Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.7 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 20702 430143 73130 2026-06-17T19:16:57Z Uforbederlig 4012 1901 tilføjet 430143 wikitext text/x-wiki '''Flinchs Almanak''' Første årgang udkom 1841, med titlen: Almanak eller Huuskalender for 1842. Udgivet af Fred. Frølund og Flinch. __TOC__ === 1884 === Indhold i følge Svendborg Avis 13-9-1883, side 2: Morten Luther af Dr. Chr. H. Kalkov. Digteren fra Maarup, Fortælling af Emanuel Henningsen. Hønse-Rugning. "Verdens Vidundere", sjællandsk Eventyr, fortalt af Jens Kamp. Nøgle til Almanakken. Skal vore Penge gaa til Udlandet. Kjærlighed til Grønland. En lykkelig Mand, af Carl Evald. En Nordpol-Expedition. Om Forbedring af Enge, af P. Feilberg. Henrik Stanley, ved O. Irminger. En Portion Is, Skitse af L. Dilling. En Skjødesynd efter Ernst Legouvé ved Vilhelm Møller. === 1901 === Indhold efter indholdsfortegnelsen: Der vokser Skov paa Heden, Digt af {{Sp|Johan Skjoldborg}}. En Husmand fra Vendsyssel (med Portræt) af Lærer {{Sp|A. Christensen}}, S. Tranders. En sand Historie. Af {{Sp|Kappel-Bøcker}}. En muere Kriskaael. Jydsk Landsmaal af {{Sp|Peder Jæger}}. Humoreske. Af {{Sp|Axel Thiess}}. Isbrud. Fortælling af {{Sp|Edv. Egeberg}}. Illustrationer af {{Sp|Erik Henningsen}}. Humoreske. Af {{Sp|Axel Thiess}}. Alrunen. Historisk Fortælling af {{Sp|Jakobe}}. === 1903 === Fru Karen Brahes Bibliothek. Af ''Christine Reimer''. Den "fine" Familie. Af ''Anders J. Eriksholm''. En landlig Nero. En Forstudie af ''Edv. Egeberg''. En Flygtning. Af ''Axel Moe''. [[Kategori:Årbøger]] [[Kategori:Almanakker]] 5kfhxiyrr5ucd9gdy66lndstdm7q1w2 430146 430143 2026-06-17T19:36:05Z Uforbederlig 4012 link til Internet Archive 430146 wikitext text/x-wiki '''Flinchs Almanak''' Første årgang udkom 1841, med titlen: Almanak eller Huuskalender for 1842. Udgivet af Fred. Frølund og Flinch. __TOC__ === 1845 === Ukomplet visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1845 Internet Archive]. === 1868 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1868 Internet Archive]. === 1869 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1869 Internet Archive]. === 1874 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1874 Internet Archive]. === 1875 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1875 Internet Archive]. === 1876 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1876 Internet Archive]. === 1877 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1877 Internet Archive]. === 1879 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1879 Internet Archive]. === 1881 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1881 Internet Archive]. === 1884 === Indhold i følge Svendborg Avis 13-9-1883, side 2: Morten Luther af Dr. Chr. H. Kalkov. Digteren fra Maarup, Fortælling af Emanuel Henningsen. Hønse-Rugning. "Verdens Vidundere", sjællandsk Eventyr, fortalt af Jens Kamp. Nøgle til Almanakken. Skal vore Penge gaa til Udlandet. Kjærlighed til Grønland. En lykkelig Mand, af Carl Evald. En Nordpol-Expedition. Om Forbedring af Enge, af P. Feilberg. Henrik Stanley, ved O. Irminger. En Portion Is, Skitse af L. Dilling. En Skjødesynd efter Ernst Legouvé ved Vilhelm Møller. === 1891 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1891 Internet Archive]. === 1892 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1892 Internet Archive]. === 1897 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1897 Internet Archive]. === 1900 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1900 Internet Archive]. === 1901 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1901 Internet Archive]. Indhold efter indholdsfortegnelsen: Der vokser Skov paa Heden, Digt af {{Sp|Johan Skjoldborg}}. En Husmand fra Vendsyssel (med Portræt) af Lærer {{Sp|A. Christensen}}, S. Tranders. En sand Historie. Af {{Sp|Kappel-Bøcker}}. En muere Kriskaael. Jydsk Landsmaal af {{Sp|Peder Jæger}}. Humoreske. Af {{Sp|Axel Thiess}}. Isbrud. Fortælling af {{Sp|Edv. Egeberg}}. Illustrationer af {{Sp|Erik Henningsen}}. Humoreske. Af {{Sp|Axel Thiess}}. Alrunen. Historisk Fortælling af {{Sp|Jakobe}}. === 1902 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1902 Internet Archive]. === 1903 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1903 Internet Archive]. Fru Karen Brahes Bibliothek. Af ''Christine Reimer''. Den "fine" Familie. Af ''Anders J. Eriksholm''. En landlig Nero. En Forstudie af ''Edv. Egeberg''. En Flygtning. Af ''Axel Moe''. === 1904 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1904 Internet Archive]. === 1906 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1906 Internet Archive]. === 1907 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1907 Internet Archive]. === 1909 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1909 Internet Archive]. === 1913 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1913 Internet Archive]. === 1915 === Fuld visning af teksten på [https://archive.org/details/flinchs-almanak-1915 Internet Archive]. [[Kategori:Årbøger]] [[Kategori:Almanakker]] hilhvurjdn58z2peulo3blulsvjto8k 104 34914 430152 78437 2026-06-18T04:32:16Z MGA73 457 /* Validated */ 430152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|33}}</noinclude>kaadt at have udæsket en Fjende, hvis Stridskræfter hun følte omtrent forholdt sig til hendes som Tysklands til Danmarks. Og saa var der noget Kvælende i denne dissvangre Skumring med den stille kogende Varme. Hun lyttede til Kandidat Brinckmanns kvindelig bløde Røst og tungerappe Tale som til en forbirislende Bæk. Først dyssede den hendes Uro; hun gav sig hen i Lyden som et narkostisk Middel mod Frygten. Saa fangede Ordene hendes Øre, og hun lagde Mærke til, hvad han fortalte, ja vandt efterhaanden Interesse for det. Men hun lod bestandig, som om hun egentlig havde mest Interesse for de Myggesværme, der svirrede hen over Dammens Flade, ind under Træernes Løv, mens de brugte Bænken som et Slags Bedested og tog en mikroskopisk Blodforfriskning af Kandidatens brungule og Frøken Fannys hvide Hænder. Ja, Frøken Fanny havde nydelige Hænder, omhyggelig plejede Hænder. Det var et af de positive Resultater, der var kommet ud af den gamle Apothekers Opdragelse af Sønnedatteren. Han havde altid sagt: Fy — ingen røde Backfischnæver med afbidte eller sorte Negle. Fanny havde faaet Øjet op for, at hendes Veninder forsømte Hænder og Negle, og havde ved ihærdige Formaninger faaet sine Veninder til at pleje dem. Hun mente derfor, at hun havde Lov til<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||3}}</noinclude> rnnzosswojztar0ybjl7qhciw0c5pxw 104 34915 430157 78438 2026-06-18T05:15:30Z MGA73 457 /* Validated */ 430157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|34}}</noinclude>at være stolt af sine Hænder. Hun holdt dem op i den fugtige Luft; hun saâ dem glinse som duggede hvide Rosenblade, alt mens Kandidaten talte aandeløs og uden Kapitelafdeling. Han havde maaske en Fornemmelse af, at i hver Pavse, han gjorde, kunde der liste sig Noget ind mellem Fanny og ham. Ja, en Fornemmelse maatte det være! Hr. Kandidat Brinckmann havde virkelig ikke tænkt paa at fri til Fanny Pramman. Han var altfor lidt erfaren til at ane, at den Varme, der løb igjennem ham, at de Pulsslag; der lidt generende bankede i ham, at den Ilterhed, der drev ham til at snakke og snakke, havde Noget at gjøre med den Erotik og Lyrik, som han havde Munden saa fuld af. Han snakkede altsaa: Om Fanny kunde huske det gamle Hus med de tre stejle Granittrin paa Trappen, hvor Jernrækværket endte i to Messingkugler? Der, hvor hans Moder, Kammerjunkerinde Brinckmann boede? Om hun kunde huske den tætte Dagligstue med de tykke Tæpper og de brogede Porcelænskrukker paa Sekretæren og den alt gjennemtrængende Duft af Potpourri og Reseda? For hans Moder lagde altid Reseda i Linned- og Klædeskab. Ak, han, Sofus Brinckmann, var jo eneste Søn af Kammerjunker og Amtsforvalter Brinckmann, og han døde, da Sønnen var to Aar. Ja, Sofus Brinckmann var adelig født! Det var i Grunden knusende<noinclude><references/></noinclude> dsqcqinzsjuhs3jrnbewv31ph0e1wo7 104 34916 430158 78439 2026-06-18T05:20:55Z MGA73 457 /* Validated */ 430158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|35}}</noinclude>morsomt. Hans kjære Moder var jo ikke fri for at «føle» sig lidt. Om Fanny kunde mindes, at hun samlede smaa Drenge og smaa Piger første Paaskedag for «trante» Paaskeæg? Aa, de Barndomsdage! Det var yndige Minder, der klang som et Thema, som en blød Fløjtemelodi gjennem hele hans Liv. Derfor var han hver Sommerferie kommen til sin kjære lille Fødeby, selv længe efter at hans velsignede Moder var død. Hm! Havde han ikke havt anden Fordel af at være født {{sp|adelig}} (Kandidaten lo hjertelig efter det understregede Ord), det Gode havde han dog havt, at hans Moder ved Hjælp af en «Tontine» havde skaffet ham Midler til baade at blive Student og Kandidat. Om Fanny kunde huske, da hun døde? (Kandidatens Stemme bævede, og hans Øjne fyldtes med Taarer). Ja, da maatte han, Sønnen, hjem fra sin Latinskoleby — men da mødte ogsaa alle Byens Embedsmænd og to Godsejere fra Omegnen, en Kammerherre og en Hofjægermester i Galla ved Begravelsen. Alle Folk kom i Vinduerne, da Ligtoget drog op ad Byens Hovedgade. Aldrig havde den kjære, gamle Kirkeklokke sunget saa kjønt som den Dag! Den Klang var gaaet den sørgende Søn saa dybt til Hjerte, at han besluttede at vie sit Liv til Gud og studere Theologi trods det, at han godt kunde være bleven Kammerjunker ligesom hans salig Fader, hvis han havde studeret Jura. — Det<noinclude><references/> {{hoved|||3*}}</noinclude> q3jrzmnnvqycv40rn5tz4j8yq28wmwt 2 58090 430154 285310 2026-06-18T05:01:26Z MGA73 457 flyttet corpus note fix til [[Bruger:MGA73/ws-corpus.js]] 430154 javascript text/javascript /******************************************************************************************** * Wikisource Tools * --------------------------------------------------------- * Dette script giver: * 1) Highlight af mulige fejl (i både læse- og redigeringstilstand) * 2) En knap under sidetitlen der åbner editoren og fixer noter * * NOTE TO SELF: * - Behold sektionerne som de er. * - Rør kun ved én sektion ad gangen. * - Hvis du retter A, så lad B og C være. * - Hvis noget virker, så lad det være. * * Struktur: * SECTION 1 – Highlight af mulige fejl * SECTION 2 – Note-formatteringsfunktion * SECTION 3 – Knap under sidetitlen * SECTION 4 – Initialisering * SECTION 5 – (Fremtidige moduler) ********************************************************************************************/ /* ========================================================================================== * SECTION 1 — HIGHLIGHT AF MULIGE FEJL * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Dette modul markerer problematiske ord med farve. * Det virker kun i læsevisning. * Det virker kun i navnerummet "Side". * Teksten ændres ikke permanent — kun DOM'en manipuleres. * * // Lav highlightet HTML * ========================================================================================== */ function wsHighlight() { const content = document.getElementById('mw-content-text'); if (!content) return; if (content.querySelector('input[type="radio"]')) return; if (mw.config.get('wgNamespaceNumber') !== 104) return; // Kun "Side:" if (document.getElementById('wpTextbox1')) return; // Ikke i redigeringsvisning const container = document.getElementById('mw-content-text'); if (!container) return; const ord = [ /\bel\b/g, /\blen/g, /\bkeb/gi, /\bfysk/gi, /\bbonder/gi ]; let html = container.innerHTML; ord.forEach(regex => { html = html.replace(regex, match => `<span style="background:red; color:white; padding:1px;">${match}</span>` ); }); container.innerHTML = html; } /* ========================================================================================== * SECTION 4 — INITIALISERING * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion sørger for at: * - highlight kører i læsevisning * - highlight kører i redigeringsvisning * - ? * ========================================================================================== */ mw.hook('wikipage.content').add(function () { wsHighlight(); }); /* ========================================================================================== * SECTION 5 — FREMTIDIGE MODULER * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Her kan du senere tilføje: * - ubalancerede parenteser * - manglende guillemeter * - orddelingskontrol * - osv. * ========================================================================================== */ // function wsCheckParentheses() { ... } // function wsCheckQuotes() { ... } cnvmuuq2erq1xdbeabpg0r77wvu8tkk 430155 430154 2026-06-18T05:03:56Z MGA73 457 430155 javascript text/javascript /******************************************************************************************** * Wikisource Tools * --------------------------------------------------------- * Dette script giver: * 1) Highlight af mulige fejl (i både læse- og redigeringstilstand) * * NOTE TO SELF: * - Behold sektionerne som de er. * - Rør kun ved én sektion ad gangen. * - Hvis du retter A, så lad B og C være. * - Hvis noget virker, så lad det være. * * Struktur: * SECTION 1 – Highlight af mulige fejl * SECTION 2 – flyttet til andet script * SECTION 3 – flyttet til andet script * SECTION 4 – Initialisering * SECTION 5 – (Fremtidige moduler) ********************************************************************************************/ /* ========================================================================================== * SECTION 1 — HIGHLIGHT AF MULIGE FEJL * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Dette modul markerer problematiske ord med farve. * Det virker kun i læsevisning. * Det virker kun i navnerummet "Side". * Teksten ændres ikke permanent — kun DOM'en manipuleres. * * // Lav highlightet HTML * ========================================================================================== */ function wsHighlight() { const content = document.getElementById('mw-content-text'); if (!content) return; if (content.querySelector('input[type="radio"]')) return; if (mw.config.get('wgNamespaceNumber') !== 104) return; // Kun "Side:" if (document.getElementById('wpTextbox1')) return; // Ikke i redigeringsvisning const container = document.getElementById('mw-content-text'); if (!container) return; const ord = [ /\bel\b/g, /\blen/g, /\bkeb/gi, /\bfysk/gi, /\bbonder/gi ]; let html = container.innerHTML; ord.forEach(regex => { html = html.replace(regex, match => `<span style="background:red; color:white; padding:1px;">${match}</span>` ); }); container.innerHTML = html; } /* ========================================================================================== * SECTION 4 — INITIALISERING * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion sørger for at: * - highlight kører i læsevisning * - kun i navnerummet "Side" * - ikke i redigeringsvisning * ========================================================================================== */ mw.hook('wikipage.content').add(function () { wsHighlight(); }); /* ========================================================================================== * SECTION 5 — FREMTIDIGE MODULER * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Her kan du senere tilføje: * - ubalancerede parenteser * - manglende guillemeter * - orddelingskontrol * - osv. * ========================================================================================== */ // function wsCheckParentheses() { ... } // function wsCheckQuotes() { ... } aa56fz8bq153t5o6r25yw8va5csegsh 2 58091 430156 429171 2026-06-18T05:08:16Z MGA73 457 430156 javascript text/javascript // Hent [[Bruger:MGA73/ws-tools.js]] - script til at markere mulige fejl mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-tools.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-corpus.js]] - knapper til at rette corpus bindene mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-corpus.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-resolution.js]] - knapper til at rette opløsningen på proofread mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-resolution.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // azcilgd6qs81artlmaqdmchs0clv3d0 104 107401 430071 429287 2026-06-17T18:58:22Z MGA73 457 430071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Indhold.</div> 1. Justitz-Raad Jacob Bircherods Afhandling om gamle Gilder og Gildeskraaer i Odense. Side 1. 2. Udtog af Conference-Raad Klevenfelds Afhandling om Elephant-Ordenens Ælde og mere Ordenen angaaende. 48. Pavelige Buller om Elephant Ordenen 60. 3. De fyenske Presters Efterretninger om fyenske Oldsager, indsendte 1623 til D. Oluf Worm. 70. 4. Jens Hoppeners Afhandling om Værdien af den gamle danske og norske Myndt, i et udtog 93. 5. De skaanske Provsters Beskrivelse over Skaane, af de til D. Oluf Worm 1624 indsendte Efterretninger 97. 6. Mogens Aagaards Afhandling om Herregaardene Jrup og Ølands Ælde, i et Udtog. Side 146, 7. Otto Krags Relation om sit og Friderich Ahlefelds Gesandtskab til Churfyrsten af Brandenborg 1659. 149. 8. Jacob Ulfelds Beretning om sin Ambassade til Rusland i Kong Friderich den Andens Tid. 165. {{streg|5em}} {{centrer|Pag. 147. Linie 16. Ey, læs: Es.}} {{streg|5em}} {{Catchword|I. En}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9xe8a0sabc0h2wooxjg2aror8kslb7t 106 107481 429486 2026-06-17T12:12:15Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429486 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Salmonsens store illustrerede konversationsleksikon]] |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde= |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 86qg9ufkrxyqe8zfull8wxt6u5wsa88 429487 429486 2026-06-17T13:40:33Z MGA73 457 429487 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Salmonsens store illustrerede konversationsleksikon]] |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=djvu |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 29fw6zpnc3ovswba0axerajrbs474k1 107 107482 429488 2026-06-17T13:50:45Z MGA73 457 /* Dårlig scanning */ nyt afsnit 429488 wikitext text/x-wiki == Dårlig scanning == Der er tale om en dårlig scanning. Man kan bestille en ny på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122522033605763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. jun. 2026, 13:50 (UTC) 16i68br7kn0xnvl7sehqxgs616mduq8 104 107483 429489 2026-06-17T15:08:07Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "1896), »Indledning til Psykologien« (1898), »Zur psychologischen Analyse der Welt« (1900), »Gut und Böse. Zur Psychologie der Moral« (1907), »Tømmermandens Søn. En Fremstilling af Kristi Lære« (1910) samt mange Afh. i nordiske, tyske og fr. videnskabelige Fagtidsskrifter. 3) Harald Aa., foreg.’s Broder, norsk Arkitekt, f. 31. Maj 1875 i Kria, fik sin afsluttende tekniske Uddannelse i England 1897—98 og som Stipendiat med Houens Legat 1901 og er s... 429489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>1896), »Indledning til Psykologien« (1898), »Zur psychologischen Analyse der Welt« (1900), »Gut und Böse. Zur Psychologie der Moral« (1907), »Tømmermandens Søn. En Fremstilling af Kristi Lære« (1910) samt mange Afh. i nordiske, tyske og fr. videnskabelige Fagtidsskrifter. 3) Harald Aa., foreg.’s Broder, norsk Arkitekt, f. 31. Maj 1875 i Kria, fik sin afsluttende tekniske Uddannelse i England 1897—98 og som Stipendiat med Houens Legat 1901 og er siden 1904 Arkitekt i Kria, hvor hans Navn er knyttet til en Række større Byggearbejder, og hvor han fra 1911 deltager i det kommunale Liv som Medlem af Kommunestyret. 1907—12 var han Medredaktør af »Teknisk Ukeblad for Arkitektur«. 4) Sophus Christian Munch Aa., norsk Forf., Fætter til Aa. 1), f. i Sylling 1. Oktbr 1841, cand. jur. 1869, siden 1879 kgl. Fuldmægtig og 1885—1910 Registrator for Varemærker. Aa. har i Pressen og i adskillige Bind Natur- og Jagtskildringer vundet Navn som en skarp Naturiagttager med stor Kærlighed til Frilufts- og Sportsliv, fra hvilke han har hentet stemningsfulde Billeder og livlig fortalte Smaahistorier. Bl. hans halvt æstetiske, halvt jagttekniske og naturskildrende Bøger er: »I Skoven« (1886, 2. Udgave 1902), »Skovinteriører« (1890), »Her og der« (1894), »Onkel Jakob o. a. Dyr« (1899) og »Fortællinger om Jagt og Fiske« (1910). K. V. H. <section begin="Aars"/>'''Aars,''' Herred i det nordøstlige Nørrejylland, Aalborg Amt, begrænses mod NV. af Slet Herred, Limfjorden og Hornum Herred, mod Ø. af Ginding og mod S. af Gislum Herred, hvor Grænsen til Dels dannes af Lerkenfeld Aa. Fra V. til Ø. er Amtet c. 33 km, fra N. til S. højst c. 19 km; Arealet er c. 341,4 km2, og det havde 1. Febr 1911 11490 Indb. (1801: 3417, 1840: 4568, 1890: 8139, 1901: 9485), det er c. 34 pr. km2. Overfladen er for det meste bakket og mod Ø. temmelig høj (Enshøj er 93 m). Jorderne gennemgaaende sandede, enkelte Steder med Al til Underlag. Det betydeligste Vandløb er Halkjær Aa, der løber mod N. ud i Sebbersund. Det hører til de ufrugtbareste Herreder i Amtet (c. 19 ha i Gennemsnit paa een Td. Hartkorn). Af Arealet var 1907 c. 11600 ha besaaede, 14600 ha Enge og Græsgange, 1670 ha Skov og Plantage og 320 ha Mose. Der var 1909 4103 Heste, 18200 Stkr. Hornkvæg, 9788 Faar og 10284 Svin. Det samlede Hartkorn var 1905 c. 1535 Tdr., og der var 1911 2204 Gaarde og Huse. Det er delt i 14 Sogne. I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Gislum Herred, i verdslig Henseende hører det til Aars-Slet, Rinds-Gislum og Hornum Herreders Jurisdiktioner. — Herredet, der i Middelalderen hørte til Himmersyssel, nævnes første Gang 1394 som »Arsoghhæreth«; fra 1660 hørte det til Aalborghus Amt, som 1714 forenedes med Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter, hvoraf Aalborg Amt dannedes 1793. H. W. <section end="Aars"/> <section begin="Aars"/>'''Aars,''' stor, opvoksende Sogne- og Stationsby i det nordlige Nørrejylland, Aars Herred, Aalborg Amt, c. 20 km SSV. f. Nibe og 35 km SV. f. Aalborg, Station paa Hobro-Løgstør Banen og Endestation for Svenstrup-Nibe-Aa. Banen samt Udgangspunkt for Aa.-Hvalpsund Banen (aabnet 1910); havde 1. Febr 1911 215 Gaarde og Huse og 1020 Indb. (1906: 874). I Aa. findes Kirke, Skoler, en Landbrugsskole (oprettet 1899), et Missionshus, Apotek, Sparekasse, Bank, Elektricitetsværk, Vandværk, Markedsplads, fl. store Købmandsforretninger og industrielle Anlæg m. m.; den er Valgsted for Amtets 4. Folketingskreds. H. W. <section end="Aars"/> <section begin="Aarsag"/>'''Aarsag''' kalder man det, der i Tiden konstant gaar forud for en Begivenhed. 1) Medens den populære Anskuelse ser Aa. og Virkning som to ganske forsk. Ting, søger Naturvidenskaberne at paavise Sammenhængen mellem dem, at det kvantitativt set er det samme, der gaar igen i to tilsyneladende forsk. Tilstande. I første Række er denne Naturvidenskabernes Fordring udtrykt i den moderne Energisætning. Jo mere Kvantitetsbegrebet lader sig anvende paa Erfaringerne, des sikrere er vi paa at staa over for en »sand Aarsag« (Kepler: vera causa); Modsætningen hertil danner alle indbildte »Aarsager« som Aander, Guder, mystiske Evner, Kræfter, Hensigtsaarsager o. s. v. Ogsaa Psykologien søger Aarsager til forsk. Bevidsthedsfænomener; men da man her ikke som i Naturvidenskaberne kan maale og veje, og da vore psykologiske Erfaringer er saa usikre og fragmentariske, bliver denne Søgen meget begrænset. 2) Aarsagssætningen, der har været formuleret paa forsk. Maader, udtrykkes nu alm. ved de Ord, at Naturen (saavel den materielle som den aandelige) er regelmæssig, ell., at enhver Forandring har sin Aa. De Undtagelser fra Aarsagssætningen, man i Folketro og Teologi har forestillet sig, kaldes Mirakler. Som første Forudsætning for al Viden om det Virkelige er Aarsagssætningen ubeviselig. 3) Den mest indtrængende Behandling af Aarsagsproblemet er givet af Hobbes (i Elements of law, 1640 og De corpore, 1655); af Bet. var ogsaa Hume’s Hævdelse af Aarsagssætningens Ubeviselighed (Treatise I, 1739) og Kant’s, paa Grundlag af Hume’s Indvending, foretagne Undersøgelser (»Kritik der reinen Vernunft«, 1781). A. T-n. '''Aarsag''' i juridisk Bet, se Skyld. <section end="Aarsag"/> <section begin="Aarsdale"/>'''Aarsdale,''' Fiskerleje paa Sydøstkysten af Bornholm (Ibsker Sogn, Øster Herred), c. 3 km S. f. Svaneke, med Forsamlingshus, Silderøgerier og en 1867—72 anlagt, 1885—86 udvidet Havn, der er indtil 2,5 m dyb; havde 1. Febr 1911 116 Gaarde og Huse og 429 Indb. (1906: 405). H. W. <section end="Aarsdale"/> <section begin="Aarsdale Grus"/>'''Aarsdale Grus''' er dannet ved Hensmuldren af en ved Aarsdale paa Bornholm forekommende, grovkornet Granit og anvendes især til Grusning af Gangstier. J. P. R. <section end="Aarsdale Grus"/> <section begin="Aarsfisk"/>'''Aarsfisk''' (Halvaarsfisk, Toaarsfisk) anvendes i Dambruget til Betegnelse af Fisk efter den Tid, der er hengaaet siden deres Klækning. C. V. O. <section end="Aarsfisk"/> <section begin="Aarsleb"/>'''Aarsleb,''' Christian Nielsen, dansk Historiker, f. i Landsbyen Aarslev i Aarhus Stift; Fødselsaar ubekendt, d. 1723. Blev dimitteret 1681 fra Kbhvn’s Skole og senere cand. theol. Imidlertid ofrede han i den første Tid Historien sin Interesse og har udg. fl. Arbejder paa Latin om nordiske Folk uden for Norden (Cimbrer, Goter), ligesom han foretog en Bearbejdelse af Resen’s ufuldførte danske Atlas, hvilken dog aldrig saa Lyset. Et lignende Uheld <section end="Aarsleb"/><noinclude><references/></noinclude> llwriu15jixvhniqmeee89pttxf0z6j 104 107484 429490 2026-06-17T15:09:52Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ramte hans Historia Frederici II fra 1707, som Censorerne fandt p. Gr. a. »en Del Expressioner ikke kunde tolereres«. Kongen, til hvem Sagen blev appelleret, gav Censorerne Medhold — den unge Enevælde var mistænksom. Nedslaaet over disse Uheld opgav Aa. Forfattervirksomheden. 1692 blev han kaldet til Præst til Sorterup paa Sjælland, hvorfra han senere forflyttedes til Nordrup. J. Cl. <section begin="Aarsleff"/>'''Aarsleff,''' Carl Vilhelm Olaf Pe... 429490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ramte hans Historia Frederici II fra 1707, som Censorerne fandt p. Gr. a. »en Del Expressioner ikke kunde tolereres«. Kongen, til hvem Sagen blev appelleret, gav Censorerne Medhold — den unge Enevælde var mistænksom. Nedslaaet over disse Uheld opgav Aa. Forfattervirksomheden. 1692 blev han kaldet til Præst til Sorterup paa Sjælland, hvorfra han senere forflyttedes til Nordrup. J. Cl. <section begin="Aarsleff"/>'''Aarsleff,''' Carl Vilhelm Olaf Peter, dansk Billedhugger, f. 14. Aug. 1852 i Nyborg og Søn af Drejermester Th. Aa. Indtil sit 18. Aar arbejdede han i Faderens Værksted og fik samtidig paa en Aftenskole en meget tarvelig Tegneundervisning; 1870 kom han til Nakskov som Leder af en Snitteskole, blev der et Aars Tid og rejste saa til Kbhvn, hvor han fik Arbejde hos Billedskærer Fjeldskov. Om Aftenen gik han paa teknisk Institut og dimitteredes efter kort Tids Forløb derfra til Kunstakademiet. Medens han var Elev af dette, tjente han til Udkommet først ved at modelere for Terrakottafabrikant Wendrich, senere som Marmorhugger i Prof. Stein’s Atelier; en Tid var han ogsaa sysselsat med dekorativt Arbejde paa Frederiksborg. Afgangsbevis fra Akademiet fik han 1876. og s. A. udstillede han en Kamé, »Foraaret«. Næste Aar fulgte et Gravrelief og 1880 Relieffet »Telemachos bereder sig til Afrejsen« (nu i Museet i Aarhus), for hvilket han Aaret i Forvejen havde faaet den lille Guldmedaille; i Mellemtiden arbejdede han hos Jerichau, der satte megen Pris paa ham, og af hvis Paavirkning han nød stor Fordel. Den store Guldmedaille tilkendtes ham 1880 for det fine og aandfulde Relief »Dolon indhentes af Diomedes og Odysseus«, hvorpaa han med Akademiets Stipendium rejste over Paris til Italien og Grækenland. Fra Rom hjemsendte han bl. a. en Bronzestatuette af en Faun, som leger med et Barn, og Statuen »Den fortabte Søn«, der blev udført i Marmor for Statens Skulptursamling; til denne erhvervedes senere hans Bronzestatue »Abel ofrer til Herren« og Bronzestatuetten »En Yngling« samt en »David« og en i Marmor udført »Ung Florentiner«. 1884—86 var han hjemme, men rejste sidstnævnte Aar efter at have modtaget det Ancher’ske Legat over München til Rom, 1889 med Statsunderstøttelse til Verdensudstillingen i Paris og 1891 paa egen Bekostning til Rom; 1890 blev han Medlem af Akademiraadet, 1902 Prof. ved Akademiet, 1914 dettes Direktør. Blandt hans senere Værker kan nævnes nogle Relieffer af Jomsvikingernes Historie til Frederiksborgmuseet, et i Egetræ udskaaret Relief til Kirken i Korsgade, to kolossale Relieffer »Eros bringer Lyset til Jorden« og »Dædalos danner Vinger til Flugten fra Labyrinten« til det ny Kunstmuseums Façade, endelig Restaureringen af Dronning Margrethes Gravmæle i Roskilde Domkirke, hvortil Aa. paa Grundlag af nogle faa bevarede Fragmenter af den oprindelige Udsmykning udførte en Række smukke og stiltro Relieffer. S. M. <section end="Aarsleff"/> <section begin="Aarsskud"/>'''Aarsskud,''' de i Løbet af een Vækstperiode udviklede Skud paa en fleraarig Plante. De kan findes baade paa over- og underjordiske Akser. Dersom de ender med Blomst, er deres Vækst begrænset; et Sideskud maa da, hvis Planten er fleraarig, fortsætte Væksten i næste Periode, og paa denne Maade opstaar der en »Kædeakse« ell. et Sympodie. Ender Aarsskuddene ikke med Blomst, er deres Vækst, særlig hos træagtige Planter, ubegrænset. Hos mange Planter indtræder der en Arbejdsdeling mellem Skuddene, for saa vidt som de stadig, men periodisk videre voksende Aarsskud kun frembringer Blade og saaledes er vegetative, medens de i Løvbladenes Aksler dannede Sideskud bliver til blomsterbærende Dværggrene. Hos halvbuskagtige Vækster naar Aarsskuddene ikke at blive helt træagtige i Løbet af een Periode; deres øverste Dele dør derfor bort ved Vinterens Komme. Hos vore træagtige Planter dannes Grænsen mellem Aarsskuddene af de saakaldte Knopspor, d. v. s. Mærkerne af de ved Hvileperiodens Ophør, altsaa om Vaaren, afkastede Knopskæl; med Alderen taber disse sig dog. Hos Slægten Rubus (Klynger) spiller de fra Roden ell. Stængelens nederste, endog underjordiske Dele udviklede Aarsskud for saa vidt en vigtig Rolle i Systematikken, som de hos forsk. Arter kan være forsk. i Henseende til deres Retning, Beklædning og Blade m. m. V. A. P. <section end="Aarsskud"/> <section begin="Aarstad"/>'''Aarstad,''' Herred i Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenshus Amt (1910: 7285 Indb.), støder umiddelbart til Bergens By, af hvilken det nærmest maa betragtes som udgørende en Del. Selve Gaarden Aarstad, hvorefter Herredet har Navn, var i Oldtiden kendt som Kongsgaard under det gl. Navn Aalrekstad. Flere af Norges Konger, bl. a. Harald Haarfager og hans Efterfølgere, boede her, og Gaarden omtales hyppig i Sagaerne. Her var det, at en af Gunhilds Sønner, Sigurd Sleva, blev dræbt 964. Af Kongsgaardens Ejendomme afstod Olaf Kyrre 1070 den fornødne Grund til Anlæg af Købstaden Bergen. Herredets Areal er 21 km2, hvoraf c. 1 km2 Vand. M. H. <section end="Aarstad"/> <section begin="Aarstider"/>'''Aarstider''' kaldes de 4 Tidsafsnit — Foraar (Vaar), Sommer, Efteraar (Høst) og Vinter — hvori det tropiske Aar (Solaaret) inddeles. For den nordlige Halvkugle begynder Foraaret 21. Marts og varer til 22. Juni (93 Dage), Sommeren fra 22. Juni til 23 Septbr (93 Dage), Efteraaret fra 23. Septbr til 22. Decbr (90 Dage) og Vinteren fra 22. Decbr til 21. Marts (89 Dage). Den sydlige Halvkugle har Sommer, naar vi har Vinter, Foraar, naar vi har Efteraar o. s. v. De her nævnte Data kan undertiden afvige en Ener p. Gr. a. det borgerlige Aars Uoverensstemmelse med det tropiske. Grunden til denne ulige Længde af Aa. er den, at Jordens Bane om Solen er en Ellipse. Men da Jordens Apsidelinie bevæger sig i samme Retning som Jorden og endvidere Jævndøgnslinien rykker tilbage, saa at Tiderne for Perihel og Foraarsjævndøgn stadig nærmer sig til hinanden (1 Dag i henved 60 Aar), vil dette bevirke, at Aa.’s Længde bliver lidt foranderlig. Forestiller Fig. Jordbanen (med overdreven Excentricitet) med Solen i C, Perihel i p og Aphel i a, saa er F Jordens Stilling ved Foraarsjævndøgn, S ved Sommersolhverv, E ved Efteraarsjævndøgn og V ved Vintersolhverv. Vinkelen F C p var i 1900 = 88° 47′ (den aftager 61,0″ om Aaret), altsaa, Vinkelen p C V = 11° 13′ ɔ: Jorden er i Perihel 11 Dage efter <section end="Aarstider"/><noinclude><references/></noinclude> r0sl3of6nu5gu2guho7thmdg9lhfx7z 104 107485 429491 2026-06-17T15:12:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Vintersolhverv. Men da denne Vinkel p C V stadig vokser, kommer det retvinklede Kors frem i Tiden til at ligger mere og mere skævt i Forhold til Apsidelinien. Omkring Aaret 1250 stod Jævndøgnslinien {{Illustration}} lodret paa Apsidelinien, og V S faldt da sammen med p a; Jorden var da i Perihel ved Vintersolhverv. Efteraaret paa den nordlige Halvkugle var da lig Vinteren = 89,333 Dage, og Foraaret lig Sommeren = 93,288 Dage. Forholdet nu for Ti... 429491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Vintersolhverv. Men da denne Vinkel p C V stadig vokser, kommer det retvinklede Kors frem i Tiden til at ligger mere og mere skævt i Forhold til Apsidelinien. Omkring Aaret 1250 stod Jævndøgnslinien {{Illustration}} lodret paa Apsidelinien, og V S faldt da sammen med p a; Jorden var da i Perihel ved Vintersolhverv. Efteraaret paa den nordlige Halvkugle var da lig Vinteren = 89,333 Dage, og Foraaret lig Sommeren = 93,288 Dage. Forholdet nu for Tiden og i den nærmeste Fremtid fremgaar af flg. Tabel gældende for den nordlige Halvkugle: 1900 1950 2000 Foraar 92,832 92,796 92,758 Sommer 93,609 93,629 93,649 Efteraar 89,770 89,806 89,842 Vinter 89,031 89,011 88,993 Af denne Tabel ses det, at Vinteren og Foraaret aftager i Længde, medens Sommeren og Efteraaret tiltager. Om 2000 Aar vil Foraaret og Efteraaret være af samme Længde = 91,289 Dage, Sommeren derimod have sin største Længde = 93,941 Dage, og Vinteren sin mindste = 88,724 Dage. Apsidelinien vil da halvere Vinkelen V C F. Om yderligere 2500 Aar, altsaa omkr. Aaret 6500 vil Jorden være i Perihel, samtidig med at den er i Foraarsjævndøgnspunktet, og da vil Vinteren være lig Vaaren = 89,617 Dage, og Sommeren lig Efteraaret = 93,004 Dage. Sommerhalvaaret, som i Aaret 1250 var 7,9 Dage længere end Vinterhalvaaret, og nu er 7,6 Dage længere, vil om 2000 Aar være 5,2 Dage længere. I Aaret 6500 vil disse to Halvaar, fra Jævndøgn til Jævndøgn, have samme Længde = 182,62 Dage. I de her givne Gennemsnitsværdier kan de periodiske Perturbationer fremkalde smaa Afvigelser. Paa Jævndøgnsdagene er, som Navnet udsiger, Dag og Nat af samme Længde over hele Jorden, naar der ikke tages Hensyn til Forlængelsen af Dagen og den tilsvarende Forkortelse af Natten fremkaldt ved Refraktion i Atmosfæren. Sommersolhvervsdagen er den længste Dag paa den nordlige Halvkugle — i Kbhvn varer den 17 Timer 27 Min., i Kria 18 Timer 43 Min., i Trondhjem 20 Timer 26 Min., fra Polarcirklen og nordover er Solen oppe hele Døgnet. Vintersolhvervsdagen er den korteste Dag hos os; i Kbhvn er dens Længde 6 Timer 55 Min., i Kria 5 Timer 48 Min. og i Trondhjem 4 Timer 21 Min. Fra Polarcirklen og nordover kommer Solen ikke op over Horisonten. J. Fr. S. '''Aarsvinde,''' se Monsuner. <section begin="Aarti"/>'''Aarti,''' et Tidsrum af 10 afsluttede Aar (et Decennium). Om Begyndelsen og Afslutningen af et Aa. gælder lignende Regler som for et Aarhundrede. <section end="Aarti"/> <section begin="Aarum"/>'''Aarum,''' Peter Thorvald, norsk Socialøkonom, f. i Skjeberg 10. Maj 1867, blev cand. jur. 1893. havde 1889—1907 Ansættelse som Stenograf i Stortinget og var 1899—1910 Sekretær i Justitsdepartementet. Ved Siden af studerede han Socialøkonomi og offentliggjorde 1903 en indgaaende Udredning »Om det økonomiske samvirke som led i det sociale reformarbeide«. 1908 tog han den filos. Doktorgrad med en Afh. om »Arbeidets økonomiske værdi, bidrag til arbeidslønnens teori« (Kria 1908). Aa. blev det flg. Aar Lærer i Socialøkonomi ved »Norges landbrukshøiskole« og 1910 Universitetsstipendiat i Statsøkonomi og Statistik. 1913 blev han Ekspeditionschef i det nyoprettede Regeringsdepartement for sociale Arbejder, Handel og Industri. Han har besørget Revisionen af 2. Udgave af T. H. Aschehoug’s store Værk »Socialøkonomik« (4 Bd. 1910—14). K. V. H. <section end="Aarum"/> <section begin="Aarup"/>'''Aarup,''' stærkt opblomstrende Landsby i det nordvestlige Fyn, c. 14 km NØ. f. Assens, Skydebjerg Sogn, Baag Herred, Odense Amt. Den havde 1. Febr 1911 137 Gaarde og Huse og 883 Indb. (1906: 783) og har Kirke (opført 1903), Skole, Realskole, teknisk Skole, Amtssygehus, Industriforeningsbygning, Apotek, Sparekasse, fl. store Købmandsforretninger og industrielle Anlæg, Markedsplads m. m. og er Station paa den fynske Hovedbane. H. W. <section end="Aarup"/> <section begin="Aarvaagenhedsrulle"/>'''Aarvaagenhedsrulle,''' Fordelingen af Besætningen i et Krigsskib under Forhold, hvor man maa være forberedt paa pludselige Angreb — særlig af Torpedobaade —, men hvor Omstændighederne gør det nødvendigt, at kun den halve Resætning er paa Post, medens den anden Halvdel hviler sig. H. E. <section end="Aarvaagenhedsrulle"/> <section begin="Aarvaagenhedsvagt"/>'''Aarvaagenhedsvagt,''' Vagt i et Krigsskib efter Aarvaagenhedsrullen. H. E. '''Aarvak''' (myt.), se Solen. <section end="Aarvaagenhedsvagt"/> <section begin="Aarø"/>'''Aarø,''' en frugtbar lille, flad Ø midt ude i Lillebælt uden for Haderslev Fjord, 1132 ha med 110 Gaarde og Huse og 306 Indb. (1910), hører til Haderslevkredsen (Haderslev Amt) i den preussiske Prov. Schleswig-Holstein. H. W. <section end="Aarø"/> <section begin="v"/>'''Aarøe,''' Bendt Christian Mogens, dansk Militær, f. 5. Jan. 1828 i Kbhvn, d. 13. Marts 1886. Han havde som Dreng stor Lyst til at blive Militær, men sattes desuagtet i Lære hos en Silke- og Klædehandler. Han henvendte sig da direkte til Kong Christian VIII med Anmodning om Understøttelse, hvis han blev Landkadet, hvad han opnaaede 1845; 24. April 1848 blev han Sekondløjtnant. Under den første slesvigske Krig udmærkede han sig i Slaget ved Kolding, saa at han fik Ridderkorset, i Juni s. A. blev han Premierløjtnant og deltog som Adjutant hos Oberst Læssøe i Slaget ved Isted. Ved Udbruddet af Krigen 1864 var Aa. endnu Premierløjtnant, fik Kommandoen over et Kompagni ved 17. Regiment og deltog i Dybbøls Forsvar indtil 23. Marts. Da blev et af ham tidligere indsendt Forslag om Oprettelse af et Strejfkorps virkeliggjort; Korpset, som i Begyndelsen talte et Kompagni paa 145 Mand, en svensk-norsk Deling paa l 40 Mand og en Kavalerideling paa 24 Mand (foruden 5 Officerer), skulde navnlig foretage <section end="v"/><noinclude><references/></noinclude> 9vvdcrx4iwo79am0itbxwl59ptpgrtd 104 107486 429492 2026-06-17T15:14:53Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Landgange paa den af Fjenden besatte Kyststrækning paa Halvøen, og der knyttedes store Forventninger til det. Flere Ekspeditioner blev ogsaa udførte, Aa. viste Snarraadighed og Foretagelsesaand, hans underordnede nærede stor Tillid til ham, men til Trods for at Korpsets Styrke efter Vaabenhvilen voksede til c. 600 Mand og 3 Landgangskanoner, naaede det dog ingen Resultater af Bet. Hans Virksomhed blev dog alm. paaskønnet. I Apr. 1864 var Aa. bleve... 429492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Landgange paa den af Fjenden besatte Kyststrækning paa Halvøen, og der knyttedes store Forventninger til det. Flere Ekspeditioner blev ogsaa udførte, Aa. viste Snarraadighed og Foretagelsesaand, hans underordnede nærede stor Tillid til ham, men til Trods for at Korpsets Styrke efter Vaabenhvilen voksede til c. 600 Mand og 3 Landgangskanoner, naaede det dog ingen Resultater af Bet. Hans Virksomhed blev dog alm. paaskønnet. I Apr. 1864 var Aa. bleven Kaptajn, men paa Grund af Fodfolkets daarlige Forfremmelsesforhold efter Krigen faldt han 1880 for Aldersgrænsen. Han søgte da at blive Politiker og genoptog sin Forfattervirksomhed (foruden fl. Artikler i Dagspressen havde han skrevet et Par Pjecer om Ordningen af Landets Forsvar og udg. en »Ledetraad i Felttjenesten«). Han udgav saaledes 1881 »et Indlæg i Forsvarssagen«, og 1883 fremsatte han et Forslag til en Omordning og Udvidelse af Bornholms Væbning. Da det ikke lykkedes Aa. at komme ind i Rigsdagen, trak han sig tilbage fra det offentlige Liv og valgte Vejle til Opholdssted. Aa. var en ægte Soldaternatur, og hans Virksomhed under Krigen 1864 vil altid sikre ham en hæderlig Plads i dansk Krigshistorie. P. Nw. '''Aarøe’s Strejfkorps,''' se Aarøe og dansk-tyske Krig 1864. <section begin="Aarøsund"/>'''Aarøsund''' er baade Navnet paa det mellem 300 og 750 m brede Farvand, der skiller Aarø fra Fastlandet, og som har en Dybde af indtil 12 m, og paa en Landsby og Badested ved Haderslev Fjord, der er et ældgammelt Færgested til Assens, og som nu staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med denne By og Haderslev. <section end="Aarøsund"/> <section begin="Aas"/>'''Aas''' (Flertal Æser) og Aasynje er de gl. Nordboers Navn paa Guder og Gudinder, nu kun brugeligt i Norsk. Alm., men mindre rigtigt, er As (s. d.) og Asynje. A. O. <section end="Aas"/> <section begin="Aas."/>'''Aas.''' Hermed betegnes i al Alm. meget langstrakte og smalle Højdedrag med stejle Sider, uanset om de er dannede af faste Bjergarter (som f. Eks. Söderaasen i Skaane) ell. af løse Jordlag. I Geologien forstaas ved Aas lange, stejle Bakkerygge, som dannes af lagdelt Sand og Grus (Rullestensaase), og findes paa Omraader, der tidligere har været dækkede af Indlandsis; endvidere er det ejendommeligt, at Aase overalt forløber i omtr. samme Retning som de af denne Is i den faste Undergrund indridsede Skurestriber. Sandlagene i Aase skraaner i Reglen fra Midten ud mod begge Sider, og undertiden dækkes Aasen af Moræneler ell. Morænesand. I bredere Partier af Aasryggen findes ofte Fordybninger, Aasgruber. Hyppigt, f. Eks. i Sverige, hvor Aase er meget alm. og vel udviklede, er Aasene grenede og minder stærkt om Flodsystemer, men deres Forløb er uafhængigt af de nuværende Overfladeforhold. Af danske Aase kan særlig fremhæves Køge Aas, som med Afbrydelser kan følges paa en Strækning af over 25 km fra Køge til Haraldsted N. f. Ringsted. Om Aasenes Oprindelse er der fremsat en Del indbyrdes meget afvigende Teorier, hvoraf den sandsynligste er den af den sv. Geolog G. de Geer fremsatte, som gaar ud paa, at Aasene er dannede af Smeltevandsfloder i Tunneler inden for Indlandsisens Rand. J. P. R. '''Aas,''' se Plov. <section end="Aas."/> <section begin="Aas"/>'''Aas,''' Herred i Aker og Folio Fogderi, Akershus Amt (3145 Indb.), er en fuldstændig Indlandsbygd. Herredet bestaar af 3 Sogne, Aas, Kroer og Nordby. Dets Hovednæringsvej er Agerbruget, dog drives ogsaa nogen Skovdrift i den nordre Del af Herredet. Gennem Herredet fører en Hovedvej fra Kria og S. over og fl. Veje til Drøbak samt den ydre Smaalensbane, som her har Station 32 km fra Kria, 94 m o. H. I Herredet ligger »Aas højere Landbrugsskole«. Herredets Areal er 92 km2, hvoraf 1,5 km2 Vand. M. H. <section end="Aas"/> <section begin="Aasa"/>'''Aasa,''' nordisk Kvindenavn, dannet af oldnordisk áss, en As (s. d.). Aa. hed Svenskekongen Ingjald Ildraades Datter, der indebrændte sig med sin Fader. A. O. <section end="Aasa"/> <section begin="Aase"/>'''Aase''' kaldes de Bjælker i en Tagkonstruktion, der løber paa langs ad Taget og har den Funktion at overføre Tagbeklædningens Tryk til Hovedspærtagene, se Tagkonstruktioner (den sekundære Konstruktion). A. O-d. {{Illustration}} Aasen, Ivar, norsk Sprogforsker og Digter, f. 5. Aug. 1813 i Voldens Præstegæld (Søndmøre), d. 23. Septbr 1896 i Kria. Sine Forældre — fattige Lejlændingsfolk — mistede han begge, før han var voksen. Efter Faderens Død maatte han i 5 Aar saa godt som udelukkende beskæftige sig med Gaardsarbejde for at faa Føden, men ihærdig fortsatte han i al sin Fritid med at læse og forøge sine Kundskaber. Efteraaret 1831 blev han Skolelærer i Sognet, fik nu Adgang til Lensmand S. Aarflot’s Bogsamling og kom to Aar senere i Huset hos en af Nabopræsterne, af hvem han fik ordentlig Undervisning i forskellige Fag, bl. a. ogsaa i Latin. Efter at have opholdt sig lidt over to Aar i dennes Hus fik han i Novbr 1835 en Post som Huslærer hos Kaptajn Daae paa Solnør, og her fortsatte han nu paa egen Haand sine Studier. Paa denne Tid opkom hos ham den Tanke, at han til et Forsøg vilde selvstændig og paa egen Haand undersøge og behandle et Sprog, det nemlig, som han egentlig kunde kalde sit Modersmaal, og som han ikke fandt behandlet i nogen Grammatik. For at forberede sig yderligere til Udførelsen af denne Plan søgte han nu ogsaa at vinde Kendskab til det gammelnorske og det svenske Sprog og optegnede derhos alt, hvad der kunde tjene hans Formaal; ved Siden af sine Sprogstudier drev han i disse Aar ogsaa ivrig Studiet af Botanik. 1841 var han bleven færdig med en grammatisk Oversigt over den søndennorske Dialekt med Brudstykker af en Ordbog over samme og en Samling af søndennorske Ordsprog. Med disse <section end="Aase"/><noinclude><references/></noinclude> fxeiyyjsy7h6fn61lntfrm8r3r0w7hr 429493 429492 2026-06-17T15:15:09Z Johshh 9757 429493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Landgange paa den af Fjenden besatte Kyststrækning paa Halvøen, og der knyttedes store Forventninger til det. Flere Ekspeditioner blev ogsaa udførte, Aa. viste Snarraadighed og Foretagelsesaand, hans underordnede nærede stor Tillid til ham, men til Trods for at Korpsets Styrke efter Vaabenhvilen voksede til c. 600 Mand og 3 Landgangskanoner, naaede det dog ingen Resultater af Bet. Hans Virksomhed blev dog alm. paaskønnet. I Apr. 1864 var Aa. bleven Kaptajn, men paa Grund af Fodfolkets daarlige Forfremmelsesforhold efter Krigen faldt han 1880 for Aldersgrænsen. Han søgte da at blive Politiker og genoptog sin Forfattervirksomhed (foruden fl. Artikler i Dagspressen havde han skrevet et Par Pjecer om Ordningen af Landets Forsvar og udg. en »Ledetraad i Felttjenesten«). Han udgav saaledes 1881 »et Indlæg i Forsvarssagen«, og 1883 fremsatte han et Forslag til en Omordning og Udvidelse af Bornholms Væbning. Da det ikke lykkedes Aa. at komme ind i Rigsdagen, trak han sig tilbage fra det offentlige Liv og valgte Vejle til Opholdssted. Aa. var en ægte Soldaternatur, og hans Virksomhed under Krigen 1864 vil altid sikre ham en hæderlig Plads i dansk Krigshistorie. P. Nw. '''Aarøe’s Strejfkorps,''' se Aarøe og dansk-tyske Krig 1864. <section begin="Aarøsund"/>'''Aarøsund''' er baade Navnet paa det mellem 300 og 750 m brede Farvand, der skiller Aarø fra Fastlandet, og som har en Dybde af indtil 12 m, og paa en Landsby og Badested ved Haderslev Fjord, der er et ældgammelt Færgested til Assens, og som nu staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med denne By og Haderslev. <section end="Aarøsund"/> <section begin="Aas"/>'''Aas''' (Flertal Æser) og Aasynje er de gl. Nordboers Navn paa Guder og Gudinder, nu kun brugeligt i Norsk. Alm., men mindre rigtigt, er As (s. d.) og Asynje. A. O. <section end="Aas"/> <section begin="Aas."/>'''Aas.''' Hermed betegnes i al Alm. meget langstrakte og smalle Højdedrag med stejle Sider, uanset om de er dannede af faste Bjergarter (som f. Eks. Söderaasen i Skaane) ell. af løse Jordlag. I Geologien forstaas ved Aas lange, stejle Bakkerygge, som dannes af lagdelt Sand og Grus (Rullestensaase), og findes paa Omraader, der tidligere har været dækkede af Indlandsis; endvidere er det ejendommeligt, at Aase overalt forløber i omtr. samme Retning som de af denne Is i den faste Undergrund indridsede Skurestriber. Sandlagene i Aase skraaner i Reglen fra Midten ud mod begge Sider, og undertiden dækkes Aasen af Moræneler ell. Morænesand. I bredere Partier af Aasryggen findes ofte Fordybninger, Aasgruber. Hyppigt, f. Eks. i Sverige, hvor Aase er meget alm. og vel udviklede, er Aasene grenede og minder stærkt om Flodsystemer, men deres Forløb er uafhængigt af de nuværende Overfladeforhold. Af danske Aase kan særlig fremhæves Køge Aas, som med Afbrydelser kan følges paa en Strækning af over 25 km fra Køge til Haraldsted N. f. Ringsted. Om Aasenes Oprindelse er der fremsat en Del indbyrdes meget afvigende Teorier, hvoraf den sandsynligste er den af den sv. Geolog G. de Geer fremsatte, som gaar ud paa, at Aasene er dannede af Smeltevandsfloder i Tunneler inden for Indlandsisens Rand. J. P. R. '''Aas,''' se Plov. <section end="Aas."/> <section begin="Aas"/>'''Aas,''' Herred i Aker og Folio Fogderi, Akershus Amt (3145 Indb.), er en fuldstændig Indlandsbygd. Herredet bestaar af 3 Sogne, Aas, Kroer og Nordby. Dets Hovednæringsvej er Agerbruget, dog drives ogsaa nogen Skovdrift i den nordre Del af Herredet. Gennem Herredet fører en Hovedvej fra Kria og S. over og fl. Veje til Drøbak samt den ydre Smaalensbane, som her har Station 32 km fra Kria, 94 m o. H. I Herredet ligger »Aas højere Landbrugsskole«. Herredets Areal er 92 km2, hvoraf 1,5 km2 Vand. M. H. <section end="Aas"/> <section begin="Aasa"/>'''Aasa,''' nordisk Kvindenavn, dannet af oldnordisk áss, en As (s. d.). Aa. hed Svenskekongen Ingjald Ildraades Datter, der indebrændte sig med sin Fader. A. O. <section end="Aasa"/> <section begin="Aase"/>'''Aase''' kaldes de Bjælker i en Tagkonstruktion, der løber paa langs ad Taget og har den Funktion at overføre Tagbeklædningens Tryk til Hovedspærtagene, se Tagkonstruktioner (den sekundære Konstruktion). A. O-d. {{Illustration}} <section end="Aase"/> <section begin="Aasen"/>'''Aasen,''' Ivar, norsk Sprogforsker og Digter, f. 5. Aug. 1813 i Voldens Præstegæld (Søndmøre), d. 23. Septbr 1896 i Kria. Sine Forældre — fattige Lejlændingsfolk — mistede han begge, før han var voksen. Efter Faderens Død maatte han i 5 Aar saa godt som udelukkende beskæftige sig med Gaardsarbejde for at faa Føden, men ihærdig fortsatte han i al sin Fritid med at læse og forøge sine Kundskaber. Efteraaret 1831 blev han Skolelærer i Sognet, fik nu Adgang til Lensmand S. Aarflot’s Bogsamling og kom to Aar senere i Huset hos en af Nabopræsterne, af hvem han fik ordentlig Undervisning i forskellige Fag, bl. a. ogsaa i Latin. Efter at have opholdt sig lidt over to Aar i dennes Hus fik han i Novbr 1835 en Post som Huslærer hos Kaptajn Daae paa Solnør, og her fortsatte han nu paa egen Haand sine Studier. Paa denne Tid opkom hos ham den Tanke, at han til et Forsøg vilde selvstændig og paa egen Haand undersøge og behandle et Sprog, det nemlig, som han egentlig kunde kalde sit Modersmaal, og som han ikke fandt behandlet i nogen Grammatik. For at forberede sig yderligere til Udførelsen af denne Plan søgte han nu ogsaa at vinde Kendskab til det gammelnorske og det svenske Sprog og optegnede derhos alt, hvad der kunde tjene hans Formaal; ved Siden af sine Sprogstudier drev han i disse Aar ogsaa ivrig Studiet af Botanik. 1841 var han bleven færdig med en grammatisk Oversigt over den søndennorske Dialekt med Brudstykker af en Ordbog over samme og en Samling af søndennorske Ordsprog. Med disse <section end="Aasen"/><noinclude><references/></noinclude> 6uua1alk68ce4i656eg4et3ludoqxw7 104 107487 429494 2026-06-17T15:16:12Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Manuskripter og med nogle store Pakker, indeholdende et søndennorsk Herbarium, hvori Planterne fandtes med Slægter og Arter bestemte af ham efter Linné’s System, drog han en Sommerdag s. A. ned til Bergen, hvor han blev indført hos Biskop Neumann. Denne anbefalede nu sit Stifts lærde Skolelærer-Autodidakt til Rektor F. M. Bugge, som tilfældigvis opholdt sig i Bergen, og som i Egenskab af Præses i Trondhjems Videnskabsselskab af dettes Midler det f... 429494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Manuskripter og med nogle store Pakker, indeholdende et søndennorsk Herbarium, hvori Planterne fandtes med Slægter og Arter bestemte af ham efter Linné’s System, drog han en Sommerdag s. A. ned til Bergen, hvor han blev indført hos Biskop Neumann. Denne anbefalede nu sit Stifts lærde Skolelærer-Autodidakt til Rektor F. M. Bugge, som tilfældigvis opholdt sig i Bergen, og som i Egenskab af Præses i Trondhjems Videnskabsselskab af dettes Midler det flg. Aar skaftede Aa. et aarligt Stipendium af 600 Kr. til Rejser i Landet for Studiet af det norske Folkesprog. I de derefter flg. Aar berejste han med Selskabets Understøttelse Landets Hoveddistrikter til 1847, da han bosatte sig i Kria for at gennemgaa og bearbejde sine Samlinger. 1848 udkom paa samme Selskabs Bekostning »Det norske Folkesprogs Grammatik« (ny og helt omarbejdet Udg. 1864 med Titlen »Norsk Grammatik«), og 1850 udgav han »Ordbog over det norske Folkesprog«, hvoraf han 1872—73 udgav en ligeledes helt omarbejdet og, hvad Sprogstoffet angaar, næsten fordoblet Udgave med Titlen »Norsk Ordbog med dansk Forklaring«. 1850 fik han en fast aarlig Understøttelse af Statskassen (fl. Gange forhøjet, senest 1881 til 3000 Kr. aarlig), til Fortsættelse af sin videnskabelige Virksomhed. Blandt de Arbejder, som er Frugten af denne hans fortsatte Forskning, maa nævnes: »Norske Ordsprog« (1856; 2. Udg. 1882), »Norske Plantenavne« (1860), »Norsk Navnebog ell. Samling af Mandsnavne og Kvindenavne« (1878). Særkendet for Aa.’s videnskabelige Virksomhed er dens praktiske Formaal. Allerede i Fortalen til hans første sprogvidenskabelige Forsøg over hans Hjemstavns Dialekt skrev han i Maj 1841, at ved Siden af det fremmede Skriftsprog i Norge »burde Landets eget Sprog ogsaa drages for Lyset«; »dets Dialekter burde af kyndige Hænder blive skriftlig bearbejdede for at kunne kendes og sammenlignes, og af denne Sammenligning maatte dannes et nationalt Sprog med en systematisk Retskrivning, hvilket Forfatterne kunde holde sig til og lempe sig efter, hvorved baade Nationaliteten vilde vederfares Ret og en vigtig Hindring for Folkets Oplysning bortryddes«. I Aa.’s Hovedværker bestemmes ogsaa Planen gennemgaaende af hans Bestræbelser for at danne en Fællesform for alle norske Dialekter og derved bidrage til det nationale Elements Genrejsning (se herom Landsmaal). Men Aa.’s Begavelse havde ogsaa en anden Side. Medens han levede som Skolelærer i sin Hjemstavn, blev han dennes Digter, og en Mængde Viser og Sange paa Søndmørsmaal, de fleste baarne af en vis Humor og let snærtende Satire, udgik fra Aarflot’s lille Bogtrykkeri paa Eksæt og har siden levet paa Almuens Tunge. Da han var flyttet til Hovedstaden, søgte han undertiden Hvile fra sit videnskabelige Arbejde i Udformning af sine digteriske Stemninger i det Landsmaal, som han ikke blot har skabt, men som endnu ingen Forf. har skrevet saa naturligt, smukt og indsmigrende som Mesteren selv. Som han havde udviklet sig fra den halvlærde Autodidakt til den grundige Videnskabsmand, hævede han sig nu ogsaa fra at være Bygdefolkets Visedigter til at blive en folkelig Sanger, i hvis »Stev« den ægte Følelse viser sig iklædt en vel ikke farverig, men altid gratiøs Sprogdragt, hvor Billedernes Klarhed og Prægnans udhæves gennem Udtrykkets nationale Tone og Rytmernes musikalske Vellyd. Som Forf. af det lille, utallige Gange opførte Syngestykke »Ervinger« (1855, 4. Udg. 1887, og hvori bl. a. Nationalsangen »Det vil altid klaga og kyta«) samt af den lille Digtsamling »Symra« — det norske Navn for Anemone — (1863, 3. Udg. 1875), har han i sine Landsmænds Hjerter vundet en Plads, der sikrer ham mod Glemsel. (Litt.: A. Garborg, A. Hovden, H. Koht: »I. Aa., Granskaren, Maalreisaren, Diktaren« [Kria 1913]). Hj. F. <section begin="Aasen"/>'''Aasen,''' Herred i Stør- og Værdals Fogderi, Nordre Trondhjems Amt, (1910: 1981 Indb.). Anneks til Frosten Præstegæld, langs den indre Side af Aasen Fjord, en Sidearm af Trondhjemsfjorden. I Herredet, der væsentligst bestaar af skovklædte Aase og Fjælde, ligger de store Vande Mosam, Hohlingen og Hammervand. Hovedvejen mellem Trondhjem og Levanger gaar her gennem det bekendte Pas Langstenen. Herredets Areal er 140 km2, hvoraf 17 km2 Vand. M. H. <section end="Aasen"/> <section begin="Aasene"/>'''Aasene,''' Herred, se Hammer Herred, fra hvilket det ved kgl. Resol. af 23. Febr 1903 udskiltes som eget Herred; det tilhører søndre Bergenshus Politimesterdistrikt, har et Areal af 75 km2 med (1910) 1625 Indb. M. H. <section end="Aasene"/> <section begin="Aaser"/>'''Aaser,''' Peter Hansen, norsk Læge, f. 4. Aug. 1848. Student 1871, cand. med. 1878. Efter 1882 at være bleven ansat som Bylæge i Kria kastede han sig over Studiet af de epidemiske Sygdomme og Bakteriologi, et Studium som han fortsatte under fl. Ophold i Udlandet (1891 hos Weigert i Frankfurt, 1893 hos Pasteur i Paris og senere hos Ehrlich og ved Institut Pasteur). 1891 blev han udnævnt til Overlæge og Bestyrer af Kria kommunale Epidemisygehus paa Ullevaal. Paa hans Initiativ blev der 1894 oprettet et Seruminstitut, som blev knyttet til Epidemisygehusets Laboratorium, og hvis Ledelse han overtog. Instituttet fremstiller nu alt det Difteriserum, som benyttes i Norge. 1899 blev han af den norske Regering sendt til Oporto for at studere den asiatiske Pest, som netop var udbrudt. Han har fl. Gange repræsenteret Norge ved internationale hygiejniske Kongresser, saaledes i Bryssel 1903, hvor han var Referent for Spørgsmaalet om Difteriserumets profylaktiske Virkning. Han har dels i norske, dels i udenlandske Tidsskr. skrevet en Række Afh. om epidemiske Sygdomme og deres Behandling. S. T. <section end="Aaser"/> <section begin="Aaseral"/>'''Aaseral,''' Herred i Mandals Fogderi, Lister og Mandals Amt (1910: 1164 Indb.), er en Fjældbygd, dannet af de to Dalstrøg Sognedalen og Bredlandsdalen, der forener sig ved Kirken og falder ud i det lange Øren. Hovednæringsvejen er Kvægavl og Jagt. I den nordligste Del af Herredet er ved Sognevandet i Nærheden af Aakernæs Kapel bygget et vel anbefalet Turisthotel. Herredets Areal er 868 km2, hvoraf 55 km2 Vand. M. H. <section end="Aaseral"/> <section begin="Aasgaard"/>'''Aasgaard,''' Herred, Nordmøre Fogderi (skal fremtidig tilhøre Romsdal og Nordmør Politimesterdistrikt), Romsdals Amt, 64 km2, hvoraf 0,7 km2 Ferskvand, (1910) 689 Indb., udgøres af <section end="Aasgaard"/><noinclude><references/></noinclude> 6k66rarpc6u05ywdv8heqvvsgs3ymzf 104 107488 429495 2026-06-17T15:18:19Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Aa. Sogn og Stangvik Præstegæld; det udskiltes ved kgl. Resol. af 27. Oktbr. 1894 fra Stangvik Herred og omgives af Herrederne Surendalen, Hevne, Valsøfjorden, Halse og Stangvik. Herredet er et Kystdistrikt, der ligger omkr. den indre Del af Aasgaardfjorden og Hamnesfjorden, der i østlig Retning gaar ind fra Halsefjorden; det bestaar omtr. udelukkende af Fastland. Distriktet er opfyldt af Fjælde. Blandt Herredets Vasdrag er det betydeligste Bævra... 429495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Aa. Sogn og Stangvik Præstegæld; det udskiltes ved kgl. Resol. af 27. Oktbr. 1894 fra Stangvik Herred og omgives af Herrederne Surendalen, Hevne, Valsøfjorden, Halse og Stangvik. Herredet er et Kystdistrikt, der ligger omkr. den indre Del af Aasgaardfjorden og Hamnesfjorden, der i østlig Retning gaar ind fra Halsefjorden; det bestaar omtr. udelukkende af Fastland. Distriktet er opfyldt af Fjælde. Blandt Herredets Vasdrag er det betydeligste Bævra med dens Tilløb, blandt hvilke det største er den fra S. kommende Svorka. Herredet er af Naturen særdeles frugtbart; den meste Bebyggelse findes i Bæverdalen og paa Aasgaardeidet, medens Strandsiderne er meget spredt bebyggede; Kirken ligger ved Bunden af Aasgaardfjorden. M. H. <section begin="Aasgaardstrand"/>'''Aasgaardstrand,''' Ladested i Jarlsberg og Larvik Amt, ligger paa Vestsiden af Kristiania fjorden, 10 km S. f. Horten, er bekendt som Sommeropholdssted (Badested). 0,18 km2, (1910) 322 Indb. M. H. <section end="Aasgaardstrand"/> <section begin="Aas Kloster"/>'''Aas Kloster''' i Halland, c. 8 km N. f. Varberg, var et Cistercienserkloster, grundlagt af Munke fra Sorø 1194. <section end="Aas Kloster"/> <section begin="Åsle"/>'''Åsle,''' en Kirkeby, c. 8 km Ø. f. Falköping. Her er Skuepladsen for det mærkelige Slag mellem Albrecht af Mecklenburg og Dronning Margrethe, der grundlagde de tre nordiske Rigers Forening. Med en Hær af tyske Lejetropper var Albrecht landet i Kalmar og havde skyndt sig ind i Landet for at undsætte det haardt trængte Axeval Slot; da hørte han, at den nordiske Hær var i Hælene paa ham, og vendte om. Ved Å. skete Sammenstødet 24. Febr 1389; der kæmpedes vistnok ude paa et bredt, tilfrosset Mosedrag. Efter en haard Kamp vendte Krigslykken sig imod Albrecht, der selv blev Fange tillige med sin Søn o. fl. tyske Fyrster. At Mosen skal have foraarsaget Nederlaget, er en senere Historikers Opfindelse, der har al Sandsynlighed mod sig. (Litt.: »Hist. Tidsskrift«, 5. Række, III). Kr. E. <section end="Åsle"/> <section begin="Aasnes"/>'''Aasnes,''' Herred i Solør Fogderi, Hedemarkens Amt (1910: 5083 Indb.), udgør 3 Sogne foruden Hovedsognet Gjesaasen Anneks omkr. Gjessøen og Gretvikens Kapelsogn, det sidste i den saakaldte Aasnes Finskog. Herredet gennemstrømmes af Glommen og dens Bielv Flisen, som kommer fra Vermundsøen paa Rigsgrænsen. Det bestaar for den største Del af forholdsvis lave, udstrakte Skovstrækninger med let Fald til Glommen og Flisen. Skovdrift er derfor ogsaa den væsentlige Næringsvej. Hovedvej S. over til Kongsvinger og N. over til Elverum. Jernbanen Kongsvinger-Elverum gaar gennem Herredet. Dettes Areal er 607 km2, hvoraf 18 km2 Vand. M. H. <section end="Aasnes"/> <section begin="Aasta"/>'''Aasta,''' Hellig-Olavs Moder, var Datter af Høvdingen Gudbrand Kula paa Oplandene og Ulvhild. Hun var først gift med Harald Haarfagres Sønnesønssøn, Kong Harald Grenske i Grenland (Kystbygderne af Bratsbergs Amt) og havde med ham Sønnen Olav, som blev Norges Konge 1015 og efter sin Død 1030 blev Norges Landshelgen. Efter at Harald Grenske var indebrændt af Sigrid Storraade, ægtede Aa. en anden Sønnesønssøn af Haarfagre, Kong Sigurd Syr paa Ringerike, med hvem hun blev Moder til Harald Haardraade, Norges Konge 1045—66. Som Hellig-Olavs Moder synes Aa. at være bleven Genstand for Helgendyrkelse. C. Br. <section end="Aasta"/> <section begin="Aastedet"/>'''Aastedet,''' ɔ: det paagældende Sted, bruges i Retssproget, naar man vil betegne det Sted, hvis faktiske Tilstand har Bet. i en Retssag, f. Eks. hvor der tvistes om Grænserne mellem to Ejendomme (Aastedstrætte, jfr. Frd. 31. Marts 1719 § 4). — Aastedsforretning kaldes i Danmark en Forretning, der foretages af dertil — i Reglen af Retten — udmeldte kyndige og upartiske Mænd i Anledning af en saadan Retssag. Den bestaar i en Undersøgelse foretagen paa selve Aa. og en Beretning derom, som de afgiver edelig i Retten, skriftlig ell. mundtlig, ledsaget af en af dem gjort »Afridsning paa Stedet« (Situationskort), jfr. D. L. 1—17 og Frd. 31. Marts 1719 § 4. — Aastedsmøde, et Møde, der afholdes paa Aa. af Personer, som er interesserede i Sagens Udfald. — Aastedssag. Naar begge Parter er enige derom, kan man undlade at afholde Aastedsforretning med Optagelse af Situationskort, idet Dommeren med Skriver og 2 Retsvidner i Stedet derfor »befarer Aa.« ɔ: sætter Retten der. Vidner skal ogsaa møde paa Aa., forudsat at deres Erklæringers Tydelighed afhænger af, at disse afgives der, og de overhovedet er pligtige at vidne for bemeldte Ret. Hvis en Aastedssag appelleres, skal Amtmanden udmelde 2 Mænd til at foretage en Aastedsforretning og optage et Situationskort, hvorpaa begge Dele fremlægges for vedkommende Overret, jfr. Frd. 25. Jan. 1805 § 27. V. B. <section end="Aastedet"/> <section begin="Aastrup"/>'''Aastrup,''' Hovedgaard i Vennebjærg Herred, tæt ved Hjørring, tidligere et kgl. Slot og indtil 1660 Sædet for en kgl. Lensmand. Har tilhørt Niels Bugge, senere Slægten Levetzau, og laa en Tid under Stamhuset Restrup. B. L. <section end="Aastrup"/> <section begin="Aastrup"/>'''Aastrup,''' Hovedgaard i Voldborg Herred, V. f. Roskilde. Har tilhørt bl. a. Generalløjtnant Gregers Juel og Slægterne Krabbe og Kruse (den østlige Fløj er bygget 1613 af Rigsraad Enevold Kruse), senere Benzon, Eichel og Bartholin. Lensgreve Fr. V. Dannemand, der købte Aa. 1842, bestemte, tillige med sin Hustru, Louise Christiane f. Grevinde af Schulin, ved Testamente af 20. Juli 1857, at Aa., med alt hvad dertil hørte, efter begges Død skulde været et Kloster for ugifte, uformuende Fruentimmer og under Navn af »den grevelige Dannemandske Stiftelse« staa under Justitsministeriets Tilsyn. Grev Dannemand overlevede sin Hustru i 4 Aar og døde 12. Marts 1888. Ejendommen blev 1891 underlagt en Administration (Direktør i Bikuben S. Bülow), der bestyrer den, indtil al Gæld er afviklet og alle Legater udbetalte, hvorefter Testamentets Bestemmelser om Klostret træder i Kraft. B. L. <section end="Aastrup"/> <section begin="Aastrup"/>'''Aastrup,''' Poul Mortensen, dansk Skolemand og Biskop, f. 1576 i Aastrup ved Ribe, d. 1619. Efter at være bleven Student fra Ribe Skole rejste han som Hovmester for unge Adelige gennem de fleste af Europas Lande. Hjemkommen tog han Magistergraden 1604 og blev Aaret efter Rektor i Ribe, hvor han ægtede en Datter af Anders Sørensen Vedel. Som Rektor søgte han at hæve Undervisningen bl. a. ved at indføre maanedlige Eksaminer og Flidsbelønninger. 1610 <section end="Aastrup"/><noinclude><references/></noinclude> 212u929ahh3h67ire0u3r7sr201q0zw 104 107489 429496 2026-06-17T15:20:54Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "blev han professor pædagogicus ved Univ. og Aaret efter Biskop i Lund. Som Biskop kunde han ikke fastholde et bestemt Standpunkt mellem de luthersk ortodokse og Filip Melanchton’s Tilhængere, som han i Hjertet tilhørte. Med sine Præsters sædelige Vandel førte han et skarpt Tilsyn; han beskyldtes for under sin otteaarige Bispestyrelse at have afsat fl. Præster end alle hans Formænd tilsammen siden Reformationen. Ogsaa med Latinskolerne holdt han et... 429496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>blev han professor pædagogicus ved Univ. og Aaret efter Biskop i Lund. Som Biskop kunde han ikke fastholde et bestemt Standpunkt mellem de luthersk ortodokse og Filip Melanchton’s Tilhængere, som han i Hjertet tilhørte. Med sine Præsters sædelige Vandel førte han et skarpt Tilsyn; han beskyldtes for under sin otteaarige Bispestyrelse at have afsat fl. Præster end alle hans Formænd tilsammen siden Reformationen. Ogsaa med Latinskolerne holdt han et vaagent Øje, og paa sine Visitatser foreholdt han Degnene og Forældrene, hvad de var Børnene skyldige. L. M. <section begin="Aasum"/>'''Aasum,''' Herred i det nordlige Fyn, Odense Amt, begrænses med V. af Odense Herred, fra hvilket det til Dels skilles ved Odense Aa og Kanal, mod N. af Odense Fjord, mod NØ. af Bjærge Herred, hvor Grænsen til Dels dannes af Vejrup Aa, og mod SØ. og S. af Svendborg Amt (Vindinge og Salling Herreder). Fra N. til S. er det højst c. 20 km, Bredden er mellem 2 km mod N., hvor det løber spidst til, og c. 18 km. Arealet er 152,6 km2, og det havde 1. Febr 1911 9016 Indb. (1801: 4602, 1840: 6445, 1890: 8248, 1901: 8156), det er c. 59 pr. km2. Overfladen er mod N. lavtliggende og temmelig jævn, mod S. er den højere og noget bakket (højeste Punkt er Eskelunds Bakke, 69 m), Jorderne er til Dels lermuldede. Det hører til de frugtbare Herreder i Amtet (gennemsnitlig noget over 5 ha paa 1 Td. Hartkorn). Af Arealet var 1907 c. 7380 ha besaaede, 5630 ha Enge og Græsgange, 360 ha Moser og 965 ha Skov; Skovene findes spredte, særlig i den sydlige Del. Der var 1909 2733 Heste, 11905 Stkr. Hornkvæg, 1684 Faar og 7844 Svin. Det samlede Hartkorn var 1905 c. 2764 Tdr., og der var i 1911 1819 Gaarde og Huse. Det er delt i 11 Sogne. I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Bjærge Herred, i verdslig Henseende hører det under Bjærge-Aasum Herreds Jurisdiktion. — Herredet, i Valdemar II’s Jordebog »Asumhæreth«, hørte fra 1660 til Odensegaards Amt (se under Odense Amt). H. W. <section end="Aasum"/> <section begin="Åsunden"/>'''Åsunden,''' 22 km lang Indsø i Västergötland, 164 m o. H., kendt fra Slaget ved Bogesund 1520. Sten Sture d. y. havde forskanset sig paa den frosne Å. mod den fremrykkende danske Hær. Straks i Begyndelsen af Slaget 19. Jan. ramtes han af en Kugle i Laaret, et Saar som paa Tilbagevejen til Stockholm medførte hans Død. A. M. D. <section end="Åsunden"/> <section begin="Aasædesret"/>'''Aasædesret''' er ifølge norsk Lov »den Ret, som tilkommer den nærmeste blandt sidste Besidders Afkom til at tiltræde udelt Besiddelsen af det af Arveladeren efterladte Jordegods, ell. saafremt han skulde have efterladt sig fl. Gaarde, da Hovedbøllet, imod at give Medarvingerne Fyldest for hvad dem derudi ved Skiftet er udlagt« (L. 26. Juni 1821). Det er saaledes en Fortrinsret over for Medarvinger, tilkommende Arveladerens Descendenter efter en i Loven nærmere angiven Orden, hvor Alder og Køn er afgørende. Den nærmest aasædesberettigede kan fordre sig Gaarden (Aasædet) udlagt til den Pris, som af Arveladeren ved Testament er bestemt. Mangler saadan testamentarisk Bestemmelse, bliver Prisen at fastsætte ved en billig Takst, d. e. med et passende Afslag i den Værdi, Ejendommen har i Handel og Vandel (L. 9. Maj 1863). Hvis Medarvinger og Kreditorer ikke kan erholde Fyldest for deres Tilgodehavende i Boets øvrige Midler, maa de finde sig i alene at faa Panteret i Godset for den dem udlagte Kapital, der forrentes paa lovlig Maade og kun kan kræves udbetalt efter 6 Maaneders Opsigelse fra en af Siderne. Grl. § 107 bestemmer, at hverken Aasædes- ell. Odelsretten maa ophæves. (Litt.: O. Platou, »Norsk Arveret« [1910]). K. Ø. <section end="Aasædesret"/> <section begin="Åtvidaberg"/>'''Åtvidaberg''' [-bærj] i Østergötland i Sverige, c. 80 km fra Vestervik, er Station paa Norsholm-Hultfred Banen og har en Mejeriskole og et Kobberværk. Kobberværket Å. faar sin Malm fra Bersbo- og Steflenburgsgruberne og har maaske været i Brug før 1360, men først fra Midten af 18. Aarh. dreves det i stor Stil. 1850—74 leverede det aarlig 720000 kg Kobber, siden er Produktionen aftaget meget betydeligt. G. Ht. <section end="Åtvidaberg"/> <section begin="Aavasaksa"/>'''Aavasaksa''' [’a.-] (Avasaxa), Bjerg i Finland, c. 70 km fra Torneå, beliggende lidt S. f. Polarkredsen paa venstre Bred af Torneelv. Det 222 m høje Bjerg er skovbevokset, især mod S., men Toppen, til hvilken Opstigningen er let, er bar. Midnatssolen kan ses herfra, og det var derfor tidligere et berømt Udsigtspunkt; nu foretrækker Turisterne Bjerget Ounasvaara (s. d.), som let naas med Jernbanen. G. Ht. <section end="Aavasaksa"/> <section begin="ab"/>'''ab,''' lat. Forholdsord (foran Vokaler og h; foran t abs, foran andre Konsonanter a), fra (i fjernende Bet). — I Handelssproget »til Afsendelse fra«, »Udskibning i«, o. s. v. <section end="ab"/> <section begin="Ab"/>'''Ab,''' hebr. (og fællessemitisk) Ord for Fader, hyppig anvendt i Egennavne, f. Eks. Absalom (egl. abi-shalom »min Fader, d. e. Gud er Fred«) ell. Abija (»min Fader er Jah[ve]«). Anvendes i Gl. Testamente som Betegnelse for Læreren, Præsten, Raadgiveren; om Jahve som Israels Gud. I Aramaisk, som bl. a. taltes i Palæstina paa Kristi Tid, hedder det i den Kasus, der benyttes som Vokativ: Abba. Saaledes ofte benyttet som Æresbetegnelse for jødiske Skriftlærde, endvidere i Tiltale til Gud. De aramaisktalende Kristne benyttede Ordet i deres Bønner, hvorfra det gik over til de græsktalende. I det ny Testamente forekommer det 3 Gange, saaledes f. Eks. Rom. 8, 15: Abba Fader! Fra den syriske Kirke er Ordet Abba gaaet over i den vestlige i Formen Abbas (Abbed), som Betegnelse for en Munkeforstander. J. P. <section end="Ab"/> <section begin="Ab"/>'''Ab,''' hos Jøderne Kirkeaarets femte, det borgerlige Aars ellevte Maaned; svarer til Slutn. af vor Juli og Beg. af August. <section end="Ab"/> <section begin="Ababder"/>'''Ababder,''' Nomadefolk i Ægypten, opholder sig dels i Randen af Nildalen dels i Ørkenen mellem Nildalen og det røde Hav omtr. fra Vendekredsen til Kene’s Bredde. A. hører ligesom deres sydlige Naboer, Bischarinerne, til Bedscha-Folkene (s. d.), men har mistet deres opr. Sprog og antaget arabisk. Desuden har de antaget Fellahernes Klædedragt, men i andre Henseender ligner de ganske Bischarinerne. De bor i Maattetelte og har Hjorde af Faar og Kameler. H. P. S. '''Abacá,''' se Manilahamp. <section end="Ababder"/> <section begin="Abaco"/>'''Abaco''' [↱a-], Store- og Lille- (ell. Lucaya), to af de nordlige, britiske Bahama-Øer i Vestindien, tilsammen 2580 km2, men med kun c. <section end="Abaco"/><noinclude><references/></noinclude> 6310jwjpojdc02e9s7z3drqumsbwixb 104 107490 429497 2026-06-17T15:23:19Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "2500 Beboere. De er kun i ringe Grad opdyrkede, men leverer godt Skibstømmer. I Nærheden ligger Green Turtle Cay med den lille By New Plymouth. M. V. <section begin="Abaco"/>'''Abaco''' [↱a-], Evaristo Felice dall’, ital. Komponist (1675—1742), levede siden 1704 som Kammermusiker (Violoncellist) ved Hoffet i München. Som Komponist af Kammermusik staar han jævnbyrdig med Corelli. Et Udvalg af hans Arbejder foreligger i ny Udgave ved A. Sandberger... 429497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>2500 Beboere. De er kun i ringe Grad opdyrkede, men leverer godt Skibstømmer. I Nærheden ligger Green Turtle Cay med den lille By New Plymouth. M. V. <section begin="Abaco"/>'''Abaco''' [↱a-], Evaristo Felice dall’, ital. Komponist (1675—1742), levede siden 1704 som Kammermusiker (Violoncellist) ved Hoffet i München. Som Komponist af Kammermusik staar han jævnbyrdig med Corelli. Et Udvalg af hans Arbejder foreligger i ny Udgave ved A. Sandberger i »Denkmäler der Tonkunst in Bayern« I (1900). A. H. <section end="Abaco"/> <section begin="ab actis"/>'''ab actis''' (lat.) kaldtes i den senere rom. Kejsertid det Personale, som havde med Førelsen af Retsprotokollerne at gøre. H. H. R. <section end="ab actis"/> <section begin="Abacus"/>'''Abacus''' [↱a-], hos Grækerne og Romerne en Tavle ell. et Bræt til Terninger, til Optælling af Regnestene ved Udfærdigelse af Regninger og til Optegnelse af matematiske Figurer. {{Illustration}} I Bygningskunsten er A. den Plade (se Fig.), som udgør den umiddelbart under Bjælkelaget liggende øverste Del af en Søjles Kapitæl og ved sin horisontale Retning formidler Overgangen mellem det bærende og det baarne. A. er ved den doriske Søjle som en Plint, kvadratisk med lige Sideflader. I den ioniske, korinthiske og romerske Søjleorden er A.’s Sideflader profilerede og Hjørnerne afskaarne. C. A. J. <section end="Abacus"/> <section begin="Abaddon"/>'''Abaddon''' (hebr. Ord: Undergang), i Gl. Testamente digterisk Navn for Dødsriget, Scheol; efter Rabbinerne Betegnelse for det nederste Rum i Helvede. I Joh. Aab. 9, 11 brugt personificeret (som Hades 6, 8) om Dødsrigets ødelæggende Engel, Fyrste over de dæmoniske Græshopper. I Johs. Ewald’s »Adam og Eva« optræder A. som en af de onde Aander. J. P. <section end="Abaddon"/> <section begin="Abadie"/>'''Abadie''' [aba↱di], Paul, fr. Arkitekt af Viollet-le-Duc’s Skole, (1812—84), fik 1845 Ansættelse ved Restaureringen af Nôtre-Dame-Kirken i Paris. Hans arkitektoniske Hovedværk er Kuppelkirken Sacré-Coeur, som fra Montmartre’s Højdedrag behersker hele Paris; Opførelsen, der begyndte 1876, blev efter hans Død fortsat, men er endnu ikke helt fuldendt. C. A. J. <section end="Abadie"/> <section begin="Abai"/>'''Abai''' [↱aba^i], hed i Oldtiden en By i det græske Landskab Fokis. Den havde en Apollo-Helligdom og et Orakel, som tidlig nød stor Anseelse (Lyderkongen Kroisos spurgte det til Raads), og hvor der allerede paa Perserkrigenes Tid havde samlet sig store Skatte. Xerxes’ Hær plyndrede og opbrændte Templet paa Marchen mod Athen (480); en lgn. Skæbne ramte det i den hellige Krig (346). Hadrian byggede et mindre Apollo-Tempel paa Stedet. Ruiner af Byen og Helligdommen findes ved Landsbyen Exarcho paa Toppen af et Bjerg med prægtig Udsigt. C. B. '''Abai,''' se Nilen. <section end="Abai"/> <section begin="Abailard"/>'''Abailard''' [abæ’la.r], Pierre, skolastisk Teolog og 12. Aarh.’s dristigste Tænker, f. 1079 i Palais (Palatium) i Bretagne, d. 1142. Forældrene var meget fromme Folk, der endte deres Dage i Klostret. Hans betydeligste Lærere var Nominalisten Roscellin og Realisten Vilhelm af Champeaux, Lærer ved Domskolen i Paris, men fuld af Selvtillid følte han sig dem overlegen; han rettede sin skarpe Kritik mod dem og optraadte selv som Lærer forsk. Steder i Paris’ Omegn, til sidst paa Genoveva-Bjerget. Af Trang til fl. teologiske Kundskaber rejste han til Anselm i Laon, men heller ikke denne kunde tilfredsstille ham, og i Bevidstheden om, at det ikke var Flid, men Geni, der bragte ham frem, drog han atter til Paris, hvor Ynglinge fra alle Lande flokkede sig om hans Lærestol. Dette Ophold blev skæbnesvangert for ham. Han blev optagen i Kanniken Fulbert’s Hus for at læse med dennes smukke og begavede Broderdatter Heloise. Mellem den 38aarige A. og den 17aarige Pige udviklede der sig snart et Kærlighedsforhold, »de skiftede flere Elskovsord end videnskabelige Udtryk, flere Kys end Sentenser«, og i Stedet for teologiske Værker skrev A. Elskovssange, Skolastikeren blev Troubadour. Da Fulbert opdagede Forholdet, blev han rasende og jog A. bort, men denne bortførte Heloise til sin Søster, hvor hun fødte ham en Søn. Fulbert blev forsonet, da A. hemmelig lod sig vie til Heloise, og optog hende igen i sit Hus; men da hun ikke vilde vedgaa Ægteskabet for ikke at spærre A. Vejen til kirkelige Embeder, behandlede han hende strengt, og A. bortførte hende da til Klostret Argenteuil, hvor hun senere tog Sløret. I Raseri herover lod Fulbert ham overfalde og gilde. Harme og Skam drev ham i Klostret Skt Denys. Ogsaa her flokkedes Disciple om ham, men hans dristige Lærdomme satte de kirkelige Myndigheder i Bevægelse, og 1121 blev han stævnet for Synoden i Soissons, der tvang ham til at brænde sin Bog om Treenigheden og dømte ham til Klosterfængsel. Straks efter sat i Frihed rejste han tilbage til Skt Denys, men her blev han lagt for Had, fordi han havde opdaget, at Klostrets og Frankrigs Skytspatron, Dionysios Areopagitten, havde været Biskop i Korinth og ikke i Athen; han flygtede derpaa til et Kloster i Champagne, hvor han byggede et Bedehus, kaldet Paraklet. Valgt til Abbed for Skt Gildas’ Kloster i Bretagne gjorde han Paraklet til et Nonnekloster og Heloise til dets Abbedisse; her besøgte han hende tit, prædikede for hendes Nonner og brevvekslede med hende. Da Skt Gildas’ Munke stræbte deres strenge Abbed efter Livet, flygtede han derfra. 1136 træffer vi ham igen som Lærer paa Genoveva-Bjerget. Hans Ry og hans Bøger gik »over Havet og over Alperne«, selv ved Pavehoffet havde han Beundrere. Men nu rejste Tidens største Mand, Bernard fra Clairvaux, et Uvejr imod ham. A. ønskede selv et Kirkemøde; det kom i Stand i Sens 1141, men Bernard var Mødets Herre, og det dømte A. til livsvarigt Klosterfængsel, hvilken Dom stadfæstedes af Paven. A. tog nu sin Tilflugt til Peter den Ærværdige i Cluny, der fik ham forsonet med Bernard og, ved at sende en Slags Tilbagekaldelse fra A., udvirkede Pavens Tilladelse til, at han maatte ende sine Dage i hans Kloster. Her »læste han altid, bad hyppig og tav gerne«; syg blev han flyttet til Prioratet Skt Marcel, hvor han døde 21. Apr. 1142. Hans Lig blev ført til Paraklet, og 1163 lagdes det og Heloise’s i samme Kiste; deres Støv blev af Lucien Bonaparte ført til Paris, nu findes det i et Kapel paa Père <section end="Abailard"/><noinclude><references/></noinclude> nagxagwxg0lgn7wnxxf4o63103ls05e 104 107491 429498 2026-06-17T15:24:37Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Lachaise. — A. kan ikke henføres til nogen af de kendte Skoler inden for Skolastikken, han stillede sig kritisk over for alt og alle. Han var tilbøjelig til at betragte det dogmatiske som overflødigt og at nøjes med det moralske. Hedenskabets Tænkere stillede han lige med, ja over de gammeltestamentlige Profeter, de havde i det væsentlige Sandheden, men hvad disse enkelte udvalgte havde, bragte Aabenbaringen til alle. Kristus var ikke alene Religi... 429498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Lachaise. — A. kan ikke henføres til nogen af de kendte Skoler inden for Skolastikken, han stillede sig kritisk over for alt og alle. Han var tilbøjelig til at betragte det dogmatiske som overflødigt og at nøjes med det moralske. Hedenskabets Tænkere stillede han lige med, ja over de gammeltestamentlige Profeter, de havde i det væsentlige Sandheden, men hvad disse enkelte udvalgte havde, bragte Aabenbaringen til alle. Kristus var ikke alene Religionsstifter, men ogsaa Reformator af den rene Sædelov og af Fornuftreligionen. Skriftbeviset og Autoriteten er ikke det afgørende, det er Fornuften; paa sine Steder taler han dog om Troens større Rigdom fremfor Viden og tager Autoriteten i Forsvar, men han hævder, at en Overbevisning bør dannes i Frihed. I Sædelæren (»Kend dig selv«) er han Subjektivist, som Filosof indtager han en selvstændig Stilling mellem Realister og Nominalister. Hans herskende Evne var Kritik, hans Styrke en blændende Dialektik. — A.’s Skrifter udgaves første Gang af Duchesne, Paris 1616; bedste Udgave er den af V. Cousin udgivne Petri Abaelardi opera, Paris 1.—2. 1849 og 1859. (Litt.: Deutsch, »Peter A., ein kritischer Theolog« [Leipzig 1883]; A. Hausrath, »P. A.« [Leipzig 1893]; Fr. Moth, »A. og Heloïse« [Kbhvn 1905]). L. M. <section begin="Abakansk"/>'''Abakansk,''' By i det sibiriske Guv. Jenissejsk ved den c. 400 km lange Flod Abakan, nær dens Udløb i Jenissej; c. 2000 Indb., deriblandt mange forviste. Sommeren er i A. saa varm, at Vandmeloner kan trives i det fri, Vinteren derimod meget kold, og Jordbundens Produktivitet meget ringe. Der er i Nærheden af A. fl. Kulværker. I Omegnen findes talrige, gl. Gravhøje med Guld- og Kobbersager, ligesom der ogsaa mange Steder paa Klipperne findes tatariske Indskrifter. — A. kaldes ogsaa et Bjergstrøg, der gaar parallelt med Altaj fra Floden Bija til Jenissej. M. V. <section end="Abakansk"/> <section begin="abalienere"/>'''abalienere''' (af lat. aliēnus, fremmed), gøre fremmed for, udskille, berøve; i rom. Retssprog overdrage, sælge. — Abalienation, Fravenden, Bortfjærnelse af noget, Afhændelse, Overdragelse af Ejendomsret. <section end="abalienere"/> <section begin="Abaliget-Hulen"/>'''Abaliget-Hulen''' [↱åbåligæt], (ogsaa kaldet Paplika), berømt Drypstenshule ved Landsbyen Abaliget i Ungarn, Komitatet Baranya, NV. f. Fünfkirchen. Den bestaar af en 5—6 m bred, 38 m lang Indgangshule, der altid i en Højde af 3/4 m er fyldt med Vand, og under hvilken der af en Spalte sprudler en iskold Bæk frem, samt af den 950 m lange, indre Hule med de herligste Drypstensdannelser. Mærkelige Fund af Menneske- og Dyreknogler, Trin, indhuggede i Klippen, Mure og en rom. Urnegrav tyder paa, at Hulen i længere Tid har tjent til Opholdssted for Mennesker. G. Ht. '''a ballata''' (ital.), i Balladestil, se Ballade. <section end="Abaliget-Hulen"/> <section begin="Abalus"/>'''Abalus''' [↱a-], en Ø i Norden, om hvilken Grækeren Pytheas (4. Aarh. f. Kr.) efter Plinius’ Beretning (37, 35) har fortalt flg.: »I Nærheden af den germanske Stamme Guionernes (Gutonernes?) Land findes en Lagune ved Navn Metuonis, der har en Udstrækning af 6000 Stadier (1130 km). En Dags Sejlads herfra ligger Øen Abalus, paa hvis Kyster Bølgerne ved Foraarstide opskyller Ravet, som udsondres af det frosne Hav. Indb. bruger det som Brændsel, men sælger det ogsaa til de nærboende Teutonere«. Timaios sluttede sig til Pytheas’ Fremstilling, men kaldte Øen Basilia. Efter Beretningens Form maa man antage, at Pytheas ikke selv har set A., men kun hørt fortælle derom. Saa interessant det end kunde være for os Nordboer at faa Rede paa, hvilken Ø der menes med Navnet A., maa dog de Forsøg, man har gjort paa at bestemme dette, betegnes som tomme Gætterier. Det er imidlertid rimeligere at søge den i Vesterhavet end i Østersøen. (Litt.: Müllenhoff, »Deutsche Altertumskunde«, I. 473 ff.). C. B. <section end="Abalus"/> <section begin="Abandon"/>'''Abandon,''' fr. [abã↱dǡ], betyder sproglig: Forladen, Opgivelse. I Søretten bruges Ordet alm., naar man vil udtrykke den Ret, der næsten overalt er indrømmet Ejeren af Skib ell. Ladning til i visse Tilfælde at afstaa (abandonnere) den til en anden og derved opnaa visse Fordele ell. slippe for visse Forpligtelser over for denne. Først kan nævnes den Ret til A., som Ejeren af forsikret Skib ell. Ladning har over for Forsikreren (A. kaldes i denne Bet. for »délaissement« i fr. Søret). I Alm. maa en Forsikret for at faa Forsikringssummen udbetalt føre fuldt Bevis for, at Tingen er gaaet tabt. I visse Tilfælde, hvor et saadant Bevis er umuligt, nøjes man med en stor Sandsynlighed. Fra gl. Tid er der saaledes givet ham Krav paa hele Forsikringssummen, naar Skibet er forsvundet, d. v. s. har været saa længe borte uden Efterretninger, at der er overvejende Sandsynlighed for, at det er gaaet under. Snart opstilles der i saa Henseende visse Frister, efter hvis Udløb A. er tilladt, som i Christian V’s Danske og Norske Lov 4—6—10 (Aar og Dag ell. 2 Aar), snart skal Domstolene, som i eng. Ret, i hvert enkelt Tilfælde skønne over Situationen. Sølovene for de tre nordiske Riger (1891—93) giver Skønnet et vist Spillerum, idet Bestemmelsen i § 258 er den, at der skal have manglet Efterretning om Skibet i tre Gange saa lang Tid, som der gennemsnitlig medgaar til et Sejlskibs Rejse fra det Sted, fra hvilket den sidste Efterretning havdes om Skibet, til Bestemmelsesstedet, dog mindst i 3 Maaneder. Selvfølgelig bør Retten til Forsikringssummen gøres afhængig af A., af at Forsikreren nyder godt af det forsikredes mulige Frelse. Derfor skal den Forsikrede inden en vis Frist (efter Sølovenes §§ 260—63 i Reglen 6 Maaneder) afgive en ubetinget og uigenkaldelig Erklæring om, at han vil afstaa sin Ejendom til Forsikreren imod at faa Summen udbetalt, og Ejendomsretten gaar da over, naar Beløbet er betalt. Sølovenes §§ 257 og 259 indrømmer endvidere A., naar Skibet ved Stranding ell. anden Søulykke er blevet saaledes beskadiget, at dets Istandsættelse er umulig ell. ikke kan betale sig, og dernæst naar Tingen vel bestaar endnu, men Ejerens Udsigt til at faa den igen er væsentlig forringet, idet Skib ell. Ladning er taget af Sørøvere, tilbageholdt af offentlige Myndigheder, ell. Skibet er forladt af Besætningen. Lignende Regler følges af danske og norske Forsikringsselskaber og er gældende i andre Lande; dog gaar fr. og nordamer. Ret noget videre ved at tillade A. af en delvis beskadiget Ladning, naar tre Fjerdedele henh. <section end="Abandon"/><noinclude><references/></noinclude> 5zpi4fn5nfvrm486kwjj0kj6jcs0zg3 104 107492 429499 2026-06-17T15:27:59Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Halvdelen af Værdien er tabt. — Ved den skildrede A. opnaar Tingens Ejer en Fordel; i flg. Tilfælde kan han ved A. befri sig for en Forpligtelse: Bortset fra eng. og amer. Ret indrømmes der i Alm. en Modtager af Fade med flydende Varer Ret til at slippe for at betale Fragten — forudsat at han før Modtagelsen erklærer A. — i Tilfælde af, at noget af Indholdet er flydt ud ved, at Fadet er blevet utæt, jfr. Danske og Norske L. 4—2—10; dog skal efter... 429499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Halvdelen af Værdien er tabt. — Ved den skildrede A. opnaar Tingens Ejer en Fordel; i flg. Tilfælde kan han ved A. befri sig for en Forpligtelse: Bortset fra eng. og amer. Ret indrømmes der i Alm. en Modtager af Fade med flydende Varer Ret til at slippe for at betale Fragten — forudsat at han før Modtagelsen erklærer A. — i Tilfælde af, at noget af Indholdet er flydt ud ved, at Fadet er blevet utæt, jfr. Danske og Norske L. 4—2—10; dog skal efter Sølovenes § 152 over Halvdelen være udflydt, hvilket ogsaa gælder i nogle fremmede Love. Et andet Tilfælde er hjemlet i nordisk Ret, jfr. Danske og Norske L. 4—4—6. og Sølovenes § 160, idet Befragteren, naar Skibet strander, ell. Skipperen af andre Grunde ikke kan bringe Varen frem, vel er pligtig at betale Fragt i Forhold til den Strækning, Varen er bragt frem (Distancefragt), men dog, ved straks at afstaa Varen til Skipperen, kan befri sig for at betale Distancefragten. Den tyske Handelslovbogs § 630 gaar videre, idet den udtrykkelig bestemmer, at Distancefragten kun kan kræves betalt, saa vidt Værdien af det reddede Gods rækker. I andre Lande maa Befragteren enten betale Distancefragten, uanset at den overstiger Varens Værdi, ell. ogsaa skal han slet ikke betale nogen Distancefragt. Dette sidste er eng. Rets Standpunkt, og de senere Aars internationale Søretskonferencer er gaaet i samme Retning. Overhovedet gaar Tendensen hen imod at afskaffe Reglerne om A. af Ladning uden for Forsikringsforhold. Langt vigtigere er Reglerne her om A. af Skib. I Alm. kan Rederen frigøre sig for sine af Skibsfarten opstaaede Forpligtelser ved at abandonnere Skibsformuen (d. v. s. det enkelte Skib med Tilbehør og Fragt) til de berettigede. I de nordiske Lande og Tyskland gælder en lgn. Regel, men der kan dog ikke tales om A., fordi Ansvaret altid er begrænset til disse Værdier (Skibsformuen). I England hæfter Rederen personlig, enten med hele sin Formue ell. med et vist Beløb pr. t. I den seneste Tid er et Arbejde i Gang for internationale Regler, der kombinerer disse forsk. Systemer. V. B. Om A. i folkeretlig Forstand se Kontrabande. <section begin="abandonnere"/>'''abandonnere''' [abaŋdå↱ne´rə] (fr.), opgive, forlade, afstaa (i juridisk Bet. se Abandon). <section end="abandonnere"/> <section begin="Abano (-Bagni)"/>'''Abano (-Bagni)''' [↱abano (-↱banji)], Landsby i Italien, Provins Padova, 8 km SØ. f. denne By. Bekendt for sine varme, svagt svovlholdige Kogsaltkilder, som allerede var kendt af Romerne som Aquae Aponi ell. Aquae Patavinae. Kilderne (38°—83° C.) bruges til Drikke- og Badekure, ligeledes anvendes Fangopakninger ved rheumatiske o. a. Sygdomme. E. F. <section end="Abano (-Bagni)"/> <section begin="Abano,d"/>'''Abano,d’'''[↱d-abano], Pietro, italiensk Læge, Filosof og Astrolog (1250—1316), var Lærer ved Univ. i Padova, hvor han p. Gr. a. sin Tilslutning til Averrhoës og Nyplatonikerne kom i Strid med Kirken og stilledes for Inkvisitionen; han døde i Fængslet. Det berømteste af hans Skr. er: Conciliator differentiarum, quae inter philosophos et medicos versantur (udg. fl. Gange, sidst i Basel 1535). <section end="Abano,d"/> <section begin="Abanter"/>'''Abanter,''' oldgr., forhistorisk Folkenavn, der fl. Gange nævnes i Iliaden. A. synes at have været vidt udbredte; særlig skal de have underlagt sig hele Euboia. De havde den ejendommelige Folkeskik kun at bære Baghaaret langt. De synes at have været beslægtede med det Folk, som før den »doriske Vandring«, altsaa i mykenisk Tid, boede i Argos. Endnu i hist. Tid spores enkelte Reminiscenser fra A., hvis Oprindelse ellers er ukendt. H. A. K. '''Abantu''' se Bantu. <section end="Abanter"/> <section begin="Abarim"/>'''Abarim''' (betyder Overgangslandskab, f. Eks. over en Flod, ell. det hinsides liggende), Navn paa en Bjærgkæde Ø. f. det døde Hav, Vestranden af den moabitiske Højslette. Den nordlige Del benævnes ogsaa Pisga, hvis højeste Punkt var det lige over for Jeriko liggende Nebo, hvorfra Moses iflg. 5. Mos. 34, 1 før sin Død skuede ind i det forjættede Land. J. P. <section end="Abarim"/> <section begin="à bas"/>'''à bas,''' [a-↱bɑ], (fr.), ned med, bort med. A bas les tyrans! Ned med Tyrannerne! <section end="à bas"/> <section begin="Abas"/>'''Abas,''' [↱a-], Stammeheros for Abanternes Folkestamme. Han nævnes i Sagnene som Søn af Lynkeus og Hypermnestra, Oldefader til Perseus. Han siges at have grundlagt Abai i Fokis og at have erobret Euboia. Berømt var hans Skjold i Hera-Templet i Argos. Synet af det skræmmede de Fjender, som efter A.’s Død fejdede mod Byen. Ved en argivisk Væddekamp fik Sejrvinderen en Krans og et Skjold som Sejrspris. H. A. K. <section end="Abas"/> <section begin="Abascal"/>'''Abascal,''' José Fernando, Markis af Concordia, sp. Militær og Statsmand (1743—1821), blev 1804 udnævnt til Vicekonge i Peru, hvor han skabte ordnede Tilstande, grundede ny Kolonier, fremmede Handelen og Industrien og tog sig meget af Befolkningens aandelige Udvikling. Agtet af alle Partier nedlagde han (1816) sit Embede og vendte tilbage til Madrid. '''Abasi,''' se Astasi. '''Abassia,''' se Abchasien. '''abasso''' (ital.), egl. ned, i Handelssproget om Prisfald. <section end="Abascal"/> <section begin="Abatjour"/>'''Abatjour''' eller abajour, fr., [aba’зu.r], skraat ell. vandret siddende Vindue, som slipper Lyset ind ovenfra, f. Eks. Kældervindue, Tagvindue. Paa samme Maade benævnes et almindeligt lodret siddende Vindue, til hvis Yderside der forneden er fæstet en skraat stillet Skærm, hvorved Udsigten spærres, medens Dagslyset dog kan trænge ind, f. Eks. i Fængsler. Endelig er A. Navnet paa Reflektorer, der kaster Lyset nedad, ligesom det ofte anvendes som Betegnelse for en Lampeskærm. C. A. J. <section end="Abatjour"/> <section begin="Abattant"/>'''Abattant''' [abar↱tã], fr., Vinduer, hvor Hænglerne ikke er anbragte paa Siderne, men foroven, og som kan aabnes og holdes aabne ved Hjælp af Snore ell. Kæder. <section end="Abattant"/> <section begin="Abatvent"/>'''Abatvent''' [aba↱vâ], fr., Skraatag, som til Værn imod Blæst og Regn anbringes over Døre ell. Vinduer. Bruges ogsaa om Jalousierne i Klokketaarnes Lydhuller. <section end="Abatvent"/> <section begin="a battuta"/>'''a battuta''' (ital.), i Takt, i nøje Overensstemmelse med Taktslaget, i Modsætning til rubato ell. fri, recitativisk Gengivelse. S. L. <section end="a battuta"/> <section begin="Abauj-Torna"/>'''Abauj-Torna''' [↱åbå-uj-↱tornå], Komitat i Øvreungarn, N. f. Theiss, de 1881 forenede Komitater Abauj og Torna, begrænses af Komitaterne Gömör, Zips, Sáros, Zemplin og Borsod; det er 3260 km2 og har (1900) 192258 Indb., deraf 62 <section end="Abauj-Torna"/><noinclude><references/></noinclude> bfmse4o53bdbn4ddi1y4gii6ham96pc 104 107493 429500 2026-06-17T15:30:06Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Magyarer, desuden Slovaker (i Bjergene) og Tyskere, Rutenere og Jøder. A. gennemstrømmes af nedre Hernád og er i det hele bjergfuldt, men mellem Bjergene findes der frugtbare Dale. I NV. ligger Tornabjergene, i Ø. Hegyaljabjergene. Frugt, Korn og Køkkenurter trives fortræffeligt, og i S. vokser der ogsaa en udmærket Vin (Szantóer). Kvæg og Vildt findes i rigelig Mængde. I Bjergene udvindes Jern, Guld og Sølv. Tornabjergene bestaar af Kalk og danne... 429500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Magyarer, desuden Slovaker (i Bjergene) og Tyskere, Rutenere og Jøder. A. gennemstrømmes af nedre Hernád og er i det hele bjergfuldt, men mellem Bjergene findes der frugtbare Dale. I NV. ligger Tornabjergene, i Ø. Hegyaljabjergene. Frugt, Korn og Køkkenurter trives fortræffeligt, og i S. vokser der ogsaa en udmærket Vin (Szantóer). Kvæg og Vildt findes i rigelig Mængde. I Bjergene udvindes Jern, Guld og Sølv. Tornabjergene bestaar af Kalk og danner en karstagtig Højslette med mærkelige Drypstens- og Ishuler. Komitatet har til Hovedstad Kaschau (ung. Kassa). G. Ht. '''Abazzia,''' se Abbazia. '''Abba''' [↱a-], se Ab. <section begin="Abbadiderne"/>'''Abbadiderne,''' arab. Herskerslægt i Spanien (1023—1091). Under de Uroligheder, der hjemsøgte det arab. Spanien i det umajjadiske Kalifats sidste Dage, bemægtigede Kadien Abu-l-Kasim sig Magten i Sevilla (1023). Han blev Stifteren af et Dynasti, der efter en af hans Forfædre, Abbad, kaldes A. Hans Søn, Mutadid (1042—69), udvidede ved en haard og hensynsløs Politik det nydannede Riges Magt, og hans Erobringer kom hans Søn og Efterfølger, Mutamid (1069—91), til gode. Men denne var en daarlig Statsmand, som ikke forstod at besværge de Farer, der samtidig truede fra Nord fra de Kristne og fra Syd fra Berberne i Marokko. For at værge sig mod de første indkaldte han selv Berberfyrsten Jusuf ibn Taschfin, men denne gjorde sig derefter til Herre i Landet, støttet af Gejstligheden, og Mutamid maatte vandre som Fange til Afrika, hvor han døde 1095. Hans Regering har kulturhist. Bet. som den spansk-arabiske Digtnings ypperste Blomstringstid; han var ogsaa selv Digter, og hans Hof blev et Samlingssted for alt, hvad der havde Navn i vestarabisk Kultur, men desværre krævede de samtidige Forhold ikke en Skønaand, men en Feltherre og Statsmand. En Del af hans Digte er oversatte af Schack: »Poesie und Kunst der Araber in Spanien und Sicilien«, I, Pag. 245—333, hvor ogsaa et Omrids af A.’s Historie er fremstillet. J. Ø. <section end="Abbadiderne"/> <section begin="Abbadie d"/>'''Abbadie d’''' [d-aba↱di], Antoine Thomson (1810—97) og Arnould Michel (1815—93), Opdagelsesrejsende, Sønner af en fr. Emigrant, fødte i Dublin, men opdragne i Frankrig. 1837 begav de sig til Massaua ved det røde Hav og berejste nu, dels sammen, dels hver for sig, en stor Del af Abessinien og de Syd herfor liggende, hidtil næppe kendte Landskaber Enarea og Kaffa. Efter at have overvundet store Vanskeligheder vendte de 1848 tilbage til Frankrig med en rig Høst af videnskabelige Skatte, deriblandt en Samling af abessiniske og amhariske Manuskripter — den mest fuldkomne i Europa. Antoine har givet en Beskrivelse af denne i Catalogue raisonné des manuscrits éthiopiens (Paris 1859), ligesom han nøjagtig har bestemt henved 900 Punkter i Abessinien med Hensyn til Højde og Beliggenhed (Géodésie d’Éthiopie [Paris 1860—63]). 1868 udgav Arnould en udførlig Beskrivelse af Brødrenes samtlige Rejser under Titel Douze ans dans la Haute-Éthiopie (Paris 1868, 2 Bd.). Antoine skænkede 1896 det fr. Videnskabsselskab sit 1858 grundede Observatorium Abbadia i Basses Pyrénées paa Betingelse af, at dette skulde udarbejde en Stjernekatalog; heraf er udg. fl. Bd.: Observations faites au cercle méridien 1899—1904. C. A. '''Abbagamba,''' se Næsehornsfugle. '''abbandonamente''' [-baŋ-] (abbandonatamènte), ogsaa con abbandòno (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: Med Inderlighed i Foredraget. <section end="Abbadie d"/> <section begin="Abbas I"/>'''Abbas I,''' den Store, Shah af Persien af Sefevidernes Dynasti (1586—1628). Han gjorde med haard Haand Ende paa de anarkiske Tilstande, der havde hersket i Persien i en Aarrække. Høvdingen Murschid Kuli, der havde hjulpet ham paa Tronen, lod han myrde, da han truede med at blive Herskeren for mægtig. A. brød de tyrkiske Krigerstammers Magt ved at slutte dem sammen i et Forbund, de saakaldte Shahseven’er, der stod helt i hans Tjeneste, og ved at skabe en særlig Hær af kgl. Lejetropper, som udrustedes1 med Geværer (Ildvaabnenes første Forekomst i Persien). Han sikrede Grænsen i Nordøst ved at tilføje Uzbegerne et afgørende Nederlag, gik sejrrigt frem mod Osmannerne og erobrede endog Bagdad. Med et skarpt Blik for de Farer, der truede Orienten fra de teknisk overlegne Europæeres Side, spillede han Englænderne ud mod Portugiserne og berøvede derved disse deres Besiddelser i den persiske Bugt (Ormuz). A. byggede sin Magt op med ubønhørlig Haardhed, men benyttede den til at skaffe Befolkningen en i Aarhundreder ukendt Ro og forbedrede Levevilkaar. Han anlagde Veje, byggede Broer, Karavanseraier, Bazarer, hvoraf mange er i Brug den Dag i Dag, søgte at ophjælpe Handel og Industri ved at omplante nogle Tusinde af de driftige Armenere fra Djulfa i Armenien til det for dem særligt byggede Ny-Djulfa ved Ispahan. Over for de katolske Kolonisationer i Persien viste han stor Tolerance. A. lod sin ældste Søn, Sefi Mirza, dræbe, og to andre Sønner blinde og efterfulgtes paa Tronen af en Sønnesøn, Sefi I. A. II, Shah af Persien af Sefevidedynastiet (1641—66), Søn af Sefi I. Han førte en fredelig Regering, var selv en mild og over for Fremmede tolerant, men ikke betydelig Fyrste og stærkt hengiven til Vin. A. III, Shah af Persien, den sidste pers. Hersker af Sefevidernes Slægt (1732—36), blev som et Barn paa 8 Maaneder sat paa Tronen af Feltherren Tahmasp Kuli Khan, der havde afsat hans Fader Tahmasp. Ved A.’s Død besteg Tahmasp Kuli Khan selv Tronen under Navnet Nadir Shah. A. C. <section end="Abbas I"/> <section begin="Abbas Mirza"/>'''Abbas Mirza,''' pers. Prins af Kadjar-Dynastiet, c. 1783—1833. Skønt han var yngre Søn af den herskende Konge, Feth Ali Shah, blev han p. Gr. a. Moderens kgl. Byrd bestemt til Tronfølger. Som Statholder i Azerbeidjan viste han sig som en intelligent og reformivrig Mand, der bl. a. indkaldte fremmede Officerer til at reformere sin Hær. Da Persien kom i Krig med Rusland, var det A., der ledede Krigen fra pers. Side. England og Frankrig (Napoleon) kappedes om at vinde A. for sig. Han sluttede sig til Napoleon, men maatte, da denne havde lidt sit Nederlag i Rusland, indlede Underhandlinger med Rusland og endelig slutte den ugunstige Fred i Gulistan <section end="Abbas Mirza"/><noinclude><references/></noinclude> 4813g2aipjv46myasjzj262na068q9j 104 107494 429501 2026-06-17T15:41:33Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "1814. Nogle Fordele vandt han i en Krig med Tyrkiet (1821—23); derimod var en anden Krig med Rusland (1825—28) lige saa lidet heldig som den første. A. blev nu sat til at ordne Forholdene i Khorasan, men døde pludselig i Meshhed. Hans ældste Søn, Muhammed Mirza, blev Shah det flg. Aar ved Farfaderens Død. A. C. <section begin="Abbas II"/>'''Abbas II,''' Hilmi Pasha, Søn af Tevfik Pasha, f. 14. Juli 1874, blev ved sin Faders pludselige Død 7. Jan.... 429501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>1814. Nogle Fordele vandt han i en Krig med Tyrkiet (1821—23); derimod var en anden Krig med Rusland (1825—28) lige saa lidet heldig som den første. A. blev nu sat til at ordne Forholdene i Khorasan, men døde pludselig i Meshhed. Hans ældste Søn, Muhammed Mirza, blev Shah det flg. Aar ved Farfaderens Død. A. C. <section begin="Abbas II"/>'''Abbas II,''' Hilmi Pasha, Søn af Tevfik Pasha, f. 14. Juli 1874, blev ved sin Faders pludselige Død 7. Jan. 1892 Kediv af Ægypten i en Alder af kun 18 Aar. I Begyndelsen af sin Regering gjorde han nogle Tilløb til at optræde selvstændig, og i disse Bestræbelser støttedes han af det nationale ægyptiske Parti og af Frankrig, som dengang modarbejdede England; men den eng. Agent, Lord Cromer, belærte ham ved en meget energisk Optræden snart om det haabløse i at ville unddrage sig det eng. Overherredømme. Siden da har A. regeret fuldstændig »korrekt« ɔ: han har ladet Englænderne og sit af England godkendte Ministerium under Mustafa Fehmi Pasha og andre besørge alle Regeringsforretninger, og selv vedligeholdt formelt venskabelige Forbindelser baade med den eng. Agent og med Ægyptens Lensherre, den tyrk. Sultan, hvem han gentagne Gange har besøgt. Paa Ægyptens moderne Udvikling har han været ganske uden Indflydelse. J. Ø. <section end="Abbas II"/> <section begin="Abbas Pasha"/>'''Abbas Pasha,''' Vicekonge af Ægypten (1813—1854), Sønnesøn af Muhammed Ali. Under dennes tiltagende Aandssløvhed kom han i Spidsen for Regeringen, men blev fortrængt af sin Onkel Ibrahim Pasha. Denne døde imidlertid før sin Fader (1848), og Aaret efter blev A. Vicekonge. Han viste sig nu som en bigot, vellystig og grusom Fyrste, der hadede den europ. Civilisation og gjorde sig alm. forhadt. Ved Krimkrigens Udbrud stillede han sin Hær og Flaade til Sultanens Raadighed, men 13. Juli 1854 blev han funden myrdet i sit Palads. <section end="Abbas Pasha"/> <section begin="abbassamento"/>'''abbassamento''' (ital.), Sænkning, a. di mano: Haandens Sænkning, Nedslaget i Taktslagning; a. di voce: Sænkning af Stemmen. I Klaverspil betegner a. paa Steder, hvor højre og venstre Haand krydser hinanden, den Haand, der skal være underst. S. L. <section end="abbassamento"/> <section begin="Abbassīderne"/>'''Abbassīderne,''' Efterkommere af Profeten Muhammed’s Farbroder Abbas, Herskerhus i det arab. Kalifat 750—1258. Dynastiets Magt grundedes af Abul-Abbas es-Saffâh ɔ: den blodige (750—54), og hans dygtige, men hensynsløse Broder Mansur (754—775). De omstyrtede Umajjadernes Dynasti ved at benytte den religiøse Fanatisme og den pers. Befolkningsdels Had mod Araberne, men netop derfor lykkedes det heller aldrig at gøre Kalifatets mange Folkeslag til en Enhed, og snart indtraadte Forfald og Splittelse, idet egenmægtige Provinsstatholdere i Rigets Udkanter dannede sig selvstændige Riger. Mansur grundlagde Bagdad, og Dynastiets Magt afspejles i Eventyrglansen om den femte Abbasside, Harun-ar-Rashid (786—809). Efter hans Søn Mamun (813—33), der blev den arab. Videnskabs Grundlægger og Beskytter, indtræder Forfaldet. Magten gik over til de tyrk. Livvagtsanførere, og fra 10. Aarh. var A. kun Herskere af Navn. Da Mongolerne 1258 indtog Bagdad, blev den sidste regerende Kalif af A. dræbt; en Del af Slægten undkom, og en Gren fortsatte i Ægypten Tilværelsen som Kalif og Herskere af Navn, indtil 1517 den osmanniske Sultan Selim erobrede dette Land og lod formelig Kalifværdigheden overdrage til sig og sine Efterkommere. J. Ø. <section end="Abbassīderne"/> <section begin="Abbas-Tuman"/>'''Abbas-Tuman,''' Bjerglandsby i Kaukasien, russ. Guv. Tiflis, ligger 13 km NV. f. Achalzic i en af de mest maleriske Egne af Kaukasus og er paa Grund af sine varme Mineralkilder bleven et søgt Kursted. 1892 byggedes her (1292 m o. H.) det første astron. Bjergobservatorium i Rusland. <section end="Abbas-Tuman"/> <section begin="Abbate"/>'''Abbate''' (ital.) kaldes i Italien den unge gejstlige, der har modtaget Tonsuren, men endnu ikke er bleven Præst. <section end="Abbate"/> <section begin="Abbāte"/>'''Abbāte,''' Niccolo dell’, ital. Maler, f. i Modena 1512, d. i Fontainebleau 1571. »Messer Nicolo« (Nicolino) — som han kaldtes — var Elev af Billedhuggeren A. Begarelli og uddannede sig dels efter Correggio og Parmegianino, dels efter den rom. Skole (Giulio Romano). I sin Fødeby malede han talrige Vægmalerier, særlig med mytol. Emner, paa Husfaçader og til Udsmykning af Paladser, saaledes Fresker (Æneiden) i Slottet Scandiano (nu overf. paa Lærred i Museet i Modena). 1547—52 opholdt han sig i Bologna, og fra den Tid skriver sig det bekendte, stærkt beskadigede Kristi Fødsel (i Pal. Leoni, stukket af G. Gandolfi). 1552 blev han kaldt til Fontainebleau af Primaticcio, hvem han hjalp med Udsmykningen af Fontainebleau Slot. Her fik han fornyet Lejlighed til at vise sin Dygtighed som Freskomaler; hjulpen af sine Sønner udsmykkede han flere af Slottets Sale efter Primaticcio’s Tegninger og sandsynligvis ogsaa efter egne Udkast. I Slottets »store Galeri« fremstillede han Odysseus’ Historie i 57 (nu forsvundne) Felter, om hvilke v. Thulden’s tarvelige Stik giver et svagt Begreb. Største Delen af hans Produktion er overhovedet gaaet til Grunde. Det tiloversblevne — Rester i Modena, Bologna, Fontainebleau, et Par Billeder i eng. Privatsamlinger, Peters og Paulus’ Martyrdød (1547, Galeriet i Dresden) m. m. — viser ham som en Manierist, hvem Nutiden ikke kan yde den Beundring, der i rigeligt Maal tilfaldt ham i levende Live. Sammen med Primaticcio har han haft en ikke ringe Indflydelse paa Kunstudviklingen i Frankrig. A. Hk. '''abbattimento,''' d. s. s. abbassamento. <section end="Abbāte"/> <section begin="Abbazia"/>'''Abbazia,''' Abazzia, serb. Opatija, Kystby og Kursted i Østrig, Distrikt Volosca i Istrien, ligger 22 km V. f. Fiume ved Bugten ved Fiume og ved Banen fra Triest til Fiume; c. 2500 Indb. A. ligger ved Foden af Monte Maggiore, hvis indtil 1396 m høje Tinder hæver sig N. og V. f. Byen, der som Følge af denne beskyttede Beliggenhed har et mildt Middelhavsklima og en frodig sydlandsk Vegetation. I de senere Aar er A. blevet et moderne Badested og et af de mest søgte Kursteder ved Adriaterhavet. Det har c. 25000 Kurgæster om Aaret og er stærkt besøgt baade Vinter og Sommer. Byen bestaar væsentligst af Hoteller og Villaer. Langs Kysten fører smukke Veje mod Nord til Volosca og mod Syd til Ika og Lovrana. Byen har en Havn samt et gl. Kloster, hvorefter den har faaet Navn. Omegnen var tidligere beboet af en slav. Stamme (Morlakerne), men er nu fuldstændig <section end="Abbazia"/><noinclude><references/></noinclude> t4mjhvhhx044ptf2h8wmtgo1enqd9d5 104 107495 429502 2026-06-17T15:42:58Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "italieniseret. (Litt.: J. Glax, »Wintercurort und Seebad A.« [A. 1903]). G. Ht. <section begin="Abbé"/>'''Abbé''' [a↱be] (fr.), egl. d. s. s. Abbed, Klosterforstander, fik fra 16. Aarh. en udvidet Betydning ved. det mellem Pave Leo X og Kong Frants I afsluttede Konkordat, som tilkendte de franske Konger Ret til at udnævne abbés commendataires for næsten alle de fr. Abbedier; disse A. oppebar Indtægterne af Embedet, men Tjenesten passedes af en pr... 429502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>italieniseret. (Litt.: J. Glax, »Wintercurort und Seebad A.« [A. 1903]). G. Ht. <section begin="Abbé"/>'''Abbé''' [a↱be] (fr.), egl. d. s. s. Abbed, Klosterforstander, fik fra 16. Aarh. en udvidet Betydning ved. det mellem Pave Leo X og Kong Frants I afsluttede Konkordat, som tilkendte de franske Konger Ret til at udnævne abbés commendataires for næsten alle de fr. Abbedier; disse A. oppebar Indtægterne af Embedet, men Tjenesten passedes af en prieur claustral. Største Delen var yngre Sønner af adelige Familier. Snart førtes Titlen A. overhovedet af alle unge gejstlige; mange af disse var dog ikke præsteviede. Man saa dem ved Hoffet og paa alle offentlige Steder i deres let kendelige Dragt: en sort ell. mørkviolet Frakke med en lille Krave, ligesom ogsaa deres Haar var sat paa en ejendommelig Maade. Da kun faa af dem kunde gøre sig Haab om at erholde et Abbedi — man kaldte dem spøgende abbés de Ste. Espérance — fungerede nogle som Huslærere, Skriftefædre e. l. i ansete Familier, medens andre helligede sig til Forfattervirksomheden. A. udøvede stor Indflydelse paa Selskabslivet og paa den fr. Litt. i 17. og 18. Aarh., og først med Revolutionen var deres Rolle udspillet. <section end="Abbé"/> <section begin="Abbe"/>'''Abbe''' [↱äbi], Cleveland, amer. Astronom og Meteorolog, f. 3. Decbr 1838 i New York, blev 1860 ansat ved Coast and Geodetic Survey i Washington, 1867 Assistent ved U. S. Naval Observatory smst., 1868 Direktør for Observatoriet i Cincinnati, 1871 Meteorolog ved Weather Bureau i Washington og fra 1886 Prof. i Meteorologi ved Columbia University. I Fagskrifter har A. publiceret en Række astron. Afh. om Kometer, Stjernetaager o. l. 1873—88 udgav A. Annual summary and review of progress in meteorology. J. Fr. S. <section end="Abbe"/> <section begin="Abbe"/>'''Abbe''' [↱a-], Ernst, tysk Optiker, f. 23. Jan. 1840 i Eisenach, d. 14. Jan. 1905. A. studerede i Jena og Göttingen, tog det sidste Sted Doktorgraden med en fys. Afh., bosatte sig i Jena 1863 som Privatdocent i Matematik, Fysik og Astronomi og blev ekstraordinær Prof. ved Univ. 1870. Siden 1866 havde A. staaet i Forbindelse med Carl Zeiss, der ønskede Hjælp til Forbedring af Mikroskopet. Denne Hjælp blev i rigeligt Maal ydet af A., der udarbejdede Instrumentets Teori med en Grundighed som ingen anden, og ved hvis Hjælp Værket naaede op til en ledende Stilling paa Verdensmarkedet. 1875 blev A. Deltager i Forretningen, og da Zeiss var død (1888), overtog A. helt Ledelsen. Værket gav nu et stort Overskud, men A. vilde ikke drive det til egen Fordel; han oprettede 1891 et kooperativt Foretagende, »Carl Zeiss Stiftelsen«, til hvilken han overdrog hele Fabrikationen. Herved sikredes der Arbejderne gode Vilkaar, samtidig med at Stiftelsen kunde bortgive store Summer til almennyttige Øjemed. — Da A. havde set, at de eksisterende Glassorter ikke var tilstrækkelige til at fjerne alle Fejl i Mikroskopet, tog han sig for sammen med Dr. Schott at fremstille ny Glassorter. Med Statsstøtte oprettedes det glastekniske Institut i Jena, hvorfra der er udgaaet fortrinlige Glassorter, ikke alene til optisk Brug, men ogsaa til Fremstilling af Termometre og kem. Glassager. (Litt.: »Beiblätter zu den Annalen der Physik«, Bd. 29, S. 1185 [1005]). K. S. K. {{Illustration}} <section end="Abbe"/> <section begin="Abbed"/>'''Abbed''' er egl. det syrisk-græske Abbas (hebr. Ab) ɔ: Fader og brugtes i Oldtiden først som Æresnavn for Munkene i Alm., snart dog særlig om Klosterforstanderen, der ogsaa kaldtes Arkimandrit (dette Navn holdt sig i den østerlandske Kirke). Ordet A. trængte igennem i Vesterland og blev ved Benediktinerreglen alm. udbredt. Fl. senere Ordener brugte dog andre Forstandernavne: Prior (Karteuser, Johannitter, Dominikanere, Karmelitter, Augustinere), Guardin (Franciskanerne), Superior, Præpositus, Rector (Jesuitterne) o. s. v. Fra gl. Tid valgte Munkene selv deres A.; de skulde ikke tage Hensyn til Alder, men til Dygtighed; Stiftets Biskop indviede ham. Det fri Abbedvalg strandede dog snart. Bisperne, der paa Kalkedon-Mødet (451) havde faaet Tilsyn med Klostrene i deres Stifter, benyttede i 6. og 7. Aarh. deres Overhøjhed til efter eget Tykke at indsætte Abbeder. Klostrene kæmpede herimod og naaede ofte Eksemtion ɔ: hel ell. delvis Frigørelse fra Bispens Retshøjhed; umiddelbart under Pavens Værn stilledes enkelte Klostre (som Fulda), senere stundom hele Ordener ell. Kongregationer, som Cluniacensere, Cisterciensere og Præmonstratensere. Tidlig i Middelalderen udvikledes den Skik, at Kongerne tog Klostrene under deres Værn, fritog dem for Afgifter og Ydelser, men indsatte til Gengæld A. og voldte Klostrene ny Afhængighed. Karolingerne gjorde endog verdslige Tjenere og Stormænd til »Lægabbeder« (Abbacomites), der lod Priorer varetage de egl. klosterlige Hverv, medens de selv nød deres Embedes rigelige Indtægter og til største Skade for Klostertugten holdt Hof bl. Munkene. Selv da denne Uskik var udryddet, vedblev Klostrenes Afhængighed af Kongen. Bl. Angelsachserne havde A. høj Rang og betydelig Magt, bl. de klosterivrige Irer endog en Stilling som Clanhøvdingens, hævet over Bispen. A.’s ydre Magt <section end="Abbed"/><noinclude><references/></noinclude> kgvcjka32x8jorhckip2htp24kkrng5 104 107496 429503 2026-06-17T15:44:40Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "steg. Da Kirken naaede sin største Vælde, blev Abbedvalget mere frit. Skønt A. egl. kun maatte styre eet Kloster, fik han nu ofte Styrelsen af flere; en enkelt A. kunde ogsaa faa Overtilsyn med andre, saaledes A. i Cluny som »Archiabbas« over de øvrige Cluniacenserklostre. Ligesom Bispen havde A. Stemme paa Kirkemøderne, og adskillige havde Ret til bispelige Værdighedstegn som Hue (Mitra), Ring og Stav, de var ofte højbyrdige og optraadte gerne me... 429503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>steg. Da Kirken naaede sin største Vælde, blev Abbedvalget mere frit. Skønt A. egl. kun maatte styre eet Kloster, fik han nu ofte Styrelsen af flere; en enkelt A. kunde ogsaa faa Overtilsyn med andre, saaledes A. i Cluny som »Archiabbas« over de øvrige Cluniacenserklostre. Ligesom Bispen havde A. Stemme paa Kirkemøderne, og adskillige havde Ret til bispelige Værdighedstegn som Hue (Mitra), Ring og Stav, de var ofte højbyrdige og optraadte gerne med stort og pragtfuldt Følge; hyppig var de Kongens betroede Raadgivere, saaledes Suger i Frankrig. I Norden havde A. ofte Sæde i Rigsraadet, i Danmark især Sorøabbederne, i Norge A. fra Munkeliv ved Bergen. A.’s Magt svækkedes dog ofte ved Stridigheder med Bisperne, saaledes i Danmark Tvisten imellem Øm Klosters A. og Aarhusbisperne, i Norge Munkeliv og Lyse Abbeders Strid med Bergenbispen og Utstein A.’s Strid med Stavangerbispen. Ved Reformationen ophørte Abbedværdigheden i de protestantiske Lande; selv i den kat. Kirke mindskedes A.’s Betydning, og hans Navn fik mindre skarp Begrænsning (se Abbé). A. er en ægte middelalderlig Skikkelse. — Straks fra Klostervæsenets første Ordning havde A. næsten uindskrænket Magt over sine undergivne. Munken skal lyde A. som Kristus selv, og A. kan sammenkalde Munkene for at høre deres Raad, men Afgørelsen ligger ene i hans Haand. A.’s Magtmidler var Idømmelse af Bod, legemlig Tugtelse og Udstødelse af Samfundet. A. havde højest Plads i Klosterkirken og ved Bordet, ja spiste ofte ved et Bord for sig og fik mere udsøgt Kost. Tidlig blev det Regel, at A. skulde være en præsteviet Mand; de lavere Indvielser i Klostret fik han efter 787 selv Lov at fuldbyrde, de højere tilkom Bispen. H. O. <section begin="Abbedi"/>'''Abbedi,''' et Kloster under en Abbed, i Danmark saaledes Sorø, Esrom, Øm o. s. v., i Norge Nidarholm, Munkeliv, Hovedø o. s. v. A. bruges ogsaa særlig om Klosterkirken, i England om flere Katedralkirker, fordi der til dem var knyttet Munkelag med Bispen som Abbed. Se for øvrigt Kloster. H. O. <section end="Abbedi"/> <section begin="Abbedisse"/>'''Abbedisse''' (egl. Abbatissa), Forstanderinde for et Nonnekloster. I Oldtiden bruges mest Betegnelsen »Amma«, Moder. Brugen af A. forekommer først paa Kirkemødet i Arles 554, men udbredtes hurtig med Benediktinerreglen. A. skulde vælges af Nonnerne ved hemmelig Afstemning, skulde være over 30 Aar (efter Trientmødet over 40) og have været længere Tid i Klosteret; Bispen foretog Indvielsen. Hendes Magt svarer til Abbedens, men hun kan ikke bandlyse og indvie. I Klostervæsenets Blomstringstid havde A. i Reglen stor Magt og Anseelse og var ofte af Kongeæt. I Dobbeltklostrene (de østerlandske Basiliosklostre, keltiske Klostre, Fontevrault, Brigittinerklostrene) havde A. som oftest Forstanderskabet baade for Munke og Nonner. I protestantiske Lande bruges A. stundom om Forstanderinder for Stiftelser. H. O. <section end="Abbedisse"/> <section begin="Abbema"/>'''Abbema,''' Wilhelm von, tysk Kobberstikker og Raderer, f. 15. Jan. 1812 i Krefeld, d. 8. Novbr 1889 i Düsseldorf. A., Elev i Düsseldorf af J. W. Schirmer, malede først Landskaber i sin Lærers Manér, men fandt snart sit særlige Felt i reproduktiv Kunst (Landskaber efter Düsseldorferne, saaledes Nordmanden Cappelen’s »Norsk Landskab« m. v.). A. Hk. <section end="Abbema"/> <section begin="Abbeokuta"/>'''Abbeokuta,''' [äbjə↱ku.ta], tidligere Hovedstad i Kongeriget Egba, Øvre-Guinea, 89 km fra Kysten ved den sejlbare Flod Ogun, c. 150000 Indb. Byen med omliggende Distrikt indlemmedes 1892 i den eng. Koloni Lagos. Op over Byens straatækte Negerhytter rager den kristne Kirke. Flere Missionsselskaber arbejder ihærdig for Kristendommens Udbredelse. A. har stor Handel med Palmeolie, der paa Ogun ell. pr. Jernbane befordres til Lagos, over hvilken By der saa til Gengæld indføres europæiske Industrivarer. C. A. <section end="Abbeokuta"/> <section begin="Abbeville"/>'''Abbeville''' [abö↱vil], (lat. Abbatis Villa), By i det fr. Depart. Somme, ved Floden Somme (20 km fra dens Munding i Kanalen) og ved Nordbanen. 20704 Indb. (1906). Da Somme’s Munding tilsander stærkt, har A., uagtet den ved en Kanal er sat i Forbindelse med Havet, kun ringe Søhandel. Derimod drives der en betydelig Industri, navnlig i Klæde, Fløjl, Sejldug og Sukker. A. har en Handelsdomstol, mange Klostre og Skoler, samt et arkæol. og et naturhistorisk Museum. Berømt er den gotiske Skt Vulfran-Kirke. I Somme-Dalen nær A. gjorde Boucher de Perthes sine betydningsfulde palæolitiske Fund. — Allerede Romerne havde ved A. en befæstet Plads. A. var Hovedstad i Grevskabet Ponthieu. G. Ht. <section end="Abbeville"/> <section begin="Abbeville"/>'''Abbeville''' [↱äbəvil], By i U. S. A., Stat South Carolina, ligger 160 km V. f. Columbia ved Banen fra Columbia til Atlanta. (1910) 4459 Indb. 12 km S. f. Byen har man fundet Guldlejer, der dog ikke udnyttes. H. P. S. <section end="Abbeville"/> <section begin="Abbiatograsso"/>'''Abbiatograsso,''' Abbiagràsso, By i Italien, Provins Milano, ligger 24 km VSV. f. Milano ved Naviglio Grande og ved Banelinien Milano-Mortara. (1901) 8009 Indb. A., der omgives af Mure, ligger i en frugtbar risavlende Egn og er navnlig bekendt for sine Silkespinderier. 1167 blev A. erobret af Kejser Frederik I. 1313 blev Guelferne ved A. slaaet af Matteo Visconti. Den berømte Ridder Bayard døde her 1524. <section end="Abbiatograsso"/> <section begin="Abbot"/>'''Abbot''' [↱äbət], Charles Greeley, amer. Astrofysiker, f. 31. Maj 1877 i Wilton, New York, ansattes 1895 ved Smithsonian Astrophysical Observatory og er siden 1907 dets Direktør. Han har i talrige Afhandlinger offentliggjort sine Studier over Solens infrarøde Spektrum og over Solens Straaling, dens Variabilitet og Indflydelse paa Klimaet og har i den Anledning flere Sommere i Træk anstillet synkroniske Solobservationer paa Mount Wilson og i Algérie. Han har tillige skrevet The Sun (1912) og udg. Annals of the Astrophysical Observatory of the Smithsonian Institution II, III (1908—13). J. Fr. S. <section end="Abbot"/> <section begin="Abbotsford"/>'''Abbotsford''' [↱äbətsfə.d], ved Floden Tweed, i Nærheden af den lille By Melrose, Skotland, Bolig for Walter Scott, der købte det 1811 og lod det ombygge til en henrivende Ejendom i middelalderlig Slotsstil. A. ligger overordentlig smukt og indeholder Digterens store Samlinger af Malerier, Antikviteter, Bøger og Manuskripter, der bevares med stor Veneration. <section end="Abbotsford"/> <section begin="Abbott"/>'''Abbott''' [↱äbət], Charles, eng. Retslærd, (1762—1832), berømt som Søretsforfatter ved sit <section end="Abbott"/><noinclude><references/></noinclude> tj2gk0jswcco2dyauh7au4a4ltiwrec 104 107497 429504 2026-06-17T16:32:34Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Hovedværk: A treatise of the law relative to merchant ships and seamen (1802). A. blev adlet 1827 som Lord Tenterden. <section begin="Abbott"/>'''Abbott''' [↱äbət], Edwin, eng. Forfatter, f. 1838 i London, Dr. teol., Skole- og Universitetsmand. A. har været Prof. i Birmingham og senere i Cambridge samt Rektor ved City of London school, som ved ham er blevet en af Englands ypperste Undervisningsanstalter. A. har bl. a. skrevet: Cambridge sermons (... 429504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hovedværk: A treatise of the law relative to merchant ships and seamen (1802). A. blev adlet 1827 som Lord Tenterden. <section begin="Abbott"/>'''Abbott''' [↱äbət], Edwin, eng. Forfatter, f. 1838 i London, Dr. teol., Skole- og Universitetsmand. A. har været Prof. i Birmingham og senere i Cambridge samt Rektor ved City of London school, som ved ham er blevet en af Englands ypperste Undervisningsanstalter. A. har bl. a. skrevet: Cambridge sermons (1875); Through nature to Christ (1877); de anonyme Romaner Philochristus (1878) og Onesimus (1882), Newmanism (1891), The spirit on the waters (1897) samt Arbejder om Francis Bacon. <section end="Abbott"/> <section begin="Abbott"/>'''Abbott''' [’äbət], 1) Jacob, nordamer. Forfatter, f. 14. Novbr 1803, d. 31. Oktbr 1879. Sit Ry som Forfatter skabte han først ved Young christian series (4 Bd.), men det er dog særlig som Forfatter af Skrifter for den opvoksende amerikanske Ungdom, at hans Navn er blevet kendt. Bl. disse Skrifter maa særlig nævnes: Rollo books (28 Bd.), Harper’s storybooks (36 Bd.) og The Franconia stories (10 Bd.), hvoraf flere er oversatte paa andre Sprog. Efter hans Død blev udg. af hans Efterladenskaber: The young christian (New York 1882), hvori hans Biografi findes. 2) John Stevens Cabot, foreg.’s Broder, amerik. Præst og Forfatter, f. 1805. d. 17. Juni 1877. Han har bl. a. skrevet The mother at home (New York 1844), et Værk, der er overs. paa fl. Sprog, og har desuden skaffet sig et Navn som Forfatter af historiske Skr., af hvilke det betydeligste er History of Napoleon Bonaparte (New York 1855), hvori han fører et varmt Forsvar for Napoleon’s Handlinger og Karakter, samt History of the Civil war in America og American Pioneers (12 Bd.). I. O. <section end="Abbott"/> <section begin="Abbreviatorer"/>'''Abbreviatorer,''' Embedsmænd i det pavelige Kancelli, der gør Uddrag af de indkomne Bønskrifter og udfærdiger de apostolske Skrivelser. Disse Embeder har eksisteret siden 14. Aarh., og til visse Tider har Antallet af A. været over 70; nu er deres Tal indskrænket til 11, og disse besørger nu kun den sidste Revision af Pavebrevene. L. M. <section end="Abbreviatorer"/> <section begin="Abbreviaturer"/>'''Abbreviaturer''' (lat.), Forkortelser af Ord i Skr. I Latin, hvortil der alene tages Hensyn i det følgende (i Græsk fulgtes lgn. Systemer), anvendtes A. allerede i Oldtiden, dels paa Mønter og Indskrifter, dels i Bøger, og der udvikledes hele Systemer af A., hvoraf det mest bekendte er de Tironiske Noter. I Middelalderen, hvor det gjaldt at spare paa det kostbare Pergament, blev Anvendelsen af A. i Bøger hyppigere, navnlig fra 13. Aarh. Der kan skelnes mellem forsk. Arter af A. Den ældste bestod deri, at man nøjedes med at skrive det første Bogstav ell. nogle af de første Bogstaver af et Ord og derefter ved særlige Tegn antydede, at Ordet ikke var skrevet helt ud; det var dog i Reglen kun ved hyppig forekommende Ord, at denne Slags A. lod sig anvende. Endvidere afkortede man ofte saaledes, at man skrev Ordets første og sidste Bogstav (eventuelt ogsaa enkelte af de mellemliggende) og betegnede A. ved at sætte en Streg over Ordet. Der fandtes desuden mange Tegn med særlig Betydning, som repræsenterede enten et Bogstav ell. en Stavelse; af disse Tegn var der dog adskillige, der kunde bruges i fl. l Betydninger, som varierede efter det Bogstav, ved hvilket de anbragtes. Fremdeles kunde A. ogsaa antydes ved mindre Bogstaver, som anbragtes foroven i Linjen, og endelig var der for visse alm. anvendte Ord vedtagne Tegn. Efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse gik A. efterhaanden af Brug, uagtet de i de ældste trykte Bøger anvendtes en Del. Nu anvendes de kun i ringe Udstrækning (f. Eks. &). (Litt.: A. Cappelli, Lexicon abbreviaturarum [2. Opl Milano 1912]). H. H. R. Angaaende de nu alm. forekommende A., der benyttes f. Eks. i Musikken, i enkelte Videnskaber, i Korrespondance o. s. v., henvises til de enkelte Bogstaver. <section end="Abbreviaturer"/> <section begin="abbreviēre"/>'''abbreviēre''' (af lat. brevis, kort), forkorte, anvende Forkortelser i Skr. — Abbreviation, Forkortelse. '''Abbuna,''' d. s. s. Abuna. '''A-b-c,''' se Alfabet. <section end="abbreviēre"/> <section begin="abcdere"/>'''abcdere''' betegner i Musik, at man ved Sangøvelser paa hver enkelt Tone synger Tonens Bogstavnavn i det musikalske Alfabet — c-d-e-f-g-a-h — i Stedet for at synge alle Toner paa en og samme Vokal ell. med anden underlagt Tekst. Smlg. solfeggiere og vokalisere. S. L. <section end="abcdere"/> <section begin="Abchaser"/>'''Abchaser,''' et Bjergfolk i den vestlige Del af Kaukasus, der bebor begge Skraaningerne af Bjergkæden og Østkysten af det sorte Hav fra Ingur til Ruban (Abchasien), i det russ. Statholderskab Kaukasien, og til Naboer mod N. har Adycherne ell. de egl. Tsherkesser, mod S. Suanerne og Mingrelierne. De kalder sig i deres eget Sprog Abssua ell. Absne, kaldes af Georgierne Bsyb og hører til den vestl. Gren af Kaukasus-Folkene ell. Tsherkesserne i videre Forstand. De inddeles i flg. Stammer: Ssadserne ell. Dshigeterne, Absne ell. Abchaserne, Sambal ell. Zebeldinerne paa den sydl. Side af Bjærgkæden samt Barakai, Bag, Schegerai-Tam, Kisilbek, Baschilbai og Basschog paa den nordl. Side. De adskiller sig fra de egl. Tsherkesser saavel ved deres mere aristokratiske Samfundsordning som ved Fysiognomi og Legemsbygning. De er sædvanligvis af Middelstørrelse, mørke af Hudfarve med uregelmæssige Træk og magre, men kraftig byggede. Deres Hovedbeskæftigelse er Agerdyrkning og Kvægavl, men ved Siden heraf driver de ogsaa Vin- og Biavl. A.’s Fødemidler bestaar væsentlig i sur Mælk, Majskager og Faarekød; deres Hytter ligger spredte i Skovene og er i Reglen dannede af sammenflettede Vidjer med et Tag af Bregner. De nærer stor Pietet over for de døde, og Begravelsesstederne er forholdsvis langt bedre vedligeholdte end de levendes Boliger. Hovedmassen er Muhammedanere, men de har kun bevaret de ydre Former af Muhammed’s Lære, en enkelt Stamme bekender sig til Kristendommen. Antallet af A. ansloges før 1864, da de kom under Rusland, til 125000, men senere er største Delen udvandret til Tyrkiet; under den russisk-tyrkiske Krig 1877—78 udvandrede saaledes c. 32000 Personer. Bønderne har til visse Tider staaet i et meget haardt <section end="Abchaser"/><noinclude><references/></noinclude> cxuiu6c34zt386u73yirmxx4knvxx89 104 107498 429505 2026-06-17T16:34:11Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Afhængighedsforhold til Fyrsterne; siden 1. Marts 1870 er Livegenskabet imidlertid gennemgaaende afskaffet, og en Del af Fyrsterne er traadt i russ. Tjeneste. Ogsaa Administrationen og Retsplejen er sat i System, og de blodige Kampe, hvortil Blodhævnen gav Anledning, er ophørte. H. P. S. <section begin="Abchasien"/>'''Abchasien,''' Landskab i det russ. Statholderskab Kaukasien, strækker sig langs Østkysten af det sorte Hav fra Anapa i Nærheden af... 429505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Afhængighedsforhold til Fyrsterne; siden 1. Marts 1870 er Livegenskabet imidlertid gennemgaaende afskaffet, og en Del af Fyrsterne er traadt i russ. Tjeneste. Ogsaa Administrationen og Retsplejen er sat i System, og de blodige Kampe, hvortil Blodhævnen gav Anledning, er ophørte. H. P. S. <section begin="Abchasien"/>'''Abchasien,''' Landskab i det russ. Statholderskab Kaukasien, strækker sig langs Østkysten af det sorte Hav fra Anapa i Nærheden af Kertsch-Strædet til Anaklia ved Ingur-Floden, mellem Kaukasus’ Sydskrænt og Havet, det nuv. Suchum’ske Militærdistrikt, 7315 km2 med (1904) 107800 Indb. Landet er bjergfuldt og dækket af tætte Ege- og Valnød-Skove; i Dalene dyrkes Majs, Hvede, Vin og Figen. Der udføres Ræveskind, Honning, Voks og Buksbomtræ. A. (Abassia) var som Naboland til det allerede i den graa Oldtid berømte Kolchis (Mingrelien) kendt af de gamle Kulturfolk, der kaldte Landets Beboere Avagos ell. Abasgi. 550 e. Kr. fandt den kristne Tro Indgang; i 11. Aarh. kom Landet ind under Georgien. Rusland traadte allerede 1154 i venskabelig Forbindelse med A., idet Storfyrst Isjalaf Mstislawitsch det nævnte Aar ægtede en abchasisk Fyrstedatter. Midt i 15. Aarh. kom Landet imidlertid under tyrkisk Herredømme, og Befolkningen blev muhammedansk. De abchasiske Fyrster af Huset Charvachidse stillede sig 1824 under russ. Overhøjhed. Ved Freden i Adrianopel 1829 begyndte Ruslands Erhvervelse af A. Langs med Havet opstod der en Række russ. Stationer, og disse rykkede lidt efter lidt frem imod Bjergene. Først 1864 lykkedes det dog Russerne at underkaste sig hele Landet, hvorpaa Masseudvandringen til Tyrkiet begyndte. Den største By er Fæstningen Suchum ved Kysten. G. Ht. <section end="Abchasien"/> <section begin="Abd"/>'''Abd''' (arab. ɔ: Tjener) forekommer hyppig som Led i muhammedanske Navne, sammensatte med Ordet Allah ell. med et af Guds 99 Tilnavne, f. Eks. A.-ul-Hamid (den Lovpristes Tjener), A.-ur-Rahman (den Barmhjertiges Tjener) o. s. v. J. Ø. <section end="Abd"/> <section begin="Abdallah"/>'''Abdallah''' [abda↱lah], Profeten Muhammed’s Fader, en fattig Købmand i Mekka, døde kort før Profetens Fødsel (c. 570). <section end="Abdallah"/> <section begin="Abdallah Khan"/>'''Abdallah Khan''' [-↱lah-], Emir af Bochara, den sidste Fyrste af de uzbegiske Scheibaniders Hus (1533—98). Han voksede op i en Periode, hvor Transoxanien hjemsøgtes af Anarki og idelig oversvømmedes af tyrkiske Nomadestammer. 1556 banede han sig Vej til Magten, skaffede Fred indadtil, generobrede de i de urolige Tider tabte Landsdele Balch og Badachschan og regerede fra 1583 som Enehersker i Transoxanien. Under de dynastiske Stridigheder i Persien i Beg. af Abbas I’s Regering lykkedes det ham at erobre Herat og Merv, ja endog for en Tid at gøre sig til Herre over Mazenderan, Landet S. f. det kaspiske Hav. Inden A. døde, havde Perserne dog erobret alt, ogsaa Herat, tilbage. A. gjorde sig fortjent ved almennyttige Foranstaltninger, ved at bygge Moskeer og Højskoler, Hospitaler og Karavanseraier. A. C. <section end="Abdallah Khan"/> <section begin="Abd-el-Kader"/>'''Abd-el-Kader''' (fulde Navn: Sidi-el-Hadschi-Abd-el-Kader-Uled-Maheddin), Araberhøvding, f. 1807 ved Maskara, d. 26. Maj 1883 i Damaskus. Han nedstammede fra en indflydelsesrig Familie i Oran, der bestemte ham til Præstestanden (Marabût). Paa Grund af hans store Begavelse og Ærgerrighed tragtede Dejen af Algier ham efter Livet, hvorfor han blev sendt til Kairo, hvor han fuldendte sin Uddannelse. Da Dejen blev styrtet, vendte han tilbage til sin Hjemstavn, hvor en Del oprørske, arabiske Stammer stillede ham i Spidsen som deres Emir i Frihedskampen mod Franskmændene. Med 10000 Mand aabnede den unge Feltherre i Maj 1832 Krigen og førte den utrættelig til 1847, i hvilket Tidsrum A.’s krigerske Dygtighed beredte Franskmændene store Vanskeligheder. Febr 1834 maatte de anerkende ham som Emir af Maskara; Krigen fortsattes dog snart, og Franskmændene led betydelige Nederlag (bl. a. i Affæren ved Tafna 25. Apr. 1836), indtil de 1837 maatte slutte Forlig med ham. Da han atter 1839 aabnede Krigen mod dem, blev Lykken ham utro; vel kom Sultanen af Marokko ham til Hjælp, men de led i Forening et stort Nederlag ved Isly 14. Aug. 1844. og A. trak sig tilbage paa marokkansk Grund. Da Sultanen imidlertid 1847 tvang ham til at forlade Marokko, maatte han 22. Decbr s. A. overgive sig til den franske General Lamoricière. Denne vilde lade ham udvandre til Ægypten ell. Syrien, men den fr. Regering tillod det ikke; han blev fængslet og ført til Fort Lamalgue ved Toulon, 1848 til Pau, derpaa til Amboise, og først i Oktbr 1852 tillod Napoleon III ham i Frihed at trække sig tilbage til Brussa. Her levede han ivrig beskæftiget med Studier til 1855, da et Jordskælv tvang ham til at forlade Byen, hvorefter han tog Ophold i Damaskus. I denne By, hvor han 1860 med ridderlig Tapperhed beskyttede de Kristne mod Drusernes og Tyrkernes Grusomhed, tilbragte han Resten af sit Liv, idet han dog gentagne Gange besøgte Kontantinopel, Paris, London m. fl. St. og ofte for længere Tid boede i Mekka. 1869 overværede han Suez-Kanalens Aabning, i Krigen 1870 tilbød han Franskmændene sin Hjælp. — A., der i øvrigt siden 1864 var bleven ivrig Frimurer, har skrevet et religionsfilosofisk Værk, der under Titlen Rappel à l’intelligent; avis à l’indifférent (Paris 1858) er overs. fra Arabisk af Dugat; desuden har han udg. en Digtsamling, hvis Indhold er udarbejdet efter den klassiske arabiske Digtnings Forbilleder. (Litt.: Bellemare, A., sa vie politique et militaire [Paris 1863]; Churchill, The Life of A., written from his own dictation [London 1867]). J. Ø. <section end="Abd-el-Kader"/> <section begin="Abdera"/>'''Abdera,''' Handelsstad i det gl. Thrakien, Ø. f. Nestos-Flodens Munding. W. Regel (»Athen. Mitteil.« XII 161) har bestemt Byens Beliggenhed og beskrevet Ruinerne af den. Den antikke Stad laa paa et Forbjærg (Kap Bulustra) 5—7 km fra den store Landsby Bulustra. Den havde to Havne, en paa Øst- og en paa Vestsiden af Forbjærget, og var paa Landsiden (mod N.) forsvaret af en stærk Mur. — Byen var en ionisk Koloni, efter Herodot (I 168) anlagt af Timesios fra Klazomenai (c. 650 f. Kr.); den blev dog snart ødelagt af Thrakerne, men genopbygget af Udvandrere fra den ioniske Stad Teos (543 f. Kr.). Abdera’s Blomstringstid falder kort <section end="Abdera"/><noinclude><references/></noinclude> 0p9bh6gq0byfpq33dbttq62kmtd3w33 104 107499 429506 2026-06-17T17:36:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "efter Perserkrigene, og i 5. Aarh. f. Kr. frembragte den fl. betydelige Mænd (Protagoras, Demokritos o. fl..). Til Trods herfor stod Indbyggerne dog i et saadant Ry for Enfoldighed, at Navnet »Abderit« fik samme Betydning som »Molbo« i Danmark. Denne Forestilling har den tyske Digter Wieland benyttet til sin komiske Roman »Abderitternes Historie«. C. B. '''Abderit''' se Abdera. '''Abderitisme,''' d. s. s. Enfoldighed, indskrænket Væsen, smlg. Ab... 429506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>efter Perserkrigene, og i 5. Aarh. f. Kr. frembragte den fl. betydelige Mænd (Protagoras, Demokritos o. fl..). Til Trods herfor stod Indbyggerne dog i et saadant Ry for Enfoldighed, at Navnet »Abderit« fik samme Betydning som »Molbo« i Danmark. Denne Forestilling har den tyske Digter Wieland benyttet til sin komiske Roman »Abderitternes Historie«. C. B. '''Abderit''' se Abdera. '''Abderitisme,''' d. s. s. Enfoldighed, indskrænket Væsen, smlg. Abdera. <section begin="Abd-er-Rahman"/>'''Abd-er-Rahman,''' Emir af Afghanistan (1879—1901), var Sønnesøn af Barakzad-Dynastiets Stifter, Dost Muhammed Khan. A.’s Fader, Muhammed Afzal Khan, rejste en Krig mod sin yngre Broder, Shir Ali, der havde overtaget Herskermagten efter Dost Muhammed’s Død. A. var under denne Krig sin Faders Feltherre. Det lykkedes ham at sætte Faderen paa Tronen, men Shir Ali kom tilbage efter Afzal’s Død og vandt en Sejr, hvorefter A. maatte flygte til Samarkand (1868). Da Shir Ali døde 1879, drog A. efter Aftale med Russerne og med Englænderne, hvilke sidste laa i Krig med Afghanistan og havde ført en Hær ind i Landet, til Afghanistan og tog Magten i Besiddelse. Som Emir forstod han med stor politisk Klogskab at holde Ligevægten mellem de to mægtige Naboer, som lurede ved hans Nord- og Østgrænse. Han sluttede en Overenskomst med Englænderne, fra hvem han siden modtog Subsidier, og forstod med Kraft og Behændighed at afværge Russernes Forsøg paa at bore sig ind i Landet. Han havde at kæmpe med forskellige Oprør, der rejstes af Medlemmer af hans Slægt, men fik Bugt med dem alle. A., der var litterært interesseret og, under Medvirkning af den lærde Radjput Sultan Muhammed Khan, forfattede en Selvbiografi (Eng. Oversættelse: The Life of Abdur Rahman, Amir of Afghanistan, ed. by Mir Munshi, Sultan Mahomed Khan, 2 Bd., London 1900), interesserede sig i sine senere Aar stærkt for den panislamitiske Bevægelse. A. C. <section end="Abd-er-Rahman"/> <section begin="Abd-er-Rahman"/>'''Abd-er-Rahman,''' arab. Statholder i Spanien, 730—32. 732 førte han en stor arab. Hær ind i Frankrig, oprev Hertug Eudes’ Hær, men blev slaaet af Karl Martel i et stort Slag mellem Tours og Poitiers og faldt selv i Slaget. <section end="Abd-er-Rahman"/> <section begin="Abd-er-Rahman"/>'''Abd-er-Rahman,''' Sultan af Marokko (1778—1859), fulgte 1823 sin Onkel, Muley-Suleiman, paa Tronen. Han forsøgte forgæves at undertvinge de næsten uafhængige Stammer inden for Rigets Omraade og gjorde sig forhadt ved sin Havesyge. Skønt ikke saa fanatisk som sit Folk, kom han i Strid med fl. europæiske Magter; 1828 tvang Østerrig ham til at give Afkald paa Tribut, og Rifpiraternes Røverier bragte ham i Krig med Spanien. 1844 kom han Abd-el-Kader til Hjælp med 15000 Mand, men blev slaaet ved Isly af Marskal Bugeaud, hvorefter Tanger og Mogador blev bombarderet af Prinsen af Joinville. Under eng. Mægling sluttede A. Fred med Frankrig; men nogle marokkanske Stammer sluttede sig nu til Abd-el-Kader og truede hans Trone; først Abd-el-Kader’s Fangenskab 1847 befriede ham for den farlige Medbejler. Ogsaa efter den Tid maatte han dog kæmpe mod indre Uroligheder. Han efterlod ved sin Død en Krig med Spanien til sin Søn Sidi-Muhammed. J. Ø. <section end="Abd-er-Rahman"/> <section begin="Abd-er-Rahman"/>'''Abd-er-Rahman''' er Navnet paa fem umajjadiske Herskere i Spanien: 1) A. I undgik ved det umajjadiske Kalifats Undergang Abbassidernes Forfølgelse og kom til Spanien, hvor han tilkæmpede sig Magten (756—88). Med megen Dygtighed og Hensynsløshed betvang han en Række Oprør og efterlod ved sin Død Spanien som et samlet Rige. Han var ogsaa en begavet Digter, af hvis Poesier enkelte Stykker er bevarede. 2) A. II (822—52), en ubetydelig Regent, var fuldstændig i Hænderne paa sine Omgivelser, bl. hvilke Virtuosen Sirjab spillede en lignende Rolle som Farinelli hos Filip IV. 3) A. III (912—61), Spaniens største Hersker, ordnede og samlede det forfaldne Rige og betvang fl. farlige Oprør. Han var den første af de spansk-arabiske Regenter, der antog Titlen »de Troendes Behersker«. Den økonomiske og militære Udvikling laa ham særlig paa Sinde; i Udenrigspolitik var han varsom og tilbageholdende. 4) A. IV (1017—18) og 5) A. V (1023—24) var ganske ubetydelige og fik ingen virkelig Magt. J. Ø. '''Abdest er den pers. Betegnelse for de rituelle Afvaskninger (arab. wudû’) som i Islam skal gaa forud for Bønnen (Koranen Sure 5. 8.). Naar Vand ikke kan skaffes ell. undværes til denne Brug (f. Eks. paa Ørkenrejser), er det tilladt at erstatte Afvaskningen med en Afgnidning med Sand. A. C. <section end="Abd-er-Rahman"/> <section begin="Abdias"/>'''Abdias,''' efter en lidet troværdig Legende Discipel af Apostlene Simon og Judas og af disse indsat som Biskop i Babylon. Under hans Navn gaar en, tidligst fra 6. Aarh. stammende, latinsk Samling Apostellegender. H. M. '''abdicere,''' se Abdikation. <section end="Abdias"/> <section begin="Abdikation"/>'''Abdikation.''' At abdicere ell. fratræde en Stilling ell. Værdighed bruges i statsretslig Forstand særlig om en Regents ell. Fyrstes Opgivelse af den ham tilkommende Ret til at udøve Regeringsmyndigheden og bære Kronen. Skønt Fyrsten altid beklæder sin Stilling for Livstid, har han dog altid Ret til at nedlægge Kronen; kun i eng. Teori fordrer man en Parlamentsakt dertil. Paa samme Maade kan en Præsident i en Republik ell. indsat Regent altid frivillig fratræde sin Stilling; det er en ren Undtagelse, naar efter Meksiko’s Forfatning af 1857 Præsidenten skal have Kongressens Samtykke dertil. Paa frivillige Tronfrasigelser foreligger der kun forholdsvis faa Eksempler: Kong Erik Lam’s 1147 er saaledes den eneste i Danmarks Historie kendte. Derimod foreligger der mange Eksempler paa tvungne Tronfrasigelser, særlig som Følge af revolutionære Rejsninger. Af den sidste fr. Republiks Præsidenter er ikke færre end tre (Mac Mahon, Grévy og Perrier) frivilligt traadte tilbage. K. B. '''Abdomen,''' se Bug. <section end="Abdikation"/> <section begin="Abdōmen"/>'''Abdōmen''' ell. Bagkrop betegner hos Leddyrene det bageste Kropafsnit, der er sammensat af et forskelligt Antal Led, hos Storkrebsene saaledes 7 Led, hos Insekterne 11, hvoraf dog de <section end="Abdōmen"/><noinclude><references/></noinclude> 1z04n3pdhu1l3odd1v7vmvo4z7dgcfz 104 107500 429507 2026-06-17T18:20:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. senne jerntegn. Han skal altid blive nidingh, och hans penynge skal al- ,, mynnig tel demes brødre. En om gildbroder gaar i sin gildbroders gaard eller hus meth then som en gildbroder ær foruden andre brødris semtheke, ,, och kaller hanom tel stefna celler thing, och skelner hanom stade tel paa sin thing, aller fester meth ced, han skal bøde veth hanom iij march och ther tel al skader. gildbrødre een march och olderman een half march. &quot; &quot; &quot; &quot; Uilken som thrætter veth sin gildbroder i gildet, och saa fortorner hanom ath han kan ikke have freet i huset. och saa bortganger, vorder han ,, therforce felt, tha skal han bede veth hanom vj march. gildbrødre een march ,, och olderman een halff march. Och hosom kaller sin gildbroder thyeff, troles celler horiensøn, eller draver hanom i haara, aller vrædælige slar methnave, ,, han skal bede veth hanom vi march, gildbrødre i march och olderman een ,, halff march. &quot; &quot; &quot; 11 Om gildbroder skal give lou, tha skulle loder kastes och paa hvem loden faller, the skulle manaligh stonde meth hanom. Æn hosom ikka kom- ,, mer meth hannom af the som loden fullæ paa, och lader sin broder tabe heder æller penninge, och vorder therfore felt meth to gildbrødres vitne, han skal bode iij march veth hanom och al schaden. gildbrødre eet halff pund honigh ,, och olderman een halff march. Ængen maa vitne uden han ar gildbroder, ikke skal och eet vitna horis uden the worde tu vitne, maden to ments vitne ,, ær offert. Nar brødre komma tel gildstæfnæ, tha skulle the være semty och metlidendæ. &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; Ængan maa fremføre faremaal for en hin annen fanger andæt sin tale. Ho som thet ger beda een halff orce veth alderman. &quot; Om alderman iffe kommer tel gildstefne for iij saga ære berete, bedæ veth gildbrødre een half march. Hvat som vorder ænt imellom brødræ &quot; thet skal angen opdravæ igien. ngen<noinclude><references/></noinclude> 2typjm3g4etec631gww8blppjsvjqjt 104 107501 429508 2026-06-17T18:21:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||9}}</noinclude>1. Bircherod om gamle Gilder i Odense. broder tel fin gildbroders husf Engen skal paa brødres gild stefne fighe, thu liuver. Hosom thet 11 figher bede een halff march. Ængen skal sende then man som ikke er gild- alligevel ath the ære uden gildet, foruden bre- Hofom thet gor bøde veth hanom vi march, Om gildstefuæ vorder » dres toff, paa hans skada. » gildbrødræ een march och alderman een halff march. &quot; ,, nefnd, tha skule alla kome, och bosom ikka kommer, han bodæ ir skil- lingha uden han haver louliet forfael. Om nogen maner gildbroder fore pennynge, och hin som foræ fa- gen ær, siger nay, tha very fegh meth thredice hand om hanom kræves 7 halff march eller myndre. Om hanom kræves mer halff march och saa och intel el march tha skal hin som foræ fagen ar veryæ segh meth state hond, och iffe flere. &quot; Hosom vorden slaven och ikke kærer thet fore alderman och brødre ,, han skal bøde een march veth brødræ och een halff march veth alderman. 71 siden hefne om han vil. Ellers moste brødraskap. Om gildbroder bær tel » gildet øre, sverd aller annet vopn, ath fade noger broder meth, han skal beda iij march veth alle gildbrødre. Hosom finder sin gildbroder i hafs ned, han skal tage hannom i skip, och om thet er nettherft tha skal han utkaste cet pund af fit gots af ,, skipet och give hanom lifs hielp hvilket them som i hafs ned wor stad skal gialde hin som hannom ræddada nar han kommer heem, om hand haver ther fne tel, cellers skule alle gildbrødre betale foræ hannom, om thet æn wore iij marchs skyld. ,, Hosom finner fin gildbroder fongan aff heetnynge han skal læ han- »nom aff sine pennynge ath fri segh meth och the pennynge skal hin som fan- shen vor igengive nor han kommer heem, om han haver afna ther til. ,,allers kule alla gilpbesde gialde; foræ hanom om then an ær iij marchs 17 skyld. $3 #1 Hosom<noinclude><references/></noinclude> e4u36jawer9pbdz0sb6myujiogr4vtx 104 107502 429509 2026-06-17T18:21:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|10||}}</noinclude>IO &quot; 1. Bircherod om gamle Bilder i Odense. Hosom inister sina penynge, saa at veve igen bliver een halff march, første gildet driches, tha skal hver broder give hanom efter fit ,, egbet fon. &quot; &quot; Nar gildet skal være, tha skule the brødre som tel nefnes af alders ,, man, antvorde them som stalöredra ære hunigh eller malt hvat som the aye ,,ther tel. Wn om thet forfaris fore theris forsømmelse, thet skal vides them. Hosom vorder tilnefnda ath gøre gildet, the same skulle gieret. Ællers. ,, hver aff them sont tel er nefnt skal beda is ore selfs veth alla brødre fore tharis forsemelse, uden han haver louliet forfan The som tel cere nefndæ. at gøre gildet orsages ath the then ikke gøre foræ fiugdom, fote fattigdom ,,ath han haver most sit gots, och om han haver skipet sit gots och ar paa sin farende vay, aller i andre maade thes lige. &quot; &quot; &quot; &quot; Nar hildet er vederreed, hvilka brodea the vele afgaa, the skule betale halft stot, och pennynge tel stuth, hosom cher ikke gør, han skal ,,gaa foruden brødres hielp Æn vil han alligevel have ol meth segh, tha skal hanom gives een fanne fuel. &quot; &quot; 5 Tel gildet aye alla gildseffen ath kom forsta thet ar reda, saa vel quinne som man, och hosom ikke kommer han skal alligevel give fult stot, och ther tel ir stilinge, om han them ikke meth viliæ vthgiver. tha skal han nodes tel ath gialde iij march. bortaværendis broder orsages foræ fingdom och ,, foræ sterke feyda. Gwada mong may misie Hosom bryder linseth i gildet, han skal bede een half ore pens. Hosom bryder stol, han skal køba een annen och givæ gildbrødræ vj pennynga. Om noger lader falle kar af hond meth drif, bede een ore. Om far faller af hond paa nogers hærde, boda ij era Hosom opkaster. æller noget annet ureent goor, beda iij march. Broder aller softer som for= fmaar at gema lou och skraa, bode is stilinga » nynga. 11 &quot; &quot; 77 fore fin forligelse skal han give is stilinga solfs. och fettes af gildet. En Hosom ger vlyud i alder= &quot;mants<noinclude><references/></noinclude> 5ahm274dnedjqkbo5wvbz2jdx8dd25k 104 107503 429510 2026-06-17T18:21:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||11}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. II mants tale han skal bode vi pennynga. Hosom haver ærende tel thing, ,, hanom skule alle brødræ folyæ. bosom ikke komer, bøde i sfiling selfs, punhan vorder, feld ther fora meth vitne. Wllers skal han veriæ segh ence &gt; meth eed. Hosom sover i gildet och ther vorder thre finne rot paa hans ho- ,, vet, boda ir stilinga. Hosom utbær kar foruden loff bøde een oræ penynga. Om lius falder i gildet therfore skule gærdaman bede een oræ pen- nynge. Om alle lius utsløykkes i gildet, ther foræ skule gærdeman, bødæ ir stilinge. Om gerdeman ære alle uden gildes huset tel samen, bode therfora ir stilinga. Om dreck fattes i gildes huset, gerdæmen bede ther *fore ir stilinge. Om brødre vele lenge side om aftennæn, tha aya gerdæ= men ath thienne them. Om noger dyrves ath side efter all, tha skule » gerdamen sette fore hanom een span fuld meth el, och eet lidet lius, och fag gange tet seengs.. En om the fer bortganga, tha skule the bode ir stilinge. 21 Om noger broder vorder sing saa ath man venter hanom ikke tel ilifs, och han vederthorf brødras hielp, tha skule the voga iver hanom. to och to, fag lenga tel the see ath han fanger bædræ. En bliver han, deth, ,,tha skule alle felge hans ligh tel Kyrka och offre foræ Hanom , som thet forsømer han skal bede ir stilinga sood men &quot;1 C messen, ho- Første gildet ær ændt, tha skule alle kome tel Kirken, och lade holde messe foræ alle brødres och ſoſters ſtate ſom af æræ gangnum hver meth sin pennyng. Hosom thet ikke gør, han skal bøde een ore penuynga. #1 Dm brødres semtale vorder nefnd foræ noger stoor fagh tha skule ,, alle brødre samen kome, och hosom ikke kommer, han skal gialde ir stilinge. Hoſon, ſofuer i gildes huset. och glemer at ganga tel buse han skal boda i half, ora solfs. von anad Om nogen broders hus vorder brent, aller han haver mist siit sip, ,, celler han vil fare i pelagrims rense, om han thet vederthorf, tha skal han &quot; have iij pennynges samning af hver. 8 2 &quot; Om<noinclude><references/></noinclude> kwi6ausoip1mwi5ypbbfiyaj4hij7tb 104 107504 429511 2026-06-17T18:21:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12||}}</noinclude>&quot; 1. Bitcherov om gamle Gilder i Odense. Om noger fremmet broder kommer ridende eller gangendæ och ve- derthorf hielp, han skal hauxe een ore pennynge af alt. &quot; &quot; Om noger broder vorder lemæleftet, och thrænger om hielp, tha skal ,, sammes tel hanom veth alle brødre efter hans thrang. Sosom han veder ,, thorf mere eller inynne, och efter aldermants och alle brødres viliæ. e Nar som adelgerd aer, tha skal alderman have een half march pen- ,, nynge foræ sin umage, een sfiling af hver then som gaar i gildet, och gil- det v stilinge, Item to gester saa lenge som fuld drik staar, Item af hver hedning een kannce of, Jtem hver dag to fanner ol, een om morvenen och ,, een annen om aftenen saa lenge som adelgerd staar. Item skal hand aldre ,, caste loth fore segh, maden han skal staa foræ brødrænæ, hvare som helst ,, the have nothorft. &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; Stalbredræ skulle være to; hver af them skal have to srce pen- nynge i hver adelgerd, hver af them skal have een kanne ol hver dagh ther adelgerd staar, och hver af them een hest hver dagh ochy af hver hednyng hver there een fannie el, och the fule ikke caste loder force segh vden i ,, hova faghæ, och the fulæ have nogle tet alle the sterke som them are befalæde. sound of the deal and pl &quot; &quot; Om noger gør hoor meth sin sorne broders husfru och ther er no ger broder som thet kan skellighe bevise meth vitne ath han haver feet hanom ,,anner finne gange tel och fra i thelig synd, tha skal han vises it af gildet sosom een forvunnen man meth nidings nafn.. 11 &quot; Om nogher vorder beructet och ikke feld meth vitne, han skal skære segh meth rij mants ced af gildbrødrænæ och blive een gild man. &quot; Om noger begriber nogher man enc meth sin husfruf Sch saa dræber hanom foruden annen fembroders vithne, ath anghen skal thenke ath han drap sin broder force noghet hemaliet raad paa hans orsage, tha skal han ,vnder lige saa val broders forsmædelse som guts hefnd och blive nidingh. „Hosom<noinclude><references/></noinclude> hsxpppw9nts6tfgftj2z57n116qgtu8 104 107505 429512 2026-06-17T18:21:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. Hosom voltager sin fornæ broders husfru aller dotter, aller søster celler frenke, han skal vises uth af gildet om han vorder felt meth tu vithne. Uilken fornæ broder som selier sin gildbroder nogher thing rerende æller urørende eller noger boskap och han bryder since ord efter kop ær giort, » han skal bede tu so megher imoth hannom ther køpte som han skulde bøde veth Kongens ombutsman om han ikke gildbroder vore, och thvenne sinne »saameget veth alla gildbrødre som han skulde bøde tel statsens rætt. ,, Hosom ger sin gildbroder forkop paa kep aller sall, han skal først 7, opræte hannom sin skade och bede een halff march veth alle gildbrødræ om ,, han vorder seld meth to brødres vitne foræ forde forføp. &quot; Hosom ringer eller lader ringe forde gildens clokke sin broder tel , skade, hvilket guth forbiude, ath han fanger ther skade foræ æller paa sin ,, eghen persones veghna celler hans folk aller paa siit gots, tha skal han fullæs ,,lige opræte hanom al sin skade och boda veth alla gildbrødræ eet pund hu- ,, nigh allers vises af gildet meth nidings nafn. &quot; &quot; &quot;1 Nar noghen gildbroder deer, tha skal hver bære sin pennyng som kalles ligstud tel thet hus som liget er innan, Hosom thet ikke gør han skat bode een eræ pennynge uden han haver loflict forfald. Hosom ikka komer ,, then tiid liget bæres tel Kirken for the have gangeth omkring thre &#039;gaarde ,, meth liget han skal bøde een oræ.. Hosom ikke ær i messen meth liget och then tiid thet jordes, bedæ een oræ. ,, Hosom beder sin gildbroder stefne noger tet femtale celler tel thing paa sinæ vegna och han vil thet ikke gøre, han skal bøde een ore pennynge. ,, Hosom vil have broderskaff breff, han skal give olderman och stole brødræ iiij grate och første thet skal besegles tha skal han give een tyne øl ,, och bysens skriværæ iiij . . . foræ breffet. Hvilket angan skal skrive &quot; &quot; uden han och ikke skal alderman have makt ath besegle saadanæ breff uden „stolbrødræ semtheke och i theris nerværelse.&quot; 3 Saa<noinclude><references/></noinclude> 6gc8ta32qn6cshrekpy18z834ty4qv1 104 107506 429513 2026-06-17T18:21:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|14||}}</noinclude>14 I. Bircherod ont gamle Gilder i Odense. Saaledes er dette gamle Straaes Indhold; i hvor uforstaaeligt det end synes at være paa visse Steder, saa er det dog ganske accurat skrevet, og confereret med en gammel Copie, skrevet af en befiendt Antiqvario, og uden denne Copie havde det været mig umueligt at kunde betiene mig af Driginalen; thi foruden at Skriften er ulæselig, saa manqverer overalt det første Bogstav af det første Ord i enhver Artikel, som giør det ganske nlæseligt. Ved Origi nalen paa Pergament findes et latinsk Register saaledes, som jeg kan læse det: Capitula, De homicidio. De fidejusfione, que dicitur af. De recto judicio contra fratrem. De percusfione capitis. De ingreffu curie confratris cum armata manu De accufatione. De pecunia defraudata. De verbis importunis. De fortibus mittendis. De caufa pecunie. De verberato non conquerente. De fratre naufragante. De fratre captiuo. pal De conuiuio faciendo.din De receffu. De abfentia congildarum. mdjoft.. De fractione cerei. be satis did De procuratoribus. De infirmitate. De fine conuiui ir De<noinclude><references/></noinclude> lkf6z8q1clud4g59nmlrqeblh5dab7c 104 107507 429514 2026-06-17T18:21:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||15}}</noinclude>1. Bircherod om gamle Gilder i Odense. De colloquio habendo. De fompno. De combuftione domus. De adventu fratris alieni. De mutilatione membrorum De jure Aldermanni. De jure ftolbrödræ. De fornicatione. De infamia. De vendicionibus. De fupplantatione, que dicitur Forkep. De litera fraternitatis. Tildsidst tales om Gildets Jordskyld, og paa hver Side baade oven, neden og ved hver Artikel en liden Erindring, hvorom der tales, og mere veed jeg ikke at sige om dette St. Knuds Gilde; thi om Gildets Sigill tales herefter ved efterfølgende Skraae, hvorved det findes. Bisp Lago Urne testamenterede en Rhinsk Gylden til St. Knuds Gilde; men det vides ikke, hvor det var. Jeg har sagt tilforn, at foruden dette omtalte St. Knuds Gilde har der endog været i Odense eet Kisbmands- eller Hellig-Trefoldigheds-Gilde; og deres Gildes-Skraae findes heelt og holdent med hængendes Segl vel con- serveret paa Odense Raadhuus, saaledes: 719 &quot; Hellig Trefoldigheds Gildes Skrane. Man thet swo er, ath Gud han ær then sanne kerligheeth, ochvil ken, som bliffver inen then Kerligheeth, han bliffver meth gud oc Gudh meth ham, tha vppo thet ath wi Kebmen oc Kebswenne oc menige broder staff i then hellie threfaldigheek gilde i Othens matte thes stadiger oc faste ,, bliffve inen gudz Kerligheeth oc Gudh meth off, war wi aar efter Gudz &quot; „, burdh<noinclude><references/></noinclude> h34mu48pjwofl3ygv1zbjiqcu0v43fc 104 107508 429515 2026-06-17T18:21:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16||}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. &quot; &quot;P &quot;7 &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; #1 burdh MCDLXXVI. ste cantat sendagh forsamblete i doiders perssons wor aldermans stuwe i wor frue soghn, hørthe wi ther oc tothe lese wort bro- derskaps skraa, statuta oc wilkor som the gothe men ther then forde hellithre ,, faldigheek gilde først opptoghe, dichtede oc samensatte, fuldbordethe oc stad= festede, oc the oc thers effterfomer i forne gilde i mange aar vbredeligh hol ,, leth haffve. tha fornomme wi noghre article i then forde gamble skraa ther noghre bryst haffve, thy have wi alle endrechtelige om lathet rette oc fuld- borth the article som behoff war om ath rette oc ther effter hawe wi lath om= ,, sette oc om skriffve then forneffnde fraa i swo mathe som her effter føler. først ath wi alle forskreffne forbinde off meth handh oc mundh oc undher wort brø- derskaps incigle ath holde hver daghs messe til ewigh tiith gudh then hellitre- falligheeth til loff hether oc ær oc alle cristne sele til roo oc life i st. Albanes Kirke for thet altar bagh then sendre Kirkedør som kalles st. Erasmi altar. ,, Item haffwe wii endrecthelige alle withtaghet ath i thette brøderskap skulle were thrathugh par brethre oc sester oc engelunde meere. Item hwilken ., brodher eller søster som wil gaa i thette brøderschapp for syn stæls saligheets ,, skyuldh han skal udgiffve til gilleth fire lüb. mark en ortugh bywgh oc en mark wor om han formactder thet swo ath then brodher eller süster formaa thet bæthre ath gore tha skal thet staa til brederskapps alderman oc til meni- „ghe brødherskapp, oc the penninge schulle samenlegges oc købe ther jorde oc ,, hwff for, oc aff then rente som ther kan afffome schal man lone then Capellan som then dageligh messe schal holde oc icke aff. howeth stolen. Item aff the ,, vor schal man lathe gøre fire gothe lyws ath lathe dede brethre oc sústre begaa ,, meth oc hwath ther offuer ar schal aldherman taghe oc lathe ther gøre aff eet ,, gott stort lyws oc thet schal staa vppa then Krone som hengher for forne als. ,, tere, och nær the ær oppbrende, tha skulle atther andre gøres i stædhen #7 &quot; &quot; ,, igen til ewigh tiith ath holdes. Item nær nogher brodher eller süster dør. D vdhaff thette brederskapp tha schall hver giffve to skillingh grote til sælegave till &quot;thette<noinclude><references/></noinclude> gxhjb013hvaa7qexo7311b1vxxigci0 104 107509 429516 2026-06-17T18:21:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||17}}</noinclude>&quot; I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. thette forne brødeskapp, om swo ar ath then brodher eller süster formaa r mark offver syn gialdh oc the samme penninge schulle oe være til brøder= ,,skapps behoff ath kebe jorde goh meth. Item hwilken dandeman ther wor Capelan schal være, thet schal staa til gildes aldherman oc broderskap oc han ,,schal leges hwert aar for fire oc tiwghe lüb: mark nær gilleth worther swo ,, right, ath thet kan formaa saa meghet udh ath giffve til len oc han schal ,, holde gudh till loff oc Jomfrwe Marie oc gudz hellen trehedh oc alle cristne ,,siale til hielpp oc trest hwer daghs messe, først om søndaghen lesen messe aff ,, then hellich trefaldigheeth, om mandagen læsen messe for alle cristne siælæ, ,, om tiisdagen læsen messe aff S. Ana meth collecta aff alle engle, om odens- ,, daghen læsen messe af S. Erasmo meth collecta aff S. Anthonio, om thors: ,, dazhen læsen messe aff gudz lechem, om fredaghen sungen messe humiliavit. ,,aff wor herres hellie fem wnde met collecta aff S. Georgio, om løverdaghen », læsen messe aff wor fruwe oc schall then same Capellan boo hoofs forne S. Al- bani Kirke oc engen annen vicariam haffve eller sogne Kirke swo lenge han ,,thet haffver. Item worther thet oc swo ath forne Capellan worther sivgh enten aff aldherdom eller annen siwghe, tha skal broderskaps aldherman fuldh ,, macht haffve meth broderskapps radh ath forsee ham meth hielp oc trest til hans kost effter thy som han tilforn haffver forskyullet aff brederskapp oc skal forne aldherman forsee broderskappet swo ath messerne en for thi schulle falde, oc ther skal affslaaes i forne Capellans løn, om thet lenge varer, wil oc forne Capellan meth foracht forsømme thenne gudz thieniste, tha skall aldher- mannen haffve macht then Capellan aff ath sette oc leye en annen then som ,, thet bæthre wil ware taghe. Item schal brodherschaps aldherman meth ,, brødherschaps radh leye forne Capellan then ene efter then annen, hvilken ,, som brødherschappeth best oc qwæmeste kan wære, oc schal forne vicaria ey annerliide forlænis hwerken for wildh eller wenschapp som thes war mange ,, steths giøres. Item nær nogher brodher eller süster dør vdhaff thette forne &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; € ,, brodher-<noinclude><references/></noinclude> kycl6p7tgwm4pf8s74ua54hbo31dh2j 104 107510 429517 2026-06-17T18:21:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|18||}}</noinclude>D &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; 18 I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. brodherschapp tha schal forne aldherman lathe begaa then meth vigiliis meth otte erlige prefter i S. Albanes kirke for forne altar oc schulle hwer brethre oc süster tha seghe vigilias oc bethe for alle cristne fiele, vndher en (penning) till withe, oc schal Aldherman lathe then døde brodher eller süster begaa meth tolff messer, oc schulle alle gildbrothre ce süster ware hooff then dede oc fellie ham til grawe with en . . . (penning) til withe. Item war thet oc swo ath nogher brodher eller süster der udenlands udhaff forne brødherschapp, tha schulle bredherschapps aldherman oc alt bredherschapp ,, lathe ham begaa her heme ligiviis som for cer screffvet. Item wil nogher ,, gooth man eller qwine worthe wor brodher eller süster thet schal staa til bro dherskaps aldherman oc ser brethre ther til keesde om then man eller qwine ær brødherskapp qwem oc nyttige, schal han eller hwn tha worthe brodher eller suster, tha schal thet alt brødherschapp fuldborde oc schal engen worthe brodher eller süster i forne brodherschapp vden han setter en wiss man til wissen for segh ath han schal folt gøre effter bredherschapps wilkor, then wissen schal swo wel then rigeste som then fatigste gøre. Item war ther oc nogher brodher &quot; &quot; 31 &quot; 9! &quot; ,, i forne brødherschapp ther finge en gooth quinne eller Jomfrue til huffe (b) &quot; tha schal then huffe cen worde wor süster emathen thet tall ær folt, forn an ,, ther deer nogher vdhaff brøderschapp, war oc nogher brøderschapps süster ,,ther finge en dandeman, thesgilighed schal oc ware meth ham, en schulle ,, oc the hobe brethre eller süßter gaa til wort brodherschapps kost vden the wor ,, the senerlige budne aff the som kosten schulle gøre, thog schulle the alligevel ,, were deelachtige aff alle the gothe gerninge som gores aff wort brødherscapp „swo som ær messer vigilier oc andre gudz thienniste ligwiis som the war folle ,, süschene i forne brederschapp, om thet swo er ath the haffve gudeligh godh ,, acht oc vilie ath være i forne brederschapp. Item waret oc swo ath the samme gothe hobe brethre oc süster ær mer an en, tha schal then som lengst 12 (b) Skal uden Tvivl være husfrue. &quot;baffver<noinclude><references/></noinclude> p57g9q9n18vnwpe8osnodtv720pgya8 104 107511 429518 2026-06-17T18:21:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||19}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. Item hvilken bro haffver biidh, først indh komme i forne brodher-schapp. dher eller süster som fist gaar i forne brotherschapp han schal ware alt brø= ,, dherschapp ath nær the schulle methe til vigilias steffne eller andre ærende, &quot; then rige swo wel som then fatige, anten with segh selffve eller with syte wisse ,, budh, swo lenge til en annen brodher eller süster i gaar, oc sivo offte som ,, thette forfemes, swo offte schal then brodher eller süster bethe tre grote. Item ,, then mandagh nest effter then sendagh effter the hellie thre koningers dagh tha 11 11 schulle alle brødhre oc süstre komme ath afften til forne S. Albancs Kirke til ,, vigilias som holdes schall for forne altar oc nær vigilie ær vda, tha schulle ,, the sampnes ther huss, som brødherschaps kost schal worthe oc smaghe theres ,,oll, oc swo om tisdagh uden all forfall kome til messern oc offer hver en pen- ,, ninge til then messe som worthe schal for forde altær, oc tha schal wor capellan ,, vppregne alle dodhe brødhre oc süsters nasfn oc bethe gudeligh for thennem som ,, thet segh ber, oc oppo then same tiisdagh som kosten skal gøres, tha schal hvert par folk lathe holde en messe i forne S. Albanes Kirke, wareth oc ,, swo ath the en kunne faa swo mange prester then dagh, tha schulle hwert par folk som icke prefter kan faa then same dagh faa alderman en grot ath lathe ,, sighe messer for odensdaghen ther nest effter. Item schulle fire brethre oc ,, süstre then same tiisdagh gøre brødherschapet en kost hwert, oc the schulle sly ,, off hwff eldh oc fyws oc giffie off madh, gotthe boster oc wildbradh oc en godh fersk rett oc ther til siner oc ost oc friit brodh oc senapp oc thennom schal faas forn aff gillens til ath brygge os gott ell aff, som the en wille gialde ther withe fore, nær brodherskapp sampnes paa fastende steffne, oc hwo ther ,,offwer gør centen meth flere retter eller annen kost, the schulle giffue brodher ,,schapp en halff læst ell til withe oc schulle the samme brethre oc füster som ko ,,sten ger engen geste haffve then dagh the gør then kost vden alle fire to par folk, bethe the mere, tha schulle the bathre til brødherschap eet halff pund vor for vthen the hobe brethre oc suster som tilforn ær sagh, wil nogher € 2 &quot;1 &quot;1 17 ,, bywthe<noinclude><references/></noinclude> 8pnwxayrrmu88jigzzhi3sw1dvidwsh 104 107512 429519 2026-06-17T18:21:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|20||}}</noinclude>&quot;1 I. Bircherod om gamle Gilder i Ddense. bywthe thennom tha maa the thet wel gøre. Item varet oc swo ath nogher ,, mans øll brødh eller kost war ey swo gooth, som thet segh burde, tha schal ,, engen brodher eller süster fortale ther with en mark vor til brøthe, men odens- ,, dagen paa fastende steffne schulle aldherman oc lensmen taghe otte brethre ,, meth thennom oc gaa vdh oc randsage hwo som bredh haffuer aff the fire ,, fasthene som kosten giorde, oc tha schulle the fuldh macht haffue ath sette ,,hans brothe. Item warth oc swo, thet gudh forbywthe ath noghre affwort &quot; &quot;1 bredherschaps brethre slowe then annen i wort samfundh, tha schal han bæthre then brethe mooth then ther hugh faar effter aldhermans oc lensmends oc ser aff gildbredhrenes sighelffe ther til tagne octher vdoffuer schal han bathre ,,mooth menyge brodherschapps meth eet pund vor eller oc bliffve ude aff wort ,, brodherscapps bode lichamligh oc andeligh fwo lenge han wil gerne bathre ,, hwes han brodt haffuer. Item wareth oc swo ath nogher brodher eller sü= ,, ster worther scilachtigh meth then annen i wort brodherschapps samfund tha ,, schal then sagh settis indh til aldherman oc Lensman oc ser brethre ther til ,, tagne the schulle skellie then sagh ath, oc forlighe thennom om thet aær then ,, sagh the maa athscellie, oc hwilke ther tha wil offuerhørigh bort gaa oc en wil hende oc then annen thet rett ær, han schal bæthre eet halfft pund vor eller bliffve udhe aff wort bredherschapp swo lenge han wil gerne bathre. Item wareth oc swo ath nogher brodher eller süster dorffues ath fortale nogher bro- dher eller süfter thet bewiilicht er tha schal han bæthre mooth then han haffver ,, fortalet after Aldhermans oc fire brothre sigtelse oc ther til bethe mooth bro= dherschapp meth sex mark vor eller bliffve ude aff brodherschapp fwo lenge til ,, han wil bæthre. Item schal ther til frickes aff menyghe brødherschappet en ,, man ther brodherschaps Aldherman schal være, oc to som Lensmen oc stat brethre schulle være, oc the thre schulle forsee brodherschapp oc alt brodher- ,,schaps got, breffue oc then gudz tiennisthe som ther schal aff geres oc alle andre stecke som bredherschaps macht oppo ligger, som the velle then allmech- &quot; &quot;1 &quot; 89 77 &quot; 11 tigste<noinclude><references/></noinclude> 27g7fl9gjmhqd2h1cqwjd85zpo7vyqn 104 107513 429520 2026-06-17T18:21:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||21}}</noinclude>&quot; &quot; &quot;1 I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. 21 ,, tigste Gudh schal forsee theres siale paa then voherste dommedagh oc nær nogher Aldherman eller Lensmend schulle keses, tha schulle the gamble of- ,,dherman oc lensmen fefe ser aff Gildbrødherne or the fer schulle holde ther ,, meth theres helliens eedh oc meth vpprechte finger for an the udhgaa, ath ,, the engen wille kese til aldherman eller lensmen for wildh eller wenschapp eller ,, nogher rekell eller fare skyuldh man then eller thennom som the trøste oc wi- ,, the ath brodherschap er nyttige oc qweme til aldhermansdome eller lensmands- », dome. Item schulle brederschapps aldherman oc lensmen gøre brødher- schapps reghnschapp hvert aar annen dagh nest effter ath brodherschapps kost ,, ær giort aff all uppboreses vdgifft oc indhtecht paa brodherschapps wegne saa ,, ath hwer brother maa withe hwar bredherschaps rente oc pennynge bliffuer. Item nær aldherman oc Lensmen lathe tilsighe ath bredherschappet schulle sa- menkomme for ærende skyuldh hwath thet helst ær, tha schal hwær kome som til warth war with en skilling til brothe, haffuer han thet forfald ath han ey ,, kan methe, tha schal han ath myndste fighe aldherman eller lensmen til, 1, ath han haffuer sønnerlicht forfaldh. Item hwor noghre aff wor bredher- ,,schap fynnes uden byeff eller uden lands, tha schulle wi ware wor Gildbrø= thre oc gildfüster behielpelige oc bystandige i schellige oc rettferdige ærende, ,, bwo som fegh ther forsømer vdi oc wil thet en gøre, tha schal wor aldher- man fuldh macht haffue ath taghe hans pant for en tunne øll oc en march &quot; vor. Item hær geme i Othens schall man ve sivo gore i the ærende som en ,, æer herschapp, borgemeste oc raadh eller wor by til forfangh with then samme ,, brethe. Jtem nær nogher brodher eller süster haffuer skyuldh til annen ther herschapps fagh en rører, the schal han thet forst thee for aldherman oc gild- ,, brethre oc forsøge om thee skyullige kunne ther aflegges vndher en halff tonne ,,ell til vidhe oc en march vor. Item skal thene wor ffraa lases en tiith ,, hwert aar for alt brødherschappet oc thet schal være om mandagen ath afften ,, nær then kost schal gores nær brothre oe süster ær sampnete effter vigilias ær &quot; &quot; &quot; &quot;1 € 3 »uthe<noinclude><references/></noinclude> f3niq3hdwmrc7ubked1hfxy78niq00w 104 107514 429521 2026-06-17T18:21:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|22||}}</noinclude>1. Bircherod om gamle Gilder i Odense. P uthe oc swo for an ell indgiffues oppo thet ath hwer brother oc suster maa ,, wethe ath rette segh ther effter. Item schulle engen brodher eller süfter swenne &quot; eller drenge kome til brøderschaps øll føre en mellom fywff oc otte om afften. ,, Item alle theffe forne article oc wilfor forbinde wi off som nw lewe, stadige ,, oc faste ath holde vden all argeliste eller hielperethe oc bethe wi alle wore &quot;&quot; 11 effterkomer ath the for gudz skyuldh oc theres fieles saligheets skyuldh cc swo ,, gør, helst for thy thette brodherschap ar opptaghet oc hollet Gudh then hellie ,, trefaldigheeth til loff hedher oc ære, oc wor oc alle syndige mennesches siæle til hielp oc trest. Til hwes bewiisningh oc wisser forwaringh ath i alle ma ,, the her effter schall ubredeligh swo holdes faawel aff the ther effter schal kom- som aff the ther nw lewe, tha haffue wi meth alle wores wilie oc sam= ,, thecke lath henge wor broderschaps incigle for thenne nerwerende skraa. dath. &amp; acth. anno die &amp; loco fupra memoratis. &quot; 11 me, &quot; Ved dette Skraae hænger Gildets Sigill med Christus paa Korset og en uleselig Skrift, som synes at være: Sigillum Convivii fanctae trinitatis. Dette foromskrevne Gildeskraae er siden 1496 fornyet af Brødrene og i samme Aar confirmeret af Kong Hans, og baade det nye Skraae og Kongens Con- firmation findes hele og holden og vel conserverede med hængende Segl paa Odense Naadhuus, og her efter skal blive indførte om det mig er mueligt at dechifrere dem; men hvad Umage og Møye det har kostet mig at faae dem til laans fra Stadens Archiv, er ingen uden mig bekiendt. &quot; Det sidste og fornyede Gildeskraae lyder saaledes: &quot; Senden ær thet at Gud ar then sande Kerlighet och hvilken som bliffuer i then Kerlighedh han blifver meth Gud oc (c) meth ham. Saa ,, uppaa thet at wi kopmen ock kopsoene oe menighe brodeschap i thet helghe &quot; trefallighet gilde i Otthens motte thes stadigere ock fasthe bliffve innen Gudz ,, ferlighet (c) Her fattes uden Tvivl Gud. See Begyndelsen af forrige Strane. Overalt er dette Stykke slet afskrevet.<noinclude><references/></noinclude> s2dhzun4jawo7wivml7vkkxxkp5v9ke 104 107515 429522 2026-06-17T18:21:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||23}}</noinclude>&quot; &quot; &quot; I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. 23 Ferlighet oc Gud meth os wor wi aar efter Gudz byrdh millefimo quadrin- ,, gentefimo nonagefimo fexto then sondagh nest for oned Fasthe søndag for: , samledhe i wor aldermans stebe (d) Eske Hvidz byfoget i Otthens i sancti Albani Sogn herde wi thet oc lode læse wor skraa oc statute som thee gode ,,men ther then helge trefallighedz gilde fordom wotoge drethede (e) oc sammen- ,, sette fwlbwrdede ock stadsfestede ock the oc theris effterkommer i forskene gilde ,, i mange aar wbrydelige holdet haffve thaa fornome wii noghre article i for nemffde gamble skraa ther noghre brøst haffde, thy haffve wii alle endrectes lige omladet sette effter erlige mens oc forsiwnlighe borgmestere raadz oc forne ,, byfoget raadhz raadh oc fwlbwrdh at stadfesthe thee article som behoff hade om at sette ock thee article som weedh ar taget som behoff gers Kepmen till thers Kopmanskap oc ther effter haffve wi laath omskriffue forskrne Skraa som ,, her efter følger. Først at wi alle forskene forbinde os meth hand oc mwondh wonder wort staadz, Sancti Knuk oc broderskaps insegle ath lade holde hwer ,, dags meffe oc vigilias hver torsdag meth tre personer till woor capelan till ,, ewige tiidh the helge trefallighed oc Sti Knut till loff heder oc are, ock alle ,, cristne fele till roe oc life i sti Albani Kirke for the helgetrefallighedz oc sti Erasmi altar. Item hwilken dandeman som wor Capelan skal ware, thet ,, skal staa till gillens alderman oc broderskabet oc han skall leyes hwert aar for trædiwe mark, naar gillet worder saa rigt at thet kan formue saa ment (f) wt at giffve till løn oc han skall holle hwerdagh messe Gud till loff oc Jom- ,, fru Marie oc alle gudz hellien till heder oc alle cristne fele till help oc trøst. først om søndagen lesen messe aff helge trefallighed. om mandagen lesen messe ,,aff alle cristne fele. om tisdagen lesen messe aff Sta Anna meth collecte aff alle engle. om odensdagen lesen meffe aff sancto Erasmo meth collecta aff Sto Anthonio. om torsdagen lesen messe af gudz leqhom meth collecta aff Sto Canuto, om fredagen singen messe aff wor Herres helli fem wonder &quot; &quot; &quot;1 &quot;1 17 17 &quot; &quot; (d) maaskee Stue. (e) maaskee dictede. &quot; meth (f) maaskee magit.<noinclude><references/></noinclude> 2yo6mgynowvm00xx2ubl6lymsm9c27y 104 107516 429523 2026-06-17T18:21:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|24||}}</noinclude>I. Bircherod ont gamle Gilder i Ddense. &quot; 11 &quot; &quot; ,, meth collecta aff sancto Georgio oc collecta for broderskaps affgangne sysken.. om leverdagen lesen messe aff wor frue, oe skal thenne forskene broderskaps Capelan boo hos forffene S. Albani Kirke oc engen annen vicariam haffve eller engen sognekirke saa lenge han thet haffver oc gillet saa rigt worder som for ar rordh, oc then Capelan foor sin fwolle løn. Item worder thet saa ath forskrne Capelan worde sivgh enthen aff alderdom eller annen sivghe, tha ,, skal brøderskaps alderman forsee messerne ath thee en falle om Capelanen thes en formaa at bestelle, oc affregne saa mange messer som holles i stilling. ,, for hwer i forskrne Capelans len om thet lenge varer, Dogh en forskrne Capelan ytter mer till skade. Item will oe forne Capelan met forackt eller ,,offwerdadighet forsøme thenne daglige thiennisthe, som hand worder forsaat ,, oc tagher sin lon effter tha skall Alderman fuld mackt haffve effter gildbreders samtykke then Capelan aff at sette oc leye en anden som bethre will voretage sin tienisthe hvilken brederskapet best behageligst ær, oc skal forskene vicaria ,, en anderles forlenis hwerken for vild eller wenstaff for ben eller frenskaff, ,, som thes wer mangesteedz gøris. Item hwilken broder eller søster som gaar ,, i thette gilde for sin sels falis skyld, hand skall wtgiffve till gillet iij march ,, penninge oc en march vor som her effter skreffvet staar oc naar hand i gaar ,, ræth adelgerdh skall han wtgiffwe i ørtebøg (g) oc i march vor oc ther till ,, gøre sin fost oc thee penghe skulle sammen leghe at købe jordegodz meth effter alle gildbrødres tykke oc aff then renthe ther fra affkomme skall man lene then Capelan som the daglige messe skall holle oc ikke aff hoffverstolen. Item aff &quot;1 &quot;1 &quot; 18 &quot; ,, thet vor skal man gøre try gode stoor lys som skulle henge i en ferthe for sam- me alter, oc tha skulle brende thee helge trefalligheet oc S. Knud till loff, naar messen holldis om alle hegtideleghe daghe. Item aff samme vor skall ,, gøres fire gode lysf at lade dede brødre oc sestre begaa meth oc brende offver ,, theris ligh nar the begraffves oc hoo thee samme lys annamer aff alterens (g) maaskee een orthog. » Kiste<noinclude><references/></noinclude> rsfrgc7viahpt01qh2vt6iovwc73rle 104 107517 429524 2026-06-17T18:21:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||25}}</noinclude>H I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. Kiste oc bær thennom till annen Kirke, worde thee brødne gore thennom saa ,, hele igen som han thennom annammer oc battre en march vor for fin forse- ,, melse imoth gillet, ock ther till skall aldermannen oc lensman meth wor cape- 21 &quot;1 &quot; lan holle tw gode lyff paa alteret aff gillens vor, naar thesse forne lysf ær nær wtbrende thaa skal ther gores andre i steden igen at holle till ewige tiidh. Naar noger broder eller søster der aff forne broderskaff, thaa skal hver giffve Fr Sk. till selegaffve om saa ar ath then broder eller søster formaa y march offuer sin gield. Item naar noger broder eller søster door wtenlandz eller in- ,, nen thaa skall forne alderman oc lensmen laade begaa thes syffen meth messer ,, oc vigiliis meth rj erlighe prester som capelaner æer i forskrne kirke oc tolthe ,, diegnen oc skulle alle brødre oc sostre som i by æer attvoris oc soge vigilias oc ,, messer wonder en gl. (gylden) till wide wthen noger broder eller søster ær i log- ,,ligt forfald. Item skall oc alle brødre oc sostre som i by aær, fylge then døde till grawe, oc veedh en grot till brøde. &quot; ,, qwinne ther wil ware wor broder eller sester, el 11 Item hwilken Kopman eller thaa skall thet staa till broder= skaps alderman oc gildbrødre om then man eller qwinnæ ær gillet nyttigh, stal thaa han eller hun worde broder eller søster, thaa skal thet alle i broder= skapet er samtykke oc skall ingen worde broder i forne gille eller sester wthen ,,han setter en weffman til loffwen for segh ath han eller hun skall fultgere bro- ,,derskaps skraa oc welkor, then wissen skall saaweell then rigesthe gøre som then fattisthe. Item haffve wi alle endregtelige weedtaget at i thette gilde tiill rette adelgerdh skall være fyretiwe paar folk oc en mere brødre eller sostre. ,, Item wore ther oc noger broder ther finge en god qwinne eller Jomfru till ,,hoffiu (h), thaa fall then hoffru en worde wor foster emeden thet tall er swit for en ther der noger wtaff broderskapet, wore oc noger aff broderskaps sester ther finge en dawe man (i) tesligeste skall oc were meth hannom. # 11 &quot; 31 Item &quot;thee (h) maaskee hostru : husfru. (i) skal vist være danne man. D<noinclude><references/></noinclude> fdmd7l3j6u8c0x79h8m961huadh46hu 104 107518 429525 2026-06-17T18:22:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|26||}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. thee Kopmen hobebredre ce sostre som haffve tillfest gillet oc utgifvet theris ,, ingang, som er iij marchy oc en march vor thee skall alle staa for hobesysken &quot; till faa lenghe nogen affdeer aff thee som ær i adelgerden, thaa skall then ,, først ind som lengst haffver biidht oc skulle the hobebrødre oe sostre en søge till &quot; 21 1 #1 wor broderskaps koft till adelgerden wden the worde senderlighe bodhne aff thee som kosten skulle gøre. Thee skulle allikevel were delactighe aff alle gode gerninger som gøres i wort broderskap, ligerviss som the wore fwlle syften, ,, dogh skulle thee soge alle samsadhe aaret igemen wthen till reet adelgerdh. Item hwilken broder som gaar fifth i forne gille, then skall waare alt bro- ,,derskapet till, naar the skulle møde wigiliis, messer oc steffne oc andhre gil- lens ærendhe then riige faa weell som then fatige weedh seeg selffuer eller füith wesse bodh faalenge till een annen broder igaar, saa offte som thet forsemes ,, bethræ i march vor. Item then mandagh nesth effter then søndag effter thee », helge tre Kongers dagh thaa skall alle brødre oc sestre som i forskrne adelgerdh , ær komme ath affthenen till Sti Albani Kirke till vigilias oe naar vigilie er wthe thaa skulle thee sangkes i broderskaps hwff oc smaghe theris oll. hwil- kens ell som tha en fiing goot cer, thaa skall han eller hwn selff beholde oc flie ,, them thet goot ar fom thennom nøjes meth weed en tønne øll oc en march vor till wide. ock saa om tisdagen wthen all forfaldh komme till messerne ock thaa sfall wor Capelan thet saa bestelle meth syskens capelaner i forne Kirke at om morgenen før sex slaar skall begyndes en swongen messe for alle cristne fele for » forskrne alter, for siw slaar en fingen meffe aff Jomfru maria oc ther næst heymessen aff the helge trefallighed oc skal tha alle syften offre theris offer ock 2, thaa skall wor Capelan opregne alle døde brødres oc sostres nafn oe bedhe gu- delige for thennom som thet sigb bor, ock paa then tisdag skall hwert paar folk i forskrne adelgerdh ar lade holle en messe i sancti Albani Kirke (k) kwnne $1 &quot; &quot;F » thee (k) Bag i et genealogisk Manuskript af Bircherods Haand staaer følgende hertil hø rende Anmærkning: &quot;I gamle Breve og Gildeskraaer er tit talt om Albani Kirke i Odense; #<noinclude><references/></noinclude> 0pl5uemv2nk7ssomen89v4b38iw190y 104 107519 429526 2026-06-17T18:22:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||27}}</noinclude>&quot; 1. Bircherod om gamle Gilder i Odense. , thee en faa saa manje prester then dag, thaa skall hwert paar folk legge &quot;i grot i fadet, naar thet omgaar, ock ther for skall allermanen lade holle messe andhen dagen. Item skulle ser brødre oc systre gøre broderskaps kost then samme tisdagh ock thee skulle flie os celd oc liws ock giffve os gode ,, besther oc senap wilbradh oc en fersk reet, ther till steegh smer oc osth ock ,, thennom skall foes korn aff gildens ock brygge os ther goot oll aff saa framt at thee en vele gielde teres vidhe som for ær rørdh, ock hvo her wtoffver ger en ,, then meth flere rætter eller annen kost, han skall giffve i læst oll till vidhe oc ., skulle the samme brødre oc sestre som kosten gøre engen gesthe haffve then dagh ,,wthen alle sex try paar folk, bede the meer, thaa bathre ther for j pund ,, vor, wthen the hebebrødre oc sestre som for ær rørdh, wil noger biwde dem thaa mwe thee thet weell gøre. Item om odensdagen effter wor broderskaps kost hawer warit, ffall holles en tage (1) steffne oc thaa skall alle gildbrødre oc hobebrødre søghe then steffne weedh en march vor till brede ock skall man 1, hwert aar kese aldirman oc lensmen aff viij men som keses i gaarden ock thee &quot; &quot; &quot; skulle gøre theres eedh fer en thee wtgaa ath the engen kese wille for vild eller ., wenskaff, men then som the beest prawe kan gildet nytteligh worde till alder= 2 17 man ,, dense; men som der nu findes ingen af dette Navn, saa skal der og ingen egent- &quot; &quot; &quot; lig sige, hvilken Kirke her tales om. I de ældste Tider var her i Byen en liden Albani Interims. Trafirke, bygget af Kong Knud den Hellige, og som skulde ,, bruges allene indtil den nu kaldede store St. Knuds Kirke kunde blive færdig. Da den første liden Albani Kirke blev sde og af Kongen foræret til et Skolehuus, blev Graacbrødre Kloster Kirke Byens rette Sognekirke, og af Sognet faldet Albani Rirke; siden efter at Reformationen var indført, og da den store St. Knuds Kirke var bleven færdig, blev Graaebrødre Kirke ode, St. Knuds Kirke blev til en Sognefirke, og i Begyndelsen kaldtes ofte St. Albani Kirke af Sognet; men Navnet er nu ganske glemt i Odense. Og det synes af alting, at naar der i de omtalte gamle Breve og Gildeskraaer tales om Albani Kirke, det da er Graacbrø ,,dre gamle Klosterkirke, som nu er øde. 11 27 &quot;1 (1) uden Tvivl lage a: lovlig: I det gamle Sfraae kaldes det fastende steffne.<noinclude><references/></noinclude> lbmhyii8tk0api8l7ij2v8fb8r48jmb 104 107520 429527 2026-06-17T18:22:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28||}}</noinclude>1. Bircherod om gamle Gilder i Odense. &quot; &quot;1 11 &quot; ,, man ock lensman at wære fatigh eller righ, sier han ney ath hon en weel ,, wære, bedhe modh gillet i lest øll oc j pund vor, oc vaare en frii meer en ,, eet aar. doogh maa man saa weell kese the gamble nesth till forne waret haffver, som the ey haffwe waridh om thee ar gillet nyttelige ock broderskaps behagelighe. Item sammeledis fcfall ock keses en kopman till feriffwer at ,, wære som schall woretaghe wort gestesfood ock annen gillens tarff, sier han ,,ney bathre then brede som for er rørdh. Item skall wor alderman ock Lensmen ock andhre gildsysken som siddhe for gillens penge oc regenskaff thaa ffall alderman ock lensmen først legge theres penninge paa bordeet effter re- genskaff ock i enge madhe bliffve ther besiddendes, samledes skall oe alle gilds brødre oc sestre gøre meth theres gieldh for Korn eller andet hwat thee plectige ,,ær till gillet, eller oc et fwlt selffpant i steden om thee en kwonne komme pen- ,, ningen aff stedh, dogh saa ath gillet tagher en skade aff thee samme pant. Meen alderman skall legge thennom qwem tiidh fore som gielden æer effter ,, ath lose theres pant weedh then brøde som i privilegen findz om geldh. Item 1, alle thee som bryggere skulle were thee skulle were i forskene adelgerdh ock ,,haffwe giort theres Koost oc skulle gere som andhre bryggere haffwe i gammel ,,Tüdh giort for thennom, oc aff forskene brygger gilde skall wor Capelan om &quot; &quot; &quot; &quot; torsdaghen i fasthelawen holle en swngen messe aff the helge trefallighet oc thaa schall alle fysken sege och here then messe ock offre theres offer. Item ,, skall wor sterfthe hogtiidh for wort Kopmans altere væære thee helge trefallig- hek søndag, tha skulle oc alle gildsysken søge then messe oc offre theres offer, ,, oc then høgtidh skall holles aff wort sommerlagh. Item skulle engen bro- ders eller sostres swenne eller drenghe komme till broderskaps sell for en mel- lom siw oc otte om affthenendh. Alle thesse forskene article oc Wilfore for- binde Wi os meth hand oc mwndh som nw lewe, stadighe oc fasthe at holde wden alle arghelifthe, bede wi alle oc raade wore efterkommer gildbreder i ,, forskene gilde at thee for guds skyld oc theres seles fallighets skyld at thee of 17 &quot; 11 PP &quot; saa<noinclude><references/></noinclude> 3r2ajkl5hp88d5aesogdvxvfun6m07p 104 107521 429528 2026-06-17T18:22:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||29}}</noinclude>1. Bircherod om gamle Gilder i Odense. ,, saa gere, holde forskene skraa oc Gudz tienisthe som for ær rørdh Gud till ,, loff the helge trefaldighet. till yttermere forwaringh oc fasthed at saa skall holdes till ewigh tiidh tha henge wii Borgmester oc raadh i Otthense wort ,,stadz incigle oc wi the helge trefalligheh gildbrødre wort gilles incigle, oc ,,ther till wi alle ste Knuß gilles gildbrødre wort gilles incigel nedhen for thenne ,, fraa. date Anno loco &amp; die fupradictis.,, &quot; Ved dette Skraae hænger 1) Odense Byes store Vaaben, som er St. Knud, staaende med en Billie imellem Benene, og rundt om disse Ord: Sigillum Civitatis Othonienfis. Bag paa Voret staaer en Lillie, som var Byens gamle Vaaben førend Kong Knud blev dræbt i Odense, med en ulæselig Skrift. 