Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.6 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/146 104 35863 429248 429182 2026-06-16T05:09:23Z MGA73 457 /* Proofread */ 429248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|114|Søret 1561 9. maj.|}}</noinclude><i>{{bindestreg2|gyndelsen|begyndelsen}} (59, 60), § 63 (53), § 68 i begyndelsen (40) og § 70 (56), altså i 18 ofte længere §§ tilmed jævnlig kun til en sætning lige i begyndelsen. Følgende §§ i søretten minde ganske vist i enkelte henseender om Visby søret, men ordlyden og reglernes hele indhold viser, at der direkte er blevet benyttet andre kilder: § 7 (4), § 14 (4), § 23 (39), § 24 (37), § 35 (34), § 37 (34), § 39 (23), § 51 (12, 21), § 55 (27, 48, 65), § 57 (49), § 58 (28, 50). Ved følgende §§ er det tvivlsomt, om det er Visby søret eller en anden lov, der er kilden: § 16 (Visby § 61 eller Lyb. ord. 1542 § 19), § 7 (Visby § 4 eller reces 1441 § 2). Spörgsmålet bliver herefter, hvilken af de mange tekster af den Visbyske søret, der er blevet lagt til grund for Fredrik II.s søret. Den tekst, som i 1560–61 må have været den i Danmark lettest tilgængelige, er den yngre danske oversættelse, som 1545 blev trykt af Hans Wiingaardt<ref><i>Denne udgave er aftrykt i Ny Danske magasin 1. bd.</i></ref> og senere igen er blevet udgivet efter håndskrifterne af Schlyter<ref><i>Schlyter: Wisby stadslag och sjörätt s. 370–408.</i></ref>. Den blev oversat med benyttelse af den hollandske<ref><i>Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII og CVII.</i></ref> tekst, der er en efter kilderne rettet oversættelse af den 1505 af Gotfred af Gemen trykte nedertyske tekst<ref><i>Schlyter a, st, s. XXIX og LXVII.</i></ref>. Denne udgave var den gang, da Fredrik II.s søret blev udarbejdet, for længe siden udsolgt og har formodenlig allerede i lang tid ikke været til at opdrive, siden den 1545 trykte danske oversættelse udgik fra den hollandske. Det er derfor allerede på forhånd sandsynligt, hvad også en jævnføring af enkelthederne vil stadfæste, at Fredrik II.s søret netop har benyttet den 1545 trykte danske oversættelse af Visby søret. Vel findes der i håndskrift en ældre dansk oversættelse, udført direkte efter Visby sørets nedertyske tekst, og som endogså er ældre end Gemens udgave af denne<ref><i>Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII. Den er trykt hos Schlyter a. st. S. 349–70.</i></ref> og er benyttet noget af den yngre danske oversættelse af 1545ref><i>Schlyter a. st. s. LXXXIII.</i></ref>, men den har ikke direkte været kilde til Fredrik II.s søret. Dette vil </i><noinclude><references/></noinclude> jt22u2blff27coalp2is4x43b5mkqr6 429249 429248 2026-06-16T05:10:29Z MGA73 457 429249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|114|Søret 1561 9. maj.|}}</noinclude><i>{{bindestreg2|gyndelsen|begyndelsen}} (59, 60), § 63 (53), § 68 i begyndelsen (40) og § 70 (56), altså i 18 ofte længere §§ tilmed jævnlig kun til en sætning lige i begyndelsen. Følgende §§ i søretten minde ganske vist i enkelte henseender om Visby søret, men ordlyden og reglernes hele indhold viser, at der direkte er blevet benyttet andre kilder: § 7 (4), § 14 (4), § 23 (39), § 24 (37), § 35 (34), § 37 (34), § 39 (23), § 51 (12, 21), § 55 (27, 48, 65), § 57 (49), § 58 (28, 50). Ved følgende §§ er det tvivlsomt, om det er Visby søret eller en anden lov, der er kilden: § 16 (Visby § 61 eller Lyb. ord. 1542 § 19), § 7 (Visby § 4 eller reces 1441 § 2). Spörgsmålet bliver herefter, hvilken af de mange tekster af den Visbyske søret, der er blevet lagt til grund for Fredrik II.s søret. Den tekst, som i 1560–61 må have været den i Danmark lettest tilgængelige, er den yngre danske oversættelse, som 1545 blev trykt af Hans Wiingaardt<ref><i>Denne udgave er aftrykt i Ny Danske magasin 1. bd.</i></ref> og senere igen er blevet udgivet efter håndskrifterne af Schlyter<ref><i>Schlyter: Wisby stadslag och sjörätt s. 370–408.</i></ref>. Den blev oversat med benyttelse af den hollandske<ref><i>Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII og CVII.</i></ref> tekst, der er en efter kilderne rettet oversættelse af den 1505 af Gotfred af Gemen trykte nedertyske tekst<ref><i>Schlyter a, st, s. XXIX og LXVII.</i></ref>. Denne udgave var den gang, da Fredrik II.s søret blev udarbejdet, for længe siden udsolgt og har formodenlig allerede i lang tid ikke været til at opdrive, siden den 1545 trykte danske oversættelse udgik fra den hollandske. Det er derfor allerede på forhånd sandsynligt, hvad også en jævnføring af enkelthederne vil stadfæste, at Fredrik II.s søret netop har benyttet den 1545 trykte danske oversættelse af Visby søret. Vel findes der i håndskrift en ældre dansk oversættelse, udført direkte efter Visby sørets nedertyske tekst, og som endogså er ældre end Gemens udgave af denne<ref><i>Schlyter a. st. s. XXIX, LXXXII. Den er trykt hos Schlyter a. st. S. 349–70.</i></ref> og er benyttet noget af den yngre danske oversættelse af 1545<ref><i>Schlyter a. st. s. LXXXIII.</i></ref>, men den har ikke direkte været kilde til Fredrik II.s søret. Dette vil </i><noinclude><references/></noinclude> s823k5vuhf6blpeu772660baq8lyvis Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu 106 107307 429183 2026-06-15T17:27:38Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429183 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Salmonsens konversationsleksikon]] |Bind=1 |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=djvu |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 6apa8u924didil2h1vb20uae3g4v451 429184 429183 2026-06-15T17:31:19Z Johshh 9757 429184 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Salmonsens konversationsleksikon]] |Bind=1 |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=djvu |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} lob23tgl0s5mmv1wrzp5n3coxl02hk4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu 106 107308 429185 2026-06-15T17:31:38Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429185 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu 106 107309 429186 2026-06-15T17:31:45Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429186 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu 106 107310 429187 2026-06-15T17:31:53Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429187 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu 106 107311 429188 2026-06-15T17:32:00Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429188 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu 106 107312 429189 2026-06-15T17:32:07Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429189 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu 106 107313 429190 2026-06-15T17:32:14Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429190 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu 106 107314 429191 2026-06-15T17:32:20Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429191 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu 106 107315 429192 2026-06-15T17:32:26Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429192 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu 106 107316 429193 2026-06-15T17:32:32Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429193 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu 106 107317 429194 2026-06-15T17:32:39Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429194 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu 106 107318 429195 2026-06-15T17:32:46Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429195 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu 106 107319 429196 2026-06-15T17:32:52Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429196 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu 106 107320 429197 2026-06-15T17:32:59Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429197 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu 106 107321 429198 2026-06-15T17:33:05Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429198 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu 106 107322 429199 2026-06-15T17:33:11Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429199 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu 106 107323 429200 2026-06-15T17:33:19Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429200 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu 106 107324 429201 2026-06-15T17:33:27Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429201 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu 106 107325 429202 2026-06-15T17:33:34Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429202 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu 106 107326 429203 2026-06-15T17:33:40Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429203 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu 106 107327 429204 2026-06-15T17:33:46Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429204 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu 106 107328 429205 2026-06-15T17:33:51Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429205 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu 106 107329 429206 2026-06-15T17:33:56Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429206 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu 106 107330 429207 2026-06-15T17:34:02Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429207 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu 106 107331 429208 2026-06-15T17:34:08Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429208 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu 106 107332 429209 2026-06-15T17:34:14Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429209 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel= |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt=[[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu|1]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 2.djvu|2]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 3.djvu|3]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 4.djvu|4]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 5.djvu|5]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 6.djvu|6]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 7.djvu|7]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 8.djvu|8]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 9.djvu|9]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 10.djvu|10]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 11.djvu|11]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 12.djvu|12]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 13.djvu|13]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 14.djvu|14]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 15.djvu|15]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 16.djvu|16]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 17.djvu|17]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 18.djvu|18]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 19.djvu|19]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 20.djvu|20]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 21.djvu|21]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 22.djvu|22]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 23.djvu|23]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 24.djvu|24]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 25.djvu|25]] [[Indeks:Salmonsens konversationsleksikon, volume 26.djvu|26]] |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/11 104 107333 429210 2026-06-15T17:35:48Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="A, a"/>'''A, a,''' er det første Bogstav i det latinske Alfabet og har arvet sin Plads efter græsk Alfa; »a og ø« bruges derfor undertiden — ligesom »Alfa og Omega« — i Betydningen »det første og det sidste«. Foruden Lyden [a] betegner a forskellige æ- og å-agtige Lyd; [ä] i engelske Ord som had, man; i Dansk (særlig Københavnsk) kan ogsaa langt [a] ofte erstattes af en Lyd, der næsten falder sammen med [æ]; lang å-Lyd kan a beteg... 429210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="A, a"/>'''A, a,''' er det første Bogstav i det latinske Alfabet og har arvet sin Plads efter græsk Alfa; »a og ø« bruges derfor undertiden — ligesom »Alfa og Omega« — i Betydningen »det første og det sidste«. Foruden Lyden [a] betegner a forskellige æ- og å-agtige Lyd; [ä] i engelske Ord som had, man; i Dansk (særlig Københavnsk) kan ogsaa langt [a] ofte erstattes af en Lyd, der næsten falder sammen med [æ]; lang å-Lyd kan a betegne i engelsk water, hall o. s. v.; kort å-agtig Lyd betegner det i Magyarisk (Ungarsk), hvor á betegner langt [a]. I engelske Ord som name, change betegner a Diftongen ei. Islandsk á betegner Diftongen au; polsk ą og portugisisk ã betegner nasalerede a-Lyde. Andre Tegn, som er dannede af a, er ä og å (af å og å). I de germanske Sprog er a-Lydene opstaaede paa forskellige Maader. Det korte [a] i Germansk svarer dels til indoeuropæisk a (lat. ager, oldnordisk akr, dansk Ager), dels til indoeuropæisk o (lat. molo, dansk male [paa Mølle]). Det lange blevet til ō (lat. māter, dansk Moder); derimod har de nordiske Sprog faaet et nyt ā af indoeuropæisk og fællesgermansk ē (lat. mēnsis, gotisk menoþs, oldnordisk mánaðr Maaned); fællesnordisk ā er i nuværende Dansk, Norsk og Svensk blevet til Lyden [å]; Minde om å-Lydens Opstaaen af langt [a] har dansk Retskrivning bevaret i Skrivemaaden aa (se Aa). Medens Svensk, norske Maal og Islandsk vedvarende har a i Svagtrykstavelser, har Dansk allerede i 13. Aarh. faaet en Lyd, som i Middelalderen betegnedes med æ, nu e, Lyden [ə] (oldnordisk tala svensk tala gammeldansk talæ, nuv. dansk tale). Skaansk og Bornholmsk har dog bevaret det gamle a i Endelserne. V. D. Som symbolsk Tegn har A en Mængde Betydninger. Saaledes benyttes i Algebra a, ligesom de nærmest flg. Bogstaver i Alfabetet, som Tegn for de bekendte Størrelser i en Ligning, medens de ubekendte betegnes med x, y og z. — I Lloyd’s Register er A Betegnelsen for et Fartøj af første Klasse. — I Logik bruges A som Betegnelsen for en ell. anden Genstand for Tænkningen, og A = A er Formlen for den saakaldte tavtologiske Dom ɔ: enhver Ting er lig sig selv. — Om Bet. af A (efter det græske Alfabet) i Joh.’s Aabenbaring se Alfa og Omega. Af de mange Forkortelser, hovedsagelig af latinske Ord og Talemaader, hvori A forekommer alene ell. som Begyndelsesbogstav, kan nævnes: I Tidsbestemmelser: A. eller a. = anno (i Aaret), a. a. C. = anno ante Christum (i Aaret før Kristi Fødsel), a. Chr. = ante Christum (før Kristi Fødsel), a. c. = anni currentis (i det løbende Aar), a. d. = a dato (fra i Dag af), A. D. = Anno Domini (i Herrens Aar), a. f. = anni futuri (i det kommende Aar), a. o. c. = anno orbis conditi (i Aaret efter Verdens Skabelse), a. p. = anni praeteriti (det forløbne Aars), a. p. C. = anno post Christum (i Aaret efter Kristi Fødsel), a. p. R. c. = anno post Romam conditam (i Aaret efter Roms Anlæg), a. r. = anno regni (i Regeringens Aar), a. u. c. = anno urbis conditae (i Aaret efter Byens (Rom) Anlæg) a. u. s. = actum ut supra (sket som ovenfor). Som rom. Fornavn er A = Aulus, som Tal paa rom. Indskr. er A = 500, Ā = 5000. I forskellige Forkortelser: A. ell. a. (paa Veksler) = accepteret, modtaget; (paa et Ur’s Stilleskive) = avancer, til Betegnelse af til hvilken Side man skal dreje, naar Uret skal gaa hurtigere; (i Spørgsmaal om Mønt) = Aversen; a. a. = ad acta (til Akterne); a. St. = anførte Sted (ved Citater i Bøger o. s. v.). I det musikalske Alfabet har A oprindelig været det første Bogstav, idet det betegnede den dybeste Tone, den hvorfra Tonerækken har haft sit Udgangspunkt. Saaledes vides Forholdet at have været hos Grækerne paa Aristoxenos’ Tid. Efterhaanden som Tonekunsten udviklede sig, blev imidlertid A’s Plads i Tonerækken (Skalaen) forskudt. Grækerne gik ud fra Sangstemmens Omfang, og begyndte da med det A, der i vore Dage kaldes det »store A«; men paa Guido Arezzo’s Tid var man naaet til at tilføje en dybere Tone, der, uagtet man i øvrigt fra Pave Gregor den Store’s Tid var ophørt med at bruge de græske og havde indført latinske Betegnelser for Tonerne, benævnedes Gamma (herfra stammer det fr. Navn for Skalaen gamme); ved den endelige Udvidelse af Tonerækken naaedes til det dybe C (i Beg. af 16. Aarh.). Man var da naaet til det moderne Tonesystem, hvori A altsaa indtager den sjette Plads (Trin) i den diatoniske <section end="A, a"/><noinclude><references/></noinclude> 5cepnd58b6wyzhgesdwp3kn33o9ivee Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/12 104 107334 429211 2026-06-15T17:38:57Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Tonerække, i den kromatiske det tiende Trin. Da alle Toner med Oktavs Mellemrum i vort Tonesystem har samme Benævnelse, findes der lige saa mange forsk. A’er som Oktaver, nemlig: {{Illustration}} A, der tidlig mistede sin Stilling som Udgangspunkt for Tonerækken, har bevaret en anden vigtig Funktion, nemlig at være den Tone, efter hvilken Tonehøjden bestemmes, idet det enstregede A (ā) er den Tone, hvorefter der »stemmes«; i Orkestrene efter Ob... 429211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Tonerække, i den kromatiske det tiende Trin. Da alle Toner med Oktavs Mellemrum i vort Tonesystem har samme Benævnelse, findes der lige saa mange forsk. A’er som Oktaver, nemlig: {{Illustration}} A, der tidlig mistede sin Stilling som Udgangspunkt for Tonerækken, har bevaret en anden vigtig Funktion, nemlig at være den Tone, efter hvilken Tonehøjden bestemmes, idet det enstregede A (ā) er den Tone, hvorefter der »stemmes«; i Orkestrene efter Oboen, paa Pianoet efter Stemmegaflen, der altsaa i Reglen angiver ā’s Tonehøjde (i England anvendes dog Stemmegafler, der angiver c’s Højde). Efterhaanden som Instrumentalmusikken udviklede sig, kom der en stedse større Uregelmæssighed i denne Tonehøjde, og det saaledes, at man i Italien havde 3 »Stemninger«, og at ā’et havde forsk. Tonehøjde, f. Eks. ved den store Opera i Paris 431 Svingninger i Sekundet (smlg. Lyd), ved Opera comique 408. Tendensen gik hen imod en stadig højere Normaltonehøjde (Kammertone). For at raade Bod paa Forvirringen vedtog endelig, efter forskellige Tilløb, en i Paris 1858 nedsat Kommission efter Raadførelse med Musikere og Naturforskere at fastsætte ā’s Højde til 435 Svingninger i Sekundet. Denne Kammertone, der er betydelig lavere end den, man i Tidens Løb var naaet til de fleste Steder, har efterhaanden faaet Hævd næsten overalt. I Danmark er saaledes ved ministeriel Resolution Pariser-Kammertonen indført i det kgl. Teater og Kapel. Hos Italienerne og Franskmændene, der har bevaret den gl. aretinske Tonebenævnelse (Solmisation) hedder Tonen A la. — Paa alle Strengeinstrumenter er en af Strengene stemt i A, saaledes paa Violinen den anden Streng, paa Violoncellen den første. A, uden nogen Tilføjelse, betegner (ligesom Tilfældet er med Skalaens andre Toner) i musikalske Skr. A-Dur, f. Eks. Symfoni i A, medens a (sjældnere a ♮) betegner A-moll. Sættes Kryds (♯) for A, forhøjes det med en halv Tone og kaldes Ais, sættes ♭ (B) for A, bliver det en halv Tone lavere og hedder As. W. B. <section begin="a"/>'''a,''' lat. Forholdsord = ab (s. d.), à, fr. Forholdsord, for, til; f. Eks. 2 m à 32 Øre, 3 à 4. <section end="a"/> <section begin="A"/>'''A,''' kemisk Tegn for Grundstoffet Argon (s. d.). <section end="A"/> <section begin="Aa"/>'''Aa.''' Den Selvlyd, der paa Svensk — og i nyere Tid stundom paa Dansk — skrives å, er i det langt overvejende Antal af Tilfælde opstaaet af et oprindelig langt a. De ældste danske og sv. Haandskrifter betegner lang og kort Selvlyd ens, ved et enkelt Bogstav; men tidlig (sporadisk allerede ved Aar 1300) kom i begge Sprog Vokalfordobling i Brug. Man skrev ar og aar (et Aar), ben og been (et Ben) o. s. v. I det danske Skriftsprog holdt Vokalfordoblingen sig længe, ee, ii og uu endog lige til vore Dage. Her vedblev ogsaa aa at være Betegnelse for det oprindelige lange a, der i Tidens Løb var undergaaet en kvalitativ Forandring. I mange Tilfælde staar det nu ogsaa for opr. kort a og o: Gaard, taale (oldnordisk garðr, pola). I Svensk anvendes å i Nya Testamentet, 1526. Men Vokalfordobling er i samme Værk i fuld Brug og holder sig lang Tid derefter, f. Eks. saak (Sag), åår (Aar), troo (Tro), been (Ben). P. K. T. <section end="Aa"/> <section begin="Aa"/>'''Aa''' er i Danmark den stadige Betegnelse for Floder og større Bække (Gudenaa, Susaa o. s. v.). Ordet forekommer ogsaa i Svensk, Norsk og Islandsk samt genfindes i nedertyske Stednavne paa -a (Fulda o. s. v.) og højtyske paa -ach (Eisenach), men har i Dansk, efter Landets Natur, faaet den særlige Betydning af en langsomt rindende Strøm, der arbejder sig gennem blødt Jordsmon. I dansk Folketro tænkes Aaen befolket med Væsner, der lurer paa Menneskers Død (se Aamand) eller paa anden Maade vil overliste dem (se Damhest); et blidere Væsen er dog Aakonen. I Elletræerne ved Aaens Bred tænkes Ellefolk (se Elverfolk) at have deres Tilhold; i en Folkevise er det Elvermøen, der drager Ridderen ud i striden Strøm og ned i Elvehjem. De snoede Sandstriber i Aa. og Bække har vist givet Anledning til Troen paa kvindelige Væsner, der i rindende Vand kunde »sno Reb af Sand«; ogsaa et af Eddakvadene taler om Møer, der »snoede Reb af Sand og udgravede den dybe Grund« (se Elv). Det tonende og længselsfulde, der i Sverige og Norge knyttes til Forestillingen om Elvene (se Nøkke), findes ikke i Dansk; Strengespillet henføres her til Elverfolk, Udødelighedslængsel og Sang til Havfruer. A. O. <section end="Aa"/> <section begin="Aa"/>'''Aa,''' Herred, Søndre Trondhjems Amt, udgjorde tidligere sammen med Jøssund Herred Aafjorden Herred, som ved kgl. Resol. 23. Marts 1895 deltes i Aa og Jøssund Herreder, svarende til Sogne af samme Navn. Herredets Areal er 915 km2; 2606 Indb. M. H. <section end="Aa"/> <section begin="Aabel"/>'''Aabel,'' Hauk Erlendsøn, norsk Skuespiller, f. 21. Apr. 1869 i Søndfjord. Han debuterede paa »Kria Teater« 1897 i »Rationelt Fjøsstel« og vakte straks Opmærksomhed ved en pludselig Komik i Minespil og Betoninger, som var af betydelig karakteriserende Virkning. I Snild’s Rolle i Gustav Wied’s »Erotik« paa »Sekondteatret« 1899 kom hans komiske Talent til friere Udfoldelse, og han har senere, paa »Nationalteatret« (1900—04), »Centralteatret« (1904—07), »Fahlström’s Teater« (1907—11) og »Nationalteatret« (fra 1911) fastslaaet sin Stilling som f. T. en af Norges første komiske Skuespillere. I en Række Farce- og Operetteroller har Aa. udfoldet et elskværdigt Humør, som var meget nøje knyttet til specielt østlandsk norsk Udtrykssæt. Udmærket karakteriserede folkelige Figurer har han givet i »Ola Lia«, »Baldevin’s <section end="Aabel"/><noinclude><references/></noinclude> 41mt9enj9aq1udtpsfmgzd8jxlljff1 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/13 104 107335 429212 2026-06-15T17:39:56Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Bryllup« og Geijerstam’s Folkekomedier. Hans fantastisk straalende Oldfux i »Den stundesløse« giver gode Løfter for den klassiske Komedie. E. S-n. <section begin="Aabenbaring"/>'''Aabenbaring''' er et teologisk Begreb, der træffes i al Religion, og hvis Bestemmelse derfor ogsaa er lige saa forsk. som Opfattelsen af Religionen, idet den nøje slutter sig hertil. I Almindelighed kan Aa. siges at betegne den objektive Side i Religionen, den Side, hvor... 429212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Bryllup« og Geijerstam’s Folkekomedier. Hans fantastisk straalende Oldfux i »Den stundesløse« giver gode Løfter for den klassiske Komedie. E. S-n. <section begin="Aabenbaring"/>'''Aabenbaring''' er et teologisk Begreb, der træffes i al Religion, og hvis Bestemmelse derfor ogsaa er lige saa forsk. som Opfattelsen af Religionen, idet den nøje slutter sig hertil. I Almindelighed kan Aa. siges at betegne den objektive Side i Religionen, den Side, hvorefter Religion fremtræder som et virkeligt Forhold fra Gud til Mennesket. Da et saadant Forhold ifølge sin Natur aldrig videnskabelig kan bevises, maa Aa.’s Virkelighed altid finde sin Anerkendelse ad personlig Vej, gennem Tro. Det inderste og bærende Princip for Verden er skjult, og det trænger til en Fortolkning og Forklaring, for at dets sande Mening kan blive klar og aabenbar. Hvor Religionen staar paa et lavere Trin, har man søgt hen til Genstande fra Naturen som Aabenbaringsorganer, enten rent haandgribelige som Sten, Træer og Dyr eller ikke-haandgribelige som Himlen, Solen og Stjernerne. Hvor den har naaet et højere, aandeligt Trin, er det enkelte Mennesker, der er blevne betragtede som Fortolkere af Tilværelsens Hemmelighed, saadanne som Buddha, Moses og Muhammed. Det er Læren, som her er traadt i Forgrunden, og det er alene ved den rene og ophøjede Karakter af denne, at den enkelte Religion skal bevise sig som den sande Aa. I en anden og endnu højere Form fremtræder imidlertid Aabenbaringsbegrebet i den kristne Religion, hvor det først finder sin Afslutning. Ikke ved en abstrakt Lære, men ved sin hele hist. Fremtræden, fornemmelig ved sin fuldkommen sædelige Personligheds Liv, der indeholder for alle Mennesker et nyt, sædeligt Ideal og et nyt Livsforhold til Gud, er Jesus af Nazareth bleven afgørende for Menneskehedens Udvikling; det er ikke ensidig til Forstanden, men til den samlede menneskelige Personlighed, at han har vendt sig med sin Paavirkning. Medens man altsaa over for de andre Religioner uden Vanskelighed vil kunne gennemføre en saadan Betragtning af Aa., som den i de nyere filosofiske Systemer almindelige, hvorefter alle de enkelte historiske Religioner ses som Led i en naturlig Udviklingsrække, hver ydende sit bestemte Bidrag til den fuldkomne Sandhed, saa vil Forestillingen om en enestaaende og absolut Aa. dog stadig finde sit Hold i den kristne Religion, for saa vidt som det maa indrømmes, at man her i den givne Historie har et fast Grundlag for det Tillidsforhold til den højeste Magt, som man i Religionen søger, og som ikke kan erstattes ved nogen som helst upersonlig Lære. Det er Autoritetsforholdet, der er uadskilleligt fra Aabenbaringsforholdet, som paa denne Maade finder sin Plads, idet man skelner imellem den ene overnaturlige Aa., 1. Joh. 1, 1 ff., 1. Kor. 2, 6 ff., (hvortil ogsaa Jødefolkets Historie herudfra kan slutte sig), der som saadan ogsaa kan bruge overnaturlige, underfulde Midler som Inspiration og Mirakler, og en naturlig Aa., saaledes som den da ud fra den sande Aa.’s Lys kan ses at fremtræde i den almindelige Historie og i Naturen, Rom. 1, 19 ff. Acta 14, 17; 17, 26 ff. Men ganske vist maa det indrømmes, hvad ogsaa nu almindeligt sker over for en ældre teologisk Betragtning, at det aldrig vil være muligt ved Henvisning til de fortalte Undere og Spaadomme at bevise Kristendommen som den sande Aa., og at det vil være urigtigt, naar man betoner Aa.’s intellektuelle Side paa en saadan Maade, at man vil finde en udformet Lære som aabenbaret; dette sidste vil føre til, hvad virkelig er sket i den lutherske Teologi, at man har betonet Skriften som den egentlige Aa. og ud af den læst den Kirkelære, som senere Tider har opstillet. Det er Stifterens personlige Liv, der er Aa., og ikke direkte nogen bestemt Lære. F. C. K. <section end="Aabenbaring"/> <section begin="aabenbart Skrifte"/>'''aabenbart Skrifte.''' Skriftemaalets Offentlighed, som inden for den kat. Kirke opr. havde været Reglen, indskrænkedes tidligt til de groveste Synder, og denne Ordning fastholdtes efter Reformationen af Protestantismen, der anvendte aa. S. som en Form for Kirketugt. Efter den ældre danske Ret var denne Kirkestraf hjemlet dels selvstændigt for forsk. Brud paa rent kirkelige Forskrifter (Undladelse af at lade sine Børn døbe, forsømt Altergang, Samkvem med Bandsatte o. lign.), dels ved Siden af anden Straf for Overtrædelser af den verdslige Lovgivning (Manddrab og Tyveri, for saa vidt Vedk. slap for Livsstraf, Mened, Lejermaal o. fl.). Endnu i D. L. stod aa. S. i fuldt Flor, men allerede i Beg. af 18. Aarh. kunde der uden Vanskelighed ved kgl. Bevilling opnaas Fritagelse derfor, i det mindste i visse Tilfælde, og saadanne Bevillinger blev efter en kortvarig Reaktion under Christian VI (Frd. 23. Decbr 1735) i den flg. Tid stedse almindeligere. Ved Frd. 8. Juni 1767 ophævedes aa. S. dernæst helt i det praktisk vigtigste Tilfælde (Lejermaal), og senere hen er det efterhaanden gennem Praksis ganske forsvundet sammen med den øvrige Kirketugt. Formelt afskaffet blev det dog paa adskillige Omraader først ved Lovgivningen fra 19. Aarh., f. Eks. Straffeloven af 1866. P. J. J. <section end="aabenbart Skrifte"/> <section begin="aaben Lyd"/>'''aaben Lyd''' kaldes især Vokaler, ved hvis Frembringelse (Udtale) Munden er stærkt aaben, idet Tungen holdes sænket ned i Undermunden. Den mest aabne af alle Lyd er a; Tungen hæves derimod noget ved Udtalen af æ, ö (Lyden i »en Dör«) og å, hvilke dog er mere aabne end e, ø (Lyden i »han dør«) og o. De mest lukkede Vokaler er i, y og u, hvor Tungen er hævet højt op mod Ganen. — Ved »aabent i« forstaar man en e-Lyd, som skrives med i, f. Eks. til, Vilje, ligesom et »aabent e« betegner en æ-Lyd, der skrives med e, f. Eks. her, tjene. Blandt Konsonanterne maa de saakaldte »bløde« (spirantiske) Lyd, f. Eks. dansk (men ikke norsk) d i gad og g i Dag, bestemmes som aabne i Modsætning til de helt lukkede Konsonanter f. Eks. Begyndelseslydene i de to nævnte Ord. Ved lukket d og g sættes Tungen fast imod Overmunden, ved de aabne hæves den kun op i Retning af Overmunden. Aabne er ligeledes Læbelydene f og v i Modsætning til p, b og m. V. D. <section end="aaben Lyd"/> <section begin="Aabenraa"/>'''Aabenraa''' (tysk Apenrade), Købstad i det østlige Slesvig, Kredsstad i Kredsen af samme <section end="Aabenraa"/><noinclude><references/></noinclude> c4d46yfaeizpn2q72p2nrsiptwjgyjn 429213 429212 2026-06-15T17:40:09Z Johshh 9757 429213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Bryllup« og Geijerstam’s Folkekomedier. Hans fantastisk straalende Oldfux i »Den stundesløse« giver gode Løfter for den klassiske Komedie. E. S-n. <section begin="Aabenbaring"/>'''Aabenbaring''' er et teologisk Begreb, der træffes i al Religion, og hvis Bestemmelse derfor ogsaa er lige saa forsk. som Opfattelsen af Religionen, idet den nøje slutter sig hertil. I Almindelighed kan Aa. siges at betegne den objektive Side i Religionen, den Side, hvorefter Religion fremtræder som et virkeligt Forhold fra Gud til Mennesket. Da et saadant Forhold ifølge sin Natur aldrig videnskabelig kan bevises, maa Aa.’s Virkelighed altid finde sin Anerkendelse ad personlig Vej, gennem Tro. Det inderste og bærende Princip for Verden er skjult, og det trænger til en Fortolkning og Forklaring, for at dets sande Mening kan blive klar og aabenbar. Hvor Religionen staar paa et lavere Trin, har man søgt hen til Genstande fra Naturen som Aabenbaringsorganer, enten rent haandgribelige som Sten, Træer og Dyr eller ikke-haandgribelige som Himlen, Solen og Stjernerne. Hvor den har naaet et højere, aandeligt Trin, er det enkelte Mennesker, der er blevne betragtede som Fortolkere af Tilværelsens Hemmelighed, saadanne som Buddha, Moses og Muhammed. Det er Læren, som her er traadt i Forgrunden, og det er alene ved den rene og ophøjede Karakter af denne, at den enkelte Religion skal bevise sig som den sande Aa. I en anden og endnu højere Form fremtræder imidlertid Aabenbaringsbegrebet i den kristne Religion, hvor det først finder sin Afslutning. Ikke ved en abstrakt Lære, men ved sin hele hist. Fremtræden, fornemmelig ved sin fuldkommen sædelige Personligheds Liv, der indeholder for alle Mennesker et nyt, sædeligt Ideal og et nyt Livsforhold til Gud, er Jesus af Nazareth bleven afgørende for Menneskehedens Udvikling; det er ikke ensidig til Forstanden, men til den samlede menneskelige Personlighed, at han har vendt sig med sin Paavirkning. Medens man altsaa over for de andre Religioner uden Vanskelighed vil kunne gennemføre en saadan Betragtning af Aa., som den i de nyere filosofiske Systemer almindelige, hvorefter alle de enkelte historiske Religioner ses som Led i en naturlig Udviklingsrække, hver ydende sit bestemte Bidrag til den fuldkomne Sandhed, saa vil Forestillingen om en enestaaende og absolut Aa. dog stadig finde sit Hold i den kristne Religion, for saa vidt som det maa indrømmes, at man her i den givne Historie har et fast Grundlag for det Tillidsforhold til den højeste Magt, som man i Religionen søger, og som ikke kan erstattes ved nogen som helst upersonlig Lære. Det er Autoritetsforholdet, der er uadskilleligt fra Aabenbaringsforholdet, som paa denne Maade finder sin Plads, idet man skelner imellem den ene overnaturlige Aa., 1. Joh. 1, 1 ff., 1. Kor. 2, 6 ff., (hvortil ogsaa Jødefolkets Historie herudfra kan slutte sig), der som saadan ogsaa kan bruge overnaturlige, underfulde Midler som Inspiration og Mirakler, og en naturlig Aa., saaledes som den da ud fra den sande Aa.’s Lys kan ses at fremtræde i den almindelige Historie og i Naturen, Rom. 1, 19 ff. Acta 14, 17; 17, 26 ff. Men ganske vist maa det indrømmes, hvad ogsaa nu almindeligt sker over for en ældre teologisk Betragtning, at det aldrig vil være muligt ved Henvisning til de fortalte Undere og Spaadomme at bevise Kristendommen som den sande Aa., og at det vil være urigtigt, naar man betoner Aa.’s intellektuelle Side paa en saadan Maade, at man vil finde en udformet Lære som aabenbaret; dette sidste vil føre til, hvad virkelig er sket i den lutherske Teologi, at man har betonet Skriften som den egentlige Aa. og ud af den læst den Kirkelære, som senere Tider har opstillet. Det er Stifterens personlige Liv, der er Aa., og ikke direkte nogen bestemt Lære. F. C. K. <section end="Aabenbaring"/> <section begin="aabenbart Skrifte"/>'''aabenbart Skrifte.''' Skriftemaalets Offentlighed, som inden for den kat. Kirke opr. havde været Reglen, indskrænkedes tidligt til de groveste Synder, og denne Ordning fastholdtes efter Reformationen af Protestantismen, der anvendte aa. S. som en Form for Kirketugt. Efter den ældre danske Ret var denne Kirkestraf hjemlet dels selvstændigt for forsk. Brud paa rent kirkelige Forskrifter (Undladelse af at lade sine Børn døbe, forsømt Altergang, Samkvem med Bandsatte o. lign.), dels ved Siden af anden Straf for Overtrædelser af den verdslige Lovgivning (Manddrab og Tyveri, for saa vidt Vedk. slap for Livsstraf, Mened, Lejermaal o. fl.). Endnu i D. L. stod aa. S. i fuldt Flor, men allerede i Beg. af 18. Aarh. kunde der uden Vanskelighed ved kgl. Bevilling opnaas Fritagelse derfor, i det mindste i visse Tilfælde, og saadanne Bevillinger blev efter en kortvarig Reaktion under Christian VI (Frd. 23. Decbr 1735) i den flg. Tid stedse almindeligere. Ved Frd. 8. Juni 1767 ophævedes aa. S. dernæst helt i det praktisk vigtigste Tilfælde (Lejermaal), og senere hen er det efterhaanden gennem Praksis ganske forsvundet sammen med den øvrige Kirketugt. Formelt afskaffet blev det dog paa adskillige Omraader først ved Lovgivningen fra 19. Aarh., f. Eks. Straffeloven af 1866. P. J. J. <section end="aabenbart Skrifte"/> <section begin="aaben Lyd"/>'''aaben Lyd''' kaldes især Vokaler, ved hvis Frembringelse (Udtale) Munden er stærkt aaben, idet Tungen holdes sænket ned i Undermunden. Den mest aabne af alle Lyd er a; Tungen hæves derimod noget ved Udtalen af æ, ö (Lyden i »en Dör«) og å, hvilke dog er mere aabne end e, ø (Lyden i »han dør«) og o. De mest lukkede Vokaler er i, y og u, hvor Tungen er hævet højt op mod Ganen. — Ved »aabent i« forstaar man en e-Lyd, som skrives med i, f. Eks. til, Vilje, ligesom et »aabent e« betegner en æ-Lyd, der skrives med e, f. Eks. her, tjene. Blandt Konsonanterne maa de saakaldte »bløde« (spirantiske) Lyd, f. Eks. dansk (men ikke norsk) d i gad og g i Dag, bestemmes som aabne i Modsætning til de helt lukkede Konsonanter f. Eks. Begyndelseslydene i de to nævnte Ord. Ved lukket d og g sættes Tungen fast imod Overmunden, ved de aabne hæves den kun op i Retning af Overmunden. Aabne er ligeledes Læbelydene f og v i Modsætning til p, b og m. V. D. <section end="aaben Lyd"/> <section begin="Aabenraa"/>'''Aabenraa''' (tysk Apenrade), Købstad i det østlige Slesvig, Kredsstad i Kredsen af samme <section end="Aabenraa"/><noinclude><references/></noinclude> 41h3gzqpkyvdzoq3jifm2sdd5nn5hkp Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/14 104 107336 429214 2026-06-15T17:42:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Navn, (1910: 685 km2 med 32421 Indb.) i den preussiske Prov. Schleswig-Holstein, c. 23 km S. f. Haderslev og 29 km N. f. Flensborg, ligger smukt og venligt inderst inde ved Fjorden af samme Navn, mod V. omgivet af skovklædte Bakker, og staar ved en Sidebane til Rødekro Station i Forbindelse med den østslesvigske Længdebane. Byen, der siden Adskillelsen fra Danmark en Tid har staaet noget i Stampe, er nu atter i Opkomst; Decbr 1910 havde den 7769 I... 429214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Navn, (1910: 685 km2 med 32421 Indb.) i den preussiske Prov. Schleswig-Holstein, c. 23 km S. f. Haderslev og 29 km N. f. Flensborg, ligger smukt og venligt inderst inde ved Fjorden af samme Navn, mod V. omgivet af skovklædte Bakker, og staar ved en Sidebane til Rødekro Station i Forbindelse med den østslesvigske Længdebane. Byen, der siden Adskillelsen fra Danmark en Tid har staaet noget i Stampe, er nu atter i Opkomst; Decbr 1910 havde den 7769 Indb. (1803: 2834, 1850: 4920, 1885: 6130, 1900: 5945, 1905: 7023), hvoraf c. 80 % er dansktalende. Den er net, men uregelmæssigt bygget med bugtede og til Dels bakkede Gader, uden noget Særpræg; af ældre Bygninger findes næsten ingen, da den i Tidens Løb har lidt meget ved Krige og Ildebrande; navnlig i Slotsgade findes dog nogle ældre, karnapprydede Huse. Af fremragende offentlige Bygninger er der kun faa. Skt Nikolajkirken, der har faaet et nyt Taarn, har været en interessant Bygning fra den senere romanske Tid, men er forvansket ved senere Restaurationer; Raadhuset er fra Frederik VI’s Tid; desuden nævnes det nye Kredshus og Tinghuset, den danske Frimenighedskirke og den danske Forsamlingsbygning »Folkehjem« (fuldendt 1911. Arkitekt: Magdahl Nielsen) samt Resterne af det af Dronning Margrethe opførte Brøndlund Slot, der nu er Landraadsbolig. Byen, der har et lille Opland og derfor aldrig har haft stor Betydning, driver paa Grund af sin udmærkede Havn endnu en Del Handel, navnlig med Tømmer, Cement, Kul, Jern, Foderstoffer og især i den sidste Tid med dansk Kvæg — 1912 indgik 257 Sejlskibe og 326 Dampskibe —, men den tidligere store Skibsfart paa Asien er forbi, og det betydelige Skibsbyggeri er helt ophørt. Af industrielle Anlæg kan nævnes en Trævarefabrik, et Orgelbyggeri, nogle Maskinfabrikker og Ølbryggeri m. m., desuden to Skibsrederier; af Pengeinstitutter nævnes en Filial af den tyske Rigsbank, en Spare- og Laanekasse og den nordslesvigske Folkebank. Aa., opr. et Fiskerleje, nævnes første Gang i 12. Aarh., da den skal være afbrændt af Venderne. Under Valdemar den Store opførtes her en Borg, »Aabenraahus«, hvor Hertug Valdemar (Valdemar Sejr) tog Biskop Valdemar Knudsøn til Fange 1192; 1247 skal Byen med Slottet være bleven ødelagt i Fejden mellem Erik Plovpenning og hans Brødre, hvorefter den dog snart genopførtes; 1335 stadfæstede Hertug Valdemar V Byens Stadsret, der vistnok stammer fra Valdemar Sejr’s Tid. Dronning Margrethe skal have nedbrudt Aabenraahus ved Aar 1411 og opført Brøndlund (Brunlund) Slot, som senere i lange Tider benyttedes som Amtmandsbolig (se ovf.). Fra 1544 hørte Aa. til den gottorpske Del af Hertugdømmerne, indtil den atter 1713 inddroges under Kronen. Byen blev 9. Febr. 1864 besat af Preusserne. H. W. <section begin="Aabenraa"/>'''Aabenraa,''' Gadenavn i Kbhvn (vel egl. »de aabne Vraaer«). Poeten i Aa., berømt fra »Jakob v. Thyboe«, nævnes oftere paa Holbergs Tid som Fabrikant af Lejlighedsvers. A. O. <section end="Aabenraa"/> <section begin="Aabenraa Fjord"/>'''Aabenraa Fjord,''' der afsættes af Lillebælt, skærer med temmelig lige Kystlinier og stejle, skovklædte Bakker langs Stranden c. 10 km ind i Landet, er henved 4 km bred og 9—45 m dyb. H. W. <section end="Aabenraa Fjord"/> <section begin="Aabenraa-Konventionen"/>'''Aabenraa-Konventionen,''' se Option. <section end="Aabenraa-Konventionen"/> <section begin="aabent Bid"/>'''aabent Bid,''' en Tandstillingsanomali, der ytrer sig ved, at Tandrækkerne helt ell. delvis ikke kan tygge sammen. Det delvis aa. B., hvor nogle Tænder — i Reglen Fortænderne og Hjørnetænderne — ikke kan naa sammen i Bid, medens de øvrige Tænder kan samles, skyldes enten en ringere Forstyrrelse under Tandfrembrudet og er forholdsvis let at behandle (Tandregulering, s. d.) eller er en Følge af en anden Tandstillingsuregelmæssighed (sædvanlig »Overbid« med forsnævret Gane) og vil kunne rettes sammen med denne. Ved det helt aa. B. kan kun de allerbageste Kindtænder presses sammen uden egentlig at tygge sammen, og Munden desuden vanskeligt lukkes; dette er en alvorligere, mere skadelig og skæmmende Form, men ogsaa paa denne Lidelse kan der ved rettidig Tandlægehjælp bødes meget. E. H-p. <section end="aabent Bid"/> <section begin="Aabent Brev"/>'''Aabent Brev''' er en Betegnelse, som i det statsretlige Sprog anvendes om danske kgl. Kundg. i vigtigere Anledninger. Navnlig bruges det næsten altid om Meddelelser om Sammenkaldelse, Slutning ell. Opløsning af Rigsdagen og Altinget samt om ny Valgs Foretagelse, ved Meddelelser om Kongens Død og den ny Konges Tronbestigelse, ved Indsættelse af Rigsforstander samt ved Afstaaelse af Landsdele. Saadanne kgl. Bekendtgørelser ender næsten altid ligesom Love med Ordene: »Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette«, og skal som andre kgl. Anrd. indrykkes i Lovtidende. K. B. aabent Handelsselskab, et Handelsselskab, hvis Medlemmer hæfter med hele deres Formue for Selskabets Forpligtelser. <section end="Aabent Brev"/> <section begin="aaben Vind"/>'''aaben Vind.''' Vinden siges at være aaben, naar en Sejler kan styre Kurs med affirede Skøder og godt fulde Sejl. H. E. <section end="aaben Vind"/> <section begin="Åberg"/>'''Åberg,''' Jon Olof, sv. hist. Forfatter (1843—98), har skrevet en stor Mængde meget læste hist. Fortællinger — i mange Opl. — med Motiver især fra Glansperioderne i Sveriges Hist. Nævnes kan »Snapphanarne« (fra Krigen i Skaane 1677), »Svenskarne på Hammershus«, »Länsmannen« (fra Karl IX’s Krig med Danmark 1611), »Tyrannens lön« (fra Jösse Eriksons Dage) samt »De Frivillige« (historisk-romantisk Skildring fra Krigen 1864). A. M. D. <section end="Åberg"/> <section begin="aabne Dørs Politik"/>'''aabne Dørs Politik,''' den, siges en Stat at føre, naar den for at hindre andre Stater i at opnaa Særfordele inden for et bestemt Land ell. Interesseomraade tilstræber, at dettes økonomiske Udnyttelse skal være aaben for international Konkurrence. Den aa. D. P. kan være aktiv ell. passiv, men i begge Tilfælde er den en Politik rettet mod Begunstigelse ell. overmægtig Indflydelse for nogen enkelt fremmed Nation i et endnu uaabnet ell. lidet udnyttet Land ell. Del af et Land, hvis Selvstændighed, <section end="aabne Dørs Politik"/><noinclude><references/></noinclude> ap1wausmn71m6w0pcusobziwj2zi7ot Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/15 104 107337 429215 2026-06-15T17:43:45Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Selvbestemmelsesret ell. Evne til økonomisk Selvhjulpethed derved, i alt Fald stiltiende, underkendes. Praktisk kommer denne Politik i vore Dage kun til Anvendelse i ell. lige over for et Land, som har ligget uden for regelmæssigt politisk og kommercielt Samkvem med Udenverdenen, og som derfor frembyder Muligheder for et nyt Marked ell. for Kolonidannelse. Ofte indskrænker den aa. D. P. sig til en formel Protest, ell. den løber ud i Papirsbestemme... 429215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Selvbestemmelsesret ell. Evne til økonomisk Selvhjulpethed derved, i alt Fald stiltiende, underkendes. Praktisk kommer denne Politik i vore Dage kun til Anvendelse i ell. lige over for et Land, som har ligget uden for regelmæssigt politisk og kommercielt Samkvem med Udenverdenen, og som derfor frembyder Muligheder for et nyt Marked ell. for Kolonidannelse. Ofte indskrænker den aa. D. P. sig til en formel Protest, ell. den løber ud i Papirsbestemmelser, idet en enkelt Stat enten allerede besidder eller i Kraft af sin Magtstilling meget vel kan erhverve en overmægtig Indflydelse, saa at de øvrige Stater i Realiteten lidet ell. intet faar at sige. Da saaledes Berlin-Konferencen 1885 angaaende Kongo vedtog, at alle Nationers Handel i dette Land skulde nyde fuld Frihed, viste denne Beslutning sig kun af ringe praktisk Bet. Bl. mere mærkelige Udslag, den aa. D. P. i den nyeste Tid har haft, er de forenede Staters formelle Krav til Storbritannien 1899 om at yde sin Medvirkning til at opretholde Princippet om den aa. D. P. i Kina, en Henvendelse, der fra den daværende eng. Udenrigsministers (Lord Salisbury’s) Side, foranledigede en Udtalelse om, at Storbritannien principielt stedse handlede ud fra den Grundsætning, at alle Nationers Borgere skulde have lige Adgang til kommerciel Virksomhed i Kina, og at man ikke havde næret noget Ønske om at fravige denne Regel i det paagældende Tilfælde (Besiddelsen af Wei-hai-Wei), hvorefter Storbritannien 16. Oktbr 1900 afsluttede en traktatmæssig Overenskomst med Tyskland om at opretholde den aa. D. P. i Kina, og for denne Overenskomst fik de øvrige Magters Tilslutning. Et andet Tilfælde, hvor Princippet om den aa. D. P. paa fremtrædende Maade traadte i Forgrunden, indtraf i Forbindelse med Marokko-Spørgsmaalet, idet her Tyskland optraadte som Princippets Forfægter lige over for Frankrig. Den Kontrovers. som heraf opstod, ledede til, at Frankrig og Tyskland under 28. Septbr 1905 indgik en Overenskomst om, at »opretholde den økonomiske Frihed« i Marokko. Den meksikanske Revolution og de internationale Spørgsmaal, den har givet Anledning til, har i nyeste Tid gjort Princippet om den aa. D. P. aktuelt i Anvendelse, navnlig fra amer. Side, lige over for Meksiko. For at fjerne en af Aarsagerne til Krig ell. international Uvilje er det i nyeste Tid bragt paa Bane at gøre Princippet om den aa. D. P. i det store og hele gældende overalt, hvor europ. Magter konkurrerer om at underlægge sig Territorier i andre Verdensdele. (Litt.: Sir Thomas Barclay, Problems of international Practice and Diplomacy. [London og Boston 1907]). K. V. H. <section begin="Aabning"/>'''Aabning.''' Ved et Hulspejls Aabning forstaar man den Vinkel, som dannes mellem Linier fra Spejlets Centrum (d. v. s. Centrum i den Kugleflade, af hvilken Spejlfladen er en Del) til to diametralt modsatte Punkter af Spejlets Omkreds. Aa. bruges ogsaa undertiden som Betegnelse for Diametren af et Hulspejls Omkreds ell. af et Objektiv (især et Kikkertobjektiv). Relativ Aa., se Aabningsforhold. H. M. H. <section end="Aabning"/> <section begin="Aabningsforhold"/>'''Aabningsforhold''' ell. relativ Aabning (Apertur). Forholdet mellem en Linses (ell. et Hulspejls) Diameter og Brændvidde ell. rettere Forholdet mellem Diametren i Grundfladen og Højden af den Lyskegle, et lysende Punkt i Linsens Brændpunkt kan sende gennem denne. I Reglen er det nemlig ikke selve Linsefladen, men en Blænder (Synsfeltblænder), der bestemmer denne Lyskegles Udstrækning, saaledes i de fleste gode, fotografiske Objektiver, hvor Blænderen er anbragt inde i Objektivet. Dog er selve denne Blænder kun Grundflade i Lyskeglen, dersom den er anbragt foran Objektivet, ellers har Keglen til Grundflade det Billede, som den mellem Blænderen og Lyspunktet liggende Del af det sammensatte Objektiv danner af denne (se Linse). Aa. bestemmer et Objektivs Lysstyrke, idet den Lysmængde, et bestemt Punkt kan sende gennem Objektivet, er proportional med Kvadratet paa Aa. Dette er dog kun rigtigt for smaa Værdier af Aa.; nøjagtigt er Lysmængden proportional med Kvadratet af n sin u, hvor n er Brydningsforholdet af det Medium, der befinder sig mellem det lysende Punkt og Objektivet, og u er den halve Aabningsvinkel, den halve Toppunktsvinkel i den omtalte Kegle. n sin u kaldes den numeriske Apertur og er en meget vigtig Konstant til Karakterisering af et Mikroskopobjektivs Ydeevne (se Mikroskop). Ved Brugen af fot. Objektiver og Kikkertobjektiver er der næsten altid Luft (eller tomt Rum) mellem Objekt og Objektiv, saa n = 1; tillige er oftest Aa. saa lille, at det er nøjagtigt nok at regne Lysmængden proportional med Kvadratet paa Aa. For disse Objektiver angives Aa. i Reglen saaledes, at f. Eks. Aa. 1/12 betegnes ved f/12, idet f er den alm. Betegnelse for Brændvidden. Aa. for et fot. Objektiv bestemmer Ekspositionstiden, Blænderens Inddeling giver i Reglen direkte Aa.; blændes af til det halve Aa., skal Ekspositionstiden være 4 Gange saa stor o. s. v. Til alm. amatørfot. Øjebliksbilleder er c. f/6 tilstrækkeligt; til kinematografiske Optagelser, hvortil der kræves stor Lysstyrke, haves Objektiver med i hvert Fald f/2,3. Foruden for Lysstyrken er Aa. eller nøjagtigere den numeriske Apertur bestemmende for et Objektivs Opløsningsevne, d. v. s. for hvor tæt sammenliggende Punkter et Objektiv netop endnu kan vise adskilte (se Kikkert og Mikroskop). H. M. H. <section end="Aabningsforhold"/> <section begin="Aabningsforretning"/>'''Aabningsforretning.''' Naar Skifteretten under Behandlingen af et Bo har taget Boets Ejendele i Bevaring ved en Begyndelsesforretning (s. d.), kan Retten for at sikre Effekternes Tilstedeblivelse bl. a. forsegle enten hele Boet eller enkelte Aflukker og Gemmer. Aa. kaldes da den Handling, hvorved Retten atter fjerner Seglene for at skaffe Adgang til Effekterne. K. Hch. <section end="Aabningsforretning"/> <section begin="Åbo"/>'''Åbo''' (finsk Turku), Stad i det sydvestlige Finland, ligger paa begge Sider af Aura-Elven nær dennes Udløb i Østersøen. Betydelig Industri — især Sukker og Tobak samt Maskinfabrikker og Skibsbyggerier — og Handel, navnlig Import. 