved hvilke der tages mindre Hensyn til de klimatiske Forhold end til Terrainforholdene (Oertelkure, Terrainkure). Ved disse lægges Hovedvægten paa Patientens Bevægelser. Paa dertil indrettede Spadsereveje, med forsk. Stigning og af forsk. Længde, maa Patienten gradvis foretage længere og længere Ture efter en given Anvisning. Virkningen af denne Kur er dog mere en Hjerte- end en Lungegymnastik o...</comment>
      <origin>429255</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4666" sha1="c04reruphiwjdi9udm7r4ljpug25doo" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;(Oertel) i den nyere Tid angivet en anden
Slags Aa., ved hvilke der tages mindre Hensyn
til de klimatiske Forhold end til
Terrainforholdene (Oertelkure, Terrainkure). Ved
disse lægges Hovedvægten paa Patientens
Bevægelser. Paa dertil indrettede Spadsereveje,
med forsk. Stigning og af forsk. Længde, maa
Patienten gradvis foretage længere og længere
Ture efter en given Anvisning. Virkningen af
denne Kur er dog mere en Hjerte- end en
Lungegymnastik og er ogsaa hovedsagelig
beregnet paa Hjertesygdomme og Fedtsyge. Til Kuren
hører desuden en særlig Diæt, væsentlig
bestaaende i en æggehviderig Kost med Udelukkelse
af rigelig Optagelse af Vand. Virkningen er en stærk
Transpiration, et dybere og fuldere Aandedræt, et
stærkere Arbejde af Hjertet, hvorved dets Muskulatur
styrkes. En meget udstrakt Anvendelse af denne
Behandlingsmaade er dog ikke alm. anerkendt. Nytten af
den i særlig egnede Tilfælde er derimod umiskendelig.
Paa talrige Kurpladser, især i Tyskland, findes nu
saadanne Terrainkursteder. —
{{Illustration}}


Ved Aa. i snævrere
Forstand, de saakaldte pneumatiske Kure, forstaas
saadanne, ved hvilke der benyttes kunstig tilvejebragt
Fortætning ell. Fortynding af Luften, der enten virker
paa hele Organismen (pneumatiske Kabinetter)
eller kun paa Aandedrætsorganerne (transportable
pneumatiske Apparater). I de førstnævnte, der som
oftest bestaar af sammennittede Jernplader og har Form af
en Cylinder (pneumatisk Klokke, se Fig. 1, »Klokken« i Kbhvn),
men ogsaa kan være murede Rum, tilvejebringes
ved Maskinkraft fortættet Luft, der stadig
fornyes under Seancen (pneumatisk Bad).
Fortyndet Luft finder som Regel ingen
Anvendelse under denne Form. I Alm. benyttes et
Tryk af omkr. halvanden Atm., og det enkelte
Bad varer som oftest 2 Timer, medens Kurens
Varighed er forsk. efter Sygdommens
Beskaffenhed; ved de kroniske Former behøves i
Reglen 40—60 Bade. Denne Behandling har været
kendt længe, Anstalter findes nu i de fleste af
Europas større Stæder, i Kbhvn saaledes siden
1864. Den terapeutiske Anvendelse hviler paa
den Erfaring, at under et Ophold i fortættet
Luft bliver Aandedrættet dybere og
langsommere, forøges den vitale Lungekapacitet,
understøttes Hjertets Kontraktioner, lettes Blodafløbet
fra Brysthulen. Ligeledes forøges Iltoptagelsen,
dog kun i ringe Mængde, og Stofskiftet forhøjes.
Ophold i fortættet Luft anvendes derfor ved forsk.
Affektioner af Lungerne, især Emfysem, Astma,
Bronkitis og Kighoste. Ved de transportable
Apparater, der er af nyere Datum (omkr. 1870),
bruges enten Indaanding af fortættet Luft ell.
Udaanding i fortyndet Luft ell. begge,
kombinerede. Apparaterne, blandt hvilke Waldenburg’s
(se Fig. 2) er det mest bekendte, har
hyppigst Form af et Gasometer. Den fortættede
Luft tilvejebringes ved Sænkning, den
fortyndede ved Løftning af den indvendige Cylinder.
Metoden anvendes ved væsentlig de samme
Lidelser som ovenfor nævnt; mest benyttet er
dog Udaanding i fortyndet Luft ved Emfysem.
Da Virkningen imidlertid kun er rent lokal, kan
disse Apparater ikke erstatte de pneumatiske
Bade. 
{{Illustration}}

&lt;section begin=&quot;Aandedrætsorganer&quot;/&gt;'''Aandedrætsorganer''' (Respirationsorganer), de Organer, hvorved Aandedrættet
foregaar. Hos mange lavere Dyr (Gopler, Koraldyr,
de fleste Pighude, enkelte Vingesnegle,
Fladorme, Rundorme, mange Igler og Børsteorme,
enkelte Krebsdyr og Mider) mangler særlige
Aa., og Respirationen foregaar hos dem direkte
gennem Hudoverfladen, som i øvrigt hos de
fleste Dyr har større ell. mindre Betydning for
Aandedrættet. De særlige Aa. er meget forsk.
baade m. H. t. Oprindelse og Udvikling, Form
og Virkemaade, men fælles for dem alle er den
betydelige Overflade, som deres forholdsvis
ringe Rumfang frembyder. Aa. falder i to
Grupper, efter som de er bestemte til at optage den
atmosfæriske Luft i sig ell. til at bringe Blodet
i Berøring med den i Vandet optagne Ilt.
Vandrespirationens Organer, Gællerne, findes
under meget forsk. Form hos Søborrer, Orme,
Krebs, Bløddyr, Søpunge og Salper, Fisk samt
Padder; de er grenede, buskformede ell.
bladagtige Vedhæng, anbragte paa forsk. Steder af
Kroppen, men ofte af Hensyn til deres fine
Bygning i særegne Hulheder og dækkede af Kappe,
Skal ell. Gællelaag. Mærkelige Vandrespirationsorganer
er Luftrørsgællerne hos Insekterne og
»Vandlungen« hos Søpølserne.
Luftrespirationens Organer er Aanderør og Lunger.
Aanderør ell. Luftrør (Tracheer) findes hos
Insekter, Edderkopper og Tusindben (smlg.
Leddyr); det er hule Rør, der aabner sig paa
Overfladen med Aandehuller (stigmata), og som &lt;section end=&quot;Aandedrætsorganer&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c04reruphiwjdi9udm7r4ljpug25doo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/49</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107371</id>
    <revision>
      <id>429256</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:44:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;forgrener sig rigt i Legemets forsk. Organer. Hos Vandinsekter findes ofte Luftrørsgæller, forskelligformede Hudvedhæng, ind i hvilke Trachestammerne sender deres Grene; Lunger, mere ell. mindre foldede, grenede og kamrede Hulrum med rig Aareforgrening paa Væggene, kan opstaa paa meget forsk. Maade; hos Edderkopperne er det et særligt omdannet Parti af Trachesystemet, som betegnes paa denne Maade; hos Landsneglene er det Kappehulen, som er udvikle...</comment>
      <origin>429256</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6160" sha1="ewisljkbpmyma7xatheqmaib36wifpx" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;forgrener sig rigt i Legemets forsk. Organer.
Hos Vandinsekter findes ofte Luftrørsgæller,
forskelligformede Hudvedhæng, ind i
hvilke Trachestammerne sender deres Grene;
Lunger, mere ell. mindre foldede, grenede
og kamrede Hulrum med rig Aareforgrening
paa Væggene, kan opstaa paa meget forsk.
Maade; hos Edderkopperne er det et særligt
omdannet Parti af Trachesystemet, som betegnes
paa denne Maade; hos Landsneglene er det
Kappehulen, som er udviklet til en Lunge;
endelig hos Hvirveldyrene er Lungerne en
Udposning fra Tarmkanalens forreste Del. Hos Fiskene
er Lungen omdannet til Svømmeblære og har i
Alm. ingen Betydning for Aandedrættet; dog
benytter Lungefisk nogle Ganoider og adskillige
Benfisk Svømmeblæren til Luftrespiration ved
Siden af Gællerne. Padder aander som Larver
alle ved Gæller, som voksne er de fleste derimod
rent luftaandende Dyr; visse Fiskepadder
(Hulepadden f. Eks.) aander dog som voksne
baade ved Gæller og Lunger. Hos de højere
Hvirveldyr er Lungerne meget kompliceret
byggede og staar gennem et langt Luftrør med et
særligt Strubehoved i Forbindelse med Næse-
og Mundhule. Adskillige Dyr forbinder Organer
til Luftrespiration med Organer til Vandrespiration,
saaledes har visse Snegleformer (ligesom
Hulepadden) baade Lunger og Gæller. Mærkelige
Biredskaber for Aandedrættet udmærker
navnlig Fiskene, saaledes er nogle Aale- og
Malleformer udstyrede med sækformede
Udposninger fra Gællehulerne, saakaldte
Gællehulelunger, der tjener til en umiddelbar
Luftrespiration, og Smerlinger, Pansermaller o.
fl. Ferskvandsfisk, benytter Tarmkanalen i
Aandedrættets Tjeneste, idet de ligefrem sluger Luft,
som de lader passere gennem Fordøjelseskanalen
og ud af Gataabningen, og som under denne
Vandring paavirker Tarmvæggenes Aarenet.
R. H. S.

&lt;section begin=&quot;Aandedrætsorganernes Sygdomme&quot;/&gt;'''Aandedrætsorganernes Sygdomme.''' Aandedrætsorganernes store, slimhindeklædte
Overflade er meget modtagelig for Forandringer i
den indaandede Lufts Sammensætning og Temperatur.
Følgen af en saadan skadelig Indvirkning
er en Katarr, og Luftvejskatarrerne
hører til de allerhyppigste Sygdomme. Enhver
Del af Aandedrætsorganernes Slimhinde kan
angribes heraf, lige fra Næsen til Luftrørets
fineste Forgreninger. Katarren benævnes efter
Aandedrætsorganernes forsk. Afsnit, saasom
Rhinitis, Laryngitis, Tracheitis,
Bronchitis. Lidelsens Væsen er den for
Katarrer sædvanlige, Slimhinden bliver hyperæmisk,
svullen, afsondrer som oftest et mere
ell. mindre rigeligt, slimet ell. purulent Sekret.
I Alm. hører disse Affektioner til de godartede
og bliver i Reglen kun farlige ved deres
Udstrækning, især naar de fineste Luftrørsforgreninger
er medinddragne (capillær Bronchitis),
og naar de paagældende Individer er lidet
modstandsdygtige (smaa Børn ell. gamle Folk).
Ligeledes kan disse Affektioner, naar de bliver
kroniske, gennem deres Følge tilstande medføre
forsk. Farer. Indaanding af Støvpartikler kan
blive Aarsag til de saakaldte Pneumonokonioser,
særlig hos visse Fabrikarbejdere. De
hyppigst forekommende har faaet særlige Navne:
Siderosis (Jern), Anthracosis (Kul),
Chalicosis (Kisel). Derimod regnes det
ikke for nogen sygelig Proces, at voksne
Menneskers Lunger i Reglen er mere ell. mindre
pigmenterede af det i Tidens Løb indaandede
Kulstøv, derfor stærkere hos Individer i store Byer
end hos Landbefolkningen. Blandt den store
Mængde Mikroorganismer, som trænger ind i
Luftvejene med den indaandede Luft, er heldigvis
kun de færreste patogene. Visse Bakterier
fremkalder saaledes den putride Bronchitis
og Lungegangrænen, Pneumokokken den
croupøse Lungebetændelse (Pneumoni);
men størst Bet. har Tuberkelbacillen,
der giver Anledning til Lungetuberkulosen.
Strubehosten (Croup) staar ofte
i Forbindelse med en difterisk Affektion i Svælget.
Patogene Mikroorganismer kan dog ogsaa
tilføres Aandedrætsorganerne, især Lungerne,
ad anden Vej, saaledes gennem Blod- og Lymfekar,
og foraarsage forsk. Affektioner, ligesom
Aandedrætsorganerne kan blive Sæde for Svulstdannelser,
blandt hvilke Kræft og Syfilis er de
hyppigste. Endvidere kan Lungevævet lide
Forandringer ved Kredsløbforstyrrelser p. Gr. a.
Hjertesygdomme. Ogsaa ad rent mek. Vej
undergaar Lungevævet hyppigt Forandringer,
enten en Udvidning (Emfysem) p. Gr. a.
forceret Aandedræt ved Anstrengelser, stærk
Hoste ell. som Følge af Alderen, ell. en
Sammenfalden (Atelektase) p. Gr. a. ufuldstændigt
Aandedræt (hos nyfødte) ell. ved Tryk af
Svulster ell. Ansamlinger i Brystrummet, især i
Lungesækken (Pleuritis, Hydrotorax).
Ang. de enkelte Sygdomme se de paagældende
Artikler.
A. F.

'''Aandedyrkelse,''' se Animisme (religiøs).

'''Aandehule,''' se Spalteaabning.

&lt;section end=&quot;Aandedrætsorganernes Sygdomme&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aandehuller&quot;/&gt;'''Aandehuller,''' de udvendige Aabninger for
Aanderør hos Leddyr, se Aandedrætsorganer
og Leddyr.

'''Aandenød,''' se Dyspnøe.

'''Aanderødder,''' se Pneumatoder.

'''Aanderør,''' se Aandedrætsorganer og Leddyr.

'''Aandetro,''' se Animisme (religiøs).

&lt;section end=&quot;Aandehuller&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aandsdaab&quot;/&gt;'''Aandsdaab''' (baptismus flaminis) hedder i
den skolastiske Teologi den rent indre Proces,
der i visse Tilfælde, hvor som ved Røveren paa
Korset ydre Omstændigheder forhindrer Vanddaaben,
kan træde i Stedet for denne med selv samme Virkning.
F. C. K.

&lt;section end=&quot;Aandsdaab&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aandsgave&quot;/&gt;'''Aandsgave''' ell. Naadegave (græsk χαρισμα)
betegner i det ny Testamente den særegne
Dygtighed, som den enkelte Kristne paa Grundlag
af sin bestemte naturlige Begavelse har
faaet af Helligaanden til at virke til hele
Menighedens Gavn og Opbyggelse. I Hovedstedet 1.
Kor. 12. handles der fornemmelig om Gaverne
til at profetere og tale i Tunger, men der nævnes
ogsaa Gaven til at styre, til at lære, helbrede
o. s. v. Man har i nyere Tid stridt om,
hvorvidt man ved Forstaaelsen af disse Gaver
skulde lægge Vægt paa den overnaturlige
Karakter, men herom gælder det vistnok, at
undertiden har denne Side været mere fremtrædende,
saaledes som hos Apostlene, &lt;section end=&quot;Aandsgave&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ewisljkbpmyma7xatheqmaib36wifpx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/50</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107372</id>
    <revision>
      <id>429257</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:44:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;undertiden derimod i høj Grad tilbagetrædende, som i det hele i den korintiske Menighed. Snart efter den apostoliske Tid finder man, at disse Naadegaver taber sig samtidig med, at de kirkelige Embeder udformer sig og ganske optager i sig saadanne Virksomheder som Styrelsen og Belæringen af Menigheden. Det er i Kirkens senere Historie kun hos enkelte sværmeriske Partier som især Irvingianerne, at man finder Forsøg paa atter at optage saadanne Gaver...</comment>
      <origin>429257</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6414" sha1="ikhtrznwwoowmqw9fkzfq1red3hycpq" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;undertiden derimod i høj Grad tilbagetrædende, som
i det hele i den korintiske Menighed. Snart efter
den apostoliske Tid finder man, at disse Naadegaver
taber sig samtidig med, at de kirkelige
Embeder udformer sig og ganske optager i sig
saadanne Virksomheder som Styrelsen og
Belæringen af Menigheden. Det er i Kirkens senere
Historie kun hos enkelte sværmeriske Partier
som især Irvingianerne, at man finder Forsøg
paa atter at optage saadanne Gaver som Profetien
og Tungetalen.
F. C. K.

&lt;section begin=&quot;Aandssvageanstalter&quot;/&gt;'''Aandssvageanstalter,''' Anstalter til Pleje og
Opdragelse af Aandssvage og Idioter. De tidligste
Bestræbelser for at forbedre de Aandssvages
aandelige og legemlige Tilstand udgik for største
Delen fra Læger ell. fra Døvstummelærere
af den ganske naturlige Grund, at saadanne
Individer enten som inkurable indlagdes i
Hospitaler og Sygehuse ell. som formentlig blot
døvstumme anmeldtes til Optagelse i
Døvstummeinstitutterne. Den første Aandssvage, der har
været Genstand for metodisk Opdragelse, er den
i Litteraturen under Navnet le sauvage de
l’Aveyron meget omtalte Dreng, der i Beg. af
19. Aarh. blev truffen nøgen og i fuldkommen
vild Tilstand i en Skov i Sydfrankrig; den
bekendte Læge Itard tog sig af ham, og det
lykkedes virkelig denne i Løbet af nogle Aar at
gøre Drengen nogenlunde menneskelig. En
Aandssvageskole for Drenge grundlagdes derpaa
1828 af Dr. Ferrus ved Bicêtre uden for
Paris, og hans Eksempel efterfulgtes snart af
andre, bl. a. Séguin og Vallée. I Tyskland
gjordes 1830 de første Forsøg af en Præst i
Württemberg, men først Forstanderen for det kgl.
Døvstummeinstitut i Berlin, Dr. Saegert,
opnaaede virkelige Resultater med aandssvage
Børn, dels paa Døvstummeinstituttet, dels i en
af ham grundlagt Privatanstalt for Idioter
(Eberswalde ved Berlin). Ingen har dog
saaledes formaaet at vække sine Medmenneskers
Interesse for Aandssvagesagen som den
schweiziske Læge I. Guggenbühl. Hans 1840 paa
Abendberg ved Interlaken indrettede »Helbredelsesanstalt«
blev snart et Mønster for en
Mængde lignende Institutioner, og man kan
sige, at Abendberg’s Berømmelse, selv om den
var noget uægte, har virket mere end noget
som helst andet til at vække Opmærksomhed
for denne hidtil lidet paaagtede Gren af Abnormvæsenet.
Efter Abendberg’s Mønster aabnedes
bl. a. den første eng. Aa., af en Miss
White, ved Bath. — I Danmark findes f. T.
tre Anstalter med c. 2350 Pladser, til Optagelse
af aandssvage og idiotiske Individer, »Gl.
Bakkehus-Ebberødgaard«, »Den Keller’ske Anstalt«
ved Breining og Aandssvageanstalten ved Ribe,
alle tre selvejende Institutioner med stort, aarligt
Statstilskud, i Finansaaret 1914—15 tilsammen
c. 700000 Kr., heri ikke medregnet
Kommune- og Amtsbidrag, der udgør 350 Kr. aarlig pr.
Alumne, for saa vidt Forældrene ikke er i Stand
til at udrede Betalingen. Den ældste af
Anstalterne er »Gl. Bakkehus«, grundlagt 1855 af Dr.
med. Hübertz som »Helbredelsesanstalt for
idotiske, svagsindede og epileptiske Børn«, men
allerede faa Aar efter omdannet til slet og ret
»Idiotanstalt«, for saa atter af Humanitetshensyn
at forfremmes til »Aandssvageanstalt«. Den
udvidedes 1870 og 1882 ved Tilbygning af
Plejehjem for uhelbredelige voksne Idioter, den
første Sondring mellem de forsk. Klasser af
Idioter, og 1887 ved Oprettelsen af et Børneasyl;
men Hovedudviklingen foregik 1890—92, da
Bestyrelsen, sat i Stand dertil ved de til Anstalten
rigelig strømmende Midler (Legater o. l.) og
ivrig tilskyndet af sin energiske Formand,
Departementschef i Kultusministeriet A. Asmussen,
indkøbte den udstrakte, men temmelig forfaldne
Ejendom »Ebberødgaard« ved Birkerød og paa
dennes Grund lod opføre et storartet Kompleks
af Bygninger. I Forbindelsen »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard«
repræsenterer »Gl. Bakkehus«
nu udelukkende Skolen (med Forsøgsafdeling,
Læseskole og Arbejdsskole) og en Befolkning
af c. 200, medens »Ebberødgaard« og Filialerne
»Karens Minde« ved Kbhvn og »Lillemosegaard«
og »Gammelmosehus« ved Lyngby, med en
Belægning af c. 700. er Opholdssted for de voksne
arbejdsføre samt for Asylisterne, saavel voksne
som Børn. — »Den Keller’ske Aandssvageanstalt«,
grundlagt af Joh. Keller, opstod 1865
som Sideskud til dennes Døvstummeanstalt og
var opr. kun en Skole for virkelig
udviklingsdygtige Aandssvage, men udvidedes 1880 ved
Oprettelsen af en Asylafdeling for uhelbredelige,
»Karens Minde«. Inden for selve Skolen
udskiltes 1885 en Forsøgsafdeling, senere foretoges en
Deling i en Læseskole og en Arbejdsskole, alle
anbragte i forsk. Lokaler paa Nørrebro i Kbhvn.
Inden for Asylafdelingen foregik ligeledes en
Deling, efter Alder og Køn. Endelig oprettedes
1886 og 1892 Arbejdshjem for Idioter paa
»Lillemosegaard« og »Gammelmosehus«, henh. for
Mænd og Kvinder. 1895 overgik »Den Keller’ske
Anstalt« fra privat Eje til at blive selvejende, og
ved Lov af 26. Marts 1898 bestemtes, at
Anstalten delvis skulde overflyttes til Breining ved
Vejle Fjord, hvor i de flg. Aar, ved Hjælp af
et foreløbigt Statslaan paa 1 1/4 Mill. Kr., der
senere forøgedes, en hel By af Anstaltsbygninger
rejste sig, rummende i alt over 1000
Aandssvage af alle Arter og begge Køn. Fra 1902
overgik de tidligere Keller’ske Filialer: »Karens
Minde«, »Lillemosegaard« og »Gammelmosehus«
til »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard«-Institutionen.
— Ved Lov af 10. Febr 1905 oprettedes en ny
selvejende Aandssvageanstalt ved Ribe, der
toges i Brug 1907; Pladsantallet var fastsat til
210, men er ved senere Tilbygning udvidet til
c. 400. Ved Bekendtgørelse af 25. Jan. 1907 er
Fordelingen af Landets Aandssvage fastsat
saaledes: Aandssvage fra Sjælland og
Lolland-Falster henvises til »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard«
med Filialer, Aandssvage fra Fyns Stift og
Jylland til »Den Keller’ske Anstalt«, dog at de i
i Ribe, Ringkøbing, Viborg og Thisted Amter
hjemhørende Asylister, hvis Tilstand udelukker dem
fra skole-, landbrugs- ell. haandværksmæssig
Opdragelse, henvises til Ribeanstalten. I en til
»Den Keller’ske Anstalt« knyttet Filial paa Livø
i Limfjorden optages endvidere saadanne
antisociale Aandssvage, der p. Gr. a. vagabonderende
ell. forbryderiske Tilbøjeligheder ikke
kan finde blivende Sted i nogen af de alm.
Aandssvageanstalter. Betalingen for uformuende &lt;section end=&quot;Aandssvageanstalter&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ikhtrznwwoowmqw9fkzfq1red3hycpq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/51</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107373</id>
    <revision>
      <id>429258</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:45:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Aandssvages Ophold paa Anstalt er fastsat til 650 Kr., hvoraf Staten udreder 300 Kr., Kommuner og Amter 350 Kr.  I Sverige aabnede Pastor P. B. I. Glasell i Göteborg 1863 en privat Aandssvageskole. Den overtoges og udvidedes af Frk. E. Carlbeck, der 1868 i Sköfde grundlagde Sveriges egentlige første Aandssvageanstalt. 1870 indrettedes i Stockholm af »Föreningen för sinneslöa barns vård« den næste Anstalt, og fra nu af gik det hurtig fremad med Aan...</comment>
      <origin>429258</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6270" sha1="tlmy5h9qxfr4oym0yasswati9w20h6q" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Aandssvages Ophold paa Anstalt er fastsat til
650 Kr., hvoraf Staten udreder 300 Kr.,
Kommuner og Amter 350 Kr.

