Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.15 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 10520 480957 58933 2026-08-18T10:15:42Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|190|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>tog det efter Orden og viste hende Fadebur og Brændehus og Vognskur og Rullestue. Saa førte han hende gennem Arbejdshestenes Stald og gennem Kørehestenes, viste hende Huggehus og Folkestue, Selekammer og Karlekammer. Hun blev lidt forvirret over alle de mange Slags Kamre, som Patron Teodor havde fundet det nødvendigt at indrette paa sin Gaard, men hendes Hjerte brændte af Begejstring ved Tanken om, hvor dejligt det maatte være at have alt dette at regere over. Saa hun blev ikke træt, skønt de ogsaa var inde i Faarehus og Svinesti og kiggede ind til Hønsene og Kaninerne. Hun undersøgte troligt Væverstue og Mælkestue, Røgeri og Smedje, alt under voksende Begejstring. Saa gik de over store Lofter, Tørreloftet til Tøj og Tørreloftet til Brænde, Høloftet og Loftet til tørt Løv, som Faarene skulde have. Den slumrende Husmoder i hende vaagnede til Liv og Bevidsthed ved al denne Fuldkommenhed. Men mest af alt rørte det store Bryggers hende og de to pæne Bagerser med den rummelige Ovn og det store Bord. „Det skulde Moder bare se,“ sagde hun. Inde i Bagerset havde de siddet og hvilet, og hun havde fortalt om sit Hjem. Det kunde hun godt gøre til Onkel. Han var allerede som en Ven, skønt hans brune Øjne lo ad alt, hvad hun sagde. Der var saa stille derhjemme, intet Liv, ingen Afveksling. Hun havde været sygelig som Barn,<noinclude> <references/></noinclude> mpboe4lqqawrlvn4yto6ssba6mwaxsf 104 10521 480965 58934 2026-08-18T10:44:41Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|191}}</noinclude>og derfor passede hendes Forældre saadan paa hende, at hun ikke fik Lov at bestille noget. Det var kun paa Skrømt, hun var med i Bageriet og i Butiken… Og inden hun vidste et Ord af det, var kun kommen til at sige, at Fader kaldte hende Fugleungen. I den Sammenhæng havde hun ogsaa sagt: „Hjemme forkæler de mig allesamme undtagen Maurits; derfor holder jeg saa meget af ham. Han behandler mig saa fornuftigt. Han kalder mig aldrig Fugleungen, kun Anne-Marie. Maurits er saadan et udmærket Menneske!“ Aa, hvor det lo og spillede inde i Onkels Øjne. Hun havde Lyst til at slaa ham med Kæppen. Hun sagde endnu en Gang næsten med Graaden i Halsen: „Maurits ''er'' saadan et udmærket Menneske!“ „Jeg ved det, jeg ved det,“ havde Onkel saa svaret. „Han er jo min Arving.“ Hvorpaa hun raabte: „Ak, Onkel Teodor, hvorfor gifter De Dem ikke? Tænk, hvor lykkelig den vilde blive, som blev Frue paa saadan en Gaard.“ „Hvordan skulde det saa gaa med Maurits's Arv?“ havde Onkel spurgt ganske sagtmodigt. Saa var hun bragt til Tavshed for en rum Tid, for hun kunde ikke sige til Onkel, at hun og Maurits ikke brød sig om Arven, for det var jo netop det, de gjorde. Hun tænkte paa, om det var meget slemt, at de gjorde det. Hun fik pludselig Fornemmelsen af, at hun burde bede<noinclude> <references/></noinclude> fqp7qcu4durn6cpbgcfuc0syr8rui20 104 10522 480959 58935 2026-08-18T10:31:01Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|192|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>Onkel om Forladelse for en stor Uret, som de havde begaaet imod ham. Men det kunde hun heller ikke. Da de kom ind igen, kom Onkels Hund dem i Møde. Det var en lille bitte en med de tyndest mulige Ben, med viftende Øren og Gazelleøjne, ikke større end ingenting, med en lille, skingrende Stemme. „Du synes vel, det er underligt, at jeg holder saadan en lille Hund?“ sagde Patron Teodor. „Ja, det synes jeg,“ svarede hun. „Men ser du, det er ikke mig, som har valgt Jenny til Hund, men Jenny, som har valgt mig til Husbond. Du vil vel nok høre Historien, Fugleunge?“ Det Navn havde han straks skrevet sig bag Øret. Ja, det vilde hun gerne, skønt hun nok mærkede, at han vilde drille hende med det, han vilde sige. „Jo, ser du, da Jenny kom her første Gang, laa hun paa Skødet af en fin Frue fra Byen og havde Dækken paa Ryggen og Tørklæde om Hovedet. Tys, Jenny, vist havde du saa! Og jeg tænkte, det var da en Pjalt af en Hund. Men ser du, da det lille Kræ blev sat ned paa Jorden herude, saa maa der være vaagnet nogle Barndomsminder hos den, eller hvad det nu var. Den kradsede og sparkede og vilde af med Dækkenet. Og straks bar den sig ad som de store Hunde herude, saa vi sagde, at Jenny var vist vokset op paa Landet. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 57k8dkecjq98uaqo79kv98j7v6lh6un 104 10523 480961 58936 2026-08-18T10:32:39Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|193}}</noinclude>Den laa ude paa Trappen og ikke saa meget som saa til Sofaen inde i Salen, og den jagede efter Hønsene og stjal Kattens Mælk og gøede ad Tiggere og sprang op ad Benene paa Hestene, naar her kom fremmede. Vi havde vor Morskab og Fornøjelse af at se, hvordan den bar sig ad. Tænk, saadan en lille en, som kun har ligget i Kurv og er bleven baaret paa Armen. Det var jo underligt. Og da de saa skulde rejse, du, saa vilde Jenny ikke med. Den stod paa Trappen og gøede saa ynkeligt og sprang op ad mig og bad saa bønligt, om den maatte blive. Saa vi vidste ikke andet Raad end at lade den blive. Vi blev rørte over det lille Kræ, som var saa lille og dog vilde være Landhund. Men aldrig havde jeg troet, at jeg skulde komme til at holde Skødehund. Snart faar jeg maaske ogsaa en Kone.“ Aa, hvor det er frygteligt at være genert og ikke at have faaet nogen Opdragelse! Mon Onkel var bleven meget forbavset over, at hun saa pludselig Løb sin Vej! Men det var, som om han havde ment hende, da han talte om Jenny. Og det havde han maaske slet ikke. Men alligevel — — ja, hun var bleven saa forlegen. Hun kunde ikke være blevet. Men det var ikke den Gang, „det“ kom, ikke den Gang. Saa var det vel om Aftenen, paa Ballet. Aldrig havde hun moret sig saa godt paa noget Bal! Men hvis nogen havde spurgt, om hun havde danset meget, saa maatte hun vist have<noinclude> <references/></noinclude> mn2utetuuuvye5wsf2ou0gqw5igmbch 104 10524 480962 58937 2026-08-18T10:39:44Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|194|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>tænkt sig om og sagt, at det havde hun ikke. Men det var det bedste Bevis paa, at hun havde moret sig rigtig godt, at hun ikke engang havde lagt Mærke til, at man havde forsømt hende lidt. Hun havde moret sig saa dejligt blot ved at se paa Maurits. Netop fordi hun havde været en ganske lille Kende streng imod ham ved Frokosten og let ad ham i Gaar, var hun saa glad ved at se ham paa Ballet. Han havde aldrig været saa smuk og saa overlegen, syntes hun. Han havde vist haft en Fornemmelse af, at hun vilde føle sig tilsidesat, fordi han ikke havde talt og danset med hende alene. Men det havde været Fornøjelse nok for hende at se, hvor meget alle holdt af Maurits. Som om hun vilde udstille deres Kærlighed til almindelig Beskuelse! Nej, saa dum var Fugleungen ikke! Maurits dansede mange Danse med den smukke Elisabeth Westling. Men det havde hun slet ikke brudt sig om, for Maurits var den ene Gang efter den anden kommen hen til hende og havde hvisket: „Du kan nok se, jeg kan ikke blive af med hende. Vi er Barndomsvenner. Her paa Landet er de saa lidt vante til at have en Kavaler, som har levet med i Verden, og som baade kan danse og konversere. Du kommer til at laane mig ud til Brugspatronernes Døtre for i Aften, Anne-Marie.“ Men Onkel ligesom gik af Vejen for Maurits.<noinclude> <references/></noinclude> fhmjhoo2wg8lptttnb5ml3zmzfl39qi 104 10525 480963 58938 2026-08-18T10:41:25Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|195}}</noinclude>„Vær du Vært for i Aften,“ sagde han til ham, og det var Maurits. Han sørgede for alting, førte Dansen op, drak Glas med Gæsterne og holdt Taler for den smukke Egn og for Kvinden. Han var storartet. Baade Onkel og hun havde siddet og set paa Maurits, og saa var deres Øjne mødtes. Da havde Onkel smilet og nikket til hende. Onkel var bestemt stolt af Maurits. Det havde været lidt trist, at Onkel ikke rigtig gjorde Stads af sin Brodersøn. Hen paa Morgenstunden havde Onkel været højrøstet og støjende. Da havde han villet være med i Dansen, men de unge Piger trak sig tilbage for ham, da han kom hen til dem, og sagde, de var engagerede. „Dans du med Anne-Marie,“ havde Maurits sagt til Patron Teodor, og det var naturligvis kommet til at lyde lidt beskyttende. Hun blev saa bange, saa hun ligefrem fo'r sammen. Onkel blev ogsaa stødt, drejede sig om paa Hælen og gik ind i Rygeværelset. Men Maurits var kommen hen til hende og havde sagt med haard, haard Stemme: „Du ødelægger det altsammen for mig, Anne-Marie. Er det noget at se saadan ud, naar Onkel vil danse med dig? Du skulde blot vide, hvad han i Gaar sagde til mig om dig. Du maa ogsaa gøre noget, Anne-Marie. Synes du, det er rigtigt at overlade alting til mig?“ „Hvad vil du have, jeg skal gøre, Maurits?“ „Aa, nu er der ingenting at gøre; nu er<noinclude> <references/></noinclude> 3ldbu84lls83yba5ejc5o7fe8gnf74t 104 10526 480964 58939 2026-08-18T10:42:55Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|196|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>Spillet allerede ødelagt. Tænk, alt hvad jeg har vundet i Aften! Men nu er det tabt!“ „Jeg skal gerne bede Onkel om Forladelse, hvis du vil have det, Maurits.“ Og det mente hun. Hun var virkelig bedrøvet over at have gjort Onkel Fortræd. „Det var naturligvis det eneste rigtige; men man kan jo ingenting forlange af en, der er saa latterlig genert som du.“ Da havde hun ikke svaret, men var gaaet lige ind i Rygeværelset, som nu næsten var tomt. Onkel havde kastet sig i en Lænestol. „Hvorfor vil Onkel ikke danse med mig?“ havde hun spurgt. Patron Teodors Øjne havde lukket sig. Han aabnede dem og saa længe paa hende. Det var det smerteligste Blik, hun havde mødt. Hun fik en Anelse om, hvad en Fange føler, naar han tænker paa sine Lænker. Paa een Gang fik hun saa ondt af Onkel. Hun syntes, han trængte meget mere til hende end Maurits, for Maurits trængte ikke til nogen. Han var god, som han var. Saa lagde hun ganske let og kærtegnende sin Haand paa Patron Teodors Arm. Paa een Gang kom der nyt Liv i hans Øjne. Han gav sig til at stryge hende hen over Haaret med sin store Haand. „Lille Mo'r,“ sagde han. Da kom „det“ over hende, mens han strøg hendes Haar. Det kom snigende, det kom {{bindestreg1|kry}}<noinclude> <references/></noinclude> 5fweoedtgfcx6sz53ct2ixqxyp727d0 104 10527 480966 58941 2026-08-18T10:47:34Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|197}}</noinclude>{{bindestreg2|bende|krybende}}, det kom rislende og raslende, som naar Troldene kommer dragende gennem den mørke Skov. {{streg|5em|style=margin-top:3em;margin-bottom:3em;}} {{c|1=<h3>II.</h3>}} En Aften driver tynde, hvide Skyer hen over Himlen, en Aften er det stille og mildt, en Aften svæver der i Luften smaa, hvide Dun fra Popler og Æspetræer. Det er allerede sent, og der er ingen andre oppe end Patron Teodor, der gaar ude i Haven og pønser paa, hvordan han skal bære sig ad med at skille den unge Mand fra den unge Kvinde. Thi aldrig, aldrig i Evighed skal det ske, at Maurits kører ud af Gaarden med hende ved sin Side, mens Patron Teodor staar paa Trappen og ønsker dem lykkelig Rejse. Er der nogen tænkelig Mulighed for at lade hende rejse, nu da hun i tre Dage har fyldt Gaarden med kvidrende Munterhed, nu da hun paa sin stille Maade har vænnet dem til, at hun tænkte paa og sørgede for dem alle, nu da han har vænnet sig til at se dette fine, slanke lille Væsen strejfe om alle Vegne. Patron Teodor siger til sig selv, at det er der ingen Mulighed for. Han kan ikke mere undvære hende. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> k67o5ya9k551dxelzcdp144aw0e4st6 480967 480966 2026-08-18T10:47:47Z PWidergren 7506 480967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|197}}</noinclude>{{bindestreg2|bende|krybende}}, det kom rislende og raslende, som naar Troldene kommer dragende gennem den mørke Skov. {{streg|5em|style=margin-top:3em;margin-bottom:3em;}} {{c|1=<h3>III.</h3>}} En Aften driver tynde, hvide Skyer hen over Himlen, en Aften er det stille og mildt, en Aften svæver der i Luften smaa, hvide Dun fra Popler og Æspetræer. Det er allerede sent, og der er ingen andre oppe end Patron Teodor, der gaar ude i Haven og pønser paa, hvordan han skal bære sig ad med at skille den unge Mand fra den unge Kvinde. Thi aldrig, aldrig i Evighed skal det ske, at Maurits kører ud af Gaarden med hende ved sin Side, mens Patron Teodor staar paa Trappen og ønsker dem lykkelig Rejse. Er der nogen tænkelig Mulighed for at lade hende rejse, nu da hun i tre Dage har fyldt Gaarden med kvidrende Munterhed, nu da hun paa sin stille Maade har vænnet dem til, at hun tænkte paa og sørgede for dem alle, nu da han har vænnet sig til at se dette fine, slanke lille Væsen strejfe om alle Vegne. Patron Teodor siger til sig selv, at det er der ingen Mulighed for. Han kan ikke mere undvære hende. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 4h2k57jsu4d2kxsvtueg60qvwuuuk9k 104 10528 480968 58942 2026-08-18T10:49:26Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|198|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>I det samme kommer han til at støde til en Fandens Mælkebøtte, der er gaaet i Frø, og som Menneskers Beslutninger og Menneskers Løfter knuses den hvide Blomst; dens hvide Dun flagrer ud og spredes for alle Vinde. Natten er ikke kold, som Nætterne ellers er i denne Del af Landet. Varmen holder sig under det graa Skydække. Vindene viser for en Gangs Skyld, Barmhjertighed og holder sig stille. Patron Teodor ser hende for sig, Fugleungen. Hun græder, fordi Maurits har forladt hende. Men han trækker hende hen til sig og kysser Taarerne bort. Smaa og bløde drysser de hvide Dun ned fra Træernes store, modne Rakler. Saa lette, at Luften knap vil lade dem falde, saa smaa og fine, at de knap kan ses paa Jorden. Patron Teodor ler ved sig selv, naar han tænker paa Maurits. I Tankerne gaar han næste Morgen ind til ham, mens han endnu ligger i sin Seng. „Hør, Maurits,“ agter han at sige til ham. „Jeg vil ikke nære falske Forhaabninger hos dig. Hvis du gifter dig med det Pigebarn. saa maa du ikke vente en Øre af mig. Jeg vil ikke være med til at ødelægge din Fremtid.“ „Synes Onkel da saa ilde om hende?“ spørger Maurits saa. „Nej du, tværtimod, det er en rar Pige, men alligevel ikke noget for dig. Du skal have en Stadsdame som Elisabeth Westling. Vær nu fornuftig, Maurits. Hvad skal der blive af dig, hvis<noinclude> <references/></noinclude> e5jvw99ln2ir7btoo2glax9zvhbvxqn 104 10529 480969 58943 2026-08-18T10:51:11Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|199}}</noinclude>du afbryder dine Studier og bliver Landmand for det Barns Skyld. Det duer du ikke til, min Dreng. Der skal mere til den Slags Ting end at kunne tage sin Hat smukt af og sige: „Jeg takker Jer, Børn.“ Du er jo hugget og stukket til Embedsmand. Du kan blive Minister.“ „Naar Onkel har saa gode Tanker om mig,“ svarer da Maurits, „saa hjælp mig til min Eksamen, og lad os bagefter gifte os!“ „Nej, paa ingen Maade, min Dreng, paa ingen Maade. Hvad Karriere tror du, du kunde gøre, naar du havde saadan en Klods om Foden som en Hustru? Den Hest, der skal trække Brødlæsset, løber ikke løbsk. Tænk dig nu Bagerjomfruen som Ministerfrue! Nej, du maa ikke forlove dig i en halv Snes Aar endnu, ikke før du er avanceret. Hvad vilde Følgen blive, hvis jeg hjalp Jer til at gifte Jer? Hvert eneste Aar vilde I komme og tigge mig om Penge. Og det blev baade I og jeg trætte af.“ „Men Onkel, jeg er jo en hæderlig Mand. Jeg har jo forlovet mig.“ „Hør nu, Maurits! Hvad er det bedste? At hun gaar og venter paa dig i ti Aar, og du saa ikke vil gifte dig med hende, eller at du slaar op nu straks? Tag nu en rask Beslutning, staa op, tag Giggen og kør hjem, inden hun vaagner. Det kan heller ikke gaa an, at et Par Forlovede saadan flakker Landet rundt ganske alene. Jeg skal nok tage mig af Pigebarnet, naar du blot vil lade dette Vanvid fare. Jeg skal lade {{bindestreg1|Bjerg}}<noinclude> <references/></noinclude> 5vo86dmbn71fp87bqb8arxdguajy0o5 104 10530 480970 58944 2026-08-18T10:58:38Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|200|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>{{bindestreg2|raadinden|Bjergraadingen}} køre hjem med hende. Jeg skal spendere baade to Heste og Karet, om du vil. Du skal faa dit Underhold af mig, saa du ikke behøver at ængste dig for Fremtiden. Saa, vær nu fornuftig, du gør dine Forældre Glæde, hvis du følger mit Raad. Rejs nu uden at se hende. Jeg skal nok tale Fornuft med hende. Hun vil saamænd ikke staa din Lykke i Vejen. Prøv blot ikke at faa hende at se, før du rejser; da kunde du let blive blød om Hjertet, for hun er sød.