Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.45.0-wmf.3 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon 106 66293 261894 261567 2025-06-03T07:14:25Z Øystein Tvede 3938 261894 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Goethes moder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Clara Tschudi|Clara Tschudi]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal Norsk Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1916 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde= |Bilde=1 |Malform=norsk bokmål |Fremgang= |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Goethes moder]]}} {{:Side:Goethes moder.pdf/9}} }} 9zx6yqk7emj83lcsid6i38p8eh2ohsc 104 66299 261887 180993 2025-06-02T22:42:32Z Øystein Tvede 3938 /* Problematisk */ 261887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 3qqkunbsf5pmmxv28jzltomtqdcn3t3 104 102043 261833 244196 2025-06-02T19:12:00Z Øystein Tvede 3938 261833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvis du ikke kjender Jesus Kristus, sa han til ham, er dine gjerninger forfængelige, og du vinder ikke det evige liv. Oldingen svarte: — Det er forfængelig at handle eller at avholde sig derfra; det er likegyldig om man lever eller dør. — Hvad! spurte Paphnutios, du vil ikke leve i evigheten? Men, si mig, bor du ikke i en hytte i denne ørken paa eneboeres vis? — Det synes saa. — Lever du ikke nøken og blottet for alt? — Det synes saa. — Lever du ikke av røtter og øver du ikke kyskhet? — Det synes saa. — Har du ikke forsaget denne verdens tomme glæder? — Jo, jeg har forsaget denne verdens glæder som alene er menneskene til bekymring. — Saaledes er du likesom jeg fattig, kysk og ensom. Og du er det ikke som jeg av kjærlighet til Gud og for at vinde den himmelske lyksalighet! Jeg forstaar det ikke. Hvorfor er du dydig, naar du ikke tror paa Jesus Kristus? Hvorfor forsager du denne verdens goder, naar du ikke haaber at vinde de evige goder? — Fremmede, jeg forsager intet gode, og jeg smigrer mig med at ha fundet en noksaa tilfredsstillende maate at leve paa, skjønt der strengt tat hverken gives noget godt eller daarlig liv. Intet er i sig selv hæderlig eller skammelig, retfærdig eller uretfærdig, be-<noinclude><references/></noinclude> 59c6ix3kk63q89enx9vmhe870zdztsx 104 102045 261834 244197 2025-06-02T19:12:29Z Øystein Tvede 3938 261834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hagelig eller ubehagelig, godt eller daarlig. Det er folks mening som gir tingene egenskaper, likesom saltet gir maten velsmak. — Saaledes er der da efter din mening ingen visshet. Du benegter sandheten som selv avgudsdyrkerne har søkt. Du lægger dig ned i din uvidenhet som en træt hund der sover i smudset. — Fremmede, det er like faafængt at fornærme hunder og filosofer. Vi vet ikke hvad hundene er og hvad vi selv er. Vi vet intet. — O gamle, hører du da til skeptikernes latterlige sekt? Er du da én av disse stakkers vanvittige som benegter saavel bevægelsen som hvilen, og som ikke vet at skjelne mellem solens lys og nattens mørke? — Ja, min ven, jeg er skeptiker og tilhører en sekt som synes mig prisværdig, medens du finder den latterlig. Ti de samme ting har forskjellig utseende. Pyramiderne i Memphis ser i morgenrøden ut som kegler av skjært rødt lys. Mot den ildrøde aftenhimmel ser de ut som sorte triangler. Men hvem kan gjennemtrænge deres inderste væsen? Du bebreider mig at jeg benegter det ydre skin, mens det ydre skin netop er den eneste virkelighet som jeg anerkjender. Solen forekommer mig lysende, mens dens væsen er mig ukjendt. Jeg føler at ilden brænder, men jeg vet hverken hvordan eller hvorfor. Min ven, du forstaar mig daarlig. Forresten er det likegyldig om man blir forstaat paa den ene eller den anden maate. — Endnu én gang, hvorfor lever du av dadler<noinclude><references/></noinclude> 4yl3c22jruj5a9ogfiof59wb5vybptw 104 102078 261837 244209 2025-06-02T21:22:29Z Øystein Tvede 3938 261837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til anstøt. Vit at jeg skal gjøre fromt bruk av denne tunika, denne pung og disse sandaler. — Du meget kjære, svarte Nikias, jeg mistænker ikke nogen for ondt, ti jeg tror menneskene likesaa vel ute av stand til at gjøre ondt som til at gjøre godt. Det gode og det onde eksisterer bare i éns opfatning. Den vise har for sine handlinger kun skik og bruk til bevæggrunde. Jeg retter mig efter de fordomme som hersker i Aleksandria. Derfor gaar jeg ogsaa for at være en hædersmand. Gaa, min ven, og mor dig. — Men Paphnutios tænkte at det var bedst at underrette sin vert om sit forehavende. — Du kjender, sa han til ham, denne Thaïs som spiller i teaterspillene? — Hun er vakker, svarte Nikias, og der var en tid da hun var mig kjær. Jeg har solgt for hende en mølle og to kornmarker, og jeg har forfattet til hendes ære tre bøker med avskyelige elegier. Visselig, skjønheten er den sterkeste magt i denne verden, og hvis vi var skapt til altid at eie den, vilde vi bekymre os saare litet om demiurgen, om logos, om æonerne og alle de andre filosofernes fantasterier. Men det forundrer mig, gode Paphnutios, at du kommer helt inde fra Thebaïden for at tale til mig om Thaïs. Da han hadde talt, sukket han let. Og Paphnutios betragtet ham med rædsel; han fattet ikke at et menneske kunde tilstaa saa rolig en saadan synd. Han ventet at se jorden aapne sig og Nikias forsvinde<noinclude><references/></noinclude> a6s4ge4wwxs9u3wyh8mfju1j0rx8ogo 104 102139 261835 244316 2025-06-02T19:12:53Z Øystein Tvede 3938 261835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om farven i hendes øine, saa blomsterne syntes at være matstraalende øine, og øinene farvefunklende blomster. Det var denne kvindes gave: alt hos hende levet, alt var sjæl og harmoni. — Hvor du er vakker, sa Philina til hende. Du kunde ikke være vakrere, dengang du kom til Alexandria. Og dog sa min mor, som mindedes at ha set dig da, at faa kvinder var værdig at sammenlignes med dig. — Hvem er vel, spurte Drose, den nye elsker som du bringer med? Han ser vild og besynderlig ut. Hvis der gaves elefanthyrder, vilde de sikkert se ut som han. Hvor har du fundet din vilde ven, Thaïs? Skulde det ikke være blandt troglodyterne som lever under jorden og som er helt sotet under næsen av røken fra Hades. Men Philina la en finger paa Droses mund: — Ti stille, kjærlighetens mysterier er hellige, og det er forbudt at granske dem. For min del vilde jeg visselig foretrække at kysses av Etnas rykende gap end av denne mands læber. Men vor milde Thaïs, som er vakker og deilig som gudinderne, maa som gudinderne bønhøre alles bønner og ikke bare paa vor vis de elskelige mænds. — Ta Eder begge i agt, sa Thaïs, det er en mager og en troldmand. Han hører de ord som hviskes lavt og selv de lønligste tanker. Han kan rive hjertet ut av Eders bryst mens I sover og lægge i stedet en svamp, og naar I dagen efter drikker vand, kvæles I og dør!<noinclude><references/></noinclude> ouh6m4fc7jms37mry7jt71btr99jpr2 104 102305 261836 244392 2025-06-02T19:13:16Z Øystein Tvede 3938 261836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paphnutios løftet hodet og spurte med svak stemme: — Mine brødre, hvem er I? Og hvorfor holder I palmer i hænderne? Er det ikke til min begravelse? Man svarte ham: — Broder, vet du ikke at vor far Antonios i en alder av et hundrede og fem aar har faat kundskap om sin forestaaende død og nu stiger ned fra bjerget Colzin hvorhen han hadde trukket sig tilbake fra verden, og kommer for at velsigne sin sjæls utallige børn. Men du, broder, hvorledes er du uvidende om en saa stor hændelse? Er det mulig at en engel ikke er kommet for at underrette dig derom i denne grav. — Ak! svarte Paphnutios, jeg fortjener ikke en saadan naade, og de eneste gjæster i denne bolig er dæmoner og vampyrer. Bed for mig! Jeg er Paphnutios, abbed av Antinoë, den usleste av Guds tjenere. Ved navnet Paphnutios bevæget de palmerne og priste ham. Den som allerede hadde talt utropte fyldt av beundring: — Er det mulig at du er den hellige Paphnutios som er saa berømt for sine underbare gjerninger at man tror han én dag vil bli likesaa stor som den store Antonios selv. Ærværdige fader, det er dig som har omvendt til Gud skjøgen Thaïs og som levende paa en høi søile er blit bortført av serafer. De som vaaket om natten ved pilarens fot saa din salige himmelfart. Englenes vinger hyllet dig ind som i en hvit sky, og med din høire haand velsignet du men-<noinclude><references/></noinclude> d5zkud3g3jo3fw7i79jtp9j6zioh8ku 104 110329 261891 261568 2025-06-03T07:09:49Z Øystein Tvede 3938 261891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>{{x-større|'''Forord'''.}}</center> {{initial|G}}oethe har sagt: «Breve hører til de vigtigste mindesmerker, som mennesker kan efterlade. I jo høiere grad den skrivende har levet i øieblikket, jo mindre en fremtid har foresvævet ham, desto vigtigere er disse blade for efterverdenen som blivende spor af en skjebne.» Disse ord passer i særlig grad paa hans moder. I sine breve levede hun helt i øieblikket, hun udtalte sine følelser umiddelbart som til en tilstedeværende ven. Derfor kunde hendes søn sige om dem til Zelter, at man «i hver linje læser hendes karakter». Fra Elisabeth Goethes barndom og ungdom er intet skriftligt opbevaret fra hendes haand. Af hendes breve til sønnen mangler over ti aar i rækken; thi Goethe brændte 1797 de breve, han havde modtaget mellem 1772 og 1792, og kun ved en tilfældighed er tre af hendes breve fra dette tidsrum bleven bevarede. Af hendes breve til venner og veninder er forholdsvis faa trængt frem til vore dage, og af breve til de mange stormænd, hun kom i berøring med, har man kun brudstyker. Alligevel foreligger der over fire hundrede fra hendes haand, hvoraf de fleste i mere eller mindre grad giver et billede af hendes personlighed, og som er menneskelige dokumenter af høi rang. Hendes uudtømmelig gode humør, de træffende sammenligninger, den livlige<noinclude><references/></noinclude> od1pvzp9spyvstuv45hl4trkx4ritxb 261892 261891 2025-06-03T07:11:17Z Øystein Tvede 3938 261892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>{{x-større|'''Forord'''.}}</center> {{nodent/s}}{{Innfelt initial|G}}oethe har sagt: «Breve hører til de vigtigste mindesmerker, som mennesker kan efterlade. I jo høiere grad den skrivende har levet i øieblikket, jo mindre en fremtid har foresvævet ham, desto vigtigere er disse blade for efterverdenen som blivende spor af en skjebne.»{{nodent/e}} Disse ord passer i særlig grad paa hans moder. I sine breve levede hun helt i øieblikket, hun udtalte sine følelser umiddelbart som til en tilstedeværende ven. Derfor kunde hendes søn sige om dem til Zelter, at man «i hver linje læser hendes karakter». Fra Elisabeth Goethes barndom og ungdom er intet skriftligt opbevaret fra hendes haand. Af hendes breve til sønnen mangler over ti aar i rækken; thi Goethe brændte 1797 de breve, han havde modtaget mellem 1772 og 1792, og kun ved en tilfældighed er tre af hendes breve fra dette tidsrum bleven bevarede. Af hendes breve til venner og veninder er forholdsvis faa trængt frem til vore dage, og af breve til de mange stormænd, hun kom i berøring med, har man kun brudstyker. Alligevel foreligger der over fire hundrede fra hendes haand, hvoraf de fleste i mere eller mindre grad giver et billede af hendes personlighed, og som er menneskelige dokumenter af høi rang. Hendes uudtømmelig gode humør, de træffende sammenligninger, den livlige<noinclude><references/></noinclude> 4r6jxq11zk6o5ca13j6nc02exihwfgt 104 110333 261838 2025-06-02T21:38:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremstilling og naive friskhed gjør dem uimodstaalig tiltrækkende. End mere værdifulde er de paa grund af hendes sindsligevegt under alle forhold, hendes umiddelbare hjertelighed, hendes høisindede livsopfatning og sterke og sunde gudsfrygt. Goethe har ofte fremhævet, at hans moders udmerkede hukommelse var en støtte for ham. Begivenheder, som han havde glemt, stod atter frem for ham i de gamle, friske farver ved et ord eller en beretning af hende. Hendes breve til sønnen, som hun elskede over alt i verden, aander den dybeste omsorg og kjærlighed. Hun finder sig taalmodig i ting, som hverken stemmer med hendes anskuelser eller ønsker, og hun støder ham aldrig bort med bebreidelser eller haarde ord. Men skjønt hun skaaner ham, underordner hun ikke sine meninger under hans; hun giver ham raad og lægger ham paa hjerte at følge dem. Man ser af hans svar, at han som moden mand tillagde hendes ord stor vegt. I mere end én henseende hjalp hun den store digter: Hun beskyttede ham som barn, opmuntrede og støttede ham under hans ungdoms trængsler og fulgte