50600 Indb. (1911). Regelmæssig Dampskibsforbindelse med Stockholm hele Aaret, og direkte Jernbaneforbindelse med Skt Petersborg. — Å. er Finlands ældste By, nævnes første Gang 1198; den var Landets største og vigtigste Stad, indtil Russerne 1812 gjorde Helsingfors til <section end="Åbo"/><noinclude><references/></noinclude> p181b798wwa526d1odxke1ytk94ht94 429216 429215 2026-06-15T17:43:57Z Johshh 9757 429216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Selvbestemmelsesret ell. Evne til økonomisk Selvhjulpethed derved, i alt Fald stiltiende, underkendes. Praktisk kommer denne Politik i vore Dage kun til Anvendelse i ell. lige over for et Land, som har ligget uden for regelmæssigt politisk og kommercielt Samkvem med Udenverdenen, og som derfor frembyder Muligheder for et nyt Marked ell. for Kolonidannelse. Ofte indskrænker den aa. D. P. sig til en formel Protest, ell. den løber ud i Papirsbestemmelser, idet en enkelt Stat enten allerede besidder eller i Kraft af sin Magtstilling meget vel kan erhverve en overmægtig Indflydelse, saa at de øvrige Stater i Realiteten lidet ell. intet faar at sige. Da saaledes Berlin-Konferencen 1885 angaaende Kongo vedtog, at alle Nationers Handel i dette Land skulde nyde fuld Frihed, viste denne Beslutning sig kun af ringe praktisk Bet. Bl. mere mærkelige Udslag, den aa. D. P. i den nyeste Tid har haft, er de forenede Staters formelle Krav til Storbritannien 1899 om at yde sin Medvirkning til at opretholde Princippet om den aa. D. P. i Kina, en Henvendelse, der fra den daværende eng. Udenrigsministers (Lord Salisbury’s) Side, foranledigede en Udtalelse om, at Storbritannien principielt stedse handlede ud fra den Grundsætning, at alle Nationers Borgere skulde have lige Adgang til kommerciel Virksomhed i Kina, og at man ikke havde næret noget Ønske om at fravige denne Regel i det paagældende Tilfælde (Besiddelsen af Wei-hai-Wei), hvorefter Storbritannien 16. Oktbr 1900 afsluttede en traktatmæssig Overenskomst med Tyskland om at opretholde den aa. D. P. i Kina, og for denne Overenskomst fik de øvrige Magters Tilslutning. Et andet Tilfælde, hvor Princippet om den aa. D. P. paa fremtrædende Maade traadte i Forgrunden, indtraf i Forbindelse med Marokko-Spørgsmaalet, idet her Tyskland optraadte som Princippets Forfægter lige over for Frankrig. Den Kontrovers. som heraf opstod, ledede til, at Frankrig og Tyskland under 28. Septbr 1905 indgik en Overenskomst om, at »opretholde den økonomiske Frihed« i Marokko. Den meksikanske Revolution og de internationale Spørgsmaal, den har givet Anledning til, har i nyeste Tid gjort Princippet om den aa. D. P. aktuelt i Anvendelse, navnlig fra amer. Side, lige over for Meksiko. For at fjerne en af Aarsagerne til Krig ell. international Uvilje er det i nyeste Tid bragt paa Bane at gøre Princippet om den aa. D. P. i det store og hele gældende overalt, hvor europ. Magter konkurrerer om at underlægge sig Territorier i andre Verdensdele. (Litt.: Sir Thomas Barclay, Problems of international Practice and Diplomacy. [London og Boston 1907]). K. V. H. <section begin="Aabning"/>'''Aabning.''' Ved et Hulspejls Aabning forstaar man den Vinkel, som dannes mellem Linier fra Spejlets Centrum (d. v. s. Centrum i den Kugleflade, af hvilken Spejlfladen er en Del) til to diametralt modsatte Punkter af Spejlets Omkreds. Aa. bruges ogsaa undertiden som Betegnelse for Diametren af et Hulspejls Omkreds ell. af et Objektiv (især et Kikkertobjektiv). Relativ Aa., se Aabningsforhold. H. M. H. <section end="Aabning"/> <section begin="Aabningsforhold"/>'''Aabningsforhold''' ell. relativ Aabning (Apertur). Forholdet mellem en Linses (ell. et Hulspejls) Diameter og Brændvidde ell. rettere Forholdet mellem Diametren i Grundfladen og Højden af den Lyskegle, et lysende Punkt i Linsens Brændpunkt kan sende gennem denne. I Reglen er det nemlig ikke selve Linsefladen, men en Blænder (Synsfeltblænder), der bestemmer denne Lyskegles Udstrækning, saaledes i de fleste gode, fotografiske Objektiver, hvor Blænderen er anbragt inde i Objektivet. Dog er selve denne Blænder kun Grundflade i Lyskeglen, dersom den er anbragt foran Objektivet, ellers har Keglen til Grundflade det Billede, som den mellem Blænderen og Lyspunktet liggende Del af det sammensatte Objektiv danner af denne (se Linse). Aa. bestemmer et Objektivs Lysstyrke, idet den Lysmængde, et bestemt Punkt kan sende gennem Objektivet, er proportional med Kvadratet paa Aa. Dette er dog kun rigtigt for smaa Værdier af Aa.; nøjagtigt er Lysmængden proportional med Kvadratet af n sin u, hvor n er Brydningsforholdet af det Medium, der befinder sig mellem det lysende Punkt og Objektivet, og u er den halve Aabningsvinkel, den halve Toppunktsvinkel i den omtalte Kegle. n sin u kaldes den numeriske Apertur og er en meget vigtig Konstant til Karakterisering af et Mikroskopobjektivs Ydeevne (se Mikroskop). Ved Brugen af fot. Objektiver og Kikkertobjektiver er der næsten altid Luft (eller tomt Rum) mellem Objekt og Objektiv, saa n = 1; tillige er oftest Aa. saa lille, at det er nøjagtigt nok at regne Lysmængden proportional med Kvadratet paa Aa. For disse Objektiver angives Aa. i Reglen saaledes, at f. Eks. Aa. 1/12 betegnes ved f/12, idet f er den alm. Betegnelse for Brændvidden. Aa. for et fot. Objektiv bestemmer Ekspositionstiden, Blænderens Inddeling giver i Reglen direkte Aa.; blændes af til det halve Aa., skal Ekspositionstiden være 4 Gange saa stor o. s. v. Til alm. amatørfot. Øjebliksbilleder er c. f/6 tilstrækkeligt; til kinematografiske Optagelser, hvortil der kræves stor Lysstyrke, haves Objektiver med i hvert Fald f/2,3. Foruden for Lysstyrken er Aa. eller nøjagtigere den numeriske Apertur bestemmende for et Objektivs Opløsningsevne, d. v. s. for hvor tæt sammenliggende Punkter et Objektiv netop endnu kan vise adskilte (se Kikkert og Mikroskop). H. M. H. <section end="Aabningsforhold"/> <section begin="Aabningsforretning"/>'''Aabningsforretning.''' Naar Skifteretten under Behandlingen af et Bo har taget Boets Ejendele i Bevaring ved en Begyndelsesforretning (s. d.), kan Retten for at sikre Effekternes Tilstedeblivelse bl. a. forsegle enten hele Boet eller enkelte Aflukker og Gemmer. Aa. kaldes da den Handling, hvorved Retten atter fjerner Seglene for at skaffe Adgang til Effekterne. K. Hch. <section end="Aabningsforretning"/> <section begin="Åbo"/>'''Åbo''' (finsk Turku), Stad i det sydvestlige Finland, ligger paa begge Sider af Aura-Elven nær dennes Udløb i Østersøen. Betydelig Industri — især Sukker og Tobak samt Maskinfabrikker og Skibsbyggerier — og Handel, navnlig Import. 50600 Indb. (1911). Regelmæssig Dampskibsforbindelse med Stockholm hele Aaret, og direkte Jernbaneforbindelse med Skt Petersborg. — Å. er Finlands ældste By, nævnes første Gang 1198; den var Landets største og vigtigste Stad, indtil Russerne 1812 gjorde Helsingfors til <section end="Åbo"/><noinclude><references/></noinclude> g8txjmn7fnjagn9ob5jlavoo5irdypb Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/16 104 107338 429217 2026-06-15T17:46:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Hovedstad; endnu er den Sæde for en Ærkebisp. Universitetet (oprettet 1640) flyttedes efter Branden 1827 til Helsingfors. Å. har nu et ganske moderne Præg; af Middelalderens Bygninger er kun Domkirken tilbage samt Åbo Slot, der nu rummer et hist. Museum. Fred 1743 mellem Sverige og Rusland. G. Ht. <section begin="Aabod"/>'''Aabod,''' norsk Retsudtryk: 1) Vedligeholdelse ell. Istandsættelse af Huse og Gærder paa Lejlændings- ell. Embedsgaarde. 2) E... 429217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hovedstad; endnu er den Sæde for en Ærkebisp. Universitetet (oprettet 1640) flyttedes efter Branden 1827 til Helsingfors. Å. har nu et ganske moderne Præg; af Middelalderens Bygninger er kun Domkirken tilbage samt Åbo Slot, der nu rummer et hist. Museum. Fred 1743 mellem Sverige og Rusland. G. Ht. <section begin="Aabod"/>'''Aabod,''' norsk Retsudtryk: 1) Vedligeholdelse ell. Istandsættelse af Huse og Gærder paa Lejlændings- ell. Embedsgaarde. 2) Erstatning i Tilfælde af manglende Vedligeholdelse. Lejlændinger, Forpagtere af visse offentlige Ejendomme samt Embedsmænd m. H. t. de dem tillagte Embedsgaarde har Aabodsansvar, d. e. Pligt til saadan Vedligeholdelse, Istandsættelse ell. Ydelse af Erstatning (N. L. 3—14—30, 42, 43. L. 14. Aug. 1818, 25. Aug. 1848 og 14. Juli 1897). I Mangel af mindelig Overenskomst ved Ejendommens Fratrædelse sker Afgørelsen af alle Spørgsmaal vedrørende Aaboden ved en Aabodsforretning, som bestyres af Sorenskriveren, og hvortil er opnævnt Skønsmænd. K. Ø. <section end="Aabod"/> <section begin="Åbo Len"/>'''Åbo Len''' (Åbo-Bjørneborg L.), beliggende i det sydvestlige Hjørne af Finland, er 24200 km2 med (1910) 499350 Indb. <section end="Åbo Len"/> <section begin="Åborätt"/>'''Åborätt,''' i Svensk Retten til paa vis Tid — oftest paa Livstid og med arvelig Besiddelse — at dyrke andens Jord mod vis Afgift. Begrebet findes i Reglen paa Kronens ell. offentlige Institutioners Jorder. Efterhaanden fastsloges de fleste Steder Åboernes urørlige Arveret, saa længe de drev Ejendommen ulasteligt og ikke forbrød sig mod de borgerlige Love. I den nyeste Tid er der ofte opstaaet Forviklinger ang. Tolkningen af Åbo’s Rettigheder. Åboerne har følt deres Stilling mere usikker end før og klager over, at de ofte uden videre jages fra deres Steder. Spørgsmaalet er imidlertid ret indviklet, og Regeringen har derfor 1913 set sig nødsaget til at nedsætte en særlig Åborättskomité for at faa det brændende Spørgsmaal udredet. A. M. D. <section end="Åborätt"/> <section begin="Aabosyssel"/>'''Aabosyssel''' omfattede i Middelalderen den nordlige Del af Aarhus Stift. <section end="Aabosyssel"/> <section begin="Aaby"/>'''Aaby,''' en i stærk Opkomst værende Sogneby (Hasle Herred), c. 3 km SV. for Aarhus og næsten som en Forstad til denne. Byen, der har Kirke, Skole og fl. industrielle Anlæg, bl. a. en Lervarefabrik, havde 1. Febr 1911 med Aabyhøj By, særligt Villakvarter, 202 Gaarde og Huse og 1585 Indb. (1906: 722), deraf Aabyhøj 129 Gaarde og Huse og 1149 Indb. H. W. <section end="Aaby"/> <section begin="Aaby"/>'''Aaby,''' Nørre-, Sogne- og Stationsby i det nordvestlige Fyn (Vends Herred) ved den fynske Hovedbane, c. 10 km SØ. for Middelfart, med Kirke, Skole, Realskole, Missionshus, Forsamlingshus, Sparekasse, fl. Fabrikker, et 1904 anlagt Elektricitetsværk m. m. samt (1. Febr 1911) 153 Gaarde og Huse og 777 Indb. (1906: 495). H. W. <section end="Aaby"/> <section begin="Aabybro"/>'''Aabybro,''' Stationsby i Vendsyssel paa Aalborg-Fjerritslev-Banen (Kjær Herred; Sognet Aaby, ligger baade i Kjær og Hvetbo Herreder), havde 1. Febr 1911 89 Gaarde og Huse og 422 Indb. H. W. <section end="Aabybro"/> <section begin="Aach"/>'''Aach,''' [a.k], Flod i Baden, opstaar ved Byen A. ved Jurabjergenes Sydrand og udmunder i Bodensøen. A. er et underjordisk Afløb for Donau, der ved Immerdingen i Jura mister en Del af sin Vandmængde gennem Spalter i Undergrunden. G. Ht. <section end="Aach"/> <section begin="Aachen"/>'''Aachen,''' [^a.kɔn] (fr. Aix-la-Chapelle, lat. Aquisgranum), Hovedstad i Regeringsdistriktet Aachen (4155 km2 med (1910) 690777 Indb., hvoraf 655329 Katolikker, 30764 Protestanter og 4211 Jøder), i den preussiske Prov. Rheinland, ligger 162 m o. H. i en smuk Kedeldal, der vandes af Floden Wurm. Den har (1910) 156143 Indb., hvoraf c. 9/10 er Katolikker og c. 1650 Jøder. A. er en af Tysklands vigtigste Industribyer. Uldspinderiet og Klædefabrikationen, der allerede blomstrede i 12. Aarh., er overordentlig betydelige og anvender nu især Uld fra Argentina. Naalefabrikationen, fra 16. Aarh., har stor Bet., ligeledes Fabrikationen af Karter, Maskiner og Dampkedler, Vogne og Jernbanevagoner, Møbler, Cigarer. Endvidere findes Bogtrykkerier, Silke- og Lærredsvæverier etc. Industrien, der begunstiges af de rige Stenkulsgruber i Omegnen, giver Anledning til en stor oversøisk Eksport. A. er med sine fire Jernbanestationer et Knudepunkt paa Köln-Herbesthal-Banen og en vigtig Stabelplads for den preussiske Handel med stor Omsætning i Industrivarer, Uld, Korn, Vin, Stenkul, Læder. Træ etc. — De verdensberømte varme, svovlholdige Kilder i A. benyttedes allerede af Romerne og har haft en stor Bet. for Byens Blomstring; de anvendes mod Gigt, Hudsygdomme, Reumatisme, Syfilis m. m. og besøges aarlig af over 40000 Kurgæster. — A. bestaar af den indre, gamle, og den ydre Stad, hvortil kommer nyere Staddele uden for den tidligere Ringmur samt den 1897 indlemmede Nabostad Burtscheid. De fleste Gader har et ganske moderne Udseende. Fra Middelalderen er dog enkelte Bygninger bevaret. Det gotiske Raadhus, bygget i 14. Aarh., er restaureret efter Branden 1883; dets østlige Taarn (Granusturm) er en Levning af Karolingernes Borg. Den vældige Kejsersal benyttedes i sin Tid ved Kroningsfestlighederne. Domkirken (Münster) paabegyndtes i byzantinsk Stil af Karl den Store og indviedes 805. Koret, i gotisk Stil, opførtes 1353—1413. og Kirken flankeres af fl. gotiske Kapeller. I Kirken hviler Karl den Stores Ben i et kostbart Skrin, og sjældne Relikvier fremvises hvert 7. Aar for Folket. — A. er opstaaet i Romertiden; Alexander Severus lod Bade indrette ved de varme Kilder 220. Karl den Store gjorde A. til sit Riges Midtpunkt. 813—1553 var den det tyske Riges Kroningsstad. A. var i Middelalderen en stor og rig By, »det hellige rom. Riges frie Stad«. 1450 tiltvang Lavene sig Andel i Stadens Regering. Reformationstiden bragte heftige indre Kampe, og efter Protestanternes Fordrivelse 1616 af spanske Tropper sank Stadens Velstand. 1797—1814 hørte A. under Frankrig og var Hovedstad i Roer-Dep. 1815 kom den under Preussen og blomstrede i nyere Tid atter op. To Fredsslutninger har fundet Sted i A.: 1668 (efter Devolutionskrigen) og 1748 (efter den østerrigske Arvefølgekrig). Ved Kongressen i A. (Oktbr—Novbr 1818) tiltraadte Frankrig den hellige Alliance. G. Ht. <section end="Aachen"/> <section begin="Aachener"/>'''Aachener''' [^a’kənər] '''Badesalt''' og Badesæbe bruges til Fremstilling af kunstige A. Bade. Saltet er en kunstig tilberedt Blanding af <section end="Aachener"/><noinclude><references/></noinclude> gju0dlnqbdxc8d23pax279bej1iu7c3 429218 429217 2026-06-15T17:46:36Z Johshh 9757 429218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hovedstad; endnu er den Sæde for en Ærkebisp. Universitetet (oprettet 1640) flyttedes efter Branden 1827 til Helsingfors. Å. har nu et ganske moderne Præg; af Middelalderens Bygninger er kun Domkirken tilbage samt Åbo Slot, der nu rummer et hist. Museum. Fred 1743 mellem Sverige og Rusland. G. Ht. <section begin="Aabod"/>'''Aabod,''' norsk Retsudtryk: 1) Vedligeholdelse ell. Istandsættelse af Huse og Gærder paa Lejlændings- ell. Embedsgaarde. 2) Erstatning i Tilfælde af manglende Vedligeholdelse. Lejlændinger, Forpagtere af visse offentlige Ejendomme samt Embedsmænd m. H. t. de dem tillagte Embedsgaarde har Aabodsansvar, d. e. Pligt til saadan Vedligeholdelse, Istandsættelse ell. Ydelse af Erstatning (N. L. 3—14—30, 42, 43. L. 14. Aug. 1818, 25. Aug. 1848 og 14. Juli 1897). I Mangel af mindelig Overenskomst ved Ejendommens Fratrædelse sker Afgørelsen af alle Spørgsmaal vedrørende Aaboden ved en Aabodsforretning, som bestyres af Sorenskriveren, og hvortil er opnævnt Skønsmænd. K. Ø. <section end="Aabod"/> <section begin="Åbo Len"/>'''Åbo Len''' (Åbo-Bjørneborg L.), beliggende i det sydvestlige Hjørne af Finland, er 24200 km2 med (1910) 499350 Indb. <section end="Åbo Len"/> <section begin="Åborätt"/>'''Åborätt,''' i Svensk Retten til paa vis Tid — oftest paa Livstid og med arvelig Besiddelse — at dyrke andens Jord mod vis Afgift. Begrebet findes i Reglen paa Kronens ell. offentlige Institutioners Jorder. Efterhaanden fastsloges de fleste Steder Åboernes urørlige Arveret, saa længe de drev Ejendommen ulasteligt og ikke forbrød sig mod de borgerlige Love. I den nyeste Tid er der ofte opstaaet Forviklinger ang. Tolkningen af Åbo’s Rettigheder. Åboerne har følt deres Stilling mere usikker end før og klager over, at de ofte uden videre jages fra deres Steder. Spørgsmaalet er imidlertid ret indviklet, og Regeringen har derfor 1913 set sig nødsaget til at nedsætte en særlig Åborättskomité for at faa det brændende Spørgsmaal udredet. A. M. D. <section end="Åborätt"/> <section begin="Aabosyssel"/>'''Aabosyssel''' omfattede i Middelalderen den nordlige Del af Aarhus Stift. <section end="Aabosyssel"/> <section begin="Aaby"/>'''Aaby,''' en i stærk Opkomst værende Sogneby (Hasle Herred), c. 3 km SV. for Aarhus og næsten som en Forstad til denne. Byen, der har Kirke, Skole og fl. industrielle Anlæg, bl. a. en Lervarefabrik, havde 1. Febr 1911 med Aabyhøj By, særligt Villakvarter, 202 Gaarde og Huse og 1585 Indb. (1906: 722), deraf Aabyhøj 129 Gaarde og Huse og 1149 Indb. H. W. <section end="Aaby"/> <section begin="Aaby"/>'''Aaby,''' Nørre-, Sogne- og Stationsby i det nordvestlige Fyn (Vends Herred) ved den fynske Hovedbane, c. 10 km SØ. for Middelfart, med Kirke, Skole, Realskole, Missionshus, Forsamlingshus, Sparekasse, fl. Fabrikker, et 1904 anlagt Elektricitetsværk m. m. samt (1. Febr 1911) 153 Gaarde og Huse og 777 Indb. (1906: 495). H. W. <section end="Aaby"/> <section begin="Aabybro"/>'''Aabybro,''' Stationsby i Vendsyssel paa Aalborg-Fjerritslev-Banen (Kjær Herred; Sognet Aaby, ligger baade i Kjær og Hvetbo Herreder), havde 1. Febr 1911 89 Gaarde og Huse og 422 Indb. H. W. <section end="Aabybro"/> <section begin="Aach"/>'''Aach,''' [a.k], Flod i Baden, opstaar ved Byen A. ved Jurabjergenes Sydrand og udmunder i Bodensøen. A. er et underjordisk Afløb for Donau, der ved Immerdingen i Jura mister en Del af sin Vandmængde gennem Spalter i Undergrunden. G. Ht. <section end="Aach"/> <section begin="Aachen"/>'''Aachen,''' [^a.kɔn] (fr. Aix-la-Chapelle, lat. Aquisgranum), Hovedstad i Regeringsdistriktet Aachen (4155 km2 med (1910) 690777 Indb., hvoraf 655329 Katolikker, 30764 Protestanter og 4211 Jøder), i den preussiske Prov. Rheinland, ligger 162 m o. H. i en smuk Kedeldal, der vandes af Floden Wurm. Den har (1910) 156143 Indb., hvoraf c. 9/10 er Katolikker og c. 1650 Jøder. A. er en af Tysklands vigtigste Industribyer. Uldspinderiet og Klædefabrikationen, der allerede blomstrede i 12. Aarh., er overordentlig betydelige og anvender nu især Uld fra Argentina. Naalefabrikationen, fra 16. Aarh., har stor Bet., ligeledes Fabrikationen af Karter, Maskiner og Dampkedler, Vogne og Jernbanevagoner, Møbler, Cigarer. Endvidere findes Bogtrykkerier, Silke- og Lærredsvæverier etc. Industrien, der begunstiges af de rige Stenkulsgruber i Omegnen, giver Anledning til en stor oversøisk Eksport. A. er med sine fire Jernbanestationer et Knudepunkt paa Köln-Herbesthal-Banen og en vigtig Stabelplads for den preussiske Handel med stor Omsætning i Industrivarer, Uld, Korn, Vin, Stenkul, Læder. Træ etc. — De verdensberømte varme, svovlholdige Kilder i A. benyttedes allerede af Romerne og har haft en stor Bet. for Byens Blomstring; de anvendes mod Gigt, Hudsygdomme, Reumatisme, Syfilis m. m. og besøges aarlig af over 40000 Kurgæster. — A. bestaar af den indre, gamle, og den ydre Stad, hvortil kommer nyere Staddele uden for den tidligere Ringmur samt den 1897 indlemmede Nabostad Burtscheid. De fleste Gader har et ganske moderne Udseende. Fra Middelalderen er dog enkelte Bygninger bevaret. Det gotiske Raadhus, bygget i 14. Aarh., er restaureret efter Branden 1883; dets østlige Taarn (Granusturm) er en Levning af Karolingernes Borg. Den vældige Kejsersal benyttedes i sin Tid ved Kroningsfestlighederne. Domkirken (Münster) paabegyndtes i byzantinsk Stil af Karl den Store og indviedes 805. Koret, i gotisk Stil, opførtes 1353—1413. og Kirken flankeres af fl. gotiske Kapeller. I Kirken hviler Karl den Stores Ben i et kostbart Skrin, og sjældne Relikvier fremvises hvert 7. Aar for Folket. — A. er opstaaet i Romertiden; Alexander Severus lod Bade indrette ved de varme Kilder 220. Karl den Store gjorde A. til sit Riges Midtpunkt. 813—1553 var den det tyske Riges Kroningsstad. A. var i Middelalderen en stor og rig By, »det hellige rom. Riges frie Stad«. 1450 tiltvang Lavene sig Andel i Stadens Regering. Reformationstiden bragte heftige indre Kampe, og efter Protestanternes Fordrivelse 1616 af spanske Tropper sank Stadens Velstand. 1797—1814 hørte A. under Frankrig og var Hovedstad i Roer-Dep. 1815 kom den under Preussen og blomstrede i nyere Tid atter op. To Fredsslutninger har fundet Sted i A.: 1668 (efter Devolutionskrigen) og 1748 (efter den østerrigske Arvefølgekrig). Ved Kongressen i A. (Oktbr—Novbr 1818) tiltraadte Frankrig den hellige Alliance. G. Ht. <section end="Aachen"/> <section begin="Aachener"/>'''Aachener''' [^a’kənər] '''Badesalt''' og Badesæbe bruges til Fremstilling af kunstige A. Bade. Saltet er en kunstig tilberedt Blanding af <section end="Aachener"/><noinclude><references/></noinclude> 6vzccc7e12fuuaznj4z4wtt2msfpme6 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/17 104 107339 429219 2026-06-15T17:48:22Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "de vigtigste af de i den ene af Kilderne »Kaiserquelle« indeholdte Salte, nemlig Svovlnatrium, Kogsalt og Soda. Sæben er en jod-, brom- og svovlholdig Kalisæbe. E. K. <section begin="Aadalen"/>'''Aadalen,''' Herred i Ringerikes Fogderi, Buskeruds Amt (1910: 3392 Indb.). Strækker sig paa begge Sider af Bægnaelven — her kaldet Aadalselv — og den 25 km lange, smukke Indsø Sperillen op til søndre Aurdal i Valders. Til Præstegældet hører tre Kirker: Vi... 429219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>de vigtigste af de i den ene af Kilderne »Kaiserquelle« indeholdte Salte, nemlig Svovlnatrium, Kogsalt og Soda. Sæben er en jod-, brom- og svovlholdig Kalisæbe. E. K. <section begin="Aadalen"/>'''Aadalen,''' Herred i Ringerikes Fogderi, Buskeruds Amt (1910: 3392 Indb.). Strækker sig paa begge Sider af Bægnaelven — her kaldet Aadalselv — og den 25 km lange, smukke Indsø Sperillen op til søndre Aurdal i Valders. Til Præstegældet hører tre Kirker: Viker (Hovedkirke), Ytre Aadalen og Nes (Annekser). Det er væsentlig en Skovbygd, hvorfor ogsaa fl. Savbrug og Træsliberier, hvoraf to ved Henfossen og fire ved Hofsfossen. Herredets Areal er 640 km2, hvoraf 40 km2 Vand. M. H. <section end="Aadalen"/> <section begin="Aadals Brug"/>'''Aadals Brug,''' Jernstøberi i Løiten Herred, Hedemarkens Fogderi; 2 km fra Jernbanestationen af samme Navn. Anlagdes 1830 af O. Tranberg. Værket, som leverer Maskiner for industrielle Anlæg, Landbrugsredskaber, Spiger m. v., beskæftiger c. 200 Arbejdere og har en Omsætning af 1/2 Mill. Kr. Bruget bestaar af 35 større og mindre Bygninger og har sit eget Skole- og Fattigvæsen. M. H. <section end="Aadals Brug"/> <section begin="Aadness"/>'''Aadness,''' Peder, norsk Bondemaler (1739—92) fra Lille Odnes ved Randsfjorden, hvor han levede sin meste Tid som Gaardbruger og omrejsende Maler. Af 18. Aarh.’s talrige Bygdekunstnere er vel Aa. den, som naar højest. Hans Vægdekorationer (godt repræsenteret i de Sandvig’ske Samlinger paa Lillehammer) viser, at hans Kunst er stærkt præget af Rokokoen. Aa. har ogsaa malet Portrætter; han er repræsenteret i »Kristiania Kunstmuseum« med et Portræt af Justitsraad Even Hammer. E. L-w. <section end="Aadness"/> <section begin="aadre"/>'''aadre''' (af det tyske »adern«), se Aaring. <section end="aadre"/> <section begin="Aadsel"/>'''Aadsel,''' Lig, der er begyndt at gaa i Forraadnelse. Det er især Aadslerne af Husdyrene, der spiller nogen Rolle, dels fordi de let kan udbrede Smitte, naar Dyret er død af en smitsom Sygdom, og dels fordi enkelte Dele af dem finder teknisk Anvendelse. For at forhindre Udbredelsen af Smitte er der overalt fastsat Bestemmelser om Nedgravning og Desinfektion af Kadavere af Dyr, der har lidt af smitsomme Sygdomme, saasom Miltbrand, Snive, Faarekopper, ondartet Lungesyge, Kvægpest, Mund- og Klovesyge o. fl., ligesom der i Alm. for hver Sygdom gives bestemte Regler for, hvilke Dele af det døde Dyr der maa benyttes, og under hvilke Forsigtighedsregler. De Dele af Aadslet, der skal ødelægges, bliver kogte ell. nedgravede og bestrøede med Kalk ell. Klorkalk, og dette blandes ogsaa ind i den Jord, hvormed de tildækkes. Teknisk Anvendelse finder især Huderne af Okser, Heste og Faar, til Dels ogsaa af Hunde, Manke- og Halehaarene af Heste, Ulden af Faar, Horn og Klove. Undertiden udkoges Fedtet, efter at Kadaveret er flaaet, og bruges til Vognsmørelse og til Sæbefabrikation. Horn og Klove bruges af Drejere og Kammagere; Huden, Haarene og Ulden finder den sædvanlige Anvendelse. Enkelte Steder i Udlandet findes Fabrikker, alene baserede paa Udnyttelsen af Hestekadavere. Hud, Haar, Hove og Fedt bruges som sædvanligt. Den af Benene og Kødet udkogte Suppe inddampes stærkt og benyttes under Navn af Bonesize (Benslette) til Slette i Væverier. Ben- og Kødresterne behandles med Svovlsyre, tørres i Luften, males til Pulver og sælges som Gødning. Ang. Anvendelsen af Fiskeaadsler se Affaldsstoffer. K. M. <section end="Aadsel"/> <section begin="Aadselbiller"/>'''Aadselbiller''' (Silphidæ), en Billefamilie (se farvetrykt Tavle »Biller«) med 5 Led i alle Fødder, i Alm. 11 Led i Følehornene, der hyppigt i Spidsen er kølleformet fortykkede, og med 6 udvendig synlige Bagkropsringe. Hofterne paa de to forreste Benpar er kegledannede og frit fremstaaende, det bageste Benpars bevægelige. Imellem de enkelte Bagkropsringe er Bevægeligheden stor; hos mange Former dækker Vingerne kun en Del af Bagkroppen. Fam. indbefatter middelstore ell. smaa Insekter. Der er beskrevet c. 1000 Arter, især hjemmehørende i den nordlige tempererede Zone. Larverne er i Reglen flade med tydelig udelte Rygskjolde, tilbagetrukne Munddele, korte Kindbakker, treleddede Følehorn og 2—6 Øjne. Benene er veludviklede, og Fodleddet klodannet. I Danmark haves c. 100 Arter. Aa. spiller i Naturen en stor Rolle; de hører ind under det store Ordenspoliti, Sanitetstropperne, der skaffer det døde Materiale bort og derigennem skaffer Plads til nyt Liv. De lægger deres Æg i dødt Materiale ell. i henraadnende Stoffer: i Lig af Pattedyr, Fugle, ja selv i Fisk, i Svampe, henraadnende Plantestoffer, undtagelsesvis i Insekter. Enkelte er Rovdyr og lever af sidstnævnte. Nogle er blinde og lever i Huler; nyere Undersøgelser har vist, at Gruppen Leptoderini optræder med et stort Antal, over 150, i Huler; andre i Myreboer. Bedst kendte er de saakaldte Aadselgravere, Fam.’s største Arter, de fleste med Ligbærernes sorte Liberi, men ogsaa en Del med skrigende røde Tværbaand over Dækvingerne ell. med gule Haar. Paa 4. sidste Bagkropsring findes paa Rygsiden 2 fint tværriflede Felter; idet Vingedækkernes Bagrand gnides mod disse, frembringer Dyrene knirkende, meget iørefaldende Lyde. {{Illustration}} En Hovedslægt er de saakaldte Aadselgravere (Necrophorus). De opsøger fortrinsvis Smaapattedyrenes og Fuglenes Aadsler og søger saa vidt mulig ved at grave Jorden ud under dem at sænke dem ned i denne, hvorpaa de belægger dem med deres Æg. Naar Arbejdet er endt, hviler Aadslet nede i en underjordisk Hule med faststampede Vægge; under Arbejdet hjælpes et større Antal Dyr altid ad, som oftest en Hun og mange Hanner. Fabre har vist, at efter Begravelsen trækker Hannerne sig tilbage paa een nær; nede i Hulen finder han altid kun een Hun og een Han. De smaa Pattedyr, Mus etc., har mistet deres Hud, de er omhyggelig flaaede, Fuglene deres Fjer; Fiskene derimod faar Lov til at beholde deres Skæl; i øvrigt er Aadslet urørt. Inde i Aadslet ligger Æggene, som Hunnen har lagt; ofte slæber Dyrene i Forening <section end="Aadselbiller"/><noinclude><references/></noinclude> m96ljf02mebri0vs15jxlb31c9836jp Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/18 104 107340 429220 2026-06-15T17:51:42Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Aadslet hen til et Sted, der bedre egner sig til Begravelse end det, hvorpaa det blev fundet. Aadslet opspores ved Hjælp af Dyrenes stærke Lugtesans. Saa snart det begynder at lugte, ser man Aadselgraverne komme flyvende; samme Aadsel huser som oftest flere Arter, der arbejder i god Forstaaelse. De øvrige Aadselbiller (med Hovedslægten Silpha) er mindre, mere flade, Følehornenes Kølle er ikke saa skarpt afsat, og Forvingerne dækker hele Bagkroppe... 429220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Aadslet hen til et Sted, der bedre egner sig til Begravelse end det, hvorpaa det blev fundet. Aadslet opspores ved Hjælp af Dyrenes stærke Lugtesans. Saa snart det begynder at lugte, ser man Aadselgraverne komme flyvende; samme Aadsel huser som oftest flere Arter, der arbejder i god Forstaaelse. De øvrige Aadselbiller (med Hovedslægten Silpha) er mindre, mere flade, Følehornenes Kølle er ikke saa skarpt afsat, og Forvingerne dækker hele Bagkroppen. De er fortrinsvis sorte, enkelte har dog rødt Forbryst. Ogsaa de findes paa Aadsler, men de nedgraver dem ikke, derimod lever de af dem, og de lægger deres Æg paa dem. Larverne lever ikke som Aadselgravernes altid nede paa de nedgravede Lig, de strejfer frit omkring og lever af henraadnende Materiale, vistnok hovedsagelig af Plantestoffer; disse Larver er fortrinsvis sorte; enkelte gør ikke ringe Skade ved Massevis at anfalde Sukkerroernes unge Blade. En enkelt Art (S. quadrimaculata) med gule Dækvinger og 4 sorte Pletter fører sit eget Liv; den lever i Skove, træffes ofte paa Blomster, særlig paa Hvidtjørn, Røn o. a., og angives at leve af Insekter. Enkelte Arter lever af Snegle. C. W-L. '''Aadselblomst,''' se Stapelia. '''Aadselfugl,''' se Gribbe. '''Aadselgifte,''' d. s. s. Ptomaïner. '''Aadselgraver,''' se Aadselbiller. '''Aadselgrib,''' se Gribbe. '''Aadselstork,''' se Storke. <section begin="Aadselædende Dyr"/>'''Aadselædende Dyr''' kalder man de Dyr, der helt ell. dog for en større Del lever af Aadsler. Af Landdyr lever ikke faa Pattedyr og Fugle, adskillige Biller og en Mængde Bille- og Fluelarver af Aadsler, af Havdyr kan særlig fremhæves en Del Krebsdyr og Snegle. I varme, endnu kun lidet civiliserede Lande spiller adskillige aa. D., særlig Hunde, Sjakaler, Hyæner, Gribbe og Aadselstorke, en ret vigtig Rolle i sanitær Henseende ved at fortære døde Dyr og alle Slags dyriske Levninger, der ellers ved deres Forraadnelse vilde forpeste Luften. '''Aadselørn''' (Polyborus), se Gribbefalke. <section end="Aadselædende Dyr"/> <section begin="Aaen Sire"/>'''Aaen Sire''' ell. Sireaaen falder ud i Skagerak V. f. Lister og er Afløb for de store Lunde- og Siredalsvande. Den har fra umindelige Tider været en Grænseelv, i ældre Tider mellem Agder og Ryggjafylke, derpaa mellem Agder og Stavanger Len og nu mellem Lister og Mandal Amt og Stavanger Amt. M. H. '''Aae’s Laas,''' se Laase. <section end="Aaen Sire"/> <section begin="Aafjorden"/>'''Aafjorden,''' tidligere Herred i Fosens Fogderi, søndre Trondhjems Amt. Det blev ved kgl. Resol. af 23. Marts 1895 delt i Aa og Jøssund Herreder. M. H. <section end="Aafjorden"/> <section begin="Aag"/>'''Aag.''' En af Tømmer, Jern ell. Jernbeton udført Understøtnings-Konstruktion, hvis enkelte Dele alle ligger i samme lodrette (ell. omtr. lodrette) Plan. Et Træ-Aag bestaar i sin simpleste Form (Pæleaag) af en Række lodret nedrammede Pæle, foroven forbundne med vandrette Stykker Tømmer (Hammer, Tvingere), men Konstruktionen kan varieres paa fl. Maader for at skaffe større Stivhed: ved Anbringelse af fl. vandrette Forbindelsesstykker (Vandlister), undertiden en hel Klædning med vandrette Planker, ved Skraastivere mellem Pælene, ved at ramme de yderste Pæle skraat. Dobbeltaag bestaar af to simple Aag stillede tæt ved Siden af hinanden og indbyrdes forbundne paa forsk. Maade. Jern- og Jernbeton-Aag har lgn. Former som Træ-Aag, idet de dannes af to ell. fl. Søjler, forbundne ved en Gitter- ell. Ramme-Konstruktion (Portal-Aag). Jern-Aag understøttes hyppigt drejeligt forneden (Pendul-Aag), Jernbeton-Aag støbes i Alm. i eet med Fundamenterne. A. O-d. <section end="Aag"/> <section begin="Aag"/>'''Aag.''' Trækketøj for Okser, i den nyere Tid fl. St. afløst af lgn. Seletøj, som bruges til Heste. Efter Anbringelsesstedet skelnes mellem Pandeaag, Nakkeaag og Hals- ell. Mankeaag. Pandeaaget bestaar af et Stykke tykt Træ, der er udpolstret; det anbringes midt paa Panden og fastgøres (ved en Rem, et Reb ell. et Par Læderstropper) til Hornene. I Sideenderne findes Øskner til Befæstelse af Skaglerne. Pandeaaget erstattes undertiden af en udpolstret Panderem. Nakkeaaget er ligeledes af Træ; det anbringes bag Hornene og fastgøres til disse med Remme ell. Reb. Oftest er det dobbelt. Trækket sker da gennem en med Byrden forbunden Jernkæde, der befæstes til Midten af Aagets Bagside. Det dobbelte Nakkeaag er billigt og let at anbringe, men hvis ikke begge Dyrene er lige kraftige, vil det ene let blive overanstrengt, fordi de arbejdende Dyr er alt for meget afhængige af hinanden under Bevægelsen. Ofte befæstes Nakkeaaget ganske løst til Hornene og anbringes saa langt bagtil, at det hviler mod Manken. Denne Anbringelse er heldigst; thi derved undgaas, at Dyrene kommer til at trække med Hornene. Hals- ell. Mankeaaget er ligeledes enten enkelt ell. dobbelt; det enkelte, som gerne benyttes i Danmark, bestaar af 2 Træstave, der forbindes oventil og nedentil og hviler paa Sivpuder. Det dobbelte Halsaag bestaar af 2 lange, stærke Tværstænger, der er samlede til en i 3 Afsnit (1 midterste stort og 2 mindre paa Siderne) inddelt Ramme ved 2 Par tyndere Stokke; disses Længde svarer til Halsens Højde, deres indbyrdes Afstand til Halsens Tykkelse. De smaa Afsnit af Rammen anbringes om de trækkende Dyrs Halse, og Trækket forplantes fra Midten af den øverste af de lange Tværstænger paa samme Maade som ved det dobbelte Nakkeaag. De lange Stænger er enten lige (Rammeafsnittene rektangulære) ell. tilhuggede efter Formen af Halsen oventil og nedentil. Pandeaaget bruges bl. a. i Tyskland og nogle Steder i Frankrig, Nakkeaaget i Sverige og Italien, det dobbelte Halsaag i Donaufyrstendømmerne og fl. St. H. G. '''Aag.''' Om Bet. hos Romerne se Jugum. <section end="Aag"/> <section begin="Aagaard"/>'''Aagaard,''' Hovedgaard i Løve Herred SØ. for Kallundborg, synes 1660—70 oprettet til Hovedgaard af Rentemester Henrik Müller, gik fra ham over til Svigersønnen Thomas Finke, tilhørte senere Slægten Benzon. Gehejmekonferensraad Greve C. E. Moltke købte den 1804. Ved hans Død 1858 kom Godset tillige med Nørager til hans Søn, medens Gaarden Aa. solgtes for sig. B. L. Aagaard, Hovedgaard i V.-Hanherred N. for Færgestedet Aggersund. Var til 1630 i <section end="Aagaard"/><noinclude><references/></noinclude> 553w83mm1rpxh1vjmus4ne64y9lmrxy 429221 429220 2026-06-15T17:52:06Z Johshh 9757 429221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Aadslet hen til et Sted, der bedre egner sig til Begravelse end det, hvorpaa det blev fundet. Aadslet opspores ved Hjælp af Dyrenes stærke Lugtesans. Saa snart det begynder at lugte, ser man Aadselgraverne komme flyvende; samme Aadsel huser som oftest flere Arter, der arbejder i god Forstaaelse. De øvrige Aadselbiller (med Hovedslægten Silpha) er mindre, mere flade, Følehornenes Kølle er ikke saa skarpt afsat, og Forvingerne dækker hele Bagkroppen. De er fortrinsvis sorte, enkelte har dog rødt Forbryst. Ogsaa de findes paa Aadsler, men de nedgraver dem ikke, derimod lever de af dem, og de lægger deres Æg paa dem. Larverne lever ikke som Aadselgravernes altid nede paa de nedgravede Lig, de strejfer frit omkring og lever af henraadnende Materiale, vistnok hovedsagelig af Plantestoffer; disse Larver er fortrinsvis sorte; enkelte gør ikke ringe Skade ved Massevis at anfalde Sukkerroernes unge Blade. En enkelt Art (S. quadrimaculata) med gule Dækvinger og 4 sorte Pletter fører sit eget Liv; den lever i Skove, træffes ofte paa Blomster, særlig paa Hvidtjørn, Røn o. a., og angives at leve af Insekter. Enkelte Arter lever af Snegle. C. W-L. '''Aadselblomst,''' se Stapelia. '''Aadselfugl,''' se Gribbe. '''Aadselgifte,''' d. s. s. Ptomaïner. '''Aadselgraver,''' se Aadselbiller. '''Aadselgrib,''' se Gribbe. '''Aadselstork,''' se Storke. <section begin="Aadselædende Dyr"/>'''Aadselædende Dyr''' kalder man de Dyr, der helt ell. dog for en større Del lever af Aadsler. Af Landdyr lever ikke faa Pattedyr og Fugle, adskillige Biller og en Mængde Bille- og Fluelarver af Aadsler, af Havdyr kan særlig fremhæves en Del Krebsdyr og Snegle. I varme, endnu kun lidet civiliserede Lande spiller adskillige aa. D., særlig Hunde, Sjakaler, Hyæner, Gribbe og Aadselstorke, en ret vigtig Rolle i sanitær Henseende ved at fortære døde Dyr og alle Slags dyriske Levninger, der ellers ved deres Forraadnelse vilde forpeste Luften. '''Aadselørn''' (Polyborus), se Gribbefalke. <section end="Aadselædende Dyr"/> <section begin="Aaen Sire"/>'''Aaen Sire''' ell. Sireaaen falder ud i Skagerak V. f. Lister og er Afløb for de store Lunde- og Siredalsvande. Den har fra umindelige Tider været en Grænseelv, i ældre Tider mellem Agder og Ryggjafylke, derpaa mellem Agder og Stavanger Len og nu mellem Lister og Mandal Amt og Stavanger Amt. M. H. '''Aae’s Laas,''' se Laase. <section end="Aaen Sire"/> <section begin="Aafjorden"/>'''Aafjorden,''' tidligere Herred i Fosens Fogderi, søndre Trondhjems Amt. Det blev ved kgl. Resol. af 23. Marts 1895 delt i Aa og Jøssund Herreder. M. H. <section end="Aafjorden"/> <section begin="Aag"/>'''Aag.''' En af Tømmer, Jern ell. Jernbeton udført Understøtnings-Konstruktion, hvis enkelte Dele alle ligger i samme lodrette (ell. omtr. lodrette) Plan. Et Træ-Aag bestaar i sin simpleste Form (Pæleaag) af en Række lodret nedrammede Pæle, foroven forbundne med vandrette Stykker Tømmer (Hammer, Tvingere), men Konstruktionen kan varieres paa fl. Maader for at skaffe større Stivhed: ved Anbringelse af fl. vandrette Forbindelsesstykker (Vandlister), undertiden en hel Klædning med vandrette Planker, ved Skraastivere mellem Pælene, ved at ramme de yderste Pæle skraat. Dobbeltaag bestaar af to simple Aag stillede tæt ved Siden af hinanden og indbyrdes forbundne paa forsk. Maade. Jern- og Jernbeton-Aag har lgn. Former som Træ-Aag, idet de dannes af to ell. fl. Søjler, forbundne ved en Gitter- ell. Ramme-Konstruktion (Portal-Aag). Jern-Aag understøttes hyppigt drejeligt forneden (Pendul-Aag), Jernbeton-Aag støbes i Alm. i eet med Fundamenterne. A. O-d. <section end="Aag"/> <section begin="Aag"/>'''Aag.''' Trækketøj for Okser, i den nyere Tid fl. St. afløst af lgn. Seletøj, som bruges til Heste. Efter Anbringelsesstedet skelnes mellem Pandeaag, Nakkeaag og Hals- ell. Mankeaag. Pandeaaget bestaar af et Stykke tykt Træ, der er udpolstret; det anbringes midt paa Panden og fastgøres (ved en Rem, et Reb ell. et Par Læderstropper) til Hornene. I Sideenderne findes Øskner til Befæstelse af Skaglerne. Pandeaaget erstattes undertiden af en udpolstret Panderem. Nakkeaaget er ligeledes af Træ; det anbringes bag Hornene og fastgøres til disse med Remme ell. Reb. Oftest er det dobbelt. Trækket sker da gennem en med Byrden forbunden Jernkæde, der befæstes til Midten af Aagets Bagside. Det dobbelte Nakkeaag er billigt og let at anbringe, men hvis ikke begge Dyrene er lige kraftige, vil det ene let blive overanstrengt, fordi de arbejdende Dyr er alt for meget afhængige af hinanden under Bevægelsen. Ofte befæstes Nakkeaaget ganske løst til Hornene og anbringes saa langt bagtil, at det hviler mod Manken. Denne Anbringelse er heldigst; thi derved undgaas, at Dyrene kommer til at trække med Hornene. Hals- ell. Mankeaaget er ligeledes enten enkelt ell. dobbelt; det enkelte, som gerne benyttes i Danmark, bestaar af 2 Træstave, der forbindes oventil og nedentil og hviler paa Sivpuder. Det dobbelte Halsaag bestaar af 2 lange, stærke Tværstænger, der er samlede til en i 3 Afsnit (1 midterste stort og 2 mindre paa Siderne) inddelt Ramme ved 2 Par tyndere Stokke; disses Længde svarer til Halsens Højde, deres indbyrdes Afstand til Halsens Tykkelse. De smaa Afsnit af Rammen anbringes om de trækkende Dyrs Halse, og Trækket forplantes fra Midten af den øverste af de lange Tværstænger paa samme Maade som ved det dobbelte Nakkeaag. De lange Stænger er enten lige (Rammeafsnittene rektangulære) ell. tilhuggede efter Formen af Halsen oventil og nedentil. Pandeaaget bruges bl. a. i Tyskland og nogle Steder i Frankrig, Nakkeaaget i Sverige og Italien, det dobbelte Halsaag i Donaufyrstendømmerne og fl. St. H. G. '''Aag.''' Om Bet. hos Romerne se Jugum. <section end="Aag"/> <section begin="Aagaard"/>'''Aagaard,''' Hovedgaard i Løve Herred SØ. for Kallundborg, synes 1660—70 oprettet til Hovedgaard af Rentemester Henrik Müller, gik fra ham over til Svigersønnen Thomas Finke, tilhørte senere Slægten Benzon. Gehejmekonferensraad Greve C. E. Moltke købte den 1804. Ved hans Død 1858 kom Godset tillige med Nørager til hans Søn, medens Gaarden Aa. solgtes for sig. B. L. <section end="Aagaard"/> <section begin="Aagaard"/>'''Aagaard,''' Hovedgaard i V.-Hanherred N. for Færgestedet Aggersund. Var til 1630 i <section end="Aagaard"/><noinclude><references/></noinclude> os5j6xviyz5cw45g2hutpgrype6kx1p Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/19 104 107341 429222 2026-06-15T17:53:43Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Gyldenstjernernes Eje, afbrændtes i Bondeopstanden mod Christoffer af Bayern 1441, saa Ejeren Niels Pedersen G.: »ikkun kom af sin Gaard med en Stav i sin Haand«. Hovedslaget mod Bønderne — hvorfra det bekendte Vers: »Først da rømte de Morsingboer« o. s. v. — under Christoffer af Bayerns Ledelse stod ved Aa. 6. Juni 1441. Ejedes senere bl. a. af Slægterne Rantzau, Mylius og Roulund. B. L. <section begin="Aagaard"/>'''Aagaard,''' Carl Frederik, dan... 429222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Gyldenstjernernes Eje, afbrændtes i Bondeopstanden mod Christoffer af Bayern 1441, saa Ejeren Niels Pedersen G.: »ikkun kom af sin Gaard med en Stav i sin Haand«. Hovedslaget mod Bønderne — hvorfra det bekendte Vers: »Først da rømte de Morsingboer« o. s. v. — under Christoffer af Bayerns Ledelse stod ved Aa. 6. Juni 1441. Ejedes senere bl. a. af Slægterne Rantzau, Mylius og Roulund. B. L. <section begin="Aagaard"/>'''Aagaard,''' Carl Frederik, dansk Landskabsmaler, f. 29. Jan. 1833 i Odense, hvor Faderen var Skomager, d. i Kbhvn 2. Novbr 1895. I sin Fødeby lærte han Malerprofessionen, men da han 1852 var bleven Svend, rejste han til Kbhvn for at blive uddannet til Kunstner; samtidig med, at han der tegnede paa Akademiet, arbejdede han paa sin ældre Broders — den ndf. omtalte J. P. Aa.’s — xylografiske Atelier. Lidt senere traadte han i Forbindelse med G. C. Hilker, modtog Undervisning i Dekorationsmaleriet og deltog i Udsmykningen af Landbohøjskolen og Universitetets Vestibule; senere dekorerede han Studenterforeningens Bygning i Kbhvn, Hovedbygningen paa Frijsenborg og fl. større Lokaler. Som begyndende Landskabsmaler nød Aa. en Tid P. C. T. Skovgaards Vejledning, og allerede 1857 vandt han den Neuhausenske Præmie for »Vildtvoksende Markblomster«, der erhvervedes af Kunstforeningen. Herpaa fulgte en overordentlig omfattende Produktion af Landskabsbilleder, dels over hjemlige, dels over udenlandske Motiver; 1870—71 og 1875—76 var han i Italien og medbragte derfra en Mængde Studier og større Malerier. Et omfangsrigt Arbejde af ham, »Parti af Jægersborg Dyrehave, rimfuld Efteraarsmorgen«, blev købt til »Den kgl. Malerisamling«, efter at det, 1865, havde indbragt ham den Sødring’ske Opmuntringspræmie, senere er det blevet udrangeret; 1874 blev han valgt til Medlem af »Kunstakademiet«. Mellem de danske Landskabsmalere er Aa. utvivlsomt en af de mest populære, særlig i Kraft af sin udprægede Evne til at finde almen tiltalende Emner, benytte disse i afrundet og anskuelig Form og give Naturstemninger et let tilgængeligt Udtryk. S. M. <section end="Aagaard"/> <section begin="Aagaard"/>'''Aagaard,''' Gustav, norsk Forf., f. i Sandefjord 18. Septbr 1852, blev Præst 1876. Hans første Forfatterskab var af religiøs Natur; senere har han udgivet en Række Fortællinger af mere skønlitterær Art, men med tydelig moraliserende Tendens. E. S-n. <section end="Aagaard"/> <section begin="Aagaard"/>'''Aagaard,''' Johan Peter, dansk Xylograf, f. i Odense 3. Maj 1818, d. i Kbhvn 22. Maj 1879, Broder til ovenn. C. F. Aa. Opr. var han bestemt for Malerhaandværket, blev Svend og drog 1839 til Kbhvn; men kort derpaa gav han sig i Lære hos A. C. F. Flinch og udviklede sig under denne saa vel, at han allerede 1842 kunde møde med forsk. Træsnit paa Charlottenborgudstillingen. I de flg. Aar offentliggjorde han fl. vellykkede Blade og vandt snart Anerkendelse som en af de dygtigste Kunstnere i sit Fag. Det var dog især, efter at han 1849 var gaaet i Kompagni med Xylografen A. Th. Kittendorf, at han udfoldede en større Virksomhed; Firmaet blev snart et af Landets i sin Art anseligste, og der udgik fra det en Mængde større og mindre illustrerede Værker, bl. hvilke Fabricius’ Danmarkshistorie maa nævnes som det vigtigste i kunstnerisk Henseende. Da C. A. T. Piil havde opfundet Kemitypien, lagde Aa. sig ogsaa efter denne Reproduktionsmaade og bragte den til Anvendelse dels i den paa Firmaets Forlag udkommende illustrerede Almanak og i forsk. Ugeblade, dels i de af Worsaae udg. »Afbildninger fra det kgl. Museum for nordiske Oldsager«. S. M. <section end="Aagaard"/> <section begin="Aagaard"/>'''Aagaard,''' Oscar, norsk Forf., f. i Sandefjord 4. Juli 1857. Opr. uddannet som Forretningsmand begyndte han 36 Aar gl. at skrive og vakte Opmærksomhed med en af sine første Fortællinger »Underlige Fyre« (1894), som er præget af en jævnt naturlig Iagttagelsesevne. Senere har han forsøgt sig en Del i satirisk Samfundsskildring; med sine meget harmløse, humoristiske Soldaterskildringer: »Kaptein Hejre og hans Gutter« (1898) og »Martin Ligeglads Meriter« (1899) har Aa. gjort adskillig Lykke blandt Publikum, og i et Folkeskuespil om samme Emner, som 1906 opførtes paa »Centralteatret«, forfulgte han denne Succes. E. S-n. <section end="Aagaard"/> <section begin="Aage"/>'''Aage''' (ældre: Aake), dansk og svensk Mandsnavn; opr. Afkortelse af Aamund o. l. Navne; jfr. Agge. A. O. <section end="Aage"/> <section begin="Aage Jonsön"/>'''Aage Jonsön''' var en Tid Drost hos Erik Menved og hørte til Kongens vigtigste Raadgivere under Striden med Ærkebiskop Jens Grand, der ogsaa satte ham i Band. Han døde 1317. Kr. E. '''Aage Kakke,''' se Kakke. <section end="Aage Jonsön"/> <section begin="Aager"/>'''Aager,''' i opr. Bet. den Handling at tage højere Rente af et Laan end den ved Lovgivningen tilladte, i nyere Forstand det Forhold at skaffe sig ublu Fordel af en Pengeforstrækning ell. anden Retshandel ved at udbytte sin Medkontrahents Nød, Letsindighed ell. Uerfarenhed. I tidligere Tider var det ofte forbudt overhovedet at tage Renter. Saa længe Handelssamkvemmet er uudviklet, er der ingen Brug for Pengekreditten, hvorfor man opstiller Sætningen nummus non nummum parit, d. v. s. »da Penge er ufrugtbare, kan de ikke frembringe Penge«. Ud fra denne Betragtning, og fordi Udlaan mod Rente let skaber Misbrug af Magten over for den trængende, forkastedes Rentetagen i al Alm. Laan fremtræder da som en Barmhjertigheds- og Kærlighedsgerning. Efter mosaisk Ret var formuende Folk endog forpligtede til at yde vederlagsfrit Laan til deres Landsmænd (dog opr. kun naar disse var fattige, senere ubetinget). Efter rom. Ret var det gennemgaaende tilladt at tage Rente. Ifølge de 12 Tavlers Love var den højeste tilladte Rente 8 1/3 % p. a. (foenus unciarium, d. v. s. et Laan, hvor Renten udgjorde en Tolvtedel af Kapitalen). Senere blev Rentefoden nedsat til det halve, og ved lex Genusia Aar 332 f. Kr. blev det endog forbudt rom. Borgere overhovedet at tage Rente af hinanden. Dette Forbud overholdtes dog ikke. Omkr. Kr. Fødsel var den højeste tilladte Rente 1 % om Maaneden (usurae centesimae). Efter Justinian’s Lovgivning maatte Købmænd tage 8 % p. a., Personer af den højeste Rangklasse (homines<section end="Aager"/><noinclude><references/></noinclude> n1crfyw0484n5t72wxqx0hodnroawi8 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/20 104 107342 429223 2026-06-15T17:54:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "stres) 4 % og andre Personer 6 %. At tage Rentesrenter (anatocisme) var forbudt. I Middelalderen gjorde der sig snart den Betragtning gældende, at det var forkasteligt overhovedet at tage Renter. Dette har sikkert delvis haft sin virkelige Grund i, at man kunde undvære Laan mod Renter under de nu bestaaende, mindre udviklede Forretningsforhold; men det fremtraadte som et Udtryk for en med mosaisk Ret stemmende religiøs Betragtning. Efter at det fø... 429223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>stres) 4 % og andre Personer 6 %. At tage Rentesrenter (anatocisme) var forbudt. I Middelalderen gjorde der sig snart den Betragtning gældende, at det var forkasteligt overhovedet at tage Renter. Dette har sikkert delvis haft sin virkelige Grund i, at man kunde undvære Laan mod Renter under de nu bestaaende, mindre udviklede Forretningsforhold; men det fremtraadte som et Udtryk for en med mosaisk Ret stemmende religiøs Betragtning. Efter at det først havde været blot gejstlige forbudt, erklærede Paven Aar 443 det for en fordømmelig Handling, at selv læge Personer tog Renter, og endelig blev de, der bedrev Aa., paa Konciliet i Vienne Aar 1311 truede med Udelukkelse fra Nadveren samt med Frakendelse af Ret til at oprette Testamente og til at blive begravede i indviet Jord. Dette absolutte Forbud mod Aa. blev, som en kanonisk Retsregel, gældende i hele Europa. Men medens det i andre Lande tillige fik Understøttelse gennem den verdslige Lovgivning, bestod Forbudet i Danmark kun, indtil den kanoniske Ret ved Reformationens Indførelse Aar 1536 havde tabt sin Gyldighed. Vel blev det i Christian III’s Lovgivning erklæret for usømmeligt og ukristeligt at tage Renter; men samtidig tillodes det dog at betinge sig 5 % p. a. af Penge, Korn ell. andet, hvilken Maksimumsrente Christian IV forhøjede til 6 %. Denne Regel er optagen i Christian V’s D. L. 5—14—5; den er endnu formelt i Kraft med Hensyn til Laan af andet end Penge, men vil ikke blive anvendt. Hvad angaar Pengelaan, blev den højeste tilladte Rente først nedsat til 5 % (1813), senere til 4 (1820), men ved L. af 6. Apr. 1855, den nugældende Hovedlov, blev al Rentetagen given fri, undtagen for saa vidt angaar Udlaan imod Pant i faste Ejendomme. Ved det sidste er den højeste tilladte aarlige Rente stadig 4 %, dog kan man altid hos Retsskriveren begære en gratis Bevilling til at tage indtil 6 %, jfr. L. Nr. 52 af 27. Marts 1912. Omtr. samtidig med Loven af 1855 havde de fleste andre europ. Stater (Frankrig undtagen) ladet udkomme Love, der paa lgn. Maade gav Rentefoden fri. Aagerlovgivningen var nemlig fra Slutn. af 18. Aarh. bleven ivrig angrebet. Det stærkere udviklede økonomiske Samkvem nødvendiggjorde ikke blot, at man havde Adgang til at tage en vis højere Rente end tidligere tilladt, men man maatte efter Omstændighederne have Ret til at tage en hvilken som helst. Det var nemlig ikke alene umuligt at fastslaa som den højeste tilladte Rente, hvad man mente der svarede til den sædvanlige Pris paa Pengene, thi denne Pris maatte med Nødvendighed være vekslende; men det var ugørligt endog blot at fastslaa en passende højeste Rente for de enkelte Arter af Kontraktsforhold. Bl. a. maatte den større ell. mindre Risiko ved Laanet motivere en stærkt vekslende Rentefod. Paa den anden Side virkede Aagerlovene ikke, som de skulde; thi de var lette at omgaa. Den Tvang, som Loven paalagde Kreditor, førte kun til, at der valgtes Omveje, (gennem store Forudbetalinger ell. Forskrivninger for langt mere end det laante, gennem høje Provisioner, naar Laanet periodisk skulde fornyes, ell. Paatvingelse af Varer til ublu Priser), og derved gjordes Skyldnerens Vilkaar endnu haardere. I den nyere Tid har man atter givet Love imod Aa. og fastsat Straf derfor. Man har søgt at formulere Lovbud, der nøjere end de tidligere Love ramte Kernen i Aagerforbrydelsen: til ublu Fordel ved Laan at udnytte andres Nød, Letsindighed ell. Uerfarenhed. I den danske Rigsdag er der i Samlingen 1886—87 af Regeringen blevet forelagt et Lovforslag, der dog ikke er blevet til L. Forslaget stemte i alt væsentligt overens med den tyske Rigslov af 24. Maj 1880, jfr. østerrigsk L. af 28. Maj 1881. Senere har sv. L. om Aa. 14. Juni 1901 og norsk Straffelov (1902) i §§ 295—297 (jfr. dansk Straffelovsudkast 1912 §§ 330—332) indført lgn. Straffebestemmelser. Lovgivningerne erklærer nu ogsaa de indgaaede Kontrakter for uforbindende, se norsk L. (1902) om Straffelovens Ikrafttræden § 17, tysk borgerlig Lovbog § 138, schweizisk Obligationsretslov (1911) § 21, alt i Tilslutning til alm. Regler om Kontrakters Ugyldighed, særlig eng.