Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.7 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 1802 430256 67394 2026-06-19T10:59:21Z BoOlsen 6769 /* Teksten */ Jeg har ændret den lidt rodede, reviderede stavemåde til Blichers originale tekst (efter udgaven fra Boghandler Smiths Forlag, Randers, 1838). 430256 wikitext text/x-wiki {{Sang Infomation | Navn = Thomas Laubs melodi | Billed = Sig nærmer tiden TL.png | Forfatter =[[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1837 | Komponist = [[w:Thomas Laub| Thomas Laub]], 1920 | Midi = | Ogg = [[Fil:Sig nærmer tiden TL.ogg | Sig nærmer tiden (Thomas Laubs)]] | Lilypond = | violin = | Link = Sig nærmer tiden }} {{Sang Infomation | Navn = Oluf Rings Melodi | Billed = | Forfatter =[[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1837 | Komponist = [[w: Oluf Ring|Oluf Ring]], 1922 | Midi = | Ogg = | Lilypond = | violin = | Link = Sig nærmer tiden }} ==Note== Den bedre kendte melodi af [[w:Oluf Ring| Oluf Ring]] fra 1922 var rettighedsbelagt til 2016, da Ring døde i 1946.<br> Teksten er det første digt, "Præludium", i [[:w:Steen Steensen Blicher|Blichers]] digtsamling [[:w:Trækfuglene|''Trækfuglene'']] ==Teksten== <poem> Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk! Jeg hører Vinterens Stemme; Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk, Og haver andensteds hjemme. Jeg vidste længe, jeg skal herfra; Det Hjertet ikke betynger, Og derfor lige glad nu og da Paa Gjennemreisen jeg synger. Jeg skulde sjunget lidt meer maaskee — Maaskee vel ogsaa lidt bedre; Men mørke Dage jeg maatte see, Og Storme rev mine Fjædre. Jeg vilde gjerne i Guds Natur Med Frihed spændt mine Vinger; Men sidder fast i mit snævre Buur, Det allevegne mig tvinger. Jeg vilde gjerne fra høien Sky Udsendt de gladere Sange; Men blive maa jeg for Kost og Ly En Stakkels gjældbunden Fange. Tidt ligevel til en Smule Trøst Jeg ud af Fængselet titter; Og sender stundom min Vemodsrøst Med Længsel gjennem mit Gitter. Lyt og, o Vandrer! til denne Sang; Lidt af din Vei du hidtræde! Gud veed, maaske det er sidste Gang Du hører Livsfangen qvæde. Mig bæres for, som ret snart i Qvel At Gitterværket vil briste; Thi qviddre vil jeg et ømt Farvel; Maaske det bliver det sidste. </poem> {{PD-old-70-1923}} [[Kategori:Efterårssange]] [[Kategori:Steen Steensen Blicher forfatter]] [[Kategori:Oluf Ring komponist]] [[Kategori:Thomas Laub komponist]] [[Kategori:1837]] 0yytf072vqwb8wb85zvtddzsxuxg1s5 0 23330 430257 43908 2026-06-19T11:21:04Z TorbenTT 3431 § 80 stk. 2 var fejlagtigt udeladt i afskriften på http://thomasthorsen.dk/dk-co-1920.html som kopierede fra. Men den er der altså se [https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/himmelstrup_danske_forfatningslove_1932.pdf#page=142 Himmelstrup og Møller s. 135] og [https://www.folketingstidende.dk/ebog/19142C?s=19 Rigsdagstidende]. 430257 wikitext text/x-wiki <big><big>'''Vi Christian den Tiende,'''</big></big> af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, ''Gøre vitterligt'': Rigsdagen har paa den i den gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 § 95 foreskrevne Maade to Gange vedtaget og Vi stadfæste nu ved Vort allerhøjeste Samtykke <div style="text-align:center;"><big><big><big>'''DANMARKS RIGES GRUNDLOV'''*)</big></big></big></div> <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''I.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 1.</div> {{Afstand|4em}}Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I og II fastsatte. <div style="text-align:center;">§ 2.</div> {{Afstand|4em}}Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. <div style="text-align:center;">§ 3.</div> {{Afstand|4em}}Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''II.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 4.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke være Regent i andre Lande. <div style="text-align:center;">§ 5.</div> {{Afstand|4em}}Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke. <div style="text-align:center;">§ 6.</div> {{Afstand|4em}}Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gælder om de kongelige Prinser. <div style="text-align:center;">§ 7.</div> {{Afstand|4em}}Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet den edelige Forsikring, ubrødelig at holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlægges i Rigsarkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Tronskiftet aflægge denne Ed, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger aflagt denne Ed, tiltræder han umiddelbart ved Tronskifte Regeringen. <div style="text-align:center;">§ 8.</div> {{Afstand|4em}}Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger den forenede Rigsdag (§ 65) en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge. <div style="text-align:center;">§ 9.</div> {{Afstand|4em}}Statens Ydelse til Kongen bestemmes for hans Regeringstid ved Lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.<br> {{Afstand|4em}}Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld. <div style="text-align:center;">§ 10.</div> {{Afstand|4em}}For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''III.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 11.</div> {{Afstand|4em}}Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gennem sine Ministre. <div style="text-align:center;">§ 12.</div> {{Afstand|4em}}Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 13.</div> {{Afstand|4em}}Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. <div style="text-align:center;">§ 14.</div> {{Afstand|4em}}Ministrene kan af Kongen eller Folketinget tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager. <div style="text-align:center;">§ 15.</div> {{Afstand|4em}}Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7 ommeldte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen. <div style="text-align:center;">§ 16.</div> {{Afstand|4em}}Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet. <div style="text-align:center;">§ 17.</div> {{Afstand|4em}}Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kan ske ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militær, aflægger Ed paa Grundloven.<br> {{Afstand|4em}}Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionsloven.<br> {{Afstand|4em}}Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved taber i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler.<br> {{Afstand|4em}}Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 71 fastsatte, bestemmes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 18.</div> {{Afstand|4em}}Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaar og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaa nogen Del af Landet, eller indgaae nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold. <div style="text-align:center;">§ 19.</div> {{Afstand|4em}}Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 48 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter. <div style="text-align:center;">§ 20.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse. <div style="text-align:center;">§ 21.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Samling. <div style="text-align:center;">§ 22.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan opløse Folketinget.<br> {{Afstand|4em}}Om Opløsning af Landstinget gælder følgende:<br> {{Afstand|4em}}Naar Folketinget har vedtaget et Lovforslag og mindst tre Maaneder inden en Rigsdagssamlings Slutning oversendt det til Landstinget, men Landstinget ikke har vedtaget dette Forslag, og der heller ikke opnaas en ligelydende Vedtagelse i Tingene, efter at et Fællesudvalg har afgivet Indstilling derom, og naar dernæst Folketinget efter dettes Fornyelse gennem et paa Grund af Valgperiodens Udløb foretaget almindeligt Valg vedtager Forslaget uforandret paa en ordentlig Rigsdagssamling og paa ny oversender det til Landstinget indenfor den ovennævnte Tidsfrist, kan Kongen, hvis der da ikke opnaas Enighed mellem de to Ting om Forslaget, opløse Landstinget. - I øvrigt kan Landstinget kun opløses i Tilfælde af Grundlovsforandring (jfr. § 93). <div style="text-align:center;">§ 23.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger. <div style="text-align:center;">§ 24.</div> {{Afstand|4em}}Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdagssamling, er det bortfaldet (jfr. dog § 93). <div style="text-align:center;">§ 25.</div> {{Afstand|4em}}I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal forelægges denne, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder. Foreløbige Love behandles først i Folketinget. <div style="text-align:center;">§ 26.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan bestemme, at Tiltale ikke rejses, og kan benaade for idømt Straf. Ministrene kan han kun med Folketingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe. <div style="text-align:center;">§ 27.</div> {{Afstand|4em}}Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov. <div style="text-align:center;">§ 28.</div> {{Afstand|4em}}Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''IV.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 29.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagen bestaar af Folketinget og Landstinget. <div style="text-align:center;">§ 30.</div> {{Afstand|4em}}Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre vedkommende:<br> {{Afstand|1em}}a){{Afstand|1em}}ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning,<br> {{Afstand|1em}}b){{Afstand|1em}}nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,<br> {{Afstand|1em}}c){{Afstand|1em}}er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse. <div style="text-align:center;">§ 31.</div> {{Afstand|4em}}Valgbar til Folketinget er enhver, som i Henhold til § 30 har Valgret til dette. <div style="text-align:center;">§ 32.</div> {{Afstand|4em}}Antallet af Folketingets Medlemmer fastsættes ved Valgloven, men maa ikke overstige 140.<br> {{Afstand|4em}}Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse.<br> {{Afstand|4em}}Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed. <div style="text-align:center;">§ 33.</div> {{Afstand|4em}}Folketingets Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven. <div style="text-align:center;">§ 34.</div>  {{Afstand|4em}}Valgret til Landstinget har enhver Folketingsvælger, som har fyldt sit 35. Aar og har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds. <div style="text-align:center;">§ 35.</div> {{Afstand|4em}}Valgbar til Landstinget er enhver, der har Valgret til dette, naar han (hun) har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.<br> {{Afstand|4em}}Til Valgbarhed for de 18 Medlemmer af Landstinget, der vælges til dette i Henhold til § 36, og for deres Stedfortrædere kræves ikke fast Bopæl i nogen bestemt Landstingskreds, men kun, at de opfylder de øvrige Bestemmelser for Valgret til Landstinget. <div style="text-align:center;">§ 36.</div> {{Afstand|4em}}Antallet af Landstingets Medlemmer er 72.<br> {{Afstand|4em}}10 vælges i København med Frederiksberg, 42 i større Valgkredse, omfattende Land og Købstæder, 1 paa Bornholm, 1 paa Færøerne. De øvrige 18 Medlemmer vælges efter Forholdstal af en Valgforsamling, bestaaende af de Personer, der den Dag, nye Valg til Landstinget udskrives (jfr. §§ 22 og 39), er Medlemmer af Tinget. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.<br> {{Afstand|4em}}Samtidig med Valg af Landstingsmedlemmer foretages Valg af Stedfortrædere for disse. En Stedfortræder tager kun Sæde i Tinget, naar en af de valgte ophører at være Medlem af dette. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven. <div style="text-align:center;">§ 37.</div> {{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges udenfor Færøerne af Valgmænd ved Forholdstalsvalg. Paa Færøerne foretages valget af Lagtinget. {{Afstand|4em}}Valgmændene vælges ved Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter deres Antal og i øvrigt det nærmere vedrørende Valgene. <div style="text-align:center;">§ 38.</div> {{Afstand|4em}}Antallet af Landstingsmedlemmer for hver Landstingskreds udenfor København med Frederiksberg, Bornholm og Færøerne fastsættes ved Valgloven omtrentlig efter Forholdet mellem Indbyggertallet i hver enkelt Landstingskreds og i de nævnte Landstings Kredse tilsammen. <div style="text-align:center;">§ 39.