“ Og efter den Tale fatter Maurits en heltemodig Beslutning og rejser sin Vej. Og naar han er rejst, hvad vil der saa ske? „Skurk,“ raaber det i Haven højt og truende som til en Tyv. Patron Teodor ser sig om. Er der ingen andre? Er det kun ham, der raaber saadan til sig selv? Hvad der saa videre skal ske? Aa, han skal forberede hende paa, at Maurits er borte, vise hende, at Maurits ikke var hende værdig, bringe hende til at foragte ham. Og naar hun saa har grædt ud ved hans Bryst, vil han saa forsigtigt, saa varsomt bringe hende til at forstaa, hvad han føler, lokke hende, vinde hende. Dunene bliver ved at falde. Patron Teodor rækker sin Haand ud og fanger et Fnug. Saa fint, saa let, saa skørt! Han bliver staaende og ser paa det. De bliver ved at falde rundt omkring ham, Fnug efter Fnug. Hvordan vil det videre gaa<noinclude> <references/></noinclude> 82bz47daaf32nl2xxf22xajrwmxq7pc 104 10531 480971 58945 2026-08-18T11:01:00Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|201}}</noinclude>dem? De vil blive jagede af Vinden, plettede af Jorden, trampede ned af tunge Fødder. Patron Teodor føler det, som om disse lette Dun faldt ned paa ham med den største Tyngde. Hvem vil være Vind, hvem vil være Jord, hvem vil være Skosaal, naar det gælder disse smaa, disse forsvarsløse? Og som Følge af hans forbavsende Kendskab til Nøsselts Verdenshistorie stiger en Episode af den frem for ham i Samklang med det, han nylig tænkte paa. Det var en gryende Morgen, ikke dæmrende Nat som nu. Paa en Klippestrand nede ved Havet sad en skøn Yngling med Panterskind om Skuldrene, med Vinløv om Lokkerne, med Tyrsosstav i Haanden. Hvem han var? Aa, Gud Bacchus selv. Og Klippestranden var Naxos. Det var Arkipelagus, Guden saa. Skibet med de sorte Sejl, som forsvandt mere og mere i Synskredsen, havde Teseus til Styrmand, og i Grotten, hvis Indgang aabnede sig højt oppe paa Skraaningen af de stejle Kystbjerge, slumrede Ariadne. Natten igennem havde den unge Gud tænkt saalunde: „Skulde virkelig den dødelige Yngling være den himmelske Kvinde værdig?“ Og for at prøve Teseus havde han i en Drøm skræmt ham med, at det vilde koste hans Liv, hvis han ikke straks forlod Ariadne. Da var Teseus straks staaet op, ilet ned til Skibet og flygtet ud paa Havet<noinclude> <references/></noinclude> ktxq3hpc3md7n2ek5akje881eyoots9 104 10532 480972 58946 2026-08-18T11:02:52Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|202|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>uden engang at vække Pigebarnet for at sige hende Farvel. Nu sad Gud Bacchus der, smilende, vuggende sig i de lyseste Forhaabninger og ventede paa Ariadne. Solen stod op, Morgenvinden viftede muntert. Han hengav sig til smilende Drømme. Han skulde nok forstaa at trøste den forladte, han, Gud Bacchus selv. Saa kom hun. Hun traadte ud af Grotten med et straalende Smil. Hendes Øjne søgte Teseus, de vankede længere og længere bort, til Skibets Ankerplads, ud paa Havet — — til de sorte Sejl — — Og saa med et skingrende Skrig, uden Besindelse, uden Betænkning ned i Havet, ned til Død og Glemsel. Og der sad nu Gud Bacchus, Trøsteren. Saadan gik det til. Saadan var det sikkerlig sket. Patron Teodor husker nok, at Nøsselt tilføjer et Par Ord om, at medlidende Digtere paastaar, at Ariadne lod sig trøste af Bacchus. Men de medlidende havde ganske vist Uret. Ariadne lod sig ikke trøste. Du gode Gud — fordi hun er god og yndig, saa han maa elske hende, skal hun for den Sags Skyld gøres ulykkelig! Til Løn for de søde, smaa Smil, hun har skænket ham; fordi hendes bløde, lille Haand har lagt sig tillidsfuldt i hans; fordi hun ikke blev vred, da han gjorde Løjer med hende — derfor skal hun miste sin Kæreste og gøres ulykkelig! {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> s6ozmvzni0l7og7amu5n903ois8to9k 104 10533 480973 58947 2026-08-18T11:05:21Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|203}}</noinclude>For hvilken af alle sine Forbrydelser skal hun dømmes? Fordi hun har bragt ham til at opdage et Værelse inderst inde i Sjælen, som hidtil har staaet fint og rent og ubeboet og ventet paa saadan et lille ømt og moderligt Stykke Pigebarn, eller fordi hun allerede har saadan Magt over ham, saa han knap engang tør bande, naar hun hører paa det — eller hvorfor er det, hun skal dømmes? Aa, stakkels Bacchus, stakkels Patron Teodor! Det er ikke godt at have at gøre med disse fine, lyse, dunbløde. De styrter sig i Havet, naar de ser de sorte Sejl. Patron Teodor bander i Stilhed over, at Fugleungen ikke er sorthaaret, rødkindet, sværlemmet. Da falder der atter et Dun, og det giver sig til at tale: „Det er mig, der skulde have fulgt dig alle Dage. Jeg skulde have hvisket dig en Advarsel i Øret ved Spillebordet. Jeg skulde have skubbet Vinglasset til Side. Af mig vilde du have taalt det.“ — „Det vilde jeg.“ hvisker han, „det vilde jeg.“ Saa kommer der et nyt, og det taler ogsaa: „Det er mig, der skulde have hersket over dit store Hus og gjort det hjemligt og varmt. Det er mig, der skulde have fulgt dig gennem Alderdommens øde Land. Jeg skulde have tændt din Arneflamme og været Øje og Støttestav for dig. Havde jeg ikke duet til alt dette?“ — „Bløde, lille Dun,“ svarede han. „det havde du.“ Endnu et Dun kommer, og det siger: „Det<noinclude> <references/></noinclude> nq61vzzs6z54uxi69nbxhlof1rcmnwp 104 10534 480974 58948 2026-08-18T11:19:50Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|204|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>er stor Synd for mig. I Morgen rejser min Kæreste fra mig uden engang at sige mig Farvel. I Morgen kommer jeg til at græde, græde hele Dagen, for jeg vil føle det som en stor Skam, at jeg ikke er god nok til Maurits. Og naar jeg kommer hjem — jeg ved ikke, hvordan jeg skal holde ud at komme hjem, hvordan jeg skal træde over min Faders Dørtærskel efter dette. Det vil tiske og hviske langs ned ad Strædet, naar jeg viser mig. Alle vil undres paa, hvad ondt jeg har gjort, siden jeg bliver saa daarlig behandlet. Er det min Skyld, at du elsker mig?“ Han svarer med Graaden i Halsen: „Tal ikke saadan, lille Dun! Det er for tidligt at tale saadan.“ Han gaar derude hele Natten, og endelig, henimod Midnat bliver det lidt mørkt. En stor Angst falder over ham; det er som om denne lumre, kvalme Luft stod stille af Frygt for en eller anden Misgerning, der vil blive begaaet om Morgenen. Da søger han at berolige Natten med at sige ganske højt: „Jeg skal ikke gøre det.“ Men da hænder det allerunderligste. Natten gribes af en skælvende Angst. Nu er det ikke mere de smaa Dun, der falder, men rundt omkring ham suser store og smaa Vinger. Han hører, at nogen flygter, men ved ikke hvorhen. Det flygtende stryger ham forbi, det rører ved hans Kind, strejfer hans Klæder og Hænder, og han forstaar, hvad det er. Det er Løvet, der falder af Træerne, Blomsterne, der flyr fra deres<noinclude> <references/></noinclude> 04lwjvylho4ssk23snyk67p04wwapje 104 10535 480975 58949 2026-08-18T11:22:11Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 480975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|205}}</noinclude>Stilke, Vingerne, der flyver bort fra Sommerfuglen, Sangen, der forlader Fuglene. Og han indser, at naar Solen staar op, vil hans Have være ganske ødelagt. Tom, nøgen og tavs vil Vinteren herske der, men ingen Sommerfugleleg, ingen Fuglesang. Han bliver derude, lige til Lyset vender tilbage, og han bliver næsten forbavset, da han ser Ahorntræernes mørke Løvmasser. „Hvad,“ siger han, „hvad var det da, der blev hærget, naar det ikke var Haven? Her mangler ikke saa meget som et Græsstraa. For Pokker, det bliver nok mig, der kommer til at leve i Vinter og Kulde fra nu af, ikke Haven. Det er, som om hele Livsmodet var flygtet. Aa, din gamle Nar, dette her gaar vel over som alt andet! Det er altfor meget Staahej for det Smule Pigebarn.“ {{streg|5em|style=margin-top:3em;margin-bottom:3em;}} {{c|1=<h3>IV.</h3>}} Hvor „det“ opfører sig forfærdeligt upassende nu denne Morgenstund, da de skal rejse. I de to Dage, de er blevne der efter Ballet, har „det“ snarere været noget æggende, noget oplivende, men nu, da Fugleungen skal rejse, da „det“ indser, at det for Alvor er forbi, at det ikke kommer til at spille nogen Rolle i hendes Liv, da<noinclude> <references/></noinclude> 7zv35l32k7tfihszfkqqr8hye0mva04 480976 480975 2026-08-18T11:22:26Z PWidergren 7506 480976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|205}}</noinclude>Stilke, Vingerne, der flyver bort fra Sommerfuglen, Sangen, der forlader Fuglene. Og han indser, at naar Solen staar op, vil hans Have være ganske ødelagt. Tom, nøgen og tavs vil Vinteren herske der, men ingen Sommerfugleleg, ingen Fuglesang. Han bliver derude, lige til Lyset vender tilbage, og han bliver næsten forbavset, da han ser Ahorntræernes mørke Løvmasser. „Hvad,“ siger han, „hvad var det da, der blev hærget, naar det ikke var Haven? Her mangler ikke saa meget som et Græsstraa. For Pokker, det bliver nok mig, der kommer til at leve i Vinter og Kulde fra nu af, ikke Haven. Det er, som om hele Livsmodet var flygtet. Aa, din gamle Nar, dette her gaar vel over som alt andet! Det er altfor meget Staahej for det Smule Pigebarn.“ {{streg|5em|style=margin-top:3em;margin-bottom:3em;}} {{c|1=<h3>IV.</h3>}} Hvor „det“ opfører sig forfærdeligt upassende nu denne Morgenstund, da de skal rejse. I de to Dage, de er blevne der efter Ballet, har „det“ snarere været noget æggende, noget oplivende, men nu, da Fugleungen skal rejse, da „det“ indser, at det for Alvor er forbi, at det ikke kommer til at spille nogen Rolle i hendes Liv, da<noinclude> <references/></noinclude> g60rvs4wl3hc8h0t48svqky6gazjgsh 3 20299 480875 480874 2026-08-17T12:31:58Z TorbenTT 3431 /* Orddelinger */ Svar 480875 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) qlggcw67c1rcfjhjj0stta7xf2o6sfa 480883 480875 2026-08-17T14:58:14Z MGA73 457 /* Orddelinger */ 480883 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) dg4f211q7s8yz5ztvkaut2r5ys2gouy 106 26893 480908 472829 2026-08-17T23:51:39Z TorbenTT 3431 480908 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=Rigsretten |Titel=[[Rigsretstidende 2den Sag (1877)]] |Bind= |År=1877 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider='''I. Retsforhandlinger:'''<pagelist from=5 to=268 5=Forside 6=blank 7="Indhold." 8="Retteblad" 9=1 /> '''II. Bilag:'''<pagelist from=269 269=Forside 270=blank 271="Indhold. I" 272="Indhold. II" 273="Indhold. III" 274="Indhold. IV" 275="Indhold. V" 276="Indhold VI" 277="Indhold. retteblad" 278=blank 279=1 463=Tegning 465=Tegning 466=Blank 467=187 to=488 /> |Bindoversigt=<br> * [[Indeks:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf|1ste sag (1856)]] * [[Indeks:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf|2den sag (1877)]] * 3die sag (1877) * 4die sag (1910) * 5te sag (1995): Bind I. Bind II. Bind III. * 6te sag (2021): https://rigsretten.dk/media/w2xcpcsz/rigsretssag-nr-6.pdf |Width= |Bemærkninger={{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/6}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/7}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/271}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/272}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/273}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/274}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/275}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/276}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/277}} |Header={{hoved|{{midsize|<ref></ref>}}|{{{pagenum}}}|{{midsize|<ref></ref>}}}} |Footer=<references/> |Licens={{PD-DenmarkGov}}{{PD-old-70-1923}} }} hh0shu1li7nt2uyczkpxybyk9iltpqf 104 27006 480899 472875 2026-08-17T20:08:58Z TorbenTT 3431 480899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokumentation.}}|67|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>Reskript af 9de Juni 1819, der findes i Reskriptsamlingen, at Kjøbenhavns Magistrat erhvervede Samtykke til at anvende denne Kapital i andre Øiemed. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa Reskriptet af 9de Juni 1819 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 80|Bilag {{rettelse|68|80}}]], S. 153.) og derefter Resolution af 7de September 1819 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 81|Bilag {{rettelse|69|81}}]], S. 153.) {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Den citerede allerhøieste Resolu­tion af 19de Mai 1819 er saaledes gaaet forud for Reskriptet af 9de Juni 1819, og har altsaa havt til Følge, at Inkrementskapitalen forsvandt. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Ifølge hvad der af Rettens Medlemmer er vedtaget, bliver der nu at standse et Kvarter; efter Udløbet af denne Tid vil Dokumentationen blive fortsat. {{c|Mødet standset Kl. 11,₅₀}} {{streg|6em}} {{c|Kl. 12,₁₀ gjenoptoges Mødet.}} {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Det næste Afsnit, jeg skal have den Ære at forelægge, er en Betænkning fra Rentekammeret af 10de Oktober 1820. Det vil erindres, at i den nys oplæste Resolution af 7de September 1819 blev Rentekammeret af Kongen opfordret til at overveie, hvorledes Pladsen tilligemed Ruinen paa bedste Maade kunde anvendes. Det fremgaaer af Betænkningen, hvad Rentekammeret mente derom, og den danner Indledningen til det første Aktstykke, den offentlige Anklager har forelagt. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Mollerup) oplæste derpaa<br> Rentekammerets Betænkning af 10de Oktober 1820 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 82|Bilag {{rettelse|70|82}}]] S. 153—155). {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Den kgl. Resolution, saaledes som den af den offentlige Anklager er bleven forelagt, vil ogsaa kunne læses af selve Aktstykket i Stedet for af Reskriptsamlingen. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Mollerup) oplæste derpaa<br> Kgl. Resolution af 14de Oktober 1820 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 1|Bilag 1]] S. 1.). {{nop}}<noinclude></noinclude> m49d9akobwpynb60fzdvu56wzdtad5w 480900 480899 2026-08-17T20:09:31Z TorbenTT 3431 480900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokumentation.}}|67|{{midsize|3die Retsmøde.}}}}</noinclude>Reskript af 9de Juni 1819, der findes i Reskriptsamlingen, at Kjøbenhavns Magistrat erhvervede Samtykke til at anvende denne Kapital i andre Øiemed. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Thrane) oplæste derpaa Reskriptet af 9de Juni 1819 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 80|Bilag {{rettelse|68|80}}]], S. 153.) og derefter Resolution af 7de September 1819 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 81|Bilag {{rettelse|69|81}}]], S. 153.) {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Den citerede allerhøieste Resolu­tion af 19de Mai 1819 er saaledes gaaet forud for Reskriptet af 9de Juni 1819, og har altsaa havt til Følge, at Inkrementskapitalen forsvandt. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Ifølge hvad der af Rettens Medlemmer er vedtaget, bliver der nu at standse et Kvarter; efter Udløbet af denne Tid vil Dokumentationen blive fortsat. {{c|Mødet standset Kl. 11,₅₀}} {{streg|6em}} {{c|Kl. 12,₁₀ gjenoptoges Mødet.}} {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Det næste Afsnit, jeg skal have den Ære at forelægge, er en Betænkning fra Rentekammeret af 10de Oktober 1820. Det vil erindres, at i den nys oplæste Resolution af 7de September 1819 blev Rentekammeret af Kongen opfordret til at overveie, hvorledes Pladsen tilligemed Ruinen paa bedste Maade kunde anvendes. Det fremgaaer af Betænkningen, hvad Rentekammeret mente derom, og den danner Indledningen til det første Aktstykke, den offentlige Anklager har forelagt. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Mollerup) oplæste derpaa<br> Rentekammerets Betænkning af 10de Oktober 1820 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 82|Bilag {{rettelse|70|82}}]] S. 153—155). {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Den kgl. Resolution, saaledes som den af den offentlige Anklager er bleven forelagt, vil ogsaa kunne læses af selve Aktstykket i Stedet for af Reskriptsamlingen. {{afstand|3em}}'''Sekretæren''' (Mollerup) oplæste derpaa<br> Kgl. Resolution af 14de Oktober 1820 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 1|Bilag 1]] S. 1.). {{nop}}<noinclude></noinclude> f4el5mqqkxrg7jhlkxgdo6y4jxchy2d 104 27012 480915 472826 2026-08-18T03:32:11Z TorbenTT 3431 480915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{sp|<big><big>'''Indhold}}.'''</big></big>}} {{c|{{sp|{{lb|A}}.{{afstand|1em}}De af Anklageren fremlagte Dokumenter:}}}} {{h|<small>Side.</small>}} {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 1. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 1|Kgl. Resolution af 14de Oktober 1820, Reskripts.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 1 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 2. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 2|Skrivelse fra Grosserer Lorentzen til Indenrigsministeriet af 18de Decbr. 1849.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 2 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 3. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 3|Kunstakademiets Erklæring over Planen af 11te Januar 1850 Till. B. til Rigsdagstid. for 1875—76, Sp. 991—2.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 3 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 4. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 4|Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning 1850—51, Till. B. til Rigsdagst. Sp. 245.