—amer. Regler om undue influence. Ogsaa den skandinaviske Obligationsretskomités Forslag af 1913 til L. om Aftaler m. v. indeholder i § 32 tilsvarende Regler: Naar nogen har udnyttet en andens Nød, Letsind, Enfoldighed, Uerfarenhed ell. et mellem dem bestaaende Afhængighedsforhold til at opnaa ell. betinge Fordele, som staar i aabenbart Misforhold til, hvad derfor ydes . . . . . Vanskeligheden ved Lovgivning imod Aa. ligger i, at man efter at have opgivet at stræbe mod Maalet ved at sætte Grænser for den tilladte Rentes Størrelse, ikke synes at kunne finde noget sikkert ydre Kendemærke paa det retsstridige, men maa overlade alt væsentligt til Domstolenes Skøn. V. B. <section begin="Aagesen"/>'''Aagesen,''' Andreas, dansk Retslærd, f. i Kbhvn 5. Aug. 1826, d. smst. 26. Oktbr 1879. Aa. blev Student 1843, studerede dernæst Retsvidenskab ved Kbhvn’s Universitet, men afbrød sine Studeringer 1848 for som frivillig at deltage i det første Aars Felttog, hvor han gjorde Tjeneste som Fourer ved 2. Reservebataillon. Han tog jur. Embedseksamen 1849 og indtraadte kort efter som Volontær i Justitsministeriet, hvor han blev Kancellist 1853. I disse Aar var han hurtig bleven en meget søgt jur. Manuduktør. 1853 drog han paa en længere Udenlandsrejse, navnlig til Frankrig og England. 1855 udnævntes han til Lektor og 1856 til ordinær Prof. i Retsvidenskab ved Kbhvn’s Universitet. Aa. var Medlem af den 1870 til Udarbejdelsen af en Sø- og Handelslov nedsatte Kommission; fl. vigtige Partier af det Udkast til en Sølov, som Kommissionen afgav 1882, er udarbejdede af ham. Han var en Tid Formand for Nationalbankens Repræsentantskab og valgtes 1879 til Medlem af Landstinget. 1861 udnævntes han til ekstraordinær Assessor i Højesteret, og kreeredes 1877 til Æresdoktor af Upsala Universitet. — Sit Livs Hovedvirksomhed havde Aa. dog som Universitetslærer. Af hans Skr er flg. trykte: »Forelæsninger over den rom. Privatret« og »Indledningen til den danske Formueret«; disse er hans Hovedværker og først udg. efter hans Død. I Universitetsprogrammerne for 1866, 1871 <section end="Aagesen"/><noinclude><references/></noinclude> nccv1ge2xv5jjk80slujfp4jg96ycx1 429224 429223 2026-06-15T17:54:45Z Johshh 9757 429224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>stres) 4 % og andre Personer 6 %. At tage Rentesrenter (anatocisme) var forbudt. I Middelalderen gjorde der sig snart den Betragtning gældende, at det var forkasteligt overhovedet at tage Renter. Dette har sikkert delvis haft sin virkelige Grund i, at man kunde undvære Laan mod Renter under de nu bestaaende, mindre udviklede Forretningsforhold; men det fremtraadte som et Udtryk for en med mosaisk Ret stemmende religiøs Betragtning. Efter at det først havde været blot gejstlige forbudt, erklærede Paven Aar 443 det for en fordømmelig Handling, at selv læge Personer tog Renter, og endelig blev de, der bedrev Aa., paa Konciliet i Vienne Aar 1311 truede med Udelukkelse fra Nadveren samt med Frakendelse af Ret til at oprette Testamente og til at blive begravede i indviet Jord. Dette absolutte Forbud mod Aa. blev, som en kanonisk Retsregel, gældende i hele Europa. Men medens det i andre Lande tillige fik Understøttelse gennem den verdslige Lovgivning, bestod Forbudet i Danmark kun, indtil den kanoniske Ret ved Reformationens Indførelse Aar 1536 havde tabt sin Gyldighed. Vel blev det i Christian III’s Lovgivning erklæret for usømmeligt og ukristeligt at tage Renter; men samtidig tillodes det dog at betinge sig 5 % p. a. af Penge, Korn ell. andet, hvilken Maksimumsrente Christian IV forhøjede til 6 %. Denne Regel er optagen i Christian V’s D. L. 5—14—5; den er endnu formelt i Kraft med Hensyn til Laan af andet end Penge, men vil ikke blive anvendt. Hvad angaar Pengelaan, blev den højeste tilladte Rente først nedsat til 5 % (1813), senere til 4 (1820), men ved L. af 6. Apr. 1855, den nugældende Hovedlov, blev al Rentetagen given fri, undtagen for saa vidt angaar Udlaan imod Pant i faste Ejendomme. Ved det sidste er den højeste tilladte aarlige Rente stadig 4 %, dog kan man altid hos Retsskriveren begære en gratis Bevilling til at tage indtil 6 %, jfr. L. Nr. 52 af 27. Marts 1912. Omtr. samtidig med Loven af 1855 havde de fleste andre europ. Stater (Frankrig undtagen) ladet udkomme Love, der paa lgn. Maade gav Rentefoden fri. Aagerlovgivningen var nemlig fra Slutn. af 18. Aarh. bleven ivrig angrebet. Det stærkere udviklede økonomiske Samkvem nødvendiggjorde ikke blot, at man havde Adgang til at tage en vis højere Rente end tidligere tilladt, men man maatte efter Omstændighederne have Ret til at tage en hvilken som helst. Det var nemlig ikke alene umuligt at fastslaa som den højeste tilladte Rente, hvad man mente der svarede til den sædvanlige Pris paa Pengene, thi denne Pris maatte med Nødvendighed være vekslende; men det var ugørligt endog blot at fastslaa en passende højeste Rente for de enkelte Arter af Kontraktsforhold. Bl. a. maatte den større ell. mindre Risiko ved Laanet motivere en stærkt vekslende Rentefod. Paa den anden Side virkede Aagerlovene ikke, som de skulde; thi de var lette at omgaa. Den Tvang, som Loven paalagde Kreditor, førte kun til, at der valgtes Omveje, (gennem store Forudbetalinger ell. Forskrivninger for langt mere end det laante, gennem høje Provisioner, naar Laanet periodisk skulde fornyes, ell. Paatvingelse af Varer til ublu Priser), og derved gjordes Skyldnerens Vilkaar endnu haardere. I den nyere Tid har man atter givet Love imod Aa. og fastsat Straf derfor. Man har søgt at formulere Lovbud, der nøjere end de tidligere Love ramte Kernen i Aagerforbrydelsen: til ublu Fordel ved Laan at udnytte andres Nød, Letsindighed ell. Uerfarenhed. I den danske Rigsdag er der i Samlingen 1886—87 af Regeringen blevet forelagt et Lovforslag, der dog ikke er blevet til L. Forslaget stemte i alt væsentligt overens med den tyske Rigslov af 24. Maj 1880, jfr. østerrigsk L. af 28. Maj 1881. Senere har sv. L. om Aa. 14. Juni 1901 og norsk Straffelov (1902) i §§ 295—297 (jfr. dansk Straffelovsudkast 1912 §§ 330—332) indført lgn. Straffebestemmelser. Lovgivningerne erklærer nu ogsaa de indgaaede Kontrakter for uforbindende, se norsk L. (1902) om Straffelovens Ikrafttræden § 17, tysk borgerlig Lovbog § 138, schweizisk Obligationsretslov (1911) § 21, alt i Tilslutning til alm. Regler om Kontrakters Ugyldighed, særlig eng.—amer. Regler om undue influence. Ogsaa den skandinaviske Obligationsretskomités Forslag af 1913 til L. om Aftaler m. v. indeholder i § 32 tilsvarende Regler: Naar nogen har udnyttet en andens Nød, Letsind, Enfoldighed, Uerfarenhed ell. et mellem dem bestaaende Afhængighedsforhold til at opnaa ell. betinge Fordele, som staar i aabenbart Misforhold til, hvad derfor ydes . . . . . Vanskeligheden ved Lovgivning imod Aa. ligger i, at man efter at have opgivet at stræbe mod Maalet ved at sætte Grænser for den tilladte Rentes Størrelse, ikke synes at kunne finde noget sikkert ydre Kendemærke paa det retsstridige, men maa overlade alt væsentligt til Domstolenes Skøn. V. B. <section begin="Aagesen"/>'''Aagesen,''' Andreas, dansk Retslærd, f. i Kbhvn 5. Aug. 1826, d. smst. 26. Oktbr 1879. Aa. blev Student 1843, studerede dernæst Retsvidenskab ved Kbhvn’s Universitet, men afbrød sine Studeringer 1848 for som frivillig at deltage i det første Aars Felttog, hvor han gjorde Tjeneste som Fourer ved 2. Reservebataillon. Han tog jur. Embedseksamen 1849 og indtraadte kort efter som Volontær i Justitsministeriet, hvor han blev Kancellist 1853. I disse Aar var han hurtig bleven en meget søgt jur. Manuduktør. 1853 drog han paa en længere Udenlandsrejse, navnlig til Frankrig og England. 1855 udnævntes han til Lektor og 1856 til ordinær Prof. i Retsvidenskab ved Kbhvn’s Universitet. Aa. var Medlem af den 1870 til Udarbejdelsen af en Sø- og Handelslov nedsatte Kommission; fl. vigtige Partier af det Udkast til en Sølov, som Kommissionen afgav 1882, er udarbejdede af ham. Han var en Tid Formand for Nationalbankens Repræsentantskab og valgtes 1879 til Medlem af Landstinget. 1861 udnævntes han til ekstraordinær Assessor i Højesteret, og kreeredes 1877 til Æresdoktor af Upsala Universitet. — Sit Livs Hovedvirksomhed havde Aa. dog som Universitetslærer. Af hans Skr er flg. trykte: »Forelæsninger over den rom. Privatret« og »Indledningen til den danske Formueret«; disse er hans Hovedværker og først udg. efter hans Død. I Universitetsprogrammerne for 1866, 1871 <section end="Aagesen"/><noinclude><references/></noinclude> pzcycfvytxwg051o48dbi7nqfdov5og Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/21 104 107343 429225 2026-06-15T17:56:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "og 1872: »Bidrag til Læren om Overdragelse af Ejendomsret og andre tinglige Rettigheder«; »Bemærkninger om Rettigheder over Ting, 1. Række: om Retsbeskyttelsens forsk. Udstrækning«; og »Fortsatte Bemærkninger om Rettigheder over Ting, navnlig om Ejendomsrettens Begreb«. Som Festskrift ved Universitetets 400 Aars Fest: »Om Singulærsuccession i Formuerettigheder inter vivos, med særligt Hensyn til dansk Ret«. To Afh. om »Beregningen af Ægtefællens B... 429225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og 1872: »Bidrag til Læren om Overdragelse af Ejendomsret og andre tinglige Rettigheder«; »Bemærkninger om Rettigheder over Ting, 1. Række: om Retsbeskyttelsens forsk. Udstrækning«; og »Fortsatte Bemærkninger om Rettigheder over Ting, navnlig om Ejendomsrettens Begreb«. Som Festskrift ved Universitetets 400 Aars Fest: »Om Singulærsuccession i Formuerettigheder inter vivos, med særligt Hensyn til dansk Ret«. To Afh. om »Beregningen af Ægtefællens Broderlod« i »Ugeskrift for Retsvæsen« for 1868 og 1869; og smst. for 1877 en Afh. om »Interessentskaber«. Som Forhandlingsemne paa det 3. nord. Juristmøde en Afh. »om nogle ved Konnossementer forekommende Retsforhold«. Endelig en »Fortegnelse over Retssamlinger, Retslitteratur m. m. i Danmark, Norge, Sverige og til Dels Finland«, udg. 1876. — Aa. blev, som Halls Efterfølger ved Universitetet, Lærer i Romerretten og en Del af den danske Formueret. Han dikterede, faa Aar efter at være bleven Universitetslærer, en udførlig Forelæsning over den danske Tingsret, der dog aldrig er bleven trykt. Igennem dette Værk, de ovf. omtalte Afh. i Universitetsprogrammet og Indledningen til Formueretten yder Aa. særdeles mange og fortrinlige Bidrag til den rigtige Bestemmelse og en dybere Opfattelse af Formuerettens, navnlig Tingsrettens, Grundbegreber. Aa. ansaa det for Kernen i al jur. Videnskabelighed at bestemme Begreberne saa rigtigt som muligt, d. v. s. i nøjeste Overensstemmelse med den positive Ret og Livsforholdenes Krav. Hans Metode var derfor denne: at analysere Begreberne og deducere dem ud i deres Konsekvenser, for derpaa at prøve dem over for det virkelige Retsliv, ogsaa i dettes sjældnere og mindre iøjnefaldende Former, og saaledes at naa til en Korrektion af Begreberne og til en Bestemmelse af deres reale Værdi. Ogsaa under Behandlingen af den rom. Formueret prøver han Grundbegreberne. Aa.’s Romerretsfremstilling har i øvrigt sin største Værdi ved helt igennem at være baaren af flg. frugtbare Opfattelse: de rom. Juristers teoretiske Abstraktioner udtrykker ikke den virkelige rom. Ret; hele deres videnskabelige Behandlingsmaade er forældet og ikke efterlignelsesværdig; men selve den positive rom. Formueret, som vi kan lære den at kende ud af de utallige enkelte Retssætninger og Retsafgørelser i corpus juris, den kan ogsaa i vore Dage tjene som et Mønster, og derfor er den rom. Formueret et fortrinligt Studiefag selv for Nutidens Jurister. Ved sin selvstændige Bearbejdelse af Kilderne ud fra dette, hidtil forsømte Udgangspunkt bragte Aa. nyt Liv i dansk Romerretsstudium. Aa.’s Betydning for dansk Formueretsvidenskab ligger i, at han i den fornyede og meget indgaaende Drøftelse, han underkastede de nedarvede Begreber, lagde Hovedvægten paa at korrigere disse efter de foreliggende Livsforhold og derfor vedblivende stræbte at uddybe Kendskabet til de sidste og til deres Krav paa retlig Ordning. Han udmærker sig her ved Utrættelighed i Forskningen, Energi i Tanken og en ubestikkelig Sandhedstrang. Dog er maaske de opnaaede Resultater ikke det Væsentligste; netop hans Forsknings Fortrin affødte en vis Usikkerhed i, hvad han mente at kunne hævde som det rette; der var vel ogsaa noget uforholdsmæssigt i hans Interesse for de almindeligere Begreber alene. Hans største Bet. bør derimod vistnok søges i den Paavirkning, hans videnskabelige Personlighed udøvede. Hans Tilhørere vidner om den Interesse for Studiet og den Respekt for Videnskaben, som han med sin ædle, alvorlige og dog hjertevindende Karakter forstod at vække hos dem. Ogsaa Læseren af hans Skr. vil det gaa paa samme Maade. V. B. '''Aagesen,''' Svend se Svend Aagesen. <section begin="Åhfelt"/>'''Åhfelt,''' Clemens, sv. Hofprædikant og Lektor, f. 16. Novbr 1860. anset, moderne Teolog, paavirket af Viktor Rydberg og Pontus Wikner, hvilket bl. a. fremgaar af hans »Predikningar i Stockholms Slottskapell« (1912). Å. er desuden en fremragende Pædagog og varmhjertet Ungdomsven. 1892—1908 var han Religionslærer for Gustaf V’s Sønner. A. M. D. <section end="Åhfelt"/> <section begin="Åhlström"/>'''Åhlström,''' Olaf, sv. Musiker (1756—1835), fra 1777 til sin Død Organist i Stockholm, anlagde det første sv. Nodetrykkeri og udgav forsk. Kompositioner, ligesom han optegnede og arrangerede Melodierne til Originaludgaven af Bellmann’s Sange. <section end="Åhlström"/> <section begin="Åhus"/>'''Åhus,''' Havneplads i Kristianstads Len, Skaane, nær Helgeaas Udløb i Østersøen, ved Jernbane forbundet med Kristianstad, har c. 1000 Indb. og driver Handel, Søfart, Fiskeri og Tobaksdyrkning. Å. var i Middelalderen Købstad og havde et befæstet Slot, anlagt af Ærkebispen Eskil i Lund, som 1149 havde faaet Å. i Forlening af Sven Grathe. I Slutn. af 16. Aarh. forfaldt Staden, og 1617 mistede den sine Privilegier, da Kristianstad anlagdes. Den store Mariakirke skal være bygget i Slutningen af 12. Aarh. i Rundbuestil, men er senere ved Tilbygninger blevet en Del forandret. G. Ht. <section end="Åhus"/> <section begin="Aakande"/>'''Aakande''' (Nuphar Sm.), Slægt af Aakandefamilien, fleraarige Vandplanter med krybende og tyk Jordstængel, langstilkede Frydeblade og undersædige Blomster med 5 Bægerblade, hvis Inderside er farvet, samt talrige Kronblade, der er mindre end Bægerbladene og har en Honninggrube paa Ryggen. 7 Arter. Gul Aa. (Nuphar luteum Sm.) har gule Blomster (hyppigst 13 Kronblade), der bestøves af Fluer ell. Biller; Selvbestøvning er udelukket. Frugten hviler i Vandskorpen, men løsner sig fra Stilken og skilles ad i halvmaaneformede Skiver, der er saa lette, at de kan holde sig svævende i Vandet og føres om af Vandets Bevægelser, hvorunder Frøene omsider falder ud. Gul Aa. er alm. i Danmark i roligt Vand; ligeledes i Norge. I Skandinavien findes tillige, men sjældnere, en anden Art, N. pumilum Sm. Jordstænglen skal af gul Aakande nogle Steder blive brugt som Svinefoder; af Blomsten tilberedes i Tyrkiet en kølende Drik (Pufer ciceghi). Hvid Aa. se Nøkkerose. A. M. <section end="Aakande"/> <section begin="Aakandefamilien"/>'''Aakandefamilien''' (Nymphæaceæ; hertil farvetrykt Tavle »Aakander«), tokimbladede Vandplanter (Flerfoldfrugtedes Orden) med krybende og som oftest tyk Jordstængel, der, ligesom Rødderne, ligger mere eller mindre dybt nedsænket i Dyndet; den er tæt besat med Ar <section end="Aakandefamilien"/><noinclude><references/></noinclude> 3prassw3pgc7x0k9pysw3q25rv9w6pu Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/22 104 107344 429226 2026-06-15T17:58:01Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "af affaldne Blade og Blomsterstilke; i anatomisk Henseende afviger den fra andre tokimbladede Plantestængler ved sine spredte Karstrenge. Bladene er meget langstilkede; Bladpladen som oftest flydende, undertiden, som hos Slægten Nelumbo, hævet op over Vandfladen; i begge Tilfælde er Bladene skjolddannede, kredsrunde ell. hjertedannede. Hos Slægten Cabomba er de undersøiske Blade meget stærkt indskaarne som hos vore Vandranunkler, de svømmende deri... 429226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>af affaldne Blade og Blomsterstilke; i anatomisk Henseende afviger den fra andre tokimbladede Plantestængler ved sine spredte Karstrenge. Bladene er meget langstilkede; Bladpladen som oftest flydende, undertiden, som hos Slægten Nelumbo, hævet op over Vandfladen; i begge Tilfælde er Bladene skjolddannede, kredsrunde ell. hjertedannede. Hos Slægten Cabomba er de undersøiske Blade meget stærkt indskaarne som hos vore Vandranunkler, de svømmende derimod skjolddannede. Spalteaabninger findes kun paa Bladets Overside, der er ganske glat og beklædt med et tyndt Lag Voks, hvorved Vandet hindres i at lejre sig oven paa Bladpladen. Store Cellemellemrum bidrager til at holde Bladene i den flydende Stilling. Blomsterne udgaar enkeltvis fra Mellemstokken, som oftest uden Støtteblad, og hæver sig paa lange Stilke op til ell. over Vandskorpen; de er fuldstændige og regelmæssige, hyppigst med fire grønne Bægerblade og et stort Antal Kronblade, der gaar jævnt over i de talrige Støvdragere. Hos nogle Slægter er disse tre Kredse i Blomsten undersædige, hos andre derimod mere ell. mindre oversædige. Frugtbladene er fri hos Slægterne Nelumbo og Cabomba, som derfor har en Flerfoldsfrugt, hvis Enkeltfrugter er Nødder ell. Kapsler. Hos de øvrige Slægter vokser Frugtbladene sammen til en under- ell. oversædig Frugtknude, der er mangerummet med talrige omvendte Æg paa Skillevæggenes Flader. Støvfanget er siddende og straaleformet. Frugten bliver et svampet Bær med mange Frø, som har en stor, melet Kernefrøhvide og, for visse Slægters Vedkommende, er udstyrede med en Frøkappe. Aa. tæller c. 50 Arter, fordelte paa 8 Slægter, og er talrigst repræsenteret i tropiske Lande, særlig i Sydamerika. A. M. <section begin="Åkarpslagen"/>'''Åkarpslagen,''' en meget omstridt sv. L., som tilkom 10. Juli 1899 paa Initiativ af Rigsdagsmand, Landmand P. Pehrsson i Åkarp (deraf Navnet). Den ændrede den hidtil gældende Straffelovs Kap. 15, §§ 22 og 24 derhen, at det blotte Forsøg paa med Vold ell. Trusler at tvinge nogen til at deltage i en Strejke ell. at hindre nogen i at blive »Strejkebryder« belagdes med samme Straf som den fuldbyrdede Forbrydelse (indtil 2 Aars Strafarbejde). I Sveriges overordentlig mange Arbejdskonflikter er Å. ofte bleven anvendt. Næsten aarlig har Loven været Genstand for heftige Debatter i Rigsdagen. A. M. D. <section end="Åkarpslagen"/> <section begin="Åkerberg"/>'''Åkerberg''' [-bærj], Karl Erik Emanuel, sv. Komponist, f. 19. Jan. 1860 i Stockholm, virkede først som Kantor ved den tyske Kirke i Stockholm, senere som Organist ved Synagogen og som Dirigent (filharmonisk Selskab, Bellmans-Koret, Cæcilia-Koret, Par Bricole m. fl.). 1887—88 studerede han Komposition hos César Franck i Paris. Har komponeret større Arbejder for Orkester og for Kammermusik, Pianostykker og Sange og fl. Korværker, »Prinsessan och svennen«, »Törnrosas saga«, »Flygande holländaren«, »Foran Sydens Kloster«, en Tyge Brahe-Kantate, Operaen »Turandot« (endnu ej opført). Optraadte paa Koncerter i Sverige og Kbhvn. Udgav 1910 »Musiklifvet inom Par Bricole 1779—1890«. A. H. <section end="Åkerberg"/> <section begin="Åkerblad"/>'''Åkerblad,''' Johan David, sv. Orientalist (1763—1819). Udgaaet fra Upsala Univ. blev han først (1783) ansat i det kgl. Kansli og sendtes snart til Konstantinopel paa Grund af sine orientalske Sprogkundskaber. Han foretog i en Aarrække omfattende Rejser i det vidtstrakte tyrk. Rige. Hjemkommen blev han ansat i Udenrigsministeriet og paa ny 1791 og 1795 sendt til Tyrkiet. 1802 kom han til Paris som Legationssekretær og blev senere chargé d’affaires i Haag. Snart trak han sig dog tilbage fra Embedslivet og levede til sin Død i Rom udelukkende optaget af sine Studier, som skaffede ham Navn af »den første Ægyptolog« og Sveriges ypperste Orientalist. A. M. D. '''Aakerbær,''' se Rubus. <section end="Åkerblad"/> <section begin="Åkerhielm"/>'''Åkerhielm,''' sv. Adelsslægt, som har skænket Sverige mange fremragende Politikere. 1692 adledes Samuel Agriconius (1639—1702) for sine store Fortjenester i diplomatiske Affærer. Å. var desuden bekendt for sin store Lærdom og Embedsdygtighed. Hans Søster Anna Månsdotter (1642—98) blev ogsaa adlet — for sin Lærdoms Skyld — hvad kun denne ene Gang en sv. Kvinde er bleven ved egen Fortjeneste. A. M. D. <section end="Åkerhielm"/> <section begin="Åkerhielm"/>'''Åkerhielm,''' Samuel, d. y. (1684—1768). Søn af ovenn. S. Å., sv. Politiker. 1706 blev han ansat i Kansliet og fulgte siden Karl XII paa hans Krigstog. 1720 blev han Krigsraad og steg hurtig i den flg. Tids indre Uro; 1728 udnævntes han til Præsident i Åbo Hofrätt; 1731 til Friherre. Å., som personlig var meget uforsonlig, var en overordentlig dygtig Embedsmand og en af sin Tids mest fremragende Statsmænd. Det skyldes væsentlig hans Anstrengelser, at det ældre Hueparti maatte vige, og at Arvid Horn faldt. Å. kom nu selv ind i Statsraadet, men han viste sig der for klog til at ville gaa i Spidsen for sit sejrende Hattepartis eventyrlig-chauvinistiske Krigspolitik. Han slog tværtimod i sin Politik ind paa de samme Linier, som Horn havde fulgt, hvad der naturligvis blev udlagt som, at det var pur Ærgerrighed, der havde gjort ham til Horn’s Modstander, ligesom det gjorde ham yderst hadet blandt Hattene. Efterhaanden blev Å. Huernes Leder. Han gik i sin Partilidenskab — et Barn af sin Tid — ikke af Vejen for at bruge russ. Penge til at holde sit Parti sammen med, men ikke til egen Berigelse, ligesom han gav den russ. Ambassadør Raad og Oplysninger — alt for at styrte de fælles politiske Modstandere. 1747 maatte Å. tage sin Afsked uden Pension efter forgæves at have sat sig imod Hattepartiets letsindige økonomiske Politik: at gøre »riksbanken« til Forlægger for alle mulige Industrier og foranstalte alt for stor Seddelemission. Samtidig maatte han opgive den indbringende Stilling som »överstemarskalk«. Resten af sit Liv tilbragte han paa »Margretelund« og skal endnu en Tid have vedligeholdt Forbindelsen med de russ. Udsendinge, som i største Hemmelighed søgte Raad hos ham. Hans Politik steg dog ret snart i Kurs, og der blev 1767 slaaet en Skuemønt til hans Ære, ligesom man tilbød ham Plads paa ny i Raadet, hvad han dog paa Grund af sin høje Alder afslog. 1851 slog »Svenska <section end="Åkerhielm"/><noinclude><references/></noinclude> 7o9f5yl69ccls3gtllof16ubcvcowes Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/23 104 107345 429227 2026-06-15T17:58:32Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 429227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}} {{c|AAKANDER}} 1. Nelumbo nucifera. 2. Nymphæa gigantea var. violacea. 3. Nymphæa mexicana. 4. Nymphæa omarana. 5. Nymphæa capensis var. zanzibariensis. 6. Nymphæa alba (Nøkkerose). 7. Nuphar luteum (gul Aakande). 8. Nymphæa amazonum. 9. Nymphæa alba var. rubra.<noinclude><references/></noinclude> ltheyg1ufrlhwrqck0r32aenhmcjao7 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/24 104 107346 429228 2026-06-15T17:58:48Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 429228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/25 104 107347 429229 2026-06-15T18:00:42Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Akademien« en Mindepenge over ham. (Litt.: J. R. Kjellén: »S. Å. d. y. och de ryska stämplingarna i Sverige 1746—49«, i Hist. Tidskrift 1894). A. M. D. <section begin="Åkerhielm"/>'''Åkerhielm,''' Gustaf Frederik, sv. Embedsmand (1776—1853), foreg.’s Sønnesøn, begyndte som Officer ved Livgarden til Hest og deltog i den finske Krig 1808. 1811 afgik han med Oberst’s Titel. 1818—23 var han Direktør for Hofkapellet og Skuespillene og viste sig her me... 429229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Akademien« en Mindepenge over ham. (Litt.: J. R. Kjellén: »S. Å. d. y. och de ryska stämplingarna i Sverige 1746—49«, i Hist. Tidskrift 1894). A. M. D. <section begin="Åkerhielm"/>'''Åkerhielm,''' Gustaf Frederik, sv. Embedsmand (1776—1853), foreg.’s Sønnesøn, begyndte som Officer ved Livgarden til Hest og deltog i den finske Krig 1808. 1811 afgik han med Oberst’s Titel. 1818—23 var han Direktør for Hofkapellet og Skuespillene og viste sig her meget energisk ogsaa som Forf. og Oversætter, han indførte saaledes Shakespeare paa den kgl. sv. Scene, som under ham havde en af sine mest glimrende Perioder. 1826 sattes han ind i Styrelsen for Fængselsvæsenet og Arbejdsanstalterne, ligesom han fra 1827 var Generaltolddirektør. 1831—40 var han Minister. Som Adelsmand havde han fra 1800 haft Sæde i Stænderrigsdagen og beklædte der mange Tillidsposter, ligesom der i det offentlige Liv betroedes ham mange vigtige Hverv. A. M. D. <section end="Åkerhielm"/> <section begin="Åkerhjelm"/>'''Åkerhjelm,''' Albert Lars Evert, Friherre, sv. Politiker, f. 14. Apr. 1846. 1878 blev han Kontorchef i Finansministeriet, 1884—89 var han, som tilhører en yngre baroniseret Linie Å., Ridderhusets Sekretær. 1888 blev han Departementschef i Finansministeriet. Energisk og kundskabsrig samt fordragelig mod anderledes tænkende fik han mange vigtige offentlige Hverv betroede, saaledes deltog han 1889 i Forhandlingerne om Mellemrigslovens Ændring; 1888—99 var han Minister uden Portefølje — »konsultativt statsråd«. 1899—1911 var Å. Præsident i »kammarrätten«. 1891—1913 havde han Sæde i Første Kammer. Han tilhørte her i udpræget Grad Højre, men selv i den nyeste Tid, hvor de lidenskabelige Partikarnpe begyndte, stod den sjælden noble Å. altid hævet over alle Angreb. Der var dødsstille, naar han talte, og hans Ord blev ofte det afgørende i Debatten. 1905 var han Medlem baade af det hemmelige Udvalg og af det særlige Unionsudvalg. Serafimerridder 1897. A. M. D. <section end="Åkerhjelm"/> <section begin="Åkerhjelm"/>'''Åkerhjelm,''' Johan Gustaf Nils Samuel, Friherre, sv. Politiker (1833—1900), Søn af G. F. Åkerhielm. Efter endte Upsalastudier blev han ansat i Indenrigsministeriet. 1856—63 var han i Diplomatiets Tjeneste i Paris, Petersborg, Wien og de sidste 3 Aar i Kbhvn. Som adelig deltog han i et Par Rigsdage, deraf den sidste Stænderrigsdag, hvor han hørte til Repræsentationsformens Tilhængere. 1870—75 sad han i Andet Kammer, 1873 og 74 som Tingets Næstformand. Han gjorde sig i de Aar særlig fortjent af den skandinaviske Møntkonventions Tilblivelse 1873. Septbr 1874 indtraadte han som Finansminister i det Carlesonske Ministerium, men afgik allerede i Maj 1875 paa Grund af Uenighed om et Værnepligtsforslag. Å. blev nu et virksomt Medlem af Første Kammer. Sommeren 1889 blev han Udenrigsminister i det protektionistiske Ministerium Bildt og i Oktbr s. A. Statsminister. Hans Ministerium var særdeles virkedygtigt: Forsvaret og Mellemrigsloven reformeredes, Hypoteksvæsenet ligesaa, og det vigtige Arbejde paa den nordlige Stambane fremskyndedes, ligesom Kolonisationen i det folketomme Norrland fremmedes. Nogle løsrevne Ord (»tala svenska med norrmännen«) fra et privat Møde om Værnepligten i Landstinget, Maj 1891, blev af Modstanderne udlagte som Trusel mod Norge og medførte til sidst, at Å. maatte gaa af 10. Juli 1891. efterfulgt af Boström som Försteminister. 1893 indvalgtes Å. i Andet Kammer, men overgik i 1895 til Første Kammer og havde Sæde her til sin Død. 1876 var Å. bleven Øverstekammerjunker og 1888 Serafimerridder. Han nød altid stor Anseelse i alle Partier, og hans Interesser spændte over de forskelligste for Landets Udvikling vigtige Omraader. Redelig og selvstændig og praktisk, som han var, samt statelig i sin Fremtræden, lagde hans Ord altid et tungt Lod i Vægtskaalen. A. M. D. <section end="Åkerhjelm"/> <section begin="Åkerman"/>'''Åkerman,''' Bror Morgan Werner, sv. Billedhugger, f. 1. Jan. 1854 i Göteborg, d. 6. Febr 1903. Efter Studietiden paa Stockholms Akademi fortsatte han sin kunstneriske Uddannelse i Paris, hvor han virkede c. 1888—93. Hans bekendteste Værker er fra Paris-Tiden Statuen »Foraarsfrost« (Gal. i Barcelona), Statuetten »Forladt« (i Bronce »Nationalmuseet« i Stockholm), »Strandingsgods« (liggende Kvindeskikkelse, Museet i Göteborg). A. Hk. <section end="Åkerman"/> <section begin="Aakirkeby"/>'''Aakirkeby''' paa Bornholm, beliggende c. 15 km Ø. f. Rønne paa Aakirkebakke, et 86 m højt Granitplateau, havde 1. Febr 1911 336 Gaarde og Huse og 1350 Indb. (1769: 361, 1850: 561, 1901: 1176), der mest ernærer sig ved Agerbrug; desuden er der lidt Handel og Haandværk. Den eneste fremtrædende Bygning i den uanselige By er den store Kirke, der tidligere var Øens Hovedkirke, og hvis ældste Dele vistnok stammer fra 12. Aarh.; Kirken, der har et 4 <section end="Aakirkeby"/><noinclude><references/></noinclude> 0bn0wpu59acxaktn2vblaz3myx4np4j Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/26 104 107348 429230 2026-06-15T18:03:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{Illustration}} Stokværk højt Taarn med tvedelt Tag blev grundig restaureret 1874 (Arkitekt: P. Blichfeldt); om dens Døbefont se ndf. Af andre Bygninger nævnes en Valgmenighedskirke (Bethania), Raad-, Ting- og Arresthuset, Borgerskolen, en tekn. Skole og Sygehuset (»de forenede Kommuners Sygehus«) samt den 1856 opførte Stiftelse »Hospitalet«, der har sin Oprindelse fra en middelalderlig Skt Jørgens Gaard. Byen har en Spare- og Laanekasse og en H... 429230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}} Stokværk højt Taarn med tvedelt Tag blev grundig restaureret 1874 (Arkitekt: P. Blichfeldt); om dens Døbefont se ndf. Af andre Bygninger nævnes en Valgmenighedskirke (Bethania), Raad-, Ting- og Arresthuset, Borgerskolen, en tekn. Skole og Sygehuset (»de forenede Kommuners Sygehus«) samt den 1856 opførte Stiftelse »Hospitalet«, der har sin Oprindelse fra en middelalderlig Skt Jørgens Gaard. Byen har en Spare- og Laanekasse og en Haandværkerbank og staar siden 1900 i Jernbaneforbindelse med Rønne og Neksø. Byen, der maaske er grundlagt midt i 12. Aarh. af Ærkebiskop Eskil og i alt Fald fik sine første Privilegier af en af hans nærmeste Efterfølgere, Peder Saxesen (d. 1228), var i Middelalderen Øens vigtigste By og Sædet for dens kirkelige Styrelse, ligesom Øens Landsting holdtes her lige til 1776. Den havde en Havn paa Østkysten omtrent ved Grødby Aa’s Udløb. Senere tabte den mere og mere i Bet. over for de opblomstrende Havnebyer, og kun Kirken og Hospitalet minder om dens fordums Storhed. Lübekkerne hærgede Byen 1509 og 1510. H. W. <section begin="Aakirkeby Døbefont"/>'''Aakirkeby Døbefont,''' (se Fig.), en af Danmarks mærkeligste Døbefonte, særlig interessant ved sin lange Runeindskrift. Fonten er {{Illustration}} ifølge Prof. L. Wimmer’s Undersøgelser udført i 13. Aarh. (c. 1280) paa Gulland, og smst. fra er rimeligvis ogsaa Sandstenen, hvori den er hugget. Paa Siderne er Skaalen ved Søjler delt i 11 Felter, som i Relief fremstiller flg. Scener af Kristi Historie: 1) Bebudelsen, 2) Marie’s Besøg hos Elisabeth, 3) Kristi Fødsel, 4—5) de hellige tre Konger frembærer deres Offer, 6—8) de hellige tre Konger rider bort, 9) Kristus hudstryges, 10) Kristus føres bunden bort, 11) Korsfæstelsen. I Kløverbladsbuerne er med Runer indristet flg. Forklaring til Billederne: 1) Dette er Skt Gabriel, som sagde til Skt Marie, at hun skulde føde et Barn. 2) Dette er Elisabeth og Marie, som hilses. 3) Her hviler Marie, hvor hun fødte Barnet, Himlens og Jordens Skaber, som forløste os. 4) Dette er de tre Konger, som bragte Kristus, vor Herre, Offer. 5) Her tog han mod Kongernes Offer, vor Herre. 6) Her red de bort, de tre Konger. 7—9) Efter at de har ofret til vor Herre Gud, forudsaa de det her (det, som her fremstilles?): Jøderne greb vor Herre og hudstrøg ham ved Stolpen og bevogtede ham. 10) Siden førte de ham bort derfra bunden, 11) og her naglede Jøderne Jesus paa Korset. Se frem paa dette (stil dig dette klart for Øje)! Mester Sighraf (Billedhuggerens Navn). Sproget, hvori Runeindskriften er affattet, er den ældste bevarede Prøve af den ejendommelige gullandske Sprogart. — Fonten er udførlig skildret af Prof. Wimmer i Pragtværket »Døbefonten i Aakirkeby Kirke« (Kbhvn 1887). V. D. <section end="Aakirkeby Døbefont"/> <section begin="Aakjær"/>'''Aakjær,''' Hovedgaard i Hads Herred NØ. for Horsens, nævnes første Gang 1386 og hørte i Middelalderen til Aarhus Bispestol; den kom ved Reformationen under Kronen, blev 1548 Sæde for en kgl. Lensmand og gik under Christian V over i privat Eje. Til denne Gaard, som fra gl. Tid kaldes »Aakjær Slot«, knyttes en Del af de om Svend Felding bevarede Sagn. Har bl. a. tilhørt Slægterne Lasson, Rosenørn, Luttichau, Reventlow, Bernstorff og Neergaard. B. L. <section end="Aakjær"/> <section begin="Aakjær"/>'''Aakjær,''' Jeppe, dansk Forfatter, f. i Aakjær i Fly Sogn i Jylland 10. Septbr 1866 som Søn af en jysk Gaardejer. Som Barn kom Aa. ud at tjene, men blev snart efter paa Skolelærerens Foranledning holdt til Bogen. Det var Tanken, at han skulde blive Skolelærer. 20 Aar gi. tog Aa. Præliminæreksamen og tilbragte derefter nogle Aar først som Elev, senere som Lærer paa forsk. Højskoler. 1891 begyndte Aa. at forberede sig til Studentereksamen, som han underkastede sig 3 Aar senere; studerede nu Historie et Par Aar, men slog derefter ind paa Forfatterbanen. Aa.’s Debutarbejde var en Pjece om »Missionen og dens Høvding« (1897), men hans øvrige Arbejder falder ind under Skønlitteraturen med Undtagelse af en tre Binds Levnedstegning af St. St. Blicher, der væsentlig er en mægtig Samling Breve og Aktstykker (1903—06). For Aa.’s Udvikling som Digter har hans Fødsel og Barndom paa Landet i et afsides liggende Herred, hvor Livsvilkaarene var primitive og ingen anden litterær Paavirkning fandtes end den, der skyldtes fantasifulde Husmænds og omvankende Haanidværkeres Fortællinger og Sange, været af afgørende Bet. Indtryk fra Barndommens ensomme Hyrdeliv genfinder man i den første Digtsamling »Derude fra Kjærene« (1899), og har Aa. end senere været under afgjort Paavirkning af Skotlands store Bondedigter og Nationalsanger Robert Burns, er det dog først og fremmest Selvsynet og Friluftslivet, som har præget hans andre snart <section end="Aakjær"/><noinclude><references/></noinclude> 5eqss4mka1f4qtd7upv8us4pf72jbgc Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/27 104 107349 429231 2026-06-15T18:04:26Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "slaaede, snart inderlige, altid dybt alvorlige og hjertegribende Sange »Fri Felt« (1905); »Rugens Sange« (1906); »Muld og Malm« (1909); »Den Sommer og den Eng« (1911). Blandt disse Digte findes adskillige skrevne paa hans Hjemstavns Maal, og i Tilknytning til hans andet store Forbillede, hans Landsmand St. St. Blicher, føler han sig som Jyde og kan ikke blive træt af at synge til Jyllands Pris — hvad enten det er i Vers ell. Prosa. Han har saalede... 429231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>slaaede, snart inderlige, altid dybt alvorlige og hjertegribende Sange »Fri Felt« (1905); »Rugens Sange« (1906); »Muld og Malm« (1909); »Den Sommer og den Eng« (1911). Blandt disse Digte findes adskillige skrevne paa hans Hjemstavns Maal, og i Tilknytning til hans andet store Forbillede, hans Landsmand St. St. Blicher, føler han sig som Jyde og kan ikke blive træt af at synge til Jyllands Pris — hvad enten det er i Vers ell. Prosa. Han har saaledes givet en Række Hjemstavnsskildringer i Fortællingerne »Bondens Søn« (1899), »Vadmelsfolk« (1900), »Fjandboer« (1901). I sit største Prosaarbejde »Vredens Børn« (1904) har han samtidig følt det som en social Mission at skildre de usunde Forhold, hvorunder meget Landtyende henslæber Livet, og i »Paa Aftægt« (1906) har han med ikke mindre stærke Farver skildret Aftægtssystemets Farer og Vrangsider. En lysere Tone hviler over et Par Rækker skælmske jyske Fortællinger med Fællestitelen »Fra Jul til St. Hans« (1905) og »Hvor Bønder bor« (1908). I Efteraaret 1907 fik Aa. et jysk Folkelivsbillede i dramatisk Form »Livet paa Hegnsgaard« opført paa Aarhus Teater. Et Par senere dramatiske Folkelivsbilleder: »Ulvens Søn« (1909); »Naar Bønder elsker« (1911) viser Aa.’s Ubehjælpsomhed og Naivitet som Dramatiker. Ejendommelig for det meste af Aa.’s Produktion er dens stærke Oprindelighed, som viser meget ringe litterær Paavirkning, og dens medfødte Kraft og Alvor. J. Cl. <section begin="Aakre"/>'''Aakre,''' Herred, Rogaland Politimesterdistrikt (henhørte tidligere til Ryfylke Fogderi), Stavanger Amt, 32 km2 med (1910) 2591 Indb., altsaa c. 80 Indb. pr km2. udgøres af Aa. Sogn af Kopervik Præstegæld; det udskiltes i Henhold til kgl. Resol. af 20. Maj 1891 af Skudenes Herred og omgives i Ø. af Herrederne Skudenes og Avaldsnes; mod V. grænser det til Havet. Herredet er et Kystdistrikt, liggende paa Vestsiden af Karmøen, og bestaar foruden af Fastland af et betydeligt Antal Øer og Holme. Langs Kysten strækker sig i V. et Slags Lavland i et Bælte af c. 1,5 km’s Bredde, og her findes det meste af Herredets dyrkede Mark og Bebyggelse; særlig omkr. Strandstedet Aakrehavn finder man et af Vestlandets bedst dyrkede, tættest og smukkest bebyggede Strøg. Jordbunden er i det hele frugtbar; for Skov er Herredet nu helt blottet, medens Karmøen i ældre Tider havde gode Skove. Hovednæringsveje er foruden Jordbrug og Fædrift Fiskerierne, af hvilke særlig Vaarsildfiskeriet spiller en stor Rolle. Herredets Indtægt udgjorde 1906 c. 300000 Kr., den antagne Formue var 1 1/2 Mill. Kr. — Blandt Herredets Kommunikationer er den vigtigste Vejforbindelse Hovedvejen mellem Skudeneshavn og Kopervik, der gennemskærer Distriktet, som desuden har fl. kortere Bygde- og Gaardveje; Aakrehavn, Veavaag m. fl. St. anløbes af Dampskib i Lokalruten Stavanger—Bergen. M. H. <section end="Aakre"/> <section begin="Aakrefjord"/>'''Aakrefjord,''' den inderste, østlige Sidearm af Bömmelfjorden i søndre Bergenshus Amt, skærer sig ind S. for Folgefonden. Fjorden er 32 km lang, men gennemsnitlig kun 1 km bred. Fra Fjære i Bunden af Fjorden fører en ny Vej, 18 km, over til Hovedvejen Odde—Røldal gennem en trang, vild Slugt. M. H. <section end="Aakrefjord"/> <section begin="Aal"/>'''Aal''' (Apodes) [se farvetrykt Tavle: Saltvandsfisk], en Underorden af fysostome Benfisk. Legemet er meget langstrakt, slangeformet, nøgent eller med ganske smaa Skæl; Finnerne blødstraalede, Bugfinner mangler. Aa. deles i 5 Familier. Aalefamilien (Anguillidæ) omfatter c. 150 Arter, udbredte over alle tempererede og tropiske Have. Den alm. Aal (Anguilla vulgaris Turton) har et fortil trindt, bagtil mere og mere sammentrykt Legeme, beklædt med en tyk, slimet Hud, hvori de meget smaa, ikke taglagte Skæl danner et Tavlemønster. Brystfinnerne er veludviklede, de uparrede Finner gaar i eet; Tænderne er smaa, men talrige, Underkæben fremstaaende, Gælleaabningerne smaa. Farven er mørk paa Ryggen og lysere under Bugen, men ellers meget forsk. efter Fiskens Udviklingstrin. Hunnerne kan naa en Længde af 1,5 m og en Vægt af 6 kg, men bliver sædvanlig 0,5—1 m lange og vejer 1—1,5 kg; Hannerne er betydelig mindre, bliver ikke over 0,5 m lange og c. 0,25 kg vægtige. Aalen lever i det nordlige Atlanterhav med Østersøen og Middelhavet og i de dermed i Forbindelse staaende ferske Vande, lige fra Finmarken og Island til de canariske Øer; dog mangler den i det sorte og kaspiske Hav med tilstrømmende Floder. Den alm. Aals Ynglepladser ligger sandsynligvis i det centrale Atlanterhav Nord for Ækvator imellem 25° og 41° n. Br., 18° og 53° v. L.; vel har man ikke fundet gydende Aal ell. Æggene herude, men her har man nær Overfladen fundet de mindste kendte Aalelarver, under 60 mm og ned til en Længde af 34 mm, og de kan næppe have fjernet sig langt fra det Sted, hvor Æggene blev gydt. Større Larver, med en Længde af c. 60—85 mm, kendes dels fra det østlige Atlanterhav ud for Europas Kyst lige fra Gibraltar-Strædet op til SV. f. Færøerne, dels fra Middelhavets vestlige Del; disse store Larver forekommer ogsaa kun over dybt Vand (uden for 1000 m Kurven) og i de øvre Vandlag, hovedsagelig 50—125 m under Vandspejlet. Larven ligner slet ikke den voksne Aal; den er glasklar, høj og smal, minder i Form om et Nerieblad; den blev derfor opr. beskrevet under et særligt Slægts- og Artsnavn: Leptocephalus brevirostris Kaup. Naar Larven har naaet en Gennemsnitslængde af 75 mm, forvandler deri sig; den bliver lavere o. m. trind, samtidig ogsaa noget kortere, saa at der af den bladdannede Leptocefal opstaar en trind, men endnu glasklar Aal (Glasaal) paa c. 70 mm. Glasaalen forkortes yderligere (til 65—68 mm), da ingen Næringsoptagelse finder Sted, saa længe Forvandlingen staar paa; samtidig faar den Farve og opgiver det pelagiske Liv, lever nu ved Bunden som en lille Aaleunge. Med Havstrømmene er Aalelarverne imidlertid ført fra det centrale Atlanterhav ind i Middelhavet og op mod Vesteuropa, til hvis Kyster de naar ind som Glasaal i Oktbr—Febr; om Vinteren kan Glasaalene ogsaa træffes i det aabne Vesterhav og i Skagerrak i Overfladen, særlig om Natten, men til de danske Kyster naar de som Regel ikke førend i Marts og Apr., i det farvede Bundstadium; endnu senere naar Aaleunger ind <section end="Aal"/><noinclude><references/></noinclude> bjwe40yrfd5yy4nizvvgn8zag17q2om Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/28 104 107350 429232 2026-06-15T18:04:53Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{Illustration}} i Østersøen, og de er naturligvis forlængst ude over Glasaalstadiet. Aaleyngelen vælger til Opholdssted særlig Fjordene og et Bælte langs Kysterne, saa langt Bændeltangen (»Aalegræsset«) gror, men mange Aaleunger søger op i Ferskvandene, arbejder sig fremad mod Strømmen med utrolig Iver og Udholdenhed, klatrer over Sluser og Dæmninger, banende sig Vej gennem smaa Render og smalle Spalter, og naar gennem underjordiske Vandløb og... 429232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}} i Østersøen, og de er naturligvis forlængst ude over Glasaalstadiet. Aaleyngelen vælger til Opholdssted særlig Fjordene og et Bælte langs Kysterne, saa langt Bændeltangen (»Aalegræsset«) gror, men mange Aaleunger søger op i Ferskvandene, arbejder sig fremad mod Strømmen med utrolig Iver og Udholdenhed, klatrer over Sluser og Dæmninger, banende sig Vej gennem smaa Render og smalle Spalter, og naar gennem underjordiske Vandløb og Drænrør frem til Indvande, hvis Forbindelse med Vandløb man næppe aner. Hvor Stemmeværker spærrer Adgangen, indretter man Aaletrapper ell. Aalepas (s. d.). I Vande, hvor den naturlige Opgang ikke<noinclude><references/></noinclude> fy5dm2k09omc6j1utsy317cetdi9003 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/29 104 107351 429233 2026-06-15T18:05:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "er tilstrækkelig stor, udsætter man Glasaal, fiskede paa Steder hvor de kommer lige ind fra Atlanterhavet i umaadelige Stimer, saasom Bristol-Kanalen paa Englands Sydvestkyst; her fanges der hvert Aar adskillige Millioner Glasaal, som føres til Fastlandet, og hvoraf et Par Millioner gaar til Danmark; Aaleyngel forsendes i Kasser med indsatte Rammer, paa hvilke er udspændt Lærred, og under Rejsen overbruses den af og til med Vand. Den til Kysten in... 429233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>er tilstrækkelig stor, udsætter man Glasaal, fiskede paa Steder hvor de kommer lige ind fra Atlanterhavet i umaadelige Stimer, saasom Bristol-Kanalen paa Englands Sydvestkyst; her fanges der hvert Aar adskillige Millioner Glasaal, som føres til Fastlandet, og hvoraf et Par Millioner gaar til Danmark; Aaleyngel forsendes i Kasser med indsatte Rammer, paa hvilke er udspændt Lærred, og under Rejsen overbruses den af og til med Vand. Den til Kysten indvandrede Aaleyngel er rimeligvis henved 2 Aar gl.; to Aar senere er Aalen c. 18 cm lang og begynder da at faa Skæl; af Skællenes Aarringe kan man derefter beregne de større Aals Alder og slutte, at Hannerne ikke vokser ret meget mere, naar de er godt 7 Aar gl., hvorimod Hunnerne vedbliver at vokse stærkt, indtil de er godt 10 Aar gl. De smaa Aal lever af Orme, Tanglopper, Insekter, Smaasnegle o. l., de ældre tager Smaafisk, Rogn, Orme, Rejer, Flodkrebs (under Skalskiftet) samt Aadsler. Aalen søger blød Bund og er mest i Bevægelse om Natten. I Væksttiden kaldes Aalen Gul Aal p. Gr. a. Sidernes paafaldende gule Farve. Naar Væksttiden er afsluttet, gennemgaar Aalen betydelige Forandringer baade i Ydre og Indre: Ryggen bliver meget mørk, nedefter følger et bronzefarvet Parti, det øvrige af Siderne og Bugen bliver sølvhvide, og over det hele breder sig en stærk Metalglans, hvorfor Aalen nu kaldes Blankaal; Brystfinnerne er meget mørke (»Blaafinne«); Øjnene er blevne større og kommer til at vende mere til Siden o. s. v. Blankaalen tager ingen Føde til sig (den kan derfor i Reglen ikke fanges paa Krog), og Tarmkanalen er tom og skrumper sammen; til Gengæld er Kønsorganerne, baade Æggestokkene (det foldede Organ paa hver Side af Tarmen) og Sædstokkene (en tilsvarende beliggende Strimmel, der nogle Steder er smal, andre Steder poset ud og derfor kaldes »Lappeorganet«) meget mere udviklede end hos de gule Aal, omend som Regel langtfra fuldmodne; Æggene er meget smaa, 0,2—0,26 mm i Diameter, men til Gengæld er der fl. Mill. af dem i en enkelt Aal. Blankaalene er udvoksne Aal, hos hvem Forplantningsdriften er vaagnet, og som har begyndt at iføre sig en Yngledragt; og de søger tilbage til Dybhavet, hvorfra de kom som spæde Unger. Ynglevandringen til Havet indtræffer hvert Aar lige saa regelret som Glasaalenes Opstigning, men til en anden Tid. I de ferske Vande »skrider« Aalen talrigst hen paa Sommeren og Efteraaret, og til Vandringen vælger den helst mørke Nætter. Fra Moser, Damme og Søer trækker Aalene ud i Bække og Aaer, naar da ikke uoverstigelige Hindringer er i Vejen; smaa Lavninger med fugtigt Græs hindrer ikke Vandringen, og ofte træffes Vandreaal paa det tørre, overraskede af Morgenens Komme. I Vandløbene slutter andre Aal sig til, og alle følger de Strømmen ned efter Havet. Ogsaa fra Fjorde og Vige vandrer de forplantningsdygtige Aal ud. Er da Blankaalene henimod Aarets Slutning endelig naaede til de aabne Kyster, staar vi over for Vandringen i Havet, idet Vandreaalene i Septbr, Oktbr og Novbr i store Skarer drager mod Nord langs Danmarks Kyster. I Store og Lille Bælt, i Sundet og ved Jyllands Østkyst, selv helt oppe ved Frederikshavn, drager Aalene nordpaa. Vind, Strøm og Vejrlig har stor Indflydelse paa Vandringen, men især gør Maanen sig gældende; naar den skinner om Natten, sker der en Standsning, men er Vejret stormfuldt og mørkt, og løber Strømmen den rigtige Vej, er Aaletrækket i fuld Gang. Helt inde fra Østersøen foregaar en Aalevandring gennem de danske Farvande, hvilket bl. a. er godtgjort ved at anbringe nummererede Sølvplader i mange Blankaals Rygfinne og slippe dem i Søen igen; en Del af disse mærkede Aal blev fanget igen af Fiskerne, og Forsøgene viste særdeles tydeligt, at de blanke Aal fra Østersøens nordlige Del vandrer Syd efter saa langt som til Sveriges Sydspids, hvorfra de bøjer mod Nord for at forene sig med Vandreaalene fra de danske Farvande. Den Hastighed, hvormed Blankaalene vandrer, synes efter de sv. Mærkningsforsøg at kunne sættes til mindst 15 km i Døgnet, i alt Fald for Vandringer, der har varieret mellem 17 og 30 Dage. Naar Blankaalene er gaaet rundt om Skagen, ses de ikke mere, de er nu paa Vej mod hine fjerne Havdybder, hvorfra de kom som spæde Larver. Man maa formode, at Aalen dør efter Forplantningen, siden man aldrig har iagttaget nogen Indvandring af voksne Aal fra Oceanet. 