</div> {{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges paa 8 Aar, dog at Halvdelen af de 54 folkevalgte (eller henholdsvis 26 og 28 Medlemmer) afgaar hvert 4de Aar tilligemed deres Stedfortrædere. De 18 landstingsvalgte Medlemmer og deres Stedfortrædere afgaar alle paa een Gang efter 8 Aars Forløb.<br> {{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer faar samme Vederlag som Folketingets Medlemmer. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''V.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 40.</div> {{Afstand|4em}}Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag i Oktober, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden. <div style="text-align:center;">§ 41.</div> {{Afstand|4em}}Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget. <div style="text-align:center;">§ 42.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi. <div style="text-align:center;">§ 43.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene er berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende at vedtage Love. <div style="text-align:center;">§ 44.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene kan indgive Adresser til Kongen. <div style="text-align:center;">§ 45.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene kan nedsætte Kommissioner af sine Medlemmer til at undersøge almenvigtige Sager. Saadanne Kommissioner er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som offentlige Myndigheder.<br> {{Afstand|4em}}Tingenes Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal; skal begge Ting repræsenteres, sker Valget paa den i § 49 om Valget af Statsrevisorer foreskrevne Maade. <div style="text-align:center;">§ 46.</div> {{Afstand|4em}}Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov. <div style="text-align:center;">§ 47.</div> {{Afstand|4em}}Paa hver ordentlig Rigsdag, straks efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finansloven for det følgende Finansaar indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.<br> {{Afstand|4em}}Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, hvorefter den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse, hvorved iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger udenfor den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.<br> {{Afstand|4em}}Forslag til Finanslove, Tillægsbevillingslove og midlertidige Bevillingslove behandles først i Folketinget. <div style="text-align:center;">§ 48.</div> {{Afstand|4em}}Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ej opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov. <div style="text-align:center;">§ 49.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagen vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter deri er opførte, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelte. - Det aarlige Statsregnskab - med Revisorernes Bemærkninger - forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.<br> {{Afstand|4em}}Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.<br> {{Afstand|4em}}Naar Valg af Statsrevisorer skal finde Sted, udnævner hvert Ting 15 Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, der ved Forholdstalsvalg foretager Valget. <div style="text-align:center;">§ 50.</div> {{Afstand|4em}}Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.<br> {{Afstand|4em}}Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fastsættes Regler ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 51.</div> {{Afstand|4em}}Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Tinget. <div style="text-align:center;">§ 52.</div> {{Afstand|4em}}Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting; hvis det der forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ej heller Enighed, skal, naar et Ting forlanger det, hvert Ting udnævne et lige stort Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning og gør Indstilling til Tingene. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgørelse Sted i hvert Ting for sig. <div style="text-align:center;">§ 53.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene afgør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. <div style="text-align:center;">§ 54.</div> {{Afstand|4em}}Ethvert nyt Medlem aflægger Ed paa Grundloven, naar hans Valg er godkendt. <div style="text-align:center;">§ 55.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagsmændene er ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.<br> {{Afstand|4em}}Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget. <div style="text-align:center;">§ 56.</div> {{Afstand|4em}}Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Tingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme. <div style="text-align:center;">§ 57.</div> {{Afstand|4em}}Kommer en gyldigt valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.<br> {{Afstand|4em}}Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Genvalg. <div style="text-align:center;">§ 58.</div> {{Afstand|4em}}Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, naar de tillige er Rigsdagsmænd. <div style="text-align:center;">§ 59.</div> {{Afstand|4em}}Hvert Ting vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet. <div style="text-align:center;">§ 60.</div> {{Afstand|4em}}Intet af Tingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen. <div style="text-align:center;">§ 61.</div> {{Afstand|4em}}Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. <div style="text-align:center;">§ 62.</div> {{Afstand|4em}}Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer. <div style="text-align:center;">§ 63.</div> {{Afstand|4em}}Tingenes Møder er offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde. <div style="text-align:center;">§ 64.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkommer Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse. <div style="text-align:center;">§ 65.</div> {{Afstand|4em}}Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folketinget og Landstinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Tings Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter i øvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkommer Forretningsgangen. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''VI.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 66.</div> {{Afstand|4em}}Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af Landstinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. - Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.<br> {{Afstand|4em}}Foretages nyt Valg til Landstinget, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Tinget valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.<br> {{Afstand|4em}}Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 67.</div> {{Afstand|4em}}Rigsretten paakender de af Kongen eller Folketinget mod Ministrene anlagte Sager.<br> {{Afstand|4em}}For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folketinget giver sit Samtykke dertil. <div style="text-align:center;">§ 68.</div> {{Afstand|4em}}Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 69.</div> {{Afstand|4em}}Retsplejen bliver at adskille fra Forvaltningen efter Regler, der fastsættes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 70.</div> {{Afstand|4em}}Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme Øvrighedens Befaling. <div style="text-align:center;">§ 71.</div> {{Afstand|4em}}Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter. <div style="text-align:center;">§ 72.</div> {{Afstand|4em}}Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gennemføres ved hele Retsplejen.<br> {{Afstand|4em}}I Misgerningssager og i Sager, der rejser sig af politiske Lovovertrædelser, skal Nævninger indføres. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''VII.</h2> <div style="text-align:center;">§ 73.</div> {{Afstand|4em}}Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 74.</div> {{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. <div style="text-align:center;">§ 75.</div> {{Afstand|4em}}Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen. <div style="text-align:center;">§ 76.</div> {{Afstand|4em}}De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 77.</div> {{Afstand|4em}}Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''VIII.</h2> <div style="text-align:center;">§ 78.</div> {{Afstand|4em}}Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. {{Afstand|4em}}Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret. {{Afstand|4em}}Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. <div style="text-align:center;">§ 79.</div> {{Afstand|4em}}Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse. <div style="text-align:center;">§ 80.</div> {{Afstand|4em}}Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning. {{Afstand|4em}}Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan 1/3 af Folketingets Medlemmer senest 14 Dage efter Forslagets endelige Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Folketinget har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag. <div style="text-align:center;">§ 81.</div> {{Afstand|4em}}Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skal hæves ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 82.</div> {{Afstand|4em}}Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder. <div style="text-align:center;">§ 83.</div> {{Afstand|4em}}De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindelig kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen. <div style="text-align:center;">§ 84.</div> {{Afstand|4em}}Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres. <div style="text-align:center;">§ 85.</div> {{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag mod den til dens Ophævelse. <div style="text-align:center;">§ 86.</div> {{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. <div style="text-align:center;">§ 87.</div> {{Afstand|4em}}Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er opfordret til at skilles. <div style="text-align:center;">§ 88.</div> {{Afstand|4em}}Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver. <div style="text-align:center;">§ 89.</div> {{Afstand|4em}}Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændig at styre deres Anliggender ordnes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 90.</div> {{Afstand|4em}}Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. <div style="text-align:center;">§ 91.</div> {{Afstand|4em}}Intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kan overgaa til fri Ejendom. <div style="text-align:center;">§ 92.</div> {{Afstand|4em}}For Krigsmagten er de i §§ 78, 85 og 86 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følger af de militære Loves Forskrifter. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''IX.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 93.</div> {{Afstand|4em}}Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag. Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Ting, og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Folketingsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afsteming. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov. ________________________________________________ <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''Midlertidige Bestemmelser'''</h2> <div style="text-align:center;">1.</div> {{Afstand|4em}}De 18 Medlemmer af Landstinget og deres Stedfortrædere, der ifølge § 36 skal vælges af en særlig Valgforsamling, vælges første Gang af det Landsting, der, efter at grundlovmæssig Opløsning af Rigsdagen har fundet Sted, paa ny har vedtaget Grundlovforslaget. Straks efter, at Grundloven er stadfæstet, tages der Bestemmelse om, hvor mange af de 18 Medlemmer det første Gang tilkommer hvert Parti at vælge.