I Sverige aabnede Pastor P. B. I. Glasell
i Göteborg 1863 en privat Aandssvageskole. Den
overtoges og udvidedes af Frk. E. Carlbeck, der
1868 i Sköfde grundlagde Sveriges egentlige
første Aandssvageanstalt. 1870 indrettedes i
Stockholm af »Föreningen för sinneslöa barns
vård« den næste Anstalt, og fra nu af gik det
hurtig fremad med Aandssvagesagen, under
Tilskyndelse af Mænd som Kjellberg, v. Feilitzen
o. a. Karakteristiske for Sverige er de mange
smaa Anstalter, for en Del oprettede af
Landstingene som Distriktsanstalter, for en Del
private Foretagender, men i begge Tilfælde
støttede af Staten. 1912 udgjorde Skolernes Antal
27 med c. 1200 Elever, foruden 18 Asyler med
c. 600 Asylister; hertil kommer saa 9
Arbejdshjem med c. 200 Pladser for arbejdsføre, voksne
Idioter; Statsbidraget udgjorde paa samme Tid
c. 350000 Kr., Landstingenes Bidrag c. 250000 Kr.

Norge er det af de nordiske Lande, der
sidst har optaget Spørgsmaalet om Opdragelse
af de Aandssvage; den første
»Eftermiddagsskole for abnorme Børn« oprettedes 1874, den
første »Anstalt« 1876. Til Gengæld er Norge i
en vis Henseende naaet videst, idet man ved
Abnormskoleloven af 1881, der for Aandssvagevæsenets
Vedk. er sat i Kraft fra 1. Juli 1892,
har indført Skolepligt for aandssvage Børn, for
saa vidt de er modtagelige for Undervisning.
Derimod er hidtil gjort meget lidt for Asylisterne
og de voksne arbejdsføre Idioter; der findes til
Optagelse af disse kun Fru Hjorth’s private
Pleje- og Arbejdshjem paa Tokerud i Asker,
der har Plads til 120 Alumner, medens Antallet
af saadanne Individer i Norge anslaas til c.
1800. Ogsaa de undervisningsdygtige
Aandssvages Opdragelse var tidligere udelukkende i
private Hænder, saaledes at Staten støttede med
større Tilskud, men af de opr. Privatanstalter:
»Lindern«, oprettet af H. Hansen, og
»Thorshaug«, oprettet af I. A. Lippestad, begge ved
Kria samt »Sæthres Institut« ved Bergen, er
»Lindern« ophævet som Aandssvageanstalt og
gaaet over til at blive Døvstummeskole, medens
»Thorshaug« 1899 og »Sæthres Institut« 1901
(under Navn af »Ekelunds offentlige
Aandssvageanstalt«) er gaaede over til at blive
Statsejendom. Endvidere har Staten 1903 oprettet en
Aandssvageanstalt for det nordenfjeldske
Distrikt paa Røstad ved Levanger. Paa disse 3
Anstalter findes f. T. c. 470 undervisningsdygtige
Aandssvage, fordelte paa Læseskoler og
Haandværksskoler. Statens Udgift til Aandssvagevæsenet
udgjorde for Finansaaret 1913—14 c. 130000
Kr., heri ikke indbefattet Udgifterne ved
Elevernes Forplejning, som ydes af vedkommende
Forældre, Kommune- ell. Amtskasse med 312—360
Kr. pr. Elev, og Beklædning.

Finlands første Aandssvageskole
aabnedes, paa Initiativ af Døvstummelærer C. H.
Alopæus, 1877 i Jakobstad af F. K. Lundberg
med et Pladsantal af 10. Større Interesse for
Aandssvagesagen er dog først opstaaet i den
nyeste Tid, efter at det af E. Hedman 1889 i
Helsingfors grundede Privatanstalt er bleven
flyttet til Berttula ved Tavastehus, overtaget af
Staten 1909. og udvidet til et Pladsantal af 100.
Men foruden denne ene Anstalt findes kun 25
Asylpladser i en Privatanstalt, medens Antallet
af Aandssvage i Finland er opgjort til c. 9000.
F. B.

&lt;section begin=&quot;Aandssvageopdragelse&quot;/&gt;'''Aandssvageopdragelse,''' Opdr. af
Aandssvage og Idioter. Da Guggenbühl aabnede sin
Helbredelsesanstalt for Aandssvage paa
Abendberg, begik han den store Fejl, der for øvrigt
gentoges i Danmark ved Aabningen af »Gl.
Bakkehus«, men som her meget hurtig rettedes,
at sætte »Helbredelse« som Skilt over Døren.
Ingen Opdragelse formaar nemlig at helbrede
for Abnormitet ɔ: at gøre det abnorme normalt,
og Aa.’s Opgave kan følgelig kun bestaa deri:
først at undersøge hos hvert enkelt aandssvagt
Barn, hvilke Muligheder i intellektuel ell.
praktisk Retning, som modtagende og ydende, dette
Individs ved den overstaaede Sygdomsproces i
sine normale Funktioner forstyrrede Hjerne
endnu maatte sidde inde med, og dernæst paa
bedste Maade at udvikle disse Muligheder, saa
langt Udvikling er mulig. Selv om da Resultatet,
maalt med en social-økonomisk Maalestok,
undertiden kan blive ringe nok, har det dog,
set fra et filantropisk Synspunkt, den store
Betydning, at ethvert Individ, som Opdragelse
overhovedet har kunnet indvirke paa,
derigennem er ført frem til en menneskeligere
Tilværelse. Med Hensyn til Midler og Metode
adskiller Aa. sig kun paa Begynderstadiet, ɔ: i
Forsøgsafdelingen, fra Normalskolen. I
1) Forsøgsafdelingen optages som Regel
ethvert nyankommet Barn, og her foregaar den
første Tilvænning til Orden og Disciplin. Enkelte
Børn viser sig efter kort Tids Prøve egnede til
Oprykning i en højere Afdeling, men den største
Del maa gennemgaa et eet- ell. fleraarigt Kursus
i Forsøgsskolen, beregnet paa at give Eleven
Herredømme over Bevægelserne, at øve
Brugen af Sangerne, at orientere i det daglige Livs
mangeartede Forhold, at fremhjælpe, forbedre
og rense Sproget o. s. v. Hertil sigter en Mængde
forsk. Øvelser, saasom: Virksomhedsøvelser
(Bevægelser med Hoved, Krop og Lemmer,
Sanglege, Øvelser i at hente, bringe, aabne, lukke
o. l. Fröbel’ske Øvelser), Skelneøvelser (at
skelne Genstande og Billeder af disse, Farver
og andre Egenskaber, Stoffer m. m.),
Indledningsøvelser til Tegning og Skrivning,
Artikulation (saavel for at hæve den med
Aandssvagheden ofte følgende Stumhed som for at
forbedre slet Tale) og Sløjd. Ved Udgangen af
Forsøgsafdelingen forsættes Barnet enten til 2) den
teoretiske Afdeling ell. den egentlige
Læseskole, hvor Fremgangsmaaden svarer til
Normalskolens, kun at Fremskridtene selvfølgelig
er langt ringere, og at Konfirmation blot i
sjældnere Tilfælde naas som Enderesultat af
Skolegangen, ell. til 3) den praktiske Afdeling
ell. Arbejdsskolen, hvor Opgaven er at
udnytte de manuelle Færdigheder, som et for
teoretisk Uddannelse uskikket Barn muligvis er
i Besiddelse af, ell. endelig til 4)
Asylafdelingen, Afdelingen for de Individer, der
ganske mangler Trang og Evne til Meddelelse, og
som er underkastede alle Slags uordnede &lt;section end=&quot;Aandssvageopdragelse&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tlmy5h9qxfr4oym0yasswati9w20h6q</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/52</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107374</id>
    <revision>
      <id>429259</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:46:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;ter og Instikter, for det meste i Forening med Abnormiteter paa det fysiske Livs Omraade; her kan højst blive Tale om en vis Tilvænning ell. Dressur, Hovedsagen er, at Hjemmene befries for saadanne Individer, og at de uskadeliggøres. For voksne, arbejdsføre Aandssvage, der er udgaaede af »Skolen«, saavel dennes teoretiske som praktiske Afdeling, efter der at have opnaaet den Udvikling, de nu engang kan naa (og for Aandssvage kommer der altid et Ti...</comment>
      <origin>429259</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6335" sha1="c3e4svre8nkoxnwqawm7bxlg79ls5ys" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;ter og Instikter, for det meste i Forening med
Abnormiteter paa det fysiske Livs Omraade;
her kan højst blive Tale om en vis Tilvænning
ell. Dressur, Hovedsagen er, at Hjemmene
befries for saadanne Individer, og at de
uskadeliggøres. For voksne, arbejdsføre Aandssvage, der
er udgaaede af »Skolen«, saavel dennes
teoretiske som praktiske Afdeling, efter der at have
opnaaet den Udvikling, de nu engang kan naa
(og for Aandssvage kommer der altid et
Tidspunkt, da al videre Udvikling er umulig), men
som, fordi de ikke egner sig til at leve ude i
Livet, forbliver paa Anstalten, er der indrettet
saakaldte 5) Arbejdshjem, hvor der søges
Anvendelse af de Aandssvages rent fysiske
Kræfter gennem Arbejde, der kræver lidet ell. saa
godt som intet Hjernearbejde (f. Eks. forsk.
under Landbrug hørende Arbejder). — Af
Humanitetshensyn anvendes nu for det meste
Benævnelsen »aandssvag« om alle dannelsesdygtige
Aandssvage, medens den i tidligere Tid alm.
Benævnelse »Idiot« kun bruges om den laveste
Klasse: Asylisterne (jfr. Aandssvaghed).
(Litt.: E. V. Rolsted, »Aandssvageskolen og
dens Metode« [i »Vor Ungdom«, 1894]).
F. B.

&lt;section begin=&quot;Aandssvaghed&quot;/&gt;'''Aandssvaghed.''' Ved aandssvage Personer
forstaas saadanne, som frembyder Svækkelse af
de aandelige Evner som en medfødt sygelig
Tilstand, ell. hos hvem en saadan er opstaaet
i Barnealderen (d. v. s. før omtr. det 15.
Aar). Andre Former for Aandssvaghed, som
f. Eks. den, der kan opstaa i Oldingealderen,
benævnes Aandssvækkelse, ligesom ogsaa
de egentlige Sindssygdomme maa adskilles fra
Aa. Aa. omfatter en betydelig Række af Grader,
lige fra de lettere Former, som træffes hos de
saakaldte Sinker, gennem Fjolletheden
(af Almuen ofte benævnet Fjantethed) til den
højeste Grad, den saakaldte Idioti. En
særegen Form af denne sidste er den medfødte,
endemiske Idioti, den saakaldte Kretinisme
(s. d.), hvor Patienterne altid er betydelig
vanskabte; men ogsaa ved den alm. Idioti og i det
hele ved medfødt Aa. findes særdeles ofte mere
ell. mindre fremtrædende, synlige Legemsfejl
som Klumpfod, Lamheder o. l. Ofte er Sanserne,
særlig Hørelsen, daarlig udviklede, og meget
hyppig træffes Talefejl, lige fra Stammen til de
højeste Grader, hvor Patienterne kun kan
lalle ell. udstøde uartikulerede Lyd. At Hovedet
ved den medfødte Aa. som oftest har en
fejlagtig Form, hænger næsten altid sammen med
Aandssvaghedens Aarsag, der maa søges i
en mangelfuld ell. hæmmet Udvikling af
Hjernen. Ved de højere Grader især af medfødt
Idioti kan hele, større Dele af Hjernen være
ganske forkrøblede ell. næsten fuldstændig
mangle. Ved den erhvervede Aa. kan dette ogsaa
være Tilfældet, men oftere træffes Tegn paa
afløben Betændelse af Hjernen og dens Hinder.
I nogle Tilfælde er vi dog med vore nuv.
Hjælpemidler ikke i Stand til ved Obduktion at
paavise Aa.’s Aarsag. Er Hjernen lille og
forkrøblet, vil Hovedet som oftest ogsaa være lille og
fejlagtig formet (skævt, tilspidset o. s. v.). Ofte
findes ved Fødslen ved Idiotiens højere Grader
(især ved Kretinisme) Hovedskallens Ben fast
sammenvoksede, saa at Hovedets og altsaa ogsaa
Hjernens videre Vækst er hindret. Er det en
vandagtig Ansamling i Hjernens Hulheder, der
er Sygdommens Aarsag, kan Hovedet derimod
blive uformelig stort (Hjernevattersot). Velskabte,
ja endog smukke Idioter kan findes, men maa
betragtes som sjældne Undtagelser. Foruden de
synlige Legemsfejl findes ogsaa hyppig andre
sygelige Tilstande, navnlig fra Nervesystemets
Side (f. Eks. Ufølsomhed af forsk. Legemsdele,
Mangel paa Mæthedsfølelse, sygelig forøget ell.
ganske manglende Kønsdrift o. s. v.). At
Patienterne lider af Krampetilfælde, er ikke sjældent.
— Den erhvervede Aa. opstaar hyppigst i den
spæde Barnealder, og ofte kan det derfor være
særdeles vanskeligt at afgøre, om Aa. er
medfødt ell. erhvervet. De efter første Leveaar
erhvervede Tilfælde af Aa. udgør i Danmark
næppe 1/5 af alle Tilfælde af Aa., og jo ældre
Børnene bliver, desto sjældnere opstaar Aa. hos
dem. Den erhvervede Aa. skyldes oftest
Sygdomme i Hjernen og dens Hinder, som
Hjernebetændelse, den epidemiske
Hjerne-Rygmarvsbetændelse o. s. v. (Da saadanne Sygdomme ofte
foraarsager Krampe, hører man ofte »Krampe«
angivet som Aa’s Aarsag). Da Stød ell. Slag af
Hovedet kan bevirke saadanne Sygdomme, kan
en saadan Lejlighedsaarsag altsaa undertiden
fremkalde Aa. Aa. kan ogsaa opstaa efter forsk.
Febersygdomme, som Skarlagensfeber, tyfoid
Feber, Kopper og Difteri, men dette er
sjældent. Den til Grund for den medfødte Aa.
liggende Aarsag maa søges i sygelige Tilstande i
Fosterlivet, hvilke atter for en stor Del kan
formodes at bero paa Nedarvning. Arvelige Anlæg
(som Sindssygdom ell. Aandssvaghed hos
Forældrene ell. i disses nærmeste Familie,
Drikfældighed hos Forældrene o. l.) kan for de i
Danmark levende Aandssvages Vedk. paavises i
1/4—1/5 af Tilfældene. Hvorvidt nært Slægtskab
mellem Forældrene i og for sig kan bevirke Aa.
hos Afkommet, og om ikke snarere dette kun
sker, naar der i Slægten findes Anlæg hertil,
som altsaa ved de beslægtedes Ægteskab
fordobles, er et endnu ubesvaret Spørgsmaal. Aa.
kan som sagt vise sig paa højst forsk. Maade,
lige fra den daarlige Fatteevne til en Tilstand,
hvor ikke alene alle aandelige Evner
fuldstændig mangler, men hvor der endog ikke synes at
findes nogen Selvopholdelsesdrift, saa at
Patienten f. Eks. vilde sulte ihjel, naar han ikke blev
madet. — Udsigt til Helbredelse
findes kun i de sjældneste Tilfælde af den efter
akutte Febersygdomme opstaaede Aa. Her ser vi
undertiden Aandsevnerne vende tilbage under
passende styrkende og skaanende Behandling.
Behandlingen af Aa. maa for de højere
Graders Vedk. gaa ud paa at sætte Patienterne
under Forhold, der giver dem en ved deres
hjælpeløse Tilstand nødvendiggjort Beskyttelse
mod Omverdenen, og som omvendt beskytter
Samfundet mod disse, for deres Handlinger
utilregnelige Personer. Meget ofte vil dette ikke
kunne ske udenfor dertil indrettede, særlige
Anstalter. I de mellemste Grader vil Patienterne
ofte kunne udrette et ikke ganske ringe Arbejde,
naar dette indrettes og afpasses for dem. Man
har derfor ogsaa oprettet Asyler, især paa
Landet, hvor saadanne »halvfjollede« kan finde Ly &lt;section end=&quot;Aandssvaghed&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c3e4svre8nkoxnwqawm7bxlg79ls5ys</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/53</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107375</id>
    <revision>
      <id>429260</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:48:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;og til Gengæld forrette Arbejde. Mange af disse er ogsaa i Stand til at modtage nogen Skoleundervisning. I endnu højere Grad gælder dette naturligvis de mildeste Former af Aa. Men lader man de Børn, der lider heraf, deltage i den alm. Skoleundervisning, vil de snarere have Skade end Gavn heraf; enten vil de blive overanstrengte, hvorved deres i Forvejen skrøbelige Hjerne bliver endnu sygere, ell. de vil aldeles intet lære. Undervisningen maa være...</comment>
      <origin>429260</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6388" sha1="4wfx09sptzo91770c3pa5rgbh09b238" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;og til Gengæld forrette Arbejde. Mange af disse
er ogsaa i Stand til at modtage nogen
Skoleundervisning. I endnu højere Grad gælder dette
naturligvis de mildeste Former af Aa. Men lader
man de Børn, der lider heraf, deltage i den alm.
Skoleundervisning, vil de snarere have Skade
end Gavn heraf; enten vil de blive
overanstrengte, hvorved deres i Forvejen skrøbelige
Hjerne bliver endnu sygere, ell. de vil aldeles
intet lære. Undervisningen maa være særlig
afpasset for saadanne Børn, paa ethvert Punkt
tage Hensyn til deres abnorme Tilstand og ikke
sigte højere, end der kan være Udsigt til at
naa.
Lp. M.

Aa. har retlig Bet. ved i sine noget højere
Grader at udelukke Personen fra retlig
Handleevne, saaledes at den Aandssvage ikke kan
straffes eller ifalde Erstatningsansvar, at dens
Kontrakter efter Omstændighederne er ugyldige,
at den kan umyndiggøres, ikke kan oprette
Testamente og ikke kan indgaa gyldigt
Ægteskab (jfr. Udkast til skandinavisk Ægteskabslov
af 1913, det danske Udkasts §§ 10, 22. Nr. 4 og
45). Herom gælder i det hele de samme Regler
som for de egentlig Sindssyge (s. d. og
Tilregnelighed).
V. B.

&lt;section begin=&quot;Aandssvækkelse&quot;/&gt;'''Aandssvækkelse''' (Sløvsind, Demens)
benævnes den Svækkelse af de aandelige Evner,
der (modsat Aandssvagheden) er opstaaet
efter Barnealderens Ophør. Mange
Sindssygdomme gaar tidligere ell. senere over til
Sløvsind. Ogsaa hos Patienter, der lider af Ligfald
(Epilepsi), optræder ofte tidligere ell. senere
en vis Aa. Alm. bekendt er den i den højere
Alder optrædende Aa. (»Gaaen i Barndom«,
senil Demens). Aa. kan undertiden optræde
efter Tilstande, der indvirker svækkende paa
Hjernens Ernæring, saaledes efter uhyre
Anstrengelser, langvarig Sult o. l. (som det kan
forekomme paa Opdagelsesrejser, i Krige og
under lgn. Omstændigheder), ligeledes efter
langvarige Febersygdomme, især tyfoid Feber.
Den under saadanne Omstændigheder opstaaede
Aa. helbredes ikke sjælden efter længere Tids
Forløb, medens de andre Former af Aa. — ogsaa
de efter Sygdomme i selve Hjernen og dens
Hinder opstaaede — maa betragtes som
uhelbredelige.
Lp. M.

'''Aanesot,''' se Aun.

&lt;section end=&quot;Aandssvækkelse&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Ånge&quot;/&gt;'''Ånge,''' vigtig Station i Skæringspunktet
mellem Tværbanen Sundsvall-Trondhjem og den
nordlige Stambane. Banedelen mellem Å. og
Sundsvall regnes for en af Sveriges smukkeste.

&lt;section end=&quot;Ånge&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Ångermanelv&quot;/&gt;'''Ångermanelv''' [↱åŋər-] har sit vigtigste
Kildeomraade nær den norsk-sv. Grænse mellem 65°
20′ og 64° 10′ n. Br. i en Højde o. H. af 450—500 m
og udmunder i den bottniske Bugt under 62° 48′
n. Br. Den dannes af tre Hovedarme, den
egentlige Å., Fjällsjö Elv og Faxe Elv, som danner
Afløb for en Mængde Søer i Åsele Lapmark og
Jämtland og derefter forener sig i
Ångermanland, 6 km oven for Byen Sollefteå. Å. er
Nordsveriges længste Flod (389 km); m. H. t.
Afvandingsomraade (32620 km2) og Vandrigdom (430
m3 i Sek.) staar den kun tilbage for Torne-Elv.
I sit sidste Løb, fra Nyland til Havet (40 km),
ligner den en Fjord, 2—5 km bred, ved Udløbet
7 km. Denne Del af Floden kan besejles af
større Skibe; mindre Skibe kan gaa 48 km
højere op, til Sollefteå, hvor Sejladsen standses
af en Fos. Ved Mundingsfjorden er Bebyggelsen
stærkest, og her er Savbrugsvirksomheden
koncentreret. Oven for Nyland er Bredderne meget
stejle p. Gr. a. Flodens Erodering;
Naturomgivelserne skal her endog overgaa Rhinens i
Skønhed.
G. Ht.

&lt;section end=&quot;Ångermanelv&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Ångermanland&quot;/&gt;'''Ångermanland''' [↱åŋər-], Landskab ved den
bottniske Bugt i Norrland, Sverige, mellem 62 1/4°
og 64 1/2° n. Br., 20952 km2 med c. 150000 Indb.,
er en Del af Västernorrlands Len. Å. udmærker
sig ved en rig Afveksling af Dale, skovbevoksede
Bjerge, Søer og Floder, af hvilke den største er
Ångermanelv. Skovbruget er den vigtigste
Erhvervskilde, derefter følger Agerbrug og
Kvægavl. Å. har Købstæderne Hernösand og
Örnsköldsvik samt Handelspladsen Sollefteå.
G. Ht.