1912 indbragte det danske Aalefiskeri i Havet alene 4 1/2 Mill. Kr. ell. 27 % af alt Landets Saltvandsfiskeri; over Udbyttet af Fiskeriet i de ferske Vande foreligger ingen brugbar Statistik, men det er sikkert betydeligt. Blankaalfiskeriet, der udgør knap Halvdelen af det hele Aalefiskeri, foregaar i Havet ved Hjælp af Bundgarn og Ruser (de saakaldte »Aalegaarde« er Ruser, der staar i Forbindelse med en fra Kysten udgaaende »Rad« af Sten, Pæleværk, Risfletning e. l.), hvis Munding er vendt i den Retning, hvorfra Aalen kommer, altsaa i Danmark som Regel mod Syd, paa Sveriges Sydkyst mod Øst og paa dets Østkyst mod Nord; langs de danske Kyster var der i 1900 22600 Ruser, i 1912 41580. I Ferskvandene fanges de udvandrende Blankaal i Ruser og i Aalekister. De gule Aal fanges mest med Kroge samt med Vaad (Landdragningsvaad og Drivvaad) og i Ruser; en Del stanges med Aalejern (Piglyster, Savlyster, Aalejern, Plumpstang) fra Isen og fra Baad (om Natten ved Blus) ell. tages med Glib og paa Tat. Smaa Aal finder Anvendelse som Suppeaal ell. steges hele; store, gule Aal bliver vel mest stegt, medens de fede Blankaal egner sig fortræffelig til Røgning, men ogsaa ofte tilberedes paa anden Maade. Aalens Blod indeholder, ligesom hos Fam.’s andre Medlemmer, et Giftstof (Ichthyotoxin), der i ren Tilstand er meget giftigt; det ødelægges af Mavesaften, hvorfor intet Dyr dør af at æde Aal, men man bør undgaa at faa Aaleblod i aabne Saar. De blanke Aal kaldes i Jylland »Gaardaal«, fordi de fanges i Aalegaarde, adskillige Steder »Drivaal«, da de gerne følger Strømmen ell. lader sig drive af denne; ved Ferskvandene benævnes de »Mølle-« ell. »Værkaal«, fordi de tages ved Møller og andre »Værk«. De gule Aal hedder i Jylland »Visse«- ell. »Vesaal«; desuden har de store, gule, bredhovede Aal paa forsk. Steder særegne Navne, saasom »Klæpaal«, »Bredpander«, »Bredhoveder« og »Prokuratorer«.<noinclude><references/></noinclude> af6d0a47qpsmnbmrhpuix0775wpv582 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/30 104 107352 429234 2026-06-15T18:06:30Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Den amerikanske Aal (Anguilla rostrata le Sueur), der forekommer i det vestlige Atlanterhav, fra det sydligste Grønland langs Amerikas Østkyst ned til det nordlige Brasilien, ligner meget den europ. Aal, baade som Voksen og som Larve, men har bl. a. færre Ryghvirvler end denne. Ogsaa i Stillehavet (Japan, Kina, Formosa, Borneo og Ny-Zeeland) er Anguilla-Slægten repræsenteret. — Havaal-Slægten (Conger) adskiller sig fra den foregaaende ved at mangl... 429234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Den amerikanske Aal (Anguilla rostrata le Sueur), der forekommer i det vestlige Atlanterhav, fra det sydligste Grønland langs Amerikas Østkyst ned til det nordlige Brasilien, ligner meget den europ. Aal, baade som Voksen og som Larve, men har bl. a. færre Ryghvirvler end denne. Ogsaa i Stillehavet (Japan, Kina, Formosa, Borneo og Ny-Zeeland) er Anguilla-Slægten repræsenteret. — Havaal-Slægten (Conger) adskiller sig fra den foregaaende ved at mangle Skæl; desuden naar Underkæben ikke frem foran Overkæben, Gælleaabningerne er ret store, og Rygfinnen begynder langt fremme. Den alm. Havaal (Gonger niger Risso) bliver næsten 3 m lang og opnaar undertiden en Vægt af over 50 kg. Den forekommer i næsten alle varme og tempererede Have, men er temmelig sjælden i danske Farvande. Hunnen frembringer 6—13 Mill. Æg. Naar Havaalen skal yngle, vandrer den, ligesom den alm. Aal, ud paa meget dybt Vand, uden for 2000 m Kurven; herude har man nemlig, især i Middelhavet, fundet de spæde Larver svævende nær Overfladen. De større Larver har været beskrevne under Navnet Leptocephalus Morrisii; de er meget langstrakte, baanddannede, og bliver indtil 160 mm lange, men under Forvandlingen til den trinde Aaleform sker en bet. Forkortelse, saa at en Leptocefal paa 130 mm kan blive til en spæd Havaal paa ikke mere end 75 mm. Dens Kød staar meget tilbage for den alm. Aals. Familien Murænidæ omfatter c. 120 Arter, der befolker de tropiske og subtropiske Have og er særlig talrige ved Koralrev; det er graadige Fisk, mange naar en betydelig Størrelse og udmærker sig ved brogede Farver. De mangler Skæl, som Regel ogsaa Brystfinner, og Gællespalterne danner kun en lille, rund Aabning. I Middelhavet lever Murænen (Muræna helena L.), hvis Kød stod i saa overordentlig høj Anseelse hos de gl. Romere; man inddæmmede Havet og anlagde særlige Damme for altid at have Forraad nok af disse Fisk til de store Gæstebud; ved Cæsar’s Triumftog blev der sat 6000 Stk. Muræner paa Bordet, og Vidius Pollio skal have mæsket Muræner med sine Slavers Kød. — De tre sidste Fam. af Aal omfatter udelukkende Dybhavsarter. (Litt.: C. G. J. Petersen, »Den alm. Aal anlægger før sin Vandring til Havet en særlig Forplantningsdragt« [Fiskeri-Beretning for Finansaaret 1894—95, 1896]; Grassi, The Reproduction and Metamorphosis of the Common Eel [Proc. Royal Soc. of London, LX, 1896]; F. Trybom, »Ålmärkningar i Östersjön« [Svenska hydrografisk-biologiska Kommissionens Skr., 1905 og 1906]; J. Schmidt, Contributions to the Life-History of the Eel [Conseil permanent internat. pour l’exploration de la mer. Rapports et procès-verbaux, Bd. V, Kbhvn 1906]; J. Schmidt, Remarks on the Metamorphosis and Distribution of the Larvae of the Eel [Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser, Serie: Fiskeri, Bd. III, 1909]; Hjorth, Eel-larvae from the Central Atlantic [Nature, vol. LXXXV, 1910]; J. Schmidt, »Danske Undersøgelser i Atlanterhavet og Middelhavet over Ferskvandsaalens Biologi« [Skr. udg. af Kommissionen for Havundersøgelser, Nr. 8, 1912]; Lea, Muraenoid Larvae [Rep. of the scientific results of the »Michael Sars« North Atlant. Deep-Sea Exped., 1910, Vol. III, Part I, 1913]). Ad. J. <section begin="Aal"/>'''Aal''' kaldes i Bogtrykkerier en lille slank Staalspids, der, fastskruet i et Haandtag, som ender i en plan Skive, bruges af Sætterne til at rette fejle Typer med. E. S-r. '''Aal,''' se Lød. <section end="Aal"/> <section begin="Aal"/>'''Aal,''' Herred, i Hallingdals Fogderi, Buskerud Amt (1910: 3346 Indb;), danner den midterste Del af øvre Hallingdal. Saavel Hovedsognet Aal som Annekset Torpe ligger paa begge Sider af Hallingdalselven, som her danner det temmelig betydelige nedre Strandevand. Ved Torpe en gl., godt bevaret Stavkirke, der dog ikke længere benyttes som Kirke. Bergensbanen gaar gennem Herredet. Herredets Areal er 1154 km2, hvoraf 69 km2 Vand. M. H. '''Aal,''' elektrisk, se Barryg. <section end="Aal"/> <section begin="Aalag"/>'''Aalag,''' norsk landbrugsretsligt Sædvaneudtryk: Arbejdsmængde, som skal præsteres i et bestemt Tidsrum. Samme Bet. har ogsaa: Fyrilogu, Laje (Lage, Lagje), Lagyrkje, Skaplag og Skant. I alt Landbrugsarbejde, som uden videre Vanskelighed kan maales med andet end Tid, har der fra gl. Dage sædvanemæssig dannet sig Dags-Aalag, d. e. faste Maal for Dagsværkernes Størrelse. Af en voksen Tjener blev det krævet, at han skulde magte disse Aa.; men mere var han heller ikke pligtig til at gøre. Saa snart han var færdig med Aa. for Dagen, var han fri; arbejdede han mere, fik han Ekstrabetaling. Dette Forhold er endnu ikke aflagt i alle Bygder; men for det meste er der dog nu bare Tale om at tage ell. sætte Aa. for det enkelte Tilfælde. Det tilsvarende oldnord. Ord synes at være mannsværk, isl. ákveðisværk, (Litt.: Østberg, »Retsregler og Sædvaner i Tjenerforhold paa Landet i Norge« [1909]). K. Ø. <section end="Aalag"/> <section begin="Ålandsøerne"/>'''Ålandsøerne''' ligger under c. 60° n. Br. ved Indløbet til den bottniske Bugt, skilt fra Sverige ved Ålandshavet, fra Åbo Skærgaard ved det lidt smallere Farvand Skiftet, hører til Åbo Len og bestaar af Åland, Finlands største Ø (640 km2, c. 10000 Indb.) samt over Tusinde mindre Øer og Holme, af hvilke 150 er beboede. Tilsammen er de c. 1400 km2 med 18500 Indb. (1905), deraf 96,2 % Svenskere. Det er Klippeøer, for det meste nøgne ell. skovbevoksede. Ålands højeste Punkt, Orrdalsklint, er 132 m. Istidsvirkninger har haft stor Indflydelse paa Øernes Overfladeforhold, og Rullesten af Ålands Granit og Rapakivi har faaet videnskabelig Bet. som »Ledeblokke« til at bestemme Isens Bevægelsesretning under Istidens sidste Periode. Den Jord, som findes, er i Reglen kalkholdig og frugtbar, og Agerbruget trives godt, da Klimaet er meget mildt. Betydelig Kvægavl og Fiskeri, Eksport af Kød, Slagtekvæg og Fisk, især Strøming. Skibsfarten, som tidligere var en Hovednæringsvej, er i den sidste Menneskealder gaaet tilbage. Paa Åland ligger Mariehamn (c. 1000 Indb.), samt Ruinerne af Slottet Kastelholm og af Fæstningen Bomarsund, sidstnævnte anlagt af Russerne, indtaget og ødelagt af en fr.-eng. Flaade <section end="Ålandsøerne"/><noinclude><references/></noinclude> ejw8jxbd7fklaqek19cm2861npuksj1 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/31 104 107353 429235 2026-06-15T18:07:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Aug. 1854. Efter Pariserfredens Bestemmelser maa Øerne ikke mere befæstes. G. Ht. '''Aalberg''' [↱a.lbærj], Ida, se Kivekäs. {{Illustration}} Aalborg (hertil et Bykort), Købstad i det nordlige Nørrejylland, Aa. Amt, Fleskum og Hornum Herreder, ligger under 57° 2′ 59″ n. Br. og 2° 39′ 26″ v. L. for Kbhvn (beregnet for Budolfi Kirketaarn) paa et lavt, noget ujævnt Terrain (højeste Punkt, 8,2 m ved Budolfi Kirke) ved Limfjordens sydlige Bred c. 2... 429235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Aug. 1854. Efter Pariserfredens Bestemmelser maa Øerne ikke mere befæstes. G. Ht. '''Aalberg''' [↱a.lbærj], Ida, se Kivekäs. {{Illustration}} Aalborg (hertil et Bykort), Købstad i det nordlige Nørrejylland, Aa. Amt, Fleskum og Hornum Herreder, ligger under 57° 2′ 59″ n. Br. og 2° 39′ 26″ v. L. for Kbhvn (beregnet for Budolfi Kirketaarn) paa et lavt, noget ujævnt Terrain (højeste Punkt, 8,2 m ved Budolfi Kirke) ved Limfjordens sydlige Bred c. 23 km VNV. for Indløbet ved Hals, omgivet af Bakker mod SV. og SØ., medens der mod S. aabner sig et Dalstrøg, hvori Østeraa flyder, der ligesom nogle andre Bække, deriblandt Vesteraa, før løb gennem Byen og delte den i flere Partier, men som nu er overbyggede, og deres Vand er samlet i en stensat Kanal, der er ledet uden om Byen og udmunder i Teglværkshavnen. Byen ligger c. 45 km S. f. Hjørring og lige saa langt N. f. Hobro og er forbunden med den lige over for liggende Købstad Nørre-Sundby ved to Broer over Limfjorden, hvoraf den ene er en 579 m lang Pontonbro, »Christian IX’s Bro«, bygget 1863—65. og den anden en 377 m lang, fast Jernbanebro med Svingbro, hvilende paa 7 murede Piller, hvoraf de 5 staar i Fjorden, og med en Overbygning af et c. 5 m højt Jerngitter paa hver Side, forbundet foroven; den er bygget 1871—79. er det største Ingeniørarbejde i Landet og blev efter en Restauration atter indviet 1904. Byen, der er 6 Gange større end ved 19. Aarh. Begyndelse og Landets fjerdestørste By (naar Handelspladsen Frederiksberg ikke regnes med), havde 1. Febr 1911 1788 Gaarde og Huse og 33449 Indb. (1801: 5579, 1860: 10069, 1890: 19503, 1901: 31457). Af Hovedaarerne nævnes Vesteraagade, der fører fra Pontonbroen mod S., fortsat i Grønnegade og Jernbanegade, og den omtrent jævnsides løbende Vesterbrogade med Vesterbro; af andre Hovedgader mod S. nævnes Slotsgade, Kongensgade og Østeraagade, som fører forbi Nytorv til Gammeltorv, af Hovedgader i vestøstlig Retning Urbansgade og Bispensgade til Nytorv, Linien Algade, Bredegade, Nørregade og Østerbro, som fører til Hadsundsvejen, og Danmarksgade; endelig nævnes den moderne Bulevard fra Jernbanestationen med S. gennem hele Byen op til Havnen. I den ældre Del af Byen er Gaderne for en Del snævre og krogede, flere er paafaldende smalle Gyder, der til Dels har bevaret deres gl., besynderlige Navne (Maren Poppes Gyde, Klosterjordet, Pølsegyden, Braskensgade, Brødregyden, Latinergyden, den mørke Gang o. s. v.); i det hele har den indtil den sidste Tid ved sit gammeldags Udseende afveget fra de fleste andre danske Købstæder, uagtet den i Tidernes Løb har lidt meget ved Krige og Ildebrande, ved sine mange Bindingsværksbygninger med Svalegange, Karnapper og Gavle ud til Gaden, og sine gl., solide og smukke »Stenhuse«, men nu forsvinder de mere og mere for at give Plads for moderne, høje Bygninger, navnlig i de sidste Aartier, da Byen efter danske Forhold har været i et ualmindeligt Opsving og udvidet sig, særlig mod Ø. og V., ogsaa mod S. ud ad Hobrovejen. Paa Gammeltorv V. for Østeraa og de tilstødende Kvarterer findes dog endnu bevaret fl. anselige Bygninger fra 16. og 17. Aarh., saaledes det nuv. Svaneapotek, »Jens Bang’s Stenhus«, opført 1623—24 af Byens navnkundige Borger Jens Bang i ital. Renaissancestil med tre Gavle ud til Gaden og Karnap, en af Danmarks ejendommeligste Privatbygninger, og det 1616 opførte »Gavlhus« i Østeraagade; et tredje, »Kong Hans’ Stenhus«, paa Diskontobankens Plads, blev nedbrudt 1871, men to flade Stenstøtter med Indskrifter fra 16. Aarh. minder endnu om det; desuden findes interessante Bindingsværkshuse bevarede, saaledes i Grotumsgyde; i Haandværkerforeningen er et Værelse med udskaarne Paneler fra et gl. Købmandshus, der stod her. Af offentlige Bygninger nævnes først Byens Hovedkirke, Skt Budolfi Kirke, en anselig Bygning i gotisk Stil fra den senere Middelalder, som ved senere Ombygninger er undergaaet store Forandringer, og Vor Frue Kirke, der oprindelig har været Klosterkirke, men nu er en helt moderne Bygning, opført 1878 i romansk Stil (Arkitekt: Gnudtzmann); af den gl. Bygning, der skal stamme fra Beg. af 12. Aarh., er kun bevaret Taarnet, et Kapel og en smuk Granitportal (Altertavlen fra Beg. af 17. Aarh. brændte 1902). En tredie Sognekirke, Vor Frelsers, er opført 1900—02 (Momme og Olesen). Desuden har Byen en Metodistkirke, Emanuelskirke, (opført 1896, Chr. Jensen), en Baptistkirke, Bethelkirken (1888), en katolsk-apostolisk Kirke (1887), et katolsk Kapel og en Synagoge. Af andre Bygninger nævnes det 1759—62 opførte Raadhus, det 1859—61 opførte Ting- og Arresthus (Meldahl) med ny Tilbygning (Nyebølle), den kommunale Administrationsbygning (1913), Katedralskolen, opført 1886—89 (Walther) med den ny Forberedelsesskole (Paludan), Borgerskolen (1879) og fl. andre Almueskoler, en 1881—83 opført tekn. Skole (Hans J. Holm), en Navigationsskole (1894), en Handelsskole (1897), et 1878—79 opført Museum (C. Weber), Slottet »Aalborghus«, som i sin nuv. Skikkelse opførtes af Christian III, og hvis Rest, den uanselige Hovedbygning, nu er Bolig for Stiftamtmanden, Hospitalet, opr. et Helligaandskloster, en firfløjet Murstensbygning fra 15. Aarh., sidst restaureret 1878 (Uldall). med mægtige Kælderhvælvinger og en Kirke, det ny, 1908—11 opførte Amtssygehus (Paludan), Kommunehospitalet, den ny Statsbanegaard, aabnet 1902 (Arboe), den ny store Fattiggaard (1912), det store Elektricitetsværk, opført 1896 og 1909 overtaget af Kommunen og udvidet, Posthus- og Telegrafbygningen (1910) og Toldkammerbygningen (1902), begge af Kampmann, de militære Bygninger (Hovedvagten, Eksercerhuset, det militære Sygehus) m. m. Af milde Stiftelser nævnes, foruden Hospitalet, Trøstens Bolig (oprettet 1852) for enligt stillede Kvinder, et Alderdomsasyl, Bolig for Enker og ugifte Fruentimmer<noinclude><references/></noinclude> icpogw64wxlebmru5txb14wk2vyfw0z Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/32 104 107354 429236 2026-06-15T18:07:38Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "(oprettet 1856), Jomfru Wogensen’s Stiftelse (oprettet 1880), Haandværkerforeningens Stiftelse (1882), Caroline Smith’s Minde (1895, Bygningen i Palæstil af Momme og Olesen) og Dannissøe’s Stiftelse (1901). Af andre Bygninger mærkes Haandværkerforeningens Bygning, en Frimurerloge (1886, Hoffmeyer), en Odd-Fellow Logebygning og det 1878 opførte og fl. Gange ombyggede Teater; Handelsforeningen ejer det saakaldte Kompagnihus, det gl. opr. 1463 opført... 429236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>(oprettet 1856), Jomfru Wogensen’s Stiftelse (oprettet 1880), Haandværkerforeningens Stiftelse (1882), Caroline Smith’s Minde (1895, Bygningen i Palæstil af Momme og Olesen) og Dannissøe’s Stiftelse (1901). Af andre Bygninger mærkes Haandværkerforeningens Bygning, en Frimurerloge (1886, Hoffmeyer), en Odd-Fellow Logebygning og det 1878 opførte og fl. Gange ombyggede Teater; Handelsforeningen ejer det saakaldte Kompagnihus, det gl. opr. 1463 opførte Gildehus, der er ombygget fl. Gange, den nuv. Bygning er fra 1889 i ital. Renaissancestil (Hoffmeyer). Foran Kompagnihuset paa Nytorv er 1910 rejst en Broncerytterstatue af Christian IV (C. J. Bonnesen). Byen har mod S. og Ø. fl. store Lystanlæg: Frederikskilde, med et Mindesmærke for General A. L. Moltke, paa hvis Tilskyndelse det blev anlagt, og en Broncestatue af General Schleppegrell (A. Paulsen); Skovbakken ell. Frederiksminde; Blegkilde ell. Karolinekilde og Karolinelund (»det militære Anlæg«). Byens Hovederhverv er Handel og Skibsfart samt Industri. Navnlig er Handelen med Landbrugsprodukter, især paa Kbhvn, Norge, Sverige og England, af stor Betydning. Den har en vigtig Støtte i den gode Havn, der er bleven meget udvidet og uddybet i de senere Aar. Den er indtil 7,5 m dyb, bestaar væsentlig af Bolværker langs Fjorden og har tre Bassiner: Nyhavn, anlagt 1814—20, den 1869 aabnede Teglgaardshavn og Østerhavn, aabnet 1902; Renden ud til Hals over Hals Barre, 36 m bred, er 1907 ogsaa uddybet til 7,5 m. Handelsflaaden bestod 1910 af 107 Skibe med 9065 Tons Dr., hvoraf 16 Dampskibe med 6749 Tons Dr. (deraf 9 paa over 300 Tons), samt af 288 Baade paa under 4 Tons. 1910 var den samlede Omsætning ad Søvejen 458965 Tons; i udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 1285 Skibe med 251285 Tons Gods og for Udgaaende 1291 Skibe med 97282 Tons Gods, i indenrigsk Fart indkom 945 Skibe med 47358 og udgik 1201 Skibe med 63030 Tons Gods. Af industrielle Anlæg maa først og fremmest nævnes de store Cementfabrikker og Teglværker, der omgiver Byen: »Portland Cementfabrik« ved Rørdal, Fabrikken »Danmark« ved Blegkilde, Fabrikken »Norden«, »Nørre Flødals Fabrikker«, »De forenede nordjyske Cementvarefabrikker« o. s. v., dernæst Tekstil- og Klædefabrikker, Maskinfabrikker og Jernstøberier, Ølbryggerier, Fabrikker i Olie, Sprit, Soda, Sæbe, Salt, Tobak o. s. v. og Dampmøller. En vigtig Støtte for Handel og Omsætning er det ogsaa, at Byen efterhaanden er bleven et betydeligt Jernbaneknudepunkt. Statsbanen, den østjyske Længdebane, aabnedes mod S. 1869, mod N. 1871; desuden er Aa. Udgangspunkt for N.-Sundby-Fjerritslev Banen (aabnet 1897), N.-Sundby-Sæby-Frederikshavn Banen (1899) og Aa.-Hadsund Banen (1900), og Station paa Svenstrup-Nibe-Aars Banen (1899). Den staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kbhvn og alle Limfjordsbyerne samt Hamburg, Newcastle og Leith. Af Pengeinstitutter nævnes Aa. Bys Spare- og Laanekasse (oprettet 1824), en Diskonto-, Laane- og Sparebank (1854), en Landbosparekasse (1885) og en Afdeling af »Den danske Landmandsbank« (1873). Aa. danner i gejstlig Henseende eet Provsti med tilhørende Landsogne og Annekser. Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, som ogsaa er By- og Raadstueskriver, samt et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer. Den hører til 7. Landstingskreds og Aa. Amts 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Aa. Amtstuedistrikt og 5. Udskrivningskreds’ 421.—422. Lægd samt er et eget Stadslægedistrikt. I Aa. bor Stiftamtmanden for Aa. Stift ligesom Biskoppen og Stiftsfysikus. Den er Garnisonssted for 10. Regiment, 9. og 30. Bataillon, 15. Regiment, 39., 40. og 50. Bataillon. Historie. Byens Navn forekommer første Gang paa to Mønter fra Hardeknud’s Tid som »Alabur« og »Alebu«; i Valdemar II’s Jordebog kaldes den »Aleburgh«; Navnet kommer sikkert af en kgl. Kongeborg, men hvad den første Stavelse betyder, vides ikke, maaske kommer den af det oldnordiske »all« ɔ: Strøm, maaske af »alak«, ɔ: Hov, Tempel, men det har i alt Fald intet at gøre med »Aal«, som er kommet ind i Byens Segl og er en fejl Opfattelse af Bølgelinierne. Aa. blev snart en vigtig Stabelplads for Byerne ved Limfjorden og fik især Betydning ved det rige Sildefiskeri og Handelsforbindelsen med Norge, om hvilken der findes mange Vidnesbyrd i de gl. Beretninger. Hvornaar den er bleven Købstad, vides ikke, sin ældste Stadsret fik den af Valdemar Atterdag 1342. Som Bevis paa dens tidlige Bet. anføres, at den allerede under Hardeknud var Møntsted. Den havde i Middelalderen to Sognekirker, den ovennævnte Skt Budolfi Kirke og en Skt Peders Kirke, der blev nedbrudt efter Reformationen, samt tre Klostre, nemlig Nonneklostret, Vor Frue Kloster, der allerede nævnes 1252. og hvis Kirke skænkedes Byen af Christian III (se ovf.), et Graabrødrekloster, som nævnes første Gang 1268. og som skal have ligget i Nærheden af det nuv. Graabrødretorv og Brødregyde, og et 1431 stiftet Helligaandskloster til Hjælp for trængende og syge, det første af denne Ordens Huse her i Landet, senere omdannet til det ovf. nævnte Hospital; uden for Vesterport laa der desuden en Skt Jørgens Gaard, for spedalske, der brændte under Grevens Fejde, og paa hvis Grund opførtes en 1808 nedbrudt Skt Jørgens Kirke, og uden for Byen to Kapeller, et Skt Jørgens Kapel, der var knyttet til Skt Jørgens Gaarden, og et Helligkors Kapel. Af Middelalderens Gilder nævnes et Skt Knuds og et Skt Karens Gilde, men især det af Byens Købmænd og Kræmmere 1431 stiftede Guds Legems Lav ell. Papegøjegildet, som det kaldtes efter dets aarlige Skiveskydning; det var saa anset, at Adelsmænd, Bisper og andre høje Gejstlige blev optaget i det; i den nyere Tid omdannedes Gildet til »Kompagniet« og senere til »Købmandslavet«, indtil det 1863 blev til den nuv. Handelsforening (se ovf.). Byen var befæstet i Middelalderen og havde ogsaa i den sydlige Del et Slot, der allerede nævnes 1340, og som ofte besøgtes af Kongerne, saaledes Kong Hans, der er født her og ogsaa døde her (et uhjemlet Sagn lader ham dø i det ovenn. »Kong Hans’ Stenhus«). Under Grevens Fejde blev<noinclude><references/></noinclude> fhi4l36k0y3usyp1f8k5g45fod88fnn Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/33 104 107355 429237 2026-06-15T18:08:02Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{Illustration}}" 429237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{Illustration}}<noinclude><references/></noinclude> obadapwocx08wdzmd00pgv829neqbho Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/34 104 107356 429238 2026-06-15T18:53:49Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 429238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/35 104 107357 429239 2026-06-15T18:54:59Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "tet indtaget først af Skipper Klement, til hvem Byens Borgere sluttede sig, og som slog Adelen ved Svenstrup og udbedrede Byens Befæstning, senere under Johan Rantzau af de kgl. Tropper, som udplyndrede Byen og nedbrød Fæstningsværkerne. De blev dog genopførte omtr. et Aarh. efter, og endnu i 19. Aarh. saas der Spor af dem, som vistnok har omgivet Byen mod V. og Ø., medens den mod S. dækkedes af et Kær. Det i Grevens Fejde ødelagte Slot blev af Ch... 429239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>tet indtaget først af Skipper Klement, til hvem Byens Borgere sluttede sig, og som slog Adelen ved Svenstrup og udbedrede Byens Befæstning, senere under Johan Rantzau af de kgl. Tropper, som udplyndrede Byen og nedbrød Fæstningsværkerne. De blev dog genopførte omtr. et Aarh. efter, og endnu i 19. Aarh. saas der Spor af dem, som vistnok har omgivet Byen mod V. og Ø., medens den mod S. dækkedes af et Kær. Det i Grevens Fejde ødelagte Slot blev af Christian III erstattet af et andet mod N. i Byen ved Fjorden (se ovf.). Efter Fejden kom Byen snart til Kræfter igen, 1554 blev den Bispesæde, idet den udskiltes fra Viborg Stift og forenedes med Børglum Stift, og den havde nu i den flg. Tid sin mest blomstrende Periode, da de omtalte store Købmandsgaarde rejste sig. Men med det 17. Aarh.’s store Krige indtraadte der haarde Tider; i alle tre Krige blev den besat og hærget af Fjenden, og hertil kom Pest og store Ildebrande. Det tog af med Sildefiskeriet, og Aa. maatte dele Skæbne med de andre danske Byer under den alm. Nedgangsperiode i 18. Aarh. Den vedblev dog at hævde sin Plads som Jyllands største By, og i 2. Halvdel af 18. Aarh. gik det atter frem med dens Handel. Med 19. Aarh. indtraadte atter en Nedgang ved Tabet af Norge 1814. hvilket skadede den meget, og ved Aggerkanalens Aabning 1825, der til Dels bevirkede, at Sildefiskeriet standsede og Aa. ophørte at være Stabelplads for Limfjordsbyerne. Ved Midten af Aarh. havde Aarhus taget Luven fra den som Jyllands første By; men i de seneste Aartier har Byen taget stærkt Opsving, takket være Borgernes Foretagsomhed og de forbedrede Samfærdselsmidler (Jernbaner og Havn). — I Aa. fødtes Stadshauptmand Fr. Thuresen 1613. (Litt.: C. M. Olrik, »Aalborg Handel« [Kbhvn 1773]; A. H. Nielsen, »Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg« [Aalborg 1879—80]; D. H. Wulff, »Aalborg før og nu« [Aalborg 1883]; V. Kjørboe, »Bidrag til Belysning af en større Provinsbys Udvikling«, i Nationaløkonomisk Forenings Festskrift; J. P. Stjernholm, »Aalborg Klosterhistorie, Bidrag til Aalborg Bys Historie i Middelalderen« [Aalborg 1904 ff.]; »Aalborgbogen«, skrevet af Aalborg-Journalister [Aalborg 1913]). H. W. <section begin="Aalborg"/>'''Aalborg,''' Niels Mikkelsen, dansk Præst og Forfatter, f. 16. Septbr 1562 i Aalborg, d. 1645. Efter først at have studeret Medicin i Kbhvn og Rostock kastede han sig over Teologien, blev 1590 Præst paa Hammershus Slot i Skaane, tog senere Magistergraden og blev 1600 Sognepræst for Noseby og Åridslöf i Skaane og siden Provst for Villands Herred; 1612 blev han Sognepræst i Helsingborg og Provst for Lugude og Sønder-Asbo Herreder, fra hvilket Embede han blev afsat 1614, fordi det tilfældig blev opdaget, at han i en Fortolkning til Johannes Aabenbaring, som han tre Aar i Forvejen havde faaet udgivet med det teologiske Fakultets Billigelse, havde fremsat den Opfattelse, at Hedningene, der intet havde hørt om Kristus, ogsaa kunde blive salige. 1619 blev han paa ny Præst ved den nylig opførte Holmens Kirke, hvorfra han 1636 fik sin Afsked paa Grund af Alder og Svagelighed. En af ham udg. Lægebog og nogle af hans Opbyggelsesbøger har man til vore Dage kunnet finde blandt Almuen. L. M. <section end="Aalborg"/> <section begin="Aalborg Amt"/>'''Aalborg Amt''' ligger paa begge Sider af Limfjorden, den mindste Del, Kjær Herred, N. for denne, begrænset mod Ø. af Kattegat, mod N. og V. af Hjørring Amt (Dronninglund, Børglum og Hvetbo Herreder), fra hvilket det til Dels adskilles ved Gjer og Bye Aaer; den største Del, Himmerland ell. Himmersyssel, S. f. Fjorden, begrænset mod V. og N. af denne, mod Ø. af Kattegat, mod S. af den over 37 km lange Mariager Fjord, Randers Amt (Onsild Herred), hvor Grænsen for en Del dannes af Onsild Aa, og Viborg Amt (Rinds Herred), hvor Grænsen til Dels er Lerkenfeld Aa. Øerne Egholm og Livø samt nogle mindre Holme i Limfjorden hører til Amtet. Amtet er 2932,5 km2 og havde 1. Febr 1911 145017 Indb., hvoraf 102787 i Landdistrikterne, de øvrige i de 4 Købstæder (1801: i alt 45627, 1860: 76582, 1890: 104790, 1906: 134861), ɔ: 49 paa 1 km2, i Landdistrikterne alene 35,2 paa 1 km2, altsaa adskilligt under Landets Middeltal. Den mindste, nordlige Del er ikke videre høj, kun i Midten er den opfyldt af Banker som Hammer Bakker (indtil 88 m), der er en Fortsættelse af Højdepartierne S. for Fjorden; mod V. gaar Landet over i en stor Slette, der til Dels dækkes af den store Vildmose, mod Ø. falder Bakkerne af til Kattegat. Den sydlige, store Del er højere og i det hele mere bakket, navnlig i Midten, hvor Rolds Bavnehøj hæver sig til 114 m; mod V. fortsættes Bankerne fl. Steder helt ud til Limfjorden, hvorimod de mod Ø. falder af til de lave, jævne Egne ved Kattegat, hvor den lille Vildmose ligger. Af de smaa Vandløb, der i den sydlige Del søger ud til alle Sider, nævnes Trend Aa, som løber mod V. til Livø Bredning, og Østeraa og Lindenborg Aa, der løber mod N. til Limfjorden; i den nordlige Del falder Lindholm Aa ud i Fjorden. Amtet er ikke meget frugtbart, kun Hjørring, Ribe og Ringkøbing Amter staar tilbage for det. Af det samlede Areal, c. 289000 ha, er over 116000 besaaede, 110000 Eng og Græsgang, 19000 Skov og over 11000 ha Moser, langt mere end i noget andet Amt (den store og lille Vildmose); skønt Amtet er det skovrigeste af de jyske nordlige Amter, er Skovarealet ikke stort, der findes nogen Skov N. for Limfjorden og i den østlige Del af Himmerland, hvorimod den vestlige Del næsten er skovløs. Kreaturholdet var 1909: 37422 Heste, 153502 Stykker Hornkvæg, 74641 Faar og 92182 Svin. Amtets samlede Hartkorn var 1911 18327 Tdr. Amtet bestaar af de 4 Købstæder Aalborg, Nørre-Sundby, Løgstør og Nibe, og Herrederne Kjær, Fleskum, Hornum, Hellum, Hindsted, Aars, Gislum og Slet. Det hører til 7. Landstingskreds og har 5 Folketingskredse; i gejstlig Henseende hører det dels til Aalborg, dels til Viborg Stift og omfatter 6 Provstier: Aalborg Købstads og Kjær Herreds Provsti (under Aalborg Stift), Fleskum og Hornum Herreders Provsti, Hindsted og Hellum Herreders Provsti, Aars og Gislum Herreders Provsti og Slet Herreds Provsti. I jurisdiktionel Henseende omfatter det, foruden de 4 Købstadjurisdiktioner, flg. 5 Landjurisdiktioner: Kjær Herreds, Aalborg Birks og Fleskum Herreds, Hornum Herreds, <section end="Aalborg Amt"/><noinclude><references/></noinclude> o2c1mpkmef75m2e4c4y42xt9xnl8ocb Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/36 104 107358 429240 2026-06-15T18:56:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Slet og Aars Herreders og Hellum og Hindsted Herreders (Gislum Herred danner en Jurisdiktion med Rinds Herred i Viborg Amt). Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Aa. Stiftsfysikat (5 Lægedistrikter), danner eet Amtstuedistrikt og har 8 Branddirektorater. Med Undtagelse af Kjær Herred, der hørte ind under Vendsyssel (Vendelbo Stift), hørte Amtet i Middelalderen under Himmersyssel (i Valdemar II’s Jordebog: Himbersyssel), hvortil ogsaa Rinds... 429240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Slet og Aars Herreders og Hellum og Hindsted Herreders (Gislum Herred danner en Jurisdiktion med Rinds Herred i Viborg Amt). Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Aa. Stiftsfysikat (5 Lægedistrikter), danner eet Amtstuedistrikt og har 8 Branddirektorater. Med Undtagelse af Kjær Herred, der hørte ind under Vendsyssel (Vendelbo Stift), hørte Amtet i Middelalderen under Himmersyssel (i Valdemar II’s Jordebog: Himbersyssel), hvortil ogsaa Rinds Herred i Viborg Amt regnedes. Fra 1660 dannede Himmerland undtagen Rinds Herred, der hørte til Hald Amt, og Gislum Herred, der hørte til Mariager Amt, Aalborghus Amt, som 1714 forenedes med Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter i Vendsyssel; Amtet, som det nu er, oprettedes 1793. (Litt.: C. Christensen, »Aalborg Amt, beskrevet efter Opfordring af Landhusholdningsselskabet« [Kbhvn 1832]). H. W. <section begin="Aalborg Stift"/>'''Aalborg Stift''' bestaar af den nordlige Del af Nørrejylland N. f. Limfjorden (den nørrejyske Ø), Øen Mors tillige med nogle mindre Øer i Limfjorden og et lille Stykke Land S. f. Limfjorden omkr. Byen Aalborg samt Øen Læsø. Det omfatter Hjørring og Thisted Amter samt af Aalborg Amt Kjær Herred og Byen Aalborg med Budolfl Landsogn og Sønder- og Nørre-Tranders Sogne. Dets Areal er 5243 km2, og det havde 1. Febr 1911 273080 Indb. H. W. <section end="Aalborg Stift"/> <section begin="Aalbæk"/>'''Aalbæk,''' Fiskerleje og Landsby paa Østkysten af Vendsyssel, Raabjærg Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, c. 17 km SV. f. Skagen, har Kirke (opført 1897 af V. Ahlmann), Missionshus, Forsamlingshus, Skole, Markedsplads, Rednings- og Strandkontrolørstation, Andelsmejeri m. m. og er Station paa Skagensbanen; Aa. havde 1. Febr 1911 63 Gaarde og Huse og 300 Indb. (1906: 290). Fiskerlejet, der ligger ved Aalbæk Bugt, er anlagt i Slutn. af 16. Aarh., drev tidligere en Del Østersfiskeri (»Fladstrand Østers«) og var en Tid lang en Torn i Øjet paa Skagen som Konkurrent. H. W. <section end="Aalbæk"/> <section begin="Aalbæk Bugt"/>'''Aalbæk Bugt,''' mellem Skagen og Hirsholmen. Benyttes meget som Anker- og Stoppeplads af Skibe, der skal Skagerrak ud og møder vestlige Vinde ved Skagen. G. F. H. <section end="Aalbæk Bugt"/> <section begin="Aalefaring"/>'''Aalefaring.''' I Aarh. har man kendt det Fænomen, at smaa Aaleunger viser sig i stort Antal ved Europas Kyster om Foraaret og søger op i Vandløbene. Denne Indvandring gentager sig saa regelmæssig overalt, hvor Aalen lever, at man paa forsk. Sprog har særegne Navne for den spæde Aaleyngel (»Glasaalene«), som fra Havet stiger op i de ferske Vande. I Italien kaldes den montata, i Frankrig montée og i England eelfare; af det sidste Ord har A. Feddersen dannet Navnet Aa., der har en god Klang og har fundet Indpas i det danske Sprog (se i øvrigt Aal). Ad. J.<section end="Aalefaring"/><noinclude><references/></noinclude> kbzzr884ngfnrx0g4dwjsea5z7h761i Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/37 104 107359 429241 2026-06-15T18:58:08Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hvor Efteraarsaalefiskeriet drives, og det er først i den nyere Tid, at der er sket en Forandring heri ved Indførelse af de saakaldte Overvandsruser, store Ruseredskaber, som rækker lige til Vandskorpen, og som er forsynede med en Slags Forgaard (se Fig. 2), og af Aalebundgarnet, der ogsaa har faaet en ret stor Udbredelse. Aalebundgarnet er i Princippet et alm. Bundgarn (s. d.) med smaa Masker, passende til Aalefangst. Til Bagsiden af Redskabet s... 429241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hvor Efteraarsaalefiskeriet drives, og det er først i den nyere Tid, at der er sket en Forandring heri ved Indførelse af de saakaldte Overvandsruser, store Ruseredskaber, som rækker lige til Vandskorpen, og som er forsynede med en Slags Forgaard (se Fig. 2), og af Aalebundgarnet, der ogsaa har faaet en ret stor Udbredelse. Aalebundgarnet er i Princippet et alm. Bundgarn (s. d.) med smaa Masker, passende til Aalefangst. Til Bagsiden af Redskabet slutter sig et Net som Overgangsled til en stor og lang Ruse (s. d.) med to ell. tre Kalve, og til Enden af denne Ruse slutter sig igen en Beholder, den saakaldte Røgtepose, der er af stærkt Garn og ofte af ret store Dimensioner, fordi den skal kunne optage hele Fangsten af Aalebundgarnet, som ellers fordeles paa det store Antal Ruser langs Raden af et Aalestade. Røgteposen kan tages af Bundgarnet, erstattes af en anden, og bruges under Transport af Fangsten. En Fordel ved dette Redskab er, at det, foruden at bruges til Fangst af Efteraarsaal, ogsaa kan bruges som alm. Sildebundgarn, naar Rusen med Tilbehør borttages. Spørgsmaalet om Retten til Udøvelsen af Efteraarsaalefiskeriet ved vore Kyster har i mange Aar været omstridt, idet Retten til Fiskeri med Aa. fra gammel Tid er tilkendt Kystejeren, enhver ud for sin Grund. Denne Ret er i Tidens Løb ogsaa gjort gældende for Fiskeri med Aalestader, men ved Fiskeriloven af 5. Apr. 1888 blev fastslaaet, at ethvert Slags Fiskeri ud for Kysten af andre end Kystejeren, ogsaa Fiskeri med faststaaende Aaleruser, er tilladt, naar det ikke udøves i saadan Nærhed af de i Forbindelse med Aa. ell. Aalestader udsatte Aaleruser, at det skader Fiskeriet med disse. Denne Ordning har imidlertid afstedkommet stadige Tvistigheder p. Gr. a. Vanskeligheden ved at afgøre, om et Redskab, udsat ud for Kystejerens, skader hans Fiskeri med Aaleruser ell. ikke, og den ny Fiskerilov af 4. Maj 1907 har derfor henlagt Afgørelsen af dette Spørgsmaal til et Nævn for hver Amtsraadskreds og et af Regeringen og begge Rigsdagens Ting udnævnt Overnævn. For øvrigt opretholder Loven Kystejerens Ret til Fiskeri med Aa., hvorved ifølge en i Loven given Definition skal forstaas: et til Aalefangst bestemt Redskab, som bestaar af en ell. fl. Ruser i Forbindelse med en fra Land udsat Rad, bestemt til at lede Aalen ind i Rusen. De ovenf. beskrevne Aalebundgarn kan altsaa, retslig set, ikke betragtes som Aalegaarde, uagtet de i Virkeligheden i stor Udstrækning bruges til Erstatning for dem. F. D. '''Aalegaardsnævn,''' se Aalegaard. '''Aaleglib,''' se Glib. '''Aalegræs,''' se Bændeltang. {{Illustration}} <section begin="Aalejern"/>'''Aalejern''' (se Fig.), ogsaa kaldet Algier, Lyster, bruges fornemmelig til Fangst af Aal, ogsaa dog til Gedder, Ørred o. a. Dette Redskab, hvis enkelte Dele kaldes Flæner, Tunge og Brod, fæstes til Enden af en Stage, hvormed det stødes i Bunden, enten fra et Fartøj, som driver med Strøm og Vind uden Sejl, ell. fra Isen om Vinteren. Aalejernet er gaffelformet og sammensat af flere Grene eller Tunger, der enten er savdannede (hvoraf Navnet Savlyster) ell. forsynede med en Pig ell. Brod imellem Tungerne (Piglyster). I første Tilfælde holdes Aalen imellem de savdannede Sider af Jernet, naar dette stødes i Bunden, i sidste Tilfælde spiddes den paa Piggen. Aalekammen er et Slags Piglyster, men dannet som en Kam, hvormed der hakkes i Bunden efter Aal. Plumpstangen bestaar af et 0,6 m langt Stykke Stangjern med et Øje i den ene Ende og et tilbundet Pig- eller Savlyster i den anden Ende. Til Øjet befæstes et Stykke Tov, hvormed Lysteret hæves et Stykke fra Bunden. Aalen stanges ved derefter at lade det plumpe mod denne. Stangning foregaar enten ved at stange i Blinde mod Bunden ell. ved at stange med Blus og paa Skred. Blus benyttes om Natten i stille Vejr. Ved at Lyset fra Blusset kastes i Vandet, er man paa en Dybde af 1,3—1,9 m Vand i Stand til at se Aalen. Paa Skred stanges Aalen om Dagen, naar Vandet er stille og klart, idet man da er i Stand til fra et Fartøj at se Aalen paa Bunden. F. D. <section end="Aalejern"/><noinclude><references/></noinclude> ehl3c6y6v8vl41nqtvxid2phi1jt24x Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/38 104 107360 429242 2026-06-15T19:01:17Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Aalekiste"/>'''Aalekiste,''' et Redskab til Fangst af Aal, benyttes baade i mindre Vandløb ell. Bække i en meget primitiv Form som en Kasse, stillet paa tværs i Løbet, hvori Aalen under sin Vandring opfanges, og i de større Aaløb, hvor de i Reglen anbringes ved Møller ell. Fabrikker paa saadanne Steder, hvor der er større Vandkraft end den, der benyttes til Driften af Fabrikken. Her er da Sluser anbragte tværs over Løbet, og naar d... 429242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Aalekiste"/>'''Aalekiste,''' et Redskab til Fangst af Aal, benyttes baade i mindre Vandløb ell. Bække i en meget primitiv Form som en Kasse, stillet paa tværs i Løbet, hvori Aalen under sin Vandring opfanges, og i de større Aaløb, hvor de i Reglen anbringes ved Møller ell. Fabrikker paa saadanne Steder, hvor der er større Vandkraft end den, der benyttes til Driften af Fabrikken. Her er da Sluser anbragte tværs over Løbet, og naar disse aabnes (mere ell. mindre efter Forholdene), styrter Vandet igennem dem ud i et kasseformet Rum med plankelagt Gulv og foran et Gitterværk af Træ. I Gulvet er en firkantet Aabning, der fører ned til en gennemhullet Fangstkasse, som optager den Fisk, navnlig Aal, som følger med Vandet gennem de aabne Sluser. F. D. '''Aaleknude''' er et Lokalnavn for Ferskvandskvabben. '''Aalekone,''' d. s. s. Aalekvabbe. '''Aalekrage,''' se Skarv. '''Aalekurv,''' et af Vidjer flettet, pæreformet og som Ruse indrettet Redskab, der fortøjes paa Havbunden ved Hjælp af Sten ell. anden Fortøjning. F. D. {{Illustration}} <section end="Aalekiste"/> <section begin="Aalekvabber"/>'''Aalekvabber''' (Zoarcidæ), en Familie af Benfisk. Legemet er langstrakt, kvabbe- ell. aaleformet, nøgent ell. med smaa Skæl i Huden. Ryg- og Gatfinne lange, sammenhængende med Halefinnen; Bugfinnerne meget smaa og halsstillede. Svømmeblære mangler. Den alm. Aa. (Zoarces viviparus, L. se Fig.) bliver 30—45 cm lang, har en trind Forkrop, sammentrykket Hale; den blødstraalede Gatfinne gaar i eet med Halefinnen, derimod adskiller en pigstraalet Indsænkning denne fra den lange, blødstraalede, egentlige Rygfinne; Bugfinner foran de store Brystfinner, kun med 3—4 Straaler. Skæl findes. Farven gulbrun ell. oliven med mørkere, udsvømmende Pletter, Bugsiden lysere. Aa. bebor Europas nordlige og vestlige Kyster, lever paa lavt Vand blandt Sten og Tang, nærer sig af Snegle, Muslinger, Orme og Krebsdyr. De to til tre Hundrede Æg udvikles i de hule Æggestokke, og Ungerne, der bringes til Verden i Løbet af Vinteren, med en Længde af c. 4 cm, vokser ualmindelig hurtig; i sit andet Aar er Aa. forplantningsdygtig og i sit tredie fuldvoksen. Aa. har ikke velsmagende Kød, spises derfor i Alm. ikke, men leverer en stærkt brugt Madding til Aalekrogene samt Foder for Dambrugsørred. Ved Kogning bliver dens Ben grønne. Hos Aalebrosmerne (Lycódes og andre Slægter) gaar de uparrede Finner uden Afbrydelse over i hinanden, og alle Finnestraalerne er bløde og leddede. De fleste Arter lever paa dybt Vand og i de kolde Have, saavel paa den nordlige som paa den sydlige Halvkugle; to Arter i Skagerrak. Ad. J. '''Aalemaage,''' d. s. s. Svartbag-Maage. '''Aalemoder,''' d. s. s. Aalekvabbe. <section end="Aalekvabber"/> <section begin="Aalen"/>'''Aalen,''' Herred i Guldals Fogderi, søndre Trondhjems Amt (1910: 2253 Indb.), er et Anneks til Holtaalen Præstegæld og dannes af den øvre Del af Gula’s Dalføre med en Del mindre, til Dels ubeboede Sidedale. Herredet er en ren Fjeldbygd, væsentlig skikket for Fædrift og uden Skov af Betydning; der drives fl. Gruber paa Kobbermalm for Røraas Værk, dog er den midt i Bygden liggende Eidets Hytte ikke længere i Drift. Saavel Hovedvejen som Jernbanen mellem Kria og Trondhjem gennemskærer Aa. i dens hele Længde. Broen over Drøia Elv er mærkelig som den højeste Jernbanebro i Skandinavien. Herredets Areal er 697 km2, hvoraf 23 km2 Vand. H. M. <section end="Aalen"/> <section begin="Aalen"/>'''Aalen''' [↱a.lən], By i Württemberg med (1910) 11347 Indb., Amtsdomstol, evangelisk og katolsk Kirke, Traad- og Jernværk (Erlau), Fabrikation af Tøj og Uldvarer, Traadstifter og Blanksværte, Garveri m. m. A. var tidligere en fri Rigsstad, indtil den 1802 kom ind under Württemberg. {{Illustration}} <section end="Aalen"/> <section begin="Aalepadde"/>'''Aalepadde''' (Amphiuma) hører til samme Gruppe af Halepadderne som den østasiatiske Kæmpesalamander og tilbringer ligesom denne hele sit Liv i Vandet, til Trods for, at den mangler udvendige Gæller og aander ved Lunger. Kroppen er meget langstrakt, næsten som hos en Aal; Hovedet lille med meget smaa Øjne uden Øjenlaag og med Næseborene siddende ganske nær Læberanden; Munden bærer Tænder, saavel paa Kæberandene som i Ganen; tæt bag Hovedet ses en Gællespalte. Lemmerne er meget smaa, næsten rudimentære og anbragte i stor Afstand fra hinanden; Antallet af Fingre og Tæer enten 3 ell. 2. Halen benyttes til Svømning og er paa Rygsiden udstyret med en Finnebræmme. Huden er glat og slimet; Farven uanselig, mørkt-brunlig ell. grønlig og noget lysere paa Bugsiden. De meget nærstaaende 2 Arter, som kun adskilles ved Antallet af Fingre og Tæer, naar en Størrelse af omkr. 75 cm og hører hjemme i det sydlige Nordamerika i Egnene om Mississippi; her træffes de i stillestaaende, mudrede Vande, hvor de som Rovdyr ernærer sig af alle Haande mindre Dyr. R. H. S. <section end="Aalepadde"/> <section begin="Aalepas"/>'''Aalepas''' anbringes ved Vandmøller og andre Stemmeværker for at lette Aalefaringens Opstigning. Aaleyngelen søger nemlig op mod Strømmen, og naar den standses af Opstemninger, <section end="Aalepas"/><noinclude><references/></noinclude> 6zlw54cyp8elirps3vqzd3agwv8hssu Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/39 104 107361 429243 2026-06-15T19:09:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "søger den at klatre over disse, hvor den kan mærke nedsivende Vand, og hvor den kan holde sig fast. Tidligere benyttedes en Aalestige ell. -trappe: en skraatstillet Trærende med Tværlister paa Bunden; gennem Renden løb lidt Vand fra Overvandet ned i Undervandet. {{Illustration}} Aaletrapperne er ikke gode, da Aaleyngelen vanskelig finder deres nedre Munding, med mindre Renden bøjes i Vinkel, saa at den munder ved Foden af Stemmeværket. Nu bruges... 429243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>søger den at klatre over disse, hvor den kan mærke nedsivende Vand, og hvor den kan holde sig fast. Tidligere benyttedes en Aalestige ell. -trappe: en skraatstillet Trærende med Tværlister paa Bunden; gennem Renden løb lidt Vand fra Overvandet ned i Undervandet. {{Illustration}} Aaletrapperne er ikke gode, da Aaleyngelen vanskelig finder deres nedre Munding, med mindre Renden bøjes i Vinkel, saa at den munder ved Foden af Stemmeværket. Nu bruges mest Aa., der sættes paa selve Stigbordene ell. paa Karmen og føres lodret ned i Undervandet; det laves ofte af Høvlspaaner, Træuld ell. Lyng sammenholdt med Staaltraadsvæv. Hvor Vandet ikke til Stadighed løber over Stigbordet, skæres der i dette en Slidse ell. bores en Række Huller, gennem hvilke der stadig rinder Vand ud i Aa.; det nedrislende Vand hidlokker Aftageligt Aalefaringen og holder Aa. fugtigt, saa at Aaleungerne kan klatre og bore sig op i det og gennem Hullerne i Stigbordet naa ud i Overvandet. Ofte maa Aa. deles i flere Afdelinger. Efter § 2 i Ferskvandsfiskeriloven af 1907 skal Aa. staa ved alle Stemmeværker fra 15. April til 1. Aug. Da Aa. let ødelægges, hvis det bliver hængende om Vinteren, er det bedst at anbringe det paa et flytteligt Træunderlag, saa at det hele kan hægtes ell. skrues paa og af hvert Foraar og Efteraar. {{Illustration}} C. V. O. '''Aalestige,''' se Aalepas. <section begin="Aalestrup"/>'''Aalestrup,''' stærkt opvoksende Landsby og Stationsby i Midten af Nørrejylland (Østerbølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt), Station paa Hobro-Løgstør Banen og Endestation for Viborg-Aa. Banen, har Kirke (opført 1906—08), Skole, Realskole, Missionshus, Landbobank, Sparekasse, Markedsplads, en Del industrielle Anlæg og større Købmandsforretninger m. m. Havde 1. Febr 1911 103 Gaarde og Huse og 1118 Indb. (1906: 736). H. W. {{Illustration}} <section end="Aalestrup"/> <section begin="Aalesund"/>'''Aalesund,''' Købstad i Søndmøre Fogderi, Romsdals Amt (1910: 14785 Indb.), ligger ude i Skærgaarden mellem Valderhougfjorden og Aspevaagen paa begge Sider af det trange Sund — Aalesundet — som skiller Aspø fra Nørvø, og hvorover fører en Bro, som forbinder begge de i daglig Tale »udom« og »indom« Sundet kaldte Bydele. Til Byen regnes ogsaa Hesøen, skilt fra Aspøen ved Steinavaagsundet. Paa den anden Side af Nørvøsundet ligger den gamle Handelsplads Borgund. 1824 blev Aa. Ladested under Molde og først 1848 selvstændig Købstad. Er Aa. saaledes en af Norges yngste Byer, er den til Gengæld gaaet saa meget hurtigere frem, fra 300 Indb. i 1825. havde den i 1910 over 14000 Indb. Hvad der har fremkaldt denne Fremvækst, er væsentlig de betydelige Fiskerier, som drives paa Bankerne uden for Byen. Fra Aa. udrustes næsten samtlige de Skøjter og Dampskibe, som deltager i Søndmøres Vaar- og Sommerfiskerier, og ogsaa Udførselen af Udbyttet foregaar nu næsten udelukkende fra denne By. Byen havde 1912 en Handelsflaade paa 129 Dampfartøjer, 19 Motorfartøjer og 23 Sejlskibe paa tilsammen c. 20000 t. Formuen var 1913—14 c. 15 Mill. Kr. Byen har fl. Banker og Skibs- og Assuranceforening. Byen anløbes af alle rutegaaende Kystdampskibe og er Udgangspunkt for en livlig lokal Dampskibstrafik paa de omliggende Fjorde; ved Landevej med Bro over Nørvøsundet staar den i Forbindelse med Fastlandet. Byen hærgedes 23. Jan. 1904 af en ødelæggende Ildebrand, hvorved den gamle, tætbebyggede Del af Byen lagdes i Aske. Branden fremkaldte en storartet Offervillighed i flere Lande, der sendte store Hjælpeekspeditioner til Stedet, særlig vil erindres den Hurtighed, hvormed den tyske <section end="Aalesund"/><noinclude><references/></noinclude> s794dsxg2l8vyymhpne23is7azdfdlt Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/40 104 107362 429244 2026-06-15T19:11:12Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Ekspedition udrustedes ved Kejser Wilhelm II’s Initiativ; en af Byens Hovedgader er opkaldt efter Kejseren. Byen er genopbygget efter en regelmæssig Plan. {{Illustration}} M. H. <section begin="Aaletat"/>'''Aaletat,''' et Slags Mederedskab, der benyttes ved Aalefiskeri i ferske Vande. En Regnorm anbringes paa Enden af en Silkesnor, som forsynes med en ringe Vægt og fires til Bunds. Naar Aalen har bidt paa Ormen, hales den op med Snoren. F. D.... 429244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Ekspedition udrustedes ved Kejser Wilhelm II’s Initiativ; en af Byens Hovedgader er opkaldt efter Kejseren. Byen er genopbygget efter en regelmæssig Plan. {{Illustration}} M. H. <section begin="Aaletat"/>'''Aaletat,''' et Slags Mederedskab, der benyttes ved Aalefiskeri i ferske Vande. En Regnorm anbringes paa Enden af en Silkesnor, som forsynes med en ringe Vægt og fires til Bunds. Naar Aalen har bidt paa Ormen, hales den op med Snoren. F. D. '''Aaletrappe,''' se Aalepas. '''Aaletyv,''' se Skarv. <section end="Aaletat"/> <section begin="Aalfoten Bræ"/>'''Aalfoten Bræ''' i Aalfoten Anneks til Daviken i Nordfjord, strækker sig i 28 km’s Længde og 6 km’s Bredde paa Sydsiden af Aalfoten Fjord. Denne mægtige Bræ, hvis højeste Top, Gjegnalunden, naar op til 1735 m, er kun lidet kendt, omgiven, som den er, paa alle Kanter af bratte, vanskeligt tilgængelige Dalfører. M. H. {{Illustration}} <section end="Aalfoten Bræ"/> <section begin="Aalholm"/>'''Aalholm''' (fra 1734—1838 Christiansholm), Hovedsæde i Grevskabet Christiansholm (s. d.), ligger V. f. Købstaden Nysted paa Lolland paa en Halvø ved en Vig af Østersøen; dets Anlæg føres tilbage til Midten af 12. Aarh., da en Mængde faste Borge opførtes langs Kysterne til Værn mod Venderne. Nævnes første Gang 1329, da det pantsættes til Grev Johan den Milde af Christoffer II, der 1332 førtes fangen hertil fra Sakskøbing. Vandtes tilbage for Kronen 1359; var til 1363 Residens for Hertug Christoffer af Lolland; 1366 sluttedes paa Aa. en Traktat mellem Valdemar Atterdag og Kong Albrecht af Sverige. Aa. blev forgæves belejret i Krigen med de holstenske Grever og Hansestæderne; i Grevens Fejde blev Aa. taget af Nysted Borgere, men 1536 erobret tilbage af Christian III’s Tropper. Blandt Slottets Lensmænd kan nævnes Drosten Erik Krummedige, Oluf Axelsen Thott, Eskild Gøye m. fl. Laa fra 1536—1714 med korte Afbrydelser til de forsk. Enkedronningers Livgeding; 1660 blev Aa. Sæde for Amtmanden, men solgtes 1725 af Frederik IV for 95000 Rdl. til Fru {{Illustration}}<section end="Aalholm"/><noinclude><references/></noinclude> ox3jgocbea3cv4pmk1o8n6p4tyjd06g Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/41 104 107363 429245 2026-06-15T19:12:05Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Emerentia v. Levetzau, Enke efter Geheimeraad J. O. v. Raben; for hendes Sønnesøn oprettedes 16. Apr. 1734 Grevskabet Christiansholm. (Nuv. Ejer F. C. O. Greve Raben-Levetzau). Gaardens Bygninger var efterhaanden kommet saaledes i Forfald, at den i 18. Aarh. næppe har været til at bebo. En gennemgribende Restauration fra 1884 (ledet af Prof. Hans Holm) har fjernet senere Tilbygninger; Spor af de opr. Vinduer og Døre har været vejledende ved Istand... 