ham med selvforglemmende kjærlighed i hans manddoms aar. Hendes forstaaelse for hans digtning viser, at hun har givet ham en god arv. I sit berømte vers om sin herkomst siger Goethe: <poem> «Vom Vater hab ich die Statur, Des Lebens ernstes Führen, Von Mütterchen die Frohnatur, Und Lust zu fabulieren.» </poem> Først og fremst betegner han sin «Frohnatur» som arvedelen efter hende. Selvfølgelig viste glæden sig under<noinclude><references/></noinclude> 5jvp8j6sqct3tm9k0a1uaztorhvc0g3 261893 261838 2025-06-03T07:12:42Z Øystein Tvede 3938 261893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fremstilling og naive friskhed gjør dem uimodstaalig tiltrækkende. End mere værdifulde er de paa grund af hendes sindsligevegt under alle forhold, hendes umiddelbare hjertelighed, hendes høisindede livsopfatning og sterke og sunde gudsfrygt. Goethe har ofte fremhævet, at hans moders udmerkede hukommelse var en støtte for ham. Begivenheder, som han havde glemt, stod atter frem for ham i de gamle, friske farver ved et ord eller en beretning af hende. Hendes breve til sønnen, som hun elskede over alt i verden, aander den dybeste omsorg og kjærlighed. Hun finder sig taalmodig i ting, som hverken stemmer med hendes anskuelser eller ønsker, og hun støder ham aldrig bort med bebreidelser eller haarde ord. Men skjønt hun skaaner ham, underordner hun ikke sine meninger under hans; hun giver ham raad og lægger ham paa hjerte at følge dem. Man ser af hans svar, at han som moden mand tillagde hendes ord stor vegt. I mere end én henseende hjalp hun den store digter: Hun beskyttede ham som barn, opmuntrede og støttede ham under hans ungdoms trængsler og fulgte ham med selvforglemmende kjærlighed i hans manddoms aar. Hendes forstaaelse for hans digtning viser, at hun har givet ham en god arv. I sit berømte vers om sin herkomst siger Goethe: <small> <poem> :::«Vom Vater hab ich die Statur, :::Des Lebens ernstes Führen, :::Von Mütterchen die Frohnatur, :::Und Lust zu fabulieren.» </poem> </small> Først og fremst betegner han sin «Frohnatur» som arvedelen efter hende. Selvfølgelig viste glæden sig under<noinclude><references/></noinclude> cwuxdt6l2nbams4okj20hypyy9qzuel 104 110334 261839 2025-06-02T21:39:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre former hos ham, der beskjæftigede sig med livets dybe gaader, end hos «Frau Rat», der hele livet sad paa samme plet og modtog gjester ved sit runde bord. Men fælles for moder og søn var en sund optimisme og en altomfattende menneskekjærlighed. Fru Goethe sagde om sin Wolfgang: «Han er i besiddelse af den lykkelige egenskab, at alle, som kommer i berøring med ham, elsker ham.» Denne lykkelige egenskab var en arv efter hende. Ved siden af hendes «Frohnatur» havde han – siger han selv – taget digtelysten i arv efter hende; han havde hendes kraftige fantasi, hendes billedrige sprog, hendes modtagelighed for alt, hvad der var høit og ædelt, og hendes evne til at skimte det storslagne i dagliglivets stræv. {{asterisme}} Ved udarbeidelsen af efterfølgende bog har jeg benyttet Goethes selvbiografi og hans andre hovedverker, hvoraf jeg har kjendt de fleste allerede fra mine studieaar i Tyskland. Endvidere har jeg omhyggelig læst de bedste tyske Goethe- og fru Goethe-biografier, og jeg skylder navnlig Karl Heinemann og Richard M. Meyer stor tak. Ogsaa Bettina von Arnim har været mig til megen nytte. I sin berømte bog: «Goethes Briefwechsel mit einem Kinde», skildrer hun udførlig sit samvær med Goethes moder. Begivenheder er kastede mellem hverandre, og flere breve og samtaler er fantastisk udsmykkede. Alligevel bærer bogen i det store og hele sandhedens præg. Man ved desuden gjennem Goethes efterladte papirer, at han betragtede optegnelserne som sandfærdige, og han benyttede dem selv.<noinclude><references/></noinclude> lrsqkcnut4pkhgo7r6rv12d3ggayojm 104 110335 261840 2025-06-02T21:40:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Først og sidst har jeg støttet mig til fru Ajas egne breve. Under uddragene og oversættelsen af dem har jeg holdt mig saa nær som muligt op til originalen. Hendes ortografi trodser alle regler. Komma synes hun ikke at kjende; derimod ynder hun tankestreger, som hun sætter paa alle mulige steder, hvor de ikke hører hjemme. Hun talte frankfurterdialekt, og hendes breve vrimler af frankfurterudtryk. Jeg har fra barndommen været fortrolig med frankfurterdialekt; det vilde derfor ikke have kostet mig megen møie paa alle punkter at oversætte hendes gammeldagse udtryk ord for ord. Men jeg har troet at gjøre mine læsere en bedre tjeneste ved en enkelt gang at ombytte fru Ajas saftige frankfurterudtryk med vendinger, som man lettere vil forstaa. Bauker i Gausdal, november 1916. {{høyre|Clara Tschudi.|{{gap|2em}}}}<noinclude><references/></noinclude> 7symiiqua33shdvwxv16hplxr4uu46b 261841 261840 2025-06-02T21:41:37Z Øystein Tvede 3938 261841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Først og sidst har jeg støttet mig til fru Ajas egne breve. Under uddragene og oversættelsen af dem har jeg holdt mig saa nær som muligt op til originalen. Hendes ortografi trodser alle regler. Komma synes hun ikke at kjende; derimod ynder hun tankestreger, som hun sætter paa alle mulige steder, hvor de ikke hører hjemme. Hun talte frankfurterdialekt, og hendes breve vrimler af frankfurterudtryk. Jeg har fra barndommen været fortrolig med frankfurterdialekt; det vilde derfor ikke have kostet mig megen møie paa alle punkter at oversætte hendes gammeldagse udtryk ord for ord. Men jeg har troet at gjøre mine læsere en bedre tjeneste ved en enkelt gang at ombytte fru Ajas saftige frankfurterudtryk med vendinger, som man lettere vil forstaa. Bauker i Gausdal, november 1916. {{høyre|''Clara Tschudi.''}}<noinclude><references/></noinclude> l18xa7o43o0ub7r9avr5a15jsp8hnuo 104 110336 261842 2025-06-02T21:43:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> Willst du dir ein gut Leben zimmern, Musst ums Vergangne dich nicht bekümmern; Und wäre dir auch was verloren, Musst immer thun wie neugeboren. Besonders keinen Menschen hassen. Und das übrige Gott überlassen. Goethe. Ich bin keine Heldin und halte das Leben für gar eine hübsche Sache. Elisabeth Goethe. </poem> I. Fru Goethes forældre og barndomshjem. Catharina Elisabeth Textor, Goethes moder, blev født den 19de februar 1731, som datter av Doctor juris Johan Wolfgang Textor og Anna Margaretha, født Lindheimer. Faderens slegt hed oprindelig Weber; en af hans forfædre havde oversat navnet til latin. Saa langt som man kan følge familien, var Textorerne lærde mænd. Stamfaderen, Georg Weber, som forandrede navnet, boede i midten af det sekstende aarhundrede i Weckerheim ved Tauber. Hans sønnesøn var professor i Heidelberg, men flyttede 1691 til Frankfurt am Main. Johan Wolfgang, som Goethe blev opkaldt efter, var født i Frankfurt. Efter at have afsluttet sine juridiske studier i sin fødeby, reiste han til Wetzlar for at fuldende dem ved rigskammerretten, som havde sæde der. Her var han en hyppig gjest hos<noinclude><references/></noinclude> 0i5lri668tbqhxpolyw035stuo0h4jb 261843 261842 2025-06-02T21:44:39Z Øystein Tvede 3938 261843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><small> <poem> Willst du dir ein gut Leben zimmern, Musst ums Vergangne dich nicht bekümmern; Und wäre dir auch was verloren, Musst immer thun wie neugeboren. Besonders keinen Menschen hassen. Und das übrige Gott überlassen. Goethe. Ich bin keine Heldin und halte das Leben für gar eine hübsche Sache. Elisabeth Goethe. </poem> </small> I. Fru Goethes forældre og barndomshjem. Catharina Elisabeth Textor, Goethes moder, blev født den 19de februar 1731, som datter av Doctor juris Johan Wolfgang Textor og Anna Margaretha, født Lindheimer. Faderens slegt hed oprindelig Weber; en af hans forfædre havde oversat navnet til latin. Saa langt som man kan følge familien, var Textorerne lærde mænd. Stamfaderen, Georg Weber, som forandrede navnet, boede i midten af det sekstende aarhundrede i Weckerheim ved Tauber. Hans sønnesøn var professor i Heidelberg, men flyttede 1691 til Frankfurt am Main. Johan Wolfgang, som Goethe blev opkaldt efter, var født i Frankfurt. Efter at have afsluttet sine juridiske studier i sin fødeby, reiste han til Wetzlar for at fuldende dem ved rigskammerretten, som havde sæde der. Her var han en hyppig gjest hos<noinclude><references/></noinclude> rmn1gm64kvdyk5sysg454dwnx6n6eq0 261896 261843 2025-06-03T07:16:55Z Øystein Tvede 3938 261896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><small> <poem> Willst du dir ein gut Leben zimmern, Musst ums Vergangne dich nicht bekümmern; Und wäre dir auch was verloren, Musst immer thun wie neugeboren. Besonders keinen Menschen hassen. Und das übrige Gott überlassen. ''Goethe.'' Ich bin keine Heldin und halte das Leben für gar eine hübsche Sache. ''Elisabeth Goethe.'' </poem> </small> I. Fru Goethes forældre og barndomshjem. Catharina Elisabeth Textor, Goethes moder, blev født den 19de februar 1731, som datter av Doctor juris Johan Wolfgang Textor og Anna Margaretha, født Lindheimer. Faderens slegt hed oprindelig Weber; en af hans forfædre havde oversat navnet til latin. Saa langt som man kan følge familien, var Textorerne lærde mænd. Stamfaderen, Georg Weber, som forandrede navnet, boede i midten af det sekstende aarhundrede i Weckerheim ved Tauber. Hans sønnesøn var professor i Heidelberg, men flyttede 1691 til Frankfurt am Main. Johan Wolfgang, som Goethe blev opkaldt efter, var født i Frankfurt. Efter at have afsluttet sine juridiske studier i sin fødeby, reiste han til Wetzlar for at fuldende dem ved rigskammerretten, som havde sæde der. Her var han en hyppig gjest hos<noinclude><references/></noinclude> 44ven1ednrormed4z36y7c3q8dychfu 104 110337 261844 2025-06-02T21:46:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>prokurator Lindheimer, der ligeledes var fra Frankfurt. 1727 egtede han hans sekstenaarige datter. Skjønt hun var sytten aar yngre end sin mand, blev egteskabet særdeles lykkeligt. Fru Goethes moder var en fornem og overlegen natur; hendes mands modstandere saavel som hans venner har udelukkende talt godt om hende. Ved en fest, der blev holdt til ære for hertugen af Meiningen, medens hendes mand var overborgermester i Frankfurt, trængte en dame frem til det sæde, som var forbeholdt fru Textor. Overborgermesterinden traadte taus tilside for den paatrængende; hun fandt det under sin værdighed at hævde sin ret. Hertugen havde lagt merke til scenen; han gik frem til hende, bød hende armen og førte hende til hæderspladsen. Tør man dømme efter et billede af den gamle fru Textor, maa hun have været en skjønhed i ungdommen. Værdighed laa udbredt over hele hendes personlighed. Hendes berømte dattersøn lignede hende; han havde de samme store, mørke øine samt hendes alvorlige blik og høie, mægtige pande. Samme aar som Elisabeth blev født, blev Textor raadmand i Frankfurt.n1 Hun voksede op som den ældste i familien; thi to smaa brødre, der var ældre, døde straks efter fødselen. Senere fik hun tre søstre samt en eneste broder, der var otte aar yngre end hende. Ogsaa han blev jurist og borgermester i Frankfurt. 