2) Sigillum Convivii S. Kanuti, med Kongen siddende paa en Stoel med fit Scepter; ved hans Ansigt staae tre Bogstaver TR O og rundt om- kring en ulæselig Skrift. Bag paa Voret Borgemester Christiern Mules Baaben og Navn. 3) Kiøbmands- eller Helligtrefoldigheds - Gildes Sigill, som er Christus paa Korset med disse Ord: Sigillum convivii fanête trinitatis, og bag paa et ukiendeligt Mærke eller Vaaben med en forslidt Skrift. Dette foromskrevne Gildesskraae er i samme Aar 1496 confirmeret af Kong Hans (m), og findes paa Odense Byes Raadhuus heelt og holdet og vel conserveret, med Kongens store Sigill under; men det er mig umue ligt her med danske Bogstaver at følge den gamle Stiil: &quot; Vi Hans med Guds Naade Danmarks, Norges, Vendes og Gothers Konning udvald Konning til Sverrige, Hertug udi Slesvig, og D 3 udi (m) Af foranforte Gildeffraae synes det alligevel, at Privilegierne skulle være ældre end den omskrevne Gildeskraae, da de deri anføres til Rettesnor, hvorledes der skulde handles med den, som iffe løfte sit Pant. St. Gertruds Dag (den 17 Martii) fan og gierne være førend anden Søndag i Faste.<noinclude><references/></noinclude> fbnfc1mj09lkz487nm4hebn15m3zpn8 104 107522 429529 2026-06-17T18:22:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|30||}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Bilder i Odense. &quot; &quot; &quot; &quot; udi Holsteen, Stormarn og Ditmersken Hertug, Greffue udi Oldenborg ,, og Delmenhorst, giøre alle vitterligt at vi af vor synderlige Gunst og Naade have undt og givet og med dette vort aabne Brev unde og give vore fiere Un- dersaatter, Borgemestere, Raad og meenige Kiebmand, som ere udi det hellige Trefoldigheds gilde udi Ottense saadanne privilegier og frieheder, som ,, her efterskrevet staaer. Først at ingen Dreng, som Kiebmand vil vorde udi Odense og indtages i dette Hellig Trefoldigheds Kiebmands - Gilde, førend ,, han er 15 Aar gammel, og haver tient Kiebmænd udi Ottense udi 2 eller 3 Aar, og skal en stedes saadanne nye Kiebmænd at kiebslaae for dennem ,,self, ferend de have tilfestet dennem i fornevnte Gilde, og udgivet fire Mark ,, reede Penninge til Gildet og en Mark Vor, og giort sin eed at han skal giore Privilegien fyldest ved alle sine Artikle, som den indeholder at være sin ,, oldermand og lensmand herige og lydige i alle Gildebud og retfærdige Wrens de. Skal en heller nye Kiebmand indtages i fornevnde Gilde, med min dre at han giver (n) 30 Mark frie penninge uden Gield og Vederlag at kisba ,, slaae med, og der hans ret eget Gods er, og for han faa antages udi Gil- ,, det, skal han holde det med sin eed for 4 Gildebrødre, som skulde være Synsmend at besee hans Gods og Venninge, at det er hans ret eget Gods ,, uden Gield og vederlag, og de 4 Brødre skulde overveje, om det Gods er ,,saa meget, som privilegien indeholder; findes det Gods da mindre, blive uden Gildet og en kiebslaae forend de syne fornevnte hans Gods og Penninge ,, er faa got som foreskrevet staaer. Item. Skal ingen, som fiebmand vil vorde udj Ottense, og haver tilforn tient med fiobmend udi Ottense i 3 Aar, som ser er rørt, hvad heller han gifter sig ind, eller han kommer af Kieb- ,, sted, eller af Land, og vil fare her ind at boe for Kiebmand, skal han have et got rygte og beviisninger derpaa, og at han er uforborget, og er veder heftig til 60 Mark, hans rette eget Gods, uden Gield, som han vil sette &quot; &quot; &quot; &quot; (n) skal vel være eyer. &quot;fin<noinclude><references/></noinclude> ccp1djbw60qmmp06i69exbbi8aomiic 104 107523 429530 2026-06-17T18:22:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||31}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. 3I &quot;1 27 11 &quot;1 fin eed ved for Synsmænd at kisbslaae med, han skal først feste til Gildet, ,, og give strap 4 Mark for sig til Gildet og 2 Mark Bor, og dertil 4 Mark ,, samme dag for han ej tilforn havde tient med Kiebmend udi Ottense i 3 Aar, ,, og en før kiebslaae, forend han haver saa festet sig i Gildet, saafremt han vil ej ombære det Gods, han kisber og selger, halodeelen til os og halvdee- len til Byen. Item skal ingen Kiøbmænd være i Gildet, med mindre end han skal være Gildbroder udi Ste Knuds Gilde, fordi at om nogen Gild- broder trængde paa Lov, da maae han værge sig med siette Haand, og en ,, ydermeere besværge sig eller sine Gildbrødre dermed. Item have vi og undt ,, og givet friched og privilegie derpaa, med det at dets Borgerval skal findes i ,, Ottense, at de som Kiebmænd ere, maa bruge Kieberie, og ell at brygge til sals, fordi de og andre Embeder kunde og have, skal ingen brygge øl til sals uden deres huus, eller i Kroerne at sende, uden de alleeneste som i Kiebmends Gilde ere, og ey andre Embeder kunde, og hver Embedsmand ,, bierge sig af sit Embede, som han best fan, og brygge til sit eget behov, og ,, i ingen maade ud at sende eller at selge, uden i sit eget Huus, skulde og in gen Embedsmand nogen Kiebmandskab drive eller kiobe, uden det de behof ,, have til deres Embede. Jtem vil og nogen Embedsmand en lade sig nøye med sit Embede, men vil bruge olsalg og anden kiebmandskab han overgive ,, sit Embede, og det en bruge, og gaae i Kiebmands Gilde, og nyde saa al den Frihed, gildet haver, vil han ikke det giere, da være forbrut det han faa fieber og selger, halvdeelen til os og halvdeelen til Byen. Item ingen Gildebroder skal bruge fremmede mænds penge eller Giestepenninge, saa- fremt de en skulde være forbrudte, og det gods for dennem fiobes, som Stadsretten indeholder. Item skal ingen Gildebroder faae Embedsmænd fine penninge at fiebslaae med, eller at kisbe noget fiebmandskab, sfind eller huder, eller andet sligt af Embedsmænd, som fiøbt er til forprang, saafremt at det Kiebmandskab og Penninge skulde en være forbrudne til os og &quot; &quot; 11 &quot; 11 &quot; &quot; &quot; &quot; Byen,<noinclude><references/></noinclude> bhsmny025wy8m88ivfp4idt810nni2a 104 107524 429531 2026-06-17T18:22:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|32||}}</noinclude>P &quot; &quot; &quot; &quot; # &quot; &quot;T P 32 I. Vircherod om gamle Gilder i Odense. Byen, og dertil bede en tende Øll og to Mark Box imod Gildet. rørt. Item skal og ingen Gildbroder udføre nogen kiebmandskab for Embedsmænd til Tydskland, hvo det giør bøde den Bode, som foreskrevet er. Item hvilket Gildes Soskend, som andet (o) gier forfieb eller fieber i Byen uden de ,, tegn, som foreviiste ere, eller deres Bud, som lovlig beviises kand, bøde ,, en Tende Øl imod Gildet og 1 mark Vor, og imod Borgemestere og Raad ,, og vore Embedsmænd, som Stads Vilkaar indeholder; Item ingen Gilde broder skal anderledes kiebe nogen Kiebmandskab, som almindelig er, end som dem foreviises, og deres Bud, af Borgemestere, Raad og Gildens ,,Oldermand. Item hvilken Gildebroder, som udfarer af Ottense og ind i anden Kiebsted at boe, og ude er Aar og Dag, og lyster siden igien at komme, hand skylde sin skat og skyld, og vinde fit Gilde igien, som før er Item ingen Gildbroder eller hans Bud maae eller skal bære Sværd eller Spyd eller Kaarder, Schußer, stridshammer eller andet slige Vaaben til deres Gildes Gaard med Vidskab eller Foragt, at ville skade sin Gild- broder dermed, ved en halv læst Øll og 1 Pund Vor til Brøde, skeer det af Brede og en med Foragt, bøde en Tonde Øl og 1 mark Vor. Item ,,Ingen Gildbroder med anden eller fleere giore Samling imod fine Borgeme „stere, Raad, Oldermand, Lensmand eller imod nogen sine Gildbrødre med Villie enten med Ord, Naad eller Gierninger inden deres Gildes Gaard eller uden med det at han eller de vilde nogen Mand skade liv eller lemmer, Gods eller Penninge, hæder eller ære, hvo det gier vorde troelos imod sine ,, Borgemester, Raad, Oldermand og sine Gildbrødre, og dertil bøde i læst Øll, og 1 Pund Vor imod Gildet, og siden ej være fit Gilde nærmere end , alle Gildbrødre tykke, og derefter ej være betroed til noget Borgemester, ,, Raad, Stadens eller og noget Gildens Wrende efter denne Dag. Item &quot; &quot; &quot; &quot;1 &quot; &quot; &quot;1 &quot;1 &quot; , findes og nogle Gildsyskend, Mand eller Qvinde, der anden fortal eller (0) rettere anten. &quot; befør<noinclude><references/></noinclude> fvuvyytpfyub8yp8do4uij5cnts7bnu 104 107525 429532 2026-06-17T18:22:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||33}}</noinclude>&quot; I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. 33 befør inden deres Gildes Gaard eller uden med nogen Tale, som de ej siden vilde tilstaae, og ei kand findes i sandingen, eller nogen anden bespottelse, som ej lovlig bevises kand, hand bode 1 Tonde Øll og 1 Mark Vor imod Gildet. Item hvo som overløber Oldermand, Lensmand, bøde 2 tonder Øll og 2 mark Vor, giør han det nogen sin gildbroder for hvad som helst det sig er, før hand haver kiert sin Brest for Oldermand paa fastende Steffne, bode 1 Tonde Øll og 1 mark Vor. Item spilder mand Gildets Øll med 11 Billie og nogen trykker anden stor Stød til imod andens Villie imod Gud og Naturen af Overdaadighed, eller sidder længer om Aften end Klokken 5. slaaer, uden deres Oldermand, den det vover bøde i mark Vor for hver » Tid. &quot; &quot;1 # &quot; Hvo sig forbryder i Gildet i nogen Sag det Gildet ej indeholder, eller hvo som Hosbond eller gildegaarden skader, den skade skal staae til Ol- dermands og viij. Gildbrødres Tykke og Ret, som Stads Ret indeholder. ,,Item findes og nogen Gildbroders Dreng som bryder, da bedre hans Hos- bond den brøde eller Hosbonden pligte hannem efter 8. Gildebrødres Tykke. Sammeledes skal og være om nogen giver anden pust eller haardrag. Item # &quot; skal ingen doble eller lege i Gildets Huus ved 1 tonne Øll og 1 Mark Vor til Viide. Item hvilken Gildbroder eller Gildsøster, som kalder anden Skalk, Tyv eller Forræder, eller noget andet sligt, der Ære paa gielder, eller nogen Gildsyster uqvemlig taler til anden, eller den eene trænger den an- den af fit Sæde, eller den eene vil ophøje sig over den anden af Overdaadig- ,, hed, eller den der saa fuldt haver giort i Lavet, som hun ogsaa skal, er kommet til Alder, hvilken herimod giør, bede I Tende Øll og 1 Mark Vor til Gildet for hver Tid. Item hvo som skyder sig fra sin Aldermand og Gilde for nogen Sag og til Raadhuset eller Byeting for Borgemester og &quot; &quot; ,, Raad, der Selskabs sig en rører, taber han der sin Sag, bede en halv læst ,, Øll og 1 Pund Vor. &quot; broder gield skyldig er, Item findes og nogen Gildbroder, som anden Gild- da skal den Gildbroder ej kiere til Tinge eller Raad- &quot;stue<noinclude><references/></noinclude> m5jilzoqu0f0tnsre8hv6s789xmfans 104 107526 429533 2026-06-17T18:22:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|34||}}</noinclude>1. Bircherod ont gamle Gilder i Odense. &quot; &quot; &quot; &quot; 17 &quot; H &quot; ,,siue for end den Sag hanteret er for Gildets Oldermand, og Oldermanden ,, legger hannem qvem Tiid for, som Gielden er efter, den broder at betale, vil han ikke da betale den Gield ved den Tid hannem er forelagt, om han det formaaer, da skal Oldermand forbyde hannem fit Gilde, og ej lade sit Vindue op eller fiebslaae, førend han haver betalt saadan gield. ved 2 Ton- der Øll og 4 mark Vor til Brede, uden saa er at hand fand tale i Talsmine ,, de, som hand Gieldskyldig er. Item vilde vi en tilstede at nogen Kieb- ,, mand, eller deres Drenge skulle gaae paa Landet, og giore Landkieb, dier: ves der nogen imod at giøre, da have givet Vor Embedsmand fuldmagt at ,,tage fra dem, som saa kiebe hves de have med at fare. Item skal ingen Kiebmand kiebe nogen fremmede Kiebmands Gieste til uden de have paa de- ,,res Vegne stalle og Kiebt for deres egne Penge. Hvo herimod giør og det beviisligt er, bøde en Tende Øll og en Mark Vor imod Gildet. Ingen fremmed Kiebmand skal kiebe i det frie Market, ferend Bye-Klokken gaaer, som i andre Kiøbstæder er, og ingen efter tredie Dagen naar Klokken ... hvo det giør staae vor Byefoged, Borgemester og Raad til rette derom, som Stads-Retten indeholder. Item skal ingen fremmede Kræmmere, uden de der have det med Vor Minde, staae her uden 14 Dage, og ej inden 8 Dage efter fornevnte Tider. Item skal ej heller ingen fremmed Kræmmer eller de= ,,res Bud gaae om Byen til Kloster eller andensteds, med deres Kiebmand- ,, skab nogen Tid paa Aaret, men vilde de staae her ude til Market med deres Gods, stande 3 Dage og ej meer. Item skulle ingen fremmede Kiebmænd ,, sælge Salt, Staal, tydse Øll, Her, Hamp eller andet slags Gods uden ved heele og halve Skippund, heele og halve Læster, Humle ved Trennet, ,,Borgerlærred i Bolte, Klæde i heele Stykker, uden i ret frit Market. ,,Hvilke Kiøbmænd, som komme med grove Sakke Humle, staae ude i 3 Dage, som gammel sædvane er, og give ud med Stads Vall af Byens Bud ved Værd som Godset er got efter og vorder sat af Kiebmands Olders mand &quot; 01 &quot; &quot; &quot; &quot; &quot;<noinclude><references/></noinclude> q6zqjmov1tcop7iqlrqfqpib7mirua2 104 107527 429534 2026-06-17T18:22:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||35}}</noinclude>#7 LBircherod om gamle Gilder i Odense. 7, mand og Stadsens Kemner, saa at han skeer saavel skiel der Fieber, som den der sælger. Item skal ingen fremmed Kiebmand Gods have at sælge, sege andensteds til Herberg, end til Kiøbmands, som i fornte gilde er, om han vil sælge fit Gods for den de skulle underviise dem Stadsens Lejlighed, ,, at de ej skulle forsømme deres Gods. Item skal og ingen Kiebmand her i , Byen, eller fremmede sælge deres Gods for got, som ondt er, og ej paa ,, det Market som godt Gods plejer at sælges. Hvo det giør have forbrudt ,, det Gods han saa sælger. Item skal ei føres Urydde for nogen Kiebmands &quot; Boelig, med Vogne, Tommerverk eller andet sligt at forspilde dem deres 17 Kiebmandskab for, men derom skal faa holdes at alt Tommerværk, Leer, &quot; Faar, Traffoe, Sold, Kurve, True og Øllkar skulde holde deres Market ,, paa Flakhaven, fisk og Sild, flesk og Faarekiod skulde holde deres Market » fra de overste Fiskebænke og til de nederste, og det ei vore got skulde holde deres Market ved Hellige Geistes og ved tinget. Jtem maae alle giester og vore Kiebmand frie fiebslaae med hverandre i deres Gildeshuus naar dem 1, lyster. Hvilken Mand som fieber nogen ting uden Kiebmands: Gildets Huus eller udi Gildehuset og drikker Leyekieb derpaa, da skal han holde Kieb. Item findes nogen af Gildbrødrene, som tilstæder sine Giester i sit Huus at ,, kiebslaae imod nogle disse Article, som denne privilegie indeholder, og ej ad= varer fine Giester at faa ej maae være, eller og tilsiger sin Oldermand eller Lensmand at saa sfeer, at den Giest, som saa kiebslaaer imod hans Billie, hand bede i Tønde Øll og 3 Mark Vor imod fit Gilde, men delger hand det, om hand veed at saa er skeet, værge sig med siette Haand af sine Gild- brødre. Item er det saa at nogen Gildbroder haver mist sit Gods til sees, ,, eller tilfalder anden overfaldende Skade, saa at Fattigdom slaaes ham til, ,, paa det at han ej skal bede sit brød, men desbedre at blive ved sin Biering, da skulle alle Gildbrødre hver ved sig, eftersom han formaaer giøre hannem en muelig Hielp efter Aldermandens og Gildbrødres Tyffe; er hand eller 17 &quot; 37 &quot;1 €2 &quot; hun<noinclude><references/></noinclude> i512vm1bmdakev5nwev5ut3c1o9tpyd 104 107528 429535 2026-06-17T18:22:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|36||}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Ddense. P) &quot; &quot; &quot; hun saa vanmægtige eller saa arme, at de maae bede deres bred for Guds Hielp, da skulle alle Gildesøskende, det formaae, hielpe den Gildbroder eller Syster med et Maaltid om Dagen i den hellige Trefoldigheds Ære, saalænge det lever, og hvilket Syfkend som fattigt er og afgaaer og ej for &quot; maaer nogen hielpegave at give, da skal Oldermanden og Gildet lade den ,,Syskend begaae med Gildets Penge i alle Maade som deres Vilkaar er. Item ville vi og ej at nogen udlendis Kiebmand skulle legge og fiebslaae her ,,udi Odense længer end I Aar, uden han gifter sig inden samme Aars Dag, eller og setter vederheftig Borgen, at han vil blive her i Byen tilstæde. Item have Vi og bevaret hos os og vore Efterkommeres, Konger i Dane mark, Magt og Kraft denne privilegie og Frihed at formeere og forbedre eftersom behov giores, og vor og Kronens Ret og Nettighed, hvor hun i ,, nogle disse fornevnte Article kand falde, i alle Maader uforsemmet. Fors », bydendes alle i hvo de helst ere eller være kunne, og færdeeles Vore Fogeder ,, og Embedsmænd fornevnte Vore Borgemestere, Raad og meenige Kieb », mænd, som ere udi det Hellige Trefoldigheds Gilde her i Odense, herimod at hindre, hindre lade, eller udi nogen Maade at uforrette. Under Vor Hyldest og Naade. Givet udi Odense S. Gertrud Virginis Dag, Aar efter Guds Byrd 1496. Under Vort Secret., &quot; Om dette Kiebmands- eller Helligtrefoldigheds Gilde skriver Raad- mand Knud Jørgensen Seeblad i Odense, saaledes i sin Haandbog: Anno 1545 kom jeg i Kiebmands-Gilde i Odense, og var min Fas der god for mig. &quot; &quot; &quot; Anno 1546 gav jeg dem 1 Mark penge og I mark Vor. Anno 1552 Kom min hustrue Karine Richertsdatter i Gildet, og den dag blev jeg Kionnets Oldermand. Anno 1553 gav jeg paa hendes Vegne i mark penge og I mark Bor, samme Aar gav Jeg paa Gildets Vegne for Kosten at giere, for mig 11 09<noinclude><references/></noinclude> 1cmg7fngoqyu9s6xe5v94dl52j6nwqp 104 107529 429536 2026-06-17T18:22:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||37}}</noinclude>L. Bircherod on gamle Gilder i Ddense. 37 ,, og min hustrue 8 Daler efter Borgemester og Raad, Oldermanden og mees ,,nige Gildesbrødres Begiering, til et huuſes Bygning til hielp af deres Gilde, ,, og skulde min Hustrne og jeg dermed være qvit for at giøre (Her fattes uden Tvivl Kosten.) inobactib Anno 1554 gav jeg paa hendes Vegue I mark penge.,, Dette er nu alt det jeg veed baade om S. Knuds og Helligtrefoldigheds eller Kiøbmands Gilde i Odense. Endnu seer jeg af gamle Breve, at der og haver været et Præste-Kalente-Gilde; men derom veed jeg aldeles intet. Alle disse Gilder bleve siden afskaffede ved en Kongelig Befaling, som tilsidst i dette Skrift skal blive sagt; men de forrige Gilders Redskab, som store Drikke-Stobe, og store malede Træ- Fade med Navne paa findes endnu ved Laugshusene i Odense, (og det er bekiendt, hvor de gamle i Byen have havt deres Giestestuer, som de endnu kaldes, og som mueligt have været til nogle af disse Gilder; thi naar et Gilde blev rigt, kiøbte det sig selv en Gaard. Bidere veed jeg da ikke at sige om Odense Byes gamle Gilder; men mangen, som laser dette om Gilder og Laug, vil mueligt sige, at der og i Odense haver været et elendigt Gilde, og et Laug for Sudersvennene. Men det første som kaldtes Gilde og Laug, var St. Jørgens Hospital for spedalske og svage Mennesker. Paa Raadhuset i Odense findes mange gamle curieuse Breve om dette elendige Gilde; men dem fan ingen face at see. Jeg er da selv, som andre, i den Tanke, at dette var et Hospital; men dog maae jeg forundre mig, naar jeg læser, at Herman Mule var Oldermand derved 1533, som skikker sig ikke ved et Hospital. Det andet omskrevne for Suder- svennene var et Laug for Shoemagersvennene imellem dem, om at bære hinan- den til Jorden i Pestens Zid. Deres Laugsartikler findes paa Odense Byes Raadhuus i en liden Bog med Pergaments-Blade, hvori disse Svenne taler om den sorte Ded, som regierede over al Verden, og den de bleve bange for; E 3 men<noinclude><references/></noinclude> 1kh8f2wsemm7b5w7mbqb4g314hrdhux 104 107530 429537 2026-06-17T18:22:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|38||}}</noinclude>men det kan ingen faae at fee (P). I Bircherod om gamfe Gilder: t Odense. Endnu findes i mine Giemmer en Specifi cation med denne Opskrift: wd to in AY difcedentium (q). :) Nomina fratrum defunctorum de convivio alienigenarum Hr. Hans Konning til Danmark, Sverrig, Norig.c. (døve 6, 1513.) mod Frue Christina Dronning til Danmark, Sverrig, Norig ,, (døde 1521.) Junker Frans († 1511.) Hr. Hermand Epifcopus Vibergenfis († 1438.) He. Hennich Epifc. Othon. (†1460.) &quot; &quot; He Mauens Epifc. ibid. († 1474) Hr. Carl Rounow († 1501) Hr. Herman Danczke. Hr. Bertel de Klinte. Hr. Hendrick Withers. Hr. Niels Berg. Hr. Niels Studh. Hr. Urias. Hr. Hendrich. Hr. Peer Stathaff. &quot; Hr. Mathis. 87 Hr. Niels de Dalum. and tong pas (P) Alligevel fandtes i Sal. Conf. Saad Klevenfelds Bibliothef (pag. 245. n. 149.) Om Pesten i Odense af Jacob Bircherod, med en Udskrift af en gammel Skoemagernes Skraae i Odense, som uden Tvivl er den her omtalte. (9) Hr. Peder Lucoppidan meener i et Brev (til hvem kan ey sees da Titelen er afres vet) at dette fyenske Gilde har sit Navn af det bibelske Sprog: Alienigena fumus, #nec habemus hic locum permanentem, donec difcedamus.<noinclude><references/></noinclude> 5kc9qgw69p6kuadxiag0et3o9oxjid3 104 107531 429538 2026-06-17T18:22:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||39}}</noinclude>1. Bircherod out gamle Gilder i Odense. &quot; Hr. Friderich Senator. Hr. Dluf Peersen. „Hr. Tucho Jonsen. &quot; Hr. Conradus. Hr. Niels de Agernis. ,, Hr. Peer Nielsen de Sedhen. &quot; &quot; &quot;7 Hr. Jens Truelsen.)? W Hr. Jacob Styorn. on edunn? Hr. Bartholomæus.in@ Hr. Ponel de Lunde. Hr. Jacob Maugesen, Præpof. (†1443) Hr. Hans Konicksen. „Hr. Jacob. &quot; Hr. Niels Farverbeen. Hr. Hendrich Thamisen Senator. ,, Hr. Dluf Nielsen de Liungbye. Hr. Hendrich Kuyff like Hr. Mathias Laurisen. 54 &quot; Hr. Diderich Berg. ,,Hr. Niels Tagsen. 11 &quot; Hr. Anders Strangifen. Hr. Mathis Flachenborg. Hr. Arnoldus de Rolsted, ,, Hr. Diderich Rubenow. &quot; Hr. Niels Skriver. ,,Hr. Hendrich Hendrichsen. ,, Hr. Morten de Skiby. R non? h &quot;Hr. Ayer de Messingh. ama Hr. 39<noinclude><references/></noinclude> 6g3r1n6tmkyh1zwxc9txxf20nqicrat 104 107532 429539 2026-06-17T18:22:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|40||}}</noinclude>I. Bircherod. om gamle Gilder i Odense. ,,Hr. Hans Pistor. ,,Hr. Hans Clausen. ,, Hr. Christiern. &quot; Hr. Anders Docke. Hr. Niels Wamehaghen. 13 Peersen.se ,, Hr. Jens Peersen. Hr. Anders Star (fine dubio Paftor in Fangel 1454.) &quot; Hr. Laurids Haard. 19 don 14 &quot; Hr. Dethleuus Nielsen. D &quot; Hr. Jacob Geed (Prior. til St. Knuds Kloster.) Hr. Jens Nielsen. ,,Hr. Pouel. &quot; &quot; &quot;! Hr. Mathiis Tygisen fenator. 02 and 0 Hr. Amundus Prior in Dalum (vixit 1464.) Hr. Jens Hingesen. Hr. Jens Jbsen. Hr. Michel Dlufsen. b Hr. Mathis de Dregslette.nidine Hr. Jens Juul. 58 01 Hr. Peer Bertelsen. 97 Hr. Hendrich Tytsche. 547 Hr. Andreas Saresen de Aaby. of se &quot; ,, Hr. Laue de Pugdalla? 0 &quot; Hr. Mouens Hendrichsen. Hr. Niels Mule. Hr. Niels Pughe.CINO ,, Hr. Bertel Boesen. Hr. Jens Rigelsen. &quot;Hr.<noinclude><references/></noinclude> 99pj2y436px4exzt6reksj0z2iim326 104 107533 429540 2026-06-17T18:22:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||41}}</noinclude>1. Bircherod om gamle Gilder i Odense. ,,Hr. Mathis Hordh. ,,Hr. Hans Nielsen. &quot; Hr. Jens Olufsen. # Hr. Knud Fogh. Hr. Anders Hvidh. Hr. Jens de Brylle. ,,Hr. Mathis Hendrichsen. &quot; &quot; 17 &quot; Hr. Niels Bejuth. , Hr. Poul de Nordu. Hr. Niels Stenkel. Hr. Peer Maffen. Hr. Werner. Hr. Peer Giller. ,,Hr. Hennich. Hr. Jens Hendrichsen. Hr. Mathis de Foburg (eller Hr. Mads levede 1460.) ,, Hr. Severin. „Hr. Thord. 19 Hr. Mathis Hendrichsen (Prior i St. Knuds Kloster 1475.) Hr. Claus Skinfyll. Hr. Claus Pawe. Hr. Knud Andersen. ,, Hr. Doctor Over Lauridsen (Decret D. Legum Licent. Canon. ,, Othon. Hr. Ronnue. 1487.) ,,Hr. Peer af Werninge. ,, Hr. Poul Ull. ,,Hr. Jacob. F » Hr.<noinclude><references/></noinclude> 0i2rp8k0v27mjcewht22jjepymiwgbu 104 107534 429541 2026-06-17T18:22:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|42||}}</noinclude>&quot; 1. Bircherod om gamle Gilder i Odense. Hr. Peer Urne. Hr. Lauriss Greersen. Hr. Michil de Sølling. IN &quot; Mester Biørn Præpofitus Vibergenfis. &quot; Hr. Hans Clemensen. ,,Hr. Gabriel. ,, Hr. Niels Svendsen. „Hr. Jacob Prior i Antworschow (Hr. Jep Mortensen var ,, og Senator Regni Daniæ; han døde 1488.) Hr. Hans Cancellarius. ,,Sr. Dluff Smytt. &quot; &quot; Hr. Hans Torkildsen. Hr. Poul de Wissenberg. ,,Hr. Anders Steffensen. Hr. Jergen Neb. 71 Hr. Claus Hansen. ., Hr. Anders Tagsen. Hr. Lauris Præpofitus in Affens, ,,Hr. Michil Mortensen. 97 21 Hr. Jens Esbernsen. Hr. Knud. Hr. Christofer Hayesen. Hr. Hans Nielsen de Dalum. Hr. Hans Andersen de Fangel. Hr. Lauris Mortensen. Hr. Jens Eggersen Senator Hr. Hans Krone. Hr. Oluf Boltsen. &quot;Hr.<noinclude><references/></noinclude> poylkgu6x9jwyco6s2enrn2jzoz0qu4 104 107535 429542 2026-06-17T18:22:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||43}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. 43 &quot; Hr. Knud Hindßen. Mester Claus Andersen, Prior in Dalum, Canon. Oth. (vixit &quot; 1469-1488.) Hr. Hans de Herrested, (Hr. Hans Hendrichsen, qvi &quot; præfuit ecclefiæ Herrefted annis 1481 &amp; 1494.) Hr. Baltasar de Dreyslette. ,,Hr. Mathis Bangsen. Hr. Jbbe Pave, (Præst i Lunde, vixit 1491.) Hr. Peer Andersen. ,, Hr. Anders Jensen de Hindzholm. &quot; Hr. Hinze de Tommedrop. ,, Mester Anders Brobirg (r). ,,Mester Hans Urne (Præpof. Othon.) ,,Hr. Thamis Eggersen. Mester Niels Hiort (Epifcopo Carolo Rönnovio ab epiftolis &quot; &amp; annulo.) Hr. Hans Nielsen. ,,Hr. Peer de Espe. Hr. Hans Brun de Pstrup. ,,Hr. Niels Juul. &quot; Hr. Erich Dluffent. &quot; Mester Peer Prior in Antverfchow. Hr. Erich de Rolstede. Hr. Anders de Dby. 91 Hr. Hans Geedh. &quot; Hr. Jorgen Hansen de Kiertemynne (var Provst 1473.) Hr. Jbp Løg (Hr. Jacob Logh, Præst i Herringe 1500.) F 2 (r) Om ham see Pont. Marm. Dan. Tom. I. pag. 255. 11 Hr.<noinclude><references/></noinclude> m44sgc9fc8nizibeylyrgntn35rh23z 104 107536 429543 2026-06-17T18:22:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|44||}}</noinclude>&quot; 1. Bircherod om gamle Gilder i Odense. Hr. Anders Tisk. ,, Hr. Anders de Wiislof (levede 1421.) &quot; ,,Hr. Knud Bryske. &quot; Hr. Oluf Thorsen. &quot; Hr. Mathias Brun. M. Claus Daa (Canon. Rofchild.) ,,Hr. Lauritz Peersen. ,,Hr. Niels Skilling. &quot; Hr. Peer Mule. &quot; Hr. Claus Urne. Hr. Hendrich Lauridsen. P Hr. Niels Woker. ,,Hr. Iver de Hyorop. ,,Hr. Peer Hiort. Colic Hr. Bartholomæus Hordh. &quot; &quot; Hr. Christiern Peersen (s). ( Hr. Tyge Arildsen. „Hr. Bertel Roesse. Hr. Peer Mathisen. Hr. Poul Aske. Hr. Jep Steer. ,, Hr. Anders Madsen. Hr. Hans Erichsen. mibile an ,, Hr. Anders Olufsen de Azens. &quot; Hr. Knud Marcorsen. ,, Hr. Niels Peersen. &quot; Hr. Hans Hendrichsen Løge. (s) Uvist om dette er den berømte Udgiver af Saro. 11 Hr.<noinclude><references/></noinclude> bz121c5newj8ejufcsw86x13wfxbugn 104 107537 429544 2026-06-17T18:22:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||45}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Odense. &quot; Hr. Gøde af Særslev (levede 1495.) 45 Hr. Hans Tadersen (Prior til S. Knuds Kloster, † 1529.) » Mester Jbbe (Prior til S. Knud.) &quot;1 doff! Hr. Marcor Hordh. apoor. Hans Steen. 30 Hr. Laurids Hansen. Hr. Thamis Hude. Mester Jens Andersen (). ,,Hr. Jb Gunnisen. Hr. Hendrich Hansen. ,, Hr. Oluf Andersen. Hr. Rasinus Pouelsen.,, 116 Men hvor dette Gilde haver været, eller hvad Beskaffenhed det der- med haver havt sig, er mig ubekiendt. Specificationen er saaledes funden i Salig Biskop Bircherods Papirer i Aalborg; han allene haver havt de blotte Navne, men han og jeg haver, siden sat til, hvad vi vidste om deres Dedsdag og andet. Denne Fortegnelse synes at have været en Præst til Efter- retning, for at opregne de døde Gildbrødres Navne, naar Messen blev holdt, som sees af de foran indførte Gildeskraaer at have været brugeligt i de catholske Lider. Men forunderligt er det med denne Specification, at baade Kongen, Prindsen, Canceler, Adelsfolk, Raadmænd, Priorer og Præste, alle kaldes med Navn Hr. som dog ikke kan have været en Vedtægt ved Gildet, siden nogle faa kaldes med Navn Mester eller Magister. Mærkeligt er det ogsaa, at her findes Gildebrødre fra Kiebenhavn, Sielland, Wiborg og Fyen, da det dog ikke var Umagen værdt at reyse herover ved deres Samlinger, for at faae den Mad, som specificeres i Gildeskraaerne, for at spise ved Træfade, eller for at faae en Spand Dll, som fees af Gildeskraaerne; men enhver som ham best behager. F3 Alle (t) Skulde dette være Biskop Jens Andersen Bellenak?<noinclude><references/></noinclude> 5qisk2gbiha6cutb8ms11qu9zqvtrd8 104 107538 429545 2026-06-17T18:22:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|46||}}</noinclude>I. Bircherod om gamle Gilder i Ddense. Alle disse foromskrevne Gilder bleve siden ophævede og afskaffede ved Christian den Fierdes Befalning af 19 Junii 1613: &quot; 21 &quot; &quot; &quot; Vi Christian den Fierde o. s. v. Giøre alle vitterligt at efter som Vi naadigst komme udi Forfaring om den store Uskikkelighed og Mod- ,,villighed, her udi Riget med Haandverksfolk og andre som Skraaer og Laugs- ,, rett have, sig begiver, i det de paa det høyeste besværge Vore Undersaatte ,, med hvis de hos dem skulle lade giøre og forarbeide og ellers deres Bare dens nem oversetter, saa de ikke for en billig Værd det de skulle kiøbe og sig tilfor- handle, kunde bekomme, hvortil deres Skraaer og Laugsret dennem og An- ,, ledning giver, efterdi enhver her i Niget sin Næring og Haandværk ubehin- dret ikke maa bruge, med mindre de først have vundet Lauget, da paa det dertil kand skaffes nogen Raad og Middel udi Tiide, vilde vi herefter stren ,,geligen og alvorligen have forbødet og afskaffet alle Skraaer og Laugs Rett ,, over alt Vort Rige Dannemark, være sig i hvosomhelst dennem have, eller de ere givne, indtil paa videre vores Anordning, eller Vi særdeeles nogen Haandværker eller andre med Skraae eller Laugs-Nett herefter ville benaade. ,, Og skal det være enhver Haandværksmand eller andre, som agter sig her i Riget at nedsætte og sege sin Næring, uformeent sit haandverk at bruge, ,, naar hand haver giort og sooret sin Borgerlig Eed, og udgiver Borgerlig ,, og Byens Tynge lige med andre Indvaanere; dog ville Vi Os forbeholdet ,, have herudinden udi fremtiden og efter tidsens og Vore Underſaatters Leilig- ,,hed at forandre, eftersom det vore Undersaatter kand være gavnligt og nyttes ligt og os synes godt at være. Bedendes og Bydendes Borgemester og Raadmænd udi eenhver Kiøbsted over alt Vort Rige Dannemark, at I alle ,, Haandværker og andre Deres Skraaer og Laugsretter fratager, som de here til have havt, og dennem siden udi eders Forvaring holder tilstede, indtil Vi anderledes derom tilsigendes vorder. Ey giørendes nogen Haandværks- &quot; #1 31 &quot;1 &quot; &quot; ,, mand eller andre, som sig hos eder vilde nedsette, sin Næring søge og Haand- &quot; værk<noinclude><references/></noinclude> mc4ns0gq3mlvkiuev40wai36l2e0x0e 104 107539 429546 2026-06-17T18:22:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||47}}</noinclude>&quot; I. Bircherod om gamle Gilder i Ddense. værk bruge, herimod, eftersom forskrevet staaer, at hindre, eller udi no&lt; &quot;gen Maade Forfang at giøre. Under Vor Hyldest og Naade. &quot; Bort Slot Kiebenhavn d. 19 Junii Anno 1613. n. Givet paa ond. 19 Jul Chriſtian. Dette er faaledes alt det jeg veed om Odense Byes gamle Gilder og Skraaer, og jeg maae forundre mig over, hvorfra jeg vidste alt dette. Jeg fandt hos en Ven St. Knuds Gildes-Skraae, og som jeg vidste, at Hellig trefoldigheds-Gildes-Skraae var paa Odense Raadhuus, saa da der søgtes om dette eene, fik jeg baade det af 1476 og 1496, Kong Hanses Confirmas paa det sidste og Christian den Fierdes Befaling om at afskaffe disse Gilder, og derforuden vidste jeg selv adskilligt derom, som jeg tilforn ikke havde agtet. Dette er hvad jeg haver havt at benytte mig af til dette Skrift. Jacob Bircherod Thom. fil. II. Dm<noinclude><references/></noinclude> 801rj09cp4jr8vcca2mbrq8mlu9trub 104 107540 429547 2026-06-17T18:23:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|48||}}</noinclude>Que me dois I II. m Elephant Ordenens ælde, og mere Ordenen angaaende, ved Salig Herr Conferenßraad Klevenfeld. enne Samling, som i den trykte Fortegnelse er anført Pag. 252. No. 259. bestaaer af følgende Stykker: 1. Et af Salig Klevenfeld paa Fransk skrevet Brev til Baron Bernsdorff, dateret Göttingen den 27 May 1742, som et Svar paa Herr Baronens Skrivelse, hvori han til en vis Italiener havde begieret Efter- retning om de danske Ordener, da samme agtede at udgive en historisk Beskri velse derover. Han recommenderer allerførst de to bekiendte Værker, Birche- rod de ordine Elephantino og Bartholin de ordine Dannebrogico; taler derpaa om adskillige fremmede Skribenter, som i deres Skrifter have anført noget om disse Ordener, og fælder en temmelig ufordeelagtig Dom over dem. I Catalogo degli Ordini equeftri militari da Philippo Bonani, Roma 1711. 4to sees No. 32. en Ridder af Dannebrog- og No. 36. en Ridder af Elephant- Ordenen; men naar man undtager Ordenernes Tegn, som dog ere temmelig utydelige, har man ondt ved at giette, hvad det øvrige af disse Figurer skal forestille. J Vera Origine di tutti gli Ordini equeftri, da Giuftiniani, Venet. 1672. 4to tales ogsaa noget om Elephant-Ordenen; men paa den i Kobber stufne Elephant sees Bogstaverne P. F. P. i Steden for R. F. P. som ere Be- gyndelses - Bogstaverne af Kong Christian den Fierdes Symbolum: Regna Firmat Pietas. Desuden beskriver Forfatteren af dette Skrift, ligesom Den<noinclude><references/></noinclude> 23z9t85ioy9xz6yh1c9fmu95pcvoz9j 104 107541 429548 2026-06-17T18:23:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||49}}</noinclude>II. Klevenfeld ont Elephant-Ordenens 2Elde. den spanske Ambasadeur Greven af Rebolledo, de Danske som de største Kiet- tere, fordi de have sat en Elephant i Steden for Jomfrue Maries Billede. Foruden disse to italienske Forfattere nævnes og Hiftoire des Ordres monafti- ques, religieux &amp; militaires, Tome huitieme, Paris 1719. 4to; men som ogs faa er meget fuld af Feyl. Biskop Dve Bilde kaldes deri Avoleyde. Kle. venfeld meener altsaa, at den italienske Herre havde nok af Bircherods og Bartholins Afhandlinger, samt Jacobai Commentar over Kong Fri- derik den Audens Mynter i Mufeum Regium; og fremsetter derpaa sin Me- ning, at Elephant-Ordenen ikke er ældre end fra Kong Friderik den Ant- dens Tid. Vel kan man en nægte, at der jo for den Tid have været Riddere i Dannemark; men det haver været af den Slags (Equites aurati) som endog Friderik den Anden slog ved sin Kroning. I Resens Kronike forestilles paa et Kobber, hvorledes Kongen, ved at slaae dem paa Skuldrene med et Sværd, giør dem til Riddere. De af vore Skribenter, som gaae høyest op i Alderdommen, for at finde Elephant-Ordenens Oprindelse, lebe vild i Mor- ket og forderve Historien med deres Fabler. De fornuftigere fastsette Orde- nens Opkomst under Christian den Forste; men denne Konge stiftede ikke en Ridder Orden, men et Broderskab, hvori endogsaa Dronning Dorothea var, som sees af Statuterne og Dave Sirti den Fierdes Stadfæstelse-Brev. Nu er der stor Forskiel paa en Orden og et Broderskab, som er en Forsamling af andægtige Personer, hvis største Pligt det er at bede for hverandre, saavel i Livet som i Deden, hvilket udtrykkelig befales i Broderskabets Statuter. Brødrene bare hver sit Halsbaand eller Kiede, paa Dansk kaldet Siælskab, eller aandelig Selskab; men hvorledes denne Kiede og det deri hængende Tegn saae ud, er os ganske ubekiendt. De som paastaae, at Jomfrue Maries Billede hængte deri, bygge deres Mening paa Statuterne, hvori ogsaa tales om den hellige Trefoldighed, St. Anne og St. Birgitte, saa at Jomfrue Ma- G rie<noinclude><references/></noinclude> tlnl2r3w2rkiisglemln7qvqfvelhm7 104 107542 429549 2026-06-17T18:23:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|50||}}</noinclude>II. Klevenfeld om Elephant Ordenens Elde. rie ikke har været den eeneste Gienstand for Broderskabets Andagt. Andre som meene, at deri har hængt et Elephant-Billede, har ikke andet at grunde sin Mening paa, end det hos Bircherod anførte Brev af Biskop Dve Bilde. Men da nu dette Brev kun er en simpel Fortælling, uden Beviser, kan det ikke ret vel antages til Grundvold for et System. Man maatte ønske, med den lærde Herr Kohler (Münzbelust. Tom. 18. pag. 129.) at Birche. rod havde udgivet Hirsholms Manuscript heelt og holdet, da man deraf havde feet saavel Forfatterens Mening, som hvorfra han havde dette Docu- ment (u). Havde dette Broderskab været en Ridder-Orden, og som en Rid- der Orden bleven givet de hoye Embedsmænd, havde vist Kongens Søn og Efterfølger Kong Hans ogsaa baaret den, helst da Ridder Ordenerne af det gyldne Blies og Hosebaandet da vare tilstrækkelig bekiendte. I Kong Hanses Historie nævnes aldrig Elephant Ordenen; men Hans Majestat kom i et andet Broderskab, som blev oprettet i Odense, hvor han og er begravet. Hans Portrait i fuld Legems Størrelse er udhugget i Stenen, men derpaa sees hverken Elephant- eller Marie-Billede; men i den Sted en rund Skuepenge med et fronet Hoved paa. Hvad Christian den Anden er angaaende, saa har vel en uerfaren Maler i vore Tider ved at copiere hans Portrait, givet ham Elephanten i Ste- den for den gyldne Vlies, hvilken sidste Orden tydelig sees paa de af Lucas Cranach malede originale Portraiter paa det Kongelige Kunstkammer, lige- som ogsaa hans Navn og Vaaben, som Ridder af denne berømte Orden, endnu findes i Capellet i Antwerpen. Hverken paa Friderik den Førstes Portraiter eller Mynter sees no- gen Ridder-Orden, ikke heller paa hans prægtige reminde i Slesvig, som er udført af Italieneren Caprara. Christian (0) Bircherod eller Hirgholm havde faaet dette Brev af Prof. Thomas Bang, som har attesteret Copiens Rigtighed efter Originalen.<noinclude><references/></noinclude> ai1yfvo8amw0f341j1v3j2nw8oof4wn 104 107543 429550 2026-06-17T18:23:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||51}}</noinclude>II. Klevenfeld om Elephant-Drdenens Elde. SI Christian den Tredie, saavel som hans Broder Hertug Johan den Eldre bare aldrig Elephant Ordenen, ja nogle sige, at han foragtede og undertrykte den, for at udslette Erindringen af den catholfke Religion, og for en med Marie-Billedet at give offentlig Forargelse. Men om han endog vilde have borttaget dette Billede, kunde han dog gierne have beholdt Elephan ten, som ingen Helgen var, og hvoraf Ordenen bar Navn. Ikke destomins dre bar han aldrig denne Orden; hans Sindbillede var en Orm, som han be= standig bar i sin Guldkiede, ligesom Ludvig den Tolvte af Frankrige sit Pinosoiin, Franciscus den Første sin Salamander, Henrik den Anden fin Maane og Holger Rosenkrands den Lærde sit Dedningehoved, hvil- ken Kiede endnu sees paa Rosenholm. Med eet Ord: man finder intet Spor til Elephant-Ordenen, førend i Kong Friderik den Andens Tid; thi hvad det af Bircherod i Kobber stukne Portrait af 1493 angaaer, hvorpaa man finder en Kiede, sam- mensat af Elephanter, kan endog den mindste Kiender, som seer det paa Kunst- fammeret, lettelig indsee, at det er uægte. At Ordenens Alder saaledes forringes, er ingenlunde til dens Van- ære, da den Hellig-Aands Orden i Frankrige ved samme Tid 1579, blev først stiftet af Kong Henrik den Tredie. En Ordens Glands kommer mere af dens Stifter, end af dens Alder, og Friderik den Anden var uden Mod- sigelse een af de beremmeligste Fyrster, som nogentid have været til. Han undertvang de vilde Ditmarskere, forsvarede med største Ære de tre Kroner i Dannemarks Konge-Baaben, foreskrev hele Verden Love ved Tolden i Sun- det, bygte, som en frygtelig Iværksætter af sine Rettigheder, Slottet Cron- borg, indførte den lutherske Lære i Churland og Desel, lod trykke Bibelen i Dannemark og Jisland, lod af Kierlighed til den rene Lære den berømte Niels Hemmingsen afsætte, og udvalgte til sit Sindbillede en Elephant, bærende et Taarn fuldt af Folk, med Devise: Mein Hoffnung zu Gott allein. Thi 2<noinclude><references/></noinclude> alhk6sn8v228luh9tzdbu0ufcinyqb6 104 107544 429551 2026-06-17T18:23:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|52||}}</noinclude>II. Klevenfeld om Elephant-Drdenens Wlde. Thi ligesom de esterlandske Folkeslag i Krigen meest forlade sig paa deres Ele- phanter, saa forlod denne gode Konge sig paa den gode Gud, hvis Navn, efter Davids Ord, var hans faste Taarn. 7 I Begyndelsen af Kong Friderik den Andens Regiering, var denne Orden endnu ikke stiftet; men paa hans sildigere Medailler fees den ty= delig. Paa den eene Side fees Kongens Portrait, og paa den anden en Ele phant. Da Hans Majestæt forærede disse Skuepenge til fine Venner og Ynd- linger, finder man mange Herrer og Rigsraader malede paa denne Zid, at bære disse Medailler i store Guldkieder. Paa et original Malerie bærer Kon- gen St. Michaels og Hosebaands-Ordenerne; men paa et andet af 1588 har han ingen Orden, derimod sees paa Rammen af dette Malerie, som er gam mel og prægtig, foruden hans Navn, Vaaben, Aarstal og Symbolum, og= faa to Elephanter, hver ved sin Side, ligesom staaende paa Bagt. Kobber- stykket hos Bircherod (pag. 24.) vifer Kongen uden Kiede, og Elephanten paa hans Harnisk betyder ligesaalider nogen Orden, som de andre derpaa staaende Dyr, Fugle og andre Figurer. Klevenfeld havde Portraiter af Canter Niels Kaas, Rigsraad Steen Brahe, Erik Krabbe, som blev Rid- der ved Kroningen, og den berømte Toge Brahe, som alle i deres Kieder bare Kongens Portrait, som maaskee have givet Anledning til Elephant-Orde nen. Thi da Portraiterne vare paa den eene Side af de nysomtalte Medail- ler, og Elephanten paa den anden Side, lod Maleren altid Hovedsiden af Medaillen see, hvorved Elephanten ikke kom til Syne. For at raade Bod herpaa, stiftede Hans Majestæt derefter Elephant-Ordenen; thi man finder Elephanten, som et Ordenstegn, ved Enden af denne Konges Regiering, hvilket siden, skiønt med nogle Forandringer, er blevet ved indtil vore Tider. Man finder endnu medaldrende Skribenter, som forsikkre, at Kong Friderik den Anden i Aaret 1580 har stiftet Elephant-Ordenen. Den første Herre, hvis Billede man har med denne Deden, er Statholder Henrik Ranton, med<noinclude><references/></noinclude> 76v2sh128de2xs73jmah2piorhvswva 104 107545 429552 2026-06-17T18:23:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||53}}</noinclude>II. Klevenfeld om Elephant-Ordenens Elde. med Aarstallet 1585 i adskillige af hans Skrifter. Han har altsaa, som een af de fornemste i Niget, ogsaa været een af de første, som har erholdet dette Naadestegn; ja Klevenfeld troer, at denne ligesaa forfængelige som lærde Herre har formaaet Kongen til, efter andre Fyrsters Erempel at stifte denne Orden. I det ringeste er det meget mærkværdigt, at de eeneste Portraiter fra denne Tid, som forestille Elephant-Ordenen, er hans og Tyge Brahes, endskiont denne sidste aldrig har været eller er bleven kaldet Ridder. = Paa Kong Christian den Fierdes første Myuter og Medailler, fees ingen Kiede; siden lod han slaae nogle med en Elephant, ligesom hans Fader. I hans Tid skeede mange Forandringer med Elephant - Ordenen. Han afskaffede den af ham selv stiftede Orden af den væbnede Arm, foreenede disse to Ordener, og gav sine Ministre Kieder med en Elephant, paa hvis eene Side stod en harnisket Arm med en blot Kaarde, som endnu sees paa endeel Portraiter. Nogle have troet, at denne Konge var Stifter af Elephant-Ordenen; men det var tilforladelig hans Fader. Besynderligt er det, at hverken den udvalgte Konge Christian den Femte eller nogen anden af Kong Christian den Fierdes Bern, end ikke hane heystelskede Son Grev Waldemar, fin- des afmalede med denne Orden. Ellers bares i denne Konges Tid Elephanten i en Kiede af forskiellig Dannelse, og des forunderligere er det, at Skatmester Ah- renfeld er afmalet med Elephanten hængende i et blaat Baand; thi egentlig var Kong Friderik den Tredie den første som befalede, at dette Ordens- Zegn skulde bæres i et blaat Baand, ligesom Ordenen af den væbnede Arm. Baandet blev hængt om Halsen, saa at Elephanten naaede ned paa Brystet, og herved blev tillige Guldkieden afffaffet. Saaledes brugte man baade Elephant- og Dannebrog-Ordenen i Kong Christian den Femtes Tid, indtil begge disse Ordeners Statuter bleve for- fattede, hvilke findes saavel hos Bircherod, som i Leibnites Mantilla. 6 3 Hvad<noinclude><references/></noinclude> e04u8zc15a89l969jpxrmwc52cu3d0j 104 107546 429553 2026-06-17T18:23:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|54||}}</noinclude>II. Klevenfeld om Elephant-Ordenens Elde. Hvad Dannebrog Ordenen angaaer, har Bartholin været mere lærd end troeværdig, og har uden Tvivl for at behage sin Helt, den berømte Griffenfeld, fremsat meget, som han aldrig var i Stand til at bevise. Til Slutning gier Klevenfeld det Ønske, at den Italiener, som vilde udgive vores Ordeners Historie, vilde, førend han skreed til Værket selv, neye undersøge det Mantuanske Archiv og Monumenter, efterdi vore Skribenter paastaae, at Kong Christian den Første gav to af Hertugens Herremænd sin Orden (som meenes at være Dannebrog-Ordenen) og Hertugen selv fit gyldne Blies, som forklares om Elephant-Ordenen, hvorved han maa- skee kunde give en vigtig Oplysning i vore Ordeners Historie. 2. Det andet Stykke i denne Samling bestaaer i Extracter af 3 Breve, som Christopher Parsberg, der som Hofmester reyste med Hans Konge- lige Høyhed Kronprinds Christian, i Aaret 1662 har skrevet til Kongen, Dronningen og Rentemester Gabel, angaaende Cromwels Ambassadeur, Herr Meadowe, som vilde sælge den ham af Kongen forærede Elephant-Orden. Det første Brev, dateret London den 15 Oct. 1662, er til Hans Majestet Kongen. Den Deel deraf, som handler om Herr Meadowe, ty- der saaledes: &quot;1 &quot;1 Ellers kand jeg en underlade, Ederß Kongl: Mayestet udi ald Un- derdanighed at lade vide at siden Hanß Kongl: Heyhedß ankom til London jeg ,, nogle gange af adskillige Caualiere, her til hoffve haffuer med Smerte mott ,, here, at mand forundrer sig meget offuer, at Mr. Meadowe, som for ,, nogen Tid siden var Cromwels Ambassadeur hoß E: Kongl. M: bar Eders ,,Kgl. Mayestetß Orden, oc i synderlighed, at mand iche segte at skille han- nem ved Den nu, der Regieringen er forandret, oc samme Mr. Meadow ,, en kommer udi nogen Consideration. Oc endog dette er en materie, som ,, gandske intet concernerer min Charge eller som jeg bør at bekymre mig om, 1 saa haffuer jeg dog min, saavelsom alle Edß. Kgl. Mtts tro tieneriß, un- &quot; „derda=<noinclude><references/></noinclude> gfdi9ivd8ktynjm2ruzbxu10sgc88mj 104 107547 429554 2026-06-17T18:23:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||55}}</noinclude>&quot; II. Klevenfeld ont Elephant-Ordenens Elde. 55 ,, derdanigste skyldighed eractet, en noget saadant, som kand concernere Ed. Kongl. Mayestet eller Deß Respect, at here, med mindre derom at giere neyactig og underdanig Relation. hvorfore jeg leffuer i den underdanigste Ferhaabning, at E. Kgl. Maytt denne min Dristighed iche udi Unaade op= ,, tager. Jeg haffuer ellers fous main erfyndiget mig, om hand samme Or den bær, da fornemmer jeg, at hand en bær den daglig, men ichun naar ,, hand er til nogen Festin iblant sine Venner her udi byen. Hand lod sig selff &quot; &quot;1 &quot; &quot; ud for nogle Dage imod en Caualier her i byen, at hand haffde fornummet at Hs Mayestet af Engelland faae en gierne, at hand bar denne Orden, hvorfor hand oc havde resolveret ey at bære samme Orden mere. Jeg haffuer oe noch som fornummet, at hand gierne skal være tilfreds med, samme Or- den imod en ganske ringe Ting at afstaa, oc hvis det er Ds Kgl. Maytts ,, naadigste Villie, troer jeg en andet, end jeg jo vil mage det saalediß, at &quot; ,, at hand selff skal komme oc offerere den tilbage igien; thi hand er allerede i &quot; den Mening, at saalænge hand understaar sig at bære samme Orden, vil ,,hs Mayestet af Engeland en employere ham eller bevise ham nogen Naade. &quot;1 Jeg vil herom forvente Eds. Kgl. Maytts naadigste Orden oc forbliver saa ,, lenge jeg leffuer etc.,, Det andet Brev er af selv samme Materie og Datum; men paa Fransk, og skrevet til Dronningen. Det tredie Brev er ligeledes paa Fransk skrevet til Rentemester Ga. bel, og dateret London den 21 Nov. st. v. 1662. Han lader ham deri vide, at Kisbet var slutter for 500 Pand Sterling, og at Meadowe endnu samme Dag skulde tilbagelevere Ordenen. Det lyder saaledes: &quot; &quot; 22 3) Apres beaucoup de peines j&#039;ai accordé avec Mr. Meadowe pour fon Ordre. le Bougre-là pour montrer, qu&#039;il en etoit tout à fait indigne, l&#039;a vendu. Je vous dirai comment: Au commencement, avant que j&#039;en ecri- vis à la Cour, il fut furpris d&#039;une telle apprehenfion, qu&#039;il etoit quafi preft &gt;&gt; de<noinclude><references/></noinclude> fyxoffmuvje01wzpbtx8yghjm9hsalh 104 107548 429555 2026-06-17T18:23:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|56||}}</noinclude>II. Klevenfeld om Elephant Drdenens 2Elde. 32 de le rendre, pour ce qu&#039;il valoit en prix, mais avant que j&#039;eus la reponfe de la Cour, il avoit confulté avec fes amis, de forte qu&#039;il avoit pris un peu », d&#039;aflurance, &amp; parloit au commencement bien haut; vous ferez étonné d&#039;en- tendre, qu&#039;il en ofoit demander 2000 tb, mais il furfaifoit à la Francoife. L&#039;ordre Nous avons rabbatu jusques à 500, qui font deux mille escus. &quot; » vaut mille escus, &amp; les autres mille il les veut pour le quitter. Je ne fçai fi &quot; », j&#039;ai bien fait ou non, mais je fuis de l&#039;opinion, qu&#039;il vaudroit mieux lui avoir donné les dix mille, que de le lui avoir laiffé. Il doit venir cet apres diner &quot; », pour me le donner &amp; receuoir un billet au marchand pour eftre payé. Si &quot; », je ne trouve autre commodité, je vous l&#039;envoyerai avec Hanibal Schefted. » A Dieu cher Amy.,, 3. Det tredie Stykke er følgende Kong Christian den Fierdes Brev, dateret Kiebenhavn 1534 den 5 Septbr.: &quot; Efterdi der er nu forferdiget Kieder med Elephanter udi, besadt med Diamanter til de udaf Rigenß Raad, som nu stift blef slagen til Rid- ,, der, og af de første Nummer Ingen, uden I begge lever, da efterdi det in- &quot; &quot; &quot; tet lod ilde, at I med de andre bære een slags Nidder-Ordens-Tegn, da skal det staa Edee friit, om I pro Memoria vil forvare de bevæbnede Arme og ,, tillige med de andre bære de Elephanter, eller og hænge de bevæbnede Arme udi slige Kiæder, som de andre bekomme til at hænge Elephanter udi, efterdi Landsaterne, som ere slagne til Riddere, ogsaa bekomme Elephanter hæn ,, gendiß udi blaa baand. &quot; &quot; Opskrift: Christian. Cangleren Herr Christen Friis og Herr Albret Scheel til hende. 4. Efter alt dette findes endnu fem Portraiter og fire andre Tegnin ger, som tildeels forestille, hvorledes Elephant-Ordenen i gammel Zid er bleven baaret, nemlig: a) Ja.<noinclude><references/></noinclude> ooa228hnre1fad2y5ue1zf18mko0ch0 104 107549 429556 2026-06-17T18:23:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||57}}</noinclude>rie. II. Klevenfeld om Elephant Ordenens Elde a) Jacob Beck til Glasfare, bans Portrait af et Original-Mate Over hans venstre Skulder ned til den høyre Hofte hænger een af mange simaa Leed, og i det ringeste af for Rader bestaaende Guldkiede, midt paa for- synet med en guul Sløyfe, hvori hænger en med Guld og Perler prydet Fiff, som Klevenfeld meener at være et Marsvin og en Fæstensgave fra hans Frue, Frue Helle Marsvin. b) Cangler Christian Friises Ordens-Kiede af et Original-Male- rie. Den bestaaer af runde ringdannede Leed.. Neden i hænger en Elephant med et Taarn, paa hvis Side sees et Ansigt. Paa Elephantens Side, som i de fire Hiørner er prydet med fire store Stene, fees i Midten en blaaagtig harnisket Arm i blaat Feldt, holdende et guult Sværd. Paa Elephantens Hals sidder en Morian med Hænderne bag ved sig. c) Den lærde Holger Rosenkrandfes Portrait med sin Kiede, som han brugte i Steden for Elephant-Ordenen, hvilken han tre gange skrift- lig frabad sig. Den bestaaer af tre Rader aflange Leed og bærer en Figur, fammensat af et Dedninghoved, og et ungt Ansigt, som skal forestille Livet og Døden. d) Albert Steels Portrait med Sværd-Ordenen efter et 1624 i hans 52de Aar malet Original Skilderie. Ordenen hænger i et blaat, Baand, og kan ellers sees saavel hos Vircherod, som i Hofmans Portraits hiftoriques. a) Herr Jens Sparre til Sparresholms Portrait, ogsaa med Sværd-Ordenen, efter et Original-Malerie, forfærdiget 1626 i hans 49de Aar. 200 f) Ordenstegnet, som 1627 bares af Herr Arel Arnfeld til Bas- næs, er en hvid Elephant, hvorpaa et hvidt Taarn med halvrundt purpurrødt Zag. Paa Taarnets Side er en aflang rund Medaillon, hvori en Mands Ansigt med Knevelsbarter, langt Stieg og langt slet Haar. Dækket over Elephanten er meget merkeblaát, i de fire Hierner prydet med fire Stene, og midt<noinclude><references/></noinclude> h3n63vcudmq7w9jlo315svpfkytfofe 104 107550 429557 2026-06-17T18:23:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|58||}}</noinclude>II. Klevenfeld om Eléphant-Ordenens 2Elde. midt i sees den væbnede Arm. Paa Halsen sidder en blaaklædt Morian. Dette Ordenstegn hænger i et bredt blaat Baand. g) Grev Waldemar Christians Orden findes paa et Kobber- stykke, accurat ligesom forrige, allene vendende til den heyre Side, da det forrige vendte til den venstre. niet ons h) Rigens Mars Herr Jorgen Urnes (som 1633 skal være sla- gen til Ridder) Nidderkiede, bestaaende af to Nader aflange perledannede Leed, med smaa runde Kugler imellem. Heri hænger den hvide Elephant med et guuli Taarn. Paa Dakket, som ogsaa er forsynet med fire Stene, fees ligeledes den væbnede Arm. i) Herr Tyge Høgs Ridder-Tegn, af et Original-Malerie, be= staaer af en hvid Elephant, med bruun Snabel og Taarn, hvoraf det sidste er besat med Stene, og er ved en brum Ning, som gaaer omkring Elephan= ten, foreenet med den. Denne Orden hænger i et temmelig smalt blaat Baand (x). 5. Det sidste Stykke af denne Samling, er en meget stor og tyk Medaille, paa hvis Hovedside sees en harnisket Mands Brystbillede med Ele= phant Ordenen. Paa Elephantens Side sees et Kors. Omskriften, som staaer (x) Herforuden fandtes iblant Sal. Klevenfelds Malerier: 1. Steen Brahe til Knudstrup, D. R. R. hans Portrait med en Kiede, bestaaende af to Nader smaa runde Leed, hvoraf hænger en Elephant, staaende paa en blaa smal aflang Firkant, hvorpaa Bogstaverne T. I. W. B. (Trev Ist Wild Bret) Pan Elephantens Side et rundt indfattet Skiold med sammenslynget F. og S. ligesom de Dronning Sophies Kiede paa hendes originale Malerier er sannmenfat af. Neden under Elephanten hænger endnu et Smykke lignende et Fulmen paa Ro: merske Monumenter. 100 12. Sensing Walkendorffs Portrait, bærende om Halsen over Skulderne een af fem Nader meget smaa Leed bestaaende Kiede, hvoraf ved havre Side ned- hænger en halv Cenhiørning, som er de gamle Skrammers Vaaben, og mueligt har været en Foræring fra hans Svigermoder Frue Karen Skram.<noinclude><references/></noinclude> 65gzi2igozt40r1kbt79p0mdduzbx35 104 107551 429558 2026-06-17T18:23:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||59}}</noinclude>II. Klevenfeld om Elephant-Ordenens Elde. 59 staaer i to Rader, er denne: JOH. WOLFERDVS. D. D. BRED. COM. NAT. EX. COM. HOLL. DOM. S. D. V. A. VICE. C. H. T. CONF. BEL. IN. C. MARSCHC. Paa den anden Side sees et afhugget Vildsvinehoved, over to over Kors liggende brændende Brande, hvoraf Ilden flyver op i det ledige Rum over Hovedet. Omskriften er: ETSI. MORTUUS. VRIT. cloCICLV. fom maaskee skal være Aarstallet 1655+ Over denne meget smukke Medaille har Salig Herr Conferenceraad Klevenfeld ikke efterladt nogen Forklaring. For<noinclude><references/></noinclude> oax9smdp7a7o42atkh70g8q6l4bsq0n 104 107552 429559 2026-06-17T18:23:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|60||}}</noinclude>Pavelige Buller or endnu bedre at oplyse Hensigten af Kong Christian den Forstes Stiftelse, anføres her følgende dertil hørende Pavelige Buller, efter en nøyagtig Affkrift af Originalerne i det Kongel. Geheime-Archiv: 1. Stadfæstelse paa det af Kongen stiftede Capel i Roskilde Domkirke. SIXTVS Epifcopus Servus Servorum Dei ad Perpetuam rei memoriam. Apoftolice nobis licet immeritis defuper iniuncte feruitutis officium mentem noftram fedulo excitat &amp; inducit, ut circa ea, que pro ftatu profpero ecclefiarum &amp; piorum locorum ac perfonarum, in illis diuinis laudibus infiften- tium, etiam ad diuini cultus perfeuerantiam oportuna fore confpicimus, ope- rofis ftudiis iugiter intendamus, &amp; hijs, que proinde procesfiffe comperimus, ut firma &amp; illibata perfiftant, cum a nobis precipue per Catholicos Reges ex- pofcitur apoftolici muniminis prefidium, propenfius impartiamur. Sane cha- risfimus in Chrifto filius nofter Criftiernus Dacie, Swecie Norwegie Sclauo- rum Gottorumque Rex apud nos perfonaliter conftitutus nobis fideliter expo- fuit quod ipfe ad fanête &amp; individue Trinitatis, gloriofisfime virginis Marie, fancte Anne &amp; Trium Regum, qui dominum noftrum Jhefum Chriftum ex ipfa gloriofisfima virgine natum cognofcentes, fibi munera obtulerunt, totius- que triumphantis curie exaltationem, laudem &amp; gloriam, nec non pro ipfius Regis &amp; progenitorum fuorum animarum falure Vnam ecclefiam &amp; Capellam fub inuocatione eiusdem fanéte Trinitatis in ecclefia Rofkildenfi opera &amp; ope Carisfime in Chrifto filie noftre Dorothee ipfius Regis Conthoralis, prius ad ca licentia &amp; auctoritate Venerabilis fratris noftri Epifcopi Rofkildenfis prehabita, cum certis Canonicatu &amp; prebenda ac nonnullis perpetuis Vicariis pro uno Canonico &amp; quibusdam perpetuis vicariis, qvi in ipfa de nouo erecta ecclefia fiue Capella fingulis diebus Quatuor miffas, unam videlicet cum notulis &amp; cantu, &amp; alias fummiffa voce cum horis eiusdem beate Marie perpetuis futuris tempori-<noinclude><references/></noinclude> heftrnjfabebdxc1khtuiu7gtfrw57f 104 107553 429560 2026-06-17T18:23:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||61}}</noinclude>om Elephant Ordenen. temporibus folenniter celebrarent, fundauit conftruxit &amp; erexit, nonnullaque res &amp; bona tam mobilia, quam immobilia, ad eum legitime fpectantia &amp; per- tinentia, ipfi ecclefie fiue Capelle pie legauit, donauit &amp; elargitus eft, ipfeque Rex fibi &amp; fuccefforibus ac heredibus fuis ius prefentandi loci ordinario perfo- nas ydoneas ad Canonicatum &amp; prebendam nec non Vicarias huiusmodi quo- tiens illos &amp; illas uacare contingeret referuauit, ac demum ipfe Epifcopus inde Heddinge, &amp; dein Vby Rofkylldenfis diocefis Parrochiales ecclefias de iure Pa- tronatus prefati Regis exiftentes, cum omnibus iuribus &amp; pertinentiis fuis, ipfius Regis ad hoc expreffo interveniente confenfu, eidem ecclefie fiue Ca- pelle pro illius augmento dotis prefate erecte ecclefie fiue Capelle perpetuo uni- uit annexuit &amp; incorporauit. Quare pro parte dicti Regis nobis fuit humiliter fupplicatum ut fundationi, conftructioni, erectioni, legationi, donationi, elargitioni, referuationi ac unionibus, annexionibus &amp; incorporationibus pre- misfis aliisque in eorum uim inde fecutis pro eorum fubfiftentia firmiori robur apoftolice confirmationis adijcere ac alias in premisfis oportune prouidere de benignitate apoftolica dignaremur. Nos igitur, ut ipfe Rex, cuius pia &amp; lau- dabilia gefta plurimum in domino commendamus, eo deuotius diuino cultui &amp; falutis infiftat operibus, quo ampliori fuerit per fedem apoftolicam fpecialibus munitus fauoribus, erecte Ecclefie fiue Capelle nec non parrochialium ecclefia- rum huiusmodi fructuum, reddituum, &amp; prouentuum ac rerum &amp; bonorum, legatorum &amp; donatorum huiusmodi illorumque qualitates, quantitates, ueros etiam annuos ualores, fituationes, defignationes, &amp; loco pro expresfis haberi uolentes, huiusmodi fupplicationibus inclinati, fundationem, conftruétionem, erectionem, legationem, donationem, elargitionem, iuris patronatus refer- marionem, uniones, annexiones, incorporationes ac omnia &amp; fingula inde fe- cata auctoritate apoftolica tenore prefentium &amp; ex certa fcientia approbamus &amp; confirmamus, ac prefentis feripti patrocinio communimus, illasque &amp; illa plenum firmitatis robur obtinere decernimus, fupplentes omnes &amp; fingulos defectus, fi qui forfan interuenerint in eisdem. Non obftantibus Conftitutio- nibus &amp; ordinationibus apoftolicis ac noftris, illa prefertim, per quam inter cetera, uoluimus &amp; ordinauimus, quod petentes beneficium ecclefiafticum $ 3 alteri<noinclude><references/></noinclude> 81vs2ujxg073mrtht24ao8w4be6ec8a 104 107554 429561 2026-06-17T18:23:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|62||}}</noinclude>Pavelige Buller alteri unire, tenerentur exprimere uerum ualorem tam beneficii uniendi, quam illius, cui uniri petitur, alioquin unio ipfa non ualeret, &amp; quod in unionibus commisfio fieret ad partes vocavit, quorum intereft, quod etiam in unionum confirmationibus obferuari uoluimus &amp; cui hac uice duntaxat derogamus, ce- terisque contrariis quibuscunque. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam noftre uoluntatis, approbationis, confirmationis, communionis, con- ftitutionis, fuppletionis. &amp; derogationis infringere uel ei aufu temerario con- traire. Si quis autem hoc attemptare prefumpferit, indignationem omnipo- tentis Dei ac beatorum Petri &amp; Pauli Apoftolorum eius fe nouerit incurfurum. Datum Rome apud Sanctum Petrum, Anno Incarnationis Dominice Millefi- mo quadringentefimo feptuagefimo quarto Id. Aprilis Pontificatus noftri Anno Tertio. 2. Stadfæstelse paa det af Kongen stiftede Broder. skab (confratria.) SIXTVS epifcopus Seruus Seruorum Dei, Carisfimo in Chrifto filio Criftierno Dacie Swecie, Norwegie, Slauorum Gottorumque Regi Illuftri Sa- lutem &amp; Apoftolicam benedictionem. Ad preclara deuotisfime fidei tue merita quibus erga nos &amp; Romanant ecclefiam refplendere dinofceris apoftolice confiderationis dirigentes intuitum inducimur non indigne ut uotis tuis, illis prefertim, per que pietatis opera fperantur per amplius propagari, &amp; unde fidelium falus prouenire ualeat ani- marum, quantum cum Deo poffumus, fauorabiliter annuamus. Sane ficat tu nobis in prefentia noftra conftitutus, expofuifti ad fanéte &amp; indiuidue Tri- nitatis, gloriofisfime virginis Marie, fanéte Anne ac Trium Regum totiusque triumphantis Curie exaltationem, laudem &amp; gloriam ac pro tua &amp; progenito- rum tuorum animarum falute. Vnam ecclefiam fiue Capellam fub inuocatiore eiusdem fanéte Trinitatis in ecclefia Rofkildenfi cum nonnullis Canonicatu &amp; prebenda ac perpetuis Vicariis pro perfonis inibi diuina officia perpetuo cele braturis, obtenta prius ab ordinario loci fuper hoc licentia, fundafti, con ftruxifti &amp; erexifti, ac ob fingularem, quam ad dictam ecclefiam fiue Capellam geris<noinclude><references/></noinclude> 6aedl6tyjloq25ym64upd1a2r3jfktu 104 107555 429562 2026-06-17T18:23:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||63}}</noinclude>om Elephant Ordenen. geris deuotionis affectum, vnam inibi Confratriam fub eadem inuocatione cum certis Capitulis &amp; ordinationibus inftituifti &amp; ordinafti: Tuque Principi- bus, Proceribus, Baronibus &amp; Nobilibus de eadem confraternitate exiftenti- bus vnam decentem Torquem elargiris. Quare nobis humiliter fupplicafti ut inftitutioni &amp; ordinationi premisfis pro illarum fubfiftentia firmiori robur apo- ftolice confirmationis adijcere ac alias fuper hoc oportune prouidere de benig- nitate apoftolica dignaremur: Nos igitur qui falubria opera optamus vbilibet uigere &amp; augeri huiusmodi fupplicationibus inclinati inftitutionem &amp; ordina- tionem predictas cum capitulis &amp; ordinationibus circa eas rite &amp; rationabiliter factis auctoritate apoftolica tenore prefentium approbamus &amp; confirmamus, illasque plenum firmitatis robur obtinere decernimus. Et nichilominus tibi ac Carisfime in Crifto filie noftre Dorothee Conthorali tue nec non liberis veftris vtriusque fexus ac fuccefforibus tuis ut aliquem presbiterum fecularem uel re- gularem in ueftrum posfitis ac ipfi fucceffores posfint eligere Confefforem, qui poftquam tu Conthoralis &amp; liberi predicti prefatam ecclefiam fiue Capellam erectam in die Cene Domini noftri Jhefu Chrifti Annis fingulis uifitaueritis, ac ipfi fucceffores uifitauerint, tibi, Conthorali, liberis &amp; fuccefforibus huius- modi confesfionibus ueftris ac ipforum fuccefforum diligenter auditis pro qui- buscunque commisfis etiam fi talia fuerint propter que fedes apoftolica foret merito confulenda, debitam abfolutionem impendere, &amp; iniungere peniten- tiam falutarem, nee non ut idem vel alter confeffor omnium peccatorum, de quibus corde contriti &amp; ore confesfi fueritis, ac ipfi fucceffores extiterint femel in uita tantum &amp; femel in uero mortis articulo plenisfimam omnium peccato- rum ueftrorum &amp; fuorum remisfionem uobis &amp; fuccefforibus predictis in fince- ritate fidei Vnitate fanête Romane ecclefie ac obedientia &amp; deuotione noftra uel fuccefforum noftrorum Romanorum Pontificum canonice intrantium perfiften- tibus eadem auctoritate concedere ualeat. Sic tamen quod idem Confeffor, de hiis, de quibus fuerit alteri fatisfactio impendenda, eam uobis &amp; fucceffori- bus predictis per te fi fuperuixeritis aut ipfi fucceffores fuper uixerint uel per heredes ueftros aut fuos fi tunc forte tranfieritis aut ipfi fucceffores tranfierint, faciendam iniungat, quam uos fucceffores uel heredes predicti facere ac fin- gulis<noinclude><references/></noinclude> eneguek1ljz5bjnbliv3m322r3k2y5s 104 107556 429563 2026-06-17T18:23:47Z MGA73 457 /* Without text */ 429563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho 104 107557 429564 2026-06-17T18:23:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|64||}}</noinclude>Pavelige Buller gulis Sextis ferijs per vnum integrum annum a tempore, quo prefens con- cesfio ad ueftram feu eorundem fuccefforum peruenerit noticiam ieiunare, feu loco huiusmodi ieiunii alia pietatis opera, prout eidem Confeffori uidebitur, facere teneamini, ac ipfi fucceffores teneantur, Et ne, quod abfit, propter huiusmodi gratiam reddamini, ac ipfi fucceffores reddantur procliuiores ad illicita impofterum committenda volumus, quod fi ex confidentia remisfionis huiusmodi aliqua forte committeretis feu ipfi fucceffores committerent, quo ad illa predicta remisfio nullatenus fuffragetur. Et infuper cupientes ut pre- diéta erecta ecclefia fiue Capella congruis frequentetur honoribus, ac tam con- fratres predicti quam alii vtriusque fexus fideles eo libentius ad dictam erectam ecclefiam fiue Capellam confluant, quo ex hoc ibidem dono celeftis gratie vbe- rius confpexerint fe refectos, de omnipotentis Dei mife cordia ac beatorum Petri &amp; Pauli Apoftolorum eius Auctoritate confifi, omnibus &amp; fingulis Chrifti fidelibus uere penitentibus &amp; confesfis, qui dictam erectam ecclefiam fiue Ca- pellam in Natiuitatis Domini noftri Jhefu Chrifti ac Affumptionis eiusdem beate Marie feftiuitatibus, nec non in eadem die Cene Domini uifitauerint, annuatim &amp; ad reparationem ac manutentionem ftructurarum &amp; edificiorum dicte ecclefie fiue Capelle erecte, nec non illius librorum, calicum &amp; cafula- rum aliorumque ornamentorum Ecclefiafticorum diuino cultui dedicatorum fulcimentum manus porrexerint adiutrices, pro fingulis feftiuitatibus &amp; die predictis centum annos &amp; totidem Quadragenas de iniunctis eis penitentiis mi- fericorditer relaxamus. Prefentibus perpetuis temporibus duraturis. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam noftre approbationis, confirmatio- nis, conftitutionis uoluntatis &amp; relaxationis infringere uel ei aufu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare prefumpferit indignationem omni- potentis Dei &amp; beatorum Petri &amp; Pauli Apoftolorum eius fe nouerit incurfu- rum. Datum Rome apud Sanctum Petrum, Anno incarnationis Dominice Millefimo quadringentefimo feptuagefimo quarto Duodecimo Kalendas Maij Pontificatus noftri anno tertio. 3. Tilla.<noinclude><references/></noinclude> fe4iu3z0e4px4npifcubl46eo07ae0n 104 107558 429565 2026-06-17T18:23:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||65}}</noinclude>om Elephant Ordenen. 3. Tilladelse for Brødrene at vælge sig en Skriftefader, samt Anordning om deres Ordenskiede og Faste. SIXTVS epifcopus Seruus Seruorum Dei, ad perpetuam rei memoriam. Dum ad illam fidei conftantiam, qua Carisfimus in Chrifto filius no- fter Criftiernus Datie Swetie Norwegie Slauorum Gottorumque Rex Illuftris erga Nos &amp; Romanam ecclefiam fplendere dinofcitur, paterne dirigimus confi- derationis intuitum, inducimur non immerito ut ipfius petitiones, illas prefer- tim, per quas Chrifti fidelium perfonarum falus queritur animarum, quantum cum Deo poffumus, exauditionis gratiam admittamus. Sane ficut idem Rex, in noftro confpeétu conftitutus, nobis expofuit, ipfe fingulari deuotionis affeétu ductus, Unam Confratriam fub inuocatione fanete Trinitatis in ecclefia fiue Capella fub eadem inuocatione in ecclefia Rofkildenfi per ipfum Regem funda- tam inftituit, fecit &amp; ordinauit. Nos qui inftitutionem &amp; ordinationem hu- iusmodi cum capitulis &amp; ordinationibus, circa eas rite factis per alias noftras litteras approbauimus &amp; confirmauimus eupientes, Confratres diete Confratrie pro tempore exiftentes fpecialibus gratiis &amp; remisfionum impendiis attollere, prefati Regis in hac parte fupplicationibus inclinati, Quinquaginta ex ipfis Confratribus imprefentiarum &amp; pro tempore exiftentibus, quod Confefforem fecularem vel cuiusvis ordinis regularem eligere posfint, qui, confesfionibus eorum diligenter auditis, Confratribus predictis omnium peccatorum fuorum, de quibus corde contriti &amp; ore confesfi fuerint, femel tantum in mortis arti- eulo plenisfimam remisfionem eis in finceritate fidei, Unitate fancte Romane ecclefie, ac obedientia &amp; deuotione noftra vel fuccefforum noftrorum Romano- rum Pontificum canonice intrantium, perfiftentibus, auctoritate apoftolica concedere valeat. Sic tamen, quod idem Confeffor hijs, de quibus fuerit al- teri fatisfactio impendenda, eam illis per fe, fi fupervixerint, vel per alios, fi tune forte transierint, faciendam iniungat, quam ipfe vel illi facere tenean- tur ut prefertur. Et ne, quod abfit, ipfi Confratres, propter huiusmodi gra- tiam reddantur procliuiores ad illicita impofterum committenda, volumus quod fi ex confidentia remisfionis huiusmodi, aliqua forte committerent, quoad I illa<noinclude><references/></noinclude> r3rfs7lfwbflmbsku6svcjrxghzcmn1 104 107559 429566 2026-06-17T18:23:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|66||}}</noinclude>tur, Pavelige Buller illa predicta remisfio eis nullatenus fuffragetur. Et infuper quod quiliber quinquaginta Confratrum huiusmodi torquem, fibi per eundem Regem in fig- num confraternitatis huiusmodi donatum, cum quinque Florenis auri Renen- fis, ac fuis propriis armis fiue infigniis, nec non proprii nominis fubfcriptione eidem ecclefie erecte fiue Capelle legare. Nec non per unum annum a tem- pore, quo prefens noftra concesfio ad eorum pervenerit notitiam, computan- dum, nifi fenio aut infirmitate oppresfi fint, fingulis fextis feriis, impedi- mento legitimo ceffante, ieiunare, feu illius loco aliqua pietatis opera adim- plere teneantur &amp; ad hoc fint aftricti. Quod fi predictis feriis, ex precepto ecclefie regulari obfervantia iniuncta, penitentia uoto uel alias ieiunare tenean- Una alia die fingularum feptimanarum eiusdem Anni, qua ad ieiunan- dum, ut premittitur, non fint aftricti, ieiunent. Et fi in dicto anno uel ali- qua eius parte effent legitime impediti, Anno fequenti uel alias quam primum poterunt, modo fimili fupplere huiusmodi eiunium teneantur. Porro fi forfan alias prelibatum ieiunium in toto uel in parte quandocunque adimplere com- mode non poterint, eo cafu Confeffor ydoneus, quem ad hoc elegerit, ieiu- nium ipfum in alia pietatis opera, prout animarum fuarum faluti expedire vi- derit, commutare valeat, que Confratres ipfi modo fimili debeant adimplere. Alioquin prefens concesfio nullius fit roboris uel momenti. Nulli ergo om- nino hominum liceat hanc paginam noftre concesfionis &amp; voluntatis infringere vel ci aufu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare prefumpferit, indignationem omnipotentis Dei &amp; beatorum Petri &amp; Pauli Apoftolorum eius fe nouerit incurfurum. Datum Rome apud Sanctum Petrum. Anno Incarna- tionis Dominice Millefimo quadringentefimo feptuagefimo quarto Duodecimo Kalendas Maij, Pontificatus noftri anno tertio. 4. Tilladelse at Brødrenes Skriftefader maae i deres Døds- Time forlade dem end og de Paven forbeholdne Sager. SIXTVS epifcopus Seruus Seruorum Dei ad Perpetuam rei memo- riam. Tunc<noinclude><references/></noinclude> sqvcg0s44jmnwlh5robycyevkln1on1 104 107560 429567 2026-06-17T18:24:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||67}}</noinclude>om Elephant-Ordenen. per Tunc paftoralis officii debitum digne peragere cenfemus, dum animo- rum Chrifti fidelium falutem procuramus. Hinc eft quod nos Carisfimi in Chrifto filii Chriftierni Dacie, Swetie, Norwegie &amp; Sclavorum Regis Illuftris in hac parte fupplicationibus inclinati, auctoritate apoftolica tenore prefentium ftatuimus &amp; ordinamus, quod omnes &amp; finguli Chrifti fideles, Dacie, Svetie, Noruegie &amp; Sclauorum Regnorum, de ipfius Regis licentia, Torquem fub vocabulo focietatis per ipfum Regem inftitutum, deferentes, in mortis arti- culo facerdorem ydoneum fecularem vel regularem in fuum posfint eligere Confefforem, qui, confesfione corum diligenter audita, pro commisfis ipfos Criminibus, excesfibus &amp; peccatis omnibus, etiam in fingulis fedi Apo- ftolice referuatis cafibus, debitam eis abfolutionem iu forma Ecclefie confulta impendere &amp; eis penitentiam falutarem iniungere valeat, nec non omnium pec- catorum fuorum, de quibus corde contriti &amp; ore confesfi fuerint, plenam re- misfionem eis in finceritate fidei, Unitate fanéte Romane Ecclefie, ac obedien- tia &amp; deuotione noftra ac Romanorum Pontificum fuccefforum noftrorum ca- nonice intrantium, perfiftentibus, auctoritate apoftolica concedere valeat, ac eidem Regi auctoritate &amp; tenore predictis indulgemus. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam noftre ordinationis, ftatuti &amp; concesfionis infrin- gere vel ei aufu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare prefump- ferit, indignationem omnipotentis Dei ac beatorum Petri &amp; Pauli Apoftolo- rum eius fe nouerit incurfurum. Datum Rome apud Sanctum Petrum Anno Incarnationis Dominice Millefimo quadringentefimo feptuagefimo quinto Ter- nodecimo Kalendas Julij Pontificatus noftri Anno Quarto. 5. Afladsbrev for Broderskabets Capel i Roskilde Domkirke. SIXTVS epifcopus Seruus Seruorum Dei, ad perpetuam rei memoriam. Benigno decet Romanum Pontificem uota illa fauore compleéti, per que Chrifti fidelium animarum faluti &amp; oportunitatibus, precibus prefertim clarisfimorum Regum intervenientibus, ualeat falubriter prouideri. Dudum fiquidem Carisfimus in Chrifto filius nofter Criftiernus Regnorum Datie, Sve- I 2 tie,<noinclude><references/></noinclude> 1hztolini11t4nouhiw2tqnd56miw9y 104 107561 429568 2026-06-17T18:24:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|68||}}</noinclude>Pavelige Buller tie, Norvegie, Slauorum Gottorumque Rex illuftris in prefentia noftra con- ftitutus nobis expofuit, quod ipfe dudum ad fanéte &amp; indiuidue Trinitatis &amp; gloriofisfime Virginis Marie ac Sancte Anne &amp; Trium Regum, totiusque tri- umphantis Curie exaltationem gloriam &amp; honorem, ac pro fua &amp; progenito- rum fuorum animarum falute unam Capellam feu Altare fub invocatione eius- dem fanéte Trinitatis in Ecclefia Rofkildenfi cum nonnullis Canonicatu &amp; pre- benda ac perpetuis. Vicariis pro perfonis, inibi diuina celebraturis, obtenta prius ab ordinario loci fuper hoc licentia, fundauerat, conftruxerat &amp; erexe- rat, ac ob fingularem, quem ad dictam Capellam feu Altare gerebat deuotio- nis affectum, unam inibi confraternitatem fub eadem inuocatione cum certis capitulis &amp; ordinationibus inftituerat &amp; ordinauerat, ipfeque Principibus, Pro- ceribus, Baronibus &amp; Nobilibus de eadem Confraternitate exiftentibus &#039;unam decentem Torquem pro infigni diete confraternitatis elargiebatur. Nos tune cupientes, ut predicta erecta Capella fiue Altare congruis frequentaretur ho- noribus, ac tam confratres predicti, quam alii utriusque Sexus fideles eo li- bentius ad dictam erectam Capellam feu altare confluerent, quo ex hoc ibidem dono caeleftis gratie uberius confpicerent fe refectos, omnibus &amp; fingulis Chrifti fidelibus uere penitentibus &amp; confesfis, qui dictam erectam Capellam feu Altare in Natiuitatis Domini noftri Jhefu Chrifli ac affumptionis eiusdem beate Marie Virginis feftiuitatibus, nec non in die Cene Domini uifitarent an- nuatim &amp; ad reparationem ac manutentionem ftructurarum ac edificiorum dicte Capelle feu Altaris ac illius librorum calicum &amp; cafularum aliorumque Orna- mentorum ecclefiafticorum diuino cultui dedicatorum fulcimentum manus por- rigerent adiutrices, pro fingulis feftiuitatibus &amp; die predictis centum annos &amp; totidem quadragenas de iniunctis eis penitentiis mifericorditer relaxauimus, prout in noftris defuper confectis literis plenius continetur. Cum autem ficut exhibita nobis nuper pro parte dicti Regis peticio continebat in diétis feftiuita- tibus &amp; die cene huiusmodi concurfus populi pro dictis indulgentiis confequen- dis, ut ipfe Rex fperabat, minime habeatur, pro parte dicti Regis nobis fuit humiliter fupplicatum ut in premisfis prouidere de benignitate apoftolica dig- naremur. Nos igitur huiusmodi fupplicationibus inclinati, indulgentias cen- tum<noinclude><references/></noinclude> h5nqvphv0yinvksvyh6spc67lt1d9og 104 107562 429569 2026-06-17T18:24:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||69}}</noinclude>ont Elephant Drdenen. tum annorum &amp; totidem quadragenarum de feftiuitatibus &amp; die prediétis ad Epiphanie ac dedicationis eiusdem Capelle feu Altaris celebritatem &amp; diem, nec non ad Dominicam qua in ecclefia Dei cantatur, Jubilate, auctoritate Apo- ftolica tenore prefentium transferimus &amp; translatas effe volumus pariter &amp; de- cernimus. Non obftantibus omnibus, que in dictis litteris uoluimus non ob- ftare, ac Conftitutionibus &amp; ordinationibus apoftolicis ceterisque contrarie quibuscunque. Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam noftre trans- lationis, uoluntatis &amp; decreti infringere, uel ei aufu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare prefumpferit indignationem omnipotentis Dei ac beatorum Petri &amp; Pauli Apoftolorum eius, fe nouerit incurfurum. Datum Rome apud Sanctum Petrum. Anno incarnationis Dominice Millefimo Qua- dringentefimo feptuagefimo Octauo. Decimonono Kalendis Februarii Pontifi- catus noftri anno octauo. III. Præ I 3<noinclude><references/></noinclude> 06dngxphxzi1w2rlwo2jkirhaynmcq1 104 107563 429570 2026-06-17T18:24:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|70||}}</noinclude>III. Præsternes i Fven indgivne Beretninger om Fyenske Oldsager, til D. Oluf Worm 1623. ette Manuskript, som indbefatter adskillige merkværdige Beretninger, har tilforn tilhørt Sal. Herr Etatsraad Langebek, og bestaaer af 48 Blade i Qvarto. Det beraber sig ofte paa de tilforn til Biskoppen ind- sendte Efterretninger, sem skal have været af større Vigtighed. Det første Herred, hvis Merkværdigheder heri beskrives, er: 1. 1) Kolstrup Sogn. Bierre Herred. I dette Sogn ere mangfoldige Steenhebe, i fær paa Skenderup Mark to, hvoraf den eene er ved 200 Alen lang, med en stor Hule midt paa, som før har været bedækket med en stor Steen. Østen til den er den anden, som dog ikke er halv saa lang, som den første, stræk- kende sig i Sønder og Nord med ligesaadan en Hule i den søndre Ende. Dent sterste kaldes Skeningsbrev, hvoraf Landsbyen Skenderup, og den i dens Sted opbygte Herregaard have fit Navn. 2) Agedruppe-Sogn, Anner til forrige. Præsten var Herr Lau- riß Stampe. 3) Dalby-Sogn paa Hindsholm. Paa Marken ere to store Steene hobe, som her kaldes Steenkister. Besten fra Byen ligger et ikke høyt, men, langt Bierg, kaldet Elnebierg, lebende i Sønder og Nord, hvorfra to Qvin- der<noinclude><references/></noinclude> a9x0f40d4gmdp18zdzbe0t8fu548h3y 104 107564 429571 2026-06-17T18:24:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||71}}</noinclude>III. Præsternes Beretninger om Svenske Dldsager. 71 der skal have kastet til Maals med Stene, da den eene blev liggende i Dalby, den anden uden for, som nu er sat i et Steengierde. I begge sees sem ikke ret dybe Huller, ligesom af fem Fingre. 4) Stubdrup-Sogn paa Hindsholm, Annex til forrige. Her vis fes Marsk Stigs Begravelse med en Steen paa, men uden Indskrift. Derhos hængte en Tavle, saa stor som et halvt Ark Papir, hvorpaa stod en Mand af Kobber med Krone paa og et ffient Ansigt. Denne Tavle lod Frue Anne Rounov renovere; men en Foged paa Eskeberg, navnlig Frands Mortensen, tog den for 12 Aar siden bort, uden nogen Tilladelse (y). Paa Fyenshoved vises en gammel Røverkule, hvis Beboere siges at være ble vet fangne pad Bondegaarden Grønlund, og steilede paa et Bierg i Skoven. Man meener, at det skulde være de Novere, som den Vise: De Rovere ligge for Norden Skov, handler om, efterdi Byen Nordskov ligger Sydost ders fra. JSloven, som faldes Somose, strap ved Stranden, stode nogle heye spidse Stene over Ende, hvoraf nu nogle ere borttagne. Derhos er en liden Hey, med en Hule af 13 Alens Længde og Brede. Strap ved Wartoffbye er en Høy, kaldet Krolshoye, hvorpaa laae endeel store Stene, som Velb. Frue Kirstine, Aref Brahes, lod borttage. I Høyen fandtes mange Hovedpander og andre Menneskebeen, Paa denne Byes Mark har staaet et Kapel, hvoraf Rudera endnu sees. Paa Den Langislange hos Bierget Drenbierg er en Steen, hvori sees et Spor af en Fruentimmer-Toffel, en Drefod, nogle Hunde og Kattefedder, samt Figuren af en Rift. Disse Ef- terretninger ere opfatte af Præsten Herr Niels Lauerson. 5) Drifterup Sogn. Præsten Herr Anders Jørgenson. 6) Mæfing Sogn. Salby. Torup. Meskov. Masing. Paa Markerne ere nogle smaa Steenhobe, kaldede Steenfister. Mikkel Rasmussen. (7) Om denne Tavle handles i danske Magazin Tom. III. Præsten var Here 7) Wibye-<noinclude><references/></noinclude> cr5y4hwrx6qypue0b84ngzju9qy1bmu 104 107565 429572 2026-06-17T18:24:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|72||}}</noinclude>III. Præsternes Beretninger 7) Wibye-Sogn. Paa Marken findes foruden nogle Steenkister, et lidet Bierg, kaldet Kastel, hvorpaa sees Nudera af en Bygning, som siges at have været den gamle Broelykkegaard. Præsten var Hr. Jonas Lauritzen. 8) Munkeboe-Sogn. Munkebo. Dreyby. Trellerup. Odense Borgere agtede engang her at indrette en Havn, og sammenføyede til den Ende en liden Holm med det faste Land formedelst en Broe, som dog snart for= medelst den starke Jis igien blev edelagt. Herover er forfattet et satyrisk Vers, som begynder saaledes: &quot;Odense Mænd de Vise, Bygde Broe paa Ise, Gan tebroe, Som Galgen stod re.,, 9) Rynkeby Sogn. 10) Refninge-Sogn, Anner til forrige. I en Hoy kaldet Lam- bierg, blev her engang opgravet et Kiempesværd, saa langt som en Ildskee. Præstens Navn var Herr Anders Simonsen. 11) Marslof Sogn. 12) Birkinde Sogn, Annex til forrige. Præsten var Herr Dluf Lauritzen. 2. Binding Herred. 1) Kisbsteden Nyborg er bygt paa et meget lavt Sted, helst Byens vestre Deel, hvor man ved at grave Kieldere finder to à tre Steenbroer over hverandre. Dens Oprindelse skal være af en gammel Flekke, Sydost fra Bindinge Kirke, navnlig Gammelborg, som var saa stor, at paa dens Grund kunde faaes 8 Tonder Udsæd, men ved Nyborgs Tiltagelse blev ganske ødelagt. J Byen holdes to Markeder, det første Vor Frue Marked den 2 Julij, og det andet St. Madses Marked den 21 Sept. Dette sidste have Windinge Sognemænd, indtil for omtrent 70 Aar siden, holdet paa Win- dinge Kirkegaard. Kirken kaldes Vor Frue Kirke, og blev efter Lofte bygget af Dronning Margrete, da hun havde overvundet Kong Albert. Den<noinclude><references/></noinclude> 5acuq01y0beesw1j1zcby74f2f4sf93 104 107566 429573 2026-06-17T18:24:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||73}}</noinclude>om Svenske Oldfager. Den har fem Nader med Hvelvinger, hvoraf de fire have hver ser; men den femte tre Hvelvinger, og er i Længden 58 Alen, men i Breden 48 Alen. I den vare 14 Altere, hvorved dagligen blev holdt Messe. Norden for Kir- fen lod hun bygge en grundmuret Skole og et Klokketaarn af to Etager med en hvelvet Kielder under, sanit paa Kirken to Spire. Det rette Taarn blev først bygt 1581. og er forsynet med ser Klokker. Sonden for Kirken lod hun bygge et Kloster, faldet Korsbrødre-Gaard; thi de der værende Brødre bare et blaat Kors paa deres venstre Bryst. De tre grundmurede Huse, som dette Kloster bestod af, ere endnu til; det eene gav Kong Christian den Tredie Cangler Johan Friis, det mellemste gav han til en Toldergaard, og i det tredie boer Sognepræsten. Af det her tilforn værende Kalents Huse og Gaarde foares endnu aarlig Afgift til Kirken. Til Nyborg har tilforn været en liden Anner Kirke, kaldet Hiulbye Kirke, som i Kong Christian den Tredies Tid blev nedlagt. 1604 blev paa Kirkegaarden uden for Byen sat et nyt muret Kapel med tre Hvelvinger, som kostede 700 slette Daler. Slottet skal være bygt af Kong Waldemar den Store, samme Aar som Korsøer Slot; indtil den Tid kaldtes Lehnet Ørkel, af Ørkel-Slot ved Svendborg. 1549 lod Kong Christian den Tredie det ganske reparere og befæste. Al Nyborg-Fang har tilforn lagt til Windinge - Sogn. I een af Skovene har tilforn lagt en Herregaard, kaldet Fleskholm, hvoraf Volde og Graver endnu ere tilsyne. Den sidste Beboer, Peder Flesk, folgte baade Gaard og Mark til Byen for 1 Sfieppe giort Selv. Byens Befæstning skeede i Kong Christian den Tredies Tid, og stod i 18 Aar i Arbeyde. Jesper Stampe var Befalingsmand over Volden, og Frank Brokkenhuus over Lehnet. Om Grevens Feide fortælles folgende Historie: &quot;Enn vdj Greff- ,, uens Feide bleff aff en Borgemester ved Naffin Rasinuß Rostocker, in- ferde en hob Folck (huilcke bant vülden Kleder vnder sine heftis schoe, der ,, hand vorende, at ingen schulle here det.) Men hertug Christians folck 11 K &quot; pag<noinclude><references/></noinclude> fib1i294ehi6elnge9xxe3j2xssx0hu 104 107567 429574 2026-06-17T18:24:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74||}}</noinclude>III. Præsternes Beretninger ,, paa den tid kom en Nat wfornarendis Ind i Byen, och der de haffde Byen &quot; &quot; alle gader, sloeg de Allarm, och Greffuens folck falt om Natten vdaff hu= ,, sene, och bleffue alle fangene, Men Borgerschabet och alle som bleffue Inde i husene, blessue bewarede, der slaget bleff ende, oplette mand først saa ,, mange Adels Personer mand kunde finde, och begraffde dennem thilfammen voj en stoer fule i Byens Kirckegaard, Nordvest fraa Kircken, dernest alle de Andre døde Mend fadost fraa som mand drager schuder i Land at brade, Er och huoraff sammested; kaldiß endnu paa denne Dag Schalckeleyren. &quot; &quot; &quot; &quot; &quot; &quot;F &quot; ,,aff de gamle berettet, at den fornte Borgemester Rafinuß Rostocker, der nu, der hand Vodrog aff Byenn at indlede Herr Greffuens Folck, suebte och bant Itt vldet Klede vnder sinn bestis schoe, paa det ingen I byen schulle høre at hand vored; Men der dette hannß forræderj bleff aabenbaret, remte hand thill Rostock, och bleff der mangenn gangb schielden aff Tydsche Folck for en forredere, ochy ald hauns goedz och gaard bleff confiscerit thill ,, Konningen och hannß Maytt: loed samme gaard ombygge met fire lange Mu- ,, rede huße och gaff dronningen dem thill en stald thill fine heste, och derfore Kaldes end paa denne dag Dronninggaarden, som Kongl. Maytts heste naar de hiidkommer bliffuer Indstollet.,, Paa Nyborg Torv laae tilforn nogle smaa Huse, som Kongen fiebte og gav anden Grund for, at der lige for Slottet kunde være en Tornerings-Plads, hvoraf Kong Friderik den Anden gav Byen er Stykke til det nye Raadhuses Bygning, som er 512 Alne lang, og 18 Alne bred. &quot; &quot; 2) Windinge-Sogn. Paa Windinge Mark har Slottet Gam melborg ligget, som ved Nyborgs Bygning blev ødelagt. Vesten fra Ellens- borg ligger St. Mattis Kirke, som i Pavedommet er blevet meget besøgt. Ved Kirken er et Kapell, kaldet St. Mattis Kapelle, og deri St. Mathæi Alter, hvorpaa denne Helgens Billede staaer afmalet mellem St. Christoffer, og St. Antonius. Paa Muren staaer en Graasteen med et Krykkefors, som figes<noinclude><references/></noinclude> 8l5216j3y9pg5oq3abj4a0ub4jb6ayn 104 107568 429575 2026-06-17T18:24:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||75}}</noinclude>om Fyenske Oldfager.. siges at være hidsendt fra Paven, og at fulle betegne hans Samtykke til dette Kapels Bygning. I dette Sogn er tilforn St. Madses Marked holdet, som nu staaer i Nyborg. 3) Affrislew Sogn. Kirken er indviet til St. Blasius, hvorpaa haves skriftlige Beviser i Kirken, tilligemed endeel Pavelige Buller in originali. Norden for Kirken i Kirkegaardsmuren sees Runestenen Worm p. 245. Sen- den for Kirken ere endeel store Høye, omfatte med Kampestene, ligeledes paa Pilefrog paa Skalkendrup Mark og andensteds. J Aalykke Skov er en Steenhob, kaldet Tinget og Senden for Korpendrup en bondios See, hvori en stor Gaard siges at være nedfiunket. Senden for Skalkendrup ligge tre fmaa Heye, kaldes: &quot;Feigseberge, thill huilcke kienndis en liden stigh, naar kornet staar och Groer, och Ingenn weed huorledis eller huorfraa sammie stigh kommer.,, &quot; 4) Bogense-Sogn. I den Nørre Mark ere adskillige Stendysser. 5) Froruppe-Sogn. To Pileskud Sydvest fra Frøruppe ligger Negiffe-Kilde, som tilforn har været meget besøgt, og endnu hemmelig besø ges. Hendes Billede sees i det ved Kilden byggede Kapel (hvori aarlig St. Boelsmessedag holdtes en Prædiken) som et bedrevet Fruentimmer med Haan- den under Kinden. Hendes to Bern skal være dræbte, hvor Kilden nu er, og denne have opvældet strap efter Mordet. Her i Sognet ere mange Grave og Altere. 6) Herrested-Sogn. Paa Merdu Mark er den saa kaldede No- verhoy, som tilforn har været beboet af Revere, der bleve forraadte af en Pige, som de havde taget ind til sig. Præsten var Herr Rasmus Hanson. 7.8) Skellerup og Ellinge-Sogner. I disse to Sogne ere i alt 19 hedenske Begravelser og Altere. I de to af dem ffal to Jomfruer af de Biller ligge begravne, som have plantet Greffte- eller Greteskov. R 2 9) Orbek:<noinclude><references/></noinclude> fd4kj4nk3yuq0i06erg3z6rgdhgfel4 104 107569 429576 2026-06-17T18:24:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76||}}</noinclude>III. Præsternes Beretninger 9) Orbek-Sogn. Her sees Rudera af et Herresæde med Volde og dobbelte Graver, som skal være bleven beboet af en vis Herr Ulf. I Byen er en Kilde, og paa Kirkegaarden en Hey, kaldet Neverhøy. 10. 11) Flodstrupe- og Wllesleff Sogner. Kirken skal først have været bygt imellem Flødstrupe og Østerbye, men blev om Natten forflyttet til sit nu værende Sted. Norden for Kirken vises en Majord, hvori endnu sees de Graver, hvoraf man fik al Kalken til Kirkens Bygning, hvilket ganske op= horte, da den var færdig. Dens Navn er Vor Frue Kirke, som sees heraf, at Benderkonerne for nogle Aar siden have baaret farvede Lys hertil, og kal- det dem Vor Frue Lys. I en Høy, kaldet Schiilshey, opgraves bestan- dig Folkebeen. J Nisingeskov ved en Høy ligger en stor flad Steen, hvori sees Fodspor af to Kiempefødder. 12) Korup-Sogn. Herfra fik D. Worm en gammel Riimstok til Foræring. 13) Sollinge Sogn. Kirken er indviet til Vor Frue, og Som- mergildet har og baaret samme Navn. J Sognet er et par Steenhobe. 14) Helderup-Sogn, Anner til forrige. Kirken er indviet til St. Nicolaus, hvis Billede endnu findes i Kirken med tre forgyldte Æbler i Skiedet. Mandvorne Piger have hver Loverdag Aften prydet denne Statue med Urter og Baand, for at faae et godt Giftermaal. 15. 16) Kullerup- og Nefffvinding-Sogner. Heri findes intet merkværdigt, uden det Juulskovske Steenfors Worm. p. 243. Præstens Navn var Herr Christen Henningson. 3. Sunds Herred. 1) Svenborg Kiobsted skal have fit Navn af Kong Sven, som har bygget den. Sydost for Thurebye ligger en Hey, hvorunder en Kiempe Merlingh skal være begravet. 2) Kirkeby-<noinclude><references/></noinclude> s7aiolfhucdafoos80au0xms58xiea9 104 107570 429577 2026-06-17T18:24:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||77}}</noinclude>om Fyenske Oldfager. 2) Kirkeby Sogn siges at have den ældste Kirke i dette Herred. Vesten derfor er Aaen Klokkemaae, hvori tre Klokker siges at være nedsatte. 3) Skorup-Sogn. I Klindstrup Mark er en stor Kiempegrav, omfat med 32 Stene. Ligeledes ved Øbye Skovled. Paa Hallenskov ere mange steenlagde Kredser, to og to sammen, som meenes at være Kamp-Pladse. 4) Egennse-Sogn. Ved Hvidkilde Herregaard er paa en meget stor Hoy en klar og sund Kilde, som uden Tvivl har givet Gaarden sit Navn. Thaasingland. 5) Lannde-Sogn. J Bryllise Vang har tilforn staaet St. Olufs Kapel, og derved en Sundheds- Kilde. J Roskov er fundet en meget stor Kiempegrav, hvori en Kiempe, navnlig Boe, skal være begravet. des fandtes ved Wornis en Grav over Kiempen Worild. Ligele 6) Bregning-Sogn. Her skal i en Vig engang have staaet et Slot, kaldet Horsevig-Slot, hvoraf Vigen har faaet Navnet Horsevig, og den hosliggende Skov Navn af Horseskov. 4. Gudme-Herred. 1) Rainge-Sogn. Paa Sondermark ligger en rund Søe, kaldet Glue, som siges at være bondløs, og derved en Hey, kaldet Gluehøy. 2) Herringe-Sogn, Annex til forrige, ligger egentlig i Salling- Herred. Paa Biertemark er en berømt Sundheds-Kilde, kaldet Rode Kilde. Præsten var Herr Lauritz Laurißen Gorm. 3) Ryslinge Sogn. J Torup Bye laae tilforn et meget berømt Kapell, som blev besegt af alle slags syge Folk. Klokken, som der var, blev først ført til Ryslinge Kirke, og derfra til Kiebenhavn. Spiret lod Claus Hvitfeld nedbryde og føre til Krumstrup. Muren blev nedbrudt af Jacob Hogh, og brugt til samme Gaards Bygning. R 3 4) Ellested:<noinclude><references/></noinclude> jn2k829byfjtiitwbuw9yn6j9ytmn4d 104 107571 429578 2026-06-17T18:24:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|78||}}</noinclude>III. Præfternes Beretninger 4) Ellested Sogn, Annex til forrige, ligger egentlig i Windings Herred. Her findes adskillige Steendysser. Præsten var Herr Jørgen Pop. 5) Giesle-Sogn. Sydvest fra Kirken haver staaet et Kapell, som i Pavedommet blev besøgt af syge, baade Mennesker og Qvæg. I Nam: drup Bye ligger paa Gaden en stor Steen med et hul oven paa, hvori kan gaae omtrent to eller tre Spande Vand. Den kaldes Deyestenen, uden Tvivl af Deye, Præstens Hunsholderske. Præsten var Herr Jacob Christensen. 6) Svindinge-Sogn. Præsten Herr Bendir Hansen. 7) Langaa-Sogn. Nordost for Langaa er en stor Kiempegrav hvori Kiempen Dynes skal være begravet. Ligeledes en Høy, kaldet Dom- melhoy, hvorpaa nogle Børn som legte, og hvoraf een var Dommer, en an den Anklager, og den tredie Skyldig, lode den Skyldige hænge paa et Eske=. træ, som endnu staaer. 8) Drendrup Sogn, Anner til forrige. J Bremmose findes en Steenhob, kaldet Bispsgrav, hvor en Bisp skal være dræbt og begravet. Norden for Orendrup findes en anden Hey, hvori en Kiempe kaldet Merthen skal være begravet. Præsten var Herr Thomas Nielsen. 9) Hesselager Sogn. I Hesselager Byes Søndre Mark ere fire simaa Høye, de to omfatte med Stene. Paa den Nørre Mark ligger en flor Steenklippe, af Stiftelse som en Tagside paa et Huus, hvori er midt paa et Slag fra det øverste til det nederste; den kaldes Dammesteen. Præsten Herr Christen Hansen havde 1523. været her i 44 Aar. 10) Gudme-Sogn. Vesten fra Gudmebye ligger en liden Søe, som nu er tilgroet, og i gamle Dage er fyldt med Eege- og Bøgetræer. Aar sagen er ubekiendt. Ved Søen ligger en Kiempegrav. 11) Brudagger-Sogn, Anner til forrige. Her er og en Kiem pegrav. Præsten var Herr Niels Lauritsen. 12)<noinclude><references/></noinclude> octe55ln2lac9ubv9vvy1jzlonal29x 104 107572 429579 2026-06-17T18:24:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||79}}</noinclude>om Fyenske Oldsager. 12) Duffroe Sogn. I den sendre Mark, som og kaldes Elliße Mark, ere tre anfeelige Kiempegrave. I de to af dem skal en Kiempe No- land, og hans Hustrue Ellitze, (som og har givet et Næs, hvorved er me get godt Fiskerie, Navn efter sig) være begravne. Paa Mellem-Marken er endnu en Kiempegrav. Præsten, som tillige havde Magstrup-Sogn, heed Jvarus Nicolai f. Kragius. 13) Guldbierrigh-Sogn. Lidet Nordost fra Guldbierrighbye lig- ger en Hoy, kaldet Gyllehoy, 44 Alen lang og 12 Allen bred, omsat med Kampestene. Sonden fra samme Bye en anden Hey, 160 Alen lang og 16 Alen bred, og 5 à 6 Skrit Vesten derfra en anden Hey, 70 Alen lang og 14 Alen bred, alle 3 lebende i Sonder og Nord. J Sognet ligger Bel- lemose og Suortemose, som tilforn have været ferske Søer, men ere nu til- groede. Af hver af disse 2 Moser gaae tre Moller. Præstens Navn var Johannes Gamaliel. a 5. Saling Herred. 1) Faaborg Kiobsted. Her haver tilforn været Hellig-Aands Klo- fter, som skal være det alleryngste Kloster her i Stiftet, og maaffee i hele Danmark. Bag paa Kloster-Kirkens Alter sees dets Stiftelses-Historie afma- let, saaledes at Historien bliver denne: En Cardinal kom til Faaborg, og be= gierede, at et Kloster maatte der bygges, hvilket Øvrigheden tilstod ham paa det Vilkaar, at Klosteret skulde bære den tredie Deel af Byens Tynge. Imid- lertid havde en Fisker i Havet fundet et dadt Barn, hvilket han førte til Cardi- nalen, som lagde sin Haand paa det, og giorde det levende. Opmuntrede af dette Mirakel gave Borgerne og Adelen kappeviis Guld, Sølv, Agre, Fæ- gang og Fiskevand. Kirken, hvori fees Aarstallet MCCCCCXI, blev af Kong Christian den Tredie foræret Byen til en Sognekirke. Østen for Byen har været Hellig - Korses Kapel, hvilket tilligemed den hoslige gende Kilde, tilforn er blevet besøgt af syge og svage Mennesker. 2) =<noinclude><references/></noinclude> kn8ct5jyq67z0e1c41xh3d0z360tmqj 104 107573 429580 2026-06-17T18:24:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|80||}}</noinclude>III. Præsternes Beretninger 2) Svanninge-Sogn. Historien om den af de Grevelige fangne Herr Haus Madson, fandt den 1623 værende Sognepræst Ingwor Henningsen Brun efter sin Formand Herr Jorgen Hansen, fornevnte Herr Hanses Sen. 1622 dede her en Mand i Sognet, navnlig Niels Annes, som blev debt i Hostrope Kirke, da Herr Hans var fanget, og Sognet ikke havde Præst. Kirken er indviet til St. Nicolaus, og skal først have været bygt paa et Bierg, kaldet Staalbierg. 3) Jordlose-Sogn. Ved Kirken er St. Jostes Kapell, som til- Man har her en Kalk og Disk med Indskrift: Paa Foden staaer: Denne Kalck er forn er blevet meget besøgt. Calix Sancti Jodici in Jordlöf. 1515. fiobt fraa S. Joft vdi Jordlesse, och hor nu thill Sioboe Anno Do- mini: MD. XXXVI. dog bruges den endnu her i Kirken, som tilforn skulde have været bygt ude paa Marken; men en Due kom flyvende, tog en Stiffe, og fløy med den til det Sted, som Kirken nu staaer. Det forrige Sted kal- des endnu Kirkestene. 4) Hostrup-Sogn. Omkring denne Bye skal i gamle Dage have været mange skadelige Orme, hvilke en Mand paatog sig at ville skaffe Bye- mændene af med, hvis de ville forsikre ham, at der ikke vare Lindorme. Han tændte derpaa en Jld, hvori alle Ormene styrtede sig. Tilsidst kom en Lind- orm, hvilken tog Manden med sig paa Baalet; dog paalagde han for sin Dod Indbyggerne den Straf, fordi de havde bedraget ham, at de fielden skulde holde noget Gilde, uden Kiv og Trætte. Præstens Navn var Herr Chri- sten Lauritzon. 5) Norrebroby Sogn. I en Hey kaldet Ullemosen, skal en Per son, ved Navn Rannil, have opholdet sig, som havde sin Gang til sin Søster, som boede paa en Herregaard paa Bierget Volden. Han skal være bleven forraadt af Regen, som stod op af hans Hoy, eller som andre sige, af sin Hund, som han havde glemt uden for, og blev saaledes fanget af nogle Hofmænd,<noinclude><references/></noinclude> j9b02xc3ww1q8wuomzs4vss2nm6v7nk 104 107574 429581 2026-06-17T18:24:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||81}}</noinclude>om Fyenske Dldsager. Hofmænd, hvorom staaer i den derom giorte Bise: De Hofmænd holde i Bispens Bierge, De see den Nog opstande, Saa snarlig rende de did, Saa monne de Rannil fange. Præsten var Herr Hans Pedersen. 6) Lyoe, skal have fit Navn af Lye, Læe, fordi hele Landet til- forn var beveret med Skov. Man fortæller (z), at en Konge og en Greve, som laae i Fiendskab med hverandre, paa eengang komme hertil, og opholdt sig, Kongen ved en kirke, som endnu kaldes Kongens Kirke, og Greven i Dalen Grevensdal; men kunde ikke for den saa tæt vorede Skov komme hin- anden nærmere. Da de nu endelig begave sig til deres Skibe, glemte Kon- gen sin eene Son paa Landet, hvilken dog blev ham tilbagebragt af en Bonde med sine 4 Sonner, hvilke Kongen gav frie, og forærede Landet uden Fæste og Stedsmaal. Skoven skal være bleven ødelagt af en Skibsmand, som af fin Moder havde faaet et Baand med tre Knuder, hvoraf han leste den eene under Landet, og fik god Vind; den anden paa rum See, og fik derved en drivende Bør; men den tredie, som han løste ved Svendborg, foraarsagede at al Skoven paa Lyse blev ødelagt, hans Skib og Folk forgik, saa at han eene halvded kom i Land. Da Skoven kom bort, blev her bygget en Bye, som 1623 bestod af 24 Gaarde. J Grevens Feide plyndrede 4 lybske Skibe paa Wrree, hvis Indbyggere lovede Brandskat; de begave sig derfra til Lyve, hvor de vilde pine de 3 overblevne af alle Indbyggere, Hans og Pe- der Simonsen, samt Laurids Stud til at aabenbare, hvor de havde giemt deres Gods; men dette blev forhindret, da de ved det Ærøiske Skibs Ankomst, som bragte den belovede Brandskat, tænkte, at det var et Kieb- mandsskib, og vilde derfor angribe det. Imidlertid komme nogle danske Stibe fra Svendborg, som ved Biornoe i Nærheden af Faaborg skiede disse Rover (z) Denne Fortælling er uden Tvivl fun en fordervet Tradition om Kong Waldemar Seyer, som her paa Den blev fanget af Grev Henrik. 2<noinclude><references/></noinclude> 4hjmyfexf9meuf7b3tgpdrt6rc16b67 104 107575 429582 2026-06-17T18:24:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|82||}}</noinclude>III. Præsternes Veretninger Reversibe i Sent. En anden gang i samme Feide blev Fienden, som ans saae Lyse for Fyens Land, afskrækket fra at giøre Landgang, da Lyboerne klædte sig i hvide Sfiorter, og tillige med deres Orer og Heste giorde den største Allarm de kunde. Den har tilforn lagt til Faaborg Kirke; men blev i Christian den Førstes Zid et Sogn for sig selv, da adskillige nyesedde Børn, som skulde til Faaborg at debes, forgik med Skibet underveys. Fra den Tid indtil 1623 have her været 7 Præster, som have Kongetienden til Deeling imellem sig og Kirken. = 6. Bogh. Herred. 1) Gamtofte Sogn. Mellem Gamtofte og Seeby findes en Banke, hvorpaa Sognefolkene have banket, naar de behøvede Gryder, Kie- deler 2c., og paa en bestemt Tid fundet det; men derhos maattet levere det ubeskadiget tilbage. Østen for Gamtofte i en liden Lund, er en Hoy, kaldes Abildgaards-Hoy, hvori een ved Navn Tokke, som tilforn har været dyr- ket som en Halvgud, skal ligge begravet. Derved ligger en anden Plads, som kaldes Godenslund. Besten for Byen er en anden Grav over en vis Alf. Hestholm her i Sognet skal have fit Navn af Hesthinde, Herr Stig Hvides Broder eller nærbeslægtede. Hos Gaarden ligger en fiskerig See, kaldet Hvidsse, og en liden Lund, kaldet Fruerlund. Præsten var Herr Povel Envoldsen. 2) Wissenbiergh-Sogn. Her i Sognet er den befiendte St. Knuds Steen, hvorpaa han skal have sat sig, da han flyede for de oprørske Jyder, og blev dræbt i Odense. 3) Dreslette-Sogn. Præsten var Herr Hans Michelson. 7. Bendt Herred. 1) Medelfart-Bye. I Kirken har været 2 Altere, et indviet til Vor Frue, og det andet til St. Nicolaus. Paa det sidstes Begne faaer Kirken<noinclude><references/></noinclude> k4r7jdv4suq13oqvq8hf807n0upw8do 104 107576 429583 2026-06-17T18:24:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||83}}</noinclude>om Fyenske Dldsager. Kirken endnu en Andeel af de Marsvin, som her fanges. Paa Kirkegaars den, Sydvest fra Kirken, faaer et Kapell, paa hvis Dor sees Aarstallet 1489 af Jern. Deri haver staaet et Positiv, et Alter og paa Deren en Blok, som indvendig kan lukkes op. Oven paa samme Der have 9 Mennes skepander været indmurede, hvoraf nogle endnu ere tilsyne. Norden for Kire ken har staaet et Huus, kaldet Giordshuus, med 4 Skorstene, hvis Grund- volde for faa Aar siden ere udskyllede af Seen. Østen for Byen paa Strand- banken har staaet et andet Kapell, hvori eengang aarlig er holdet Tieneste af en udenbyes Præst. Slottet Hindsgavel meenes at have faaet sit Navn af 2 Kiemper Hinte og Gauffi, som skal have sammenkastet det Bierg, sont Slottet staaer paa. Nord for Hindsgavl er en Skandse, og lige over derfor i Jylland en anden, som meenes at være bygte i Grevens Feide. Medelfarts vestre Ende skal være den ældste, hvori tilforn skal have været en Herregaard, kaldet Borgen, som blev fiebt af en Borgemester, men afbrændte siden. I Vestergade skal Herr Bugge være ihielslaget efter Kong Waldemars den Fierdes Befaling. 2) Kauflund-Sogn, Annex til Medelfart. 3) Indsloff-Sogn. J Sognet er en Høy, kaldet Dandsehoy, paa hvilken rundt om Toppen er en Sti; om den er giort af Troldfolk, Biers gefolk eller Papisterne paa St. Hans Nat, vil Præsten, som har givet denne Beretning, ikke dømme i. 4) Asperup Sogn. Ved en Skov, kaldet Kragelund, skal Noe vere fordum have opholdet stg. Jmellem Borring og Stranden er en Hey, kaldet Ranckelshøy, hvorpaa nu sættes Baal i Krigstider; men tilforn har Indbyggerne her ofret til Afguderne for deres Børn. I et Bierg, faldet Kirkebierge, (hvor Kirken allerførst skulde have været bygt) siges at være me get Spegerie, 2 2 8. Stouff<noinclude><references/></noinclude> os9n6pur66br26wk3oq6psz6dgnhpga 104 107577 429584 2026-06-17T18:24:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|84||}}</noinclude>III. Præsternes Beretninger 8. Skouffbye Herred. 1) Sondersee-Sogn. Her findes paa Kirkedøren med Jern Bogs staver følgende Indskrift, som haves meget urigtig i Marm. Dan. Tom. I. pag. 256. Domina Cecilia: Anno Dni. M. CDLXXXIII. Quam cito templa fubis, recoles cur fis homo natus, Vel lege, vel canta, vel tu te tunde precatus. Hæc porta Domini, jufti intrabunt in eam. Bafilica fanétorum Petri &amp; Pauli apoftolorum. 9. Skam Herred. 1) Agernes-Sogn, eller Kierup Sogn. Kirken har fra gammel Tid været i Kiørup, og blev først 1555 efter Kong Christian den Tredies Befaling tillukt, og Sognefolket henlagt til Agernes Kirke, som heed Vor Frue Kirke. Men Mouriz Podebuff til Kiorup erholdt af Kong Fride rik den Anden Tilladelse at lade afbryde Kierup Kirke, og i den Sted lade opbygge en nye, som dog en blev færdig, førend i hans Sons, Claus Po. debufkes Tid. 1567 den 7 Sept. forundte Kong Friderik den Anden ham og hans Arvinger Jus Patronatus til denne Kirke. 1601 den 12 May tillod Kong Christian den Fierde, Claus Podebusk at afbryde Agernes Kirke, og henlagde dens Sognefolk til Kiørup Kirke, hvori 1602 den 13 Søns dag efter Trinitatis først blev holdet fuldkommen Tieneste af Herr Lauri Jor- gensen Lunde. 1603 den 1 Sendag efter Trinitatis blev denne nye Kirke visiteret af Bispen, som gav den Navn af Hellig-Trefoldigheds-Kirke. I Agernes Skov skal før have lagt en Herregaard, beboet af en vis Greve Jb, som skal have søgt Hiasteruppe Kirke. 2) Schambye: Sogn. I Kirken paa den nørre Side i en stor Kampesteen sees et Menneskes høyre Fodfied (uvist om af Naturen) 1 Doar teer bredt, 3 varteer langt og 3 Fingre dybt. 10.<noinclude><references/></noinclude> 8wxv3pv8b9uzck4n96rdznznjlix6x1 104 107578 429585 2026-06-17T18:24:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||85}}</noinclude>om Fyenske Dldsager. 10. Lunde Herred.mis 1) Otterup Sogn. Her i Sognet findes Runestenen Worm. Monum. p. 248. fun med den Forskiel, at de tre sidste Bogstaver ere fors fiellige. II. Dtense Herred. 1) Graabrødre Kirke i Odense. Paa en Tavle, som hænger paa den søndre Muur ved Alteret, læses: at Kong Erik 1279 lod bygge det store Alter, med en muret Grav under, hvori han blev nedsat. Kong Hans og Dronning Christine ligge i en muret Grav neden for Alteret, hvor lidet af deres Been findes. I Kong Hanses Hovedpande paa den venstre Side findes 3 Skrammer ind i Benet, som han skal have faaet i den svenske krig.. Paa Graven er en slet Steen. I den Nørre Muur er Dronningen og Prinds Christian, da Barn, udhugne i en stor Steen. Nord for denne Begra velse skal Kong Christian den Anden ligge under en flet Steen, samt Hers tug Francifcus og hans Broder. Altertavlen er bygt paa Dronning Chri stines Bekostning, og nederst derpaa findes Kong Hanses, Dronningens, Kong Christian den Anden og hans Dronnings og deres 3 Berns Portrai ter. Over den store Koreder staaer et Crucifir, i hvis Sidesting sidder en Steen, som meenes at være en Diamant eller Karbunkel, og om Eftermidda gen Kloffen 3, naar Solen skinner klar, giver saadan en Glands af sig, at man næsten fan see den bag Crucifiret. Dronning Christines og hendes Sons Hertug Francisci Epitaphium, som hænger paa den søndre Muur, vi des ikke for at være trykt, og lyder saaledes: Sub necis hoc figno conftructo clauditur antro Marmoris adverfi moefto qvod carmine pfallo, Saxoniæ proles ducis inclyta filia Miiffeea (a) Nomine Chriflina, dudum Regina Johannis, (a) For Bersets Sfyld maaskee Misni. 23 Principis<noinclude><references/></noinclude> 2549rqw23xm5z35l2djuggo12bzc0dw 104 107579 429586 2026-06-17T18:24:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|86||}}</noinclude>III. Præsternes Beretninger Principis eximii Danorum tum Norichorum, Suecorum nec non Gotthorum fic reliqvorum, Quum foret hæc Regina fimul cum principe coniunx Divino genuit fauftos e munere foetus, Hinc orbata viro virtutum culmina fcandens Omnibus in geftis Chrifto fe contulit horis, Cafta, pudica, pia, fidei primordia geftans. Fauftorum voluit mores quoque, Danica regna, Immortale decus, Chriftum venerata reliquit. Cultum divinum donis infignibus augens, Presbyteros, Monachos, præftantes ordine cunctos Chrifto devinctos feudis donavit ut heros Vexatas viduas, magnos, gnaros, generofos, Infantes, vetulos, tutelis muniit omnes. Chrifti geftantis Francifci ftigmata fratres Zelo materni peramavit pectoris imo, Ut genetrix mundo natos e corporis alvo, Virgo feu prudens haud criminis obruta fomno, Fert oleum liqvidum pietatis lampade fplendens, Formofo vigil occurrit mox obvia Chrifto Sævam dum mortem fonuit vox ultima fponfi Atque vicina neci grandi certamine feffa Septima dum fonuit nocturni temporis hora Idus fexto luna qvinta menfe Decembri Quo concepta die fertur purisfima virgo Confcendit patris fummi penetralia coeli Cuius ad lethum luxit mox Danica turma, Mugitus præftans fplendent dum funeris arma, Accingunt vefte Francifci tenera membra Quadratur fratrum templo dum regio (b) tumba (b) maaskee: regia. Sarcofage<noinclude><references/></noinclude> 4q92djytio2124jhy7als2ttst14tff 104 107580 429587 2026-06-17T18:24:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||87}}</noinclude>om Fyenske Oldfager. Sarcofago tegitur profefto martyris almi, odaille T Thomæ quem dubium (c) fubeunt natalia Chrifti Funus regale, conditum more vetufto, Pfalmis cantatis fepelitur honore peramplo, ig Conjugis ad lævam confortis fædere palmam (d) Anno milleno Quingente: vigen: qvoque primo Partum poft Chriftum conclufo virginis alvo Summo qui patris nos præftet vivere throno. 87 Epitaphium illuftrisfimi Dni Francifci inclytisfimi Dni Johannis Regis nec non ingenuisfimæ Dnæ Chriftinæ filii. Sub faxo puer infignis tumulatus eodem Somnum dormitat mortis, victurus in ævum, Regina matre natus, genitore Johanne, Nomine Francifcus materno foedere dictus, Claufum dum ventre geftabant vifcera matris, Egreffus foret, ut felix fimul absque periclo Quem genitrix dedit incolumem per numina faufta Numine divino Francifci voce citato, Sancti, qvi nomen puer hinc fortitus &amp; omen, Infans deprompfit veterum præluctria (e) patrum Criminis absque lue matris veftigia curfans, Conftans &amp; caftus, puerorum tramitis exors, Indolis eft almæ juvenis cunctis bene gratus, Fædera virtutum tractatu pectoris hifcit, Militis extrema victoris ftemmata glifcens Hoftes proftravit navali cæde triumphans, Mundani pelagi virtutum claffe per Nam promiffa datur vincenti laurea mundum undam. (c) Dette Ord er vist urigtigt. St. Thome Dag er den 21 Decbr. (d) maaffee: palma. (e) maaffee: præludia eller præfagia. Lætisfime<noinclude><references/></noinclude> fopdvphr6m0gybyh2lyvr9nyf508su1 104 107581 429588 2026-06-17T18:24:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|88||}}</noinclude>III. Præsternes Beretninger Lætisfime culmos (f) frondet quæ mente beata Quam puer haufturus lethali pefte peremptus Tollitur hoc mundo, Rex ætheris orbe futurus Ceu Regis proles; ornatum more verufto Clauditur at funus defunctum pulveris antro. Adjectus lævæ genitoris regius infans, Matris fed dextram nunc dormit intus ad oram. no3 In fratrum factis (g) fimul ac tellure minorum, om Anno milleno qvingenteno fimul xj Virginei partus mundi pro crimine pasfi Prima quippe die lucenti menfis Aprilis. Paa hver Side i Choret findes paa Paneelet over Stolene 10 Par Vaabener, og uden for Chorsdøren paa hver Side endnu 2 Par, som siges at være Kong Hanses og Dronning Christines Anher. Over den Nordre Chorsdør hænger en temmelig stor Tavle med Hertug Francisci Vaaben, hol- det af 2 Vildmænd. J Kirken findes ogsaa felgende Judſkrift: Anno Dni in M. CCLXXIX Illuftrisfimus Rex Danorum (h) cognomento Pius ad honorem beatæ Mariæ virginis genitricis Dei dedit fratribus minoribus hunc locum Otthoniæ, quem dicti fratres ingresfi &amp; in fefto affumptionis beatæ Virginis di- uina publice celebrabant, prius tum in vigilia S. Laurentij fa- vore introducti regia &amp; civium unitate. Hunc v. locum re- verendus pater Dominus Tyco Ripenfis Epifcopus confecra- vit: fabricato choro memoratus idem Rex ante majus altare fuam hic elegit fepulturam. Ao. Dni. MCCCXLIII. confum- matam hanc Ecclefiam &amp; majus altare venerabilis pater frater meus Epifcopus Othoniæ in honorem ejusdem virginis confe- cravit Dnica prima poft feftum S. Mariæ Magdalenæ. Renova- (f) Det vagfølgende quæ viser, at her bør læses Lætitiæ, og maaskee cumulus. (g) maaffee: facris eller faccis. (h) Ericus.<noinclude><references/></noinclude> 08l0s9b3jn4aubkryf15nbql32xn3is 104 107582 429589 2026-06-17T18:25:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||89}}</noinclude>om Fyenske Dldsager. Renovatum Anno Dai M. D. C. Clarisfimorum viro- rum Dni Georgii Nicolai Confulis &amp; Jacobi Let Senatoris huius templi præfectorum tempore. 2) Throsterup Sogn. J Sognet ere tre Heye, Willumshøy, Erlingshøy og Biørnshen, saa kaldede af 3 Kiæmper og Smede, som have boet derpaa. Biorn siges at have laant en Hammer af Willum, og da han blev krævet derfor, at have kastet den efter ham, og flaget hans eene Dye ud, hvoraf han og døde. Paa Tresterup Mark er en anden Høy med en gam mel Grav, hvori en Kiæmpe ligger begravet, som havde en Datter, hvilken engang fandt en Bonde pløyende paa Marken, tog ham, med heste og Plov, i sit Forklæde, og bar ham til sin Fader, sigende: See, dette fandt jeg paa Marken, som gif og fmolede i Jorden. Da sagde Faderen: Lad dem gaae, de skal fordrive os. Paa Kirken er i en Steen udhugget Aarstallet 1476. Paa en Eng, som kaldes Kiernen, vises et rundt Hul, hvori en Hestak ned- sank, som en gierrig Bonde, Jver Tanke, satte en Søndag under Prædi- fen. Fra dette Sogn fif D. Worm ogsaa en Riimstok. 3) Ubberud-Sogn, Anner til forrige, har sit Navn af en Herre- mand Ubbe, som havde saa stor Lyst til Kallun, at han endelig maatte have denne Ret hver Dag, og da hans Folk en Dag ikke kunde skaffe ham den, men i den Sted gave ham Stiernen af en Orehud; thi han var blind, blev han, da han fik det at vide, saa vred, at han gav sig og alt fit Gods til St. Knuds Kloster i Odense mod en Ret Kallun om Dagen. I Sognet findes og en Skov, kaldet Hessebierge, hvori en Herremand, Herr Themme, havde sit Herresæde. Denne Mands Frue, Frue Mette, laae i Bolerie med Hyrden, navnlig Niels, og havde med ham 12 Børn. Hyrden sang en- gang en Vise herom, hvilket Herr Themme hørte, og lod ham strax op- hænge. Da han fortalte sin Frue dette, blev hun saa vred, at hun sagde: M Haver<noinclude><references/></noinclude> 6a61cq18qw0l9e5md4goi1eom5t58of 104 107583 429590 2026-06-17T18:25:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|90||}}</noinclude>III. Præfternes Beretninger Haver Du hængt vor Hyrde iDag, Dg giort mig Angest og Mede, Da har Du ikke hængt hans Sønner tolv, Som ride hos Din Side. Og den Frue ganges mig feent af. Hvorpaa han stak hende ihiel, og gav sig med alt fit Gods ind i Dalum Kloster. 4) Sanderum-Sogn. I Kirken váre tre Altere, et i Choret, Det sidste blev i Lens- det andet i det søndre og det tredie i det nordre Kapell. manden Absolon Gives Tid ført til Dalum Kirke. 5) Dalum-Sogn, Annex til forrige. I Kirken hos Degnestolen paa den fendre Side ere folgende Ord udskaarne paa Eege-Paneelet: &quot;Anno Domini Millefimo Qvingentefimo Tertio fundavit honorabilis vir Magifter Nicholaus Hiort iftum chorum in honorem S. Michaëlis. Orate.,, Paa Kalk &quot; 23 og Diff staaer Joban Dre 1544. 1571 tog Jacob Ulfeld til Korbelle Dalum Kloster i Forleening, og da var fire adelige Jomfruer der indgivne. Paa den Nørre og Søndre Side i Kirken staae folgende Jomfruers Navne og Baabener (i): Karen Stinkel, Dorte Pors, Karen Ulfeld, Ma rine Ulfeld (k), Anne Knudsdatter (1), Anne Skeel (m), Kirstine Steel, Kirstine Clausdatter (n), Margrete Hansdatter, Sidsel Bille, Margrete Hansdatter (0), Sidsel Tegenhuus (p), Mar grete (i) Denne Fortegnelse fan af to andre Fortegnelser, som begge ere skrevne efter 1646, giores fuldstændigere og rigtigere, som sees af følgende: (k) Margrete, i begge Fort. (1) har en sort Halvmaane med Spidserne op ad i hvidt Feldt. (m) Sidfel, i begge Fort. (n) fører to hvide Maaner med Ryggene mod hverandre i blaat Feldt, omfatte med fire gule Stierner. (o) i Steden for diffe to, have begge Fort. (p) i Steden for hende have begge Fort. Sidsel Bille Hansdatter. Jomfrue Anne Pedersdatter (Vanbenet not. n.) Jomfrue Margrete Teenhuus.<noinclude><references/></noinclude> mbjh5psudu8ych156ri8cx7t0tfp9mz 104 107584 429591 2026-06-17T18:25:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||91}}</noinclude>om Fyenske Oldfager. grete Skinkel (a), Margrete Nielsdatter af Arreskov (e), Margrete Norbye, Jugeborg Norby (s), Anne Lunge (c), Marine Wal- chendorff, Anne Urne, Anne Friis, Karine Rantov, Magda- lene Hansdatter (u), Anne Hvitfeld, Margrete Clausdatter (x), Johanne Hansdatter (y), Anne Jacobsdatter (z), Karine Jens- datter (a), Sophie Knudsdatter, Albed Friis, Gertrud Stiesdat ter, Dorothe Stiesdatter (b). Hos Alteret findes Gravskriften over de to Sestre Anne og Alhed Friis (som ikke er fuldstændig hos Pontopp. Marm. Dan. Tom. I. p. 236.) af hvilke Alhed kom herind i sit 7de Aar, og døde i sit 8ode 1572, Aune kom ind ind i sit IIte, og døde i sit 80de 1580. Paa M 2 (9) ber tilsætte begge Fort. Jomfrue Dorothe Rantov. (r) fører tre sorte dreyede Knappe i hvidt Feldt, een under de to, (s) Anne, i begge Fort. (t) Karen, i begge Fort. (u) I Steden for hende har den eene Fort. Jomfrue Margrete Rangov, og den anden allene Jomfrue Margrete, som fører i sit Vaaben tre grønne Træer ved Sis den af hverandre. Det sande Vaaben er ellers en hvid Maane med tre hvide Plus mads Fiere paa i rodt Feldt, med Spidserne ned ad, og derunder en seroddet guul Stierne. (x) Clausdatter feyler i begge Fort, som give bende Vaabenet not. n. Herefter sætter den eene Fort. Jomfrue Raren, den anden Jomfrue Marine, hvis Vaaben feyler. (y) Anne, begge Fort. Vaabenet, som det sidste i not. u. (2) Jacobsdatter feyler i begge Fort. Vaabenet tre grønne Træ, jevnsides. (a) Jensdatter feyler i begge Fort. Vaaberet not. 1. (b) De fire sidste blive i den eene Fort. til tre, nemlig Jomfrue Sophie Friis, Joms frue Dorothe Pors (en anden end førstanforte) og Jomfrue Kirstine Hogh; iden anden kun til to, Jomfrue Dorothe Pors og Jomfrue Rirstine, og eller Bans ner. Endnu kan anmærkes, at alle de Friiser, hvis Vaabener her findes, føre tre Eegerne, og alle de Skinkeler, tre Søeblade om en Rose. Desuden findes disse Baabener Brokkenhuus, friis, Rosenkrands, Lunge, men ingen Navne ders til, ffiont man kan slutte, at ogsaa disse have været førte af Jomfruer, som have været her i Klosteret.<noinclude><references/></noinclude> fjq5njfnq1l9anwmusbfzv6mykm1966 104 107585 429592 2026-06-17T18:25:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|92||}}</noinclude>92 III. Præfternes Beretninger om Svenske Oldsager. Paa Kirkegaarden ved den Nordre Kirkeder findes en udslidt Liigsteen af graa Kamp over Prior Wlff, som sluttes af Bogstavernes overblevne Levninger. 12. Aasum-Herred. 1) Renninge-Sogn. I Vesterskovs Mark ligger en Hey, hvori Kiempen Ronnond, som har givet Sognet sit Navn, skal ligge begravet. J Ellinge Langeskov, som ligger til Seegaard, sees Rudera af et gammelt Slot, som meenes at være Slottet Evevad, hvorom en Kong Waldemar den Fierdes Conkubin en gammel Vise saaledes taler til Dronningen: Han gav mig Slot, han gav mig Leen, Han gav mig Tvevad Slot i Fyen. 2) Rolsted-Sogn. I Kirkemarken staaer en stor Steen, kaldet Væderftenen, hvortil en Tyv vilde hvile med en stiaalet Vader, som gled ned paa den anden Side og qvalte ham. IV.<noinclude><references/></noinclude> ixvldnopn2vdyj2ltz7a337mkojkja8 104 107586 429593 2026-06-17T18:25:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||93}}</noinclude>IV. Gammel Dansk og Norsk Myutes Forklaring efter sær Tiders Medfør til Oplysning udi den Danske og Norske Lov, samt Historierne, og til een Anledning for dennem, som kunde have nogen vidtloftigere og klarere Underretning derom at meddele, med mueligste Korthed nogenledes udregnet af Jens Alexandersen Hoppener. I et fuldstændigt Udtog, efter en Copie i Folio, No. 385. af Conferenceraad Rostgaards Manuscripter paa Universitetets Bibliothek. fter en kort Indledning, at adskillige have søgt at sætte denne Deel af den danske Historie i et klarere Lys, dog for den største Deel uden at giøre andet, end udskrive hverandre, lover Forfatteren at handle om rette fulde skaanske Markers Værdie, som mestendeels bruges i erkebiskoppelige Fun- daßer c.; thi i Sielland synes Markerne at have været ringere, og dobbelt saa mange at have gaaet paa en lødig Mark. Han fastsætter da først en Ortug Penges Vardie, i Folge de gamle Optegnelser, til fem Penge, da en Dre Denge bliver 3 Ørtuger Penge eller 15 Penge eller 1 Skilling. En Mark Penge, som bestod af 8 Øre Penge, bliver altsaa 120 Penge eller 10 Sfilling, og en ledig Mark Penge 3 Marker Penge eller 30 Skilling. Ligeledes, da en Ørtug Selv er 3 Ørtuger Penge eller 15 Penge, eller 1 Sfilling, udgier en Dre Selv, som var 3 Ørtuger Solv, i alt 45 Penge M 3<noinclude><references/></noinclude> 89rgdh1mcudoeght5mnhp7z6nt8nf2w 104 107587 429594 2026-06-17T18:25:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|94||}}</noinclude>.94 IV. Hoppeners Danske og Norske 45 Penge eller 3 Stilling 9 Penge. En Mark Solo, bestaaende af 8 Ører Selv, var 3 Mark Penge eller 30 Stilling; og en lovig Mark, som bestod af 3 Mark Sølv, er altsaa 90 Skilling, og veyede 16 Lod eller et halvt Skaalpund Selv. Hermed overeensstemmer den gamle Regning, at I En- gelse er 3 Penge, og 5 Engelske 15 Penge, en Øre Penge eller I Ørtug Sølv. Den danske Sagemark siges og i de gamle Optegnelser at være 10 Sfil- ling Danske. # &quot; At der paa een Mark gif 8 Ører, beviser Forfatteren saaledes: &quot;Jeg finder udi gamle Norske Lovbøger, at Konningens Landnam (som er en Bod for den Skade, der giøres paa Konningens Land) var 3 Mark Selv; En Erkebiskops og Hertugs Landnam 20 Øre Solv; En Biskops eller Gre ,, ves 2 Mark Solv; Abbeders og Ombudsmænds 12 Øre Selv; En Bas ,, rous, Stalleres og Merkesmands 9 Øre Sølv; En Hauldermands 5 Dre Solv; andre Bonders og udlendiske Mands Mark Sølv. Heraf sees, ,, at 20 Øre Sølv er mere end 2 Mark Selv, og at hverken 12 Dre eller &quot;9 Dre kaldes 1 Mark; men at 6 Dre Sølv er mere end Mark Sølv. ,, hvoraf lettelig følger, at 2 Mark maae være 16 Øre, 1 Mark 8 Dre, og Mark 4 Dre, qvod erat probandum. Iblant andet findes ogsaa en gam- mel Forklaring om Markeboel, nemlig at der er 8 Dresboel, og i Øres boel er 3 Ørtugsboel, hvoraf det foregaaende en lidet bestyrkes.,, 17 11 &quot; &quot; Heraf sees, at I Mark Solv og 1 ledig Mark Penge altid have væ ret det samme; men ved Sølvets idelige Tiltagelse i Europa, faldt saavel Marker som Skillinger meget i deres gamle og høye Værdie, endsfient man fatte langt flere Stillinger i Markerne end forhen. For Er. den Lid 1 Mark Selv var 30 Skilling, og i ledig Mark eller 16 Lod Sølv var 3 Skaanske Mark Selv eller 90 Skilling, gif der ikkun 5 Sfilling paa et Lod Sølv. Og for 1 Skilling Danske kunde man i Aaret 1100 i Kong Nielses Tid fiobe 12 Sfiepper Korn. 138 i Dronning Margretes Lid fiebtes en Gield=<noinclude><references/></noinclude> pl7xki7gjvmx3y7n4jqa3c6pxk9yjvi 104 107588 429595 2026-06-17T18:25:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||95}}</noinclude>Myntes Forklaring. Gield-Vader for 4 Hvide, I Tende Øll for 4 Skilling, 1 Staalpund Smør for 2 Penge, 1 Sfieppe Korn for II Penge, og en Daglenner fit for fit Ar- beyde daglig 3 Penge. 1467 i Kong Christian den Forstes Tid regnedes i Skatten 1 Tonde Rug for 6 Skilling, I god feed Ore for 3 Mark, I Tonde Smer for 6 Mark c., hvoraf sees hvor meget Markernes og Skillingernes Værdie allerede da var nedsat. I sidstnævnte Aar 1467 vidner Historien, at der gif 18 Skilling Danske paa et kod Selv, og 1531 allerede 20 Skilling; men 1547 24 Skil ling og 48 Sfilling paa en Tydsk 2 Lods Daler. Efter den Tid faldt Skil, lingernes alloy bestandig dybere, saa at benævnte Daler 1574 begyndte at ag= tes for 64 Stilling eller 4 Mark, à 16 Skilling. 1609 vorte Daleren til 68 Sfilling. 1616 fik den Navn af Rigsdaler, og bestod af 4 courante Marf, à 20 Sfilling. 1621 blev den ansat til 96 Skilling eller 6 Mark Danske, à 16 Stilling. Alligevel blev man ved at slaae en Mængde slette Dalere, som i Ligning med en Nigsdaler en kunde gielde meer end 64 Skils ling, famt 20 Skillings-Stykker, som beholdte Navn af courante Marker. Den Nederlandske Handel synes at have givet Anledning til at regne efter Groter, som og fordum var brugeligt i Danmark. 1 Grot regnedes da for 9 Danske Penge, og 1 Skilling Grot for 12 Groter eller 9 Skilling Danske. En lødig Mark Penge eller 1 Mark Selv var 5 Skilling Grot eller 45 Skilling Danske, af hvilken Værdie den var i Kong Christian den Tredies Tid, indtil den 1547 blev forhøyet til 48 Skilling Danske eller 3 Mark. Man seer heraf, at Sølvpengenes Priis iffe paa een Maade er ned- fat over hele Europa. J Engelland ere Skillinger beholdte, og have endnu en temmelig høy Bardie, saa at en Penge (a penny) som er af en Stilling, er bedre end i Dansk Stilling. I Nederlandene svarer i Penge Grot, hvoraf 12 gaae paa I Skilling Grot, næsten til i Dansk Skilling. Da<noinclude><references/></noinclude> jhaefnbmqypx0wt4iqmwlywc214s7s0 104 107589 429596 2026-06-17T18:25:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|96||}}</noinclude>96 IV. Hoppeners Danske og Norske Myntes Forklaring. Da nu 1 Mark Sølv altid har gieldet 3 Mark Penge, som deg til forn have været af langt større Værdie end nu, regnes den i Kongens Bøder Norge er heller for meer end 3 Mark Danske, à 16 Skilling. En Dre Selv er altsaa 6 Stilling, og i Ørtug 2 Stilling Danske. J Dannemark derimod, hvor Boderne anflaaes til Mark Penge, bør en Mark Selv, bes staaende af 3 Mark Penge regnes for 3 Riporter à 24 Skilling Danske. Dg da en lødig Mark Penge, som ligegieldende med 1 Mark Selv, nu ikkun burde regnes for 3 Mark, maae det tilskrives Tiden eller Sædvanen, at den i adskillige Jordebøger anslaaes til 2 Rirort, 3 Riporter, 5, 5% eller 6 Mark Danske. En Mark Guld har tilforn været regnet for 8 Mark Sølv, som klare ligen fees af Jydske Lovs 3 Bogs 12 Capitel, hvor Tredinge-Havne udgiøres af 1 Mark Gulds Jord, og Settinge Havne (som er Halvparten) af 4 Mark Selvs Jord. A: Guldet nu omstunder regnes ferten gange saa got som Søl- vet, er ikke saa meget dets egen indvortes Værdie at til krive, som Selvets Tiltagelse i Europa i en langt større Grad end Gulders. V.<noinclude><references/></noinclude> oeu0imm4d65pph90k3i0l6xcbsz4dk6 104 107590 429597 2026-06-17T18:25:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||97}}</noinclude>V. Beskrivelse over Skaane efter de i Folge en Kongelig Befaling i Aaret 1624 fra hver Provst til D. Oluf Worm indsendte Efterretninger. riginalerne hertil udgiøre et temmelig tykt Qvart-Bind, og findes paa Academiets Bibliothek blant de af Salig Conferenßraad Rostgaard dertil forærede Manuskripter under No. 82. Efterretningerne ere vel ikke lige fuldstændige, men indeholde dog foruden den almindelige Beskrivelse, mange historiske Traditioner, skient de fleste fordervede ved en stærk Blanding af Over- troe. D. Dluf Worm havde tillige begiert af Præsterne Oplysning om Oprindelsen til de Navne Glug- og Blidemaaned; men fik af de fleste det Svar: at i deres Sogne kaldedes Maanederne som sædvanligt, og at der in- gen var, som forstod at omgaaes med Riimstokke. De Oplysninger han fik, ere tilføyede ved Slutningen af dette Udtog. Ellers er iffe Samlingen com plet over hele Skaane, da her feyler Orie-Herred, Torne-Herred, Froste- Herred c. Endeel have heller ikke indsendt andet end de blotte Navne paa Byerne og Torperne i deres Sogne. Bag i Originalen findes en mærkværdig Beskrivelse over Bornholm, som i et af de følgende Hæfter skal indrykkes. M 1. Harag.<noinclude><references/></noinclude> lugk3hq1sstkrfqhy9nfrk1zxsnoieb 104 107591 429598 2026-06-17T18:25:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|98||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse = I. Haraggers Herred. 1) Norhwidinge-Sogn. Norhwidinge Bye 12 Gaarde, 1 Fæste. Haftenslew 4 G. 11 F. Giisleberg 4 G. 3 F. Traj 3 G. Boisgaard 1 G. Torup 1 G. Gisleberg Vandmølle. Her iblant vare 2 Gaarde, 1 Fæste Præsten var Herr Jens Soffrensson. øde. 2) Dartorp-Sogn. Dartorp Bye 9 G. 6 F. Særsleff 2 G. I F. Howittstorp 4 G. 1 F. Her iblant 1 Gaard øde. Disse 2 Sogne vare annecterede. 3) Carleby Sogn. Carleby 19 G. 7 F. Aaelstorp 6 G. 2 F. Henckelstorp 5 G. 1 F. Hogentorp 4 G. Biornstorp 2 G. 1 Vand- og I Beyrmølle, samt 3 Gadehuse. 4) Sartorp Sogn. 4 G. 1 F. Qvaleff 1 G. 1 F. Præsten var Herr Niels Christenson. Sartorp Bye 11 G. 11 F. Syndre Mionge Loggerop 3 G. Tuarp 1 G. 1 Vandmølle. 2 Gadehuus. Anner til Carleby-Sogn. 5) Stor Haragger-Sogn. Haragger 17 G. 9 F. Zosterop 4 G. Hermestorp 2 G. Ringebechs Vandmelle. Præsten var Herr Claus Benton. 6) Wirchie-Sogn, Annex til forrige. Mirchie- Bye 3 G. 8 F. Wirchietorp 4 G. 1 F. 7) Barsebech Sogn. 32 G. 12 F. 1 Beyrmolle. I Fiskerleye. Nielson. Barsebech Herregaard. Barsebeck Bye Præsten var Herr Anders Hotorp Bye 15 G. 13 F. 8) Hotorp-Sogn, Annex til forrige. Lundagger 5 G. 9) Sallerup Sogn. Sallerup Bye 5 G. 3 F. Esleff 4 G. 11 F. Ellinge 5 G. 10 F. Danstorp 2 G. 4 F. Nybølle 8 G. 4 F. Kasbierre 5 G. 1 F. Lille Kasbierre 2 G. Hullerydt 1 G. Staffeydt 2 G. Ornebierg 2 G. 1 Bandmølle. Ebling Herregaard. 2 Gadehuse. Præsten var Herr Rasmus Maton. Mellem Esleff og Sallerup er en Lund, som kaldes Taabe-<noinclude><references/></noinclude> hberb603mekbd7j2xxbx9pfy4knwsag 104 107592 429599 2026-06-17T18:25:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||99}}</noinclude>over Skaane 1624. Taabelund, af en Kiæmpe-Qvinde Taabe, som skal have saaet den. Deri findes en stor Eeg, hvorved i gammel Tid skal have varet noget Spøgerie, som kaldes Gylde-Eeg, hvilken de Forbigaaende bestandig pleyede at hilse, figende: god Morgen Gylde, eller god Aften Gylde; men hvis de forsømte det, mødte dem nogen Modgang inden de kom til Byes. 10) Nimmerloff. Sogn, Anner til forrige. Nimmerloff Bye 10 G. 5 F. 11) Synderhwiding-Sogn. Synderhwiding Bye 8 G. 2 F. Præsten var Herr Hin- 2 øde Gaarde. Seirsloff 2 G. 4 F. Allerup 2 G. ric Hanson. 12) Andeloff-Sogn, Annextil forrige. Andelof 3 G. 16 F. Qve- loff 8 G. 1 F. I øde Gaard. 13) Ørtofft Sogn. Ørtoffte Bye 13 G. 8 F. Binstrup 3 G. 1 F. Ørtofft Herregaard. Præsten var Herr Michel Lawrizzon. 14) Lille Haragger-Sogn. Lille Haragger Bye 10 G. 3 F. Lille Haraggers Vandmelle. Dette Sogn er Annex til Ørtofft. Heysbye 18 G. 4 F. 15) Hoy-Sogn. vid Pedersson. Præsten var Herr Da- 16) Kioffling Sognt, Anner til forrige. Kieffling Bye 15 G. 3 F. 1 Vandmølle. Paa en Mark kaldet Grimstorp meenes tilforn at have været nogle Gaarde. II. Dens Herred. 1) Billinge-Sogn har 39 Decimanter. Billinge Bye 17, Nørre Hulhred 5, Gunderød 8, Syndre Hulkred 1, Beyerup I, Beringe I, Killerødt 2, Strørød I, Merslet 1, Teerup 1, Egerød 1. Tibbered 2, 2) Reffuestenge-Sogn, Anner til Billinge, har 26 Decimanter. Reffuestenge Bye 10, Kullemee 6, Langered 1, Mollie 1, Dueffugge 1, Slinckerup 1, Neckerup 1, Ulerød 1, Hersnes 2. 07 2 3) Stød:<noinclude><references/></noinclude> 5utn13b98yradqgo4ioqy9lrgi8ujco 104 107593 429600 2026-06-17T18:25:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|100||}}</noinclude>ICO V. Provsternes Beskrivelse 3) Stedhaf-Sogn. Rønneholm Herregaard og 53 Decimanter. Stedhaff 9. Hefle 20, Merlinge 13, Effuered 2, Birckered 2, Kier- strup 1, Kielstrup 1, Hiordsmoes 1, Raared 1, Belle Melle 1. 4) Boserup Sogn har 43 Decimanter. Boserup 6, Øsle 14, Kierstrup 7, Beerup 2, Rye 2, Langered 3, Hielmerod 1, Sennerup I, Sfier 2, Liuffefuldt 1, Pinckermelle 1, Ulstrup 1, Hemmingsbierg 1, Lavered I. 5) Stroe Sogn, Anner til Boserup. Streebye 27 Decimanter, hvoraf 3 ode. Bed Stroe findes nogle store Stene med Runer, som nu ha ves i Worm. Monum. Runica p. 147. og Hofm. Histor. Efterretn. Tom. I. p. 129. 6) Gullerup Sogn har 23 Decimanter. Gullerup 11, deraf 4 øde. Asmundtrup 7, Staberup 3, Giermandtrup 2. 7) Næs-Sogn. Nas Herregaard og 33 Decimanter. Næs 14, Sillerup 8, Asmundtrup 9, Gubeholm 2, 1 Vandmolle. I Veyrmelle. J Abelhaven ved Næs er en Hey, hvori en Frue som boede paa Gaarden, navnlig Frue Else (i Stamtavlen No. 3. ved Hofmans Hist. Efterren. Tom. I. p. 129. faldes hum Anne) skal være indtaget. Hendes Mand An- ders Stisen skreed da til et nyt Bryllup. Bryllups-Aftenen koin den bort- tagne Frue igien, og begierede, at hendes Mand allene vilde røre ved hende, efterdi hun derved blev frie, hvorimod hun lovede slet ikke at hindre ham i det nye Giftermaal. Men da han ikke vilde efterkomme hendes Begiering, straf fede hun ham med Blindhed, saa at han aldrig kunde see sin nye Fæstemer. I 8) Reſtof: Sogn har 60 Decimanter, hvoraf 2 G. 1 F. ere ede. Reslef Bye 32, Hagestrup 12, Agerup 12, Sibberup 4. Ved Neslesere nogle Enge, kaldede Hercule-Myre, hvor der tilforn skal have staaet et stort Slag imellem de Danske og Svenske, hvori en svensk Greve faldt. Om dette Slag berettes saaledes: at de Danske i en tyk Taage bandt Mangrene i Pan- den paa deres Heste, saa at de Svenske en vidste andet end det var en gaaende Sfov;<noinclude><references/></noinclude> cl2k5qnwx9xtvhhauf64lgsj6ehif8e 104 107594 429601 2026-06-17T18:25:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||101}}</noinclude>over Skaane 1624. IOI Skov; men da de komme nærmere, sagde de: &quot;Gnd skende denne gangende ,, Skov, den gielder os i Dag blodige Pander.,, Her findes endnu, besyn- derlig i stort Vandløb og Jisslet, mange Hovedpander, Staalhandsker og Sporer. Ved Sibberup ligger en stor Steen, hvorved for 80 Aar blev op- pløyet et i Fæstet forgyldt og en Allen bredt Sværd, som Finderen sendte til sin Huusbonde Eske Kruse til Egholm, som lod det hænge i sin Borgestue paa Egholm i Sielland. 9) Karleby Sogn, Anner til forrige. Karleby 16 Decimanter, deraf i øde. 10) Terlose Sogn. Herregaarden Eriksholm og 79 Decimanter, Terlose 16, Widffieffle 12, Østerby 15, Widstoffte 8, Grøtinge II, Reffuetoffte 8, Porep 2, Brodager I, Skieldered 1, Huibered 1, Alle rup 1, Gryderup 1, Raffnstrup, Ingelstrup 1, i alt 31 G. 39 F. Eriksholms Melle. 11) Skioblinge-Sogn, Anner til Terløse, 18 Decimanter, deraf 8 G. 10 F. Sfieblinge 11, Giißleberge 5, Lickemandstrup 2. 12) Konge- Sogn, 32 Decimanter, Konge Bye 13, Kleffue= rød 2, Hundsred 1, Den 1, Gildestue 1, Teenred 5, Ebberup 2, Age- rup 2, Langered I, Margaard I, Biernerup 1, Rodsloff 1, Juerup 4, Agerup Melle. 3 Fæster. 13) Asche-Sogn, Anner til Konge, har 34 Decimanter, deraf Asch 13, Sennerup 7, Allerup 2, Wiinfelde 4, Drødt 1, Bverup 1, Hiorterød 2, Roge 2, Slettekuldt 1, Mollen 1. III. Fers Herred. 0 1) Brandsted Sogn. Brandsted. Aareskov med 2 smaa Kelle- Moller. Klangby. Bed Brandsted, som ligger midt i Herredet, har Her- redstinget altid været holdet. I Klangby skal tilforn have været et Herresæde, som to Bonder nu have i Brug. 07 3 2) Aa-<noinclude><references/></noinclude> 0z69y058swph7mdpjpdh11froivnyan 104 107595 429602 2026-06-17T18:25:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|102||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse 2) Aasum-Sogn, Annex til Brandsted. Aasum. Grimstofte. Sieboe med 2 Kiollemoller. Sandbek med 2 Moller. Opmal-Melle. Drøble. Sieboehuse. J Aasum som ligger ved en stor Alae, der løber ud i Brisselsøe ved Ovidh-Kloster, har tilforn været et Herresæde, som har været beboet af en Grimer, efter hvilken Grimstofte er kaldet. Den sidste Beboer var en ca- thols Ridder Herr Haagen Raule. Aar siden været en Hovedgaard med nu beboer. I Sandbek har ligesaa endnu for faa Volde og Grave, som en Bonde 3) Freninge-Sogn. Freninge med 3 smaa Meller. Haarderup. Starrerup med 2 Møller nu ubrugelige. Ballerum med 3 smaa Moller. Slumperup med 1 Mølle. Bielkholt. Puus. Huddehuus. Brostorp. Mullerød. 4) Valso-Sogn, Anner til Freninge. Valsee Herregaard. Val- see Bye og 1 Melle. Breserup. Klasserød. Pregested. Sellerød. Paa cen af Byemarkerne er en Lund, kaldet Thules Lund, som skal have fit Navn af en vis Thule, som holdt til med en Biergkone; men omsider fortrød det, og begierede at skilles fra hende, hvilket hun og tilstod ham paa det Bilkaar, at han skulde saae en Sæd, som aldrig kunde hostes, hvorpaa han saaede denne Eegelund. 5) Loffuedsted-Sogn. Leffuedsted Herregaard. Loffiedsted Bye. Heinge med i Melle. Ny. Berretoffte. Maltning. Nielstorp. Plauen. Mo- genstorp, Pinen. Nødsmaal. Lydaase Mølle. Anneret hertil er Fulstoffte i Aalbo-Herred. 6) Vandsted-Sogn. Vandsted. Vandstedtorp. Østre Birchered 4 G. Askerød 2 G. Herrogel. Pederstorp. Tiørnerød. Kugen. Kuden. Reffuen. Lasseryd. De tre næstsidste ere bygte i Mandeminde, og have af Had faaet disse uhæderlige Navne af Bandsted Beboere, da disse tre Torper ere bygte paa Byens Grund, Byen til Afbræk. 7) Thoes<noinclude><references/></noinclude> k5r12p2qo9elsi64ru3vpljvyp8zr4a 104 107596 429603 2026-06-17T18:25:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||103}}</noinclude>over Skaane 1624. 7) Thoelange Sogn, Anner til Vandsted. Thoelange. Hør. Panterhuset i G. Eggestad. Nesby. Nørre Birchered 2 G. Paa Panter- huset boer Panteren til Kongens Dre. 8) Rodinge-Sogn. Rødinge. Velryd. Hørred. Styred. Hui- debek. Wrosen. Slagerup. Bromelle. Kurremeller 2. Her i Sognet have tilforn været 2 Herregaarde, Egerup nu beboet af en Bonde og Ingvorstrup, hvorpaa nu boe 3 Bonder. 9) Ramsaase-Sogn. Ramsaase Bye. Fulesangs-Mølle. Dette Sogn er Anner til Rødinge. 10) Soffuede-Sogn er Anner til Blenterup i Torneherred. Soffuede Herregaard, tilhørende Gunde Lange. Seffuede. Taagre. Asmose Elle- sted. Østreheyre. Vestreheyre. Munkhuse. Tagmose. Lien. Vrangebek. Naffrydt. Friholt. Poffuelstorp. Sunterlejet. Høgetorp. Gildzholm. Uglese. Maleretorp. Maurihtorp. Tophiem. Suceretorp. Katterup. Knickerup 1 F. Duerup 1 F. Skoberup 1 F. Boenes Molle. Soffuede Melle. J Tagmose har tilforn været et Herresæde. 11) Jilstrup Sogn. Jilstrup. Suanshey 1 G. 12) Bircke-Sogn, Annex til Jilstrup. Bircke. Skarje. 13) Wom-Sogn. Wom. Wernershuus et Kroehuus i Skoven. Unneret hertil er Vibre i Torneherred. 14) Skartoffte-Sogn. Thulisbo Herregaard. Schartoffte. Tier- by. Skovhuse. 5 Kellemøller. 15) Aavedz-Sogn, Anner til Skartoffte. Dffued; Kloster, et stort Herresæde. Aavedsby. Torpeby. Preselby. Suanshey. Østre Melle. Ve- stre Melle. Kellemølle. 16) Vesterstad-Sogn. Besterstad med Biers-Molle. Sersvig. Askerød. Guldmandstorp med 2 smaa Meller. Peerup. Kulde. Staffsholt. Vester Vidagre med en liden Melle. Faderboret. Øster Vidagre. Hoyaaes. Abbaaes<noinclude><references/></noinclude> 2dxlfmfhdnhjq2euoqvl32z9yx1rz1e 104 107597 429604 2026-06-17T18:25:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|104||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse Abbaaes med en liden Molle. Mellem Vesterstads og Sallerups Mark ligger i Skiellet en Lykke, kaldet Pavelykke, fordi en Prast, ved Navn Herr Niels Pave, der skal være ihielrevet af Ulve. 17) Østreby Sogn, Anner til Vesterstad. Østre Vesterstad. Ode- rup med 6 Squattemøller. Tolstorp med 2 smaa Moller. Sniberup med 2 Meller. Hieraas. Uhraas. Brøndseleff. Sellerød. Omsed. Sasserup. Killerød med en Molle. Magnerod. 18) Kierstrup Sogn. Kierstrup. Eibistrup. Alistad. Ronaaes. Birrid 7 G. 1 Melle. Alistad-Torp 1 G. Bed Birrid ligger en i 3 Par- ter afdeelt Skov, hvori har været et stort Slot Birridsholm, som skal have havt ft Navn af sin Bygningsherre Birring eller Birting. Dette Slot skal i 150 Aar have været fra Kronen i Mauris Jbsens og hans Sens Jacob Mouritzen Sparres Tid, men kom til Kronen igien i Arel Gyl- denstierns Tid. Det har været bygt i tre adskillige Parter, nemlig Hoved gaarden paa den eene, Ladegaarden paa den anden, og Frugt- og Humle Haven paa den tredie Deel. Imellem hver har været dybe Graver med Vin- debroer over, og omkring hele Slortet to dybe Volde og Grave, hvoraf den yderste havde sit Af- og Tilleb af den nærhosliggende tilforn meget store og fiskerige, men nu over halvt tilgroede Sve. Man siger, at Adelen og an- dre i Skaane i Krigstider have her sogt Zilflugt for sig og sit Gods, naar de frygtede sig for Nigets Fiender. Efterat Slottet i Arel Gyldenstierns Tid blev ødelagt, blev en Ladegaard opbygt en langt derfra, som endnu hot- des i Stand af Kongens Bender, og hvorpaa staldes mange Dren. IV. Ingollsted Herred. = 1) Loderup-Sogn. Lederup 22 G. Hagested 48 G. 1 Veyr- molle. I Hagested har tilforn været en Herregaard, hvorpaa have boet Herr Jens Kande og Herr Jens Pillegrim. 2) Horop-<noinclude><references/></noinclude> akto45crqziuejq7q49n2u8dgj773w1 104 107598 429605 2026-06-17T18:25:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||105}}</noinclude>over Skaane 1624. V 2) Horop Sogn, Anner til Lederup. Herup 8 G. Dromb 26 G. Gyllerop-Gaard, tilforn et Herresæde. 1 Veyrmolle. 3) Ingelstorp Sogn. Ingelstorp. Hammer. Hammermolle. Præsten var Herr Niels Jpson. 4) Vallebierg-Sogn, Anner til Ingelstorp. Vallebierg. Fresløf Kaasebiergs Leye. Paa Vallebierg Mark hos Kaasebiergsleye, Miil fra Riffet Sandhammeren staae 56-Stene, satte i Orden som et Skib, smalt i den Vestre og bredt i den Østre Ende, som kaldes Alls Stene. Længden inden i er 90 Trin og Breden midtveys 25 Trin. 5) Glemminge-Sogn. Glemminge. Taagerup. Spindstrup. Her til haver fer ligget et Anner, kaldet Gerrerup, som Jørgen Brahe lod ode- legge, og lagde Benderne til Tostrup. 09 Herregaarden Tostrup. Munke-Melle. Røde 6) Kisbinge-Sogn. Store Kisbinge.. Kabuke. Lille Kiebinge. Suendstrup. Af Faarerup 3 Gaarde. Kiebinge Molle. Suendstrup Melle. Barevatz Melle er øde. Præsten var Herr Peder Hanson. 7) Tostrup-Sogn, Anner til Kiebinge. Tostrup Bye. Taagerup. Af Gerrerop 9 Gaarde. Melle. En Veyrmelle. Søndre Rode Mølle er øde. Paa Taagerup Mark fees en temmelig høy firkantet Bakke, hvorpaa har staaet en Herregaard, kal- det Bolden, som har været beboet af de Grimer, Herr Peder Grim, Herr Niels Grim, Herr Jens Grim c. Denne sidste var saa haard mod de omliggende Byer, at Præsten i Loderup offentlig straffede ham paa Prædikestolen, hvorover han blev saa opbragt, at han befoel sine Bønder at ihielslaae Prasten. Han søgte sin Tilflugt i Kirken; men da Benderne be= gyndte at hugge paa Deren med Ører, som endnu er tilsyne, gik han godvil- lig ud, og lod sig dræbe. Der dette var skeet, beskattede Herr Jens Grint Benderne paa det haardeste,. uden Tvivl for at bilde Folk ind, at han havde ingen Skyld i dette Mord. Men kort derefter lod Dronning Margrete Herres<noinclude><references/></noinclude> 3rax7p6ycuzsocvukvahp9zehug0vt5 104 107599 429606 2026-06-17T18:25:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|106||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse Herregaarden nedskyde, fordi Eyeren ikke vilde følge hende i Krigen mod Kong Albert. Man kiender endnu de tre Skandser, Sydvest fra Gaarden, hvor hendes Stykker laae. Strax derpaa blev Zostrup opbygget, og kom strap til de Braher. 8) Nerreby Sogn, er i alt fun 12 Bender, hvoraf de 3 i Faa Herpaa er forhvervet K. M. Brev, at Kaldet skal legges til næste Sogn, naar Presten enten døer eller forflyttes. rerup. 9) Øreby-Sogn. Ørested Bye 23 Boliger. Her findes en Hey, kaldet Skieldhøy, og en Dal, kaldet Trollehule. Præsten var Herr Biørn. Hrup Herregaard, be 10) Bennested-Sogn, Annex til Øreby. boet af Palle Rosenkrands Borgesen. Bennested 17 Bol. Steenby 20 Bol. Squatte-Melle. Ved Drup er smuk Eegeskov, og i Sognet no: get Haselsfov. 11) Tryde-Sognt. Tryde, Selsee, Offryet, Tryde-Melle. Sel see-Mølle. Tommerlille 2 G. Resten øde. Torp, Kanten, Rynde. 12) Spindstrup Sogn. Spiudstrup med en liden Melle. Hed- biere. Abiltorp. 13) 1llstrup-Sogn. Ulstrup. Torup. 14) Bollerup Sogn, Anner til Ulstrup. Bollerup Herregaard. Bollerup Bye. Af Gerrerup nogle Gaarde. 15) Hofby-Sogn, i alt 39 Decimanter. Hofby. Quernby. Skel- linge Fiskeleye. 3 Squat-Meller. 1 Overfalds-Qvern. Hofby skal have sit Navn af, at en Skibsherre engang der gik i Land og røvede og plyndrede; men blev ved en Hoffanes Ankomst lykkelig jaget paa Flugt. Paa Hofby Kirkegaard ligger en Steen 1 Alen lang, med Runeskrift, som sees i Worm. Mon. Run. p. 180. fq. 16) Querre<noinclude><references/></noinclude> 3zhhut3c7yuv4dtmc0lr3w64h3rstgm 104 107600 429607 2026-06-17T18:25:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||107}}</noinclude>over Skaane 1624. 16) Querrested Sogn. Sendre Querrested. Lunderup. 2 smaa Bandmoller. V 17) Smidstrup Sogn. Bye, Tiustrup, Gaarløse, Tundby. 1 H. Snugge 1 H. Skiepebol 1 H. 18) Østre Herrested-Sogn. og Bye. Smidstrup Herregaard, Smidstrup I 2 Meller. Stickaff 1 H. Steensbierg Er Anner til Querrested. Østre Herrested Bye. 19) Ingelsted-Sogn, Anner til forrige. Ingelsted Herregaard 20) Hamminghoy-Sogn. Hamminghey Bye. 21) Hanne-Sogn, Annex til forrige. Hannes Bye. Endnu ligge her i Herredet Onslunde og Gesnis Kirker, som ere Annerer til andre Herreder. Til hver Kirke ligger en maadelig Bye og en Vandmølle. V. Skytz Herred. 1) Threloffborg, med 6 Veyrmeller. Præsten var Herr Haa gen Pedersen. 2) Haaslof: Sogn. Sendre Haaflef, Hermanstorp. Præsten var Herr Mads Nielson. 3) Boderup-Sogn, Annex til Haaslof. Boderup med en Veyr molle. Vester Werling med en Veyrmølle. 4) Hammerlof Sogn. Hammerlef. Øster Werling med en Veyr- molle. Præsten var Herr Bastian Bastianson. 5) Wemmerlof-Sogn, Annex til Hammerlef. Wemmerlef Bye med en Beyrmølle. 6) Gylle-Sogn. Gylle. Fienlenstoff. Anderup. Præsten var Herr Christen Anderson. 7) Kierckekiobinge-Sogn, Anner til Gylle. Kierckekivbing med en Beyrmelle. Mellemkiøbing. 2 8) Tom:<noinclude><references/></noinclude> e7ipndel4p0hxrs6qtebajsnpvoqoag 104 107601 429608 2026-06-17T18:25:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|108||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse 8) Tommerup Sogn. Tommerup Bye og Veyrmolle, Thaag- rup. Stostrup. I Thaagrup har før været et Herresæde, beboet af Arel Clausen Rosenkrands, og ved den derigiennem lebende Aae en nu ødelagt Vandmelle. Præsten var Herr Hans Lauritson. 9) Skeyrie-Sogn, Annex til Tommerup. Skeyrie Bye. 10) Maglerup Sogn. Maglerup Bye og Veyrmølle. Ved Stranden staaer en høy firkantet slet Steen, uden Bogstaver, som bruges til Soekiending. Præsten var Herr Hans Nielsen. 11) Kiemping Sogn. Kiemping. Frißhøy. Dette Sogn er Anner til Maglerup; men af Sandflugt meget forarmet og ødelagt. 12) Skanser Sogn. Skanser. Falsterbo. Skanser Melle. Ved begge disse Byer, som ere benaadede med Kiebsteds-Friheder har i gammel Dage staaet et Slot. Falsterbo er næsten ødelagt af Sandflugt. var Herr Morten Pederson. Præsten 13) Store Slogerup Sogn. Store Slogerup Bye og Veyr molle. I den vestre Vang er en Steen, hvorpaa Kiæmperne i gammel Tid har havt deres Klodespil, og sees endnu Huller af Kuglen deri. Præsten var Herr Hans Knudsen. 14) Lille Slogerup Sogn, Annex til forrige. Lille Slogerup 1 G. Klørup. Haglese. Haglese Ladegaard og Veyrmelle. Villie. Kirken skal være bygget paa en gammel Jomfrues Bekostning, og i den vestre Gavl ere 2 Blodstene indfattede, fattige Folk til Hielp i grasserende Blodgang, hvoraf mange ere hiulpne. 15) Boserup Sogn. Beserup. Lille Markie. Sendre Virstad. Vester Virstad. Præsten var Herr Svend Nielson. Annexet er Sim- blinge Bye og Kirke i Wemingheys Herred. 16) Dalfiebing-Sogn. Dalkiobing Bye. Præsten var Herr Rasmus Madsen. 17) Gisloff<noinclude><references/></noinclude> 0dpm99g9j5uoo0cf9ez39knnf399ijh 104 107602 429609 2026-06-17T18:25:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||109}}</noinclude>over Skaane 1624. 17) Gisloff Sogn, Annex til forrige. Gislef Fiskeleye. Deri har fer været et Herresæde, nu beboet af en Bonde. Her har og, medens Sildefiskeriet var af nogen Vigtighed, været et til St. Jb indviet Kapell, som 1538 blev ødelagt, da Herr Hans Mogensen var Præst. Men den derhos værende Kilde er endnu til. 18) Alsted-Sogn. ften var Herr Jens Madsen. Store Alsted. Lille Alsted. Siørup. Præ 19) Frue Alsted Sogn, Annex til forrige. Dummebye. Kirken har et stort Kapell og to Altere; har og i gammel Tid været meget besøgt af syge Folk, som ofrede i Blokken, og toede sig i den ved Kirken væren- de Kilde. Hvellinge Bye og Veyrmølle. Henrich- 20) Hvellinge Sogn. storp. Præsten var Mag. Frands Fertill. 21) Julie-Sogn, Annex til forrige. Fulie Bye og Veyrmølle. Stiellerup. 22) Rengh-Sogn. Rengh. Stevie. Præsten var Herr Latt- rids Charstenson. I Sognet en Veyrmølle. 23) Store Hammer Sogn, Annex til Nengh. Store Hammer. Lille Hammer. En Veyrmølle. VI. Willandz Herred. 1) Østerstoff-Sogn, i alt 65 Decimanter. Karsholm Herregaard, tilhørende Henrik Gyldenstiern. Østerstof, Hosted, Karsted, Kielke- sted. Tommerup 1 G. Flackerup 1 G. Gurre 1 G. Tegelgaard 1 G. Ege-- stad 1 G. Perstorff. Gangernes. Bulbroen. Disse tre sidste Steder ere nylig bygde, og de to skal nu legges sammen. Kielfestad Veyemelle. Tom- merup Kielleqvern. Paa den norre Side i Kirken findes oven paa Prædike stolen de Brahers, Bilders og Krognosers Baaben med Underskrift: 3 11 Her<noinclude><references/></noinclude> 70j1jw2bqjxhg9h8mcz6fp9oj38n2ad 104 107603 429610 2026-06-17T18:25:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|110||}}</noinclude>17. &quot; IIO V. Provsternes Beskrivelse Her Sti Olsen, Fru Elne Die Stisons, Fru Barbara Dle Stisens.,, I Østerslef har tilforn lagt en Herregaard, hvoraf endnu sees Rudera, hvorpaa har boet en Herremand Lave Stison, hvis Frue heed Eline. Nordvest i Hosted Bye har og været et Herresæde, hvoraf Frugthaven endnu er tilovers, hvis Eyere haver været Esbern Hoffuids- sen, som stod i en hemmelig Forstaaelse med føromtalte Fru Elline, hvorom endnu synges følgende Bise: &quot; &quot; ,, 1) Det var Lave Stison, Han skulde i Leding fare, Saa glas der var Esbern Hovidson, At han skulde hiemme være. Men fuldvel saa maatte hun serge. ,, 2) Her Du liden Tærne, Du vogte saavel min Boe, Du vogte ,, stolte Fru Elline, Hun er min Hueroe. &quot; &quot; PP 3) Det var dog iffe efter, Alt meer end dage to, Saa lyster Esbern Høvidson, Alt til Fru Elline at gaae. &quot;1 4) Her I stolte Fru Elline, Og ville I være mig huld, Saa lade I mig en Sfiorte sfiere, Og sommer hende vel med Guld. 15) Lader jeg eder en Skiorte sfiere, Og semmer hende vel med Guld, Saa fanger det Lave Stison at spørge, Han bliver mig aldrig » buld. &quot; &quot; &quot; &quot; ?! ,, 6) Lader jeg eder en Skiorte fiere, Og sommer hende vel med Pell, Saa fanger det Lave Stison at vide, Han slaaer mig vist ihiel. F 7) Aldrig vilde jeg forge, Og aldrig fælde en Taar, Vented jeg iffe Lave Stison Fra Leding hiem i Aar. ,, 8) Det var hendes Terne, Hun lader de Lønnebreve skrive, Saa sender hun dem op i Land, Lave Stison i Hænder at give. 9) Her er en Hiort i Haven vant, Han bleder op alt med Rod, Hand lokker bort stolten Fru Eline, Det er eders Hueroe. #10)<noinclude><references/></noinclude> rnp2907frp1y4rg9e8awcy8qgi23y6v 104 107604 429611 2026-06-17T18:26:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||111}}</noinclude>&quot; 11 &quot; over Skaane 1624. III 10) Det var Lave Stison, Han stunder fra Ledingen hiem, Intet vilde stolten Fru Eline Gaae hannem ud igien. 11) Indkom liden Smaadreng, Alt med sin selfbodde Kniv, Gud naade eder stolten Fru Eline, Disse feren hun gielder eders Liv. ,, 12) Indkom dog den anden Smaadreng, Alt i sin Kiortel rød, Gud naade eder stolten Fru Eline, Herr Lave bliver eders Dod. 13) Det var stolten Fru Eline, Hun falder paa Lernen da, Hent mig ind mit Silfe-huiff, Och saa min Skarlagen smaa. &quot; 14) Indkom da Herr Lave, Med Gadde-Bidsel i Hænde, Der var da ingen inde, Der Fruen hielpe kunde. &quot; 15) Han bode hende i Dage, Han bode hende i to, Han bode hende saa længe, Han hende til døde slog. 16) Han bode hende saa lange, Og ingen hende hielpe maa, Foruden han Esbern Hovidson, Og han løb Deren aa. &quot; ,, 17) Hør du Esbern Hovidson, Alt hvad jeg siger dig, Hvi ,, haver du lokket Fru Eline, Og vendt hendes Hu fra mig. &quot; &quot;1 18) De Herrer de ginge i Favn tilsammen, Alt under de høye Bielke, Der var da ingen i Verden til, Der de Herrer torde hielpe. 19) Der som deres Fedder stode, Der revnede haarde Stene, Der som deres Hænder toge, Der gik Kiødet fra Bene, Men fuldvel saa ,, maatte hun serge.,, 11 Provst Anders Sivendzon, Forfatter af denne Efterretning troer, at dette er Aarsagen, hvorfor Gaarden i Østerslev er kommet til Lunde Dom- kirke, og den i Hosted til Kongen. Nord i Sognet ved Karsted eller Karss holms See ligger Gaarden Egestad, som tilforn skal have været Ladegaard til Den en Herregaard paa Huseen, hvis Bolde og Grave endnu ere tilsyne. sidste Beboer af denne Gaard var Frue Barbara Dluf Stisons, som for- flyttede Gaarden, og lod den igien opbygge paa den De, hvor nu Karsholm Tigger,<noinclude><references/></noinclude> b2z2t3wczziw0nr9vpvx5w5ppna82pi 104 107605 429612 2026-06-17T18:26:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|112||}}</noinclude>II2 V. Provsternes Beskrivelse ligger, hvor der endnu synes Graver og et Stykke af et rundt Zaarn eller Rundeel med en Hvelving. Noget fra Egested er et Steenbierg, hvor man seer en temmelig lang Steen med nogle Hestefied i, og lidet derfra en lang smal noget rygget Steen, hvorpaa det synes, at et Menneske haver sat. I den første fortælles en Trold at være sunken, som forfulgte en Jomfrue, hvil- fen af Banghed en kunde gaae længere end til den anden Steen, hvorpaa hun satte sig. Ved Pederstorp findes ved Søen et hul i Jorden, hvor der løber Band ud, hvis Udspring ingen kan see; men noget derfra oppe paa Bierget er en Hule, som en temmelig stor Kurv, hvilken kun i meget tørre Aar fattes Band, og sluttelig haver nogen Communication med foranførte Hul ved Seen. 2) Opmadinge Sogn. Nørrebye eller Nørre-Opmadinge med 2 Moller. Sønderbye. Tellerup. Brunstorp. Hillehave. Staversvad. Byr- rye. Sandvig. Killebo. Arkellstorp. Mammesta. Allerup. Kaffetorp. Na- melstorp. Til disse sidste 12 Torpe ligge i alt 13 Meller. Kirken siges først at skulle have været bygt paa den saa kaldede Kirkebakke; men hvad her blev bygt om Dagen, blev nedrevet om Natten. Paa samme Bakke siges og 2 Kloffer at være blevne opførte, som nu ere kastede den eene i næste Søe, og den anden i en Mose, kaldet Fieremose. Østen for Opmadinge er en stor Kløst i et Bierg, kaldet Halden, hvorover to Kiæmper have sprunget. Den eene slap lykkelig over, men den anden faldt ned og slog sig ihiel, hvorfor Klef ten bar Navn af Jettespringet. I Sønderbye skal i gammel Tid have boet en Mand, kaldet Kield Runske, som i sin Ungdom vogtede Qvæg hos 2 Hove, kaldet Espe-Kulder, hvoraf engang udkomme 2 Heste, som i 2 Dage bedes sammen, og tilsidst leb ind igien. Den tredie Dag hentede Kield et Hiul, som han kastede imellem disse 2 Heste, da den eene var nær ved at tabe, hvilket havde den Virkning, at den Svage kom sig, og tog Livet af den anden. Seyerherren gav derpaa Kield en Runekievle, som han herefter sfulde have Tilnavn af, med den Virkning, at hvor han vilde gaae i Bierge 09<noinclude><references/></noinclude> dlc58lme9sucnmcvlxr9ee6jzenbhq2 104 107606 429613 2026-06-17T18:26:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||113}}</noinclude>over Skaane 1624. II3 og Dale, ffulde Jorden stray aabnes for ham, og hvem han fik til Modstan- der, skulde han med Runekievlen overvinde. Man viser endnu østen for Sønderbye et Sted, hvor Jorden skal have opladt sig for ham, da han vilde til Brattingsborg at frelse en Brud, hvilket siden nøyere skal fortælles. Nord- ost for Sønderbye er en gammel Tingplads. Man fortæller og, at en Kiæmpe, som havde forladt sin Fæstemoe, stod ved Sønderbye, og hun paa store Eege, et Bierg midt i Herredet, hvorfra hun kastede to store Stene mod ham, som endnu ere tilsyne; men da han vilde kaste een til hende, forsvandt hun i Bier- get. Præstens Navn til dette Sogn var Herr Hector Maltfan. I I 3) Wange-Sogn, Anner til Opmadinge. Wangeby med 2 Mol- er. Nybo. Nødebo 1 G. 1 M. Karsebo 1 G. I M. Dynnebo 1 G. 1 M. Malen 1 G. 1 M. Vesterwig 1 G. 1 M. Bøgestaa 1 G. 1 M. Bogenes 1 G. 1 M. Krogsholt 1 G. 1 M. Rosendal 1 G. 1 M. Fillekisbo 3 G. 3 M. Melnes 3 G. 2 M. Figgelstorp 1 G. 2 M. Hemmingslykke 1 G. 2 M. Møllerød 1 G. I M. Hofmandtorp 1 G. 1 M. Mellen 1 G. 1 M. Snecke: staa, Koppertorp, Judebo, Esperye, Sortetorp, Grenholt, Boene, Sternes, Drsnes, Norretorp. Man fortæller, at 2 Kiæmper her i Sog- net skulde have vildet forsøgt hverandre, hvem der snarest ved en Kanal kunde foreene Jmell og Iffose See. Den eene grov ester, den anden sonder ud. Den første vandt, men den sidstes Arbeyde, som begyndes ved Dynnebo Mose, og endes strax ved Figgelstorp i Skoven, betragtes endnu med Beundring, og kaldes af den gemeene Mand Jettekastet. Kirken siges først at skulle have været bygt imellem Vange og Opmadinge, derefter imellem Vange og Sneckes staa. Paa begge Steder ligge toppede Stene, kaldede Neysestene, til Amin- delse. Vangebyes ældste Navn skal have været Bursbye, og 2 Kiæmper skulle have deelt dens Marker imellem sig, hvorpaa de 4 endnu til værende Stielstene skulde tiene til Beviis. Imellem Figelstorp og Esperne ligger et Bierg, faldet Ellefulde, hvoraf gamle Folk have feet hele Jagter udkomme, P og<noinclude><references/></noinclude> 6qljwfvwh4u3zjs7h17y98idqefxmpy 104 107607 429614 2026-06-17T18:26:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|114||}}</noinclude>II4 V. Provsternes Beskrivelse og Bierget om Hellige-Aftener at staae paa 3 Stetter. To gamle Fiskere have berettet til deres Præst, at de have seet Grundvolden til Brattingsborg i Iff vee See, om Midsommers Tid, naar Bandet havde sat sig. De havde feet 4 store Hiernestene, og der inden for et Flisegulv. Dybet derover har en væ- ret meer end 2 Skov-Alne; dog er Vandet meget stærkt og begsort. Paa Seen ter ingen nævne dette Slots Navn, som ligger Nordost imellem Snecke staa og Iffvee Land, af Frygt for at komme til Skade paa Seen. 4) Giemso-Sogn. Giemsø 3 M. Hollis 6 M. Grenum 2 M. Boa. Liungrye 2 M. Pibeboe. Reeholt 1 M. Boefald. 1 M. Alticholt 1 M. Gillesnes 1 M. Baggebo I M. Brogemaalle I M. Nebbeboe 1 M. Nydeboe. Suenstorp I M. Kulde 1 M. Vilsholt 1 M. Sletten 1 M. Mollelykke. Skielmersholt 1 M. Nousholt 1 M. Muletorpet. Høieholt. Brenderbygden 1 M. Slavenes 1 M. Bimaalle 1 M. Isacksmaalle. Snot leboe 1 M. Roudasta 1 M. Bircke fald 1 M. Fareboel 1 M. Falseholt. Benkboe. Kaareboe. Veyeholt I M. Fulleboe. Ulleboe. Dalensholt. Kreff- temaale. Jydenæs. Tosebo 1 M. Kirkeholt. Morboholt. Killeboe 1 M. Leversholt 1 M. Biskopsmaalle 1 M. Kierrebol 1 M. Hullyngery I M. Hemmingsmaalle. Foranforte Torper ligge Vesten, de følgende Dien i Sog net: Bredeholt 1 M. Lille Bredeholt. Morckemaalle 1 M. Baggemaalle I M. Ronnemaalle. Koppermaalle. Spinckemaalle. Bydermaalle 1 M. Ormemaalle. Skiusmaalle. Budmerstorp 1 M. Kumperskulde 1 M. Reffue: maalle. Maaneskin I M. Skrubbeboe 1 M. Daversholt 1 M. Rosholt 1 M. Kierlingbygden. Oma 1 M. Ebbemaalle 1 M. Aboemaalle. Angelsmaalle 1 M. Heyrenæs 1 M. Hallandsboe 1 M. Aftensmaalle 1 M. Egernemaalle. Himseholt 1 M. Gaaregyl 1 M. Gaslund 1 M. Tommefulde 1 M. Erikstorp 1 M. Nybygden 1 M. Rysis. Hesteholt 1 M. Haagentorp 1 M. Ugleboe 1 M. Lufery. Allemaalle 1 M. Rengeboe. Fiersemaalle. Faestorp. Roen. Gillernen 1 M. Sognets ældste Navn skal være Broby; men det nye skal det have faaet af en Grif I<noinclude><references/></noinclude> aogc4uzikyszyf8z2mrmjjcoreyr2jp 104 107608 429615 2026-06-17T18:26:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||115}}</noinclude>over Skaane 1624. II5 Grif eller Gam, som i to Dage sad paa Hallebierget ved Byen, indtil Indbyg gerne gav den en Tyr til Priis. Kirken skal først have været bygt ved Kirkeholt. JSognet er en Soe, kaldet Hiernesse, og derved en liden Befæstning, faldet Hiørs neborg, som seer liigest ud til en Roverkule; dog vises endnu strap ved Søen et Sted, kaldet Gillesboe, hvor Ladegaarden skal have staaet. Fæstningen selv meenes at være blevet ødelagt i en Krig imellem Dannemark og Sverrig. Navn til dette Sogn var Herr Peder Dison. Præftens 5) Nesum-Sogn, Anner til Giemse. Nesum 1 Molle. Østenaa 4 M. Bestenaa 8 M. Sibberup 4 M. Drospery 2 M. Areltorp I M. Hajsta. Froery. Gonetorp 4 M. Eskeskier 1 M. Klaistorp 1 M. Blystorp 2 M. Sonnetorp 2 M. Det er endnu tydeligt at see, at Kirken haver staaet paa en Hoy mod Iffvesø, hvorfra den er forflyttet til Nesum Bye. Ved Sibberup haver været en nu ganske ødelagt og af Skov bevoret Befæstning, kaldet Birkeborg, hvorpaa Jomfrue Malfred siges at have boet, som i sin Festemand Lave Lavmandsens Fraværelse elskede en anden, navnlig In- gemar, hvorom Indbyggerne have følgende Fragmenter af en Bise (c): &quot; 1) Ingemar og Malfred De legte Tavl over Bord, Ind- kom liden Smaadreng, Han føyed saavel sine Ord. Her træder adele Jom- &quot;fruer inde. 11 &quot; 27 &quot;1 2) Hør du liden Malfred, Du lade dit Tavlebord fly, Ude ri- der Lave Lavmandsen Saa vreder igiennem By. 3) Saa taler han til sine Svenne, Som han havde givet Brød, Vi søge Marie-Kirke, Naar os nu trænger af Nod. P 2 # 4) &quot; (c) Denne Vise er trykt heel for sig selv i Aalborg paa et halvt Ark i Octavo. Den opbrændte Kirke siges deri at være Sonberg Kirke i Thye. Malfred kaldes Frue Havfred, Ingemar Ingvor Ingvorsen til Helleriis. Malfreds Festemand er der hendes Broder, og kaldes Giøde Lavmandsen til Østergaard. Visen bestaaer af 34 Vers. I nogle gamle Slægtebøger fortælles denne Ingvar at have været en Rotfeld.<noinclude><references/></noinclude> o1nh3o2rcblb2gsa2430jtffu4bsbv9 104 107609 429616 2026-06-17T18:26:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|116||}}</noinclude>&quot; V. Provsternes Beskrivelse 4) Saa talede han til sine Svenne, Som da kunde ride Hest, Vi søge Marie-Kirke, Naar os nu trenger meest. &quot; 5) Det var Lave Lavmandsen, Han vilde ikke længer lure, ,, Jeg vil det for sandingen sige, Han lod saa Kirken vure. &quot; ,,6) Ingemar og Malfred De vidste ikke Kirken brand, Førend den heede Marmelsteen Over deres Hoved randt. ,, 7) Meldte det ungen Ingemar, For Alteret som han stod, ,, hugge ihiel vore Heste, Og svale os i deres Blod. Bi 8) Svarede liden Smaadreng, Han stetted sig ved sit Sværd, Vi hugge ihiel liden Malfred, Hun er ikke bedre værd. ,, 9) Meldte det liden Malfred, Hun ned for Alteret faldt, Fører ,, mig af Vinduet ud, Saa beder jeg for os alle. &quot; 10) Det var Lave Lavmandsen, Han rider med Malfred i ,, grønnen Eng, I Dag brænder Marie-Kirke, Med saa rasker en Dreng. ,, Her træder ædele Jomfruer inde.,, Klokkerne som vare i Taarnet, siges at være kastede den eene i en Mose, hvoraf den blev optaget, og den anden i Aaen, hvor man alle Hey- tids Natter kunde høre den. Engang var man nær ved at faae den op, da een af Arbeydsfolkene sagde: Vi faae hende med Guds Hielp, hvortil en an- den svarede: Nu faae vi hende, enten Gud eller vor Frue vil. Siden for svandt Klokken og blev aldrig hørt. I Østeraa Bang findes mange store Grave, og synes det, som der engang skulle have staaet et stort Slag. = 6) Iffvetoffte-Sogn Aarup Herregaard. Iffvetoffte, Raaby, Grydtby, Jettenrydt, Aaby, Bre-Molle, Aarups-Molle, Ny-Molle. Al- lerup 1 G. Ledingerydt 1 G. Haagenrydt 1 G. Krogstorp 1 G. J Raaby Skov er Berns-Kilde, hvorom følgende fortælles: En Fader dræbte sine to Stifbørn, som Moderen i en meget dyr Tid havde sendt med Mad til ham i Skoven; men lod, som han ikke havde seet dem. Moderen leder længe, og fætter<noinclude><references/></noinclude> tbkmemv95a2pwrgvoab875gi5e54cms 104 107610 429617 2026-06-17T18:26:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||117}}</noinclude>over Skaane 1624. I17 fætter sig endelig af Træthed under et Træ. Jorden aabnede sig derpaa under hende, Kilden sprang op, og det Haandklæde, hvori Maden havde været svøbt, svemmer i Vandet; hun tager fat om Enden paa det, og drager begge Bornene op, hvorpaa Morderen fik sin fortiente Straf. Noget herfra er en Huulvey, med Bænke af Naturen dannede paa begge Sider, kaldet Brude- bænk, efterdi en Trold, navnlig Gyllebert, her bortsnappede en Brud, og førte hende til Brattingsborg. En anden Brud blev Ryggen knuset paa, og Derefter reiser aldrig nogen Brud ad denne Bey. I samme Skov ligger en stor, lang og bred Hald, kaldet Kieldshald, hvorunder den foromtalte Kield Runske (d) skal have boet. Til ham gik den Mand, som ved Brudebænk havde mistet sin Brud, og begierede hans Bistand til at faae hende igien. Kield lod sig giere en Glastende, hvori han tog et Dagger Tyrehude, og seglede derpaa til Brattingsborg. Gyllebert vilde kiæmpes med ham om Bruden: Kield fit Runekievlen i Veyret, hvorved Gyllebrets Hænder og Fodder snart bleve hængende. Kield bandt da Trolden til faalænge han havde plukket alle Haarene af Tyrehuderne; dog maatte han ikke plukke flere end eet af gangen hver Juleaften, og skaffede faaledes Manden sin Brud igien. En anden gang sad han hos en Høy, og hørte, at der blev raadslaget om at skaffe ham i Ulykke; en Trold sagde endog, at han vilde gaae hiem til Kields, og være en Koldesyge i de tre første Skeefulde Grød, som Kield spiste. Men da han havde hørt dette altsammen, tog han de tre Skeefulde Grød i en Pose, hangte den paa Væggen, og pryglede den faalænge til Trolden maatte bede for 3 (3) Denne Rield Runskes Navn er endog bekiendt i Norge og Sverrig, hvor der om ham fortælles ligesaadanne Historier. Man har en haandskreven Beskrivelse over Fresse Stenen (Worm. Mon. Run. p. 522.) hvis Forfatter fortæller, at denne af Worm meget anderledes aftegnede Runesteen skal af denne Bield Runske være op- reist, for at binde en stor Sse: Orm i Østersund i Sunde: Gilde i Jempteland. Forfatteren til denne Beskrivelse, som er giort 1635, heed Morten Pedersen Herdal.<noinclude><references/></noinclude> 9ql899u2roexn9bn6p146pnsuxr9eep 104 107611 429618 2026-06-17T18:26:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|118||}}</noinclude>II8 V. Provsternes Beskrivelse for sig. J Grydby Mark paa Ederbrecks Slet er den navnkundige Kiæmpe Biderik Villandsøn begravet. Om hans Fader og Fødsel have Skaanin- gerne de samme Traditioner, som findes i Wilkina-Saga, at hans Moder var en Havfrue, hans Fader en Smed 2c. Den Steen, som hans Fader skiulte det Sværd under, som han havde smedet til sin Sen, naar han blev stor, vises endnu her paa Marken, og kaldes Smedsteen. Uden for en Bondes Gaard i Grydby staaer en hey, bred, slet Steen, som Bonden engang lod borttage; men blev strap blind, indtil han satte den paa sit Sted igien, hvor efter man under den hørte Sang og Spil. Paa Byemarken blev for nogen Tid fundet en muret Grav af slette Graastene, hvori vare store Been, rode og blaa Bondstene, en stor Spore-Kringle, og et Styffe af et Flintesteens Spyd. Nordvest for Jettenrydt ligger en stor Steendynge, som en Jette skal have sammenkastet, medens hans to Øren aade et knippe Havre. Ved Alles rup er en stor Steenring, hvori en Kiæmpe, navnlig Alle, skal være begra- vet med et forgyldt Sværd, hvilket een eengang fik Lyst til at ville opgrave; men hans Arm visnede derover. I Iffvetoffte Kirke blev, ved at grave en Grav til et Liig, fundet to Hovedpander, og derimellem en rund Leer - Urne uden Fedder, fyldt med Kul. Forfatteren af denne Efterretning, som er fyldt med endnu flere Biergfolks-Historier, er Præsten Herr Jens Suendson. 7) Iffo-Sogn. Iffe Bye 11 G. Hougaard 1 G. Ved Hou- gaard, som nu beboes af to Bonder, har ilforn været et langt grundmuret Huus, med en hvelvet Kielder under, som endnu er nogenledes ved Magt. Dette Huus er bygt af den spedalske Erkebisp Anders Suneson, som her har levet for sig selv. I Søebrinken, nord for Kirken, er den Kilde, hvoraf han befalede sin Tiener en Juleaften at hente Vand, som blev forvandlet til Biin. Nordost for Øen i Iffe-Søe, kan Fifferne om Sommeren i klart Beyr see Grundvoldene af Brattingsborg en 2 à 3 Favne under Vandet. Ved Landet synes en dyb huul Vey, som har løbet derud. Tvert over derfor i det hoye<noinclude><references/></noinclude> itsyuq5jpppgn0rjn4klwltho1otdt9 104 107612 429619 2026-06-17T18:26:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||119}}</noinclude>over Skaane 1624. heye Staffbierg er fundet een smuk beslaget Eegekiste to Allen lang og en Alen bred, hvori var ikke andet end et Brev med disse Ord: Nett och skiell bod Gud, sagde Kong Atthun paa Brattensborrig. Denne Kiste staaer nu i Kirken, og bruges til at forvare Messeklederne, Kalk og Diff i. Præs ften var Herr Jens Troellson. 8) Kieby-Sogn. Beckeskov Herregaard. Kieby. Kyge. Barum 1 Melle. Kæderup 1 G. Mullerup 1 G. Beckeskovs Eyere var Henrich Ramel, som lønnede Præsten imod at oppebære Tienden. Nordvest fra Barum har staaet et Kapell, som en Abbed af Bekkeskov skal have bygget, formedelst en Rest om natten. Strax ved dette Kapell er Hellig-Trefoldig = heds Kilde, som saaledes blev opdaget: En blind Mand satte sig ned paa Weyen paa en Steen, som da han vilde reise sig, sprang i tre Stykker, saa at han fik Haanden ganske vaad af det udvældende Band, hvormed han gneed Øynene og fik sit Sya igien. I gammel Tid har hertil været stor Søgning, som sees af de mange med Klude og Haar behængte Kors, som her ere opreiste. I Bandet flyder mange Skaale og Bægere, som de Syge have drukket af; endeel kaste og Penge deri, hvilke af Frygt for Ulykke en tør optages. Nor den for Kaderup er en stor Steen med et Hul oven i, som aldrig er tomt fra Band. I Kyge sees Rudera af en Kirke, som skal have været den aller- ældste i Skaane, saa at endog Folk fra Sverrig ere reiste herhen, for at lade fig vie og fine Børn døbe. Norden herfra ligger Bierget Kygekuld, hvori er en Jettestue. Allerøverst er et hul efter en, som der gravede efter Kobber; men ved en Rost blev befalet at holde op. Præstens Navn var Herr Chri- sten Soffrenson Bogenße. 9) Liungbye-Sogn. Liungbye Herregaard. Vester Liungbye 14 G. Øster Liungbye 16 G. Toftebierg 12 G. Vandebierg 19 G. Valetorp. Gyetorp. Vester Liungbye Veyrmolle. I dette Sogn er en Steen, kaldet Maglesteen, som hver Høytidsaften er feet at stane paa Stotter. Een af Gaardens<noinclude><references/></noinclude> lqpxr6kfm6984ypbflelwntlz8wayuj 104 107613 429620 2026-06-17T18:26:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|120||}}</noinclude>I 20 V. Provsternes Beskrivelse Gaardens Eyere, navnlig Herr Aage, overtalte engang een af sine golf at gaae derhen og see, hvorledes det var, hvilket Karlen og giorde, og saae en Dands omkring Stenen. Endelig rækkede een ham et fuldskienket Horn; Driffen slog han bort, reed hiem med Hornet over Agre og pløyet Mark; men døde den tredie Dag derefter. Hornet er sølvbeslaget og forgyldet. Dets nu værende Eyer er Knud Gyldenstiern, K. M. Befalingsmand paa Hald Slot i Jylland. Præstens Navn var Herr Jens Lauritzen. 10) Gueloff Sogn, Annex til Liungbye. Gueleff 20 G. Keyse= molle. Skiebemelle. 11) Aahuus-Sogn. Aahuus II Fæster. Denne Bye bruger Fiskerie, har dog nogle Agre, men slet ingen Eng. 3 Beyrmøller. Indsiøe i Giersherred. Riibe. Herristed. Horne. Sognets ældste Navn er Ellefio- bing, hvilken Kirke nu er nedrevet, og Menigheden henlagt til Aahuus. I Herristed have tilforn boet Adelsfolk, og endnu ere Rudera tilovers af Herre- sædets Grundvold. Mellem Herristed og Riibe er fundet en Kiæmpegrav, hvoraf blev oppløyet en Hovedskal, saa stor som en temmelig Mulle. En Fier: dingven fra Aahuus er en stor Steen, hvorpaa er udhugget et Kors, med nogle Streger over. Præsten Herr Dluff Pederson har i en Bog fundet følgende Riim: &quot; &quot; &quot; &quot; So drog hand heym thill Landum sinum, Metten andrum hans follck de fore offuer Rhinum, Som hand dennum heytt, och bygdum der I nokle Aar of fadum der quer. Da fundum Landenum dennum en føde, De vare aff Cimberne halffue lagtt øyde. Och andrum som varum y derum Fer, ,,Ti droge de sammen eynum mecktunger her. &quot;Till<noinclude><references/></noinclude> b1sjt9rcxepyvdlvk3t43jsp2ygkei9 0 107614 429621 2026-06-17T18:26:25Z MGA73 457 Oprettede siden med "<pages index="Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf" header=1 from=6 to=655 /> <references /> [[Kategori:1779]] [[Kategori:Suhms Samlinger]]" 429621 wikitext text/x-wiki <pages index="Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf" header=1 from=6 to=655 /> <references /> [[Kategori:1779]] [[Kategori:Suhms Samlinger]] lgfnberrokx6bho9afum2kfrollklki 104 107615 429622 2026-06-17T18:26:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||121}}</noinclude>&quot; 27 over Skaane 1624. Till Vallandum lodum de standum da, Jak hed med Sandum sige ma. De bleuum der flagnum allum thill ligum Ti ingen villum fraa Andrum vigum, Wten nokle fa, som da undkom, Ok spreidis fitan y Landenum om. 11 Der ganger aff so vitum saun, &quot; Men Verdum stander. 121 12) Viebye-Sogn, i alt 24 Decimanter. Wiebye. Hassof. I Haslef Vang ligger en Bakke, kaldet Koeshøyen, hvori en Jette, Sigvar Trane, skal ligge begravet. Nogle fortæller, at han har bygget Viebye Kirke; andre, at han har staaet paa Kirken, og med en Steen kastet hen til Heyen, som han nu ligger i. Uden for Vangen ligger et gammelt Tingsted, kaldet Steen-Dandsen. Præstens Navn var Herr Mogens Laurikon. 13) Rinckebye-Sogn, Annex til Viebye. Rinckebye. Gielltofte. I alt 23 Decimanter. Her i Sognet havde Præsten en Gaard, som siden blev henlagt til Aahuus Hospital. Her findes og en stor Hob Stene, staaende ret op, kaldede Grystene, hvorom Indbyggerne fortæller, at Kiæmperne havde i Sinde paa det Sted at ville bygge begge Sognene sammen. 14) Fielfinge Sogn. Fielfinge. Legeved med en Veyrmølle. Udi Fielfinge Mark ere to store Bierge, kaldede Store og Lille Eg. Paa Store Eg er en Kilde, hvorved sees en Steen, som en Jette i gammel Tid skal have stedt sit Hoved i, førend han drak, hvilken aldrig er tom fra Vand. J Lille Eg boede en Jettefierling, som holdt Hyrde med Halvparten i Byen, hvorom fortælles adskillige fabelagtige Historier; blant andet siges hun at have ladet sine Børn debe i to hule og slette Stene paa samme Bierg. Mellem begge Biergene er en Lykke, kaldet Skarpens Lykke, hvorpaa to engang gif og ployede; da de kom til Enden, saae den eene en Lee at ligge paa Jorden, som<noinclude><references/></noinclude> 4thlhbvswlvwjgo1znq732gm0ik2ft2 104 107616 429623 2026-06-17T18:26:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|122||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse som var i tu, hvilken han giorde i Stand, og lagde der igien. Da de komme igien, var Leen borte, og i Stedet derfor stod et Fad med Smørkager, hvilke den spiiste, som havde giort Leen i Stand; den anden vilde ikke smage dem, men fik derfor en 24 Ugers Sygdom. Ved Fielkinge Bye staae tre Stene, kaldede Rodis, som det skal spøge ved, og ingen Forbigaaende tør nævne ved dette Navn. J Legeveds Mark ligger en Hoy, kaldet Misie-Hey, hvis Be boer strar indfinder sig, naar man om Aftenen filde kalder paa ham. Ulden for Vangen er en Hoy, kaldet Kalvekule, hvorpaa ligger en Steen med et stort Hul, hvori en Elvekoe engang fedte en Kalv, og strax derpaa gik til en Kilde og drak. I det samme kom en Kone for at hente sig en Spand Vand til at komme i sin Kierne, og saa meget hun kom deri, blev strax til Smør. En Mand i Fielkinge, navnlig Oluf Borgesen, har fortalt, at han en Aften saae en stor Dands af Biergefolk gaae fra store Eg til to derved liggende Heye, kaldede Lønhøye, og havde de en Lygte for sig saa stor som en Fierding. Alt dette er opskrevet af Præsten M. Oluf Pederson. 15) Nyme-Sogn, Annex til Fielfinge. 16) Nosseby-Sogn. Balsby 24 G. Nyme Bye. Aarislef 2 G. Balsby Aarislof skal have sit Navn af en Kiæmpe Baltsar, som er begravet i Balsbierg. J en Høy blev fundet et stort høyt Leerkruus med brændte Been i. Kirke meenes før at have staaet i Helligaa, hvor man ved lavt Vand kan see Grundvoldene. Herr Peder Pederson var Præst til dette Sogn og Capel- lan i Christianstad. 17) Filckested-Sogn. Filfested 8 hele og 9 halve Gaarde, 2 Ga dehuse. Oddersbierg 5 hele og I halv G. Redthuld 5 G. Raaby 10 hele og 2 halve G. Torsege 13 G. 4 Meller. 2 Kielleqverne. Hesillekier 3 G. Rolldstorp 2 G. Suendstorp 1 G. Lille Suendstorp. Ronnevangs Huus. Bylykkehuset. Judehuset. Kirken tilhører Kongen. I Filkested har før været en Herregaard, som nu ligger til Karsholm; ligeledes en i Oddersbierg, som nu<noinclude><references/></noinclude> pcmhsiltmq9rg8ff6mc3rpv88oe18jx 104 107617 429624 2026-06-17T18:26:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||123}}</noinclude>over Skaane 1624. nu hører til Christopher Ulfeld. Begge beboes nu af Bender. Østen for Filfested ligger det føromtalte Balsbierg. Ved Naaby er en Høy, kaldet Stompekuld, hvori tilforn har boet et Spøgelse, som heed Stompepilt, hvil- ket dog blev overvundet af en Gedehyrde Gubbe Findson (e). Mellem Fil fested og Aahuus ligger Skelhoy, som og er ilde berygtet. Torsege meenes at have fit Navn af Guden Thor og en Eegeskov, som her før haver været. Norden for Heslekiers-Gaarde er Hoyen Tettekuld, hvori en Pige for 40 Aar siden blev indtaget, men slap dog lykkelig derfra, da hun ey vilde spise af den hende tilbudne Mad, sient hun syntes at den var paa hendes Forældres Fade. J Oddersbiergs Nørre Vang er begravet en Kiampe, navnlig Lonne, paa hvis Grav staae store Stene. Paa Oddersbierg Herregaard boede tilforn en Herremand, navnlig Giord Nielsen (f), som havde to Senner, Felir og en Übenævnt, som slog den første ihiel ved en Eeg, som endnu kaldes Feles- Eeg. Hans Hovedpande findes i Kirken, og bær Vidne om denne umennes ffelige Gierning. Nordost fra Oddersbierg har været et Kapell, som nu er nedrevet, hvor man mod store Høytider kunde see Lys at brænde. terretninger ere opskrevne af Præsten Herr Andreas Jenson. Disse Ef- 18) Raabelov-Sogn, Anner til forrige. Raabelov Herregaard. Raabelev Bye 17 hele og 2 halve Gaarde, 4 Gadehuse. Stompemølle. Nosemelle. Trynebo. Nesset. Faarup. Raggebo. Klaagerup. Goeryd. Kri- borrig 1 H. I Raabelov Nørre Vang ligge to Heye, som have Navn af en Rolff, hvilken for 30 Aar siden, da en Bonde i Drukkenskab havde be= gieret 100 Rdlr. til laans af ham, om Natten indfandt sig i hans Gaard med saa stort Bulder, at Bonden stod op, befalede sig Gud i Bold, og tog endelig 2.2 saa (e) Denne Historie er trykt i Kisbenhavn, baade i forrige og dette Aarhundrede. (f) Han var en Drefvel eller Drefeld, og efterlod Oddersbierg til sin Datter Bodild, som var gift med Tiels Philipsen Litle. Det er uden Tvivl Felix, som i Mis chelsens og andres Slægtebøger kaldes Vesti,<noinclude><references/></noinclude> 3ux1vixmpo5vsewnjj78p2v423hxv23 104 107618 429625 2026-06-17T18:26:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|124||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse saa meget mod til sig, at han viiste ham bort. Dette siger Præsten at være saa skeet i Sandhed. En anden Bonde Niels Tostenson gif engang til en anden liden Høy, kaldet Bondehøy, og bød Indbyggeren ud at slaaes med sig, hvilket han og giorde med saa stor Eftertryk, at han laae derefter i mere end en Maaned. I Nosselund er en anden Hey, hvorved en Mand for kort siden har hørt et meget stærkt og behageligt Spil. VII. Lifter og Bregne Herred i Blegind. 2. 1) Syllisborg-Sogn. Syllisborg Slot og Bye, hvori omtrent 100 Borgere. Vnde 3 G. 4 Bol. Balls 1 G. Zigersbek Molle: 1 Squat- Præftens Navn var Herr Bendt Christensen Lund. Mølle. 2) Medelby Sogn. Medelby 15 G. 2 Bol. Hoseby 22 G. 1 B. Herby 18 G. 3 B. Stiby 11 G. 2 B. Jsteby 13 G. Leffuerby 19 G. 2. B. Merby 6G. 1 B. Siretorp 9 G. 1 B. Selffue 5 G. 1 B. Sfindebek 1 G: Kullerup 1 G. Jen liden Fiskeviig, kaldet Hellevig, har staaet et Kapell, som ved Fiskeriets Formindskelse blev ødelagt. Præsten var Herr Soffren Pedersson. 3) Gammelstorp-Sogn. Gammelstorp 7 G. Aurum 11 G. Kyllinge 5 G. Joeckerup. Hulebek. Rye. Mellebirk. Skiersmo. Eskemo. Brandtlykke. Sandbek. Mollekulle. Molen. Neffuery. Drlycke. Verreholt. Hegnet. Kulle. Høytoft. Torsebirk. Bierrery. 1 Squatmølle. I dette Sogn meener Præsten Herr Peder Poelson Haffburs Eeg og Signelilles Buur at have staaet. 4) Ysande-Sogn, Annex til forrige. Ysande 14 G. Norge 16 G. I H, Pugeviig Kroe. 5) Moromb-Sogn. Moromb 20 G. Hestery 5 G. Veggeromb 9 G. Galrye 5 G. Skovsgaard. Reffuebygget. Bierkenes 2 G. Sfera pinge. Gusestorp 3 G. Brinkemolen. Bierstorp. Korsemo. Vellyst. Holtet. what doftebo.<noinclude><references/></noinclude> e3bbpx8egdxjuuu5spfanurakbby4ra 104 107619 429626 2026-06-17T18:26:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||125}}</noinclude>over Skaane 1624. Toftebo. Lapperbo. Nuen. Mellembrek 2 G. Fornebo. Flyery. Nuemolen. Lonnemolen. Fæhallen. Hiorthallen. Bregnebo. Faragger. Bromaalen. Hultemolen. Vedskieffle. Tangen. Egebierg. Hennebygget. Kyllingery. Begemolen. I Melle. 10 Squatmøller. Præsten var Herr Zacharias Jenson. 6) Elleholm-Sogn. Elleholm Ladegaard, som ligger til Syllik- borg Slot. Elleholm Bye 25 Bol. Paa de tre smaa Holme, som ligge Norden herfra i Elven, har Slottet Soeborg staaet, som af de Lybske blev forstyrret i Erkebisp Birgers Tid. Dette Sogn er Anner til Moromb. 7) Asseromb-Sogn. Asseromb 13 G. Torup 6 G. Tostorp 4 G. Trorup 4 G. Tallerup 3 G. Tobbery 3 G. Dyery 3 G. Stillery 5 G. Gungvalt 6 G. Heye 5 G. Aagerup. Abberemole. Afferemole.. Bagge mole. Benkbo. Biørnemole. Buddeftorp. Boerp. Bokuld. Begemole. Danmark. Danstorp. Dragebierg. Dreslo. Dale 2 G. Ebberup 2 G. Elm- remole. Elsebronne. Emmindebo. Frostentorp. Grimsemole. Helffuede. Hun- temare. Horsery. Hiortebronne. Heirenæs. Hommandebeigt. Humblemole. Heyeboget. Hiortegroll. Hunfiemole. Hiuleremole. Jugerehey. Jremole. Kraa kuld. Knaggeli. Kulemole. Laugfiones. Leyergielsmole. Langebo. Liunremole. Lovbierg. Munckehus. Mollegaard. Nedebronne. Paagemole. Pibebo. Raa. Rompebo. Ringemolen. Sandvig. Stierns 2 G. Strømmemelle. Susekuld. Suansiomolé. Slenkemole. Toggeryd. Tranemole. Trollebo. Øyemole. Dnes vad 2 G. Ørnemole. I Melle. 142 Squatmeller. Præstens Navn var Here Peder Bertelsen Struck. 8) Helleryd-Sogn. Trensum 8 G. Siggerup 2 G. Koppe- rup 4 G. Abbelfier 2 G. Suinnery. Buddestorp. Madvig. Skyfier. Mo- dale. Helleryd. Kielleby. Lykke. Farstykke. Krogsiomole. Langhall. Birkenes, Qualagre. Pedersgierde. Tattemole. Medermolen. Hensemolen. Skierseros. Traneros. Brorstorp. Vittekuld. Haage. Ellestad. Heggerup. Kiellie. Bogee 1 G. 2. 3 Hallee<noinclude><references/></noinclude> 379fa0zwizpmz1e5706jtejwknfktce 104 107620 429627 2026-06-17T18:26:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|126||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse Hallee 1 G. Ternee 1 G. Juggisse 1 G. Eegee 1 G. Bukse 1 G. Kem pemølle. 1 1 Squatmøller. Præsten var Herr Lauritts Niellson Asserous. 9) Aarye-Sogn, Annex til Helleryd. Misferom 5 G. Tiørnery 6 G. Gue 2 G. Giurtorp 3 G. Tockerup 2 G. Mare 4 G. Heyeholt. Suarveremole. Bordvedsmole. Jersemole. Begemole. Øyesiomole. Rørvig. Molen. Kiebegaard. Skibeslet. Hatteboe. Tieree. Biernøe. Haffuekulle. Estorp. Gundeletorp. Aarye et Jordegods med en Melle. 10 Squatmøller. 10) Hoby-Sogn. Hoby 4 G. Moretiuge 9 G. Hagarp 4 G. Baby 12 G. Torpeby 11 G. Elveryd 8 hele og 2 halve G. Taagerup 3 G. Hilelmsø 7 G. Tharap 5 G. Store Silpinge 6 G. Lille Silpinge 3 G. Rodeby 6 G. Suanstorp 6 G. Rye 3 G. Sennekuld estre. Sennekuld ve stre. Biskopsmole. Garnenas. Rosmaale. Sualemole. Hiernevig. Lille Kulle ryd. Store Kulleryd. Flaageryd. Biørnstorp 2 G. Melleskov. Musta. Mug- gebo. Rodjen. Tofte. Næs. Sistorp. Denholt. Thronhiem. Vasekuld. Store Birkeryd. Lille Birkeryd. Hagarten. Suartesismolen. Hasledal. Klinkmole. Sualeholt. Harekniven. Baareby. Drsieryd. Falsemole. Søndre Bellene. Nørre Bellene. Gummegielsmole. Graarse. Ebbemole. Dockemole. Hdlehult. Lindaas. Skiorje. Gundeheye. Store Drsiomole. Lille Drsiomole. Vermanh- mole. Smedemole. Fodekier. Frendemole. Naamsismole. Rumsietorp. Stran gemole. Sersiomole. Langfiemole. Hollebekke. Hunnemole. Risensmaale. Flo- desismole. Kuldagre. Lillegaard. 2 Meller. 63 Squatter. Præsten var Herr Jorgen Jorgensen. I dette Sogn er den berømte Runemo. VIII. Østre Herred i Blegind. 1) Losun-Sogn. Lesunby 5 G. Stobbetorp 8 G. Ollgeriis 8 G. Krop 2 G. Silletorp 5 G. Guldbernetorp 4 G. Østretorp 3 G. Bredes gioll 1 G. Klemmidsmaale 1 G. Ellmtemaale 1 G. Sillemaale 1 G. Sunde 1 G. Fulefang G. Vemee 3 G. Verkee 2 G. Fæve 1 G. Saan Degaare<noinclude><references/></noinclude> 6zpqnvcf8c2851fwhvm3juo5k81rwky 104 107621 429628 2026-06-17T18:26:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||127}}</noinclude>over Skaane 1624. degaare 2 G. Stobbetorp I M. Krop 3 M. Silletorp I M. J Lesunby er i et Steenbierg udhugget en Stue med Borde og Bænke, og en Galt huge get i en Steen med en Lænke, samt nogle Bogstaver, som uden Tvivl ere Runer. Paa Verkee er ligesaadan en Stue med Borde og Bænke. 