Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.15 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 3 20299 472709 472708 2026-08-14T12:18:12Z TorbenTT 3431 /* Orddelinger */ Svar 472709 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) 5jrkx904e22sc12rbkp72iarl9fsywy 104 26903 472742 345889 2026-08-14T16:40:43Z TorbenTT 3431 472742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|1ste Retsmøde}}|{{midsize|3}}|{{midsize|Anklagebeslutn.}}}} {{venstremargen|3em}}</noinclude>{{afstand|2em}}de to Sidstnævnte for at have fuldbyrdet den saaledes indledede Retshandel ved at underskrive henholdsvis Kjøbe­kontrakten og Skjødet om den paagjældendende Eiendom. {{streg|6em}} {{afstand|2em}}Folkethinget udnævner til offentlig Anklager under denne Rigsretssag: {{afstand|2em}}Folkethingsmand, Cand jur. {{sp|V. L. B . Hørup.}} undlader jeg ikke herved tjenstligst at meddele. {{c|{{sp|Christopher Krabbe.}}}} {{streg|8em|align=right}} {{h|D . Dessau.{{afstand|1em}}}} Til Rigsrettens Formand."</div> {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Jeg har endvidere modtaget en Skrivelse fra Justitsministeriet af 14de Februar d. A. om, at Høiesteretsadvokat {{sp|Klubien}} er bestikket til Forsvarer for samtlige de Paagjældende i bemeldte Sag. Denne Skrivelse vil det ikke være fornødent at oplæse. {{afstand|3em}}{{sp|Den offentlige Anklager}}, {{lb|Cand. jur.}} Folkethingsmand {{sp|Hørup}} og den bestikkede {{sp|Forsvarer,}} Høiesteretsadvokat {{sp|Klubien}} vare mødte. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Jeg skal dernæst anmode den offentlige Anklager om at irettelægge den af ham udtagne, for de Paagjældende og Forsvareren forkyndte Stævning, som Sekretæren vil oplæse. {{afstand|3em}}Den nævnte Stævning fremlagdes af {{sp|Anklageren}} (Hørup) og oplæstes af {{sp|Sekretæren}} (Thrane) saalydende: {{venstremargen|2em}}{{c|'''„Rigsretten'''}} {{midsize|'''gjør vitterligt,''' at efter Begjæring af {{lb|Cand. jur}}., Folke­thingsmand {{sp|V. L. B. Hørup}} som offentlig Anklager ifølge Folkethingets Udnævnelse af 5te Februar d. A. indstævnes herved:}} {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" | style="text-align:left; vertical-align:top; width:0.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 1.0em;" | 1) | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Forhenværende Finantsminister, extraordinær Høiesteretsassessor, {{lb|Dr. juris}} {{sp|A. F. Krieger}}, boende Rosenvængets Hovedvei Nr. 23, |-<noinclude> |}</noinclude> 0uz6qg8i4ti92sft6o78a7jouhv0j8q 104 26905 472748 472655 2026-08-14T16:53:05Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Udtræd. af Medl.|5|1ste Retsmøde.}}}} {{venstremargen|2em}}</noinclude>Conseilpræsident, Overkammerherre L. H. C. H. Holstein-Holsteinborg personlig paa hans Bopæl, Amaliegade Nr. 5, for forhenværende Conseilproesident, Finantsminister, Kammer­herre C. A. Fonnesbech personlig paa hans Bopæl, St. Anna Plads Nr. 15, og for Høiesteretsadvokat Klubien per­sonlig paa hans Bopæl, Holmens Kanal Nr. 4, og afleveret Gjenpart til hver især, hvilket herved tilstaaes. {{c|{{sp|J. A. Büthner.}}{{afstand|8em}}{{sp|F. Ballerup.}}<br> Bude i Justitsministeriet.”}}</div> {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Fra Høiesteretsassessor Klein har jeg modtaget en Skrivelse af 15de d. M., hvori han an­drager, at han, paa Grund af at han som daværende Justitsminister har været Kollega med de Paagjældende, navnlig paa den Tid, da de paaklagede Regjeringshandlinger have fundet Sted, tror som Medlem af Rigsretten ikke at burde deltage i Paakjendelsen af nærvcerende Sag. Dette Andragende har været forelagt Rigsretten, der ikke har fundet Noget at erindre imod, at Høiesteretsassessor Klein paa den af ham anførte Grund ikke i denne Sag tager Seede i Rigsretten. Da saaledes Høiesteretsassessor Klein udtræder, ville Bestemmelserne i Grundloven af 28de Juli 1866 § 68 medføre, at et af de af Landsthinget valgte Rigsretsmedlemmer ligeledes vil have at fratræde; dog skal jeg ikke herom nærmere udtale mig, forinden jeg i Overensstemmelse med Forskriften i Rigsretslovens § 46 har opfordret saavel den offentlige Anklager som Forsvareren til at erklære, om de maatte have Indsigelser at fremsætte mod noget af Rigsrettens Medlemmer, i hvilken Anledning jeg først skal give Ordet til den offentlige Anklager. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Efter den Meddelelse, den høitærede Formand nu har gjort, har jeg ingen Indsigelse at gjøre imod noget Medlem af den høie Ret. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Jeg har paa de Anklagedes Vegne ingen Indsigelse at fremsætte mod noget Medlem af Rigsretten. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Der fremkommer saaledes fra Parternes Side ingen Indsigelse mod noget af Rettens Med-<noinclude></noinclude> 7jzgt6rohfvg4vefb2t3ht737k8xfb2 104 26908 472749 472653 2026-08-14T16:56:00Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|1ste Retsmøde.|6|Andr. om Vurderingsforr.}}}}</noinclude>lemmer. Jeg skal da, i Forbindelse med hvad jeg før tillod mig at antyde, bemærke, at det paa Grund af Høiesteretsassessor Kleins Udtrædelse vil, ifølge Bestemmelserne i den anførte Paragraf i Grundloven af 1866, være nødvendigt, at ligeledes et af de af Landsthinget valgte Rigsretsmedlemmer fratræder, hvilket, som Forholdet nu stiller sig, i Medfør af den ommeldte Paragrafs Forskrift vil tilfalde Bankdirektør {{sp|Ussing}}. {{afstand|3em}}Det nævnte Medlem forlod derefter Salen. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Jeg har Grund til at antage, at den offentlige Anklager vil til Rigsretten indgive et Andragende angaaende Erhvervelse af en Vurderingsforretning over Frederiks Kirkeplads m. m.; dette Andragende skal jeg, efter at det af Anklageren er blevet fremlagt, bede Sekretæren at oplæse. {{afstand|3em}}Det nævnte Andragende fremlagdes af {{sp|Anklageren}} (Hørup) og oplæstes af {{sp|Sekretæren}} (Thrane) saalydende:<br> {{afstand|3em}}{{midsize|I Anledning af Rigsretssagen angaaende Frederiks Kirkeplads m. v. vil det formentlig være nødvendigt saavel til Sagens rette Oplysning som til Fastsættelsen af den endelige Erstatningspaastand at erhverve en sagkyndig Taxation over den paagjældende Eiendoms virkelige Værdi. I Henhold til Lov om Rigsretten § 35 tillader jeg mig derfor at indstille, at den høitærede Ret maatte anordne det i denne Henseende Fornødne. Jeg tillader mig at foreslaa, at Taxationsmændenes Antal bliver 4, og det vil da blive disses Opgave at skjønne dels over hele Pladsens Salgsværdi, naar den tænkes ryddeliggjort til Udparcellering og Bebyggelse, uden anden Indskrænkning end den for et hensigtsmæssigt Salg fornødne Henlæggelse af Grund til Gade og Passage, dels over Værdien af de Etatsraad Tietgen til Bebyggelse overladte Grunde, og endelig over Værdien af det paa Ejendommen værende Materiale.}} {{afstand|4em}}{{midsize|Kjøbenhavn, den 23de Marts 1877.}} {{h|{{midsize|Ærbødigst{{afstand|8em}}<br> {{sp|V. Hørup.{{afstand|4em}}}}}}}} {{afstand|4em}}{{midsize|Til}}<br> {{afstand|3em}}{{midsize|Rigsretten.”}} {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): I Anledning af dette Andradragende skal jeg bemærke, at det formentlig vil være rettest,<noinclude></noinclude> mzdpq3nq56zj4ediwmtnoj3cfcdlco4 104 26909 472750 472652 2026-08-14T16:58:26Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Andr. om Vurderingsforr.|7|1ste Retsmøde.}}}}</noinclude>at det overlades til den offentlige Anklager at foranstalte saadan Vurderingsforretning optagen, og at der her til Protokollen af Rigsretten meddeles ham den dertil fornødne Bemyndigelse. Hvis ingen Erindring herimod gjøres af noget af Ret­tens ærede Medlemmer, vil jeg antage, at Retten er enig i, at der forholdes saaledes, som af mig angivet, og jeg bemyn­diger da herved paa Rigsrettens Vegne den offentlige Anklager til, paa Grund af det af ham indgivne Andragende, at foranstalte det Fornødne til Optagelse af den deri ommeldte Vurderingsforretning, i hvilken Anledning han vil have at hen­vende sig til et af Vidnekamrene under den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret for at erholde Vurderingsmænd udmeldte. Denne Forretning vil, under Forudsætning af at den inden det næste Retsmøde er endelig sluttet, være af Vurderings­mændene paa lovlig Maade at afhjemle her i Rigsretten, og jeg skal rette den Anmodning til den offentlige Anklager, at han vil drage Omsorg for, at Vurderingsmændene derom mod­tage den fornødne Meddelelse.<br> {{afstand|3em}}Der staar i denne Sag for Tiden endnu kun tilbage, at der fra den offentlige Anklagers Side fremsættes Begjæring om Udsættelse; thi at en saadan vil være nødvendig, er en Selvfølge, eftersom der ikke kan være Tale om allerede i Dag at indlede Hovedforhandlingen i Sagen. Den offentlige Anklager har Ordet. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Ja, da det forholder sig, som Rettens høitærede Formand nu bemærkede, at der ikke allerede paa dette Tidspunkt kan være Tale om nogen egentlig Forhandling af Sagen, og da det heller ikke har været mig muligt allerede nu at komme saa vidt frem i Forberedelsen, at jeg kunde fremlægge det i Rigsretslovens § 40 omtalte Anklageskrift og de der nævnte Dokumenter, har jeg kun i Henhold til samme Lovs § 43 at udbede mig en Anstand paa 4 Uger, dels for at fuldføre Anklageskriftet og foranstalte den ovennævnte Vurderingsforretning optagen, dels for at foretage det videre Fornødne til at forberede Hoved­forhandlingen i Sagen. {{nop}}<noinclude></noinclude> faw6nrmas3l6t28uzy3mdg91z49upar 104 26910 472751 472657 2026-08-14T16:59:54Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|1ste Retsmøde.|8|Medd. af Anstand.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Maa jeg spørge, om der fra Forsvarerens Side haves Noget herimod at erindre. ({{sp|For­svareren}}, Klubien: Nei!) Jeg antager da, at Rigsretten vil være enig med Formanden, naar jeg herved bevilger den begjærte Anstand og saaledes udsætter nærværende Sag til Lørdagen den 21de April næstkommende, Kl. 10 Form. {{afstand|3em}}Efter at det Thingbogen Tilførte var oplæst og Thingbogen forsynet med Underskrift af de tilstedeværende Med­lemmer af Rigsretten, blev Mødet hævet Kl. 1. {{streg|8em}}{{streg|8em}}<noinclude></noinclude> it2hckik163e7hlmogbf109w2q1bfca 104 26911 472757 48795 2026-08-14T17:14:01Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|'''<big>2det Retsmøde.</big>'''}} {{streg|4em}} {{afstand|3em}}Lørdagen den 21de April 1877, Kl. 10 Formiddag holdt Rigsretten atter Møde.<br> {{afstand|3em}}Høiesteretsadvokat Broch havde anmeldt Sygdomsforfald, Kammerherre Carlsen var ikke mødt. Rettens øvrige Med­lemmer vare tilstede.<br> {{afstand|3em}}Den offentlige Anklager (Hørup) og den beskikkede Forsvarer (Klubien) vare mødte. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Fra Kammerherre Carlsen har jeg modtaget en Skrivelse af 24de Marts d. A., hvori han paa Grund af Helbredshensyn begjærer sig fritagen for at møde i de for Rigsretten nu inkaminerede Sager, dog uden at han ønsker endeligt at opgive sit Sæde som Medlem af Rigsretten. Dette Andragende har været forelagt Rigsretten, der i begge Henseender har taget den af Kammerherre Carlsen fremsatte Begjæring til Følge. Landsthingsmand, Bankdirektør Ussing vil saaledes nu have at indtræde i Rigsretten i Kammerherre Carlsens Sted.<br> {{afstand|3em}}Derefter bliver at foretage den til i Dag udsatte Sag {{sp|mod de forhenværende Ministre, extraordinær Assessor i Høiesteret Krieger, Overkammerherre, Lehnsgreve Holstein-Holsteinborg og Kammerherre, Geheimekonferentsraad Fonnesbech.}}<br> {{afstand|3em}}Jeg skal først give Ordet til den offentlige Anklager. {{nop}}<noinclude> {{hoved|{{afstand|2em}}<small>Rigsretstidenden.|2.|2den Sag.</small>{{afstand|2em}}}} {{c|<big>'''Nr. 2'''</big>}}</noinclude> 5kyl1ugmxmvv8o77uag46tlr8p05x32 104 26912 472752 472651 2026-08-14T17:04:59Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|10|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg skal i Dag fremlægge det i Rigsretsloven anordnede Anklageskrift tilligemed en Række Bilag til samme. Disse Bilag ere imidlertid kun en mindre Del, en næsten forsvindende Del af det Materiale, som jeg i denne Sag har samlet til Oplysning i samme. Den større Del af dette Materiale er jeg ikke i Stand til idag at fremlægge i Retten. Det, som jeg her tænker paa, som jeg ikke er i Stand til at fremlægge, bestaar i Aftryk dels af Forhandlinger, dels navnlig af Betænkninger, der ere udgaaede dels fra Rigsdagens Udvalg, Finantsudvalg og andre Udvalg, og dels fra Statsrevisionen, dels Betænkninger, der have været forelagte Rigsdagen fra andre Sider, fra Kunstakademiet, fra en af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse nedsat Kommission og lignende. Disse Aftryk er det mig ikke muligt i Dag at fremlægge for Retten, idet jeg ved min Nærværelse her har modtaget Underretning om, at Trykningen af disse Dokumenter er bleven standset ved den høitærede For­mands Bestemmelse, uden at jeg har været vidende derom, og uden at der i den Henseende er sket nogensomhelst Meddelelse til mig. Dette er Grunden til, at jeg i dette Øieblik kun kan fremlægge den mindre Del af det Materiale, jeg har samlet, idet jeg ved Formandens Foranstaltning iøvrigt er bleven forhindret i at fyldestgjøre det Bud, som Rigsretslovens § 40 giver den offentlige Anklager om at fremlægge de Oplysninger, han maatte have erhvervet. Det vil findes forstaaeligt, at jeg i den Henseende venter en Meddelelse fra den høitærede Formand. Jeg skal dernæst fremlægge en For­tegnelse over samtlige de Oplysninger, som jeg indtil nu har erhvervet, baade over den mindre Del, som jeg fremlægger, og over den større Del, som jeg ikke er i Stand til at fremlægge. Endelig skal jeg endnu gjøre en Bemærkning om den Taxa­tionsforretning, som jeg i forrige Møde her i Retten blev bemyndiget til at lade optage. Denne Forretning er ikke tilendebragt; Mændene ere blevne udmeldte ved Hof- og Stadsretten den 9de April og have begyndt deres Arbeide. Jeg har modtaget Meddelelse om, at Forretningen vil være tilendebragt inden lang Tid, i alt Fald inden 14 Dage fra idag. Der vilde saaledes for mit Vedkommende ikke være<noinclude></noinclude> 43k7iq0uqql43grq59irr5ppb2eioev 104 26913 472753 472650 2026-08-14T17:08:03Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Omdeling af Bilag.|11|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>Noget til Hinder for allerede idag at foreslaa en Dag til Hovedforhandlingen, som altsaa vilde falde i det tidligste 14 Dage fra idag. Da det imidlertid er mig bekjendt, at den ærede Defensor ønsker og har Brug for en længere Udsættelse, skal jeg ikke gjøre noget Forslag i den Retning men afvente den ærede Defensors Udtalelse. Dertil skal jeg for Øieblikket indskrænke mig. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Forsaavidt den offentlige Anklager har bemærket, at han ikke ser sig i Stand til i Dag at fremlægge de Bilag til Anklageskriftet, som han havde ønsket at kunne fremlægge i Retten, og at dette skal hidrøre fra, at der fra Formandens Side er lagt Hindringer i Veien for Tryk­ningen af disse Bilag, skal jeg gjøre opmærksom paa, at dette turde bero paa en Misforstaaelse. Der blev igaar af Chefen for Rigsdagens Bureau gjort Forespørgsel, om der efter det af den offentlige Anklager yttrede Ønske kunde trykkes et op­givet betydeligt Antal Exemplarer af de Bilag, som Anklageren agtede i et samlet trykt Hefte at fremlægge i Retten i For­bindelse med Anklageskriftet, og som skulde indeholde Alt, hvad han vilde lade høre under Dokumentationen, og at den offentlige Anklager havde ønsket idag at komme i Besiddelse af det opgivne Antal trykte Exemplarer af disse Bilag. Jeg havde Grund til at antage, at der mulig af Anklageren under det offentlige Møde i Dag vilde blive reist Spørgsmaal om, hvorvidt en Omdeling af et faadant Aktstykke til Rettens Medlemmer allerede nu kunde finde Sted, ja, at dette Spørgsmaal mulig kunde blive forlangt afgjort ved Rigsrettens Kjendelse. Jeg svarede Bureauchefen, at jeg ikke antog, at det kunde have nogen Interesse for den offentlige Anklager at komme i Besiddelse af et større Antal Exemplarer af det omhandlede Aktstykke, førend det havde fundet sin Afgjørelse, om en muligvis paatænkt Omdeling af dette Aktstykke til Rigsrettens Medlemmer nu kunne tilstedes, og jeg tilkjendegav derfor Bureauchefen, at det vilde være rettest, at det beroede med den omspurgte Trykning af et større Antal Exemplarer, indtil i alt Fald den offentlige Anklager i den Anledning havde henvendt sig til Formanden, for at der da derom kunde<noinclude></noinclude> 9gmu685i12894292osfbipegwe395f5 104 26914 472754 472703 2026-08-14T17:09:55Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|12|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>tages nærmere Bestemmelse. Derimod har der ikke fra min Side været gjort nogen Erindring imod, at den offentlige An­klager kom i Besiddelse af eet eller nogle enkelte trykte Exemplarer af det oftnævnte Aktstykke, og at han blev sat i Stand til, saafremt han dertil fandt Anledning, ved Mødet idag at fremlægge samme i Retten; til en saadan Fremlæggelse vilde han da have Leilighed til at knytte alle fornødne Be­mærkninger og vilde have fuld Adgang til, om han dertil maatte finde sig foranlediget, endog at fremkomme med Paastand om, at dette Aktstykke i Forbindelse med Anklageskriftet og som Bilag til samme maatte blive omdelt til Rettens Medlemmer. Saaledes forholder Sagen sig. Naar altsaa den offentlige Anklager ikke nu fremlægger et trykt Exemplar af det omhandlede {{korrektion|trykte Bilagshefte|Bilagshefte|80}} til Anklageskriftet, kan jeg kun sige, at det ikke paa nogen Maade er Formanden, som er Skyld i, at dette ikke sker. Det, der er sket, er kun, at Formanden ikke paa det Stadium, hvorpaa Sagen stod, da Spørgsmaalet blev forelagt ham af Bureauchefen, har fundet sig beføiet til at indvillige i, at et større Antal trykte Exemplarer af det omtalte Aktstykke blev overleveret den offent­lige Anklager, der jo, saalænge Spørgsmaalet om en mulig Omdeling af samme til Rettens Medlemmer var uafgjort, intet Brug havde eller kunde have derfor. Jeg skal forøvrigt gjentage, hvad jeg før sagde, at naar den offentlige Anklager har udtalt, som det synes, med nogen Beklagelse, at der for­mentlig var fra Formandens Side lagt ham Hindring i Veien for i Mødet idag at kunne fremlægge et trykt Exemplar af det paagjældende Aktstykke, saa beror dette paa en fuldstændig Misforstaaelse. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Efter de Bemærknin­ger, vi nu have hørt af Rettens høitcerede Formand, vil det ses, at i alt Fald Skylden for, at jeg ikke kan foretage Fremlæggelsen i det behørige Omfang, ikke ligger hos mig, men ligger i en Misforstaaelse af en Ordre, som den høitærede Formand har givet til Andre. Jeg skal tilføie , at hvis den høitærede Form and havde henvendt sig til mig i den Retning, vilde Ansvaret have ligget paa mig, saa vilde jeg ogsaa kunne<noinclude></noinclude> jq1u2x9msydglzcy06pz7gbtap6edmo 104 26915 472755 472704 2026-08-14T17:12:11Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Omdeling af Bilag.|13|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>have sørget for at faa i det Mindste eet Exemplar tilveiebragt her, hvilket jo nu er umuligt. Den ærede Defensor rækker mig i dette Øieblik et Korrekturaftryk. Jeg finder imidlertid ingen Anledning til at fremlægge et saadant Exemplar; jeg kan ikke antage, at Retten vilde finde det passende at mod­tage et i høi Grad makuleret og endnu ikke rettet Korrektur­aftryk. Jeg skal derfor afvente, at den høitærede Formand vil meddele mig, hvorledes han har tænkt at give mig Leilighed til at fuldende den Fremlæggelse, som det var mit Hverv at tilendebringe idag. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Høie Dommere! Jeg turde maaske som Defensor gjøre den ærede offentlige Anklager opmærksom paa, at han svæver i en Misforstaaelse. Det, som Rigsretsloven forlanger fremlagt, er selvfølgelig ikke et {{sp|Aftryk}} af den Beskaffenhed, som det, hvorom her er Tale. Enten den offentlige Anklager har været i Stand til allerede nu at fremskaffe det Aftryk, som ifølge Anordning af Rettens For­mand bliver taget af hans Dokumenter for at lette Arbeidet under Hovedforhandlingen, eller han ikke er bleven i Stand til at fremlægge dette Aftryk, er aldeles ligegyldigt. Den offent­lige Anklager har ifølge Rigsretsloven at fremlægge et Anklageskrift, og dette er sket. Han har dernæst at fremlægge selve de Dokumenter, han vil paaberaabe sig, ikke {{sp|Aftryk}} af dem, og disse Dokumenter har han tildels tilstede. Selve Rigsdagstidenden og Statsrevisorernes Betænkning og des­lige ere ikke fremlagte, men jeg for mit Vedkommende har ikke det Ringeste imod, at de først foreligge ved Hovedforhandlingen. De fornødne Henvisninger til, hvad der af dem skal dokumen­teres, findes paa den offentlige Anklagers Fortegnelse over Dokumenterne. Den ærede offentlige Anklager overser i Spørgsmaalet om, hvad der nu skal fremlægges, at det er et Spørgsmaal i Forsvarets Interesse. Det er, for at Forsvaret kan forberedes, for at Forsvaret kan faa Udlaan, for at For­svaret kan faa at se, hvorledes den offentlige Anklager stiller Anklagen og hvilke Bevisdata han derfor vil anføre, at Fremlæggelsen nu sker. Det forekommer mig derfor, at naar jeg er tilfreds med, hvad den ærede offentlige Anklager har gjort<noinclude></noinclude> t7d8fq20tbbunjhijm7edb5r26usfqu 104 26916 472756 472705 2026-08-14T17:13:39Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|14|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>her idag, og der allerede længe har foreligget i min Besiddelse et Aftryk af disse Dokumenter, der sætter mig i Stand til at renoncere paa, at han har hele dette Læs Rigsdags­tidender tilstede, som der vil blive Brug for under Hovedfor­handlingen, saa kunde den offentlige Anklager have sparet sin Beklagelse over at være forhindret i at gjøre, hvad Loven fordrer; thi denne taler ikke et eneste Ord om, at der paa dette Stadium af Sagen skal eller kan komme til at foreligge Noget i {{sp|trykt}} Tilstand, der skulde kunne omdeles til samtlige de høie Dommere. Dette taler Loven — Gud ske Lov havde jeg nær sagt — ikke et eneste Ord om; thi hvis den gjorde det, vilde den i allerhøieste Grad have overset, hvad der for­dres til en virkelig Lighed mellem Anklagen og Forsvaret, den vilde have tilsidesat et væsentligt Princip i {{sp|enhver}} Retspleie. Det er en Selvfølge, at hvis den ærede offentlige Anklager havde kunnet realisere sin Plan, saa maatte han ikke have kunnet det ved at benytte det Trykkeri, der er anvist ham af Rettens høitærede Formand til at skaffe Extrakterne tilstede ved Hovedforhandlingen; det maa jeg anse for at være i sin Orden. Han maatte have benyttet et andet Trykkeri, hvis han overfor Rigsretslovens Bestemmelser nu vilde have be­nyttet Aftryk af hvad han vilde fremlægge til Omdeling; men hvad han imidlertid i saa Fald maatte vente, var den mest energiske Protest fra min Side, og den nedlægger jeg herved, for saa vidt denne Tanke fra hans Side ikke maa be­tragtes som opgiven. Der kan ikke være Tale om at stille Forsvaret mod dets Protest saaledes, at de høie Dommere i længere Tid skulde sysle med en ensidig bearbeidet Fremstilling og et ensidigt Bevismateriale, indeholdende Alt, hvad der fra Anklagerens Side kunde fremføres, men uden at Forsvaret havde havt Leilighed til at supplere, hvad det anser nødvendigt, for at det hele Indtryk ikke skal være et andet, end det bør være. Den ærede offentlige Anklager har ikke Lov til at forvanske den mundtlige Procedure i den Grad, som Tilfældet vilde være, hvis vi i Stedet for en Hovedforhandling, der betød Noget, en Hovedforhandling, der gav de høie Dommere det Indtryk og det Indblik i Sagen, som de skulle have, før Dommen afsiges, fik en Hovedforhandling, der for den aller-<noinclude></noinclude> jgkpaj58uqwcwg4xvqsocg8yv6h5xax 104 26918 472710 472659 2026-08-14T13:39:25Z TorbenTT 3431 472710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|16|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>som vilde være nsdvendig, hvis de høie Dommere skulde tage Notater, og altsaa spare Dommernes Tid og Kræfter saaledes, at de saa meget mere kunde have Opmærksomheden henvendt paa, hvad der foregaar. Det er denne Rolle, som disse Aftryk skulle spille, og de høie Dommere maa tillade mig, navnlig af Hensyn til de Medlemmer af Retten, som ikke sidde i Høiesteret, at tilføie, at det selvfølgelig ogsaa kun er denne Betyd­ning, som de Høiesteretsextrakter have, der afgive Forbilledet, idet Rigsretsloven i det Hele henviser til den Praxis og Brug, der følges ved Høiesteret. Disse Extrakter bruges selvfølgelig, heller ikke paa nogen anden Maade. Saafremt det virkelig skulde være Meningen, at Høiesteretsextrakterne, de trykte Ud­drag af, hvad der vil blive forelagt Høiesteret, kom i de høie Dommeres Hænder, inden Sagen begyndte, saa ser jeg ikke rettere, end at Skranken, ved hvis Bistand disse Extrakter komme tilstede, vilde have været forpligtet til med Hænder og Fødder at sætte sig imod deres Indførelse, idet en saadan Ordning i Virkeligheden vilde være en fuldstændig Ophævelse og Ødelæggelse af Mundtlighedens Princip. Jeg veed ikke, om det fra min Side er nødvendigt, eftersom Sagen nu staar, bestemt at formulere en Protest imod Noget, der efter den Maade, hvorpaa den ærede offentlige Anklager har taget Sagen, synes mig mere at staa som et Anslag, han har havt, end som en Paastand, han har nedlagt. Men skulde der enten fra den offentlige Anklagers Side fremkomme Noget, der kunde opfattes som en Fastholden af denne Tanke, saaledes at den paa et senere Stadium kan gjenoptages, eller den offentlige Anklager ad anden udenretlig Vei vilde forsøge paa denne Maade at sætte sig i Rapport til de høie Dommere, nedlægger jeg herved den bestemteste Protest derimod. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg skal beklage, at den ærede Defensor befinder sig i en saa fuldstændig Grundmisforstaaelse af det Spørgsmaal, som her foreligger. Det forekommer mig, at den ærede Defensor har bragt et Moment ind i denne Forhandling, som der ikke er Spor af Anledning til her at indbringe. Det Spørgsmaal, der her foreligger, er aldeles ikke Spørgsmaalet om en Omdeling, men det Spørgs-<noinclude><references/></noinclude> 38q8ixw0j018k0zqsjapqjzd5xqsald 104 26932 472711 472645 2026-08-14T13:41:47Z TorbenTT 3431 472711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Omdeling af Bilag.