<br> {{Afstand|4em}}De nuværende af Kongen udnævnte Medlemmer bevarer deres Sæde i Landstinget i Stedet for et tilsvarende Antal af de 18 landstingsvalgte Medlemmer efter følgende Regel:<br> {{Afstand|4em}}De af Kongen udnævnte Medlemmer betragtes som valgte af de Grupper, hvori de har fundet Optagelse, i den Rækkefølge, hvori deres Udnævnelse til Medlemmer af Landstinget er sket, og i det Omfang, som Gruppens Krav paa forholdsmæssig Andel i de 18 Medlemmer tilsteder. {{Afstand|4em}}Saafremt et af de af Kongen udnævnte Medlemmers Mandater bliver ledigt i Tidsrummet mellem Kongens Stadfæstelse af Grundloven og dens Ikrafttræden, bliver ingen ny kongelig Udnævnelse af Landstingsmedlem at foretage. <div style="text-align:center;">2.</div> {{Afstand|4em}}Paa Folketingsvalglisterne for det første Valg, der foretages efter nærværende Grundlovs Regler, og de følgende tre Aars Valglister optages, uanset Bestemmelserne i § 30, kun de Mænd og Kvinder, der har fyldt deres 29de Aar, paa Valglisten for det femte og de derefter følgende tre Aar optages de Mænd og Kvinder, der har fyldt deres 28de Aar, og saaledes fremdeles hvert fjerde Aar en ny Aargang indtil den i § 30 fastsatte Valgretsalder.<br> {{Afstand|4em}}Uanset Bestemmelsen i § 34 om den Alder, der betinger Valgret til Landstinget, skal enhver, som har været optaget paa de Valglister, der har været brugte ved det i Henhold til § 95 i Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 foretagne Opløsningsvalg af Rigsdagen, medtages paa de nye Valglister, der affattes til Brug ved det førstkommende Valg til Landstinget efter nærværende Grundlov, for saa vidt vedkommende i øvrigt opfylder Betingelserne i saa Henseende. <div style="text-align:center;">3.</div> {{Afstand|4em}}Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gælder, indtil en ny Lov udkommer, Lov af 3. Marts 1852, med de Lempelser, som nærværende Grundlovs § 66 gør fornødne. <div style="text-align:center;">4.</div> {{Afstand|4em}}Den i § 71 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kan afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nuværende Dommere, som tillige har administrative Forretninger. <div style="text-align:center;">5.</div> {{Afstand|4em}}Indtil en Omordning af den kriminelle Proces er iværksat, vil den i § 78 omhandlede Indankning af en Fængslingskendelse ske som af en privat Sag, dog med Ekstraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritaget for Brugen af stemplet Papir og Betaling af Retsgebyr. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kan fremlægges for Overretten. <div style="text-align:center;">6.</div> {{Afstand|4em}}Nærværende Grundlov træder i Kraft et Aar efter, at den er stadfæstet af Kongen. Denne Bestemmelse kan ændres ved Lov. Den første midlertidige Bestemmelse træder i Kraft straks, naar Grundloven er stadfæstet. _______________________________________ {{Afstand|4em}}Saa er da nu gældende Ret, alle til ubrødelig Efterlevelse, Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915. <div style="text-align:center;">'''Givet paa Slot Amalienborg, den 5te Juni 1915.''' Under Vor Kongelige Haand og Segl. <big><big>'''''Christian R.'''''</big></big> (L. S.)</div> <center><table> <tr><td>Zahle.<td>Erik Scavenius. <tr><td>Edvard Brandes.<td>P. Munch.<td>S. Keiser- Nielsen. <tr><td>Kristjan Pedersen.<td>Ove Rode.<td> <tr><td>Hassing Jørgensen. </table></center> <nowiki>_______________________________________</nowiki> :<nowiki>*)</nowiki> Udfærdiget gennem Konseilspræsidiet. Se Rigsdagstidenden for 1910-11: Forslag til Forandring af Grundlovens §§ 30, 31, 32, 36, 37 og 39 (Kl. Berntsen). Folket. Tid. Sp. 2261, 2414, 4888, 5086; Landst. Tid. Sp. 1268; Till. A. Sp. 2445; Till. B. Sp. 771; Till. C. Sp. 209. :1911-1912: Forslag til Forandring af Grundlovens §§30, 31, 32, ,36, 37 og 39 (Kl. Berntsen). Landst. Tid. Sp. 56, 173; Till. A. Sp. 2993; Till. B. Sp. 3225. :1912-13: Forslag til Forandring af Grundloven(Kl. Berntsen). Folket. Tid. Sp. 778, 883, 1843, 1936; Landst. Tid. Sp. 582, 1538; Till. A. Sp. 2465; Till. B. Sp. 45, 1411; Till. C. Sp. 97.<br> :1913-14: Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Folket. Tid. Sp. 48, 57, 147, 149, 2266, 5641; Landst. Tid. Sp. 24, 279, 292, 340, 1924; Till. A. Sp. 2047; Till. B. Sp. 9, 45, 89, 97, 3059; Till. C. Sp. 1, 173, 185, 187. <br> :1914-1915: Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Landst. Tid. Sp. 20, 57, 1162, 1209; Folketi. Tid. Sp. 3935, 3945, 3946; Till A Sp. 2131; Till. B. Sp.1959, 2285; Till. C. Sp. 871, 899.<br> :1915 (Overordentlig Samling): Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Landst. Tid. Sp. 22, 24, 30, 31; Folket. Tid. Sp. 31; Till. A. Sp. 1; Till. C. Sp. 1, 29. {{PD-DenmarkGov}} [[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]] __NoTOC__ boab5xxq0lskrmypp4e7ksfc7dunk9c 430258 430257 2026-06-19T11:21:38Z TorbenTT 3431 430258 wikitext text/x-wiki <big><big>'''Vi Christian den Tiende,'''</big></big> af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, ''Gøre vitterligt'': Rigsdagen har paa den i den gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 § 95 foreskrevne Maade to Gange vedtaget og Vi stadfæste nu ved Vort allerhøjeste Samtykke <div style="text-align:center;"><big><big><big>'''DANMARKS RIGES GRUNDLOV'''*)</big></big></big></div> <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''I.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 1.</div> {{Afstand|4em}}Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I og II fastsatte. <div style="text-align:center;">§ 2.</div> {{Afstand|4em}}Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. <div style="text-align:center;">§ 3.</div> {{Afstand|4em}}Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''II.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 4.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke være Regent i andre Lande. <div style="text-align:center;">§ 5.</div> {{Afstand|4em}}Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke. <div style="text-align:center;">§ 6.</div> {{Afstand|4em}}Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gælder om de kongelige Prinser. <div style="text-align:center;">§ 7.</div> {{Afstand|4em}}Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet den edelige Forsikring, ubrødelig at holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlægges i Rigsarkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Tronskiftet aflægge denne Ed, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger aflagt denne Ed, tiltræder han umiddelbart ved Tronskifte Regeringen. <div style="text-align:center;">§ 8.</div> {{Afstand|4em}}Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger den forenede Rigsdag (§ 65) en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge. <div style="text-align:center;">§ 9.</div> {{Afstand|4em}}Statens Ydelse til Kongen bestemmes for hans Regeringstid ved Lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.<br> {{Afstand|4em}}Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld. <div style="text-align:center;">§ 10.</div> {{Afstand|4em}}For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''III.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 11.</div> {{Afstand|4em}}Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gennem sine Ministre. <div style="text-align:center;">§ 12.</div> {{Afstand|4em}}Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 13.</div> {{Afstand|4em}}Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. <div style="text-align:center;">§ 14.</div> {{Afstand|4em}}Ministrene kan af Kongen eller Folketinget tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager. <div style="text-align:center;">§ 15.</div> {{Afstand|4em}}Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7 ommeldte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen. <div style="text-align:center;">§ 16.</div> {{Afstand|4em}}Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet. <div style="text-align:center;">§ 17.</div> {{Afstand|4em}}Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kan ske ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militær, aflægger Ed paa Grundloven.<br> {{Afstand|4em}}Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionsloven.<br> {{Afstand|4em}}Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved taber i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler.<br> {{Afstand|4em}}Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 71 fastsatte, bestemmes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 18.</div> {{Afstand|4em}}Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaar og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaa nogen Del af Landet, eller indgaae nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold. <div style="text-align:center;">§ 19.</div> {{Afstand|4em}}Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 48 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter. <div style="text-align:center;">§ 20.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse. <div style="text-align:center;">§ 21.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Samling. <div style="text-align:center;">§ 22.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan opløse Folketinget.<br> {{Afstand|4em}}Om Opløsning af Landstinget gælder følgende:<br> {{Afstand|4em}}Naar Folketinget har vedtaget et Lovforslag og mindst tre Maaneder inden en Rigsdagssamlings Slutning oversendt det til Landstinget, men Landstinget ikke har vedtaget dette Forslag, og der heller ikke opnaas en ligelydende Vedtagelse i Tingene, efter at et Fællesudvalg har afgivet Indstilling derom, og naar dernæst Folketinget efter dettes Fornyelse gennem et paa Grund af Valgperiodens Udløb foretaget almindeligt Valg vedtager Forslaget uforandret paa en ordentlig Rigsdagssamling og paa ny oversender det til Landstinget indenfor den ovennævnte Tidsfrist, kan Kongen, hvis der da ikke opnaas Enighed mellem de to Ting om Forslaget, opløse Landstinget. - I øvrigt kan Landstinget kun opløses i Tilfælde af Grundlovsforandring (jfr. § 93). <div style="text-align:center;">§ 23.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger. <div style="text-align:center;">§ 24.</div> {{Afstand|4em}}Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdagssamling, er det bortfaldet (jfr. dog § 93). <div style="text-align:center;">§ 25.</div> {{Afstand|4em}}I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal forelægges denne, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder. Foreløbige Love behandles først i Folketinget. <div style="text-align:center;">§ 26.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan bestemme, at Tiltale ikke rejses, og kan benaade for idømt Straf. Ministrene kan han kun med Folketingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe. <div style="text-align:center;">§ 27.</div> {{Afstand|4em}}Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov. <div style="text-align:center;">§ 28.</div> {{Afstand|4em}}Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''IV.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 29.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagen bestaar af Folketinget og Landstinget. <div style="text-align:center;">§ 30.</div> {{Afstand|4em}}Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre vedkommende:<br> {{Afstand|1em}}a){{Afstand|1em}}ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning,<br> {{Afstand|1em}}b){{Afstand|1em}}nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,<br> {{Afstand|1em}}c){{Afstand|1em}}er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse. <div style="text-align:center;">§ 31.</div> {{Afstand|4em}}Valgbar til Folketinget er enhver, som i Henhold til § 30 har Valgret til dette. <div style="text-align:center;">§ 32.</div> {{Afstand|4em}}Antallet af Folketingets Medlemmer fastsættes ved Valgloven, men maa ikke overstige 140.<br> {{Afstand|4em}}Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse.<br> {{Afstand|4em}}Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed. <div style="text-align:center;">§ 33.</div> {{Afstand|4em}}Folketingets Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven. <div style="text-align:center;">§ 34.</div>  {{Afstand|4em}}Valgret til Landstinget har enhver Folketingsvælger, som har fyldt sit 35. Aar og har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds. <div style="text-align:center;">§ 35.