500 2) Aggerum-Sogn, Anner til Lesun. Aggerumby 4 G. 1. M. Melletorp 5 G. 5 M. Vidby 8 G. Spanelstorp 2 G. Hestlee 2 G. Rye 1 G. 1 M. Bastesise. Besebode. Persmaale. Sandbeckmaale. Biskopsbierg. Strogerydt 1 G. 1 M. Keddelsmale. Biorsmaale 1 G. 1 M. Degnemaale 1 G. 1 M. Brommemaale 1 G. 1 M. Alsiemaale 1 G. 1 M. Fiersive= maale 1 G. 1 M. Krogsmaale. Danskeflyer. Porsgiel 1 G. 1 M. Bitte maale. Trollemaale 1 G. I M. Langelykke. Guserødt 1 G. 1 M. Elmte- rydt 1 G. 1 M. Giørmendsmaale. Mortenabben. Ulffiemaale. Karlgaarmaale. Granemaale. Brendehall. Rørsmaale. Biurebygget. Tiurkse 9 G. Hestøe 1 G. I I 3) Ramdale Sogn. Namdale 12 G. Viiubierge 7 G. Valby 9 G. Heietorp 2 G. Aaby 3 G. 1 M. Sæby 13 G. 1 M. Giengletorp 5 G. Torsteffue 13 G. Bernetorp 3 G. Biorstorp 2 G. Zormbye 4 G. Store cfee 1 M. 26 G. og 3 øde. Senoren 15 G. Mechelse 9 G. Bageres boe 1 G. 1 M. Stokkebromaale. Refsmaale. Sedevaldsky. Fabbemaale 1 G. 3.1 M. 1 M. Gaasemaale. Pumbsmaale. Skreble. Sellerydt. Granehold. Dragøde I G. I M. 4) Jemgiode Sogn, Anner til Ramdale. Jemgiode 4 G. Due= rum 6 G. Kraagerum 7 G. 3 M. Helgerum 4 G. Hallerum 8 G. Binge 9 G. Hammerby 5 G. Femmerydt 4 G. I M. Snellebek. Flybode. Kettels- boe 1 G. 1 M. Brendemaale 1 G. 1 M. Dfrebode. Flagekulle 1 G. 1 M. Tornugle. Gritlinge. Syllikaas. Huckelen. Logerydt. Horſerydt. Hielmryds I G. I M. 5) Christianopel Sogn. Christianopel Slot, Bye og Mølle. Klagebek 2 G. Abrahamseng 2 G. Oleseng 6 G. Straalemar 3 G. Espe næs<noinclude><references/></noinclude> 08ne5d3he8yktrenox60drk9p22rcr7 104 107622 429629 2026-06-17T18:26:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|128||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse nas 3 G. Fulemar 2 G. Den 2 G. Brødelykke 2 G. Femmerydt 2 G. Kompstorp 3 G. Signemaale 2 G. I M. Birkelykke 2 G. 2 M. Tang 2 G. Spralleboe. Krogsnæs. Skeggerydt. Ramsholt. Muserydt. Tokkemaale. Ho- boe. Kuehalt. Abelaas. Faarekule. Klebbremaale. Øddemaale. Flyeryd. Lv- nemaale. Suersmaale. Tommebek. Hallandsboe. Brandsbode 1 G. 1 M. Yffueftrædet. Nillemaale. 6) Torrum-Sogn. Torvum 6 G. 1 ode. Sondhavn 5 G. Tru- seryd 2 G. Suanhalle 6 G. Sibbebo 2 G. Longenabbe 4 G. Konnings- havn 2 G. Bredeeng 2 G. Birkenes 3 G. Attenæs 3 G. Gulholme 5 G. Aarenæs 3 G. Steensry 3 G. Gislevig 3 G. 1 M. Rom 2 G. Brønager. Logerydt 1 G. 2 M. Store Hammer. Lille Hammer. Busevig. Brundsviig. Maren. Gribbeschur. Hestholm. Mockerydt. Korpekier. 7) Lykkeby Sogn. Affuilgiere 1 G. 1 Mølle. 8) Redeby-Sogn. I Lykkeby 49 Jldhuse og 18 ode Boliger. Vestrerødeby 3 G. 1 M. Østrerødeby 3 G. Suendgiel 3 G. Ingeltorp 2 G. Jdeholt 3 G. Lillee 1 G. 1 M. Birke- gaard 1 G. 1 M. Videe 1 G. 1 M. Gagnefull. Stobbelykke 1 G. 1 M. Videqvern 1 G. I M. Mertsen 1 G. 1 M. Biersmaale 1 G. 1 M. Yesive. Skerveboe. Hockemaale. Skrabe 1 G. 1 M. Moe 1 G. 1 M. Ege- gaarden. Snuggetorp. Gundegier. Bubbetorp 1 G. 1 M. Aalebek. Holen. Heietorp. Kiesetorp 1 G. I M. Holstorp. Spidby. Stensgiel. Netlerydt. Rumpetorp. Bredebek 1 G. 1 M. Figgemaale 1 G. 1 M. Budhmersmaale. Ballesive. Offemaale. Skyttemaale. Origgemaale. Tibbemaale 1 G. 1 M. Longemaale 1 G. 1 M. Lidie 1 G. I M. Mestermaale 1 G. 1 M. Bug- gemaale. Falen. Krogsmaale. Hinderaas. Flagen. Koppermaale. IX. Bare Herred. 1) Liungbye-Sogn. Liungbye 8 G. 7 Fæster og nogle Gadehuse. Adzertorp Herregaard, tilhørende Frue Anne Skovgaard paa Hikkeberg. Adzertorp<noinclude><references/></noinclude> ipngmqe98nmy7humn0jwxr1kvd8wd9x 104 107623 429630 2026-06-17T18:26:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||129}}</noinclude>over Skaane 1624. Adhertorp Vandmøller 2. Erikstorp. Hiortemelle. Hesselberg 4 G. 1 Huus. Begisager 2 G. 2 F. Liungeslet 1 H. Lille Glamberg 1 H. Præsten var Herr Niels Lauritson. 2) Giennerup-Sogn, Anner til Liungby. Giennerup 12 G. 1 F. nogle Huse. Grentinge 6 G. 1 F. 1 H. Torpeladegaard 1 G. Pedersborg 1 H. Hikkeberggaard og Vandmelle. Deyeberg 3 G. nogle Huse. Egisvong 1 G. Olstrup 1 G. Leerbierg 2 G. Store Perstrup 2 G. Dommidstrup 1 G. Hestskoebek 1 H. Suarretorp 6 H. Paaholt 1 H. Sangrutorp 2 G. 1 H. Gielleboe 1 G. Bondesteng 1 G. Dartorp. Klagstorp. Noeckerup. Lille Perstrup. Nymelle. Bramstorp. Stenfelstorp. Glambierig. Noedeboe, Elsborg. Hachsholm. Hikkeberg har Jus Patronatus til Kirken. 3) Hoyby-Sogn. Klaagerup Herregaard. Heyby. Windinge. Te- gerup. Vismerlof. Egsholm. Holmege. Ydinge. Vindingetorp. Kirkeskov. Bo- rup. Reesager. Raabierg. Trobierg. Bogebiergslet. Klogerupmolle. Strids- melle. Risemelle. Kirken er indviet til St. Nicolaus, og har været tre gange bygt og to gange forlænget. I den første Bygning staaer paa den nørre Side et lidet Alter, faldet Vor Frue Alter, hvorved er malet en Vildmand, holdende i hver Haand to Baabener; i den eene de Falkers og et andet deelt lige ned, det første Feldt guult, det andet hvidt med tre sorte sieve Bielker; i den anden de Hasers og Hakkers, hvilket sidste her er rødt og hvidt. Derhos staaer: Her Knud Truidfen oc hans husfrue Margrete, Desuden sees Her tre Vaabener. 1) En brun Biørnefod i blaat Feldt. 2) De Krum medigers i brun og blaat Feldt. 3) En red Lillie i hvidt Feldt. I den tredie Part af Kirken er Herr David Hak og hans Frue med deres Vaabe- ner afmalede. Over ham staaer: Dng Dauid Hack og over hende Fru Hille Hindricksdatter. Af Vaabenet sees, at hun har været en Daae. J Heyby har tilforn været en Herregaard, Heybygaard, som Eyeren Biørn Jensen maatte miste, fordi han i Søren Norbyes Feide gav Skielning over Hoyby R Sogn,<noinclude><references/></noinclude> 4uyhd88lnksa8gqn9mwe6v2domvb9pw 104 107624 429631 2026-06-17T18:26:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|130||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse Sogn, som holdt med Kongen mod Adelen. Bed Bindinge er en stor Kiam- pegrav af en særdeles Bygning, og en Hey, som oven til er huul med en Ind- gang, og kaldes Røverstuen. Norden for Tegerup er og en Steendys, og Senden for samme Bye en stor Steen med dybe Render, kaldet Saelsteen. Sonden for de to vesterste Stene i Vismerlof laae Runestenen pag. 205. hos Worm, hvilken Præsten Herr Jacob. Chr. Nold lod reise. Caractererne og Tegningen er her meget forffiellig fra Worms. I nærheden af denne Steen fulde Kirken først have været bygt; men blev om Natten flyttet til det Sted, som den nu staaer paa. Vesten for Ydinge staaer og en hen toppet Steen opreist, men uden Skrift. J Vindingetorp skal have boet en Ridder, navnlig Herr Truels, hvorom Indbyggerne have en Vise, hvis Dettre skal af Rovere være voldtagne, da de vilde gaae til Barekirke (g). I Heyby fin des en Træskaal med forgyldte Bogstaver omkring paa Kanten, som ere ganske ulæselige, dog synes det sidste Ord at have nogen Liighed efter Monacha. Her i Sognet er og fundet en Myndt af Keyser Antoninus. Paa den eene Side hans Portrait med Omskrift: ANTONINVS AVG. PIVS. P. P. T. R. P. XIII. Paa den anden Side Rom ofrende, med Indskrift: VOTA SVSCEPTA DEC. III. Ererguen COS. IIII. 4) Svedale Sogn. Lingholms Ladegaard. Svedale 12 G. Age- rup 7 G. Hylterup 8 G. Brandemelle. Agerupmelle. Degelstorp 1 G. Svendstorp 2 G. Boserup 1 G. Sostorp 1 G. Store Roflet 1 G. Ny- gaard 1 G. Alfsbierg 1 G. Lingved 1 G. Præftens Navn var Herr Hans Olufsen. 5) Skabersee-Sogn. Skabersøe Herregaard. Skabersee 17 G. Vesterby 7 G. Tiustorp 9 G. Ry 3 G. Sonnerup 6 G. Ebberup 2 G. Suenstorp 4 G. Kinderup. Riserup. Lille Rosset. Wartoe. Stokholm. Lyng- huset. (g) Paa Meen og Falster fortælles denne Historie om en Herr Truels i Kogseby. Vi sen bestaaer af 38 Vers, og er trykt i Sandv. Beskr. over Moen S. 31. f.<noinclude><references/></noinclude> kui3zexwea14mos6exk2enblsqpsc9n 104 107625 429632 2026-06-17T18:26:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||131}}</noinclude>over Skaane 1624. huset. Bennerup. Svenstorp-Melle. Quisle-Molle. Toorp-Molle. Skabersøe Præsten var Herr Michael Petrius. Mølle, 6) Bare-Sogn. ler. Skammerup. gel er begravet. Torup Herregaard. Bare. Værby med 2 Mol- Ved Bare en Kiæmpegrav, hvori een ved Navn Run Paa Værby Mark har staaet H. Legems Kapell, som til- forn er meget blevet besøgt af Syge. Præsten var Herr Christen Olufsen. 7) Mellebierge Sogn. Store Mellebierg. Lille Mollebierg. Den- svale. Dette Sogn ligger til Lunde-Hospital, og er Anner til det forrige. Oven for store Mellebierg er et Monument, kaldet Tippelstenen, bestaaende af en stor Steen, som er lagt paa nogle mindre, saa høyt fra Jorden, at man kan sidde derunder. 8) Bieridzee-Sognt er i alt 4 Decimanter, foruden to øde Gaarde, en øde Fæste og en afbrænde Veyrmolle. Præsten var Herr Peder Han son Brangh. 9) Gioderslof-Sogn. Giørslef 6 G. 1 H. Gieberstof Norden Aa 9 G. 2 H. Giødersløf-Melle. Præsten var Herr Joh. N. Tholofius. 10) Serslof-Sogn, Annex til forrige. Serslef Bye. 11) Burlof Sogn. Burlef 6 G. 2 H. Senden-Aa 7 G. Ar- lov 8 G. 2 H. Zaagerup 10 G. 2 H. Aagerup 14 G. 1 H. Norden- Aa G. Snio Vandmølle. Præsten var Herr Niels Stisen. 12) Store Opagger-Sogn. Lille Opagger 7 G. Store Opag- ger 11 G. Hierrup 7 G. Ved Hierrup Bye findes Runestenen Worm. p. 154. Men i Præstens Herr Hans Hansens Afskrift seyler det sidste Ord Arf. JSognet 13) Flackerop-Sogit, Anner til forrige. Werpinge Hovgaard; med en Ladegaard og en Molle. Flackerup 3 G. og 7 øde Fæster. findes Herr Lave Brahes og Frue Giorild Fadersdatters Vaabener, det sidste med een Sparre i Skiolden og paa Hielmen. R 2 14) Kne<noinclude><references/></noinclude> 8rwn95as4fcn9313ifqypo7he7czu77 104 107626 429633 2026-06-17T18:26:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|132||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse 14) Knestorp: Sogn. 4 G. Heyebroe-Moile. Knestorp 5 G. deraf cen øde. Wersom 15) Thotterup Sogn, Anner til Knestorp. Thotterup 4 G. Kab berup 10 G. Diurslof 10 G. 16) Brogerup Sogn. Brogerup 5 G. Guldager 6 G. Præ- sten var Herr Peder Nielsen. 17) Neffuißheye-Sogn. Neffuißhøye 12 G. Torebierg 6 G. Greffuie 5 G. Stanstorp 5 G. og 3 ede Gaarde. Øvensualle 3 G. 18) Heddinge-Sogn. Moesheddinge 3 G. Mellemste Heddinge 8 G. Troelstorp 2 Bol. Kirkeheddinge 10% G. Valdbye 12 G. Hem- mingstorp 4 G. Præstens Navn var Herr Peder Berthelsen. X. Giers-Herred. 1) Wehe Sogn. Wehe 25 G. Nybelle 20 G. Ovnetoft 5 G. Manddalle 5 G. Byesmøllen. Engemellen. Brunstrup 1 H. har tilforn va- ret en Herregaard, og tilherte Frue Bodild Gagge, nu hendes Datter Frue Anne Brun i Falckestrup, efter at det af de Svenske er ødelagt. Ved Lyngsebroe er en vidt besøgt St. Helene-Kilde. Præsten var M. Jorgen Christopherson. 2) Aashemb Sogn. Lillee Herregaard. Aashemb 191 G. Her lof 16 G. Hafby 22 G. Aashembstorp 9 G. Præftens Navu var M. Jørgen Jacobson. 3) Schiberflof Sogn, Annex til Aashemb. Schiberslef 18 G. Øllse 19 G. deraf 12 Svenske. Udtorp 1 G. tilforn et Herresæde, beboet af Christoffer Ulfeld. Svendstorp 2 G. Isegronde 2 G. Buffeboo 1 G. Syndrelykke 1 G. Biernholt 1 G. 4) Kiebinge-Sogn. Ugerup Herregaard, tilberende Christoffer Ulfeld. Kiebinge 20 hele, 8 halve Gaarde, 7 Fæster. Ugerup 21 G. Gringelsted<noinclude><references/></noinclude> ruztrin5s4bhf7vcb6bxmj4afc79brj 104 107627 429634 2026-06-17T18:27:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||133}}</noinclude>over Skaane 1624. Gringelsted 13 G. 3 F. Muslund 3 G. Gringelsted-Melle. Ugerup-Melle. Kiebinge-Melle. Presten var Herr Mads Jenson. 5) Lyngso-Sogn, Anner til Kiobinge. Lyngsø 25 hele, 2 halve G. 3 F. Hommindtorp II G. 1 F. Lyngsemelle. Nymølle. 6) Effryds-Sogn. Effryd 21 hele, 4 halve G. 7 F. Lymby 20 bele, 2 halve G. 4 F. Lymbymelle. Præsten var Herr Oluf Joensen. 7) Synderslof Sogn, Annex til Effryd. Synderslef 14 hele, 14 halve G. 7 F. Borrestad 21 hele, 7 halve G. 2 F. Stranderyd 2 G. Snatterup 2 hele, 3 halve G. Sehofs-Man 1 F. Toeryd 1 heel, 2 halve G. Dretorp 1 G. 8) Widschole-Sogn. Barnekow. Widschele 44 G. Widschele Herregaard, tilhørende Hans Eskildstorp 8 G. Østerlie 6 G. Bogge 2 G., Hiortholm 1 G. Herrensmølle. Bogemelle. Præsten var Herr Hans Adrian. 9) Deibierg Sogn, Anner til forrige. Deibierg 17 G. Norrelie 4 G. Legered 8 G. Kyllingered 4 G. Ebbered 5 G. Boragger 5 G. Trollemøller 2. Firremelle. Thunred 1 G. 1 M. Heered 1 G. Breinge 1 G. Brinkemelle. Slattebierg 1 G. Begestorp 2 G. Loelsed 2 G. Saxe- molle. Demmemølle. M 10) Horreds Sogn. Horred 4 hele, 2 halve G. Gadderyd 4 hele, 5 halve G. Grenholt r heel, 2 halve G. 1 F. Nibbethue 2 G. Skys= hus 1 H. Maemelle. Præsten var Herr Peder Jenson.. 11) Maglehiem-Sogn, Anner til Herred. Maglehiem 10 hele, I halv G. 1 F. Lillehiem 2 hele, 7 halve G. Trudseryd 4 halve G. 1 F. Effered I heel, 3 halve G. 1 F. Folkestrup 3 bele, 3 halve G. Paa den eene Gaard boer Frue Anne Bruun. Olsred 12 G. Hiuleboe 1 G. Fris- boe 1 G. Faderstorp 1 G. Hasle G. Skovhuus 1. Blaacherremelle. Lillehelmsmelle. J Sognet er en Steen, kaldet Helligsteen, som er et hul i, altid fyldt med Band, hvorved der ofres. R 3 12)<noinclude><references/></noinclude> dhhieulcfronlsfc5wq2ii7ed7m7n83 104 107628 429635 2026-06-17T18:27:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|134||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse 12) Huerød-Sogn. Huered 3 G. 4 F. Flensmae 7 G. Skovs- mae 3 hele, 2 halve G. 2 F. Brennested 2 G. 1 F. Gresmae 4 halve G. Hogholt 2 G. Bingstorp 2 G. Webek 1 G. Glusry 1 G. Ege 1 G. Abildbierrig 1. G. Skiellingstorp 1 G. Skorpholt 2 G. Præsten var Herr Anders Jorgenson. 13) Træne-Sogn. Træne 7 G. 5 F. Wenestad 24 G. 1 F. Salffov 6 G. 2 F. Ormetoft 7 G. Bred 2 G. 3 F. Klaared 2 G. Ba ffieb 1 G. I dette Sogn er St. Thuris Kilde. Præsten var Herr Hans Pedersen. 14) Diured-Sogn, Anner til Trane. Diured 3 G. 1 F. Slet- holt 2 G. 1 F. Knostrup 3 G. Aared 3 G. 1 F. Steensholt 1 G. Forsett 1 G. Harrestorp 1 G. Øllestrup 2 G. Hellested 1 G. 1 F. Magleholt 1 G. 1 F. Hogenkieb 1 G. Kubberup 1 G. Langerød 1 G. Aageboe 1 G Horsered 1 G. 15) Espholt-Sogn. Espholt 1 G. 5 halve Gaarde. Rekkerum 7 hele, 8 halve G. Brostrup 2 hele, 5 halve G. Lierum 5 hele, 2 halve G. Paarup 2 hele, 2 halve G. Toarp 1 G. Biernholt 1 G. Nokkerup 1½ G. Sunderup 1 G. Dukkerup 1 G. Raabukkerup 2 G. Ollerup 3 G. Totte rup 1 heel, 2 halve Gaarde. Rikkerum-Melle. Linde - Melle. Præsten var Herr Dffe Christofferson. 16) Linderød-Sogn, Anner til Espholt. Linderød r heel, 4 halve G. Knopperup 3 hele, 3 halve G. Illered 1 heel, 3 halve G. Holme 1 G. Spongerup 1 G. Bierre 1 G. Taarestorp 1 G. Byrholt 2 G. Boserup I G. Paarup 1 G. Ynderup 2 halve G. Boarp 2 G. Loarp 1 G. Aage- rup 2 G. Togerup 2 G. Ved Jllerød er Ormestenen med en udhug- get Orm. 17) Westerwram-Sogn. Westerwram 6 hele, 12 halve G. Kol- lerup 3 hele, 5 halve G. Sketliunge 3 hele, 13 halve G. Aagerup 1 heel, 2 halve<noinclude><references/></noinclude> 57m1jmll0tsx1n618hw2y5ryqiiybnj 104 107629 429636 2026-06-17T18:27:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||135}}</noinclude>over Skaane 1624. 2 halve G. Erikstorp 2 halve G. Friggeſted 1 G. Elnestrup 3 G. Tostrup I G. Lindefulde G. Kaarested 2 G. Birkerød 1 G. Troured 2 G. U- derup 3 halve G. Sædered 2 halve G. Tulsager 2 halve G. Nye 4 halve G. Tollerupmelle. I Marken er en Steen, kaldet Heksteen, hvorunder en Kiæmpe skal ligge begravet, og en Steenhob, kaldet Tippelsteen. Præsten var Herr Dluf Hanson. 18) Østerwrams-Sogn, Anner til forrige. Osterwram 7 hele, 13 halve G. Hummindtorp 1 G. Faurholt 3 G. Trobromeller 2. XI. Bierre og Norre. Asboe Herred. 1) Karup Sogn. Karup. Glimminge. Messinge. Namsøe. Slett- ager. Ware. Paarup. Honnerup. Farreslev. Sønderthorp. Suenstede. Geerup. Smaary. Erikstorp. Hellerup. Drengstrup. Mellilt. Wegalt. Brøderup. Bierre- gaard. Kastrup. Sinerup. 2) How-Sogn, Annex til Karup. Pederstorp. Hillerup. Suen- strup. Engelev. Oleftorp. Ingelstorp. Segelstorp. Hellevarre. Hafue. Thrye- torp. Seerup. Skubberup. Skridstorp. 3) Baadsted-Sogn. Baadsted Fiskeleye. Kaarredmølle. 4) Torrekou Sogn, Anner til Baadsted. Torrekou Fiskerleye. Dette Sogn har fit Navn af St. Thora, som her er bleven dyrket. 5) Forslev Sogn. Forsløf. Foderup. Kastorp. Holte. Liungby. Kaunerup. Wierup. Slammerup. Huidstorp. Indtorp. Himmestorp. Hullenn. Olstorp. 6) Greffuie-Sogn, Anner til Forslov. Greffuie. Engelsbek med 2 Meller. Kildestorp. Øllof. Baisholde. Hullarp. Psalmandtorp. Bierg. Kille- red. Quindebyske. Seielstorp. Byske. Bysketorp. Maregaard. Arelstorp. Si- vordtorp. Nytteff. Krogstorp. Norlykke. Slottet. Her findes endnu Rudera af St. Torstens Kapell og en efter ham nævnet Kilde, 7) Bark:<noinclude><references/></noinclude> k2hfzuzvfc39r5f33ntbwtxluqxq5bj 104 107630 429637 2026-06-17T18:27:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|136||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse 7) Barkager Sogn. Barkager 17 hele, 3 halve G. Errerup 11 G. 2 M. Magnerup 4 G. Weyby 15 G. Vantinge 6 G. 1 M. Lunterthunen G. Engeltoffte 1 G. Krogstorp 1 G. Skibekrogen 9 Huse. 8) Rebelbierg Sogn, Anner til forrige. Rebelbierg Boe 18 G. 9) Hiernerup-Sogn. Hiernerup 2 G. Vergetorp 7 G. Son: drebaltorp 2 G. Vandstaaet 8 G. Margretetorp 2 G. Leerboksholt 2 G. Harnaketorp. Lykernetorp. Ryet. Abuldegaard. Bieldegaard. Berstorp. Bram- merup 1 G. Tokkerup 1 G. Soelbierg 1 G. Liegierde 1 Bol. Simentorp 1 G. Hullebersred 1 G. Thyarp G. Arildtorp 1 G. Farerode 1 G. Ny- bygge G. Boarp 1 G. Ugeltorp 1 G. Kierlingholt, Hestehave og Thul- strup 1 G. 10) Tosterup Sogn, Annex til forrige. Tosterup 12 G. Thoarp 4 G. 1 F. Kierregaard 2 G. Gunnerup 10 G. Store Brandsvig 1 G. Stuberp 1 G. Lille Brandsvig 1 G. 11) Munkelyngbye-Sogn. I Sktellinge Herregaard med 1 Mølle. Munkelyngbye 15 G. Reffuethofte 2 G. Sfiellinge 4 G. Hillerpe 5 G. Artorpe 10 G. Allenbære 7 G. Kropagre 1 G. Hedegaard 1 G. Boye 1 G. Aagaard i G. Øster Elkier 1 G. Bester Elfier 1 G. Tingbierg 1 G. Ag- grap 1 G. Hundered 1 G. Thorgaard 1 G. 12) Engelholm Sogn, Anner til forrige. Engelholm Bye 18 G. 30 H. 13) Ødsoe-Sogn. Basholmb 7 G. Bredekilde. Nedremølle. Ødsee 19 G. Ebberup 3 G. Baarp 4 G. Lonhefle. Birkit. Gangvedmolle. Øvremelle. 14) Thoose-Sogn, Anner til Ødsee. Rydseholm Herregaard. Ler- kerid 3 G. Raffnekulle 3 G. Espenis 3 G. Thylsbide 3 G. Kulberstorp. Aarild. Longild. Halsholt. Staursholt. Snickeberstorp. Lengegaard. Baske gaard. 15) Østre<noinclude><references/></noinclude> reucc4f3dn8tbvvqu1zl0ad9kd9ir9r 104 107631 429638 2026-06-17T18:27:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||137}}</noinclude>over Skaane 1624. V 15) Østre Liungbye-Sogn. Østre Liungbye 11 G. Farstorp 3 G. Blæsinge 5 G. Jernhytten, en Kobbermølle. Store og lille Stidzvig 1 G. Egerød 1 G. Kiedderop 1 G. Drup 1 G. Kiærgaard 1 G. Brød- ager 1 G. Biernehoy 1 G. Pilegaard 1 G. Haglekuld I G. Mellethofte 1 G. Kullerehuse 2. Peder Thorsens bygge 1 H. Grinekuld 1 H. Mot- letoftes Beboer Peder Jenson blev 1560 Skiertorsdag Nat dræbt med sin Hustrue Kirstine, samt to Senner, een paa 19, den anden paa 17 Aar, famt en Pige paa 12 Aar af en Lesgianger fra Helsingborg, navnlig Bendt Truidson, som Manden havde laant Huns. Af hele Husets Folk blev ey flere frelste, end Mandens eene Søn Truid, 14 Aar gammel, som skiulte fig paa Ovnen under en Dyne. Morderen blev strap opdaget og straffet efter Fortieneste. 16) Kielne Sogn, Anner til forrige. Bolestad 7 G. Gye 5 G. Sylagger 2 G. Kielne 1 G. Lundsgaard 1 G. Lynghuus 1 H. 17) Graamendstorpe-Sogn. Biersgaard Herregaard. Graa- mendstorp. Rosse. Ønflof. Smullerup. Aaby. Uglerup. Onningetorp. Holm. Mammerup. Killebek. 3 Meller. J Graamendstorp boede Herr Graasvend eller Svend Graa, og paa Biersgaard, hvor nu Larmand Gylden. stiern boer, boede da Herr Thule Vognsen, som blev dræbt af Herr Graasvend, og denne igien af Herr Thules Sonner. Graasvends Hovedskal er endnu i Kirken, ilde forhugget, og Blodet kunde for en 50 Aar siden endnu sees paa Væggen. Historien herom fortælles ganske eensstemmig med den bekiendte Kiæmpe-Vise: Frue Mette lader en Guldstoel giøre. det ellers er skeet her i Skaane og en i Jylland, som M. A. Weyle har meent, sees tydelig af en halvfemsindstyve Aar gammel Mand her i Sognet, som vidnede, at have hørt sin Farfader fortælle, at her i Sognet boede i hans Ungdom fire Herremænd, nemlig Graasvend i Graamendstorp, Herr Thule paa Biersgaard, Niels Erridsen i Smullerup Hofgaard, hvis Vaaben stod G At<noinclude><references/></noinclude> raapg94ua08ruy2339fmmyrncfwfcek 104 107632 429639 2026-06-17T18:27:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|138||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse stod i Kirken; men for 34 Aar siden blev udslettet, da de nye Stole bleve op= fatte, og en benævnt som boede i Holm. Nu omstunder er her kun den eene Herregaard Biersholm, hvorved er en Meel- og en Hammer-Mølle. 18) Widby-Sogn, Anner til forrige. Widby 5 G. Ankerlof 3 G. Linderød 3 G. Syndreby 3 G. Dvad 3 G. Nortofte. Gylfie. Penerup. Bierrod. Hillerup. Isholt. Faldholm. Lindestofte. Svenningstorp. Helstofte. Nybygge. Fosmelle. 19) Ørkeliunge-Sogn. Ørfeliunge 3 G. Egholm 2 G. Flinke 2 G. Karbeksholt 5 G. Florsholt 3 G. Bielkebygget 2 G. Tokkerup 2 G. Aasliunge 3 G. Spang 2 G. Østre Kinderup. Vestre Rinderup. Grydaas. Thurebygget. Biørnemose. Faselt. Dragebygget. Limmisholt. Beyrebygget. Mattrup. Attrup. Boalt. Wemmerithorp. Saanerup. Heyeholm. Lønseholm. Jernbleft. Krangelbygget. Boseholm. Kielle. Lercke. Desuden 19 Hufe. Her i Segnet stod 1510 det berømte Slag ved Fantehule, hvori Aage Johan. fen, de Svenskes Anfører, blev dræbt. Til Erindring heraf, staaer paa Stedet endnu et Kors. Her har og været en Herregaard Wallen, hvis sidste Beboer var Torkild Brahe. 20) Rye Sogn, Annex til forrige. Nye 2 G. Liungeskov 3 G. Nagerup 2 G. Engelborrup 2 G. Westrarp. Peders iob. Eeget. Synkemose. Sondestrup. Esborrup. Aarid. Desuden 9 Huse. 21) Oderliunge-Sogn. Oderfinnge 2 G. Thoarp 2 G. Hag- sted 3 G. Mogenstorp 3 G. Syndreholt. Huarsholt. Øfreholt. Bellande. Dalsholt. Skindre. Hellialt. Karsholm. Skieggestorp. Harholme. Throdiss bierre. Kaashesle. Desuden 24 Huse. 22) Pederstorp-Sogn, Anner til forrige. Pederstorp 3 G. Eb- barp 2 G. Thostarp 2 G. Honsholme 2 G. Spindsred 3 G. Bosarp 3 G. Rye. Biorstrup. Blegemose. Lille og store Hendrikstorp. Ybarp. Kielstorp. Stockholm. Thudseholm. Desuden 5 Huse. 23) Risse-<noinclude><references/></noinclude> c76l6czdtptd9ucj2qqihj6fd3qg3zv 104 107633 429640 2026-06-17T18:27:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||139}}</noinclude>over Skaane 1624. V 1923) Nisseberre-Sogn. Nisseberre 2 G. Farstorp 2 G. Ves- Anderstorp 5 G. Kullebierre 2 G. Liungby 6 G. Nyboe. Hafgaard. mendstorp 4 G. Syndreforestad 5 G. Brandsbierre 2 G. Bunderup 10 G. Birket. Brored. Biekarp. Seered. Thorsoe. Nuerid. Gunnerthorp. Nyed. Aa- stratorp. Skiollebierre. Wierid. Ingelstorp. Vesterop. Degnegaard. Nørlykke. Liung. Naarid. Allarp. Suendstorp. Thostarp. Slettagre. Brandenborre. Nynke. Desuden 40 Huse og en Mølle. Paa Herridsvads - Lyng ved Strids- vad stod 1510 et haardt Slag imellem de Danske og Svenske. J Mørkeskov ligger en Jomfrue begraven, som kaldes den Benne Moe. gravet her, men ere derover blevne affindige. Adskillige have 24) Ferrentofte Sogn, Annex til forrige. Ferrentofte 6 G. Klind- storp 3 G. Kocholme 3 G. Rognerid 4 G. Thorrerid 2 G. Nørre Fore- stad 3 G. Karop. Moderid. Bierred. Hyltemose. Guarp. Peerstorp. Blaalt. Aggarp. Munckegaard og Nybygget. Skankalt. Annarp. Dybedal-Molle. Desuden 21 Huse. XII. Bæbmendhøies. Herred. 1) Espoe-Sogn. Espee Bye 17 G. I Kirken findes to Vaa- bener, ved Vor Frue Alter en Ugle, og ved St. Nicolai Alter de Uruppers. Lige for Høye Alter ligger en Liigsteen med en udhuggen adelig mand og Frue, paa hans Hielmenet staaer de Uruppers Baaben, og ved hendes de Drefelders. Omskriften er: Sub anno Domini M. CCC. XXX nono obiit Es- bernus Arvetzon, &amp; Vxor eius Arfred. Uden for den søndre Kirkeder, laae Vesten en liden hvid Steen, hvorpaa var udhugget et langt Kors i en Cirkel. Den kaldes Jomfruestenen; men er nu opgravet og slaget i to Stykker. for Espe ligger en stor Steendys, kaldet Uglen, fordi Ugle-Slægten der skal have havt sin Begravelse, forend Kirken blev bygt. I den sondre Vang er Odde-Hey, hvori Oddo Magus er begravet, og to smukke Hove, kaldes Ullve= 52<noinclude><references/></noinclude> icc1669vp5m9hfmvr8419dk3ilo5i6o 104 107634 429641 2026-06-17T18:27:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|140||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse Ulveheyene, hvor den beremmelige Ulveslægt er begravet. Østen for Espse er en Jettegrav med en stor lang Steen, kaldet Jettestenen, og en lang Rad Stene, som kaldes Jettebroen, og løber ned til en altid flydende Kilde, som bær Navn af Jettebrønden. En stor Begravelse, med en Steen midt i, kal- det Algudsstenen, findes og senden for Byen. 2) Klaustorp Sogn, Anner til Efpee. Walby. Brønnekstad. Kloustrup. En Veyrmølle. J Brønnikstad har været en Kirke og et Herre- sæde, hvoraf endnu sees Rudera. Paa Marken er Broers-Hey, hvor Kong Broder Jarmeriks Son skal være begravet, ligesom Toke Skytte i Toke- hey paa Klaustorp Mark. 3) Østertorp Sogn, deri 3 Byer. 4) Hemmingsdynge-Sogn. Hemmingsdynge. Øster Isie. En Melle. Østen for Byen ligger Bondehøy, og senden for en stor Steen- dys, kaldet Næs-Dys. Præsten var Herr Peder Gudmandson. 5) Aaby Sogn, Annex til forrige. Aaby Sendre. Aaby Norre. I Mølle. 6) Anderslof Sogn. Anderslef. Seeby. Markie. Uglerup. Mar- kie Herregaard med 2 Veyrmøller. Stefniße 1 G. Præsten var Herr Hans Madson. 7) Gryndby Sogn, Anner til forrige. Gryndby. Herisinge. I Beyrmelle. 8) Byrringe-Sogn. Byrringe-Kloster. Sonderbyrringe 11 G. Nedese. Hafuensles 1 H. Udilered. Hinlerup. Sturup. Refstad. Ebbesee. 9) Lemmedsrød Sogn. Lemmedsred 10 G. 4 F. Rakkerup. Huulbek. Mallertorp 1 H. Egelse. Sortesse. Lemmedstødstorp. Falsterbo 1 H. Dieffuelstorp. Bierkinge 5 G. Laholm. Sletteryde. Trelleborg 1 H. Haff gaarde. Brandertult. Senden for Lemmedsred Bye findes Rudera af en firkantet grundmuret Festning, hvorpaa nu vore store Begetræer, men til forn<noinclude><references/></noinclude> 30gv38mq49sn5nxrxowja27febyqpx6 104 107635 429642 2026-06-17T18:27:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||141}}</noinclude>over Skaane 1624. forn skal have været beboet af Ulf van Jern. Præsten var Herr Rasmus Lauriton. 10) Gierslof Sogn. Gierslef 7 G. 4 F. Neelby 8 G. 3 F. Affetorp 4 Bol. Allerup 9 B. Lehabbelund 1 G. Hiortholm 1 G. Thanne- melle 1 G. Nyrong 2 G. 2 F. Nesbyholm Herregaard. 1 Molle. Paa Nesbyholm Mark ligger en stor Steen, som en Jomfrue i Lemmedsrød Sogn af Brede skal have kastet mod sin Fæstemand her i Sognet. Uden for Giers- lof har ligget en Herregaard, kaldet Gierlund, hvoraf nogle Rudera endnu ere tilsyne. Præsten var Herr Oluf Pedersen Colding. 11) Ønninge-Sogn, Anner til forrige. Ønninge 14 G. Denne Kirke skal være den allereeldste i hele Skaane. 12) Skurup Sogn. Skurup 10 G. 1 F. Sandager 10 G. 11 F. Saflof 10 G. 2 F. Hylerbierg 9 G. 4 F. Kalse. Stiernholm. Ugløse 3 G. Nellevadt. Kemparp. Purrarp. Stackarleyde. Jullende. Wommarp. Leritt. Graffstorp. Jydarp. Kagen. Suanholm Herregaard, tilhørende Henrik Gyl- denstiern. Enge-Vandmølle. Skurup Veyrmolle. Vesten for Skurup Kirke ligger en Hey, kaldet Grudhoy, omsat med mange store opreiste Stene, som har været de Tulesønners Begravelse, hvilket Herr Gabriel Sparre, den sidste af de Tulefonners Affom, som dede 1601 den 16 May, og blev begravet med sit Vaaben, haver berettet Præsten Herr Jørgen Jorgensen. Neden for denne Høy er en anden Bakke, kaldet Trelstrup, hvorpaa skal have staaet en Herregaard af samme Navn, beboet af en Herr Troels, hvis to Senner gave sig til Revere, og en Julemorgen myrdede deres to Sostre, som ville gaae til Sasløff i Ottesang (h). Paa Stedet opvældede en Kilde. I Sandager Bye findes en Holm, kaldet Tulesholm, hvorpaa og haver staaet en Herregaard. Stiernholm-Gaard, som og laae her i Sognet, er for fort siden ødelagt. 3 13) Sol (h) See foran ved Høyby Sogn i Bare-Herred, hvor samme Historie fortælles med no- get forandrede Omstændigheder.<noinclude><references/></noinclude> pp0ngdcuyuv7inesvkshg9jl7x129er 104 107636 429643 2026-06-17T18:27:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|142||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse 13) Solbierg Sogn. Solbierg Bye 4 G. 8 F. Tandemølle. Præsten var Herr Michel Tomesen. 14) Haslebeserup-Sogn, Annex til Solbierg. Haslebeserup 2 G. 10 F. Munkemolle. Norden for Hasleffov ligger 44 Kampestene af 3 til 5 Alens Længde, lagde efter et fiirkantet Huses Fundament. Ved den østre Ende er en stor Steen med mange Huller fra den eene Ende til den anden. 15) Øster Vebmandshoy-Sogn. Ødelsf. Øster Vebmandshey. Dybek Herregaard. Dybek Bye. Ødelef-Melle. Brænde-Melle. Kirken tils hører Dybeks Eyer Dtte Marsoin. I Sognet er Runestenen Worm. p 198. Præsten var Herr Lauritz Jacobsen. 16) Vester Vebmandshoy-Sogn. Vester Webmandshøye Bye. Dette Sogn er Anner til det forrige. 17) Thulstrup-Sogn. Thulstrup. Store Bedinge. 1 Veyrmølle. I Thulstrup Bye har tilforn været en Herregaard, som nu beboes af to Bender. I Kirken findes en Runesteen, som og Worm har. Paa store Bedinge Mark er St. Aages Høy, og derpaa en Steen med et Menneskefied og to smaa runde Huller. Hos Høyen er St. Aages Kilde, som aldrig er tør, og tilforn er meget blevet besøgt af syge Folk, som have ofret Penge deri. Ikke langt der fra er St. Aages Dam. Præsten var Herr Niels Nielsen. 18) Svendstrup-Sogn, Anner til forrige. Svendstrup. Lindbye. Lindsmolle. Reemelle. Laaremolle. Persermølle. 19) Kielstrup-Sogn. Kielstrup. Toerp. Lille Jordbierg. Store Jordbierg. Jordbierg Herregaard, tilhørende Jver Krabbe. 2 Band- og 1 Veyrmølle. Ved lille Jordbierg sees Rudera af Hellig Kors Kapell. Paa Markerne ere 10 Høye med og uden Stene. Præsten var Herr Anders Madson. 20) Lille Biddinge-Sogn, Annex til Kielstrup. Lille Biddinge- bye. Biddinge Leye. I Melle. Paa Marken Regnershon, hvis Top paa nogen<noinclude><references/></noinclude> 9swumd1o9h8690c6zsjylk5m2ndfxse 104 107637 429644 2026-06-17T18:27:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||143}}</noinclude>over Skaane 1624. nogen Tid har begyndt at synke og blive huul. Desuden endeel andre Heye, og en Steendys af 36 Stene, kaldet Steengaarden. XIII. Torne Herred. Heraf beskrives ikke mere end følgende Sogne, som ere Anneper til andre Herreder: 1) Vibre-Sogn, Anner til Wom i Fers-Herred. Vibre Bye. Daured. Haslemelle. Husie. Tostrup. Paaholt. Qvernbrede. Hegnedhuns. Grønland. Bilerup. Vesten ud med Vibre har været et Slot, hvis Rudera Kong Christian den Fierde ved sin sidste Nærværelse i Skaane selv besaae. J Sognet er den af de Seefarende bekiendte Rommende-Klint, og i Skoven en firkantet Steen med en Nist udhugget paa, som kaldes Klakkesteen, og meenes at have været en Skielsteen i Herrebispernes Tid. 2) Giodelof-Sogn, Annex til Liungbye og Giemmerup i Bares Herred. Giedelef 15 G. og nogle Huse. Stuberup 1 G. Biørnstrup Herre- gaard, beboet af Frue Beate Mikkelsdatter, Salig Most Hansens. Biernstrup Bye og nogle Huse. Hyglinge 2 G. 2 F. Etterup eller Negenby 6 G. 3 F. mesten øde. Desuden nogle Huse ved Almendingen. XIV. Drie Herred. Heraf nævnes heller ikke flere end folgende Sogne: 1) Tyrringe Sogn, Annex til Skabersee - Sogn i Bare-Herred. Tyrringebye 14 Gaarde. 2) Drie-Sogn, Annex til Bieridzee i Bare-Herred. Oriebye. Thorup 6 G. 1 F. Kirken med sin Tiende er af Kongen foræret til Hospita let i Malmøe. XV. Froste Herred. 3 Heraf nævnes fun: Svends<noinclude><references/></noinclude> 7h5k7zf65rqlf6il88vo8h14tsv4lw9 104 107638 429645 2026-06-17T18:27:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144||}}</noinclude>V. Provsternes Beskrivelse Svendskisb-Sogn, Anner til Huerød-Sogn i Giers-Herred. Den Efterretning, som D. Oluf Worm fik om de to forlangte Maaneders Navne, bestaaer i folgende: 1) Herr Morten Pedersen, Præst i Skanser og Falsterboe be- rettede, at Glug- og Blide-Maaned i gammel Tid kaldtes to Kiæmpe- Maaneder. 2) Herr Anders Sivendsen, Provst i Willandsherred indsendte den Efterretning, at Februarius endnu af gamle Folk kaldtes Diuremaaned. 3) Herr Jens Svendsen, Præst i Iffuetofte i samme Herred har hørt en gammel Bonde kalde Januarius Tordsmaaned og Februarius Goye maaned. 4) Herr Jens Lauridson, Præst i Lyngbye i samme Herred be rettede, at de gamle jydske Folk, som boede i hans Sogn, kaldte Glugmaaned Goo og Blidemaaned Runnen. 5) Herr Peder Struch, Præst i Asseromb-Sogn i Lister-Herred kalder ogsaa Glug-og Blidemaaned Kiæmpersmaaned. 6) I Øster-Herred kaldes Blidemaaned Martsmaaned, og Fares maaned Blideliinmaaned, de andre Maaneder som sædvanligt. 7) M. Jørgen Jacobsen, Præst i Aashemb og Schibersløf i Giersherred, indsendte en vidtløftig Ashandling om Maanedernes Navne; men næsten opfyldt med philologiske Undersøgninger om de latinske Navne. Om de Danske findes kun følgende, som her meddeles i et Udtog: Glugmaa- ned har sit Navn af at fylde Gluggerne, som skeer i denne Maaned, nem- lig den 12 Januarii med endeel Ceremonier, faasom at koge Grød til at fylde de Glugger med, som skulle staar aabne 2c. Blidemaaned, fordi Luften da begynder at blides mod Sommeren. Tornemaaned, fordi da hugges Torne til at tæppe og lukke med. Faaremaaned, enten af at faare og plove, eller af Faar, som da lades ud paa Market. Maymaaned har beholdt det ro- merffe<noinclude><references/></noinclude> i1cazasnqhwj1qri3377zgu1zq4g77a 104 107639 429646 2026-06-17T18:27:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||145}}</noinclude>merffe Navn. Sommerdag. over Skaane 1624. 145 Skiersommer, fordi det da er den skiæreste og længste Drmemaaned, Hostmaaned, Fiskemaaned, Sæde- maaned, Slagtemaaned, Christmaaned, have alle sit Navn af, hvad der gaaer for sig i dem. 8) Fra Bornholm blev berettet, at gamle Folk der kaldede Janua rius Hoyaldersmaaned eller Haardemaaned, fordi det Træ, som i den blev hugget, holdt sig haardest, og varede længst frie for Ormestik. Blidemaa ned kaldede de Enembris-Maaned (i) hvortil ingen Oprindelse vides. (i) Da det første Bogstvv er utydelig skrevet, og Ordet ligesaavel kan læses Cuembris eller Quembris, kunde man falde paa de Tanker, at det skulde være en Forkortelse af Quatembris Maaned, da den første Tamperdag i Aaret indfalder i denne Maa- ned, syvende Dag efter Aske-Onsdag, som sees af den af Worm udgivne Rune- Kalender p. 127. Ed. anni 1633. VI.<noinclude><references/></noinclude> kzuw1hn5vgfmw5vk9foyy42fbdv4n0p 104 107640 429647 2026-06-17T18:27:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|146||}}</noinclude>* VI. Udtog af Mogens Olsen Aagaards Tanker om Herregaardene Jrup og Ølands, samt nogle der værende Oldsagers, Navn og Alder. enne liden Afhandling, som er dateret Hundborg den 15 April 1699, er skrevet paa Latin, og har følgende Titel: Magni Olai Aagardi Cogitationes de prædiorum Irup &amp; Öland in extrema Jutlandiæ ora Thy fito- rum, &amp; rariorum qvorundam ibidem refervatorum antiqvitate &amp; nomine, de- dicatæ Chriftiano Hermanno Helverfchov, Toparchæ in Irup &amp; Öland, Ju- ftitiæ Confiliario, Judici Provinciali Laalandiæ &amp; Falftriæ Anno 1699. Den bestaaer kun af eet Ark, og kan i visse Maader ansees, som en Anmærkning til Saro&#039;s Fortælling om Hvirvil og hans Stalbrødre, i Slutningen af hans fierde Bog (fol. 36 b. edit. Parif. 1514.) hvilke han meener at være dræbte i Thy, og en som Saro figer, i Sielland. Jmellem Jrupgaard og Herdum er en Heede, som Indbyggerne kalde Hvirrildsheede, og derpaa tre lige langt fra hinanden i en lige Linie staaende Heye. Østen for Øland er et Sund, kaldet Gunnerstrand, og derved en Lands- bye Gunnenæs. Nu meener Forfatteren, at Hvirvil er dræbt der, hvor han er begravet, og begravet der, hvor Stedet er opkaldet efter ham, hvilket han beviser med Amleths og Svend Grathes Exemples; og at ev allene Ven- ner, men endog Fiender have nydet denne Ære, sees af Saro&#039;s Fortællinger om Balder og Boo, samt Snorro&#039;s om Egil Ulferk, sammenlignede med<noinclude><references/></noinclude> cip27az9f1swfwpcqf4od8rkr545f2w 104 107641 429648 2026-06-17T18:27:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||147}}</noinclude>VI. Aagaard om Herregaardene Jrup og Pland. 147 med den ferstes Efterretninger om den Sariffe Kong Gelders Begravelse (Lib. 3. fol. 23. a.) (k). I disse tre øye meener nu Forfatteren, at Hvir- vil, Buge og Fanning ligge begravne; og at Gunnestrand med den hos- liggende Bye har sit Navn af Gunholm, hvad enten han om Vinteren, eller naar han ikke var til Soes, har pleyet at opholde sig der, eller han efter Slaget i Sielland har taget sin Tilflugt derhen, og der endelig er blevet over- vundet, ligesom Hothersnæs er saa kaldet af Hother, som der søgte sin Til- flugt, da han flyede for Balder. Det andet Beviis for at denne Historie har tildraget sig i Jylland, tas ger Forfatteren af Overeensstemmelsen af nogle Hollandske Steders Navne med de næstliggende Byers; thi Hvirvil siges af Saro, at have været en Hollænder. Hordum og Skyum ligner Heerdam og Skiedam. Jisvad, en forbi Øland flydende Aae, stemmer overeens med Ysel, en Flod i Geldern. Jrup selv synes at have fit Navn af Floden Jr i Overyfel; ja, Øland mee- ner Forfatteren ogsaa vist at være Hollandsk, og anfører derpaa Hadriant Junii Ord: &quot;Ey sey Hollande wie gleichfals auch Seelandt eine Colonie der Gotländischen und Dännemarckischen Völcker; sintemahl die Dännemarcker und Normånner ihre Inseln Delandia und Zelandia in dem Sinu Codano ver ,, lassen, und dieselben nach ihren alten und verlassenen Vaterlandt Hollandt und Seelandt genennet,, samt Taciti Vidnesbyrd, at Bataverne ere en Colonie af Catterne, som han meener at være et Folk med Gotherne. &quot;1 &quot; &quot;1 Af disse to Argumenter troer Forfatteren, at Hvirvil har bygt eller eyet begge disse Gaarde, og at Fridlev efter hans Ded har besiddet dem, ja endog at han er begraven i en Høy uden for Jrup Port, som nu kaldes Davs, eller maaffee rettere Dyß. Heraf havde Justißraad Helverschov ladet op= grave en Jern-Kiedel, paa omtrent 250 Potter, hvilket synes at bekræfte, at Kong 22 (k) Alligevel var dog Kong Gelder efter Saro&#039;s egne Ord fol. 22. b. en Bundsfor. vandt af Kong other.<noinclude><references/></noinclude> 0c2hvl209t3vqqc7v5xqa41yf23t4lb 104 107642 429649 2026-06-17T18:27:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|148||}}</noinclude>148 VI. Aagaard omt Herregaardene Jrup og Øland. Kong Fridlev her haver holdet Huns og havt saa mange kiæmper i sin Gaard, at deres Maaltid kunde koges i denne saa store Kiedel. Den er overmaade tyk og stærk, enten at den deflosildigere skulde fortæres af Rust, eller at den for Eftertiden kunde være et Mindesmærke paa de Menneskers Styrke, som havde sat den paa Ilden, og taget den deraf igien. Men da de nordlige Folk paa den Lid endnu en forstode at støbe Jernet, falder Forfatteren paa den me- get urimelige Gisning, at det skulde være den Kiedel, som Julius Cæfar, da han ferte Krig i Gallien, efter nogles Beretning sendte sine Bundsforvandte de Danske. Endelig slutter Forfatteren sit lidet Skrift med en Lykønskning til Hel verskov, som Eyere af to mere end 1750 Aar gamle Herregaarde, og saa rar en Antiqvitet, som Kiedelen. Hans Ord ere disse: cc Vides igitur, No- bilisfime Helverfchovi! Tua optimi juris prædia effe ante mille feptingentos &gt;&gt; qvinqvagenta annos, Teque monumenti poffefforem effe, qvod celebrent ,, antiqvitatum ftudiofi, expetant Reges ipfi, admirentur pofteri, nec prædia &gt; tua fine Saxone, nec Saxonis relationem fine prædiis tuis illuftrari potuiffe.&quot; VII.<noinclude><references/></noinclude> k9t53umx59ifqlpx7cowm69ks5h3mhs 104 107643 429650 2026-06-17T18:27:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||149}}</noinclude>The VII. Underdanigste Relation om miin o og Frederich von Ahlefelds, da ordinaire Gesantere hos Churfyrsten af Brandenburg :c. vores Forretning udi den os begge anbefalede extra- ordinaire Ambassade udi Kongel. Majest. Cancelie efter vores Instructions Indhold, indleveret den 13 October 1659. Efter Salig Etahraad Langebeks Copie af Soffes Afskrift. fterat Hans Kongelige Majestats Naadigste Instruction og Befaling, at jeg mig strap til Churfyrsten af Brandenburg skulle forføye paa Ski- bet Trefoldighed var tilhænde kommen, haver jeg al muelig Fliid anvendt for at fortsætte strax min Reysse til det Sted, hvor Churfyrsten da var at antreffe; men formedelst contraire Vind og Mangel af Skiberom, som til Holsten vilde, blev jeg nogle Dages Tid opholdt, indtil Lieutenant Admiral Opdam om- sider resolverede med sin ganske underhavende Flode at gaae til Seyls, for at proviandere en Andeel Skibe, som allerede havde Mangel paa Øl, Brød og anden Fornødenhed, til Lybek; kom saa efter uogle Dages Lavering og Storm paa Femern udi Land: Derfra jeg mig strap igiennem Heiligen Haven, Lüt fenborg, Kiel, Eckelnvorde til Sleswig forfoyede med forneden Convoy, for 3 medelst (1) Otto Brags.<noinclude><references/></noinclude> 9zotp0bd5n3qm74o9fe6hucfw9j5guf 104 107644 429651 2026-06-17T18:27:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|150||}}</noinclude>VII. Ambaffade hos Churfyrsten medelst Beyenes Usikkerhed, anseende alle tre allierede Armeer vare fulb Marsch begreben til Pomern. Churfyrsten var faa Zimer for mig til forbe meldte Sleswig ankommen, og paa Slottet Gottorp logered; og eftersom Fre derich von Ahlefeldt, som med mig var anbefalet forbemeldte Ambassade hos Churfyrsten at forrette, hannem vedfuldte, haver vi begge det os med- givne Creditiv samme Aften over Præsiden Früherre Swerin ladet insinuere, som os derpaa lood vide, at Churfyrsten neste Dag efter heel tilig var refolvered vores Anbringende at ville høre og audient meddele; bleve saa om om Morgenen for Prædiken ved en Churfyrstelig Kammerjuncker Luderitz og udi hans Caroffe til Audiens ophentet paa Slotted, hvor da jeg Otto Kragh, præmisfis cu- rialibus, haus Churfyrstelig Durchlauchtighed efter medgiven Instructions Til- hold forebragte, at Hans Majestæt udi Betragtning af synderlig Fetterlig Af- fection, Frendskab, saa og for det gemene Beste, og i Henseende til det opret tede nærmere Forbund fandt sig forpligted Hans Churfyrstelig Durchlauchtighed ved os at forstendige og udførligen tilkiendegive, i huad Tilstand Hans Konge- lige Majestet sig nu befandt, saa og hvad Kongen i Frankerig, saavelsom begge Republiqverne, Engeland og de General Staters ndi Kiebenhaun væs rende og nylig ankomne Gesanter henstbemeldte Hans Majestæt tilsammen og hver for sig, haver forebragt, som derudi meest bestod, at de alle med yderste Alvor og Jver sogte efter den dennem af samtlige deris Principaler given Com- mission, ved alle dertil tienlige motiver Hans Kongelige Majestæt til particu liere Freds-Tractater med Kongen af Sverrig, og det uden nogen Ophold at overtale og persvadere, efter den af dennem tilsammen allerede herom i den Haag giorde Opsatz og Project. Parlamentet udi Engeland à parte lod ved forbemeldte sine Gefanter tilkiendegive den rette Aarsag, hvorfore de sig med saa stor Seemagt til Sundet havde begivet, at være denne, at Staterne sig først med saadan anseelig Flode til Hans Majestats Assistent havde indfunden, da de dog allene til 6000 Mand at levere og underholde vare obligerede, viste vel<noinclude><references/></noinclude> 51do7vch4pp28d2wbxrccw9xne9so08 104 107645 429652 2026-06-17T18:27:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||151}}</noinclude>of Brandenborg 1659. I vel de uden Betaling eller Forsikring det ikke fulde have giort, kunde derfor ingenlunde tilstæde, at Staterne derved nogen Fordeel skulde tilvore; de Sta- tiffe, Gesannter, nagtet de noffom seer, hvor farligt det er at lade Handelen udi Østersøen udi Kongen af Sverrigs Discretion, har for sig vitlefftigen des monstreret baade Hans Majestæt og dennem skadeligt at være, om det imellem Engeland og de foreenede Provinzer skulde komme til Ruptur, som vist var at befrygte, dersom de continuerede i at assistere Hans Majestat, anseende de hos sig selv derved skulde faae saa meget at bestille, at De Hans Majestat al Hielp nedtes til at unddrage, og vare derfore refolverede quovis modo at evitere al Aarsage og Anledning dertil, som deres etat høyst prejudicerlig, forsikkrer derfor, at de uden Republiqvens af Engeland Confens og Billie, hannem in- gen videre assistent agter at giere; de formeener sig og, naar de de 6000 Mand, som de efter oprettede pacta fyldige ere, have leveret til ingen videre Assistenz at være forbunden. Begge Republiquers miniftri erklære sig rundt ud til- sammen ingen videre Hinder eller Turbation, som denne Krig imellem begge nordiske Konger medfører, at kunne taale udi deres Undersaatters Handel.og Trafic udi sterseen, en heller saa kostbare Floder andre til Tieneste at kunne eller ville underholde, mindre paa nye udrede; finge derfor inden forestaaende Vinter at bringe disse nordiske Kongeriger udi Fred og Eenighed; skulde og no= gen af begge interesserede Konger imod Billighed, og det som i den Haag slut- tet er, at opiniarrere, vare de begge refolverede at være den imod og med sam- led Magt til fredelige Tanker at bringe. Hans Kongelige Majestæt havde vel naadigst resolveret at lade forsøge Landgang, og at attaquere paa Fyen og an dre Der, som Fienden udi sin Gevalt haver, og til den Ende med største Meye og Bekostning fornødne Fartøye tilveyebragt, og tienlige, ordres ladet uddele; men saadan beynodig og magtpaaliggende deffein er hindret og tilintetgiort ved den Nystediske besluttede Stillstand, og den ulykkelige fiendlige Erobring af de Orlog Skibe endeel Hans Majestæt og endeel de foreenede Nederländiske Stater tilhørige,<noinclude><references/></noinclude> 86uq78nyw2rvvwvxifrpg259cjjzrue 104 107646 429653 2026-06-17T18:27:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|152||}}</noinclude>VII. Ambassade hos Churfyrsten tilhørige, som efter Beretning vare sendt til Aalborg efter Fartsyèrne, og Fienden sig underveys haver bemagtiget; huormed den dyrebare Sommers Tid til Action imod Fienden tienlig, faavel som den paa Fartøyer anvendte store Moye og Bekostning unyttelig er spildt og bortgangen; og det som Hans Ma- jestats Sager sætter i sletteste Tilstand, er at Residenz-Staden Kiebenhavn, hvor af Scepter og Crone nu dependerer, er lidet bequem effter et heelt Aars uformodentlig Beleyring og blocade, uden fremmed Hielp, denne tilstundende Binters Besverlighed og attaquer at udholde og imodstaae, helst efterdi den med Proviant, hved og anden Fornedenhed slet er forfeet: Hans Majestæts egne faae Skibe, som med Besserlighed udi en saa lang Tid beleyret Bye ud- redes og underholdes, ere ikke baltant allene, uden den Statiske Flodes Cooperation at holde Søen og Farten did sikker og frii. Huis Boeskab og Penge udi Byen fandtes, er til Garnisonen og for Levnets-Midler meest udgi- ven, og&#039;ingen Handel eller Næring er, huorved Penge igien kan indbringes, faa det Indvaanerne tungt og besværligt falder baade selv deres Bagt at for: rette, og Garnisonen dertil at underholde. Herforuden ere 32 Hollandske Compagnier derudi Garnisonen, om huis Troeskab man sig lidet kunde for- sikre, dersom Staterne, som de truer, ifald Hans Kongelige Majestæt til det Haagiske Project sig ikke bequemmer, skulde resolvere sig til at vilde fiendtlig imod Høystbemeldte Hans Majestæt agere: Fienderne derforuden siden han sig Festningen Nachskou hayer bemægtiget drager fra alle Steder sit Folk sammen i Sielland for at beængste destomeer Byen Kiebenhavn. Dette altsammen has ver Hans Kongelige Majestet for Hans Churfyrstelig Durchlauchtighed saa ud- ferligen villet lade deducere og til gemyt føre, med Fetterlig Begiering og til- forsigt, Hans Churfyrstelig Durchlauchtighed sig udførligen ville forklare og udlade, paa huad maade og maneer han formeener fællis velfærdt og interesse i denne meget besværlige Conjunctur af Sagen beft at kunne conserveres og udi agt tages. Hans Kongelige Majestet er ikke ubekiendt, men haver det med<noinclude><references/></noinclude> b4zpnou38afcvn3chti9ytmokaqyy8u 104 107647 429654 2026-06-17T18:27:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||153}}</noinclude>af Brandenborg 1659. med sin og stue Undersaatters største Skade noksom fornummen og erfaret, huad Sikkerhed der er ved particuliertractater med Cronen Suerrige, derfore inter høyere enfede, end at Middel maatte foretages og optenckes, huor ved Byen Kiebenhaun tilborligen kunde forsikkres med proviant og anden Fornø denhed forsees, Hans Kongl. Majestet i denne Hans slette Tilstand med vigueur undsettis og byspringis, saa han fra sine Fienders oppresfion funde reddes, og tillige med andre heye allierede naa, og erlange een algemeen sik- fer redelig og bestandig fred, er og fuldkommen refolvered, naar allene her til Forslag og apparens viises, fine confilia derhen at rette, og ingenlunde at tage imod det, som hannem af Kongen i Frankerig og de 2de Republiquers Ge- sauter, paa en saa haard, ubrugelig, og iblant Konger og Souverains uhert Maneer vil paatrenges; Hans Kongelige Majestet vores allernaadigste Herre og Konning erindrer sig og derfor billigen, hund den nærmere sluttede Alliance med hans Churfyrstelig Durcht: i saadan Fald udkræver, haver derfore sig til ingen tractat villet forstaae førend hans Churfyrstelig Durcht: derom var givet tilborlig notification, og hans minde dertil erfordred. Ifald og mediatores, af huis resolutioner, nest Gud, fellis velfært finnes at henge, som hidindtil der ved perfifterer, og paa particuliere tractater trenger, begierer højstbemelte Hans Majestet, at Hans Churfürstl. Durcht: enten een af fiine miniftris uden ophold med tilbørlig fuldmagt forfeet ville frikke og forordne, som hans interesse ved disse foreslagne tractater (om forbemelte Frankoffe og begge Republiquernes abgesanter uopherligen driver derpaa, og man lettelig maatte blive ned til at acceptere uden andre Middel til badre udslag vides) kunde udi agt tage eller og sig udlade og erklære, paa huad maade han derudi begierer at indsluttes. Udi betenkning og (da) man ikke uden aarfag fufpicerer, at Kongen af Suerrig ffal foge ophold og Leilighed til at vinde tiid og evitere tractater, saa begge Repu bliquerne, efter deris gesanters Beretning og forsikring, derfore skulde foraar- sages imod hannem med andre Hans Majestets allieredes Hielp fiendtlig at 11 agere,<noinclude><references/></noinclude> 825hs1juj9t5juk4m9xra17gr0qxs87 104 107648 429655 2026-06-17T18:27:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|154||}}</noinclude>VII. Ambassade hos Churfyrsten agere, da begieres Hans Churfyrfil: Durcht: ville lade in omnem eventum være udi god Beredskab af sine og de allieredes Armeer saadan Assistenz, som Dertil kunne behøves og begieris, med forsikring hans Kongt: Majestet ffal, saa viide mueligt og Tiiden tilstæder, fig Hans Churf: Durchl: interesse lade være angelegen, enffende at Gud allermægtigste udi alting ville give de beste Raad og good Udgang. Hvorpaa Churfyrsten ved Ober-Præsident Schwerin, som allene med ober-Commissario Plato ved audienzen var tilstæde, lood suare, at Hans Kongl. Majestat venligen og fetterligen betakkedes for given Communication, af huis den Frankofiske og begge Republiquers udi Kiebenhavn værende Ge fanter havde forebragt, saavelsom andet fellis interesse angaaende; vilde ved alle muelige midler sig lade være angelegen saadan Hans Majestets fornummene affection at confervere, og med liige finceritet ndi alle forefaldende occafioner at begegne, men eftersom vores propofition var af den vigtighed at derpaa uden Communication med de allieredes tilstedeværende Generals-Personer, som alle endnu ikke vare ankomne, saasnart ej kunde suares, begieredes vi noget ophold ikke vilde lade os mißfaldes saasnart mueligt skulde her over blive deliberered, og os siden resolution meddelis, som vores underdanigste skrivelse til eders Majestet de dato Gottorp den 27 Aug: og berhos findes fub litera A. ud- viißer (m). Vi forbleve paa Slottet effter Begiering til Prædiken og Tafel. Den 22 de besøgte Felt-Marskalk Montecuculi os, da vi hannem iblant andet og gav nogen ouverture af det som forbemeldte Kongl. Majestet af Franz Ferigs og begge Republiquernes gesanter i Kiobenhaun, particuliere Freds- Tractater med Suerrig angaaende, havde proponered og negotiered, hvorpaa hand sig ikke synderlig vilde udlade, sagde alleene at han til Krigsraad og com munication paa Slotted var fordred, tuivlede ikke paa at jo derom iblant andet blev consultered. Samme (m) Saavel dette, som alle andre Bilager, feller.<noinclude><references/></noinclude> 3e2abiyo54k5j9ttg8gjn2crl6tmf53 104 107649 429656 2026-06-17T18:27:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||155}}</noinclude>af Brandenborg 1659. Samme Dag Efftermiddag besøgte vi præsident Schwerin, som paa Slotted logerede og recommanderede vores anbringende til Suar og good Res solution, anseende periculum var in mora, i det af mediatoribus med stoor Iver blev dreven paa cen hastig Erklæring til particuliere tractater, som de ins den forestaaende Vinter vilde have til Ende, og var heyt at befrygte Staterne iffe alleeniste os ingen videre Hielp skulde giere, men endogsaa hindre ald til- ferßel til Kiebenhaun, som de allerede truede med, om Hans Majestet deres Begiering og det Haagiske Projekt gandske udslog; hvorved Kiebenhaun set- tes udi ejenfiunlig fare, paa dens Conservation dog Chur Fyrsten og de andre allierede højeste Magt var liggende; thi skulde Kongen af Suerrig blive Me ster af Byen, som af Cronen nu fast allene var beholden, kunde han siden uden besuering nage den begierte Dominat udi Øster-Seen, inquietere efter egen villie alle angrenzende, fine conquetter fortsatte og uden Besuering snart recuperere huis hannem udi Pomern kunde være fratagen; dersom Hans Ma- jestet føjede Tiden (n) kunde muelig begge Republiquerne bringes paa vores fide, og des imidlertid een eller anden tienlig Forandring indfalde; Hans Ma jestet havde hidindtil beviist stoor Kongl. Standfastighed, og udi sine Lande af Fienden, saa vel som de allierede draget Krigs Lasten; skulde nu Hans Maje ftet giøre sig begge Republiquerne til Fiender, var ingen Haab til nogen Red- ning, thi man noksom haver seet, at de allierede uden Flode og Seemagt ringe progreff imod Fienden kand giøre. Baron Schwerin suarede, at over vores proposition udi Raadet allerede var bleven beraadslaget, og at han forhaabede os Morgen noget fuar sfulde gives; erindrede derhos om nogen Forandring udi titulen nu brugelig imellem Hans Majestet og Churfyrsten; hvorom allerede med Friderich von Alefeldt var handled, med Begiering at vide, om det kunde komme til no gen Endskab, ei tuivlende Hans Majestet jo Churfyrsten det skulde ville give, 11 2 som (n) bør vel læses, føyedes herudi.<noinclude><references/></noinclude> b09jf079fqyw9cun5xkl3zb2cu084w7 104 107650 429657 2026-06-17T18:28:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|156||}}</noinclude>VII. Ambaffade hos Churfürsten som hannem af Kongen af Suerrig allerede var forundt: berettede derhos, at samtlige allierede vare tilfinds at ville begiere af de tilstedeværende Holstein-got- torffske Gesanter, at Walter Commandanten udi Tenningen, som suspect og Kongl: Suense pensionarius maatte afskaffes og en anden af Landet der igien i hans sted forordnes, begierede at vi udi Hans Majestets naun det med dennent og giøre vilde: Huorpaa vi suarede, os her til ikke at være instruered, en heller tilvisse at vide, i huad Terminis Hans Majestet ikke skulde mishage at forbe= meldte begiering skede, efftersom alle allierede og Hans Majestet for andre Magt var paaliggende at Tenningen kom ikke i Svenskens gevalt. Om Titu lernes Forandring lovede vi inden vores afskeed videre at ville conferere. Samme Dag slikkede den Tartariske hos Churfyrsten værende gesanter en hvid Hest, som siuntes dog ikke af synderlig værd, til mig ved en Tolk med Begiering jeg den vilde annamme, og Hans Majestet med overbringe. Han var befaled den selv Hans Majestet paa sin Herres og Chams veigne at præ= sentere, men forhindred ved Krigen, vandet og anden Vejenes ulejlighed kunde nu ikke overkomme. Jeg lood annamme Hesten, og den siden Fride. rich von Alefeldt levere, som den i Forvaring hos sig haver indtil den sikker kand overskikkes. Den 23 de gave vi Felt Marskalk Montecuculi en visite om Mor- genen, da han iblandt andet lood sig merke, at man hos dennem havde stoor Forhaabning, det begyndte opløb i Engeland skulde bringe nogen gaunlig Fore andring til Hans Majestets Tieniste, saa og at af Staterne nu var tagen Ne solution, efter indkommen beretning, at de deris flode ville lade bruge til at gaae offenfive imod Suerrig. Efter Middag kom Frieherre Schwerint og General Commissarius Plato til os i vores Logement, og bragte os suar paa vores til Churfyrsten mundtlig giorde proposition, saadan som vi den Eders Kongl: Majestet fub dato Rendesborg den 24 Aug: underdanigst haver tilskikket, og her neden une Der<noinclude><references/></noinclude> tjrj5xcr1ll8djwx1qqjv4q9jxb2v00 104 107651 429658 2026-06-17T18:28:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||157}}</noinclude>af Brandenborg 1659. der fub Lit. B. findes anført, den de skriftlig medbragte og saa langsom af Papiiret oplæfte, at vi den ord fra ord kunde concipere og fatte; huorpaa vi svarede det som i vores poft fcripto af forbemelte dato fub Lit. B. herneden fin- des, med Begiering at os fuldkomnere og mere cathegorisk suar maatte gives. De lovede Churfyrsten herom at ville giere underdanig Relation og Suaret om vi viidere vilde medfølge at befordre, thi det var refolvered neste Dag god tid med Armeen at opbryde, og Marschen videre at fortsette. Vi replicerede, at Hans Majestet billigen og med al rette bør højligen at beremmes for fin store standhafftighed, vi kiender Guds synderlige og øjensynlige Hielp; tuivler og iffe paa han jo Hans Majestets retferdige Sag og vaaben hereffter naadeligen ffal velsigne, og alting vel udføre, desimidlertid faar man dog giøre sit dertil, og Kiebenhauns Forsikring lade sig være angelegen, førdte dennem derforuden til Gemyt at endnu intet vist facit kunde gieres paa nogen god effect af de i En- geland begyndte troubler, eller af den i Holland formeentlig tagne Resolution, faa lenge deris Gesannter med forige iver i Kiebenhaun negotierer og pousserer paa particulier tractater og Provingerne iffe herom indbyrðis ere enige, men 3de derimod, saa at det er lige got enten Refolutionen er for eller imod os, thi huad herudi giores Fal, faar ligesaavel som Krigs Denuntiation, fee unanimiter og med famled raad og stemme. De mange Stilstande med Cron Suerrig, fom prolongeris Tiid efter anden udvißer noksom at de Suenske ere affectionerede, der prævalerer og fand obtinere huad dennem lyster, anseende at Hans Majestet ved forbemelte Stifftande ureparerlig Skade og prejudis er tilføjed og endnu dagligen tilføyes, og vel mueligt forbemeldte Engliske troubler Udi Pomern ligesaasnart kunde være os i denne Tiid skadelige som gaunlige. fiuntes vel Kongen af Sverrig allene skal søge at gaa defenfive og Festningerne der besette, men allene i Danmark offenfive, udi Forhaabning om han der funde have nogen fucceff med tiden at kunde faae resten igien. Denne expedi tion udi forbemelte Pomern er af alle allierede, ligesaa vel som af Hans Ma- 11 3 jestet<noinclude><references/></noinclude> m7uusq8jyx4fzhnktli5sk8g99pp678 104 107652 429659 2026-06-17T18:28:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|158||}}</noinclude>VII. Ambaffade hos Churfyrsten jestet begiert, de allierte armeer kunne ej heller lengere udi Hans Majestets Lande subsistere, men fik andensteds at henføres; var og at ønske at man før og iffe faa fildig paa aaret dermed havde begyndt, helst efterdi man her imod Fienden ikke saa stor force behøvede. Fra Hans Majestets Lande, som for- bemelte allierede Armeer nu qviterer, kand ingen proviant til Kiebenhaun, som foregives, henbringes, thi de saa ere medtagne, at Indvaanerne selv fattes Lev- nets Midler. Paa huad maneer Churfyrsten siin interesse ved foreslagne tracta- ter vil lade i agt tage, stiller Hans Kongl: Majestet til hans egen fornuftige Efftertanke, og vil hannem intet herudi foreskrive, men kunde ikke forbigaa for for indførte Aarsagers Skyld, at notificere hvad for haande var: Hans Majes ftet haver nofsom hidindtil beviist, at han heller inclinerede til generale end til particuliere tractater, og større Sikkerhed derhos befandt, er og endnu udi famme Mening, mens nedtes imod sin villie at cedere Tiden og føje mediato- rum Begiering, takker ellers at Churfyrsten sig saa vel haver erklæred paa vo- res Ansøgning og vil af alle allierede en andeel Folk efterlade, begierer allene at saadant en antal Folk her maa blive at maa derved kunde være Fienden Ba stant, og noget Hovedsagelig imod hannem foretage; i færdelished meer Fod- folk, som mest tienlig at bruge paa Derne, om begge Republiquerne, som haabes, kunde bringes til at agere imod Sverrig, Formoder og forbemelte Folk befales at staae under Hans Majestets eller hans generalers Commando, og til den Ende at os Copic af den ordre, som Generalmajor Quast gives, maa meddelis; Den begierte forsikring om forbemelte Folks underholdning og at det sikker igien skal leveres, saa viit ikke ved timelig Død eller i occafion imod Fienden afgaar er man erbedig at give. Den 25 de lood Churfyrsten ved Cammerraad Samnit i Nendes- borg klage og tilkiendegive, at Generalmajor Trampes Regiment, som i den forbemelte Samnitz i Kiebenhaun af Hans Majestet givne Resolution var loved og beordred at følge de allierede til Pomern, befandtes lidet over<noinclude><references/></noinclude> n2d0ijmi2brigdhx24nym1x136ckk4o 104 107653 429660 2026-06-17T18:28:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||159}}</noinclude>af Brandenborg 1659. 100 Heste sterk, og at det ikke var i saadan stand, at det strap kunde felge, begierte derfor at oberste Braun eller en anden som var sterkere paa Folk, maatte i Trampes Sted med commanderis: vi lovede, at vi os om Negi- menternes Tilstand videre vilde erkyndige, og med Felt Marskalk Eberstein, som tilstæde var, herom conferere, som og skede; og paa det Churfyrsten kunde giores nogen Fornøyelse, efftersom hand haardt derpaa trengte, det og udi Kiobenhaun loved var, blev paa Hans Majestets naadigste Behag forbe melte Obr: Braun beordred at folge de allierede; Eftersom Commissarierne af Riget og Holstein med Felt Marskalken vare tilstæde og af os begiert blev ot vores mening dennem vilde vide lade, huorledes hereffter Landene og Soldates- quen best kunde ved magt blive og i agt tages, blev en interims Anordning af os samtligen giort om Hans Majestets saavelsom de allierede effterladte Folks Forflegning og Campering, samt Friderichsoddes besetning og deslige: I sær deleshed bieve Commissarierne erindrede, at de hereffter de allierede ingen vi Dere anvisning eller disposition over Quartererne skulde være gestendig, men selv efter Billighed giere uddeeling, dog tilbørlig omsorg drage, at enhuer fie det hannem efter ordinanzen tilkom; og paa det da med de allieredes General Commissarier om alting desto bedre kunde forenes, blev derom med dennem Holden Conferenzz af Heystbemelte Hans Majestets Commissarier: Forbemelte Keißerlige og Brandenburgiske Betiente stode haart paa at ville beholde Eider- stedt til Churfyrstens Tafel, saa og at have for Folket som udmarscherer, Un- derholdning for September Maaned; Erbede sig og for det Folk, som tilbage blev, at ville i en Summ accordere og det paa 5000, Volakkerne undtagen, anseende paa vores side protestered blev, Regimenterne ikke at være faa sterke som var angivet, blev af os soared, at man vilde forflege det som her fandtes og kunde giere Zieniste, var ellers ubilligt og imod giorte alliance at Churfyrs sten Eiderstedt for sig skulde beholde, eller noget fordres til de Regimenter som bortginge for en Maaned, som endnu ikke var begyndtz man havde aarsag fig<noinclude><references/></noinclude> j26kfm1ftdsgxb4uazxglu2y2le60lh 104 107654 429661 2026-06-17T18:28:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|160||}}</noinclude>VII. Ambaffade hos Churfyrsten sig derover med Billighed at besuærge at endeel allerede forbemelte Maaned con- tribution havde oppebaaren, blev ellers loved at imellem vores og de allieredes Folk skulde holdes durchgaaende Liighed. Samme dag blev os Copie af den ordre tilstilled, som General-Ma- jor Quast med de allieredes Regimenter effterlades, given var; udi hvilken vi fandt forneden at erindre og begiere at forbemelte General Major maatte be= fales at lade sig bruge med sine underhavende Regimenter til Lands og vands, hvor Hans Majestets tieniste det kunde udkræve, og ikke til Holsten og Jyllands Conservation allene, som ordren medbragte, saa og at staae under den generals Commando som Hans Majestet naadigst skulde got befinde, og ikke under Ebersteins allene, som ved Svaghed, dedelig tilfald og i andre maader kunde hindres, og det vilde blive besværligt i saadant tilfald at hente nye ordre fra Pomern, Huilket vi og hos Præsident Schwerin der han os til Kielling- husen den 28de Aug: i vores Quarterer besøgte, anbragte; Han lovede strap at ordren skulde forandres og ligesom vi begiecte opfettes, faa tilig Krigs Se cretereren kom tilstede. Vi gave dennem og at forstaae at et og andet vider ligt, som af Hertuginden af Gottorp ved gesanter sogtes, os var kommen for Dren; forhaabedis ikke, at noget Hans Majestet i sine vel herbragte juribus prejudicerligt samtykt: Han giorde os Forsikring, at om noget saadant fore- bragtes, skulde det ikke os allene notificeris, men endogsaa Hans Majestets interesse tilbørligen i agt tages, Huor om vi Hans Kongl: Majestet viitløftigere fra Kiellinghusen under dato den 28de underdanigst haver forstendiget; det og hoßfejede zde Copier fub Lit: C: videre udviißer, lode her saa vel som til Rens desborg og Hohenveſtehde erindre om den os tilsagde endelige Resolution. Mar skalken lood imod os undskylde, at vi ikke som ellers brugeligt og maneerligt er, paa 3 Dages tiid bleve defrayerede, begierte det ikke ilde maatte optages men tidens nleilighed, nu Churfyrsten med den hele armee var i Marsch begres ben, tilskrives. Dent<noinclude><references/></noinclude> ewimiw10kyho177hp37zqd54f6hgwtd 104 107655 429662 2026-06-17T18:28:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||161}}</noinclude>af Brandenborg 1659. Den 29de lood Schwerin os vide, at han sig med Fliid havde er- kyndiged om de Gottorpske Gefanters anbringende, og befundet intet Hans Majestet præjudicerligt at være enten begiert eller slutted: Meer Fodfolk som vi havde begieret kunde ikke efterlades, thi de allierede vare ikke selv ret sterke derpaa; fra Pomern kunde altiid meer folge og hidskikkes om behov giordes. Den 30 vare vi selv igien hos Churfyrsten, da om adskilligt vitloftig blev discurrered; I særdelished lood han sig forstaa, at han ingen hos sig havde, som han udi Danmark ved forestaaende Tractater kunde bruge, havde begiert af Kongen i Pohlen at Czerniecki med sin Armee maatte beordres at gaa til Pomerellen, paa det de Keyßerlige og hans trouper desto bedre i Po- mern kunde subsistere, Roste Zufa for god ordre han holdt, klagede over at til Wien intet ordentlig Naad Holdtes; Deu Keyßerlige armee ilde at være fors feet med Hoye officerer, Montecuculi ikke alleting allene at kunne forrette, Felt-Marskalk Lieutenant Spork ingen ordre (o) at holde; Generalmajor Gortz at være meer bigot end Soldat, var ellers ilde tilfreds med Monte- cuculi selv at han til Oldensloe sit quarteer havde taget, da Byen dog de Churfyrstelige var assigneret og Churfyrsten i Person altiid udi Landsbyer og de sletteste Quarterer logered, Montecuculi selv havde og tilforn giort store diffi- culteter i at forunde Churfyrsten for sig og sin Hofstat quarteer paa Gottorp og Schleswig, fordi det til den Keyßerlige general-stat var assignered, frikkede Ober Commissarium Plato til at lade derom med Montecuculi expoftulere. Churfyrsten begierede nu saavel som nogle gange tilforn, da vi hos hannem til Tafel haver været, at vi hos Hans Kongelig Majestet vilde søge og bearbeyde at nogen af hans Majestet til Herzogerne af Lüneborg, Zell og Has nover maatte skickes udi Forhaabning, at de nu skulde være at bringe til andre Tanker og fra det Suenske Parti, som de hidindtil haver været tilgedaen, huorom (o) uden Tvivl, Orden. *<noinclude><references/></noinclude> eh1k2fzs6b5s6cnnx64zuwqr8q76lfm 104 107656 429663 2026-06-17T18:28:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|162||}}</noinclude>VII. Ambassade hos Churfyrsten huorom han selv til dennem bevegeligen havde skrevet, vi besøgte og samme Dag Schwerin, som lood sig merke, at det vilde blive vanskeligt og beten- keligt for Churfyrsten nogen at skikke til Kisbenhavn af Frygt at Pohlen derved maatte gives jalousie, lovede ellers at ville befordre vores expedition, rosede at han udi Jylland og Fyen ikke havde fundet saa stoor aversion og animositet imod de Reformerte, som udi Churfyrstens eget land Preussen, huor Stænderne hannem havde vegret at lade holde Liigprædiken over Hane egen Hr. Fader, ferend derom hos Kongen af Polen blev befalning tilvejebragt; Haabedes Hans Kongl. Majestet Churfyrsten skulde gratificere, og om begiert blev, de refor merte liberum exercitium religionis i Kiebenhaun beuilge. Den 1ste Sept: kom forbemeldte frii Herre Schwerin og general Commissarius Plato til os i vores Quarteer i Eifgen og bragte os Churfyr- stens endelige Resolution, den de og som tilforn skriftlig hos sig havde, og os faa langsom forelæste at vi den kunde skriftlig fatte, huilken her hos findes fub Lit: D: ligesom vi den Eders Kongl. Majestet fra forbemelte Eikgen tilforn underdanigst haver tilskikked, undskyldte og, at de os ingen foræring gave, dermed at intet der bekommes kunde, vilde den dog effter skiffe, Forfikkrede os ellers om Churfyrstens intention til Hans Majestets Tieniste og undsetning i alle forefaldende occafioner. Lode os ogsaa derhos vide at Churfyrsten stoor miß- hag havde udi Czernieckis og Volakkernis haarde procedurer og insolentier, som vi os over besuergede, viiste os Copier af adskillige skarpe Breve og Or dres som Churfyrsten hannem derover haver tilskrevet: Klagede at vi ingen Communication deraf havde givet, at Hans Majestet Tractaterne havde sam- tykt og dertil Commiffarier nominered, som de good Efterretning om anden steds fra havde, vi undskyldte os og forsikkrede at os intet herom var bevist eller tilskrevet videre end de os nu berettede: var dog i den fulde Mening at Hans Majestet af Mediatoribus dertil var forcered, forhaabede nok at Hans Majestet ved dertil givne Consens skulde drage og vinde begge Republiquerne paa siin side,<noinclude><references/></noinclude> g8ejytqqhjwxownufqnmptpxshb9rrk 104 107657 429664 2026-06-17T18:28:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||163}}</noinclude>eto add af Brandenborg 1659. side, helst nu man fornam at Kongen af Suerrig ilde tracterede og begegnede begges gesanter, samt al handling og det Hagiske Projekt pure udslaget. Wi erindrede derhos at det som til Berlin først, og siden her var passered med Dithlev von Alefeldt, Sr. Henrich Rantou og Friderich von Ale- feldt og nu os, at Churfyrsten selv nu havde taget overhaanden over Hans Majestets gefanter, imod det som andensteds brugeligt er, ikke skulde præjudi- cere Hans Majestet, dersom andre Kongelige Gesandtere heri blev cederet og befandtes anderledis at tracteris. Man havde og taget i billig Consideration, at Churfyrsten i egen Person med saa anselig en armee var kommen Hans Majestet til undsetning og i Hans Majestets Lande sig befandt. Schwerin suarede herpaa, at man Hans Majestet in hoc paffu in- tet vilde anmode, som jo andre og skede: De Lombres Kongelig Franzoffe, den Polske, den Ungerske gesannter, haver allerede i lige Tilfælde cederet Chur fyrsten. Chur Pfalz havde til saadan Forandring givet anledning, i det hand imod forige Brug haver difficulteret i at cedere Eleétorum, som for han nem session havde, Gesanter. Samme tid blev og aftalt og paa Hans Majestets veigne vedtagen at Hans Majestet hereffter i Steden for hochgebohrner og Ewr: Lbd: vilde give Churfyrsten Titul af Durchleuchtiger og Durchleugtick: und Löd: og Chur- fyrsten igien Hans Majestet i steden for Durchleuchtiger, Ewr: Kön: Würde und Ld: Durchleuchtigster, Grossmächtiger og Ewr: Mtet: tige- som med Kongen af Suerrig tilforn er forafskedet, og blev dermed i vores re- creditiv giort Begyndelße. Samme Formiddag bleve vi udi Churfyrstens carosse ved forige Cam- mer Junker Luderitz hendt til Churfyrsten, hvor vi da toge tilbørlig afsked og ønskede hannem Lykke til forehavende expedition og good success imod felles Fien der; Churfyrsten suarede selv og giorde største Erbydelse af bestandig devotion X 2 Hos imod Hans Majestet: vi bleve og til Zafel.<noinclude><references/></noinclude> oe5b5a4iln2j1kax2522xczuvzrq4aq 104 107658 429665 2026-06-17T18:28:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|164||}}</noinclude>164 VII. Ambassade hos Churfyrsten af Brandenborg 1659. Hos Schwerin toge vi og siden afskeed, og besværgede os derhos, at vi da paa Tiimen havde fornummet, at forige Hertug af Gottorp havde udi sit testament indsat Kongen af Sverrig til des efterladte unge Herskabs overfors myndere, hvorved Zenningen lettelig kunde komme udi Suenske Hænder. Bes gierte derhos at Gottorp, Tunder Huus, og Apenrade Slot af Hans Majes stets Folk maatte besettes, nu de allierede Landet quiterede. Han lovede herom at ville strap tale med Churfyrsten og os suar herpaa bringe, som og skede, nemlig at om det første skulde strap skrives til Hertuginden af Gottorp, og det Gottorpiske Raad, paa det vished kunde indhentes og saadant fraraades, der= hos paa ny repeteris forrige Erindring om Commandanten Walter og derpaa Suar begieres. De begierte Festninger skulde Hans Majestet, naar de al deres Magt bortførte, om behov giordes, til Forsikkring indrømmes. Huor om vi og udførligere Eders Majestet fra Hamborg den 3die September under- danigst haver avisered, med mere, som følgende Copie fub lit: E: viidere forklarer. Paa det og man desto bedre kunde conservere de høje officerer udi good devotion til Eders Majestets Tieniste, toog jeg allene afsked af Czerniecki paa Wandisbeck, der han med sin armee udmarcherede, anseende at Fride- rich von Alefeldt allerede til Glückstadt var henreißt, men tillige med hannem af Feltzengmeister Dorffling til Eifgen udi Churfyrstens Hoved quarteer: og efterdi Felt Marsalf Montecuculi da med den Keißerlige armee fra den Brandenburgiske var 1 Miil logered, toge vi skriftlig afskeed af hannem, som følgende vores brev til hannem, og hans Suar derpaa fub Lit: F: og H: videre udvißer. Formoder Hans Kongelige Majestet sig denne vores underdanigste vel- meente Forretning naadigst lader befalde, som giort af Hans underdanigste tropligtige D. Krag. VIII.<noinclude><references/></noinclude> nan0pnps8yw8k515eqoy1pawhgxagnc 104 107659 429666 2026-06-17T18:28:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||165}}</noinclude>VIII. S: Jacob Ullfelds Beretning om den Legation, hannem betrod vaar aff Kongl. Maj. Friderich II. udi Rydsland. Efter Salig Conferenßraad Klevenfelds Udskrift af Originalen i det Työske Cancellies Archiv. Haderlig og hoylærdt mand M. Hans Langh, Lector udi Odense till troer hende. fftersom vi beskyldis udi Rydzland at skulle haffve handled med Ghrot førsten imod voriß Instrup, dertill svares saaledis, at vi udj ingen maade vide os at haffve handlet imod voris Instrup, thi at Keißeren oc Grot- fersten alle Rydzen haffuer strap i begyndelßen udßlaget hves som aff hannem os vare befalet at begiere effter voris Jnstruris liudelße, som vaar en Evig Fred oc det gamle forbund at fornye, for denne aarsagen, at vi icke kunde eller vilde bevilge at Kongl. Maj. kunde giøre hannem undsetning imod ßine Fiender. Med hund fliid vi allting effter voris instruction haffner foregifuet, saa intet er bleffoet fortaut aff det, som os haffuer verred befalet at giffve till Kiende er aff voris Protocoll at ßee, dißligeste aff det skrifftlige svar som os er giffven aff Ghrottførsten paa hvis vi effter woris Instruction vaar paa Kongl. Majestes vegne begierendis. 3 Men<noinclude><references/></noinclude> iuleg54mqt7qhea6lxq1f175nzd8lct 104 107660 429667 2026-06-17T18:28:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|166||}}</noinclude>Jacob Ulfelds Ambassade Men att vi icke hos hannem Kunde Erlange hvis som vi paa Kongl. Maj. Veyne vaar begierendiß, haffver icke verret vor skyld, thi saa lidet som de Ryker her nu er i Riget Kunde noget bekomme aff Kongl. Maj. uden hvis hans Naade vilde dennem unde, saa lidet kunde vi tage udi Rydhland mere end hvis som Grotførsten vilde os unde oc bevilge. Der saa var en handel ud- flagen imod Kongl. Maj. till Forsiun (apparence) och Muscoviten sig mod os ingenlunde vilde udj nogen ævig fred indlade eller och det gandske forbund op- rette, hvad vi forundede og giorde af Dennem; da vaar vi strap fra voris In- struction oc kunde Intet viidere effter den handle, effterdj det var derhen dirige- ret at den gamle Forbund skulle igien oprettis, hvilket icke maatte ffee, Batte de da tvende Kaar for oß, af hvilke vi Een skulle novelge. Enten skulle vi annamme oc antage 15 Aars fred, som de os tilbød, Eller oc en offentlig Krig Kongl. Maj: oc Rigett hiemføre. Her vare vi nu foraarsagede os til at betencke, hvad Kongl: Maj. och Riget Kunde verre gauffnligst aff tvende wilkor at antage Effterdj vj vaar udj de Land, hvor der icke kunde ßendis at hente af Kgl: Maj: nogen Resolution. Item Grottførsten lod oß sige, at vi den Dag skulle giffve ham et endeligt Svar oc Beskeden, hand vilde icke lenger vere opholden, Hans Majestet var med andre victige Sager besverett saa det icke stod i mine hender tiden at for: lenge, saa ginge vi tillsammen den Leilighed offverveyendis oc betrachtendiß, oc famptligen betenchte, at dersom vi al handelen skulle undsla oc en offentlig Krig antage, da hafde hand strax med fit Krigsfolck som laa paa grenserne til Rede, med hvilke hand haffde strax (effterdi vi haffde fanget Affifeed) Intaget offver Polen och belagt Venden, Intaget K. M. land Øßel, der ihielslaget oc ynckelig omkommet Kongl. Maj. arme underdaninge, fruer og Jomfruer hen- ført, som sig sligt inted haffde forvented. Dißligeste i Norrig indfalden oc der iligemaade Kongl. M: Undersaatter, hvad skade hand kunde haffve paaført, som vi tillforn haffver Erempel paa for 4 Aar siden, der K. M: forstichede oc sende<noinclude><references/></noinclude> q3q0ia2q9qiu5340mgpoeoajhduryso 104 107661 429668 2026-06-17T18:28:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||167}}</noinclude>er die i Rusland 1579. 167 fende Poffuell Bornnichen Secretarium till Grost førsten om de huße udf Stigen (p) opholdt hand dennem it gandske Aar der udj Landett och diß medier tid intog samme huße oc der de vare foreffrede fende hand dennem strax hiem igien, saaledis haffver hand tillforn handlet med de lifflender oc andre. Derfore dersom v Kongl: Maj: Lande Norge oc Øßel haffde sat i slig Farlighed haffde der offver megit uskyldigt blod bleffvet udgydet, haffde och Kongl. Maj: bleffved mod al tilforsiun och haab med slig hefftig oc hastig ufor- feendis Krig offveriledt, viste ej det icke at Kunde forsvare for Gud allermectig= fte, for Kongt: M: Danmarcks Rigis raad oc Indbyggere oc Vor Fæderne Nige, oc vaare alle plichtig at skulle affverge Kongl: M: oc Rigens skade oc forderffvelse aff voris yderste mact oc formue, Effterdj vj sligt Kunde forekomme effter den Leylighed der paa ferde vaar. For det andet berencte vi, at dersom vi antog de 15 Aars Fred indtil faa lenge vi kom hiem till Kongl. Maj: Kunde vi dermed saa lenge befrie hans Lande oe Riger oc hans fattige undersaatters blod baade i Norge oc paa Øßel, oc kunde fly Kongl: M: det udj hender, som Rydzerne den tid haffde udi sin Mact, Effterdi der var gode raad til at Kongl: M: Kunde med gode Lempe en- ten undsla saadan handell eller antage hvilchet hans Majestak Lande oc Riger Kunde verre gaffnligst, Actendis det raadeligt at verre K: M: oc Danmarks Raad altingest at hiemstille end vi skulde al venlig handell undßlaget, Kongl. Majestak Lande oc Underfaatter till Skade, Om hvilchen vi dog ingen utryche- lig Befaling paa haffde udi voris Instruction, Men at vi fast mere effter Lei- ligheden oc som nøden fordrede i handelen skulle anholde oc effterlade till Kongl. M: Rigens Raad, undersaatternis gaffn oc beste, fordi vi viste, at dersom Kongl: M: iche ville antage de 15 Aars Fred, da Kunde Hans Maj: formes delst disse effterfølgende Aarsager saadant undßla: Forst (p) Stegen i Nordlandene, hvor Laugmanden boer.<noinclude><references/></noinclude> d5hzbe8sypsaxdmat3rey2m0xjvhl2d 104 107662 429669 2026-06-17T18:28:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|168||}}</noinclude>168 VIII. Jacob Ulfelds Anbäffade i Rusland 1579. Først efterdi vi hos os behollet tilstede voris fuldmagt, som Rydzérne med rette burde at haffve hafft, af den aarßage, om Kongl: M: vilde icke be= vilge, hvad som giort vaar. For det andet att effterdi vores breffve vs great forßten giffvet haffve fin dis her udj Riget tilstede hos de Rydzere, som her inde forskichede ere, oc fand iche lenger staa ved magt, end de kommer Kongt: Maj: till hende, thi derudj formeldis at naar vore gefanter Komme till Kongl: Maj: skall samme breffve igien omffriffvis oc Kongt: Maj: fall fielff Kysse Korßet oc det forßegle oc underskriffve, hvilchet endnu stander till hans K: M: Thi dersom hans Mas jestet icke den vilde bevilge oc Confirmere, stander udj hans Majestak naadigste villie, oc giøre oc lade her udi hvad Hans M: vill oc begiere (Her synes noget at fattes i Originalen. Det øvrige er skrevet med en anden Haand.) Thi voris fuldmagt er endnu Tillstede och icke i Rydzland offverands vordet, for den aarßage, at Kongl: M. haffver Endnu at giøre oc lade, hvad Hans Maj: Kand verre Raadeligt. Men hvad aff os Er ffedt, Er giort iden Mening, at Kongl: Maj: Lande oc Underdanere icke skulle med hefftig oc hastig Krig bliffve offverilede, som lenge siden baffde verret skeedt, haffde vi iche disse middel antaget. Skreffvit udj Kiebenhaffn Den 22 Julij med haft pi aff A. G. Anno 1579.<noinclude><references/></noinclude> 7r8i82axpc4357536pt2kbuotme66wi 104 107663 429670 2026-06-17T18:28:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Samlinger til den Danske Historic. Første Binds Andet Hæfte. Kiøbenhavn 1780. Trykt i det Kongelige Universitets Bogtrykkerie paa 2. H. Godiches Efterleverskes Forlag og Bekostning.<noinclude><references/></noinclude> mzlybsks2zru2hnar5qz3g234ym3sea 104 107664 429671 2026-06-17T18:28:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale Dette Hæfte er blevet endeel Ark større end det fore- gaaende, paa det at destoflere utrykte Sager kunde komme deri, da Bedels Fortale forhen har væ ret trykt. For Resten er Indretningen i dette Stykke ligesom i det forrige; thi min Tid tillader mig iffe, at legge Anmærk X 2 ninger<noinclude><references/></noinclude> qfv9uq3n7q080i2ndem36c28b3ru6np 104 107665 429672 2026-06-17T18:28:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale. ninger til, som en Journalist har forlanget, og maae Publi- cum være fornøyet med, at Stykkerne blive rigtig aftrykte, som og er Hovedsagen, allerhelst de fleeste her forekommende Ting ere tydelige nok for hver den, der har nogen maadelig Indsigt i Oldsager. Nu rester ikkun, at jeg handler noget om hvert Stykke. Det I. viser, hvorledes alting blev tydsk hos os, efterat vi havde faaet Tydske Konger, saa at endog Hof Regninger før- tes paa Tydsk, efterdi endog de fornemste Hof Betientere vare Tydske. Det II. er atter et Tillæg til Landsdommer Jacob Bircherods Fortienester, og kan hielpe meget til det Alminde lige af vore lærde Mænds Liv og Levnet, og til at rette og fast- sætte visse Data. Beklageligt er det dog, at i de fleeste af saa- danne Optegnelser intet findes, som tiener til at characterisere Mennesket og den lærde Mand. Imidlertid hielper dog hver en<noinclude><references/></noinclude> 16l1bosvemitp7fv1ed2w2g27sswg8g 104 107666 429673 2026-06-17T18:28:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale en Steen, nok faa liden, til den hele Bygning. Det III. fan me- get forbedre Bornholms Beskrivelse ved Thurah. Det IV. og XIII. oplyser Gildernes Historie, og det 15 Seculi Sæder, hvilke ere i mange Ting faa langt fra vore, at man ikke haver nodig at drage til Indien eller China, for at komme i en ganske nye Verden; men langt mageligere kan giøre det paa sin Stu dere Stue, og det allene ved at grandske i vore egne Fædres Hi- storie, hvor Saxo og Snorro vise os ganske andre Tider, Sæder og Mennesker, end de nu værende. Det V. er fornem- melig trykt for det gode Sprogs Skyld, som dog undertiden vanhældes ved nogle indstroede Tydske Ord efter de Tiders Maade, ligesom man siden haver opfundet at giøre vort Sprog broget med franske og latinske Ord, hvilket endnu i min Ungdom an- faaes for en Ziirlighed, og til hvilket at vedligeholde vor ellers udøde lige Holberg ey giorde lidet. Dette Stykke tiener ellers atter til at 3 vise,<noinclude><references/></noinclude> c85pb6sjbuk4s95syc42f26zmbk1mn0 104 107667 429674 2026-06-17T18:28:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale. vise, at om Lyskander end ikke har været nogen grundig lærd Wand, og intet mindre end en noyagtig Criticus, hvorpaa han ogsaa her aflegger adskillige Prever, saa har han dog været en flittig Samler, og i den Henseende fortiener Skaansel, om just ingen Roes. Det Sted, som pag. 81. skrives Bagarort, og staaer saaledes i Manuscriptet, skal nok være Dagerort. Det VI. indeholder gode, og undertiden rare Efterretninger om Danske Boger, af den høyfortiente og virkelig lærde Peder Syv. Det VII. er det behageligste Stykke i denne Samling for sit afverlende og lærerige Indhold, og egentligen den brave Syvs Excerpt Bog. VIII. Da dette Brev er givet i Skara i Sverrige, saa kan det vel neppe være udstædet 1448; thi Christian blev ikke virkelig Konge i Sverrig, førend 1458, og til den Tid var Carl Knudsen det, og at Aarstallet bør være 1458, bekræftes end mere derved, at efter Hvitfeldt Tom. I.<noinclude><references/></noinclude> hx64u6nuede0s8dixdtnazwujud46qv 104 107668 429675 2026-06-17T18:28:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale Tom. I. pag. 880. blev en Samling bemeldte Aar holdt i Skara af meenige Svenske Bisper og Raad, hvor de samtykte Kong Chri- stians Son Hans til at være deres Konge. Det Ord Erick, er og uden Tvivl feyl skrevet, og bør hede Erke; thi Rostgaards Manuscript, hvor efter dette Brev er udgivet, er ikkun en Copie. Det IX. er forhen trykt foran for Historien af Kong Svend Tiuveskieg ved Vedel; men her for sin smukke Stiils og Indholds Skyld aftrykt paa nye. Det X. og XI. tiene til at fastsætte Data, og findes endeel gode og ellers ube- fiendte Efterretninger i den sidste. Det XII. er uden Tvivl den vigtigste Afhandling i dette Stykke, og kan Kong Christian den Femtes Krigshistorie derved meget forbedres. Pag. 193 Lin. 5. bør læses Crequi, i Steden for Erequi, hvilket Ord dog stod saaledes i Haandskriftet. Da<noinclude><references/></noinclude> p6rys8c7ntdph1l4sx3i7zq2borqf58 104 107669 429676 2026-06-17T18:28:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale Da denne Samling ellers synes at finde Publici Bifald, saa haver jeg det faste Haab, at dens Fortsættelse endnu kan vedvare længe, allerhelst Forraad dertil en letteligen vil mangle. Kiøbenhavn den 3 Februarii 1780. P. F. Suhm. 204003 i jep R I. Herr<noinclude><references/></noinclude> jgln37nnp6hhn2yd05lxr37sc2alg9s 104 107670 429677 2026-06-17T18:28:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>I. Herr Christopher Parsberg, Kammermester hos Kong Christopher af Beyern, hans Afregning med Kongens Hoffinder i Aaret 1447. Efter Salig Conferenceraad levenfelds Afskrift af Originalen i det Kongelige Geheime Archiv. Jm xlvij Jar Denischs Hoffgesind Reigister. Anno Domini etc. im xlvij iar hatt her Otto nielson Hofmai- fter her vloff achselffon marschalck vnd ich Crestoff van parspergk dy zeit kamermaister meines gnedigen Hern fo nigs etc mit seiner koniglichen genaden Hofgesindh der teennischen, als dy her nach geschriben steen gerechent seiner Genaden Ritter vnd knecht Saml, til den D. . 13. 2. A Her<noinclude><references/></noinclude> 9x8hs45nwgl7hil8kjis2xikcbufc7e 104 107671 429678 2026-06-17T18:28:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|2||}}</noinclude>I. Christopher Parsbergs Afregning Her Knut Henricksson ritter Item der hat Hofgesind meins genedigen Hern konigs gewest seit Pfing- ften her Im xlvj: iar nagst vergangen vnd wan iehund Pfingsten jm xlvij iar Schirst kombt so ist er ein jar Hofgesind gewest. Her Knvt Sagsdorp Her Nyels Knutsson. Her Nyels Store. Jep Hegele. Item Jep Hegele hat gewest meins genedigen Hern konigs Hofge sind seindt das sein konigliche Genade zcu Auslow gekront ward. Item auf hüt den heiligen austert abend hab ich Cristoff vonn Parsberg geben dem Hegel N = Dtt thosson xx mf. Item Dtt thuffon ist Hofgesind worden meins genedigen Hern ko- nigs vnd ist angestanden an sand Merteins tag nagst vergangen Jm xlvj iar Clavs Ronsow: Item Klaus Rensow ist gewest Hofgesind ij iar pis auf die nagst vergangen Weinachten, im xlvj. iar vnd nu seint weinachten eodem her im Dritten iar Vnd sein iar hebt sich an vnd get wieder aus zen weinachten. Item ich Cristoff von Parsperg bab geben Claus Renssow am des heiligen Austert abend = Cristern Frille. = xv mf. Item Cristern frille ist dy nagst vergangen weinachten im xlvj iar vor her ein jar meins Hern Hofgesind gewest vnd nu seint weinachten eodem her im andern iar hat sich sein iar zeu weinachten angehaben vnd get wider aus. Item<noinclude><references/></noinclude> 8ztgz3nxqcrs52pxldes57xnofp1jo0 104 107672 429679 2026-06-17T18:29:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||3}}</noinclude>abend med Kongens Hoffinder 1447. Item dem hau ich geben an seinen sold auf hút den heiligen austert # = 3 = Anders Lavrensson. = 6 Xy mf. Item Anders Lavrensszon ist pis auf dy nagst im xlvij. iar ver- gangen Ostern czway iar Hofgesind gewest vnd seint her im dritten. Item geben Anders Laurenssen an dem heiligen austert abend x mk. Erick Persson. Item erick Persson ist Hofgesind gewest pis auf den negften im xlvj. iar vergangen sand Michels tag v. iar vnd seind her in dem Sechsten. Item dem erick Perssen hab ich geben an seinen sold auf hút den hei- ligen austert abend im plvij. iar M Clavs Ketelbergk. P = xv mf. Item Clavs Ketelbergk ist vj. iar Hofgesind west wann sand Mi- chels tag im xlvij. iar schirst kombt. vnd sein jar get an vnd aus zcu Michel. Item dem hau ich geben auf hút den heiligen austert abend = x mk. Eric Bilde Item eric pilde ist viij iar Hofgesind gewest, wann nu sand dionisii tag int xlvij. jar fombt. Nvels Knutsson. Item Niels Knutsson hat v. iar Hofgesind west pis auf die nagst vergangen wajnacht im xlvj. iar knutsen Item an dem heiligen austert abend geben an seinen sold dem Niels = = : Kadaholk F x mf. Item Kadaholk ist zcwan jar Hofgesindh gewest pis auf des negst vergangen heiligen Creucz tag Invencionis jm xlvij. iare. $1003 2 Jon<noinclude><references/></noinclude> dk48vh8z2k0hcb65r83kkgdcaqiwmnk 104 107673 429680 2026-06-17T18:29:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|4||}}</noinclude>I. Christopher Parsbergs Afregning Jon Jeonsson Item Jon Jonsson hat iij. iar Hofsindh gewest wan sand Laurenczen tag Schirst im xlvij. iar kombt. vnd sein iar hebt sich an vnd get wider aus zcu sand lorenczen tag. Jonssen Item auf hút den heiligen austert abend hab ich geben Jon = = # = P x mf. Item Per Hock hab ich Cristoff vonn Parspergk auf hút den heiligen austert abend geben an seinen sold : Andres Ebesson. V rr mf. Item Anders ebbesson ist ezway Jar Hofsind gewest pis auf den nagsten im xlvij. iar vergangen sand Jorgen tag. cut none fug safeStigh Jensson. Item Stigh jenson ist gewest Hofgesind ain jar wen nu sand mer- teins tag im xlvij. iar nagst kombt. Guthe Kane. C Item Gude Kane hat v. iar Hofgesind west, wan nu nagst sand Johanns tag zcu Sumberd jm xlvij. iar kombt. Jes Grep. Item jes grep ist Hoffind worden ieczundt angestanden zeu dynen an des heiligen Creußtag Invencionis jm xlvij. iar. Baffe Jebffon. Item Baffe tebffen ist iij. iar Hofgesind gewest wann nu sand Jo hanns tag zeu Sumberd nagst jm xlvij. iar fombt. Herbert Grabbow Item Herbert Grabow ist gewest Hofgesindh zeway Jar wann fand Andres tag schirst Jm xlvij. iar kombt. Thore<noinclude><references/></noinclude> h684rms4s1zj0y8emmmmv8s5ercjvg2 104 107674 429681 2026-06-17T18:29:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||5}}</noinclude>med Kongens Hoffinder 1447.5 Thore børsson Item Thure børsson hat iij. iar Hofgesindh gewest vor her pis auf dy nagst vergangen Ostern Jm xlvij. iare. Ewold Smecker. Item ewold finecker hat ieczund angestanden, und ist meins Hern konigs Hofgefind worden auf hüt sambeztag vor dem austertag. Prypp. Item Prip ist angestanden zeu dynen vnd Hofgesindh worden meine genedigen Hern konigs zeu sand merteins tag Anno xlvjto vergangen Clavs byffer. Item klaus biffer ist worden Hofgesind meins genedigen Hern ko- nigs vnd ist angestanden zeu dynen für gamelswenn zen Ostern nagst im xlvij. tar vergangen Bonow. Item bonow ist worden Hofgesind meins Hern konigs vnd ist ange- standen czu dynen für gamelswenn zen ostern nagst Jm xlvij. iare vergangen. Hans Westenyg. Item Hanns Westenigh ist worden Hofgesind meins genedigen Hern konigs vnd ist angestanden zeu dynen für gamelswenn zeu Ostern nagst jm xlvij. iar vergangen. Item Hans Malkior ist meins Hern kuniges diner warden aufhewt sand Haymeranstag Im xlvij. Jar vnd ist ein zymerman. Item der Pfeillstickher genant Jan Genssen ist meins Hern kunges diner warden auf hewt sand Haymeranstag Im xlvij. jar vnd man gevt Im A 3 ein<noinclude><references/></noinclude> 4liple5vjedkxyg0cv6iqm7tnxahozw 104 107675 429682 2026-06-17T18:29:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|6||}}</noinclude>6 I. Christ. Parsb. Afregn. med Kongens Hoffinder 1447. ein • schafft schneiden. vnd enen Ratch vnd er fall states Pfeill genug schiften vnd Item auf hút er tag nach auster tag xlvijmo gerechnet was ich Cri. stoff von Parsperge dem Hofgesind eintails vor her geben hab als dy im puch voren sten geschriben F F je prv mf. II.<noinclude><references/></noinclude> n6hqtqrx1hq6m780ru20actth5n74an 104 107676 429683 2026-06-17T18:29:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||7}}</noinclude>II. Udtog af Justizraad og Landsdommer Jacob Bircherods Samling af lærde Mænd, som ere fødte i Odense. M anuskriptet, hvorefter dette Udtog er giort, er vel ingen Original, men dog, saavidt man kan dømme, meget nøyagtigt. Det har til- forn tilhørt Conferenzraad Klevenfeld, og bestaaer for det meeste af genealo- giffe Efterretninger om nogle adelige Familier, som haves bedre andensteds, og nogle uvedkommende gamle Breve. Men da her dog findes adskilligt, som kan oplyse vor Lærde og Præste Historie, felger her den hele Fortegnelse paa Lærde, med nogle Efterretninger om deres Levnet, hvor de findes: 1) Lave Urne, fod 1468, blev Biskop i Roeskilde 1512. 2) Johannes Urne, forriges Broder, Canonicus og Provst i Odense, samt frater defunétorum de convivio alienigenarum difcedentium (a), døde 1524. 3) M. Claus Urne, forriges Broder, Provst i Aarhuus. 4) Knud Gyldenstiern til Aagaard, udvalgt Biskop i Fyen og siden Hovedsmand over Drelund og Vestervig Kloster (b). Af ham anføres et par Kaldsbreve dat. SS. Petri &amp; Pauli 1536 og Domin. Lætare 1533. 5) Jor- (a) Herom handles i Bircherods Ashandling om odenseiske Gilder pag. 38. sq. (b) Marm, Dan. Tom. II. p. 87. fq.<noinclude><references/></noinclude> eskh74ohxlgzkfupwdw7979z0jpivhi 104 107677 429684 2026-06-17T18:29:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling 5) Jorgen Gyldenstiern, forriges Broder, var først Munk, blev siden Luthersk og Vicarius i Odense, dede 1551 den 3 May, og blev efter Begiering, da han af Andagt ikke vilde at hans Kiste skulde røre Jor- den, hængt i Graven i fire Jernlænker. 6) Bendt Gyldenstiern, Broder til forrige, blev slaget i Sverrig. 7) Herr Mogens Gyldenstiern, Broder til forrige, til Stiern holm, Danmarkes Riges Raad og Hofmester, døde 1569 den 9 October, 88 Har gammel. 11 01 8) Dito Gyldenstiern, Broder til forrige. 9) G brief Gyldenstiern, Broder til forrige. 10) Christopher Gyldenstiern til Iversnes, Broder til forrige. 11) &quot;Jeg finder et gammelt Pergaments Brev af 1541 med Kong 81 Chrisians Sigill, og deri disse Ord: Chriftianus Dei gratia Daniæ Nor- &quot;vegia El. Rex, og Canceler Johan Friises og Biskop Petri Palladii &quot;Paaskrift. Dette Brev er en Kongelig Confirmation paa, at Christen Pedersen, Domprovst i Wiborg, haver bebrevet til Skolemesters og fat- tige Peblingers Ophold og Guds Tienestes Vedligeholdelse i Odense, aarlig 24 Mark Danske af den Rente, som hans Morbroder Bisp Jens, nemlig &quot;Andersen Bellenache, bavde stiftet og funderet til Messer ved et Vica- &quot;rie i S. Knuds Kirke, og som det er bekiendt, at benævnte Biskop Jens &quot;Andersen Bellenache var en Skoemagers Sen fra Wiborg, faa troe &quot;ligt, at han siden, da han blev Biskop, kan have trækket sin Søster til &quot;Odense, og at denne Domprovst Christen Pedersen kan være der fedt, &quot;helst siden at han, som boede i Wiborg, havde ved Reformationens Foran- &quot;dring Omsorg for Odense Byes Skolebetienters Lens Forbedring og Discip &quot;lenes Legater, som og Guds Tienestes Vedligeholdelse her i Byen. Jeg finder endog i Christen Poulsen, sidste Prior i St. Knuds Kloster i &quot;Odense, hans Protocoll, et Brev om Jordskyld til Klosteret ved benævnte 21 &quot;Dom:<noinclude><references/></noinclude> rto5j0fg2ra0u1ba1nqqsf57trboys1 104 107678 429685 2026-06-17T18:29:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||9}}</noinclude>af odenseiske Lærde. &quot;Domprovstes Eyendom i Odense, som maae have været hans Arvemidler &quot;Her fra Byen.,, 12) M. Claus Andersen, Degn i Odense 1482, stiftede &amp; samme Aar en Vicarie i St. Knuds Kirke. Paa hans Gravsteen kaldes han M. Nicolaus Andrea, Decanus Othon. Ecclefiæ S. Kanuti (c). 13) M. Georgius Erici, Biskop i Stavanger, dode 1605, og havde tilforn været Rector i Bergen (d). Lector. 14) M. Thomas Wilhelmi, Canonicus Lundenfis og Theol. 15) M. Defiderius Johannis Foss, Professor i Kiebenhavn. Hans Fader M. Hans Foff var den anden evangeliske Sognepræst ved Graa- brødre Kirke, og hans Moder Karen, M. Hans Taufens Datter. 1509. 16) Peder Mule, Præst og Forstander til Helliggiestes i Odense 17) M. Hans Mule, Biskop i Opslo, druknede 1524. 18) Jens Mule, D. Medic. fedt 1564, fom 1575 til Sorse til sin Sesters Mand, M. Jver Bertelsen, 1581 til Herlufsholms Skole og 1586 til Universitetet. Efter sin første udenlands Reyse, begav han sig igien 1595 til Tydskland og Italien, og derfra 1599 til Basel, hvor han tog Doctorgraden. Herpaa reyste han hiem, men strax igien bort med Arel Pedersen Brahe. 1602 blev han hiemkaldet, for at reyse til Moskov med Hertug Haus, hvilken Neyse han selv har beskrevet. Efter Prindsens Ded kom han 1605 til Odense, og giftede sig der med Else Hansdatter, Biskop M. Niels Jespersen og Juvelerer Diderik Fiurens Enke, som (c) Han var en Ulfeld. See Danske Magazin. Døde (d) Hans Fødsel i Odense er neppe rigtig, da han i M. Abf Petræi Liber Capituli Bergenfis friver sig Georgius Ericius Haterflebianus. Han var allerede førend 1567 Prest paa Bergenhuus. Saml, til den D, H. 13.2. 33<noinclude><references/></noinclude> ayec67qakwx3rc0cn9whi7i2kpwdhht 104 107679 429686 2026-06-17T18:29:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|10||}}</noinclude>IO II. Jacob Bircherods Samling dede uden Børn 1623 den 30 Martii. Imidlertid forærede han 1000 Rigs- daler bort til Fattige, og giftede sig igien 1624 med Anne Willumsdate ter, med hvilken han avlede 8 Bern. Han døde 1633 i fit 69 Aar, og hans efterladte Enke giftede sig igien med D. Christopher Schultz. 19) M. Niels Mule, forriges Broder, Provst paa Samsøe, døde 1616. 20) Laurids Mule, forriges Broder, Canonicus i Opslo, og Vicarius i Lund, blev ihielstukket for en anden. 21) Claus Mule, forriges Broder, levede af sine Midler i Odense. 22) M. Hans Mule, forriges Son, fed i Odense 1621 den 28 Febr., deponerede 1538, reyste udenlands 1641, og kom hiem igien 1644. 1647 reyste han atter ud med en ung Herr Wind, og kom 1652 hiem igien. Samme Aar blev han Conrector i Odense, og Aaret efter Sog nepræst til Weilbye Kirke, samt siden Sognepræst i Nyeborg, og Provst i Windingherred. Han dede 1692 den 1ste November, og var to gange gift, 1) med Ellen Christensdatter, Confessionarii Christen Jensens Datter, og 2) med Christense Bacche, Hans Hornemanns Enke i Nestved. 23) Hans Mule, Assessor i Heyeste Net, Kammer-Collegio og Deconomus paa Communitetet, fed 1605 den 8 Martii, deponerede 1624, reyste udenlands i 15 Aar, og blev imidlertid kaldet hiem, for at være Professor Eloquentiæ ved Sorse Academie, hvilket Embede han undskyldte sig for. 1647 giftede han sig med Maren Jensdatter Braad, Biskop Wichman Hafebards Enke af Viborg. 1654 blev han Deconomus ved Universitetet, 1660 Assessor i Kammer-Collegio og 1669 i Høyeste Ret, men døde den 3 September samme Aar. Han er navnkundig af sine Legatis til Kongen, Universitetet, Odense Skole og de Fattige af sin Lærdom og sine Catalogi. 24) Mogens Mule, forriges Broder, levede i Odense af sine Midler, og vilde en modtage det ham tilbudne Borgermester-Embede. Han Gut døde<noinclude><references/></noinclude> s4jgthhp0tc2sz0qxfl6jztacurde9s 104 107680 429687 2026-06-17T18:29:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||11}}</noinclude>af odenſeiſke Lærde. II dede 1688, og gav med sin Kone Margrete Eriksdatter en Capital til Odense Skole. 25) Erik Mule, forriges Son, var først Conrector i Odense Skole, siden Professor paa Gymnasio, og endelig Assessor i Høyeste Ret, hvilket han undslog sig for, men beholdt dog Caracteren. Han var gift med Margrete Klingenberg. Embede. 26) Laurids Mule, forriges Broder, dede i Kiøbenhavn uden 27) D. Jens Bircherod, Biskop i Aalborg, dode 1708, be rømt af fine Skrifter, sin lyst til Oldsager og fine Legater. Han var gift med Softer Bartholin. 28) M. Thomas Broderus Bircherod, forriges Broder, Professor i Odense, ligeledes bekiendt af sine Skrifter, sin Lyst til Oldsager, fine Samlinger og Legater. Han døde 1731, gift med Anne Mogens- datter Mule. 29) Jacob Bircherod, forriges Broder, druknede 1687 ved Han har aftegnet og paa sin Bekostning ladet stikke i Kobber de for= nemste af Odense Byes Inskriptioner. Paris. 30) Christian Broderus Bircherod, forriges Broder, Provst og Præst i Særslev, døde 1729 den 30 Martii. Gift med Else Ca- thrine Bang. 31) Jørgen Hane, fod 1647 den 19 Martii af Forældre Raad- mand Herman Hane og Else Mule. Han deponerede 1665, blev Con- rector i Odense 1668, Professor ved Gymnasium 1673, Doctor Medicine 1684, Medicus i Rendsborg 1692, Medicus Provincialis i Odense 1697, hvor han døde 1699 den 1ste April. Han var et Medlem af Collegium na- turæ curioforum, og var to gange gift 1) med Anne Cathrine Taulov 1674, dede 1683, og 2) med Karen Luja 1684. Han efterlod sig en smut Samling af Rariteter. 2 32)<noinclude><references/></noinclude> btjslucddojolriq466ntg583vv5oj0 104 107681 429688 2026-06-17T18:29:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling 32) Jacob Windslow, Doctor Medicinæ og Professor i Paris, hvor han havde forandret sin Religion. Han er berømt for sine i adskillige Sprog oversatte anatomiske Skrifter. 33) Niels Brun Windslow, forriges Broder, døde strax efter at have taget Doctorgraden i Medicinen. 34) M. Ludvig Windslow, forriges Broder, var Præst i Norge. 35) Christen Windslow, forriges Broder, Præst i Sielland. 36) Hans Windslow, forriges Broder, Hospitals-Forstander i Slagelse, var vel erfaret i Medicinen, og var gift med M. Jens Bruns- mands Datter. 37) Assessor Christopher Balslew til Fraudegaard, født i Odense 1618, og var det første Barn, som blev døbt i St. Knuds Kirke, efter at vare Regiments- og Stifts- skriver Peder Rasmussen og Karen Brun. Han deponerede 1647, reyste to gange udenlands, og blev 1658 creeret til Doctor Medicine i Utrecht. Sin Difputatz de Arthritide dedicerede han til Bispen, Professorerne, Bor- gemester og Raadmændene i Odense. Han var gift med Karen Thomas- Datter Riisbrich, D. Stephan Rams Enke, og døde 1693 den 6 Sept. den var bleven en Sognekirke. Hans Forældre vare Reg 38) Peder Balslew, forriges Son, Medicus i London. 39) Kuud Richartsen Seeblad, Rector i Odense og Defignatus Professor ved Gymnasium i Odense, men dede ugift førend det blev stiftet, den 6 Junii 1621 i sit 27 Aar. 40) Jacob Ottesen Seeblad, Medicus i Aarhuus, dede 1654 i August, forlovet med Borgemester Hans Pedersens Enke. 41) Jørgen Ottesen Seeblad, forriges Broder, Præst til Steenlese i Fyen, gift med Margrete, Biskop Laurids Jacobsens Softer. 42) Knud<noinclude><references/></noinclude> 189nps539fepmk3vnqtrpzgr2bhkgt7 104 107682 429689 2026-06-17T18:29:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>tomaf odenseiske Lærde. 42) Knud Knudsen Seeblad, født 1565, blev Præst i Naa- rup 1593, og er berømt af sine latinske Breve. 43) Jens Rosenvinge, Provst i Bogherred i Fyen, bekiende af sin Raritet-Samling. 44) Povel Jorgensen Rosenvinge, Sognepræst til Fons i Fyen. 45) Knud Rosenvinge, forriges Broder, Sognepræst til Fiel sted i Fyen, gift med Catrine Werchmester. 46) Mogens Jensen Rosenvinge, Sognepræst til Norrup og Randbolle-Sogner i Jylland, gift med Emerenze N. 47) Henrik Mogensen Rosenvinge, skulde først have været Siden var han i de Fattiges Forstander i Kiebenhavn, som ikke skeede. 12 Aar Ridefoged over Aarhuus Domkirkes Gods, og derefter Forpagter paa 2 Herregaarde. I fine unge Aar gif han i Odense Skole, blev derfra sendt til Hamborg under M. Paul Sperling, og derfra til Goslar under Rector M. Joh. Neudorph. Han var født 1585 den 6 Martii, og døde 71 Aar gammel. I sit egenhændige Testamente klager han over mange udstandne Gienvordigheder, hvoriblant han iblant andet regner sin Kones idelige Renser til Kiebenhavn. Om hende og sin Fætters Kone havde han og giort føl- gende Vers: 312 Hvo over Aae vil hente Vand, Det bliver vist en daarlig Mand. Det fif Claus Mule og jeg at finde, Bi toge os hver en Siellandsk Qvinde. 48) Niels Wichmann, Doctor Medicine og Professor i Lund, gift med Professor Claus Plums Datter. 49) M. Michael Henriksen, Sognepræst til St. Nicolai Kirke i Kiebenhavn, bekiendt af sin Veltalenhed og sine trykte Liigprædikener. Gift med Soster Brokmand. 3 50) D.<noinclude><references/></noinclude> bidkktza0j7ra9ns3cwke79k4uyz9no 104 107683 429690 2026-06-17T18:29:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|14||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling 50) D. Hans Michelsen, Biskop i Fyen, født af Borgerfolk 1602 1578 Nytaarsdag, levede meget kummerlig i sin Ungdom, deponerede 1601, og blev samme Aar Amanuenfis hos Biskop M. Jacob Madsen. blev det ham tilbudet at være Rector i Nyborg, hvilket han undslog sig for, og reyste udenlands med Eiler Bryskes Son. Efter Hiemkomsten blev han Rector i Odense, hvilket Embede han 1614 efter den lærde Holger Rosen- Frandses Persvasion nedlagde, og reyste til Frue Ellen Marsvin, hvis Datter Kirstine Munk han forhen havde informeret i Tydsk og Fransk. 1615 blev han Sognepræst i Assens, og den 21 April Provst i Bogherred, 1616 Slotspræft og Professor i det græske Sprog ved Kiebenhavns Academie, den 27 April samme Aar Doctor Theologiæ, og den 28 Julii indviet til Bi skop i Fyen. 1617 den 19 Januarii havde han Bryllup med Catrine Hen riksdatter fra Hamborg, som var i Lehnsmanden Knud Ruds Huus, med hende havde han 3 Sonner, hvoraf de to bleve Præster i Fyen, til hvilke han byggede prægtige Gaarde. De havde Bryllup paa een Dag paa Odense Raad- huus, og gamle Folk vidste længe at fortælle, at Biskoppen dandsede Polse Dands med Brudene. Han ordinerede i alt 408 Præfter, og dede meget pludselig imellem den 25 og 26 Martii 1651 i sit 74 Aar. Han efterlod 30000 Rdlr. til Deling imellem fine 3 Senner, og en skreven Efterretning om, hvad mærkværdigt ham var hændet i hans Embede, hvoriblant følgende Anekdoter: 1626 visiterede han i Lolland, da Benderne komme til ham med en Pige paa 8 Aar, som begierede at giftes med en ung Bonde, hvilket Bispen ikke vilde tillade. Den 26 Nov. erindrede han Præsterne i Odense om ikke at antage flere Faddere i Kirken, end Kongen tillod. 1627 den 11 Junii, da han var i Lolland, blev en Qvinde ført til ham, som bekiendte at have feet Christum to Dage tilforn med Tornekrone, og Naglegab i Hænder og Fødder. Den<noinclude><references/></noinclude> bz8u8yp1i27uwhxfgbvh1m0dgvebmvk 104 107684 429691 2026-06-17T18:29:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||15}}</noinclude>af odenſeiske Lærde. Den 9 Aug. sendte han Jonas Andersen, som var ham recom menderet af Cancelliet, ud til Præsterne, for at sage om Runeskrift. Den 30 October fik han Kongelig Befaling, at alle Kirkerne skulde contribuere til Odense Skoles Bygning. 1629 den 4 Febr. spiste han ved Kongens Taffel i Kiebenhavn. Den 13 Febr. laante han en Bibel bort til en fransk Soldat, som gav sig ud for en Prophet. Den 3 Sept. skiendte han paa en Præst i Kiorup, som havde tvunget en Bonde til at legge Haand paa Bibelen og sværge. Den 4 Sept. absolverede han i St. Knuds Kirke Mandrup Due for et i Malmøe begaaet Drab. 1638 ordinerede han D. Peder Winstrup til Biskop i Lund. 1646 den 5 Julii skrev han til samtlige Provster, at der af alle Præ- dikestole skulde giores Ben for den store Vind og Jordskielv, som da var. Ligeledes at Alterets Sacrament ikke stiltiende maatte uddeles. 51) M. Ludvig Hansen, forriges Sen, Conrector i Odense, dede 1652 i sit 34 Aar, gift med Elisabeth Jensdatter Mule. 52) M. Michael Hansen, forriges Broder, Provst og Præst til Merrebrobye i Fyen, dede 1653 den 8 May. Gift med Karen Mule. 53) M. Henrik Hansen, forriges Broder, Provst og Præst til Schamby, fed 1622 den 10 April, blev 1647 den 26 May Magister, 1648 den 1ste November Præst, og døde 1658 den 20 October. først gift med Anne Mule, og siden med Maren Ludvigsdatter. Han var 54), M. Jacob Hansen Sperling, Provst i Odense, fod 1591 den 24 Martii, kom efter sin Faders Død, som var Guldsmed, til sin Far- broder M. Paul Sperling, Rector i Hamborg, deponerede fra Odense Skole 1614, reyste derpaa udenlands, blev 1621 Magister, og derefter Conrector, Rector og Professor i Odense. I Krigens Tid tog han Flugten til Norge<noinclude><references/></noinclude> dvuyptp09ueewl7bn4yhxakl6oeth8b 104 107685 429692 2026-06-17T18:29:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling Norge 1626, leed Skibbrud, maatte med sin hele Familie gaae til Holland, og blev ved sin Hiemkomst Sognepræst til St. Knuds Kirke, og derefter Provst. Han døde den 22 Febr. 1658, og blev ved sin Kone Helvig Hansdatter, som han 1625 ægtede, Fader til 13 Børn. Hun blev i Krigens Tid stuk- ket i sin Arm af en Polst Dreng, saa den maatte assettes, hvoraf hun døde. 55) Jacob Henriksen, fed 1522, blev først Rector og Canik i Opslo, derefter Professor Theologiæ i Odense, og endelig Sognepræst til St. Hans Kirke og Provst sammesteds. Han døde 1577 den 7 Novbr. i sit 56 Aar. Han har skrevet en christelig Huustavle (Lybek 1561 i8vo. 1605 800) og fordansket M. Cyriaci Spangenbergii christelige Huustavle, Kiebenh. 1605 i Octavo (e). Gift med Cathrine Lauridsdatter af Bogøe. 56) M. Laurids Sommer, Sognepræst til Graabrødre Kirke i Odense, døde 1613 den 25 August. Han havde oversat Lutheri Tischreden, hvoraf noget blev trykt, men ved hans Død standsede Trykningen. 57) M. Jorgen Simonsen, Provst og Præst ved Graabrødre Kirke i Odense, dede af Pest 1602 den 28 May. Gift med Maren Hans- datter. Han var tilforn Lector Theologiæ i Odense, og om hans Fliid vidne mange, saavel trykte som skrevne, Boger af hans Arbeyde. Udi et hans Brev til Biskoppen af 20 Septb. 1584 findes folgende Postskript: &quot;Det begyndte &quot;Herrens Riiß holder fast ved, og meest udj dette Sogn, at mig lenges flux &quot;efter een god medtiennere, thi her ere afdøde siden i reiste af Landet 44 Per- &quot;soner, og ligge endnu mange meere syge, Gud hielpe os og var det høylig &quot;fornøden een almindelig Bededag maatte udskrives med thet ferste, thi over &quot;det, at denne pestilendze allestads udi Landsbyerne optendes, er dend og &quot;giengse udi Assens, Medelfart og Bogense.,, 58) Jorgen Friis, dede ugift i Odense 1646 den 19 Martii. Han havde reyst udenlands, og testamenterede 400 Rdlr. til Odense Skole. 59) Hans (e) Disse to her anførte Skrifter er uden Tvivl kun eet og det samme.<noinclude><references/></noinclude> dmgbt8h76skxt566jtorkjacyl4lcw3 104 107686 429693 2026-06-17T18:29:56Z MGA73 457 /* Without text */ 429693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho 104 107687 429694 2026-06-17T18:29:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||17}}</noinclude>maß odenſeiſke Lærde. If 59) Hans Willumsen, General-Proviantmester i Fyen, hvis Skrifter og Vers fordum fandtes i Resenii Bibliothek. 9 Sept. 60) M. Knud Landorff, Professor Theologiæ, dede 1711 den Gift med Birgitte Jacobsdatter Bircherod. 61) Laurids Luja, Professor Philosophia, dode 1732. Gift med Catrine, Biskop M. Ludvig Stouds Datter af Christiansand. Hans Forældre vare Assessor D. Christian Henrik Luja og Abigael, Bisp Laurids Jacobsens Datter. 262) C Christian Henrik Luja, forriges Broder, Conrector og Defignatus Professor, døde 1714 den 26 Januarii. Gift med Karen Landorff. 63) Christian Michael Luja, forriges Halvbroder, da hans Moder var Karen Mule, var først Rector i Assens, derefter Sognepræst i Drbek 1688, og døde 1710. 64) Jorgen Hasebart, Defignatus Professor i Odense, en Søn of Bisp Wichman Hasebart i Viborg. 65) Biskop Carl Rønnow, som levede 1477 og 1501, er mues ligt ogsaa fedt i Odense. 66) Kay Ranzov, Befalingsmand og Slotsherre paa Kieben- hanvs Slot, fedt 1591. 67) Knud Hansen, Slotspræst ved Antworskov og Hospitalet i Slagelse, fod 1606 og dede 1647. Han var en Sen af den affatte fyenske Biskop M. Hans Knudsen, og har skrevet en Liigprædiken over Kirſten Reeds, Sorse 1643. i Lolland. mustoll 68) M. Johannes Georgii Sadolinus, kronet Poet og Præst 69) Jacob Jorgensen Sadolin, forriges Broder, Præst paa Langeland. Saml, til den D. . 13. 23. € zo) Cleo<noinclude><references/></noinclude> o6cl52k0b43qd0302bz4vmk37f61l2h 104 107688 429695 2026-06-17T18:30:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|18||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling 70) Theophilus Jørgensen Sadolin, forriges Broder, Præst paa Falster og Provst.. Af deres Fader M. Jorgen Jensen Sadolin, Biskop i Fyen, anføres folgende Synodalier: Synodalia qvædam in generali conventu Præpofito- rum Othoniæ per Clarisfimum Virum M. Georg. Johannis Epifcopum Fionenfem fancita funt &amp; a tota Synodo unanimiter comprobata. 1550. &quot;1) Lovsøgte Mænd skal ikke vegres Jordefærd, om de have iffe at &quot;betale med, og de faae deres Sacrament. &quot;2) Med de Ugudelige, som ikke ville lade sig komme udi Ægte- &quot;skab aabenbarlige for den Hellige Kirke med Sammengivelse og Vielse, skal &quot;handles med, som med Bolere og Skiørlevnere. &quot;3) Degnen i Brudevielse og Søndagsmesse skal synge latine Offi- &quot;cium paa Landsbyerne, paa det man kan faae lærde Degne i Fremtiden. 4) Ingen skal begynde nogen nye Ceremonie for nogen løs Ti- &quot;dende, som man kan i Fremtiden spørge. &quot;5) Sognepræster skal registrere deres Tiende Lam, som herer til &quot;Hospitalet, og antvorde Provsten det, og lade Kirkeværgerne holde dem tilstæde. &quot;6) Der skal ingen Degn eller Bonde jorde Liig, Præsten til &quot;Forfang. 7) Der skal ingen Præst, uden nødtørftig Sag søge Herredsting, undertaget Provsterne. Anno 1551. &quot;1) De criminofis adulteris, veneficis &amp; furibus, fi caufa illorum &quot;non fuerit in placito feculari prodita, Ecclefia de occultis non judicabit, fed &quot;privatim admonendi funt. 2) Nulli<noinclude><references/></noinclude> hi5cjaex318pc53kb7be2n97jbvhe98 104 107689 429696 2026-06-17T18:30:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||19}}</noinclude>cc af odenſeiſke Lærde. &quot;2) Nulli negetur fepultura nifi fuerit qvis publice excommunicatus, qvare lovsøgt Mand non debet in cemeterio accufari, fed in domo fua, vel &quot;in confiftorio, eller lade ham sætte der in ejus domo, om han vil ikke unde CC hannem Jorden. CC 3) De legatis, ut æqualiter detur Ecclefiæ &amp; Sacerdoti, nifi inter- &quot;venerit Regiæ Majeftatis conftitutio. ❝4) De agnis decimatis, ad hofpitale fpeétantibus, ut parochi Regi- «ftrum Præpofito reddant.,, 71) Jens Poulsen Winding, Lector Theologiæ i Odense, siden Sognepræst i Datum, gift med Biskop P. Palladii Sesterdatter. 72) Peder Winding til Lammehave, Licentiatus juris, forriges Sen, dede 1684, gift med Susanne Hane. 73) Hans Sørensen, Sognepræst i Kierteminde fra 1674. 74) Hans Jacobsen Sperling, Provst i Bogense, ordineret 1658, ded 1677. (Hans Fader var Guldsmed i Odense.) 304 75) Jonas Timmermand, Defignatus Professor ved Odense Gymnasium, død 1668. 76) Johannes Olai, Lector Theol. i Ribe, nævnes af Thura. 77) Jacobus Petri Bing, en god Poet, nævnes og af Thura. 78) M. Oluf Olufsen Bagger, Vicarius i Odense, døde 1616. d79) M. Rasmus Svendsen Odense, Provst og Præst i Farse, Forfatter af evangelisk og epistolisk Haandbog, Kiobenhavn 1643 i 8vo. 80) Caspar Johannis, blev 1631 den 27 November Rector Nyeborg. si 81) Jens Jensen Othenfe, Christian den Fierdes Pagers Hovmester, er maaskee den samme, som har oversat Arnds Paradises Urtegaardz 82) M. Peder Carstensen, Sognepræst til St. Hans. Kirke i Odense, gift med Sophie Lauridsdatter Riisbrich og Aune Jensdatter Rosenberg. 83) Chri € 2<noinclude><references/></noinclude> 1iz8yrhn0week79fn0enguunbvy7c05 104 107690 429697 2026-06-17T18:30:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|20||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling 83) Christen Olufsen, Capellan ved St. Knuds Kirke, ordines ret 1627 den 2 May. 84) Hans Andersen, Capellan til vor Frue Kirke i Odense, en Mand af et godt Rygte i Levnet og Lærdom, og af stor Credit hos Almuen, som troede at han kunde mane, hvilket maaskee reiste sig af hans store Andagt, som han paa usædvanlige Tider forrettede i Kirken, hvorom Bircherod an fører følgende Ord af en ubenævnt Lærd: &quot;Nullius vefperæ tam fpiffæ fuerunt &quot;tenebræ, tam turbulentus nive &amp; pluvia æther, qvin Marianum fuum tem- &quot;plum folus ingreffus fit, preces fuas jam coram altari, jam in fuggeftu, jam fuper fepulchrum fibi deflinatum devotis fufpiriis fundendo. Han var født den 29 Nov. 1608, blev ordineret den 24 Sept. 1637, og døde den 14 Febr. 1684, gift med Maren, D. Joh. Laur. Amerini Datter. C 85) Jørgen Clausen, først Collega i Odense Skole, siden Ca- pellan til vor Frue Kirke, og derefter Præst paa Strynsee. Hans Son var gift med Geheimeraad Holger Winds Datter. 86) Michel Brir, Sognepræst i Windinge i Fyen, ordineret 1574. Han var herniofus, og da hans Hustrue laae i Barselseng, reyste han til Odense, for at lade sig skiære, men kom ded tilbage. 87) Just Ludvigsen, Sognepræst i Faaborg, en Sen af M. Ludvig Michelsen og Maren Nielsdatter. 88) M. Jacob Wulff, en Smedeson fra Odense, fod 1554 den 24 Aug. blev 1583 Rector i Ringsted, og 1584 Canonicus og Rector i Op flo, 1593 Magister, og siden Theologiæ Professor i Odense, hvor han var i 42 Aar, og altsaa i alt staaet i offentlige Embeder i 52 Aar. Tilsidst kom han i Proces med sin egen Sem, reyste til Kiebenhavn, og dede paa Hiem- vegen imellem Slagelse og Corsoer den 31 May 1635 i fit 81 Aar. Han har skrevet Jødekroniken, Kiebenh. 1606 i 800, og var tre gange gift: først med Anne, Bisp Jens Nielsens Datter af Opflo, dede 1600, siden 2 10 med<noinclude><references/></noinclude> cd44yhqinrduzi53fwzbowtn4lr5aoi 104 107691 429698 2026-06-17T18:30:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||21}}</noinclude>af odenseiske Lærde. med Maren, M. Jver Bertelsens Datter, døde 1605, og endelig med Anne, Ernst Edvers Datter af Odense, dede 1647. 89) M. Christen Vellejus, Præst i Lintrup. 90) M. Bertel Wichmand, Provst og Præst i Særslev i Fyen, døde 1666. Han var en god Poet og har skrevet Jeremie Begrædelse, og om Sinders Roelighed, Soree 1644 i 4to (f), gift med Anne Eriksdat ter, Raadmand Erik Jorgensens Datter af Odense. 91) Hans Bang, Provst i Særslev, Biskop Bangs Son, gift med sin Formands Enke, dede 1696. 92) Niels Bang, forriges Broder, Præst til Guldberg i Fyen. 93) Matthias Bloch, Lic. Theol. og Provst i Odense, en Deg- nesen fra Hospitalet sammesteds, døde 1729, gift med Sille Carstens, hans Formands M. Jorgen Carstensens Enke.. 94) Anders Lauridsen, Sognepræst til Hospitalet i Odense, faldt i Raserie, fordi hans Frierie ikke var lykkeligt, og døde 1705. 95) M. Otto Stoud, Biskop Ludvig Stouds Son, Capellan 1 Christiansand og siden Sognepræst i Tellemarken. Han faldt i store og vidt- leftige Processer, og dede imidlertid i Kiøbenhavn. 96) Peter Otto Stoud, forriges Broder, Provst i Syndese i Fyen, blev tilligemed sin Kone paa een Dag begravet i Lintrup i Jylland. Da hans Kone blev syg, ønskede han, at hvis hun skulle doe, han da aldrig maatte komme af Præstegaarden, som og skeede. 97) Rasmus Stoud, forriges Broder, øverste Collega i Aar- huns, døde i Nibe den 16 Julii 1710, € 3 K20598) Ber- (f) Desuden har han under det opdigtede Navn Celadon Skrevet: Det roelige Bun, delesnet oc Aggermandens Lyst (efter Opisz) Kisbenh. trykt af Christen Jen: sen 1656, 1 Ark i lang Octav.<noinclude><references/></noinclude> enjvvqx5ki76krqsnsthje27atgxklc 104 107692 429699 2026-06-17T18:30:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|22||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling &quot;98) Bertel Erichsen, som var Raadmand Erich Jorgensen &quot;og Anna Bertelsdatter Wichmands Sen, havde studeret, reyste uden &quot;lands og blev borte. Jeg troer dog at have faaet Efterretning i Paris, at &quot;han der dede 1704 i et Jakobiter-Kloster; han havde givet sig et fremmed &quot;Navn, og kaldte sig Pere Krachmand, men siden da Doctor Wins- &quot;lew, som var hans Fætter, kom til Paris, da ikke allene giorde han sig megen Umage for at faae ham Cathols, men endog vilde dee i hans Arme, og bad ham efter hans Dod søge i hans Papirer, for at faae hans rette Navn og Fødested at vide, som blev forglemt af Windslow. Denne Munk &quot;havde endog foræret Windslow sit Portrait, af hvilket alt jeg demmer, at &quot;Det var hans Fætter, og denne omskrevne Bertel Erichsen.,, 11 99) Christopher Bang, Vicarius i Odense, død 1599 den 6 Dec. gift med Kirsten Clansdatter, døde 1624 den 22 Martii. 100) J. Hiermannus Othonianus nævnes i M. Michel Hansen i Nørrebrobye hans Stammebog. Lolland. Trier. 101) Petrus Lotharius Wald von Moohr, Sognepræst i Hans Fader var af fornem Adel, og beslægtet med Churfyrsten af Mod.ren var Raadmand Jørgen Wichmands Datter. 102) M. Nicolai Edinger, Provst i Westenskou i Lolland, Pro- fessor M. Lorentz Edingers og Barbara Landorffs Son. 103) Jorgen Edinger, forriges Broder, døde Student. 104) M. Jens Balslew, Sognepræst i Tommerup i Fyen, gift med Anne Mette, M. Claus Jacobsens Datter, og efter hendes Ded med Marie Sophie Luja, Professor Laur. Lujas Datter. 105) M. Jens von Haven, Sognepræst i Vestervellinge i Vi- borg Stift, Prof. Frid. Christ. von Havens Sen. 106) Lambert von Haven, forriges Broder, Sognepræst til Østerschierninge i Fyen. 107) Mi<noinclude><references/></noinclude> cc0vsqih94msk6fsgzbe7oia1bvu72c 104 107693 429700 2026-06-17T18:30:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||23}}</noinclude>af odenseiske Lærde. To7) Michael von Haven, forriges Broder, Sognepræst til Asdal og Horne ved Aalborg. 108) M. Erik Grave, Biskop i Aarhuus, Raadmand Dide- rif Graves Sen af Odense. 109) Peder Zeuthen, Sognepræst til Ollerup i Fyen, ordineret Hans Fader var M. Jens Zeuthen, 1655 den 25 Julii, døde 1680. Sognepræst til St. Knuds Kirke. 110) Christen Zeuthen, forriges Broder, Sognepræst til Brend- Filde i Fyen. 111) Cornelius Hamsfort, Med. Licent. en Son af Kong Christian den Tredies Medicus Cornelius Hamsfort. 12 Nov. Datter. Odense. 112) Olaus Jacobæus, Doctor Medicine, døde 1638 den En Son af Biskop M. Jacob Madsen og Karen Bagges 113) Henrik Bontfach, Medicus, en Feldtffiærers Son af 114) M. Geert Bontsach, Provßt, forriges Broder, har stien- fet en Capital til Odense Skole. 115) M. Caspar Mule, Cannik og Domprovst i Ribe, dode i Odense 1581, gift med Marine Mules Datter. 116) M. Mathias Morch, Provst og Præst i Lumby, gift med Maren Rasmusdatter Svidser. cherod. 117) M. Dle Bager, Professor i Lund, anføres af Bisp Bir- 118) Georgius Wilhelmi, Lic. Med. Raadmand Willum Lucaffens Sen. (119) Ebberus Johannis, Joh. Ebberi Son, debt i Odense 1627 den 2 Martii. 120) M.<noinclude><references/></noinclude> o917n7ziq48c5bi4awf7t4v38at5yof 104 107694 429701 2026-06-17T18:30:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|24||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling 120) M. Laurids Lee, Provsti Colding, gift med Elisabeth, Biskop Randulfs Datter. 121) Erik Henriksen Pontoppidan, ferst Rector i Odense, siden Sognepræst i Weyle. 122) M. Antonius Musaus, berømt af fine Psalmer og Vers. 123) M. Niels Sørensen Glad : Lætus, Sognepræst til vor Frue Kirke i Odense, døde den 10 Aug. 1602, gift med Margrete Lau- ridsdatter. Han forsaae sig Alle Helgensdag 1600 ved Communionen ved at uddele Kalken først til to Personer, hvorfor han blev angivet. Dommen faldt den 4 Febr. 1601, at han for Erempels Skyld skulde give 100 Mark til Vadmel til Skolebørn, og offentlig afbede sin Forseelse. Han var i stor Naade hos Cankler Arrild Hvitfeld, som i et Brev af 10 Aug. 1602 be- der Bispen i Fyen igien efter hans Ded at opsøge en duelig Karl til hans Em- bede, som igien vilde have Enken. 124) Matthias Moth, Geheimeraad, Ridder og Ordens Secretair. 125) Niels Christian Laur. Præst. 126) Niels Sperling, Præst. 127) Jens Hansen, Præst i Odense. 128) M. Joh. Th. Borch, Præst. 129) M. Berndt Øgler, Provst og Præst i Hesselager, ordine ret til Capellan 1674. 130) Jens Jensen Pofcholan, Cantor. 131) W. Mogens Grave, Professor. 132) Claus Bager, Borgemester og vel studeret. 133) M. Joh. Friis, Provst. 134) M. Frands Berg, Biskop (g). 135) M. (g) Om ham see Danske Magazin Tom. I. pag. 24. og Treschows Danske Jubel-Le rere pag. 1. til 13.<noinclude><references/></noinclude> 1kbr511500rna0rmd0zh36lcgp0v0p8 104 107695 429702 2026-06-17T18:30:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||25}}</noinclude>tegnelse. af odenseiske Lærde. 135) M. Christian Clausen, levede uden Embede. 136) Hr. Frands, Sognepræst til Domkirken i Ribe. 137) M. Jacob Andersen, Præst. 138) Poul Olufsen Bager, Præst i Kislstrup. 139) Laurids Koch, Præst, en Skoemagers Sen. 140) M. Claus Hansen. 25 Disse 17, fra 124 til 140, ere alle af Biskop Bircherods For of 141) Bertel Ludvigsen, Provst og Præst i Assens, M. Lud- vig Michelsens Son, fød den 26 Aug. 1638, deponerede fra Odense Stole 1657, og blev dette og følgende Aar brugt i Kiøbenhavns Beleyring. 1659 tog han Attestazz og reyste 1662 udenlands. 1665 den 20 Aug. blev han kaldet til Præst i Assens, og 1675 den 23 October Provst. Han døde den 30 Dec. 1719 i sit 81 Aar, efter at have været Præst i 54 og Provst i 44 Aar. Han var først gift den 2 Junii 1667 med sin Formands Enke Ma riche Poulsdatter, døde 1677 den 23 Januarii, og derefter 1678&#039; den 16 April med Birgitte Luja, D. Christ. Henr. Lujas Datter. 142) Knud Michelsen Akeleje (Bircherod skriver altid Nav- net Aqveleie) til Skinnerup, maae vel ogsaa have været lærd, saavidt man kan slutte af Dedicationen for D. Martini Lutheri Undervisning, hvorle des man skal giøre sin Bou, Magdeb. 1540 i 8vo. 143) Jorgen Lund, Capellan pro perfona i Steenløse i Fyen. 144) Knud Knudsen, Præst i Nerup i Fyen 1593. 145) Thomas Kingo, saaledes opkaldt efter Biskoppen af samme Mavn, Capellan pro perfona i Allesee og Brobye i Fyen. 146) Georgius Andreæ Ebbemand blev 1638 den 4 Martii Nector i Svenborg. Saml, til den D. H. 1. 2. 147) M.<noinclude><references/></noinclude> oe10ajw33eb93c2ee0cnum5621hy293 104 107696 429703 2026-06-17T18:30:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|26||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling 147) M. Caspar Dangthon, Præst (af Biskop Bircherods Fortegnelse.) 148) Rasmus Iversen, Rector i Middelfart den 4 Martii 1631 i sit 24 Aar. 149) Joh. Severini, Rector i Middelfart den 21 Aug. 1632 i fit 29 Aar, 150) Jens Schult, D. Christoffer Schultzes Sen, en stor Elsker af Rariteter, reyste til Kiebenhavn, hvor han blev i 20 Aar, og Han lod Gaard og Meubler efter sig i Odense. dede 1704. bleve bortstiaalne og Gaarden brugt til hver Mands Bryllup. Meublerne 151) M. Jorgen Westerholt, Rector i Svendborg, Skildrer Thomas Jacobsens Sen. 152) Johannes Hansen Flensborg, Præst i Adzerballig paa Als, en Viinhandlers Son af Odense, gift med sin Formands, Provst Christian Mollers, Datter. 153) Peder Meyer, Sognepræst til Gielsted i Fyen, gift med. Provst Aleranders Datter i Scheby. 154) M. Johannes Reimer, forst Capellan til St. Hans Kirke i Odense, siden Sognepræst i Holsteen. 155) Wilhelm Hane, Doctor Medicine. 156) Jørgen Hane, forriges Broder, ligeledes Doctor Med. 157) Laurids Nielsen, Capellan til vor Frue Kirke i Odense, ordineret 1627 den 2 May. 158) Bastian Friis, forst Capellan i Bogense, og siden Sognes præst i Kierteminde. 159) Peder Østrup, Sognepræst til Vaabensted i Lolland. 160) Niels Borch, Capellan i Corseer. 161) Johannes Grønnegaard, Rector i Faaborg. 162) Erik<noinclude><references/></noinclude> tkecarpv4xy9ot6owkch34v35dc609u 104 107697 429704 2026-06-17T18:30:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||27}}</noinclude>af odenſeiſke Lærde. 162) Erik Hansen, Sognepræst til Wibye paa Hindsholm, Kiebmand Hans Eriksens Son. 163) Berndt Reiniche, Præst paa Ærse. 164) Christian Peter Getreuer, en Malers Son, Sognepræst i Lolland (h). 165) Bastian Jensen, Sognepræst i Norge. 166) Matthias Johannis Moller, Sognepræst i Lolland. 167) Fogh Lee, Sognepræst i Jylland. 10168) Hans Lime, dod Capellan pro perfona, en Kiøbmands Søn. 169) Hans Klinsmed, Capellan pro perfona i Tommerup. 170) Cornelius Olufsen, Capellan i Skambye, siden Præst i Rynkebye og Provst, død 1701. 70171) Laurids Christian Andersen Eilschow, Sognepræst i Hans Forældre vare Kiebmand Anders Lau- Rynkebye, ordineret 1723. ridsen og Alhed Marie Friis. 172) M. Habakuk Koch, Prest i Øster og Vester Hasle i Jylland, 173) Peder Rasmusen, fed 1611, blev først Capellan i Mars- lew, og 1643 ordineret Sognepræst sammesteds, død 1673 den 29 Jan. 174) Jesper Hierresen Juul, Præst i Marslew, gift med General-Lieutenant Lowenhielins Søsterdatter. 175) Marquard Hansen i Moncheboe, ordineret 1591 imod Bispens Billie, død 1608. 176) Hans Pedersen Gaas, Præft i Wibye, ordineret 1660 den 24 Febr. død 1674 den 20 Martii. D 2 177) Ant- (h) Paa Titelen af et Exemplar af den af ham forfattede Journal over Rong Friderik den Fierdes Regiering paa Vers, trykt i Kiøbenhavn hos Joachim Schmidtgen 1720 i 4to er med een, som det synes, samtidig aand skrevet, at han var Præst i Denslov paa Falster.<noinclude><references/></noinclude> mqizr13yzz4qckh6u65vkoohu13mr9j 104 107698 429705 2026-06-17T18:31:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling 177) Anders Hansen, Præst i Windinge, ordineret 1570, ded 1574. 178) Hans Justesen, Conrector i Odense, blev 1637 Præst i Windinge og 1660 Provst. Han døde 1670. 179) Anders Jørgensen Geed, først Capellan og siden Sog- nepræst i Sollinge, død 1605. 180) Peder Lykkesen, Præst i Sellinge. 181) Jorgen Lang, Prast i Heirup. 182) Rasmus Hansen 1588, først Hospitalspræst i Odense, og siden Præst i Kullerup. 183) Herman Danielsen, Præst i St. Jergens Gaard, gift med Kiebmand Christian Lihmes Datter. 184) Nicolaus Petræus, Prast i Egense, ordineret 1669, døde i Odense 1684 den 15 Julii. 185) Peter Rasmusen, Præst paa Dreyse. 186) Georgius Caspari, Præst i Svindinge i 36 Aar, maatte af Alderdom nedlegge Kaldet, og døde 1591 i Svenborg. 187) Bendir Hansen, blev 1593 Præst i Svindinge. Til ham findes Biskop M. Jacob Madsens Brev af 29 Jan. 1596, at han skulde undervise sin Meenighed i de Stykker, som høre til Troen og Sacra menterne, efterdi Folket kierte sig mere om Ceremonierne, end om Ordet. 188) Jorgen Madsen, Præst i Langaae, ded 1619, gift med Maren Jbsdatter. 189) Laurids Madsen i Allested, døde 1604. Han afstod Kal- det til sin Sen, men maatte reyse bort for sin Sonnekones Haardhed, og døde i Svenborg. 190) Niels Andersen, Præst i Kieng, ordineret 1618. 191) Hans<noinclude><references/></noinclude> ivu269nmma175g1rhm4po0n4xjxwqw4 104 107699 429706 2026-06-17T18:31:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||29}}</noinclude>af odenseiske Lærde. 191) Hans Lauridsen, Rector i Assens, blev 1678 Præst i Flemlose, og døde 1719. Gift med Karen Wichman. 192) Knud Henriksen Werkmester, Præst i Weilbye. 193) Bertel Jorgensen Taulovius, Præst i Asperup, døde 1682, en Son af Provst M. Jorgen Bertelsen, og Margrete Jere. miasdatter. 194) Elias Brink, Præst i Synderse, gift med M. Hans Li mes Datter af Medelfart. 195) Simon Andersen (andre fige Hansen) Hoff, Præst i Wiegerslef. 196) Christen Andersen, først Capellan til Vor Frue Kirke i Odense, siden Præst i Næraae, dede 1616 den 4 Sept. 197) Rasmus Andersen Svidser, ordineret til Capellan 1647 den 22 Sept., siden Sognepræst i Lumbye, dede 1686 den 20 Nov. Gift &quot;med Lisbet Eriksdatter. 198) Knud Pedersen Goes, ordineret til Præst 1640 den 28 October, blev Provst 1665, dode 1684 den 24 Martii. 199) Jens Jorgensen Schytte, Collega i Odense, blev 1711 Præst i Norup. 200) Rasmus Jostasen, Canter og Collega i Nyborg, siden Præst i Norup. 201) Jorgen Jensen, Capellan og siden Præst i Tommerup 1674. 202) Peder Klausen, Præst i Kørup, dede 1684 den 16 May i sit Embedes siette Maaned. i 11 Mar. 203) Hans Andersen, Præft i Fraude, ordineret 1649, Præst 204) Hans Andersen, Provst og Præst i Næraae, dede 1599, 205) Hans Juliusen, Capellan 1664, og siden Præst i Næraae. 206) Pe. D 3<noinclude><references/></noinclude> lr795w1l0w126bmz7jceplo75uuoeww 104 107700 429707 2026-06-17T18:31:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|30||}}</noinclude>II. Jacob Bircherods Samling 206) Peder Nielsen Moller, Præst i Märslev 1588, gift med Maren Jørgensdatter Kotte. 207) Jesper Clausen, Sognepræst paa Samsøe. 208) Povel Schytte, Præst i Jylland. 209) Hans Dle Hellesen, Præst i Lolland. 210) Henrik Morfing, Sognepræst i Jylland. 211) Claus Andersen, Sognepræst i Gudme. 212) Christian Hoyer, Capekkan i Mariboe, dede 1733, 22 Dage efter sit Bryllup. 213) Bastian Danielsen, dode Student. 214) Jens Danielsen, forriges Broder, døde Student. 215) Jens Zeuthen, Capellan Jens Zeuthens Son, Hofine- ster ved Cadetterne, og siden Informator veb Weysenhuset i Halle. 216) Jorgen Svendsen, Præst, men hvor, vides ikke. Son af Professor M. Svend Pedersen og Karen Mule. 217) Jens Høne, Vice-Rector i Ribe. 218) Philip Christiansen Nauschüß, Præst i Jylland. En 219) Peder Jacob Hvid, først Præst i Jylland, og siden Heyeste Rets Procurator, en Sen af M. Mads Hvid, Sognepræst til St. Hans Kirke og Anne Rosenberg. Herpaa flutter Bircherod saaledes: &quot;Disse ere saaledes de lærde Mænd, som jeg veed at være fødte i &quot;Odense, men jeg caverer for ingens Lærdom, og kalder dem allene, som de I Skriftet taler jeg ikke om dem, &quot;kaldes og ere blevne kaldet af alle andre. &quot;som i Begyndelsen havde studeret, ja og udstaaet deres Examina, men siden &quot;ere blevne verdsliges dette Register havde ellers blevet heel vidtløftigt, ja og &quot;umueligt for mig i de ældre Tider; men om de verdslige Gyldenstierner &quot;har jeg maattet nedvendig skrive, eftersom Biskop Bircherod i Aalborg &quot;skriver, at disse 7 Brødre havde mafcule studeret, og for Aarsagers Skyld har<noinclude><references/></noinclude> i1nnytfa7uapbj1cyse35cpjlpldzm7 104 107701 429708 2026-06-17T18:31:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||31}}</noinclude>af odenseiske Lærde. har jeg maattet tale om eet par andre. &quot; 31 Om de øvrige er jeg blevet informe- ret deels af en blot Opskrift paa de lærde Mænd, som benævnte Biskop Bir &quot;cherod, hvis nærmeste Arving jeg er, vidste at være fødte i Odense, men &quot;Hvorved intet videre end deres Navne fandtes, deels ogsaa af andre lærde &quot;Mænds Collectaneis og Samlinger; thi jeg troer ikke, at der ellers nogen &quot;geistlig Fynboe, mindre en verdslig, havde om alle disse kundet være bleven &quot;vidende, nu er det skreven og samlet, og det skal være mig kiert, om det &quot;duer til intet andet, end til at fornøye Herr Justizraad Gram et Øyeblik; &quot;thi jeg synes, at jeg vilde skamme mig, om det blev bekiendt, at jeg, som en verdslig Mand, og som ikke er habil nok i mit eget fait, melerede mig &quot;med at skrive sligt. Dog troer jeg ikke, at der nogen fan mocqvere sig her Har Winding fordum i sin Academia Hafnienfi ffrevet om sine &quot;Forfædre, hvorfor maae jeg da ikke tale om andre ubekiendte Familier?,, 21 #over. III.<noinclude><references/></noinclude> l64mg3p3an9k975goy4z7y5zvkqzg3r 104 107702 429709 2026-06-17T18:31:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|32||}}</noinclude>III. Udtog af en til D. Oluf Worm 1624 indsendt Beskrivelse over Bornholm, samt endeel Bornholm vedkommende Documenter. S det første Stykke af denne Samling S. 97: 145. er indført Beskrivel sen over Skaane af de Skaanske Provster. Denne gang meddeles af samme Manuskript en Beskrivelse over Bornholm, som sluttelig er forfattet af den da værende Provst Herr Jens Pedersen. Den er hidindtil aldeles ubrugt, og har været Thurah ubekiendt, skiont den dog indeholder endeel Ef terretninger, som maaskee en findes andensteds. Forfatteren deler Landet i Slottet, Kiebstederne og Herrederne. Slottet Hammershuus paa det Nordvestre Hierne af Landet er meget gammelt og forfaldet. Det har sit Navn af Bierget Hammeren, hvorunder ligger Salomons Kapell, hvori tilforn er holdet Prædiken for Fiskerne. Ved Slottet er et Birketing, kaldet Broeting, hvortil Fiskeleverne Allinge og Sandvig henhøre. Kiobstederne ere fire: Nonne, Neyse, Suanicke og Hasle, som alle have faaet deres første Frieheder af Erkebisperne i Lund, som endnu findes hos nogle af dem. Her have vel været flere Kiebsteder, nemlig Aakirkebye, som ligger midt i landet, hvor Geistligheden holder sit Landemode, Sandvig, Allinge, Gutium, Aarsdale, Snogebef. Ja Benderne havde for faa Alar<noinclude><references/></noinclude> 2t7lzn9j76dfyvpl5ut84ax11b80fpb 104 107703 429710 2026-06-17T18:31:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||33}}</noinclude>III. Beskrivelse over Bornholmt 1624. Aar siden den Friehed, at de selv maatte seyle til Tydskland, og kisbe, hvad de behøvede til egen Brug, dog er det nu forbudet. Ronne, den fornemste Kiebsted paa Den, ligger paa det sydvestre Hierne, har en temmelig Havn til Krejere og Skuder, samt smukke murede og teglhængte Huse, og broelagde Gader. Nero synes at have sit Navn af det tydske Ord Net, Garn og See; thi strar Senden dertil ligger en smuk liden Soe, kaldet Ferskesse; Kirken har tilforn været St. Nicolai Kapell. Havnen er liden, men uden for er en fortreffelig Rhed, som har hiulpet meget til Byens Opkomst, i det de der liggende Skibsfolk selge adskillige af deres Vahre, for at faae Proviant. Byen skal 1510 være afbrændt (i). I Suanicke qf. Svaners Kier, af et lidet Kier, hvori Svaner til- forn have opholdt sig. Havnen er liden og ligger imellem Steenklipper. en Viig, kaldet Hellevig, er en Sundheds-Kilde, kaldet Helligkilde. Hasle, har uden Tvivl faaet sit Navn af Haslebuskene, som ere derved, og har en liden Havn, men idel fattig Almue, saa at den 1624 var nær ved at blive cafferet af Kong Christian den Fierde, som med sin Flode kom hid fra Gulland, dog blev det ved andres Forbøn afvendt. Aakirkebye synes at have sit Navn af de to herved værende Aaer Østen og Vesten for Byen. Den er deelt i to Dele, Aakirkebye og Nybye, som ligger Senden for ved Klinte. Privilegierne ere givne af de lundiske Er- kebiskopper, og sidst af Erkebiskop Birger; dog ere de aldrig confirmerede af Kongen, stisnt Indbyggerne ved forrige Aars (1623) Herredag anholdte der= om. Til Byen er en Havn under Ryhammer, som nu er ubrugelig. Nordost fra (i) I Thuras Beskrivelse over Bornholm S. 217. henføres Nerses Afbrændelse ved de Lybske til 1522; men maaskee Byen er to gange afbrændt, da de Lybske ogsaa 1510 ffiændte og brændte paa Landet. Saml, til den D. H. 13. 23.<noinclude><references/></noinclude> f9mmnxbmgajeneexolbxxz1cmsw0hps 104 107704 429711 2026-06-17T18:31:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|34||}}</noinclude>III. Beskrivelse fra Byen ligger en grøn med Kampestene omsat Plads, kaldet Hellig Luge, hvor de begraves, som med Sværdet ere henrettede. Herhos findes en sfion Kilde, kaldet Stokkekilde, som i tørre Aar er meget nyttig for Creaturet. Herved bygges nu et Huns til K. M. Salpetersyder. Uden for Byeskrive- rens Forstuedør findes en Runesteen, fem Fedder lang, som neppe er den af Worm pag. 224. og Thura S. 85. ommeldte, da baade Figuren og Ind- skriften er ganske forskiellig, som sees af denne Afbildning: Besten. •*****th Sonden. Norden. Østen. Herreder ere her fire, Østre, Sonder, Bester og Norre, hvert bestaaende af 4 Sogne, undtagen det første, nemlig: Østerherred, som kun har 3 Sogne. 1) Laursker: Sogn af St. Laurentius, hvori ligger Herregaarden Lehnsgaard, og 3 Byer (k): Kir kebyen, (k) Thura beviser tydelig, at her ey er Byer; men allene, ligesom i Norge, enkelte Gaarde, tæt eller langt fra hinanden<noinclude><references/></noinclude> tge13y8ihx80d9hr0dhcz90gnqsti9n 104 107705 429712 2026-06-17T18:31:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||35}}</noinclude>over Bornholm 1624. kebyen, bestaaende af 5 Gaarde med Præste og Degneboeligen, Kellsebye 4 G. Strandebye 3 G. og 58 eenlige Gaarde, samt 6 Vand- og 2 Veyr- Meller. Hertil hører Anneret Gutium, bestaaende af Fiskerleyerne Gutium og Melstad, hvori boe meget fattige Folk. 2) Østremarkier-Sogn, af St. Marie, haver 80 Skattegaarde og 14 Vornede. Her ere 3 Herregaar de, a) Maglegaard, hvor Herr Niels Aagesen Ridder (1) tilforn Haver holdet Huus, hvis Skiold, dog meget forældet, endnu til en Amindelse hæn= ger i Kirken. Han har ladet bygge et Kapell ved sin Gaard, hvoraf Rudera daglig nedfalde. Gaarden er nu under Kronen og vorned. b) Gaddebye- gaard, sender i Sognet, hvor tilforn en Adelsmand Mads Hallse boede. Gaarden er nu Frigods. c) Rogsholm, vester i Sognet, er saa godt som forfaldet, og har forhen tilhørt en Adelsmand Mogens Dve (rettere Dre). Den kaldes nu Frigaarden. I Sognet ere 12 Vand- og 2 Veyr-Moller. Her findes felgende Rune-Indskrifter: a) I Kirkens sondre Vaabenhuus, som ey er anført af Worm: +BY+BITMPIPIMB. De 3 første Bogstaver kunne betyde Navnet Ebbe, det øvrige er en saa let at forklare. b) J Steblingen paa den vestre Side, ogsaa forbigaaet af Worm: MIIBIIRYǝth. Denne Indskrift er øyensynlig urigtig afskrevet. c) Paa en Steen, som ha ver lagt over en Bæk paa Gyllindsaae, hvoraf Bogstaverne i lang tid vendte ned; men i Vandfloden i Febr. 1623 blev denne store Steen omveltet, saa at Bogstaverne nu vende op. Stenen forestilles hos Worm pag. 236. og hos Thura Tab. IV. Fig. 1. men aldeles forskiellig fra den her havende Copie. €2 3) Jbsker- (1) Om denne Adelsmand, som var af de Sparrers Familie, skulle siden anføres et par Documenter.<noinclude><references/></noinclude> i894ld5l480qmx1ze23cjbuvbu9s0de 104 107706 429713 2026-06-17T18:31:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|36||}}</noinclude>III. Beskrivelse 3) Jbsker-Sogn, har sit Navn af Japeto, og har 36 Skatte- gaarde, 13 Verneder, en Herregaard kaldet Skovsholm, og følgende Byer: Paradis 6 G. Kysbye 6 G. Klinbye 4 G. Fregnegaard her i Sog- net haver tilforn været en Herregaard, men nu vornet; den skal have fit Navn af Kiampen Fregne, som er begravet østen fra Gaarden paa Udmarken. Kaasgaard har og været en adelig Sædegaard. Her ere 8 Vandmeller, Østen for Kirken siges Ste 1 Veyrmølle og 2 Fifferleyer, Aarsdall og Listad. at have staaet et stort Slag imellem Landets Beboere og Kurlænderne. det, hvor Slaget har staaet, kaldes Syllte, men Begravelsestedet Mand- Hoy. Anneret hertil er Svanike. II. Sondreherred bestaaer af følgende 4 Sogne: 1) Boelsker: Sogn, saa kaldet af B. Bothulfus, har 39 Skattegaarde og 12 Vorne- der, foruden Cannikegaard, tilhørende Velbaarne Siuard Grubbe, samt Præste og Degnegaarden. Den sidste har i gammel Tid været en liden Feste hos Kirken; men i Biskop Birgers Tid blev dertil givet en flørre Bo- lig, som Degnen skulde evindelig nyde, dersom de aarlig læste to Davids Psal- tere for Giverens og alle Christne Sieles Salighed. Af Gaarden svaredes aarlig i Pund Smør. Af Byer ere her, skient Gaardene en ligge tet sam- men: Doffre, Bierrebye, Slamre, Langedebye, Stenisbye, 2 Vand- og 1 Veyrmelle. Imellem Boelsker og Jbskersogn ligger et stort Bierg, hvorpaa sees Rudera af en Fæstning, som dog en kan have været af Bigtighed, da firar derved ligger et meget høyere Bierg. Anneret er Nerse Kiøbsted. 2) Povelsker Sogn, af St. Paulus, har 39 Skattegaarde, 14 Vorne- der, 1 Veyrmelle og Fiskerleyet Snogebe?. J Sognet er ringe Skov, og meget Flyvesand, som om Sommeren er begravet med Marehalm, hvilket Indbyggerne med Øvrighedens Forlov bruge til at tække med, da det er vari- gere end Langhalm. Snogebek har sit Navn af en Bak, som leber i mange Bugter som en Snog: Indbyggerne ere meget forarmede af Sandflugten. Un- der<noinclude><references/></noinclude> tkkxrg0k2eqwclanzx8xmnazfrn43nh 104 107707 429714 2026-06-17T18:31:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||37}}</noinclude>: over Bornholm 1624. der Revet Salthammeren, har i gammel Tid været en temmelig god Havn. 3) Persker Sogn, af St. Petrus, haver 30 Skattegaarde, hvoriblant 3 halve og 13 Borneder, samt I Frigaard, hvorpaa en Bonde nu boer. Byer: Kellingebye 3 G. Billegraf 2 G. 3 Veyr- og 2 Vandmøller. I Billeshoy her i Sognet er for 5 Aar siden fundet en muret Grav, hvori een laae, hvis Hoved var lagt imellem hans Been. Om Fallhøy taler Beskri- velsens Forfatter saaledes: &quot;en kalldiß Fallhie, och sigiß der udi adt vere 11 Bierge Trolle: Leffuer endnu en pige, ved naffn karine, som haffer veret &quot;i hisen och afflet med Biergetrollen otte børn, huillchen sagde sig, at gaa &quot;medt huert barn i Ni Vger, och haffde hun frist imellom huert barn en maa- &quot;net før hun bleff fructsommelig.,, Over hele Bornholm fortælles meget om een, navnlig Bonne Vedde (m), som skal have boet her i Sognet. Hans Moder skal have været en Havfrue, og han selv synsk, eller forsynet med den Gave at see, hvad der var usynligt for andre. Jblant mange andre Fabler, som fortælles om ham, er og følgende, som dog har nogen historisk Grund. Da han engang reed forbi en Hey, dandsede Troldene der omkring, og drukke ham til. Han tog imod Bægeret, reed bort dermed, og gav det til en Kalk til Perffer Kirke (n). Ligeledes forjog han dem engang fra en Jernstang, da de vare komne hiem til ham for at stiele Dll, og gav den ligeledes til Kirken, hvoraf Kirkederens Hængsler skulle være giorte. 4) Aafier: Sogn, har 67 Skattegaarde, 20 Bornede og 3 Herregaarde, Vallingsgaard, tilhørende Salig Henrik Rammels Arvinger, Myregaard, hvorpaa Lave og Oluf Bing forhen have boet, og Biergegaard. Her ere og 3 Beyr og 14 Vand- meller. Ved Vallingsgaard ligger de store Cay-Helle hont opreiſte, og € 3 een (m) Om Bonnevedde eller Bondevid handler og Thura S. 95. 96. men me et fort. Han synes ellers at have meget overeensstemmende med Vidrik Verlandsen og Bield Runske, hvorom i forrige Stykke. (n) Ralfen, som endnu er til, siges af dem, som have feet den, at være af Robber. uden og inden til forgyldt.<noinclude><references/></noinclude> hqtvxuktx2ptvk434bswfpcky7ym1g8 104 107708 429715 2026-06-17T18:31:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|38||}}</noinclude>III. Beskrivelse een midt paa, kaldes Boorhald, hvorpaa man kan oversee næsten hele Lans det, og derfore holdtes her idelig Nattevagt og Dagvagt i den sidste Feide imellem Danmark og Sverrig. Herhos ere og Gammelborg og Lilleborg, Neden under er en stor fiskerig Søe, og en hvoraf endnu findes Rudera. Kilde, kaldet Kolldekilde, hvorved endeel Overtroe i gamle Tider har havt Sted. I Soge Ved Myregaard ligger en stor Myre, kaldet Bingsmyre. net er et Hospital, kaldet St. Jørgens Gaard, hvorpaa i forrige Tider har boet en Adelsmand, kaldet Skialm Gyldenstiern, som gav den og 18 an= dre Bøndergaarde til et Almissehaus. Uden for Døren findes endnu en sorte: blaa Marmorsteen med dette Vaaben (0): I Grødbye findes den af Thura S. 86. ommeldte Runesteen, 13 Fødder lang, 2 Allen bred. Indskriften differerer temmelig fra Worms udgivne Copie. Senden for Aakirkebye haver været en stor Eegeskov, skient her nu kun ere 3 halvvisne Stubbe. Her har fordum staaet et Slag imellem Landets Indbyggere og den lybske Hovedsmand Berend Knopff, hvorom Beskrivel- sens Forfatter taler saaledes: &quot;Den tid de lybske haffde landett, haffuer der #veret en Lensmand aff de lybske beffichet Berrill Knoff, huillchen der &quot;villde forurette Landsatterne, huorforre Landsdommeren Hans Jenßønn i &quot;Nilau (o) Dette St. Jørgens hospital blev 1551 St. Marie Magdalene Dag forlenet ttl Claus Gaggi, Kongens Hofffinder, see Danske Selskabs Skrifter Tom. VI. og 1562 til Mogens Uff, af en gammel Bornholmsk adelig Familie. Pont. Ann. E. D. Tom. III. p. 384.<noinclude><references/></noinclude> lqc8te7akk43heytu3mkui71fffpdkp 104 107709 429716 2026-06-17T18:31:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||39}}</noinclude>#1 over Bornholm 1624. Nilaufferfogn drog till kongen och klagede offuer samme Brett, fich och be- &quot;sfeeden, att de motte forfuare sig mod heffuißmanden, huorforre de forsam &quot;lede alle landsens Indbyggere ved Egele, tenchte at offueruinde och fordriffue &quot;effrigheden, men den tid hand kom dennom imod forferdede hand dennom &quot;met skinden, huillchet de icke Viste i de dage megett aff. dette skeede, som &quot;meeniß, Aar 1536.,, III. Vesterherred haver følgende 4 Sogner: 1) Nilausker-Sogn, af St. Nicolaus, bestaaende af 41 Gaarde, 4 Band- og 1 Veyrmelle, samt Fiskerleyet Arnage. 2) Vestremarkier Sogn af B. Maria, bestaaende af 68 Skattegaarde og 15 Vorneder, hvoraf følgende Byer: Myrebye 16 G. 2 Bandmeller, Suse 12 G. Smorenge 5 G. Klint 9 G. Pensbye 7 G. 3 Bandmeller. Tunnebye 5 G. 3 Vandmoller. Tingstad 14 G. Hacke- bierg 5 G. Kirkebye 3 G. foruden Praste- og Degneboligen, 1 Veyrmølle. Ringebye 6 G. 1 Vandmelle. Ellebye 2 Gaarde. 3) Knudsker-Sogn, annecteret til Ronne, har 28 Skattegaarde, 3 Vorneder, og en Herregaard, kaldet Almstrup. 4) Nykier-Sogn indeholder folgende Byer: Mulebye, Aaby, 1 Vandmelle, Kirkebye, Mebye, 1 Vandmelle, Haldene, Diu rene, Blesberg, Lillegaard, Saltholm, Vellberg, ere enkelte Gaarde. Collberg Torp. Gyngehuus. 3 Herregaarde, Kyndegaard med en Band- melle, Vellingsgaard og Blikobbegaard. IV. Norre Herred haver ligeledes fire Sogner: 1) Clemmidsker- Sogn, med 69 Skattegaarde, 12 Vorneder, 5 Vandmøller, 2 Veyr- moller, næsten forfaldne. 2 Herregaarde, Simlegaard (p) og Baggegaard, hver med en Vandmelle. 2) Rydstier-Sogn, hvis Kirke faldes St. Mi- chels Kirke, har 54 Gaarde og 2 forfaldne Veyrmøller, samt Fifferleverne Vaang, Hellig Peder og Kaas, som næsten ere øde. Anneret hertil er Haste. 3) Dlskier Sogn, bestaaende af 40 Decimanter, 4 Vandmøller, en (P) 1578 nævnes Peder Sanffen til Simlegaard, Landsdommer paa Borrindholm.<noinclude><references/></noinclude> dbrivhkpdhdbxbprxn6u0l0haflmha2 104 107710 429717 2026-06-17T18:31:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|40||}}</noinclude>III. Beskrivelse en Herregaard Hallegaard, og Fiskerleyet Teen. Senden fra Kirken ligge 2 Gaarde, kaldede Wedbye, derhos en stor Steen med 3 Rader udslidt Skrift paa. Annexet er Allinge og Sandvig. 4) Noe Kirke-Sogn, indviet til St. Andreas, siges at have fit Navn af en Mand Simon Roe, som tilligemed sine 12 Senner af samme Tilnavn skal have bygt Kirken. Troe: ligere er det, at den har sit Navn af den forbiflydende Noe-Aae, saa kaldet af det røde Leer, den ferer med sig. I Vaabenhuset staaer en bruun Steen, 6 Qvarteer lang og 4 breed, med Runebogstaver, som haves hos Worm og hos Thura Tab. IV. Fig. 7. En halv Fierdingvey Nordost fra Kirken sees Rudera af Hellig-Trefoldigheds Kapell, og Senden derfor en dyb Dal, med een af Folk opkastet Steenhob, hvorpaa ere mange Kors med Haar af Mennesker og Dyr faststukne, hvilket kaldes Alteret. Østen herfor findes i Havbredden en stor og rund Steen, kaldet en Kilde, hvori Havet be= standig opslaaer. Hertil have mange Syge fordum segt, for at toe sig. Son- den for Kilden findes i en Steenklippe et Hul, kaldet Noe-Donen, hvori man kan roe ind, som i hvelved Kielder, og Sønden derfor et andet Hul, kaldet den sorte Ovn, som er tørt, hvori man, efter nogles Meening kan gaae lige til Slottet, ffient ingen ter forsøge derpaa. Uden for denne Hule (som uden Tvivl er den samme Pontoppidan har ladet stikke i Kobber i den første Tome af Danske Atlas) sees en Steen af en halv Alens Høyde, skabt som et Lys med Vege og nedrundne Draaber (altsaa en Stalactit). Den anden slog en Skalk ned med en Aare, men siges derfor at have gaaet og visnet bort. I dette Sogn ere i alt 27 Skattegaarde og 7 Vorneder. Docu<noinclude><references/></noinclude> jw51zyouoeihuwkbmxy97awzjmz6uf3 104 107711 429718 2026-06-17T18:31:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||41}}</noinclude>over Bornholm 1624. Documenter, Bornholm angaaende. I. 41 Forliig imellem Fogeden Aage Nielson paa Bornholm og nogle tydske Kiobmænd, angaaende noget indstrandet Gods 1434. (Af Originalen iblant magnæana.) Bythlyeth zweth alle Jene de Dissen breff zeen effthe horen lesen dat wy Hin- rich oppe der Heyde hans bokenhagen hans heyse vnde hinrich eger- des ludekyenne vnde betuthyghe mith dyssen jeyennerdegen vnzen oppen breue Dat wy vornemde in storem vnde in regen by nach tid an dat land borneholm ze- geldhe vnde wnseme Scheppe brak Dar ganz in twey unde Dat goth in deme scheppe wessende dreff wech, unde wordarff Des nicth was to benerende. Doch dreff an dat land mank den stenen vnde wart dan bergith vnde reddith wan alle deme gode en pakke zayen, twe bale fardukis, thwe grothe berewe wathe twe kleyne berewede wathe vnde en pyppe olyes vnde nicth meer wan alle deme gode, Dar oppe hebbe wy fornemde Henric oppe der Heyde Hans Bokenhagen. Hans heyse onde Hinrich eggerdis. Lenzs wormecthet wan des Kopmanz wegne, myth dissen vnsen oppenen breffue vnde hebben en endracth sone vnde en wolkomen ende maket mith deme eruerdyghe man Ake nielsone wogith oppe borneholm, Dan wy fornemde wyllichke vnbodungyn vornemde Ake nilsone gwnth hebben Dat drodde paret wan deffen vornemde bergeden goden vor des byscoppis rectigheth vnde vor borgelon Vude tho bynde wy vnzs vornemde Deme erzebyscop van lunden Ake nielson ere areffnamen vnde Unde denere Vry vnde notlos Holdnt withen. wor al schade edder namaningh de dar na wan kemen kan. bende wan vnzsen vegne de hir nw jeyen. werdigh seynth. vnde och wan ere wegne De hir nw nicth jeyenuerdigh synth to mere visse unde grothere vorna- Saml, til den D, 5. 13.25. F ryngh<noinclude><references/></noinclude> c8pcq19f4025h85bwtvmn4dqa61mn9v 104 107712 429719 2026-06-17T18:31:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|42||}}</noinclude>III. Beskrivelse ryngh dat disse vorscreuene stokke al dws tho gan synt. zo henghe wy vornemde Henric oppe der Heyde Hans Bokenhagen Hans Heyze vnde Henric eggherdes vnsse ingesegle benedden an dissen breue myth ville unde mith vitschop gheuen vnde screuen to akker (q) na godes bord M° cdo in deme rrriiij Jaar Des Donnerdages vor palme. Seglene, som kun forestille Boemærker, ere alle fire meget tydelige. 2. Aage Nielsens Quittance til Jep Longh for hans Borns moderne Gods 1451. (Efter Salig Conf. Raad Klevenfelds Afskrift af Originalen i det Kongelige Geheime-Archiv.) Alle man som thette breff see æller heræ hifßer Jagh Aghæ nielssen af wapn i østermarikyrke sogn paa borendeholm kærleghe meth wor Herræ vether kennaff Jak meth thette næruærende mith opne breff ath velbiurddick Jep Longh myne berns swawer och Jak wy haffuæ til samen waryth I flere gho- the mans næruærylse och skyffth Jordhagoh och bolpaninghe Imellom myne bern och fornempde Jep Longff huffro, som ær myn softhr datther som ære myn berns motherna och fornempde Jep langff buffeuaff sæthernce och mes therna Tha are wy aldeless awer ens swo ath Jak thakkaær hannom och lathær Jak och myne aruinghe fornempde Jep longh och hans arwinghe aldelaff quyth och ffry for al fraffuæ och thilthal som nogher thiidh kan røress pa mynæ børnsf mothrænæ och paa fornempde Jep langff Husfruess fæthrence och mos therne Thil ydhermeer wisse och forwaringh hangher Jak mith inceyle for thette (9) Akker betyder sluttelig Aakirkebye. Om Aage Zielsen, der saavidt vides, var af Sparrernes Familie, handler Thura noget S. 273.<noinclude><references/></noinclude> cohkyl7ixoe9tt6r6a0sqwt0q6wcc3b 104 107713 429720 2026-06-17T18:32:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||43}}</noinclude>over Bornholm 1624. thette mit opnee breff meth flere ghothe menss incigle som er esbern Jul aff vapu i eftermaria fyrke sogn niff ionssen borghemester i nere Gyffuet effther guh burdh mo cece° xlo rjo pa then thysdagh nasth affther fanti gregorij Dagh etc. 3. Hr. Niels Aagefen Ridder i Maglegaard Hans Obliga tion paa 800 Mark Lybske til sin Hustrue 1493. (2lf Originalen iblant magnæana.) Jagh niels aaghesen riddher i maglegordh kunger met thette myth opne breff for alle netwerendis som komme skulendis at iagh aff reth wer kendhis. megh gældhskyllegh ath ware myn alskelig och kære bestro sophic lauifsdat ther otte hwndhrith mark lüb. gwldh redhe penninghe och i goth giort selff hvilketh hwn megh wnseth hawffwer megh til wnsettyngh fidhen iagh kom til borenholm, for hwilken forne swm peninghe iagh henne i panth setther myn gordh hwilken iagh selff nw i boer met flere gordhe och melle som her effther ffreuith stoer, som er først i sti laurencii soghn pære gordhen som hermen fiersen i boer och giffuer en fiærdingh smeer teyæ och tiænæfthe Item gadhe gordhen som laffe horkarl i boer och giffuer en pund sinor teye och tienisthe Item i melle som hedher roghelundhz melle i samme sogn Item i gordh i sti ni- colai soghn som oleff nille i boer och giffuer iiij pd smør teye och tiænisthe Item i gordh i sti Peters sogn som per iepsen i boer och giffver v pd smer teye och tienisthe Item en gordh i swanikke som clavis sudher i boer och giffwer i skippund salth hwilketh forne got iagh myn kære høstro i panth setther fore brwge- licth panth for fornefnne penninge met alle fornefnne goß rætte tilliggelse som er agher och engh skoff och mark voth och tiurth ingen gerdhes och wohen inthet wndhen taghet hwath naffn thet helfth neffnes fan inghen alle iiij markeskell och wohen F 2 hwor<noinclude><references/></noinclude> k473lu1rgpxvbt8lhw3o40aoqsqvmwf 104 107714 429721 2026-06-17T18:32:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|44||}}</noinclude>III. Beskrivelse hwor thet helfth liggher fran megh och myne arwinghe in til myn kære hustru faa lenghe hwn leffuer en aff ath lesis meen nydhe och brwghe och beholdhe fornefnne goz i panth moi ath setthe och aff setthe ligher with som thet henniss enth ware Item naer gud wil ath myn kære och elskelighe hustro er affledhen thenne werde hen taa skulle myne arwinghe fornefnne got for fornefune penninge igeen lose aff myn fære hustrus arwinghe hwilke hwn til tror eller til kesendhe wordhe Til ydermere wisse och badhre forwarningh hengher iagh myth inseyle nædhen for thette myth opne breff tilbedendis hedherlighe och welborn men Hans brerstorp hewig- man paa hamerſſhuff her Hans ivl iep splidh landzdomer paa bornholm otte woff per iol webnere och laffe iensen fogith i brunghiss gordh ath the henghe therris infeyle nedhen for thette myth obne breff met myth etc Skreuith ach magle gordh aar effther gudz byrdh m cd re 3° Die Kanuti Regis &amp; martiris. Herved hænge endnu det første, andet, fierde, femte og fiette Segl. I det første ere tre Sparrer over hinanden. I det ander en Skraa bielke fra høyre Side med tre Noser; paa Hielmen to Vesselhorn. I det fierde en Regnbue skraae ned fra heyre Side, skydende nogle spidse Takker ned ad. I det femte en Triangel, hvis to nederste Vinkler ere ved en Streg afskaarne, og giorde til to mindre Triangler. I det siette to Segle over Kors. Hans Brerstorp, Broder til Erkebispen Brostrup i Lund, kaldet paa Seglet, ey som i Brevet Brerstorp, men Brinstorp. 4. Hr. Niels Aagesen Ridder i Maglegaard giver Præsten til Dfter Maric-Kirke tre Gaard for Sielemeffer 1493. (Af Originalen iblant magnæana) men thette breff ffee eller here lassis Hilfer jak niels aagaffen riddere aff maglegaardh ewindeligh met gwo kwnger iaf met thette mith opne breff alle nær<noinclude><references/></noinclude> brkvvnm5hk5y57nsl4ub7gy13oxurjz 104 107715 429722 2026-06-17T18:32:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||45}}</noinclude>over Bornholm 1624. nærwærendis oc komaffwlendis ath aar eeffther gwdz biyrdh medxctercio fli knwdz dagh martiris thaa oplodh jak hetherligh man oc ærligh her hans jwl soghna- prest ath efter marie firke songh och hans affiherkomere en aff myne giarde som liger nordhen aff marie kirke som nw per clawessen wdy boor, som giffuer en færdhing smør tiijer oc thieniste met saadan skiel ath forde her hansjwf och hans efterkomere skwlle holde eller hollæ lathe en masse om wahen om fre daghen aff thee haly v wndher til ewigh thidh i sognekirke oc wor frwa loff om sendaghen effter massen Och en gaardh i sti ieps sogh som michel pryss woy bor oc giffuer v pd smer thinyæ oc thieniste De en giaardh i nere som hans killæ paa boor for en ewigh masse aff iomfru marie ath holdhe i sti margrete kapil om liordaghen aller tisdaghen ther nasih affther Item om thet saa wordhæ ath these masser en hieldis paa forde dagh thet forbinde gwdh for fornefnde her hans jwlff forsemilse skinldh eller hans affterkomeris thaa skall forde goz koma til mik oc myne arwinghe ighen wohen all hindher celler hielperedhæ aller nogher mans genfieyelse Till ythermere forwaringh oc stadfæstelse hængher iaf mit incele nathen for thette mith opne breff met flere gode mens incele som cer her hans iepffon sogneprest ath sti jeps kirke per jwl i sti ieps soghn fanneman laffe jensson foffwet i brænghe Sowren perffen sannæman i øster marie kirke songh Sereffuet oc giiffuet aar oc dag som for sereffuit staar etc Herved hænge fem Segl, men alle forslidte og en mere kiendelige. 5. Dnt Kong Christian den Femtes Ophold paa Bornholm 1687. I Renne Regnskabs-Bog 1687 findes en les Seddel, hvorpaa staaer: Suanike Anno 1687. Den 10 May, samt en Attest, som lyder saaledes: 3 &quot;Denne<noinclude><references/></noinclude> eotzbwlmlynyqzlzx0gjgr2gfqfgi42 104 107716 429723 2026-06-17T18:32:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|46||}}</noinclude>III. Beskrivelse over Bornholm 1624. &quot;Denne herhos felgende Seddel haver jeg seet, at Hans K. M. &quot;Kong Christian den Femte har skreven med egen Haand udi Suanike Belbr. Hr. Vice-Landsdommers Anker Müllers Huns, der Hans K. M. &quot;den 7 May 1687 var kommen hertil Landet Bornholm, med en Flode af 46 Fregatter, og herfra igien reyst den 11 May. Imidlertid var Hans &quot;Kongel. Majest. i Renne den 8 May, som var Dominica exaudi, og hørte &quot;Prædiken i Kirken af Sognepræsten den hæderlige og vellærde Mand Hr. &quot;Christian Michaelsen Schotting, og spisede derefter om Middagen &quot;udi Nidefogdens og Amptskriverens velfornemme Sr. Augusti Dechners &quot;Huus, og var det Blæk, hvormed Hans Majestet ffrev, giort af et Slags &quot;Jord, som blev blødt i Wand, og findes her paa Landet i Sosse ved Aakiær &quot;Sogn, og var samme gang i Felge med Hans Majest. efterfølgende: 1) Hans &quot;Heye Excellence Statholder Gyldenlove, 2) Hans Exc. Geheime-Raad &quot;og Greve Revention, 3) Hans Exc. Hr. General-Admiral Niels Juul, 4) Hans Exc. Her Geheime-Raad Rumohr, 5) Hr. Ober-Kam- &quot;merherre Levin Adolph von Knuth, R. 6) Hr. Admiral Span, “Ridder, 7) Hr. Ober-Rentemester Braut og 8) Hr. Etats-Raad Har &quot;boe, samt andre flere. Fregatterne vare: 1) Elephanten, hvorpaa Hans &quot;Majest. selv var. 2) Backen. 3) Svermeren. 4) Makrelen. 5) Blaa &quot;heiren. 6) Myuden. Hvilket de Efterkommende til en Amindelse af den &quot;Tid værende Obrister, Ober-Commandant og Amptmand over Bornholm her &quot;optegnes. 11 Rønne Anno 1687. Johan Diderich von Wetberg. IV.<noinclude><references/></noinclude> 7jnrzxau05crkrzq90y2ppczr1ii85m 104 107717 429724 2026-06-17T18:32:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||47}}</noinclude>IV. St. Anne Gildes Skraae i Svenborg, med Kong Christian den Førstes Stadfæstelse derpaa. isse Documenter, som i forrige Styffe S. 3. Not. a. ere lovede, med deles her, paa det nøyagtigste udskrevne efter Originalerne, som begge forvares iblant det Magnæanske Legats Danske Pergaments Documenter, det første i tredie Fascikel No. 5, og det ander i femte Fasciket No. 18. 1. Borgemestere og Raad i Svenborg, deres Stadfæstelse paa St. Anne Gildes Skraae, uden Aarstal. I gw namen amen Gwth ther i himmerigh ær the hellighe threualdicheit gwd fadher gwo sen gwod then helliand threnne persone oc en send gwd til loff oc til eræ oc tif werdicheit Junfrow maria och helligh fruwe sancte anna tha hawe fopmennen i Swineborgb stifftet et kompenie som kalles fancte anne lagh oc er begwonth after groß fotilfe ar medeliiij I sancti Jeps dagh Item først hwo fom wil broder celler syster worde i thette lagh har eller hwn the ffwolle hawe mz them sandheit oc troschop oc were erend fast, Item nar nogher bedes til broderschop aller systærskop i thette lagh tha ffal ther mal stande til stolen pa en fasten steffne tha skwolle wor schaffer vinaffne viij brøder vtj ghard och the swolle ransaghe hans celler himnes freiendh oc rechte hres som the ate brodere tha in seghe ther skal thet ganze gilde sich lade noghe mz ete Item<noinclude><references/></noinclude> mynih2fa01aejcbsnmis8kjybjnj1z9 104 107718 429725 2026-06-17T18:32:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|48||}}</noinclude>IV. St. Anne Gildes Skrane Item bedes noger til broderschop aller systerskop i thet lagh Hawer han celler hwn noget broth moth wor breder aller syster oc ær thet en forlift oc wil ther nogher aff wor breder aller foster i moth seghe tha skal hwerken han celler hwn komme i thette lagh førre en thee were wel for lighte Item þwo som wordher broder aller syster worder i thette lag tha skal hwert manschop giwe til jgangb ferst iiij grote oc ij mark woks oc ij skole thet skal vtgifs innen iamlings dag efter igang all twifalt Item hwo som broder celler syster wordher i thette lagh the swolle fette til lowen for them for theris igangh oe for thæres gherde oe for all anen ræ- ticheit en wetherhechtes man aff wore brodere etc Item tha sfwlle wore bredere oc systere almynneligh sammen kommen thrinne thiide om areth Thet ene ær fancti Jeps dagh oc thet annet sancti anne dagh, Then thredie tijd war fruwe dagh kyndelmisse Om thet so ar at the daghe komme po en fet dagh komme the pa en fyrme dagh Tha skwlle brøder thet framsette po en annen dagh efter ther thykke som tha nytteligt ær Item fire aff wore breder aller systere swolle gøre off godhe ghærde j nar them tilkommer Och them loffligh wordhær til sagd Och the swolle giwe off til kost bestær och ferfch koket, oc wildbrad af ffar oc smer oc ost och bager brot oc wethebret, Alle thesse sewlle the giwe off til suerns efter selligheit Dc thetd ther ghot ar etc De ther til fyre tynner goth hommel oll oc fwl och lyoff pa then thisd pa aret thet wethertherffs Och may oc grass i Nar sich thet behorær Item war thet swo at hær gaffs noker illingh oppa vti nogherhande madhe Tha ffwolle Lens- men lade ware en fasten steffne De tha skal vtneffnes viij brøder vti gherd och fwnne the tha sfellighe befinde at ther war bryst celler forsymelse for ther skyld ther kosten giorde tha gielde the en tynne el til wide, oc engen nadhe Item i hwo som off ghard ger oc giwer han flere rather ossen sagd ær hwo thet ger han giælde en tynne øl til wide etc Item<noinclude><references/></noinclude> 7mku6bkt7kfgm74u09hfnmfyq0d73g7 104 107719 429726 2026-06-17T18:32:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||49}}</noinclude>i Svenborg. Item hwo som ghærd ger ha the moghe bywdhe iiij folk til gest vwit thennom hawe the frij bywee the flere giælde en tynne Dl for hwer til wide. Item hwert mantskop skal taghe et bodh met them i nar wor gerde gers Oc om the them selff have etc. Hwar thet at noghre aff wor breder aller syster lener them bodh at taghe met til thette gilde i nar kost gors i hwo thet gør han ghielde en tynne ol til widhe Oc j hwo manghe bodh æller born broder eller syster hawer thom skwolle the alle lade were heme vdhen thet ene hwo flere bod aller børn met sich tagher tha gielde i tynne el til widhe for hwar wohen aff sy= ster set diende barn thet mog hwn met fik tage vwit Item hwilkens mans bodh sich setter til benks for wor skaffer thennom setter hwo thennom met sik togh giælde i tynne øl til wide Item hwilken broder eller syster æller theris bodh tagher ower natur- sens made so at the met orleff spy vti gildis hws aller gord nerwerendis twinne broder til witne hwo thet ger eller thennom inbedh giælde en tynne øl til wide for sodan whonescheit Item nar wor tynne ær inboret, De hwo ther aff hinne tapper wdhen schaffers mynne giælde en halff tynne el til widhe Item Hwo som wort el spiller met foracht aller ster wor skale syndere met wille hwo thet ger gielde en tynne øl til wide Item fechtis noger man her foræ æller for annen sagh vti wort lag bete som ræt ær æller werriæ sik po thredie hende met wor brøder oni broder hannem finde wet wern Item fester han logh nogre man selff krauendis tha werie sik som ret ær Item annen sancti annen dagh tha ffwlle alle wor brødere oc syster komme ther som wor gildes messe holdis oc bede for wor broder aller syster som af er gangen oc for alle kristen sele oc hwer offer fit offer hwo thet en gør han gialde en grot til widhe om han er æller hwn then dag tilforn til kost Item Nar nogher aff wor broder celler systere dør tha skal hwert mandskop sende et bodh til Saml, til den D. H. 13.2. wecht<noinclude><references/></noinclude> 9xem0s6stvsjnrw1799rlpkt18ht349 104 107720 429727 2026-06-17T18:32:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|50||}}</noinclude>IV. St. Anne Gildes Skraae wecht oe wor diegn skal thennom loflige til ware hwo thet en gør och worder han loffig til waret oc ær wohen loflig forfal gielde ij grot til wide Jtem nar the beris til kirke tha skwlle alle broder oc syster fylge thennom til grawe oc til kirken hwo thet en gør han giælde ij grot til widhe om han war heme ther han wardis Item hwert manskop skal skyde ij penning til lifschot hwo thet en gør for grawen til skyds giælde en grot til wide. Item alle breder oc syster i thette lag ffwlle were wer annen behelpligh de trøste innen lands oc wohen lands oc gere hwer annen som the aff annen wille hawe i ferligheit Item war thet swo at nogher aff wor broder sloghe hwer annen æller faar giorde vti wor gildes hws eller gildes gorde ther som wor gærde gørss æller wor drykke drikkis aller po hæmghanghen hwo thet ghor han skal aldrigh komme mere vti wort lagh Och hans forlower the Skwolle off allifewal giwe oc gere hans gherde oc annen ræticheit hwes som han off plichtich ar vti laghet Item hwo som flor sin gildbroder innen lands aller wohen aller sar ger De er en i gildis hws aller pa hans hemgang fra gildis Tha skal han ikke komme i wort lagh for han hawer bedret jmod sin gildbroder oc gielde en tynne el til wide when han ger nedwærrice Item hwo som giver sin gildbroder aller syster wqwemelighe ordh allær lastelighe tale thet hans aller hinnes hedher aller eræ rører vti gildis hws aller ghard hwo thet gør han skal ware aff thet lagh aar oc dagh oc gialde sin sit hogeste widhe Jtem hwilken gildbroder aller gild- syster giwer annen gildbroder aller syster wqwemelich ord eller lastelighe tale i gildes ghard aller wohen Neruerendis twinne breder til witne hwo thet ger han giælde en tynne el til wide Item hwo som sich setter til benks met sin werrie han gielde en halff tynne el til wide Item hwo som ghest bywdher oc setter han nom til benks for en hawar thet met wore schaffers mynne hwo thet gher han bete en tynne øl til wide Item hwo som kopman will were j thenne by aller skipper han skal winne kopmanne lagh oc gøre som annen broder hawer giort tilforn Item hwilken aff<noinclude><references/></noinclude> 8o3zblb48gbou2o64p7i12tn5bibhhb 104 107721 429728 2026-06-17T18:32:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||51}}</noinclude>shu i Svenborg. 5I aff wor brodere segler til thydeschland oc tagher landsmens gots met eller ther penning oc koper ther met wor byw til skade hwo thet gør giælde en tynne el til wide so tijd som han thet ger Item annen kyndelmisse dagh swolle hwert ar alle broder til sammen kommen the som tilforn om dagen ær til kost, De worde ower ene om ther segelaße oc kop oc fall oc gode skellige wilkor hwo som thet tha bryder han giælde en tynne el til wide so thijd som han bryder Item hwo ei fom= mer til nath ward steffn Nar han wordher waret gialde en grot til wide Item hwilken broder eller systere ære en hwer annen behelpligh oc bistandich- vti skel- licheit innen lands oc wdhen De wordher thet for oss kert oc kan han sich ey skellige orsage bote en tynne øl til wide Item hwilken aff wor broder hawer skyl ding til annen han skal dele pa hannom po kopmanne steffn wohen thet ær om hws aller jord thet dele the met hwer annen hwor the kwnne hmo annet deler wden laghet bøte en tynne øl til wide for hwert sinne Item hwo som wil søge hin annen i thette lag tha skal han dele som gildis ræt ar oc fwl komet pa sette samfelde steffner och lade hannom ware til stefne ther han a deler De Mar han kendes giælden for stolen tha skal man legge hannom at giælde then giæld innen annen stol ther nest om han thet en gerer bøde ij grot til wide Item hwilken broder ther sechtis for wide celler syster tha skal man hans wide inlegge wil han thet en betale selfffrauendis tha skal han annen tijd betale twifald wil han thet en gore tha skal han ghiælde trifald wil han thet tha en betale tha skwolle alle broder thet selff betale De han were vtaf thette lag och hoffruwen gialde hosbonden i flige brede Jtem weth noger af wor broder at wor breder cere sfellastich och fører han thet ei for stolen thet the komme po wor steffne, thigær han ther met hwo thet ær giælde i tynne øl til wide Item hwo for annen lower j thette lag thet skal han off holde hwat helder han gær fra off aller han wordher vtsot. Item hwo gest bywdher i thette lag han giælde hans el giæld oc swore oc bethe hans brøde vti wort lagh G 2 Alle<noinclude><references/></noinclude> bqpcg0djhltwk9qtsmfri08t63dt2td 104 107722 429729 2026-06-17T18:32:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|52||}}</noinclude>IV. St. Anne Gildes Skrane Alle thesse forskreffne artikelle som foræ ær sagd och skræffn Thom stat- feste wij borghermester oc Radman vtj swineborgh wij och wore efter komme At thette skal fwlkommelich holdes vtj alle madhe som forskræffn er war thet so at nokær man wilde thette ei holde Och ther i mot gøre Tha til binde wij for: nefnde borgermester oc radman i fornefnde stet oc wore efter komme off then- nom behelplighe at ware Och thet met them aff at wise oc at formene the som fornefnde kopman wrath wil gera De wij giwe them ffwl macht met fogedens hialp oc word radh thet selffive at formene thennom Nar the thet befinde Thes til ythermær bewisinghe oc statfæstelse At thette skal holdes Tha hawe wij met samtykke oc beradh how hengd wort byens Inkigele met willie oc witskop nethen for thette breff Dc thenna skra (Seglet feyler.) 2. Kong Christian den Førstes Stadfæstelse paa forauforte Skrane 1477. Wii Cristiern meth gud; Nade Danmarcks Sweriges Norges Vendes de gothes koningh hertugh i Sleswiigh oc i holsten Stormarn oc Ditmersken hertug Greffwe i oldenborgh oc Delmenhorst Gore alle witherlicth at købmen i wor oc kronene Købsteedh Swineborgh haffwe nw hafft her for off en skraa bes feglth meth bys ingsegll sammested; Hwilke Borgemester oc Raadh stadfesth oc fwlbwrdh haffwe Dc liwdendis att fornefnte købmen gud i himmerighe the helghe tre folldugh heedh tiil loff, oc jomfrw maria oc frw sancta anne til ære oc hedher haffde stickteth eth kompanii som kallis sancte anne gildhe meth swodane widhe sc wilkor som her effther screffwet staar, fførst hwo som wel brodher eller sy= sther wordhe i thet gildhe han eller hwn the skule haffwe meth thennom sandhed oc troskab oc wære erefaßthe Jtem nar noghre bedhes til broder eller til syster= kab i thet lagh Thaa skal theres mool staa tiil Stolen paa en adrygh steffne, tha<noinclude><references/></noinclude> 73ss6pkquycksl4wz7x9jah1q5vq9rn 104 107723 429730 2026-06-17T18:32:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||53}}</noinclude>i Svenborg. tha skule theris staffere vdneffne viij bredre i gardhen oc the schule ranksake hans eller hennes hedher fregueth oc rycta, hwes the viij brødre som cha insighe Ther skal thet ganske gille ladhe figh neve meth Item Bedes nogher til brodherskab eller systerskab i thet lagh haffwer han eller hwn noghet broth moth theris brødre eller systre oc er thet en forbeth Dc wel ther nogher aff theres brødhre eller sy- stræ mod sighe tha skal hwerken han eller hwn komme i thet lagh fer een the ære wenlighe oc wel forlighte Item Hwo som brodher eller syster wel wære i thet lagh, tha skal hwert mantskab giffwe til ingang først iiij groth oc ij marck wor oc two skole Oc thet skal wtgiffwes innen jemlinghe dagh effther igang, eller twefolth Item hwo som brodher eller syster wel wære i thet lagh the swole sette til lowen for thennom for theirs igangh oc for theres gerdh Dc for all annen ret- tigheedh en wedherhettiges man aff theris bredhre Item Tha Pule theris brødre oc syster almennelig sammen komme trende tidher om aareth Then ene cer sancti jeps dagh Then annen er sancte anne dagh Dc then tridie tid ær wor fewe dagh kyndhermesse Om thet swo ær at the daghe komme paa een Kyddagh, komme the paa en fyrmedagh Tha skule brødhre thet framsette paa een annen dagh oc effther theris tycke som thennom nyttelicht er Item iiij aff theres bredhre eller systre skole gøre thennom godhe gerdhe i naar thennom tilkommer Oc thennom loffligh wordher til sagdh Dc the sewle giffwe thennom til fost salte bøster oc færst kokødh oc wildbraadh aff faar, oc smer oc osth De bagere bredh oc hwede bredh Alle these sfule the giffwe thennom til owrendis til skæligheedh oc thet ther goth er oc ther til iiij tynner goth hwmle ol Oc fwl oc liws paa then tiidh aaret thet wedher torffs Oc may oc græs i naar sigh thet behoffwer Item ware thet swa at her goffweb nogher jllingh paa voi nogre handhe modhe, tha skulle købmannene ladhe wordhe en fastende steffne, oc tha skal vdnæffnes viij bredhre vdi gordhen oc skæle the tha skellighe befindhe at ther wor brysth eller forsym melse fore theres skyld ther kostene giordhe tha gelde the een tynne øl til widhe Item hwo som thennom gerdh ger oc giffwer ban thennom flere rette en sagd G 3 et,<noinclude><references/></noinclude> mwdvnk7oa6v1psjvqelandkten5hcth 104 107724 429731 2026-06-17T18:32:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|54||}}</noinclude>IV. St. Anne Gildes Skrage er, Hwo thet ger han gelde en tynne el til widhe Item hwo som gerdh ger the mwe bywde iiij folf til gefth wwith thennom haffwe the frii Biwthe the flere gelde en tynne el til widhe for hwer Item hwert manskab skal taghe i bwdh meth thennom enaar theres gardh görs De om the thennom sielff haffwe, wore thet oc at noghre aff theres brødre eller systra lener thennom bwdh meth thennom at tage til thette gilde i naar kostih gers i hwo thet ger Han gelle i tynne el til widhe Oc chwore manghe bwdh eller børn bredher eller syster haffwer them skule the all were himme ladhe vthen then ene budh, Hwo som flere bwodh met sigh tagher eller børn, tha gelle en thynne el til widhe for hwerth vohen om syster haffwer eth dinde barn thet mo hwn meth high taghe wuith Item hwilken manh bwd sigh setter til bencks for there skaffer thennom setther, hwo thennom meth sigh togh geldhe en tynne ol til widhe Jtem hwerken brodher eller syster eller theres bwdh taghe sigh til ower natwrens mode Swo at the met orloff sagdh ighen giffwe vdi gilldes hws eller gordh nærwerendis twinne brødrer til withne, hwo thet ger eller thennom in bedh geldhe en tynne el til widhe fore swodan wheweskheedh Jtem nær theres tynne er ind boren oc hwo ther aff henne tapper vohen stafferens mynne gellde een halff tynne ol til widhe Jtem hwo som theres el spiller meth foracth eller slaar theres skale sendher met wilie Hwo thet gør gelle en halff tynne el til wide Jtem settis nogher man her fore eller for andhen sagh i theres lagh, bedhe som rett er eller werie sigh paa tridie hendhe met the res brødre Om brødher hannom findhe widh wern Item fester han lagh selff Frawendhe nogher man, werie sigh som rett er Item Annen sancte anne dagh tha skule alle theres bredhre oc systre komme ther som theres gildesmesse holdes De bedhe for theres bredhre oc systre som aff ere gangne De for alle cristne fiele oc hwer offre fith offer hwo thet en gør, han geldhe en groth til widhe om om han eller hwn ere then Dagh tilforne til kosth Item Nær nogher aff theres brødre eller systre de, tha skal hwert manksfab sendhe eth bwdh til weeth Oc theres Diegen skal thennom loffligh tiil ware, Hwo thet en ger oc wordher han loffligh<noinclude><references/></noinclude> pga7j7os1kurq5rqu4v5ec35vcgabla 104 107725 429732 2026-06-17T18:32:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||55}}</noinclude>gi Svenborg. 9 VI 55 loffligh til warth De er vthen laghe forfald geldhe ij groth til widhe Jtem naar. the bæres til kircke Tha skule alle bredhre oc systre fylgbe thennom til graffwe oc til fircke, hwo thet en ger gelde ij grotthe til widhe om han war hemme Ther han warede Item hwerth mangskab skal skyde two penninge til ligskodh, Hwo thet en ger for graffwen tilskydhes gellde en groth til widhe Item alle brødre oc sostre i thette lagh swole were hwer andhre behielpelighe innen landz oc vthen- lands oc gøre broer annen som the aff hwer annen haffte wele i kærligheedh Item wore thet fwo at noghre aff theres bredre floghe hwer annen eller soor giordhe vdi theris gildes hws eller gaardh ther som theres gerdhe gores eller the- res dricke eller paa heemgangh Hwo thet ger han skal aldriigh komme mere i thet lagh oc hans forloffwer, the fule thennom all ligewel giffwe oc gere hans gerdh oc annen rettigheedh hwes som han thennom plictigh er i lagheth Item hwo Som flaar sin gildbrodher widh ogheth innen landz eller wdhen eller faar gor oe er en i gildes hws eller paa hans heemgangh fraa gildes Tha skal hau icke komme i thet lagh for han haffwer bedreth jmodh sin gildbredhre, oc gelle een tynne el til widhe vdhen han ger ned wærie Jtem hwo som giffwer sin gild- brodher eller syster vqwemmeligh ordh eller lastelighe tale then hans eller hennes hebber eller ere rerer vdi gilles hws eller gardh, Hwo thet ger Han skal aff thet lagh ware aar oe dagh oc geldhe hidhen sich hogeste widhe Jtem hwilken Kildbrodher eller gildsyster giffwer annen gildbrodher eller gildsyster vquemme= ligh ordh oc lasteligh tale i gildes gardh eller vdhen nerwerendis twinne brødre til widhne Hwo thet ger Han geldhe i tynne el til widhe Item Hwo Som sigh fetter til bencks meth fine warie, han bedhe een half tonne ol til widhe, Jrem Hwo Som kødman wel were i fornefute theres by eller skipper han skal ther met then fornefnte fobmannelagh widhne Oc gøre som andhre brødre haffwe giorth tilforne Oc en seigle eller købsla for han fuld giordh haffer som forscreff- wet staar Gor her nogher emodh tha skule burgemester oc raadh cc wor fogheth haffwe macth at hindhre Hanom paa rette Item hwo som gefthbiwoher oc fetther hanom<noinclude><references/></noinclude> 3oyvq6xweeoxg1yur4sp44pctpenqyv 104 107726 429733 2026-06-17T18:32:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|56||}}</noinclude>IV. St. Anne Gildes Skraae i Svenborg. banom til bencks for een han haffwer thet meth theres staffers mynne hwo thet ger han bedhe een halff tynne el til widhe Jtem Hwilken aff there brødre segler til tyslandh oc tagher landz mens goh meth eller theres penninge De køber ther meth theirs by til skadhe, Hwo thet ger gelde en tynne øl til widhe Swo tiid som han thet ger Item annen fyndelmesse Dagh skule hwert aar alle brødre til sammen komme the som tilforne om Daghen ere til kosth Oc wordhe ower ene om theirs segla oc køb oc sale oc godhe sfellighe wilkoor. Hwo som thet en gor tha brydher han gildhen i tynne ol til widhe swo tiidh som han thet gør Item hwo en kommer til natwareth steffne nær han wordher wareth pantes j grotth til widhe Jtem hwilken aff theres brødre haffwer skyllingh til annen Han skal dele pa hanom paa købmanne steffne vdhen thet er om hws eller Hiordh thet Delee the her meth hwer annen hwor the kwnne, Hwo annen deler vohen laghe bøde en halff tynne øl til wide Item Hwo som for annen lower i thette theres lagh tha skal han thennom holde hwat heller han gaar fraa thennom eller han wordher vtsecth Item hwo Som gestbiwder i thette theres lagh han gelde hans olgeldh oc swore oc bedhe hans bredhre vdi theres lagh, hwilkith gildhe oc skraa wii aff wor syndherlighe gwnst oc nadhe vppa thet at guztieneste maa thes ydermere øges oc opholdes ther aff, haffwe thennom stadfest oc froburdh oc meth thette wort obne breff stadfesthe oc fulbwrde meth alle theris articulis ordh oc wilkoer som the vtwise oc inholde Som forefcreffwet staar Thi forbiwthe wii alle chwo the helst ere eller wære fwnne wore fogethe oc embihmen borgeme ster ge raadmen i fornefnte Swineborgh Dc serdelis gilbredhre oc gilsystræ her emodh thenne skrow oc wilkoor noghre Hindher at gøre eller gøre ladhe vdi no- gre mode vnder wor hyllesth oc nadhe Datum In Ciuitate noftra Ottonienfi fferia quarta quatortemporum in quadragefima Noftro Sub Secreto prefentibus infe- rius appenfo Anno Dni Mcdlxx Septimo Ad requificionem Dni nicolai rönnow marfcalci regni Dacie (Seglet er borte.) V.<noinclude><references/></noinclude> jbb9zcn51nrbd6hxy15dp6x7m37xvw3 104 107727 429734 2026-06-17T18:32:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||57}}</noinclude>V. Udtog af Klaus Christophersen Lyschanders Fortale til sin store utrykte danske Kronike. (Efter en gammel temmelig god Copie.) 44 &amp; fterdi, begynder Forfatteren, wii her udi Herrens Naufu anfanger at beskrive de Heylofflige og Stormachtige Danske Kongers Cronika, og ingen fand retteligen læse eller klarligen forstaa deris eller andre machtige &quot;Kongers eller Kongerigers Historie: uden hand tilforne veed folckens og Her 11 rernis herkomst og begyndelse: Dernest Landsens og Rigens leilighed, og &quot;for det sidste tiden og Alderen, naar de machtige Herrer og Potentater med Deris mange og mandelige gierninger hafver lefvit og regeret;,, da deler han og denne sin Fortale udi tre Stykker, hvoraf det første skulde handle om Fol kets og den Danske Kongestammes Oprindelse og Herkomst. Men her rører han slet intet derom, henvisende allene til Indledningen af de Danske Kongers Slægtebog, og begiver sig lige til Danmarks geographiske Beskrivelse, den in- teressanteste Deel af hele Fortalen. Efter at have opregnet endeel gamle og nyere Jordbeskrivere, som ogsaa skulle have handlet om Danmark, hvoriblant han og nævner Antonius Augu- ftus (r) og Bibius Seqvester, fortæller Lyschander at vore Forfædre have (1) Herved forstaaer Forfatteren det Itinerarium, som haves under Antonii eller Antonini Augusti Navn, og er tryft bag Ethici Cosmographie Baf. 1575. 12mo. og flere gange. Saml, til den D. H. 13.2.<noinclude><references/></noinclude> 2bvh2gwxrd08sozzp63xwf763a5uwob 104 107728 429735 2026-06-17T18:32:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|58||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders have saa egentlig til Grunde agtet Landets Leylighed, og holdet saa none over Grændserne, at Kongerne af Danmark, Sverrig og Norge have paa den lille De Hisingen nedsat sig ved en Steen, og dog hver blevet siddende i sit eget Rige. &quot;Til Bands som hafver end ogsaa her i Danmarck i fordum tid ve- &quot;ret den anden deel og part udi det Danske Nige og Regiering og offte hafft &quot; 21 fine serdelis Konger, befinder wii klaarlige baade af de Eldgamle danske og &quot;Norske Seekort, at hafve icke alleniste vist Landens og Rigernis klare Leis &quot;lighed, skiel og Grenzer: Men ogsaa Kaas, streg, grunder, Dyb, hauf ner og dennem saa egentlig paa deris Ruller, Papir og Pergament afstillet, at enhuer kunde sig dereffter ofver det vildene Hoff, fra det ene Rige til det &quot;andet tryggeligen ledsage.,, Denne Videnskab have de dog, af Frygt for fiendtligt Overfald holdet hemmelig blant sig selv, og en læret andre. Forfat teren meener dog, at det var enhver Konges Pligt til Guds Æres Udbredelse at lade sine Landes Herligheder blive bekiendte; men Stadernes Afridsninger med alle deres Fæstningsværker, holder han med Nette for farlige. Her i Dannemark have Kongerne bestandig tilladt og befordret deres Landes Beskrivelse. Saaledes haver Kong Svend Estridson tilskyndet den hæderlige og værdige Lærefader Adamum Bremensem at han efter de Tiders Leylighed har beskrevet en allene Dannemark, men ogsaa Norge og Sverrig. Under Kong Waldemar og Erkebisp Absalon har Saro Grammaticus forfattet den korte Beskrivelse over Dannemark og hoslige gende Lande, som findes foran hans Danske Historie. Siden have ogsaa mange her i Dannemark udi Capitlerne, Klosterne, blant Præsterne, ja endog iblant den gemeene Mand, og særdeles iblant de Seefarende, foretaget sig dette Arbeyde, dog for det meeste ikkun i smaa Stykker, hvoraf lidet er fuldfærdiget og næsten intet kommet for Lyset. Men da Riget efter Reforma- tionen var kommet i Roelighed, lod Kong Christian den Tredie hidind for- skrive Jordanus Frisius, og giorde ham til Professor Mathem. ved Kis- benhavns<noinclude><references/></noinclude> ch5k20r24aaqujr6itsjd0zx4tmr2kq 104 107729 429736 2026-06-17T18:32:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||59}}</noinclude>Fortale til fin Krønike. 