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 4 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 5. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 5|Skrivelse fra Arkitekt Nebelong til Konferentsraad Koch af 4de Marts 1851.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 5 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 6. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 6|Skrivelse fra Samme til Samme af 10de April 1851.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 7 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 7. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 7|Folkethingstidenden 1851—52, Sp. 152 og 174.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 9 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 8. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 8|Den kombinerede Komites Erklæring over Marmorplad­sens Overdragelse til Kjøbenhavns Kommune af 19de Januar 1852, Till. 8. til Rigsdagstid. 1874—75, Sp. 1529—30.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 9 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 9. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 9|Kunstakademiets fornyede Erklæring af 17de Februar 1852, Till. til Rigsdagstid. 1875—76, Sp. 993—96.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 11 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 10. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 10|Skrivelse fra Arkitekt Nebelong til Indenrigsministeriet af 2den Juli 1852.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 14 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 11. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 11|Skrivelse fra Marineministeriet til Finantsministeriet af 3die Oktbr. 1853.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 16 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 12. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 12|Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning 1853—54, Till. B. til Rigsdagstid. Sp. 52.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 16 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 13. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 13|Forhandlinger med Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, Till. B. til Rigsdagstid. 1874—75, Sp. 1527—28.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 17 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 14. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 14|Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning 1854—55, Till. B. til Rigsdagstid. Sp. 301—2 samt Folkethings­tidenden Sp. 1775—76.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 18 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 15. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 15|Folkethingstidenden 1855—56, Sp. 50.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 18 |}<noinclude><references/></noinclude> qw6net2ve35l0ih61osa1xal6o9sdhi 104 27053 480896 345882 2026-08-17T19:59:39Z TorbenTT 3431 480896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|<big><big>III</big></big>}}</noinclude><noinclude>{{h|<small>Side.</small>}}</noinclude> {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 39. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Landsthingstidenden for 1865—66, Sp. 944—945, 947, 954, 954—56, 958. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 80 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 40. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Finantslovforslag for 1867—68, Till. {{lb|A}}. til Rigs­dagstid. for 1866—67, Sp. 7. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 84 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 41. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1866—67, Sp. 799—800. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 84 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 42. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1866—67, Sp. 5849—50. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 84 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 43. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Arkitekt V. Klein til Finantsministeriet af 6te Marts 1867. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 85 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 44. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1866—67, Sp. 6045—46, 6054. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 88 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 45. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Finantslovforslaget for 1868—69, Till. til Rigs­dagstid. for 1867—68, Sp. 5—6. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 89 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 46. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1867—68, Sp. 2947, 2952—53, 2957—58, 2993, 3017—18. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 90 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 47. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Finantslovforslaget for 1869—70, Till. {{lb|A}}. til Rigs­dagstid. Sp. 5—6 og 197—198. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 92 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 48. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Finantsministeriet til Folkethingets Finantsudvalg af 14de Decbr. 1868. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 92 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 49. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1868—69, Sp. 269—70. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 93 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 50. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1868—69, Sp. 2611, 2630, 2639—40. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 93 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 51. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Etatsraad Tietgen til Finantsminister Krieger af 30te Mai 1874, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—76, Sp. 975—76. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 94 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 52. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Finantsminister Krieger til Etatsraad Tietgen af 19de Juni 1874, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—76 Sp. 977—78. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 95 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 53. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Etatsraad Tietgen til Finantsminister Krieger af 19de Juni 1874, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—75, Sp. 979—80. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 97 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 54. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Kjøbekontrakt mellem Finantsministeren og Etatsraad Tietgen af 2den Juli 1874, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—76, Sp. 979—82. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 98 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 55. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Kgl. Skjøde til Etatsraad Tietgen af 5te Januar 1876, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1876—76, Sp. 905—1000. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 100 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 56. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, 1874—75, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. Sp. 331—32, 333—34, 337—38, | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 104 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 57. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Forslag til Beslutning af Folkethinget, Till. {{lb|A}}. til Rigsdagstid. 1874—75, Sp. 2329—30. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 108 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 58. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1874—75, Sp. 4523, 4527, 4534, 4543. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 108 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 59. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 59|Skrivelse fra Udvalget ang. Salget af Frederiks {{bindestreg2|Kirke-|Kirkeplads}}<includeonly>til Finantsministeriet af 17de Marts 1875, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1874—75, Sp. 1521—22.</includeonly>]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | <includeonly>109</includeonly> |}<noinclude><references/></noinclude> 3c1uoageiq8t7elvo9mwk8yb36puk95 480897 480896 2026-08-17T20:00:08Z TorbenTT 3431 480897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|<big><big>III</big></big>}}</noinclude><noinclude>{{h|<small>Side.</small>}}</noinclude> {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 39. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Landsthingstidenden for 1865—66, Sp. 944—945, 947, 954, 954—56, 958. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 80 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 40. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Finantslovforslag for 1867—68, Till. {{lb|A}}. til Rigs­dagstid. for 1866—67, Sp. 7. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 84 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 41. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1866—67, Sp. 799—800. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 84 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 42. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1866—67, Sp. 5849—50. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 84 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 43. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Arkitekt V. Klein til Finantsministeriet af 6te Marts 1867. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 85 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 44. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1866—67, Sp. 6045—46, 6054. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 88 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 45. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Finantslovforslaget for 1868—69, Till. til Rigs­dagstid. for 1867—68, Sp. 5—6. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 89 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 46. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1867—68, Sp. 2947, 2952—53, 2957—58, 2993, 3017—18. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 90 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 47. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Finantslovforslaget for 1869—70, Till. {{lb|A}}. til Rigs­dagstid. Sp. 5—6 og 197—198. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 92 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 48. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Finantsministeriet til Folkethingets Finantsudvalg af 14de Decbr. 1868. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 92 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 49. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1868—69, Sp. 269—70. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 93 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 50. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1868—69, Sp. 2611, 2630, 2639—40. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 93 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 51. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Etatsraad Tietgen til Finantsminister Krieger af 30te Mai 1874, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—76, Sp. 975—76. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 94 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 52. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Finantsminister Krieger til Etatsraad Tietgen af 19de Juni 1874, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—76 Sp. 977—78. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 95 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 53. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Skrivelse fra Etatsraad Tietgen til Finantsminister Krieger af 19de Juni 1874, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—75, Sp. 979—80. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 97 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 54. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Kjøbekontrakt mellem Finantsministeren og Etatsraad Tietgen af 2den Juli 1874, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—76, Sp. 979—82. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 98 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 55. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Kgl. Skjøde til Etatsraad Tietgen af 5te Januar 1876, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1876—76, Sp. 905—1000. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 100 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 56. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, 1874—75, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. Sp. 331—32, 333—34, 337—38, | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 104 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 57. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Forslag til Beslutning af Folkethinget, Till. {{lb|A}}. til Rigsdagstid. 1874—75, Sp. 2329—30. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 108 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 58. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Folkethingstidenden for 1874—75, Sp. 4523, 4527, 4534, 4543. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 108 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 59. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 59|Skrivelse fra Udvalget ang. Salget af Frederiks {{bindestreg2|Kirke-|Kirkeplads}} <includeonly>til Finantsministeriet af 17de Marts 1875, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1874—75, Sp. 1521—22.</includeonly>]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | <includeonly>109</includeonly> |}<noinclude><references/></noinclude> lt07unmcfkh6exds9n9v2n4dk95wl0w 104 27054 480894 472792 2026-08-17T19:48:53Z TorbenTT 3431 480894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|<big><big><span >IV</span></big></big>}}</noinclude><noinclude>{{h|<small>Side.</small>}}</noinclude> {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary"<noinclude> | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 59|plads til Finantsministeriet af 17de Marts 1875, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1874—75, Sp. 1521—22.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 109 </noinclude> |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 60. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 60|Finansministeriets Svarskrivelse til Udvalget af 5te Mai 1875, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1874—75, Sp. 1523—28.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 111 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 61. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 61|Betænkning fra Udvalget, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—76, Sp. 981—92.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 117 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 62. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 62|Statsrevisionens Betænkning over Statsregnskabet for 1874—75.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 126 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 63. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 63|Udvalgets Betænkning derover, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1876—77, Sp. 535—50.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 131 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 64. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 64|Skrivelse fra Conseilprcesidenten til den offentlige Anklager af 24de Marts 1877.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 145 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 65. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 65| Den over Frederiks Kirkeplads m. m. afholdte Vurde­ringsforretning med tvende Tegninger.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 186 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 66. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 66|Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, Anhang {{lb|B}}. til Rigsdagstidenden 1850—51, Sp. 359 L. 15—5 f. n., 360 L. 14—16 f. o., L. 15 s. n. — 361 L. 5 f. o.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 191 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 67. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 67|Statsrevisionens Beretning af 4de Oktober 1851. Bilag I. Oversigt over Aktiverne fra 1ste Januar 1847 til 31te Marts 1850 Sp. 14 „{{lb|B}}” — 16 „b”.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 191 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 68. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 68|Anhang {{lb|A}}. til Rigsdagstidenden 1851—52, Sp. 808 L. 1—41 f. o. og Sp. 1037 L. 1—6 f. o. og L. 7—3 f. n.