429245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Emerentia v. Levetzau, Enke efter Geheimeraad J. O. v. Raben; for hendes Sønnesøn oprettedes 16. Apr. 1734 Grevskabet Christiansholm. (Nuv. Ejer F. C. O. Greve Raben-Levetzau). Gaardens Bygninger var efterhaanden kommet saaledes i Forfald, at den i 18. Aarh. næppe har været til at bebo. En gennemgribende Restauration fra 1884 (ledet af Prof. Hans Holm) har fjernet senere Tilbygninger; Spor af de opr. Vinduer og Døre har været vejledende ved Istandsættelsen, og Slottet fremtræder nu med samme Præg som vore tidligste Herregaarde i tidlig Renaissance-Stil med mange Reminiscenser fra Gotikken. Haven er meget stor og rummer en Mængde sjældne Planter og Træsorter, Minder om en tidligere Ejers (Grev Fr. Chr. v. Raben, d. i Brasilien 1838) Begejstring for det botaniske Studium. B. L. <section begin="Aalholm"/>'''Aalholm,''' Nils Matthias, norsk Skolemand og Forfatter, f. 22. Juni 1811 i Arendal, d. i Kria 24. Septbr 1894. 1852—82 Adjunkt ved Arendals Realskole. Hans Navn var i sin Tid kendt af alle Skolebørn i Norge for de af ham udg. Læsebøger, Stiløvelser og Grammatikker i det franske og tyske Sprog. Under Pseudonymet Theodor Reginald udgav han, efter Mønster af Maurits Hansen’s romantiske Skildringer af det borgerlige Samfundsliv, tre omfangsrige »Norske Noveller« (1838—47), som hørte til den Tids mest læste Skønlitteratur i Norge. De har nu kun litteraturhistorisk Interesse. K. V. H. <section end="Aalholm"/> <section begin="Aall"/>'''Aall''' er Navnet paa en anset Slægt i Norge i den nyere Tid. Slægten stammer opr. fra Jylland (Aal Sogn i Vester Horne Herred i Ribe Amt), hvor dens ældste Medlemmer kendes fra Tiden omkr. 1500. Fra Danmark kom Slægten i Slutn. af 17. Aarh. til London, hvorfra den norske Slægts Stamfader, Niels Aall d. æ. (c. 1702—1784) c. 1712 indvandrede til Norge, hvor han blev Købmand og Trælasthandler i Porsgrund. (Litt.: Steffens, »Slægten Aall« [Kria 1908], »Personalhist. Tidsskr.« 2. R., VI, 185 ff.). Hans Sønnesønner var nedenn. 1), 2) og 3). 1) Nils Aa., norsk Statsmand og Godsejer, Søn af Købmand og Godsejer til Ulefos, cand. theol. Nicolai Benjamin Aa. (1739—1798), f. i Porsgrund 1. Decbr 1769, d. 23. Oktbr 1854. Efter et fleraarigt Studieophold i England og Frankrig nedsatte han sig som Købmand i Skien, hvor han betroedes forsk. kommunale Hverv, og hvorfra Aa. i Krigsaarene 1807—14 med store personlige Opofrelser sørgede for Kornforsyningen til hele Bratsberg Amt. 2. Marts 1814 blev han af Prinsregenten udnævnt til Regeringsraad og Chef for 4. Dept. (for Handels- og Toldvæsenet) samt til andet Medlem af Overproviderings-Kommissionen, og var som saadan aktiv Leder af Landets Forsyning med Brødkorn. Udnævnt til Statsraad 19. Maj s. A. blev han en Ugestid senere i Følge med Eidsvoldsmændene Sorenskriver Christie og Købmand Rosenkilde sendt til London for at underhandle med den eng. Regering om Norges Selvstændighed, en Sendelse, hvorfra de dog i Slutn. af Juli s. A. maatte vende tilbage med uforrettet Sag. Efter Hjemkomsten afsluttede han i Forening med Statsraad Jonas Collett 14. Aug. 1814 Konventionen til Moss. Efter at Foreningen mellem Norge og Sverige saaledes var kommen i Stand, fik han 28. Novbr Afsked som Statsraad. Ved Stortinget 1815—16 mødte han som 1. Repræsentant for Bratsberg Amt og valgtes til Præsident i Lagtinget. Senere trak han sig tilbage fra det offentlige Liv og viede sig til sine omfattende Forretninger som Ejer af Storgodset Ulefos og mange andre Ejendomme navnlig i Telemarken. Denne betydelige, men p. Gr. a. uheldige Konjunkturer økonomisk haardt truede Virksomhed overlod han 1840 til sin Søn, Kammerherre og Foged Hans Aa., (1805—63). Nils Aa. efterlod sig ligesom sine nedenn. Brødre »Erindringer fra 1814«, der første Gang foreligger udg. (ved Chr. Brinchman, Kria 1911). 2) Jørgen Aa., forannævntes Broder, norsk Købmand, Eidsvoldsmand, f. i Porsgrund 22. Febr 1771, d. 7. April 1833. Han opholdt sig i sin Ungdom fl. Aar i England og Frankrig. 1796 nedsatte han sig som Købmand, navnlig Trælastudskiber, i sin Fødeby, hvor han fra Tid til anden beklædte forsk. Tillidshverv. Saaledes mødte han 1814 paa Rigsforsamlingen fra Porsgrund og repræsenterede paa Stortingene 1814 og 1815—16 Byerne Porsgrund og Skien. Ved Krigens Udbrud 1807 led han ved Konfiskation og Opbringelse af fl. Skibe følelige Tab, der i Forbindelse med uheldige Konjunkturer for Trælasthandelen under og efter Krigen satte ham saa meget tilbage, at han blev nødsaget til at opgive sin Handelsvirksomhed. Om hans Stilling og Virksomhed ved Rigsforsamlingen udtaler Broderen Jacob: »Han havde de højeste Begreber om Selvstændighedens Nytte for Fædrelandet, men han var oftere Opponent af det herskende Parti, end han understøttede det«. J. Aa.’s Dagbog paa Rigsforsamlingen og det første overordentlige Storting foreligger trykt i Yngvar Nielsen’s »Bidrag til Norges Historie i 1814«, I—II. 3) Jacob Aa., norsk Godsejer, Politiker og Historiker, f. 27. Juli 1773 i Porsgrund, d. 4. Aug. 1844 paa Nes Jernværk. 15 Aar gl. kom han til Danmark, hvor han 1791 blev Student og 4 Aar efter cand. theol., begge Dele med Udmærkelse. Et Forsøg paa at blive Præst i Norge faldt saa uheldigt ud, at han snart afstod fra den Tanke. Han vendte (1796) tilbage til Kbhvn og lagde sig nu efter Studiet af Naturvidenskab, navnlig Mineralogi, Kemi og Fysik, og dette fortsatte han ved forsk. tyske Univ. med det Maal for Øje at uddanne sig til praktisk Bjergmand, idet han vilde anvende sine ganske betydelige Arvemidler til Grundlæggelse af et Jernværk i Norge. Da han 1799 var kommen hjem, købte han sammen med sin yngste Broder, Nicolai Benjamin Aa., Godsejer til Bjørntvedt i Eidanger (1776—1811), Nes Jernværk i Holt (mellem Tvedestrand og Arendal) for 165000 Rdl. D. K. Ved samme Tid ægtede han Lovise Andrea Stephansen (f. 1179, d. 1825) fra Kbhvn. De nærmest paafølgende Aar var særdeles velsignelsesrige saavel for det unge Herskab som for Aa.’s talrige Arbejdere, og Forholdet mellem dem blev efterhaanden helt patriarkalsk. Efter nogen Tids Forløb blev Aa. Eneejer af Værket, for hvilket han var en udmærket, indsigtsfuld og fremsynet Leder, og hvor han indførte en mere rationel <section end="Aall"/><noinclude><references/></noinclude> gfuj0m126vsdqn3l5sqvitr2rjmvm3f Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/42 104 107364 429246 2026-06-15T19:12:35Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "maade af varig Betydning for Jernværksdriften i Norge. Da Krigen udbrød 1807, fik Aa. mange Bekymringer og Vanskeligheder at kæmpe med. Det eneste Marked for Jernet var Danmark, hvorhen det maatte føres ad et af eng. Kaperskibe opfyldt Hav, og ad den samme Vej maatte Kornet hentes. I sine Erindringer har Aa. levende skildret den Spænding, de Ængstelser og de Velfærdstab, som var forbundne hermed. For Aa.’s Vedk. var Spændingen saa meget større, so... 429246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>maade af varig Betydning for Jernværksdriften i Norge. Da Krigen udbrød 1807, fik Aa. mange Bekymringer og Vanskeligheder at kæmpe med. Det eneste Marked for Jernet var Danmark, hvorhen det maatte føres ad et af eng. Kaperskibe opfyldt Hav, og ad den samme Vej maatte Kornet hentes. I sine Erindringer har Aa. levende skildret den Spænding, de Ængstelser og de Velfærdstab, som var forbundne hermed. For Aa.’s Vedk. var Spændingen saa meget større, som ikke blot Værkets Arbejdere, men Befolkningen i vid Omkreds i disse Trængselsaar var henviste til at faa deres Brødkorn ved hans Forsorg. Alene ved denne sin opofrende Virksomhed, hvorunder han satte hele sin Formue paa Spil, vilde han have fortjent Fædrelandets Tak for at have reddet Tusinder fra Hungersnøden. Ikke nok hermed ofrede Aa. ved det norske Univ.’s Oprettelse (1811) en betydelig Sum (20000 Rdl.) til dets Grundfond. Aa. saa med Uro og Bekymring paa den interimistiske norske Regerings mod Norges Løsrivelse fra Danmark stilende Politik, og da han ved sin Virksomhed kom i Berøring med Grev Herman Wedel Jarlsberg, der af Regeringskommissionen var betroet den øverste Ledelse af Norges Provideringsvæsen, troede Greven i Aa. at have fundet en politisk Meningsfælle, hvorfor han i Aug. 1809 indviede Aa. i de Planer, som gik ud paa at ophæve Foreningen med Danmark og i Stedet knytte en ny med Sverige. Saa langt kunde dog den forsigtige, i det længste dansk-venlige, Aa. endnu ikke gaa, og det var først under de flg. Aars vanskelige Stilling, han efterhaanden kom til den Overbevisning, at Landets Redning laa i en svensk-norsk Union, og »at Fædrelandets Vel fordrede dette Offer«. Disse Anskuelser forfægtede han ogsaa i Rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor han mødte som Repræsentant for Nedenes Amt, og hvor han som Medlem af Konstitutionskomiteen fik afgørende Indflydelse paa Grundlovsværkets endelige Udformning. I Efteraaret 1814, da Foreningen med Sverige var indgaaet, foreslog Grev Wedel ham at indtræde i Regeringen — et Tilbud Aa. afslog. Derimod mødte han som Repræsentant for Nedenes Amt paa Stortingene 1815—16, 1821—22 og 1827—30. 1839 var han ogsaa valgt, men maatte paa Grund af nedbrudt Helbred frasige sig Hvervet. Hans Deltagelse i det offentlige Liv var helt igennem præget af varm Fædrelandskærlighed og sand Noblesse. Særlig bidrog han til at klare mange praktiske Spørgsmaal, navnlig de dengang saa vanskelige Reformer vedk. Bank- og Pengevæsenet. Store Fortjenester havde han ogsaa af Bjergværkslovgivningen. Genoptagelsen af Kongsbergs Sølvværks Drift for Statens Regning skyldtes saaledes ham. Aa. var levende interesseret for Videnskab og Litteratur, navnlig Historie, Topografi og Økonomi; han bekostede Udgivelse af fl. hist.-filologiske Værker, oversatte selv Snorre Sturlassøn’s norske Kongesagaer (1838—39) foruden andre Sagaer, og udgav 1832—36 Tidsskriftet »Nutid og Fortid«, der indeholder forsk. nationaløkonomiske og andre Afh. af ham. Hans Hovedværk er dog »Erindringer som Bidrag til Norges Historie 1800—1815«, der udk. i 3 Bind 1844—45 og i 1859 udgaves i eet Bind af Rigsarkivar Chr. Lange. Tiltagende Sygelighed hindrede ham i at faa Værket fuldført, hvorfor Udgivelsen delvis blev besørget ved hans Ven Provst Andreas Faye. 4) Hans Jørgen Christian Aa., Søn af forannævnte Jacob Aa., norsk Embedsmand og Politiker, f. paa Nes Jernværk 4. Novbr 1806, d. i Kria 24. Febr 1894. Efter jur. Embedseksamen 1827 og jur. Praksis i forsk. Stillinger var han 1840—46 Assessor i Bergens Stiftsoverret og udnævntes 1846 til Amtmand i Bratsberg Amt, hvor han udfoldede en initiativrig adm. Virksomhed; saaledes er hans Navn i fremtrædende Grad knyttet til Anlægget af den 1854—61 byggede Norsjø-Skiens Kanal. Aa. var Stortingsrepræsentant for Bergen 1842 og 1845 og for Bratsberg Amt 1851, 1854, 1859—60, 1862—63, 1864, 1868—69. hvorefter han med de aarl. Stortings Indførelse trak sig tilbage fra Deltagelse i det politiske Liv. 1845 var han Præsident i Odelstinget, i de flg. Aar stedse Stortingspræsident. I sin Tingtid var han Medlem af en Mængde kgl. Kommissioner og Stortingskomiteer, i hvis Arbejder han havde fremtrædende Andel. Ved hans Afsked som Amtmand blev der 1877 enstemmig og uden Debat bevilget ham en Nationalbelønning af 6000 Kr. aarl. i »Anerkendelse af hans Fortjenester af Fædrelandet«. 1879 blev han ved Kbhvn’s Univ.’s Jubelfest kreeret til Æresdoktor i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. En Buste af ham opstilledes 1897 ved Løveidkanalen i Bratsberg. 5) Anathon August Fredrik Aa., norsk Filosof, Sønnesøns Søn af 1.—3.’s Broder Nicolai Benjamin Aa., f. 15. Aug. 1867 i Næsseby Sogn ved Varangerfjorden i Finmarken, hvor Faderen var Præst. Allerede som Student opnaaede han en Guldmedaille for en teologisk Prisopgave. Han blev cand. theol. 1892. Doktor i Filosofi 1896 i Kria med Afh. »Der Logos«, I (»Logosideens historie«, Leipzig og Kria 1896). 1897 deltog han i Konkurrencen om et Professorembede i Kirkehistorie ved Kria Univ., men Censurkomiteen fandt, at han »var i fundamental Uoverensstemmelse ikke blot med den lutherske Bekendelse, men med selve den kristne Tro«, hvorfor den indstillede hans Medbejler (nuv. Prof. A. Brandrud). 1903 tog han Doktorgraden i Halle med en Afh. »Zur Frage der Hemmung bei der Auffassung gleicher Reize«, og blev s. A. Docent i Filosofi ved denne Bys Univ. Efteraarene 1905 og 1906 holdt han, henh. ved Kbhvn og Kria Univ., en Række Forelæsninger om Henrik Ibsen, udg. som »Henrik Ibsen als Dichter und Denker« (Halle 1906). Siden 1908 er han Prof. i Filosofi ved Kria Univ. med filosofisk Propædeutik og eksperimental Psykologi som Hovedfag. Af hans Skr., foruden de nævnte, er de vigtigste: »Der Logos II; Die Geschichte der Logosidee in der christlichen Litteratur« (Leipzig 1899), »Vort sjælelige og vort ethiske Liv« (1900), »Macht und Pflicht« (Leipzig 1902), »Sokrates — Gegner oder Anhänger der Sophistik« (Berlin 1906), »en liden Lærebog i Logik« (1910), »Filosofiens historie i Norge« i Kria Univ. Festskrift (1911); desuden adskillige Afh. i Fagtidsskrifter. Sammen med Prof., Dr. Nikolaus Gjelsvik har han skrevet den<noinclude><references/></noinclude> 173u1rmog6jqd68yl4a3uo4az20tk3a Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/43 104 107365 429247 2026-06-15T19:15:06Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "statsretslige Monografi »Die norwegisch-schwedische Union, ihr Bestehen und ihre Lösung« (»Abhandlungen aus dem Staats- und Verwaltungsrecht«, Bd. 26, Breslau 1912). 6) Herman Johan Regnor Harris Aa., norsk Jurist og Filosof, Broder til Aa. 5., f. i Næsseby, Finmarken, 22. Septbr 1871, cand. jur. 1900. Senere har han praktiseret som Sagfører i Kria og været en søgt Manuduktør i Filosofi. 1908 studerede han Retsvidenskab og Sociologi i Bryssel og... 429247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>statsretslige Monografi »Die norwegisch-schwedische Union, ihr Bestehen und ihre Lösung« (»Abhandlungen aus dem Staats- und Verwaltungsrecht«, Bd. 26, Breslau 1912). 6) Herman Johan Regnor Harris Aa., norsk Jurist og Filosof, Broder til Aa. 5., f. i Næsseby, Finmarken, 22. Septbr 1871, cand. jur. 1900. Senere har han praktiseret som Sagfører i Kria og været en søgt Manuduktør i Filosofi. 1908 studerede han Retsvidenskab og Sociologi i Bryssel og Berlin. Foruden Afh. »Mere klarhed i samfundsspørgsmaal« (1908) har han offentliggjort et omfangsrigt »Filosofisk og sociologisk Undersøgelse« om »Interessen som normativ Idé« (2 Bd. Videnskabernes Selskabs Skr. II. Hist-filos. Klasse, 1913), med hvilken han 1913 opnaaede den filos. Doktorgrad. Hans Hovedstudium er Retsideernes Udvikling fra filos. og sociologisk Synspunkt. 7) Hans Jacob Aa., norsk Museumsmand, Sønnesøns Søn af Aa. 1., f. 20. Septbr 1869 i Arendal. Efter at have taget det filos. Kandidatur 1890 gjorde han i nogle Aar Tjeneste ved Universitetsbiblioteket. 1893 var han Sekretær for den nordenfjældske Kunstindustriudstilling i Trondhjem og havde derefter ledende Andel i Grundlæggelsen af denne Bys Kunstindustrimuseum, hvis første Konservator han blev. 1894 tog han Initiativ til Oprettelsen af »Norsk Folkemuseum«, aabnet 1896 i Kria, fra 1902 overflyttet til egne Bygninger paa Bygdø, og for hvilket han blev den første Konservator, fra 1904 dets Direktør, og af hvis raske Vækst og fortræffelige Anordning han har indlagt sig store Fortjenester. K. V. H. <section begin="Aalsgaarde"/>'''Aalsgaarde,''' et Fiskerleje NV. for Helsingør (Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt), er efterhaanden helt sammenbygget med Hellebæk og er om Sommeren forvandlet til en hel Landliggerby for Københavnere. Aa. havde 1. Febr 1911 43 Gaarde og Huse og 179 Indb. H. W. <section end="Aalsgaarde"/> <section begin="Åmål"/>'''Åmål,''' By i Älfsborgs Len, Sverige, smukt beliggende ved en Vig paa Vestsiden af Vänern. Station paa Bergslagsbanen (164 km fra Göteborg). Den er Dalslands eneste Købstad, fik Privilegier 1643. Ofte hærget i de dansk-svenske Krige og hjemsøgt af Ildebrande; har derfor nu et ganske moderne Udseende. Åmålså flyder gennem det træbeplantede Torv ud i Havnen. 4345 Indb. (1911). Byen lever af Smaahandel og en Smule Industri. I Omegnen fandtes tidl. fl. smaa Jernværker, nu nedlagte. G. Ht. <section end="Åmål"/> <section begin="Aamand"/>'''Aamand''' er i dansk Folketro et Væsen, der bor i Aaer. Sædvanlig omtales han ikke som et synligt Væsen; men der fortælles, at hvert Aar (ell. med visse Mellemrum) drukner nogen i Aaen; naar der er gaaet en Tid, hvor ingen er druknet, høres en Røst fra Aaen: »Tiden er kommen, men Manden er der endnu ikke«; i det samme ses en Mand komme styrtende og, selv om man vil holde ham tilbage, drukne sig i Aaen. I Odense Aa bor Aamanden, der hvert Aar skal have et saadant Offer, ellers stiger Aaen over sine Bredder og volder stor Ødelæggelse. En blidere Opfattelse af Odense Aa findes hos H. C. Andersen (Eventyret »Klokkedybet«). Jfr. Aa, Nøkke. A. O. <section end="Aamand"/> <section begin="Aamli"/>'''Aamli,''' Herred i Nedenes Fogderi, Nedenes Amt. (1910) 2085 Indb. Ved kgl. Resol. af 17. Juni 1907 blev det tidligere Aa. Herred delt i Aa., Gjevedal og Lille Topdal Herreder svarende til Sognene af samme Navn. Jordbunden er mindre god, Kvægavl og Skovdrift er de væsentligste Erhvervskilder. Jernbanen Arendal-Aa.-Tveitsund fører gennem Herredet, en Sidelinie gaar fra Aa. til Grimstad. M. H. <section end="Aamli"/> <section begin="Åmmeberg"/>'''Åmmeberg''' [-bærj], Sveriges rigeste Zinkblende-Felt, ligger ved Vättern’s nordøstlige Spids, dels i Örebro, dels i Östergötlands Len; det ejes af det belgiske Aktieselskab Vieille Montagne. Ved Å. undergaar Malmen kun en Ristning og udføres derefter til Belgien, hvor Metallet udvindes. G. Ht. <section end="Åmmeberg"/> <section begin="Aamosen"/>'''Aamosen,''' en c. 770 ha stor Mosestrækning paa Sjælland, Holbæk Amt, paa begge Sider af Aamose ell. Halleby Aa (s. d.); det over 20 km lange og indtil 4 km brede Mosedrag er dog efterhaanden for en stor Del forvandlet til Eng og udnyttes som saadan. H. W. <section end="Aamosen"/> <section begin="Aamot"/>'''Aamot''' (det Sted, hvor tvende Elve forenes) er dels alene og dels i Sammensætninger en alm. Benævnelse paa Steder i Norge; mærkes kan: Aamot Herred i Søndre Østerdalens Fogderi, Hedemarkens Amt (1910: 3531 Indb.), omkr. Renas og Glommens Sammenløb; er en af Østerdalens bedste Skovbygder. Hovedsognet ligger langs Glommen, medens Annekserne Diset Kapel og Nordre Osen ligger i Rendalen og ved Osen Sø og dens Afløb, Osen Elv, der er Biflod til Rena. Herredets Areal er 1326 km2, hvoraf 3 km2 Vand. Aamot Jernbanestation paa Drammen-Randsfjordbanen, 33 km fra Drammen, 23 m o. H., ved Drammenselvens Sammenløb med den fra Sigdal kommende Simoaa, som her danner en høj Fos. Aamot Gaard i Stardalen i Jølster Herred, Nordfjord, hvor de to Elve fra Fonnbræen og Aamotbræen mødes. Herfra Overgang over Justedalsbræen til Fjærland i Sogn og til Olden i Nordfjord. M. H. <section end="Aamot"/> <section begin="Aand"/>'''Aand,''' Grundbetydningen af Ordet Aand er i vor gotiske Sprogæt Aandedræt, opr. er det ligetydigt med Aande; Odin skabte Mennesket ved at give den livløse Ask »Aand« (af Roden »an«, at blæse, har de fleste indoeuropæiske Sprog dannet Ord for Blæst, Aande, Aand). Med Kristendommen kom Aa. til at betegne Livets sjælelige Side som selvstændigt Væsen modsat den legemlige som Oversættelse af lat. spiritus og tysk-eng, gêst (Menneskers Aa., Helligaanden, onde Aander); Dansk gav Aa. denne Bet. og lod Aande gælde det fysiske Liv; Svensk og Norsk gjorde derimod fortrinsvis »Ånde« til det abstrakte Udtryk. I Folkemaalene er denne kristne Betydning kun lidet trængt ind. A. O. Aand betegner nu i Filosofien det samme som Begreberne Bevidsthed og Sjæl. I overført Bet. (»Lovens Aand«, »Folkeaanden« o. l.) betyder Aa. nærmest den rette Mening, den dybeste og stærkeste Tendens. — Smlg. Animisme (religiøs). <section end="Aand"/> <section begin="Aande"/>'''Aande''' er den dagligdags Betegnelse for den udaandede Luft (se Aandedræt). Den indeholder mindre Ilt og mere Kulsyre og Vand end den indaandede Luft. Det er Udaandingsluftens Fugtighed, der bevirker, at den i koldt Vejr viser sig som en Damp ell. Taage, idet <section end="Aande"/><noinclude><references/></noinclude> 9ejp1w0sqajj0j6hhuuxly2968j1plt Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/44 104 107366 429250 2026-06-16T09:35:49Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Vanddampene allerede ved + 5° R bliver synlige ved Fortætning. Aander man mod en blank, kold Genstand, overtrækkes denne derfor med en fin Fugtigheds-Hinde (»bedugges«). Er man i Tvivl, om en Person er død, kan man holde ham et Spejl for Munden; bedugges Spejlet, er dette Tegn paa, at han endnu aander. Et fuldstændig sundt Menneskes Aande er lugtfri, medens Udaandingsluften kan blive ildelugtende ved mange Sygdomme, især saadanne, hvor der finder... 429250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Vanddampene allerede ved + 5° R bliver synlige ved Fortætning. Aander man mod en blank, kold Genstand, overtrækkes denne derfor med en fin Fugtigheds-Hinde (»bedugges«). Er man i Tvivl, om en Person er død, kan man holde ham et Spejl for Munden; bedugges Spejlet, er dette Tegn paa, at han endnu aander. Et fuldstændig sundt Menneskes Aande er lugtfri, medens Udaandingsluften kan blive ildelugtende ved mange Sygdomme, især saadanne, hvor der finder en Forraadnelse ell. Dekomposition Sted i Aandedrætsorganerne ell. i Næse, Mund, Svælg ell. Mave. Men ogsaa uden at være egentlig syge lider en Mængde Mennesker af ildelugtende Aa. Som oftest maa Aarsagen hertil søges i Mundhulen, især i Tænderne; i hule Tænder ell. mellem Tænderne samler sig gærende, forraadnende Madrester, der lugter ilde. Ved Anvendelse af kunstige Tænder sker dette ogsaa let. Ofte maa Aarsagen til Udaandingsluftens ilde Lugt søges i Maven, idet Føden her undergaar en abnorm, ildelugtende Gæring. Ogsaa i Næse, Svælg og Lunger kan Aarsagen findes, uden at den her tilstedeværende, sygelige Tilstand i øvrigt fremkalder andre Symptomer, saa man ikke egentlig kan kalde Vedkommende syg. For at blive af med ildelugtende Aa. maa man først og fremmest søge at udfinde, hvad der er Aarsag til den, og da behandle denne. Kommer den ilde Lugt fra Munden ell. Svælget, skal man lade en Tandlæge efterse Tænderne samt iagttage stor Renlighed med Munden, ofte rense og skylle denne og omhyggelig børste Tænderne. Utallige er de Mundvande, der anbefales mod ildelugtende Aa. De fleste af disse dækker kun ved den tilsatte Parfume Lugten for kort Tid, men fjerner den ikke. Bedre er de antiseptiske Mundvande (f. Eks. med Klorvand, Salol, Formol, overmangansurt Kali o. s. v.). Ligger Aarsagen i sygelige Tilstande udenfor Mundhulen, vil Behandlingen være forsk. efter Sygdommens forsk. Sæde. Lp. M. <section begin="Aandedræt"/>'''Aandedræt.'''' Ved Aa. (Respiration) forstaas den Del af de levende Væseners Stofskifte, der foregaar i Gasform. Det bestaar i Hovedsagen af en Optagelse af Ilt enten direkte fra den atmosfæriske Luft ell. fra den i Vandet absorberede Luftmængde, en Vekselvirkning mellem denne Ilt og Legemets Celler og organiske Stoffer og endelig i en Udskilning af den derved dannede Kulsyre og Vanddamp. Der foregaar ved disse Processer altid en Varmeudvikling. Det er altsaa en Oksydationsproces (Iltning), en Proces af samme Natur som den alm. Forbrænding. Dette Luftstofskifte er en Livsbetingelse for alle levende Væsener, Dyr saavel som Planter. Forhindres Tilgangen af Ilt, dør de alle efter kortere ell. lidt længere Tids Forløb. (En mærkelig Undtagelse fra denne alm. Lov danner de saakaldte anaërobe Bakterier, se Anaërobier). — Den moderne Opfattelse af Respirationens Væsen som en Forbrænding blev for første Gang klart fremsat og eksperimentalt begrundet af Lavoisier 1777. Allerede 100 Aar i Forvejen havde dog John Mayow opfattet de væsentlige Processer rigtig, men langt forud for sin Tids Viden var hans Opdagelser ikke trængte igennem. Den klassiske Oldtids og Middelalderens Naturforskere antog i Overensstemmelse med Aristoteles, at Hensigten med Aa. var en Afkøling af Blodet. I det siden Lavoisier forløbne Aarh. er hans Anskuelser i det hele og store trængte igennem, blevne udvidede og Respirationen saavel hos Dyr som Mennesker kvantitativt undersøgt. Kun paa enkelte Punkter fjerner den moderne Anskuelse sig fra Lavoisier: han antog nemlig, at Forbrændingen i den dyriske Organisme foregik i Lungerne. De nyere Undersøgelser har tilstrækkelig godtgjort, at den i Virkeligheden, saaledes som ovf. antydet, foregaar i Legemets enkelte Elementarbestanddele, Cellerne (s. d.). — Optagelsen af Ilt og Udskilning af den dannede Kulsyre foregaar paa meget forsk. Maade hos de forsk. levende Væsener. Hos Planterne optages Ilten direkte fra den atmosfæriske Luft ell. fra den i Vandet absorberede. Hos de encellede Organismer og mange lavere Bløddyr foregaar Optagelsen af Ilt og Udskilningen af Kulsyre direkte fra Legemets hele Overflade, men hos de allerfleste Dyr findes særlige Aandedrætsorganer. — Hos største Delen af de i Vandet levende Mollusker, hos Krebsdyrene og de i Vandet levende Insekter, endvidere hos Fiskene og hos mange Reptilier og Amfibier i Larvestadiet findes ejendommelige Organer, Gæller (s. d.), i hvilke Blodet bringes i intim Berøring med den i Vandet absorberede Luft. — Havet, Floders og Søers Vand indeholder altid en vis Mængde Luft, som er optagen fra Atmosfæren. — En l Vand fra Atlanterhavet indeholder saaledes i Gennemsnit 5— 6 cm3 Ilt, 12— 14 cm3 Kvælstof, samt mellem 40— 60 cm3 Kulsyre, dels i fri Tilstand, dels som kulsure Salte. Denne Ilt optages i Legemet og omdannes til Kulsyre. De Mængder, der omsættes, er ikke ubetydelige: 1 kg Søstjerner optog saaledes i 24 Timer omtr. 744 cm3 Ilt og udaandede omtr. 500 cm3 Kulsyre, 1 kg Østers optog i samme Tid omtr. 312 cm3 Ilt og udaandede 264 cm3 Kulsyre. En Fisk (Flynder) optog for hvert kg Legemsvægt 1680 cm3 Ilt og udskilte 1320 cm3 Kulsyre i 24 Timer. Hos en Del Fisk virker selve Tarmen som et Respirationsapparat. Hos de i den atmosfæriske Luft levende Dyr findes Luftbeholdere, i hvilke Luften kan optages, og fra hvis Vægge Udvekslingen af Ilt og Kulsyre finder Sted. Hos Insekterne er disse Luftbeholdere formede som et yderst fint Kanalsystem, Tracheer (s. d.). Hos en Del Amfibier foregaar Luftskiftet alene gennem Huden, men hos de fleste voksne Amfibier og Reptilier baade gennem Huden og ved Lunger. Hos Fuglene og Pattedyrene alene ved Lunger (s. d.), ejendommelige Organer, der hos de laveste af disse Dyr er store Luftsække, hvis Vægge er rigelig forsynede med fine Blodkar (Haarkarnet), men som hos Fuglene og Pattedyrene er uddannede til kirtellignende Organer. — Aa. hos disse Dyr foregaar i Hovedsagen saaledes, at den atmosfæriske Luft ved Hjælp af Aandedrætsbevægelserne pumpes ind i Lungerne. Atmosfærens Ilt optages her i Blodet og føres ved <section end="Aandedræt"/><noinclude><references/></noinclude> hbvkyqllyrtctmk2jtit0akm48tnoqg 429251 429250 2026-06-16T09:36:03Z Johshh 9757 429251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Vanddampene allerede ved + 5° R bliver synlige ved Fortætning. Aander man mod en blank, kold Genstand, overtrækkes denne derfor med en fin Fugtigheds-Hinde (»bedugges«). Er man i Tvivl, om en Person er død, kan man holde ham et Spejl for Munden; bedugges Spejlet, er dette Tegn paa, at han endnu aander. Et fuldstændig sundt Menneskes Aande er lugtfri, medens Udaandingsluften kan blive ildelugtende ved mange Sygdomme, især saadanne, hvor der finder en Forraadnelse ell. Dekomposition Sted i Aandedrætsorganerne ell. i Næse, Mund, Svælg ell. Mave. Men ogsaa uden at være egentlig syge lider en Mængde Mennesker af ildelugtende Aa. Som oftest maa Aarsagen hertil søges i Mundhulen, især i Tænderne; i hule Tænder ell. mellem Tænderne samler sig gærende, forraadnende Madrester, der lugter ilde. Ved Anvendelse af kunstige Tænder sker dette ogsaa let. Ofte maa Aarsagen til Udaandingsluftens ilde Lugt søges i Maven, idet Føden her undergaar en abnorm, ildelugtende Gæring. Ogsaa i Næse, Svælg og Lunger kan Aarsagen findes, uden at den her tilstedeværende, sygelige Tilstand i øvrigt fremkalder andre Symptomer, saa man ikke egentlig kan kalde Vedkommende syg. For at blive af med ildelugtende Aa. maa man først og fremmest søge at udfinde, hvad der er Aarsag til den, og da behandle denne. Kommer den ilde Lugt fra Munden ell. Svælget, skal man lade en Tandlæge efterse Tænderne samt iagttage stor Renlighed med Munden, ofte rense og skylle denne og omhyggelig børste Tænderne. Utallige er de Mundvande, der anbefales mod ildelugtende Aa. De fleste af disse dækker kun ved den tilsatte Parfume Lugten for kort Tid, men fjerner den ikke. Bedre er de antiseptiske Mundvande (f. Eks. med Klorvand, Salol, Formol, overmangansurt Kali o. s. v.). Ligger Aarsagen i sygelige Tilstande udenfor Mundhulen, vil Behandlingen være forsk. efter Sygdommens forsk. Sæde. Lp. M. <section begin="Aandedræt"/>'''Aandedræt.'''' Ved Aa. (Respiration) forstaas den Del af de levende Væseners Stofskifte, der foregaar i Gasform. Det bestaar i Hovedsagen af en Optagelse af Ilt enten direkte fra den atmosfæriske Luft ell. fra den i Vandet absorberede Luftmængde, en Vekselvirkning mellem denne Ilt og Legemets Celler og organiske Stoffer og endelig i en Udskilning af den derved dannede Kulsyre og Vanddamp. Der foregaar ved disse Processer altid en Varmeudvikling. Det er altsaa en Oksydationsproces (Iltning), en Proces af samme Natur som den alm. Forbrænding. Dette Luftstofskifte er en Livsbetingelse for alle levende Væsener, Dyr saavel som Planter. Forhindres Tilgangen af Ilt, dør de alle efter kortere ell. lidt længere Tids Forløb. (En mærkelig Undtagelse fra denne alm. Lov danner de saakaldte anaërobe Bakterier, se Anaërobier). — Den moderne Opfattelse af Respirationens Væsen som en Forbrænding blev for første Gang klart fremsat og eksperimentalt begrundet af Lavoisier 1777. Allerede 100 Aar i Forvejen havde dog John Mayow opfattet de væsentlige Processer rigtig, men langt forud for sin Tids Viden var hans Opdagelser ikke trængte igennem. Den klassiske Oldtids og Middelalderens Naturforskere antog i Overensstemmelse med Aristoteles, at Hensigten med Aa. var en Afkøling af Blodet. I det siden Lavoisier forløbne Aarh. er hans Anskuelser i det hele og store trængte igennem, blevne udvidede og Respirationen saavel hos Dyr som Mennesker kvantitativt undersøgt. Kun paa enkelte Punkter fjerner den moderne Anskuelse sig fra Lavoisier: han antog nemlig, at Forbrændingen i den dyriske Organisme foregik i Lungerne. De nyere Undersøgelser har tilstrækkelig godtgjort, at den i Virkeligheden, saaledes som ovf. antydet, foregaar i Legemets enkelte Elementarbestanddele, Cellerne (s. d.). — Optagelsen af Ilt og Udskilning af den dannede Kulsyre foregaar paa meget forsk. Maade hos de forsk. levende Væsener. Hos Planterne optages Ilten direkte fra den atmosfæriske Luft ell. fra den i Vandet absorberede. Hos de encellede Organismer og mange lavere Bløddyr foregaar Optagelsen af Ilt og Udskilningen af Kulsyre direkte fra Legemets hele Overflade, men hos de allerfleste Dyr findes særlige Aandedrætsorganer. — Hos største Delen af de i Vandet levende Mollusker, hos Krebsdyrene og de i Vandet levende Insekter, endvidere hos Fiskene og hos mange Reptilier og Amfibier i Larvestadiet findes ejendommelige Organer, Gæller (s. d.), i hvilke Blodet bringes i intim Berøring med den i Vandet absorberede Luft. — Havet, Floders og Søers Vand indeholder altid en vis Mængde Luft, som er optagen fra Atmosfæren. — En l Vand fra Atlanterhavet indeholder saaledes i Gennemsnit 5— 6 cm3 Ilt, 12— 14 cm3 Kvælstof, samt mellem 40— 60 cm3 Kulsyre, dels i fri Tilstand, dels som kulsure Salte. Denne Ilt optages i Legemet og omdannes til Kulsyre. De Mængder, der omsættes, er ikke ubetydelige: 1 kg Søstjerner optog saaledes i 24 Timer omtr. 744 cm3 Ilt og udaandede omtr. 500 cm3 Kulsyre, 1 kg Østers optog i samme Tid omtr. 312 cm3 Ilt og udaandede 264 cm3 Kulsyre. En Fisk (Flynder) optog for hvert kg Legemsvægt 1680 cm3 Ilt og udskilte 1320 cm3 Kulsyre i 24 Timer. Hos en Del Fisk virker selve Tarmen som et Respirationsapparat. Hos de i den atmosfæriske Luft levende Dyr findes Luftbeholdere, i hvilke Luften kan optages, og fra hvis Vægge Udvekslingen af Ilt og Kulsyre finder Sted. Hos Insekterne er disse Luftbeholdere formede som et yderst fint Kanalsystem, Tracheer (s. d.). Hos en Del Amfibier foregaar Luftskiftet alene gennem Huden, men hos de fleste voksne Amfibier og Reptilier baade gennem Huden og ved Lunger. Hos Fuglene og Pattedyrene alene ved Lunger (s. d.), ejendommelige Organer, der hos de laveste af disse Dyr er store Luftsække, hvis Vægge er rigelig forsynede med fine Blodkar (Haarkarnet), men som hos Fuglene og Pattedyrene er uddannede til kirtellignende Organer. — Aa. hos disse Dyr foregaar i Hovedsagen saaledes, at den atmosfæriske Luft ved Hjælp af Aandedrætsbevægelserne pumpes ind i Lungerne. Atmosfærens Ilt optages her i Blodet og føres ved <section end="Aandedræt"/><noinclude><references/></noinclude> 0tgbxc7pzf53wvk4md7vismwkgmjrl4 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/45 104 107367 429252 2026-06-16T09:38:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "dettes Kredsløb gennem Pulsaarerne (Arterierne) ud til Legemets forsk. Dele; her afgives Ilten til Cellerne, her finder Oxydationen (Iltningen) Sted, og den dannede Kulsyre optages til Gengæld for den tabte Ilt og føres nu i det venøse Blod gennem Blodaarerne (Venerne) tilbage til Lungerne, hvor den samme Række Processer begynder paa ny. — Den Del af disse Processer, der foregaar i Lungerne og Blodet, kaldes i Alm. den ydre Respiration; den, der f... 429252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dettes Kredsløb gennem Pulsaarerne (Arterierne) ud til Legemets forsk. Dele; her afgives Ilten til Cellerne, her finder Oxydationen (Iltningen) Sted, og den dannede Kulsyre optages til Gengæld for den tabte Ilt og føres nu i det venøse Blod gennem Blodaarerne (Venerne) tilbage til Lungerne, hvor den samme Række Processer begynder paa ny. — Den Del af disse Processer, der foregaar i Lungerne og Blodet, kaldes i Alm. den ydre Respiration; den, der foregaar i selve Cellerne, den indre Respiration. a. Den ydre Respiration. Aandedrætsbevægelserne. Hos Pattedyr og Mennesker danner Brystkassen et Rum, der opad og paa Siderne begrænses af Ribbenene og de mellem disse udspændte Muskler, nedad af Mellemgulvet, en Muskelvæg, der langs Siderne er fæstet til Brystkassens Vægge og kuppelformet hvælver sig opad. I dette Rum er Lungerne saa godt som frit ophængte, kun fæstede ved Indtrædelsesstedet af Luftrørsgrenene og Lungens store Blodkar. — {{Illustration}} Ved Indaandingen (Inspirationen) hæves Ribbenene ved Hjælp af en Række forsk. Muskler, som fæster sig paa disse, de saakaldte Inspirationsmuskler (de »ydre Mellemribbensmuskler«, »Ribbenshæverne« o. fl. a.), og samtidig trækker Mellemgulvets Muskler sig sammen, hvorved dets Hvælvinger bliver fladere. Resultatet er en Forøgelse af hele Brystkassens Rumfang. Der vilde herved selvfølgelig skabes et tomt Rum, dersom ikke den ydre Luft øjeblikkelig trængte ind i Lungerne og udvidede disse. — Alt efter som Mellemgulvets ell. Brystmusklernes Virksomhed er den overvejende ved Aandedrættet, skelner man mellem det saakaldte Bugaandedræt og Brystaandedræt. Ved dette hvælves og udvides Brystet, ved hint Bugen. Bugaandedrættet er fremherskende hos Manden, Brystaandedrættet hos Kvinden. Ved dyb Indaanding og ved Aandenød tager talrige andre Muskelgrupper Del i Arbejdet for Udvidelsen af Brysthulen. I Modsætning til Indaandingen sker den sædvanlige rolige Udaanding (Eksspirationen) i Reglen kun derved, at Ribbenene, der ved Inspirationen er bragt ud af deres Ligevægtsstilling, efter Inspirationsmusklernes Slappelse ved Tyngden og Brystkassens Elasticitet atter vender tilbage til denne. Ribbensbruskens Elasticitet bringer atter Ribbenene tilbage i deres Ligevægtsstilling, Mellemgulvet slappes og trykkes af Bughulens Organer højere op i Brysthulen. Herved formindskes Brystrummet, og saaledes uddrives en Del af den i Lungerne indeholdte Luft. Lungernes Udvidelse ved Indaandingen bevirker ved et roligt Aandedræt en Forøgelse af Luftindholdet, der andrager omtr. en Sjettedel til en Syvendedel af Totalindholdet. Ved dybere Aa. muliggøres et langt betydeligere Luftskifte. Den Luftmængde, der kan udaandes efter en Inspiration, der er saa dyb som mulig, kalder man Lungens vitale Kapacitet; den andrager efter Hutchinson for en Voksen c. 3700 cm3; men selv efter den dybeste Udaanding bliver der endnu temmelig megen Luft tilbage i Lungen, nemlig c. 900 cm3; efter en alm., rolig Udaanding bliver endog c. 2500 cm3 tilbage. Mængden af den ved et alm., roligt Aa. ind- og udaandede Luft andrager kun c. 500 cm3. Disse Størrelser veksler hos forsk. Individer og ved forsk. Legemstilstand meget betydelig, navnlig ved Legemernes Hvile og Bevægelse. Til Bestemmelse af de ind- og udaandede Luftmængder tjener et af Hutchinson konstrueret Apparat, der ligner et alm. Gasometer og kaldes et Spirometer. Lægger man Øret til, et Sted af Brystvæggen, under hvilket der befinder sig normalt Lungevæv, saa vil man paa forsk. Steder af Brystvæggen høre Lyde af vekslende Beskaffenhed. De opstaar overalt, hvor Luften strømmer fra de videre ind i de snævrere Rør ell. omvendt, særlig altsaa ved det Sted, hvor Lungeblærerne gaar over i de fineste Grene af Luftrøret. Den Luftstrøm, der ved Respirationen stryger gennem Strubehovedet og Luftrøret, fremkalder en Lyd af en skarp, hvislende Karakter, som tilnærmelsesvis kan gengives ved Udtalen af ch (bronchial Respirationslyd). Da den forplantes gennem Væggene i Luftrørene og deres Forgreninger, er den ogsaa hørlig ved Brystvæggen, særlig over de store Luftrørsgrene. Ved Luftens Overgang fra de fineste Luftrørsgrene til Lungeblærerne opstaar den vesiculære Respirationslyd. Den høres ved dybt Aa. som en langtrukken, blød Susen, der ligner den Lyd, der fremkommer, naar Bogstavet f udtales med tilspidset Mund. Den vesiculære Respirationslyd høres bedst ved de forreste og nederste Dele af Lungerne og under Inspirationen. Bronchiallyden, der opstaar i Strubehovedet og ledes gennem Luftrørene, høres derimod tydeligst under Eksspirationen. Ved de forsk. Sygdomme i Respirationsorganerne forandres Aandedrætslydene paa den mangfoldigste Maade og yder derved et værdifuldt Hjælpemiddel til Bestemmelse af og Adskillelse mellem de enkelte Sygdomme i Lungerne. Aandedrættenes Antal er for den Voksne 16—18 i Minuttet; for nyfødte Børn omtr. 40 og<noinclude><references/></noinclude> 2wi88kkh65i2cejpx0bttcm3zf44247 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/46 104 107368 429253 2026-06-16T09:38:39Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " for Børn i 5 Aars Alderen omtr. 25. Aandedrætsbevægelsernes Rytme kan ganske vist vilkaarlig forandres inden for visse Grænser, men de foregaar dog ogsaa uden Viljens Paavirkning paa en regelmæssig Maade (under Søvn ell. Narkose). Den Mekanisme, hvorved dette opnaas, er for Mennesket og de højere Dyrs Vedkommende flg.: Alle de Bevægelsesnerver, der staar i Forbindelse med Aandedrætsmusklerne (Brystmuskulaturen og Mellemgulvet), udspringer fra Ner... 429253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> for Børn i 5 Aars Alderen omtr. 25. Aandedrætsbevægelsernes Rytme kan ganske vist vilkaarlig forandres inden for visse Grænser, men de foregaar dog ogsaa uden Viljens Paavirkning paa en regelmæssig Maade (under Søvn ell. Narkose). Den Mekanisme, hvorved dette opnaas, er for Mennesket og de højere Dyrs Vedkommende flg.: Alle de Bevægelsesnerver, der staar i Forbindelse med Aandedrætsmusklerne (Brystmuskulaturen og Mellemgulvet), udspringer fra Nerveceller i Rygmarven, og disse staar atter i Forbindelse med Nerveceller i den forlængede Marv; disse Nerveceller er samlede et bestemt Sted, der kaldes Aandedrætscentret. Paa dette beror de hensigtsmæssig samlede Bevægelser af det hele Aandedrætsmuskelapparat. Tilintetgøres dette Centrum, ophører Aandedrætsbevægelserne, og Individet dør (den første Opdager af Centret, Flourens, kaldte det derfor næud vital, »Livsknuden«). Men endnu mere: hvis dette Centrum gennemstrømmes af Blod, som ikke indeholder Kulsyre, ophører ligeledes Aandedrætsbevægelserne; er det Blod, der gennemstrømmer det, rigt paa Kulsyre, saa fremkaldes der et energisk og hurtigt Aa. Man vil nu let forstaa, hvorledes Aandedrætsbevægelserne kommer i Stand: efter en Aandedrætsbevægelse, ved hvilken Blodets Kulsyre i hvert Fald for en Del er udskilt i Lungen, hører Aandedrætsbevægelserne op, fordi det Blod, der strømmer gennem Centret, nu er fattigt paa Kulsyre; men ny Kulsyremængder dannes imidlertid hurtig af Cellerne, og efter et Øjebliks Forløb befinder Centret sig under Paavirkning af kulsyreholdigt Blod, der, som vi har set, atter udløser en Aandedrætsbevægelse. Dette er imidlertid ikke alt. Nær ved det Sted i den forlængede Marv, hvor Centret er beliggende, gaar et Par store Nerver ind i denne; det er Nervus vagus, Indvoldenes Nerve, der bl. a. ogsaa forgrener sig i Lungen. Dette Nervepar paavirker Aandedrætsbevægelserne. Bringes Lungen kunstig i Inspirationsstilling, saa virker dette som et Irritament for visse Nervetraade i Nervus vagus, dette ledes til Centret, og der udløses øjeblikkelig en Eksspirationsbevægelse. Bringes Lungen derimod i Udaandingsstilling, saa udløses gennem andre Traade i den samme Nerve en Inspiration. Vi har altsaa en dobbelt Regulering af Aa., dels fra Centret, dels fra Nervus vagus. Forholdene kan, om end kun meget tilnærmelsesvis, sammenlignes med et Ur, der drives af en Fjeder, men reguleres af et Pendul. Saa længe Fosteret befinder sig i Livmoderen, finder der mellem dettes og Moderens Blod en livlig Diffusionsvirksomhed Sted gennem Moderkagens Kar. Fra Moderens Blod gaar Ilten over i Fosterets Blod, saa snart dette er fattigere derpaa end hint. Paa den anden Side optager Moderens Blod den i Fosteret dannede Kulsyre. Dette Luftskifte afbrydes ved Fødselen, og som Følge deraf bliver Fosterets Blod fattigere paa Ilt, medens Kulsyreholdigheden stiger. Herved irriteres Centret, og der følger nu en Respirationsbevægelse af det nyfødte Barn. At det første Aa. virkelig er en Følge af disse Forandringer, bevises først og fremmest ved den Kendsgerning, at alle Indvirkninger, der afbryder ell. forandrer Kredsløbet i Moderkagen paa lgn. Maade som Fødselsakten (f. Eks. Sammentrykning af Navlestrengen, Afløsning af Moderkagen, Moderens Død), paa samme Maade kan frembringe Aandedrætsbevægelser. Fra Lungen optages Ilten i Blodet og indgaar her en kemisk Forbindelse med Blodets røde Farvestof (Hæmoglobinet). Der findes i det arterielle Blod i Gennemsnit 20 cm3 Ilt paa 100 cm3 Blod. Men denne Forbindelse er af en saadan Art, at den sønderdeles, saa snart der i de omgivende Vædsker ikke findes de samme Mængder fri Ilt som paa det Sted, hvor Forbindelsen blev indgaaet. Naar derfor det arterielle Blod kommer ud i Legemet, hvor Ilten er forbrugt af Cellerne, sønderdeles Ilt-Hæmoglobinet. Det venøse Blod, som fra Legemet strømmer tilbage til Lungerne, indeholder da kun 12 cm3 Ilt i 100 cm3 Blod. Til Gengæld optager det omtr. 7—8 cm3 Kulsyre pr. 100 cm3 Blod, saaledes at Blodets Indhold af denne Luftart vokser fra c. 38 cm3 i det arterielle Blod til c. 45 cm3 i det venøse, alt i 100 cm3. Ogsaa Kulsyren gaar for en Del i Forbindelse med Blodfarvestoffet paa en lgn. Maade som Ilten, men desuden ogsaa med andre Stoffer, navnlig i Blodvædsken (Plasma). — Den Mængde Ilt, som optages i det arterielle Blod, staar i et bestemt Forhold til Iltmængden i den omgivende Atm. Naar Iltmængden i denne aftager, aftager ogsaa Blodets Iltmængde. I den atmosfæriske Luft findes i Gennemsnit 21 Volumprocent Ilt. Synker denne til 8 Volumprocent, begynder der allerede at indfinde sig Tegn paa Kvælning, og ved et Indhold af 3 Volumprocent Ilt dør Pattedyr og Mennesker. Netop det samme sker, naar den absolutte Mængde af Ilt i Atm. aftager (uden at den relative behøver at være forandret), saaledes som f. Eks. oppe paa høje Bjerge, ell. ved Opstigning i Luftballon. Der indfinder sig allerede i en Højde af 5000 m (f. Eks. paa Mont Blanc), den saakaldte Bjergsygdom (mal de montagne) med Aandenød, Hjertebanken, Muskelsvækkelse og Besvimelser, hvad der i Virkeligheden væsentlig skyldes en begyndende Kvælning, og for hvilke mange Bjergbestigere og Luftskippere (f. Eks. Sivel og Crocé-Spinelli) er bukkede under. — Omvendt optager Blodet ved forøgede Iltmængder i den omgivende Luft mere Ilt end normalt. Imidlertid har dette ikke nogen fremtrædende Følger, naar Mængden ikke overskrides 5 Gange (i Vægt) af Atm.’s sædvanlige Indhold (d. v. s. i alm. atmosfærisk Luft ved 5 Atm.’s Tryk), men over dette paavirkes Livsvirksomheden betydelig, og ved et Tryk i den omgivende atmosfæriske Luft paa 15—20 Atm. dør Individet under Krampe. Det er en virkelig Iltforgiftning. Det arterielle Blod indeholder da c. 35 cm3 Ilt i 100 cm3 Blod. — Den i Vævene optagne Kulsyre udskilles igen af Blodet i Lungerne. Medens den indaandede, tørre, atmosfæriske Luft indeholder: c. 21 Volumprocent Ilt, - 79 — Kvælstof, og 0,04 — Kulsyre, indeholder den udaandede Luft i tør Tilstand: c. 16 Volumprocent Ilt, - 79 — Kvælstof, og 4 — Kulsyre,<noinclude><references/></noinclude> n9vgtng4dz9d53gjbe3y57v4y95iqn6 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/47 104 107369 429254 2026-06-16T09:39:27Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "men i øvrigt varierer selvfølgelig Sammensætningen af Eksspirationsluften meget betydeligt med Aandedrætsbevægelsernes Rytme og Dybde. Den udaandede Luft er i Alm. mættet med Vanddamp. b. Den indre Respiration. Som allerede udviklet er de Processer, der forløber i Cellerne, Oxydationsprocesser (Iltningsprocesser). Forløbet af disse er endnu ikke nøjere kendt. De betinges vistnok for største Delen af ejendommelige Enzymer (Fermenter), de saakaldte... 