Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.45.0-wmf.5 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon 102 3772 263841 234121 2025-06-15T19:27:16Z Kåre-Olav 25 /* Folkevennen */ lenker 263841 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD | fornavn = Ludvig | etternavn = Daae | beskrivelse = norsk historiker og professor }} == Tekster == * ''[[Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814]]''. Christiania, 1863. * ''Lærebog i Verdenshistorien'', med Siegw. Petersen (1864–1865) * ''Norske Bygdesagn'' ** ''[[Norske Bygdesagn|Første Samling]]''. Christiania, 1870, {{sup|2}}1881. ** ''[[Norske Bygdesagn, Anden Samling|Anden Samling]]''. Christiania, 1872 * ''[[Det gamle Christiania]]''. Christiania 1871, {{sup|2}}1891, {{sup|3}}1924. * ''[[Krigen nordenfjelds 1564]]''. Christiania, 1872. * ''[[Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen]]''. Christiania, 1879. * ''Historiske Skildringer''. I. Kristiania, 1878. II. Kristiania, 1878. * ''[[Norges Helgener]]''. Christiania: Alb. Cammermeyer, 1879. * ''[[Kong Christiern den Førstes norske Historie]]'' (1879) * ''[[Gerhard Schøning]]'' (1880) * ''[[Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid]]''. Christiania, 1880. * ''[[Om J. E. Sars's Skrift «Historisk Indledning til Grundloven»|Om J. E. Sars’s Skrift «Historisk Indledning til Grundloven»]]''. Christiania, 1882. * ''[[Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg]]'' (1884) * ''Om Maalsagen'' (1885) * ''[[Ludvig Holberg (Daae)|Ludvig Holberg]]'' (1886) === Artikler === * [[Efterretninger om Christiania Cathedralskole under Cancelliraad Jacob Raschs Rectorat (1706–37)]], i ''Illustreret Nyhedsblad'' (1858) * «Nogle nye Bidrag til den norske Kirkes Historie», i ''Indbydelsesskrift fra Drammens Skole 1860''. Drammen, 1860 * «Stavanger Stifts to første lutherske Superintendenter», i ''Norsk Maanedsskrivt'' (1860) * «Den lutherske Reformations eller Kirkeforbedrings Indførelse i Norge», i ''En Tylvt Forelæsninger''. Christiania, 1862. * «Om Middelalderens Munkevæsen med særligt Hensyn til Norge», i ''En Tylvt Forelæsninger''. Christiania, 1862. * «En episode af den nordiske Syvaarskrig», i ''Nordisk Tidsskrift'' (1867) * [[Om Magnus Heinessøn]], i ''Et Kornbaand til Jul'' (1869) * «Om geistlige Embeders Besættelse i Norge efter Reformationen», i ''Luthersk Kirketidende'' (1869) * [[Ludvig Daaes levnedsbeskrivelse|L. Daae]], i ''Levnedsbeskrivelser af de ved Kjøbenhavns Universitets Firehundredaarsfest promoverede Doktorer og Licentiater''. Kjøbenhavn, 1879 * [[En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros]], i ''Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897'' (1897) ==== ''Danske Samlinger'' ==== * «En Samtidigs Antegnelser til Christian Falsters Amoenitates philologicæ» (1875) * «Et lidet Bidrag til J. F. Struensees Ungdomshistorie» (1877) ==== ''Folkevennen'' ==== * [[Sigbrit og Dyveke]] (1894) * [[Fra Kongsbergs Fortid]] (1900) ==== ''Forhandlinger i Christiania Videnskabs-Selskab'' ==== * «Et nyt Bidrag til Danmarks Reformationshistorie» (1867) * «Uaar og Hungersnød i Norge 1740–1743» (1868). Også trykt i ''[[Norske Bygdesagn]]'', 2. utg. (1881) ==== ''Historisk Arkiv'' ==== * «Munkholmen og dens Fanger» (1881) * «Grevskabet Laurvig og dets ældre Besiddere» (1882) ==== ''Historiske Samlinger'' ==== * «Breve fra Justitiarius Jens Christian Berg til Sorenskriver (senere Byfoged og Amtmand) Gustav Peter Blom 1815–1831» (1900) * «Af Maurits Hansens Breve til C. N. Schwach 1820–1842» (1907) * «Aktstykker til Norges Historie i 1814» (1907) * «Ankeriana» (1907) * «Breve til Rector Frederik Moltke Bugge (1836–1847)'' (1907) * «To Breve fra P. C. Asbjørnsens Fader» (1907) * «Chr. Langes Optegnelser om norske Forhold og Personligheder fra Aarene 1844–1845» (1907) * «Tillæg til de i «Historiske Samlinger» B. I meddelte Breve fra J. Chr. Berg» (1907) * «M. C. Hansens Ungdomsaar indtil hans Ansættelse i Throndhjem» (1907) * «Fra Poul Møllers Liv som Professor i Christiania» (1907) * «U. V. Møllers Optegnelser fra en Reise i Danmark 1817» (1907) * «En Reisebeskrivelse fra 1843 af Johan Colett» (1907) * «Nogle Breve og Optegnelser om Norge i 1814 fra Ove Mallings Papirer» (1909) ==== ''[[Historisk Tidsskrift]]'' ==== :;1. bind (1871) * [[Et nordtydsk Sagn om Olaf den helliges Ligkiste]] * [[Nogle Breve fra E. C. Werlauff og I. Chr. Berg]] * [[Martin Pechlin]], en Sørøverhistorie fra det sextende Aarhundrede * [[Til Gretters Saga]] * [[Tønsberghus’s Ødelæggelse]] * [[Einar Tjelds Kamp ved Oslo 1536]] * [[Om den Lundske Erkebisp Mag. Jørgen Skodborg]] * [[Uegte Søn af Christiern II]] * [[Noget om Akershus Slot 1559]] * [[Et adeligt Frieri i Norge 1569]] * [[Gravkapel ved Hamar Domkirke]] * [[Norsk Adel i forrige Aarhundrede]] * [[Gerhard Schønings Ungdomshistorie]] * [[Presseforseelse i Kristiania 1756]] * [[Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen]] :;2. bind (1872) * [[Om Frederik II.s paatænkte lothringske Giftermaal og om Danmarks Forhold til de Grumbachske Uroligheder]] * [[Christopher Throndssøn Rustung, hans Søn Enno og hans Datter Skottefruen]] * [[Et Brev fra Statsraad N. Treschow]] * [[Optegnelser til Ludvig Holbergs Biographi]] * [[Jacob Langebeks første Besøg hos Frederik Rostgaard]] * [[Pierre Daniel Huets Reise i Norden]] * [[En paatænkt tydsk Menighed i Christiania 1676]] * [[Af en gammel Slægtebog]] * [[Nogle Bidrag til Søkrigens Historie 1710–1712]] * [[Tillæg til Afhandlingen om Christopher Throndssøn, Enno Brandrøk og Skottefruen]] * [[Nogle Breve fra Peder Anker, Grev H. Wedel-Jarlsberg, Ludvig Mariboe, Joh. Storm Munch, Chr. Krohg, Rektor Borch]] :;3. bind (1875) * [[Nogle holbergske Analekter]] * [[Sorenskriver Mathies Skaanlunds Autobiographi]]. Et Tidsbillede fra Christian den femtes Dage * [[Fru Inger Ottesdatter og hendes Døtre]] * [[Nogle upaaagtede Bidrag til Danmarks Historie under Grevefeiden]] * [[Matrikel over nordiske Studerende ved Universitetet i Køln i det sextende Aarhundrede]] * [[Hvem er Forfatter til Digtet Querelae Suedicae?]] * [[Speidere i Erik den Fjortendes Tjeneste]] * [[En ringere Adelsmand i det syttende Aarhundrede]] * [[En Kriminalhistorie]] :;4. bind (1877) * [[Bidrag til Norges Historie i Aarene 1434–1442]] * [[Erik Munks Forsvarsskrifter, skrevne fra hans Fængsel paa Dragsholm]] * [[Lagmand Bredals Memorial om Poul Juels Stemplinger og Ruslands Planer mod Norge]] * [[En liden Krønike, nedskreven i et gammelt Missale]] * [[Nogle Reisebemærkninger, nedskrevne 1757 af Nils Collin]] :; 2. rekke, 1. bind (1877) * [[En kort Autobiographi af Lyder Sagen]] :; 2. rekke, 2. bind (1880) * [[Stiftsprovst Dr. Theol. Otto Holmboes Dagbogs-Optegnelser 1751–1773]] * [[Erik af Pommerns, Danmarks, Sveriges og Norges Konges, Giftermaal med Philippa, Prindsesse af England]] :; 2. rekke, 3. bind (1882) * [[Af Nicolai Wergelands utrykte Christianssands Beskrivelse]] * [[Utrykte