1.59 benhavns Academie. Han udsendte adskillige i landet, at observere Elevatio Poli og andre Omstændigheder, og forfærdigede saa en Landtavle over Dannemark, som han lod trykke i Kiebenhavn. Ligeledes haver Cornelius Niger med Pennen forfærdiget et nyt Landkort over Dannemark, som han sendte ud af Ri- get, at det ogsaa skulde komme fremmede til Nytte. I vores Tid har Stat- holder Henrik Rantzau en allene ladet stikke sit almindelige Chart over Dan- nemark i Kobber, men ogsaa i sit store Theatro forestillet adskillige af de for= nemiste Byer og Kongelige Slotte i Kobber. Siden haver Johannes Chri stophori, Kong Friderik den Andens Stipendiarius i Tydskland, samlet baade sit Ptolemaiske og det egentlige Danske Chart, og foreviist det til mange Lærde, i og uden for Riget. Men da han døde hos sin Discipel den Ungerske Friherre Leopold Bech i Presborg, bleve hans Samlinger forkomne, saa at intet deraf er kommet i Riget. Herforuden have mange giort sig Umage for at samle Landes, Provindsers og Kiebsteders Beskrivelser; men intet heraf er blevet trykt formedelst de derpaa gaaende store Omkostninger. Til Slutning paa denne Efterretning om det geographiske Studii Historie i Dannemark, giør Forfatteren det velgrundede Ønske: &quot;Effterdi her findes vel geschickte Ingenia &quot;ndi Riget, som dog lefoer af Kongl. Mants Rundhed udi de Geistlige Præ- &quot;bender, waar at ønske saadant motte stillis dennem udi Gierning.,, Nogle holde for, at man helst burde følge de gamle Jordbeskrivere, Strabo, Ptolomæus o. fl. Forfatteren meener derimod, at den eeneste Vey til at faae en sand. Beskrivelse over Dannemark, er at den skal vidne og skrive, som af veed; de gamle Geographer ere ganske gode i de Landes Beskrivelse, som de have seet, men fortiene ingen Troeværdighed, naar de handle om det dem næsten aldeles ubekiendte Dannemark. Forfatteren begynder derpaa Dannemarks Beskrivelse fra det faste Land, og ferst Sonder-Jylland eller Slesvigs Hertugdom, som af Ta- citus og mange flere urettelig regnes til Tydskland. &quot;Og endez Vitto &quot;Hafver 2<noinclude><references/></noinclude> h6ty61e433reexw1yypfcb66jur6zp5 104 107730 429737 2026-06-17T18:33:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|60||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders &quot;hafver baade ved fryndskab og Sverdet meget tragtet effter Júlland, saa et &quot; hand dog af Bøge til rugge slagen, og hand til et ævigt Landemærke hafver &quot;ladet først kaste den store Grøft og Vold fra Slien tuert ofver landet hen til &quot;Eyderen, og kaldet det Bogis werck.,, Siden have Kong Gotrick og Thyre Dannebod forbedret det, indtil der endelig blev sluttet det Forlig imellem Keyser Ludovicus Pius og Kong Henning, at Eideren skulde være Grændseskiellet imellem Dannemark og Tydskland. Strax uden for Eideren ligger Helligland, bekiendt af Ptolomeo og andre fremmede Forfattere, under Navn af Saxonum infula. Norden herfor ligger Eiderstedt, saa kaldet af Eideren, beboet af et nærigt, rigt og mandigt Folk, som altid har holdet sig vel mod sine Fiender. Hen op ud for Husum og Bredsted findes i havet en temmelig og frugtbar De, kaldet Strand, derefter folger Ameren, Fers (Fehr) og henud for Tynderen, Sild, alle biergesomme og rige paa Fisk, Korn og Dvæg. Norden for ligger Rom eller Kim, Mande, Fane. Let ved Landet ere Knuds- og Riper-Dyb, som dog ofte tilstoppes af den inddrivende Tang og Sand. Derinden for paa Landet er bygt den navnkundige Kiebsted Ripe, med een af de første Kirker og Bispesæder. Da Byen og den omlig gende Egn, samt Friisland, ofte lider Skate af det indstrømmende Vester- hav, haver Tacitus deraf taget Anledning til at fortælle, at Cimbrerne ved Bandfloder ere drevne til at forlade deres Fodeland, som dog Historierne og Landets egen Beliggenhed beviser en at være saa; thi Ebbe og Flod, som kan giøre Skade, findes ikkun paa Landets vestre Deel; man finder og antegnet i Historierne, at en Vandfloden, men Indbyggernes frigerske Sindelaug var den drivende Aarsag til deres udenlandske Tog. &quot;Ellers gifver Nipe en kostelig Egn, ofverflødig fiskerie og synderlig &quot;udlesen fisk, derhos smuckt fint og ærensagtig folck, og meenlige synderlige præclara ingenia. &quot; Norden for er en Fiord, som rækker dybt ind i Lan- det,<noinclude><references/></noinclude> m8dq01kq0nzgjgalajvfzfxxpqkysjy 104 107731 429738 2026-06-17T18:33:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||61}}</noinclude>Fortale til fin Kronike. det, hvorved den Cimbriffe Dommer Truid har ladet bygge Bareby og Feste, een af sine tre Varer (Værn og Kasteller) mod Seerøvere, som endnu er ved Magt i en god Brug, og er Hovedet for hele Barsyssel. &quot;Dernæst gifver hafvet sine Der, Numind, Holmsland, og icke &quot;langt derfra en temmelig Kiebsted, som af den omliggendis smukke lille Ring og lands leilighed kaldis Ringkiobing, den hafver goed Soehandel og 11 fiskeri, Konning Christian begynte (for de mange børn der menlige tilleg= &quot;gis og findis) at elske paa en simuck Skole, og lagde dertil Ryndet, og hafde &quot;Gud sparet hans Maade lifvit, hafde ydermere blefvet forbedret.,, Længere op flader Landet sig, hvor en fersk Aae leber ind i Stran den, hverover har været en Bree, og derhos en Kiebing, som endnu kaldes Holstebroe. Norden derfor skinner og skioldrer det hene Bovebierg, hvor uden for en stor Grund spyder sig ud i Søen, som er meget farlig for de seylende. Siden strækker Havet sig om ved Thy, ikke langt fra Westerwig, hvor St. Teger først landede, og som en fremmed og fattig Lærefader bygde, og bandt sig sammen af Vidier og Vendel en liden Hytte og Kirke ved Hav- siden, som siden er blevet et af de rigeste Klostere i Dannemark. Der haver og Biskop Anders Muus og Provst Povel ladet bygge et kosteligt Kapel, fom Kong Friderik den Første meget elskede. Strap Østen derfra er Lim- fiorden, men for Besten og Norden de heye Fielde Ribbekuld og Hershald, hvor imellem Havet ved en anden Fiord skyder dybt ind i Landet. Derhos lig- ger Hioring, en liden, men nærsom Kiebsted, og dermed vender Seekanten fig i Nord og Østen omkring Vendsyssel, ud til det yderste Skafven, hvor der atter er et meget farligt Rif. Herfra er en kort Bey over til Norges Side, derimellem strømmer det store Westerhav ind ad Østersøen, og spiller sig i tre Grene, Øresund, Belt og Middelfarts Sund. Disse tre Stromme ere de tre blaa Løver i § 3 Det<noinclude><references/></noinclude> fhe4ntnu9q9mzru5odhyfhgbr87tf2g 104 107732 429739 2026-06-17T18:33:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|62||}}</noinclude>V. Udtog af Syschanders det Kongelige Danske Vaaben, og de tre Laase imellem Øster og Ve fter: Seen. Senden fra Skafven ere adskillige smaa Der, Pickelholm, Flad: strand, Hielm, Tyrholm, Horsholm, Lessoe, hvor den uhyrede Kiempe Leffe eller Lasse har boet, hvorved er en Fiord ind i Landet til den lille, men nærsomme Kiebsted Sæby. Længere ude i Havet findes den af de Seefarende bekiendte De Anholt. Om Længere ned skierer Havet med en lang, men smal Fiord ind ved Aal- borg, og løber hen ind næsten tvert igiennem Landet ud til Østersøen. denne Fiord fortælle gamle Folk folgende Historie: &quot;En ung frue hafver ofver- &quot;daadig berømmet sig ad ville sede en anden Sen til werden end Christus vaar, 4 men udi hendis største (bør vel læses: første) barßelseng, føde hun et underligt &quot;Creatur i stick og skabning effter en griß og Svin, huilcket siden worste udi &quot;sadan stoerhed, at mand vil sige, at huor det gick udi Skouffbeyden eller &quot;Kratt, fiendis Byrsterne ofver alle toppe af træerne, og angifvis, at dette &quot;svare og uhyrede Svin, som mand kallede (s) Limfrim, hafver rodet og &quot;opvellet den første munde og indlef udi Landet, og veret af samme Svin kal- &quot;det Limgrimsfiord, som mand nefner Limfiord. Siden hafver Wandet &quot;worst og udi de dalder og lafve sympactige steder wide indskaaret sig,, og giort mange Seer, hvorudi endeel Aaer udløbe. Ved de beqvemmeste Ste- der ere bygte smaa Kiebsteder og Fiskerleyer, og ved Fiordens sondre Side er Nibe, hvorved for nogle Aar siden var et stort Helligdom og et overvettes Sildefiskerie. For Vesten noget hen imod Synden ved Holker, er atter en temmelig Fiord. Norden fra kommer Whyaae, som leber forbi Hundelef Kloster. Længere inde deler Fiorden sig i flere Grene, hvoraf een leber ned til Salling. Her ere i forrige Tider de beste Heste og Fol komne fra. den Si- (s) Saaledes staaer der i Haandskriftet, men uden Tvivl bor her læses Limgrim, som siden.<noinclude><references/></noinclude> b9sqmy3kd31knaixknvw0fzmp92cdw2 104 107733 429740 2026-06-17T18:33:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||63}}</noinclude>Fortale til fit Kronike. Mod den deeler Fiorden sig atter i to Grene, hvoraf den eene løber hen imod Vi- borg, den anden forbi Skivehuus. Norden for Fyer udbreder Liimfiorden sig, og leber imellem Maaers og Hanherret, strækker sig siden ned for Besten om ved Tistedt, og deler Maaers og Ty fra hinanden. For Østen løber den om ved Nicoping, og flyder ind imellem Salling fra Maaers. Sonden giør den en smuk De Tyrholm, og løber derpaa med den vestre Green ned mod Ty, og giør det navnkundige Ottesund. Siden leber den ned for Lemmig og op igien mod Vester, hen op mod Eigeberg, saa nær til Havet, at Seen i stærk Storm skyller over, og flyder ind i Fiorden. den, er en kostelig, lystig og nærsom Egn. Rundt omkring Inden for Mundingen af Liimfiorden ligger Alborrig, een af de beste og biergsomste Kiebsteder i Riget. Norden derfra løber en anden Fiord Son- den paa ind i Landet til Mariager, en smuk og velbeliggende Kiebsted, hvor der tilforn har været et Kloster, hvis Lige neppe fandtes i disse nordlige Lande. Egnen deromkring har mange Kalkbierge. Derfra løber Fiorden dybere ind i Landet, hen om ved Hobro, en temmelig smuk Kisbsted. Længere ned mod Senden kommer en anden Fiord, som løber hen mod Randers, en gammel og berømt Kiebsted, med Slottet Dronning- borg. Her fanges den beste Lap i disse Nordiske Riger. Siden flyder Fior den dybere ind i Landet, hen imod Silkeborg, om ved Em Kloster, og strifver sig hen imod Skanderborg. Sonden for denne Fiords Munding, beyer Landet sig mod Østen hen i havet, og der inden for Kalkgrunden vender en anden Rever ind for Grina, en velbeliggende Kiebsted, hvorved er det blaa Leer, hvoraf de forte Leerkar giøres. Norden derfra i Havet ligger den berømte De Hielm, Marsk Stigs Festning. ind i Landet, hen for Kiebsteden Ebeltoft. igien mod Besten ved Hellenes, krummer sig hen for Slottet Kallee, og ned mod Øen Samsøe. Dette meget frugtbare Land har tilforn været et Grev- Videre løber en anden Fiord Siden dreyer Havbredden sig skab<noinclude><references/></noinclude> kre3yda6acvcgcdw49udu6u9n3h79wm 104 107734 429741 2026-06-17T18:33:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|64||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders skab og havt mange Kasteller, som nu ere øde, dog kiendes Grundstederne, Voldene og Gravene, endnu tydeligen. Derfra leber Havet til Aarhuus, en gammel Havn, men nu en stor Kiebsted, og een af de første Steder, som have annammet den christeltge Troe. Der uden for mod Samsee ligger Thune, hvorfra Havet vender hen imod Alre og Gerns, og giør der atter en stor Fiord hen op for Horsens, en smuk Kiebsted, som giver smukt Folk og formuende Borgere. Havet gaaer herfra ned imod Vedel, og gier der en liden Fiord op i landet. i sær gode og velformuende Haandværksfolk. Byen har Evert over derfra imod Sonden begynder Fyen, og frummer sig ind imod Jyllands Side. Havet leber her igiennem det smalle Meelfar Sund, og skyder en Fiord ind for Colding, som gier Skiellet imellem Nerre- og Søn- der-Jylland. Her har den Cimbriffe Dommer Torild tilforn havt sin Hev- Dingsborg. Hvor nu Slottet staaer, har boet Adelsfolk, iblant andre en Mand, som forde en Ørn i sit Vaaben, men neden for, hvor Byen nu lig- ger, har en Jomfrue af de Krummediger havt sit Herresæde, om hvis beg- ges Kierlighed endnu synges Viser. Staden er siden kommet under Kronen. Slottet er bygt af Kong Erik af Pommern. Derfra stremmer Havet ned imellem Jylland og Fyen, og stiller den frugtbare De Als fra begge Landene. Ikke langt herfra paa den Jydske Side, løber en Fiord ind for Aabenraa, en gammel Rigens Kiebsted, som bruger sin Drift til lands og Bands, men har den beste Fordeel af Korn og Qvæg, som tilføres af de omliggende Egne. Sonden derfra ligger Flensborg-Viig, som siden leber ind for Byen, een af de beste Kiøbsteder i Sønder-Jylland. Indbyggerne bruge en stor og vigtig Handel med Kiebmandskab, Kramvahre, Silke, Samet og Sidentøy, hvormed de forhen have næsten forsynet hele Riget. Desuden have de stor Handel med Ørenkiøb, Her<noinclude><references/></noinclude> t8hlh0r4dziqhkuosldx89hctr3fnfp 104 107735 429742 2026-06-17T18:33:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||65}}</noinclude>Fortale til fin Kronike. Her neden for mod Østen boe de gamle navnkyndige Angelboer, hvis Land mod Østen grændser til Havet, mod Norden eil Flensborg Fiord og mod Senden til Slien, saa at det næsten er omflodt. Her har Kong Dan indsat sin Broder Angul til Landværn mod Sarerne, og af ham har landet faaet fit Navn. Heraf ere Angelboerne uddragne med de Bittet og Sarer, og indtaget en stor Deel af Britannien, som endnu nævnes efter dem. Sønden for kommer Slien ned af Landet, og løber em ved Gottorp, de Gothers og Gotlenders fordum Hofdingsborg, og derfra ned for Slesvig, en gammel berømt Kiebsted, forst bygt af Dronning Hetta, men siden kaldet Slesvig af Slien og Vig. Her er den første christne Kirke bygt af Kong Harald Klack; her vilde og Keyser Henricus Auceps giore Skiel let, imellem det Danske og Tydske Nige, og stiftede et Marggrevedom, som dog strax af de Danske blev forstyrret. Byen har sit bispelige Sæde og Ju risdiction. Fra Slien have de Cimbriffe Dommere og Konger ladet kaste en mag- tig Grøft og Bold, næsten tvert igiennem Landet, vester hen mod Eideren, som af Bøge er kaldet Bogis verk, og af de Danske Dannis verk, nu Dannevercke. Denne Vold haver i lang tid været besat og bevaaget, ind- til de Danske Konger haver ikke mere agtet den Sariffe Magt, besynderlig efter at de havde faaet Holsteen, Stormarn og Dithmarsken imellem sig og de Tydske Fyrster. Dog ligger dette videleftige Arbeyde endnu alle for Øyne, ſom brage ud og ind af Riget. Her inden for ere mange mægtige Provindser, de ni Sysseler som fordum vare Hertugdommer, fire Biskopdommer, hvoraf hvert har sine Herre reder, nu kaldede Herreder, med Kiøbsteder, Kongelige Huse, Slotte, Herre- gaarde, Sogner, Byer, Torpe zc. som tilfalder Efterkommerne at optegne. Seekanten med fit rige og adskillige Fiskerie bespiser det hele Nige og omlig gende Steder. Oppe i Landet findes Skov, Mark, Sadeland, Heede, Saml. til den D. H. 13.2. Engbond, I<noinclude><references/></noinclude> kub1hpppwnic8byjz9licryrpda4a9a 104 107736 429743 2026-06-17T18:33:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|66||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders Engbond, Græsgang, og en stor Mængde vilde og tamme Dyr, hvis Op- regnelse henhører til den store og almindelige Dannemarkes Beskrivelse, som er Efterkommernes Værk. &quot;Folcket og Indbyggerne hafver effter huer serdelis Lands og stæds &quot;Leilighed, sin synderlig folckeferd og Seiger (Sæder), ere menlige vel vorste, deilige, stercke, og stickelige folck, bruger det danske tungemaal, hafver &quot;deris egen lands lov paa latine danske og Ziuske beskrefven. Alle ere de &quot;meste parten et neerigt, dueligt og bierresomt folck, meget fruchtbar og augles &quot;somt, gifver allevegne Byerne og hußene fulde med børn og Ungdom: Erre &quot;derhos fredige, og uforsagde, lader sig icke gierne (som andre hiemfødinger) &quot;udi asken undertrenge, med armoed eller fattigdom, men drager vide hen ud &quot;og om udi fremmede Land og Niger at forsøge og eftersøge Lycken: Saa &quot;mand neppelig skal komme til noget Landskab eller fornemme steder i den &quot;ganske Christenhed, at man jo skal finde Júder for sig. &quot;Er et stadigt og Efrigt folck udi deris mening og forset, lader sig &quot;icke gierne med munden eller Magten aftrenge, elsker deris Venner og Kyn- &quot;dinger, og kalder huer mand brødre: Erre meste deelen skickelige og bruge &quot;lige til alle Bestillinger, gifver smucke ingenia og mange lærde mænd, gode &quot;auftsmend, seilingsmænd, handwercksfolck, Fogeder, Borger, Kiebmand, “befalingsmænd, er der hos et tapper Krigsfolck med meget andet, som &quot;paa den sted falder for at angifve, men vil hafve effterkommerne befalet udi &quot;den store og fuldkomne Dannemarcks beskrifvelse flitteligen at optegne. -- Østen fra Jylland ned mod Sonden ligger det kostelige Land, som man af sin Fiinhed og Frugtbarhed kalder Fyen. Næsten tvert over fra Has dersleb ligger den gamle Kiebsted Assens, hvor der er det almindelige Ferges sted fra Tydskland igiennem Holsteen og Jylland. Norden hen op ad Seesiden, tvert over fra Colding, paa den høye Strandbakke skinner det gamle Rigens Feste Hindsgavl, i en lystig Egn, befestet<noinclude><references/></noinclude> o2wzyav9uop3o9zkj3x56j29wj1ztan 104 107737 429744 2026-06-17T18:33:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||67}}</noinclude>Fortale til fin Kronike. befestet til en Vern og Afskye for dem, som torde understaae sig il hemmelig at segle igiennem det suevre Meilfar Sund ind i Østersøen. Derhos ligger den liden, dog med Avl og Fiskerie velforsynede Kiebsted Medelfar, forseet med meget gode Privilegier, stadfestede af Kong Friderik den Første, som ofte var i Tanke at forbedre og prægtigen forbygge den der faldende Seylads igiennent Sundet. Derfra staaer Havet sig Norden hen op om for Bovens, en god Havn, som ligger meget beleylig for Odense, hvor de indskibe deres Bahre, og igien indføre, hvad de skulle bruge. 41 80 Herfra skyder Landet mod Østen sig noget Nord hen i havet, og boyer siden ned mod Senden, frem for Hingholm, et godt frugtbart Land, som næsten rundt omkring er omfledt af Søen og nogle ferske Vande. Ders inde ere nogle Herresæder, og en Kiebsted Verdu eller Gertrudminde, om hvilken fortælles: &quot;at udi den fordum hedenske Dtthins tidt, der hand be- gyndte at elske og først bygge Otthenso, da vilde denne bye tilholde sig den &quot;høyeste herlighed, og byerne paa begge sider sette denne sag ind for Dtthin, &quot;som var antagen hos dennem som en Gud og retferdig Dommere, at hand &quot; skulle kiende dennem imellem. Hand lod sig icke vel befalde, at hans egen bygning og bolig skulle saa ringe agtis, og i sin hastighed sagde til denne &quot;bye, ver du mindre, og deraf skal byen først bekommet, og til nerværen &quot;dis dag beholdet naufnet. Men finnes sandferdeligere det andre angisver, &quot;at som det minde eller Never der løber ind, gifver en temmelig ged haufir, &quot;og S. Gertrud hafver fortiden veret alle seiglens og Bejfarendis folckis Pa &quot;tron: Saa skulle byen af hende og mindet vere kaldet Gertrudzminde, &quot;huor om mand lader enhuer sin fri dom og meening. Allene at lade see, &quot;huorledis den effterkommendis alder underlig og adskillig offte demmer og gets ter udi de fordum sager og Antiquiteter. &quot; 41 I 2 Derfra<noinclude><references/></noinclude> 3e32sd0aaaavf1h9escmuic0o7fjtba 104 107738 429745 2026-06-17T18:33:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|68||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders Derfra beyer Havet sig hen Øster og Sender ned ind i Belt, om Knushofuid, og frem for Nyborg, en smuk efninge og velbygt Kiebsted, anlagt 1 175 af den Laalandske Hertug Knud. Siden løber Havet om ved Lunde og Hesselager, og ffiær sig med et snevert Sund imellem Thouro og Thofing frem for Svenborrig, som meenes at være bygt af Kong Svend Tiufveskieg. Byen har tilforn været befestet, og derved har lagt det koste- lige gamle Bispesæde Ørkild. &quot;Derom falder en lystig og frugtbar Egn, og smuck folck, som &quot;hafver gifvet os mange og stickelige Mænd udi adskillige Rigens Bestil &quot;linger. &quot; Derfra beringer Seen sig Senden om Landet, ind for Faborrig, en smuk gammel Kiebsted, som ogsaa handler paa Tydskland, og følger siden om ved Horne, i Vester, lige til fornevnte Affens. Landet er omringet med en stor Deel større og mindre Der. Norden op fra Assens og Medelfarsund ere Ebels, Eskildtzs, Endelo, Romsø. Siden om ved Fyenshoved ind ad Belt ligger Sproe, midt imellem Fyen og Sielland, dernæst Vrecel, Smerstach, Ome, Sys og Thouro, en smuk De med Skov og Græsgang, &quot;huor Konning Helge i fordum blef af fin Frille bedragen, og belagde sig (dog uwitterligt) med sin egen Datter., Strax derhos, tvert over fra Svenborrig ligger Thofing, et godt frugtbart Land, tilhørende forhen Bispen, nu for største Delen Adelen. Senden om Landet ligger Stryen, Birckholm, Jerdo, Skrego, Dreye, Muncke, Kershaufn, Asnach, Svelning, Biorno, Lhyo, Drego, Ofver- marck, Jlund, Asko, hvor de fordums Udleggere, Fetallianer og Sve haner, have havt deres Tilhold, og der skiftet dens Bytte. Af Den kaldede de sig Asko-Mænd, som ere de gamle og vidtberømte Aschomanni, der om tales i Historierne. Sonderst<noinclude><references/></noinclude> q6fy37hwl1du8nqreudm341l0rhgbq6 104 107739 429746 2026-06-17T18:34:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||69}}</noinclude>Fortale til fin Kronike. Sonderst herud ligger Ars, riig paa Korn, Græsgang og Fiskerie, særdeles falder her den beste Torsk i disse Nordiske Riger; Arnach, Boche, Brando, Svine, Feno, Fere og andre, som blev for vidtløftigt at ING opregne. Juden den Fyenske Havbred er Landet delet i elleve frugtbare, rige og kostelige Provindser, med mangfoldige Adelssæder. Landet er meget frugt- bart, giver kostelig Qvæg og Korn, mange Seer, Alaer, Kilder, ferske Vande, prægtigt Fisferie og Jagt. Der vorer det meeste Boghvede, og falder det beste Honning og Mied i disse Riger. Landet ligger meget beleyligt mod den Tydske Side, hvorfore og mange af Adelen her have nedsat sig, og fordum holdet et Compagnie under sig indbyrdes, udi det lovlige St. Knuds Orden og Lov. Dette Lav havde sine egne Privilegier, som ere givne af Kong Christian den Tredie. De komme aarligen sammen i Odense den 20 Ju- lii, og afgiorde der i Mindelighed alle imellem dem opkomne Stridigheder, og med et stort Banqvet holdt en venlig og glædelig Omgiengelse i nogle Dage: &quot;huilcket altsammen den sidste, unde, bange og Semedige Verdens Alder haver nu meget svecket og tid effter tid ladet falde og afskaffis. Indbyggerne &quot;erre menlig smucke, deilige, befefven og fryntlige folck, duelige og bierre: &quot;somme, villige og tienstagtige: Erre under den Jüdske Low og Lowmaal, &quot;hafver sin beste og synderligste Kiebing og Kiebsted udi Otthenss,, een af vore ældste Kiøbsteder, bygt af den gamle hedenske Hovding og Afgud Dthin, og en som de Fremmede uretteligen foregive af Keyser Otto den Første. He= denskabet har her tilforn gaaet meget i Svang, men efter at Kong Knud den Hellige her blev myrdet, er Byen kommet i stor Anseelse hos de Chrisine, som have her stiftet et Kloster til St. Knuds Wre, og en Domkirke med et Capi- tel. Byen driver en vigtig Handel, har formuende Kiebmand og en vel ind- rettet Politie. I 3 Østen<noinclude><references/></noinclude> d2iudqij1wppro2ohbwvvppdegyz5bb 104 107740 429747 2026-06-17T18:34:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|70||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders Østen hen ud fra Fyen, hen mod Sønden for Thofing, ligger Lan: geland, et langt smalt Land, men frugtbart, forsynet med godt Fiskerie, og deelt i to kostelige Provindser. I fordum Tid har det været et Grevskab. Paa den vestre Side ligger Kiebsteden Rudekieping, og oppe i Landet det Kongelige Huus Tranekier, &quot;som hafver altid af Kongerne veret forleenet &quot;de synderligste Adel, Rigens Raad og Omeraler. Hafver herforuden sin &quot;Adel og Herresæder; Synderlige det faste og stercke Faaborrevolde. Ind- &quot;byggerne ere føre og duelige folck, sparer ingen fare eller umage, bruger megen ffibs og feiglends handel baade paa Ziuskland og alle steder her om i &quot;Danmark, og af saadan deris seiglads kaldis de almindelig Lauensfarer., Videre hen mod Østen og noget til Norden ligger Laaland, hvorom nærmere ffal tales iblant de Siellandske og Baltiske Der. 41 Imellem alle disse Lande strømmer det stærke og stride Hav, som de Gamle have kaldet Belt, og ved Sielland deler sig i to mægtige Strømme, Den eene, som løber paa den vestre Side af Landet, giør fornævnte Middel- far Sund, og følger siden den holsteenske Side, ned for Tydskland. Denne kaldes af Plinio Sinus Laonicus eller Lauens Sund. Den anden løber Østen hen imellem Sielland og Fyen, og danner der det egentlig saa kaldte Belt. Fordum har man af alle de i Beltet liggende Der giort et Nige, og faldet det regnum Balthieum, hvilket efter Plinii Ord har været et af de for- nemste Herredømme i denne nordre Verden. Heraf nedstammer den ædle og vidtberømte Balthiste Herrestamme, som har floreret og regieret iblant Vest- gotherne. Sielland er et af de ædelste og frugtbareste Lande i Dannemark. See kanten staaer sig fra Corsoer hen om mod Kallundborg. Vester ud derfor findes Samsø, et herligt og rigt Land med Korn, Fiskerie og Græsgang, giver sit særdeles Øll, kostelig tør Fisk, som vide udseres, med Korn, Smer, Ost 2c. Tilforn var denne De et Grevskab. Uden for Kallundborg skyder Havet<noinclude><references/></noinclude> 7dyeenm8u0ebr6w3xnsvhj24fmxsatl 104 107741 429748 2026-06-17T18:34:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||71}}</noinclude>Fortale til sin Kronike. Havet en Fiord ind for Byen, og strifver sig siden om ved Desherred, St. Syris De eller Syre og Hessels. Derfra vender det sig Norden om imod Øster, og aabner der en anden Fiord, som i sit Indløb er snever, men siden bliver viid, og skifter sig i to mægtige Fiorde, som begge kaldes Jifefiord. Den eene bøyer sig mod Sydvest, løber ind imellem Osherred og Hornsher- red, imod Nyekisping og op for Holbeck. Den anden flyder hen om ved Sundby og ud for Roskilde. Paa begge Sider er en herlig og frugtbar Egn med Skov, Márk og Fiskerie, den ældgamle Kiebsted Slangerup. udvalgt den mægtige Kong Frode Fredegodes Leyersted. Paa den anden Side af Fiorden er Abrahamstrup, bygt af Hr. Abraham Brodersen, Svaneholm, Egeholm 2c. hvorhos Kong Erik Ejegod lod bygge Derhos ved Beigrebro have de Danske 4. Oppe mod Roskilde lod Kong Harald Kasia bygge fit bekiendte Haraldsborrig. de iden Strap derhos ligger de kostelige kilder, som Kong Roe saa meges elskede, at han did hen lod forflytte den lille gamle Kieping Heigby, og paa den høye Brink lod bygge den kostelige Kiebsted Roskilde, hvor der siden er blevet en Domkirke, hvori mange af vore Danske Konger, Saro Gram maticus, og flere velbyrdige og høylærde Herrer, have fundet deres Bes gravelse. Befter hen ud mod Sønden i Fiordens inderste Vig under Skoven have de gamle Danske Konger havt deres Kongelige Hoflager, hvoraf Steden kaldes Leyre, hvor Kong Harald Hyldetand, Kong Oluf Gotrickson og flere ligge begravne, hvis Hoye og Steendysser endnu sees. Fra Jifefiordens Minde strækker Seekanten sig om mod Øster frem for Halsnes, og faa fremdeles ud til Sundet imellem Sielland og Skaane. Der have de Helfinger af Helsingland i Norge i fordum Tid i deres Udtog ers obret Landet paa begge Sider, og paa Skaanesiden bygt et Vern, kaldet Hel- fingborg,<noinclude><references/></noinclude> sdjx0bwtbgp0n4h290a99w6em95iamp 104 107742 429749 2026-06-17T18:34:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|72||}}</noinclude>V. Udtog af pschanders fingborg, og paa Sielland en Bye, kaldet Helsingoer, hvorved Kongerne siden have, for den omkring liggende Fionne Egn og den store Seiglads igiens nem Sundet, paa Landets yderste Kragg, ladet bygge et magtigt Slot og Feste, kaldet Kraagen. Og effterdi Kongerne hafde da megen og magtig bestilling til Sees, at det gaf en ganske vanskelig og Eventürlig seiglah &quot;igiemmel diße danske stremme: Da hafver Kongerne allevegne ved Søesiden 14 ladet oprettet og sette Varetegn, og paa alle faarlige Neff og grunder, ladet &quot;legge Bøjer og Kiendemercke, og paa den høje Klint og Klippe, bonden udi * fullen for alle wildfarendis og seiglends folck, om den lange mercke og b bister &quot;Vinters Nat, der med stoer Bekostning bestillet lius og lyckte for alle Og efterdi der idelig fandtes stor Usikkerhed tii Sees, have de der ladet op: bygge et Toldsted, hvor enhver maatte aflegge Reguffkab, hvem han var, og i hvad Ærende han vilde igiennem de Danske Farvande. Kong Christian den Tredie maatte, førend han kom paa Thronen, beleyre dette Slot, saa at det da næsten blev ødelagt, dog lod han det siden igien opbygge. Men hans Sen Kong Friderik den Anden lod det i Grunden nedrive, og igien langt kosteligere opføre. Kong Christian den Fierde haver anlagt de ud- vendige Befestnings-Barfer. Or Strax oppe i Landet har Kong Dans Fader, Humle, boet, ved Humlebek, og Kong Dan selv en langt derfra ved Danstrup. Her i Eg nen har Kong Friderik den Anden ladet bygge Slottet Friderichsburg, som er prægtig forbedret og stafferet af hans Son Kong Christian den Fierde, saa at dets Lige en findes mangesteds. Gloth Ro Strap ved Cronborg frøger og vender Landet sig ud fra Skaane i Senden, noget op for den trygge og leylige Kiebmandshavn, som nu er Kis- benhavn, og Hovedstaden for Dannemark. Her holdes gemeenligen Rigens almindelige Parlament og Herredage. Efter at Riget er gaaet Heyloplig Kong Christian til haande, har han lader Slottet prægtig forbedre. Evert<noinclude><references/></noinclude> nn8d9zv9xam5w884qa1vs2r7mg2mxrq 104 107743 429750 2026-06-17T18:34:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||73}}</noinclude>Fortale til fin Krønike. Evert over fra Slottet ligger Amager, et meget frugtbart Land, der er som en Vold og Vern imellem Dragørsstrømme, og indringer Havn, Slot og Byen. Denne Leylighed betænkte Kong Christian den Fierde, og haver derfor fra Slottet over til Amager igiennem den stride og strømmende Flod ladet giøre en mægtig Broe, og siden i Havet fundere en Stad, saa at Slottet nu ligger midt imellem den nye Stad og det gamle Kiebenhavn. Fra Kiøbenhavn strækker Seen sig udi Sender og Vester ind i en Krog og til Kioge, en smuk, vakker og beleylig Kiebsted, som driver en vigtig Handel med Korn, Malt, og al anden Proviant, som udskibes til Holland eller andre Riger. Derfra strækker Landet sig med en lang Hale mod Øster, hen om ved Stevns Klint, boyer der om igien frem for Moen, et godt rundt omflødt Land, som indeholder fire Herre-reder eg en Kiebsted Stege. Landet giver overflødig Korn, Qvæg og Fiskerie, men haver for lidt stor Anfægtning af de Vendiffe Steder og omliggende Tydskland, hvorfor det altid har været forleh- net gode Krigsmænd og Nigets Admiraler. Derfra følger Havet Vester og Sonder ud iblant de mange smaa Der, om ved Præstøe, og strækker sig siden ind for Falster, hvor det skiller sig i tre Strømme: den eene skiller Sielland fra Falster og Lolland, og udøser sig i Belt; den anden giør et snevert Sund imellem Falster og Lolland; den tre- die slaaer sig Senden om begge Derne, skiller Dannemark fra den Tydske Side, og flyder herfra ind i Sinus Laonicus. Lolland og Falster have stor Overflødighed paa Korn, særdeles Hvede og Ærter, staae i verdslige Sager under Sielland, men i det Geistlige under Fyens Bispestoel. Begge Lan dene ere, som et Livgeding overladte Dronning Sophia, Kong Friderik den Andens Enke. Disse to Der formeenes at være de rette og sande Homedes, som Pomponius Mela omtaler, dog angiver Ptolomæus det anderledes, og sætter dem i Vesterseen, ikke langt fra Ørkenser, dog Saml, til den D. H. 13. 25. maaskee K<noinclude><references/></noinclude> gv046rjhk6n5dvrycrf398vmus95aqi 104 107744 429751 2026-06-17T18:34:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders maaskee der hos ham er foreskrevet Homedes for Hebrides. Mela sætter dem retteligen i Sinu Gedanico, og regner dem at være syv tilsammen, liggende tvert over fra Tydsklands Side. De ere uden Tvivl Moen, Falster, Lol- land, Langeland, Ars, Also, Femeren. Besten fra Lolland imod Norden møder Langeland eller Lavind, hvorom forhen er talt. Og hermed nok om det fordum Balthiffe, Codano- niske og Siellandiske Riges Seeside og Grændser, ville nu vende tilbage til Croneburg og Sundet. Evert over fra fornævnte Croneburg møder Helsingborg i Skaane, som af Plinio, Corn. Tacito, Ptolomæo, Solino, Jornande, faldes Schandia, Schantzia, eller Scandinavia; men af Rigets forrige Indbyg gere Skonestedt : den fienne Slette. Dette Land har med Rette sit Navn af Skionhed; thi det er een af de skiønneste og frugtbareste Provindser under Dannemarks Krone, forsynet med Jordens Grøde og Havets rige Velsignelse. Derfra udføres aarligen mange Kobbel Heste og Øren; der fanges den skiønne Lar og Sild, som vide udføres; der ere kostelige Jern og Steengruber, en besynderlig Art Tusteen, Mollesteen, Kulgrund, overvættes god graa Kalk- bond og andre Herligheder. Tvert over fra Sielland grandfer Skaane og Skaanes Farvand mide hen i Sundet, og gier der Skiel imellem det Baltiske og Gotiske Rige, føl ger derfra den vestre Havside hen om ved Kulden, og de mægtige Bierge Kuldebonden, bekiendte af Tocke Skyttes Skieloberie for Kong Harald Blaatand. &quot;Der hafver og veret stoer mening, at der under skulle were &quot;rige selffbierge og Aarer, huor paa højloflig Konning Christian den Tre &quot;die hafver anvent megen bekostning, og hafver vel fundet temmelig Erz og &quot;Grund, men dog ingen ennu naatt eller aabnet de rette og rige Venas o * Narer. 11 Herfra<noinclude><references/></noinclude> 6n939vtnurm9tzh1rsqjrtk9xo5bvf5 104 107745 429752 2026-06-17T18:34:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||75}}</noinclude>Fortale til fin Kronike. Herfra leber Havsiden om ved St. Arildz Leige, hvor St. Arild tilforn er kommet i Land, siden skyder den sig noget ud i havet med Bierge herred om ved Thorekou, hvor St. Thore i fordum Tid har havt sin Hellig- dom. &quot;Hen for Bodsted der udskyder de svare bierge, Skov og Hallings &quot;aas og Promontorium Plinianum sig ned af landet hen udi Hafbrynen, og &quot;der skiller Skaane og Halland fra hinanden., Derfra felger Landet sine Grændser op under Sverrigs Side, frem for Gylland og Smaalandene ind paa den Blekingske Grændse, og følger den faa fremdeles ud til Østersøen, og derfra sonder ned til det yderste Falsterbo Rev. Halland kaldes af fremmede, fornemmelig Normanniske Skribentere, Allania, og strækker sig fra Aasen langs hen op i Norden imellem Smaaland, Westergylland og Vesterseen, er et kosteligt og biergesomt Land, som næsten altid har fulgt Skaane. Landet er deelt i Sondre og Norre-Halland, har tilforn været et Grevskab, og er den vidt berømte Gange-Rolfs Federneland. Hen ned i Sonden, som Landet begynder oven for fornævnte Hallandsaas, kommer den stride Flod Laufue strømmendes ned af Sverrig. Derhos ved Fossen, hen ud imod Vesterseen er Laugholms Bye og Slot anlagt i meget gamle Tider imod de Svenskes Indfald. Der oven for er Holmstedt, nu almindelig kal- det Halmsted, en velbefestet Stad, næsten omringet af en anden fra Sverrig kommende Flod. Kong Christian den Fierde haver ladet bygge en kostelig Befestning, hvor alle, som fra Sverrig og Norge rense ned til Dannemark, maae giøre Reede og Rigtighed om deres Vilkaar og Bestillinger. Deroven kommer en anden Aae, som leber ud i Westerseen, hvorved Falkenberg er bygt i en smuk og lystig Egn; denne Stad driver stor Landshandel, og har ofte lidet Skade af de Svenske. Dernæst mod Norden felger den ældgamle Feste Warbierg, ferst funderet paa en hoy Klippe af den Cimbriske Dommer Truid, som et af Ri- K2 gets<noinclude><references/></noinclude> 9w8ewm4xd4kxibvdhz8o29f1jt7wqs3 104 107746 429753 2026-06-17T18:34:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders gets tre Vaerer, Vern og Rustkammere, men siden meget stærk befestet af Kong Christian den Fierde. Derfra mod Norden ud imod Søesiden lige ger Kongsbach, en gammel liden nærsom Kiebsted, som meenes at være bygt af Kong Regner Lodbrog, og tilforn har været befestet med dobbelte Bolde og Grave. Oven paa det høye Bierg har været et Kongeligt Festes men nu er Festen og næsten Byen med slet undergaaet, og Befestningen an vendt paa Warbierg. Fremdeles strifver Landet sig Nord op mod Elven, Elsborg og den Svenske Grendse; siden staaer det sig om til Øster med det Svenske Landemærke, lige til Bleking. Dets indvortes Beskrivelse hører til Dannemarkes store almindelige Beskrivelse. Bleking grændser mod Senden til Skaane, mod Vesten og Norden til Smaalandene, mod Øster til Østersøen, og er deelt i tre Herreder. Mod Seesiden ere mange smukke Fiorde og Revierer, og derhos adskillige Kiobsteder, Først oppe mod Landemærket ud imod Seesiden var fordum Ausker, saa kaldet af Alaer og Skeren, en gammel Kiebsted; men siden der paa den yderste Seekant fandtes en langt beleyligere Plads, som af Naturen var befea ftet, lod Kong Christian den Fierde der bygge en nye Stad, og efter sit Navn kalde den Christianopel. &quot;Herinde paa Landet ligger Rundebye, &quot;hvor den omflydendis Rever gifver baade til Lands og Bands sin gode Han &quot;del og Nering. Men huad forstører icke Krig og Orlog: Indbyggerne hafve offte der udi feidens tid veret af de Svenske paa Goeds og efne, liff og blod sørgeligen hiemme gestet. Der giorde Konning Erich den Fiortende &quot;det gruelig Mord og Blodbad paa fattige Quinder og børn. Men fred &quot;og rolighed kand dog langsommelig læge, det sverdet hastelige kand øde og &quot;kuldkaste.,, 41 #1 Lyckebye ligger og ved Fiorden, og har fristet en temmelig ond Lykke af de Svenske. I Fredstider er det en god nærsom Bye, som har tilførsel fra Sverrig og andre Steder. Herfra ud imod Seekanten ligger Lifter, en maadelig,<noinclude><references/></noinclude> 9iz7vy2cm5g761019k2pyx087pqfw75 104 107747 429754 2026-06-17T18:34:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||77}}</noinclude>Fortale til fin Krønike. maadelig, men frugtbar Landstrækning, stødende mod Øster til Morums Alae, og mod Senden til Havet. Her er Kiebsteden Elleholm, hvis Han- del for har været stor. Derforinden ligger det gamle Kongelige Slot Sellisborrig, først bygt af Kong Sivard, Kong Regner Lodbrogs Son, og af þam kaldet Sivartsborrig. Han elskede meget denne Stad, og gav den i sit Vaaben det første Bogstav af fit Navn, et S, med en Maane og Stierne ved Siden, hvorved han vilde give Borgerne at forstaae, at de fornemmelig om Nattetider maatte passe paa deres Vagt. Mange hedenske Konger have her havt deres Zilhold, og valgt deres Begravelse paa den vilde Mark, hvor endnu deres Gravskrifter og Steendysser ere at fee. Siden grændser Bleking lige ned til Skaane og Østersøen. Den første Kiebsted i Skaane ved Helligaae, er den gamle Kioping Uhe, som berettes at være funderet af en Adelsfrue paa Ormetoffte, fordi hen- des Son, en ung Junker, sammesteds faldt med sin Hest og døde. Til hans Ihukommelse lod hun bygge et Kloster, og gav dertil meget af fit Gods. I Kirken paa Choret skal denne ulykkelige Tildragelse være udskaaret. Efterdi det var en god Egn, flyttede efterhaanden mange hertil, saa at den endelig er blevet en god nærsom Kisbsted, dog ofte mishandlet af de Svenske; hvorfor og Kong Christian den Fierde har ladet den forflytte hen paa et andet meget bedre, beleyligere og fastere Sted, midt i Helligaae, hvor han har ladet en nye Stad opbygge, kaldet Christianstad, forsynet med alle de Fricheder og al den Handel, som tilforn laae til Uhæ og Aaus. Aaus ligger og mod Strandsiden hos Helligaae, og har i Begyndel- sen været et Værn mod Fribytterne. Her have Erkebiskopperne i Bund have deres Bifpegaard. Den er i Krigstid ofte indtaget og plyndret af de Svenske, hvorfore dens Herligheder nu ere henlagde til den fastere Christianstad. 3 Derfra<noinclude><references/></noinclude> 4l8r6bnmmaplsoue37rfxasakk8dft1 104 107748 429755 2026-06-17T18:34:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|78||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders Derfra begiver Landsiden sig ned for den gamle og berømte Havn Cime Bershaufu, hvorfra de Cimbrer og Juder ere gangne til Seyls. 11 Der ne den for er Yosted, ellea rettere Øygested, af den derved liggende Landsbye Øyge, en smuck leilig biergesom Egn, gifver god Agerverck og fortiden en &quot;kostelig tilførsel baade af Sverrige og omliggende Skaane, som nu er meget &quot;Henvent til Malmee, hafver derom sin kostelig Kalckbond, og synderlig fort &quot;og formaflet Tusteen, som vide udføris baade inden og uden Riget.,, Neden imod Senden løber Havet frem for Treleburg, og eftersom Landet der skyder sig ned mod den sonderste Ende af Skaane, hvor Seyladsen og Sildefiskeriet er størst, have de gamle Konger meget elsket denne Stad, og havt i Sinde der at stifte Hovedstaden i Dannemark, og en almindelig Sta belstad. Herfore ferte Staden i sit Krigsmærke det Danske Vaaben, tre Lo ver, og fik deraf Navnet Treloversborg, nu Treleborg. Men efterdi Falsterboe Riff giorde idelig Skade, og der var ingen synderlig Havn, og Fiskeriet gif best til for Falsterboe og Skaneer, maatte Kongerne omsider rette sig efter Landets og Indbyggernes Leylighed, og forflytte Toldstederne derhen, hvor Handelen var størst, saasom til Malmee 2c. Neden paa den sonderste og yderste Nes af Skaane, bøyer Havet sig noget til Vester hen om Landet, ned for Falsterboe, hvor nogle Falsterboe- Fiskere meenes aarlig at have seglet til, for at fange Sild. Da dette er ble vet bekiendt, have andre ligeledes begivet sig hertil, og endelig bygt en Kieb: sted, som af Kongerne har faaet adskillige Privilegier og Love, hvoriblant den Skaanske (t) Moebog. Under disse Benaadinger er her hvert Aar om Efters hesten drevet den største Handel i hele Østersøen. Fiskeriet var i gamle Tider saa stærkt, at man neppe kunde roe sig frem for Fiskenes Stimmel, og mage- Jigen fange dem med Hænderne; &quot;men som megen samling følger menlig mes gen (t) Denne Moebog meenes at fulle være en Lov, allene handlende om Fiskerne og de pan Markederne handlende Kiøbmænd.<noinclude><references/></noinclude> j47qt8rmuglngjsafihpsxq4ev8emvm 104 107749 429756 2026-06-17T18:35:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||79}}</noinclude>Fortale til fin Kronike. gen synd og utacknemmelighed, saa hafver og den Netfærdige Gud omsider &quot;udi voris forældris tid forflyt denne sin runde Velsignelse hen til de Bagger Dog lader det sig nu igien ansee, som Gud &quot;under den Norske Side.,, vilde sende dem ind igien i de Danske Strømme. Hen om fra Falsterboe-Niff vender Østersøen sig om mod Norden og hen om ved Skanser, en ældgammel Kiobsted, hvor der i forrige Tider har været et mægtigt Fifferie og overmaade stor Handel. Og efterdi det laae saa beleyligt under Skaanes Odde, have de faldet det Skaanes Der, og derhos troet, at alt det øvrige Land op ad Norge, Sverrig, og hen til Rusland, kaldtes Skaane, paa Latin Schandia eller Schandinavia. Dernæst skyder Landet sig med en krum Odde op imod Vesten og Nor- den udi Havet, hvor der er bygt en kostelig og velbefestet Kiebsted, der af de Tydske af sin Beliggenhed koldes Ellebogen, og af de Danske Malmoe, fordi den ligger ind i de store Seer i et stort Morads, paa den anden Side omringet af Havet, og er altsaa en De, hvori skal være en haard og fast Bond, Malm og Steenbond. Byen er nu meget stærk befestet, og af Kong Chri ftian den Fierde forsynet med meget af den Handel, som forhen dreves Yosted og Trelleborg. Op i Norden imod Vesten løber Havet om ved Landskrone, een af de beste Kiøbsteder i Skaane, tilforn var den en Landsbye, og heed Sondre Læbye; men for dens overmaade gode Havn lod Kong Erik af Pommern her bygge en Kiebsted, hvorhen han tænkte at forflytte al Falsterboes og Skansers. Handel; dog gik dette Forslag overstyr, da Handel og Fiskeriet en ret vel kunne filles ad, og Kongen selv efter nogen Zid forlod Niget. JKong Friderik den Forstes Zid var Byen befeftet. Kong Christian den Tredie lod ofte fin Flode løbe herind; han elskede Byen meget, og lod did forflytte al Engel holms Handel, saa at den nu er en smuk og nærsom Kiebsted, som driver en vidtloftig Handel. Evert<noinclude><references/></noinclude> efc6xxanpmokyf86kwq0py43160lu05 104 107750 429757 2026-06-17T18:35:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|80||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders Evert henne i Stranden ligger den berømte De Huen, som fordum var et stærkt Bern imod alle fremmede Skibe, da den paa alle fire Sider var befestet med fire stærke Slotte, Nordborrig, Sonderborrig, Carlshog og Hammer, hvorpaa stedse vare magtige Kiamper, den Rige Hr. Niding, Hr. Sigfred Horn, med sin Frue den arrige Grimild, og hendes Bro- der Helt Haagen, som fik Jomfrue Hvenild, hvoraf Landet skal have faaet fit Navn. Disse holdt efter hedensk Viis ofte sørgelig og mordersk Huus med hinanden. Derhen om strømmer Sundet hen imellem Sielland og Skaane, som før er sagt. Østen hen ud fra Skaane og Bleking udspreder sig den vide Øster see, og strækker sig op til den Bothniske Bugt, saa at den næsten indelukker disse tre Nordiske Riger. Ved Findlands sonderste Nes løber en anden Green Øster til Norden med den Østreside til Findland, Norden op til Lapland og Biarmeland, beyer sig for Østen om ved Rysland, ned ad Lifland, Curland, Prydzzen, Pommern, Mechelburg, og endelig Vester hen under Jylland. Herudi ligger tvert over for Skaane Borringholm, ferst beboet af de Gother og Gydinger, under deres Hovding Beor, et godt Land med Qvæg, Korn og Fiskerie, omsat med høye og store Klipper; men uden nogen god Havn. Denne De bestaaer af fire Herreder, og haver sine ældgamle Kiebsteder, Nixe, Allinde, Rynde, samt sin egen Adel og Herresæder, giver godt, stærkt, dueligt og nærsomt Folk, og felger med sin geistlige Ret den Skaanske Kirke. Østen og Norden herfor i Havet sees det vidtberømte Gulland, be boet af et stærkt, haardført, dueligt og behendigt Folk til alle deres Bestillin- ger, som altid haver givet gode Avlsmænd, Seylingsmænd, Krigsmænd og Poeter, samt artige Musici, som kunde selv mesterlige giere deres Luther og Trumper, og funstelige derpaa at lege og spille. Landet er deelt i tre Tredins ger, hvoraf hver har sit eget Ting. Visbye, den eeneste Kiøbsted paa Lan- Det,<noinclude><references/></noinclude> drrxyt90in2bt9r9zhkvinwfeticb2b 104 107751 429758 2026-06-17T18:35:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||81}}</noinclude>Fortale til sin Kronike. bet, har tilførn været Stabelen for denne nordre Verden, og dens Indbyggere faa gudfrygtige, at man næsten en veed noget Sted i Europa, hvor der have været saa mange Kirker. For nogen Lid siden er her fundet en hemmelig Gang under Jorden, som man meener at gaae hen under Carls Derne. Her har ogsaa været det kostelige Roms Kloster med et gammelt og herligt Liberie, &quot; 09 Vi mange synderlige eldgamle Documenter, med deris klaare Aarstall, &quot;baade om Landet og diße Norde omliggendis Rigers mandelige Gier- “ninger. 11 Her findes ogsaa den starke Klippe og Bern Tiureborrig, som den feye og forsagde Hovding Toure haver indtaget paa det Gothiske Ud- tog. Havsiden giver mange gode og beleylige Havne. I Havet ligge Store og Lille Carlse, samt Gullands Sande, hvor Søren Norby gif om Bord med sine Folk, og seglede bort. &quot;Og effter de finge ingen undsetning, og de blefve slagen med det jammerlige hungers soert, og ingen undsetning &quot;var at forhaabe, hafver de effter Krigs viis stifft sig udi tvende slagtinger, &quot; vilde helder ritterlige falde udi Marcken, for de blancke sverd, end lade sig &quot;tvinge og udmatte af den lange og betleske hunger og vansmagtelse, og dreffte 21 faa lenge ind paa huer anden som Mand igien var, huor ennu findis og sees Vallevegne paa Landet mange af deris effterladene bene., 41 Endnu videre Østen og Nord hen i Søen under Liflands Side imel lem Bagarort og Biscopborrig, har den Danske Krone Dhel, som med hele Lifland forhen har tilhørt Dannemark, og lagt under Roskilde Bispestoel. Siden har det havt adskillige Herrer, indtil det igien kom under Kong Wal- demar Atterdag, derefter 1446 under Kong Christopher oz 1456 under Kong Christian den Første. Det er et frugtbart og rigt land, med Slot- tene Sonneburg og Arensburg. Derfra begiver Havet og de Danske Strømme sig langs Lifland, Curland, Preusen, Pommern, Meklenborg og Holsteen, sig igien til Hertugdommet Slesvig, hvor Dannemarks Beskrivelse er begyndt. Denne Beskrivelse slutter Forfatteren saaledes, efter en fort Lov- Saml, til den D. H. 1 B. 25. tale £<noinclude><references/></noinclude> 69yuhcs29xv0x98u7driclz8vehd6in 104 107752 429759 2026-06-17T18:35:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|82||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders tale over alle Dannemarks Herligheder: &quot;Alle ting ofvergaer Pennen og tun &quot;gen, saa wii icke kand forundre eller udsige alle Herrens Belgierninger, men maa derofver forundre os, bekiende og sige med Konning David: &quot;Non fecit taliter omni Nationi,,, Tidsregningen, det tredie Stykke af Fortalen, som Forfatteren nu kommer til, siger han strap at være et ypperligt Klenodie i Historiens Skat- fammer. Ligesom hver Nation har havt sin, saa have og de Danske først reg- net Tiden efter Vintere fra Verdens Skabelse, eller fra Arilds Tid, det er fra den Tid, da Kong Harald Blaatand deelte Riget i sine Provindser, Herreder og Sogne. Efter Christendommens Indførsel have Forfædrene reg net fra Christi Fødsel. Dog har saadan Tidsregning, ffient den altid har været bekiendt i Dannemark, aldrig været agtet i Almindelighed, da enhver lagde sig mere efter at bedrive mandige Gierninger, end at opskrive Aarene, de sfeede udi. Mange beklage, at Saro i sin Historie ingen Tidsregning har ans givet, hvilket ikke er skeet, fordi her jo haver været Documenter; thi man finder endnu mange ældgamle Annaler, Nuller og Tidsregistere af de Gamle., sfiont det altsammen er iffun fragmenter &amp; tanqvam fcope diffolute; men fordi flige Oldsager paa de Tider ikke vare almindelige, men ikkun i nogle faa flit- tige, og derhos misundelige, Familiers Giemme. Da Saro skulde tryk- kes, var det jo neppe, at man dertil ved Venners Befordring kunde faae et Exemplar i Dannemark, endsfient her fandtes mange. Desuden vare paa den Tid en saa mange fremmede Hielpemidler bekiendte, som man nu har. Og endsfient den største Part af hans Efterkommere har heri fulgt hans Erem- pel, have dog mange, saavel af Capitlerne og Klosterne, som af den gemeene Mand, samlet alle forekommende Oldsager, og deraf udtegnet alle deri de næv nede Aar, dog har endnu ingen kunnet fuldfærdige en Historie. Men<noinclude><references/></noinclude> f8suv8neqji7jwa9fifidhyssxg5fcg 104 107753 429760 2026-06-17T18:35:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||83}}</noinclude>Fortale til fin Kronike. Men efterdi Kong Christian den Fierde agtede, hvor vigtigt det er at have fine egne Rigers Historie, lod han samle alle de Documenter, som andre Historieskrivere havde sammensamlet, og giorde sig al muelig umage for at indsamle flere, hvilke han lod legge i det Kongelige Bibliothek iblant Rigets andre Oldsager. Ved Hielp af disse Documenter, har Forfatteren. ledsaget Historien igiennem de ældste og mørkeste Tider, og ved klare Aarstal continueret den lige indtil sin Tid, saa at han i sin Slægtebog ved hver Konges Historie har indført hans Aars Fortegnelse. Til Slutning af denne sin Fortale vil han altsaa vise, at Gud har selv beskikket det Danske Rige fine Perioder, ligesom alle andre Niger. Alt hver af disse Perioder bestaaer af 500 Aar, meener han at bevise saavel af Daniels 70 uger, der udgiere 490 Aar, som af disse Plato&#039;s Ord: Caufam effe cur mutentur imperia: quia fesqvitertia radix junéta qvinario efficit duas Harmonias, ultra qvas cum natura poftea deteriores fignat, circumactam periodum finire imperia, i hvilke Ord M. Chrift, Longomontanus viser, at der ved duæ harmonie forstaaes 500 Alar. Efter Syndfloden lod Gud Noe Afkom formeeres i 100 Aar indtil Sprogenes Forstyrrelse, hvorefter igien henleb 100 Aar, forend Togarme eller Tigars Bern ledsagede de Cimmerier ind paa den Jydske og Danske Grund, hvilket feede Aar 1850. Fra denne Zid indtil den Kongelige Regierings Begyndelse henlobe to Perioder; i den første formeerede Folket sig saa stærkt, at de maatte udsende en Colonie, som Aar 2264 besatte Bornholm og Gulland. I den anden Periodo skeede ogsaa store üdvan dringer, som foraarsagede, at denne Deel af Verden blev kaldet Vagina gen- tium. De hiemmeblivende Jndvaanere faldt daglig fra den første Eenfoldig- bed, og sloge sig til al Synd og Egenraadighed, saa at Gud foraarfagedes at spende dennem Lemmen haardere om. Dog lod han 60 Aar hengaae af den tredie Periodus, indtil han Aar 2910 gav dem en Konge, nemlig Dan, Humbles Sen. Her 22<noinclude><references/></noinclude> 3vsypfopofyqjkhuoptxlyn2cplcpel 104 107754 429761 2026-06-17T18:35:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|84||}}</noinclude>V. Udtog af Lyschanders Her begyndes da det Dauske Riges Periodi, af hvilke den første endes ved Kong Rolfs Ded, da den ældgamle Danske Kongeslægt uddøde, og Kronen blev givet Kong Svibdagers Afkom, som dog var af Kong Grams Svogerskab. Den anden Periodus ender sig lige 500 Aar der= efter, da Kong Frode Fredegode kom til Regieringen. I denne Periode freede Cimbrernes udvandring, da feddes ogsaa Guds Son, imedens Freden herskede overalt. Dannemarks Rige var da paa det mægtigste, som det nogen Tid haver været. Efter den Tid har Gud en allene i hver Periodi Slutning, men ogsaa i hver Fierding stillet sin store Almægtighed, og mange Forandrin ger for de da levendes Øyne. Den tredie Periodi første Fieroing indfaldt i den lækkre og letfær dige Kong Ingels Tid, som forvendte og fordervede den gamle Danske Tar- velighed. Den anden Fierding var i den haarde og umilde Kong Sigers Tid, som ved at lade Hagbard omkomme, foraarsagede hele Kongestam- mens Undergang, saa at Gud gav Kronen til Almuesfolk. Den tredie Fierding endtes i den mægtige og vidtberemte Kong Harald Hyldetands Alderdom, da han blev slaget, og Riget for en kort Tid henvendt til hans Sesterson Kong Ring af Sverrig. Den hele Periodus endes i Kong Svend Rorichsens Tid, som kort tilforn svækkede de Danskes Mangfol dighed ved det Longobardiske og det Angelske Udtog. Efter den Tid ere de Danske Sager, og hvad her hiemme er passeret, faldet i saadan Forglem melse, at Saro har maattet udelade 300 Aar, som han intet vidste om, dog have vi nu af fremmede Skribenter faaet nogen Oplysning. Den fierde Periodi forste Fierding endes i Kong Vermunds Regimente. Kort for hans Tid var den fordervelige Krig imellem Kong Eskild af Dannemark og Kong Artur af Engelland, hvorudi begge Kon- gerne bleve slagne. Den anden Fierding gaaer hen i den Edele Kong Balders Tid, da Gud begyndte ved adskillige Midler alvorligen at ar bende<noinclude><references/></noinclude> 2oee8a2gkfoiln2j4dxajlyns9yu66b 104 107755 429762 2026-06-17T18:35:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||85}}</noinclude>Fortale til fin Kroniker beyde i fit Rige, til hvilken Konge ogsaa S. Benefridus Bonifacius sendte sine to Bøger, dog var Vildfarelsen alt for dybt indgroet i deres Hier ter, til at de strar skulde forglemme den. Enden paa denne periodus indfaldt i Kong Harald Klakkes Regiering, da den christelige Religion blev indført, S. Ansgarius herind sendt, og en Christen Kirke bygt i Sles- vig. Dog vilde den hedenske Kong Regner en tillade denne Christendom= mens hastige Fremvert, men forstyrrede den, saa meget han kunde, hvor- fore ogsaa Gud straffede Riget og Kongestammen, og ferde deris egene &quot;wende Herrer Gottorm og Erich paa plaken, og lod der anrette saadant &quot; et indbyrdis blodblad, at moren alle Indbyggerne udi Niget blefve nedlagt, saa at der icke fantis de der kunde dyrcke Jorden, lod ogsaa den Kongelige &quot;stamme flet gaa i grunde, undertagen en eniste ung og umyndig Herre, Erich Barn, som siden kom til Riget.,, I denne store Forfølgelse over 44 11 den christne Kirke endes denne Periodus. Den femte Periodus begynder i Kong Harald Blaatands Tid Aar 910, og endes ved den gamle Danske Kongestammes aldeles Uddselse. I den første Fierding indfaldt Kong Haralds Blaatands Krige med Keyser Henrik, Keyser Dtto, og sin Sen Svend. Den anden Fier- ding begynder i Kong Knud den Helliges Zid, som meget ophøyede Guds Kirke, og gav Clerisiet mange Friheder. Hans Ded hevnede Gud ved en stor Hungers-Nød, som foraarsagede, at Indbyggerne, da de fik Poppo&#039;s og andres Mirakler at see, destomere frygtede Gud og fremmede hans Kirke. Den tredie Fierding ender sig med Kong Waldemar den Anden, som udbredede den christelige Troe, og stridede for den; i hans Liv blev Danne mark ogsaa prydet med Saro Grammaticus og andre lærde Mærd. Den sidste Fierding begyndes med den strenge og ulykkelige Kong Christopher den Anden. I denne Periodus lod Gud Niget meget forringes ved Kong Christopher; men igien komme sig ved Kong Waldemar, og i sær under 2 3 hans<noinclude><references/></noinclude> m74wpy44tudswvnnsbfw2ieq6eflu2h 104 107756 429763 2026-06-17T18:35:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|86||}}</noinclude>V. Udtog af Lyfchanders hans Datter Dronning Margrethe komme til en stor Valde; men som Glaffet springer, naar det finner klarest, saa nedlagde nu Doden det ganske Kongelige Huus, saa at Gud maatte iudsette fremmede Regenter af Pommern og Bayern. Den siette Periodus begynder Aar 1448, og strækker sig til man skriver Aar 1948. Den første Fierding begyndes med den Oldenborgske Grev Christians Ophøyelse paa den Danske Throne, og endes 1573. I dens Begyndelse opkomme Urselighederne imellem Dannemark og Sverrig, som først bleve forligte i Kong Christian den Tredies Tid, der ligesaavel som Kong Gustav imod al menneskelig Formodning var kommet paa Thronen. &quot;Og lader sig vel ansee at Gud som stiffter, og ved Gudfrugtighed Kreffter kongernis Trone, og med den Periodo hafver ofverantvordet deris huuß og &quot;stammer disse Riger, at de skal vel ogsaa ville (om de ellers blifve bestan &quot;dige udi deris Gudfrygtighed) fremdelis udi denne Periodo, eller huor lenge &quot;Gud hafver forordnet denne forgengelige Werden sin tid, blifve ved deris 14 magt og Regemente.,, Efter at have opregnet de betydeligste Tildragelser i denne Periode, som af andre Skrifter ere bekiendte nok, taler Forfatteren saaledes om den da. regierende Konge, Christian den Fierde: &quot;Jeg lader Pennen ophøre, og #vil hafve hans loflige gierninger stillet alle forstandige og agtesomme for ejne, 4 huorledis ungdommen (paa huilcken meget af Nigens fremtarff henger) den &quot;med ald Flittighed holdis til tugt og lærdom, den forderfvelig Drckeløshed, &quot;Druckenskab, ingenraadighed, og alle deris Aarsager som hindrer og for derfoer alle Stater og Embeder, afffaffis, og Gudfrygtighed og duelighed dagelige igien oprettis, og med hans Majeſtedt om forrig og bekostning frems &quot;dragis; Alle slags handvercker optagis, de synderligste og Konfteligste Mes stere og handvercks folk foudris herind udi Riget, og med mange synderlige Privilegier bekrefftis, adskillige Compagnier med Siden, Sammet, Klæde 1109<noinclude><references/></noinclude> rs0gciratx9pq273crhwz3qiphu995b 104 107757 429764 2026-06-17T18:35:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||87}}</noinclude>Fortale til fin Kronike. V &quot; og alt andet som tienner til Nigens og omliggende Lands og Provinciers nod- &quot;torfftighed optagis og føris paa foede. Disligeste seer wii huad ny Haufner, Berse og anden præparament, som hører til et hoilofligt Rigis fremdragelse 41 11 og lycksalighed, som staer udi deris bygning: dißligeste med de mange og lofflige anflaug, uden Riget,paa Grønland, Hispanien, det yderste &quot;Ostindia; lowbogen med Retten med sine Process og rettergang forbedris, og fettis alle li liuslige og klarlige for dagen, med meget andet, som icke fin- &quot;des af Rigens begyndelse, som hafver saa paa en tid hen veret stiller udi &quot;dreff og gierning. Saa at will Gud unde Danmarck den Naade og Lycke, &quot;at hans Mayestet maa lenge sparis, og Niget under Fred og rolighed beva- &quot;rit, lader sig ansee, at denne anden fierding udi denne Periodo will føre &quot;Danmarck til saadan heihed og herlighed, som det aldrig hafver veret udi tifforn, og neppelige skall med tiden findis noget ypperliger Nige ndi den &quot;ganske Christenhed.,, Herpaa forklarer Forfatteren Aarsagen, hvorfor han i denne Fortale har handlet saa korteligen om saa vigtige Ting, at nemlig hans Læsere hert funde have en rigtig Beyviisning igiennem den hele Historie, helst naar de vilde sammenligne Ziden med andre Kongers Bedrifter. &quot;Jeg begynder her, &quot;siger han, at bryde paa Jißen, og hafoer efftertragtet at hugge den grofveste &quot;barck af wejen, og oplade den unge werden og voris efterkommere døren og aarsag, at de med ald flittighed og omsigtighed vilde gaa ind og hugge os de &quot;andre effterhengendis spaaner slet loß, at wii dog kunde komme ind til den &quot;klare og rene Marfoe, og engang erlange og bekomme woris danske Rigis &quot;fuldkommelige og egentlige Beskrifvelse exacte &amp; abfolute cum omnibus cir- &quot;cumftantiis. Og om nogen anden ydermere Klarere eller bedre Documenter &quot;kunde werre, eller nogen tid inden eller uden Riget opsøgis eller findis, at &quot;de maatte flittelige og klarlige med alle deris omstendigheder hechos ind- skrifvis, at den coepta Chronologia &amp; totum corpus hiftoricum matte dagligen 81 gope #1<noinclude><references/></noinclude> 0cjh7p63q7bzhjaweu7rssoygmevbtn 104 107758 429765 2026-06-17T18:35:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|88||}}</noinclude>88 V. udtog af Lyschanders Fortale til fin Kronike. vore og ibeligen forbedris, og voris Historier (saa vel som all anden Rigens &quot;Herlighed) kunde tid effter tid idelige vore, og ofver alle andre Rigers His &quot;storier florere og excellere, Herrerne maatte saa regere, Indbyggerne saa &quot;lefve, og Scribenterne saa at opskrifve, at wii med det werdslige og loflige &quot;naufn og rygte, maatte gaa igiemmel dette forgengelige, og paa det sidste &quot;hen ind til vor Allerheiste og helligste Monarch, den lefvende og Evige &quot;Gud, og med hannem besidde og nyde hans Rige, Ere og herlighed hen &quot;udi all Evighed.&quot;, VI.<noinclude><references/></noinclude> kzwap6z72x6y57nc5me6iincliuhow5 104 107759 429766 2026-06-17T18:35:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||89}}</noinclude>VI. Bidrage til den Danske Bog-Historie, af Hr. Peder Syvs Danske Boglade. Fore Worfatterens egenhændige Udkast eller, rettere sagt, Samlinger til dette Værk, som egentlig skulde have været en historisk kritisk Efterretning om alle i Dannemark og udenlands trykte Danske Bøger, findes endnu paa Universitetets Bibliothek iblant de dertil af Salig Conferencecraad Rostgaard forærede Haandskrifter, under No. 305. Den af vort Sprog og Historie saa velfortiente Forfatter har heri faaet Leilighed til at anbringe mangen en artig Anmærkning, som en er uvigtig til vor lærde Historie. Den Haandskriftet begynder med en Efterretning om nogle Bøger, som af Dansk ere oversatte paa Svensk og andre Sprog, nemlig: N. Hemmin- gii Antidotus contra defperationem, trykt paa Svensk i Stokholm 1608, og paa Tydsk ved Henr. Ratelius i Lybek 1615, 800. Norske Hirdskrane efter Hvitfelds Danske Oversættelse, trykt paa Svensk iStokholm 1648, 12mo. D. Jersins Troens Kamp og Seyer, paa famme Sprog oversat af Tobias And. Biork, og trykt i Stokholm 1678, I 2m0. D. Niels Hemmingsens Postill, trykt paa Tydsk i Witten- berg 1571, 800. Jens Munks Grønlandske Neyse, trykt paa Hol- landsk, og paa Tydski Frankfurt 1650, 4to. D. Jesper Rasm. Broch- mands Evangelisches Licht und Recht, trykt i Ulm 1638, 8vo. D. J. Jerfins Troens Vey til det evige Liv og Troens Kamp og Seyer, Saml, til den D. H. 13. 2. oversat M<noinclude><references/></noinclude> fl078wa61x6y8n4goeqmu1o4e08v9t2 104 107760 429767 2026-06-17T18:35:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|90||}}</noinclude>VI. Udtog af Hr. Peder Syvs oversat paa Tydsk ved Georg Rasche, trykt i Frankfurt 1684, 800. D. Th. Kingos Morgen- og Aften-Psalmer, oversatte paa Tydsk af Hr. Frid. Brandt, trykt i Frankfurt 1685, paa Svensk 1689. Joh. Bangs Liigprædiken over Steen Rosenspar 1612, oversat paa Tydsk af M. J K. F. nævnes i Resens Catal. pag. 239. N. Hemmingius von den Schwarzkünstlerischen Aberglauben, er 1582 paa Tydsk trykt i Witten- berg, i 8vo. Ligeledes hans Via vitæ, oversat paa Tydsk af Sim. Thio- mast. Bretanus, Franff. 1582, 12mo, og hans Bog om Ægteskab ved Geo. Nigrinus, Ursell. 1585, 800. D. Hans Baggers For tale til Alterbogen, skal og i Engelland være oversat paa Latin, som D. Mafius vidner i fit Brev til Botfac. Brunsmans Kioge Huuskors haves under Titel af das geängstigte Koge, ogsaa oversat paa Tydsk i 12mo, og ligeledes Wandalini Warnung für der Calvinischen Lehre, trykt i Leipz. 1697, 12mo. Debes Færsers Beskrivelse er oversat paa Engelsk. Vore Lovbøger (dette bør dog nok allene forstaaes om den Jydske) haves paa Hoytydsk og Nedertydsk, og ligeledes vor Saro paa Plattyoff, i en liden Qvart eller stor Octav, som gaaer til T-Arket, under folgende Titel: Hyt is de Densche Kroneke de Saro Grammaticus de poëta ersten gesereff in dat Latine un darna in dat dudesche ghesettet is, unde inholt dat van Abrahams tiden is Dannemarken eyn Konninkryke ghewezen un södder hefft eghene konninghe un Herren alletyd gehat un dartho vele grote manheyt starke unde vele grote werke myt vele meer Wun- ders de gescheen syn by dessen konninghen un det Densche Volk. Jo. nas Rami Norges Beskrivelse, er og 1685 trykt i Kisbenhavn paa Ends, oversat af Christopher Stenkul, som dog allerede paa første Side begaaer den Feyl at sætte Nordmand eene, hvor Ramus tillige forstaaer de Danske. Oversættelsen gaaer kun til S. 337. af den Danske Original, og udelukker de 6 sidste Ark, i hvis Sted er tilkommet et Tillæg om de Norskes Sæder<noinclude><references/></noinclude> 35ccx335jjkfceojlt4aiyehjv2rr3z 104 107761 429768 2026-06-17T18:35:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||91}}</noinclude>Danske Boglade. Sæder, Amter, Fogderier, Steder, Toldsteder og Bergværker, samt et Udtog af den Norske Kronike, om de gamle Norske Kongers Historie. Af vor Historie have ogsaa Fremmede taget Materie til Comoedier, hvoraf her. nævnes Schacksspears Hamleth, og la Sirita, di Giulio Cefare Certani, in Bologna 1642, 12mo. Herefter begiver Forfatteren sig til følgende Danske Bogers Opreg ning, hvorom han tillige for storste Deel fælder sin Dom: 1) Gamle Vises Viisdoms Bog, udsat af Tydsken, af hvem, vides en. Christen Nielsen, Boghandler i Kiebenhavn, har giort Fors tale dertil, og siger, at den er nylig udsat paa Dansk, og igiennemseet og sam- tykt til Trykken af de Heylærde i Kiøbenhavn, trykt sammesteds 1618 i 8vo. Af de tilfeyede litterariske Anmærkninger, sees at denne Bog er den samme, fom den befiendte Kelile-wa-Dimne, som og under det Navn ZTEQaviTS xoy IXλarns haves paa Gradsk. 2) 2Esopi Levnet og Fabler, Kiebenh. 1646 i8vo. Oversæt terens Navn er ogsaa ubekiendt. 3) Laur. Norvegi Via Domini, hvorom anføres Herm. Samfonii Anti-Jefuita, Gieffen 1615 i 4to, og en ligedan Catechismus af Pater Herman Kratman, trykt i Strasborg 1635, og divulgeret i Paris. 4) Tyrkens Tog paa Rhodus, Kiøbenhavn 1508. Heri siges Zyrkerne at være fomne af Tyrkeland, fire tusende Mile over Havet til Ro- dis, hvis Indbyggere forsvare sig med at kaste Græk-Jld. 5) Vestermanni christlige Svefart, Kh. i 8vo, hvoraf P. Syv selv havde et Fragment. 6) &quot;En trette imellum Jesum af Nazareth og Belial paa helves &quot;des herskares Vegne, om det Rov vor Herre gjore i Helvede, der hand havde med en hvid fane med et rødt kaars forjaget alle djevlene og plustred &quot;Helvede, 44 M 2<noinclude><references/></noinclude> byeo3xkun5osmi2rcezp9mhal47wktp 104 107762 429769 2026-06-17T18:36:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|92||}}</noinclude>VI. Udtog af Hr. Peder Syvs &quot;Helvede, udfriede Patriarkerne og andre af Helvedes Forborg, efter at de i &quot;saa lang tid havde jammerligen raabt til Jesum af samme helvedes Forborg, &quot;at hand vilde nedkomme af Himmelen og frelse dem. Mose gaae i rette paa &quot;Jesu Vegne (Dommerne ere Kong Salomon, dernæst Josef i Ægyp- &quot;ten) og haver Vidnesbyrd, Abraham, Isaac, Jacob, David, &quot;Johan Bapt. Virgilius, Aristoteles, Hippocrates, hvilke bes &quot;skyldes alle af Belial for noget, uden Joh. Bapt. Om Virgilio siger hand, at hand ideligen lood sig narre og øve, og var slig en gæf, at &quot; hand lod sig henge uden paa et taarn i en kurv, at alle de hannem saae pegte &quot;fingre efter hannem. Hippocrates var en bedel og tyran, omkom sin egen kjedelige son, fordi hand hadede og kunde ikke lide hannem. Aristo- &quot;teles var med svig og falckhed indkommen i Kong Salomons skatkammer og der bekommed og staaled Kongens prophetier og Viisdom, og hand haver &quot;beremmed sig deraf at det var altsammen af hans egen kunst, hvilket skede &quot;den tid den mægtige Alerander havde regemente i mange lande og riger. &quot;Denne er sammenskreven i Pavedommet af en Præst Jacob a Teramo &quot;nis, og er mig sagt, at den er trykt; men jeg haver ikkun seet og læst den &quot;gl. Haandskreven.,, 81 11 7) Clavs Nars Historie 8vo, opregnes i Dan. Paulli Cata- logo iblant de trykte Bøger, enddog det ikke er saa. 8) Kong Salomons Hylding af Hier. Justsen. Han oft vrider og vender Ordene underligt for Nimets Skyld. 9) Kong Alexandri Magni Historie af Joh. Sylvius, Kh. Han kalder de hedenske Templer Kirker, da dog Desuden er en anden Danff Curtius, som aldrig 1630, og siden i 8vo. dette Ord kommer af xvgios. er tryft. 10) Elifabeth Pedersdatter Enkens Suk og Sangoffer, Kh. 1627, 8vo. Heri ere Versene en saa rigtige, som hos Dorothea En gelbrechts-<noinclude><references/></noinclude> jsi1z6ahzjyrmvsk60f6idv5tnhdh8e 104 107763 429770 2026-06-17T18:36:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||93}}</noinclude>Danske Boglade. gelbrechtsdatter. Qvantiteten, Numerus Singularis og Pluralis agtes en. Den Jydske Dialect bruges ofte ff: Et for En og tvertimod. Ligeledes for- fortes Ordene: der sielne skuld myr, S. 263. for: der Sielene skulde myrde. Undertiden fattes Stavelser. Rythmus agtes en, saaledes rimes Svime med Mine, Jehova med Manna ic. Fremmede Drd ere her mange af, og adskillige mørke, ss. S. 100. At danna Susanna, S. 235. fisel, for fielen 2c. 11) Dorothea Engelbretsdatter Sangoffer, Kh. 1681, og tilforn i Christiania 1678. Det sidste Vers til Friderik den Fierde 1701 er flettere end de forrige. Hendes Vers lobe let, firede med gamle Norske Ord, for Er. Beent op til Himmerige, for ret, lige. Som løber om i Tund, for omkring. Des, Dovenhed. Trut, uvillig. Musk, Mos. Larv, Pialt. Purkebobl, Svineboelig. Etled, for agtede. Kloff, Byrde lagt paa en Hest. Tirrer, opirrer. Rum. Gresel, Forskrækkelse, o. f. f. (Kiebh. 1685) findes mange særdeles og mørke Ord, ingen Cæfur i de lange Vers, uden paa meget faa Steder; en stor Deel fremmede Ord, undertiden. eens og undertiden ganske uliig Riimslutning. En for et og tvertimod, og Singularis for Pluralis forekommer her meget ofte. Af de i Taareofferet forekom- mende sære Ord anfører P. Syv iblant andre ogsaa Skreben for skrøbelig, Spar for sparsom, roor for beroer, o. a. ft. Vrej, vreed. Bil, Stund, Heri, saavelsom i Taareoffer 12) D. Fausti Historie, som og haves paa Fransk og Engelsk. Christen Pedersen i Onse, Skomager, forskrev sig til Fanden efter Fausti Erempel, og enske Professores i Slutningen af Dommen (Bibl. Refen. C. 6. O. 3. No. 27. p. 216.) at slige Bøger maatte afskaffes. En anden paa Lindesvold forskrev sig 1695 til Fanden med fit eget Blod. 13) Reinike Foss, haves paa Hebraisk, under Navn af by og er 1621 trykt i Stokholm paa Svensk, i Octavo. M 3 14) Den<noinclude><references/></noinclude> oyu1ephf6ksfajcfpc8l8qfvnjhf861 104 107764 429771 2026-06-17T18:36:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|94||}}</noinclude>VI. Udtog af Hr. Peders Syvs 14) Den Trojanske Krig. Det er besynderligt, at i den Danske Beskrivelse S. 243. nævnes den 16 Dag i Junii Maaned, og ellers haves ingensteds Datum. Autor følger for det meeste Dares Phrygius, men paa det sidste Diétys Cretenfis. 15) Veile i sin Danske Oversættelse af Saro Grammaticus, fører en god gammel Dansk Stiil, dog blandet med adskillige fremmede Ord. Undertiden udelades noget af Originalen, og undertiden oversætter han den anderledes. 16) Af Oversættelser af gamle Latinske Skribenter anføres: a) Justinus, (Mser.) oversat af Anders Jensen, Slotsfoged paa Bahuus i Norge. b) Herodotus, oversat af Francisco. c) Vitruvius, (Mfer.) oversat af Jens Andersen Wolff. d) Florus, oversat af M. Mog. Bingaard 1699, trykti Kis- benhavn. Heri bruges altid Kirke for Templer; desuden haves her ogsaa mange fremmede Ord og usædvanlige Flectioner ss. vandte, overvandte, for vandt o. s. v. Ligeledes bruger han altid Vocalen U for Consonanten V, ss Duale, husuale o. s. v. 17) Claus Pors til Øllingsøe hans Historier og Fabler, samlede 1610 og 1611. Forfatteren, som fortiener at loves, for at have anvendt sit Pund til Fædernelandets Nytte, bekiender reent ud sin Ukyndighed i Sprogene, sigende: &quot;Ebraiske Sprog er mig aldeles ubekjendt, Gredsken &quot;forstaaer jeg mig slet intet paa, og latinen haver jeg ikke lærd, men Tydsken &quot;forstaar jeg nogenledis.,, Heraf komme adskillige Feyl i Bogen ss. Fol. G. 3. to Mænd, den eene heed Deucalion, den anden heed Pyrrha. Fol. D. 4. Kong Dvander, for Evander 2c. 18) Chriftopher Hanfen Dalby&#039;s Navicularia, : Christe lig Skiffarts Handel og Vandel, Item Pillegrimskab til den H. Grav<noinclude><references/></noinclude> 53oyyp01aql24pm5tgrvcp0grv90ce1 104 107765 429772 2026-06-17T18:36:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||95}}</noinclude>Danske Boglade. og det ny Jerusalem, Bremen 1616 i 800. Denne Bog har Forfatteren ogsaa skrevet paa Latin, som fandtes i Universitetets Bibliothek. 19) Hans Skonnings Skrifter: a) Østre Landes Beskrivelse, Aarh. 1641 i 4to. Heri ere mange Fent: for Er. S. 359. Marcus Henning for Marcus Paulus Be- netus, S. 453. Afacia for Afera 0. s. v. Desuden blandes bestandig Vest- indien med Ostindien. b) Natur-Under 1639. Heri findes meget urigtigt, og indført uden Betænkning, saa at Autor enten maae have været ulærd, eller meget friedesløs. Om Jsland anføres meget af Blefkenio, hvilken dog Arngr. Jonas har bevist aldrig at have været paa Island. c) Hedenske Philosophie. Her er ingen Flüid og Lærdom. For fatteren forfeer sig ofte mod Titelen, og indfører i hvert Capitel noget af og om de Christne. Feyl ere her nok af. S. 208. kaldes Suidas Romersk Keyser, samme Titel faae S. 490. Scipio Major og S. 802. Pempe jus. S. 376. nævnes Kong Apollonius Thyanæus. Hvad her an- føres af Gradske Skribentere, er alt paa Latin, et Beviis paa, at Forfatte ren aldrig har læst Originalen. 20) Jens Munks Nordoste Neyser ere een og anden gang trykte i Holland med en Efterretning om Hvalfiskefangsten. 21) Encolpodion Helvaderi. Heri indføres af Lyfkanders Slægtebog nogle Konger fra Waldemar den Første, dog med nogle Til- lag, som ey haves andensteds: for Er. i Waldemar den Anden, at Siel- landsfarerne og Lollikerne vilde intet udlegge til at løse ham af Fængselet; i Erie Glipping, at Margrete Sprengehest kaldtes saa, fordi hun sprengede Bondens Heste med daglig gt og Arbeyde; i Waldemar den Fierde, Befriede, for bestridde: de to Historier om hans Stevregn og de Lybskes Tractament haves en andensteds; i S. Erik, at Kong Abel friede sig med 12 Mænds<noinclude><references/></noinclude> mrmyxchz682zsehagsob1bxe6luwxls 104 107766 429773 2026-06-17T18:36:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|96||}}</noinclude>VI. Udtog af Hr. Peder Syvs 12 Mænds Eed, da han dog siden rettere siger, at han befriede sig med 24 Nid- deres Eed, o. a. m. 22) Skriverkunst eller en liden Tractat om den Edele og he derlige Skriverkunstes høye Berømmelse og Roes, og om hendes rette Brug og Vanbrug, af den H. Skrift og lærde Mænds Beger sam- mendragen af Christen Christensen, Sognepræst i Meirup, Kiebenh. af Georg Hensch 1627 i 800. Heri handles fornemmelig om Skrivekun- stens, Bogstavernes, Papiirs, Pergaments, Signeters o. f. v. Opfindelse. Forfatteren vil af Hieronymi Fortale til Kongernes Bøger bevise, at Es- dras har i Jerusalem opfundet de nu brugelige latinske Bogstaver. Et Sted i Bogen siger han: &quot;Gud har givet sin Vrede tilkiende med nogle underlige og ukjende Bogstaver, som han har skrevet paa begge Sider af en Sild, &quot;som blev fangen i Ottesund i Jylland Anno 1614, 4 April, hvilken strap &quot;blev ført til Lensmanden Peder Gyldenstiern, som den strax lod afmale og mange tilskikke. Jligemaade haver jeg ogsaa havd i hænde og seet med 11 mange fleere got Folk en anden Sild fangen i forskrevne Ottesund 1618, &quot;18 Januarii, paa hvis heyre Side stod denne røde bogstav eller tegn XAV 41 11 og paa den venstre Side W., Han meener at sligt betyder, at Fiskeriet der skulde blive øde. I 23) Fontinalia facra i 12mo handler om St. Helence Kirke. Sverrig har været en S. Helena de Schedvi. 1681 opkom ved Helsted i Lol- land en meget beremt og besegt Lægekilde. 24) Examen breve Nomenclatoris Lat. Dan. H. Junii, Autore Vilhado Nicolai, Rectore Scholæ Viburg Mfer. Han nævner sine Lærere Peder Hegelund og Niels Villadsen. I Bogen er adskilligt godt, som Stephanius har betient sig af for det meeste, dog synes mig, at Griffel her og Skydsel i Fyen og Jylland er eet. Ifthmus, det snevre imellem to kande, rettere: imellem to Vande. Scurra, Telper; thi neppe betyder det det samme som Segnis eller Defes. 25)<noinclude><references/></noinclude> su7f5hgb2rtg0cnxbuu7am19mh2gisw 104 107767 429774 2026-06-17T18:36:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||97}}</noinclude>Danske Boglade. 25) Arild Hvitfelds Kronike. Han indfører meget af Olao Petri, og bruger da den Svenske Dialect, ff. uden for men, igiennem Ligeledes bruger han og mange unødvendige Tydske Ord. for ved. famling. 26) Historie om Kong Artus, Mser. var i P. Syvs Bogs 27) Niels Winding havde i Sinde at skrive en Dansk Physica. Ellers haves S. Bugge om adskillige Fugles Dyrs og Fiskes Natur med aandelige Betænkninger i Riim, Kh. 1663. 28) Ethica Complementoria : Complimenterbog Georgii Greflinger P. L. C. Kb. 1678 i 16mo, oversat paa Dansk, og forøget med en Trencerbog. En Bog, ikke unyttig for Ungdommen. Dan. Pauli har og udgivet en Trencerbog i 12mo. 29) Regnebøger, hvoraf her opregnes følgende: a) Niels Mikkelsens i 800. b) Norsk og Dansk Regnebog af Tyge Hansen, Regneme fter i S. Jorgens Gaard i Trundhiem, Kh. 1645 i 8vo, er meget føyet efter de Norske. Heri tales om en Dromb Korn, som skal være II Skiep- per, Skjaaen, et Huus, hvori Fisken hænger at terres o. s. v. - c) En nye konstig Regnebog udi tal Maader och Vecter paa lynnerne och med ziffer baade udj heelt och brødet tall, met skjonne och nyttige regle och konstige exempler Nu nylige udgangen ved mig Anders Olsen, som holder Regne- och Scriffuerskole udi Kiobenhafn. Prentet i Kh. af Christoffer Bart 1560 i stor Octav, og 1587. d) Hans Langs Lectoris Theol. Orthin. Regnefunftes Bog, Kh. 1576 i 800. e) Regnekunstens Practica, 1664 i 8v0. En fort og let f) Tabulæ Multiplicationis &amp; Divifionis. Regnekunstes Practica udi alle slags Kisbmandskab, Madskaberie Saml, til den D. H. 13.25. 97 09<noinclude><references/></noinclude> jathmb06s08u50275fwh3x4jzf19e0c 104 107768 429775 2026-06-17T18:36:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|98||}}</noinclude>VI. Udtog af Hr. Peder Syvs og andre, baade i Almindelighed og saa udi Dansk Myndt, Kiebenh. 1604 i lang 12mo. g) Rigs Penge lignede med Myndten, Kh. 1612 i 12mo. h) A. Gardneri Regnebog i 8vo. i) Anders Hansen Bondes Arithmetica i 4to, og Kiebenh. 1696 i 800. k) Søren Mathisens Arithmetica i 4to og 8vo. 30) Hans Knudsen, Skibscapitain, skal 1640 have ladet trykke i Kiøbenhavn om Solens Op- og Nedgang, som anføres i Brunsmands Calender S. 119. 31) M. Henrik Gerners Postil. Heri bruger Forfatteren (Dom. 2. Epiph.) felv det Ord Vidervertighed, som han tilforn i sin Danske Orthographie havde forkastet. Med Billie forandrer han Pluralis i Tid-Ord til Singularis, enddog det findes anderledes i Alterbogen og Biblerne, derfor at han kan bestaae med sin Thesis, som er at Singularis og Pluralis i Verba ere Dette er at berømme, at han her skyer fremmede Ord, hvilket han en har giort i sine andre Skrifter, end ikke i sin Orthographie. eens. 32) M. Niels Blymesters Bog om Huusholding, Kh. 1680. Hvad som anføres Heraf er over den halve Part Materien uvedkommende. af Gradske Skribentere, er alt paa Latin. &quot;Dend kjøbes iffe, men er fun &quot;Makeltuur, thi de forrige Bøger om dette samme er bedre, nemlig En &quot;Christelig Huusfader, item den udsat af M. Hans Vindekilde, og M. Jakob Albretsens om Berne-tuft og Tjenestefolk.,, #1 21 33) &quot;En gammel Bennebog, trykt (som det synes) i eller strax &quot;efter Reformaten (det første er borte). Der er Calendarium for i, hvor hand 17 Junii gier af Bodel Dronning, en Abbed o. a. m. Pet. Pal &quot;ladius i Fortalen paa Davids Psalter, udgiven paa Danske og tilskreven &quot;Friderik den Anden af Er. Mich. Lato taler om Georg Schmalhings &quot;bog,<noinclude><references/></noinclude> c180khsapgacbsgcqfgi4vh11dssxbp 104 107769 429776 2026-06-17T18:36:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||99}}</noinclude>Danske Boglade. IV 99 &quot;bog, som hand uddrog af Davids Psalter bonneviis, og siger at denne liden &quot;beg findes allevegne her. Om hvilken her og tales E 1. og indføres saa &quot;Danne bønner. Maaskee denne kand være dend Palladius mener (denne &quot;sendte M. P. Terpager mig.), 34) S. Birgittes Obenbarelser, Mser. paa Dansk, udsatte for- dum af Hr. Peder Regelsen, en Præst af Lolland. 35) Søren Kieldsens Juletractat, over det Vers: En Ore og Asen derhos stod, skal være trykt i 12mo. 36) &quot;1696 ffiffede M. Peder Terpager mig fra Ribe 2 gamle &quot;Haandskrevne Komedier, som synes i Christian den Tredies Tiid at &quot;være skrevne. 1) Om Judith, som ej er fuldkommen. 2) Plauti Au- 41 lularia, ogsaa udsat i Danske rim, efter de Tiders Eenfoldighed.,, &quot; 37) Der skal være trykt 1 Arf i Kiøbenhavn 1698 i 4to, indes &quot;holdende ligprædikener, Danske, Tydske og Svenske, in Fol. 12 stykker, &quot;in 4to 239 sifr. in 800 58 ftfr. in 12mo 1 stk, som Mag. N. Rabbenii, &quot;K. M. i Sverrig hofprædikant skrev mig til, men jeg har ikke endnu kunde “faaed dend.&quot;, 38) Helvedes Badstue, en satyrisk Drem, skrevet af Hans Sachs, oversat af Niels Jensen, fed i Randrup, og første gang trykt i Kiøbenhavn 1558. 39) Den tolmodige Helena, er paa Svensk trykt i Gothenborg 1683 i 800. Heri findes adskilligt urimeligt, som dog ikke saa nøye maae agtes, at man derved skulde forderve en smuk Logn. 40) Syv Vise Mestere om Qvinders Utroskab, er ogsaa trykt Bed Pontianus, som heri nævnes, skal uden Tvivl for= staaes Keyser Otto den Tredie. paa Svensk. 41) Sybille Spaadom, er udsat af Tydsken paa Danske af Mik- kel Pedersen S. og prentet i Helsingøer 1605 af Peder Hveen. 07 2 42)<noinclude><references/></noinclude> gk4q0lckzjaby0328wn6kw0bx5w0t0t 104 107770 429777 2026-06-17T18:36:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|100||}}</noinclude>VI. Udtog af Hr. Peder Syvs 42) Elucidarius. Den gamle er deelt i 4 Bøger, og trykt i Ferst er et Rationale, som det kaldes, Kiebenh. 1510 in vigilia palmarum. om Miffe, Ottesang, Prim, Non v. s. v. lige Mennesker, Fiske, Dyr, Stene 2c. men har ogsaa sine Urimeligheder. Der tales og om adskillige under: Den ny er meget mindre og rimet, 43) Keyser Carls Kronike. Heri nævnes Kong Wittekind altid Vittelin. 44) Holger Danskes Kronike. Heri findes, ligesom i forrige, en stor Deel af den Papistiske Lærdom, og meget imod den rette og sande Hi- storie. Indieland betyder saavel her, som i andre gamle Historier bestandig Africa. Den er og trykt paa Tydsk under følgende Titel: Dennemarki sche Historie von eines Königes Sohn, der nach seines Vaters todt regierender König in Dannemarck auch nachmals König in Engel- land, Rodis und Babylonia worden, und von seine ritterliche tha: ten, Frankf. 1571 i 800. 45) Eventyr om Munken og Bondedrengen. Forfatteren Di derik Albret nævner sig sidst derudi. 46) Persenobers Historie. 47) Lykkens Hiul, skrevet af Hans Christensen S. Roefchil- denfi, Guds Ords Tiener i Helsingser, og trykt sammesteds 1616 af Hans Stockelmann. Heri ere adskillige Feyltagelser, i sær i Navnene. 48) Eurialus og Lucretia er den bekiendte Kierligheds-Historie af Pave Pius den Anden.. 49) Blanfeflor og Flores, der figes sidst i at &quot;Drotning Eu &quot;phemia i sin Time, Hun lod dette Eventyr rime.,, Den ældste Ud- gave, trykt i Kiebenhavn ved Gotfr. af Ghemen 1509 haver mere end de fil- digere, nemlig om Kong Marfilius, Gripon Jarl og Portneren, hvor- ledes de bleve hiulpne og ophøyede. Undertiden ere de sildigere forandrede. 5°) D.<noinclude><references/></noinclude> abh8x1z3a1giqeciqkw4f2uiaxk49mq 104 107771 429778 2026-06-17T18:36:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||101}}</noinclude>Danske Boglade. IOI 50) D. Th. Kingos Kirke Psalmebog. Her bruges af og aff, efter og effter i Fleng. Et lidet barn saa yndeligt, i Ritualet staaer ly fteligt. Hvo som troer og bliver dobt er imod Ritualet udeladt. Her fin des mange flette Steder: for Er. S. 247. Lar eders Mad nedfalde Ned til hans Bug og Galde. S. 251. Din sote seng Blev dig til Sundheds Eng. S. 260. Og al ulykke brøles. S. 274. Og Gud kan tækkes ved. S. 308. Dragter for Tragter. S. 602. Livet for levet. S. 348. Og Aanden fik Paa dig i Dueskick o. s. v. Om Gud en bygger Huus og Gaard findes en i Regiſteret, og Uden Herren opholder vort Huus og Gaard staaer en i Bogen. 51) Gregers Hansen Vindekilde 12 gudelige Maanedsstem- mer, Kh. 1682. &quot;Her findes faa fremmede Ord, og noget som falder hart &quot; og utidigt, dog det er ej stort at forundre sig over, helst hos saa ung en &quot;Poet, fra hvilken forhaabes mildere og bedre mogen frugt med tiden.,, 52) Diderik Grubbes Sielens Aandelig Harpeklang, kh. 1684 i 800. Han gaaer smukt jevnt, har endeel Tydske Ord ss. Geil, Skyds, Forskerke, dyrde for varede, og adskillige sære Ord, sufver, funkler, hang, rofv (Roe) Ong (ung) 2c. Numeros agter han ey. foransat Sonnet af Kingo bestaaer imod Lovene af 16 Linier. En 53) Hr. Jesper Rachlows Taareperse, Kh. 1684 i 8vo. Han synes bedre end forrige, har dog nogle sære Ord, temmelig haarde Steder og mange Hiatus. Numeros agter han ey, og har i Fortalerne mange frem- mede Ord. i 410. Fortalen. 54) M. Mads Tranes Pillegrims-Reyse, Kiebenhavn 1699 Her ere alt for mange fremmede Ord, baade i Versene og] i 55) M. Frands Kyhns Poetiske Efter i Riim, Kh. 1701. Her er nok af fremmede Ord, mange Hiatus og ubeqvemme Elifioner. Numeri M3 agtes<noinclude><references/></noinclude> 00ybjibs5caisx6k73at02mq5m3eflr 104 107772 429779 2026-06-17T18:37:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|102||}}</noinclude>VI. 1dtog af Sr. Peder Syvs agtes en, og ligesaa lidet Forsfiellen paa Singularis og Pluralis. Noterne er undertiden meget lidet henhørende til Materien. 56) M. Jens Pedersens Salmer, Kiebh. 1676 i 12mo, og nogle andre, Kh. 1684 i 12mo. De sidste ere meget bedre end de første, dog findes her tidt Hiatus og upassende Elifioner, samt nogle faa frem= mede Ord. 57) M. Johan Brunsmands Salmer, Kh. 1676. Han agter en Numeros, ellers overgaaer han de tre forrige vidt, baade med den herlige Fortale, saa og ellers. Men i den anden Udgave 1687 er han alt for ubesindig haard imod dem, som forsvare Singularis og Pluralis i Nominibus og Verbis, hvilket han kalder Jndbildninger og gale Capricer. da han dog selv beri farer vild, saa det gaaer her efter Ordsproget: Som Mand ældes, saa arges hand. Havde han agtet hvad som er anført i Grammatica Danica havde han en brugt saa slette Beviser at forsvare sig med. 58) M. Erik Pontoppidans Salmer. af de forrige, saavel i Skriverigtighed, som andet mere. Han overgaaer endeel 59) Ole Hoflunds Evangeliske Riimstock, Kb. 1688. Agter en Numeros, men retter sig alt for meget efter Rimene. Elifioner ffee her ofte, hvor ingen Vocal folger efter. Desuden ere her mange fremmede Ord, ürene Riim, og endeel Feyl mod Grammatica ff. it ryggelose folk o. f. f. 60) Hans Steveners Spilletimer over Evangelierne, Kh. 1588. Numeri agtes her ey. Her ere mange fremmede Ord, og mange Ubeqvemme Elifioner fee her ofte. Feyl mod Grammatica og Profodien. Nimene ere ofte urene, og undertiden findes her ingen, da Forfatteren rimer, for Er. giore og være, kommer og annammer med hverandre. 61) M. Eliæ Naurs Sions Sange, Odense 1688 i 800. Han agter en Numeros, og røber ofte, at Jylland er hans Fedeland. Her findes og mange svage Steder, ss. Skal disse been som sorte kul Forfule og flet falme, da dog Kul hverken forfuler eller falmer. 62)<noinclude><references/></noinclude> issbpki1u5kuprs6niw9ligigkr5cbu 104 107773 429780 2026-06-17T18:37:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||103}}</noinclude>sdg Danske Boglade. 62) Hr. Samuel Olsen Bruns Siungende Tidsfordriv, Siebeng, r693. &quot;i 800. 41 63) &quot;M. Jver Brinks Salmer over Hoyfangen, Kh. 1695 S. 5. Forsmade for forsmaae, foragte. Forebud, Brude 21 gom. S, 73. Titulere. S. 110. Gartner. Der findes kun eet Homoiopteleuton Natur, Kreatur. Ellers er han lykkelig og god, skri “ver ret med K for Q, ss. Kvit, Kvæder, Kvale, Kvale, Kvinder; &quot;item Sire. Men han dubler for tidt Vocalerne, saasom 00, 0. f. f.,,. 64) M. Jens Bergendals Davids Prophetiske Harpeleeg, Kh. 1695 i 12mo. Dedicationen er Latin, og i Bogen selv findes og et par fremmede Ord. G bruges ofte for K ss. smugt for smukt. Stilen løber let og vel, naar man undtager nogle Riim, som cy ere gode. 65) Sev. Poulsen Gotlænders Evangeliske Sangbog anfe- res i Dan. Pauli Catalogus at være trykt 1667 i Octav, men blev dog al- drig trykt. 66) M. Henrik Gerners Hefiodus, kb. 1670 i 12mo. Her findes mange flette Riim, og endeel fremmede Ord, ff. profperered . J An- mærkningerne findes meget, Sagen uvedkommende. Af Hefiodi Egya xal Oversættelsen er eŋ unga er intet overfat, men andet indført i Steden. heller alle Steder rigtig, ff. naar Kgoudns oversættes ved Saturnus, da det dog er Saturni Son eller Jupiter. som en staaer i Originalen. Undertiden findes og her noget, 67) Af Slægtebøger nævner Hr. Peder Syv to hos Mogens Skeel, som han havde lovet at laane ham; nogle hos Provsten i Klosteret M. Jens Bircherod, som nu ere hos M. Ludvig Pontoppidan i Hel lemagle; een paa Soree skrevet af Frue Birgitte Thott, men er nu bort- fommet. Her<noinclude><references/></noinclude> 75a2kvneulth8szvtflhxja63nowlfu 104 107774 429781 2026-06-17T18:37:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|104||}}</noinclude>104 VI. Udtog af Hr. Peder Syve Danfee Boglade. Her foruden nævner Forfatteren endnu adskillige Bøger, men uden at falde nogen Dom over dem, hvilke her ere udeladte, da de ellers noksom ere bekiendte. Dette kan en siges om de fleeste her anførte, som nu iffe mere læses, og alfaa kunne siges at være faa got som ubekiendte. Haandskriftet sluttes med et Fragment om Brevstilen med adskillige Exempler, og en Sammenligning imellem Helvaderi Formularbog og en faa kaldet Jhige Tids Secretarius, samt nogle Formularer af Gieldsfor skrivelser, hvilket altsammen, som Bogen selv uvedkommende og af et meget uvigtigt Indhold, her forbigaaes. VII.<noinclude><references/></noinclude> rg29vwu6j78dejv92lb9yrlnwaldko0 104 107775 429782 2026-06-17T18:37:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||105}}</noinclude>VII. Udtog af Hr. Peder Syvs store haandskrevne Samlinger. riginalen, hvorefter dette Udtog er giort, findes i de af Conference-Raad Rostgaard til Academiets Bibliothek forærede Haandskrifter, under Den indeholder saavel Udtoger af trykte No. 55, og udgiør en tyk Qvart. Boger, som af Haandskrifter, og desuden mange Beretninger, som Forfat teren har hert og vanskelig findes andensteds. Her meddeles Fortegnelse paa alle deri indeholdte Stykker, og kun Udtoger af det, som en haves andensteds. 1) Excerpter af de Svenske Love, den Siellandske, Norske, Jydske og Islandske Lov, samt adskillige Haandfæstninger. Heri findes intet mærk værdigt, uden et Kong Christian den Fierdes Svar, dateret 1590 den 15 August, at Nævninge en skulle sværge om Heste og andre Dyr, som kunde findes døde paa Marken liggende, og følgende Formular, hvorledes Mand- drab skal klages ved den Dodes Grav, som synes at være temmelig gammel: Mand skal stande ved Hovedet og sætte sin heire Fod paa Graven, naar Mulden er tilkastet, saaledes sigende: I gode folck, som nu ere her &quot;forsamlede, I skal først være betakkede for eders Umage, at I have giort &quot;denne Menniske sin sidste Ære og fulgt hannem til sin Lejersted. Dernæst &quot;skal I vide, at jeg her i Dag klager for Gud Fader, for Guds Son, og V for Gud den værdige H. Aand, som ere tre Personer udi een Guddom. Sammeledes for alle Guds hellige Engle og alle Guds Helgene og Martyrer, Saml, til den D. 11 13.25. &quot;som<noinclude><references/></noinclude> 5k8si103ptbdi50v0cbq1hix24z5794 104 107776 429783 2026-06-17T18:37:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|106||}}</noinclude>VII. Ildtog af Hr. Peder Syvs &quot;som uskyldigen ere aflivede. Jeg klager for Himmel og Jord, jeg flager &quot;for alle Menniffer paa Jorden boer; Jeg klager for alt det Gud haver skabt, &quot;for fuglene i Luften og alle Dyr paa Jorden ere, for fiskene i floden og alle &quot;levende creaturer, hvorledes dette Menneske N. som er her nederlagt, er &quot;uskyldeligen af Dage tagen; Og jeg hannem igen effer, Mand for Mand, Liv for Liv, Blod for Blod, som jeg nu første Sinde haver klaget, saa &quot;flager jeg nu og ligesaa anden og tredie Sinde i Navn Faders og Søns og &quot;Hellig Aands. &quot;Bod at tilbyde paa dens Vegne, som har slaget ihiel. Jeg &quot;tilbyder i Dag paa N. Begne Guld, Sølv og pendinge, til bod paa denne &quot;Dede, første, anden og tredie Sinde, i Guds Faders, Sens og hellig &quot;Aands Navn, efter denne Sags Leilighed. Item: Her byder jeg Beder Dette skal &quot;for gild mand og gev (N) som N. ihielslog i den by og herret.,, 11 giores tre gange, kommer Manddraberen selv tilstede og byder saa 3 gange &quot;beder for den dede, da nyder han Kongens Fred et Aar omkring uden Hin &quot;Der. Men remmer han som Mand drabet eller andre haandløse Gierninger giort haver, da skal hand lovsøges.,, &quot;1 2) Samling af Ringsted-Kirkes Indskrifter. Her anføres føl- gende Efterretning om Kirkens Bygning, taget af et gammelt Manuskript paa Pergament: Anno Dni 1475. 5 Kal. Augufti profefto Olavi Regis &amp; martyris completus fuit ifte liber collectarum fcriptusque de reditibus Sacriftiæ, per manus difcreti viri, Dionyfii Scriptoris, nec non Burgenfis Köge. Item eo- dem anno ædificata fuit nova turris fuper ecclefiam monafterii Ringftadienfis per artificialem virum, Matthiam de Köge Burgenfem Roefchildenfem, pro- curante venerabili domino Byrgero pro tunc Abbate monafterii antediéti, Anno decimo Abbatiæ ejusdem; in cuius pinnaculo conditæ funt reliquiæ, fc. de veftimento S. Mariæ, de cappa S. Kanuti Ducis &amp; martyris &amp; de fudario ejusdem, de virga Aaron, de S. Bertino &amp; de Reliquiis 11000 virginum, vi- delicet unum os ad quantitatem unius articuli, quod Lector Halvardus appor- tavit. Ved D<noinclude><references/></noinclude> r7iwxchptfile3t2f4ksu2cm2me3smx 104 107777 429784 2026-06-17T18:37:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||107}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. Ved Aar 1576 er denne Skandskrift giort af et ondt Menneske mod den Heylærde D. Niels Hemmingsen: In veteratorem verfipellem Phantafticumque quendam Calvi- niftarum applauforem. Vertice Therfites, oculis Æfopus, &amp; ore Marcelphus, barba verficolore caper, Silenus vita, Vertumnus moribus esque, O Hemminge Midas, Sphinx, Sycophanta, Judas. Magnatumque Gnatho, fubjectis Thrafo; dolendum Doctrinam melius non habitare tuam. Qvisquis es hunc caveas, quem fic natura notavit, Corpore monftrofo monftra fubeffe folent. &quot;M. Janus Alburg. Pastor Hetting. sagde mig efter Canc. &quot;Christ. Frises mund, at Calvinus havde skrevet til Hemmingium, at vide hans Mening om noget, og blant andre brugt disse Ord: Tuà fen- tentiâ ftabo avt cadam.,, 11 Herefter følger en gammel Afskrift af de Stykker, som Wieland under Titel af Tabula Ciftercienfium Sorana har udgivet i Kiøbenhavn, og nu tildeels findes i Langebeks Script. R. D. Tom. IV. Dog findes her nogle Latinske Gravskrifter over Kong Harald Gormsen, Kong Svend Estrid- sen, Kong Erik Mendved, Kong Christopher den Anden, Kong Waldemar den Fierde, Dronning Margrete, Kong Hakon af Norge, et ubekiendt Kongeligt Liig, og nogle andre Konger, som en haves paa noget af anførte Steder, men en anføres her, da de alt for tydeligen robe deres Nyhed, og synes at være forfattede af den Soreiske Præses, Christian Maccabæus Alpinas. Det øvrige som her findes, læses og i Resenii Atlas, ligesaavel som det følgende, om de som ere begravne i Antvorskov og Roskilde. 2 3) Fel<noinclude><references/></noinclude> h0ttgfo9xmi5whwpca8hca8c6e04vyr 104 107778 429785 2026-06-17T18:37:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|108||}}</noinclude>VII. Udtog af Sr. Peder Syvs 3) Folgende Excerpter af en Islands Nulle: Anno 875 pluit fangvinem in Island tres dies &amp; noctes continue. 884 Colonia a Danis in- cenfa. 887 Normanni obfident Paris. 900 Cimbri pugnant cum Arnolpho. 926 Primo Vlf Lother (u) tulit jura Islandiæ. 987 incepta eft Grönlandia habitari. 1000 incenfæ ædes Niali in Islandia. 1056 natus in Islandia Si- gismundus Frode, qui in parifiis artem magicam didicit. 1063 Gunnerus Le- gifer. 1071 Gellerus Legifer &amp;c. 1124 Ericus Epifcopus Grönland. qvæ- fivit Windland. 1309 virgo marina confpeéta in avftrali Islandia. 4) Fortegnelse paa nogle Bøger, som vare tienlige til den Danske Historie, og fandtes hos Thom. Bartholin den yngre og andre. En Fortegnelse over Angelsachsiske, Franciske, Frisiske, Runiske og Islandske Beger og Haandskrifter (den samme som efter Hickesti Fortale til sin Angel- fachfiske Grammatica er trykt i Tenßels monathliche Unterredungen). En For tegnelse over alle de Haandskrifter i det Kiebenhavnske Academies Bibliothek, fom angik Fædernelandets Historie, forfattet efter D. Thomas Bangs Død, da Bibliotheket blev overleveret D. Christen Dstenfeld. Fornem- melig vare her da en stor Deel Codices paa Pergament, og en Mængde Diplomata; men om det var Originaler eller Copier, nævnes ey, dog synes det første paa de fleeste Steder at være rimeligt. 5) Nogle Udtog af Hvitfelds Danske Historie, hvorved tillige anmærkes, at &quot;Kong Hans blev fod paa Skerupgaard, som er en stor Fogdegaard Miil fra Kolding, hvilken blev given frie derfor, og skal &quot;der endnu leve af den Afkom 1690. Dette findes en i Historierne.,, 44 6) Anecdoter om Kong Christian den Fierde, Friderik den Tredie og Christian den Femte ere alle bekiendte, uden følgende: Kong Christian den Fierde opsteeg selv i vor Frue Spiir i Kiebenhavn, da det truede med Fald, for selv at tage i Øyesyn, hvorledes det skulde bebindes med Jern (n) bør vel læses Legifer.<noinclude><references/></noinclude> re9h0t71408zpscvrdsu6qlcma4f47b 104 107779 429786 2026-06-17T18:37:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||109}}</noinclude>Jernankere. store haandskrevne Samlinger. Han kreb selv i Merset i Krigens Tid, der de andre en saa rigs tigt funde tage Fiendens Forehavende i Sigte, eller saa snart som han vilde. Han reyste tidt paa en gemeen Bondevogn, og sagde, at han torde sikkert sove i hver af fine Undersaatters Skied. Han lod sine Tienere klæde prægtigt, men gik selv i ringe Klæder, som en gemeen Mand. Kong Friderik den Tredie skal, da han studerede paa Sorve, og var udspadseret, have fundet et Eeges. blad, med sit Navn paa, og derover en Krone. Om Kong Christian den Femte siges, at han var født med to Tænder, hvilket hans Farfader Kong Christian den Fierde agtede, der han holdt ham over Daaben, og sagde: Harre Compan (disse Ord brugte han ofte) du wirst noch um dich beißen, wenn du zu Jahren kommest. Udi det Seeslag som stod 1676 den 2 Junii imellem de Danske og Svenske, er dette mærkeligt, at endog det skeede under Øland, vidste de ey deraf i Kiebenhavn, førend den 17 Junii, men i saa lang Tid blev det, som vederfores de Svenske, tillagt de Danske. Prindsesse Ulrica Eleonora tog 1680, da hun reyfte til Sverrig, folgende Afskeed med sin Broder Kong Christian den Femte: &quot;Min Konge og Broder, Jeg gaaer nu hen, og bliver, efter I befaler det, en Dronning i Sverrig, dog &quot;elsker jeg aldrig faa Sverrig, at jeg skulde forgjette at Danmark var mit 44 Federneland. Jeg forhaaber langt mere imellem min Egteherre og min &quot;Broder saaledes at forholde mig, at, om Gud vil, den sildige Efterverden &quot;skal beremmeligen efterfige mig, at jeg har været et Kierligheds Baand &quot;imellem begge disse Nordiske Kroner.,, Kong Christian den Femte havde den Gave, som Paullini (in Lagographia) tillegger alle Danske Kon ger, nemlig at naar han reed omkring Ilden, hvor den havde taget Over- haand, slukkedes den; hvorfore de og gemeenligen brede de Huse ned, som vare derved. Hans Majestæt kunde og gaae driftig til en Bindehund, og staae for ham, imedens de andre ginge ind. Kongens Uhrmagers Son for &quot;talte, at hans Fader holdt Lyset, der Kongen vilde selv see til, hvad Uhr værfet 2 3<noinclude><references/></noinclude> 1kidlwl3jlxubxau5pkobauasju5h9r 104 107780 429787 2026-06-17T18:37:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|110||}}</noinclude>IIO VII. Udtog af Hr. Peder Syvs &quot;værket fattedes; men som Kongen uforvarende slog tilbage med hovedet, &quot;kom Jld i Haaret, saa en god Deel forbrændte. Derover tog Kongen Pe &quot;ryk paa, og brugte den siden.,, 7) Udtoger af Jomfrue Anne Gives og nogle andre Danske Slægtebøger og Haandskrifter. Heri ere mange gode og vigtige Efterret- ninger, mange ogsaa uvisse. Til en Prove paa de her i Mængde forekom mende Anekdoter, indføres her folgende om den berømte Hr. Jorgen Lykke til Overgaard: &quot;Samme Hr. Jørgen Lykke var engang skikked i en legas &quot;tion til Beimar i kante Dyringen, hvor møtte adskillige Gesandter, og blev Om dagen &quot;i samme mode en tornering berammed, at fulde holdes en dag. &quot;tilforn lood hand sig see paa pladsen meget kosteligen ikledd, med torneres handsker, gandske besætte med edelsteene, hvilke glimrede overmaade; thi Hand rendde hid og did med sper i haan- &quot;solen skinte meget klar dend dag. &quot;den og raabte: Glück heiß ich, Glück hab ich. Dog kom der een om &quot;anden dagen, der det galdt, og sætte h. Jorgen allen i Vejret fra Hes &quot;sten, hvorfor hand gjorde sig unyttig, ligerviis som sig stor uret var vederfa- &quot;ret, motte dog lade sig sige, o. s. v. (M. Frands Jonsen in Mfer. &amp; &quot;M. Christop. Knof.) Hand havde engang beded K. Maj. til giest paa sin Der Kongen kom, havde hand sal med det forgyldte Gulv paa Overgaard. &quot; &quot;1 11 41 fat frattebyrste til rede, at viske kongens sko med, eller og Kongen skulde Men Kongen sagde: har du lyst at drage sine sko af og ikke smitte gulvet. &quot;lade gjøre det, da har jeg og til at gaa paa det (Id.) Hand lood sig engang nævne H. Jorgen for en ferling, som spurde strar, hvor hans Sogner &quot;vare, som hand var præst til. &quot;H. Jorgen Lykke Ridder. &quot;almisse, sagde hand: tag det, Var meget ergjerig. &quot;Jørgen Lykkes Pung. &quot;Det. Men hand blev vreed og lod sig siden kalde Naar hand paa det sidste gav nogen synderlig sig Herr Jorgen Lykke Ridder gav dig Heraf ordsproget: det staar altid obet, som Hand blant Adelen først lod gjøre solffade (Id.),, Efter<noinclude><references/></noinclude> ci7mjlhniru9xlrvou5ln217lidlq36 104 107781 429788 2026-06-17T18:37:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||111}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. &quot; III Efter nogle Excerpter af Saro og hans Danske Oversætter anføres en gammel Snack, som Morids Podebusk i Frederik den Andens Tid haver skrevet i en gammel Bog, laae paa Boller, hvilken er en Fortegnelse paa de Tillægs-Navne, som den største Deel af den Danske Adel fordum har havt, og lyder saaledes: 1) De rige Gyldenstierner. 2) De trofaste Kru- &quot;ser. (3) De hadske (x) Biller. 4) De smukke Marsviner. 5) De &quot;onde Brysker. 6) De fattige Brokkenhufer. 7) De gierrige Krab &quot;ber. 8) De forstandige Ulfelder. 9) De stolte Giver. 10) De &quot;sterke Uroper. 11) De kronede Juler. 12) De snaksomme Rostrup. &quot;per. 13) De hofferdige Holker. 14) De galsomme Duer. 15) De &quot;gode Grubber. 16) De stille (y) Urner. 17) De braskagtige Mun- &quot;ker. 18) De tørre (z) Friser. 19) De haarde (a) Skeeler. 20) De &quot;faa Brokker. 21) De lystige Braher. 22) De kostelige Lykker. &quot;23) De høysindede (b) Skrammer. 24) De prægtige (c) Podebu- &quot;sker. 25) De fagtmodige Lindenover. 26) De tredske Hoger. &quot;27) De præstelige (d) Totter. 28) De lunegode Langer. 29) De (y) stolte. (b) strammererede. (z) troe. &quot;talende (c) reputeerlige. (x) Neste. (a) hadske. (d) prægtige. Herforuden findes i levenfelds Afskrift følgende: 33) De stemme Avizover 34) De flyvende Krager. 35) De smaae Gersdorffer. 36) De letferdige Ranzaner. 37) De friske Giedder. 38) De eenfoldige Schinckeler. 39) De foragtede Troller. 40) De fordrukne Bannere. 41) De smale Hvit felder. 42) De gabende Rothsteener. 43) De ffievbeenede Reeger. 44) De grimme Rasser. 45) De rødhovede Rothkerker. 46) De taabelige Walchen: dorffer. 47) De findige Bülover. 48) De smaatalende Becker. 49). De falste Powischer, 50) De tykbeenede Ødelander. 51) De arrige Arnfelder. 52) De beeffe Galder. 53) De forbandede Boller. 54) De leede Belover. 55) De gudfrygtige Sinclarer. 56) De haarde Steensonner. 57) De bøy- intornerede Ruder. 58) De lattermilde Bielker. 59) De stormodige Ramme: fer. 60) De svage Barnekover. 61) De tykke Ulfstander. 62) De storta lende<noinclude><references/></noinclude> 5mgndpnnx88nbsnjszz3hycoee6o0ha 104 107782 429789 2026-06-17T18:37:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|112||}}</noinclude>VII. Udtog af Sr. Peder Syvs &quot;talende Parsberger. 30) De storhovede Rosenkrandser. 31) De &quot;høye Lunger. 32) De fieffe Vinder.,, Mere findes en her; men i et af Salig Conference-Raad Klevenfelds Haandskrifter fandtes en Copie, som var meer end dobbelt saa stor, og i nogle Ord forskiellig herfra, som sees af understaaende Anmærkninger. Herefter følge de Svenske Adels-Matrikler af 1652 og 1684 med nogle faa Anmærkninger, og en Genealogisk Fortegs nelse over de 1694 regierende Europæiske Konger og Fyrster, samt nogle Excerpter af Baazii hiftoria ecclefiaftica Sveciæ. 8) Excerpter af de til D. Dluf Worm 1634 oversendte Is- landske Viser, samt alle de Steder i den Ørkensiske Historie og andre gamle Skrifter, hvori Vers forekomme s. s. Skiolldunga Viifur, Kappa kedia, Sniars kvede &amp;c. Tilsidst en Efterretning om 5 Færoiske Viser, som 1639 bleve sendte til D. Worm. Disse ere digtede ligesom vore Kiæmpeviser, og ey som de gamle Skalders Digter. 9) Om gamle Myndter og Runestene. Heri findes først For fatterens i Aaret 1685 til Etats-Raad Resen indsendte Beskrivelse over de Runestene, som fandtes ved Runde Taarn i Kiebenhavn. Disse ere: 1) En Steen, som Worm har S. 295, men anfører kun den cene Side deraf. Den anden Side, som Worm har udeladt, har folgende Skrift: Suen: fun: Germuntar til: mifkunta (e). Hele Stenens Skrift over- sættes her saaledes: Sveno filius Germundi pro mifericordia cum ftrangularetur ipfe. lende Sehesteder. 63) De treffelige Mormanner. 64) De bedragelige Tor: manner. 65) De langtienende Glober. 66) De snøvlende Daaer. 67) De fagtfærdige Hondorffer. 68) De gloende Orner. 69) De narrevorrende Abild gaarder. 70) De sorte Markdaner. 71) De sviinagtige Griser. 72) De ydmyge Sparrer. 73) De høytelskende Akelejer. 74) De mavre Moncker. 75) De feede Gaaser. 76) De spradende Schader. 77) De nybagede Cariser. 78) De nyfiæmmede Lerker. 79) De selvgiorde Gabeler. 80) De gielde Galter. (e) I denne Indskrift sammenbindes altid u og n, samt et Sted a og r. 1<noinclude><references/></noinclude> 8fhoe0eaq2juefj4gfpueiz5ftldbpq 104 107783 429790 2026-06-17T18:37:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||113}}</noinclude>store Haandskrevne Samlinger. II3 2) Stenen hos Worm 3) Stenen hos Worm 4) Et Fragment, som bredt med denne Skrift: Jtug juske - - - t. 3: 6 33 ipfe. Chrifte nofce homines. Det sidste skulde da altsaa være en Ben til Gud om at straffe Gierningsmændene. At kirkia betyder at qvæle, bevises af Herauds Saga. Puncterne ere fyldte med Blye. S. 444. dog læses her det tredie Ord pirkik. S. 248. Buru eftir Eureke ɔ: Broe efter Erik. en findes hos Worm 2 Alen langt, og 1 Alen Itug rifdi ften denfi eft Girti reiste denne Steen efter Girti c. 5) En anden Steen, som en findes hos Worm, 3 Alen hoy, 1 Alen bred, med denne Sfrift: Turkil rifiaa ften defe eftir kunu finu. : Turkil reiste denne Steen efter sin Kone. 6) Stenen hos Worm S. 219. 7) Stenen hos Worm S. 447. 8) En aflang Steen, hvis udvendige Side med Skriften er ganske afflidt, saa at her intet kan sees, uden disse Bogstaver: Riubi &lt; ffi (f). 9) En aflang Steen uden Skrift med et stort Kors, over hvis eene Hierne er sat et mindre Kors, og derover to endnu mindre. 10) og 11) Stenene hos Worm S. 120 og 3 II. 12) Stenen hos Worm S. 245. 13) En aldeles beskadiget Steen, hvorpaa synes forhen, foruden Skriften, at have staaet en Kongelig Krone. : Herefter følger en Aftegning paa en Guldmyndt eller Amulet, som og findes i Muſeum regium, og har denne Indskrift 1111aNt. De fire første Zegn efter hinanden holder Forfatteren for noget mystisk, ligesom de tre F paa Runestenen hos Worm S. 209. Ordet Lin meener han at skulle betyde Thomas Bartholin i et Brev til Gudinden Hlein, hvorom i Edda. Hr. Peder Syv, dat. Kiebenhavn den 11 Aug. 1685, bruger herom føl- gende Ord: &quot; Jeg meener at det skal være en Afguds Billede, der staaer &quot;paa. Thi jeg haver læst hos en Islænder (Navnet erindres ikke) at de havde (f) I denne Indskrift sammenbindes et Sted u og b. Saml, til den D. H. 13. 2. P #den<noinclude><references/></noinclude> g388ognm395p8b850dk2lvpvy2u9w8o 104 107784 429791 2026-06-17T18:37:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|114||}}</noinclude>II4 VII. Udtog af Hr. Peder Syvs &quot;den Gud Freyr afmalet paa en mønt og brugede til Troldoms Virkning.,, I et Brev fra D. Dtto Sperling, dat. 1691 i Januario, anføres to lige- saadanne Myndter, hvoraf den første har denne Indskrift A for ved Ansigtet og denne PhPINXIXPHKS bag ved. Paa den anden Guldmyndt findes ikkun Bogstaverne YACY Paa dette Brev har Hr. P. Syv svaret den 12 Febr. 1691, og meener han, at disse Myndter ere flagne udenlands, og Runerne derfore saa fordreyede, at de desmere kunde ligne fremmede Nationers Bogstaver. Herved ere indsatte 2 Blade, hvorpaa ere aftrykte 7 Kobberplader, med denne Titel Nummi D. D. Dtthonis Sperlingii. De ere Danske, og da mange af dem en findes i Bircherods Afhandling de re monet. og i Mufcum Regium, meddeles her en kort Beskrivelse over dem alle. Tab. I. 1) Et Kors inden i en Cirkel Rev. 3 opstaaende Ankerha ger eller Taarne, Randen fiinprikket. 2) En Krone over en halv Cirkel, ine den i en Cirkel R. Et slet Kors, Randen grovprikket. 3) Et stort A der under o, R. 3 Halvmaaner med Ryggene sammen, den sidste Rand fin- og den første grovprikket. 4) Et stort A uden Tverstreg, oven, foran og i det en Prif. Rev. et Anker, Randen grovprikket. 5) En Bracteat med en Lillie, Randen fiinprikket. 6) En Bygning med et Kors paa. R. En Rose eller Blomsterfors, Randen meget grovprikket. 7) En Stierne inden i en Cirkel, omsat med 6 Prikker. R. Et flet Kors med 4 Prikker i en Cirkel, Randen glat. 8) En Rude, ved begge Sider og inden i en Prif. R. Et A uden Tverstreg, derover et Kors. 9) Et Hiul med 6 Eeger. R. Et Anker, ne- den ved 2 Prikker. 10) Et I, ved Siderne en Halvcirkel og en Halvmaane. R. Et Anker, oven ved 2 Prikker. 11) Et stort A uden Tverstreg, ved Si- derne 2 Prikker, inden i 2 under hverandre, oven over et Kors. R. Et set Kors i en punkteret Cirkel, D Tab. II.<noinclude><references/></noinclude> 7ft91iej5odjepp03nl3q3zoqqpmsic 104 107785 429792 2026-06-17T18:38:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||115}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. Tab. II. 1) Et Billede med Hielm paa, forved et Kors, derover SVEIN. R. Et Kors, som paa de Engelske Myndter, derom: †CI IBICVEI. 2) Et Billede med Hielm paa † CNVT REX ANG. R. Et Kors med lider Lovværk: ASVAFMO LINCOLN. 3) En Krone, Rev. en seroddet Stierne. 4) Et Amulet med Runebogstaver, som haves i Muſeum Regium og i Bar- tholins Antiqvitates Danica. 5) En Kalf imellem 2 Prikker. R. 3 fam- menstødende Triangler. 6) En Bygning i en Cirkel. R. Et slet Kors i en Cirkel, Randen priffet. 7) En Regel imellem 2 Prikker. R. Et Kryffe fors i en Cirkel, Randen fiinprikket. Baadshage-Jern, Randen storprikket. 8) Et Hiul med 12 Takker. R. Et 9) en Halvcirkel. R. Et Hiul med 12 Spidser. omfatte med 4 Priffer. R. Et fort Sværd. To firkantede Taarne, oven for 10) To Bispestave over Kors, 3) Et Tab. III. 1) En Konges Ansigt fronet +ERICVS REX. Rev. En Bispes Ansigt med Sue † NICOLAVS. 2) Et slet Kors i en Cirfel REX. DANORVM. Rev. En liden Støtte over 2 andre VALDEMARVS. Sors ERIC REX. Rev. En Krone + DANORVM. 4) Et Kors, i Hier- nerne ERIC. Rev. En Trekant med Lillieblade paa Enderne, derom REX. 5) Et udhulet Kors, i Hiernerne ERIC. Rev. Et stort E. 6) En Bispe stav, ved siden Ni J Randen 3 Kors og 3 runde Kugler. R. En Rude, deri en Krone og 4 Kugler, uden for 4 Halvmaaner. 7) Et Kors, i de øverste Hierner 2 Prikker, i Randen 6 Halvmaaner, Spidserne ind ad. Rev. Et slet Kors, i fiornerne CRVX. 8) En Bispestav og en Negle, ved Si- derne IA. Rev. 4 Sværde som et Kors, i Hiørnerne OREX. Randen grovprif= fet. 9) En Krone ERICVS: REX. D: N: R. Et Rors *MONETA NESTVED. Tab. IV. 1) En Billie, i Randen 7 Kugler. R. 2 Negler med Ryggene sammen, i Randen 3 Kugler. 2) En Lillie. R. En Bispestav og Sværd over Kors, derved en Priffe og en Kugle. 3) Et stort B med en Priffe foran. R. Et Kors, midt paa rundt med 5 Prikker. 4) Et stort E. Rev. 20. P 2<noinclude><references/></noinclude> rhnrkelfa22eaq2rivto3z3ugd5o7as 104 107786 429793 2026-06-17T18:38:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|116||}}</noinclude>VII. Udtog af Hr. Peder Syvs To Stave over Kors. 5) En serkantet Figur, deri en Konges Hoved. Rev. Samme Figur, deri en Bispehue, omsat med 3 Kors og 3 Kugler. 6) En Bygning. Rev. En Femkant, omsat med Kugler. 7) Et stort R. Omskrift Rev. A over ND Omffrift... LDEMARRE. 8) En Rose ABEL REX. Rev. En Stierne + DANORVM. 9) En Stierne + REX DANORVM. Rev. Et stort C. CRISTOFORVS. 10) Et Kors, omsat med 4 Halvmaaner. Rev. REX, oven og neden en Stierne, Randen prikket. OLA ler. Tab. V. 1) Et bagvendt S: Rev. Et bagvendt N imellem 4 Kug- 2) Et stort C. Rev. Et stort Y imellem 3 Prikker, Randen grovprikket. Tab. VI. 1) En Konges Portrait med Scepter og Rigsable, ved Siderne WA. Rev. En Biskop, ved Siderne en Stierne, Randene befatte med Kugler. 2) En Konge med Scepter, ved Siden W. Rev. En Biskop med Negel og Stav, paa hans Kaabe 2 Stierner. 3) En siddende Mand med Fane, derunder et Kors. Rev. Et Kors, i de to Hierner et V, i de an dre 4 Prikker. Tab. VII. 1) En Bracteat med en siddende Biskop, derom IN- GILIRVO. 2) En Bracteat med en siddende Biskop, meget ældre end for- rige. 3) og 4) ere Kong Erik af Norges og Hertug Philips bekiendte Myndter. Jblant nogle rare Myndter hos Holger Parsberg, ere i sær mærkværdige nogle Selvpenge, fundne i et Alter udi en Kirke i Trondhiems Lehn. Det var Bracteater med de Slesvigske Lover, eller Hamborgske Taarne, men uden Indskrifter. Jblant Peder Syvs Myndter var en Solvpenge af Kong Philip i Frankrige, opgravet ved Vesterhavet (flere saadanne fandtes 1675 i en leer- potte i en Hen ved Viborg), en Engelsk Myndt af Kong Edvard opgravet 1693 paa Strøbye Kirkegaard, og een af Keyser Friderik, fundet omtrent 1648 i Syv Kirkegaard ved Roskilde. Af<noinclude><references/></noinclude> 1batj3h7c7ue2ahs5oom5eiarv4ay1y 104 107787 429794 2026-06-17T18:38:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||117}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. II7 Af et gammelt Manuskrift anfører Forfatteren herpaa endnu følgende Runestene. 1) Paa Rynger Mark ved Ulstrup, heraf kan intet læses uden de to Ord: aug Tufi. 2) Paa Lavbierrig Kirkegaard Bu --- Stein. 3) Paa Marken ved Weile staaer en Steen med følgende Skrift: YadCellt*: 4) Bed Hoygaard i Fyen en Steen med folgende Stift: Eft. ruulf. fto. Imües. hüfies. feihe. fmaku. difa. tufuein. eft. imla him. faadi. (g). Dette forklares faaledes paa Dans: Denne Steen over Roluf er lagd Ved hans Huses sin Hoyegaard, Ved Goydes Hoye, som der nu staaer. Den første Linie kommer overeens med den gamle Skrift, men det øvrige iffe. 5) Paa en Steen inden Sæluf Kirkedør, er nu trykt i Pontopp. Marm. Dan. Den blev 1700 i Martii tilsendt Hr. P. Syv fra Mse. Herluf, Herer i Aarsskole. Herved er indsat et Blad med Biskop Gerners Haand, hvore paa beskrives Steenen i Ferslev Kirke, som er trykt hos Pontoppidan, og endnu en anden Runesteen. Dpit skriver i Fortalen til Poet. Teut. Rythm. de S. Annone, at han har feet en Runesteen i Stuhlweissenburg, liggende uden for Fyrstens Der. 10) Om gamle Gravhøye. 1694 i Aug. saae Hr. P. Syv, at Baron Juels Soldater aabnede to Steendysser paa Karise Mark. Der stode Stene om Graven, som naaede i Sender og Ner, og en breed Steen deroven paa. I Graven laae sonderstødte Urner, en stor Deel saa kaldede Zordenstene og nogle almindelige Menneskebeen. 1698 den 8 Nov. og følgende Dage lod Baron Jttel ved sine Bon- der opgrave Steen til et Liig-Capels Bygning af en stor Høy ved Hellested, i Almindelighed kaldet Hyldehoy, men i gamle Breve Ildhøy, rettere Hellehoy. Heri fandtes mange halvbrændte og forraadnede Been, men P 3 (3) De u, som ere mærkede med to Prikker (2) ere paa Stenen bagvendte. midt<noinclude><references/></noinclude> lht442ddqasld07z19ru4tvoijc36jx 104 107788 429795 2026-06-17T18:38:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|118||}}</noinclude>VII. Udtog af Hr. Peder Syvs midt i en Grav, omfat med fire Stene, vendende i Sønder og Nor. Heri vare Krukker med Jord, som alle bleve i tu slagne; de største af dem vare forte, og de mindre røde. Alle de store Stene vare fatte paa Enden, og stode i fint rødt Sand, uden Tvivl fordi de en skulde synke dybere. Her fandtes mange saa kaldede Tordenstene og andre Steenknive, af hvilke nogle bleve be- varede; en stor sodet og røget Steen, som uden Tvivl har været brugt ved Ofringer, og to Kugler Røgelse af Nav og Virak, men meget sfiore, saa at de letteligen kunde gnies i Stykker. 11) Udtog af nogle gamle Saga&#039;e, nemlig: Evrbyggia, Ulf Uggesens, Egil Skallagrims, Bue Andriders, Jokel Buesens, Krokavefs, Kong Hagen Hareksons, Hroe den Heimskes, Kong Hrolf Krakes, Haldan Eysteinsons, Gonge Hrolfs, Regner Lodbrog, Valdemars og Jlluge Grydarfostres. Bag ved adskillige Navne paa andre Saga&#039;r og nogle til Historien henhørende Manuskripter. 12) Beskrivelse over Stevnsherred, forfattet 1667 af Herredets Præster, i Anledning af Præsident Resens Begiering, dateret Kiøbenh. den 2 Oct. 1666. a) Store Heddinge Sogn. Præsten Jens Christensen var faldet 1634 Dominica Efto mihi, og Capellanen Herr Søren Sørensen Lydersloff 1662 17 Trin. Paa Altertavlen læses felgende: Chrifiiernus) Erichfen de Erichsdorph cum uxore Dna Sophia Krabbe de Toftrup &amp; filiolo Erico Erichfen hic fepulturæ locum eligentes &amp; fub vicino pulvere gloriofæ re- furrectionis ac omnium reftitutionis diem exfpectantes, Tabellam hanc DEO opt. max. ecclefiæ &amp; religioni fanæ &amp; facræ devote dedicabant Anno 1617. Ille die moriebatur. Conjunx puerpera Erichsdorphii Anno 1617 die 1 Oct. Filiolus Erichsdorphii Anno 1617 die 8 Janu. Quorum cor- pora in pace &amp; animæ in æterna benediétione requiefcunt. J Choret er en Tavle over Præsten M. Frands Joensen saa lydende: anno M.<noinclude><references/></noinclude> 880j6muc9qvml7yqud95mp2xghrt1qs 104 107789 429796 2026-06-17T18:38:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||119}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. M. Francifcus Jonc jacet hic placideqve qviefcit, Qvi qvondam præerat facræ majoris Hedinge Edi, feptenus completur dum quater annus, Bis duo luftra fcholam Slaglofiacam pietate Rexit &amp; Hafniacam, fibi ubi thalamo fociavit Chriftianam Jani, genuit quæ pignora terna. Quadraginta annos hilares vixere duosque, Cumque peregiffent annos hic feptuaginta Tres, hæc fex decies quater &amp; tumulo fociantur. Maxime merito parenti mærentes merito pofuerunt generi Anno 1634, 12 Maii. 119 Nede i Kirken en Tavle over ærlig og fornumstig Mand Jens Jen- soit, fordum Borgemester i Storeheddinge, dod den 27 May 1638, med sin Kone Anne Christensdatter Munk, død 1655. J Choret en Lig fteen over M. Frands Joensen, dod den 24 Jan. 1635, og hans Kone Kirsten Jensdatter, ded Langfredag 1631, over Hr. Jens Christen- sens Kone Anne, død 1654 den 9 Nov.; over Capellanen Jens Jensen Mariager, tiente her ved Kirken i 28 Aar, og dede 1662; over Capel- lan Christen Christensen Jungshoved, ded den 9 Oct. 1639; over Raadmand Niels Christensen, ded 16473 over Byefoged Hans Lau ridsen, død 1650; over Raadmand Povel Pedersen, dod 1621; over Kirsten Dirircsdatter, død 1654. Paa de adelige Kister findes folgende Indskrifter: 1) Her ligger begraven E. og V. Frue, Frue Sophie &quot;Krabbe til Tostrup, som var S. Niels Krabbe til Vegholm, og Frue &quot;Birgitte Skave til Eskilstrup deres Datter, W. Christen Eriksen til Erifstrup hans hustrue, som var fød paa Ekildstrup 21 Sept. Anno 1583, og døde paa Erifftrup 1 Oct. 1616 den 10 Dag efter sin Barnfødsel. Gud &quot;give hende en ærefuld og glædelig Opstandelse. 2) Her ligger begravet E. #1 ##<noinclude><references/></noinclude> 4xx5pzxy8l6fgpedt4thrvzqoxtembj 104 107790 429797 2026-06-17T18:38:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|120||}}</noinclude>VII. Udtog af Hr. Peder Syds og Belb. Erik Eriksen, Christen Eriksen til Erikstrup, og Frue So- &quot;phie Krabbe til Tostrup deres Sen, som var fed paa Erikſtrup den &quot;21 Sept. 1616, dede der sammesteds 8 Jan. 1617. Gud give c. &quot; 3) Her ligger begraven E. og V. Fene, Frue Karen Grubbe til Wald &quot;bygaard, som var E. og V. Mand Peder Grubbe og 2. Frue Karen &quot;Rud til Alstrup, deres Datter. Velbemeldte nu S. Frue Karen Grubbe &quot;er fed paa bemeldte hendes Fadernegaard udi Lolland Anno 1591, 19 Sept. Hun var to gange gift, havde først en V. Mand Herluv Dane til Sin- &quot;dinge, som var Henlovlig Jhukommelse Kong Christian den Fierdes Be &quot;falingsmand paa Jsland, deres Bryllup stod i Nestved Anno 1615, 24 Sept. &quot;Der Gud ved den timelige Ded bortfaldede Herluv Daae Anno 1630. &quot;V. og nu Salig Frue Karen Grubbe kom i Egteskab med E. og 2. Mand Vincens Bille til Valbygaard, Kong Friderik den Tredie be &quot;stalte Øverste, Vagtmester og Commissarius udi Sielland. Deres Bryl &quot;lup stod paa Waldbygaard Anno 1631, 16 Oct. Begge hendes Egteskab &quot;haver været uden Bern og Livsarvinger. Aar 1658, 1 Febr. haver Gud &quot;hende ved den timelige Ded, et meget christeligt og saligt Endeligt til sit Ri- #1 ges Salighed bortfaldet, efterdi hun med sin bemeldte Huusbonde havde le= &quot;vet udi et christeligt og fierligt Egteskab 26 Aar, 3 Maaneder, 3 Uger, &quot;3 Dage, Gud give 2c.,, Paa de tre største Klokker en Infeription med Munkesfrist. Imellem Frikstrups Borge- og Ladegaard er en liden omfløde Hey, meget navnkundig formedelst Ellekongen og andet Spøgerie, som der skal opholde sig. Sønden for Byen er et gammelt Offersted. &quot;Hvoraf &quot;Heddinge haver fit Navn, er uvist. En Part giette, at det skal være af &quot;det Ord Hedning, saasom hedningene her i ejnen skulde allersidst være om- &quot;vend til Kristendommen. Andre mener det er kommen af hædis, hvortil &quot;Byens Vaaben mest synes at have sit henseende.,, D b) Sille<noinclude><references/></noinclude> tewacz145p1mnphh26vg2m7j814e7sq 104 107791 429798 2026-06-17T18:38:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||121}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. I2I b) Lille Heddingsogn. Præsten Mads Rasmussen var kaldet Palmesendag 1660. Epitaphier ere her ey. Paa den største Klokke sees en væbnet Rytter med Kong Frederik den Andens Symbolo og Aarstallet Den mindre er af 1615, og begge ere støbte af Hartvig Gvil 1616. lich Meyer. c) Hojerop Sognt. Anner til forrige. &quot;Anno 1664 haver Ge- &quot;neral Majeur Ryffer paa Kong. May. bevilgning og bekostning, begynt &quot;ved en Steens tast synden fra Kirken at lade mine og undergrave 16 Favne &quot;ungefer ind i den haarde hald, at hand Klinten med Krud vilde sprænge og &quot;bryde, til at forskaffe sig overfledig steen Materie til fortificationer. Men er ikke endnu (jeg veed icke af hvad aarsag) fuldkommet.,, d) Haffloff Sogn. Sognepræsten Hr. Michel Nielsen var kals det den 2 Aug. 1643. Her er en Liigsteen over Præsten Hr. Jens Ander- sen, fød i Holtug 1571, død 1638, og en anden over Velb. Mand Hans Lauridsen Navl, død 1558. En Klokke støbt 1508. e) Lyderslov Sogn. Præsten Hr. Christen Sorensen var kal det den 15 Oct. 1654. Ved Landsbyen Lund er et hedensk Offersted. f) Helsted Sogn. Sognepræsten Hr. P. Syv var kaldet hertil Palmesendag 1664. Over Sacristiet en Tavle med denne Indskrift: &quot;Her &quot;ligger 4 af Erlig og Velb. Jens Billes og Fru Elline Juil til Wrelov &quot;deres salige børn, S. Jens Bille fod paa Giorslev, Ao. 1596 dend &quot;28 Julij, døde dend 7 Sept. samme Aar, S. Elße Bille, fod pan. &quot;Walbygaar 1597. 22 Aug. dede dend 5 Decbr. samme Aar, S. Elße &quot;Bille, fed paa Wrelev 1602 dend 4 Janu. døde 1603 dend 19 Ju &quot;nij døde 31 Oct. samme Aar.,, En Lügsteen over Præsten Hr. Mogens Hansen, fed 1566 dod 1623. Paa en Liigkifte i den mu- rede Begravelse for Alteret læses følgende: &quot;Her hviler Erlig og Velb. Mand &quot;Jens Bille til Brelev, som var Erlig og Velb, Jens Billes og Fru Saml, til den D.. 13. 2. &quot;Ka<noinclude><references/></noinclude> 9bxr02fdfimwnax73xg9oeve89u5nfs 104 107792 429799 2026-06-17T18:38:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|122||}}</noinclude>VII. 1dtog af Hr. Peder Syvs &quot;Karen Rønnows Sen til Billesholm, hvilken som dede paa Valdby- &quot;gaard, Gud give hannem o. f. v.,, Den store Klokke er 1656 støbt i Kie- benhavn, da Hr. Hans Povelsen Nestved var Sognepræst. Den mine dre er 1580 omstebt paa Sognepræsten Hr. Jacob Grønnebeks Bekost- ning. Paa Valdbygaard fandtes over en Der Christoffer Lindenovs og Frue Sophie Plesses Navne og Vaabener med Aarstal 1585. I Kirke- taarnet leb en Tyr op for noget mere end 40 Aar siden. Af de i Sognet væ rende Høye ere de mærkværdigste Jldhoy (see foran) Tinghøyene og en liden Hey ved Krogbæk, af Skabning som en Bagerovn. Her er og en Hey, hvorved Underjordsfolk skal være feete. Kirken har forhen været indviet til Jomfrue Marie, og skulde først have været bygt ved Torstrup. g) Strøbye Sogn. Sognepræsten Pors Munk var kaldet Hellig-Tre-Kongers Dag 1626, og Capellanen Hr. Peder Nielsen Ca- riise 1662. I Sacristiet en Liigsteen over M. Willum Hansen Lent wig, død den 16 Dec. 1625, og midt for Alteret en anden over Hr. So- ren Christensen Rosinge, ded den 4 Febr. 1618 i sin Alders 60de og Embeds 28 Aar. Den store Klokke er af 1599, den mindre af 1630. h) Warpeloff Sogn, Anner til forrige. J Byen skal fordum have boet to Nonner, som eyede hele Byen, og lode giøre en Broe over Aaen, som endnu kiendes, til det Sted, hvor de vilde have Kirken bygt; men hvad de om Dagen byggede, blev om Natten forflyttet hertil. Deres Tegloon sees endnu i en Bondes Have. Det her værende Epitaphium er tryft i Pontopp. Marm. Dan. og Lang. Scriptt. R. D. Tom. IV. Klokken er af 1613. Paa Marken er et Wad, kaldet Qvindevad, hvori en Kone skal være druknet, og en Hoy, kaldet Selfhøy. i) Maglebye Sogn. Præsten Hr. Hildebrand Hansen var faldet den 13 Nov. 1661. Bag Alteret en Begravelse med syv adelige Liig og felgende Epitaphier: &quot;1) Herunder ligger begravet Erlig og Velb. Mand &quot;Frang D<noinclude><references/></noinclude> dbhnmg5aud46fzux1cw64v01jh8jjdr 104 107793 429800 2026-06-17T18:39:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||123}}</noinclude>store Haandskrevne Samlinger. &quot;Franz Nantov til Ranhov, som var fod paa Segerbierg i Lante Hol &quot;steen den 28 Aug. No. 1555, og er bleven dræbt af hans May: og Ri- gens Fiender vdi den Slagtning som skeede i Halland d. 21 Febr. Ao. 1612. &quot;Gud give c. 2) Her hviler Erlig og Velb. S. Frue Anna Rosen- &quot;Frantz S. Frandtz Rankovs til Seeholm, hendes Fader var Erlig og &quot;Velb. Mand Erich Rosenkrant til Kierstrup, hendes Moder var Erlig &quot;og Velb. Frue Helvig Hardenbierg til Arreskov, hun var født i Norge, &quot;der og hensov i Herren, Gud give 2c. 3) Her hviler Erlig og Velb. S. Mand Hr. Fallch Lyche till Gierenis Ridder, Kongl. May: velbe- &quot;stalter Oberste over det skaanske Regimente til foeds och befalingsmand paa &quot;S. Peders Closter i Lund, og er han fedt paa S. Hans Closter i Othensee &quot;Ao 1583 den 2 Januarii, og kallede den Almegtigste Gud hannem udi &quot;Kiebenhavn den 7 Julij Ao 1650, hans gandske Alder var 66 Aar, 6 Maa- &quot;neder, 5 Dage, Gud give c. 4) Her under hviler Erlig og Velb. nu &quot;S. Moenns Gyldenstiern til Fultofft, som var fed paa Varberg Slot &quot;No 1624 imellem den 2 og 3 Junij, af disse Belb. Forældre, hans Fader &quot;var Erlig og Velb. Mand Mogens Gyldenstiern til Fultofft; hans Moder Erlig og Velb. Fru Sophia Rauhov til Seeholm, hvilken Gud &quot;henkallede i sin feyerste tid, der hand var 23 Aar 2 Maaneder 3 Dage, og &quot;var Festemand, og skulde have Erl. og Belb. Mand Sivert Urne til Raa- &quot;rup, og St. Frue Helvig Lindenon til Hiulskov deres Datter, Erlig og &quot;Velb. Jomfrue Merde Urne, og kallede Gud hannem No. 1647 den 6 Sept. paa Seeholm, hans gande Alderer 23 Aar 2 Maaneder 3 Dage. &quot;Gud 2. 5) Herunder hviler Erlig og Velb. nu Salig hos Gud Jomfrue &quot;Anna Sophia Parsbierg, som var fed paa sin Moderne gaard Søes &quot;holm Anno 1644 den 8 Oct. Hendes Fader var Erlig og Belb. Mand &quot;Niels Parsbierg til Lindropgaard og Moderen Erlig og Velb. Fru Hille &quot;Gyldenstiern til Lancaas, og kallede Gud hende paa hendes Moderne 2. 2 &quot;Gaard<noinclude><references/></noinclude> hzahi2c10vjrc9z1jc2oeuawzhm63ux 104 107794 429801 2026-06-17T18:39:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|124||}}</noinclude>VII. Udtog af Hr. Peder Syvs &quot;Gaard Seeholm den 7 Augusti 1652 i hendes Alders Aar 8 &quot;3 Dage. Gud give rc. 6) Herunder hviler Erlig og Velb. nu Salig &quot;Jochem Jorgen Brokkenhuus, og Erl. og Velb. og nu Sal. Jom- &quot;frue Dorrete Margrette Brochenhuus, som vaar Erl. og Velb. Mand Johan Brokkenhuus til Sibbergaard og Erl. og Velb. Frue Fru &quot;Anna Ranzou deres Børn, og blev Johan Jorgen fedt om Morge- &quot;nen ved 8 Slet, og Dorette Margrette ved 11 Slet I Noskylde den &quot; 19 Julij 1645, dede faa Johan Jørgen samme dag efftermiddag ved &quot;Slet, og Dorette Margrette anden dagen derefter imellem 5 og 6 efter- &quot;middag. Gud give o. s. v.,, Nord ved Alteret en liden Zavle, at Kir- kens første Taarn nedfaldt 1584, største Klokke er af 1654. seges saa meget, som forhen; k) Holtug Sogn. kaldet den 13 Martii 1664. i og at det nu værende er opfert 1593. Den J Marken findes Andrisekilde, som nu en be= Byen er og en kilde, som aldrig udtørres. Sognepræsten Hr. Christian Hoyer var Ved Alteret en Liigsteen over Peder Svave til Giorslev, hvis Indskrift er trykt i Svaves Levnet S. 69. Midt paa Gulvet en anden over Hr. Laurids Christensen Binter, ded den 14 Febr. 1664 i sit Embedes 37 Aar. J Taarnet en Steen over Peter Hansen Hollænder, og Kone Anne Jversdatter. En Traliste over Hr. Bent Hansen, død den 21 Martii 1587. Den store Klokke er omstøbt 1665. Paa den nordre Side af Kirken oppe under Tagskiegget staae disse Ord: I frv Else Maavris Daaters Tid; det øvrige er fordervet af Fugtighed. Her for Landet er Klinten meget hen, uden to Steder, som der kan falde Nedgang, og paa det eene Sted Norden for Kirken, har været en Skandse, kaldet Holtug Skandse, som nu er næsten forfaldet. Giørsleff gaard en &quot;heel gammel og sterk bygning, er bygt med mange Hvelvinger baade over &quot;Jorden, saa og under Jorden, mange Jordfieldere, som alle ere giorde Maaskee den Gaard og bye haffuer fit Navn af en som &quot;med Hvelvinger. 11 &quot;haver<noinclude><references/></noinclude> c02enp8nzahgk17hcd0alnk20644iae 104 107795 429802 2026-06-17T18:39:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||125}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. haver været kalled Giordt, som Siersleff, Siersted, af Sier og andre fleere. &quot;Giordslev Bye er gandske afbrudt. Der haffve i forrige Tider været 10 smaae Gaarde, men St. Hr. Joft Hog lagde først Haand paa den, &quot;och afbrød den største. Part; for 3 Aar siden haver Joachim Irgens &quot;gandske ladet resten nedbryde, saa ald Jorden til den heele Bye bruges nu til Herregaarden allene. 41 11 &quot; Antal paa de døde og fodde i Stevnsherred 1685, indsendt efter Begiering til Politiemester Rasch: Hellested Sogn F. 23. D. 48. Varpe- lov og Strøbye F. 20. D. 22. Maglebye F. 16. D. 27. Holtug F. 10. D. 20. Store Heddinge Landsbyer F. 7. D. 18. Heyerup F. 4. D. 3. Lille Hedding F. 7. D. 3. Havnlev F. 7. D. 11. Lyderslev F. 14. D. 32. Frøs- lev F. 5. D. 29. Smerup F. 8. D. 17. I alt Fedde 121, Dode 230. De Dedes frore Antal kom af de grasserende Kopper og Meslinger, om Som meren døde og endeel Stakler af Sult, i den dyre Tid, da en Skieppe Byg ko- ftede 3 Mk. og en Sfieppe Rug 4 Mr. Præster i Hellested: 1) Hr. Niels Pedersen 1492. 2) Hr. Morten Jensen 1512. 3) Hr. Hans Olufsen 1519. Her meldes og om andre i gamle Breve, som ved disse Tider vare Præfter her, og maas free her vare to, ligesom Kirken havde to Altere. 4) Hr. Rasmus Pe- dersen 1530. 5) Hr. Frands Hansen 1535. 6) Hr. Jorgen Truelsen, var Oldermand 1550. 7) Hr. Jacob Jacobsen Grønne- bet 1571. 8) Hr. Morten Jensen 1592. 9) M. Jens Christen. fen Aalborg 1624, først Prest i Tugthuset, siden Capellan til Vor Frue og saa Præst her, hvorfra han blev Slotspræft i Kisbenhavn, og endelig Sogne- præst i Store Heddinge. 10) M. Hans Hansen 1630, fom herfra til Vordingborg. 11) M. Anders Hansen 1638, fom herfra til Hellig- giestes i Kiøbenhavn. 12) M. Hans Povelsen Nested, før Rector i Helsinger 1643, dede 1664. 13) Sr. Peder Pedersen Syv, for 2.3 femte D<noinclude><references/></noinclude> gq66hdg157i2behi5aaffm821l32k2c 104 107796 429803 2026-06-17T18:39:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|126||}}</noinclude>VII. Udtog af Sr. Peder Syvs femte Lectieherer i Kiobenhavn, siden Rector i Nestved, kom hertil 1664. 2 MF. Sfatterne 1676 til 1679: 1676 Krigsstyr, Provsten M. Jens i Store Heddinge 45 Rdir. 3 Wi. Hr. Mads i Lille Heddinge 7 Rdlr. 2 Mf. 12 St. Hr. Mikkel i Havnlev 7 Rdlr. 2 Mf. 12 St. Hr. Sø- ren i Lydersløv 11 Rdlr. 3 Mk. Hr. Peder Syv i Hellested 30 Rdlr. Hr. Christen i Holtug 11 Rdlr. 3 Mr. Hr. Hans i Maglebye 15 Rdlr. 1 MF. Hr. Peder i Strøbye 15 Rdlr. 1 Mk. Capellanen i Store Heddinge 7 Rdlr. 2 Mk. 12 Sf. Rector Scholæ i Store Heddinge Desuden gav Hr. 7 Rdlr. 2 Mf. Degnene tilsammen 15 Rdlr. I MF. P. Syv til to Artillerieheste 16 Rdlr. og til Kobberskyt i 3 Aar 10 Rdlr. 1677 gav han i Dragonerstyr 24 Rdlr. Krigstyr 30 Rdlr. 16 Rdlr. 3 Mk. foruden sædvanlig Consumptions Stat. Qvægffat 29 Rdlr. 1 Mk. 1679 ligesaa, og desuden i Forstrækning til Hans Majestæt 50 Rdlr. For Ildsteder 1678 Kop- og 1653 udlovede Præsterne i Stevensherred folgende Magazinkorn: Store Heddinge Rug 1 Pund, Byg 1 Pund. Maglebye Rug 5 Tdr. Holtug Rug 2 Td. Byg 2 Td. Havnlev Rug 1 Td. Byg 1 Td. sted Rug 2 Td. Byg 1 Td. Lille Heddinge Rug 1 Td. Byg 1 Td. Lyderslev Rug 2 Td. Byg 2 Td, Helles Strøbye Rug 2 Td. Byg 1 Td. 1676 blev Geistligheden af Biskop Bagger paalagt folgende Korn- sfat: Store Heddinge Rug 6 Td. Byg 6 Td. Havre 6 Ed. Hellested Rug 3 Td. H. 3 Td. Td. B. 3 Td. Td. 5 Td. Byg 5 Td. Havre 5 Td. Lyderslev R. 4 Td. B. 4 Td. H. 4 Ed. Strøbye R. 4 Td. B. 4 Td. H. 4 Td. Holtug R. 3 Td. B. Maglebye R. 4 Td. B. 4 Td. H. 4 Zd. Havnlev R. 3 H. 3 Tv. Capellanen sammesteds R. Td. B. Td. H. lanen i Store Heddinge R. 2 Td. B. 3 Td. H. 2 Td. Lille Heddinge R. 3 Td. B. 3 Td. H. 3 Td. Herman Kyse (uden Tvivl Rector i Store Heddinge) R. 2 Td. B. 3 Td. H. 2 Td. Capels Hele<noinclude><references/></noinclude> n5utkd91uqkwvftvxl2hmsn7ee00z8w 104 107797 429804 2026-06-17T18:39:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||127}}</noinclude>store Haandskrevne Samlinger. Hele og halve Gaarde i Stevnsherred 1684. 1) Hellested Tomastrup Store Hed- Høyerup Sogn, Hellested Bye 9 hele Gaarde, det er halve Boel, som have 12 skaft Jord, de andre have deels 9 skaft, deels mindre. Torstrup, der ere alle Jue- linge Bonder giort lige af Baron Juel. Arneye, her ere Gaardene meget ulige. Barup 4 Gaarde, Nybye 4 Gaarde. 2) Maglebye Sogn, Maglebye 28 hele, 6 halve Gaarde, 5 Gadehuse. Sørup siden afbrudt, havde 1684, 13 hele Gaarde og 9 Gaardsæder. Klippinge 7 hele, 5 fier= dings, 4 halvfierdings og I ottings Gaard. 3) Holtug Sogn, Holtug 22 hele, 11 halve Gaarde, 2 smaa fierdings Gaarde, 8 Gadehuse. Naa- bye 7 hele, 6 halve Gaarde, 2 Gadehuse. Giordslev Bye er afbrudt. 4) Store Heddinge Sogn, Bielkerup 11 Gaarde, foruden Hospitalet. Sigerslev 9 Bool, 27 hele og i ferdings Gaard. Feegaard. 4 Bool, 15 hele Gaarde. Renge 5 Bool, 12 hele Gaarde. dinge Bye. 5) Lille Heddinge Sogn, Lille Heddinge 17 G. 13 Gaarde og 1 fierdings Gaard. 6) Havnlev Sogn, Havnlev 7 Gaar- de. Skiorpinge 11 G. 7) Frøslev Sogn, Frøslev 23 hele, 10 halve Gaarde. 8) Lyderslev Sogn, Lyderslev 7 hele, 5 halve, I fierdings Gaard. Gevnøye 8 hele, 2 halve, 2 fierdings Gaarde. Lund 11 hele, 4 halve Gaarde. Heistrup 4 store Gaarde. Lejestofte 3 hele, 2 halve G. Stevnsherreds Præsters visse Indkomst, hvorefter de 1668 gave Prindsessestyr. Store Heddinge Sogn, Hartforn Rug 40 Tor. Byg 40 Tdr. Lille Heddinge Sogn, Rug 10 Tdr. Byg 12 Tdr. Havre 4 Tdr. Højerup Sogn, Rug 6 Tdr. Byg 8 Tdr. Havre 2 Tdr. gilden af Annexgaarden, Byg 12 Zdr. Havre 2 Tdr. Havnlev Sogn, Rug 12 Tdr. Byg 12 Tdr. Ad menfam Rug 2 Pund, Byg 2 Pund. Nok siden for Kaldets Ringhed 6 Pund, hvilke bleve tagne derfra efter Præs stens egen Ansøgning, eftersom Bønderne vare ede. Lyderslev Sogn, Zienden i Hartkorn 32 Zdr. 2 Sfpr. Tienden i Hartforn Frøslev Sogn, Land: 15 Tor.<noinclude><references/></noinclude> grnzg4cliwdle6941x1xilc7twnjkaf 104 107798 429805 2026-06-17T18:39:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|128||}}</noinclude>15 Edr. 4 Sfpr. VII. Udtog af Hr. Peder Syve Kaldets Tillæg en Annexgaard 13 Zdr. 2 Skpr. 1 Frk. Hellested Sogn, Tienden 36 Tdr. 1 ede Gaard ad menfam 6 Zdr. 2 Fierding - Gaarde ad menfam 8 Tdr. 4 Sfpr. Byg 26 Edr. Havre 6 Tdr. Streby Sogn, Rug 21 Tor. Varpelev Sogn, Rug 6 Tor. 4 Sfpr. Byg 8 Tdr. Havre 2 Tdr. Annergaarden 12 dr. Maglebye Sogn, Tienden 56 Tor. 2 Skpr. Holtug Sogn, Tienden 40 Tdr. 2. Sfpr. 1688 i Decbr. bleve paabudne Dragonerheste, I Ndlr. af hver Ton- de Hartkorn, og befandtes da efter den ny Matricul Præste- og Degnegaar denes Hartkorn saaledes: Strobye Præstegaard 10 Tdr. 4 St. 3½ Fdk. Degnegaarden 7 Sfp. 3½ Fok. Maglebye Pr. 14 Tor. 4 Skp. Degn 2 Sfp. 2 Fof. Holtug Pr. 9 Tdr. 3 Sfp. 2 Fdf. Degn 2 Tor. 4 Sfp. Fdk. Store Heddinge Pr. 16 Tdr. 2 Skp. 3 Fdk. Capellaniet Fdk. Lille Heddinge Pr. 8 Tdr. 7 Skp. 2 Havnlev Pr. 8 Tdr. 3 Fdf. 6 Tdr. 6 Skp. 2 5 Tor. 7 Skp. Degn 1 Fdk. Degn d. 27 Fdf. Store Heddinge 1 Skp. 1½ Jdk. Degn 5 Tdr. 4 Sfp. 23 Fdf. Lyderslev Pr. 23 Tor. 7 Skp. 1 Fdk. Degn 5 Tor. 7 Skp. 1 Fok. Hellested Pr. 18 Tdr. 1662 da Benderne vurderede Præstegaardene her i Herredet blev denne Priis og Feld sat paa dem: Lille Heddinge Præstegaard 258 Dal. Havnlev 189 Dal. Feld 39 Dal. Lyderslev 292 Dal.. Hellested 397 Dal. Feld 10 Dal. 1 Mf. 12 Sf. Stres Feld 12 Dal. 3 Mr. Maglebye 207 Dal. Feld 44 Dal. Holtug 304 Dal. Feld 27 Dal. 4 Sk. Feld 62 Dal. Feld 28 Dal. bye 452 Dal. I Mk. 4 St. &quot;Jeg haver ellers altid, siger Hr. Peder Syv, gived højest, &quot;enddog mit Præstegeld er nu med de mindste i Stevens, og det fordi Bi- &quot;skoppen D. Hans Bager haver altid været mig lider gunstig, frem for de &quot;andre hans Formænd. Thi 1676 gav jeg bejest Kornskat, af Rug, Byg, &quot;Havre<noinclude><references/></noinclude> 2021fjyz1cvmlr86oyg22ptpqc3cyxj 104 107799 429806 2026-06-17T18:39:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||129}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. &quot;Havre à 5 Tdr., enddog de af Lyderslev have for gived mere og have ogsaa en større Avlsgaard. Nok gav jeg 30 Rdlr. 2 Mk. Krigsstyr (saa meget &quot;som alle Degnene her i Herredet), og ligesaa i efterfølgende Aar. Derfor &quot;uden Artillerieheste, 16 Nolt. 1677 Krigsstyr 30 Rdlr. 2 Mk. Drago &quot;nestyr 24 Rdlr. Nok til Krigstyr og Stykhefte i efterfølgende Aar. 1683 &quot;Krigshielp 16 Rdlr. Jeg gav tre gange saa meget som de fleste Præster i “disse tre Herreder. Fru Martha gav 15 Rdlr. og Tonne Grubbe paa Lystrup 8 Rdlr. 1688 Defensions-Skat 15 Rdlr. Men M. Peder i &quot;Store Heddinge 12 Rdlr. til Dragonerhefte af 19 Edr. &quot;9 Sf. Nogle Præster finge Hielp, men jeg ingen. &quot;sat høyest her i Herredet af Bispen, som intet agtede mit klagemaal, atjeg &quot;altid gav høyest og min Ziende er ringest, som baade af Kirketiendens tart, &quot;saa og af deres bøger, som have tald heromkring, kand eragtes. Jeg blev &quot;fat for 40 Rdle,, 3 Frf. 19 Rdlr. 1691 blev jeg 13) Om adskillige Lande og Byer, er Dannemark aldeles uved- kommende, og udelades derfor aldeles i dette Udtog, undtagen folgende Efter- retning: 1680 døde i Kiebenhavn 1725, og føddes 1722. 1681 døde 1513, feddes 1904. 1689 føddes i alt Dannemark 21492, dede 18071. 1693 feddes i Kiebenhavn 1909, døde 2056. 14) 1dtog af nogle gamle Danske Skrifter. De første af disse Udtoge, af Prælaternes Svar mod Lutheranerne 1533 i 800, Jertegns Postils len, M. Povels Svar til K. Gøftes Spergsmaal, Christen Pedersen om den rette Vey til Himmeriges Nige 1531, Siellands Lov, Rofarium Ma- riæ, Vocabularium Parif. 1514, Hvitfelds Crönike, Vocabularium Lipf. 1518. og Hortulus Synonymorum Hafn. 1519, ere meget forte, og bestaae for det meeste af nogle excerperede gamle og rare Ord eller Talemaader. Desto større og efterretteligere ere de følgende Udtoge: 1) Huore krancke, miislige, saare, arme oc fattige menniske skulle tracteris oc besorgis, en kort undervis- Saml til den D. H. 13.2. K ning<noinclude><references/></noinclude> aktttn2gs0jh3ancnr11dxxcinzkzc8 104 107800 429807 2026-06-17T18:39:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|130||}}</noinclude>- VII. Udtog af Hr. Peder Syvs ning af Broder Paulo Helice. Trykt i Kjobenhavn wdaff Peter Brandis, Ao. Dni 1528 i 4to. Her gives Hr. P. Syvs Excerpter Ord fra Ord: &quot;Fordi wore hospital saa skikkede wdi gammil tidt, at ther &quot;inghen lagdis wdi, wdhen han hafde hospitals fiwge, thet er then spidalske sooth. 4. Ny oc forfærlige fiwgdomme, som ere Pockir, Sancti &quot;Joannis Plage, then faldende soot o. a. s. ibid. Spidalske mennisker &quot;haffue theris hospital her vdhen for byen aff gammil fricke, at saadanne men- &quot;niffer skulde icke være i by effter then gammil low met thenom som ere farsfe Huor som gamble og miislige menniskir findis, ther haffue rige børn oc flegt eller og Wenner som ere noghet formughendis, tha skulle the &quot;icke heller obenbarlighe tygghe, en løbe omkring fra en by oc til en andhen, &quot;men thenom skal beseries liffs fede aff theres egne bern eller neste frender &quot;CI. Saasom en erlig sparsomhed bør at findis i alting, saa bør henne &quot;ocsaa at findis vdi bygning, icke alsomeniste vdi hospital at bygge, men oc- * saa tempill oc andre hwff E 3. Saa burde ocsaa en part aff Sagefald * ibid. - 11 och andet som Kongens fadebur welder sig til at leggis til Hospital, desligest &quot;Wrag ther inghen evermandt methfolger och got ther inghen wiß arffwing &quot;haffuer € 4. Wii Dantske Mendt have saa meghet at giøre met drik oc &quot;gestebudt, at wii kwnne saadan merkelig ordinants (om Læger og Lovkyndige Therfom the store brudeskenke oc fadderpenninge 21 -- for Fattige) ifke besinde. - - 11 gaffuis til fattige Hospitet. The som staa fadder ere plictige at lære oc &quot;undervise theres gudbørn i then christen tro, ja love oc then forplictelse, made &quot;the strax være qwiit, naar the have givet en fege fadder-skenk D 3. Thi wore thet en retferdig low, at al winding oc baade wdi daabel oc andhen &quot;falsk handel skulde være forbrwt, helthen i Kongens være oc helthen til fat- #1 tige Hospital, Men then low skulde neppelig vedtages, sidhen at Kongher oc &quot;forster have ocfaa begynt at daable oc forede. De maa vel fee then menige mandt skulde icke heller samtykke then retferdige low, nar the ville heller at &quot;al<noinclude><references/></noinclude> m2ecwwbgjn4bon85eqytrubhbnxg6um 104 107801 429808 2026-06-17T18:39:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||131}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. - I3I &quot;alt falsmaal skal dommis til ølsgilde oc gestebudt D 4. The som ginge &quot;budt for nogre hospital, at thet kunde worde til pennings for thenom, have &quot;the brught saa meghen løgn oc digtet saa manghe falske jerteghen, ther al- &quot;drig skede eller kunne skee i the maade, som the framsatte samme jerthegen, at himmel oc jord maatte theraf forfæres, og dog at mange blant herrene oc &quot;Prælaterne wel vide at saadan falskhed bruges, the see dog genom fingre met &quot;saadanne skalke, at theris hender blive ocsaa smurde met samme falske oc &quot;staalne penninge E 1. Her i Danmark nagge vi derpaa, at Klerkeriet haver noget godt therfor blive penninge udi theris landt, oc føres til af &quot;andre Lande, som icke haffue then fordeel Fr. Wi fødes op her i Dan &quot;mark besynderlige, hvor vi komme filde til Skole, blant galne piger og løs- agtige drenge, blant drankere oc doblere, pibere oc legere, huor vi see hov 21 - - &quot; mod oc gefferi oc here møgen ubequem snak oc tale, at jeg skal ikke sie nos ghet andet, som hoviske oren kunne ikke høre, oc fra thenne lærdom sættes &quot;vi til skole, Thi er ikke Skolen orsag til Skalkhed, men the onde exempill &quot;vi have hiemme feet, hørt og lært. therfor thette 81 alminnelige sprok, at de 2) Nogre Christelige ere skalke som til skole gaa, er en altid sandt.,, Svar til the Sporsmaal, som K. Gostaff til Sveriges Rige lod ud- gaa til sit gandske Klerkeri, berammede af Broder Paulo Heliæ, thenom til bestandt, som bodelige raffue y thenne tidt oc ere icke ennu falden met then menige Luthers hob job. 1528. Heraf anføres iblant andet følgende: &quot;S. Birgitte skal heller læses paa Svensk end latine, Thi &quot;hun er ikke saa forstandelige udtrykt i ret oc god latine, som hun vel burde. Thi formugher jeg at hun haver noghet mere paa sig udi thet maal hun er &quot;først skrevet oc serdelis hoos Swenske mænd, som vide oc best forstaa deres tungemaals naturlige ejedom. Hun siger klarligen at Turken havde aldrig &quot; blevet Grækerland saa veldig, om thet havde standhet under then Romere &quot;Kirkes lydelse, som han er nu bleven, oc thet sagde hun meer en 60 Aar D R2 &quot;førend<noinclude><references/></noinclude> 1ome8lfehmvmn2ajl8fd6dpnw3holru 104 107802 429809 2026-06-17T18:39:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|132||}}</noinclude>&quot; VII. Udtog af Hr. Peder Syvs ferend thet nogen tid skeede.,, De Lutherske kalder han: &quot;Antichrifti Dra- 11 vantere, nogle forforne Mænd oc forløbne Christne, Guds oc den H. Kir- &quot;kes forrædere, Mester Oluf Petri fordum Canik i Strengenes, men nu &quot;byskriver udi Stokholm, M. Lavrentius, famme M. Dlufs trest oc raadgiver oc, som jeg er viis gjordt, M. Svend i Sfare min gamle Sko- &quot;lemester., Merkelige ere og disse hans Ord: &quot;Thersom jeg vitterlige oc fortrædelige træder fra Sandhed, give mig Gud therfor en plage her paa &quot;jorden hver mand til aasyn.,, 3) Een kort Undervisning til en Chri- stelig Foreening oc forligelse emod hves uchristelige tvist oc toedrakt, som nu have ivor tid skivedet then menige Christen kirkes cendrektige sam fund, Christendommen til et stort Afbrek. Roschildie. M.D.XXXIIII. De mærkeligste Steder af dette Udtog ere felgende: &quot;Thet er end (des vær) &quot;sfeet i Præstø by her i Danmark, at en gaf haver sacreret Pæremost for &quot;Vün, hvilken then tid han straffedes fordi han saa gjorde, haver saa svaret: &quot;hvor fandhen skulde jeg faa saa meget Viin, som her ville til saa mange &quot;Er thet mod S. Pauli bud at qvinner tale eller sperie udi Christne forsamlin &quot;ger, meget mere er thet mod hans bud, at the quede oc klynge met the no- &quot;der oc lader, som meer have fazun efter sprynge viser, end hellige psalmer oc &quot;Toffang 0. f. v. 11 4) Om Messens Canon og Værdighed ved L. Povel. Aarhus, hos Hr. Povel Næv. Aar 1531. 21 i April Maa- net i 8vo. Her haves kun Indholdet af Capitlerne. - 15) Om gamle Gilder. - J Hellested var for Reformationen et St. Giertruds Gilde, hvis Skraa er skrevet paa Latin 1404. Heri er denne Lov: Qvilibet frater debet detrahere caputium fuum, dum lumina importan- tur, vel folvat duos lubec: Efter Reformationen er det, dog meget forandret, oversat paa Dansk. 1551 var Hr. Jorgen Truelsen Laugets Oldermand. Af Skragen anføres følgende Fragment: In<noinclude><references/></noinclude> agijmedqlbh9yiuc9oyc2urqx9jyae1 104 107803 429810 2026-06-17T18:39:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||133}}</noinclude>store Haandskrevne Samlinger. In nomine patris &amp; filii &amp; fpiritus fanéti Amen. Noveritis fratres &amp; Sorores, quod convivium non caufa potationis avt cupiditatis eft inftitutum, fed caufa auxilii &amp; adjutorii &amp; amicitiæ, ac frater fratri in necesfitate non re- cufer asfiftere. In omni enim congregatione primo teneantur honorare B. Gertrudem. Et fciendum quod in omni focietate fiqvis fratrum moritur, tunc omnes tenentur exfolvere pro una miffa unum album denarium, qvi valet 4 lubecenfes, antequam carnes comederint, fi contigerit in Septuagefima, tunc uullus comedat illud, quod mortem patitur, antequam erogaverint illum album, illos vero denarios collegat Senator &amp; fcriba ejusdem convivii &amp; divi- dunt in 3 partes, &amp; erogabunt prefente proximi hæredis mortui ita, quod fra- tres ordinis minorum habeant unam partem, &amp; fratres ordinis prædicatorum, fecundam partem, tertiam vero facerdotes &amp; miferi in provincia noftra. Et fi moritur uxor alicujus fratris, tunc domefticus ejus cum fenatore &amp; fcriba adfit &amp; deportet iftos denarios pro falute animæ fuæ. Item in qualibet Septi- mana celebretur annuatim una miffa pro vivis &amp; defunctis in ifto convivio. Item fi exules moriuntur in provincia noftra, qui non habent ultra fe cogna- tos vel notos, tunc asfint fratres &amp; forores cum luminibus convivii, fuper eos per noctem vigilando &amp; ad fepulturam adeffendo, nec recedendo priusquam officium eft finitum Item fi quis fratrum obit, qvi legaliter fecerat jus convivii, habeat ille propria lumina &amp; marcam ceræ de convivio. Item qvis conviva de convivio S. Gertrudis vult peregrinare &amp; vifere limina B. Ma- riæ in Haqvisgrano, a quolibet fratre &amp; forore habebit 3 lubec; Et tantum, fi limina b. Olavi vult vifere, fi eger fuerit. Etiam fi vult vifere limina b. Pe- tri in Roma vel limina S. Jacobi, tunc 5 lubec. a quolibet habebit, fi eguerit, &amp; qvilibet ad ejus miffam veniet, &amp; illum ad Markeffet feqvi, vel verus nun- cius pro eo debet. Omnis in his deficiens pro qvaliber vice emendabit xx ly- bec: Etiam quicunque frater aut foror nominaverit fratrem fuum nomen ille- gale, ficut nequam vel Horensen vel hujusmodi, vel dixerit fibi Racha, tefti- monio bonorum convictus dabit fratribus 5 fterling, &amp; tantum quotiescunque fecit. Si quis vulneraverit fratrem fuum, ubicunque locorum, 1. lagenam cerevifiæ dabit fratribus &amp; tantum læfo. Si percufferit eum ligno, dabit tan- R3 tum. D<noinclude><references/></noinclude> kues95e5fsx2pfkqn5rdesbb1yuuhg0 104 107804 429811 2026-06-17T18:39:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|134||}}</noinclude>tum. VII. Udtog af Hr. Peder Syvs At fi cum colaphizat, dabit dimidiam lag. cerevifice fratribus &amp; tantum læfo; ac tantum dabit, fi traxerit eum per crines. Quicunque vomitum fece- rit in domo convivii, dimidiam lagenam cerevifiæ dabit. Si in domo ante ftu- pam vel in area x ft. dabit. Qvicunque effuderit potum latius quam tegere poteft pede, II lybec. dabit &amp;c. &amp;c. Assessor Laurentzen eyede Synderherrets Calentebrev i Lolland, begyndende saaledes: Sanétorum paterna inftituta nos admonent ut decet fanétos tota dilectione converfari &amp;c. Hæc funt ftatuta convivarum fanctisfimi Cor- poris Chrifti in Synderherde Lalandiae. Dets Slutning er denne: Data &amp; primo incepta funt hæc fub Ao. Dni M. CCC. Octogefimo octavo. Die fan- Etorum Petri &amp; Pauli Apoftolorum. Dette Gilde blev 1498 stadfestet af Kong Hans, og 1518 af Kong Christian den Anden. 16) Nogle Franciske Ord ercerperede af Dtfrids Evangelier, som overeensstemme med det Danske, men en det nu brugelige Tydske Sprog. Et Brev fra Frid. Rostgaard, dat. Rom den 13 Decbr. 1698, hvori han beder en Oplysning angaaende adskillige gamle Ord, som forekomme i den gamle Tydske Version af Ifidorus Hispalensis, med Hr. P. Syvs Svar derpaa, begge saaledes lydende: Til Velærværdige Hr. Peder Syv. Excerpta ex fragmento lingvæ Theotifcæ vetuflisfimo, qvod continet pauca capita Ifidori contra Judæos ab anonymo ante 800 annos in lingvam theotifcam converfa. Aboha ubarlaupnisfi, prævaricatio. Bauhnunga, fignificantia. Bilumman uurdun, ceffaverunt. Bloftar iro ghelftro, libamina &amp; fa- crificia. Aerdhuuafun, molem terræ. Alilenda, (forte) traxit. Andine, frons. Azantuuerdin, in confpectu. Bluchifoe, dubitat. Ardon, habitabo. Chichlofe, auditum. Arliudit uph, egredietur. Chimun, germen. Chinifli.<noinclude><references/></noinclude> ta2xse2jqf6s32qzkfuwqyhxmhret3l 104 107805 429812 2026-06-17T18:39:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||135}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. Pfalmfeof, Pfalmifta. Runfa, fluenta. 135 Chinifti, veniam. Chinomidiu, perfonarum. Chiruni, arcana, myfterium. Deridi, noceret. Edhili, genus. Elidheodigun, alienigenam. Erchno, egregius. Nim gaumun, adverte. Ghelftar, facrificium. Heit, perfona. Hort, thefauros. Hreue, utero. Mendit, perfultat. Mittingardes, orbis. Mittuuarun, manfvetos. Nama, prædam. Hvad er Nam i Loven? Odagan, præditum. Odhil, patria., Schahche, præda. Simbles, femper. Sipbea, pacis. Spahida, fapientia. Spucdi, fubftantiæ. Umbihringa, cardines. Umbalauuigom, innocentibus. Unmeina magad, dicitur de virgine Maria. Ununillun, corruptio. Uualachti, poffesfio. Uuootuiffa, dementia. Uurehhan, exulem. Zefmen, dextra. Zuohaldun uueraldi, futuri feculi. Uuidar zuomi, abfurdum. Mig feede en stor Tieneste, om mig maatte meddeles min Herres de tænkende over disse Ord, nemlig at ved hvert maatte antegnes loca parallela aliorum auctorum, og tillige Forklaring paa dem, i fald de komme overeens med Dialectis recentioribus, men fornemmeligen ratio etymi &amp; derivationis af andre ældre Sprog, eller i det ringefte compofitæ vocis a fua primitiva &amp; fimplici. Jeg er min Herres Rom den 13 Decbr. 1698. ffyldigste Tienere. Friderik Rostgaard. Svar<noinclude><references/></noinclude> 5u44bzpp36qrgh76vg539pgvtgtalox 104 107806 429813 2026-06-17T18:39:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|136||}}</noinclude>VII. Udtog af Hr. Peder Syvs Svar 1699. Ubarlaupnisfi, Overløbelse, naar man forlader det rette. Aerdhuuafun, Jordhuus. Alilenda, Elende, miferia, exilium. Andine, Panden, Enden. Antuverdia, Antverdr goth. contra. Ardon, Ordon, habitabat Lipf. Pfalt. vetus. Arlundit uph, 2ænder op, kommer ud. Baulinunga, Significantia. Arne Magnussen siger, at dette Ord bruges saa paa Jeland. Bilunnan wurdom, vorde belønnede. Bloftur iro ghelftro, af blota, facrificare. Blachifoe, Blaka, Ratio goth. Chimur, Kim (germen) adhuc apud nos in ufu. Chiruni, Runer, Raunen, Runen, teut, clam loqui. Deridi, dere, derve, perdere. Edhili, Edelhed, Elidhéodigum, Hedninger. Erchno, quod appetitur. Erge Island. appetitus. Hort, columen, refugium. Mendit, invenitur etiam in pfalt. Lipfii. Mittingardes, Midgaards Ormen i Edda, som gaaer om Jorden. Nama, Nam i Loven, det man nemer : tager. Odhil, Odel, poffesfio, fundus, Allodium. Pfalmfcof, Salmeffaber, Digter; Staber, imperf. Stob. Runfa, rindende Band, som rundde. Schaacha, som man skakker. Schacher, Schachman, Rover. Siprea, Sif, Siph, necesfitudo, affinitas Goth. Spahida, fapientia. Spag. Spa er fpagh geta. goth. Umbihringa, ringe, som gaae om. Umba-<noinclude><references/></noinclude> jbd0nz4d2d349gcws34vouxrmvi6v84 104 107807 429814 2026-06-17T18:39:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||137}}</noinclude>store Haandskrevne Samlinger. Umbalaunigom, bolva maledicere, goth. Unmeina mager, uden Meen. Mager tide i Heldenbuch. Unnuillum, Uvillie, Uvenskab. Uualachti, walt, walten, adminiftrare, pollere. Uuotniffa, wüte, wüten, fævire, teut. Uurehhan, vrekke, movere. 137 Zesmen, zefeuua, zefuue, in antiqviff. Symb. Apoft. M. Freheri, Puto hic erroneé pofitum, zesmen, pro zefuuen. Zuohaldun uueraldi, tilholdende Verden, i den anden Verden. Uuidar zuomi, imod al somme, anderledes end det som sommer. 17) Modus abfolvendi puerorum oppreffores, aut. Pal- ladio, er saavidt vides aldrig trykt og indføres her heel, da den er me get fort: Hoc officium propter varia fuperintendentis officia &amp; impedimenta, ad Præpofitos devolutum eft: fed ad eos tamen, qvi funt urbani, feu qui ha- bitant in oppidis &amp; civitatibus, ut Superintendentes alioqvi multis occupationi- bus diftenti hoc onere leventur. Varietas in hoc maxime confideranda eft negotio. Primo an uterque, maritus &amp; uxor, fit in cauffa vel culpa, ut uter- que abfoluatur, an marito abfente fola mulier peccaverit. Item an folitaria fit, an honefta, an meretrix, an pia, an impia. Secundo de puero feu infante, quot dies, feptimanas aut annos fit natus. cujus fexus. quod nomen, an fa- nus an ægrotus, an in cunis an in lecto qvieverit qværendum eft. Tertio de circumftantiis facti inqvirendum an ante vel poft meridiem, parentibus ebriis vel fobriis infans fit oppreffus, aut per negligentiam exftinétus, &amp; qvomodo fit exftinétus. De his omnibus refpondebit qvod verum eft Abfolvendus vel abfolvenda, coram præpofito &amp; mulieribus vicinis qvas fecum ad præpofi- tum vocare debent, ut fint abfolutionis teftes, &amp; alieno periculo fiant ipfis cautiores. Ideo juniores feu juvenculæ advocari debent ad domum Præpofiti non ad templum aut locum publicum, ne pudefiant aut confundantur magis, alioqui Saml, til den D.. 13. 23.<noinclude><references/></noinclude> 3g4tq6208cgwu2oe9ujsmkbl9id72u3 104 107808 429815 2026-06-17T18:39:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|138||}}</noinclude>VII. Udtog af Hr. Peder Syvs alioqui fatis afflicti dolore amisfi infantis. In ore duorum aut trium ftat omne teftimonium. Et ubi duo vel tres congregati funt in nomine Chrifti, mox illic etiam eft ecclefia Chrifti. Locus ergo eft domus Præpofiti. Tempus vero quod videtur Præpofito convenientisfimum, modo fit vel ante meridiem, vel ftatim a meridie, ne quid mali forte poft meridiem accidat propter alicujus ebrietatem. Die vero tertio yel qvarto poft factum ipfum, ut interim ab amicis &amp; vicinis accipiant confo- lationem, aut quocunque tandem die, juxta beneplacitum Præpofiti. Abfolvendos habeat ante fe collocatos, reliquas vero mulieres in cir- cuitu fedentes. Et fi fieri posfit, adfit etiam paftor Ecclefiæ illius loci in quo habitant abfolvendi, ut ferat teftimonium de illorum pietate vel impietate. 18) Hemmingii Revocation og 19) M. Aage Sparres Brev mod de Lutherske, dateret Mal- mee V. F. Dag præfent. 1528 ere forhen bekiendte. 20) Nogle Excerpter af en Gullandsk Historie, tilhørende Hr. Hans i Glumsoe, samt noget om Sanct Margrete paa Nordnes og Sko- magernes Spil i Bergen af Norges Beskrivelse (h). Fortalen til den Gullandske Krønike er mærkværdig, og neppe for trykt. Den lyder saaledes: &quot;Der ere ikke mange som vide noget af Danmark at sige, ferend Sare af &quot;den første Konning, som var Dan, sin Historie begynder, men nu haver &quot;her verit en fiin lert Mand Nicolaus Petrejus Hafnienfis, hvilken haver &quot;hafd stor attraae, lyst og begæring at here oc spørge efter vore gamle danskes &quot;oprindelse og Antiqviteter, hvilke ere indkommen paa Gotland och haver der &quot;fundit et Steche Krønike paa Gothlandisk og tydsk Sprog, sammenskreven &quot;paa pergment med gamle bogstaver, hvilke hos hine gamle indfødde findes 61 og iffe letteligen tilstedes nogen Fremling, som maa faa hende at see. Anno &quot;Christi 1547 er fornevnte M. Niels forst indkommen paa Gulland den tid &quot;at Belb. Eiler Hardenberg havde det i Forlening, med hvilken hand &quot;haft (h) Denne Norges Beskrivelse er Absalon Pedersens befiendte mærkværdige Værk.<noinclude><references/></noinclude> t33hrxomlsb7txop5idk86htpn6sevc 104 107809 429816 2026-06-17T18:39:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||139}}</noinclude>store Haandskrevne Samlinger. &quot;haft nogen Tale om de Gothers Antiqviteter, haver paa det sidste former- &quot;ket, at der skulle finnes saadan en Kronike, som sagt er, hos Gotlenderne, &quot;hvorfor hand sig paa det allerhøieste beflittet haver samme Kronike at faae &quot;Siun paq, dog det er hannem en lang Tid benegtet, paa det sidste haver &quot;Skriveren paa Visborrig loffvet at skulle give ham en Vidik af en Hob gamle &quot;beger, som derhen vare ferdde af de Clostere, som der bleve ødelagde, hvor &quot;han har sagt iblant mange, lest og fundet noget allevegne i Bredderne anteg= &quot;mat og skrevet ikke alleneste om Gotherne, men endogsaa om Cimbrerne, &quot;dansk og andre Landskab, hvilken dog ingen grundelig besfeed kunde give &quot;Manden om det hand søgte. Hvorfor hand so meere og meere er opriget, &quot;indtil hand er kommen i Tale med en fin gammel Mand, ved Navn Hans 41 Bonsak, fordum Abbed udi et Kloster der paa Landet Nonno kaldet, af &quot;hvilken hand hafver bekommet ikke alleneste den gandske Gothlandske Krø- &quot;nike, men og andet smukt om Cimbrerne, hvilke vare eldre end de Gothers &quot;Krønike. 11 &quot;Der nu Erlig og Velb. Eiler Hardenberg saadant spurde, bes gierede hand af fornevnte M. Niels samme Bog til laans, og der hand &quot;den havde igiennemlæst, sagde at det var nyttigt, at samme Skrift kom ud 21 paa obenbare Tryk. 41 &quot;Samme Tid var der tilstæde offverst Landsdommer der paa Landet, Peder Kirkborrig, hvilken der tiltalede Lensmanden med saadanne Ord: &quot;Vi havde en Lensmand engang her paa Landet, hvilken der sammensankede &quot;alle vore Kroniker og Landslouger under det Skin, at hand vilde lade den- &quot;nem gaae paa tryk, men der hand havde sammensanket dennem alle, som &quot;han meente, haver hand kast dennem paa Jlden, og dennem aldelis op= &quot;brændt, dog alligevel, Gud være Loff, hands Mening slog ham feil. &quot;Efter saadan Snak haver M. Niels hos fornevnte Landsdommere &quot;arbedet at hand vilde samme Krennike og Lovbog hannem meddele, hvilket &quot;hand og giorde. © 2 &quot;Na<noinclude><references/></noinclude> neg71s23ppm459cxtg1pwqtdx9d6ivt 104 107810 429817 2026-06-17T18:40:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|140||}}</noinclude>VII. Udtog af Hr. Peder Syvs &quot;Nu haver denne fromme Mand lignet og lagt disse 3 gamle Skrif &quot;ter tilsammen, det som hand fandt udi Klosteret, med den Gothiske Histo- &quot;rie, Her Hans Bonsak ham taante, og med denne Landsdommers bog, &quot;ocsaa af alle disse Collationibus og sammenføjelse skrevet en sken Bog paa &quot;latine om Cimbrerne og Gotherne, hvilken bog mig af en god Ven er kom- &quot;men til Hende. Hvorfor jeg ingenlunde kunde samme bog forlade, at jeg &quot;joe og andre mine Landsmænd, som ikke forstaae latinen, hvis udi samme &quot;bog findes, skulle meddele. Jeg vil fordi ikke alfammen, som herudi fin- &quot;des, indskrive, men de synderligste forteligen andtegne. Jeg forhaabes at &quot;den gode Mand M. Anders Wedel, som lenge haver lovet os en beske= &quot;delig danske Krenike, skulle udi midlertid komme, og herom saavelsom om &quot;andet give os klar og god Beskeed.,,. 21) Fortegnelse paa Svenske Helgene og Klostere, og noget lidet om Norske Helgene of et gammelt Calendarium, nemlig: Aprilis. . . Magni martiris. 15 May Halvordi Martiris. 29 Julii Olavi Regis &amp; Martiris. 3 Aug. Translatio S. Olavi. 19 Aug. Magni martiris. 16 Decbr. Artidhold H. K. Hakons. 22) Nogle Samlinger til Danmarks Naturhistorie, indehol dende Fortegnelse og Efterretninger om følgende Fiske: Bondsuger, Bergs gylt, Haa, Hellefisk, Hval, Karpe, Marsvin, Rinald, Malle (i), Flynder, Steenkøbbe, Sterling, Strimling, Speilrokke, Smid, Steenbider, Skalle, Zantej, Tobiis, Lar: Felgende Fugle: Keilgaas, Radgaas, Ringgaas, Baldgaas, Brokfugl, And, Daahone, Dukand, Havelde, Havstryger, Ho- vede, Krikand, Ortand, Perdrikker, Norboer, Skallefluger, Speiland, Skules and, Allike, Aftenbakke, Brunsmutte, Begesine, Dumherre, Drossel, Dykke, Hashest, (i) Denne Fisk findes ingensteds i Dannemark og Norge, uden affene i Sorse Sse. &quot;Der siges at en Abbed paa Sorse haver paalagt nogle Munke til Boed at ind- &quot;Hendte denne Fisk af Tydßland og sætte den i Søen.,,.<noinclude><references/></noinclude> mus6lek9eumwalamu4lb01c0z1puy25 104 107811 429818 2026-06-17T18:40:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||141}}</noinclude>store haandskrevne Samlinger. Hashest, Egdrikker, Ellekrage, Fire, Due, Falk, Fiskefalk, Finke, Hassel= hone, Hejre, Hvid Vitte, Hytte, Hummeldroffel, Herfugl, Jrisk, Matter- gal, Regnspaae, Den, Redtop, Revætter, Rindelse, Spette, Sneppe, Si- seke, Strandryle, Strandskade, Sneekok, Spurv, Spurrekonge, Strandter- ne, Svenske, Terne, Teting, Titling, Tingsmed, Tiernefugl, Tofle, Torn skade, Træhakke, Troels, Trolddrukke, Taddergaas, Trane, Tillipe, Tapute, Varfinke, Vejrhytting, Biter, Urhens. Af Firefoddede Dyr nævnes allene Reenen. Af Insekter: Vandmyg, Fladluus, Flaat, Kreftorme, Sommer- fugle, og af Orme Staalormen og Slangen. Beskrivelserne ere for det meeste gode, dog undertiden blandede med uvisse og utroelige Fortællinger, og forbigaaes her, som en henhørende til den egentlige Danske Historie. Tilsidst maae erindres, at iblant de mange smaa afbrudte Efterretnin ger, som findes i dette Haandskrift, ogsaa et Sted anføres Kong Magui Befalingsbrev til Povel Knudsen paa Knarren at seyle til Grønland; men Aarstallet feiler. G 3 D 2015 9) (1) VIII.<noinclude><references/></noinclude> d2bif01zygm6j9nwj7gr6i8hhx40c4o 104 107812 429819 2026-06-17T18:40:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|142||}}</noinclude>VIII. Kong Christian den Førstes Stadfestelse paa alle fremfarne Kongers Privilegier og Friheder givne Geistligheden udi Norge med Straf paalagt dennem som imod giøre (2f Cod. Ms. Roftgard. No. 269.) W i Christian med Guds Naade Danmarkis Sverrigis, Norgis Wen- dis oc Gottis Konning. Hertug udi Slesvig, Grefue udi Olden- borg oc Delmenhorst. Giore alle vitterligt med dette vort obne Bref, at for os i Skare kom værdige Fader Biscop iOslo, Hammer, Stafvanger Kirkens Personer oc Forstandere, Electus til Trundhiem oc flere andre Prælater oc Klerche af Norge, ofverværendis vor værdige Fader Hr. Erich Biscop i Op- fal oc mange flere af vort Raad af alle tre Rigerne, oc frembar sit gierde Bref som kaldis Compofitio mellem Kirken oc Cronen, oc kierde sig i mange Maader at være en Ret holden, effter samme fit gierde Brefs Lydelse; men vore Em bedsmænd giøre der altiid imod, som vore Forfædre udgifvet hafde, Bisperne og Prælaterne oc Kirkeværgerne udi Norge; Sammeledis klagede de oc paa Kirkernis Prælater, at dennem bør at demme, oc ingen Kongen Ret falder der udi, som en er Herredømmeris skyldschaf, men ældere fridlelifnet, i fad- derskaf,<noinclude><references/></noinclude> etg8oanvxpho74wzrsbbpvplas2bh4t 104 107813 429820 2026-06-17T18:40:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||143}}</noinclude>VIII. Geistlighedens Privilegier i Norge 1448. 143 derskaf, i samme Compofitione, hvilchet Vi ingenledis lide ville, her effter; Men Vi stadfæste Bispernis, prælaternis, dend hellige Kirkis alle privilegia oc friheder, som vore forfedre undt oc giffuet haffuer; Endnu med dette vort obne Bref stadfæste Vii dend Dagtinget oc Satmaall, som før var giort imel- lem Kirken oc Kronen i Norge, som kaldis Sethergierdt, hvilchen holdis skal hereffter til Ewig Tid, ofver alt vor Rige Norge. Thi forbinde Vi vore Em- bedsmænd alle at de intet bevarer dennem med slig Sager, som Bisperne bør ofver at dømme, hvo derimod gier, skal have vor Ugunst oc miste sit Leen; Laugmændene skulde dette i Boger skriffue, oc vide at rette sig efter oc bevare fig intet med Kirkens Friheder. Gifvet in Curia noftra Schare Aar 1448. Under Vort Secret. Christian. IX. ☑<noinclude><references/></noinclude> mcb9pmbrrmm20yfdutpr4lc9fneb3yr 104 107814 429821 2026-06-17T18:40:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144||}}</noinclude>144 8 de doigella V IX. M. Anders Wedels Fortale til sin utrykte Danske Kronike. ette mærkværdige og hidindtil næsten ubekiendte Stykke, hvori den af det Danske Sprog og Historie saa velfortiente Forfatter, iblant andet om- frændelig fortæller sit hele Liv og Levnet, gives her uforandret, efter en Copie skrevet først i dette Aarhundrede, og heel igiennem forbedret af Sal. Professor Arne Magnussen, som foran har sat denne Titel: Ex Msto emen dato hinc inde manu Andreæ Welleii, typisqve, ut videtur, deftinato. Da Wedels Danske Stiil desuden altid er anseet som fortreffes lig, er dette endnu en Aarsag, hvorfor hele Fortale her gives, og ey et Udtog deraf, som forhen er skeet ved Lyschanders Fortale til sin Kronike, hvilken, ligesaavel som Wedels, enten aldrig er blevet færdig, eller og blevet henlig- gende i Manuskript. M. Wedels Fortale er, som felger: Saa Den Christne Læsere. Maade og fred af Gud wed Jesum Christum vor herre. Jaa Hafver du nu Her, fiere fromme og gunstige læsere, den danske Kre- nike som du saa lang Tid hafver adtraaet, gud gifve alle dennem, som den til hende kommer og met Christeligt forsæt agter at læse, at de det giere udj en god tid, gud Til ære og dem Self til beste, og derhoeß foraarsagis voriß fæ dernelands<noinclude><references/></noinclude> 9mwolru0langml94psa4n9obyb5l472 104 107815 429822 2026-06-17T18:40:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||145}}</noinclude>IX. M. Anders Wedels Fortale til fin Danske Kronike. 145 dernelands felliges gafn at betragte og befordre, En hver effter Sin Etat og vil- faar. Men efterdi Jeg hafver veret Nogle aar om denne historie tilsammen at Frifve og Jeg forventer mig atskillige dommere her ofver, forseer Jeg mig Til at Jntet oprigtigt hierte fortenker mig, at Jeg fremsetter denne min fortale at tests ferend Nogen begifver sig Til historien (a, i sig Self paa det at du heraf kunde forfare min Tilbørlig undskylding og Net forstaa hvad mit forsæt hafver veret i dette acvend at begynde og fuldende. Bil derfore kaarteligen gifve til fiende, af hvad orsage Jeg Ringe Person er kommen Til at Tage mig dette arbeid paa: og hvad for stoer vandskelighed mig her udi er Indfalden: og saa hvorledis Jeg saadant med gudß Naadiß hielp, hafoer ofverkommet og udford i denne Sin Skif og form som Mand her hafver imellem henderne. Den hellige Skrifft gifver til kiende (b), det som forfarenhed udj at- Fillige exempler udviser, at gud almegtigste af Sin urandsagelige vißdoms for- fiun, beskikker og bereeder Sig, hver Sit udvalde Reedskab, strax af modes renß lif, som hand vil (c) bruge, til Nogen enten stor eller Ringe bestilling udj Sin meenighed, saa at Enhver udi Sine første ungdomß aar af den hellig aandß metgifne Indskud finder og fornemmer Sin sonderlig art og tilnegenhed at slaa Sin sind og hierte mest til det, som Gud vil siden bruge hannem udj fremtiden, hvilked Jeg for min Person, som den aller Ringeste i herrens vin- gaard, maa bekiendes mig at vere vederfaren. Thi strax som Jeg udi min barndomß tid er sæt af mine fiere forældre til Schoele, og lærd nogle maade at læse (d) og Skrifve, hafver mand jo lenger jo mere fornommet ndi mig lyst og villighed Til boglige Konster at begribe og effter Trachte, allermest og udj (a) In Margine. Denne fortalis Indhold. (b) In Margine. I. (c) In Margine. Orsage til at skrive denne historie. Guds forfiun. besynd.r= (d) In Margine. In patria præceptore ufus eft Nicolao Breddalino tefte ipfo Wel- lejo in cantilenis Num. 52. Sami, til den D. H. 13.25. Z<noinclude><references/></noinclude> sviaqau6m5dzaw6gcjd966k2s2h5so8 104 107816 429823 2026-06-17T18:40:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|146||}}</noinclude>IX. M. Anders Wedels Fortale I besynderlighed til den hellige Skrifftes historier at vide og Ellerß allehaande landskafs leylighed med stor adtraa at forfare og opmerke. Herudi blef ieg merkeligen styrket af den fine og wellærde mand Salig her Jens Grundet (e) Sogneprest og Canik ud; Ribe min Nær blods forvandte, som min Salig fader fette mig fil, der Jeg var udj min femtende alderß aar. Hand hafde en temes lig Skien Liberi, Som foruden Theologiske bøger vaar mesten parten besæt met atskillige Nafnkundige, baade gamle og Ny historie Skrifvere. Og som hand Self hafde stoer lyst til historier at læse, antverdede hand mig den ene effter den anden at igiennemlæse for Sig besonderlig i aftens Tide, og ellerß Maar hand var ledig af Sit Embedß bestillinger. Og som Jeg hafde da paa To aars tid gennemlest de fornemste Grekiske og Latinske historier, er mig paa det Sidste iblandt andre merkelige Kroniker ogsaa faarekommen vor egen Sacso Grammaticus deßligest Crangius og andre som diße Nordere og anlig- gendis landsfaffs historier beskrevet hafver. Saa ieg her af effter haanden hafver Self giort mig en fort Extract paa vore danske Kongerß lefnets historie, og forfattet deris herrestammer udi Nogle viße Tafler, hvorudaf Jeg saa got som udj et greb kunde udtage og hafve for eyen alle deris herkomst og merkeligs ste bedrift. Og efterdi der Jeg kom Noged bedre til aar og alder formerkte at der var stoer mangel (f) og brøst paa ferde med vor fæderne Riges historie at den hverken var fuldkommen eller den deel som mand hafde der af, vaar saa flittelige beffrefven som andre landskass historier, hafver det saare angret mig at vi danske som udf dyd og mandelig dad, og ellerß i andre maader kunde vel hefves og lignes met de andre fornemiste Nationer, Skulde i denne vilkaar findes ulige og Nogenlunde Ringere. Jeg klagede opte baade hiemeligen ved mig Self og saa hoes mine landßmend at vore forfædre (g) hafde væren saa meges (e) In Margine. (f) In Margine. (g) In Margine. Vore forældris forsømmelse. Her Jens Grundet Sognepræst og Canik udj Ribe. Vor danske histories mangel.<noinclude><references/></noinclude> dm0dwg2p41upjiwqxrie5vknay51g5l 104 107817 429824 2026-06-17T18:40:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||147}}</noinclude>til sin utrykte Danske Kronike. meget forsømmelige at de hverken hafde forbedret det, de hafve funden for Sig, ey heller forfuld det som effter Sacsonis Tid, ja iffe antegnet med flid, hvad udi deris egen dage hafde sig Tildragen. Men hvad hialp mig saadan Klage- maal? Det stoed Ikke udi min formue at Raade herpaa Nogen boed, saa var Jeg en heller saa beherd at mit Ringe Raad kunde gielde Noget i saadan vig- tige Sag. Derfore Nøddis Jeg Til at hafve Taalmodighed udj mig Self, og Zenkte da at det kunde mig være meere paa min gafn at Jeg som en Ring privat Person, Slog mig aldeelis fra saadane fremmede Omhu, og begaf mig Til mine boglige Kaanster og den hellige Skrift at studere udj at ieg med Tiden kunde paa Een hæderlig sted, enten vdj Scholen eller Kirken Tiene gud og mit fæderneland. Der Jeg paa fierde aar hafde studeret Til Leipzig udi lande Mißen blef mig vel Tilbudet et stateligt Stipendium ved Korførstelige Mathes maticum D. Valentin Thau, at Jeg der hoeß i fremtiden kunde lettelige bekommet bedre vilkaar, men mit Sind stod hiem til mit fæderneland, saa at efter Jeg siden paa andet aar hafde været Til Witteberg, er draget her hiem Til Riget, og gennemvandret alle bifcopsdomme og forherd, om mig maatte fedes Naagen Schole faare at staa (h). Paa det Sidste hafuer Gud almeg. tigste dannet det saaleedis at Jeg formedelst goede vennerß forhandling er kaldet Til Prædikanter paa Kiebenhafns Slot. Og som ieg hafde der været udj Tienisten nogen kaart Tid, er Jeg paa det ny foraarsaget, at Zenke paa mit gamle historiske Jdret, meget meere end Jeg nogen tid tilforne udi min Ung- dom. Thi der den fromme, velbyrdige og vise herre, Salig Johan fris (i), Kongl: Maytt. Canceler, formerkte af dagelig Samtale, at Jeg var belæst i alle hande gamle og Ny historier, og viste endogsaa nogen besfeed om voris danske Kongerß bedrift, da hafver hand gierne hafd mig Jdeligen hos Sig, og baade ofver borde og andenstedß conferered (k) met mig herom. (h) In Margine. Kald af gud. (i) In Margine. (k) In Margine. Z2 Det samme hafver Johan frises Peder ores og Tiels Raafes omgengelse. Conf. Conc. funebr. Welleii in Joh. Frifium 1570.<noinclude><references/></noinclude> 9yyd2g01gq4fepp608el997cj9lhed1 104 107818 429825 2026-06-17T18:40:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|148||}}</noinclude>IX. M. Anders Wedels Fortale hafver og saa ladet Sig saare vel befalde den meget forfarne velbyrdige mand Salig Peder ore, danmarkis Rigis hofmester, som med stor lyst herde paa naar Enten förnefnde Sal. Hr. Canceller eller Erlig og velbyrdig mand Niels Kaaß Kongl. Maytt. paa den Lid Secreter, som ideligen søgte bord med fornevnte goede mend, at de foregafve Noget smukt stykke af indlendiffe eller udlendiske historier. Derofver kom jeg jo lenger jo mere udj den goede Sal. Hr. Cancellers Omgengelße, at hand meddeelte mig allehaande skienne Tractater og Monumenter, som anrerde voris danske historier, saa det er kommen saa vit paa Sidkasten, der de fornomme min flid og Tilnegenhed Til vore danske historier at optegne og forvare, at de goede herrer hafver begeret af mig at Jeg villde Tage mig fore, Sacfonem Grammaticum (1) ad udsette paa vort danske Tungemaal, som ellers i Sig Self er Tung og vanskelig at forstaa. Udi midlertid at Jeg dette arbeid hafver fuldferdiget, hafver Jeg ikke en Ringe Zing forbedret mig paa danske Antiqviteter, saa Jeg var da fuldferdige, at holde Samtale herom, endog saa med dem som loede Sig Tykke at de viste Noget Synderligt her udaf. Derofver er Jeg og saa vorden min allernaadigste Herre og Konning Konning Friderich den Anden milder og heyloflig ihu- kommelse bekyndt og mig er forelagt af den Sal. velbyrdige herre Peder Dre, danmarkis Rigis hofmester, om Jeg villde Ikke understaa mig at forfølge vor danske Krønike, fra den Tid som Sacso aflod Indtil diße Nærverendis aar, hvorndi ieg da haver veigret mig, som billigt var. Men der Jeg Nogle aar Her efter er vorden fororsaget, at Tenke paa en gunstige afskeed fra min hoftie- niste (m), og ladet derom befordre ved mine gunstige Patroner, er det met Sine vilkaar effter min begiering mig bevilget, met det Skeel at Jeg villde tage mig faare, at skrifve vore danske historier og Kongerne deris bedrift her udj Riget, (1) In Margine. Sacso Grammaticus først udsat paa danske. Haufniæ 1575. fol. rec. 1610. ibid. m) In Margine. An. 1580 om S. Hans tider Jeg fororlofvet. D<noinclude><references/></noinclude> f3pp1mxuyzy7ut5hnki78zdvutlwkov 104 107819 429826 2026-06-17T18:40:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||149}}</noinclude>til fin utrykte Danske Kronike. Riget, hvilket Jeg hafver Indgaaet, og Siden effter denne dagen Tagen mig alvorligen faare det at efterkomme, det meste og beste, gud hafver forleendt mig Sin aand og Naade Til. Saaleedis som nu foretald er, fromme læsere, er Jeg fororsaget baade af gudß guddommelige forfiun, og min Nette ofrighedß anfordring Til at tage mig vore danske historier under henderne at beskrifve. Men hvad for staar vandskelighed (n) mig er forfalden udi dette for- tagne arbeid, den ene dag mere Effter den anden, i atskillige maader, er Jkfe nofsom at sige. Enhver som med flid og fornuft hafoer læst fornemme historier, vide at det er Ikke saa slet og let en Ting dennem at beskrifve, som det Ellerß kand fiunis for den gemeene mand, der Jkkun hafver læst it blad eller To der udj. Thi endog historien er vel lystig og Lidkaartig i Sig Self, saa mangen henger udi hendiß leßning Nat og dag, uden Kiedsommelighed og all synder- lig vanskelighed, saa er det dog To meget ulige Ting, historier at læse, og historier at Skrifve (o). Hvo som sætte Sig faare en Sandferdig historie Skriftligen at udføre, som det Sig bør, hand lader Sig Ingen Ringe besve= ring paa halßen, besynderligen derßom hand hafver Jfke goede Troefaste vey= visere for Sig, og om mand End hafver atskillige Documenter og underviß- ning for Sig saa hører der dog goed Snildhed Til at giere forskiel paa, hvilke mand skal følge, og hvilke mand skal fly. Thi de som undertiden skrifve om En ting, de fortælle dog Ikke alle at den er lige Ens Zilgaaet udj alle omsten dige vilkaar. Enhver er Sit federne Rige Zilgifven og under Sin Naboe og genboe det minste hand fand komme til med af Pris og Æren. Den Eene kand hafve En Kundskab i saa maade, og den anden fand følge Sine getßin ger, og som hand hafver beretning for Sig. Saa mand undertiden gaar willd udj vaal og veed Ikke hvad mand skal slaa Tryggeligest Sin lid Til, Her er goede Raad dyre at mand kand finde og folge sandhed, som er alle hi- 23. (n) In Margine, Vanskelighed udj dette historiske arbeid. (0) In Matgine. Mode og umage historier at skrifve. storiers<noinclude><references/></noinclude> pqy930bzwwqz21sron92yfu8ndkagnk 104 107820 429827 2026-06-17T18:40:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|150||}}</noinclude>IX. M. Anders Wedels Fortafe storiers Rette lius. Mangen besoæris ogßaa, Naar hand end veed udj Sand- hed, at Noget hafver saa og saaleedis begifven Sig, og veed dog ikke grand- gifvelig beskeden om stedet eller Liden paa hvilken det er skeed. Personernis Nafn ofte forvendis og forvildis og herkomst og herstamme gaa undertiden saa af hukommelße at den Ikke met allerstørste mode kand oprettes eller opsøges. Og hvad ville vi sige om den ordden og Skif, som enhver historie effter Sin art udkrefver? Thi ligesom (p) alle historier er ikke en Slaus, saa kunde de Jkke heller alle Skrifvis effter en form og Maneer, ikke mindre end som alle Skoe kunde gioris ofuer Een læst. Nogle historier ere geistl. som vill skrifvis effter deris medgifne vilkaar. Nogle ere Politiske og verdßlige, og de samme hafve ogsaa ikke heller alle lige Een grund og besteedenhed. Derfaare fattes og dannes verdßens og de fire Monarchiers historie udj Sin form for Sig, og En hver synderlig Et Enligt Kongerigis historie ubi Sin fabson for Sig. Stadß og Enhver fornemme Persons historie maa allt Skrifvis, hver efter Sin Tilberlig leilighed, og Naar som mand hafver Endda baade Documenter at giøre med og veed hvorleedis de skulle fremsettis, saa skal der endda it gaat betenkend hoeß, at mand med saadane Ord kand forklare alting, som det Sig ber, uden Spaat og last. Hvad som denne vor egne danske historie er anrørendiß, hafver den ikke alleniste i diße forskrefne maader gifved oß meget at skaffe men udj besyn- derlighed hafver her været stoer vandskelighed paa ferde, at vore gamle forfædre hafve væren gandske forsømmelige (9), at optegne, hvad som udj deris Tid sfeed er. Denne er den største mangel og brøst, som vi hasve lid, at vi paa saa atskillige steder, og udj saa mange vinkler og vraaer maatte oppleede det, som herde til dette arbeid. (p) In Margine. Alle historier kunde ikke skrifvis efter Een form og maade. (9) In Margine. Vore gamle forsæderß forsømmelse. Vore<noinclude><references/></noinclude> rc79i12o90fu6tohgtbvlkji9iwng9n 104 107821 429828 2026-06-17T18:40:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||151}}</noinclude>til fin utrykte Danske Kronike. Bore ældste forfædre af hedinske hus, hoes hvilke bogelige Kaanster iffe hafve verit brugelige de hafve lagd viser om deris mandoms bedrift, mens der udj er Sandhedß meening meged formerket, og saa got som forvendt Zil fabel (r), som vi det vel maa beklage, at være skeed med de historier, som vor Sacso Grammaticus hafver beskrefven, mest udj Sine første otte bøger. Thi det er alt den Poetiske art medgifven, at dicteren forblommer det hand vil faaregifve med forhofvene ord og Stortalenhed, at hand kand giøre Sig læseren anhengig i det hand herer Tales om saadanne Utroelige ting som ei Til- forn er hord eller feet for Øyne, eller befindiß nogensteds saaleedis hoes efter- kommere i deriß tid, udj Sandhedß forfaring. Nogle andre af vore forfæ= dre, som ere omgaaet med Skrifveri (s), de hafve udhugne merkelige hen- delse og mandomlige dad udj store Klipper og Kampesteene, met hine gamle gottiske bogstafver, sem mand hafver kaldet Nuner. Men hvad kand saadan en feie ting drabe og forslaa Til Een fuldkommen historie at forfærdige? Der herer udi Sandhed meget meere Til, Maa vel ffee at her hafver været goede historiske documenter noi Riget, som hafve veret opskrefne, siden at boglige Kaanster ere met den himmelske Sandhedß lærdom kommen herind udj landet, henved Siv hundred aar effter Christi fødsel. Thi her hafver jo vered lærde bifcopper og Cloestermend allevegne i landet som hafde lagt Sig effter at Skrifve om de Kongerß bedrift som hafve værit Til udj hver deris tid (t). Men dette er førgeligt og harmligt at hvis saadanne forraad som her hafve værit i Clo- sterne uden ald Evil, det vi vide beskeeden og Kundskas paa, at den er oß saa fkammeligen forryct, ja saa got som fraløgn og forførd af landet, ved dennem som ere ved Pafvelig brefoe, og ellers under et andet Skin, forlofvet at drage her omkring ofver alt Riget. Met saadan listige behendighed er oß danske afhendi (r) In Margine. Gamle viser blanded med fabel. (s) In Margine. Gamle Rune bogstafvers Skrift. (t) In Margine. Gamle documenter her udj Niget i Closterne ere udførde.<noinclude><references/></noinclude> q4knn5sp715sfwdzzy8sikpgt4w64vi 104 107822 429829 2026-06-17T18:40:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|152||}}</noinclude>IX. M. Anders Wedels Fortale afhendiget vore historiske Antiqviteter, af fremmede giester, som siden hafve flaget dennem under Sig, og Ikke end Een gang videt oß Tak derfore, eller ladet dem indføre i deris beger, danske mendß Naufn Til ære, som det Sig burde. Saa maa vi nu lade oß Neye med det som behelden er, gud være lofved, En goed part, som er opsøgt i vor Lid her i Riget i atskillige steder. Een goed deel hafver Jeg Self opsøgt med stoer besværlighed (u) og Een deel er mig meddeelt af Tvende fornemme Erlige og velbyrdige mænd, Niels Kaas Til Torupgaard Kongl. Maytt. Canceler, og Arild hvitfeld Til Ot terßberg Rigens Canceler som for andre her i Niget hafve vend stoer flid paa at opleede og udskrifve lade gamle brefve og andre danske monumenter, som Drabelige Sager er anrerendis. Jeg hafver end ogsaa funden hoes atskillige omliggendis landskafs historie-Skrifvere mange herlige stykker anrerendis hves som vore gamle danske hafve bedrefven udi fremmede lande og Riger. Saa dant at udleede af bine gamle Norske, Skotske, Engelske, frankefiske, Sach- fiske og andre lands Kroniker hafver Tagen megen Tid bort. Og efterdi de Ikke alle stemmede ofver Eens med deris ord, gaf det hofvidbrekkend at forlige faadan Uenighed, og med goed betenkende at Indføre it hvert stykke udj Sin Rette beqvemme sted som det met Rette henherde. Jblandt anden Urigtig- hed (x), fandtes Jkke denne den Ringeste (dog dend kand siunis i Sig Self Noget Ringe) den megen atskillighed paa Aars tal, at den Eene hafver Tils skrefvid it hendelße det Eene aar, og den anden indført det paa it andet aar. Men dette er Endda en større feil og brek, at der findis Ingen viße aarstal til de Eldste Kongers historier (y), og endda siden en saare føye fortegnelse paa hvad Tid sig begifven hafver det som Sacso forteller at være skeed i de Neste Kongerß (u) In Margine. Velbyrd. Niels Kaafis og arild hvitfelds flittighed med danske Monumenter at opsøge. (x) In Margine. Ueenighed iblandt Schribentere. (y) In Margine. Urigtighed og mangel paa Narstal.