&lt;section end=&quot;Ångermanland&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Ångström&quot;/&gt;'''Ångström,''' Anders Jonas, sv. Fysiker,
f. 13. Aug. 1814 ved Lögdö i Medelpad, d. i
Upsala 21. Juni 1874. Han blev Student i Upsala
1833. Dr. phil. 1839, s. A. Docent i Fysik ved
Univ., 1843 astron. Observator i Upsala, 1858
Prof. i Fysik smst. Han vandt snart et
betydeligt Navn som Fysiker og blev bl. a. Medlem af
»Akademie der Wissenschaften« i Berlin (1867),
Royal Society i London (1870), »Videnskabernes
Selskab« i Kbhvn (1873) og Akademiet i Paris
(1873). Af Royal Society fik han 1872 den
Rumford’ske Medaille, som ikke tidligere var given
til nogen Svensker. Af Å.’s mange Arbejder er
det især hans Undersøgelser over
Varmeledning og Spektralanalyse, der har gjort
ham berømt. Man havde vel tidligere haft gode
Metoder til at sammenligne forsk.
Stoffers, især Metallers, Varmeledningsevne,
og Fourier o. a. havde bragt Varmeledningens
matematiske Teori til en høj Grad af
Fuldkommenhed, men Å. var den første, der (1861)
uddannede og anvendte en brugbar Metode til
Bestemmelse af et Stofs absolutte
Ledningsevne. Han havde allerede i 1851 skrevet en
vigtig Afh., Mémoire sur la température de la
terre à differentes profondeurs à Upsal, hvori
han bearbejdede Resultaterne af en fleraarig
Række Iagttagelser over Termometre, der var
anbragte i forsk. Dybder i Jorden. Herved har
han vistnok faaet Tanken til de Forsøg over
Metallers Ledningsevne, som han udførte 10
Aar efter. Ved disse opvarmede og afkølede
han skiftevis en Metalstangs ene Ende, hvorved
der frembragtes en Række
Temperaturforandringer i Stangens forsk. Dele, en Slags
Varmebølger, der skred frem paa lgn. Maade som de
Varmebølger, der under Aarstidernes Skiften
vandrer ned i Jorden fra dens Overflade. Ved
at iagttage Stangens Temperatur paa forsk.
Steder kunde han maale den Hastighed,
hvormed Varmebølgerne skred frem, og heraf
beregne Varmeledningsevnen. Skønt denne Metode
kræver temmelig vanskelige Beregninger, er
den, i mere ell. mindre ændret Form, siden
bleven den mest alm. anvendte. — Endnu
vigtigere er Å.’s spektroskopiske Arbejder.
1853 indleverede han til Akademiet i Stockholm
sine »optiska undesökningar«, et Skrift, der
først ret gjorde ham kendt i Udlandet. Han gav

&lt;section end=&quot;Ångström&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4wfx09sptzo91770c3pa5rgbh09b238</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/54</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107376</id>
    <revision>
      <id>429261</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:50:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;her ny Bidrag til Forstaaelsen af den elektriske Gnists Spektrum og udtalte den siden saa berømte Lov, at et Legeme i glødende Tilstand udsender netop de Arter af Lysstraaler, som det ved alm. Temperatur indsuger. Det var i Anledning af denne Sætning, at Sabine ved Valget af Å. til Medlem af Royal Society udtalte, at den nævnte Afh. indeholder Grundlaget for næsten alt det, der siden var blevet udført i Spektralanalysen. Det blev dog ikke Å., men...</comment>
      <origin>429261</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6409" sha1="pmp8379ado2kwz2w5tuz9sbvaxdr7h7" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;her ny Bidrag til Forstaaelsen af den
elektriske Gnists Spektrum og udtalte den siden saa
berømte Lov, at et Legeme i glødende Tilstand
udsender netop de Arter af Lysstraaler, som
det ved alm. Temperatur indsuger. Det var i
Anledning af denne Sætning, at Sabine ved
Valget af Å. til Medlem af Royal Society udtalte, at
den nævnte Afh. indeholder Grundlaget for
næsten alt det, der siden var blevet udført i
Spektralanalysen. Det blev dog ikke Å., men
Kirchhoff, der senere skulde give den ovenn.
Lov en fuldendt Form og grunde Spektralanalysen
paa den. Straks efter Kirchhoff’s store
Opdagelse begyndte Å. paa en Række Arbejder
over Solspektret, der kan betragtes som Forarbejder
til hans berømteste Værk: Recherches
sur le Spectre solaire med Atlas, Upsala 1868.
Heri giver han Resultaterne af sine ypperlige
Maalinger af Bølgelængderne for de Fraunhofer’ske
Linier i det synlige Solspektrum. Disse
Bølgelængder blev i mere end et kvart Aarh.
brugt som Grundlaget ved næsten alle spektroskopiske
Maalinger. Hans Arbejder over Metallernes Spektra
fortsattes efter hans Død af hans
Medarbejder Thalén. Af hans andre Arbejder
kan nævnes magnetiske Iagttagelser i Tyskland,
Frankrig og paa en Mængde Steder i Sverige,
samt et mindre Antal astron. Afh. Han havde
altid fuldt op af ny Arbejder og Planer, og det
var midt i hans fulde Virksomhed, at Døden
bortrev ham.
K. S. K.

&lt;section begin=&quot;Ångström&quot;/&gt;'''Ångström,''' Knut, sv. Fysiker, foreg.’s Søn,
f. i Upsala 12. Jan. 1857, d. smst. 4. Marts 1910.
Cand. phil. 1879, lic. phil. 1884, studerede
derefter hos Kundt i Strassburg, hvorfra han
medbragte Materialet til sin Doktorafhandling, blev
1885 Dr. phil. og Docent ved Upsala Univ., men
allerede samme Aar Lærer ved den nyoprettede
»Stockholms Högskola«, hvis fysiske Institut
han med meget smaa Midler grundlagde. Kom
1891 tilbage til Upsala som Laborator ved det
fysiske Institut og blev 1896 Prof. i Fysik. I
denne Stilling virkede han ivrigt for Opførelsen
af et nyt fys. Institut, der bevilgedes 1905 og
indviedes 1909; Planerne til dette Institut, der
anses for at være et af de bedst indrettede i
Verden, er til de mindste Enkeltheder
udarbejdede af ham. Å.’s vigtigste videnskabelige
Arbejder omhandler Undersøgelse af
Solstraalingen og er af grundlæggende Bet. Et
Hovedproblem i saadanne Undersøgelser er Bestemmelse
af Solkonstanten, den Varmemængde,
som 1 cm2 af Atmosfærens Yderside modtager
fra Solen i 1 Min. ved vinkelret Bestraaling.
Bestemmelsen heraf har voldt store
Vanskeligheder, der først i den nyeste Tid og for en stor
Del ved Å,’s Arbejder er løste. 1893 konstruerede han
sit elektriske Kompensations-Pyrrheliometer
til Bestemmelse af den
Varmemængde, som 1 cm2 ved Jordens
Overflade modtager fra Solen i Tidsenheden; dette
Apparat er sikkert det bedste eksisterende
Pyrrheliometer og har vundet meget stor
Udbredelse. For af Bestemmelser med dette at finde
Solkonstanten maa man kende, hvor stor en
Brøkdel af Solvarmen der absorberes paa
Straalernes Vej gennem Atm. Det kan findes
enten ved at gøre Pyrrheliometermaalinger ved
forsk. Solhøjder ell. samtidig i forsk. Højder
over Jordoverfladen; saadanne Maalinger
foretog Å. 1895 og 96 paa Ekspeditioner til
Teneriffa. For at faa en tilfredsstillende Løsning af
Spørgsmaalet maa imidlertid Energifordelingen
i Solspektret og Atm.’s Absorption af Straaler af
de forsk. Bølgebredder bestemmes. Ogsaa paa
dette Punkt har Å. ydet værdifulde Arbejder.
Han har konstrueret simple Apparater til
Registrering af Energifordelingen i Solspektret,
bestemt, hvilke Stoffer i Atm. der frembringer dets
vigtigste Absorptionsbaand, og han har angivet
en simpel Maade til ud fra 2
Pyrrheliometerobservationer og Kendskabet til Atm.’s
Transmissionskoefficienter at beregne Solkonstanten.
I det ny Institut indrettede han en
regelmæssig daglig Registrering af Solspektrets
Energifordeling. Hans Arbejder fra andre Felter er
færre og mindre betydelige; her skal nævnes
hans Bestemmelse af Vandets Rumfangsforøgelse
ved Absorption af Luftarter, hans Undersøgelse
af, hvorledes Varmestraalers Absorption i
Luftarter ændres med Trykket ell. ved andre
Luftarters Iblanding, og hans Bestemmelse af
Varmeudviklingen fra Radium. Å. var en fremragende
Lærer og en virksom Deltager i Univ.’s Styrelse,
Medlem af og fra 1905 Formand i den fysiske
Nobelkomité, Medlem af talrige videnskabelige
Selskaber (af »K. Vetenskapsakademien« 1893,
af »Vetenskapssocieteten« i Upsala 1901. af det
danske »Videnskabernes Selskab« 1903). Å. fik
adskillige Prisbelønninger for sine
videnskabelige Arbejder og blev ved første Møde i
International Union for Cooperation in Solar Research
valgt til Formand for Komiteen for
internationalt Samarbejde ang. Studiet af Solens
Straaling. (Litt.: Biografi af H. H. Hildebrandsson
i »Vetenskapsakademien’s Årsbok« 1913).
H. M. H.

&lt;section end=&quot;Ångström&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Ånnerödit&quot;/&gt;'''Ånnerödit,''' et Mineral af indviklet
Sammensætning, væsentlig et Niobat af Uranium og
Yttrium; Krystalformen rombisk; Udseendet
begagtigt; forekommer paa Pegmatitgange ved
Ånneröd ved Moss.
O. B. B.

&lt;section end=&quot;Ånnerödit&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aanrud&quot;/&gt;'''Aanrud,''' Hans, norsk Forfatter, f. i V.
Gausdal 3. Septbr 1863. Han voksede op som
Bondegut; kom senere paa Latinskole og blev Student
1882. I nogle Aar var Aa. Huslærer og studerede
Filologi. Hans fortrinlige, lille, første
Fortælling »Hvordan Vorherre fik Høet til Asmund
Bergemellem« blev tr. i »Nyt Tidskrift« 1888.
Den indleder et Forfatterskab, som, skønt det
fremtraadte i en meget stilfærdig Form, har
været banebrydende i norsk Folkelivsskildring
ved sin samtidig friske og nøgterne Fortællertone
og det intime Førstehaandskendskab til
Bønders Tankesæt og til Naturen, som det
vidner om. Aa.’s Bondefortællinger er samlede i
flg. Bøger: »Fortællinger« (1891), »Fra Svipop
til Venaasen« (1892), »En Vinternat og andre
Fortællinger« (1896), »Seminaristen og andre
Fortællinger« (1901), »Fortællinger« (samlet
Udgave i to Bind 1905), og »Farvel Fantdal« (1912).
I »Storkarer« (1896), »Sidsel Sidserk« (1903),
»Smaafæ« (1906) og »Sølve Solfeng« (1910)
skriver Aa. om Børn; særlig over »Sidsel
Sidserk« og »Sølve Solfeng« er der en stor Ynde
og en skarp Sans for den friske Modtagelighed &lt;section end=&quot;Aanrud&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pmp8379ado2kwz2w5tuz9sbvaxdr7h7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/55</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107377</id>
    <revision>
      <id>429262</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:51:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;og tidlige Sindsligevægt hos Børn, som vokser op paa Landet. Karakteristisk for Aa.’s Bøger er den kraftige, østlandske Sprogtone og det sunde, selvsikre Humør, som ogsaa præger hans ypperlige, troværdige og ironiske Kristianiakomedie »Storken« (1895), fortsat i de muntre, men mindre betydelige Komedier »Højt til Hest« (1901) og »Hanen« (1906). Alle Aa.’s Komedier har været opført paa »Nationalteatret«. Aa. har været en udmærket Litteratur- og T...&quot;</comment>
      <origin>429262</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6492" sha1="cbgud6k8cclqzf4aa9157g4l0zr5t82" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;og tidlige Sindsligevægt hos Børn, som vokser
op paa Landet. Karakteristisk for Aa.’s Bøger
er den kraftige, østlandske Sprogtone og det
sunde, selvsikre Humør, som ogsaa præger hans
ypperlige, troværdige og ironiske
Kristianiakomedie »Storken« (1895), fortsat i de muntre,
men mindre betydelige Komedier »Højt til Hest«
(1901) og »Hanen« (1906). Alle Aa.’s Komedier
har været opført paa »Nationalteatret«. Aa. har
været en udmærket Litteratur- og
Teaterkritiker, Chef for »Bergens Teater« (1899—1901),
litterær Konsulent ved »Nationalteatret« (siden
1911), fleraarig Formand i »Norsk Forfatterforening«.
(Litt.: Hj. Christensen, »Unge
nordmænd«; C. Nærup, »Stemninger og
Skildringer«).
E. S-n.

'''Aanund,''' d. s. s. Anund.

&lt;section begin=&quot;Aar&quot;/&gt;'''Aar''' kaldes den Tid, Jorden bruger til et
Omløb om Solen. Efter Valget af det Punkt i
Jordens Bane, hvorfra man regner Aarets
Begyndelse, skelner man mellem 3 Slags Aar. 1) Det
sideriske Aar ell. Stjerneaaret er
Jordens virkelige Omløbstid, efter hvis Udløb
Jorden er kommen tilbage til sit Udgangspunkt.
Solen vil da vise sig i samme Stilling til en
bestemt Stjerne, f. Eks. kulminere samtidig med
denne. Efter Newcomb er Længden af dette Aar
365,25636042 Dage ell. 365 Dage 6 Timer 9 Min.
9,540 Sek., og Jordens dgl. sideriske Bevægelse
følgelig 59′ 8,19″. I Løbet af 1000 Aar vokser
dette Aar med 0,095 Sek. 2) Det tropiske Aar
ell. Solaaret er Tiden, fra Jorden er i
Foraarsjævndøgnspunktet, til den kommer tilbage
til dette Punkt, ell. fra det Moment, da
Foraarsjævndøgnspunktet og Solen kulminerer samtidig,
til næste Gang denne Kulmination finder Sted.
Da imidlertid Foraarsjævndøgnspunktet
bevæger sig Jorden i Møde 50,2564″ aarlig, og den dgl.
tropiske Bevægelse er 59′ 8,33″, vil dette Aar
være 20 Min. 23,565 Sek. kortere end Stjerneaaret.
Efter Newcomb er dets Længde, gældende for 1900.
365,24219879 Dage ell. 365 Dage 5 Timer 48 Min.
45,975 Sek.; men da denne Bevægelse af
Jævndøgnspunktet vokser med 0,222″ i 1000 Aar, vil det
tropiske Aar være 5,3 Sek. kortere om 1000 Aar,
end det er nu. Det var følgelig 11 Sek. længere paa
Kristi Tid end i vore Dage. Paa Grund af
Nutationen vil imidlertid Jævndøgnspunktets
Bevægelse i en Periode paa 18,6 Aar snart være lidt
større, snart lidt mindre, end hvad ovenf. er
opgivet. Følgelig vil det tropiske Aar snart
være lidt kortere, snart lidt længere end den
anførte gennemsnitlige Værdi. Saaledes er dets
Længde fra Foraarsjævndøgn 1913 til samme
Tidspunkt 1914 365,245 Dage, for samme Tidsrum
1914—15 365,236 Dage, for 1915—16 365,246 Dage
o. s. v. Dets Værdi er udledet ved at
sammenligne det Antal Dage, der indeholdes i et stort
Antal hele Omløb, f. Eks. 1000, med Omløbenes
Antal. Oldtidens Astronomer søgte at bestemme
dets Længde ved at tælle Dagene fra det
Tidspunkt, da Solen stod op ell. gik ned længst mod
N. (længst mod S.), idet man fæstede sig ved
dette Punkt i Horisonten, til det samme næste
Gang gentog sig. Dette Punkt kaldtes
Vendepunktet (τροπη), og den Dag, da Solen
gik ned i dette Punkt, havde den sin højeste
Stand om Middagen, og Skyggen havde sin
mindste Længde. Herfra har Aaret faaet sit
Navn, og »tropisk« blev saa knyttet til den
Dagcirkel, Solen havde paa den længste og korteste
Dag; disse fik Navnet Vendecirklerne, og fordi
Solen i Oldtiden da stod henh. i Krebsens og
Stenbukkens Stjernebillede — nu f. T. i Tegnet
af samme Navn — fik disse Vendecirkler denne
mere specielle Betegnelse. 3) Det
anomalistiske Aar er Tiden, fra Jorden er Solen
nærmest (i Perihel), til næste Gang det gentager sig.
Men da dette Punkt flytter sig i samme Retning
som den, hvori Jorden bevæger sig, 11,634″
aarlig, vil dette Aar være noget over 4 Min. længere
end det sideriske Aar. Efter Newcomb er dets
Længde 365,25964134 Dage ell. 365 Dage 6 Timer
13 Min. 53,012 Sek. Det vokser med 2,6 Sek. i 1000
Aar. Med Navnet det platoniske Aar
betegnes undertiden Jævndøgnspunktets Omløbstid
i Ekliptikken i henved 26000 Aar, men da er
Forudsætningen, at denne Bevægelse altid er c.
50″ pr. Aar; fra et astronomisk Standpunkt
eksisterer ikke en saadan Periode, da Loven for
denne Flytning er mere indviklet. Ved Maaneaar
forstaas et Tidsrum af 12 synodiske
Maaneder (fra Nymaane til Nymaane); dette er ikke
fuldt 11 Dage kortere end det tropiske Aar. Det
julianske Aar, som bruges i Kronologien,
har 365,25 Dage. Det borgerlige Aar
indeholder et helt Antal Dage. Se for øvrigt
Kalender. Det meteorologiske
Aar regnes fra 1. Decbr.
J. Fr. S.

'''Aar''' [a.r], se Aare.

&lt;section end=&quot;Aar&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aaraad&quot;/&gt;'''Aaraad,''' hvis egentlige Bet. var Angreb,
brugtes i det ældre danske Retssprog som
Betegnelse for forsk. strafbare Forhold, nemlig
dels kvalificeret retsstridige Overfald, dels visse
Former af Meddelagtighed, særlig i Manddrab,
saaledes baade om den psykiske Paavirkning
dertil og om den aktive Medhjælp ved
Forbrydelsens Udførelse.
P. J. J.

&lt;section end=&quot;Aaraad&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarau&quot;/&gt;'''Aarau''' [↱a.ra^u], Hovedstad i det schweiziske
Kanton Aargau, ligger 388 m o. H. paa den
højre Bred af Aare, over hvilken der fører en
Kædebro, og er Station paa
Schweizer-Nordøstbanelinien Olten-Zürich. Byen har (1900) 7831
Indb., mest tysktalende, er Sæde for Kantonets
Myndigheder, Kantonets Skole og Bibliotek, der
tæller over 80000 Bind, og udmærker sig i øvrigt
ved en livlig industriel Virksomhed, Væverier,
Farverier, Klokke støberi, Cementfabrik, kemisk
Fabrik o. s. v.; megen Drivkraft faas fra
Aare-Floden. — Hørende til østrigsk Aargau blev A.
1415 ved dettes Erobring en bernsk
Municipalstad. Her fandt Jan. 1798 det gl. Edsforbunds
sidste Møde Sted, og April—November 1798
havde Statsmyndighederne for den helvetiske
Republik deres Sæde her; da disse flyttede til
Luzern, blev A. Hovedstad i det nygrundede
Kanton Aargau.
G. Ht.

&lt;section end=&quot;Aarau&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarberg&quot;/&gt;'''Aarberg''' [↱a.rbærg], By i det schweiziske
Kanton Bern, beliggende paa højre Bred af
Aare, lige ndf. det Sted, hvor Vandet af denne
Flod afledes gennem Hagneck-Kanalen, 458 m
o. H., med et gl. Slot og (1900) 1380 Indb.

&lt;section end=&quot;Aarberg&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarburg&quot;/&gt;'''Aarburg''' [↱a.rburg], By i det schweiziske
Kanton Aargau, med (1900) 2303 Indb., 405 m
o. H., ved Wigger’s Udløb i Aare, over hvilken
der fører en 80 m lang Traadbro. Centralbanen &lt;section end=&quot;Aarburg&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cbgud6k8cclqzf4aa9157g4l0zr5t82</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/56</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107378</id>
    <revision>
      <id>429263</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:53:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;deler sig her i Berner- og Luzernerlinien. Paa en høj Klippe ligger det maleriske Slot A., anlagt 1660 af Bernerregeringen som bombefast Fæstning, senere benyttet som kantonal Straffeanstalt. — Byen blev omgivet med Mure omkr. 800. Allerede Romerne havde en Fæstning paa dette Sted. G. Ht.  '''Aarbøger,''' se Annaler.  &lt;section begin=&quot;Aarbøger&quot;/&gt;'''Aarbøger''' for nordisk Oldkyndighed og Historie, udg. af »Det kgl. nord. Oldskriftsselskab«, udkom f...</comment>
      <origin>429263</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5947" sha1="net3rhn0fs7gr5fbj3aoavqchruorji" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;deler sig her i Berner- og Luzernerlinien. Paa
en høj Klippe ligger det maleriske Slot A.,
anlagt 1660 af Bernerregeringen som bombefast
Fæstning, senere benyttet som kantonal
Straffeanstalt. — Byen blev omgivet med Mure omkr.
800. Allerede Romerne havde en Fæstning paa
dette Sted.
G. Ht.

'''Aarbøger,''' se Annaler.

&lt;section begin=&quot;Aarbøger&quot;/&gt;'''Aarbøger''' for nordisk
Oldkyndighed og Historie, udg. af »Det kgl. nord.
Oldskriftsselskab«, udkom første Gang som
Afløser af Annaler for nordisk Oldkyndighed for
Aaret 1866 og siden da med et Bind aarlig.
Tidsskriftet har, saa længe det har eksisteret, været
den danske Arkæologis vigtigste Organ og har
tillige bragt en lang Række af betydelige Arbejder
over nærliggende Fag: Runeforskning, Mytologi,
Historie, Sprogvidenskab og Kunsthistorie. Det
bringer fornødent Billedstof, dels i Teksten, dels
paa Tavler. Aarg. 1866—85 danner første Række.
En Oversigt over disse Binds Indhold findes i
Aarg. 1885, hvorhos de enkelte Bind har
Register. Anden Række er Aarg. 1886—1910; i
sidstnævnte Bind findes en Fortegnelse over Afh. Af
tredie Række er til 1914 udkommet 4 Bind. En
god Hjælp til hurtig at finde sig til Rette i
Aarbøgernes arkæol. Stof er E. Vedel’s Oversigt over
den danske Litteratur om Nordens forhistoriske
Arkæologi indtil og med Aaret 1904 (Kbhvn
1905).
H. A. K.