Optegnelser om Thelemarken]]. Af H. J. Wille * [[Didrik Pining]] * [[Nogle Smaabidrag til det bergenske Contoirs Historie]] * [[Et mislykket norsk Udvandringsforsøg 1737]] :; 2. rekke, 4. bind (1884) * [[Historiske Optegnelser af Caspar Peter Rothe og Laurids Engelstoft]] * [[Nordmænd og Danske i Rusland i det attende Aarhundrede]] :; 2. rekke, 5. bind (1886) * [[Om Mag. Gert Henrikssøn Miltzow, Sognepræst til Voss]] * [[Nogle Bemærkninger om Historieskriveren Albert Krantz]] * [[Hollandske Ordsprog om Norge og Nordmænd]] * [[Nogle utrykte Optegnelser af P. F. Suhm]] * [[Breve Chronicon Ringsagerense]] * [[Om Jarlsø (Jersø) ved Tønsberg]] * [[Paatænkt Reise i Norge af Fredrik VI. 1804]] * [[Et Brev fra Henrik Steffens til Professor Georg Sverdrup]] :; 2. rekke, 6. bind (1888) * [[Nils Griis, dansk-norsk Envoyé i Haag]] * [[Italieneren Francesco Negris Reise i Norge 1664–1665]] * [[En Bemærkning om Jacob Ziegler]] :; 3. rekke, 1. bind (1890) * [[Den throndhjemske Erkestols Sædesvende og Frimænd]] * [[Bidrag til Christian Colbjørnsens Levnetshistorie]] * [[Gustav Peter Bloms Dagbog under Rigsforsamlingen paa Eidsvold]] * [[Om den gamle Beskrivelse over Hamar]] * [[Om de Hamarske Krøniker (Daae)|Om de Hamarske Krøniker]] * [[Nye Studier til Oprørshøvdingen Amund Sigurdssøns Historie]] * [[Holberg, skildret af en Zinzendorfianer]] :;3. rekke, 2. bind (1892) * [[Bidrag til Christianssunds Historie indtil 1814]] :;3. rekke, 3. bind (1895) * [[Hells og Sainovics’s Reise i Norden 1768–1769]] * [[Om Fru Gørvel Fadersdatter og hendes norske Jordegods]] * [[Islændingen Magnus Stephensens Ophold i Norge 1783–1784]] * [[Bidrag til den katholske Reaktions Historie i Norge i Christian IV’s Tid]] * [[Om Historieskriveren „Theodricus monachus“ og om Biskop Thore af Hamar]] * [[Munaan Biskopssøn og Fru Rangrid Skulesdatter]] :; 3. rekke, 4. bind (1898) * [[Nogle Bidrag til Baahuslens Historie i Overgangstiden fra dansk-norsk til svensk Herredømme]] * [[Om Reins-Ættens sidste, fyrstelige Medlemmer]] * [[Mere om Didrik Pining]] :; 3. rekke, 5. bind (1899) * [[Om Stavanger Stift i Middelalderen]] * [[Mandal og Landskrone]] * [[Nogle Bemærkninger om norske Forhold fra det attende Aarhundrede]] :; 4. rekke, 1. bind (1901) * [[Om Bergens Bispedømme i Middelalderen]] * [[„Lendermænd“ i – Jemteland?]] * [[Et Bidrag til Bergens Cathedralskoles Historie]] :; 4. rekke, 2. bind (1904) * [[Om Bergens Bispedømme i Middelalderen]] (fortsettelse) * [[Johannes Fibigers Erindringer fra en Reise i Norge 1850]] :; 4. rekke, 3. bind (1905) * [[Var Sverre Kongesøn?]] * [[Biskop Karl II af Hamar]] :; 4. rekke, 4. bind (1907) * [[Nogle Studier i Saxo Grammaticus]] (1907) * [[Et anonymt politisk Skrift omtrent fra 1649 og dets sandsynlige Forfatter]] * [[Nogle Bidrag til Erkebiskop Olaf III Engelbrektssøns Historie]] :; 4. rekke, 6. bind (1910) * [[Pros Knudsen til Nørholm]]. En norsk Adelsmand i Christian IV’s Dage ==== ''Kirkehistoriske Samlinger'' ==== * «Nogle Bidrag til norsk Kirkehistorie» (1877) * «Sogneprest J. M. Klems Autobiographi» (1881–82) * «Legenden om den danske St. Erik» (1881–82) * «Optegnelser af Magister Peder Skjelderup» (1882–84) * «Nogle hidtil ukjendte latinske Vers af Biskop Lage Urne» (1891–93) * «Af Provst, Mag. Peder Langes Optegnelsesbog» (1894) * «En Eventyrer i det 17. Aarhundrede» (1893–95) * «Danske og norske Studerende ved Universitetet i Helmstedt» (1893–95) * «Nogle Brudstykker, Nordens Historie vedkommende af Kristian Leibs Krønike» (1895–97) * «Danske og norske Studerende i Halle 1576–1744» (1895) * «Om Affattelsestiden for nogle Afladsbreve» (1899–1901) * «Om Ærkebiskop Jørgen Skotborg» (1899–1901) * «Danske og norske Studerende ved Universitetet i Greifswald» (1899–1901) * «Om Professor S. B. Hersleb» (1905–1907) ==== ''Museum'' ==== * «To Breve fra Rasmus Rothe» (1891) * «Et Brev om Regjeringsskiftet i 1784» (1892) * «Peter Frederik Suhm og den Angellske Familie» (1894) * «Af Knud Lyne Rahbeks Stambog» (1895) * «En dansk og norsk Kærlighedshistorie for 100 Aar siden» (1896) ==== ''Norden'' ==== * «Blandede Bidrag til den norske Bondestands Historie» (1867) * «Jens Colstrup, en norsk Baahuslening» (1868) ==== ''Norsk Maanedsskrift'' ==== * «Norges sidste Erkebiskop» (1884) ==== ''Personalhistorisk Tidsskrift'' ==== * «Af haandskrevne Antegnelser i trykte Bøger» (1881) * «Et Øienvidnes Beretning om Struensees og Brandts sidste Øieblikke» (1881) * «Fra Ørlandets Hovedkirke» (1881) * «Norges genealogiske Literatur efter 1814» (1882) * «Et Brev fra Confessionarius M. S. Liebenberg til Biskop Pavels» (1883) * «Nogle Breve fra en norsk Præstegaard 1799–1800» (1885) * «Et throndhjemsk Smædedigt omtrent fra 1729» (1886) * «En samtidig Beretning om Christiansborgs Slots Brand 1794» (1888) * «Et Brev fra Student (siden Statsraad) E. R. Møinichen» (1888) * «Et localiseret Epigram» (1889) * «Nogle Breve fra Kong Christian Frederiks norske Hof» (1890) * «Melchior Augustinussøns Annaler» (1894) * «Et Brev fra en norsk Adelsjomfru (1680)» (1895) * «Bemærkninger i Anledning af E. A. Thomles «Oplysninger om den adelige Familie Benkestok»» (1896) * «Erindringer og Optegnelser af Niels Hofman (Bang)» (1898) * «En Familie Abels Slægtebog» (1898) * «Et Brev fra 1802» (1899) * «Et Brev om Kronprins Frederik (VI) fra 1784» (1900) * «En Autobiographi af Provst Cornelius Thomas Rønnau» (1901) * «Breve fra Kongsberg 1791–92» (1903) * «Om den adelige Familie Lystrup eller Tordenstjerne» (1903) * «Nogle Studenterbreve, sendte fra Kjøbenhavn til Christiania 1817–20» (1906) ==== ''Skilling-Magazin'' ==== * «Th. Aschehoug» (1874) * [[Professor Ludvig Caesar Martin Aubert]] (1887) ==== ''Statsøkonomisk Tidsskrift'' ==== * «Om Berøringer mellem Orknøerne og Hjaltland og Moderlandet Norge efter 1468» (1895) ==== ''[[Theologisk Tidsskrift]]'' ==== * [[Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede]] (1864) * «Et Spor til religiøs Paavirkning fra Rusland i det sextende Aarhundrede» (1871) ==== ''Vidar'' ==== * «Et utrykt Brev fra Henrik Wergeland» (1887) * «Anton Martin Schweigaards Dom om Andreas Høyer» (1887) * «Om Johan Nicolai Madvig» (1887) * «Stemninger i Danmark og Norge i Anledning af og nærmest efter Adskillelsen» (1887) * «Fra Professor Christian Lassens Ungdom» (1888) * «Johannes C. H. R. Steenstrup, Historieskrivningen i Danmark i det 19de Aarhundrede» (1889) ==== ''Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie'' ==== * [[Studier angaaende Kongespeilet]] (1896) === Taler og foredrag === * [[Professor Ludvig Daaes Tale ved Folkemødet i Ramnæs den 29 September 1883]] (1883) === Tekstutgivelser === * ''[[Udvalg af Breve, hovedsagelig fra bekjendte Nordmænd, til Professor R. Nyerup]]''. Christiania, 1861. * ''[[Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer]]''. Christiania, 1864. * ''Breve fra Danske og Norske, især i Tiden nærmest efter Adskillelsen''. København, 1876. * ''Matrikler over