<noinclude><references/></noinclude> s5yzs29zwlvnrnl5l9abgz1alfc9626 104 107823 429830 2026-06-17T18:40:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||153}}</noinclude>til sin utrykte Danske Kronike. Kongerß bedrift for hans Tid. Diß større denne herlige lærde mands forsøm melße hafuer værit her udj, diß større møde og omhu hafver hand ladet oß effter Sig, at klare det, som er uklart. Hvilked forbenefnd og meget andet meere, som her effter strap skal ydermeere omtales, hafver værit den Nette hofved aar- fag, at Jeg ikke hafver kunde kommet Til med faa fuarligen at fulddrifve mit forsæt med denne vor danske historie, som Jeg af begyndelsen ikke hafver Troet at skulde falde mig saa besværlig, som jeg siden befunden hafver. Jeg Ten- ker vel at dersom her ikke hafde ligget saadan Slagbrande i venen (z) som nu er optagne, da skulle der vel veret funden mange, som skulde understaaet Sig at beskrifve oß en danske Kronike nu udi diße fire hundrede aar, siden at Sacso afloed. Jeg agter vel ogsaa, at uden alle gamle merke vil glippe, da skulle vi vel effter denne dag faa fleere historieskrifvere her udj Riget, End vi hafde Til denne Nærværendis dag. Thi det er altid lættere at følge en andens sod= spor som hafver Traaet veyen og brudt Isen, end fiøre for anden med brudét Reedskaf at ukiende vene. Saa er og ikke heller Nyt Eller vanskeligt, at legge Til Eller Tage fra En Tingest og der over sætte det paa en Ny mynster og holde det saaleedis for Sit eget faaster som Een anden hafver væren fader at. Det sidste Stykke, gunstige Læsere (a), som staar Tilbage til denne min fortale, er om mit anslag som Jeg felger i denne historie at skrifve, at Eenhver maa vide orsage Til hvorfore Jeg hafver gifvet hende denne form og Stif. Jeg Norde tilforn met faa ord at der er atskillige flaus historier, og at Enhver skal beskrifvis effter Sin Art og Egenskaf. beid. Hvo det Ikke besinder hand kand Ikke fuldkomme it Net historiske are Derfore der Jeg hafde Zagen mig faare vort Kongeriges historie at be= skrifve, (2) In Margine. Hvorfaare Ingen hafver tord understaa Sig at skrifve vore danske historier her til dags. (a) In Margine. III. Hvorfore denne historie er fattet udj denne Sin Sfif og form. Saml, til den D. 3. 13.25. U D<noinclude><references/></noinclude> efcpcaz69exas0ql2ckc5shql0jbs9v 104 107824 429831 2026-06-17T18:41:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|154||}}</noinclude>IX. M. Anders Wedels Fortale Skrifve, syndtis mig Raadlegt og gafnlig strax i begyndelsen (b), forend Jeg fom Til Kongernis bedrift at Jeg Zilforn faaregaf diße Tre stykker. Først det gandske Riges og fornemste steders beskrivelse. Der Nast danske folkis ophef Nafn og vandring: og saa hvad deriß gamle og Ny Sæder og Jdret hafver været af første begyndelse Indtil denne dag. Siden felger alle Kongernis historie, og hves som Sig under deris Regiment begifved hafver, efftersom vi det fundet hafue, baade udj Indlen diske og udlendiffe Monumenter for oß. Naar Kongernis historie er End fremsettis forskrefne Kongerß afkomst og herreftamme forfatted udj Nogle viße Tafler. Og der efter beslutte vi alting met Een liden Cronologia eller bereegs nelse effter Aarstal paa det fornemste som hafver begifven Sig fra verdens bes gyndelse, og saa under alle Kongernis Regement, Indtil denne Nærverens Ses dag. At Jeg saa vitleftig som Nogen (c) (maa vel skee) kand synes, hafver begreben denne historie er atskillige vigtige Orsager Til, Thi forst hvad som dette gandske Riges beskrifvelse er anrerendis, er fornøden at den sfeer i be gyndelsen, saa at de som historien skulde læse (d) kunde deraf deß beqvemmeli- gere forfare landsens viidelse og bredelse, og de fornemste Stæder paa land- fast Jord saavelsom paa Derne og hafvit, dersom Noget merkeligt udj feide eller fredß Tid Sig begifvidt hafver. Ellers vilde det falde for meget besverligt, at mand mit udj historien, skulde saa offte beskrifve hver stedß beleilighed paa hvilken noget synderligt for meldiß og hafver tildragen Sig her udj Riget. Derfaare hafver Jeg Endog- faa Tagen mig denne stoere møde paa at Reise fast gantske landet Igiennem, (b) In Margine. Summa paa denne historie. (c) In Margine. I. Chorographia. (d) In Margine. Danmartis Rigis beskrifvelse forneden. at<noinclude><references/></noinclude> rnusilyliofhc0j4ck6dr1oi2dcqc9v 104 107825 429832 2026-06-17T18:41:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||155}}</noinclude>til sin utrykte Danske Kronike. at Jeg deßbeder kunde tale om den deel, som ieg ikke af andre deris Saufn, men med Egen Øyen hafde beseet og forfaren i Sandhed. Dernest er gantske saare fornøden (e) at vide vor egen herkomst af hvilke Noachs børnebørn og effterkommere vi bære nafn og Naar vi ere forst effter Syndfloeden kommen Ind at bygge og boe i diße Nordere lande. Deß ligeste hvad for atskillige Nafn de hafve bekommen, som brugte dog it felligs Zungemaal, og hafve Ellerß været udi flok og følge med hinanden paa Tog og vandring og giord hinanden bistand, Naar behoef giordis, Thi baade historier og andre gamle documenter udvise det som i forfarenhed findis, at baade Dai, Daci, eller Dani, saavelsom Cimbri, Saca eller Sarsones, Tvi- scones, Bandali, Gothi, Longobardi, og andre fleere, som Nefnis hver ved Sit synderligt Nafn, hafve alle brugt it Sprog, dog den Ene hafver anderleedis førd Sin Tale frem end den anden, og Nogle efterhaanden, hafve ved Jdelig øfvelse og Skrifvelse meere forbedret deres Sprog end de andre, Og at den Ene hafver fortykt og hefnd den andens skade. Det see vi klarligen af deris udfærd her af Riget, at effter de Celter ere de Cimbrer (f), og effter de Cimbrer ere de Bendelboer, og efter de Vendelboer ere vore Gother, og saa effter dem de Longobarder uddragen heraf Riget, den Ene hob effter den anden at hefne hinandens Nedlag, som dem var paaford af de Romere, Eller og saa at Tage bedre og fructsommeligere landskaff end de= ris fæderneland. Saa at vor danske folk der ofver hafver dragen igiennem at- skillige landskaf, og ladet der effter Sig paa atskillige steder, deris Colonias og affedning og Indtagen mange statelige Kongeriger som end og saa deris af kom en part beside Indtil paa denne Nærverendes dag. 11 2 Hvad (e) In Margine. II. Ethnographia danske folkes ophof, Nafn Tungemaal, og vans dring. (f) In Margine. Danske folkis udferd,<noinclude><references/></noinclude> hzcz3v5v5jpiipuh6mhx3ocd49fpt6z 104 107826 429833 2026-06-17T18:41:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|156||}}</noinclude>IX. M. Anders Wedels Fortale Hvad kand Nu og saa være en Erligere (g) Eller Nyttigere Tidsfors drift, End ligne hine gamle deris Skif og idræt med vore Sæder lov og hand- tering, som brugis baade udi den geistlig og verdslig stand, saavelsom udj hus Regement hos den gemeene mand der kand mand see hvorleedis at Tiden foran- dret Saderne, og at folf ffiffte ikke alleeniste Klededragt, og udvortis om gengelfes Stif, men endogsaa hu og Sind, og fielden Til forbedring, som vi her om skulle faa videre at here udj Neste Tredie bog. Ad Ethographiam referenda eft Nomographia h. e. de legibus noftrarum gentium difcurfus. V. leg. Anglic. Udj den fierbe bog gaar historien An (h) og gifvis der Tilkiende hvor- leebis at Dan humbles Sen er ferst vorden Enevoldß Konge her i danmark, effter at almuen, som meenis, Lilforn hafver væren deelt hver Parthi for Sig, under Sin Neßefonning eller hefding, som de vare lydige og hørige. Hvad Kongernes Tal og Regerings aar er anrerendis, der udj folge vi en gamle Rolleskrifft, paa hvilken findis optegnet (i), hvorlenge at hver Konge skal hafve Regeret i Sin Tid, Nogle lengere, Nogle staffere, som det almindelig pleyer at gaa Til. Saa at der io iffe maa være meget feylet udi denne Rolles fors tegnelse, efterdi at Kong Frode fridgodes Tid Indfalder, som Sacjo og andre flere formelder, udj vor herris Jesu Christi fødselß Tid, og Kong Go. triks eller Kong Godefredß som Nogle kalde hannem, udj Keyser Karl Magnus hans Tid, med hvilken hand førde Krig. Dog Jeg vil ikke sige stort der imoed at her fand Jo hafve verit fleere Konger Til Tall End Sacso vifte af at sige, som vi og her effter udj historien ville gifve Tilkiende, ligervis som vi deriß Nafn hafve funden udi andre historier. Men at Jeg ikke hafver fuld Sacsonis historie saa vitlefftig efter som hand dend hafver faaregivit, udj (g) In Margine. (b) In Margine. (i) In Margine. III. Ethographia Danske folfis Sæder og Jdret. IV. Kongernis bedriffts beskrifvelse. Kongernis aar og tall.<noinclude><references/></noinclude> k8h6iahs8wew6vm4uoan5tacyztpstx 104 107827 429834 2026-06-17T18:41:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||157}}</noinclude>til fin utrykte Danske Kronike. udj de første otte beger, det kand Een hver vel letteligen ved Sig Self betenke hvad orsage der er til at mand iffe kand Tage saa aldeelis for fulde den deel som hand effter (k) gamle viser og efventyrs Saufn hafver effterfuldt udj en Simpel meening, som tilforn blef Rørt. Dersom naagen jo hafver lyst til hans beger at læse, da ere de for haanden, og vi maa vel alle bekiende at det er dog alligevel ikke end altsammen Fabet som mange meene, Thi grunden i Sig Self er uden Tvil Sandhed, at Kongerne hafve været her i landet, hver ved Sit Nafn og bedrefven stoere mandomlige gerninger som er af hine gamle Ni- mere som de kallede i fordum Tid Skialdrer og Sangere, voi viser forfatted, udi hvilke de ved deris Poetiske fritalenhed (1), saasom ved for megen lofverk, hafve formørket baanden og grunden at man Neppeligen fand komme til, at giore forskeel derpaa, hvad den hafver væren brun eller blaa, hvid eller sort ic. Siden der vi komme til Kong Gorm hin gamle og saa fremdeelis Til Kong Gottriks Zid da hafve vi lettere vilkaar, at vi da kunde meged be dre ligne vore Jndlendiske historier met udlendiske og vide fast bedre paa hvad enckende Zid Kongernis bedrifft, hafve begifvet Sig, end tilforn, dog vi her udi endogsaa safne viße aarß bereegnelse udi vor Sacfone (m) som synes at hafve lagd Sig endten lidet eller En saare foie Ting, effter viße aars beregnelse, udj Sin gantske historie, fra det første og Indtil det sidste. Wi finde og da først fra forbemelte Kong Gotriss Lid fleere og rigtigere Scribentere, som baade her udi Riget, og udj anliggendis landskaf Raadfore oß met deris Skrift til det beste, hvilke vi og effterfølge met goed besteed, som der tilhø rer, og historien i Sig Self videre skal gifve tilkiende, end gioris behof ndj ftyfoys at opregne. Jeg for min Person hafver Ingen umag Spard, at giøre det beste i Sagen, som vel uvildige Retsindige læsere skulle gifve mig Net met, 11 3 (k) In Margine. (1) In Margine. Fabler udi Sacfone ere her udladte. Poetiske lofverk. (m) In Margine. Sacsonis forsømmelse paa aarß beregnelse. D Bil<noinclude><references/></noinclude> p7kdvwtyyv8unhdihjm9rufjr8y962u 104 107828 429835 2026-06-17T18:41:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|158||}}</noinclude>IX. M. Anders Wedels Fortale Wil og maae der hos gerne lide, hvad andre derom anderleedis demmendis vorder. Begerendis paa det venligste at huis som Nogen finder den deel, som hand kunde stede eller arge Sig paa, hand det vilde gifve mig skrifteligen eller mundeligen Tilkiende, saa vil Jeg med taksigelse slaa mig Self til Rette. Dersom Evil og Urigtighed synes at vere paa ferde, vil Jeg findis ufaartredin at forklare mig og gifve beskeedligen tilkiende hvoraf Jeg det hafver Tagen, og hvad orsag Jeg hafver hafd der til at Indføre det. Men findes min forseelse, (som menniskligt er) vil Jeg uden moedstand den bekiende, og seer gierne at det udj den latinske historie maae Rettis, fordi det er ogsaa Een orsag (n), hvorfore at Jeg med deris Raad, som her hafde mest udi at sige, hafver la- det denne Krenike først udgaa, paa vort eget danske maal, førend dend blef Transferert paa Noget andet Sprog, paa det at Eenhver som hafde lagt Sig efter at forfare noget om vore danske Kongers og folkes bedrift, dette maatte udi Tide gifvis Tilkiende, der med Enten at Rette og forbedre, eller og for: meere denne min historie. Og gud gifve den kunde forbedres, saa meget, fom Jeg det gierne sade, det maatte skee under hviß Nafn det Ellerß skee kun de, vor fædernelande til ære og beste. Som alle danske Kongernis historie er saa= ledis (0) fuldend, saa hafver Jeg sat alle deris afkoms herrestammer, hveden hver Konge hafver Sin ophaf, hvad for arfvinge hand hafver lat efter Sig, og met hvilke andre forstelige Slect hand og hans afkom hafve værit forvandt udj neste omliggendis landskaf. Hvorudaf mand kand snarligen forfare hver Konges herrestamme, og om det fandtes ikke altsammen saa Rigtige eller klart udj historien (p), kand det her af diße Tafler tagis, saa got som udj et greb, og fattes udj et øyesiun, uden stor umage og møde. Vi kunde og heraf lette ligen see hvorlenge at Kongelige Regiment hafver været ved En herres afkom (n) In Margine. Hvorfore denne Krønike er først udgaaen paa danske. V. Genealogia, danske Kongers herreftamme. (o) In Margine. (P) In Margine. Nytte og brug heraf. paa<noinclude><references/></noinclude> m8xr85tkzkng2h6204svw8w8dcndq0o 104 107829 429836 2026-06-17T18:41:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||159}}</noinclude>til fin utrykte Danske Kronike. paa en tid lang og hvorledis at gud almegtigste, som Raader allene for land og Riger, hafver veldeligen taget Kongelige Regement fra en herrestamme, og gifvit det Een anden udi henderne, som ved hanß medhielp hafver førd det, Hans Christen menighed Til gafn og beste. Og efterdi der findes mange Synderlige (9) og merkelige stykker, som Sig paa atskillige steder og tider begifvet hafver, hvilke dog ikke kunde saa bes qvemligen indføres udj historien, da hafver Jeg Tilsammen Skrefven en al- mindelig Chronologiam og der udj indsat hvert stykke til Sin aar, som det Sig begifvet hafver. Udj denne min Chronologia findis viße aarstals bereegnelse fra første verdens begyndelse, indtil denne Nærverendis dag met Een fort for= tegnelse paa alle fornemste forandring og hendelse, som baade udj den Christne Kirke, og de fire principal Monarchier og udj besynderlighed her udj danmarkis Rige med Kongerne og landsens Indbyggere, saavel som ogsaa udj de fornem- ste omliggendis landskaf, Sig begifved hafver. Hvad umage og tid spild Dette saa Ringe (r) som det fiunis, et arbeid hafver kosted kunde de best agte og domme om som saadan Chronologiam lang tid hafve flageligen søgt, og den dog ikke funden her til dags. Jeg maatte alt Rausage baade de Ny og de gamle, de udlendiske imod de Indlendiske Kroniker førend Jeg kunde faa No- get vist at foede paa og fandt i dem alle, undertiden saa stoer uligelighed og Tvist, at under er at sige og skrifve af. Hvorfore Jeg forfeer mig Til gunstige læsere at Ingen her efter lig ger mig det udj den verste meening, at Jeg bafver syntes Noget saa lenge at dveldis i dette arbeid, effterdi Jeg hafver maatt sette saa megen Tid til at igiennemlæse saa mange atskillige Schribenter, allermest fremmede, fordi vi iffe Self funde saa meget hoeß vore egne, fom Til historien behof giordis, der er (9) In Margine. VI. Chronologia Bereegnelse fra verdens begyndelse ind til denne dag. (3) In Margine. Vanskelighed med denne Chronologia. D<noinclude><references/></noinclude> 3rxx5maonltvf46xu64aevlku1mrs55 104 107830 429837 2026-06-17T18:41:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|160||}}</noinclude>IX. M. Anders Wedels Fortale er og gaaet megen tid hen til vandring og Reisen, til at Skrifve Corrigere og omskrifve hvert Stykke, og saa med anden mangfoldig besvering at forferdige alle diße fornefnte stykker, som nu er omtalet, findes End vel mangen som Sin gandske lisstid ikkun tager Sig en Eniste part faare at Skrifue, og fanger dog deraf Sin lof og Eat, end siden saa atskillige drabelige og vitlofftige støkker som Jeg her med sterfte flid hafver lagd mig effter at handle og forklare. Dio. dorus Siculus (s) som skref de Grekers historier bekiender Self, ad hure mange og atskillige documenter hand hafde for Sig, da hafver Jkke mindre End paa 30 aars Tid fundet komme Til med at fuldferdige Sin historie, og ligesaa lang tid hafver ogsaa Paulus Emilius været ofver Sin Frankesi- fe historie at Skrifve. Virgilius Polydorus gifver ogsaa Tilkiende udi fortalen paa Sin Englandske Krenife at der er megen tid forleben førend hand er kommen faavit met Sit arbeid, Til huilked hand først hafver sanket Mates rien og documenter, og siden sett det tilsammen, og saa paa det sidste gifvet det lifs farfve ved ord og Tale som hand hafver giort Sin synderlig flid paa. Sad der er forleben fra den Tid hand begyndte at Skrifoe, Indtil historien er ud- gaaen, hen ved Tive aar. Hand hafver Enda siden ofverseet og forbedret den og ladet den udgaa anden og tredie gange, at der skal Ikke feile meget udi, at der er forleben hen ved otte og Tredive aar fra den dag at hand begyndte at befatte Sig der med, Indtil det aar at den sidst forbedret er udgaaen paa Tryk. Som og Paulus Jovius (t) udj vor Tid sigis iligemaade at skulle veret saa lenge om Sine historier at Skrifve. Dise forbemelte og andre fleere nafnfune dige historie Skrifvere, hafve Ikke alleeniste hafd goed Tomrum til deris are beid, men ogsaa hafd mange herlige og atskillige Monumenter og Skrift som de hafve funden for Sig i deris lands liberi og Clostere, foruden hvis dennem er (s) In Margine Erempel paa dennem som lang tid hafve været om historier at skrifve Diodorus Siculus, Paulus milius. Virgilius Polyd. (t) In Margine. Paulus Jovius.<noinclude><references/></noinclude> hf9xno27vzgu20ftyycg8alcdgstfd6 104 107831 429838 2026-06-17T18:41:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||161}}</noinclude>til fin utrykte Danske Kronike. er meddeelt af deris landßherrers Cancelie og bresockammere, og Ellerß ved fornemme mændß lefvendis Rest, tale og Raadførelße. Men vore gamle forfædre (u) hafve væren, saa meget saare omhyggeligen bested med mandom- lige dad at bedrifve at det synis ligesom de en gantske feie ting hafve beflitted Sig paa at hvis Seyer de met stoer priis Indlagde maatte ogsaa blifve anteg net, dem effter deris afgang til deris Naufns stedsvarige berømmelighed. Saa vi derfore hafve baade foie documenter at gaa effter, og saare faa her i Niget, som vide noget synderligt her af at mand kunde derom samtale og Raadføre Sig Indbyrdis udj vigtige Tvilsom stykker, naar behof giordis. Der findes og vel fleere Exempler, om saadanne Skribenter, Jblant hvilke ieg maa ogsaa Regne mig, icke met lærdom eller veltalenhed mod dem at ligne, men udj Sandhed met arbeidens Svarhed og vanskelighed, som tilforn er omtalet, og mig hafver opholden udj diße fremfarne aar, Indtil Jeg af gudß synderlig for- siun udj denne min beste og beqvemmeligste alder til saadant arbeid hafver dette nu fuldferdiget, saa Jeg vißeligen forseer mig til hver oprigtig goedhiertig gun- stige læsere, at hand Ikke fortenker mig, at ieg siuntis at hafve været noget lenge om dette arbeid Effterdi mig saa got som En blot enlig mand hafver mødt saadan fornefnte befverlig vanskelighed, som mig hafver forbuden at fare saa has steligen og ubehindret frem, som Jeg vel self i begyndelsen hafde sæt mig fore. Jeg maatte derfaare nedes til ved andre boglige Jorets forandring, underti den at gifve mig til hvile, og tror vist at dersom gud almegtigste ikke deßkrafte= ligere hafde styrket mig udj dette mit forsæt, cg ieg hafde ladet tvinge mig min egen saavel som mit fædernelandß ære og Nidkierhed, da hafde ieg (maaskee) goed tid siden kast og løbet fra, som mand pleier at sige. Men Taffet og lofvet (u) In Margine. Vore forfædre meer omhyggelige for Erlig bedrifft end historie Skrifft. Sami, til den D. H. 13.2. D<noinclude><references/></noinclude> af4l2ov15qelubs6kybxrshyf6cowus 104 107832 429839 2026-06-17T18:41:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|162||}}</noinclude>162 IX. M. Anders Wedels Fortale til sin Danske Krønike. lofvet være den Naadefulde Gud ved Sin Eenbaarne Son Jesum Christum, som gifver og formeerer Sine gafver met hver mands Retvis Kald og idret, og hafver saa Naadelige sparet og opholdet mig at ieg maatte met Een goed Samvittigheds glæde, see fuldkommen dette mit ringe arbeid, hannem Self til ære, dig gunstige læsere, og mit gantske kiere fæderneland, Til Priiß, Nytte og gafn. Amen. X.<noinclude><references/></noinclude> 47ego7bties3ugaw8hweodd7ze591au 104 107833 429840 2026-06-17T18:41:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||163}}</noinclude>X. Udtog af en Unævnts Danske Krønike fra A. M. 3954 til A. C. 1632. riginalen hertil findes iblant Conferenceraad Rostgaards Manuskrip ter. Den er skrevet under Kong Friderik den Andens Regiering først i Aaret 1577, men af andre forbedret og fortsat til 1599, og atter af en anden til 1632. Tilforn har denne Coder tilhørt Hr. Peder Syv, hvis Haand ogsaa findes deri. Af Begyndelsen ere bortrevne 23 Blade. Den indeholder mange fremmede Ting af den romerske og tydske Historie, samt et heelt Register paa de jødiske Konger og deres Navnes Bemærkelse. Hvad som en er almindeligt og kan bruges enten til at berige eller bestyrke vort Fæders nelands Historie, bestaaer i følgende: Anno 812 stod det Slag ved Waldemars Toft, norden Flens- borg (uden Tvivl den Gaard, som nu kaldes Oldemorstoft) og blev slaget #5400 Mand. 986 bevilgede Kong Svend over al Dannemarks Adel og Indbyg- gere den christelige Troe hos Issefiord i Sielland, formedelst de store Jern tegn, som der skeede. 1050 blev Eugenius (hos andre Egino) første Biskop i Skaane. 1158 lod Kong Waldemar en Muur 5 Alen hen og 3 Alen bred, sætte paa Danneværk, fra Østerhavet og til Vesterhavet. D 3€ 2 1258<noinclude><references/></noinclude> 3tzv2wsbvjdo4j5c7e6zrjkxqnb5zow 104 107834 429841 2026-06-17T18:41:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|164||}}</noinclude>X. Udtog af en Dansk Krønike 1258 tilskiftede sig Hertug Waldemar af Synder-Jylland af Bi- flop Bunde til Fesborg den Bye Gottorf, og begyndte at bygge Slottet, som nu staaer (k). 1269 led Kong Erik strengeligen forbyde Tydsk Øll at indføres i Dannemark. 1295 blev Hertug Erik af Langeland slagen til Ridder, og bygde Tranekier Slot, giorde ogsaa Rudkiebing til en Kiebsted. 1405 var saa stor Regn over al Dannemark, Sverrig og Norge, at det aldrig holdt op at regne fra St. Olufs Dag og til Juledag, og der fulgte strar saa stor en Pestilenze efter, at nu og tilforn blev ikke hvert tiende Men- neske levende. 1477 galdt en Tonde Nostokker Øll 18 St. Danske, som var til- forn Fiebt for 10 St. 1486 fom Skierbug den slemme Sygdom først i Tydskland og Dannemark. 1493 kom den horeske Sygdom Francoffer først til Tydskland og Dannemark. 1514 blev vor Frue Spiir i Kiebenhavn først bygt. 1557 den 5 Dec, døde den lærde Theologus D. Johan Macha bæus i Kiøbenhavn. fleb Slot. = = = den 1 Febr. lagde Hertug Hans Grundstenen til Hader- 1560 (k) Denne Beretning er aldeles false. J Cypr. Ann. Epifc. Slesvie. S. 284. findes et Diplom, hvorved Hertug Erik af Synder-Jylland tilstaaer, at Bisp Nicolaus af Slesvig havde skiedet ham sin Gaard i Lille Gottorp og hele Byen Store Got: forp, for noget Gods i Swanzen, og fordi dette Gods var pantfat til Grev Gert af Holsteen, skiøder Hertugen Biskop Bunde imidlertid fit Gods Andel i Sunder: gosherd. Dat. Slesvig XII. Cal. Dec. 1268. Hvad Fesborg i denne Beretning ellers betyder, er aldeles ubekiendt, med mindre det skal betyde Flensborg, som dog er urigtigt.<noinclude><references/></noinclude> 0agjtu8w2jskri29k1qncxb3bw4ctjq 104 107835 429842 2026-06-17T18:41:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||165}}</noinclude>til A. C. 1632. 1560 den 3 Jan. døde den Høylerde Mand Doctor Peder Palla- dius, den første og besynderligste evangeliske Bisp i Dannemark og Norge. &quot;1570 var paa Marken meget Band omvendt til Blod her i Siel &quot;land, hvorudi denne Feder var døppet i Sanhed og fik denne Farve og Lyd, &quot;som man maae her see.,, (Nu er den lyseguulagtig, og seer næsten ud, som falmet Blæk.) 1577 efterlod Kong Friderik den Anden Bonderne om Kiøbenhavn til Nytaar 17448 Tonder Korn. 1588 blev begyndt at bygges paa Cronborg (1). 1604 blev Kongens Have for Kiøbenhavn forvidet og bygdes det ffiønne store nye Huns Rosenborg deri. 1619 døde henved 7000 Mennesker af Pest i Kiobenhavn. Samme Aar blev den Broe fra Kiøbenhavn over til Christianshavn meest færdig. De Spidser over Bester og Nørre Port i Kisbenhavn bleve og dette Nar opbygte. 1632 imellem den 29 Febr. og 1ste Martii var et stort Jordskielv i Sielland. Desuden indeholdes i dette Haandskrift en Fortegnelse over de Ro- merske Keysere og Danske Konger fra Dan til Christian den Fierde; men aldeles i det ældre overeensstemmende med Saro&#039;s Catalogus, undtagne nogle fmaa Skriverfeyl. (1) Denne Beretning er ogsaa falfe, hvis en derved skal forstaaes en Reparation, som synes at bevises af Aarstallet 1582, der findes paa Cronborg. XI. 3<noinclude><references/></noinclude> itfnr002kdgufnj7m5rhaadvv3s1gpe 104 107836 429843 2026-06-17T18:41:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|166||}}</noinclude>XI. Udtog af en Dans Krønike fra 1448 til 1552. ette Haandskrift findes i det Magnæanske Legats Bogsamling, under No. 838 i Qvarto, og har 1632 tilhørt Mogenns Mickelsenn paa Tersløsegaard. Dets Titel er: En lijden bog Indhollendis huad Besonder liigt her Skedt i Danmarck, och her omkring disse hundre Aar, fraa Koning Christofers Tid och til Nu. Heri findes og mange fremmede Ting, men ogsaa adskillige gode og nyttige Efterretninger, hvoraf her medde les felgende (m): M. CCCC. XL. IX. dede Bischop Jens Pederssen aff Roskyldt hel= lig Kors afften exaltacionis, och bleff han der begraffuen der y Korit, mellum Lyusestagen och Splinderdaren. M. CCCC. LII. Johannes Fauftus først paafand den edle Konst, som er att prente Beger eller prentherit, wdij Mendis y Tysklandt. M. CCCC. LXI. dede Byskop Dluff (Daae af Roßilde) S. Vas lentini afften, och er begraffuen y Roskyld Domkiercke, allernederste ved trenene. M. CCCC. LXX. fuor Konning Christiarn atther ind y Suerig om fred och dagtingen, men hand laa paa Brunckeberish och bide effter guode suar, som dy Suenske ham daugelige loffuede, dis y mellom haffde dy lønlige bud om landit och samlede en stuor tall Folck, dog gaff Gud Lecken saa, atth (m) Af mange beri forekommende Steder, sees at Forfatteren har været en temmelig ivrig Catholik. At han har levet i Sielland, sees af hans Omstændelighed om de Roskildske Biskopper.<noinclude><references/></noinclude> ii3ziqac8r83vlndzl2p70dgc8e7rqq 104 107837 429844 2026-06-17T18:41:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||167}}</noinclude>XI. Udtog af en Dansk Kronike til A. C. 1632. 167 dy Svenske icke vonde Sejer; Men mange bleffue slagne paa baade syder, och Koning Christiarn bleff sielffuer illde sordt; Mange ochſaa aff hans fold bleffue forgiorde, och fortrollede aff en dieffuelske Trollekarl, och lebe dennem fielffuer y sinck. Der hand dit fornam, att dy Suenske huercken hiold troff eller loffue, breff eller segell, holt hand sig fraa dennom, och lod dennom vere for dem sielffuer, dy hand elskede rolighed och fred. M. CCCC. LXXII. var derpaa Hymmelen en forferlig tigen, som kal lis Comet, offuer all Christendomen. Der effter ippedis stoer Kry och orloff och suar Pestelends och mogit ont udy den ganske Verden. M. CCCC. LXXIII. Var en stor hed och brendendis somer och der til med møgit terre, och mange steder var feet och fundit ild optend y jorden til fanden brendis. M. CCCC. LXXIV. tod Konning Christiarn gribe ved midsommers tiide liij Engelske skib, kommen fraa Prysen, lad med mange dyreborne tin= gift och Kiebensfaff, fordij at same engelsker det aar tilforn yhielsko hans fogit tilforn paa Island. M. CCCC. LXXXI. kom en græffelig Vestelens och ded offuer vskelig Creatur, saa at tridie parthen bleff død, der till ochsaa haar dyrtiid. M. CCCC. LXXXIIII. dede biskop Dlluff Mortensen y Roskild, och bleff begraffuen y S. Birgite Kapell, huilcken han begde och stefftede och begaffuede med guods och rente; och bøgede ther en residens och gaard till, med stenhus huos maglefielde, han lod ochsaa ferge orenercken, och mogit andet giorde. Hans lige mage y myskundhed, almisse-gerninger och andhen godhed, Dydelighed og fromhed, kom endnu icke y Roskild.stict. M. CCCC. LXXXVI. Wed thenne tiid ighen løste Koningh Hans for Guld och selff til Danmarck krone nogre land, steder, slot, som var ud- fett tilforn, och hand med syn Broder hertug Fredrick indløste Slesuig her- tugdomme. M. CCCC.<noinclude><references/></noinclude> tf58zhmqbiyq04n2qsfinc9puzz37p6 104 107838 429845 2026-06-17T18:41:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|168||}}</noinclude>XI. Udtog af en Dansk Krønike M. CCCC. LXXXXII. vor stor leffuen ild och Torden, och der vdy kom en stor Jld neder aff hemmelen. M. CCCC. LXXXXIIIJ. var Andres schriffuer hengd uden for Kiss benhaffn for tyranni och vtroskaff, som han brugede ymod ham, som han bleff fogit for; Endog at mange sagde ham at vere uskyldig; Koning Hans holt megit aff ham, och haffde ham kiær, och var y Kanzelers Sted y hans fraas uerelse, aff huilcket han bleff offuerdaadigh och hofferdig och forsmaaede Adelen och Klerckeriet, och fordij gick det ham ilde. M. CCCC. LXXXXV. var en stuor och haar Vynther, huordan in- gen myndtis tilforn, och en heller til denne tid 1556. Saa at thet var suar frost och megen sned, Saa at mange kunde gaa eller ryde eller age offuer hu sene, och begynthis han S. Morthens affthen med snø och frost, och nogit faa nær varit til S. Valborig dag, men den første snæ begyntis flest sendag, och snæde y fiorten dage dag och nath. M. CCCC. LXXXXVII. bleff paafunndit nogen store Land och ser langt y haffuit paa hynd side hispanien, och kallis den ny verden, eller den fierde part, huilcke Der denne verden, som kallis Asia, Europa och Aphrica, ev viste aff ath siige, och en heller der aff hinde, och folckit derpaa ginge nøgen, och huercken viste aff det nye eller gamle Testamente, och en heller at der er en euige sand Gud till. M. D. foer Koning Hans med syn broder hertug Frederick till dytt merskenn, det land at bestride och vinde (huilcke Keyser Frederick ten tredie gaff dieris fader Koning Christiarn den første) med 6 tusynde Landsknecte foruden utalige Krigsfolck som togis och samledis aff Landsbyerne, Kiebste= derne, slotten och herregaarne offuer alt Danmarcks riige, och holsten; Men fordy att huercken Gud eller Lycken eller Verligen var med dy danske, der for tapte dy och bleff inckelig affflagen; Och saa undertagen aff et sore lydett tall Folck, en flere end 4 hundrede; thet sagdis y dy dage ath dy finge heffn och straff,<noinclude><references/></noinclude> hjbu4vrcf9hctdxwshtrmrrdkc714t2 104 107839 429846 2026-06-17T18:41:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||169}}</noinclude>sofil A. C. 1632. straff, thi at mange aff adelen haffde offuerlagth, at naar dy haffde stryden vondit, fraa Kyrcker och kloster och fraa andre Kyrckens Personer, och fieiff- uer raade derfor, och fordy haffde nogen faa flyd och bestyllet, att Koning Hans han skulle der bliffue faarraad och slagen, at dy kunde syden stelffraade som dy ville, men thet bleff deris eghen dield (deel) och part, fuore dy och saa ther till stryden, med stor offuerdaadighed, hofferdighed till bram, och icke som till stryd, men som till ith stort Brolup, eller Werskab, med kostelig kle- der, guld och selff och stor praall, och med mange vogne, deden att age huis dy der tog och reffuede, och y den første stad dy komme (hede Meldrup) spardy dy huercken mend, Kuinder eller børn, huilcke Gud ey will lade upynth. Den Stryd stod icke S. Valentini das, och en heller S. Juliani dag, som somme bøger haffuer, Men hun stod den 17 dag y february Monet, thet er den første dag nefſt effther Juliani Dag. ( Samme Uar dede verdige Fader byskop Niels Staffue den søn- dagh nest epther S. Martini dag y Roskild, och begraffuit for vor Frue Alter, som hun staaer y solgispell (n) nest Kapitels der, til huilcket alter han lade mo- git skøn gods till at bøge en reffüident och gaard med, och endogh hand bleff byskop aldelis mod Kapitels vilge, men for Koning Hanfis bon skyld, dog stycket han sig saa vell, Erlig och frommelig, att dy vare glade, dy finge ham till deris byskop. M. D. IIJ. dede her Erick Dttesen Danmarckis rigis marskalck, och denne første Koning Christians Hoffmester, y Mariagher, S. Kanuti Ducis dag, han var ligesom en fader for Danmarck, hans mage och liige saa wy endnu icke, y denne dag, y ere, dygd och fromhed och y alle guode vilkuor. M. D. X. (1) Uden Tvivl forstaaes herved i Soelskinnet. Gispel er vel det samme, som dee gamle Ord Giffet, jubar. Saml, til den D.. 13 25.<noinclude><references/></noinclude> ffua99sji7fox22f10y41qubcf7axum 104 107840 429847 2026-06-17T18:41:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|170||}}</noinclude>XI. Udtog af en Dansk Kronike M. D. X. Efterat de Tydske havde sfiendt og brendt paa Lolland ville same fynder paa Sielands land, men dy finge der ymodstandelse, saa dy icke kunde landgaa och en heller giøre nogen Skade, vden y helsingeør skød dy Laa- ret sender paa en Kath. M. D. XII. Dede Biskop Johan Jepsson aff Roskyld paa hiort- holm paa S. Tiburcii martiris Dag, y stor fattigdom och armod, dy hand var megitt edzle y sin liffs tiid, och hiolt stor praal, med songer, lieger och andre forfengelighed, meer en Koning Hans, dog var hand arme fattige folck goed och rundelig hialp dennom. M. D. XIII. dede Koning Hans paa Olborig flott S. Petri Apostoli dag afften, som da var den andhen søndag y faste, och bleff begraffuen y ottens y gracbredre Klofter, hand regerede Danmarck y rrrij aar frommelig och chri stelig, och haffde gott yndeste, och ord paa siig bode indenlands och udenlands, och var hand en drabelig opsek herre, snil, viiss och klog, fierlig, rettviss, ochy myld, han forlod Danmarck y stor fryd, relighed (0) och are, och v guos och riigdom, guld och selff, och y andre gode dyrebar tingester, och mange begerede hans ded, och fomme aff dem, som han motte en vell lyde och fordrage, och der till med baar auind paa ham y hans lyffs tiid. M. D. XV. 12 Dag Jule, som er hellig tre Kongers dag, som tha fald om leverdagen var et forfærdelig jordffiel mellom iiij. och v. om affthen. -- Samme Aar S. Gregorii affthen, som tha var tridie Sendag y faste, var etth forskreckelig veder och storm, en hiel dag och nath, huilcke veder giorde ubodelig skade paa land och vand. M. D. XVII. fom en Legatt fraa Nom hid till Danmarck wed Naffn Angelus Arcimbolus, hans befaling offuertredelse och misbrug gaff en stor orsage till Lutherij, som nu regnerer. M. D. X. IX. (0) Dette Ord forekommer tiere hos vor Forfatter, og bemærker det samme, som Or, dentlighed, at noget er pan rede hænder.<noinclude><references/></noinclude> es315bjtgmliy61w25q8j49l2z24p6o 104 107841 429848 2026-06-17T18:42:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||171}}</noinclude>fil A. C. 1632. I7I M. D. X. IX. 25 Bed Norgis side bleff tagit en fisk kallis rosier, hand war rij alen lang, hans hud eller skind var tycker end en tommelfinger; wnder hans bug haffde han ij render, ij eller iij finger longe. M. D. XX. Gustav Eriksen kom y dalen, och fick mere folck ocy flere tilhengere, och tog sig riget till och Kongelig Naffn, sompt med Mact, och sompt med false leffte, fauvre och sode ord, och bleff en meetige och veldige tyran, och tog och reffuede fraa Kyrckerne och Kloster kalck och disk, och orna- mente och dyrbar tingeste. M. D. XXIJ. Der Kong Christian &quot;spurde at dy iij ipperste y Lan- dit (Sielland) som var Byskop aff Roskild, Abbeden aff Soer och Prior aff Antuorskoff, vor hedenfaren till dy andre herrer udy Jutland och giorde itt med dennom, Strar fald all hans mod och hob, och inthet andet sette sig for, end att fare heden och fly udaff landitt, mest fordy, att S. Birgittis propheti och spaadom lyde derom, huilcken han haffde laditt leffe for fiig. M. D. XXIIJ. bleff største parthen aff Veyle-stad y norjutland opbrendt y maymonit; Thefligeste ochsaa Roskild-stad y sieland samme Maanit then lø- uerdag nest epther hellig torsdag. M. D. XXVI. den iij dag y februarij Maanit dode Mester Anders frijs Cantor och Kyrckeverie till vor frue Kiercke v Kiebenhaffn, huilcken var en drabelig god och from Mand, och rundelig trestede och hialp fattige folck och fornefnte Kiercke forbedrede hand møgit y synn tiid. Boy samme aar var heytideligt ringth och syungit vigilias och sielle- messe offuer all danmarckis riige for drottning Elizabeth fiell, som døde udy Flandern, och der begraffuen y en stad heder Gandanum. M. D. XXIX. sende Kong Friderik Mester Hans Taufsen fraa Vyborig (huor hand lenge haffde prediket Luthers) och till Kiebenhaffuen, at han skulle indføre samme lerdom, huilcke han ochsaa giorde; och paa en stackit tid foruende største parthen aff almoen, och foriagede Broderne aff graabredre Kloster och Nunderne aff Clare-Kloster. Y 2 M. D. XXX.<noinclude><references/></noinclude> qrd7nwtp02jc0rcaguv4r6qsbacmhwo 104 107842 429849 2026-06-17T18:42:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|172||}}</noinclude>XI. Udtog af en Dansk Krønike M. D. XXX. Vdy denne Maanit som fallis nouember, y holland, brabrand, flandern och Meste y sieland (p), gaff floden sig op aff stranden ochy andre aaer, høgt paa Landit, att hun var iij eller iiij fedder offuer wollene, huilcket wand tog Liff aff mange menniske och andre creature. M. D. XXXJ. Eridie dag Jule S. Johan. apostoli och enangeliste dag fede y Kiebenhaffyen y wor Frue Kyrcke, et slempt och fuldt uchristelige och fietterske stecke, vold och velde, I saa maade nogle aff Kiebenhaffnens borger, huilcke sygis ath vere dysfe eptherskreffne, Ambrosius Borgemester, Vil. Tom Ronge, Hans Goeds, Rasmus Bager, Skiper Tyge, Herman Rolick, Jacob potmager, Peder Guldsmedt, Thisse haffde theris hemmelige raad med nogre andre schalcke aff almoens folck beforne till hobe, Mester Hans Tavffen vitterligt, och med hans vilge; Dy ginge ind y vor Frue Kyrcke och nedersloe alle taffler och bellede, floe och spillede dem och hugge dem sender, och syden gynge ind y Koret och kaste der neder stoler ne, fiellerne och pannilwerck, Dog besuergde Byfogden heffue alterit, saa thet bleff wfkad; Meden huad forsmeels, forhanels och skendzels ordt, dy gaff canniferne, vicarier, och andre fatige prestemend cr longtt att syge fraa. Forne aar bleff megit aff Kuegit Ded for feede skyld, och giolt en læs hee rij mf. skip byg giolt 16 alb. skip haffre giolt 3 6. Tenne haffre I mk. Mange tog tagit aff buffene til Kuegit. M. D. XXXIIJ. hellig trefoldigheds sendag var almindelig herredag v Kiebenhaffi ath vdvelge en herre och Koning offuer riget; Men fordy att Luthe- riit var orsage till ath Dy icke kunde forenis, herfor toge dy denom for forst att straffue nogen ubeskeden och ubesonderlig och christelig lerdom, som somme tha lod udgaa; Men der dy ij Jpperste y Danmarckis rigis raad (builcke var Lu- theraners Ipperste forsuar) thet fornamme, drog dy hemmelig fraa rigis raad, huilcke gaffue orfage til megit ont, och først Mester Hans Tauffen, huilcken tha (P) r forstaaes den hollandske Provinds Zeeland.<noinclude><references/></noinclude> bt1qbwlv9sdfx3catzcfyk6jv833snd 104 107843 429850 2026-06-17T18:42:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||173}}</noinclude>til A. C. 1632. tha var feemkallit och offuervondit, och siiden fick Ben for fig at hedenfare med Liffuit, och aldrig komme y sieland eller lunde stictighen; En maanit derepther fuor han aff Kiebenhaffuen, och skulle fare heden aff Bandit, paa veyen kom han til alle Lutheraners forsuar, och tha raade megit y danmarck, for hues och hans daatthers bon Joachim Ronnan udvold byskop tilstede, ath han motte komme till Kiebenhaffuen ighen, och saa bleff thet siste mogit verre endt thet første. M. D. XXXV. bleff laugholm affbrendt fredagen for S. Clementis dagh. M. M. XXXVI. var nogre aff dy fatige Borger y Kisbenhaffuen for- samlede icki att gøre nogen opløb eller oprør: Men ath Raadis om att sende bud till forstanderne for byen, att dy enthen hialp dennom med kost och fetalie, eller lade dennom gaa ud affbyen; ther regenterne thet fornam och thet spurde, sende dy strap Landknechterne till dem, och ynckelig och uchristelige for ween Loff, dom och rett, lod dennom Jhielslae ved is hundrede, tisdagen for hellig Legoms dag. Anden dagen effther S. Olai dag bleff Kisbenhaffuen opgiffuen och oplath for Koning Christian den tridie, aff stoer hunger och nød, den tid dy haffde forterit och opedit CCC heste, och alle Kath och Hunde. dag epther alle helgens dag, var ith suar och stort och sterck veyer och forfer lig storm. - Son- Fornefnte aar var alle tygge brødre orden neder och affslagit y. Dans marck, som er S. Dominici brødre, S. Francifci bredre och vor frue brødre, builcke och kallis forte brødre, graabrødre och huide brødre, och vor dy ndvy- sede och forjagede aff dieris bolig och Kloster, och y somme steder hette, true= de, slagne och dragne aff Lutheraner, och meste delen tagit fraa dennom, de- ris tingeste och deris Kloster nedbrudne, den tid dy haffde verit och rolige boet her y danmarck fraa Konning Knuds tid den fiette aff thet nafn (som var den første Koning Waldemars son) indtill nu offuer XX och CCC aar onder 18 Kongers tid och regent. 3 M. D. XL.<noinclude><references/></noinclude> 7yqfiyw2rh0h855dge3jkniywmfz97b 104 107844 429851 2026-06-17T18:42:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|174||}}</noinclude>174 XI. Udtog af en Danse Kronike til A. C. 1632. Paasken. jordskell. M. D. XL. var en forferdelig och forskreckelig Storm och veyer om M. D. XLI. S. Jacobi Apoftoli afften var eth stort och forferdeligt M. D. XLIJ. Benderne y suerig tog dem eth houit eller honigmand, hede Niels Tack, och sette dennom op mod Koning Goste, dy han brugde tyranske siycker ymod dem och haffde dy visselig fongit deris fremgang, haffde icke Koning Christian aff Danmarck undsatt ham med et stor tall folck, huilcke ibietsloe Niels tack och mange med hannom, och bleff forjagede och somme grebne. M. D. XLVI. var en stoer haard ech huass frost; Saa ath man kunde ferdis och reyse offuer Drsund och belt, och mellom Gerseer och Rostock. Fornefnte Aar var en fuor dyrtiid, fastelagens tid gialt I pund Rug r mk. v god Mynt, I pund Big riij mk., I pund malt ir mf.; Men y sommeren gialt skip Rug 14 ß, ffip Big 12 ß, skip mel 20 ß. skip malt I mk. danske. Bdy samme Aar bleff indgraffuit och indhegnet vden ner port for Kiebenhaffuen en Kiergord eller Jorsted ath begraffue fattige folck udy. - M. D. XL. VIIJ. Dorothea borgemesters effterleffuerske Ipperste og Nigeste burgeste y Roskild megit naffukundig y mange land och rige, syn staal- broder Siffe Lerbeck var brend uden for Roskild for troldoms Sag S. Mi- chaelis afften. M. D. XL. IX. var en suar Sommer for høst och epther høst med mo gen Wuejer och storm. M. D. L. IJ. den rj dagy februarij Maanit bleff salig her Eski Bylle ded danmarckis rigis hoffmester om torsdagen epther Klokken sloe ir och bleff jordet y bellig gestis y Kebenhaffuen om tysdagen y den 16 dag februarij. XII.<noinclude><references/></noinclude> rc2bhkej8kt2qvvip85okkhyikacbte 104 107845 429852 2026-06-17T18:42:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||175}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes Krigshistorie i Aarene 1678 09 1679, og mere hans Regiering angaaende. blant de af Salig Conferenceraad Rostgaard til Academiets Bibliothek forærede Haandskrifter, findes ogsaa under No. 204. det Manuskript, hvoraf folgende Efterretninger gives. Det indeholder: 1) Efterretninger om den Svenske Krig 1657 til 1660. Disse ere meget korte, og inde- holde intet, nden hvad forhen er bekiendt. 2) Et Brev fra Hr. de Sche- ring til Manuskriptets Forfatter J. Worm, om Hans Høyhed Prind- sens Reyse til Embfer Bad, som begyndte den 13 May 1678, hvorom han lover at meddele Efterretninger, blant andet Beregning over hvad denne Neyse har kostet. 3) Kong Christian den Femtes Krigshistorie i Aaret 1678. 4) Et Brev fra J. Worm til en linævnt, om adskilligt Krigen angaaende, er mærkværdigt, og skal efter Krigshistorien indføres. 5) Kong Christian den Femtes Krigshistorie i Aaret 1679. Herefter felge un- der Titel af Adverfaria: 6) Rong Christian den Femtes Reglement for sin Salving, dat. 25 May 1671. 7) Neskript til Biskop Wandal om samme Act, af samme Datum. 8) Efterretninger om Kong Chri stian den Femtes Salving, Kong Friderik den Tredies Begravelse, og adskilligt andet, Kong Christians Tronbestigelse og Regiering angaaende fra<noinclude><references/></noinclude> lqpvdujrcz8zj54zxyjwhlv6uk77qdi 104 107846 429853 2026-06-17T18:42:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|176||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes fra 1670 den 7 Febr. til 1680 i Januario. Heri ere mange og tildeels me get vigtige Efterretninger, som ingen andensteds findes, hvorfor ogsaa dette Stykke leveres. Hvad Forfatteren er angaaende, da er hans Fornavn ube kiendt, ikke heller vides der, om han er af de beramte larde Wormers Fa- milie, i det ringeste findes paa Stammetavlen i Hofmans Fundationer, og paa en anden skreven, som ogsaa er sammenlignet, ingen af denne Familie, hvis Navn begynder af I. At han har været ved Hoffet, og siden med paa Krigstogene, sees tydeligen, og altsaa ere hans Beretninger desto tilforla- deligere. 1. Kong Christian den Femtes Krigshistorie. 1678 Januar. 10. Januar. fich Vi tidinger at Feldtmarskalek Konigsmark hafde fat sit folk over ved den nye fährschanke paa Rügen, og flaget vores folch den 8 Januar, hvilche saa got som en komme til at slaaes. Aarsagen var at Ge- neral Major Rumohr (som strax udi førstningen blef schutt med en støche Ku- gel, iche hafde fuldt Hans Majeft. ordre, hazarderit bataillen, mal a propos, var iche gaaet defenfive, men offenfive, intet Krigs-Raad holdet med Office- rerne, fravent fig alle de allierte och Officerers og Soldaters hierte formedelst den haarde og strenge conduite, som han forte, agtede og fienden ringe. Der hafde alt lenge tilforn været Klagemaal indkommen over hannemb, och bleve derpaa orderer, och instructioner opfatte, at Gen. Major Schack skulde derhen, mens det gik ikke for sig, Gen. Adjut. Numsen schulle derhen, for at informere sig, han reiste og derhen. Vdj dette slaeg flog Svenschen os, Keyseren, Brandenborgeren, Hessen paa engang. 18. Januar. slog Gen. Major Meerheimt et svensch partie af 80 heste ved Landscrone; det var Meerheims fait at gaae paa parthie, der- til<noinclude><references/></noinclude> n3wmqaykbdruzlhbgoyw3juxcft84yg 104 107847 429854 2026-06-17T18:42:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||177}}</noinclude>Krigshistorie 1678. til hafde han vendt sig af Ungdommen op, hafde stor Forfarenhed og Lyst Dertil. susan Februarius. Blef holdet en Rigsdag til Halmested. Saa lenge denne Krig va rede, vilde Kongen af Sverig reise til Stockholm, mens blef altid ved Ar- meen, hafde och ingen af Rigens Raad hos sig uden Johan Güldenstiern. Af Brefoe som vi optoge, fornam vi, at den Liflandsche Armee schulle komme igiennem Churland och Littawen til Proffen. 24. kom Güldenlofwe hid. Martius. 189 Udj Begyndelsen af denne Maaned gif Schoutbynagt P. Mossing ud met atschillige Fregatter, og tog ved Ydsted 5. Fartøy bort. De Svensche ginge fra Carlhafven med endeel Schueder, under Con- voj til Rügen. Den Svensche Rigsdag fik ende udj Halmested. Aprilis. 6. Reiste Güldenlofve og Gen. Maj. Dunkam til Norge. Om- endsfient Hans Majest. saae at udj Schaane var intet at giere, hvorved han kunde hafve Svenschen noget af, og føre dennom til bedre raisons, efterdi der var intet til beste, udi Landet, saa at vi motte fere alle Lefnets Middel herfra, som bleve udj schibene fordervede, og Fienden, naar han var os iche voren, res tirerede sig strax udi Klipperne, saa og de Smaalandsche og Hallandsche schove, og naar vi vaare udmattede, saa kom han paa os med et frisch folch, serdeles naar Hesten var everstanden, dog ville Hans Majest. gierne undsette Chri- stianstad; hvilket iche kunde skee uden enten ved en stor Diversion, heller och ved en stor Armee til Lands udj Saane. Saml, til den D, H. 13.2. 3 Gül.<noinclude><references/></noinclude> nyf95q9tlk3x3rmbq0b9kaqz6jx1y4y 104 107848 429855 2026-06-17T18:42:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|178||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes Güldenløfve slog en Diversion for paa Bahuus och Wester Gott- land, hvorover blef holder Raad, og hans Forslag endelig biefaldet, og blef saa vores Macht deelt, at vi ingensteds kunde udrette noget, serdeles ved Christianstad. 25. reiste Oberste Harboe til Marstrand med det store Artillerie. 26. Droge Transport-schibene til Aarhuus, hvor Rytteriet schulle indschibes. 27. Feldt Gen. Maj. Ranhow og Gen. Maj. Meerheim ind udj Engelholm, sloge Fienden derved, og brendte Byen af. Majus. Fich General Lieutnant Tromp sin affched eptersom han vinteren over hafde giort atschillige ubillige prætensioner hos Hans Majeft. og General Com- missariatet, dog uden Frugt, indtil Foraaret ankom, og Floden laae seilfær= dig, da hand lod sig forlyde, baade for Kongen og andre, en at ville søge Søen, førend Prætensionerne komme til ende, hvorpaa Kongen lod ham bes schiche ved Rigs Marschalck Corbits og Oberjægermester Hahn, som en Morgen paa Admiralitetet talede med hannem en stif Time, siden, en Dag, om Eftermiddagen blef given ordre at tage Flaggen af hans Schib, som han sckulle føre, dog forblef han her til midt om Sommeren da hand drog med en af Kongens Fregatter til Churfyrsten af Brandenburgis Leier. Hans aarlige Gage her, var 8000 Rdlr. og naar hand var til Schibs, maanedlig Kosts penge 500 Rdlr., for Secretereren Fiscalen og Præsten hver 20 Rdlr. Hof- mesteren 16, Patierne hver 13, paa hver Laqvai Baadsmands Kost. 8. Maji blef Borreby attaquerit og Guarnisonen fangen. 9. gich Gener. Maj. Giese med endeel af Armeen til Norge. 13. seglede han fra Sunder af 15. Maji<noinclude><references/></noinclude> joxl91ioflwkjyb41a5zy8i9y0h2m6m 104 107849 429856 2026-06-17T18:42:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||179}}</noinclude>Krigshistorie 1678. 15. Maji reiste Hans Majeft. til Schaane, hvor vi fich tidinger, at vore schibe, som forede Gvise til Norge, saa og de som vare udgangne fra Aarhuus, hafde lidt schibrud under Lerchaven. 16. reiste Hans Majest. til Helsigner og fich at viide at det var ichon 1 à 2 schibe med Infanterie som vare strandede, paa det eene den Røde Hane, var alting bierget, af det andet var 6 Mand salverede af Frieschytterne, paa den Svenſche Side. Det var Guds Naade, at denne gandsche Transport iche bief henved 100 Heste druchnede. 17. stillede Hans Majest. ordre udj Øresund, at remedere denne Uleche, forsinnede Schibene med Øll, Brød og Brendeveed, frisk Vand. Det forrige Faertøy var formeget packed fuld, og Hestene vare iche fastbundne, deraf kom det at saa mange af dennom komme til schade. G. 2. Gvise, iche med, och gich hand ugerne til Norge. 18. Maji kom Hans Majest. igien til Kiøbenhafn. 21. Gich G. 2. Gvise atter til Segell fra Sundet. Dette Anslag var 27. blefue de embarqverede paa Floden, 12 Compagnier til Fods, fomme 3 Co 3 Compagnier Dragoner, dertil skulle komme 3 Compagnier til Fods fra Wismar. 29. gich Gen. Lieut. Arensdorff til den Schaansche Armee, som nu nesten hafde samblet sig, uden G. L. Juel begaf sig paa Floden, Lossen Schibet kom tilbage fra Norge, og bragte tidinger, at vores Folch alt vare udschibede paa Hissingen. Junius. 1. slog Oberste Baffved Erichsholm et fiendtlig Partie paa 30 Mand. 2. fom vores Convoj igien fra Norge. 3. gif et stor Partie til ydsted, Malmøe og Garsteg ud fra Landscrone. 5. Junii reiste Hans Majest. til Landscrone. 3 2 6. lod<noinclude><references/></noinclude> 92s6pom6me8gzcbl10tkpdxh5tri6sl 104 107850 429857 2026-06-17T18:42:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|180||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes 6. lod Hans Majest. advare G. L. Juel, at den Svensche Flode fem udj Sisen, hvilchen giorde os det Puds, at den lagde sig ind udj Cale mer-Sund. Dermed motte vi forandre vores Anslag, som vi hafde paa Schierene, eftersom dersom det vores Flode gik faa langt bort, kunde Svenschen paa Cal- mar forhindre og giøre os all Fortred her. Det var klogeligen giort af den nom, de hafde en heller Hierte at vove en Bataille til Søes mere. Kom G. L. Arensdorp atter tilbage med sit Partie Nyttere. Oberste Trolle hafde været udj Ydsted, hvor vi plyndrede Byen ud. Oberste Rantzau bragte 12 Fanger ind fra Malmee. Henved 1200 Stecher Fæe bleve indbragt af Landet, och derforuden fich Floden vel 400 stecher. Voj dette Nar galt det Drenene. 7. Junii besaae Hans Majest. Armeen, og reiste til Helsingnøer. 8. Kom Kongen igien til Kiebenhavn. 9. faldt Hertogen af Croje om Natten Klochen 1. ind udj Helsingbo- rig, plyndrede det ud, drog saa bort igien den anden Dag, Klochen 11. om Middagen, bloqverede det dog med Rytteriet; vi fik 2. dede og 4. blesserede. 10. Kom en Snave fra Güldenlofve med Brefve, hvorudi han remonstrerede de Difficulteter, som forefaldt deroppe, og begærede videre Ordre. NB. Norge og Bahues er iche et Land, hvor man kan udrette noget med store Armeer, Vejene og Passagerne ere slemme, der findes intet Fou rage och lidet Brød. 15. kom Lieutenant Juel fra Christianstad, og berettede, at Guat nisonen kunde iche længere holde sig for Mangel af Brød. 16. reiste Hans Majest. til Landscrone, besaae det Münstersche Folk, det Wedelske, Estische, Swartzische, Franckenstensche, Gvineische Regi ment til Fods, tilsammen 9. Batailloner. C 17. fom<noinclude><references/></noinclude> rg6j2nhosonbgmsx4hypjq2eprfem4m 104 107851 429858 2026-06-17T18:42:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||181}}</noinclude>Krigshistorie 1678. X 17. fom Hans Majest. tilbage til Kiebenhafn. 20. schref H. K. Maj. til G. 4. A. Juel, at han med Floden schulle hazardere en Bataille. 22. gich Kongen til Landscrone. Fil vi Knudsirop ind paa Naade og Unaade. Vi fich og tidinger, at Svemmerne vare indkomne udj Christianstad med vores Brefve. Blef holdet Krigsraad om at attaqvere Helsingborig; thi vi kunde iche nok tenke paa, hvorledes vi schulle faae Fienden fra Christianstad och at vove en Bataille med hannom, holt vi iche for raadeligt, synderlig nu vi hafde den største Deel fremmede Troupper, och alle de auxiliar Troupper udj forrige Aar, hafde slet ingen Zieneste giort os. Evertimod saa larmede og tornerede Office- rerne paa vores Commissariat, paa det at de kunde have noget at besmycke des res Sag med. 23. begaf Fienden sig over Hellig-Aae; thi til dato hafde han staaed paa hin Side af Christianstad. Hertogen af Croia marscherede med 1200 Mand til Helsingborig. 24. marscherede Gen. L. Wedell med de Münstersche til Helsingborig. G. 2. Arensdorp satte sig med vores Rytterie paa Glumtoftbek imellem Helsingborig og Landscrone. Hans Majest. reiste til Croneborig. 25. Junii retrancherede vores Infanterie sig, paa det at Fienden iche schulle overfalde det. Optoge vi en Svensche Post med Brefue, huorudi var adskilligt, som vi hafde Underettning af. 26. Fordrede G. L. Wedell Helsingborig op, mens Commendanten slog det af. 3 3 Schiede<noinclude><references/></noinclude> afcfzkj0mnkwvq3u5vi7atbq4u1xsfw 104 107852 429859 2026-06-17T18:42:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|182||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes Schiede Svenschen i Malmø stecherne af omkring Malmo til Tafft gelse for Stormen, som Aaret tilforn var afslaget. 27. reed Hans Majest. til Glumlou, holdt Krigsraad om Helsing- borgs attaque; thi det var hej Tiid at begynde noget. Der blef og brugt et ftratagema med et Bref som Commendanten den 26 blef tilschicked. Imod Aftenen lod Commendanten Obr. Hard slaae Chamade og overgaf Festningen med Accord. 23. marscherede Obr. Hard ud med 300 Mand, og blef med en Rittmester convojeret til den Svensche Lejer. Kongen af Sverig var udi stor Hast med Rytteriet opbrudt fra Chris stianstad, og marscherede til Helsingborig, og blef paa Beyen heel bestyrtset, der han fornam, at Festningen var gaaet over. 29. Blef holdet Krigsraad. Kom tidinger, at Fienden var opbrudt og gaaet med sin Leyer til Linderød. 30. arriverede Fienden til Ellingen. Julius. 1. Kom det Hessische Fodfolch an til Helsingborig. 3. reiste Kongen til Helsingborig. 4. blef holdet Krigsraad. 5. var det meget slemt og schident Regnveir, och stor Storm nogle Dage efter, saa at vi neppe kunde have nogen Communication med Sielland, og aldeles ingen Transport kunde skee; G. M. Rantzow blev commanderet til Malms, med 1000 Heste, at hente Bendervogne, mens Bønderne skiulte Hestene, sloge Vognene i stecher, og løbe bort om natten. 6. 7. Julii stormede det endda. 8. reiste Hans Majest. til Kisbenhafn. 9. Fom<noinclude><references/></noinclude> c124qbyzh78ndtuv2irvf351ws43zai 104 107853 429860 2026-06-17T18:42:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||183}}</noinclude>Krigshistorie 1678. 9. kom Hans Majest. tilbage til Landscrone, ossaa til Helsingborig. 10. continuerede Stormen. 11. kom Admiral Jens Roedsten med tidinger fra Floden, om den Skade den hafde lidt af Storm under Rügen. 12. holdt Hans Majest. Revue, ofuer Armeen, som da udj Mar- ken virkelig befandtes 12000 Mand. 13. holdt Hans Majest. Krigsraad. 14. Blef udj Helsingborig holdet Geheime Krigsraad, og resolves red at undsette Christianstad. Och eftersom denne Resolution var G. F. von Arensdorf iche med, blef han synderlig udj sin conduite, opiniatrerede sig med Forevending af adskillige difficulterer, om Passagerne og defileerne. Hans Majest. viste heller intet at begynde med Armeen, og tænkte at ville forsøge Lechen og iche lade de auxiliar Troupper forgieves ligge, og giøre intet. 15. brede vi op og marscherede til Egebro 1½ Miil. ved Mollered. 16. marscherede vi over Francherup til Wedby 2 Mile. Jblant andre obftacler som Arensdorff førdt frem, var og Passen Mens i Dag fil vi tidinger at Fienden var brudt op derfra, hvorfore 100 Dragoner med Feldtstykker bleve forud derhen commenderede as fatte pofto. 17. Julii bleve vi udj Torup. 18. marscherede vi til Mollerød. 19. gich General Meerheims ud, paa Partie, og bragte Fanger ind. 20. holdt Hans Kongl. Majest. Krigsraad, udj hvilket G. L. Arns- dorp allene satte sig imod Hans Kongl. Majest. Resolution og alle de andres vota, og det temmelig hort og driftig saa at Hans Majest. var ned til at lade fig marche, at han hafde ingen Behag derudi, og fra den Dag iche kunde bære saa store Naade til Arensdorp som han tilforn hafde giort. Kanskee Hiertet var iche ont hos Ahrensdorp, mens det han forlod sig paa den store Naade,<noinclude><references/></noinclude> ixqrqnjlvikuvznoouo229bzd2xb3r4 104 107854 429861 2026-06-17T18:42:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|184||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes Naade, som han saa længe hafde nedt af Hans Majest., den Jalousie han hafde til Wedel, Podagra som han var plaget med, og mueligt at hans Samvittighed sagde hannom, at han iche var verket megtig, som han hafde fig paataget, foraarsagede saadan fremmed og underlig comportement, som han iche sfiulte for den hele Armee. Hafoe han tied stille og fuldt ordre, hafde han iche letteligen kommed udj den Labyrinth, som han faldt siden udj. 21. Julii marscherede vi til kommerup 1 Miil. 22. marſcherede vi 1 Miil til Onnested; her var Arensdorp heel underlig, han ville iche at vi schulle campere her, mens gaae tilbage, lod Ar- meen holde, hvorover kom en Allarm under Folchet. Hans Majest. blef Tviflraadig hvad han skulle gøre senderlig efterdi Ahrensdorp foregaf, at man her motte forgaae, stode iche sicher, hafde hverken Græs heller Band, var derudover heel perplex; Gener. Lieut. Wedell og G. 2. S.Paul holdte Steden degtig og beqvem til at slaae Leiren der, hvorfore Hans Majest. faldt dennom och bie. Og som man om Eftermiddagen paa Sfiberslefbancke reed ud at recognoscere, faae man Fienden staae gandsche blot udj sin Lejer paa denne Side af Chriſtianſtad. Cat Der vare og vel 2000 af hans hefte ude paa Fourage, saa at, der som vi hafde strap gaaet fort og fat os paa Schiberflefbachen, og indtaget Højene, hafde vi tvunget Fienden til at delogere, og nest Guds Bistand och all mennischelig anseen undsat Christianstad. Thi det var os iche saa meget at gøre om Festningen, som om den gode og sterche Besetning, og de brafoe Folch, som hafde holdt sig saa vell, og liedt saa meget ont. Mens tempo var forsømt heller iche taget udj agt, og siden var der ingen Raad. Om Aften gave vi Leesning, de af Byen svarede os, saavelsom og Fienden. 23. Julii<noinclude><references/></noinclude> qnn7sn45ouym68lzp6bt3tmgjgeu1sd 104 107855 429862 2026-06-17T18:42:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||185}}</noinclude>Krigshistorie 1678. 23. Julii blef holdet Krigsraad, men som Fienden merchede at vi solede faalenge, og iche betiente os af vores Fordeel, som vii hafde at kunde gaae paa hannom, med vive force, indtog han om natten tilforn Schiberslof bache, lagde en schanze derpaa og begyndte at retrenchere sin Zeir. Deraf hafde vi mist Fordeelen at komme til Fienden, og viste G. Arensdorp in- gen Raad til at erstatte saadant. 24. Julii scheede Losen paa begge Sider, og dermed continueret. Obr. Arel Vagtmester kom med et Partie udi Schofven, mens blef dreven til- bage, og tabte nogle Folch; Fienden hafde ichun lidet til Underholding og faae meget forhungred ud. 25. retrancherede Fienden sin Leier med all Magt, vii schiede en Rit- mester ihiel ved Nafn Erich Mogenson. 26. bleve Obersterne tilspurte, hvad de meente, hvorledes man schulle kunde komme til Fienden, og undsette Byen. 27. gif G. M. Meerheim paa Partie, og fik Ritmester Gers fangen. 28. fom Ritmester Ranßow ind med sit Partie, hafde 26 Fan- ger, 5 hafde han skudt ihiel. 29. var det en sterch Regn. Fienden lod sig see med nogle Sava- Droner paa Marken; vores brendte Schibelef Landsbye af. 30. som Hans Majest. dagligen formerchede G. Arensdorphs un- derlige comportement, og saae iche gerne at Festningen for hans Øyne schulle give sig reiste han fra Armeen, som han aldrig tilforn hafde giort, og efters lod en skriftlig Instruction for Generalerne. 31. var en stor Regen. Man vilde incommodere Fiendens Foura gierere der Fienden gich over Broen ved Lilloe med en stor Deel af sin Magt. Mens formedelst den store Regn blef intet forrettet, uden at Ferlof og Arriß- holmb blefve afbrendte. Saml, til den D. 5. 13.25. A a Augu<noinclude><references/></noinclude> 61qhwzpklpbctscc0yp6e9kdz4a1znn 104 107856 429863 2026-06-17T18:42:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|186||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes Augustus. 1. gafve de af Festningen Losen, og svarede os paa vores Zegn, giorde dog ingen Tegn med Jld, heller udj andre Maader, vi foutragerede sterch. 2. schref Hans Majest. Di tidinger at vores Folch hafde forladt Ba- hus, og var saa den Nordsche Compagnie, som hver Aar tilforne hafde vor- ret lechelig, dette Aar ogsaa ulechelig. 3. blef efterfeet hvad der var forhanden udj Leieren, efterat hafde udschicket et sterch Partie at foutragere, og befandtes vores eget Nytterie meget Bi lidde Ned for Bred, og huad vi fif, det var skiulet. flet. Bendervogne og de faa Proviantvogne, som vi hafde, motte føre os det fra Helsingborig, Vognene vare obne, og det regnede hver Dag, Van- det var tycht, saa at vi lidde ned. 4. fornam vi at Christianstad hafde accorderit (Hans Majest. ved en Svemmere lod Gouverneuren viide, at han gaf hannem forlof dertil) der blef ei heller paa vores ordinarie Lesen svaret af Byen, vores Partier ferte 27 Fan ger ind. Om Aftenen friede vi vores Lesen, mens der blef ikke svaret paa. 5. svarede Fienden os af Byen med 3 Skud; og blefue vi paa an dre Maader forsikkrede, at Festningen var gaaen over; om Aftenen lesnede Fienden 4 stecher af Byen. Och det var den eeneste Nytte som vi hafde af vores March til Chri- stianstad, at vi forskaffede de belagde en god Accordt, huilken de ellers iche hafde faaet eftersom de hafde iche Brød tilofvers for en Dag. 6. bredde vi op med Armeen og marscherede til Mellerse, underveys fatte Oberste Welling an paa os med 600 Heste, mens G. M. Meerheim repousserede hannomb, fich Ritmester Unger fangen, saavelsom Baron Gri penhelm, og flere Voluntairer. 7. Augusti laae vi stille til Mollerse. 8. mar<noinclude><references/></noinclude> sbysavyb0ok9ssgtbr487zev9mbwtb4 104 107857 429864 2026-06-17T18:42:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||187}}</noinclude>Krigshistorie 1678. 8. marscherede vi til Ebberved 12 Mile, og siden vider til Niseberg. 9. schichede vi Partier ud og lode foutragere. G. M. Bulof blef commenderit til det platte Land ved Lund, forbrendte all Fouragen, tog Nittmester Johan Ranhou under Guarden, giorde et got Partie ved Laeholmb imod Nittmester Jens Wissing og slog ham. 10. blef Oberste Bernstorf commenderit paa Partie. Gich G. e. Ahrensdorf og G. 2. S. Paul efter Kongl. Ordre, fra Armeen til Kiebenhafn. 12. marscherede G. L. Wedell som Overcommando for Armeen var I Miil. anbetroet, til Syndedles, med Armeen, och I. . . 13. fom G. M. Bülow med sit Partie atter udj Leiren. 15. marscherede vi til Egebro 1 Miil. 16. kom Hans Majest. igien til Armeen. 17. kom Fienden til Scharholt med sin Armee. 18. vendede vi os med vores Armee imod Fienden. 22. reiste Hans Majest. igien til Kiøbenhafn. Och eftersom Helsingborg iche kunde beholdes Vinteren over dersom vi hafde ingen Armee derhos, resolverede Hans Majest. at giøre en retrenchement derom, for at lade staae en Armee derinde, Vinteren over. 23. marscherede Armeen til Helsingborig at arbeide. 25. blef continueret med arbeidet. 26. kom vores Norsche detachement under G. 2. Gvise ved Kulden an, Fienden marscherede til Nerre Hviding og Dartrop. 27. Debarqverede det Norsche detachement 8 Batailloner til Foeds og 24 Compagnier til Hest. 28. fom Hans Majest. atter udj Leiren. 29. gich Gen. M. Meerheimb ud paa Partie. A a 2 30. blefve<noinclude><references/></noinclude> 8nu1reve38p0n9f1vpigs4n06pf613r 104 107858 429865 2026-06-17T18:42:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|188||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes 30. blefve de Folch som vaar komne fra Norge, munstrede, og da forefaldt Disput imellem. Wedell og Gvise, Gvise ville iche lade sig com mendere af hannom, fordi han var en Kongelig Gen. Lieutnant, og en gam- mel forfaren Mand, Wedel prætenderede den Kongl. Commission, hvorved Obercommande var hannomb anbetroet udi Schaane. Hans Majest. tog Giese med sig til Kiøbenhafn. September. 1. kom Hans Majest. igien til Leiren. 2. drog Hans Majest. til Landscrone, 3. var Conference til Fiernstad, om cartellid og Afregning, paa vo- ses Side var G. M. Lehndorp. G. A. M. och Ob. Baff. 4. 5. 6. vare vi stille. 7. faae Hans Majest. Armeen igiennomb som der stod i bataille. 9. blef Rittmester Fridrich Rantzow commenderit ud paa Partie. 10. kom Hans Majest. igien til Helsingborig, og Rittmester Ranzow fra Laholmb, som hafde intet antreffet, udj alle disse 3 Aar hafde Svenschen i Schaane aldeles intet udrettet med deres Partier, thi de torde ei troe Ben derne, hafde en heller nogen synderlig Partiegenger. Mens vi fortificerede Helsingborig, lagde Hans Majest. Naad med Churfersten af Branderhorig om at indtage Rügen paa nye, og sichede Churforsten folch og skibe til Hielp, Konigsmark ville tage alle Avenuerne i agt, hvilchet hannom iche gelingede. 18. fom tidinger at vi hafde indtaget Rügen. 19. blef Biskoppens af Münsters Ded kundbar ved Armeen. 20. kom et fiendtlig Partie med vores Tegn, til vores Forvagte, befoel Corporalen og hans Folch gaae med sig, og fik dennom saa med Behen- dighed fangen. 21. hidtil<noinclude><references/></noinclude> 1pj03exhafjk6udedad0053hr34lysh 104 107859 429866 2026-06-17T18:42:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||189}}</noinclude>Krigshistorie 1678. 21. hidtildags hafde vi haft got Vejr, hvorved vores Arbeyde blef vel befordret, mens nu begynte det onde Beyr. 22. holdt vi Taksigelsefest, fordi vi hafde faaet Rügen igien. Hans Majest. kom til Armeen, som stod udj bataille, og var udi god Velstand. 23. reiste Hans Majest. til Kiebenhafn; som vi dagligen lode 3 à 4 Partier gaae ud, for at recognoscere Fienden, snappede han sommetider nogle Ryttere bort deraf. 24. recognoscerede G. 2. Wedell, med de andre Generals Perso- ner, Ronneberg. 26. var slemt Beyr og Storm. Vi reparerede Broen ved Raae. 27. fom Hans Majest. til Armeen, og blef holdet Bededag og com- municeret, for at lafve sig til en Slagtning. 28. faldt en stor Regn og Storm paa, saa at vi umuelig kunde bryde op och marschere. 29. continuerede den store Storm med platsregen. 30. continuerede det onde Veyr med Regn, saa det siuntes, at Gud ville iche have det, at vi schulle komme til Fienden. Dctober. 1. brød Fienden hastig op. 4. reiste Hans Majest. til den Svensche Leir og befaae den. 5. reiste Gen. 2. Wedell igien til Helsingborig. 6. reiste Hans Majest. til Kiobenhafn. 7. var det en stor Storm. 8. tog Fienden 8 Rytter bort. 9. var det Storm og Regn. der var intet meere i Scaane at giøre, udj Vinterquarteer, thi vi hafde di Hans Majest. resolveerte da, at efterdi at conservere Armeen og lade den gaae 3 forrige Aar altid mott begynde Cam- 21 a 3 pagnier<noinclude><references/></noinclude> msahouyeiuufnquawplzb40q5z0wooe 104 107860 429867 2026-06-17T18:42:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|190||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes pagnier med nyt Folch, derfor ville Hans Majest. conservere de gode Troupper som han nu hafde. 11. marscherede Oberste og Oberste Ahrensdorp med de ves Regimenter fra Helsingborig, til Landscrone, hvor Fartyget til Transpor ten var bestilt, og saasnart som et Regiment var embarquerid, kom et andet efter, Hans Majest. hafde til den ende udj Landscrone ladet forferdige en spion Broe som var beqvem til Embarqvement. 12. gich Oberste Ranhow paa Partie ud. 14. fom tidinger: at Stralsund hafde accordered, efterat den med Ildebrand skrecheligen var bleven hiemsegt; Churfersten ville iche angribe Sta den, med Ceremonie, Aarsens Tid tilstedde det en heller; der var og en gand sche Armee inde; men vor Herre ferde den udj disordre og confusion. 16. reiste Hans Majest. til Helsingborig. 18. fom Hans Majest. fra Landscrone hid igien. 21, kom Güldenløfve til Kiebenhafn. November. 1. schickede Meerheim 100 Fanger ind, som han hafde faaed ved Malme. 3. kom den Münstersche Gesandt Smising hid, og fordrede Troup- perne af, mens det var Hans Majest. endda iche beleilig, at lade dennem vere folgagtig, eftersom de hafde kostet hannom meget, og intet giort, saa vare der og mange iblant dennom, som iche begierede at komme bort. foruden comporterede denne Smising sig noget underlig. Der Mens han Hans Majest. hafde, udj Hesten i Tanke at reise til Churførsten af Brandenborig, for at vere hos, naar Rügen schulle attaqueris. laae over 9 Dage Berlees paa Vandet, saa at han den gang iche kunde kom me derhen. II. reisede<noinclude><references/></noinclude> tlxayn9335j8gsz3sq1axfwc4z7v8k0 104 107861 429868 2026-06-17T18:43:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||191}}</noinclude>Krigshistorie 1678. II. reisede Hans Majest. over Lolland til Wismar, motte og der ligge ved Noby otte Dage stille, formedelst contrarie Vind. 14. reisede Güldenløfve igien til Norge. Hvad med Transportering af den Svensche Magt og Schibbrudet, som de lidde ved Bornholm er forefalden, udviser acta og hvis paa begge Si- der er schreven derom. Qvæstionen schal decideres ex jure gentium och inter- pretatione, vi holder det for, at saadanne cafus ere ftricti juris, och iche kan extenderes til innominatos. Svenschen ved deres interpretation hafde iche holdt os 3 Accordter nemlig den Helsingborgische, Christianopelsche og Carlshavensche, udi den ene var Tiden iche nevnet, hvor snart vores Folch schulle blive transportered. Udi den anden var Steden iche nevnet, hvorfra de schulle transporteres. Vdj den tredie ville de forstaae under det, som hørte til Festningen, ogsaa de 3 Schibe som laae uden fore paa Strømmen. Hvad General-Audit. Mejer haver udrettet til Münster angaaende Troupperne som de ville have tilbage, findes udj det tydsche Cancelie. Churfersten giorde sig Mester udaf gandsche For Pomern og dermed var Svenschen gandsche ude af Tyschland, hvor han fik den første Fod ind 1625, og hafde siden maintinered sig der. Hafde Tydschland villet viide fit eget beste, da hafde den derpaa arbeidet, at disse Gester iche hafde kommed til hender igen. Mens huerfen Keiseren, heller de andre tydsche Forster faae gerne, at Brandenborig schulle blive for megtig, mens formeente tienlig, at Svens schen iche blev gandsche undertrecht. 1679. Hollenderne hafde iche allene saa længe som Krigen varede fra 1675 giort en Commercietractat med Sverrig, hvilket dersom den hafde efterlat, hafde<noinclude><references/></noinclude> g01dd0o3dfnyn0bqecnas5bp88p6l4t 104 107862 429869 2026-06-17T18:43:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|192||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes hafde Sverrig gandsche vorret ruinerit (at ieg intet skal tale om, at det strider imod hinanden at føre Krig med en, og drive Handel og Bandel med den famme) mens de var og udi forrige Aar 1678. falden fra deres allierte, og giorde en aparte Fred, hvilchet Crempel Spanien for sin Svagheds schyld og motte følge. Februarius. Udj denne Maaned gelingede det Francofen, at han schilte sine Ve derpartere fra hverandre, saa at først Keyseren, saa Lüneborg, og endeligen Münster giorde Fred med Francofen og Sverrig. Hans Majest. faae vell af disse Tractater, da Fersten af Pleen ved Lüneburgerne hafde ladet sig derudi indslutte, at han herefter fik at tage Syder- parten af fit Rige udi agt og at Holstein blev truet. Sette derfor alting i Scaane ndi Defension, saaledes at Helsingbo rig och Landscrone kunde udstaae en Beleiring. Eqviperede derover Floden, for at vere Mester af Seen. Ferde sin Armee fil Holsten der at tage sine mesurer, dersom at Bran denborig blef bestandig, hvis iche, och dersom han schulle falde af, da at dis sputere Francofen Overgang over Elben. Junius. 17. droge vores Commissarier til Schaane paa Tractaterne, som schulle holdes i Lund, og vare Gref Anton, Baron Juel og Bierman. Det fiuntes mere honorabelt, at de stridende Konger giorde Freden under sig selv, og iche som de andre til Nimwegen, lade sig befalde hvad Francoser foreschrev, dennem for Louge, och ville iche høre mere end den ene Part. Dog var arbitrium Europa paa denne Tüd, for hans store Magt och Loche, saaledes hiembfalden, at han dog først motte ordinere och tegne den Nordische Fred. 24. holt<noinclude><references/></noinclude> 4j2rj9m8wuopbe2lgkshl9usmkqli98 104 107863 429870 2026-06-17T18:43:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||193}}</noinclude>Krigshistorie 1679. 24. holt Hans Majest. rendevu med sin gandsche Armee ved Danne- werk, som var meget vell monterit og bevebned, saa og ferdig udj sine Exerci tier, som den nogle gange lod fee paa Cropperheide. 25. kom tidinger at Brandenborig ogsaa hafde giort Fred, efter at Francofen ved Ereqvi hafde ruinered alle de Lande som hannem tilkomme udj Westphalen, och Brunswigerne iche ville unde hannom fri durchmarsch, for at fomme, og conjungere sig med sine Tropper, som General Span com- menderede. 30. Eftersom vi hafde Mangel paa Vand, lod Hans Majest. Ars meen noget gaa fra hverandre udi Qvarteer. Julius. 15. reiste Hans Majest. til Pinnenberrig. 16. var Hans Majest. udj Altenou. Hamburgerne schiede hannom til ære 29 Skud af deres Volle. omkring Hamborig. Hans Majest. besaae Beschaffenheden runde Augustus. 2. var Hans Majest. til Glükstad. 5. August. kom tidinger om Slauget, med den Svensche Nøggel, Laren var alt tagen tilforne. Kom og tidinger at Kongen af Sverrig den 1. og 2. August. hafde giort sit beste at overrumple Helsingborig. 8. reiste Hans Majest. til Rensborig. Kom tidinger at Svenschen hafde forgieves attaqvered Oddewald. 15. fom Hans Majest. til Kisbenhafn igien. 26. fom vores Flode til Kisgebugt. Et af de største Schibe, kaldet den Norsche Love, strandede under Boringholm (Lossen var tilforn opbrendt her paa Rheden, og et Schib, uden Tvivl Anna Sophia, commendered Saml, til den D.. 13.25. 36 af<noinclude><references/></noinclude> gyo8xtvcn8q6xijofevouvgrmpump5d 104 107864 429871 2026-06-17T18:43:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|194||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes af Captein Drejer, sunked udj Carlshafn) saa at vi som iche hafde mist et Schib, faalenge Krigen varede, motte nu imod Enden, opofre Neptuno 3. September. Som Hans Majest. merkede at Freden imellem hannom og Frankerig og Sverrig snart ogfaa ville komme til Sluttning, tengte han, at førend han vilde reducere og aftacke sit Folch, at føre med det sin ret ud, som han hafde til Hamborig, och da Conjuncturerne siuntes nogenlunde at vere favorabel, refolverede han dertil. Hvad Ret Hans Majest. som Ferste af Holstein hafde til Hamborig, fan fees af det tydsche Cancellie, hvorledes de tydsche Ferster stillede sig an herved, og hvor misundelige de vare, faaes af deres Gierninger, og var iche een, som ville at Hans Majest. schulle ninde sin Ret. Ja fast gandsche Eus topa interefferede sig udj dette Verch. 15. reiste Hans Majeft. til Holstein. 29. lod Hans Majest. Armeen ryche imod Eitensbüttel og Ottersen. 30. bief Gen. Major Leweßow commanderet at gaae med et De- tachement af 4000 Mand over Alsteren og sette sig for Steenporten af Hamborig. Dctober. 1. satte sig endeel for Barsebek. 2. ankomme de Lüneborger Gesandter til Pinnenberig; Hertog Jo- han Adolf af Pløen lagde sig imellom denne Sag og reiste til Hertug Georg Wilhelm, bellers hafde det snart kommet til Ruptur. 7. kom Viceadmiral Bielcke med 5 Schibe paa Elben, og var det Guds Under, at Schibene iche vare forgaaen, formedelst den store Sterm som de maatte udstaae i Sisen ved contrarie Bind, Kom<noinclude><references/></noinclude> dgcf8000x2dqs7yul18f2vpzlxltisy 104 107865 429872 2026-06-17T18:43:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||195}}</noinclude>Krigshistorie 1679. Kom det øvrige af Armeen ogsaa an, saa at Hans Majest. Leier bee stod udi 20000 Mand effective, 13000 til Fods og 7000 til hest. 13. komme Lüneburgerne tilbage med Complimenter og berettede at de Hamburger ville slet intet vide af nogen Hulding. 14. kom Grefven af Rebenak paa hans Herres, Kongens af Fran ferig Vegne som en Ben og Megler, at bilegge Sagen, eftersom man paa vo- res Side iche ville vide af nogen Megling hvor guarantic var hos. 16. giorde Hans Majest. en Revue over Armeen, ved Hamborig. 21. reiste Korbitz og Grefoe Anthon til Hamborig. 24. October fich Hamborg Keiserlige inhibitoria. Anthonette (9) ferde en Hamborger Moskovitfarer ind paa Elben, og vare Hamborgerne meere bange for Schibene, end for Landmilicen, eftersom di vel saae at Aarsens Tid var ubeqvem til at giøre nogen attaqve, og at de dem noch vare udi poftur at kunde forsvare sig med det Lüneburgische Folch, som de hafde faaed ind. 27. strandede atter igien 2 Svensche Schibe under Boringholmb paa det same Stad, hvor de andre strandede 1678. Af dette Folch bieve ichon faa biergede. til ogsaa, 28. komme Underhandlerne igien, og blef den Hamborgske Accord sluttet. Kom den Engelsche Resident ud af Hamborg og bed sin mediation 29. begynte Armeen at marschere af. November. 1. scheete Actus Homagii og blefve de Hamburger deputerede tracteret. 2. toge Underhandlerne afscheed. 3. reiste Hans Majest. til Glüfftad. 12. kom Hans Majest. til Kiebenhafn igien. Armeen blef endeel for Hamburg, endeel udj Jylland, Fyen og Sielland reduceret til 15000 Mand udj Danmarch. 36 2 Førsten (9) En Fregat af dette Navn.<noinclude><references/></noinclude> s5fexdc8v5t64nu52iawfz9vararez6 104 107866 429873 2026-06-17T18:43:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|196||}}</noinclude>XII. Rong Christian den Femtes Førsten af Holsten ville enda iche lade sine deputerede komme til Land- dagen, iche heller giere Afregning om de resterende Contributioner, hvorfore Hans Majest. blef ned til allene at paabiude Contributionerne. 2. Brev fra J. Worm til en Ubekiendt. Monfrere! For Klingenberg hafde adschillige andre veret til Bremen, saasom Sal. Schrøder, General Baudit, Cancelie Director udj Oldenborg Wil helm Heespe, til hvilken Klingenberg blef adjungered, for at conferere med de andre der da verende Brandenburg. Lüneburg. og Münsterische Mini- stris, om Maaden for at faae Svenschen udaf Stift Bremen, hvilked er saa ledes bleven sluttet, at det schulle schee conjunctim med vores, de Lüneb. og Münsterische Troupper; men saasom vores Magt der altid var den mindste, gif faaledes til, som vi af Erfarenhed feet hafuer, at de andre gich af med Profiten. Der nu alle Festninger vare erobrede, och stod allene Stade til- bage, faldt adschillige Conferencer for paa hvad Maade denne Festning schulle angribes, men saasom Lüneborg paa de Tider heel opiniatre fandtes och contreca- rerede gierne det som os kunde vere til nogen Avantage, for at vinde Tiden, og søge det gemene beste, nemlig at Fienden blef af Landet uddreven, blef endelig accordered at unde de Lüneborg. Æren, deg tillige de forbem. Magt at bestorme Staden, som og endelig (efter lang lenten af de beleirende) sig overgaf, och blef for vores Konge intet andet med sine Folch at befette uden Carlsbourg, hvorudi han dog ichun tredie Part hafde, og gich Commendantschaftet derinde omkring, saa at vores nogen Tiid, de Lüneb. nogen Tiid, och de Münsteri sche ligesaa meget regierede der inde. Der dette var overstanden, schulle der tracteres om Deelingen af Stif terne Bremen og Behrden, men i hvor megen Flid anvendtes, kunde derudi ingen<noinclude><references/></noinclude> jkvuldtxkku2rdt61kw2rwnuydogjpn 104 107867 429874 2026-06-17T18:43:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||197}}</noinclude>Krigshistorie 1679. ingen endschab vindes formedelst den Lüneb. opiniaftreté; hvorover Keiseren resolverede tvende Ambassadeurer Gref Windisgræh, och Baron von Land- see did at sende, Spanien sichede Don Baltazar Fuer Major, Bran- denburg hafde der Ledebour, som alle paatog efter ordre dette Verch at be middele, derpaa blef giort projecter paa alle Sider, men naar der meentes, at alting var rigtig, sagde den Lüneb Minister, han hafde ingen ordre at slutte noget, ville reise hiem og lade sig instruere, men naar de kom igien, alligevel at de heele Maaneder udeblef, var det lige nær; oc saaledes traineredes dette Deelingsværch indtil der udj gandsche intet blef udretted, men hver beholdt hvad han hafde, oc eftersom Staden Bremen idelig anholdt om, at den maatte tages udj Protection oc hvilket med stor Meye paa det allerfidste blef erholdet, saa at den til samme ende oprettede Recess blef underschrefved af Kans., Dan- sche, Spanische, Hollandsche oc Brandenb. Ministris, hvis Principaler der= over schulle være guarandeurs, (oc dette er det eeneste jeg ret kan sige der at vere Handlet) Ellers udj Augusto 1676 blef Klingenberg tilligemed General Bau- ditz beordret at tage udj K. M. Nafn Hyldings ad af dennem udj Grevscha- berne Oldenburg og Delmenhorst med deres dependentier, som lechelig og vel blef forretted, samme tid blef og Regieringen der forandret, og andre Raad indsæt, og de gamle aftachet, hvilchet Klingenberg allene forrettede, efter- fom Bandit enten af lovlig eller forvente Forfald var forhindret, ey at kunde være tilstæde; Udi Bremen blef og hos de Münstrische Ministris incamineret, om deres Herre iche schulle ville ofverlade nogle auxiliar Troupper til vores Konge, hvilchet der det blef antaget, blef forbem. Cancelie Director beordret til Feesten at reise derom at tractere hvilchet oc schede, oc blef ende&#039;s, udj Bre men hos Wedell saaledes anbragt, at han vercher ifrig poufferede, udj haa- bet at han self schulle gaaet med, derudi han dog blef bedragen, eftersom Grandvilliers samme Troupper commenderede. Dette er alt hvis jeg fand sige om den Bremische reise. 36 3 Den<noinclude><references/></noinclude> dp547umrdyuzxzvl95b3i3071xm87uh 104 107868 429875 2026-06-17T18:43:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|198||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes Den Norsche Expedition belangende er der en meget om at fortelle, end at der vi vare landede, blef vi strap henvist paa en Insel faldet Hisingen, der at slage Leier, bevare Landet, og giøre Fienden mueligste Afbrech, fra den Norsche Armee vare vi schilde ved det Vand som fled om Landet, vi giorde mueligste Flid at faae Batterierne bygt, desligeste giorde de og ved den Norsche Armee, som hafde det beste Batterie paa et Bierg, kaldet fontaine Bierg, Booraf de funde commodement beschiude Bahoufer Slott; Begyndelsen af Canonaderne fede ved Heerpaucher oc Trompeter; om Natten blef det schiett faavel af stedet, som mortierne, saavell hos os fom de Norsche, som alt giorde fun liden eller ringe effect, faa vit man kunde fee, thi ofverlebere gaf det ingens Tit blef holden Krigsraad; hvad derudi passerede eller blef sluttet, seed jeg iche. Udj Levegravene blef paa den Norsche Side flittig arbeidet ind- til de kom til at minere Slottet: En af Minerne giorde en stor breche at vell 3 carosser kunde tillige have kiert udi Hullet af Muren, dog var desuden en anden Muur inden for igien, oc stod den Norsche Armee da med flyvende Fahner ferdig som til at storme, hvoraf dog intet blef udretted, af hvad Aarsag veed jeg en. Com: mendantens udj Bahuus Defension var ichun liden, de sfied det af mortierer med Steen paa Arbeyderne udj Lovegraverne, men paa det sidste vognede han op og lod sig flittig here; Endelig fik vi tidender at ofver Vandet ved Gotten borg kunde man see en stor Andeel Cavallerie anmarschere (hvilke vare detache- rede, fra Armeen udj Schaane) hvorover vi begynte paa vores Insel at være allart, lod recognofcere oc fornam, at de hafde Baade og Pramme ferdige til at lade a transportere, hvorover de danske Regimenter strax opbrød og marscherede udj største Hast og stille didhen, for at hindre Fiendens forehaven- de, midlertid blef det Güldenlof notificered, og begiert Assistence, af nogle Regimenter, som strap til os ofverfom, oc hans Heye Ercell. udi egen Person, der man nu hafde marsered oc funden Pladz at stille Armeen, blef strar nogle Dragu<noinclude><references/></noinclude> mjsel6lqmqg6v53ncuggs4wyvip2l0t 104 107869 429876 2026-06-17T18:43:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||199}}</noinclude>Krigshistorie 1679. Draguner hvorunder Sal. Schielderup var, udcommenderede Landgangen at hindre, hvilke de Svensche spillede tvende gange Mester over, der de sig dog igien stillede og giorde Vederstand, men eftersom de iche bleve, jeg veed ey af hvad Aarsag, seconderede, var den Action ude, Svenschen satte all sterch i Land uden Modstand og vores gandsche Armee retirerede sig hvorover Beleyringen ophævedes, blef dog tvende Dage og Netter staaende paa en jevn Pladz for at fee, om Fienden ville avancere at holde en Bataille, men der han ey fremkom, gik vi ofuer Vandet igien, og conveierede noget ind nd) Lan- det de Norsche Troupper; hvor Schibene kom til os udj en Hafn kaldet Linse- fiel, om jeg ret mindes, der vi indschibede, og seilede den Vey vi fra kom- Dette er hvad jeg mig erindrer, hvoraf jeg beder monfrere ville flutte me. at jeg ønsker at vere hans tienstberedvilligste tiener J. W. 3. Efterretninger om Begyndelsen af Christian den Femtes Regiering. Anno 1670. 7. Febr. om Natten och serdeles om Morgenen, bief Friderik den Tredie fiug. 9. dede Friderik den Tredie haftig og falig, da han tilforn var bleven beret. Aarsagen til hans Dod var half et Slag og half et Stichflod. Klochen 1. om Eftermiddagen gik Pring Christian udj fit Gemach, og fuldte hannom de Geheime-Raad, og andre. Som han var kommen ndj sit Gemach, talede Statholder Gabel til hannom saaledes udj alles Nærværelse. &quot;Allernaadigste Herre och Konge, nu det haver behaget Gud aller- megtigste, ved den timelige Ded herfra at kalde alle vores Herre og Konge, og Regieringen nu er falden paa Eders Kongl. Majeft. saa ere vi alle, hoje og &quot;nedrige, tieneßtløse, og staar det udj Eders Majest. fri Billie hvad han over &quot; fine<noinclude><references/></noinclude> cefe10qcu6vxv6kne0fn204j2mhediq 104 107870 429877 2026-06-17T18:43:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|200||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes &quot;sine H. Faders Tienere behager at flutte. De onscher Eders Majest. Regie: &quot;ring all Leche, og bliver dog ved Eed og Pligt, Eders Kongl. Majest. for: &quot;bundne, som lydigste Underfotter.,, Tienere. Hvorpaa Hans Majest. Christian den Femte af sig selv svarede: Hand ville beholde alle de, som hafde været Hans Sal. Faders tro Hvorpaa de alle kyste Hans Majest. Haand, og enschede Hans Ma- jest. til Locke. Kort derefter kom Secretarius Schumacher, efter Gabels or dre, med Testamentet heller lege Regià, som den Salige Herre hafde giort&#039;, og leverte det til Hans Majest. som gich dermed udj sit Cabinet, og tog Feldt- Herre Schack og Gabel med sig. Stattholder Gabel og Riges Marscall Korbitz bleve beordrede at forsegle alting paa Rosenborig udj Hafven. Hofmarschall Sehested lefverede Hovednegelen fra sig. Klochen 4. om Aftenen giorde Ministri deres Eed, efter dennem Ge- neralerne, og siden Præsident, Borgemestere og Raad, alle med lange Sørge- kapper. Paa samme Dag vare Portene lugte, og Vagten, overalt, vel bestilt. Om Aftenen lagde Hofmarscall Schested sin Eed af. 10. Februar. kom de Geheime-Raad op paa Slottet med lange Sergekapper. Begynte Klocherne at ringe fra 12 til 1. om Middagen. Om Eftermiddagen lagde Biscoppen af Sielland fin Eed af, og saa Presterne her i Byen. Skinkel blef Geheime-Raad og Ober-Cammerherre. Hver Nat vaagede 2. af de Geheime-Naad over Friderik den Tre. dies Liig. Alle Friderik den Tredies Indsegle blefve Christian den Femte indleverede. II. Fe-<noinclude><references/></noinclude> tb3jups2xlqfmq1rotga9vqyn62l9eb 104 107871 429878 2026-06-17T18:43:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||201}}</noinclude>Regiering 1670 til 1680.x 201 II Februar. blef først beedet af Predichestolen for Christian den Femte, som Konge, og for begge Dronningerne, Kongens Broder, og de andre Princesser, inden, og uden Riget, og blef da ingen Tachsigelsefest hol- det for Stormen. Giorde Professores og endeel andre Betiente deres Eed. Alle Geheimeraad og Adell ginge med lange Kapper af Bai, de an- dre af Klæde. 12. lagde de Geheimeraad Friderich den Tredics Liig udj Kisten, Kammerherrerne schiode Kisten under Liget. Samme Dag gich Notification og Ordres til Norge, Oldenborig og Holstein anlangende Eeden. Eed. 14. Februarii giorde Guarden, Guarnisonen og Artilleriet deres Trompeterne bleste fourdin, Trommerne roredes iche. Trommer, Ges væhr, Fahner, vare overdraget med sort. 15. Februar. lagde endda nogle deres Eed af. Udgichy en Kongelig Befaling, at udj Aar og Dag schulle in- gen Musik bruges. Saa og at Adelen og deres Tienere schulle klæde sig i fort. 23. Blef Kongeloven offentlig udj de Geheimeraads Nærværelse oplæst. 7. Martii reiste Dtto Powisch og Erick Krag, som Commissa rier, til Roskilde, at tage Eeden af de Civil og Geistlige Betiente, udj Sielz land, og derfra udj de andre Provincier. General Procureur schulle have væs ret med, mens blef fiug. Dette scheete schistsvis. Gich Befaling til Krigs-Collegium og Admiralitetet at de schulle give deres betenchende om Defensions-Vasenet, hvorledes det nu befandt sz, og hvorledes det stod til at forbedre. Blefve nogle deputerede til at indrette Hoffstaten. Saml, til den D. . 13.2. 30. Mare<noinclude><references/></noinclude> agtxabmm4lzjm8rlq8ngs6r5pwkmsgm 104 107872 429879 2026-06-17T18:43:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|202||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Feintes 30. Martii blef Friderich den Tredies Liig nedsat udj Slok-Kir chen. Kammerherrerne bare Liget, de Geheimeraad fuldte efter, den Dispyte imellem Friderich den Tredies og Christian den Femtes Kammerherrer blef saaledes decideret, at de schulle gaae ligesom de vare komme udj Tieneste til, som Kammerherrer, lige got enten hos Friderich den Tredie heller Christian den Femte. Udj Slok-Kirchen blef et smuch Caftrum Doloris oprettet. 4. April ankom Prinz Georg fra fin Reyse. Gich først til Kons gen, faa til Dronningen, og siden til Enfedronningen, blef Titulered Hans Prinkelige Henhed. Alle Envojer giorde deres Complimenter af Condolence først til Kons gen, siden til Enkedronningen. Som de toge Feldtherrens og Cancelers Stoel bort udj Kirchen, at Caftrum Doloris kunde faae Rom, blef der fundet et Pergaments-Bref skreven paa työsch, som schulle vere Christian den Andens renunciation, hvorun- der stod hans Nafn og adschillige Signeter hengde under. Man meener, at det haver været fuppofititium, efterdi de samme Stole vare borttagne, da Christian den Fierde og Prink Christians Liig stode der, och da fandtes det iche der. 18. April fik Gabel efter sin Begering Afscheed; Han brullerede sig med Stadtholder Ahlefeldt. 3. Maji blef der holdet Serge-Prædiken udj alle Kircher udj Dan- march, og Holstein. Lügterten var Act. 13. v. 36. der blefve ingen Perfo- nalia brugte. Klochen 12. om Natten blef Liget bortført. Inden paa Sloßgaar den stod Academiet, og Byens Magistrat, paa Hallandsaas, begge Regis Fra Rosencrantzis Huus til Wester Port Borgerschabet, paa begge Sider, et Compagnie til Heft reed foran, saa Fodermarskalen, med Hofbes menterne. 100<noinclude><references/></noinclude> ka5n0lik419upwj2o1xtyuccy4hdg0j 104 107873 429880 2026-06-17T18:44:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||203}}</noinclude>5 Regiering 1670 til 1680. X Hofbetienterne den halfve Guarde, Ministri og Adelen, udj 21 Carosser med 6 Heste for, hver efter sin Rang. Laqveierne med Liigvognen, som blef trochen af 8 Heste, hver leede en Herremand, Kongen udj en Carosse, Forsten af Norborrig. Den halfve Guardie. Et Compagnie til Hest, der blev gifvet 3 gange Lesning af Voldene af Guarnisonen, og Borgerschabet, Facheler og Lius vare udj alle Vinduer, Hans Majest. reiste med til Roeskilde. 4. Maji holdt det op at ringe imellem 12 og 1. case 10. Maji om Morgenen Klokken 4. drog Enkedronningen fra Slots tet til Hirtsholm med Prinzessin. 17. Julii blef Winterfeldt Obermarschalck, og gaf Hans Majest. hannem en Selfstob. 3. August. kom Princessin Anna Sophia hid. 14. Sept. kom Enkedronningen fra Nylisbing hid; Hans Majest. sætte sig midt for Bordet, Enkedronningen paa den høyre, og Dronningen paa den venstre Side. 6. November fik alle Kongens Pager og Laqveier huer et rødt Baand paa Arlene. 4. December blef decideret anlangende Guarden, at Officererne af Enfedronningens Guarde skulle ride hos Officererne af Kongens Guarde, foran, og Guarden af de hvide Heste bag efter Kongens Guarde och felge saa efter Carossen, hvor begge Dronninger sidde udj. 1671. Ved Paasche Tider antog Hans Majest. og hafde den liden Sorrig udj Ferrandien. 6. Maji blef befalet igien at bruge red Vox udj Cancefiet. Cc 2 18. October<noinclude><references/></noinclude> h9u4owsddh8b8r8i20lpi7m37zts3z7 104 107874 429881 2026-06-17T18:44:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|204||}}</noinclude>XII Kong Christian den Femtes 18. October bleve der slagen 19. Riddere af Dannebroge, paa Ro- fenborig med solennitet. Jorgen Bielke, Otto Powisch, Dve Juel, Holger Wind, Erich Krag, C. Trolle, Envold Pasberg, Chri- ften Scheel, Adm. Cordt Adelaer, Peter Griffenfeldt, Mogens Fries, Otto Helmut von Winterfeldt, Nils Rosencrans, Eiler Folck, Reusensteen, Jens Juel, Wincent Joachim von Hahn, Fridrich von Ahlefeldt, von Dften. Dette scheete Klochen 2. Eftermiddag. 11. October om Morgenen Klochen 2. blef Princen fed, og derpaa blef 3 gange givet Salve, om Voldene, og blef kimet med Klocherne og blæste udj Trompeter, og Fanger given les; om Eftermiddagen blef Princen debt och kaldet Friderich, Enkedronningen holt Barnet over, Dronningens Moder Landgrefvinden holt Hufven, Princessin Ulderica Eleonora baer Barnet. 20. Sept. stod Princessin Wilhelmina Ernestince Bryllup. Udj dette Aars Junii Maaned haver Hans Majest. ved Statholder Ahlefeldt ladet sig indtage med en skriftlig Revers Arfoehyldingen udi Fyrstendommet af alle incolis nobilibus og civitatibus, hvilchet skede til Rensborig. 9. Julii bad man først for Dronningen da hun var Svanger. 15. October blef Te Deum fiungen udi Kirchen for Prinzens Fødsel, og Bennen paa Predichestolen forandret. 4. Junii blef den nye Stierne, som Nidderne af Elephanten bærer paa Brystet, som Korset staaer udj, Oberkammerherre Güldenløfve til- schichet, og den gamble med Friderich den Tredies og 2 Croner med Dominus providebit affchaffet. Det blef Ministerne allene och Feltmarscall Ahlefeldt tilsagt at vere paa Friderichsborig den 5. Junii, de andre Geheimeraad bleve her. Rangen<noinclude><references/></noinclude> fa7tkcc5kapf6wq4hcpovemfdgmtwxb 104 107875 429882 2026-06-17T18:44:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||205}}</noinclude>Regiering 1670 til 1680. Rangen blef publiceret, sad og Gemacks Ordinancen. Blefve Pagierne, Trabanterne, og Guarden sich da først Liberie efter Sorgen. Drabanterne bleve da først klede paa Svißer Maneer. Guarden til Hest, och 150 til Fods af Lif-Regimentet blefve com- menderede til Fridrichsborig. Om Eftermiddagen Klochen 4. reed Hans Majest. med Prinz Georg til Hirkholm til Enkedronningen. 7. Junii scheete Salvingen. Om Morgenen Klochen 7. communi- cerede Hans Majest. Klochen 10. gich Processionen an, Superintendens Sellandiæ hafde sin Instrur, och Obermarscalf sin. Paa Altaret blef lagt Kongelougen, och en liden Flasche med Salve. Hos D. Wandalinum stode Superintendenten af Aarhuus D. Erich Grawe paa den eene Side, og D. Christian Taufan paa den anden, D. Wandalin holdt 3 Orationer for Altaret. Den første var til Kongen: Stormechtigste Monarch. Explicabat locum in Epiftolà Petri om frigheden. Saa blef musiceret. Den anden var om Kongelongen, hvilchen han laste op, og om Salfvingen. Saa fom Kongen til Altaret, knælede ned paa et Hynde, paa det andet Hynde lagde han Scepter, Crone og Eblet ned, blev saa salvet Korsviis, først paa Hofvedet, saa paa Brostet, og saa paa det højre Handled, og forclarede Superintendenten hvad Betydning det hafde. Den tredie Oration var om Regalierne, Cronen, Scepteret, Svær det, og Ebelet, och om den Kongelige Kiortel, hvad den betydde, hvorpaa fuldte Velsignelse og Lychouskning til Kongen. Siden gif Kongen igien udaf Kirchen over Platsen, til sit Gemach; Beyen overalt var belagt med red Klæde; Guarden stod paa den inderste Cc 3 Slots:<noinclude><references/></noinclude> fisosmz13l105acur0l54tb6os3id3i 104 107876 429883 2026-06-17T18:44:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|206||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes Slotsplatz, og Soldaterne paa den yderste, och for Porten. Hans Majest. holt dette for en Devotionsact, og ville derfor iche hafve mange Ceremonier. Feldtherren, Canhler, Rigsadmiralen, Vicecanceler, Parsberg holdte Himmelen, Güldenlofve bar belet, og stod paa den høyre Haand af Kongen. Klochen 3. om Eftermiddagen vare Ceremonien til Ende. Hans Majestet og Dronningen spisede allene; Dronningen var og klædt udj Kongelig Habit, og hafde Cronen paa Hofvedet. Saalenge som Hans Majest. var paa Fridrichsborig gich alting til med stor Wrbedighed, og spisede Hans Majest. allene, Ministri varte ichon op, og fich Mad udj deres Logemente, heller hos Obermarskalk, heller Obers fammerherren. Alle Tienere vare klædde udi schienne Liberier. Intet Torsdagen den 8 Junii drog Hans Majest. om Formiddagen Klos den 10. tilbage til Kiebenhafn. Der blefve ingen Penge udkastede. Fyreert gich af, alting var stille. 1672. Blef giort nye Indsegle. 21. November nye Titulatur. Samme Dag Klochen 9. blef Pring Christian Wilhelm fed, som døde 15 Januarii 1673. 1675. 25. Martii imellem 11. og 12. blef Prinz Christian fod. 1676. 11. Martii faldt Griffenfeldt i Unaade, och Borgemester Fogh ført udi Sloßzfogdens Kammer, samme Maaned blef Præsident Kylemand med hans 2 Senner førte herhid. Anno<noinclude><references/></noinclude> nkdzgp02u43chwbdb6qk4j1mzj25dsr 104 107877 429884 2026-06-17T18:44:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||207}}</noinclude>Regiering 1670 til 1680. Anno 1671. haver Hans Majest. oprettet et Commercii - Collegium som høynyttelig siunis, paa det at Indvaanerne kunde komme til Næring; hvorover ogsaa Schibsfarten saaledes er tiltagen, at som udi Begyndelsen af Hans Majest. Regiering fandtes ichun 800 indlensche Schibe, da vare der, 1600. 16751 Hans Majest. haver givet fine Collegiis nye Instructioner, saasom Belli, Cancellariæ, Admiralitatis, Cameræ. Hafver og forordned at Geheimeraad, hvor Hans Majest. selv er hos, naar der handlede om Estatssager, og tager til sig hvem Hans Majest. behager. Udj Høyeste-Net haver han og schichet god Ordning. Hans Majest. hafver givet Grefver, Friherrer og Riddere Privilegier, ne effet æqvalitas. Hans Majest. haver confirmeret alles Privilegier. Hvad Hans Majest. haver beviist Scholer, Academiet, Hospitaler, Kirker og Bernehuse, findes udj Cancelier. 1670. 9 April. haver Hans Majest. sat sin Landmilice til Fods ved en god Ordinance 9 April paa Fode til 5000 Mand i Danmark. 1672. er Landrytteriet ordinerit ndi Danmarch, 2. Martii 4000 Heste. 1673. er Rofftienesten ordinerit paa 1000 Hefte. 1675. 6, August. en Forordning om algemene Landevern. Anno 1671. 25 Maji haver Hans Majest. giort en Rangforordning. 1671. 18 Sept. giort en Ordonanze om Landmilicien i Norge. 1671. 3 Jan. giort et Neglement de Marine i Norge. No. Oldenborg. giort en Schofordinant for Danmarch, Holstein, Item nye Schibsarticle, och Ordinance om Capere og Byttet. 1672. giort den 24 Jan. giort nye Titulatur och Ordinence, om prædicato Excellentiæ. 1671,<noinclude><references/></noinclude> fyn7e2hceclz8znf9rbtox22t2kogg3 104 107878 429885 2026-06-17T18:44:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|208||}}</noinclude>XII. Kong Christian den Femtes 1671. 25 Maji en Gemachs Ordinence. Alle Ceremonialia og saadant findes hos Rigsmarscall Korbit. 1679. finito bello. Hasver Hans Majest. ladet sig være angelegen at reglere fine Finan cer, mange unøttige Tienere og Charger, at afschaffe, eftersom hans Udseen var at forlette Landet, dog han hafde store Udgifter, til Enkedronningen, Prink Georg, de Kongel. Bern 2c. Haver og formeret fit Commercii-Collegium, og derved søgt at before dre negotien og navigationen. Haver han sagt at vel indrette sin See-Estat og Admiralitet, og giort fenderlige Ordonancer, hvorledes han kunde underholde mange erfarne Bodss folch, eftersom han udj den sidste Krig derved hafde absolut været Mester af Østerseen, og Fienden overlegen. Hafver han indrettet fit Rentekammer, anderledes indrettet, giort en Cassa udj hver Proving, som schulle svare her til Ober-Cassen, saa og givet Amtsbetienterne visse Instructioner, paa det at Landet kunde blive bebygt og komme udj effe igien. Hafver han conjungeret sine Cancelier, som tilforne vare tvende, og ordineret dem anderledes. Hafver han ladet udgaae Befaling om Sabbatens Helligholdelse, 1679. begynte at faste om Middagen; Aarsagen at Hans Majest. hafde be= funder Sondagen serdeles at have voren sig lechelig. 1679. haver han giort nye Ordonance om Elephantordenen. Hafver Hans Majeft. draget stor Omsorig for de Kongelige Berns Optugtelse; hafver derfor ordineret Hans Kongel. Henhed udj hans Siufvende Aar, fin Stat, og Education, ved Etatsraad Wibe, med Riges Marscalls Korbits Raad, Kammerjunker Lußan Opvarter og Etatsraad Wibe, er anbefalet at have idelig Opsiun med Hans Kongel. Heyheds Education. 1680.<noinclude><references/></noinclude> 2fjrh8ei126custctp5osi46mvjd3xj 104 107879 429886 2026-06-17T18:44:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||209}}</noinclude>Regiering 1670 til 1680. 1680. udj Januarii blef Madame Moth declareret Grefvinde af Samsoe. Hvorledes den Oldenborgische Proces ved et Keyserlig Edict er bleven endet, oc Forsten af Pleen vundet Sagen, som Hans Majest. hannom haver afhandelet, saa at Hans Majest. er udj fuldkommen Procession baade af Ol- denburg og Delmenhorst; kan fornemmes hos Bierman. Sami, til den D. 5. 13 25. 20 XIII.<noinclude><references/></noinclude> 8icb228uzxl18au9fyti5kgq2us2qhp 104 107880 429887 2026-06-17T18:44:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|210||}}</noinclude>XIII. St. Johannis Baptistæ Gildes Skraae i Svenborg. ette rare gamle og hidindtil utrykte Styffe, som af Sproget synes at være ældre end det forhen (No. IV.) indførte Svenborgske St. Anne Gildes Skraae, leveres her efter Salig Herr Etatsraad Langebeks Af ffrift af Originalen paa Pergament, tilhørende det Kongelige Danske Selskab. Ee figher Dauid propheta i psalteren: Hwor goth ock hwor glede ligth thet er, bredre samen at boo. Vdii teffe ordh rører propheten twindhe handhe stycke. Thet første handh figher, ath thet er goth, ther meth rører hand thette brødreskabs gode omgengellffe i thette neruerendis leffneth. Thet an- neth hand sigher, ath thet er gledelicth, ther meth rører hand then ewinneligh glede ock fregd, som the fanghe, ther brederskapp meth widha ock vederlagh holde, ock for vden endhe. Paa tesse ordh haffde tenckt Hederlige men ock skellige, aff guldsmede, remfneder ock swerfeier ambith i Swineburgh, hwelke som steffthede eth hederlicth Giildbe ock samsæde i guts heder ock i Herre sancti Johannis baptiste heder. Ock ther effther, som sigbes, ath inthet gilde kan staa vden wiidha ock vederlagh, Tha lodhe thee dicthæ thenne Skraa vnder fadane wilkoor ock stadfestellse, saa som her effther fyllier, meth borghemesters ek raads tilladelse i Swineburgh. Item første artickell er thet, om nogre will wort embit offwe eller vitne (r), Swo som ære, guldsmede, rimsnedere, ock swerdseyere, thee ffullæ (r) vinde, siden skrives dette Ord vintnæ.<noinclude><references/></noinclude> r6at3hr12q5kacyoy5r7gmqh6fx7vxz 104 107881 429888 2026-06-17T18:44:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||211}}</noinclude>XIII. St.Johannis Baptiste Gildes Skraae i Svenborg. 211 sfulle were acthe ock rætte. Hwo thette lagh fand wintne aff allerman ock alle brødre, hand giffue en tonne oll, ij. marck vor, ock viij. skilling till wor bysse till finds igangb, ock en skooll saa godh som en skilling, oden thet er guldsmede børn, remsnedere børn eller swerfeyere børn, thee were frii for thenne fornefnde tenne oll. Item hwo som gerdh scall gøre, dagh, som broder haffuer tillforen giord, øll, salthe beſter, ock two ferske retther, debrød, alle tesse till offringendis (s). hand gere two gerdhe inden aar ock ock giffue till hwer gerdh two tonner osth ock smoor, bagerbrød ock hwe- Item till wore gerdhe seall hwer broder ock softer siddheæ som thee are igangen vdi giildeth. Hwo segh ther offwer hofferder ock setter segh ander sted, hand eller hwn bede en hallff tonne øll till widhæ. Item hwo som gerdh gør, hand scall en flere geste biwde end till tw fadh maadh, ock hwer broder kome selff fierde aff syne egne hion. nogher laane boodh meth segh, bode ij grotte for hwer. Tager Item wor allerman, hwo hand er, sidde offuerst till bords. Item wor stolbroder scall koffue alle koffue tonner ock hælle wor tonne. Jtem wor Dieghen scall skencke alle koffue tenner, Faa wii nogeth friith øll, thet scall han sielff koffue ock kencke, som thet indlegger. Naar brødre eller sestre ære i laghe (t) forfaall, ther gerd gøres, ko mer theris bwdh, tha sculle thee gerne haffue lags reett. Item hwilken bredher, som kende drengh tagher, hand holdhe ha num winth i ser wger. Holder hand hanum lenger, tha giøre hans kende tenne sex wger ther effther nestkomendis, som er en tonne ell ock viij. skilling i wor bysse, ock ther meth wære qwith. (s) til Overflødighed. (t) lovlige, strives siden Tagen. D02 Item<noinclude><references/></noinclude> anpi4obj62cfzohybpmm37965oj7a7d 104 107882 429889 2026-06-17T18:44:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|212||}}</noinclude>XIII. St. Johannis Baptiste Item ger gildbroder anden saar vdii wor gilldes hws eller giildes gerdh, bede en tenne ell till wiidhe. Item om noger broder eller softer aff off giffuer anden fulæ ordh eller lastelig taale, bøde en tenne oll till wiide hand eller hwn. Item secthes noger broder i wort lagh for noger sagh, ock hand ey Fennes (u) warie segh fielff tredie aff wore egne brødre. Item gaar heer en anden logh aff thette lagh, vden thet rører broders eller sesters mandhellind paa. Item worde brødre till woret ath taghe lodh ock borthe thee them, vden thee ære i laghe forfaall, bede en tenne ell till wüdhe. Item om noger broder eller søster deer aff thette lagh, tha skulle bro- dre ock sestre woghe offuer them, ock fylghe theris liigh till graffue. Ock hwert mandskapp skydhe ij. penningh till liigskoeth, før endh graffuen tillsky- des. Hwo thet en ger, bede en grot till wiidhe, vden hand ær i laghe forfall. Item hwillen broder eller softer anden skyldugh ær, hand eller hwn sculle først dele them meth wor güldes logh. Hwo som segh lader vdseghe for syn widerliigh giald aff fortradenskopp aff wort gilde, will hand eller hwn thet witne igben, vitne thet meth en tønne øll. Item om noger gildbreder eller sestre, som ære guldsmeder, remsne der eller swerfeyer, worder saa fatigh, ath hand eller hwn kunne them en fedde aff theris embeth, ock en kunna theris laag opholde, tog scall hand eller hwn nydhe füith laag, ock ther till haffwe aff wor byffe till kleningh hwerth aar, men thee leffue, tollff alne vadmell. Item sculle wii soge laghe gildsteffne twinde tiider om aareth, som ær fancti Johannis baptiste dagh mithsomer ock sancti Johannis apostoli et ewan- geliste dagh vdii jwll. Hwo som en steffne segher tesse twinde tiider, bede en grot till wide, vden handh er i lage forfall. (u) tilstaaer det. Item<noinclude><references/></noinclude> 9658grz10500i13i8o6inqxfbmumtko 104 107883 429890 2026-06-17T18:44:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||213}}</noinclude>Gilde kraae i Svenborg. Gildeskraae Item hwo som en fomer till natworen steffne, nar hand till fighes aff læænsmen eller aff hans budh, bede en hwid till wide, vden hand er i la- gen forfall.favid te Item om nogher broder door aff thette lag, ock hans hostru leffwer vdlighen, oc hwn fanger en anden man, ther broder meth off will worde aff wore embede, tha scall hand nydha syn hostru ath, gore off en gerdh, ock giiffue ij. marck vor oc en skoll faa goth som j. filling. Item hwo som sync tiidhe penningh en redeligh vdlegger om mitsomer, bede en grot till vidhe, vden hand er i laghæ forfall. Item om noger man eller swendh worder till wor by komendis, ock will vorth embit brwge, som ære, guldsmeder, remsnedere, ock swerfeiere, han fcal gaa i wort lagh ock gere, som forscreffuet staar vdii thenne skraa. Item hwilken brodher, som gest byder, betale hans ell, ock swore hans brøde. Item worder noger broder secthet for widhe, thet skall hand selff indlegghe then sama dagh. Will hand thet en betale, tha sculle alle brødre thet betale, ock en siden ware wort lag nermere en alle bredre wille hanum haffue. Item hwo som till læænsman worder feest, ock en will ware, bede en halff tenne ell for hwer gangh. Item hwilken breder som sisth gaar i wort gilde, hand scall wore woore brødre samen, nar allerman hanum till figher, saa lengha ath anden fomer ock frier hanum. Bore thet saa, ath then same broder aff by flyether eller døde, tha scall then broder i gildeth nest fore hanum giøre then tieneste, som forscreffuet staar. Item alle wore bredre ock søstre, som wort lag kendis, the sculle feghe wore fastelaghens dricke. Hwo thet en ger, hand byde (x) halff saa mogeth 20 3 (x) bøde.<noinclude><references/></noinclude> tbhf8m33wjoqd12jqevm751b0a4nsji 104 107884 429891 2026-06-17T18:44:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|214||}}</noinclude>214 XIII. St.Johannis Baptiste Gildes Skrane i Svenborg. megeth som broder aa bencke sidder oc dricker vden hand er i laghe forfalld. Item hwilken broder syn hostru mester, ock en anden ighen foor, hand scall hindhe vdii wort lag giffue for hindhes igangh giffue ij tenner øll, en skooll faa god j. skilling, ock siden nyde sæde som then anden hostru haffde. Item hwilken gildbroder, som skylling haffuer till anden i sancti Jo- hannis lagh, ock en will pleye retth eller hende reth, oc goor offuerhorigh aff steffne, ock will en bliffue wiith brødre, bøde en tonne ell till wide. Item skede thet saa, at broder eller læænsmændh gaa om at panthe lagsens wegne. hwer sindhe. Hwo them necther panth, bede en marck vor till lageth for Item nar otte bredre worder melth i garden om nogher ærende, tha skulle brødre haffue wor Skraas macth bode till mynda ock till retthe. Item vnden tageth wor nadighe Herris ock bysens sagbe faalld, i hwilke modhe som thet falle kand. Paa thet ath saa skall holdes meth ordh ock article, som forscreffuet star, Tha hengha wii wor bys indgfele neden fore thenne Skraa Seglet er afrevet. In d<noinclude><references/></noinclude> tj8sjv6qst6xxx2v9pz5mvfihmjt9ii 104 107885 429892 2026-06-17T18:44:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Indhold af Første Bind s Andet Hæfte. I. $ r. Christopher Parsberg, Kammermester hos Kong Christopher af Beiern, hans Afregning med Kongens Hoffinder i Aaret 1447. - Side 1. 2. Udtog af Justiceraad og Landsdommer Jacob Bircherods Samling af lærde Mænd, som ere sodde i Odense. 7. 3. Udtog af en til D. Oluf Worm 1624 indsendt Beskrivelse over Bornholm. Documenter, Bornholm angaaende. 32. 41. 4. St. Anne Gildes Straae i Svendborg, med Kong Christian den Førstes Stadfa stelse derpaa. 47. 5. Udtog<noinclude><references/></noinclude> ak58r48f76upx0duihvwquwzvv68npk 104 107886 429893 2026-06-17T18:44:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Indhold. 5. Udtog af Claus Christophersen Lyschanders Fortale til sin store utrykte Danske Krø nife. - 6. Bidrage til den Danske Boghistorie af Hr. Peder Syvs Danske Boglade. 7. Udtog af Sr. Peder Syvs store haandskrevne Samlinger. Side 57 - 89. 105. 8. Kong Christian den Førstes Stadfæstelse paa alle fremfarne Kongers Privilegier og Friheder, givne Geistligheden i Norge. 9. M. Anders Wedels Fortale til sin utrykte Danske Krønike. 142 144. 10. Udtog af en Dansk Kronike fra A. M. 3954 til A. C. 1632. 11. Udtog af en Dansk Krønike fra 1448 til 1552. 12. Kong Christian den Femtes Krigshistorie i Aarene 1678 og 1679, og mere hans - 163. 156. Regiering angaaende. 175. 13. St. Johannis Baptiste Gildes Skrac i Svenborg, uden Aarstal 210.<noinclude><references/></noinclude> hkyegikg4s6bac3y15j29q491vlqqz1 104 107887 429894 2026-06-17T18:44:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Samlinger til den Danfle Historic. Første Binds Tredie Hæfte fiabendaon 1780. Tryft paa Godiches Arvingers Forlag og Bekosining.<noinclude><references/></noinclude> 2tznthu7su7zw2wt9dcw5n9wkc1cq1d 104 107888 429895 2026-06-17T18:44:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale Begyndelsen af det første Stykke i dette Hefte er heel merkværdig, saasom den viser, at vore Fædres Himmel var ligesaa got besat med Helgene, som Hedningernes, og i sær Romernes, var med Guder; thi Varro sagde, da han skulde doe, at han glædede sig ved at efterlade fine Landsmænd over 300000 Guder. Saa mange Helgene ere just ey her nævnte, endskiont de 10000 Soldater, de 11000 Jomfruer, og St. Mauris med fit Selskab hielpe meget; dog erstatte de kostelige Drd: Et omnibus fanétis martiribus &amp; con- fefforibus, og disse: Et omnibus fanétis virginibus &amp; viduis, rigeligen al Mangel. De ere og meget forsigtigen anbragte; thi intet er farligere end en død Helgens Vrede. Interpunctio- nen og Orthographien her ere og meget mærkelige og i Aftryk. 》 2 ningen<noinclude><references/></noinclude> azna9nhwfc9rs82jyz2o6ewk8nqstkm 104 107889 429896 2026-06-17T18:44:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale. ningen vedligeholdte, hvorvel den første i sær kan let forvilde novede og nopmærksomme Læsere. Imidlertid forekomme her undertiden smukke Ord og Talemaader, hvorvel den heele Stil er kiedsommelig, helst ved de jævnlige Igientagelser, saa at den, der ikke kan see og føle, at vort nuværende Sprog er me- get bedre end vore Fædres, ligesom vor Religion og vore Ind sigter, han maae have en høyst unaturlig Smag og Kierlighed til Alderdommen. Overhovedet kan jeg ikke ligne Stilen i dette Stykke bedre, end med den som føres paa Rigsdagen ndi Regensborg, hvor al fund Smag, Fynd og Korthed er lige. som jaget i Landflygtighed. Naar man vil overveye de Han- delsvare, som S. 14. opregnes, og hvorpaa siges, at Land og Rige havde stor Brest, endskiont det lader siden, at det indskræn- kes til Skaane i sær, ved det den Skaanske Lov nævnes, saa synes heraf at flyde, at Tilstanden haver da været elendig her i Riget, som neppe heller kunde være anderledes ved de idelige Krige. Af S. 15. seer man den gode Erkebisp Birgers vek meente Hensigt med at stifte disse Jomfru Marie Tider, men kan tilligemed ey andet end ynke denne Mands eenfoldige Over troe, og enske os til Lykke, som have oplevet bedre Tider. Gud give kun at vi vilde skionne paa det klare Lys, og prise Forsy net<noinclude><references/></noinclude> 7us6ctub6pvl8jjut5kh9qf864b17sd 104 107890 429897 2026-06-17T18:45:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale net, som haver skienket os en oplyst Forstand. Men i alt dette finner Birgers gode Hierte igienem, da han opregner hver en, der har giort ham godt, og beder for deres Siele. Vi beundre den fortreffelige Keyser Marcus Aurelius, at han i fin forste Bog opregner hver den han har lært og nydt.noget got af; bør vi da ey ogsaa agte vor Birger, hvorvel Keyseren efter fin Opdragelse giør det paa en ædlere og fornuftigere Maade end han. S. 32:35. forekommer Danmarks Riges Naads mærke- lige Dom over Povel Laxmand efter hans Ded, hvorefter man bør dømme, at han en uskielligen er bleven dræbt, hvor vel Maaden var ikke retmæssig; det og lader underligt og mis tænkeligt, at alt hans Gods fradommes hans Arvinger, og tib kiendes Kongen. Af denne Afhandling kan ellers læres meget om, hvorledes vore Catholfke Fædre have forholdt det med Guds- tienesten, i sær med Sielemefferne, og at der have været ad- skillige kostbare Ting udi Lunde Domkirke sees S.55. Da al den Afgift, som nævnes, er næsten allene Byg, ikkun eengang Havre, og aldrig Rug, faa flutter jeg deraf, at Skaane hav paa de Tider meest lagt Bind paa Bygsæd; Af det meget Smor, X 3 fom<noinclude><references/></noinclude> 5c0rcvkgjdnxeabezr7lguzhsarwwc5 104 107891 429898 2026-06-17T18:45:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>D Fortale. som gives, sees og at der have været mange og fede Græsgange. Gaardene synes ikkun at have været sinaae. Det II. Stykke er taget af vor udødelige Langebeks Sam- linger, af hvilke jeg agter efterhaanden at indføre mere. Hvad W. Worm der siger S. 93. om Hvitfeld er ikke troligt om ſaa ſandrue en Mand, allerhelst Hamelmann og Petersen berette det samme, og end mindre behager mig, at han nederst paa samme Side meener, at det vel kan være tilladt at broute, for at giere fig stor for Fremmede, og saaledes steder an mod Historiens ypperste Lov, Sandhed. Ellers har han vel Ret derudi, at det Selskab, Christian I. stiftede, var fornem- melig et geistligt Broderskab, hvorved dog maae agtes, at for Reformationen vare alle Ridderordener tilligemed geistlige. Mær keligen sees ellers, saavel af Worms liden Afhandling, som og, og det end mere, af Hergholms Breve, hvor elendig Dansk da skreves, hvor bebræmmet med Tydsk og Fransk, og hvor underligen det orthographeredes. Herzholm var ellers en lærd Mand, men man maae høyligen beklage hans og de flere Lærdes Skiebne, som maa krybe for de Store og ofte ukyndige. Det<noinclude><references/></noinclude> 3a3v5re9fwg1vzj02u07e84ernzr4oh 104 107892 429899 2026-06-17T18:45:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Fortale Det III. Stykke om Roskilde Capittel har sin Nytte i Lan- dets Kirkehistorie og i Roskilde Byes Historie. Landsdommer Bircherods Note E. 112. er fuld af Urigtigheder, og fam menblandes der den Skotske og Svenske Brigitta. Det sam me maa figes om Noten S. 118, thi St. Wilhelm var Ab bed i Eskilsee, og bekiendt nok. Det IV. Styffe er meget nyttigt til vor lærde og Adels-Hi- storie, og vidner om den gode og utrettelige Brug vor udødelige Langebek haver giort af det Kongelige Bibliothek, da han var Amanuensis der under den store Gram. Det V. giver os nogen Oplysning i vor ældre lærde Histo. rie, som jeg strækker til Reformationen, og om hvilken vi vide saa lidet. Imedens dette Hefte har været under Trykken, er den brave Madame Godiche ded til megen Savn for alle dem, der elske nyttige Begers Befordring; hvilket Dødsfald ogsaa haver opholdt Trykningen af dette Stykke. P. F. Suhm. Ind<noinclude><references/></noinclude> 7xxbce4oq2ig691o3wt3a70c205g52l 104 107893 429900 2026-06-17T18:45:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Indhold af Første Binds Tredie Hefte. z. Santuarium Birgerianum, eller Erkebiskop Birgers Fundas paa Gudstienes fen i Kraften i Lunde Domfirfe. . 1 2. Ubtog of fel. Etatsraad Langebeks Samlinger om de Danske Ridder-Ordener, og fornemmelig em Elephant: Ordenen. 99 3. Doctor Jens Bircherods, Biskop i Aalborg, Samling om Noskilde Capitels Pralaturer, Prabender og Bicariater 106 121 Documenter til Roskilde Bye og Capitels Historie 4. Udtog af sal. Hr. Etatsraad Langebeks Excerpter af adskillige Boger i det Kons gelige Bibliothek - 5. Efterrecning om et rart Haandsleit af H. M. Kongens Bibliothek I. San- 136 206<noinclude><references/></noinclude> 2cdvg5eoza0dnf5i33rmcyuudizerzg 104 107894 429901 2026-06-17T18:45:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum eller Erkebiskop Birgers Fundaz paa Gudstienesten i Kraften i Lunde Domkirke. 0 Allerede Pontoppidan har i fine Annales Ecclefiæ Danicæ ønsket Udgaven af dette, saavel i Henseende til Historien, som i sær til Sproget meget vigtige Stykke. Til denne udgave er brugt en Original af det Magnæanske Legats Bibliothek, underskrevet af Erkebiskop Birger og den Pavelige Legat Arcimboldus, og meget net skrevet i Folio Saml, til den D. H. 13.3. 21 paa<noinclude><references/></noinclude> 4uutqs0qrk7shbv7lv39oc6669cz9we 104 107895 429902 2026-06-17T18:45:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|2||}}</noinclude>&quot; 1. Sanctuarium Birgerianum. paa 78 Blade flint hvidt Pergament. Jgiennem hele Bogen og Bindet gaae neden til 3 Huller, ved hvilke Professor Arnas Magnæus har indvendig paa Bindet skrevet følgende Anmærkninger: 1) &quot;Udi dette hul var en tyck &quot;red silke like, men intet sigill derhos. lißen gick i giennem den heele bogen. &quot;Sigillet havde uden tvil tilforne veret Arcimboldi.,, 2) &quot;Udi dette hul var ligeledes en red tyck silkelike, trecket i gjennem den heele bogen, og der &quot;ved hængde udi en brudt blickdose: S. Capituli Lundenfis ecclefiæ Danorum &quot;Swevorumqve metropolis.,, 3) &quot;Udi dette hul var ligeledes en red &quot;tyck silkelige, som gick igiennem den heele bogen, men intet sigill derhos. &quot;Sigillet maae have veret Birgeri Archiepifcopi.,, Han har desuden paa #1 en les Seddel anmærket: &quot;Denne bog fick ieg til foræring af Assessor Jo- &quot;han Lorenzen anno 1706. om foraaret.,, Foran i denne Codex findes et feylskrevet Blad, hvorpaa adskillige Helgenes Navne ere udeladte, og in gen Initial-Bogstav findes. Derimod er Bogstavet I paa følgende Blad over- maade smukt illumineret med guult, grønt, redt, hvidt, og Selv, som har meget vel holdt sig. En anden Codex er skrevet af Salig Etatsraad Lange- bek efter et ganske andet Haandskrift, som dog maae ogsaa have været Origi nal, da heri ogsaa findes Erkebiskoppens og Legatens Underskrifter. Texten er aftrykt efter det første Haandskrift, og allene Begyndelsen af det andet (som et Sted kaldes then lidtle fundat) tilføyet som en liden Prove deraf. S Sanctuarium Birgerianum. Gudts Nafn Amen (a). Helligh Trefolligheth. Jomfru marie. Sancto Mi- caeli. Sancto Gabrieli. Sancto Raphaeli. Sanéto Vrieli. Et omnibus Sanctis angelis., (a) Saaledes lyder Begyndelsen i Etatsraad Langebeks Copie: &quot; Nafn Fathers &quot;och Sons och hellige Andß amen. Jomsew Marie Guds werdughe Modher: &quot;Sanéto<noinclude><references/></noinclude> q0ptwoab4q9uzbr6ye4kjhjrknk0ckk 104 107896 429903 2026-06-17T18:45:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||3}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. angelis, &amp; archangelis. Sancto Johanni baptifte. Sanctis tribus regibus. Et omni- bus Sanctis patriarchis &amp; prophetis. Sanéto Petro. Sancto Paulo. Sanéto andree. Sanéto Jacobo. Sancto Johanni apoftolo &amp; ewangelifte. Et omnibus Sanctis apo- ftolis &amp; ewangeliftis. Sancto laurentio. Sancto Stephano. Sancto Vincentio. Et omnibus fanctis levitis. Sanéto Lucio. Sanéto Ketillo. Sanéto blafio. Sancto Georgio. Sancto Cristofero. Sancto Kanuto Regi. Sancto Kanuto Duci. Sancto Cosme. Sancto Damiano. Sancto fabiano. Sanéto Sebaftiano. Sancto Silueftro. Sancto martino. Sanéto Nicolao. Sancto Ansgario. Sancto Rimberto. Sancto Thome Cantoarienfi. Sancto anthonio. Sanéto Gregorio. Sancto auguftino. Sancto ambrofio. Sancto iheronimo.. Sancto benedicto. Sancto bernardo. Sancto Erasmo. Sancto francifco. Sancto Dominico. Sancto Seuerino, Sancto Jodocho. Sancto Olauo Regi. Sancto Erico Regi. Sancto Quintino. Sanétis decem milium militum. Sanctis Vndecim millium virginum. Sancto Dyonifio cum focijs fuis. Sancto ypolito cum focijs fuis. Et Sancto mauritio. cum omnibus A 2 Ansgario, Sancto Ruuberto. Sancto Gregorio - &quot;Saneto Michaeli Levitis. Sancto Sylveftro. S. Lucio, S. Georgio. S. Chri- &quot;ftophoro. S. Olavo Regi. S. Canuto Regi. S. Erico Regi. S. Sebaftiano S. &quot;Erasmo. &amp; Sancto Quintino. Et omnibus fanétis Martiribus. Sancto Mar- &quot;tino 1 &amp; fanéto Jeroni- &quot;mo. S. Ketillo. S. Anthonio. S. Benedicto. S. Bernardo. Santo Dominico &quot;&amp; S. Francifco. Et omnibus fanétis Confefforibus. Sanctæ Mariæ Magdalenæ. &quot;S. Annæ. Sanctæ Margreta. S. Katerinæ. S. Barbara. S. Dorothea &amp; omni- &quot;bus fanctis Virginibus. Sanctæ Birgitte. S. Elizabeth. Et. S. Elenæ Et omni- &quot;bus fanatis viduis. Och sammeledhes alle the Hellighenne, som udhi then schore &quot; och longhe fundah besereffne sthaa. och ecke hær wdi thenne lidtle fundahen be &quot;naffndhe eller indscresfne ære. Et omnibus Sanctis Electis Dei. och alle Guds bus Sanctis &quot;Hellighenne til loff, hedher och æære til ewigh thiidh. Achte wii Birgher med &quot;Guds nadhe Erchiebiscopp i Lund, Swerrighes Forsthe och Pawens Legath, met &quot;hellighe Threfollighet, Jomfru Maria, Sancti Laurentii, och alle Gudtz Hel &quot;lighenes hielp, for manghe skallighe sagher skyld sundhere och sthicthe Jomfrw Mariæ siwnghne tiidher, med noghre andhre Gudz thienisthe och Siale torfft, &quot;som hær effther ther om ydhermere screffuett sthaar, anntock ath wy thes w-uer- dugh are: &quot;1 &quot; fforst paa thet at Jomfru Marie wil wærdes til, o. s. v.,,<noinclude><references/></noinclude> n15yri8inkpadpu9feq1fklr21lpfmc 104 107897 429904 2026-06-17T18:45:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|4||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. omnibus focijs fuis. Et cum omnibus fummis Romanis pontificibus. Cardi- nalibus. Patriarchis. Archiepifcopis. Epifcopis. Doctoribus &amp; Confefforibus. Et omnibus fanctis martiribus &amp; Confefforibus. Sancte Marie magdalene. Sancte Anne. Sanete birgitte. Sancte Elizabeth. Sanete Elene. Sanéte Kate- rine. Sancte margarethe. Sancte barbare. Sancte Dorothee. Sanéte Agneti. Sancte Clare. Sancte Agathe. Sanête Lucie. Sancte Cecilie. &amp; Sancte Gertrudi. Et omnibus fan&amp;tis virginibus &amp; viduis. Och alle gudh helghen till lof. hedher oc eere. til ewigh tiidh. uer. Och alle helgesthe fædhrer Pawer. Cardinaler. Patriarcher. Erchiebie scopper. Biscopper. Prelather. Herrer. Forsther. Ferstinner. Forstandära. Riddhere. och Ridderæman meen och swenne. Och alle Kepstædhemeen. bøndher och bookarle. Och alle cristhne mennisker til therris fielers salig- hedh. Som hawe fomet och komme Sanctj Laurentij Domkircke och Kraft hær i Lwondh i Scaane. til Hielp. Trostih. bygningh. Vpphollelse. och bistandh wdi sina rætthe frühedher och privilegiis. Och ath Saadan gudh thieniste. Som hær nw sticthedh och fundereth ær. och har efther stictedh och fundereth blif Kan vppeholdhes. och blifue vedh macth til ewigh tidh. gudh Jomfru marie. Sancto Laurentio. och alle forserefne patroner. och alle gudh helgene. Zil lof. och alle cristhne siæle i Skærsild ære til roo och life aff therris pynæ. Och sammeledis paa thet ath Jomfru maria medh alle fornæmpdhe pas troner. ochy met alle gudh helghene i hemerighe vil verdhes til. at bedhe sin velsig nedhe son. schabere och gudh. och wor benedigdhe Velsignedhe gudh. scha- bere. och aattherleser Ath han foræ hennes och alle fornæmpdhe patroners. och for alle since Velsignedhe helghens bon och werdskyldh. Och for sin eyghen ewighe mildhe godheths skyldh. miskondh och barmhartighett. Vil verdes til at mis sundhe segh ower vor helgisthe Fadher Pauen. Paue Julium. thenn annen af thedh nafn. Och over hans hellighets forfædhræ. och eftherkommere Cri sthelighe Pauer. och over hans hellighet mene Romerske kirke. Stol. Paues dømme<noinclude><references/></noinclude> 3ext9sz2c5f89w54b3h3v6096x1i6qu 104 107898 429905 2026-06-17T18:45:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||5}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. domme och eiædome Och ower hans hellighedh Cardinaler. Patriarcher. Er- chiebiscopper. Biscopper. och alle therres forfædhrer. och eftherkommere. och ower all hans hellighet mene Cristhelighe kirkes ochy Clerckeries stadth. och ower alle hans hellighets Erliighe och werdughe throet raadh. Prelather. forsther. Riddhere. Niddherschab. godhe men och thiennere. andhelighe och wærdslighe som hans hellighehz Romære gordh daghelighe felghie. och fuldthafue. och her efther folgendhe wordher. meth throschab. then ene efther then annen til ewig tiidh. Och ower alth hans helligheh Romera Riighe. och ower alle hans hellig- heh throo Vndhersotthe som wareth hafue och nw are. och her esther blifuendhe wordhe. andelighe och werdslighe ower all cristendommen til ewigh tidh. Och sammeledes at Bele miskunde segh ower alle hans hellighet. och ower alle for- nefnte hans hellighedh firchis och throheth clarckeries. och throeth raadts. och vndhersottes wuenner. som hans hellighett och the hafft hafue. och hans hel- lighet forfædhre och therres forfædhre haft hafue. och hans helligheth och the nw hafue. lenlighe och obenbarlighe. och hans hellighedts och therres efther- kommeres wuenner. som the i therres tiidh then ene efther then annen til ewigh tiidh fonghende wordhe: Och schicke saadan wrath. som hans hellighedts For fædres wuenner them giorth hafue. och hans hellighedh och hans hellighedts firckes och throeth Clerckeries raad och wndersottes wuenner. hans hellighett och them nw gere Och hans hellighedth. och hans hellighed estherkommere hans hellighett och them. och therris efterkommeres wuenner hans hellighett och them her efther i therris thiidh gerendis wordhe. then ence esther then an- nen til ewigh tiidh. Och sammeledis schicke saadanth hadh. Awendh och wredhe. som hans hellighed forfædhres wuenner til them haft hafue. och hans helligheds. och hans hellighedh kirkes och thrott Clerckeries raadh. och wndersottes wuenner til hans hellighett. och til them nw hafue. och til hans hellighedtt och hans hellig hedh eftherkommere. och til them och therris eftherkommere fongendis wordhe. then enæ efther then annen til ewiig tiidh Och A 3<noinclude><references/></noinclude> 0zuzmpjadyoj4b3s0tgx03gttg92dip 104 107899 429906 2026-06-17T18:45:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|6||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Och Sammeledes atwele werdis til at schicke saadhan wrath. hadh. Awendh och vredhe segh til loff. hedher och ære. och forscreffue. wor helghesthe fadher Pawe. Pawe Julio. och hans hellighed; efterkommere Cristelighe Pas wer. och hans helligheh firckes thrett clarckerij och thrott raadh. och thro cristelighe wndhersottes. och therris thro cristhelighe efftherkommere til friid endracht och ewiig ferlighett met lycke och salihet. Och hans hellighedh wuenner. och hans hellighedts forfædres wuenner. och hans hellighedts efftherkommeres wuenner. och hans hellighedts Kirckis wenner. och hans helligheh throet Clerckeries wuenner. och hans hellighedh thro raadhs wuenner. och hans hellighedh cristelighe thro wndhersottes aan- dhelighe och werdslighe wuenner. och therris forfædhres och therris effther- fommeres wuenner. til rath bekennelse til therris fielers salighett efther sin wel- fignedhe wilya. Och sammeledis atwele miskundhe segh ower off. ower wore forfædhre. och wore eftherkommere. Cristelighe Erchiebiscopper i lwndh. och ofwer wortt hedherlighe Iwndhe Capittel. Capittulares. Prelather och Canicker. och ower therris forfædhre. och eftherkommere then ence efther then annen til ewigh tüidh. oc ower wor Hedherlighe lwndhe Domkircke. och ower alth Iwndhe Dom- firckes Erchiebiscops domes stoll. sædhe. goh. och ceiedoma. Som lwndhe Domkircke. och lwndhe Erchiebiscops dema. och lwndhe Capittel. och Capittula- res. Prelather. Canicker. och Vicarier nw hafue. och her esther fongendes wor dher til ewigh tiidh. och ower alle wore uerdhuge suffraganeos. och therris for: fadhre, och ower therris efterkommere och ower alle therris Capittula och Ca- pittulares. Prelater. och Canicker. och Vicarios. och therris forfædhre och estherkommere. Och ower therris hedherlighe Domkircker och ower therris Domkir ckers biscopsdømmes sthol. sædhe. godths och aiedoma. Som the nw hafue och heer esther fonghendes wordhe til ewigh tiidh: Och<noinclude><references/></noinclude> tsguhqzch0s0v3vp4ab7m8g9aejmjhf 104 107900 429907 2026-06-17T18:45:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||7}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Och sammeledes ower alle wore och therris mene hellighe kircker. och clærckerij paa landh och i køpstædher. Vicarios. Plebanos. Curatos. Sacer- dotes. Capitulares. Cloftherman herrer och bredræ. ech Clofther Jomfruer och softhrer. och ower then hellighe firckes mene stadt. och ower alth then hel- lighe firckis och fronenes mene Ridderschab och wndersotthe andhelighe och werdslighe. Och ower mene almwe ower alth worth Lwndhe sticth och prouincie Danmarck. som nw ære. och waredh hafue. och her efther kommendes wordhe. efther gudts och fornæmpdhe wor helligesthe fadher Pawe. Pawe Julij. och hans hellighets eftherkommeres Cristelighe Pawers och then mene Cristelighe firckes sickelse. Och sammeledes atwele miskunde segh ower alle wore Vwenner. som wij hafthaffue. och nw hafue. och her effther fonghendes wordhe. och ower alle wore forfædhres wuenner Som the i therris tiidh haffthaffue. och offuer alle wore estherkommeres wuenner. Som the therris tiidh then enæ efther then annen fon ghendes wordhe til ewigh tiidh. Och sammeledes atwele miskundhe segh ower wortt hederlighe Iwndhe Capittels ody Capitularium. Prelatorum. Canonicorum ochy Vicariorum. och therris Forfædhres wuenner som the haft haffue. och therris eftherkommeres wuenner fom the fonghendhe wordhe. Och sammeledes atwele miskundße segh ower wor hederlighe lwndhe Domkirckis. Och ower alth lwndhe Domkirckis Erchiebiscops. stoels. sædhes. goedzes. och æiedomes. och thieneris och vndherfottes aandhelighe och werde flighe wuenner. baadhe som framfarne ære. och nw ære. och her eftherkommens dhes wordhe. Och sammeledes atwele misundhe segh ower wore werdhuge ficere brøs dhres Suffraganeorum. och therris Domkirckers och therris Prelatorum. Canoni- corum. ody Vicariorum goedzes. thieneris och ondersottes andhelighe och werd- slighe wuenner. Och<noinclude><references/></noinclude> izv0fmudwfr7727i0vf1pr3x4ykjjgq 104 107901 429908 2026-06-17T18:45:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Och sammeledes ower alle wores och therris hellighe firckers och clær- ceries. Clothermændh. herres. Bredhres. Sosthrers och Jomfruers. then hel lighe firckes mene stadh wuenner. baadhe som varedh hafue. och nw are. och her efther fongendhes wordhe. och therris eftherkommeres Buenner ower alt wort lundhe sthicth. och Prouintie Danmarck Och sammeledes atwele schicke saadhan wrætt Som wore wuenner off giorth hafue. och daghelighe gere. som wore wuenner och wore forfædhres wuenner them giorth hafue. och wore eftherkommeris wuenner them gerendhes wordhe. Och som fornefnthe wore werdhuge Suffraganeorum wuenner. them giort hawe. och daghelighe giore. Och som therris forfædhres wuenner them giort hafue. Och therris efftherkommeris wuenner them gierendhes vorde Och som alle wores och therres Domkirckers. od mene hellighe firckers Och Clofthers wuen- ner. Ossoch them giortt haffue. och daghelighe giere. och her effther giørendhes wordhe. til ewiigh tiidh: Och som mene Clerckeries wuenner. och som fornæmp- dhe mene Clofthers personers wouenner. Och then hellighe firckes mene stadh wuenner them nw giora. och Som therres forfædhres wuenner giortt hafue. Och som therris efterkommeres wuenner them i therris tiidh gierendhes wor dhe. then ene efther then annen til ewigh tiidh Och sammeledes atwele schicke saadhant hadt. Awendh och wredhe. som wore wuenner haffue til off. Och wores forfædhres wuenner haffue haffth til them. och som wore efftherkommeris wuenner til them fongendhes wordhe: Och sammeledes atwele schicke saadhant hadth. Awendh. och wredhe Som fornæmpdhe wore Suffraganeorum wuenner hafue haft til them. och daghe lighe hawe. och therris forfædhres wuenner hafue haft til them. och som therris ef therkommeres wuenner til them fongendhes wordhe. Och som alle wore och som alle therres hellighe Domkirkers. Och som mene hellighe firckers och clofthers wuenner haffve til wore. otherris (b) Kircker och Clofther. och haft hasue. och her esther (b) skal være: og deres.<noinclude><references/></noinclude> hvkvemqnv3elzrtz25vkk3oymd4m5nm 104 107902 429909 2026-06-17T18:45:54Z MGA73 457 /* Without text */ 429909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho 104 107903 429910 2026-06-17T18:45:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||9}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. efther songendhes wordhe. Och som mene werds Clerckeries wuenner hawe til them. Och mene Clofthers personers wuenner have til them oe som therres for= fædhres wuenner hafue hafft til them. oe som alle forserefne therres eftherkom meres wuenner til them fonghendhes wordhe Och schicke saadan fornæmpdhe wratt. och saadanth fornæmpdhe hadth. Awendh och wredhe. segh til loff. hedher. och are. Och off och alle wore effther- kommere Cristelighe Erchiebiscopper i lund i Schaane. Och wor hellighe lun- dhe Domkircke. Och vort Hedherlighe lunde Domkirckes Erchiebiscops sadhe. Och Capittel och alle prelather. Canicker. Vicariis. Presther. Abbedher. Prowesther. Priera. Och alle kircker och closther Och alle firckers och clothers personer. thieneræ och wndhersotthe andhelighe och werdslighe som nw ære. ochy her eftherkomendhes wordhe ower alth wortt lwndhe sthieth och Provintie Danmarck. til ewigh tiidh. til ewigh fredh meth lycke och salighett. Endraght och fierlighett. Och alle fornæmpdthe wore wuenner. och wore forfædhres wuenner. som the haft haffue. och wore efftherkommeres wuenner. som the i therres tiidh fongendhes wordhe. Och alle fornefnde wore fiera brødres Suffra- ganeorum fouenner. som the haffthawe. och nw daghelighe hafue. och her efther fonghendes wordhe. Och therres forfædhres wuenner. som the haffte haffue. och therres eftherkommeres wuenner. som the i therres tiidh fongen- dhes wordhe. Och alle wore och therres hellighe Domkirckers. ody Capittulorum. Och then hellighe mene Kirckers och clofthers wuenner waredh haffue. och som nw ære. och her efther blifuendhe eller fonghendhe wordhe til ewigh tiidh. Och alle wore och therres hedherliighe Capittularium. Prelatorum. Canonicorum. Vicariorum et Vniuerfalium Presbiterorum. Et omnium ecclefiafticarum per- fonarum tam fecularium quam Religioforum wuenner. Som wii alle hafth we och daghelighe hawe. och her effther fonghendhe wordhe och alle wores och therres eftherkommeres wuenner. som the i theres tiidh songhendhes wordhe. Och all then hellighe mene kirckes och clofthers personers. Clerckeries. godßes. Saml, til den D. H. 13. 35. thiæneres 23<noinclude><references/></noinclude> b39sg1bcf6p68iq22oz3jpymnhnuue8 104 107904 429911 2026-06-17T18:45:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|10||}}</noinclude>IO I. Sanctuarium Birgerianum. thiæneres och wndersottes och eniedomes wuenner. som the nw haffue. och therres forfædhres wuenner. som the i therres tidh hafthafue. och therres efther kommeres wuenner i therres tiidh fonghendhes wordhe. then ene effther then annen til ewigh tiidh Saadanne alle wore och theres wuenner. som wij och the hawe. oc hafthaffue. och her effther fonghendhes wordhe. och alle fornefnde wore och therres forfædhres och efftherkommeres wuenner. som forscreffuett staar. til ræth bekannelse til alle therres siælers salighett esther sin welsigne dhe wilie Och sammeledes wele miskundhe segh ower off elskelighe Verdugesthe fadher medth gudh Her Jacob Erchiebiscopph. wohi Vpsale wore fiære bro- dher. Och ower hans forfædhre och eftherkommere Cristelighe Erchiebiscopper i Wpfale waredh haffue. och kommendhe wordhe. Och hans werdughe fuffraga- neos. Oh ower hans och therres Hedherlighe Capittel Prelather. Canicker. Och Vicarios. och ower hans och therres Hedherlighe Domkircker och sedher. Och ower alt hans och therres then mene hellighe fircke och Closther och Con- went. Herrer. bredhre. Sesihre och Jomfruer och Clerckeridh thiænere och wndherfotte aandhelighe och werdslighe. Och ower alle hans och therres forfæ thre och efftherkommere til ewigh tiidh. ower alth hans och therres sthicther och hans Prouintie Swerighe. Som wndher hans. och hans forfædres och eftherkommeres Erchiebiscoppers i Vpsale lydhelse are och wareth hawe. och her effther blifuendhe wordhe. Och som wndher wor lydhelfe ar och are wndher Erchiebiscoppens i lwnd i Schaane J Danmarck. Och wndher wore forfædres Iydelse wereth hawe. Och wndher wore eftherkommeres Erchebiscoppers i lundh blifwendhe wordhe. Som wndher hans och therres Rette Primatem. Sweri- ghes Righes førstes lydelse Och saa och atwete miskundhe segh ower alle hans och therres wuen- ner. fom the bafih hame. och nw daghelighe hawe. och ber efther fonghendes wordhe. Och ower alle hans och therres forfædhres wuenner. som the haft haffue.<noinclude><references/></noinclude> p77zb3ma0z950ymh8cvjpzepqs54kbv 104 107905 429912 2026-06-17T18:46:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||11}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. II haffue. och the nw hafwe. och her effther fongendhes wordhe. Och ower hans och therres eftherkommeres wuenner. som han och the I therres tiidh fonghen- dhes wordhe til ewigh tiidh: Och schicke saadan wrath. Som fornafnde off Elffelighe werdhugheste father Erchiebiscop Jacob wohi Vpsale wor kiære brodher wuenner hanum giorth hawe. och daghelighe giere. och hans forfæ dhre wuenner them giortt hawe. Och hans eftherkommere wuenner them gio- rendes wordhe. Och hans werdughe Suffragancorum. och hans och therres Capittulorum Domkirckers och Sadhes. och hans och therris menighe hellighe Kirckers. Prelathers. Canickers. Vicariorum Och mene Presthers. Kirckers och Clofthers. Och mene Clerckeries thieneres och wndhersottes wuenner. Och therres forfædhres wuenner. som the hafft hawe. och the uw hawe. och therres eftherkommeres wüenner som the i therres tiidh fonghendes wordhe. then enc efther then annen. ower alt hans och therres sthiether. och ower hans gandske Prouintie Swerighe til ewig tiidh. Och sammeledes wele schicke saadhant hadth. Awendh och wredhe. Som saadanne alle therres fornæmpdhe wuenner hawe til them. och therres forfædhres wuenner hafue hafft til them. och theres effcherkommeres wuenner til them fonghendhes wordhe. Schicke saadhan wræt hadht. Awendh. och Vre- dhe. seg til loff. hedher och cere. oc fornæmpdhe wor kiære brodher Erchiebi- scope Jacob I Wpfale. Och hans eftherkommere. Och hans werdughe Suffraganeis Prelatis. Canonicis. Vicariis. Presther och mene Clerckeriedh. Kir cker. Closther. Och alle hans och therres eftherkommere til ewigh godh freedh glædhe. och Endrecht met licke och salighetth. Och alle hans och therres saa- danne wuenner. til ræth bekannelse til theres siæles saliigheth efther sin welsignedhe wilyæ. Och paa thet ath almectugesthe gudh. foræ sin welsignedhe modhers Jomfru maries. Och fore fornefnde helghenes. och ffor alle syne be- nedigdhe helghenes i Hemerighe ben och werdskyldh: wil och werdhes til ath forbarme och miskundhe segh. ower off syndughe Cristhne menniske, vnne och 22 geffue<noinclude><references/></noinclude> iu19vtd6yhj3nxtfow0ksktba5bzqkd 104 107906 429913 2026-06-17T18:46:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12||}}</noinclude>D I2 I. Sanctuarium Birgerianum. geffue off freedh och nadhe. och thimeligh wadherlegh. Och paa thet ath blodk wdhgydelse. Twædrecht. wuilye. och wfreedh mellom wor hellighefte fadher Pawen Pawe Julium. then annen af thet naffn. met hans hellighet til hengiere paa then ene sidhee. Och Heigboren førsthe. N. Koninghen aff ffran= ckerighe och hans tilhenghiere paa then annen sidhe. Som hans hellighedh scri- welser hiidh wdhi Righene. och andherstadts om Cristhendomen ydhermere. lydhe om. atskule bedhe til gudh force hans hellighett. ath hans hellighedt motthe fonghe nadhe aff gudh. ath owerwindhe gudh. then hellighe kirckes. och hans hellighedh wuenner. Och mellom andhre Heigborne Cristhne. Herrer och fersther ower al Cristendomen Och Sammeledes och særdeles i thenne werdßens andhe. mellom Dan- marck och Swerighe. och Norrighe. och Lwbffe och therres tilhænghere. och andhre tyßshe stadher. som nw fer eygben ær. maa och kandh afstilles. Och the och therres Indbygghiere och wndhersotthe. andhelighe och weerdzlighe. komme seg emellom ighen til stadiigh freed. wilye och kerlighett. Och ath alle fersthes Cristelighe stather. andhelighe och werdzlighe. Andhelighe. Som ære alle Cristhne Pawer. ffornæfudhe wor enghen ædle Cris fteligh Pawe. Pawe Julius. then annen. Och hans hellighedh eftherkom mere Cristelighe pawer. Then enæ efther then annen til ewigh tiidh. Och hans helligheds cardinales. Patriarcher. Erchiebiscopper. Biscopper. Och alle hans lighed. Och hans hellighedh mene Romerskes kirckes Pawedema och Stoll. Prelather och Clercke. Och alle then hellighe firckes mene Cristelighe stather. Som nw ære. Vareth hafue. Och heer esther kommendhe wordhe. til ewiigh tiidh. Och werdzligh cristeligh statt. Som ære alle cristelighe keysere, alle cristhne koninghe. wor eyghen ædle heygboren cristhen fersthe. Hær hans medh gudh nadhe. fornæmpdhe Righenes Danmarcks. Sweriges. Norriges. Ven- des och Goethes koningh. Och Hertugh i Slekwigh och i Holtsten. oc dite merffen<noinclude><references/></noinclude> irzytuotpjryp3jz1b0w1elmfsol96e 104 107907 429914 2026-06-17T18:46:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. mersken hertugh. Och grewe wdhi Oldhenborgh och Delmenhorsth. Wor kiære Nadugheste herre. Och hans nadhes kiære huffrwe. Wor enghenedle høygboren Cristeligh fforstinne. Drotningh Cirfthinæ. wor fiaresthe nadighe fewe. Oc bægges therres ædle børn Och Cristeligh Slecht. Och bagghes therres for- fædher och eftherkommendhe koningher Och Drotningher i Danmarck. Och alle Cristhelighe Margrewer Hertugher och Grefwer. Och alle thry Nighenes raadh. Danmarcks. Swerighes och Norrighes. andhelighe och werdzlighe. Och all mene werdhens Cristelighe stadß. Herschab. Som nw ære lefwendhes Och hær effther kommendhes wordhe. then enæ efther then annen til ewigh tiidh. til are och locke. Ath saadanne twenne statters herrer. kunne och motthe fanghe nadhe af gudh almectighefte Och Jomfru maria. Som magth. Seyere. Wal- dhe. Radhe. och lycke hafue atforlæne och gefwe them till ath Sthyre och Reghere therres fircker Stoll. Sticht Prouincie Righe och landh. Och them som them fornedhen are. til ath owerwinne alle thiranner som fornefndhe an= delighe stadß. Och merdzens Cristelighe Stadh. lonlighe och Obenbarlighe fiendher och wuenner ære. Och serdheles then hellighe Cristeliges throes fyendhe och forlæggherr. Som are Torcker. Hedninghe. Kietthere. Och ondhe Cristh= næ. Gudh och Jomfru marie til loff. Och fornefndhe Cristelighe Statther. ans delighe och wærdzlighe til Cristeligh were och prijs heer wdhi werdhen. och til therres fialers ewighe gledhe och saligheett i annen werdhen. som ær heme= righe. Och alle therres mene Cristelighe almwa. och wndhersotthe. Som them schule tillydhe. til hughnedh och glædhe baadhe til liff och fiel Och alle fornefn= dhe thry Righene. til ære. fredh och glædhe till ewigh tiidh Och paa thett ath mene Cristelighe, fiebman. Som skallighe brughe. och færdhes esther therres ratthe bierringh. til landh. fraa en stadh och til en annen. Och sammeledes til waden. waagbe liff. ffiib och gods fraa eth righe och til eth annedht. fraa en kopstadh och til en annen. kisbæ och salye Och selye och kisba. Och henthe och foræ, och före och hamthe heem. Och borth. Och 23 3 bortt<noinclude><references/></noinclude> 2zis4o2rlwxhg6zyzfcjr6qeqyviqg5 104 107908 429915 2026-06-17T18:46:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|14||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. bortt och heen. then ware Som eckie alenesthe fattighe almwe behoff giers och thiane kan. Men nw saa wel herrer och forsther andhelighe och wardzlighe. Riddere och Swenne. Och mene herschab. och almiwa storlighe behoff giers och thiene kan. Och enghen riigh eller fattigh wmbære fan. Som ær flædhe. Læreth. Sardugh. Saltt. Hwmble. Jærn. Kober. Mersingh. Theen. Bly. gul. Selff. Redhe peninghe. Meel. Malth. Smer. Honningh. Kedh. flæsk. fisk. Talgh. Bogr. Hwdher. Skin. Tember. Clapholtt och Voghnsfwd. Och moghett anneth som land och righe hawe stihor bresth wppaa. Och mene almwe och vndhersotthe. hawe och liidhe stoer armodh och fattigdom och bekomrelse foræ Motthe fanghe the medh off. och wit medh them. En godh thrygh. stadigh freed som forscreffoet staar Saa ath godhe Cristelighe fiepman. Och mene biergsmæn. Som segh loglighe bierghe wele. Motthe fredelighe fara hwar til annen effther therris. och alles wores sfellighe bierningh. nydhe logh. Stial och reth. til landh och watn. wschattedhe wplaggedhe. Brewedhe och wbehin dhrede af skalke och refwere. Och ath legh och lærdh. frij och wfrij. Kiebstadhe man. bendher och bokarle. Och mene almwe. motthe nydhe logh. Skal och roth. atbrughe therris rætthe eyedomme och cydele. Aghra anghe. Skowg. marck och fiskewatn i sieer och car. meller melledamme. Och damsbondh woth och tiwrth whindredhe. Och wohen all swrfettighe fundh. Jo serdeles thet som the hawe bref och bewisningh och laghefch och lewendhes resther til withne woppaa. Och aldeles nydhe wor skonske logh. wohen swigh och false och wohen all wrathvishett. och wohen alle falskelighe och swigelighe wd- tydningher. Och paa thet ath gudh i hemerighe wil werdes til For Jomfrue marie och alle fornefnde patroners och alle helghenes i hemerighe ben och werdzskyldh. wnne och gefue alle Arelstædher Och Siestedher och therres erlighe. och skale lighe indbyggere. lycke och salighet. til liif och fiel. Som bafue och plengbæ ath hafuæ hantheringh indhen righene. och wohen righene segh emellom efther therris sællighe och ærlighe bierningh meedh freed och kierlighett Och<noinclude><references/></noinclude> hkhralhusawbpvlu8zgxrz5qmj7lt2j 104 107909 429916 2026-06-17T18:46:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||15}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Och ath alle Cristne menniske andhelighe och werdzlighe. when landh och indhen landh som macht och fornwmsth hawe Och wele throlighe tithielpe ath saadan blodh wdgydelse. Tvedrecht och wuylie. och wfredh mellom fornefnde righen Danmarch. Swerighe och Norrighe. och tyske stædher. som nw langhe thesfwer wareth haffuer. och an nw ær. Och fare worth ath warre blifuer. thet gudh forbiwdhe. Motthe affstilles. Och wii alle wohi fornefnte thry righene. och i the fornefndhe Arelstædher och Siestadher Och tyske sta= dher. Och alle theres indbygghere. och mene almiwa. och wndhersotthe. Mot- the komme off alle emellom inhen til stadigh fredh. vilye och fierlighet. Som forserefuett staar. Och ath hwor brosih æer eller finds eller hændhe kan. badhre des efther nadhe ochy skiellighett Och ath man matthe fanghe nadhe af gudh och Jomfru maria. atpaalægge wndher widhe. och retfærdigh naffzelse ath wij alle paa alle sidher. wele badhre off. met ærlight lefnedh. oc holdhe thij gudh budh. Och giere hwar annen. som man wil hawe af hwar annen: for alle these for- nefude therres fælers salighed. Som thette giore och tilhielpæ. eller her effther gierendes och till hielpendes wordhe ath skeer. eller skee kan gud til lof Oc Jomfru marie. Och off alle til freedh. fierlighedh. och salighett til liff och fiæll til ewigh tiidh. Och for thett wij Birger Gonnersson ffodh i osthree lindbierghe i Hemblehærett i Norrehallandh i lundhe Stichtt i Schaane i Danmarck medh samme nadhe Erchiebiscopp. wdhi samme Lunde stichtt. Sweriges førsthæ. och Pawens legatt. endogh ath wis theff wuerdighe ære. hafue meghett forsømett off wohi wor wngdom sidhen førsthe wii fwonne læfe wor frwes thidher. och Clerck och accolitus blefux. Och off thaa i Scriffthemaal satth worth. atschule lose them hwar lowerdagh. Jomfru marie tit loff ody hedher. Och wij thett en fulkommelighe thes wær haaldhett hawe. Och en heller thef wær sidhen wij presth Pelath och Erchiebiscopp wordhe. them en daghelighe læsohe som off burdht bafohe: Ther<noinclude><references/></noinclude> 9jehc90rxu1fd78s8nbdqfukmvfzrgz 104 107910 429917 2026-06-17T18:46:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16||}}</noinclude>D I I. Sanctuarium Birgerianum. har foræ (c) och fore alle fornefnde article fyldh i Hellige trefoldighet naffn ffundhere och stichthe wij. medh worth hedherliige lundhe Capittels wilia och samtycke Jomfru maries thidher. Och wigilias nouem lectionum da gelighe fiwnges schulendes. Och een dageligh lesen siale massa. Och een daghligh lasen vigilias. Och thertill fire aarthidher wdhi hwærtt aar til ewigh tiidh. Som heer efther thær om ydhermera screwett staar. nedhra wdhi Crafftt wndher heyghe choer i fornefnte lunde Domkircke. Thidherne medh otte sang Prijm. Tærtz. Sæxth. Noen. Afthensang. och Aathsangh. Och Dagelighe siwnghen. masse aff wor frwe medh fæm collecther hwær dagh. Begynnendes paa Sendaghen. och saa then wghe reenth wtt. Och saa begynnendes paa then Sendagh ther thaa nasth kommer. och saa then wahe wtt til andhe. Och saa thaa adher ighen begynne paa then tridhdie Sendaghen. the samme collecter wdh Som haffdhes then forsthe Sondagh. Och saa then wghe wet liigewist som i then fersthe wghe. Och saa then fiærdhe Sendagh liigewist medh samme Col- lecter. Som then annen Sondagh bafdes. Och saa sidhen wghe effther wghe aaredh i gemmem. Och saa sidhen aar aar efther aar. thett ene effther thett anned til ewigh tidh. Hoc eft fic intelligendum. Quando cantatur Officium miffe De beata Maria virgine in Cripta. tunc habende funt ifte Collecte infra- fcripte. fingulis diebus in vna ebdomada. Et fingulis diebus in fequenti ebdo- mada. Et fic iterum reaffumende funt depoft in fingulis ebdomadis per totum annum prout in illis primis duabus ebdomadis. (Sic videlicet). In Dominica Prime (d) ebdomade. Primo cantabit celebrans femper Primam collectam de Beata maria virgine. Secundam Collectam. De fanéta trinitate. Terciam De fanéto micaele feu de angelis. Quartam femper pro defunétis ffi- delium. Quintam femper de Omnibus fanétis (c) In Margine: Vigilie Nouem lectionum. (d) In Margine: Prime dominice diei Collecte. de IN<noinclude><references/></noinclude> todt8xh0bqk7ygqfpri34xktzzc12sk 104 107911 429918 2026-06-17T18:46:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||17}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. IN Secunda feria prime ebdomadæ. cantabit celebrans Primam collectam de beata maria virgine. Secundam De fanéto Johanne baptifta. Terciam De tri- bus regibus. Quartam pro defunétis. Quintam De omnibus fanétis: IN Tercia feria prime ebdomade. Primam Collectam. De beata maria vir- gine. Secundam. De fancto Andrea apoftolo. Terciam. De fanéta Maria mag- dalena. Quartam pro defunétis. Quintam De omnibus fanctis. IN Quarta feria prime ebdomade. Primam Collectam. De beata maria vir- gine. Secundam de fanéto martino. Terciam De fanéto Nicolao. Quartam pro defunctis. Quintam De omnibus fanctis. IN Quinta feria prime ebdomade. Primam collectam. De beata maria vir- gine. Secundam. de fanéto laurentio. Terciam De faneta birgitta. Quartam pro defunétis. Quintam De omnibus fanétis. IN Sexta feria prime ebdomade. Primam collectam De beata maria virgine. Secundam de fancta katerina. Tertiam de fanéta margaretha. Quartam pro de- functis. Quintam de omnibus fanétis. IN Septima feria prime ebdomade. Videlicet in Sabbato. Primam collectam De beata maria virgine. Secundam de fancta anna. Terciam De fanéta Doro- thea. Quartam pro defunctis. Quintam de omnibus fanétis. IN Dominica fecunde ebdomade Cantabit celebrans primam collectam De beata maria virgine. Secundam De fanéta trinitate. Terciam De fanctis Petro &amp; Paulo. principibus apoftolorum. Quartam de fancta barbara. Quintam de Omnibus fanctis. Saml, til den D. H. 12.3. IN<noinclude><references/></noinclude> jeuudkw2qr6mmow879ioswo6flmh5cd 104 107912 429919 2026-06-17T18:46:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|18||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. IN Secunda feria Secunde ebdomade Primam collectam De beata maria vir- gine. Secundam De fanéto Jacobo apoftolo. Terciam De fancto Johanne apo- ftolo &amp; ewangelifta. Quartam pro defunctis. Quintam De omnibus fanétis. IN Tercia feria fecunde ebdomade Primam Collectam De beata maria virgine. Secundam De fanéto thoma Canthoarienfi. Terciam de fancto katillo. Quar- tam pro defunctis. Quintam De omnibus fanétis, IN Quarta feria fecunde ebdomade Primam collectam. De beata maria virgine Secundam. De fanctis decemmillium militum. Terciam de fanétis Vndecim mil- lium virginum. Quartam pro defunctis. Quintam de omnibns fanctis. IN Quinta feria fecunde ebdomade. Primam collectam. De beata maria vir- gine Secundam de fanéto lutio. Tertiam de fanéto kanuto rege. Quartam De defunctis. Quintam de omnibus fanctis. IN Sexta feria fecunde ebdomade Primam Collectam. De beata maria vir- gine. Secundam de fanéto Gregorio. Terciam de fanéto Auguftino. Quartam. pro defunctis. Quintam de omnibus fanctis. IN Septima feria fecunde ebdomade Primam Collectam. De beata maria vir- gine. Secundam de fancto Ambrofio. Terciam de fanéto Jheronimo. Quartam pro defunétis. Quintam de omnibus fanctis. Item Nota quod Vicarij perpetui in Cripta Cappellani noftri. In iftis feftis. Videlicet. Pafce. Penthecoftes. Affumpfionis marie. Natiuitatis xpi Et dedicationis ecclefie In quolibet iftorum fefto. tantum vnam collectam ha- bebunt pro de- Item Nota quod Quando celebrans wlt legere Officium miffe functis. ffaller thaa noghett fesih paa samme dagh. Thaa maa han læse primam collectam<noinclude><references/></noinclude> j13wszg93g71cj4d9nobzdu29xx4c95 104 107913 429920 2026-06-17T18:46:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||19}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. .19 collectam pro anima noftra. Et fecundam collectam De tali fefto. Et terciam collectam fidelium. Och sammeledhes vigilias hwar dagh lith effther ath Jomfru maries ottesangh eller messen. eller affchensangh æer wohe effter som tha beqwamesih wære kan. medh iiij lectzer Som Canickerne haffue wppe wohi therres choor. Och medh three collecther. Som her næsth effther ther om ydhermere sereffuet staar Som are serdeles Collecter til hwar dagh om weghen. fforsth om Sondaghen schal Celebrans hawe primam collectam Deus qui inter apoftolicos facerdotes famulum tuum Birgerum Archiepifcopum lun- denfem pontificali dignitate cenferi fecifti. Præfta quefumus. vt quorum vicem gerebat in terris. eorum perpetuo confortio letetur iu celis P. Secundam. Deus qui nos patrem &amp; matrem honorare precipifti. mi- ferere clementer animabus parentum noftrorum defunétorum. eorumque pec- cata dimitte. nofque cum illis in eterne claritatis gaudio fac viuere P. Terciam. ffidelium deus omnium conditor &amp; redemptor animabus fa- mulorum famularumque tuarum &amp; omnium fidelium defunétorum. remiffio- nem tribue peccatorum. ut indulgentiam quam femper optaverunt pijs fuppli- cationibus confequantur. Qui viuis etc. Feria fecunda Primam collectam. Da quefumus domine ut animam famuli tui birgeri archiepifcopi lundenfis. quam de huius feculi eduxifti etc. Secundam colleétam. Deus venie largitor. Terciam ffidelium deus etc Tercia feria Pro regibus. Criftierno. Johanne. Crifitofero. Erico. Olauo. Valdemaro Et eorum predecefforibus regni datic regibus. Primam collectam. Da qvefumus domine ut animam famuli tui. Secundam. Omnipo- tens fempiterne deus cui nunquam fine fpe mifericordie fupplicatur. propiciare animabus. Terciam. ffidelium deus omnium conditor etc. Fferia quarta. Primam collectam. Da quefumus domine ut animam famuli Secundam pro Reginis Videlicet.. Dorothea. Margaretha &amp; ceteris Regni Datie preteritis principiffis. Propiciare domine animabus famularum re- ginarum. Terciam ffidelium deus omnium conditor etc € 2 Fferia<noinclude><references/></noinclude> eb96938m9tckkrtr4rncurvt20bp327 104 107914 429921 2026-06-17T18:47:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|20||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. Fferia quinta Primam collectam. Da quefumus domine ut animam famuli tui ete. Secundam. Pro pontificibus &amp; facerdotibus Videlicet. Domino Twone archiepifcopo lundenfi. Domino Johanne broftorpp ejufdem loci archie- pifcopo. ceterifque eorum predecefforibus archiepifcopis &amp; epifcopis feanien- fibus Domino Boetio piigh Archidiacono lundenfi. Domino iohanne petri Ar- chidiacono Rofkildenfi. Domino Gotharo curato ecclefie Vedöge Domino do- Store Johanne martini de Soræ, Domino Mathia de wæftherwigh. Et pro om- nibus confratribus noftris &amp; omnibus benefactoribus facerdotibus in ifta fun- datione nominatis. &amp; omnibus extra non nominatis. Beati petri apoftoli tui etc. Terciam ffidelium Fferia fexta. Primam Da qyefumus domine ut animam famuli tui.. Pro benefactoribus laicis. Karina gunnes i nywordbiergh. och hennes børn och swoghre. Laffe matsson i Roskilde boedhe oc baada hans hustruer lu. cia och kirstince. Swanningh michilffon i Skare och therres børn och hans hustru Estredh. Andries erich i gripswoldh hans hustru theelse och therres børn. Ceterifque benefactoribus laicis. ifta fundatione noftra nomina- tis. Et omnibus extra non nominatis. Secundam Miferere qvefumus domine animabus omnium benefactorum noftrorum Terciam ffidelium deus omnium conditor &amp; redemptor etc Sabato. Primam. Da quefumus domine. ut animam famuli tui Secun- dam. Omnipotens &amp; mifericors deus. quefumus ut miferearis animabus illis miferis fidelium tuorum. Terciam. ffidelium deus omnium conditor &amp; redemp- tor Et ficut iam ifta ebdomadá continuata eft in fuis feptem diebus cum tri- bus certis collectis in quoliber die ejufdem ebdomade fic continuabitur. vna- qveqve ebdomada poft aliam. videlicet. de vna ebdomada in aliam per totum annum. Et fic confequenter erit in dei nomine de vno anno in alium in per- petuum obferuandum. Semper reincipiendo in dominica &amp; fic confequenter prout fupra. ffor wor fiæll ffor wor fiære faders Gunnar dieghus fial for wor Fiære moders Bancthes fiæl. ffor wor kiære systers sial margarethes. Och<noinclude><references/></noinclude> ia9wakonkk32yhyp97qw22a2ahtb0wi 104 107915 429922 2026-06-17T18:47:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||21}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Och for alle wore syskenes siæle. ffor wor Debefadhers siel. Hær Swen Gwunessons sogneprest i østhre Blindbierghe Som wii fodde æræ i Hembles hæredh i Norræhallandh. for wor færmefadhers Biscops Godscalchs sæl. ffor alle wore gudhfædhres oc gudmodhres siæle. Och wor iordemodhers sixl. Och for alles therres fiale. som off hwipe til Cristendom och færmelse. Och for alle wor forældhres och slectinghes siæler paa baade sidher sædherne oe mos dherne som wij affkompne ære. Och for wor helligesthe fadher Pawen. Pawe Julium then annen af thett naffn. Och for alle hans hellighedh forfædhres och efftherkommeres siæ ler. Och for alle hans hellighet Cardinalium. Patriarcharum. Archiepifcopo- rum. Et epifcoporum fiæler Och therris framfarne forfædhres och efftherkomme- res fialer Och for Erchiebiscop Twes sial. Och for Erchiebiscopp Jons Brostorps fiat Och Erchiebiscop Jdfarni fial. Och for alle wore forfædḥres och efftherkommeres siæle. Och for Biscop Dluff Dans fiel af Roskildhe som off gaff alle ordines minores. Och for Bifcopp oluff morthenssons fiel aff Roskilde Som gaff off alle ordines mayores. Och force hær karll Rones Biscop war wohi odhens wor Confecratoris fix! Och for biscopp bænch och Biscopp bryniolffs fialer. som Biscopper wore i skare Som off møghet til godhe giordhe wdhi fæm aar om kring som wij ther till scolæ ginghe. Gudh them thett lene Och for alle the Erchiebiscopper. Prefather. Canicker Vicariis Presther Clarcker Clofthermændh Och Clofther Jomfruer och softhre. Som nw cerce och waredh hawe Och hær effther kommendhes wordhe ower alth lundhe ftict och provincie Danmarck. Och ower alth Swerige och Norrige Och for Niels olssons wæbneres aff Harebergh sell. Och for hans kiære huffrwes. ffen Bodels fixl Och for bægges therres dotchers fial. Jomfru bæncthes. Och laurent torstensson sæll. hans kiære hustru. Hustru Elince knwß dotthers fiel fornefnde Niels olffons brodherdonther knwdh matssons Och force knwdh laueretssons fiel. ffornefnde lauretz torstenssons och hans hwstrues, hustru Elines sons siæt Och € 3<noinclude><references/></noinclude> 0i81x1tuhc1i4aktzc8r6rz6k0zl59m 104 107916 429923 2026-06-17T18:47:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|22||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum, Och for hoygboren forsthes koningh Cristierns och Drothningh Do- rothees fialer. Som wii therres nadhe thienthe baadhe wohi monghe aar. Och the off stor ære och dygd giordhe. Och forsaaghe off medh beneficiis och prelathedema. Och off elsfedhe och meghett til godbe giordhe i manghe maadhe. ffore hwicked gudh och iomfru therres nadhers siæler lone. och geffue them then ewiige hemeriges glædhe och frygd ther foræ for wohen all cendhe per fe &amp; per Och fore Har powel lagrmandy Ridderes aff Agerupp Danmarck&#039;s marsts sial. Och fore Har Boo piiges fiel Erchiedeghen hær i lwndh war. Som off kallede de ftudiis &amp; ad Scolas lundenfes regendas. Ody foræ Hærions pardessons Erchiedeghens sæl wdhi Roskildhe war Som koningh Cristierns electus Canceller war Och off falledhe De fcolis lundenfibus &amp; ad Cancellariam eiufdem illuftriffimj Domini Regis Criftierni pro fue maieftatis fcriptore mini- mo Qui poft biennium cum dimidio. non noftris meritis. Sed ex fua innata bonitate fue maieftatis confiliarios De Schania &amp; De Siælandia Nos minime licet dignum Electum de fua Cancellaria in Caftro Haffnenfi In Craftino Beati Marci Ewangelifte. Anno domini Millefimoquadringentefimo- feptuagefimofeptimo. Illuftriffime Domine Regine Dorothee fue cariffime Con- thorali inuitum &amp; lacrimantem Cancellarium conftituit. Cuius Cancellariam Per Decemnouem annos cum dimidio continue reximus vfque ad eius mortem. Que criftianiffime Obiit Rofkildis Dominica proxima poft Martini Anno domini Millefimoquadringentefimo Nonagefimoquinto. Et ipfo ipfius fepulture die Il- luftrisfimus Dominus Rex Johannes eius filius fub prandio fepelitionis eius- dem In fue carisfime Conthoralis Sereniffime Domine Regine Criftine per am- borum eorum manus per fe noftram in eas violenter tractam &amp; pofitam Can- cellarium lacrimantem et valde inuitum conftituit A cuius Cancellaria poft an- num cum dimidio. cum eorum fauorofa licentia receffimus rite vocati Cano- nice et concorditer a Venerabilibus Capittularibus Alme metropolitane ecclefie lundenfis digniffimi martiris laurentii in Schania nemine difcrepante nobis tunc in Remotis agentibus. Non noftris meritis. Sed ex dono dei. beatiffime marie virginis.<noinclude><references/></noinclude> hhw8clczhqqyneg7mic5t858s7947q7 104 107917 429924 2026-06-17T18:47:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||23}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. virginis. et Sancti laurencij In Archiepifcopum lundenfem Regni Datie Electi Anno domini Millefimoquadringentefimo Nonagefimofeptimo feptima Junij. Quorum ecclefie nunc et in pofterum ad dei graciam Archiepifcopus vtinam Vtinam dignus prefidemus Qui nos fic admifit eligi et ad tantum non noftris meritis afcendere culmen. ipfe nobis graciam ad fructum et commodum gra- tum et acceptum in fua facrofanéta Ecclefia faciendum fibi. beate marie vir- gini matri fue dilectiffime. Sancto laurentio martiri fuo gloriofo Et omnibus fanctis fuis Ad laudem gloriam et honorem tribuere dignetur et concedere Nunc et femper. et in fecula feculorum Amen: Och for Her Godhe torbiørnssons fial Curati Ecclefie wedöge in Norræhallandh i Wiskehæredh. Och force her Gode alfsons fiel i Malmes bodhe. Item och fore biilles siel som hafde sin koosth och liifs fedhe aff wor fiæræ fadher och modher wohi sin tiidh. och off megett elskede och kiær haffdhe Och til godhe giordhe wdhi vor barndoms tüidh Och foræ alles therres sixler Sem wii haffue fonghett bon och gaffuer force oc tilsagth haffure atskulle bedhe fore them til gudh. Gudh wedh therris naffn. Item Och force alles wore Scriffthæfædhres læremastheres. Scolemæstheres. Och horeres stale. Och foræ alles therres fæler Som off haffue hwsedh och hærberghett Almwse gef= nett. Och til godhe giortt medh ordh och gerningher wohen landh och innen landh i Schola. Studio. Och annerstadt. sidhen forsthe sinne wii komme fraa fadher oc modher. som er fersih. Karinæ gwnnes i Nywordbiergh Som wij først til Scole komma. och wore til herberghes medh: oc foræ hennes sen Niels gwnnesson och hans hustrues sirler. Och for hennes dot- thers. Ingardt. och for hennes hosbondhes hans schaldz siater. Och fore laff matssons fel. som wij wore til herberghe medh i Roskildhe. Och foræ thwanne hans acthe hustruers lucie och Cirsthine steler. Och fora Swan- ingh michiffson Bifcopp bænch fogedt war i Breniolf boo hoss Schara. och wore til herberghe medh i hans gord i Schare. och fer hans fiære hustrues Estriidt. och bægges therres detthers Cirstines och hennes hostondhes Erichs.<noinclude><references/></noinclude> o3jg4s78vkfjxujfunf438j6ddktgww 104 107918 429925 2026-06-17T18:47:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|24||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. Erichs. Jugeborges oc Birgitthes. och Hußtew Elines. Och Elinc swans Och hennes hofbondhes. Och fore blindhe pether figgessons siæler. Och fore Andhers erichsson som wii wore til herberge medh i Griibswoldh then stwndh wii ther til scolæ och Studium wore. Och foræ hans hustrues thel ßes och bægges therres børns. Jacobs. Erichs. Katherines. Taleckes. Birgittes. och Renborges fialer. Och for her laurent skalandz. Me- sther Geerdh byngers Canikers i lwndh sieler. Och hæming olsson Bab- neres i Skyringhe i falsther siel. Thila kiellere Drotning Dorothees Hoffzindher. och per iwdhe hennes nadh Dooreswen war. och hayff siæler. och for her mæsther bcncths siel aff lindbierghe. Hær mattes powelsson malmes. Heer Josth i malmee. Jost lydenhwffaff kiebenhaffn. Her mat- tes aff fieraas Her Swendh Galdt i wære. Her Doctor hans mor- thensson De monafterio Sorensj fiæler. Her Atzer pædersson Canick i lundh wor Cancellers siel. Hær Niels powelfson wor Daghen i Aawess siæl. Och her andhers padersseus Vicarii i lundh Och hans brodhers Hær kieldh sialer. Och fora Per knutsson i Belorpp i Syndhrehallandh i laholms læn i Vedinghe sogn Och ysaach truedsson Bebnere. och hans hustru mæritthe och bægges therres dothers Jomfru annes fial. Och for beer mattes aff væsterwigs closther. som off giordhe meghett til godhe in ftudiis wdhi manghe maadhe. gud hannum thett lena. Och for Jomfrw anne henricsdother blindh wor och wohi væsterstadhe skudgordh boodhe. medh wortt och worth Hedherlighe lundhe Capittels breff och samtycke. Och fore Henrick drin- ghenbiergs som mynthemæsthere war i malms shal. Och force hans kiære sons och dotthers siæler Som ære Mæsther Johan Dringenbiergh Soghne herre i malmes.Och Canick i lundh war. Och foræ hustru Dorothea Drin genbiergs dotther. Arell telleffzens efftherlewerfke fiel, och for hær ma- sther icspers fiel Som Daghn wor i Kiebendhaffn. Och for her pedher powelssens daghens i lund siel Och masther Joen schaldres Erchiedie gens<noinclude><references/></noinclude> an9yrgnhvjtnhjx6r6l0is628wtd7gb 104 107919 429926 2026-06-17T18:47:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||25}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. gens i lundh siæll. Och her oluff clawessons. Och har mesther Boes. Som baadhe Cantores wore her wohi lundh siæler. Och pro domino magiftro Andrea moderno Cantore lundenfi. Och for gamble Her mesther lawredh Canick war i lundh. Och for her Dluff esbiorussons Canicks i lundh. och Canceller war Och fore her Niels cristhiernssons stal som vicarius war her wohi lundh. och sidhen gaff segh indh i Mariæagher Sancte Birgitte Clo- sther i Norre iwdlandh. Och for alles therres saler som wii hafue bredher schab medh aandhelighe och wærdzlighe. Och fore taghe henricssons fiel. Och foræ hans fiære hustrues sial. fru karines Cristierns donhers. Och for bægges therres sens. Henrich taghesßens spæl. Och foræ Husthru annæ arwitz dotthers siæl. Och fore her powel Sandback. Och force Her Docther Sommers siæl. Och fora dorothea Jes powelssons syæl. Och fore farinæ Jons schrædheres sial. Och for masther henrichs laghens fiel som off thienthe. Och for brodher Niels swenssons sial Som Gardhen war her i lundh. Och sidhen i Træleborgh och dedhe ther. Och gior dhe oss meghett till godhe. then tiidh wii ware Scholæmasther i lundh. Och sagohe segh atware wor frændhe. gud hans stæl nadhe. Och brodher laurent brands fial Som førsth fom thenne Reformationem Ordinis minorum indh wohi Danmarck Och oss meghen æræ och dygdh giordhe. gudh hans fiel naa- dhe. Och for gamble hær tyghes i malmø siæl. och for fru Cirstine aff Gladsare. Fru mettes aff Geedhholm. Och for fru Cirsihines aff alnorpp fiæler. Och foræ alle cristihne stale. Och til ath oppeholle swodanne forscreffne Jomfru Maries dagheli- ghe fronghne tiidher. och messe och Vigilias medh Och dagelighe lefen ficele masse. Och dagelighe lesen vigilias wdi fornefnde Craffth. Tillæggie wij medh Hedherlighe lundhe Capittels Samtycke. Thette efftherscreffiæ godß effe ther som fornæmpdhe Niels olfsons. Aff Hareberghe Vebnere hwess fiel gudh nadhe. thets gaff och bebrefuedhe till samme thidher Som saadanne breff Saml, til den D. H. 13.3 5. D ther<noinclude><references/></noinclude> a4jz13acjtacnbkicstsseu858esu7c 104 107920 429927 2026-06-17T18:47:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|26||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. ther om giordhe Screfne. och besegldhe indeholdhe. Serdeles om wor frwes thidher andogh ath wij thett forbedreth hawe. medh dagelighe vigiliis Och sielemesse. Och medh fire aartiidher effther wortt hederlighe lundhe Capittels welye och Samtycke. Som er førsth Hareberge howet gaardh. Som fornæmpdhe Niels olfson i boodhe. Och effther hans breffs lydelse. kandh gewæ til aarligth landgildhe Ser lodhe marck. Item alth hans godh i Harebergs byy. Som ær forsth En gordh kiæld i boor och gewer en ledhe marck till aarligth landgilde. Item en gordh sammestad som hans iwerssen i boor och gewer fire skel- linghe grott. Item een gordh sammestadh Per beerman i boor. och gewer fire sfellinghe grott. Item een edhe gordh sammestadh och nv ær bygdh. kal- les Sudhere gordhen. och gewer fire skellinghe grott. Item een gordh sam- mestadh Niels i wraan i boor gewer een ledhe marck. Item een gordh sam- mestads oluff Boofson i boor gewer thwe fellingh grott. Item een gordh fammestadz Jepp knutsson i boor. gewer fira kellingh groth. Item En gordh Sammestadz Nicks naboo i boor. gewer three sfellingh groth. Item En gord i norretorpp Pedher naghl is boor. gewer fire sfellingly grott. Item En gerdh i Rogle andhers hansson i boor. gewer ser fellingh grott. Item een gord Sammestadz Dsthredh i boor. gewer fer sfellingh grott. Item wdi Tywelse. En edhe gordh. gewer een ledhe marck. Item En gordh Samme stadh Truedh i boor. gewer fire fellingh groth. Item En Gordh samme stadh Oluff iepffon i boor. gewer Sex sfellingh groth. Item En gordh sam- mestadh Swen hansson i boor. gewer en lodhe marck. Item een gordh fammestadz Per clemetsen i boor. gewer een ledhe march. Item En gordh sammestad Jens nielsson i boor. géwer fire skellingh groth. Item en Gordh i Norræmynghe Jens andhersson i boor. gewer Serthen och tiwghe stepper bygh. och forthen grott och taye. Item een gordh Samme stadh Jens andersson i boor. gewer fire och tiwghe skepper bygh. een skel- lingb<noinclude><references/></noinclude> fmzm4h95ntfgxjhlh19vd4zcgqmtrq0 104 107921 429928 2026-06-17T18:47:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||27}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. lings grott och teye. Item en Gordh i Erfarstetorpp i Afmwndorppe Soghn i Renebergs hæredh. gewer ser och tiwghe ſkæpper bygb. thwo ffellingh grott. och tayee Medh alle fornæmpdhe gordes och godßes Netthe tilliggielse. Som cer. Agher. angh. Skowgh. Marck. Fiskewatn. ffæægong waath Och thiwrtt. Heigt och Siith. aldeles intheth wndentaghett. wedh hwatt naffn thett halst cer. eller næmffnes kan i nogher maadhe. Som fornæmpdhe breff ydhermere inneholdhe Man togh noghett aff Samme Harebergs godh. medh fornæmpdhe Niels olssons arffwinges wilie Och samtycke Som cere Velbyrdish Swen Enutt laurentssons och hans kiære fadhers laurentz torstenssons. Och modhers Hustru Elinæs knutz dorther. fornæmpdhe Niels Olssons bros dhers dotther. Schicke wij till Erchiebiscopens bordh i lundh. Som ær (e) Harebergs howett gordh. Och harebergs sies. Och harebergs skowgh till hielph ath wij och wore effiherkommere Erchiebiscopper i lundh then enc effther then annen till ewigh tiidh. Schulle schickett och holdhett till ewigh tiidh. Ath en Canick i lundhe Capittel och enghen annen Schal hwar dagh siwnghe heig massen for høighe althere i heighe chor wdhi sancti laurentij Domkircke her i lundh. Och fonghe och hawe therr force till len een march. Serthen fillinghe regnendes for en marck. ffor hwer wahe. Och ther til for samme godt skulle wij och wore efftherkommere Erchiebiscopper i lundh then ene effther then an- nen til ewigh tiidh gewe wortth hederlighe lundhe Capittel (f). three och tiwghe marck til hielpp ath wppeholdhe fornæmpdhe daghelighe siwonghen heigh messææ medh. Och ath wohi samme messe. wdhi hwghkommelse hawe fornæmpdhe Niels ofsson och alle hans arffwinghe Bedhendes ydmyghelighe til gudh. atwele barmherthe segh ower alle therris fialer. och ower wor sixl. wore eff- therkommeres stæler. wore forældhres siæler. Och ower alle cristhne siæler 2 (e) In Margine: Hareberges gaard Siöe och fkaagh (f) In Margine: xxiij march till fwnghen miffe Som<noinclude><references/></noinclude> qocmo5851zf16243mjb1on2ekih4bpk 104 107922 429929 2026-06-17T18:47:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Som fornæmpdhe knutt laurentssons evghett breff wondher hans eyghett indseghle ther om ydhermere indheholdher och wtuiser Item Schal och alle widherliigth ware. Ath wij haffde acthett ate bygdth eth capell nordhen vp til Sancti laurentij Domkircke heer wdi lundh. wohen force then norræ firckeder wth medh kircke mwren. och wohmodh thett norre clockethorn wasther woh Och foræ saadanth Capell skyldh haffdhe wij ecke acthedth och eckie heller weledh ladhett brydhæ een steen aff Sancti laurentij Kirckemwr. Thy wij haffde acthed atladhett bygdth eth wabahwss wdhen, foræ thenn norræ firckeder. som staar stragr wohen fore thett nordwesthe kircketorn. Och gaadth aff wabnhusedh. och saa indh wdhi Capellet. wdh medh samme kirfiethornes mwr. wasther wdh medh. Och haffde ladhett draghe stoor grun- woels steen ther till. Och acthede therr ath ladhett bygdh eth Capell. Och fun- dherett therr Jomfru maries thidher. Som förnampdhe Niels offsons be- segldhe breff inneholdher. Thaa war Heygboren forsthe Koningh hans wor fiære nadighe herre hær i lund Och Affraaddhe oss ath wij saadanth Capell ther eckie bygge fulde. Och sagdhe ath thett meghett bedre wore Raadeligere och nyttelighere ath affbrydhe the Capeller som wpbygdhe staa heer wppaa thenn syndre sidhe wedh fircken. Och wppbygge och wpfærdhe kirckie wagghernæ ighen medh saadan steen och mwr Som hon fersihe sinne bygdh war meth baade for synlighett och fasthedh. Och for manghe fagher skyldh. an atladhe heer bygghe flere capeller. Och raaddhe oss ath wii wthi then stadh wij saadanth Capell bygghe schuldhe. skulde Reformere Crafft som nw ydehlighe staar medh watn qulfuedt ower ath inghen gudh thienisthe kandh holdes ther medh beqwemmelighett. Och ath thett skulde gudh Jomfru marie Sancto Jo- hanni baptiste Patron i fornæmpdhe Crafth. och Sancto laurentio meghett tackelighere ware saadanth eth kostheligth Crafftt. och merckeligh bygningh wpp atfærdhe ighen och wedh macth atholdhe. an saadant eth Capell atladhe bygghe. Saa sagde och wortt Hederlighe lunde Capittell: Thij hafuæ wij effther for næmpdhe<noinclude><references/></noinclude> 6n4gftijp660nvfs9lbs3vsq4y6x2z8 104 107923 429930 2026-06-17T18:47:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||29}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. nampdhe Høygboren fersthes koningh hans wor fiere nadighe Herres. Och fornæmpdhe wortt hedherlighe lundhe Capittels. Saa och sammeledhes efther Erligh och Veelbyrdigh mands Niels olssons aff Harabærgh hwes siæl gudh naadhe arffwinghes. Som are off Elskelighe laurentis torsteenssons. Hustru Elince knwhz dotter. fornæmpdhe Niels olssons brodherdotther. Och bagghes therres sons. Knuth lauretssons fuldkomeligth raadh och vilice och samtycke medh therres breff och indsegle transfereredh faadhanne Jomfru maries tiidher Som schuldhe haffue holdeß wdhi saadanth Capell. Som wii schulde hafue lathedh wpsatt nordhen force thenn Norra sidhe. wedh fornampdhe lundhe Domkircke Som fornæmpdhe Niels olffzens aff Harebergh breff ther om giordhe och besegldhe ydhermera inneholde och wohwise. som for- screffuet staar. fraa saadanth Capell. och til fornampdhe Craffih nedhra wn= dher hayghe choreth i lundhe Domkirke. Och ther atholdes. och Siwnges. gudh Helligh Trefoldighett Jomfru &#039;marie Sancto laurentio. Sancto Johanni baptifte. oc fancto Canuto Regi. Och alle fornampdhe patroner. Och alle gudk Helgen til loff. Hedher. och æræ. til ewiigh tiidh. Och efftherthy ath fornæmpdhe haræbiergs godz. en fulkommelige tilræcker at wppeholdhe fornæmpdhe Jomfru maries dagelighe tiidher Och daghelighe vigilias. stelemasse. och fire aartiidher medh til ewigh tiidh: Thaa medh wortt hedherlighe lunde Capittels wilice och samtycke. Tillægge wij. wonne och gewe Jomfru marie. till samme hennes dagelighe swnghne thider. messer Och Vigilias. Och daghelighe lasen sætemasse. Och dagelighe lafen vigilias. och fire aarthidher atskulle wppeholdhes medh i fornæmpdhe Craffit i fornæmpdhe lunde Domkircke. ther i gudz och i hennes hedher hwær dagh och aar till ewigh tiidh. masthe delen aff thett godß Som wii kiobthe aff fornamp= dhe Høngboreen førsthe Konningh hans wor fiereßthe nadighe herræ. force wore eghna Guld. Selff. och Penninghe. Som wii haffure Afleedh och for- thienth. medh wortt arbeydhe och tiænißthe. wdhi manghe aar. i fornæmpdhe foningb D 3<noinclude><references/></noinclude> 759jtpjgioh6d7ez6r2a19zg5vs5pn5 104 107924 429931 2026-06-17T18:47:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|30||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. koningh Cristhierns. Och Drethningh Dorothees. Och Drothningh Cir. sthines. wor nadigsthe herres. Och ffruers tienisthe. Som ær førsth Item Aagorppe howedh gordh wdhi Thornehæredh i ffiælye Soghen. Som skylder Sex pwndh bygh til aarligth landgildhe. Een gordh Samme stadz Jes padhersson i boor. gewer halfft anneth pwondh och Sex ſkæpper bygh. fæmpthen spellinghe och taye. En gordh Sammestadh. Pæder an- dersson iboor gewer. thw pundh ochy thwo skæpper bygh. Een sfellingh grott en halff tæve. Een gordh Sammestad Niels iensson iboor gewer thw pundh och two skræpper bygh. een skellingh groth och en halff tæye. Een gordh sammestadz Bæncth pædersson iboor. gewer fire och tiwghe skepper bygh. och forthen grotte Een gordh Sammestad hans bolce iboor. gewer Sex= then och tiwghe stepper bygb. tolff skellinghe. och taye. Een edhe gordh Sam- mestadz Som plæygher atskyldhe Serthen och tiwghe stepper bygh. tolff skel= linghe och taye. Een annen edhegordh Sammestadz plæygher atskylbhe thw pundh bygh och taye. Item i Ondorpp i Samme hærett och Soghen Een gordh Dluff matffon iboor. gewer Serthen och tiwghe ſkæpper bygh en sfellingh grotth for tæve och dagswærcke. Een gordh Sammestadz Asinwndh iepsson iboor. gewer Serthen och tiwghe skepper bygh. en skellingh grotch for taye och dagswercke. Een gordh Sammestadz Gregorius iboor. gewer Træ- this ſkæpper bygb. en skellingh grotth for tæne och Dagswærcke. Item wohi ficelye byy och Soghen i samme hæred En gorth Otthe morthensson iboor. gewer Serthen och riwghe stepper bygh. En Skellingh grotth fore Smaaredz ler. Een gord Sammestadh hans pedhersson iboor. gewer Serthen och tiwge skepper bygh. Och taye. Item i Vindorp i Samme hæredh i lwmme Soghen En gordh Cirstine maaghenffes iboor. gewer een ledhe marck. En fæsthe Sammestadz lauretz mogensson iboor. gewer thwo skellinah groth. En annen festhe edhe playgher skyldhæ fire sfellingh grott i samme by. Item Hardaghers molle i lithle Hardhaghers soghen i hardhagers hæredh gewer een lasth<noinclude><references/></noinclude> 25g9xd97jofdpekzfz1wlr7poxmsv4m 104 107925 429932 2026-06-17T18:47:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||31}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. lasth meet. En gord i Thaageropp i Barehærett i Burleffue Sogen pæder pædersson iboor. gewer een lodhe marck. En gord sammestadz Jepp Skaning hiboor. gewer en lodhe marck. En gord sammestadz laurentiensson iboor. gewer en lede marck. Item i Renebiergs hæred i Glumsloffs sogen och byy. En gordh bæncth iboor. gewer en løde mare Item i østhre Glumsteff i samme soghen och hæred. Een gordh Joen Nielsson iboor. gewer Serthen och tiwghe skepper bygh. tiwgbee grotta och tayie. En gord sammestadz Boo andersson iboor gewer Sexthen och tiwghe stepper bygh. tiwge grotthe och taye. En gord sammestadz Trænildh moghensson ibor gewer en lodhe march. En gordh sammestadz Dluff morthensfon ibor. gewer firæ och tiwghe ſkæpper bygh. atthen grotthe oc tæpie. En gord sammestadz Jens lauretsson iboor. gewer fire och tiwghe skepper bygh. och atthen grotth. Een gord sammestadz Jens bænctffon iboor. geffuer fire och tiwzhe ſkæpper bygh. atthen grotth. och tayie. En gordh sammestadz Padher tonsson ibor. geffuer thw pundh bygh. och Sex grotte for tayen Jtem i Skrambierghe i Tudguthe heredh i Egby Soghen En gordh hans swvensson iboor gewer en halff thynne siner. Item i Stawerydh i Hardaghers hærett i Sarildorppes foghen. En gord ies ieppffon iboor. gewer enhalff tynne siner En gordh fammestadz. Dluff symonsson iboor. gewer en half tynne sinør. Item i Asmunndropp i Guleroppe Soghen i samme hæredh En gordh knwtt tru edbsson iboor. geffuer Serthen och tivghe skæpper bygh. timghe sfellinghe. een gaas och thw hens. En gordh sammestadz. Trwels padhersson iboor. geffuer Sexthen och tiwghe sfepper bygh. tiwghe sfellinghe. en gaas och thw hens. Item i sammehæredh i Vidskoffle i torlofa Soghen. En gordh Pedher morthensson iboor. gewer fire sfellingh grotth. och taye. En fæfthe Sam- mestads Staffenn iboor gewer thwo skellingh grotth. En gordh i Rogheher- stadhe i Rønebiergs hæredh i Asmwndorpps soghen Morthen helgesson iboor. gewer thw pundh och otthe skepper bygh thwo fellingh grotth. och taye. Item en<noinclude><references/></noinclude> dqwil6bgrpn70by45ddlel4n0x2v7dv 104 107926 429933 2026-06-17T18:47:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|32||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. en gordh ligger i ostropp i Samme soghen och hæredh. Twe iensson iboor. gewer enhalff tynne smer aarlighe til landgilde. Medh alle fornampdhe Gor dhes och Godhes Retthe tilliggelse. Skoug Marck. Agher och angh. ffææe- gongh. Meller. melledamme och Damsbondh. fiskewattn. Waath och tiwrtt. indthett wndhentaghet hwatt thett halfth neffnes kan. Som ydhermere bescreffuc och beneffudhe staa wdhi wor kisbe breff Som fornæmpde wor kiæresthe nas dighe herræ konningh hans off ther woppaa gewett haffuer. wndher hans na- dhes secret Och wndher hans nadhes alshe son Her Cristhierns medh Samme nadhe Wdwaldh koningh till Danmarck. Suerighe och Norrighe Se- creth Hwickedh goedhs haus nadhe tillfallett war. Och tildemth aff Danmarcks Riiges raadh effther Hær Poel lagrmandh Ridderes Aff Agorpp wedh Imndh liggendhes i Thornehærett Danmarcks Riges. hoffmascheres dedh. fforæ then stadhe konningh Hans kom vdi fore then wrædhelighe handlingh her lagrman brughede emodh fornæmpdhe koningh hans. Som fornæmpde dom inneholdher Och then schadhegiældh racker til Heer larmandtz hestru och hans bern som han haffde medh then annen høstru. Thii skadegiældh ar som annen widherliigh giældh. och han haffde therres godh inne i fleth medh segh. thenn tiidh han wortt flaghen. Och om noghen wil thale paa thenne dom Thaa Schulle the thale foræ en høyghre dommeræ. an koningen och Riighessens raadh ær i Danmarck. Och wohen twiffuel the wele forsware therris dom Som en annedh tilbøer. Hwilken dom lydher ordh fraa ordh. Som heer nw strap effther felyer. if Hans (g) medh gudts Nadhe. Danmarcks Sweriges Norriges etc koningh. Birger aff Samme nadhe Erchiebiscopp i lwndh. Swe- riges (g) I Bredden af Originalen ere af Salig Arne Magnussen tilskrevne endeel foran- derline Læsemaader, sluttelig af Original Dommen, hvilke her indføres i følgende Anmærkninger.