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 192 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 69. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 69|Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, Anhang {{lb|B}}. til Rigsdagstidenden 1854—56, Sp. 302 L. 6—14 f. o.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 193 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 70. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 70|Folketingstidenden for 1854—55, Sp. 1769 L. 14 f. n . — 1770 L. 4 f. n., 1770 L. 3 f. n. — 1771 L. 3 f. o., 1776 L. 23 s. n. — 1777 L. 25 f. o, 1777 L. 9 f. n. — 1778 L. 27 f. o.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 193 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 71. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 71|Folketingstidenden for 1860, Sp. 4093 L. 21—38 f. o., 4095 L. 15 f. n. — 4096 L. 16 f. o., 4096 L. 17—33 f. o. | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 196 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 72. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 72|Folketingstidenden for 1864—65, Sp. 1904 L. 10 f. n. — 1905 L. 13 f. o.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 197 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 73. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 73|Anmærkninger til Tillægsbevillingsloven 1866—67, Tillæg {{lb|A}}. til Rigsdagstidenden for 1866-67,, Sp. 1463—64 L. 11—6 f. N., 1465—66 L. 19—25 f. o. og L. 13—12 f. n.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 198 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 74. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 74|Sammenstilling af Leieindtægterne før og efter Afhændelsen af Frederiks Kirkeplads.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 198 |} {{nop}}<noinclude></noinclude> pj3keseit7dlm4rngnplkrz10h6q9v3 480895 480894 2026-08-17T19:49:35Z TorbenTT 3431 480895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|<big><big><span >IV</span></big></big>}}</noinclude><noinclude>{{h|<small>Side.</small>}}</noinclude> {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary"<noinclude> | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 59|plads til Finantsministeriet af 17de Marts 1875, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1874—75, Sp. 1521—22.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 109 </noinclude> |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 60. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 60|Finansministeriets Svarskrivelse til Udvalget af 5te Mai 1875, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. for 1874—75, Sp. 1523—28.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 111 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 61. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 61|Betænkning fra Udvalget, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1875—76, Sp. 981—92.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 117 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 62. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 62|Statsrevisionens Betænkning over Statsregnskabet for 1874—75.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 126 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 63. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 63|Udvalgets Betænkning derover, Till. {{lb|B}}. til Rigsdagstid. 1876—77, Sp. 535—50.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 131 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 64. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 64|Skrivelse fra Conseilprcesidenten til den offentlige Anklager af 24de Marts 1877.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 145 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 65. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 65| Den over Frederiks Kirkeplads m. m. afholdte Vurde­ringsforretning med tvende Tegninger.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 186 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 66. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 66|Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, Anhang {{lb|B}}. til Rigsdagstidenden 1850—51, Sp. 359 L. 15—5 f. n., 360 L. 14—16 f. o., L. 15 s. n. — 361 L. 5 f. o.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 191 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 67. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 67|Statsrevisionens Beretning af 4de Oktober 1851. Bilag I. Oversigt over Aktiverne fra 1ste Januar 1847 til 31te Marts 1850 Sp. 14 „{{lb|B}}” — 16 „b”.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 191 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 68. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 68|Anhang {{lb|A}}. til Rigsdagstidenden 1851—52, Sp. 808 L. 1—41 f. o. og Sp. 1037 L. 1—6 f. o. og L. 7—3 f. n.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 192 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 69. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 69|Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning, Anhang {{lb|B}}. til Rigsdagstidenden 1854—56, Sp. 302 L. 6—14 f. o.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 193 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 70. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 70|Folketingstidenden for 1854—55, Sp. 1769 L. 14 f. n . — 1770 L. 4 f. n., 1770 L. 3 f. n. — 1771 L. 3 f. o., 1776 L. 23 s. n. — 1777 L. 25 f. o, 1777 L. 9 f. n. — 1778 L. 27 f. o.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 193 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 71. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 71|Folketingstidenden for 1860, Sp. 4093 L. 21—38 f. o., 4095 L. 15 f. n. — 4096 L. 16 f. o., 4096 L. 17—33 f. o.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 196 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 72. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 72|Folketingstidenden for 1864—65, Sp. 1904 L. 10 f. n. — 1905 L. 13 f. o.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 197 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 73. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 73|Anmærkninger til Tillægsbevillingsloven 1866—67, Tillæg {{lb|A}}. til Rigsdagstidenden for 1866-67,, Sp. 1463—64 L. 11—6 f. N., 1465—66 L. 19—25 f. o. og L. 13—12 f. n.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 198 |- | style="text-align:right; vertical-align:top; width:1.5em; padding:0.0em 1.0em 0.0em 0.0em;" | 74. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 74|Sammenstilling af Leieindtægterne før og efter Afhændelsen af Frederiks Kirkeplads.]] | style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:3.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;" | 198 |} {{nop}}<noinclude></noinclude> haqt54oqwrue85fdzgxp3oqboyhdzlj 104 27136 480889 49125 2026-08-17T18:45:46Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 480889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|5te Retsmøde.}}|96|{{midsize|Dokumentation.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}Udvalgets Betænkning over Statsrevisionens Betænkning over Statsregnskabet for 1874—75 (se Bilag 63, S. 131—145<ref>Under Oplæsningen deraf gjordes der en Standsning fra Kl. 11{{brøk|3|4}}—12{{brøk|1|4}}, og ved Mødets Gjenoptagelse foretoges Oplæsningen af {{sp|Sekretæren}}, Holm.</ref>);<br> {{afstand|3em}}Skrivelse af 24de Marts 1877 fra Conseilpræsidenten til den offentlige Anklager (se Bilag 64, S. 145—146). {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Det ses af denne Skri­velse, at Conseilpræsidenten har fundet det rigtigt i Forbindelse med Besvarelsen af et Spørgsmaal, jeg har rettet til ham, at udtale, at der ikke tilkom mig nogen Ret til at for­lange Oplysninger om, hvorvidt Noget har været Gjenstand for Forhandling i Statsraad eller Ministerraad, afholdt i Henhold til Grundlovens § 16, eller om, hvad {{sp|der}} maatte være forhandlet. Det forekommer mig selvindlysende, at denne Formening fra Conseilpræsidentens Side er fuldstændig urigtig og savner ethvert Skin af Føje. Det synes at være klart, at jeg som offentlig Anklager har ikke blot en Ret men ogsaa en Pligt til at søge alle de Oplysninger om Sagen, som jeg mener kunne være af Interesse for Bedømmelsen deraf. Hvis der ud fra Sagens Natur kunde være nogen Tvivl i saa Henseende, maatte der: falde bort lige over for Rigsretslovens Bestemmelse. Jeg behøver blot at nævne § 40, sammenholdt med § 35, der ligefrem gaar ud fra, at Anklageren søger alle de Oplysninger, som han kan, uden Rettens Mellemkomst; men at der til disse Oplysninger først og fremmest maa høre Udskrifter af Statsraadsprotokollen og den Slags Ting, synes at være selvindlysende. Jeg skulde i det Hele synes, at det var mere stemmende med et Ministeriums Stilling, snarere endogsaa af egen Drift at søge at fremhjælpe Oplysninger, end at hindre dem. Da Conseilprcesidenten imidlertid ved Siden af denne theoretiske Udtalelse i Praxis har efterkommet min Opfordring og virkelig har givet Svar i Realiteten, er der ikke<noinclude> {{streg|6em|align=left}} <references/></noinclude> 420gur8b46xgosez38iyp07aiod4223 480890 480889 2026-08-17T19:15:46Z TorbenTT 3431 480890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|5te Retsmøde.}}|96|{{midsize|Dokumentation.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}Udvalgets Betænkning over Statsrevisionens Betænkning over Statsregnskabet for 1874—75 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 63 |Bilag 63]], S. 131—145<ref>Under Oplæsningen deraf gjordes der en Standsning fra Kl. 11{{brøk|3|4}}—12{{brøk|1|4}}, og ved Mødets Gjenoptagelse foretoges Oplæsningen af {{sp|Sekretæren}}, Holm.</ref>);<br> {{afstand|3em}}Skrivelse af 24de Marts 1877 fra Conseilpræsidenten til den offentlige Anklager (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 64 |Bilag 64]], S. 145—146). {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Det ses af denne Skri­velse, at Conseilpræsidenten har fundet det rigtigt i Forbindelse med Besvarelsen af et Spørgsmaal, jeg har rettet til ham, at udtale, at der ikke tilkom mig nogen Ret til at for­lange Oplysninger om, hvorvidt Noget har været Gjenstand for Forhandling i Statsraad eller Ministerraad, afholdt i Henhold til Grundlovens § 16, eller om, hvad {{sp|der}} maatte være forhandlet. Det forekommer mig selvindlysende, at denne Formening fra Conseilpræsidentens Side er fuldstændig urigtig og savner ethvert Skin af Føje. Det synes at være klart, at jeg som offentlig Anklager har ikke blot en Ret men ogsaa en Pligt til at søge alle de Oplysninger om Sagen, som jeg mener kunne være af Interesse for Bedømmelsen deraf. Hvis der ud fra Sagens Natur kunde være nogen Tvivl i saa Henseende, maatte der: falde bort lige over for Rigsretslovens Bestemmelse. Jeg behøver blot at nævne § 40, sammenholdt med § 35, der ligefrem gaar ud fra, at Anklageren søger alle de Oplysninger, som han kan, uden Rettens Mellemkomst; men at der til disse Oplysninger først og fremmest maa høre Udskrifter af Statsraadsprotokollen og den Slags Ting, synes at være selvindlysende. Jeg skulde i det Hele synes, at det var mere stemmende med et Ministeriums Stilling, snarere endogsaa af egen Drift at søge at fremhjælpe Oplysninger, end at hindre dem. Da Conseilprcesidenten imidlertid ved Siden af denne theoretiske Udtalelse i Praxis har efterkommet min Opfordring og virkelig har givet Svar i Realiteten, er der ikke<noinclude> {{streg|6em|align=left}} <references/></noinclude> 1odb3h6zirog5ct8nqfub4q83k92wy2 480891 480890 2026-08-17T19:16:07Z TorbenTT 3431 480891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|5te Retsmøde.}}|96|{{midsize|Dokumentation.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}Udvalgets Betænkning over Statsrevisionens Betænkning over Statsregnskabet for 1874—75 (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 63|Bilag 63]], S. 131—145<ref>Under Oplæsningen deraf gjordes der en Standsning fra Kl. 11{{brøk|3|4}}—12{{brøk|1|4}}, og ved Mødets Gjenoptagelse foretoges Oplæsningen af {{sp|Sekretæren}}, Holm.</ref>);<br> {{afstand|3em}}Skrivelse af 24de Marts 1877 fra Conseilpræsidenten til den offentlige Anklager (se [[Rigsretstidende 2den Sag (1877)/Bilag 64|Bilag 64]], S. 145—146). {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Det ses af denne Skri­velse, at Conseilpræsidenten har fundet det rigtigt i Forbindelse med Besvarelsen af et Spørgsmaal, jeg har rettet til ham, at udtale, at der ikke tilkom mig nogen Ret til at for­lange Oplysninger om, hvorvidt Noget har været Gjenstand for Forhandling i Statsraad eller Ministerraad, afholdt i Henhold til Grundlovens § 16, eller om, hvad {{sp|der}} maatte være forhandlet. Det forekommer mig selvindlysende, at denne Formening fra Conseilpræsidentens Side er fuldstændig urigtig og savner ethvert Skin af Føje. Det synes at være klart, at jeg som offentlig Anklager har ikke blot en Ret men ogsaa en Pligt til at søge alle de Oplysninger om Sagen, som jeg mener kunne være af Interesse for Bedømmelsen deraf. Hvis der ud fra Sagens Natur kunde være nogen Tvivl i saa Henseende, maatte der: falde bort lige over for Rigsretslovens Bestemmelse. Jeg behøver blot at nævne § 40, sammenholdt med § 35, der ligefrem gaar ud fra, at Anklageren søger alle de Oplysninger, som han kan, uden Rettens Mellemkomst; men at der til disse Oplysninger først og fremmest maa høre Udskrifter af Statsraadsprotokollen og den Slags Ting, synes at være selvindlysende. Jeg skulde i det Hele synes, at det var mere stemmende med et Ministeriums Stilling, snarere endogsaa af egen Drift at søge at fremhjælpe Oplysninger, end at hindre dem. Da Conseilprcesidenten imidlertid ved Siden af denne theoretiske Udtalelse i Praxis har efterkommet min Opfordring og virkelig har givet Svar i Realiteten, er der ikke<noinclude> {{streg|6em|align=left}} <references/></noinclude> q6f937cabk9qxgigybvlzdju1gxojlw 0 27150 480884 49146 2026-08-17T15:32:16Z TorbenTT 3431 480884 wikitext text/x-wiki <pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=99 to=114 header=1 /> gie2mxuakcg4nshu08q173vumttwypz 104 27154 480885 345888 2026-08-17T15:35:51Z TorbenTT 3431 480885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokumentation.}}|105|{{midsize|5te Retsmøde.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}Endelig skal jeg med den ærede offentlige Anklagers Samtykke fremlægge et i Aaret 1765 udkommet Værk med Kobbere af den oprindelige Bygmester Jardin, indeholdende Plan, Snit og Høider af Frederik den 5tes kongelige Kirke, udgivet i 1765 af N. H. Jardin, Kongens første Arkitekt, Intendant for Hs. Majestæts Bygninger. Det vil dog maaske interessere de høie Dotnmere at se, i hvilket Forhold den op­rindelige Plan staar til den Fuldendelse, der altsaa nu vil blive forsøgt, og maaske ogsaa til de forskjellige Planer, der tidligere have været med Hensyn til Kirken. Og jeg skal der­hos bede om Tilladelse til af de Indledningsord, der findes i dette Værk, at dokumentere et Par enkelte Linier, idet de nemlig vise, hvorfra Grunden oprindelig skriver sig, et Spørgsmaal, som har været Gjenstand for nøiagtige Undersøgelser i sin Tid i Arkiverne, uden at man der har kunnet finde Noget derom. Det er selvfølgelig maaske ikke fuldstændig juridisk dokumenteret ved de Bemærkninger, der her findes, og som tidligere synes at have været oversete; men det forekommer mig dog at have sin Interesse, at Jardin, Kirkens Bygmester, i Aaret 1765 fortæller, at det var Prindsesse Charlotte Amalie, som var saa bekjendt for sin Fromhed, der skjænkede til den nævnte Kirkes Opførelse en Have, som tilhørte hende paa dette Sted. Det er skrevet paa Fransk, jeg har oversat det<ref>Om dette Aktstykke gjælder det samme, som foran er anført i Noten Side 95. Det meddeles derfor her saaledes, som det blev oplæst af {{sp|Sekretæren}} (Thrane).<br> {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" | style="text-align:left; vertical-align:top; width:0.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 1.0em;" | {{sp|Oversættelse}}. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Plan, Snit og Høider af Frederik den 5tes kongelige Kirke 1765 af N. H. Jardin, Kongens første Arkitekt, Intendant for Hs. Majestæts Bygninger.{{c|— — — — — — — — —}}Da Prindsesse Charlotte Amalie, der er saa bekjendt for sin Fromhed, ligeledes havde skjænket til den nævnte Kirkes Op­førelse en Have, som tilhørte hende paa dette Sted, var hele dette Kvarter stort nok til at kunne betragtes som en Art ny By ved Siden af den gamle, og den fik som Følge heraf Navnet Friderichstadt. — — — |} </ref>. {{nop}}<noinclude> {{streg|6em|align=left}} <references/> {{hoved|{{afstand|2em}}<small>Rigsretstidenden.|8|2den Sag.</small>{{afstand|2em}}}}</noinclude> rt097ri10bavozjtjo1nguh1daugyi8 480886 480885 2026-08-17T15:36:37Z TorbenTT 3431 480886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokumentation.}}|105|{{midsize|5te Retsmøde.