</div> {{Afstand|4em}}Valgbar til Landstinget er enhver, der har Valgret til dette, naar han (hun) har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.<br> {{Afstand|4em}}Til Valgbarhed for de 18 Medlemmer af Landstinget, der vælges til dette i Henhold til § 36, og for deres Stedfortrædere kræves ikke fast Bopæl i nogen bestemt Landstingskreds, men kun, at de opfylder de øvrige Bestemmelser for Valgret til Landstinget. <div style="text-align:center;">§ 36.</div> {{Afstand|4em}}Antallet af Landstingets Medlemmer er 72.<br> {{Afstand|4em}}10 vælges i København med Frederiksberg, 42 i større Valgkredse, omfattende Land og Købstæder, 1 paa Bornholm, 1 paa Færøerne. De øvrige 18 Medlemmer vælges efter Forholdstal af en Valgforsamling, bestaaende af de Personer, der den Dag, nye Valg til Landstinget udskrives (jfr. §§ 22 og 39), er Medlemmer af Tinget. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.<br> {{Afstand|4em}}Samtidig med Valg af Landstingsmedlemmer foretages Valg af Stedfortrædere for disse. En Stedfortræder tager kun Sæde i Tinget, naar en af de valgte ophører at være Medlem af dette. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven. <div style="text-align:center;">§ 37.</div> {{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges udenfor Færøerne af Valgmænd ved Forholdstalsvalg. Paa Færøerne foretages valget af Lagtinget. {{Afstand|4em}}Valgmændene vælges ved Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter deres Antal og i øvrigt det nærmere vedrørende Valgene. <div style="text-align:center;">§ 38.</div> {{Afstand|4em}}Antallet af Landstingsmedlemmer for hver Landstingskreds udenfor København med Frederiksberg, Bornholm og Færøerne fastsættes ved Valgloven omtrentlig efter Forholdet mellem Indbyggertallet i hver enkelt Landstingskreds og i de nævnte Landstings Kredse tilsammen. <div style="text-align:center;">§ 39.</div> {{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges paa 8 Aar, dog at Halvdelen af de 54 folkevalgte (eller henholdsvis 26 og 28 Medlemmer) afgaar hvert 4de Aar tilligemed deres Stedfortrædere. De 18 landstingsvalgte Medlemmer og deres Stedfortrædere afgaar alle paa een Gang efter 8 Aars Forløb.<br> {{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer faar samme Vederlag som Folketingets Medlemmer. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''V.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 40.</div> {{Afstand|4em}}Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag i Oktober, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden. <div style="text-align:center;">§ 41.</div> {{Afstand|4em}}Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget. <div style="text-align:center;">§ 42.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi. <div style="text-align:center;">§ 43.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene er berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende at vedtage Love. <div style="text-align:center;">§ 44.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene kan indgive Adresser til Kongen. <div style="text-align:center;">§ 45.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene kan nedsætte Kommissioner af sine Medlemmer til at undersøge almenvigtige Sager. Saadanne Kommissioner er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som offentlige Myndigheder.<br> {{Afstand|4em}}Tingenes Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal; skal begge Ting repræsenteres, sker Valget paa den i § 49 om Valget af Statsrevisorer foreskrevne Maade. <div style="text-align:center;">§ 46.</div> {{Afstand|4em}}Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov. <div style="text-align:center;">§ 47.</div> {{Afstand|4em}}Paa hver ordentlig Rigsdag, straks efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finansloven for det følgende Finansaar indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.<br> {{Afstand|4em}}Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, hvorefter den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse, hvorved iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger udenfor den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.<br> {{Afstand|4em}}Forslag til Finanslove, Tillægsbevillingslove og midlertidige Bevillingslove behandles først i Folketinget. <div style="text-align:center;">§ 48.</div> {{Afstand|4em}}Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ej opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov. <div style="text-align:center;">§ 49.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagen vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter deri er opførte, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelte. - Det aarlige Statsregnskab - med Revisorernes Bemærkninger - forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.<br> {{Afstand|4em}}Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.<br> {{Afstand|4em}}Naar Valg af Statsrevisorer skal finde Sted, udnævner hvert Ting 15 Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, der ved Forholdstalsvalg foretager Valget. <div style="text-align:center;">§ 50.</div> {{Afstand|4em}}Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.<br> {{Afstand|4em}}Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fastsættes Regler ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 51.</div> {{Afstand|4em}}Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Tinget. <div style="text-align:center;">§ 52.</div> {{Afstand|4em}}Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting; hvis det der forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ej heller Enighed, skal, naar et Ting forlanger det, hvert Ting udnævne et lige stort Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning og gør Indstilling til Tingene. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgørelse Sted i hvert Ting for sig. <div style="text-align:center;">§ 53.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene afgør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. <div style="text-align:center;">§ 54.</div> {{Afstand|4em}}Ethvert nyt Medlem aflægger Ed paa Grundloven, naar hans Valg er godkendt. <div style="text-align:center;">§ 55.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagsmændene er ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.<br> {{Afstand|4em}}Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget. <div style="text-align:center;">§ 56.</div> {{Afstand|4em}}Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Tingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme. <div style="text-align:center;">§ 57.</div> {{Afstand|4em}}Kommer en gyldigt valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.<br> {{Afstand|4em}}Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Genvalg. <div style="text-align:center;">§ 58.</div> {{Afstand|4em}}Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, naar de tillige er Rigsdagsmænd. <div style="text-align:center;">§ 59.</div> {{Afstand|4em}}Hvert Ting vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet. <div style="text-align:center;">§ 60.</div> {{Afstand|4em}}Intet af Tingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen. <div style="text-align:center;">§ 61.</div> {{Afstand|4em}}Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. <div style="text-align:center;">§ 62.</div> {{Afstand|4em}}Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer. <div style="text-align:center;">§ 63.</div> {{Afstand|4em}}Tingenes Møder er offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde. <div style="text-align:center;">§ 64.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkommer Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse. <div style="text-align:center;">§ 65.</div> {{Afstand|4em}}Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folketinget og Landstinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Tings Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter i øvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkommer Forretningsgangen. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''VI.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 66.</div> {{Afstand|4em}}Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af Landstinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. - Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.<br> {{Afstand|4em}}Foretages nyt Valg til Landstinget, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Tinget valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.<br> {{Afstand|4em}}Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 67.</div> {{Afstand|4em}}Rigsretten paakender de af Kongen eller Folketinget mod Ministrene anlagte Sager.<br> {{Afstand|4em}}For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folketinget giver sit Samtykke dertil. <div style="text-align:center;">§ 68.</div> {{Afstand|4em}}Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 69.</div> {{Afstand|4em}}Retsplejen bliver at adskille fra Forvaltningen efter Regler, der fastsættes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 70.</div> {{Afstand|4em}}Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme Øvrighedens Befaling. <div style="text-align:center;">§ 71.</div> {{Afstand|4em}}Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter. <div style="text-align:center;">§ 72.</div> {{Afstand|4em}}Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gennemføres ved hele Retsplejen.<br> {{Afstand|4em}}I Misgerningssager og i Sager, der rejser sig af politiske Lovovertrædelser, skal Nævninger indføres. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''VII.</h2> <div style="text-align:center;">§ 73.</div> {{Afstand|4em}}Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 74.</div> {{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. <div style="text-align:center;">§ 75.</div> {{Afstand|4em}}Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen. <div style="text-align:center;">§ 76.</div> {{Afstand|4em}}De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 77.</div> {{Afstand|4em}}Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''VIII.</h2> <div style="text-align:center;">§ 78.</div> {{Afstand|4em}}Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. {{Afstand|4em}}Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret. {{Afstand|4em}}Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. <div style="text-align:center;">§ 79.</div> {{Afstand|4em}}Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse. <div style="text-align:center;">§ 80.</div> {{Afstand|4em}}Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.<br> {{Afstand|4em}}Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan 1/3 af Folketingets Medlemmer senest 14 Dage efter Forslagets endelige Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Folketinget har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag. <div style="text-align:center;">§ 81.</div> {{Afstand|4em}}Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skal hæves ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 82.</div> {{Afstand|4em}}Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder. <div style="text-align:center;">§ 83.</div> {{Afstand|4em}}De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindelig kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen. <div style="text-align:center;">§ 84.</div> {{Afstand|4em}}Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres. <div style="text-align:center;">§ 85.</div> {{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag mod den til dens Ophævelse. <div style="text-align:center;">§ 86.</div> {{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. <div style="text-align:center;">§ 87.</div> {{Afstand|4em}}Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er opfordret til at skilles. <div style="text-align:center;">§ 88.</div> {{Afstand|4em}}Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver. <div style="text-align:center;">§ 89.</div> {{Afstand|4em}}Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændig at styre deres Anliggender ordnes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 90.