<noinclude><references/></noinclude> evercncupdyexdxxcf3xxohvalks09q 104 107927 429934 2026-06-17T18:48:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||33}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. riges førsthe Och pawens legatt Johann iepsson. Niels stygghe. Niets clawesson. Jens andersson aff Samme nadhe Bifcopper wohi Noskyl- dhe. Burglwm. Aars. Och othens. Stheen Bilde. Niels Erichsson. Henrich knwtffon Niels hegh. Marqwardh ronowff. Prebiern podbust. Jorgen parsberger riddere. Jorghen (h) marfwin. Pa dher brockenhwff. Dluffmorthenffen. Niels hack. Jorghen rudh. Henrick angeffon Och hans bildhe Vebnere Danmarcks riiges raadh. Giøre alle widherlicth. ath aar effiher gudh byrdh. Twosendheffamhwndredhe paa thett annedh Sancti Bilhadi episcopi dagh næst effther ath Har powel larmandt som war Hoffmasther dedh och affgonghen war. Thaa wore wij forsambledhe paa Raadhusedht i kispnehaffn och Tracteredhe Och forhandles dhe (i) i ratthe the gerningher Som fornæmpdhe Hær Poell larmandh baff- ner giortth emodh koningh hans Och Theftigesth moth (k) hans nadhes raadh. Och menighe Danmarcks indbygghere. Och atspwrdhe wij førsth fornæmpde Hær poel larmandt næsthe frændher. Som ware Oss elskelighe Heer Dluff Stigffon Riddere. Herman flæmmingh De Abraham ericsson Som forscreffne Her larmandh dotther thaa fæsth (1) haffde. Thaa swaredhe the. ath the en wildhe fordæctinghe fornæmpde Har Powel larmant gerningher wdhi nogher maadhe. Man kunne the sware noghett goth fore hans born. thaa wildhe the thett giera. Sidhen toghe wij saghen i rætthe foræ off atfor= handle. Och forfore wij først Ath han haffde stempleth off koningh hans wp- poa fore alt Sweriges righes raadh. ath the en skuldhee ware (m) off herighe eller lydighe esther som them bwrdhe atware theres ratthe herre och koningh, Ther (h) In Margine: jönffon (i) In Margine: at traitere oc forhandle (k) In Margine: moth off (1) In Margine: först (m) In Margine: ware Saml, til den D. H. 13. 3. €<noinclude><references/></noinclude> cn9l73a5xw29vmixkf9zbttl7qtxlhp 104 107928 429935 2026-06-17T18:48:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|34||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Ther till forfore wij (n) ath han haffdhe sændt off (o) och skickedth off koningh Hans vndher eghen (p). och till thett argeßthe Siith bwdh hemelighen indh wdi Stocholm till wore fiendher och vthroo wndhersotthe: Tefliigest forfora wij och. ath fornæmpdhe Hær Powel Larmand haffde Stempledh och saght eblandh wore godhe thro man Heer wdi Dan- marck. ath wii Schuldhe ware Danmarcks Riighe een skadeligh herre och Ko- ningh. medh andhre flere wherelighe gierningher Som enghen throo man ber atgiere sin retthe herre Och koningh. Och füith eyghett fædherne righe: fforce hwicke sagher wii koningh hans begæredhe logh och rætth woppaa (q) thett ath inghen effther thenne dagh skuldbe swo (r) dierffues till ath giere (s) emodh fin eighen herre och koningh Som fornæmpdhe (1) Powel laxmandh giorth hafohe. Thaa sagdhce wii (u) Birgher Erchiebiscopp i lundh etc. Och sam- meledes alle wore fornæmpdhe mædbredhre Danmarcks Righes raadh. ath wor fiære Nadiighe Herre Heygboren fersthe koningh hans etc. Haffuer waredh off och alth Danmarcks riighe en throo och huldh herre och koningh. Och ath thett æer wherlight ath wii schuldhe tilstædhe och liidhett (x) ath saadanne ger- ningher Som Her Powel larmand giortt hawer emodh hans nade schulde bliffue wpinthe faa ath hans nadhe sfuldhe enghen wandell fonghe ther fore Och ther fore haffue wij alle endræctelighe fuldbyrdheth. och fagth aff force ratte Ath fore saadan stoor fordarffuelig schade Som fornæmpdhe Her larmand haffuer giortt och tilwænth wor fiæreste nadighe herre och alle Danmarcks ind- bygghere (n) In Margine: oc (0) In Margine: feiler. (p) In Margine: öygben (q) In Margine: paa (1) In Margine: feiler (s) In Margine: fan (t) In Margine: bar (u) In Margine: fornafnde (x) In Margine: lidbe<noinclude><references/></noinclude> cgj0nioxe1ccqd6wei39oguv6ys5l8k 104 107929 429936 2026-06-17T18:48:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||35}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. bygghere som foræ ær rørtth. ber hans naadhe nydhe och beholdhe til vprat- ningh. alth Her Poell larmant godh Jordh och lefore. Hwatt thedth hælst ær eller næffnes fan. Saa langdht som thett kan recke till ewiigh eygbe= dom andogh ath thett er en nær fyllesth fore saadanne gerningher Schadhe och fordarff Som fornæmpdhe Her Powel Tarmand giordh haffuer Som (y) foresereffuett staar. Geffuedt aar dagh och Stadh som forscreffueth staar Vn- dher alles woore Secretis &amp; Sigillis: Item theffe efftherscreffne goordhe och godh Som wit och somme foræ wore eygbne redhe penninghe Som wii och haffue affledh och forthienth medh wortt arbeydhe och thienisthe wdi manghe aar. wdi fornæmpohe koningh Crt- sthierns Och Drotningh Dorothee thienisthe. hwes slæt gudh nadhe Och sammeleides wdi fornæmpde Drotningh Cirsthines wor nadighe herres och frues tienisthe som forscreffuett staar skælighe Kieptt hawe. Och Somme go- dhe Ridderemang man. Och gott folk til samme Jomfrue maries tüidher. och gudh tieniste Som i fornæmpdhe Crafftt medh gudh hielpp holdes skall til ewig tiidh. vndher breff och indsegle loglighe geffuett haffue Som her effther ther om ydermere sereffuet staar. Hawe wij och medh fornæmpdhe worth he dherlighe lundhe capittels wilghe oc samtycke with och gewoett. Och medh thenne wor beceglde fundationem wnne och gewe Bnder wortth secreth. Och wndher fornampdhe worth Hedherlighe lundhe Capittels indsegle geffue Jomfru Marie til hielp ath wppeholde medh hennes dagelighe swnghue tiidher. Och messe sywnghne Och vigilias fiwnghne och lesne dagelighe. Och dagelighe læsne stæle messe Och fire siwnghne aartiidher om aaredh medh nedhre i fornæmpdhe Craffth: Som er forsth thwo gordhe Som wij singhe aff vsaach trwedsson Babnera. Hwer gewer en halff thynne smør. Thenn ene gord hedher Rug- storpp liggher i Hasleff Soghen i Hengs hæredh i Syndhrehallandh. och gewer € 2 en (y) In Margine: och<noinclude><references/></noinclude> tpk6zeknrvh7p34k09y3ifp00fsdrc1 104 107930 429937 2026-06-17T18:48:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|36||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. enhalff thynne smer. Thenn annen liggher i Jugelstorpp i Strobelstorppe So- ghen i ſyndhre Asboo hæredht Som Bancth Nielsson iboor. gewer en halff tynne smør. Item Bolorppe homedgordh Som wij kiepte aff fornæmpde Padher knuttsson Som er en Ridderemank man och boor an nw i samme gordh medh worth leyiebreeff oc minne Och haffuer samme gordh i levie aff off. och ber atgewe hwertt aar enhalff tynne smør til landgildhe liggendes wdhi Wi- dinghe soghen i Syndhree hallandh i Hengshæredh Sompth aff fornæmpdhe Belorppe howettgordh gaff fornæmpdhe hær padher knuttsson til fornæmp- dhe Jomfru maries tiidher. Och sompth gaafue wij hannum redhe penningbe foræ Som wij hans breff och indsegle paa hawe. Item en gordh kalles loden- hæflee i osies Soghen i Norræ asboo hæredth Som aaghe nielsson iboor Och geffuer enhalff tynne smer tiil aarligth landgildhe Som wij fiopthe aff heygborne forsthe koningh hans wor fiere nadughe Herre. Item en gord i Sandby i aske soghen i Gydingehæredht Som wij finghe aff Torbiørn lau rentsson i Sandby. och gewer Sex pundh smeer. Item en gordh i ovie i herwitstade heredht Som Oluff pæderffen i boor geuer eth pundh bygh en sfellingh grotth och taye. Som wij finghe aff Jugwer i Busies Item ech gordh i hindby i Driehæredh Som hustru Dorothea Dringenbiergs dot- ther i malmes gaff til Jomfru maries tiidher t fornæmpdhe Craffih Som Dluff tepson iboor och gewer til aarligtt landgildhe eth pundh bygh. En sfellingh grott och tayie. Med alle fornæmpdhe gordess och godhes ayedomma. Agher och angh. Skowgh. marck. ffiffkewatn. ffagongh. och all annen dell och rettighett som ligger till fornæmpdhe gordhe. wedh hwadh naffn thett halst naffnes fan. inthett wndhentaghett til ewigh tiidh eygbeschullendis Item i Helietrefollighedh naffn geffue wij och landgildhett aff thwo gordhe i Norrehallandh Som ær Serthen pund smer till Soghnepreßthens bordh Och Dieghnens bordh. Och thil kircken Som wij are Cristhnedhe wohi i Østhre lindbierghe Kirckebyen i hemble hæredht. som wij æræ feddhe wohi. Tolff<noinclude><references/></noinclude> 8p9igub4k48garjqx24rtczpa9zfj3e 104 107931 429938 2026-06-17T18:48:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||37}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Tolff pund smør aff Samme thwo gordes landgildhe Fall Soghnepresthen i samme østhre lindbierghe hawe hwertt aar aar then ene effther then annen til ewigh tiidh. Och ther fore schal han och alle hans efftherkommere then enc efther then annen til ewiigh tiidh holle een swnghen siale masse Reqviem Eller Si enim. Et femper habere memoriam de quinque wlneribus. Et femper fini- tis misfis eundo ad fepulchra parentum noftrorum Cum Refponforio. Abfolue domine Cantando cum quinque Collectis Videlicet Deus qui nos patrem &amp; matrem. Deus venie largitor. Deus cuius mifericordie non eft numerus. Miferere domine iefu chrifte per pasfionem. Refurrectionem &amp; afcenfionem etc Et ffidelium deus etc. Hwær freedagh om aaredh till ewigh tiidh. Och ther till feal fornæmpdhe Soghnepresth til fornæmpdhe lindbierghe fircke Och alle hans efftherkommere selff triidhie presth holle een aartiidh och begængelse. hwær tæm per odhensdagh om aaredh effther medaghen vigilias. Och om morghenen strap effther siæle massen. hwertt aar til ewigh tiidh. Och thw pund smør aff for nampdhe thwo gordhes landgildhe. schal Soghne dieghnen haffue i samme Stad hwertt aar then ene effther then annen til ewiigh tidh force siith wmagh. ath han schall hielpe och thiene presthen till samme vigilias och fielemæssen. Och thw pund smør aff fornampdhe thwo gordhes landgildhe schall fornæmpdhe lindbierghe kirke haffue Som wij ere Cristhnedhe wohi till hielpp. till bygninghs fosth hwertt aar till ewigh tiidh fore wor fial Och fornæmpdhe wor fiære fa- dhers Gunnes dieghens. Och modhers Banctes fialer. Och fore wor fiære softhers Margretes Och for alle wore fiera soffenes siæler Och foræ fornæmpdhe Hær Swan gunnessons Soghnepresth war. til samme lind- bierghe kirkesoghen. wor kiære Døbefadhers fall. Och for fornampdhe wor fiære færmefadhers (z) Biscops Godschalcks sial. Och fora fornæmpdhe wor fiære Gudfadhers siel. Och gudmedhers och Jordhemoders staler. Och force alle wore Slectinghes siæler baadhe paa fædherna och medherne Som wij aff- kompna are. Och fore therres siæler som off hulpe til Cristhendom och til fer- € 3 melfæ. (2) som har antaget ss til Confirmation eller Primfignelse (Formelung).<noinclude><references/></noinclude> eznybslyhhsul5turvsy3dgsndrfzy3 104 107932 429939 2026-06-17T18:48:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|38||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. melse. Och force alle crisihne siale: Then enæ aff fornæmpdhe thwo gordhe liggher i fornæmpdhe esthræ lindbierghe firckeby i hemble hæredht och laff tonsson nw ibcor. Och geffuer til landgilde hwart aar otthe pundh smer Som wii kiopthe aff fru Jehanna Grecies iepffons efftherleffuerske i Tordopp. Then andhre gord ligger i bwdhe i ware soghen wdhi Viskehæredht. gewer oc otthe pund smer til landgilde hwerth aar. Som wij fiepte aff Velbyrdugh Smen. knuth lauretffon wor ffoeth paa nasbyholm. fore wore eyghne penninghe som wii hawe samblet och affleth medh fornempdhe wortth arbeidhe och thieni- the wohi fornæmpdhe konigh Cristhierns Och Drotningh Dorothees thie- nisthe som forscreffuet staar. Item Daghen wdhi norrehallandh then ence effther then annen till ewigh tiidh Schal wpbære landgilldhe aff fornempdhe thwo gor dhe Som ær Serthen pundh smør. Och stiffthett saa emellom fernæmpdhe Soghnepresih i fornæmpdhe lindbierghe Och soghne Dieghnen Och kircken ther sammestad som forsereffuet staar. Item och wij Och wore Efftherkommere Echiebiscopper i lundh Schulle haffue fornempdhe two gordhe i forswar och in- shen annen. Och the som schulle sywnghe fornæmpdhe Jomfru maries tüidher och Vigilias hwer dagh i fornæmpdhe Craffth. Schulle ware thwo Presther (a). thwo store Dieghne. och thwo smaa uerficularij. Och alle the och therres Eff- therkommere Schulle haffue therres aarliighe renthe aff en dell aff fornæmpdhe Hareberghs och Aagorpps godh Och aff thett gods wij kiepth haffue Som heer effther ydhermere bescreffuett staar. Och thee thwo Presther Schicke wij medh fornæmpde wortt Hederlighe lundhe Capittels vilghe och samtycke ath the och therres efftherkommere effther thenne dagh Schulle ware perpetui Vicarii wdhi fornæmpdhe Crafft Sub habitu vicariorum (b) perpetuorum more Alme Ecclefie noftre metropolitane lundenfis Et gaudere privilegiis vicariorum perpetuo- corumdem vicariorum. rum (a) In Margine: vicarii Sint Sacerdotes (b) In Margine: Sint fub babitu vicariorum 19 to 2 Than<noinclude><references/></noinclude> 9r6ccagi0l4vmtnt4s7iww9bn7zyvsl 104 107933 429940 2026-06-17T18:49:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||39}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Then fforsthe perpetuus vicarius Som vdhi Helligh trefoldigheß naffn nw tilschicke hedher Hær morthen brwn (c). Han och Hans effiherkommere then ence effther then annen till ewigh tiidh. Schall och schulle staa paa syn dhre Choor i fornempdhe Craffth. Och haffue och vpbære till løn huærtt aar till reth landgildes tiidh. Ser lodhe march. En lasth bygh Och try pundh bygh Och thwo skepper. Och thwo thynner smør. Och celleffuce tævier aff theffe efftherscreffne gordhe och bendher paa them boor och boendhes wordhe. Som schulle føre hannum och hans efftherkommere therres landgildhe paa rath landgildes tiidh till lundh tilstedhe wdi sin och hans efftherkommeres gordh Och ydhe hannum och them thett ther till godhe redhe. Som ar ffersth i Ronebiergs hæredh aff Jes andhersson iddorremynghe Serthen och tiwghe ſkæpper bygh, Och fiorthen grotth och tayie. Item aff een odhegordh i Aagorppe by i Tornes Hæredh skyller Serthen och tiwghe skepper bygh. Zolff sfellinghe och tayie. Item aff en gordh i Øndorpp i samme Hæredht Asmundh tepsson iboor och sfyller Sexthen och tiwghe skepper bygh. En skellingh groth for teenie och dagswerckie. Jtem aff en gordh i fialie i samme hæredht Som ofthe mor- thensson ibor Och skyldher Serthen och tiwghe skepper bygh. En skellingh grott for tævie. Item aff en gordh fammestadz Som hans pedhersson iboor. Och skyldher Serthen och tiwghe stepper bygh och tævie. Item aff en gordh i offreglumsleff i Nonebiergs hæredht Joon nielsson iboor och skyldher Sex- then och tiwghe stepper bygh. Och tiwghe grotthe ody taye Item aff en gord sammestadz Dluf morthensson iboor och skildher fire och tiwghe skepper bygh. atthen grotth och tevie Jtem af en gordh i Vidstoffle i Odhenshæredh som padher morthensson iboor. gewer fire fellingh grotth och thayie Item aff en gordh i Harebierghe i Thorne hæredh Dluff boofson i boor. gewer thwo sfellingh grott. atfiebe two tæver fore Jtem af en gordh fammestadz kiældh iboor. gewer en lede marck. Item af en gordh fammestadz Swen hansson (c) In Margine: primus vicarins<noinclude><references/></noinclude> km7dgz88z8ozjpod6ovgmcg0hkew3bf 104 107934 429941 2026-06-17T18:49:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|40||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. hansson iboor. och gewer fire spellingh grott. Item af En gordh ſammestadz Per beermand iboor och gewer fire spellingh grott. Jtem aff en gordh i Taa- geropp i Barehæredh Per pædersson iboor. ech gewer en løde marck. Item af en gordh sammestadz lauretz iboor. och gewer en lede marck Och aff then løde mare skall han och hans efftherkommere ydhe thenne (d) Vicario halff tredie sfellingh grott. Item aff Pædher andersson i Aagorppeby i Thorne hæredh och gewer thw pundh och thwo skæpper byah. En sfellingh groth Och enhalff tæve. Item aff bæncth pædersson Sammestadz. gewer fire och thiwghe skepper bygh Och atthen grotthe penninghe halffdelen aff byggeth Sem ær tolff sfepper bygh Och the fornempdhe atthen grotth schal han och hans effterkommere ydhe fornæmpdhe Har morthen och hans effcherkommere til ewigh tüidh. Och then annen halffdelen aff fornæmpdhe bygh Schall fornæmpdhe Hær Jep hal landtzfaræ och hans efftherkommere hawe then ene effther then annen til ewigh tiidh Och inthett aff fornæmpdhe Atthen grotthe Item aff howedgordhen i Bo- Torppe by Som Padher knwttsson En Ridderemant man Som wij singhe gordhen aff iboor och haffuer nw leyie breff aff off paa gordhen i Vedinghe soghen i Heygs hæredh i Syndre hallandh Och geffuer aarlighe enhalff thynne finer til landgildhe. Item aff En edhe gordh i aagorpp Som bænct Arelsson hawer wndher segh gewer thw pundh bygh och tayie. Item aff en gord i Skram bierghe i lwdgudhe hæredh Hans swensson iboor gewer enhalff thynne smør Item aff een gordh i Ingelstorpp i Strebelstorppe Soghen wdi syndhre asboo hæredh Som bæncth nielsson iboor. Och gewer enhalff thynne smer Item aff en gordh som hedher lodenhæflee wdi Samme hæredh Som aaghe nielsson iboor och gewer en halff tynne smør. Then annen perpetuus Vicarius Som wij och wdi Hellighe trefollig- het (e) nasfn nw forth tilschicked hawe. hedher Hær iep hallandtzfar han och hans (d) Oven over dette Oid staaer skrevet thenn andenn. (e) In Margine: Secundus perpetuus vicarius babeat bec bona.<noinclude><references/></noinclude> i05lz31c04aj2d6a98970k04wmmmhnw 104 107935 429942 2026-06-17T18:49:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||41}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. hans afftherkommere then ence effther then annen till ewigh tiidh. Schal och schulle staa paa thett Norra choor i fornæmpdhe Craffth Och haffue och vpbære til løn hwerte aar till rath landgildhes tiidh. Ser lodhe marck. Een læsth och they pundh Och otthæ skepper bygh. Thwo tynner smer och celleffuæ tanier. Aff these efftherscreffnæ gordhe och bendher paa them boor och boendhes wordhe Som schulle føre hannum och hans efftherkommere therres landgildhe paa rath landgildes tiidh til lundh till stadhe i hans och hans efftherkommeres gordh. Och ydhe hannum och them thett ther till godhe redhe Som ær fførſth i Nonebierghe hæredh i Asmwndorppe Soghen i Erfarsthetorpp aff en gordh geffuer thw pundh bygh. Thwo ſkellingh grotth och thayie. Item aff en gordh i Aageropp i Thornehæredh Jæs pædersson iboor geffuer Sexthen och tiwghe ſkæpper bygh. ffæmthen ſkellinghe Och tævie. Item aff en gordh sammestadz hans laale ibor Och geffuer Serthen och tiwghe skepper bygh. tolff sellinghe och tanie. Item aff en gordh i endorpp Dluffh matsson ibor geffuer Serthen och tiwghe Pepper bygh. En skellingh grott for tanie och dagswerckie Jtem aff en gord sammestadh Gregorius iboor Och geffuer thrathy skepper bygh. Een sfelling grotth for tayie och dagswerckie Jtem aff en gordh i offreglwmsleff i Renebiergs hæredh (f) Tyghe nielsson iboor geffuer Serthen och tiwghe Skepper bygh. fæmthen skellinghe och tayie. Item af en gord sammestadz Par. dher iensson iboor. gewer thw pundh bygh. Ser groth for tævie. Item af en gordh i Hareberghe i Thornehæredh Niels naboo ivoor gefner thwo skel- lingh groth atfiebe three tanier fora. Item af en gordh sammestadz Niels i vraaen iboor Ochy gefuer en lodhe marck. Item af en gordh i Taageropp i Ba- rehæred Lauretz iepsson iboor. Och geffuer een ledhe marck. Och aff then lødhe marck schal han gewe thenne Vicario fornæmpdhe her iep hallands fare och hans effcherkommere halfftreedhie fellingh grotth Item aff een gordh i Glumsleff (f) In Margine: Thyghe i Glwmsleff. Samil, til den D. . 13.3. F<noinclude><references/></noinclude> t2sggbr7u199rvilz70r3ib6s7n3tsr 104 107936 429943 2026-06-17T18:49:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|42||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Glumsleff i Ronebierghehæredh Bancth ivoor Och geffuer een lodhe marck Item aff en gordh sammestadh Tranell iboor gemer en lødhe marck. Item aff en gord i Rogle Anders hansson iboor Och gewer Sex spellingh groth Item aff en gord i Aageroppeby i Tornehæredh Niels iensson iboor Och ges wer thw pundh bygh och thwo skepper bygh. En skellingh grott Och cenhalff tenie Jtem aff Dluff swensson i Staffueryd i Sarelstorppe Soghen i Har daghers hæredh En halff thynne smer aarligth landgildhe Jtem soo schal och fornæmpdhe Hær Jepp haffue halffdelen aff the fire och tiwghe skepper bygh Som Bancth padhersson i Aagorppeby boor wtgeffuer aarlighe til land- gildhe Och inthet aff the atthen grotthe han hwærtt aar wtgiffuer. Thy hær iepp fongher otthe skepper bygh mere en Hær morthen fongher Thij schal Hærr Morthen haffue Her iepff halffdell aff fornæmpdhe atthen grot Som ær Nij groth i stadhen fore the Otthe Skepper bygh Item aff een gordh i østorpp i Renebiergs hæredh Thwee iensson iboor Och geffuer enhalff thynne smer. Item aff en gord i Stafuerydh Jes iepsson iboor. gewer enhalff tynne siner. Item aff en gord wohi syndhre hallangh i Hosleff Soghen hedher Rugstorpp. gewer enhalff thynne smer Item Schule och fornampdhe Thwo perpetui vicarij och therres efftherkommere. Hawe thwo Sthore Dieghne (g). Och thwo smaa Verficularios segh till hielpp atsiwnghe fornæmpdhe Jomfru maries thüider. Vigilias ocy aar thiidher. Och en aff the Sthore Dieghne och hans efftherkommeræ. Och en aff thee smaa verficularijs Och hans efftherkommere Schulle Staa paa Thett syn- dhre choor i fornæmpdhe Craffth: Then Sthore Dieghen Och hans efftherkommere schal och Skulle haffue till løn om aaredh Otthe fellingh grotth (h). Och thenn lidtle verficularius och (g) In Margine: bic patet illos vicarios In Cripta perfe debere canere cum quatuor mi- niftris &amp; infra elarius patet (b) In Margine: Salarium miniftrorum<noinclude><references/></noinclude> ms5lildkxotkxzu0psqfax5ym7je1j5 104 107937 429944 2026-06-17T18:49:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||43}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. och hans efftherkommere Schal Och Schulle haffue till løn om aaredht fæm kellingh groth. Thenn annen aff the fornæmpdhe thwo sthora diegne och hans effiherkommere Och then annen aff the thwo Verficularijs Och hans efftherkom- mere Schal och schulle staandhe paa thett Norræ choor i fornæmpdhe Craffth. Then samme Sthore dieghen schal Och hans effcherkommere schulle hare till len om aaredh Otthe fellingh grott: Then annen lidtle verficularius och hans efftherkommere schal och Schulle hawe fam fellingh grott om aaredht: Thesse fornempdhe Serthen sfellingh groth till the thwo fornæmpdhe shore dieghne. Och the thij fornæmp- dhe sfelling grotth. the thwoo fornæmpdhe verficularij schulle haffue. Them schal Hær mesther andhers Cantor her wdhi lundhe Domkirke Och hans eff- therkommere then ence effther then annen till ewiigh tiidh (i) Schal och schulle opbære aff these effthersereffne bøndher och therres efftherkommere som boo och boendhes woordhe paa these effthersceffone gordhe och godh Som ær førsth till the thoo fornempdhe shore dighne och therres efftherkommere Aff en ødhe gordh i Harebierghe fire sfellingh groth. Item aff En edhe gordh sammestadz Som nw iep knwttsson iboor gewer fire sfellingh groth. Item aff en gordh i Nor- retorpp Som Padher Nagll iboor. gewer fire sfellingh grott Item aff en gordh i Tyelse Trueth iboor. geffuer fire fkellingh groth. Och saa til for= nampdhe uerficularios schal och schulle fornæmpde hær Cantor Och hans eff therkommere opbære aff these efftherscreffne gordhe och bondher Som æer førsth en lodhe march aff Swand hansson i Thyelse. Item oc aff en gord samme- stadh padher clametsson iboor geffuer en ledhe march. Och stiffthe saa the fornæmpdhe Serthen fkellingh groth. the fornæmpdhe thwo stoore dieghne segh emellom Och the fornampdhe thii kellingh groth, the fornæmpdhe thwo verficularios fegh emellom som forscreffuett staar F 2 (i) In Margine: bona miniftrorum In Cripta Item<noinclude><references/></noinclude> m83gp3mtpxqprhnpg6fihc8nrg02500 104 107938 429945 2026-06-17T18:49:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|44||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Item Som wii wdhi hellige trefoldigheh naffn. medth vort hederlis ghe lundhe Capittels wilye och samtyckie hawe fundereth och sticthedh fornæmp- dhe Jomfru maries tiidher Och masse och vigilias dagelighe fiwnghes och holdes schullendes till ewiigh tiidh och Nanthe ther tillagth som forscreffuet sthaar. Saa sundhere wii och Sticthe i samme hellighe treefoldigheh naffu. med worth Hedherlige lunde Capittels vilye och samtyckie. Een ewiigh læsen ficle masse Requiem Eller Si enim. Och en ewigh lesen vigilias Medhre vdhi worth Capell i fornæmpdhe Crafth for heyghe althare ther sammestadt læses schullendes wndher tomfru maries ottesangh och tiidher (k) Saa ath saadan sicle masse er wolæst for en Jomfru maries swnghen masse Salue fanéta parens begynnes. Och ther til læse en vigilias hwer dagh til eroiigh tiidh Som for- screffuett staar. naar hannum bæst beqvemsth ær om daghen. foræ wor siæl. for alle wore forfædhres sixler Och fore alle wore efftherkommeres Erchiebisco- pers i lundh fieler Och for alle wore forfædhernes fæler Et pro omnibus bene- factoribus noftris. Och for alle therres siæler som saadant godß Som saadanne sicele messe Och fornæmpdhe iomfru maries tiidher och vigilie schulle oppeholles medht hawe wnth och geffuett til saadanne gudh thieniste Som ther nw sundhe redh och sticthedh ar som forscreffuett sthaar. Och for alles therres siæler Hwess naffn Som wohi thenne wor fundah bescreffne sihaa Och for alle Cristhne syæle till ewiigh tiidh. Men Jwle dagh. Nyaars dagh. Hellighe tree Konghe dagh. Paaske dagh. Afcenfionis domini. Penthecoftes. Dominica trinitatis. Corporis Crifti. Alle wore frwe daghe. Alle Apoftolorum daghe. Och fancti Johannis baptifte midsommer. Sanéti laurentij dagh. Sancti Canuti regis Sancti michaelis Och alle helghene dagh. Och alle sondaghe. Och in omnibus duplicibus &amp; fim- plicibus feftis. Maa fornæmdhe fiæle messe presth. læse messen de talibus feftis. Och baffue fecundam collectam pro anima noftra Och terciam pro viuis &amp; de- functis ScilicetOmnipotens f. deus qui viuorum dominaris fimul &amp; mortuorum &amp;c. (k) In Margine: then thredie vicarius perpetuus Och<noinclude><references/></noinclude> dnu6viodtcwpmji4307qlyk1le9f8tg 104 107939 429946 2026-06-17T18:49:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||45}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. Och sammeledes læse en vigilias pro defunctis samme dagh wdhen al forsømelse. Och schal samme siel messe presth vare perpetuus vicarius (1) &amp; more vicario- rum lundenfium in habitu almuciatus faltem in ecclefia fub diuinis Et gaudere privilegijs vicariorum huius alme noftre metropolitane ecclefie lundenfis: Thenne forsthe perpetuus vicarius Som vil nw vdhi hellighe trefoldigheß naffi først tilschicke hedher her andhers holmgertsson han och hans efftherkom mere till fornæmpdhe siale masse then ence effther then annen til ewiigh aidh Schal och schulle haffuæ och vpbære renthe till len hwertt aar til rath landgildes tiidh tolff pundh byah och fire skepper bygh. otthe marck och halff Niiendhe sfellingh redhe penninghe. Sex pundh smør och fem tæver aff theffe effther- næmpohe gordhe och bendher paa them nw boo och therres efftherkommere som paa samme gordhe boendhes wordhe Som schulle fore hannum therres langil dhe paa rath landgildes tiidh til lundh. til stædhe wdhi sin gorch och finæ eff- therkommeres Och ydhe hannum och hans efftherkommere thett ther til godhe redhe Som ær forsih aff een gordh Tryels pædhersson iboor i Asmwndorpp i Gulorppe Soghen i Othens Hæredh Serthen och tiwghe ſkepper bygh. En marck skatth Siw sřellinge pro labore. En marck fore gestherij. en tynne haffree pro decimis Och en tanie. Jtem aff en gordh knut trwedsfon iboor samme- stadh Serthen och tiwghe skepper bygh en marck skatt Siw skellinghe pro labore. en thynne haffre pro decimis. En marck for gastherij Och en tæyie Item aff en gordh i hardaghre magle i Hardaghers hæred Som trwels Nielsson iboor Och gewer aarlighe fire pundh bygh Oc en halff lede marck. Item Dluff iepsson i Hindby En skellingh grotth. Eth pundh bygh och tayie. Item aff en gord Morthen helgheffon i boor i Roghehærstadhe i Asmundorpps Soghen i Ronebierghs hæredh. The pundh bygh. otthe skepper bygh Thwo sfellingh grotth och tavie. Item Jes andersson i Norremynghe i Nonebiergs hæredh fiiræ och tiwghe skepper bygh En sfellingh grott och tayie. Item i Gydinghe F 3 hæred (1) In Margine: tercius perpetuus vicarius bec bona babeat<noinclude><references/></noinclude> d8d5no7oywofn32hlg7j7xciksd4z49 104 107940 429947 2026-06-17T18:49:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|46||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. hæred aff en gordh i Aske Sex pundh smer Som swvæn trwedsson iboor. Item och naar Samme siele messe er wdhe thaa skal samme presth forand han faar wdaff masse farcken staa for Howedeth wedh wor graff Och læse these eff- therfereffe Commendationes och Collectas ffor wor fial. wore forfædhres. ody wore efftherkommeres spieler Som forscreffuett staar Och fersth fall han Thette Refponforium læse Abfolue domine &amp;c. Cum collectis &amp; aliis fubfequentibus prout moris eft in ecclefia noftra metropolitana lundenfi ABfolue domine animas eorum ab omnj vinculo delictorum. Non eas tor- mentum mortis attingat non reorum cathena conftringat. fed miferatio tua in pacis eas ac lucis regione conftituas V (m) Si que illis fint domine digne crucia- tibus culpe. tu eas gratia lenitatis indulge Non reorum cath. Kyriel. Crifte- leyfon. Kyriel. Pater nofter. Aue maria Et ne nos. Requiem eternam. A porta inferi. Credo videre. Requiefcant Non intres in iudicium cum feruo tuo domine. quoniam apud te nullus iufti- ficabitur homo. nifi per te omnium peccatorum tribuatur remiffio. Non ergo eum qvefumus tua íudicialis fentencia premat. quem tibi uera fupplicatio chri- ftiane fidei commendat. Sed gratia tua illi fuccurrente mereatur euadere iudi- cium vltionis qui dum viueret infignitus eft fignaculo fancte trinitatis. Per cri- fthum dominum noftrum DEus cui omnia viuunt &amp; cui non pereunt moriendo corpora noftra fed mu- tantur in melius. te fuppliciter deprecamur. ut quid quid anima famuli tui Bir- geri quondam Archiepifcopi lundenfis vitiorum tue voluntati contrarium fal- lente dyabolo &amp; propria iniquitate atque fragilitate contraxit. tu pius &amp; mife- ricors ablue indulgendo. eamque fufcipi iubeas per manus fanctorum angelo- rum tuorum deducendam in finum patriarcharum tuorum Abrahe fcilicet amici tui &amp; yfaach electi tui. atque iacob dilecti tui. quo aufugir dolor atque trifticia &amp; fufpirium. fidelium quoque anime felici iocunditate letentur Et in nouiffimo magni iudicij die inter fanétos &amp; electos tuos. eam facias perpetue glorie per- cipere (m) Dette V sal betyde Verficulus.<noinclude><references/></noinclude> ipcrkw1t1u2kb92cfsedetfw5616m7m 104 107941 429948 2026-06-17T18:49:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||47}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. cipere portionem. quam oculus non vidit nec auris audiuit nec in cor hominis afcendit qvam preparafti diligentibus te. Per Chriftum dominum noftrum Amen. FAc qvefumus domine hanc cum feruo tuo defuncto mifericordiam. ut facto- rum fuorum in penis non recipiat vicem qui tuam in votis tenuit voluntatem. &amp; ficut hic eum vera fides iunxit fidelium turmis. ita cum illic tua miferatio fociet angelicis choris Per Chriftum dominum noftrum. Kyriel. Chrifteleyf. Kyriel. Pater nofter. Et ne nos Requiem eternam. A porta inferi Credo vi- dere bona domini. Domine exaudi. Dominus vobiscum. Partem beate refurrectionis obtineant vitamque eternam habere mereantur in celis. Per te Jefu Chrifte Inclina domine aurem tuam ad preces noftras quibus mifericordiam tuam fup- plices deprecamur. ut animam famuli tui Birgeri quondam Archiepifcopi lun- denfis. quam de hoc feculo migrare iuffifti. in pacis ac lucis regione confti- tuas. &amp; fanétorum tuorum iubeas effe confortem. Omnipotens fempiterne deus annue precibus noftris. ea que pofcimus vt fidelium tuorum animas quorum Corpora in hac Cripta &amp; ecclefia. Et earum cimiterijs reqyiefcunt. in gaudium facias refufcitari perpetuum. &amp; cum fanctis tuis in eterna gloria coronari. Per Chriftum DEus venie largitor &amp; humane falutis amator quefumus immenfam clemen- tiam tuam. vt noftre congregationis fratres &amp; forores. qui ex hoc feculo tranfierunt. beata maria femper virgine intercedente cum omnibus fanétis. ad perpetue beatitudinis confortium peruenire concedas. Per chriftum. Fia idelium deus omnium conditor &amp; redemptor. animabus famulorum famu- larumque tuarum. omnium fidelium defunctorum. remiffionem cunctorum tri- bue peccatorum, ut indulgentiam quam femper optauerunt piis fupplicationi- bus confeqvantur. Qui viuis &amp; regnas. Requiefcant Deinde afpergat Aqvam benedictam D<noinclude><references/></noinclude> gah7k89fxd2zhw2eq76g3lvy1eir85p 104 107942 429949 2026-06-17T18:49:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|48||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. benediétam fuper Sepulchrum noftrum Et legat Iftam Orationem Immediate fequentem. Avete omnes fideles anime. in fancta pace requiefcite iefus criftus qui vos redemit fuo preciofo fanguine. vobis dignetur mifereri. penafque veftras mi- nuere. fanétorum &amp; electorum ceribus aggregare. animeqve veftre quarum corpora hic &amp; vbiqve funt fepulta. Et anime omnium fidelium defunétorum. per piam mifericordiam dej Requiefcant in pace Amen Et poftea. SAnete &amp; Individue Trinitati iefu crifti crucifixe humanitati beatiffime marie virgini Sancto michaeli archangelo. Et omnibus fanctis angelis &amp; Archangelis. Sancto Johanni baptifte. Sanctis tribus regibus. Et omnibus-fanctis patriarchis &amp; prophetis Santo Andree apoftolo. Et omnibus fanétis apoftolis &amp; ewange- liftis. Sancto martiri laurentio. Et omnibus fanétis martiribus Sancto martino &amp; fancto Nicolao Et omnibus fanétis confefforibus. Sancte marie magdalene. Sanéte Anne Sanéte Katerine. Sancte margarethe. Sancte Barbare, Sancte Do- rothee. Et omnibus fanétis virginibus. Sanctis Decem millium militum. San- atis Vndecim millium virginum Sancte Elizabeth Et fanete Birgitte Cum om- nibus fanétis viduis Et omnibus fanétis fit laus &amp; gloria. ab omnj creatura Per infinita fecula feculorum Amen. Laus deo. Pax viuis Defunctis fit requies. In nomine patris &amp; filii &amp; fpirituffanéti Vadamus in domino. Afpergendo aquam benedictam fuper populum &amp; fuper Sepulchrum Venerabilis Et egre- gij virj Domini doctoris Johannis martini De Sora quod eft immediate retro caput fepulchri noftri &amp; alibi circumquaque In Nomine patris &amp; filij &amp; fpiri- tuflanéti Amen Item Stem haffuer gudh och Jomfru maria saa thett forseeth ath her effther kom- mer saa megedht meree iordegodh och ranthe till. ath fornæempdhe wore thwanne perpetui vicarij i fornæmpdhe Craffth bliffue saa forsedhe meedh ydhermere renthe ath the haffue noch til therres cladhe och fedhe Och skæligh fyllefth for therres vmaghe. Thaa schal och thenn Som daghelighe holler thenn fornempdhe læsen<noinclude><references/></noinclude> sy7qpibmtp4glblqfm26zvymm21qaak 104 107943 429950 2026-06-17T18:49:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||49}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. læsen stæle masse. Och dagelighe lofen vigilias ydhermere forsees medh fulligh renthe. til sin clædhe och fodhe. saa ath handh och fangher fyllesth till skællig= hett foræ sith wmagh Och hmadh sidhen owerlebendes wordher. Schal Capelledht och høy- ghe althere heer i Crafft i wortt Capell wppeholles medht. medh helligdome. och medh clenodhe Och helligdoms kaar till atlæggie helligdommen wdi. Oc medh messereydhe. och begher. Och medh annedh hwess behoff giers. Och al- tiidh schal man acthe ioo blandh medht ath forsamble redhe penninghe och werdh till atkisbee Jordegodh medh til ath altiidh forbadhre fornæmpdhe woore vicariorum. och fiale presthes rænthe medh. i fornæmpdhe Crafft Thii ath ioo meer theer tillægges ioo heller holds thienisthen Quia fuffitientia reddituum generat delectationem. Et delectatio tenet operantem in opere ergo &amp;c. Stem (n) Schal och fornæmpdhe Hær andhers holmgertsson och hans efftherkommere vicarij til fornampdhe wor dageliighe siele messe och vigilias į fornæmpdhe vortth Capell i fornempdhe Crafft. then ene effther then annen till ewiig tiidh perfonaliter refidere hic lundis. &amp; non alibj. Och selff giøre thiænis fihen &amp; non per alium Sub pena priuationis eiufdem Vicarie ad eafdem miffam &amp; vigilias animarum. ipfo facto Saa schulle och sammeleydes fornæmpdhe wore thwenne vicarij dictarum horarum in dieta Cripta perfonaliter refidere lundis. och selffue holle dagelighe fornæmpdhe wor frues tiidher och vigilias Et non per alios Som och forefereffuett sthaar Sub pena privationis dictorum benefi- ciorum corum ipfo facto (o): Itein Som förncempohe wore thwenne perpetui vicarij Cripte medh thee thwo fornæmpdhe stoore och the thwo smaa dieghne schulle hwær dagh sywnghe wor fewes tiidher Och vigilias. Saa schall och thenn thredie wor fornæmpdhe perpetuus (n) In Margine: Conditio tercii Vicarii (o) In Margine: Condicio priuationis Vicariorum perpetuorum. per fe &amp; non per alios Saml, til den D. H. 13.35.<noinclude><references/></noinclude> qc7w87r8ocafqezhs8vocxm9mz9lu33 104 107944 429951 2026-06-17T18:49:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|50||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. perpetuus vicarius Som til fornæmpdhe vor dagelighe siale masse och vigilias schickedh ær. hwær dagh læse een siæle masse vdhen in aliquibus fummis feftis Som forscreffuett sthaar. Och io hwær dagh fine faltu læse vigilias nouem lec- cionum cum commendationibus &amp; collectis fupra dictis fore wor fial. for alle vore forældhrenes ficle. Och for alle vore forfædhres och efftherkommeres siæler Och for alle therres siæler Som hær vdj thenne samme vor fundah naffnnelige bescreffne sthaa. Item Som vij vdhi hellighe trefolligheh naffn hafue medh vortt hedherlighe lundhe Capittels vilye och samtycke fundereth och stictedh fornæmpdhe Jomfru maries sywnghne tiidher och masser och vigilias. och en læfen dageliigh fiale messe och een dageliigh lesen vigilias och renthe ther thill lagth Som nw for: fereffuett Staar Saa (P) fundere vij och sthicthe i samme helgye trefollighet naffn. ffiire aartiidher nedhre i fornæmpdhe Crafft sywngendes och hollendes schule til ewiigh tiidh meth noghedh aff fornæmpdhe harebiergs godz. och aagorps godz. Och noghed annedh godh Som wij kiepth haffue som forefereffuett staar for wor fiæell. for niels olssons Væbneres sixl aff Harebierge. ffore alle wore forfæ dhres och efftherkommeres siæle. Och for alles therres fiæler. Som hær till foren forscreffne are. Och sammeleydes Som her effterseresne staa leffuendes och dodhe hwær særdeles aff sin stadth Och for alle wores forældhernes fiale. Och for alle cristne fiale. Sammeleidhes och renthe ther tillagth som beer eff sher sereffuett staar ffersih Schulle vij och vore efftherkommere Erchiebiscopper i Lundh then ene effther then annen til ewigh tiidh holle en then forsthe vor aartiidh nedhre i Craffth weedh vor graff medh Sex skellingh groth paa then tisdag næsth effther Dominicam Letare fore thwo gordhe i Kalundborgh Then enæ ligger vppe i Kalundborgs by strax Nordhen fore wor fruess kircke. Och staar (p) In Margine: Anniuerfaria domini Birgeri Archiepifcopi. eth<noinclude><references/></noinclude> cl97hhnvawb6iyhhd3tqoknkl6kmghv 104 107945 429952 2026-06-17T18:49:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||51}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgarienum. 5I eth goth Steenhus vppaa. Saa ath gadhen ligger mellom vor frues firckegaards oc famme Steenhuss gordh. Och then annen gordh liigger nedhre wedh Stran- dhen ræth twærth offuer syndhen fraa Slottedh medh eth gotth kaalgordh rwm Som stracker fraa ladhen ther staar woppaa och nedher i strandhen. Hwicke thwo gordhe vii haffue gewetth. Och medh thenne samme wor besegldhe funda geffue hær till Erchiebiscops sedhett i lundh i Schaane til ewigh einedom enie- skullendhes Hwicke Sex stellingh grotth Skulle saa skiffthes som hær effther screffuett staar. Fførsth schulle prelatherne Och Canickerne haffue fire och tiw- ghe grott. vicarij chorj Tolff grott. Minores chorales videlicet prebendarij thwo fellinghe. Predicatores fire grott Och minores fire grott. Et fabrica fire grott. Pulfantibus in turrri thwo grott Nota ath aff these fornampdhe Ser sfellingh grott løbee fæmpthen groott och three penninghe offuer. the skulle kom me then annen wor aartiidh til hielp Som Strap samme dagh ath affthen och annen daghen næsth effther holles skall. Item for then gordh i Malmes Som herdhe Niels olffon till i Harebierghe. och liggher ofthen wedh syndhre ga- dhe i Malmes Och wij finghe aff laurent torsthensson i Røgle Som ha dhe tiill sin hustru fornempdhe Niels olfson aff Harebierghe brodhers knutth Matffens dotther Hustru Elnce. hwicken gords wij haffue gewedth och gewe till ewiig æviedom eniesfullendes till Erchiebiscops sedhet i lundh Schulle wij och wores efftherkommere Erchiebiscopper i lund then enc effther then annen till ewiigh tiidh holdhe then annen wor aartiidh nedhre i Crafftt hoff vor graff paa then Odensdagh effther Dominicam letare hwærtt aar medh three lodhe marck. Saa stiffthe skullendes Som her effther screffuett staar. Prelati &amp; Canonici schulle hawe thwo fellingh grott. Vicarij perpetui Ecclefie noftre metropolitane lundenfis qui almutiati vigilijs &amp; misffis &amp; commendatio- nibus interfuerint perfonaliter Et etiam omnibus aliis facerdotibus extra cho- rum fuppelliciatis qui etiam vigilijs &amp; miffis &amp; commendationibus interfuerint tho ledhe marck och Sex penninghe. Saa stiffthe skullendes. ath hwær som ar © 2 in<noinclude><references/></noinclude> dt763bumrf6a5noatlzehnq5mnic6m5 104 107946 429953 2026-06-17T18:49:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|52||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. in vigiliis schal hawe thwo hwidhe Och hwar som ær in miffa animarum illius anniuerfarij in fummo choro een hwiidh. Och hwær som gaangher proceffio- naliter de fummo choro ned ad Sepulchrum noftrum &amp; ibi interfuerint com- mendationibus een hwidh. Och hwer som celebrerer inferius in ecclefia fiue pre- latus fiue canonicus fiue vicarius fiue aliquis alius facerdos celebrans thwo hwidhe Item Skal och fornæmpdhe Hær Cantor och hans efftherkommere eller hwem han eller the befalendes wordher swaadanne penninghe atsfiiffthe skickedh faa ath hwer fongher sin parth in laudibus vigiliarum. Och saa och ath hwær fom ær in miffa animarum eiufdem anniuerfarij fongher sin parth nar agnus dei fiwnges i messen. Och saa och at hwer Som ær in commendationibus fongber sin parth nar pater nofter læses i them. Och hwes offuerløber offuer fornæempdhe thwo lede marck och Ser penninghe Schal ffifftes ad manus pauperum. Item schall och fornæmpdhe hær Cantor och alle hans efftherkommere then ene effther then annen till ewigh tiidh ladhe sætthe noghre talgh liwff paa roeridh Som plævier atsthaa nedhre vdhi kircken naar aartiidher holles Saa ath hwar presth weedh ath ratthe segh effther Som gammel ærliigh sedhwonne ær. Vicarij chori Tolff grotth. Minores chorales videlicet prebendarij thwoo fellinghe. ffratres predicatores fire grott. Minores fire grott. Pulfantes in turri thre Fellinge. Domus fanéti fpiritus wedh redhe porth fire groth. Domus leproforum extra foffara fire groth. Pauperes fcolares &amp; alij pauperes mendicantes tolff grot refpeétiue diuidendo. Item (9) Bedhe wij kierlighen hederliigh och værdiigh herre Hær Mesther Andhers Cantor hær vdhi vor lundhe domkircke och alle hans effiher- kommere then enæ effther then annen till ewiigh tiidh. ath velve och skulle op: bære til ræth landgildes tiidh hwerth aar Ser ledhe marck afftheffe efftherscreffne gordhe och bendher Som nw paa them boo. och therres efftherkommere Som effther them paa samme gordhe boendhes voordhe. Ffersth Sex sfellingh groth (9) In Margine: Bona adiecta Cantcrie lundenfi pro anniverf. epifcopi aff<noinclude><references/></noinclude> p133egryfglofhktendmyjhyl1daera 104 107947 429954 2026-06-17T18:49:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||53}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. aff Dostredh i Rogla aff harebiergs goedß. Item aff en gordh i Tyelse nw ær edhe och giffuer en ledhe marck. Item aff een gordh sammestadh Som Dluff iepffon iboor geffuer ser fellingh groth. Jtent En gordh i Toghorpp i Bare- hæredh Jep skanningh iboor och gewer en løde marck. item aff en jord i Vindorp (r) i Tornehæredh Cirsthinæ mogenses iboor och gewer een lode marck. Item aff en gord i Østhre Biellorpp hans bænctsson iboor och ge= wer three fellingh groth och tayie. ffor hwicke Ser lede marck fornempdhe Hær Cantor och hans efftherkommere schall och schulle hwarth aar holdhe then tredhie wor aartiidh nedhre i fornæmpdhe Craft wedh wor graff Sante lucie virginis dagh. Om afthenen vigilias. och om morghenen Sialemessen Och saa stiffte them Som hær effthescreffuet staar. Fferst Schal han gewe prelatis &amp; Canonicis En lede marck. Qui vigilijs &amp; miffis &amp; commendationibus interfue- rint perfonaliter. Vicarijs perpetuis metropolitane ecclefie noftre lundenfis qvi almuciati eciam vigilijs &amp; miffis &amp; commendationibus interfuerint perfonali- ter. Et etiam omnibus alijs facerdotibus extra chorum fuppelliciatis qvi etiam miffis &amp; vigiliis &amp; commendationibus perfonaliter interfuerint two lodhe marck och füræ grott. Saa ffiffthe schulendes. at hwar Som ær in vigilijs schal hawe thwo hwidhe Och hwar fem ar in miffa animarum illius anniuerfarij in fummo choro en hwidh. Och hwær som gongher proceffionaliter de fummo choro nedher ad Sepulchrum noftrum &amp; ibi interfuerit commendationibus En hwiidh. Och hwær som celebrerer inferius in ecclefia fiue prelatus fiue Ca- nonicus. fiue vicarius. fiue aliquis alius facerdos celebrans thwo hwiidhe. Item Schal och fornæmpdhe Hær Cantor eller hwem han befalendes woordher saadanne peninghe atskiiffthe Schickedh faa at hwær fongher sin parth in laudi- bus vigiliarum. Och saa och ath hwar Som ær in miffa animarum eiufdem an- niuerfarii fanger sin parth naar Agnus dei fiwngs i messen. Och saa oc ath hwær fangher sin parth naar Pater nofter fefes in commendationibus. Och hwes G 3 offuer (r) In Margine: Jam pro ifta eft vna alia commutata in Kirckeköbingbe circa treloia- burgh foluens annue vf. gr.<noinclude><references/></noinclude> lf4hrynrh9jp0q895s9i8bg5w62d8za 104 107948 429955 2026-06-17T18:50:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|54||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Lundis offuerlober offuer fornempdhe thwoo lodhe marck och fire groth schal stifftes ad manus pauperum. Jtem Vicarijs chori thwo sfellinghe grotthe Prebendarijs een sfellingh groth. Monachis monafterij omnium fanétorum prope ootthe groth. Canonicis monafterii Dalbyenfis Otthe groth. Monafterio monia- lium fancti Petri lundis Otthe groth. Monafterio monialium in Bofziæ otthe groth. Monafterio monialium in Byrdinghe Otthe grot ffratribus ordinis pre- dicatorum In Lundis Otthe groth. ffratribus ordinis minorum In Lundis Otthe groth. Pauperibus in domo fanéti fpiritus ibidem degentibus Otthe groth. Item pauperibus degentibus in domo leproforum Sanéti georgii prope lundis otthe groth. ffabrice ecclefie fanéti laurentii lundis tolf grot. Pulfantibus in turri otthe groth. Pauperibus fcolaribus thwo felling groth. Et eciam alijs pauperibus mendicantibus thwo fellingh groth Refpectiue diuidendo Item Schal och fornæmpdhe hær Cantor. Och hans efftherkommere Can- tores wdi fornæmpdhe wor lundhe Domkircke. then ene effther then annen til ewiigh tiidh. vpbære hwart aar til ræth landgildhes tiibh thwo ledhe marck re- dhe penninghe aff theffe efftherscreffne gordhe. godz. och bendher paa godhedh och gordhena boo. ffersth aff en gordh i estræ Biellerop i Thornehæredh Es biorn paaboor. och gewer till landgilldhe für selling groth och otthæ groth Satth. item aff en gordh i Tyelse aff harebierges godh Jons nielsson paas boor och gewer fire sfellingh groth En fasthe i Vizstoffle i Torlese soghen Staffen paaboor geffuer thwo stelling groth. Hwicke thwo fornempde løde march och otthe groth. fornæmpdhe Hær Cantor och hans efftherkommere then ence effther then annen till ewiigh tiidh. Schal och schulle hwerth aar holdhe then fiærdhe wor Aartidh (s) nedhre i fornæmpdhe Crafft wor graff paa then dagh nasth effther Sancte Lucie virginis dagh. med three perpetuis vicarijs noftris ther fiwnghe i Crafft fornæmpdhe wor fewes tiidher Och medh thee thwo ſthore dieghne. Och thee thwo smaa verficularijs. Och medht then tredhie noftro per- petuo vicario som dagelighe less wor Sielemasse i fornampdhe Crafft. och (s) In Margine: fecundum Anniverf. qvod tenebit dominus Cantor medh<noinclude><references/></noinclude> qeqiroq9t166l36f5651r5lmmay0orv 104 107949 429956 2026-06-17T18:50:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||55}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. medh the tredecim facerdotibus fuppelliciatis non beneficiatis. De Schal for: næmpdhe hær Cantor och hans effcherkommere schal och schulle saa schiffthe for- nampdhe thwo lodhe marck och otthe groth emellom them Som hær effthersereff net staar. fførſth Schal han gewe illis tribus perpetuis vicariis Cripte hwar ot- the fellinghe. Item duobus mayoribus miniftris in eadem Cripta hwer fire groth. Jtem Verficularijs in eadem cripta hwer thwo groth. Et illis tredecim facerdotibus fuppelliciatis non beneficiatis qui vigiliis interfuerint hwær aff them en groth. Och hwær aff them som in miffa &amp; commendationibus apud Sepul- chrum noftrum fuerint een groth. Och hwær aff the tratthen Som celebreræ woppe i wor lundhe Domkircke en sfellingh. ea tamen condicione ut habeant collectam cum memoria. pro anima noftra. Jtem predicatoribus fire grotth. Minoribus fire groth. Jem in trunco Capelle noftre in dicta Cripta fiire groth och three penninghe. Hwess owerløber och eckie bliwer wdgefuedht Schal ware hielph til bogher. masse redhe. Och til atfiebe solff medh tiil atladhe gisræ no- ghre helligedoms kaar aff. atlægghie helligedoom wdi Som eckie wel kan hawe rum wdi the beenfkriin. Och atlægghie noghre helligdoom wdj thett Clenodio (t) medh then sthoore Cristall och Parlemodher. medh Topazion och andhre Dyre- barsteene omkring sætthe ære (u). Och til atladhe beeslaa medh selff the thwo Gamsflower och thee thw Snigelshuff. een poggeskaal. De til atlægghie Hel- ligdom wohi. Jtem Pauperibus Scolaribus in fcolis. aliifque pauperibus in ec- clefia (t) In Margine: Clenodia cripte (u) Hertil synes at høre følgende Anmærkning, som enten med Erkebiskop Birgers, eller een af hans Efterkommeres Haand, er skrevet i inden paa Bindet af Originalen: &quot;Item iij stycke solff forgylt medh stene vdy thet ene medh vor skyold ther vdy Stem thet ander et et span oc er lodt solffve &quot;oc ij loffwer oc veyer prilij lode solffve # ix stene voy oc et skyo! medh voy voyer poi &quot;Jtem tet træbye er et forgylt span vj hierne oe et forss cher vdy medh en 81 stoer perle opo then andhen sydhe at indas keste vor herre vdy yrthegordhen medh &quot;stene trint om frynng opo bode sydher oc vayer rrrij lodt medh perle oc stene ther &quot;1 at foffve goeff fore tiil rogh rente til vore is prester ther synge y krafft her mar &quot;then bron oc her ip hallandsfate,,<noinclude><references/></noinclude> br58azqa9zw71mm079pddsvx5cbo3go 104 107950 429957 2026-06-17T18:50:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|56||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. clefia fedentibus Serthen groth Et pulfantibus in turri eodem die fire groth. Item pro candelis emendis &amp; fupra Sepulchrum noftrum fub vigilijs &amp; miffa concremandis Dithe grott (x). Item wij fornæmpdhe Birgher medh gudh nadhe. Erchiebiſcop i lund etc. Bedhe ydmygelighen och kierlighen off elskallighe wore Hedherlighe Capittula- res Prelather och Canicker i lundh Som nw ære. och hær effther komendes wor dhe. thedht ene skiiffthe effter thett annedh till ewiigh tiidh. athi och edhre effter- kommere saa tiith och offthe Som i och the in Dominicis diebus. aut in aliis fe- ftis feu diebus. som i och the gonghe proceffionaliter nedher i Craffth craft Pch giøre och holle Stationem foræ heyghe althere wdhi worth Capell ther ſammestadz effther Amen siwnghedt ær. effther therres Collectam Ath i och edhre efftherkom- mere thaa altiidh wele ladhe processen siwnghe ower wor graff. Iftam Antipho- nam. Ne derelinquas domine deus meus. ne difcefferis a me. Cum uerficulo. Dirige domine deus meus. In confpectu tuo viam meam Cum Collecta Da fumus domine ut animam famulii tuj. Birgeri Archiepifcopi lundenfis quam. de huius feculi eduxifti laboriofo certamine. fanétorum tuorum cetui facias effe confortem. Per Chriftum dominum noftrum Amen. que- Och ath i och edhre efftherkommere in fummo choro lundenfi wele hollæ hwærth aar till ewigh tiidh. feftum vicariorum paffionis fancti lucij Quinta menfis marcij. Et octauas eius fi commode fieri poteft. aut ad minus fe- ftum vicariorum de tranflatione capitis fui. in craftino Sancti Bartholomei apo- ftoli. Et feftum vicariorum Beati Rimberti. in craftino beati Bonifacij. Et fe- ftum vicariorum beati Ketilli in craftino Reliquiarum. Et octavas Sancti Micaelis archangeli. Ad laudem &amp; ob reuerentiam &amp; gloriam fancti michaelis Et om- nium archangelorum &amp; angelorum. Pro iftis feftis &amp; pro dicta ftatione in dicta Cripta circa Sepulchrum noftrum ibidem Schal fornampdhe her Cantor lundenfis. then ene effther then annen til ewigh tiidh paa wore wagne geffue edher och ethree effcherkommere til ewigh tiidh. Siw marck. Hwicke Siw marck Schal for (x) Herhos staaer med en nyere Haand skrevet viij sk.<noinclude><references/></noinclude> fhbmxj98j7cjwbu8i5ey0kmnbpzo0ek 104 107951 429958 2026-06-17T18:50:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||57}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. fornæmpdhe hær Cantor then ence effther then annen til ewig tüidh (y) Opbære hwarth aar til ewiigh tiidh til ræth landgildes tiidh. aff een gordh wdhi mal- mos ligghendes twerth ower fraa tinghedh Nordhen till paa then wensthre hand wdhi thett lidtlæ strædhe Som leber nedher till thett hwff och grwndh cher kalles Hemmerighe som wij i finghe aff few karince Taghes. Som Twla Span- nemaghere paa boor. Och gewer hwærth aar siw marck til aarligth landgildhe Item Item Redditus quos leuabit Dominus Cantor Qui pro tempore fuerit pro vfu menfe fue vt eo mayorem diligentiam habeat ad cantum &amp; lecturam in Cripta Et pro laboribus &amp; expenfis quos faciet &amp; habebit cum rufticis in pecunijs exi- gendis &amp; fubleuandis ad dicta anniuerfaria in diéta Cripta decantanda (z). ffersth aff een gordh i offre Glumsleff i Ronebiergs hæredth Som Boo an- dhersson iboor och gewer Sexthen och tiwghe Skæpper bygh. tiwghe groth och tayie. Item aff en goedh sammestadh Som Jes lauredsson paaboor och gewer fire och tiwghe skapper bygh och atthen groth. Item aff en gordh sam mestadh Som Jens bænctsson paaboor. och gewer fire och tiwghe ſkæpper bygh. och atthen groth och taye. Item Och are wij saa wordthna ower eens medh worth Hedherlighe lunde Capittel. ath the thwo store dwgeliighe och wallærdhe dieghna Som alltiidh schulle hielpe atsiwnghe Jomfrw maries tiidher i Craffth Som nw are och therres efftherkommere til samme tiidher til ewiigh tiidh Schulle haffue alle thee friihedher och priuilegia Som chorales haffuæ i Canicke choredh. Och serdeles i saa maadhe. ath naar the hawe staandhet i Choer nedhra i Craffth wohi they samfældhe aar omkringh. Thaa schulle the were frij fore Koorgangh wppe i Canicke choredt (y) In Margine: hemmeriges ftræde i malmö (2) In Margine: Bona adiecta Cantorie. pro fuo intereffe Saml, til den D. H. 13.35. Item<noinclude><references/></noinclude> 6v8s60iqelutjkpatorf5sgeqsm9yf5 104 107952 429959 2026-06-17T18:50:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|58||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Item Schulle och fornempdhe wore three perpetui Vicarij (a) i fornæmpdhe Craffth. hawe frij eeldebrandhe i harebiergs skowgh till skælligheth saa ath thee ingheledes schulle ladhe hugghæ fructbære thræ hwerken Eegh. boogh. eller hafll. Maar saa findh ath the saa giore. thaa schal Skowgfoedhen eller och Ridhefoedhen till lundhe gordh ladhe strax fiere saadanne lass weedh till lun- dhe gordh. Item Schulle och fornampdhe thre perpetui Vicarij. hawe therres eyghne swin. och inghen annen mans swin paa harebierghe sowgh frii for aal- dhengialdh Item the thwo gordhe Som hær andhers pædherffon perpetuus vicarius lundenfis pie memorie. Och har kiæld pædersson hans brodher gaawe till wor frwes tiidher i fornæmpdhe Craffth. och ligabe nasth nordhen fore thenn gordh ther liggher næsth nordhen Sancti andree Kirckegordh i lundh them haffuc wii schickedh medh worth hedherlighe lundhe Capittels wilye och samtycke til refidentias atware till fornæmpdhe thwanne perpetuos vicarios Som tiidherne fiwnghe i fornempdhe Craffth til ewigh tüidh: Item Och schulle fornempdhe prester. Dieghna. och pablinge Siwnghe for- næmpdhe Jomfrwmaries tiidher och masser och vigilias twethefiighe. diftinête. och beqwemmeliighe. Joo ath minste saa tractim Som fiwnghes woppe i heyghe Choor offuer samme Crafft i fornæampdhe lundhe Domkircke. Och Schal (b) Jomfrw maries affthensaugh begynnes hwer dagh nedhre i Craffth. effther ath Benedicamus och Deo gratias fiwngedt ær wppæ i henghe Choor effther Canickernes affthensangh. Och strar effther ath Benedicamus och Deo gratias fwnghedt ar i Jomfrw maries affthen sangh. schulle hwer Dagh (a) In Margine: perpetui vicarii habeant Combuftibilia in Silua (b) In Margine: tempus Canendi vefperas<noinclude><references/></noinclude> bkr745oto6frjpmkm0ao8h54b76o633 104 107953 429960 2026-06-17T18:50:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||59}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. dagh strap siwughes these efftherfereffna fuffragia (c). fforsth De beata virgine. Sancta maria non eft tibi fimilis Cum verficulo. Poft partum. Et Collectam ffamulorum &amp;c. De fancto Johanne baptifta. Ingreflo Zacharia templum dei. Cum verficulo. ffuit homo miffus a deo Et Collecta. Præfta quefumus omni- potens deus vt familia rua per viam falutis incedat &amp;c. De fanéto laurentio. Gloriofus dei martir laurentius. Cum verficulo. Ora pro nobis beate martir laurenti. Et collecta. Da nobis qvefumus omnipotens deus vitiorum noftro- rum flammas extinguere &amp;c. Pro pace. Da pacem domine. Cum uerficulo. ffiat pax. Cum Collecta. Deus a quo fancta defideria &amp;c. De omnibus fanctis. O quam gloriofum eft regnum Cum verficulo Letamini in domino. Et collecta. Concede quefumus omnipotens deus. vt interceffio nos fanête dei genitricis &amp; virginis marie fanctarumque omnium celeftum virtutum &amp;c. Cum Benedicamus. Och naar benedicamus och Deo gratias singhedt ær schulle fornempdhe perpe- tui Vicarij. Dieghne. och verficularij. strar siwnghe Affthensanghen Pro omni- bus fidelibus defunctis. Som ar Placebo. Cum omnibus Antiphonis &amp; pfalmis. Som ſiwnghes wppe i henge choor effther Canickernes affthensangh. medh these efftherscreffue three Collecther Som er først een Pro nobis Birgero ar- chiepifcopo lundenfi minime licet digno. Deus indulgentiarum domine &amp;c. Secunda Pro benefactoribus. Miferere quefumus domine animabus omnium benefactorum noftrorum defunctorum &amp;c. Tertia Pro omnibus fidelibus de- functis. ffidelium deus omnium conditor &amp; redeptor &amp;c: Och strax effther ath affthensangh pro defunctis swnghen ær Schal begynnes Nathsangh De beata virgine Och strap effther ath Benedicamus och Deo gratias nesth effther Nat- sanghen i fornæmpdhe iomfew maries tüidher swaghne ære Schal altiidh strar Ringhes they ringh madh en lidhen clocke. och fiwnghes Aue maria gratia plena dominus tecum. Saa ath wdhi forsthe Ningh Schal strax siwnghes Sex ordh aff Aue maria Som ar Aue maria gratia plena dominus tecum. Och strax effther thedh ordh tecum swnghed ær Saa schal strap ringhes thett forsthe ringh. Och Stray wohi thet ringh Schulle ather siwnghes fornempdhe H.2 Sex (c) In Margine: fuffragia poft vefperas.<noinclude><references/></noinclude> jjx38enby5t1elyap8p4sd9uysnwea3 104 107954 429961 2026-06-17T18:50:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|60||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Ser ordh aff Aue maria. och faa Stray atther effther fornæmpdhe ordh tecum swinghedh ær Schal clampthes eller ringhes thett andhre ringh. Och wohi thett samme andhre ringh schal atther strax begynnes iglien. Aue maria. Och strap effther ath tecum sunghedh ar. Schal ringes thett thredie ringh. Och siwnges saa wdh tiil andhe Cum profa de Santa Anna Sic videlicet. Aue maria gratia plena dominus tecum. Benedicta tu in mulieribus &amp; benedictus fructus ven- tris tui ihefus Xpus. Et benedicta fit mater tua fanéta anna. de qua fine macula tua caro proceffit virginea Och naar thett ordh virginea swngedh ar hwer dagh effther Natsaangh in perpetuum. Thaa schulle fornæempdhe thwo perpetui Vicarij medh the fire dieghna Sthore och smaae Staandhe proceffionaliter omkringh wor graff. Och horifta lecturus Collectam Stabit ante capud Sepulchri noftri. Och alle siwnghe diftinéte &amp; deuote iftam Antiphonam. Ne derelinquas me Cum verficulo. Dirige domine deus meus. Cum Collecta. Da quefumus do- mine ut animam famuli tui Birgeri Archiepifcopi lundenfis quam de huius fe- culi eduxifti laboriofo certamine. fanétorum tuorum cetui facias effe confor- tem. ffidelium deus omnium conditor &amp; redemptor. Qui viuis &amp; regnas deus. Et fic de die in diem in perpetuum per dei gratiam continuabunt. Och saa strage sidhen forsereffne thry ringh ringdhe ære. Och Aue maria woswnghen ær till andhen medh fornæmpdhe profa de faneta Anna Och medh fornæmpdhe Antiphona. Ne derelinquas me Cum verficulo &amp; Collecta som forfereffuedh sthaar Schal forsereffne horifta standhe ante capud dicti fepulchri noftri alta &amp; tonali voce. dicere has duas breues infra fcriptas orationes feu commendatio- nes immediate fequentes Auete vos fideles anime in faneta pace requiefcite Jhefus Xpus qui vos re- demit fuo preciofo fanguine vobis dignetur mifereri. penasque veftras minuere fanctorum &amp; electorum cetibus aggregare. Animeqve veflre qvarum corpora hic &amp; vbiqve funt fepulta Et anime omnium fidelium defunctorum Per piam mifericordiam dei requiefcant in pace Amen: Sancte<noinclude><references/></noinclude> saiqtwdtm8lrvtiol1821ue3gctlxd5 104 107955 429962 2026-06-17T18:50:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||61}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Sancte &amp; indiuidue trinitati Jhefu Xpi crucifixe humanitati beatiffime marie virgini. Sancto michaeli archangelo. Et omnibus fanctis angelis &amp; archangelis, Sanéto Johanni baptifte &amp; fanctis tribus regibus. Et omnibus fanétis patriar- chis &amp; prophetis Sancto petro. Sancto paulo. Sancto andree. Sancto iacobo Sancto Johanne apoftolo &amp; ewangelifta. Et omnibus fanétis apoftolis &amp; ewan- geliftis. Sanéto martiri laurentio. Sancto lutio. Sancto Canuto Regi. Et omni- bus fanétis martiribus. Sanéto martino. Sancto Nicolao. Sanéto Kætillo. Et omnibus fanctis confefforibus: Sancte marie magdalene. Sanête Anne. Sancte Katerine Sancte margarethe. Sancte Barbare. Sancte dorothee. Et omnibus fanctis virginibus. Sanctis decem millium militum. Sanctis vndecim millium virginum. Sancte Elizabeth &amp; fan&amp;te birgitte Et omnibus fanétis viduis Et om- nibus fanétis fit laus &amp; gloria ab omni creatura per infinita fecula feculorum Amen. Laus deo Pax viuis. Requies fit defunctis. In nominis patris &amp; filii &amp; fpiritus fancti Amen. Vadamus in domino afpergendo aquam benedictam fu- per populum &amp; Super Sepulchrum Venerabilis &amp; Egregij viri Domini Docto- ris Johannis martini De Soræ quod immediate retro capud Sepulchri noftri eft. Et alibi circumquaque prope In nomine patris &amp; filii &amp; fpiritus fanéti Amen. Som och forsereffuet staar. Och saa sidhen schal Klockeren til fanéti laurentii kircke stragr wdh stycke liwsen. Och stragr lyckie och tillæse dorrerne til forscreffne Jomfru ma- ries capel i Crafft. Sammelendes och saa lyckie och tillæse baadhe Crafft der= rer. Och beholla Nogelen hoff seegh i godh throo forwaringh til om morghenen ath sammenringdt ær til Canickernes ottesaangh. Thaa schal han stragr sidhen vplæse fornæmpdhe Craff dørrer Och capells deer igben Och wptendhe liwss baadhe i Craffth och capell. Och Jomfrw marie Ottesanghs tiidher schulles hwer daah begynnes i Craffth Strax effther ath benedicamus Och Deo gratias swnghedt ær. Och eff= ther thett clempther effther Canickernes ottefangh wppe i fornæmpdhe henghe choor Och hwer dagh naar Benedicamus och Deo gratias singedh ar effther for § 3<noinclude><references/></noinclude> f45u7zfhjlqaokodg55ejvdnxyt96pq 104 107956 429963 2026-06-17T18:50:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|62||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. fornæmpohe Jomfrw maries Ottesangh i fornæmpdhe Craffth (d). Thaa schal stragr siwnges. Aue ftella matutina Cum Collecta. Och faa strap schulle beghynnes Suffragia. Primo De Sancto Johanne baptifta effther Jomfru maries Ottesängh. Secundo De fancto laurentio. Tercia Pro pace. Et quarto De omnibus fanétis Som hwer dagh schulle siwnghes. De fancto Johanne baptifta Suffragium. Puer qui natus eft nobis. Cum verficulo ffuit homo miffus a deo. Cum Collecta. Præfta quefumus omnipotens deus ut familia tua per viam falutis incedat &amp;c. De fancto laurentio. In craticula te deum non negaui. Cum verficulo Difperfit dedit pauperibus. Et Collecta. Da nobis quefumus omnipotens deus. Pro pace. Da dominė in diebus noftris. Cum verficulo: ffiat pax in uirtute pacem tua. Et collecta. Deus a quo fanéta defideria. De omnibus fanctis. In ciuitate domini ibi fonant iugiter organa fanctorum. Cum verficulo Juftorum anime in manu dei funt. Et collecta. Concede quefumus omnipotens deus. ut inter- ceffio nos fanéte dei genitricis &amp; virginis marie fanctarumque omnium cele- ftium virtutum &amp;c. Cum Benedicamus domino. och Deo gratias. Och strap these thw ordh Deo gratias swngne are. Schal strar siwnghes Aue maria medh they ringh Och Cum Profa De faneta Anna aldeles wdth til andhe Som siwn- ghes til forsereffue Jomfrw maries Nathsangh. Och stray thette ordh virginea som hær sisth sthaar i then samme profa swnghedh æer. effther fornempdhe Jom- few maries Ottesangh Schulle the fornæmpdhe perpetui vicarij. Dieghne och Verficularii strar næsth effther begynne Vigilias. eller och strax effther massen. eller och strax effther affthensanghen Som them basth bequemmeligefth waræ kandh (e) Och siwnghe them woht hwær dagh helligth och segnth medh Nij lecher Som fwnghes woppe i Heye choor. Och medh three Collecther Som forsereweth staar. Och saa strar ther liith effther ath Collectherne wohi vigilien wdhe ære Schal fiwnghes. Priim. Tærtz. Sæxth och Noon. Altiidh tewendhes een Pater stwndh eller och een Aue maria stwndh bene intentionaliter &amp; legendo deuote orando feu contemplando mellom Priim och Tærtz. Och mellom tærtz och (d) In Margine: Suffragia poft Matutinas. (e) In Margine: quotidie cantentur vigilie 1X lectionum tam feftis quam ceteris.<noinclude><references/></noinclude> 5xngc27ztyectki4dvlpvf6voyfxlj7 104 107957 429964 2026-06-17T18:50:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||63}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. och Sæxth. Och mellom Sæxth och Noen. Och mellom Noen och messen. Och hwær dagh for andh massen begynnes Schal Siwnges. Alma redemptoris ma- ter. Cum Collecta Som fiwnges wppe i Hovie, choor. Och massen aff wor frwe. Salue fancta parens hwer dagh medh fem Collecther som forefereweth staar Och effther Ite miffa eft eller Benedicamus effther messen singhne ære Schal Siwnges Salue regina alth aaredh ighennem. wodhen emellom Paaske och Pienhedagh Tha schal fiwnghes Regina celi letare Cum verficulis &amp; Collectis Som fiwughes wppe i heyie choor. Och strap Collecten effther Salue regina Eller Regina Celi effther messen wdtfwnghen ær Och Amen swaredh ar Schulle fornempdhe thwo perpetui Vicarij och fornæmpdhe thwo sthora Dieghna. Och the thvo uerficularii Star begynne vigilias om the ecke swughne ære strat effther fornæmpdhe Jomfru maries ottesangh Och altiidh naar Amen fronghedh ær Anthen effther massen och vigilie thaa eckie fiwnges. eller effther vigilias naar hwn fiwngs effther messen. Schal Clockeren strap woslocke liwsen. ocy lockie och læse Dørrerne till. Capelledht. Och baadhe Craffts Dorrer. Och haffue ſaa nøgelen hooff segh i godh throo forwaringh indh till thats ath ſammenringdht ar till Canickernes affthensangh thaa Schal han strap oplæse baadhe Crafft De- rer och Capelts derren. Och thandhe wp linsen Och effther ath Benedicamus Och Deo gratias singhne are effiber forsereffne Canickernes affthensangh Schal strap begynnes Jomfrw maries Affthensangh i forsereffne Crafft och wohtfiwn- ghes til andhe baadhe medh Benedicamus och Deo gratias. Och med alle for- næmpdhe Suffragiis och Bencdicamus Och Deo gratias. Och medh affthensaangh Pro defunétis Placebo &amp;c. Och faa strar sidhen Natsaangh. Och effther Bene- dicarnus od Deo gratias effther saadan Natsangh medh Aue maria Och medh the thry ringh. Och medh fornæmpdhe Antiphona. Ne derelinquas me pro- ceffionaliter apud Sepulchrum noftrum Cantanda Som forefcrewedht schaar. Och naar the thry ringh. Och Aue maria Cum profa De fancta Anna Och for- fereffne Antiphona Ne derelinquas me. Cam fuis Collectis Som forscreffuedht staar<noinclude><references/></noinclude> 54n2yju0mvb52z9tkslxu4so60f2yxm 104 107958 429965 2026-06-17T18:50:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|64||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. staar wohtswnghne ære. Thaa Schal fornampdhe Clockere wdtfleckie liwsen. Och locke Derrerne Och beholle Neglene hos segh till om morghenen ighen at wplæse baadhe Craffth Och Capell. Och wptændhe liwsen naar sammen ringdht ær till Canickernes Otthesangh. Et fic continuando de die in diem per totum annum. &amp; de anno in annum vfque in perpetuum. Schal och fornampdhe Clockere fanie och reentholle fornempdhe Craft paa gulwedht ath theer en affles. Sawffnes. eller bliwer knwller eller knorther. och wægghierne och hwælinngerne. Och Choredht reena och klære for spinnelwafwe och stoeff. Saa tiith och offthe som behoff giers. Och schal han och saa giere alle thee Bogrliwoss och bogheliwss Sad- tiith och offthe som behoff giers baade till Heyie althare i fornempdhe worth Capell i Craffth. och til wore aartiidher omkringh wor graff och bekoofthe selff liwse garnedht ther till. Schal han och hwer dagh fer cendh hand stycker liw= sen woht eller och laser dørrernæ tiil boodhe i worth Capell i Craffth. Och wohen omkring i Craffth och granneliighen seghe och owersee i alle wraaer omkringh althernce och i Vindwghen: och wndher choredt och bagh mellom mwren och choredht. ath ther en skiwles tiwffwæ eller skalke eller hwndhe, eller noghett annedht ther skadhe giere kandh. Och foræ saadan thianist och arbeydhe och wmaghe. Vnne om gewe vii medh worth Hedherlighe lundhe Capittels wilgie och samtycke fornæmpdhe Clockere then ence effther then annen til ewigh tiidh til løn hwærth aar landgildeth aff then gordh Som wii finghe aff Ingwor i Bwsis Som ligger i Øyie i Harwikstadhe heredht Som Oluff pædhersson paaboor och gewer eth pundh bygh til landgildhe. En skelling grot skatt Och tanie Som ær Eth lam. En gaas. Och thw hens Och thette landgilbhe Schath och tanie. Schal bondhen paa gordhen boor for til lundh ath antwordhe thett Clockeren ther hwerth aar paa ræth landgildhes tiidh: Och fornæmpdhe hær Cantor Masther andhers. och hans effterkommere then ence effther then annen till ewiigh tiidh schal Och schulle haffue fornempdhe gordh i fornæmpdhe enie i forswar och inghen annen. Item<noinclude><references/></noinclude> gx43qta7oi1bx3yvnr563ayolwsk0lm 104 107959 429966 2026-06-17T18:50:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||65}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Item Daghenen hær i lwndh. och hans effiherkommere then ene effther then annen till ewigh tiidh Schulle inthett befatthe segh medh Sancti Johannis baptiste althare hær i Craffe ath Prefenthere ther noghen perfonæ tiil pro perpe- tuo vicario effther thenne daagh prout vfquemodo confuetum fuerat. Qvia ean- dem Vicariam vnacum confenfu venerabilis capituli noftri lundenfis tranftuli- mus. Et prefenti fundatione tranfferimus ad altare angulare in auftrali parte huius Cripte qvod Parochiam Cripte ad tempus occupauerant pro eorum al- tari Parochiali quod de cetero eis non admittitur. Quia eorum Parochiale altare pro Parochia Cripte eft &amp; Deinceps erit &amp; manebit altare Sancti Egidij in medio huius auftralis partis Cripte pofitum, ftruétum. &amp; fundatum. Men then Statio som fore hoyie althere her nedhre i crafft i worth Capell hær till daghs hollen ær. hon schall heer effther och holles ther. effther godh ærligh schickelse och gammel fedwonne til ewiigh tiidh. in omnibus diebus dominicis. Och Sammeleydes och saa om hwn holds noghre andhre daghe hellight eller foghnth. verum Item in Proceffione Prelatorum &amp; Canonicorum lundenfium in dominicis die- bus ad fummum altare in Cripta Naar Amen Swnghedht ær effther therris Collectam. Thaa schal all Processen siwnghe for wor fall ower wor graff Iftam Antiphonam. Ne derelinquas me domine deus meus ne difcefferis a me. Cum verficulo. Dirige domine deus meus &amp;c Et Collecta. Da quefumus do- mine ut animam famuli tui Birgeri Archiepifcopi lundenfis. quam de huius fe- culi eduxifti laboriofo certamine. fanctorum tuorum cetui facias effe confor- tem Per Chriftum. ffidelium deus omnium conditor &amp;c. Qui &amp; regnas. Som forscreffuedt staar Item tem Miffam De Annuntiatione Beate marie virginis Per illuftriffimum princi- pem Sereniffimumque Dominum. Dominum Johannem Regnorum Datie. Swetie. Noruegie Slauorum. Gothorumque Regem. Ducem Sletfwicenfem Holtfatie. Stormarie &amp; Dithmertie Et Comitem in Oldenborgh &amp; Delmen- Saml, til den D., 13.35. I horfth<noinclude><references/></noinclude> rupsr543svh4h96ob77ynu5uc0d31um 104 107960 429967 2026-06-17T18:50:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|66||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. horfth Dominum noftrum generofiffimum. in noftra Metropolitana Ecclefia lundenfi fundatam hucufque ante altare Beati Johannis baptifte hic in Capella Noftre lundenfis Cripte habitam &amp; celebratam (f). Eciam hac noftra fundatione tranfferimus de venerabilis Capituli noftri lundenfis confenfu ad Altare angu- lare aquilonare in dieta parte auftrali eiufdem parochialis Cripte Nunc per nos nouiter conftructum &amp; confecratum Et in eodem depoft in perpetuum cele- brandam. Item Soghnepresthen till Craffth Schall inthett hindher gieræ medh noghen faangh fornæmpdhe wore Cappellaner och thianere then stwndh thee siwnghe tii- dherne ther wohi mort Capell i samme Craffth. Man hwer schal acthe och ram- me hwer anners besthe och beleyielighedh effther tiidhens beqwemmelighedh wdhen alth hindher och buldher Och schulle wii och wore Efftherkommere Erchiebifcopper Och wort He derlighe lundhe Capittell haffue idheliigh throliigh tillsyn Ath saadanne tiidher och vigilie holles och siwnghes ærlighe och beqwemmelighe. Och skellighe medh gudheligh acth och innighedh Som tilberliight ær. De Som vii och thee vele hawe tack och len aff gudh och Jomfrw Maria. och Sancto laurentio. Och aff alle fornæmpdhe Patroner. Och aff alle gudh hellighene. Och (8) Schulle Kirckeweryie til wor lundhe Domkirckie færdughe wppe- holle Brynnen och wandhrennerne nedre i Crafft medh Steen hwalningerne ower rænnernæ medh breedhe sheena. Och medh wdhugghen steen omkringh brynnen. Thwo vandhrænner lobe aff Brynnen och sendher wdht til hwledht som ighiemen mwren ær. Och thwo ranner lebe aff Choredht. Then ena begynnes nordhen wed Heyghe althare i Craffth. Och then andhre Syndhen weedh samme Heyghe al- thare. Och lebe saa baadhe rennerne hwer wdh medh sitth Choor Nordhen wedh Och syndhen wedh wohi thenesthersthe renne Som løber aff brennen Och Siidhen syndher (f) In Margine: Miffa quam fuccentor canere debet (g) In Margine: om de rinder y Crafft deres begöndels och valob<noinclude><references/></noinclude> suhcrwwhdldiewxaj1dhuz8pmqjp060 104 107961 429968 2026-06-17T18:50:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||67}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgarienum. syndher woht ghenom hwlledh i fornæmpdhe mwr Som forefereffuedt staar. Och schulle fornæmpdhe Kirckeweryie hawe ydheliigh tilsyn atholle Rennerne Claare och Rena och Jamffne weedh siidherne ath wadhnett kandh altiidh vinther och sommer fonghe och hawe sin rætthe flwdht och gangh aff fornampdhe Crafft gen- nem hwlledht sendher wdhi kirckiemwren. Och füidhen nedher ath wandhræns nernæ syndhen woh fraa kirckemwren som er lagdht med stoor graasteen weed siidherna. Och sammeleydhes hwaldth ewer medh starch graasteen och bodhnen lagdh medh godh sath kamperstheen. Och lober nedher wohi then thrindhe Stheenbrendh hændher then gamble Schole stætthen wndher Rosthen. Och wdhi then brøndh ther strap wdhen fore staar. Och saa siidhen nedher ath Torg- gadhen wdi andhre brenne lundhe borgbere och menighedh til gaffn. Och all lundhe by til ewiigh netthe och bystandh Item Schulle och fornæmpdhe thwenne Perpetui Vicarij. Och sammeledhes then thredhie perpetuus Vicarius Som Sialemessen haffuer. holdhe win och bredh och worliwss och talgliwss til fornæmpdhe messer. Thiidher. Vigilias Och Aartiidher och thraan till lamperne i fornæmpdhe Crafft Som andhree Perpetui vicarii holle heer wdhi wor lundhe Domkirckee fore therres althare. Och the fornæmpdhe thwo prefther perpetui Vicarij i fornempdhe tiidher i Craffth. Och sammelendhes then perpetuus vicarius Som wor dagheliighe sielemesse hawer (h) Schal och schulle altiidh ware perfonaliter refidentes apud dictam Criptam &amp; per fe facere perfonaliter &amp; complere onera ad que obligantur. &amp; non per alios in dictis horis. Och sammeledes in vigiliis och miffis. Och wohi aartii- dherna. wohen stort loghlight forfald kommer them paa hændher. Qui non per- fonaliter refidet apud iftas horas ex dictis tribus vicariis Statim fit priuatus. Et alius ydoneus ad locum fuum Per dictum Dominum Cantorem De confenfu Venerabilis Capittuli Noftri lundenfis inftituatur prout prius motum eft: I 2 Hwicken (h) In Margine: Vicarij Cripte debent effe facerdotes &amp; per fe complere officium &amp; non per alies<noinclude><references/></noinclude> mj56gwoi2puv2dnn257oqfernx2e6rk 104 107962 429969 2026-06-17T18:50:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|68||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. wicken abfens ær eller bliffner wdhi fornæmpdhe aartiidher tha Schal hans portio lægges wohi Stocken tiil hielp ath holdhæ saadanne wor frwes tiidher. Vigilias och aartiidher wedh maght medh. Och til atkiøbe messe redhe och or namenta och begher fore Och annedht hwes behoff giors tiil høyie althare Och Choredh Hær i Capelledht: Och Schulle fornæmpöhe thwo presther hawe magth ath anname til fegh baadhe thee thwo shore dieghne. Och the thwo smaa pablinghe medh hær Domini Cantoris vilnie och samtycke the Som them wele ware hørighe och ly= dughe. Och paa thett ath thee thoo smaa pablinghe verficularij Schule were prestherne thees ydhemera hørighe och lydhactige Thaa schulte Prestherne hawe them wdhi herberghe medh segh om thee wele. Och hwes Jordhegodts Som her effther til ewiigh tiidh giffs eller kiebes til fornæmpdhe tiidher messer och vigilias och aartiidher. Schulle fornæmpdhe woree three perpetui vicarij anna- me till segh Och schiffthe thadh segh emellom wohi fornæmpdhe Hær Canthers oweruarelse Och beholdhe thett framdheles wndher seegh ligerwiisih Som the hawe thett anned therres godz. baadhe medh forswar Och gestherij. Tiil at- forbadhre therres ranthe medh i fonempdhe tüidher till ewiigh tiidh. paa thett ath thee schulle theeff ydhermere holle saadanne. wor frwes tiidher och aartii- dher och dagheliighe vigilias medh Nij lecher (i). Och sielemessen medh sin vigilijs læsne wedh fwldh macth. ath thee aldriigh legghes edhe. Och hwes offer. och gawer for when Jordhegodt kommer i stocken eller wohen stocken. Thedht ware segh Clenodia. Guldh. Selff. Kaaber. Mersingh. Theen. eller noghen annen ware. centhen ern. fier. faar laam. sivin eller noghen an- nen qwiigh ware. eller deth ware. Schulle fornæmpdhe hær Cantor och the threnne perpetui vicarij medh worth och wore efftherkommeres Erchiebiscoppers Och fornæmpdhe hær Canthers widzscab och samtycke opbære Och anname tüill atforbadhre messereedhe och ornamenta medh tiil altherens Chorents. Bogher- (i) In Margine: ix lectionum 2013 son nes<noinclude><references/></noinclude> ctzo0tqpn13kfiu0i5cw5wi256hb155 104 107963 429970 2026-06-17T18:50:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||69}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. nes och Capellet behoff till ewiigh tiidh. Och til atfiebe Jordegodh medh. Och stiffthe slidhen saadanth Jordhegods fornæmpohe three vicarios lighe emellom till hielp atholdhe saadanne tiidher och vigilias och aartiidher wppe medh till ewigh tiidh Som forscrewedht staar. Och schulle wii och wore efftherkommere. Erchiebiscopper i lund holle och holle ladhe fornæmpdhe harebiergs och Aagorpps godz Och hwes godh wit fiepth hawe eller hær effther fiebendhes wordhe. wii eller wore efftherkommere tiill fornæmpehe wor frwes tiidher och vigilias och messer wedh magth och wel bygdht medh godh fasih bondhe bygningh och holle them paa godhene boo. weedhlogh. sfææl och rath och en ladhe lægghie them noghen wlogligh eller wsedwanlig tynghee wppaa. Och Schulle saadanne fornæmpdhe bendher och thiænere som boo paa fornæmpdhe Harebiergs godt och Aagorps god och paa thett godh wii Fispth och fanghett hawe. eller hær effther fiebendes eller fonghendhe wordhe tiil fornæmpdhe Jomfrw maries tüidher Messer och vigilias och aartiidher. ickie ware plictughe meer arbeydhe och thianisthe atgiøre til Lundhe gordh. Ffligin= gbe eller Borgeby gordh. eller the andhre lundhe sædhes Slodht eller gordhe ehwor thee wndherliggendhes were wohi lundhe Sticth. andh. En dagh at- ploye. En dagh atskiære. En dagh atslaa. En dagh ataghe hoe. En dagh ath- aghe weedh. En dagh ath aghe megh. Och een dagh ackier. wohen store mer- chielighe cerendhe Kronen eller Kirckien. eller land och righe anrorendhes ær eller paa fommer. Item medh fornempdhe worth hedherlighe lundhe Capittels wilgye och fam tyckie i hellighe trefollighedh naffn wnne och gewe wij fornæmpdhe wore three perpetuis vicariis i fornæmpdhe Craffth. Som nw are. och therres efftherkom mere som i therres stadh kommendes wordhe. then ene effther then annen til ewiigh tiidh atschulle hawe Nydhe Brughe och beholdhee alle thesse fornempdhe bendher som the nw i ware hawe och har effther songendhe wordhe wdhi therres I 3 eniedht<noinclude><references/></noinclude> 1373mqcvgw3p0fkka04i68h8ybz82zu 104 107964 429971 2026-06-17T18:50:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|70||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. eyiedht forswar (k) Saa ath saadanne therres och therres efftherkommeres bønt- dher och thiænære schule sware och wudher forswar atware fornæmpdhe wore threnne perpetuis vicariis och therres efftherkommere. them alt enisthe atsware och enghen annen Till gestherij eller arbeydhe. eller aff atsætthe och i atsatthe eller nogedht saghefaldh atgewe eller noghen thienesthe atgiora. wohen them selffue. wndhentaghed friidtkisb och alle fürethii marcke sagher (1). Och alle wore andeliighe sagher Och sammeleydes wndhentaghen wor biscops thiendhe Och wndhentaghne Skowghene (m) Och Jacth. Och wndhentaghen wor och wore efftherkommeres visitah. Ath naar wii och wore efftherkommere fare omkringh sticthedht i visteringh i Confirmat eller i nogher anner ærendhe Anthen till hers remodhe. eller i andhre moodhe Thaa schulle the Contribuere Och til hielpe atholle wss och wore effcherkommere til koosth och foordelse saa tiith och offthe som behoff giørs. Och aldheles giøre som andhre Vicariorum och Prefbyterorum och ecclefiarum thienare giore. effther som gamel ærliig Sedhwane warith ha wer ower alth (wondhe sticth. De wndhentaghne alle stenbrodhene paa all for= næmpdhe harebierges marcker och ceniedomme. Som altiidh schulle ware wn Erchiebiscoppens forswar i lwnd. then ence effther then annen til ewigh tiidh och wndher enghen annen. Och vndhentaghen een thynne haffræ aff hwer aff alle fornæmpdhe therres bøndher til wor Ffodermarsks haffræ och hwert aar ydhes skal paa worth Ffodhermarskes loffth paa lunde gordh. Och therfore schall fodhermarschen then ence effther then annen till ewiigh tiidh. ware altiidh redhe. atriidhe til hæredß tingh och landhtingh at- sware fore them och medh them saa tiith och offthe som behoff giers Och en til- stadhe ath them noghen wrath owergangher Och hwar handh forswagh ær. Thaa Schulle wii och wore efftherkommere selwe forsware them ligerwiiss Som (k) In Margine: Vicarij cripte babent dominium fuorum rufticorum (1) In Margine: ffridkob xl march (m) In) Maigine: exceptis Siluis annedht<noinclude><references/></noinclude> f5kmz32f6bghgt1bm3pog6jiwgcbvwr 104 107965 429972 2026-06-17T18:50:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||71}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. 7I annedht Sancti laurentij gedß Som off bor och wele ware bekiendhe force hwær dandheman Och sware fore gudh Och for Jomfrw maria Och Sancto laurentio Och fore alle gudh helghene. Och schal fodhermarsken (n) Engheledhes gesthæ eller gasthaladhe them. eller noghen tyngyie paalægghie paa fornæmpdhe bendher Hwercken Aa- gorppe læns bendher eller Harebiergs lænsf bendher eller noghre andhre bøndher Som wij hawe tillagth. eller hær effther til læggendhes mordhe. eller wore efftherkommere. Och Sammeleydhes wndhentaghne fornæmpdhe arbeydhes da- ghe Arplenie och ffiære ete Som forescreffuett staar. Och schulle hwercken ha rebiergs bendher eller Aagorppelæns bendher. eller the wii hawe tillagth. eller hær effther tillæggiendhes wordhe. eller the bendher wore efftherkommere. eller nogher Riddher manh man. eller nogher anner guds wen noghedh godz eller, bendher tillæggiendhes wordher i nogher maadhe thrænghes fraa therres skæl- liighe (0) bierning Skow eller kælligh ildhebrandh. eller fraa therres frij ool- dhengiældh til therres eyghen swin Som forscreffuett sthaar. Item Naar wij eller wore efftherkommere lægge noghedh Subfidium (p) eller noghen almenneligh hielp. eller nogher skaligh geengiærdh eller thienisth wp- paa Som gaangher ower alth lundhe fthict. Thaa Schulle the giøre som an dhre firckiens Och mene Clerckeriies thianera giore Och schulle wii och wore efftherkommere Erchiebiscopper i lundh. Och worth hedherlighe lundhe Capittel ladhe Obenbare foræ liigh och lærdh. læses thenne fundationem hwært aar til ewiigh tiidh. Tam in Synodo hyemali quam Eftiuali. om læpielighedhen seegh saa faldhe kandh Ad minus exprimere aduenientibus indulgentias &amp; merita bene- factorum contributorum. ad inclinandum populum ad devotionem ath haffwe til 4 (n) In Margine: Om Faadermarfken (o) In Margine: Skelligh bieringh fkoff Ildbebrand Oldendengeld (p) In Margine: Subfidium Quid?<noinclude><references/></noinclude> mfuabbog2xxyhaprh8rfvupse03b4t7 104 107966 429973 2026-06-17T18:51:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|72||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. til at seghie fornæmpdhe Crafft. Och schal saadan fundas lases paa thett ath saadanne Jomfrw maries tiidher aldrigh schulle nedher læggies. Man aldeles weedh macth holles. then ene biscoph medh siith hedherlighe lundhe Capittel effther then annen in perpetuum. Zaghendhes len aff gud Jomfrw marie. Sancto laurentio och alle fornempdhe Patroner Och alle gudhh hellighene Som enghe godhe gerninger ladher ware wlenthe. Och therfore ware wisse woppaa atfaanghe godh lan aff Gudh. Jomfrw marice Sancto laurentio och alle for= nampdhe Patroner Och alle gudt helligenæ saa wall Som off hoobes til gudh atfaanghe ther godh len fora. Wij Hawe saa godh throo tiil edher alle woore elskelighe Efftherkommere bro- dhre Erchiebiscopper i lundh. och Capittulares sammestadh Som nw ære och hær efftherkommendhes wordhe tiil ewiigh tiidh. Ath i lægghie thenne fundatio- nem paa ethers hierth. Och giere saa her wohi effther off Som i wele hawe aff ethre efftherkommere efther edher. Och sware foræ gudh Jomfrw maria Sancto laurentio. Och alle fornæmpdhe patroner. Och alle gudhz helligene paa ydhersthe gudh strænghe doom Som wii alle schulle komma fora. Och taghe len foræ wore gerningher. Saal er then thaa wall hawer giorth hwer tænke weedh segh som hannwm macth woppaa ligger. Thii enghen ær kommen eller kommer aff saa heygh friiboren sæcth. Enghen heller Riigh eller fatiigh ar saa wiis eller klogh ath han wedh stwndhen eller daghen naar han schal skilyies fraa thenne werdhen. Och komma fore gudh och taghe len force since gerningher Thar fore schaal man altidh haffwe segh saa. ath mandh formodher segh go- dhe len atfaanghe. naar han kalles aff thenne werdhen. Och giere hwer an nen Som man wiil hawe aff hwer annen Item<noinclude><references/></noinclude> obov9itgztvouxfb2fxkmgvshzjlc3z 104 107967 429974 2026-06-17T18:51:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||73}}</noinclude>Item I. Sanctuarium Birgerianum. tem Schulle wii och wore effiherkommere Erchiebiscopper (q) (Her feiler et Blad i Originalen.) 73 ewiigh tiidh hawe Continuum refpeétum ad dictas horas beate virginis marie. Och thil wore daghelighe siwnghne vigilias. Och daghelighe lasen sielemesse. Och (9) Det Blad, som Salig A. Magnæus her har anmærket at feile, meddeles her, ligesom det findes i Salig Etatsraad Langebeks Copie: &quot;Item skulle wij och wore effcherkommere Erchiebiscopper i Lund then ene eff- &quot;ther then annen giffue hwart aar til ewig tidh wort hederlighe Lunde Capittel thre &quot;och tiwge march nativitatis Mariæ til hielp at en Canick aff therres medbrødhre &quot;ther wdi Capittelet en aff them effther then annen, och ingen annen til ewig tidh &quot;Skal hwar dag singh høigmessen sore høige Choer her wdi Sancti Laurentii Dom- &quot;Kircke i Lund och bedhe til Gud for oss och fore wore forfædhre och efftherkommere &quot;til ewig tich och hawe en march til løn hwer wge fore sit wmaghe. &quot;Och therfore skulle wij och wore efftherkommere Erchiebiscopper i Lund then &quot;ene effeher then annen til ewig tidh hawe Harebierges howffgaard som wp ær &quot;screffuen i forneffnde Ziels Olssons breff føre sex løde march. fore-hwicke ser løde &quot;march skal nw hær effther giffues aarlige aars en tynne smør, thwo løde march och een feed Galt ad menfam Archiepifcopalem. &quot;Sammeleides skulle o och wii och wore efftherkommere Erchiebiscoper i Lund &quot;hawe Nagerops howitgord, som hwert aar skyller een halff læst byg, och Aage: rops siso och wædermølle hoeff Aagerop som plagher aarligh at skylde een halff læst &quot;meel, och Hardagers mølle, som aarlige skylder een læst meel. Och sammeleides &quot;sfulle wij och wore efftherkommer Erchiebiscoper i Lund hawe Skrambierge Skowg &quot;och jachten udi Skowg och march hwor hun falle kand wdi forneffute godzes evies &quot;domme baade ther och annerstadh ower alt forneffnte godz ad menfam noftram &quot;Archiepifcopalem Lundenfem til hielp at wij och wore efftherkommere Erchiebi- &quot;scoper i Lund skulle thes redelighere kunne wtgiffue forneffnde thre och tiwge march &quot;til fornefnde hoigmessa som Canickerne wdi Lunde Capittel fulle wppeholle hwar unde Domkirke til ewig tidh, som &#039;forscreffuet sthaar. Och sammeleides skulle och wij och alle wore efftherkommere Erchiebiscopper i Lund then ene effter then annen til ewig tiidh hawe continuum &quot;refpectum o. f. v. „. hist &quot;bagh erlighe hwar dag fore høige althere i Lunde &quot; Saml, til den D. H. 13.35. R sich<noinclude><references/></noinclude> b2b75qc75tez6wpo6q2fnjhhh5dpuls 104 107968 429975 2026-06-17T18:51:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Och till wore fire aartiidher hwerth aar holdheschullendhes wd; fornæmpdhe Crafft Som forscrewett sthaar. Och Sammeleydes schulle och wij och wore efftherkommere Altiidh hawe acth woppaa Ath Her Cantor qui pro tempore eft then ene effther then annen til ewigh tiidh Schal och schule hawe daghelighe tilsyn til fornampdhe wor fewes tiidher Och wigilias och siale masse. Och til fornæmpdhe wore fire aartiidher wohi saa maadhe. ath hand och hans eftherkommere Cantores tiil lundhe Domkirke then ene effther then annen tiil ewigh tiidh. Schal och schulle paamyndhe oss och wore efftherkommere Erchiebiscopper wdhi lwndh then enæ effther then annen till ewigh tiidh paa the thwo forsthe wore aartiidher Som wij och thee effther off holdhe schulle force the thwo gordhe wohi kalwndeborgh. Och then ene gordh vdhi malmes. Som wij hawe gewedht til lundhe Erchiebi- scops sædhet som forescreuit staar. Ath saadhanne thwo aartiidher ecke bliwe forsomedhe. Och sammeleydhes ath wii och wore efftherkommere Erchiebiscopper i lundh then ene effther then annen til ewiigh tiidh Schulle ideliighe hawe thro- ligh tilsyn at fornempdhe hær Cantor lundenfis Som nw ær och hans efther kommere then ene efther then annen til ewigh tiidh ecke forsome off thee an- dhre wore thwo Artiidher Som cere then thredhie och then fierdhe som forscreffne staa. Och eckice heller forsømme wore dagheliighe messer och vigilias siwughne och lasna som forscrewedht staar. Och ecke heller forsomme Ath indhmane och indhkreffie saadanne redhe peninghe aff the gordhe. godh och bendher som wij hanum ther till deputhredht hawe. Ath wdhredhee fornempdhe thriidhie och fierdhe aartidher medh som forscreuet staar Och eckie heller forsømme ath ind- mane och indhkreffie saadanne peninghe aff the gordhe gods och bendher Som wii hannwm selfs tiildeputheredh hawe fore sith wmaghe. Som hannwm felff liggher macth wppaa, 3.0 Och<noinclude><references/></noinclude> 8xcv936kosjg0y6n1uhsqndzvwdsixj 104 107969 429976 2026-06-17T18:51:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||75}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Och sammeleydes eckie Heller forsømme indh at mance och indh at fræffiæ saadanne peninghe som wii hawe deputherett til atlone then fornæmpdhe thwo shore dieghne och the thwo smoo Verficularios medh som forsereuet staar. Och therfore schulle wij och more efftherkommere Erchiebiscopper i Iwndh then ence effther then annen till ewigh tiidh hawe liberam difpótitionem &amp; iurifdictionem in omnibus caufis noftris fpiritualibus. Och alle fiirathii marcke sagher Och friidhkieb. Och wor Erchiebiscopps thiendhe. oc wor frit Jacth i alle the marcker och skowgher som til samme gordhe och godh ligghie. Och sammeleydhes Fulle wij och wore efftherkommere hawe liberam difpotitio- nem ower harebiergs slowgh. Skrambierghes skowgh och Stawerydh skowgh ad dictam menfam noftram archiepifcopalem lundenfem Som och forserenet staar. medh Jacth och medh all herrelighett cum pleno dominio. Och en thonne haffee aff hwer bondhe som wij hawe lagth til forsereffue tiidher Som wij i fornæmpdhe Crafft Stichtedh hawe Som och forserenet staar. Och inghen annen. Item Bedhe wij kierlighet och mance ether alle wore kiære effcherkommere Erchiebiscopper i lundh then ene effther then annen til ewiigh tiidh kommen- dhes wordhe wore fiære brødhree paa edhert eyghett ædlæ blodh och indfedht dygdh athi for gudhh Jomfrw marie Sancti laurentij Sancti Johannis baptifte Och force alle fornæmpdhe patroners. Och for alle gudß helligenes skyldh. och foræ edhræ eyghne stælers saliighett skyld Och fore then godhe throo wij hawe tiil edher. athi eckie affhandhe eller leyice bort ladhe. eller forlænce (r). eller i panth satthe. eller wpladhe. eller wudhe noggen fornampdhe gods i forswar athawe. wndhen allenisthe bandher och i selffwæ. eller noghett aff fornæmpdhe godh salie. forwædkle. borthsküffthe eller forbydhe. eller i nogher maadhe for- komma. eller afhandhe fraa fornempdhe Jomfrw maries tüidher. vigiliis stælemesse och aartiidher wndher then hellighe firckes dom och bandh och wn- K 2 (r) In Margine: Nihil alienandum eft ex bonis chripte dher<noinclude><references/></noinclude> rhz71xcglvqjr4z08bbcudmvvenxyjx 104 107970 429977 2026-06-17T18:51:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. dher ewiigh fordømmelse. Main hæller hawe ther fidelem refpectum til ath godkett bliwer weedh magth och tiidherne holdhne som thett segh bor. Och ath rænthen til samme Jomfrw marie tüidher vigilias fialemesse och aartiidher bliffwer forbadhrett och foregth och ekkie forarghett eller formindzkedh i nogher maadhe. Taghendhes lon aff gudh Jomfrw maria Sancto laurentio. Sancto michaele archangelo Sancto Johanne baptifta. Och aff alle fornampdhe patro= ner. Och aff alle gudh helligene Som forscreuet staar. Hwicken affwore effther kommere Erchiebifcopper i lundh thenne samme fundationem eckie aldeles och fuldkommelighe holdher som forscreuett staar Och fand holdhe henne. och eckie wiil. handh neppeliighe eller och aldreg wndtgaar gudh Jomfrw maries Sancti michaelis Sancti laurentij. alle fornæmpde patroners. och alle gudß helli- ghenes hæffndh. raffzelse och wredhe ther foræ. Thy raadhee wii edher alle och hwer serdheles wore fiare efftherkommere brødhra Erchiebiscopper i lundh holle henne thett yderste gudh giwer ether sin benedhigdhe maadha ther tiil Och ware wiisse ath Jomfru maria bedher force edher tiil jhefum xpum fin welsignedhe sen at wnne och gewe edher ewigh faliigheedh. Hwickedh off och alle wnnæ oc giwe idem jhefus xpus filius marie virginis gloriofiffime benedictus in fecula feculorum Amen. Och saa tiith och offthe som forscreffne Presther Dieghne och verficularii i fornæmpdhe Crafft siwnghe fornæmpdhe Aue maria med fornæmpdhe profa aff Sancta Anna medh ydmyghett och knæfaldh. Ohe alle them liigh och lærdh Som tilstadhe ære i Craffth och here fornæmpdhe Jomfrw maries tüdheer Och Aue maria siwnghes och medh ynnyghett och ydmyghedt beyier therres knææ och gieræ knæfald. Och sammeleydhes Jhesus naffn. Verbum caro factum eft, Och marie naffn fiwnges eller næffnes. thaa forthna the firethii daghe till affladht. Och alle Prelather Canicker Vicarij Presther. Choers presther Dieghne och pablinghe Och alle andhra Andheliighe och wardhslighee Som i for: nampdhe wor frwes tiidher Och sammeleydhes i fornæmpdhe vigiliis Och siæles messe<noinclude><references/></noinclude> a2q3y1fpkntmtmjxd8lblp3358ro5ci 104 107971 429978 2026-06-17T18:51:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||77}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. messe Och i fornæmpdhe Aartiidher i fornæmpdhe Crafft kommendhes wordher Och tewe ower saa langse the bliwe wdhtsinghne. eller siælemessen woht= lasth Och læse och bedhe til gudh fore friidh och naadhe Och thiimeliigh wa dherligh Och for alle cristhne sialee. Och alle presther och clarcke Och samme- ledhes liigh mandh som kwnne læse och siwnghe Och wele foræ gudz skyldh hielp them i Craffth atsiwughee saadanne aartiidher och vigilias. Och sammeles dhes wor frwes tiidher eller och thiene til fornempdhe lesen siele messe. Och hwo som och wiil ware tüilstædhe i fornampohe Craffth. Och læse en vigilias om han ey viil eller kan siwnghe. Eller och læse en siwpfalmum. Eller och Pater nofter Och Aue maria. Om han icke vigilias eller Siwpsalmer kan. Och læse och bedhe tiill gudh. for alle cristhne siale. Och bliwe tilstædhe och lase faa længhe ath then swnghne vigilias then fiwndh hwn fiwnges. eller och naar aartiidherne siwnghes wære tilstædhe till thes ath the bliwe wohtsiwnghne Eller och wor daghelighe siale masse then siwndh hwn læses. Och hwo som gewer fine gaawer til fornæmpdhe wor fewes tiidher aartidher. vigilias och fiæle messer wppehollelse i fornæmpdhe Craffih. Och sam- meleydhes til ath wppeholdhe medh fornæmpdhe brendh wadthnranner. lamper. Bogr. talgh eller liwss Choer althere messeredhe Monstranke medh sich hwff. Calck. Disck. Taffler. Beledhe. Begher Och andhra ornamenta medh. som ther giørs behoff till saa ath swodanne gudh och Jomfrw maries thianiste kan bliwe holdhen wedh macth til ewigh tiidh. Och saa hwo som gewer off och wore efftherkommere Erchiebiscopper i lundh Och sammeledhes then som Cantoe cer. oc sammeledes the som wore vicarij och Capellaner ære i fornæmpdhe Crafft Som saadanne Jomfrw maries tiidher Reghere och foresthaar godhe bestaan- dhelighe Raadh. sterck. hielp. och fwndh til ath saadanne tiidher aldregh wor dhe edhelagdhe eller nedherlagdhe. man wedh therres fwlle magth holdtne til ewigh tiidh. Saa tith och saa offthe som then eller the som fornæmpdhe article. eller noghen aff them holdendhes och gierendes wordhee. Tunc auctoritate no- K 3 ftra<noinclude><references/></noinclude> fh157qyrriogaypk5agujqe3830ot7b 104 107972 429979 2026-06-17T18:52:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|78||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. ftra archiepifcopali &amp; papalis legatie gewe wii fiirethii daghe til affladh pro penitentia ei uel eis iniuncta. totiens quotiens hec fecerit uel fecerint. aut hiis interfuerit uel interfuerint Orando. Cantando uel legendo feu contemplando som forscrewett staar. Och her wdhower gewe gudh off och them alle som saa- danne tiidher hielpa. och them daghelighe wppeholle och siwnghe i fornæmpdhe kraffth thett affladh han gaff Sancte marie magdalene. Thett ær affladh och afflesningh aff skyldh och pyne Thett wnne och gewe ether och off. gudh fadher oc sen och helligandh Amen. Item omnes predictas indulgentias quadraginta dierum quas auctoritate qua poffumus dedimus has a noftris Reuerendiffimis fuccefforibus Archiepifcopis lundenfibus fratribus noftris cariffimis ab vno poft alium in perpetuum intime petimus renouarj. Et ab vno poft alium quadraginta dierum indulgentias addi. Et iterum per fucceffores renouari. Et iterum ab vno poft alium fucceffiue qua- draginta dierum indulgentias addi. Et fic iterum ab vno fucceffore in alium renouarj. &amp; fic in perpetuum in ihefu nomine continuari. Nota Quod Prout fupra intime petimus fic intelligatur qvod nofter primus Reuerendiffimua fucceffor dictas quadraginta dierum indulgentias renouet id eft approbet &amp; confirmet. Et cum hoc ex gratia fua quadraginta dierum indul- gentias addat. Et fic confequenter fuus primus reuerendiffimus fucceffor reno- uet &amp; confirmet. Et quadraginta dierum indulgentias addat. Et fic vnufquifque fuccefforum ipforum archiepifcoporum lundenfium poft alium fibi inuicem fuc- cedentium Ad gloriam &amp; honorem dei patris omnipotentis &amp; filii &amp; fpirituf- fanéti &amp; gloriofiffime virginis marie matris fue dileétiffine Necnon ad falutem animarum ipforum archiepifcoporum, aliorumque crifli fidelium huiufmodi indulgentias quadraginta dierum impetrare volentium. omni femoto inter- uallo in crifti nomine continuet ineternum Et hoc ipfe venerabilis Dominus Cantor qui pro tempore fuerit nos fuperuiuens apud Reuerendiffimum Ar- chiepifcopum lundeufem. noftrum primum fuccefforem iftud fic folliciter &amp; procuret pro ut fupra. Et fic tandem vnufquifque dictorum Cantorum apud vnum-<noinclude><references/></noinclude> c7pd3669skcdhsru4c5hdhs5n5my8sd 104 107973 429980 2026-06-17T18:52:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||79}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. vnumquemque Reverendiffimorum Archiepifcoporum lundenfium fibi inuicem poft alium fuccedentium in perpetuum in dei nomine fideliter follicitet &amp; pro- curet Quatenus vnufquifque Archiepifcoporum poft alium dictas quadraginta dierum indulgentias renouet atque addat. Pro quo tam ipfi Cantores quam Archiepifcopi indubie fibi gaudia vite fentiant fempiterne. Amen. Item Skedhe thet saa thet gudh forbiwdhe Ath nogher aff work efftherkoms mere Erchiebiscopper i lwndh icke vildhe holdhe thenne fundationem wedh sin fulle macth. De ecke heller wildhe ladhe bøndherna wohtføre therres landgildhe. Korn. Smør. Peninghe och tayier til fornæmpdhe wore threnne perpetuos vicarios. thwenne sthore dieghna och thwenne smaa verficularios. Och til for= nempdhe dominum Cantorem som foreferenet staar. Och ecke heller vele wdt- giffue fornempdhe three och tiwghe march till fornæmpdhe dagelighe siwnghen Hengmesses woppehollelse. Thaa bedhe vit och birdhe worth hederlighe lunde Capittel Som are Prelather och Canicker lundenfes. Capittulum lundenfe re- prefentantes som nw are och therres efftherkommere thett ene schiffthe effther thett annedht tiil ewiigh tiidh vndher gudh Jomfew maries Sancti Laurentij. Och alle fornæmpdhe patroners. Och alle gudh helghenes wredhe och bandh Ath schulle paa effe och til fegh anname fornæmpdhe harebiergs Och Aagorps godt. medh alth thett andhre godt som wii kopth Och faangedht hawe. Och tiil saa- danne tidher lagth hawe Som thenne fundah Och breffwen ther em giordhe ydhermere inneholdhe fraa fornampdhe Erchiebiscopp. Och ladhe fidhen holdhe fornæmpdhe Jomfew maries fiwnghne tiidher och vigilias. Och dagelighe las fen siete messe och vigilias. Och fornæmpdhe vore fire aartiidher effther thenne wor fundationis Indhelse wedh therres fuldhe macth Som the wele antsware fore gud Jomfrw maria. Sancto laurentio. Och alle fornampdhe patroner Och alle gudz helghene paa gudk ydersthe stranghe dommadagh. Och sammele dhes vndher samme gudh och haus velsignedhe modhers Jomfrw maries. fancti laurentij. Och alle fornempdhe patroners. Och alle since benedighdhe hel ghenes<noinclude><references/></noinclude> 5f1lb7o32gbe7pffnzolqtp6r0pdfgi 104 107974 429981 2026-06-17T18:52:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|80||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. ghenes wredhe och bandh. Och vndher cwiigh fordømmelse. Mane vij och raadhe saadanne vore efftherkommere Erchiebiscopper i lundh Som saadanne wor frwes tiidher effther fundatzens lydelse icke holdhe wiil. Och icke heller wil holdhe fornæmpdhe vigilias Och siele messe dagheliighe Och wore fiire aartii- dher som forescreuet staar inthet hindher eller holdh atgiere fornempdhe wortt hedherlighe lundhe Capittel paa fornæmpdhe Harebiergs och Aagorps. godh Och annedht godt som vii ther tiil fiebth och fonghett hawe som forefcreuitt staar effther thenn dagh ath worth hedherliighe lundhe Capittel hawer paa esfedh ech ijghen kraffot saadanth gods aff saadan Erchiebiscopp. Item skal then godhe herræ och Prelath Som Cantor er wdi wor hedherliighe lundhe Domkircke then enæ effter then annen tiil ewiigh hawe quottidianum re- fpectum ad dictas horas beate virginis saa ath hwor broth och forsømelse fink paa fornæmpdhe vicariorum. Dieghne. Och verficulorum væghne Som saa- danne tiidher. messer. vigilias och aartiidher fiwnghe skulle. Och saadanne for= næmpdhe læsnæ siale messe Och læsne vigilias læse schal. Thaa schal fornamp- dhe hær Cantor medh wortth hedherlighe lundhe Capittel sætthe them ther til reetthe foræ som thett segh bor. Vdhen ther som wore Erchiebiscops sagher Och Biscops sagher finnes eblandht. Och the icke ower ratthe maa Tha schulle wij Och wore efftherkommere Erchiebiscopper i lwndh them selwe hanthera Och in- ghen annen som forscreuitt staar. Item Stal fornampdhe Hær Cantor. Och hans effcherkomere til ewiigh tiidh fupplere vices abfentium per fe uel per alium aut per alios effther som brøsthen findh. Och satthe saa them eller then til ratthe ther foræ som wedh bør Item Schal och fornæempdhe hær Cantor och hans effcherkommere till ewigh tiidh ware femper fuperintendens Ath saadanne tiidher. Vigilie Siale messe Och aartiidher. bolles wedh macth effther thenne fundationis lydelse til ewiigh tüidh.<noinclude><references/></noinclude> gsuxzv0sc39zcafvxi1oao5271qjja5 104 107975 429982 2026-06-17T18:52:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||81}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. tiidh. Och fornæmpdhe Hær Cantor och hans efftherkommere skal och skulle gewe fornæmpdhe perpetuis vicarijs Dieghne Och verficulariis Och therres eff- therkommere altiidh godh wndherwiseise. Skælligh omgængelse Och fellighe informationes ath the taghe wall ware paa thianisthen i fornæmpdhe tiidher som them bor. Saa fræmpth ath the en schulle lidhe och fonghe skelliigh och tilberliigh reffzelse ther foræ. Item skal och fornæmpdhe Hær Cantor then ene effther then annen tiil ewigh tiidh hawe Jufpatronatus til ath prefenthere (s) off och wore efftherkommere Er chiebiscopper wdi lundh ydoneas perfonas inftituendas ad huiufmodi tres perpe. tuas vicarias obtinendas til fornampdhe tüidher och siæle messe i fornæmpdhe Craffth Saa tith och offthe som noghen aff fornæmpdhe threnne perpetuis vicarijs dodh eller affledhen wordher. Och Schal och Her Cantor Qui pro tempore fuerit fricke off skellighe dannemændh tiil fornæmpdhe tüidher Och til forsereffne wor daghelighe læsne stelemesse Och til wor dagheliighe lesne vigilias saa tiidht och offthe som behoff giers saa ath saadanne tiidher. vigilie. fiale messe Och aartiidher aldriigh for femmes eller nedherlægghes. Item Stal och Scholemeftheren i lundh then ence effther then annen til ewigh tiidh. hawe dagheliighe throoliigh tillsyn til ath thee thwo shore dieghna Och thee thwo smaa verficularij wdi fornæmpdhe wor frwes tüidher i fornæmpdhe Craffth ath the taghe saadanne tiidher tiil waree medh therres dagelighe thieni- sthe. baadhe faaree meddaghen och effther middaghen. Och saadan Scholemea sthere then enæ effther then annen til ewigh tiidh (1) Skaal therfore hawe dagheliigh kosth paa lwndhegordh. baadhe therfore. Och fore guds skyldh. (s) In Margine: Prefentatio vicariorum ja cripta erit penes Cantorem (t) In Margine: Skolemefteren fkall Haffue koftb paa lwndegard etc. Saml, til den D. S. 13.35. ath<noinclude><references/></noinclude> 5ch0ae8vigp8moy6uasjdyx266wp2zj 104 107976 429983 2026-06-17T18:52:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|82||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. ath han thess ydermere diligentior vare ffal in Scolis atlære fattughe pablinghe. Och holdhe them altiidh weedh ratth Scola aghe medh ærliigh tweth och lærdom Som godh scolemesthere bør atgiore Och bewise segh saa ther wdi som hand wiil hawe vlteriorem promotionem a nobis &amp; a noftris Reverendiffimis fucceffo- ribus Et a Noftris venerabilibus capittularibus huius Noftre Alme Metropoli- tane ecclefie lundenfis infigniffime prelátis Et Canonicis Et ab eorum fuc- cefforibus. Man sfeer thett saa Ath Scholemastheren i lundh qui pro tempore fuerit icke tilsticker thwo dughelighe shore diegne Och sammeleydhes thwo du- geliighe smaa verficularios som daghetige siwnghe schulle fornæmpdhe Jomfrw maries tüdher Och vigilias i fornæmpdhe Craffth. Och ecke heller taghe lunde Schole ware som foreferewett staar. Thaa skal samme scolemesthere stragr were priuatus expenfis in Curia Archiepifcopali lundenfi. Och her Cantor qui tempore fuerit skal siidhen skicke ther stragr andhre dieghne och pæblinghe tiil i stadhen ighen thee som fuldth kwnne giore och hannwm tackes atwære fornwm- stighe och dwgeliighe ther til Som füidhen dageliighe schulle siwnghe fornæmp- dhe tiidher och vigilias Saa længhe och til thees saadan scholemesthere schicken= dhes wordher andhre som dwgeliighe cere wdhi therres stadh ighen. Och skulle hwercken the selffure eller therres Scholemesthere schicke noghre andhre i therres stadher then stwndh thee are swondhe och karske Och wohen logliigh forfaldh och wele ware och beholdhe therres thienisthe som them bor. Och naar thee for- nampdhe thwo sthora dieghna. eller fornæmpdhe thwo smaa verficularij eller noghen aff them ecke langher vele eller wil wære i saadhan thienisthe i foresereffne Craffth. Thaa schall the eller then wpsiye saadan thienisthe (ornempèhe Domino Cantori Och fornæmpdhe duobus vicariis Och fornæmpdhe Rectorifco- larium eth halffth aar tilforen Saa ath the kwnne hawe logliigh tiidh ath (Ficke andhre dugeliighe i therres stadh ighen: Si<noinclude><references/></noinclude> 6qvgeyyjggdinykjzbyx3uto70ypd52 104 107977 429984 2026-06-17T18:52:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||83}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. Si quis autem quod non credimus huius fundationis feu infti- tutionis temerator. Contemptor feu violator extiterit eter- nis condempnationibus fubiaceat innodatus. Et fanétos dei Ma- riam matrem eius. Johannem baptiftam. laurentium. Et Canu- tum regem. martires. Alme ecclefie Noftre patronos vnacum prefatis patronis &amp; omnibus fanctis fibi in prefenti &amp; in futura vita fentiat contrarios. Atque in inferno inferiori concremandus cum dyabolo &amp; omnibus deficiat impijs A MEN: W lund etc ii (u) fornempdbe Birger met gudz nade Archebiscop Giøre alle widerligt at wii meth wort hederlige lunde capitels wilice oc famtecke. haffwe giffwit Jomfew Marie these efftherschreffnæ gorde och goedz till hielp at wppeholdæ. meth hennes daglighe siwongne thider oc daglige siale messe oc twenne vigilias ochy fire wore aartider meth som wii haffwe fun- deret oc stichtith i forschreffner wort Capel wdi fornampde Crafft som ther om ydermere tillforenn klarlige beschreffwit staar som the schulle haffwe ranthen aff som daglighe giore thieniste i fornæmpde CrafftSom er først een gord i fflininge Kirckeby wdi Ludgudehæreth som Twa Trwetsson paaboer och giffwer een halff tynne smør till aarligth landgillda oc gießtherii och siges at foerdomdages gaff hand oc i feed galt till meth Then schall fornempde her Morthen brwn haffwe oc hans effther kommeræ i hans stæd then ence effther then annen till ewigh tide Item Een gord i wandkiffwa i Gydingheharide pæder atcersson paaboer oc giffwer otthæ pund sier Then scall fornæmpde her Jep Hallandz farce haffwe oc hans efftherkommere i hans stæde komendes worde then enc effther then annen till ewig tiidt Item Een gord wij Gresliwonge i wiflatoffte sogn i gydinghe hæret Jens henricsson paa boer oc giffwer sex pund smør then (u) Det følgende er skrevet med en ganske anden Haand, og sees ganske tydelig at være en flet Oversættelse af Latinen. 22<noinclude><references/></noinclude> ob00abiunqqemoyjxeran7qknbzmi7z 104 107978 429985 2026-06-17T18:52:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|84||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. then schall fornampde her Anders haffwæ oc hanff efftherkommere som for- næmpdæ siæle messe haffwe then ene effther then annen till ewig tiidt Item Een gord i Skødzhæridt i kirekekiebinge hoeff trælleborg henrich niellsson paaboer och giffwer Een lede marck till aarligt landgilde then giffwe wii till fornæmpdæ wore fire aartider i Crafft som hederlig mand her mester Anders Cantor her wdi wor lunde domkirke oc hans effter kommeræ cantores i lund then ene eff- ther then annen till ewig tiid wdi hans stædt kommendes worde schulle haffiæ wdi forswar oc rænthen till them som fornæmpdhe wore fire aartider vppeholde Schulle hwor brøst findz at then renthe wii ther till lagt haffwe icke till ræcker Item lægghe wii oc till fornæmpdhe wore fire aarthider meth fornæmpde wort hederlige lunde capitels willie oc samtecke tesse nesthe efftherschreffna Sex gors de liggendis i Syndersleff i Giarshæridt I then første boer Elna oluffoelsons oc giffwer eth halfft pund rug oc eth halfft pund byg till aarligt landgilda oc een marck till schat Item i then andra boer Jens pædersson oc giffwer Nij oc tiwghe grot till aarligt landgilde Item i then tridie boer Joen bing oc giffuer thratiwghe grot Item i then fiærde boer Twe hwmle och giffuer aar- lighe alleffwe oc tiwghe grot landgildæ Item I then fampte boer pæder Nielsson oc giffwer fempthen sielinge schat Oc landgildet till kirchen, I then Siatta som kalles sandgorden giffuer two oc tiwge grot landgilde Teffe for næmpdhe sex gorde scal fornampdhe Mester Anders Cantor och hans effther- kommere Cantores i lunde domkircke then ence effter then annen till ewig tiidt haffue vdi forswar oc vpbære ranthen oc then wtgiffue igien i fornæmpde woræ füræ aartider hwor brest findes at then ranthe icke till ræcker som wii ther til lagt haffwæ oc worder tha nogit offwerlebendes aff fornæmpde renthe thett scal hand giffwa fattigt folk wdi gudz naffn Item giffue wii och Jomfrw Marie till hennes siwngne thider i fornæmpdhe Crafft Een gord som kalles Sthiendes rydt oc Jens paa boer oc giffwer sex frieling grot till aarligt landgilde then scal oc fornæmpde Mester anders oc hans effterkommere Cantores i lund haffwæ i forswar<noinclude><references/></noinclude> 4tstzzjpn3p8300o29i7baouftqiun0 104 107979 429986 2026-06-17T18:52:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||85}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. forsvar oc vpbære aarlige fornempdhe fer sfieling grot oc them strax wtgiffiæ i swo made at the two store diegne som siwnghe i fornæmpde wor, frwa thider i Crafft oc theris efftherkommere til ewig tiidt sculle haffwe fire sfieling grot aff samme sex fieling grot Och the two verficularii i samme wor frwa thider oc thes ris efftherkommere i theris stad kommendes worde sculle haffwe the two skieling grot till hielp til theris aarliga leen tw fornaffude welsigneste miskundhed; moder oc skiæreste or helgeste Joms few maria Jeg fornæeffnde Birger gudz oc thin elskeligste sons nade cerchebi- fcop i lwnd Sweriges fersthe och pawens legat hans thin kiæreste sens oc thin ydmygeligste Capellan endog at ieg ther mindzst werdig æer till swo nw som før hellig oc wffilielig threfoldighedz faders oc sens oc helligandz oc till nasfn oe thin amindelse oc sancti paders alle apostoles førstes oc fancti laurentii ærefuld giordt martires oc alle helgenes amindelse foræ noger sand schriffwelse skyld wor helligstes faders pawes Julii then annen aff thet naffn min helligstes her= res som nw æer till theffe land nw nylighe kompne lydendes at then hellighe fir= cke sculde bede foræ hannwm forthii bland andre thennæ min fundages sager om wel oc for hans hellighedt oc for hans hellighedz sanne efftherkommere som ræts telighe indgaa oc keefthe oc wdwolde worde effther then hellig kirckes logh oc at hans hellighedt oc hanff hellighe fircke motta frelses aff swodan grwm oc græ felig oc wmenniskelig tirannelße Som høgborenn første her lodhwig koning i franckerige megit wmildelige oc wretwiselige bruger oc ewer emod hans hellig= hedz persoon oc hans hellige kircke funderer jag oc stichter anden tiid thinæ tider two helligste Jomfrw maria wdi hoighellig martiris fancti laurentij Domfirckes Crafft i Danmarck ewindelige sywuge scullendis paa thet at tw ærefuld Jomfrw Jomfrw maria wil werdes til at bede for fornæffnte wor helligste fader pawe Julio min werdugste herre oc for hans wisse effiherkommere som ræt forede oc kallede worde then ence effther annen till ewig tiidt effter then hellige kirckes log till £ 3<noinclude><references/></noinclude> rdojmssabxi8ikycubev0vkn6y1a106 104 107980 429987 2026-06-17T18:52:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|86||}}</noinclude>1. Sanctuarium Birgerianum. till wor herre ihesunt christum thin fiæreste son at hand fore thine hellighe bener oc werdzskyld wil miskunde oc forbarme segh ower fornaffnte helligste fas der pawe Julit min elskeligsthe herre oc offwer hans hellighe moders Romerske oc al mene christhenhedens kircke Oc offwer hans rætthe sannæ effiherkommere Een effther then annen til ewig thiidt Oc sammeledis at hand wil forbarme oc misfundha seg offwer hans hellighedz werdugsta metbroder Cardinalium Och offwer alle hans hellighed; thiænere oc wndersotte høgborne forster koninger marckgrewer hertuger Grewer Banele herrer Riddere Riddermandzmænd oc daglighe thienere De paa thett at hellighe Romere gord fwonne thes saligeve helligere oc ærlighera regheres oc fore staas wilde oc miskunde seg offuer alle them som giera oc regnes foræ atware Romeræ gord De sammeledes oc paa thet at fornempdhe thin fiæreste welsigneste Jomfew maria Jhesus chriffus for hans store misfwnd skyld wil miskunde seg offwer fornæmpde wor helligste fader pawe Julii oc offwer hans hellige Romere fircke oc offuer alle then hel- lige romere firckes personer Cardinaler Patriarcher archebiscoper Biscoper oc mene Romere gordz oe Clerckeries, oc thiæneres oc wnderfottes wwenner Oc at hand oc will werdes till fore thin hellighe bon oc werdskyld ordinere oc skickce swodan wræt som swodanne wwenner giøre eller giort haffue eller gierendes worde fornempde hans hellighedt eller hans hellighedz Fircke eller hans hellige hed Cardinalibus eller nogen aff hans hellighedz wndersottæ i noger madhe Swo at thin fornempde welsignede sen i swodan madhe will werdes til for thin hellighe bon de werdzskyld ordinere oc disponere swodan haad or swodan awendh oc swodan wrede som swodan vwenner haffwe till hans hellighed. oc til hans helligheds kircker. oc till hellighedz Cardinaler oc till hans helligheds wnder- fotte seg stelff till loff heder oc are oc fornæmpde hans hellighed och alle hans till friid oc heelsamme Oe samme hans hellighedz oc alle hanff vwenner till sand oc ræt bekiennelse till theris sixlers salighedt effther hans som ær gudz welsig- neste willin O tu<noinclude><references/></noinclude> 3a6cspwmlfg3s5he9o841up2qzb93xc 104 107981 429988 2026-06-17T18:52:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||87}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. tu inquam benedictiffima mater mifericordie ac puriffima &amp; fanétiffima virgo virgo maria Ego Birgerus fupradictus altiffimi dei &amp; dilectiffimi tui filii gratia Archiepifcopus lundenfis. Svetie primas &amp; apoftolice fedis legatus. ipfius tui chariffimi filii &amp; tuus capellanus humillimus minime licet dignus Etiam nunc vt prius ad laudem &amp; gloriam &amp; honorem fanéte &amp; individue trinitatis patris &amp; filii &amp; fpirituffanctj &amp; ad nomen &amp; memoriam tuam &amp; fanétj petri principis apoftolorum &amp; fanétj laurentij martirum glorioforum &amp; omnium fanétorum ob certa fcripta S. D: N: Pape moderni Julii fecundi Domini mei clementiffimi ad iftas partes jam noviter Deuenta quatenus ecclefia pro eo ora- ret propterea ego inter ceteras iftius fundationis concaufas fupradiétas, pro fua etiam fanctitate &amp; pro fuis veris fuccefforibus iufte rite &amp; Canonice intrantibus &amp; vt etiam S. fua &amp; ecclefia fua fancta liberari poffent ab huiufmodi auftera in- humana &amp; crudeli tirannide quam illuftriffimus D. ludouicus Rex francorum valde impie &amp; iniufte exercet contra Perfonam fanctitatis fue &amp; ecclefiam fuam fanétam fecundarie fundo &amp; inftituo horas tuas beatiffima virgo maria in in- figniffime fanéti &amp; excelfi martiris laurentij metropolis fuæ cripta lundonie in regno Dacia perpetua decantandas Quatenus tu gloriofiffima virgo maria velis dignari intercedere pro dito fanctiffimo Domino noftro papa moderno Julio domino meo clementiffimo &amp; fuis veris fuccefforibus iufte &amp; canonice intranti- bus in perpetuum continuando ad dominum noftrum ihefum chriftum filium tuum chariffimum vt ipfe ob refpectum fanétiffimarum Precum tuarum &amp; me- riti tui digniffimi velit ipfius diéti Domini Sanctiffimi Julii Domini mei Clemen- tiffimi ejufque facrofancte matris Romane ac vniuerfalis ecclefie &amp; ipfius vero- rum fuccefforum canonice intrantium mifereri ac fuorum reuerendiffimorum cardinalium Ae illuftriffimorum fereniffimorumque principum regum marchio- num Ducum Comitum baronum magnificorumque dominorum ftrenuorumque militum militarium familiarium ac famulorum omniumque fuæ fanctitatis &amp; co- rum fubditorum mifereri Nec non vt eo feliciori regimine romana ecclefia gu- bernetur quatenus etiam vniuerfaliter omnium ipfam predigniffimam curiam romanam reprefentantium Chriftus ihefus mifereri velit Ac ipfius fanétiffimi Domini noftri Julii &amp; fue facrofanete matris romane ecclefie &amp; ipforum fuorum omnium<noinclude><references/></noinclude> 8gd7f79jnyfo8yc8e0j1f1lglrcvrxa 104 107982 429989 2026-06-17T18:52:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|88||}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. omnium Inimicorum fecundum fuam magnam mifericordiam etiam mifererj velit Necnon ordinare &amp; difponere velit hujusmodi iniuriam quam tales inimici fue S: aut ecclefie fue fanête ac aliis fue S. Cardinalibus aut alicui ex vniuerfis fue S: fubditis faciunt aut fecerant Aut Depoft facturi fuerint quoquo modo Ac pari modo ordinare &amp; difponere velit tale odium &amp; talem Inuidiam &amp; ta- lem iram quod &amp; quas huiusmodi inimicj habent ad fuam S: aut ad ecclefiam fuam aut ad Cardinales fuos Aut ad fue S: fubditos. fibijpfi videlicet Deo om- nipotentj ad laudem gloriam &amp; honorem &amp; ipfi fanétiffimo &amp; omnibus fuis ad Pacem &amp; falutem Ac huiufmodi fue fanctitatis &amp; fuorum Inimicis ad veram &amp; rectam recognitionem ad eorum animarum falutem fecundum fuam videlicet Dei benedictiffimam voluntatem t quia nos Birgerus Archiepifcopus anteditus huiufmodi fun- dationem cultus diuini prout in fuperioribus chartis narratur diligenti exa- minatione ac qvafi confricata experientia revidentes certa in ea contenta tam circa officia que inftituimus quam circa colonos ad huiufinodi officiorum onera fupportanda adjacentes non poffe competenter viribus fubfiftere Ideo in primis minuta officia fcilicet vectigalia labores &amp; hofpitalitates nobis &amp; fuccefforibus noftris Archiepifcopis lundenfibus impendenda quibus certos colonos grauari cenfuimus quia nondum effectum receperant penitus reuocamus &amp; eofdem fuis Dominis quibus affignati funt libere dirigendos dimittimus &amp; affignamus maxi- me cum ad fuas Penfiones iidem coloni vix fufficiant perfolvendas Referuato tamen nobis &amp; fuccefforibus noftris ab illis in Søndersloff in Giersherredt quod quilibet eorum quotiens perfonaliter Nos vel aliquem fuccefforum no- ftrorum Contigerit Dictami villam vifitare &amp; ibidem Pernoctare pabulabit duos equos per vnam Noctem in feno &amp; ftraminibus duntaxat Diuina quoque offi- cia ficut premittitur per nos inftituta fi propter reddituum eorum tenuitatem viribus fubfiftere non valeant Aut etiam fi redditus augmentati dante deo in fu- turo fuerint ipforum diuini cultus officiorum moderationem feu augmentatio- nem juxta redditum prefentium &amp; futurorum fufficientem quantitateın fuc- cefforibus noftris archiepifcopis lundenfibus &amp; venerabili capitulo fecundum zelum animarum bonum &amp; rectas eorum confcientias proprie manus noftre cyrogra<noinclude><references/></noinclude> ovyx2q8orl57r43m7zo3ecaqk34q1jx 104 107983 429990 2026-06-17T18:52:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||89}}</noinclude>I. Sanctuarium Birgerianum. cyrographo prefentibus inferius fubferipto committimus &amp; relinquimus ordi- nandas quod proteftamur manu propria Aétum lundis anno Domini M Dde- cimooctauo in craftino beate lucie virginis &amp; martiris 101011 Que omnia (x) prout jam prefcripta funt vera funt nos birgerus dei gra tia archiepifcopus lundenfis Succie primas &amp; apoftolice fedis legatus fupra- dictus. dicta manu noftra, fubfcribimus Et ad firmioris teftimonii fidem banc noftram fundationem Secreti noftri munimine vñacum m Sigillo venera- bilis noftri lundenfis Capituli Roboramus. loco anno &amp; die, Quibus fupra: Jo: Ang: (y)Arcimbolus Sanctiffimi Domini Leonis diuina pro- videntia pape decimi cum potentia Legati de Latere Nuntius &amp; Comillarius Vniuerfis &amp; fingulis prefentes Infpecturis Salutem Et notum facimus quod examinata &amp; Confiderata fundatione Capelle de qua in prefenti Libello omnibus decretis &amp; ordina- tionibus Circa eam factis per reverendiffimum &amp; Venerabilem Dominum Dominum Birgerum Dei Gratia Archiepifcopum Lun- denfem. ea omnia tanquam fanéta &amp; pia auctoritate Apoftolica Approbamus: &amp; illis munimen Ejusdem Sedis adijcimus: illa- que Sic in perpetuum obferuari mandamus Datum Lundis Sub manus &amp;Sigilli noftri fide Die prima Aprilis 1519 TubingianoM Joh. Ang. qui S. manu propria. (x) Dette Stykke er skrevet med Erkebiskop Birgers egen Haand. lis (y) I Originalen er dette Styffe, som er af 2rcemboldi egen Haand, Frevet med mos) Italiensk Curſiv, da ellers alt det øvrige af Haandskriftet er med Gothiske eller fan kaldede Munkebogstaver. Qui S. i Underskriften skal vel uden Tvivl betyde qui fupra. sypani load mlij doud bodni sonu istom Cod mo Saml, til den D. H. 13.33. M II.<noinclude><references/></noinclude> l3ckezxjn4fpcmam7u1pckt4kassc4q 104 107984 429991 2026-06-17T18:52:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|90||}}</noinclude>rogid muin2 I tba Minogue about BAIT un mong bourb ainitumainiguvel piped oniilato nicotie udtog af Sal. Etatsraad Langebeks Samlinger om de Danske Ridderordener, og fornemmelig om Elephantordenen. -ONG 2181092 () sys to sb its ainatog isoh sqpg mithso iffe Samlinger, som nu forvares i det Geheime Archiv, bestaae for det meeste af Excerpter af trykte Beger, fornemmeligen Danske, dog og= saa nogle udenlandske, men alle befiendte. Men desuden findes ogsaa heri følgende hidindtil utrykte Stykker, som her meddeles til nøyere Oplysning, saavel i Elephantordenens, som det af Kong Christian den Førstes stiftede Broderskabs Historie. 1. Professor Wilhelm Worms Dom over Hergholms Bark, og om Elephantordenens Wlde i et Brev, til hvem kan en sees, da Ud- fkriften feyler: 21 aing sick Monfeignieur. 2114 &quot;Effter Eders Excellentfis befaelning, bafver jeg igjennombseet As- &quot;feffor Hirtsholms tractat, hvorudie hand nock hafver gjoert sien flied til 4 at indføre hvis, som nogenlunde Kunde tjenne til Hans propos, faaesom &quot;hand hafver nedleet saaevel af fremmede, som vores ee vores eegne fcriptoribus, hvad di om dend materie Kunde findes. Helles er stilen heel inæqval, och denne Copie meget ucorrect skrefven. JI &quot;Det<noinclude><references/></noinclude> 7bk0wjb100khlurewakea9y8xo8prdy 104 107985 429992 2026-06-17T18:53:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||91}}</noinclude>II. Langebeks Samlinger om de Danske Ridderordener. 91 &quot;Det forklaerer hand vel nock, at nue værende Midderordens tegn &quot; icke er giefven Christiano den Forste af Pafven, dae Hand var til Rom mens at beviese at Elephanten, som et Ridderordens tegn hafver vorret brugt &quot;udie Danmark, for dend tied, hafver Hand intet andet fundament til, end 41 # conjecturas, taegne af det at dee Danske hafver gjoert mange expeditiones &quot;facras, och formeener at Elephantordnen Kunde deraf hafve sien oprindelse. &quot;Mens alle disse Expeditiones hafver vorret imoed Estland, Liefland, Vandalos, &quot;och in terram fanétam, hvoer dette diuer icke er gemeent. Een expedition tae- &quot;ler dend Nordske Chronike om, som vores hafver gjort til Africam, mens &quot;at den der enten skulde hafve slaeget Elephanter ihjel, heller forrettet noget &quot;andet, hvoerved saaedant et Dyer Kunde bliefve et tegn til Ridderordnen &quot;findes icke. &quot;Jeg hafver giefvet Hannomb nogle faae dubia, som mig forekom &quot;udie Hans tractat, hvoeraf herhos felger Copie, med Hans svar. &quot;Mien ringe Meening er. &quot;1. At der er lenge for familiam oldenburgicam flaeget Riddere i &quot;Danmark, mens icke skal Kunde bevieses at Ridderne hafve borret Ele- &quot;phanttegnet. 2. At de Første Ronger af familià oldenburgicâ hafver slaeget Nid- &quot;dere, mens icke at skulle Kunde bevieses at dee hafver giefvet Elephanten til et Ridderordenstegn. 4 &quot;3. At Fridericus den Anden hafver slaget Niddere til sien &quot;Kroening, som stoed 1559, och dog icke giefvet dennomb Elephanten til et tegn bevieses iblant andet, med Kroeningens beskriefvelse, som Er. Ne- &quot;ravius hafver ladet uedgaaet, hvoer under een sæer titul, meldes hvoerle= &quot;des det tilgick dae Ridderne bleefve saegne, nemblig: Kongen sad paae &quot;stolen Klæed i Güldenstocke, Nidderne faldt paae Knæe, Kongen &quot;sloeg dennomb trej gange paae dend wenstre skulder, med swerdet. &quot;Mens der nesnes intet Elephanten. M 2 114.<noinclude><references/></noinclude> o11m1u4lj2est9iovb91uvr9041hklz 104 107986 429993 2026-06-17T18:53:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|92||}}</noinclude>92 II. Langebeks Samlinger 2 I 4. Mens at Fridericus den Anden 1580, pae Forsterne af &quot;Holstein toege lehnet af Kongen udie Odensee, sloeg Benedict Ahlefeldt &quot;och Hendric Rantsou til Riddere, och gaef dennomb een gülden Ele- &quot;phant med et torn bevieses med atffillige fcriptoribus, endog dend som hafver di beskrefvet actum inveftituræ melder intet derom. &quot;Hvoeraf jeg intet andet Kand slutte end at Elephanten først udie &quot;Friderici den Andens tied, er bleefven et Ridderordens tegn. &quot;Hvad sig angaaer at Chriftianus den Første skulde hafve ind. &quot;Stifftet denne orden af Elephanten, da nefnes, udie alle dee fundatser, som &quot;Christianus den Første hafver gjoert, och dee Bullis, som Pafvene hafve &quot;uedgiefvet, saaevelsom Confirmationerne af Johanne, Friderico den Forste &quot;och Christiano Sen Anden aldrig Elephanten, mens vel, udie Chri- &quot;stiani den Förstes fundars, och Pafvens bullâ een Kjærede som Christia &quot;mus den Første Kalder et Selskab, och Pafven unam decentem torqvem; &quot;och confratriam. Der nefnes icke heller Niddere udie disse breefve, mens al- &quot;leene sieges at dette selskab vare indstifftet pro piis exercendis operibus, och &quot;Kjeden var fignum confraternitatis. Och faaesom fornemmes derforuden af &quot;Pafvens breef at Dronningen var och udie samme Selskab, Kand jeg icke &quot;slutte at dette Selskab hafver hafft nogen henseende til ridderligee gjerninger, &quot;mens allene til een pur devotion. &quot;Hvad sig angaaer fremmede fcriptores fom maler os denne Ridders &quot;orden af, och somme tribuerer dens begyndelse til Christianum den Forste, &quot;somme til Johannis brellopsdaeg, andre Friderico den Anden, nogle &quot;Christiano den Fierde, dae er jeg i dend tancke at, som dee alle hasver freefset, effter 1580, och heert noget om Christiani den Første ind- &quot;Stifftelse af sit Selskab, och noget af Friderici den Andens Elephant, och &quot;ingen fuldkommen underretning hafft om nogen af deelene, hafver dee &quot;blandet begge decle sammen, och gjort noget ad imitationem effter andre Rid- &quot;dertegn, jae dend eene Freefoet effter dend anden. &quot;At<noinclude><references/></noinclude> ia3lphoej5fdg8aftqxsqmj0x46tebc 104 107987 429994 2026-06-17T18:53:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||93}}</noinclude>out de Danske Ridderordener. At Arild Hvitfeldt, som lefvede udie Friderici den Anden &quot;och skreef udie Christiani den Fierdes tied, Christiani den Forstes &quot;historie, sieger at Kongen gaef Markgreefven af Mantua (Peterson och Ha. &quot;melman fieger Markgrefinden) sit gylden Selskab af Elephanten meener &quot;jeg at hand hafver gjoert, for at giefve dette icke ret gammelt invento nogen &quot;luftre af Antiqviteten. &quot;Biskop Dfve Billes breef, som skal være skreefven 1530, och &quot;ej viedes hvoer det hafver hvielet frae Christiani den Tredies til Friderici &quot;den Tredies heller och dee sidste af Chriftiani den Fierdes tieder, och in- &#039;gensteds, det jeg hafver Kundet fornemme, er bleefven publicerit, mens &quot;alleene viedes til een och anden af St. D. Thoma Bangio at være com- &quot;municerit, om det icke er gantske fuppofititium qvid, som vel er mistanke &quot;til, efftersom derudie findes det, som Hirtsholm bevieser at være veritati &quot;Hiftoricæ contrarium, faae meener jeg dog, at, i det ringeste, er det ord &quot;Elephant tiffat. &quot;At Christianus den Anden hafver giefvet Prælaterne udie Roes &quot;skilde, udie deeres vaneben een Elephant, ferr jeg icke meere at Kunde be &quot;viese at Elephanten dae och tilforne hafver vorret een Ridderordens tegn, end &quot;at Pegafus nue er et Ridderordens tegn, fordie at Hans Maj. hafver giefvet &quot;D. Th. Kingo een flyfoendes hest udie sit vaaeben. &quot;Sane at jeg fuldkommen blifver udie de tancker, och dend meening &quot;at intet nøjagtigt er hidtildaegs blefven fremblagt, hvoermed Kunde bevie &quot;ses at Elephanten hafver vorret et Riddertegn, førend udie Friderici den &quot;Andens tieder. &quot;Icke desmindre gjøres det ej behof at fremmede skulle viede hvad een &quot;och anden veed her hiemme mens Kunde intet skaede at man soegte at &quot;illuftrere vores eegen doent, om end skjønt der icke er faae goed fundament &quot;til, som vel ønskedes. Och udie dets henseende siunes mig at Mr. Hirts- &quot;holm M3<noinclude><references/></noinclude> fyoub9axrt0gvqtbpwydyrek39ubokd 104 107988 429995 2026-06-17T18:53:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|94||}}</noinclude>II. Langebeks Samlinger &quot;holm hafver givert vel, och som hand hafver hafft stoer umage med dette fcripto, och derudie indføert atskillige curiositeter til Federne landets berøm &quot;melse, saaevit det vel meriterede at treckes, naaer Hand som hand self er= lyder sig, hafde det viedere effterseet och limerit, saa och gjort stilen noget &quot;Klarere, var det at ønske at Hand af Hans Maj. Naaede til viedere arbejde &quot;bleef animerit. Och som det er Hans største anliggende nue omstunder, at &quot;Kunde erlange sien resterende løn, formoeder Hand at Eders Excellents vil &quot;bliefve Hannomb, dertil, dend beste befordrer. Jeg remitterer hellers alting til Eders Excellentfis judicium oc &quot;villie, forbliefvendes stedse 1683, 2 Martii. Eders Excellentfis ydmyegste tjennere W. Worm./1 2. De Dubia, han havde fremsat Assessor Hertholm, ere tillige med Hertholms Svar paa Latin, og angaae undertiden meget smaa Ting, undertiden kunne de ej heller forstaaes uden Sammenligning med Hertholms Haandskrift. De vigtigste af dem ere følgende: 1) Af hvad for et Archiv er den Efterretning taget, at Kong Christian den Første gav Marggreven af Mantua en gylden Elephant? Hertholm beraaber sig paa Hvitfeld, Pe- tersen og Hammelmann, som have brugt Archiv-Efterretninger, meener ogsaa, at det kunde findes i det Pavelige Archiv. 2) Hvad for offentlige Tavler (tabulæ publica) bevise, at Elephantordenen har i Kong Christian den Førstes Tid været brugelig i Danmark? Hertholm forstaaer herved de Kobbere, som findes hos Boisseau og andre, som have skrevet om Nidder ordenerne. 3) Kong Christian den Andens Brev synes at bevise, at Domprovsten i Roskilde fik Elephanten til Vaaben, ikke for sin Person, men for sit Embede, og at denne Elephant altsaa ikke kan have nogen Hensigt til Elephant<noinclude><references/></noinclude> mr2tki5plaep6uc53z5w4c8ra2f9st1 104 107989 429996 2026-06-17T18:53:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||95}}</noinclude>om de Danske Ridderordener. Elephantordenen? Hertholm meener dog, at man heraf kan see Ordens- Tegnet for den af Kong Christian den Første i Roskilde paa nye stiftede Or- den at have været en Elephant. 4) Det synes af hele Hertholms Fortal- ling, at Kong Christian den Forste har været Ordenens Stifter? Dette nagter Hertholm, men tilstaaer, at denne Konge har paa nye stiftet Orde- nen, som mange Aarhundreder forhen havde været i Dannemark, under Navn af Hellig-Trefoldigheds-Orden, hvilket Navn ogsaa Ordens-Capellet i No- filde forde. 5) Af det Kongelige Brev og Capellets Fundas, samt af de Pavelige Bullet sees ikke, at det af Kong Christian den Forstes stiftede Selskab var ridderligt, eller at det har baaret en Elephant; hvormed kan man bevise, at Ove Bildes Brev er rigtigt? Hersholm tilstaaer, at man fun af Bildes Brev kan bevise, at Selskabet har været en Nidderorden; men antager det dog, som rigtigt, fordi det har været antaget af Bang, Lange, Refen, Marquard og Ashmole. Og at Selskabet eller Or- denen har baaret en Elephant til Sindsbillede, meener han at bevise af Hvit- feld, Petersen, Kong Christian den Andens Diplom og foromtalte Biskop Ove Bildes Brev. 6) Hersholm havde i sit Haandskrift an= ført en Nicolaus Jani Billed-Ridder. Worm læser i Steden derfor Nicolaus Jani Bille, Ridder; men Hertholm forsvarer sig dermed, at Ridderne i Kong Hanses og Kong Friderik den Andens Tid bare deres Kongers Billeder, som sees af adskillige offentlige Monumenter, og at de alt- saa nok kunde fere Navn af Billedriddere, allerhelst da Saro udtrykkelig siger, at de gamle Danske Herrer bare Guldkiæder med Kongernes Billeder paa. 7) Kong Harald, som i Almindelighed kaldes Blaatand, vil Hertholm have kaldet Blaamand, meenende, at han kan have faaet Dette Navn af en Krig med Maurerne. De øvrige af Worms Indvendinger ere ikke vigtige, mo man seer allene, at Hertholm fuldt og fast har troet Ele- phantordenens Begyndelse at burde regnes fra Korstogene, men at hans Bes viser ikke vare de stærkeste. 3. 20<noinclude><references/></noinclude> hbqme8ezm22q35nfk6crlbkres8ijwr 104 107990 429997 2026-06-17T18:53:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|96||}}</noinclude>II. Langebeks Samlinger 3. To originale Breve fra Assessor Hertholmt til Hoffunker Lerke. De ere korte, og da de give nogen Oplysning i Forfatterens Levnets Omstændigheder, indføres de her uforandrede: ease send in and Welladele og Welbiurdige H. Hoff Junchere! Gunstige Herre! &quot;Som Jeg tienstschyldigst er deris Welbiurdighed forbunden, At &quot;hand vilde hos Mr. Dirichson errindre denne min mensommelig materie de antiqvitate &amp; gloria Ordinis Elephantini, hvorpaa for gode genegenhed og fentiment tachnemmeligst er svaret, ydmygeligen bedende min Herre vilde &quot;samme mit arbeid mildelige optage og udi beste maader recommendere, till hvilchen ende understaar Jeg mig till Eders Wellbiurdighed At tillsende be- &quot;gyndelsen aff samme materie, der ved min Welbiurdige Herre at insinuere materiens forte begreb, hvilchen Jeg yndsche deris Wellbiurdighed, naar hand haver taget sig den Umag at leße igiennem, hand da vilde den till H: &quot;Excellence Pleir (z) recommendere med saa god en impreffion, At som H. &quot;Majestet udi Naade samme min materie haffue Andseed høystgedachte Maje- &quot;stet Allernaadigst frembdeelis den for Hene Herrers interceffion og favorable &quot;interceffion, med Naadige øyne Andsee; saasom Jeg for See og Jldschade, &quot;en fransch Kaaberstichers Tyffve haand og Apoplexia farlighed, er underda &quot;nigst nedtvungen at fupplicere en Allernaadigst forschaandsell for Skatter fra &quot;89 till 92 inclusive Fogden her over lænet havende ved mange Executioner, og der intet var at faae, fegt mig, og nu ved lands lov for ringe priis det &quot;ringe gods der kand være tillovers, At bemechtige sig, der hos Allerunderd: &quot;fupplicerende om reisepenge, efftersom Jeg samme materie vilde den korte Tid Jeg leffver, lade tryche, det snarist mueligt. Vndschende over deris (z) von Plessen. Gel=<noinclude><references/></noinclude> bu1jpbm64fs59u91409ue7yowjip2fz 104 107991 429998 2026-06-17T18:54:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||97}}</noinclude>om de Danske Ridderordener. &quot;Welbyrdighed og Hans Welbiurdigheds elschelige Frue den benestis protection forbliffvende min Gunstige Welb: Herris slus Øster Risser d. 28 April Anno 1693. P. S. At dette lidet breff maatte ved hans Tiener scichis till Profefforem, Mas gister Bircherod bel. en Andeel Kaas berplader Jeg bem: Professori paa H. Maj. vegne haver lessvert. ydmyge Tiener Jvarus Hersholm.,, Den Weladele og Welbiurdige Herre, Herre till N N. Kongelig Majestetis till Dannemarch og Norge etc: hoy- betrode Hoff Juncher, Sr. N, N, Lerke, dette min gun- stige Herre ydmygeligen ! H. Majeft. intereffe andgaaende à Copenhagen. Weladele og Welbiurdige H. Cammer Juncher Lerke! Gunstige Herre! &quot;Som Jeg forhaaber iche ilde bliffven optaget, At Jeg ved min sees &quot;niste schrivelse recommenderede mig udj hans gode gunst, at Jeg paa for= &quot;nødne stæder kunde bliffve ved min Herre recommenderet, hvilchen min dri- &quot;stig Ansøgning Jeg ydmygeligen beder maatte udj beste terminis forklaris, &quot;fom aff en curieur Herre, der Hans gode Vær faders recommendationer vill &quot;legge sin og till udj det beste. Beder derfor ydmygelig min Herre vill iche &quot;ilde Andsee Jeg atter fordrifter mig at erindre min Herre sin Godhed, og &quot;Godhed at forfremme seeniste min schriffvelsis contenta som Jeg fra hannom &quot;dagligen haffoer ervartet hans gode cenfur om den begyndelse aff min materie, &quot;Jeg scichede min Herre. Mand pleier vell at sige, Intet at svare, er og &quot;At svare, saa ere og de der intet vill svare, paa det de engang kand fornøye &quot;lig svare. Nu reiser Byefogden aff Crageröen ned till Kiebenhaffn mueligen Saml, til den D. 5. 12.35. M &quot;at<noinclude><references/></noinclude> 27eved1y98caodtzovtt4tfvrh4309b 104 107992 429999 2026-06-17T18:54:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 429999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|98||}}</noinclude>II. Langebeks Samlinger &quot;at svare udj den sag imellem Adler og Madamme Wendel, udi hvilchen &quot;fag Commissarier haffver med største omkostning reiser og irettesettelser haver &quot;værit undergiffne, da haffver draget till gemyte Lands low, og den store be- 11 schemmelse hende og mange brave folch er tilføyet, det samme har og Obr: &quot;Hoff Retten, hvad nu H. Maj: vill udi sin høyeste Rett vill giere, vill Maa- &quot;Digst fornemmis. Hand satte saa hart i Retten, og muelig vill giøre det &quot;samme nu, og vi ere iche steffnede. Uherligt. Jeg befaler min Herre med &quot;Welbyrdige Frue den høyeste og forbliffuer Øster Risser den 25 Jun. 93. Deris Weledelheds og Welbyrdigheds tienstærbødigst Ziener Jvarus Hertholm.,, Den Weladele og Welbyrdige Mand, Monfieur Lerke Kl: Hoff Juncher, dette min gunstige Herre, tienstær bødeligen à Copenhagen. Af Signeterne for disse Breve sees, at Hertholm har ført et Slags Vaaben, nemlig et tverdeelt Skiold, i den øverste Part en springende Hiort, i den nederste een af Belger opstaaende Landkant. Paa Hielmen en Arm, holdende en Ring imellem to Vesselhorn. 4. Følgende Udtog af et mærkværdigt Document, som findes i det tilfælles Gottorpffe Archiv Capfa 8. no. I. &quot;1 Albertus Römischer König überschickt, bey Herrn Johan bi- &quot;schof zu Lübeck, herzog Adolphen zu Schleswig, seines Ordens Kleinodt, &quot;einen Lindtwurm, mit dem Creuß, und gibt Ihm macht, denselben Orden &quot;auch andern darin specificirten vom Adell mit zu theilen, alß Schacke Ran &quot;zowen,<noinclude><references/></noinclude> 5dynw9nkc4jauz0oohxk9hp36ucffvy 104 107993 430000 2026-06-17T18:54:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||99}}</noinclude>om de Danske Ridderordener. &quot;zowen, Johan Stacken, Langen Detleff von Bockwalde, Sig. &#039;frieden von Sehestedten, und seinen brüdern, Hinrich und Detlef &quot;von Bockwalde, Bendickto von Ahlefeld, Hennecken Radtlow, &quot;Wulfen Rickstorpe und Heinrichen Brocktorpe, Henning Mein storpe und Dieterich Blohmen, Hinrich Rapesülver, v: seinen &quot;mitgesellen Bürgermeistern, und Johan Lüneburg Rathmanne zu Lú beck. Anno 1439. &quot; 5. Fem Documenter angaaende de af Kong Christian den Første bortskienkede Kieder, hvoraf dog ikke kan bevises, at denne Kiede var noget Sindbillede af en Ridderorden, men vel af et aandeligt Broderskab. CC CC Copia ad Papam in caufa Nidrofienfis Ecclefiæ miffa. Sanctisfimo in Chrifto Patri, Domino Califto divina Providentiâ, CC fanétæ Romanæ &amp; univerfalis Ecclefiæ Summo Pontifici, Chriftiernus Dei gratia &amp;c. devotionem &amp; reverentiam filialem. Propter imminentes &amp; per- urgentes gravisfimas &amp; perneceffarias caufas ftatum meum Ecclefiarum &amp; Co- &quot;ronæ regni mei Norvegiæ concernentes ac alias ad.V. S. &amp; Reverendisfimo- &quot;rum Dominorum Cardinalium præfentiam fpectabilem, &amp; egregium Virum &quot;Geminianum Trivifanum palatinum aulæ Regalis Procerem &amp; fcutiferum &quot;noftrum duxi Oratorem &amp; Ambafiatorem meum cum pleno mandato defti- &quot;nandum, de mea Ecclefiarum &amp; Magnatorum regni mei Norvegia inten- «tione fufficienter inftructum. Cui in fingulis V. S. dicendis &amp; exponendis pro mea &amp; ipforum parte dignetur S. V. dare credentiæ ficut mihi, plenam fidem. Valeat S. V. feliciter &amp; longæve ad profperum regimen Ecclefiæ &quot;fanctæ Dei, cui me &amp; regna mea humiliter recommendo. Datum in Ca- &quot;ftro meo Haunienfi Daciæ, Idus Junii Anno Domini &amp;c. LVI. meo fub- Re- &quot;gali decreto, CC CC 07 2 Pro<noinclude><references/></noinclude> l7262drqe4qmsnkjxoig7fa8pzhcx0d 104 107994 430001 2026-06-17T18:54:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|100||}}</noinclude>CC CC II. Langebeks Samlinger Pro Torqve Regia data Edvardo Juftiniano Januenfi. &quot;Marcellus Dei gratiâ Epifcopus Scalholtenfis, etiam Infularum Do- &quot;minus &amp; Islandiæ locum tenens, ad univerforum &amp; omnium notitiam dedu- &quot;cimus &amp; deduci volumus per præfentes, qvod Serenisfimus Princeps &amp; Do- &quot;minus Chriftiernus Dei gratiâ Regnorum &amp;c. Virtute, Prudentiâ &amp; genero- &quot;fitate fpectabilis viri Edvardi civis Januenfis plenius cognitis, &amp; intellectis, &quot;vetufti moris &amp; honeftatis obtentu, Torqvem, qvæ collum &amp; humeros Re- gios circumtingere ad fuæ gloriam Regiæ Majeftatis affolet, dicto Edvardo Juftiniano portandam publice &amp; private, &amp; humeris fuis circumferendam &quot;pro fingulari Celfitudinis Regiæ beneficio &amp; dono, in noftra præfentia dedit « &amp; concesfit. Nos verò, feria fexta, die vigefima qvinta menfis Novembris &quot;in Caftro Stocholmenfi in Camera Refidentie noftre, de juffu Regalis magni- «ficentie, dictum Edvardum coram nobis reverenter proftratum, preftito prius manuali fidelitatis Domino Regi &amp; fuis fedibus (a) jurejurando, &amp; de ob- «fervandis inftitutis ad illam Fraternitatem decretis, voto premiffo, torqve predicta de manibus noftris infignivimus, &amp; collo ac humeris fuis circumde- *dimus. In qvorum fidem &amp; teftimonium præmifforum, ad futuram rei me- &quot;moriam, prefentes literas noftras patentes fieri fecimus, &amp; per Notarium &quot;noftrum infrafcriptum fubfcribi &amp; publicari voluimus, ac figilli noftri ro- * tundi jusfimus appenfione muniri. Datum ut fupra &amp;c. Anno Domini mil- *lefimo qvadringentefimo qvinqvagefimo feptimo, prefentibus difcretis Viris &quot;Bernhardo Berhoff &amp; Nicholao Holften Laico &amp; Clerico Colonienfis &amp; Sve- &quot;renenfis dyocefium. Et qvia ego Johannes Rycolff Notarius publicus &amp;c. &lt;C CC Littera pro Edvardo Juftiniano pro torqve Regali 1457 menfis Novembris. &quot;Chriftiernus Dei gratiâ &amp;c. dilecto nobis nobili &amp; honorabili Edvardo &quot;Juftiniano civi Januenfi Salutem, gratiam Regiam &amp; omne bonum. Decet Regiam Majeftatem excellentiam Regalis magnitudinis &amp; fue munificentiam &quot;habun- 66 (a) maaskee rettere heredibus.<noinclude><references/></noinclude> 90q1gy39mmsz3zxwl1kslrj4tqi8yt6 104 107995 430002 2026-06-17T18:54:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||101}}</noinclude>om de Danske Ridderordener. IOI &quot;habundantis gratie conciliare ac in omnes defundere, precipuo tamen &amp; fin- &quot;gulari privilegio in fuos proceres, &amp; ad Regie Celfitudinis gloriam electos &amp; Virtutum fplendoribus prepollentes decorare infigniis, qvatenus dignita- **tem Regiæ magnitudinis fide &amp; obedientia geftantes in intimis exiftentius &quot;honoris fignaculo reprefentent. Nos igitur de tue profapie primitiva fpecta- &quot;biliqve origine, tuaqve prudentia, moris honeftate ac conftantia animi, laudabili teftimonio informati &amp; animum ad militare officium pugilem &amp; «ftrenuum cognofcentes, ut qvoqve ficut confidimus, gratiæ noftræ dono de- &quot;coratus futuris exuberantius accrefcas Virtutum profectibus, tibi Torqvem &quot;noftram, qva Regales humeros pro candore magnificentiæ &amp; in fpecimen «juftitiæ circumcingere foliti fimus, Regia auctoritate tibi concedimus private &quot; &amp; publice deferendam, &amp; ubicunqve te adeffe contingerit, inter nobiles &amp; &quot;proceres ac noftros fpeciales audeas confidere, fidelitatis nobis jurejurando &quot;aftrictus. Datum &amp;c. Littera pro Torqve data Domino Geminiano. &quot;Chriftiernus Dei gratia &amp;c. fpectabili &amp; nobili militi Geminiano Tri- &quot;vifano aule noftre Regalis Palatino Oratori noftre falutem, gratiam noftram &quot; &amp; fincere dilectionis affectum, Qvamvis in aliis literis noftris Regalibus &quot;privilegialibus &amp; gratiofis Torqvem noftram, qva collum noftrum regium «&amp; humeros noftros circumambire pro noftræ Majeftatis gloria folemus, &amp; &quot;milites ac nobiles &amp; generofos in fignum noftre magnificentie decoramus, « dilectioni tue de manibus noftris largiti fuimus &amp; dedimus, in prefentiarum &quot;tuis promerentibus Virtutibus &amp; meritis ac obfeqviis fidelibus nobis &amp; co- &quot;rone noftre impenfis multipliciter, qvia es militaribus cingulo &amp; honore ac infigniis decoratus, qvatenus dictam Torqvem venuftare aureo posfis &amp; va- &quot;leas decore portare &amp; circumqvaqve jugi collo tuo, ubiqve te adeffe contin- &quot;gerit, in fignum benivolentie &amp; gratie noftre, tibi de noftra libertate Regia &quot;concedimus &amp; impertimur. Datum &amp;c: Anno &amp;c: LVII 6 07 3 Ad<noinclude><references/></noinclude> r4qb062a2qfxpl3p6fgoum4yemtj3k6 104 107996 430003 2026-06-17T18:54:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|102||}}</noinclude>IO2 II. Langebeke Samlinger Ad illuftrem &amp; magnificum Principem dominum Franco- nem Fredericum Marchionem Mantuanum, cui do- minus Rex mittit Torqvem geftandam humeris. &quot;Qvoniam bonum fui ipfius eft diffufivum, ab increate bonitatis fonte «creaturis omnibus derivatum eft, effe &amp; vivere, his qvidem clarius, hiis &quot;autem obfcurius. Qvodfi in potioribus bonis claritatis obfcuritatisqve nata sc eft différentia non admiratione indiget, fi in inferioribus bonis facta fit pro- *prietatum diffidentia. Nam ut in claritate a ftella ftella differt, fe fic in probitate homo homini effert. Qvemadmodum autem natura qvibusdam &quot;præ aliis fideribus fulgorem indidit claritatis, ita &amp; pre aliis mortales non- &quot;nullos ingenuitatis extulit dignitate. Qvos ergo natura dignificatos Virtus « qvoqve clarificat, eos cultioribus decet infigniis exornari. Torqvem itaqve, &quot;affinis amantisfime, vobis per Cafperum noftrum mittimus, qvalem nobis &quot;colla humerosqve Regios inftituimus circuiri. Optamus qvippe ut &amp; ve- «ftris geftetur humeris, &amp; apud carisfimam nobis veftram claritatem jugis «noftri memoria teneatur. Siqvidem is mos Romanorum erat antiqvisfimus, &quot;ut dum probisfimi qviqve vita decefferant, ipforum palam omnibus colloca- &quot;rentur ftatue, qve &amp; rerum bene geftarum ab hiis, qvorum fuere fimula- &quot;cra, effent monimenta, &amp; ad ftrenuitatis actus infpectatoribus hortamenta. &quot;Lucebat in effigie effigiati probitas, &amp; qva incederent via rationalibus non « rationale idolum demonftravit. Signum ante oculos pofitum defignavit mor- « tuum, fed eundem in memoria viventium vivere faciebat. Qvia homo effe &quot;jam defierat, ipfius humanitas in fculptili legebatur. Nec ratione impari &quot;aut caufa disfimili viris hac noftra etate clarisfimis, ut noftro cenfemus arbi- &quot;tratu, infignia conferuntur. Valete feliciter. Ex caftro noftro Gottorp prima Decembris, 1462. &quot; LC 6. Ordinank, hvorledes der skulde forholdes med Ridder- flagningen i Colding den 2 Dec. 1616. af en Protocol i det Tydske Can- cellie,<noinclude><references/></noinclude> blenbxfm31sky97qgxdkn624kqyuf3o 104 107997 430004 2026-06-17T18:54:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||103}}</noinclude>om de Danske Ridderordener. cellie, er mærkværdig og neppe fer trykt; man feer deraf, at den Maade ar Slaae Niddere, endda var i Brug, da dog Ridderne fik et bestemt Ordens- Infigne, nemlig den væbnede Arm: Ordinanße. Wie es bey der Königl. Lehenreichung, zu Coldingen, anno 1616. den 2. Decembr. mit dem Ritterschlagen soll ge- halten werden. &quot;So baldt die Königl. Maytt. zu Dännemarcken, Norwegen c. uns &quot;Ber allergnädigster Herr, auß Ihren Königliche Stuben gehen und die Reichs &quot;Rähte mit den Regalien fortschreitten, sollen die zweene Herolden, zwischen &quot;den Vieren Nähten und den Herren und Junckern gehen und ihre stelle ein &quot;nehmen, und wan Sie nun an den Königlichen Lehnstuhl gelangen, soll der eine an der einen und der ander, an der andern seitten des Lehnstuls, &quot;auf dem niedrigsten tritte bestehen bleiben, Nach abgerichteter Lehenreichung, 21 Iwan die holsteinische gesanten, ihren abtritt, auß dem Königl. Saale ge= &quot;nommen, sollen die Trompeten und heerpaucken, sich also fort auf den plak &quot; auf den brunnen, gegen dem Saale über begeben und darstellen, und wan hernacher die Junckern, welche den Gesanten gefolget, wiederumb in den &quot;Saal kommen, sollen beede Herolden, mitten für den Stul, auf der dählen &quot;tretten und daselbst so lange bestehen bleiben, bis Ihre Königl. Mantt. ih- nen ein zeichen mit dem Schwerdt gibt, alsdan sollen sie zu nachfolgenden, &quot;jedoch nur zu einen auf einmahl sich Berfügen ze. 41 &quot;1. Christian Fryß, &quot;2. Georg Lung, &quot;3. Albert Skell, &quot;4. Breide Ranzow, &quot;5. Gerdt Ranzow, 6. Andreas Bilde, 7. Detleff Ranzow, 8. Andreas Senckler, 9. Jenns Sparre, 10. Marquardt Pentz,. 11. Ulrich Sandtbergk, 12. Jørgen Steel. &quot;Und<noinclude><references/></noinclude> mpmdx74c8t4rbli1n0hl9d6x1lncgo7 104 107998 430005 2026-06-17T18:54:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|104||}}</noinclude>II. Langebeks Samlinger &quot;Und sie auf folgende mainer cum reverentia anreden der durchläuchtigster, &quot;großmächtiger Fürst und Herr, Herr Christian, dieses Nahmens dev &quot;Vierte, zu Dännemarck tit: tit: unser Allergnädigster Herr, will gnädigst, &quot;euch den Edlen, Gestrengen, Ehrenvesten N. N. wegen eurer, im Kriegs- &quot;wesen getreuen wol verhaltens, auch geleisteten underthänigsten getreuen &quot;diensten, an iezo zum Ritter schlagen. Wan nun derselbige so zum Ritter &quot;geschlagen ist, wiederumb herunter gehet und an seinen ohrt, da er ausge &quot;treten sich gestellet, So sollen die Herrolden ans Fenster treten und einer vow &quot;ihnen gar laut ausreden, daß der durchläuchtigster großmächtigster König und &quot;Herr, Herr Christian der Vierte c. den Edlen, Gestrengen, Ehrnve 11 sten Herrn N. N. wegen seines wollverhaltens und getreuer geleisteten Kriegs- &quot;diensten, zum Ritter iezo geschlagen habe, darauf den Trompetern ein zeichen &quot;geben, daß Sie blasen sollen, Wan nun solches mit einem verrichtet ist, &quot;sollen die Herrolden sich wiederumb an den vorigen gemelten ort stellen, und so lange fürm throne warten, biß ihnen wiederumb ein zeichen gegeben wirdt, &quot;welches also mit allen so aufgezeichnet, gehalten werden soll, wan nun alles dieses überstanden, sollen die Herrolden wiederumb an die seiten des König- lichen Stuels tretten, daselbsten verharren, biß man wiederumb aus gehen &quot;will, alsdan sollen sie für den Vier Rähten, so die Regalien tragen, biß &quot;ins gemach gehen und hertretten.,, #1 7. En liden Seddel med Arnæ Maguæi Haand, indeholdende den Efterretning, at under Originalen af det hos Bircherod trykte Brev, hvorved Kong Christian den Anden giver Domprovsten i Roskilde en Ele= phant til Vaaben, endnu findes felgende Underskrifter: &quot;Ath ssaa er i sandhet som forscriffuet stor thet winne wii 11 Cristiernn etc. met wor handserifft. &quot;Do-<noinclude><references/></noinclude> focu2h5jfyvkdhs70ex0uex72o194dz 104 107999 430006 2026-06-17T18:54:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||105}}</noinclude>om de Danske Ridderordener. &quot;Dominus Rex per fe (b) in prefentia Domini Do- &quot;Etoris Karolli Egenn &amp;c. 66 Ego Karolus Egen proteftor manu propria qvod &quot;ita fit qvemadmodum premittitur.,, (b) Uvist om disse Ord cre rigtigen laste. I Originalen staaer kun et d, et R og et p hvert med fit Forkortelses-Tegn. Saml, til den D. 5. 13 35. III.<noinclude><references/></noinclude> pnesj0wsp629k7v0wrmao3a7y5dzl5a 104 108000 430007 2026-06-17T18:54:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|106||}}</noinclude>III. D. Jens Bircherods, Biskop i Aalborg, Samling om Noskilde Capitels Prælaturer, Præbender og Vicariater. Af Originalen, revet med Forfatterens egen Haand. alig Etatsraad Langebek har eyet dette Haandskrift, som er meget noyagtigt og hidindtil ubrugt. Man seer deraf Roskilde Capitels gamle Godser, og meget til at oplyse dets Historie. I det Magnæanske Le= gats Bogfamling findes en stor Mængde Diplomata, som tiene til at oplyse No- skilde Byes Historie, men neppe findes faa meget om Capitelet i dem alle, som i disse faa Blade. Justitsraad og Landsdommer Bircherod har i Ori- ginal-Haandskriftet tilskrevet adskilligt, hvilket her anføres som Anmærkninger, endsfient det er af aldeles ingen Vigtighed, C Om Roskilde Antiqviteter (c). apitels-Huset er icke under Kirkens tag, men bygt tet op til Kirken, paa den Synder Side, og er at agte, at der er tvende Steder, som har nafn af Capitelet, det Ene Kaldet det gamle Capitel, det andet det ny, og til Hvert er indgangen i Kirken. Til det gamle Capitel, som er nederlig, gaaer mand (c) Dette er skrevet med Justitsraad Bircherods Haand.<noinclude><references/></noinclude> n5y0kwwjlb6110or54c0dc4o3fhxwbl 104 108001 430008 2026-06-17T18:54:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||107}}</noinclude>III. Bircherods Samling om Roskilde Capitel. mand ind igiennom den samme der, som Klokeren hafver udgang aff sit Huus ind i Kirken, og er der først en liden forstue inden dørren, dernest en Stue, saasom it antichambre, og siden inden for igien den rette Capitels Stue, og hafver hver Stue sit Lukke. Men disse Stufver brugis nu af Klokkeren til adskillige Bare at indlegge. Opgangen til det andet Capitel er strar der hos, og er trappetrin op, da mand Kommer i en lang forstue, hvor udi er trende derre paa den Venstre haand, naar mand indkommer. Den første er Capi- tels fengsels dør, som berettis. Den anden gaar op til Hvelningen; Den tredie til Brefve-Kammeret, hvor vor Alle Cap Capitels brefve og documenter forvaris. Inden for forstuen er den Stue, hvor i Canonici forsamledis, naar Capitels Kieb skulle settis, som skedde Onsdagen effter Dominica Jubilate; naar Egte- skabs Sager handledis, som vaar fire gange om Aaret, nemlig Onsdagen for Midfaste, Onsdagen for Pindhebag, Onsdagen for Michaelis og Onsdagen for Juel: Naar Domkirkens Regenskaber blefve forhørdte, som skedde Lamberti Dag; naar optiones skedde; naar andre Kirkens, Skolers, eller Duebrødre Regenskaber blefve forhørte, og ellers naar nogen Sager forrefaldt, som an gif nogen af Capitels membris. &amp;c. Og brugis dette Huus nu intet siden Ca- piteled er annullerit. Men maaskee blifver i sin tiid lagt til Klokkerens Værel ser, efftersom det ligger inde i Hans gaard. Convent-Hused er it andet Huus, som ligger Nordost fra Kirken, dog paa Kirkegaarden, hvor Landemodet holdis 2 gange om Aaret, og elders lafer Lector Gymnafii paa samme sted. Og holdis denne samling oven paa. Bnderneden er Material-Huus til Kalk, self ved lige. c. Dette Huns holder nu Synodus Bispegaarden, som staar Østen for Kirken, logerer Hands Mayes stet og Herdskabet paa, naar de kommer til Roskilde, og hafver nu Kongens Ambtskriver nogle Værelser der j. Ellers leggis der op Kongens Magazin Korn c. (d). 2 (d) Hvad forandringer siden ere skeet ere andre best Viidende om. Præ-<noinclude><references/></noinclude> gc4dkees5ufv3uh97ze041grx55atjs 104 108002 430009 2026-06-17T18:54:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|108||}}</noinclude>III. Bircherods Samling Prælaturer. Prælater ere nu ingen i Capitelet, men det Gods er feculariferit, ligesom de ere hendedde siden Arve-Regieringen. Og Vaare de i forrige tiider iffun fire, nemlig Decanus, Præpofitus, Archidiaconus, Cantor, under hvil- fen Baar Succentor. Af disse Prælaturer hafde meenige Capitels-Huus at conferere Archidiaconatet og Cantoratet. 321 Ed 2 spp i ott. Decani Landsdommer Dluf Brochenhuus, sidste Decanus. 240 to 3 ffp. I fok Præpofiti Hafde jus Patronatus til Snefferse og St. Michels Kirke i Slagelse. 55 to 5 pp. 2 fok j½ ott. (e). Landsdommer Jorgen Sefeld ultimus Præpofitus 134 to 2 pp. 3 fdk Archidiaconi Hafde Jus patronatus til Kirkerup og Qvislemark. 18 to 3 spp. Hr. Christopher Urne Rigens Cankeler. Ultimus Archidiaconus (f). 72 to 7 pp i ott. Cantores Hafde Jus til Stillinge og Vallekilde. Vnder Cantoratet laa Succentoriatet, og Vaar det á part gods, som Succentor (hvilken opvartede Sangen i Choret for Cantore) ned til sin len. 09 (e) Een provst i de Catholske tiider maae bave været meget anseeligt, jeg har læst om een, som var Canceler og provst i Odense. (f) Een Erkedegn har i de Catholfke tider været noget anseeligt, Ziels Mule Erfe degn i finland var med at udvælge Christian den Første til Konge. Vid. Hvitfeld.<noinclude><references/></noinclude> 5gqgfs9b7oqz1odop7ddjk4hocyf0uf 104 108003 430010 2026-06-17T18:54:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||109}}</noinclude>om Roskilde Capitel. Og haver Succentoriet i lang tid følget Præsten til Bierget og St Jos Kirke, som ellers er Vicarius og iffe nogen Prælat. 71 to 3 ffpp i fde Erich Sehsted ultimus Cantor (g). Canonicater i forrige tiider ved Roskilde Capittel vaare 35, nemlig: 1) Præbenda Trium Regum (h). 2) Præbenda Oſted, aliàs Capella vel Sacellum Laurentii, cujus pri- mus fundator Nicolaus Epifcopus Rocfchildenfis 1384, cujus fundatio poftea renovata eft per Petrum Epifcopum 1402. Disse begge Præbender, Trium Regum og Ofted hafoe (siden refor maken) altid Kongens Canheler, og vaar Hr. Peter Redß den sidste, som miste dem an. 1670, da de blef udlagt til Ryttergods. Hafde jus patronatus til Store Heddinge og Gunflemagle Kirke. 1023 td. I ffp. 2 otting. 3) Sacellum Bearæ Virginis, cujus fundator Olaus Epifcopus, qvi obiit Anno 1320 6 Id. Mart. 352 td. 4 pp. 2 fok I ott. D. Thomas Finche den sidste i Capitelet, som hafde det. Hertil til hørde jus til Udby og Høyelse. Blef siden lagt til Sorse Academie, og vaar (fine dubio) D. Witzleben den sidste, som hafde det. 4) Sacellum Sigfridi, cujus fundator Petrus Epifcopus Roefchilden- fis 1405. (i). Er lagt til 3 Theologum Academiæ Hafnienfis. 3 5) Præ- (g) De Catholfkes Cantores i Dannemare maae have været noget anseeligt. Jeg finder Hr. Iver Wind til Nørholm hans Epitaphium i Dalum Kirke i fyen, hvor hand Kaldes Ridder, Dannemarkes Niiges Raad, befalningsmand i Dalum Kloster, Cantor i Wieborg, Canonicus i Riibe og Aarhuus og Vicarius i Noeskilde. (h) Jeg troer at have talt i min famling out Stubberup Kirkes curiose tavle om een Inscription paa dette Cappel. (i) Denne Sigfred mane have været dend Svenske biskop, som lev.de i de tider da dend Christelige Religion blev der indført.<noinclude><references/></noinclude> 0s4qvya3pz7fhoypoyq3uoykwow927r 104 108004 430011 2026-06-17T18:54:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|110||}}</noinclude>IIO III. Bircherods Samling 5) Præbenda Joh. Baptiftæ, cujus fundator Dn. Laurentius Johannis Decanus Roefch. 1414. 270 to 3 pp i ott. M. Envaldus Randulph Ultimus poffeffor 6) Præbenda Rotæ Kom fra Capitelet til de Brocher. 7) Præbenda Militum f. Steenløse, cujus fundator Johannes Andreæ, Epifcopus Roefchildenfis 1423 179 to 3 pp. 3 ott. Hermannus Kaas Ultimus poffeffor 8) Præbenda Gildebrønd, L. Vadsby 223 to 5 pp. Hr. Christopher Urne Ultimus hujus poffeffor. 9) Præbenda Glostrup, L. Tørslef 212 td. jus til Glostrup Madh Mortensen i Helsingør Ultimus poffeffor. 10) Præbenda Karleby, f. Vadby 187 to 3 pp. 2 ott. Christian Veiner Ultimus poffeffor. II) Præbenda Bindinge 167 to 4 spp i ott. Petrus Bülche, Confiliarius Cameræ Ultimus poffeffor 12) Præbenda Værløse Lagt til 2 Theologum Academiæ Hafnienfis 13) Præbenda Serridkløf 143 to 4 pp. Vitus Beringius ultimus poffeffor 14)<noinclude><references/></noinclude> 83rbu69lj8lhak1rtnmwbudm3fbfscr 104 108005 430012 2026-06-17T18:54:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||111}}</noinclude>om Roskilde Capitel. III 14) Præbenda Dalby 172 to 4 spp. Hans Mandiren. 15) Præbenda Hersted 195 to 2 ffpp j ott. Simon Wibe Ultimus poffeffor 16) Præbenda Nybølle 158 to 1 pp. 3 ott. Canceller Theodorus Lenten 17) Præbenda Hadstrup f. Vesby Kom til primum Theologum Academiæ Hafn. 18) Præbenda Vandløse eller Biefverskov 213 to 3 pp. I ott. Lagt til Rectorem Scholæ Roefchild. 19) Præbenda Gadstrup Lagt til Superintendenten i Selland. 20) Præbenda Brøndby 154 to 5 pp. 1½ fok. Lagt til Profefforem Philofophiæ in Gymn. Roefch. M. Eschillus Laurentii Ultimus poffeffor 21) Præbenda Aashøy 157 td. 3 fppott. Jus til Krummerup og Fuglebierg Wilhelmus Lange 22) Præbenda Klippestrup 107 to 4 ffpp. 3 ott. Borgemester Peder Pederson 23)<noinclude><references/></noinclude> bllbz0u1drkl6m2xdo8vkkcwqxqtk78 104 108006 430013 2026-06-17T18:54:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|112||}}</noinclude>II2 III. Bircherods Samling f. 23) Præbenda Jacobi L. Bethlehem, f. Greve 176 to 3 sp. j ott. Jus til St. Jbs i Roskild og Torverd. m. Thomas Michelson 24) Præbenda Ledøe 122 to 4 pp. Zil Conrector i Roskild. 25) Præbenda Jyllinge. 122 td skpp Lagt til Typographum Academiæ Hafn. Henrich Gode. 26) Præbenda Janua 80 td 4 fppott. Jus til Sigersted Erchebispen D. Hans Evane Poffeffor ultimus 27) Præbenda Siuf 5 td. Baar fer et beneficium af Capitelet til en Canonicum, som lenge hafde tient, og vaar M. Hans Calundanus Rector Sch. Roefch. siden dermed beneficeret fra 1660 til hans Ded 1671 Aar 1672 blef det lagt til Conrector i Roskild. Jus til Siuf, Mierlose og Holbechs Kircher 24 to 5 skpp. 2 fok. af Præstegaarden i Mierlose 7 td 2 spp. 28) Capell. Beata Birgittæ (k). Lagt (k) Hæc Birgitta five Brigida fuit Vidua fanétisfima de Regno Sveciæ, illam inter fanctorum numerum retulerunt pofteriores Pontifices Romani, cujus memoria in antiquo Calendario celebratur, fuit illa ex fcotia &amp; ut quidam volunt ex magne<noinclude><references/></noinclude> ijz6i2wiqosbfe0hvihokuo8shokw2p 104 108007 430014 2026-06-17T18:55:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||113}}</noinclude>en om Roskilde Capitel. Lagt til primum Medicum Acad. Hafnienfis. cio (o 29) Præbenda Nicolai (1). Zil Secundum Medicum Academiæ Hafn. ( 113 30) Bona 6 prætendarum, qvorum fundator Johannes Grand Præ- pofitus 1290, som er lagt til 6 Profeffores artium &amp; Lingvarum in Academia Hafnienfi. Herforuden er Præbenda Duebrødre, som ligger til Duebrødre til di sciplernis underholdning. nemlig 475 to 3 ffpp. 3 fok i ott. #ghout (o angelox Nok vaare foruden obenbenefnte Canonicater Portiones Canonicæ 19. 1) Portio Sivendekiob. 10s (1x 2) Kamstrup 45 to 1 fok. 3) Portio Ormeager 4) Portio Wemmeløse qog simiseb ni god (1 (F 55 to 2 ffpp i fok. do lobe misrof Hr. Christopher Urne 5) Portio Herringløse Ligger til primum Theologum Acad. Hafn. 6) Portio magna &amp; illuftri familia orta. nata eft autem ex adulterio Patre Dubtaco ma- tre vero Brocfeca ancilla formofa. Dubtacus asfiduis rixis uxoris vexatus an- cillam illam gravidam Mago cuidam vendidit, is matrem &amp; poftea ex ea na- tam filiolam domu aluit, &amp; magicas artes edocuit, multas revelationes habuit informativas ad omnem ftatum ecclefiæ &amp; ordinem inftituit. quid deinde fece- rit, quæ miracula præftiterit videatur L. Ofiander in Epit. hift. Ecclef. Cent. VI. libr. I. Cap. 27. Hendes arm conserveris endnu i Antiquitets Collegio i Stockholm. (1) S. Nicolaus som er alle soefarendes Patron, har endog været i consideration i Roeskild. Saml, til den D. . 13.3. P<noinclude><references/></noinclude> 4c74ttqpb6mh5qnjilb1tfc3s1dze6p 104 108008 430015 2026-06-17T18:55:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|114||}}</noinclude>I14 6) Portio Gletteeb III. Bircherods Samling musibeMmming listen 35 to 5 ffp. I ott. (I) infosil bondat (02 7) Portio Bucherop inchesAsia? 2. Ligger til Superintendentensa (og 8) Portio Aagerup 61 to 2 pp. 3 ott. M. Env. Randulph 9) Portio Bringstrup stellado à lire aloq Insidh H inctesden einmalgis) Ligger til 3 Theologum. spondo modung) so re 10) Kundby in annona 38 td 1 ffp. 11) Storebede 30 to 4 p 1 ott. 12) Kundby in decimis 13) Gislinge 52 to 2 pp j ott. Til Rectorem Scholæ Roefch. 14) Sakerup 25 td 3 ffp. 3 for 15) Store Valdby 46 to 4 ffp I fok 16) Gamferand 24 to 2 pott. 17) Hyllested 29 to 1 ffpp i fot. 18) Kolsbeck figger til 2dum Theologum 1611 d A de19) Un<noinclude><references/></noinclude> bnzedwdbuuoohus3rwehguhwz600pqg 104 108009 430016 2026-06-17T18:55:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||115}}</noinclude>som Roskilde Capitel.I $3000 munion BOT pmmadov(x 19) Underop .o 22 to 3 Ligger til 2dum Theologum. lo Mof Procuratoria 9 115 infosits.I but 1) Procurator. Dominorum qvindecimce band us Ligger til Skolen 2) Proc. Calendarum Ligger til Skolen ogen (s 3) Procur. Chori 1201 bent ejus moze ( Ligger til Chorsdegne 4) Proc. Gyngeherrid Ligger til Skolen 5) Procur. Hellemagle 0:00 2 2 anjal ingeM ( iodoned I b in 6) Procur. bonorum communium 7) Procurator. anniverfariorum -20bigger til Skolen bar anpur ( 8) Procuratorum tabularum 9) Procuratorium bonorum Sacriftiæ Jus til Snadeløf Ligger til Mag. Eskild mubound lebiM St. Jørgens Hospitals Huus paa bierget veed ingen af at sige, hvor bet har staaen. Men at Hospital-godhet er uden tvil draget sammen, og lagt til Due-brødre, og er der it gods til som Kaldis Hofpitale Spiritus Sanéti. Aulangende Vicarierne, da hafde de deris Egen Jurisdiction, og vaar et corpus for sig self, dog stod under Capitelet, soni ofverdommere, og hafde de self deris brefve og documenter i deris samlings buns, som laa Süd- og Kaldis Vicari Huset. Dog, vest fra Kirken, strax uden for Kirkegaarden, og findis i vaar deris gods Regnet inter bona Capituli, og f Capitels Jordebøger. P 2 Bona<noinclude><references/></noinclude> 5ptdxmu568qynz7xtbofbd1w037mk2l 104 108010 430017 2026-06-17T18:55:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|116||}}</noinclude>III. Bircherods Samling Bona Vicariorum vaare cossdadt (Q 1) Altaris Joh. Evangeliftæ circa chorum, blef confererit af Decano. fundator Laurentius Nicolai Decanus 1434 golos Tube 44 to 2 fok 2 ott. Velb. Hans Vind G by comonimo ( 2) Gregorii, blef confererit af Capitulet 20 to 5 ffppott. Til Conrector i Roskild 3) Annæ retro chorum, cujus fundator Henricus Epifcopus Roefch. 1363. Confererit af Cantore 54 to 2 ffp. Til Lector i Roskild G1 (A 4) Magni Martyris, cujus fundator Hennichinus Præpofitus Roe- fchild. 1392. beneficium Regis optimos maioned 100% (0 Er lagt til Helsingers Kirke An. 1580. vino ( 5) Vincentii, cujus fundator Mag. Hemmingius Archidiaconus Roe- fch. 1350. beneficium Archidiaconi maledes mob (8 69 to 3 fok. Velb. Dttho Krag. 6) Michaëlis, beneficium Regis 62 td. jahon aut 7) Catharina Senioris. benef. Regis. fundator Chriflophorus Erici Miles 1372 32 td 2 spp 8) Martini, benefic. Capituli 38 to 4 spp. Til Organisten til Domkirken dop ocial domain&#039; 9) Georgii, beneficium Regis.digitale tired and 10) Ca-<noinclude><references/></noinclude> ct1t98rjz8zm7u7srcmxggyd5xkcfbe 104 108011 430018 2026-06-17T18:55:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||117}}</noinclude>om Roskilde Capitel. II7 onsd 10) Catharine Junioris, cujus fundator Nicolaus Esberni de Haldelöfe 1437. confereredis af Meenige Capitel. moo 69 td 1 ffp. I ott. Hr. Ifver Vind 11) Magnæ Imaginis, vel Virginis Mariæ, beneficium Præpofiti. III to 3 ffpp 3 ott. Ultim. Poffeffor M. Jorg. Berth. i Odense 12) Ivonis, beneficium Capituli, fundator Stigotus. 38 to 4 spp. Til Profeff. Othen. 13) Petri, beneficium Regis. fundator Dn. Nicolaus Tuco 1434 Lagt til Universitetet. 14) Mariæ Magdalenæ, beneficium Regis 38 to 1 spp. D. Wißleben paa Sorse 15) Erafmi, beneficium Regis II on A 55 to 2 pp. j ott. Lagt til Universitetet. 110012 E 60° 16) Trium Regum, beneficium Decani. 68 to 2 ffpp i fok. Ultimus poffeffor Borgem: Hans Nicolajfon i Kisbenh. og hans Son M. Nicolaj Lund 17) Animarum og Apoftolor. Vicariorum beneficium. Fundator Olaus Daa Epifcopus 6 to 3 sp. j ott. 18) Annæ in Sacello Regis, fundator Chriftianus I Rex Dan. 1438. beneficium Regis. Zil Profefforem Juris Hafn. 3 19) Tri-<noinclude><references/></noinclude> 36gbybs99fx7t57uu88un46xa8256gh 104 108012 430019 2026-06-17T18:55:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|118||}}</noinclude>III. Bircherods Samling 119) Trinitatis in Sacello. Fundator Chriftianus I Rex Dan. benefi- cium Regis. Til Universitetet. 20) Joh. Evangeliftæ in Sacello Regio, fundator Rex Johannes. be- neficium Regis 52 to 3 ffp. 3 Ott. Lagt til Sculptorem Academiæ homit 21) Vilhelmi, beneficium Regis (m). Lagt til ferree Skole 22) Pauli, beneficium Regis pro fuggeftu. 46 to 4 spp. Til Domkirkens Capellan 23) Andreæ Capell, cujus fundatores 1396, Folmarus, Andreas, Nicolaus, Jacobi Lunger. De Bilders beneficium. 125 to 2 fok Lagt til Conrectorem Hafnienfem 24) Thomæ Apoftoli. beneficium Decani 66 to 4 pp 3 ott. (at Borgem: Peder Pederson i Kiebenh. Ultimus poffeffor 25) Dorothea 58 to 2 ott. Til Sognepræsten i Roskild. 80 1010126) Olai, beneficium Præpofiti fequi (I 40 to Laa til Regensens Vedligeholdelse enquali igal e nis 27) Aga- argo orioned (m) Heri Noeskilde levede een Wilhelmus som Abbé og Antiftes Roeskildiæ, og som i franchrig passerer endnu for een stor helgen, og hans Manuscripter ere de forlegen for. Vid de illo Saxon. Gram. libr. XI. hiftoriæ Danica p. 209. Edit. Sor. an. 1644.<noinclude><references/></noinclude> 4iw9vian0ccwvhi66r7b516gszsasgp 104 108013 430020 2026-06-17T18:55:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||119}}</noinclude>om Roskilde Capitel. 27) Agatha virginis Bison 2 mid (E 39 to 2 sp. Lagt til Bibliothecarium Hafnienfem 28) Gertrudis, funderit 1515. flashemm mon (06 100 to j p. 2 ott. Johan Lorendt Organist til Nicolaj Kirke. 29) Nicolaj Til Universitetet. 30) Primæ boh idos Co Stolen. 49 to sfp. Zil Lectorem Roefch. munione musiamo A sofloc immoforbar!! Er lagt til Prædikestolen af Kongen 1577. 31) Crucis 92 to 1 pp. Den halfve deel her af til Sognepræsten, den halfve til Hørerne i 32) Corporis Chrifti 67 td ffp. 3ott. Naar Vicariernis Commun-gods 33) Lucii 78 to 2% ott. (n). Lagt til Universitetet. Ultimus poffeffor D. Povl Moth. 34) Laurentii extra Capellam &amp; Antonii. 30 to 3 ffpp. Lagt til Capellanen til Domkirken 35) Bar- (n) Om denne Lucio har jeg forhen freven og feet meget, hvoraf endnu kan faaes co: pie om forlanges. Det hørte til Noeskilde antiquiteter.<noinclude><references/></noinclude> l1chqx3904ov5v2041ynxg5poq0fr5f 104 108014 430021 2026-06-17T18:55:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|120||}}</noinclude>III. Bircherods Samling 35) Barbara Senioris 31 td fp. 2 ott. Lagt til Universitetet. 36) Thomæ Cantuarienfis but aan (82 41 to 5 p. i ott. Morten Michelsen ingu 37) Jacobi, Sive Trinitatis in choro. fund. dat. 1405. EfftersFresne Vaare og Vicarier, men af Adelen blef nedlagt, siden Kongl. Mayts. recess er udgangen. Altare omnium Sanctorum, Bartholomæi Apoftoli. Canuti Regis. Barbara Junioris. Severini. Joh. Evangeliftæ, in Sacello Birgittæ. Bona novi altaris in eôdem Sacello. Chriftophori Capell. sma (98 dla manood Sacrifta eller Sacriftanus i Capitelet Kand ej findis nogen underretning om, uden at det har været en Person, som har hafft Capitels og Kirkens brefve og documenter i sin giemme. Canonicorum &amp;c. deris Embede vaar i begyndelsen at tage vare paa Chor-Sangen, afften og morgen, og sang de gradualen, og bleff de mulcterit, naar de ev kom tilstæde, som seeis aff adskillige opskriffter, der findis i Capite let. Men dette bleff affiskaffet i Christiani den Fierdes tid, og blef or= dinerit aff Skolen dem som skulde gaa i Choret, hvilke og finge af bonis Capi- tuli derfor. Hospitalet har ingen sær Præst, men skal Sognepræsten og Domkir kens Capellan, effter Friderici 2di Fundah giøre tieniste til alle Høytider, eller naar nogen communicerer og derfore nyder de Tiende af Hospitalet. Men daordinarie<noinclude><references/></noinclude> d3yeeq7aurwkqvm481576h0sqs87dcj 104 108015 430022 2026-06-17T18:55:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||121}}</noinclude>ont Roskilde Capitel. I2I ordinarie Sondags-Prædiken gier 16 degne af Skolen, fecundum ordinem, effter samme fundat. Og som Hospitals-Kirke, som Kaldis Duebrødre er nedfalden, gieris nu denne tieniste aff Degnene i Graabredre Kirke Klok: ken 12, da den tilforn skedde lige med Høymesse i Domkirken. Og er det at agte, at Duebrødre bestaar af 3 Corporibus 1) Aff Duebrødre Closter. 2) aff Hofpitali S. Spiritus. 3) aff Spedalskbierge 3: Hofpitale S. Georgii. Vor endnu noget mere at oplyse Roskilde Byes og Capitels Historie med- Fr deles herved følgende Documenter, som findes paa det Kongelige Ge Heime-Archiv, i Salig Etatsraad Langebeks Samlinger til Roskildes Histo- rie. Vel findes der endeel andre, som ere tagne af Cancellie - Registranterne, men disse ere med Fliid giemte, da man maaskee engang ter haabe Udgaven af disse for Fædrenelandets Historie saa kostbare og umistelige kilder. menter, som denne gang meddeles, ere følgende: I. De Docu Biskop Niels Skaves Revers til Capitlet, angaaende Godset i Hetwedh. 1489. &quot;Wij Niels schaffue med gudz naade biscop vdj Roskilde Gøre **widerlicht alle At effterthi wij effter wort elskelige Capitels i Roskilde raadh &quot;oc samthycke haue nw frijgiort Hetwedh oc the gods som Aref raficke oc &quot;Hans Husfrue, Husfrue karine ther til bebreffuede wore Swo at wij hawe &quot;them nw vnder wor frij forlænning, Tha beplichte wij off oc wore effterkom- mere om off forstacketh worde aarlige at giffue canonico prebende ad januam &quot;eller hans procuratori ir Pund Korn halfft rw oc halfft byg timelige oc til gode redhe betale skulendes, Intil forde Hotwed worder effter forne wort el &quot;ffelige Capitels welice noghen annen bebreffuet. In cuius Rci teftimonium Saml, til den D. H. 13 35. 41 «Se-<noinclude><references/></noinclude> 60whnd465cowpfzij0grm7gtlyxdqwv 104 108016 430023 2026-06-17T18:55:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|122||}}</noinclude>III. Bircherods Samling &quot;Secretum noftrum vna cum figillo venerabilis capituli noftri antedicti prefen- &quot;tibus eft appenfum Datum Rofkildis ipfo die beatorum petri &amp; pauli apofto- «lorum Anno Domini millefimo quadringentefimo octogefimo nono. CC Bag paa: Recognicio D. Nicl fchaffue fuper folucione prebende janue de bonis « in Hötuidh., 2. Niels Pedersens Skiede til M. Otto, Cantor i Roskilde paa en Gaard i Roskilde 1503. 41 &quot;Alle men (0) thette Breff see eller høre læses helser jegh Niels &quot;Persson Grydestobere Borgere i Kebendhaffn, Ewindelige meth wor &quot;Herre, De gør witherligt fore alle, at jegh meth myn frij wilge oc got be: &quot;raadh haffwer affhendt oc vpladeth, oc meth thette myt obne Breff affhender &quot;oc vpladher Hetherligh oc Welbyrdigh Man Mester Dtte Canter i Roskilde &quot;all then Rettigheth oc Eyedom, som jegb kwnde haffue vdi oc till then Steen= huff Gardh i sancti Dluffs Sogn liggendis her i Roskilde, som myn Mo- &quot;dherbrother Mattis Sadelmager, hwes Siel Gudh nade, migh vnte oc &quot;oplodh paa bygnings wegne, at haffue, nydhe oc beholde til Sancti Sig. &quot;fridi Capell, som forskreffne Gardh tilligger. Oc kendes jeg migh eller myne Arffuinge engen Deel eller Rettigheth at haffue til forskreffne Hus eller &quot;Bygning effter thenne Dag. In cuius rei teftimonium Sigillum meum pre- «fentibus inferius eft impreffum. Datum Rofkildis feria quarta proxima poft &quot;feftum beati Johannis apoftoli &amp; ewangelifte ante portam latinam Anno Do- &quot;mini M D III. (p). 41 Uden (0) Originalen paa Papiir fandtes 1747 ved Roskilde Domkirke. (p) Endsfient Tiels Pederson Grydestøber vel ikke har været Adel, er dog i hans Segl et Skiold med et Blomster i, snart som i Akelejernes Vaaben, ongefær saaledes derover hans Navn: S. Niels. perfen.<noinclude><references/></noinclude> jf0ogp8un7m6ror6i2n1ytt4vjwit81 104 108017 430024 2026-06-17T18:55:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||123}}</noinclude>U om Roskilde Capitel. Uden paa: 123 &quot;Supra curia cum domo lapidea circa Sanctum Olauum Rofkildis.,, 3. Breff till Doctor Peder Palladio och Hans Bernechov, som eptherfølger 1553 (9). &quot;Wor sønnerligh gunsth tillforn. wiider, att, effterthij wij formercke &quot;stoer vskikelighedt skall holdis eblannth Klerkeriet vdj vor Kiebsted Roskilde &quot;bode vdj theris lerdom och leffnit, tha bede wij etther och begiere, attj mett &quot;thett allerførste giiffue etther til forskreffne Roskilde och ther forfare leylighe &quot;den om forskreffne Klerckeries lerdom oc leffnit, och hues brest som ther tha findes, atti thett wnnderuise thenom att afflegge, och giøre ther en ffik paa, saa the holle thennom skickeligh och vel bode med lerdom och leffnet, som thet &quot;segh ber, och wor Ordinank, som wij om Religionen haffue ladet vogaa, &quot;vdj allemaade wed magtt holdis, som thendt wduiser och indholler, atti nu &quot;hervdinden wille wennde ethers største fliidt, paa thett att then aldmegtigste &quot;kand theraff see loff och ere, och hans hellige ordt och Evangelium kanndt forfremmes. thermett sfeer off Sonnerligenn till willie, och forlade oss ther &quot;wisseligen till. Datum Roskille, louerdagen poft ad uincula Petri 1553. 41 4. Docter Peder Superintendent vdj Siellandz stigtt fich breff som effter følger Wor synnerlig gunsth tilfornn. viider att wij vdj thesse dage haffue &quot;faaett etthers skriffuelse oc som i vdj blant anndre erende giffue tilkiende och 11 ere begierendes att wij wille tilskriffue etther och off elskel: Hanns berne &quot;chow wor mandt raadt och Embihmand paa wor gaardt her vdj Roskild att visitere Clerckeriet vdj wor Kiebstedt Roskildt for dend store vskickeligheds &quot;skyldt, som ther findes bode mett leerdom och leffnit, tha wille i nesth guds 2. 2 &quot; hielp (q) As det Danske Cancellies Archiv.