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}Endelig skal jeg med den ærede offentlige Anklagers Samtykke fremlægge et i Aaret 1765 udkommet Værk med Kobbere af den oprindelige Bygmester Jardin, indeholdende Plan, Snit og Høider af Frederik den 5tes kongelige Kirke, udgivet i 1765 af N. H. Jardin, Kongens første Arkitekt, Intendant for Hs. Majestæts Bygninger. Det vil dog maaske interessere de høie Dotnmere at se, i hvilket Forhold den op­rindelige Plan staar til den Fuldendelse, der altsaa nu vil blive forsøgt, og maaske ogsaa til de forskjellige Planer, der tidligere have været med Hensyn til Kirken. Og jeg skal der­hos bede om Tilladelse til af de Indledningsord, der findes i dette Værk, at dokumentere et Par enkelte Linier, idet de nemlig vise, hvorfra Grunden oprindelig skriver sig, et Spørgsmaal, som har været Gjenstand for nøiagtige Undersøgelser i sin Tid i Arkiverne, uden at man der har kunnet finde Noget derom. Det er selvfølgelig maaske ikke fuldstændig juridisk dokumenteret ved de Bemærkninger, der her findes, og som tidligere synes at have været oversete; men det forekommer mig dog at have sin Interesse, at Jardin, Kirkens Bygmester, i Aaret 1765 fortæller, at det var Prindsesse Charlotte Amalie, som var saa bekjendt for sin Fromhed, der skjænkede til den nævnte Kirkes Opførelse en Have, som tilhørte hende paa dette Sted. Det er skrevet paa Fransk, jeg har oversat det<ref>Om dette Aktstykke gjælder det samme, som foran er anført i Noten Side 95. Det meddeles derfor her saaledes, som det blev oplæst af {{sp|Sekretæren}} (Thrane).<br> {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" | style="text-align:left; vertical-align:top; width:0.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 1.0em;" | {{sp|Oversættelse}}. | style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| Plan, Snit og Høider af Frederik den 5tes kongelige Kirke 1765 af N. H. Jardin, Kongens første Arkitekt, Intendant for Hs. Majestæts Bygninger.{{c|— — — — — — — — —}}Da Prindsesse Charlotte Amalie, der er saa bekjendt for sin Fromhed, ligeledes havde skjænket til den nævnte Kirkes Op­førelse en Have, som tilhørte hende paa dette Sted, var hele dette Kvarter stort nok til at kunne betragtes som en Art ny By ved Siden af den gamle, og den fik som Følge heraf Navnet Friderichstadt. — — — |} </ref>. {{nop}}<noinclude>{{streg|6em|align=left}} <references/> {{hoved|{{afstand|2em}}<small>Rigsretstidenden.|8|2den Sag.</small>{{afstand|2em}}}}</noinclude> iio3fuknef1qe4ngza5d37z3cmaxjdi 104 27163 480887 49170 2026-08-17T18:41:48Z TorbenTT 3431 480887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklagerens Foredrag.}}|115|{{midsize|6te Retsmøde.}}}}</noinclude>{{bindestreg2|turer|Konjunkturer}} i 1874, giver de nuværende Konjunkturer en Slags tilbagevirkende Kraft, idet den gjør gjældende, at en Kjøber i 1874 maatte tage Hensyn til, at Konjunkturerne sandsynligvis vilde gaa ned senere, inden han igjen fik solgt. Men hvad der her kommer i Betragtning, er, at jeg ikke kan anse Erstatningsspørgsmaalet som i den Grad væsentligt, at jeg skulde gjøre farlige Anstrengelser for at komme Værdien saa nær, som det ved fortsatte Undersøgelser, Overtaxationer osv. var tænkeligt og muligt. Jeg kan ikke betragte en Sag som den foreliggende, som fortrinsvis sigtende til at faae det Tab, Statskassen har lidt, erstattet til sidste Øre. Jeg tror, at hele denne Sags Betydning i konstitutionel og politisk Henseende er ganske anderledes væsentlig end {{rettelse|Spørgsmalet|Spørgsmaalet}} om de Penge, der her ere gaaede tabte, efter at de nu engang ere gaaede tabte, og det er navnlig ogsaa dette, der bevæger mig til at blive staaende ved det beskedne og tarvelige Resultat, hvortil Taxationskommissionen er kommen. Hvor beskedent og tarveligt end dette Resultat er, giver det dog et Begreb om, hvilke be­tydelige Summer der her er Spørgsmaal om.<br> {{afstand|3em}}Naar jeg derefter skal gjøre nogle Bemærkninger om den mere juridiske Side af Sagen, Spørgsmaalet om det Ansvar, Ministerens Mangel paa Berettigelse til at foretage en Trans­aktion af den Beskaffenhed, der her foreligger, maa medføre, skal jeg begynde med det, man har kaldet denne Sags Historie. Det har været nødvendigt for mig under Dokumentationen i et Omfang, som under andre Forhold maaske vilde være over­dreven, at fremstille, hvad der er gaaet forud for denne Trans­aktion. Jeg har troet at burde gjøre det endogsaa med Fare for at trætte Rettens Medlemmer, og det af flere Grunde, først fordi den Position paa Finantsloven, der er Tale om, nødvendig kræver til sin Forstaaelse, at man kjender, hvad der er gaaet i Forveien. Denne Position er jo kommen ind uden nogen udførlig Forhandling eller udførlig Motivering fra Regjeringens Side eller nogen udførlig Betænkning fra Finantsudvalgets Side eller nogen Diskussion i Salen. Grunden til, at den kom ind paa denne Maade, var netop, at Sagen havde en saadan Historie, at man fra alle Sider var paa det Rene og Klare med, hvad der var Tale om. Allerede af den Grund altsaa, for at vinde en rigtig Fortolkning og Forklaring<noinclude></noinclude> d3jy3h55m6vti4geqba8t7xp5mmvsgq 480888 480887 2026-08-17T18:42:07Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 480888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklagerens Foredrag.}}|115|{{midsize|6te Retsmøde.}}}}</noinclude>{{bindestreg2|turer|Konjunkturer}} i 1874, giver de nuværende Konjunkturer en Slags tilbagevirkende Kraft, idet den gjør gjældende, at en Kjøber i 1874 maatte tage Hensyn til, at Konjunkturerne sandsynligvis vilde gaa ned senere, inden han igjen fik solgt. Men hvad der her kommer i Betragtning, er, at jeg ikke kan anse Erstatningsspørgsmaalet som i den Grad væsentligt, at jeg skulde gjøre farlige Anstrengelser for at komme Værdien saa nær, som det ved fortsatte Undersøgelser, Overtaxationer osv. var tænkeligt og muligt. Jeg kan ikke betragte en Sag som den foreliggende, som fortrinsvis sigtende til at faae det Tab, Statskassen har lidt, erstattet til sidste Øre. Jeg tror, at hele denne Sags Betydning i konstitutionel og politisk Henseende er ganske anderledes væsentlig end {{rettelse|Spørgsmalet|Spørgsmaalet}} om de Penge, der her ere gaaede tabte, efter at de nu engang ere gaaede tabte, og det er navnlig ogsaa dette, der bevæger mig til at blive staaende ved det beskedne og tarvelige Resultat, hvortil Taxationskommissionen er kommen. Hvor beskedent og tarveligt end dette Resultat er, giver det dog et Begreb om, hvilke be­tydelige Summer der her er Spørgsmaal om.<br> {{afstand|3em}}Naar jeg derefter skal gjøre nogle Bemærkninger om den mere juridiske Side af Sagen, Spørgsmaalet om det Ansvar, Ministerens Mangel paa Berettigelse til at foretage en Trans­aktion af den Beskaffenhed, der her foreligger, maa medføre, skal jeg begynde med det, man har kaldet denne Sags Historie. Det har været nødvendigt for mig under Dokumentationen i et Omfang, som under andre Forhold maaske vilde være over­dreven, at fremstille, hvad der er gaaet forud for denne Trans­aktion. Jeg har troet at burde gjøre det endogsaa med Fare for at trætte Rettens Medlemmer, og det af flere Grunde, først fordi den Position paa Finantsloven, der er Tale om, nødvendig kræver til sin Forstaaelse, at man kjender, hvad der er gaaet i Forveien. Denne Position er jo kommen ind uden nogen udførlig Forhandling eller udførlig Motivering fra Regjeringens Side eller nogen udførlig Betænkning fra Finantsudvalgets Side eller nogen Diskussion i Salen. Grunden til, at den kom ind paa denne Maade, var netop, at Sagen havde en saadan Historie, at man fra alle Sider var paa det Rene og Klare med, hvad der var Tale om. Allerede af den Grund altsaa, for at vinde en rigtig Fortolkning og Forklaring<noinclude></noinclude> 9vundees2w34s4qim3b6xwa71ps54p2 0 86744 480898 431116 2026-08-17T20:07:26Z ~2026-45088-00 11299 480898 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''14. januar 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 7rw7a9phowoue0p3w989gwff3h4aq4k 480918 480898 2026-08-18T06:43:45Z ~2026-45088-00 11299 480918 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770 '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . nkeklz8tuu1i407h67g7g3no7dhjmr8 480919 480918 2026-08-18T07:09:27Z ~2026-45088-00 11299 480919 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757 Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anet 3 og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebeneser" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770 '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 9jl9qwpwk1kvjv8xpp8s4wqq0da2wta 480920 480919 2026-08-18T07:10:12Z ~2026-45088-00 11299 480920 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anet 3 og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebeneser" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770 '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . mj79nmayt3n2vx5f7gkpnk6r5xjr03i 480921 480920 2026-08-18T07:18:32Z ~2026-45088-00 11299 480921 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebeneser" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770 '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 51gdvuza85pgd6zid121igah1h0k5z0 480922 480921 2026-08-18T07:26:51Z ~2026-45088-00 11299 480922 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebeneser" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib.''''kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibekt kunne laste ca. 130 tons'' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770 '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . crad41l0hbb4v262ptcm1zhmyx68zrn 480923 480922 2026-08-18T07:28:07Z ~2026-45088-00 11299 480923 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebeneser" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibekt kunne laste ca. 130 tons'' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770 '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . nrh2o72oivecuztncebbmij5bvgnq10 480924 480923 2026-08-18T07:28:53Z ~2026-45088-00 11299 480924 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebeneser" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons'' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770 '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . mhcn3atn6u6oiql5swgpq9zsmg55k3k 480925 480924 2026-08-18T07:29:54Z ~2026-45088-00 11299 480925 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons'' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770 '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . blkf3wowumjksb2gxlx5ilmz5u89l7p 480926 480925 2026-08-18T07:36:55Z ~2026-45088-00 11299 480926 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Etatsråd 8) (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770 '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . d1kfslyhmvcsqiaju50adjr95dq8lyr 480927 480926 2026-08-18T07:51:34Z ~2026-45088-00 11299 480927 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 08tcrixdsag4501rxuxv5uywh7cjdpg 480928 480927 2026-08-18T07:52:38Z ~2026-45088-00 11299 480928 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 14m6b85ufllmxv2rma2zyvq2fkh95q6 480929 480928 2026-08-18T07:53:10Z ~2026-45088-00 11299 480929 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . i3mubfd7xc0gdklh9477bng6zku2fcy 480930 480929 2026-08-18T07:55:13Z ~2026-45088-00 11299 480930 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 9dmibhcccy1f75qs7u5k6pxqtp47mlu 480931 480930 2026-08-18T07:55:46Z ~2026-45088-00 11299 480931 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . e5b12kict7aqm1pajy0t4dasgi6fndm 480932 480931 2026-08-18T07:56:57Z ~2026-45088-00 11299 480932 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . ksdc0ng8ly262ci9fmvkaroes78awrq 480933 480932 2026-08-18T07:57:30Z ~2026-45088-00 11299 480933 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. 20 januar 1721 født om natten. '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 6ylhgm79m3bgrtjcc8mvcfscua8cskk 480934 480933 2026-08-18T08:11:14Z ~2026-45088-00 11299 480934 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . ni9hlk2o14ennjftsuu20vj2o6h2e0b 480935 480934 2026-08-18T08:12:24Z ~2026-45088-00 11299 480935 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 304m9fmn3gpbm973pqmcyk2i66486ow 480936 480935 2026-08-18T08:12:44Z ~2026-45088-00 11299 480936 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5). '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . gsg7tn4me5ek1parkm8bj0h0ui5exmz 480937 480936 2026-08-18T08:14:02Z ~2026-45088-00 11299 480937 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756''' Kæmmererer (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756''' virkelig Kammerråd (''Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5).'' '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . m7ct7wb8c18fipqfbbkku8dfcsb7efl 480938 480937 2026-08-18T08:16:13Z ~2026-45088-00 11299 480938 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751''' Prokurator (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756''' Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen. Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' (''Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5).'' '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . scao6r7meklu8issbwzxctql18g75u5 480939 480938 2026-08-18T08:17:11Z ~2026-45088-00 11299 480939 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' (''Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5).'' '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 5ng44hu1j4kmo5ry7igev04v18x90xb 480940 480939 2026-08-18T08:17:50Z ~2026-45088-00 11299 480940 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763''' virkelig Justitsråd 7). (var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet) '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145 Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 7acxgi5xqxlfswqw2uwcywube7wsy8i 480941 480940 2026-08-18T08:20:02Z ~2026-45088-00 11299 480941 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. ''Kilde: Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770'' (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . gwaq2ojs9p8zcnahs7241bxanr4kud8 480942 480941 2026-08-18T08:21:34Z ~2026-45088-00 11299 480942 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . by7q5uw86rqlqzfw6xpy5401odrcfxr 480943 480942 2026-08-18T08:22:09Z ~2026-45088-00 11299 480943 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770''' Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> (Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. ) Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . l0dty9gmss246xnvctm3n0i8br0vwjo 480944 480943 2026-08-18T08:23:34Z ~2026-45088-00 11299 480944 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770'Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . j6r9eswfdrahqrzqhqxqmsh8pg6uwo5 480945 480944 2026-08-18T08:24:09Z ~2026-45088-00 11299 480945 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . 4jrtz1qge0ccettlc9uo8r2gok6jt11 480946 480945 2026-08-18T08:42:46Z ~2026-45088-00 11299 480946 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''<ref>Frelser sogn døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . o3judyb6ocie8bmope5womwzovsnng0 480947 480946 2026-08-18T08:43:41Z ~2026-45088-00 11299 480947 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn (kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757) ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . lgxil9buwo6fttmqq2dxo5paykq9qre 480948 480947 2026-08-18T08:45:38Z ~2026-45088-00 11299 480948 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>(kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757)</ref> ''Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs . '' '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . b9ilsfuvle7axcup1zgmuglj7rr9igq 480949 480948 2026-08-18T08:46:34Z ~2026-45088-00 11299 480949 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>(kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757)</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - . c9v8730fn4xicnagkxufr1qjp1i4l9x 480950 480949 2026-08-18T09:02:46Z ~2026-45088-00 11299 480950 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>(kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757)</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Klage-Sang af en Bekiendt ved Hr. Haagensens Grav Den 28de December 1771 Min Sang er skurrende — og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge — Og al min Harpes Lyd er Graad — O Død! — thi giftig er din Braad, Og grusomt skiult i Rosens Skygge — Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge, Nedrev du helst — og over trygge, Hang Sværdet i en Silke-Traad — Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød! — Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpaa Du nu saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hvift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød! — Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvundne Dage, I Straaler af Lyksalighed — Thi Nattens Skiul faldt hastig ned! — Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hviilte — Det Bryst, hvorved jeg roelig smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! — O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! — O Du, Som var min Ungdoms Ven! — Ak! — — — han, som gav, han tog igien! — Hans Navn, hans Vink er ævig æret! — Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor HAAGENSEN! — Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden, Saa trykte jeg Dig til min Barm! — Øm var Din Siæl, og from og værdig, Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad — Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din, og Dines Ære, Var Du — og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskiære Saa hastig som Din Leve-Traad! — Hvi døde Du? — Ak! — hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? — O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! — Vil Ormen maale Viisdoms Kiæde? — Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Naar Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har — ElegiLejlighedsdigtning . f2aqks89sz9qhiiivqaydq9iujsqxms 480951 480950 2026-08-18T09:03:28Z ~2026-45088-00 11299 480951 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>(kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757)</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 '''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Klage-Sang af en Bekiendt ved Hr. Haagensens Grav Den 28de December 1771 Min Sang er skurrende — og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge — Og al min Harpes Lyd er Graad — O Død! — thi giftig er din Braad, Og grusomt skiult i Rosens Skygge — Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge, Nedrev du helst — og over trygge, Hang Sværdet i en Silke-Traad — Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød! — Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpaa Du nu saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hvift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød! — Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvundne Dage, I Straaler af Lyksalighed — Thi Nattens Skiul faldt hastig ned! — Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hviilte — Det Bryst, hvorved jeg roelig smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! — O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! — O Du, Som var min Ungdoms Ven! — Ak! — — — han, som gav, han tog igien! — Hans Navn, hans Vink er ævig æret! — Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor HAAGENSEN! — Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden, Saa trykte jeg Dig til min Barm! — Øm var Din Siæl, og from og værdig, Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad — Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din, og Dines Ære, Var Du — og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskiære Saa hastig som Din Leve-Traad! — Hvi døde Du? — Ak! — hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? — O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! — Vil Ormen maale Viisdoms Kiæde? — Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Naar Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har — ElegiLejlighedsdigtning nec9ppa4yi4koom7nahdiyn87526t1f 480952 480951 2026-08-18T09:06:52Z ~2026-45088-00 11299 480952 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>(kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757)</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København 8). '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. 04dl0vxjyima8qos8hlldfgqa0a5abd 480953 480952 2026-08-18T09:52:37Z ~2026-45088-00 11299 480953 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>(kilde:Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757)</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. fiv2som67o6dr4t9ej80uvxw4snhha5 480954 480953 2026-08-18T09:54:26Z ~2026-45088-00 11299 480954 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 3. eller 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. 07wmt3j5wgcq7lqdjaxnydrek4vmr57 480955 480954 2026-08-18T10:00:21Z ~2026-45088-00 11299 480955 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' (er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. b48k43cd1mxd3dxcj3f28s4n3w09r83 480956 480955 2026-08-18T10:05:52Z ~2026-45088-00 11299 480956 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre (f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte) og adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. pf06mqtj35jyehywtp4nw1kjbqwwa3s 480958 480956 2026-08-18T10:30:34Z ~2026-45088-00 11299 480958 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte/Vallø.Hvis datteren forblev ugift, var hun sikret en fast årlig økonomisk hævning (pension) og en bolig på klosteret efter faderens død. Det andet meget vigitge adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Han skulle herefter tiltales som "Høj- og Velbårne" '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. d6jrliyguxburcg3ygkuidseeckskp3 480960 480958 2026-08-18T10:31:29Z ~2026-45088-00 11299 480960 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte/Vallø. Hvis datteren forblev ugift, var hun sikret en fast årlig økonomisk hævning (pension) og en bolig på klosteret efter faderens død. Det andet meget vigitge adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Han skulle herefter tiltales som "Høj- og Velbårne" '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. sa6l6y6on6n3pld285xu819ej7xz8bk 107 122450 480906 472853 2026-08-17T23:06:19Z TorbenTT 3431 /* Ekstramateriale */ 480906 wikitext text/x-wiki == Ekstramateriale == *Den håndskrevne dom er tilgængelig på Domsdatabasen: https://domsdatabasen.dk/#/sag/115/134 * Dommen trykt i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR 1877.1150R): [[Rigsretsdom af 13. juni 1877]] * En samtidig satiretegning af de tiltalte: https://digitalesamlinger.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object398346/da/ [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 20:21 (UTC) io1q8ixsnzxv9zgwbrg4azzxzneu89o 480909 480906 2026-08-18T00:44:45Z TorbenTT 3431 /* Bilagsrod */ nyt afsnit 480909 wikitext text/x-wiki == Ekstramateriale == *Den håndskrevne dom er tilgængelig på Domsdatabasen: https://domsdatabasen.dk/#/sag/115/134 * Dommen trykt i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR 1877.1150R): [[Rigsretsdom af 13. juni 1877]] * En samtidig satiretegning af de tiltalte: https://digitalesamlinger.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object398346/da/ [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 20:21 (UTC) == Bilagsrod == En del bilagsnumrene i inholdsfortegnelsen passer ikke med dem henvises til fra hovedteksten eller nummeret angivet over selve bilaget. Til eksempel angives bilaget "Den over Frederiks Kirkeplads m. m. afholdte Vurde­ringsforretning med tvende Tegninger." som Bilag 65 i inholdsfortegnelsen men [[Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/464|angivelsen ovenfor bilaget]] og i [[Side:Rigsretstidende_2den_Sag_(1877).pdf/70|hovedteksten]]. Sidetalsangivelserne ser dog ud til at passe. Giver nok mest mening at tilrette indholdsfortegnelsen. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 18. aug. 2026, 00:44 (UTC) tnmb02uvop1pqq3tiybs619vxf496gg 104 125115 480912 480861 2026-08-18T02:10:42Z TorbenTT 3431 480912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}|9|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}}</noinclude><section begin="Bilag7"/>{{c|7.}} 1851—52. {{sp|Folkethingstidenden}} Sp. 152, L. 16—1 f. n. {{afstand|2em}}{{sp|Rée}} — — — — Det er saaledes bekjendt, at der er gjort forberedende Skridt til at sælge Gammelholm til Kjøbenhavns Kommune, ligesom Marmorkirken, og det synes mig, at ogsaa disse Poster ikke kunne undgaa at faae deres Plads i selve Budgettet, eller at man dog trænger til, fra Finantsministeriets Side at faae nærmere Oplysninger baade herom, og ogsaa om, hvilken Domænepolitik og Po- litik med Hensyn til Realisationen af faste Eiendomme der i det hele taget fra Finantsministeriets Side følges; thi paa den ene Side viser der sig Interesse for Salg af Do- mæner, og under andre beslægtede Brancher viser der sig en Utilbøielighed hertil. {{c|Sp. 174, 2. 11-23.}} {{sp|Finantsministeren}} (Sponneck): — — — — {{afstand|2em}}Der er specielt hentydet til to offentlige Eiendomme, nem- lig Gammelholm og Frederiks Kirkeplads; at der ikke i Fi- nantslovforslaget er anført noget om den sidstnævnte, er ganske naturligt, siden der i Finantsloven af 27de Marts 6. A. er forudsat, at den allerede vil blive solgt i inde- værende Aar; jeg haaber ogsaa, at dette vil ske, uagtet Regjeringens Foranstaltninger i saa Henseende bero paa Op- lysninger, som man nødvendigvis maa have fra Kjøben- havns Kommunalbestyrelse, inden man kan skride til Salget.<br> — — — — — <section end="Bilag7"/> <section begin="Bilag8"/>{{c|8.}} 1852 {{brøk|19|1}}. {{sp| Den kombinerede komites Erklæring over Marmorpladsens Overdragelse til Kjøbenhavns Kommune. }} Tillæg {{lb|B}}. til Rigsdagstidenden 1874—75 Sp. 1529—30. {{afstand|2em}}„Det vil være Finantsministeriet bekjendt, at Kommunalbestyrelsen her i Staden har til undertegnede Komite overdraget at tage Sagen om den saakaldte Marmorplads's Afhændelse til Bebyggelse under nærmere Overveielse og derefter desangaaende meddele Betænkning og yderligere Forslag, i hvilken Henseende Komiteen derhos er underrettet om, at Bygningsdirektør, Konferentsraad Kock, er paa Finantsbe-<section end="Bilag8"/><noinclude></noinclude> 0cz3n3t83gkv0q4nfgnt2djv8jkzywe 104 125122 480917 480870 2026-08-18T04:28:28Z TorbenTT 3431 480917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|16|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}}</noinclude><section begin="Bilag11"/>{{c|11.}} 1853 {{brøk|3|10}} {{sp|Skrivelse fra Marineministeriet til Finantsministeriet.}} {{sp|Afskrift.}} {{streg|6em|align=left}} {{afstand|6em}}„Marineministeriet.<br> Kjøbenhavn, den 3die Oktober 1853. {{venstremargen|3em| {{afstand|3em}}Forinden Ministeriet kan afgive noget bestemt Svar paa det ærede Finantsministeriums behagelige Skrivelse af 1ste dennes angaaende Overdragelsen til Marinen af den Beholdning af bornholmske Sandsteen, der henligge paa den saakaldte Marmorplads, vil det være nødvendigt, at man erfarer Dimensionerne paa de omhandlede Sten, og Ministeriet udbeder sig derfor ved Finantsministeriets gode Foranstaltning meddelt en Specifikation over Stenene.<br> {{afstand|3em}}Ved den engelske Ingeniør Mr. Giles's Nærværelse her er der blevet nævnt for ham, at det oftere har været under Forhandling, at lade den saakaldte Marmorkirke nedbryde, og Mr. Giles har hertil yttret, at Materialet fra bemeldte Kirke vilde kunne finde hensigtsmæssig Anvendelse ved den paatænkte Dokkebygning, og at det ogsaa vilde kunne betale sig at nedbryde Kirken til dette Brug. Ministeriet tillader sig i den Anledning tjenstligst at forespørge, om det ærede Finantsministerium, under hvis Ressort man antager, at Kirken henhører, maatte være villigt til at overlade Kirken til Ned- brydelse i bemeldte Diemed, og i saa Tilfælde under hvilke Betingelser, navnlig om Materialet kunde overlades vedkom- mende Entreprenør, mod at han afholdt Omkostningerne ved Nedbrydelsen. {{h|St. Bille.{{afstand|6em}}<br> {{streg|6em|align=right}} Petersen.{{afstand|1em}}}} {{afstand|2em}}Til<br> Finantsministeriet.<br> Gjenpartens Rigtighed bekræftes.<br> {{afstand|1em}}Kontoret for Statsaktiverne,<br> {{afstand|2em}}den 10de Marts 1877.<br> {{afstand|4em}}Chr. Lund.<br> }} <section end="Bilag11"/> <section begin="Bilag12"/>{{c|12.}} 1853—54. {{sp|Folkethingets Finantsudvalgs Betænkning.}} {{afstand|4em}}Tillæg B. til Rigsdagstidenden Sp. 52.<br> {{afstand|4em}}22) {{sp|A. v.}} 2 β.<br> {{afstand|4em}}Ministeriet har paa Udvalgets Forespørgsel, om det ikke<section end="Bilag12"/><noinclude></noinclude> c6jo3vh69w1obf4teum51eaujjbwaub 104 125124 480876 2026-08-17T13:55:12Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Bilag13"/>Bebyggelse med Kommunens Mellemkomst; men da kommunalbestyrelsen fastholdt, at der ikke var Udsigt til at sælge Pladsen med gunstigt Resultat, med mindre Kirkebygningen borttoges, blev Planen opgiven, da Ministeriet ikke vilde samtykke heri. (Se nedenfor Finantsministeriets Skrivelse af 5te Mai 1875 til Finantsudvalget S. 111 fg.) 1854-55. <section end="Bilag13"/> <section begin="Bilag14"/>{{c|14.}} 1854—55. {{sp|Folk... 480876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|18|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}} 1854.</noinclude><section begin="Bilag13"/>Bebyggelse med Kommunens Mellemkomst; men da kommunalbestyrelsen fastholdt, at der ikke var Udsigt til at sælge Pladsen med gunstigt Resultat, med mindre Kirkebygningen borttoges, blev Planen opgiven, da Ministeriet ikke vilde samtykke heri. (Se nedenfor Finantsministeriets Skrivelse af 5te Mai 1875 til Finantsudvalget S. 111 fg.) 1854-55. <section end="Bilag13"/> <section begin="Bilag14"/>{{c|14.}} 1854—55. {{sp|Folketingets Finantsudvalgs Betænkning.}} {{venstremargen|2em| {{afstand|2em}}Tillæg B. til Rigsdagstidenden Sp. 301—2.<br> {{afstand|2em}}Gjentagne Gange har Rigsdagen udtalt Ønsket om, at flere Statsaktiver, navnlig Grunden paa Christianshavn, der tidligere var bestemt til Opførelse af et Tugthus, Rosenborg Vaskehus og Marmorpladsen maatte sælges; da de Grunde, der have været anførte herimod, maa antages fjernede, haaber Udvalget, at man snarest vil skride til Salg af disse Eiendomme. {{afstand|2em}}Folkethingstidenden Sp. 1775-76.<br> {{afstand|2em}}{{sp|A. Hage:}} Den ærede Finantsminister har omtalt en enkelt af de Statsaktiver, som Udvalget har anbefalet at sælge, og det er i det hele taget en Anbefaling, som flere Aar igjennem er gjort gjældende, men kun med lidet Held, uagtet der aldrig har hævet sig en Stemme derimod, da man veed, at disse Aktiver ere mere eller mindre tærende. Der er imidlertid et Par af dem, som Ministeriet ikke har nævnt; den ene er Ruinerne paa den saakaldte Marmorplads, som have en temmelig stor Værdi; jeg har rigtignok hørt, at Kunstelskere sige, at det skulde være Synd at tilintetgjøre den skjønneste Ruin, vi have i Kjøbenhavn; men jeg er ikke saa ganske vis paa, at det er den rette Kunstsands, der saaledes udtaler sig, og jeg haaber, at den ærede Minister ikke vil have denne Ruin i mindre Erindring end Pladserne paa Christianshavn. — — }} <section end="Bilag14"/> <section begin="Bilag15"/>{{c|15.}} 1855—56. {{sp|Folkethingstidenden}} Sp. 50.<br> {{venstremargen|2em| {{sp|Tscherning}} — — — Jeg vilde ogsaa gjerne spørge den ærede Indenrigsminister, om Frederikspladsen ikke snart kommer til at blive en anden Plads end en afdød Kirkes Plads. — — — }}<section end="Bilag15"/><noinclude></noinclude> o0jammshy2cs3fvwgya1r8xdwyxt7rr 104 125125 480877 2026-08-17T14:03:22Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Bilag16"/>{{c|16.}} 1856 {{brøk|29|2}} {{sp|Skrivelse fra Bygningsdirektør Friis til Indenrigsministeriet.}} {{afstand|1em}}{{sp|Afskrift.}} {{streg|6em|align=left}} {{venstremargen|3em}} {{afstand|2em}}„Fra Bygningsdirektoratet, Kjøbenhavn, den 29de Februar 1856.<br> {{afstand|2em}}Indenrigsministeriet har i ærede Skrivelse af 26de f. M. paalagt mig, ved blandt Andet at tilstille mig en af Arkitekt Nebelong i sin Tid forfattet, m... 480877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}|19|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}}</noinclude><section begin="Bilag16"/>{{c|16.}} 1856 {{brøk|29|2}} {{sp|Skrivelse fra Bygningsdirektør Friis til Indenrigsministeriet.}} {{afstand|1em}}{{sp|Afskrift.}} {{streg|6em|align=left}} {{venstremargen|3em}} {{afstand|2em}}„Fra Bygningsdirektoratet, Kjøbenhavn, den 29de Februar 1856.<br> {{afstand|2em}}Indenrigsministeriet har i ærede Skrivelse af 26de f. M. paalagt mig, ved blandt Andet at tilstille mig en af Arkitekt Nebelong i sin Tid forfattet, med Nr. 3 betegnet Plan til Bebyggelsen af Frederiks Kirkeplads, at omarbeide denne Plan saaledes, at en paa samme i lige Linie med Hoppens Længe affat Gade udelades, og at der paa den nye Plan iffun afsættes tilstrækkelig Plads til Tagdryp m. m., i Overensstemmelse med en af Stadskonduktøren i sin Tid forfattet, ligeledes Bygningsdirektoratet tilstillet Tegning.<br> {{afstand|2em}}Idet jeg, til Opfyldelse heraf, giver mig den Ære at fremsende 2de under mit Tilsyn udarbeidede, med {{lb|A.}} og {{lb|B.}} betegnede Planer, undlader jeg ikke dertil at knytte følgende Bemærkninger.<br> {{afstand|2em}}Hvad angaar den med A. betegnede Plan, da har jeg ved Udarbeidelsen af denne aldeles sluttet mig til Arkitekt Nebelongs Generalplan og ikkun udeladt den forberørte Gade, hvorhos jeg langs med den ydre Begrændsning imod Eiendommene i Akademigaden har afsat et Rum af 3 Alen til Tagdryp. I Planen {{lb|B}}. har jeg derimod foretaget adskillige Forandringer i Nebelongs Anlæg. Dersom jeg nemlig har opfattet dette rigtig, har Nebelong tænkt sig Kirken remplaceret af en smallere Bygning, som frembød en Gadebrede paa hver Langside af 40 Alen, hvilket ikkun bliver 28 Alen, hvor Periferien af kirken ligger de ligeoverfor værende Grunde nærmest. Jeg har derfor rykket Gadeflugten 2 Alen tilbage, hvorved Distancen udvides fra 28 til 30 Alen. En anden Forandring bestaar i, at jeg har inddelt Grunden A. imod Norgesgade og Grunden B. imod Store Kongensgade i tvende Parceller hver, dels fordi jeg anser det sandsynligt, at de mindre Grunde lettere ville finde Kjøbere end de større, dels, hvad Grunden mod Norgesgade angaar, af symmetriske Hensyn.