|17|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>maal, der foreligger, er det, om jeg har Ret til her i dette Møde at fremlægge alle de Bilag, som jeg har samlet til mit Anklageskrift, om jeg i Kraft af Rigsretslovens § 40 er be­rettiget til paa dette Tidspunkt at fremkomme med hele mit Materiale, eller ikke. Det er det, der er sket, som gjør, at jeg i dette Øieblik staar her uden at kunne forsyne Retten med det Materiale, jeg ifølge Rigsreislovens § 40 baade er opfordret og berettiget til at fremlægge her. Naar den ærede Defensor taler om, at det ikke her er Stedet at komme med Aftryk til at lette Retten Arbeidet, saa er der foreløbig ikke Tale om dette, men her er Tale om at fremkomme med et Aftryk, som indeholder det Materiale, jeg har samlet til Oplysning i Sagen. Hvad dette Aftryk indeholder, tror jeg slet ikke kan have nogensomhelst Betydning for det Spørgsmaal, der her foreligger; thi det har hverken Retten eller den ærede Defensor nogensomhelst retlig Anledning til at være bekjendt med; hverken Retten eller Defensor har nogen legal Kundskab om, hvad det er, jeg fremlægger. At den ærede Defensor ad privat Vei, fordi jeg for 14 Dage siden for at fremme Sagen her har sendt ham mine Dokumenter, er en hel anden Sag, som ikke kan drages frem her. Jeg skal derfor ikke i dette Øieblik indlade mig paa den ærede Defensors hele Udvikling af det Spørgsmaal, om jeg er berettiget til at sætte Rettens Medlemmer i Kundskab om, hvad der foreligger, ved at om­dele Aftryk til Rettens Medlemmer, det er et Spørgsmaal, jeg forbeholder mig at reise i rette Tid, og den Tid tror jeg vil være, naar jeg bliver sat i Stand til at fuldføre min Fremlæggelse her i Retten. Jeg maa vedvarende fastholde, at jeg er berettiget til at fremkomme med det Materiale, jeg er i Besiddelse af til Sagens Oplysning, og jeg maa fastholde, at den ærede Defensor ikke har nogensomhelst Beføielse til at modsætte sig en saadan Fremlæggelse. Jeg vil derfor, idet jeg tager alt muligt Forbehold lige over for de Bemærkninger, den ærede Defensor fremkom med, forbeholde mig at imødegaa dem og vil kun atter rette den Anmodning til den høitærede Formand, at han vil oplyse, hvorledes han tænker sig at sætte mig i Stand til at fuldføre Fremlæggelsen af mine Dokumenter. {{nop}}<noinclude></noinclude> syb9n80476siaaqavynyp9sh2w66jct 104 26937 472712 472658 2026-08-14T13:48:16Z TorbenTT 3431 472712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|18|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Baade den offentlige Anklager og Forsvareren kunne hver tale to Gange, men ikke oftere. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Høie Dommere! Jeg skal kun gjøre et Par enkelte Bemærkninger til hvad der nys blev hørt fra den offent­lige Anklager. Det, der stod for mig som et Hovedpunkt, vil den offentlige Anklager ikke for Øieblikket indlade sig paa. Derimod har han ikke, forekommer det mig, lagt tilstrækkelig Mærke til, hvad jeg nylig gjorde opmærksom paa, at det er en Misforstaaelse af ham at tro, at det er et {{sp|Aftryk}} af Dokumenterne, han skal fremlægge, og det er jo {{lb|in confesso}} imellem os, at det Dokument, han ikke har faaet fra Trykkeriet, er et Aftryk af hans fuldstændige Dokumentation, et Aftryk af de Rigsdagstidender og Betænkninger, han vil paaberaabe sig, og af de af ham erhvervede originale Dokumenter. Jeg skal tillade mig atter at fremhæve, at naar den offentlige Anklager her staar som en Mand, der paa Grund af en vis Foranstaltning fra Rettens Formands Side ikke har kunnet fyldestgjøre, hvad der paahviler ham efter Rigsretsloven, tager han fuldstændig feil. Det, der skulde være tilstede efter Rigsretsloven, har han tildels tilstede. Han har en Dokumentfortegnelse, og i denne Dokumentfortegnelse er der paaberaabt Rigsdagstiden­derne, Statsrevisionsbetænkningen og andre Dokumenter, han har fremskaffet til Oplysning. Det er disse Dokumenter, han skulde have tilstede, og det er med Hensyn hertil, at jeg har tilladt mig at sige, at jeg som Forsvarer er fuldstændig til­freds med, at Dokumentfortegnelsen og de specielle Dokumenter, han har erhvervet, ere tilstede, idet jeg selv eier Rigsdagstidenden og selv har Statsrevisionsbetænkningen og altsaa i Henhold til de Oplysninger, der findes i hans Dokumentfortegnelse, selv kan finde de paagjældende Steder i Rigsdags­tidenden og Statsrevisionsbetænkningen. Det er ikke min Sag at fremhæve, at den offentlige Anklager ikke har været i Stand til at sige et Ord til, hvad der af Rettens høitærede Formand er yttret, at det Eneste, der er nægtet, er et større Antal Exemplarer, medens den offentlige Anklager ikke vil kunne nægte, at han er i Besiddelse af et rentrykt Exemplar eller med Lethed kunde have faaet et saadant til Fremlæggelse.<noinclude></noinclude> icdltfkbn7x987urzt1gs3eyepd2ppb 104 26939 472713 48958 2026-08-14T13:56:06Z TorbenTT 3431 472713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|20|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>tænkte sig Muligheden af, at Retten gav en saadan Paastand Medhold, ja, saa vilde Omdelingen ogsaa ganske vist finde Sted, saa vilde Formanden give Ordre til, at det fornødne Antal Exemplarer af Aktstykket uopholdeligen blev trykket, for at kunne komme samtlige Rettens Medlemmer tilhænde, men dette kun under den Forudsætning, at der fra Rigsrettens Side {{korrektion|laa|forslaa|80}} en Beslutning om, at saadant var lovligt, og ikke var i Strid — muligen i afgjort Strid — med Rigsrets­lovens Forskrifter. Men for et enkelt Exemplar af hint Akt­stykke kunde den offentlige Anklager have Brug, naar han vilde nedlægge en saadan Paastand, som jeg nylig omtalte; og {{sp|var}} han ikke nu i Besiddelse af et saadant Exemplar, maatte han nok nærmest tilskrive sig det selv. Men - han {{sp|er}} jo netop i Besiddelse deraf. Hvis jeg ikke har misforstaaet, hvad der nylig blev udtalt fra Skranken, har for faa Øieblikke siden Forsvareren tilbudt den offentlige Anklager til Afbenyttelse et fuldstændigt Korrekturaftryk af det omhandlede Dokument; og naar Anklageren rettede til Formanden den Opfordring at udtale sig om, hvorvidt han vilde finde det passende, at et Korrekturaftryk blev fremlagt i Retten, saa skal jeg sige, at dette vistnok ikke i og for sig er den korrekte Form; det havde vistnok været mere i sin Orden, om et rentrykt Exemplar var blevet fremlagt; men naar der haves ved Haanden et Korrekturaftryk, som dog i alt væsentligt kan antages at være paalideligt, skal jeg udtale, at der under de forhaandenværende Omstændigheder ikke fra Rettens Side haves Noget imod, at den offentlige Anklager benytter dette Korrekturexemplar til Fremlæggelse i Retten, at han benytter det til Fremlæggelse, for dertil at knytte alle fornødne Bemærkninger, og hvis han skulde finde sig foranlediget til at nedlægge Paastand om Rigsrettens Kjendelse for, hvorvidt den oftnævnte Omdeling til Rettens Medlemmer nu kan finde Sted, at han da fremkommer med saadan Paastand paa Grundlag af det omtalte, ham af Forsvareren overleverede trykte Exemplar. Jeg haa­ber, at den offentlige Anklager vil have forstaaet denne Tilkendegivelse. Jeg stal endnu bemærke, at forsaavidt muligvis den offentlige Anklager, der har omtalt hint Aktstykke som Bilag til Anklageskriftet, har havt Tanke om, at naar Anklage-<noinclude></noinclude> qg53xnkst16n2ft4kqozq82dika3brs 472724 472713 2026-08-14T15:18:35Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|20|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>tænkte sig Muligheden af, at Retten gav en saadan Paastand Medhold, ja, saa vilde Omdelingen ogsaa ganske vist finde Sted, saa vilde Formanden give Ordre til, at det fornødne Antal Exemplarer af Aktstykket uopholdeligen blev {korrektion|trykket|trykt|8}}, for at kunne komme samtlige Rettens Medlemmer tilhænde, men dette kun under den Forudsætning, at der fra Rigsrettens Side {{korrektion|laa|forslaa|80}} en Beslutning om, at saadant var lovligt, og ikke var i Strid — muligen i afgjort Strid — med Rigsrets­lovens Forskrifter. Men for et enkelt Exemplar af hint Akt­stykke kunde den offentlige Anklager have Brug, naar han vilde nedlægge en saadan Paastand, som jeg nylig omtalte; og {{sp|var}} han ikke nu i Besiddelse af et saadant Exemplar, maatte han nok nærmest tilskrive sig det selv. Men - han {{sp|er}} jo netop i Besiddelse deraf. Hvis jeg ikke har misforstaaet, hvad der nylig blev udtalt fra Skranken, har for faa Øieblikke siden Forsvareren tilbudt den offentlige Anklager til Afbenyttelse et fuldstændigt Korrekturaftryk af det omhandlede Dokument; og naar Anklageren rettede til Formanden den Opfordring at udtale sig om, hvorvidt han vilde finde det passende, at et Korrekturaftryk blev fremlagt i Retten, saa skal jeg sige, at dette vistnok ikke i og for sig er den korrekte Form; det havde vistnok været mere i sin Orden, om et rentrykt Exemplar var blevet fremlagt; men naar der haves ved Haanden et Korrekturaftryk, som dog i alt væsentligt kan antages at være paalideligt, skal jeg udtale, at der under de forhaandenværende Omstændigheder ikke fra Rettens Side haves Noget imod, at den offentlige Anklager benytter dette Korrekturexemplar til Fremlæggelse i Retten, at han benytter det til Fremlæggelse, for dertil at knytte alle fornødne Bemærkninger, og hvis han skulde finde sig foranlediget til at nedlægge Paastand om Rigsrettens Kjendelse for, hvorvidt den oftnævnte Omdeling til Rettens Medlemmer nu kan finde Sted, at han da fremkommer med saadan Paastand paa Grundlag af det omtalte, ham af Forsvareren overleverede trykte Exemplar. Jeg haa­ber, at den offentlige Anklager vil have forstaaet denne Tilkendegivelse. Jeg stal endnu bemærke, at forsaavidt muligvis den offentlige Anklager, der har omtalt hint Aktstykke som Bilag til Anklageskriftet, har havt Tanke om, at naar Anklage-<noinclude></noinclude> e5a3hregdeihkocfkijq4tgoxt4b6x7 104 26940 472714 48827 2026-08-14T13:58:27Z TorbenTT 3431 472714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}|21|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>skriftet blev omdelt til Rigsrettens Medlemmer, burde ogsaa samtlige de efter hans Formening dertil hørende Bilag tillige omdeles, har jeg kun at tilføie, at heller ikke Anklageskriftet for Tiden vil blive omdelt, med mindre Anklageren maatte erholde Rigsrettens Kjendelse herfor. Der gjælder i denne Henseende om Anklageskriftet ganske det samme, som om det omtalte Bilagshefte, at, vil den offentlige Anklager nedlægge Paastand om Rigsrettens Kjendelse i den omhandlede Retning, staar det ham frit for. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg tillader mig at bede om Ordet, nærmest i Anledning af Udtalelserne fra den ærede Formands Side, men dog tillige for at imødegaa, hvad der er passeret fra Defensors Side. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): I den Henseende er Forhandlingen afsluttet, saaledes som jeg for tilkjendegav; har derimod den offentlige Anklager Noget at bemærke i Anledning af For­mandens Udtalelser, har han Ordet i den Henseende, men ogsaa kun og udelukkende i denne Henseende. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg ønsker dog at ud­bede mig Tilladelse til at udtale en personlig Bemærkning over for hvad der er fremkommet fra Defensor. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Jeg skal bemærke, at her i Rigsretten kjendes ikke nogen særlig Adgang til at fremsætte personlige Bemærkninger. Procesmaaden for Rigsretten er, som i Rigsretslovens § 92 foreskrevet, stemmende med den, der finder Sted for Høiesteret, for saa vidt ikke Rigsretsloven indeholder afvigende Forskrifter, og efter de for Høiesteret gjældende Bestemmelser tilstedes det kun enhver af Sagførerne at faae Ordet to Gange. Jeg kan altsaa ikke tilstede den offentlige Anklager nogen yderligere Udtalelse, end ikke i Form af personlige Bemærkninger, for saa vidt den agtes rettet til Vederparten. Naar jeg har givet Anklageren Ordet, er det kun, for saa vidt han maatte have Noget at bemærke i Anledning af Udtalelser fra Formandspladsen. {{nop}}<noinclude></noinclude> 3xfgoxv2w62qcvt5986jg2qzrcgx0xe 104 26941 472715 48828 2026-08-14T14:02:06Z TorbenTT 3431 472715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|22|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg skal da bemærke, at efter det Tilbud eller det Samtykke, der nu er givet fra Rettens høitærede Formand til at modtage det Exemplar, som Defensor er i Besiddelse af, vil jeg for mit Vedkommende ikke have Noget imod at fremlægge det, idet jeg fralægger mig ethvert Ansvar for, at jeg her i Retten fremlægger et Exem­plar af den Beskaffenhed og i den Skikkelse. Det følger af sig selv — i alt Fald følger det af, hvad jeg tidligere har sagt — at jeg ikke er eller har kunnet være i Besiddelse af noget rentrykt Exemplar. Jeg skal altsaa fremlægge dette Exemplar, som den ærede Defensor vil overlade mig, og dernæst forstod jeg den høitærede Formands Udtalelse saaledes, at det nu for mig er tilladt at nedlægge Paastand med Hensyn til Omdeling saavel af Anklageskriftet som af de det ledsagende Dokumenter. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Dertil har den offentlige Anklager Adgang i Forbindelse med den Fremlæggelse, som, saavidt jeg har forstaaet ham, nu vil finde Sted. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg stal da bemærke, at naar jeg er gaaet ud fra, at saavel Anklageskriftet som Bilagene dertil maatte foreligge her i trykt Tilstand idag, og at de som en Selvfølge maatte være at omdele mellem Rettens Medlemmer, har jeg i den Henseende kun sluttet mig til den Fremgangsmaade, som, uimodsagt fra alle Sider, blev fulgt af den ærede offentlige Anklager ved sidste Rigsretssag. Jeg skal med den høitærede Formands Tilladelse anmode Ret­tens ærede Protokolsekretær om af den stenografiske Beretning om den sidste Rigsrets Forhandlinger at ville oplæse nogle Linier, som ville dokumentere dette. {{afstand|3em}}Der oplæstes derpaa af Sekretæren (Thrane) Følgende: „Stenografisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger: {{sp|Den offentlige Anklager:}}<ref>Beretningens S. 1. L. 2. f. n. — S. 2. L. 15 f. n.</ref>) Høie Dommere! Danmarks Riges Rigsret! Efter Folkethingets Befaling har jeg den Ære at give Møde som offentlig Anklager under den af Thinget<noinclude> {{streg|6em|align=left}} <references/></noinclude> omsk7fqt6kk9i8ul8ez4jqxgxs3dwai 104 26944 472716 48931 2026-08-14T14:18:47Z TorbenTT 3431 472716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}|25|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>forhindret deri ved den ærede Formands Indgriben. Det er mig ikke muligt at se, hvorpaa man skulde støtte en Indvending mod, at jeg tager Aftryk af mine Dokumenter. Jeg an­tager ikke, at Nogen kunde falde paa at forbyde mig at tage Aftryk af de Dokumenter, som jeg har erhvervet, og som foreløbig er min Eiendom, og heller ikke, at det paa nogen Maade kan være mig forment at meddele disse Aftryk til hvem jeg vil, og navnlig maa det være mig tilladt at meddele Rettens Medlemmer slige Aftryk. Jeg ser ikke ret, hvorpaa den Protest, der kunde komme frem derimod, skulde gaa ud; den maatte vel gaa ud paa at forbyde Rettens Medlemmer at modtage disse Gjenparter eller læse deri, men jeg veed ikke, man skulde støtte en saadan Afgjørelse, eller hvorledes man skulde tænke sig den formuleret. Naar dette Spørgsmaal blev indstillet til Retten, og man tænkte sig Retten votere derover og afgjøre Spørgsmaalet ved et Flertal, vilde det ikke betyde Andet, end at hvorpaa Flertallet i Retten formente Mindretallet at gjøre sig bekjendt med Sagen inden en vis Tidsfrist, jeg veed ikke hvilken, hvor Forsvareren maatte erklære, at det ikke længer stred mod hans Interesser, at Retten blev bekjendt med Sagen. Jeg skal derfor her formelt gjøre Paastand paa, at saavel Anklageskriftet som de Bilag, jeg har erhvervet til dette Anklageskrift, blive omdelte mellem samtlige Rettens Medlem ­ mer. Jeg har ikke tænkt mig, at det skulde ske ved Forman­dens Foranstaltning eller ved Rettens, jeg har tænkt mig, at det skulde ske, ligesom det forekommer mig klart af det af den stenografiske Beretning oplæste, at det skete forrige Gang, nem­lig ved Anklagerens eget Initiativ. Som Sagen nu er stillet, ser jeg ikke, at der er Andet for mig at gjøre end at forlange Rettens Kjendelse for dette Spørgsmaal; det skal jeg altsaa herved gjøre. Min Paastand kommer til at gaa ud paa, at saavel Anklageskriftet som Bilagene dertil maa blive omdelte mellem Rettens Medlemmer. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Høie Dommere! Jeg er særdeles heldig stillet ved den Imødegaaelse, jeg nu skal begynde paa, idet jeg for det Første kan gjøre den meget kort, da jeg alle-<noinclude> {{hoved|{{afstand|2em}}<small>Rigsretstidenden.|3|2den Sag.</small>{{afstand|2em}}}}</noinclude> lyp0gezvnhl3fqxdopka0rfexgefbph 104 26945 472717 48833 2026-08-14T14:22:59Z TorbenTT 3431 472717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|26|{{midsize|{{rettelse|Omdeling|Omdeiing}} af Bilag}}}}</noinclude>rede er kommen ind paa at udtale og har nævnt de væsentligste Momenter, jeg kunde have at fremføre lige over for et saadant Forlangende om Kjendelse af den høie Ret, og den offentlige Anklager dernæst ikke har paaberabt sig, at Anklageren har nogensomhelst Interesse i, at en saadan Omdeling skete, men har stillet Sagen saaledes, at han kun ønskede at gjøre det, fordi han vilde vise Retten en Høflighed. Idet Sagen i Virke­ligheden kommer til at staa paa, om Retten ønsker en saadan Høflighed, er Spørgsmaalet reduceret indenfor de mindst mu­lige Grændser, og jeg tvivler da ikke paa, at naar Retten skal afgive sin Kjendelse, der altsaa skal gaa ud paa at tillade eller nægte den offentlige Anklager at vise den omtalte Høflighed, vil den tage Hensyn til, at Forsvaret siger, at det ikke ønsker, at Anklageren skal vise denne Høflighed paa Sagens nærværende Stadium, medens det ikke har det Fjerneste imod, at den vises, naar Hovedforhandlingen begynder. Alt, hvad den offent­lige Anklager sagde om sit Motiv til at begjære Omdeling, var dette, at han havde stillet sig saaledes, fordi det skete saaledes forrige Gang, og fordi man derved viste Retten en Høflighed, og derfor vilde han ogsaa gjøre det nu. Hans eneste Argument for hans Berettigelse til Omdelingen var dette, at Ret­ten dog ikke kunde kontrolere den offentlige Anklager i alle de Handlinger, han havde Lyst til at foretage sig; naar han vilde meddele Rettens Medlemmer Noget, kunde han gjøre det uden at spørge Retten, om den ønskede det, ja, han hævdede for sig som Anklager endog Ret til at meddele, hvad han bringer tilveie i Retspleiens Interesse, til hvem han vil, maaske altsaa til at meddele imorgen i en Avisartikel eller en Feuilleton i et eller andet Blad, hvad der vil blive dokumenteret i Rigsretten, naar engang Sagen begynder. Ja, det hører til de Ting, som jeg ikke er vant til at høre i Skranken; thi der opfatter man ikke sin Stilling saaledes. Der veed man, at i samme Øieblik, man har faaet Aktorat i en Sag, har man kun at forhandle den i Ret­ten; der skal være Taushed udenfor, saa længe Sagen staar paa, der stal være Taushed, til Dommen er falden. Det Spørgsmaal, der er reist fra den offentlige Anklagers Side, kan virkelig kun dreie sig om Retten til at omdele til {{sp|Rettens Medlemmer;}} han vil ikke paa nogen Maade, uden at<noinclude></noinclude> 22gwrp65wkecy6o1whzs8l8k76h6af0 104 26946 472718 48835 2026-08-14T14:33:00Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}|27|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>træde sin Pligt for nær, kunne dele om til Andre eller i det Hele tilfredsstille Nyfigenheden i denne Henseende. Derom nærer jeg sandelig ikke den fjerneste Tvivl. Hvad enten en Aktor har sit Mandat i Kraft af den almindelige Orden, der styrer Retsplejen her i Landet, eller han, som {{lb|in casu}}, har den fra en Anklagemyndighed, der kun sjeldnere optræder, har han at følge de almindelige Regler for ethvert Aktorat, og der­til hører sandelig, at der skal forhandles i Retten, ikke uden­for Retten, og at der fra hans Side ikke gjøres Brud paa den gamle Regel om Taushed udenfor, naar Retten sidder. Men i ethvert Fald nærer jeg ikke Frygt for, at det har været den offentlige Anklagers Mening at nægte dette, jeg tvivler ikke paa, at der aldrig har været Tanke hos ham om at meddele disse Dokumenter til Andre end Rettens Medlemmer. Jeg har paaviist, at dette ikke kan lade sig gjore, naar jeg prote­sterer, og han kan ikke anføre herimod, at det kunde gjøres og er blevet gjort ved en Leilighed, hvor Forsvaret ikke alene ikke protesterede men vistnok havde særlig god Grund til at ønske, at en saadan extrajudiciel Kundskab om Sagen kom til at fore­ligge hos Dommerne, ford i det vilde spare en trættende dob­belt Dokumentation inden Retten. Den offentlige Anklager overser, at forrige Gang mødte Forsvaret med det bestemte Forsæt strax at ville gaa ind paa en meget omfangsrig Proce­dure mod Rettens Competence, indvævet paa alle Punkter med Realitetsmomenter, saa at det havde været nødvendigt, at Dokumentation fandt Sted fra Forsvarets Side, saafremt det ikke kunde stole paa, at Anklageskriftet, belagt med de væsent­ligste Bevisdata, laa saaledes for, at Rettens Medlemmer kunde gjøre sig bekjendte dermed. Saaledes opfatter jeg Sagen, naar der i den tidligere Rigsretssag ikke blev protesteret fra Forsvarets Side, men jeg stal iøvrigt gjøre opmærksom paa, at det ikke af Rigsretslidenden kan ses, hvorledes Retten og navnlig dens Form and har opfattet den Omdeling, som den Gang fandt Sted; man kan ikke se, om Retten dog ikke har ment, at det egentlig stred mod den mundlige Procedure, at de fik disse Ting henlagte paa deres Pladser. At den skulde afgive en Kjendelse, naar der ikke blev nedlagt Protest fra Forsvarets Side, kan man selvfølgelig ikke forlange. Men jeg<noinclude></noinclude> dbgtl6a8p0hcbjkfewfofqv37qbdiqn 104 26947 472721 48837 2026-08-14T14:39:40Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}|29|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>gaar i Retten, med mindre Noget indstilles til Rettens Kjendelse, er blot en Udvexling mellem Anklageren og Forsvaret af de Dokumenter, der først skulle bringes til Rettens Kundskab, naar Hovedforhandlingen begynder. Dette ses fremdeles af de Paragrafer i Rigsretsloven, der handle om, hvad der stal ske under Hovedforhandlingen. Jeg skal her henlede Opmærksom­heden paa § 59, hvor det paabydes, at Anklageskriftet skal oplæses af Retsskriveren, hvorefter det overlades til Anklageren at give en kort Fremstilling af den paatalte Sags nærmere Omstændigheder. Dernæst findes i de følgende Paragrafer Bestemmelser om, hvorledes man skal føre Vidner i Rigsretten, og der siges derefter i § 67: „Parterne fremlægge de Bevisførelsen vedkommende Gjenstande og lade af de af dem erhver­vede Dokumenter oplæse af Retsskriveren, hvad de finde fornødent.” Dette er Rigsretslovens Bestemmelser, og jeg formaar ikke at se Andet, end at man i denne Lov fuldt har anerkjendt Konsekventsen af den mundtlige Procedure, der sande­lig er den, at det er i Retten og i de Tiltaltes Forsvars Nærværelse, at Anklagen stal fremsættes, at det er under Hoved­forhandlingen, altsaa der hvor Forsvaret har samme Ret til at tage Ordet som den offentlige Anklager, at den Overbevisning, der fæster sig hos de høie Dommere og som skal afgjøre Dommen, skal skabes, og Rigsretsloven har, selv om den er given paa en Tid, hvor Fortroligheden med den mundlige Procedure ikke var saa stor, som den maaske senere er bleven derved, at den har været Gjenstand for Behandling i flere Skrifter, strængt fastholdt den mundtlige Procesmaades første Betingelser og Forudsæt­ninger, disse Forudsætninger, som den offentlige Anklager {{rettelse|nn|nu}} forlanger tilsidesatte for at vise Retten en Høflighed. Det er mit Haab, at Retten ikke sætter Pris paa denne Høflighed, men at min Protest mod den offentlige Anklagers Paastand bliver tagen til Følge. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): De indledende Be­mærkninger, hvormed Defensor fandt det rigtig at manuducere mig i, hvad et Aktorat kræver, skal jeg skjænke ham. Jeg skal gaa lige til Sagen. Jeg har lyttet efter, for at finde de Grunde, hvorpaa Defensor vilde bygge en Protest imod, hvad<noinclude></noinclude> 8bvp16zq3333ho9ytpaz7ryd1h27z98 104 26948 472719 48838 2026-08-14T14:35:54Z TorbenTT 3431 472719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|28|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>skal tillige henlede Opmærksomheden paa, at paa flere Punkter af de Foredrag, som den Gang holdtes for de Tiltalte af de udmærkede Advokater, hvem Forsvaret var betroet, bryder der, forekommer det mig, den bestemte Overbevisning frem, at For­svaret ikke stod paa lige Vilkaar med Anklagen, særlig med Hensyn til den Maade, hvorpaa Sagen blev forelagt og doku­menteret for Retten, og jeg tror, at det er muligt, at hvis Forsvarerne, den Gang de skulde træffe Afgjørelsen, om de skulde tilstede en saadan Omdeling eller ikke, havde staaet lige over for Spørgsmaalet saaledes forberedte, som de vare efter Proce­durens Slutning, vare de maaske komne til et andet Resultat. Jeg er Defensor i den anden Rigsretssag, jeg har den Erfaring, som den tidligere Rigsretssag har givet, og jeg protesterer ogsaa i Kraft af denne Erfaring. — Endnu staar kun tilbage for mig at gjøre den offentlige Anklager opmærksom paa, at Rigsretsloven Paragraf for Paragraf viser, at der aldrig har været tænkt paa Andet, end at han nu fremlægger sine Doku­menter for Forsvarets Skyld. Han skal fremlægge et Anklage­ skrift, medens Forsvareren er fri for at skrive — og hvorfor? Fordi Forsvaret skal forberedes. Han skal fremlægge en Dokumentfortegnelse, en Fortegnelse over de Bevisligheder, han har erhvervet — og hvorfor? Fordi Forsvaret maa kunne for­berede sine Modbeviser eller supplere Beviserne, og dette er Indholdet af Rigsretslovens § 40, at han skal fremlægge dette. Saa staar derefter i § 42: „Tiltalte kan erholde de med Stævningen fremlagte Dokumenter eller Gjenparter af dem, hvis saadanne tillige ere fremlagte, udlaante,” det vil sige, Rigsretsloven gaar ud fra, at, hvad der fremlægges her, bliver ordinært udlaant til Forsvaret. Hvorledes kan der heri ligge en Forudsætning om, at Dommerne samtidig skulle have Adgang, Ret eller Pligt til at gjøre sig bekjendte med det Fremlagte? Det Samme fremgaar af § 47, hvor det hedder, at naar Tiltalte tilbageleverer Anklageskriftet og de øvrige ham med samme udlaante Dokumenter, skal han tillige fremlægge de andre Dokumenter, som han agter at paaberaabe sig under Sagen. Altsaa Tiltalte skal tilbagelevere Anklageskriftet og fremlægge sine Dokumenter, og saa kan der fra den offentlige Anklagers Side ske ny Fremlæggelse osv. Alt hvad der fore-<noinclude></noinclude> m5sgn8yc7srv2ftdsg7yb5kaggbxzva 472720 472719 2026-08-14T14:36:10Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|28|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>skal tillige henlede Opmærksomheden paa, at paa flere Punkter af de Foredrag, som den Gang holdtes for de Tiltalte af de udmærkede Advokater, hvem Forsvaret var betroet, bryder der, forekommer det mig, den bestemte Overbevisning frem, at For­svaret ikke stod paa lige Vilkaar med Anklagen, særlig med Hensyn til den Maade, hvorpaa Sagen blev forelagt og doku­menteret for Retten, og jeg tror, at det er muligt, at hvis Forsvarerne, den Gang de skulde træffe Afgjørelsen, om de skulde tilstede en saadan Omdeling eller ikke, havde staaet lige over for Spørgsmaalet saaledes forberedte, som de vare efter Proce­durens Slutning, vare de maaske komne til et andet Resultat. Jeg er Defensor i den anden Rigsretssag, jeg har den Erfaring, som den tidligere Rigsretssag har givet, og jeg protesterer ogsaa i Kraft af denne Erfaring. — Endnu staar kun tilbage for mig at gjøre den offentlige Anklager opmærksom paa, at Rigsretsloven Paragraf for Paragraf viser, at der aldrig har været tænkt paa Andet, end at han nu fremlægger sine Doku­menter for Forsvarets Skyld. Han skal fremlægge et Anklage­ skrift, medens Forsvareren er fri for at skrive — og hvorfor? Fordi Forsvaret skal forberedes. Han skal fremlægge en Dokumentfortegnelse, en Fortegnelse over de Bevisligheder, han har erhvervet — og hvorfor? Fordi Forsvaret maa kunne for­berede sine Modbeviser eller supplere Beviserne, og dette er Indholdet af Rigsretslovens § 40, at han skal fremlægge dette. Saa staar derefter i § 42: „Tiltalte kan erholde de med Stævningen fremlagte Dokumenter eller Gjenparter af dem, hvis saadanne tillige ere fremlagte, udlaante,” det vil sige, Rigsretsloven gaar ud fra, at, hvad der fremlægges her, bliver ordinært udlaant til Forsvaret. Hvorledes kan der heri ligge en Forudsætning om, at Dommerne samtidig skulle have Adgang, Ret eller Pligt til at gjøre sig bekjendte med det Fremlagte? Det Samme fremgaar af § 47, hvor det hedder, at naar Tiltalte tilbageleverer Anklageskriftet og de øvrige ham med samme udlaante Dokumenter, skal han tillige fremlægge de andre Dokumenter, som han agter at paaberaabe sig under Sagen. Altsaa Tiltalte skal tilbagelevere Anklageskriftet og fremlægge sine Dokumenter, og saa kan der fra den offentlige Anklagers Side ske ny Fremlæggelse osv. Alt hvad der fore-<noinclude></noinclude> 6a6ay8eyou3niexrn02rpq59vyhdojx 104 26949 472722 48839 2026-08-14T14:42:32Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|30|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>der her i Retten er Praxis. Det lykkedes nemlig paa ingen Maade Defensor at afbevise, at det forrige Gang er gaaet til her saaledes, som jeg har anført. Det er jo ganske tydeligt af de Ord, der ere citerede af mig, at den offentlige Anklager har foretaget den nævnte Omdeling; det er ganske klart, at de omhandlede Dokumenter ikke ere blevne liggende paa Dommernes Pladser, thi den offentlige Anklager siger: Jeg har været i Stand til at forsyne Rettens Medlemmer med Exemplarer af Anklageskriftet o. s. v., og Formanden siger til For­svarerne, at han haaber, de ville nøies med de Exemplarer, de have faaet af den offentlige Anklager. Det er altsaa udenfor enhver Tvivl, at det er gaaet saaledes til i den forrige Sag, og dette vil, tror jeg, være et meget vægtigt Argument for at følge den samme Fremgangsmaade i denne Sag. Naar De­fensor bemærkede, at jeg ikke skulde have anden Interesse i, at denne Omdeling kom i Stand, end at vise Retten en Høflighed, saa er dette ikke ganske korrekt. Jeg har selvfølgelig Interesse i, at Retten bliver bekjendt med Sagen, saasnart det lovlig kan ske, en Interesse, Enhver vil kunne forstaa. Altsaa, det er en meget reel Interesse, at Retten bliver be­kjendt med Sagen, saasnart jeg er berettiget til at gjøre den bekjendt dermed, og det tror jeg er, saasnart Dokumenterne ere fremlagte her, idet det jo er utvivlsomt, at Retten har Adgang til Dokumenterne, og at Omdelingen af Aftrykkene kun er en Lettelse i den Adgang, som saaledes i Forveien staar Rettens Medlemmer aaben. — Det har været en Overraskelse for mig idag at høre, at heller ikke Anklageskriftet skulde om­deles. Det, troede jeg, var Noget, som der slet ikke var Tvivl om. Det kunde jo være muligt, at Retten i sin Kjendelse kom til at gjøre en Adskillelse imellem Anklageskriftet og de det ledsagende Dokumenter, og jeg skal derfor føie et Par Be­mærkninger til denne Mulighed, idet jeg formener, at det ikke vil kunne lade sig gjøre at omdele Anklageskriftet uden tillige at omdele Dokumenterne. Det er jo klart, at Anklageskriftet kan indrettes paa forskjellige Maader. Det kan gjøres mere eller mindre fyldigt, og det vil naturligvis blive indrettet paa en forskjellig Maade, eftersom Forudsætningen er den, at det skal ledsages af Bilag, i Modsætning til, naar Forudsætningen<noinclude></noinclude> c5mfxekipp1hw336xwj1wt9f95wgg4o 104 26950 472723 48841 2026-08-14T14:45:16Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}|31|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>er den, at det skal staa paa sine egne Ben og kunne læses og forstaas i og for sig. Efter den Fremgangsmaade, der er be­nyttet i den forrige Sag, havde jeg den høieste Grad af Grund til at tro, at Anklageskriftet vilde blive omdelt, ledsaget af Bilagene, og jeg har følgelig indrettet det under denne Forudsætning. Det forekommer mig derfor, at det ikke vil kunne lade sig gjøre at holde Bilagene tilbage, naar Retten kommer til den Erkjendelse, at Anklageskriftet kan omdeles. — Hvad nu selve det Spørgsmaal om Anklageskriftets og Bilagenes Omdeling angaar, saa tror jeg ikke, at der i det, som Modparten fremførte, var Andet af virkelig Interesse end hans Argumentation fra den mundtlige Forhandlings og navnlig fra Hovedforhandlingens Betydning her i Retten, men det kan jeg paa ingen Maade erkjende, skulde være et tilstrækkeligt Argument. Hvad mundtlig Procedure er, er et meget omtvistet Begreb, jeg tror ikke, at man i en Haandevending kan sige, hvad det er. Jeg tror, at mundtlig Procedure kan ordnes paa mange forskjellige Maader med større eller mindre Indblandning af skriftlig Procedure, og saaledes er det i Virkeligheden her. Der foreligger ikke nogen ren mundtlig Procedure, navnlig ikke efterat Loven har anordnet et Anklageskrift i Sagen; men at der her skal foregaa en Oplæsning af Dokumenterne umiddelbart forud for Hovedforhandlingen, er jo Noget, der slet ikke behøver at forudsætte, at Retten er ubekjendt med Sagen. At denne Oplæsning maa finde Sted, ligger ligefrem i, at der er en Hovedforhandling, at vi have denne Afslutning paa Processen. Det ligger først deri, at Processen er offentlig. Det forekommer mig, at den ærede Defensor fuldstændig overser, at den hele Offentlighed er en af de Garantier, hvormed Loven har villet værge om denne Rets Virksomhed; men denne Offentlighed kræver allerede i og for sig, at Dokumenterne blive oplæste for at komme til offentlig Kundskab. Dernæst kan jeg heller ikke paa nogen Maade erkjende, at det skulde være overflødigt umiddelbart forud for Parternes Forhandling at oplæse det, som er blevet tilveiebragt forinden. Det er en over­ordentlig hensigtsmæssig, for ikke at sige en nødvendig Foranstaltning at gjenkalde i Rettens Medlemmers Erindring hele det Materiale og det Stof, hvorpaa de mundtlige Foredrag<noinclude></noinclude> ceyexzflqk5c8niscf2eb25ujbmjpld 104 26951 472730 48842 2026-08-14T16:12:50Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|32|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>støtte sig og hvorpaa de bygge og som de forklare. Jeg ser altsaa slet ikke, at det Argument, som den ærede Defensor henter fra Hovedforhandlingen, har nogen Betydning for dette Spørgsmaal. Oplæsningen under Hovedforhandlingen har sin fulde fornuftige Mening, aldeles afset fra, om Retten kjender Sagen forud eller ikke. Dernæst kan jeg heller ikke erkjende, at Anklageskriftet bliver frem lagt her alene for Forsvarets Skyld. Jeg veed ikke, hvorpaa det skulde slottes, at det alene var for Forsvarets Skyld. Jeg antager, at det er lige saa meget for Rettens Skyld, og jeg ser ikke nogensomhelst Grund til, at det ikke skulde være for Rettens Skyld i samme Grad som for Forsvarets Skyld, saaledes som det i Virkeligheden blev op­fattet under den forrige Sag, da Ingen fandt paa, at det ikke var en Selvfølge, at Anklageskriftet skulde omdeles sam­tidig med Fremlæggelsen, og naar det Exemplar, der frem­lægges af Anklageskriftet, udlaanes til Defensor, saa er det jo een Grund endnu til at fremlægge mere end et Exemplar, dersom Retten virkelig skal have Adgang til at gjøre sig bekjendt dermed. Det er ikke noget Bevis for, at der ikke skal fremlægges Gjenparter, men tvertimod et meget stærkt Argument for, at der bliver fremlagt Gjenparter, at Defensor laa­ner Hoveddokumentet, som altsaa ikke staar til Rettens Tje­neste. Defensor mener, at Forsvarerne forrige Gang vare stillede anderledes, idet Forsvarerne den forrige Gang havde Interesse i at faae disse Dokumenter udlaante og faae trykte Gjenparter. Jeg veed ikke, hvori det ligger, at Defensor denne Gang er uden Interesse i dette Udlaan og uden Interesse i at kunne have saadanne trykte Exemplarer til Raadighed; det forekommer mig, at Interessen denne Gang maa være ganske den samme som for­rige Gang. Den eneste Forskjel der kan være, er den, at Defensor denne Gang forud for Rettens Møde har havt det i sine Hænder, altsaa har havt Leilighed til at gjøre sig bekjendt med det under den trykte Form. — Det vil sees, at dersom jeg ikke havde Ret til at fremlægge dette Dokument paa denne Maade og omdele det mellem Rettens Medlemmer, vilde der ikke være nogen Grund for mig til at fremlægge det i det Omfang, jeg har gjort. Der vilde ikke være nogen<noinclude></noinclude> ctvw11v9d4ugpllvss1hcmoc0jjeeaa 104 26952 472731 48843 2026-08-14T16:15:28Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}|33|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>Grund for mig til at give Defensor paa dette Tidspunkt af Sagen hele mit Materiale, et Materiale, jeg slet ikke behøvede at være fremkommen med, men hvormed jeg kunde have ventet til Hovedforhandlingen, for der at lade det oplæse. Naar jeg altsaa i Tillid til, at den tidligere Fremgangsmaade vilde blive fulgt, og at man ikke vilde fravige det, der engang er blevet Praxis, har indrettet min Dokumentation paa en vis Maade, hvoraf Defensor høster Fordel, saa fore­kommer det mig ikke, at det vil være den lige Fordeling, som Defensor taler om, at den Fordel, jeg kunde have deraf, bliver mig afskaaren derved, at Dokumentet ikke bliver omdelt til Rettens Medlemmer. Det er ganske vist muligt, at de Anklagede igjennem deres Defensor kunne have nogen Interesse i at standse denne Meddelelse, at de kunne have nogen Interesse i at forhindre Rettens Medlemmer fra at komme til Kundskab om disse Oplysninger; det er muligt, at de Anklagede overhovedet have størst Interesse i, at disse Oplysninger slet ikke komme frem, i alt Fald ikke paa dette Tids­punkt, men her er ikke Spørgsmaal om, hvad de have Interesse i, Spørgsmaalet er, hvor der haves Hjemmel for, at de Anklagede kunne gjøre en saadan Interesse gjældende, og hvorpaa man kan støtte Paastanden om, at Retten skal holdes uvidende om Sagen indtil et vist af de Anklagede bestemt Tidspunkt. Det forekommer mig imidlertid, at det ikke blot ikke er beviist, men at der ikke engang fra Defensoratets Side er gjort Forsøg paa at godtgjøre, hvorpaa de Anklagede skulde støtte en Paastand om at holde Retten uvidende, indtil det behagede Defensor at tilstede, at Retten maatte blive bekjendt med Sagen, idet det jo er ganske klart, hvad ogsaa Defensor indrømmer, at naar man nægter Omdelingen af Anklageskriftet og af Dokumenterne, saa er Retten derved faktisk afskaaren fra at blive bekjendt med Sagen. Der er ingen Mulighed for, naar Defensor imorgen henter det Hele, at Retten skulde kunne blive bekjendt med Sagen; der er altsaa faktisk lagt Hindring i Veien derfor. Jeg veed ikke, hvorpaa dette skulde støttes, jeg har ikke hørt Noget, der skulde kunne berettige de Anklagede til at gjøre en saadan Paastand. Hermed skal jeg afslutte og henholde mig til den allerede nedlagte Paastand. {{nop}}<noinclude></noinclude> gite5qdby0ga7vehm53bdo2fl2fpcls 104 26953 472732 48845 2026-08-14T16:18:10Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|34|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Høie Dommere! Naar den offent­lige Anklager tror at have en Praxis for sig, saa maa det jo dog vel siges, at han ikke engang har et Præjudikat for sig. En Praxis udfordrer paa Retslivets og Retspleiens Omraade dog noget mere end et Præjudikat; men hvor har den offent­lige Anklager sit Præjudikat? Han gjør nogle Slutninger om, hvad Retten den Gang har tænkt, eller hvad Rettens For­mand den Gang har ment eller tilladt, og tror, at derved er Spørgsmaalet afgjort, men det er det selvfølgelig ikke. I Forbigaaende skal jeg bemærke, at det er en feilagtig Slutning han drager fra disse Udtryk: „at den offentlige Anklager har været i Stand til at forsyne.” Dette, at man har været i Stand til at forsyne, vil sige, at man paa Rettens Bord har lagt saa og saa mange Exemplarer, som kunne blive om­ delte ved Sekretæren. Advokat Broch mødte i Rigsretten fra Høiesteret og vidste altsaa, hvorledes den Sag gaar til. Jeg skal fremdeles bemærke, at det er en Misforstaaelse af den ærede offentlige Anklager, naar han tror, at jeg har talt om, at Forsvaret forrige Gang havde havt Interesse i selv at faa Gjenparter, og at jeg nu ikke skulde have denne Interesse. Derom har jeg intet udtalt; jeg har kun udtalt mig om det, der forelaa, nemlig Spørgsmaalet om, hvorvidt der skulde finde en Omdeling Sted til Retten af Dokumenterne, hvorvidt Retten skulde have extrajudicielt Kjendskab til Sagen, før Hoved­forhandlingen foregaar, og jeg har sagt, at jeg kunde tænke mig, at Defensorerne i den tidligere Sag havde Interesse i, at der fandtes et Kjendskab, som de kunde benytte til Støtte under deres Formalitetsprocedure, og det er selvfølgelig noget ganske Andet. Inden jeg forlader, hvad der skete forrige Gang, skal jeg endvidere gjøre opmærksom paa, hvad jeg har udtalt mig om, fordi jeg jo veed, hvad den ærede Modpart nu fremlægger, at der ingensinde her er en fuldstændig Analogi tilstede med, hvad der skete forrige Gang. Der var den Gang en meget stor Mængde Dokumenter, som ikke paa den Maade bleve omdelte i Forveien; Alt, hvad der stod i Rigsdagstidenden, Finantslovene, i trykte Skrifter osv. havde Advokat Broch ikke ladet tage Aftryk af. Der var altsaa ikke Tale om at give Rettens Medlemmer et Dokument ihænde, som i Virkeligheden var af den Beskaffenhed, at der strax, naar Dokumentationen<noinclude></noinclude> 6bi81qdmw7v8qumkxljulsqpppj4oxv 104 26954 472733 48847 2026-08-14T16:21:23Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}|35|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>begyndte, maatte opstaa den inderligste Lyst hos Rettens Med­lemmer til at gaa hjem og sige: Hvorfor skulle vi nu igjen høre paa det, som vi have siddet hjemme og læst saa godt som muligt? — Den offentlige Anklager forlanger, at jeg skulde sige mere, end jeg allerede har sagt, om hvorfor hans For­langende strider imod den mundtlige Procedure; han sagde, at den mundtlige Procedure var ikke et konstant Begreb, der kunde være meget Skriftligt deri. Jeg kan gjerne rette Udtrykket og sige: Det hører ikke hjemme i en mundtlig Procedure, som i Virkeligheden er en mundtlig Procedure; men jeg kan sige mere: Det hører slet ikke hjemme i nogensomhelst Procedure, at Retten paa den Maade, som det her forlanges fra den offentlige Anklagers Side, gjør sig bekjendt med Anklageskriftet og Anklagens ensidige Bevisapparat. Det hører ikke hjemme i nogensomhelst Procedure, men at det særlig strider imod den mundtlige Procedure, at Alting er bekjendt, er klart nok, og skulde det blive Resultatet, at den offentlige Anklager sætter noget Saadant i Værk, maa jeg, som jeg alt har udtalt, sørge for inden 14 Dage at sende de høie Dommere en supplerende Dokumentation til et lignende og samtidigt Studium. Jeg kan ikke finde mig i, at det første Indtryk, som paa Rettens Vegne gives Dommerne, bliver et ensidigt. Hvad Retten kjender udefra af tidligere Forhandlinger osv., skal der abstraheres fra; men det Materiale, der nu skal fremlægges som Grundlag for den Dom, der skal afgjøre Sagen, skal lægges frem for den høie Ret i den Form, som Rigsrets­loven tilsteder og forlanger, og det er af Anklager og Forsvarer i Forening under den mundtlige Hovedforhandling. Den offentlige Anklager kan ikke paavise og har ikke paaviist et eneste Sted i Rigsretsloven, der tilsteder ham at forhandle med de Anklagedes Dommere paa anden Maade end ved det mundtlige Ord, paa anden Maade end ved at lade Vidner føre her i Retten, paa anden Maade end ved at lade de af ham erhvervede Dokumenter oplæse for de høie Dommere; men han har ikke den fjerneste Ret til at sætte sig i Rapport til Dommerne ved Omdeling af trykte Sager, og den hele Misforstaaelse er kun fremkommen og bleven mulig derved, at den offentlige Anklager ikke har faaet Øie for, at hele den<noinclude></noinclude> nan21w8cvvuxua70f18n46lcqif470z 104 26955 472734 48848 2026-08-14T16:24:08Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|36|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>Trykning, som Rettens Formand har tilladt foranstaltet, er baseret paa først at skulle komme officielt frem , naar Hoved­forhandlingen begynder, det vil altsaa sige, paa et Tidspunkt, hvor jeg har gjort min Del af det Arbeide, der saaledes kom­mer til at foreligge, hvor jeg har sat ind paa sit Sted, hvad jeg vil lade de høie Dommere høre, og hvad den offentlige Anklager enten ikke har fundet eller ikke ment at ville frem­drage. Jeg kan ikke forstaa den ærede Modpart, naar han siger, at han vilde have baaret sig anderledes ad med at samle sit Bevismateriale, hvis han ikke havde havt for Øie, at en Omdeling til Rettens Medlemmer fandt Sted. Det er naturligvis mere eller mindre tvivlsomt, hvor nøiagtig han skal være i sin Dokumentfortegnelse, men det er dog iagttaget forrige Gang, og det maatte ogsaa iagttages denne Gang, at Dokumentfortegnelsen indeholder en Anvisning paa de Steder af Rigsdagstidenden osv., som Anklageren vil benytte; thi det er vel ikke Meningen med Dokumentfortegnelsen, at Anklageren kan sige: Jeg bruger den hele Reol af Rigsdagstidender; han maa angive, hvor det findes, som han vil benytte, og saa vil Defensoratet have samme Adgang til at forberede sig som ved at faae et Aftryk af Rigsdagstidenden og Statsrevisionens Betænkning. Naar der endelig fra den ærede offentlige Anklagers Side var Tale om, at Proceduren er offentlig, og at altsaa Oplæsningen af den Grund skulde være nødvendig, saa tror jeg rigtignok, det var en besynderlig Maade at ordne en Retsforhandling paa, allermindst af kriminelle Sager, i hvilke det gjælder om Straf og Ansvar for de Anklagede, om Proceduren skulde indrettes af overveiende Hensyn til, at den skulde være offentlig, og navnlig om Retten skulde indlade sig paa en unaturlig og interesseløs, jeg kan sige absurd Proce­dure i en Række af Dage, for at Offentligheden kunde følge med. Hvis vi skulde procedere paa den Maade, at Retten skulde have sit Indtryk gjennem en Omdeling af Dokumenter, saa kunde Publikum ogsaa faa sit Indtryk gjennem Pressen, og saa behøvedes den hele Hovedforhandling ikke. Hoved­forhandlingen er til, for at Dommerne kunne faa det Indtryk og den Overbevisning, hvorpaa Dommen skal fældes; at Publikum har Ret til at komme ind, er en fuldstændig sekundær<noinclude></noinclude> 5fqfxcb36jztkq3g1y6jcquij07ixu0 104 26956 472735 48849 2026-08-14T16:31:24Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Omdeling af Bilag.}}|37|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>Ting. Dernæst er det ingenlunde saaledes, som den ærede offentlige Anklager har sagt, at han vilde have nogen Fordel af, at Retten fik disse Aktstykker ihænde, og at han ikke fandt nogen Anledning til at vente, indtil Forsvaret tillod, at nu maatte de komme Retten ihænde. Det er ikke muligt, at den offentlige Anklager kan have nogen Fordel ved at forvanske den Procedure, der skal finde Sted for Rigsretten. Jeg har derimod viist, at For­svaret har en bestemt Interesse i, at denne Procedure ikke blev forvansket, og derfor er det, jeg protesterer. Dernæst er det ikke et af Forsvaret vilkaarlig valgt Tidspunkt, paa hvilket Omdelingen skulde tilstedes, men selve Tidspunktet er bestemt ved Rigsretsloven, og det er det Øieblik, da Dokumenterne blive fremlagte i Retten til Oplæsning af Sekretæren. — Jeg kan ikke se, at der er den fjerneste Grund til at skjelne imellem Anklageskriftet og Bevismaterialet, men den Side af Spørgsmaalet har ikke stor Interesse, da der nu fra den offentlige Anklager foreligger en Erklæring om, at Anklageskriftet ikke har nogen betydelig Interesse, naar Dokumenterne ikke følge med, idet Anklageskriftet er affattet under den Forudsætning, at hele Bevismaterialet skulde følge med. I det Øieblik Be­vismaterialet ikke følger med, vilde han altsaa ikke have nogen stor Interesse i, at Dommerne kunde studere Anklageskriftet i Forveien. Jeg maa selvfølgelig protestere ogsaa imod Omde­ling af Anklageskriftet, som jeg ikke kjender til, men som jo maa indeholde en Fremstilling af de Anklagedes Forhold, som jeg har ganske væsentlige Indvendinger at gjøre imod; thi om end den offentlige Anklager kan have viist stor Resignation og Upartiskhed ved at samle sit Bevismateriale — det vil jeg gjerne tro — saa kan han ikke have viist Upartiskhed ved Affattelsen af sit Anklageskrift. Jeg maa altsaa atter fremhæve, at jeg modsætter mig Omdelingen, der er i den bestemteste Strid med den mundtlige Procedures Forudsætninger, at jeg særlig, uden at kjende noget nærmere til Sagen, for Principets Skyld, uden nogen egentlig Relation til, at Omdelingen skulde kunne gjøre noget ganske overordentligt i nærværende Sag, maa protestere mod Omdelingen, fordi de Tiltalte have Ret til at forlange, at der ikke skal hengaa en lang Tid, efter at Dommerne have lært Anklagen at kjende, uden de tillige ere i Be-<noinclude></noinclude> 9hatx6660wfb1djuuva17dzrnsy8whx 104 26957 472736 48959 2026-08-14T16:34:27Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|38|{{midsize|Kjendelse.}}}}</noinclude>siddelse af de Korrektiver og Suppleringer, som Forsvaret finder nødvendige. Hermed indlader jeg Spørgsmaalet til Kjendelse, idet jeg nedlægger Protest imod, at Anklagerens Paastand ta­ges til Følge. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Der er fra den offentlige Anklagers Side nedlagt Paastand om, at trykte Gjenparter af Anklageskriftet og af de af ham fremlagte Bilag allerede nu maa blive omdelte til samtlige Rigsrettens Medlemmer, og da der herom er forlangt Rettens Kjendelse, vil der altsaa af Rettens Medlemmer herover blive at votere, hvilket i Medhold af Rigsrets­lovens § 17 skal ske for lukkede Døre. Formanden opfordrer derfor Tilhørerne til at forlade Retssalen, for at Votering over det {{korrektion|sidste|reiste|80}} Spørgsmaal kan finde Sted. {{afstand|3em}}Kl. 12{{brøk|3|4}} lukkedes Dørene. {{afstand|3em}}Kl. 2{{brøk|3|4}} aabnedes atter Dørene, og efterat den offentlige Anklager (Hørup) og den beskikkede Forsvarer (Klubien) havde indtaget deres Pladser, oplæstes af: {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier) følgende {{c|{{sp|<big>'''Kjendelse:'''</big>}}}} {{venstremargen|3em|{{afstand|1em}}Den af den offentlige Anklager nedlagte Paastand om, at trykte Gjenparter af Anklageskriftet og de med dette fremlagte, alene af ham samlede Dokumenter allerede nu omdeles til samtlige Rettens Medlemmer, vil, mod den fra Forsvarerens Side derimod nedlagte Protest, ikke kunne tages til Følge, idet saadant vilde være i Strid med den ved Rigsretsloven af 3die Marts 1852 foreskrevne mundtlige Procesmaade, ifølge hvilken Retten først under Hovedforhandlingen skal sættes i Kundskab om Indholdet af de af begge Parter tilveiebragte Dokumenter, se navnlig Lovens § 40, jfr. § 42 samt §§ 59 og 67.}}<noinclude></noinclude> 7j08h5uwm8e0ch6k2phdjxkld73de7v 472737 472736 2026-08-14T16:34:59Z TorbenTT 3431 472737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|38|{{midsize|Kjendelse.}}}}</noinclude>siddelse af de Korrektiver og Suppleringer, som Forsvaret finder nødvendige. Hermed indlader jeg Spørgsmaalet til Kjendelse, idet jeg nedlægger Protest imod, at Anklagerens Paastand ta­ges til Følge. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Der er fra den offentlige Anklagers Side nedlagt Paastand om, at trykte Gjenparter af Anklageskriftet og af de af ham fremlagte Bilag allerede nu maa blive omdelte til samtlige Rigsrettens Medlemmer, og da der herom er forlangt Rettens Kjendelse, vil der altsaa af Rettens Medlemmer herover blive at votere, hvilket i Medhold af Rigsrets­lovens § 17 skal ske for lukkede Døre. Formanden opfordrer derfor Tilhørerne til at forlade Retssalen, for at Votering over det {{korrektion|sidste|reiste|80}} Spørgsmaal kan finde Sted. {{afstand|3em}}Kl. 12{{brøk|3|4}} lukkedes Dørene. {{afstand|3em}}Kl. 2{{brøk|3|4}} aabnedes atter Dørene, og efterat den offentlige Anklager (Hørup) og den beskikkede Forsvarer (Klubien) havde indtaget deres Pladser, oplæstes af: {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier) følgende {{c|{{sp|<big>'''Kjendelse:'''</big>}}}} {{venstremargen|3em| {{afstand|1em}}Den af den offentlige Anklager nedlagte Paastand om, at trykte Gjenparter af Anklageskriftet og de med dette fremlagte, alene af ham samlede Dokumenter allerede nu omdeles til samtlige Rettens Medlemmer, vil, mod den fra Forsvarerens Side derimod nedlagte Protest, ikke kunne tages til Følge, idet saadant vilde være i Strid med den ved Rigsretsloven af 3die Marts 1852 foreskrevne mundtlige Procesmaade, ifølge hvilken Retten først under Hovedforhandlingen skal sættes i Kundskab om Indholdet af de af begge Parter tilveiebragte Dokumenter, se navnlig Lovens § 40, jfr. § 42 samt §§ 59 og 67.