</div> {{Afstand|4em}}Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. <div style="text-align:center;">§ 91.</div> {{Afstand|4em}}Intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kan overgaa til fri Ejendom. <div style="text-align:center;">§ 92.</div> {{Afstand|4em}}For Krigsmagten er de i §§ 78, 85 og 86 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følger af de militære Loves Forskrifter. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''IX.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 93.</div> {{Afstand|4em}}Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag. Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Ting, og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Folketingsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afsteming. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov. ________________________________________________ <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''Midlertidige Bestemmelser'''</h2> <div style="text-align:center;">1.</div> {{Afstand|4em}}De 18 Medlemmer af Landstinget og deres Stedfortrædere, der ifølge § 36 skal vælges af en særlig Valgforsamling, vælges første Gang af det Landsting, der, efter at grundlovmæssig Opløsning af Rigsdagen har fundet Sted, paa ny har vedtaget Grundlovforslaget. Straks efter, at Grundloven er stadfæstet, tages der Bestemmelse om, hvor mange af de 18 Medlemmer det første Gang tilkommer hvert Parti at vælge.<br> {{Afstand|4em}}De nuværende af Kongen udnævnte Medlemmer bevarer deres Sæde i Landstinget i Stedet for et tilsvarende Antal af de 18 landstingsvalgte Medlemmer efter følgende Regel:<br> {{Afstand|4em}}De af Kongen udnævnte Medlemmer betragtes som valgte af de Grupper, hvori de har fundet Optagelse, i den Rækkefølge, hvori deres Udnævnelse til Medlemmer af Landstinget er sket, og i det Omfang, som Gruppens Krav paa forholdsmæssig Andel i de 18 Medlemmer tilsteder. {{Afstand|4em}}Saafremt et af de af Kongen udnævnte Medlemmers Mandater bliver ledigt i Tidsrummet mellem Kongens Stadfæstelse af Grundloven og dens Ikrafttræden, bliver ingen ny kongelig Udnævnelse af Landstingsmedlem at foretage. <div style="text-align:center;">2.</div> {{Afstand|4em}}Paa Folketingsvalglisterne for det første Valg, der foretages efter nærværende Grundlovs Regler, og de følgende tre Aars Valglister optages, uanset Bestemmelserne i § 30, kun de Mænd og Kvinder, der har fyldt deres 29de Aar, paa Valglisten for det femte og de derefter følgende tre Aar optages de Mænd og Kvinder, der har fyldt deres 28de Aar, og saaledes fremdeles hvert fjerde Aar en ny Aargang indtil den i § 30 fastsatte Valgretsalder.<br> {{Afstand|4em}}Uanset Bestemmelsen i § 34 om den Alder, der betinger Valgret til Landstinget, skal enhver, som har været optaget paa de Valglister, der har været brugte ved det i Henhold til § 95 i Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 foretagne Opløsningsvalg af Rigsdagen, medtages paa de nye Valglister, der affattes til Brug ved det førstkommende Valg til Landstinget efter nærværende Grundlov, for saa vidt vedkommende i øvrigt opfylder Betingelserne i saa Henseende. <div style="text-align:center;">3.</div> {{Afstand|4em}}Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gælder, indtil en ny Lov udkommer, Lov af 3. Marts 1852, med de Lempelser, som nærværende Grundlovs § 66 gør fornødne. <div style="text-align:center;">4.</div> {{Afstand|4em}}Den i § 71 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kan afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nuværende Dommere, som tillige har administrative Forretninger. <div style="text-align:center;">5.</div> {{Afstand|4em}}Indtil en Omordning af den kriminelle Proces er iværksat, vil den i § 78 omhandlede Indankning af en Fængslingskendelse ske som af en privat Sag, dog med Ekstraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritaget for Brugen af stemplet Papir og Betaling af Retsgebyr. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kan fremlægges for Overretten. <div style="text-align:center;">6.</div> {{Afstand|4em}}Nærværende Grundlov træder i Kraft et Aar efter, at den er stadfæstet af Kongen. Denne Bestemmelse kan ændres ved Lov. Den første midlertidige Bestemmelse træder i Kraft straks, naar Grundloven er stadfæstet. _______________________________________ {{Afstand|4em}}Saa er da nu gældende Ret, alle til ubrødelig Efterlevelse, Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915. <div style="text-align:center;">'''Givet paa Slot Amalienborg, den 5te Juni 1915.''' Under Vor Kongelige Haand og Segl. <big><big>'''''Christian R.'''''</big></big> (L. S.)</div> <center><table> <tr><td>Zahle.<td>Erik Scavenius. <tr><td>Edvard Brandes.<td>P. Munch.<td>S. Keiser- Nielsen. <tr><td>Kristjan Pedersen.<td>Ove Rode.<td> <tr><td>Hassing Jørgensen. </table></center> <nowiki>_______________________________________</nowiki> :<nowiki>*)</nowiki> Udfærdiget gennem Konseilspræsidiet. Se Rigsdagstidenden for 1910-11: Forslag til Forandring af Grundlovens §§ 30, 31, 32, 36, 37 og 39 (Kl. Berntsen). Folket. Tid. Sp. 2261, 2414, 4888, 5086; Landst. Tid. Sp. 1268; Till. A. Sp. 2445; Till. B. Sp. 771; Till. C. Sp. 209. :1911-1912: Forslag til Forandring af Grundlovens §§30, 31, 32, ,36, 37 og 39 (Kl. Berntsen). Landst. Tid. Sp. 56, 173; Till. A. Sp. 2993; Till. B. Sp. 3225. :1912-13: Forslag til Forandring af Grundloven(Kl. Berntsen). Folket. Tid. Sp. 778, 883, 1843, 1936; Landst. Tid. Sp. 582, 1538; Till. A. Sp. 2465; Till. B. Sp. 45, 1411; Till. C. Sp. 97.<br> :1913-14: Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Folket. Tid. Sp. 48, 57, 147, 149, 2266, 5641; Landst. Tid. Sp. 24, 279, 292, 340, 1924; Till. A. Sp. 2047; Till. B. Sp. 9, 45, 89, 97, 3059; Till. C. Sp. 1, 173, 185, 187. <br> :1914-1915: Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Landst. Tid. Sp. 20, 57, 1162, 1209; Folketi. Tid. Sp. 3935, 3945, 3946; Till A Sp. 2131; Till. B. Sp.1959, 2285; Till. C. Sp. 871, 899.<br> :1915 (Overordentlig Samling): Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Landst. Tid. Sp. 22, 24, 30, 31; Folket. Tid. Sp. 31; Till. A. Sp. 1; Till. C. Sp. 1, 29. {{PD-DenmarkGov}} [[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]] __NoTOC__ j80z9okjxf69l2ubwaw2movc4pi7w32 0 31832 430180 72118 2026-06-18T17:52:05Z MGA73 457 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430180 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Danske_digtere_1904.djvu" from=9 to=10 current={{nop}} header=1 /> <pages index="Danske_digtere_1904.djvu" from=229 to=229 /> </div> jhtvc52rlsftg9ix7zvsg7rl9p13i4q 0 32022 430245 76588 2026-06-18T17:56:04Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430245 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="E_Brandes_Lykkens_Blændværk_1898.djvu" from=11 to=11 current={{nop}} header=1 /> *[[Lykkens Blændværk/1|I.]] *[[Lykkens Blændværk/2|II.]] *[[Lykkens Blændværk/3|III.]] *[[Lykkens Blændværk/4|IV.]] *[[Lykkens Blændværk/5|V.]] *[[Lykkens Blændværk/6|VI.]] *[[Lykkens Blændværk/7|VII.]] *[[Lykkens Blændværk/8|VIII.]] *[[Lykkens Blændværk/9|IX.]] *[[Lykkens Blændværk/10|X.]] *[[Lykkens Blændværk/11|XI.]] *[[Lykkens Blændværk/12|XII.]] *[[Lykkens Blændværk/13|XIII.]] *[[Lykkens Blændværk/14|XIV.]] *[[Lykkens Blændværk/15|XV.]] *[[Lykkens Blændværk/16|XVI.]] *[[Lykkens Blændværk/17|XVII.]] *[[Lykkens Blændværk/18|XVIII.]] *[[Lykkens Blændværk/19|XIX.]] *[[Lykkens Blændværk/20|XX.]] *[[Lykkens Blændværk/21|XXI.]] *[[Lykkens Blændværk/21 (2)|XXI. (2)]] *[[Lykkens Blændværk/22|XXII.]] *[[Lykkens Blændværk/23|XXIII.]] *[[Lykkens Blændværk/24|XXIV.]] *[[Lykkens Blændværk/25|XXV.]] </div> [[Kategori:Edvard Brandes forfatter]] [[Kategori:Romaner]] 2e0a7r61nhsw11jgs8sobzl80fsgykl 0 32372 430246 76587 2026-06-18T17:56:09Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430246 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu" from=10 to=12 current={{nop}} header=1 /> {{streg|5em}} {{streg|5em}} {{c|'''FØRSTE AFSNIT.'''}} *[[Med den brede Pensel/1|I. Ferie-Fantasier. Ord-Ord-Ord!]] *[[Med den brede Pensel/2|II. Hvor han boede og hvordan han levede.]] *[[Med den brede Pensel/3|III. Professoren.]] *[[Med den brede Pensel/4|IV. Han søger.]] *[[Med den brede Pensel/5|V. Privatissima.]] *[[Med den brede Pensel/6|VI. Og saa videre.]] {{c|'''ANDET AFSNIT.'''}} *[[Med den brede Pensel/7|VII. Paa Rejse. Storbritanien.]] *[[Med den brede Pensel/8|VIII. Fortsættelse. Paris.]] *[[Med den brede Pensel/9|IX. Videre. Rom.]] {{c|'''TREDJE AFSNIT.'''}} *[[Med den brede Pensel/10|X. Hjemme. Tegnelærer.]] *[[Med den brede Pensel/11|XI. Fortsættelse.]] *[[Med den brede Pensel/12|XII. Mellem to Dumheder.]] *[[Med den brede Pensel/13|XII. Fortsættelse.]] *[[Med den brede Pensel/14|XIV. Opdragelse og Opdagelser.]] *[[Med den brede Pensel/15|XV. Imod Afslutning.]] *[[Med den brede Pensel/16|XVI. Afslutning.]] </div> [[Kategori:Holger Drachmann forfatter]] [[Kategori:Romaner]] 58ydb3bu0794azzqgz9fnd7nnz5o971 0 32914 430219 76586 2026-06-18T17:55:27Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430219 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=1 to=1 current={{nop}} header=1 /> {{streg|5em}} {{streg|5em}} {{c|'''FØRSTE BOG.'''}} {{c|[[Gamle billeder/1.1|I.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.2|II.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.3|III.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.4|IV.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.5|V.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.6|VI.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.7|VII.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.8|VIII.]]}} {{c|[[Gamle billeder/1.9|IX.]]}} {{c|'''ANDEN BOG.'''}} {{c|[[Gamle billeder/2.1|I.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.2|II.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.3|III.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.4|IV.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.5|V.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.6|VI.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.7|VII.]]}} {{c|[[Gamle billeder/2.8|VIII.]]}} {{c|'''TREDIE BOG.'''}} {{c|[[Gamle billeder/3.1|I.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.2|II.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.3|III.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.4|IV.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.5|V.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.6|VI.]]}} {{c|[[Gamle billeder/3.7|VII.]]