Nordiske Studerende ved fremmede Universiteter''. Christiania, 1885. * {{forfatterl|Claus Pavels}}: ''[[Dagbog for Aarene 1812–1813]]''. Kristiania: Grøndahl & Søns Bogtrykkeri, 1889 === Sekundærlitteratur === * {{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}: ''Professor Dr. Ludvig Daae. En biografisk Skisse''. Christiania, 1884 * ''Historiske Skrifter tilegnede og overleverede Professor Dr. Ludvig Daae paa hans syttiende Fødselsdag den syvende December 1904''. Kristiania: Aschehoug, 1904. * Fr. Ording: ''Professor Ludvig Daae. Et bidrag til hans biografi''. Oslo: Johannes Bjørnstads forlag, 1923 {{PD-old}} [[Kategori:Norske historikere]] plu7wc2om4h0uuarwwlh7cekqxvc8nd 102 65066 263844 127583 2025-06-15T19:30:42Z Kåre-Olav 25 /* Artikler */ lenker 263844 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn=Hjalmar |etternavn=Falk }} ==Tekster== * ''Om en reformeret tegnsætning''. ''Norsk Retskrivningssamlags Småskrifter'' 3 (1893) * ''Vanskabninger i det norske sprog''. Kristiania: Cammermeyer, 1894 * ''Sprogets visne blomster''. Kristiania: Cappelen, 1895 * ''Dansk-norskens lydhistorie med særlig hensyn på ordddannelse og bøining''. Kristiania: Aschehoug, 1898 * ''Reform af retskrivningen''. ''Skolebladets brochure'' 8 (1899) * ''Dansk-norskens syntax i historisk fremstilling''. Kristiania: Aschehoug, 1900 * ''Kulturminder i ord''. Kristiania: Aschehoug, 1900 * ''Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog''. Kristiania: Aschehoug, 1901–1904 * ''Landsmaal eller Rigsmaal''. ''Norsk Rigsmaalsforenings Smaaskrifter'' 9 (1904) * ''Riksmålskatekisme'' (1909) * ''Sólarljód'' (1914) * ''Betydningslære''. Kristiania: Aschehoug, 1920 * ''Grammatikkens historiske grundlinjer''. Kristiania: Aschehoug, 1923 * ''Odensheite'' (1924) ===Artikler=== * «Om Apokope og Synkope og deres Forhold til Brydningen», i ''Arkiv for nordisk filologi'' III (1886) * «Oldnorsk ''hannyrð''», i ''Arkiv for nordisk filologi'' III (1886) * «Oldnorske etymologier», i ''Arkiv for nordisk filologi'' III (1886) * «Oldnorske ordforklaringer», i ''Arkiv for nordisk filologi'' V (1889) * «Med hvilken rett kaldes skaldesproget kunstigt?», i ''Arkiv for nordisk filologi'' V (1889) * «Etymologier», i ''Akademiske Afhandlinger til Professor Dr. Sophus Bugge ved hans 25-Aars Jubilæum den 2den Mai 1889 fra taknemmelige Elever''. Kristiania: Cammermeyer, 1889 * «Om Friðþjofs saga», i ''Arkiv for nordisk filologi'' VI (1890) * «Vexelen ā:ō», i ''Arkiv for nordisk filologi'' VI (1890) * «Martianus Capella og den nordiske etymologi», i ''Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie'' II.6 (1891) * «Om Svipdagsmál», i ''Arkiv for nordisk filologi'' IX (1893) * «Om Svipdagsmál», i ''Arkiv for nordisk filologi'' X (1894) * «Om de rimende konsonanter ved helrim i dróttkvætt'', i ''Arkiv for nordisk filologi'' X (1894) * [[Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning]], i ''[[Folkevennen]]'' (1894) * «Lidt om Overtro i Norge», i ''Folkevennen'' (1895) * «Knud Knudsen», i ''Arkiv for nordisk filologi'' XII (1896) * «Om indskud af ''j'' med forsterkende og navnlig nedsættende betydning i nordiske ord», i ''Sproglig-historiske studier tilegnede professor C. R. Unger''. Kristiania: Aschehoug, 1896 [https://archive.org/details/sproglighistori00ungegoog] * «Om nyfilologernes uddannelse», i ''Vor Ungdom'' (1896) * «Norsk Sproghistorie», i ''Sommerkursus ved Universitetet'' (1896) * «Nogle modbemærkninger om den primære nominaldannelse», i ''Arkiv for nordisk filologi'' XIII (1897) * «Ivar Aasen», i ''Arkiv for nordisk filologi'' XIII (1897) * «Betænkninger angående den af d’hr. J. Aars, S. W. Hofgaard og Moltke Moe til kirkedepartementet indsendte redegjørelse», i ''Tillæg til Universitets- og Skoleannaler'' (1898) * «Landsmålets betingelser som skriftsprog'', i ''Ringeren'' II (1899) * «Retskrivningen», i ''Verdens Gang'' 23. november 1899 * «Landsmaalet», i ''Verdens Gang'' 29. november 1899 * «Sprogkampen i Norge», i ''Tilskueren'' XVII (1900) * «Mindetale over Sophus Bugge», i ''Arkiv for nordisk filologi'' XXIV (1908) * «Til Fenresmythen», i ''Sproglige og historiske Afhandlinger viede Sophus Bugges Minde'' (1908) * «Ord og vendinger», i ''Maal og Minne'' (1909) * «Fortsatte studier over gammelnorsk husbygning», i ''Maal og Minne'' (1910) * «Et par oldnorske medicinske uttryk», i ''Maal og Minne'' (1910) * «Sprogstriden fra sproglig synspunkt», i ''Meddelelser fra Riksmaalsforeningen'' (1910) * «Middelalderens Visionsdigtning», i ''Maal og Minne'' (1911, med Moltke Moe) * «Knud Knudsen 100 aar idag», i ''Tidens Tegn'' 6. januar 1912 * «Oldnorsk reiðustóll», i ''Festskrift til Wilhelm Nygaard i anledning av hans 25-aars jubilæum som forlagsboghandler''. Kristiania, 1913 * «Begravelsesterminologien i den oldnorsk-islandske litteratur», i ''Festskrift til Alf Torp''. Kristiania: Aschehoug, 1913 * «Myten om Tor og Geirrød», i ''Festskrift ved Aars og Voss Skoles femtiaarsjubilæum''. Kristiania: Aschehoug, 1913 * «Dialekternes stilling i nutid og fremtid», i ''Maal og Minne'' (1913) * «Det nye syn», i ''Riksmaalsbladet'' nr. 37, 1913 * «Et par slutningsbemerkninger», i ''Riksmaalsbladet'' nr. 39, 1913 * «Moltke Moe», i ''Maal og Minne'' (1914) * «M. Moe», i ''Nordisk Tidsskrift för Vetenskap, Konst och Industri'' (1914) * «Moltke Moe», i ''Oversikt over Kristiania Videnskabsselskaps møter 1914'' (1914) * «Indstilling om Fridtjof Nansens pris 1910–1914», i ''Oversikt over Kristiania Videnskabsselskaps møter 1914'' (1914) * «Vore forfædres hæropstilling», i ''Maal og Minne'' (1914) * «Svar til Axel Olrik'', i ''Maal og Minne'' (1915) * «Søndmørsk ''rjød''», i ''Maal og Minne'' (1915) * «Oldnorsk ''arsalr''», i ''Maal og Minne'' (1916) * «Professor Alf Torp», i ''Riksmaalsbladet'' 30. september 1916 * «Alf Torp», i ''Tidens Tegn'' 27. september 1916 * «Replik», i ''Edda'' V (1916) * «Alf Torp», i ''Maal og Minne'' (1917) * «Litt om sagatidens sko», i ''Maal og Minne'' (1917) * «Jernnetter», i ''Maal og Minne'' (1918) * «Et gammelnorsk billedlig uttryk», i ''Maal og Minne'' (1918) * «Den nye retskrivning», i ''Lærerindernes Blad'' (1918) * «Svar til rektor Eitrem», i ''Morgenbladet'' 7. april 1918 * «Tale ved rettskrivningsmøtet i Losjen», i ''Tidens Tegn'' 30. april 1917 * «Gi skolefolk anledning til videnskabelig arbeide», i ''Den Høiere Skole'' (1920) * «De nordiske navn for rakitt», i ''Maal og Minne'' (1921) * «Norske navn og kure for helvedesild», i ''Maal og Minne'' (1921) * «Johan Storm», i ''Maal og Minne'' (1921) * «''Vatskall''», i ''Maal og Minne'' (1922) * «Hávamál strofe 74», i ''Maal og Minne'' (1922) * «Frosken og padden i norsk folkemedisin», i ''Maal og Minne'' (1923) * «Tussebitt og verkefinger'', i ''Maal og Minne'' (1923) * «Islandsk ''ámusótt'' – norsk ''åmesykje''», i ''Maal og Minne'' (1923) * «Mytologiens gudesønner», i ''Festskrift tilegnet førstebibliotekar A. Kjær''. Kristiania: Cammermeyer, Dybwad, Grøndahl, 1924 * «Knud Leems glosebog», i ''Maal og Minne'' (1925) * «Himmelsfærene i vår gamle litteratur», i ''Heiderskrift til Marius Hægstad''. Oslo: Norli, 1925 * ««Sjelen» i hedentroen», i ''Maal og Minne'' (1926) * «To grupper av gullkjenninger», i ''Maal og Minne'' (1927) * «Tre Edda-ord», i ''Norsk tidsskrift for sprogvidenskap'' I (1927) {{PD-old}} h121sq3pinq98m26g2lbwszkp6n5bpo 0 89322 263788 234966 2025-06-15T18:54:58Z Kåre-Olav 25 fullfører liste 263788 wikitext text/x-wiki <div class="text"> {{topp2 | tittel = [[w:Folkevennen|Folkevennen]] | forfatter = | oversetter = | seksjon = | forrige = | neste = | noter = ''Folkevennen'' utkom fra 1852 til 1900 og ble utgitt av [[w:Selskabet for folkeoplysningens fremme|Selskabet for Folkeoplysningens Fremme]]. }} * [[Folkevennen/1852|Første Aargang]] (1852) * [[Folkevennen/1853|Anden Aargang]] (1853) * [[Folkevennen/1854|Tredie Aargang]] (1854) * [[Folkevennen/1855|Fjerde Aargang]] (1855) * [[Folkevennen/1856|Femte Aargang]] (1856) * [[Folkevennen/1857|Sjette Aargang]] (1857) * [[Folkevennen/1858|Syvende Aargang]] (1858) * [[Folkevennen/1859|Aattende Aargang]] (1859) * [[Folkevennen/1860|Niende Aargang]] (1860) * [[Folkevennen/1861|Tiende Aargang]] (1861) * [[Folkevennen/1862|Ellevte Aargang]] (1862) * [[Folkevennen/1863|Tolvte Aargang]] (1863) * [[Folkevennen/1864|Trettende Aargang]] (1864) * [[Folkevennen/1865|Fjortende Aargang]] (1865) * [[Folkevennen/1866|Femtende Aargang]] (1866) * [[Folkevennen/1867|Sextende Aargang]] (1867) * [[Folkevennen/1868|Syttende Aargang]] (1868) * [[Folkevennen/1869|Attende Aargang]] (1869) * [[Folkevennen/1870|Nittende Aargang]] (1870) * [[Folkevennen/1871|Tyvende Aargang]] (1871) * [[Folkevennen/1872|Enogtyvende Aargang]] (1872) * [[Folkevennen/1873|Toogtyvende Aargang]] (1873) * [[Folkevennen/1874|Treogtyvende Aargang]] (1874) * [[Folkevennen/1875|Fireogtyvende Aargang]] (1875) * [[Folkevennen/1876|Femogtyvende Aargang]] (1876) * [[Folkevennen/1877|Ny Række. Første Bind]] (1877) * [[Folkevennen/1878|Ny Række. Andet Bind]] (1878) * [[Folkevennen/1879|Ny Række. Tredje Bind]] (1879) * [[Folkevennen/1880|Ny Række. Fjerde Bind]] (1880) * [[Folkevennen/1881|Ny Række. Femte Bind]] (1881) * [[Folkevennen/1882|Ny Række. Sjette Bind]] (1882) * [[Folkevennen/1883|Ny Række. Syvende Bind]] (1883) * [[Folkevennen/1884|Ny Række. Ottende Bind]] (1884) * [[Folkevennen/1885|Ny Række. Niende Bind]] (1885) * [[Folkevennen/1886|Ny Række. Tiende Bind]] (1886) * [[Folkevennen/1887|Ny Række. Ellevte Bind]] (1887) * [[Folkevennen/1888|Ny Række. Tolvte Bind]] (1888) * [[Folkevennen/1889|Ny Række. Trettende Bind]] (1889) * [[Folkevennen/1890|Ny Række. Fjortende Bind]] (1890) * [[Folkevennen/1891|Ny Række. Femtende Bind]] (1891) * [[Folkevennen/1892|Ny Række. Sextende Bind]] (1892) * [[Folkevennen/1893|Ny Række. Syttende Bind]] (1893) * [[Folkevennen/1894|Ny Række. Attende Bind]] (1894) * [[Folkevennen/1895|Ny Række. Nittende Bind]] (1895) * [[Folkevennen/1896|Ny Række. Tyvende Bind]] (1896) * [[Folkevennen/1897|Ny Række. En og tyvende Bind]] (1897) * [[Folkevennen/1898|Ny Række. To og tyvende Bind]] (1898) * [[Folkevennen/1899|47de årgang]] (1899) * [[Folkevennen/1900|48de årgang]] (1900) </div> [[Kategori:Folkevennen| ]] bk7wipx5s1i8rejtu8fkb037hfxozzn 102 91894 263842 227057 2025-06-15T19:28:28Z Kåre-Olav 25 +2 263842 wikitext text/x-wiki {{forfatter | fornavn = Olaf | etternavn = Forstrøm | beskrivelse = norsk lokalhistoriker }} == Tekster == * [[Røvervæsenet i Tyskland ved Slutningen af det 17de Aarhundrede]], i ''[[Folkevennen]]'' (1894) * [[„Uærlige“ Folk og Haandteringer]], i ''Folkevennen'' (1894) * [[Det gamle Hafslunds brand]], i ''[[Historisk Tidsskrift]]'' (1916) {{PD-old}} 419npru1ro21lp8jtrmp0pfctrqj7af 104 100061 263850 239120 2025-06-15T19:44:13Z Kåre-Olav 25 fjerner støy 263850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1566.|513}}</noinclude>{{blank linje}} {{midtstilt|Til {{sperret|Erik Rosenkrands}}, {{sperret|Herluf Skave}}, {{sperret|Christiern Munk}} og {{sperret|Jens Ulfstand}}.}} Fr. II. V. G. t. Vid, at vi skikke dig herhos nogne vore aabne Breve om en {{sperret|almindelig Skat}} og {{sperret|Landehjælp}}, som du paa vore Vegne skal oppebære, saavidt som du der af os Befaling har, som du ydermere derom al Leiligheden forfare kan af samme aabne Breve; thi bede vi dig og ville, at du strax ufortøvet lader læse og forkynde samme vore aabne Breve for menige Almue, som de ere tilskrevet, og strax uden al Forsømmelse lader skrive og lægge dem udi Læg sammen efter vort Brevs Lydelse, saa det gaar til uden Vild, og ikke bliver anseet Gunst, Gave eller anden Fordeel, og gjør din største Flid, at samme Skat maa udkomme det allerførste muligt er, inden St. Michelsdag førstkommende i det allerseneste, anseendes at os der stor Magt paaliggendes er; og naar samme Skat oppebaaret er, at du da forvender Fisken udi Daler og Sølv, og siden Halvparten af al Skatten med klare Register hid ned til vor Rentemester {{sperret|Jochim Beck}} forskikker, og anden Halvparten af al for{{sup|ne}} Skat maa du hos dig beholde til vort Krigsfolks Besolding og anden Nødtørft; dog at du ogsaa med klare Register det fører til godt Regnskab og derudinden, som vi dig tiltroer, vort Gavn og Bedste vider og rammer. Og paa det du des snarere kan indkræve og bekomme samme Skat, kan du tilskrive andre vore Lensmænd der udi Lenet eller deres Fogder udi deres Fraværelse, hvilke du kan vide udi den Sag at være dig fordelige, at samme Skat maatte udkomme udi deres Len, eftersom forskrevet staar, og skikke vi dig herhos vore aabne Breve, hvilke du til des Behov kan dem tilskikke, dog at du indtager samme Skat og derfor gjør Rede og Regnskab. Og hvor Bønderne ere af Fienderne deres Gaarde afbrændte eller i anden Maade spoleret, saa de intet ere formuende, at du da selv dermed rammer til og efter Leiligheden dem forskaaner, og handler med dem, som ret og billigt er. Kjøbenhavn 19 Juni 1566. – Efterfølgende fik Breve om denne Skat: Baahuus Len 1 Brev, Prælater og Kanniker 1, Agershuus Len 6, Aabygge, Id og Rygge Skibrede 1, Skien Syssel 1, Frølands Skibrede 1, Hamers Len 1, Ingedal, Skjeberg, Tune, Raade Skibrede 1, Nedenes Len og Robygden 1, Bergenhuus Len 6, Prælater, Kanniker 1, Andenes Len 1, Hardanger Len 1, Nordfjord Len 1, Helgeland, Senjen, Lofoden, Stygeren [Steig] 1, Sundmøre, Romsdal 1, Steenvigs-<noinclude></noinclude> 6srahpm0u345e01rjjlzsd4hbbwdapo 104 101341 263845 263133 2025-06-15T19:32:47Z Kåre-Olav 25 setter bredde 24em 263845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{ppoem|end=follow|style=margin-left:0;width:24em| <>{{liten|Aapen plass foran Medeas hus i Korint.}} <>{{sperret|AMMEN}} <>{{liten|(kommer ut).}} :Aa, hadde skibet Argo aldrig hastet frem igjennem fjeldkløft sort og trang til kolkers land! Aa, hadde aldrig øksen bragt en gran til fald paa Pelion<ref>Fjeld i nærheten av Iolkos.