## Aardal 3#
'''Aardal,''' 1) Herred i Ryfylke Fogderi,
Stavanger Amt (1910: 804 Indb.), bestaar af en
c. 18 km lang Dalstrækning, som gaar lige mod
Ø. fra Bunden af Aardalsfjorden og
gennemløbes af en ikke ubetydelig Elv, Storelven, der
optager Afløbet fra det 11 km lange øvre
Tysdalsvand. Agerbrug drives i betydelig
Udstrækning i den nedre Del af Herredet, i den
øvre nogen Skovdrift paa Fyr (Furu) og Birk.
Herredets Areal er 505 km2, hvoraf 40 km2
Vand. 2) Herred i Sogns Fogderi, Nordre
Bergenhus Amt (1910: 1490 Indb.), ved Bunden
af Aardalsfjord, en af Sognefjordens indre
Arme, strækker sig mod Ø. over til Kria Amt,
mod N. til Horungernes Tinder og mod S. til
Lærdal og indbefatter saaledes den vestligste
Del af den under Navnet Jotunheimen bekendte
Fjældstrækning. Saavel Aardalsfjorden som
samtlige Dalstrøg udmærker sig ved deres stejle,
flere hundrede Meter høje Fjældsider, som kun
levner liden Plads til dyrkelig Jord. Agerbrug
drives mest i Hoveddalen, medens Skovdrift
ikke er uden Bet. i nogle af Sidedalene. I den
øvre Del af Seimsdalen har der til forsk. Tider
under Navn af Aardals Kobberværk
været drevet Grubedrift væsentlig paa Kobber.
Offerdal Granitbrud leverer udmærket smuk
hvid Granit, som bl. a. Steder er anvendt til det
ny »Grand Hôtel« i Kria. Adgangen til
Jotunheimen fra Aardal er væsentlig gennem
Utledalen med det bekendte Vettisgjel og
Vettisfossen, samt langs Moadalen til de store Indsø
Tyin, som herigennem har sit Afløb. A/S
»Tyinfaldene« har faaet Tilladelse til at regulere Tyin
og Torholmens Vand samt udbygge og udnytte
Vandkraften. Vandkraften vil blive ført i en 11
km lang Tunnel fra Torholmen (1042 m o. H.)
langs Moadalen til et Fordelingsbassin ovf. Gaarden
Vee; det bliver udnyttet i et eneste Fald paa
900 m. En Kraftstation skal bygges ved
Aardalsvands Nordende, fra denne bliver der lagt
Jernbane ned til Fjorden, 1,5 km lang. Herredets
Areal er 995 km2, hvoraf 37 km2 Vand.
M. H.

&lt;section end=&quot;Aarbøger&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aare&quot;/&gt;'''Aare''' [↱a.r] fr. (ty. Aar), Biflod til Rhinen,
tilhører helt Schweiz og er dette Lands største
Flod. Dens Afvandingsomraade, 17617 km2,
hvoraf 4850 er Gletschere, udgør de to
Femtedele af hele Schweiz; Længden er 485 km. Den
udspringer fra de to Aar-Gletschere (s. d.)
i en Højde af henh. 2243 m og 1879 m, løber
først mod NØ., men drejer snart mod NV. ind
i den dybe Hasli-Dal, hvor den modtager
fl. fra Gletschere stammende Tilløb og danner
det smukke, 46 m høje, Vandfald Handeck.
Nær ved Meiringen har A. gennem Alpernes
nordlige Kalk-Zone skaaret et Slags Cañon,
gennemstrømmer derefter Meiringerdalen, hvis
Jordbund er dannet af dens Aflejringer. Efter
at have passeret Brienzersøen og
Thunersøen begynder A. at blive sejlbar, samtidig
med at den forlader Alperne og træder ind paa
det schweiziske Plateau. Her ligger Bern som
paa en Halvø, omslynget af Floden. Efter at
have modtaget det store Tilløb Saane opgiver
A. sin vestlige Retning og løber mod N.
gennem Seeland’s Slette, ogsaa kaldet Grand
Marais; her anrettede Floden i tidligere Tid
ofte store Oversvømmelser, hvorfor der 1868
paabegyndtes et stort Kanalarbejde, som
først sluttedes 1889. Nu ledes Floden gennem
Hagneck-Kanalen ind i Bielersøen
og føres derfra gennem Nideau-Kanalen
til sit gamle Leje. Grand Marais er saaledes
blevet reddet for Kulturen. Fra Bielersøen løber
A. mod NØ., langs Jurabjergene, som den til
sidst gennembryder med nordlig Retning; under
dette Løb optager den Reuss og Limmat.
Nær ved Landsbyen Koblenz forenes endelig A.
med Rhinen, hvis Vandmængde her er mindre
end den anselige Biflods.
G. Ht.

Aare, et Redskab der anvendes til
Fremdrivning (Roning) af Baade og mindre Fartøjer ved
Haandkraft. Aa. udføres af Aske- ell. Grantræ

{{Illustration}}


og bestaar af en bred, flad Del a,
Aarebladet, som sættes i Vandet, samt af en tyndere,
rund Del b, der paa det øverste Stykke c
benævnes Lommen. Denne Benævnelse stammer fra
gl. Tid, hvor man anvendte meget svære Aa.,
som foroven havde en Udhuling, »Lommen«, i
hvilken der var istøbt Bly for at modbalancere
Vægten af Aarebladet. Under Roningen hviler Aa.
i en Udskæring, Aaregangen, i Baadens
Essing (Kant). Aaregangen erstattes i mindre Baade
af et gaffelformet Beslag, Aaregaffel,
ell. af to Pinde, Aaretolde, anbragte oven
paa Essingen. Den Del d af Aa., der hviler
i Aaregangen beklædes i Alm. med Læder.
H. P. C.
&lt;section end=&quot;Aare&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aare&quot;/&gt;'''Aare,''' se Blad og Blodkar; i geol. Bet.
d. s. s. Gang. 
&lt;section end=&quot;Aare&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>net3rhn0fs7gr5fbj3aoavqchruorji</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>429264</id>
      <parentid>429263</parentid>
      <timestamp>2026-06-16T09:53:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <origin>429264</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5983" sha1="ada96rei9kru296t4xlffrb645usagy" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;deler sig her i Berner- og Luzernerlinien. Paa
en høj Klippe ligger det maleriske Slot A.,
anlagt 1660 af Bernerregeringen som bombefast
Fæstning, senere benyttet som kantonal
Straffeanstalt. — Byen blev omgivet med Mure omkr.
800. Allerede Romerne havde en Fæstning paa
dette Sted.
G. Ht.

'''Aarbøger,''' se Annaler.

&lt;section begin=&quot;Aarbøger&quot;/&gt;'''Aarbøger''' for nordisk
Oldkyndighed og Historie, udg. af »Det kgl. nord.
Oldskriftsselskab«, udkom første Gang som
Afløser af Annaler for nordisk Oldkyndighed for
Aaret 1866 og siden da med et Bind aarlig.
Tidsskriftet har, saa længe det har eksisteret, været
den danske Arkæologis vigtigste Organ og har
tillige bragt en lang Række af betydelige Arbejder
over nærliggende Fag: Runeforskning, Mytologi,
Historie, Sprogvidenskab og Kunsthistorie. Det
bringer fornødent Billedstof, dels i Teksten, dels
paa Tavler. Aarg. 1866—85 danner første Række.
En Oversigt over disse Binds Indhold findes i
Aarg. 1885, hvorhos de enkelte Bind har
Register. Anden Række er Aarg. 1886—1910; i
sidstnævnte Bind findes en Fortegnelse over Afh. Af
tredie Række er til 1914 udkommet 4 Bind. En
god Hjælp til hurtig at finde sig til Rette i
Aarbøgernes arkæol. Stof er E. Vedel’s Oversigt over
den danske Litteratur om Nordens forhistoriske
Arkæologi indtil og med Aaret 1904 (Kbhvn
1905).
H. A. K.

&lt;section end=&quot;Aarbøger&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aardal&quot;/&gt;'''Aardal,''' 1) Herred i Ryfylke Fogderi,
Stavanger Amt (1910: 804 Indb.), bestaar af en
c. 18 km lang Dalstrækning, som gaar lige mod
Ø. fra Bunden af Aardalsfjorden og
gennemløbes af en ikke ubetydelig Elv, Storelven, der
optager Afløbet fra det 11 km lange øvre
Tysdalsvand. Agerbrug drives i betydelig
Udstrækning i den nedre Del af Herredet, i den
øvre nogen Skovdrift paa Fyr (Furu) og Birk.
Herredets Areal er 505 km2, hvoraf 40 km2
Vand. 2) Herred i Sogns Fogderi, Nordre
Bergenhus Amt (1910: 1490 Indb.), ved Bunden
af Aardalsfjord, en af Sognefjordens indre
Arme, strækker sig mod Ø. over til Kria Amt,
mod N. til Horungernes Tinder og mod S. til
Lærdal og indbefatter saaledes den vestligste
Del af den under Navnet Jotunheimen bekendte
Fjældstrækning. Saavel Aardalsfjorden som
samtlige Dalstrøg udmærker sig ved deres stejle,
flere hundrede Meter høje Fjældsider, som kun
levner liden Plads til dyrkelig Jord. Agerbrug
drives mest i Hoveddalen, medens Skovdrift
ikke er uden Bet. i nogle af Sidedalene. I den
øvre Del af Seimsdalen har der til forsk. Tider
under Navn af Aardals Kobberværk
været drevet Grubedrift væsentlig paa Kobber.
Offerdal Granitbrud leverer udmærket smuk
hvid Granit, som bl. a. Steder er anvendt til det
ny »Grand Hôtel« i Kria. Adgangen til
Jotunheimen fra Aardal er væsentlig gennem
Utledalen med det bekendte Vettisgjel og
Vettisfossen, samt langs Moadalen til de store Indsø
Tyin, som herigennem har sit Afløb. A/S
»Tyinfaldene« har faaet Tilladelse til at regulere Tyin
og Torholmens Vand samt udbygge og udnytte
Vandkraften. Vandkraften vil blive ført i en 11
km lang Tunnel fra Torholmen (1042 m o. H.)
langs Moadalen til et Fordelingsbassin ovf. Gaarden
Vee; det bliver udnyttet i et eneste Fald paa
900 m. En Kraftstation skal bygges ved
Aardalsvands Nordende, fra denne bliver der lagt
Jernbane ned til Fjorden, 1,5 km lang. Herredets
Areal er 995 km2, hvoraf 37 km2 Vand.
M. H.

&lt;section end=&quot;Aardal&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aare&quot;/&gt;'''Aare''' [↱a.r] fr. (ty. Aar), Biflod til Rhinen,
tilhører helt Schweiz og er dette Lands største
Flod. Dens Afvandingsomraade, 17617 km2,
hvoraf 4850 er Gletschere, udgør de to
Femtedele af hele Schweiz; Længden er 485 km. Den
udspringer fra de to Aar-Gletschere (s. d.)
i en Højde af henh. 2243 m og 1879 m, løber
først mod NØ., men drejer snart mod NV. ind
i den dybe Hasli-Dal, hvor den modtager
fl. fra Gletschere stammende Tilløb og danner
det smukke, 46 m høje, Vandfald Handeck.
Nær ved Meiringen har A. gennem Alpernes
nordlige Kalk-Zone skaaret et Slags Cañon,
gennemstrømmer derefter Meiringerdalen, hvis
Jordbund er dannet af dens Aflejringer. Efter
at have passeret Brienzersøen og
Thunersøen begynder A. at blive sejlbar, samtidig
med at den forlader Alperne og træder ind paa
det schweiziske Plateau. Her ligger Bern som
paa en Halvø, omslynget af Floden. Efter at
have modtaget det store Tilløb Saane opgiver
A. sin vestlige Retning og løber mod N.
gennem Seeland’s Slette, ogsaa kaldet Grand
Marais; her anrettede Floden i tidligere Tid
ofte store Oversvømmelser, hvorfor der 1868
paabegyndtes et stort Kanalarbejde, som
først sluttedes 1889. Nu ledes Floden gennem
Hagneck-Kanalen ind i Bielersøen
og føres derfra gennem Nideau-Kanalen
til sit gamle Leje. Grand Marais er saaledes
blevet reddet for Kulturen. Fra Bielersøen løber
A. mod NØ., langs Jurabjergene, som den til
sidst gennembryder med nordlig Retning; under
dette Løb optager den Reuss og Limmat.
Nær ved Landsbyen Koblenz forenes endelig A.
med Rhinen, hvis Vandmængde her er mindre
end den anselige Biflods.
G. Ht.

Aare, et Redskab der anvendes til
Fremdrivning (Roning) af Baade og mindre Fartøjer ved
Haandkraft. Aa. udføres af Aske- ell. Grantræ

{{Illustration}}


og bestaar af en bred, flad Del a,
Aarebladet, som sættes i Vandet, samt af en tyndere,
rund Del b, der paa det øverste Stykke c
benævnes Lommen. Denne Benævnelse stammer fra
gl. Tid, hvor man anvendte meget svære Aa.,
som foroven havde en Udhuling, »Lommen«, i
hvilken der var istøbt Bly for at modbalancere
Vægten af Aarebladet. Under Roningen hviler Aa.
i en Udskæring, Aaregangen, i Baadens
Essing (Kant). Aaregangen erstattes i mindre Baade
af et gaffelformet Beslag, Aaregaffel,
ell. af to Pinde, Aaretolde, anbragte oven
paa Essingen. Den Del d af Aa., der hviler
i Aaregangen beklædes i Alm. med Læder.
H. P. C.
&lt;section end=&quot;Aare&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aare&quot;/&gt;'''Aare,''' se Blad og Blodkar; i geol. Bet.
d. s. s. Gang. 
&lt;section end=&quot;Aare&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ada96rei9kru296t4xlffrb645usagy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/57</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107379</id>
    <revision>
      <id>429265</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:54:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;'''Aare,''' den gyldne, se Hæmorroider.  &lt;section begin=&quot;Aarebetændelse&quot;/&gt;'''Aarebetændelse.''' Ordet Aa. skulde strengt taget kunne anvendes om Betændelse saavel af Pulsaarerne, Arterierne (Arteritis) som af Blodaarerne (Flebitis) og af Lymfekarrene (Lymfangitis). Men almindeligvis forstaar man ved Ordet Aa. kun Blodaarebetændelse (Flebitis). — Aarsagerne til denne kan være de samme som ellers ved Betændelser, men Stød, Tryk, Kulde etc. spiller d...</comment>
      <origin>429265</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6324" sha1="eyb578n4r3egadsu25zhctvigghd7r8" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;'''Aare,''' den gyldne, se Hæmorroider.

&lt;section begin=&quot;Aarebetændelse&quot;/&gt;'''Aarebetændelse.''' Ordet Aa. skulde strengt
taget kunne anvendes om Betændelse saavel af
Pulsaarerne, Arterierne (Arteritis) som af
Blodaarerne (Flebitis) og af Lymfekarrene
(Lymfangitis). Men almindeligvis forstaar
man ved Ordet Aa. kun Blodaarebetændelse
(Flebitis). — Aarsagerne til denne
kan være de samme som ellers ved Betændelser,
men Stød, Tryk, Kulde etc. spiller dog vist en
mere underordnet Rolle, medens største Parten
af Aa. opstaar som Følge af en eller anden
Saarsygdom, idet enten Saar ell. smaa Rifter
paa Yderlemmerne ell. indvendige Lidelser af
de kvindelige Kønsorganer (f. Eks. i
Barselsengen) giver Plads for Indvandring af de
Sygdomsspirer — navnlig Bakterieformer — som
vækker Betændelse. Ved en saadan Paavirkning
kommer Blodaarernes Vægge i en Tilstand, der
medfører Blodets Sammenløben (Koagulation),
hvorved Aaren helt ell. til Dels tiistoppes.
Herved opstaar Smerte, Hævelse, Rødme langs den
betændte Blodaare, og p. Gr. a. det forhindrede
Blodløb opstaar Vædskeudtrædning i Vævene,
Ødem, der viser sig som en halvfast, dejagtig,
bleg ell. blaalig Hævelse af den angrebne Del.
Disse Symptomer er mindre fremtrædende, hvis
kun en enkelt, især mindre Vene er angreben
af Sygdommen, men hvis fl. Vener er Sædet for
Aa., navnlig hvis en Hovedvene af et af
Yderlemmerne er betændt, kan Smerten og
Ømheden blive meget stærk, Hævelsen naa
enorme Grader, og Feberen, der ved mindre
Udbredelse er svag, kan ogsaa naa højere
Grader. Ved Aa. bliver det syge Partis Bevægelser
indskrænkede en hel Del ell. endog helt
ophævede, dels p. Gr. a. Smerten, dels p. Gr. a. den
udtraadte Vædske. Lidelsen gaar langsomt og
fordrer omhyggelig Pasning, medens den egentlige
Lægebehandling især bestaar i at sørge for,
at Patienten holdes ganske rolig med passende
Leje af de betændte Dele; er det f. Eks. et Ben,
hvori Sygdommen findes, passer en let hævet
Stilling for at give Vædsken godt Afløb. Ved
varme Vandomslag søger man at lindre Smerterne.
Sygdommen plejer at ende med Helbredelse, som
dog ofte kan trække længe ud, saa
at Patienten først efter Ugers ell. Maaneders
Forløb kan siges at være kommen ud over de
sidste Følger. Men Aa. kan dog ogsaa medføre
Farer. Betændelsen kan gaa over i Materiedannelse,
hvorved alm. Blodforgiftning kan opstaa.
Eller en Del af det sammenløbne Blod kan,
navnlig ved stærke Bevægelser, løsnes og med
Blodstrømmen, der fra Blodaarerne fører
gennem Hjertet til Lungen, komme herhen, hvor
den enten tilstopper en enkelt Gren og danner
det saakaldte Lungeinfarkt (s. d.) ell. en
Hovedstamme, hvorved en hel Lunge ell. begge
sættes ud af Virksomhed, og Døden hurtig
indtræder. Denne Dødsmaade er en af de hyppigste
ved Død af »Blodprop« (s. d.).
E. A. T.

&lt;section end=&quot;Aarebetændelse&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarebrok&quot;/&gt;'''Aarebrok''' (Cirsocele, Varicocele) er
en alm. anvendt, men ikke meget træffende
Betegnelse for en sygelig Udvidning af
Blodaarerne omkr. Testiklen. Man taler om Aa. af
Pungen (Varicocele scrotalis) og Aa. af
Sædstrengen (Varicocele funiculi spermatici). Den
første Form viser sig som Aareknuder af
Pungens Hud, medens Testiklen og Sædstrengen
er upaavirkede, men den kan findes sammen
med den anden Form (den som man sædvanlig
tænker paa ved Navnet Aa.), som er en
Udvidning af selve Sædstrengens Blodaarer, der føles
som en Samling bløde, mere ell. mindre spændte,
uregelmæssig snoede Strenge, der følger langs
Sædstrengen — man har sammenlignet
Fornemmelsen med et Bundt Regnorme ell. Tarme
af Smaafugle. — Det synes, som om langvarig
oprejst Stilling, Staaen og Gaaen, ogsaa
Ridning, begunstiger Udviklingen af Aa., om hvis
Oprindelse der dog ikke foreligger nogen sikker
Teori. Det kan findes paa begge Sider, dog
hyppigst paa venstre. I ringere Grader er Lidelsen
ikke af stor Bet., saa den ofte ganske overses
af Bæreren; den kan i hvert Fald ved
Opbærebind (Suspensorium) holdes inden for snævre
Grænser. Lidelsens Forsvinden selv ved disse
ringere Grader er ikke meget sandsynlig.
Ved højere Grader kan den blive smertefuld
og kræve videregaaende Behandling. Man har
saaledes tilraadet Bandager i Lighed med
Brokbaand, der anlægges om Morgenen, naar
Aa. ved Sengelejet har trukket sig tilbage. Ved
god Tilpasning og Anlæggelse lykkes det da i
nogle Tilfælde at hindre Aa.’s Nedsynken.
Lykkes det hverken ved denne Art
Bandage ell. ved Suspensorier at holde det tilbage,
kan man tilraade Operationer, hvoraf der er
udtænkt og udført mange forsk., der enten alene
bestaar i Underbinding af en ell. fl. af de
udvidede Blodaarer ell. tillige i en Bortskæring af
de underbundne Aarer. Disse Operationer, der
nutildags ikke er videre farlige, giver Haab om
radikal Helbredelse og sikrer i hvert Fald gerne
mod Lidelsens Fremskriden.
E. A. T.

&lt;section end=&quot;Aarebrok&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarefistel&quot;/&gt;'''Aarefistel''' ell. Halsaarefistel, en hos
Kvæget, men især hos Hesten efter Aareladning
opstaaet Betændelse af Halsblodaaren og de
denne omgivende Væv. Aarsag: Infektion under
Operationen (ved Instrumenterne) ell. efter
Operationen (Forurening af Saaret ved Seletøj,
Grime, Strøelsen e. l.). Betændelsen giver
Anledning til Dannelse af Blodkoagler
(Blodproppe), som forhindrer Blodets Passage
gennem Aaren; denne viser sig som en tyk, haard og
meget smertefuld Streng. Aareladsaaret
fungerer som Fistelmunding, gennem hvilken
Betændelsesprodukter (Materie) baner sig Vej. I
Reglen forløber Sygdommen langsomt, og de Dele,
der har været betændt, bliver ikke mere
funktionsdygtige, men omdannes til en tynd, haard
Streng; undertiden indtræder Bylddannelse
langs den betændte Aare, sjældnere kommer der
Brand, og Dyret dør; det samme sker, naar
Dele af Blodkoaglet løsrives og gennem højre
Hjertehalvdel føres til Lungepulsaaren, ell. naar
Koaglet fortsætter sig til Hjernen.

Behandling: I Begyndelsen kølende Midler,
blødgørende Omslag ell. fordelende
Indgnidningsmidler; hvis Helbredelse da ikke
indtræder, ell. Sygdommen forværres, skrides til
operativ Behandling. Undertiden foretages
Operation, saa snart Sygdommen er diagnostiseret.
Aa. vil let kunne forhindres ved en antiseptisk
foretagen Aareladning.
H. G.&lt;section end=&quot;Aarefistel&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>eyb578n4r3egadsu25zhctvigghd7r8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/58</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107380</id>
    <revision>
      <id>429266</id>
      <timestamp>2026-06-16T09:56:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;&lt;section begin=&quot;Aarefod&quot;/&gt;'''Aarefod''' kaldes hos Fuglene en Art Svømmefod, hvis væsentligste Kendemærke er, at alle 4 Tæer er forbundne ved en Svømmehud; Bagtaaen er ret lang, indadvendt og i Reglen indleddet i samme Højde som Fortæerne. Løbet er kort og kraftigt; den store Flade, som Aa. danner, gør den til den fortrinligste af alle Svømmefødder. O. H.  &lt;section end=&quot;Aarefod&quot;/&gt; &lt;section begin=&quot;Aareføddede&quot;/&gt;'''Aareføddede''' (Steganopodes Ill.)...</comment>
      <origin>429266</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6051" sha1="dtw0387jwrrecrz5hbi9tcg6e100b3l" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;Aarefod&quot;/&gt;'''Aarefod''' kaldes hos Fuglene en Art
Svømmefod, hvis væsentligste Kendemærke er, at alle 4
Tæer er forbundne ved en Svømmehud;
Bagtaaen er ret lang, indadvendt og i Reglen
indleddet i samme Højde som Fortæerne. Løbet er
kort og kraftigt; den store Flade, som Aa.
danner, gør den til den fortrinligste af alle
Svømmefødder.
O. H.

&lt;section end=&quot;Aarefod&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aareføddede&quot;/&gt;'''Aareføddede''' (Steganopodes Ill.) en Gruppe
Svømmefugle paa c. 60 Arter med 5 Familier,
hvis ejendommeligste Fællesmærke er, at de
har Aarefod, medens de i det Ydre ellers er
meget forskellige; hertil hører bl. a. Suler,
Skarver og Pelikaner.
O. H.

'''Aarehinde,''' se Øje.