1747 blev Johan Wolfgang Textor valgt til øversteborgermestern2 for livstid. Han havde nu det høieste embede i Frankfurt; han var overdommer og<noinclude><references/></noinclude> 27px2sw4ev852ud1mtno284r7g1eqhq 104 110338 261845 2025-06-02T21:47:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>præsident for de fjorten raadmænd, der forvaltede byens anliggender. Saavel inden slegten som blandt sine embedsbrødre blev han behandlet med dyb ærbødighed. Han var en lærd og pligtopfyldende mand, alvorlig og ordknap, og han optraadte med stor værdighed og sindsligevegt. Som Frankfurts egentlige styrer maatte han i mere end en henseende være klog og beregnende; men ved siden af sin praktiske begavelse og juridiske skarphed havde han en eiendommelig evne til at se ind i fremtiden. Han forudsagde engang en stor ildebrand og en anden gang et uventet keiserbesøg i Frankfurt. Et aar før han blev valgt til overborgermester, drømte han, at denne udmerkelse vilde blive ham tildel. Morgenen efter fortalte han drømmen til sin hustru og sine børn; men alle glemte den undtagen Elisabeth. Hun troede paa den og huskede den. Byens gamle borgermester døde, og man skulde vælge en ny. Textor gik tidlig om morgenen til raadhuset. Hans ældste datter friserede sig smukt og iførte sig sin fineste dragt; derpaa satte hun sig i en lænestol med en bog i haanden. Hendes moder og søstre pyntede sig ikke. De gjorde nar af hendes forfængelighed, men hun svarede overlegent, at de snart vilde blive nødt til at gjemme sig bag sengeomhængene, naar raadmændene kom for at lykønske dem. Neppe en halv time efter kom faderen tilbage som overborgermester, og alle raadmændene fulgte ham. Elisabeth havde ikke arvet sin faders seerevne; men hun troede paa drømme og spaadomme og<noinclude><references/></noinclude> 7uxsix0fbrhhbfkicxlfpxs2ph0enyr 104 110339 261846 2025-06-02T21:48:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paastod, at hun gjennem hele livet ofte blev varslet om mindre begivenheder. Familien Textors hjem laa paa «Friedbergergasse». Gjennem en høi, staselig port kom man ind i det gammeldagse hus med dets mange sidebygninger. I de panelede stuer blev der aldrig gjort nogen forandring. Et righoldigt bibliotek var fyldt med juridiske verker samt reisebeskrivelser; men der blev sjelden kjøbt nye bøger. Inde i værelserne og ude paa gaardspladsen aandede alt velvære og fred. Bag huset laa en ualmindelig vakker have, som strakte sig til bygrænsen. Den ene side af havegjerdet var dækket med spalier af ferskener; paa den anden side stod der uoverskuelige rækker af ribs- og stikkelsbærbuske. Nærmest huset laa en herlig blomsterhave, hvor et broget teppe af blomster afløste hverandre fra vaar til høst. Den tid, som husfaderen havde tilovers fra sine embedspligter, tilbragte han gjerne i haven. Han havde plantet en mængde fine frugttrær, som han pleiede omhyggelig. Paa en græsplæn stod et høit<noinclude><references/></noinclude> 1xya0sd4tcibyhvr7z6t4wtb6h38mz5 104 110340 261847 2025-06-02T21:49:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>morbærtræ, i hvis nærhed børnene legte. Paa en bænk under dette træ pleiede borgermesteren at sidde, iført en slobrok, der saa ud som en fodsid embedsdragt, samt med en stor, sort fløielslue paa hovedet. Han sorterede selv sit blomsterfrø, opbevarede omhyggelig sine zvibler, bandt op sine spaliertrær og passede sine roser; men end ikke naar han var beskjæftiget med dette, aflagde han sit afmaalte væsen. Hans børn nærede den dybeste ærefrygt for ham. Naar de hørte hans vogn komme kjørende, blev de stille midt i den muntreste leg; og naar han kom mod dem i sin sorte kappe, med den hvide krave om halsen og med den trekantede hat paa det pudrede haar, saa de unge i ærbødighed op paa husets herre. Naar han ikke var tilstede, lod moderen dem le og juble og larme af hjertens lyst under de store trær i haven. Gammel og anset som slegten var, hørte Textor dog ingenlunde til byens patriciere. Adelen saa ned paa borgerskabet. Ved siden af adelen spilte <noinclude><references/></noinclude> hlus9plg92dny3sb5ka5athxiwa5ni5 104 110341 261848 2025-06-02T21:50:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>desuden pengearistokratiet en fremtrædende rolle i Frankfurt. Overborgermesterens formue var ubetydelig. Skjønt han var næsten almægtig i sin fødeby og blev raadspurgt om alt muligt, der vedrørte forvaltningen, levede han og hans hustru tilbagetrukket, og de var enige om at opdrage sine børn i stor beskedenhed. Keiser Karl den syvende ønskede at adle ham. Men han afslog det bestemt, fordi adel uden rigdom syntes ham et tyngende baand. «Jeg og min familie er fattige,» sagde han; «hvis vi bar adelstittelen, vilde borgerlige friere holde sig borte fra mine døtre. Og ingen adelsmand vilde egte de fattige piger.» De fornemme familier pleiede paa den tid at holde fransk guvernante eller huslærer for sine børn. Elisabeth og hendes søster besøgte folkeskolen i den bydel, hvor forældrene boede. Læreren, Bischoff, var efter datidens fordringer en dygtig mand; han lærte Goethes moder at læse, skrive og regne. I et af sine breve siger hun paa ældre dage spøgende, at det er skolemesterens skyld, at hun skriver uortografisk. Man bør imidlertid dømme ham mildt; thi han havde mellem hundrede og hundrede og femti elever i sin klasse. Skjønt hun ikke lærte at skrive feilfrit, lærte hun til gjengjæld forstaaelse, omgjængelighed og mildhed, fordi hun i denne skole kom i berøring med børn fra forskjellige samfundslag. Samtidig med folkeskolen besøgte hun en strikke- og syskole. Man havde i den tid hverken symaskiner eller strikkemaskiner; moderen og døtrene maatte <noinclude><references/></noinclude> t2bbes2akod5fh06cs2a3fwktqz1m34 104 110342 261849 2025-06-02T21:51:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forfærdige alt, hvad der trængtes i hjemmet. Da baade gifte og ugifte kvinder gik med store kapper, var det desuden nødvendigt, at man var flink i fine haandarbeider og kunstbroderi. I sit syngespil «Erwin og Elmire» citerer Goethe utvilsomt sin moders erindringer: «I min ungdom kjendte man intet til nutidens forfinelse! Vi lærte at læse og skrive og nød forøvrig al den frihed og glæde, som hører den første barndom til. Vi omgikkes børn af ringe stand, og vi tabte intet ved dette. Moder var ikke ræd for vore klæder. Vi havde ingen falbelader, som kunde rives istykker, ingen blonder, som kunde blive smudsige, ingen baand, som kunde ødelægges; vore tarvelige bomuldskjoler kunde med lethed vaskes. Og vi havde ingen skindmager fransk guvernante i hælene paa os. – – De bedste, jeg har kjendt inden mit eget kjøn, har været de, paa hvis uddannelse man har anvendt mindst.» Overborgermesterens datter pleiede i sin hjemmevævede dragt og barhovedet at løbe over gaden til fattige familier. Hun og andre unge piger, som hun kjendte fra skolen, morede sig med at spille lotteri om nødder, om brogede silkebaand og om knappenaale, der dengang betragtedes som værdifulde. Man fortalte hverandre eventyr og historier, som man havde hørt, eller som man i bedste tilfælde havde læst, og som Elisabeth havde en egen evne til at digte videre. Hun havde fra de tidligste aar et muntert og livligt sind. Allerede som barn viste hun paafaldende læselyst, men hun nærede udpræget modvilje<noinclude><references/></noinclude> 71f1pfdhffdv2fxlplrp1x3o0mo1ojp 104 110343 261850 2025-06-02T21:52:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod huslige sysler. Hun likte at klæde sig smukt og brugte altid længre tid til sin paaklædning end søstrene, som kaldte hende «prinsessen». Hun var overmaade musikalisk. Baade som barn og som ung pige fik hun undervisning i pianospil, og forældrene lod hendes vakre sangstemme uddanne. Kirkemusiken stod høit i hendes fødeby. Ogsaa paa konserter fik hun tidlig leilighed til at høre fremragende kunstnere. Markederne i Frankfurt – «Messen», som de kaldtes – var berømte, ikke blot over hele Tyskland, men langt udenfor rigets grænser. Disse markeder blev afholdt hver vaar og høst. Fra alle mulige egne strømmede mennesker til byen; de bragte med sig en uendelighed af varer, kunst- og industrigjenstande tøier, smykker og husgeraad. Hele byen var paa benene og alle vinduer besat af tilskuere paa markedets aabningsdag. Det brogede folkeliv tilførte det opvakte barn en mængde nye og varige indtryk. Paa pladsen i nærheden af fru Goethes hjem stod to store fjæleboder, hvor der i markedstiden var dukketeater. Dukkerne var vakkert pyntede, og stykkerne var lagt tilrette for det brede publikums smag. Disse forestillinger lagde den første grundsten til hendes store kjærlighed til teatret. Som følge af sin embedsstilling havde hendes fader fribilletter til alle skuespil. Da hun var ti aar gammel, tog han hende for første gang med i teatret, og det stykke, hun saa, gjorde et saa dybt indtryk paa hende, at hun i seksti-aars alderen endnu huskede hele scener. Som ung pige saa hun næsten<noinclude><references/></noinclude> bon7gk1cio1p74fjnzltgpkxxfmhng3 104 110344 261851 2025-06-02T21:53:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alt, som blev opført. Det var i den tid skik at indlægge viser og sange i stykkerne. De teaterviser, som hun hørte om aftenen, pleiede hun den følgende dag at indøve i hjemmet, og denne vane beholdt hun hele sit liv. «Vi spilte vore smaa sange og vore menuetter paa klaveret og sang og dansede dertil,» siger moder Olympia i Goethes syngespil «Erwin og Elmire» II. Karl den syvendes kroning. – Den første kjærlighed. Ingen by i Tyskland havde en ærværdigere fortid end Frankfurt am Main. Karl den store havde havt en kongebolig der. Omkring midten af det niende aarhundrede var den bleven hovedstad for det tyske rige; og fra midten af det sekstende aarhundrede fandt keiservalg og keiserkroning sted i den gamle rigsstad. Takket være den udmerkede beliggenhed havde den desuden gjennem aarhundreder været et midtpunkt for Tysklands handel. Den store landevei fra Nordtyskland til Sydtyskland førte gjennem byen; ogsaa reisende fra Schweiz og Frankrige pleiede at stanse der. Naturen er vakker, klimatet herligt; frugter, som ellers kun trives i sydligere egne, modnes i umiddelbar nærhed af byen, der virker sydtysk, skjønt den ligger i hjertet af Tyskland. Borgerne var livlige, uafhængige og stolte af sin<noinclude><references/></noinclude> 9f91tgdkphal57nsddyid4t1d8a4q8u 261897 261851 2025-06-03T07:19:35Z Øystein Tvede 3938 261897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude># E23 # alt, som blev opført. Det var i den tid skik at indlægge viser og sange i stykkerne. De teaterviser, som hun hørte om aftenen, pleiede hun den følgende dag at indøve i hjemmet, og denne vane beholdt hun hele sit liv. «Vi spilte vore smaa sange og vore menuetter paa klaveret og sang og dansede dertil,» siger moder Olympia i Goethes syngespil «Erwin og Elmire» # B23 # II. Karl den syvendes kroning. – Den første kjærlighed. Ingen by i Tyskland havde en ærværdigere fortid end Frankfurt am Main. Karl den store havde havt en kongebolig der. Omkring midten af det niende aarhundrede var den bleven hovedstad for det tyske rige; og fra midten af det sekstende aarhundrede fandt keiservalg og keiserkroning sted i den gamle rigsstad. Takket være den udmerkede beliggenhed havde den desuden gjennem aarhundreder været et midtpunkt for Tysklands handel. Den store landevei fra Nordtyskland til Sydtyskland førte gjennem byen; ogsaa reisende fra Schweiz og Frankrige pleiede at stanse der. Naturen er vakker, klimatet herligt; frugter, som ellers kun trives i sydligere egne, modnes i umiddelbar nærhed af byen, der virker sydtysk, skjønt den ligger i hjertet af Tyskland. Borgerne var livlige, uafhængige og stolte af sin<noinclude><references/></noinclude> cugpph0u6buydmtk95qwtt610ftwii9 261898 261897 2025-06-03T07:19:54Z Øystein Tvede 3938 261898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> # E23 # alt, som blev opført. Det var i den tid skik at indlægge viser og sange i stykkerne. De teaterviser, som hun hørte om aftenen, pleiede hun den følgende dag at indøve i hjemmet, og denne vane beholdt hun hele sit liv. «Vi spilte vore smaa sange og vore menuetter paa klaveret og sang og dansede dertil,» siger moder Olympia i Goethes syngespil «Erwin og Elmire» # B23 # II. Karl den syvendes kroning. – Den første kjærlighed. Ingen by i Tyskland havde en ærværdigere fortid end Frankfurt am Main. Karl den store havde havt en kongebolig der. Omkring midten af det niende aarhundrede var den bleven hovedstad for det tyske rige; og fra midten af det sekstende aarhundrede fandt keiservalg og keiserkroning sted i den gamle rigsstad. Takket være den udmerkede beliggenhed havde den desuden gjennem aarhundreder været et midtpunkt for Tysklands handel. Den store landevei fra Nordtyskland til Sydtyskland førte gjennem byen; ogsaa reisende fra Schweiz og Frankrige pleiede at stanse der. Naturen er vakker, klimatet herligt; frugter, som ellers kun trives i sydligere egne, modnes i umiddelbar nærhed af byen, der virker sydtysk, skjønt den ligger i hjertet af Tyskland. Borgerne var livlige, uafhængige og stolte af sin<noinclude><references/></noinclude> i4mjmzswis0wpt3ev8pf6yhoz6xj6jf 261899 261898 2025-06-03T07:20:56Z Øystein Tvede 3938 261899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E23"/>alt, som blev opført. Det var i den tid skik at indlægge viser og sange i stykkerne. De teaterviser, som hun hørte om aftenen, pleiede hun den følgende dag at indøve i hjemmet, og denne vane beholdt hun hele sit liv. «Vi spilte vore smaa sange og vore menuetter paa klaveret og sang og dansede dertil,» siger moder Olympia i Goethes syngespil «Erwin og Elmire» <section end="E23"/> <section begin="B23"/>II. Karl den syvendes kroning. – Den første kjærlighed. Ingen by i Tyskland havde en ærværdigere fortid end Frankfurt am Main. Karl den store havde havt en kongebolig der. Omkring midten af det niende aarhundrede var den bleven hovedstad for det tyske rige; og fra midten af det sekstende aarhundrede fandt keiservalg og keiserkroning sted i den gamle rigsstad. Takket være den udmerkede beliggenhed havde den desuden gjennem aarhundreder været et midtpunkt