429254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>men i øvrigt varierer selvfølgelig Sammensætningen af Eksspirationsluften meget betydeligt med Aandedrætsbevægelsernes Rytme og Dybde. Den udaandede Luft er i Alm. mættet med Vanddamp. b. Den indre Respiration. Som allerede udviklet er de Processer, der forløber i Cellerne, Oxydationsprocesser (Iltningsprocesser). Forløbet af disse er endnu ikke nøjere kendt. De betinges vistnok for største Delen af ejendommelige Enzymer (Fermenter), de saakaldte Oxydaser. — Den totale Mængde af Ilt, der forbruges i Legemet, beløber sig for en voksen Mand (vejende omtr. 70 kg) i Hvile til c. 750 g (omtr. 520 l) i 24 Timer. I samme Tid produceres c. 850 g Kulsyre (omtr. 430 l). Men Mængden varierer, som det let vil forstaas, meget betydelig. Den er mindre for Kvinder end for Mænd af samme Alder og Legemsvægt. Den forøges ved Optagelsen af Næring og formindskes under Sult og Søvn. Under Arbejdet tiltager Kulsyreproduktionen ved den forøgede Virksomhed af Muskelcellerne meget betydelig; for en arbejdende Mand, der vejer 70 kg, kan den tiltage med ikke mindre end 200—300 g i 24 Timer. Baade Iltoptagelsen og Kulsyreudskilningen staar i et bestemt Forhold til Arbejdets Størrelse. — En Formindskelse af Omgivelsernes Temperatur frembringer for Mennesket og de varmblodige Dyrs Vedk. en forøget Kulsyreproduktion. En Formindskelse af Legemets egen Temperatur nedsætter derimod Mængden af den optagne Ilt og udskilte Kulsyre (saaledes f. Eks. under Vintersøvnen hos visse Dyr); omvendt frembringer en Forøgelse af Legemstemperaturen en Forøgelse baade af Iltoptagelsen og Kulsyredannelsen, saaledes som under Febersygdommene. — Kun Ilten kan underholde Aa. En Række andre Luftarter, som Kvælstof og Brint, kan ganske vist indaandes uden Skade, men de omsættes ikke i Legemet og udskilles i samme Mængde, som de er optagne. Mange andre Luftarter er irrespirable, idet de ved Indaanding frembringer en krampagtig Sammentrækning af Strubehovedets Muskler og Respirationsmusklerne (frembringer Hoste) (visse Kvælstofoxyder [Kvælstofilter], Svovlsyrling o. m. a.). Andre virker giftig, naar de er indaandede, saaledes som Kuloxyd (Kulilte, »Kulos«), Svovlbrinte, Arsenbrinte o. fl. a. S. T. Aandedrættet hos Planterne foregaar ligesom hos Dyrene under Optagelse af Ilt og Udskilning af Kulsyre. Ilten gaar i Forbindelse med organiske Stoffer i Planten, hvorved disse sønderdeles; ved denne Sønderdelingsproces dannes dels den Kulsyre, som udskilles, dels Vand. Aandedrættet er derfor forbundet med et Stoftab. De organiske Stoffer, som sønderdeles under Aandedrættet, er hos højere Planter Kulhydrater (f. Eks. Sukker) ell. Fedtstoffer, derimod næppe Æggehvide; man kan udtrykke de Processer, der foregaar under Aandedrættet, ved Ligningen: organisk Stof (f. Eks. Sukker) + Ilt = Kulsyre + Vand. I visse Tilfælde (hos Saftplanter) dannes foruden Kulsyre tillige organiske Syrer. Kulsyreudskilningen fortsættes, om end i Reglen noget svagere, selv om der ikke er Ilt til Stede; foruden Kulsyre dannes da Alkohol. Denne Kulsyre- og Alkoholdannelse i iltfrit Rum betegner man med Navnet »det intramolekulære Aandedræt«. Det synes i alle Henseender at være identisk med Alkoholgæringen hos Gærsvampene. Aandedrættet foregaar hos alle levende Plantedele, baade i Lys og i Mørke. Hos grønne Plantedele foregaar der i Lys tillige en ganske modsat Proces, Kulsyre assimilationen (s. d.), som kvantitativt langt overvejer Aandedrættet og derfor skjuler dette. Aandedrættets Livlighed er meget forsk. hos de forsk. Planter; hos tørre Plantedele, f. Eks. Frø, er det forsvindende ringe, temmelig ringe er det hos hvilende Plantedele, f. Eks. Kartofler, størst er det hos Plantedele i livlig Vækst, f. Eks. spirende Frø. Aandedrættets Livlighed paavirkes desuden stærkt af visse ydre Kaar, f. Eks. Temperaturen. Stigende Temperatur medfører en stærk Stigning af Aandedrættet. Naar Temperaturen overskrider en vis Grænse, indtræder der en Formindskelse af Aandedrættet, fordi højere Temperaturer virker skadeligt paa Planten. Ved Omdannelsen af Sukker til Kulsyre og Vand frigøres der en ret betydelig Mængde Energi. Denne Energi optræder for største Delen i Form af Varme. Hos spirende Frø kan man paavise, at der finder en Varmeudvikling Sted. Bekendt er ogsaa den Varmeudvikling, som finder Sted i Kolben hos Arum under Blomstringen, og som kan medføre en Temperaturforhøjelse af indtil 16°. Naar visse Bakterier og Svampe er selvlysende, staar ogsaa dette formentlig i Forbindelse med Aandedrættet. Den Del af den ved Aandedrættet frigjorte Energi, som optræder i Form af Varme, har næppe nogen Betydning for Planten. Imidlertid maa man antage, at en anden Del af Energien finder Anvendelse i Planten selv, ved mange Stofskifteprocesser, Vækst, Bevægelse o. s. v. I ethvert Tilfælde gælder det for Flertallet af disse Processer, navnlig Væksten, at de foregaar under Forbrug af Energi, og at de kun foregaar, naar der er Ilt til Stede. En Række lavere Organismer, forsk. Bakterier og Svampe, kan udvikle sig, selv om der ikke er Ilt til Stede. For de saakaldte »anaerobe Bakterier« gælder det endog, at de kun kommer til Udvikling i iltfrit Rum. Disse Organismer dækker formentlig deres Energiforbrug ved Spaltning af forskellige organiske Stoffer. Planternes Aandedræt er først paavist af Scheele (1777) og Ingenhouss (1786). Mere indgaaende og grundlæggende Undersøgelser er anstillede af Saussure (1804). B. J. '''Aandedrætsbesvær,''' se Dyspnøe. <section begin="Aandedrætskure"/>'''Aandedrætskure.''' Tages Aa. i videre Bet., kan dertil regnes de saakaldte Klimatkure, ved hvilke man for at skaffe gunstigere Betingelser for Aandedrættet lader Patienter, især med visse Lungeaffektioner, opholde sig i Bjærgegne. Det er dog ikke, hvad man har været tilbøjelig til at tro, den fortyndede Luft, der har den væsentligste Indflydelse, men andre Forhold, som Luftens Fugtighed og Varmegrad, Vindforholdene og Vegetationen. Medens man for disse Kures Vedk. har ment, at alene Opholdet i en bestemt Egn var virksomt, har man <section end="Aandedrætskure"/><noinclude><references/></noinclude> 4gu0jyla79soh2aoj8ry2knho21njhi Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/48 104 107370 429255 2026-06-16T09:40:28Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "(Oertel) i den nyere Tid angivet en anden Slags Aa., ved hvilke der tages mindre Hensyn til de klimatiske Forhold end til Terrainforholdene (Oertelkure, Terrainkure). Ved disse lægges Hovedvægten paa Patientens Bevægelser. Paa dertil indrettede Spadsereveje, med forsk. Stigning og af forsk. Længde, maa Patienten gradvis foretage længere og længere Ture efter en given Anvisning. Virkningen af denne Kur er dog mere en Hjerte- end en Lungegymnastik o... 429255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>(Oertel) i den nyere Tid angivet en anden Slags Aa., ved hvilke der tages mindre Hensyn til de klimatiske Forhold end til Terrainforholdene (Oertelkure, Terrainkure). Ved disse lægges Hovedvægten paa Patientens Bevægelser. Paa dertil indrettede Spadsereveje, med forsk. Stigning og af forsk. Længde, maa Patienten gradvis foretage længere og længere Ture efter en given Anvisning. Virkningen af denne Kur er dog mere en Hjerte- end en Lungegymnastik og er ogsaa hovedsagelig beregnet paa Hjertesygdomme og Fedtsyge. Til Kuren hører desuden en særlig Diæt, væsentlig bestaaende i en æggehviderig Kost med Udelukkelse af rigelig Optagelse af Vand. Virkningen er en stærk Transpiration, et dybere og fuldere Aandedræt, et stærkere Arbejde af Hjertet, hvorved dets Muskulatur styrkes. En meget udstrakt Anvendelse af denne Behandlingsmaade er dog ikke alm. anerkendt. Nytten af den i særlig egnede Tilfælde er derimod umiskendelig. Paa talrige Kurpladser, især i Tyskland, findes nu saadanne Terrainkursteder. — {{Illustration}} Ved Aa. i snævrere Forstand, de saakaldte pneumatiske Kure, forstaas saadanne, ved hvilke der benyttes kunstig tilvejebragt Fortætning ell. Fortynding af Luften, der enten virker paa hele Organismen (pneumatiske Kabinetter) eller kun paa Aandedrætsorganerne (transportable pneumatiske Apparater). I de førstnævnte, der som oftest bestaar af sammennittede Jernplader og har Form af en Cylinder (pneumatisk Klokke, se Fig. 1, »Klokken« i Kbhvn), men ogsaa kan være murede Rum, tilvejebringes ved Maskinkraft fortættet Luft, der stadig fornyes under Seancen (pneumatisk Bad). Fortyndet Luft finder som Regel ingen Anvendelse under denne Form. I Alm. benyttes et Tryk af omkr. halvanden Atm., og det enkelte Bad varer som oftest 2 Timer, medens Kurens Varighed er forsk. efter Sygdommens Beskaffenhed; ved de kroniske Former behøves i Reglen 40—60 Bade. Denne Behandling har været kendt længe, Anstalter findes nu i de fleste af Europas større Stæder, i Kbhvn saaledes siden 1864. Den terapeutiske Anvendelse hviler paa den Erfaring, at under et Ophold i fortættet Luft bliver Aandedrættet dybere og langsommere, forøges den vitale Lungekapacitet, understøttes Hjertets Kontraktioner, lettes Blodafløbet fra Brysthulen. Ligeledes forøges Iltoptagelsen, dog kun i ringe Mængde, og Stofskiftet forhøjes. Ophold i fortættet Luft anvendes derfor ved forsk. Affektioner af Lungerne, især Emfysem, Astma, Bronkitis og Kighoste. Ved de transportable Apparater, der er af nyere Datum (omkr. 1870), bruges enten Indaanding af fortættet Luft ell. Udaanding i fortyndet Luft ell. begge, kombinerede. Apparaterne, blandt hvilke Waldenburg’s (se Fig. 2) er det mest bekendte, har hyppigst Form af et Gasometer. Den fortættede Luft tilvejebringes ved Sænkning, den fortyndede ved Løftning af den indvendige Cylinder. Metoden anvendes ved væsentlig de samme Lidelser som ovenfor nævnt; mest benyttet er dog Udaanding i fortyndet Luft ved Emfysem. Da Virkningen imidlertid kun er rent lokal, kan disse Apparater ikke erstatte de pneumatiske Bade. {{Illustration}} <section begin="Aandedrætsorganer"/>'''Aandedrætsorganer''' (Respirationsorganer), de Organer, hvorved Aandedrættet foregaar. Hos mange lavere Dyr (Gopler, Koraldyr, de fleste Pighude, enkelte Vingesnegle, Fladorme, Rundorme, mange Igler og Børsteorme, enkelte Krebsdyr og Mider) mangler særlige Aa., og Respirationen foregaar hos dem direkte gennem Hudoverfladen, som i øvrigt hos de fleste Dyr har større ell. mindre Betydning for Aandedrættet. De særlige Aa. er meget forsk. baade m. H. t. Oprindelse og Udvikling, Form og Virkemaade, men fælles for dem alle er den betydelige Overflade, som deres forholdsvis ringe Rumfang frembyder. Aa. falder i to Grupper, efter som de er bestemte til at optage den atmosfæriske Luft i sig ell. til at bringe Blodet i Berøring med den i Vandet optagne Ilt. Vandrespirationens Organer, Gællerne, findes under meget forsk. Form hos Søborrer, Orme, Krebs, Bløddyr, Søpunge og Salper, Fisk samt Padder; de er grenede, buskformede ell. bladagtige Vedhæng, anbragte paa forsk. Steder af Kroppen, men ofte af Hensyn til deres fine Bygning i særegne Hulheder og dækkede af Kappe, Skal ell. Gællelaag. Mærkelige Vandrespirationsorganer er Luftrørsgællerne hos Insekterne og »Vandlungen« hos Søpølserne. Luftrespirationens Organer er Aanderør og Lunger. Aanderør ell. Luftrør (Tracheer) findes hos Insekter, Edderkopper og Tusindben (smlg. Leddyr); det er hule Rør, der aabner sig paa Overfladen med Aandehuller (stigmata), og som <section end="Aandedrætsorganer"/><noinclude><references/></noinclude> c04reruphiwjdi9udm7r4ljpug25doo Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/49 104 107371 429256 2026-06-16T09:44:17Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "forgrener sig rigt i Legemets forsk. Organer. Hos Vandinsekter findes ofte Luftrørsgæller, forskelligformede Hudvedhæng, ind i hvilke Trachestammerne sender deres Grene; Lunger, mere ell. mindre foldede, grenede og kamrede Hulrum med rig Aareforgrening paa Væggene, kan opstaa paa meget forsk. Maade; hos Edderkopperne er det et særligt omdannet Parti af Trachesystemet, som betegnes paa denne Maade; hos Landsneglene er det Kappehulen, som er udvikle... 429256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>forgrener sig rigt i Legemets forsk. Organer. Hos Vandinsekter findes ofte Luftrørsgæller, forskelligformede Hudvedhæng, ind i hvilke Trachestammerne sender deres Grene; Lunger, mere ell. mindre foldede, grenede og kamrede Hulrum med rig Aareforgrening paa Væggene, kan opstaa paa meget forsk. Maade; hos Edderkopperne er det et særligt omdannet Parti af Trachesystemet, som betegnes paa denne Maade; hos Landsneglene er det Kappehulen, som er udviklet til en Lunge; endelig hos Hvirveldyrene er Lungerne en Udposning fra Tarmkanalens forreste Del. Hos Fiskene er Lungen omdannet til Svømmeblære og har i Alm. ingen Betydning for Aandedrættet; dog benytter Lungefisk nogle Ganoider og adskillige Benfisk Svømmeblæren til Luftrespiration ved Siden af Gællerne. Padder aander som Larver alle ved Gæller, som voksne er de fleste derimod rent luftaandende Dyr; visse Fiskepadder (Hulepadden f. Eks.) aander dog som voksne baade ved Gæller og Lunger. Hos de højere Hvirveldyr er Lungerne meget kompliceret byggede og staar gennem et langt Luftrør med et særligt Strubehoved i Forbindelse med Næse- og Mundhule. Adskillige Dyr forbinder Organer til Luftrespiration med Organer til Vandrespiration, saaledes har visse Snegleformer (ligesom Hulepadden) baade Lunger og Gæller. Mærkelige Biredskaber for Aandedrættet udmærker navnlig Fiskene, saaledes er nogle Aale- og Malleformer udstyrede med sækformede Udposninger fra Gællehulerne, saakaldte Gællehulelunger, der tjener til en umiddelbar Luftrespiration, og Smerlinger, Pansermaller o. fl. Ferskvandsfisk, benytter Tarmkanalen i Aandedrættets Tjeneste, idet de ligefrem sluger Luft, som de lader passere gennem Fordøjelseskanalen og ud af Gataabningen, og som under denne Vandring paavirker Tarmvæggenes Aarenet. R. H. S. <section begin="Aandedrætsorganernes Sygdomme"/>'''Aandedrætsorganernes Sygdomme.''' Aandedrætsorganernes store, slimhindeklædte Overflade er meget modtagelig for Forandringer i den indaandede Lufts Sammensætning og Temperatur. Følgen af en saadan skadelig Indvirkning er en Katarr, og Luftvejskatarrerne hører til de allerhyppigste Sygdomme. Enhver Del af Aandedrætsorganernes Slimhinde kan angribes heraf, lige fra Næsen til Luftrørets fineste Forgreninger. Katarren benævnes efter Aandedrætsorganernes forsk. Afsnit, saasom Rhinitis, Laryngitis, Tracheitis, Bronchitis. Lidelsens Væsen er den for Katarrer sædvanlige, Slimhinden bliver hyperæmisk, svullen, afsondrer som oftest et mere ell. mindre rigeligt, slimet ell. purulent Sekret. I Alm. hører disse Affektioner til de godartede og bliver i Reglen kun farlige ved deres Udstrækning, især naar de fineste Luftrørsforgreninger er medinddragne (capillær Bronchitis), og naar de paagældende Individer er lidet modstandsdygtige (smaa Børn ell. gamle Folk). Ligeledes kan disse Affektioner, naar de bliver kroniske, gennem deres Følge tilstande medføre forsk. Farer. Indaanding af Støvpartikler kan blive Aarsag til de saakaldte Pneumonokonioser, særlig hos visse Fabrikarbejdere. De hyppigst forekommende har faaet særlige Navne: Siderosis (Jern), Anthracosis (Kul), Chalicosis (Kisel). Derimod regnes det ikke for nogen sygelig Proces, at voksne Menneskers Lunger i Reglen er mere ell. mindre pigmenterede af det i Tidens Løb indaandede Kulstøv, derfor stærkere hos Individer i store Byer end hos Landbefolkningen. Blandt den store Mængde Mikroorganismer, som trænger ind i Luftvejene med den indaandede Luft, er heldigvis kun de færreste patogene. Visse Bakterier fremkalder saaledes den putride Bronchitis og Lungegangrænen, Pneumokokken den croupøse Lungebetændelse (Pneumoni); men størst Bet. har Tuberkelbacillen, der giver Anledning til Lungetuberkulosen. Strubehosten (Croup) staar ofte i Forbindelse med en difterisk Affektion i Svælget. Patogene Mikroorganismer kan dog ogsaa tilføres Aandedrætsorganerne, især Lungerne, ad anden Vej, saaledes gennem Blod- og Lymfekar, og foraarsage forsk. Affektioner, ligesom Aandedrætsorganerne kan blive Sæde for Svulstdannelser, blandt hvilke Kræft og Syfilis er de hyppigste. Endvidere kan Lungevævet lide Forandringer ved Kredsløbforstyrrelser p. Gr. a. Hjertesygdomme. Ogsaa ad rent mek. Vej undergaar Lungevævet hyppigt Forandringer, enten en Udvidning (Emfysem) p. Gr. a. forceret Aandedræt ved Anstrengelser, stærk Hoste ell. som Følge af Alderen, ell. en Sammenfalden (Atelektase) p. Gr. a. ufuldstændigt Aandedræt (hos nyfødte) ell. ved Tryk af Svulster ell. Ansamlinger i Brystrummet, især i Lungesækken (Pleuritis, Hydrotorax). Ang. de enkelte Sygdomme se de paagældende Artikler. A. F. '''Aandedyrkelse,''' se Animisme (religiøs). '''Aandehule,''' se Spalteaabning. <section end="Aandedrætsorganernes Sygdomme"/> <section begin="Aandehuller"/>'''Aandehuller,''' de udvendige Aabninger for Aanderør hos Leddyr, se Aandedrætsorganer og Leddyr. '''Aandenød,''' se Dyspnøe. '''Aanderødder,''' se Pneumatoder. '''Aanderør,''' se Aandedrætsorganer og Leddyr. '''Aandetro,''' se Animisme (religiøs). <section end="Aandehuller"/> <section begin="Aandsdaab"/>'''Aandsdaab''' (baptismus flaminis) hedder i den skolastiske Teologi den rent indre Proces, der i visse Tilfælde, hvor som ved Røveren paa Korset ydre Omstændigheder forhindrer Vanddaaben, kan træde i Stedet for denne med selv samme Virkning. F. C. K. <section end="Aandsdaab"/> <section begin="Aandsgave"/>'''Aandsgave''' ell. Naadegave (græsk χαρισμα) betegner i det ny Testamente den særegne Dygtighed, som den enkelte Kristne paa Grundlag af sin bestemte naturlige Begavelse har faaet af Helligaanden til at virke til hele Menighedens Gavn og Opbyggelse. I Hovedstedet 1. Kor. 12. handles der fornemmelig om Gaverne til at profetere og tale i Tunger, men der nævnes ogsaa Gaven til at styre, til at lære, helbrede o. s. v. Man har i nyere Tid stridt om, hvorvidt man ved Forstaaelsen af disse Gaver skulde lægge Vægt paa den overnaturlige Karakter, men herom gælder det vistnok, at undertiden har denne Side været mere fremtrædende, saaledes som hos Apostlene, <section end="Aandsgave"/><noinclude><references/></noinclude> ewisljkbpmyma7xatheqmaib36wifpx Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/50 104 107372 429257 2026-06-16T09:44:56Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "undertiden derimod i høj Grad tilbagetrædende, som i det hele i den korintiske Menighed. Snart efter den apostoliske Tid finder man, at disse Naadegaver taber sig samtidig med, at de kirkelige Embeder udformer sig og ganske optager i sig saadanne Virksomheder som Styrelsen og Belæringen af Menigheden. Det er i Kirkens senere Historie kun hos enkelte sværmeriske Partier som især Irvingianerne, at man finder Forsøg paa atter at optage saadanne Gaver... 429257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>undertiden derimod i høj Grad tilbagetrædende, som i det hele i den korintiske Menighed. Snart efter den apostoliske Tid finder man, at disse Naadegaver taber sig samtidig med, at de kirkelige Embeder udformer sig og ganske optager i sig saadanne Virksomheder som Styrelsen og Belæringen af Menigheden. Det er i Kirkens senere Historie kun hos enkelte sværmeriske Partier som især Irvingianerne, at man finder Forsøg paa atter at optage saadanne Gaver som Profetien og Tungetalen. F. C. K. <section begin="Aandssvageanstalter"/>'''Aandssvageanstalter,''' Anstalter til Pleje og Opdragelse af Aandssvage og Idioter. De tidligste Bestræbelser for at forbedre de Aandssvages aandelige og legemlige Tilstand udgik for største Delen fra Læger ell. fra Døvstummelærere af den ganske naturlige Grund, at saadanne Individer enten som inkurable indlagdes i Hospitaler og Sygehuse ell. som formentlig blot døvstumme anmeldtes til Optagelse i Døvstummeinstitutterne. Den første Aandssvage, der har været Genstand for metodisk Opdragelse, er den i Litteraturen under Navnet le sauvage de l’Aveyron meget omtalte Dreng, der i Beg. af 19. Aarh. blev truffen nøgen og i fuldkommen vild Tilstand i en Skov i Sydfrankrig; den bekendte Læge Itard tog sig af ham, og det lykkedes virkelig denne i Løbet af nogle Aar at gøre Drengen nogenlunde menneskelig. En Aandssvageskole for Drenge grundlagdes derpaa 1828 af Dr. Ferrus ved Bicêtre uden for Paris, og hans Eksempel efterfulgtes snart af andre, bl. a. Séguin og Vallée. I Tyskland gjordes 1830 de første Forsøg af en Præst i Württemberg, men først Forstanderen for det kgl. Døvstummeinstitut i Berlin, Dr. Saegert, opnaaede virkelige Resultater med aandssvage Børn, dels paa Døvstummeinstituttet, dels i en af ham grundlagt Privatanstalt for Idioter (Eberswalde ved Berlin). Ingen har dog saaledes formaaet at vække sine Medmenneskers Interesse for Aandssvagesagen som den schweiziske Læge I. Guggenbühl. Hans 1840 paa Abendberg ved Interlaken indrettede »Helbredelsesanstalt« blev snart et Mønster for en Mængde lignende Institutioner, og man kan sige, at Abendberg’s Berømmelse, selv om den var noget uægte, har virket mere end noget som helst andet til at vække Opmærksomhed for denne hidtil lidet paaagtede Gren af Abnormvæsenet. Efter Abendberg’s Mønster aabnedes bl. a. den første eng. Aa., af en Miss White, ved Bath. — I Danmark findes f. T. tre Anstalter med c. 2350 Pladser, til Optagelse af aandssvage og idiotiske Individer, »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard«, »Den Keller’ske Anstalt« ved Breining og Aandssvageanstalten ved Ribe, alle tre selvejende Institutioner med stort, aarligt Statstilskud, i Finansaaret 1914—15 tilsammen c. 700000 Kr., heri ikke medregnet Kommune- og Amtsbidrag, der udgør 350 Kr. aarlig pr. Alumne, for saa vidt Forældrene ikke er i Stand til at udrede Betalingen. Den ældste af Anstalterne er »Gl. Bakkehus«, grundlagt 1855 af Dr. med. Hübertz som »Helbredelsesanstalt for idotiske, svagsindede og epileptiske Børn«, men allerede faa Aar efter omdannet til slet og ret »Idiotanstalt«, for saa atter af Humanitetshensyn at forfremmes til »Aandssvageanstalt«. Den udvidedes 1870 og 1882 ved Tilbygning af Plejehjem for uhelbredelige voksne Idioter, den første Sondring mellem de forsk. Klasser af Idioter, og 1887 ved Oprettelsen af et Børneasyl; men Hovedudviklingen foregik 1890—92, da Bestyrelsen, sat i Stand dertil ved de til Anstalten rigelig strømmende Midler (Legater o. l.) og ivrig tilskyndet af sin energiske Formand, Departementschef i Kultusministeriet A. Asmussen, indkøbte den udstrakte, men temmelig forfaldne Ejendom »Ebberødgaard« ved Birkerød og paa dennes Grund lod opføre et storartet Kompleks af Bygninger. I Forbindelsen »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard« repræsenterer »Gl. Bakkehus« nu udelukkende Skolen (med Forsøgsafdeling, Læseskole og Arbejdsskole) og en Befolkning af c. 200, medens »Ebberødgaard« og Filialerne »Karens Minde« ved Kbhvn og »Lillemosegaard« og »Gammelmosehus« ved Lyngby, med en Belægning af c. 700. er Opholdssted for de voksne arbejdsføre samt for Asylisterne, saavel voksne som Børn. — »Den Keller’ske Aandssvageanstalt«, grundlagt af Joh. Keller, opstod 1865 som Sideskud til dennes Døvstummeanstalt og var opr. kun en Skole for virkelig udviklingsdygtige Aandssvage, men udvidedes 1880 ved Oprettelsen af en Asylafdeling for uhelbredelige, »Karens Minde«. Inden for selve Skolen udskiltes 1885 en Forsøgsafdeling, senere foretoges en Deling i en Læseskole og en Arbejdsskole, alle anbragte i forsk. Lokaler paa Nørrebro i Kbhvn. Inden for Asylafdelingen foregik ligeledes en Deling, efter Alder og Køn. Endelig oprettedes 1886 og 1892 Arbejdshjem for Idioter paa »Lillemosegaard« og »Gammelmosehus«, henh. for Mænd og Kvinder. 1895 overgik »Den Keller’ske Anstalt« fra privat Eje til at blive selvejende, og ved Lov af 26. Marts 1898 bestemtes, at Anstalten delvis skulde overflyttes til Breining ved Vejle Fjord, hvor i de flg. Aar, ved Hjælp af et foreløbigt Statslaan paa 1 1/4 Mill. Kr., der senere forøgedes, en hel By af Anstaltsbygninger rejste sig, rummende i alt over 1000 Aandssvage af alle Arter og begge Køn. Fra 1902 overgik de tidligere Keller’ske Filialer: »Karens Minde«, »Lillemosegaard« og »Gammelmosehus« til »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard«-Institutionen. — Ved Lov af 10. Febr 1905 oprettedes en ny selvejende Aandssvageanstalt ved Ribe, der toges i Brug 1907; Pladsantallet var fastsat til 210, men er ved senere Tilbygning udvidet til c. 400. Ved Bekendtgørelse af 25. Jan. 1907 er Fordelingen af Landets Aandssvage fastsat saaledes: Aandssvage fra Sjælland og Lolland-Falster henvises til »Gl. Bakkehus-Ebberødgaard« med Filialer, Aandssvage fra Fyns Stift og Jylland til »Den Keller’ske Anstalt«, dog at de i i Ribe, Ringkøbing, Viborg og Thisted Amter hjemhørende Asylister, hvis Tilstand udelukker dem fra skole-, landbrugs- ell. haandværksmæssig Opdragelse, henvises til Ribeanstalten. I en til »Den Keller’ske Anstalt« knyttet Filial paa Livø i Limfjorden optages endvidere saadanne antisociale Aandssvage, der p. Gr. a. vagabonderende ell. forbryderiske Tilbøjeligheder ikke kan finde blivende Sted i nogen af de alm. Aandssvageanstalter. Betalingen for uformuende <section end="Aandssvageanstalter"/><noinclude><references/></noinclude> ikhtrznwwoowmqw9fkzfq1red3hycpq Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/51 104 107373 429258 2026-06-16T09:45:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Aandssvages Ophold paa Anstalt er fastsat til 650 Kr., hvoraf Staten udreder 300 Kr., Kommuner og Amter 350 Kr. I Sverige aabnede Pastor P. B. I. Glasell i Göteborg 1863 en privat Aandssvageskole. Den overtoges og udvidedes af Frk. E. Carlbeck, der 1868 i Sköfde grundlagde Sveriges egentlige første Aandssvageanstalt. 1870 indrettedes i Stockholm af »Föreningen för sinneslöa barns vård« den næste Anstalt, og fra nu af gik det hurtig fremad med Aan... 429258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Aandssvages Ophold paa Anstalt er fastsat til 650 Kr., hvoraf Staten udreder 300 Kr., Kommuner og Amter 350 Kr. I Sverige aabnede Pastor P. B. I. Glasell i Göteborg 1863 en privat Aandssvageskole. Den overtoges og udvidedes af Frk. E. Carlbeck, der 1868 i Sköfde grundlagde Sveriges egentlige første Aandssvageanstalt. 1870 indrettedes i Stockholm af »Föreningen för sinneslöa barns vård« den næste Anstalt, og fra nu af gik det hurtig fremad med Aandssvagesagen, under Tilskyndelse af Mænd som Kjellberg, v. Feilitzen o. a. Karakteristiske for Sverige er de mange smaa Anstalter, for en Del oprettede af Landstingene som Distriktsanstalter, for en Del private Foretagender, men i begge Tilfælde støttede af Staten. 1912 udgjorde Skolernes Antal 27 med c. 1200 Elever, foruden 18 Asyler med c. 600 Asylister; hertil kommer saa 9 Arbejdshjem med c. 200 Pladser for arbejdsføre, voksne Idioter; Statsbidraget udgjorde paa samme Tid c. 350000 Kr., Landstingenes Bidrag c. 250000 Kr. Norge er det af de nordiske Lande, der sidst har optaget Spørgsmaalet om Opdragelse af de Aandssvage; den første »Eftermiddagsskole for abnorme Børn« oprettedes 1874, den første »Anstalt« 1876. Til Gengæld er Norge i en vis Henseende naaet videst, idet man ved Abnormskoleloven af 1881, der for Aandssvagevæsenets Vedk. er sat i Kraft fra 1. Juli 1892, har indført Skolepligt for aandssvage Børn, for saa vidt de er modtagelige for Undervisning. Derimod er hidtil gjort meget lidt for Asylisterne og de voksne arbejdsføre Idioter; der findes til Optagelse af disse kun Fru Hjorth’s private Pleje- og Arbejdshjem paa Tokerud i Asker, der har Plads til 120 Alumner, medens Antallet af saadanne Individer i Norge anslaas til c. 1800. Ogsaa de undervisningsdygtige Aandssvages Opdragelse var tidligere udelukkende i private Hænder, saaledes at Staten støttede med større Tilskud, men af de opr. Privatanstalter: »Lindern«, oprettet af H. Hansen, og »Thorshaug«, oprettet af I. A. Lippestad, begge ved Kria samt »Sæthres Institut« ved Bergen, er »Lindern« ophævet som Aandssvageanstalt og gaaet over til at blive Døvstummeskole, medens »Thorshaug« 1899 og »Sæthres Institut« 1901 (under Navn af »Ekelunds offentlige Aandssvageanstalt«) er gaaede over til at blive Statsejendom. Endvidere har Staten 1903 oprettet en Aandssvageanstalt for det nordenfjeldske Distrikt paa Røstad ved Levanger. Paa disse 3 Anstalter findes f. T. c. 470 undervisningsdygtige Aandssvage, fordelte paa Læseskoler og Haandværksskoler. Statens Udgift til Aandssvagevæsenet udgjorde for Finansaaret 1913—14 c. 130000 Kr., heri ikke indbefattet Udgifterne ved Elevernes Forplejning, som ydes af vedkommende Forældre, Kommune- ell. Amtskasse med 312—360 Kr. pr. Elev, og Beklædning. Finlands første Aandssvageskole aabnedes, paa Initiativ af Døvstummelærer C. H. Alopæus, 1877 i Jakobstad af F. K. Lundberg med et Pladsantal af 10. Større Interesse for Aandssvagesagen er dog først opstaaet i den nyeste Tid, efter at det af E. Hedman 1889 i Helsingfors grundede Privatanstalt er bleven flyttet til Berttula ved Tavastehus, overtaget af Staten 1909. og udvidet til et Pladsantal af 100. Men foruden denne ene Anstalt findes kun 25 Asylpladser i en Privatanstalt, medens Antallet af Aandssvage i Finland er opgjort til c. 9000. F. B. <section begin="Aandssvageopdragelse"/>'''Aandssvageopdragelse,''' Opdr. af Aandssvage og Idioter. Da Guggenbühl aabnede sin Helbredelsesanstalt for Aandssvage paa Abendberg, begik han den store Fejl, der for øvrigt gentoges i Danmark ved Aabningen af »Gl. Bakkehus«, men som her meget hurtig rettedes, at sætte »Helbredelse« som Skilt over Døren. Ingen Opdragelse formaar nemlig at helbrede for Abnormitet ɔ: at gøre det abnorme normalt, og Aa.’s Opgave kan følgelig kun bestaa deri: først at undersøge hos hvert enkelt aandssvagt Barn, hvilke Muligheder i intellektuel ell. praktisk Retning, som modtagende og ydende, dette Individs ved den overstaaede Sygdomsproces i sine normale Funktioner forstyrrede Hjerne endnu maatte sidde inde med, og dernæst paa bedste Maade at udvikle disse Muligheder, saa langt Udvikling er mulig. Selv om da Resultatet, maalt med en social-økonomisk Maalestok, undertiden kan blive ringe nok, har det dog, set fra et filantropisk Synspunkt, den store Betydning, at ethvert Individ, som Opdragelse overhovedet har kunnet indvirke paa, derigennem er ført frem til en menneskeligere Tilværelse. Med Hensyn til Midler og Metode adskiller Aa. sig kun paa Begynderstadiet, ɔ: i Forsøgsafdelingen, fra Normalskolen. I 1) Forsøgsafdelingen optages som Regel ethvert nyankommet Barn, og her foregaar den første Tilvænning til Orden og Disciplin. Enkelte Børn viser sig efter kort Tids Prøve egnede til Oprykning i en højere Afdeling, men den største Del maa gennemgaa et eet- ell. fleraarigt Kursus i Forsøgsskolen, beregnet paa at give Eleven Herredømme over Bevægelserne, at øve Brugen af Sangerne, at orientere i det daglige Livs mangeartede Forhold, at fremhjælpe, forbedre og rense Sproget o. s. v. Hertil sigter en Mængde forsk. Øvelser, saasom: Virksomhedsøvelser (Bevægelser med Hoved, Krop og Lemmer, Sanglege, Øvelser i at hente, bringe, aabne, lukke o. l. Fröbel’ske Øvelser), Skelneøvelser (at skelne Genstande og Billeder af disse, Farver og andre Egenskaber, Stoffer m. m.), Indledningsøvelser til Tegning og Skrivning, Artikulation (saavel for at hæve den med Aandssvagheden ofte følgende Stumhed som for at forbedre slet Tale) og Sløjd. Ved Udgangen af Forsøgsafdelingen forsættes Barnet enten til 2) den teoretiske Afdeling ell. den egentlige Læseskole, hvor Fremgangsmaaden svarer til Normalskolens, kun at Fremskridtene selvfølgelig er langt ringere, og at Konfirmation blot i sjældnere Tilfælde naas som Enderesultat af Skolegangen, ell. til 3) den praktiske Afdeling ell. Arbejdsskolen, hvor Opgaven er at udnytte de manuelle Færdigheder, som et for teoretisk Uddannelse uskikket Barn muligvis er i Besiddelse af, ell. endelig til 4) Asylafdelingen, Afdelingen for de Individer, der ganske mangler Trang og Evne til Meddelelse, og som er underkastede alle Slags uordnede <section end="Aandssvageopdragelse"/><noinclude><references/></noinclude> tlmy5h9qxfr4oym0yasswati9w20h6q Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/52 104 107374 429259 2026-06-16T09:46:22Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ter og Instikter, for det meste i Forening med Abnormiteter paa det fysiske Livs Omraade; her kan højst blive Tale om en vis Tilvænning ell. Dressur, Hovedsagen er, at Hjemmene befries for saadanne Individer, og at de uskadeliggøres. For voksne, arbejdsføre Aandssvage, der er udgaaede af »Skolen«, saavel dennes teoretiske som praktiske Afdeling, efter der at have opnaaet den Udvikling, de nu engang kan naa (og for Aandssvage kommer der altid et Ti... 429259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ter og Instikter, for det meste i Forening med Abnormiteter paa det fysiske Livs Omraade; her kan højst blive Tale om en vis Tilvænning ell. Dressur, Hovedsagen er, at Hjemmene befries for saadanne Individer, og at de uskadeliggøres. For voksne, arbejdsføre Aandssvage, der er udgaaede af »Skolen«, saavel dennes teoretiske som praktiske Afdeling, efter der at have opnaaet den Udvikling, de nu engang kan naa (og for Aandssvage kommer der altid et Tidspunkt, da al videre Udvikling er umulig), men som, fordi de ikke egner sig til at leve ude i Livet, forbliver paa Anstalten, er der indrettet saakaldte 5) Arbejdshjem, hvor der søges Anvendelse af de Aandssvages rent fysiske Kræfter gennem Arbejde, der kræver lidet ell. saa godt som intet Hjernearbejde (f. Eks. forsk. under Landbrug hørende Arbejder). — Af Humanitetshensyn anvendes nu for det meste Benævnelsen »aandssvag« om alle dannelsesdygtige Aandssvage, medens den i tidligere Tid alm. Benævnelse »Idiot« kun bruges om den laveste Klasse: Asylisterne (jfr. Aandssvaghed). (Litt.: E. V. Rolsted, »Aandssvageskolen og dens Metode« [i »Vor Ungdom«, 1894]). F. B. <section begin="Aandssvaghed"/>'''Aandssvaghed.''' Ved aandssvage Personer forstaas saadanne, som frembyder Svækkelse af de aandelige Evner som en medfødt sygelig Tilstand, ell. hos hvem en saadan er opstaaet i Barnealderen (d. v. s. før omtr. det 15. Aar). Andre Former for Aandssvaghed, som f. Eks. den, der kan opstaa i Oldingealderen, benævnes Aandssvækkelse, ligesom ogsaa de egentlige Sindssygdomme maa adskilles fra Aa. Aa. omfatter en betydelig Række af Grader, lige fra de lettere Former, som træffes hos de saakaldte Sinker, gennem Fjolletheden (af Almuen ofte benævnet Fjantethed) til den højeste Grad, den saakaldte Idioti. En særegen Form af denne sidste er den medfødte, endemiske Idioti, den saakaldte Kretinisme (s. d.), hvor Patienterne altid er betydelig vanskabte; men ogsaa ved den alm. Idioti og i det hele ved medfødt Aa. findes særdeles ofte mere ell. mindre fremtrædende, synlige Legemsfejl som Klumpfod, Lamheder o. l. Ofte er Sanserne, særlig Hørelsen, daarlig udviklede, og meget hyppig træffes Talefejl, lige fra Stammen til de højeste Grader, hvor Patienterne kun kan lalle ell. udstøde uartikulerede Lyd. At Hovedet ved den medfødte Aa. som oftest har en fejlagtig Form, hænger næsten altid sammen med Aandssvaghedens Aarsag, der maa søges i en mangelfuld ell. hæmmet Udvikling af Hjernen. Ved de højere Grader især af medfødt Idioti kan hele, større Dele af Hjernen være ganske forkrøblede ell. næsten fuldstændig mangle. Ved den erhvervede Aa. kan dette ogsaa være Tilfældet, men oftere træffes Tegn paa afløben Betændelse af Hjernen og dens Hinder. I nogle Tilfælde er vi dog med vore nuv. Hjælpemidler ikke i Stand til ved Obduktion at paavise Aa.’s Aarsag. Er Hjernen lille og forkrøblet, vil Hovedet som oftest ogsaa være lille og fejlagtig formet (skævt, tilspidset o. s. v.). Ofte findes ved Fødslen ved Idiotiens højere Grader (især ved Kretinisme) Hovedskallens Ben fast sammenvoksede, saa at Hovedets og altsaa ogsaa Hjernens videre Vækst er hindret. Er det en vandagtig Ansamling i Hjernens Hulheder, der er Sygdommens Aarsag, kan Hovedet derimod blive uformelig stort (Hjernevattersot). Velskabte, ja endog smukke Idioter kan findes, men maa betragtes som sjældne Undtagelser. Foruden de synlige Legemsfejl findes ogsaa hyppig andre sygelige Tilstande, navnlig fra Nervesystemets Side (f. Eks. Ufølsomhed af forsk. Legemsdele, Mangel paa Mæthedsfølelse, sygelig forøget ell. ganske manglende Kønsdrift o. s. v.). At Patienterne lider af Krampetilfælde, er ikke sjældent. — Den erhvervede Aa. opstaar hyppigst i den spæde Barnealder, og ofte kan det derfor være særdeles vanskeligt at afgøre, om Aa. er medfødt ell. erhvervet. De efter første Leveaar erhvervede Tilfælde af Aa. udgør i Danmark næppe 1/5 af alle Tilfælde af Aa., og jo ældre Børnene bliver, desto sjældnere opstaar Aa. hos dem. Den erhvervede Aa. skyldes oftest Sygdomme i Hjernen og dens Hinder, som Hjernebetændelse, den epidemiske Hjerne-Rygmarvsbetændelse o. s. v. (Da saadanne Sygdomme ofte foraarsager Krampe, hører man ofte »Krampe« angivet som Aa’s Aarsag). Da Stød ell. Slag af Hovedet kan bevirke saadanne Sygdomme, kan en saadan Lejlighedsaarsag altsaa undertiden fremkalde Aa. Aa. kan ogsaa opstaa efter forsk. Febersygdomme, som Skarlagensfeber, tyfoid Feber, Kopper og Difteri, men dette er sjældent. Den til Grund for den medfødte Aa. liggende Aarsag maa søges i sygelige Tilstande i Fosterlivet, hvilke atter for en stor Del kan formodes at bero paa Nedarvning. Arvelige Anlæg (som Sindssygdom ell. Aandssvaghed hos Forældrene ell. i disses nærmeste Familie, Drikfældighed hos Forældrene o. l.) kan for de i Danmark levende Aandssvages Vedk. paavises i 1/4—1/5 af Tilfældene. Hvorvidt nært Slægtskab mellem Forældrene i og for sig kan bevirke Aa. hos Afkommet, og om ikke snarere dette kun sker, naar der i Slægten findes Anlæg hertil, som altsaa ved de beslægtedes Ægteskab fordobles, er et endnu ubesvaret Spørgsmaal. Aa. kan som sagt vise sig paa højst forsk. Maade, lige fra den daarlige Fatteevne til en Tilstand, hvor ikke alene alle aandelige Evner fuldstændig mangler, men hvor der endog ikke synes at findes nogen Selvopholdelsesdrift, saa at Patienten f. Eks. vilde sulte ihjel, naar han ikke blev madet. — Udsigt til Helbredelse findes kun i de sjældneste Tilfælde af den efter akutte Febersygdomme opstaaede Aa. Her ser vi undertiden Aandsevnerne vende tilbage under passende styrkende og skaanende Behandling. Behandlingen af Aa. maa for de højere Graders Vedk. gaa ud paa at sætte Patienterne under Forhold, der giver dem en ved deres hjælpeløse Tilstand nødvendiggjort Beskyttelse mod Omverdenen, og som omvendt beskytter Samfundet mod disse, for deres Handlinger utilregnelige Personer. Meget ofte vil dette ikke kunne ske udenfor dertil indrettede, særlige Anstalter. I de mellemste Grader vil Patienterne ofte kunne udrette et ikke ganske ringe Arbejde, naar dette indrettes og afpasses for dem. Man har derfor ogsaa oprettet Asyler, især paa Landet, hvor saadanne »halvfjollede« kan finde Ly <section end="Aandssvaghed"/><noinclude><references/></noinclude> c3e4svre8nkoxnwqawm7bxlg79ls5ys Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/53 104 107375 429260 2026-06-16T09:48:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "og til Gengæld forrette Arbejde. Mange af disse er ogsaa i Stand til at modtage nogen Skoleundervisning. I endnu højere Grad gælder dette naturligvis de mildeste Former af Aa. Men lader man de Børn, der lider heraf, deltage i den alm. Skoleundervisning, vil de snarere have Skade end Gavn heraf; enten vil de blive overanstrengte, hvorved deres i Forvejen skrøbelige Hjerne bliver endnu sygere, ell. de vil aldeles intet lære. Undervisningen maa være... 429260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og til Gengæld forrette Arbejde. Mange af disse er ogsaa i Stand til at modtage nogen Skoleundervisning. I endnu højere Grad gælder dette naturligvis de mildeste Former af Aa. Men lader man de Børn, der lider heraf, deltage i den alm. Skoleundervisning, vil de snarere have Skade end Gavn heraf; enten vil de blive overanstrengte, hvorved deres i Forvejen skrøbelige Hjerne bliver endnu sygere, ell. de vil aldeles intet lære. Undervisningen maa være særlig afpasset for saadanne Børn, paa ethvert Punkt tage Hensyn til deres abnorme Tilstand og ikke sigte højere, end der kan være Udsigt til at naa. Lp. M. Aa. har retlig Bet. ved i sine noget højere Grader at udelukke Personen fra retlig Handleevne, saaledes at den Aandssvage ikke kan straffes eller ifalde Erstatningsansvar, at dens Kontrakter efter Omstændighederne er ugyldige, at den kan umyndiggøres, ikke kan oprette Testamente og ikke kan indgaa gyldigt Ægteskab (jfr. Udkast til skandinavisk Ægteskabslov af 1913, det danske Udkasts §§ 10, 22. Nr. 4 og 45). Herom gælder i det hele de samme Regler som for de egentlig Sindssyge (s. d. og Tilregnelighed). V. B. <section begin="Aandssvækkelse"/>'''Aandssvækkelse''' (Sløvsind, Demens) benævnes den Svækkelse af de aandelige Evner, der (modsat Aandssvagheden) er opstaaet efter Barnealderens Ophør. Mange Sindssygdomme gaar tidligere ell. senere over til Sløvsind. Ogsaa hos Patienter, der lider af Ligfald (Epilepsi), optræder ofte tidligere ell. senere en vis Aa. Alm. bekendt er den i den højere Alder optrædende Aa. (»Gaaen i Barndom«, senil Demens). Aa. kan undertiden optræde efter Tilstande, der indvirker svækkende paa Hjernens Ernæring, saaledes efter uhyre Anstrengelser, langvarig Sult o. l. (som det kan forekomme paa Opdagelsesrejser, i Krige og under lgn. Omstændigheder), ligeledes efter langvarige Febersygdomme, især tyfoid Feber. Den under saadanne Omstændigheder opstaaede Aa. helbredes ikke sjælden efter længere Tids Forløb, medens de andre Former af Aa. — ogsaa de efter Sygdomme i selve Hjernen og dens Hinder opstaaede — maa betragtes som uhelbredelige. Lp. M. '''Aanesot,''' se Aun. <section end="Aandssvækkelse"/> <section begin="Ånge"/>'''Ånge,''' vigtig Station i Skæringspunktet mellem Tværbanen Sundsvall-Trondhjem og den nordlige Stambane. Banedelen mellem Å. og Sundsvall regnes for en af Sveriges smukkeste. <section end="Ånge"/> <section begin="Ångermanelv"/>'''Ångermanelv''' [↱åŋər-] har sit vigtigste Kildeomraade nær den norsk-sv. Grænse mellem 65° 20′ og 64° 10′ n. Br. i en Højde o. H. af 450—500 m og udmunder i den bottniske Bugt under 62° 48′ n. Br. Den dannes af tre Hovedarme, den egentlige Å., Fjällsjö Elv og Faxe Elv, som danner Afløb for en Mængde Søer i Åsele Lapmark og Jämtland og derefter forener sig i Ångermanland, 6 km oven for Byen Sollefteå. Å. er Nordsveriges længste Flod (389 km); m. H. t. Afvandingsomraade (32620 km2) og Vandrigdom (430 m3 i Sek.) staar den kun tilbage for Torne-Elv. I sit sidste Løb, fra Nyland til Havet (40 km), ligner den en Fjord, 2—5 km bred, ved Udløbet 7 km. Denne Del af Floden kan besejles af større Skibe; mindre Skibe kan gaa 48 km højere op, til Sollefteå, hvor Sejladsen standses af en Fos. Ved Mundingsfjorden er Bebyggelsen stærkest, og her er Savbrugsvirksomheden koncentreret. Oven for Nyland er Bredderne meget stejle p. Gr. a. Flodens Erodering; Naturomgivelserne skal her endog overgaa Rhinens i Skønhed. G. Ht. <section end="Ångermanelv"/> <section begin="Ångermanland"/>'''Ångermanland''' [↱åŋər-], Landskab ved den bottniske Bugt i Norrland, Sverige, mellem 62 1/4° og 64 1/2° n. Br., 20952 km2 med c. 150000 Indb., er en Del af Västernorrlands Len. Å. udmærker sig ved en rig Afveksling af Dale, skovbevoksede Bjerge, Søer og Floder, af hvilke den største er Ångermanelv. Skovbruget er den vigtigste Erhvervskilde, derefter følger Agerbrug og Kvægavl. Å. har Købstæderne Hernösand og Örnsköldsvik samt Handelspladsen Sollefteå. G. Ht. <section end="Ångermanland"/> <section begin="Ångström"/>'''Ångström,''' Anders Jonas, sv. Fysiker, f. 13. Aug. 1814 ved Lögdö i Medelpad, d. i Upsala 21. Juni 1874. Han blev Student i Upsala 1833. Dr. phil. 1839, s. A. Docent i Fysik ved Univ., 1843 astron. Observator i Upsala, 1858 Prof. i Fysik smst. Han vandt snart et betydeligt Navn som Fysiker og blev bl. a. Medlem af »Akademie der Wissenschaften« i Berlin (1867), Royal Society i London (1870), »Videnskabernes Selskab« i Kbhvn (1873) og Akademiet i Paris (1873). Af Royal Society fik han 1872 den Rumford’ske Medaille, som ikke tidligere var given til nogen Svensker. Af Å.’s mange Arbejder er det især hans Undersøgelser over Varmeledning og Spektralanalyse, der har gjort ham berømt. Man havde vel tidligere haft gode Metoder til at sammenligne forsk. Stoffers, især Metallers, Varmeledningsevne, og Fourier o. a. havde bragt Varmeledningens matematiske Teori til en høj Grad af Fuldkommenhed, men Å. var den første, der (1861) uddannede og anvendte en brugbar Metode til Bestemmelse af et Stofs absolutte Ledningsevne. Han havde allerede i 1851 skrevet en vigtig Afh., Mémoire sur la température de la terre à differentes profondeurs à Upsal, hvori han bearbejdede Resultaterne af en fleraarig Række Iagttagelser over Termometre, der var anbragte i forsk. Dybder i Jorden. Herved har han vistnok faaet Tanken til de Forsøg over Metallers Ledningsevne, som han udførte 10 Aar efter. Ved disse opvarmede og afkølede han skiftevis en Metalstangs ene Ende, hvorved der frembragtes en Række Temperaturforandringer i Stangens forsk. Dele, en Slags Varmebølger, der skred frem paa lgn. Maade som de Varmebølger, der under Aarstidernes Skiften vandrer ned i Jorden fra dens Overflade. Ved at iagttage Stangens Temperatur paa forsk. Steder kunde han maale den Hastighed, hvormed Varmebølgerne skred frem, og heraf beregne Varmeledningsevnen. Skønt denne Metode kræver temmelig vanskelige Beregninger, er den, i mere ell. mindre ændret Form, siden bleven den mest alm. anvendte. — Endnu vigtigere er Å.’s spektroskopiske Arbejder. 1853 indleverede han til Akademiet i Stockholm sine »optiska undesökningar«, et Skrift, der først ret gjorde ham kendt i Udlandet. Han gav <section end="Ångström"/><noinclude><references/></noinclude> 4wfx09sptzo91770c3pa5rgbh09b238 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/54 104 107376 429261 2026-06-16T09:50:01Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "her ny Bidrag til Forstaaelsen af den elektriske Gnists Spektrum og udtalte den siden saa berømte Lov, at et Legeme i glødende Tilstand udsender netop de Arter af Lysstraaler, som det ved alm. Temperatur indsuger. Det var i Anledning af denne Sætning, at Sabine ved Valget af Å. til Medlem af Royal Society udtalte, at den nævnte Afh. indeholder Grundlaget for næsten alt det, der siden var blevet udført i Spektralanalysen. Det blev dog ikke Å., men... 429261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>her ny Bidrag til Forstaaelsen af den elektriske Gnists Spektrum og udtalte den siden saa berømte Lov, at et Legeme i glødende Tilstand udsender netop de Arter af Lysstraaler, som det ved alm. Temperatur indsuger. Det var i Anledning af denne Sætning, at Sabine ved Valget af Å. til Medlem af Royal Society udtalte, at den nævnte Afh. indeholder Grundlaget for næsten alt det, der siden var blevet udført i Spektralanalysen. Det blev dog ikke Å., men Kirchhoff, der senere skulde give den ovenn. Lov en fuldendt Form og grunde Spektralanalysen paa den. Straks efter Kirchhoff’s store Opdagelse begyndte Å. paa en Række Arbejder over Solspektret, der kan betragtes som Forarbejder til hans berømteste Værk: Recherches sur le Spectre solaire med Atlas, Upsala 1868. Heri giver han Resultaterne af sine ypperlige Maalinger af Bølgelængderne for de Fraunhofer’ske Linier i det synlige Solspektrum. Disse Bølgelængder blev i mere end et kvart Aarh. brugt som Grundlaget ved næsten alle spektroskopiske Maalinger. Hans Arbejder over Metallernes Spektra fortsattes efter hans Død af hans Medarbejder Thalén. Af hans andre Arbejder kan nævnes magnetiske Iagttagelser i Tyskland, Frankrig og paa en Mængde Steder i Sverige, samt et mindre Antal astron. Afh. Han havde altid fuldt op af ny Arbejder og Planer, og det var midt i hans fulde Virksomhed, at Døden bortrev ham. K. S. K. <section begin="Ångström"/>'''Ångström,''' Knut, sv. Fysiker, foreg.’s Søn, f. i Upsala 12. Jan. 1857, d. smst. 4. Marts 1910. Cand. phil. 1879, lic. phil. 1884, studerede derefter hos Kundt i Strassburg, hvorfra han medbragte Materialet til sin Doktorafhandling, blev 1885 Dr. phil. og Docent ved Upsala Univ., men allerede samme Aar Lærer ved den nyoprettede »Stockholms Högskola«, hvis fysiske Institut han med meget smaa Midler grundlagde. Kom 1891 tilbage til Upsala som Laborator ved det fysiske Institut og blev 1896 Prof. i Fysik. I denne Stilling virkede han ivrigt for Opførelsen af et nyt fys. Institut, der bevilgedes 1905 og indviedes 1909; Planerne til dette Institut, der anses for at være et af de bedst indrettede i Verden, er til de mindste Enkeltheder udarbejdede af ham. Å.’s vigtigste videnskabelige Arbejder omhandler Undersøgelse af Solstraalingen og er af grundlæggende Bet. Et Hovedproblem i saadanne Undersøgelser er Bestemmelse af Solkonstanten, den Varmemængde, som 1 cm2 af Atmosfærens Yderside modtager fra Solen i 1 Min. ved vinkelret Bestraaling. Bestemmelsen heraf har voldt store Vanskeligheder, der først i den nyeste Tid og for en stor Del ved Å,’s Arbejder er løste. 1893 konstruerede han sit elektriske Kompensations-Pyrrheliometer til Bestemmelse af den Varmemængde, som 1 cm2 ved Jordens Overflade modtager fra Solen i Tidsenheden; dette Apparat er sikkert det bedste eksisterende Pyrrheliometer og har vundet meget stor Udbredelse. For af Bestemmelser med dette at finde Solkonstanten maa man kende, hvor stor en Brøkdel af Solvarmen der absorberes paa Straalernes Vej gennem Atm. Det kan findes enten ved at gøre Pyrrheliometermaalinger ved forsk. Solhøjder ell. samtidig i forsk. Højder over Jordoverfladen; saadanne Maalinger foretog Å. 1895 og 96 paa Ekspeditioner til Teneriffa. For at faa en tilfredsstillende Løsning af Spørgsmaalet maa imidlertid Energifordelingen i Solspektret og Atm.’s Absorption af Straaler af de forsk. Bølgebredder bestemmes. Ogsaa paa dette Punkt har Å. ydet værdifulde Arbejder. Han har konstrueret simple Apparater til Registrering af Energifordelingen i Solspektret, bestemt, hvilke Stoffer i Atm. der frembringer dets vigtigste Absorptionsbaand, og han har angivet en simpel Maade til ud fra 2 Pyrrheliometerobservationer og Kendskabet til Atm.’s Transmissionskoefficienter at beregne Solkonstanten. I det ny Institut indrettede han en regelmæssig daglig Registrering af Solspektrets Energifordeling. Hans Arbejder fra andre Felter er færre og mindre betydelige; her skal nævnes hans Bestemmelse af Vandets Rumfangsforøgelse ved Absorption af Luftarter, hans Undersøgelse af, hvorledes Varmestraalers Absorption i Luftarter ændres med Trykket ell. ved andre Luftarters Iblanding, og hans Bestemmelse af Varmeudviklingen fra Radium. Å. var en fremragende Lærer og en virksom Deltager i Univ.’s Styrelse, Medlem af og fra 1905 Formand i den fysiske Nobelkomité, Medlem af talrige videnskabelige Selskaber (af »K. Vetenskapsakademien« 1893, af »Vetenskapssocieteten« i Upsala 1901. af det danske »Videnskabernes Selskab« 1903). Å. fik adskillige Prisbelønninger for sine videnskabelige Arbejder og blev ved første Møde i International Union for Cooperation in Solar Research valgt til Formand for Komiteen for internationalt Samarbejde ang. Studiet af Solens Straaling. (Litt.: Biografi af H. H. Hildebrandsson i »Vetenskapsakademien’s Årsbok« 1913). H. M. H. <section end="Ångström"/> <section begin="Ånnerödit"/>'''Ånnerödit,''' et Mineral af indviklet Sammensætning, væsentlig et Niobat af Uranium og Yttrium; Krystalformen rombisk; Udseendet begagtigt; forekommer paa Pegmatitgange ved Ånneröd ved Moss. O. B. B. <section end="Ånnerödit"/> <section begin="Aanrud"/>'''Aanrud,''' Hans, norsk Forfatter, f. i V. Gausdal 3. Septbr 1863. Han voksede op som Bondegut; kom senere paa Latinskole og blev Student 1882. I nogle Aar var Aa. Huslærer og studerede Filologi. Hans fortrinlige, lille, første Fortælling »Hvordan Vorherre fik Høet til Asmund Bergemellem« blev tr. i »Nyt Tidskrift« 1888. Den indleder et Forfatterskab, som, skønt det fremtraadte i en meget stilfærdig Form, har været banebrydende i norsk Folkelivsskildring ved sin samtidig friske og nøgterne Fortællertone og det intime Førstehaandskendskab til Bønders Tankesæt og til Naturen, som det vidner om. Aa.’s Bondefortællinger er samlede i flg. Bøger: »Fortællinger« (1891), »Fra Svipop til Venaasen« (1892), »En Vinternat og andre Fortællinger« (1896), »Seminaristen og andre Fortællinger« (1901), »Fortællinger« (samlet Udgave i to Bind 1905), og »Farvel Fantdal« (1912). I »Storkarer« (1896), »Sidsel Sidserk« (1903), »Smaafæ« (1906) og »Sølve Solfeng« (1910) skriver Aa. om Børn; særlig over »Sidsel Sidserk« og »Sølve Solfeng« er der en stor Ynde og en skarp Sans for den friske Modtagelighed <section end="Aanrud"/><noinclude><references/></noinclude> pmp8379ado2kwz2w5tuz9sbvaxdr7h7 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/55 104 107377 429262 2026-06-16T09:51:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "og tidlige Sindsligevægt hos Børn, som vokser op paa Landet. Karakteristisk for Aa.’s Bøger er den kraftige, østlandske Sprogtone og det sunde, selvsikre Humør, som ogsaa præger hans ypperlige, troværdige og ironiske Kristianiakomedie »Storken« (1895), fortsat i de muntre, men mindre betydelige Komedier »Højt til Hest« (1901) og »Hanen« (1906). Alle Aa.’s Komedier har været opført paa »Nationalteatret«. Aa. har været en udmærket Litteratur- og T..." 429262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og tidlige Sindsligevægt hos Børn, som vokser op paa Landet. Karakteristisk for Aa.’s Bøger er den kraftige, østlandske Sprogtone og det sunde, selvsikre Humør, som ogsaa præger hans ypperlige, troværdige og ironiske Kristianiakomedie »Storken« (1895), fortsat i de muntre, men mindre betydelige Komedier »Højt til Hest« (1901) og »Hanen« (1906). Alle Aa.’s Komedier har været opført paa »Nationalteatret«. Aa. har været en udmærket Litteratur- og Teaterkritiker, Chef for »Bergens Teater« (1899—1901), litterær Konsulent ved »Nationalteatret« (siden 1911), fleraarig Formand i »Norsk Forfatterforening«. (Litt.: Hj. Christensen, »Unge nordmænd«; C. Nærup, »Stemninger og Skildringer«). E. S-n. '''Aanund,''' d. s. s. Anund. <section begin="Aar"/>'''Aar''' kaldes den Tid, Jorden bruger til et Omløb om Solen. Efter Valget af det Punkt i Jordens Bane, hvorfra man regner Aarets Begyndelse, skelner man mellem 3 Slags Aar. 1) Det sideriske Aar ell. Stjerneaaret er Jordens virkelige Omløbstid, efter hvis Udløb Jorden er kommen tilbage til sit Udgangspunkt. Solen vil da vise sig i samme Stilling til en bestemt Stjerne, f. Eks. kulminere samtidig med denne. Efter Newcomb er Længden af dette Aar 365,25636042 Dage ell. 365 Dage 6 Timer 9 Min. 9,540 Sek., og Jordens dgl. sideriske Bevægelse følgelig 59′ 8,19″. I Løbet af 1000 Aar vokser dette Aar med 0,095 Sek. 2) Det tropiske Aar ell. Solaaret er Tiden, fra Jorden er i Foraarsjævndøgnspunktet, til den kommer tilbage til dette Punkt, ell. fra det Moment, da Foraarsjævndøgnspunktet og Solen kulminerer samtidig, til næste Gang denne Kulmination finder Sted. Da imidlertid Foraarsjævndøgnspunktet bevæger sig Jorden i Møde 50,2564″ aarlig, og den dgl. tropiske Bevægelse er 59′ 8,33″, vil dette Aar være 20 Min. 23,565 Sek. kortere end Stjerneaaret. Efter Newcomb er dets Længde, gældende for 1900. 