'''Aarehindebetændelse,''' se Øjenbetændelse.

&lt;section end=&quot;Aareføddede&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aareknuder&quot;/&gt;'''Aareknuder''' (Varicer,
Varikociteter, Flebektasier) er den dagligdags
Betegnelse for sygelige Udvidelser ell.
Opsvulmninger af Blodaarerne (Venerne). Aa.
forekommer alle Steder paa Legemet, hvor Blodets fri
Tilbageløb af en ell. anden Grund er hemmet,
derfor navnlig paa Underekstremiteterne hos
saadanne Personer, som har stadig staaende
Arbejde (Sættere, Kokkepiger). De er hyppigere
hos Kvinder, navnlig frugtsommelige ell.
saadanne, som ofte har født, end hos Mænd,
hyppigere hos ældre end hos yngre, men
undertiden findes de hos helt unge Mennesker, i fl.
Tilfælde vist som Følge af medfødt
Ejendommelighed. Hvor megen Bet. stramtsiddende
Strømpebaand har for Opstaaen af Aa., er vel
tvivlsomt, men i hvert Fald forværrer de dem.
Lignende Udvidninger af Venerne ved Endetarmen
kaldes Hæmorroider, medens de ved
Sædstrengen kaldes Aarebrok. Smaa
Veneudvidninger kan forekomme alle mulige Steder ved
langvarige Betændelser, saavel udvendig som
indvendig paa Slimhindeoverfladerne. Men naar
man i al Alm. taler om Aa., saa tænker man
paa dem paa Underekstremiteterne, hvor de
viser sig som langagtige, uregelmæssig slyngede
Svulster, der især bliver fremtrædende, naar
Patienten staar ell. lader Benene hænge slapt
ned. Stærke Smerter kan opstaa, og der kan
komme Udslet og Saar, der vanskelig heler og
let kommer igen. Saarene kan give Anledning
til Bristning af Aa., hvorved Blødninger kan
opstaa og blive temmelig stærke, om ikke den
rette Behandling anvendes. Undertiden opstaar
der i Aa. faste Klumper af sammenløbet Blod;
saadanne kan forkalke og danne de saakaldte
Flebolitter (Venesten). Som
Forebyggelsesmiddel mod Aa. bliver især tilraadet rigelig
Bevægelse, fri Fordøjelse, løst siddende
Strømpebaand. Som Behandling anvendes nøjagtig
anlagte Bind, Gummistrømper. Hvis Smerter er
til Stede, passer Omslag og Sengeleje. Udslet og
Saar kræver ofte lang, taalmodig Behandling,
langvarigt Sengeleje og Uvirksomhed. Ved
Blødninger anvendes udstrakt Sengeleje med
højt lejret Ben samt en let sammenpressende
Bandage (Kompres og Bind) paa selve det
blødende Sted. — Ved meget smertefulde ell. paa
anden Maade vanskelige Tilfælde nødes Lægen
ofte til Operationer — Brændinger, Ætsninger,
Underbindinger, Fjernelse af Aa., ja, i enkelte
sjældne Tilfælde kan man tilraade Amputation,
naar Tilstanden er utaalelig, og alle andre
Midler slaar fejl.
E. A. T.

&lt;section end=&quot;Aareknuder&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aareladejærn&quot;/&gt;'''Aareladejærn''' (ell. Flitte) er et
Instrument til Brug ved Aareladning af de større
Husdyr. Det bestaar af et kort, lancetformet,
paa Siderne skarpt Blad, der er anbragt
retvinklet lidt inden for Enden af en længere,
paa Siderne stump, knivbladformet Længdestav.
Sædvanlig kan Aa. ligesom en alm. Lommekniv
lukkes i et Skaft af samme Form som Aa. Den
foran Lancetbladet fremragende Ende af
Længdestaven forhindrer, at Flitten, naar Aaren
aabnes, drives gennem begge Aarens Vægge. I
Reglen anbringes fl. Aa. af forsk. Størrelse i samme
Skaft, saa at man kan vælge mellem dem efter
Aarens mere ell. mindre dybe Leje og Hudens
Tykkelse.
H. G.

&lt;section end=&quot;Aareladejærn&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aareladesnor&quot;/&gt;'''Aareladesnor,''' som benyttes ved Aareladning
af Hornkvæg (Oksen), er en almindelig, henved
1,5 m lang Snor, i hvis ene Ende der er
anbragt en Metalring, der tjener som Løkke,
gennem hvilken den anden Ende trækkes for
paa denne Maade at faa Snoren strammet omkr.
Dyrets Hals, saa at Halsaaren (der hos Oksen
ligger mere i Dybden end hos Hesten) bliver
spændt. Snorens Tykkelse er omtr. ligegyldig,
kun maa den ikke være saa tynd, at den kan
skære sig ind i Huden. I Mangel af bedre kan
man bruge et tyndt Reb, som man forsyner med
en Løkke i den ene Ende.
H. G.

&lt;section end=&quot;Aareladesnor&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aareladning&quot;/&gt;'''Aareladning''' (Venaesectio, Phlebotomia) er et
af de kraftigste af de Midler, der i Lægekunsten
anvendes til pludselig at fjerne en Del af Blodet
fra en Patient, og bestaar i den kunstmæssige
Aabning af en Blodaare. Aa. kan i og for sig foretages
paa enhver paa Legemets Overflade beliggende Blodaare, men
der er dog 

{{Illustration}}

enkelte af disse, der foretrækkes. Man har
saaledes undertiden aareladt paa Fodryggen (jfr.
Holberg’s »Barselstuen« I. 7), undertiden ogsaa
paa Halsen (især ved betændelsesagtige Tilstande
i Hovedet, navnlig Hjernen). Men i de allerfleste
Tilfælde benyttes dog til Aa. en af de i
Albubøjningen liggende, store overfladiske Blodaarer
(navnlig Vena mediana). Patienten maa helst
ligge ned under Aa. Først anlægges det
saakaldte Aareladsbind om Overarmen lidt
over Albuen. Det lægges saa stramt, at det
hindrer Blodets Tilbagestrømning i Blodaarerne,
hvorved disse udspiles, men ikke saa stramt, at
Blodstrømmen i den dybere liggende Pulsaare
hindres. Bindet lukkes ved en kunstfærdig Sløjfe,
saa at det kan løsnes ved et Træk i dennes ene
Ende. Til at aabne den spændte Aare benyttes
enten et særligt Instrument, den saakaldte
Aarelads-Sneppert (se Fig.), der bestaar
af en lille, trekantet Klinge, der bringes til at
springe frem ved, at man trykker paa en Fjeder,
og som kan stilles til at springe mere eller &lt;section end=&quot;Aareladning&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dtw0387jwrrecrz5hbi9tcg6e100b3l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/59</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107381</id>
    <revision>
      <id>429267</id>
      <timestamp>2026-06-16T10:00:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;  mindre stærkt frem. Eller man stikker ind med en sædvanlig Lancet. Idet Aaren er aabnet, sprøjter det mørke Blod ud i en Bue og opfanges i en ell. anden Beholder; i ældre Tider anvendtes hertil i Reglen smaa Tinkopper af bestemt Størrelse, de saakaldte Aarelads-Kopper. Vil Blodet ikke ret flyde, lader man Patienten bevæge Haand og Fingre (ofte ved at give ham en Pind i Haanden at arbejde med); Muskelarbejdet driver nemlig Blodet ud i de overflad...</comment>
      <origin>429267</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5760" sha1="ejystlo1rc3u1hhluxjiav7utj16ub9" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

mindre stærkt frem. Eller man stikker ind
med en sædvanlig Lancet. Idet Aaren er
aabnet, sprøjter det mørke Blod ud i en Bue og
opfanges i en ell. anden Beholder; i ældre Tider
anvendtes hertil i Reglen smaa Tinkopper af
bestemt Størrelse, de saakaldte
Aarelads-Kopper. Vil Blodet ikke ret flyde, lader man
Patienten bevæge Haand og Fingre (ofte ved at
give ham en Pind i Haanden at arbejde med);
Muskelarbejdet driver nemlig Blodet ud i de
overfladiske Blodaarer. Har man faaet udtømt
saa meget Blod, som man ønsker, fjernes ved et
Træk Aareladsbindet, hvorpaa Blodets
Udstrømning straks standser. Naar Saaret og
Omgivelserne er rensede for Blod, anlægges en
antiseptisk Forbinding, og Armen holdes
rolig et Par Døgn. — Hvor meget Blod der skal
udtømmes, afhænger af det enkelte Tilfældes
Natur; 1/4—1/3 l kan maaske betegnes som
Minimum, 3/4 l som Maksimum, om man end i
tidligere Tid har udtømt langt mere. Aa. er i det
hele et Middel, der i Nutiden benyttes langt
sjældnere end tidligere. Allerede de gl., indiske
Læger gjorde udstrakt Brug af dette Middel, og
Hippokrates har givet meget nøjagtige
Bestemmelser med Hensyn til dets Anvendelse og
benyttede det som et af sine vigtigste Midler mod
akutte Sygdomme hos unge, kraftige Individer.
Endnu i første Halvdel af forrige Aarh.
benyttedes Aa. ikke blot overordentlig meget af Læger
under disse Omstændigheder, men Publikum saa
i Blodudtømmelsen et Renselsesmiddel for
Legemet, et Middel til at blive de »onde Safter« kvit,
og det var dengang alm. at lade sig aarelade
(paa Landet som oftest af Smeden) een ell. to
Gange om Aaret, enten man fejlede noget ell. ej.
Og dog var i tidligere Tid Aa. et ingenlunde
altid ufarligt Indgreb, idet der kan opstaa
Betændelse (især Aarebetændelse), naar
ikke den tilbørlige kirurgiske Renlighed
(Antiseptik) iagttages. Udføres Aareladningen af en
ukyndig, kan desuden den i Albubøjningen
forløbende, som Regel en Del dybere end
Blodaarerne liggende Pulsaare rammes af Kniven,
hvad der kan fremkalde dødelig Blødning ell.
andre farlige Følger. Ogsaa Nervegrene kan
læderes. — Efter at Lægerne havde faaet Øjnene
op for, at Aa. var anvendt alt for hyppig, gik
der en længere Aarrække, hvor dette Indgreb
næsten aldrig benyttedes, og selv i de senere
Aar, hvor det atter bruges noget hyppigere,
hører det dog til de sjælden anvendte Midler. De
sygelige Tilstande, hvor det nu undertiden
anvendes, er forsk. Tilfælde af pludselig
Blodoverfyldning i Lungerne (f. Eks.
Lungebetændelse, Lungeødem), Krampe under Fødslen
(Eklampsi), sjælden ved Hjerneapopleksi, samt
ved faa andre Sygdomme. Undertiden aarelades
en sund Person for at skaffe Blod til at sprøjte
ind i en syg (Transfusion, s. d.). At lade
sig aarelade uden efter en Læges Raad, vil vel
nu ingen mere falde paa. — Aa. ved at aabne
en Pulsaare (Arteriotomi) benyttes nu saa
godt som aldrig.
Lp. M.

Aa. hos Husdyr. Heste og Hornkvæg
aarelades sædvanlig ved et Længdesnit paa venstre
Halsblodaare. Inden denne aabnes, bringes den
til at svulme — man stemmer Aaren — ved et
Tryk (med Fingrene ell. en Aareladesnor) ndf.
det Sted, paa hvilket Aa. skal foretages. Derefter
sættes Aareladejærnet med Spidsen midt paa
Aaren, og ved et raskt Slag med Aareladekøllen
drives den gennem Huden og Aarens Væg.
Aaren kan ogsaa aabnes med en Lancet. Aaren
maa holdes stemt, indtil man har aftappet en
tilstrækkelig Blodmængde, derefter lukkes
Saaret med en Knappenaal, der stikkes gennem
Huden c. 4 mm fra Saarrandene; disse holdes
mod hinanden ved at omvikle Naalens Ender
med Hestehaar ell. Traad. Inden Operationen
bør Instrumenter (Flitte, Naal, Hestehaar, Traad)
samt Huden omkr. Operationsstedet desinficeres.
I den nyere Tid foretages Aa. forholdsvis
sjælden, da Operationen som oftest er unødvendig
og undertiden skadelig.

De mindre Husdyr (Faar, Svin, Hund, Kat)
aarelades næsten aldrig, men Operationen kan
her ske ved et Snit i Øret, i Panden, i Halen
ell. andetsteds paa Kroppen, hvorfra Blødningen
ikke bliver for stærk, og hvor Saarets Heling
ikke er vanskelig. Om Stemning af Aare er der
sædvanlig ikke Tale, og man lader i Reglen
Saaret bløde, indtil Blødningen standser af sig selv.
Af Heste tages sjælden mere end 1 1/2—2 1/2, højst
3—4 l Blod, af Hornkvæg sjælden mere end 2 1/2—3 l.
H. G.
&lt;section begin=&quot;Aarepapir&quot;/&gt;'''Aarepapir''' er et Papir, hvorpaa der er trykt
Tegningen i Træ ell. Marmor m. m., og som
benyttes ligesom Overføringsbilleder til at
overføre Tegningen paa Træ e. l. for at efterligne
Træsorten ell. Marmoret.
E. Th.

'''Aarepresse,''' se Tourniquet.

&lt;section end=&quot;Aarepapir&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Åreskutan&quot;/&gt;'''Åreskutan,''' Bjærg i Jämtland i Sverige, 1419
m, omgivet af lavtliggende Søer, som Åresjön,
hvorover det hæver sig 1046 m, og Kallsjön, og
temmelig fristaaende, undtagen mod V., hvor det
staar i Forbindelse med det noget lavere
Mullfjäll. Å. er bevokset med Gran og Dværgbirk,
paa Toppen er det nøgent, og skønt det ligger
under Snegrænsen, findes der dog stadig
Snemasser paa dets nordre Side. Det er meget
besøgt af Turister, da det er let tilgængeligt og
byder en storartet Udsigt, mod V. over Kølens
Toppe, mod Ø. over Landet om Storsjöen og
Ångermanlands Bjerge.
G. Ht.

{{Illustration}}

&lt;section end=&quot;Åreskutan&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarestrup&quot;/&gt;'''Aarestrup,''' Carl Ludvig Emil, dansk
Digter, f. i Kbhvn 4. Decbr 1800, d. i Odense 20.
Juli 1856. Aa. blev Student 1819, tog medicinsk Embedseksamen
1827, nedsatte sig s. A. som praktiserende Læge i Nysted paa
Lolland, flyttede 1838 sin Praksis til Sakskøbing for i 1849 at
modtage Embede som Stiftsfysikus paa Fyn. Medens Aa. nu
nyder Ry som en af Danmarks &lt;section end=&quot;Aarestrup&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ejystlo1rc3u1hhluxjiav7utj16ub9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/60</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107382</id>
    <revision>
      <id>429268</id>
      <timestamp>2026-06-16T10:12:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;første Lyrikere, var dette ingenlunde Tilfældet i hans Levetid, hvor han kun kendtes og skattedes af en lille Kreds. Dette var let forstaaeligt, thi Aa. naaede kun at faa udg. en eneste Bog, den Samling »Digte«, som 1838 udkom hos Reitzel, men gik ganske uænset hen. Af den lille Bog solgtes ikke hundrede Eksemplarer, medens den nu med Rette betragtes som en Hovedhjørnesten i dansk Lyrik, en Helligdom, der paa Auktioner opnaar fabelagtige Priser. A...</comment>
      <origin>429268</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="5786" sha1="c6wbn1xyus72tlvk5lvywyz33nw3bt3" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;første Lyrikere, var dette ingenlunde Tilfældet i
hans Levetid, hvor han kun kendtes og skattedes
af en lille Kreds. Dette var let forstaaeligt, thi Aa.
naaede kun at faa udg. en eneste Bog, den
Samling »Digte«, som 1838 udkom hos Reitzel,
men gik ganske uænset hen. Af den lille
Bog solgtes ikke hundrede Eksemplarer, medens
den nu med Rette betragtes som en
Hovedhjørnesten i dansk Lyrik, en Helligdom, der
paa Auktioner opnaar fabelagtige Priser. Aa.’s
Efterladenskaber, en Mængde lyriske Digte,
og Oversættelser ell. Efterdigtninger af Heine,
Byron og Thos. Moore, udgav Vennen Chr.
Winther i Forening med Liebenberg under Titlen
»Efterladte Digte« 1863. Begge Samlinger
udgaves under eet af »Samfundet til den danske
Litteraturs Fremme« 1877 som »Samlede Digte«.
Hertil havde Georg Brandes skrevet en
mesterlig Indledning, som i videre Kredse henledte
Opmærksomheden paa Aa.’s Navn, nu et af den
danske Poesis lødigste og højest skattede. Aa. tør
kendemærkes som den frodigste Natur blandt
danske Lyrikere. Inden for den fireliniede
Strofes simple Form svulmer en Rigdom af
farvemættede Billeder, faste og klare, en Knaphed i
Udtrykket raader, der er af allerstørste
Virkning, og en sanselig Livsfylde og Glæde, der kan
give sig de mest formfuldendte og betagende
Udtryk, som i den klassiske Cyklus »Erotiske
Situationer«, fylder dette enestaaende Bind
Digte. Aa. personlig var en lidt magelig, æstetisk
anlagt Natur, som gerne fandt sig til Rette paa
de lollandske Herregaarde, hvis Middage han
krydrede med sit kraftige Lune. Selv tillagde
han ikke sine Digte den Betydning, hvortil
Eftertiden med Føje har hævet dem. Paa »Det kgl.
Bibliotek« beror en uudgiven Samling Breve til
Vennen, Urtekræmmer Petersen i Kbhvn. En
kunstnerisk smykket Udgave af »Ritorneller« er
foranstaltet af Kr. Kongstad 1907. (Litt.: P. L.
Møller, »Kritiske Skizzer«, II, 1847. — G.
Brandes´ ovf. nævnte Essay, optrykt i
»Samlede Værker« I).
J. Cl.

&lt;section begin=&quot;Aaresvamp&quot;/&gt;'''Aaresvamp''' (Merulius Hall.), en Svampeslægt
af Poresvampenes Familie, Hatsvampenes
(Hymenomyceternes) Orden. Frugtlegemet er
uregelmæssig formet, fugtig-kødet, hudagtig ell. blødt
læderagtigt, enten ganske fladt udbredt paa
Underlaget ell. med en større ell. mindre, frit
udstaaende Rand. Sporelejet, som findes paa
Frugtlegemets fri Underside, beklæder fremstaaende,
forgrenede Aarer ell. Folder, der er netformet
forbundne. Store ell. temmelig store Svampe,
der vokser paa Tømmer i Huse ell. paa raaddent
Træ i Skove. Omtr. 50 Arter, hvoraf c. 20 i
Europa. Den vigtigste Art er Hussvampen
(s. d.).
C. R.

&lt;section end=&quot;Aaresvamp&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarevingede&quot;/&gt;'''Aarevingede''' (Hymenoptera). Insektorden
med 4 tyndhudede, som oftest vandklare
Vinger uden Skæl, bageste Par er mindst;
Nervernes og Cellernes Antal i Vingerne aldrig stort.
Mandiblerne altid veludviklede, de øvrige
Munddele meget ofte af den sugende Type. Første
Brystring hyppigst sammenvokset med anden;
Hunnerne udstyrede med Brod af meget forsk.
Bygning og Funktion. Fuldstændig Forvandling.
Hovedet bærer to store sammensatte Øjne, der
hos Hannerne ofte støder sammen i Midtlinien,
endvidere næsten altid 3 Biøjne; Antennernes
Bygning er yderst forsk.; hyppig bestaar de af
et langt Skaft og en mangeleddet Svøbe, vinkelret
indleddet paa dette.

{{Illustration}}

Kindbakkerne er altid
bidende og ligner Billernes meget, de staar
vistnok i det hele mere i Byggeinstinkternes end i
Ernæringens Tjeneste; de øvrige Munddele faar hos
de forsk. Familier en meget forsk. Bygning; snart
er de indrettede til at feje Blomsterstøvet sammen
med, snart til at slikke Vædsker, snart til at suge
Honningen op med. Hos de Former, der søger Blomster
med Honningen liggende dybt i traadformede Honninggemmer,
bliver Kæber og Underlæbe omdannede til et langt
Sugerør. Det egl. Sugerør dannes af Underlæben,
og dette omsluttes og støttes af Kæbernes Flige.
Under Hvilen er hele Sugeapparatet knæformet
bøjet og vender bagud.
Brystet frembyder mange meget mærkelige
Bygningsforhold. Den første Brystring er altid
meget lille og som oftest fast sammenvokset med
næste; i Dannelsen af Brystet indgaar endvidere
det første Bagkropssegment, der foroven og
bagtil lukker dette. Vingerne mangler ofte; hos de
sociale Former findes de for Myrernes
Vedkommende ikke hos Arbejderne, og hos mange
solitære Former, f. Eks. blandt Snyltehvepsene,
mangler Hunnerne, sjældnere Hannerne Vinger;
hos parasitære Former kan begge Køn være
vingeløse. Bagvingernes Forrand er forsynet
med et Antal Kroge, der griber ind i
Forvingernes Bagrand; derved holdes Vingerne
sammen, saa at de under Flugten kommer til at
funktionere som et enkelt Organ. Benene er
næsten altid veludviklede. Hos de Aa., der har
Stikkebrod, bestaar Hofteringen kun af eet
Stykke, hos de øvrige er den meget ofte delt i
to. De er i høj Grad tilpassede til den Brug,
der skal gøres af dem; hos redebyggende
Former staar de i Byggeinstinkternes Tjeneste;
udstyrede med Fejehaar hos Former, der bygger i
Sand; med Torne og Takker hos dem, der
bygger i Træ. Ofte forsynes de med ganske
særlige Apparater enten til at samle Blomsterstøvet
i, ell. til at klippe Vokskagerne af med (hos
Bierne) ell. med ganske ejendommelige
Pudseapparater (Myrer o. a.). Forbenene hos
Hannerne har hyppig Udvidelser o. s. v. til under
Parringen at fastholde Hunnen. Yderst
varierende i Udseende og Struktur er Bagkroppen;
to Hovedformer findes: den siddende, hvor
Bagkroppen i hele sin Bredde er sammenføjet med
Brystet, og den stilkede, hvor den kun med en
traadformet, tynd Stilk, 2det Led, den saakaldte
Petiolus, er forbundet med Brystet; den
sidstnævnte Type er særlig fremtrædende hos

&lt;section end=&quot;Aarevingede&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c6wbn1xyus72tlvk5lvywyz33nw3bt3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/61</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107383</id>
    <revision>
      <id>429269</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:22:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Former med Stikkebrod, den tillader en stor Bevægelighed af Bagkroppen, saa stor, at denne kan bøjes ind under sig selv og Brodden føres frem under Hovedet. Det er særlig hos Former med stilket Bagkrop, at denne kan antage et helt eventyrligt Udseende (Snyltehvepse). De fleste Aa. er udstyrede med en Brod, uddannet inden for de forsk. Grupper paa meget forsk. Vis (Savbrod, Læggebrod, Stikkebrod); i sidstnævnte Tilfælde skjules den helt i Legemet,...</comment>
      <origin>429269</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6226" sha1="9jzk4md1a3ytapw5q2v5m5zmll61fuc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Former med Stikkebrod, den tillader en stor
Bevægelighed af Bagkroppen, saa stor, at denne
kan bøjes ind under sig selv og Brodden føres
frem under Hovedet. Det er særlig hos Former
med stilket Bagkrop, at denne kan antage et
helt eventyrligt Udseende (Snyltehvepse). De
fleste Aa. er udstyrede med en Brod, uddannet
inden for de forsk. Grupper paa meget forsk.
Vis (Savbrod, Læggebrod, Stikkebrod); i
sidstnævnte Tilfælde skjules den helt i Legemet, naar
den ikke bruges, i de andre rager den mere ell.
mindre frit frem; den kan i saa Fald opnaa en
Længde, der fl. Gange overgaar det øvrige
Legemes. Af den indre Bygning fremhæves kun
følgende: Tarmkanalen er kort hos kortlevende,
lang hos længelevende Former; Dyr, der fodrer
Ynglen, har en stor Kro, der tjener som
Reservoir for den Føde, der senere opgylpes, og
hvormed Ynglen mades. Ganglieknudernes Antal kan
variere efter Kønnene (6 hos Hunnen, 5 hos
Hannen af en Humlebi; 4 hos Honningbiens Han
og Hun, men 5 hos Arbejderen). I Bagkroppen
findes store Luftsække, der betinger de Aa.’s
store Flyveevne. Spytkirtlernes Antal, Form og
Udseende varierer i høj Grad, og deres Sekreter
spiller en yderst forsk. Rolle; ikke sjældent
staar de i Byggeinstinkternes Tjeneste. Hvor en
Stikkebrod findes, staar den i Forbindelse med
en Giftkirtel.