for Tysklands handel. Den store landevei fra Nordtyskland til Sydtyskland førte gjennem byen; ogsaa reisende fra Schweiz og Frankrige pleiede at stanse der. Naturen er vakker, klimatet herligt; frugter, som ellers kun trives i sydligere egne, modnes i umiddelbar nærhed af byen, der virker sydtysk, skjønt den ligger i hjertet af Tyskland. Borgerne var livlige, uafhængige og stolte af sin <section end="B23"/><noinclude><references/></noinclude> 9gvouqh1x02i9iemp2px9kvmbfnx10e 104 110345 261852 2025-06-02T21:53:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>by. Sikkert var det ikke uden betydning for fru Goethes livssyn, at hun – skjønt hun levede paa en tid, da rangsforskjellen var stor og de enkelte klasser var afsondrede – voksede op i en by, hvor der herskede en fri forfatning. Naar rigshovedstaden rustede sig til kroningsfest, syntes middelalderen at stige frem i hele sin pragt, og man levede som i en eventyrverden. Frankfurterne betragtede de kroninger, som de bivaanede, som høidepunkter i sit liv. Goethes moder oplevede fem kroninger i sin fødeby.n3 Da hun var mellem elleve og tolv aar gammel, blev den skjønne og ulykkelige Karl den syvende romersk keiser. Aftenen før keiservalget blev alle fremmede vist ud af byen; byportene blev lukkede, og jøderne blev stængt inde i sin egen gade. Selv den vordende keiser maatte vente udenfor stadsporten, indtil det var bleven afgjort, at han vilde blive valgt. Kurfyrster og gesandter kom fra alle dele af riget med stort følge. De togede til kirken, hvor de afgav sine stemmer, medens folket ventede udenfor i stor spænding. Efter valget aabnedes portene atter. Karl den stores rigsklenodier blev baaret ind i byen. Broen, som keiseren skulde ride over, blev belagt med klæde i det tyske riges farver. Raadsherrer, borgere og militære aflagde troskabseden. Den 12te februar 1742 blev Karl den syvende kronet. Alle klokker ringte fra de gamle taarne, alle<noinclude><references/></noinclude> iengk294hn3o21oixmp77b7yev3v450 104 110346 261853 2025-06-02T21:55:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>huse og fartøier paa Main-floden var prydede med vimpler og flag; gjennem de trange gader strømmede uendelige menneskeskarer, som ventede keiseren. Marschallerne steg tilhest, gesandterne kjørte frem. Endelig øinede man den store baldakin, som blev baaret af tolv raadmænd. Karl red frem paa sin pragtfulde hest, iført keiserkaaben og med kronen, rigsæblet og scepteret; den skjønne Wittelsbacher saa med melankolske øine ud over mængden. Ingen af de tilstedeværende glemte ham nogensinde. Hele Frankfurt var i en rus af begeistring. «Vivat Carolus» raabte tusinder. Fra et vindu i raadhuset var Elisabeth Textor tilskuer, da kroningstoget gik til kirken og tilbage til raadhuset. Det var naturligt, at det livlige, varmtfølende barn bevarede dette billede i sin erindring. Keiseren var halvandet aar i Frankfurt; han blev forgudet af gamle og unge. Han var særdeles venlig stemt mod overborgermesteren, der modtog mange beviser paa hans naade; i Elisabeths hjem talte man om ham med den høieste ærbødighed. Den unge pige fulgte ham overalt, hvor det var muligt. Hendes mørke øine straalede, naar hans blik streifede hende. «Ak, hvilke øine han havde,» sagde hun i sin alderdom. «Jeg løb efter ham i alle kirker. Han pleiede at knæle paa den nederste bænk, ved siden af de fattige, og at gjemme hovedet i hænderne. Naar han hævede blikket, traf det mig lige i sjælen. Hjemme kunde jeg ikke udholde de gamle forhold – alt forekom mig forandret! Naar jeg kom ind i mit sovekammer, lagde jeg mig paa knæ ved sengen, <noinclude><references/></noinclude> cmqsgegh06794jotmkrs363wsjap7f1 104 110347 261854 2025-06-02T21:55:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og jeg lagde mit hoved i hænderne, som han havde gjort. Jeg havde en følelse, som om en høi port var bleven aabnet i mit hjerte! Min søster, som var meget begeistret for keiseren, søgte alle anledninger til at faa se ham. Jeg gik med, uden at noget menneske anede mine dybe følelser. Da han en dag kom kjørende, sprang hun op paa en sten og raabte hurra for ham. Han saa ud af vognen og viftede venlig med sit lommetørklæde. Hun var meget stolt over, at han havde vinket til hende. Men jeg var hemmelig overbevist om, at hans hilsen gjaldt mig; thi idet han kjørte forbi, vendte han sig endnu en gang og betragtede mig. Næsten hver dag, naar jeg havde leilighed til at se ham, hændte der noget, som jeg kunde lægge ud som tegn paa hans gunst. Hver aften kastede jeg mig ned foran min seng og holdt hovedet i hænderne, som jeg havde set ham gjøre i kirken; jeg tænkte da over alt, hvad der var hændt mig. Paa denne maade voksede der op i mit hjerte en hemmelig kjærlighed, som det var umuligt for mig at tro, at han ikke anede. Han kjørte nu gjennem vor gade oftere end før, og altid saa han op til vore vinduer og hilste. Jeg var lykkelig hele dagen, naar han om morgenen havde givet mig en hilsen. Da han en dag holdt aabent taffel, trængte jeg mig forbi vagten; jeg kom ind i salen istedetfor op paa galleriet. Keiseren traadte ind iført en rød fløielskaabe; han gik langsomt med lidt bøiet hoved. Jeg var ham ganske nær og tænkte ikke paa, at jeg var paa en plads, som ikke tilkom mig. Da hans skaal blev drukket af de tilstedeværende høie herrer, <noinclude><references/></noinclude> g7umek9u2pip6usz5k65l5xkiqvvhoj 104 110348 261855 2025-06-02T21:56:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jublede jeg høit. Keiseren saa paa mig; han greb sit bæger for at takke, og han nikkede til mig. Det syntes mig, som om han vilde skaale med mig, og jeg tror det endnu idag. Det vilde være haardt for mig at opgive denne tro, som jeg har grædt mange glædestaarer over. Hvorfor skulde det ikke være saa? Han maatte jo læse den store begeistring i mine øine. Den ære, som jeg indbildte mig at have været gjenstand for, gjorde et saa dybt indtryk paa mig, at jeg blev som bedøvet. Min søster førte mig ud i frisk luft; hun skjændte paa mig, fordi jeg var skyld i, at hun ikke fik se keiseren spise.» Endelig blev dagen for hans afreise bestemt. Den unge pige vaagnede tidlig ved lyden af et posthorn. «Jeg hoppede ud af sengen,» fortalte hun mange aar efter; «i mit store hastverk faldt jeg midt paa gulvet og stødte knæet mod en spiker. Jeg gav ikke agt paa det, men sprang frem til vinduet, da keiseren kjørte forbi. Han saa op til mit vindu, inden jeg havde faat tid til at aabne det; han kastede haandkys og vinkede med lommetørklædet, helt til han forsvandt om gadehjørnet. Siden har jeg aldrig hørt et posthorn uden at tænke paa denne afsked. Endnu idag, da jeg har seilet ned ad livets strøm i hele dens længde og snart skal stige iland, føler jeg smertelig vemod, naar jeg hører disse toner i det fjerne. Og dog er saa meget, som menneskene sætter pris paa, sunket i grus omkring mig, uden at jeg sørger over det.» Tre aar efter døde Karl den syvende. Hans død gjorde et dybt indtryk paa hende, og hun glemte ham aldrig. I sin høie alderdom fortalte hun sin<noinclude><references/></noinclude> r7v09upe1tyysh0rwuowtagq20jrvpm 104 110349 261856 2025-06-02T21:57:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>veninde Bettina, at han havde været hendes første og største kjærlighed. Ved siden af dette barnlige sværmeri var ingen erotisk følelse vaagnet i hendes hjerte, da livets prosa nærmede sig i skikkelse af den første frier. Den staselige, otte og tretti-aarige raadsherre Johan Caspar Goethe anholdt høitidelig om den sytten-aarige Elisabeth Textors haand. III. Familien Goethe. – Det første aar som hustru. Familien Goethe var fra Nordtyskland. Raadsherre Goethes oldefader havde boet i Sondershausen indtil 1657 og havde havt ansættelse i kommunens tjeneste. Senere flyttede han til en søn, som var smed, og hvis ældste søn blev skrædder. Skrædderen opholdt sig flere aar i Frankrige, men styrede 1686 sine skridt til Frankfurt am Main. I yngre aar var han meget fattig; men han var flink og flittig og blev lidt efter lidt velstaaende Han havde først været gift med en skrædderdatter, der døde tidlig; henved femti aar gammel indgik han et nyt egteskab. Hans anden hustru hed Cornelia Schelhorn; hun var seksogtretti aar gammel, enke og eierinde af hotel «Weidenhof» samt i besiddelse af formue. Wolfgang Goethe antyder i «Dichtung und Warheit», at der gik et rygte om, at hans fader var søn af en meget fornem herre, og at skrædderen havde paataget sig faderskabet.<noinclude><references/></noinclude> 0bxumqrtpiwbntr8qyomjthrdp2tc5s 261902 261856 2025-06-03T07:25:11Z Øystein Tvede 3938 261902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E38"/>veninde Bettina, at han havde været hendes første og største kjærlighed. Ved siden af dette barnlige sværmeri var ingen erotisk følelse vaagnet i hendes hjerte, da livets prosa nærmede sig i skikkelse af den første frier. Den staselige, otte og tretti-aarige raadsherre Johan Caspar Goethe anholdt høitidelig om den sytten-aarige Elisabeth Textors haand. <section end="E38"/> <section begin="B38"/>III. Familien Goethe. – Det første aar som hustru. Familien Goethe var fra Nordtyskland. Raadsherre Goethes oldefader havde boet i Sondershausen indtil 1657 og havde havt ansættelse i kommunens tjeneste. Senere flyttede han til en søn, som var smed, og hvis ældste søn blev skrædder. Skrædderen opholdt sig flere aar i Frankrige, men styrede 1686 sine skridt til Frankfurt am Main. I yngre aar var han meget fattig; men han var flink og flittig og blev lidt efter lidt velstaaende Han havde først været gift med en skrædderdatter, der døde tidlig; henved femti aar gammel indgik han et nyt egteskab. Hans anden hustru hed Cornelia Schelhorn; hun var seksogtretti aar gammel, enke og eierinde af hotel «Weidenhof» samt i besiddelse af formue. Wolfgang Goethe antyder i «Dichtung und Warheit», at der gik et rygte om, at hans fader var søn af en meget fornem herre, og at skrædderen havde paataget sig faderskabet. <section end="B38"/><noinclude><references/></noinclude> i0laeyyk5ba6c3u34g5caixtxxd3d9d 261908 261902 2025-06-03T07:32:16Z Øystein Tvede 3938 261908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E28"/>veninde Bettina, at han havde været hendes første og største kjærlighed. Ved siden af dette barnlige sværmeri var ingen erotisk følelse vaagnet i hendes hjerte, da livets prosa nærmede sig i skikkelse af den første frier. Den staselige, otte og tretti-aarige raadsherre Johan Caspar Goethe anholdt høitidelig om den sytten-aarige Elisabeth Textors haand. <section end="E28"/> <section begin="B28"/>III. Familien Goethe. – Det første aar som hustru. Familien Goethe var fra Nordtyskland. Raadsherre Goethes oldefader havde boet i Sondershausen indtil 1657 og havde havt ansættelse i kommunens tjeneste. Senere flyttede han til en søn, som var smed, og hvis ældste søn blev skrædder. Skrædderen opholdt sig flere aar i Frankrige, men styrede 1686 sine skridt til Frankfurt am Main. I yngre aar var han meget fattig; men han var flink og flittig og blev lidt efter lidt velstaaende Han havde først været gift med en skrædderdatter, der døde tidlig; henved femti aar gammel indgik han et nyt egteskab. Hans anden hustru hed Cornelia Schelhorn; hun var seksogtretti aar gammel, enke og eierinde af hotel «Weidenhof» samt i besiddelse af formue. Wolfgang Goethe antyder i «Dichtung und Warheit», at der gik et rygte om, at hans fader var søn af en meget fornem herre, og at skrædderen havde paataget sig faderskabet. <section end="B28"/><noinclude><references/></noinclude> d6k42wc2yxdc8px43g2l8zep8txbc7w 104 110350 261857 2025-06-02T21:58:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den gamle Goethe drev sin hustrus hotel op til at blive et af de bedste i Frankfurt. Efter en del aar blev Cornelia for anden gang enke. Hun solgte hotellet og kjøbte 1733 et hus ved Hirschgraben; nu eiede hun en formue af hundrede tusinde gülden. I sit testamente havde Goethe formanet det eneste barn til at «skjænke sin moder al den sønlige ærbødighed, som tilkom hende, og at vise hende den lydighed, som han skyldte hende. Da vilde Guds velsignelse følge ham». Johan Caspar handlede efter den gamles vilje; han viste moderen altid den største finfølelse og ærbødighed. Han lod hende frit disponere over den store formue, og skjønt han ønskede at bygge om deres gamle hus, gjorde han ikke den ringeste forandring, saa længe hun levede. Wolfgang skildrer sin bedstemoder Goethe som en vakker, slank, mild og velvillig gammel dame, der altid gik klædt i hvid dragt. Baade hun og hendes mand havde ønsket, at sønnen skulde naa høiere op ad samfundets stige. Han havde studeret jus ved forskjellige universiteter