<br> {{afstand|2em}}Forøvrigt tillader jeg mig at anbefale, at den af de hermed indsendte Tegninger, der maatte vinde Ministeriets Bifald, overgives til Stadskonduktøren til Udfærdigelse af retsgyldige Maalebreve, hvormed Grundene, hvad enten de sælges ved Auktion eller afhændes underhaanden, bør være<section end="Bilag16"/><noinclude> </div> {{h|2*{{afstand|6em}}}}</noinclude> funafo37tfqe5k2pk7eu2b42fqsl9pc 104 125126 480878 2026-08-17T14:18:43Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "forsynede. At paalægge de eventuelle Kjøbere nogen Servitut i Henseende til Facaderne, saaledes som i sin tid blev iagttaget ved Grunden paa Nørregade ligeoverfor Frue Kirke, vilde selvfølgeligen vanskeliggjøre Grundenes Afhændelse og saaledes ikke være at tilraade.<br> {{afstand|2em}}Samtlige med Ministeriets fornævnte Skrivelse fremsendte Bilag følge hoslagte tilbage. {{h|{{sp|Friis.{{afstand|10em}}}}}} {{afstand|2em}}Til<br> Indenrigsministe... 480878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|20|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}} 1856. {{venstremargen|3em}}</noinclude>forsynede. At paalægge de eventuelle Kjøbere nogen Servitut i Henseende til Facaderne, saaledes som i sin tid blev iagttaget ved Grunden paa Nørregade ligeoverfor Frue Kirke, vilde selvfølgeligen vanskeliggjøre Grundenes Afhændelse og saaledes ikke være at tilraade.<br> {{afstand|2em}}Samtlige med Ministeriets fornævnte Skrivelse fremsendte Bilag følge hoslagte tilbage. {{h|{{sp|Friis.{{afstand|10em}}}}}} {{afstand|2em}}Til<br> Indenrigsministeriet.<br> {{afstand|2em}}Gjenpartens Rigtighed bekræftes.<br> {{afstand|3em}}Kontoret for Statsaktiverne,<br> {{afstand|4em}}den 10de Marts 1877.<br> {{afstand|6em}}Chr. Lund.“ </div> <section begin="Bilag17"/>{{c|17.}} 1856 {{brøk|6|6}}. {{spSkrivelse fra Ingeniør Aird til Komiteen for Udførelsen af Vand- og Gasværkerne.}} Afskrift. Mine Herrer! Efter at have hemvendt min Opmærksomhed paa Marmorkirken i Bredgade og efter omhyggeligt at have udmaalt og undersøgt Byg- ningsmaterialet i samme, med stadigt Hensyn til dets Anvendelse til Kontrakt-Bygningerne eller hvilkesomhelst andre Arbeider, som jeg maatte fomme til at udføre for Kommunen, und- lader jeg ikke at anmode Dem om at fremstille Sagen for Komiteen for Marmorkirkens Bebyggelse, ligesom jeg ogsaa udbeder mig Deres Tilladelse (hvis mit Tilbud bliver an- taget) til at benytte ovennævnte Materiale, saaledes som jeg herved tillader mig at foreslaa. Jeg har fundet, at Mængden af Marmor er saa stor, at jeg vilde være i Stand til at bygge Maskin- og Kjedel- huset af Marmor, samt ved en hensigtsmæssig Anvendelse af de tilhugne Sten betydelig at forskjønne deres Udseende i arkitektonisk Henseende. Jeg har ogsaa der forefundet en saa stor Mængde Sandsten, at Gasholderbassinerne kunde bygges deraf, hvilket vilde give et høist fuldkomment Arbeide. Jeg har dernæst nøiagtigt beregnet hvilken Værdi Mængden af Kirkens brugbare Materialer i Henhold til de originale Overslag fan have for mig til ovennævnte Brug, og idet jeg <section end="Bilag17"/><noinclude></noinclude> t5r4b10qhf9izdanh8vo2afe1yvat3x 480879 480878 2026-08-17T14:32:08Z TorbenTT 3431 480879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|20|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}} 1856. {{venstremargen|3em}}</noinclude>forsynede. At paalægge de eventuelle Kjøbere nogen Servitut i Henseende til Facaderne, saaledes som i sin tid blev iagttaget ved Grunden paa Nørregade ligeoverfor Frue Kirke, vilde selvfølgeligen vanskeliggjøre Grundenes Afhændelse og saaledes ikke være at tilraade.<br> {{afstand|2em}}Samtlige med Ministeriets fornævnte Skrivelse fremsendte Bilag følge hoslagte tilbage. {{h|{{sp|Friis.{{afstand|10em}}}}}} {{afstand|2em}}Til<br> Indenrigsministeriet.<br> {{afstand|2em}}Gjenpartens Rigtighed bekræftes.<br> {{afstand|3em}}Kontoret for Statsaktiverne,<br> {{afstand|4em}}den 10de Marts 1877.<br> {{afstand|6em}}Chr. Lund.“ </div> <section begin="Bilag17"/>{{c|17.}} 1856 {{brøk|6|6}}. {{sp|Skrivelse fra Ingeniør Aird til Komiteen for Udførelsen af Vand- og Gasværkerne.}} {{sp|{{afstand|1em}}Afskrift.}} {{streg|6em|align=left}} {{venstremargen|3em}} {{afstand|8em}}„Mine Herrer!<br> {{afstand|2em}}Efter at have henvendt min Opmærksomhed paa Marmorkirken i Bredgade og efter omhyggeligt at have udmaalt og undersøgt Bygningsmaterialet i samme, med stadigt Hensyn til dets Anvendelse til Kontrakt-Bygningerne eller hvilkesomhelst andre Arbeider, som jeg maatte fomme til at udføre for Kommunen, undlader jeg ikke at anmode Dem om at fremstille Sagen for Komiteen for Marmorkirkens Bebyggelse, ligesom jeg ogsaa udbeder mig Deres Tilladelse (hvis mit Tilbud bliver antaget) til at benytte ovennævnte Materiale, saaledes som jeg herved tillader mig at foreslaa.<br> {{afstand|2em}}Jeg har fundet, at Mængden af Marmor er saa stor, at jeg vilde være i Stand til at bygge Maskin- og Kjedelhuset af Marmor, samt ved en hensigtsmæssig Anvendelse af de tilhugne Sten betydelig at forskjønne deres Udseende i arkitektonisk Henseende.<br> {{afstand|2em}}Jeg har ogsaa der forefundet en saa stor Mængde Sandsten, at Gasholderbassinerne kunde bygges deraf, hvilket vilde give et høist fuldkomment Arbeide.<br> {{afstand|2em}}Jeg har dernæst nøiagtigt beregnet hvilken Værdi Mængden af Kirkens brugbare Materialer i Henhold til de originale Overslag kan have for mig til ovennævnte Brug, og idet jeg<section end="Bilag17"/><noinclude></noinclude> 75v7fgl12cgwuetc9qbzrqbotx0vps7 104 125127 480880 2026-08-17T14:37:28Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "fra denne Sum fradrager Bekostningen for Nedbrydning, Transport, Pladsens Jevning og for Bygningen af en Fon- tæne (som kunde placeres midt i Gaden, naar Pladsen an- tages bebygget), finder jeg, at jeg er i Stand til at tilbyde Kommunen en Sum af 10,000 Rd. Rigsmønt for Kirken som den staar; idet jeg paatager mig at ryddeliggjøre Plad- sen fuldkommen i Aar, at planere Grunden og bygge en Fontæne i Overensstemmelse med Kommunens Ønske. Jeg maa tilf... 480880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}|21|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}} 1856.{{venstremargen|3em}}</noinclude>fra denne Sum fradrager Bekostningen for Nedbrydning, Transport, Pladsens Jevning og for Bygningen af en Fon- tæne (som kunde placeres midt i Gaden, naar Pladsen an- tages bebygget), finder jeg, at jeg er i Stand til at tilbyde Kommunen en Sum af 10,000 Rd. Rigsmønt for Kirken som den staar; idet jeg paatager mig at ryddeliggjøre Plad- sen fuldkommen i Aar, at planere Grunden og bygge en Fontæne i Overensstemmelse med Kommunens Ønske. Jeg maa tilføie, at foruden at forbedre Værkernes Ud- seende vil dette forøge deres Styrke og betydelig bidrage til Arbeidernes Fremgang ved at formindske Mængden af det Materiale, som behøves. Idet jeg sluttelig tillader mig at vedlægge en Kopi af Beregningen, og da vore Fundamenter baade for Maskinhuset og Gasholderbassinerne ere færdige, vilde jeg være Dem meget forbunden ved at erholde Svar saa betids, at det ikke vil standse Arbeidernes Fremskridt. Jeg undertegner mig ærbødigst Alexander Aird. P. S. Jeg maa tilføie, at jeg har regnet paa at faae Til- ladelse til at anlægge en Transportvei langs Frederiksgade. til Stranden, og hvis Komiteen modtager mit Tilbud, haaber jeg, at De ville anvende Deres Indflydelse til at skaffe mig denne Tilladelse; jeg indeſtaar for, at den ikke skal skade den offentlige Færdsel. Den 6te Juni 1856. Til Komiteen for Udførelsen af Vand- og Gasværkerne. Gjenpartens Rigtighed bekræftes. Kontoret for Statsaktiverne, den 10de Marts 1877. Chr. Lund." 1856 7/6. Bilag til sidstnævnte Skrivelse. Afskrift.. {{c| „Mængden af Sten er følgende:<br> 3.000 Cub. Yards Marmor.<br> 2,000 — — Sandsten. }} Af Marmoret er ½ uſkikket til Bygningsbrug, men kan hensigtsmæssig og fordelagtig anvendes som Konkret.<noinclude></noinclude> 8m3boiaqwtyk6xy14ksopdzy6zj6jmt 480881 480880 2026-08-17T14:38:04Z TorbenTT 3431 480881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}|21|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}} 1856.{{venstremargen|3em}}</noinclude>fra denne Sum fradrager Bekostningen for Nedbrydning, Transport, Pladsens Jevning og for Bygningen af en Fon- tæne (som kunde placeres midt i Gaden, naar Pladsen an- tages bebygget), finder jeg, at jeg er i Stand til at tilbyde Kommunen en Sum af 10,000 Rd. Rigsmønt for Kirken som den staar; idet jeg paatager mig at ryddeliggjøre Plad- sen fuldkommen i Aar, at planere Grunden og bygge en Fontæne i Overensstemmelse med Kommunens Ønske. Jeg maa tilføie, at foruden at forbedre Værkernes Ud- seende vil dette forøge deres Styrke og betydelig bidrage til Arbeidernes Fremgang ved at formindske Mængden af det Materiale, som behøves. Idet jeg sluttelig tillader mig at vedlægge en Kopi af Beregningen, og da vore Fundamenter baade for Maskinhuset og Gasholderbassinerne ere færdige, vilde jeg være Dem meget forbunden ved at erholde Svar saa betids, at det ikke vil standse Arbeidernes Fremskridt. Jeg undertegner mig ærbødigst Alexander Aird. P. S. Jeg maa tilføie, at jeg har regnet paa at faae Til- ladelse til at anlægge en Transportvei langs Frederiksgade. til Stranden, og hvis Komiteen modtager mit Tilbud, haaber jeg, at De ville anvende Deres Indflydelse til at skaffe mig denne Tilladelse; jeg indeſtaar for, at den ikke skal skade den offentlige Færdsel. Den 6te Juni 1856. Til Komiteen for Udførelsen af Vand- og Gasværkerne. Gjenpartens Rigtighed bekræftes. Kontoret for Statsaktiverne, den 10de Marts 1877. Chr. Lund." 1856 7/6. Bilag til sidstnævnte Skrivelse. Afskrift.. {{c| „Mængden af Sten er følgende:<br> 3.000 Cub. Yards Marmor.<br> 2,000 — — Sandsten. }} Af Marmoret er {{brøk|1|3}} uskikket til Bygningsbrug, men kan hensigtsmæssig og fordelagtig anvendes som Konkret. {{nop}}<noinclude></noinclude> is2i2h1ae3fj4ca53tqge5oaqucabfn 104 125128 480882 2026-08-17T14:39:58Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Bilag17"/>Middelværdien for 4,000 Cub. Yards Marmor og Sandstensblokke i Bredgade, hvis Komiteen tillader sammes Anvendelse ved Bygningen af Maskin- og Kjedelhuset samt Gasholderbassinerne, vil paa Grund af Extrabekostningen ved Tildanning og Befæstning udgjøre à 10 s. Værdien af 1,000 Cub. Yards af ringere Kvalitet til Konkret 2,000 £ 300 » 2,300 £ Nedbrydningsarbeide. 800 £ Opfyldning og Planering. 50 ⟫ Bygning af Fontænen 150 »... 480882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|22|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}}</noinclude><section begin="Bilag17"/>Middelværdien for 4,000 Cub. Yards Marmor og Sandstensblokke i Bredgade, hvis Komiteen tillader sammes Anvendelse ved Bygningen af Maskin- og Kjedelhuset samt Gasholderbassinerne, vil paa Grund af Extrabekostningen ved Tildanning og Befæstning udgjøre à 10 s. Værdien af 1,000 Cub. Yards af ringere Kvalitet til Konkret 2,000 £ 300 » 2,300 £ Nedbrydningsarbeide. 800 £ Opfyldning og Planering. 50 ⟫ Bygning af Fontænen 150 » 1,000 » 1,300 £ Da det er vanskeligt at bestemme, om Bygningen er fyldt helt med Stenblokke eller for en Del med Sandstens- stumper, fradrager jeg en Sum for dette, og tilbyder Komiteen en rund Sum af Ti Tusind Daler for Kirken som den staar indtil 1 Fod under Jordens Overflade. Den 7de Juni 1856. Alexander Aird. Gjenpartens Rigtighed bekræftes. Kontoret for Statsaktiverne, den 10de Marts 1877. Chr. Lund." 1856-57. <section end="Bilag17"/> <section begin="Bilag18"/>{{c|18.}} Folkethingstidenden Sp. 1561. Ploug: Det har glædet mig af Anmærkningerne til Finantsloven at erfare, at Marmorkirken hører under Kongeriget og ikke, som jeg befrygtede, under Monarkiet, thi da kunde jeg ikke have bragt den til Omtale under denne Sag. Disse Ruiner ses af Underbilagene til Finants- loven at foranledige følgende Udgifter: Vedligeholdelsen af de paa Pladsen staaende Bygninger 240 Rd., Skatter 450 Rd., Rengjøring 60 Rd., Brandvæsenet 20 Rd. og endelig Utøis Fordrivelse 5 Rd. jeg veed ikke, om den sidste Udgift medgaar til at underholde en Kat, eller om det er Salær til Kammerjægeren ialt 775 Rd., medens Pladsen udleies for 1,000 Rd., og saaledes giver et Overskud af 225 Rd. Hvor glædeligt det nu end er, at Pladsen ligger - - <section end="Bilag18"/><noinclude><references/></noinclude> 9pold370sp0raj6qzhw5zdzrwijsml8 104 125129 480892 2026-08-17T19:30:20Z TorbenTT 3431 /* Problematisk */ Hvordan laver får man hver linje til at starte med „ når der er flydende linjeombrydning?... 480892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}|145|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}}} 1877.</noinclude><section begin="Bilag63"/>være iværksatte af ham eller dem, til hvem Byggegrunde maatte være solgte da turde det dog i førstnævnte Hen- seende ikke være uberettiget for Miniſteren at finde en Ga- ranti ikke blot i det hele Tilbuds Karakter, men ogsaa i Medkontrahentens anerkjendte Vederhæftighed, og i sidstnævnte Henseende være tilstrækkeligt at minde om, at Regjeringen maatte være berettiget til at bortſe fra en Anvendelse af Pladsen, der forudfatte „Ruinens" Nedbrydelse som Betin- gelse. Men jeg finder forøvrigt ikke at burde tilbageholde den Bemærkning, at det forekommer mig lidet sandsynligt, at der i alt fald i større Omfang vil blive Spørgsmaal on Salg af Byggegrundene, saa længe det ikke er sikkert, hvad det bli- ver til med Kirkebygningen; thi forinden vil det formentlig iffe være rimeligt, at der vil kunne findes Kjøbere til disse Grunde, ialtfald med Undtagelse af nogle faa, som da netop ville være de, der ikke ville blive præjudicerede af, men omvendt heller ikke kunne præjudicere en hvilkensomhelst Anvendelſe af Ruinen", der senere maatte blive besluttet. Som Følge heraf finder jeg ikke, at der er Noget at misbillige i den skete Forhandling, og fraraader derfor Fler- tallets Indstilling. <section end="Bilag63"/> <section begin="Bilag64"/>{{c|64.}} 1877 {{brøk|24|3}}. {{sp|Skrivelse fra Conseilpræsidenten til den offentlige Anklager.}} {{venstremargen|3em}} {{afstand|3em}}„I Skrivelse af 2den d. M. til Finantsministeriet har De som af Folkethinget valgt Anklager i Rigsretssagen angaaende Afhændelse af Frederiks Kirkeplads m. m. blandt Andet begjært, at der meddeles Dem: {{venstremargen|2em}} „Udskrift af Statsraads- eller Ministerraadsprotokollerne angaaende de Forhandlinger, der maatte være førte forud for eller i Anledning af Handelen med Etatsraad Tietgen; Oplysning om det Tidspunkt, da daværende Finantsminister Krieger indgav sin Demission tilligemed det Tidspunkt, da han modtog sin Afsked. Udskrift af samme Protokoller, forsaavidt disse maatte indeholde Forhandlinger, vedrørende den i Forslaget til Finantslov for 1869—70 optagne Position, om Salg af Frederiks Kirkeplads.“ </div> {{afstand|3em}}Efter derom nedlagt allerunderdanigst Forestilling har det under Dags Dato allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at tillade, at der med udtrykkelig Tilkjendegivende af, at det ikke anerkjendes, at der tilkommer Dem<section end="Bilag64"/><noinclude> </div> {{midsize|{{hoved|Tillæg til Rigsretstid.|10|2den Sag.}}}}</noinclude> ef3tlc3bqu2wed1aqsfdqhix8livle9 104 125130 480893 2026-08-17T19:41:01Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 480893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 2det Retsmøde.}}|146|{{midsize|Dokum. til Anklageskr.}}}} 1877. {{venstremargen|3em}}</noinclude>nogen Ret til at forlange Oplysninger om, hvorvidt Noget har været Gjenstand for Forhandling i Statsraad eller Ministerraad, afholdt i henhold til Grundlovens § 16, eller om hvad {{sp|der}} maatte være forhandlet — maa meddeles Dem, at der hverken i Statsraad eller i Ministerraad, afholdt i henhold til Grundlovens § 16, har fundet nogen Forhandling Sted forud for eller i Anledning af Handelen med Etatsraad Tietgen eller vedrørende den i Forslag til Finantslov for 1869—70 optagne Position om Salg af Frederiks Kirkeplads.<br> {{afstand|2em}}I Anledning af Deres Spørgsmaal om det Tidspunkt, da daværende Finantsminister Krieger indgav sin Demission, undlader jeg ikke at meddele, at Demissionsbegjæringen er dateret den 8de Juni 1874. Med Hensyn til det Tidspunkt, da Hans Majestet Kongen bevilgede den saaledes ansøgte Afsked, kan jeg indskrænke mig til at henvise til Ministerialtidende {{lb|B}}. for 1874 Nr. 32, Pag. 305.<br> {{afstand|2em}}Conseilpræsidiet, den 24de Marts 1877. {{c|{{sp|J. B. S. Estrup.}}}} {{h| {{streg|6em}} J. Koefoed,{{afstand|1em}}<br> fg.{{afstand|3em}}}} Hr. {{lb|Cand. juris.}} Folkethingsmand {{sp|Hørup}}.“ </div> {{streg|10em}}{{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> tevzumnbi5038e4dsw0ph6xzkce5rrq 104 125131 480901 2026-08-17T20:36:36Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " {{c|65.}} 1798. {{brøk|17|7}}. {{sp|Finants-Collegiets Forestilling angaaende Harsdorffs Plan og Overslag til Fuldførelsen af Frederiks Kirke paa Amalienborg.}} {{venstremargen|2em}} {{afstand|2em}}Under 12te Novbr. 1796 blev Finants-Collegio af det danske Kancelli tilstillet en Ansøgning fra adskillige Lemmer af St. Nikolai Menighed her i Staden om Tilladelse til at indsamle en Kollekt til den afbrændte Kirkes Opbyggelse efter en af Profe... 