Som Larver lever de Aa. et yderst
forskelligartet Liv, snart frit omkrybende paa Blade,
ernærende sig af disse (Bladhvepse), snart
indborede i Træernes Ved (Træhvepse), snart som
Snyltere i andre Dyr (Snyltehvepse), under
særlige Forhold i Galler (Gallehvepse), i Celler
konstruerede af Moderdyret (Bier og
Gravehvepse) o. s. v. I Overensstemmelse hermed er
de yderst forsk. byggede, hos de fritlevende
Bladhvepselarver livligt farvede med stor
Bevægelighed, 3 Par Brystben og 6—8 Par
Klamrefødder under Bagkroppen, meget lignende
Sommerfuglelarverne, fra hvilke de lettest adskilles
ved ikke at have en Gruppe af Punktøjne paa
hver sin Side af Hovedet, men kun eet Øje.
Træhvepselarver har Brystben; de øvrige Aa.’s
Larver er fodløse, hvide, ofte maddikeagtige, med
lille Hoved, der kan trækkes tilbage i forreste
Brystring. Tarmkanalens mellemste Afsnit ender
blindt og staar ikke i Forbindelse med
Endetarmen, hvis Bet. det er at afsondre
Sekreterne fra de malphigiske Rør (Nyrerne). Under
Larvens Liv opsamles Føden i den store, meget
udvidelige Mavesæk, og da al Føde er flydende
og let fordøjelig, bliver der i hele Larvelivet
kun ringe Rester af ufordøjelige Dele tilbage.
Disse udkastes før Forpupningen gennem
Munden. Efter at Larven er ophørt med at tage
Næring til sig og inden det egentlige
Puppestadium, gennemgaar den en Række Hudskifter.
Puppestadiet er ofte ret kort; hyppig spinder
Larven en Kokon.

De Aa. er gennemgaaende middelstore, smaa,
for en stor Del yderst smaa, næsten
mikroskopiske Insekter; man anslaar Antallet af Arter til
c. 250000. Deres pragtfulde Farver, deres
hyppigt højst bizarre Udseende, men dog først og
fremmest deres Biologi, har fra gammel Tid
gjort dem til Forskernes Yndlingsdyr. De store
franske Biologer Huber, Réaumur og senere
utallige andre (Forel, Wasman, Fabre, Janet), har
givet store Dele af deres Liv for at studere de
Aa.’s Levevis. Yderst forskelligartet som denne
er, er det i en Oversigtsartikel nutildags omtrent
umuligt at give en Skildring af denne. Herom
henvises i alt væsentligt til Specialartiklerne.
Deres Livsytringer opfattes af nogle som
Udslag af højt udviklede Aandsevner, af andre som
Resultatet af fint udmejslede Instinkter.
Hovedmassen er enlige Former, til Arten hører da kun
to Køn, Han og Hun; et meget stort Antal af
disse er Snyltere, frembydende i Henseende til
Bygning og Instinkter højst ejendommelige
gensidige Tilpasningsfænomener. Andre lever socialt;
her optræder da i Alm. foruden Hanner og
Hunner tillige Arbejdere (i Virkeligheden
Hunner med hemmede Kønsorganer og Kønsdrift);
i visse Stater kan igen hver af disse, især
Arbejderne og Hannerne, optræde under forsk.
Former, saaledes at Arten her altsaa ikke er
spaltet i to, men i en hel Række af Individer,
hver med forsk. Udseende og hver med sin
Funktion. Samfundene kan være eenaarige, men
ogsaa fler- og mangeaarige. Partenogenese er
et mellem de Aa. hyppigt Fænomen inden for de
sociale Former, ofte knyttet til Frembringelse af
bestemte Former ell. som Gallehvepsene til
Fremkomsten af bestemte Generationer. I øvrigt
henvises til Specialartiklerne. De Aa. kan deles paa
flg. Maade: 1) Plantehvepse (siddende
Bagkrop), der atter deles i Bladhvepse
(Tenthredinidæ) og Træhvepse (Uroceridæ);
2) Stilkhvepse, der atter deles i
Hymenoptera terebrantia (d. v. s. de med Læggebrod,
hvortil hører Snyltehvepse [Ichneumonidæ
o. a. Familier] og Gallehvepse [Gallicola])
og Hymenoptera aculeata (d. v. s. de med
Stikkebrod, hvortil hører Myrer [Formicidæ],
Guldhvepse [Chrysididæ], Gravehvepse [Fossores], Gedehamse [Vespariæ] og Bier
[Apiariæ]).
C. W.-L.

&lt;section begin=&quot;Aarflot&quot;/&gt;'''Aarflot,''' norsk Bondeslægt i Romsdalen. Det
tidligste, mere kendte Medlem af Slægten,
Sivert Knudssøn Aa. (1759—1817), var
Skoleholder i sin Hjemstavn paa Søndmøre 1770—89
og derefter til sin Død Lensmand i Volden.
Fra 1789 boede han paa Gaarden Egsæt, hvor
han efter kgl. Bevilling af 15. Juli 1808 anlagde
et Bogtrykkeri, som endnu ejes og drives af hans
Efterkommere, og hvorfra han udgav nogle
mindre Folkeskrifter samt Ugebladet »Norsk
Landboblad« (1810—16), det første Landbrugsblad i
Norge, og som han selv redigerede. For sine
mange Fortjenester af Folkets Oplysning og sin
Bygds økonomiske Fremgang fik han bl. a. »Det
danske Landhusholdningsselskab«s Guldmedaille.
— Hans Datter, Berthe Canutte Aa. (1795—1859),
blev en af den norske Almues mest
læste religiøse Forfatterinder i 19. Aarh.
Hendes samlede Skr. omfatter 5 Bd. med Titlen
»Smuler til Næring for Livet i Gud« (Bergen
1856—62). Aaret efter hendes Død udkom
hendes »Selvbiografi« fra Familietrykkeriet paa
Egsæt. — Hendes eneste Broder, Rasmus
Sivertssøn Aa. (1792—1845), Postaabner,
fra 1816 til sin Død tillige Lensmand i Volden,
var fra 1813 Bestyrer af Faderens Bogtrykkeri. &lt;section end=&quot;Aarflot&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9jzk4md1a3ytapw5q2v5m5zmll61fuc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/62</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107384</id>
    <revision>
      <id>429270</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:22:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Fra dette udgav han fra 1817 forsk. Uge- og Maanedsskrifter, deriblandt »Landboavisen« (1832—45). Han var en anset Repræsentant for Romsdals Amt paa Stortinget 1824, 1827—28, 1833 og 1839; han var valgt ogsaa 1845, men døde før Tingets Sammentræden. — Hans Søn Mauritz Andreas Rasmussen Aa., f. paa Egsæt 13. Apr. 1821, d. 4. Marts 1904, fulgte i sin Faders Fodspor som Bladudgiver, Kommunemand og Politiker. 1854—88 mødte han, oftest som Amtets 1. Re...</comment>
      <origin>429270</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6296" sha1="c6xtf1qbbne64psmzcrgesvmi1ofdwx" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Fra dette udgav han fra 1817 forsk. Uge- og
Maanedsskrifter, deriblandt »Landboavisen« (1832—45).
Han var en anset Repræsentant for
Romsdals Amt paa Stortinget 1824, 1827—28, 1833 og
1839; han var valgt ogsaa 1845, men døde før
Tingets Sammentræden. — Hans Søn Mauritz
Andreas Rasmussen Aa., f. paa Egsæt
13. Apr. 1821, d. 4. Marts 1904, fulgte i sin
Faders Fodspor som Bladudgiver,
Kommunemand og Politiker. 1854—88 mødte han, oftest
som Amtets 1. Repræsentant paa alle Storting,
og sluttede sig nær til Johan Sverdrup, hvis
Tilhænger han vedblev at være ogsaa efter
Brudet inden for det norske Venstre 1887. Som
Ejer af Bogtrykkeriet paa Egsæt udgav han
Bladet »Postbudet« (1845—68) og »Norsk
Landbrugstidende« (1848—55), og trykte ogsaa større
Arbejder, bl. a. af Bygdens berømte Søn Ivar
Aasen; Volden og Egsæt er nemlig
Maalbevægelsens Hovedfæstning paa Landsbygden i Norge.
1882 udgav han, trykt blandt Stortingets
Dokumenter, et omfangsrigt Arbejde med Titlen
»Odelsbonden om Grundloven i dens
Hovedbestemmelser«, et Indlæg i den dengang
paagaaende Strid om Kongens Sanktionsret i
Grundlovssager.
K. V. H.

'''Aarfugl,''' se Urfugl.

&lt;section begin=&quot;Aargau&quot;/&gt;'''Aargau''' [↱a.rga^u], Kanton i det nordlige
Schweiz, begrænses mod N. af Rhinen, der
adskiller det fra Storhertugdømmet Baden, og er
i øvrigt omgivet af Kantonerne Basel, Solothurn,
Bern, Luzern, Zug og Zürich. Dets Areal er c.
1400 km2. A. deles af Aare i to Regioner, en
større mod SØ, som tilhører den laveste Del af
den schweiziske Højslette, og en mindre mod
NV., som er en Del af Jura. Slettelandet er en
Række flade Dale, gennemstrømmede af Tilløb
til Aare — de vigtigste: Aa, Reuss og Limmat.
Den nordvestlige Region er et lavt Bjærgland, af
hvis Vandløb det største, Sisseln, gennem
Frichthal strømmer til Rhinen. Kantonet har (1912)
230634 Indb., næsten alle tysktalende; i 1900 var
af 206498 Indb. 114176 Protestanter, 91039
Katolikker og 990 Jøder. Katolikkerne bor mest i
Freiamt (omkr. Reuss), Baden (omkr.
Limmat) og Frichthal, der tidligere hørte under
Østrig; derimod raader Protestantismen i de
centrale og sydlige Distrikter,
Unteraargau. Agerbruget er af stor Betydning i hele
Landet, men frembringer ikke Korn nok til
Udførsel; derimod udføres en Del Frugt. Vinavlen,
betydeligst i Jura-Egnene, leverer et udmærket
Produkt. Kvægavl og Mejeridrift staar paa et
højt Trin og udvikler sig bestandig paa
Kornavlens Bekostning; ogsaa Svineavlen er
betydelig. Bekendte Sundhedskilder findes ved Baden
og Schinznach (Svovlkilder), Wildegg og
Birmenstorf (Bittersaltkilder); i Rheinfelden er der
Saltværker og Sandstensbrud, og fra Jura faas
Kalksten, Gips og Alabast. Industrien er meget
betydelig; vigtigst er Straafletningen (Freiamt),
Tobaksindustrien og Strikkerierne
(Unteraargau) samt Silkebaandsvæverierne. — Efter
Forfatningen af 1831, revideret sidst 1885 og 1903. er
A. en paa Folkesuveræniteten baseret Fristat og
et Led af det schweiziske Forbund. Samtlige
stemmeberettigede Borgere udøver deres
Suverænitet umiddelbart ved at antage ell. forkaste
ny Forfatningsbestemmelser, stemme over Love
og Finanser og vælge og opløse det store Raad,
som bestaar af et Medlem for hver 1100 Indb., og
som udarbejder Lovene, der forelægges Folket
til Afstemning to Gange aarlig; Folket vælger
det af 5 Medlemmer bestaaende Regeringsraad,
der har den udøvende Magt, og hvis Præsident
fører Titel af Landammann. Den af 9
Medlemmer bestaaende Overdomstol vælges af det store
Raad. Kantonet deles i 11 Distrikter (Bezirke)
og disse igen i 50 Kredse; hvert Distrikt har sin
Amtmand og Domstol, der begge vælges af
Borgerne. — Til Forbundets »Nationalrat« sender
Kantonet 10 Medlemmer.

Historie. A., der opr. var et allemannisk
Grevskab og fra 1173 var i Habsburgernes
Besiddelse, blev først 1415 indlemmet i det schweiziske
Edsforbund, dog ikke som selvstændigt Kanton,
men dels udstykket til Kantonerne Bern, Luzern
og Zürich, dels (»Freiamt’erne« og Grevskabet
Baden) styret som fælles Ejendom af syv,
respektive otte Kantoner. Først under Revolutionen
1798 udløstes A. af sin undersaatlige Stilling
og gjordes til to Kantoner: Aargau og Baden; det
nuv. Kanton A., med hvilket det af Østrig i
Lunéville-Freden afstaaede Frichthal blev forenet,
oprettedes 1803 ved Mediationsakten og blomstrede
rask op under en repræsentativ-demokratisk
Forfatning. Senere blev dog Forfatningen ændret
i mere oligarkisk Aand, indtil Regeringen efter
Julirevolutionen 1831 blev tvungen til atter
at ændre den i demokratisk Retning. 1840
fremkaldte det ultramontane Parti en
Forfatningsrevision; men da denne kun førte til, at
Raadet efter det reformerte Flertals Fordring
blev sammensat efter Folketallet, medens tidligere
Katolikker og Protestanter havde haft lige
mange Medlemmer i Raadet, gjorde Katolikkerne
Opstand. Regeringstropperne fik dog
hurtig Bugt med den, og da Agitationen særlig var
udgaaet fra Klostrene, besluttede det store Raad
at ophæve dem. Denne Beslutning, der var en
Krænkelse af Forbundsoverenskomsten 1815, gav
Anledning til heftige Forhandlinger i
Folkerepræsentationen, der endte med, at fire
Nonneklostre blev genoprettede. Fra det Øjeblik stod
A.’s Regering i Spidsen for den antiklerikale
Bevægelse og stillede allerede 1844 Forslag om
Jesuitternes Udvisning, ligesom ogsaa
Forfatningen stadig ændredes i demokratisk Retning. Ved
Forfatningsrevisionen 1852 fik Folket Ret til at
opløse det store Raad. Jødernes Emancipation
1863 gav atter det ultramontane Parti Anledning
til en stærk Agitation, der dog ikke formaaede
at standse den demokratiske Udvikling. Ved de
partielle Forfatningsrevisioner 1869 og 1870 fik
Folket Ret til at stemme over Love og
Skattepaalæg (Referendum), og Regeringen
fortsatte Kampen mod de Ultramontane ved at
tilsigte en Adskillelse af Kirke og Stat og ophæve
nogle Klostre. Men de Ultramontane hævnede sig,
idet de ved Hjælp af et reformert Mindretal
konsekvent forkastede enhver Statsskat (1877 og
1878), saa at der fra den Tid maatte regeres
uden forfatningsmæssig Budget og uden Skatter.
Den derved opstaaede Forvirring i
Statshusholdningen nødvendiggjorde omsider et Kompromis
mellem Partierne, der resulterede i &lt;section end=&quot;Aargau&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c6xtf1qbbne64psmzcrgesvmi1ofdwx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/63</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107385</id>
    <revision>
      <id>429271</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:24:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;revisionen af 1885, efter hvilken alle Budget-Poster under en vis Størrelse og Skatter til et vist Beløb vedtages af det store Raad uden Referendum. Siden 1903 vælges Regeringsraadet ikke mere af det store Raad, men direkte af Folket. (Litt.: F. X. Brónner, »Der Kanton Aargau. I-II. St. Gallen und Bern« [1844]; E. Zschokke, »Geschichte des Aargaus« [Aarau 1903]; Argovia, »Jahresschrift d. hist. Gesellsch. d. Kanton A.« [Aarau 1860—1908]). G. Ht....</comment>
      <origin>429271</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6147" sha1="gd4yy6si2aejj1yszg4ot3jln46x2nc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;revisionen af 1885, efter hvilken alle
Budget-Poster under en vis Størrelse og Skatter til et
vist Beløb vedtages af det store Raad uden
Referendum. Siden 1903 vælges Regeringsraadet ikke
mere af det store Raad, men direkte af Folket.
(Litt.: F. X. Brónner, »Der Kanton Aargau.
I-II. St. Gallen und Bern« [1844]; E. Zschokke,
»Geschichte des Aargaus« [Aarau 1903]; Argovia,
»Jahresschrift d. hist. Gesellsch. d. Kanton
A.« [Aarau 1860—1908]).
G. Ht.

&lt;section begin=&quot;Aar-Gletscherne&quot;/&gt;'''Aar-Gletscherne''' [↱a.r-], to mægtige Isstrømme
i Berneralperne, der udgaar fra Finsteraarhorn-Gruppen
i Baggrunden af Hasli-Dalen:
Oberaar-Gletscheren, hvis Afløb danner
Floden Aare, der efter et kort Løb optager Afløbet
af Unteraar-Gletscheren; denne sidste
opstaar af Forbindelsen mellem to højere
liggende Isstrømme, der kommer fra Højdalene
ved Schreckhorn og adskilles fra hinanden ved
Lauteraarhornenes Klipperygge, nemlig
Lauteraar-Gletscheren og
Finsteraar-Gletscheren. Unteraar-Gletscheren har
vundet forøget Interesse ved de naturvidenskabelige
Studier, der er foretagne af Hugis (1827) og
Agassiz (1840).
G. Ht.

'''Aarhane,''' se Urfugl.

&lt;section end=&quot;Aar-Gletscherne&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarhundrede&quot;/&gt;'''Aarhundrede,''' et Tidsrum af 100 afsluttede
Aar. Hvert Aa. afsluttes med det Aar, der fører
Aarstallet 100. og det ny Aa. begynder den
første Dag i det Aar, der fører Aarstallet 1.
Spørgsmaalet, om et nyt Aa. begynder med
f. Eks. den 1. Jan. 1900 ell. 1901. har ofte
beskæftiget Sindene og blusser stedse op henimod et
Aa.’s Slutning. Da alle kronologiske
Undersøgelser imidlertid viser, at man er gaaet
umiddelbart fra Aar 1 f. K. til Aar 1 e. K. uden at
indskyde et Aar 0, maa fra et kronologisk Synspunkt
Aarstallet 1 være det første i Aarhundredet, og
det 20. Aa. begyndte saaledes med 1. Jan. 1901.

{{Illustration}}

&lt;section end=&quot;Aarhundrede&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarhus&quot;/&gt;'''Aarhus''' (hertil et Bykort), Købstad i det
østlige Nørrejylland, Hasle og Ning Herreder,
ligger under 56° 9′ 26″ n. Br. og 2° 21′ 58″ v. L.
for Kbhvn (beregnet for Domkirkens Taarn) ved den af
Kattegat afsatte Aa. Bugt i en mod Kysten skraanende
Dalsænkning og ved Mundingen af den fra Brabrand Sø
kommende Aarhus- ell. Mølleaa, der deler Byen i to
omtr. lige store Dele, en nordlig og en sydlig, som
er forbundne ved 8 offentlige og nogle private Broer;
mod S. og N. begrænses Dalen af store Skove
(Marselisborg Skove og Ris Skov) og Bakkedrag, saaledes
hæver sig mod N. Galgebakken til 37 m. Den
smukt liggende By er for den gamle Dels
Vedkommende lejret paa et lavt, nogenlunde jævnt
Terrain, paa Torvet ved Domkirken er der c.
4 m, hvorimod de ny Kvarterer mod S. og N.
ligger højere, til Dels op ad Bakkerne. Den
ligger c. 22 km NØ. for Horsens og c. 34 km SSØ.
for Randers. Den er Landets næststørste By
(naar Frederiksberg regnes med til Kbhvn); den
er vokset stærkt siden Midten af 19. Aarh. og især
i de sidste Aartier; 1. Febr 1911 havde den 3941
Gaarde og Huse paa et Areal af over 17 km2 og
61755 Indb. (1801: 4102, 1860: 11009, 1890: 33300,
1901: 51814). Hovedaaren i den gl. By, der til Dels
har snævre og krogede Gader, er Ryesgade, der
gaar mod N. fra Banegaarden og fortsættes i
Søndergade over den ret anselige, af en Høj- og
en Lavbro bestaaende Skt Klemensbro til Store
Torv; en omtr. jævnsides løbende Aare er
Frederiks Allé og Frederiksgade, som mod S. fører ud
til Landevejen til Skanderborg, og mod N.
gennem Immervad udmunder i Lille Torv; en tredie
Færdselsvej fra S, til N. gaar nær ved Kysten og
fortsættes mod S. i Landevejen til Odder, mod
N. gennem Skolegade og Mejlgade til
Grenaavejen. Af Hovedgader fra Ø. til V. nævnes:
Sønder Allé og dens Fortsættelse Vester Allé til
Kvægtorvet, hvorfra Vesterbrogade fører til
Viborg- og Silkeborgvejene, endvidere
Østergade, der udmunder i Vester Allé; Gadepartiet
ved Aagade og Fiskergade, over hvilket Skt
Klemensbro fører, er særlig karakteristisk. I de
nyere Kvarterer mod S. (Marselisborgkvarteret
og Frederiksbjærg), mod V. (Bispetoften,
Mølleengen) og mod N. (Trøjborgkvarteret), hvis
Bebyggelse begyndte i Slutningen af 1850’erne, er
Gaderne brede og lige med mange anselige baade
offentlige og private Bygninger. Gadelivet er i
Modsætning til de fleste andre danske Købstæder
ret stort i Hovedgaderne. I det hele gør Byen
trods sin Ælde et moderne Indtryk; store
Ildebrande og de senere Aars betydelige Byggeri har
gjort det af med det meste af det gamle. Der
er dog endnu bevaret en Del ældre
Privatbygninger især i Bindingsværk; en af de bedste,
»Borgmestergaarden«, er nu flyttet fra sin opr.
Plads ud i Haveselskabets Have.