}} </div> [[Kategori:Sophus Schandorph forfatter]] [[Kategori:Romaner]] su2hrq77bdd0v755gdq9oirp34hj5f0 0 32915 430220 73830 2026-06-18T17:55:28Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430220 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=3 to=17 current={{nop}} header=1 /> dtogb0pzy0fn5qqt8ri1q5sb76shpcb 0 32916 430221 73831 2026-06-18T17:55:29Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430221 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=18 to=35 current={{nop}} header=1 /> 07t3axw0g1rlccvwb4ri44k1v1dhxru 0 32932 430222 73849 2026-06-18T17:55:30Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430222 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=36 to=51 current={{nop}} header=1 /> tms1ijomhkin5dh3dwp9ayxhhyn6yr5 0 32939 430223 73859 2026-06-18T17:55:30Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430223 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=52 to=58 current={{nop}} header=1 /> b9b7p9z25mh9wl8ocgjz5e5i463xloy 0 32963 430224 73886 2026-06-18T17:55:31Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430224 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=59 to=81 current={{nop}} header=1 /> 4t1fdtmrd02pta6fv5d983fzbur4agd 0 32975 430225 73905 2026-06-18T17:55:32Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430225 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=82 to=92 current={{nop}} header=1 /> p3qbdl4een2m5pp9uls2h7y8rcvi2z1 0 33000 430226 73932 2026-06-18T17:55:33Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430226 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=93 to=117 current={{nop}} header=1 /> 92ryn8me8ilqhedorlc1ujq2bbu9eva 0 33017 430227 73951 2026-06-18T17:55:34Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430227 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=118 to=133 current={{nop}} header=1 /> cof47t15nl7yllpksfpd7tgdja5cro3 0 33045 430228 74031 2026-06-18T17:55:35Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430228 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=134 to=158 current={{nop}} header=1 /> 1wz95fcq1nrzqga9zbvga1osa0l44ix 0 33061 430229 74049 2026-06-18T17:55:36Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430229 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=159 to=176 current={{nop}} header=1 /> qerj82njbsq8h1m1834ebjtxhsedsva 0 33077 430230 74072 2026-06-18T17:55:37Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430230 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=177 to=191 current={{nop}} header=1 /> jh6r3uwcoa7svqmk6op663fz6m0ny45 0 33103 430231 74101 2026-06-18T17:55:38Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430231 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=192 to=217 current={{nop}} header=1 /> 4323atb59wx36mpz8gugdbmoeewm88c 0 33126 430232 74194 2026-06-18T17:55:39Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430232 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=218 to=239 current={{nop}} header=1 /> down5zv24ev7a3av3tmq6qe1g3w4dst 0 33134 430233 74205 2026-06-18T17:55:40Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430233 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=240 to=247 current={{nop}} header=1 /> dycn8f8anpzd2ytrgry981odth6j89w 0 33158 430234 74243 2026-06-18T17:55:41Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430234 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=248 to=271 current={{nop}} header=1 /> 6knuz3cbtjmhmzg0dqw2pj85lc20jia 0 33183 430235 74300 2026-06-18T17:55:42Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430235 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=272 to=296 current={{nop}} header=1 /> lzbct8s8lawz3i3hr9l2sdh3lw2kx4e 0 33201 430236 74320 2026-06-18T17:55:43Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430236 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=297 to=314 current={{nop}} header=1 /> 8t9p7o1p01l5zzx8nstawvox6miqxnd 0 33216 430237 74337 2026-06-18T17:55:44Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430237 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=315 to=327 current={{nop}} header=1 /> fytf5rj5j4kt9z0eokzplun71p7w9mq 0 33252 430238 74375 2026-06-18T17:55:45Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430238 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=328 to=354 current={{nop}} header=1 /> h8yahhsek4xoxdvkkiouub8pn2gv2y4 0 33265 430239 74388 2026-06-18T17:55:46Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430239 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=355 to=366 current={{nop}} header=1 /> sci72cr4mrh699aoa7gqsd746f3rzwm 0 33275 430240 74401 2026-06-18T17:55:47Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430240 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=367 to=375 current={{nop}} header=1 /> qqch8dwtlpysov63rxu8481m3z3df5c 0 33291 430241 74418 2026-06-18T17:55:48Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430241 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=376 to=390 current={{nop}} header=1 /> cr35wh88n9wxjzyowu7bbpqyg9h16nq 0 33304 430242 74432 2026-06-18T17:55:49Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430242 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=391 to=402 current={{nop}} header=1 /> 385i268l0jedlmrtsgbim84ph5gvvw7 0 33315 430243 74445 2026-06-18T17:55:50Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430243 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=403 to=412 current={{nop}} header=1 /> 7w0ucf52x98ghmgxs2dr1ihma6ldfq4 0 33319 430244 74451 2026-06-18T17:55:52Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430244 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=413 to=415 current={{nop}} header=1 /> 4tf848m6evy8ij2n3zu1v53xorzqjmb 0 33770 430182 75540 2026-06-18T17:54:21Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430182 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=13 to=106 current={{nop}} header=1 /> k138dvznacwigqdxmzbwv3ikedjffcx 0 33771 430181 76585 2026-06-18T17:52:35Z MGA73 457 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430181 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=11 to=11 current={{nop}} header=1 /> {{streg|5em}} {{streg|5em}} {{c|'''FØRSTE BOG.'''}} {{c|[[De uden Fædreland 1906/1.1|I.]]}} {{c|[[De uden Fædreland 1906/1.2|II.]]}} {{c|[[De uden Fædreland 1906/1.3|III.]]}} {{c|'''ANDEN BOG.'''}} {{c|[[De uden Fædreland 1906/2.1|I.]]}} {{c|[[De uden Fædreland 1906/2.2|II.]]}} {{c|[[De uden Fædreland 1906/2.3|III.]]}} {{c|'''TREDIE BOG.'''}} {{c|[[De uden Fædreland 1906/3.1|I.]]}} {{c|[[De uden Fædreland 1906/3.2|II.]]}} {{c|[[De uden Fædreland 1906/3.3|III.]]}} </div> [[Kategori:Herman Bang forfatter]] [[Kategori:Romaner]] 9rsisu4w9jlkgj2uy8ukxxfpyb08iiz 0 33981 430183 75956 2026-06-18T17:54:24Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430183 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=107 to=146 current={{nop}} header=1 /> pyjrv4w4jgfeikx1e8vbwdswosuasox 0 34042 430184 76040 2026-06-18T17:54:32Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430184 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=147 to=207 current={{nop}} header=1 /> 3ua9me1ubcopbq27xa9sj03r6o2ou2n 0 34103 430185 76120 2026-06-18T17:54:33Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430185 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=209 to=263 current={{nop}} header=1 /> dj8fqzwzi2swrefve1zedzh3icju322 0 34197 430186 76267 2026-06-18T17:54:35Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430186 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=264 to=328 current={{nop}} header=1 /> 4v414q8n27souv7s0emrhmtge8hvjkj 0 34263 430187 76351 2026-06-18T17:54:36Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430187 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=329 to=386 current={{nop}} header=1 /> ina86t8r9wydk5x27wz4vzao2ab6uv8 0 34340 430188 76465 2026-06-18T17:54:37Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430188 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=387 to=448 current={{nop}} header=1 /> rwa99kda1jlvdl4pan08aqro0q4mznk 0 34400 430189 76540 2026-06-18T17:54:38Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430189 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=449 to=508 current={{nop}} header=1 /> 9v6e7r11pp7360ilqm1diew7gfqdn7d 0 34417 430190 76562 2026-06-18T17:54:39Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430190 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=509 to=525 current={{nop}} header=1 /> aezgjk2fd9fz4sojgavlngvym06sjze 0 34528 430247 76705 2026-06-18T17:56:21Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430247 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="To_Tidsaldre.djvu" from=11 to=11 current={{nop}} header=1 /> <pages index="To_Tidsaldre.djvu" from=17 to=17 /> </div> av5i2j86hevidsmtqofy4kla9sxio45 0 34530 430248 76708 2026-06-18T17:56:24Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430248 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="To_Tidsaldre.djvu" from=13 to=16 current={{nop}} header=1 /> </div> a97tmiwp3x5xpwsf9nrefc1nhjjf33m 0 34627 430249 76820 2026-06-18T17:56:26Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430249 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="To_Tidsaldre.djvu" from=19 to=192 current={{nop}} header=1 /> </div> 1fmlbilfkhaydzwcml5jkn1m117cnnp 0 34740 430250 77141 2026-06-18T17:56:28Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430250 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="To_Tidsaldre.djvu" from=193 to=303 current={{nop}} header=1 /> </div> 4h6gy2dsw8n9rt3fpem3yfwze7bhsu5 0 34884 430192 78407 2026-06-18T17:54:48Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430192 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=11 to=23 fromsection="kap1" tosection="kap1" current={{nop}} header=1 /> fi2d30eqo4cfqkhf37vmgz09xyxke4a 0 34891 430203 78414 2026-06-18T17:55:00Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430203 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=23 to=29 fromsection=kap2 tosection=kap2 current={{nop}} header=1 /> 0p06fahztqj67yoela63voncxhyx7za 0 34892 430191 78415 2026-06-18T17:54:47Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430191 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=9 to=10 current={{nop}} header=1 /> {{c|[[Det gamle Apothek/1|I.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/2|II.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/3|III.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/4|IV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/5|V.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/6|VI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/7|VII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/8|VIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/9|IX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/10|X.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/11|XI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/12|XII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/13|XIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/14|XIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/15|XV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/16|XVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/17|XVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/18|XVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/19|XIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/20|XX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/21|XXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/22|XXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/23|XXIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/24|XXIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/25|XXV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/26|XXVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/27|XXVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/28|XXVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/29|XXIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/30|XXX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/31|XXXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/32|XXXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/33|XXXIII.]]}} ljtx4bs8bpuxw1ks99wesxrpzrhvbam 0 34913 430212 78436 2026-06-18T17:55:11Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430212 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=30 to=42 fromsection=kap3 tosection=kap3 current={{nop}} header=1 /> p86akdnj3elfkb9k658nt6xuttqy2s9 104 34917 430174 78440 2026-06-18T14:30:44Z MGA73 457 /* Validated */ 430174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|36}}</noinclude>var rædsom latterligt at tænke sig, at han, Sofus Brinckmann, nogensinde havde været en Kammerjunkermulighed! — Hvad? Om Fanny kunde bare sig for at le? Men han var bleven Student; han {{sp|vilde}} studere Theologi, og Theologien var det mest dannende Studium. Man vedligeholdt nogenlunde sine Kundskaber i de klassiske Sprog, man lærte megen Kulturhistorie gjennem Kirkehistorien og Dogmatiken, man fik sine Kundskaber fra Philosophicum udvidede gjennem Religionsfilosofien. Og saa at kunne mede udrustet til at bringe de Fattige i Aanden Livsens Ord, lade det evige Livs Kilder sprudle for dem, nu i denne Tid, da desværre Fornægtelsen med Trods rejste sit Hoved ligesom paa Voltaires Tid! Men han, Sofus Brinckmann, vilde sige til Fornægterne som Kristus til since Bespottere: Herre, forlad dem, de vide ikke, hvad de gjøre! Ved de sidste Ord havde Fanny vendt sig helt om mod Kandidaten. Thi de Ord slog ned i hende. De fik et ejendommeligt Liv ved den bløde, hjertelige Betoning, de bleve udtalte med. Fanny havde altid, mens hun gik i Skole, fundet, at Religion var det kjedeligste af Alt. Hun havde sagt det til sin Bedstefader; han havde strængt sagt «Fy», men Fanny havde godt bemærket, at han var ved at betvinge et bifaldende Latterudbrud. Nu kastedes der et Lysskjær, en poetisk levendegjørende Glans over Ord,<noinclude><references/></noinclude> mowtv00hxjdmui8zqssxybrz5arxd8f 104 34918 430175 78441 2026-06-18T14:34:16Z MGA73 457 /* Validated */ 430175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|37}}</noinclude>der længe havde ligget dulgt i hendes Hukommelse; og der mylrede op i hende mange skjønne, bløde og dybe Ord, Ord, hun aldrig før havde fæstet nogen Tanke til. Der laa Guld om Bladene, Reflexer funklede over Dammen; en Fisk sprang op og sprøjtede sølvglinsende Draaber i Vejret. Havens Jasminer aandede dybt ud. Fanny indaandede deres Aande, tung, dyssende, kjælen, lokkende, som den var. Nu saâ hun først, at Jasminblomsterne stak sig frem mellem Lind og Pil, Ask og Løv. Kandidat Brinckmann var dog et overmaade smukt ungt Menneske. Hendes Veninder havde af og til passeret forbi paa den anden Side Dammen. Hun havde set dem som gjennem Taage uden at klare sig; hvem det var. Nu kom der et Par. Fanny blev bange for den Varme, hun følte i sig, og for Kandidatens brune Øjne, der skinnede som Sankt-Hansorme. De lyse Skikkelser derovre gjorde godt i hendes Sind og i hendes Øjne. Uh! Kaptejn Frick {{nowrap|. .