480901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Forsvar. Dokum.}}|147|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}}}</noinclude> {{c|65.}} 1798. {{brøk|17|7}}. {{sp|Finants-Collegiets Forestilling angaaende Harsdorffs Plan og Overslag til Fuldførelsen af Frederiks Kirke paa Amalienborg.}} {{venstremargen|2em}} {{afstand|2em}}Under 12te Novbr. 1796 blev Finants-Collegio af det danske Kancelli tilstillet en Ansøgning fra adskillige Lemmer af St. Nikolai Menighed her i Staden om Tilladelse til at indsamle en Kollekt til den afbrændte Kirkes Opbyggelse efter en af Professor Menn forfattet Tegning og Overflag, hvormed fulgte en af Malers Billedhugger- og Bygnings-Akademiet derover meddelt Betænkning, hvori samme yttrede den Tanke, om ikke maaske i Stedet for at opbygge denne Kirke Fuldførelsen af Frederiks Kirke paa Ama- lienborg med nogen Afvigelse fra den første Plan maatte være at vælge, og herover var det, at Kancelliet begjærte Finants-Collegii Betænkning.<br> {{afstand|2em}}For at kunne yttre denne, var det nødvendigt at vide, hvor stor Bekostning denne Fuldførelse omtrent vilde udfordre, og man anmodede derfor Justitsraad Harsdorff under 19de Novbr. s. A. om hans Tanker desangaaende, saa vidt nemlig Bekostningen uden en fuldstændig Plan efter et løseligt Overslag lod sig bestemme.<br> {{afstand|2em}}Da hans Betænkning i Martii Maaned s. A. ikke endnu var indkommen, og Kancelliet da bragte hin Ansøgning i Erindring, saa tilmeldte Finants-Collegium Kancelliet Sagens Sammenhæng, og overlod til samme, hvorvidt bemeldte Ansøgning maatte kunne kommne til Afgjørelse, uagtet Finants-Collegium ikke kunde meddele den af samme forlangte Betænkning.<br> {{afstand|2em}}Den 21de Martii samme Aar indkom Justitsraad Harsdorff med hans foreløbige Betænkning, ifølge hvilken Frederiks Kirke, naar den blev fuldført efter en mindre udstrakt Plan end den første, nemlig alene dækket med en Kuppel uden Taarne, og det Tilbagestaaende alene opført af Mursten, men dog dækket med Marmor indvendig og udvendig, vilde i en Tid af 5 til 6 Aar kunne blive fuldført med en Bekostning af 200,000 Rd. paa<noinclude> </div> {{h|10*{{afstand|6em}}}}</noinclude> 5foeunnkvhbeu00lbtqjjijqkwgwsr1 104 125132 480902 2026-08-17T20:45:34Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "en Maade, der kunde spare til dens første Diemed, at den blev til 3ir for Staden og til Hæder for Nationen. I Stedet for at efter den første Plan toende Sider af Kirkegaarden ſkulde inde- sluttes med Kolonader, kunde der udlægges Grunde til 2 Rader borgerlige Bygninger, hvortil der var Plads nok, og som neppe vilde mangle Liebhavere, naar Kirkens Bygning gif for sig. Disse Grunde beløbe sig til 19,500 Kv.-Alen. Da formodentlig Nikolai Kirke vilde... 480902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}|148|{{midsize|Forsvar. Dokum.}}}} 1798. {{venstremargen|2em}}</noinclude>en Maade, der kunde spare til dens første Diemed, at den blev til 3ir for Staden og til Hæder for Nationen. I Stedet for at efter den første Plan toende Sider af Kirkegaarden ſkulde inde- sluttes med Kolonader, kunde der udlægges Grunde til 2 Rader borgerlige Bygninger, hvortil der var Plads nok, og som neppe vilde mangle Liebhavere, naar Kirkens Bygning gif for sig. Disse Grunde beløbe sig til 19,500 Kv.-Alen. Da formodentlig Nikolai Kirke vilde blive nedlagt, naar Frederiks Kirke blev opført, saa anslaar han tillige det, som af dens Grund og Ruiner kunde ud- bringes, hvilket vel ikke nøie kunde bestemmes, men dog efter en temmelig sandsynlig Bereging i et offentligt Blad formenes at kunne (Taarnet uberegnet) udbringes til {{korrektion|60,0000|60,000|8}} Rd. Ved disse tvende Posters Realisation vilde der altsaa afholdes saa betydelig en Del af de anflaaede 200,000 Rd, at han formodede, det øv- rige blot ved frivillige Bidrag kunde afholdes, da Nationen ſaa længe havde ønsket at se denne Bygning draget ud af sin nær- værende Forfatning. Han lovede derhos, at med Tegningerne og Modellet over Bygningen skulde indsendes detaillerede Overslage over Bekostningen.<br> {{afstand|2em}}Da Finants-Collegium heraf saa, at Fuldførelsen af Frederiks Kirke, naar endog ingen Hensyn blev taget til noget Bidrag af Nikolai Kirkes Grund og Nuiner, men alene til de Grunde, som omkring Frederiks Kirke ſkulde udlægges, kunde være gjørlig for en forholdsmæssig ikke betydelig Bekostning, saa troede man, at Sagen, uden at se ud fra de flere Synspunkter, der ere uden for dette Kollegii Resort, endog kun fra en økonomisk Synspunkt betragtet, fortjente Opmærksomhed, da et saadant Kunstværk, som Frederiks Kirke, fuldført efter Harsdorffs Plan, vilde blive, uden Tvivl vilde drage mange Fremmede til Staden til Fordel for dens Næring drivende Borgere. Man anmodede derfor Justitsraad Harsdorff om at udarbeide de fuldstændige Overslage og Tegninger til Kirken, og da det danske Kancelli paa samme Tid udbad sig Efterretning om Harsdorffs Forslag, tilkjendegav man samme, at om Opbyggelsen af Frederits Kirke maatte vorde paatænkt, formente man dog, at den Summa, som dertil var bragt i Anslag af Nicolai Kirkes Grund og Ruiner, ikke vilde komme i Betragtning, og den indgivne Ansøgnings Afgjørelse ikke derefter behøvede at udsættes.<br> {{afstand|2em}}Under 26de April d. A. har Justitsraad Harsdorff derpaa indleveret et udførligt Overslag over Bekostningen af Frederiks Kirkes Fuldførelse, hvorefter Omkostningen beregnes i alt til en Sum af 223,534 Rd. 88 ẞ., naar samme udføres efter en af ham forfærdiget Model, hvorhos han melder, at Generalplanen til de borgerlige Bygninger paa Pladsen skal nærmere vorde indsendt, ifald Forslaget approberes.<br><noinclude> </div></noinclude> rl579w6p3b6q6bh7kmuccrq5pe6kxva 104 125133 480903 2026-08-17T20:57:14Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Bilag65"/>Da Sagen saaledes nu alene beror paa Afgjørelsen af den Punkt, om Fuldførelse af Frederiks Kirke under de anførte Om- stændigheder skal ske eller ikke, da i første Tilfælde nærmere For- flag angaaende de Poster, som ved Udførelsen komme under Be- tragtning, bliver allerunderdanigst at fremlægge, saa har Finants-Collegium herover allerunderdanigst skullet udbede sig Deres Kgl. Majestæts allernaadigste Resolution. {{c|Fin... 480903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Forsvar. Dokum.}}|149|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}}} 1798. {{venstremargen|2em}}</noinclude><section begin="Bilag65"/>Da Sagen saaledes nu alene beror paa Afgjørelsen af den Punkt, om Fuldførelse af Frederiks Kirke under de anførte Om- stændigheder skal ske eller ikke, da i første Tilfælde nærmere For- flag angaaende de Poster, som ved Udførelsen komme under Be- tragtning, bliver allerunderdanigst at fremlægge, saa har Finants-Collegium herover allerunderdanigst skullet udbede sig Deres Kgl. Majestæts allernaadigste Resolution. {{c|Finants-Collegium den 17de Julii 1798.}} {{c|Schimmelmann.{{afstand|2em}}Moltke.{{afstand|2em}}Wendt.{{afstand|2em}}Ryge.{{afstand|2em}}Tetens.{{afstand|2em}}Lange.}} {{h|{{streg|6em}}Birch.{{afstand|2em}}}} </div> 1798. 25/7. {{sp|Kongelig Resolution.}} {{venstremargen|2em}} {{afstand|3em}}Vi bifalde allernaadigst, at Vort Finants-Collegium indlader sig i videre Mellemhandling angaaende Fuldførelsen af Frederiks Kirke paa Amalienborg efter Justitsraad Harsdorffs Plan, dog med den mindre Elevation i Henseende til Kirkens indvendige Høide, og Vi autorisere allernaadigst Finants-Collegium til at korrespondere med Rentekammeret angaaende Overslaget over Bekostningen af benævnte Bygnings Fuldførelse paa anførte Maade og med Maler, Billedhugger- og Bygnings-Akademiet angaaende det Kunstmæssige i Planen. Resultatet heraf har Finants-Collegium dernæst allerunderdanigst at foredrage Os til nærmere Beslutning. {{c|Frederiksberg i det Geheime-Statsraad den 25de Julii 1798.}} </div> {{c|Christian {{lb|R}}.}} {{c|Schimmelmann.{{afstand|2em}}Moltke.{{afstand|2em}}Wendt.{{afstand|2em}}Ryge.{{afstand|2em}}Tetens.}} {{h|{{streg|6em}}Birch.{{afstand|2em}}}} <section end="Bilag65"/> <section begin="Bilag66"/>{{c|66.}} 1799. {{brøk|1|1}}. {{sp|Finants-Collegiets Forestilling angaaende en allernaadigst Bestemmelse, hvorvidt Frederiks Kirke paa Amalienborg skal fuldføres.}} {{venstremargen|2em}} Hvad Overslaget paa Bekostningen er angaaende, da har Rente-Kamret af Professor Harsdoff ladet sig meddele dels et Over- flag paa Bekostningen for Kirkens lavere Elevation, som beløber<section end="Bilag66"/><noinclude> </div></noinclude> tn12yzt8wuv2a58lfmxkcilt16fa573 480904 480903 2026-08-17T20:58:05Z TorbenTT 3431 480904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Forsvar. Dokum.}}|149|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}}} 1798. {{venstremargen|2em}}</noinclude><section begin="Bilag65"/>Da Sagen saaledes nu alene beror paa Afgjørelsen af den Punkt, om Fuldførelse af Frederiks Kirke under de anførte Om- stændigheder skal ske eller ikke, da i første Tilfælde nærmere For- flag angaaende de Poster, som ved Udførelsen komme under Be- tragtning, bliver allerunderdanigst at fremlægge, saa har Finants-Collegium herover allerunderdanigst skullet udbede sig Deres Kgl. Majestæts allernaadigste Resolution. {{c|Finants-Collegium den 17de Julii 1798.}} {{c|Schimmelmann.{{afstand|2em}}Moltke.{{afstand|2em}}Wendt.{{afstand|2em}}Ryge.{{afstand|2em}}Tetens.{{afstand|2em}}Lange.}} {{h|{{streg|6em|align=right}}Birch.{{afstand|2em}}}} </div> 1798. 25/7. {{sp|Kongelig Resolution.}} {{venstremargen|2em}} {{afstand|3em}}Vi bifalde allernaadigst, at Vort Finants-Collegium indlader sig i videre Mellemhandling angaaende Fuldførelsen af Frederiks Kirke paa Amalienborg efter Justitsraad Harsdorffs Plan, dog med den mindre Elevation i Henseende til Kirkens indvendige Høide, og Vi autorisere allernaadigst Finants-Collegium til at korrespondere med Rentekammeret angaaende Overslaget over Bekostningen af benævnte Bygnings Fuldførelse paa anførte Maade og med Maler, Billedhugger- og Bygnings-Akademiet angaaende det Kunstmæssige i Planen. Resultatet heraf har Finants-Collegium dernæst allerunderdanigst at foredrage Os til nærmere Beslutning. {{c|Frederiksberg i det Geheime-Statsraad den 25de Julii 1798.}} </div> {{c|Christian {{lb|R}}.}} {{c|Schimmelmann.{{afstand|2em}}Moltke.{{afstand|2em}}Wendt.{{afstand|2em}}Ryge.{{afstand|2em}}Tetens.}} {{h|{{streg|6em|align=right}}Birch.{{afstand|2em}}}} <section end="Bilag65"/> <section begin="Bilag66"/>{{c|66.}} 1799. {{brøk|1|1}}. {{sp|Finants-Collegiets Forestilling angaaende en allernaadigst Bestemmelse, hvorvidt Frederiks Kirke paa Amalienborg skal fuldføres.}} {{venstremargen|2em}} Hvad Overslaget paa Bekostningen er angaaende, da har Rente-Kamret af Professor Harsdoff ladet sig meddele dels et Over- flag paa Bekostningen for Kirkens lavere Elevation, som beløber<section end="Bilag66"/><noinclude> </div></noinclude> hcanzb7j9ub7kx0pih7gzprl6gtknmt 480905 480904 2026-08-17T20:58:34Z TorbenTT 3431 480905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Forsvar. Dokum.}}|149|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}}} 1798. {{venstremargen|2em}}</noinclude><section begin="Bilag65"/>Da Sagen saaledes nu alene beror paa Afgjørelsen af den Punkt, om Fuldførelse af Frederiks Kirke under de anførte Om- stændigheder skal ske eller ikke, da i første Tilfælde nærmere For- flag angaaende de Poster, som ved Udførelsen komme under Be- tragtning, bliver allerunderdanigst at fremlægge, saa har Finants-Collegium herover allerunderdanigst skullet udbede sig Deres Kgl. Majestæts allernaadigste Resolution. {{c|Finants-Collegium den 17de Julii 1798.}} {{c|Schimmelmann.{{afstand|2em}}Moltke.{{afstand|2em}}Wendt.{{afstand|2em}}Ryge.{{afstand|2em}}Tetens.{{afstand|2em}}Lange.}} {{h|{{streg|6em|align=right}}Birch.{{afstand|2em}}}} </div> {{streg|8em}} 1798. 25/7. {{sp|Kongelig Resolution.}} {{venstremargen|2em}} {{afstand|3em}}Vi bifalde allernaadigst, at Vort Finants-Collegium indlader sig i videre Mellemhandling angaaende Fuldførelsen af Frederiks Kirke paa Amalienborg efter Justitsraad Harsdorffs Plan, dog med den mindre Elevation i Henseende til Kirkens indvendige Høide, og Vi autorisere allernaadigst Finants-Collegium til at korrespondere med Rentekammeret angaaende Overslaget over Bekostningen af benævnte Bygnings Fuldførelse paa anførte Maade og med Maler, Billedhugger- og Bygnings-Akademiet angaaende det Kunstmæssige i Planen. Resultatet heraf har Finants-Collegium dernæst allerunderdanigst at foredrage Os til nærmere Beslutning. {{c|Frederiksberg i det Geheime-Statsraad den 25de Julii 1798.}} </div> {{c|Christian {{lb|R}}.}} {{c|Schimmelmann.{{afstand|2em}}Moltke.{{afstand|2em}}Wendt.{{afstand|2em}}Ryge.{{afstand|2em}}Tetens.}} {{h|{{streg|6em|align=right}}Birch.{{afstand|2em}}}} <section end="Bilag65"/> <section begin="Bilag66"/>{{c|66.}} 1799. {{brøk|1|1}}. {{sp|Finants-Collegiets Forestilling angaaende en allernaadigst Bestemmelse, hvorvidt Frederiks Kirke paa Amalienborg skal fuldføres.}} {{venstremargen|2em}} Hvad Overslaget paa Bekostningen er angaaende, da har Rente-Kamret af Professor Harsdoff ladet sig meddele dels et Over- flag paa Bekostningen for Kirkens lavere Elevation, som beløber<section end="Bilag66"/><noinclude> </div></noinclude> tjqr0npwv3ij3ucytnt3y1bvfyidu48 480907 480905 2026-08-17T23:47:57Z TorbenTT 3431 480907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Forsvar. Dokum.}}|149|{{midsize|Til 3die Retsmøde.}}}} 1798. {{venstremargen|2em}}</noinclude><section begin="Bilag65"/>Da Sagen saaledes nu alene beror paa Afgjørelsen af den Punkt, om Fuldførelse af Frederiks Kirke under de anførte Om- stændigheder skal ske eller ikke, da i første Tilfælde nærmere For- flag angaaende de Poster, som ved Udførelsen komme under Be- tragtning, bliver allerunderdanigst at fremlægge, saa har Finants-Collegium herover allerunderdanigst skullet udbede sig Deres Kgl. Majestæts allernaadigste Resolution. {{c|Finants-Collegium den 17de Julii 1798.}} {{c|Schimmelmann.{{afstand|2em}}Moltke.{{afstand|2em}}Wendt.{{afstand|2em}}Ryge.{{afstand|2em}}Tetens.{{afstand|2em}}Lange.}} {{h|{{streg|6em|align=right}}Birch.{{afstand|2em}}}} </div> {{streg|8em}} 1798. {{brøk|25|7}}. {{sp|Kongelig Resolution.}} {{venstremargen|2em}} {{afstand|3em}}Vi bifalde allernaadigst, at Vort Finants-Collegium indlader sig i videre Mellemhandling angaaende Fuldførelsen af Frederiks Kirke paa Amalienborg efter Justitsraad Harsdorffs Plan, dog med den mindre Elevation i Henseende til Kirkens indvendige Høide, og Vi autorisere allernaadigst Finants-Collegium til at korrespondere med Rentekammeret angaaende Overslaget over Bekostningen af benævnte Bygnings Fuldførelse paa anførte Maade og med Maler, Billedhugger- og Bygnings-Akademiet angaaende det Kunstmæssige i Planen. Resultatet heraf har Finants-Collegium dernæst allerunderdanigst at foredrage Os til nærmere Beslutning. {{c|Frederiksberg i det Geheime-Statsraad den 25de Julii 1798.}} </div> {{c|Christian {{lb|R}}.}} {{c|Schimmelmann.{{afstand|2em}}Moltke.{{afstand|2em}}Wendt.{{afstand|2em}}Ryge.{{afstand|2em}}Tetens.}} {{h|{{streg|6em|align=right}}Birch.{{afstand|2em}}}} <section end="Bilag65"/> <section begin="Bilag66"/>{{c|66.}} 1799. {{brøk|1|1}}. {{sp|Finants-Collegiets Forestilling angaaende en allernaadigst Bestemmelse, hvorvidt Frederiks Kirke paa Amalienborg skal fuldføres.}} {{venstremargen|2em}} Hvad Overslaget paa Bekostningen er angaaende, da har Rente-Kamret af Professor Harsdoff ladet sig meddele dels et Over- flag paa Bekostningen for Kirkens lavere Elevation, som beløber<section end="Bilag66"/><noinclude> </div></noinclude> arc31mus9kxtszagmggm4kmf3g7lya6 0 125134 480910 2026-08-18T01:18:41Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=287 to=287 tosection=Bilag7 header=1 />" 480910 wikitext text/x-wiki <pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=287 to=287 tosection=Bilag7 header=1 /> teqorwxi272g3x6p07cmm1fogbpkhxk 0 125135 480911 2026-08-18T02:09:39Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=287 to=289 fromsection=Bilag8 tosection=Bilag8 header=1 />" 480911 wikitext text/x-wiki <pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=287 to=289 fromsection=Bilag8 tosection=Bilag8 header=1 /> mqo7wqh1vrydy1ras4cxt2ktfppajsg 0 125136 480913 2026-08-18T03:29:16Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=289 to=292 fromsection=Bilag9 tosection=Bilag9 header=1 />" 480913 wikitext text/x-wiki <pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=289 to=292 fromsection=Bilag9 tosection=Bilag9 header=1 /> sa6qd6pcfreszi7j4r2cykq3mkk4r37 0 125137 480914 2026-08-18T03:31:11Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=292 to=293 fromsection=Bilag10 header=1 />" 480914 wikitext text/x-wiki <pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=292 to=293 fromsection=Bilag10 header=1 /> sizx9uu4maoray7ju6tsj4ochx4aswh 0 125138 480916 2026-08-18T03:36:10Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=294 to=294 fromsection=Bilag11 tosection=Bilag11 header=1 />" 480916 wikitext text/x-wiki <pages index="Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf" from=294 to=294 fromsection=Bilag11 tosection=Bilag11 header=1 /> 47kdlsmjmw67u1ta8tvtb5sy8xooufz