</ref> til aarer i de helters haand som hentet hjem til Pelias det gyldne skind! Da hadde ei til Iolkoslandets kongeborg Medea, husets herskerinde, seilet med i lidenskap for Jason. Aldrig var hun da, fordi hun hadde overtalt til fadermord kong Pelias’s døtre, flygtet til Korint med barn og elsket husbond, likt av dem hvis land hun tydde til, og for sin mand en trofast viv, som efter Jason føiet sig i alle ting. Den største lykke som kan times, er dog den at mand og hustru holder sammen uten kiv. Men nu er elskov dræpt av hatets feberbrand; ti Jason svek min herskerinde; sine barn har han forstøtt og hviler hos sin nye brud, en kongedatter, barn av Kreon, landets drot. Dypt krænket roper nu Medea i sin nød paa eden, minder om hans haandslags dyre pant paa evig troskap, tar til vidne hver en gud paa hvordan Jason lønner hendes kjærlighet. Og siden hun fik visshet for at hendes mand har sveket hende, ligger hun forpint av sorg og smaker ikke mat, men smelter hen i graat. }}<noinclude><references/></noinclude> bvahfl545ico32j2v30ghjzhj34dyag 263846 263845 2025-06-15T19:34:03Z Kåre-Olav 25 26em 263846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} {{ppoem|end=follow|style=margin-left:0;width:26em| <>{{liten|Aapen plass foran Medeas hus i Korint.}} <>{{sperret|AMMEN}} <>{{liten|(kommer ut).}} :Aa, hadde skibet Argo aldrig hastet frem igjennem fjeldkløft sort og trang til kolkers land! Aa, hadde aldrig øksen bragt en gran til fald paa Pelion<ref>Fjeld i nærheten av Iolkos.</ref> til aarer i de helters haand som hentet hjem til Pelias det gyldne skind! Da hadde ei til Iolkoslandets kongeborg Medea, husets herskerinde, seilet med i lidenskap for Jason. Aldrig var hun da, fordi hun hadde overtalt til fadermord kong Pelias’s døtre, flygtet til Korint med barn og elsket husbond, likt av dem hvis land hun tydde til, og for sin mand en trofast viv, som efter Jason føiet sig i alle ting. Den største lykke som kan times, er dog den at mand og hustru holder sammen uten kiv. Men nu er elskov dræpt av hatets feberbrand; ti Jason svek min herskerinde; sine barn har han forstøtt og hviler hos sin nye brud, en kongedatter, barn av Kreon, landets drot. Dypt krænket roper nu Medea i sin nød paa eden, minder om hans haandslags dyre pant paa evig troskap, tar til vidne hver en gud paa hvordan Jason lønner hendes kjærlighet. Og siden hun fik visshet for at hendes mand har sveket hende, ligger hun forpint av sorg og smaker ikke mat, men smelter hen i graat. }}<noinclude><references/></noinclude> 0guw1f94q95zda3c0orqkdys5n1xr5g 104 101342 263855 263525 2025-06-16T00:18:18Z Øystein Tvede 3938 263855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Sit aasyn vender hun mot jord og ser ei op, og som forstenet er hun døv for venners trøst, saa døv som havets bølger. Naar en sjelden gang hun løfter halsen liljehvit, da er det kun for under tunge suk at nævne for sig selv sin far, sit land og hjemmet, som hun har forraadt, da hun kom hit med ham av hvem hun er forstøtt. Av egen jammer vet hun nu hvor godt det er at skaanes for at savne saart sit fædreland. Med avsky, ei med glæde, ser hun sine barn. Jeg frygter at hun tænker paa en rædselsdaad. Hun taaler ei en uret, heftig som hun er. Jeg kjender hende. Hvad jeg nu maa grue for, er at hun taus skal liste sig i kamret ind, hvor hendes seng er redt, og støte i sit bryst den hvasse sverdsodd eller dræpe landets drot og kongens maag og derved øke selv sin nød. Ti farlig er hun. Bringe seiersprisen hjem blir ikke let for den som vækker hendes hat. Men se, der kommer hendes barn fra kapløp hjem. De glemmer let det slag, som rammet deres mor; ti barnehjertet elsker mindst av alt en sorg. <>{{sperret|HOVMESTEREN}} <>{{liten|(kommer med Medeas barn).}} :Du skat fra fordums dage i Medeas hus, hvi staar du nu i enetale med dig selv om husets jammer her ved døren? Hvordan kan du la Medea ene? Vilde hun det selv? <>{{sperret|AMMEN.}} :Du gamle mand som vaaker over Jasons barn. En trofast tjener føler sorgens tunge tryk i eget hjerte, naar hans herskap faar det ondt. Mig knuget smertens overmaal. Jeg maatte hit og rope høilydt ut for himmel og for jord den sjelekval som blev min herskerindes lod. <>{{sperret|HOVMESTEREN.}} :Den arme! Saa hun endnu jamrer like saart? }}<noinclude><references/></noinclude> hcfc4cccxjejta10oheiwqbcr0rlef4 104 101343 263856 263561 2025-06-16T00:22:02Z Øystein Tvede 3938 263856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| <nowiki /> <>{{sperret|AMMEN.}} :Ak ja! Begyndt er hendes jammer, langtfra endt. <>{{sperret|HOVMESTEREN.}} :Saa kortsynt! hvis det ord er tillatt for en træl. Det nye rædselsbudskap har hun ikke hørt. <>{{sperret|AMMEN.}} :Hvad er det, gamle? Sig det! Und mig dog et svar! <>{{sperret|HOVMESTEREN.}} :Aa ingenting. Jeg angrer paa det ord som faldt. <>{{sperret|AMMEN.}} :Vi tjener samme herskap. Kjære, dølg det ei! ti vil du, skal jeg tie, ikke si et ord. <>{{sperret|HOVMESTEREN.}} :Til stedet hvor Peirenes<ref>Kilde ved Korint.</ref> vande vælder frem og hvor de gamle spiller bretspil, kom jeg nys og hørte, uten at han merket det, en mand fortælle at det er vor fyrste Kreons agt at jage fra Korint de barn som her du ser, og deres mor. Jeg vet jo ei om det er sandt. Jeg skulde ønske at hans ord var bare snak. <>{{sperret|AMMEN.}} :Men tror du Jason, blot av hat til disses mor vil taale at hans barn skal lide overlast? <>{{sperret|HOVMESTEREN.}} :Den fordums brud maa vike plassen for den ny. Han er ei længer venlig stemt mot dette hus. <>{{sperret|AMMEN.}} :Vi er fortapt, hvis denne nye bitre drik blir rakt os, før den første kalk er tømt tilbunds. }}<noinclude><references/></noinclude> 6lv3aip1w2r0ub3b0yzfoygfkkbe3y2 104 101344 263857 263562 2025-06-16T00:24:13Z Øystein Tvede 3938 263857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| <nowiki /> <>{{sperret|HOVMESTEREN.}} :Ja, vær nu taus med dette. Hold det for dig selv! Det blev for meget, om hun nu fik vite alt. <>{{sperret|AMMEN.}} :Barn, hører I, forstaar I hvilken far I har? Forbande den som er min herre, tør jeg ei; men slem mot sine er han. Det kan alle se. <>{{sperret|HOVMESTEREN.}} :Ja, hvem er ikke det? Forstaar du da først nu, da disse glemmes av sin far for brudens skyld, at alle elsker mer sig selv end nærmest slegt, for vindings skyld som oftest. Somme har vel grund. <>{{sperret|AMMEN.}} :Gaa ind i huset, barn! Det blir nok bedst for jer. <>{{liten|(Til hovmesteren.)}} :Og ''du'' maa holde dem mest mulig for sig selv, og før dem ei til deres sjelesyke mor. Jeg saa det blik hun fæstet paa dem. Det var olmt som tirret tyrs. Det varsler ondt. En vredesstorm som hendes stilner ei, før lynet har slaat ned. Ak, maatte uven da bli rammet, ikke ven! <>{{sperret|MEDEA}} <>{{liten|(indenfra).