}} og hendes Nabo {{nowrap|. .}} Uh! Mandfolk! De var dog kun skabte til Fortred. Hvor kunde det være, at Kaptejn Frick kunde gjøre hende saa ondskabsfuld? Hvorfor var hun bleven saa underlig ved Kandidat Brinckmanns bibelske Ord. — Nu kommer jeg, Anna, nu kommer jeg<noinclude><references/></noinclude> 6npkelpm16z0nxp9op88i39t4esuc5i 104 34919 430176 78442 2026-06-18T17:25:57Z MGA73 457 /* Validated */ 430176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|38}}</noinclude>Julie, nu kommer jeg, Thora, nu kommer jeg, Asta! raabte hun med aandeløs Hast. Hun sprang op som en Fjer og løb Dammen rundt. Fra en udmundende Sidegang faldt hendes Tante Fru Kamp hende i Flanken. Hun standsede med et lille Skrig; det sortnede for hendes Øjne. — Men, Fanny — hvor har Du været? Dine Veninder har Du helt forsømt. De er ganske stødte over det, og din Bedstefader har maattet vente paa sin Thé. — Jeg har siddet og {{nowrap|. . .}} talt {{nowrap|. . .}} jeg har siddet {{nowrap|. . . .}} — Med Kaptejnen? Ja, det tænkte jeg nok. Har jeg ikke sagt Dig, at Du skulde holde den Herre i meget lang Distance. Han er farlig, Fanny. — Nej {{nowrap|. . . .}} med {{nowrap|. .}} — Med mig, Fru Kamp, sagde Brinckmann, som nu var naaet hen til dem. Han saâ saa smilende, saa barnlig indsmigrende paa Fruen, at hun maatte være bleven rørt, selv om Kandidaten ikke havde havt nogle Points forud i hendes Gunst. — Naa — aah! med Dem, Kjære! — Fru Kamps Udtryk i Ansigt og Stemme blev næsten ømt. Moderligt? Aa ja, men med en lille Tilsætning af noget blussende Begejstret, et<noinclude><references/></noinclude> 76nfw3z0zu6i63dj1qkl1n1wspu6ujm 104 34920 430177 78443 2026-06-18T17:28:13Z MGA73 457 /* Validated */ 430177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|39}}</noinclude>lønligt Sværmeri baade for hans theologiske Attestats og hans Person. Der var en uhyggelig Stemning under Theen i Havestuen. Kandidat Brinckmanns Aktier vare dalede hos de øvrige unge Piger. Han mærkede det ikke strax. Han begyndte at tale som sædvanlig om sig selv, om hvorledes han nu følte sig paa Højdepunktet af Lykke, nu, da han var færdig med sin Examen og kunde begynde at bøde paa Hullerne i sin Uddannelse. Og det vilde han bære sig ad med paa følgende Maade. Han vilde lægge Martensens Ethik til Grundlag for denne Uddannelse, thi i den vare alle Kulturspergsmaal behandlede, nu vilde han paany gjennemstudere den, men samtidig læse nogle af de Filosofer og alle de Digtere, den aandfulde Forfatter havde berørt, men han vilde springe Politikerne og Statsøkonomerne over, for deri var han ganske enig med Damerne, at Politik var kjedelig, og med ældre Mænd om, at den var demoraliserende og skilte de bedste Venner ad, ikke at tale om den Splid, den længe havde frembragt i vort kjære Fædreland, saa Folket blev besat af Marthas Aand og glemte det ene Fornødne. Kandidat Brinckmann følte omsider, at der manglede Sangbund i Havestuen. Han saâ Kaptejnen sidde ved Bordenden og blande Toddy, eller hvad det var, til sig og Apothekeren. Han<noinclude><references/></noinclude> 79442b82zk4m1o4hlhse0pgfmbn1988 104 34921 430178 78444 2026-06-18T17:30:07Z MGA73 457 /* Validated */ 430178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|40}}</noinclude>begyndte at stamme i sin Udvikling og hørte Kaptejnen tale højt og le til Husets Vært, og det paa en saa iøjnefaldende Maade, at selv den mest Haardhudede maatte lægge Mærke til, at han vilde fornærme Taleren. Da mødte Fannys Blik ham. Hans Mod tændtes atter i Blus ved dette varme, sympathetisk-beundrende Blik. Næppe var man bleven færdig med at sige Velbekomme, før Kandidat Brinckmann fôr hen til det aabne Flygel, slog an og begyndte at synge Plougs «Lille Karen» til Heises Melodi. Hans Stemme var en høj, blød «Tenore leggiero», Foredraget var sentimentalt, uden dog at blive ligefrem trivielt. Det var den Slags Udførelse, som Dilettanter især paa Landet have Sans for. Der blev atter Hausse paa Børsen. Damerne rykkede Klaveret nærmere. Da han var færdig, raabte Fru Kamp: «Brav''a''» i den sikre Tro paa, at det var den rette italienske Form af Ordet i det Tilfælde. Kaptejn Frick lo højt, men bestandig talende til Apothekeren, brød derpaa pludselig af og sagde med et undskyldende Blik til Fru Kamp: — Undskyld, Frue! men Kancelliraaden fortalte en Historie, som ikke var til at holde ud. Han og Apothekeren havde under Sangen rykket deres Stole hen til et lille Bord, hvor de sad med Cigar og Toddy. Kaptejnen havde<noinclude><references/></noinclude> ng0un0bnwi6879jubse0pxoqsxmmlxm 104 34922 430179 78445 2026-06-18T17:32:29Z MGA73 457 /* Validated */ sp 430179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|41}}</noinclude>vendt Ryggen hen mod Sangeren og Gruppen omkring ham. Først havde den gamle Apotheker gjort Mine til at ville høre efter Sangen, men Kaptejnen havde ladet, som han slet ikke forstod det, og havde opvartet den gamle Herre med saa pikante eller komisk-kyniske Kjærlighedshistorier fra Krigen 1864, at han ganske havde fanget Gubbens Øre, saa han glemte baade sit Selskab, Sang og Musik. Brinckmann blev mere bedrøvet end vred. Hvor kunde dog Nogen være saa ond og raa? Hvor kunde Nogen ville gjøre {{sp|ham}} Fortræd? Han mente jo alle Mennesker det saa godt. Ja, det var det klareste Bevis paa den Syndighedsmasse, Verden rummer! Han hævnede sig paa den ædleste Maade ved hurtig at bede en indvendig Bøn for sin Fjende, Kaptejn Frick, det eneste Menneske, der vilde ham ondt, og det havde han først opdaget i Aften. Ellers kunde alle Mennesker jo saa godt lide Cand. theol. Sofus Brinckmann. Dristigheden, Hensynsløsheden, ja endog Frækheden kan stundom imponere. Kaptejnen fik {{sp|sit}} Publikum mellem de unge Damer. Der var jo kommet noget Ondt op i dem, fordi Brinckmann og Fanny havde baaret sig saa «taktlost» ad. For, da Selskabet var ved at skilles, bad Julie Spang Kaptejnen om at synge en Soldatervise. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> awowxwtp5he6ku0jrd9x5kyc2xyx8q0 104 34923 430251 78446 2026-06-18T17:59:02Z MGA73 457 /* Validated */ 430251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|42}}</noinclude>— Nej, det var der ikke Tale om, han sang aldrig. — Aa hvad, blot ét Vers paa Jydsk. Bønnen blev almindelig, mere og mere indtrængende og højrøstet. Kaptejnen satte sig ikke, men akkompagnerede sig, mens han stod for over bøjet og sang eller snarere reciterede Strofen, som han gjengav i vesterjydsk Dialekt: <div style="margin-left:3em"><poem> ::Den danske Landsoldat han er ::som Løven bidsk og grum. ::men haver ogsaa Pigen kjær ::udi et enligt Rum. ::Hans Mod er ej tilfals! ::::Faldera! ::Hans Mod er ej tilfals! Vi vil en Jernring lægge om vor Fjendes Hals. </poem></div> Stort Bifald. Kun Fru Kamp og Fanny tav. {{streg|5em}} <section end=kap4 /> <section begin=kap5 /> {{c|{{Større|V.}}}} Kjøbstaden havde, siden den fik Jernbane, rakt Tunge ud mod Stationen i Form af en lang Gade. Samme Gade var rigtignok ikke brolagt, men til Gjengjæld havde den flere Huse paa to, enkelte paa tre Etager, mens den gamle By endnu maatte trækkes med et Flertal af Enetages Bygninger. Derimod havde den store Arealer<noinclude><references/></noinclude> j429xsw93oli98vz1jbpp7955cazkp2 0 34924 430213 78447 2026-06-18T17:55:14Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430213 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=42 to=52 fromsection=kap4 tosection=kap4 current={{nop}} header=1 /> bo0pgqpdyikknf6gblg75wm2jsud0e8 104 34925 430253 78448 2026-06-19T04:03:52Z MGA73 457 /* Validated */ 430253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|43}}</noinclude>bag disse lave Forhuse: brede og dybe Gaardsrum, vidtløftige Baghuse, rummelige Haver. De Gamle i Kjøbstaden led ikke «Jernbanevejen». De kaldte den «Fedte-Kjøbenhavn» eller Byens Endetarm. Den sidste Benævnelse stammede fra Etatsraad, Borgmester, By- og Herredsfoged Aasberg, der allerede havde holdt sit fyrretyveaarige Embedsjubilæum. I et af de ny Huse i «Jernbanegade» paa første Sal boede Forstærkningskaptejn Frick. Han havde Raad til at holde fire kjønt monterede Værelser. Efter sin Fader, der havde været Birkedommer i en stor Jurisdiktion i Sportellønningens Tid, havde han arvet en lille Formue. Hans gamle Moder havde boet hos ham siden Faderens Død i hans fjerde Studenteraar, og hun havde 1300 Kroner i Pension. Det havde været hendes Sorg, at Sønnen, der som værnepligtig i 64 var bleven Officersaspirant, saa Reservelieutenant, mens han deltog i Krigen, ikke havde fortsat sit theologiske Studium efter Krigen, men var bleven i Hæren for at falde for Aldersgrænsen som Premierlietuenant. Og hans Liv i Kjøbenhavn i Mellemtiden! Og de Rygter, der kom hende for Øre fra hans Ferieophold i Hjemstavnen ovre i Jylland! Og hans sorte Humør og hans Tavshed og Uartighed, som kunde vise sig i, at han i hele fjorten Dage ikke talte til sin Moder. Og hans kyniske Udtryksmaade og hans senere<noinclude><references/></noinclude> 1u53ouaal9k44v40ha4se8mgirze5ea 104 34926 430254 78449 2026-06-19T04:09:24Z MGA73 457 /* Validated */ 430254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|44}}</noinclude>Ideal at trampe om som en Landsknægt fra Trediveaarskrigen og bespotte Religion, Fædreland, Elskov og Pietet! Den stakkels Dreng! Han var ikke lykkelig. Han var «zerrissen» som Byron eller Heine, hans to Yndlingsforfattere. Kancelliraadinde Frick havde forsøgt at gjøre sig bekjendt med dem, men hun fandt dem «rædsomme». Var saadant Noget Skjønhed, det, som de sang om? Fru Frick havde da i sin Ungdom hørt alle dannede Mennesker sige, at Poesi var Skjønhed. Nej, maatte hun bede om Oehlenschläger! Hm{{nowrap|. . . .}} ja i gamle Dage, mens hendes kjære, elskede Julius gik paa Sorø Akademi, da havde han været saa enig med hende, naar hun skjendtes med sin tykke, hidsige Mand, som paastod, at al den Romantik kunde være god nok til at hænge op som Skilderier paa Væggen eller stille op i Form af Nipssager paa Møblerne, men i Embedsgjerningen, i Livets Virkelighed vilde han ikke give mange sure Sild for den. Men nu! Nu sagde Sønnen noget Lignende som sin Fader, Hustyrannen, der havde sat sin brede Fod paa sin lille, spinkle Hustrus magre Nakke og havde kommanderet Huset som en Sergent. Eller rettere sagt, hendes Søn Kaptejnen sagde egentlig slet ingen Ting i de senere Aar, men lo saadan, at, {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} hun vilde have kaldt hans Latter djævelsk, hvis han ikke havde været hendes eneste Barn. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 346btol7s7qc0jqwp6r5nrqd86xjg7e 104 34927 430255 78450 2026-06-19T04:12:55Z MGA73 457 /* Validated */ 430255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|45}}</noinclude>Men det maatte hun indrømme: Hendes Julius havde aldrig skjældet eller smældet med Dørene som hendes salig Mand {{nowrap|. . .