Af de gl. Bygninger er den interessanteste
Domkirken ell. Skt Klemens Kirke, der i
sin oprindelige Skikkelse fra 13. Aarh. var en
Basilika i romansk Stil, men ved Ombygninger i
14. og 15. Aarh. udvidedes og omdannedes til en
gotisk Kirkebygning, dog med Reminiscenser fra
den tidligere Stil; senere forvanskedes den ved
hensynsløse Restaurationer og daarlig
Vedligeholdelse. Kirken, der er den længste i Danmark,
c. 93 m, er 1871—82 undergaaet en betydelig
Restauration baade indvendig og udvendig
(Arkitekt: Walther), ved hvilken Lejlighed det
mægtige Taarn, der stammer fra Slutn. af det
15. Aarh., atter fik et smukt Spir (i alt c. 90 m
over Jorden) i Stedet for det gl., som styrtede
ned 1737. I Kirkens Indre, hvor Midtskibet er
over 20 m højt, og hvor de gl. Kalkmalerier er
fremdragne og restaurerede, mærkes blandt
Kapellerne og de mange Grave det Rodsten-Marseliske
Gravkapel, der er opført i 15. og
restaureret i Slutningen af 17. Aarh., med et af
Hollænderen Quilinus forfærdiget
Marmorepitafium, og Landemodesalen (Vor Frues Kapel)
med Biskop Jens Iversen’s Grav (d. 1482); Biskop
Peder Vognsen’s Grav, Kirkens Grundlægger, i
Højkoret betegnes ved en Blyplade med latinsk
Indskrift, der er ophængt i et Glasskab i
Nærheden af Alteret. Uden for Kirken er der en
Mindesten over Rektor Morten Børup (se i
øvrigt nærmere under Artiklen Domkirke).
En anden Sognekirke er Vor Frue Kirke, &lt;section end=&quot;Aarhus&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gd4yy6si2aejj1yszg4ot3jln46x2nc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/64</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107386</id>
    <revision>
      <id>429272</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:24:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;den gl. Sortebrødre Klosterkirke, der udgør den søndre Fløj af Klostret og ligesom dette er opført i gotisk Stil i 2. Halvdel af 13. Aarh.; men medens Kirken, der har undergaaet store Forandringer, navnlig i Slutn. af Middelalderen, er blevet grundigt restaureret 1865—66 (Walther), er Klostret, som nu benyttes til Hospital, bevaret i sin opr. Skikkelse med Klostergaarden, fire Hvælvinger af Klostergangen samt Refektoriet, en hvælvet Hal med to Gra...</comment>
      <origin>429272</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6235" sha1="93y91ohlghldv4e2cbn8neqwllfxkjq" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;den gl. Sortebrødre Klosterkirke, der udgør den
søndre Fløj af Klostret og ligesom dette er
opført i gotisk Stil i 2. Halvdel af 13. Aarh.;
men medens Kirken, der har undergaaet store
Forandringer, navnlig i Slutn. af Middelalderen,
er blevet grundigt restaureret 1865—66
(Walther), er Klostret, som nu benyttes til Hospital,
bevaret i sin opr. Skikkelse med Klostergaarden,
fire Hvælvinger af Klostergangen samt
Refektoriet, en hvælvet Hal med to Granitsøjler. I
Kirkemuren er der 1905 blevet indsat en ved Kirken
funden Runesten. Der er endnu to Sognekirker,
Skt Pauls, opført 1884—87 (Walther), og Skt
Johannes Kirke, opført 1902—05 (H.
Kampmann). En femte Kirke, paa Frederiksbjærg, er
under Opførelse (Holger Rasmussen). Af andre
Gudshuse nævnes Kirken i det ovenn. Hospital,
en Valgmenighedskirke (1886), Missionshuset
Eben-Ezer (1877), en 1879—80 opført katolsk
Kirke (Arkitekt: Fr. Schmitz) og en
katolsk-apostolisk Kirke (1893). Af fremtrædende
Bygninger fremhæves det 1857 i Renaissancestil
opførte Raadhus, der er ombygget og restaureret
1907—08, Ting- og Arresthuset (1904—06), den
ny Katedralskole (1903—06, H. Kampmann), fl.
store Kommuneskoler, den tekniske Skole med
Filial (1883—84 og 1903), jysk Handelshøjskole
(1905, Kampmann), det 1876—77 opførte Museum
(Walther), udvidet 1891 (V. Dahlerup), det
monumentale Statsbibliotek (1898—1901) og
Teatret paa Bispetorvet (1898—1900), begge af
Kampmann, det 1911 indviede Observatorium
(»Rømers Observatorium«) ved Marselisborg
Skov (Rosen), Jysk Fødselsstiftelse (1909—10,
Sylov), det store Kommunehospital (1892—93,
Arboe), Amtssygehuset i det gl. Sygehus’
Have (1906—07. Frimodt Clausen), Skt
Josefssøstrenes Hospital ved Tietgens Plads (1906—07,
Torkel Møller), Posthuset paa det gl. Teaters
Plads (1904—05) og den interessante
Toldkammerbygning ved Havnen (1897), begge af
Kampmann, Hovedbanegaarden (1862) samt
Østbanegaarden og Hammel Banegaard, det ny
Slagtehus (1912), den ny Frimurerloge ved
Statsbiblioteket (1907, E. Achen), det ved Gaver fra hele
Landet til Prins Christian (Chr. X) skænkede
Marselisborg Slot (1899—1902, Kampmann) m. m.
Af milde Stiftelser, hvoraf Byen har mange,
fremhæves foruden det ovenn. Hospital, der
giver Husly til fattige fra Aarhus Stift og har
en egen Afdeling for kvindelige Pensionærer af
den dannede Middelstand, bl. a.
Alderdomsfriboligen »De Gamles Hjem« (1903—04, V. Schmidt),
den 1866—67 opførte »Haandværkerforeningens
Stiftelse« (udvidet 1890—92) og fl. Asyler og
Børnehjem, hvoriblandt Christian IX’s og
Dronning Louise’s Guldbryllupsasyl og Christian IX’s
Børnehjem (1907, Kühnell). Af andre Bygninger
kan nævnes den 1867—68 opførte
Haandværkerforening (Walther), Arbejdernes
Forsamlingsbygning (1909), Odd-Fellow Logen, Aarhus
Privatbank (1871), Jysk Handels- og
Landbrugsbank (1900, Kühnell). Af Monumenter nævnes
den ved Banegaarden 1901 rejste Bronzestatue af
E. M. Dalgas (Rasm. Andersen), Købmand Hans
Broge’s Statue paa Tietgens Plads, rejst 1910
(Aksel Hansen) og en Bronzebuste af
Generalkonsul H. Pontoppidan, rejst 1903 ved Kystvejen
paa Kirkegaarden (Bissen). I og ved Byen findes
der en Del smukke Anlæg, saaledes Vennelyst og
Knudrisbakke mod NV. og N., men navnlig de
af Kommunen ejede store Skove, Risskov og
Marselisborg Skov, N. og S. for Byen.

Aarhus er først og fremmest en Handelsby,
særlig Jyllands vigtigste Indførselsby, navnlig
for Foderstoffer, Kul, Jern, Petroleum, Trælast
m. m. Sin fremragende Plads i denne Henseende
skylder den ikke alene sit gode, naturlige
Opland, men ogsaa det store Jernbanenet, for
hvilket det er Knudepunkt, og den udmærkede
Havn, der saa at sige har skaffet den hele
Halvøen til Opland. Den er Hovedstation paa den
østjyske Længdebane (aabnet mod N. 1862, mod
S. 1868, Udgangspunkt for den 1877 aabnede
Aarhus-Ryomgaard Bane og for Hads-Ningherred
Banen til Hov og Hammelbanen, og staar i
dgl. fast Dampskibsforbindelse med Kbhvn og
over Kalundborg med den nordvestsjællandske
Bane. Havnen, der er Østjyllands bedste, er
efterhaanden bleven betydelig udvidet, sidst
efter 1905 med et stort Bassin mod Ø., den
saakaldte Sydhavn, indtil c. 8 m dyb, saa at hele
Havnen nu indtager et Areal af c. 23 ha; de
andre Bassiner er Gammel Havn og Nordre
Havn, begge indtil 7,5 m dybe; den ny meget
betydelige Udvidelse skal koste over 12 Mill. Kr.;
Gammel Havn, den første af Yderhavnene, er
anlagt 1846—61. Ny- ell. Nordre Havn 1883—90,
begge er betydeligt udvidede i Aarenes Løb.
Handelsflaaden bestod 1910 af 88 Skibe
med i alt 5220 t Dr., hvoraf 12 Dampskibe med
4104 t (deraf 3 paa over 500 t), samt af 231 Baade
paa under 4 t. I 1910 var den samlede
Omsætning ad Søvejen 443674 t; i udenrigsk Fart
klareredes for Indgaaende 1324 Skibe med 312686 og
for Udgaaende 1280 Skibe med 31286 t Gods; i
indenrigsk Fart indkom 1748 Skibe med 74378
og udgik 1723 med 25329 t Gods. Foruden med
Kalundborg og Kbhvn staar Aa. i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med alle større danske
Købstæder og desuden især med Newcastle,
Leith og Hamburg. Uden at være nogen egentlig
Industriby har Aa. dog ikke saa lidt Industri, der
navnlig skyldes de sidste to-tre Aartier. Af
industrielle Anlæg nævnes flere store Maskinfabrikker
og Jernstøberier samt Symaskine-, Vogn- og
Cyklefabrikker, Maskinsnedkerier og
Dampsaveværker, fl. store Ølbryggerier, deriblandt
Østjydske Bryggerier »Ceres«, fl. Dampbrændevinsbrænderier,
Dampmøller, Mineralvandsfabrikker,
Dampvæverier, Klædefabrikker, Farverier,
Tobaksfabrikker, Oliemøller, Chokolade- og
Sukkervarefabrikker, Cementvarefabrikker,
Kalkværker, Fabrikker i Margarine, Sæbe, Soda,
Cikorie, Skibsbyggeri m. m. Af Pengeinstitutter
nævnes en 1839 oprettet Spare- og Laanekasse,
Landbosparekassen (1862), en Spare- og
Laanekasse for Haandværkere og Industridrivende
(1871), Aa. Privatbank (1871), Arbejdernes
Spare- og Laanekasse (1874), Jydske Handels- og
Landbrugsbank (1876), Aa. Kreditbank (1894),
Købmands- og Haandværkerbanken (1905), den 1837
oprettede Filial af Nationalbanken
(»Bankkontoret«) m. fl.

Aa. danner i gejstlig Henseende eet Provsti
med Hasle Herred og er delt i 4 Sogne,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>93y91ohlghldv4e2cbn8neqwllfxkjq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/65</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107387</id>
    <revision>
      <id>429273</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:25:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Problematisk */</comment>
      <origin>429273</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13" sha1="1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;2&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/66</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107388</id>
    <revision>
      <id>429274</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:25:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Uten tekst */</comment>
      <origin>429274</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13" sha1="ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;0&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/67</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107389</id>
    <revision>
      <id>429275</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:25:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Domkirkens, Vor Frue, Skt Paul og Skt Johannes. Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, som ogsaa er By- og Raadstueskriver og Notarius publicus, samt et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer. Den hører til 9. Landstingskreds og Amtets 2. og 3. Folketingskreds, for hvilke den er Valgsted, Aa. Amtsstuedistrikt og 4. Udskrivningskreds’ 230. Lægd, samt danner et...</comment>
      <origin>429275</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6276" sha1="lzkn6mf8lvdv2igyi495ulpjc2tfhsw" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Domkirkens, Vor Frue, Skt Paul og Skt Johannes.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der
tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, som
ogsaa er By- og Raadstueskriver og Notarius
publicus, samt et Byraad, der foruden af
Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte
Medlemmer. Den hører til 9. Landstingskreds
og Amtets 2. og 3. Folketingskreds, for hvilke
den er Valgsted, Aa. Amtsstuedistrikt og 4.
Udskrivningskreds’ 230. Lægd, samt danner et eget
Stadslægedistrikt. I Aa. bor Biskoppen for Aa.
Stift (Stiftamtmanden bor i Skanderborg),
Stiftsprovsten, Overpostinspektøren og Overtoldinspektøren
for Nørrejylland, Stiftsfysikus for gl. Aa. Amt og Randers Amt.
I Aa. garnisonerer 3. Dragonregiment og 3. Artilleriafdeling.

Historie. Byens Navn skrives i Valdemar
II’s Jordebog Arus, i islandske Kilder Aros,
senere forekommer det i den sammentrængte
Form Aars, først 1406 findes Formen Arhus,
og ind i 16. Aarh. bliver denne alm. Det
udledes af Ar, Genitiv af Aa, og Os, Munding,
hvilket svarer til dens Beliggenhed og dens ældste
Segl fra 1421. hvori ses en Aa under en Bygning
med tre Taarne, i hvilken staar Skt Klemens og
Skt Peder. Det maa derfor antages, at Sagnet
om, at Byen opr. har ligget 5—6 km nordligere
inde i Landet ved Lisbjærg, er urigtigt, ligesom
den folkelige Forklaring, der er udtrykt i Byens
nuv. Mærke, et Hus og tre Aarer, maa forkastes.
Byen er en af de ældste i Landet. Den fik
allerede en kristen Kirke under en af Kong Gorm’s
Forgængere, Frode, og under Harald Blaatand
blev den Bispesæde, hvad der ogsaa fastsloges
under den af Svend Estridsen endelig ordnede
Stiftsinddeling af Nørrejylland. Allerede i 11.
Aarh. var den Hovedoverfartssted fra Jylland
til Øerne og Skaane, efter hvad Adam af Bremen
siger, og 1043 stod der uden for Byen et Søslag,
hvori Magnus den Gode overvandt Svend
Estridsen. Dens Beliggenhed ved Kysten udsatte den
tidligt for Fjendeangreb; den blev saaledes
brændt og plyndret af Harald Haarderaade, og
et Aarh. efter hærgedes den af Venderne. Den
var Møntsted under Hardeknud; dens ældste,
kendte Privilegier er givne af Christoffer af
Bayern 1441. Mærkeligt nok havde Aa. kun to
Klostre, et Sortebrødrekloster, der stammede fra
1. Halvdel af 13. Aarh., og Vor Frue Kloster paa
Brobjærg (Skt Jørgens Kloster), der er oprettet
i 2. Halvdel af 15. Aarh. Desuden var der i
Middelalderen et Helligaandshus og af andre milde
Stiftelser en Skt Karens og en Skt Jørgens Gaard.
Foruden disse Klostres og Hospitalers Kirker
havde Byen i Middelalderen Domkirken (se ovf.)
og den af Kong Frode opførte Kirke, der skal
have været indviet til den hellige Trefoldighed,
og om hvis Beliggenhed man intet ved, en Skt
Olafs Kirke, der skal være opført 1102 NØ. for
Domkirken, og et Helligkorskapel mod N. uden
for Byen; den Skt Nicolai Kirke, som nævnes i
Slutn. af 12. Aarh., og som da angives at have
været Katedralkirke, har vistnok været den
samme som Sortebrødreklostrets Kirke. Ved
Reformationen nedbrødes de omtalte Klostre og
milde Stiftelser med deres Kirker ell.
omdannedes; Sortebrødreklostret blev som nævnt Byens
Hospital og dets Kirke Byens anden Sognekirke;
Skt Olafs Kirken, der var af Træ, stod til 1548,
da den faldt sammen af Ælde; dens Kirkegaard
eksisterer endnu, og da man tidligere troede, at
Kirken havde været Hvilested for den danske
Helgen Niels af Aarhus, har der paa
Kirkegaarden været rejst efter hinanden fl. Mindesmærker
for ham, og endnu staar der et 1847 rejst
Granitkors. Af Gilder i Middelalderen nævnes et »Vor
store Frues Gilde«, et Skt Gertruds og et Skt
Sebastians Gilde samt et Guds Legems Lav. Byen
har, i alt Fald i Slutn. af Middelalderen, været
befæstet ligesom de fleste Købstæder med Grave,
Mure og Volde, hvorom Navne som Graven,
Volden og Borgporten endnu minder. Efter disse
Gadenavne at regne har Byen da været meget
lille, maaske har den dog strakt sig længere
mod Ø., hvor Havet efterhaanden har vundet
Terrain (Navnet Mejlgade, Middelgade, tyder
maaske paa dette); mod S. har vistnok Aaen
dannet en naturlig Forsvarslinie; først langt
senere udvidedes Byen S. for Aaen; af de syv
Byporte var vistnok den 1685 nedbrudte
Borgport den anseligste.

Om Byens Skæbne i Begyndelsen af den nyere
Tid under Reformationen og Grevens Fejde ved
man meget lidt; den tog Del i Oprøret mod
Christian II 1523. I 17. Aarh.’s Krige har den
sikkert lidt en Del; om de kejserlige
Troppers Indfald 1627—29 mindede endnu
Wallenstein’s Skanse S. for Byen; 1644 brandskattede de
Svenske den, og 1657—59 blev den gentagne
Gange besat af dem. Men trods disse og andre
Ulykker som Pest og store Ildebrande var Aa.
dog i 17. og 18. Aarh. en ret betydelig By
ved sin Handel, om hvilken man for øvrigt
kun ved lidt. Foruden i Indlandet og særlig
med Norge drev den stor Handel paa Lübeck,
Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og
midt i 17. Aarh. var Handelsflaaden c. 100
til Dels store Skibe, og Kornudførslen til Norge
og Udlandet aarlig c. 20000 Tdr., ja, ved
Begyndelsen af 18. Aarh. var den steget til c. 36000.
Men saa begyndte Nedgangen her som i Landets
andre Byer; ved 1735 dreves der endnu kun
nogen Handel af Bet. paa Lübeck og Norge,
Handelsflaaden var kun halvt saa stor, og
Havnen tog til at tilsande, ja, 1768 var der kun 31
Skibe, hvormed der næsten kun sejledes paa
Kbhvn og Norge; 1769 havde Aa. c. 3500 Indb.
Ved Slutn. af Aarhundredet var Tilstanden dog
noget bedre, 1798 var der 44 Skibe, men
Udførslen var dog væsentlig kun til Kbhvn og
Hertugdømmerne. Da kom Fremgangen i 19. Aarh.,
efter at Aa. havde frigjort sig for Hovedstadens
og efter de slesvigske Krige for Hamburg’s
Supremati. Medens den ved 1800 stod som
Jyllands tredie By, havde den ved 1840 overfløjet
Randers og ved 1850 ogsaa Aalborg. Derefter har
den materielle Fremgang været stadig voksende
ved Udvidelsen af dens Havn, det tiltagende
Jernbanenet o. s. v., og ogsaa i aandelig
Henseende hævder den sit Ry som »Jyllands
Hovedstad« ved dens mange Institutioner som
Statsbiblioteket, mange højere Læreanstalter, de
udmærkede Hospitaler, Teatret o. s. v. I begge de
slesvigske Krige var Byen besat af Fjenden; 31.
Maj 1849 stod der uden for Byen en for de Danske
heldig Træfning mellem preussiske Husarer og&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lzkn6mf8lvdv2igyi495ulpjc2tfhsw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/68</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107390</id>
    <revision>
      <id>429276</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:26:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;danske Dragoner. — Af kendte Mænd, der er fødte i Aa., nævnes Oldgranskeren Ole Worm, Astronomen Ole Rømer, Biskop Erik Pontoppidan, Bygmester Laurits Thura og Rektor Jens Worm; af andre kendte Mænd, der har været knyttede til Byen, nævnes Skolemanden Morten Børup og Ove Høegh-Guldberg, der blev Stiftamtmand her efter 1784. (Litt.: F. Nannestad, Hilaria Arhusiensis [Haun. 1748]; J. R. Hübertz, »Et Blik paa Staden Aa. og dens alm. Hist.« [Kbhvn 183...</comment>
      <origin>429276</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6299" sha1="3uuus8ky2c2g9srmud1cemo3u4er73d" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;danske Dragoner. — Af kendte Mænd, der er
fødte i Aa., nævnes Oldgranskeren Ole Worm,
Astronomen Ole Rømer, Biskop Erik
Pontoppidan, Bygmester Laurits Thura og Rektor Jens
Worm; af andre kendte Mænd, der har været
knyttede til Byen, nævnes Skolemanden Morten
Børup og Ove Høegh-Guldberg, der blev
Stiftamtmand her efter 1784. (Litt.: F. Nannestad,
Hilaria Arhusiensis [Haun. 1748];
J. R. Hübertz, »Et Blik paa Staden Aa. og dens
alm. Hist.« [Kbhvn 1837]; samme Forf.,
»Aktstykker vedk. Staden og Stiftet Aa.«, 3 Dele
[Kbhvn 1845—46]; C. C. Clausen, »Aa. og
Omegn« [Kbhvn 1899]; B. Nielsen, »Fra det
gamle Aarhus« [Aarhus 1902], Fr. Beckett,
R. Berg, J. Clausen, A. Jensen, »Aa.,
Byens Historie og Udvikling gennem 1000 Aar«
[Kbhvn 1903]; J. Hoffmeyer, »Blade af Aa.
Bys Historie« [Kbhvn 1905—06]).
H. W.

&lt;section begin=&quot;Aarhus&quot;/&gt;'''Aarhus,''' Jakob Madsen, dansk Teolog og
Sprogmand, f. 1538 i Aarhus, d. 1586. Aa. var en
Tid Rektor i Aarhus, men da han fik et
Kanonikat smst., fik han Raad til at studere ved
udenlandske Universiteter i 7 Aar. Hjemkommen 1574
blev han Prof. i Latin, senere i Græsk ved Univ.,
fra 1578 forenede han hermed Stillingen som kgl.
Bibliotekar, 1580 blev han Prof. i Teologi. Det
er dog ikke som Teolog, Aa. har indlagt sig
Fortjeneste, men som Filolog. Han er den første,
der i Danmark har gjort Modersmaalet til
Genstand for videnskabelig Behandling, og han
kaldes den nyere Tids ældste Fonetiker. Han
havde længe arbejdet paa at komme efter den
naturlige Dannelse af Lydene, og sine Resultater
i den Retning nedlagde han i De literis libri duo
(Basel 1586), hvori der for første Gang i Europa
gives en systematisk Oversigt over Bogstavlydene,
idet han gaar ud fra Taleredskabernes
forsk. Stilling ved Udtalen og haaber derved at
naa til almengyldige Resultater for alle Sprogs
Lyd.
L. M.