}} :Aa ve mig usalige! Aa for en kval! Aa ve mig! Aa kunde jeg bare faa dø! <>{{sperret|AMMEN}} :Aa kjære, nu er det der atter! Aa barn, nu raser jer mor. Hendes hjerte er sykt. Aa løp hvad I kan! Aa skynd jer, gaa ind, og la hende ikke faa øie paa jer, og kom ikke nær hende! Vokt jer nu vel! Hun kan ikke styre sit selvsyke sind hvor vildskap og hat er tilhuse. Saa lyd mig nu begge og skynd jer! Gaa ind! }}<noinclude><references/></noinclude> bzupd5egcykk1mbk40u6xbm98ioakwe 263858 263857 2025-06-16T00:25:54Z Øystein Tvede 3938 263858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| <nowiki /> <>{{sperret|HOVMESTEREN.}} :Ja, vær nu taus med dette. Hold det for dig selv! Det blev for meget, om hun nu fik vite alt. <>{{sperret|AMMEN.}} :Barn, hører I, forstaar I hvilken far I har? Forbande den som er min herre, tør jeg ei; men slem mot sine er han. Det kan alle se. <>{{sperret|HOVMESTEREN.}} :Ja, hvem er ikke det? Forstaar du da først nu, da disse glemmes av sin far for brudens skyld, at alle elsker mer sig selv end nærmest slegt, ― for vindings skyld som oftest. ― Somme har vel grund. <>{{sperret|AMMEN.}} :Gaa ind i huset, barn! Det blir nok bedst for jer. <>{{liten|(Til hovmesteren.)}} :Og ''du'' maa holde dem mest mulig for sig selv, og før dem ei til deres sjelesyke mor. Jeg saa det blik hun fæstet paa dem. Det var olmt som tirret tyrs. Det varsler ondt. En vredesstorm som hendes stilner ei, før lynet har slaat ned. Ak, maatte uven da bli rammet, ikke ven! <>{{sperret|MEDEA}} <>{{liten|(indenfra).}} :Aa ve mig usalige! Aa for en kval! Aa ve mig! Aa kunde jeg bare faa dø! <>{{sperret|AMMEN}} :Aa kjære, nu er det der atter! Aa barn, nu raser jer mor. Hendes hjerte er sykt. Aa løp hvad I kan! Aa skynd jer, gaa ind, og la hende ikke faa øie paa jer, og kom ikke nær hende! Vokt jer nu vel! Hun kan ikke styre sit selvsyke sind hvor vildskap og hat er tilhuse. Saa lyd mig nu begge og skynd jer! Gaa ind! }}<noinclude><references/></noinclude> m976is6ld2f57xwqgq9adqsnjinksne 104 101345 263859 263531 2025-06-16T00:28:01Z Øystein Tvede 3938 263859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Nu brygger det op til en jammerens storm, og vokser fortvilelsen, flammer snart lyn fra skyen den mørke. Hvad ondt kan ei da et sind som er stolt og som nødig gir tapt, kunne volde, naar krænkelsen nager? <>{{sperret|MEDEA.}} :Ve mig elendige! Nok har jeg lidt til at presse fra barmen fortvilelsens skrik. Forbandede barn av en mor som blir skydd! Maa I dø med jer far, og hans hus staa for fald! <>{{sperret|AMMEN}} :Hvad er det jeg arme maa høre? Aa gru! Hvad del har de stakkars uskyldige barn i din egtemands brøde? Hvi hater du dem? Aa barn, jeg er ræd at en ulykke sker! Jeg ræddes for storfolks ustyrlige sind. De lyder kun nødig, men byder des mer. At tæmme sit raseri koster dem kamp. Nei, bedst er at vænnes til likemænds kaar. Jeg ønsker at ældes i tryghet og fred, men ikke som en av de store. Et ord som har klang og som seirer tilsidst er maatehold. Aldrig kan høihet og glans velsigne med lykke en dødelig mand. Forbandelsen rammer med haardere slag hans bolig, naar guderne vredes. <>{{liten|(Kor av korintiske kvinder kommer ind paa danseplassen.)}} <>{{sperret|KORFØRER.}} Jeg hørte en røst, jeg hørte et skrik, :::et fortvilelsens skrik, fra den kolkiske kvinde. Saa har hun da ei kunnet komme til ro. Aa gamle, fortæl! Gjennem fløidøren hørte jeg indenfra graat. At ulykken rammet jert hjem, gjør mig ondt. ti mot mig var hun hjelpsom og venlig. }}<noinclude><references/></noinclude> c1j7jr6hu943grmw0u53nbcyerq9jjs 104 101346 263860 263563 2025-06-16T08:27:30Z Øystein Tvede 3938 263860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| <nowiki /> <>{{sperret|AMMEN.}} Vort hjem? Det er øde; det ligger i grus; ti husherren hviler i kongelig seng, og husfruen graater i kammeret saart over livslykkens tap. Ei findes en ven hvis trøstende ord hun vil høre. <>{{sperret|MEDEA.}} Aa maatte fra himlen et flammende lyn straks sprænge mit hoved! Hvad baader det mig at leve? Aa nei, la mig heller faa dø og ende et liv som jeg hater! <>{{sperret|KOR.}} <>{{liten|Strofe.}} :Hørte du, Zevs, hendes skrik? :Hørte du, lysende sol? Hørte du, jord, hvad en hustru har lidt? :Arme, hvi lengter du saa ned til den kolde, den grufulde seng? Rop ei paa døden! Som ubuden gjest :ender den tidsnok din kval. Aa spar dine taarer og spar paa dit hat til en husbond som hviler hos nyvunden brud; :ti Zevs er den hevnende dommer. <>{{sperret|MEDEA.}} Aa Temis,<ref>Retfærdighetens gudinde.</ref> aa Artemis, ser I den tort jeg arme maa lide av ham som jeg bandt med de dyreste eder, min mensvorne mand? Aa maatte jeg se at han selv og hans brud blev knust, og at kongsgaarden styrtet i grus! De vaaget at krænke mig, krænke mig først! Aa far! aa mit fædreland, som jeg forlot! Aa bror, som jeg skjændig har myrdet! }}<noinclude><references/></noinclude> bw31pgdei1pvukucsmiecu2vlpx6azt 104 101347 263861 263564 2025-06-16T08:30:07Z Øystein Tvede 3938 263861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| <nowiki /> <>{{sperret|AMMEN.}} Har I hørt hendes ord? Har I hørt hendes rop til Temis, som hørte hans løfter, og Zevs, som verner ― saa tror vi ― en edspakt? Umulig! nei aldrig i ringeste maal vil hun dæmpe sin flammende vrede. <>{{sperret|KOR.}} <>{{liten|Motstrofe.}} :Aa, om hun bare kom ut! :Vilde hun blot la sig se og lytte i ro til et trøstende ord! :Kanhænde det dæmpet den harm som tynger med knugende vegt hendes sind, og dulmet i hjertet det hevnsyke hat. :Ei vil jeg svigte i nød. Bed hende komme til venner! Aa gaa! Skynd dig derind, før en ulykke sker. :Slik lidelse driver til vanvid. <>{{sperret|AMMEN.}} Det skal jeg; men faa hende overtalt, nei, :det frygter jeg ikke vil gaa. Men føie dig skal jeg, om end det blir haardt. Hun ser paa os terner med truende blik naar en av os kommer og sier et ord lik bister løvinde som verner de smaa. :Ei vismænd, men daarer maa kaldes den slegt som levet tilforn; ti med viser og sang har de fundet det ret at forskjønne sit liv og fryde sit øre, naar festdagen kom, med lystige gilder og sammenskudslag. Men ingen fandt paa med den liflige sang og strengeleks toner at jage paa dør de knugende sorger som truer med død og ubodelig vanheld et vaklende hus. Og dog, for en vinding, om sorgernes sott blev læget med sange! Hvi synge i kor ved det festlige gilde? Det trænges jo ei; }}<noinclude><references/></noinclude> 8hcqqlwzrnedehu8g0o60qe6m1rkak3 104 101348 263862 263532 2025-06-16T08:39:02Z Øystein Tvede 3938 263862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| ti det bugnende bord i en gjestebudssal :er nok til at fryde vort hjerte. <>{{liten|(Gaar.)}} <>{{sperret|KOR.}} <>{{liten|Slutstrofe.}} ::Hendes kummer, hendes suk og klage ::hørte jeg. Med høie skrik hun kalder ::ham, den falske mand, hvis seng hun delte, ::en forræder, og til Temis, Zevs's datter, ::melder hun sin kvide; ti hun hørte ::eden som tilforn i nattens mørke ::lokket hende gjennem trange sunde ::over salte bølger hit til Hellas. <>{{sperret|MEDEA}} <>{{liten|(kommer ut).