<noinclude><references/></noinclude> frzuu4mzucaukdu9v3zf24ryw6i1mfd 104 108018 430025 2026-06-17T18:55:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|124||}}</noinclude>III. Bircherods Samling &quot;hielp giøre ther fliig stick paa, att thett skal were gud tacknemmeligen och off &quot;behageligen Sammeledes som i och skriffue om thendt Capelann till domkir: &quot;ken, att wij thend wille besørge mett nogen Rente til hans vnderhollingh som &quot;etthers skriffuelse therom indholler, tha sficke vi etther herhos wort breff, &quot;atj mett hans bernechow skulle visitere Roskildt Klerckerij, efftersom i &quot;ydermeere haffue leylighedenn att forfare vdi samme wort breff. Thenndt &quot;Capelann till domkirken wille vi lade forsørge mett nogen ydermeere renthe til hans wnnderhollingh thet første ther bliffuer noget ledigt, datum vt supra.,, 5. Boell Andersdatter Sal: Willum Dops Begiering til Capitlet om en Stevning til hendes Teftamen- tarius Auguftinus Sand. 1630. &quot;Min gandsche wenlig hilsenn, Nu och Aldtiid forfenndt med den &quot;Aldmechtigste Gud. Gunstige gode Wenner, I det hederlige Capittel, wed &quot;Roeßkilde Domb Kircke, næst min wenlig och Plichtschyldig Thacksigelse, &quot;for megit bewiist goede. huilkett igienn at forthienne. Jeg effter formuffuen &quot;Kiendes mig plichtwillig. Der næst Gunstige goede Wenner effter som Jeg 41 E.K. denn 10 februarij nest forledenn til Wenlig giensuar paa E. K. tuende til &quot;forne schriffuelser haffuer tilschreffuit. Anlangendis huis E. K. paa Capittels 41 wegne, mig effter min Salig husbond Kand haffue Netteligenn at fordre. Och Jeg paa denn tiid, i samme mit breff, eblandt andit, gaff E. K. til &quot;kiende, de Aarsager, huorfore, jeg ikke, min beherlig Rettighed, fra mig, &quot;till det hederlig Capittell haffuer erlangd som ware formedelst min Teftamen- &quot;tarius Her Auguftinus Sant, mig ikke haver giort Reegenschaff eller Richtig &quot;hedt for mit Naadsenns Aar, huorom jeg offte haffuer giordt anførdring och &quot;endnu aldeelis ingen bescheedt af hannom bekommit, Men som sin egenn god &quot;Kiender, Vden nogen billig Aarsage, Emod min mindste forhaabning. mig og mine fattige Faderlese børn till schade, dett Gud hannem vil fore belene &quot;fore:<noinclude><references/></noinclude> mjfdw2llfky5co7cjosleqdxsltlz0m 104 108019 430026 2026-06-17T18:55:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||125}}</noinclude>om Roskilde Capitel. &quot;foreholder vdenn nogen Domb och Nett mine behørlig Pendinge Medt huad &quot;Rettighedt, hannd der till haffuer schall tiden Vdviise, Och efterdi hannd &quot;sig hidindtill, som en Retschaffen Enke forsuar, emod mig, med hvis hand mig billigen skyldig er, haffuer wild Indstillet. Da er Jeg foraarfaget, og &quot;her med gandsche ydmyggeligen begierendes, Aff det hæderlige Cappittel en &quot;Steffning offuer forne her Augustinum Sandt Effter denne min forbe &quot;meldts beklagelse; Thil En vis tiid. Jeg eller min fuldmechtig med han- nom for E. K. at Kunde møde vdj Rette, til Endelighed at wide af huad Aarsage hand mig mine Pendinge hafver forholdet, med mechre som paa &quot;denne tiid Kand vorde berettet Och ieg af E K. motte bekomme at forstaa &quot;til huilken tiid, Jeg med hannom vdj Rætte skal møde. Jeg findes aldriid &quot;gierne igien E. K. Willig thiennerinde, Och vil her med hafve Eders K: sambtlig Gud i wold befalede. Actum Kisbenhauffuenn Denn 2 Martij 11 11 No 1630 EK Plichtwillig thiennerinde Boell Anders Datter St. wellum dopf Egen haand Udskrift: &quot;Erlige och Welbinrdige Haderlige och Hoylærde Prælater och Kans &quot;nicher udi det hæderlige Cappittell ved Roefkilde domb Kirke, Mine Gun- stige og tilforladendes gode Wenner, gandsche ydmyggeligen og venligen,, 23 6. Rector<noinclude><references/></noinclude> 3kr7sfce7000d6twxiqa0dskpw8llxo 104 108020 430027 2026-06-17T18:55:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|126||}}</noinclude>III. Bircherods Samling 6. Rector og Profeffores ved Kiebenhavns Academie, deres Brev til Capitlet i Roeskilde, om Træer af Trønning Skov, som Kongen vilde have 1630. &quot;Gunstige, Wellbyrdige, Haderlige og Heylærde Herrer. Nest &quot;Voris Venligh hellsenn og thacksigelse, for megidt beuiist gode, Huilket at &quot;forskyllde Vy heer Vdi Sinn Stedt gierne aff formuen Ville finndis thiennſt= &quot;villige: Giffue By Eder paa det venligste thillkiende at Vy I dagh haffue be= &quot;kommedt Vor Allernaadigste herris ogh Konngis Breff, Oß och Eder Sampt- #1 ligh thillschreffuidtt Ahnlangendes 30. thræer Hanns Konggeligh Maytt vdj &quot;threnningh schou, forudenn de forrige, achter at lade hugge huilket breff Wy &quot;ogsaa Med Dette Boris Eder thiffchicher, Att J Eder medt fulldmechtige at &quot;frembsennde Der effter Kunde vide at rette. Ehr her hoeß Woris begiering &quot;til Eder at I oß will lade Bide om I Saadannt Welbiurdig Mogens Par &quot;i denn beste Meeningh ville Insinuere heller By dette giøre skulle och os bref= &quot;nedt in originali igienn thilbage stikke. &quot;Dersom Vy nogidt hellers Kunde giere Capittelett thil are och wil- &quot;lighedt finndes Vi allthidt, huer i sin stædt Vbesuæredt. Dett Kiende Gud, &quot;huilchenn, Vy her medt ville haffue Eder Euindelig befalidtt Kiebenhaffnn, &quot;Denn 9 Decembris Ao 1630. Rector og Profeffores vdi Kiøbenhaffns Universitet Udskrift: &quot;Erlige og Vellbyrdige, Hederlige og heylerde Herrer, Prælater og Canniker udi dett Haderlige Roschillde Capittell, Boris gunstige gode &quot;Venner, gandsche Vennligenn,, 7. Tage<noinclude><references/></noinclude> 6e2brg2dtv02rncarhlhsnpbwg65xom 104 108021 430028 2026-06-17T18:56:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||127}}</noinclude>om Roskilde Capitel. 7. Tage Totts Brev til Roskilde Capittel, angaaende Holger Gagges Stervboes Gield. 1632. &quot;Minn gannsche Wennlieg helfenn Nu och aldtid forsenndt medt &quot;Gud Allermecgtiste, Kierre Weenner, betacker ieg eder, For megenn be= &quot;uiste Ehre och gode, Huilkit Igienn att forschylde, Jeg Altid will findis &quot;gannsche goduiligenn, wdy Alle dy Maader. Jeg wed eder till willie och &quot;welgefald Kand werre, Dernest Kierre Wenner Efftersom Claus Gagge holggersønn haffuer wedt Sinn schriffuelse ladett mieg forstendige, &quot;hourlediß att Cappittellet wdy Roschyldt Søger hanum Alleenne for huis &quot;Effterstaaendis Regennschaber, hanns Salligge faader Affgangenne Holger &quot;Gagge medt Effterstoed Sneseer och Slauelse Kiercke, Da effter 41 11 dy Kierre Wenner att Peder Galdt, Sambtlige børnenys fuldmecgtiger, &quot;Sieg dis Leylieghed Effter hanns gode leffte och worris fuldmacgt Jcke Ennu &quot;haffuer paa tagit Menns der medt forhallitt hidt Indtill och aff hannum wfor- &quot;rettidt ehr bleffuenn opholdenn das effterdy Kierre Wenner Att der medt Cap- &quot;pittellit Saa well Som medt tommiß lauridssonns Regennschab icke &quot;lennger Kand forhallis, wdenn Mueliegenn Sambtligge Børnenns Storre &quot;schade, och Effterdy Jeg wdy Neruerennde Sommer Icke for adschillige &quot;Kongl Maytt: og minne Eggenne bestilinngers schyld, Kand Sielff Komme &quot;neder til Danmarck dis Leylieghedt medt Eder Sambtligen at Klarere huor &quot;fore Kiere Venner, Ehr til eder min gansche weenlieg begiering, At y &quot;Sambtligenn, eder denn leylieghed paa børnenes weggnne wille Antage, og &quot;Diß Regennschaber medt Euertt Madtsønn Igiennum lebe, Saa, och &quot;medt Cappittellitt Allting Klarere dißligefte og dennum offuerlevere Och om Jenns og Margrette Gagge Imod forhabening paa dieris Anpart, No- &quot;git til Capitellet Kannd blifue Skyldige daa schall Euertt Madisonn dett &quot;af deris Indkombst fraa Sieg, levere, och Ehrlegge, widere om deßz ley- &quot;lighed, haffuer Claues gagge holgersønn wedt finn skriffuelse begieridt, # at<noinclude><references/></noinclude> t2f0r1ng9zrp9a5n4he11hzvex3hnwc 104 108022 430029 2026-06-17T18:56:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|128||}}</noinclude>III. Bircherods Samling Hvilke &quot;at ieg hanum og hanns gode Faderbroder Claus Gagge Anderson, &quot;Wille fuldmechtige wdi forschreffne Saeg Medt kierke Regennschaberenne, &quot;Saa well som tomis lauridssønns Regenskab, at forhørre &quot;bemeldte Claues holgersønns begiering, Jeg giernne vil sambtycke; og &quot;medt dette midt breff skreff Eder Sambtliegenn fulmecgtige, Saa huad I &quot;der wdi gierendis och ladendes worder, Saa vidt billiegt Och rett Kand Er- &quot;agtis, daa wil ieg det paa Jenns Gaggis og Magrete Gaggis weg- gene gierenne y alle maader haffuer fuldbiurdet och med fornøyet werre For &quot;huilken Eders gode thilbindelse, Jeg eder paa dett alleruenligste will hafue &quot;betakkidt Kiære Wenner Jeg haffuer Senndt Euertt Madhsonn h. Erich Jacobsonns beuis, Paa Samme forschreffuenne Regennschaber, Som &quot;Staar wdy Roeschylde Kiercke, wdy wikariernes Cappittel Medt Nogellen &quot;till Samme Skrinn, huilfedt y der Kannd lade affordere Och Ellers Altid &quot;gierenne giøre huis Eder till Ehre och tieneste Kand Værre, will hermedt &quot;haffue Eder medt Eders Kierre høstruer och berenn, Gud Allermecgtigste be= &quot;fallidt med mange gode Natter, Som ieg och Karen Ønsker eder Alle af Rees 11 d. 30 Aprilis Ao 1632.14 8. Roschilde Cappittels Indlæg for Kongl Mtth. och Dan- marckis Riges høyviise Raad thil Herredagen den 18 April 1642. Jmod Welb. Mogens Par paa Roschilde Scholes wegne. Dm Ett thufinde Ridlr in Specie. &quot;Efftersom Erlig och Welbr. Mand, Mogens Par thill thorup &quot;Kongl Mth Befallingsmand paa Holbeck Slott haffuer ladett off Indsteffne, for Eders Kongl Mtth. och Danmarckis Riges høyviise Raad, Belangendis 13&quot;!<noinclude><references/></noinclude> scucp59ekzc254x1y1stpxikkq1supx 104 108023 430030 2026-06-17T18:56:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||129}}</noinclude>om Roskilde Capitel. &quot;Et thufinde Richs daller, Som welbemeldte Dend gode Mand haffuer beta- &quot;let, thill Capitellet, paa Roschilde domb Scholles Vegne dend 13 Aprilis &quot;Ao 1641, Och dog sitt vdgiffne breff og seigel der paa, icke igien schal hafue &quot;bekommitt: c. Saa er der paa Voris Vunderdannigste Erklæring, at vi &quot;som nu Residere her udi Cappittellet, Aldrig hafue seht Welbe Mogens &quot;paris Breff, megit mindre handt nogidt Sligt breff, haffuer til oß leues &quot;ridt, Eller paa Cappittellet Indleuerett Ald dend Stundt wy eller nogen af &quot;oß her paa Stedet haffuer Residèrit; Men eftersom i Schollens Bog ere &quot;opteignede de Capittaler, Som Schollen haffuer paa Rente Quilken Rentte &quot;Rector Scholæ, Marligen oppeberger och derfore Kiøber Klæder og Schoe, &quot;Som Vddeelis thill fattige Scholebørn, Och iblandt samme Cappitaller, fine &quot;deß ogsaa Ett thusinde Richsdaller, Som Velbe Frue Karren Par var &quot;Schyldig, Da nogenthid forinde At S. Frue Karren Par wid Deden &quot;Afgik haffuer Rector Scholæ Capittelet der om, aduaridt och der hos beret- tett At welbemeldte Mogens Par pleyede samme Pendinge At forrente vdj sit Naffun huilket iligemaade, de forrige Rectores haffue Epther deris Schrifft- 11 lige Kundskabs ydermeere formelding huorfore Eptherdj hnerken S. Frue &quot;Karren Paris, en heller Mogens Paris breff paa samme thusinde &quot;Richsdaller fandtis Endten hoef Rectorem Schole en heller vdi Capittels for- &quot;naring, haffuer Mand fornefate Penge ladet opskriffue hoef Welbe Mogens &quot;par, som Renten Aarligen erlagt haffuer, huor paa dend gode Mand Jcke &quot;Alleene vdi sin Schrifftlige beseglede Misfiue, fig samme gield haffuer wid- &quot;kiendt, Men end ochsaa siden thil dend bestembte thiid, baade hoffuidtstoel &quot;och Et Aars Effterstaaende Rente wid sin thienner henrich hansen paa &quot;Cappittellit erlagt och Afbetalt, da hannum strar igien bleff leueridt fornefute Mo- &quot;gens Paris Misfiue og Skrifftlige bekiendelse, Saa och Capittels fuld- &quot;kommen neyagtig quitandß paa fornefnte Pendinge huor med vij da ochsaa &quot;formode Welbemeldte Mogens Par Aldeelis thilfridk at warre Effterdi Saml, til den D. 6. 13.35. 11 # &quot;Dend<noinclude><references/></noinclude> qu29l2cep93zn36hqt7c386i8dzx2fb 104 108024 430031 2026-06-17T18:56:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|130||}}</noinclude>III. Bircherods Samling &quot;dend gode Mand strap der effter, samme Cappital igien effter sin begiering &quot;thill laans bekom og der paa Vdgiffuidt sin Richtig Obligation Vden Ald &quot;Limitation vdj nogen maade effterdi Gielden vdi sig selff findes Nichtig, och &quot;Welb: Mogens Par, sig dend samme haffuer mid kiendt icke alleene &quot;Erifftlig, Men ochsaa udi Gierningen I dett hand dend betallit haffuer. Och &quot;Derimod er oß wmueligt Att tilstille hanum dett breff som vi ikke haffue, Ey &quot;heller nogin thiid haffuer sehit, Settis paa Scholens Wegne Vnnderdan- nigst vdi Rette, Om Vi iche bør for samme tiltale frij at være, huor imod &quot;wi ere gierne offuerbedig hannum endnu ydermeere vdi Allerbeste forma der= &quot;fore at quitere. Aff Roskilde Cappittels Huus d. 18 Aprilis No 1642 &quot;1 Prælater Cannicher och Meenige Cappittell vdi Roeschilde domb Kiercke. 9. Copie af Roskilde Byes Krigsartikler 1644 den 14 Martii. Article forfattede, hvorefter Borgerskabet sig paa Munstring og Vagt skal forholde. &quot; 41 I. &quot;Skal en Borger, som er uden Alderdom, Sygdom eller anden &quot;lovlig forfald, selv gaae paa Monstring og Vagt, dog herudi Borgemestere &quot;og Raad for deres egne Personer paa deres Bestillings vegne at forskaanes paa Monstring og Vagt: Men deres Tienere i deres sted med deres gevehr &quot;at fremstilles, dog de saavelsom alle andre, som ikke selv kand møde for for &quot;bemeldte Aarsager, altid een Person, og ikke somme tid een, og somme &quot;tid en anden at lave fremkomme, under 2 mk. bøder hver gang, uden det &quot;kand tilbørlig skee med Capteinens Minde. 2.<noinclude><references/></noinclude> hjh0lrrz2sgk8zbycblrjyrvqros6nf 104 108025 430032 2026-06-17T18:56:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||131}}</noinclude>om Roskilde Capitel. 2. &quot;Hvo som ikke fremkommer paa Monstring og Vagt med deres Ges. &quot;vehr i egen Person for Capteinens der strap, det første Trommen røres anden 21 gang, saa de kand følges ud tillige af Byen med Officererne, uden lovlig &quot;forfald, som strap paa sted, naar Monster - Rullen oplæses, eller vagt op= &quot;folles, skal den øverste Officerer, som tilstæde, er, tilkiende gives, bøde &quot;første gang 3 mk. anden gang 4 mk. tredie gang straffes i fængsel, og der- foruden gevehr ligß (r), hvad dom Øvrigheden vil give over hannem for saa- &quot;dan hey ulydighed, iligemaader maae en heller nogen gaae hiem eller fra &quot;Compagniet, imeden mønstres, exerceres, en heller nogen tid eller sted, for &quot;de ere af den øverste Officerer, som tilstæde ere, forlovede, under forbe &quot;meldte straf. 41 3+ &quot;Ingen maae udlaane deres Gevehr til nogen under 3 mk. bøder, og &quot;Gevehrets forbrydelse, og paa det ingen skal have sig derover at besværge og dermed undskylde, at de ikke kand bekomme Gevehr, da vil K. M. den- 11 nem med Gevehr forstrekke, om de derfor nøyagtig Caution vil stille, eller &quot;med reede Penge strap betale. Hvem der mangler Gevehr, skal angive sig &quot;for Borgemester og Raad, paa det ingen skal være undskyldt, og maa in- 41 gen for gield lade sig tilvurdere nogens Gevehr. 4. &quot;Ingen maae paa Mønstring marcheringen skyde, uden det hannem &quot;befales, under en halv Kirdalers boder, eller og straffes paa Kroppen, om &quot;han ikke strap betaler. X 2 (r) Disse to Ord vare ey fiendelige i Originalen. 5.<noinclude><references/></noinclude> 3t5ux16oye6ahi9dokl9tyulznf6zed 104 108026 430033 2026-06-17T18:56:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|132||}}</noinclude>III. Bircherods Samling 5+ &quot;Ingen maa lade sin Musquette paa Monstring, eller til og fra &quot;Exercitie Plaßen, med Kugler, hvem det giør, bede 10 Rdlr. giør han &quot;skade, da derforuden, eftersom Skaden er til, at stande til rette, men paa &quot;Wagt skal være skarpt ladet med Kugler. 6. &quot;Hvem paa Mønstring ikke kand fremviise fine patroner, som i det ringeste skal være ni, tilbørlige fulde af god brugelig Musquetter Krudt, bede for hver 8 ß. Haver han ikke ni Kugler at fremviise, giver for hver Kugle, &quot;Der mangler, 2 ß. 7. &quot;Hvem der ikke haver fine Gevehr fuldfærdige, naar der mønstres, &quot;bede første gang 3 mk. anden gang miste Gevehr, tredie gang bode 40 mf. &quot;formaaer han det ikke, sættes udi fængsel og jern og fornævnte (s) Øvrigheds dom, som den der ikke haver sin fædernelands velfærdt udi agt. 11 8. &quot;Hvem der ikke er Byens Commendant og Under-Officerer udi tilbør- &quot;lig Sag berig og lydig, bede første gang 3 mk. anden gang 40 mk. tredie &quot;gang sættes i fængsel, det være sig, hvem han og er, medens sætter han sig &quot;til værgen imod dem i nogen maader, eller og udi Ord eller Gierninger giver &quot;aarsag eller anledning til Stemplen, Samling eller oproer, forvagte Dorig- &quot;heds retmessige dom, som et oprøriff Menneske, at straffes, andre til billig &quot;afskye for saadanne uredelige Gierninger. (s) Maaskee her hellere burde staae forvente. 9.<noinclude><references/></noinclude> jngvbgcproro2vv1c6eu46k47432d1w 104 108027 430034 2026-06-17T18:56:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||133}}</noinclude>om Roskilde Capitel. 9. &quot;Ingen maae driffe paa Monstring eller Vagt under 3 mk. bøder, uden han til nødtorftighed kand hiemgaae i sit Huus at drikke engang, med Officerernes forlov, som tilstæde er, og siden sig strar igien at indstille, naar &quot;han af Skildvagt er forløøst. Jligemaade maae ingen bære øll i Kander &quot;eller andet paa Vagt eller Mønstring. IO. &quot;Hvem paa Monstring eller Vagt indstiller sig drukken eller anfanger perlament eller Slagsmaal, skal straffes udi saa maader, at han skal ind- &quot;sættes i byens fængsel, eller at løse sig derfra med 2 Rdlr. og Vagtmesteren &quot;skal strap en ædru Karl i hans sted leye, som han selver om Morgenen skal &quot;strax uden ophold betale. II, &quot;Ingen maa skyde efter Bagt er sat (hvorom og enhver skal advare &quot;sin Giest) uden nogen fare fand fornemmes, giøre nogen dette, bøde &quot;10 Rdlr. formaaer han det ikke, straffes i tvende Nætter og dage, &quot;i halsjernet om dagen, og i Kielderen om natten, anseendes, at med saa- &quot;dan skyden kand oprøres den gandske bye, og andre utallige mange ulemper foraarsages. 12. &quot;Hvem som findes fovende paa Skilvagt, naar han er sat derpaa, &quot;haver forbrudt fit Gevehr, eller lese det igien med 2 Rdlr. 13, &quot;Naar Allarm slaaes, og Fienden, hvilket Gud dog naadelig af &quot;vende, kom forhaanden, og Landgang skal afvendes, hvem da ikke med R 3 &quot;Deres<noinclude><references/></noinclude> j250xamlr7tnsy17wm3c66hwnjev2ro 104 108028 430035 2026-06-17T18:56:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|134||}}</noinclude>D III. Bircherods Samling deres Gevehr findes for Capteinens der med al deres Folk og unge Mand- &quot;fion, saa mange Baaben kand bære, og ikke er folgagtig, hvor de commen- &quot;deres hen, agtes for Ærelose og Forrædere, og efter lovlig doms forhørelse &quot;at straffes paa Livet, om Hey Dorighed dennem ikke vil benaade, anseendes &quot;enhver er forpligt ved livs og blods fortabelse af al fin Magt at forsvare og &quot;defendere sit Fæderneland. 14. &quot;Alle bøde, som bliver forbrudt, skal være forfalden, den zdie # Part til hans Under-Officerer, enhver Sarciant at anname Part meere &quot;end en Corporal. &quot;Disse Artikler haver Borgemester og Raad paa Øvrigheds gunstige og gode behag til viidere Anordning forfatted, hvorefter Officerer og Borge &quot;skab haver sig at rette og for skade at tage vare. Til vidnesbyrd under vor &quot;Stads Segel. Actum Roskild Raadstue d. 14 Martii 1644. 41 &quot;Efterdi ieg intet andet herudi befinder, end hvis brugeligt er udi &quot;andre vel ordinerede Kiebsteder, og vel over eens kommer med K. M. Ri- gens Artickeler, eftersom god ordinanz i denne farlig tid heyligen giøres for= &quot;noden for mange deres skyld, som sig, en part af uforstand, en part af &quot;Skalkhed, en part af andre deres forførelse og tilbevægelse og andre ube- &quot;nævnte aarsager fleere, ilde anstiller udi Ord og Gierninger, og ikke rettelig agter deres egen Fædernelands Velstand. Da samtykte ieg det ogsaa paa &quot;Kongl. Majfts. naadigste behag at skal holdes, indtil andre Ordinanz gieres af heyere Øvrighed og for Meenigheden bliver forkyndt. 11 &quot;Roskilde Gaard Anno Dei ut fupra. Niels Trolle... IO.<noinclude><references/></noinclude> kkyqdij1tq30i7hy6qy5w4mojl4zqmw 104 108029 430036 2026-06-17T18:56:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||135}}</noinclude>om Roskilde Capitel. 10. ПgorOwnow ad Regiæ Scholæ Sorenfis Alumnos exhibeant feqventes verfus parieti Scholæ Rofchildenfis olim infcripti: &quot;Cernitis hic pueri picta fub imagine Jefum c Qvem coelum, terra atqve infera regna tremunt. «Hic eft ille, Patris Summi Sapientia dictus, &quot;Huic ferat acceptum qvisqvis in orbe fapit. «Primum bis fenos dum natus erat puer annos, «Doctrinâ innotuit erudiendo Sophos. &quot;De hinc fore doctorem mundi, Jordanis ad undas &lt;C &quot;Elogio infigni prædicat ipfe pater. Qvare age chare puer, teneris hune nofcere ab annis CC Difcito, fic fies doctus, itemqve pius. «Hunc matutinis hymnis, precibusqve faluta « &quot;Nec fomnum captans immemor hujus eris. Urge propofitum ftudiorum, hoc præfide fretus, &quot;Illecebras turpes defidiamqve fuge. &quot;Hunc propone tibi finemqve fcopumqve laborum CC Et dabit ingenio vela fecunda tuo. &quot; Luc. II. Matth. III. IV.<noinclude><references/></noinclude> sqxfz1qa5noxa9unntjggkwog4p06ub 104 108030 430037 2026-06-17T18:56:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|136||}}</noinclude>IV. Udtog af Salig Hr. Etatsraad Langebeks Excerpter af adskillige Bøger i det Kongelige Bibliothek. riginalen til disse Excerpter udgier et temmelig tykt Qvartbind, og giem mes nu med flere af Salig Etatsraadens Samlinger i det Kongelige Geheime Archiv. Alle de Efterretninger, som findes i denne mærkværdige Samling, ere iffe alle af lige Vigtighed. Nogle indeholde kun det blotte Navn af en Bogs forrige Eyer med eller uden Aarstal, og disse ere her udes ladte, med mindre Personens Vigtighed heri giorde en Undtagelse. Andre igien indeholde en Efterretning, om hvem en vis Bog er tilskrevet, og disse findes her alle, da man undertiden i en Dedication finder det, som man ellers forgieves seger, og det tilmed kan være et Bidrag til vore Lærdes og Adels Biographie, uden at tale om, at de til Danske dedicerede Bøger selv derved i en vis Maade blive Danske. Atter andre indeholde en virkelig mærkelig Ef- terretning, eller een af Bogens forrige Eyermand anført Anecdote, som det var uforsvarligt at undertrykke. Til denne Art bør regnes den allerførste Ef terretning, som nu anføres. 1. Foran i Rudimentum Noviciorum, Lub. 1475 ftaaer med en gam mel Haand: «Anno Dni Millefimo Quadringentefimo octuagefimo fecundo in profefto purificationis gloriofe virginis Marie, Johannes Tydekini quondam «ciuis Haffnenfis, tunc vero prouifor monialium in Gaffneöö, contulit mo- CC &quot;nafterio<noinclude><references/></noinclude> brgigejrknsgkloav91kstukqudv614 104 108031 430038 2026-06-17T18:56:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||137}}</noinclude>IV. Langebeks Ercerpter af Bøger i det Kongel. Bibliot. 137 &quot;nafterio Seti Petri de Neftweth prefens volumen pro quo omnipotentia Sal- &quot;uatoris noftri fuppliciter exoretur. „ 2. Peder Jensfon Roif-kildes Oversættelse af D. Hans Michel sens adiaphoristiske Taler (Kiobenhavn 1633) er dediceret til Frue Ellen Marsvin. 3. H. Ernftii Catalogus Bibliothecæ Medicea (Amft. 1641. 8vo) er dediceret til Jorgen Seefeld. 4. Quæftiones de rebus cognitione diguisfimis, explicatæ in publicis congresfibus in Acad. Witeb. Item Utiles aliquot commonefactiones fcriptæ a Phil. Melanchtone. Witeb. 1558. 8vo. Heri findes fol. 45. b. en Quæftion, af D. Witus Winshems Son Vitus fremsat for D. Johannes Machabæus den 6. Febr. 1542, og fol. 134. b. en anden Quæftion, oplast af M. Andreas Laurentii den 5 Martii 1555+ 5. Scriptorum publice propofitorum in Acad. Witeb. Tomus tertius. Witeb. 1559. 8vo. Heri findes, foruden den Eloge over Peder Svave, som findes trykt i Svaves Levnet S. 56., ogsaa fol. 255. et Programma over Andreas Erasmi, fod i Roskilde, af dato d. 21 Jan. 1559. 6. Joh. Petri Lotichii Bibliothecæ Poetica Pars tertia. Heri handles S. 50-52. om Johannes Bocerus, Danus, S. 88-90. om Johannes Francifcus af Ribe; og S. 93-6. om den af Kong Christian den Tredie kronede Digter, Hieronymus Ofius. 7. Frid. Taubmani Rectoris Otium femeftre publicum Gieffæ 1608. 8vo. Heri findes Teftimonia data Friderico Knofio Dano, Johanni Knofio Da no, Non. May 1608. Ahaffuero Chriftiani Meliffæo Dano, 8 Jul. 1608. Theodoro ab Oefeden Flensburgenfi Holfato, Cal. Sept. og M. Samueli Stan- gio Oldenburgo-Frifio, d. 4 Oct. 1608. 8. Nic. Reusneri Icones f. Imagines virorum literis illuftrium Argent. 1587. 8vo. er dediceret til Kong Friderik den Anden. Saml, til den D. H. 13.35. S atimb thuomasis mutant 9. Ejusd.<noinclude><references/></noinclude> 5hrx7bqsazi9huuivyb9szp53vbb7w0 104 108032 430039 2026-06-17T18:56:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|138||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger dpm9 VL 9. Ejusd. Icones, f. Imagines vivæ literis cl. virorum Italiæ &amp;c. Bafil. 1589. 8vo. er dediceret til Canhler Niels Kaas. fille 10. Historischer Schau-Plaß vornehmer und berühmter Staats- und Rechts- Gelehrten, Frks. und Leipz. 1710. 800. Heri findes S. 148-156. Efterretning om Grev Ulfeld og S. 226-230. om Grev Grif fenfeld. II. Jo. Alb. Fabricii Centuria Fabriciorum Hamb. 1708. 8vo. nævnes foruden endeel Holsteenske Fabricier ogsaa Daniel Fabricius, som har skrevet om Island, Henrik Fabricius, som 1640 lod i Kiøbenhavn trykke en Oratio de rebus geftis Julii Cæfaris 4to. Jacob Fabricius, Pro- fessor i Kiøbenhavn, Jac. Fabricius fra Rostok, Kongel. Dansk Medicus, Otto Fabricius fra Husum, af hvilken haves Daniados pars prima, Slesv. 1581. 4to, og Joh. Seobald Fabricius, Professor i Heidelberg, som har skrevet: Emblemata Danica, five Theatrum hieroglyphicum in nuptias Se- reniff. Principis ac Domini Caroli Comitis Palatini ad Rhenum, cum Sereniff. Principe Wilhelmina Erneftina, Regni Danici principe regia. Ao 1665. 12. Oratio in funere Viri do&amp;trina &amp; virtutibus clarisfimi, Doctoris Jacobi Bordingi Hafnienfis Academiæ Rectoris &amp; Sereniff. Daniæ Regis Medi- ci, habita a Johanne Spithovio Monafterienfi, Academiæ ejusdem Profeffore phyfico, Witeb. 1562. 3 Ark i 800. Bag ved ere Liigvers forfattede af Sonnen Philip Bording, Nathan Chytræus, Joh. Safcerides, Joh. Pratenfis og Joh. Bocer. 13. Jobi Fincelii Orat. de Vita &amp; obitu Joh. Stigelii 1563. 8vo. Heri forekommer den artige Efterretning, at Kong Christian den Tredie ved sin Nærværelse i Brunsvig stræbte at faae Stigelius i sin Kieneste (ad gubernationem) men da han, af Kierlighed til sit eget Faderneland en var at formaae dertil, forærede Kongen ham en stor Sum i Guld. non parvam fummam aurei numismatis propter ingenii præftantiam ipfi donavit atque fum- ma cum clementia dimifit. 14. Prob<noinclude><references/></noinclude> 1nj791bnd1mzd4v25b4ovjzwm57sbq1 104 108033 430040 2026-06-17T18:56:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||139}}</noinclude>* det Kongelige Bibliothek. VI 139 14. Prob der Jesuiten nach Romanischem Schrott und Korn, jnn Sieben dialogis zwischen einem Jesuiten und Thumbherren verfasset: Erstli- chen inn Latein beschrieben von D. Rhemingino Nauntelio Dano 8vo. uden Sted og Aar, men synes at være trykt før 1600plat 15. Caroli Carafa Epifcopi Averfani Commentaria de Germania facra reftaurata. Colon. 1639. 8vo. Heri findes adskilligt til Kong Christian den Fierdes Historie. 16. Balth. Mencii de Chriftianismi per Lutherum inftaurati propaga- toribus. Witeb. 1611. 800. Heri forekommer meget til den Danske Historie. 17. Illuftrium &amp; clarorum virorum Epiftolæ felectiores fuperiore fe- culo fcripta vel a Belgis vel ad Belgas, tribute in Centurias II. Lugd. Bat. 1617. 800. Heri findes S. 347. Erasmi Roterodami Brev til Cornelius Scepper, Keyserlig Secretair, og S. 384. Geo. Ratallers Brev til Adrian v. d. Myle, Kongel. Spansk Raad, om sit nylig forrettede. Danske Gesandtskab, dat. Mecheln IX Cal. Jan. 1566. 18. Auguftini Euccedii Livonii Aulæum Dunaidum, continens feriem ac fuccesfiones Archiepifcoporum Rigenfium in Livonia Witeb. 1564. 5 Ark i 800 paa Vers. Den første Biskop Meinhard, var en Munk fra Sege berg. Om den fenite Erkebisp Jsarnus tales saaledes: Hinc Italus Riga moderamina cepit Ifarnus Danorum remeans ab agris, ubi Lundia floret; Quæ tantum reliquas inter caput extulit urbes, Quantum humiles inter falices Jovis arbor opaca &amp;c. 19. Onomafticon Theologicum recens recognitum Witeb. 1578. 8vo er af David Chytræus den 24 Dec. 1578 dediceret D. Jens Schieldorp, Biskop i Bergen. 20. Har begynnes aff Joachim oc aff sancta Anna oc affhwat flect the are fedh oc aff theris leffnet. De faa aff Jomfru Marie leff net oc aff wors herre ihesu barndom. 9 Ark i liden Octav, trykt med samme 2<noinclude><references/></noinclude> 2i64wm8sn73t5s7u9a0rubknuz39x3i 104 108034 430041 2026-06-17T18:57:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|140||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Boger famme Stiil, som de gamle Lovbøger. Paa sidste Side staaer under Vaabe net: Tryckt i Komenhaffn Anno M. CCCCC. VIII. hoff Gotfred aff Ghemen.cat 21. Acroamaton in librum Hippocratis de natura hominis commenta- rius, D. Euftathio Quercetano autore. Bafil. 1549. 8vo. Er dediceret til D. Jacob Bording.. 22. Clavd. Galeni de Osfibus ad Tyrones Medicos Liber. Hafniæ, im- presfit Laurentius Benedicti 1579. 3 Ark i Octav. Er udgivet af Joh. Fran- ciscus fra Ribe, som holdt Forelæsninger over dette Skrift. Foran findes et Træsuit, som er tegnet af den berømte Tobias Gemperlin. Dette Exemplar har D. Niels Hemmingsen foræret sit Sedskendebarn (confo- brino fuo) Hr. Rasmus Lauritsen, Præst i Liunge. 23. Philothei Caftelli Flagellum Calumniantium feu Apologia pro Me- dicis Lufitanis, Amft. 1631. 8vo. Dette Exemplar har Forfatteren, Doctor Benedictus à Caftro den 5 Jan. 1641 foraret Kong Friderik den Tredie da værende Erkebiskop i Bremen. 24. Jo. Heurnii Vltrajectini Inftitutiones Medicine. Hanov. 1593- 800. Er dediceret til Statholder Henrik Rantzov, som deri meget roses. 25. Cafp. Bauhini Inftitutiones Anatomica. Edit. 4. Bafil. 1609. 8vo. Er dediceret til Jorgen og Frands Lykke, Sonner af Hr. Henrik Lykke til Ofvergaardt, Kongelig Naad og Præfes Caftri Orneburgici, og dateret Bafil. idib. May 1609, samme Dag som de forlode Basel for at reyse til Fran- ferige. Her nævnes og deres Hofmester D. Andreas Torotius, Philofophus &amp; Medicus. 26. Cafp. Bartholini Th. f. Exercitationes Mifcellanea Lugd. Bat. 1675. 800. er dediceret til Grev Griffenfeld. 27. Phil. Jac. Sachs à Levenheimb Oceanus Macro-Microcofmicus &amp;c. Vratifl. 1664. 8vo. er dediceret til D. Th. Bartholin. 28.<noinclude><references/></noinclude> nqb4q3di8iendco4opgv5q7st5f60nc 104 108035 430042 2026-06-17T18:57:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||141}}</noinclude>det Kongelige Bibliothek. VI 141 28. Erafmi Bartholini de Poris Corporum &amp; confvetudine Quæftiones academicæ, Hafn. 8vo. er den i Nov. 1666 dediceret til Christopher Gabel. 29. Thoma Bartholini operum hactenus editorum feries metro red- dita a Chriftoph. Frifio, Erfurtenfi Thur. Hafn. 1663. 1 Arf i Octav. 30. De iis, quæ infalubria funt &amp; præter naturam, morbo videlicet, morbi caufa &amp; fymptomate, generalis commonefactio, autore Georgio Chri- ftophoro Divadio. Hafnia 1579. 3 Ark i Octav. Dediceret til Mandrop Parsberg til Sandbygaardt, D. N. Naad. 31. Doctrina Meteorologica tradita &amp; explicata autore Georgio Chri- ftophoro Dibuadio. Hafn. 1578. 4 Arf i Octav. Dediceret til Hr. Steen Bilde til Vandos, Robbelo &amp;c. hvis Vaaben staaer foran. 32. De Iridis generatione, loco, coloribus, numero &amp; figura, in- quifitio optica, autore Georgio Chriftophoro Dibvadio. Hafn. 1578. 3 Arf i 8vo. Dediceret til Hr. Lauge Urne til Belteberg, hvis Vaaben fees foran. 33. Propofitiones aliquot Mathematicæ, in corum utilitatem, qui in celeberrima Academia Hafnienfi, fuavisfimæ ac utilisfimæ Mathefeos funt ftudiofi, collectæ &amp; publicatæ, autore Georgio Chriftophoro Dibvadio. Hafn. 1577. 3 Ark i Octav. Dediceret til Brødrene, Johan Rud til Meglekier, og Knud Rud til Seebygardt. 34. Jo. Ern. Burggravii Lampas vitæ &amp; mortis Lugd. Bat. 1610. 8vo. Af Tilskriftet til D. Jorgen Fuiven fees, at han og Forfatteren have været sammen i Holland, og at Füiren havde segt paa gode Vilkaar at faae ham med sig til Dannemark. 35. Von der Pestilenz ein kurz Tractetlein, in diesem gefer- lichen sterblichen Zeiten, allen Stenden, wie die sein mögen, gangs nüßlich und dienstlich, durch Johannem Barwich, dern Philoso- phien und Medicinen Doctorem, Vnd ist Kong: Ma: zu Denne- marck etc. bestelten Medicum. Koppenhagen, durch Maß Weingardt G 3 1577. 1<noinclude><references/></noinclude> lsdmn5dk7467gyba4008k4maj3iwzxy 104 108036 430043 2026-06-17T18:57:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|142||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 1577. 8 Ark i Octav. Dediceret til Kong Friderik den Anden den 9 Jan. 1577. 36. Joannis Rhodii Obfervationum medicinalium Centuriæ tres Patavii 1657. 800. dediceret til Kangler Christen Thomesen Sehested. 37. Cheirurgia nova Gafparis Taliacotii Medici Bonon. Frf. 1598. 8vo. Er af Boghandler Peter Knopff i Frankfurt tilskrevet Statholder Henrik Ranzov. 38. Joach. Camerarii opufcula quædam de re ruftica. Norib. 1596. 8vo. er dediceret til Henrik Rangov. 39. Antonii Guntheri Billichii Exercitium chymicum ultimum ac fu- premum, facturus uv Bew eius initium ftatim poft ferias pafchatos anno 1625. idemque finiturus circa feftum Michaelis eodem anno, Oldenburgi in Labora- torio, ad id deftinato. Bremæ 8vo. Herimod er skrevet 40. Petri Guliel. Fil. Larvenbregii Deliria Chymica, in officina filiæ temporis &amp; magiftræ Stultorum excudebat Anthon Gunther Billich. 1625. 8vo. 41. De Jure &amp; Præftantia Chymicorum Medicamentorum Dialogus Apologeticus: Authore Thoma Mufetto Londinate Anglo. Francof. 1584. 8vo. Dediceret til D. Petrus Severini, Regis Daniæ Archiater. 42. Rodolphi Goclenii Adverfaria ad aliquot Scaligeri exercitationes Marp. 1604. 8vo. Dediceret til D. Nicolaus Theophili, Profeffor Juris og da værende Rector ved Kiebenhavns Academie den 1 Sept. 1594. 43. Joh. Sperlingii Diff. de Principiis nobiscum natis. Witeb. 1657- 8vo. Er dediceret Andrea Dieterico Textori Dano, Matthia Chriftianö Schütz Dano, &amp; Johanni Nicolai Ebeltoft Dano. 44. Mich. Havemanni Stadenfis Amufium five Cynofura Studioforum, Hammipoli 1644. 8vo. Dediceret til Kong Friderik den Tredie, som Er- kebiskop i Bremen. 45. Phil. Melanthonis Enarratio Epiftolæ Pauli ad Coloffenfes Viteb. 1559. 8vo. Dediceret til Dn. Herlufo Troll, Domino Hildrusholm, Capita- nco in Rofchild in Selandia, 46.<noinclude><references/></noinclude> b2qkwnygo36cxugb2gi4r22tz7pwioa 104 108037 430044 2026-06-17T18:57:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||143}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 46. Dan. Crameri Synopfis Organi Ariftoteles. Edit. 2. Witeb. 1604. 8vo. Dedications-Titelen lyder saaledes: &quot;Georgii Rofencranti, Domini in &quot;Rofenholm &amp;c. Danie Proregis &amp; Confiliarii illuftris, filio unico, Oligero Rofencrantzio, Pietatis Theologica, Philofophiæ fanæ, fcientiæ Politica, &quot;omniumque nobilium difciplinarum ftudiofisfimo, Amori fenum, Difcipulo &quot;fuo priftino. Witeb. 1595. Paa Bagsiden af Titelbladet sees Rosen- Frandsernes Vaaben, og bag ved Dedicationen et lidet latinsk Vers derover. 47. Rameæ Scholæ: &amp; Defenfio Petri Rami: contra Georgii Liebleri calumnias, in Epitomen octo librorum Acroamaticon afperfas. Deteguntur &amp; disfipantur Liebleri errores: Ramus à Calumniis, ex fententia Legum æquis- fimarum, veritatis, juftitiæ, fapientiæ liber pronunciatur: cauffam dicente Andrea Kragio Ripenfi: Dano. Bafileæ per Sebaftianum Henric Petri (1582) 8vo. Bag paa Siden af Litelen findes et Epigramma af Holger Bvlffstand til Prinds Christian. Derefter Krags Dedication til samme Prinds, og Jacob Biorns Brev til samme Herre, hvori han først taler om det Kis- benhavnske Academies Fremvert under Kongerne af den Oldenborgske Stamme, og paa Slutningen anbefaler Prindsen sin Ven, Krag. Sidst i Bogen er Johannis Paludani Coldingii Epigramma in Symbolum M. Andreæ Kragii: Ve- ritas odium parit. 48. Danielis Crameri Ifagoge in Metaphyficam Ariftotelis Edit. 2. cum nova ad Tychonem Brahe Danum, Virum Nobilisfimum, &amp; in Aftrono- mia facile Principem Dedicatione; Simulque inferta ad Imperatorem Roma- num, Rudolphum II. de Tichone hofpite, acclamatione. Witenb. 1601. 8vo. Havde allerede for 7 Aar siden været dediceret til Tyge Brahe. 49. M. Oveni Guntheri Philof. Profeff. Acad. Juliæ, Methodorum Tractatus duo, continentes totius artis Logicæ medullam. Helmft. 1586. 8vo. Er dediceret til Kong Friderik den Auden. 50. Jacobi Martini Partitiones &amp; quæftiones Metaphyficæ. Witeb. 1615. 8vo. Dediceret til Holger Rosenkrands til Rosenholm den x Ja- nuarii 1611, aboard! 51.<noinclude><references/></noinclude> knaz3akiedxwfmw7fzv137h6or5ieo4 104 108038 430045 2026-06-17T18:57:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 51. Mayo@ovia Perfica ex Herodoti Thalia. Græce &amp; latine cum Præ- fat. Jo. Friderichi. Lipf. 1622. 8vo. Er dediceret til disse unge Adelsmænd: Eiler Crauffe til Egholm, Eric Grubbe til Gamelgordt, Steen og Lave Bille til Kiersgord Brødre, og Christian Sinclar til Sinclars- holm. Her nævnes og deres Hovmestere Wichmand Jacobsen Hase. Ved Sluts bard, Eber Jensen Brunov og M. Heinric Dame. ningen af Dedicationen anbefaler Forfatteren dem Albert Gebhard Meyer af Kiøbenhavn, som da opholdt sig i hans Huus. 52. Antonii Cavci Grammatica Gallica. Parif. 1570. 8vo. Dediceret til Statholder Henrik Rantovs Senner Frands og Brede Rantzov, famt Nicolai Rankovs Son Brede Rantzov. Efter Dedicationen staaer Christopher Kellinghausens formanende Elegie til fornævnte sine Discipler. 53. Julii Clementis Scoti Comitis Placentini, Profefforis Pataviní, Pæ- dia Peripatetica. Patav. 1653. 800. er dediceret til Kong Friderik den Tredie. 54. Pauli ab Eitzen Ethice Doctrinæ libri IV. Witeb. 1571. 8vo. Dent Dediceret til Kong Friderik den Anden og Hertugerne af Holsteen. fierde Bogs tredivte Capitel indeholder allene en Tale over Dronning Sophie, Kong Friderik den Førstes Gemahlinde. Det andet Oplag, som er trykt i Slesvig af Nic. Wegener 1585. 8vo. er formeret med 9 Beger, og trykt paa Martin Hoppenstach, Cantor i Slesvig, og Nicolai Slu tovs Bekostning. Den anden Deel er tilskrevet Magistraten i Hamborg. 55. Henrici Ernftii ad veram vitam, five fummum hominis bonum Introductionis pars prior, cum priv. Regis Sore 1646. 8vo. Dediceret til Waldemar Christian, det hellige Romerske Riges Greve i Slesvig og Holsteen, Herre til Tosing, Walloe, Rostrup, Lungebol ic. 56. Epitome Moralis Scientiæ ex libris Ethicorum Ariftotelis &amp; aliis Philofophis repetita, &amp; in celeberrima Academia Witebergenfium exercitii gratia propofita a M. Carolo Georgio Bangio Dano. Witeb. 1599. 7 Ark i Octav.<noinclude><references/></noinclude> iiq1ieejcirwaajbldj6rzuekq6hbo4 104 108039 430046 2026-06-17T18:57:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||145}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. Octav. Dette Skrift er af Forfatteren dediceret disse unge Adelsmand: Wer- ner Pasberg, Kield Krabbe, Christopher og Henrik Huitfeld, Brødre, Hr. Jacob Huitfelds Sonner, Christopher Ulfeld til Suens- dorp sin forrige Discipel, Larmand Gyldenstiern, Tage Totth til Erichsholm, Peder Galth, Hr. Niels Galths Son af Ingelstad, og Sthen Rosenspar, Hr. Oluf Rosenspars Son of Scharholt. Bogen er deelt i ti smaa Beger, og disse igien i Capitler, og har tilforn været frem- fat som Disputaherudi 57. Confesfio fidei exhibita Invictifl. Imp. Carolo V. Cæfari Aug. in Comitiis Augufta. Anno M. D. XXX. Pfalm. 119. Et loquebar de teftimoniis tuis in confpectu Regum, &amp; non confundebar. Hafniæ 4 Arf iOctav. Paa den allersidste Side staaer: Hafn. impresfit Matthias Vinitor Anno M. D. XCVI. Secundum exemplar, impreffum Viteberga per Georgium Rhau 1531. 58. Practica Præcipuæ doctrinæ Triangulorum planorum, omnibus Audiofis Mathefeos utilisfimæ, expofitio. Autore Georgio Chriftophoro Dibua- dio. Hafniæ impresfit Laurentius Benedicti. 1577. 8vo. 3 Ark. Dediceret til Dluf Rosenfpar til Sfarholt. 59. Themata Theologica, quæ publicæ die fecundo Junii defendent tres Viri, pietate, eruditione &amp; gravitate morum præftantes, Baccalaureatus gradu in Theologia decorandi. M. Johannes Thomas, Paftor ad divam Virgi- nem, M. Erasmus Catholmius, Dialecticus Profeffor, D. Chriftophorus Knoff, Concionator Regius. Præfidente Nicolao Hemmingio Doctore Theologiæ. Haf- niæ excufa per Laur. Benedicti 1572. 8vo. Bestaaer af 2 Ark, og indeholder 55 Thefes. 60. Avans@añáiwois Difputationis Ariftotelicæ de virtute in ufum puerorum inftituta ab Ifaaco Gronbeccio. Witebergæ ex typographia Simonis Gronenbergii 1589. 8vo. 41 Ark. Dediceret til Kong Christian den Fierde. Saml, til den D. H. 13.3. 61.<noinclude><references/></noinclude> mnhstome52fdzyvvhu22nt76bvd8270 104 108040 430047 2026-06-17T18:57:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|146||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 61. Jo. Cafe Galateus per Nath. Chytræum, Freft. 1588. ibid. 1597. Hanov. 1619. 8vo med Nath. Chytræi Fortale af 1577 og Joh. Cafelit Fortale af 1578, begge til Cankler Niels Kaas. 62. Jacobi Typotii de Fama libri II. Opus novum, utile, lepidum. Freft. 1595, 800. I Dedicationen til Kong Christian den Fierde roser Forfat teren Kongens Mildhed mod ham, og Kong Friderik den Andens Godhed mod hans Broder Matthias Typotius D. Medicina. Samme Forfat ter har og skrevet 3 Bøger de Legibus, fom ere trykte i Frankfurt i fams me Aar. midides isbn 103 63. Loff vnd Unschuldt der Frouwen etc. An de Dorchleuch tigeste Hochgeborne Forstinne, Frouwen Dorothea, Königinne tho Dennemarcken etc. M. Johan Jreneus. Tho Rostock by Ludowich Dyetz gedruckt. 1543. 15 Arf i Octav. J Slutningen af Dedicationen findes disse Ord: &quot;V dewyle ick ock loffwerdichlich vann velen groten Lüden, &quot;vnd sunderlick van Doctor Johan Bugenhagen Pomer, mynem gun- stigenn Heren, vnd Vader in Christo berichtet, dat juwe K. M. mith sons derlichen hogen trefflycken gauen vnnd dögeden rycklick gebyret sy, so hebbe &quot;ick ydt ock J. K. M. derhaluen wollen tho schryuen, dat ick mit J. K. M. alse mith eynem leuendigen Bilde vnd Erempel myne Meyning vn der Fro &quot;wesbilden vnschult mochte bestedigen etc. &quot;F Johan. Ireneus Pomeranus. 64. Joh. Meurfi filii Differtationes Politicæ mifcellaneæ. Hafn. Typis Salomonis Sartorii 1641. 7 Ark i Octav. Er dediceret til Holger No. senkrands til Rosenholm, hvis Godhed mod Forfatterens Fader deri be rømmes. 65. Joh. Boteri de illuftrium Statu &amp; Politia, Urfellis 1602. 8vo. Heri handles S. 173. om de Danskes Sæder og Genie, og S. 672. om de Danskes Striid med Skotterne. 66.<noinclude><references/></noinclude> g4tp17rl5difxp5gmtd0n37eyc4r6h0 104 108041 430048 2026-06-17T18:57:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||147}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. VI 66. Thomae Bozii Eugubini de Ruinis gentium &amp; regnorum, Colon. 1598. 8vo. Paa S. 679. begynder et heelt Capitel med denne Omskrift: Dania tribus temporibus maxime præftitit temporalium bonorum felicitate, quibus amplexata eft maxime fynceram pietatem. 67, Hieronymi Frachette Staatsfluger und Kriegs erfahr- ner Prinz oder Regent, bey Ihr. Königl. Hoheiten, dem Durch Norwegen etc. einge- führt. Franckf. 1681. 800. Dedicationen til Prinzen er skrevet af George Marzi, og dateret Copenhagen den 6 April 1681. lauchtigsten Erb-Pringen von Dännemarck und 68. Gerh. Feltmanni de Titulis honorum Libri duo, Bremæ 1691. 8vo. Er dediceret til Serenisfimo Principi Daniæ &amp; Norvegia Regnis nato. CC 69. Herm. Latheri J. U. D. Hufani e Ducatu Slesvicenfi, de Cenfu Tractatus, Freft. 1618. 800. I Dedicationen til Hertug Friderich, Ar- ving til Norge e. findes disse mærkelige Ord: &quot;Gloriofisfima vox fuit inclyti &amp; Potentisfimi Danorum Regis Friderici II. p. m. Avi tui materni,, cum fplendidisfimam Regiam Croneburgum incredibili fumptu ædificaffet, qua &quot;dicere folitus eft: Nolle fe eum lapidem in cedificio fuo tolerare, fi quem fubdi- «torum fuorum numo comparatum effe fciret. I Slutningen taler han om sin Svigerfader D. Jonathan Gußloff, som af Kong Friderik den Anden og Hertug Adolph var faldet til Holsteen, hvor han nu var Cankler. &quot; 70. Hier. Cardanus de rerum varietate Bafil. 1581. 8vo. Heri tales S. 197. om de Skotter, at de giorde de Danske drukne med Solanum. 71. Paradoxa Hieremia Thriueri Brachelii de vento, aëre, aquâ &amp; igni, Antwerpiæ 1542.800. Dedicationen til D. Cornelius Scepper indes holder en Lovtale over denne beremmelige Mand. 72. Ifrael Murfchels Morgenröthe oder Vorschmack deß ewigen Le- bens, Francff. 1650. 8vo. Forfatteren, som var Præst i Bischm og Høn- heim ved Strasborg har tilskrevet denne Bog Corfitz Rosenkrands til Dem- mestrup, Envold og Christopher Parsberg til Jernet, Brødre, fore %2 medelst<noinclude><references/></noinclude> 3hsmcuifjom8t28endbuqeik0l1dqud 104 108042 430049 2026-06-17T18:57:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|148||}}</noinclude>IV. Langebeks Ercerpter af Bøger medelst den store Anseelse, hvori de stode ved Strasborgs Academie for deres Fødsel, Dyder og Gudsfrygt. Corfitz Rosenkrands roser han, fordi han med andre Adelspersoner ugentlig anherte et Collegium over Cafus Confcientiæ hos D. Dorschæus, og Parsbergerne, fordi de spiiste hos Dorschæus, hvor han ofte havde havt den ære at spise med dem, og fordi de en havde taget en Politicum, men en tapper gravitetist Theologum, Ivarum Eilerson, til deres Hofmester. Ligeledes berømmer han og Corfitz Nosenkrands for hans sidst i Aaret 1649 holdte Difputatz de jure Danico per pofitiones felectiores, og hilser ham med disse Ovidii Ord: Prævia flammiferi currus Aurora rubebat. Aurea fulgebat rofeis Aurora capillis. Int 19 19 dvg 73. Franc. Leopoldi a Reifing (gewesenen Päbstischen Canonici und Predigern, nun Bekennern der Ewangelischen Wahrheit) Trost-quelle des zeit- lichen und ewigen Lebens. Hamb. 1714. 800. Dediceret til Johan Georg von Holsten til Lütkenvielen, Ridder af Dannebroge, Geheimeraad og Amtmand i Tondern. 74. Biblischer und Evangelischer Thomas de Kempis, nach Zeugniß Lutheri, das beste Buch nach der heil. Bibel. Vorgestellet von Franc. Leopoldo a Reifing. Plden 1711. Dediceret til Prindsesse So- phie Hedevig. Dette Skrift er atter oplagt i Hamborg 1717, med en Dedication til samme Prindsesse af samme Aar. 75. Joh. Tauleri geistreiche Betrachtungen, in das Teutsche übersetzet durch Georg Matthæus Weyler, ss. Th. C. Hamb. 1691. 800. Dediceret til Thomas Balthasar von Jessen til Bienenau, Kongl. Ober- Secretair, Etats- og Cancellieraad, samt Matthias von Jessen, Cancellieraad og Præsident i Altona. 76. Cafp. Finckii, Prof. Gieffeni, Schediasmatum S. Controverfiarum pars II. Gieffe 1609. 8vo. Er dediceret til Tyge Sandberg Ulriksen af Quelstrup,<noinclude><references/></noinclude> bhvkhjvq5lkjhj69k4v336mw2o08pxw 104 108043 430050 2026-06-17T18:57:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||149}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. Quelstrup, Mogens Lykke Christophersen af Hessel, og Mogens Juul Iversen af Willestrup. Sidst i denne Dedication roses Holger Rosenkrands. 77. Jo. Thoma Freigi Mofaicus, Baf. 1583. er dediceret til nobilem adolefcentem Jacobum Biornum Danum. 78. Joannis Francifci Ripenfis Carminum liber ad Fridericum II. Da- niæ &amp; Norvegiæ Regem &amp;c. His Sebaftiani Gryphii Tumulus &amp; alia quædam diverforum authorum accefferunt. Lugduni apud Hæredes Seb. Gryphii 1561. Foran i dette Exemplar findes folgende Epigramma af den lærde Sig vard Grubbe til Hofdal: 12mo. Sigfridus Grubbius Danus ad Johannem Francifcum Ripenfem M. D. Sub terra quamuis jaceas Francifce fepultus: Tecum non voluit Mufa fubire folum. Clara fed ipfa viget noftris notisfima terris, Ergo tu viuas, dum tua Mufa viget. Ronniholmiæ fcripfi die. 19 Januarii Anno 1585- Bag i Bogen staaer med samme Grubbes Haand: Principium mediumque tui finemque laboris Pone Deum, gratus fi velis effe Deo. Alltinng kommer aff Gud, Inngen thinng wmulig for Gud. Stugard 24 Aug. Ao. 85. illuftrata per M. 79. Ifagoge Sphærica Guilielmi Adolphi Scribonii, Zachariam Palthenium Fridbergenfem, Francf. 1593. 8vo. Dediceret til Statholder Heurik Rantzov, hvis Billede sees paa Bagsiden af Titelbla- det, og derunder dette Vers: Rantzovii veram, famam qui terminat aftris, Effigiem monftrat pagina noftra tibi, 23 80.<noinclude><references/></noinclude> nz459pql7buxialzoaf0za1orqlj7b8 104 108044 430051 2026-06-17T18:57:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|150||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 80. Dav. Chytræi Regulæ Vitæ, Witeb. 1589. 8vo. et dediceret til Prinds Christian, udvalgt Konge i Dannemark. 81, M. Thoma Itigi Lipf. de Montium Incendiis Lipf. 1671. 8vo. Heri handler det hele femte Capitel S. 98 til 106 om de ildsprudende Bierge i Jsland, Grønland og Lapland. 82. Jac. Henr. Paulli Anatomia Bilfianæ Anatome, occupata inpri- mis circa Vafa Meferaica &amp; Labyrinthum in duetu rorifero. Argentorati 1665. med Fig. 8 Ark i Octav. Er dediceret Kong Friderik den Tredie. 83. Laur. Bellini de ftructura Renum, &amp; Joh. Alphonfi Borelli de eo- rum ufu, Argent. 1664. 2 Ark i Octav. Foran staaer et Brev fra Jac. Henr. Paulli til D. Joh. Dan. Horsttus. 84. Jac. Henr. Paulli Sim. f. Epigrammatum promifcuorum libellus. Argentor. 1664. 3 Ark i Octav. 85. Kurze Erinnerungen, welche bey Scharmizirung, Tref- fen vnd offentlicher Schlacht, können in acht genommen werden practi- ciret, zu sammen getragen: allen Martis Pullis zu gute, von Mat- thæo à Fincken jeh Haubtmann zu Roßborg, 1641. Gedruckt zu Arhausen, bey Hans Hanson S.51 Ark i Octav. Dediceret til Fri derik den Tredie da Erkebiskop i Bremen. 86. Georg Simon Winters von Adlersflügel Curicufer Stallmeister, oder Vollständige Roß-Arkney-Kunst. 1696. 8vo. Dediceret til Kong Chri- stian den Femte. 87. De utilitare Mathefeos fubftriéta delineatio per Petrum Johan- nem Tranium Scholæ Coldingenfis Rectorem, Decimo qvinto Calend. Junii, Anni Salvatoris 1654. Aarhufii 2 Ark i Octav. Dediceret til Steen Bille. Saavel Dedicationen, som Bogen er mærkværdig, formedelst de mange adelige og andre fornemme og lærde Folk, som deri omtales. 88. Oratio Cunradi Dafypodii de Difciplinis Mathematicis ad Fride- ricum II. Sereniff. Regem Daniæ &amp;c. Argent. 1579. 8vo. Efter Dedicationen følger<noinclude><references/></noinclude> jplyvas5ce7l9gtuc3ljd86b5ziluri 104 108045 430052 2026-06-17T18:57:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||151}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. følger en Fortale ad Nicolaum Kooss Regis Daniæ Cancellarium, hvori Henrik Rantov roses, som Forfatterens store Patron. 89. Ifaaci Monachi Scholia in Euclidem, Argent. 1579.8vo. Dedi ceret til Statholder Henrik Ranzov. 90. Tractatus brevis de menfurationibus geometricis, Altitudinum accesfibilium &amp; inaccesfibilium, longitudinum, latitudinum &amp; profunditatum, confcriptus. Autore M. Georgio Chriftophoro Dibuadio. Witebergæ, Excude- bant Clemens Schleich &amp; Antonius Schöne, Anno 1569. 4 Arf i Octav. De diceret til Hr. Johan Friis til Hesselager. 91. En Ny konstig Regne bog odi Tal Maader oc Vecter, paa Lynnerne, och met Ziffre, baade voi helt och brodit tall, met fione och nyttige Regle och Konstige Exempler, oc dertil nogle Kiob- mandskaffs Taffler, huilcken gantske nyttig oc gaffnlig er dennem som bruge verdslig handel oc Kisbmandstaff. Nu nylige odgangen ved mig Anders Delsen, som holder Regne oc Scriffuer Skole odi Kis- benhaffn. Prentet vdi Kisbenhaffn aff Christoffer Bart 1560. 17 Ark i stor Octav. Er dediceret til Hr. Herlof Trolle til Hillerødsholm, Kong Friderichs Befalingsmand over Sielandz Stict, hvis Vaaben sees paa Bagsiden af Titelbladet. 92. Commentarii breves in Secundum Librum Copernici, in quibus Argumentis infallibilibus demonftrantur veritas doctrinæ de primo motu, &amp; oftentibur Tabularum compofitio. Autore M. Georgio Chriftophoro Dibua- dio, Witeb. 1569. 7 Arf i Octav. Dediceret til Hertug Johannes den Yugre. 93. Decaritmia ded er Thinde Regeníkab. Lerer formedelft en wbe- hor lettighed ath fuldende al regenfkab fom vnder mendifken kand forfalle, foruden ath bruge bröden tal. Befkreuen af Chriftopher Dibvad Lege-mefter och Viskunftener. Printit i Leyden i Holland af Chriftopher Guyot i Salomons Tempel. 1602, 3 Ark i Octav. Dedicationen til D. Peder Hansen Bin<noinclude><references/></noinclude> ohvnfz0rzgr5w902xiyucc8jgf9djx5 104 108046 430053 2026-06-17T18:57:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|152||}}</noinclude>152 IV. Langebeks Excerpter af Bøger Binstrup, Erkebisp i Dannemark, Biskop over Selands Stict och Los- mester i den hellige Schrifft i Københagens Hei Schole, dat.keyden 12 Sept. 1602, er artig og mærkværdig. Deri handles iblant andet om det Danske Sprogs Rigdom. 94. Logarithmus, feu Canon Numerorum Sinuum ac Tangentium novus: &amp;c. Explicatus &amp; editus a Johanne Laurembergio Mathefeos Profeffore in Acad. Sorana. Lugd. Bat. 1628. 8 Ark i stor Octav. Er dediceret til Generofos ac Nobiliff. Adolefcentes Joannem Vlricum Gyldenlöfve, Joannem Machey, Joachimum Fridericum Baffe, Georgium Marfvin, Petrum Gylden- ftiern, Nicolaum ab Anefeld, Ottonem Rudt, Chriftianum Rantzovium, Ottonem Krage, Ovenum Lunge, og dateret Soræ prid. Kal. Nov. 1628. 95. Tractatus de Globis coelefti &amp; terreftri corumque ufu, primum confcriptus &amp; editus a Roberto Hues Anglo, ac de novo recognitus, illuftra- tus ac pasfim auctus, opera &amp; ftudio Joh. Ifaaci Pontani Medici &amp; Philof. Prof. in gymnafio Harderv. Oxoniæ 1663. 8vo. 96. Exercitatio de Stellarum natura, affectionibus &amp; effectionibus, publice in inclita &amp; celeberrima Leucorea ex confenfu amplisfimi collegii Phi- lofophici, d. 22 Nov. Anni 1606. propofita. Auctore &amp; Præfide Cafparo Bar- tholino Malmogio-Dano. Edit. 2. emendatior &amp; multo auctior. Prælo Henke- liano 1607. 13 Ark i Octav. Dette Exemplar er af Forf. foræret til D. Conr. Aslacus. 97. Hypotypofes orbium Coeleftium, quas appellant Theoricas Pla- netarum. Argent. 1568. 8vo. Foran er dette skrevet: &quot;Ao. Domini 1570, &quot;hatt Heinrich Ranzow der Kön: Matt: zu Dennemargkenn Radt vnd &quot;Stadthalter in Holstein, dieß Bock gekauffet zu Stettein, Als die Fridts- handlung zwischen baider Kön: Matt: zu Dennemargken vnd Schweden ge- &quot;wesenn, darzu die Röm: Key: Matt: Marimilian, König in Frankrei &quot;chen, König zu Polen, vnd des Churfürsten zu Sachsen Ihre gesandten ge= &quot;haft. &quot; 98.<noinclude><references/></noinclude> nbbfrkeyctkaodxwvcb91r7m1c87qab 104 108047 430054 2026-06-17T18:57:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||153}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. VI 98. Oratio de Cometarum genere &amp; fubjecto, in qua demonftra- tur. I. Cometas non effe ftellas mundo coævas. II. Non folum juxta Ariftote- lis placita, in regione elementari, fed etiam fupra Lunaris fphæræ terminos generari, Habita Servefte Anhaldinorum pridie Kal, Septemb. Anni clo. Io. xcm. ab Egidio Lavrentio Ripenfi Dano. Serveftæ excudebat Bonaventura Faber. 3 Ark i Octav. Er dediceret til Arild Hvitfeld. 99. Rodolphi Goclemii Adverfaria ad exotericas aliquot J. Cæf. Scali- geri acutisfimi Philofophi exercitationes. Ed. 3. Marp. 1606. 8vo. Er dedice- ret den 1 Sept. 1594. til Autors gamle Ven, D. Nicolaus Theophilus, da værende Rector ved Kisbenhavns Academie, som indstændig bedes at hilse Tyge Brabe. Ordene ere mærkværdige, og lyde saaledes: Vale, vir præftantisfime, &amp; vere nobilem virum infignemque artificem Tychonem à Brahe a me perofficiofe faluta, eique meis verbis gratias age, quod meum (filium) comiter acceptum ad fpectatu dignisfima Savμaтegynμaтa fua admiferit, eum- que præclare excellente fua doétrina erudierit. 100. P. Vegetii Renati Artis Veterinarie Libri IV. Cum variis Lectio- nibus &amp; indice vocum &amp; locutionum edidit Cafparus Bartholinus Thom. fil. Bogen selv er maaskee aldrig udkommet. Her bestaaer den kun af 6 Blade i Octav, som synes at være trykket i Kiebenhavn. Det første Blad er Tite- len, det andet en Dedication til Antonio Magliabecchi, Bibliothecarius i Florenz, dat. Kiøbenhavn den 15 Martii 1701; det tredie et Brev af samme Dato fra Bartholin til Henrik Wetsten, og de tre øvrige Blade en Fortale om Skriftet selv. widad 101. Opufcula quædam de Re Ruftica, partim collecta, partim com- pofita a Joach. Camerario Norib, 1596. 8vo. Er dediceret til Statholder Henrik Rantov. 103. Conv. Heresbachii Rei Rufticæ Libri IV. cum auctuario editi. Spire Nemet, 1594. 8vo. Er af Forfatterens Broder Joh. Heresbach, Jureconfultus, dediceret til Kong Christian den Fierde, og viser han deri Saml, til den D.. 123. 35. 11 fin<noinclude><references/></noinclude> 5jkrfven5xklyn7ib8vibfbk8bmxk2l 104 108048 430055 2026-06-17T18:57:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|154||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Boger fin Taknemmelighed, fordi Kong Friderik den Anden havde giort ham til fin Raad. 103. Ant. Mizaldi Hiftoria Hortenfium, Colon. 1586. 8vo. Foran staaer skrevet dette Vers: Vendicat hunc librum fibi firmo jure Jacobus Wiffeldt ex patrio ftemmate nomen habens. 104. Fürstliche Jagerburg c. durch Vitum Bremer, weiland S. Kon. Maj. in Pohlen und Schweden, Hrn. Uladislai IV. vierzehen jährigen gewesenen Legations Miniftrum ad Sereniff. principes per Germaniam &amp; ad Exte- ros. Hamb. 1657.800. Bogen handler om Jagten, og er dediceret til Key- feren, Kong Friderik den Tredie, samt alle Fyrster og Stænder i Tydsk= land, Dannemark og Preusen. Fortalen er forfatter in der weltberühmten Foran staaer Forfate Königl: Residenz- und See-Stadt Coppenhagen. terens Portrait i Kobber, hvorpaa han har Zitel af Serenisfimi ac Potentisfimi Daniæ &amp; Norvegiæ Regis &amp;c. Friderici III. per regnum Poloniæ p. t. Agens, &amp; apud Gedanenfes Refidens &amp;c. Vitus Bremer. 105. Explicatio Orationis Ciceronis pro Lege Manilia, tradita in Er den 1 Oct. Schola Lunæb. ab Alb. Lenicero. Witeb. uden Aarstal, 8vo. 1573. dediceret til Statholder Henrik Rantov. I Slutningen af Til- Skriftet roses Daniel Ranhov for fin Mandhaftighed. 106. Phil. Melanthonis Selectarum Declamationum, qvas confcripfit, &amp; partim ipfe in Schola Witeb. recitavit, partim aliis recitandas exhibuit, To- mus I. Argent. 1564. 8vo. Her findes S. 55-65. Oratio Doctoris C. Cruci- geri de Dignitate Studiorum Theologicorum &amp; minifterio Ecclefiaftico, habita anno M. D. XXXVII. in promotione M. Petri Palladii. I samme Værks anden Tome findes to Orationer af Johannes Saxo, Holfatienfis, den første om S. Augustinus, den anden om Rod. Agricola. I den tredie Tome S. 203 226. Geo. Sabini Liigtale over Kong Christian den Tredies Softer, Hertuginde Dorothea af Brandenborg, og D<noinclude><references/></noinclude> t0omjkbl8gl9kkko8bhgqcmx3ya60f0 104 108049 430056 2026-06-17T18:57:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||155}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. og S. 772. Petri Vincentii Zale om D. Johan Bugenhagens Levnet. I den fierde Tome S. 590-598. Fortale til Palladii Ifagoge, til D. Petrus Palladius selv. 107. Vict. Strigelii Commentarius de Præfentia Corporis &amp; fangvinis Chrifti &amp;c. 1576.800. Fortalen er skrevet af Herman Hammelmann, Superintendent i Oldenborg. 108. Jufti Lipfii Orationes octo. Francof. 1608. 8vo. I den Tale om Eenighed, som er holdet i Jena 1573. findes felgende mærkværdige Sted, som er værdigt at indføres med Forfatterens egne Ord: Antonii Regis Navarræ dictum circumfertur, cum apud eum effet Legatus Regis Danice, at- que, ut fit; orto fermone de religione, hortaretur multis verbis Regem, ut Auguftanam Confesfionem introduceret, Calvini dogmate explofo. Refpon- dit ille: Nos qvidem inter nos, inqvit, uno in capite disfidemus, a Pontifi- ciis triginta præcipui fidei articuli nos fejungunt: hoc igitur agamus, ut illis victis, de hac una controverfia fecure difceptemus. Prudens (nifi fallor) &amp; certe falutaris Ecclefiæ vox: &amp; cujus neglectæ incommoda noftrorum tempo- rum calamitas comprobavit. 109. Ant. Mureti Oratio de Sigismundo Poloniæ Rege fortælles, at Kong Boleslaus den Forste af Polen skal have undertvunget Cherfone- fus Cimbrica, fom nu kaldes Dannemark. 110. David Chytræi Orationes, a filio editæ, Hanov. 1614. 8vo. Heri findes S. 188. en Liigtale over Hertuginde Dorothea af Meklenborg, Kong Friderik den Førstes Datter. 800. III. Th. Lanfii Mantiffa Confultationum &amp; Orationum, Tub. 1656. Heri findes S. 4. en Oration af Friderik Rantzov, S. 36. Sententia Cai Ranzovii, S. 389. en Liigtale over Hertug Johan Georg af Slesvig-Holsteen, hvori endeel danske Konger meget roses, og S. 587. en Liigtale over Anton Henrik, Greve i Oldenborg og Delmenhorst. 2 II2,<noinclude><references/></noinclude> oeb28sr7fc19o7detyx8ykmxq5zib7s 104 108050 430057 2026-06-17T18:57:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|156||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 1124 Oct. Ferrarii Prolufiones &amp; Epiftolæ, Patavii 1650. 8vo. Heri findes S. 303. et Brev til Professor Heurik Ernst, dateret Padua den 9 Oct. 1644. hvori Ernst roses, for sin store Lærdom og for en Bog, som han havde sendt Ferrario; S. 347. staaer et Brev fra Paulus Frant- botti til Jacob Lindenov til Hundslund, hvori Henric Rantov, Lin denovs Oldefader, meget berømmes. mino 113. Laur. a Bodock Prof. Rofloch. Svada Romana f. Selectorum Ser- monum Decas I. Roftock 1642. 8vo. Dediceret til Prinds Friderik, som Erkebisp i Bremen. Til Slutning findes en fort Tale af Forfatteren, holdt da han efter Hr. Theodor Reinkings, Kongelig Dansk, Erkebiskoppelig Bremisk og Verdist, samt Hessist Raad og Cangler, hans Befaling, med- deelte Stephan Fuhrmann den poetiske Laurbærkrands. 114. Jofephi Riccii, Brixiani, conciones militares. Venet. 1655. 8vo. Den fierde Tale i dette Skrift, hvori meget findes til den tydske Krigs-Historie, har følgende Judhold: Rex Danus (Chriftianus IV.) Germaniæ Proteftantium fubnixus auxiliis illato Imperatori bello, Auftriacas ditiones belli turbine pro- ruebat. Accurrunt Cæfarei Duces Regis impetum repreffuri, qui nihil Impe- rialium arma reformidans fe pugnæ incundæ expedit, fed a tam præcipiti aufu deterretur a Fuxio, rei tormentariæ præfecto. 115. Balthafaris Exneri de Hirfchberga, Valerius Maximus Chriftianus. Hanov. 1620, 890. I denne Bog ere adskillige Erempler af den danske og norske Historie. 116. For i et Exemplar af Ciceronis Epiftolæ ad Atticum, apud Al- dum f. a. 8vo. har Rigets Hofmester Joachim Gersdorff fat disse Scazontes: Anno 1629 d. 3 Febr. Hæ litteræ quas M. Attico fcripfit Omnes latinas continent fere gemmas. O 117. Petri Bembi Epiftolæ, Argent. 1609. 8vo. Her findes S. 36. en Epiftola ad Daciæ Regem dat. Romæ 3. Cal. Maj 1513. 118.<noinclude><references/></noinclude> bz6b1m9tjh3t37950sxby97n0k4kavu 104 108051 430058 2026-06-17T18:57:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||157}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. VI rio 118. Franc. Petrarcha Epiftolæ, apud Petrum Rouerianum 1601. 800. S. 80. er en Epistel med denne Titel: De Tula five Tyle infula Qvæftiones. 119. Joach. Camerarii Epiftolarum libri quinque pofteriores. Francof. 1592. 8vo. Her læses S. 55. et Brev ad D. Petrum Suavenium Regis Daniæ Confiliarium, men uden Datum. 120. Jofephi Scaligeri Epiftole. L. Bat. 1627. 8vo. Heri findes mange curieuse Ting. S. 453. tales om Franc. Raphelengii Rense til Henrik Rantov, og om et falsk Nygte om Tyge Brahes Dad, S. 461. et Klagebrev over Henrik Rangovs Dod til Henrik Lindenbrog, og S. 489. et Brev til Pontanus, hvori han meget smukt taler om det danske, norske, iislandske og tydske Sprog. 121. Jufti Lipfi Epiftolarum felectarum Chilias, Lugd. 1616. 8vo. Heri haves S. 99 og 319. to Breve til Henrik Rangov, og S. 775. et Brev til Henrik Schott, angaaende det gamle tydske Sprog. 122. Jo. Cafelii Epiftolarum Centuria una ad Viros Principes. Helmft. 1619. 800. Heri findes S. 195. et Brev til Kong Friderik den Anden, S. 290. 345. 391. tre Breve til Prinds Ulrik, og S. 359. et Brev til Kong Christian den Fierde. 123. Ejusd. Volumen alterum Epiftolarum ad viros nobiles. Helmft. 1623. 800. S. 9. findes et Brev til Cangler Niels Kaas, S. 36. et til Tyge Brahe, og S. 27. 31. to Breve til Caspar Nantov. 124. Laur. Pignorii Symbolarum Epiftolicarum Liber. Patav. 1628. 800. Det 36 Brev, S. 132. er til Johannes Rhodius, Exconfilia- rius Nationis Germanicæ Philofophorum &amp; Medicorum. 125. Dom. Baudii Epiftolarum Centuriæ duæ. Lugd. Bat. 1615. 8vo. Det første Hundredes 50 og 52 Brever til Joh. Meurfius, og det 97 Brev i det andet Hundrede til Joh. Pontanus. 11 3 126.<noinclude><references/></noinclude> 9p8drito6wl1sng8z8dk6suql7qf6k4 104 108052 430059 2026-06-17T18:57:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|158||}}</noinclude>IV. Langebeks Ercerpter af Bøger 126. Jo. Bapt. Lauri Perufini Epiftolarum Centuria felecta, Romæ Heri findes S. 138. et Brev til Joh. Meursius, og S. 139+ et Svar fra Meursius til Forfatteren. 1621.800. 800. 127. Theognidis verfio, item Pythagoræ, Phocylidis, Tyrtæi, &amp; Solonis Paraphrafis, nec non alia varia poëmata ac Epigrammata recens edita, Autore Hieronimo Ofio Turingo. Ad illuftrisfimum ac potentisfimum regem Daniæ. Wittebergæ impreffum in officina hæredum Georgii Rhav. Anno 1558- Bag paa Titelbladet er et Epigramma til Kongen af Danne mark, af Joh. Stigelius. Dedicationen til Kong Christian den Tredie er paa heroiske Vers. fol. O. er et Epigramma til D. Joh. Bugenhagen, fol. D. 7. et Epigramma til D. Jver Bertelsen, fol. R. 4. et til D. Cor. nelius Hamsfort, Kongelig Medicus, fol. N. 5. et til M. Henricus Buscoducensis, Kongelig Hofpræst, fol. R. 5. 6. et til M. Caspar Mule, Hofmester hos de Kongelige Prindser, og R. 6. et Epigramma til M. Hans Frandsen af Ribe. 128. Balth. Exneri Anchora utriusque vitæ f. Symbolicum Spero Me- liora a trecentis Illuftr. &amp; Clariff. in Europa viris carmine celebratum, Hanov. Heri findes S. 36. 1619. 800. Henricus Rantzovius Produx Cimbricus. Vivo: poft moriar: Sic fert divina voluntas, Hæc quæ vult, eadem me qvoqve ferre decet. Vita mihi melior continget temporis hujus Vita: quam vixi, vita operofa fuit. Quam Spero vitam, Chrifti mihi fangvine parta eft: Hæc Meliore dabit forte, Deoque frui. Bredenbergæ Holfat. f. Anno 1596. G. 87. Tycho de Brahe &amp; Knudftrup Eq. Danus, Sac. Cæf. Majeft. Confiliar, &amp; Mathematicus. Vt me turbet Eris, turpisque calumnia turpet, Invidiam fuperat fpe melioris Eros. Vraniæburgi Danorum. Ann. 1596. 129.<noinclude><references/></noinclude> 2c76ek9c6u3asql2rh1vlkhitfdiua8 104 108053 430060 2026-06-17T18:57:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||159}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 129. Odæ facræ, feu Paraphrafis in Loca gravisfima veteris &amp; novi Teftamenti, variis carminum generibus confcriptæ: Authore Joanne Blacco Dano. Parifiis, apud Gulielmum Alardum, è regione Collegii de la Mercy. 1550. 3 Ark i Octav. Efter Eitelen felger paa 5 Sider: Ad Carolum Lotharingum Cardinalem Guifianum Gratulatorium. 130. Comites Flandriæ f. Epitome Rerum Flandricarum, ex Annali- bus Jacobi Meyeri. Per Ant. Meyerum. Antw. 1556. 8vo. Heri findes fol. 8. et Vers paa 22 Linier over Carl den Gode, Adela&#039;s Son, som begyn= der saaledes: At tibi Dane fecurigeri clementia mater Obftitit, ufa armis cesfit potioribus armis &amp;c. 131. Nathanis Chytræi Carminum Nuptialium &amp; Epitaphiorum libr. III. Rost. 1576. 8vo. Fol. I. 5. haves her nogle Gravskrifter over den tappre Daniel Ranzov, og fol. K. 3. over Hertuginde Dorothea af Meklen borg, Kong Friderik den Forstes Datter, som dede 1575. 132. Cafp. Cunradi Profopographiæ Melice Millenarius I. in quo Vi- ror. clariff. vita ac fama fingulis difthicis delineatur. Frcf. 1615. 8vo. I den første Deel findes Epigrammer over M. Carolus Georg. Bangius, Joh. Meurfius, M. Hieron. Dfius, og Stadtholder Henrik Rantov; i den anden Deel over Liv - Medicus Jacob Bording, Tyge Brahe, Petrus de Dacia Astrologus, og den i Kiebenhavn halshuggede Ju ftus Jonas. = 133. Pædia Joannis Gigantis Secundi, Poëtice duobus concinnata li- bris, quorum primus Principum informationem continet: Alter vitæ commu- nis inftructionem tradit. Colon. Agripp. 1582. 8vo. Dedicationen til Kong Friderik den Anden, Konge over Dannemark, Norge, og de længst borts liggende Folk i Norden, er dateret Borftellis die S. Laurentii 1582. findes dette besynderlige Sted: Ego edoctus a viris magnæ exiftimationis, au- &amp;toritatis &amp; fidei, neminem hoc tempore inter potentes hujus mundi, Regiam Deri Tuam<noinclude><references/></noinclude> i8bxud5hdlzpy2xvdi29iztm53amjnq 104 108054 430061 2026-06-17T18:57:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|160||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger Tuam Majeftatem benevolentia, munificentia &amp; liberalitate erga mufas promp- tisfimam fuperare, hoc quicquid eft mei laboris, muneris &amp; operis, totum Re- giæ Tuæ Majeftati humiliter offero, confecro &amp; dedico, iuxta illud diftichon: Munera qui mittit, fperat majora remitti, Nemo fuas gratis perdere vellet opes &amp;c. Paa syv Blade, som sidde for ved Titelen, findes efterfølgende skre- vet med Forfatterens egen Haand, hvilket her indføres, da det aldrig før er trykt: Illuftrisfimo Principi ac Domino Domino Chriftiano IV. Daniæ, Norwegiæ, Vandalorum, Gotthorumque Regi de- fignato, Duci, Sleswigæ, Holfatiæ, Storma- riæ, Dithmarfiæ, Comiti Altenburgenfium &amp; Del- menhorftenfium, Domino fuo clementisfimo, omnia precatur felicia autor præfens. Omnia qui fequeris chari veftigia Patris Inclyte Danorum Rex, moftros cerne libellos, Quos obitum propter licuit non cernere Patri, Et quia me vatem febris vexavit iniqua, Afflictus veftras fpectarim ut tardius oras, Partim culpa mea eft, partim quoque culpa JEHOVA. Denique fucceffor fanéti quia Patris haberis, Tu mihi jam patronus eris, noftrosque labores Accipies placide, veluti Pater ipfe folebat. Quod fupereft: Valeas &amp; vivas lætus in annos Neftoreos, patriæ fpes &amp; Rex flore corufcans. Hæc<noinclude><references/></noinclude> rth3mepe79214urnascj2o6jvv482to 104 108055 430062 2026-06-17T18:57:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||161}}</noinclude>det Kongelige Bibliothek. .VI Hæc funt, quæ decuit brevibus me pangere metris ilia? Floride Danorum Rex: Votum Jova coronet, jos 161 aried to Regiam Majeftatem Tuam aumba probo elemes fumma colens obfervantia citori se lin. M. James Gigas Sétundus. orod 10lco ro Poëta L. &amp; Theologus. ados alusog aislai noul nou aibanti) Sequitur Encomium eiusdem Serenisfimi Chriftiani IV. Daniæ, Norwegiæ, Vandalorum, Got- thorumque Regis Defignati &amp;c. Mufarum &amp; pio- rum Exulum Patroni clementisfimi.b sina Autore Joanne Gigante Joachimicouri Verbi Divini Miniftro exule. sige ejus objek Quam male perpendunt fcribendi carminis ufum, ng Qui loca terrarum verfibus ampla replent: H Quælibet &amp; magnis extollere laudibus audent, Sæpius &amp; fegnes condecorare viros. by all Non ita (ceu multi confuêrunt) munera Divům upilo Ipfe locabo Gigas, credita metra mihi. Sed Danaum Regem celebrabo carmine dignum, mag Quem decus hic charitum, præfidiumque vocant. Regibus a proavis, &amp; avo, celebrique parente omneal Qui veniens, faufté Danica regna teneton Ex oculis cujus virtus Heroica lucet, og aqooni oi? Quique Patris cari fplendida imago manet. Quem Stirps, quem pietas, quem fulgida gratia morum Eximium, quoquò verteris, effe facit.ensT Qui tribuit ftudiis &amp; libris tempora fanis, 15 ivard f.A. Nec minima faftus afperitate tumer. amagu Saml, til den D. H. 13.35. # Scilicet<noinclude><references/></noinclude> mab168dahl5jfurlal3am61xbd8gcsx 104 108056 430063 2026-06-17T18:58:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|162||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger Scilicet innate placido bonitatis amore, opal Præcipue charum fe cupit effe Deo. off in Ceu rofa jucundos florefcit verna per hortos, Vicinumque fuo complet odore nemus: Sic Heros Danaum juvenili ætate virefcit argolos Ac orbem latum complet honoris ope. Grandia non fuffert infanæ pocula turbæ, Quosque fequi gauder foeda libido modos. Ipfe voluptates odit cane peius &amp; angve, Toxica principibus perniciesque viris. Turpia difcinete devitans otia mentis, Virtutis ftabili nititur ire via. Lucida quæ multis replevit fidera Divis, Aufpicio cujus Regia Sceptra vigent. Magna fibi fplendens laus eft &amp; buccina virtus,O Hac duce præclarum tollit ad aftra caput. Illa vices fuperat fortunæ, ferrea fata, Ac Parcæ ridet ftamina rupta manu. Solaque Tartareas penetrans invicta fub umbras, 14 Non timet illæfos inde referre pedes.sql- Planta velut fubito liquidas fe tollit in auras, Nec patitur longæ triftia damna moræ, Innumeros olim fructus paritura colono, T Et nemore in toto non habitura parem: Sic Princeps præfens, teneris velocius annis, Exerit ingenii fplendida dona fui. Signaque fperati fert haud incerta profectus, mo Tentans celforum fpem fuperare Ducum.x Aft breviter Colophon virtutibus additur ifte, do Augeat has mira pro bonitate Deus.ini desilise Enumerent<noinclude><references/></noinclude> 00un8klwn3m4gsg4pejimy29h6uv2tp 104 108057 430064 2026-06-17T18:58:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||163}}</noinclude>de ind 30.1955 i det Kongelige Bibliothek. VI Enumerent alias donec vates bene dotes, Quas mea victa gravi Mufa pudore tacet: Et quia tantarum virtutum mole gravamur, Sufficiat tenui pauca dediffe ftylo. :mbrou Scilicet, in magnis laudatur prompta voluntas, pai soff Vt defunt vires, eft voluiffe fatis. Aft pater omnipotens certis qui legibus orbem, Arbitrioque regis fubdita regna tuo: Nomine fub cujus conftat veneranda poteftas, sol I Quo fine nil Regum Regia fceptra valent. Te peto, præfentem clementer dirige Regem, mono! T Subdita cunétorum pectora fint ut ei.p Tuque Patris fummi non enarrabile verbum !! Chrifte veni, vivax Patris imago tui: Annue tam gravibus peramoeno lumine coeptis, Nam fine te profunt cura laborque nihil. Tu quoque fiderea defcendens Spiritus arce, Infpires Regi robora fancta tuo. Perfundas huius benedicto vifcera fucco, Ac totum ducas Flaminis igne facro: Vt præceptorem Janum Michaelis honoret, Judicioque bonos audiat ille viros, Vt colat is regni proceres, veluti colit illos, Nec nos Chriftiadum pafcat amore choros. Sit veluti Mofes, quo non manfvetior alter Infignis populi Duxque Propheta Dei. Jofua qualis erat clarus victricibus armis, Sic hoftes fternat dexteritate fuos. Qualis erat David facro diademate cinctus, Talis fit cultor maxime Jova tui. * 2 T 163 18161000.00 Qualis<noinclude><references/></noinclude> nfh40e6kb8idnusy6tbtqu20zjnys9b 104 108058 430065 2026-06-17T18:58:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|164||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerptet af Boger Qualis erat Salomon, quo non fapientior unquam, Sic fapiens cunctos Rex regat ipfe fuos. Qualis &amp; huius erat Pater, &amp; ftirps inclyta Regum Danorum: talis Rex fit &amp; ille, precor. Hoc inquam votum firmum, fixumque ratumque di Tu facias, Reges qui pie Chrifte creas. b 1 Vivat, io, vivat multos feliciter annos no ang A Daniaca Princeps, Rexque caputque domus. Floreat &amp; vivat, Regali fangvine natus, doninol4 Quælibet hunc timeat gens inimica Ducem. Floreat &amp; vivat Rex CHRISTIAN ordine Quartuss T Rege hoc Relligio floreat atque fides. Floreat &amp; vigeat Refpublica Danica tota, Jus &amp; fas crefcant, exulet omne nefas. Vivat, io, vivat Pylios feliciter annos, Vivat REX longos absque dolore dies. T Scribebatur manu autoris, Hafnia, anno, qui defignatur hoc verficulo per literas numerales: aDfVIt aVXILIIS IVfto, aDeritqVe DeVs. 3: 1590. 134. J. Grafferi Poëmata. Colon. Munat. 1614. 8vo. Heri findes S. 168. et Vers til Falk Brahe i Anledning af hans Disputak om For- synet, og S. 174. et andet Vers til Erik, Falk og Jorgen Brahe. I begge tales om den store Tyge Brahe. 800. 135. Poëmatum Hardewigi Daffelii J. U. C. libri IV. Bremæ 1603. Efter Dedicationen staaer et Epigramma af Statholder Henrik Rantov. S. 90 til 98. indeholder et Liigvers over denne store Patron af lærde Folk. S. 203. staaer et Brev fra Forfatteren til Henrik Rankov, dat. Lyneborg Joib. Febr. 1588. S. 205. Nantovs Svar, dat. Sege berg den 20 Febr. 1588. S. 261. Forfatterens andet Brev til Nantov, dat. Lyneborg 1596. S. 264. et Brev til Tyge Brahe, uden Aarstal. S. 265.<noinclude><references/></noinclude> k7mzmpas4c47ecbb7e5a8jjpdejvjxi 104 108059 430066 2026-06-17T18:58:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||165}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. S. 265. endnu et Brev til Henrik Nantov, dat. 1ste Nov. 1597. S. 268. Ranhovs Svar, dat. Bredenborg den 21 Jan. 1598. G. 273+ et Brev til Grev Erust af Mansfeld, Kongelig dansk Raad, dat. 1600; og S. 275. et andet Brev til Tyge Brahe om Henrik Rangovs Dev, dat. Lyneb. den 28 Januarii, men Aarstallet er udeladt. 136. Lufus Delphicus, feu Carmina quædam mifcellanea tenui Mufà &amp; craffa Minerva conferipta ab Oveno Claudio Helmero, Trænovio-Scano. Hafn. 1652. 2 Arfi Octav. 137. Frid. Taubmanni Schediasmata Poetica. Witenb. 1604. 8vo. Heri findes S. 138. et Vers over Tyge Brahes Ankomst til Wittenberg, S. 197. et Vers under Uranies Navn til Keyser Rudolph den Anden for Tyge Brahe, S. 201. et Vers til Prindsesse Hedvig, S. 202. et fil Henrik Rammel, Kong Christian den Fierdes Cangler, S. 204. et til Holger Rosenkrands, da han en Nat laae i Wittenberg, og S. 261. et Vers til Prinds Ulrik af Dannemark. 800. 138. Henrici Hüdemanni F. Holfati Divitie Poeticæ. Hamb. 1625. Dedicationen til den lærde Holger Rosenkrands, som her kaldes Kongelig Raad, Befalingsmand paa Odense og Bischgart, Arveherre til Fichne, Rosenholm og Seabii, er dat. Wewelsfleth den 10 Febr. 1625. Hert roses en allene Henrik Ranzov, men ogsaa Rosenkrands, for sin Kierlighed og Tilbøyelighed til Digtekunsten. J Bærket selv findes en stor Deel Vers til den berømte Holstener Loccenius. De ovrige, som angaaer danske Sager, ere folgende: S. 8. en Spode til Holger Rosenkrands, S. 16. en Ode for Kong Christian den Fierdes Lyksalighed, S. 30. en Ode til samme Konge, S. 39. en Ode til Joh. Meursius, S. 44. til Burkard og Henrik Rantov, S. 52. til Lamb. Alardi Magister- grad, S. 61. et Bers til den udvalgte Prinds Christian den Femte, S. 64. et Vers til Henning Arniscus, som fulgte med det forrige, S. 77. 3 til<noinclude><references/></noinclude> 0fpvxbadbi0569jgzl7m24nsfbh3n8b 104 108060 430067 2026-06-17T18:58:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|166||}}</noinclude>166 IV. Langebeks Ercerpter af Boger til Christopher Bortmejer, Kongelig Secretair, da han udgav et poetisk Skrift, som her kaldes Mergites Poetici, S. 91. et Vers til Hr. Ditlev Rankov, Amtmand over Eremper- og Wilster-Marsk, samt Sønder-Dit- marsken, S. 99. et til Wilhelm Allardus, Theolog og Poet, S. 101. til Christian Matthiæ, D. Theol. og Provst i Sønder-Ditmarsken, S. 108. over Dtto og Nicolaus von Qualen deres Udenlandsreyse, S. 144. til de Kongelige Secretairer Friderik Günther og Christoph Vortmejer, S. 150. til Joh. If. Pontanus, da han udgav Lipfi Breve og efterladte Vers, S. 156. over Joh. Morsii Hiemkomst fra sin udenlands Reyse, S. 161. Epigramma til Kong Christian den Fierde, og om hans Symbolum, et Epigramma til Prinds Christian den Femte, og et over hans Symbo- lum, S. 162. til Jacob Ulefelt, Holger Rosenkrands og Just Hog, Dannemarkes Riges Raad, S. 177. over Wilh. Alardi Portrait, og S. 180. over M. Lambert Alardi Optagelse til kronet Poet i Aaret 1625. 139. Nathanis Chytrai Carminum Nuptialium &amp; Epitaphiorum libri III. addita Elegia Boceri, qua differitur, utrum virginem an viduam ducere præ- fter, Roftoch. 1573. 8ve. Her findes Fol. B. et Brudevers til Alb. Enopper. 140. Libelli III. Epigrammatum Mich. Kirfienii Moravi. Hafniæ ex- cudebat Georgius Lamprecht 8vo. Uden Aarstal 3½ Ark. Den første Bog er tilskrevet Thomas Finke, den anden D. Jac. Fabricius, og den tredie D. Dluf Worm. I den første Bog handler det 8 og 13 Epis gramma om Tyge Brahe, det 9 og 10 om hans store Globus, det 26 om Norge, det 27 om Trondhiem, det 28 om Bergen, det 29 om Bergværs ferne, det 33 til 37 om en overmaade stor Henselever, som Forfatteren den 17 April 1644. saae i Kiebenhavn, og veyede 11 Unze. Den anden Begs 6te Epigramma er om Worms Raritet Samling, det 17 over Abrah. Golnitzes Ded, og det 43 til 45 over Elisabeth, Boghandler Joachim Moltkes Hustrues Død. I4I.<noinclude><references/></noinclude> 0ey7c66astjwaecnv2ydximzlff5dpd 104 108061 430068 2026-06-17T18:58:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||167}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 141. Melisfi Schediasmata Poetica. Secundo edita multo auctiora. Lu- ret. Parifiorum 1586. 8vo. Heri findes S. 8. et Vers til Kong Friderik den Anden, og S. 450. en Ode til Tyge Brahe. 142. Melisfi Schediasmatum Poeticorum pars tertia. ibid. 1586. 8vo. Heri findes ogsaa S. 15. 20. to Vers til Kong Friderik den Anden. 143. Melisfi Meletematum piorum libri VIII. Francof. 1595. 8vo. S. 183. staaer et Vers til Henrik Rankov, hvori Forfatteren ønsker ham et meget langt Liv, taler om hans Gudsfrygt, Retfærdighed, Gavmildhed, og de i hans Testament til lærde bortskienkede Summer. S. 226. findes nok en Elegie til Rantov, som handler om Guds Priis, men en indehol= der noget historisk. 800. 144. Jacobi Micylli Argentoratenfis Sylvarum libri quinque, 1564. Heri findes S. 109-125. et Bryllupsvers til Pfalzgreve Friderik, og Prindsesse Dorothea, Kong Christian den Andens Datter; S. 344. tre Gravskrifter over samme Pfalzgreve, S. 455. tre Epigrammer over hans, og S. 456, tre over hans Gemahlindes Portrait. 145. Poemata Johannis Schofferi Emiliani. Lipf. (1560.) 8vo. Heri haves S. 22. en Elegie over Joh. Bocers Digt om de danske Konger, S. 33. et Bers til Necker-Floden om M. Joh. Franciscus af Ribe, S.55. en Elegie til Joh. Bocer, og S. 146. et Epigramma over D. Bugenha- gens Sindbillede, en Davids Harpe. 414146. Emblemata duodecim. Quibus nonnulli huius fæculi noftri mo- res pesfimi &amp; vitæ depravatæ fecuritas notantur. Authore Andrea Petreio, do- cente ecclefiam Chrifti, quæ ef eft in Brengftrup &amp; Sigerfted. Hafniæ impresfit Andreas Gutteruitz Anno 1582. I Ark i Octav. Dediceret til D. Paul Madsen, Biskop over Lollands Stift. Den 147. Operum Nicolai Rensneri, pars prima, Jene 1593. 8vo. første og anden Bog af Elegierne er tilskrevet Kong Friderik den Auden, den tredie Kong Christian den Fierde, og den fierde Statholder Henrik Rankov,<noinclude><references/></noinclude> fygxgueiaw9p1bosz6e6k3snsijkesm 104 108062 430069 2026-06-17T18:58:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|168||}}</noinclude>168 IV. Langebeks Ercerpter af Boger Rankov, S. 122. er en Elegie til Tyge Brahe, S. 169. til Canßler Niels Kaas, og S. 233. til Hertugerne Friderik og Philip af Slee vig-Holsteen. S. 219. findes en Elegie med Overskrift: Ad Antonium Cav- cium celebrantem nuptias cum Anna Chriftophori Aucupis Præfecti Segeber- genfis f. Bry 148. Operum Nicolai Reusneri Pars fecunda, Jene 1593; 8vo. Er dediceret til Kong Christian den Fierde. I Dedicationen roses Kong Christian den Tredie for sin Kierlighed til Poesien, saa at han en allene laste Stigelii og Fabricit Værker, men endog lærte dem uden ad. i Lige ledes roses og Kong Friderik den Anden for sin Kierlighed til samme Bis denskab. I denne Deel findes følgende danske Sager: S. 73. et Episk Vers til Prinds Ulrik, S. 126. en Ode til Prinds Christian, da konge, S. 127. til Hertug Philip og til Hertug Johan Adolph af Slesvig-Hol- steen, S. 159. et Vers ved Hertug Christian af Brunsvig, og Hertug Christian af Holsteen, deres Ankomst til Jena, S. 171. til Hertug Fri- derik af Holsteen, S. 172. Samtale imellem Hertug Philip af Holsteen, og Rigsstaden Strasborg, S. 173. til Johan von Mingerrhode, Hert. Holsteenst Hofmarskalk, S. 262. til Statholder Henrik Rantzov, S. 265. til Kong Christian den Fierde, S. 269. til Hertug Johan Adolph, S. 269. over Kong Friderik den Andens Dod, S. 271. til Prinds - rif, S. 280. til Cangler Niels Kaas, S. 320. ad Sodalitium Aule Holfaticæ nobile Argentinenfe, og S. 346. et Vers fra fra Moritz Disdorp af Holsteen til N. Reusner. 201 149. Samuelis Rofenbomii Thalyfia five floridorum liber fingularis cum Epiphora Laurea Meliffeæ ad Cl. V. Frid. Taubmannum. Lugd. Bat. 1612. 5 Ark i Octav. Forfatteren var en Holstener, kronet Poet, og Præst i sing ng Ditmarsken. D 150.<noinclude><references/></noinclude> 5kfj5zqikxj23qru2tjf1kasxwqhirv 104 108063 430070 2026-06-17T18:58:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||169}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 150. Anagrammatum Pauli Rutingii Roftochienfis P. L. C. Centuria Hodopoerica prima. Roft. 1606. 890. Heri findes mange danske Anagram- mer, som tildeels ere ret smukke, i sær det første f. 8. Chriftianus Quartus, Dei gratia, Daniæ, Norwegiæ, Gothorum ac Vandalorum Rex, Dux Schles- wicenfis, Holfatiæ, Stoermarie &amp; Dietmarfiæ, Comes in Aldenburgo &amp; Del- menhorft: Chriftus eft Rex Regum: Ab illo falus humana: Ergo ah mea mens, Latare in Deo juftitia: Dura in datore concordice: Oh Deus, fit arx Regno meo diuturna quies: Detur genti amica fals. f. 14. Henricus Ramelius Cancellarius Illene clarus? i curre, mica famus. f. 34. Joannes Canutus (Magister og Præst i Kiøbenhavn) bardus (fivlage i Dannemark) - Nonne acutus? f. 37. Jacobus Hafen- - Ah fubi! Beas curandos. f. 37. Joannes Mule (D. Medic.) En Mufa! Lenio. f. 40. Jonas Charifius I charis fanus, io. fol. 40. b. Jonas Jacobus Venufinus Suavis vena: vincis bonos. fol. 41. Conradus Aflachius Hic cor laudas, famus. 151. Schediasmatum Pauli Rutingii Roftochienfis P. L. C. Libelli Ho- dopoerici quinque, Roft. 1606. 800. Heri findes fol. 51. et Bryllupsvers til Leonhard Metzner, Kongelig dansk Raad og Doctor Juris, og Eli- sabeth Hessen; fol. 54. et dito til Prof. Conradus Aslacus og Bar- bare Dlufsdatter, samt et Epigramma over en Rosenobel, som Cantieren havde sendt Forfatteren. Coqui 152. Anagrammatum Pauli Rutingii, Centuria tertia, Roft. 1612. 800. Heri ere ikkun disse to Danske: fol. 39. Ericus Andreas (Sognepræst i Kiebenhavn) Dures arts: came. fol. 51. Margareta Rantzovia (Hr. Chri- stopher Rankovs Datter) 1 Vita mare, gratare, zona. 153. Johannis Georgii Sadolini, Poetæ Laureati Dani Enchiridion Euangelicum, Carmine Jambico Dimetro defcriptum. Hafniæ Excudebat Mat- thias Vinitor 1572. 8vo. 5 Ark. Er dediceret ad nobilem &amp; Magnificum 1800 Virum D. Cafparum Paslichium, Dominum Liddouie, Serenisfimi Danorum Regis Confiliarium &amp; Juris interpretem eloqventisfimum. Saml, til den D. 13.3. 154.<noinclude><references/></noinclude> oenskhb0p33p9hdpubvv7hdm8exfyfo 104 108064 430072 2026-06-17T18:58:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|170||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 154. Johannis Georgii Sadolini P. L. Aureorum Pythagoræ Carmi- num &amp; Præceptionum Phocylidis moralium interpretatio. Roftochii excudebat Jacobus Lucius. Anno 1574. I Ark i Octav. 155. Poëtæ Germani &amp; exteri fingulis diftichis defcripti diverfis auto- ribus. Golicii 1574. 8vo. Heri findes Epigrammer over Henrik Ranzov, Joh. Franciscus, Saro Grammaticus, (som her kaldes Johannes Grammaticus Saro) Hier. Dfius, Alb. Crantzius, Jacob Zieg- ler, Helmoldus. Desuden findes her Septem artes liberales Henrici Rantzovii eqvitis, og hans Duodecim menfes, med et Distikon over hver. 156. Carminum Martini Salbacchii Witebergenfis libri VII. Witeb. 1573. 8vo. Fol. Dd. 4. 5. findes et Liigvers over Paulus Wolderus Holfatus. 157. Progymnasmata quædam Joannis Saftroviani Pomerani 1538- (Lybek) 2 Ark i Octav. Heri findes fol. b. 6. følgende Vers over Christian den Tredies Kroning. Coronatio Regis Dania. Cimbrorum quando Rex fufcepturus habenas Omnis ab arbitrio nobilitatis erat, Vrbs ubi pontigenis Copehagia proxima faxis Nuper ab infefto ccgnita Marte jacet. Menfis, ab Augufto qui Cæfare nomina ducit, Bis decimus rofeo venerat axe dies. Terque vehebantur iam fæcula qvinque, duobus Cumque annis tempus feptima Olympiadis. Dii precor augurium fortunent, auguror iftis Rebus, &amp; aufpiciis omnia faufta novis. Foelix fufcipitur quod eo diadema fub aftro, Ipfa mihi augurium comprobat Erigone. idas dond 9Q .058 158. Henrici Cunradini Elegiæ aliquot antehac non editæ, Hamburgi 3565. 3 Ark i Octav. Paa det næst sidste Blad staaer en Lykenskning til Wilhelm<noinclude><references/></noinclude> 0w62ebhm22i6j45pxr8wb45impn7xho 104 108065 430073 2026-06-17T18:58:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||171}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. Wilhelm Moller, J. U. D. ved hans Hiemkomst fra sit danske Ge- sandtskab. 159. Poemata Sebaft. Schefferi Aldenbergenfis. Francof. 1572. 8vo. S. 153. findes dette Chronostik over Kong Christian den Tredies Fødsel: ReX orItVr tItVLo Chrifti gaVISVs &amp; ore, DanICa qVo faLVo gens fine cLaDe fVIt. 160. Mart. Schwartzbach Silefii Declamationes dux, una de trifti præfentis temporis ftatu, altera de Angelis. Roftoch 1590. 8vo. J Dedica tionen til Kong Christian den Fierde roses Kongen meget for sin Gunst mod Studeringer, og fin Fremgang i dem. 161. Adami Siberi Poëmata, Bafil. 1556. 8vo. S. 482. staaer et Epigramma til D. Jacob Bording, og S. 485. et til Joh. Bocer. 162. Frid. Taubmanni Melodæfia, Lipf. 1597. 8vo. Heri findes S. 152. et episk Digt til Kong Christian den Fierde om Rein. Reineccii Syntagma Hiftoricum, S. 155. til Holger Rosenkrands, S. 171. til Henrik Rantov, S. 204. til Tyge Brahe, S. 335. et Epigramma til Statholder Rantov, S. 344. et til Henrik Clarius af Ditmarsken, S. 353. til Gunde og Tyge Lange, Brødre, S. 433. til Nic. Pe. træus af Holsteen, S. 437. til Jacob Bonnus af Ribe, og S. 453- til Jens Davidsen Klyne af Kiebenhavn. 163. Frid. Taubmanni Columbæ Poëticæ, Witeb. 1594. 8vo. De Vers til danske Mænd, som findes heri, ere følgende: S. 3. et til Stathol der Henrik Rantov, S. 14. en Ode til Tyge Brahe, og S. 182. en til Jens Davidsen Klyne. 164. Andr. Tcherningi Poët. Prof. Schediasmatum par altera. Roftoch. 1650. 800. Dediceret til Joachim Gersdorf til Tundbyeholm, Dan- nemarks Riges Raad. S. 67. staaer et Epigramma over D. Simon Pauli danske Urtebog. Y 2 165.<noinclude><references/></noinclude> msmsjsk7o8m9onz5uqtpt0jwqsk5iv5 104 108066 430074 2026-06-17T18:58:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|172||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Boger 165. Illuftrium ac claror. aliquot virorum Memoriæ fcripta Epicedia per Helium Eobanum Heffum. it. Epitaphia Epigrammata compofita ab Joach. Camerario Bombergenfi. Norimb. 1531. 8vo. Fol. D. 2. findes iblant Camerarii Epitaphier: Octav. Elizabethe f. Philippi Reg. Hifpania, Chriflierni Regis Cimbrorum conjugi, quæ fequuta virum regno pul- fum in Ambuaritis mortuaeft. Maximiniana neptis principis Caroli foror Nupta Regi Cherfonefi olim potenti Cimbrica Exulis comes fidelis usque complectens latus Me fuga damnavi ut huius particeps effem fuga. Cum liceret in mariti regia confiftere Maluique cum marito inops &amp; exul vivere Quam tenere fine marito fceptra regni gemina. Fama quid nugare de me non fuiffe illum bene Promeritum? ego fcilicet dicam effe fi fit max. Ac molefta, viva cui nunquam fucro ego mortua? Ego bene illum, &amp; ille bene me pertulit, nunc funéta fum Cum malis vita, ille mifera in luce manet, at ego deum Oro faciat ne mifer diu ille culpa fit fua Leuius offa mea ut quiefcant hac in urna condita. 166. Johannis Georgii Vibergii Elegidia, Witeb. 1552. 3½ Arf i Dediceret til D. Christiern. Torch. Morsianus. Heri findes to vigtige Vers til Palladii Historie. 167. Elegiarum Georgii Mylii Bornenfis Liber fecundus. Lipf. 1551. 800. Paa Fol. C. 5. findes to smaa Vers ad Davidem Cellium Danum. 168. Operum Poëticorum Nicodemi Frifchlini, Comoediæ feptem, Witeb. 1596. 890. med en Dedication til Kong Christian den Fierde, dat. Brunsvig den 1 April 1589. og en Fortale til Kong Friderik, Konge over Dannemark, Sverrig og Norge. 169.<noinclude><references/></noinclude> 5or1p442g07tqukcjs4zk4zl96cwsf5 104 108067 430075 2026-06-17T18:58:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||173}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. EC 169. Poëmata quædam, Avtore Joanne Busmanno. Witeb. 1537. 5 Ark i Octav. Foran staaer et Brev af Vitus Amerbach til D. Joh. Bugenhagen, dat. Witeb. 4 Cal. Julias 1537, hvor iblant ander findes føl- gende mærkværdige Sted, som saavel giver Oplysning om Forfatteren, som om cet af Hovedtrækkene i den store Kong Christian den Tredics Caracteer: * Cum a. etiam de patrono deliberaret (Autor) mecum, &amp; ipfe mihi fignifica- *ret, fe in Ducatu Slesvicenfi aliquandiu concionatorem fuiffe, &amp; vel ob hane « cauffam non abhorrere fibi animum a Rege Danorum, perculi plauftrum, CC quo inclinabat. Nec fane occurrit aptior cui hoc opufculum dedicaretur, &quot;non tantum quod ipfius plebem aliquandiu cum magna, ut audio, fide do- &quot;cuiffet noftram religionem Johannes, fed quia mirabili amore erga totam &quot;literaturam audiveram flagrare hune Regem maxime Sacram, cuius hic adco «ftudiofus eft, ut cupiat in ea tam difcenda, tum docenda ætatem fuam con- fumere. Itaque conari pro mea exilitate volui, tanqvam de una, f res &quot;bene caderet, fidelia duos parietes, ut ajunt, dealbaturus, &amp; hominem &quot;Regi adjungere, &amp; Regem homini, quorum alter habet opus doctis viris, &quot;alter non inutilem operam navare, tum in Scholis, tum in Ecclefiis olim po- &quot;terit, vel alibi, vel apud ipfum Regem, fi utrique commodum &amp; conful- &quot;tum erit ubi quædam prius, quod percupit facere, ad fua ftudia adjecerit. &quot;Qua in re, ut Rex ei adfit, &amp; opem ferat, facile tu, fi voles, debes autem «velle, ut exiftimo, perficies. Atque ut velles hoc tanto magis, &amp; ego, quod conor, eo facilius poffem confeqvi, hanc epiftolam ad te fcribendam cenfui, virum &amp; doctisfimum, &amp; reipublicæ amantisfimum, in qua tibi hu- jus viri honeftos conatus, labores &amp; ftudia commendarem, ut tu deinde &quot;apud Regem, in cuius Ecclefiis nunc repurgandis verfaris pulcherrimo &amp; &quot;optimo confilio ifthuc ab illo accerfitus, negotium eius ageres &amp;c.,, Efter dette Brev felger Forfatterens Dedication, hvori Kongen efter Fortie neste beremmes for at have indført den sande Religion i sine Lande, og paa nye funderet Kiøbenhavns Academie, for sin Godhed og Ædelmodighed imod alle, særdeles de Lærde. Versene selv ere et Epigramma og en Elegie til Kongen, CC 04 3<noinclude><references/></noinclude> r7trk6mdvp27dg96dyc3gpvvfx7jmed 104 108068 430076 2026-06-17T18:58:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|174||}}</noinclude>IV. Langebeks Ercerpter af Bøger Kongen, et Vers om at stifte og indrette Skoler, og en Formaning til Kon- gens Undersaatter.&quot; 170. Eilhardi Lubini in A. Perfii Satyras Ecphrafis nova. Roft. 1602. 800. Er dediceret Brødrene Sigfrid og Johannes Pogwisch, to hol= steenske Adelsmænd. 171. Eilhardi Lubini in Juvenalis Satyras Ecphrafis fuccincta, Roft. 1602. 800. Dediceret til Hr. Jven Reventlou, en holsteens Adelsmand. 172. Mart. Opitii Silvarum Libri III. Epigrammatum Liber unus. E Mufeio Bernh. Gvil. Nüffleri. Francof. 163 1. 8vo. S. 41. findes et Vers over Dpißes Hiemkomst fra Jylland. 173. Satyra, qua rerum bonarum abufus, &amp; vitia quædam noftri fe- culi perftringuntur, Anno M. DC. XXX. 1 Ark i Octav. Forfatteren er den beremte Joh. Laurenberg, og dette rare Skrift trykt enten i Kiebenhavn eller Sorve. 174. Phædri A. L. Fabulæ a Jo. Freinshemio illuftrata. Depromebat e Bibliotheca Freinshemiana Henr. Holftius. Argent. 1664. 8vo. Er af Henrik Holst dediceret til Hr. Friderik von Ahlefeld til Seegaarden og Gravenstein, Geheimeraad, Statsminister, Landraad, Statholder i Dans nemark og Vice Statholder i Hertugdommene, Stiftamtmand over kol- lands Stift. 175. Gnomologia Proverbialis five Harmonica Gnomarum &amp; Ada- giorum quæ apud Vetuftiff. &amp; probatiff. quosque Philofophos, Hiftoricos &amp;c. traduntur, confpiratio, opera Antonii Walteri, Scholæ Stetin. Subrectoris. Stetini 1623. 8vo. Dediceret til Dn. Michaeli Wibio inclytæ Reipubl. Haf- nienfis confuli meritisfimo; nec non honoratisfimo &amp; prudentisfimo viro Dn. Petro Cuiphovio, Ecclefiæ Haffnienfis Provifori, atque Mercatori ibidem pri- mario. Heri roses den store Omsorg, hvormed Borgemester Wibe to Aar før havde recommenderet Forfatteren sine to Sønner Christian og Simon Wibe, for at faae dem i hans Huus. 176.<noinclude><references/></noinclude> n9qmr83k0fw64o1he8hfqt5yko7c4lv 104 108069 430077 2026-06-17T18:58:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||175}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 176. Chriftophori Avlai Poëtæ Laureati Ethicis parænefibus refertisfi- mus fchediasmaton Liber unus. Colon. 1552. 8vo. Dediceret til Grev Anton af Holsteen, Schauenborg og Sternenberg, Herre til Gemmen, Provst i Hildesheim og Utrecht, Decanus, ved S. Gerion i Colln, Doma herre i Metropolitan Kirken sammesteds og i Trier. Fol. A. 4. findes et Epi- gramma over Hertug Friderik af Slesvig hans Portrait; fol. A. 8. et Vers til Anton Rankov; fol. B. 7. til Eberhard von Barndorph, Hertug Friderik af Slesvigs Hofjunker (Familiaris) og fol. B. 8. en Elegie til samme Herres Secretair Lucas Moller. 177. Eilhardi Lubini Fax Poëtica, five Genealogiæ &amp; res præcipuæ geftæ Deorum gentilium, illuftrium virorum, Regum &amp;c. Roftoch. 1597.8vo. Dediceret til Statholder Henrik Rangov. Efter den første Dedication felger et Brev, og derefter et gradsk og latinsk Epigramma til samme Mand. 178. Balthafaris Mentzii Syntagma Epitaphiorum Witebergenfium, Magd. 1604. 800. S. 86. er et Epitaphium over Stephan von Wall- witz, død den 26 Nov. 1554, som maae have været i dansk Tieneste, iFolge disse Ord: Ipfius &amp; Regi Danorum eft cognita virtus, Laudata eft dubio tempore firma fides. I den anden Bog findes S. 30. 31. D. Joh. Bugenhagens Gravskrift S. 55 til 57. et Epitaphium over Knud Skram Pedersen, død den sidste Junii 1566 i sit 21 Aar. I den tredie Bog S. 78. over Lauren- tius Matthic, en Holstener, død den 22 May 1588; og i den fierde Bog S. 132-135. over Petrus Rantov, dod den 27 Sept. 1602, gammel 67 Mar, 8 Maaneder og 10 Dage. 179. Joh. Grosfii Urbis Bafilienfis Epitaphia &amp; Infcriptiones, Bafil. 1622. 800. Efter Bogen selv felger et Appendix, hvori adskillige danske Sager, . over Corn. Agrippa, Joh. Bugenhagen, D. Jac. Bor- ding, Hr. Johan Rantov, Hadr. Junius, Joh. Gigas, D. Nic. Hemmingius. 180.<noinclude><references/></noinclude> pziutk2eshgmhw9qvw4nnyzs804zj3k 104 108070 430078 2026-06-17T18:58:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|176||}}</noinclude>D IV. Langebeks Ercerpter af Bøger 180. Franc. Sweerti Selectæ Chriftiani orbis Delicia. Edit. auctior. Colon. 1625.800. Heri haves to Epitaphier i Lybek, det eene over Det- lev Rankov, dod 1465, det andet over Diderik Rankov, Statholde rens Sen, død 1572; et bremisk Epitaphium over Bertel Rantov, ded 1489, og en Indskrift paa Raadstuen sammesteds om Geert Ranzov, paa hvis Bekostning den er repareret; et Heidelbergsk over Johann Rantzov, ded 1582, og adskillige danske, som dog alle ogsaa findes i N. Chytræi Delicie. 181. Jacobi Warai Equitis aurati de Hibernia &amp; Antiqvitatibus ejus Disquifitiones, Lond. 1654 og 1658. 800. Den sidste Udgave er meget foreget, og indeholder mange gode Efterretninger om Ostmannerne og deres Bedrifter i Irland. 182. Jufi Chriftoph. Böhmeri Infcriptiones Sepulchrales Hemftadien- fes. Helmft. 1710. 8vo. S. 129. findes Epitaphium Svenonis Hoieri Bur- karti (maaffee rettere Burkarli, af Burkarl Sogn) Tychonis filii in Cimbrica Cherfonefi dorfo nati. 183. Francifci Sweertii Monumenta fepulcralia &amp; Infcriptiones publice privatæque. Antw. 1613. 8vo. Heri findes S. 39. Antwerpiæ fortificate laus, Jacobo Dano autore. Denne Mand er ganske vist den samme, som har skrevet det bekiendte Epithalamium til Kong Christian den Andens Dotter; S. 98. Indskrift paa et Marmor-Epitaphium over Frands von Halle, op- rettet af Henrik Rantov.sion! 184. Collectio Monumentorum foederati Belgii &amp;c. per Phileleuthe- rum Timareten. Amft. 1684. 800. S. 303. findes denne Gravskrift over Mogens Gyldenstiern til Seeholm, som neppe haves andensteds: e D. O. M. S. Hie depofita funt offa viri virtute &amp; genere ftrenui, Nobl. &amp; ge- neros. Magni Güldenfiern, Dni de Fultoft &amp; Seeholm in Dania; qui cum heic loci (natus annos 62) peregrinationis fuæ metam in- veniffet,<noinclude><references/></noinclude> tkuje0nyyv3ulw10yaeeyaln9aysie8 104 108071 430079 2026-06-17T18:58:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||177}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. veniffet, fæcunda vitæ beatioris fpe, dierum atque erumnarum fa- placide in Domino obdormivit Vianæ VII. April. 1639. Hic nudi Illic induti reperiemur. tur, 185. Jufti Lipfi de re nummaria breviarium. Opus poftumum. Cura Dediceret Hr. Arel Juul Joannis Rhodii. Patavii 1648. 3 Ark i Octav. til Wolstrup. 186. Hiftoire metallique de Hollande par Mr. Bizot. Amft. 1688. 800. Heri ere adskillige historiske Medailler, som angaae Dannemark. 187. Orationes gratulatoriæ in Electione, Coronatione, Nativitate, Nuptiis, Triumphis &amp;c. Pontificum, Imperatorum, Regum, Principum &amp;c. Habitæ a Legatis virisve fuæ ætatis doctisfimis. Hanov. 1613. 8vo. S. 549. staaer een af Johann von Wowern holdet Panegyrik, da Hamborgs Ind- byggere hyldede Kong Christian den Fierde. 188. Aur. Theod. Macrobii V. Cl. &amp; inluftris Opera. Joh. Ifacius Pontanus recenfuit Lugd. Bat. ex offic. Plantiniana 1597. 8vo. Er ved - et mærkværdigt Brev, dat. XV. Kal. Octob. 1597 tilskrevet Conkler Arild Hvitfeld. Den anden Udgave, trykt sammesteds 1628, er dediceret til Cangler Christian Friis XII. Cal. Quintil. 1627. 189. Jani Gruteri fufpicionum libri IX. Witeb. 1591. 8vo. Paa femte Blad efter Titelen staaer et Brev til Henrik Rantzov, men uden Datum. 190. Cafp. Scioppii Franci fufpectarum Lectionum Libri V. in 114 epiftulas ad celeberr. ævi noftri viros facti. Amftelod. 1664. 8vo. S. 263. haves et Brev til Adolph Boye fra Nordstrand, da værende i Speier. 191. Stephani Doleti Orationes, Epiftolæ &amp; Carmina. f. I. &amp; a. 8vo. Heri findes mange Breve verlede imellem Doletus og D. Jacob Bording. 192. Nova librorum rariorum Collectio Fafcic. III. Halis Magd. 1710, 800. S. 548. c. f. findes Excerpter af adskillige berømte lærdes Breve til Meurfius, af en Coder i Pauliner-Bibliotheket i Leipzig. Saml til den D. 6. 12.35. 3 193.<noinclude><references/></noinclude> qk8g2u76r31jwz9x1y3etuazxng1jat 104 108072 430080 2026-06-17T18:58:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|178||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 193. Tractatus de vocibus Græcorum Encliticis, fuperiore anno in libera fchola Herlouisholmenfi propofitus, nunc autem in gratiam aliorum, qui etiam ferio græcari volunt, evulgatus a Petro Ivaro Borrichio. Roftochii typis Myliandrinis Anno M. D. XCIV. 3 Ark i Octav. Dediceret til Hr. Envold Kruse til Hiermihleffgaard, K: M: øverste Rentemester. 194. Joh. Poffelii Syntaxis Græca, Franeof. ad Od. 1594. og Witteb. 1602. 800. I Dedicationen til den unge Henning Rumohr til Roest, nævner Forfatteren ogsaa hans Brødre Ditlev, Henrik og Cai, hans Farfader Henning Rumohr, hans Morbroder Ditlev Rantov til Kleetkamp, og hans Hofmester Joh. Monrad. 195. Parva Grammatica Latina, Philippi Melanchthonis: Perfpicua brevitate omnia complectens, quæ ad maiora contendentibus hac in parte funt neceffaria. Pro junioribus in Dania. Hafniæ apud Hinr. Waldkirchium 1610. II Ark i Octav. 196. Grammatica Latina, Præcepta Latinæ lingvæ methodice &amp; fuffi- cienter continens, pro ftudiis adultiorum per Scholas Daniæ &amp; Norvegiæ, ad S. R. M. mandatum &amp; cum Privil. fpeciali, concinnata &amp; edita a Jano Dionyfio Jerfino. Hafnia, Typis Sartorianis Typogr. An. M. DC. XXIV. 11 Arf i Octav. Dediceret til Christian Ulrik og Hans Ulrik Gyldenløver, som her kaldes generofæ &amp; vere Heroicæ indolis pueri. 197. Syntagma Poëticum Figurarum Grammaticarum, continens figuras Grammaticas, verfibus perfpicuis confcriptas, Exemplis poëticis pari- ter &amp; oratoriis, tam facris quam profanis illuftratas &amp; Synopticis tabellis deli- neatas. Elaboratum a M. Thoma Lundio, Scholæ Flensburgenfis Conrectore, Goflariæ 1622. 8vo. 198. Compendium figurarum poëticum, continens figuras rhetori- cas, verfibus perfpicuis defcriptas &amp;c. Elaboratum lucubrationibus M. Thoma Lundii, Flensburg. Scholæ patriæ Conrectoris. Lunæb. 1622. 8vo. 199. Franc. Sanctii Minerva, five de caufis Lingvæ Latinæ commen- tarius, cui accedunt animadverfiones &amp; notæ Gafp. Scioppii. Amft. 1664. 8vo. Foran<noinclude><references/></noinclude> 4lugb8xt6bsdlh4b28958aylsoq7eif 104 108073 430081 2026-06-17T18:58:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||179}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. Foran staaer Boghandler Jod. Pluymers Brev til den store Lærde Mar- qvard Gude. 200. Laur. Valle Elegantiæ. Bafil. 1543. 8vo. Paa Titelen staaer skrevet dette mærkværdige Chronostik: Anno qvo noftros foetos VaftaVerat agros FraVDIbVs &amp; gentes IMpIVS ILLE (VeCVs. 3: 1644. 201. Schreibstübelein. durch Arnold Mollern Schreib- und Re- chen-Meister zu Lübeck, i aflang Qvart. den Tredie er dateret 1649. Dedicationen til Kong Friderik 202. Per durum gloria anhelat iter. Rationes orthographicæ Höfelii explicatæ &amp; divulgatæ 1655. Semel pro femper. 8vo. Er af Forfatteren Conrad Hofel, dediceret til Keyseren og Kong Friderik den Tredie. Bogen synes at være trykt i Kiebenhavn, endsfient det ey staaer paa Titelen. Den er ellers meget confus og forrykt skrevet. 203. Pfalterium Davidis, integri loci facræ doctrinæ, ex omnibus Prophetis, cum qvibusdam aliis piis canticis. Hæc latine transferebat Joan- nes Bugenhagius Pomeranus Doctor, in Academia Hafnienfi Danorum, Anno Chrifti M. D. XXXIX. Nunc autem excufa funt Wittembergæ, Anno Chrifti M. D. XLIIII. Sabbato poft Natalem Johannis Baptiftæ 8vo. Dedicationen til Hr. Johan Friis, Peder Svave, og Professores ved Kiøbenhavns Academie er meget mærkværdig. 204. Der Psalter Deudsch. D. Mart. Luther. Rostock durch Stephan Müllman gedruckt. 1577. 800. Paa Forsætsbladets første Side staaer med Dronning Sophies egen Haand: 15 † 95. treue ist wiltt brett aber Gott uerlest die seinen nicht. Sophia Königin zu Denemarcken, wittwe. Es komet alles von Gott Glück vnd vngelück armutt vnd reichthum, das lebent vnd der thodt. 3 2 Paa<noinclude><references/></noinclude> 3fz5k10pzouioz8fwsrrwu5flgkzeig 104 108074 430082 2026-06-17T18:58:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|180||}}</noinclude>Hænder: IV. Langebeks Excerpter af Bøger Paa samme Blads anden Side staaer med Prindsessernes egne I. 5.8.9. Gott wirds wol schickenn. Elisabeth freulein zu Dennemarcken. I. 5.8.9. Es stehet alles in Gottes Handt. Anna Frewlein zu Dennemarckenn. I. 5.8.9. M. H. Z. G. Dorothea Frewlein zu Holstein. 1595. Augusta freulein zu Dennemarckenn. 1595. Hedevig freulein zu Dennemarcken. 205. Joh. Dtto Dürkcps, Ihro Kön: Majest. zu Danne- marck-Norwegen weiland wohlbestallten Cammer-Raths Uebersehung derer heiligen Psalmen Davids, Meistens nach denen Melodeyen de- rer Evangelisch-Lutherischen Kirchen-Gesänge. Ausgefertiget von D. S. Hamburg, gedr. bey G. F. Schulßen, 1715. 8vo. Fortalen er forfattet af David Saff, Præst i Altona, og af samme sees, at Forfatte= ren er født i Glückstad, har ikke været studeret, blev Stabs-Secretarius ved de danske Tropper i Braband og Flandern, under den Würtembergske Hertug Carl Rudolph; nedlagde siden denne Betiening, og fik af Kongen i Dannemark Titel af Kammerraad. 206. Joan. Thoma Freigii Mofaicus, continens Hiftoriam Ecclefia- fticam 2494 annorum, ab orbe condito usque ad Mofis mortem. Bafileæ per Sebaftianum Henricpetri (1583) 800. Dediceret den danske Adelsmand Jacob<noinclude><references/></noinclude> 35vg7b5hz6p8hi7sr0lscb2du9in5by 104 108075 430083 2026-06-17T18:58:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||181}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. Jacob Biørn, som berømmes for sin kyndighed og Kierlighed til Historien. 207. Eẞdouas five Sacer Septenarius Pfalmorum poenitentialium illuftratus a Canuto Johannis Dano. Accesfit etiam Analyfis duplex Pfalmi 65. pro felici aufpicio Novi anni ab eodem inftituta. Franekeræ. Excudebat Fre- dricus Heynfius 1630, 15 Art i Detav. Dediceret Canzler Christian Friis til Kragerup. 208. Seize Sermons fur le LIII. Chap. du Proph. Efaie, faits en l&#039;Eglife Reformée de Paris, Par Samuel Durant, Miniftre de la Parole de Dicu, à Geneve 1628. 8vo. Ester Titelen følger en Epistel af Mfr. Spanheim, dateret Genf den 18 Jan. 1628, som har denne Overskrift: A Monfieur Durant, Colonnel d&#039;un Regiment d&#039;infanterie, &amp; Sergeant de bataille au fer- vice de la Serenisfime Republique de Venife, Commiffaire General &amp; Gou- verneur de Glükftat &amp;c. pour le Roy de Dannemark. 209. Joh. Henr. Urfini Commentarius in Jonam, Francof. 1642. 800. Er dediceret til Kong Friderik den Tredie, da værende Erkebiskop i Bremen. 210. En kort Forklaring oc Udleggelse offuer Nogle vdaff de fornærmeste mærkeligste oc brugeligste Sentenzer, som findes vdi S. Pouels Sendebreff til de Romere tilsammenftreffuit aff Peder J. Wan dal, Jesu Christi Tiener til Magstrup oc Jegerup Kircker, vdi Ha: dersleff Hus Lahn. Prentet i Sleßwick hos Jacobum til Glocker. 3 Ark i Octav, uden Aarstal. Dediceret til Hr. Joachim Gersdorff til Tundbyeholm, Ridder, Dannemarkes Niges Raad og Statholder i Siebenfavn. 211. Guds børns rette Spise-Kammer, som mand kand dag- ligen bruge, End oc besynderligen, naar mand haffuer liden Forraad, oc der er dyr tid for Haanden. Fremført i en Predicken offuer det Evangelium, som pleier Alarligen paa Midfaste Sondag at forhandlis 3 3 DC<noinclude><references/></noinclude> krd1a41t2xtss3k3w8fdsofz64xg946 104 108076 430084 2026-06-17T18:58:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|182||}}</noinclude>182 IV. Langebers Excerpter af Bøger oc forklaris vdi den christen Kircke oc Menighed. Holden i Magiftrup oc Jegerup Kircker aff Peder J. Wandal, Guds Ords tiener sam- mesteds. J Sleßwig, hos Jacob til Klocken, Tryckt aff Johan Holwein, 1650. 2 Ark i Octav. 212. Drey Bet-Tags- Predigten, wie ein Christgleubiges Herz sich in seinem Christenthumb vnd ganzem Leben in dieser Welt verhalten solle. Aus dreyen schönen außerwehlten Sprüchen des Kö- niglichen Propheten Davids erkläret vnd gehalten, von Petro Wan daln der Kirchen Magistorff vnd Jegerndorff Pastorn im Ampt Ha dersleben. Schleswig, bey Jacob zur Glocken 1649. 5 Ark i Octav. 213. En Passional Prædicken, offuer den Text, (Hvo er den som kommer aff Edom med besprengede Klæder, etc.) Esaje Cap. 63. v. 1. Holden vdi Magistrup oc Jegerup Kircker aff Peder J. Wandal, Guds Ords Tiener samested. 2 Ark i Octav, uden Aarstal og Steds Navn. 214. En Visitaz Prædicken offuer den Text (I ere en udvald Slect) I Pet. 2. v. 9. Holden anno 1643. den 18 Septemb. udi Magstrup oc Jegerup Kircker aff Peter J. Wandal, Jesu Christi Tienere samesteds. Der den Hederlige oc Hoylærde Mand M. Johan nes Reinboth (da Prowst i Hadersleff, nu Doctor odi den hellige Skrifft, oc General Superintendens vdi Sleswig) visiterede forneffnde Kircker, oc flitteligen offuerhorde Folck baade de vnge og de gamle vdi deris Catechismo oc børnelærdom. 2 Ark i Octav, uden Sted og Aar. 215. D. Fulberti Carnotenfis Epifcopi Antiquisfimi opera varia, Parifis 1608. 8vo. Fol. 25. b. staaer et Brev ad R. Normannorum Principem og fol. 92. b. et Brev med denne Opskrift: Nobilisfimo Regi Danomarchiæ Cnuto, Fulb. Dei gratia Carnotenfium Epifcopus cum fuis Clericis &amp; Monachis Orationis fuffragium, 216.<noinclude><references/></noinclude> g07f0kzagoaapg3p0pzh49xzv3srbmm 104 108077 430085 2026-06-17T18:59:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||183}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 216. Arnobii Difputationes adverfus Gentes. Ex bibliotheca Theod. Canteri Vltrajectini Antv. ap. Chr. Plantinum 1582. 8vo. Foran staaer skre- vet af en Ubenævnt: Schiedium de Arnobio reftituto. Scaevi atque infubidi male docta injuria fæcli Fecerat Arnobium disfimilem effe fui. Religio gemuit fpoliata Antiftite tanto, Qui potis erroreis tollere nullus erat. Tu, MEURSI, diæ fubnixus robore mentis Illum pæne fua vefte nitere facis. Et poftliminio poft afpera fata reducis, Et folidum donas ferre fub ora caput. Quæ tibi pro tanto dabit hoftimenta labore Pofteritas? Vt te nefcia ne taceat. Dette Exemplar synes Meursius at have eyet, og allevegne med fin egen Haand forbedret. 217. Aurelii Prudentii Clementis Hymnus de Natali Chrifti. Aug. Buchnerus edidit &amp; commentario illuftravit. Witeb. 1643. 8vo. Dediceret præftantisfimis ac literatisfimis Juvenibus D. Magno Swabio, D. Alberto Bar- tholino, D. Henrico Mafjeldio, Haunienfibus &amp; D. Johanni Jani Wiburgo, Danis. J Dedicationen berømmes D. Caspar Bartholin, Hofpræsten D. Jacob Madsen, D. Dle Worm og D. Thomas Bang. 218. Alcuini Abbatis Turonenfis de fide fanétæ &amp; individuæ Trinita- tis Libri 3. ad Carolum Magnum misfi &amp; fcripti An. Dni. 770. editi a Luca Losfio. Francof. 1554. i Detav. Dediceret til Kong Christian den Tre- dies Broder, Biskop Friderik i Hildesheim. 219. Ivonis Epifcopi Carnotenfis Epiftolæ Parifiis 1610. 8vo. Heri handle adskillige Breve om Ægteskabs-Skilsmissen imellem Kong Phil. Au- gustus af Frankrige og den danske Prindsesse Ingeborg, hvorom ogsaa ad- skilligs<noinclude><references/></noinclude> lsbl5jrrgsj92hoc6drtme15lmclndb 104 108078 430086 2026-06-17T18:59:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|184||}}</noinclude>IV. Langebeks Ercerpter af Bøger skilligt findes i Stephani Baluzii Mifcellaneorum Liber primus Parifiis 1678. 8vo. p. 420, 422 &amp;c. 220. Innocentii III. Pontif. Max. Epiftolæ cum lucubrationibus Pauli du May. Parif. 1625. 8vo. Heri findes S. 4. et Trøstebrev til Dronning Ingeborg, S. 104. et Brev til Biskoppen i Slesvig, og S. 136. til Erkebiskoppen i Lund. 221. De Conciliis &amp; Ecclefia Liber, Germanice fcriptus a D. Mart. Luthero, latine redditus per D. Juftum Jonam feniorem, cum gemina præfa- tione ad Serenisfimum Regem Daniæ &amp;c. Bafileæ per Jo. Oporinum 1557. 8vo. Den første Dedication er skrevet af Bafilio Fabro Sorano, den anden af D. Justus Jonas selv. 222. De Exorcismo, qui adhiberi folet ad Baptismum Infantum: item de Gyneco-baptismo, i. e. Baptismo infantum, qvem ufurpant mulieres in cafu quem vocant necesfitatis. Sententiæ doctorum Evangelicorum: collecte a Chriftophoro Johannide Dalby. Herbornæ Naffoviorum 1612. 10 Arki Octav. 223. Christian den Tredies Kirke-Ordinanz, Kiobenhavn 1617. 800. Foran i dette Exemplar har Jens Dinisen Jersin skrevet en mærkværdig Efterretning om fit Kald til Biskop, og Kong Christian den Fierde med egen Haand giort adskillige vigtige Forandringer i Superintenden- tens Eed, som findes i denne Bog. 224. Instruction oc Beskeed, paa den Visitak vdi Saren, til Guds ords Tienere i Meenighederne, om den christelige Lærdom, vdsæt paa latinske Sprock aff Doctor Johan Pommer, for Kirckerne vdi Danmarck, Aar 1538. Siden offuerfeet, oc tryckt igien vdi Kisbenhaffn Aar 1608. Dc nu vdsæt paa Danske. Prentet i Kiøbing- haffn, aff Salomone Sartorio, Alar 1619. 8 Ark i Octav. 225. Catechismus minor D. M. Luth. pro pueris. Den liden (eller mindre) Catechismus D. Mart. Luth. for Born. Hafniæ typis Henrici Waldkirckii M. DC. XVI 890. Med Latinen paa den første og Dansken paa den anden Pille. Er og med samme Titel tryft igien 1617. 226.<noinclude><references/></noinclude> ejp0abubar1wo1kcf037eyof2zxakma 104 108079 430087 2026-06-17T18:59:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||185}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 226. Johan Risten Musicalische Fest-Andachten. Lüneb. 1655. 890. I Dedicationen til Frue Dorothea, Grevinde af Rantov, roses Kong Friderik den Tredie og Dronning Sophie Amalie. 227. Sielens Sangoffer af Dorothea Engelbretsdatter, Riebenh. 1685. 800. Dette Exemplar er forgyldt paa Snittet, indbundet i fort Fløyel, med Selvspænder, udi hvert af hvilke sidder tre hvide Perler, og paa hver af Siderne er Kong Christian den Femtes Navn sat udi Cipher med Krone over af hvide ægte Perler, smaa og store. Paa to rene Blade foran, er af Forfatterinden selv skrevet følgende: Dend Stormæctigste Høybaarne Monark Christian den Femte. Arve Konge till Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug i Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst. O Naadigste Kong Christian, O Rigedz Soel og Krone; Tag too slaus Offer Naadig an Aff en bedrøved Kone: Saa ffyder Gud og vel iblant Hans Majestet i Sinde, Att hand i sine Lande fant Den første Skialderinde. Hans Majestek Dyb-ydmyg og Tro Forbederinde Dorothe Engelbretz Daatter. 228. Formæ precationum piarum, collectæ ex fcriptis Reverendi Viri, D. Philippi Melanthonis, a Luca Buckmeifter Luneburgenfi. Witeberga 1563. 8vo. Saml, til den D.. 13. 35. 21 a I Dedi<noinclude><references/></noinclude> b0tm5ufuwcluwj2af4ot08rdx1s2mkb 104 108080 430088 2026-06-17T18:59:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|186||}}</noinclude>186 IV. Langebeks Excerpter af Bøger I Dedicationen til Hertug Johannes af Slesvig, Kong Christian den Tredies Son, roses denne store Konge, og Prindsens Lærer Casp. Mu- lenius. 229. Phil. Kegelti zwölff Geistliche Andachten, Goslar 1622. 8vo. Dediceret til Kong Christian den Fierde. 230. Oratorium animæ tendentis ad coelum. Oder, Andächtige Seelen-reise nach dem himlischen Jerusalem, mit täglichen Andachts- gebeten etc. Durch Gottlieb von Hagen, weyland Königl: Denne- marck: Geheimen Rath, in seiner, am Catholischen Hofe zu Brüssel ins fünffte Jahr continuirten Legation angefangen, auch daselbst, in der stille, mit seinem Evangelischen Hausgenossen zum Gottes dienst gebraucht, hernach von ihm selbsten wiederumb mit fleiß übersehen, vermehret, und zum Abdruck gegeben. Anno 1650. (uden Steds Navn) i Octav. Paa et Blad for ved Registerer findes Delineatio Epitaphii Gotl. v. Hagen, ab ipfo autore pofita. 231. Geweiheter Tempel des Herrn, mit vier Güldenen Rauch- Altaren, des Busfertigen, Starcken, Mächtigen, und Sieghafften Gebets der Heiligen, etc. durch M. Johann Schmidt, Theol. coe- cum. Ratzeburg 1685. 800. Dediceret til Kong Christian den Femte. 232. Catechismus Minor, D. M. Luth. pro pueris. Den lille (eller mindre) Catechismus D. Mart. Luth. for børn. M. DC. XXVI. Cum gratia &amp; Privil. Reg. Hafniæ Typis Salomonis Sartorii Typograph. Academ. I Octav. 233. Catechefis Epitome, Adeo fyncera, cum Catechismo minore Lutheri conjungenda, in vero fenfu, per omnia juxta ordinationem Ecclefia- fticam. Pro pueris in Dania. An. M. DC. XXVII. Cum gratia &amp; Privil. S. R. M. Hafniæ impenfis Salomonis Sartori, Typograph. 4 Ark i Octav. 234. Catechesis paa det korteligste befatted, af Latinen, som dend læsis ræt oc vden faare, for de smaa i Scholerne, naar de hafue vel<noinclude><references/></noinclude> kpw42rsnkn8qq2b0wt5jwexw7v3zaw2 104 108081 430089 2026-06-17T18:59:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||187}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. vel lærdt, stedse ad beholde, D. M. Luthers lille Catechismum, til dend sande meening ad begynde paa, oc bliffue voi, effter vor Christe- lige Kirkeordinange etc. Cum gratia &amp; privilegio Ser. Reg. Majeft. Prented i Kiebinghafn, af Salomone Sartorio 1627. 31 Arf i Octav. 235. D. Morten Luthers Tydske eller store Catechismus Aar 1529. Vosat paa Danske dend meenige Mand, sampt unge Folck, til Brug oc Nytte: af N. M. A. (Niels Michelsen Aalborg) Oc til Trycken ofuerfeet met fliid, efter K. M. Naadigste villie oc christe- lige Forordning, Alar 1629. Cum privileg. Reg. Riobenhavn, af Salomon Sartors Tryckerii, samme Aar. 19 Ark i Octav. Efter Titelen er en liden Fortale af D. Hans Povelsen Resen. 236. Le Catechisme abbregé du Docteur Martin Luther. Nouvelle- ment traduit en François pour l&#039;ufage de fon Alteffe Monfeigneur le Prince Guillaume, à Copenhague 1697. i Octav. Er paa Fransk, Dansk og Tydsk, men har en fransk Dedication til Prinds Wilhelm af Autor, de Bois-Clair. 237. Enchiridion. Edor Hand Bok, par inne ad þær hellstu fierlegustu christelegs Lærdoms Hofudgreiner verda vt af Guds orde ein- falldlega, stuttlega, gagnlega, og med godum Rokum vtskyrdar. Af D. Dauide Chytreo. D. Martino Chemnitio. A Islensku vtlogo Kiennedomenum sierdeelis til gagns og gooda. Prentad a Holum 25. Dag Novemb. Anno 1620. J Octav, med en Fortale af Biskop Gudbrand Thorlaksen. 238. D. Morten Luthers lidle Catechismi oc Bernelærdoms Visitak for Prouster, Prester, Degne, Substituter oc Skolemestere tillige. H. P. R. (Hans Povelsen Resen) Kiøbenhavn 1628. i Octav. Er og trykt, noget forbedret, 1633 i Octav. Denne sidste Udgave er pagine- ret, men den første ikke. 2 a 2 239.<noinclude><references/></noinclude> 0nf1mxc3n5mppf7cpdt6mvzt6d3y77v 104 108082 430090 2026-06-17T18:59:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|188||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 239. Inftructio Executionis Catecheticæ, fecundum Lutherum, fim- plicisfime in nomine D. J. Huorledis Catechismi Øfuelse bør at drifuis, med idelig fliid oc fruct, efter Luthers rette Meening, paa det eenfol digste, i dend Herris Jesu Nafn. Samt: 1) Hans egne trende For: taler endnu til sligt. 2) Phil. Melanth. Sentenzer i lige maade om det synderligste til Salighed. 3) hin gode Palladii merkelige Boner, om hvis der hører til den sande Retferdiggiorelse, ved Troen etc. Nok Hans Evangeliske Riimstok, ofuer det heele Alar til samme brug at ihu- komme derhos. Trykt i Kiobinghafn, Paa Jochim Moltkens Be kostning, Aar 1636 in 8vo. 240. Catechismus integer. Simul ex minore Lutheri, &amp; Epitome, recepta, præterea doctrinæ puræ Euangelicæ, in vero fenfu, adeo fyncera, per omnia. Ordine convenientisfimo ac accommodatisfimo junioribus, ad ve- ram pietatem, ut longior tractatio &amp; ifagoge jufta, neceffaria, ad libros com- mendatos publice in Ordinat. Ecclefiaftica. Cnm privilegio S. R. M. Hafnia, Ex officina Sartoriana, Anno J. Ch. cIo. IǝcXXXIV. 5 Arf i Octav. Denne Bog haves og paa Dansk under folgende Titel: Dend heele Catechismus: Baade af Luthers dend mindre, oc derforuden, af den vedtagne korte Extract, ofuer dend reene Evangeliske Lærdom, saa aldelis uden fare, i sin rette Meening. I Drden, som kunde mest sig beqveme, oc best tiene de Vnge til sand Gudfryctighed. Saasom den længre Forklaring, oc ret forneden adgang, til de Begger, der almindeligen ere befalede, i vor Kircke Ordinange. Cum Privilegio S. R. M. Prented i Kio binghafn, af Salomone Sartorio 1634. 5 Ark i Octav. 241. Henrici Dürkopens, der H. Schrifft Doctoris, Pro- fefforis Catechefeos, und Paftoris der Teutschen St. Petri Gemeine, fester Grund der Seeligmachenden Religion. Copenh. 1716. 800. Des diceret til Comtesse Marie Antoinette, Grev Carl von Ahlefeld til. Langeland,<noinclude><references/></noinclude> kdhpiirb7gokgt6s2mnwrrvx64p9by2 104 108083 430091 2026-06-17T18:59:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||189}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. Langeland, Nixingen etc. Ridder af Elephanten, Statholder i Holsteen, hans Datter. 242. Alexandri Alefi Schotti Refponfio ad Cochlei calumnias. J Octav, uden Sted og Aarstal. Dediceret Serenisfimo Regi Schottorum Ja- cobo Quinto, Principi Hiberniæ, NB. Islandic &amp; Orchadiæ Domino. 243. Due Orationes Habitæ a Joanne Saxone Holfatienfi, cum decer- neret titulum Magifterii quibusdam honeftis &amp; eruditis juvenibus in Academia Witebergenfi. Prior de vita Rodolphi Agricola. Pofterior de divo Augu- ftino. Viteberge Anno 1539. 800. Er dediceret til Hertug Johannes den 2Eldre, af Forfatteren, som underskriver sig Johannes Saro Hatftedenfis. I samme Dedication roses Kong Friderik den Første og Kong Christian den Tredie. 244. Expofitio Decalogi, Symboli Apoftolici, Sacramentorum, &amp; Dominicæ precationis, ad captum puerilem in dialogos redacta, autore Anto- nio Corvino. Marpurgi 1537. 800. Er dediceret til Herman Scheel og fire tydske Adelsmand, som alle havde været Forfatterens Discipler. 245. Dav. Chytræi Oratio de Statu Ecclefiarum in Græcia, Afia, Boë- mia &amp;c. Francof. 1583. Dedicationen til Cangler Niels Kaas er skrevet i Rostok den 15 Jan. 1580. 246. Nic. Hemmingii Syntagma Inftitutionum Chriftianorum, Hafniæ 1574.800. Dette Eremplar er af Forfatteren selv foræret til Hr. Hans Madsen, Præst til Hellig-Geistes Kirke i Kiebenhavn. Jørgen Kaas Emmiksen har deri skrevet folgende Efterretning om D. Hemmingius: &quot;Author natus eft An. 1513. die 12 Maji, &amp; mortuus eft An. 1600. d. &quot;23 Maji, Rofchildiæ, cum vixiffet Annos 87. Scripfit Epitaphium de feipfo, &quot;cum adhuc fupereffet: O mea mens pofthac æternum vive beata Freta redemtoris voce, manu, merito. Quum tuba coeleftis poftremo tempore clanget Ecce fepulcra dabunt corpora quæque fua. A a 3 Lector<noinclude><references/></noinclude> 4hnl5jz1n43dndgqhx4mxrwgawi27sa 104 108084 430092 2026-06-17T18:59:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|190||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger Lector vive, valc, mortem meditare memorque Perpetuæ vitæ, vivere difce Deo. 247. De vita Dei in hominibus. Sev de cognitione doctrinæ coeleftis, pia meditatio. In qua Synopfis S. Scripturæ, locorumque communium ufus methodice monftratur. a Ferdinando P. Payngk. Roftochii Typis Hæred. Ri- chelian. Anno M. DC. XXVIII. 9 Ark i Octav. Dediceret til D. Hans Po velsen Resen og D. Caspar Bartholin. 248. Dialogue. Von Gott, von dem Göttlichem Wesen, von der Schepffung, von dem Fall Adami vnd Heuen, von der Barm- Herzigkeit vnsers Gottes etc. In Düdesche Rithmos vorfasset durch Johannem Schmitt Friedelandenfem. Nostok 1564.800. Dedices ret til Hertuginde Elisabeth af Meklenborg, født Dronning til Dannemark c. 249. Unvorgreiffliche Gedancken von Gott, der H. Dreyfal tigkeit, den vernünfftigen Creaturen, absonderlich aber von den Men- schen, dessen Fall und wiederaufrichtung, von Georg Alerander Leopold, Dienern des Worts in Redbig. Coburg 1717.800. Er de= diceret til Kong Friderik den Fierde, hvis Nidkierhed for Missions-Vær ket deri meget berømmes. 250. N. Hydropolitani de Pfycheĉtifia &amp; peccati propagatione parer- gon Theologico-Philofophicum, oppofitum Exercitationi fecundæ ancillantis Philofophiæ Roberti Baronii Philofophiæ Profeff. in Collegio Oxonienfi Anno M. D. C. L. 8vo. Dedicationen til Hr. Joachim Gerstorff til Tranbye- holm, er dateret Amsterdam den 3 Jan. 1650. Forfatteren døde som Præst til Skamstrup og Torbenfeld Meenigheder i Sielland. Hans rette Navn var Niels Wandstad. 251. Die Sünde in den H. Geist in etlichen Predigten erläu tert von Bartolo Botfacco ff. Th. Doct. ejusdemque Prof. Regio honor. &amp; Con- fiftor. in Univ. Hafn. &amp; St. Petri Paftore. Braunschweig 1703. 800. 252.<noinclude><references/></noinclude> hsau7vznj8zi8mz6j36o5hofo5d8v1a 104 108085 430093 2026-06-17T18:59:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||191}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 252. De defcenfu Chrifti ad inferos, Exegema Danielis Crameri SS. Dediceret til den lærde Holger Ro Theol, Doctoris. Stetini 1615. 800. senkrands. 253. Exercitatio Theologica de erroribus Calvinianorum, quam Deo opt. max. juvante, confentiente amplisfima Facultate Theologica, Præfide Cafp. Mauritio Theol. D. P. P. &amp; Superint. publice ventilandam propofuit Titus Bulichius Holfatus in illuftri ad Varnum Academia. 5 Ark i Octav, uden Aar og Sted. Dedicationen til Kong Friderik den Tredie er dateret Kiebenhavn den 1 Januarii 1661. 254. Andrea Schaafmani Ecclefiaftae Tremoniani Libri tres controver- fiarum de Prædeftinatione, Francof. 1597. 800. Dediceret til Holger Ro- senkrands og tre tydske Adelsmand. 255- M. Jac. Dürfeldi Ofnaburg. Gueftph. Perfeverantia fanctorum chriftiana, Roft. 1625. 800. Dediceret til Doctor Theodor Bussius, Kongelig Dansk og Hertugelig Holsteensk Landcanzler i Holsteen, Doctor Martin Chenniß, Hertagelig Holsteens Hofcanzler og to työske Herrer. Bogen er ellers skrevet imod Ludvig Crocius, Præft i Bremen, som havde skrevet et Skrift om samme Materie, og dediceret det til Hertugen i Holsteen. 256. Confesfio fidei de Euchariftiæ facramento, in qua miniftri Ec- clefiarum Saxoniæ folidis argumentis facrarum literarum aftruunt corporis &amp; fangvinis Domini noftri Jefu Chrifti præfentiam in fanéta coena, &amp; de libro Joannis Calvini ipfis dedicato refpondent. Magdeburgi apud Ambrofium Kirchner 1557. 800. Heri findes den Hamborgske, Bremiske, Lybekske, Hu- sumske og Ditmarskiske Kirkes Bekiendelse om Alterens Sacramente, same adskillige Breve til og fra Joachim Westphal og Paul von Eißen. 257. Hermann Hamelmanns, Superintendent zu Gan- dersheim, Auszug gründlicher Widerlegung Zwinglischen Irrthums. In vier Theile 1571. 8vo. (uden Steds Naon). Her og der findes adskillige Anmærkninger til den danske og holsteenske Kirkehistorie. 258.<noinclude><references/></noinclude> hs22nix1557yurnfkhrbh0fgni6myhz 104 108086 430094 2026-06-17T18:59:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|192||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Boger 258. Die Schmach Christi das Kennzeichen der Evangelischen, die Herrlichkeit der Welt das Kennzeichen der Papistischen Kirche und Lehre, von Franc. Reifingio, gewesenen Päbstischen, nunmehro Evangelischen Predigern, Dessau 1719. 8vo. Dediceret til Prindsesse Charlotte Amalie. 259. Præftantium ac Eruditorum virorum Epiftolæ Ecclefiafticæ &amp; Theologica Amfterd. 1660. 800. Heri findes ogsaa adskilligt om danske Eager. 260. D. Honorii Auguftodunenfis presbyteri libri 7. Bafil. 1544. 800. S. 366. tales om Dannemarks Omvendelse ved Biskop Willebal dus, og S. 449. om en gothis Biskop i Gorunda, navnlig Johannes, som skal have skrevet en for Munke og alle gudfrygtige Folk meget fornø den Regel, 261. Newe Weiß zur wahren Glaubens Erkäntnuß, durch achtägige geistliche Vbung zu gelangen. Allen so wohl Protestanten als Catholischen der Einigkeit, vnd des gemeinen Heyls Liebhabern in Latein fürgestelt, von dem Ehrwürdigen P. Jacobo Masenio, und ins Teutsch übersezt von P. Wernero Lottley, beyden der Societat Jesu Prtestern. Gedruckt zu Cölln 1669. 8vo. Paa Forsæts-Bladet staaer skrevet, uden Tvivl af Oversætteren: Serenisfimo ac Potentisfimo Mo- -narchæ Friderico Tertio Daniæ &amp; Norvegia Regi. 262. Bartoldi Nihufii Hypodigma, quo diluuntur nonnulla contra Catholicos difputata in Corn. Martini tractatu de Analyfi Logica. Colon. Agripp. 1648.800. S. 353. 0. f. findes adskilligt imod den Sorveiske Professor Johannes Rauen. 263. Bartoldi Nihufi de Cruce Epiftola ad Thomam Bartholinum. Eft Anticritici, anno 1644. vulgati, profequutio. Coloniæ Ubiorum 1647. 2 Ark i Octav, 264.<noinclude><references/></noinclude> l1w7m7ik7eidwi0gmc335vld8gvoegv 104 108087 430095 2026-06-17T18:59:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||193}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 3264. Julii Clementis Scoti Comitis Placentini, in celeberrimo Gym- nafio Patavino Extraordinarie Philofophiæ Prof. Pædia peripatetica, Patav. 1653. 800. Dediceret til Kong Friderik den Tredie, som deri mes get roses. 265. Mirabilis Liber, qui prophetias Revelationesque, nec non res mirandas preteritas, prefentes &amp; futuras aperte demonftrat. 8vo. Uden Sted og Marstal, dog trykt i eller strax for Reformationen. Derudi een og anden Spaadom Dannemark angaaende. 266. Pauli Grebneri Niuemontii Vaticinia de fubita &amp; plusquam mira- culofa orbis re terrarum mutatione. Amftelod. 1631. 8vo. Efter Forfatterens Spaadomme var Kongen af Dannemark een af de fornemste, som skulde for styrre Antichrists og Mahomeds Rige. 267. Friderici Dame Præpofiti Flensburgenfis Exercitatio moralis, quod animæ quam corporis &amp; fortunarum potior habenda fit ratio, &amp; quod in rebus mortalibus nulla animæ qvies, nullaque beatitudo fit folida. Hafniæ ty- pis Andrea Coccii, Anno 1628. 5 Ark i Octav. I Dedicationen til Canßler Hr. Christian Friis og Frands Rankov, dateret Slagelse S. Concor- die Dag 1628, roses foruden disse tvende, ogsaa Hr. Just Høeg, Iver Wind, D. Hans Resen, D. Frideric Severini, M. Niels Jen- sen, Prast i Slagelse, og Otto Steel. 268. Friderici Dame Præpof. Flensb. de refurrectione Mortuorum, ad Legem an verò Evangelium pertineat Dialogus, Hamburg 1627. 5 Aft Octav. Dediceret til Kong Christian den Fierde. ubi c 269. Hypomnefis de extremo univerfali Dei Judicio &amp; præparatione chriftiana in inftantem mundi finem, fcripta ab Inaro Bartholino, Dano. Vite- berge excudebat Petrus Seitz 1565. 13 Arf i Octav. I Dedicationen til Hertug August af Sachsen berømmes denne Herres Godhed imod de Danske heyligen. Saml, til den D. H. 13.3 5. 270.<noinclude><references/></noinclude> ljksqdj9lmajnio7kw4yrqfn6fbmwsq 104 108088 430096 2026-06-17T18:59:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|194||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 270. Joh. Cogeleri Imagines elegantisfimæ Witeb. 1561. 8vo. Efter D. Geo. Majors Fortale til Læseren folger to Dedicationer af Cogeler, den eene til Kong Christian den Tredie, den anden til hans Søn Friderik den Anden. 271. Drey Weynacht Predigten, durch M. Christoph Da. nichium, Pastorn zu Plaw. Rostock 1579. 800. Dedicerede til Frøken Elisabeth og Fr. Anne, Prindsesser af Dannemark, som bleve opfødte hos deres Morfader og Mormoder i Meklenborg. 272. Psalmur iDavids Psalltara sa XCI fullur med allskonar Huggan og Hugsuolun, i huorskyns Neyd Motlæte og Angre, sem Mannskiepnuna kann heim ad sækia af Diofulsins, Mañaña, Heim- sins, Holldsins, edur Syndarennar Tilstille. Eda og so po, Drotten sialfur nockurn Kross oppa legge, stuttlega yferfaren af Syra Arn- gryme Jonffyne Anno MDCXVIII. 6 Ark i Octav. 273. Krofftuediur peff heilaga Kiennefaudurs Bernhardi, med huorium hann heilsar og fuedur, Jesu Christi blessaða Lijkama, fiosinnum a hans heilaga Krosse. Anno M. C. LX. VIII. (skal vel være 1668) vr Latinu wtlagt Anno 1618. A. I. (Arngrim Jonsson) 2 Ark i Detav. 274. Difcours Evangelique ou Prédication Lutherienne fur le my- ftere de la Purification de la Vierge Mere de Dieu, à Copenh. 1696. 8vo. Er dediceret til Kong Christian den Femte af Forfatteren de Bois-Clair, som paa et Pergaments-Blad foran i Bogen har meget smukt med Farver af= tegnet Jomfrue Maries Billede med denne Omskrift: Maria Dei mater, Virgo poft partum, og neden under revet følgende: Jomfru Maria var af tre Religioner: 41 61 1) var hun fed i den Jediffe Religion. 2) var hun af den Calvinske Religion. 3) var hun af den Lutriske Religion. 3.2&quot; 1)<noinclude><references/></noinclude> rk9q251rifs0tvvnm0k0rwbwltfe1hw 104 108089 430097 2026-06-17T18:59:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||195}}</noinclude>39 i det Kongelige Bibliothek. VI 1) proberes af hendes Herkomst af Jodiske Forældre. 2) fordi hun svarede Engelen Luc. 1. c. 34. v. Hvorledis skal det 32912103 &quot;gaae til; ligesom Calvinianerne siger om Christi Legemes &quot;Sacramentalske Nærværelse i Brødet: hvorledes skal det - angaae det? Hvorledis? blov ung 3) proberes, Fordi Maria begyndte at troe Guds Ord, der Engelen sagde: Hos Gud er ingen Ord umuelig; Thi hun &quot;svarede og sagde: See jeg er HErrens Tienerinde, Mig &quot;Fee ligesom du haver sagt. Det er een Luterske Svar. anoo I milli Denne Meening er af tvende store Doctoribus approberet. &quot;De Bois-Clair Paftor fcripfit, invenit &amp; pinxit. Kiö- &quot;benhafn 15 April 1696. &gt;&gt; &quot; 275. Der Christen Seelen Himmel-brod, ist Chrifti Wort in Hungers-Noth. Vor den Durchleuchtigsten und respective Hochwürs digsten Herrn Pringen von Dännemarcken H. Chriftiano Quinto, und : Friderico, in Volckreicher Versamlung am VII. Sontag p. T. auffm Amthause Ovelgonne ausgetheilet von M. Hinrico Gerkenio, Paft. p. t. Golkov. Oldenburg 1642. Bag i er et revers af Nico. laus Bismar, Oldenborgs Superattendent og Raad. 276. Dav. Chytrai Regulæ Vitæ, Lipfiæ 1593. 8vo. Dedicerede til Christian den Fierde, udvalgt Konge til Dannemark. 277. Das wahre Leben und eigentliche Wesen des thätigen ses ligmachenden Evangelischen Glaubens, von Francifco Leopoldo à Reifing. Hamburg 1712. 8vo. Dediceret til Kong Christian den Siette, da Kronprinds. 278. Selbst-Prüfung, ob man ein wahrer Christ sey. Von Franc. Leop. à Reifing. Hamb. 1710, 800. Dediceret til Dronning Lovise. 8 26 2 279.<noinclude><references/></noinclude> 8v5kpq9rbg0ms543z3oanpxivdm26p8 104 108090 430098 2026-06-17T18:59:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|196||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Boget 279. M. Ernst Christian Boldich Königl. Schloff: Pred. auf Cronenb. und der Teuschen Gemeine in Helsinger Paftoris, Hei- lige Seelenruhe. Copenh. und Leipzig 1703. 8vo. Er ogsaa dediceret til Dronning Lovise. 280. Panoplia Chriftiana, feu adverfus varias tentationes &amp; afflictio- nes, quibus pii in mundo exercentur, munimenta &amp; remedia. Ex doétisfimo- rum Theologorum fcriptis, quæ fequentes paginæ exhibent, in unum volu- men collecta. Apud Euftachium Vignon 1588. 8vo. Fra S. 547 til 554 findes D. Nicolai Hemmingii de Tentatione &amp; remedio adverfus illam Locus. 281. Ewiger Warhafftiger und Göttlicher Troft, Hülffe, Er rettung und Beystand in allerley Verfolgung, Not, Angst, Anfech- tung etc. durch Lucam Lossium. Frankf. ben Peter Braubach 1557. 8vo. J Dedicationen til Kong Christian den Tredie, dateret Lüneborg den 12 Febr. 1556. tales om nogle det Kongelige Huses hemmelige og aaben- bare Efterstræbere. S. 91. begynder en nye Tractat: Kurße und Grundt- liche Verlegung aus göttlichem wort dreyer Epicurischer Irthume und Misverstande von der verstorbenen Seele des Menschen nach diesem Le- ben, durch Lucam Lossium 1557- Denne sidste er dediceret dem Ed- len, Gestrengen, Achtbarn vnd Wolgelerten Herren Johann Frey sen, Königlicher Majestet zu Dennemarcken c. Obersten Rath vnd Cangler. 282. Geistliche Rust-Kammer. von M. Johanne Rotløben Witteberg. Königl. Majest. zu Dennemarck und Norwegen bestallten Hoffprediger auff Glücksburg, in der Beste Glückstadt. Gedruckt in der Königl. Vestung Glückstadt 1641. 800. I Dedicationen til Pr. Christian den Femtes Gemahlinde Magdalena Sibylla, fortæller Forfatteren sit hele Levnetsløb. oggi qoad. 283.<noinclude><references/></noinclude> 3ifaqpgso1j3jagprqyahr8uo5ycxr9 104 108091 430099 2026-06-17T18:59:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||197}}</noinclude>det Kongelige Bibliothek. VI 283. Das zuftossen Rohr und Glümmend Tochtt des Glaus bens, von der zu Dännemarck und Norwegen Königl: Maj: Dent- schen Hoffprådiger Johannes Bramer Lubec. Franckfurt im Dán- schen Buchladen 1670. 800. 284. Joh. Wandalini Fil. Vindiciae libertatis Chriftianæ circa fangvinem efcarium, Witeb. 1678. 8vo. I dette Exemplar er en Dedication til Ulrik Friderik Gyldenløve. 285. Die beständigste Seelen-Vergnügung durch betrachten des allertheuresten Jefit Namens, von M. Christoph. Ernest. Scul- Dediceret til Dronning Lovise. tetus. Hamb. 1706.800. 207 286. Andächtige Passions-Schul, von Franc. Leop. a Rei- fing. Hamb. 1713.800. Dediceret til Carl Adolph von Pleffen. 395 287. Corpus juris militaris, Frankf. 1657. 8vo. Heri haves S. til 448. Kong Christian den Fierdes Artikelsbrev, dat. Kisbenh. den 10 May 1625, hvilket og haves i samme Samlings seenere Udgave af 1665 fra S. 341 til 384. 288. Herm. Vulteji Jurisprudentia Romana. Marp. 1590. 8vo. Des diceret til Johan Adolph, Erkebisp i Bremen, Biskop i Lybek, Arving til Norge og Hertug i Slesvig. 289. Joh. Ott. Taboris Jurisprudentie methodice Partitione s Elemen- tariæ Argent. 1641. 800. Er dediceret til Bendir og Dve Brokdorf, Sødskendebørn. 800. 290. Chriftiani Liebenthal Collegium Ethicum, Giffe Haffor. 1655- Er iblant andre ogsaa dediceret til Peter Hauboldt af Kiebenhavn. 291. Jo. Friderici Lignicenfis Silef. Quæftio: An ficut frater ab uno latere, ita &amp; ejus liberi in gradum ulteriorem jure Saxonico tranfeant. Francf. 1593. 800. Er af Boghandler Peter Knopf dediceret til Statholder Rantov. 26 3 292-<noinclude><references/></noinclude> s32q4al200qlrvqapn2w573315bg79u 104 108092 430100 2026-06-17T18:59:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|198||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 292. Andrea Cludii J. V. D. Prof. Helmftad. de Jure Sequeftrationis. Helmft. 1596. 8vo. Dediceret til Kong Christian den Fierde, som deri meget beremmes. Sunde 293. Difcurfus de Appellatione, Citatione &amp; compulfione ad judi- cium Dei in valle Jofaphat, per Joh. Heringium A. F. &amp; Archiep. Capit. Brem. p. t. Syndicum. Brema 1632. 800. Dediceret til Hertug Friderik, Biskop i Verden og Coadjutor i Bremen.d 294. Joan. Roberti receptæ juris civilis lectionis libri II. Helmft. 1586. 800. Dedicationen, dat. Orleans Jd. Nov. 1566; er til Hieronymus Thenner, Kongelig dansk Cangler. 295. Confilia duo materiam vindicationis Germanorum in exteros. S. R. Imperium non recognofcentes, exactisfime tractantia. Quibus præter jus Superioritatis Imp. Rom. Areftorum &amp; Repreffaliorum Jura abunde expli- cantur. Bafileæ ex officina Hervagiana, per Eufebium Epifcopium. Anno 1581. 800. Dediceret til Landgreve Philip af Hessen, af Forfatteren Georg Lorich. Foran staaer skrevet: Hic liber certe damnatæ improbatæ lectionis, utpote Regiam Majeftatem Danicam lædere tentans, Civibus infontibus inju- rius, Authoribus fuis nocivus; non ita pasfim in hifce Territoriis ferendus vel disfimulandus. Sed inefcatur, decipiturque Emptor Rubricæ fuco. 296. G. Lorichi Additiones &amp; recognitiones in confilium pofterius duobus confiliis comprehenfæ de vindicatione Germanorum in exteros S. R. Imperium non recognofcentes. Bafileæ per Nicolaum Epifcopium Eufebii filium. 1585. 8vo. 297. Enchiridion Areftorum &amp; Repreffaliorum, quæ a quovis Magi- ftratu in gravioribus injuriarum &amp; damnorum juftitiæque denegationis cafibus tam contra exteros quam indigenas, impetrari &amp; concedi poffunt atque debent. Autore Georgio Lorichio Bafileæ 1589. 800. Alle disse tre Lorichii Skrifter cre fulde af Galde imod Kongelig Majestæt af Dannemark. 2003 608 edware 298.<noinclude><references/></noinclude> ljss4zhxwrp8n1jfdhesheler45w067 104 108093 430101 2026-06-17T18:59:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||199}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. VI ai su 298. Biga tentaminum politicorum I. Conjector, II. Vefpertilio. Ge- nio &amp; virtuti Illuftrisfimi juxta ac Excellentisfimi Domini Dai Friderici de Ah- lefeld, Clementisfimi Domini Comitis fui, confecrata à Joanne Bambamio. J. U. Doctorando. Hamburgi Typis Rebenlinianis 1678. 8vo. Baade Tites len og Dedicationen synes at være heel satyrisk. ass 299. Hans Nanfens Compendium Cosmographicum, Kisbenhavn af Andrea Kock 1633 paa Peder Andersens Bogferers Bekostning. Denne Bog er atter oplagt 1646, deg uden Forfatterens Navn paa Zitelen. 300. Pauli Eberi Calendarium. Viteb. 1558. I dette Exemplar fine des hist og her adskilligt tilskrevet om de Mothers Familie først i forrige Aars Hundrede. 301. Oldenburgeri Thefaurus Rerumpublicarum, Genev. 1675. 8vo. Er iblant andre ogsaa tilskrevet Kong Christian den Femte fire Bind. og Prinds Georg af Dannemark. agos 302. Joh. Gualteri Belga Chronica Chronicorum, Francf. 1614. 800. fire Bind. I den tredie Tome er indført Erici Pomerani Chronicon og Hiftoria compendiofa Regum Daniæ ab incerto auctore, opera Erpoldi Lin- denbrogii. TE 303. Gottfried Schulßens Neu-augirte und Continuirte Chro- nica, Lübeck 1660. 8vo. Den fette Udgave. Er dediceret til Grev Chri stian Rangov, hvis Portrait og Vaaben her findes stukket i Kobber. 304. Procerum Mundi caftrenfium epiftolarum Centuria, auth. Nic. Glafero. Hamb. 1634. 800. Dediceret til Hertng Friderik, da Erkebiskop i Bremen. 300 197910 305. Orationes Procerum Europe eorundemque miniftrorum ac Le- gatorum, edit. a Joh. Chrift. Linig. Lipf. 1713. tre Bind i Octav. Heri findes Tom. II. p. 424. Oratio Car. Aug. à Neitzfchitz Eqv. Mifn. in Acad. Wittebergenfi, qua Daniæ &amp; Saxoniæ Familiis de Joh. Georg IV. nato gratu- latur 1678. Tom. III. p. 334. Oratio valedictoria Legati Damici ad Ordines Belgii<noinclude><references/></noinclude> editryn0v1dk3uatendoiaueztm338a 104 108094 430102 2026-06-17T18:59:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|200||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Boger Belgii Generales 1698, og p. 468. Oratio Domini à Jeffen, Regis Daniæ in Polonia oratoris ad Regem &amp; Proceres Poloniæ 1704. 306. Literæ Procerum Europe, cedire a Joh. Chrift. Lünig. Lipf. 1712. 3 Bind iOctav. Heri findes en stor Mængde, tildeels vigtige Breve, Dannemark angaaende Hot bad strict in 30 min.de 307. Laurentii Surii Carthufiani Commentaria Rerum in orbe gefta- rum ab anno 1500 ad 1576. Colon. 1566. 8vo. forøget ibid. 1568. 8vo. og fortsat til 1574. ibid. 1574. 800. Heri findes meget om danske Sager. Foran i den sidste udgave har een af Bogens forrige Eyere skrevet solgende Dom om Forfatteren: Surius hiftoriam fcribit, quis crederet? atqui Ingentem vendit bibliopola librum. Si tamen hine nugas, clara &amp; mendacia tollas, 13 Vix manet e tanto pars duodena libro. Si quibus ignotum, qualis fit Surius ille, Perlegat hunc aliqua fedulitate librum. Inveniet quod fit fallax, levis, improbus, audax, Verum ego tam multis quid moror? Eft MONACHUS. Nomen ab arguto traxiffe putatur aceto Surius, hoc pacto nomen inane gerit, Nil habet arguti, vel totum a Congruit huic nomen non nifi SCURRA viro. Thank eti 308. Mercurius Gallo-Belgicus Sleidano fuccenturiatus. Auctore M. Gothardo Arthufio Dantifcano, Francf. 1609-1636, 18 Bind i Octav. In- deholder den europæiske Historie fra 1555 til 1636, og deriblant meget om Den første Tome er dediceret til Hertug Johan Georg af danske Sager. Slesvig Holsteen. Af den syvende Tome findes et aparte Exemplar, som er dediceret til Kong Christian den Fierde, og indeholder Historien fra 1612 til 1619. Men denne Tome soarer ikke til den syvende Tome i det complette Bark, som ikkun gaaer fra 1606 til 1608. 309.<noinclude><references/></noinclude> t19oihudbegtw90yzuidop0re6oe7jw 104 108095 430103 2026-06-17T18:59:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||201}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. I 309. Elegidia &amp; Poëmata Epidiética, præcipuas præcipuorum &amp; maxime clarorum virorum, qui hoc tempore inprimis vixerunt &amp; innotue- runt, virtutes &amp; actiones ac totius Europæ præfentem &amp; futurum ftatum in- ftantia [una cum ad virum expresfis perfonarum iconibus] Upfalie 1631. 5 Ark i Octav. Fol. 20. fees Kong Christians Portrait med Drengehang i det venstre øre, og derhos dette Epigramma; Cur me deferitis negleéto foedere Reges? Cur vos nec qvidqvam noftra ruina movet? Ah certe veftro fine non difcrimine vincor, Vos rapiet nofter cafus in exitium. Quod fi vel minimum tardatis jungere vires Veftras, privatis disfidiis pofitis; Heu, video, fato mecum periiftis eodem, Non fecus, ac volucri præda, columba, Jovis. In commune bonum focias extendite curas, Quæ vos exercet, ponite defidium. Nos &amp; Fridricus proftrati Marte jacemus, ô Reges, tertius ordo vocat. Et vos palma manet focios fervaffe fidemque, Nunc vos, Sic turpe eft caufam deferuiffe bonam. 310. Epiftola Ho-Elianæ. Familiar Letters by James Howell, London 1655.800. Heri findes adskilligt, angaaende Dronning Sophie. 311. Lettere del Signor G. Bongarf. Latine, gallice &amp; italice per Joh. Chrift. Lünig. Dresd. 1694. 800. S. 6. findes et Brev til Dannes marks Riges Raad, dat. Kiebenhavn den 7 Dec. 1589, S. 10. et Brev til Cangler Niels Kaas, dat. 31 Dec. 1589, og S. 222. et Brev til en Ven, dat. Franks. den 26 Sept. 1602, hvori handles om Kong Chri- stian den Fierdes Seylads til Norge. Saml, til den D.. 13.3. C c 312.<noinclude><references/></noinclude> ps1di9zbivr84zum6tirliypvq43xal 104 108096 430104 2026-06-17T18:59:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|202||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger 312. Af Mogens Wingaards fordanskede Curtius, trykt i Kiebenhavn 1704, haves nogle Exemplarer med en Dedication til Kong Friderik den Fierde. Resten er dediceret til Biskopperne, Professores, Rectores c., hvis Navne foran opregnes. 313. Cornelius Nepos, ex Edit. M. Jac. Mylii. Lipf. 1653. 8vo. Heri findes Henrik Ernſtes Anmærkninger over Atticus, hvilke ogsaa haves i Bosti udgave, Jena 1675. 800. 314. L. Annæus Florus, cum notis Salmafii &amp; variorum, Amftel. 1660. 800. Er af Udgiverne Ludvig og Daniel Elzevir dediceret til Hr. Joachim Gerstorff. 315. Salluftius verteutschet durch M. Daniel Albinus, Hamb. 1662. 8vo. Dediceret til Hr. Hans Henrik Kielman von Kiel- manseck. 316. Svetonius ex recenfione Jo. Geo. Gravii. Amftel. 1697. 8vo. Dediceret til Prinds Carl of Dannemark. 317. Ad ferenisfimum Principem &amp; Dominum D. Chriftianum, in- victisfimi Daniæ, Norvegia, Gothorum, Vandalorum &amp;c. Regis Friderici II. filium, corona regni infigniendum, Oratio de Alphonfo Rege Neapolis &amp; Si- ciliæ, ex hiftoriis fide dignis a M. Alberto Timanno coagmentata. Roftochii 1580. 5 Ark i Octav. I Dedicationen roses Kong Christian den Tredie. 318. Le voyage de France. A Monfeigneur le Comte de Schlesuich Holftein (Grev Waldemar Christian Kong Christian den Fierdes Son) à Paris 1643, Lyon 1648. 8vo. 319. Templum Pacis &amp; Pacifcentium, Leges Imperii fundamentales &amp; inprimis Inftrumenta Pacis Weftphalicæ, Francof. 1688. 8vo. Bogen er dediceret til Kong Christian den Femte, og hos dette Eremplar er et Ori- ginal-Brev fra Forfatteren Jacob Dtto, J. U. D. dateret Ulm i Schwaben den 17 April 1688. 320.<noinclude><references/></noinclude> qv52usei7r6pur2d0x20uoys4jpksco 104 108097 430105 2026-06-17T18:59:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||203}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 320. Tomus primus Orationum ac Elegiarum in funere Illuftrisfimo- rum Principum Germaniæ, Francof. 1566. 8vo. Fol. 127. feqv. staaer Scheppers Epitaphium over Dronning Isabelle. 321. I germanici Guerrieri di Paganino Gaudentio. Pifa 1648. 8vo. S. 27. staaer en Sonnet over General Holk, og S. 39. en anden over Kongen af Dannemark Christian den Fierde. 322. Fafti Limpurgenfes, d. i. Fragment einer Chronick von der Stadt und den Herren zu Limpurg 1617. 800. S. 97. under Aaret 1390 anføres følgende: &quot;In disser Zeitt war ein Königin zu Dennemarc &quot;Wittwe, Feind des Königs zu Schweden, vnd hatten gar grossen Krieg &quot;vnd darumb ward grosse teurung in diffen Landen von gesalßten Fischen, also &quot;daß ein Thonn Hering gern galt Neun schwerer Gulden. Vnd in dem &quot;felbigen Krieg fing die Königin den Köning von Schweden, vnd schezzet &quot;Ihm ab mehr dann Sechs taufent Marck Silbers da ward der vorgenante &quot;Krieg gesunet., 323. Chronologia, Dat ys, Ein korter Vthtoch der vorne- mesten Historien von Anfange der Welt beth op dat 1614 Jahr etc. Sampt der Holsteinischen Chronica, dörch Christianum Solinum, Predigern gödtlichs words in der Königl. Stadt vnd Veste Crempe in Holsten. Hamborch 1615. 800. Dediceret til Detlev Rantov til Putlos, Kongelig Amtmand paa Steinburg. 324. Martini Brafchii Carmina, Lipfie 1595. 8. Fol. F. staaer et Epigramma til Johan Blome, en Holsteens Adelsmand, Herre til See- dorp og Neuerstorp, Dronningen af Dannemarks Raad. Fol. f. 6. et Epis gramma til Jacob Bording J. U. D. Professor i Rostock, og Kongelig dansk Raad. 325. Foran i et Eremplar af Belli Dithmarfici defcriptio, Argentor. 1574. 8vo. staaer med Statholder Rankovs Haand folgende skrevet: Cc 2 Nobi-<noinclude><references/></noinclude> 0ab860zdniwejs1a8fnxxiwxo7may73 104 108098 430106 2026-06-17T18:59:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|204||}}</noinclude>IV. Langebeks Excerpter af Bøger Nobilitate generis, virtute antiqua, facundia rara, multiplicique rerum ufu præftanti viro D. Cafparo Pafelick in Liddaw Decano Rofchildenfi &amp; Confilia- rio Serenisfimi Daniæ Regis dignisfimo, in feliciter ceptæ amicitiæ, quam Le- gatio Brunovicenfis conciliavit, monumentum dedicar Segebergæ ipfis Calen- dis Septemb. Anno vt infra. Hinricus Ranzouius Anno Dni 1589. Annum agens ætatis 64. 326. Oratio, qua illuftrisfimo Principi ac Domino, Domino Virico, Megapolenfium Duci &amp;c. de domina Elifabeta, clarisfima Principe, nata ex regia Danorum ftirpe, in matrimonium ducta gratulatur Arnoldus Burenius. Viteberga excudebant hæredes Georgii Rhaw. M. D. LVII. 2 Arf i Octav. 327. In honorem nuptiarum illuftrisfimi Principis &amp; Domini, D. Virici cum illuftrisfima Domina D. Elizabetha prognata ex inclyta Daniæ Regum Holfatiæque Ducum familia. Henricus Mollerus Heffus. Roftochii ex officina Ludouici Ditii. M. D. LVI. 2 Arf i Octav. Er paa latinske Vers. 328. Oratio in funere D. Dorothea, filiæ Friderici I. Regis Daniæ, Conjugis illuftrisfimi Principis Chriftophori Ducis Megapolenfis, &amp;c. Guftrovia habita a Davide Chytræo. Roftochii Typis Auguftini Ferberi. Anno M. D. LXXV. 2 Ark i Octav. 329. Joannis Simonii Megapolitanorum Fafciculus IV. eiusque pars I. Roftoch. 1609. 800. S. 65-67. findes et Vers til Kong Christian den Fierde, da han 1595 kom til Rostok, og S. 68 til 70. et Vers til Prinds Ulrik, Arving til Norge, Administrator i Sverin og Canzler ved Acade miet i Rostok, ved hans Hiemkomst fra Ungarn den 13 December 1606. 330. Joh. Boffelii Orationes octo, habitæ in publicis congresfibus Academiæ Roftochienfis, Francof. 1589. 8vo. Dediceret til Sigefrid Rantov til Helmstorff og Leerstorff. Den første Oration handler om Sta- den Rostoks Historie, hvori og forekomme endeel danske Sager. Er af 331. Arnoldi Burenii Orationes. Roftoch. 1579. 8vo. Nathan Chytræus dediceret til Henrik Belov, Kongelig dansk Mar- skalk, som den fornemste af Burenii Discipler. 332.<noinclude><references/></noinclude> 182c3yj3uej7fn6rola28zh8b6wbsqy 104 108099 430107 2026-06-17T19:00:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||205}}</noinclude>i det Kongelige Bibliothek. 332. Joh. ab. Alpen de vita &amp; geftis Chriftophori Bernardi Epifcopi Monafterienfis. Coesfeldia 1694. To Tomer i Octav. I denne Bog findes adskilligt til Kong Friderik den Tredie og Christian den Femtes Historie. 333. Foran i Lutheri tydske Bibel ved Georg Schonfeld, trykt i Caffel 1601 fol. staaer følgende skrevet: &quot;1607. Confilio &amp; virtute. Dein &quot;Wort Herre, sey ein leuchte meiner füsse, auff das ich nicht manchele. Diese &quot;Bibel überschicke zum freundtliche Neun Jahrs geschencke, meiner, deines &quot;alten Schulgesellens, zum besten dabey zu gedencken, dem Hochwürdigen &quot;vnd hochgebornen Fürsten, Hern Johan Adolphen Erben zu Norwägen, &quot;Herzogen zu Schleswig holstein ete. Meinen freundtlichen vielgeliebten Vets tern brudern vnd Geuattern; Ich Moritz Gz Hessen.,, #1 V. € 3<noinclude><references/></noinclude> 6b3yuc3ykc30vrpbllmy4rmawmhf1f9 104 108100 430108 2026-06-17T19:00:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|206||}}</noinclude>V. Efterretning om et rart Haandskrift af H. M. Kongens Bibliothek. jaa rart det er at finde en endnu ubekiendt dansk Skribent af Middelal deren, saa behageligt er det for enhver Elsker af Fædrenelandets Hi- storie, naar han er saa lykkelig at kunde givre en bekiendt. Og dette skeer just ved dette Haandskrift, hvorom nu nogen Efterretning skal leveres. Bor udødelige Gram har allerede (t) nævnet dette Haandskrift, og ved at bekiendtgiøre Navnet af Kong Christian den Førstes Medicus, og saa bekiendtgiort den Anmærkning, som staaer paa den allerførste Side, dog uden at følge dens Orthographie, som her paa det nøyeste følges: Iftum librum contulit magifter Nicolaus diétus fenior nacione polonus quondam phificus Criftierni regis Dacie, ecclefie fanéti Lucij Rofkildis vt in eadem ecclefia cantetur omni die O Maria In laude beate Virginis fcilicet Gaude maria In Lau- dem Dei &amp; anime fue falutem Liber ecclefie Rofkildenfis. Hvad Indholden af dette Haandskrift angaaer, da er det Medicinsk, ikke forfattet af Mag. Nicolaus selv; men, som det synes, skrevet enten sidst i det fortende, eller først i det femtende Aarhundrede; det allerfidste Stykke undtaget, hvorom siden mere. Papiret er tykt og af to Slags, som sees (t) Kiøbenhavnske Selskabs-Skrifter Tom. IV. p. 267.<noinclude><references/></noinclude> 3usi81gxg41wrjd3k74nwom5r7kildh 104 108101 430109 2026-06-17T19:00:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||207}}</noinclude>V. Efterretn. om et rart Haandsk. af H. M. K. Biblioth. 207 sees af de to slags forskiellige Mærker, af hvilke en Kiender maaskee vissest kunde slutte Haandskriftets Alder. Det første er et neden til fladt, oven til udvidet og trekløftet Bierg, hvorpaa staaer et Kors. Det andet et meget høyere trekløftet Bierg, bredt neden til, med et nedad vendende rundt Cir- kelsnit. Det første Stykke i denne Samling er Confilia Gentilis, med et Regis fter foran paa Bagsiden af det første Blad. Skriftet selv, som aldrig er ble vet trykt, begynder saaledes: Ad prauam Epilepfiam confilium Gentilis. Fiat decoctio de fumat VI. diebus continuis cum aqua calida &amp;c. Værket nav- qua nes en i Dictionnaire hiftorique par Mr. Advocat (Tom. II. pag. 31.) hvor dog haves den Efterretning, at Forfatteren heed.Gentilis de Gentilibus, var fod i Foligno (u), og dede der den 12 Junii 1348. Baade han og dette hans Skrift nævnes i Fabricii Bibl. latina medii &amp; infimi ævi Tom. III. p. 94.95. Den første Deel deraf bestaaer af 52 Capitler, den anden af 32, hvorefter Fommer et Confilium in peftilentia, endeel blandede Confilia, og endelig en Fortegnelse paa endeel Medicamenter, og deres Tillavelses-Maade. Det andet Stykke har følgende Titel: Incipit feu (x) prima fuper de febribus I can (y) &amp; eft compofitus per Magiftrum berhardum alberti Decanum venerabilis ftudii montis peffulani. Neppe er det dette Skrift, som under Navn af Scriptum de variis morbis anføres af Labbé (Bibl. Mss. pag. 50.) og efter ham af Fabricius (1. c. Tom. I. p. 587.) Begyndelsen er de febre effimera caufata ab anguftia, og hele dette lidet Skrift, som bestaaer af 31 Sider, handler allene om Febrer. Paa Navnet synes Forfatteren at have været Dansk, (u) Denne Efterretning funde maaskee tages i Tvivl; thi under et Confilium for Francifcus, Epifcopus Olmenfis, dateret 1341, 1 Martii, underskriver Forfats teren sig, Gentilis de fulgineo perufinus, og et andet Sted Gentilis in perufio, med mindre dette skal betyde hans da værende Boepal; thi et andet Sted staaer Gentilis padue. (x) (y) Hvad disse forkortede Ord skal betyde, vides ikke.<noinclude><references/></noinclude> o0e3egwx4u5kb2xlge0qbslfhgkqr1t 104 108102 430110 2026-06-17T19:00:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|208||}}</noinclude>208 V. Efterretning om et rart Haandskrift Dansk, da neppe andre Nationer paa den Tid have brugt saadant et Patro- nymicon til Tilnavn, som Alberti. Men ingen af de Beger, som hertil ere brugte, haver givet den ringeste Efterretning om hans Fædreneland, eller Levetid. Det tredie Stykke er en academisk Forelæsning om Øyensvagheder, paa lidet mere end tre Sider, og begynder saaledes: Avditores omnes audiant circumftantes qui cupiunt audire nouam fcientiam &amp; habere fortunam &amp; vir- tutem &amp; addifcere artem probatisfimam occulorum a me beneuenuto grapheo compofitam &amp;c. Forfatteren er endnu mere ubekiendt end Alberti, og næv nes en engang af Fabricius eller andre. Skriften synes lidet yngre end de to forrige og det følgende Stykke. Det fierde Stykke er det største i hele Samlingen, og fylder 121 Si- der. Indholden er chirurgisk, og Forfatteren nævnes ved Slutningen af den femte Bog saaledes: Explicit cyrrurgia Magiftri Vuilhelmij falceto de placentia quam ipfe compilauit in ciuitate bononie. Han er ellers aldeles ubekiendt. Fortalen til Skriftet begynder saaledes: Propofitum eft bene tibi edere li- brum de operacione manuali, ut fatisfactio refpondeat peticioni fororum &amp; tui &amp;c. Det femte Stykke er Rememoracio quarundam medicinarum que funt apte cyrurgie fecundum fentenciam in libro de fimplicibus medicinis. Dette Stykke indeholder 23 Sider i to Afdelinger, og er uden Tvivl af samme For fatter, som det forrige. Det siette og sidste Stykke har ingen Titel, men handler om Pestsyg- domme, og har upaatvivlelig en dansk Mand til Forfatter, som kalder sig Johannes Jacobi, og vel neppe er forskiellig fra den lærde roskildske Bi- skop Johan Jbsen Ravensberg. &quot; Dette<noinclude><references/></noinclude> 6v7i18dyqrdc6y4o165dn63fc3r2b5s 104 108103 430111 2026-06-17T19:00:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||209}}</noinclude>af H. M. K. Bibliothek. Dette Skrift, som hidindtil er aldeles ubekiendt, er skrevet med en gand- sfe anden Haand end det øvrige af dette merkværdige Haandskrift, og er uden Tvivl en virkelig Original af Forfatterens egen Haand. Men denne Haand er faa vanskelig og Skriften faa fyldt med Forkortninger, at det, uagtet al an vendt Flid og Efterspørgsel, har været umueligt at kunne faae det afskrevet. Alligevel anføres her Begyndelsen og Slutningen, i fald noget andet ei saa ulæs feligt Haandskrift af denne Afhandling engang maatte blive opdaget. Skriften synes i øvrigt at være meget yngre end de foregaaende Stykker, og neppe ældre end 1510. Ad laudem &amp; honorem fanête &amp; indiuidue trinitatis &amp; vtilitatem rei publice volo aliqua de peftilencia fcribere que nos frequencius inuadit quam antiquos Etideo pauci antiqui per experienciam ab eisdem habitam pauca dicere potuerunt, videatur ergo primo de caufis, vnde fciendum quod peftilencia ali- quando venit a radice inferiori folum quandoque venit a radice fuperiori folum ita quod fenfualiter non appareat immutacio in aere Et quandoque venit ab utroque A radice inferiori venit folum ut nos videmus in latrina penes came- ram uel ex alia re pari corrumpente aërem Slutningen er: apoftema ruptum &amp; quodcunque fit manui cyrugicali dimittatur quod non pre- fentis fpeculacionis eft, Et hec dicta per me iohannem Jacobi fufficiant caufa brevitatis. Hvorefter atter med en anden Haand staaer anført Bogens forrige Eyere: Ifte eft liber ecclefie fancti Lucij Rofkildenfis. Gaml. til den D. . I. B.3 5. DI Regi<noinclude><references/></noinclude> a9slzxjub2t05jp9rrpu23zbznn95fk 104 108104 430112 2026-06-17T19:00:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|210||}}</noinclude>Register over det første Bind. abenraa II. 64. Nabye Sogn 1. 140. Aagaard, Mogens Olsen, Udtog af hans Tanker om Herregaardene Jrup og Des land I. 146. Nage Hr. Ever af Liungbygaard, faaer et Horn fra Troldene I. 120. Hagerops Hovedgaard III. 73. St. Aages Kilde, Høy og Dam I. 142. Hagesen, Niels, Ridder II. 35.43. 44. hans Frue II. 43. hans fiold II. 35. hans Vaaben II. 44. Aagessen, Henrik III. 73. Nahuus Sogn, dets ældste Navn I. 120. Nafier Sogn II. 37. Aakirkebye paa Bornholm II. 32. dens Privilegier II. 32. Aalborg II. 62, 63. Aalborg, M. Jens Christensen, II. 125. Waredz Sogn I. 103. Karhuus II. 64. Aarsdale, en gammel Kiøbstæd paa Borns holm II. 32. Karye Sogn I. 126. I. Hashemb Sogn 1. 132, Kashøy III. 111, Kasum Sogn I. 102, Haus, en Kisbstad II. 77. Abel K. hans Befrielse ved Eed II. 95, Abildgaards Høy I. 82. Abrahamstrup II. 71. Absalon, Erkebiskop II. 58. Achselsen, Blaf, Marsalf II. 1. Adamus Bremensis skrev en Chorographia Daniæ I. 58. Adelgerd, almindeligt Giestebud I. 12. Adolph, Johan, Hertug III. 168. Adrian, Hans, Præst i Widschele I. 133. 2ge, fulle I. 7. 2Errse plyndret i Grevens Feide I. 81. 2Esopi Levnet og Fabler II. 91. Aflegge, forlige I. 7. Afregning, Hr. Christopher Parsbergs &#039;mes Kongens Hoffinder II. I. Agedrup Sogn i Fyen 1. 70. Agernes Sogn 1. 84. Aggerum Sogn I. 127. Ahlefeldt, Benedict, Ridder III. 99. Detlev von I. 163. Friderik, hans brandenborgske Sa sandtskab I. 144. Akeleye, Knud Michelsen II. 25. Allania II. 75. Alardus, Wilhelm, Theolog og Poet III. 166. Hans Ophøyelse til kronet Poet III. 166. Albinus<noinclude><references/></noinclude> 8p6nbjs47uz5inx8i6i2r5hooh9vcm9 104 108105 430113 2026-06-17T19:00:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||211}}</noinclude>Albinus, Daniel, M. III. 102. Register. Albretsen Hr. Jacob, hans Bog om Børnes tuge, II. 98. Alexandri Magni Historie II. 92. Alfs Begravelse I. 82. Alfsen, Gøde III. 23. Alinde paa Bornholm II. 32. 80. Alle, en Kiempe, hans Grav I. 118. Allefted Byelov og Gildeskraae I. 3. Alls Steene I. 105. Alsted Sogn I. 109. Almstrup Herregaard II. 39. Almues Folk face den danske Krone II. 84. Alterets Sacramente maa ey uddeles stil tiende II. 15. Ameren, Amrom II. 60. Amerinus D. Joh. Laur. II. 20. Maren II. 20. Amund, Prinds i Dalum I. 40. Andersen, Anders, Præst i Oby I. 43. - Præst i Wiislof I. 44. Christen, Præst i Gylle I. 107. - Præft i Nærane II. 29. Claus, Præst i Gudum II. 30. - Prior i Dalum I. 43. Claus, M. Degn i Odense II. 9. Hans, Præst i Fangel I. 42. Præst i Fraude II. 29. Præst i Næraae II. 29. Capell. i Odense II. 26. Jacob, Provst II. 25. Jens, M. I. 45. Jonas, udsendes om Runeskrift II. 15. Knud, Hr. I. 41. Niels, Hr. Præst i Kiong II. 28. Oluf, Hr. I. 45. Andersen, Peer. I. 43. Anderslef Sogn I. 140. 21I Andhers, Mester, Cantor i Lundhe Doms fi fe III. 52. 64. Andherssen, Boo III. 57. Andreæ, Johannes, Biscop i Roschild 1423. III. I IO. Angelboerne II. 65. Unholt, De II. 62. Anna Sophie, Princesse II. 203. Anne, St Lang i Svenborg I. 3. Anne, St. Gildesskraae i Svenborg II. 42. Annes, Niels I. 80. Ansgarius indsendes II. 85. Antoninus Pius, en Wynt af ham fundet i Staane I 130. Arcembolus, Angelus, en Legat fra Rom II. 120. Arensburg, Slot paa Dzel II. 81. Arensdorff, Gen. Lieut. II. 129. Arfreed, Esbern Urups Frue I. 139. Ars, en af Hemodes II. 74. Arilds Tid, hvad betyder II. 42 Arildsen, Hr. Tyge I. 44. Arlugh Frue 1. 3. Arnfeld, Arel til Basnes, Skatmester, bær 1627 Elephanten i et blaat Baand 1.53. 57. Arnisaus, Henning III. 165. Arnage, Fiskerleje II. 39. Arnold, Hr. Præst i Rolsted I. 39. Artur, K. falder i Krig med Kong Eskild af Danmark II. 184. Asche Sogn I. 101. Ascomanni, Navnets Opr. II. 68. Afmohle Sogn I. 83. Asker, Hr. Poul I. 44. 20 2 Askøe<noinclude><references/></noinclude> lii8oc4mqbblq27xsj3uprozgzxi1sb 104 108106 430114 2026-06-17T19:00:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|212||}}</noinclude>Ace II. 68. Register. Asmwndorppe Soghen III. 41. Afnach De II. 68. Asperup Sogn 1. 83. Affens II. 66. Gilde deri I. 3. Bang, Joh. Ligpr. over Stofenspar, oversat paa Tydse II. 90. Niels, Præst i Guldberg II. 21. Bangsen, Hr. Mathis I. 43. Banner, Jfr. Kirstine I. 91. Bareherred I. 128 III. 53. Afferomb Sogn I. 125. Afferous, Laurent. Nielsen, Pr. t Hilleryd I. 126. Atthun, Konge paa Brattingsborg I. 109. Aher, Hr. Præst i Messinge I. 39. Ausker Kiobsted II. 76. 2zcersson, Pæder III. 83- 3. Baadsted Sogn I. 135. Bacche, Christense, II. 10, Bager, Rasmus III. 172. Olaus, Borgemester i Odense II. 24- Poul Olufsen, Pr. i Rislstrup II. 25. Baggegaard, Herregaard paa Bornholm II. 37. Bagger, M. Oluf Olufsen, Vicarius i Odens fe 1. 43- Baggesdatter, Karen II. 23. Baggers Fortale til Alterbogen, oversat paa Engelse II. 90. Balder, Konge i Dannemark II. 80. Balthiffe Rige, II. 20. Baltser, Hr. Præst i Dreyflette I. 43. en Riæmpe I. 122. Balslev, M. Jens, Pr. i Tommerup II. 22. Christopher, Assessor II. 12. Bang, Thomas III. 183. - Christopher, Vicarius i Odense II. 22. Hans, Provst i Særslev II. 21. Barkager Sogn I. 136. Barsebek II. 194. Bartholin, om Dannebrog Ordenen er ey troværdig I. 54. Thomas, hans Brev til Peder Syv II. 113. Bartholomæus, Hr. I. 39. Bass, Oberst II. 179. 188. Bastiansen, Bastian Pr. i HammerlafI. 107. Baudiz, General II. 196. Beck, Jacob til Glassare, hans Ridderkiede I. 57. Beent, lige II. 93. Befalingsbrev, Kong Magni til Povel Knuds sen II. 141. Belov, Henrif, Dansk Marskalk III. 204. Bennefted Sogn I. 106. Berg, Diderik I. 39. M. Frands, Biskop i Oslo II. 24. Niels I. 37- Beringius, Vitus III. 110. Bernechov, visiterer Roskilde Klerkeri III. 124. 37. Bertel, Hr. Præst i Klinte I. Bertelsen, Peder Pr. i Heddinge I. 132. M. Jver II. 21. Biefwerskov III. TIT. Bielcke, Viceadmiral II. 194. Biersgaard Herregaard 1. 137. Bierre Herred i Fyen I. 70. Bierman, Dansk Minister II. 192. Bie<noinclude><references/></noinclude> tkhd1w7pqev92hbydz1q877eyapmfsp 104 108107 430115 2026-06-17T19:00:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||213}}</noinclude>Registe Bieridzøe Sogn I. 131.1 III a Bierregaard II. 37. Bil, Stund, Num II. 93. he Bilde, Anders III. 103. Ove III: 95. Bilde, Stheen, Ridder III. 33. Bille, Jens II. 121. Lave til Kiersgaard III. 144. Sidsel, Jfr. 1. 90 de Steen til Riersgaard III. 144. 150. Vincens til Valbyegaard II. 120. Bing, Jacob Pedersen, en god Poee II. 19. - Lave II. 37. er Oluf II. 37.0 Bircherod, M. Jens, hans Slægtebøger II. 103. Justigr. hans Afhandling om gle. Gilder og Gildeskraaer i Odens se I. I. Professor III. 97. Biskop udi Aalborg I. 45. Hans 213 Blidemaaned, hvoraf Navnet kommer I. 144. Blideliinomaaned I. 144. Bloch, Matthias, Pr. i Odense II. 21. Blodsteen indfattet i en Kirkegavl I. 108. Blome, en holsteens Adelsmand III. 203. Blymester, M. Niels, Dom om hans Bog om Hunsholdning II. 98. Bocer, Joh. III. 167. Bod, hvorledes blev tilbudet paa dens Vege ne, som havde slaget thiel II. 106. Boderup Sogn L. 107. Boe, Kiempe I. 77- Boel Andersdatter III. 124. Boelsker Sogn II, 36. Boesen, Hr. Bertel I. 40. Bog, latinsk, om Cimbrerne og Gotherne II. 139- Bogense, Christen Sørensen, Pr. i Kielby 1-119. Bogisverk, dets Navns Oprindelse II. 65. III. 94- Camling om Noßkilde Capires Boylene, Pebit Syys Danſke II. 89. III. 106. Bircke Sogn I. 103. Birger, Erkebiskop III. 1. 83. Birgitte, St. hendes Spaadom II. 171. Birkinde Sogn i Fyen I. 70% Birridsholm Slot I. 104. Biscopsborrig II. 81. Biork, Tobias And. oversætter et af Jersins Skrifter paa Svensk II. 89. Biern, Jacob, hans Brev til Prinds Chris ftian III. 143. 1 M. Provst i Viborg I.. 43- Dreby I. 106, Kiempe I. 89. Blidemaaned, dens Navne i Sfaane I. 144. Bokenhagen, Hans II. 41. Boleslaus, den første Konge af Polen II. 155. Boltsen, Hr. Oluf I. 42- Bonde, Anders Hansen, hans Regnebog II. 98. Bondepige paa otte Aar begierer at giftes II. 14- Bonifacius, St. Venefridus II. 85- Bonow, Hofsinde II. 5. Bonsak, Hans, Abbed II. 139. Bontsach, Medicus II. 23. M. Geert, Provft. II. 23. Boo, Etchiedaghent Lwndh III. 22. Borch, M. Joh. Præst II. 24. 20 3 Borch<noinclude><references/></noinclude> 6ifex9us47d4yzhs6p2zb3ly0zfi4zb 104 108108 430116 2026-06-17T19:00:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|214||}}</noinclude>Register. Borch, Niels, Cap. i Corseer II. 26. Bording, Jac. D. III. 117. 140.175. Bornholms Beskrivelse II. 32. 80. Bornholmske Navne paa Jan. og Sebr. I. 145. Borreby II. 178. Boserup Sogn I. 100. Bovebierg II. 61. Bovens, Bogense II. 67. t Braak, Maren Jensdatter II. 10. Brahe, Arel Pedersen II. 9. Erik III. 164. - Falf III. 164. Jørgen III. 164. 119 Lave I. 131. 1 Steen, hans Ridderklede I. 52. 53. Torkild I. 138. Zyge III. 143. 167. 171. Hans Ridderkiede I. 52. Har aldrig væ ret Ridder I. 53. Brandsted Sogn I. 101, Brandts Oversættelse af Kingos Psalmes II. 90. Brandse II. 69. Brant, Oberrentemester paa Bornholm II. 46. Brattingsborg, Efterretninger derom I. 114. II8. Braun, Oberst I. 159. Brederode, Joh. Wolferd Greve af, en Mynt om ham I. 59. Brev til D. Peder Palladius og Hans Ber: nechov III. 123. Bregne Herred i Blegind I. 124. prod Bregning Soon I. 77. Brerstorp, Hans, Hovedsmand paa Ham mershuus II. 44. Hans Baaben ibid. Bringstrup III. 114. Brink, Elins, Pr. i Synderse II. 29. Brix, Michel, Pr. i Windinge II. 20. Broberg, M. Anders I. 43. Broder, K. Jarmerifs Son, Hans Grav I. 140. Brodersen, Hr. Abraham, bygger Abrahame ftrup II. 71. Broderskab, hvad er I. 49. pavelige Privilegier for det af Rong Christ. I. oprettede I. 62. Brofdorf, Bendir III. 197. Ove III. 197. Brokkenhuus, Dorothe Margrethe III. 124 Jochem Jørgen III. 124. Johan III. 124- Brofmans Skrifter oversatte paa Tydsk II. 89.p Brosterp, Jons, Erchiebifcopp III. 21. Brudagger Sogn I. 78. Brun, Fr. Anne I. 132.133. Hr. Hans af Østrup I. 43. Ingwar Hemmingsen, Pr. i Sva ninge I. 80. Raren H. 12. Matthias Hr. I. 44. Samuel Olsen, hans syngende Tidss fordriv II. 103. Brunov, Eber Jensen III. 144 Brunsmand, Jens M. II. 10. Joh. om hans Psalmer II. 102. Brunsvig III. 138. Brwn, Morthen perpetuus vicarius III. 39. Brynjolff, Biscopp i Skara III. 21. Bryske, Hr. Knud I. 44. Brøndby III. III. Bucherop III. 114. Buge<noinclude><references/></noinclude> s3e1hwzjgbr3ttgiygdpemv9vv632ys 104 108109 430117 2026-06-17T19:00:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||215}}</noinclude>Buge, hans Grav I. 147. Register. Bugenhagen, Joh. D. III. 158. 175. Bugge, S. har skrevet om Dyrenes Natur II. 97. Burlof Sogn I. 131. Buscoducensis, Henricus, kongelig Hofpræft III. 158. Bussius, Theod. D. III. 191. Byers Navne i Jylland ligne de Hollandske 1. 147. Bylle, Eski, Danmarkis Riges Hofmester II. 174. Bynger, Geerdh, Canik i Lwndh III. 24. Byrninge Sogn I. 140. Banctson, Jens III. 57. Banct, Biscopp III. 21. Bøge overvinder Witto II. 60. Bøger, tienlige til den danske Hist. II. 100. Bon for stor Vind og Jordskielv 1646. II. 15. Bersson, Thure, Hofsinde II. 5. €. Cannikegaard paa Bornholm II. 36. Caprara, en Italiener, udførde Friderich I. Monument i Slesvig I. 60. Carl Keisers Krønife II. 100. Carleby Sogn i Skaane I. 98. Carls: Der under Gulland II. 81. Carlshøy paa Hveen II. 80. Carstensen, Jørgen, Provst i Odense II. 20, Peder, M. Provst i Odense II. 19. Cafelius, Joh. III. 146. Caspari, Jorgen Pr. i Svinninge II. 28. Catter og Gother sammenblandede I. 147. Charstensen, Laurids, Præft i Rengh 1. 109. Chemniz, Martin D. III. 191. Christensdatter, Ellen II. 10. 215 Christensen, Christen, Pr. i Meirup II. 96. Hans Skrivekunft II. 96. Hans, Præst i Helsingøer II. 100. Jacob, Præft i Giesle 1. 78. Christian I. om han har stiftet Elephant Ors denen I. 49. hans Capell i Roskilde Domkirke, Pavens Privilegier derfor I. 60. 67. hans Stadfæstelse paa St. Annes Laugs Sfraae II. 52. Christian II. hans Portrait i Odense I. 85. bar ey Elephant-Ordenen, men den gyldne Flies I. 50. Christian III. bar ey Elephant Ordenen, men en Orm I. 51. gav Johan Friis en Gaard udi Ny borg I. 73. forærede Foborg en Kirke I. 79. hans Omsorg for Dannemarks Geos graphie II. 50. for Ringfiøbing Skole II. 61. stadfæster St. Knuds Lav i Odense II. 69. beleirer Cronborg II. 72. Hans Kroning, Vers i Anledning heraf II. 170. Christian IV. hyldet af Hamborgerne III. 177. - hans Forordning om Gilders Ops hævelse I. 46. giør adskillige Forandringer ved Ele phant: Ordenen I. 53. har en stiftet Ordenen ibid. ingen<noinclude><references/></noinclude> 6dpey3rtv41h0z6iwtssx4jmfd59p06 104 108110 430118 2026-06-17T19:00:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|216||}}</noinclude>Registe t ingen af hans Born har den paa Original Malerier L. 53. Hans Brev om Sverdordenens Op: hævelse I. 56. befaae Rudera af Vibre Slot T. 143. anlægger Cronborgs Festningsverker 11.72 1 m 1 m lader bygge Christianshavn II. 33. Hans Berømmelse II. 86. Christian V. hans Ophold paa Bornholm 11.45- Efterretning om Begyndelsen af hans Regiering 11. 199. Hans Krigshistorie for Aarene 1678 og 1679. II. 175. Christianopel I 127- II. 76. Christianstad II. 77 Christine, Dronn. Hendes Begravelse I. 85. Epitaphium ibid. Ahner I. 88. Christopher af Beyern, hans Afregning med Hans Hoffinder II. I. Christophersen, M. Jorgen, Pr. i Wehe I. 132. Offe, Pr. i Espholt I. 134. Chronostik over Kong Christian III. Fødsel III. 173. Chytræus, Nathan III. 146. 204. Cimbrerne, Aarsagen til deres udvandring II. 60. Clarius, Henrik III. 171. Clausdatter, Ifr. Kirstine I. 90. Hendes Baaben I. 90. Margrete I. 91. Hendes Vaa: ben I. 91. Clausen, M. Christian II. - 25. Hans 1. 40. - Jesper, Pr. paa Samsøe II. 30. Clausen, Jorgen, Pr. paa Strynsøe II. 20 Clemmidffer Sogn paa Bornholm II. 36. 39.me we d Colding II. 64. Colding, Oluf Pedersen, Præst i Gierslof 1.141. Commercie Collegium oprettes II. 207. Comoedier, to gamle Danske II. 99. Complimenterbog paa Danse II 97. Convivium alienigenarum difcedentium 380 Corbits, Rigs Marschalck II. 178. Corsoer II. 71. Cranach, Lucas, hans Portraiter af Chr. II. 1. 50. Crauffe, Eiler til Egholm III 144. Crocius, Ludwig, Pr. i Bremen III 191. Eronborg II 72. Czerniecki, polsk General I. 161. 164. De Daa, M. Claus I. 44. Daae, Oluff, Biskopp II. 166. Fr. Hille Henriksdatter I. 129. Dalby, Christopher Hansen, hans Navicu faria II. 94. Dalby Sogn i Fyen I. 70. Dalfiobing Sogn I. 108. Dalum Sogn I. 90. Baabener i Kirken ibid. sq. Dame, M. Heinric III 144. Dan sætter Angul sin Broder til Landværn mod Sachferne II. 65. hvor han har boet II. 72. Humblis Son, første Enevolds Konge i Dannemark II. 156. Dancze,<noinclude><references/></noinclude> n1s8feo0huq83r3x1pmhdgdp19jb7cb 104 108111 430119 2026-06-17T19:00:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||217}}</noinclude>Register. Dancze, Herman I. 38. Dangthon, M. Caspar, Præst II. 26. Danielsen, Bastian II 30. Herman, Præst udi St. Jørgens Gaard II. 28. Jens II. 30. Dannevercki II. 65. Davs, en Høy ved Grup, hvor Kong Fridlev kal være begraven I. 143. Debes, Færøernes Beskrivelse oversat paa Ene gelse II. 90. Dechner, August, Amtsskriver paa Born- holm II. 46. Hos ham spiser Christ. V. ibid. Degn, Claus, i Skiellerup I. 3. Dieberg Sogn I. 133. Diuremaaned faldes Februarius I. 144. Diursd Sogn L. 134. Docke, Hr. Anders I. 40. Domprovsten i Roskilde fik en Elephant til Vaaben III. 94. Dorothea Engelbrectsdatter III. 185. Hertuginde af Meklenborg III. 155.159. 146. Königinn tho Dennemerken III. Princesse, K. Christ. II. Dotter III. 167. Dorschæus D. III 148. Drefeld, Arfred, Esbern Urups Frue I. 139. Dregs 11. 68. Dreier, Captein II. 194. Dreflette Sogn I. 82. Dreys II. 68. Dringhenbierg, Henrick Mynthemæsther i Malmø III 24. Sami, til den D. 5. I. 23. 3 3. Dringhenbierg, Johan, Soghne: Herre i Malms III. 24- Dromb Korn, hvad er II. 97. Due, Mandrup, absolveres fra et Drab II. 15. Dos, Dovenhed 11. 93. E. Ebbemand, Jørgen Andersen, Rector udi Svenborg II 25. Ebberved Sogn II. 187. Ebeltoft II. 63. Ebelo II. 68. Ebesson, Anders, Hofsinde II. 4. Edinger, Jørgen II. 22. 22. Lorenz M. Professor II. 22. Nicolai M. Præst i Vesterskou II. Edwer, Ernst II. 21. Effryds Sogn I. 133. Egennse Sogn I. 77. Egested Herregaard I. III. Eggerdes, Henrik II. 41. Eggersen, Hr. Jens, Raadmand i Odense I. 42. - - Hr. Thamis I. 43. Eiderstedt II. 60. Eigeberg II 63. Eilschov, Laurids Christian Andersen, Pr. i Rynkeby II. 27. Elendig: Gilde i Odense I 37. Elephant Ordenen, dens Oprindelse III 91. dens Elde, undersøgt af Klevenfeldt I 48. Elisabeth, Hertuginde af Meklenb. III 190. Elle Ee<noinclude><references/></noinclude> 6mun36bb1f9cstk2p6d1d3bmjke6py4 104 108112 430120 2026-06-17T19:00:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|218||}}</noinclude>Register. Esphott Sogn T. 134. Ellebogen, paa Dansk Malmse II. 79. Elleholm Sogn L. 125. - Kiøbsted II. 27 Elline, Frue I 110. Elsborg II. 76. Else, Fr. indtages i et Bierg I. 100, Em Kloster II. 63. Endels II. 68. Engelbretsdotter, Dorte, Dom over hendes Skrifter II. 93- Engelholm II 79- Envoldsen, Povel, Præst i Gamtoft I. 82. Erif, Hertug af Langeland II. 164. - Hr. Præst i Rolsted I. 43. Mendved, Konge, Indskrift om ham I 88. Erif af Pommern, bygger Colding Slot IL. 64 Ejegod, lod bygge Slangerop II. 71. Eriksen, Bertel, Efterretning om ham II 22. Christen, til Erifstrup II. 118. Hr. Hans L. 44+ Hr. Johan, Præft i Sfiellerup I. 3. M. Jorgen, Bifp i Stavanger II. 9. Erifsdotter, Margrete 11. 11. Erling, Kiempe L. 89. Ernst, Henrik, Profeffor III. 156. - Greve af Mansfeld, Kongelig Danse Raad III. 165. Erridsen, Niels, en Herremand I. 137- Esbernsen, Hr. Jens I. 42. Esdras har opfundet de latinske Bogstaver II. 96. Esild, Konge i Danmark IL. 84. Eskildsen, Thor, Lensmand ved St. Knuds Gilde i Svenborg I. 3. Espoe Sogn 1. 139. Estridsen, Kong Svend, hans Omsorg for Danmarks Beskrivelse II. 58. Etled, agtede II. 93. Euembris Maaned, faldes Februar. I. 145. Eugenius, Biskop II. 163. Euryalus og Lucretia, Historie om dem II. 100. Excerpter af de gamle Love II. 105. - - af en Islands Rulle II. 108. af Ifr. Anna Gives og andres danske Haandskrifter II. 110. af utrykte danske Krøniker II. 163. 166 F. Faaborg, Gilde der I. 3. Kiøbsted 1. 78. Klosterets Historie ibid. Faaborrevelde II 70. Faaremaaned, hvoraf har sit Navn I. 144. Faborrig II 68. Fabricius, Jacob, fra Rostok, Kongel. Dans Medicus III 138. 166. Jacob, Professor i Kiøbenhavn III. 138- Johan Seobald, Prof. i Heidel berg III. 138. Otto, fra Husum III. 138. Fadersdatter, Fr. Giorild I. 131. Falkenberg II 75- Falster II. 73. en af Homedes II. 74, Fannings Grav I. 147. Santehule Slag L. 138. Sane<noinclude><references/></noinclude> h6sheqd7oecr9t9gfgmr0c7x4e9ew8q 104 108113 430121 2026-06-17T19:00:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||219}}</noinclude>Register. Fang II. 60. Farverdeen, Hr. Niels I. 39. Fausti Historie II. 93. Faustus, Johannes I. 166. Februarius, dens Navne i Skaane I. 144. paa Bornholm I. 145. Feltslag ved Waldemars Toft II. 163. Femern, en af Homedes II. 74. Feno II. 69. Ferrentofte Sogn I. 139. Ferrge Skole III 118. Fertill, M. Frands, Pr. i Hvellinge I. 109. Ferø II. 69. Fielekinge Sogn I. 121. Filchested Sogn I. 122. Finche, Thomas D. III. 109. Findsen, Gubbe, en Giedehyrde overvinder Stompepilt 1. 123. Fiuren, Diderik, Juvelerer II. 9. Flackerop Sogn I. 131. Flackenborg, Hr. Mathis I. 39. Fladstrand De II. 62. Flensborg, Joh. Hansen, Præst paa Als II. 26. Flestholm, en gammel Herregaard i Fyen 1.73. Florus, oversat paa Dansk II 94. Fogh, Hr. Knud I. 41. Forfares, forderves I. 10. 4. Forliig imellem Fogden paa Bornholm og nogle tydske Kiøbmænd angaaende noget strandet Gods II. 41. Foss, Desiderius, Profess. i Kiøbenhavn II. Hans, Præst i Odense II. 9. Frachetta, Hieronymus III 147. Fragment af en longobardise Krønike I. I 20, Franciske Ord excerperede af Otfrids Evan- gelier II. 134. forklarede af Peder Syv II. 136. Franciscus, oversatte Herodotus II 94. Frands, Kong Hanses Son, Medlem i Con- viv. alienig. difced. I. 38. Frederik, Hertug i Slesvig II. 168. Fregne, en Kiempe II 36. Fregnegaard paa Bornholm II. 36. Freninge Sogn i Sfaane I. 100. Freyr, en Gud afmalet paa en Mont II. 114. Friderik I. bar aldrig Elephant Ordenen I. 50. Hans Fortienester II 51. Friderik III. befaler Elephanten at bæres i et blaat Baand I. 53. Friderik, Prinds, Erkebiskop i Bremen III. 156. Friderik, Raadmand i Odense I 39. Fridley, K. skal have eyet Jrup og Deland I. 147. være begraven ved Jrup I. 147. Frigaarde paa Bornholm II. 35. Frille, Christern, Hoffinde II. 2. Friis, Bastian, Præft i Kierteminde II. 26. Johan, Canzler II. 8. 147. Johan, M. Provst II. 24. Jørgen, II. 16. Mester Anders, Cantor til vor Frue Kirke II. 171. Frosteherred I. 143. Frue Kirke ilde medhandlet III. 174. Frøss: Steenen, Herdals Beskrivelse herover II. 1 17. Fuer Major, Don Balthasar, spansk Gesandt II. 197. Fuhrman, Stephen III 156. Fulie Sogn i Skaane I. 109. E e 2 Fyen<noinclude><references/></noinclude> bn0piaxx1etz4p8qu45inrzwld7wt11 104 108114 430122 2026-06-17T19:00:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|220||}}</noinclude>Register. Fyen II. 66. Navnets Oprindelse II. 66. Fyens Berømmelse II. 69. Fyer II. 63. Syrmedagh, Fastedag II. 48. Fodde og Dodde i Stevnsherred 1685. II. 125. - 129. i Kiøbenhavn 1680. 1681. II. i hele Dannemarf 1689. II 129. Forslev Sogn L. 135. G. Saas, Hans Pedersen, Pr. i Wiby II. 27. Gabel, Statholder II. 200. Hans Tale til Prinds Christian II 199. Gabel, Rentemester, Christopher Parsbergs Brev til ham I. 48. Gabriel, Hr. I. 42. Gaddebygaard paa Bornholm II. 35. Gagge, Claus III. 127. Fr. Bodild 132. Holger III 127. Jens III 127. Galdt, Niels af Ingested III. 145. Peder III. 127. 145. Gamaliel, Johan, Pr. i Guldberg I. 79. Gamle Gilder II. 132. Gamle Vises Viisdoms Bog. Efterretning derom II. 91. Gammelborg, en gammel Flekke i Fyen I. II. 38. Gamtofte Sognt I. 82. 72. Gangerolf II 75. Hans Fædreneland ibid. Gardeners Regnebo; II. 93. Gauffi, Kiempe I. 83. Geed, Anders Jorgensen, Pr. i Søllinge Geed, Jacob, Prior i St. Knuds Kloster I. 40. Geedh, Hr. Hans I. 43. Geme, holde I. 10. Genssen, Jan, Kong Christ. Beiers Pfeil- stickher II. 5. Gentilis, hans Confilia medica III. 207. Georg, Prinz II. 202. 205. - Wilhelm, Hertug II. 194. Georgii, St. Gilde i Assens I. 3. Gerners Postill, Dom derover II. 98. He fiodus, Dom derover II. 103. Gerns II. 64. Gers, Ritmester II. 185. Giemsø Sogn I. 114. hvoraf har fit Navn ibid. Giennerup Sogn I. 129. Giersherred I. 132. III. 84. Giese, Gen. Major II. 178. Giesle Sogn I 78. Gilder, deres Forfatning I. 1. Ophævelse af Christ. IV. I. 46. Giller, Hr. Peer I. 41. Gislinge III. 114. Gislef Sogn I. 109. Gige, Absolon I. 90. Gisdersleff Sogn I. 131. Giorsløffgaard, Beskrivelse herover II. 124. Giersharidt III. 84. Glad, M. Niels Sørensen, Prast i Odense II. 24. Glostrup Præbende III. I 10. Glugmaaneds Navne i Staane I. 144. Hvor af har fit Navn I 144. paa Bornholm I. 145. Glumsloff offre III 57. Goo, Glugmaaned I. 144. II 28. Gedend<noinclude><references/></noinclude> 4vj56f0z61yjah1kizfzko3no4cq46r 104 108115 430123 2026-06-17T19:00:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||221}}</noinclude>Register. Godenslund T. 82. Godschalch, Biscop III. 21. 37. Goeds, Hans II. 172. Goes, Knud Pedersen, Provst II. 29. Gotfred af Ghemen III. 140. Gother og Gydinger beboe Bornholm II. 8o. Gotlander (Poulsen) hans evangeliske Sangs bog II. 103. Gottorp II. 65. Gotrik, Konge, kaldes og Godefred II. 156. Goye: Maaned, Februarius 1. 144. Graabrødre Kloster i Odense 1. 85. Graamendstorpe Herregaard I. 137. Sogn ibid. Graasvend, Hr. ibid. Grabow, Herbert, Hofsinde II. 4. Grave, Diederik, Saadmand i Odense II. 23. Erik, Bisp i Aarhuus II. 23. 205. - - M. Mogens, Professor II. 24. Greersen, Hr. Lauriss I. 42. Greffue Sogn I. 135. Grep, Jes, Hofsinde II. 4. Gresel, Forskrekkelse II. 93. Griffenfeldt, Greve II. 138. 140. 206. Grim, Hr. Jens 1. 105, - Hr. Niels ibid. - Hr. Peder ibid. Grimer, en Herremand I. 102. Grina, Kisbsted II. 63. Gripenhelm, Svensk Baron II. 186. Grot, hvad er 1. 95. Grubbe, Diderik, Dom over hans Psalmer 11. 101. - - Eric til Gamelaordt III. 144. Karen, hendes Gravskrift II. 120. Sigvard 36. Gryndby Sogn L. 140. Grønnegaard, Joh. Rector i Faaborg II. 26. Gudmandsen, Peder, Pr. i Hemmingsdynge 1. 140. Gudme Sogn I. 78. Guelof Sogn I. 120. Guldbierrigh Sogn I. 79. Guldsmedt, Peder II. 172. Gullands Beskrivelse II. 80. 138. utrykte Kronike, Fortalen hertil II. Gullands Sandse II. 81, Gullerup Sogn I. 100, Gunholms Grav I. 147.! Gunløv Sogn I. 120. Gunnenæs og Gunnerstrand have Navn af Gunholm I. 147. Gunnisen, Hr. 6 I. 45. Gutium en gl. Kiobsted paa Bornholm II. 32. 35. Gydinghehæredh III. 45. Gylde, en Eeg saa faldet I. 98. Gyldenløve, Statholder II. 46. Christian Ulrik III. 178. Hans Ulrik 111. 178. Ulrik Friderik III. 147. Gyldenstierne, Arel 1. 104. € 3 Bendt 11. 8. Christopher til Iversnes II. 8. Gabriel II. 8. Henrik til Kaveholm I. 109. Johan II. 77. Jørgen, Vicarius i Odense II. 8. Knud 1. 120. til Aagaard II. 7. Larmand I 137. III 145. 149- Mogens, Hofmester II. 8. Gylden<noinclude><references/></noinclude> gdbuc9n20dfl6ufp8npch4el0kg33t2 104 108116 430124 2026-06-17T19:00:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|222||}}</noinclude>Register. Gyldenstierne, Mogens til Søeholm, Grav: skrift over ham III. 176. ibid. Otto II. 8. Peder II. 96. Sfialm 11. 