}}<noinclude></noinclude> ic20fw5bwlddah4jk5ouqim99euutk0 104 26958 472738 48936 2026-08-14T16:37:27Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Meddelse af Anstand.}}|39|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>{{c|{{sp|Thi eragtes:}}}} {{venstremargen|3em| {{afstand|1em}}<b>Den ovenanførte af den offentlige Anklager nedlagte Paastand kan ikke tages til Følge.</b>}} {{afstand|3em}}Derefter skal jeg give Ordet til den beskikkede Forsvarer med Hensyn til Spørgsmaalet om Sagens Udsættelse. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Jeg stal tillade mig at begjære Udlaan af de fremlagte Dokumenter og fornøden Anstand til at fremme Sagen. Da det forekommer mig at være ønskeligt, at Hovedforhandlingen allerede paabegyndes i næste Retsmøde, og da der efter en Conference, jeg i saa Henseende har havt med den offentlige Anklager, vil være al Udsigt til, at dette kan ske, saafremt der indrømmes en Anstand af 6 Uger, der altsaa vil være at benytte ikke blot af Forsvaret, men tillige af den offentlige Anklager til at supplere den Dokumentation, han yderligere maatte ønske med Hensyn til, hvad der fra For­svarets Side fremlægges, skal jeg tillade mig at foreslaa, at der indrømmes mig, eller maaske rettere, tillige den offentlige Anklager, altsaa os {{lb|conjunctim}}, en Anstand af 6 Uger til at fremme Sagen. Da imidlertid Sagen derefter vilde falde i Rette paa en Lørdag, og der vil komme en Søndag imellem, og den følgende Tirsdag er Grundlovsdagen, paa hvilken jeg ikke antager, at Retten vil sidde, tillader jeg mig at foreslaa, at Sagen udsættes til den 7de Juni, og jeg gjør det i det Haab, hvori jeg mener, at den offentlige Anklager samstemmer med mig, at Hovedforhandlingen da kan begynde. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Har den offentlige Anklager no­get derimod at erindre? {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg har ikke noget derimod at erindre. {{afstand|3em}}Formanden (Mourier): Saa bliver efter Omstændig­hederne den begjærede Udsættelse herved bevilget i den Forud­sætning, at alt Fornødent i Løbet af denne Anstandstid vil blive forberedet til, at Hovedforhandlingen i Sagen derefter<noinclude></noinclude> fv8ygjndlw24e6zga91jx2td4dqpy1m 472739 472738 2026-08-14T16:38:26Z TorbenTT 3431 472739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Meddelse af Anstand.}}|39|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>{{c|{{sp|Thi eragtes:}}}} {{venstremargen|3em| {{afstand|1em}}<b>Den ovenanførte af den offentlige Anklager nedlagte Paastand kan ikke tages til Følge.</b> }} {{afstand|3em}}Derefter skal jeg give Ordet til den beskikkede Forsvarer med Hensyn til Spørgsmaalet om Sagens Udsættelse. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Jeg stal tillade mig at begjære Udlaan af de fremlagte Dokumenter og fornøden Anstand til at fremme Sagen. Da det forekommer mig at være ønskeligt, at Hovedforhandlingen allerede paabegyndes i næste Retsmøde, og da der efter en Conference, jeg i saa Henseende har havt med den offentlige Anklager, vil være al Udsigt til, at dette kan ske, saafremt der indrømmes en Anstand af 6 Uger, der altsaa vil være at benytte ikke blot af Forsvaret, men tillige af den offentlige Anklager til at supplere den Dokumentation, han yderligere maatte ønske med Hensyn til, hvad der fra For­svarets Side fremlægges, skal jeg tillade mig at foreslaa, at der indrømmes mig, eller maaske rettere, tillige den offentlige Anklager, altsaa os {{lb|conjunctim}}, en Anstand af 6 Uger til at fremme Sagen. Da imidlertid Sagen derefter vilde falde i Rette paa en Lørdag, og der vil komme en Søndag imellem, og den følgende Tirsdag er Grundlovsdagen, paa hvilken jeg ikke antager, at Retten vil sidde, tillader jeg mig at foreslaa, at Sagen udsættes til den 7de Juni, og jeg gjør det i det Haab, hvori jeg mener, at den offentlige Anklager samstemmer med mig, at Hovedforhandlingen da kan begynde. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Har den offentlige Anklager no­get derimod at erindre? {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg har ikke noget derimod at erindre. {{afstand|3em}}Formanden (Mourier): Saa bliver efter Omstændig­hederne den begjærede Udsættelse herved bevilget i den Forud­sætning, at alt Fornødent i Løbet af denne Anstandstid vil blive forberedet til, at Hovedforhandlingen i Sagen derefter<noinclude></noinclude> ot0dzif6yttxeqwg2odo2g3xa6t8d0j 472740 472739 2026-08-14T16:38:53Z TorbenTT 3431 472740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Meddelse af Anstand.}}|39|{{midsize|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>{{c|{{sp|Thi eragtes:}}}} {{venstremargen|3em| {{afstand|1em}}<b>Den ovenanførte af den offentlige Anklager nedlagte Paastand kan ikke tages til Følge.</b> }} {{afstand|3em}}Derefter skal jeg give Ordet til den beskikkede Forsvarer med Hensyn til Spørgsmaalet om Sagens Udsættelse. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Jeg stal tillade mig at begjære Udlaan af de fremlagte Dokumenter og fornøden Anstand til at fremme Sagen. Da det forekommer mig at være ønskeligt, at Hovedforhandlingen allerede paabegyndes i næste Retsmøde, og da der efter en Conference, jeg i saa Henseende har havt med den offentlige Anklager, vil være al Udsigt til, at dette kan ske, saafremt der indrømmes en Anstand af 6 Uger, der altsaa vil være at benytte ikke blot af Forsvaret, men tillige af den offentlige Anklager til at supplere den Dokumentation, han yderligere maatte ønske med Hensyn til, hvad der fra For­svarets Side fremlægges, skal jeg tillade mig at foreslaa, at der indrømmes mig, eller maaske rettere, tillige den offentlige Anklager, altsaa os {{lb|conjunctim}}, en Anstand af 6 Uger til at fremme Sagen. Da imidlertid Sagen derefter vilde falde i Rette paa en Lørdag, og der vil komme en Søndag imellem, og den følgende Tirsdag er Grundlovsdagen, paa hvilken jeg ikke antager, at Retten vil sidde, tillader jeg mig at foreslaa, at Sagen udsættes til den 7de Juni, og jeg gjør det i det Haab, hvori jeg mener, at den offentlige Anklager samstemmer med mig, at Hovedforhandlingen da kan begynde. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Har den offentlige Anklager no­get derimod at erindre? {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg har ikke noget derimod at erindre. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Saa bliver efter Omstændig­hederne den begjærede Udsættelse herved bevilget i den Forud­sætning, at alt Fornødent i Løbet af denne Anstandstid vil blive forberedet til, at Hovedforhandlingen i Sagen derefter<noinclude></noinclude> 5iouqwszoi5b24opmvjkwhi31ybmctx 104 26959 472741 48865 2026-08-14T16:39:45Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|2det Retsmøde.}}|40|{{midsize|Udsættelse af Sagen.}}}}</noinclude>kan finde Sted. Jeg skal bemærke, at de af den offentlige Anklager fremlagte Aktstykker ville, efter at være forsynede med behørig Produktpaategning, blive Forsvareren udleverede fra Høiesterets Justitskontor. Sagen udsættes saaledes til Tors­dagen den 7de Juni næstkommende, Kl. 9 Form. {{afstand|3em}}Efterat det Thingbogen Tilførte var oplæst, og Thingbogen forsynet med Underskrift af de tilstedeværende Medlemmer af Rigsretten, blev Mødet hævet Kl. 3{{brøk|3|4}}. {{streg|4em}}{{streg|4em}}<noinclude></noinclude> 77x0cfhay3j3cjr0lf78jh6zg1bibne 104 26965 472758 48941 2026-08-14T17:15:34Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved||41|}}</noinclude>{{c|'''<big>3die Retsmøde.</big>'''}} {{streg|4em}} {{afstand|3em}}Torsdagen den 7de Juni 1877, Kl. 9 Formiddag holdt Rigsretten atter Møde. {{afstand|3em}}Høiesteretsadvokat {{sp|Brock}} havde anmeldt Sygdomsforfald. Rettens øvrige Medlemmer med Undtagelse af Høiesteretsassessor Klein og Kammerherre Carlsen vare tilstede. {{afstand|3em}}Den offentlige Anklager ({{sp|Hørup}}) og den beskikkede For­svarer ({{sp|Klubien}}) vare mødte. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Inden jeg aabner Forhandlingen om de Sager, der i Dag blive at foretage, skal jeg bemærke, at jeg igaar har modtaget Anmeldelse om, at Høiesteretsadvokat Brock ved Sygdomsforfald er forhindret fra at møde. Dette medfører, at der af de af Landsthinget valgte Medlemmer af Rigsretten kun ere 11 tilstede, medens Retten beklædes af 12 Tilforordnede i Høiesteret. Jeg skal i den Anledning rette det Spørgsmaal saavel til den offentlige Anklager, som til For­svareren, om der under disse Omstændigheder fra deres Side gjøres nogen Paastand paa, eller yttres noget Ønske om, at de til i Dag berammede Sager udsættes, for at en af de af Landsthinget valgt Suppleanter kan tilkaldes for at indtræde i Advokat Brocks Sted. Det er en Selvfølge, at Bestemmelsen herom i ethvert Fald ligger i Rigsrettens Haand.<br><noinclude> {{hoved|{{afstand|2em}}<small>Rigsretstidenden.|4|2den Sag.</small>{{afstand|2em}}}} {{c|<big>'''Nr. 3.'''</big>}}</noinclude> 826605qur0zbrfvxdynwujmaevyo0ap 104 26966 472759 48870 2026-08-14T17:17:32Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|3die Retsmøde.|42|Indk. af Suppl.}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg for mit Ved­kommende finder ingen Anledning til at begjære en saadan Supplering af Rettens Medlemmer. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Jeg skal paa de Tiltaltes Vegne meget ønske, at Hovedforhandlingen begynder i Dag og ikke udsættes. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Da der saaledes ikke er fremkommet noget Ønske om Sagernes Udsættelse i den omtalte Anledning, vil der, under Forudsætning af, at Retten lige­ledes deri er enig, kunne gaaes over til Forhandling af de foreliggende Sager. {{afstand|3em}}Efter at derpaa Sagen angaaende Overskridelserne ved Opførelsen af det nye Theater var afgjort, gik man over til {{sp|Sagen angaaende Afhændelsen af Frederiks Kirkeplads m. m.}} {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Jeg stal bemærke, at, skjøndt denne Sag staar paa den bestikkede Forsvarer, efter hvis Begjæring Sagen i det forrige Møde blev udsat til i Dag, skulde jeg dog anse det for rettest, først at give Ordet til den offentlige Anklager, for at denne kan fremlægge adskillige Dokumenter foruden hvad der allerede af ham er blevet fremlagt i det foregaaende Møde. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg skal da be­gynde med at supplere det af mig tidligere Fremlagte ved i Dag yderligere at fremlægge under 15 Numere, hvad jeg endnu har at dokumentere, deriblandt den i Sagen optagne Taxationsforretning. Ved Siden deraf forelægger jeg i trykt Form og i kronologisk Orden det hele af Defensor og mig samlede Materiale i Sagen til Brug ved Dokumentationen. — Jeg stal derefter bemærke, at der nu for mit Vedkommende Intet er til Hinder for strax at stride til selve Hovedforhand­lingen. Jeg skal i den Henseende bemærke, at jeg har paastævnet Taxationsforretningens Afhjemling til i Dag, saa at<noinclude></noinclude> 0uubesj67qzs2sk8c8rbvvpt8dk07r9 104 26967 472760 48871 2026-08-14T17:20:02Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|Freml. af Dok.|43|3die Retsmøde.}}</noinclude>der ikke af den Grund er Anledning til, saaledes som forudsat i Rigsretsloven, at give en yderligere Udsættelse for Stævningens Skyld. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Jeg maa nu opfordre Forsvareren til at irettelægge de Dokumenter, han maatte have at fremlægge i Sagen. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Jeg har den Ære at tilbage­levere de mig udlaante Dokumenter og fremlægger derhos en Dokumentfortegnelse med Bilag {{lb|A—Ø}}. Som allerede bemærket af den ærede offentlige Anklager, ville de af mig fremlagte Dokumenter samt de Steder af Rigsdagstidenden, som jeg finder Anledning til at lade høre, i Forbindelse med den offentlige Anklagers Materiale, være optagne paa sit Sted i den af Anklageren fremlagte trykte Dokumentakt, der saaledes indeholder i kronologisk Orden ogsaa hvad der fra min Side forelægges. Jeg tilføier, at jeg fra Forsvaret Side ligeledes kan erklære mig rede til, at Hovedforhandlingen begynder i Dag. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Det tør forudsættes, at Parterne, hver for sit Vedkommende, allerede have gjort sig bekjendte med de Dokumenter, der i Dag fra Begges Side ere blevne fremlagte, og at de ligeledes gjensidig ville være enige i, at disse Doku­menter medtages under Hovedforhandlingen, skjøndt de først paa, i Dag ere fremkomne. Jeg skal endvidere gjøre opmærksom at efter Bestemmelserne i Rigsretsloven vil der ikke fra Parternes Side under Hovedforhandlingen kunne paaberaabes andre Dokumenter, end dem, der nu ere fremlagte, med mindre Modparten deri maatte indvilge og med Rettens Samtykke.<br> {{afstand|3em}}Inden der gaaes videre, skal jeg, i Henhold til Rigsretslovens § 58 rette det Spørgsmaal til den beskikkede Forsvarer, om han paa de Tiltaltes Vegne maatte have nogen Indsigelse at fremsætte med Hensyn til den Form, hvorunder Sagen er anlagt og fremmet. {{nop}}<noinclude></noinclude> 4uaf0zq0vthhhafn5av2phwkmj7onpj 104 26968 472761 305254 2026-08-14T17:21:32Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|44|{{midsize|Anklageskrift.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Jeg har ingen saadan Indsigelse at gjøre. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Førend der kan gaas over til Hovedforhandlingen, udfordres der en Erklæring fra Parterne om, hvorvidt de ere enige i, at man skrider dertil; men da en saadan Erklæring allerede med fornøden Bestemthed er af­given saavel af Anklageren som af Forsvareren, skal jeg ikke i den Henseende rette noget Spørgsmaal til dem. {{afstand|3em}}Efter hvad der saaledes er gaaet forud, vil nu Hoved­forhandlingen i Sagen kunne paabegyndes; og jeg stal da, som det Første, der under Hovedforhandlingen bør skee, an­mode en af de Herrer Sekretærer om at oplæse det i forrige Møde fremlagte Anklageskrift. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa {{c|'''Anklageskrift'''}} {{c|i}} {{c|<big>'''Rigsretssagen'''</big>}} {{c|mod}} {{c|de forhenværende Ministre,}} {{c|{{sp|Krieger, Holstein-Holsteinborg og Fonnesbech}}}} {{c|i Anledning af Salget af Frederiks Kirkeplads m. m.}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lz4tw8ja5rcl5ca20sh0xby6pks3cgq 104 26969 472762 48874 2026-08-14T17:24:11Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|45|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}I Følge Folkethingels Beslutning af 5te Februar d. A. skal jeg tiltale de forhenværende Ministre: 1. Extraordinær Høiesteretsassessor, {{lb|Dr. jur.}} {{sp|A. F. Krieger,}} 2. Overkammerherre, Lehnsgreve {{sp|L. H. C. H. Holstein-Holsteinborg,}} 3. Kammerherre, Geheimekonferentsraad {{sp|C. A. Fonnesbech}} til Straf, Erstatning og andet Ansvar i Anledning af deres Embedsførelse. {{afstand|3em}}De faktiske Forhold ere i deres historiske Sammenhæng følgende: Ved Forfatningsforandringen 1849 gik en stor Mængde kongelige Bygninger og Pladser over til at blive Statseiendom. Kundgjørelsen af 30te Mai 1849 bestemte, hvilke af disse der fremtidig skulde henhøre under Civillisten, og opregnede ved Siden deraf andre, som ved Leie eller Salg skulde gjøres frugtbringende for Staten. Paa samme Maade bestemtes det, at de paa Domænerne værende Slotte og Hovedbygninger skulde søges bortleiede, for saa vidt det ikke fandtes hensigts­mæssigt at sælge dem. I Henhold til Bekjendtgjørelse af 27de Juni 1849 samledes derefter de i Kundgjørelsen til Leie eller Salg bestemte Bygninger under Indenrigsministeriets Bestyrelse tilligemed de øvrige udenfor Domænerne liggende, til Statsaktiverne henhørende faste Eiendomme. Blandt disse sidste var Frederiks Kirkeplads, der paa Bilagene til Kongerigets Finantslove fik sit Nummer under Posten „de kongelige Bygninger” med en Indtægt for Leie og en Udgift til Vedligeholdelse, som den bevarede, indtil den ved Afhændelsen til Etatsraad Tietgen udgik af Statens Eie. Medens nemlig en Del af de andre kongelige Bygninger ved Fællesforfatningen gik over paa Statsbudgettet, vedblev Frederiks Kirkeplads at høre under Rigsdagens Omraade.<br> {{afstand|3em}}Den lovlige Interesse, der navnlig i Tiden nærmest efter Forfatningen udfoldedes for at gjøre Statens faste Eiendomme<noinclude></noinclude> 7e6kjbd6p5fmxyfpwo42ice9h2ccogx 104 26970 472763 48875 2026-08-14T17:26:59Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|46|{{midsize|Anklageskrift.}}}}</noinclude>i Penge, omfattede ikke blot Domænerne, men strakte sig ogsaa til „de kongelige Bygninger” blandt Statsaktiverne, af hvilke nogle, som nævnt, allerede ved Kundgjørelsen af 1849 vare udpegede til Bortsalg. Ministrenes Foretagsomhed i denne Retning blev stadig ansporet af Finantsudvalget, der heri støt­tedes af Repræsentationen, og en stor Del offentlige Bygninger gik efterhaanden over i Privates Hænder. En af de første Eiendomme, til hvis Salg Initiativ et udgik fra Rigsdagen, var Frederikspladsen. Allerede i Samlingen 1850—51 indstillede Finantsudvalget, at Pladsen skulde realiseres, og Folkethinget sluttede sig enstemmig til Indstillingen. Man strøg Vedligeholdelsesudgifterne for Finantsaaret og bevilgede kun Forvalterens Gage for det halve Finantsaar. Saa lidt ven­tede man den Gang at møde Vanskeligheder.<br> {{afstand|3em}}Allerede inden disse Afstemninger var imidlertid den Paavirkning af Regjeringen fra Kunstakademiets Side begyndt, som i en hel Snes Aar skulde holde Rigsdagen Slangen og bringe alle Planer om at gjøre Pladsen frugtbringende for Stats­kassen til at strande. I Anledning af et Tilbud fra Grosserer Lorentzen (December 1849) om at rydde Pladsen for Ruinen og afkjøbe Staten de saaledes disponible Byggegrunde, hvortil sluttede sig et Projekt om ved frivillige Bidrag at reise en Frihedsstøtte af Materialet, indhentede Ministeriet Akademiets Erklæring. Dette svarede i Januar 1850 med en indstændig Begjæring i sit eget og Thorvaldsens Navn om ikke at nedbryde Ruinen, afviste Lorentzens Plan som „merkantilsk”, og fraraadede enhver som helst Afhændelse af den Ruinen omgivende Plads. Ministeriet opgav dog endnu ikke al Tanke om Realisa­tion, men lod ved Arkitekt Nebelong udarbeide Planer til Pladsens Bebyggelse, saaledes at Ruinen blev staaende, hvor­efter Ministeriet henvendte sig til Kjøbenhavns Kommunal­bestyrelse med Forslag om, at Kommunen skulde overtage Pladsen. Atter mindet om denne Sag i Samlingen 1851—52, henviste Finantsministeren (Sponneck) til, at Salget ved Finantsloven var forudsat at skulle finde Sted allerede i Finantsaaret, og erklærede, at han ogsaa havde Haab om, at det vilde ske. Kommunalbestyrelsen nedsatte en Komite paa 5 Medlem­-<noinclude></noinclude> kua6ibbm2qunyv499v3kzcj0qhhi0sw 104 26971 472764 345877 2026-08-14T17:29:35Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|47|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>mer (Mollerup, Holm, Algreen-Ussing, H. H. Kayser og L. N. Hvidt), der paa Finansministeriets Vegne blev tiltraadt af Bygningsdirektør Koch, og denne Komite tilraadede (Januar 1852) Kommunen at overtage Pladsen, men opstillede som nødvendig Betingelse, „at den saakaldte Marmorkirke borttages, thi kun derved vil efter vor Overbevisning Pladsen paa en fordelagtig og hensigtsmæssig Maade kunne anvendes til Be­byggelse”. Under denne Betingelse henstillede Komiteen, at Kjøbesummen fastsattes til det Beløb, der indkom ved Realisa­tion af Grundene, og at Kommunen overtog Nedbrydelsen af Ruinen og Anlæget af Gade og Plads paa Terrainet.<br> {{afstand|3em}}Kunstakademiet blev derefter affordret en ny Erklæring om, „hvorvidt den saakaldte Marmorkirkes Konservation maatte fra Kunstens Side være saa overveiende Ønskelig, at der af den Grund kunde være Anledning til at foretrække en for Statskassen mindre fordelagtig Anvendelse af selve Pladsen”. Akademiet lod samtlige sine Arkitekter træde sammen til dette Spørgsmaals Drøftelse, og efterat disse havde udtalt sig for at overlevere Ruinen, „der indeholder en stadig Opfordring til kunstnerisk Gjennemførelse", til en følgende Generation „i den Stand, hvori vi have modtaget den", føiede Akademiet sine Ønsker til Arkitekternes „i Haab om, at det fremdeles maatte have en beskyttende Indflydelse paa den iøvrigt forladte Bygning”.<br> Dette Haab gik dog ikke lige strax i Opfyldelse. Indenrigsministeriet affordrede endnu Arkitekt Nebelong en Plan til Bebyggelse af Pladsen med Borttagelse af Ruinen. I Svaret (Juli 1852) indskrænkede den nævnte Arkitekt sig til at antyde — naar Ruinen fjernedes — enten en Forlængelse af Frederiksgade tvers over Pladsen eller Afsætning af en aaben Plads med Bygninger paa begge Sider, hvilket sidste Alternativ han foretrak. Men iøvrigt fraraadede han Ruinens Nedbrydelse, ikke blot af Kunstakademiets kunstneriske Hensyn, men fordi det vilde koste 50,000 Rd. at rive den ned. Det næste Aar forespurgte Marineministeren (St. Bille), om Materialet i Ruinen maatte overlades den engelske Ingeniør Giles til Benyttelse ved den paatænkte Dokkebygning, og om det maatte overlades ham<noinclude></noinclude> ibdbb4saarqpjtsenlo408hfsoxgd19 472765 472764 2026-08-14T17:30:00Z TorbenTT 3431 472765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|47|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>mer (Mollerup, Holm, Algreen-Ussing, H. H. Kayser og L. N. Hvidt), der paa Finansministeriets Vegne blev tiltraadt af Bygningsdirektør Koch, og denne Komite tilraadede (Januar 1852) Kommunen at overtage Pladsen, men opstillede som nødvendig Betingelse, „at den saakaldte Marmorkirke borttages, thi kun derved vil efter vor Overbevisning Pladsen paa en fordelagtig og hensigtsmæssig Maade kunne anvendes til Be­byggelse”. Under denne Betingelse henstillede Komiteen, at Kjøbesummen fastsattes til det Beløb, der indkom ved Realisa­tion af Grundene, og at Kommunen overtog Nedbrydelsen af Ruinen og Anlæget af Gade og Plads paa Terrainet.<br> {{afstand|3em}}Kunstakademiet blev derefter affordret en ny Erklæring om, „hvorvidt den saakaldte Marmorkirkes Konservation maatte fra Kunstens Side være saa overveiende Ønskelig, at der af den Grund kunde være Anledning til at foretrække en for Statskassen mindre fordelagtig Anvendelse af selve Pladsen”. Akademiet lod samtlige sine Arkitekter træde sammen til dette Spørgsmaals Drøftelse, og efterat disse havde udtalt sig for at overlevere Ruinen, „der indeholder en stadig Opfordring til kunstnerisk Gjennemførelse", til en følgende Generation „i den Stand, hvori vi have modtaget den", føiede Akademiet sine Ønsker til Arkitekternes „i Haab om, at det fremdeles maatte have en beskyttende Indflydelse paa den iøvrigt forladte Bygning”.<br> {{afstand|3em}}Dette Haab gik dog ikke lige strax i Opfyldelse. Indenrigsministeriet affordrede endnu Arkitekt Nebelong en Plan til Bebyggelse af Pladsen med Borttagelse af Ruinen. I Svaret (Juli 1852) indskrænkede den nævnte Arkitekt sig til at antyde — naar Ruinen fjernedes — enten en Forlængelse af Frederiksgade tvers over Pladsen eller Afsætning af en aaben Plads med Bygninger paa begge Sider, hvilket sidste Alternativ han foretrak. Men iøvrigt fraraadede han Ruinens Nedbrydelse, ikke blot af Kunstakademiets kunstneriske Hensyn, men fordi det vilde koste 50,000 Rd. at rive den ned. Det næste Aar forespurgte Marineministeren (St. Bille), om Materialet i Ruinen maatte overlades den engelske Ingeniør Giles til Benyttelse ved den paatænkte Dokkebygning, og om det maatte overlades ham<noinclude></noinclude> c7zehbsfzf8g0h50w8gs23hbkzo343e 104 26972 472766 48878 2026-08-14T17:46:17Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|48|{{midsize|Anklageskrift.}}}}</noinclude>uden Vederlag, imod at han afholdt Nedbrydelsesomkostningerne. Dette Tilbud blev afslaaet.<br> {{afstand|3em}}I Samlingen 1853—54 forespurgte Finansudvalget igjen, om det ikke var paatænkt at foranstalte Frederikskirken bortsolgt, og Ministeriet svarede nu, at saavel Finants- som In ­denrigsministeriet, efter de gjentagne Erklæringer fra Akademiet for de skjønne Kunster, havde antaget, at der ikke burde gjøres Forslag om Kirkebygningens Nedbrydelse. Fornyede Forhand­linger i 1854 mellem Indenrigsministeren og Kjøbenhavns Kom­munalbestyrelse førte heller ikke til Noget, da Kommunalbestyrel­sen fastholdt sin Betingelse om Ruinens Borttagelse. Finansudvalget blev imidlertid ikke troet af at anbefale Marmorpladsens Salg. Atter i Samlingen 1854—55 udtalte Udvalget sit Haab om, at man snarest vilde skride til Salget; A. Hage mindede i Thinget Ministeren om Ruinerne paa Marmor­pladsen, og Tscherning gjentog i den næste Samling samme Paamindelse. Under dette vedvarende Pres satte Ministeren sig atter i Bevægelse. Det blev overdraget Bygningsdirektør Friis at omarbeide en af Arkitekt Nebelongs Planer, hvilket han efterkom i Februar 1856. I Juni 1856 fremkom der fra den engelste Entreprenør for Gas- og Vandværkerne et Tilbud om at kjøbe Materialet i Ruinen for 10,000 Rd. med Forpligtelse til at planere Grunden og anlægge et Vandspring paa Pladsen. Ogsaa dette Tilbud lykkedes det Indflydelsen fra Kunstakademiet at faae afslaaet. Idet Ploug i den næste Samling (1856—57) omtalte dette „Forslag om at anvende Ruinernes Materialier paa en nyttig Maade”, betegnede han den Forudsætning, hvorfra Akademiet var gaaet ud, nemlig Kirkens Opbyggelse, som „aldeles absurd” og antydede som den rimeligste Løsning, at Pladsen udleveredes til Kommunen. Denne Tanke blev dog strax imødegaaet af A. Hage, som under Henvisning til, at der skulde være budt flere hundrede Tusinde Daler for Pladsen, tvertimod vilde foreslaa, at Ministeren kom med en Lov, der bemyndigede ham til at sælge Pladsen med alt, hvad der staaer paa den, til Bedste for Statskassen. Finantsudvalget i 1861 gjentog atter, at Salg vilde være høist hensigtsmæssigt, da Renten af Kjøbesummen for Pladsen m. m. langt vilde overstige Leieindtægten.