og gjort en reise i fremmede lande. Efter at have fuldendt en alsidig uddannelse, søgte han et mindre embede i sin fødeby. Han tilkjendegav at han agtede at forvalte embedet uden løn; thi han frygtede, at skræddersønnen ellers ikke vilde blive antaget. Ansøgningen blev alligevel afvist, og han følte sig dybt krænket; trykket af social underlegenhed var et saart punkt i hans liv. Senere tilkjøbte han sig titelen «keiserlig raadsherre»<noinclude><references/></noinclude> kfjby3odacf1q124pm0vgav69ypqp7h 104 110351 261858 2025-06-02T21:59:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for en sum af 335 gülden og 35 kreutzer, der dengang blev betragtet som en stor sum. Vilde han trænge ind i sin fødebys embedsaristokrati, hvilket hans moder øiensynlig eftertragtede, kunde dette kun ske ved giftermaal. Han kastede sine øine paa overborgermesterens ældste datter. Han var rig, havde en høi titel og var meget agtværdig; fader Textor tænkte ingenlunde paa at tilbagevise et saa godt parti. Den tids pigebørn blev ikke spurgt tilraads; Elisabeth modtog sin skjebne af sin faders haand og betragtede hans vilje som Guds vilje. Hun har selv fortalt, at hun ikke tænkte over det vigtige skridt. Den 20de august 1748 fandt vielsen sted, og den værdige brudgom førte sin brud over tærskelen til huset ved Hirschgraben. Fra fantasiens verden blev hun ført ind i det graa hverdagsliv. Hun var sund paa legeme og sjæl, hun var gudfrygtig, munter, fordringsløs og høist indtagende af udseende og væsen. Hun havde faa kundskaber, men lyst til at uddanne sig videre. Hun var bundet til en tung, ikke altid elskværdig mand, der forlangte bekvemmelighed og ro; han stod fuldstændig uforstaaende ligeoverfor de uskyldige fornøielser, som hans unge hustru satte pris paa. Til trods for sine store kundskaber beskjæftigede han sig mest med smaating. Han behandlede hende som et barn og betragtede det som pligt at retlede hende. Pianoundervisningen blev fortsat under en fremragende lærers veiledning, og raadsherren gav hende selv timer i skrivning og italiensk.<noinclude><references/></noinclude> d91s0lupcu037as54fgdd0tznmqosom 104 110352 261859 2025-06-02T22:00:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Overgangen fra hjemmet i Friedbergergasse til det mørke hus ved Hirschgraben var en tung prøvelse. Naar Elisabeth i senere aar talte om overflytningen fra barndomshjemmet og den omvæltning, som foregik i hendes forhold, gik der en skygge <noinclude><references/></noinclude> 019dkrrs89460htqiug3i7re3m2l2lq 104 110353 261860 2025-06-02T22:01:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>over hendes ansigt, og øinene blev dybt vemodige. Hun havde forladt en fader, som hun saa op til, en endnu ung moder, som hun elskede, fire muntre søskende, som var yngre end hende, samt solværelser og en deilig have. I de mørke og lavloftede stuer, som hun nu beboede, var hendes eneste selskab en streng og sparsommelig egtemand, som belærte hende fra morgen til aften, og en svigermoder, der mente det vel med hende, men som var næsten otti aar gammel. Selv har hun fortalt, at hun vilde være bleven kvalt i dette liv, hvis ikke en af hendes tanter, som havde mange høiere interesser, havde opmuntret hende og taget sig af hende. Heldigvis behøvede hun det første aar ikke at beskjæftige sig med tunge, huslige arbeider. Hendes svigermoder førte husholdningen og tog i begyndelsen de daglige byrder bort fra hendes skuldre. Først da den omtænksomme gamle blev svagelig og trak sig tilbage, blev Elisabeth Goethe den dygtige husmoder, som hvilken efterverdenen kjender hende. Takket være svigermoderens kloge raad, lærte hun at tilfredsstille sin egensindige mand, hvis omstændelighed og smaalighed i høi grad vanskeliggjorde det daglige samliv. Hans moder frygtede, at hans overdrevne sparsommelighed vilde berede svigerdatteren pinlige timer; hun forærede hende i al hemmeligbed to hundrede dukater, som hun bad hende om at gjemme som en nødskilling. Den troskyldige unge frue gav dem straks til sin mand, der lovede at give<noinclude><references/></noinclude> 9mmhmjsteg5x92py5f1srjlwypu8dv7 104 110354 261861 2025-06-02T22:02:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hende renter af summen, samt at give hende pengene tilbage, naar hun ønskede det. Men hun saa aldrig senere hverken kapital eller renter. Livet havde sat den syttenaarige ind i forhold, som uafviselig fordrede huslige dyder og forsigtighed. Hun underordnede sig den ældre mand. Den borgerlighed og den mangel paa illusioner, som var fremherskende hos ham, trængte med magt tilbage de romantiske drømme og den eventyrlyst, som laa paa bunden af hendes sjæl. Det første aar af hendes egteskab, medens hun ventede sit ældste barn og altid var syg, var sikkert ikke en af de mindst vanskelige perioder i hendes liv. Men hendes bedste egenskaber udviklede sig; og medens hun nedkjæmpede sine egne ønsker, bestod hendes lyse sind seirrig en stor prøve. Hendes tanker og haab samlede sig om det lille væsen, som hun bar under sit hjerte, og som skulde give hendes liv dets store indhold. Sine ungdomslængsler, som blev indestængte, gav hun i arv til sin søn; hun har selv udtalt, at det var derfor, hans hjerte altid blev ved at være ungt. IV. Goethes fødsel og barndom. Den 28de august 1749 blev Goethe født. Klokken slog tolv, og sommerdagens sterke sol straalede over kirketaarnene i Frankfurt. Dette barn, som var ventet med en saa uendelig længsel, havde kostet den attenaarige moder næsten overmenneskelige lidelser.<noinclude><references/></noinclude> ac7xitkns0c7qv9u4m4zgw5kfk7p8jt 261906 261861 2025-06-03T07:29:35Z Øystein Tvede 3938 261906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E33"/>hende renter af summen, samt at give hende pengene tilbage, naar hun ønskede det. Men hun saa aldrig senere hverken kapital eller renter. Livet havde sat den syttenaarige ind i forhold, som uafviselig fordrede huslige dyder og forsigtighed. Hun underordnede sig den ældre mand. Den borgerlighed og den mangel paa illusioner, som var fremherskende hos ham, trængte med magt tilbage de romantiske drømme og den eventyrlyst, som laa paa bunden af hendes sjæl. Det første aar af hendes egteskab, medens hun ventede sit ældste barn og altid var syg, var sikkert ikke en af de mindst vanskelige perioder i hendes liv. Men hendes bedste egenskaber udviklede sig; og medens hun nedkjæmpede sine egne ønsker, bestod hendes lyse sind seirrig en stor prøve. Hendes tanker og haab samlede sig om det lille væsen, som hun bar under sit hjerte, og som skulde give hendes liv dets store indhold. Sine ungdomslængsler, som blev indestængte, gav hun i arv til sin søn; hun har selv udtalt, at det var derfor, hans hjerte altid blev ved at være ungt. <section end="E33"/> <section begin="B33"/>IV. Goethes fødsel og barndom. Den 28de august 1749 blev Goethe født. Klokken slog tolv, og sommerdagens sterke sol straalede over kirketaarnene i Frankfurt. Dette barn, som var ventet med en saa uendelig længsel, havde kostet den attenaarige moder næsten overmenneskelige lidelser. <section end="B33"/><noinclude><references/></noinclude> 7jxemptp57tssa5wg2rq4dcnhp6rtht 104 110355 261862 2025-06-02T22:03:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Alle, som stod om hende, var tause; thi først efter lange anstrengelser og megen angst lykkedes det at kalde ham tillive. Han rørte sig omsider og slog øinene op. Bedstemoderen, som havde lyttet efter et livstegn, raabte fuld af glæde:<noinclude><references/></noinclude> rpwqp5pa0qwyeo8f4j6zla4ihwb3tfi 104 110356 261863 2025-06-02T22:03:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Raadsherinde, han lever!» Sønnen blev lagt i Elisabeths arme, og hendes glædestaarer randt ned over det lille ansigt. Hun øste hele sin kjærlighed ud over sin førstefødte. Henrykt betragtede hun hans store, sorte øine; hun var lykkelig, da hun saa tegn til, at hans sjæl vaagnede. Han var meget urolig og svag og<noinclude><references/></noinclude> ibw8008ms2l865auisijuidueoykrmr 104 110357 261864 2025-06-02T22:04:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>led af sygelige drømme. Baade hans fader og den gamle bedstemoder var forfærdede over hans heftighed. Men moderen var fra første stund overbevist om, at han var bestemt til at udføre store ting, og at han vilde blive til velsignelse for mange. Faderen var streng, hun meget eftergivende; hun passede og pleiede ham med den ømmeste omsorg. Den lille gut var føieligere mod hende end mod sin fader; hun var den eneste, som var istand til at berolige ham under hans heftige udbrud af vrede. Wolfgang voksede op omstraalet af hendes solskinsnatur. Hun værnede hans saarbare sind, sysselsatte hans fantasi med eventyr, som hun digtede eller gjenfortalte, hun nærede hans virksomhedstrang ved at lade ham hjælpe hende med smaa sysler, og hun værgede ham mod faderens strenghed. Medens raadsherren med stor energi drev den strenge pædagogik, var hendes opdragelsesmetode ros og belønninger. Den unge, livsglade moder nedlagde i hans sjæl aandelige frø, som skulde spire og udfolde sig herlig. Siddende paa hendes knæ, med armene om hendes hals og de mørke øine fæstede paa hende, lyttede han spændt til hendes fortællinger; han skalv af længsel efter at høre endnu mere fra den vidunderverden, som hun rullede op for ham. «Pedantiske ulykkesfugle korsede sig over mine opdragelsesprinciper,» sagde fru Goethe som gammel dame; «men det var mig ligegyldigt. Jeg gjorde det, som jeg fandt naturligt, og som min gudsfrygt lærte mig! Fra Wolfgang blev født, saa jeg livet med andre øine end før. Først gjennem ham fik jeg min virkelige opdragelse.»<noinclude><references/></noinclude> g9qs0ojyggrjweadck03rdznbdxgsrt 104 110358 261865 2025-06-02T22:05:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I aarene mellem 1750 og 1760 fik han to brødre og to søstre. Men den eneste, som voksede op ved siden af broderen, var den ældste søster Cornelia, der blev født den 7de december 1750. Wolfgang og Cornelia elskede hinanden og delte ondt og godt i hjemmet. Faderen underviste dem selv i mange fag. Da sønnen voksede til, maatte han lære latin, græsk, hebraisk, fransk, engelsk og italiensk, historie og geografi, religion, naturvidenskab og matematik; han fik end videre undervisning i tegning, musik, fegtning og ridning. I sine erindringer fortæller han, at den strenge raadsherre underviste baade ham og hans søster i dans; med det alvorligste ansigt viste han dem skridt og stillinger. Da de havde lært menuet, tog han sin fløite og blæste for dem, og de dansede til hans musik saa godt, som de kunde. Huset bestod af to mindre bygninger, som var forbundne ved steile trappegange. De mange mørke kroge var egnede til at vække angst i et barnesind. Efter datidens opdragelsesmetode skulde børnene vænnes til ikke at frygte det usynlige. Wolfgang var mørkræd; da han en aften ikke fik sove, sneg han sig ud af sin seng for at søge ned til tjenerværelset. Paa veien blev han stanset af et spøgelse, som drev han tilbage til sengen; det var faderen, som havde forklædt sig, og som han ikke kjendte i forskrækkelsen. Moderen havde ondt af sit hjertebarn, – sin «Hätschelhans», som hun kaldte ham; hun lovede alt muligt godt, hvis han vilde ligge rolig i sin seng, og tidlig om morgenen kom hun ind til ham med mange velsmagende sager.<noinclude><references/></noinclude> tnnrihn84s73nr1m0s92d8znbovnwj2 104 110359 261866 2025-06-02T22:06:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Bedstemoderen blev syg; men endnu kunde den unge frue gaa til hende med sine bekymringer og hente raad hos hende. Børnene opholdt sig helst i hendes rummelige dagligstue. – Hun døde vaaren 1754. Den sidste jul havde hun foræret sønnesønnen et dukketeater; han har selv sagt, at denne gave omskabte det gamle hus til en ny verden for ham. Fru Elisabeth glædede sig over hans smaa skuespil; men faderen bebreidede ofte sin hustru, at hun paa denne maade vakte og vedligeholdt deres søns interesse for teatret.n4 Til huset ved Hirschgraben hørte kun en gaardsplads, hvor der stod en vakker brønd og et gammelt nøddetræ; men udenfor byen eiede Goethe's en eng med mange frugttrær og et vinbjerg. I anden etage i det gamle hus var der et værelse, som blev kaldt havestuen, fordi der stod planter ved vinduet. Efter bedstemoderens død opholdt børnene sig enten i dette rum eller nede i en forstue ved siden af indgangsdøren, hvor man gjennem et trægitter kunde se, hvad der foregik paa gaden. Her pleiede fru Goethe at strikke og sy eller rense frugt og grønsager, medens de smaa legte omkring hende. Wolfgang havde meget tidlig følelsen af, at han var bestemt til store ting. Man havde fortalt ham, at Jupiter og Venus havde været de herskende planeter ved hans fødsel, og han sagde ofte til sin moder: «Stjernerne glemmer mig vel ikke! De vil vel holde, hvad de lovede, da jeg blev født?»