38. Hans Vaaben Gylle Sogn I. 107. Gyllebert, en Trold, hans Aventure med Kield Runske I. 117- Gynter, Friderik III. 166. Gærdeman, GiestebudersForstandere I. I r. Gøde, Henrik II. 112. Gee, Absalon I. 90. Goste, Kong Gustav I. af Sverrig II. 174. Gøtrik, Konge II. 60. §. Haard, Hr. Laurids I. 40. Haslof Sogn l. 102. Hadstrup III. III. Hafburs Historie, Formodning at den har tildraget sig i Gammelstorp Sogn I. 124. Hagested Herregaard I. 104. Hahn, Oberjægermester II. 178. Hakon, Konge af Norge II. 107. Hallandsfare, Jep III. 140. Halle, Frands von III. 176. Hallegaard paa Bornholm II. 40. Halmstedt II. 75. Hallse, Mads, en bornholmsk Adelsmand II. 35. Hamelmann, Herman, Superintendent udi Oldenborg III. 155. Hamleth, Tragoedie af Shakespear II. 91. Hammerleff Sogn I. 107. Hammershuus paa Bornholm II. 32. Hammer Slot paa Hven II. 80. Hamminghøy Sogn I. 107. Hane, Herman, Raadmand i Odense II. II. Jørgen, D. II. 11. Susanne II. 19. Hans, Konge i Dannemark bar aldrig Eles phantordenen I. 50. hvad han da bar, ib. dode paa Aalborg Slot 11. 170. - - - 88. 1. 38. haus Begravelse I. 85. Ahner I. Medlem i Conviv. alienig. difced. Stadfæstelse paa Hell. Trefoldig hede Skraae I. 29. hvor han er født II. 108. Hans, Hr. Kanzler I. 42. Hertug II. 9. Hansdatter, Else II. 9. Helvig II. 16. Maren II. 16. Hansen, Anders, Pr. i Windinge II. 28. Bendix, Pr. i Svindinge I. 78. Christen, Pr. i Hesselager I. 78. Erif, Pr. i Wiby II. 22. - - M. Henrik, Pr. i Schamby II. 15. Jørgen, Pr. i Svaninge I. 80. Knud, Pr. paa Antvorskou II. 17. M. Ludvig, Convect. i Odense II. 15. M. Michael, Pr. i Nørrebroby II. 15. Oluf, Pr. i Westerwram I. 135. Peder, Pr. i Glemminge I. 105. Rasmus, Pr. i Herrested 1. 75. Harbo, Etatsraad, med Christ. 5. paa Born: holm II. 46. Harboe, Oberst II. 178. Hard, Oberst II. 162. Hardaghers Hæredy III. 45 Harden<noinclude><references/></noinclude> cgh6904e5h5q59duu06x3lf9vtj1mwt 104 108117 430125 2026-06-17T19:00:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||223}}</noinclude>Hardenberg, Eiler II. 139. Harresbach, Joh. III. 153. Register. Hasebard, Wichm. Bisp i Wiborg II. 107. Haven, Frid. Christ. von, Prof. II. 22. Jens von, Pr. i Vestervellinge 11. 22. Lambert, til Østerschierninge II. 22, Michael, Pr. til Asdal II. 23. Heddinge Sogn 1. 132. .001 Hedning, hæderlig Person I. 12. Hegele, Jep, Hofsinde II. 2. Hegelund, Peder II. 90. Helgene, Svenske og Norske II. 140. Helge, K. bedrages af sin Frille, og ligger hos fin Datter II. 68. Hellemagle III. 114. Hellerup Sogn 1. 76. Hellevig paa Bornholm II. 33. Hellig Kilde paa Bornholm II. 33- Land 11. 60. - Trefoldigheds Orden III. 95. Helverson, Juftißread 1. 146. Hemmerighe, et Haus III. 57. Hemmingsen, Niels, Pasquil over ham II. 107. Hendriksen, M. Michael, Pr. i Khavn. II. 13. Hr. Hans i Herrested I. 43. Hr. Henrik I. 39- Hr. Mogens I. 40. Hennike, Biscop i Odense 1. 38- Henning K. II. 60. I Henninge Sogn 77- Herdal, Morten, Beskriv. over Frosse-Steee nen I. 107 Heresbach, Joh. III. 153. Herman, Biscop i Viborg I. 38. Herringløse III. 113. Hershald, Bierg II. 61. Hersted II. 3. Hertsholm, Assessor III. 90. Heffelager Sogn 1. 78. Hessen, Elsabeth III. 164. Hetta, Dronning II. 65. Heyse, Hans II. 41. Hielm De II. 62. 63. Hierman, J. II. 22. Hiernerup Sogn 1. 136. Hindsgavels Navn I. 83. Hinge, Kiempe I. 83. Hingholm II. 67. Hiort, Hr. Peer 1. 44- 223 Hirdskraa, trykt paa Svensk II. 89. Hiulby Kirke i Fyen nedbrydes 1. 73. Hiering II. 61. Hierneborg, en gl. Festning 1. 115. Sobe Brødhre, Expectanter I. 12. Hobro II. 63. Hoby Sogn I. 126. Hofby Sogn, hvoraf har fit Navn I. 106. Hoff, Simon, Pr. i Wiegersloff II. 29. Hoflund, Ole, hans evangeliske Rimstof IT. 102. Hoffinder, Afregning med dem 1447. II. I. Holbek II. 71. Holger Danskes Krenife II. 100. Holf, General III. 203. Hollænderne slutte en Commercietractat mes Sverria II. 97. Holmgertsen, Andhers III. 43- Holmsland II 61. Holst, Henrik III. 174. Holstebroe II. 61. Holtug Standse II. 124- Holtug<noinclude><references/></noinclude> ch0acbcwxraz4dnskwiw4at2ivfmc6z 104 108118 430126 2026-06-17T19:00:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|224||}}</noinclude>Holtug Sogn II. 124. Register. Hoppener, Jens Alexandersen, Hans Forklas ring over den gamle Mynt I. 90 sq. Hoppenstach, Martin, Conr. i Slesvig III. 144. Hordh, Hr. Bartholomæus I. 44. - Hr. Matthis I. 41. Horkarl, Lasse II. 43. Horn, Hr. Siegfred paa Huen II. 80. Horne II. 68. Horneherredt II. 71. Hock, Per, Hoffinde II. 2. Høfel, Conrad III. 179. Hog, Jost 11. 125. III. 166. Fr. Tyge, hans Nidderkiede I. 58. Hene, Jens, Vicerector i Ribe II. 30. Hørreds Sogn 1. 133. Hey Sogn I. 99. Hevelse III. 109. Høyer, Christ. Capellan i Marieboe II go. J. Horsens II. 64. Horsholm De 11. 62. Horftius, Joh. Dan. D. III. 159. Hude, Hr. Thomas 1. 45. Huered Sogn I. 134. Huen De II. 30. Humle, Kong Dans Fader, hvor han boede II. 72. Hvellinge Sogn I. 109. Hvenild har givet Huen sit Navn II. 8o. Hvid, Eske, Byfoged i Odense I. 23. Mads, Pr. i Odense II. 30. Peder Jacob, Pnocurator II. 30. Hvidh, Hr. Anders I. 41. Hvirvil og hans Staldbrødre, Saros For: tælling om dem I. 146. ere dræbte i Thy ib. Hvitfeld, Anne I. 91. Arild III. 152. Claus I. 77. Hvitfelds Kronike, Dom derover II. 91. Hvitfelds Oversættelse af Hirdskraa, trykt paa Svense 1. 89. Hyldehøy, en Høy ved Hellested II. 117. Hyldetand, Kong Harald, begr. i Leyre II. 71. Hyllested III. 114. Jacob, Hr. I. 39. Prior i Antvorskou I. 42. Erchiebiscopp wdhi Bpsale III. 10. Jacobi, Johannes II. 200. et uden Tvivl Biskop Ravensberg ibid. Jakobsdatter, Margrete II. 12. Jacobsen, Mag. Claus II. 22. M. Jørgen I. 132. 144. Laurids, Pr. I. 142. Laurids, Bisp i Odense II. Thomas, Skildrer II. 26. 9. Jacobæus, Claus, D. Med. II. 23. Jamlingsdag, Aar og Dag II. 48. Jani, Nicolaus, Billed Ridder III. 95.&#039; Janssen, Jens, Borgemester i Storeheddinge II. 119. J6, Greve i Fyen I. 84. Jbbe, Prior til St. Knud I. 45. St. Jbs Kapell i Gisløf I. 109. Jbster Sogn paa Bornholm II. 36. Josarnus, Crchiebiscopp III. 21. Jebson, Basse, Hofsinde II. 4 Jesu og Belials Trette II. 91. Jensen, Anders, Foged paa Bahuus, overs fette Justinus II. 94. Jensen,<noinclude><references/></noinclude> ds38xr9topva20fd14p6hb07ja3inhm 104 108119 430127 2026-06-17T19:00:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||225}}</noinclude>Register. Sensen, Anders, af Hindsholm 1. 43. Andreas, Pr. i Filchested I. 123. Biørn, til Høybygaard, forbyder sit Gods I. 129. Jorgen, Pr. i Tommerup II. 29. Lasse, Foged i Brænghe II. 45. Niels, oversatte Helvedes Badstue II. 44. Oluf, Pr. i Effryd I. 133. Peder, Pr. i Hørred I. 133. Zacharias, Pr. i Moromb I. 125. Jepsen, Hans, Kapellan til St. Knuds Al ter i Svenborg I. 3. - Johann, Pavens Legat III. 33. Lauriz III. 41. Per II. 43. Jeremiasdatter, Margrete II. 29. Jernkiedel, opgravet ved Grup I. 147. Aas gaards Tanker derom I. 148. Jersins Skrifter overs. paa Tydsk og Svensk II. 89. Jespersen, M. Niels, Bisp i Odense II. 9. Jessen, Matthias, Præsident i Altona III. 148. Thomas Balthasar von, Kongel. Ober: Secretair III. 148. ffvetofte Sogn I. 116. Iffo Sogn I. 118. Jilstrup Sogn i Sfaane I. 103, Jisefiord II. 71. Jllingh, Klage II. 48. Slund De II. 68. Indskrifter, Samling af Ringsted Kirkes II. 106. Indsløff Sogn I. 83- Ingeborg, Dansk Princesse, K. Philippi Au- gusti Gemahlinde III. 183 sq. Saml. til den D. H. I. 2. 3. Ingelsted Sogn I. 107. Ingelstorp Sogn I. 105. 225 Ingemar, forelsket i Isr. Malfred I. 115. Viise derom ibid. Joensen, Frands, Præft II. 118. - Oluf, Pr. i Effryd I. 133. Johan Adolph, Hertug af Pløen II. 194. Johan, Biscop i Lybek III. 98. Johannes, Bisp i Odense I. 3. Johannis, Caspar, Rector i Nyborg II. 19. Ebberus II. 23. Johannes, Hertug af Slesvig III. 186. Johansen, Aage, anfører de Svenske ved Fans tehule I. 138. Jonsen, Hr. Tucho I. 39. Jonsson, Nis, Borgemester i Nerse II. 43. Jordanus, M. har skrevet Vitam S. Cathari- næ I. 4- Jordløse Sogn I. 8o. Josiasen, Rasmus, Pr. i Norup II. 29. Jost, St. i Jordløse 1. 80. Spsen, Niels, Pr. i Ingelstorp I. 105. Ireneus, Johannes III. 146. Irgens, Joachim II. 125. Grup Gaard I. 146. hvoraf har faaet sit Navn I. 147. dens Wide I. 148. Juel, Elline II. 121. Juel, Gener. Lieut. II. 129. - Niels, Generaladmiral, var med Rong Christ. 5. paa Bornholm II. 46. Jul, Esbern, en Bornh. Adelsmand II. - Hans II. 44. Per II. 44. 45. 43. Julius den Anden, Pave III. 12. 21.85. Sungshoved, Christen Christensen, Capellan i store Heddinge II. 119. $f Justesen,<noinclude><references/></noinclude> i3bxsz5xkt277svchn70pko3b4i00oh 104 108120 430128 2026-06-17T19:01:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|226||}}</noinclude>Register. Justesen, Hans Pr. i Windinge II. 28. Justinus, overs. paa Dansk II. 94. Justsen, Hier. har skrevet en Comoedie om Kong Salomons Hylding II. 92. Juul, Axel til Wolstrup III. 177. Jens I. 40. Jesper Hierresen, Pr. i Marslev II. 27. Mogens Iversen af Billestrup III. 149. Iver, Hr. af Hvorup I. 44- Iversen, Rasmus, Rector i Middelfart II. 26. Jyllands Berømmelse II. 65. 66. Jyllinge III. 112. Jørgensen, Erik, Naadmand i Odense II. 21. - Jørgen, Pr. i Hoby I. 26. Jørgen, Pr. i Skurup I. 141. R. Raas, Herman III. IIO. Niels, Canzler III. 138. 146. 157. Hans Ridderkiede I. 52. Kaas, Fiskerleje paa Bornholm II. 39. Kadaholk, Hoffinde II. 4. Kallundborg 11 70. Karine, en bornholms Bondepige, avler otte Børn med en Biergetrold II. 37- Karleby Sogn I. 101. Karine Gilde i Sfiellerup I. 3. Karup Sogn I. 135. Kiedel opgraven ved Jrup skal være den, som Julius Cæsar sendte de Danske I. 148. Kielne Sognt I. 137. Kielstrup Sogn I. 142. Riempemaaneder, eller Kiempersmaaned kaldes Jan. og Februar. 1. 144- Kiemping Sogn I. 108. Kierckekiøbing Sogn I. 107. Kierteminde, kaldes Verdumindre 3: Gertrud minde II. 67. Kingos Psalmer, Dom over den første Ud- gave deraf II. 101. Kirkeby Sogn 1. 77. I. Kiøbenhavn II. 72. Kisbinge Sogut I. 105. 132. Kiøbmands Gilde i Odense og dets Sfraae I. 15. 22. Kiege II. 73. Klaffesteen I. 143- Klausen, Peder, Dr. i Kisrup II. 29. Klaustorp Sogn I. 140. Klevenfelds Afhandling om Elephantordenen I. 48. Brev til Grev Bernstorf I. 48. Klingenberg, Margrete II. II. Kloster, St. Clare i Kisbenhavn II. 171. Graabrødre ibidem II. 171. Kloff, Byrde paa en Hest II. 93. Knud, Hertug af Lolland, bygger Nyborg II 68. Knudsen, M. Hans, Bisp i Fyen I. 17. Hans, hans Skrift om Solens Op: og Nedgang II 98. Knud, Pr. i Norup II. 25. St. Knuds Lav i Odense II. 69. Knudsdyb II. 60. Knudsker Sogn paa Bornholm II. 37. Knuth, Oberkammerherre, med Chr. 5. par Bornholm II. 46. Knutsson, Hr. Nyels, Hofsinde II. 2. 3. Kock, Andreas III. 199. Rolsbeck III. 114. Ronicksen, Hr. Hans I. 39. Rost,<noinclude><references/></noinclude> eaxrisky2y5pbs4xa2i2skxvew01hyp 104 108121 430129 2026-06-17T19:01:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||227}}</noinclude>Rost, Gießtebub 1 18. Register. Kotte, Maren Jorgensdatter II 30. Kraagen Slot II. 72. Krabbe, Eric, hans Ridderkiede I. 52. Iver I. 142. Kield III. 145. Niels til Wegholm II. 119. Sophie til Tostrup II. 118. 119. Krag, hans Relation om fit brandenborgske Gesandtskab I. 149. Hans Andrag til Churfyrsten I. 150. Forlehner med en Præbende i Roskil de Capitel III. 116. Krigsartikler, Roskilde Byes III 130. Krone, Hr. Hans I. 42. Kruchov, Bilt til Gammelgaard I. 3. Krummedige, en Jomfrue, boede, hvor nu Colding staaer II. 64. Kruse, Envold, Kongl. øverste Rentemester III. 178. - Efe til Egholm I. 101. Kullerup Sogn I. 76. Kundby III. 114. Kyhn, M. Frands, hans poetiske Esther II. 101, Kyndegaard paa Bornholm II. 39. Korup Sogn I. 76. Laaland II. 70. 73. en af Homedes II. 74. Lagemand, Poel, Ridder af Agorpp III. 32. Dom over ham, fældet af Rigens Raad III 32- Lamprecht, Georgius III 166. Landsen, Baron von, Keyserl. Ambassadeur II. 197. 227 Landorff, M. Knud, Prof. Theol. 11. 70. Karen II 17. Sophie II. 22. Landskrone II 79. Lang, M. Hans, Lector i Odense, hans Reg nebog II. 97. Jacob Uifelds Brev til ham I. 165. Lange, Gunde III. 171. Tyge III. 171. Wilhelmus III. III. Langebeks Excerpter af Bøger i Kongens Bi bliothek III. 136. 90. - Samling om Elephantordenen III. Langeland II. 70. en af Homedes II. 74. Laonicus finus II. 70. Laffe, en Kiempe II. 62. Larv, Pialt II. 93. Laufve Flod II. 75. Laugholm Bye og Slot II. 74. Laurenberg, Joh. III. 174. Laurensson, Anders, Hofsinde II. 3. Laurenzen, Assessor II. 134. St. Laurentii Kirke III 61. Laurids, Provst i Assens I 42. Lauridsen, Anders, Pr. i Odense II 21. Hans, Nector i Affens II. 19. Lauridsdatter, Catrine II. 16. Margrete II 24. Laurißen, Christen, Pr. i Hostrup I. 80. Hans, Pr. i Tommerup I 108. Henrik I 44. Jens, Pr. iliungby I. 120. 144. Jonas, Pr. i Wiby I. 72. Iver, D. I. 4% Hr. Mathias I. 39. Michel, Pr. i Ørtoft I. 99. $f 2. Laurie<noinclude><references/></noinclude> afz9b0g9qlzz1cxudle6xoubkicgq66 104 108122 430130 2026-06-17T19:01:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|228||}}</noinclude>Register. Lauriken, Mogens, Pr. i Vieby I. 121. - - I. 41, Niels, Pr. i Brudagger I. 78. Oluf, Pr. 1 Birkinde I. 72. Rasmus, Pr. i Lemmerøds Sogn Lee, Fogh, Pr. i Jylland II. 27. M. Laurids, Provst i Colding II. 24. Legation, Jacob Ulfelds til Rusland I. 165. Otto Krags og Frid. Ahlefelds til Bran denborg L. 149. Lehnsgaard paa Bornholm II. 34. Lemmerods Sogn I. 140. Lemvig, Willum Hansen II. 122. Lessee II. 62. Lillebiddinge Sogn I. 142. Lilleborg II. 36. 38. Lime, Hans, Capt. II. 27. Limfiorden II. 62. Dens Oprindelse ibid. Limgrim, en Vanskabning som et Svin II. 62. Lin paa en Runemynt, hvad betyder II. 113. Lindenow, Jacob til Hundelund III. 156. Hedevig til Hiulskov II. 123. Loccenius, svensk Historieskriver, en Holste ner III. 165. Lough, Jep, en bornholms Adelsmand II. 42. Lofwen, Borgen II. 48. Tommerup II. 184. Lorends, Johan, Organist til Nicolai Kirke III. 119. Ludgudehæreth III. 83. Ludvigsen, Bertel, Pr. i Assens II. 25. Just, Pr. i Faaborg II. 20. Lund, Bendir, Pr. i Sylligborg I. 124. Jørgen, Capellan i Steenisse II. 25. Lunde Capitel III. 43.50. Lunde, Laurids Jørgensen, Pr. i Kierup I. 84. Lundeherred i Fyen I. 85- Lunge, Jørgen III. 103. Lycke, Falk til Gierenis, Ridder II. 123. Lyckeby Kisbsted II. 76. Lykke, Frands III. 140. Henrik til Ofvergaardt, Kongel. Saad III. 140. Jørgen III. 140. Lykkeby Sogn I. 128. Lykkens Hiul, et Skrift saa kaldet II. 100. Lyngsø Sogn I. 133. Lyschander, Udtog af hans Fortale II. 57. Spaadom om Danmarks tilkoms mende Flor II. 87. Lyse 1. 81. Dens Skov ødelagt ibid. Kong Waldemar Seyer blev der fangen ibid. Loderup Sogn I. 104. Præsten myrdes I. 105. Loffuedfted Sogn i Sfaane 1. 102. Lege, Hr. Hans Henriksen I. 44. Løgh, Hr. Jbp, Pr. i Herringe I. 43. Lovenhielm, Gen. Lieut. II. 27. 5. Machabæus, Joh. D. II. 164. Mads, Pr. i Faaborg I. 41. Madsen, Hr. Anders I.. - - 44- Hans, Pr. til Hellig Geistes Kirke i Khavn. III. 189. Jacob, D. Hofpræst III. 183. Biskop I. 14. 23. 28. Peer, Hr. I. 41. Rasmus, Pr. i Sallerup I. 98. Magdalena<noinclude><references/></noinclude> f7futghl85e7qbqpvfdtor6dz6d6fo8 104 108123 430131 2026-06-17T19:01:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||229}}</noinclude>Register. Magdalena Sibylla, Prinds Chrift. 5. Ge malinde III. 196. Magleby Sogn II. 122. Maglegaard paa Bornholm II. 35. Maglehiem Sogn l. 133. Maglerup Sogn i Skaane I. 108. Magliabecchi, Antonio, Bibliothecarius i Florenz III. 153. Magnussen, Arne, Prof. II. 144. Malfred, Ifr. Viise om hende I. 115. Malkior, Hans, Temmermand II. 5. Malle, en Fisk, hvorledes er kommen til Dans nemark II. 140. Mallerød II. 183. Mandse II. 60. Manuscript, Efterretning om et rart, i Kons gens Bibliothek III. 206. Mariager II. 63. Jens Jensen, Capell. II. 119. Marsvin, Ellen III. 137. Helle Fr. I. 57. Otto I. 140. Martsmaaned, saa kaldes Februarius I. 144. Matthiæ, Christian, D. Theol. og Provst i Sønder: Ditmarsken III. 166, Mark Guld, hvor meget I. 96. - Lødig, hvod er I. 94. Siellandsk I. 93. Selv, hvad er I. 94. Meadowe, Cromvels Ambassad. I. 54. Vil Medelby Sogn I. 124. sælge Elephantordenen I. 54 fq. Medaille om Gr. af Brederode I. Medelfar Kiebsted II. 67. Meerheim, Gen. Major II. 176, Merlingh, Kiempe I 76. Merthen, Kiempe I. 78. 59. Mette, Fr. I. 89. Meursius, Joh. III. 157. Meyer, Albert Gerhard III. 144. Hartvig II. 121. Peder, Pr. i Gieldsted II. 26. Michel, Hr. Pr. i Søllinge I. 42. Michelsen, Hans D. hans adiaphoristiske Tas ler III. 137. Biskop i Fyen I. 14. M. Ludvig I. 20. 25. Morten III. 120. - Niels, hans Regnebog II. 97. M. Thomas III. 112. Middelfart, Sund II. 61. 64. Mogens, Biskop i Odense I. 38. Mogensen, Hr. Jacob I. 39. Mollerod II. 183. Montecuculi, Marschal I. 154 sq. Morsing, Henr. Pr. i Jylland II. 30, Mortensen, Hr. Lauris I. 42. Hr. Michel I. 42. Hans D. III. 24. Moth, Matthias II. 24. Moth, Grevinde af Samsøe II. 209. Mule, Anne II 15. - - - M. Caspar, Hofmester hos de Kongelige Prindser III. 158. Christian, Borgemester i Odense I. 29. Claus II. 10. Vers om hans Gister maal II. 13. Elisabeth Jensdatter II. 15. Elfe II. 11. Erik, Assessor i høyeste Ret II. II. Hans, Biskop i Oslo II 9. Hans, Affeff. i høyeste Net II. 10. Herman, Oldermand ved Elendig: Gils det i Odense I. 37. Jens, D. Med. II. 9. $f 3 Mule,<noinclude><references/></noinclude> 3cpwo89e5hnej2k5stlvke1yvcxclyh 104 108124 430132 2026-06-17T19:01:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|230||}}</noinclude>Mule, Karen II. 15. 17. 30. - Laurids II: 11. Mojens II 10. Register. M. Niele, Pr. paa Samsøe II. 31. Peder, Pr. i Odense II. 9. Munk, Kirstine I 14. Munkelyngby Sogn I. 136. Munks grønlandske Reise paa Hollandse II. 85.89. Museus, M. Ant. en god Poet II. 24. Muus, Biskop Anders II. 65. Mellebierge Sogn I. 131. Moller, Christian, Provst paa Als II. 26. Mathias Johannis, Pr. i Lolland II. 27. Merch, M. Mathias, Pr. i Lunby II. 23. Moromb Sogn I. 124. Myntens Forklaring i gamle Tider I. 93. Myregaard paa Bornholm II. 37. M. Nagll, Pedher III 43. Naur, M. Elias, Dom over hans Zions Sange II. 102. Navl, Hans Lauridsen III 121. Neb, Hr. Jørgen I. 42. Nerreby Sogn I. 106. Nested, M. Hans Povelsen, Rector i Hel fingoer II. 125. Nesum Sogn I. 115. Nero paa Bornholm II. 33. Nibe II. 62. Nicolai, St. Hans Billede I 76. Georgius, Borgem. i Odense I. 89. Vilhadus, Nect. i Viborg II. 96. Nicolaus, St. Søefarendes Patron III. 103. Niding, den rige, paa huen II. 80. Niels, Hr. Præft i Dalum 1. 38. Hr. Pr. i Aggernes I. 39. Nielsdatter, Maren II. 20. Nielsen, Detlev, Hr. I 20. Giord til Oddersberg I. 123. I. Hans, Pr. i Maglerup L. 107. Hans I. 41. - Jens I. 40. 1 Jens, Bisp i Oslo II. 20. Laurids, Capellan i Odense II. 26. Oluf, Hr. af Lyngbye 1. 39. Otto, Hofmester II. I. Peder, Pr. i Brogerup I. 132. Svend Pr. i Boserup I. 108, Truels i Nyborg I. 3. Nielson, Henrik III. 84. Niger, Corn. Hans Chart over Danm. II. 59. Nilauffer Sogn II 39. Nille, Oleff III. 13. Nire paa Bornholm II. 80. Nold, Jak. Christensen, Pr. i Høyby 1. 130. Norby, Soren, hans Folf slane hverandre ihiel II. 81. Nordborg paa Huen II. 80. Nørrebroby Sogn 1. 80. Nosseby Sogn I. 122. Numsen, Gen. Adj. 11. 176. Nyborg II. 68. naar er bygget 11. 68. Nyborg i Fyen beskrevet I. 72. Nybølle III III. Nyekier Sogu paa Bornholm II. 39. Nyekiøping i Sielland II. 78. Nyme Sogn I. 122. Nogel, et svensk Stib erobret af de Danske II. 143.<noinclude><references/></noinclude> r9a05wr6d2sacezrkei2hssoyiisao0 104 108125 430133 2026-06-17T19:01:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||231}}</noinclude>0. Register. Oddevald angribes forgieves af de Svenske II. 143. Oddersberg Herregaard I. 123. Oddo Magus hans Grav I. 139. Odense Herred 1. 85. Bye ibid. M.Rasmus Svendsen, Pr. i Farve II. 19. Dens Herred i Skaane I. 99. Øffrit, tilstrækkeligt I. 8. Øgler, M. Bendt, Præst i Hesselager II. 24. Debek Sogn i Fyen 1. 76. Ore, Mogens, en bornholms Adelsmand II. 35+ Dre Penge, hvad er I. 93. Solv ibid. Ører, hvor mange gif paa en Mark I. 94. Drkel Slot og Lehn I. 73. Drfeliunge Sogn I. 138. Ørkild Bispesæde I. 68. Drtoft Sogn I. 99. Drtug, Penge, hvad er I. 93. Sølv, hvad er ibid. Østerherred i Blegind I. 126. II. 34- Ostertorp Sogn I. 140. Østreby Sogn 1. 104. Østreherrested Sogn I. 107. Østremarkier Sogn paa Bornholm II. 35- Østrup, Peder, Pr. i Vaabensted II. 26. Østre Brillerop III. 54- Dhel, II. 81. Guerns, Overflødighed II. 48. Drie Herred I. 143. - Sogn ibid. Øygested II. 78. Ofvermark, De II. 68. Olai, Joh. Rector i Ribe II. 19. 23I Oldeland, Laurids til Weilegaard I. 3. Ollerup, Mads, Skraaprast i Svenborg I. 3. Olson, Hanning, Væbner i Skyringe paa Falster III. 24. 21. Niels, Bæbner af Harebergh III.. Olsen, Anders, Regne: og Skrivemester udi Khavn. II. 97. Peder, Pr. i Giemsøe I. 115. Olskier Sogn paa Bornholm II. 34. 39- Oluf Petri, Canik i Strengenes III. 132. Olufsen, Hr. Anders af Agens I. 144. Christen, Pr. i Bare I. 131. Eric L. 43. Hans, Pr. i Svedale I. 130. Jens I. 41. Michel 1. 40. Ordens Riddere, har ey været her førend K. Friderik II. Tid I. 104. Ofius, Hier. II. 137. 159. Ostenfeld, Christen II. 108. Ostmannerne, deres Bedrifter i Irland III. 126. Othense, Jens Jensen II. 19. Othense faaer Rang over Kierteminde II. 67. Ottesen, Erik, Danmarks Riges Marschalk II. 169. Ogherred II. 71. Ove, Mogens, en Bornholmsk Adelsmand II. 35. P. Palladius, Peder, D. II. 165. Hans Mo- dus abfolvendi puerorum oppreffores II. 137* Parsberg<noinclude><references/></noinclude> rq2ulzcngcca9jg31ka0ecl35mn248m 104 108126 430134 2026-06-17T19:01:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|232||}}</noinclude>Register. Parsberg, Christopher III. 147. Cammer: mester II. I. Hans Afregning med K. Christopher Beiers Hossinder II. 1. Christopher, Prinds Christian 5. Hofmester I. 54. Hans Brev til Kong. Dronn. og Rentemester Gabel om Mea- dowe I. 54. Vicecangler II. 206. Envold til Jernet III. 147 Werner III. 145. Anna Sophia III. 123. Niels til Lindropgaard II. 123. Jorgen III. 33. Paul, S. Gen. Lieut. II. 187. Pauli, Simon, D. III. 171. Pauli, Jac. III. 150. Pave, Hr. Niels, thielrevet af Ulve I. 104. Pawe, Hr. Claus I. 41. - Hr. Jbbe, Pr. i Lunde I. 43. Peder, Pr. i Werninge I. 41. Pedersdatter, Elisabeth, Dom over hendes Verker II. 92. Pedersen, Christen, forskriver sig til Fanden II. 93. - Hans, Pr. i Nørrebroby I. 80. M. Jens, Dom over hans Psal mer II. 102. - 32. Jens, Provst paa Bornholm II. Christen, Domprovst i Viborg II.8. Mikkel, oversatte Sibylle Spaa- dom II. 99. 144. Morten, Pr. i Skanser I. 108. Niels II. 125. Hans Skiode til M. Otto, Cantor i Roskilde paa en Gaard III. 122. - Oluf, Pr. i Fielfinge I. 122. 139. Pedersen, Peder, Pr. i Nosseby I. 122. - Povel, Raadmand II. 119. M. Svend, Professor II. 30. Ssffren, Pr. i Medelby I. 124- Pederstorp Sogn I. 138. Peersker Sogn paa Bornholm II. 36. Pengenev Forskiel i Kong Nielses, Dronn. Marg. og Christian I. Tid I. 94 sq. Penz, Marquardt III. 113. Perssen, Sewren II. 45. Persson, Erik, Hofsinde II. 3. Petræus, Nic. Pr. i Egense II. 28. Plato, brandenborgisk Ober: Commissarius I. 154 sq. Podbusk, Prebiorn, Rigder III. 33. Podebusk, Claus I. 84. Mourids til Kiørup I. 84. Pontoppidan, Erik Henriksen, Pr. i Weyle 11. 24. - - M. Erik, hans Palmer II 102. Ludvig, Pr. i Hellemagle, hans. Slægtebøger II. 133. Pors, Claus til Øllingssøe, hans historier og Fabler II. 94. Munk, Sognepræst II. 122. Poscholan, Jens Jensen, Cantor II. 24. Poulsdatter, Mariche 11. 25. Poulsen, Christen, Prior i St. Knuds Klos fter II. 8. - - Hr. Rasmus 145. Povel, Provst i Westerwig II. 61. Powelson, Niels, Dagben III. 24. Powisch, Otto II. 201. Prypp, Hoffinde II. 5. Pryst, Michel II. 45. Præstøe 11. 73. Pughe, Hr. Niels I. 40.<noinclude><references/></noinclude> fbtdyak0rssmwnbrc0xou2cqo4dwa70 104 108127 430135 2026-06-17T19:01:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||233}}</noinclude>Register. Querrested Sogn i Sfaante I. 107. 91. Rabbenti, M. N. Hofpræst i Sverrig II. 99. Rachlov, Jesper, Dom over hans Taaveperfe II. IOI, NO Ramdale Sogn I. 127. Ramel, Henrik til Bekkestou I. 119. Kong Christ. IV. Canzler III. 165. Ramsaase Sogn I. 103. Ran, D. Stephan II. 12uide boule Randers IL 63. Randulph, Elisabeth II. 24. Ranzov, Anton III. 176. - Bertil III. 176. Caspar III. 157. Cay, Slotsherre i Khavn. II. 17. Daniel III. 159. Detlev III. 176, Diderik III. 176. Franz til Ranzow II. 123. Friderik III. 155. Geert III. 176. Henrik, Statholder III. 157. den første som bar Elephantordenen I. 52. Johan III. 175. 176. Petrus III. 175. Nasch, Politiemester II. 125. Rasmussen, Mads, Pr. II. 121. Mikkel, Pr. i Masing I. 71. Ravensberg, Johan Ibsen, Biskop i Roskild III. 208. Raule, He. Haagen, Sidder I. 102. RE Reffuestenge Sogn I. 99. Sami, til den D. 3. 1. 2. 3. 233 Regelsen, Peder, Pr. i Lolland, har overfat St. Birgittes Aabenbaringer II. 99. Regnebøger, Danske II. 96. Neimer, M. Joh. Pr. i Holsteen II. 26. Reinboth, Johannes, Provst i Hadersle III. 182. Reineccius, Rein. III. 71. Reiniche, Berndt, Pr. paa Erse, II. 27. Reinike Foss 11. 13. Remp, Mads, Lensmand ved St. Knuds Lagi Svenborg 1. 3. Rengh Sogn I. 109. Reflef Sogn 1. 100. Reventlou, Grève, med Christ. V. paa Born holm II. 40. Ribbefuld Bierg II. 6r. Nichersdatter, Karine, Naadm. Sceblads L. 36. Rigelsen, Hr. Jens I. 40. Riisbrich, Karen Thomasdatter II. 12. - Sophie Lauridsdatter II. 19. Rimmerloff Sogn i Skaane I. 99. Minckeby Sogn I. 121. Nipe II. 60. Nissenbierre Sogn I. 139. Roe:Ovnen, en merkelig Hule II. 40. Rogsholm paa Bornholm II. 35. Roland, Kiempe I 79. I. Rolsted Sogn 92. Rom eller Rim De II 60. Rommande Klint I. 143. Roms Kloster paa Gulland II. 81, Nomsø II. 68. Roor, beroer II. 93. Rosenberg, Anne Jensdatter II. 19. 30. Rosenborg IL. 200. Rosens<noinclude><references/></noinclude> e2v1bajo3i5kbt79jj3s7cz6ljqiawe 104 108128 430136 2026-06-17T19:02:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|234||}}</noinclude>Rosenkrands, Anne II. 123. Apel Clausen I. 108. Register. Corfiz til Demmestrup III. 147. Holger III. 165. 171. hans Rie de I. 57. Palle Borgesen I. 106. Rosenspar, Oluf af Scharholt III. 145- Sthen III. 145. Rofinge, Søren Christensen II. 122. Dioskilde 11. 37. III. 123. Roskilde Capitel, Bircherods Samling der om III. 106. Documenter det angaaende III. 121. Rosmer, en slags Fife 11. 171. H Rostgaard, Frid. et Brev fra ham II. Rostok 174. 134. Rostocker, Rasmus, Borgem. i Nyborg I. 73. Rubenov, Hr. Diderik I. 39. Rud, Knud, Lensmand i Odense II. 14. Rumohr, Gen. Major II. 176. Runemynter II 113 sq. Runesteene, som fandtes ved Runde Taarn i Khavn. Beskrivelse derover II. 112. An dre tilforn ubekiendte II. 34. 35. 117. Rungel, en Kiempe, hans Grav I. 131. Runnen kaldes Febr. I. 144. Runske, Kield, Historier om ham I. 112. 117, Rydskier Sogn paa Bornholm II. 39. Rye Sogn I. 138. Ryhammer II. 33. Ryffer, Gen. Major II. 121. Rødinge Sogn I. 103. Roe, Simon, bygger Roe Kirfe II. 40. Rive Sogn paa Bornholm II. 40. Renebierghehæredh. III. 41. 42. Ronne paa Bornholm II 30. 33. Rennov, Biss Cart i Odense II. 17. - Hr. Carl I. 38. Rørman, Joachim II. 173. S. Sadolin, Jacob, Pr. paa Langeland II. 17. M. Johannes Georgii, fronet Poet II. 17. Jorgen, Bisp i Fyen II. 18. Sagsdorp, Hr. Knot, Hoffinde II. 2. Salceto, Wilhelm, hans Chirurgie III. 208. Salomons Hylding af hier. Justsen II. 92. Salpeter:Syderie paa Bornholm II. 34. Salthammer II, 36. 37.. Samlinger til Dannemarks Naturhistorie II. 140. Samning, Tilstød, Hielp, Collect I. II. Samnik, Kammerraad I. 158. Sandvig paa Bornholm II. 40. Saresen, Hr. Anders I. 40. Saxo Grammaticus, kaldes og Johannes Grammaticus Saro III. 170. undskyldes II. 82. Saro paa Plattydse II. 90. oversat af Wes del II. 92. Schaldre, Joen, Erchiediegen i Lund III. 24. Schamby Sogn 1. 84. Scheel, Hr. Albert, Chr. 4. Brev til ham I. 56. hans Ridderkiede I. 57. Herman III. 189. Schering, hans Brev til J. Worm II. 175. Schibersloff Sogn I. 132. Schieldorp, D. Jens, Biskop i Bergen III. 139. Schülshøy i Fyen I. 176. Schott, Henrik III. 157. Schot<noinclude><references/></noinclude> t2zdfk9oltdtm8ll4w9dlm0osbnqm3o 104 108129 430137 2026-06-17T19:02:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||235}}</noinclude>Register. Schotting, Che. Michels. Pr. i Ronne II. 46. Schriffuer, Anders II. 168. Schultz, D. Christopher II. 10. 26. Jens II. 26. Schulzen, Gottfried III. 199. Schumacher, Secretarius II. 200. d Schützer, Bøffer I. 32. Schwerin, brandenb. Oberpræfident I. 150 fq. Schönfeld, Georg III. 204. Seeblad, Jacob Ottesen, Medicus i Aarhuus II. 12. -Jørgen Ottesen, Pr. i Steenløse II. 12. ad - I. 36. II. 12. 12. II. 12. Knud Jørgensen, Raadm. i Odense Knud Knudsen, Præst i Naarup Knud Michelsen, Rector i Odense Seefeld, Jørgen III. 137. Landsdommer III. 108. Sehested, Christen Thomsen, Canzler III. 142. Hannibal I. 56. 11 Sebsted, Eric III. 109. Semty, eenige I. 8. Senne, famle I. 8. Serridzloff III. 110. Sersløff Sogn I. 131. Severin, Hr. I. 41. Siegersted III. 112. Sielland II. 70. 235 Sisdorp, Moriz III. 168. Sivendsen, Anders, Provst i Willands Here red I. 111. 144. Sirti IV. Stadfæstelse paa det af K. Chr. I. stiftede Capell i Roskilde Domkirke 1. 60. Stadfæstelse paa det af Kongen stiftede Broderskab I. 62. - Tilladelse for Brødrene at vælge sig en Skriftefader I. 65. Extension paa hans Privilegier I. 66. Aflads Brev for Broderskabets Capell I. 67. Sielskab, en Broderskabs Kiede I. Skaanes Berømmelse II. 74. Sfafven II. 61. Sfam Herred I. 84. Skanderborg II. 63. Stanger I. 168. Sfartofte Sogn I. 103. feel, Albert III. 103. 49. Steel, Mogens, hans Slegtebøger II. 103. Sreeningsbrev, en Steenhob i Fyen I. 70. Skellerup Sogn I. 75. Sfeyrie Sogn I. 108. Stiaaen, hvad er II. 97. Skiellerup, Gilde der 1. 3. Skiersommer, hvoraf Navnet kommer I. 145 Stilling, Hr. Niels I. 44. Skilling Grot, hvad er 1. 95. Sfinkel, Geheimeraad og Oberkammerherre II. 200. Sild 11. 60. Silkeborg II. 63. Simonsen, Hans og Peder I. 81. Sin, siden II. 50. Sinclar, Chrift. til Sinclarsholm III. 144. - Hr. Claus I. 41. Skipet, indibet I. 10, Skipa, forskaffe I. 6. Skioblinge Sogn I. 101. Stonestedt, Skaanes gamle Navn II. 74. fonning,<noinclude><references/></noinclude> kaqho7tvt6spqyfw6ckp7q8amzi3ql9 104 108130 430138 2026-06-17T19:02:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|236||}}</noinclude>Register. Sfonning, Hans, Dom over hans Skrifter 11. 95. d Sforup Sogn I. 47. Skotter, giore de Danske drukne med Sola: num II. 147. Sfonsby Herred 1-84 Skovsholm 11. 34, 36.12 Sfrejs 11. 68. Skriver, Hr. Niels I. 39. Sparre, Mourik Ibsen I. 104. Sperling, Niels, Præst II. 24. Splidh, Jep, Landsdommer paa Bornholm 11. 44. Hans Vaaben ibid. Stalbrødre L. 10. See Kofod Anchers Af- handling om Gilder S. 115. Stampe, Jesper L.73.8 Stawerydz Skorogh III. 75. Steer, Hr. Jep I. 44. Steenkul, Hr. Niels I. 41. Stege 11. 73. Slag imellem Bornholmer og Curlander I.36. Stevnsherved, Beskrivelse herover II. 118. Skroben, skrøbelig II. 93 Sfedzharide 111. 84. Slagelse 11 193. Slangerup II. 71. Slegtebøger, som P. Syv har fiendt II. 103. Gler, flaaer II. 49. Slogerup, store og lille Sogn 1.108 Smecker, Evold, Hofsinde II. 5. Smidstrup Sogn I. 107. Smytt, Hr. Oluf I. 42. Smurftackse II. 68. Snadelof III 114. depuinen Snefoer III. 127. I. Solbierg Sogn l. 142. Sommer, M. Laurids, Pr. i Odense II. 16. Sondersoe Sogn I. 84. Sonneborrig paa Del 11. 81. Sophie, Friderich II. Gemahlinde III. 144. Hentes Riede I. 58. Span, Admiral med Chr. 5. paa Bornholm II. 46. Spangenbergs Huustavle sordansket II. 16. Spanheim III. 181, Sparre, Gabriel, den sidste af Stammen I. 141. - Jacob Mouritzen I. 104. Jens til Sparresholm, hans Ridder= fiede L. 57. dets Præfter, deres visse Indkom- fter II. 127. - Præste og Degnegaards Hartforn II128. dan Præstegaardenes Burder. II. 128. Stevns Kline 11. 73. Stig Marses Begravelse I. 71. Stigelius, Joh. III. 138. Srigsson, Oluf, diidder III. 33. Stiferi, Niels, Pri Burlof I. 131, Stoffefilde II. 33. 34. Storebede III. 114. Store Hammer Sogn I. 109. Store Opagger Sogn I. Store Waldby III. 114. Strand II. 60. OXE 201 131. Helpin 71. Strøbye Sogn II. 122. Stubdrup Sogn i Syen I. Stud, Laurids I. 81. - Hr. Niels I. 38. Sture, Hr. Niels, Hoffinde II. 2. Suidas kaldes romersk Keiser II. 95. Svane, D. Hans, Erchebisp III. 112. Svanninge Sogn I. 80. Sværd, et stort, fundet i Skaane I. 101, Svedals<noinclude><references/></noinclude> m6byazas68qfdfjhkvkmvjlgzdzhjtb 104 108131 430139 2026-06-17T19:02:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||237}}</noinclude>Svedale Sogn I. 130. Svelning De II 68. Register. Svenborg Kiebsted I. 76. II. 68. St. Annes Laug der II. 47. Svend, Konge, bevilger den christelige Troe II. 160. Svendsen, Jorgen, Præst II. 30. Hr. Niels 1. 12. Svendstrup Sogn L. 142. Swen Gwnnesen Sogneprest i ostre Lind: bierge III. 24. Svenske Helgene og Klostere, Fortegnelse her paa II. 140. Svidser, Maren Rasmusdatter II. 23. ving II. 69. Sybille Spaadom II. 99. Sylligborg I. 124. Sylvius har revet K. Alex. M. Historie 11.92. Synderstoff III. 84. St. Syris De 11. 41. Syree II. 71. Syv Viise Meftere, hvem Pontianus deri betyder II. 99. Syv, Hr. Peder, Udtog af hans store haand: skrevne Samlinger II 105. Hans danske Boglade II. 89. Peder Pedersen IL 125. Syo II. 68. Seeborg Slot, ødelagt af de Lybske I. 125. Soeslag, som stod imellem de Danske og Svenske 1676. II. 109. Selvhøy II. 122. Sonderherred i Lolland, dets Calente: Brev II. 134. Z. Taabe, en Kiempeqvinde I. 99, Zangerop III. 40. 237 Tadersen, Hr. Hans, Prior til St. Knud I. 45. Tagsen, Hr. Anders I. 42. Miels I. 39. Tak, Borgen I. 6. Tanke, Jver I 89. min Tartarisk Gesandt, sender en. III. I. 156. Laulerus, Joh. hans aandelige Betragtnin ger III. 148. Taulow, Anne Cathrine II. IT. Tauson, Christian II. 205. Teen, Fiskerleye paa Bornholm II. 40. Teppelsteen, et Monument 1. 131. Terlose Sogn i Sfaane I. 101. Terpager, M. Peder II. 94. Thamisen, Hent. Raadm. i Odense I. 40. Themme, Hr. paa Heftebierge I. 89. Thener, Hier. fongl. dans Canzler III. 198. Theophilus, D. Nicol. Rector ved Khavns. Academie III. 153. Ther uvær, desuden I. 5. Tholofius, Hr. Johan, Pr. i Gisdersløff I. 137. Thomesen, Jens I. 4. Thord, Hr. I. 41. Thorlaksen, Gudbrand, Biskop III. 187. Thornehæredh III. 40. 54. Thorsen, Hr. Oluf I. 44. Thofing II. 68. Thott, Frue Birgitte, en af hende skreven Slægtebog II. 103. Thotterup Sogn I. 132, Threloffborg I. 107. Throsterup Sogn I 89. Threnning Schou III. 126. 9 3 t Thule,<noinclude><references/></noinclude> rokq1fuuadqh732ms0ekaxhbhzin3zf 104 108132 430140 2026-06-17T19:02:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|238||}}</noinclude>Register. Thule, holdt til med en Biergkone I. 102. Thung II. 64. Thy II. 61. Thyre Dannebod, forbedrer Bøgesverk II. 60. Zimmermann, Jonas, Professor i Odense II. 19. Thaly, an I. 12. Tirrer, opirrer II. 93. Tisp, Hr. Anders I. 44- Titulaturens Forandring imellem Kongen af Danm. og Churf. af Brandenb. I. 163. Tokke, Halvgud, hans Begravelse I. 82. Tomesen, Michel, Pr. i Solbierg I. 142. Tommerup Sogn I. 108. Torbisrnsson, Gødhe III. 23. Torkildsen, Hr. Hans I 42. Torneherred I 143. III. 53. Zorrum Sogn I. 128. St. Torstens Capell og Kilde I. 135. Tofterup Sogn I. 136. Tostrup Sogn I. 105. Torup II. 183. Tornemaaned, hvoraf har fit Navn I. 144. Totth, Tage til Erichsholm III. 145 Trelleborg III 84. Træne Sogn L. 134. I. Trane, M. Mads, Dom over hans Pille: grims Neyse II. 101. Hell. Trefoldigheds Gilde i Odense og dets Sfrane I. 15. 22. dets Segl I 29. Trefoldigheds Kilde I. 119. Trold giør sig til Koldesyge i tre Skeefuld Grød I. 117. Trolle, Oberst II. 180. Niels III. 134. - Herluf til Hillerødsholm III. 157. Tromp, Gen. Lieut. II. 178. Truels, Hr. i Vindingetorp I. 130. paa Meen ibid. paa Trøstrup I. 141, Truelsen, Hr. Jens I. 39. Hr. Jørgen II. 125. Troste, troe, II. 50. Tuleson, de Sparrers ældste Navn I. Ture, Erchebiscop III. 21. Epelse III. 43. 141. Tygesen, Hr. Mads, Naadm. i Odense I. 40. Tyrholm De II. 62. 63. Tyrkens Tog paa Rhodus II. 91. Zywelse II 26. St. Toger II. 61. U. Ubbe, Hr. en stor Elsker af Kallun I. 89. Ubberud Sogn I. 89. Udtog af nogle gamle danske Skrifter II. 129. af nogle gamle Sagar II. 118. af utrykte danske Kronifer II 163.166. Udtoger af Ifr. Anna Gives og andre danske Haandskrifter II. 110. uhe Kiøbsted II. 71. Kirkens Stiftelse ibid. Wff, Otte, Væbner II. 44. hans Vaaben ibid. Ugle: Slegten I. 139. Ulf Hr. I. 76. Ulfeld, Christopher I 123. III. 145. 1 Jacob, hans Beretning om sin russiske Legation I 165. Ull, Hr. Poul I. 41. Ulrica Eleonores Afskeed med Kong Chr. 5. II. 109. Ulstrup Sogn i Skaane I 106. Ulve Slegten I 140. Underop<noinclude><references/></noinclude> 91rkakfwa6dpe8cpahfzk862s5tgxa9 104 108133 430141 2026-06-17T19:02:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||239}}</noinclude>Underop III 114. Unger, Nitmester II. 186. Urias, Hr. 1. 38. Register. Urne, Aref til Søegaard, D. N. Canzler I. 3. - - Christopher III. 118. Rigens Cangler III. 108. Claus I. 3. Provst i Aarhuus II. 7. M. Hans I 43. Johannes, Provst i Odense II. 7. Jørgen, Hr. D. R. Mars, hans Nidder fiede I 58. Lauge til Belteberg III. 141. Lave, Biskop i Roskilde II. 7. Merde II. 123. Peer, Hr. I. 42. Sivert til Raarup II. 123. Urup, Esbern, hans Gravsteen L 1392 Vibre Sogn I. 143. Vides, tilstaaes I. 10. Vidis, anklages I. 6. Vide, Straf I 7. 239 Villandsen, Vidrif, hans Grav I. 8. Vind, Hans III. 116. Vindekilde, Greg. Hanf. Dom over hans 12 gudelige Maaneds Stemmer II. IOI, Vingaard, M. Mogens oversat Florus II. 94 Vinstrup, Peder Hansen, Erkebisp i Danne marf III. 152. Wisborrig paa Gulfand II. 139. Visby paa Gulland II ST. Vitruvius oversat II. 94. Witto tragter efter Jylland II. 59. Vizleben, Professor i Sorge III. 117. Bortmeyer, Christoph. Kongl. Secretair III. 166. Baang Fiskerleye II. 39. Ballebierg Sogn I. 105. Ballingsgaard paa Bornholm II. 37. Balsøe Sogn I. 102. Bandal, Peder III 182. Bandsted Sogn I. 102. Vareby II 61. Barvich, Johannes III. 41. Webmandshøy Sogn Øster og Vester I 142. Vedel II. 64. Vederthorf behøver I 6. Beiner, Christian III. 110. Vellejus, M. Chriften, Pr. i Lintrup II. 21. Benne Moe, begr. i Morfeskov I. 139. Verdumindre o: Kierteminde II. 67. Besby III III. Westerherred II. 39. Waldemar II. Siellandsfarer og Lolliker ville ey lose ham af Fængsel II. 95. Waldemar, Hertug af Sønder-Jylland II. 164. Walkendorf, Henning, Hans Ridderkiede I. 58. → Sever, fanget paa Lyse I 81. Walter, Commendant i Zonningen I. 156, Svensk Pensionarius ibid. Wammehaghen, Hr. Niels I. 40 Wandal, Biskop II. 175. Wange Sogn I. 43. Warbierg II 75+ Ware, paabyde II. 48. Sarpeleve Sogn II. 122. Wedel, Gen. Lieut. II. 181. M. Unders II. 140. 188. Hans For tale til sin danske Historie III. 144. Wegner<noinclude><references/></noinclude> cqor9ar7kr2cn9yz3nif3o95ifurb8c 104 108134 430142 2026-06-17T19:02:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 430142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|240||}}</noinclude>• Wegner, Nic. III. 144. Welling, Oberst II. 186. Wemmeløse III. 113. Wendel, Madame III. 98. Werchmester, Catrine II. 13. Werner, Hr. I. 41. Westphal, Joachim III. 191. Register. Wetberg, Joh. Did. Comm. paa Bornholm II. 46. Wibe, Borgemester III. 174. Wibye Sogn i Fyen I. Widbye Sogn I. 134. Willandsherred I. 109. 72. illum, Kiempe I. 89. Willumsen, Hans II. 17. Wind, Iver, til Nørholm, hans Epitaphium i Dalum Kirke udi Fyen III. 109. Windisgraz, Greve, keys. Ambassad. II. 197. Windslow, Christen, Pr. i Sielland II. 12. Hans, Hospitals Forstand. i Slas gelse II. 13. Jacob, Prof. i Paris II. 12. 22. Ludvig, Pr. i Norge II. 12. Niels Brun, D. Med. II. 12. Wingaard, Magnus III. 202. Winterfeldt, Obermarschalck II. 203. Bisletoffte Sogn III. 83. Wofer, Hr. Niels. I. 44. Wolf, Jens, har oversat Vitruvius II. 94. Worm, J. Brev fra ham til en Ubekiende II. 196. - Oluf, D. III. 166. 183. Wilhelm, hans Dom over Herzholms Verk og om Elephant Ordenens Elde III. 90. Wram, Vester Sogn I. 134. - Øster Sogn I. 135. Wulff, M. Jacob, Prof. Theolog. i Odense. II. 20. 9. dfted i Skaane II. 78. Ysande Sogn i Skaane I. 124 3. Zeuthen, Christen, Pr. i Brendkilde II. 33. Jens, Capell. i Odense II. 30. Jens, Informator i alle II. 30. M. Jens, Pr. i Odense 11 23. - - - Peder, Pr. i Ollerup II 23. Ziegler, Jacob III, 170.<noinclude><references/></noinclude> qv6jqe2dvw7z53fpepbqqz30xdjkjpl 104 108135 430144 2026-06-17T19:26:03Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "bageste er stærkt reducerede (det 11. kan endog kun paavises embryonalt), Skorpionerne 13, hvoraf de forreste 7 danner et bredere Præabdomen, de bageste 6 et smallere, halelignende Postabdomen; andre Arachnideordner 10—12 Led. Hos de egl. Edderkopper er ingen Leddeling paa Bagkroppen synlig, og hos Tusindben og mange Smaakrebs, f. Eks. Bladfødder, er der ingen Sondring mellem Bryst- og Bagkropsled, alle Leddene bag Hovedet maa betegnes som Kropled... 430144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>bageste er stærkt reducerede (det 11. kan endog kun paavises embryonalt), Skorpionerne 13, hvoraf de forreste 7 danner et bredere Præabdomen, de bageste 6 et smallere, halelignende Postabdomen; andre Arachnideordner 10—12 Led. Hos de egl. Edderkopper er ingen Leddeling paa Bagkroppen synlig, og hos Tusindben og mange Smaakrebs, f. Eks. Bladfødder, er der ingen Sondring mellem Bryst- og Bagkropsled, alle Leddene bag Hovedet maa betegnes som Kropled. Ligesom Brystleddene hos Leddyrene bærer Lemmer, synes Bagkropsleddene ogsaa opr. hos alle Leddyr at have baaret det. Krebsdyrene har saaledes Ben paa Bagkropsleddene, hos de primitive Insekter (Thysanurer o. a.) er der paa flere ell. færre Led tydelige Lemmerester til Stede, og selv hos de højere staaende Insekter, der efter Fødslen ganske mangler Bagkropslemmer, kan disse paavises hos Fostret, og de 2 Halenokker (Cerci), der hos mange Insekter findes i Bagkropsspidsen, tydes almindeligvis som omdannede Lemmer. Veludviklede Bagkropslemmer kan enten være Bevægelsesorganer til Gang, Svømning, Spring ell. de tjene til Aandedræt, til at bære Æg ell. til Parring. Det kan nævnes, at mange Insektlarver paa Bagkropsleddene bærer uparrede ell. parrede Klatre- ell. Gangvorter, der hos Sommerfugle- og Bladhvepselarver er saa lange og veludviklede, at de kan minde om virkelige Ben, de er imidlertid kun Gangvorter ɔ: simple Hududposninger. K. L. H. '''abdomināl,''' hørende til abdomen, Underlivet. <section begin="Abdominālia"/>'''Abdominālia,''' en lille abnorm Afdeling af de til Krebsdyrene hørende Rankefødder. '''abdominalt Svangerskab,''' se Ekstrauterint Svangerskab. '''Abdominaltyfus,''' d. s. s. Tyfoid Feber. <section end="Abdominālia"/> <section begin="Abdōn"/>'''Abdōn,''' i Gl. Testamente dels Bynavn (en By i Assers Stamme), dels Personnavn. En Abdon nævnes som en af de sidste Dommere (Dom. 12, 13 ff.). J. P. <section end="Abdōn"/> <section begin="abducēre"/>'''abducēre,''' egl. at føre bort fra, bruges i Lægevidenskaben om en Bevægelse af et af Lemmerne ud fra Legemets Midtlinie. <section end="abducēre"/> <section begin="Abduktiōn"/>'''Abduktiōn''' er den Handling, ved hvilken et af Lemmerne føres ud fra Legemets Midtlinie; man skelner mellem aktiv A., naar A. udføres af vedkommende selv, ved hans egne Musklers Virksomhed, og passiv A., naar den udføres af en anden. Men desuden benyttes A. som Betegnelse for Lemmets Stilling, naar det er fjernet fra Legemets Midtlinie. E. A. T. <section end="Abduktiōn"/> <section begin="Abduktōrer"/>'''Abduktōrer''' kaldes de Muskler, der tjener til at fjerne et af Lemmerne fra Legemets Midtlinie. <section end="Abduktōrer"/> <section begin="Abd-ul-Aziz"/>'''Abd-ul-Aziz,''' tyrkisk Sultan, f. 9. Febr 1830, d. 4. Juni 1876, var en Søn af Mahmud II og fulgte 25. Juni 1861 sin Broder Abd-ul-Medshid paa Tronen. I ham, som hidtil havde ført et stille Liv og ansaas for en Modstander af det vesterlandske Væsen, ventede det gammeltyrkiske Parti at finde en Sultan efter dets Sind, medens andre haabede, at han vilde blive en fornuftigere Hersker end Forgængeren og særlig bestræbe sig for at bringe Orden i de økonomiske Forhold. Gammeltyrkerne blev skuffede, da han lod de vigtigste Ledere af Fremskridtspartiet, Ali og Fuad Pasha beholde Styrelsen, og de andres Forhaabninger styrkedes, da han nedsatte sin Civilliste og indskrænkede Haremet. Men det viste sig snart, at A. forøgede Rigets Gæld, især ved at anvende umaadelige Summer paa Panserskibe, Geværer og Krupp’ske Kanoner, og det gamle Haremsuvæsen tog atter Overhaand. I Sommeren 1867 gjorde han en Rejse til Paris under Verdensudstillingen og derfra til London og Wien; det var første Gang, at en tyrkisk Sultan i fredeligt Ærinde havde besøgt Vesterlandet, og de stærke Indtryk, han modtog paa denne Rejse, syntes at skulle indlede en ny Æra i hans Regering. Efter sin Hjemkomst paabød han en Forandring af Statsraadet, som fik en forøget Magt og blev en Slags raadgivende Forsamling, bestaaende af 34 Muhammedanere og 16 Kristne. Men den ny Indretning fik ikke Følger af nogen Betydning, og efter at Fuad og Ali Pasha var døde, og Sultanens Yndling, Mahmud Nedim Pasha, der blindt rettede sig efter hans Luner, 1871 var bleven Storvesir, kom Regeringen i det gamle Spor og vakte lidt efter lidt almindelig Misfornøjelse, som naaede sit Højdepunkt under en skrækkelig Hungersnød, der hjemsøgte flere Provinser 1873—75. Imidlertid havde A. ogsaa stødt Gammeltyrkerne ved den Plan, han ivrig forfulgte, at forandre den hidtil gældende Arvefølge, ifølge hvilken Tronfølgen tilkom den ældste i Sultanens Slægt. Han søgte nemlig nu at skaffe sin Søn Jusuf Tronfølgen i Stedet for Abd-ul-Medshid’s ældste Søn Murad, som var den nærmest berettigede. Stemningen mod Sultanen forværredes ved Stormagternes Indblanding, som var fremkaldt ved den slette Regering og en Opstand i Herzegovina og Bosnien, og da der nu udbredte sig det Rygte i Konstantinopel, at Sultanen under den alm. Nød havde samlet flere Millioner i Paladsets Kældere, og at han og Storvesiren havde truffet Aftale med den russiske Sendemand, General Ignatief om, at russiske Tropper skulde kaldes til Konstantinopel for at beskytte Sultanen, gjorde Softa’erne (Studenterne), af hvilke der fandtes henved 10000 i Konstantinopel, Opstand og krævede Mahmud’s Afsættelse. A. gav efter; men da man ikke stolede paa ham, blev han afsat (30. Maj 1876), og Murad blev Sultan. Faa Dage efter blev A. funden død i Paladset; man foregav, at han havde dræbt sig selv; senere blev der dog af Sultan Abd-ul-Hamid indledet en Proces for at straffe hans formentlige Mordere. J. Ø. <section end="Abd-ul-Aziz"/> <section begin="Abd-ul-Hamid I"/>'''Abd-ul-Hamid I,''' tyrk. Sultan, (1725—89), Søn af Ahmed III, besteg Tronen ved sin Broder Mustafa III’s Død Jan. 1774. efter at han i 43 Aar var bleven holdt i Fængsel. Han var derfor meget uvidende, desuden karaktersvag, men dog stolt og indbildsk. Et halvt Aar efter sin Tronbestigelse maatte han undertegne Freden i Kutshuk-Kajnardshi, hvorved Tyrkiet mistede sit Overherredømme over forsk. Punkter N. f. Sortehavet. Derimod lykkedes det at bringe fl. oprørske Pashaer til Lydighed, og fr. Officerer satte Grænsefæstningerne i en bedre Stand. I Tillid hertil og forbitret over Katharina II’s store Fremgang i Sydrusland og hendes med Josef II aftalte Erobringsplaner <section end="Abd-ul-Hamid I"/><noinclude><references/></noinclude> 0qrenraz6rvvrm13pd4fy4jmo85js6z 104 108136 430145 2026-06-17T19:35:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "erklærede Sultanen Rusland Krig (1787). Krigen begyndte ulykkelig for Tyrkiet, og Aaret efter traadte Østerrig ved Ruslands Side. Under Udrustningerne til et nyt Felttog døde A. J. Ø. <section begin="Abd-ul-Hamid II"/>'''Abd-ul-Hamid II,''' tyrk. Sultan, f. 22. Septbr 1842. anden Søn af Abd-ul-Medshid, besteg 31. Aug. 1876 Tronen, efter at hans sindssvage Broder Murad V kun havde beklædt den i 3 Maaneder. I Reg. lededes den unge Sultan af Midhat... 430145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>erklærede Sultanen Rusland Krig (1787). Krigen begyndte ulykkelig for Tyrkiet, og Aaret efter traadte Østerrig ved Ruslands Side. Under Udrustningerne til et nyt Felttog døde A. J. Ø. <section begin="Abd-ul-Hamid II"/>'''Abd-ul-Hamid II,''' tyrk. Sultan, f. 22. Septbr 1842. anden Søn af Abd-ul-Medshid, besteg 31. Aug. 1876 Tronen, efter at hans sindssvage Broder Murad V kun havde beklædt den i 3 Maaneder. I Reg. lededes den unge Sultan af Midhat Pasha, Hovedet for det tyrkiske Reformparti, der som sit Formaal opstillede Uafhængighed af Udlandet, energisk Kamp mod alle Opstande, Forbedringer i Styrelsen og Orden i Statshusholdningen. 23. Decbr 1876 blev en konstitutionel Forfatning efter europæisk Mønster bekendtgjort, og samme Dag aabnedes en Konference med Stormagterne, som krævede selvstændig Styrelse under kristne Statholdere for Rosnien, Herzegovina og Bulgarien. Disse Fordringer forkastedes, hvorefter Stormagternes Repræsentanter forlod Konstantinopel. Kort efter blev Midhat Pasha styrtet og landsforvist, og Sultanens Svoger, Mahmud Damad Pasha fik den største Indflydelse. I Foraaret 1877 blev Parlamentet hjemsendt for først at indkaldes igen 31 Aar senere, og A. regerede uindskrænket, skønt Forfatningen formelt vedblev at bestaa. I April udbrød dernæst Krigen med Rusland. Den endtes ved Freden i San Stefano 3. Marts 1878; men Udførelsen af Fredsbestemmelserne forhaledes og omformedes derefter noget til Gunst for Tyrkiet ved Forhandlingerne paa Berlin-Kongressen i Sommeren 1878. Derefter blev Reformvennen Khaireddin Pasha Storvesir (Decbr 1878) og Mahmud Damad, som beskyldtes for at staa i Spidsen for en Sammensværgelse mod Sultanen, var bleven forvist. Dog vedblev Tilstanden at være saa godt som haabløs: Finansnøden var forfærdelig, og hvad der endnu kom ind i Skatter o. a. Indtægter, slugtes af Sultanens ødsle Hofholdning og de graadige højere Embedsmænd, medens Soldaterne og de lavere Embedsmænd lønnedes med næsten værdiløse Papirpenge. Khaireddin’s Reformplaner strandede paa Sultanens og Krigsministeren Osman Pashas Modstand, og hans værste Modstandere som Mahmud Damad blev kaldte tilbage fra Forvisningen. Da Khaireddin ikke vilde taale deres Indblanding, blev han styrtet Juli 1879. I det hele begyndte A. at løsrive sig fra sine Ministres Indflydelse og selv at overtage Ledelsen af Regeringen. Hans Hovedopgaver var i Udenrigspolitikken at bevare Riget ubeskaaret, idet han med uovertruffet diplomatisk Behændighed spillede Stormagterne ud mod hverandre, indadtil at fremme Trafikforhold og Skolevæsen; Hæren blev reorganiseret af tyske Officerer, dog var Sultanen lidet militært interesseret, og de fremmede Instruktørers Anstrengelser blev ofte modarbejdede. For Udviklingen af Landets finansielle Hjælpekilder blev der kun gjort lidet. A. kunde 31. Aug. 1901 fejre sit 25-aarige Jubilæum som Sultan. Hans Sysselsættelse med den indre Reorganisation af Tyrkiet forstyrredes i 1890’erne af de armeniske Uroligheder, der førte til de store Massakrer i Konstantinopel i Efteraaret 1896. A. viste ved sin passive Holdning, at hans Sympati var paa Armenierfjendernes Side, og han paadrog sig derved en Storm af Uvilje fra alle liberale Partier i Europa. Aaret derefter fulgte den dog kun kortvarige Krig med Grækenland Apr.-Maj 1897, som A. kun tøvende gik med til, fordi han indsaa, at der selv i heldigste Fald intet vilde være at vinde for Tyrkiet. Den endelige Ordning, hvorved Kreta faktisk blev løsreven fra det osmanniske Rige, gav hans pessimistiske Forudbetragtninger Ret. I de senere Aar hagede A. sig med stigende Energi fast ved den Tanke i en Genoplivelse af Kalifværdigheden, af Stillingen som alle Muhammedaneres aandelige Overhoved, at søge Erstatning for Tyrkiets politiske Tab. Et Led i disse Bestæbelser er Anlægget af en Bane fra Damaskus til Mekka og Medina, hvorved Pilgrimstrafikken vil blive ophjulpen, og Sultanens Stilling som dennes Beskytter og de hellige Steders Værner vil blive befæstet. 1910 aabnedes Stationen ved Medina; de Ulykker, der i de paafølgende Aar styrtede ind over Tyrkiet, hindrede at fuldende Værket i det oprindelig beregnede Tempo. Banen bygges udelukkende for tyrkiske Penge, hvoraf A. personlig har bidraget en Del, og hovedsagelig af tyrkiske Funktionærer. Samtidig søgte A. at fremme Udviklingen i sit Rige ved at give Tyskerne Koncession paa Forlængelse af den anatolske Bane til Bagdad, Basra og et Punkt ved den persiske Havbugt. I Forbindelse hermed havde han med egen Kapital interesseret sig stærkt for Opdyrkningsarbejderne i Mesopotamien. Den Sky for Mennesker og den Attentatfrygt, som altid beherskede den sygelige A., tiltog i de senere Aar og førte til stigende Vilkaarlighed i Censur og Politiregimente, og dette gav den ungtyrkiske Agitation, som A. forgæves søgte at holde nede, forøget Vind i Sejlene. I Juli 1908 var Ungtyrkernes Forberedelser, der ogsaa omfattede Dele af Hæren, saa vidt fremskredne, at Garnisonen i Saloniki, der ved en ret tilfældig Aarsag var kommen i Bevægelse, kunde sende Sultanen en af Trusler ledsaget Opfordring til Forfatningens Genindførelse. Den forskrækkede A. gav efter og nød i kort Tid den for ham ukendte Fornøjelse at fejres som populær, konstitutionel Fyrste. Umiddelbart efter at have føjet sig, begyndte han imidlertid sit Arbejde paa atter at slippe for Følgerne af sin Eftergivenhed; hans Agenter bearbejdede Underofficererne og de Menige i Garnisonen i Konstantinopel, og Apr. 1909 udbrød en Kontrarevolution, og Parlamentet blev forjaget. Ungtyrkerne, hvis militære Ledelse var i Hænderne paa Mahmud Shevket Pasha, mobiliserede hastigt Regimenterne i Saloniki, og efter blodige Kampe i og rundt om Konstantinopel blev A., der personlig havde holdt sig borte fra Kampen, nødt til at overgive sig; han blev afsat, og den nærmeste Tronarving, Halvbroderen Reshad, besteg Tronen under Navnet Muhammed V. A. blev holdt som Statsfange, først i en Villa ved Saloniki, senere i et af Slottene ved Bosporus. J. Ø. <section end="Abd-ul-Hamid II"/><noinclude><references/></noinclude> 1dyx03ptuv3pbw2kpvz2cwczqewghnr 104 108137 430147 2026-06-17T19:38:46Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Abd-ul-Kerim Pasha"/>'''Abd-ul-Kerim Pasha,''' tyrk. General, (1811—85). Som ganske ung deltog han i Krigen mod Rusland 1828—29, var i Krigen 1853—56 kommanderende General, arbejdede derefter med stor Energi paa Omdannelsen af det tyrkiske Hærvæsen og var en kort Tid Krigsminister. I Krigen mod Serbien 1876 var han øverstkommanderende og fik derpaa i den russisk-tyrkiske Krig 1877 Befalingen over Donau-Armeen; paa denne vigtige Pos... 430147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Abd-ul-Kerim Pasha"/>'''Abd-ul-Kerim Pasha,''' tyrk. General, (1811—85). Som ganske ung deltog han i Krigen mod Rusland 1828—29, var i Krigen 1853—56 kommanderende General, arbejdede derefter med stor Energi paa Omdannelsen af det tyrkiske Hærvæsen og var en kort Tid Krigsminister. I Krigen mod Serbien 1876 var han øverstkommanderende og fik derpaa i den russisk-tyrkiske Krig 1877 Befalingen over Donau-Armeen; paa denne vigtige Post optraadte han imidlertid med saa ringe Energi, at han snart afskedigedes i Unaade og forvistes til Lesbos, hvor han døde. <section end="Abd-ul-Kerim Pasha"/> <section begin="Abd-ul-Latif"/>'''Abd-ul-Latif,''' arab. Lærd, f. 1162 i Bagdad, d. 1231. A. har forfattet en Række Værker, navnlig vedrørende Lægekunsten. Hans Beskrivelse af Ægypten er oversat af S. de Sacy. <section end="Abd-ul-Latif"/> <section begin="Abd-ul-Malik"/>'''Abd-ul-Malik,''' Ibn Mervan, umajjadisk Kalif (685—705), var den betydeligste Hersker af sin Æt og en af Orientens interessanteste Skikkelser. Med lige stor Maalklarhed og Hensynsløshed gjorde han Ende paa Borgerkrigen og ordnede Riget. Han indførte arabisk Mønt og Regeringssprog, forbedrede Samfærdselsmidlerne og ordnede Skattevæsenet. J. Ø. <section end="Abd-ul-Malik"/> <section begin="Abd-ul-Medshid"/>'''Abd-ul-Medshid,''' tyrk. Sultan, f. Apr. 1823, d. 25. Juni 1861, fulgte 1. Juli 1839 sin Fader Mahmud II paa Tronen. Opdraget i Serailet, hvor hans Sanselighed blev alt for tidlig udviklet, svag af Karakter, men mild og godmodig, kom den uerfarne Yngling til Magten i et meget farligt Øjeblik, da Riget kun ved Stormagternes Indblanding blev reddet fra Undergangen. Han forkyndte derefter (3. Novbr 1839) ved Hatti-Sheriifet af Gulhane borgerlig Frihed og lige Rettigheder for alle sit Riges Folk og Religioner samt vigtige Reformer; men dette Aktstykke blev kun et tomt Bogstav. I Spidsen for Reformpartiet stod Sultanens Moder, som bevarede sit Herredømme over sin Søn lige til sin Død 1853. og Reshid Pasha, der flere Gange var Storvesir. 1850 vandt A. megen Gunst i Vesteuropa, fordi han uagtet Østerrigs og Ruslands Trusler nægtede at udlevere de magyariske og polske Flygtninge, deriblandt Kossuth. Under Krimkrigen levede han sløv og ligegyldig et vellystigt og ødselt Liv i sit store Harem; men efter Vestmagternes Opfordring bekræftede han ved Hatti-Humayunet af 18. Febr 1856 alle tidligere Reformløfter. Tilsyneladende var hans Magt vokset: Ægypten, Tripolis og Tunis lovede Lydighed, og Imamen af Oman erkendte Sultanens Overherredømme; men hans grænseløse Ødselhed styrtede Tyrkiet i en stedse voksende Gæld. J. Ø. <section end="Abd-ul-Medshid"/> <section begin="Abd-ul-Mumin"/>'''Abd-ul-Mumin,''' Ibn Ali, Hersker af Almohadernes Dynasti (1130—63). Han fortrængte Almoraviderne og gjorde sig til Herre over Nordafrika og det sydl. Spanien. J. Ø. '''Abd-ul-Vahab,''' se Vahabitter. <section end="Abd-ul-Mumin"/> <section begin="Abe"/>'''Abe,''' en ældre Betegnelse i Sejlskibe for Mesansstagsejl, der er et trekantet Sejl, der vandrer paa Mesansstaget mellem Mesans- og Stormasten og haves i 2 Størrelser, et mindre (Stormaben) og et større (Godtvejrsaben). I Stedet for dette fører nyere Sejlskibe et Gaffelsejl (Gaffelaben ell. Store Gaffelsejl), hvis øverste Kant, Gaffelliget, vandrer paa Storgaffelen, og hvis forreste Kant, Masteliget, er gjort fast til en Snovmast, der staar langs Agterkant af Stormasten. H. E. '''Abeblomst,''' se Mimulus. '''Abebrødtræ,''' se Adansonia. <section end="Abe"/> <section begin="Abegg"/>'''Abegg,''' Julius Friedrich Heinrich, tysk Strafferetslærer (1796—1868), 1821 Prof. ekstraord., 1824 Prof. ord. i Königsberg, 1826 i Breslau. Som Forf. stod A. under Hegel’s Indflydelse (»Lehrbuch des gemeinen Criminal-Prozesses mit besonderer Berücksichtigung des Preussischen Rechts« [1833], »Lehrbuch der Strafrechts-Wissenschaft« [1836] o. m. a.), men hans filosofiske Grundanskuelser var heldigt forenede med udpræget historisk Sans og praktisk Blik. I »Die verschiedenen Strafrechtstheorien in ihrem Verhältnisse zu einander und zu dem positiven Rechte und dessen Geschichte« (1835) sluttede han sig til Retfærdighedsteorien. Af hans talrige kritiske Betænkninger over Tidens Straffelovsudkast skal kun fremhæves »Der Entwurf eines Strafgesetzbuches für das Königreich Norwegen« (1835). Fz. D. <section end="Abegg"/> <section begin="Abel"/>'''Abel''' 1) Hebr. Hebel, Kain’s yngre Broder, Søn af Adam og Eva, nævnes kun i det jahvistiske Kildeskrift (1. Mos. 4). Medens man for Kain har et Tilknytningspunkt i Keniternes Stamme, kan en saadan hist. Baggrund for A. ikke paavises. Navnet, som man uden sikker Ret har sammenstillet med det assyriske Aplu (Søn), betyder i Hebr. Vindpust, Tomhed. Om A. hører vi kun, at han var Hyrde for Faar og Geder og i Overensstemmelse dermed bragte Jahve et Dyreoffer, medens Kain som Agerdyrker ofrede af sin Høst. Da Jahve antog A.’s, men ikke Kain’s Offer, dræbte Kain sin Broder; i Stedet for egl. Blodhævn forbander Jahve Kain til omflakkende Liv. Fortællingen udtrykker det bosiddende Hyrdelivs Fortrin, saavel for Agerdyrkerens som for den omrejsende Nomades. I Fortællingens nuv. Sammenhæng skal den illustrere Menneskeslægtens hurtige Fordærvelse efter Syndefaldet. De senere Jøder og Kristne giver Fortællingen nyt Indhold: A. bliver en Type paa Fromheden over for den onde Kain; han er den uskyldigt lidende og den første Martyr (f. Eks. Mt. 23, 35), de troendes Forbillede (Hebr. 11, 4). Saaledes er han gaaet over i Koranen (Sur. 5, 30 ff.) og den muhammedanske Legende (hedder der Habil). Jødisk Tradition henviste p. Gr. a. et Ordspil Brodermordet til Damaskus. Muhammedanerne viser »Profeten Abel«’s Grav paa en Tempelruin i Abila V. f. Damaskus, antagelig foranlediget ved Navneligheden. Hos Gnostikerne er A. en af Æonerne. 2) Hebr., Abel d. e. græsrig Plads. Det er at finde i flere Stednavne; i Gl. Test. nævnes 5 Steder af dette Navn. En af disse Byer (Abel-bèt-Ma’aka) laa noget vestl. for Dan, var en af Rigets nordl. Grænsefæstninger — nu Abil; en anden; Abel-Mehola, i Jordan-Dalen er Prof. Elisha’s Hjem. J. P. <section end="Abel"/> <section begin="Abel"/>'''Abel,''' dansk Konge, var en Søn af Valdemar Sejr i hans andet Ægteskab med Berengaria. Da Dagmars Søn Valdemar omkom 1231 og A.’s ældre Broder Erik blev kronet til Konge, fik A., som da endnu ikke var 15 Aar gl., overdraget Hertugdømmet Jylland (Sønderjylland); <section end="Abel"/><noinclude><references/></noinclude> tn1atl4dupnr4z42zdv35a78xpo05vh 104 108138 430148 2026-06-17T19:40:24Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "1237 ægtede han Mektilde, en Datter af Grev Adolf af Holsten. Da denne kort efter gik i Kloster, overtog A. Formynderskabet for hans to unge Sønner; men efter at Erik var bleven Enekonge i Danmark, nedlagde han denne Værdighed, maaske af Hensyn til Broderen. Til denne kom han nemlig straks i spændt Forhold; 1243 førte Kongen endog en Hær mod Broderen, men Aaret efter paatænkte de dog i Fællesskab et Tog til Estland. 1246 kom Uenigheden atter til U... 430148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>1237 ægtede han Mektilde, en Datter af Grev Adolf af Holsten. Da denne kort efter gik i Kloster, overtog A. Formynderskabet for hans to unge Sønner; men efter at Erik var bleven Enekonge i Danmark, nedlagde han denne Værdighed, maaske af Hensyn til Broderen. Til denne kom han nemlig straks i spændt Forhold; 1243 førte Kongen endog en Hær mod Broderen, men Aaret efter paatænkte de dog i Fællesskab et Tog til Estland. 1246 kom Uenigheden atter til Udbrud, og A. fik Hjælp baade af den yngste Broder Kristoffer og af de holstenske Grever; Krigen førtes med vekslende Held, men vendte sig dog til sidst helt til Erik’s Fordel. Saa standsede den et Par Aar; men i Beg. af 1250 lykkedes det Kongen at indtage selve Byen Slesvig, og A. maatte købe Freden paa ydmygende Vilkaar; som det synes, har han endog maattet give Afkald paa Rendsborg. Holstenerne o. fl. nordtyske Fyrster vilde ikke lade denne vigtige Grænseborg blive i den danske Konges Hænder; i de første Dage af Aug. rykkede de med 1400 Ryttere frem mod Eideren. Kong Erik ilede til; paa Vejen tog han ind til Broderen i Slesvig, men her blev han grebet, ved Nattetid ført ud paa Slien og halshugget (10. Aug.). Endnu inden Maanedens Udgang hyldedes A. som Danmarks Konge, og 1. Novbr blev han og Mektilde kronede; forinden havde han dog med 24 Riddere som Mededsmænd besvoret sin Uskyldighed i Broderens Død, men dennes Drabsmænd, Tyge Bost og Lave Gudmundsøn, vedblev at indtage høje Stillinger ved hans Hof. A. fik i sin korte Kongetid ikke Lejlighed til at udføre noget synderlig; betegnende er det dog, at han ogsaa som Konge vedblev at føre Titlen »Jyllands Hertug«; han stod i det venligste Forhold til det holstenske Fyrstehus og gav Hansestæderne store Handelsfriheder. Allerede 29. Juni 1252 faldt han i en Kamp mod de oprørske Friser. Hans Enke ægtede siden den svenske Birger Jarl og viste ofte sit Fjendskab mod Danmark; Sagnet beskyldte hende for at have ødelagt Rigets Adkomstbreve paa Nordalbingien. Af A.’s tre Sønner hed den yngste ogsaa Abel; han synes at have haft Svendborg i Slægteje og døde her 1279; fra den næstældste, Erik, nedstammede den sønderjyske Hertuglinie, der uddøde 1375. Kr. E. <section begin="Abel"/>'''Abel,''' Chr. Pedersøn, dansk-norsk Præst i Amsterdam i 17. Aarh., f. i Nibe, Student fra Aalborg. Opholdt sig nogle Aar i Norge, kom til Amsterdam, hvor han ved Hjælp af den fordrevne sønderjyske Præst Frederik Brekling og Borgmester van Beuningen, tidligere holl. Sendebud i Kbhvn, oprettede en dansk-norsk Menighed. Det lutherske Konsistorium vilde ikke vide af ham at sige og voldte ham mange Bryderier; til Trods derfor fik hans Menighed Anerkendelse 1663. Udgav en Opbyggelsesbog paa Dansk (1658) og en paa Hollandsk (1671) og 1667 en Salmebog, der indeholder et Udvalg af Datidens bedste danske Salmer samt Davids Salmer, dels i hans egen, dels i Arrebo’s Oversættelse. Han og en Del af hans Menighed sluttede sig senere til den reformerte Kirke. L. M. <section end="Abel"/> <section begin="Abel"/>'''Abel''' [↱eib£], Sir Frederick, eng. Kemiker, f. 17. Juli 1827 i London, d. 6. Septbr 1902. A. blev 1851 Prof. ved Royal military Academy og var det eng. Krigsdepartements Kemiker indtil 1888. Han har særlige Fortjenester paa de eksplosive Stoffers Omraade, og ganske særligt af den eng. Skydebomuldsfabrikations Udvikling; i Forbindelse med Prof. James Dewar opfandt han Sprængstoffet Cordit. Det Abel’ske Apparat til Bestemmelse af Petroleums Flammepunkt skyldes ligeledes ham. A. var 1891—93 Præsident for Iron and Steel institution, hvorfra han allerede tidligere havde faaet Bessemer-Medaillen. Fra 1860 var han Medlem af Royal society. Af hans Skr. kan nævnes Handbook of chemistry samt Researches on explosives (London 1875) og The modern history of gunpowder (London 1877). O. C. <section end="Abel"/> <section begin="Abel"/>'''Abel,''' Jacob Friedrich von, tysk Filosof (1751—1829), var Schiller’s Lærer ved Carlsskolen i Stuttgart og blev 1790 Prof. i Tübingen. A. tilhørte nærmest den Leibniz-Wolff’ske Skole. Paa Dansk foreligger »Udførlig Fremstilling af Grundene for vor Tro paa Udødelighed« (1826). A. T-n. <section end="Abel"/> <section begin="Abel"/>'''Abel,''' Karl v., bayersk Statsmand (1788—1859), gjorde sig som Medlem af det græske Regentskabsraad under Kong Otto fortjent ved at fremme liberale Institutioner, men var senere som bayersk Indenrigsminister stærkt ultramontan og absolutistisk. Han blev afskediget 1847, da han ikke vilde underskrive den af Kong Ludvig forlangte Indfødsret for hans Elskerinde, Danserinden Lola Montez, og var derefter Gesandt i Turin. {{Illustration}} <section end="Abel"/> <section begin="Abel"/>'''Abel,''' Niels Henrik, banebrydende norsk Matematiker, f. 5. Aug. 1802 paa Findø nær ved Stavanger, hvor Faderen var Præst, d. 6. Apr. 1829. A.’s Familie sad i meget smaa Kaar, men ved Understøttelse af Kria Katedralskoles Midler sattes han i Stand til i Aarene 1813—21 at frekventere denne Skole. Her nød han en fortrinlig mat. Undervisning af sin Lærer Holmboe, der hurtigt opdagede A.’s betydelige Evner og gjorde ham bekendt med de store Matematikeres, særlig Euler’s, Værker. Allerede som Skoledreng beskæftigede han sig med Løsningen af den almindelige Femtegradsligning, og Prof. Hansteen sendte hans Undersøgelse til Prof. Degen i Kbhvn. Denne imponeredes af den unge A.’s Begavelse, men raadede ham til at lade Emnet ligge som »sterilt« og hellere kaste sig over de elliptiske Transcendenter. Det blev netop paa <section end="Abel"/><noinclude><references/></noinclude> 0q5hpbs4nnfzcwh3tu8v3e7vo53javd 104 108139 430149 2026-06-17T19:40:49Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "disse to Felter, at A. naaede sin største Berømmelse. Efter at have taget Artium 1821, studerede A. i c. 4 Aar — fraregnet et kort Ophold i Kbhvn i Sommeren 1823 — ved Kria Univ. med Understøttelse dels fra Univ.’s Professorer, dels fra Staten. Mellem Frugterne af hans mat. Arbejde i disse Aar maa nævnes hans Paavisning af Umuligheden af den almindelige Femtegradslignings algebraiske Løsning, d. v. s. dens Løsning ved Rodtegn (fremstillet i en sæ... 430149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>disse to Felter, at A. naaede sin største Berømmelse. Efter at have taget Artium 1821, studerede A. i c. 4 Aar — fraregnet et kort Ophold i Kbhvn i Sommeren 1823 — ved Kria Univ. med Understøttelse dels fra Univ.’s Professorer, dels fra Staten. Mellem Frugterne af hans mat. Arbejde i disse Aar maa nævnes hans Paavisning af Umuligheden af den almindelige Femtegradslignings algebraiske Løsning, d. v. s. dens Løsning ved Rodtegn (fremstillet i en særlig udkommen Afh. 1824); A.’s Bevis har dannet et Grundlag for senere betydningsfulde Undersøgelser paa dette Felt. En anden Afh.: »Integration af Differentialformler«, der i øvrigt er gaaet tabt, gav Stødet til, at han fik Understøttelse af Regeringen. Efter hvad Prof. Bjerknes har fremdraget i sin Biografi af A., havde denne desuden i disse Aar allerede nogle af sine store Ideer paa de elliptiske Transcendenters Omraade, nemlig Tanken om Integralernes Omvending, hvorved man betragter den øvre Grænse som Funktion af Integralets Værdi, samt om disse ny elliptiske Funktioners dobbelte Periodicitet. Endelig har han allerede dengang været i Besiddelse af sit berømte Additionsteorem. I Aug. 1825 fik A. efter Ansøgning bevilget en toaarig Rejseunderstøttelse af Regeringen, og i Septbr tiltraadte han Rejsen, som gik over Sjælland til Hamburg og derfra til Berlin. Her gjorde han Bekendtskab med Matematikeren, Geheimeraad A. Crelle, der længe havde omgaaedes med Tanken om at oprette et tysk mat. Tidsskr., hvad man hidtil havde savnet, og som nu i A. fandt den bedste Medarbejder, han kunde ønske sig. Tidsskriftet, der fik Navnet »Journal für die reine und angewendte Matematik«, men alm. kaldes »Crelles Journal«, blev hurtigt stiftet og indeholdt allerede 1826 en Række meget betydelige Afhandlinger af A. En af disse giver Beviset for, at Ligninger af højere Grad end 4. ikke kan løses algebraisk, og er saaledes en Fuldstændiggørelse af A.’s Afh. fra 1824 om Femtegradsligningen. I en anden af Afhandlingerne behandler A. den binome Række,, ogsaa for imaginære Eksponenter, paa en fuldstændig eksakt Maade, i Modsætning til Tidens Ligegyldighed for Spørgsmaalet om Rækkers Konvergens, og giver vægtige Bidrag til dette Spørgsmaals Belysning; Bjerknes paaviser, at han allerede da har siddet inde med de Resultater paa dette Omraade, som Bertrand offentliggjorde i 1830’erne. Crelle tilbød A. at blive Journalens Redaktør, men A., der ønskede at fortsætte sin Rejse, afslog Tilbudet og forlod i Marts 1826 Berlin for, efter en Maaneds Ophold i Freiberg, hvor han fuldendte en Afh. om hyperelliptiske Integraler, over Tyrol og Italien at drage til Paris, som han naaede i Juli. Medens han i Berlin havde staaet i det venskabeligste Forhold til Crelle, blev han behandlet med nogen Kølighed af de franske Matematikere, særlig Cauchy, hvad vel skyldtes, at Franskmændene paa Grund af sproglige Vanskeligheder kun kendte lidt til A.’s Arbejder i »Crelles Journal«. Oktbr 1826 indleverede han til det fr. Akademi en Afh.: Mémoire sur une propriété générale d’une classe très étendue de fonctions transcendantes, senere alm. kaldet Pariserafhandlingen, der indeholder hans berømte Additionsteorem. Paa Grund af Ligegyldighed fra Legendre’s og Cauchy’s Side kom Bedømmelsen af denne Afh. først efter A.’s Død. Han ventede i Paris paa Svar, saa længe hans Økonomi tillod det, men maatte omsider rejse og ankom i Jan. 1827 til Berlin, hvor han blev indtil Maj s. A. Skønt Crelle gjorde store Anstrengelser for at holde paa ham, drev Hensynet til hans Familie og hans Fædreland ham hjem. Hans økonomiske Vilkaar var efter Hjemkomsten til Norge meget daarlige, og en Ansøgning fra Universitetet til Regeringen om en Fornyelse af den Understøttelse, som han havde oppebaaret inden Udenlandsrejsen, mødtes med Afslag. Derimod opnaaede han 1828 en lille Stilling ved den militære Højskole og en Docentplads ved Univ., i hvilke Poster han skulde erstatte Prof. Hansteen, der foretog en Rejse til Sibirien. Teorierne om de af A. indførte elliptiske Funktioner har han grundlagt i en paa Rejsen forfattet Afh.: Recherches sur les fonctions elliptiques, som offentliggjordes i »Crelles Journal« 1827 og 28. Ved Siden heraf syslede han med Spørgsmaalet om, hvilke Ligninger der kunde løses ved Rodtegn, et naturligt Supplement til hans Paavisning af, at en saadan Løsning er umulig for alm. Ligninger af en højere end 4. Grad. I Maj 1828 saa A. i Schumacher’s »Astronomische Nachrichten« en Afh., dateret Novbr 1827. af den jævnaldrende, senere saa berømte tyske Matematiker Jacobi, hvori fandtes et Bevis for Teorien om de elliptiske Integralers Transformation, som A. havde givet den i Febr s. A. til Crelle afsendte Del af Recherches. A. blev stærkt grebet heraf, og for at hævde sine Ideer paa dette Omraade som originale og mere omfattende end Jacobi’s, sendte han en Afh.: Solution d’un problème général concernant la transformation des fonctions elliptiques med en senere Tilføjelse til »Astronom. Nachrichten«, hvor de optoges 1828 og 29. Om den her givne Transformationsteori erklærede Jacobi selv: Den er over min Ros, som den er over mine egne Arbejder. Af A.’s Afhandlinger fra disse Aar maa endnu nævnes: Remarques sur quelques propriétés générales d’une certaine sorte de fonctions transcendantes (Crelle 1828) med en Angivelse af Additionsteoremet og en Note om dettes Fremlæggelse i Pariserafhandlingen, der bragte Jacobi til lige over for Legendre at udtale sin Forbavselse over, at det fr. Akademi havde ladet denne Afh. uænset; videre Mémoire sur une classe particulière d’équations, résolubles algébriquement (Crelle 1829) og Précis d’une théorie des fonctions elliptiques (Crelle 1829), der indeholder et Resumé. A.’s Død skyldtes en Lungebetændelse, der udviklede sig til Tæring. Hvad han har udrettet i sit korte Liv, giver ham Plads mellem de største Matematikere. Hans Blik for, hvorledes tidligere Undersøgelsers Omraader naturligt kan udvides til langt mere omfattende, viser sig tydeligt ved hans Paavisning af en stor Klasse Ligninger, der kan løses algebraisk, de<noinclude><references/></noinclude> pncs0rfhyw8f4d90332ab0m30lssmjr 104 108140 430150 2026-06-17T19:43:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "saakaldte Abelske Ligninger, idet han generaliserer den Egenskab ved de binome Ligninger, der betinger deres algebraiske Opløselighed, samt ved hans Opstilling af de Abelske Integraler, d. v. s. Integraler af algebraiske Funktioner, der er en Generalisation af de elliptiske Integraler. I hans sidste Aar begyndte Anerkendelsen fra Udlandets betydeligste Matematikere at melde sig. Crelle meddelte ham, at det var saa godt som besluttet at tilbyde ham... 430150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>saakaldte Abelske Ligninger, idet han generaliserer den Egenskab ved de binome Ligninger, der betinger deres algebraiske Opløselighed, samt ved hans Opstilling af de Abelske Integraler, d. v. s. Integraler af algebraiske Funktioner, der er en Generalisation af de elliptiske Integraler. I hans sidste Aar begyndte Anerkendelsen fra Udlandets betydeligste Matematikere at melde sig. Crelle meddelte ham, at det var saa godt som besluttet at tilbyde ham en Stilling ved Berlins Univ., og baade fra ham og Legendre fremkom de mest smigrende Udtalelser. Prof. Borchardt’s Ord om A. ved Upsalauniversitetets Jubelfest 1877: »at han var et af de største Genier, som nogen Sinde er optraadt i de eksakte Videnskaber«, udtrykker nu den matematiske Verdens enstemmige Opfattelse. Hundredaarsjubilæet for hans Fødsel fejredes i Kria under Tilslutning af Verdens største Matematikere, og 1908 rejstes et Mindesmærke for ham i den norske Hovedstad. Hans Værker udgaves 1839 af Holmboe; en fuldstændigere Udgave paa Fransk ved S. Lie og L. Sylow, der foruden A.’s offentliggjorte Arbejder indeholder efterladte Manuskripter og Uddrag af Breve, udkom 1881. (Litt.: H. A. Bjerknes, »N. H. A., en Skildring af hans Liv og videnskabelige Virksomhed« [Stockholm 1880]). Chr. C. '''Abélard''' [abe↱la.r], d. s. s. Abailard. <section begin="Abel de Pujol"/>'''Abel de Pujol''' [a↱bæl-dö-py↱зål], Alexandre, fr. Historiemaler (1787—1861). Han var Elev af David og selv akademisk klassisk i sin Kunst. For »Jakob, der velsigner Josef’s Børn« vandt han 1810 Romerprisen, for »Britannicus’ Død« (1814) 1. Medaille. Til hans mest bekendte Værker hører: den hellige Stefanus, den hellige Jomfrus Begravelse, Cæsar, Chlodevig’s Daab og Peter, som opvækker de Døde. I Modsætning til sin Lærer lagde han sig ogsaa efter Freskomaleriet (Kuppelmalerier i Sct. Denis du Sct. Sacrement, Sct. Sulpice m. m.). I Grisailles ɔ: Billeder, malede graat i graat (Louvre, Børsen i Paris), fandt A. en Fremstillingsform, der svarede til hans plastiske Fremstillingssæt. A. Hk. <section end="Abel de Pujol"/> <section begin="Abelin"/>'''Abelin,''' 1) Gustaf Rudolf, sv. Militær og Politiker, (1819—1903). 1862 blev han Oberstløjtnant og var i de følgende Aar Medlem af fl. Komitéer, som syslede med militære Reformer. 1867 blev han Oberst, men allerede samme Aar udnævntes han til Generalmajor og Krigsminister. Som Minister forelagde han 1869 Rigsdagen et Forslag til en ny Hærordning, som dog ikke blev vedtaget. Forslaget kom igen, men kun Dele af det — om Artilleriets og Fortifikationstroppernes Organisation — vandt Rigsdagens Bifald (1871). A. udnævntes 1871 til Generalløjtnant og 1886 til Serafimerridder. 1871—1898 var han Medlem af Rigsdagens Førstekammer og sad i den Tid i fl. Forsvarsudvalg. 1900 tog han Afsked. A. M. D. 2) Rudolf, foreg.’s Søn, sv. Havebrugsmand, f. 1864. A. fik sin Uddannelse ved Rosenborg Slotshave i Kbhvn. Hjemkommen begyndte han ved Norrviken (Østergøtland) sine storartede Haveanlæg, som har gjort ham til Banebryder for rationel Frugtavl i Sverige. A. har senere anlagt Nya Norrviken (ved Båstad), hvor han nu bor. Baade gennem Foredrag og en hel Række meget læste Bøger har han i meget høj Grad bidraget til at vække Sansen for praktiske og smukke Haveanlæg. A. M. D. <section end="Abelin"/> <section begin="Abelitter"/>'''Abelitter''' (Abelonier), gnostisk Sekt i Nordafrika i 4. Aarh. Efter Abel’s formentlige Forbillede skulde de være gifte, men afholde sig fra kønslig Omgang. Hvert Ægtepar skulde adoptere en Dreng og en Pige, som maatte love at leve ligesom deres Plejeforældre. <section end="Abelitter"/> <section begin="Abel Katrines Stiftelse"/>'''Abel Katrines Stiftelse''' (ogsaa kaldet »Hospital« ell. »Boder«) blev grundlagt af Abel Katrine (Wolfsdatter v. der Wisch), Enke efter Proviantskriver paa Kbhvns Slot, Hans Hansen (Osten), ved Testamente af 27. Decbr 1675. Heri hedder det, at hun for de 1000 Rdl., som »hendes allerkæreste, fromme og salige Mand har skænket de fattige, har ladet opbygge et grundmuret Fattighus med 7 Boliger i København«, hvortil hun desuden giver en Del af sit Gods ved Aalborg, nemlig saa meget, som kan vurderes til 20000 Rdl. Heraf skulde Lemmerne nyde 1 Rdl. om Ugen, og disses Tal efterhaanden forøges. Abel Katrines Stiftelse traadte straks i Kraft efter Stifterindens Død (1. Jan. 1676) og havde da 12 Lemmer. Jordegodset blev frasolgt 1722. Stiftelsens første Hus var i Dronningens Tværgade mellem Adel- og Borgergade og var oprindelig en een-Etages lav Bygning, som blev forhøjet 1742. 10 Aar efter indviedes en lille Kirke. Fundatsen bestemmer, at Lemmerne skulde være »ret elendige, syge, sengeliggende, fattige Folk, som ellers ingen Raad eller Hjælp have«, og udtaler sig ikke om deres Køn. Naar den ældste Tid undtages, har man dog udelukkende belagt Stiftelsen med Kvinder, hvoraf der i de sidste 100 Aar har været Plads for 24. I 210 Aar laa Abel Katrines Boder paa deres oprindelige Plads, indtil Kommunalbestyrelsen 2. Febr 1885 vedtog, at et Areal af indtil 3500 Kvadratalen (c. 1400 m2) af en Kommunen tilhørende Grund mellem Viktoriagade og Istedgade skulde overlades Stiftelsen for en Købesum af 6 Kr. pr. Kvadratalen (15 Kr. pr. m2). Den ny Bygning opførtes efter Tegning af Prof. Storch i Renæssancestil og toges i Brug i Slutningen af Oktbr 1886; den højtidelige Indvielse af Kirken ved Sjællands Biskop fandt Sted 31. Oktbr s. A. Den har nu Plads til 39 Lemmer, som hver faar et Værelse med Alkove og Køkken. (C. B-n.) B. L. '''Abelmoskus,''' se Hibiscus. <section end="Abel Katrines Stiftelse"/> <section begin="Abelmoskusfibre"/>'''Abelmoskusfibre,''' de indtil 0,75 m lange Basttrævler af Hibiscus Abelmoschus, har stor Lighed med Jute og forekommer indblandet i denne og benyttes paa samme Maade som denne. De har sædvanlig, saaledes som de kommer til Europa, en temmelig ringe Styrke, rimeligvis p. Gr. a. daarlig Behandling ved Indvindingen. K. M. <section end="Abelmoskusfibre"/> <section begin="Abelone, Abele, Abel"/>'''Abelone, Abele, Abel,''' danske og norske Kvindenavne; opr. Opkaldelse efter Helgeninden Apollonia. '''Abels''' [↱eib£s-] '''Apparat,''' Abels Petroleumsprøver, se Petroleum. <section end="Abelone, Abele, Abel"/> <section begin="Abemennesker"/>'''Abemennesker,''' populær Betegnelse for Individer, som ved abnorm Hovedform ell. <section end="Abemennesker"/><noinclude><references/></noinclude> 98kvetjm8h07vcomonrxn96z6ouonlk 104 108141 430151 2026-06-17T19:57:49Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Haarvækst har nogen Lighed med Aber. Virkelige Overgangsformer ell. Bastarder mellem Aber og Mennesker forekommer ikke. Smlg. Haarmennesker. S. H. <section begin="Abencerrajerne"/>'''Abencerrajerne''' [-↱raκ-], fornem maurisk Slægt i de arabiske Kongeriger i Spanien, navnlig i Riget Granada. Hvad man ved med Vished om denne Familie, er ikke stort, kun at Medlemmer af den spillede en betydelig Rolle som Statsmænd og Krigshøvdinger under den granad... 430151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Haarvækst har nogen Lighed med Aber. Virkelige Overgangsformer ell. Bastarder mellem Aber og Mennesker forekommer ikke. Smlg. Haarmennesker. S. H. <section begin="Abencerrajerne"/>'''Abencerrajerne''' [-↱raκ-], fornem maurisk Slægt i de arabiske Kongeriger i Spanien, navnlig i Riget Granada. Hvad man ved med Vished om denne Familie, er ikke stort, kun at Medlemmer af den spillede en betydelig Rolle som Statsmænd og Krigshøvdinger under den granadinske Konge Muhammed VII med Tilnavn »den Kejthaandede« (Slutn. af 14. Aarh. e. Kr.), og efter Slægtens daværende Hoved, Jussuf-ben-Zerragh, fik den sit Navn. Da Muhammed VII for en Tid blev styrtet fra Tronen af en Medbejler, henrettedes mange af Slægten. Mest er dog A. berømte for den tragiske Skæbne, der ramte dem i Anledning af deres Strid med en anden fornem Slægt, Zegríerne, under Granada’s sidste Maurerkonge; til sidst blev de fleste af A. myrdede i Slottet Alhambra, hvor en af Salene endnu bærer Navn efter dem, og hvor et Springvands Marmorbækken viser (efter Sigende) uudslettelige Mærker af deres Blod. Alt dette er dog for en væsentlig Del uhjemlede Sagn, hvis Kilder er spanske Romancer og især den historiske Roman Historia de las guerras civiles de Granada af Ginés Pérez de Hita, ogsaa med Titel Historia de los bandos de los Zegries y Abencerrajes (Zaragoza 1595). Tidligere var Emnet behandlet i den smukke Fortælling om A.’en Abindarráez og den skønne Jarifa (første Gang udg. i Medina del Campo 1565. optrykt fl. Gange i 19. Aarh.), der almindelig har gaaet under Antonio de Villegas’ Navn. Disse fantastiske Begivenheder ligger ogsaa til Grund for Chateaubriand’s Fortælling Les aventures du dernier des Abencérages, der atter benyttedes af Jouy til en Operatekst, som Cherubini satte i Musik. E. G. <section end="Abencerrajerne"/> <section begin="Abendroth"/>'''Abendroth''' [↱a.-], Irene, østerrigsk Operasangerinde, f. 14. Juli 1872 i Lemberg,, debuterede 1889 i Wien som »Søvngængersken«, var derefter ansat ved Scenerne i Riga, München, Wien, indtil hun 1900 blev engageret til Operaen i Dresden, hvor hun, navnlig som Koloratursangerinde, hørte til Repertoirets bærende Kræfter (Leonora i »Troubadouren«, Rosina, Nattens Dronning o. s. v.). S. L. <section end="Abendroth"/> <section begin="a bene placito"/>'''a bene placito,''' [↱plat∫ito] (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: efter Behag, efter egen fri Opfattelse. Smlg. ad libitum. S. L. '''Aben Esra,''' se Ibn Esra. <section end="a bene placito"/> <section begin="Abensberg"/>'''Abensberg''' [↱a.-] (Romernes Castra Abusina), By i Bayern ved Donau’s Biflod Abens og ved Jernbanelinien Regensburg-Augsburg. A. har to katolske Kirker, et gammelt Slot (i Middelalderen Residens for Greverne af A.), en Maskinfabrik, Humleavl, og (1900) 2200 Indb. Den derværende Mineralkilde med Badeanstalt hører til de jernholdig-salinske Svovlkilder og anbefales ved Hudsygdomme, Reumatisme etc. I A. fødtes den bayerske Historieskriver Joh. Thurmayr (Aventinus), for hvem der 1861 er blevet rejst et Mindesmærke. Endvidere er Byen bekendt fra Napoleon’s Sejr 20. Apr. 1809 over Østerrigerne. G. Ht. <section end="Abensberg"/> <section begin="Aber"/>'''Aber''' (Primates) [hertil en farvetrykt Tavle] danner en naturlig, ret stor og formrig Orden inden for Pattedyrklassen. Linné sammenfattede i denne Orden Mennesket, de ægte Aber, Halv-Aber og Flagermus; medens disse sidste forlængst er udskilte som en særlig, meget afvigende Orden, har forskellige Meninger gjort sig gældende angaaende de øvrige Grupper, idet det har voldt Vanskeligheder at sammenfatte saa tilsyneladende forsk. Former som Mennesket og de laveste Halv-A. i samme Orden; da imidlertid Overgangen fra det ene til det andet af disse to Yderpunkter er ganske jævn, synes dette dog naturligst, og denne store Orden falder da i to velafgrænsede Hovedgrupper ell. Underordener: Halv-A. og de Ægte A. Af disse er Halv-A. de oprindeligste eller lavtstaaende, idet de har deres Udspring fra de, mellem Pattedyrene overhovedet, lavtstaaende Insektædere; gennem uddøde Halv-A. dannes en jævn Overgang til disse; de Ægte A. omfatter de højere, specialiserede Former, der har adskilt sig mest fra Ordenens Udspring; mange Legemsforhold, saasom Tændernes og Hjernens Bygning ved Siden af høj intellektuel Udvikling anviser de højeststaaende inden for denne Gruppe Pladsen mellem de højest udviklede Pattedyr. Hvad der særlig har præget Ordenen over for Insektæderne, er fremragende Evne til Klatring, en Egenskab, der stedse afspejler sig i Abernes Legemsbygning. Hovedgangen i Udviklingen fra Insektædere op gennem Abeordenen er følgende: For- og Bagpoterne bruges til at gribe om Grenene, idet Tæerne og Fingrene kroges om disse; Klospidserne bruges derved ikke mere som Hager til Fastholden, men vantrives og bliver til flade Negle, idet de retter sig efter Formen af Finger- og Taaled, der bliver brede og flade ved stadig Pres mod Grenene; for bedre at fatte om Grenene modsættes Tommelfingre og Tommeltæer de øvrige Fingre og Tæer, og Haanden, der er karakteristisk for A., fremkommer baade paa For- og Baglemmer. Lemmerne bevæges mere selvstændigt, Overarm og Laar holdes mindre tæt ind til Kroppens Sider, bliver mere fri af Krophuden, lange og smidige med stor Muskelstyrke. Brystkassen bliver mindre sammentrykt, former sig friere efter Lungerne og bliver bredere og fladere. Halen tages enten i Klatringens Tjeneste og udvikles da f. Eks. til en lang, kraftig Snohale ell. viser Tilbøjelighed til Vantrivning ell. forsvinder helt, som hos de højtstaaende, menneskelignende Aber. Forlemmerne viser, ganske i Modsætning til Forlemmerne hos løbende og springende Dyr, Tilbøjelighed til at blive længere end Baglemmerne, idet de under den egentlige Klatring bruges mest; under Gang og i de sædvanlige Hvilestillinger tvinger de lange Arme Dyret til at holde Kroppen mer ell. mindre oprejst; dette er tydeligst hos de menneskelignende A., hvor Gangen paa 4 Lemmer er saa vanskelig, at den ofte opgives. Kroppen rettes da helt op og holdes i Ligevægt over Baglemmerne (som hos Slægten Homo); Hovedet holdes lettere i Ligevægt ved den oprette Stilling, og Halsmusklerne bliver svagere; Lændehvirvlerne bærer større Byrde og bliver <section end="Aber"/><noinclude><references/></noinclude> o8i9j1mkpej5c5qcoqpuijy2m2rmgz9 430159 430151 2026-06-18T08:38:08Z Johshh 9757 430159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vækst har nogen Lighed med Aber. Virkelige Overgangsformer ell. Bastarder mellem Aber og Mennesker forekommer ikke. Smlg. Haarmennesker. S. H. <section begin="Abencerrajerne"/>'''Abencerrajerne''' [-↱raκ-], fornem maurisk Slægt i de arabiske Kongeriger i Spanien, navnlig i Riget Granada. Hvad man ved med Vished om denne Familie, er ikke stort, kun at Medlemmer af den spillede en betydelig Rolle som Statsmænd og Krigshøvdinger under den granadinske Konge Muhammed VII med Tilnavn »den Kejthaandede« (Slutn. af 14. Aarh. e. Kr.), og efter Slægtens daværende Hoved, Jussuf-ben-Zerragh, fik den sit Navn. Da Muhammed VII for en Tid blev styrtet fra Tronen af en Medbejler, henrettedes mange af Slægten. Mest er dog A. berømte for den tragiske Skæbne, der ramte dem i Anledning af deres Strid med en anden fornem Slægt, Zegríerne, under Granada’s sidste Maurerkonge; til sidst blev de fleste af A. myrdede i Slottet Alhambra, hvor en af Salene endnu bærer Navn efter dem, og hvor et Springvands Marmorbækken viser (efter Sigende) uudslettelige Mærker af deres Blod. Alt dette er dog for en væsentlig Del uhjemlede Sagn, hvis Kilder er spanske Romancer og især den historiske Roman Historia de las guerras civiles de Granada af Ginés Pérez de Hita, ogsaa med Titel Historia de los bandos de los Zegries y Abencerrajes (Zaragoza 1595). Tidligere var Emnet behandlet i den smukke Fortælling om A.’en Abindarráez og den skønne Jarifa (første Gang udg. i Medina del Campo 1565. optrykt fl. Gange i 19. Aarh.), der almindelig har gaaet under Antonio de Villegas’ Navn. Disse fantastiske Begivenheder ligger ogsaa til Grund for Chateaubriand’s Fortælling Les aventures du dernier des Abencérages, der atter benyttedes af Jouy til en Operatekst, som Cherubini satte i Musik. E. G. <section end="Abencerrajerne"/> <section begin="Abendroth"/>'''Abendroth''' [↱a.-], Irene, østerrigsk Operasangerinde, f. 14. Juli 1872 i Lemberg,, debuterede 1889 i Wien som »Søvngængersken«, var derefter ansat ved Scenerne i Riga, München, Wien, indtil hun 1900 blev engageret til Operaen i Dresden, hvor hun, navnlig som Koloratursangerinde, hørte til Repertoirets bærende Kræfter (Leonora i »Troubadouren«, Rosina, Nattens Dronning o. s. v.). S. L. <section end="Abendroth"/> <section begin="a bene placito"/>'''a bene placito,''' [↱plat∫ito] (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: efter Behag, efter egen fri Opfattelse. Smlg. ad libitum. S. L. '''Aben Esra,''' se Ibn Esra. <section end="a bene placito"/> <section begin="Abensberg"/>'''Abensberg''' [↱a.-] (Romernes Castra Abusina), By i Bayern ved Donau’s Biflod Abens og ved Jernbanelinien Regensburg-Augsburg. A. har to katolske Kirker, et gammelt Slot (i Middelalderen Residens for Greverne af A.), en Maskinfabrik, Humleavl, og (1900) 2200 Indb. Den derværende Mineralkilde med Badeanstalt hører til de jernholdig-salinske Svovlkilder og anbefales ved Hudsygdomme, Reumatisme etc. I A. fødtes den bayerske Historieskriver Joh. Thurmayr (Aventinus), for hvem der 1861 er blevet rejst et Mindesmærke. Endvidere er Byen bekendt fra Napoleon’s Sejr 20. Apr. 1809 over Østerrigerne. G. Ht. <section end="Abensberg"/> <section begin="Aber"/>'''Aber''' (Primates) [hertil en farvetrykt Tavle] danner en naturlig, ret stor og formrig Orden inden for Pattedyrklassen. Linné sammenfattede i denne Orden Mennesket, de ægte Aber, Halv-Aber og Flagermus; medens disse sidste forlængst er udskilte som en særlig, meget afvigende Orden, har forskellige Meninger gjort sig gældende angaaende de øvrige Grupper, idet det har voldt Vanskeligheder at sammenfatte saa tilsyneladende forsk. Former som Mennesket og de laveste Halv-A. i samme Orden; da imidlertid Overgangen fra det ene til det andet af disse to Yderpunkter er ganske jævn, synes dette dog naturligst, og denne store Orden falder da i to velafgrænsede Hovedgrupper ell. Underordener: Halv-A. og de Ægte A. Af disse er Halv-A. de oprindeligste eller lavtstaaende, idet de har deres Udspring fra de, mellem Pattedyrene overhovedet, lavtstaaende Insektædere; gennem uddøde Halv-A. dannes en jævn Overgang til disse; de Ægte A. omfatter de højere, specialiserede Former, der har adskilt sig mest fra Ordenens Udspring; mange Legemsforhold, saasom Tændernes og Hjernens Bygning ved Siden af høj intellektuel Udvikling anviser de højeststaaende inden for denne Gruppe Pladsen mellem de højest udviklede Pattedyr. Hvad der særlig har præget Ordenen over for Insektæderne, er fremragende Evne til Klatring, en Egenskab, der stedse afspejler sig i Abernes Legemsbygning. Hovedgangen i Udviklingen fra Insektædere op gennem Abeordenen er følgende: For- og Bagpoterne bruges til at gribe om Grenene, idet Tæerne og Fingrene kroges om disse; Klospidserne bruges derved ikke mere som Hager til Fastholden, men vantrives og bliver til flade Negle, idet de retter sig efter Formen af Finger- og Taaled, der bliver brede og flade ved stadig Pres mod Grenene; for bedre at fatte om Grenene modsættes Tommelfingre og Tommeltæer de øvrige Fingre og Tæer, og Haanden, der er karakteristisk for A., fremkommer baade paa For- og Baglemmer. Lemmerne bevæges mere selvstændigt, Overarm og Laar holdes mindre tæt ind til Kroppens Sider, bliver mere fri af Krophuden, lange og smidige med stor Muskelstyrke. Brystkassen bliver mindre sammentrykt, former sig friere efter Lungerne og bliver bredere og fladere. Halen tages enten i Klatringens Tjeneste og udvikles da f. Eks. til en lang, kraftig Snohale ell. viser Tilbøjelighed til Vantrivning ell. forsvinder helt, som hos de højtstaaende, menneskelignende Aber. Forlemmerne viser, ganske i Modsætning til Forlemmerne hos løbende og springende Dyr, Tilbøjelighed til at blive længere end Baglemmerne, idet de under den egentlige Klatring bruges mest; under Gang og i de sædvanlige Hvilestillinger tvinger de lange Arme Dyret til at holde Kroppen mer ell. mindre oprejst; dette er tydeligst hos de menneskelignende A., hvor Gangen paa 4 Lemmer er saa vanskelig, at den ofte opgives. Kroppen rettes da helt op og holdes i Ligevægt over Baglemmerne (som hos Slægten Homo); Hovedet holdes lettere i Ligevægt ved den oprette Stilling, og Halsmusklerne bliver svagere; Lændehvirvlerne bærer større Byrde og bliver <section end="Aber"/><noinclude><references/></noinclude> jf95hnx7829vrx3awkspii8jwp34rgj 2 108142 430153 2026-06-18T05:00:38Z MGA73 457 Oprettede siden med "/******************************************************************************************** * Wikisource Tools - Corpus * --------------------------------------------------------- * Dette script giver: * 1) En knap under sidetitlen der åbner editoren og fixer noter * * NOTE TO SELF: * - Behold sektionerne som de er. * - Rør kun ved én sektion ad gangen. * - Hvis du retter A, så lad B og C være. * - Hvis noget virker, så lad det være. * * Stru..." 430153 javascript text/javascript /******************************************************************************************** * Wikisource Tools - Corpus * --------------------------------------------------------- * Dette script giver: * 1) En knap under sidetitlen der åbner editoren og fixer noter * * NOTE TO SELF: * - Behold sektionerne som de er. * - Rør kun ved én sektion ad gangen. * - Hvis du retter A, så lad B og C være. * - Hvis noget virker, så lad det være. * * Struktur: * SECTION 1 – flyttet til andet script * SECTION 2 – Note-formatteringsfunktion * SECTION 3 – Knap under sidetitlen * SECTION 4 – Initialisering ********************************************************************************************/ /* ========================================================================================== * SECTION 2 — NOTE-FORMATTERINGSFUNKTION (NY STATE-MASKINE) * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion implementerer en fuldstændig ny note-parser baseret på en state-maskine. * Parseren gennemløber teksten linje-for-linje og skifter mellem to tilstande: * * OUTSIDE_NOTE – vi er ikke i en note * INSIDE_NOTE – vi er inde i en notegruppe * * For hver linje afgør parseren: * 1) Om linjen er et hårdt stop (tom linje, <noinclude>, {{Corpus...}}) * 2) Om linjen er en note-start (overskriftsnote, bogstavnote, talnote) * 3) Om en igangværende note skal fortsætte eller stoppe (punktum-reglen) * * Når en note slutter, samles alle linjer i gruppen og formateres i én Smallblock. * * NOTE-START-TYPER: * - Overskriftsnoter: Kilde:, Kilden:, Kilden til:, Tegn., Reg., O:, K:, A:, B:, R:, H:, V:, * Skånske reg./tegn., Jyske reg./tegn., Sæll. reg./tegn., Fynske reg./tegn. * - Bogstavnoter: Kun de specifikke bogstaver vi har valgt (fx A:, B:, R:, H:, V:, K:, O:) * - Talnoter: 1–2 cifre + evt. bogstav + tekst (fx "1 V: 10.", "2 K: ...") * * PUNKTUM-REGEL (STOPKRITERIER): * En note slutter KUN hvis forrige linje slutter med punktum, og den næste linje: * - ikke starter med lille bogstav * - ikke selv er en note-start * - ikke er talnote-undtagelsen (N+1) * * HÅRDE STOP: * - <noinclude> og </noinclude> * - Tom linje * - {{Corpus...}} * Disse afslutter ALTID en notegruppe. * * OUTPUT: * Hver notegruppe formateres som: * {{Smallblock/s}} * ''overskriftsnoter'' * ''bogstavnoter''<br /> * # ''talnoter'' * {{Smallblock/e}} * * Parseren logger alle beslutninger i en separat logfil (ws-notes-log.txt). * ========================================================================================== */ function wsFixNotes() { const PROFILE = window.WS_PROFILE || "A"; const ENABLE_NPLUS2 = (PROFILE === "B"); const ta = document.getElementById('wpTextbox1'); if (!ta) return; // 1 KONSTANTER & OPSÆTNING const LINE_CORPUS = 1; const LINE_OVERSKRIFT = 2; const LINE_OVERSKRIFT_CONT = 3; const LINE_BOGSTAV = 4; const LINE_BOGSTAV_CONT = 5; const LINE_TALNOTE = 6; const LINE_TALNOTE_CONT = 7; let lines = ta.value.split("\n"); let log = []; log.push("========================================"); log.push("WS FIX NOTES – UDVIDET STATE-MASKINE"); log.push("========================================"); log.push(`Antal linjer: ${lines.length}`); log.push(""); // 2 NOTE-START MØNSTRE & DETEKTION // 2.1 — Mønstre for note-start const noteStartPatterns = [ /^Kilde:/, /^Kilden:/, /^Kilden til:/, /^Tegn\./, /^Reg\./, /^Skånske (reg\.|tegn\.)/, /^Jyske (reg\.|tegn\.)/, /^Sæll\. (reg\.|tegn\.)/, /^Fynske (reg\.|tegn\.)/, /^[OKABRHVTS]:/ // bogstavnoter ]; // 2.2 — Klassificér note-start-typen function getNoteStartType(line) { const t = line.trim(); // Undtagelse: 2(3)-mønster → aldrig note if (/^[1-9]\d*\s*\(\d+\)\./.test(t)) { return null; } // 2.2 — Talnote med tekst (1–2 cifre + evt. bogstav + mellemrum + tekst) if (/^[1-9]\d?\s*(?![.\d])\S/.test(t)) { return LINE_TALNOTE; } // 2.3 — Kun tal (1–2 cifre) → ikke note-start (undtagelser håndteres i shouldStopNote) if (/^[1-9]\d?$/.test(t)) { return null; } // 2.4 — Bogstavnote (kun gyldige præfikser) if (/^[OKABRHVTS]:/.test(t)) { return LINE_BOGSTAV; } // 2.5 — Overskriftsnoter for (const p of noteStartPatterns) { if (p.test(t)) return LINE_OVERSKRIFT; } return null; } // 2.3 — Wrapper der logger og returnerer type function classifyLineAsNoteStart(line) { log.push(`CLASSIFY NOTE-START: "${line}"`); const t = getNoteStartType(line); if (t) log.push(` → MATCH note-start type=${t}`); else log.push(" → Ikke note-start"); return t; } // 3 STATE-MASKINE VARIABLER const STATE_OUTSIDE = "OUTSIDE_NOTE"; const STATE_INSIDE = "INSIDE_NOTE"; let state = STATE_OUTSIDE; let inNoInclude = false; let currentNote = null; let outputLines = []; // 4 HJÆLPERE // 4.1 startNote function startNote(lineIndex, line, type) { state = STATE_INSIDE; currentNote = { startIndex: lineIndex, endIndex: lineIndex, type: type, lines: [{ text: line, type: type }] }; log.push(""); log.push("[4.1] ========================================"); log.push(`[4.1] START NOTE-GRUPPE ved linje ${lineIndex}, type=${type}`); log.push(`[4.1] Første linje: "${line}"`); log.push("[4.1] ========================================"); } // 4.2 extendNote function extendNote(lineIndex, line, type) { currentNote.lines.push({ text: line, type: type }); currentNote.endIndex = lineIndex; log.push(`[4.2] Note udvides med linje ${lineIndex}: "${line}" (type=${type})`); } // 4.3 endNote function endNote() { log.push(""); log.push("[4.3] ========================================"); log.push("[4.3] SLUT NOTE-GRUPPE → FORMATTERES"); log.push("[4.3] ========================================"); const block = formatNoteGroup(currentNote); outputLines.push(block); currentNote = null; state = STATE_OUTSIDE; } // 4.4 shouldStopNote function shouldStopNote(previousLine, currentLine, currentNote) { const prevText = typeof previousLine === "string" ? previousLine : previousLine.text; const curText = typeof currentLine === "string" ? currentLine : currentLine.text; log.push("[4.4] shouldStopNote() — Evaluering af stopregel"); log.push(`[4.4] Forrige linje: "${prevText}"`); log.push(`[4.4] Nuværende linje: "${curText}"`); const prevTrim = prevText.trim(); const curTrim = curText.trim(); // 4.4.1 — Forrige linje slutter ikke med punktum → fortsæt if (!prevTrim.endsWith(".")) { log.push("[4.4.1] Regel: Forrige linje slutter ikke med punktum → fortsæt"); return false; } // 4.4.2 — Næste linje starter med lille bogstav → fortsæt if (/^[a-zæøå]/.test(curTrim)) { log.push("[4.4.2] Regel: Næste linje starter med lille bogstav → fortsæt"); return false; } // 4.4.3 — Næste linje er note-start → fortsæt const nextType = classifyLineAsNoteStart(curTrim); if (nextType) { log.push(`[4.4.3] Regel: Næste linje er note-start (type=${nextType}) → fortsæt`); return false; } // 4.4.4 — Talnote-undtagelse N+1 let lastNumberLineObj = [...currentNote.lines] .reverse() .find(l => l.type === LINE_TALNOTE) || null; const m1 = lastNumberLineObj ? lastNumberLineObj.text.trim().match(/^([1-9]\d?)/) : null; const m2 = curTrim.match(/^([1-9]\d?)$/); if (m1 && m2 && parseInt(m2[1]) === parseInt(m1[1]) + 1) { log.push("[4.4.4] Regel: Talnote-undtagelse (N+1) → fortsæt (forceNextAsTalnote)"); currentNote._forceNextAsTalnote = true; return false; } // 4.4.5 — Ingen undtagelse → STOP log.push("[4.4.5] Regel: Ingen undtagelse → STOP"); return true; } // 5 SMALLBLOCK FORMATTERING function formatNoteGroup(note) { log.push(""); log.push("FORMAT NOTE-GRUPPE"); log.push("-------------------"); log.push(` Linjer ${note.startIndex}-${note.endIndex}`); let overskrifter = []; let bogstavNoter = []; let talNoter = []; // Brug line.type i stedet for regex note.lines.forEach(obj => { const txt = obj.text.replace(/\s+/g, " ").trim(); log.push(` Analyserer: "${txt}" (type=${obj.type})`); switch (obj.type) { case LINE_TALNOTE: case LINE_TALNOTE_CONT: talNoter.push({ text: txt, type: obj.type }); break; case LINE_BOGSTAV: case LINE_BOGSTAV_CONT: bogstavNoter.push(txt); break; case LINE_OVERSKRIFT: case LINE_OVERSKRIFT_CONT: default: overskrifter.push(txt); break; } }); let out = "{{Smallblock/s}}\n"; // Overskriftslinjer — én pr. linje overskrifter.forEach(o => out += "''" + o + "''\n"); // Bogstavnoter — én pr. linje bogstavNoter.forEach(b => out += "''" + b + "''<br />\n"); // TALNOTER — SAMLET, SORTERET OG TALLET FJERNET EFTER SORTERING if (talNoter.length > 0) { log.push(" → Samler talnoter og deres fortsættelseslinjer (én note pr. talnote-start)"); // 1) Saml talnoter og deres fortsættelseslinjer // // I stedet for at gruppere efter tallet (som gav fejl ved OCR-fejl), // laver vi nu en liste hvor *hver* talnote-start er sin egen note. // let grouped = []; let currentIndex = -1; talNoter.forEach(n => { if (n.type === LINE_TALNOTE) { const m = n.text.match(/^([1-9]\d?)/); if (!m) return; const num = parseInt(m[1]); grouped.push({ num: num, lines: [n.text] }); currentIndex = grouped.length - 1; log.push(` → Ny talnote-start: nummer=${num}, tekst="${n.text}"`); } else if (n.type === LINE_TALNOTE_CONT) { if (currentIndex >= 0) { grouped[currentIndex].lines.push(n.text); log.push(` → Fortsættelseslinje til note ${grouped[currentIndex].num}: "${n.text}"`); } } }); // 2) Sortér talnoterne numerisk (tallet er stadig intakt her) // // Sortering ændrer kun rækkefølgen — aldrig grouping. // const SORT_TALNOTER = false; // ← slå sortering til/fra her let sorted = grouped.slice(); if (SORT_TALNOTER) { log.push(" → Sorterer talnoter numerisk"); sorted.sort((a, b) => a.num - b.num); } else { log.push(" → Sortering slået fra → bevarer rækkefølgen fra manuskriptet"); } // 3) Output (fjern tallet nu og formatér talnoter korrekt) // // Hjælpefunktion som: // - fjerner tallet (1–2 cifre) // - bevarer fyld (fx "K", "A", "K noget") // - kursiverer præfiks (tilf.:, forbig.:, For:, tilf:) // - kursiverer hele linjen hvis der ikke er præfiks // const formatTalnoteText = function(raw) { // Fjern tallet i starten (1–2 cifre + mellemrum) let txt = raw.replace(/^([1-9]\d?)\s*/, "").trim(); // SPECIAL-CASE: "B:" (eller andre gyldige bogstavnoter) -> kursivér kun "B:" const mSingleLetterColon = txt.match(/^(B|GS|GSK):\s*(.+)$/); // Overvej hele rækken OKABRHVTS if (mSingleLetterColon) { const letter = mSingleLetterColon[1]; const rest = mSingleLetterColon[2].trim(); return `''${letter}:'' ${rest}`.trim(); } // Match: fyld + præfiks + resten const m = txt.match(/^([^\n]*?)(\b(?:tilf\.|forbig\.|For|tilf):)(.*)$/i); if (m) { const filler = m[1].trim(); const prefix = m[2].trim(); const rest = m[3].trim(); if (filler) { return `''${filler} ${prefix}'' ${rest}`.trim(); } return `''${prefix}'' ${rest}`.trim(); } return `''${txt}''`; }; // Output i 1 kolonne hvis kun én note if (sorted.length === 1) { const merged = sorted[0].lines.join(" "); log.push(` → Én talnote → output i én kolonne: "${merged}"`); out += "# " + formatTalnoteText(merged) + "\n"; // Ellers output i 2 kolonner } else { log.push(` → ${sorted.length} talnoter → output i to kolonner`); out += "<div style=\"column-count:2; column-gap:2em;\">\n"; sorted.forEach(entry => { const merged = entry.lines.join(" "); log.push(` → Note ${entry.num}: "${merged}"`); out += "# " + formatTalnoteText(merged) + "\n"; }); out += "</div>\n"; } } out += "{{Smallblock/e}}"; log.push(" Smallblock-output:"); log.push(out); return out; } // 6 STATE-MASKINE HOVED-LOOP for (let i = 0; i < lines.length; i++) { let line = lines[i]; let trimmed = line.trim(); let detectedType = classifyLineAsNoteStart(line); log.push(""); log.push(`[6] LINJE ${i}: "${line}"`); log.push(`[6] detectedType=${detectedType}`); // 6.1 — <noinclude>-blokke (aldrig noter) if (line.includes("<noinclude")) { log.push("[6.1] START <noinclude> → ingen noter her"); inNoInclude = true; if (state === STATE_INSIDE) { log.push("[6.1] Vi var i en note → afslutter note før <noinclude>"); endNote(); } outputLines.push(line); continue; } if (line.includes("</noinclude>")) { log.push("[6.1] SLUT </noinclude>"); inNoInclude = false; outputLines.push(line); continue; } if (inNoInclude) { log.push("[6.1] Inde i <noinclude> → behandles som corpus"); outputLines.push(line); continue; } // 6.2 — Hårde stop: tom linje eller {{Corpus...}} if (trimmed === "" || trimmed.startsWith("{{Corpus")) { log.push("[6.2] Hard stop (tom linje eller {{Corpus}})"); if (state === STATE_INSIDE) { log.push("[6.2] Vi var i en note → afslutter note ved hard stop"); endNote(); } outputLines.push(line); continue; } // 6.3 — STATE_INSIDE if (state === STATE_INSIDE) { log.push("[6.3] STATE_INSIDE"); const prevLineObj = currentNote.lines[currentNote.lines.length - 1]; // 6.3.1.5 — (Profil B) Manglende talnote: N+2 med tag-linje imellem // Eksempel: // 2 B: ... // GS: ... // 4 B: ... // => behandl "GS: ..." som "3 GS: ..." if (ENABLE_NPLUS2) { // Kun hvis aktuel linje IKKE allerede starter med et tal (ellers er det en normal talnote) const mThisNum = trimmed.match(/^([1-9]\d?)\b/); // "tag:" i starten (GS:, GSK:, B: osv.) const mTag = trimmed.match(/^([A-ZÆØÅ]{1,4}):\s+/); const tag = mTag ? mTag[1] : null; // Find sidste talnote i currentNote (baglæns) const lastTal = currentNote?.lines ? [...currentNote.lines].reverse().find(l => l.type === LINE_TALNOTE) : null; const mLast = lastTal ? lastTal.text.trim().match(/^([1-9]\d?)\b/) : null; // Kig frem på næste linje i input for at se om den er N+2 const nextLine = (lines[i + 1] || "").trim(); const mNext = nextLine.match(/^([1-9]\d?)\b/); // Stram gerne: kun GS/GSK for at undgå falske positiver const allowedTags = new Set(["GS", "GSK"]); if (!mThisNum && tag && allowedTags.has(tag) && mLast && mNext) { const lastNum = parseInt(mLast[1], 10); const nextNum = parseInt(mNext[1], 10); if (nextNum === lastNum + 2) { const missing = lastNum + 1; log.push(`[6.3.1.5] Mangler note ${missing} mellem ${lastNum} og ${nextNum} → behandler "${tag}:" som talnote-start`); // Omskriv linjen så resten af koden ser den som en talnote-linje line = `${missing} ${trimmed}`; trimmed = line.trim(); detectedType = LINE_TALNOTE; // (Valgfrit) markér så du kan debugge senere // prevLineObj._wasNPlus2 = true; } } } // 6.3.1 — Skal noten stoppe før denne linje? const stopHere = shouldStopNote(prevLineObj, line, currentNote); if (stopHere) { log.push("[6.3.1] Note stopper før denne linje → afslutter og genbehandler linjen som OUTSIDE"); endNote(); i--; continue; } // 6.3.2 — Note-start i INSIDE-state const prevWasNPlus1 = prevLineObj._wasNPlus1 === true; const ignoreNoteStart = prevWasNPlus1 && detectedType === LINE_BOGSTAV; if (detectedType && !ignoreNoteStart) { log.push(`[6.3.2] Ny undernote (type=${detectedType}) i samme notegruppe`); extendNote(i, line, detectedType); continue; } if (ignoreNoteStart) { log.push("[6.3.2] Bogstavnote efter N+1 ignoreres → behandles som fortsættelseslinje"); extendNote(i, line, LINE_TALNOTE_CONT); // direkte type 7 continue; } // 6.3.3 — Fortsættelseslinje let lineType = detectedType; // 6.3.3.1 — N+1 talnote-start const mCur = trimmed.match(/^([1-9]\d?)$/); const last = [...currentNote.lines].reverse().find(l => l.type === LINE_TALNOTE); const mLast = last ? last.text.trim().match(/^([1-9]\d?)/) : null; if (!detectedType && mCur && mLast && parseInt(mCur[1]) === parseInt(mLast[1]) + 1) { log.push("[6.3.3.1] N+1 mønster → denne linje bliver ny talnote-start"); lineType = LINE_TALNOTE; } // 6.3.3.2 — shouldStopNote() krævede talnote if (currentNote._forceNextAsTalnote) { log.push("[6.3.3.2] shouldStopNote() krævede talnote → type=LINE_TALNOTE"); lineType = LINE_TALNOTE; currentNote._forceNextAsTalnote = false; } // 6.3.3.3 — Arve-type if (!lineType) { const prevType = prevLineObj.type; if (prevType === LINE_TALNOTE || prevType === LINE_TALNOTE_CONT) { lineType = LINE_TALNOTE_CONT; } else if (prevType === LINE_BOGSTAV || prevType === LINE_BOGSTAV_CONT) { lineType = LINE_BOGSTAV_CONT; } else { lineType = LINE_OVERSKRIFT_CONT; } log.push(`[6.3.3.3] Arver type fra forrige linje → type=${lineType}`); } log.push(`[6.3.3] Fortsættelseslinje tildeles type=${lineType}`); extendNote(i, line, lineType); // 6.3.4 — Markér N+1 på den nye linje const newLineObj = currentNote.lines[currentNote.lines.length - 1]; const isNPlus1 = (!detectedType && mCur && mLast && parseInt(mCur[1]) === parseInt(mLast[1]) + 1); newLineObj._wasNPlus1 = isNPlus1; if (isNPlus1) { log.push("[6.3.4] Denne linje markeres som N+1"); } continue; } // 6.4 — STATE_OUTSIDE if (state === STATE_OUTSIDE) { log.push("[6.4] STATE_OUTSIDE"); if (detectedType) { log.push(`[6.4] Linjen er note-start (type=${detectedType}) → starter ny notegruppe`); startNote(i, line, detectedType); continue; } log.push("[6.4] Linjen er corpus → til output som-is"); outputLines.push(line); continue; } } // 7 AFSLUTNING AF ÅBEN NOTE if (state === STATE_INSIDE && currentNote) { log.push(""); log.push("SLUT PÅ TEKSTEN, MEN VI ER STADIG I EN NOTE → afslutter sidste note"); endNote(); } // 8. OPRYDNING AF LINJESKIFT (normaliserer spacing omkring noter) { let cleaned = outputLines.join("\n") // præcis 1 linjeskift før {{Smallblock/s}} .replace(/\s*\{\{Smallblock\/s\}\}/g, "\n{{Smallblock/s}}") // dog ikke linjeskift mellem </noinclude> og {{Smallblock/s}} .replace(/<\/noinclude>\s*\{\{Smallblock\/s\}\}/g, "</noinclude>{{Smallblock/s}}") // præcis 2 linjeskift efter {{Smallblock/e}} .replace(/\{\{Smallblock\/e\}\}\s*/g, "{{Smallblock/e}}\n\n"); outputLines = cleaned.split("\n"); } // 9 OUTPUT ta.value = outputLines.join("\n"); // 10 LOG-FIL & REDIGERINGSBESKRIVELSE const LOG_ENABLED = false; // ← slå log til/fra her med false eller true if (LOG_ENABLED) { // Gem log som fil const blob = new Blob([log.join("\n")], { type: "text/plain" }); const url = URL.createObjectURL(blob); const a = document.createElement('a'); a.href = url; a.download = 'ws-notes-log.txt'; document.body.appendChild(a); a.click(); document.body.removeChild(a); // Sæt redigeringsbeskrivelse const summary = document.getElementById('wpSummary'); if (summary) summary.value = "Formaterer noter med {{Smallblock/s}} og {{Smallblock/e}} (log gemt)"; } else { // Normal redigeringsbeskrivelse uden log const summary = document.getElementById('wpSummary'); if (summary) summary.value = "Formaterer noter med {{Smallblock/s}} og {{Smallblock/e}}"; } } /* ========================================================================================== * SECTION 3 — KNAP UNDER SIDETITLEN * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion tilføjer en knap under sidetitlen. * Knapen vises kun i navnerummet "Side". * Når man klikker: * - åbnes editoren * - note-fix kører automatisk * - redigeringsbeskrivelse indsættes * ========================================================================================== */ function wsInsertButton() { if (mw.config.get('wgNamespaceNumber') !== 104) return; // Kun "Side:" const contentSub = document.getElementById('contentSub'); if (!contentSub) return; function makeBtn(label, paramsObj) { const btn = document.createElement('button'); btn.textContent = label; btn.style.padding = "6px 12px"; btn.style.margin = "8px 6px 8px 0"; // lidt luft mellem knapper btn.style.fontSize = "14px"; btn.style.cursor = "pointer"; btn.onclick = function () { const url = new URL(window.location.href); url.searchParams.set("action", "edit"); url.searchParams.set("ws-fixnotes", "1"); for (const [k, v] of Object.entries(paramsObj)) { url.searchParams.set(k, String(v)); } window.location.href = url.toString(); }; contentSub.appendChild(btn); } makeBtn("Fix noter (A)", { "ws-profile": "A" }); makeBtn("Fix noter + N+2 (B)", { "ws-profile": "B" }); } /* ========================================================================================== * SECTION 4 — INITIALISERING * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion sørger for at: * - note-fix kører når editoren åbnes via knappen * ========================================================================================== */ mw.hook('wikipage.content').add(function () { wsInsertButton(); }); mw.hook('wikipage.editform').add(function () { const params = new URL(window.location.href).searchParams; if (params.get("ws-fixnotes") === "1") { window.WS_PROFILE = params.get("ws-profile") || "A"; wsFixNotes(); } }); h6z33few7pypqho9tjihxqkdhep9dbo 104 108143 430160 2026-06-18T08:38:23Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 430160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>1. Galago (Otolicnus). 2. Ræve-Maki (Lemur catta). 3. Egernabe (Hapale penicillata). 4. Capucinerabe (Cebus capucinus). 5. Dødningeabe (Chrysothrix sciurea). 6. Marekat (Cercopithecus). 7. Kappebavian, Han (Cynocephalus hamadryas). 8. Gibbon (Hylobates). 9. Chimpanse (Simia troglodytes).<noinclude><references/></noinclude> 2h9bm6z65sjdq5tmxfsatuxzhu3gdxy 104 108144 430161 2026-06-18T08:38:46Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 430161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 108145 430162 2026-06-18T08:39:06Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "fladtrykte og brede; Bækkenet bliver bredt og skaalformet til Støtte for Indvoldsmassen. Hjernen udvikles og bliver forholdsvis stor, en Ejendommelighed for klatrende Dyr overhovedet, i Modsætning til deres nærmeste, ikke klatrende, Slægtninge. Hjernekassen udvikler sig efter Hjernen, bliver bred og rummelig med udhvælvet Nakke; hos de højerestaaende A. vokser Hjernens Tindingedele frem uden for Øjehulens bageste Del, hvorved Øjet forandrer Stilli... 430162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fladtrykte og brede; Bækkenet bliver bredt og skaalformet til Støtte for Indvoldsmassen. Hjernen udvikles og bliver forholdsvis stor, en Ejendommelighed for klatrende Dyr overhovedet, i Modsætning til deres nærmeste, ikke klatrende, Slægtninge. Hjernekassen udvikler sig efter Hjernen, bliver bred og rummelig med udhvælvet Nakke; hos de højerestaaende A. vokser Hjernens Tindingedele frem uden for Øjehulens bageste Del, hvorved Øjet forandrer Stilling, rettes fremad og trykkes ind mod Næsehulen; heri har de ligeledes fremadtrykkede Tykkemuskler Andel; Næsehulen sammentrykkes, Siben og Næseben vantrives. I Modsætning til Insektæderne er A. overvejende Planteædere; Tænderne omformes derefter, idet Fortænderne bliver mejselformede, brede og faa i Tal, kun 2 i hver Kæbeside; Kindtænderne bliver brede, svære og knudrede, uden de oprindelige skarpkantede og spidse Former; de indskrænkes ligeledes i Tal. Ad disse antydede Specialiseringsveje udformer Abeordenen sig fra Insektæderne gennem Halv-A. og Ægte A. til de menneskelignende A., mellem hvilke Mennesket i mange Henseender indtager den højeste og mest specialiserede Stilling. 1. Underorden: Halv-A. (Lemuroideæ ell. Prosimiæ) omfatter mange nulevende Former, der ikke lidet adskiller sig i Bygning og Levevis; de er alle af ringe Størrelse, flere ganske smaa; de største overgaar ikke Huskatten synderlig i Størrelse. Halv-A. er rigt behaarede Dyr med tæt, lang og ulden Pels, ofte med stærke Farver og ejendommelig Tegning, undertiden forsk. hos Han og Hun. Hovedet som Regel hundeagtigt med fremstaaende spids Snude; Øjnene store, ligeledes Ørerne, der hos nogle Arter kan foldes sammen. Øjehulen er omgivet af en forbenet Øjering, men er ikke ved en Benvæg adskilt fra Tindinghulen; Underkæbegrenene er fortil ikke sammenvoksede. Hjernekassen er ikke synderlig forstørret; den »store Hjerne« overdækker ikke helt den »lille Hjerne«. Fortænderne i Overmunden, to paa hver Side, sædvanligt smaa, adskilte ved et stort, tandløst Mellemrum, hvori Undermundens fremadrettede Fortænder griber ind; Hjørnetænderne i Overmunden kraftige og store. Forlemmerne er kortere end Baglemmerne; 5 Fingre og 5 Tæer. Tommelfingrene og særlig Tommeltæerne fri og veludviklede; 2. Finger ofte rudimentær; 2. Taa oftest med en lang spids Klo, ellers har alle Fingre og Tæer flade Negle; tykke Puder under Finger- og Taaspidserne. Kroppen som Regel ret langstrakt og slank. Halen gerne lang, men korthalede og haleløse Former findes; Snohale findes aldrig hos Halv-A. Foruden to Brystpatter, en paa hver Side, findes hos mange Arter 1 ell. 2 Par Bugpatter. De fleste Halv-A. er Natdyr, der mest er i Bevægelse Morgen og Aften; om Dagen sover de helt sammenrullede paa en flad Gren, i en Grenvinkel ell. i hule Træer; nogle Former er træge og langsomme, andre hurtige og livlige, men som alle Natdyr lydløse i deres Bevægelser. Mange Former bygger Reder i Træerne, andre bærer Ungerne, der ved Fødslen næsten er nøgne, om med sig; visse af Madagaskar’s Halv-A. ligger i den tørre Tid i Dvale i hule Træer. Føden bestaar af Frugter, Blade, Fugleæg, Smaafugle, Krybdyr og Insekter, som de fanger under deres stadige Færden i Træerne; paa Jorden kommer de sjældent, ell., for enkelte Arters Vedkommende, aldrig. Deres geogr. Udbredning er ejendommelig. Langt den største Del af de nulevende Halv-A. er indskrænket til Madagaskar, hvor de forekommer i stor Mængde overalt i Skovene og er i den Grad typiske for denne store Ø, at af de paa Madagaskar levende c. 70 Arter af Pattedyr er de 34, ell. næsten Halvdelen, Halv-A. Faa og mindre typiske Arter findes paa Afrikas Fastland, med Senegambien som Vestgrænse, andre Arter i Ostindien med Filippinerne og Celebes som Østgrænse, udbredte fra Kina til Java. Medens Halv-A. saaledes i Nutiden har en meget indskrænket Udbredelse, var denne i tidligere Jordperioder langt mere udstrakt; mange fossile Levninger er saaledes fundne i eocæne Lag i Europa og Nordamerika. De nulevende Halv-A. deles i 3 Familier; heraf repræsenteres dog de 2 af meget afvigende Former, idet de hver kun omfatter 1 Art, nemlig Aye-Ayen (Chiromys), se Ai-Ai, og Spøgelseaben (s. d.) (Tarsius). Alle de øvrige henføres naturligt til een stor Familie, Lemurerne (s. d.) (Lemuridae). 2. Underorden: Ægte Aber (Antropoideæ) omfatter alle de øvrige Afdelinger af A., lige fra de smaa Egernaber til de menneskelignende (antropomorfe) A., hvortil Mennesket (Slægten Homo) naturligt slutter sig, omend i mange Henseender særligt specialiseret. Blandt de Bygningsforhold, der særlig udmærker de Ægte A. i Modsætning til Halv-A., maa fremhæves: Øjehulen er rettet fremad og adskilt fra Tindinghulen ved en Benvæg; den store Hjerne er paafaldende stærkt udviklet og overdækker helt den lille Hjerne; Fortænderne i Overmunden er brede, lodretstillede, mejselformede og danner en tæt, uafbrudt Række. Poterne er altid Hænder med modsættelig Stortaa og Tommel, den sidste er dog ofte lille og ringe udviklet, blot en Knude ell. kan mangle helt; Mennesket danner ved sin Fod en Undtagelse inden for Underordenen. Der findes altid 1 Par Brystpatter, aldrig Bugpatter. Den ydre Legemsform er underkastet overordentlig megen Variation; Hovedform snart rund, snart hundeformet, snart med udhvælvet Nakke, Kroppen snart plump og kraftig, snart spinkel og smidig, Lemmerne snart korte, snart lange og tynde o. s. v.; desangaaende maa henvises til de enkelte Familier. De ydre Øren er altid veludviklede, sædvanlig nøgne, afrundede ell. kun lidet spidsede i Overkanten; Øreflip mangler oftest. Næsen er som Regel ikke fremragende, men flad og bred; Næseborene tætstillede hos den gamle Verdens A., vidt adskilte hos den ny Verdens. Læberne smalle og tynde undtagen hos de menneskelignende A., Knurhaar findes ikke tydeligt uddannede. Ejendommelige er Kæbeposerne, Udposninger fra Mundhulen ind i Kinden; de bruges som midlertidigt Opbevaringssted for Næringsmidler. Alle Ægte A. har den største Del af<noinclude><references/></noinclude> l7wy2olq9ct6su0zjve5dojr8pmozpm 104 108146 430163 2026-06-18T08:39:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Kroppen helt dækket af et ikke synderlig tæt Haarlag, der som Regel er ret groft, dog silkeagtigt hos Egernaberne og uldagtigt hos nogle sydamerikanske Former; ubehaarede ell. tyndtbehaarede er dog stedse større ell. mindre Dele af Ansigtet, Ørerne og Haandfladerne; hos flere Grupper findes nøgne, ofte stærkt farvede — røde, blaa o. s. v. — Sædeknuder, der særlig i Parringstiderne svulmer stærkt op og antager endnu stærkere Farver; stærkt farvede... 430163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Kroppen helt dækket af et ikke synderlig tæt Haarlag, der som Regel er ret groft, dog silkeagtigt hos Egernaberne og uldagtigt hos nogle sydamerikanske Former; ubehaarede ell. tyndtbehaarede er dog stedse større ell. mindre Dele af Ansigtet, Ørerne og Haandfladerne; hos flere Grupper findes nøgne, ofte stærkt farvede — røde, blaa o. s. v. — Sædeknuder, der særlig i Parringstiderne svulmer stærkt op og antager endnu stærkere Farver; stærkt farvede nøgne Hudpartier findes jævnlig i Ansigtet og omkring Kønsdelene. Særlige Haarprydelser er ikke ualmindelige, f. Eks. Manke hos Kappebavianernes Hanner, udstaaende Haarkranse omkring Ansigtet, Knebelsbarter, Halekvaster o. l. Halen er snart meget lang, indtil 3 Gange Kroplængden, snart kort ell. manglende som ydre Hale, omend skjulte Halehvirvler altid kan paavises; lange Haler gør Tjeneste som Styrehaler under Spring ell. som Støttehaler, men hos mange Former tages den tillige i Brug under Klatring som Snohale, og har da saa stor Muskelstyrke, at Dyrene kan hænge og dingle, holdende sig om en Gren med Halespidsen; de yderste Halehvirvler er hos saadanne Former flade og brede; Snohaler kan tillige blive nøgne paa Undersiden og gør da tillige Tjeneste som Følehaler. De Ægte A.’s Kranium er ejendommeligt ved den korte, indtrykte Ansigtsdel; Hjernekassen er meget rummelig, forholdsvis størst hos de smaa amerikanske Aber, hvis Kranier ogsaa ved deres konvekse Pande minder mest om Menneskets; hos de højeste A. — Menneskeaberne — bliver Kranierne hos de voksne Individer mindre menneskelignende ved de mægtige Benvolde og Benkamme over Øjne, Isse og Nakke, ved de kraftige Hjørnetænder o. a. A.’s Hjerne ligner i alm. Bygning meget Menneskets; nærmest dette staar i denne Henseende Orang-Utanen. De Ægte A. staar overhovedet i alle indre Bygningsforhold (Lunger, Fordøjelsesorganer, Kønsorganer o. s. v.) Mennesket overordentlig nær; Forskellighederne er gennemgaaende af underordnet Betydning; Springet fra Menneske til de højere A. er mindre end Forskellighederne inden for de lavere Grupper. Hos den gamle Verdens A. er Tændernes Tal altid som hos Mennesket, nemlig 2 Fortænder, 1 stor veludviklet Hjørnetand, 2 Forkindtænder og 3 Bagkindtænder i hver Kæbehalvdel — i alt 32 Tænder; hos amerikanske A. kan Forkindtændernes Tal stige til 3. Den forreste Fortand er altid den bredeste; de ofte mægtige Hjørnetænder er størst hos Hannerne, hvor de ofte rager ud mellem Læberne; de griber saaledes ind mod hinanden, at der dannes et Brud i Tandrækken; kun Mennesket har en ganske uafbrudt Tandrække. De Ægte. A. lever dels i Monogami, hvilket gælder de mindre selskabelige Former, dels i Polygami, og færdes da gerne i store Selskaber. Ungernes Tal er oftest 1, sjældnere fødes 2 Unger ad Gangen; disse er ved Fødslen ganske hjælpeløse med ejendommelig rynket Hud, ofte blinde; de bæres om af Moderen, idet de, støttede af Moderens Arm, klamrer sig med Hænder og Fødder i Moderens Haarlag. De Ægte A. er overvejende Skovdyr, der lever hele deres Liv i Træerne, hvor de klatrer med enorm Færdighed og Udholdenhed; mindre Grupper, mere korthalede og kortbenede Former færdes mere paa Jorden, navnlig i klipperige Egne. Aarlige Vandringer, oftest for at finde passende Føde, er ikke helt ualmindelige. De Ægte A.’s Intelligens er velkendt; de besidder umiskendelig Evne til at drage Slutninger og gøre Erfaringer; i det hele er de frygtsomme, sky Dyr, der griber Flugten, naar de aner Faren; angrebne sætter navnlig de større Former sig kraftigt til Modværge, navnlig ved Bid, men ogsaa ved Kradsen, ved Kasten med Grene, Frugter, Sten o. l. De Ægte A.’s Stemme er ret veludviklet, og de formaar at udstøde meget forskelligartet Lyd som Udtryk for forsk. Sindsstemninger o. s. v. Strubesække, ofte af enorm Udvikling, udgaar fra Strubehovedet og tjener, særlig hos Hannerne, hvor de fortrinsvis findes, som Resonanssække. De Ægte A.’s Føde hører overvejende til Planteriget; navnlig fortærer de Frugter, Knopper o. l.; dog fortæres gerne, omend mere lejlighedsvis, Insekter, Krybdyr, Fugleæg og Fugleunger, ja endog Smaapattedyr forsmaas ikke. Bladædende Former har en særlig bygget, lang, flerrummet Mave. Ægte A. findes tidligst i Miocæn-Perioden i Europa; dog er disse af Typer, der staar de nulevende Former nær. I Nutiden er de Ægte A. hjemmehørende i tropiske og subtropiske Egne. I den gamle Verden findes de saa nordligt som paa Gibraltar (Macacus inuus), et Par Arter i det vestl. Tibet og 1 Art i Japan; i Amerika findes en Art saa nordl. som til den 19° i Syd-Meksiko; i øvrigt er de udbredte i hele Afrika, i Asien fra Indus og Ceylon til Celebes og Timor, medens de i Amerika har deres sydl. Arter i Brasilien og Paraguay ned til 30°, Ægte A., særlig lang- og tæthaarede Former, findes i Bjærglande, levende saa højt oppe, at de ses færdes i snedækte Egne. Særlig talrige er A. i Mellemafrika og Ostindien; Ceylon, Borneo, Sumatra og Java kan nævnes som Steder, hvor Underordenen har sin største Udbredning. Ægte A. mangler ganske paa Madagaskar (hvor de erstattes af Halv-A.). Ny Holland (vikarieres her af Pungaberne), Sydhavsøerne og de vestindiske Øer. De Ægte A., der deles i 5 Familier, falder i 2 Hovedgrupper, nemlig: A. De brednæsede ell. amerikanske A. (Vest-A.), Simiæ platyrrhinæ; disse har en bred Skillevæg mellem Næseborene, der vender ud til Siderne. I deres Kranium findes følgende Ejendommeligheder: Øregangen er aldrig forbenet, Benvæggen mellem Øje- og Tindinghule er gennembrudt af et lille Hul; 3 Forkindtænder. Gennemgaaende smaa ell. ret smaa Former; de har alle lang Hale, oftest i Form af Snohale, men aldrig Sædeknuder ell. Kæbeposer. Forpoten er mindre fuldkomment uddannet som Haand, idet Tommelen er ganske lille ell. manglende. Udbredt udelukkende i Syd- og Mellemamerika. Hertil 2 Familier: 1) Egern-A. (Hapalidæ); ganske smaa A. med silkeblød Pels, lang slap busket Hale, klolignende Negle; se Egernaber. 2) Sapajuerne (Cebidæ); ret smaa Arter med lang, indadrullet Snohale; se Sapajuer.<noinclude><references/></noinclude> tqicdqn4tvfay5xyccyk3wjrvleyl3r 104 108147 430164 2026-06-18T08:42:03Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "B. De smalnæsede ell. den gamle Verdens A. (Østaber), Simiæ catarrhinæ; disse har en smal Skillevæg mellem Næseborene, der vender nedad ell. fremad; den ydre Øregang er forbenet; Skillevæggen mellem Øje og Tindinghule er ikke gennembrudt; altid kun 2 Forkindtænder. Kort- og langhalede Former, aldrig Snohale, oftest Sædeknuder og Kæbeposer. Udelukkende udbredt i den gamle Verden. Hertil 3 Familier: 1) Cercopithecidæ, der omfatter Marekattene (Semno... 430164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>B. De smalnæsede ell. den gamle Verdens A. (Østaber), Simiæ catarrhinæ; disse har en smal Skillevæg mellem Næseborene, der vender nedad ell. fremad; den ydre Øregang er forbenet; Skillevæggen mellem Øje og Tindinghule er ikke gennembrudt; altid kun 2 Forkindtænder. Kort- og langhalede Former, aldrig Snohale, oftest Sædeknuder og Kæbeposer. Udelukkende udbredt i den gamle Verden. Hertil 3 Familier: 1) Cercopithecidæ, der omfatter Marekattene (Semnopithecus og Cercopithecus) og Bavianerne (Macacus og Cynocephalus). Se Marekatte og Bavianer. 2) Menneskeaberne ell. de antropomorfe A. (Simiidæ), store menneskelignende haleløse A.; se Menneskeaber. 3) Mennesket (Slægten Homo). Menneskets systematiske Stilling til ell. inden for A. har været meget forsk. gennem Tiderne; saaledes lod Cuvier (Règne animal) Mennesket danne en Orden (Bimana = Tohændede) sideordnet med de øvrige A. (Quadrumana = Firhændede), andre lader Mennesket danne en Underorden inden for A.’s Orden o. s. v. Nyere Systematikere lægger mindre Vægt paa Forskelligheder, fremkomne ved den oprejste Gang (Baglemmernes uhyre Udvikling, Fodens Omdannelse fra Haand til Gangfod o. s. v.), men paa Basis af mange Bygningsejendommeligheder (bl. a. Tændernes Form) indlemmer de Mennesket i de antropomorfe A.’s Familie med særlig Tilknytning til Gibbonerne (Hylobates), der danner en i og for sig lavere Gruppe, sammenholdt med de mere specialiserede Former (Gorillaen, Orang-Utanen og Chimpansen) blandt Menneskeaberne. Skal man altsaa bestemme Menneskets Plads i Systemet, udelukkende efter den legemlige Bygning og efter de Regler, der følges i Klassifikationen af det øvrige Dyrerige, maa det da antages, at Mennesket har sit Udspring fra en Abeform, der har staaet den nulevende Gibbon nær. Af den store Litteratur om A. kan særlig henvises til Flower and Lydekker: Mammals living and extinct [1901]; Forbes: A Hand-Book to the Primates [1894]; Brehm’s »Thierleben«, 1. Bd., og H. Winge: »Jordfundne og nulevende A. i E Museo Lundii« [1895]. R. Hg. <section begin="Aberavon"/>'''Aberavon''' [äbə↱reivən], Havneby i Glamorganshire i Wales ved Avon’s Udløb i Bristol-Kanalen, har (1911) 10506 Indb. og store Tin-, Kobber- og Jerngruber med Smelteovne. '''Aberbrothock''' [äbə↱bråþåk], se Arbroath. <section end="Aberavon"/> <section begin="Aberciusindskrift"/>'''Aberciusindskrift,''' Gravskrift fra Slutn. af 2. Aarh. e. Kr. over en Borger Abercius fra Hierapolis i Frygien, hvoraf Ramsay 1883 fandt nogle Fragmenter; Teksten lader sig restituere, men rummer adskillige Gaader; det er saaledes Genstand for Uenighed, hvorvidt A. har været Kristen ell. Medlem af et hedensk Mysteriesamfund. En kristelig Legende fra Slutn. af 4. Aarh. gør A. til Biskop i Hierapolis. H. M. '''Abercorn''' [’äbəkå.ən], se Hamilton, skotsk Adelsslægt. <section end="Aberciusindskrift"/> <section begin="Abercromby"/>'''Abercromby''' [↱äbəkrămbi ell. äbə↱kråmbi], John, skotsk Læge og Filosof (1781—1844), tilhørte nærmest den Retning, der i Skotland betegnede Reaktionen imod Hume (common-sense-Filosofien). Sin største Betydning fik A. som Psykolog. Hans Hovedværk er Inquiries concerning the intellectual powers of man (1830). <section end="Abercromby"/> <section begin="Abercromby"/>'''Abercromby''' [↱äbəkrămbi ell. äbə↱kråmbi], Sir Ralph, eng. General (1734—1801), kæmpede 1793 under Hertugen af York i Nederlandene, 1795 i Vestindien, blev 1798 øverstbefalende i Irland og kæmpede atter 1799 i Holland under den eng. Ekspedition her. 1800 ledede han den resultatløse Ekspedition mod Cadix og blev 1801 øverstbefalende for den til Ægypten sendte Hær. Med denne slog han Franskmændene under Menou ved Abukir (21. Marts), men døde som Følge af sine Saar i Slaget. Han ligger begravet paa Malta; i Paulskirken i London er rejst et Mindesmærke for ham. Han anses for en af den eng. Hærs mest fremragende Organisatorer. Om hans Slægt se Dunfermline. <section end="Abercromby"/> <section begin="Aberdare"/>'''Aberdare''' [ä´bə↱dæ.ə], By i Glamorganshire i Wales ved Cynon, Biflod til Taff, 6 km SV. f. Merthyr-Tydfil, med (1911) 50844 Indb. Jern- og Kulgruber samt Jernværker. Ved Beg. af 19. Aarh. var den kun en Landsby. <section end="Aberdare"/> <section begin="Aberdare"/>'''Aberdare''' [äbə↱dæ.ə], Henri Austin Bruce, Lord, eng. Statsmand (1815—95), opr. Sagfører, valgtes 1852 til Underhuset som liberal og blev 1862—64 Understatssekretær i Indenrigsministeriet og 1864—66 Vicepræsident for Undervisningsraadet. Decbr 1868 blev han Indenrigsminister (gennemførte 1872 ny Udskænkningslove) indtil Aug. 1873, da han ophøjedes til Peer som Baron A. og samtidig blev Præsident for Gehejmeraadet, men afgik Febr 1874 sammen med det øvrige Ministerium Gladstone. Han var ivrig for Udbredelsen af Englands Magt i Vestafrika, blev 1882 Formand forthe national African company og 1886 Direktør indtil sin Død for dets Afløser the royal Niger company; ligeledes virkede han for Oprettelsen af Universitetet i Wales og blev 1895 dets første Kansler. Siden 1881 var han Formand for »Det kgl. geografiske Selskab« i London. E. E. <section end="Aberdare"/> <section begin="Aberdare-Bjergene"/>'''Aberdare-Bjergene''' [äbə↱dæ.ə], Lord Aberdare Range, Bjærgkæde i Østafrika, Ø. f. Viktoria Njansa, det nordl. Massai-Land. Den strækker sig i NØ.-SV., lidt Ø. for 36° ø. L. fra Greenwich, fra Ækvator til omtr. 1° s. Br. Den hæver sig til en Højde af 4300 m og skilles mod Ø. fra Kenia ved den mod NØ. flydende Guaso Njiro. Paa den sydlige Ende udspringer den store Aschi-Flod. Denne Bjærgkæde blev først opdaget og benævnt af I. Thomson, der overskred den i dens nordlige Del, medens Fischer paa sin Tilbagerejse besteg den sydlige Del med Bjærget Sinangop. C. A. <section end="Aberdare-Bjergene"/> <section begin="Aberdeen"/>'''Aberdeen''' [äbə↱di.n], Hovedstad i det skotske Grevskab af samme Navn, ligger mellem Dee’s og Dons Mundinger, er Skotlands fjerde største By (1911: 163084 Indb.), Knudepunkt for den skotske Nordbane, den caledoniske og den nordbritiske Bane, den vigtigste Havn i Nord-Skotland, og har regelmæssig Dampskibsforbindelse med London og de større Havne paa Storbritanniens Østkyst. Byens populære Navn Granite City hidrører fra, at den hovedsagelig er bygget af Granit. Granitten, som er brudt nær A. i over 300 Aar, bearbejdes i storartede <section end="Aberdeen"/><noinclude><references/></noinclude> n6di0vdd1b4fvlx83jcoorq4p534bin 104 108148 430165 2026-06-18T08:43:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Granitsliberier og udføres til forskellige Lande. Uld-, Linned- og Bomuldsindustrien samt Papirfabrikationen stammer fra 18. Aarh. og er meget betydelige; desuden findes der Maskinværksteder, Støberier, Bryggerier, kem. Fabrikker og Skibsbyggerier. A. har en stor Flaade af Fiskefartøjer, og Udbyttet af Havfiskeriet er meget betydeligt; daglig afgaar Fiske-Tog til London. Havnens aarlige Handel beløber sig til over 1100000 £, af hvilke 9/10 er Indf... 430165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Granitsliberier og udføres til forskellige Lande. Uld-, Linned- og Bomuldsindustrien samt Papirfabrikationen stammer fra 18. Aarh. og er meget betydelige; desuden findes der Maskinværksteder, Støberier, Bryggerier, kem. Fabrikker og Skibsbyggerier. A. har en stor Flaade af Fiskefartøjer, og Udbyttet af Havfiskeriet er meget betydeligt; daglig afgaar Fiske-Tog til London. Havnens aarlige Handel beløber sig til over 1100000 £, af hvilke 9/10 er Indførsel. — A. bestaar af en ældre By, Old-A., der strækker sig til Don, og det yngre og større New-A. paa Dee’s venstre Bred. I Old-A. ligger den gotiske Sct. Machariuskatedral, bygget af Granit. A.’s Univ. bestaar af King’s College, grundet 1494. og Marishal College, grundet 1593, som forenedes 1860. — A. havde Betydning allerede i 12. Aarh. og fik Privilegier 1179 af William the Lion. Den blev brændt 1336 af den engelske Kong Edvard III og led i 17. Aarh. meget ved Plyndring i Krigen mellem Royalister og Covenanter. G. Ht. <section begin="Aberdeen"/>'''Aberdeen''' [äbə↱di.n], Navn paa fl. Byer i de engelsktalende Lande, hvoriblandt nævnes 1) A. i U. S. A., Stat South Dakota, ligger 412 km VNV. f. Minneapolis ved et lille Tilløb til Dakota River. (1910) 10753 Indb. A. er Centrum for en halv Snes Banelinier og driver stor Kornhandel. — 2) A. i U. S. A., stat Mississippi, ligger 35 km NNV. f. Columbus paa højre Bred af Tombigbee River. (1910) 3708 Indb. A. driver vigtig Handel med Bomuld fra den frugtbare Omegn. — 3) By i U. S. A., Stat Washington, ligger 68 km V. f. Olympia ved Chehalis River’s Udløb i Grays Harbor-Bugten fra det stille Ocean. (1910) 13660 Indb. A. har Laksefiskeri og driver vigtig Handel med Træ. H. P. S. <section end="Aberdeen"/> <section begin="Aberdeen"/>'''Aberdeen''' [äbə↱di.n], George Gordon, Jarl, eng. Statsmand, af den gamle skotske Adelsæt Gordon, f. 28. Jan. 1784, d. 14. Decbr 1860, blev undervist i Harrow Skole sammen med Palmerston og den senere Jarl Spencer (Robert Peel og Byron gik i samme Skole, men var yngre). Ved Farfaderens Død 1801 arvede han Slægtens Godser og Jarltitlen, gjorde 1802—03 en lang Rejse paa Fastlandet og var længe i Grækenland, samt stiftede ved sin Hjemkomst et Selskab for Grækenlandsfarere (Athenian society) og blev 1804 Magister ved Cambridge Univ. Han skrev 1805 en Afh. om Troja’s Topografi og 1812 en anden om Skønhedsprincipperne i den græske Bygningskunst (udg. paa ny 1822) samt var 1812—46 Formand for Oldgranskernes Selskab. 1806 valgtes han af de skotske Peerer til Overhuset og sluttede sig straks til Tory’erne. 1813 blev han Sendemand i Wien, sluttede Oktbr samme Aar Traktaten i Teplitz, hvorved Østerrig tiltraadte Forbundet mod Napoleon, og overværede i det østerrigske Hovedkvarter Slagene ved Dresden og Leipzig. 1814 deltog han i Fredsunderhandlingerne i Châtillon og i Fredslutningen i Paris, samt udnævntes derefter til britisk Peer. Som Godsejer viste han stor Dygtighed og Omsigt, samt særlig Iver for Skovplantning. Jan. 1828 optoges han i Wellington’s Ministerium som Kansler for Hertugdømmet Lancaster (nærmest Minister uden Portefeuille) og var Juni 1828—Novbr 1830 Udenrigsminister; var som saadan afgjort konservativ, støttede Dom Miguel i Portugal og Polignac i Frankrig. Senere angreb han Palmerston’s mere frisindede Udenrigsstyrelse og tog bl. a. Parti for Don Carlos. I Vinteren 1834—35 var han Koloniminister og Septbr 1841—Juli 1846 paa ny Udenrigsminister, begge Gange under R. Peel. Han opnaaede 1844 god Forstaaelse med Frankrig, særlig om Tahiti, og 1846 en vigtig Aftale om Grænsen mellem de forenede Stater og de eng. Besiddelser i Nordamerika. Ogsaa støttede han Peel’s frisindede Handelspolitik og var efter hans Død 1850 Peeliternes Fører. Decbr 1852 blev han Førsteminister for et Ministerium af alle frisindede Afskygninger; han søgte forgæves at hindre Krimkrigen, som England lidt efter lidt blev drevet ind i, og da den i Førstningen paa Grund af slet Forberedelse medførte store Tab, blev han Jan. 1855 ved en Mistillidserklæring af Underhuset nødt til at tage Afsked. (Litt.: A. Gordon, Earl of Aberdeen, London 1893). E. E. <section end="Aberdeen"/> <section begin="Aberdeen"/>'''Aberdeen''' [äbə↱di.n], John Campbell Gordon, Jarl af, eng. Statsmand, f. 3. Aug. 1847. Sønnesøn af den tidligere Førsteminister. Han arvede 1870 Peersværdigheden og sluttede sig 1878, rimeligvis paavirket af sin Hustru, til det liberale Parti. Han var 1880—86 Regeringens Kommissær ved den skotske Kirkes Aarsmøder og Jan.—Juni 1886 Vicekonge i Irland; blev 1893—98 Generalguvernør i Dominion of Canada, hvor han vandt stor Yndest, og er siden Decbr 1905 paa ny Vicekonge i Irland, hvis Selvstyre han afgjort billiger. Han ægtede 1877 Ishbel, f. 1857. Datter af Lord Tweedmouth; hun har taget virksom Del i Kvindesagens Fremme og blev 1893 Formand for det nationale Kvinderaad i Kanada og s. A. tillige for det internationale Kvinderaad indtil 1899, samt paa ny 1904—09; som saadan førte hun med stor Dygtighed Forsædet paa dets Møder i London 1899 og Berlin 1904. Hun blev 1897 jur. Æresdoktor ved Univ. i Kanada. I Irland har hun virket meget for Bekæmpelsen af Tuberkulosen og udg. Irelands crusade against Tuberculosis (3 Bd. 1908). E. E. '''Aberdeen-Kvæg''' [äbə↱di.n], se Kvægracer. <section end="Aberdeen"/> <section begin="Aberdeenshire"/>'''Aberdeenshire''' [äbə↱di.n∫(i)ə], Grevskab i det nordøstlige Skotland, er 5101 km2 med (1911) 311350 Indb., har en Kystlinie (Nordsøen) paa 105 km og omfatter 5 Distrikter: Marr, Formartine, Buchan, Garioch, Strathbogie. Det meste af A. er bjergfuldt og bestaar af krystallinske Skifre. Den sydvestlige Del er opfyldt af Grampian-Bjergenes nordøstlige Grene; Ben Macdhui (1309 m) er Storbritanniens næsthøjeste Bjerg; Braemar kaldes en Bjergegn omkr. Floden Dee, berømt for sin Naturskønhed. Den midterste Del af A. (Garioch) er en frugtbar Dal. Den nordlige og østlige Del er et bølgeformigt Højland med Moser og lave Bjerge. Kysten er stejl og klippefuld. Floderne Dee og Don er rige paa Laks, i Ythan findes Perlemuslinger. Klimaet er paa Grund af Havets Nærhed temmelig mildt. Skønt Jordbunden i Almindelighed er ufrugtbar, staar Agerbruget (Havre og Byg) højt. Den vigtigste Næringsvej er dog Kvæg- og <section end="Aberdeenshire"/><noinclude><references/></noinclude> drthevs7zho4gnopthjckco78kijxxg 104 108149 430166 2026-06-18T08:45:45Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Faareavl; meget Kød eksporteres til London. Havfiskeriet drives med Damptravlere og giver et aarligt Udbytte af 1000000 £ (Sild og Torsk). Flere Steder brydes Granitten, berømt som Bygningssten. Industrien drives navnlig i og omkr. Aberdeen; der fabrikeres især Tekstilvarer og Papir. De vigtigste Byer er Aberdeen og Peterhead. G. Ht. <section begin="Abergavenny"/>'''Abergavenny''' [↱äbəgeni ell. äbə↱geni], det rom. Gobannium, By i Monmouthshire,... 430166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Faareavl; meget Kød eksporteres til London. Havfiskeriet drives med Damptravlere og giver et aarligt Udbytte af 1000000 £ (Sild og Torsk). Flere Steder brydes Granitten, berømt som Bygningssten. Industrien drives navnlig i og omkr. Aberdeen; der fabrikeres især Tekstilvarer og Papir. De vigtigste Byer er Aberdeen og Peterhead. G. Ht. <section begin="Abergavenny"/>'''Abergavenny''' [↱äbəgeni ell. äbə↱geni], det rom. Gobannium, By i Monmouthshire, England, 20 km N. f. New-Port ved Gavennys og Usks Sammenløb. Den har (1911) 8511 Indb., Ruiner af et Slot fra Normannernes Tid samt skønne Mindesmærker i den restaurerede Mariekirke, en Benediktinerkirke fra 14. Aarh. A. ligger meget smukt, omgivet af Bjerge; i Byens Nærhed er der Jernværker og Stenbrud. G. Ht. <section end="Abergavenny"/> <section begin="Abergele"/>'''Abergele''' [äbə↱ge£i], Søbadested i Denbigshire i Wales ved den irske Sø, har (1911) 2121 Indb. <section end="Abergele"/> <section begin="Aberli"/>'''Aberli''' [↱a.bərli], Johann Ludwig, schweizisk Maler og Raderer (1723—1786). Fra c. 1760 udgav han i Bern talrige Landskabsraderinger med Schweizerprospekter, farve- ell. tusklagte. Disse vandt saa megen Afsætning, særlig hos Rejsende, at der dannedes en hel lille kunstindustriel Skole til Markedets Forsyning. Fotografien fortrængte efterhaanden denne af A. skabte Virksomhed (den »Aberli’ske Manér«). I Wintherthur’s Kunsthalle et Album med 10 store Originalblade af A. A. Hk. <section end="Aberli"/> <section begin="Abernethy"/>'''Abernethy''' [äbə↱ni.þi], John, eng. Læge (1763—1831). Efter at have været en af Londons mest søgte Kirurger og Læge ved forsk. Hospitaler blev han Prof. i Anatomi og Kirurgi ved Royal College of Surgeons, i hvilken Egenskab han har bidraget mægtigt til den eng. Kirurgis Udvikling. Hans Hovedværker er Surgical and physiological essays (3 Bd. 1793—97) og Surgical observations (2 Bd., 1804—11). M’Ilwain udgav Memoirs af J. A. (2 Bd., London 1853). {{Illustration}} <section end="Abernethy"/> <section begin="aberratio ictus"/>'''aberratio ictus''' (lat. aberrare = fare vild, ictus = Hug, Slag) er i Strafferetten Betegnelsen for det Tilfælde, at en Handling rammer et andet Objekt end af Gerningsmanden tilsigtet — f. Eks. et Hug, ført mod en bestemt Person, rammer ikke denne, men derimod en tilfældig tilstedeværende Trediemand. — I Alm. antages det, at der i Tilfælde af a. i. ikke foreligger mere end Forsøg paa den af vedkommende tilsigtede Forbrydelse. A. Gl. {{Illustration}} <section end="aberratio ictus"/> <section begin="Aberration"/>'''Aberration''' (astron.) kaldes den tilsyneladende Forskydning af en Stjernes Plads paa Himlen, fremkaldt ved, at Lysets Hastighed, c. 300000 km i Sek., staar i et maalbart Forhold til den Hastighed, hvormed Jorden bevæger sig i sin Bane, c. 30 km i Sek. Er nu, for at tage det ekstreme Tilfælde, at Iagttageren bevæger sig lodret paa den fra en Stjerne kommende Lysstraale SA, Stykket AC den Vejlængde, Iagttageren har bevæget sig i den Tid, hvori Lyset har bevæget sig fra B til A, vil DA være Lysstraalens relative Vej. En Stjerne, som i Virkeligheden staar i Retningen AS, vil i dette Tilfælde vise sig i Retningen AS1; m. a. O. den vil være forskudt i en Retning, som er parallel med Iagttagerens Bevægelsesretning i det givne Øjeblik. Men da Jorden bevæger sig rundt om Solen i en krum Bane, og saaledes Bevægelsesretningen stadig skifter, saa maa ogsaa Stjernens Forskydning stadig skifte, og først efter et helt Aar komme helt rundt. Tegner man nu ned paa et Stjernekort eller en Himmelglobus Stjernens Plads, vil man se, at alle de indtegnede Punkter ligger paa en Ellipse, hvis store Akse for alle Stjerner har samme Retning, nemlig parallel med Ekliptikken, og har samme Størrelse, nemlig 41″, medens den lille Akse er forskellig for de forskellige Stjerner, idet den er lig den store Akse, multipliceret med Sinus til Stjernens Bredde. En Stjerne, som staar i Ekliptikkens Pol, vil altsaa bevæge sig i en Cirkel om denne Pol, en Stjerne i Ekliptikken vil bevæge sig i en Storcirkelbue 41″ frem og tilbage. Den for alle Stjerner fælles store Halvakse, som kaldes A. Konstanten og udgør 20,47″ efter de bedste Observationer, er den Vinkel, som AB danner med AD: A. Vinkelen. Benyttes de ovenfor givne Værdier, vil man finde den til 20,6″. Da Bevægelsen af en Iagttager paa Jordens Overflade er Resultanten af Bevægelsen af Jorden i dens Bane og dens Rotation om Jordaksen, vil man foruden den aarlige A., som altsaa hidrører fra Jordens aarlige Bevægelse, og som kunde kaldes A. for Jordens Centrum, have en daglig A., fremkaldt af Jordens daglige Bevægelse. Denne varierer følgelig med Iagttagerens Sted paa Jordens Overflade. Da Hastigheden ved Jordens Ækvator med rundt Tal er 40000 km i 24 Timer ell. 0,46 km i Sek., saa bliver den daglige A. for et Sted paa Ækvator 0,32″. Ved Bredden φ bliver den 0,32″ × cos φ, da Hastigheden der er 0,46″ × cos φ km. Da Iagttagerens Bevægelse foregaar fra V. mod Ø., vil følgelig en Stjerne i Meridianen vise sig forskudt mod Ø. med 0,32″ × cos φ. Paa andre Kanter af Himlen faar man det samme Beløb, men set i Forkortning, altsaa endnu mindre. {{Illustration}} Er den observerede Stjerne ikke en Fiksstjerne, men en Vandrestjerne, saa bevæger baade denne og Jorden sig. Er saaledes Vandrestjernen i P i det Øjeblik, Jorden er i A, og i Q i det Øjeblik, Lyset fra P naar frem til Jorden, som da vil være kommen f. Eks. til B, vil vi altsaa faa Lysstraalen fra Vandrestjernen i Retningen BP, medens vi nu skal have den i Retningen BQ. Jordens Bevægelse vil imidlertid bevirke, at vi ser Vandrestjernen ikke i Retningen BP, men i Retningen BP1 — det er netop den beskrevne Fiksstjerne A. Vinkelen mellem denne Retning BP1 og BQ, den sande Retning til <section end="Aberration"/><noinclude><references/></noinclude> 8vqcb8nlt6glsw3xku3caoj9cehxsb1 104 108150 430167 2026-06-18T08:50:54Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "nen, kalder man Planet A..og den kan beregnes, naar vi kender Vandrestjernens Afstand fra Jorden. Det observerede Sted gælder saaledes ikke for Observationsøjeblikket, men for et Tidspunkt, der er saa meget tidligere, som den Tid — A.-Tiden — beløber sig til, Lyset behøver for at gaa fra Vandrestjernen til Jorden. For Enheden i Solsystemet, Solens Afstand fra Jorden, udgør A.-Tiden 498,57 Tidssekunder. A. blev opdaget af Bradley, som publicerede... 430167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nen, kalder man Planet A..og den kan beregnes, naar vi kender Vandrestjernens Afstand fra Jorden. Det observerede Sted gælder saaledes ikke for Observationsøjeblikket, men for et Tidspunkt, der er saa meget tidligere, som den Tid — A.-Tiden — beløber sig til, Lyset behøver for at gaa fra Vandrestjernen til Jorden. For Enheden i Solsystemet, Solens Afstand fra Jorden, udgør A.-Tiden 498,57 Tidssekunder. A. blev opdaget af Bradley, som publicerede sin Opdagelse 1728, men allerede 1680 havde Picard paavist en periodisk Forandring i Polarstjernens Plads paa Himlen. A. er et af Beviserne for Jordens aarlige Bevægelse, m. a. O. for Rigtigheden af det koppernikanske Verdens-System, og den daglige A. kan anføres som et af Beviserne for Jordens Rotation. At Lyset bevæger sig, er paavist saavel fra Verdensrummet (se Rømer) som ved Forsøg paa Jorden, og begge Metoder fører til samme Resultat. Benytter man nu Værdien for Lysets Hastighed sammen med det af Observationerne udledede Beløb for A.-Konstanten, faar man Jordens liniære Hastighed i Banen om Solen. Nu kender man Jordens Omløbstid og har saaledes Længden af Jordbanen og dermed ogsaa Jordens Afstand fra Solen. Denne Værdi, ell. hvad der kommer ud paa det samme, Solens Horisontal-Parallakse (s. d.), stemmer meget nær med, hvad man har fundet ad ganske andre Veje. J. Fr. S. '''Aberratiōn,''' kromatisk, se Akromatisme. Sfærisk A., se Linse og Hulspejl. <section begin="Abersychan"/>'''Abersychan''' [äbə↱sikən], By i Monmouthshire, England, 18 km N. f. Newport med (1911) 24661 Indb., ligger ved den østlige Rand af Glamorganshires og Monmouthshires store Kul- og Jerngrubedistrikt og har store Jernværker. G. Ht. <section end="Abersychan"/> <section begin="Abert"/>'''Abert''' [↱a.-], Johan Joseph, tysk Komponist, f. i Bøhmen 1832, blev Kontrabassist i Stuttgart og var 1867—88 Kapelmester smst. Af hans Kompositioner, der har skaffet ham et anset Navn i hans Hjemstavn, kan nævnes: Symfonier (en kaldet »Frühlingssymfoni«, en anden »Columbus«) og Operaerne: »Kong Enzio«, »Astorga« og »Ekkehard« samt Orkesterbearbejdelser af Bach’ske Fugaer. Hans Søn Hermann A., f. i Stuttgart 25. Marts 1871, Prof. i Musikhistorie i Halle, har udg. fl. værdifulde Skr.: »Die Lehre vom Ethos in der griechischen Musik«, »Die Musikanschaung des Mittelalters«, Biografi af Rob. Schumann i Samlingen »Berühmte Musiker« o. m. a. W. B. <section end="Abert"/> <section begin="Abertillery"/>'''Abertillery''' [äbə↱tiləri], By i det sydvestlige England, ligger i County Monmouth 20 km SV. f. Abergavenny i Kulminedistriktet i det sydlige Wales. (1911) 35425 Indb. G. Ht. <section end="Abertillery"/> <section begin="Aberystwith"/>'''Aberystwith''' [äbəri↱st(w)iþ] Havneby og meget besøgt Badested i Cardiganshire, Wales, ved Ystwith’s Udløb i Cardigan-Bugten, har (1911) 13072 Indb. og eksporterer Bly- og Kobbermalm. 1872 grundedes her Wales University College, en Del af Wales’ nationale Univ. G. Ht. <section end="Aberystwith"/> <section begin="Abeschr"/>'''Abeschr''' [a↱be∫r] (Abekr), den nuv. Hovedstad i Riget Vadai i det østlige Sudan omtr. under 14° n. Br., 6000 Indb. '''Abesech,''' se Tsherkesser. <section end="Abeschr"/> <section begin="ab esse ad posse"/>'''ab esse ad posse''' (lat.), fra at være til at kunne. Ab esse ad posse valet, a posse ad esse non valet consequentia (logisk Regel) ɔ: fra en Tings Virkelighed maa man slutte til dens Mulighed, fra dens Mulighed til dens Virkelighed kan man derimod ikke slutte. <section end="ab esse ad posse"/> <section begin="Abessinien"/>'''Abessinien''' (Habesch) ell. Aitiopya ligger i den østl. Del af Mellemafrika, S. f. den 15. nordl. Breddegrad. Mod N. og Nordøst er det begrænset af Erythræa, fransk og britisk Somaliland, mod V. af engelsk-ægyptisk Sudan, medens Grænserne mod S. er noget usikre. Angaaende Sydgrænsen mod Uganda og britisk Østafrika skal der dog være afsluttet en Overenskomst, og Grænsen, der gaar over Stephanie- og Rudolf-Søerne, er 1907—09 opmaalt af Major Gwynn. De gamle abessiniske Landskaber, Tigre, Amhara, Godscham og Schoa er tilsammen c. 240000 km2 med 3 1/2 Mill. Indb., men til Abessinien hører desuden de nordl. Dele af Somaliernes og Gallaernes Omraade, hvorved Landet vokser til 600000 km2 med 8 1/2 Mill. Indb. Tager man fremdeles Hensyn til, at Abessinien gør Fordring paa en Del Omraader ved Syd- og Sydøstgrænsen helt ned til 2° n. Br., bliver Størrelsen mindst 800000 km2 med 11 Millioner Indb. Landet hæver sig jævnt fra de omgivende lave Egne mod N. og S., men fra V. og navnlig fra Ø. taarner det sig brat i Vejret som en mægtig Fjeldborg med en Middelhøjde paa over 2000 m. Hvad Jordbundsforhold angaar, bestaar A. især af krystallinske Skifere, overlejret af mesozoisk Sandsten og Kalksten, der gerne danner horisontale Lag; men mange Steder har vulkanske Udbrud leveret mægtige Lag af Trachyt og Basalt. Fra den italienske Kystslette, Samhara, der væsentlig bestaar af Sand, og næsten er blottet for Vand, Vegetation og Menneskeliv, fører kun faa trappeformede Passer op til A.; især maa her nævnes Kumaylo-Passet, som begynder S. f. Byen Massaua og paa en Strækning af 75 km naar til en Højde af over 2000 m, saa Passagen over det langtfra er let. I Landets Indre naar Selki-Passet endog op i Sneregionen til 3000 m’s Højde. Kommer man ind i Landets Indre, viser dette sig overvejende at bestaa af en græsrig, skovfattig Plateaumasse, som ved dybe Kløfter deles i isolerede Højdepartier, der oventil er flade og kaldes Ambas. Undertiden er disse saa stejle, at man kun kan naa op paa dem ved Hjælp af Stiger, og de har derfor ofte i Landets Krige spillet en Rolle som naturlige Fæstninger. Paa en saadan laa Kong Theodor’s Borg, Magdala. Over Plateauet hæver sig anselige Bjergkæder op i den evige Snes Rige. Den mest bekendte af disse stryger i Retningen N—S. Den naar i Ras Daschan op til en Højde af 4620 m (A.’s højeste Punkt) og i Buahit til 4510 m. Den samme Bjergkæde danner det kedelformige Bækken, hvori Tana-Søen ligger, og fortsættes mod S. af Guna-Bjergene (4231 m). En sydl. isoleret Højde (Kollo) naar 4600 m, ligesom ogsaa de sydligere Landskaber Kaffa og Enarea kan opvise Toppe med evig Sne. <section end="Abessinien"/><noinclude><references/></noinclude> isptdvm4585s4rokoa8hdo7vxiwqxck 104 108151 430168 2026-06-18T08:51:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Ingen af A.’s talrige Vandløb er sejlbare. Den største Flod i Nordabessinien er Abai, det øvre Løb af den Blaa Nil ell. Bahr el Azrek. Den gennemstrømmer Tana-Søen, fortsætter under talrige Slyngninger sit Løb gennem Landskabet Godscham, danner en Mængde Strømsnævringer og optager talrige Bifloder. Nordabessiniens anden Hovedstrøm er Takazzé, der danner Grænsen mellem Tigré og Amhara og senere under Navnet Atbara løber til Nilen. Foruden disse to... 430168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Ingen af A.’s talrige Vandløb er sejlbare. Den største Flod i Nordabessinien er Abai, det øvre Løb af den Blaa Nil ell. Bahr el Azrek. Den gennemstrømmer Tana-Søen, fortsætter under talrige Slyngninger sit Løb gennem Landskabet Godscham, danner en Mængde Strømsnævringer og optager talrige Bifloder. Nordabessiniens anden Hovedstrøm er Takazzé, der danner Grænsen mellem Tigré og Amhara og senere under Navnet Atbara løber til Nilen. Foruden disse to Floder, der tilhører Nil-Systemet, kan nævnes Hawasch i det sydlige A. Gennem en aaben, frugtbar Dal strømmer den paa Grænsen mellem Schoa og Galla-Landene i nordøstlig Retning og udmunder i Aussa-Søen. A.’s Floder er næsten uden Vand i Tørtiden, men oversvømmer i Regntiden ofte det omgivende Land. Det er denne Stigen, der væsentlig betinger Nilens Oversvømmelser og Dyndaflejring i Ægypten. A. er rigt paa Indsøer, hvoraf en Del maa opfattes som Vandsamlinger i gamle Kratere. I Nordabessinien er den største den smukke, ørige Tana-Sø (1859 m o. H.). Skønt A. ligger i Troperne, viser Klimaet dog mange Afskygninger. Navnlig er Varmen meget forsk., medens Regnforholdene er mere konstante. I Modsætning til det østl. Kystland, der har Vinterregn, er Regnen i A. knyttet til Sommeren. De lavere Egne (indtil 1600 m), Kollaerne, Tropelandet, er overordentlig varme og fugtige og er derfor næsten ubeboelige. Fra 1600 m—2400 m kaldes Landet Woïna-Degas (Vinlandet). Middeltemperaturen er her c. 15° C. med ringe Forskel i Aarets Løb. Fra 2400 m—4600 m har man de egentlige Degaer med lavere Temperaturer. I Nordabessinien er Regntiden Apr.—Aug., og Regnfaldet er overmaade voldsomt og umuliggør næsten Rejser. Denne Tid er, hvad Varmeforholdene angaar, Vinteren. Temperaturen falder nemlig stærkt efter de heftige Regnskyl, og i Degas finder man derfor overalt Is paa Vandet, og Sne dækker de højeste Egne. I Tørtiden ligger Snegrænsen i en Højde af 4400 m, men i Regntiden synker den ned til 3500 m. I Sydabessinien har man to Regntider, en længere i Juli—Septbr med efterfølgende koldt Vejr og en kortere i Febr—Marts, der efterfølges af Sommeren. Dog falder der ogsaa i denne korte Byger, og Natteduggen er saa rigelig, at den svarer til stærk Regn. Regnen falder mest om Natten, ledsaget af stærk Torden. Plantevæksten er paa Grund af det forskelligartede Klima ogsaa meget vekslende og under gunstige Forhold meget yppig. I Kollaerne har den tropisk Karakter og udmærker sig ved sin Rigdom paa Mimoser, Acacier, Tamarinder, Figenarter (f. Eks. Sykomoren), Baobabtræer og Bambusgræsser. Højere oppe i Woïna-Degas er de kaktuslignende Euphorbiaceer karakteristiske. Oliventræet vokser vildt i hele Skove, og Kaffetræet har her sit egentlige Hjem (i Provinserne Kaffa og Enarea) og ikke i Arabien. Foruden disse dyrkes Bananer, Oranger, Granatæbler, Kartoffel samt Durra, Byg og Hvede. Det meste af A. indtages af Degas-Regionen, et skovfattigt, men græsrigt Land, som endnu tillader Byg og Hvede at modnes og for øvrigt er bekendt for den saakaldte Kussoplante (Hagenia abyssinica), der anvendes til at fordrive Bændelorme, som overmaade mange Abessinere lider af. Karakteristisk for Degaerne er ogsaa den ejendommelige Gibarraplante, der i Udseende minder om Yuccaer. Tidselkugler og Alpeurter holder den med Selskab. Dyreverdenen er meget artsrig. Af Aber, særlig Bavianer, findes 8 Arter. Rovdyrene er repræsenterede af Løven, der dog ikke er særlig hyppig, Leoparden, Sjakalen, Hyæner, Losser, Vildkatte, Ræve og Desmerkatte, hvis Desmer spiller en Rolle som Udførselsartikel. Store Tykhuder findes, især i Kollaerne, saasom Elefanten, Næsehornet, Flodhesten (især i Hawasch-Floden) og vilde Svinearter. Af Drøvtyggerne strejfer Giraffen om i de sandede, sydøstlige Egne, hvorimod Antiloperne mere hører hjemme paa Højsletterne og Bøflerne i Kollaerne. Blandt de for A. særlig karakteristiske Dyr kan nævnes Klippegrævlingen (Hyrax), Jordsvinet, den abessiniske Stenbuk og Honninggrævlingen. Af Fugle findes mange Rovfugle, saasom Ørne, Falke og Gribbe samt Næsehornsfugle og Strudse (mod SØ.). Krybdyrene er talrigst i Kollaerne, hvor der findes mange Giftslanger. Fremdeles er der talrige Krokodiller i de fleste Vandløb. Blandt Insekterne optræder Græshopper og Termitter nu og da som en hel Landeplage. Befolkning. Hovedmassen af Befolkningen maa henregnes til Semitterne. Nogle Aarh. før vor Tidsregnings Begyndelse forlod en Skare Himjaritter, et semitisk Folk, deres Fædreland, Sydarabien, drog over det Røde Hav og koloniserede A. Her fandt de et andet semitisk Folk, Agauerne, der blev undertvunget og trængt V. paa. Ligesom de beslægtede Gamanter er Agauerne Hedninger. Beslægtede med disse Folk er endelig Falasjaerne, ogsaa kaldet »de abessiniske Jøder«, der mener at stamme fra Jerusalem og har en Religion, der ligner den jødiske. Det er et dygtigt Folk, men medens det tidligere har været det herskende, har det nu kun mindre Betydning. De bor for største Delen N. og V. for Tana-Søen samt i smaa Kolonier i de andre Landsdele; men bestandig lever de skilt fra den øvrige Befolkning i særlige Kvarterer ell. Landsbyer. Dette gælder for øvrigt ogsaa om de Abessiniere (Geberti), der er Muhammedanere. Himjaritternes Efterfølgere, de egentlige Abessiniere, der nu er de talrigste og herskende, er i Udseende ikke meget forskellige fra ovennævnte Folkestammer. De har et ovalt Ansigt, en fintformet Næse, noget vel tykke Læber, livlige Øjne, smukt stillede Tænder, krøllet ell. glat sort Haar og svag Skægvækst. Det er middelhøje, kraftige Folk. De kalder sig Kristne, men danner et særligt Kirkesamfund. Foruden Semitterne findes endnu i Landet Gallaer, en tapper, stridbar hamitisk Stamme, der er kommen ind fra Syd, fremdeles de ligeledes hamitiske Somaliere samt en Del Negre. Abessiniernes gamle Sprog, Geez (Ghyz), er nær beslægtet med det i gamle Indskrifter fundne himjaritiske. Det er i Tidernes Løb undergaaet mange Forandringer og har spaltet sig i to Sprog, Tigrié og Tigrina<noinclude><references/></noinclude> pal4jdgn2sjsomoxsif4bc4tmjirgcx 104 108152 430169 2026-06-18T08:51:35Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Disse Sprog tales mod N. indtil Takazzé. S. herfor tales Amharina, et Blandingssprog, der er Regeringssprog og stadig vinder større Udbredelse. Det naar mod Ø. til Harar. Abessinierne er frygtsomme, mistroiske, dovne og saa urenlige, at næsten ingen er fri for Utøj. Det er derfor almindeligt at byde Gæster »Kløpinde«. De fører ofte et udsvævende Liv, og dette i Forbindelse med Ovenstaaende forklarer, at Falasjaerne og Geberti bor i Kvarterer for s... 430169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Disse Sprog tales mod N. indtil Takazzé. S. herfor tales Amharina, et Blandingssprog, der er Regeringssprog og stadig vinder større Udbredelse. Det naar mod Ø. til Harar. Abessinierne er frygtsomme, mistroiske, dovne og saa urenlige, at næsten ingen er fri for Utøj. Det er derfor almindeligt at byde Gæster »Kløpinde«. De fører ofte et udsvævende Liv, og dette i Forbindelse med Ovenstaaende forklarer, at Falasjaerne og Geberti bor i Kvarterer for sig selv og har den Pligt at rense sig, naar de har været i Berøring med de Kristne. Deres Mistro forklares let af deres egen Upaalidelighed. De er ærgerrige og stræber efter offentlige Embeder for at kunne leve uden at bestille synderligt. De er meget umaadeholdne med Hensyn til Spisen og Drikken, især naar andre skal betale. Som en god Egenskab kan nævnes deres Gæstfrihed, men den strækker sig ikke til Udlændinge. Deres vigtigste Næringsmidler er Brød, Grøntsager, Mælk og Kød, der ofte spises raat, hvorfor de er saa plaget af Bændelorm. Mændenes Dragt er hvide Lærredsbenklæder, en hvid Kappe med rød Bort samt paa Rejser et hvidt Lærredsbælte. De fattige indhyller sig i Pjalter ell. har kun et Stykke Skind om Lænderne. Kvinderne bærer til daglig kun et Stykke Oksehud om Livet, ved festlige Lejligheder en Skjorte. Begge Køn fletter Haaret. Kun Kejseren bærer Hovedbedækning. Boligerne er simple, teltformige Straahytter. Kun de rige har en Grundmur af Sten. Oplysningen er ringe, selv hos Gejstligheden, og deres Kunstprodukter er meget tarvelige. Næringsveje. Den vigtigste Næringsvej er Agerbruget, der dog gennemgaaende staar paa et lavt Trin. Markredskaberne er mangelfulde. Til Mejning af Kornet bruges endnu Segl. Markerne er ofte fulde af Sten og Ukrudt, og Gødning og kunstig Vanding bruges kun i ringe Grad. Bedst er Agerbruget i Kaffa. Her er Landet særdeles frugtbart. En tyk, sort Muldbund dækker næsten hele Landet, særlig Dalene. Her er der ogsaa altid rigelig med Vand. Jordbruget er en Blanding af Mark- og Havebrug. Dyrkning veksler med Brak. Markarbejdet udføres saavel af Mænd som Kvinder. De sidste luger, Mændene gør Resten. Hovedkornsorten er Tefgræs (Tief), Eragrostis abyssinica. Kornet bruges til Brød og er en Hovedbestanddel af Abessiniernes Næring (1700 m—2800 m). Andre Kornsorter er Hirse, Durra, Byg, Hvede og Majs. Desuden dyrkes Kartofler, Bananer, Sennep, spansk Peber, Kaffe, Tobak og Bomuld o. m. m. Af Husdyr holdes en Mængde fortrinlige Heste af arabisk Afstamning, Kameler (i Lavlandet), Muldyr, Æsler, Hornkvæg samt Faar. Der maa indføres en Del Industrivarer, men der findes dog en Del Smaaindustri, der særlig drives af Falasjaer, saasom Bomuldsvæveri, Læderindustri samt Smederi. De smeder saaledes fortrinlige Vaaben (Spyd, Sværd, Knive). Bjergværksdriften er endnu kun ringe, men har Fremtidsmuligheder. Der vindes en Del Salt, Svovl, Jern og navnlig Guld. Handelen er ret ringe paa Grund af de vanskelige Terrainforhold og de usejlbare Floder. Omsætningen med Udlandet var 1911 (Hübner) c. 17 Mill. Kr., hvoraf det meste (10 Mill.) falder paa Udførslen. De vigtigste Udførselsgenstande er Kaffe, Guld, Elfenben, Honning, Voks, Gummi, Huder, Skind, Horn, Sennesblade, Myrrha og Kussoblomster. Der indføres Lærred, Silketøj af ringe Kvalitet, Tobak, Peber, Synaale, Perler, Røgelse, Krudt og Kugler. De vigtigste Handelsbyer er Addis Abeba og Harar, og efter at Jernbanen mellem Djibouti og Harar er aabnet, er Djibouti den vigtigste Udførselshavn for abessiniske Varer. (Fra Stationen Diret Daua skal Jernbanen føres videre ind til Addis Abeba. Denne Strækning paabegyndtes i Febr 1909). En Del gaar dog over Massaua og det engelske Zeila. Mellem Addis Abeba og Harar er der saavel Telegraflinie som Telefonforbindelse. A. havde 1906 2100 km Telegrafledninger. Fra gammel Tid af er østerrigske Maria Theresiadalere den gængse Mønt = 3 Kr. 80 Øre, men Kejser Menelik har indført en ny national Mønt, Talari, til en Værdi af c. 1 Kr. 75 Øre. Der findes desuden af Sølvmønter 1/2, 1/4, 1/8 og 1/16 Talari samt nogle Kobbermønter. 1905 fik den ægyptiske Nationalbank Lov til at oprette en abessinisk Statsbank. Det nationale Vægtsystem er ved at afløses af Metersystemet. Opdagelseshistorie. Det var først Ægypterne, der blev bekendt med Abessinierne, og fra dem gik Kendskabet over til Grækerne, hvis Religion og Dannelse trængte ind i Landet. Senere, gennem mange Aarh., havde Europæerne intet Kendskab til ell. Forbindelse med deres Trosfæller i A. Det angives første Gang, rigtig godt, paa »Fra Mauros Kort« (15. Aarh.) i Dogepaladset i Venezia. Rygtet om det fjerne kristne Land naar dog til Vesteuropa (Ærkepræst Johannes Rige) og er bl. a. medvirkende til Portugisernes Fremtrængen langs Afrikas Kyst. Efter Opdagelsen af Søvejen til Indien træder Portugiserne i Forbindelse med A., og Missionærer bringer Kundskab om det til Europa. Blandt de talrige Forskere, der har berejst og beskrevet Landet, kan nævnes Bruce, Eduard Rüppel, Brødrene d’Abbadie, v. Heuglin, Pater Timotheus, Brehm, Gerhard Rohlfs o. m. a. Historie. A.’s ældste Historie er kun Sagn. Kristendommen blev indført ved Aar 330, hvilket gav Anledning til, at den græske Kultur bredte sig, og A. havde en Blomstringstid til det 7. Aarh. Saa herskede Falasjaerne til 1268, da Abessinierne igen kom til Magten. Muhammedanismen bredte sig imidlertid nu i Nordafrika, og det var kun ved Bistand af Portugiserne, at Muhammedanismen blev holdt ude. Men da Portugiserne vilde have den abessiniske Kirke ind under Paven, kom det til nye langvarige Stridigheder, og Riget var en Tid lang delt i 3 Dele, Tigré, Amhara og Schoa, hver med sin Hersker. En fjerde optraadte nu som Tronprætendent, besejrede de andre og blev kronet til Negus under Navn af Theodor II (1855). Med ham begynder A.’s nyere Historie. Det var en dygtig og energisk, men grusom Mand, og da han indlod sig i Strid med Englænderne, mistede han Krone og Liv (1868) under Englændernes Storm paa Magdala. Englænderne overlod dog Landet til sin Skæbne, og en Tid lang kæmpede 3 Mænd atter om Herredømmet, indtil den ene sejrede<noinclude><references/></noinclude> tha19wrus88fvj35srrw5o61ifpw5e6 104 108153 430170 2026-06-18T08:52:39Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "og lod sig udraabe til Negus under Navn af Johannes (1872). En af de andre var Menelik, der frivillig underkastede sig og vedblev at være Underkonge i Schoa. Under Johannes’ kraftige Regering kom der god Orden i Riget. Han søgte at bringe Landet i nærmere Berøring med Europæerne, lod anlægge Veje, indrettede Skoler o. s. v. Han blev imidlertid indviklet i Krig med det muhammedanske Ægypten, der sluttede Forbund med Menelik og vilde erobre A. Ægypt... 430170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og lod sig udraabe til Negus under Navn af Johannes (1872). En af de andre var Menelik, der frivillig underkastede sig og vedblev at være Underkonge i Schoa. Under Johannes’ kraftige Regering kom der god Orden i Riget. Han søgte at bringe Landet i nærmere Berøring med Europæerne, lod anlægge Veje, indrettede Skoler o. s. v. Han blev imidlertid indviklet i Krig med det muhammedanske Ægypten, der sluttede Forbund med Menelik og vilde erobre A. Ægypterne blev imidlertid gentagne Gange slaaet af Johannes, og Menelik bad om Naade og fik den. Johannes’ vigtigste Stræben gik nu ud paa at skaffe A. en Havn ved det Røde Hav, helst Massaua, og han henvendte sig i den Anledning til flere af de europæiske Kabinetter. Efter Aftale med England besatte imidlertid Italienerne Massaua, og det kom til Krig mellem Italien og A. Italienerne blev støttet af Menelik, der endog med en stor Hær truede Johannes. Foruden disse 2 Fjender havde Johannes imidlertid en tredje. Mahdisterne var nemlig trængt ind i Abessinien til Tana-Søen. Johannes drog mod disse, men blev totalt slaaet ved Metemmeh (1889) og faldt selv. Menelik rykkede nu mod N. og besteg Tronen som Negus. Venskabet mellem Menelik og Italienerne kølnedes ikke ved hans Tronbestigelse. Italienerne fik Lov til at forlægge deres Tropper fra Massaua til sundere Egne inde i Landet, og endelig stillede hele Abessinien sig under Italiens Protektorat. Dette varede dog ikke længe. Allerede 1893 ønskede Menelik sig forgæves løst. 1895 greb han til Vaaben mod Italienerne, og efter at han havde tilføjet dem adskillige Nederlag, sidst ved Adua 1896, sluttedes Freden i Addis Abeba, ifølge hvilken Italien opgav Protektoratet over Abessinien og betalte en Sum Penge. Efter Krigen sluttede Menelik sig mere til Frankrig, og et Resultat heraf er den ovennævnte Bane fra Harar til Djibouti. 1902 afsluttedes en Traktat med England, hvorved A. maatte forpligte sig til ikke at bygge Dæmninger til Opstemning af Nilens Bifloder, hvorved disse Floders Sommerflom kunde forhindres i at komme Ægypten til Gode. 1906 undertegnedes en ny Traktat mellem de 3 Nabomagter og A., ifølge hvilken A.’s Integritet sikredes. Foruden Nabomagterne er Rusland og Tyskland ved udsendte Gesandtskaber traadt i Forbindelse med A., der er i god Opkomst og politisk set indtager en Stilling som aldrig før. Den vigtigste By og Hovedstaden er Addis Abeba. Den ligger i Landskabet Schoa og er mod N. og V. omgivet af høje Bjerge (3000 m), mod S. og Ø. af vide Sletter. Den ligger paa en Række Højdedrag, hvoraf det højeste bærer Residenskvarteret, som er en By for sig, omgivet af høje Mure. Her ligger mellem Haver Kejserens Villa, den 10,000 Mennesker rummende Tronhal, Ministerialbygningerne, Skatkammeret, Mønten, Kirker o. s. v. Addis Abeba er først grundlagt 1893, men har allerede nu henved 100,000 Indbyggere; tidligere en Hytteby er den i de sidste Aar blevet en afrikansk Storstad. Ogsaa Harar er en vigtig By og har 40,000 Indb. Den er A.’s Hovedhandelsplads, naar man tager Hensyn til Vægten af de udførte Varer, medens Addis Abeba er den vigtigste Handelsplads efter Værdien af de udførte Varer, da der herfra udføres Guld og Elfenben. Harar udfører særlig Kaffe. Det meste heraf gaar til Adén, hvorfra det gaar ud i Verden som Mokka-Harar. Efter flere Aars Sygdom afgik Menelik ved Døden ved Nytaarstid 1914 og efterfulgtes af Jahusa IV. C. A. <section begin="Abessinisk"/>'''Abessinisk''' (ætiopisk) '''Kirke.''' Omtr. 330 forkyndte Frumentios og Aidesios fra Tyros Kristendommen i Abessinien, og den alexandrinske Patriark Athanasios viede Frumentios til Landets Patriark. Den nøje Forbindelse, som herved knyttedes mellem den koptiske og den abess. Kirke, blev ved at bestaa, saaledes at denne endnu betragtes som en Gren af hin, og da Kopterne i 5. Aarh. blev Monofysitter, blev Abessinierne det ogsaa. Missionen fortsattes i 5. og 6. Aarh. af Munke fra Øvreægypten, som førte Klostervæsenet med sig. Paa samme Tid blev Biblen oversat paa Ætiopisk, men da det gamle Sprog er blevet fortrængt af en sydligere Dialekt, kan nu kun Præsterne, og det endda til Nød, forstaa Biblen og Liturgien. Den abess. Kirkes Overhoved er Patriarken, der bor i Gondar; han udnævnes af den koptiske Patriark i Kairo, og kun Koptere kan naa denne Værdighed. Han salver Kongen, ordinerer Diakoner og Præster, og i kirkelige Spørgsmaal er han højeste Autoritet, men ogsaa i rent verdslige Sager har han stor Magt, og det er af Vigtighed for Kongen at staa sig godt med ham. Hver Kirke har foruden sine Diakoner og Præster en af Staten indsat Alaka, som styrer dens Pengesager. De mange Klostre, som lever efter Pakums Regel, har et eget Præsteskab, hvis Overhoved, Etsch’êgê, staar i Rang lige efter Patriarken. Forbilledet for de abess. Kirkebygninger er det jødiske Tempel. Omskærelsen er almindelig ved Siden af Daaben, og Sabbaten helligholdes sammen med Søndagen. Afsondrede fra Landskirkens Kristne findes de saakaldte Zalaner, Nomader, der betragter sig selv som Israelitter, men skildres som gode Kristne, og Kamanter, som er døbt og har kristne Præster, men har fuldstændig hedenske Religionsskikke. Jesuitterne begyndte at missionere i Abessinien i 16. Aarh., de havde en Tid Held med sig, men 1640 maatte de forlade Landet. Ogsaa Englændere og Tyskere har drevet Mission, men uden Held. Muhammedanerne, der udgør 1/10 af Befolkningen, udbreder sig derimod langsomt. L. M. '''Abessinisk Te,''' se Catha. <section end="Abessinisk"/> <section begin="Abetti"/>'''Abetti,''' Antonio, ital. Astronom, f. 19. Juni 1846 i Görz, ansattes 1868 ved Observatoriet i Padova og er siden 1894 Direktør for Observatoriet i Arcetri. Foruden talrige Observationer af Planeter og Kometer, Banebestemmelse og Efemeride, meddelt i Fagtidsskrifter, har A. udg.: Publ. del R. Osservatorio di Arcetri, Fasc. 1—31 (Firenze 1896—1913), hvori han har beskrevet fl. af Observatoriets Instrumenter, Galileo in Arcetri (smst. 1901) og Lezioni di matematica (smst. 1898). J. Fr. S. <section end="Abetti"/> <section begin="Abgar"/>'''Abgar,''' Navn ell. maaske en Titel paa en Række Konger i Edessa i Mesopotamien, af hvilke A. VIII (176—213) henved 180 gik over til Kristendommen. Snart efter fortaltes det iblandt de Kristne i Byen, at allerede en paa <section end="Abgar"/><noinclude><references/></noinclude> bk2xo0so48e31s3m5vr803ms6q3mqsq 104 108154 430171 2026-06-18T08:55:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "August’s Tid levede Kong A. Ukama (den Sorte) havde henvendt sig til Jesus med Anmodning til ham om at komme til Edessa for at helbrede ham, hvad dog Jesus afslog. Man paastod endog i Byen at have Brevene, der var vekslede mellem A. og Jesus. De gengives af Eusebios i hans Kirkehistorie, men er naturligvis opdigtede. Man foreviste ogsaa senere et Billede af Jesus, som denne A. skulde have skaffet sig. (Litt.: Rubens Duval, Histoire politique, reli... 430171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>August’s Tid levede Kong A. Ukama (den Sorte) havde henvendt sig til Jesus med Anmodning til ham om at komme til Edessa for at helbrede ham, hvad dog Jesus afslog. Man paastod endog i Byen at have Brevene, der var vekslede mellem A. og Jesus. De gengives af Eusebios i hans Kirkehistorie, men er naturligvis opdigtede. Man foreviste ogsaa senere et Billede af Jesus, som denne A. skulde have skaffet sig. (Litt.: Rubens Duval, Histoire politique, religieuse et littéraire d’Edesse [Paris 1892] i Journal Asiatique 1891—1892. Om A. og Kristus, se Skr. af Lipsius (1880) og Matthes (1882). V. S. <section begin="Abgeordneter"/>''''Abgeordneter''' [↱ab-] (tysk), Deputeret, Repræsentant. Haus der Abgeordneten, Underhuset i Preussens og Østerrigs Folkerepræsentation. '''abgregere''' (af lat. ab og grex, Hjord), udskille fra et Selskab, afsondre. — Abgregation, Afsondring. '''ab hinc''' (lat.), fra den Tid af. '''Abhira,''' se Ofir. '''ab hodierno''' (lat.), fra i Dag af. '''abhorrescere''' (af lat. ab og horror, Skræk), at gyse tilbage for, nære Afsky for noget; Abhorrescens, Afsky. <section end="Abgeordneter"/> <section begin="Abib"/>'''Abib,''' d. e. Aksmaaneden, hos Israel i Tiden før Eksilet Navn paa den første Maaned (den senere Nisan, nærmest vor April), den Maaned, i hvilken Høsten tog sin Begyndelse og Foraarsfesten, de usyrede Brøds Højtid med Paasken (en Fest med baade hist. og agrarisk Betydning), fejredes (2. Mos. 23, 15). J. P. <section end="Abib"/> <section begin="Abich"/>'''Abich''' [↱a-], Wilhelm Hermann, tysk Geolog og Mineralog, f. 11. Decbr 1806 i Berlin, d. 2. Juli 1886 i Graz. A. blev 1842 Prof. i Mineralogi i Dorpat og 1853 knyttet som Medlem til Videnskabernes Akademi i St. Petersborg. 1877 flyttede han til Wien. Paa videnskabelige Rejser undersøgte han Vulkanerne i Italien og de geologiske Forhold i Kaukasus, Armenien og Persien. Resultaterne af disse Undersøgelser offentliggjordes i en Del Afhandlinger, hvoraf kan fremhæves: »Ueber die Natur und den Zusammenhang vulkanischer Bildungen« (Braunschweig 1841) samt »Geologische Forschungen in den kaukasischen Ländern« (Wien 1878—87). J. P. R. <section end="Abich"/> <section begin="Abies"/>'''Abies''' [↱a´-], Juss., Slægt af Granfam., stedsegrønne Naaletræer med kun een Slags Skud, Langskud, der gerne er flade, fordi de spredte Naale er drejede ud mod to Sider af Grenene. Naalene er flade, paa Oversiden mørkegrønne (undertiden dog blaagrønne) og blanke, paa Undersiden med to hvidlige (voksklædte) Striber, hvor Spalteaabningerne findes; de er udrandede i Spidsen, mod Grunden tilspidsede, og efterlader et glat, næsten kredsrundt og ikke fremspringende Bladar. Enbo. Hanblomsterne er spredte. Koglerne er stedse oprette og har smalle Dækskæl, der ofte er længere end de meget bredere Kogleskæl; disse falder af enkeltvis, efterladende den nøgne Kogleakse. — A. tæller nogle og tyve Arter i Europa, Asien og Nordamerika. Forstlig vigtig for Nordeuropa er især Ædelgran (s. d.), men desuden dyrkes ogsaa enkelte andre som Skovtræer (se ndf.), medens fl. Arter har faaet en rig Anvendelse som Prydtræer i Haver og Parker (se ndf.). A. M. Ædelgran, A. concolor Lindl. & Gord. (Vestlige Nordamerika) er af udpræget pyramideformet Vækst; Naalene er meget lange, 5—8 cm, toradet stillede, med Spidsen lidt opadkrummende, af matgrøn ell. næsten blaagraa Farve. Af A. nobilis Lindl. (Oregon) er det temmelig sjældent at finde fejlfri og velformede Eksemplarer her til Lands; Naalene er blaagraa, flade, opadkrummende, tætsiddende paa Grenenes opadvendte Side. Nordmanniana Lk. (Kaukasus) er et af de smukkeste Naaletræer, af slank, pyramideformet Vækst; det kan blive 20 m højt. Naalene er flade og mørkegrønne, glinsende og tætstillede. A. Pinsapo Boiss. (Spanien) har en bred, kegleformet Vækst, og Højden naar sjælden over 8—10 m; Naalene er blaagrønne, korte, tykke, stive og stikkende, vendende foruden opad og til Siderne, som hos foregaaende, tillige nedad, hvad der giver Træet et meget karakteristisk Udseende. Det er tilbøjelig til at fryse noget tilbage i streng Vinter. I Haverne har Naaletræer deres rette Plads udplantet frit paa Plæner, hvor de uhindret kan udvikle sig uden at trykkes i Væksten af Nabotræer. Formeringen sker ved Frøudsæd. L. H. Betydning for vore Skove har A. balsamea (Balsamgran) fra det østlige Nordamerika; den kendes paa, at Naalene er saa meget opadrettede, at Grenene bliver trinde, og paa, at Knopperne er omhyllede af Harpiks. Den er blevet plantet i Heder og Klitter, fordi den er nøjsom og over for Blæsten haardfør. Nu bruges den dog ikke mere, da den har vist sig kun at blive et lille Træ, ofte med kroget Stamme, og at give tarveligt Ved, men især fordi den er meget udsat for Angreb af Svamp (Rodfordærveren). — A. Nordmanniana (Nordmannsgran) fra Sydøsteuropa og Lilleasien har ogsaa trinde, halvcylindriske Grene med mørkegrønne, stærkt glinsende Naale. Den dyrkes, fordi den springer senere ud end alm. Ædelgran og derfor ikke lider af Nattefrost; i Ungdommen vokser den langsomt. — A. pectinata, se Ædelgran. C. V. P. '''Abietaceae,''' se Granfamilien. <section end="Abies"/> <section begin="Abietinsyre"/>'''Abietinsyre,''' C20H30O2, findes i Harpiks af Pinus Abies og overhovedet af Abietaceæ og fremstilles af Kolofonium; den smelter ved 139° (efter andre ved 165°), er en tobasisk Syre og danner Salte, der hyppigst er amorfe, kun Alkalisaltene (Harpikssæber) er opløselige i Vand. Det ved Destillation af Terpentin tilbageblivende Kolofonium bestaar væsentligst af Abietinsyreanhydrid, en gul sprød Harpiks, der ved 100° er tykflydende, og som er opløselig i Alkohol og Æter. O. C. <section end="Abietinsyre"/> <section begin="Abiezer"/>'''Abiezer,''' 1) en V. f. Jordan boende anset Slægt af Manasse Stamme, hvortil Dommeren Gideon hørte. 2) Navn paa en af David’s Helte. <section end="Abiezer"/> <section begin="Abigail"/>'''Abigail''' [abi↱gajil], Nabal’s smukke og kloge Hustru, som ved Gaver stillede David’s Vrede, der var blevet vakt ved, at hendes gerrige Mand havde nægtet hans Folk Levnedsmidler, <section end="Abigail"/><noinclude><references/></noinclude> 45o88g7x4xk80qhhepd9g2ja3g0idep 104 108155 430172 2026-06-18T09:20:07Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "uagtet de havde beskærmet hans Hjorde mod Røvere. David tog hende efter Nabal’s Død til Hustru (1. Sam. 25). Hun fødte ham Sønnen Kil’ab. J. P. <section begin="Abija"/>'''Abija''' (Abijahu, Abijam), Rehabeam’s Søn og Efterfølger i Juda Rige (1. Kong. 15, 1 ff.), regerede kun et Par Aar. Fra sin Fader havde han arvet Krigen med Jeroboam, Israels Riges Konge. Kongebogen meddeler intet om Kampens Udfald; derimod beretter 2. Krøn. 13 om Sejr og Landv... 430172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>uagtet de havde beskærmet hans Hjorde mod Røvere. David tog hende efter Nabal’s Død til Hustru (1. Sam. 25). Hun fødte ham Sønnen Kil’ab. J. P. <section begin="Abija"/>'''Abija''' (Abijahu, Abijam), Rehabeam’s Søn og Efterfølger i Juda Rige (1. Kong. 15, 1 ff.), regerede kun et Par Aar. Fra sin Fader havde han arvet Krigen med Jeroboam, Israels Riges Konge. Kongebogen meddeler intet om Kampens Udfald; derimod beretter 2. Krøn. 13 om Sejr og Landvinding for Abija. Hvis dette, bortset fra Beretningens overdrevne Talangivelser, har en hist. Kerne, skyldes det antagelig et Forbund mellem Abija og den aramæiske Konge Tabrimmon i Damaskus (1. Kong. 15, 18). — Flere Personer i Gl. Test. bærer dette Navn; efter en af disse er et af de 24 Præsteskifter nævnet (Luk. 1, 5). J. P. <section end="Abija"/> <section begin="Abild"/>'''Abild,''' Abildtræ, gl. danske og af Digterne anvendte Benævnelser for Æbletræ. <section end="Abild"/> <section begin="Abildgaard"/>'''Abildgaard,''' gl. dansk Adelsslægt, der uddøde 1705 med Eggert A., og ikke maa forveksles med de endnu blomstrende, borgerlige Faml. af dette Navn, som til Dels, om end med Urette, har brugt dens Vaaben: i Sølv-Felt et grønt Gærde, ledsaget af to røde Æbler foroven, et forneden, paa Hjørnet to væbnede Arme, holdende et Æble. Navnet er meget gammelt i Slægten; thi alt 1230 nævnes en Tyge A. som Kong Valdemars Forlover ved de i Mecklenburg fangne Kongesønners Løsgivelse, og en anden Tyge A. var 1285 Drost hos den sønderjyske Hertug Valdemar. Andre i Jylland og Fyn bosatte Linier førte Vaabnet, men ikke Navnet, og af disse Linier var Hr. Niels Lauridsen, Landsdommer i Nørrejylland, Hr. Timme Lauridsen til Margaard, Hr. Tyge Lauridsen til Rødkilde, Kongens Kammermester, samt Hr. Laurids Lauridsen og Laurids Jonson fremragende Deltagere i Oprørene mod Kong Erik Menved. De blev derfor alle landsforviste 1314, men kom til Dels tilbage efter Kong Eriks Død, og fl. af Slægtens Medlemmer indtog endnu i Kong Valdemar Atterdags Tid fremragende Stillinger. Efter Sagnet var Dronning Margrete særlig fjendtlig sindet imod Slægterne A., Beger og Limbek, og vist er det, at i 15. Aarh. sank A.-Slægtens forsk. Linier ned blandt Smaaadelen, uddøde ell. gik over i Bondestanden. Ved Aar 1500 var kun een paa Vrandrup i Anst Herred bosat Linie tilbage; denne delte sig i en dansk Gren, der bl. a. ejede Skodborg, Estrup, Rugballegaard og Lynderup og som alt nævnt uddøde 1705, samt en sønderjysk, til Dels i Mecklenburg bosat Gren, der forvandt i Midten af 17. Aarh. (jfr. Danm. Adels Aarbog 1884). A. T. {{Illustration}} <section end="Abildgaard"/> <section begin="Abildgaard"/>'''Abildgaard,''' Nicolai Abraham, dansk Maler, Søn af nedenn. S. A., døbt i Kbhvn 11. Septbr 1743, død paa »Spurveskjul« ved Frederiksdal 4. Juli 1809. Efter at være blevet Malersvend arbejdede han som Medhjælper under Mandelberg, samtidig med, at han gennemgik Kunstakademiet, hvis mindre Guldmedaille han vandt 1765 og 1766; den store tilkendtes ham 1767 for »David salves af Samuel«, men 5 Aar gik, inden han opnaaede det Rejsestipendium, hvorpaa Medaillen gav ham Ekspektance. Saa drog han til Rom, hvor han blev i 5 Aar, optaget dels af selvstændig Produktion, dels og fornemmelig af at kopiere klassiske Ornamenter for Akademiet, af Studier efter Renaissancens Mestre og af at studere Arkitektur og Arkæologi; de ældre Kunstnere, han med størst Iver og Udbytte dyrkede, var Rafael, Michelangelo, Tizian og Caracci’erne. Af de vistnok ikke synderlig mange Originalarbejder, han udførte i Rom, er kun eet særlig betydeligt og alm. kendt: »Filoktet paa Lemnos« (Kunstmuseet). Stærkt paavirket, som det er, i Formen af Michelangelo, i Farven af Tizian, er det dog et Værk, der vidner om en dyb, personlig Opfattelse af det tragiske Emne og en eminent Dygtighed, ikke mindre i Farvegivningen end i den grandiose Linieføring. Billedet blev, da det kom til Kbhvn, modtaget med overordentlig Anerkendelse og gav Anledning til, at A. blev udset til Prof. ved Akademiet; kort efter sin Hjemkomst blev han Medlem af dette, og et Par Maaneder senere overtog han Professoratet, der forenedes med Stillingen som kgl. Historiemaler med en aarlig Løn af 200 Daler Courant (640 Kr.), en Sum, der kort efter forhøjedes til det dobbelte; senere steg hans faste Indtægt betydelig. Den første store Bestilling, A. derefter fik, lød paa en Række Malerier til Christiansborg, Fremstillinger med Motiver fra de oldenborg’ske Kongers Levned ell. allegoriske Hentydninger dertil samt en Del symbolsk-ornamentale Arbejder. Største Delen deraf blev færdige i Løbet af omtr. 14 Aar, men gik til Grunde ved Slotsbranden 1794, saa vi maa danne vor Mening om dem væsentlig efter Skitserne, der nu hænger paa Kunstmuseet som Vidnesbyrd om A.’s Sans for klar og rytmisk Komposition, men helt savner Egenskaber, der kan vække Stemning ell. interessere som Udslag af Varme for Emnerne og de fremstillede Personer. En ganske anden Forestilling om A.’s Betydning faar man af de mindre omfangsrige Billeder, han malede samtidig med Dekorationerne til Slottet. Højest iblandt dem har sikkert hans »Sokrates i Henrykkelse« raget op, men desværre kendes det nu kun af Clemens’ Kobberstik, der viser os en Komposition, bygget op af store og skønne Linier og rummende en lige saa stærk som ædel Følelse; i det Kunstmuseet tilhørende, med ualmindelig Bredde og Energi malede »Ossian synger til sit Harpespil« raader en vældig Naturstemning, som intet andet Værk af A. ejer noget tilsvarende til. Fra samme Tid og bevarede paa <section end="Abildgaard"/><noinclude><references/></noinclude> lgesthrvmwtrb8qngeqardw732p6vw7