<br><noinclude></noinclude> 4g9j7mqulxfsu6rrbo2q3gc7889fz0k 104 26973 472767 345876 2026-08-14T17:50:54Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|49|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}Med Aaret 1862 antog Sagen en ny Vending. Medens Gangen hidtil var den, at de idelige Opfordringer fra Rigsdagens Side om at sælge vare prellede af paa en udenfor Rigsdagen agerende Indflydelse, som vedkommende Minister ikke havde troet at burde frigjøre sig for, stod Rigsdagen dette Aar overfor en Minister, der omgikkes med Tanken om at fuld­føre Ruinen, om ikke strax saa en Gang i Fremtiden. Efter at Orla Lehmann som Indenrigsminister havde indhentet Over­slag fra Bygningsinspektor Hansen (af 19de September 1862) dels over Omkostningerne ved Kirkens Fuldførelse, dels over Omkostningerne ved midlertidige Foranstaltninger til at sikkre Ruinen mod yderligere Forfald, forlangte han ved Finantslovens 2den Behandling en Bevilling paa 13,068 Rd. til Arbeider paa den „ufuldendte" Kirkebygning. Endnu ved første Behandling as Finantsloven havde Thune taget Anledning til at minde Ministeren om Folkethingets Standpunkt; han havde fremhævet, at det var flere hundrede Tusinde Daler, der var Tale om at indvinde ved at nedbryde Ruinen og sælge Grundene, og erindret om, at Ruinen ikke var et Oldtidsmindesmærke, men snarere et Mindesmærke om en tidligere Regjerings Kortsynethed. Lehmann svarede herpaa ved at opkaste det Spørgsmaal, om Ruinen var en Ruin eller en ufuldendt Bygning, hvilket Spørgsmaal han afgjorde derhen, at den var en ufuldendt Bygning. Den „lille Tillægsbevilling”, hvorved han søgte „et meget ubetydeligt Beløb” til at konservere den som Bygning, havde altsaa den særdeles indgribende Betyd­ning, at dens Vedtagelse vilde have slaaet en fremtidig Fuldendelse fast i Principet, hvortil man da selvfølgelig vilde have vendt tilbage, hver Gang Spørgsmaalet om Realisation igjen var blevet reist. Dette Forsøg mislykkedes imidlertid fuldftændig. Finantsudvalget fraraadede Bevillingen, fordi det „ansaa det for urigtigt efter vore Forhold at tænke paa at fuldføre Bygningen", og tilføiede, at enhver Benyttelse af Pladsen til Byggegrunde vilde være mangelfuld og uheldig, naar Ruinen skulde blive staaende midt imellem dem. Hermed var saaledes ikke blot Tanken om Kirkens Fuldendelse afvist, men den kjøbenhavnske Kommnnalbestyrelses Opfattelse, at Ruinen burde<noinclude></noinclude> 55xx7nz1we1b8iaxtwylh8j06mwid28 104 26974 472768 48880 2026-08-14T17:53:54Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|50|{{midsize|Anklageskrift.}}}}</noinclude>nedbrydes før Pladsens Bebyggelse, havde faaet en ny og formel Tilslutning. Thinget sluttede sig med 69 Stemmer mod 12 til Udvalgets Indstilling og forkastede den søgte Be­villing. Under Forhandlingen blev Ruinens Nedbrydelse som den første Betingelse for Pladsens Bebyggelse hævdet med Styrke navnlig af H. H. Kayser, A. Hage og I. C. Jakobsen. Til tredie Behandling stillede Ministeren et nyt Forslag om 10.000 Rd. til Indhegning og Regulering af Pladsen. H. H. Kayser fraraadede det, idet han gik ud fra, at Ruinen var dødsdømt, saa at der ikke kunde være Tale om at fuldføre den, og at der under denne Forudsætning ikke burde anvendes 10.000 Rd. til at pynte paa Pladsen, naar dette dog maatte betragtes som en rent interimistisk Foranstaltning. Efterat Lehmann havde henstillet, „hvorvidt man vilde ende Sagen udtalt med den orakelmæssige Dødsdom”, der saaledes var af Kayser, negtede Thinget Bevillingen med 47 Stemmer mod 29.<br> {{afstand|3em}}I Stedet for de af Lehmann krævede 10,000 Rd. be­vilgedes der det følgende Aar en beskeden Sum af 360 Rd. til Regulering og Beplantning, men dette blev opgivet igjen allerede det næste Aar (1864—65), og den nævnte Sum blev da begjæret til Forberedelse af en eventuel forandret Disposition over Pladsen, idet det nu „var kommet under Spørgsmaal at afhænde Kirkepladsen med de derpaa værende Bygninger og Materialier.” Finantsudvalget billigede, at Pladsen afhændedes, og Bevillingen blev given. I Landsthinget for­klarede imidlertid Indenrigsministeren (Tillisch) paa Fore­spørgsel, at der ikke ved „Bygninger og Materialier” skulde tænkes paa de i Ruinen værende Materialier. Lehmann, støttet af Krieger, udtalte sig mod Nedbrydelse, Ploug for. I Henhold til denne Fortolkning af Bevillingen lod Tillisch ved Bygningsinspektør Hansen udarbeide en ny Plan til Bebyggelse med Ruinen urørt (September 1865). Men i den følgende Samling (1865—66) indstillede Finantsudvalget at nægte Bevillingen til Forberedelse af saadant Salg.<br> {{afstand|3em}}Ved Finantslovens tredie Behandling i samme Samling forelagde Indenrigsministeren (Estrup) Forslag til at overlade<noinclude></noinclude> 1gspq2j7kqg2a28cdkn2zrkzs4dflmq 104 26975 472769 345875 2026-08-14T18:30:16Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|51|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>Industriforeningen Frederikspladsen med tilhørende Bygninger uden Vederlag for derpaa at opføre en Udstillingsbygning, i hvilken Ruinen skulde danne Midtpunktet og saaledes komme til Anvendelse uden Nedbrydelse. „Frederikspladsen med tilhørende Bygninger” betød nu Pladsen med Ruinen, medens „Frederikspladsen med Bygninger og Materialier" i 1864—65 betød Pladsen uden Ruinen. Skjønt Forslaget opnaaede Anbefaling af et Flertal i Finantsudvalget, blev det ved Afstem­ningen forkastet med 62 Stemmer mod 23. Imod Forslaget talte A. Hage, Bille, Winther, Alberti, C. V. Nimestad. En væsentlig bestemmende Faktor i Thingets Beslutning var de Oplysninger, der under Forhandlingen fremkom om Pladsens Værdi, navnlig et af A. Hage fremlagt Tilbud fra Stenhuggermester E. Nielsen, hvorved han forpligtede sig til at byde 150,000 Rd. for Pladsen, naar den stilledes til Auktion. Winther, der i Udvalget havde været imellem de 6 af Ud­valgets 11 Medlemmer, som anbefalede Bevillingen, gik nu over til at fraraade den, og Tscherning, med hvem det samme var Tilfældet, erklærede, at Udvalgets Flertal neppe vilde have tilraad et Ministerens Forslag, dersom et bindende Tilbud om 150,000 Rd. havde foreligget for Udvalget. Udvalgets Ordfører (Fenger) anbefalede Forslaget som et Middel til at blive af med Pladsen og frigjøre sig for den i Ruinens Tilværelse liggende Trusel om Fuldendelse, hvilket Moment havde været af væsentlig Betydning for de Medlemmer af Udvalget, der tilraadede Bevillingen. I Modsætning hertil advarede A. Hage imod at lade sig vildlede af den Betragtning, at det ikke skulde være muligt at faae en Indenrigsminister til at realisere, og C. V. Rimestad raillerede over de mystiske Vanskeligheder, der havde frembudt sig for tidligere Ministre. Ved Forkastelsen af dette Forslag havde Rigsdagen altsaa vægret sig ved at stille Staten ved den foreliggende betydelige Værdi og atter hævdet Hensynet til den Indtægt, Statskassen burde bringe ud af Eiendommen.<br> {{afstand|3em}}I Samlingen 1866—67 søgte Regjeringen Bevilling til Gadeanlæg over Frederikspladsen for at afhænde Grundene Øst for Ruinen; denne Bevilling nægtedes, „eftersom den her-<noinclude></noinclude> 4u7nwct04e7h4hnf9maecfgrn6yaeuo 104 26976 472770 345874 2026-08-14T18:32:44Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|52|{{midsize|Anklageskrift.}}}}</noinclude>for lagte Plan ikke skjønnes at være tilfredsstillende.” Ved tredie Behandling bragte Ministeren et Forslag om at afstaa Materialet i Ruinen til en Komite for en ny Kirkes Opførelse enten paa Frederikspladsen eller i Nyboder. Udvalgets Flertal anbefalede Forslaget, medens Mindretallet foreslog „at disponere over Marmorkirkens Ruin til Fordel for Statskassen.” Ordføreren (Fenger) fremhævede det hensigtsmæssige i at benytte Ruinen „enten hvor den staar eller dog saaledes i Nærheden, at der kan bringes noget virkelig nyttigt ud af den." Forslaget blev taget tilbage med den Erklæring fra Finansministeren (Fonnesbech), at der var fremkommet et nyt Projekt, som han ikke ønskede at præjudicere. Det er ikke oplyst, hvad Ministeren derved tænkte paa, men i den følgende Samling stillede A. Hage Forslag om at forhøie Salgskontoen for flere paa Finantsloven opførte Eiendomme med 20,000 Rd. forat faae Frederikspladsen afhændet ved Salg til den Høistbydende ligesom de andre Statseiendomme. Han henholdt sig til Afstemningen over Udstillingsbygningen, hvorved Thinget havde givet tilkjende, at det ikke vilde bortskjænke Eiendommen. Hans Forslag blev modtaget af Fi­nansministeren (Fonnesbech), som præciserede, at der derved blev givet Regjeringen „ikke blot Anvisning paa, men ogsaa Bemyndigelse til at realisere Frederikspladsen med den derpaa Paaende Ruin." Herefter vedtoges Forflaget med 33 Stemmer mod 21.<br> {{afstand|3em}}Dette var den sidste Afstemning forinden den Finantslovsposition, hvorom der i nærværende Sag er Tale. Det vil ses, at Spørgsmaalet om Marmorpladsen nærmede sig sin Afgjørelse. Efterat Ruinen var kommen til at sortere under en Minister (Estrup), som i Landsthinget udtrykkelig forvarede sig imod, at han skulde „nære nogen sær Forkjærlighed for den Ruin, der staar paa Frederikspladsen”, og som i Folkethinget erklærede, at han ikke vilde sælge paa egen Haand, men at det var et andet Spørgsmaal, hvad han vilde gjøre med den lovgivende Magts Samtykke eller under et Tryk fra denne Side, kunde det ikke længer være tvivlsomt, at Ruinen omsider vilde komme ud af Verden, idet den lovgivende For-<noinclude></noinclude> stldt2tc0peqc6z57f5r2krjuo1pv3f 104 26977 472771 48886 2026-08-14T18:36:53Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|53|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>samling maalte antages fuldstændig beredt til at øve ethvert ønskeligt Tryk i den Retning. Ved Forslaget om at benytte Ruinen til en Kirke i Nyboder eller et Sted paa Marmor­pladsen var Forestillingen om Ruinen som ufuldendt Bygning i Virkeligheden ogsaa opgiven, og man var naaet tilbage til Standpunktet fra 1820, da Overbygningsdirektoren erhvervede kongelig Resolution paa Materialets Benyttelse til andre offentlige Bygninger. Endelig blev Spørgsmaalet om Ruinens Anvendelse til Kirke praktisk sat ud af Betragtning derved, at Finantsloven for 1868—69 bevilgede en Grund til Kirke i Nyboder, hvorved den saa meget omtalte Trang til Kirke i denne Del af Byen var tilfredsstillet. Sin endelige Afslut­ning fik Sagen i Samlingen 1868—69. I Overensstemmelse med Finansministerens oven citerede Yttringer, gjorde Regjeringen A. Hages Forslag til sit og indsatte Frederiks Kirkeplads paa Finanslovforslaget for 1869—70 mellem de andre Eiendomme, til hvis Bortsalg i Finantsaaret {{rettelse|dersøgtes|der søgtes}} Bemyndigelse, nemlig Christiansborg Slots Vaskerhus, Meutegaarden paa Jægersborg, det kongelige Hømagasin og Civiletatens Materialgaard. Ved Skrivelse til Finantsudvalget meddelte Finantsministeren, at det var Hensigten efter erhvervet Eiendomsdom at søge Pladsen overdragen til Kjøbenhavns Kommune for en passende Kjøbesum. Folkethinget indsatte paa samme Position endnu Enighedsværn, Fæstningens Materialgaard og Kvæsthusgadens Kaserne, og tydeliggjorde Udtrykket „Frederiks Kirkeplads” ved at tilføie „og den derpaa værende Ruin”.<br> {{afstand|3em}}Efter saa mange Forhandlinger og næsten 20 Aars For­løb stod man altsaa nu ved det Punkt, hvorfra man i 1850 var gaaet ud, kun at Repræsentationen endelig havde fundet Ministre, der tog Sagen fra samme Side som den. De lang­varige og vidtløftige Forhandlinger havde kun medført den udvortes Forskjel, at det nu hed Pladsen {{sp|og}} Ruinen, medens man i 1850 havde nøiedes med „Pladsen” som Udtryk for den hele Eiendom, derunder ogsaa den Del, der optoges af Levningerne af den mislykkede Kirkebygning. Den Betragtning, der i Marmorkirkens Salg saae et Spørgsmaal om Statens Finantser, havde seiret over den Indflydelse, der vilde udbytte Ruinen til kunstneriske og arkitektoniske Formaal. Man var<noinclude></noinclude> cywegvbmxfxol9aend5p14gd9bvpgdk 104 26978 472772 48885 2026-08-14T18:51:38Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|54|{{midsize|Anklageskrift.}}}}</noinclude>vendt tilbage til Kjøbenhavns Kommune, som havde Fortjene­sten af først og med størst Bestemthed at hævde Ruinens Ned­brydelse som Betingelse for et hensigtsmæssigt Salg, og man havde derved faaet en sikker Udsigt til at indvinde hele Eien­dommens Værdi for Statskassen, idet man kunde vente, at Kommunen i Henhold til sit tidligere Tilbud vilde overtage Nedbrydningsomkostningerne, hvis det kunde tænkes, at disse ikke skulde betale sig, og Anlæget af Gade og Plads med hvad dertil hørte. Den saaledes opnaaede Overenskomst mellem alle Lovgivningens Faktorer fik Lovskraft for Finantsaaret ved Finantslovens Vedtagelse og Stadfæstelse, og den vedblev selvfølgelig at være Lov ogsaa i de følgende Aar, hvor den samme Bestemmelse gik over fra Finantslov til Finantslov. Det blev imidlertid ikke Indenrigsministeren, der fik Udførelsen i sin Haand. Efter det Udfald, Sagen havde faaet, gjorde Finantsministeren (Fonnesbech) Paastand paa, at Frederikspladsen, efter at Eiendommen var abandoneret til Salg, skulde over­gaa til Finansministeriet, og Indenrigsministeren (Estrup) erkjendte Berettigelsen heraf og afleverede Sagen til Finantsministeriet. {{streg|6em}} {{afstand|3em}}I Aaret 1874 benyttede daværende Finantsminister Krieger den paa Finantsloven givne Bemyndigelse paa følgende M aade. Ester foregaaende mundtlige Forhandlinger indsendte Etatsraad Tietgen den 30te Mai et Tilbud om at overtage Marmorkirkepladsen med derpaa vrerende Ruiner, Materialier og Bygninger for en Sum af 100,000 Rd. med Forpligtelse til at fuldføre Kirken i passende Stil og med Ret til at udstykke de øvrige Grunde til Bebyggelse. Af den nævnte Sum skulde intet udbetales, men Beløbet sikkres ved Pant i de Bygninger, der opførtes, næst efter Halvdelen af Taxationsværdien, og fra 1ste Januar 1875 forrentes med 4 pCt. Fra samme Tid skulde Leien og andre Indtægter tilfalde Kjøberen. Medens Be­byggelsesplanen i Hovedtræk skulde forelægges Finansministeriet til Approbation, blev Kirken udtrykkelig undtagen fra denne Bestemmelse, ligesom den var holdt udenfor den paatænkte Pantsætning af Bygningerne for Vederlagssummen. Kjøberen<noinclude></noinclude> 0bt3k4xwmjtelejbptynhulw9os38vv 104 26979 472773 48887 2026-08-14T18:54:40Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|55|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>paatog sig at erhverve Grunden Nr. 258 i Store Kongensgade og derpaa i det Hele at betale 11,000 Rd. Der blev ikke tilbudt nogen Sikkerhed med Hensyn til Kjøberens Forpligtelse overfor Kirkebygningen, men hvis han af en eller anden Grund skulde se sig nødsaget til at opgive Foretagendet, tilbød han at overdrage den nævnte Grund i Store Kongensgade uden Vederlag til Staten og at ordne Forholdet med Hensyn til de mulig afhændede Byggegrunde, som om Salget af disse var sket af Staten og for dens Regning. De her nævnte Følger af en Opgivelse skulde ogsaa indtræde, hvis Kirken ikke blev fuldført inden 10 Aar, eller hvis der ikke inden 5 Aar var udført Arbeide for mindst 100,000 Rd.<br> {{afstand|3em}}Efter yderligere mundtlige Forhandlinger blev dette Til­bud modtaget af Krieger den 19de Juni med enkelte nærmere Bestemmelser og Modifikationer. Det Kjøberen til Bebyggelse overladte Areal fastsattes til i det Høieste 17,600 ◻ Alen, deri indbefattet Gaardsrum, men ikke Buegange, Indkjørsler eller deslige. Et Afdrag af 2 pCt. foruden Renten betingedes fra den Tid, de paagjældende Bygninger vare færdige til Be­nyttelse, fra hvilken Tid Statens Pantefordring gik ned paa 2den Prioritet næst efter Laan indtil Halvdelen af Vurderings­summen. Den mest fremtrædende Forandring angik imidlertid Retsforholdet til den eventuelle Kirke. Medens Tilbudet af 30te Mai forudsatte, at Kirken blev Kjøberens Eiendom, og at Staten følgelig udtraadte af alt Forhold til denne, hvoraf blandt Andet maatte følge, at Vedligeholdelse og andre Ud­gifter i Fremtiden blev Statskassen uvedkommende, havde Finantsministeren nu ønsket „en bestemtere juridisk Formulering af det Forhold, som vilde opstaa ved Kirkens Fuldførelse”, og Kjøberen havde da foreslaaet, at Kirken ved Fuldførelsen skulde blive Statseiendom, medens det forbeholdtes ham og hans Hustrue for Livstid at raade over Kirkens Benyttelse som saadan indenfor den bestaaende Lovgivnings Grændser og med Udsigt til at erholde en testamentarisk Disposition godkjendt, hvorved Raadighedsforholdet ordnedes efter de Paagjældendes Død. I Henhold hertil hed det i Skrivelsen: Den „fuldendte” Kirke skal „vedblive” at være Statens Eiendom. Etatsraad Tietgen erklærede i Skrivelse af samme Dag, at han var fuldstændig<noinclude></noinclude> fm9myu0add9qkxz1tpqx81eu1rhnrth 104 26980 472774 48888 2026-08-14T18:57:17Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|56|{{midsize|Anklageskrift.}}}}</noinclude>enig i de opstillede Betingelser, og at Sagen saaledes var i Orden. Samme Dag modtog Finantsminister Krieger sin Af­sked, som han havde begjært allerede den 8de Juni, og Kjøbe­kontrakt, i Overensstemmelse med Skrivelsen af 19de Juni, blev derefter under 2den Juli udfærdiget og underskrevet af Conseilpræsident Holstein-Holsteinborg som midlertidig Finantsminister. Den 5te Januar 1875 udstedte Finantsminister Fonnesbech kgl. Skjøde paa Eiendommen, hvorved Pladsen med Ruinen over­droges til Etatsraad Tietgen med Forpligtelse til at tilbageskjøde Kirken, naar denne var fuldført. {{streg|6em}} Hermed var altsaa „Marmorpladsen” omsider udgaaet af Finantsloven og af Statens Eie. I Stedet for Byggegrunde til et Areal af 41.900 ◻ Alen paa det smukkeste og dyreste Strøg, i Byens Hovedgade, havde Staten faaet en 4 pCt.s Panteobligation paa 200,000 Kr. i den mindre Halvdel af sin egen tidligere Eiendom. I Stedet for at sælge „Frederiks Kirkeplads og den derpaa værende Ruin” havde Administra­tionen slaaet sig sammen med en Privatmand om Opførelsen af en Kunstbygning, hvortil Staten som sit Bidrag ydede den større Halvdel af Pladsen, Materialet i Ruinen, og Forskjellen mellem de øvrige Byggegrundes Værdi og den Panteobligation, der var modtagen i Vederlag. Det første Finantsudvalg, der blev nedsat efter denne Transaktion, anslog det Tab, der der­ved var paaført Statskassen, til 500,000 Kr., idet man gik ud fra, at der efter Fradrag af 6—7000 ◻ Alen til Gadeanlæg, vilde kunne have været solgt 35,000 ◻ Alen til Be­byggelse, som efter en i 1862 af Indenrigsministeren (Orla Lehmann) paa Finansministerens Autoritet angiven Pris af 10 Rd. ◻ Alen vilde have indbragt 700,000 Kr., medens Panteobligationen kun lød paa 200,000 Kr. At Prisen paa Byggegrunde i 1874 langt oversteg, hvad man i 1862 havde tænkt paa, var ikke ubekjendt for Nogen og mindst for Fi­nantsministeriet, som i de samme Aar havde et meget betydeligt Antal Statsgrunde at realisere i Hovedstaden, og<noinclude></noinclude> qtflw7dhqhwg0j4dbol36bx9np464yh 104 26996 472775 48908 2026-08-14T19:00:10Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|57|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>som udbragte disse til 30 {{lb|à}} 40 Kr. ◻ Alen, uden at der ses nogen Grund til, at Byggepladsene paa Frederikspladsen skulde være mindre værd. Den nærmere Bestemmelse heraf skal jeg imidlertid opsætte, indtil den ved Rettens Anordning nedsatte Taxationskommission har afgivet sit Skjøn.<br> {{afstand|3em}}Folkethinget tøvede ikke med at paatale det skete Overgreb. Modstanden saavel mod at fuldføre Ruinen som mod at bortskjænke den havde ikke været begrændset til noget enkelt Parti. Mænd som H. H. Kayser, A. Hage, Bille, Alberti, Ploug, J. C Jakobsen, B. Christensen havde i de foregaaende For­handlinger staaet paa samme Side, og Forslaget om at sælge Pladsen og Ruinen var vedtaget med 69 Stemmer mod 2. Misbilligelsen af den trufne Disposition var ligesaa alminde­lig. Efterat Finantsudvalget (1874—75) havde modtaget de paagjældende Aktstykker med Ministeriets Erklæring, udtalte Udvalget enstemmig, at vedkommende Minister havde over­skredet sin Bemyndigelse, og samtlige Udvalgets Medlemmer foreslog at nedsætte et særskilt Udvalg til at undersøge Sagen og gjøre Indstilling til Thinget. Dette Forslag vedtoges med 79 Stemmer mod 1, efterat Scavenius paa Mindretallets Vegne havde motiveret sin Tilslutning til Flertallet med den Erklæring, at „det er os uforstaaeligt, hvorledes den daværende Regjering, specielt Finansministeren, har kunnet tro sig berettiget til at foretage den Transaktion, der er sket”. Kun en enkelt Stemme (Chr. Rimestad) udtalte sig for Regjeringens Berettigelse. Det nedsatte Udvalg naaede ikke til at afgive Betænkning i samme Samling. I den følgende Samling 1875—76 indstillede Udvalget med 6 Stemmer mod 3 at tiltale de paagjældende Ministre ved Rigsretten. Da Samlingen sluttedes kort efter, kom Forslaget ikke til Afstemning, og Sagen gik som en Post i Statsregnskabet over til Statsrevisionen. Denne indstillede enstem­mig Afhændelsen til Misbilligelse, idet Flertallet henholdt sig til det nysnævnte Folketingsudvalg, medens en enkelt Statsrevisor (Levy) begrundede sin Indstilling alene paa den ved Afhændelsen brugte Fremgangsmaade. Folkethingets Udvalg angaaende Statsrevisionens Betænkning gjorde med 4 Stemmer<noinclude> {{hoved|{{afstand|2em}}<small>Rigsretstidenden.|5|2den Sag.</small>{{afstand|2em}}}}</noinclude> rx9toqau8mcnez5ogqslvt31h66ltbs 104 26997 472776 48909 2026-08-14T19:02:32Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|58|{{midsize|Anklageskrift.}}}}</noinclude>mod 1 (Chr. Rimestad) Statsrevisionens Indstilling til sin, og Misbilligelsen blev vedtagen ved første Behandling af Statsrevisionens Betænkning. Forinden anden Behandling indbragte 12 Medlemmer det Forslag til Rigsretstiltale, der vedtoges den 5te Februar d. A., og i Henhold til hvilket nærværende Sag er anlagt. {{streg|6em}} {{afstand|3em}}Synspunktet for de Anklagedes Ansvar er givet med de ovenfor anførte Fakta. Det følger ligefrem af {{rettelse|Gruudlovens|Grundlovens}} § 12, at en Minister kan paadrage sig Ansvar for Vanrøgt af Statens Interesser, ogsaa hvor han bevæger sig helt indenfor det Administrationen forbeholdte Omraade. Hvad der i denne Sag paatales, er imidlertid ikke blot slet For­valtning af et Ministeren i og for sig paahvilende Hverv. Ved at anbringe de her omhandlede store Værdier i en Kunst­bygning, som det endog i Fremtiden vil falde paa Staten at vedligeholde, i Stedet for at udbringe dem til Fordel for Statskassen, har Ministeren langt overskredet den Administrationen tilkommende Raadighed og tiltaget sig en Myndighed over Statens Eiendom, som alene tilkommer Lovgivnings­magten. Selv naar man helt bortser fra den i Finantsloven givne Anordning af denne Sag, er den med Marmorkirken trufne Disposition baade formelt og materielt et retsstridigt Overgreb, der har alle en strafbar Handlings Kriterier. Men det her foreliggende Retsbrud har en endnu mere intensiv Karakter. Ministeren har ikke blot overskredet de almindelige Grændser for Administrationens Competence — han har brudt et positivt og udtrykkeligt Lovbud. Han har ikke blot paaført Statskassen et Tab af flere hundrede Tusinde Kroner ved Handlinger, hvortil han ikke var bemyndiget, men han har handlet ligefrem mod Lovens Anvisning og Forbud. Det er ovenfor paavist, at den Position paa Finantsloven, hvorom her er Tale, var Afslutningen paa en lang Række af parlamentariske Forhandlinger, gjennem hvilke Repræsenta­tionen uforanderlig hævdede een og den samme Fordring om<noinclude></noinclude> 73paoenk9dwxc1dx8wnjxyntwa773mo 104 26998 472777 48911 2026-08-14T19:11:26Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|59|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>at se Frederikspladsen realiseret til Statskassens Fordel. Man havde forkastet enhver Tanke om at fuldføre Ruinen, man havde forkastet at bevare den som Ruin, og man havde for­kastet at overdrage den til kunstnerisk Anvendelse uden Veder­lag. For dette langvarige Tryk havde Regjeringen omsider givet efter, der var opnaaet en Overenskomst mellem Lovgiv­ningens Faktorer om at sælge Ruinen i Forbindelse med den øvrige Del af Pladsen, og denne Overenskomst havde fundet sit Udtryk i den paagjælende Bestemmelse i Finantsloven. Den Transaktion, der er Gjenstand for nærværende Anklage, er et Brud paa Finantslovens positive og udtrykkelige An­ordning.<br> {{afstand|3em}}Men ved Siden heraf er selve Retshandelen udført med en Tilsidesættelse af Statskassens Tarv, en Forsømmelse og Skjødesløshed i at varetage Statens Interesser, som allerede i sig maatte begrunde Ansvar ogsaa for en Administration, der havde Bemyndigelse til at afslutte en Retshandel af denne Art. I den Henseende vil det være tilstrækkeligt at fremhæve, at der ikke er betinget nogensomhelst Sikkerhed for, at det tilsigtede Formaal (Kirkens Opførelse) virkelig vil blive reali­seret og endnu mindre for, at det vil blive realiseret paa en kunstnerisk eller med det Overleverede stemmende Maade. Ministeren har fraskrevet Regjeringen enhver Kontrol med Kirkeplanen og overladt det Hele til en Privatmand, om hvis Kunstkyndighed intet er bekjendt, medens den Sum, der i det mindste skal anvendes paa Kirken, er langt under, hvad det nogensinde er anset muligt at fuldføre Ruinen for. Kjøberen kan til enhver Tid — kontraktmæssig — gaa fra Retshandelen og overlade Staten Pladsen i en Tilstand, hvori den væsent­lig kan have tabt sin Værdi for en Anvendelse, der ligger udenfor de i Kontrakten givne Forudsætninger, og Staten vil da, uden noget Ansvar for Kjøberen, kunne komme til at staa med en væsentlig ødelagt Eiendom, med en Pantebehæftelse paa 17,000 Rd. for den i Store Kongensgade kjøbte Grund til Gade, og uden nogen Sikkerhed for de af Kjøberen mulig oppebaarne Kjøbesummer for bort­solgte Byggegrunde. Endelig er den hele Retshandel af­sluttet i et Hastværk, der har udelukket de sædvanlige og<noinclude></noinclude> kqwluuxk1ox0meljep5axc6018sm715 104 26999 472778 48912 2026-08-14T19:13:19Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|60|{{midsize|Anklageskrift.}}}}</noinclude>nødvendige Forberedelser. Der er intet Forsøg gjort paa for­inden at bestemme Eiendommens virkelige Værdi. Sagen har ikke været forhandlet hverken i Statsraad eller Ministerraad, lige saa lidt som Kongens Samtykke under nogen Form i Forveien er indhentet.<br> {{afstand|3em}}Hovedansvaret i denne Sag paahviler forhenværende Fi­nansminister {{sp|Krieger}}, der ved at tage Initiativet til Rets­handelen og bringe den til sin foreløbige Afslutning i Skrivel­sen af 19de Juni 1874 er den egentlige Ophavsmand til det Statskassen paaørte Tab. Men de følgende Ministre {{sp|Holstein-Holsteinborg}} og {{sp|Fonnesbech}} have paataget sig et Medansvar ved at fortsætte og videre udføre den i nævnte Skrivelse indledede Afhændelse, i Stedet for at benytte enten de konstitutionelle Midler til at forsøge at opnaa Repræsenta­tionens efterfølgende Samtykke eller de til deres Raadighed staaende Retsmidler til at søge Statskassen frigjort for det Tab, man var i Begreb med at paaføre den. Idet jeg for­beholder mig en nærmere Udvikling under Hovedforhandlingen, skal jeg i Henhold til det Anførte nedlægge Paastand paa Straf over de Anklagede, og som Love, der herved ville være at tage i Betragtning, nævne Straffelovens §§ 141 og 143. At de Anklagede ville have at erstatte Statskassen Forskjellen mellem den afhændede Eiendoms Salgsværdi og Værdien af den Panteobligation, Staten har modtaget i Vederlag, er ved Siden deraf en Selvfølge.