<noinclude><references/></noinclude> t7v7ku9rrujgjbhcb6w2skln8r264k8 104 110360 261867 2025-06-02T22:07:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Hvorfor vil du have hjælp af stjernerne?» spurgte hun. «Vi andre maa hjælpe os uden dem.» «Hvad der er nok for andre, er ikke nok for mig,» svarede han. Hans fader nærmede sig femti-aarsalderen; han var overordentlig bange for at miste det mindste af sin værdighed. Det uomgjængelige i hele hans væsen tog form af herskesyge og luner. Fru Goethes livlighed plagede ham tidevis; han betragtede hvert udtryk for følelse som forkastelig svaghed. Ligeoverfor de unge fandt han ikke den rette tone. Han kom aldrig til at eie sin søns fortrolighed, og han laa i aaben kamp med sin datter. Overhovedet var han en misfornøiet og ensom mand. Ved siden af ham stod hans livsglade hustru med sin friskhed og munterhed. I rigeste maal havde hun den kjærlighed til menneskene, som han manglede. Hun løb fornøiet fra loft til kjelder, hun talte og sang. Kom der fremmede, kastede hun forklædet af og stasdragten paa i en fart og ilede fra kjøkkenet ind i storstuen. Hendes mands gjerrighed kom forholdsvis lidet tilsyne, hvor det gjaldt hendes person; det fremgaar af hans husholdningsbøger, som opbevares i Goethe-arkivet i Weimar, at han kjøbte kostbare dragter til hende og forærede hende værdifulde smykker. Selv mellem dette ulige egtepar var der berøringspunkter: Begge vilde gjennemføre orden i huset og ønskede fredelig hygge. De følte begge sterk trang til uafhængighed. De interesserede sig for kunst og var meget musikalske. Raadsherren spilte paa luth og fløite; vi ved, at hans hustru spilte piano og sang.<noinclude><references/></noinclude> 5odiy2iaeq8rb4f2m28zoas2jj4p8iu 104 110361 261868 2025-06-02T22:08:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Wolfgang spilte violoncel, og hans søster blev en dygtig pianistinde. Alle vægge i husherrens eget værelse var bedækkede med landkart. Han gik gjerne frem og tilbage paa gulvet og fortalte merkværdige ting, som han havde læst i reisebeskrivelser, medens han udpegede de forskjellige steder paa kartet. Den store begivenhed i hans ungdom havde været en reise til Italien. Umiddelbart efter havde han uafladelig talt om at han kun havde faat ubekvemmeligheder og fortrædeligheder for alle sine udgifter. Men naar han senere fortalte hustru og børn, navnlig om Neapel, gjorde minderne ham varm og lykkelig. En venetiansk gondol var sønnens første legetøi; de første billeder, som han saa, var fra Italien, og takket være den gamle lærte han det italienske sprog med lethed. Raadsherren skrev en lang beskrivelse over sin reise, og han affattede den paa det italienske sprog. En italiensk sproglærer hjalp ham med arbeidet. Fru Goethe likte at synge duetter med den muntre italiener, og han akkompagnerede hende, naar hun sang store arier. Raadsherren havde et udmerket bibliotek, han havde samlinger af mineralier, venetiansk glas, elfenbensarbeider, kobberstik og gamle vaaben. Desforuden havde han en mængde malerier af sin tids tyske kunstnere. Saa høit elskede denne nøieregnende og pirrelige mand malerkunsten, at han var rundhaandet, naar det gjaldt indkjøb af kunstverker. Hans privatsamling blev betragtet som en af Frankfurts seværdigheder. Ligesom sin hustru opdagede han tidlig sin søns <noinclude><references/></noinclude> a7jdzkes8exr6lnhqgzg7oxz1m81x19 104 110362 261869 2025-06-02T22:08:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>store evner; han fremholdt uafladelig, at han var berettiget til at vente meget af ham i fremtiden. De arbeider, som sønnen og datteren blev overlæssede med, stod ikke i nogetsomhelst forhold til deres alder. Begge søskende blev opirrede over hans haardhed. Moderen stillede sig paa børnenes side, men vovede ikke altid at vise det. Hun havde lært at vende og dreie sig efter forholdene og søgte at lægge livet saa behagelig som muligt tilrette baade for sig og sine børn. «Jeg og min Wolfgang holdt altid sammen,» fortalte hun senere; «vi var begge unge. Aldersforskjellen var ikke saa stor som mellem ham og hans fader.» Gjennem husets bibliotek lærte Wolfgang de gamle klassikere at kjende. Hos en boghandler i nærheden kjøbte han billige aftryk af historier fra middelalderen. Men Bibelen, som moderen flittig læste, blev ogsaa tidlig hans yndlingsbog. Om aftnerne samledes familiens medlemmer om det runde bord i stuen, og man læste høit af bøger, som børnene fandt kjedelige. Den store digter glemte aldrig, at han de lange aftener maatte læse høit i «Pavernes historie», et langtrukket verk i flere bind. Moderen og de smaa kjedede sig grundig. Ogsaa faderen gabede af kjedsomhed; men han forlangte ikke destomindre, at man skulde læse bogen helt tilende. Efter den gamle frues død besluttede raadsherren at bygge huset om. Som sedvanlig gik han frem med stor omstændelighed. Han havde foresat sig, at han ikke vilde vige fra huset, men personlig give arbeiderne anvisninger og holde opsigt med dem. <noinclude><references/></noinclude> 632v6gqr26my5gusgsbwyreqjmp7ohi 104 110363 261870 2025-06-02T22:09:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Da han ikke vilde skilles fra hustru og børn, maatte ogsaa de blive boende. Han lod spænde voksdug over værelserne, da taget blev revet ned; men regnen strømmede alligevel ned i alle senge. Sluttelig blev tilstanden saa uudholdelig, at han maatte bekvemme sig til at sende børnene bort. Venner, der havde tilbudt at tage sig af dem, fik dem nu i sin varetægt, og meget modvillig sendte faderen dem i en offentlig skole. Overgangen var ikke behagelig, hverken for Wolfgang eller Cornelia; de kom sammen med en mængde uskikkelige børn, som det faldt dem vanskeligt at værge sig mod, fordi de hidtil havde levet afsondrede fra verden. Vaaren 1758 stod huset færdigt i sin nye skikkelse. Det var stort og bekvemt; alt, hvad der var gammelt og overflødigt, blev solgt ved offentlig auktion. Det høie graa hus – det nuværende «Goethe-hus» – viser raadsherrens sikre smag. Den solide port er beslaat med messing. Et smukt jerngitter beskytter vinduerne i første etage. I den rummelige forstue er gulvet belagt med sort og hvidt marmor; her hænger de kobberstik, som han havde bragt med fra Rom. En bred trappe fører op til selskabsværelserne, der har silketapeter, og hvor vokslysene blev tændt i de venetianske kroner, naar der kom gjester. I anden etage laa dagligværelserne, raadsherrens studerværelse, biblioteket, som han straks begyndte at ordne, samt malerisamlingen, der tidligere havde været spredt, men nu blev anbragt i et eget rum. I denne etage laa ogsaa den gule sal, hvor fru<noinclude><references/></noinclude> sjf33vpb2h2s3zqra1ps8t7je6kl8gf 104 110364 261871 2025-06-02T22:10:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Goethe helst opholdt sig, og hvor man endnu ser hendes sybord og hendes kniplepude. Indenfor dette værelse laa hendes sovekammer. Wolfgang havde sit lille rum i øverste etage. Fra vinduet kunde han se ned i naboernes haver, og han kunde se et glimt af de frugtbare sletter udenfor byen. I dette kvistværelse gjorde han sine skolearbeider. Her drømte han som barn sine første digterdrømme, og her skrev han «Götz von Berlichingen» og «Werthers lidelser». V. Syvaarskrigen. – Stridigheder mellem borgermester Textor og Goethe. – Toranc. Syvaarskrigen brød ud. Mørke skyer trak sammen over Frankfurt. Fredrik den store faldt ind i Sachsen. Blandt Frankfurts borgere var der sympati for den preussiske konge; men som rigshovedstad stod byen paa den tyske keisers side, og franskmændene var hans forbundsfæller. Den første tid merkede man lidet til krigens rædsler. Men nytaarsdag 1759 blev Frankfurt overrumplet af syv tusinde franskmænd, som tog byen i besiddelse og benyttede den som støttepunkt for sine krigsforholdsregler. Borgermester Textor stillede sig med kraft paa den tyske keisers side; alle hans døtre var nu gifte, og de fleste af hans svigersønner var enige med ham. Men Goethe var tilhænger af kongen af Preussen, og hans beundring for <noinclude><references/></noinclude> 633ra1dikbrm1e1br91sxkfazid807j 261909 261871 2025-06-03T07:34:01Z Øystein Tvede 3938 261909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E43"/>Goethe helst opholdt sig, og hvor man endnu ser hendes sybord og hendes kniplepude. Indenfor dette værelse laa hendes sovekammer. Wolfgang havde sit lille rum i øverste etage. Fra vinduet kunde han se ned i naboernes haver, og han kunde se et glimt af de frugtbare sletter udenfor byen. I dette kvistværelse gjorde han sine skolearbeider. Her drømte han som barn sine første digterdrømme, og her skrev han «Götz von Berlichingen» og «Werthers lidelser». <section end="E43"/> <section begin="B43"/>V. Syvaarskrigen. – Stridigheder mellem borgermester Textor og Goethe. – Toranc. Syvaarskrigen brød ud. Mørke skyer trak sammen over Frankfurt. Fredrik den store faldt ind i Sachsen. Blandt Frankfurts borgere var der sympati for den preussiske konge; men som rigshovedstad stod byen paa den tyske keisers side, og franskmændene var hans forbundsfæller. Den første tid merkede man lidet til krigens rædsler. Men nytaarsdag 1759 blev Frankfurt overrumplet af syv tusinde franskmænd, som tog byen i besiddelse og benyttede den som støttepunkt for sine krigsforholdsregler. Borgermester Textor stillede sig med kraft paa den tyske keisers side; alle hans døtre var nu gifte, og de fleste af hans svigersønner var enige med ham. Men Goethe var tilhænger af kongen af Preussen, og hans beundring for  <section end="B43"/><noinclude><references/></noinclude> 125d3960tt1ylt1lve7ftg74lvyfgvf 104 110365 261872 2025-06-02T22:11:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham voksede fra dag til dag. Det kom til lidenskabelige scener mellem svigerfader og svigersøn, og dette skabte vanskeligheder for familiens damer. Fru Textor og fru Goethe var fredsmæglere, hvilket i høi grad var paakrævet i denne tid. Næsten alle familier fik indkvarteringer. En adelsmand fra Provence, François de Toranc, blev indkvarteret hos Goethes. Det var ham, som havde lagt planen til byens overrumpling, og han havde gjennemført den med stor klogskab. Som belønning blev han udnævnt til «Lieutenant de Roy»; han havde det hverv at udjevne stridigheder mellem borgerne og de militære. Da han traadte ind i huset ved Hirschgraben, gjorde han straks et behageligt indtryk; han var en høi, alvorlig mand, med en rolig, behersket fremtræden. Han blev enig med husets eier om, hvilke værelser der skulde overlades ham, og hvilke der vedblivende skulde være til familiens afbenyttelse. Da han hørte tale om en malerisal, blev han meget interesseret; han bad om at faa se den straks, skjønt det allerede var aften. Lysene blev tændt, og raadsherren fulgte ham; da man fortalte, at de fleste af kunstnerne boede i Frankfurt, udtalte han ønsket om at lære dem at kjende og at gjøre bestillinger hos dem. Han optraadte overhovedet paa den mest forbindtlige maade. Men Goethe var rasende over at maatte modtage en af de bittert hadede franskmænd i sit velindrettede hjem, som nylig var bleven færdigt efter ombygningen, og hvor han selv havde ordnet alt nøiagtig og smukt. Skjønt han talte flydende fransk, holdt han sig efter det første møde paa<noinclude><references/></noinclude> 34i7pf09bhbk6l6d1b1oelwh12ebgo2 104 110366 261873 2025-06-02T22:12:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>afstand fra ham; han ærgrede sig daglig over alle de smaa ubehag, som indkvarteringen førte med sig. Det egentlige besvær hvilede paa husets frue; men istedetfor at lette hendes byrder, forøgede han dem ved sit slette lune. For børnene havde indkvarteringen den behagelige følge, at den strenge fader overlod dem mere til sig selv. Kongen af Preussens venner spredte ud et rygte om, at enkelte af byens borgere havde hjulpet franskmændene, da de trængte ind. Textors misundere antydede, at portene var bleven aabnede med borgermesterens samtykke, og at han havde modtaget gaver for denne hjælp. Familien Goethe pleiede at tilbringe søndagene hos Textors. Elisabeth og børnene glædede sig hele ugen til dette besøg og til haven, hvor det bugnede af blomster og frugter. Wolfgang siger i sine erindringer, at de dage og timer, han tilbragte i bedstefaderens hus, var de behageligste i hans barndom. Ogsaa den gamle satte pris den værdighed, som omstraalede hans svigerfader; men opirret over de politiske forhold glemte han nu alle hensyn. Ved en barnedaab