365,24219879 Dage ell. 365 Dage 5 Timer 48 Min. 45,975 Sek.; men da denne Bevægelse af Jævndøgnspunktet vokser med 0,222″ i 1000 Aar, vil det tropiske Aar være 5,3 Sek. kortere om 1000 Aar, end det er nu. Det var følgelig 11 Sek. længere paa Kristi Tid end i vore Dage. Paa Grund af Nutationen vil imidlertid Jævndøgnspunktets Bevægelse i en Periode paa 18,6 Aar snart være lidt større, snart lidt mindre, end hvad ovenf. er opgivet. Følgelig vil det tropiske Aar snart være lidt kortere, snart lidt længere end den anførte gennemsnitlige Værdi. Saaledes er dets Længde fra Foraarsjævndøgn 1913 til samme Tidspunkt 1914 365,245 Dage, for samme Tidsrum 1914—15 365,236 Dage, for 1915—16 365,246 Dage o. s. v. Dets Værdi er udledet ved at sammenligne det Antal Dage, der indeholdes i et stort Antal hele Omløb, f. Eks. 1000, med Omløbenes Antal. Oldtidens Astronomer søgte at bestemme dets Længde ved at tælle Dagene fra det Tidspunkt, da Solen stod op ell. gik ned længst mod N. (længst mod S.), idet man fæstede sig ved dette Punkt i Horisonten, til det samme næste Gang gentog sig. Dette Punkt kaldtes Vendepunktet (τροπη), og den Dag, da Solen gik ned i dette Punkt, havde den sin højeste Stand om Middagen, og Skyggen havde sin mindste Længde. Herfra har Aaret faaet sit Navn, og »tropisk« blev saa knyttet til den Dagcirkel, Solen havde paa den længste og korteste Dag; disse fik Navnet Vendecirklerne, og fordi Solen i Oldtiden da stod henh. i Krebsens og Stenbukkens Stjernebillede — nu f. T. i Tegnet af samme Navn — fik disse Vendecirkler denne mere specielle Betegnelse. 3) Det anomalistiske Aar er Tiden, fra Jorden er Solen nærmest (i Perihel), til næste Gang det gentager sig. Men da dette Punkt flytter sig i samme Retning som den, hvori Jorden bevæger sig, 11,634″ aarlig, vil dette Aar være noget over 4 Min. længere end det sideriske Aar. Efter Newcomb er dets Længde 365,25964134 Dage ell. 365 Dage 6 Timer 13 Min. 53,012 Sek. Det vokser med 2,6 Sek. i 1000 Aar. Med Navnet det platoniske Aar betegnes undertiden Jævndøgnspunktets Omløbstid i Ekliptikken i henved 26000 Aar, men da er Forudsætningen, at denne Bevægelse altid er c. 50″ pr. Aar; fra et astronomisk Standpunkt eksisterer ikke en saadan Periode, da Loven for denne Flytning er mere indviklet. Ved Maaneaar forstaas et Tidsrum af 12 synodiske Maaneder (fra Nymaane til Nymaane); dette er ikke fuldt 11 Dage kortere end det tropiske Aar. Det julianske Aar, som bruges i Kronologien, har 365,25 Dage. Det borgerlige Aar indeholder et helt Antal Dage. Se for øvrigt Kalender. Det meteorologiske Aar regnes fra 1. Decbr. J. Fr. S. '''Aar''' [a.r], se Aare. <section end="Aar"/> <section begin="Aaraad"/>'''Aaraad,''' hvis egentlige Bet. var Angreb, brugtes i det ældre danske Retssprog som Betegnelse for forsk. strafbare Forhold, nemlig dels kvalificeret retsstridige Overfald, dels visse Former af Meddelagtighed, særlig i Manddrab, saaledes baade om den psykiske Paavirkning dertil og om den aktive Medhjælp ved Forbrydelsens Udførelse. P. J. J. <section end="Aaraad"/> <section begin="Aarau"/>'''Aarau''' [↱a.ra^u], Hovedstad i det schweiziske Kanton Aargau, ligger 388 m o. H. paa den højre Bred af Aare, over hvilken der fører en Kædebro, og er Station paa Schweizer-Nordøstbanelinien Olten-Zürich. Byen har (1900) 7831 Indb., mest tysktalende, er Sæde for Kantonets Myndigheder, Kantonets Skole og Bibliotek, der tæller over 80000 Bind, og udmærker sig i øvrigt ved en livlig industriel Virksomhed, Væverier, Farverier, Klokke støberi, Cementfabrik, kemisk Fabrik o. s. v.; megen Drivkraft faas fra Aare-Floden. — Hørende til østrigsk Aargau blev A. 1415 ved dettes Erobring en bernsk Municipalstad. Her fandt Jan. 1798 det gl. Edsforbunds sidste Møde Sted, og April—November 1798 havde Statsmyndighederne for den helvetiske Republik deres Sæde her; da disse flyttede til Luzern, blev A. Hovedstad i det nygrundede Kanton Aargau. G. Ht. <section end="Aarau"/> <section begin="Aarberg"/>'''Aarberg''' [↱a.rbærg], By i det schweiziske Kanton Bern, beliggende paa højre Bred af Aare, lige ndf. det Sted, hvor Vandet af denne Flod afledes gennem Hagneck-Kanalen, 458 m o. H., med et gl. Slot og (1900) 1380 Indb. <section end="Aarberg"/> <section begin="Aarburg"/>'''Aarburg''' [↱a.rburg], By i det schweiziske Kanton Aargau, med (1900) 2303 Indb., 405 m o. H., ved Wigger’s Udløb i Aare, over hvilken der fører en 80 m lang Traadbro. Centralbanen <section end="Aarburg"/><noinclude><references/></noinclude> cbgud6k8cclqzf4aa9157g4l0zr5t82 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/56 104 107378 429263 2026-06-16T09:53:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "deler sig her i Berner- og Luzernerlinien. Paa en høj Klippe ligger det maleriske Slot A., anlagt 1660 af Bernerregeringen som bombefast Fæstning, senere benyttet som kantonal Straffeanstalt. — Byen blev omgivet med Mure omkr. 800. Allerede Romerne havde en Fæstning paa dette Sted. G. Ht. '''Aarbøger,''' se Annaler. <section begin="Aarbøger"/>'''Aarbøger''' for nordisk Oldkyndighed og Historie, udg. af »Det kgl. nord. Oldskriftsselskab«, udkom f... 429263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>deler sig her i Berner- og Luzernerlinien. Paa en høj Klippe ligger det maleriske Slot A., anlagt 1660 af Bernerregeringen som bombefast Fæstning, senere benyttet som kantonal Straffeanstalt. — Byen blev omgivet med Mure omkr. 800. Allerede Romerne havde en Fæstning paa dette Sted. G. Ht. '''Aarbøger,''' se Annaler. <section begin="Aarbøger"/>'''Aarbøger''' for nordisk Oldkyndighed og Historie, udg. af »Det kgl. nord. Oldskriftsselskab«, udkom første Gang som Afløser af Annaler for nordisk Oldkyndighed for Aaret 1866 og siden da med et Bind aarlig. Tidsskriftet har, saa længe det har eksisteret, været den danske Arkæologis vigtigste Organ og har tillige bragt en lang Række af betydelige Arbejder over nærliggende Fag: Runeforskning, Mytologi, Historie, Sprogvidenskab og Kunsthistorie. Det bringer fornødent Billedstof, dels i Teksten, dels paa Tavler. Aarg. 1866—85 danner første Række. En Oversigt over disse Binds Indhold findes i Aarg. 1885, hvorhos de enkelte Bind har Register. Anden Række er Aarg. 1886—1910; i sidstnævnte Bind findes en Fortegnelse over Afh. Af tredie Række er til 1914 udkommet 4 Bind. En god Hjælp til hurtig at finde sig til Rette i Aarbøgernes arkæol. Stof er E. Vedel’s Oversigt over den danske Litteratur om Nordens forhistoriske Arkæologi indtil og med Aaret 1904 (Kbhvn 1905). H. A. K. ## Aardal 3# '''Aardal,''' 1) Herred i Ryfylke Fogderi, Stavanger Amt (1910: 804 Indb.), bestaar af en c. 18 km lang Dalstrækning, som gaar lige mod Ø. fra Bunden af Aardalsfjorden og gennemløbes af en ikke ubetydelig Elv, Storelven, der optager Afløbet fra det 11 km lange øvre Tysdalsvand. Agerbrug drives i betydelig Udstrækning i den nedre Del af Herredet, i den øvre nogen Skovdrift paa Fyr (Furu) og Birk. Herredets Areal er 505 km2, hvoraf 40 km2 Vand. 2) Herred i Sogns Fogderi, Nordre Bergenhus Amt (1910: 1490 Indb.), ved Bunden af Aardalsfjord, en af Sognefjordens indre Arme, strækker sig mod Ø. over til Kria Amt, mod N. til Horungernes Tinder og mod S. til Lærdal og indbefatter saaledes den vestligste Del af den under Navnet Jotunheimen bekendte Fjældstrækning. Saavel Aardalsfjorden som samtlige Dalstrøg udmærker sig ved deres stejle, flere hundrede Meter høje Fjældsider, som kun levner liden Plads til dyrkelig Jord. Agerbrug drives mest i Hoveddalen, medens Skovdrift ikke er uden Bet. i nogle af Sidedalene. I den øvre Del af Seimsdalen har der til forsk. Tider under Navn af Aardals Kobberværk været drevet Grubedrift væsentlig paa Kobber. Offerdal Granitbrud leverer udmærket smuk hvid Granit, som bl. a. Steder er anvendt til det ny »Grand Hôtel« i Kria. Adgangen til Jotunheimen fra Aardal er væsentlig gennem Utledalen med det bekendte Vettisgjel og Vettisfossen, samt langs Moadalen til de store Indsø Tyin, som herigennem har sit Afløb. A/S »Tyinfaldene« har faaet Tilladelse til at regulere Tyin og Torholmens Vand samt udbygge og udnytte Vandkraften. Vandkraften vil blive ført i en 11 km lang Tunnel fra Torholmen (1042 m o. H.) langs Moadalen til et Fordelingsbassin ovf. Gaarden Vee; det bliver udnyttet i et eneste Fald paa 900 m. En Kraftstation skal bygges ved Aardalsvands Nordende, fra denne bliver der lagt Jernbane ned til Fjorden, 1,5 km lang. Herredets Areal er 995 km2, hvoraf 37 km2 Vand. M. H. <section end="Aarbøger"/> <section begin="Aare"/>'''Aare''' [↱a.r] fr. (ty. Aar), Biflod til Rhinen, tilhører helt Schweiz og er dette Lands største Flod. Dens Afvandingsomraade, 17617 km2, hvoraf 4850 er Gletschere, udgør de to Femtedele af hele Schweiz; Længden er 485 km. Den udspringer fra de to Aar-Gletschere (s. d.) i en Højde af henh. 2243 m og 1879 m, løber først mod NØ., men drejer snart mod NV. ind i den dybe Hasli-Dal, hvor den modtager fl. fra Gletschere stammende Tilløb og danner det smukke, 46 m høje, Vandfald Handeck. Nær ved Meiringen har A. gennem Alpernes nordlige Kalk-Zone skaaret et Slags Cañon, gennemstrømmer derefter Meiringerdalen, hvis Jordbund er dannet af dens Aflejringer. Efter at have passeret Brienzersøen og Thunersøen begynder A. at blive sejlbar, samtidig med at den forlader Alperne og træder ind paa det schweiziske Plateau. Her ligger Bern som paa en Halvø, omslynget af Floden. Efter at have modtaget det store Tilløb Saane opgiver A. sin vestlige Retning og løber mod N. gennem Seeland’s Slette, ogsaa kaldet Grand Marais; her anrettede Floden i tidligere Tid ofte store Oversvømmelser, hvorfor der 1868 paabegyndtes et stort Kanalarbejde, som først sluttedes 1889. Nu ledes Floden gennem Hagneck-Kanalen ind i Bielersøen og føres derfra gennem Nideau-Kanalen til sit gamle Leje. Grand Marais er saaledes blevet reddet for Kulturen. Fra Bielersøen løber A. mod NØ., langs Jurabjergene, som den til sidst gennembryder med nordlig Retning; under dette Løb optager den Reuss og Limmat. Nær ved Landsbyen Koblenz forenes endelig A. med Rhinen, hvis Vandmængde her er mindre end den anselige Biflods. G. Ht. Aare, et Redskab der anvendes til Fremdrivning (Roning) af Baade og mindre Fartøjer ved Haandkraft. Aa. udføres af Aske- ell. Grantræ {{Illustration}} og bestaar af en bred, flad Del a, Aarebladet, som sættes i Vandet, samt af en tyndere, rund Del b, der paa det øverste Stykke c benævnes Lommen. Denne Benævnelse stammer fra gl. Tid, hvor man anvendte meget svære Aa., som foroven havde en Udhuling, »Lommen«, i hvilken der var istøbt Bly for at modbalancere Vægten af Aarebladet. Under Roningen hviler Aa. i en Udskæring, Aaregangen, i Baadens Essing (Kant). Aaregangen erstattes i mindre Baade af et gaffelformet Beslag, Aaregaffel, ell. af to Pinde, Aaretolde, anbragte oven paa Essingen. Den Del d af Aa., der hviler i Aaregangen beklædes i Alm. med Læder. H. P. C. <section end="Aare"/> <section begin="Aare"/>'''Aare,''' se Blad og Blodkar; i geol. Bet. d. s. s. Gang. <section end="Aare"/><noinclude><references/></noinclude> net3rhn0fs7gr5fbj3aoavqchruorji 429264 429263 2026-06-16T09:53:35Z Johshh 9757 429264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>deler sig her i Berner- og Luzernerlinien. Paa en høj Klippe ligger det maleriske Slot A., anlagt 1660 af Bernerregeringen som bombefast Fæstning, senere benyttet som kantonal Straffeanstalt. — Byen blev omgivet med Mure omkr. 800. Allerede Romerne havde en Fæstning paa dette Sted. G. Ht. '''Aarbøger,''' se Annaler. <section begin="Aarbøger"/>'''Aarbøger''' for nordisk Oldkyndighed og Historie, udg. af »Det kgl. nord. Oldskriftsselskab«, udkom første Gang som Afløser af Annaler for nordisk Oldkyndighed for Aaret 1866 og siden da med et Bind aarlig. Tidsskriftet har, saa længe det har eksisteret, været den danske Arkæologis vigtigste Organ og har tillige bragt en lang Række af betydelige Arbejder over nærliggende Fag: Runeforskning, Mytologi, Historie, Sprogvidenskab og Kunsthistorie. Det bringer fornødent Billedstof, dels i Teksten, dels paa Tavler. Aarg. 1866—85 danner første Række. En Oversigt over disse Binds Indhold findes i Aarg. 1885, hvorhos de enkelte Bind har Register. Anden Række er Aarg. 1886—1910; i sidstnævnte Bind findes en Fortegnelse over Afh. Af tredie Række er til 1914 udkommet 4 Bind. En god Hjælp til hurtig at finde sig til Rette i Aarbøgernes arkæol. Stof er E. Vedel’s Oversigt over den danske Litteratur om Nordens forhistoriske Arkæologi indtil og med Aaret 1904 (Kbhvn 1905). H. A. K. <section end="Aarbøger"/> <section begin="Aardal"/>'''Aardal,''' 1) Herred i Ryfylke Fogderi, Stavanger Amt (1910: 804 Indb.), bestaar af en c. 18 km lang Dalstrækning, som gaar lige mod Ø. fra Bunden af Aardalsfjorden og gennemløbes af en ikke ubetydelig Elv, Storelven, der optager Afløbet fra det 11 km lange øvre Tysdalsvand. Agerbrug drives i betydelig Udstrækning i den nedre Del af Herredet, i den øvre nogen Skovdrift paa Fyr (Furu) og Birk. Herredets Areal er 505 km2, hvoraf 40 km2 Vand. 2) Herred i Sogns Fogderi, Nordre Bergenhus Amt (1910: 1490 Indb.), ved Bunden af Aardalsfjord, en af Sognefjordens indre Arme, strækker sig mod Ø. over til Kria Amt, mod N. til Horungernes Tinder og mod S. til Lærdal og indbefatter saaledes den vestligste Del af den under Navnet Jotunheimen bekendte Fjældstrækning. Saavel Aardalsfjorden som samtlige Dalstrøg udmærker sig ved deres stejle, flere hundrede Meter høje Fjældsider, som kun levner liden Plads til dyrkelig Jord. Agerbrug drives mest i Hoveddalen, medens Skovdrift ikke er uden Bet. i nogle af Sidedalene. I den øvre Del af Seimsdalen har der til forsk. Tider under Navn af Aardals Kobberværk været drevet Grubedrift væsentlig paa Kobber. Offerdal Granitbrud leverer udmærket smuk hvid Granit, som bl. a. Steder er anvendt til det ny »Grand Hôtel« i Kria. Adgangen til Jotunheimen fra Aardal er væsentlig gennem Utledalen med det bekendte Vettisgjel og Vettisfossen, samt langs Moadalen til de store Indsø Tyin, som herigennem har sit Afløb. A/S »Tyinfaldene« har faaet Tilladelse til at regulere Tyin og Torholmens Vand samt udbygge og udnytte Vandkraften. Vandkraften vil blive ført i en 11 km lang Tunnel fra Torholmen (1042 m o. H.) langs Moadalen til et Fordelingsbassin ovf. Gaarden Vee; det bliver udnyttet i et eneste Fald paa 900 m. En Kraftstation skal bygges ved Aardalsvands Nordende, fra denne bliver der lagt Jernbane ned til Fjorden, 1,5 km lang. Herredets Areal er 995 km2, hvoraf 37 km2 Vand. M. H. <section end="Aardal"/> <section begin="Aare"/>'''Aare''' [↱a.r] fr. (ty. Aar), Biflod til Rhinen, tilhører helt Schweiz og er dette Lands største Flod. Dens Afvandingsomraade, 17617 km2, hvoraf 4850 er Gletschere, udgør de to Femtedele af hele Schweiz; Længden er 485 km. Den udspringer fra de to Aar-Gletschere (s. d.) i en Højde af henh. 2243 m og 1879 m, løber først mod NØ., men drejer snart mod NV. ind i den dybe Hasli-Dal, hvor den modtager fl. fra Gletschere stammende Tilløb og danner det smukke, 46 m høje, Vandfald Handeck. Nær ved Meiringen har A. gennem Alpernes nordlige Kalk-Zone skaaret et Slags Cañon, gennemstrømmer derefter Meiringerdalen, hvis Jordbund er dannet af dens Aflejringer. Efter at have passeret Brienzersøen og Thunersøen begynder A. at blive sejlbar, samtidig med at den forlader Alperne og træder ind paa det schweiziske Plateau. Her ligger Bern som paa en Halvø, omslynget af Floden. Efter at have modtaget det store Tilløb Saane opgiver A. sin vestlige Retning og løber mod N. gennem Seeland’s Slette, ogsaa kaldet Grand Marais; her anrettede Floden i tidligere Tid ofte store Oversvømmelser, hvorfor der 1868 paabegyndtes et stort Kanalarbejde, som først sluttedes 1889. Nu ledes Floden gennem Hagneck-Kanalen ind i Bielersøen og føres derfra gennem Nideau-Kanalen til sit gamle Leje. Grand Marais er saaledes blevet reddet for Kulturen. Fra Bielersøen løber A. mod NØ., langs Jurabjergene, som den til sidst gennembryder med nordlig Retning; under dette Løb optager den Reuss og Limmat. Nær ved Landsbyen Koblenz forenes endelig A. med Rhinen, hvis Vandmængde her er mindre end den anselige Biflods. G. Ht. Aare, et Redskab der anvendes til Fremdrivning (Roning) af Baade og mindre Fartøjer ved Haandkraft. Aa. udføres af Aske- ell. Grantræ {{Illustration}} og bestaar af en bred, flad Del a, Aarebladet, som sættes i Vandet, samt af en tyndere, rund Del b, der paa det øverste Stykke c benævnes Lommen. Denne Benævnelse stammer fra gl. Tid, hvor man anvendte meget svære Aa., som foroven havde en Udhuling, »Lommen«, i hvilken der var istøbt Bly for at modbalancere Vægten af Aarebladet. Under Roningen hviler Aa. i en Udskæring, Aaregangen, i Baadens Essing (Kant). Aaregangen erstattes i mindre Baade af et gaffelformet Beslag, Aaregaffel, ell. af to Pinde, Aaretolde, anbragte oven paa Essingen. Den Del d af Aa., der hviler i Aaregangen beklædes i Alm. med Læder. H. P. C. <section end="Aare"/> <section begin="Aare"/>'''Aare,''' se Blad og Blodkar; i geol. Bet. d. s. s. Gang. <section end="Aare"/><noinclude><references/></noinclude> ada96rei9kru296t4xlffrb645usagy Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/57 104 107379 429265 2026-06-16T09:54:36Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "'''Aare,''' den gyldne, se Hæmorroider. <section begin="Aarebetændelse"/>'''Aarebetændelse.''' Ordet Aa. skulde strengt taget kunne anvendes om Betændelse saavel af Pulsaarerne, Arterierne (Arteritis) som af Blodaarerne (Flebitis) og af Lymfekarrene (Lymfangitis). Men almindeligvis forstaar man ved Ordet Aa. kun Blodaarebetændelse (Flebitis). — Aarsagerne til denne kan være de samme som ellers ved Betændelser, men Stød, Tryk, Kulde etc. spiller d... 429265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>'''Aare,''' den gyldne, se Hæmorroider. <section begin="Aarebetændelse"/>'''Aarebetændelse.''' Ordet Aa. skulde strengt taget kunne anvendes om Betændelse saavel af Pulsaarerne, Arterierne (Arteritis) som af Blodaarerne (Flebitis) og af Lymfekarrene (Lymfangitis). Men almindeligvis forstaar man ved Ordet Aa. kun Blodaarebetændelse (Flebitis). — Aarsagerne til denne kan være de samme som ellers ved Betændelser, men Stød, Tryk, Kulde etc. spiller dog vist en mere underordnet Rolle, medens største Parten af Aa. opstaar som Følge af en eller anden Saarsygdom, idet enten Saar ell. smaa Rifter paa Yderlemmerne ell. indvendige Lidelser af de kvindelige Kønsorganer (f. Eks. i Barselsengen) giver Plads for Indvandring af de Sygdomsspirer — navnlig Bakterieformer — som vækker Betændelse. Ved en saadan Paavirkning kommer Blodaarernes Vægge i en Tilstand, der medfører Blodets Sammenløben (Koagulation), hvorved Aaren helt ell. til Dels tiistoppes. Herved opstaar Smerte, Hævelse, Rødme langs den betændte Blodaare, og p. Gr. a. det forhindrede Blodløb opstaar Vædskeudtrædning i Vævene, Ødem, der viser sig som en halvfast, dejagtig, bleg ell. blaalig Hævelse af den angrebne Del. Disse Symptomer er mindre fremtrædende, hvis kun en enkelt, især mindre Vene er angreben af Sygdommen, men hvis fl. Vener er Sædet for Aa., navnlig hvis en Hovedvene af et af Yderlemmerne er betændt, kan Smerten og Ømheden blive meget stærk, Hævelsen naa enorme Grader, og Feberen, der ved mindre Udbredelse er svag, kan ogsaa naa højere Grader. Ved Aa. bliver det syge Partis Bevægelser indskrænkede en hel Del ell. endog helt ophævede, dels p. Gr. a. Smerten, dels p. Gr. a. den udtraadte Vædske. Lidelsen gaar langsomt og fordrer omhyggelig Pasning, medens den egentlige Lægebehandling især bestaar i at sørge for, at Patienten holdes ganske rolig med passende Leje af de betændte Dele; er det f. Eks. et Ben, hvori Sygdommen findes, passer en let hævet Stilling for at give Vædsken godt Afløb. Ved varme Vandomslag søger man at lindre Smerterne. Sygdommen plejer at ende med Helbredelse, som dog ofte kan trække længe ud, saa at Patienten først efter Ugers ell. Maaneders Forløb kan siges at være kommen ud over de sidste Følger. Men Aa. kan dog ogsaa medføre Farer. Betændelsen kan gaa over i Materiedannelse, hvorved alm. Blodforgiftning kan opstaa. Eller en Del af det sammenløbne Blod kan, navnlig ved stærke Bevægelser, løsnes og med Blodstrømmen, der fra Blodaarerne fører gennem Hjertet til Lungen, komme herhen, hvor den enten tilstopper en enkelt Gren og danner det saakaldte Lungeinfarkt (s. d.) ell. en Hovedstamme, hvorved en hel Lunge ell. begge sættes ud af Virksomhed, og Døden hurtig indtræder. Denne Dødsmaade er en af de hyppigste ved Død af »Blodprop« (s. d.). E. A. T. <section end="Aarebetændelse"/> <section begin="Aarebrok"/>'''Aarebrok''' (Cirsocele, Varicocele) er en alm. anvendt, men ikke meget træffende Betegnelse for en sygelig Udvidning af Blodaarerne omkr. Testiklen. Man taler om Aa. af Pungen (Varicocele scrotalis) og Aa. af Sædstrengen (Varicocele funiculi spermatici). Den første Form viser sig som Aareknuder af Pungens Hud, medens Testiklen og Sædstrengen er upaavirkede, men den kan findes sammen med den anden Form (den som man sædvanlig tænker paa ved Navnet Aa.), som er en Udvidning af selve Sædstrengens Blodaarer, der føles som en Samling bløde, mere ell. mindre spændte, uregelmæssig snoede Strenge, der følger langs Sædstrengen — man har sammenlignet Fornemmelsen med et Bundt Regnorme ell. Tarme af Smaafugle. — Det synes, som om langvarig oprejst Stilling, Staaen og Gaaen, ogsaa Ridning, begunstiger Udviklingen af Aa., om hvis Oprindelse der dog ikke foreligger nogen sikker Teori. Det kan findes paa begge Sider, dog hyppigst paa venstre. I ringere Grader er Lidelsen ikke af stor Bet., saa den ofte ganske overses af Bæreren; den kan i hvert Fald ved Opbærebind (Suspensorium) holdes inden for snævre Grænser. Lidelsens Forsvinden selv ved disse ringere Grader er ikke meget sandsynlig. Ved højere Grader kan den blive smertefuld og kræve videregaaende Behandling. Man har saaledes tilraadet Bandager i Lighed med Brokbaand, der anlægges om Morgenen, naar Aa. ved Sengelejet har trukket sig tilbage. Ved god Tilpasning og Anlæggelse lykkes det da i nogle Tilfælde at hindre Aa.’s Nedsynken. Lykkes det hverken ved denne Art Bandage ell. ved Suspensorier at holde det tilbage, kan man tilraade Operationer, hvoraf der er udtænkt og udført mange forsk., der enten alene bestaar i Underbinding af en ell. fl. af de udvidede Blodaarer ell. tillige i en Bortskæring af de underbundne Aarer. Disse Operationer, der nutildags ikke er videre farlige, giver Haab om radikal Helbredelse og sikrer i hvert Fald gerne mod Lidelsens Fremskriden. E. A. T. <section end="Aarebrok"/> <section begin="Aarefistel"/>'''Aarefistel''' ell. Halsaarefistel, en hos Kvæget, men især hos Hesten efter Aareladning opstaaet Betændelse af Halsblodaaren og de denne omgivende Væv. Aarsag: Infektion under Operationen (ved Instrumenterne) ell. efter Operationen (Forurening af Saaret ved Seletøj, Grime, Strøelsen e. l.). Betændelsen giver Anledning til Dannelse af Blodkoagler (Blodproppe), som forhindrer Blodets Passage gennem Aaren; denne viser sig som en tyk, haard og meget smertefuld Streng. Aareladsaaret fungerer som Fistelmunding, gennem hvilken Betændelsesprodukter (Materie) baner sig Vej. I Reglen forløber Sygdommen langsomt, og de Dele, der har været betændt, bliver ikke mere funktionsdygtige, men omdannes til en tynd, haard Streng; undertiden indtræder Bylddannelse langs den betændte Aare, sjældnere kommer der Brand, og Dyret dør; det samme sker, naar Dele af Blodkoaglet løsrives og gennem højre Hjertehalvdel føres til Lungepulsaaren, ell. naar Koaglet fortsætter sig til Hjernen. Behandling: I Begyndelsen kølende Midler, blødgørende Omslag ell. fordelende Indgnidningsmidler; hvis Helbredelse da ikke indtræder, ell. Sygdommen forværres, skrides til operativ Behandling. Undertiden foretages Operation, saa snart Sygdommen er diagnostiseret. Aa. vil let kunne forhindres ved en antiseptisk foretagen Aareladning. H. G.<section end="Aarefistel"/><noinclude><references/></noinclude> eyb578n4r3egadsu25zhctvigghd7r8 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/58 104 107380 429266 2026-06-16T09:56:42Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Aarefod"/>'''Aarefod''' kaldes hos Fuglene en Art Svømmefod, hvis væsentligste Kendemærke er, at alle 4 Tæer er forbundne ved en Svømmehud; Bagtaaen er ret lang, indadvendt og i Reglen indleddet i samme Højde som Fortæerne. Løbet er kort og kraftigt; den store Flade, som Aa. danner, gør den til den fortrinligste af alle Svømmefødder. O. H. <section end="Aarefod"/> <section begin="Aareføddede"/>'''Aareføddede''' (Steganopodes Ill.)... 429266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Aarefod"/>'''Aarefod''' kaldes hos Fuglene en Art Svømmefod, hvis væsentligste Kendemærke er, at alle 4 Tæer er forbundne ved en Svømmehud; Bagtaaen er ret lang, indadvendt og i Reglen indleddet i samme Højde som Fortæerne. Løbet er kort og kraftigt; den store Flade, som Aa. danner, gør den til den fortrinligste af alle Svømmefødder. O. H. <section end="Aarefod"/> <section begin="Aareføddede"/>'''Aareføddede''' (Steganopodes Ill.) en Gruppe Svømmefugle paa c. 60 Arter med 5 Familier, hvis ejendommeligste Fællesmærke er, at de har Aarefod, medens de i det Ydre ellers er meget forskellige; hertil hører bl. a. Suler, Skarver og Pelikaner. O. H. '''Aarehinde,''' se Øje. '''Aarehindebetændelse,''' se Øjenbetændelse. <section end="Aareføddede"/> <section begin="Aareknuder"/>'''Aareknuder''' (Varicer, Varikociteter, Flebektasier) er den dagligdags Betegnelse for sygelige Udvidelser ell. Opsvulmninger af Blodaarerne (Venerne). Aa. forekommer alle Steder paa Legemet, hvor Blodets fri Tilbageløb af en ell. anden Grund er hemmet, derfor navnlig paa Underekstremiteterne hos saadanne Personer, som har stadig staaende Arbejde (Sættere, Kokkepiger). De er hyppigere hos Kvinder, navnlig frugtsommelige ell. saadanne, som ofte har født, end hos Mænd, hyppigere hos ældre end hos yngre, men undertiden findes de hos helt unge Mennesker, i fl. Tilfælde vist som Følge af medfødt Ejendommelighed. Hvor megen Bet. stramtsiddende Strømpebaand har for Opstaaen af Aa., er vel tvivlsomt, men i hvert Fald forværrer de dem. Lignende Udvidninger af Venerne ved Endetarmen kaldes Hæmorroider, medens de ved Sædstrengen kaldes Aarebrok. Smaa Veneudvidninger kan forekomme alle mulige Steder ved langvarige Betændelser, saavel udvendig som indvendig paa Slimhindeoverfladerne. Men naar man i al Alm. taler om Aa., saa tænker man paa dem paa Underekstremiteterne, hvor de viser sig som langagtige, uregelmæssig slyngede Svulster, der især bliver fremtrædende, naar Patienten staar ell. lader Benene hænge slapt ned. Stærke Smerter kan opstaa, og der kan komme Udslet og Saar, der vanskelig heler og let kommer igen. Saarene kan give Anledning til Bristning af Aa., hvorved Blødninger kan opstaa og blive temmelig stærke, om ikke den rette Behandling anvendes. Undertiden opstaar der i Aa. faste Klumper af sammenløbet Blod; saadanne kan forkalke og danne de saakaldte Flebolitter (Venesten). Som Forebyggelsesmiddel mod Aa. bliver især tilraadet rigelig Bevægelse, fri Fordøjelse, løst siddende Strømpebaand. Som Behandling anvendes nøjagtig anlagte Bind, Gummistrømper. Hvis Smerter er til Stede, passer Omslag og Sengeleje. Udslet og Saar kræver ofte lang, taalmodig Behandling, langvarigt Sengeleje og Uvirksomhed. Ved Blødninger anvendes udstrakt Sengeleje med højt lejret Ben samt en let sammenpressende Bandage (Kompres og Bind) paa selve det blødende Sted. — Ved meget smertefulde ell. paa anden Maade vanskelige Tilfælde nødes Lægen ofte til Operationer — Brændinger, Ætsninger, Underbindinger, Fjernelse af Aa., ja, i enkelte sjældne Tilfælde kan man tilraade Amputation, naar Tilstanden er utaalelig, og alle andre Midler slaar fejl. E. A. T. <section end="Aareknuder"/> <section begin="Aareladejærn"/>'''Aareladejærn''' (ell. Flitte) er et Instrument til Brug ved Aareladning af de større Husdyr. Det bestaar af et kort, lancetformet, paa Siderne skarpt Blad, der er anbragt retvinklet lidt inden for Enden af en længere, paa Siderne stump, knivbladformet Længdestav. Sædvanlig kan Aa. ligesom en alm. Lommekniv lukkes i et Skaft af samme Form som Aa. Den foran Lancetbladet fremragende Ende af Længdestaven forhindrer, at Flitten, naar Aaren aabnes, drives gennem begge Aarens Vægge. I Reglen anbringes fl. Aa. af forsk. Størrelse i samme Skaft, saa at man kan vælge mellem dem efter Aarens mere ell. mindre dybe Leje og Hudens Tykkelse. H. G. <section end="Aareladejærn"/> <section begin="Aareladesnor"/>'''Aareladesnor,''' som benyttes ved Aareladning af Hornkvæg (Oksen), er en almindelig, henved 1,5 m lang Snor, i hvis ene Ende der er anbragt en Metalring, der tjener som Løkke, gennem hvilken den anden Ende trækkes for paa denne Maade at faa Snoren strammet omkr. Dyrets Hals, saa at Halsaaren (der hos Oksen ligger mere i Dybden end hos Hesten) bliver spændt. Snorens Tykkelse er omtr. ligegyldig, kun maa den ikke være saa tynd, at den kan skære sig ind i Huden. I Mangel af bedre kan man bruge et tyndt Reb, som man forsyner med en Løkke i den ene Ende. H. G. <section end="Aareladesnor"/> <section begin="Aareladning"/>'''Aareladning''' (Venaesectio, Phlebotomia) er et af de kraftigste af de Midler, der i Lægekunsten anvendes til pludselig at fjerne en Del af Blodet fra en Patient, og bestaar i den kunstmæssige Aabning af en Blodaare. Aa. kan i og for sig foretages paa enhver paa Legemets Overflade beliggende Blodaare, men der er dog {{Illustration}} enkelte af disse, der foretrækkes. Man har saaledes undertiden aareladt paa Fodryggen (jfr. Holberg’s »Barselstuen« I. 7), undertiden ogsaa paa Halsen (især ved betændelsesagtige Tilstande i Hovedet, navnlig Hjernen). Men i de allerfleste Tilfælde benyttes dog til Aa. en af de i Albubøjningen liggende, store overfladiske Blodaarer (navnlig Vena mediana). Patienten maa helst ligge ned under Aa. Først anlægges det saakaldte Aareladsbind om Overarmen lidt over Albuen. Det lægges saa stramt, at det hindrer Blodets Tilbagestrømning i Blodaarerne, hvorved disse udspiles, men ikke saa stramt, at Blodstrømmen i den dybere liggende Pulsaare hindres. Bindet lukkes ved en kunstfærdig Sløjfe, saa at det kan løsnes ved et Træk i dennes ene Ende. Til at aabne den spændte Aare benyttes enten et særligt Instrument, den saakaldte Aarelads-Sneppert (se Fig.), der bestaar af en lille, trekantet Klinge, der bringes til at springe frem ved, at man trykker paa en Fjeder, og som kan stilles til at springe mere eller <section end="Aareladning"/><noinclude><references/></noinclude> dtw0387jwrrecrz5hbi9tcg6e100b3l Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/59 104 107381 429267 2026-06-16T10:00:29Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " mindre stærkt frem. Eller man stikker ind med en sædvanlig Lancet. Idet Aaren er aabnet, sprøjter det mørke Blod ud i en Bue og opfanges i en ell. anden Beholder; i ældre Tider anvendtes hertil i Reglen smaa Tinkopper af bestemt Størrelse, de saakaldte Aarelads-Kopper. Vil Blodet ikke ret flyde, lader man Patienten bevæge Haand og Fingre (ofte ved at give ham en Pind i Haanden at arbejde med); Muskelarbejdet driver nemlig Blodet ud i de overflad... 429267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> mindre stærkt frem. Eller man stikker ind med en sædvanlig Lancet. Idet Aaren er aabnet, sprøjter det mørke Blod ud i en Bue og opfanges i en ell. anden Beholder; i ældre Tider anvendtes hertil i Reglen smaa Tinkopper af bestemt Størrelse, de saakaldte Aarelads-Kopper. Vil Blodet ikke ret flyde, lader man Patienten bevæge Haand og Fingre (ofte ved at give ham en Pind i Haanden at arbejde med); Muskelarbejdet driver nemlig Blodet ud i de overfladiske Blodaarer. Har man faaet udtømt saa meget Blod, som man ønsker, fjernes ved et Træk Aareladsbindet, hvorpaa Blodets Udstrømning straks standser. Naar Saaret og Omgivelserne er rensede for Blod, anlægges en antiseptisk Forbinding, og Armen holdes rolig et Par Døgn. — Hvor meget Blod der skal udtømmes, afhænger af det enkelte Tilfældes Natur; 1/4—1/3 l kan maaske betegnes som Minimum, 3/4 l som Maksimum, om man end i tidligere Tid har udtømt langt mere. Aa. er i det hele et Middel, der i Nutiden benyttes langt sjældnere end tidligere. Allerede de gl., indiske Læger gjorde udstrakt Brug af dette Middel, og Hippokrates har givet meget nøjagtige Bestemmelser med Hensyn til dets Anvendelse og benyttede det som et af sine vigtigste Midler mod akutte Sygdomme hos unge, kraftige Individer. Endnu i første Halvdel af forrige Aarh. benyttedes Aa. ikke blot overordentlig meget af Læger under disse Omstændigheder, men Publikum saa i Blodudtømmelsen et Renselsesmiddel for Legemet, et Middel til at blive de »onde Safter« kvit, og det var dengang alm. at lade sig aarelade (paa Landet som oftest af Smeden) een ell. to Gange om Aaret, enten man fejlede noget ell. ej. Og dog var i tidligere Tid Aa. et ingenlunde altid ufarligt Indgreb, idet der kan opstaa Betændelse (især Aarebetændelse), naar ikke den tilbørlige kirurgiske Renlighed (Antiseptik) iagttages. Udføres Aareladningen af en ukyndig, kan desuden den i Albubøjningen forløbende, som Regel en Del dybere end Blodaarerne liggende Pulsaare rammes af Kniven, hvad der kan fremkalde dødelig Blødning ell. andre farlige Følger. Ogsaa Nervegrene kan læderes. — Efter at Lægerne havde faaet Øjnene op for, at Aa. var anvendt alt for hyppig, gik der en længere Aarrække, hvor dette Indgreb næsten aldrig benyttedes, og selv i de senere Aar, hvor det atter bruges noget hyppigere, hører det dog til de sjælden anvendte Midler. De sygelige Tilstande, hvor det nu undertiden anvendes, er forsk. Tilfælde af pludselig Blodoverfyldning i Lungerne (f. Eks. Lungebetændelse, Lungeødem), Krampe under Fødslen (Eklampsi), sjælden ved Hjerneapopleksi, samt ved faa andre Sygdomme. Undertiden aarelades en sund Person for at skaffe Blod til at sprøjte ind i en syg (Transfusion, s. d.). At lade sig aarelade uden efter en Læges Raad, vil vel nu ingen mere falde paa. — Aa. ved at aabne en Pulsaare (Arteriotomi) benyttes nu saa godt som aldrig. Lp. M. Aa. hos Husdyr. Heste og Hornkvæg aarelades sædvanlig ved et Længdesnit paa venstre Halsblodaare. Inden denne aabnes, bringes den til at svulme — man stemmer Aaren — ved et Tryk (med Fingrene ell. en Aareladesnor) ndf. det Sted, paa hvilket Aa. skal foretages. Derefter sættes Aareladejærnet med Spidsen midt paa Aaren, og ved et raskt Slag med Aareladekøllen drives den gennem Huden og Aarens Væg. Aaren kan ogsaa aabnes med en Lancet. Aaren maa holdes stemt, indtil man har aftappet en tilstrækkelig Blodmængde, derefter lukkes Saaret med en Knappenaal, der stikkes gennem Huden c. 4 mm fra Saarrandene; disse holdes mod hinanden ved at omvikle Naalens Ender med Hestehaar ell. Traad. Inden Operationen bør Instrumenter (Flitte, Naal, Hestehaar, Traad) samt Huden omkr. Operationsstedet desinficeres. I den nyere Tid foretages Aa. forholdsvis sjælden, da Operationen som oftest er unødvendig og undertiden skadelig. De mindre Husdyr (Faar, Svin, Hund, Kat) aarelades næsten aldrig, men Operationen kan her ske ved et Snit i Øret, i Panden, i Halen ell. andetsteds paa Kroppen, hvorfra Blødningen ikke bliver for stærk, og hvor Saarets Heling ikke er vanskelig. Om Stemning af Aare er der sædvanlig ikke Tale, og man lader i Reglen Saaret bløde, indtil Blødningen standser af sig selv. Af Heste tages sjælden mere end 1 1/2—2 1/2, højst 3—4 l Blod, af Hornkvæg sjælden mere end 2 1/2—3 l. H. G. <section begin="Aarepapir"/>'''Aarepapir''' er et Papir, hvorpaa der er trykt Tegningen i Træ ell. Marmor m. m., og som benyttes ligesom Overføringsbilleder til at overføre Tegningen paa Træ e. l. for at efterligne Træsorten ell. Marmoret. E. Th. '''Aarepresse,''' se Tourniquet. <section end="Aarepapir"/> <section begin="Åreskutan"/>'''Åreskutan,''' Bjærg i Jämtland i Sverige, 1419 m, omgivet af lavtliggende Søer, som Åresjön, hvorover det hæver sig 1046 m, og Kallsjön, og temmelig fristaaende, undtagen mod V., hvor det staar i Forbindelse med det noget lavere Mullfjäll. Å. er bevokset med Gran og Dværgbirk, paa Toppen er det nøgent, og skønt det ligger under Snegrænsen, findes der dog stadig Snemasser paa dets nordre Side. Det er meget besøgt af Turister, da det er let tilgængeligt og byder en storartet Udsigt, mod V. over Kølens Toppe, mod Ø. over Landet om Storsjöen og Ångermanlands Bjerge. G. Ht. {{Illustration}} <section end="Åreskutan"/> <section begin="Aarestrup"/>'''Aarestrup,''' Carl Ludvig Emil, dansk Digter, f. i Kbhvn 4. Decbr 1800, d. i Odense 20. Juli 1856. Aa. blev Student 1819, tog medicinsk Embedseksamen 1827, nedsatte sig s. A. som praktiserende Læge i Nysted paa Lolland, flyttede 1838 sin Praksis til Sakskøbing for i 1849 at modtage Embede som Stiftsfysikus paa Fyn. Medens Aa. nu nyder Ry som en af Danmarks <section end="Aarestrup"/><noinclude><references/></noinclude> ejystlo1rc3u1hhluxjiav7utj16ub9 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/60 104 107382 429268 2026-06-16T10:12:57Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "første Lyrikere, var dette ingenlunde Tilfældet i hans Levetid, hvor han kun kendtes og skattedes af en lille Kreds. Dette var let forstaaeligt, thi Aa. naaede kun at faa udg. en eneste Bog, den Samling »Digte«, som 1838 udkom hos Reitzel, men gik ganske uænset hen. Af den lille Bog solgtes ikke hundrede Eksemplarer, medens den nu med Rette betragtes som en Hovedhjørnesten i dansk Lyrik, en Helligdom, der paa Auktioner opnaar fabelagtige Priser. A... 429268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>første Lyrikere, var dette ingenlunde Tilfældet i hans Levetid, hvor han kun kendtes og skattedes af en lille Kreds. Dette var let forstaaeligt, thi Aa. naaede kun at faa udg. en eneste Bog, den Samling »Digte«, som 1838 udkom hos Reitzel, men gik ganske uænset hen. Af den lille Bog solgtes ikke hundrede Eksemplarer, medens den nu med Rette betragtes som en Hovedhjørnesten i dansk Lyrik, en Helligdom, der paa Auktioner opnaar fabelagtige Priser. Aa.’s Efterladenskaber, en Mængde lyriske Digte, og Oversættelser ell. Efterdigtninger af Heine, Byron og Thos. Moore, udgav Vennen Chr. Winther i Forening med Liebenberg under Titlen »Efterladte Digte« 1863. Begge Samlinger udgaves under eet af »Samfundet til den danske Litteraturs Fremme« 1877 som »Samlede Digte«. Hertil havde Georg Brandes skrevet en mesterlig Indledning, som i videre Kredse henledte Opmærksomheden paa Aa.’s Navn, nu et af den danske Poesis lødigste og højest skattede. Aa. tør kendemærkes som den frodigste Natur blandt danske Lyrikere. Inden for den fireliniede Strofes simple Form svulmer en Rigdom af farvemættede Billeder, faste og klare, en Knaphed i Udtrykket raader, der er af allerstørste Virkning, og en sanselig Livsfylde og Glæde, der kan give sig de mest formfuldendte og betagende Udtryk, som i den klassiske Cyklus »Erotiske Situationer«, fylder dette enestaaende Bind Digte. Aa. personlig var en lidt magelig, æstetisk anlagt Natur, som gerne fandt sig til Rette paa de lollandske Herregaarde, hvis Middage han krydrede med sit kraftige Lune. Selv tillagde han ikke sine Digte den Betydning, hvortil Eftertiden med Føje har hævet dem. Paa »Det kgl. Bibliotek« beror en uudgiven Samling Breve til Vennen, Urtekræmmer Petersen i Kbhvn. En kunstnerisk smykket Udgave af »Ritorneller« er foranstaltet af Kr. Kongstad 1907. (Litt.: P. L. Møller, »Kritiske Skizzer«, II, 1847. — G. Brandes´ ovf. nævnte Essay, optrykt i »Samlede Værker« I). J. Cl. <section begin="Aaresvamp"/>'''Aaresvamp''' (Merulius Hall.), en Svampeslægt af Poresvampenes Familie, Hatsvampenes (Hymenomyceternes) Orden. Frugtlegemet er uregelmæssig formet, fugtig-kødet, hudagtig ell. blødt læderagtigt, enten ganske fladt udbredt paa Underlaget ell. med en større ell. mindre, frit udstaaende Rand. Sporelejet, som findes paa Frugtlegemets fri Underside, beklæder fremstaaende, forgrenede Aarer ell. Folder, der er netformet forbundne. Store ell. temmelig store Svampe, der vokser paa Tømmer i Huse ell. paa raaddent Træ i Skove. Omtr. 50 Arter, hvoraf c. 20 i Europa. Den vigtigste Art er Hussvampen (s. d.). C. R. <section end="Aaresvamp"/> <section begin="Aarevingede"/>'''Aarevingede''' (Hymenoptera). Insektorden med 4 tyndhudede, som oftest vandklare Vinger uden Skæl, bageste Par er mindst; Nervernes og Cellernes Antal i Vingerne aldrig stort. Mandiblerne altid veludviklede, de øvrige Munddele meget ofte af den sugende Type. Første Brystring hyppigst sammenvokset med anden; Hunnerne udstyrede med Brod af meget forsk. Bygning og Funktion. Fuldstændig Forvandling. Hovedet bærer to store sammensatte Øjne, der hos Hannerne ofte støder sammen i Midtlinien, endvidere næsten altid 3 Biøjne; Antennernes Bygning er yderst forsk.; hyppig bestaar de af et langt Skaft og en mangeleddet Svøbe, vinkelret indleddet paa dette. {{Illustration}} Kindbakkerne er altid bidende og ligner Billernes meget, de staar vistnok i det hele mere i Byggeinstinkternes end i Ernæringens Tjeneste; de øvrige Munddele faar hos de forsk. Familier en meget forsk. Bygning; snart er de indrettede til at feje Blomsterstøvet sammen med, snart til at slikke Vædsker, snart til at suge Honningen op med. Hos de Former, der søger Blomster med Honningen liggende dybt i traadformede Honninggemmer, bliver Kæber og Underlæbe omdannede til et langt Sugerør. Det egl. Sugerør dannes af Underlæben, og dette omsluttes og støttes af Kæbernes Flige. Under Hvilen er hele Sugeapparatet knæformet bøjet og vender bagud. Brystet frembyder mange meget mærkelige Bygningsforhold. Den første Brystring er altid meget lille og som oftest fast sammenvokset med næste; i Dannelsen af Brystet indgaar endvidere det første Bagkropssegment, der foroven og bagtil lukker dette. Vingerne mangler ofte; hos de sociale Former findes de for Myrernes Vedkommende ikke hos Arbejderne, og hos mange solitære Former, f. Eks. blandt Snyltehvepsene, mangler Hunnerne, sjældnere Hannerne Vinger; hos parasitære Former kan begge Køn være vingeløse. Bagvingernes Forrand er forsynet med et Antal Kroge, der griber ind i Forvingernes Bagrand; derved holdes Vingerne sammen, saa at de under Flugten kommer til at funktionere som et enkelt Organ. Benene er næsten altid veludviklede. Hos de Aa., der har Stikkebrod, bestaar Hofteringen kun af eet Stykke, hos de øvrige er den meget ofte delt i to. De er i høj Grad tilpassede til den Brug, der skal gøres af dem; hos redebyggende Former staar de i Byggeinstinkternes Tjeneste; udstyrede med Fejehaar hos Former, der bygger i Sand; med Torne og Takker hos dem, der bygger i Træ. Ofte forsynes de med ganske særlige Apparater enten til at samle Blomsterstøvet i, ell. til at klippe Vokskagerne af med (hos Bierne) ell. med ganske ejendommelige Pudseapparater (Myrer o. a.). Forbenene hos Hannerne har hyppig Udvidelser o. s. v. til under Parringen at fastholde Hunnen. Yderst varierende i Udseende og Struktur er Bagkroppen; to Hovedformer findes: den siddende, hvor Bagkroppen i hele sin Bredde er sammenføjet med Brystet, og den stilkede, hvor den kun med en traadformet, tynd Stilk, 2det Led, den saakaldte Petiolus, er forbundet med Brystet; den sidstnævnte Type er særlig fremtrædende hos <section end="Aarevingede"/><noinclude><references/></noinclude> c6wbn1xyus72tlvk5lvywyz33nw3bt3 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/61 104 107383 429269 2026-06-16T11:22:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Former med Stikkebrod, den tillader en stor Bevægelighed af Bagkroppen, saa stor, at denne kan bøjes ind under sig selv og Brodden føres frem under Hovedet. Det er særlig hos Former med stilket Bagkrop, at denne kan antage et helt eventyrligt Udseende (Snyltehvepse). De fleste Aa. er udstyrede med en Brod, uddannet inden for de forsk. Grupper paa meget forsk. Vis (Savbrod, Læggebrod, Stikkebrod); i sidstnævnte Tilfælde skjules den helt i Legemet,... 429269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Former med Stikkebrod, den tillader en stor Bevægelighed af Bagkroppen, saa stor, at denne kan bøjes ind under sig selv og Brodden føres frem under Hovedet. Det er særlig hos Former med stilket Bagkrop, at denne kan antage et helt eventyrligt Udseende (Snyltehvepse). De fleste Aa. er udstyrede med en Brod, uddannet inden for de forsk. Grupper paa meget forsk. Vis (Savbrod, Læggebrod, Stikkebrod); i sidstnævnte Tilfælde skjules den helt i Legemet, naar den ikke bruges, i de andre rager den mere ell. mindre frit frem; den kan i saa Fald opnaa en Længde, der fl. Gange overgaar det øvrige Legemes. Af den indre Bygning fremhæves kun følgende: Tarmkanalen er kort hos kortlevende, lang hos længelevende Former; Dyr, der fodrer Ynglen, har en stor Kro, der tjener som Reservoir for den Føde, der senere opgylpes, og hvormed Ynglen mades. Ganglieknudernes Antal kan variere efter Kønnene (6 hos Hunnen, 5 hos Hannen af en Humlebi; 4 hos Honningbiens Han og Hun, men 5 hos Arbejderen). I Bagkroppen findes store Luftsække, der betinger de Aa.’s store Flyveevne. Spytkirtlernes Antal, Form og Udseende varierer i høj Grad, og deres Sekreter spiller en yderst forsk. Rolle; ikke sjældent staar de i Byggeinstinkternes Tjeneste. Hvor en Stikkebrod findes, staar den i Forbindelse med en Giftkirtel. Som Larver lever de Aa. et yderst forskelligartet Liv, snart frit omkrybende paa Blade, ernærende sig af disse (Bladhvepse), snart indborede i Træernes Ved (Træhvepse), snart som Snyltere i andre Dyr (Snyltehvepse), under særlige Forhold i Galler (Gallehvepse), i Celler konstruerede af Moderdyret (Bier og Gravehvepse) o. s. v. I Overensstemmelse hermed er de yderst forsk. byggede, hos de fritlevende Bladhvepselarver livligt farvede med stor Bevægelighed, 3 Par Brystben og 6—8 Par Klamrefødder under Bagkroppen, meget lignende Sommerfuglelarverne, fra hvilke de lettest adskilles ved ikke at have en Gruppe af Punktøjne paa hver sin Side af Hovedet, men kun eet Øje. Træhvepselarver har Brystben; de øvrige Aa.’s Larver er fodløse, hvide, ofte maddikeagtige, med lille Hoved, der kan trækkes tilbage i forreste Brystring. Tarmkanalens mellemste Afsnit ender blindt og staar ikke i Forbindelse med Endetarmen, hvis Bet. det er at afsondre Sekreterne fra de malphigiske Rør (Nyrerne). Under Larvens Liv opsamles Føden i den store, meget udvidelige Mavesæk, og da al Føde er flydende og let fordøjelig, bliver der i hele Larvelivet kun ringe Rester af ufordøjelige Dele tilbage. Disse udkastes før Forpupningen gennem Munden. Efter at Larven er ophørt med at tage Næring til sig og inden det egentlige Puppestadium, gennemgaar den en Række Hudskifter. Puppestadiet er ofte ret kort; hyppig spinder Larven en Kokon. De Aa. er gennemgaaende middelstore, smaa, for en stor Del yderst smaa, næsten mikroskopiske Insekter; man anslaar Antallet af Arter til c. 250000. Deres pragtfulde Farver, deres hyppigt højst bizarre Udseende, men dog først og fremmest deres Biologi, har fra gammel Tid gjort dem til Forskernes Yndlingsdyr. De store franske Biologer Huber, Réaumur og senere utallige andre (Forel, Wasman, Fabre, Janet), har givet store Dele af deres Liv for at studere de Aa.’s Levevis. Yderst forskelligartet som denne er, er det i en Oversigtsartikel nutildags omtrent umuligt at give en Skildring af denne. Herom henvises i alt væsentligt til Specialartiklerne. Deres Livsytringer opfattes af nogle som Udslag af højt udviklede Aandsevner, af andre som Resultatet af fint udmejslede Instinkter. Hovedmassen er enlige Former, til Arten hører da kun to Køn, Han og Hun; et meget stort Antal af disse er Snyltere, frembydende i Henseende til Bygning og Instinkter højst ejendommelige gensidige Tilpasningsfænomener. Andre lever socialt; her optræder da i Alm. foruden Hanner og Hunner tillige Arbejdere (i Virkeligheden Hunner med hemmede Kønsorganer og Kønsdrift); i visse Stater kan igen hver af disse, især Arbejderne og Hannerne, optræde under forsk. Former, saaledes at Arten her altsaa ikke er spaltet i to, men i en hel Række af Individer, hver med forsk. Udseende og hver med sin Funktion. Samfundene kan være eenaarige, men ogsaa fler- og mangeaarige. Partenogenese er et mellem de Aa. hyppigt Fænomen inden for de sociale Former, ofte knyttet til Frembringelse af bestemte Former ell. som Gallehvepsene til Fremkomsten af bestemte Generationer. I øvrigt henvises til Specialartiklerne. De Aa. kan deles paa flg. Maade: 1) Plantehvepse (siddende Bagkrop), der atter deles i Bladhvepse (Tenthredinidæ) og Træhvepse (Uroceridæ); 2) Stilkhvepse, der atter deles i Hymenoptera terebrantia (d. v. s. de med Læggebrod, hvortil hører Snyltehvepse [Ichneumonidæ o. a. Familier] og Gallehvepse [Gallicola]) og Hymenoptera aculeata (d. v. s. de med Stikkebrod, hvortil hører Myrer [Formicidæ], Guldhvepse [Chrysididæ], Gravehvepse [Fossores], Gedehamse [Vespariæ] og Bier [Apiariæ]). C. W.