<br> {{afstand|3em}}Som Momenter, der for samtlige Anklagedes Vedkom­mende bør have Indflydelse paa Straffen, skal jeg nævne Størrelsen af de Værdier, hvorom der under Sagen er Tale, og den af de Paagjældendes mangeaarige Deltagelse i det politiske Liv flydende nøie Kjendskab saavel til Forfatningens Grundsætninger overhovedet som særlig til Repræsentationen Standpunkt og Villie i nærværende Sag. For Kriegers Ved­kommende vil det være en særlig graverende Omstændighed, at han har drevet den afgjørende Del af disse Forhandlinger, efter at han havde indgivet sin Afskedsbegjæring og altsaa som Minister befandt sig i en Stilling, hvor baade almindeligt Hensyn til det Sømmelige og rigtige konstitutionelle Grundsætninger saavelsom den hos os anerkjendte Praxis henviste<noinclude></noinclude> im8nn2e96s6fc9221g1nbx213omxx0c 104 27000 472779 49382 2026-08-14T19:15:01Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklageskrift.}}|61|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>ham til at begrændse sin Virksomhed til de løbende Forretninger. Han indgav sin Demission den 8de Juni og underskrev Accepten paa Tietgens Tilbud samme Dag, som han modtog sin Afsked. Han skyede altsaa ikke at benytte den sidste Dag af sin Funktionstid til at træffe denne indgribende og extraordinære Foranstaltning til Skade for Statskassen. Selv om Administrationen havde havt Myndighed til at afslutte en saadan Retshandel, vilde en mere udviklet Ansvarsfølelse være veget tilbage for at foregribe en Efterfølgers Handlefrihed i en Sag af dette Omfang. Saadan som Forholdet i Virkeligheden stod, var der imidlertid for saa vidt Fare ved Udsættel­sen, som det var at forudse, at ingen anden Minister vilde have Mod til ad denne Vei at forgribe sig paa Statens Eiendom. Den af de forudgaaende Forhandlinger og af hele den politiske Stilling flydende fuldkomne Vished om, at Repræsen­tationen ikke vilde forandre sit i Finantsloven for 1869—70 udtalte og i de følgende Finantslove opretholdte Standpunkt, er en tilstrækkelig Forklaring af, at denne Sag ikke blev udsat til Rigsdagens Sammenkomst for at forelægges Repræsenta­tionen til Beslutning. Umuligheden af at gjennemføre disse Kunstplaner ad legal Vei hører med til at karakterisere den illegale Fremgangsmaade, som her er Gjenstand for Paatale. {{afstand|5em}}Kjøbenhavn, den 21de April 1877. {{h|Ærbødigst{{afstand|7em}}}} {{h|{{sp|V. Hørup}}.{{afstand|3em}}}} {{afstand|5em}}Til<br> {{afstand|3em}}Rigsretten. {{streg|8em}}{{streg|8em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> tl9apjqec31wikjmqi0t2t9jt30wmhm 104 27001 472794 49384 2026-08-14T21:15:20Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|62|{{midsize|Vurderingsforr.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Efter at saaledes Anklageskriftet er oplæst, skal jeg anmode en af Sekretærerne om at oplæse den af den offentlige Anklager i Dag fremlagte Vurderings­forretning over Frederiks Kirkeplads m. m. Dog skal jeg, forinden dette sker, bemærke, at de udmeldte Vurderingsmænd efter sket Indvarsling ere mødte og ere tilstede her i Retten, dog med Undtagelse af Murmester Ette, der har anmeldt, at han ved Sygdom er forhindret fra at møde; han er, efter en fremsendt Lægeattest, sengeliggende og vil neppe i de første 6 Uger kunne forlade sit Hjem. Den til i Dag udtagne Stævning til Vurderingsmændene behøver ikke at oplæses. {{afstand|3em}}Sekretæren (Thrane) oplæste derefter:<br> {{afstand|3em}}Udskrift af den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsrets 2det Vidnekammers Protokol (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 65|Bilag {{rettelse|95|65}}]] S. 189—190 og selve<br> {{afstand|3em}}{{sp|Vurderingsforretningen}} (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 65|Bilag {{rettelse|95|65}}]] S. 186—189). {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Efter Rigsretsloven ville saavel den offentlige Anklager som Forsvareren have Adgang til at fremsætte yderligere Spørgsmaal til Vurderingsmændene i Anledning af den afholdte Forretning. Jeg skal nu til begge de Herrer rette det Spørgsmaal, om De maatte finde Anled­ning til at fremsætte saadanne Spørgsmaal til Vurderingsmændene. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup). Jeg skal for mit Ved­kommende bemærke, at jeg allerede under Forretningen har søgt paa enkelte Punkter at opnaa en noget større Præcision end det, der foreligger i Taxationsforretningen, men uden at det er lykkedes. Jeg havde saaledes ønsket, at Forretningen noget bestemtere havde kunnet angive den Forskjel, der er mellem Konjunkturerne nu og Konjunkturerne, som de vare i 1874, men Taxationsmændene have ikke trot at kunne gjøre det bestemtere end sket er i Forretningen. Ligeledes havde jeg paa et andet Punkt, nemlig for saa vidt der i Taxationsfor­retningen paa 2 Steder er taget Hensyn til den Fortjeneste,<noinclude></noinclude> qv2q7r6lcz725l4dma7uva0vawyjv3g 104 27002 472795 48916 2026-08-14T21:19:30Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Vurderingsforr.}}|63|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>som Entrepreneurerne, der kjøbte Pladsen, maatte have, kunnet ønste, at Størrelsen af hvad der saaledes kunde betragtes som en passende Fortjeneste var noget bestemtere kommen frem i Taxationsforretningen; men Mændene have ogsaa paa det Punkt erklæret, at det ikke var muligt at angive det bestemtere end sket var, at det f. Ex. ikke var muligt at sætte denne Fortjeneste til visse pCt. af Kjøbesummen eller Sligt. Jeg vil derfor anse det for unyttigt at gjentage disse Spørgsmaal og har saaledes for mit Vedkommende ikke videre at bemærke. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien). Jeg har intet Spørgsmaal at forelægge Vurderingsmændene. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Den samme Adgang til at rette Spørgsmaal til Vurderingsmændene er ved Rigsretsloven for­ beholdt Rigsrettens Medlemmer, og jeg skal derfor, inden der gaas videre, tillade mig at spørge, om Nogen af Rigsrettens Medlemmer maatte finde Anledning til at fremsætte Spørgsmaal til Vurderingsmændene i Anledning af den oplæste For­retning. {{afstand|3em}}Gaardeier '''N. Rasmussen:''' Jeg vil henstille til Rigsrettens Formand, om der maatte blive spurgt Vurderings­mændene, om de have tænkt sig, at en eventuel Overdragelse af Kirken til Staten, eller rettere, at Statens Overtagelse af Kirken vil foregaa med Fordel for Staten eller med Tab. Det er jo et meget vigtigt Punkt at faae besvaret, og det gjør en meget væsentlig Forskjel i den hele Transaktions Værdi, om det Ene eller det Andet er Tilfældet. Kan Kirken gaa tilbage til Staten uden Tab, maa det jo komme i Betragtning. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Det Spørgsmaal, som det ærede Medlem har reist og ønstet forelagt Vurderingsmændene, er altsaa dette, hvorvidt Vurderingsmændene have overveiet, om Kirkens eventuelle Overtagelse af Staten kan antages at ville medføre Fordel eller Tab for Statskassen. Jeg tør anmode Vurderingsmændene om at træde nærmere. {{nop}}<noinclude></noinclude> 251k7nbnpkarkiahpne6mjhey6pofd3 104 27003 472796 48918 2026-08-14T21:20:57Z TorbenTT 3431 472796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|64|{{midsize|Vurderingsforr.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}Efter at dette var sket, bemærkede: {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Som de Herrer ville have hørt, har et af Rettens Medlemmer ønsket Dem forelagt det Spørgsmaal: hvorvidt de Herrer have overveiet, om Kirkens eventuelle Overtagelse af Staten kan antages at ville medføre Fordel eller Tab for Statskassen. {{afstand|3em}}Paa Vurderingsmændenes Vegne udtalte<br> {{afstand|3em}}Arkitekt '''Holsøe:''' Dette Spørgsmaal har slet ikke været under Overveielfe, og vi have anset det for at ligge uden­for hvad der er blevet stillet os at skulle taxere. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Jeg veed ikke, om det ærede Rigsretsmedlem har Videre at bemærke i denne Anledning. {{afstand|3em}}Gaardeier '''N. Rasmussen:''' Jeg har kun den Bemærkning at gjøre, at da det er rimeligt, at Staten vil komme til at overtage denne Bygning, saa forekommer det mig at være et Spørgsmaal, som ikke paa nogen Maade kan ligge udenfor denne Sag, og hvis Taxationsmændene ikke hidtil have trot at burde tage dette under Overveielfe, ønsker jeg, at det maa blive taget under Overveielfe som en Fuldstændiggjørelse af denne Forretning. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Da det ærede Medlem saaledes har udtalt det Ønske, at Vurderingsmændene skulde tage det af ham reiste Spørgsmaal under Overveielse, skal jeg først udbede mig de Herrers Erklæring, om De maatte se sig i Stand til strax at udtale sig om dette Spørgsmaal, hvis De overhovedet ville gaa ind herpaa, eller om De i saadan Anled­ning maatte begjære Udsættelse af Sagen. {{afstand|3em}}Paa Vurderingsmændenes Vegne udtalte<br> {{afstand|3em}}Arkitekt '''Holsøe:''' Vi se os ikke i Stand til at gaa ind paa det opstillede Spørgsmaals Besvarelse. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Efter denne Erklæring maa For­-<noinclude></noinclude> cftnu7pnfqgf5aeajg577zekrt3nvug 472797 472796 2026-08-14T21:21:11Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|64|{{midsize|Vurderingsforr.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}Efter at dette var sket, bemærkede: {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Som de Herrer ville have hørt, har et af Rettens Medlemmer ønsket Dem forelagt det Spørgsmaal: hvorvidt de Herrer have overveiet, om Kirkens eventuelle Overtagelse af Staten kan antages at ville medføre Fordel eller Tab for Statskassen. {{afstand|3em}}Paa Vurderingsmændenes Vegne udtalte<br> {{afstand|3em}}Arkitekt '''Holsøe:''' Dette Spørgsmaal har slet ikke været under Overveielfe, og vi have anset det for at ligge uden­for hvad der er blevet stillet os at skulle taxere. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Jeg veed ikke, om det ærede Rigsretsmedlem har Videre at bemærke i denne Anledning. {{afstand|3em}}Gaardeier '''N. Rasmussen:''' Jeg har kun den Bemærkning at gjøre, at da det er rimeligt, at Staten vil komme til at overtage denne Bygning, saa forekommer det mig at være et Spørgsmaal, som ikke paa nogen Maade kan ligge udenfor denne Sag, og hvis Taxationsmændene ikke hidtil have trot at burde tage dette under Overveielfe, ønsker jeg, at det maa blive taget under Overveielfe som en Fuldstændiggjørelse af denne Forretning. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Da det ærede Medlem saaledes har udtalt det Ønske, at Vurderingsmændene skulde tage det af ham reiste Spørgsmaal under Overveielse, skal jeg først udbede mig de Herrers Erklæring, om De maatte se sig i Stand til strax at udtale sig om dette Spørgsmaal, hvis De overhovedet ville gaa ind herpaa, eller om De i saadan Anled­ning maatte begjære Udsættelse af Sagen. {{afstand|3em}}Paa Vurderingsmændenes Vegne udtalte<br> {{afstand|3em}}Arkitekt '''Holsøe:''' Vi se os ikke i Stand til at gaa ind paa det opstillede Spørgsmaals Besvarelse. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier). Efter denne Erklæring maa For­-<noinclude></noinclude> cdn4sdjc156qct2yxam5ipdx3cg7oir 104 27004 472798 48919 2026-08-14T21:25:01Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Vurderingsforr.}}|65|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>handlingen om det Spørgsmaal, som det ærede Rigsretsmedlem har bragt paa Bane, anses afsluttet; og jeg tillader mig at forespørge, om ellers Nogen af Rigsrettens Medlemmer maatte finde sig foranlediget til at rette noget Spørgsmaal til Vurderingsmændene (Ophold). Jeg tør saaledes antage, at dette ikke er Tilfældet.<br> {{afstand|3em}}Dernæst skal jeg rette det Spørgsmaal til den offentlige Anklager, om han forlanger den afholdte Vurderingsforretning afhjemlet, hvorved bemærkes, at, da, som allerede berørt, en as Vurderingsmændene er forhindret fra at møde, vilde Afhjemlingen, forsaavidt den skulde ske her i Retten, kun kunne foregaa ved Edsfæstelse af de tilstedeværende tre Vurderings­mænd. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup). Jeg skal kun dertil bemærke, at for mit Vedkommende anser jeg det ikke fornødent, at en formelig Edsfæstelse finder Sted. Hvis altsaa Defensor og Retten ere enige i at lade denne Forretning gjælde som beediget uden formelig Edsfæstelse, er jeg ogsaa enig deri. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Herefter vil der kunne gaas over til den øvrige Dokumentation i Henhold til den af Anklageren i Dag i et trykt Exemplar fremlagte Hovedextrakt, hvorved jeg skal bemærke, at af denne Extrakt er der ved Formandens Foranstaltning omdelt Exemplarer til samtlige Rigsrettens Medlemmer. Naar jeg siger, at der nu vil kunne gaas over til Dokumentationen i Henhold til dette Aktstykke, saa er det dog under Forudsætning af, at den offentlige Anklager ikke maatte finde Anledning til, forinden saadant sker, foreløbigen at knytte yderligere Bemærkninger til de allerede forelæste Dokumenter, hvortil han i saa Fald, ifølge Bestem­melserne i Rigsretslovens § 59, vil have Adgang. Det vil forøvrigt efter Forskrifterne i samme Lovs § 70 blive iagt­ taget, at den offentlige Anklager i ethvert Fald vil faae Ordet, efterat Dokumentationen er sluttet. Jeg skal endnu tilføie at, skjøndt den nævnte trykte Extrakt bliver at lægge til Grund ved Dokumentationen, er det en Selvfølge, at Oplæsningen ikke vil ske efter dette Aktstykke, men efter de frem-<noinclude></noinclude> 6fq4jj2vvb05bf8lielq3na455rq935 104 27005 472799 49385 2026-08-14T21:31:54Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Ret bilagsnumre 472799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|66|{{midsize|Dokumentationen.}}}}</noinclude>lagte skriftlige Dokumenter og efter de her i Retten tilstede­ værende Rigsdagstidender. Der vil saaledes nu kunne gaas over til Dokumentationen i Henhold til den nævnte Hovedextrakt; der er tillige fremlagt en Tillægsextrakt. som dog først senere vil blive at benytte. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Det tilfalder altsaa mig at frem­lægge det, jeg har ønsket at fremlægge. Jeg ønsker først at fremlægge nogle ældre Dokumenter til Støtte for en Fremstilling af Marmorkirkens ældre Historie, som jeg maatte ønske, at de høie Dommere maatte kjende. Jeg skal bede den ærede Sekretær om at oplæse dem. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa:<br> {{afstand|3em}}Allerunderdanigst Forestilling af Finantskollegiet af 17de Juli 1798 tilligemed den derpaa afgivne Kgl. Resolution af 25de s. M. (se Bilag 65, S. 147—149),<br> {{afstand|3em}}Finantskollegiets Forestilling af 1ste Januar 1799 angaaende en allernaadigst Bestemmelse om, hvorvidt Frederiks Kirke paa Amalienborg skal fuldføres (se Bilag 66, S. 149—150). {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Denne Plan kom imidlertid ikke til Udførelse paa Grund af Harsdorffs Død. Tanken om at fuldføre Frederikskirken blev imidlertid ikke derfor opgiven. Frederikskirken staaer nævnt i Lovgivningen fra 1805, og fra den senere Tid skal jeg fremlægge en Forestilling af det daværende Kongelige Danske Kancelli angaaende den nedlagte Nikolai Kirkes Fond af 17de Juni 1812. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa denne Forestilling tilligemed den derpaa afgivne Kgl. Resolution af 9de Juli s. A., saaledes som samme findes i Bilag 67, S. 151—152. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Denne Kapital skulde altsaa henlægges, for at voxe med Renter og Rentes Rente, og danne et Fond til Kirkens Opførelse. Men den blev destoværre ikke afleveret til Biskoppen over Sjællands Stift; den forblev under Magistratens Bestyrelse, og det fremgaar af et<noinclude><references/></noinclude> i9czynneg0ye89l82fdjq8h3i97ovp8 472800 472799 2026-08-14T22:08:59Z TorbenTT 3431 472800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|3die Retsmøde.}}|66|{{midsize|Dokumentationen.}}}}</noinclude>lagte skriftlige Dokumenter og efter de her i Retten tilstede­værende Rigsdagstidender. Der vil saaledes nu kunne gaas over til Dokumentationen i Henhold til den nævnte Hovedextrakt; der er tillige fremlagt en Tillægsextrakt. som dog først senere vil blive at benytte. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Det tilfalder altsaa mig at frem­lægge det, jeg har ønsket at fremlægge. Jeg ønsker først at fremlægge nogle ældre Dokumenter til Støtte for en Fremstilling af Marmorkirkens ældre Historie, som jeg maatte ønske, at de høie Dommere maatte kjende. Jeg skal bede den ærede Sekretær om at oplæse dem. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa:<br> {{afstand|3em}}Allerunderdanigst Forestilling af Finantskollegiet af 17de Juli 1798 tilligemed den derpaa afgivne Kgl. Resolution af 25de s. M. (se Bilag 65, S. 147—149),<br> {{afstand|3em}}Finantskollegiets Forestilling af 1ste Januar 1799 angaaende en allernaadigst Bestemmelse om, hvorvidt Frederiks Kirke paa Amalienborg skal fuldføres (se Bilag 66, S. 149—150). {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Denne Plan kom imidlertid ikke til Udførelse paa Grund af Harsdorffs Død. Tanken om at fuldføre Frederikskirken blev imidlertid ikke derfor opgiven. Frederikskirken staaer nævnt i Lovgivningen fra 1805, og fra den senere Tid skal jeg fremlægge en Forestilling af det daværende Kongelige Danske Kancelli angaaende den nedlagte Nikolai Kirkes Fond af 17de Juni 1812. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa denne Forestilling tilligemed den derpaa afgivne Kgl. Resolution af 9de Juli s. A., saaledes som samme findes i Bilag 67, S. 151—152. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Denne Kapital skulde altsaa henlægges, for at voxe med Renter og Rentes Rente, og danne et Fond til Kirkens Opførelse. Men den blev destoværre ikke afleveret til Biskoppen over Sjællands Stift; den forblev under Magistratens Bestyrelse, og det fremgaar af et<noinclude><references/></noinclude> q2nwt7awvnuuo60slat8liibnxan90j 104 27006 472801 48921 2026-08-14T22:10:39Z TorbenTT 3431 472801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokumentation.}}|67|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>Reskript af 9de Juni 1819, der findes i Reskriptsamlingen, at Kjøbenhavns Magistrat erhvervede Samtykke til at anvende denne Kapital i andre Øiemed. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa Reskriptet af 9de Juni 1819 (se Bilag 68, S. 153.) og derefter Resolution af 7de September 1819 (se Bilag 69, S. 153.) {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Den citerede allerhøieste Resolu­tion af 19de Mai 1819 er saaledes gaaet forud for Reskriptet af 9de Juni 1819, og har altsaa havt til Følge, at Inkrementskapitalen forsvandt. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Ifølge hvad der af Rettens Medlemmer er vedtaget, bliver der nu at standse et Kvarter; efter Udløbet af denne Tid vil Dokumentationen blive fortsat. {{c|Mødet standset Kl. 11,₅₀}} {{streg|6em}} {{c|Kl. 12,₁₀ gjenoptoges Mødet.}} {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Det næste Afsnit, jeg skal have den Ære at forelægge, er en Betænkning fra Rentekammeret af 10de Oktober 1820. Det vil erindres, at i den nys oplæste Resolution af 7de September 1819 blev Rentekammeret af Kongen opfordret til at overveie, hvorledes Pladsen tilligemed Ruinen paa bedste Maade kunde anvendes. Det fremgaaer af Betænkningen, hvad Rentekammeret mente derom, og den danner Indledningen til det første Aktstykke, den offentlige Anklager har forelagt. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Mollerup) oplæste derpaa<br> Rentekammerets Betænkning af 10de Oktober 1820 (se Bilag 70 S. 153—155). {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Den kgl. Resolution, saaledes som den af den offentlige Anklager er bleven forelagt, vil ogsaa kunne læses af selve Aktstykket i Stedet for as Reskriptsamlingen. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Mollerup) oplæste derpaa Kgl. Resolution af 14de Oktober 1820 (se Bilag 1 S. 1.). {{nop}}<noinclude></noinclude> 4ola8vtu6yukz3jyj1maa93unm9ytjs 104 27054 472792 345881 2026-08-14T21:07:28Z TorbenTT 3431 472792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|<big><big><span >IV</span></big></big>}}</noinclude><noinclude>{{h|<small>Side.</small>}}</noinclude> {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary"<noinclude> | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| plads til Finantsministeriet af 17de Marts 1875, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1874—75, Sp. 1521—22. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 109 </noinclude> |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 60. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Finansministeriets Svarskrivelse til Udvalget af 5te Mai 1875, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1874—75, Sp. 1523—28. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 111 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 61. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Betænkning fra Udvalget, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—76, Sp. 981—92. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 117 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 62. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Statsrevisionens Betænkning over Statsregnskabet for 1874—75. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 126 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 63. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Udvalgets Betænkning derover, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1876—77, Sp. 535—50. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 131 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 64. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Conseilprcesidenten til den offentlige Anklager af 24de Marts 1877. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 145 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 65. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 65| Den over Frederiks Kirkeplads m. m. afholdte Vurde­ringsforretning med tvende Tegninger.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 186 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 66. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingets Finantsudvalgs Betcenkning, Anhang {{lb|B}}. til Rigsdagstidenden 1850—51, Sp. 359 L. 15—5 f. n., 360 L. 14—16 f. o., L. 15 s. n. — 361 L. 5 f. o. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 191 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 67. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Statsrevisionens Beretning af 4de Oktober 1851. Bilag I. Oversigt over Aktiverne fra 1ste Januar 1847 til 31te Marts 1850 Sp. 14 „{{lb|B}}” — 16 „b”. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 191 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 68. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Anhang {{lb|A}}. til Rigsdagstidenden 1851—52, Sp. 808 L. 1—41 f. o. og Sp. 1037 L. 1—6 f. o. og L. 7—3 f. n. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 192 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 69. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingets Finantsudvalgs Betcenkning, Anhang {{lb|B}}. til Rigsdagstidenden 1854—56, Sp. 302 L. 6—14 f. o. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 193 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 70. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folketingstidenden for 1854—55, Sp. 1769 L. 14 f. n . — 1770 L. 4 f. n., 1770 L. 3 f. n. — 1771 L. 3 f. o., 1776 L. 23 s. n. — 1777 L. 25 f. o, 1777 L. 9 f. n. — 1778 L. 27 f. o. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 193 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 71. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folketingstidenden for 1860, Sp. 4093 L. 21—38 f. o., 4095 L. 15 f. n. — 4096 L. 16 f. o., 4096 L. 17—33 f. o. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 196 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 72. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folketingstidenden for 1864—65, Sp. 1904 L. 10 f. n. — 1905 L. 13 f. o. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 197 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 73. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Anmærkninger til Tillægsbevillingsloven 1866—67, Tillæg {{lb|A}}. til Rigsdagstidenden for 1866-67,, Sp. 1463—64 L. 11—6 f. N., 1465—66 L. 19—25 f. o. og L. 13—12 f. n. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 198 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 74. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Sammenstilling af Leieindtægterne før og efter Afhændelsen af Frederiks Kirkeplads. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 198 |} {{nop}}<noinclude></noinclude> ew2ia1oqfaoglfmxp7art56rmoerm0c 104 27083 472725 345878 2026-08-14T15:27:04Z TorbenTT 3431 472725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|Til Indholdsfortegnelsen føies Side IV:}} {{h|<small>Side.</small>}} {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" | style="text-align:right; vertical-align:top; width:2.5em; padding:0.0em 0.3em 0.0em 0.0em;" | 74 {{lb|a}}. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Om Marmorpladsens Bebyggelse og Ruinens Ned­brydning af V. Klein. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 200 |} {{c|og Side VI:}} {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 107. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Professor Bindesbøll til, Indenrigsmini­steriet af 13. Juni 1856. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 207 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 108. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Samme til Departementschef Dahl af 13. Juni 1856. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 208 |} {{streg|6em}}{{streg|6em}}<noinclude></noinclude> 91fyf0xs8a96qjahfyhsa61w6e9igiz 104 27093 472726 49060 2026-08-14T15:34:38Z TorbenTT 3431 472726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|4de Retsmøde}}|90|{{midsize|Dokumentation.