hos pastor Starck, som var gift med en anden af borgermesterens døtre, kom det til en voldsom scene mellem de to mænd. Man talte om franskmændenes ophold i byen. Goethe slyngede bebreidelser ud mod sin svigerfader, og borgermesteren tilretteviste ham skarpt. Raadsherren mistede fuldstændig sin sindsligevegt; han raabte, at han forbandede de mennesker, der havde hjulpet franskmændene til at komme ind i Frankfurt, og at<noinclude><references/></noinclude> hvedr7da5ibgvav8nxvbza44pcmp3ru 104 110367 261874 2025-06-02T22:12:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han aldrig vilde røre de penge, som Textor havde modtaget for at forraade sin by. Sønnesønnen siger, at han aldrig saa sin bedstefader heftig eller vred. Men denne fornærmelse gjorde ham rasende: Han reiste sig og kastede en kniv efter sin svigersøn, der trak sit sverd, som han efter tidens skik bar ved sit bælte. Alle tilstedeværende var forfærdede; pastor Starck besvimede af skræk. Naar denne strid kunde udjevnes og forholdet atter blev taaleligt, skyldtes det helt og holdent fru Textor, som stiftede fred. Kongeløitnanten blev boende tre aar i Goethes hus. Disse aar rummede sindsbevægelser og megen sorg for husets frue. Kort efter at Toranc var flyttet ind, døde hendes næstældste søn, Herman Jakob, af kopper. Ogsaa Wolfgang blev angrebet; hendes skjønne yndlingsbarn blev vansiret og forandret, og man saa spor af sygdommen indtil hans ældre aar. Omtrent paa samme tid fødte fru Goethe sin yngste søn, Georg Adolph, som døde snart. Og en ualmindelig smuk og elskværdig liden datter, Maria, døde halvtredie aar gammel. Det trængtes sjælsstyrke for at bære alt dette med sindsligevegt, medens huset var fuldt af franskmænd. Man havde en eneste trappe, som gik gjennem alle etager. Arrestanter blev bragt ind og ført ud, officerer kom og gik, borgere fik foretræde med sine klager, kongeløitnanten holdt desuden aabent taffel. Man hørte uafladelig stemmer i forhallen, skjønt tjenerne var stilfærdige og flinke og alt gik regelmæssig til.<noinclude><references/></noinclude> d0s42jlkhyuwygzw6c03zmxwj1jp94l 104 110368 261875 2025-06-02T22:13:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frankfurterne var i begyndelsen mistroiske mod Toranc, og de modarbeidede ham. Men soldaterne blev strengt straffede, hvis de traadte borgernes rettigheder for nær. Kongeløitnanten opretholdt orden med seig energi, og han gjennemførte nyttige reformer. Af de gamle dokumenter i Frankfurts stadsarkiv ser man, at han var en særdeles dygtig officer og en udmerket administrator. Takket være ham fik den tyske rigshovedstad et velordnet politi- og brandvæsen, nye sygehuse og mere lægehjælp, samt bedre belysning og brolægning. En leietjener ved navn Dine var hans tolk. Han boede i nærheden, og fru Goethe havde altid været velvillig mod ham og hans familie. I ledige stunder gik han ind til hende. Hun ønskede at lære fransk, og han lærte hende en mængde franske talemaader. Toranc følte sig smigret over, at hun gjorde sig saa megen umage for at lære hans sprog; da hun ved stor elskværdighed gjorde godt igjen, hvad hendes mand ødelagde ved sit ubehagelige væsen, blev tilstanden i huset taalelig, og der opstod et venskabeligt forhold <noinclude><references/></noinclude> cco3gnzpyto5esl9nhvy4v7sj0pt1tx 104 110369 261876 2025-06-02T22:14:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem dem. Hans folk havde befaling til ikke atn5 gjøre noget, der kunde foraarsage udgifter for husets eier; og børnene fik næsten daglig af de gode sager fra hans middagsbord. Wolfgang og Cornelia morede sig med at betragte de mange mennesker, som kom og gik i huset. Ude paa gaden saa de troppernes gjennemmarsch samt militærparader. Et fransk skuespillerselskab kom til byen, og borgermester Textor sendte sine fribilleter til sin datter. Skjønt raadsherren gjorde modstand, drev moderen igjennem, at Wolfgang fik lov til at bruge billetterne; han gjorde paafaldende fremskridt i fransk, blev fortrolig med fransk literatur og overraskede sin fader med et lidet fransk teaterstykke, som han havde digtet. Langfredag 1761 stod der et slag mellem preusserne og franskmændene udenfor Frankfurts mure. Goethe var vis paa preussernes seir. Han besluttede at gaa dem imøde. Paa gaden mødte han vogn efter vogn fulde af saarede og døende, som blev kjørt ind i byen; men udenfor Friedberger port var det stille, han vovede sig derfor et godt stykke videre. Pludselig begyndte kuglerne at suse. Flygtende, som ilede forbi ham, fortalte, at det var franskmændene som seirede. Dybt skuffet gik han tilbage til sit hjem, hvor han stængte sig inde i sit værelse. Samtidig kom Toranc tilbage; Wolfgang og Cornelia stod ved døren, og de lykønskede ham i anledning af seiren. Moderen ordnede imidlertid aftensbordet. Hun bad gjentagne gange sin mand om at komme; men han rørte sig ikke. Hun turde ikke sende maden op til <noinclude><references/></noinclude> m35c20gxrcdh77o0x5qcjt9ue9atk7l 104 110370 261877 2025-06-02T22:15:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham, da hun var bange for, at dette vilde ophidse ham mere. Omsider bestemte han sig til at gaa ned i spisestuen. Han maatte forbi Torancs leilighed, hvor der stod fuldt af mennesker udenfor. Pludselig blev døren aabnet; franskmanden kom ud og rystede hans hænder. «De lykønsker os vel ogsaa til vort held paa denne farefulde dag,» sagde han. «Jeg vilde ønske, at man havde jaget eder alle til helvede, selv om jeg havde maattet reise med,» skreg raadsherren. «Disse ord skal De angre,» svarede Toranc; han trak sig øieblikkelig tilbage til sine værelser. Goethe, som havde faat luft for sit onde lune, fortsatte sin gang nedad trappen og satte sig tilbords. Straks efter blev husfruen kaldt ud. En adjutant var kommen for at meddele hende, at kongeløitnanten havde befalet, at hendes mand skulde fængsles. Hun bønfaldt officeren om at vente med at udføre hans ordre. Derefter skyndte hun sig til tolken for at bede ham om at opbyde alt for at stemme Toranc til mildhed. Efter en stunds forløb vendte Dine tilbage. Kongeløitnanten forstod den vanskelige stilling, hvori fru Goethe befandt sig paa grund af hendes mands urimelighed. Haus vrede havde lagt sig, og arrestordren blev tilbagekaldt. Efter dette sammenstød forlangte husets eier bestemt, at Toranc skulde søge en anden bolig. Nogle maaneder efter blev han befriet for sin indkvartering. Men kongeløitnanten blev endnu boende to aar i byen.<noinclude><references/></noinclude> fx3m1j4eu5ialk256joad4myu7cge32 104 110371 261878 2025-06-02T22:16:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Efter indstilling af Frankfurts borgere ophøiede den tyske keiser ham til greve. Da freden var sluttet, blev han underguvernør paa St. Domingo. Senere vendte han tilbage til Frankrige; hvor han blev generalmajor («maréchal de camp»). Han giftede sig først efter at han havde taget afsked fra militærtjenesten. Man paastod i Frankfurt, at raadsherre Goethes had til «kongeløitnanten» ikke udelukkende bundede i hans uvilje mod franskmændene, men at han var skinsyg paa ham. Nogle høitstaaende familier, som grev Toranc pleiede at besøge, havde udspredt et rygte om, at han var forelsket i Elisabeth Goethe. Paa hans slot i Frankrige skal der være bleven fundet en pakke breve fra Goethes moder.n6 VI. Fru Goethes kristentro. – Frøken von Klettenberg. – Gretchen i «Faust». Det var atter fred i huset; raadsherren var en tid i bedre humør. I sin glæde over Fredrik den stores seire forærede han sin hustru en kostbar gulddaase, besat med brillanter. Samtidig bestilte han hos maleren Seekatz et billede af familien Goethe: Fru Elisabeth sidder i pragt og herlighed. Hendes mand staar ved siden af hende i en fantastisk dragt. Wolfgang er beskjæftiget med et lam, og Cornelia staar i<noinclude><references/></noinclude> tiyzra2918x9dey3bd5kfmj2unn4co1 104 110372 261879 2025-06-02T22:17:00Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: 261879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> s5n27s1fkdv9hhyzk9wxnzvwf64fmu9 104 110373 261880 2025-06-02T22:18:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nærheden af sin broder. I baggrunden ser man de afdøde smaabørn i allegorisk fremstilling. Børnenes forhold til forældrene var i den tid meget underdanigt. Man viste de ældre den største ærbødighed og sagde aldrig «du» til dem. Naar faderen stillede fordringer til Wolfgang og Cornelia, var de ham lydige, selv om det ikke behagede dem. Han fik lyst til at opdrætte silkeorme. Hans hustru og børn maatte udføre det meste af dette besværlige arbeide, som han heldigvis blev kjed af efter en tids forløb. Nu faldt det ham ind, at man burde blege de store kobberstik, som han havde bragt med fra Italien; de blev spændt op paa trærammer foran vinduerne og maatte stadig fugtes. Børnene, som passede dette arbeide, blev aldeles udtrættede af at stirre paa billederne. Paavirket af sin flittige bibellæsning skrev Wolfgang fjorten aar gammel de første digte, der er opbevarede: «Poetische Gedanken über die Höllenfahrt Christi». Klopstocks «Messias» vakte dengang umaadelig opsigt. Raadsherren haanede bogen og forbød sin hustru at læse den. Men en husven, som beundrede digteren, bragte hende et eksemplar bag hendes mands ryg, og baade hun og børnene læste den med begeistring. Bibelen var fru Goethes orakel og hendes trøst. Skaberen var for hende en uudgrundelig, men klog og omsorgsfuld fader, til hvem hun i sit lønkammer talte om alt, og som sendte hende prøvelser, der blev til lykke og velsignelse. Hun havde en sterk, men ikke tung kristentro.<noinclude><references/></noinclude> k3ou7nyklokbowo1zo0fnyfwo5gy174 104 110374 261881 2025-06-02T22:18:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Sin trang til at udveksle tanker om høiere emner fik hun tilfredsstillet hos sin slegtning, den fromme og høisindede Susanna Catharina von Klettenberg, som hendes søn har foreviget i «En skjøn sjæls bekjendelser». Frøken von Klettenberg var af fornem herkomst og hun havde næsten altid været omgivet af fornemme mennesker. Hun var syg, men bar sygdommen med stor taalmodighed. Hun havde stiftet en adelig søndagsklub, hvis medlemmer var sterkt paavirkede af Swedenborg. Ogsaa fru Goethe var medlem af denne klub; hun ærede og elskede frøken von Klettenberg, om hun end ikke helt kunde følge hende. Stive, kirkelige former var hende en gru. Hun pleiede at forlægge besværlige arbeider til søndagen; thi da kunde hun være i ro. Naar familiens øvrige medlemmer var i kirke, gik hun rundt i huset med støvklud og limpotte for at sætte istand, hvad der var bleven ødelagt i ugens løb. Gik hun en enkelt gang i kirke, var det for ikke at forarge naboerne. «Jeg vidste i forveien, hvad presten vilde sige; derfor holdt jeg min lille hviletime, medens han prækede,» fortalte hun. «Men egentlig hvilte jeg ikke; medens jeg længtede efter at komme igjennem hans langtrukne præken, tænkte jeg over det arbeide, som ventede mig, naar jeg kom hjem. Jeg var umaadelig utaalmodig efter at komme ud af kirken for at udføre alt, hvad jeg havde foresat mig. – – Imidlertid pleiede han at være bleven næsten færdig med sin tale. Man gik fra kirken i klynger, klædt i søndagsstas og i de nye salopper, – klip, klap gik det hjemad med høie stylter paa fødderne.