}} men han var saa tavs, naar han var vred; og det var han for det meste. Det var ikke let at sige, hvad der var værst. Stundum kunde hun ønske, at Sønnen kunde faa Luft, det, hans Fader havde saa let ved. I Aften var hun flyttet ind i Sønnens hyggelige Stue med Tæpper paa Gulvene, med to store Bogreoler paa Væggene, hvis Indhold dog mest var Arvegods efter hans salig Fader, thi Julius havde altid havt saa mange Udgifter, at han aldrig havde faaet Raad til at kjøbe Bøger. Hvor var den Mand dog ellers proper! Lidt for proper for et Mandfolk. Det var nydeligt at se det Skrivebord, hvor der ikke var et Støvgran paa Mahognipladen {{nowrap|. . .}} men det forstaar sig — Skrivebordet blev sjælden brugt, undtagen naar Kaptejnen arbejdede med Mønstringslisterne. Gamle Fru Frick tænkte frem og tilbage, vejede Sønnens Fejl og Dyder, tyngede af al god Villie ned paa den sidste Vægtskaal {{nowrap|. . .}} og dog! Han var en farlig Mand for Kvinderne. Det kunde jo nok være, at det var Kvindernes Skyld. For nu om Stunder var de unge Piger rigtignok ikke saadan, som de var i gamle Dage. De engagerede nu selv til Dans; i Fru Fricks Tid sad<noinclude><references/></noinclude> 5aeustaspiegi7j8k7uf2olek2ibidh 0 34944 430214 78470 2026-06-18T17:55:15Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430214 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=52 to=69 fromsection=kap5 tosection=kap5 current={{nop}} header=1 /> 9z8xiexx3f9wtrq6ofdt9t3g67jrivp 0 34962 430215 78492 2026-06-18T17:55:16Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430215 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=69 to=86 fromsection=kap6 tosection=kap6 current={{nop}} header=1 /> e3vm0davombgl1g4umk4wxv084cq4u0 0 34972 430216 78503 2026-06-18T17:55:17Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430216 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=86 to=95 fromsection=kap7 tosection=kap7 current={{nop}} header=1 /> b8xawnclelh9mej76gq6qzwaxzkkk4q 0 34983 430217 78515 2026-06-18T17:55:17Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430217 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=95 to=105 fromsection=kap8 tosection=kap8 current={{nop}} header=1 /> ljtyy7t7xo34g6lf8nhn804ta1rj88v 0 35041 430218 78605 2026-06-18T17:55:18Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430218 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=105 to=126 fromsection=kap9 tosection=kap9 current={{nop}} header=1 /> 0m0a82ty9z1cszec8mdm0g1nnoeoepf 0 35064 430193 78646 2026-06-18T17:54:49Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430193 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=126 to=145 fromsection=kap10 tosection=kap10 current={{nop}} header=1 /> br59u2nhzcbsx546puh717tnjyj1amt 0 35102 430194 78692 2026-06-18T17:54:50Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430194 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=145 to=154 fromsection=kap11 tosection=kap11 current={{nop}} header=1 /> ob0oxmxrvbrfr77z4whg4eik8minun8 0 35103 430195 78693 2026-06-18T17:54:51Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430195 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=154 to=163 fromsection=kap12 tosection=kap12 current={{nop}} header=1 /> rbf4x8hh44mx82lmku7ap4urf8uxccd 0 35113 430196 78704 2026-06-18T17:54:52Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430196 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=163 to=173 fromsection=kap13 tosection=kap13 current={{nop}} header=1 /> 4oj3srtr975ttmddcflc5foky8bjjlb 0 35149 430197 78768 2026-06-18T17:54:54Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430197 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=173 to=193 fromsection=kap14 tosection=kap14 current={{nop}} header=1 /> 342u67aibv8ar0psm4jzwhres3f9sy1 0 35166 430198 78802 2026-06-18T17:54:55Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430198 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=193 to=210 fromsection=kap15 tosection=kap15 current={{nop}} header=1 /> 9c5wm8n7mxmhiatmzagb1obfd56944g 0 35191 430199 78831 2026-06-18T17:54:56Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430199 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=210 to=226 fromsection=kap16 tosection=kap16 current={{nop}} header=1 /> qqoxvuvo35xydhppa2bmq0vb91fhjtz 0 35200 430200 78841 2026-06-18T17:54:57Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430200 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=226 to=235 fromsection=kap17 tosection=kap17 current={{nop}} header=1 /> jo7jlc93iu9uxjzy2u01lxwdg1g3cpp 0 35206 430201 78847 2026-06-18T17:54:58Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430201 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=235 to=240 fromsection=kap18 tosection=kap18 current={{nop}} header=1 /> g32hab0ti6yl3rqxl801qqlpnot7gks 0 35220 430202 78893 2026-06-18T17:54:59Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430202 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=240 to=254 fromsection=kap19 tosection=kap19 current={{nop}} header=1 /> c1ls4n3skn0fl31xjvj05i6uw1tdme5 0 35234 430204 78910 2026-06-18T17:55:01Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430204 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=254 to=270 fromsection=kap20 tosection=kap20 current={{nop}} header=1 /> 3f33xaby70bmgastd66nquc2c3ktcv8 0 35257 430205 78946 2026-06-18T17:55:02Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430205 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=270 to=287 fromsection=kap21 tosection=kap21 current={{nop}} header=1 /> 0op83bk7ja9vax7ly1io0ak1iu6wrqn 0 35273 430206 78966 2026-06-18T17:55:03Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430206 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=288 to=303 fromsection=kap22 tosection=kap22 current={{nop}} header=1 /> 51h25hmrn3wnygti5uafok41rjb1nxn 0 35296 430207 79014 2026-06-18T17:55:04Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430207 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=304 to=320 fromsection=kap23 tosection=kap23 current={{nop}} header=1 /> d6ykabhxgefo8yyv3ifo5myxwqsficm 0 35347 430208 79112 2026-06-18T17:55:05Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430208 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=320 to=330 fromsection=kap24 tosection=kap24 current={{nop}} header=1 /> cpvcl7rzcja9dtmyoe2jxt1t7h0b3rq 0 35372 430209 79344 2026-06-18T17:55:08Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430209 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=330 to=350 fromsection=kap25 tosection=kap25 exclude="342-343" current={{nop}} header=1 /> 3v0rmo7a95zruxfmgayqpcf3grqblx3 0 35545 430210 82690 2026-06-18T17:55:09Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430210 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=350 to=365 fromsection=kap26 tosection=kap26 current={{nop}} header=1 /> j6zk8tu0nyv5atj9maw6v4pap1ch1hd 104 35864 430252 150204 2026-06-18T19:14:36Z MGA73 457 /* Proofread */ 430252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Søret 1561 9. maj.|115}}</noinclude><i>foruden deraf, at den gamle danske oversættelse ikke har de §§ af Visby søret, som stamme fra Lybsk ret, og som dog ere benyttede i Fredrik II.s søret, klart fremgå af en jævnføring mellem f. eks. dennes § 54, den gamle danske oversættelses § 10 og den yngres § 22. På grund af dette forhold er dennes §inddeling fulgt ved anførslerne af Visby søret i denne indledning og i anmærkningerne til aftrykket ndfr., i hvilke dog §.s nummer i den nedertyske (Gemens) tekst er föjet til i (). I øvrigt skal her i al korthed mindes om oprindelsen til den tekst, som bærer navnet den {{sp|Visbyske søret}}. På hansemødet i Lybæk 1407 15. maj udtalte afsendinge fra Brügge ønsket om forskrifter vedkommende kastningsretten. Derefter blev s. å. i Amsterdam under medvirkning af et hanseatisk gesandtskab til veje bragt et koncept med bestemmelser herom og om den ovrige private søret. Dette koncept er den såkaldte »{{sp|ordinancie}}« (Visby søret §§ 40–64, den hollandske og yngre danske oversættelses §§ 37–64). Dens kilder har været et særligt udkast om kastningsretten og ældre optegnelser af sædvansmæssig godkendte bestemmelser, blandt hvilke nogle skrev sig fra Olerons søret<ref><i>Den {{sp|amsterdamske søret}}, som man plejer at angive som kilde til dette afsnit, er kun et revideret koncept til ordinancien, Wagner a. st. s. 69.</i></ref>. Senere kom gesandtskabet til Brügge, hvor det fik en afskrift af den såkaldte »{{sp|Vonnesse van Damme}}«, der var en flamsk oversættelse (for byen Damme) af Olerons søret §§ 1–24. Denne tekst (Visby søret §§ 15–39, den hollandske og yngre danske oversættelses §§ 13–36) föjedes i nedertysk oversættelse til ordinancien, og disse to stykker, som under navn af »{{sp|waterrecht}}« fandt en stor udbredelse og fik forskellige tilföjelser, findes næsten al tid samlede i håndskrifterne. Da Gemen 1505 vilde udgive waterrecht, benyttede han et håndskrift, i hvilket 14 {{sp|lybske artikler}}<ref><i>Disse findes ikke i de andre håndskrifter og derfor, som nævnt, heller ikke i den ældre danske oversættelse; de høre således ikke oprindelig sammen med waterrecht. </i></ref> (Visby søret §§ 1–14, den hollandske og yngre danske oversættelses §§ 1–12) vare stillede foran waterrecht, til hvis ordinancie der end videre var föjet </i><noinclude><references/></noinclude> qb6u9y0njq24edkyr7io5uesqj8ne3z 0 36738 430211 82691 2026-06-18T17:55:10Z MGA73bot 792 kommentar={{nop}} er ikke en gyldig attribut 430211 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=365 to=384 fromsection=kap27 tosection=kap27 current={{nop}} header=1 /> rqczpv0irr829cpfwfz0n9w5kx49xnu 2 99568 430173 333754 2026-06-18T12:05:49Z Johshh 9757 430173 wikitext text/x-wiki == Ting som eg skal arbeide med == * [[Conversations-Lexicon]] * [[https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Almennyttigt_Dansk_Konversations-Lexikon,_volume_1.djvu]] * [[Nordisk Conversations-Lexicon]] 2 utgaver * [[Allers illustrerede Konversationsleksikon]] * [[https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Illustreret_konversationsleksikon_en_haandbog_for_alle,_volume_1.djvu]] * [[https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Salmonsens_store_illustrerede_konversationsleksikon,_volume_1.djvu]] * [[https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Salmonsens_konversationsleksikon,_volume_1.djvu]] == Ein gong i framtida == * [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009022512005 Betragtninger over den franske Revolution og Friheds-Sværmeriet. Uddraget af det Wienske Tidsskrivts første Aargang ved Georg Christian von Scheel. Første Deel samlet af Tidsskrivtets sex første Hefter] * [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2023061628010 Om Trykkefriheden og dens Grændser : Et Ord for Fyrster og Skribentere] * [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017051629004 Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde Mænd, som ved trykte Skrifter have gjort sig bekiendte, saavelsom andre Ustuderede som noget have skrevet, hvorudi deres Fødsel, betydeligste Levnets Omstændigheder og Død ved Aarstal kortelig erindres, og deres Skrifter, saavidt mueligt, fulstændig anføres af Jens Worm, Professor Philosophiae ved Kiøbenhavns Universitet, og Rector ved den latinske Skole i Aarhuus. 2 : Anden Deel] * [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2008071112016 Oversættelse av Doct. Eduard Youngs Klager eller Nat-Tanker over Liv, Død og Udødelighed : første Nat] * [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017101226018 Svar paa det Spørgsmaal hvorfor en gudommelig Forløser egentlig var fornøden for os] * [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018071328004 Korte Betragtninger over menniskelige Vilkaar] * [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2019020626004 Kristelige Tanker om vore skyldige Pligter imod Gud, imod vor Næste og imod os Selv, som indeholder sande og sunde Underviisninger og Husvalelser for Aldehaande Personer, av hvilken Slags Stand og Vilkor de kunde være] arqx8nbcgd3q982snoe8f79ncci51tn