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Holm) oplæste derpaa Skrivelse af 19de Juni 1874 fra Etatsraad Tietgen til Finantsminister Krieger (se Bilag 53, S. 97-98). {{afstand|3em}}'''Formanden:''' Hermed kan der standses for i Dag. Det næste Møde berammes til i Morgen Kl. 9 Formiddag, da Dokumentationen kontinuerer. {{afstand|3em}}{{korrektion||Efterat det Thingbogen Tilførte var oplæst, og Thingbogen var forsynet med Underskrift af de tilstedeværende Medlemmer af Rigsretten hævedes Mødet Kl. 2.|8}} {{streg|6em}}{{streg|6em}}<noinclude><references/></noinclude> eet5jjy2h9yd51gwunnuka4626cdlpe 104 27126 472809 49111 2026-08-15T10:45:04Z TorbenTT 3431 472809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|91}}</noinclude>{{c|'''<big>5te Retsmøde.</big>'''}} {{streg|4em}} {{afstand|3em}}Lørdagen den 17de Juni 1877, Kl. 9 Formiddag holdt Rigsretten atter Møde.<br> {{afstand|3em}}De samme Medlemmer vare tilstede som i forrige Møde.<br> {{afstand|3em}}Den offentlige Anklager (Hørup) og den beskikkede Forsva­rer (Klubien) vare mødte. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Dokumentationen kan fortsættes. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg skal da bede om at fortsætte Dokumentationen med Oplæsningen af Købekontrakten. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa Kjøbekontrakt mellem Finansministeren paa Statskassens Vegne og Etatsraad Tiet­gen af 2den Juli 1874 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 54|Bilag 54]], S. 98—100). {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Skjødet blev ikke udstedt den 1ste men først den 5te Januar 1875. I Mellemtiden var Rigsdagen kommen sammen — Samlingen 1874—75 — og Spørgsmaalet om denne Transaktion kom til at foreligge for den. Finantsudvalget afgav sin Betænkning den 4de Januar 1875, og de Forhandlinger, der nu ville blive oplæste, ligge<noinclude> 7*</noinclude> 5qjz6oa45vv4pc5s488868qj4qxeax2 104 27132 472727 49121 2026-08-14T15:42:10Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 472727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|5te Retsmøde}}|92|{{midsize|Dokumentation.}}}}</noinclude>altsaa forud for Skjødets Udstedelse, hvad man kan se af en Skrivelse as 17de December 1874 fra Finansministeren, som forekommer i Betænkningen. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa Finantsudvalgets Betænkning (se Bilag 56, S. 104—108);<br> {{afstand|3em}}Kongeligt Skjøde til Etatsraad Tietgen, udstedt af Finantsministeren efter allernaadigst Befaling (se Bilag 55, S. 100—103);<br> {{afstand|3em}}Forslag til Beslutning (se Bilag 57, S. 108);<br> {{afstand|3em}}Af Folkethingstidenden for 1874—75: Sp. 4523, L. 16—6 s. n.; Sp. 4527, L. 24—12 s. n.; Sp. 4534, L. 27—40 s. o. og Sp. 4543 (se Bilag 58, S. 108—109). {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Da den offentlige Anklager har {{korrektion|monteret dette Stemmeantal og i Extrakten oplaget Navn paa|dokumenteret dette Stemmeantal og i Extrakten optaget Navnene paa|8}} de Medlemmer, der stillede Forslaget, maa jeg tillade mig at fremhæve, at den virkelige Beslutning om Anklage, der først kom senere, blev kun vedtagen ved 1ste Behandling med 60 St. mod 23 og ved 2den Behandling med 52 mod 15, og navnlig, at af de Medlemmer, der havde stillet Forslaget, stemte mod Anklagen, Aaberg, N. Andersen, Scavenius og Tuxen, medens Ankjær ikke længer var Medlem af Thinget, og Dinesen var syg. Jeg har anset det for unødvendigt at dokumentere Noget herom, da det maa anses som notorisk, at i dette Spørgsmaal stillede Folkethingets Medlemmer sig overfor hverandre paa samme Maade som ellers i Almindelighed i vigtigere Spørgsmaal. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa:<br> {{afstand|3em}}Skrivelse af 17de Marts 1875 fra det angaaende Salget af Frederiks Kirkeplads nedsatte Udvalg til Finansministeriet (se Bilag 59, S. 109—110). {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): I Anledning af denne Skrivelse henvendte Finantsm inisteriet sig til forhenværende Finansmini­ster Krieger. Denne, der ikke kunde finde eller ikke var i Be­siddelse af den Skrivelse fra E tatsraad Tietgen, som han havde<noinclude></noinclude> 8jh7ep72b3n8yiva99dxiswl0nvbifa 472729 472727 2026-08-14T16:10:15Z TorbenTT 3431 472729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|5te Retsmøde}}|92|{{midsize|Dokumentation.}}}}</noinclude>altsaa forud for Skjødets Udstedelse, hvad man kan se af en Skrivelse as 17de December 1874 fra Finansministeren, som forekommer i Betænkningen. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa Finantsudvalgets Betænkning (se Bilag 56, S. 104—108);<br> {{afstand|3em}}Kongeligt Skjøde til Etatsraad Tietgen, udstedt af Finantsministeren efter allernaadigst Befaling (se Bilag 55, S. 100—103);<br> {{afstand|3em}}Forslag til Beslutning (se Bilag 57, S. 108);<br> {{afstand|3em}}Af Folkethingstidenden for 1874—75: Sp. 4523, L. 16—6 s. n.; Sp. 4527, L. 24—12 s. n.; Sp. 4534, L. 27—40 s. o. og Sp. 4543 (se Bilag 58, S. 108—109). {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Da den offentlige Anklager har {{korrektion|monteret dette Stemmeantal og i Extrakten oplaget Navn paa|dokumenteret dette Stemmeantal og i Extrakten optaget Navnene paa|8}} de Medlemmer, der stillede Forslaget, maa jeg tillade mig at fremhæve, at den virkelige Beslutning om Anklage, der først kom senere, blev kun vedtagen ved 1ste Behandling med 60 St. mod 23 og ved 2den Behandling med 52 mod 15, og navnlig, at af de Medlemmer, der havde stillet Forslaget, stemte mod Anklagen, Aaberg, N. Andersen, Scavenius og Tuxen, medens Ankjær ikke længer var Medlem af Thinget, og Dinesen var syg. Jeg har anset det for unødvendigt at dokumentere Noget herom, da det maa anses som notorisk, at i dette Spørgsmaal stillede Folkethingets Medlemmer sig overfor hverandre paa samme Maade som ellers i Almindelighed i vigtigere Spørgsmaal. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa:<br> {{afstand|3em}}Skrivelse af 17de Marts 1875 fra det angaaende Salget af Frederiks Kirkeplads nedsatte Udvalg til Finansministeriet (se Bilag 59, S. 109—110). {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): I Anledning af denne Skrivelse henvendte Finantsministeriet sig til forhenværende Finansmini­ster Krieger. Denne, der ikke kunde finde eller ikke var i Be­siddelse af den Skrivelse fra Etatsraad Tietgen, som han havde<noinclude></noinclude> thshrep7l8o2few6swqdokrbhz94tf8 104 122428 472728 2026-08-14T16:08:07Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{sp|{{større|'''Rettelser.'''}}}}}} {{streg|4em}} {| |colspan=7 align=center| '''I Tidenden:''' |- |Side || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/20|12]], ||L. || 14 || f. o. || : || trykte Bilagshefte l. Bilagshefte. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/28|20]], || — || 4 || — || : || trykket l. trykt. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/28|20]], || — || 7 || — || : || laa l. forelaa. |- | — || Side:R... 472728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{sp|{{større|'''Rettelser.'''}}}}}} {{streg|4em}} {| |colspan=7 align=center| '''I Tidenden:''' |- |Side || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/20|12]], ||L. || 14 || f. o. || : || trykte Bilagshefte l. Bilagshefte. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/28|20]], || — || 4 || — || : || trykket l. trykt. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/28|20]], || — || 7 || — || : || laa l. forelaa. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/46|38]], || — || 13 || — || : || sidste l. reiste. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/92|84]], || — || 2 || — || : || Finantslovsposiou l. Finantslovsposition. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/98|90]], || — || 6 || — || : || Der tilføies: Efterat det Thingbogen Tilførte var oplæst, og Thingbogen var forsynet med Underskrift af de tilstedeværende Medlemmer af Rigsretten hævedes Mødet Kl. 2. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/99|91]], || — || 2 || — || : || 17 l. 9. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/100|92]], || — ||colspan=4| 14-15 læses saaledes: dokumenteret dette Stemmeantal og i Extrakten optaget Navnene paa |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/106|98]], || — || 18 || f. o. || : || Modsæning l. Modsætning. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/157|149]], || — || 4 || — || : || efter Tilbud indskydes: Holstein og |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/159|151]], || — || 19 || — || : || at udgaar. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/164|156]], || — || 16 || — || : || med udgaar. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/166|158]], || — || 11 || — || : || bestandig l. letsindig. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/166|158]], || — || 14 || f. n. || : || nden l. uden. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/172|164]], || — || 3 || f. o. || : || strængere l. strænge. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/172|164]], || — || 14 || — || : || Afhæn- l. Afhændelse. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/178|170]], || — || 7 || f.n. || : || Exkution l. Exekution. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/182|174]], || — || 3 || — || : || Jer l. Jeg. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/200|192]], || — || 1 || f.o. || : || kunne l. kunde. |- |colspan=7 align=center| '''I Bilagene:''' |- |Side || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/370|92]], ||L. || 12 || f. o. || : || 38,000 l. 85,000. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/426|148]], || — || 12 || — || : || 60,0000 1. 60,000. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/467|187]], || — || 7 || f. n. || : || Betragtning l. Beregning. |- | — || [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/468|188]], || — || 18 || f. o. || : || 140,000 l. 140,600. |} {{streg|8em}}{{streg|8em}}<noinclude></noinclude> aaf2h64167uyp0mcuvdm53sj8f8p7xc 104 122429 472743 2026-08-14T16:44:12Z TorbenTT 3431 /* Problematisk */ 472743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="TorbenTT" /></noinclude><noinclude></noinclude> 5ydhcfgovt7jyl4b0gy1ev4u5w6ox5y 472744 472743 2026-08-14T16:44:21Z TorbenTT 3431 /* Uden tekst */ 472744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="TorbenTT" /></noinclude><noinclude></noinclude> 42q5c7fyy3h2og3t29qh8edylk6wwra 104 122430 472745 2026-08-14T16:45:14Z TorbenTT 3431 /* Uden tekst */ 472745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="TorbenTT" /></noinclude><noinclude></noinclude> 42q5c7fyy3h2og3t29qh8edylk6wwra 104 122431 472746 2026-08-14T16:45:34Z TorbenTT 3431 /* Uden tekst */ 472746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="TorbenTT" /></noinclude><noinclude></noinclude> 42q5c7fyy3h2og3t29qh8edylk6wwra 104 122432 472747 2026-08-14T16:45:54Z TorbenTT 3431 /* Uden tekst */ 472747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="TorbenTT" /></noinclude><noinclude></noinclude> 42q5c7fyy3h2og3t29qh8edylk6wwra 104 122433 472780 2026-08-14T19:16:27Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "1850—51. {{venstremargen|3em| {{afstand|2em}}{{sp|Ordførerens}} (Fengers) {{sp|Anbefaling af Forslagene}} 20 e. og 21, Folkethingstidenden Sp. 3343.<br> {{afstand|2em}}Af de øvrige Indstillinger anser jeg den vigtigste at være den med Hensyn til Frederiks Kirkeplads; det er en særdeles værdifuld Byggegrund, tilhørende Staten, som nu snart i et Aarhundrede har ligget ubenyttet, idet man havde Planer dermed, som det senere viste sig, at man ikke va... 472780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. Til Anklageskr.}}|5|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}}</noinclude>1850—51. {{venstremargen|3em| {{afstand|2em}}{{sp|Ordførerens}} (Fengers) {{sp|Anbefaling af Forslagene}} 20 e. og 21, Folkethingstidenden Sp. 3343.<br> {{afstand|2em}}Af de øvrige Indstillinger anser jeg den vigtigste at være den med Hensyn til Frederiks Kirkeplads; det er en særdeles værdifuld Byggegrund, tilhørende Staten, som nu snart i et Aarhundrede har ligget ubenyttet, idet man havde Planer dermed, som det senere viste sig, at man ikke var i Stand til at udføre. Udvalget har ikke kunnet finde nogen Grund til fremdeles at lade denne Eiendom henligge ubenyttet, og har derfor tilladt sig at indstille til Thinget, at den realiseres. {{afstand|2em}}{{sp|Afstemning over Forslagene}}, Folkethingstidenden Sp. 3355 og 3356.<br> {| |width=3em|3)|| (A. t. 2. Bet. Nr. 19). Bygningsarbeider 103,334 Rd. 11 ß. nedsættes med 23,852 Rd. 13 ß...... |- |colspan=2 align=right|103,334. 11.{{afstand|2em}}79,481. 94. |- |colspan=2|{{sp|vedtoges}} ligeledes enstemmig med 60 Stemmer. |- |width=3em valign=top| 5) || valign=top | Samme Sted (Bet. Nr. 21). Gager og Lønninger nedsættes med 125 Rd., og derefter tilføies: Lønningen til Forvalteren af Frederiks Kirkeplads er kun bevilget for {{brøk|1|2}} Aar... 12,548. 27.{{afstand|2em}} 12,423. 27.<br>vedtoges enstemmig med 58 Stemmer. |} {{c|5.}} {{sp|Gjenpart.}} {{streg|4em|align=left}} 1851 43. Skrivelse fra Arkitekt Nebelong. ,,Ved at fremsende medfølgende Udkast til Bebyggelse af Marmorpladſen eller den saakaldte Fredriks Kirkeplads, beder jeg Deres Høivelbaarenhed undskylde, at denne Sag har medtaget længere Tid end jeg ønskede. Aarsagen her- til er, at mine Embedsforretninger have optaget en betydelig Del af min Tid og dernæst, at jeg var syg, hvorved dette Arbeide ligeledes blev standset. Jeg tillader mig nu at fremsende efternævnte Tegninger, nemlig: Nr. 1. Grundtegning og Opstalt, hvor Pladsen er indelt i 15 Byggepladse. Nr. 2. Dito dito med 13 Byggepladse. Nr. 3. Dito dito med 17 Byggepladse. Nr. 4. en Situationsplan af Pladsen i ſin nuvæ- rende Tilstand.<noinclude><references/></noinclude> 8zff8ilz4c243js8n32rwn5y176g9d0 472781 472780 2026-08-14T19:17:46Z TorbenTT 3431 472781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. Til Anklageskr.}}|5|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}}</noinclude>1850—51. {{venstremargen|3em| {{afstand|2em}}{{sp|Ordførerens}} (Fengers) {{sp|Anbefaling af Forslagene}} 20 e. og 21, Folkethingstidenden Sp. 3343.<br> {{afstand|2em}}Af de øvrige Indstillinger anser jeg den vigtigste at være den med Hensyn til Frederiks Kirkeplads; det er en særdeles værdifuld Byggegrund, tilhørende Staten, som nu snart i et Aarhundrede har ligget ubenyttet, idet man havde Planer dermed, som det senere viste sig, at man ikke var i Stand til at udføre. Udvalget har ikke kunnet finde nogen Grund til fremdeles at lade denne Eiendom henligge ubenyttet, og har derfor tilladt sig at indstille til Thinget, at den realiseres. {{afstand|2em}}{{sp|Afstemning over Forslagene}}, Folkethingstidenden Sp. 3355 og 3356.<br> {| |width=3em|3)|| (A. t. 2. Bet. Nr. 19). Bygningsarbeider 103,334 Rd. 11 ß. nedsættes med 23,852 Rd. 13 ß...... |- |colspan=2 align=right|103,334. 11.{{afstand|2em}}79,481. 94. |- |colspan=2|{{sp|vedtoges}} ligeledes enstemmig med 60 Stemmer. |- |width=3em valign=top| 5) || valign=top | Samme Sted (Bet. Nr. 21). Gager og Lønninger nedsættes med 125 Rd., og derefter tilføies: Lønningen til Forvalteren af Frederiks Kirkeplads er kun bevilget for {{brøk|1|2}} Aar... 12,548. 27.{{afstand|2em}} 12,423. 27.<br>vedtoges enstemmig med 58 Stemmer. |} }} {{c|5.}} {{sp|Gjenpart.}} {{streg|4em|align=left}} 1851 43. Skrivelse fra Arkitekt Nebelong. ,,Ved at fremsende medfølgende Udkast til Bebyggelse af Marmorpladſen eller den saakaldte Fredriks Kirkeplads, beder jeg Deres Høivelbaarenhed undskylde, at denne Sag har medtaget længere Tid end jeg ønskede. Aarsagen her- til er, at mine Embedsforretninger have optaget en betydelig Del af min Tid og dernæst, at jeg var syg, hvorved dette Arbeide ligeledes blev standset. Jeg tillader mig nu at fremsende efternævnte Tegninger, nemlig: Nr. 1. Grundtegning og Opstalt, hvor Pladsen er indelt i 15 Byggepladse. Nr. 2. Dito dito med 13 Byggepladse. Nr. 3. Dito dito med 17 Byggepladse. Nr. 4. en Situationsplan af Pladsen i ſin nuvæ- rende Tilstand.<noinclude><references/></noinclude> i2ygg5lzqivzjk6qrx4k4r7lcv9kfg8 104 122434 472782 2026-08-14T19:41:57Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|95.}} 1877. {{brøk|18|5}} {{sp|Den over Frederiks Kirkeplads m. m. afholdte Vurderingsforretning}} med tvende til samme hørende Tegninger, der medfølge i Lithografi. {{venstremargen|2em}}{{afstand|2em}}Ifølge vedheftede Udskrift af den kongl. Landsover- samt Hof- og Stadsrets Vidneprotokol ere Undertegnede under 9de f. M. udmeldte til at vurdere Frederiks Kirkeplads m. M. i Anledning af den for Rigsretten verserende Sag mod d'Hrr. forhenvære... 472782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}|186|{{midsize|Anklag. Dokum.}}}}</noinclude>{{c|95.}} 1877. {{brøk|18|5}} {{sp|Den over Frederiks Kirkeplads m. m. afholdte Vurderingsforretning}} med tvende til samme hørende Tegninger, der medfølge i Lithografi. {{venstremargen|2em}}{{afstand|2em}}Ifølge vedheftede Udskrift af den kongl. Landsover- samt Hof- og Stadsrets Vidneprotokol ere Undertegnede under 9de f. M. udmeldte til at vurdere Frederiks Kirkeplads m. M. i Anledning af den for Rigsretten verserende Sag mod d'Hrr. forhenværende Ministre, extraordinær Assessor i Høießeret, Dr. juris Krieger, Lehnsgreve Holstein-Holsteinborg og Geheimekonferentsraad Fonnesbech. {{afstand|2em}}Den offentlige Anklager i denne Sag, Hr. {{lb|Cand. juris}} Hørup har rettet nedenanførte 3 Spørgsmaal til os, og idet vi lade Besvarelsen følge hvert enkelt Spørgsmaal, antyde vi tillige, hvilke Momenter vi derved navnlig have ment at burde tage i Betragtning. {{c|{{sp|1ste Spørgsmaal lyder:}}}} {{afstand|2em}}„At skjønne over hele Pladsens Salgsværdi, naar den tænkes ryddeliggjort til Udparcellering og Bebyggelse, uden anden Indstrækning end den for et hensigtsmæssigt Salg fornødne Henlæggelse af Grund til Gade og Passage?" {{afstand|2em}}Vi skjønne Værdien at være 540,000 Kr. skriver Fem Hundrede og Fyrgetyve Tusinde Kroner. {{afstand|2em}}Vi have herved taget i Betragtning:<br> a. At den Gade, som maa udlægges mellem Norgesgade og St. Kongensgade, for at fyldestgjøre Bygningslovens § 18, maatte danne Fortsættelsen af Frederiksgade, hvorved det bliver nødvendigt at kjøbe Eiendommen Matr. Nr. 258 mod St. Kon-<noinclude><div/></noinclude> i55dzguaklu924epgb7o8bd5ul7ndx9 472783 472782 2026-08-14T19:42:59Z TorbenTT 3431 472783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}|186|{{midsize|Anklag. Dokum.}}}}</noinclude>{{c|95.}} 1877. {{brøk|18|5}} {{sp|Den over Frederiks Kirkeplads m. m. afholdte Vurderingsforretning}} med tvende til samme hørende Tegninger, der medfølge i Lithografi. {{venstremargen|2em}}{{afstand|2em}}Ifølge vedheftede Udskrift af den kongl. Landsover- samt Hof- og Stadsrets Vidneprotokol ere Undertegnede under 9de f. M. udmeldte til at vurdere Frederiks Kirkeplads m. M. i Anledning af den for Rigsretten verserende Sag mod d'Hrr. forhenværende Ministre, extraordinær Assessor i Høießeret, Dr. juris Krieger, Lehnsgreve Holstein-Holsteinborg og Geheimekonferentsraad Fonnesbech. {{afstand|2em}}Den offentlige Anklager i denne Sag, Hr. {{lb|Cand. juris}} Hørup har rettet nedenanførte 3 Spørgsmaal til os, og idet vi lade Besvarelsen følge hvert enkelt Spørgsmaal, antyde vi tillige, hvilke Momenter vi derved navnlig have ment at burde tage i Betragtning. {{c|{{sp|1ste Spørgsmaal lyder:}}}} {{afstand|2em}}„At skjønne over hele Pladsens Salgsværdi, naar den tænkes ryddeliggjort til Udparcellering og Bebyggelse, uden anden Indstrækning end den for et hensigtsmæssigt Salg fornødne Henlæggelse af Grund til Gade og Passage?" {{afstand|2em}}Vi skjønne Værdien at være 540,000 Kr. skriver Fem Hundrede og Fyrgetyve Tusinde Kroner. {{afstand|2em}}Vi have herved taget i Betragtning:<br> a. At den Gade, som maa udlægges mellem Norgesgade og St. Kongensgade, for at fyldestgjøre Bygningslovens § 18, maatte danne Fortsættelsen af Frederiksgade, hvorved det bliver nødvendigt at kjøbe Eiendommen Matr. Nr. 258 mod St. {{bindestreg1|Kon|Kongensgade}}<noinclude><div/></noinclude> 8bn4oi232h2yfsrwpjghdn1vibvo7d3 104 122435 472784 2026-08-14T19:43:12Z TorbenTT 3431 /* Problematisk */ 472784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|<ref></ref>}}|Tegning|{{midsize|<ref></ref>}}}}</noinclude><noinclude><references/></noinclude> blwz2nf6va26ls7ilvua1yptg320l2w 472785 472784 2026-08-14T19:43:23Z TorbenTT 3431 472785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="TorbenTT" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> rai3ci45386g4bjgvrlr8z8qjmwpo7y 104 122436 472786 2026-08-14T19:51:57Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ 472786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklag. Dokum.}}|187|{{midsize|Til 3die Retsmøde. }}}} 1877 {{venstremargen|2em}}</noinclude>gensgade der indeholder ca. 440 Kv.-Alen Grund — hvilket Kjøb vi ansætte til 56,000 Kr., idet vi regne, at Kjøbsomkostningerne kunne indvindes ved Materialværdien efter Bygningernes Nedbrydning. b. At denne Gades Areal bliver ca. 6,600 Kv.-Alen, og at dens Brolægning og Forsyning med Spildevands Rørledninger vilde koste 4{{brøk|1|2}} kr. pr. Kv.-Alen eller 29,700 Kr. Vand- og Gasledninger antage vi, at Kommunen bekoster. c. At der paa Grund af de tilstedeværende Forhold Overenskomſter og Hævd maa udlægges en Række Lysgaarde paa Pladsens nordre Side, som tilsammen vil indeholde ca. 800 Kv.-Al. d. At naar der fra de ca. 42,000 Kv.-Alen, som Kirkepladsen og Matr. Nr. 258 indeholde — respektive 41,560 Kv.-Alen og 440 Kv.-Alen — drages Gade- og Lysgaard-Arealet, samt en Strimmel Grund paa ca. 40 Kv.-Alen, som maa tillægges Matr. Nr. 257 mod St. Kongensgade, bliver der ialt tilbage fom Byggegrunde ca. 34,560 Kv.-Alen. e. At Konjunkturerne i 1874 vel vare høiere end nu, men at den lange Tid, der vilde medgaa til at fjerne Ruinen - se Besvarelsen af Spørgsmaal 3 — vilde have forment Benyttelsen af de daværende Konjunkturer, ligesom en solid kjøber vel vilde have taget sandsynlige nedgaaende Tendenser i Betragtning ved Indgaaelse af en Forretning, som kræver længere Tid til Afvikling. f. At Byggegrundene tildels blive saa dybe — ca. 94 Alen — at den bageste Del af saadanne Grundstykker er mindre værdifuld. g. At Salget af de udparcellerede Byggegrunde maa tænkes at foregaa efterhaanden i en Aarræffe — vi antage c. 4 Aar — saa at der (foruden hvad der indvindes i Leie af de paa Pladsen værende Bygninger og indkommer ved Materialiernes Salg efter Nedbrydningen Kirkeruinen undtagen —) dog maa tages et Rentetab for Kjøberen med i Betragtning, ligesom ogsaa Udsigt til en passende Fortjeneste for ham. h. At Jordbundens Beskaffenhed nødvendiggjør kostbare Fundamenteringer. i. At Beliggenheden i det Hele ikke egner sig til Opførelse af særlig rentable Eiendomme med Forretningslokaler eller Lignende.<noinclude></div></noinclude> 48ttvc58dl6ibdng8wt7z5oy5opejks 472787 472786 2026-08-14T19:52:13Z TorbenTT 3431 472787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklag. Dokum.}}|187|{{midsize|Til 3die Retsmøde. }}}} 1877 {{venstremargen|2em}}</noinclude>gensgade der indeholder ca. 440 Kv.-Alen Grund — hvilket Kjøb vi ansætte til 56,000 Kr., idet vi regne, at Kjøbsomkostningerne kunne indvindes ved Materialværdien efter Bygningernes Nedbrydning. b. At denne Gades Areal bliver ca. 6,600 Kv.-Alen, og at dens Brolægning og Forsyning med Spildevands Rørledninger vilde koste 4{{brøk|1|2}} kr. pr. Kv.-Alen eller 29,700 Kr. Vand- og Gasledninger antage vi, at Kommunen bekoster. c. At der paa Grund af de tilstedeværende Forhold Overenskomſter og Hævd maa udlægges en Række Lysgaarde paa Pladsens nordre Side, som tilsammen vil indeholde ca. 800 Kv.-Al. d. At naar der fra de ca. 42,000 Kv.-Alen, som Kirkepladsen og Matr. Nr. 258 indeholde — respektive 41,560 Kv.-Alen og 440 Kv.-Alen — drages Gade- og Lysgaard-Arealet, samt en Strimmel Grund paa ca. 40 Kv.-Alen, som maa tillægges Matr. Nr. 257 mod St. Kongensgade, bliver der ialt tilbage fom Byggegrunde ca. 34,560 Kv.-Alen. e. At Konjunkturerne i 1874 vel vare høiere end nu, men at den lange Tid, der vilde medgaa til at fjerne Ruinen - se Besvarelsen af Spørgsmaal 3 — vilde have forment Benyttelsen af de daværende Konjunkturer, ligesom en solid kjøber vel vilde have taget sandsynlige nedgaaende Tendenser i Betragtning ved Indgaaelse af en Forretning, som kræver længere Tid til Afvikling. f. At Byggegrundene tildels blive saa dybe — ca. 94 Alen — at den bageste Del af saadanne Grundstykker er mindre værdifuld. g. At Salget af de udparcellerede Byggegrunde maa tænkes at foregaa efterhaanden i en Aarræffe — vi antage c. 4 Aar — saa at der (foruden hvad der indvindes i Leie af de paa Pladsen værende Bygninger og indkommer ved Materialiernes Salg efter Nedbrydningen Kirkeruinen undtagen —) dog maa tages et Rentetab for Kjøberen med i Betragtning, ligesom ogsaa Udsigt til en passende Fortjeneste for ham. h. At Jordbundens Beskaffenhed nødvendiggjør kostbare Fundamenteringer. i. At Beliggenheden i det Hele ikke egner sig til Opførelse af særlig rentable Eiendomme med Forretningslokaler eller Lignende.<noinclude> </div></noinclude> 9ugjq9ogfdi43x0kj26c2xpzwyiwbhv 472788 472787 2026-08-14T19:55:48Z TorbenTT 3431 472788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklag. Dokum.}}|187|{{midsize|Til 3die Retsmøde. }}}} 1877 {{venstremargen|2em}}</noinclude>gensgade der indeholder ca. 440 Kv.-Alen Grund — hvilket Kjøb vi ansætte til 56,000 Kr., idet vi regne, at Kjøbsomkostningerne kunne indvindes ved Materialværdien efter Bygningernes Nedbrydning. b. At denne Gades Areal bliver ca. 6,600 Kv.-Alen, og at dens Brolægning og Forsyning med Spildevands Rørledninger vilde koste 4{{brøk|1|2}} kr. pr. Kv.-Alen eller 29,700 Kr. Vand- og Gasledninger antage vi, at Kommunen bekoster. c. At der paa Grund af de tilstedeværende Forhold Overenskomſter og Hævd maa udlægges en Række Lysgaarde paa Pladsens nordre Side, som tilsammen vil indeholde ca. 800 Kv.-Al. d. At naar der fra de ca. 42,000 Kv.-Alen, som Kirkepladsen og Matr. Nr. 258 indeholde — respektive 41,560 Kv.-Alen og 440 Kv.-Alen — drages Gade- og Lysgaard-Arealet, samt en Strimmel Grund paa ca. 40 Kv.-Alen, som maa tillægges Matr. Nr. 257 mod St. Kongensgade, bliver der ialt tilbage fom Byggegrunde ca. 34,560 Kv.