<noinclude><references/></noinclude> s9cckj6drlejykh7r1eiqf9fjdqziil 104 110375 261882 2025-06-02T22:20:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Paa veien underholdt man sig med madamerne om den Gud velbehagelige præken samt om mangfoldige andre ting. «Prækenen var hverken bedre eller værre, end man kunde vente det! Vi har ingen bedre prest og maa finde os i det,» sagde jeg. «De er en slem kone!» sagde de andre. «Selv om presten taler aldrig saa ivrig, er De ikke tilfreds.» Men raadsherinden var ingen slem kone. Hun mente: Hvis pastoren i ungdommen havde lært at gaa uden krykker, vilde han kunne have vovet sig ind paa nye veie og fremlagt nye synspunkter. For menneskesjælen er en slig drøvtygger-præken af en prest, som med alle fire klamrer sig til dogmerne, det samme som papirstrimler er for æslet, naar det venter at spise hakkelse og græs. Det bringer ingen vekst for sjælen og ingen næring for det aandelige liv.» – – – Det var vaaren 1764. Maria Theresias ældste søn Joseph den anden skulde vælges til keiser. Byen var i spændt forventning. En ny kroning stod for døren. Ogsaa i Goethe-huset glædede man sig til de<noinclude><references/></noinclude> lo2fcgbee7ouwo6flpjmn3o73uplczi 104 110376 261883 2025-06-02T22:21:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forestaaende festdage, som imidlertid skulde bringe hele familien forvirring og sorg. Paa gaderne i Frankfurt havde Wolfgang gjort bekjendtskab med nogle unge mennesker, som var ældre end han, og som var under hans stand. Kameraterne beundrede de smukke vers, som han skrev, og de benyttede i økonomisk henseende den mere fornemme og velhavende yngling. Paa grund af de fremmede, der strømmede til byen i anledning af keiservalget, var det let for ham at drive rundt uden at blive bemerket af sine nærmeste. Han skaffede sig en egen portnøkkel. Moderen anede, at han gik sine egne veie; hun vidste, at han tilbragte nætter udenfor huset. Men hun dækkede over det, som hun betragtede som guttestreger; og for at holde fred i hjemmet skjulte hun alt for sin mand. Den ældste af hans kamerater havde overtalt ham til at give ham en anbefaling til hans bedstefader Textor, og borgermesteren havde skaffet ham ansættelse som skriver i retten. Men han var uværdig til den tillid, som blev vist ham; han forfalskede gjældsbeviser og testamenter og stak pengene i sin egen lomme. Paa en udflugt sammen med sine venner havde Wolfgang i et tarveligt vertshus truffet en vakker opvartningspige ved navn Gretchen, og han var bleven forelsket i hende. Valgdagens aften drog han forklædt fra den ene bydel til den anden med sin elskede Gretchen under armen, «lykkelig, som om han havde vandret over Elysiums marker», siger han selv; de gik omsider ind et vertshus, hvor de blev siddende til<noinclude><references/></noinclude> 9zkmpbol7v9f89ihqalb73jx3mxa2pf 104 110377 261884 2025-06-02T22:21:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>langt paa nat. Henimod morgenen fulgte han hende hjem. Da de skiltes, kyssede han hende paa panden. Det var det første og sidste kys. Den følgende dag brød et frygteligt uveir løs over de unges hoveder. Øvrigheden var gjort opmerksom paa de forfalskede haandskrifter, og den unge Goethes navn var paa ubegribelig maade indflettet i den smudsige historie. Hans forældre led en stor ydmygelse. Raadsherren var forbitret over, at hans eneste, høit begavede søn havde selskab med forbrydere. Moderen søgte af al magt at berolige sin mand; hun kunde ikke tiltro sin yndling slette handlinger, men hun gjorde sig mange bebreidelser paa grund af sin svaghed. Hans uskyldighed blev tilfulde bevist. Men da han ikke vilde angive sine venner, maatte man forfølge sagen videre, og hans kjærlighed til Gretchen kom for dagen. Det saarede ham dybt, at hans hjerteanliggende blev berørt af fremmede hænder; endmere saarede det ham, at hun under forhøret erklærede, at hun betragtede ham som et barn. I hans letbevægelige sind antog ydmygelserne og skuffelsen uforholdsmæssige former. Han blev syg af sindsbevægelse; hverken hans faders tilgivelse eller hans moders opmuntring gjorde virkning. Den unge bedrager fik en mindre straf. Gretchen blev sendt tilbage til sine forældre, der boede paa landet. Wolfgang fik en huslærer. Da sommeren kom og han kunde streife om i skov og mark, faldt han omsider til ro. Mange aar efter satte han den skjønne Gretchen et uforgjængeligt mindesmerke i «Faust».<noinclude><references/></noinclude> 6mcgbud9tnmx40rztnugq0xxihtm0md 0 110378 261885 2025-06-02T22:38:57Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Goethes moder.pdf" from=8 to=10 header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1921]] 261885 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from=8 to=10 header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1921]] jdfyxfy5zy79w6hrd9cf9il6v0q2s5z 261886 261885 2025-06-02T22:41:40Z Øystein Tvede 3938 261886 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from=3 to=9 header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1916]] d05dawrl9q05nuie0yzicakhmpr3iw5 104 110379 261888 2025-06-02T22:44:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 261888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forord [sitater] I. Fru Goethes forældre og barndomshjem II. Karl den syvendes kroning. – Den første kjærlighed III. Familien Goethe. – Det første aar som hustru IV. Goethes fødsel og barndom V. Syvaarskrigen. – Stridigheder mellem borgermester Textor og Goethe. – Toranc VI. Fru Goethes kristentro. – Frøken von Klettenberg. – Gretchen i «Faust» VII. Wolfgang i Leipzig. – Cornelia i hjemmet. – Broderens tilbagekomst. – Faust. – Frøken von Klettenberg og fru Goethe VIII. Goethe i Strassbourg. – Den unge advokat i Frankfurt. – Merck. – Wetzlar IX. Cornelias forlovelse og giftermaal. – «Götz von Berlichingen» og «Den unge Werthers lidelser». – Berømte gjester. – Fader og søn X. Familien La Roche. – Maxe Brentano. – «Lørdagssmaapigerne». – Johanna Fahlmer. – Egteskabsplaner XI. Goethe og Karl August. – Frøken von Klettenbergs død. – Lili Schönemann. – «Fru Aja» og brødrene Stolberg. – Goethe forlader hjemmet XII. Goethe i Weimar. – Anna Amalie, Karl August og Louise. – Pengeforlegenhed. – Goethe bliver minister. – Fru Goethes unge venner Lenz og Klinger. – Herder XIII. Fru Goethe som brevskriver. – Raadsherrens sygdom. – Cornelias død. – Brev til Lavater. – Besøg fra Weimar XIV. Anna Amalie og fru Goethe. – Goethe og Karl August besøger digterens forældrehjem XV. Fru Goethes uro for sønnen. – Brevveksling mellem moder og søn XVI. Brevveksling mellem Anna Amalie og fru Goethe. – Raadsherrens død XVII. Fru Goethe som enke. – Goethe og fru von Stein. – Fritz von Stein besøger Goethes moder XVIII. Fru Goethe og teatret. – Skuespiller Unzelmann XIX. Goethe i Italien. – Hans tilbagekomst. – Christiane Vulpius XX. Goethes brud med fru von Stein. – Baandet løsner mellem hans moder og vennerne i Weimar. – De mecklenburgske prinsesser XXI. Frankfurt i krigstid. – Goethes besøg. – Brev fra Goethe til moderen XXII. Goethe besøger atter fru Aja. – Forberedelser til flytning. – Indkvarteringer. – Fru Goethe sælger det gamle hus. – Den nye bolig XXIII. Fru Goethe som bedstemoder. – Familien Schlosser og familien Nicolovius. – Frankfurts bombardement 1796 XXIV. Goethe besøger moderen med sin familie. – Fru Goethe og Christiane Vulpius. – «Hermann und Dorothea». – Schlossers død XXV. Dronning Louise af Preussen og fru Goethe. – Hertugen af Mecklenburg. – Nicolovius om fru Goethe. – Den tyske moder og den franske forfatterinde XXVI. Fru Goethe og teatret. – Fru Goethe og literaturen. – Goethes sygdomme. – August Goethe besøger sin bedstemoder XXVII. Napoleons-krigene. – Slaget ved Jena. Goethe lader sig vie til Christiane. – Bettina XXVIII. De sidste indkvarteringer. – Breve fra fru Goethe til hendes svigerdatter og til hendes søn. – De sidste gjesters indtryk og de sidste fester XXIX. Fru Aja’s sidste brev til sønnen. – Hendes sygdom og død. – Goethes familie. – Hans død. – «Aristeia der Mutter». – En mindefest. – Statuen af Goethes moder<noinclude><references/></noinclude> 2ee9junsmhp9ksusedh215os6vyoyo7 261889 261888 2025-06-03T07:05:35Z Øystein Tvede 3938 261889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <center>{{stor|INDHOLD}}</center> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Goethes moder/00|Forord.]] || 1 |- | [[Goethes moder/01|I. Fru Goethes forældre og barndomshjem.]] || 5 |- | [[Goethes moder/02|II. Karl den syvendes kroning. – Den første kjærlighed.]] || 13 |- | [[Goethes moder/03|III. Familien Goethe. – Det første aar som hustru.]] || 18 |- | [[Goethes moder/04|IV. Goethes fødsel og barndom.]] || 23 |- | [[Goethes moder/05|V. Syvaarskrigen. – Stridigheder mellem borgermester Textor og Goethe. – Toranc.]] || 33 |- | [[Goethes moder/06|VI. Fru Goethes kristentro. – Frøken von Klettenberg. – Gretchen i «Faust».]] || 40 |- | [[Goethes moder/07|VII. Wolfgang i Leipzig. – Cornelia i hjemmet. – Broderens tilbagekomst. – Faust. – Frøken von Klettenberg og fru Goethe.]] || 48 |- | [[Goethes moder/08|VIII. Goethe i Strassbourg. – Den unge advokat i Frankfurt. – Merck. – Wetzlar.]] || 57 |- | [[Goethes moder/09|IX. Cornelias forlovelse og giftermaal. – «Götz von Berlichingen» og «Den unge Werthers lidelser». – Berømte gjester. – Fader og søn.]] || 66 |- | [[Goethes moder/10|X. Familien La Roche. – Maxe Brentano. – «Lørdagssmaapigerne». – Johanna Fahlmer. – Egteskabsplaner.]] || 72 |- | [[Goethes moder/11|XI. Goethe og Karl August. – Frøken von Klettenbergs død. – Lili Schönemann. – «Fru Aja» og brødrene Stolberg. – Goethe forlader hjemmet.]] || 76 |- XII. Goethe i Weimar. – Anna Amalie, Karl August og Louise. – Pengeforlegenhed. – Goethe bliver minister. – Fru Goethes unge venner Lenz og Klinger. – Herder XIII. Fru Goethe som brevskriver. – Raadsherrens sygdom. – Cornelias død. – Brev til Lavater. – Besøg fra Weimar XIV. Anna Amalie og fru Goethe. – Goethe og Karl August besøger digterens forældrehjem XV. Fru Goethes uro for sønnen. – Brevveksling mellem moder og søn XVI. Brevveksling mellem Anna Amalie og fru Goethe. – Raadsherrens død XVII. Fru Goethe som enke. – Goethe og fru von Stein. – Fritz von Stein besøger Goethes moder XVIII. Fru Goethe og teatret. – Skuespiller Unzelmann XIX. Goethe i Italien. – Hans tilbagekomst. – Christiane Vulpius XX. Goethes brud med fru von Stein. – Baandet løsner mellem hans moder og vennerne i Weimar. – De mecklenburgske prinsesser XXI. Frankfurt i krigstid. – Goethes besøg. – Brev fra Goethe til moderen XXII. Goethe besøger atter fru Aja. – Forberedelser til flytning. – Indkvarteringer. – Fru Goethe sælger det gamle hus. – Den nye bolig XXIII. Fru Goethe som bedstemoder. – Familien Schlosser og familien Nicolovius. – Frankfurts bombardement 1796 XXIV. Goethe besøger moderen med sin familie. – Fru Goethe og Christiane Vulpius. – «Hermann und Dorothea». – Schlossers død XXV. Dronning Louise af Preussen og fru Goethe. – Hertugen af Mecklenburg. – Nicolovius om fru Goethe. – Den tyske moder og den franske forfatterinde XXVI. Fru Goethe og teatret. – Fru Goethe og literaturen. – Goethes sygdomme. – August Goethe besøger sin bedstemoder XXVII. Napoleons-krigene. – Slaget ved Jena. Goethe lader sig vie til Christiane. – Bettina XXVIII. De sidste indkvarteringer. – Breve fra fru Goethe til hendes svigerdatter og til hendes søn. – De sidste gjesters indtryk og de sidste fester XXIX. Fru Aja’s sidste brev til sønnen. – Hendes sygdom og død. – Goethes familie. – Hans død. – «Aristeia der Mutter». – En mindefest. – Statuen af Goethes moder |}<noinclude><references/></noinclude> 4no8qz2lrfpw8hj8weq9htca4myjiwx 0 110380 261890 2025-06-03T07:07:52Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Goethes moder.pdf" from="11" to="14" header="1" /> 261890 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from="11" to="14" header="1" /> pflsclokso827f11cxrp6i9yfx69wql 0 110381 261895 2025-06-03T07:15:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Goethes moder.pdf" from="15" to="22" header="1" /> 261895 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from="15" to="22" header="1" /> 6icjjg72krydrz9u26zh072nm4jblpo 261900 261895 2025-06-03T07:22:57Z Øystein Tvede 3938 261900 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from="15" to="22" fromsection="" tosection="E22" header="1" /> oh75o5ibuh8trdkyn422oyp0lgmjrf6 261901 261900 2025-06-03T07:23:47Z Øystein Tvede 3938 261901 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from="15" to="23" fromsection="" tosection="E23" header="1" /> g4teip6tajdhb3xe10mautmnovzp7bb 0 110382 261903 2025-06-03T07:26:24Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Goethes moder.pdf" from="23" to="38" fromsection="B23" tosection="E38" header="1" /> 261903 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from="23" to="38" fromsection="B23" tosection="E38" header="1" /> lvse12tcalounyog8gqfn4xavl521md 261904 261903 2025-06-03T07:27:49Z Øystein Tvede 3938 261904 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from="23" to="38" fromsection="B23" tosection="E28" header="1" /> juwb9cuuxrqktsq0z4itbkoyoua65pa 261905 261904 2025-06-03T07:28:13Z Øystein Tvede 3938 261905 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from="23" to="28" fromsection="B23" tosection="E28" header="1" /> 7idq8woun7hqlmw9jdg82vz9nov5kte 0 110383 261907 2025-06-03T07:30:48Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Goethes moder.pdf" from="28" to="33" fromsection="B28" tosection="E33" header="1" /> 261907 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from="28" to="33" fromsection="B28" tosection="E33" header="1" /> 41qa6dg7dwd0akiyqzu9lry8nykgo2i 0 110384 261910 2025-06-03T07:35:09Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Goethes moder.pdf" from="33" to="43" fromsection="B33" tosection="E43" header="1" /> 261910 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethes moder.pdf" from="33" to="43" fromsection="B33" tosection="E43" header="1" /> lu9w872a8af7wcm0zkps1zm0r8j5xmh