-L. <section begin="Aarflot"/>'''Aarflot,''' norsk Bondeslægt i Romsdalen. Det tidligste, mere kendte Medlem af Slægten, Sivert Knudssøn Aa. (1759—1817), var Skoleholder i sin Hjemstavn paa Søndmøre 1770—89 og derefter til sin Død Lensmand i Volden. Fra 1789 boede han paa Gaarden Egsæt, hvor han efter kgl. Bevilling af 15. Juli 1808 anlagde et Bogtrykkeri, som endnu ejes og drives af hans Efterkommere, og hvorfra han udgav nogle mindre Folkeskrifter samt Ugebladet »Norsk Landboblad« (1810—16), det første Landbrugsblad i Norge, og som han selv redigerede. For sine mange Fortjenester af Folkets Oplysning og sin Bygds økonomiske Fremgang fik han bl. a. »Det danske Landhusholdningsselskab«s Guldmedaille. — Hans Datter, Berthe Canutte Aa. (1795—1859), blev en af den norske Almues mest læste religiøse Forfatterinder i 19. Aarh. Hendes samlede Skr. omfatter 5 Bd. med Titlen »Smuler til Næring for Livet i Gud« (Bergen 1856—62). Aaret efter hendes Død udkom hendes »Selvbiografi« fra Familietrykkeriet paa Egsæt. — Hendes eneste Broder, Rasmus Sivertssøn Aa. (1792—1845), Postaabner, fra 1816 til sin Død tillige Lensmand i Volden, var fra 1813 Bestyrer af Faderens Bogtrykkeri. <section end="Aarflot"/><noinclude><references/></noinclude> 9jzk4md1a3ytapw5q2v5m5zmll61fuc Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/62 104 107384 429270 2026-06-16T11:22:55Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Fra dette udgav han fra 1817 forsk. Uge- og Maanedsskrifter, deriblandt »Landboavisen« (1832—45). Han var en anset Repræsentant for Romsdals Amt paa Stortinget 1824, 1827—28, 1833 og 1839; han var valgt ogsaa 1845, men døde før Tingets Sammentræden. — Hans Søn Mauritz Andreas Rasmussen Aa., f. paa Egsæt 13. Apr. 1821, d. 4. Marts 1904, fulgte i sin Faders Fodspor som Bladudgiver, Kommunemand og Politiker. 1854—88 mødte han, oftest som Amtets 1. Re... 429270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Fra dette udgav han fra 1817 forsk. Uge- og Maanedsskrifter, deriblandt »Landboavisen« (1832—45). Han var en anset Repræsentant for Romsdals Amt paa Stortinget 1824, 1827—28, 1833 og 1839; han var valgt ogsaa 1845, men døde før Tingets Sammentræden. — Hans Søn Mauritz Andreas Rasmussen Aa., f. paa Egsæt 13. Apr. 1821, d. 4. Marts 1904, fulgte i sin Faders Fodspor som Bladudgiver, Kommunemand og Politiker. 1854—88 mødte han, oftest som Amtets 1. Repræsentant paa alle Storting, og sluttede sig nær til Johan Sverdrup, hvis Tilhænger han vedblev at være ogsaa efter Brudet inden for det norske Venstre 1887. Som Ejer af Bogtrykkeriet paa Egsæt udgav han Bladet »Postbudet« (1845—68) og »Norsk Landbrugstidende« (1848—55), og trykte ogsaa større Arbejder, bl. a. af Bygdens berømte Søn Ivar Aasen; Volden og Egsæt er nemlig Maalbevægelsens Hovedfæstning paa Landsbygden i Norge. 1882 udgav han, trykt blandt Stortingets Dokumenter, et omfangsrigt Arbejde med Titlen »Odelsbonden om Grundloven i dens Hovedbestemmelser«, et Indlæg i den dengang paagaaende Strid om Kongens Sanktionsret i Grundlovssager. K. V. H. '''Aarfugl,''' se Urfugl. <section begin="Aargau"/>'''Aargau''' [↱a.rga^u], Kanton i det nordlige Schweiz, begrænses mod N. af Rhinen, der adskiller det fra Storhertugdømmet Baden, og er i øvrigt omgivet af Kantonerne Basel, Solothurn, Bern, Luzern, Zug og Zürich. Dets Areal er c. 1400 km2. A. deles af Aare i to Regioner, en større mod SØ, som tilhører den laveste Del af den schweiziske Højslette, og en mindre mod NV., som er en Del af Jura. Slettelandet er en Række flade Dale, gennemstrømmede af Tilløb til Aare — de vigtigste: Aa, Reuss og Limmat. Den nordvestlige Region er et lavt Bjærgland, af hvis Vandløb det største, Sisseln, gennem Frichthal strømmer til Rhinen. Kantonet har (1912) 230634 Indb., næsten alle tysktalende; i 1900 var af 206498 Indb. 114176 Protestanter, 91039 Katolikker og 990 Jøder. Katolikkerne bor mest i Freiamt (omkr. Reuss), Baden (omkr. Limmat) og Frichthal, der tidligere hørte under Østrig; derimod raader Protestantismen i de centrale og sydlige Distrikter, Unteraargau. Agerbruget er af stor Betydning i hele Landet, men frembringer ikke Korn nok til Udførsel; derimod udføres en Del Frugt. Vinavlen, betydeligst i Jura-Egnene, leverer et udmærket Produkt. Kvægavl og Mejeridrift staar paa et højt Trin og udvikler sig bestandig paa Kornavlens Bekostning; ogsaa Svineavlen er betydelig. Bekendte Sundhedskilder findes ved Baden og Schinznach (Svovlkilder), Wildegg og Birmenstorf (Bittersaltkilder); i Rheinfelden er der Saltværker og Sandstensbrud, og fra Jura faas Kalksten, Gips og Alabast. Industrien er meget betydelig; vigtigst er Straafletningen (Freiamt), Tobaksindustrien og Strikkerierne (Unteraargau) samt Silkebaandsvæverierne. — Efter Forfatningen af 1831, revideret sidst 1885 og 1903. er A. en paa Folkesuveræniteten baseret Fristat og et Led af det schweiziske Forbund. Samtlige stemmeberettigede Borgere udøver deres Suverænitet umiddelbart ved at antage ell. forkaste ny Forfatningsbestemmelser, stemme over Love og Finanser og vælge og opløse det store Raad, som bestaar af et Medlem for hver 1100 Indb., og som udarbejder Lovene, der forelægges Folket til Afstemning to Gange aarlig; Folket vælger det af 5 Medlemmer bestaaende Regeringsraad, der har den udøvende Magt, og hvis Præsident fører Titel af Landammann. Den af 9 Medlemmer bestaaende Overdomstol vælges af det store Raad. Kantonet deles i 11 Distrikter (Bezirke) og disse igen i 50 Kredse; hvert Distrikt har sin Amtmand og Domstol, der begge vælges af Borgerne. — Til Forbundets »Nationalrat« sender Kantonet 10 Medlemmer. Historie. A., der opr. var et allemannisk Grevskab og fra 1173 var i Habsburgernes Besiddelse, blev først 1415 indlemmet i det schweiziske Edsforbund, dog ikke som selvstændigt Kanton, men dels udstykket til Kantonerne Bern, Luzern og Zürich, dels (»Freiamt’erne« og Grevskabet Baden) styret som fælles Ejendom af syv, respektive otte Kantoner. Først under Revolutionen 1798 udløstes A. af sin undersaatlige Stilling og gjordes til to Kantoner: Aargau og Baden; det nuv. Kanton A., med hvilket det af Østrig i Lunéville-Freden afstaaede Frichthal blev forenet, oprettedes 1803 ved Mediationsakten og blomstrede rask op under en repræsentativ-demokratisk Forfatning. Senere blev dog Forfatningen ændret i mere oligarkisk Aand, indtil Regeringen efter Julirevolutionen 1831 blev tvungen til atter at ændre den i demokratisk Retning. 1840 fremkaldte det ultramontane Parti en Forfatningsrevision; men da denne kun førte til, at Raadet efter det reformerte Flertals Fordring blev sammensat efter Folketallet, medens tidligere Katolikker og Protestanter havde haft lige mange Medlemmer i Raadet, gjorde Katolikkerne Opstand. Regeringstropperne fik dog hurtig Bugt med den, og da Agitationen særlig var udgaaet fra Klostrene, besluttede det store Raad at ophæve dem. Denne Beslutning, der var en Krænkelse af Forbundsoverenskomsten 1815, gav Anledning til heftige Forhandlinger i Folkerepræsentationen, der endte med, at fire Nonneklostre blev genoprettede. Fra det Øjeblik stod A.’s Regering i Spidsen for den antiklerikale Bevægelse og stillede allerede 1844 Forslag om Jesuitternes Udvisning, ligesom ogsaa Forfatningen stadig ændredes i demokratisk Retning. Ved Forfatningsrevisionen 1852 fik Folket Ret til at opløse det store Raad. Jødernes Emancipation 1863 gav atter det ultramontane Parti Anledning til en stærk Agitation, der dog ikke formaaede at standse den demokratiske Udvikling. Ved de partielle Forfatningsrevisioner 1869 og 1870 fik Folket Ret til at stemme over Love og Skattepaalæg (Referendum), og Regeringen fortsatte Kampen mod de Ultramontane ved at tilsigte en Adskillelse af Kirke og Stat og ophæve nogle Klostre. Men de Ultramontane hævnede sig, idet de ved Hjælp af et reformert Mindretal konsekvent forkastede enhver Statsskat (1877 og 1878), saa at der fra den Tid maatte regeres uden forfatningsmæssig Budget og uden Skatter. Den derved opstaaede Forvirring i Statshusholdningen nødvendiggjorde omsider et Kompromis mellem Partierne, der resulterede i <section end="Aargau"/><noinclude><references/></noinclude> c6xtf1qbbne64psmzcrgesvmi1ofdwx Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/63 104 107385 429271 2026-06-16T11:24:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "revisionen af 1885, efter hvilken alle Budget-Poster under en vis Størrelse og Skatter til et vist Beløb vedtages af det store Raad uden Referendum. Siden 1903 vælges Regeringsraadet ikke mere af det store Raad, men direkte af Folket. (Litt.: F. X. Brónner, »Der Kanton Aargau. I-II. St. Gallen und Bern« [1844]; E. Zschokke, »Geschichte des Aargaus« [Aarau 1903]; Argovia, »Jahresschrift d. hist. Gesellsch. d. Kanton A.« [Aarau 1860—1908]). G. Ht.... 429271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>revisionen af 1885, efter hvilken alle Budget-Poster under en vis Størrelse og Skatter til et vist Beløb vedtages af det store Raad uden Referendum. Siden 1903 vælges Regeringsraadet ikke mere af det store Raad, men direkte af Folket. (Litt.: F. X. Brónner, »Der Kanton Aargau. I-II. St. Gallen und Bern« [1844]; E. Zschokke, »Geschichte des Aargaus« [Aarau 1903]; Argovia, »Jahresschrift d. hist. Gesellsch. d. Kanton A.« [Aarau 1860—1908]). G. Ht. <section begin="Aar-Gletscherne"/>'''Aar-Gletscherne''' [↱a.r-], to mægtige Isstrømme i Berneralperne, der udgaar fra Finsteraarhorn-Gruppen i Baggrunden af Hasli-Dalen: Oberaar-Gletscheren, hvis Afløb danner Floden Aare, der efter et kort Løb optager Afløbet af Unteraar-Gletscheren; denne sidste opstaar af Forbindelsen mellem to højere liggende Isstrømme, der kommer fra Højdalene ved Schreckhorn og adskilles fra hinanden ved Lauteraarhornenes Klipperygge, nemlig Lauteraar-Gletscheren og Finsteraar-Gletscheren. Unteraar-Gletscheren har vundet forøget Interesse ved de naturvidenskabelige Studier, der er foretagne af Hugis (1827) og Agassiz (1840). G. Ht. '''Aarhane,''' se Urfugl. <section end="Aar-Gletscherne"/> <section begin="Aarhundrede"/>'''Aarhundrede,''' et Tidsrum af 100 afsluttede Aar. Hvert Aa. afsluttes med det Aar, der fører Aarstallet 100. og det ny Aa. begynder den første Dag i det Aar, der fører Aarstallet 1. Spørgsmaalet, om et nyt Aa. begynder med f. Eks. den 1. Jan. 1900 ell. 1901. har ofte beskæftiget Sindene og blusser stedse op henimod et Aa.’s Slutning. Da alle kronologiske Undersøgelser imidlertid viser, at man er gaaet umiddelbart fra Aar 1 f. K. til Aar 1 e. K. uden at indskyde et Aar 0, maa fra et kronologisk Synspunkt Aarstallet 1 være det første i Aarhundredet, og det 20. Aa. begyndte saaledes med 1. Jan. 1901. {{Illustration}} <section end="Aarhundrede"/> <section begin="Aarhus"/>'''Aarhus''' (hertil et Bykort), Købstad i det østlige Nørrejylland, Hasle og Ning Herreder, ligger under 56° 9′ 26″ n. Br. og 2° 21′ 58″ v. L. for Kbhvn (beregnet for Domkirkens Taarn) ved den af Kattegat afsatte Aa. Bugt i en mod Kysten skraanende Dalsænkning og ved Mundingen af den fra Brabrand Sø kommende Aarhus- ell. Mølleaa, der deler Byen i to omtr. lige store Dele, en nordlig og en sydlig, som er forbundne ved 8 offentlige og nogle private Broer; mod S. og N. begrænses Dalen af store Skove (Marselisborg Skove og Ris Skov) og Bakkedrag, saaledes hæver sig mod N. Galgebakken til 37 m. Den smukt liggende By er for den gamle Dels Vedkommende lejret paa et lavt, nogenlunde jævnt Terrain, paa Torvet ved Domkirken er der c. 4 m, hvorimod de ny Kvarterer mod S. og N. ligger højere, til Dels op ad Bakkerne. Den ligger c. 22 km NØ. for Horsens og c. 34 km SSØ. for Randers. Den er Landets næststørste By (naar Frederiksberg regnes med til Kbhvn); den er vokset stærkt siden Midten af 19. Aarh. og især i de sidste Aartier; 1. Febr 1911 havde den 3941 Gaarde og Huse paa et Areal af over 17 km2 og 61755 Indb. (1801: 4102, 1860: 11009, 1890: 33300, 1901: 51814). Hovedaaren i den gl. By, der til Dels har snævre og krogede Gader, er Ryesgade, der gaar mod N. fra Banegaarden og fortsættes i Søndergade over den ret anselige, af en Høj- og en Lavbro bestaaende Skt Klemensbro til Store Torv; en omtr. jævnsides løbende Aare er Frederiks Allé og Frederiksgade, som mod S. fører ud til Landevejen til Skanderborg, og mod N. gennem Immervad udmunder i Lille Torv; en tredie Færdselsvej fra S, til N. gaar nær ved Kysten og fortsættes mod S. i Landevejen til Odder, mod N. gennem Skolegade og Mejlgade til Grenaavejen. Af Hovedgader fra Ø. til V. nævnes: Sønder Allé og dens Fortsættelse Vester Allé til Kvægtorvet, hvorfra Vesterbrogade fører til Viborg- og Silkeborgvejene, endvidere Østergade, der udmunder i Vester Allé; Gadepartiet ved Aagade og Fiskergade, over hvilket Skt Klemensbro fører, er særlig karakteristisk. I de nyere Kvarterer mod S. (Marselisborgkvarteret og Frederiksbjærg), mod V. (Bispetoften, Mølleengen) og mod N. (Trøjborgkvarteret), hvis Bebyggelse begyndte i Slutningen af 1850’erne, er Gaderne brede og lige med mange anselige baade offentlige og private Bygninger. Gadelivet er i Modsætning til de fleste andre danske Købstæder ret stort i Hovedgaderne. I det hele gør Byen trods sin Ælde et moderne Indtryk; store Ildebrande og de senere Aars betydelige Byggeri har gjort det af med det meste af det gamle. Der er dog endnu bevaret en Del ældre Privatbygninger især i Bindingsværk; en af de bedste, »Borgmestergaarden«, er nu flyttet fra sin opr. Plads ud i Haveselskabets Have. Af de gl. Bygninger er den interessanteste Domkirken ell. Skt Klemens Kirke, der i sin oprindelige Skikkelse fra 13. Aarh. var en Basilika i romansk Stil, men ved Ombygninger i 14. og 15. Aarh. udvidedes og omdannedes til en gotisk Kirkebygning, dog med Reminiscenser fra den tidligere Stil; senere forvanskedes den ved hensynsløse Restaurationer og daarlig Vedligeholdelse. Kirken, der er den længste i Danmark, c. 93 m, er 1871—82 undergaaet en betydelig Restauration baade indvendig og udvendig (Arkitekt: Walther), ved hvilken Lejlighed det mægtige Taarn, der stammer fra Slutn. af det 15. Aarh., atter fik et smukt Spir (i alt c. 90 m over Jorden) i Stedet for det gl., som styrtede ned 1737. I Kirkens Indre, hvor Midtskibet er over 20 m højt, og hvor de gl. Kalkmalerier er fremdragne og restaurerede, mærkes blandt Kapellerne og de mange Grave det Rodsten-Marseliske Gravkapel, der er opført i 15. og restaureret i Slutningen af 17. Aarh., med et af Hollænderen Quilinus forfærdiget Marmorepitafium, og Landemodesalen (Vor Frues Kapel) med Biskop Jens Iversen’s Grav (d. 1482); Biskop Peder Vognsen’s Grav, Kirkens Grundlægger, i Højkoret betegnes ved en Blyplade med latinsk Indskrift, der er ophængt i et Glasskab i Nærheden af Alteret. Uden for Kirken er der en Mindesten over Rektor Morten Børup (se i øvrigt nærmere under Artiklen Domkirke). En anden Sognekirke er Vor Frue Kirke, <section end="Aarhus"/><noinclude><references/></noinclude> gd4yy6si2aejj1yszg4ot3jln46x2nc Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/64 104 107386 429272 2026-06-16T11:24:41Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "den gl. Sortebrødre Klosterkirke, der udgør den søndre Fløj af Klostret og ligesom dette er opført i gotisk Stil i 2. Halvdel af 13. Aarh.; men medens Kirken, der har undergaaet store Forandringer, navnlig i Slutn. af Middelalderen, er blevet grundigt restaureret 1865—66 (Walther), er Klostret, som nu benyttes til Hospital, bevaret i sin opr. Skikkelse med Klostergaarden, fire Hvælvinger af Klostergangen samt Refektoriet, en hvælvet Hal med to Gra... 429272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>den gl. Sortebrødre Klosterkirke, der udgør den søndre Fløj af Klostret og ligesom dette er opført i gotisk Stil i 2. Halvdel af 13. Aarh.; men medens Kirken, der har undergaaet store Forandringer, navnlig i Slutn. af Middelalderen, er blevet grundigt restaureret 1865—66 (Walther), er Klostret, som nu benyttes til Hospital, bevaret i sin opr. Skikkelse med Klostergaarden, fire Hvælvinger af Klostergangen samt Refektoriet, en hvælvet Hal med to Granitsøjler. I Kirkemuren er der 1905 blevet indsat en ved Kirken funden Runesten. Der er endnu to Sognekirker, Skt Pauls, opført 1884—87 (Walther), og Skt Johannes Kirke, opført 1902—05 (H. Kampmann). En femte Kirke, paa Frederiksbjærg, er under Opførelse (Holger Rasmussen). Af andre Gudshuse nævnes Kirken i det ovenn. Hospital, en Valgmenighedskirke (1886), Missionshuset Eben-Ezer (1877), en 1879—80 opført katolsk Kirke (Arkitekt: Fr. Schmitz) og en katolsk-apostolisk Kirke (1893). Af fremtrædende Bygninger fremhæves det 1857 i Renaissancestil opførte Raadhus, der er ombygget og restaureret 1907—08, Ting- og Arresthuset (1904—06), den ny Katedralskole (1903—06, H. Kampmann), fl. store Kommuneskoler, den tekniske Skole med Filial (1883—84 og 1903), jysk Handelshøjskole (1905, Kampmann), det 1876—77 opførte Museum (Walther), udvidet 1891 (V. Dahlerup), det monumentale Statsbibliotek (1898—1901) og Teatret paa Bispetorvet (1898—1900), begge af Kampmann, det 1911 indviede Observatorium (»Rømers Observatorium«) ved Marselisborg Skov (Rosen), Jysk Fødselsstiftelse (1909—10, Sylov), det store Kommunehospital (1892—93, Arboe), Amtssygehuset i det gl. Sygehus’ Have (1906—07. Frimodt Clausen), Skt Josefssøstrenes Hospital ved Tietgens Plads (1906—07, Torkel Møller), Posthuset paa det gl. Teaters Plads (1904—05) og den interessante Toldkammerbygning ved Havnen (1897), begge af Kampmann, Hovedbanegaarden (1862) samt Østbanegaarden og Hammel Banegaard, det ny Slagtehus (1912), den ny Frimurerloge ved Statsbiblioteket (1907, E. Achen), det ved Gaver fra hele Landet til Prins Christian (Chr. X) skænkede Marselisborg Slot (1899—1902, Kampmann) m. m. Af milde Stiftelser, hvoraf Byen har mange, fremhæves foruden det ovenn. Hospital, der giver Husly til fattige fra Aarhus Stift og har en egen Afdeling for kvindelige Pensionærer af den dannede Middelstand, bl. a. Alderdomsfriboligen »De Gamles Hjem« (1903—04, V. Schmidt), den 1866—67 opførte »Haandværkerforeningens Stiftelse« (udvidet 1890—92) og fl. Asyler og Børnehjem, hvoriblandt Christian IX’s og Dronning Louise’s Guldbryllupsasyl og Christian IX’s Børnehjem (1907, Kühnell). Af andre Bygninger kan nævnes den 1867—68 opførte Haandværkerforening (Walther), Arbejdernes Forsamlingsbygning (1909), Odd-Fellow Logen, Aarhus Privatbank (1871), Jysk Handels- og Landbrugsbank (1900, Kühnell). Af Monumenter nævnes den ved Banegaarden 1901 rejste Bronzestatue af E. M. Dalgas (Rasm. Andersen), Købmand Hans Broge’s Statue paa Tietgens Plads, rejst 1910 (Aksel Hansen) og en Bronzebuste af Generalkonsul H. Pontoppidan, rejst 1903 ved Kystvejen paa Kirkegaarden (Bissen). I og ved Byen findes der en Del smukke Anlæg, saaledes Vennelyst og Knudrisbakke mod NV. og N., men navnlig de af Kommunen ejede store Skove, Risskov og Marselisborg Skov, N. og S. for Byen. Aarhus er først og fremmest en Handelsby, særlig Jyllands vigtigste Indførselsby, navnlig for Foderstoffer, Kul, Jern, Petroleum, Trælast m. m. Sin fremragende Plads i denne Henseende skylder den ikke alene sit gode, naturlige Opland, men ogsaa det store Jernbanenet, for hvilket det er Knudepunkt, og den udmærkede Havn, der saa at sige har skaffet den hele Halvøen til Opland. Den er Hovedstation paa den østjyske Længdebane (aabnet mod N. 1862, mod S. 1868, Udgangspunkt for den 1877 aabnede Aarhus-Ryomgaard Bane og for Hads-Ningherred Banen til Hov og Hammelbanen, og staar i dgl. fast Dampskibsforbindelse med Kbhvn og over Kalundborg med den nordvestsjællandske Bane. Havnen, der er Østjyllands bedste, er efterhaanden bleven betydelig udvidet, sidst efter 1905 med et stort Bassin mod Ø., den saakaldte Sydhavn, indtil c. 8 m dyb, saa at hele Havnen nu indtager et Areal af c. 23 ha; de andre Bassiner er Gammel Havn og Nordre Havn, begge indtil 7,5 m dybe; den ny meget betydelige Udvidelse skal koste over 12 Mill. Kr.; Gammel Havn, den første af Yderhavnene, er anlagt 1846—61. Ny- ell. Nordre Havn 1883—90, begge er betydeligt udvidede i Aarenes Løb. Handelsflaaden bestod 1910 af 88 Skibe med i alt 5220 t Dr., hvoraf 12 Dampskibe med 4104 t (deraf 3 paa over 500 t), samt af 231 Baade paa under 4 t. I 1910 var den samlede Omsætning ad Søvejen 443674 t; i udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 1324 Skibe med 312686 og for Udgaaende 1280 Skibe med 31286 t Gods; i indenrigsk Fart indkom 1748 Skibe med 74378 og udgik 1723 med 25329 t Gods. Foruden med Kalundborg og Kbhvn staar Aa. i regelmæssig Dampskibsforbindelse med alle større danske Købstæder og desuden især med Newcastle, Leith og Hamburg. Uden at være nogen egentlig Industriby har Aa. dog ikke saa lidt Industri, der navnlig skyldes de sidste to-tre Aartier. Af industrielle Anlæg nævnes flere store Maskinfabrikker og Jernstøberier samt Symaskine-, Vogn- og Cyklefabrikker, Maskinsnedkerier og Dampsaveværker, fl. store Ølbryggerier, deriblandt Østjydske Bryggerier »Ceres«, fl. Dampbrændevinsbrænderier, Dampmøller, Mineralvandsfabrikker, Dampvæverier, Klædefabrikker, Farverier, Tobaksfabrikker, Oliemøller, Chokolade- og Sukkervarefabrikker, Cementvarefabrikker, Kalkværker, Fabrikker i Margarine, Sæbe, Soda, Cikorie, Skibsbyggeri m. m. Af Pengeinstitutter nævnes en 1839 oprettet Spare- og Laanekasse, Landbosparekassen (1862), en Spare- og Laanekasse for Haandværkere og Industridrivende (1871), Aa. Privatbank (1871), Arbejdernes Spare- og Laanekasse (1874), Jydske Handels- og Landbrugsbank (1876), Aa. Kreditbank (1894), Købmands- og Haandværkerbanken (1905), den 1837 oprettede Filial af Nationalbanken (»Bankkontoret«) m. fl. Aa. danner i gejstlig Henseende eet Provsti med Hasle Herred og er delt i 4 Sogne,<noinclude><references/></noinclude> 93y91ohlghldv4e2cbn8neqwllfxkjq Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/65 104 107387 429273 2026-06-16T11:25:04Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 429273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/66 104 107388 429274 2026-06-16T11:25:23Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 429274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/67 104 107389 429275 2026-06-16T11:25:43Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Domkirkens, Vor Frue, Skt Paul og Skt Johannes. Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, som ogsaa er By- og Raadstueskriver og Notarius publicus, samt et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer. Den hører til 9. Landstingskreds og Amtets 2. og 3. Folketingskreds, for hvilke den er Valgsted, Aa. Amtsstuedistrikt og 4. Udskrivningskreds’ 230. Lægd, samt danner et... 429275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Domkirkens, Vor Frue, Skt Paul og Skt Johannes. Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, som ogsaa er By- og Raadstueskriver og Notarius publicus, samt et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer. Den hører til 9. Landstingskreds og Amtets 2. og 3. Folketingskreds, for hvilke den er Valgsted, Aa. Amtsstuedistrikt og 4. Udskrivningskreds’ 230. Lægd, samt danner et eget Stadslægedistrikt. I Aa. bor Biskoppen for Aa. Stift (Stiftamtmanden bor i Skanderborg), Stiftsprovsten, Overpostinspektøren og Overtoldinspektøren for Nørrejylland, Stiftsfysikus for gl. Aa. Amt og Randers Amt. I Aa. garnisonerer 3. Dragonregiment og 3. Artilleriafdeling. Historie. Byens Navn skrives i Valdemar II’s Jordebog Arus, i islandske Kilder Aros, senere forekommer det i den sammentrængte Form Aars, først 1406 findes Formen Arhus, og ind i 16. Aarh. bliver denne alm. Det udledes af Ar, Genitiv af Aa, og Os, Munding, hvilket svarer til dens Beliggenhed og dens ældste Segl fra 1421. hvori ses en Aa under en Bygning med tre Taarne, i hvilken staar Skt Klemens og Skt Peder. Det maa derfor antages, at Sagnet om, at Byen opr. har ligget 5—6 km nordligere inde i Landet ved Lisbjærg, er urigtigt, ligesom den folkelige Forklaring, der er udtrykt i Byens nuv. Mærke, et Hus og tre Aarer, maa forkastes. Byen er en af de ældste i Landet. Den fik allerede en kristen Kirke under en af Kong Gorm’s Forgængere, Frode, og under Harald Blaatand blev den Bispesæde, hvad der ogsaa fastsloges under den af Svend Estridsen endelig ordnede Stiftsinddeling af Nørrejylland. Allerede i 11. Aarh. var den Hovedoverfartssted fra Jylland til Øerne og Skaane, efter hvad Adam af Bremen siger, og 1043 stod der uden for Byen et Søslag, hvori Magnus den Gode overvandt Svend Estridsen. Dens Beliggenhed ved Kysten udsatte den tidligt for Fjendeangreb; den blev saaledes brændt og plyndret af Harald Haarderaade, og et Aarh. efter hærgedes den af Venderne. Den var Møntsted under Hardeknud; dens ældste, kendte Privilegier er givne af Christoffer af Bayern 1441. Mærkeligt nok havde Aa. kun to Klostre, et Sortebrødrekloster, der stammede fra 1. Halvdel af 13. Aarh., og Vor Frue Kloster paa Brobjærg (Skt Jørgens Kloster), der er oprettet i 2. Halvdel af 15. Aarh. Desuden var der i Middelalderen et Helligaandshus og af andre milde Stiftelser en Skt Karens og en Skt Jørgens Gaard. Foruden disse Klostres og Hospitalers Kirker havde Byen i Middelalderen Domkirken (se ovf.) og den af Kong Frode opførte Kirke, der skal have været indviet til den hellige Trefoldighed, og om hvis Beliggenhed man intet ved, en Skt Olafs Kirke, der skal være opført 1102 NØ. for Domkirken, og et Helligkorskapel mod N. uden for Byen; den Skt Nicolai Kirke, som nævnes i Slutn. af 12. Aarh., og som da angives at have været Katedralkirke, har vistnok været den samme som Sortebrødreklostrets Kirke. Ved Reformationen nedbrødes de omtalte Klostre og milde Stiftelser med deres Kirker ell. omdannedes; Sortebrødreklostret blev som nævnt Byens Hospital og dets Kirke Byens anden Sognekirke; Skt Olafs Kirken, der var af Træ, stod til 1548, da den faldt sammen af Ælde; dens Kirkegaard eksisterer endnu, og da man tidligere troede, at Kirken havde været Hvilested for den danske Helgen Niels af Aarhus, har der paa Kirkegaarden været rejst efter hinanden fl. Mindesmærker for ham, og endnu staar der et 1847 rejst Granitkors. Af Gilder i Middelalderen nævnes et »Vor store Frues Gilde«, et Skt Gertruds og et Skt Sebastians Gilde samt et Guds Legems Lav. Byen har, i alt Fald i Slutn. af Middelalderen, været befæstet ligesom de fleste Købstæder med Grave, Mure og Volde, hvorom Navne som Graven, Volden og Borgporten endnu minder. Efter disse Gadenavne at regne har Byen da været meget lille, maaske har den dog strakt sig længere mod Ø., hvor Havet efterhaanden har vundet Terrain (Navnet Mejlgade, Middelgade, tyder maaske paa dette); mod S. har vistnok Aaen dannet en naturlig Forsvarslinie; først langt senere udvidedes Byen S. for Aaen; af de syv Byporte var vistnok den 1685 nedbrudte Borgport den anseligste. Om Byens Skæbne i Begyndelsen af den nyere Tid under Reformationen og Grevens Fejde ved man meget lidt; den tog Del i Oprøret mod Christian II 1523. I 17. Aarh.’s Krige har den sikkert lidt en Del; om de kejserlige Troppers Indfald 1627—29 mindede endnu Wallenstein’s Skanse S. for Byen; 1644 brandskattede de Svenske den, og 1657—59 blev den gentagne Gange besat af dem. Men trods disse og andre Ulykker som Pest og store Ildebrande var Aa. dog i 17. og 18. Aarh. en ret betydelig By ved sin Handel, om hvilken man for øvrigt kun ved lidt. Foruden i Indlandet og særlig med Norge drev den stor Handel paa Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. Aarh. var Handelsflaaden c. 100 til Dels store Skibe, og Kornudførslen til Norge og Udlandet aarlig c. 20000 Tdr., ja, ved Begyndelsen af 18. Aarh. var den steget til c. 36000. Men saa begyndte Nedgangen her som i Landets andre Byer; ved 1735 dreves der endnu kun nogen Handel af Bet. paa Lübeck og Norge, Handelsflaaden var kun halvt saa stor, og Havnen tog til at tilsande, ja, 1768 var der kun 31 Skibe, hvormed der næsten kun sejledes paa Kbhvn og Norge; 1769 havde Aa. c. 3500 Indb. Ved Slutn. af Aarhundredet var Tilstanden dog noget bedre, 1798 var der 44 Skibe, men Udførslen var dog væsentlig kun til Kbhvn og Hertugdømmerne. Da kom Fremgangen i 19. Aarh., efter at Aa. havde frigjort sig for Hovedstadens og efter de slesvigske Krige for Hamburg’s Supremati. Medens den ved 1800 stod som Jyllands tredie By, havde den ved 1840 overfløjet Randers og ved 1850 ogsaa Aalborg. Derefter har den materielle Fremgang været stadig voksende ved Udvidelsen af dens Havn, det tiltagende Jernbanenet o. s. v., og ogsaa i aandelig Henseende hævder den sit Ry som »Jyllands Hovedstad« ved dens mange Institutioner som Statsbiblioteket, mange højere Læreanstalter, de udmærkede Hospitaler, Teatret o. s. v. I begge de slesvigske Krige var Byen besat af Fjenden; 31. Maj 1849 stod der uden for Byen en for de Danske heldig Træfning mellem preussiske Husarer og<noinclude><references/></noinclude> lzkn6mf8lvdv2igyi495ulpjc2tfhsw Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/68 104 107390 429276 2026-06-16T11:26:27Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "danske Dragoner. — Af kendte Mænd, der er fødte i Aa., nævnes Oldgranskeren Ole Worm, Astronomen Ole Rømer, Biskop Erik Pontoppidan, Bygmester Laurits Thura og Rektor Jens Worm; af andre kendte Mænd, der har været knyttede til Byen, nævnes Skolemanden Morten Børup og Ove Høegh-Guldberg, der blev Stiftamtmand her efter 1784. (Litt.: F. Nannestad, Hilaria Arhusiensis [Haun. 1748]; J. R. Hübertz, »Et Blik paa Staden Aa. og dens alm. Hist.« [Kbhvn 183... 429276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>danske Dragoner. — Af kendte Mænd, der er fødte i Aa., nævnes Oldgranskeren Ole Worm, Astronomen Ole Rømer, Biskop Erik Pontoppidan, Bygmester Laurits Thura og Rektor Jens Worm; af andre kendte Mænd, der har været knyttede til Byen, nævnes Skolemanden Morten Børup og Ove Høegh-Guldberg, der blev Stiftamtmand her efter 1784. (Litt.: F. Nannestad, Hilaria Arhusiensis [Haun. 1748]; J. R. Hübertz, »Et Blik paa Staden Aa. og dens alm. Hist.« [Kbhvn 1837]; samme Forf., »Aktstykker vedk. Staden og Stiftet Aa.«, 3 Dele [Kbhvn 1845—46]; C. C. Clausen, »Aa. og Omegn« [Kbhvn 1899]; B. Nielsen, »Fra det gamle Aarhus« [Aarhus 1902], Fr. Beckett, R. Berg, J. Clausen, A. Jensen, »Aa., Byens Historie og Udvikling gennem 1000 Aar« [Kbhvn 1903]; J. Hoffmeyer, »Blade af Aa. Bys Historie« [Kbhvn 1905—06]). H. W. <section begin="Aarhus"/>'''Aarhus,''' Jakob Madsen, dansk Teolog og Sprogmand, f. 1538 i Aarhus, d. 1586. Aa. var en Tid Rektor i Aarhus, men da han fik et Kanonikat smst., fik han Raad til at studere ved udenlandske Universiteter i 7 Aar. Hjemkommen 1574 blev han Prof. i Latin, senere i Græsk ved Univ., fra 1578 forenede han hermed Stillingen som kgl. Bibliotekar, 1580 blev han Prof. i Teologi. Det er dog ikke som Teolog, Aa. har indlagt sig Fortjeneste, men som Filolog. Han er den første, der i Danmark har gjort Modersmaalet til Genstand for videnskabelig Behandling, og han kaldes den nyere Tids ældste Fonetiker. Han havde længe arbejdet paa at komme efter den naturlige Dannelse af Lydene, og sine Resultater i den Retning nedlagde han i De literis libri duo (Basel 1586), hvori der for første Gang i Europa gives en systematisk Oversigt over Bogstavlydene, idet han gaar ud fra Taleredskabernes forsk. Stilling ved Udtalen og haaber derved at naa til almengyldige Resultater for alle Sprogs Lyd. L. M. <section end="Aarhus"/> <section begin="Aarhus Amt"/>'''Aarhus Amt,''' paa Østkysten af Jylland, begrænses mod Ø. af Kattegat, mod NØ. af Randers Amt (Ø.-Lisbjærg og Galten Herreder), mod NV. af Viborg Amt (Hovlbjærg, Lysgaard og Hads Herreder), fra hvilket det for en Del skilles ved Gudenaa, mod V. af Ringkøbing Amt (Ginding og Hammerum Herreder), mod S. af Vejle Amt (Nørvang og Hatting Herreder), hvor Grænsen til Dels dannes af Bygholm Aa og Horsens Fjord. Til Amtet hører Øerne Endelave og Tunø i Kattegat og Alrø og Vaarsø i Horsens Fjord. Amtet er 2510,3 km2 og havde 1. Febr 1911 211382 Indb., hvoraf 113589 i Landdistrikterne, de øvrige i de 4 Købstæder (1801 i alt 53318, 1860: 98499, 1890: 157906, 1906: 196265), ɔ: 84 paa 1 km2 (i Landdistrikterne alene 45,5 paa 1 km2), altsaa noget over Middeltallet. Overfladen er i det hele højtliggende og for en stor Del bakket, naar man undtager den sydvestlige Del af Hads Herred, der er Sletteland, og Lavningerne om Vandløbene, navnlig Aarhus Aa’s Dal; i Midten og mod V. findes Jyllands højeste Punkter, Ejer Bavnehøj, 172 m, Himmelbjærget, 162 m, og Sorring Loddenhøj, 148 m. Den østlige Del af Amtet, »Gamle Aarhus Amt«, hører til de frugtbareste Dele af Jylland, hvor Leret er fremherskende i Overlaget, ligesom den er rig paa Skov, deriblandt Statsskovene i Silkeborg Skovdistrikt. Den vestlige, større Del, »Gamle Skanderborg Amt«, hvor Sandet er fremherskende, er mindre frugtbar, men rig paa Skove og Indsøer, Skanderborg Sø, Mossø og Himmelbjærgsøerne, samt Tørvemoser, hvorpaa den østlige Del er fattig. Af Vandløbene, der snor sig mellem Bakkerne, nævnes Gudenaa og dens Biaaer; mod Ø. løber Lyngbygaard Aa og Aarhus Aa, der efter at have forenet sig løber gennem Brabrand Sø og ud til Kysten; mod SØ. løber Odder Aa. Af det samlede Areal, c. 251000 ha, er c. 106300 besaaede, 83180 Enge og Græsgange, 34570 Skove, Haver og Plantage og 2900 Moser. Skovarealet er som nævnt ret betydeligt; det er mest Bøgeskov, men der findes ogsaa en Del Naaleskov, hvoraf det meste er nyplantet. Kreaturholdet var 1909: 35705 Heste, 155349 Stkr. Hornkvæg, 31457 Faar og 96906 Svin. Det samlede Hartkorn var i 1911 24148 Tdr. I adm. Henseende er Amtet delt i to Amtsraadskredse, »Gamle Aarhus Kreds« og »Gamle Skanderborg Kreds«. Til den første hører Købstaden Aarhus og de 6 Herreder Hasle, V.-Lisbjærg, Sabro, Framlev, Ning og Hads; til Gamle Skanderborg Kreds hører Købstæderne Horsens, Skanderborg og Silkeborg og de 6 Herreder Hjelmslev, Gjern, Tyrsting, Vrads, Vor og Nim. Gamle Aarhus Kreds hører til 9., Gamle Skanderborg Kreds til 10. Landstingskreds, og de har henh. 4 og 5 Folketingskredse. I gejstlig Henseende hører Amtet under Aarhus Stift og omfatter 7 Provstier: 1) Aarhus Købstad og Hasle Herred, 2) V.-Lisbjærg, Sabro og Framlev, 3) Hads og Ning, 4) Hjelmslev og Gjern, 5) Tyrsting og Vrads, 6) Voer og Nim, 7) Samsø og Tunø. I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet foruden de 4 Købstadsjurisdiktioner flg. 9 Landjurisdiktioner: 1) Hasle, V.-Lisbjærg, Sabro og Framlev Herreders, 2) Hads Herreds, 3) Ning Herreds, 4) Hjelmslev og Gjern Herreders, 5) Tyrsting og Vrads Herreders, 6) Vor og Nim Herreders samt Stensballegaards Birks, 7) Silkeborg Birks, 8) en Del af Frijsenborg-Favrskov Birks og 9) noget af Samsø Birks (Tunø). Amtet hører til 4. Udskrivningskreds og Aa. Stiftsfysikat (Gl. Aa. Amt) og Vejle-Skanderborg Fysikat (Gl. Skanderborg Amt); der er 7 Lægedistrikter; det danner to Amtsstuedistrikter og har f. T. 10 Branddirektorater. I Middelalderen udgjorde Amtet Dele af Aabosyssel (Haslev, V.-Lisbjærg, Sabro, Framlev, Ning, Hjelmslev og Gjern Herreder) og Løversyssel (Hasle, Vrads, Tyrsting, Vor og Nim Herreder). Fra 1660 hørte Amtet til Havreballegaard ell. Aarhusgaard Amt, Skanderborg Amt, Stjernholm Amt og Silkeborg Amt. 1793 og 1799 oprettedes Aa. Amt af disse Amter, men 1824 udskiltes atter Skanderborg Amt med de under Gl. Skanderborg Amt nævnte 6 Herreder; 1867 forenedes de atter til eet Amt. (Litt.: J. H. Bredsdorff, »Aa. Amt, beskrevet efter Opfordring af Landhusholdningsselskabet« [Kbhvn 1827]; J. C. Schytte, »Skanderborg Amt, beskrevet efter Opfordring af Landhusholdningsselskabet« [Kbhvn 1843]; J. B. Krarup, »Beskrivelse af Landbrugets Udvikling i Danmark, I. Det sydøstlige Jylland« [Kbhvn 1895—96]). H. W.<section end="Aarhus Amt"/><noinclude><references/></noinclude> 3uuus8ky2c2g9srmud1cemo3u4er73d Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/69 104 107391 429277 2026-06-16T11:28:45Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Aarhus Bugt"/>'''Aarhus Bugt''' er Farvandet V. f. Helgenæs og Nordby Land paa Samsø. I S. begrænses den af Tunø og Tunø Knob. Bunden i Bugten er et stort, jævnt Plateau med 14—18 m Dybde, dog optages den sydlige Del paa større Strækninger af Flak, Norsminde Flak, Mejlflak og Wulffs Flak. Paa Mejlflak er bygget en rød og hvidternet, 8 m høj Baake med Ballon paa Toppen. Dybe Render fører ind i Bugten S. om Sletterhage, S. om Mejlfla... 429277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Aarhus Bugt"/>'''Aarhus Bugt''' er Farvandet V. f. Helgenæs og Nordby Land paa Samsø. I S. begrænses den af Tunø og Tunø Knob. Bunden i Bugten er et stort, jævnt Plateau med 14—18 m Dybde, dog optages den sydlige Del paa større Strækninger af Flak, Norsminde Flak, Mejlflak og Wulffs Flak. Paa Mejlflak er bygget en rød og hvidternet, 8 m høj Baake med Ballon paa Toppen. Dybe Render fører ind i Bugten S. om Sletterhage, S. om Mejlflak og paa begge Sider af Tunø. G. F. H. <section end="Aarhus Bugt"/> <section begin="Aarhus Stift"/>'''Aarhus Stift''' omfatter den østlige Del af Nørrejylland fra Mariager til Vejle Fjord og begrænses, foruden af Kattegat, af Viborg og Ribe Stift; tillige hører Øerne Anholt og Samsø med. Det er 6414 km2 og havde 1. Febr 1911 404500 Indb. Til Stiftet hører Aarhus og Randers Amter, desuden Samsø af Holbæk Amt, Lysgaard, Hids og Houlbjærg Herreder af Viborg Amt, samt Bjerge og Hatting Herreder af Vejle Amt. Stiftamtmanden, der tillige er Amtmand i Aarhus Amt, har Bolig i Skanderborg. H. W. <section end="Aarhus Stift"/> <section begin="Aaring"/>'''Aaring,''' Maling af »Aarer« f. Eks. for at efterligne de naturlige Træsorter. Træ, der skal aares (»aadres«), grundes og stryges derefter to ell. tre Gange med en lys Maling, der har samme Farve som Bunden i det Træ, der ønskes efterlignet, og hvortil der er sat rigelig med Terpentin, for at Overfladen kan blive mat. Paa denne Bund gengives Træets Tegning, med en Maling, der viser Farven af Træets Aarer, og som til indvendigt Brug ofte er udrørt med Øl, til udvendigt Brug med Linoliefernis. For at lette Arbejdet benyttes flade gaffelformede Pensler, og de enkelte Strøg jævnes efter, naar de er halvtørre, med en flad Pensel. Naar Aaringen er bleven tør, stryges den med Lak. E. Th. '''Aarkok,''' se Urfugl. <section end="Aaring"/> <section begin="Aarlifos"/>'''Aarlifos''' ligger i Tinnelven omtr. midtvejs mellem Hitterdalsvand og Tinnsjø, den har en Højde af 15,5 m, en reguleret Vandføring af 73 m3 pr. Sek. og kan yde 13600 effektive H. K. De 3 Kommuner Porsgrund, Gjerpen og Solum har indkøbt Fossen, og »Skiensfjordens kommunale Kraftselskap« har under Arbejde Anlægget af en højspændt Ledning med en Spænding af indtil 100000 Volt ned til Skiensfjorden og med en Sideledning til Notodden. M. H. <section end="Aarlifos"/> <section begin="Aarmand"/>'''Aarmand''' (ármadr, af árr, et Sendebud, en betroet Tjener) kaldtes i Norges Middelalder egentlig enhver, der selvstændig bestyrede en Jordejendom for Ejerens Regning. Dog er der kun bevaret faa Spor af saadanne Gaardsfuldmægtiges Anvendelse paa private Ejendomme, idet man foretrak at bortfæste disse til »Lejlændinge«, der mod Afgifter brugte dem for egen Regning. Saa meget større Rolle spillede de paa kgl. ell. kirkelige Ejendomme ansatte Aa. (ligesom i Danmark de tilsvarende kgl. Bryder). Ikke alene havde de at modtage, huse og beværte henh. Kongen ell. Biskoppen, naar disse paa deres Rejser omkr. i Landet eller Stiftet valgte at tage ind paa de af Aa. styrede Gaarde; men de udøvede tillige i Egenskab af kgl. ell. biskoppelige Ombudsmænd saa godt som den hele lokale Adm. i deres Distrikt, hvilket synes i Alm. at have faldet sammen med Herredet. Saaledes var der tillagt dem Politi- og Anklagemyndighed, Eksekution af Straffe, Inddrivelse af Bøder ell. forbrudt Gods saavel som Oppebørsel af andre kgl. ell. kirkelige Indkomster, Tilsigelse af Skyds for Konge ell. Biskop, Mandtalsførelse o. a. civil-militære Forretninger, ja endog Opnævnelse af Deputerede til de store, aarlige Lagting og af Medlemmer af disses Domsudvalg, Lagretten. I denne deres offentlige Virksomhed støttedes de kgl. Aa. af de højbaarne »Lendermænd« uden dog ligefrem at være underkastede disse Høvdingers Kontrol ell. Befaling. Selv var Aa. derimod i Reglen af ringe Herkomst, hyppig Frigivne ell. Efterkommere af saadanne, og de Forsøg, som fra Kongernes Side lejlighedsvis gjordes paa at formaa Medlemmer af ansete Ætter til at paatage sig en »ármenning«, mislykkedes. Efterhaanden og navnlig i Løbet af 12. og 13. Aarh. fortrængtes imidlertid de kgl. Aa. af de med langt højere Samfundsrang og personlig Anseelse udrustede Sysselmænd, medens de biskoppelige Aa.’s Forretninger, især fra 13. Aarh.’s Slutning, dels gik over paa Provsten, dels udførtes under dennes umiddelbare Ansvar. I Kong Magnus Lagabøters Landslov (af 1274) og Bylov (1276) nævnes Kongens Aa. kun paa ganske faa Steder, øjensynlig blot ved redaktionel Uagtsomhed, og ihvorvel Biskoppens Aa. i den samtidige kirkelige Lovgivning endnu indtager en fremragende Stilling, omtales de i 14. Aarh.’s gejstlige Udfærdigelser kun paa et enkelt Sted og kaldes her Provsternes Aa. (Litt.: K. Maurer, »Die ármenn des altnorwegischen Rechtes«, i det kgl. bayerske Videnskabsakademi’s »Sitzungsberichte, philos.-philol.-hist. Classe I.« [1879]). (E. H.) Abs. T. <section end="Aarmand"/> <section begin="Aarne"/>'''Aarne''' [’a.rne] Antti Amatus, finsk Folkemindeforsker, f. 5. Decbr 1867 i Björneborg, Dr. phil. 1907, Rektor ved det finske Reallyceum i Sortavala 1904—08, fra 1911 Docent ved Univ. i Helsingfors, Medlem af »Finska Vitenskapsakademien« i Helsingfors, har bl. a. skrevet »Vergleichende Märchenforschungen« (1907) og »Die Zaubergaben, eine vergleichende Märchenuntersuchung« (1909), men er særlig kendt ved sin Ordning af Eventyrtyperne i Tidsskriftet »F. F. Communications«. A. O. <section end="Aarne"/> <section begin="Aar og Dag"/>'''Aar og Dag''' (jfr. sv.: natt och år) betegner i vort Lovsprog (Christian V danske L. 5—2—4) et Tidsrum af et Aar og seks Uger, det har retlig Bet., fordi det ofte benyttes som en Frist, inden hvilken visse Skridt skal foretages, for at en given Ret kan bevares. Fristen har navnlig Bet. i flg. Tilfælde: Efter Praksis kan man faa Bevilling til at indkalde sine Kreditorer til under Fortabelse af deres Krav at melde sig dermed inden Aar og Dag. Ejeren af Hittegods, strandet Gods og Vrag samt optagne Kreaturer skal melde sig inden Aar og Dag, idet han ellers taber Retten til Genstanden, ell., hvis denne allerede er solgt, sit Krav paa det, der er henlagt i Stedet. En Dom taber sin Eksekutionskraft, naar Aar og Dag er forløbne fra dens Afsigelse. En Arrest forældes i Aar og Dag efter Arrestens Tinglæsning. V. B. <section end="Aar og Dag"/> <section begin="Aaron"/>'''Aaron''' [a-] (ell. Aron), Pietro, ital. musikteoretisk Forfatter i Slutn. af 16. Aarh. Det betydeligste Værk, som A., der paa Grund af sin Lærdom og Fortjeneste af Musikkens Udvikling var højt hædret af sin Samtid, har efterladt sig, <section end="Aaron"/><noinclude><references/></noinclude> nbbhkzmowif6d3gt39bguxvp0s5ihsq Side:Salmonsens konversationsleksikon, volume 1.djvu/70 104 107392 429278 2026-06-16T11:30:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "er Toscanello in musica, et af de bedste Værker om Kontrapunktik før Zarlino; af hans øvrige Arbejder kan fremhæves en Instituzione harmonica. W. B. <section begin="Aarpenge"/>'''Aarpenge,''' ny dansk Betegnelse for det i Grl. 1866 § 10 brugte fremmede Udtryk »Apanage«, indført første Gang ved Lovene af 8. Juni 1912 om Kong Christian X’s Civilliste og om Aarpenge for Enkedronningen (se Apanage). K. B. <section end="Aarpenge"/> <section begin="Aa... 429278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>er Toscanello in musica, et af de bedste Værker om Kontrapunktik før Zarlino; af hans øvrige Arbejder kan fremhæves en Instituzione harmonica. W. B. <section begin="Aarpenge"/>'''Aarpenge,''' ny dansk Betegnelse for det i Grl. 1866 § 10 brugte fremmede Udtryk »Apanage«, indført første Gang ved Lovene af 8. Juni 1912 om Kong Christian X’s Civilliste og om Aarpenge for Enkedronningen (se Apanage). K. B. <section end="Aarpenge"/> <section begin="Aarrestad"/>'''Aarrestad,''' Sven, norsk Afholdsmand og Politiker, f. 6. Oktbr 1850 paa Jæderen. Han uddannede sig som Folkeskolelærer og virkede som Lærer ved Statens Folkeskoler, fra 1878—91 som Førstelærer ved Sande højere Almenskole i Jarlsberg. I sidstnævnte Aar valgtes han som Venstremand til Stortingsrepræsentant for Jarlsberg og Larviks Amt og nedsatte sig ved samme Tid som Gaardbruger i Sande. Han repræsenterede Jarlsberg og Larviks Amt 1892—94 og (som »Samlingsmand«) 1906—09. 7. Novbr 1906 udnævntes han til Statsraad og forestod som saadan Landbrugsdepartementet. Han fratraadte som Statsraad 1908 og udnævntes s. A. til Amtmand i Nedenes. Aa. har gentagne Gange givet Stødet til vigtigere Foranstaltninger paa Landbrugets Omraade (bl. a. Dannelsen af »Norsk Landmandsforbund«), men størst Bet. har han utvivlsomt haft som Forkæmper for Afholdssagen. 1883 blev han Redaktør af Afholdsbladet »Menneskevennen«, som han forestod til 1905, og han har været Formand i »Det norske Totalafholdsselskab« siden 1887. I disse Stillinger har han gjort et stort Arbejde til Afholdssagens Fremme, og han er i det hele bleven Afholdspartiets ledende Mand i Norge. Han har været Medlem af forsk. Komiteer angaaende Lovgivningen om Brændevin, Øl og Vin, saaledes af Brændevinslovkomiteen af 1889, af Komiteen til Undersøgelse af Brænderiernes indirekte Statsunderstøttelse og af Alkohollovkommissionen af 1910. K. F. <section end="Aarrestad"/> <section begin="Aarringe"/>'''Aarringe.''' Oversaves Stammen af en træagtig, tokimbladet ell. nøgenfrøet Plante, vil man paa dens Tværsnit se en Del koncentriske Linier, som viser sig i dens Ved. Det er disse samme Linier, som danner de ejendommelige Figurer i glathøvlede Gulvbræder. De kaldes Aa. og er fremkomne derved, at der i hver Vækstperiode har dannet sig et Lag Ved uden om de forhen frembragte. Antallet af Aa. angiver saaledes Træets Alder. Aarsagen til Fænomenet er i anatomisk Henseende den, at det om Vaaren dannede Veds Elementer (Vedceller, Kar og Trakeïder) er videre og i Reglen mere tyndvæggede end de, som senere opstaar. Tilstedeværelsen af saadanne Vedlag ell. Aa. viser altsaa en Periodicitet i Væksten. Vedlagene dannes af det uden om hele Vedmassen liggende, yderst bløde og fincellede Dannelsesvæv, der ogsaa udadtil danner lignende, periodiske Lag i Basten; Aa. i denne er dog i Alm. ikke tydelige (men dog hos Birk). Det er sjældent ell. aldrig Tilfældet, at Aa. er indbyrdes lige mægtige, ej heller har de samme Tykkelse helt rundt. Træets Vækstforhold og Alder er her bestemmende Faktorer. Paa vandret udstaaende Grene befinder Marven sig ikke i Grenens Akse, men Aarringenes større Bredde (Tykkelse) paa henh. Oversiden (Grenen kaldes da hyponastisk) ell. Undersiden (epinastisk) giver Marven en excentrisk Beliggenhed. Om den fysiol. Aarsag til Aarringdannelsen kan der endnu intet med Sikkerhed siges. Man har villet bringe Fænomenet i Forbindelse med et periodisk vekslende Tryk af Stammens ell. Grenens Bark, og man har ogsaa villet se et Udtryk for periodiske Ernæringsprocesser o. a. Veddets Kar og Trakeïder er Vandledninger i Planten, og mulig staar Dannelsen af det porøsere Vaarved i Forbindelse med den paa den Tid stærkere Vandopstigning i Træet, men bevist er intet. V. A. P. '''Aarringe,''' se Aldersbestemmelse (af Fisk). <section end="Aarringe"/> <section begin="Aars"/>'''Aars,''' 1) Jacob Jonathan, norsk Skolemand og Filolog, f. i Kria 12. Juli 1837, d. smst. 22. Septbr 1908; tog 1860 filologisk Embedseksamen. Fra 14. Aug. 1863 oprettede han i Forening med cand. mag. P. Voss (s. d.) en Latin- og Realskole i Kria, senere udvidet til et fuldstændigt Gymnasium, der er blevet en af de stærkest søgte højere Undervisningsanstalter i Norge. Aa. udfoldede en rig litterær Virksomhed. Foruden ved Lejlighedsskrifter over Undervisnings- og Opdragelsesspørgsmaal har han skrevet om Emner paa den nordiske og den græske Sprog- og Oldtidsvidenskabs Omraade. Hans »Forsøg til en Vejledning i norsk Retskrivning« (1858) blev Grundlaget for de »Retskrivningsregler til Skolebrug«, som han udgav 1866. og som er udkommet i talrige stadig paany reviderede Oplag og har været af afgørende Betydning for det dansk-norske Sprogs (Riksmaalets) Udvikling i Norge, idet disse Regler blev autoriserede for Undervisningen i alle Landets Skoler. Et Slags Kommentar til de i dette Skrift fulgte Principper gav han i sin Afh. »Lidt om vort Sprog og dets Udtale« (Kria 1880). For den elementære Undervisning udgav han bl. a. »Oldnorsk Formlære« (Kria 1862) og »Græsk Litteraturhistorie« (Kria 1889). Paa Overgangen mellem populært og videnskabeligt Forfatterskab staar hans »Udvalgte norske Oldkvad, overs. og forklarede som Bidrag til Kundskaben om vore Forfædres Religion og Liv i Hedenold« (Kria 1864) og »Sokrates skildret gennem Oversættelser af Platon med Indledning og Anmærkninger« (Kria 1881). Hans rent videnskabelige Afh. offentliggjordes dels i »Kria Videnskabsselskab«’s Forhandlinger, dels i »Nord. Tidsskrift for Filologi«, er dels monografiske Undersøgelser over nordisk og græsk Gudelære, dels tekstkritiske og andre Bidrag til Forstaaelsen af Platon. Vinteren 1886—87 fungerede han som Universitetslærer i Græsk. (Litt.: »Festskrift utgit i anledning av Aars og Voss’ skoles femti aars jubilæum«, 1913). 2) Kristian Birch-Reichenwald Aa., foregaaendes Søn, norsk Filosof, f. i Kria 25. Septbr 1868, cand. theol. 1892, fik 1893 den Monrad’ske Guldmedaille, tog den filosofiske Doktorgrad 1897 og har siden 1900 været Universitetsstipendiat i Filosofi. Aa. har udg. en Række moderne Arbejder af erkendelsesteoretisk, psykologisk og moral-filosofisk Art, og virket for Indførelsen af den eksperimentelle Psykologi i Norge. Blandt hans mange Arbejder er de betydeligste: »Tanker og Syn« (1894), »Die Autonomie der Moral« (Doktorafh., Hamburg & Leipzig, <section end="Aars"/><noinclude><references/></noinclude> dsvuul46n8glxjw683ar29cdrvhh0lg