-Alen. e. At Konjunkturerne i 1874 vel vare høiere end nu, men at den lange Tid, der vilde medgaa til at fjerne Ruinen - se Besvarelsen af Spørgsmaal 3 — vilde have forment Benyttelsen af de daværende Konjunkturer, ligesom en solid kjøber vel vilde have taget sandsynlige nedgaaende Tendenser i Betragtning ved Indgaaelse af en Forretning, som kræver længere Tid til Afvikling. f. At Byggegrundene tildels blive saa dybe — ca. 94 Alen — at den bageste Del af saadanne Grundstykker er mindre værdifuld. g. At Salget af de udparcellerede Byggegrunde maa tænkes at foregaa efterhaanden i en Aarræffe — vi antage c. 4 Aar — saa at der (foruden hvad der indvindes i Leie af de paa Pladsen værende Bygninger og indkommer ved Materialiernes Salg efter Nedbrydningen Kirkeruinen undtagen —) dog maa tages et Rentetab for Kjøberen med i Betragtning, ligesom ogsaa Udsigt til en passende Fortjeneste for ham. h. At Jordbundens Beskaffenhed nødvendiggjør kostbare Fundamenteringer. i. At Beliggenheden i det Hele ikke egner sig til Opførelse af særlig rentable Eiendomme med Forretningslokaler eller Lignende. </div><noinclude></noinclude> m0ay5cdf56rac44rnd14lvqiw2mex08 104 122437 472789 2026-08-14T20:07:49Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{nop}} {{c|{{sp|2det Spørgsmaal lyder:}}}} {{venstremargen|2em| {{afstand|2em}}„At skjønne over Værdien af de Etatsraad Tietgen til Be- byggelse overladte Grunde?“ {{afstand|2em}}Vi skjønne, at naar Kjøberen faar Dispositionsret over 17,600 Kv.-Alen Grund og naar han bærer Halvdelen af Omkostningerne ved Gadeanlæget er Værdien 268,000 Kr. skriver To Hundrede og Otteogtredsindstyve Tusinde Kroner. {{afstand|2em}}Vi have herved taget i Betragtn... 472789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 3die Netsmøde.}}|188|{{midsize|Anklag. Dokum.}}}} 1877</noinclude>{{nop}} {{c|{{sp|2det Spørgsmaal lyder:}}}} {{venstremargen|2em| {{afstand|2em}}„At skjønne over Værdien af de Etatsraad Tietgen til Be- byggelse overladte Grunde?“ {{afstand|2em}}Vi skjønne, at naar Kjøberen faar Dispositionsret over 17,600 Kv.-Alen Grund og naar han bærer Halvdelen af Omkostningerne ved Gadeanlæget er Værdien 268,000 Kr. skriver To Hundrede og Otteogtredsindstyve Tusinde Kroner. {{afstand|2em}}Vi have herved taget i Betragtning: k. At det for at gjennemføre Gadeanlæget bliver nødvendigt at fjøbe Eiendommen Matr. Nr. 258 mod St. Kongensgade, der ligesom foran ansættes til 56,000 Kr. At naar der fra det samlede Areal — 42,000 Kv.-Alen — drages 17,600 Kv.-Alen til Byggegrunde og de under Besvarelsen af Spørgsmaal 1. under c. anførte Lysgaard-Arealer 800 Kv.-Al. — samt Kirkeruinens Areal ca. 4,800 Kv.-Alen — bliver der ca. 18,800 Kv.-Alen Gade at anlægge, hvilket à 42 kr. pr. Kv.-Alen andrager 84,600 Kr. Hvormeget af disse tilsammen 140,000 Kr., som Gadeanlæget medfører, der bliver at føre til Last paa de til Udparcellering solgte Grunde, vide vi ikke, men have forudsat som en Rimelighed, at den deltes lige mellem Grundene og Kirken. l. At Ruinen er forudsat fjernet som saadan, saa at der istedetfor fandtes et monumentalt Bygningsværk, da det nemlig ikke alene er det mindre hyggelige Syn, som Ruinen vil frembyde fra de omliggende Eiendomme, men navnlig Frygten for hvad der mulig kunde komme efter Ruinen, som ikke ubetydelig vilde forringe Grundenes Værdi. m. At da Pladsen om Ruinen maa tænkes som en symmetrisk Helhed, ville nogle af Grundene faa en saa ringe Dybde og uheldig Form, at deres Værdi betydelig forringes. n. At hvad der er anført under Besvarelsen af Spørgsmaal 1. under g., h. og i. ogsaa finder Anvendelse her.}} {{c|{{sp|3die Spørgsmaal lyder:}}}} {{venstremargen|3em}} {{afstand|3em}}“At skjønne over Værdien af det paa Eiendommen værende Materiale?“ {{afstand|3em}}Vi skjønne, at der ikke kan udbringes nogen Værdi af Materialet i Kirkeruinen. {{nop}}<noinclude> <div/></noinclude> i9f4npo7cdaep9jk546wt1cezz7brco 104 122438 472790 2026-08-14T20:30:15Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{afstand|3em}}Vi have herved taget i Betragtning: {{venstremargen|2em| o. At der her vel kun er Tale om Kirkeruinen, da vi ved Besvarelsen af Spørgsmaalene 1. og 2., have medtaget i vore Beregninger baade Leieindtægten og Materialværdien af de andre paa Pladsen værende Bygninger. Af Kirkeruinen vil der Intet kunne udbringes, men vi tro, at den vil kunne bortryddes uden Udgift, dersom der hertil gives en Tid af ca. 2 Aar. De betydelige Omkostn... 472790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklag. Dokum.}}|189|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}}} 1877.</noinclude>{{afstand|3em}}Vi have herved taget i Betragtning: {{venstremargen|2em| o. At der her vel kun er Tale om Kirkeruinen, da vi ved Besvarelsen af Spørgsmaalene 1. og 2., have medtaget i vore Beregninger baade Leieindtægten og Materialværdien af de andre paa Pladsen værende Bygninger. Af Kirkeruinen vil der Intet kunne udbringes, men vi tro, at den vil kunne bortryddes uden Udgift, dersom der hertil gives en Tid af ca. 2 Aar. De betydelige Omkostninger ved Nedbrydelsen og Bortskaffelsen ville nemlig ikke kunne dækkes ved Salg af det Materiale, der indvindes, dersom ikke Realisationen i det Væsentlige kan foregaa fra selve Pladsen uden yderligere Transport.}} {{afstand|3em}}At denne Forretning er foretagen ifølge Lovens Forskrifter efter vor bedste Overbevisning, bekræfte vi med vore Underskrifter. {{afstand|3em}}Kjøbenhavn den 18de Mai 1877. {{hoved|{{afstand|2em}}J. A. Blom.|Carl R. Ette.|Vilh. Petersen.}} {{c|N. P. C. Holsøe.}} {{streg|8em}} {{c|Udskrift<br> af<br> den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsrets<br> 2det Vidnekammers Protokol.}} {{afstand|5em}}Aar 1877 den 9de April blev foretaget Sagen: {{afstand|6em}}Nr. {{brøk|22|1877}}.{{afstand|2em}}{{lb|Cand. juris}} Hørup som offentlig Anklager {{afstand|16em}}imod: {{afstand|12em}}de forhenværende Ministre Krieger, Holstein- Holsteinborg og Fonnesbech. {{afstand|3em}}Citanten personlig mødte og fremlagde Stævning samt Ud- ffrift af Rigsrettens Thingbog, hvorved han bemyndiges til her ved Retten at lade udmelde Mænd til Taxation af Frederiks Kirkeplads m. m. I Henhold hertil begjærede han 4 Mænd udmeldte. {{afstand|3em}}For de Anklagede mødte Høiesteretsadvokat Klubien. {{nop}}<noinclude></noinclude> sd5bdpi1z7pmrcr12c9clwc7kw4k3tv 104 122439 472791 2026-08-14T20:39:07Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{afstand|3em}}Retten udmeldte derpaa: Etatsraad, Tømmermester I A. Blom, boende Kronprindsessegade Nr. 30, Murmester Carl R. Ette, boende Nansensgade Nr. 4, Arkitekt N. P. C. Holsøe, boende Havnegade Nr. 51 og Arkitekt Vilhelm Petersen, boende Nørresøgade Nr. 25, til at afgive det paastævnte Skjøn, og have de udmeldte Mænd, efter Varsel til alle Vedkommende at give det paastævnte Skjøn og indlevere samme beskreven til den offentlige Anklager, saa... 472791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}|190|{{midsize|Anklag. Dokum.}}}} 1877.</noinclude>{{afstand|3em}}Retten udmeldte derpaa: Etatsraad, Tømmermester I A. Blom, boende Kronprindsessegade Nr. 30, Murmester Carl R. Ette, boende Nansensgade Nr. 4, Arkitekt N. P. C. Holsøe, boende Havnegade Nr. 51 og Arkitekt Vilhelm Petersen, boende Nørresøgade Nr. 25, til at afgive det paastævnte Skjøn, og have de udmeldte Mænd, efter Varsel til alle Vedkommende at give det paastævnte Skjøn og indlevere samme beskreven til den offentlige Anklager, saaledes som de trøste sig til inden Rigsretten at bekræfte det med Lovens Ed. {{afstand|3em}}{{lb|Cand. juris}} Hørup begjærede Anstand i 8 Dage, som blev af Retten bevilget. {{c|Amdrup.}} {{c|<nowiki>*</nowiki>{{afstand|20em}}*<br>*}} {{afstand|6em}}Udskriftens Rigtighed bekræftes. {{afstand|3em}}Justitskontoret i den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn den 9de April 1877. {{c|Eyermann.}} {{streg|6em|align=right}} {{h|T. G. Ravn.}} {{streg|6em}} {{afstand|3em}}Aar 1877 den 9de April have vi underskrevne Stævningsmænd forkyndt denne Udskrift for Efternævnte paa de opgivne Bopæle, Etatsraad, Tømmermester J. A. Blom, ved hans Søn Alfred, der lovede at underrette ham om Forkyndelsen, Murmester Carl R. Ette personlig, Arkitekt N. P. C. Holsøe ved hans Søn Arel, der lovede at underrette ham om Forkyndelsen, Arkitekt Vilhelm Petersen personlig. {{afstand|6em}}Hvilket herved attesteres. {{c|H. P. Knudsen.{{afstand|6em}}C. A. Fangstad.}} {{streg|10em}}{{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> fwu2l3o6dmw3pzb65k1u5szxwc6kzcp 0 122440 472793 2026-08-14T21:08:47Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=464 to=470 header=1 />" 472793 wikitext text/x-wiki <pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=464 to=470 header=1 /> hqfivh2dvaqmfu83s15ihqfe8bwnhmy 104 122441 472802 2026-08-15T10:05:17Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Betingelser for Antagelsen af mit Tilbud af 30te f. M. om Overtagelsen af Frederikskirken med Plads m. m., og denne Sag er saaledes i Orden." {{c|54.}} 1874. {{brøk|2|7}}. {{sp|Kjøbekontrakt mellem Finantsministeren paa Statskassens Vegne og Etatsraad Tietgen.}} {{afstand|3em}}Tillæg B til Rigsdagstidendeu 1875–76, Sp. 979-82. {{c|{{sp|Kjøbekontrakt.}}}} {{afstand|3em}}„Vi Underskrevne, Finantsministeren paa Statskassens Vegne Som Sælger og E... 472802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|98|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}} 1874.</noinclude>Betingelser for Antagelsen af mit Tilbud af 30te f. M. om Overtagelsen af Frederikskirken med Plads m. m., og denne Sag er saaledes i Orden." {{c|54.}} 1874. {{brøk|2|7}}. {{sp|Kjøbekontrakt mellem Finantsministeren paa Statskassens Vegne og Etatsraad Tietgen.}} {{afstand|3em}}Tillæg B til Rigsdagstidendeu 1875–76, Sp. 979-82. {{c|{{sp|Kjøbekontrakt.}}}} {{afstand|3em}}„Vi Underskrevne, Finantsministeren paa Statskassens Vegne Som Sælger og Etatsraad Carl Frederik Tietgen som kjøber, have indgaaet følgende Kjøbekontrakt med hinanden.<br> {{afstand|3em}}Statskassen sælger til Hr. Etatsraad C. F. Tietgen den imellem Norgesgade og Store Kongensgade beliggende, og under Matr. Nr. 185 og 259 i Staden Kjøbenhavns St. Annæ Øster Kvarter matrikulerede Frederiks Kirkeplads med derpaa værende Bygninger og Materialier, saaledes som den eies af Staten, for en Kjøbesum af 100,000 Rd., skriver Et Hundrede Tusinde Rigs- daler, samt med Forpligtelse for Kjøberen til i passende Stil at fuldføre Kirken og bebygge den Del af Pladsen, der ikke behøves til det nødvendige Gadeanlæg, eller maa betragtes som Kirkens naturlige Tilliggende, Alt paa følgende nærmere Betingelser: {{c|1.}} {{afstand|3em}}Den fuldendte Kirke, med dertil hørende Grund, der ikke be- bygges, skal vedblive at være Statens Eiendom, men der forbe- holdes Kjøberen eller hans Hustru, hvis hun overlever ham, Net til indenfor den bestaaende Lovgivnings Grændser at raade over Kirkens Benyttelſe ſom ſaadan Efter Kjøberens og hans Hustrus Død falder den fulde Raadighed over Kirken tilbage til Staten, forsaavidt der ikke maatte foreligge nogen af Finantsministeriet godkjendt Disposition af Kjøberen eller hans Hustru i Henseende til Kirkens Benyttelse. {{c|2.}} {{afstand|3em}}Kjøbesummen, hvoraf ingen kontant Udbetaling finder Sted, berigtiges ved, at der gives Statskassen 1ste Prioritets Panteret i det Solgte, saavelsom hvad derpaa bygges, og forrentes med 4,<noinclude><references/></noinclude> 4u4bh8ww4bht2x0efgr0kp2zkxc5nlk 472803 472802 2026-08-15T10:07:16Z TorbenTT 3431 472803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|98|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}} 1874.</noinclude>Betingelser for Antagelsen af mit Tilbud af 30te f. M. om Overtagelsen af Frederikskirken med Plads m. m., og denne Sag er saaledes i Orden." {{c|54.}} 1874. {{brøk|2|7}}. {{sp|Kjøbekontrakt mellem Finantsministeren paa Statskassens Vegne og Etatsraad Tietgen.}} {{afstand|3em}}Tillæg B til Rigsdagstidendeu 1875–76, Sp. 979-82. {{c|{{sp|Kjøbekontrakt.}}}} {{afstand|3em}}„Vi Underskrevne, Finantsministeren paa Statskassens Vegne Som Sælger og Etatsraad Carl Frederik Tietgen som kjøber, have indgaaet følgende Kjøbekontrakt med hinanden.<br> {{afstand|3em}}Statskassen sælger til Hr. Etatsraad C. F. Tietgen den imellem Norgesgade og Store Kongensgade beliggende, og under Matr. Nr. 185 og 259 i Staden Kjøbenhavns St. Annæ Øster Kvarter matrikulerede Frederiks Kirkeplads med derpaa værende Bygninger og Materialier, saaledes som den eies af Staten, for en Kjøbesum af 100,000 Rd., skriver Et Hundrede Tusinde Rigsdaler, samt med Forpligtelse for Kjøberen til i passende Stil at fuldføre Kirken og bebygge den Del af Pladsen, der ikke behøves til det nødvendige Gadeanlæg, eller maa betragtes som Kirkens naturlige Tilliggende, Alt paa følgende nærmere Betingelser: {{c|1.}} {{afstand|3em}}Den fuldendte Kirke, med dertil hørende Grund, der ikke bebygges, skal vedblive at være Statens Eiendom, men der forbeholdes Kjøberen eller hans Hustru, hvis hun overlever ham, Ret til indenfor den bestaaende Lovgivnings Grændser at raade over Kirkens Benyttelse som saadan Efter Kjøberens og hans Hustrus Død falder den fulde Raadighed over Kirken tilbage til Staten, forsaavidt der ikke maatte foreligge nogen af Finantsministeriet godkjendt Disposition af Kjøberen eller hans Hustru i Henseende til Kirkens Benyttelse. {{c|2.}} {{afstand|3em}}Kjøbesummen, hvoraf ingen kontant Udbetaling finder Sted, berigtiges ved, at der gives Statskassen 1ste Prioritets Panteret i det Solgte, saavelsom hvad derpaa bygges, og forrentes med 4,<noinclude></noinclude> 42vximap1t4n9hq9tpekclhlczff4pu 472808 472803 2026-08-15T10:44:05Z TorbenTT 3431 472808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|98|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}} 1874.</noinclude><section begin="Bilag53"/>Betingelser for Antagelsen af mit Tilbud af 30te f. M. om Overtagelsen af Frederikskirken med Plads m. m., og denne Sag er saaledes i Orden." <section end="Bilag53"/> <section begin="Bilag54"/>{{c|54.}} 1874. {{brøk|2|7}}. {{sp|Kjøbekontrakt mellem Finantsministeren paa Statskassens Vegne og Etatsraad Tietgen.}} {{afstand|3em}}Tillæg B til Rigsdagstidendeu 1875–76, Sp. 979-82. {{c|{{sp|Kjøbekontrakt.}}}} {{afstand|3em}}„Vi Underskrevne, Finantsministeren paa Statskassens Vegne Som Sælger og Etatsraad Carl Frederik Tietgen som kjøber, have indgaaet følgende Kjøbekontrakt med hinanden.<br> {{afstand|3em}}Statskassen sælger til Hr. Etatsraad C. F. Tietgen den imellem Norgesgade og Store Kongensgade beliggende, og under Matr. Nr. 185 og 259 i Staden Kjøbenhavns St. Annæ Øster Kvarter matrikulerede Frederiks Kirkeplads med derpaa værende Bygninger og Materialier, saaledes som den eies af Staten, for en Kjøbesum af 100,000 Rd., skriver Et Hundrede Tusinde Rigsdaler, samt med Forpligtelse for Kjøberen til i passende Stil at fuldføre Kirken og bebygge den Del af Pladsen, der ikke behøves til det nødvendige Gadeanlæg, eller maa betragtes som Kirkens naturlige Tilliggende, Alt paa følgende nærmere Betingelser: {{c|1.}} {{afstand|3em}}Den fuldendte Kirke, med dertil hørende Grund, der ikke bebygges, skal vedblive at være Statens Eiendom, men der forbeholdes Kjøberen eller hans Hustru, hvis hun overlever ham, Ret til indenfor den bestaaende Lovgivnings Grændser at raade over Kirkens Benyttelse som saadan Efter Kjøberens og hans Hustrus Død falder den fulde Raadighed over Kirken tilbage til Staten, forsaavidt der ikke maatte foreligge nogen af Finantsministeriet godkjendt Disposition af Kjøberen eller hans Hustru i Henseende til Kirkens Benyttelse. {{c|2.}} {{afstand|3em}}Kjøbesummen, hvoraf ingen kontant Udbetaling finder Sted, berigtiges ved, at der gives Statskassen 1ste Prioritets Panteret i det Solgte, saavelsom hvad derpaa bygges, og forrentes med 4, <section end="Bilag54"/><noinclude></noinclude> b1nyqo0vp6n9rypj6w3lq31j8qclvkn 104 122442 472804 2026-08-15T10:08:43Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "er Fire pCt. aarlig. Naar efter foretaget Gadeanlæg Udparcelle- ring af Byggegrunde maatte finde Sted, bliver Statskassens Pantefordring at fordele paa vedkommende Parceller pro rata efter disses Forhold til det til Bebyggelse bestemte Areal, Kirkens Grund dog deri ikke indbefattet. 3. Naar de paa saadanne Grunde opførte Bygninger ere_fær- dige til Benyttelse, skal Statskassens Pantefordring vige tilbage paa 2den Prioritet, næstester Laan, der til... 472804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}|99|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}} 1874.</noinclude>er Fire pCt. aarlig. Naar efter foretaget Gadeanlæg Udparcelle- ring af Byggegrunde maatte finde Sted, bliver Statskassens Pantefordring at fordele paa vedkommende Parceller pro rata efter disses Forhold til det til Bebyggelse bestemte Areal, Kirkens Grund dog deri ikke indbefattet. 3. Naar de paa saadanne Grunde opførte Bygninger ere_fær- dige til Benyttelse, skal Statskassens Pantefordring vige tilbage paa 2den Prioritet, næstester Laan, der til ikke høiere Rente end 5, er Fem Procent aarlig og uopsigelig i 10 Aar maatte op- tages, dog ikke til større Beløb end Halvdelen af vedkommende Eiendoms Vurderingssum, hvilken det staar Ministeriet frit at lade taxere paa Eierens Bekostning ved 3 af det dertil beskikkede Mænd; i Stedet for saadan Taxation kan Ministeriet forlange, at Størrelsen af den paagjældende 1ste Prioritet fastsættes til Halv- delen af Bygningernes Assurancesum. Fra den Tid, da en Statskassen tilkommende Fordring saa- ledes viger tilbage paa 2den Prioritet, afdrages der halvaarlig paa den, idet der til Forrentning og Afdrag i Alt svares aarlig 6, er Sex pCt. af dens oprindelige Beløb. 4. Finantsministeriet forbeholder sig Godkjendelse af Hoved- trækkene i Bebyggelsesplanen (derunder selve Kirken ikke indbe- fattet). Til Bebyggelse kan af den solgte Pladses Areal kun an- vendes omtrent 16,000 ☐ Al. (allerhøist 17,600 ☐ Alen), hvori er indbefattet de fornødne Gaardsrum, men derimod hverken ſelve Kirken eller mulig udenfor Huslinien fremspringende Buegange, Indkjørsler eller deslige. 5. Til Planens Gjennemførelſe erhverver Kjøberen Eiendommen Matr. Nr. 258 i Store Kongensgade og udbetaler af Kjøreſum- men derfor ialt 11,000 Rd., ſkriver Elleve Tusinde Rigsdaler. 6. Skulde Kjøberen af en eller anden Grund se sig nødsaget til at opgive Planens Gjennemførelse, overgaar Kjøbet af den under Nr. 5 nævnte Eiendom med den derpaa skete Udbetaling til Statskassen uden Vederlag, og forsaavidt Grunde m. m. af Kirkepladsen da maatte være afhændede af Kjøberen, ordnes For- holdet, som om Salget deraf var sket for Statskassens Regning, altsaa navnlig ogsaa med Refuſion til denne af kontant mod- tagne Kjøbesummer, medens de endnu ikke afhændede Dele af Pladsen med derpaa staaende gamle eller nyopførte Bygninger 7*<noinclude></noinclude> 25rq1nraeed98ap16jd47uz01br8ke2 472805 472804 2026-08-15T10:18:08Z TorbenTT 3431 472805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}|99|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}} 1874.</noinclude>er Fire pCt. aarlig. Naar efter foretaget Gadeanlæg Udparcellering af Byggegrunde maatte finde Sted, bliver Statskassens Pantefordring at fordele paa vedkommende Parceller {{lb|pro rata}} efter disses Forhold til det til Bebyggelse bestemte Areal, Kirkens Grund dog deri ikke indbefattet. {{c|3.}} {{afstand|3em}}Naar de paa saadanne Grunde opførte Bygninger ere færdige til Benyttelse, skal Statskassens Pantefordring vige tilbage paa 2den Prioritet, næstester Laan, der til ikke høiere Rente end 5, er Fem Procent aarlig og uopsigelig i 10 Aar maatte optages, dog ikke til større Beløb end Halvdelen af vedkommende Eiendoms Vurderingssum, hvilken det staar Ministeriet frit at lade taxere paa Eierens Bekostning ved 3 af det dertil beskikkede Mænd; i Stedet for saadan Taxation kan Ministeriet forlange, at Størrelsen af den paagjældende 1ste Prioritet fastsættes til Halvdelen af Bygningernes Assurancesum. {{afstand|3em}}Fra den Tid, da en Statskassen tilkommende Fordring saaledes viger tilbage paa 2den Prioritet, afdrages der halvaarlig paa den, idet der til Forrentning og Afdrag i Alt svares aarlig 6, er Sex pCt. af dens oprindelige Beløb. {{c|4.}} {{afstand|3em}}Finantsministeriet forbeholder sig Godkjendelse af Hovedtrækkene i Bebyggelsesplanen (derunder selve Kirken ikke indbefattet). Til Bebyggelse kan af den solgte Pladses Areal kun anvendes omtrent 16,000 ☐ Al. (allerhøist 17,600 ☐ Alen), hvori er indbefattet de fornødne Gaardsrum, men derimod hverken selve Kirken eller mulig udenfor Huslinien fremspringende Buegange, Indkjørsler eller deslige. {{c|5.}} {{afstand|3em}}Til Planens Gjennemførelſe erhverver Kjøberen Eiendommen Matr. Nr. 258 i Store Kongensgade og udbetaler af Kjøbesummen derfor ialt 11,000 Rd., skriver Elleve Tusinde Rigsdaler. {{c|6.}} {{afstand|3em}}Skulde Kjøberen af en eller anden Grund se sig nødsaget til at opgive Planens Gjennemførelse, overgaar Kjøbet af den under Nr. 5 nævnte Eiendom med den derpaa skete Udbetaling til Statskassen uden Vederlag, og forsaavidt Grunde m. m. af Kirkepladsen da maatte være afhændede af Kjøberen, ordnes Forholdet, som om Salget deraf var sket for Statskassens Regning, altsaa navnlig ogsaa med Refusion til denne af kontant modtagne Kjøbesummer, medens de endnu ikke afhændede Dele af Pladsen med derpaa staaende gamle eller nyopførte Bygninger<noinclude> {{h|7*{{afstand|6em}}}}</noinclude> 3lh3ep1bttx7os2zbnepk9qgunqju1s 104 122443 472806 2026-08-15T10:36:14Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "falde tilbage til Statskassen, der ikke skal have yderligere Krav paa Erstatning for den tilbagegaaede Handel. {{c|7.}} {{afstand|3em}}Paa samme Maade og samme Vilkaar som nævnt under Nr. 6 for det Tilfælde, at kjøberen maatte opgive Planen, skal Handelen ogsaa gaa tilbage, hvis enten efter 10 Aars Forløb fra dens Afslutning Kirken ikke er fuldført, eller der efter 5 Aars Forløb fra Handelens Afslutning ikke er udført Arbeide af mindst 100,000 Rd... 472806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|100|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}} 1874.</noinclude>falde tilbage til Statskassen, der ikke skal have yderligere Krav paa Erstatning for den tilbagegaaede Handel. {{c|7.}} {{afstand|3em}}Paa samme Maade og samme Vilkaar som nævnt under Nr. 6 for det Tilfælde, at kjøberen maatte opgive Planen, skal Handelen ogsaa gaa tilbage, hvis enten efter 10 Aars Forløb fra dens Afslutning Kirken ikke er fuldført, eller der efter 5 Aars Forløb fra Handelens Afslutning ikke er udført Arbeide af mindst 100,000 Rd., skriver Et Hundrede Tusinde Rigsdalers Værdi. {{c|8.}} {{afstand|3em}}Overdragelse af det Solgte (med Forbehold af alt erhvervede Leierettigheder, af hvilke nogle kræve {{brøk|1|4}} Aars, andre {{brøk|1|2}} Aars Opsigelse til de sædvanlige Flyttetider) i Forbindelse med Berigtigelse af Kjøbet ved Skjøde og Panteobligation for Kjøbesummen, kan finde Sted paa Kjøberens Forlangende og skal senest være sket den 1ste Januar 1875, fra hvilken Dag at regne Kjøberen forrenter Kjøbesummen og afholder Skatter og Afgifter af Eiendommen, samt oppebærer Leieindtægterne af det Solgte {{lb|pro rata temporis}}. {{c|9.}} {{afstand|3em}}Alle af Salget flydende Udgifter, deriblandt og Halvprocents-afgiften, afholdes af Kjøberen.<br> {{afstand|3em}}Til Bekræftelse have vi egenhændig underskrevet denne Kontrakt, hvoraf Originalen forbliver i Kjøberens og en ligelydende af denne bekræftet Gjenpart i Sælgerens Værge.<br> {{afstand|3em}}Kjøbenhavn, den 2den Juli 1874. {{c|L. Grev {{sp|Holstein}}.{{afstand|6em}}C. F. {{sp|Tietgen}}.<br> Til Vitterlighed om Etatsraad Tietgens Underskrift.<br> {{sp|Hansen}}.{{sp|P. N. Damm}}. }} {{c|55.}} 1875. 1. Kongeligt Skjøde til Etatsraad Tietgen, udstedt af Finantsministeren efter allernaadigst Befaling. Tillæg B til Rigsdagstidenden 1875-76, Sp. 995-1000. „Vi Christian den Niende etc.<br> Gjøre vitterligt: At da Vor Finantsminister paa Statskassens Vegne ved en paa stemplet Papir til Tart 666 Rd. 64 Sk.<noinclude></noinclude> 4kesp03ebutnzdd2bbuc3r3p2h20g9e 472807 472806 2026-08-15T10:43:00Z TorbenTT 3431 472807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|100|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}} 1874.</noinclude><section begin="Bilag54"/>falde tilbage til Statskassen, der ikke skal have yderligere Krav paa Erstatning for den tilbagegaaede Handel. {{c|7.}} {{afstand|3em}}Paa samme Maade og samme Vilkaar som nævnt under Nr. 6 for det Tilfælde, at kjøberen maatte opgive Planen, skal Handelen ogsaa gaa tilbage, hvis enten efter 10 Aars Forløb fra dens Afslutning Kirken ikke er fuldført, eller der efter 5 Aars Forløb fra Handelens Afslutning ikke er udført Arbeide af mindst 100,000 Rd., skriver Et Hundrede Tusinde Rigsdalers Værdi. {{c|8.}} {{afstand|3em}}Overdragelse af det Solgte (med Forbehold af alt erhvervede Leierettigheder, af hvilke nogle kræve {{brøk|1|4}} Aars, andre {{brøk|1|2}} Aars Opsigelse til de sædvanlige Flyttetider) i Forbindelse med Berigtigelse af Kjøbet ved Skjøde og Panteobligation for Kjøbesummen, kan finde Sted paa Kjøberens Forlangende og skal senest være sket den 1ste Januar 1875, fra hvilken Dag at regne Kjøberen forrenter Kjøbesummen og afholder Skatter og Afgifter af Eiendommen, samt oppebærer Leieindtægterne af det Solgte {{lb|pro rata temporis}}. {{c|9.}} {{afstand|3em}}Alle af Salget flydende Udgifter, deriblandt og Halvprocents-afgiften, afholdes af Kjøberen.<br> {{afstand|3em}}Til Bekræftelse have vi egenhændig underskrevet denne Kontrakt, hvoraf Originalen forbliver i Kjøberens og en ligelydende af denne bekræftet Gjenpart i Sælgerens Værge.<br> {{afstand|3em}}Kjøbenhavn, den 2den Juli 1874. {{c|L. Grev {{sp|Holstein}}.{{afstand|6em}}C. F. {{sp|Tietgen}}.<br> Til Vitterlighed om Etatsraad Tietgens Underskrift.<br> {{sp|Hansen}}.{{sp|P. N. Damm}}. }} <section end="Bilag54"/> <section begin="Bilag55"/>{{c|55.}} 1875. 1. Kongeligt Skjøde til Etatsraad Tietgen, udstedt af Finantsministeren efter allernaadigst Befaling. Tillæg B til Rigsdagstidenden 1875-76, Sp. 995-1000. „Vi Christian den Niende etc.<br> Gjøre vitterligt: At da Vor Finantsminister paa Statskassens Vegne ved en paa stemplet Papir til Tart 666 Rd. 64 Sk. <section end="Bilag55"/><noinclude></noinclude> keok1ljqt3p0x3vq2abo2gmrct489s6 0 122444 472810 2026-08-15T10:47:57Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=376 to=378 fromsection=Bilag54 tosection=Bilag54 header=1 />" 472810 wikitext text/x-wiki <pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=376 to=378 fromsection=Bilag54 tosection=Bilag54 header=1 /> sxu1or29poycqilmwifexc3rzvejmls