&lt;section end=&quot;Aarhus&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarhus Amt&quot;/&gt;'''Aarhus Amt,''' paa Østkysten af Jylland,
begrænses mod Ø. af Kattegat, mod NØ. af Randers
Amt (Ø.-Lisbjærg og Galten Herreder), mod NV.
af Viborg Amt (Hovlbjærg, Lysgaard og Hads
Herreder), fra hvilket det for en Del skilles ved
Gudenaa, mod V. af Ringkøbing Amt (Ginding og
Hammerum Herreder), mod S. af Vejle Amt
(Nørvang og Hatting Herreder), hvor Grænsen
til Dels dannes af Bygholm Aa og Horsens Fjord.
Til Amtet hører Øerne Endelave og Tunø i
Kattegat og Alrø og Vaarsø i Horsens Fjord. Amtet
er 2510,3 km2 og havde 1. Febr 1911 211382 Indb.,
hvoraf 113589 i Landdistrikterne, de øvrige i de
4 Købstæder (1801 i alt 53318, 1860: 98499, 1890:
157906, 1906: 196265), ɔ: 84 paa 1 km2 (i
Landdistrikterne alene 45,5 paa 1 km2), altsaa noget
over Middeltallet. Overfladen er i det hele
højtliggende og for en stor Del bakket, naar man
undtager den sydvestlige Del af Hads Herred,
der er Sletteland, og Lavningerne om
Vandløbene, navnlig Aarhus Aa’s Dal; i Midten og
mod V. findes Jyllands højeste Punkter, Ejer
Bavnehøj, 172 m, Himmelbjærget, 162 m, og
Sorring Loddenhøj, 148 m. Den østlige Del af Amtet,
»Gamle Aarhus Amt«, hører til de frugtbareste
Dele af Jylland, hvor Leret er fremherskende i
Overlaget, ligesom den er rig paa Skov,
deriblandt Statsskovene i Silkeborg Skovdistrikt.
Den vestlige, større Del, »Gamle Skanderborg
Amt«, hvor Sandet er fremherskende, er
mindre frugtbar, men rig paa Skove og Indsøer,
Skanderborg Sø, Mossø og Himmelbjærgsøerne,
samt Tørvemoser, hvorpaa den østlige Del er
fattig. Af Vandløbene, der snor sig mellem
Bakkerne, nævnes Gudenaa og dens Biaaer; mod Ø.
løber Lyngbygaard Aa og Aarhus Aa, der efter
at have forenet sig løber gennem Brabrand Sø
og ud til Kysten; mod SØ. løber Odder Aa. Af
det samlede Areal, c. 251000 ha, er c. 106300
besaaede, 83180 Enge og Græsgange, 34570 Skove,
Haver og Plantage og 2900 Moser. Skovarealet
er som nævnt ret betydeligt; det er mest
Bøgeskov, men der findes ogsaa en Del Naaleskov,
hvoraf det meste er nyplantet. Kreaturholdet var
1909: 35705 Heste, 155349 Stkr. Hornkvæg, 31457
Faar og 96906 Svin. Det samlede Hartkorn var i
1911 24148 Tdr. I adm. Henseende er Amtet delt
i to Amtsraadskredse, »Gamle Aarhus Kreds« og
»Gamle Skanderborg Kreds«. Til den første hører
Købstaden Aarhus og de 6 Herreder Hasle,
V.-Lisbjærg, Sabro, Framlev, Ning og Hads; til
Gamle Skanderborg Kreds hører Købstæderne
Horsens, Skanderborg og Silkeborg og de 6
Herreder Hjelmslev, Gjern, Tyrsting, Vrads,
Vor og Nim. Gamle Aarhus Kreds hører til 9.,
Gamle Skanderborg Kreds til 10. Landstingskreds,
og de har henh. 4 og 5 Folketingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Aarhus
Stift og omfatter 7 Provstier: 1) Aarhus Købstad
og Hasle Herred, 2) V.-Lisbjærg, Sabro og
Framlev, 3) Hads og Ning, 4) Hjelmslev og Gjern, 5)
Tyrsting og Vrads, 6) Voer og Nim, 7) Samsø og
Tunø. I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet
foruden de 4 Købstadsjurisdiktioner flg. 9
Landjurisdiktioner: 1) Hasle, V.-Lisbjærg, Sabro og
Framlev Herreders, 2) Hads Herreds, 3) Ning
Herreds, 4) Hjelmslev og Gjern Herreders, 5)
Tyrsting og Vrads Herreders, 6) Vor og Nim
Herreders samt Stensballegaards Birks, 7)
Silkeborg Birks, 8) en Del af Frijsenborg-Favrskov
Birks og 9) noget af Samsø Birks (Tunø). Amtet
hører til 4. Udskrivningskreds og Aa.
Stiftsfysikat (Gl. Aa. Amt) og Vejle-Skanderborg Fysikat
(Gl. Skanderborg Amt); der er 7 Lægedistrikter;
det danner to Amtsstuedistrikter og har f. T. 10
Branddirektorater. I Middelalderen udgjorde
Amtet Dele af Aabosyssel (Haslev,
V.-Lisbjærg, Sabro, Framlev, Ning, Hjelmslev og Gjern
Herreder) og Løversyssel (Hasle, Vrads,
Tyrsting, Vor og Nim Herreder). Fra 1660 hørte
Amtet til Havreballegaard ell.
Aarhusgaard Amt, Skanderborg Amt,
Stjernholm Amt og Silkeborg Amt.
1793 og 1799 oprettedes Aa. Amt af disse
Amter, men 1824 udskiltes atter Skanderborg Amt
med de under Gl. Skanderborg Amt nævnte 6
Herreder; 1867 forenedes de atter til eet Amt.
(Litt.: J. H. Bredsdorff, »Aa. Amt,
beskrevet efter Opfordring af Landhusholdningsselskabet«
[Kbhvn 1827]; J. C. Schytte,
»Skanderborg Amt, beskrevet efter Opfordring
af Landhusholdningsselskabet« [Kbhvn 1843];
J. B. Krarup, »Beskrivelse af Landbrugets
Udvikling i Danmark, I. Det sydøstlige Jylland«
[Kbhvn 1895—96]).
H. W.&lt;section end=&quot;Aarhus Amt&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3uuus8ky2c2g9srmud1cemo3u4er73d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/69</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107391</id>
    <revision>
      <id>429277</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:28:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;&lt;section begin=&quot;Aarhus Bugt&quot;/&gt;'''Aarhus Bugt''' er Farvandet V. f. Helgenæs og Nordby Land paa Samsø. I S. begrænses den af Tunø og Tunø Knob. Bunden i Bugten er et stort, jævnt Plateau med 14—18 m Dybde, dog optages den sydlige Del paa større Strækninger af Flak, Norsminde Flak, Mejlflak og Wulffs Flak. Paa Mejlflak er bygget en rød og hvidternet, 8 m høj Baake med Ballon paa Toppen. Dybe Render fører ind i Bugten S. om Sletterhage, S. om Mejlfla...</comment>
      <origin>429277</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6749" sha1="nbbhkzmowif6d3gt39bguxvp0s5ihsq" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;Aarhus Bugt&quot;/&gt;'''Aarhus Bugt''' er Farvandet V. f. Helgenæs og
Nordby Land paa Samsø. I S. begrænses den af
Tunø og Tunø Knob. Bunden i Bugten er et stort,
jævnt Plateau med 14—18 m Dybde, dog optages
den sydlige Del paa større Strækninger af Flak,
Norsminde Flak, Mejlflak og Wulffs Flak. Paa
Mejlflak er bygget en rød og hvidternet, 8 m
høj Baake med Ballon paa Toppen. Dybe
Render fører ind i Bugten S. om Sletterhage, S. om
Mejlflak og paa begge Sider af Tunø.
G. F. H.

&lt;section end=&quot;Aarhus Bugt&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarhus Stift&quot;/&gt;'''Aarhus Stift''' omfatter den østlige Del af
Nørrejylland fra Mariager til Vejle Fjord og
begrænses, foruden af Kattegat, af Viborg og Ribe
Stift; tillige hører Øerne Anholt og Samsø med.
Det er 6414 km2 og havde 1. Febr 1911 404500
Indb. Til Stiftet hører Aarhus og Randers Amter,
desuden Samsø af Holbæk Amt, Lysgaard, Hids
og Houlbjærg Herreder af Viborg Amt, samt
Bjerge og Hatting Herreder af Vejle Amt.
Stiftamtmanden, der tillige er Amtmand i Aarhus
Amt, har Bolig i Skanderborg.
H. W.

&lt;section end=&quot;Aarhus Stift&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aaring&quot;/&gt;'''Aaring,''' Maling af »Aarer« f. Eks. for at
efterligne de naturlige Træsorter. Træ, der skal aares
(»aadres«), grundes og stryges derefter to ell. tre
Gange med en lys Maling, der har samme Farve
som Bunden i det Træ, der ønskes efterlignet,
og hvortil der er sat rigelig med Terpentin, for
at Overfladen kan blive mat. Paa denne Bund
gengives Træets Tegning, med en Maling, der
viser Farven af Træets Aarer, og som til
indvendigt Brug ofte er udrørt med Øl, til
udvendigt Brug med Linoliefernis. For at lette
Arbejdet benyttes flade gaffelformede Pensler, og de
enkelte Strøg jævnes efter, naar de er halvtørre,
med en flad Pensel. Naar Aaringen er bleven
tør, stryges den med Lak.
E. Th.

'''Aarkok,''' se Urfugl.

&lt;section end=&quot;Aaring&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarlifos&quot;/&gt;'''Aarlifos''' ligger i Tinnelven omtr. midtvejs
mellem Hitterdalsvand og Tinnsjø, den har en
Højde af 15,5 m, en reguleret Vandføring af 73
m3 pr. Sek. og kan yde 13600 effektive H. K. De
3 Kommuner Porsgrund, Gjerpen og Solum har
indkøbt Fossen, og »Skiensfjordens kommunale
Kraftselskap« har under Arbejde Anlægget af en
højspændt Ledning med en Spænding af indtil
100000 Volt ned til Skiensfjorden og med en
Sideledning til Notodden.
M. H.

&lt;section end=&quot;Aarlifos&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarmand&quot;/&gt;'''Aarmand''' (ármadr, af árr, et Sendebud, en
betroet Tjener) kaldtes i Norges Middelalder
egentlig enhver, der selvstændig bestyrede en
Jordejendom for Ejerens Regning. Dog er der
kun bevaret faa Spor af saadanne Gaardsfuldmægtiges
Anvendelse paa private Ejendomme,
idet man foretrak at bortfæste disse til
»Lejlændinge«, der mod Afgifter brugte dem for egen
Regning. Saa meget større Rolle spillede de paa
kgl. ell. kirkelige Ejendomme ansatte Aa.
(ligesom i Danmark de tilsvarende kgl. Bryder).
Ikke alene havde de at modtage, huse og beværte
henh. Kongen ell. Biskoppen, naar disse paa deres
Rejser omkr. i Landet eller Stiftet valgte at tage
ind paa de af Aa. styrede Gaarde; men de udøvede
tillige i Egenskab af kgl. ell. biskoppelige
Ombudsmænd saa godt som den hele lokale Adm. i
deres Distrikt, hvilket synes i Alm. at have faldet
sammen med Herredet. Saaledes var der tillagt
dem Politi- og Anklagemyndighed, Eksekution af
Straffe, Inddrivelse af Bøder ell. forbrudt Gods
saavel som Oppebørsel af andre kgl. ell.
kirkelige Indkomster, Tilsigelse af Skyds for Konge
ell. Biskop, Mandtalsførelse o. a. civil-militære
Forretninger, ja endog Opnævnelse af
Deputerede til de store, aarlige Lagting og af
Medlemmer af disses Domsudvalg, Lagretten. I denne
deres offentlige Virksomhed støttedes de kgl. Aa.
af de højbaarne »Lendermænd« uden dog
ligefrem at være underkastede disse Høvdingers
Kontrol ell. Befaling. Selv var Aa. derimod
i Reglen af ringe Herkomst, hyppig Frigivne
ell. Efterkommere af saadanne, og de Forsøg,
som fra Kongernes Side lejlighedsvis gjordes paa
at formaa Medlemmer af ansete Ætter til at
paatage sig en »ármenning«, mislykkedes.
Efterhaanden og navnlig i Løbet af 12. og 13.
Aarh. fortrængtes imidlertid de kgl. Aa. af de
med langt højere Samfundsrang og personlig
Anseelse udrustede Sysselmænd, medens de
biskoppelige Aa.’s Forretninger, især fra 13.
Aarh.’s Slutning, dels gik over paa Provsten, dels
udførtes under dennes umiddelbare Ansvar. I
Kong Magnus Lagabøters Landslov (af 1274) og
Bylov (1276) nævnes Kongens Aa. kun paa
ganske faa Steder, øjensynlig blot ved redaktionel
Uagtsomhed, og ihvorvel Biskoppens Aa. i den
samtidige kirkelige Lovgivning endnu indtager
en fremragende Stilling, omtales de i 14. Aarh.’s
gejstlige Udfærdigelser kun paa et enkelt Sted og
kaldes her Provsternes Aa. (Litt.: K.
Maurer, »Die ármenn des altnorwegischen Rechtes«,
i det kgl. bayerske Videnskabsakademi’s
»Sitzungsberichte, philos.-philol.-hist. Classe I.«
[1879]).
(E. H.) Abs. T.

&lt;section end=&quot;Aarmand&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarne&quot;/&gt;'''Aarne''' [’a.rne] Antti Amatus, finsk
Folkemindeforsker, f. 5. Decbr 1867 i Björneborg, Dr.
phil. 1907, Rektor ved det finske Reallyceum i
Sortavala 1904—08, fra 1911 Docent ved Univ. i
Helsingfors, Medlem af »Finska Vitenskapsakademien«
i Helsingfors, har bl. a. skrevet
»Vergleichende Märchenforschungen« (1907) og »Die
Zaubergaben, eine vergleichende
Märchenuntersuchung« (1909), men er særlig kendt ved sin
Ordning af Eventyrtyperne i Tidsskriftet »F. F.
Communications«.
A. O.

&lt;section end=&quot;Aarne&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aar og Dag&quot;/&gt;'''Aar og Dag''' (jfr. sv.: natt och år) betegner i
vort Lovsprog (Christian V danske L. 5—2—4)
et Tidsrum af et Aar og seks Uger, det har
retlig Bet., fordi det ofte benyttes som en Frist,
inden hvilken visse Skridt skal foretages, for at
en given Ret kan bevares. Fristen har navnlig
Bet. i flg. Tilfælde: Efter Praksis kan man faa
Bevilling til at indkalde sine Kreditorer til under
Fortabelse af deres Krav at melde sig dermed
inden Aar og Dag. Ejeren af Hittegods, strandet
Gods og Vrag samt optagne Kreaturer skal melde
sig inden Aar og Dag, idet han ellers taber
Retten til Genstanden, ell., hvis denne allerede er
solgt, sit Krav paa det, der er henlagt i Stedet.
En Dom taber sin Eksekutionskraft, naar Aar
og Dag er forløbne fra dens Afsigelse. En Arrest
forældes i Aar og Dag efter Arrestens Tinglæsning.
V. B.

&lt;section end=&quot;Aar og Dag&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aaron&quot;/&gt;'''Aaron''' [a-] (ell. Aron), Pietro, ital.
musikteoretisk Forfatter i Slutn. af 16. Aarh. Det
betydeligste Værk, som A., der paa Grund af sin
Lærdom og Fortjeneste af Musikkens Udvikling
var højt hædret af sin Samtid, har efterladt sig, &lt;section end=&quot;Aaron&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nbbhkzmowif6d3gt39bguxvp0s5ihsq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/70</title>
    <ns>104</ns>
    <id>107392</id>
    <revision>
      <id>429278</id>
      <timestamp>2026-06-16T11:30:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;er Toscanello in musica, et af de bedste Værker om Kontrapunktik før Zarlino; af hans øvrige Arbejder kan fremhæves en Instituzione harmonica. W. B.  &lt;section begin=&quot;Aarpenge&quot;/&gt;'''Aarpenge,''' ny dansk Betegnelse for det i Grl. 1866 § 10 brugte fremmede Udtryk »Apanage«, indført første Gang ved Lovene af 8. Juni 1912 om Kong Christian X’s Civilliste og om Aarpenge for Enkedronningen (se Apanage). K. B.  &lt;section end=&quot;Aarpenge&quot;/&gt; &lt;section begin=&quot;Aa...</comment>
      <origin>429278</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6459" sha1="dsvuul46n8glxjw683ar29cdrvhh0lg" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;er Toscanello in musica, et af de bedste Værker
om Kontrapunktik før Zarlino; af hans øvrige
Arbejder kan fremhæves en Instituzione
harmonica.
W. B.

&lt;section begin=&quot;Aarpenge&quot;/&gt;'''Aarpenge,''' ny dansk Betegnelse for det i Grl.
1866 § 10 brugte fremmede Udtryk »Apanage«,
indført første Gang ved Lovene af 8. Juni 1912
om Kong Christian X’s Civilliste og om Aarpenge
for Enkedronningen (se Apanage).
K. B.

&lt;section end=&quot;Aarpenge&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarrestad&quot;/&gt;'''Aarrestad,''' Sven, norsk Afholdsmand og
Politiker, f. 6. Oktbr 1850 paa Jæderen. Han
uddannede sig som Folkeskolelærer og virkede som
Lærer ved Statens Folkeskoler, fra 1878—91 som
Førstelærer ved Sande højere Almenskole i
Jarlsberg. I sidstnævnte Aar valgtes han som
Venstremand til Stortingsrepræsentant for
Jarlsberg og Larviks Amt og nedsatte sig ved samme
Tid som Gaardbruger i Sande. Han
repræsenterede Jarlsberg og Larviks Amt 1892—94 og (som
»Samlingsmand«) 1906—09. 7. Novbr 1906
udnævntes han til Statsraad og forestod som saadan
Landbrugsdepartementet. Han fratraadte som
Statsraad 1908 og udnævntes s. A. til Amtmand i
Nedenes. Aa. har gentagne Gange givet Stødet
til vigtigere Foranstaltninger paa Landbrugets
Omraade (bl. a. Dannelsen af »Norsk
Landmandsforbund«), men størst Bet. har han
utvivlsomt haft som Forkæmper for Afholdssagen.
1883 blev han Redaktør af Afholdsbladet
»Menneskevennen«, som han forestod til 1905, og han
har været Formand i »Det norske Totalafholdsselskab«
siden 1887. I disse Stillinger har han
gjort et stort Arbejde til Afholdssagens Fremme,
og han er i det hele bleven Afholdspartiets
ledende Mand i Norge. Han har været Medlem
af forsk. Komiteer angaaende Lovgivningen om
Brændevin, Øl og Vin, saaledes af Brændevinslovkomiteen
af 1889, af Komiteen til Undersøgelse
af Brænderiernes indirekte Statsunderstøttelse
og af Alkohollovkommissionen af 1910.
K. F.

&lt;section end=&quot;Aarrestad&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aarringe&quot;/&gt;'''Aarringe.''' Oversaves Stammen af en træagtig,
tokimbladet ell. nøgenfrøet Plante, vil man paa
dens Tværsnit se en Del koncentriske Linier, som
viser sig i dens Ved. Det er disse samme Linier,
som danner de ejendommelige Figurer i
glathøvlede Gulvbræder. De kaldes Aa. og er
fremkomne derved, at der i hver Vækstperiode har
dannet sig et Lag Ved uden om de forhen
frembragte. Antallet af Aa. angiver saaledes Træets
Alder. Aarsagen til Fænomenet er i anatomisk
Henseende den, at det om Vaaren dannede Veds
Elementer (Vedceller, Kar og Trakeïder) er
videre og i Reglen mere tyndvæggede end de,
som senere opstaar. Tilstedeværelsen af saadanne
Vedlag ell. Aa. viser altsaa en Periodicitet i
Væksten. Vedlagene dannes af det uden om hele
Vedmassen liggende, yderst bløde og fincellede
Dannelsesvæv, der ogsaa udadtil danner
lignende, periodiske Lag i Basten; Aa. i denne er
dog i Alm. ikke tydelige (men dog hos Birk). Det
er sjældent ell. aldrig Tilfældet, at Aa. er
indbyrdes lige mægtige, ej heller har de samme
Tykkelse helt rundt. Træets Vækstforhold og
Alder er her bestemmende Faktorer. Paa vandret
udstaaende Grene befinder Marven sig ikke i
Grenens Akse, men Aarringenes større Bredde
(Tykkelse) paa henh. Oversiden (Grenen kaldes
da hyponastisk) ell. Undersiden (epinastisk)
giver Marven en excentrisk Beliggenhed. Om
den fysiol. Aarsag til Aarringdannelsen kan der
endnu intet med Sikkerhed siges. Man har villet
bringe Fænomenet i Forbindelse med et
periodisk vekslende Tryk af Stammens ell. Grenens
Bark, og man har ogsaa villet se et Udtryk for
periodiske Ernæringsprocesser o. a. Veddets Kar
og Trakeïder er Vandledninger i Planten, og
mulig staar Dannelsen af det porøsere Vaarved
i Forbindelse med den paa den Tid stærkere
Vandopstigning i Træet, men bevist er intet.
V. A. P.

'''Aarringe,''' se Aldersbestemmelse (af Fisk).

&lt;section end=&quot;Aarringe&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;Aars&quot;/&gt;'''Aars,''' 1) Jacob Jonathan, norsk Skolemand
og Filolog, f. i Kria 12. Juli 1837, d. smst. 22.
Septbr 1908; tog 1860 filologisk Embedseksamen.
Fra 14. Aug. 1863 oprettede han i Forening med
cand. mag. P. Voss (s. d.) en Latin- og
Realskole i Kria, senere udvidet til et fuldstændigt
Gymnasium, der er blevet en af de stærkest søgte
højere Undervisningsanstalter i Norge. Aa.
udfoldede en rig litterær Virksomhed. Foruden ved
Lejlighedsskrifter over Undervisnings- og
Opdragelsesspørgsmaal har han skrevet om Emner
paa den nordiske og den græske Sprog- og
Oldtidsvidenskabs Omraade. Hans »Forsøg til en
Vejledning i norsk Retskrivning« (1858) blev
Grundlaget for de »Retskrivningsregler til
Skolebrug«, som han udgav 1866. og som er udkommet
i talrige stadig paany reviderede Oplag og har
været af afgørende Betydning for det
dansk-norske Sprogs (Riksmaalets) Udvikling i Norge,
idet disse Regler blev autoriserede for
Undervisningen i alle Landets Skoler. Et Slags
Kommentar til de i dette Skrift fulgte Principper gav
han i sin Afh. »Lidt om vort Sprog og dets
Udtale« (Kria 1880). For den elementære
Undervisning udgav han bl. a. »Oldnorsk Formlære«
(Kria 1862) og »Græsk Litteraturhistorie« (Kria
1889). Paa Overgangen mellem populært og
videnskabeligt Forfatterskab staar hans
»Udvalgte norske Oldkvad, overs. og forklarede som
Bidrag til Kundskaben om vore Forfædres
Religion og Liv i Hedenold« (Kria 1864) og »Sokrates
skildret gennem Oversættelser af Platon med
Indledning og Anmærkninger« (Kria 1881). Hans
rent videnskabelige Afh. offentliggjordes dels i
»Kria Videnskabsselskab«’s Forhandlinger, dels
i »Nord. Tidsskrift for Filologi«, er dels
monografiske Undersøgelser over nordisk og græsk
Gudelære, dels tekstkritiske og andre Bidrag til
Forstaaelsen af Platon. Vinteren 1886—87 fungerede
han som Universitetslærer i Græsk. (Litt.:
»Festskrift utgit i anledning av Aars og Voss’ skoles
femti aars jubilæum«, 1913).

2) Kristian Birch-Reichenwald Aa.,
foregaaendes Søn, norsk Filosof, f. i Kria 25.
Septbr 1868, cand. theol. 1892, fik 1893 den
Monrad’ske Guldmedaille, tog den filosofiske
Doktorgrad 1897 og har siden 1900 været
Universitetsstipendiat i Filosofi. Aa. har udg. en Række
moderne Arbejder af erkendelsesteoretisk,
psykologisk og moral-filosofisk Art, og virket for
Indførelsen af den eksperimentelle Psykologi i
Norge. Blandt hans mange Arbejder er de
betydeligste: »Tanker og Syn« (1894), »Die Autonomie
der Moral« (Doktorafh., Hamburg &amp; Leipzig, &lt;section end=&quot;Aars&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>dsvuul46n8glxjw683ar29cdrvhh0lg</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>