}} :Vær hilset, kvinder fra Korint. Naar jeg gaar ut, saa er det for at undgaa dadel; ti jeg vet at mange blir set op til, dels av dem som helst skyr omgang, dels av dem som søker ut blandt folk, mens andre, blot fordi de holder sig i ro, blir skydd, som om de bare tænker paa sig selv. Ti øiet skuffer. Folk gjør uret, naar en mand, som intet ondt har gjort dem, straks ved første blik blir lagt for hat, før mandens sindelag er kjendt. :En stat kan kræve meget av en fremmed gjest, og selv en borger maa jeg dadle, naar han stolt i selvgod dumhet viser landsmænd sin foragt. :Ak, dette som jeg mindst har anet, dette slag har knust mit hjerte. Intet er jeg. Livets fryd er tapt for stedse. Al min higen er at dø. Jeg vet kun altfor vel, at han som var mit alt, min egen mand, har vist sig som den værste skurk. :Av alt som eier liv og aande og fornuft, er ganske visst en kvinde skapt til uslest lod. For ublu medgift må hun kjøpe sig en mand, og det som værre er, den husbond hun har faat, }}<noinclude><references/></noinclude> jl4jsli9j667gl1epqawbcyvp1asmxn 104 101349 263863 263533 2025-06-16T08:43:21Z Øystein Tvede 3938 263863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| er den som fritt kan raade over hendes krop. Da er det store spørsmaal: Har hun faat til mand en slyngel eller hædersmand? ti kvinder kan ei skilles uten skam og ei gaa fra sin mand. Til nye vaner, nye skikker gaar hun ind. Fra hjemmet vet hun intet; men maa gjætte selv, paa hvilken vis hun kan faa gjort sin mand tillags. Og hvis vor møie lønnes, og vor egtemand i trofast samliv villig gaar i spand med os, da er vort liv en fest. Hvis ei, da heller dø! Naar manden kjedes ved sit hjem, da kan han gaa og ute fri sit sind for kjedsomhetens tryk hos en av sine like eller hos en ven; men vi maa vende blikket mot den ene mand. De sier at for os er livet farefritt. Vi lever trygge hjemme; de maa gaa i krig. Det er et feilsyn. Jeg vil heller staa bak skjold i trende slag end bare engang føde barn. :Dog nok om dette. Du har andre kaar end jeg. Du har et fædreland, du har en far, et hjem. Du feirer blandt veninder livet som en fest, mens jeg staar ene, uten hjem og av min mand blir haanet som slavinde, tatt i fremmed land. Jeg har ei mor, jeg har ei bror, jeg har ei slegt som i min bitre nød kan frelse mig i havn. Nu har jeg bare denne ene bøn til jer: Aa, kan jeg finde utvei til en straffedom, et middel til at hevne al den tort jeg led, på Jason og hans nye svigerfar og brud, saa ti! En kvinde blir jo ellers let forskræmt, og hun er svak. Hun tør ei se det blanke staal. Men krænkes hun av ham, hvis leie hun har delt, da findes ingen skabning grisk paa blod som hun. <>{{sperret|KORFØRER.}} :Det lover jeg. Din husbond har fortjent sin straf. Din sjelekval, Medea, kan ei undre mig. Men se, der kommer Kreon, landets høie drot. Det er vel noget nytt han nu vil melde dig. }}<noinclude><references/></noinclude> pdvxo8uchy5dp9etoolh1ui52abnw9q 104 101390 263853 263609 2025-06-15T20:01:27Z Kåre-Olav 25 end=close 263853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| <nowiki /> <>JASON. :Jeg arme! Aa kunde jeg ta dem i favn og kysse en eneste gang mine barn! <>MEDEA. :Ja, nu er du ødsel med kjærtegn og ord. Før jog du dem bort. <>JASON. :Aa und mig den fryd at stryke med haanden det dunbløte kind. <>MEDEA. :Du faar ikke lov. Dine bønner er spildt. <>JASON. :Aa Zevs, har du hørt at hun støter mig bort og set hvad et udyr har voldt mig av sorg, løvinden som rasende dræpte sit kuld? Men vogt dig. Saa lydt som jeg evner og kan, skal guderne høre mit klagende rop. Jeg tar dem til vidne og trygler om hevn, fordi du har dræpt dem og negter en far at røre med haanden og jorde de smaa. Aa hadde mit øie dog ei maattet se som lik de barn som du myrdet! <>KOR.<ref>Denne henvendelse til tilskuerne forekommer ordlydende eller næsten ordlydende i flere av Evripides' tragedier. Her passer den ikke.</ref> ::Mangt styres av Zevs, den olympiske drot. ::Mangt uventet hænder, naar guderne vil. ::Tidt hænder ei det som vi venter skal ske; ::men tidt fandt de vei, hvor vi ventet det mindst. ::::Slik førte de dette til ende. }}<noinclude><references/></noinclude> 7jqqr8vu8oy5w557x6mdnbd80qpxe51 3 105556 263848 262929 2025-06-15T19:40:43Z Kåre-Olav 25 /* Automatisk teksterstatning */ ny seksjon 263848 wikitext text/x-wiki == Nasjonalbiblioteket == Hei, du har etterspurt en dokumentasjon av prosessen for å legge opp en tekst på Wikikilden. Jeg har begynt å se på om jeg kan skrive en hjelpeside som viser hvordan man laster ned en pdf fra Nasjonalbiblioteket og produserer en digital tekst på grunnlag av denne. Problemet mitt er at jeg hittil ikke har brukt Nasjonalbiblioteket selv, så jeg er ikke kjent med hva som vil være beste praksis. Etter et forsøk har jeg lagt merke til to ting: # Selv om pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket har høy oppløsning, virker det som om Wikimedia Commons har problemer med å konvertere sidene i pdf-filen til jpg (som er det vi ser her på Wikikilden). Bildene i redigeringsvinduet på Wikikilden blir svært uklare. # Pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket inneholder et tekstlag som dukker opp i redigeringsvinduet på Wikikilden, men dette tekstlaget ser ut til å være totalt ubrukelig. For å finne maskinlest tekst som kan brukes i det videre arbeidet må jeg gå tilbake til Nasjonalbiblioteket og velge å vise «Digital tekst» sammen med bildene. Denne teksten kan jeg så lime inn her på Wikikilden. Dette siste gjør helt klart prosessen mer tungvint enn den kunne ha vært hvis tekstlaget i pdf-filen hadde vært brukbart. Stemmer dette med din fremgangsmåte når du legger opp tekster fra Nasjonalbiblioteket, og er det i så fall slik jeg bør beskrive det på hjelpesiden? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 17:06 (CET) :Hei :Jeg skjønner ikke helt at billedkvaliteten på boksidene fra NB-pdfer som vises i Wikikilden generelt skal kunne beskrives som grøtete, selv om det klart er snakk om nedskalering i kvalitet gjennom Commons. Kan du komme med et eksempel? :Enig i at teksten blir ubrukelig i noen tilfeller (og bare spres utover som fragmenter), men da funker det gjerne helt fint å heller bruke Wikikildens egen OCR (noe som skulle tyde på at bildene er klare nok). :Noen ganger kopierer jeg heller teksten fra pdf'en og redigerer den i et tekstdokument for så å lime inn her. :Har forresten lagt merke til at det plutselig dukker opp sider i NB-pdf'er som ikke er optisk lest men dette gjelder kanskje 1% av sidene. :Kanskje best jeg spør, selv om jeg vel fremstår noe enfoldig: Skjer indekseringen av seg selv etter at jeg har opprettet siden, eller er det avhengig av at du går inn og gjør noe? Skjønte ikke helt om punkt 2 gjaldt et forsøk du selv hadde gjort eller mer generelt admin-rollen. :Takk for innsats for å bedre siden. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 19:40 (CET) ::Jeg synes ikke [[Indeks:Ole Andreas Øverland - Kornet Ramus og Løitnant Bruse.pdf]] ga særlig gode bilder, men [[Indeks:Alexander Bugge - Sagaen om Ravnkel Frøisgode.pdf]] ble en del bedre. ::OCR-funksjonen fungerer veldig bra, særlig Google-valget. Jeg kommer til å anbefale det i introduksjonen. ::Punkt 2 gjaldt et forsøk på å laste opp en pdf fra Nasjonalbiblioteket og lage en indeksside. Det er noe alle kan gjøre uten å være administrator. Tenker du kanskje på det at indekssiden noen ganger henger? Jeg tror det skjer fordi man oppretter indekssiden før Commons er ferdig med å generere jpg-filene som benyttes i indeksfilen. Se [[en:Wikisource:Scriptorium/Help/Archives/2025#File not mirroring wikisource|diskusjon på engelsk Wikisource]]. Problemet løses ved å tømme mellomlageret for filen (enten lokalt på Wikikilden, eller på Commons, eller begge steder). Jeg har lagt inn to knapper på indekssiden som kan benyttes for å tømme mellomlageret hvis indekssiden henger ([[File:Commonswiki Community Tech Wishlist proposed logo.svg|20px]] og [[File:OOjs UI icon reload.svg|20px]]) [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. mar. 2025 kl. 22:25 (CEST) :::Skjønner godt at det Øverland-forsøket fikk deg til å tvile! Har aldri sett noe sånt med noe jeg har lastet opp. :::For meg er den gledeligste overraskelsen Transkribus-OCR med dansk gotisk tekst som valg. Det er jo tekster i gotisk/fraktur som virkelig trenger transkribering for å bli forstått. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 1. apr. 2025 kl. 01:04 (CEST) == [[Amok]] == Hei, denne teksten er litt problematisk fordi opphavsretten strengt tatt ikke utløper før 1. januar 2026. Selv om {{forfatterl|Barbra Ring}} døde 6. mai 1955, er det nemlig «utløpet av opphaverens dødsår» det skal regnes fra. For å oppfylle våre egne opphavsrettsregler foreslår jeg at vi sletter siden [[Amok]] inntil videre, så kan vi opprette den igjen over nyttår. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:23 (CEST) :Hei. Jeg respekterer selvsagt at du gjør dette. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:48 (CEST) == Automatisk teksterstatning == Hei, hvis du trenger å gjenta den samme endringen på mange sider (f.eks. «gjennom» > «gjennem») går det an å gjøre dette automatisk og dermed spare mye tid. Bare legg inn en forklaring av hva du vil ha gjort på min diskusjonsside, så kan jeg sette i gang en [[w:Wikipedia:Roboter|bot]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 21:40 (CEST) 1lfgvpu3ke8bdnrae8e4n6m7d5btk6y 263854 263848 2025-06-15T20:50:27Z Øystein Tvede 3938 /* Automatisk teksterstatning */ Svar 263854 wikitext text/x-wiki == Nasjonalbiblioteket == Hei, du har etterspurt en dokumentasjon av prosessen for å legge opp en tekst på Wikikilden. Jeg har begynt å se på om jeg kan skrive en hjelpeside som viser hvordan man laster ned en pdf fra Nasjonalbiblioteket og produserer en digital tekst på grunnlag av denne. Problemet mitt er at jeg hittil ikke har brukt Nasjonalbiblioteket selv, så jeg er ikke kjent med hva som vil være beste praksis. Etter et forsøk har jeg lagt merke til to ting: # Selv om pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket har høy oppløsning, virker det som om Wikimedia Commons har problemer med å konvertere sidene i pdf-filen til jpg (som er det vi ser her på Wikikilden). Bildene i redigeringsvinduet på Wikikilden blir svært uklare. # Pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket inneholder et tekstlag som dukker opp i redigeringsvinduet på Wikikilden, men dette tekstlaget ser ut til å være totalt ubrukelig. For å finne maskinlest tekst som kan brukes i det videre arbeidet må jeg gå tilbake til Nasjonalbiblioteket og velge å vise «Digital tekst» sammen med bildene. Denne teksten kan jeg så lime inn her på Wikikilden. Dette siste gjør helt klart prosessen mer tungvint enn den kunne ha vært hvis tekstlaget i pdf-filen hadde vært brukbart. Stemmer dette med din fremgangsmåte når du legger opp tekster fra Nasjonalbiblioteket, og er det i så fall slik jeg bør beskrive det på hjelpesiden? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 17:06 (CET) :Hei :Jeg skjønner ikke helt at billedkvaliteten på boksidene fra NB-pdfer som vises i Wikikilden generelt skal kunne beskrives som grøtete, selv om det klart er snakk om nedskalering i kvalitet gjennom Commons. Kan du komme med et eksempel? :Enig i at teksten blir ubrukelig i noen tilfeller (og bare spres utover som fragmenter), men da funker det gjerne helt fint å heller bruke Wikikildens egen OCR (noe som skulle tyde på at bildene er klare nok). :Noen ganger kopierer jeg heller teksten fra pdf'en og redigerer den i et tekstdokument for så å lime inn her. :Har forresten lagt merke til at det plutselig dukker opp sider i NB-pdf'er som ikke er optisk lest men dette gjelder kanskje 1% av sidene. :Kanskje best jeg spør, selv om jeg vel fremstår noe enfoldig: Skjer indekseringen av seg selv etter at jeg har opprettet siden, eller er det avhengig av at du går inn og gjør noe? Skjønte ikke helt om punkt 2 gjaldt et forsøk du selv hadde gjort eller mer generelt admin-rollen. :Takk for innsats for å bedre siden. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 19:40 (CET) ::Jeg synes ikke [[Indeks:Ole Andreas Øverland - Kornet Ramus og Løitnant Bruse.pdf]] ga særlig gode bilder, men [[Indeks:Alexander Bugge - Sagaen om Ravnkel Frøisgode.pdf]] ble en del bedre. ::OCR-funksjonen fungerer veldig bra, særlig Google-valget. Jeg kommer til å anbefale det i introduksjonen. ::Punkt 2 gjaldt et forsøk på å laste opp en pdf fra Nasjonalbiblioteket og lage en indeksside. Det er noe alle kan gjøre uten å være administrator. Tenker du kanskje på det at indekssiden noen ganger henger? Jeg tror det skjer fordi man oppretter indekssiden før Commons er ferdig med å generere jpg-filene som benyttes i indeksfilen. Se [[en:Wikisource:Scriptorium/Help/Archives/2025#File not mirroring wikisource|diskusjon på engelsk Wikisource]]. Problemet løses ved å tømme mellomlageret for filen (enten lokalt på Wikikilden, eller på Commons, eller begge steder). Jeg har lagt inn to knapper på indekssiden som kan benyttes for å tømme mellomlageret hvis indekssiden henger ([[File:Commonswiki Community Tech Wishlist proposed logo.svg|20px]] og [[File:OOjs UI icon reload.svg|20px]]) [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. mar. 2025 kl. 22:25 (CEST) :::Skjønner godt at det Øverland-forsøket fikk deg til å tvile! Har aldri sett noe sånt med noe jeg har lastet opp. :::For meg er den gledeligste overraskelsen Transkribus-OCR med dansk gotisk tekst som valg. Det er jo tekster i gotisk/fraktur som virkelig trenger transkribering for å bli forstått. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 1. apr. 2025 kl. 01:04 (CEST) == [[Amok]] == Hei, denne teksten er litt problematisk fordi opphavsretten strengt tatt ikke utløper før 1. januar 2026. Selv om {{forfatterl|Barbra Ring}} døde 6. mai 1955, er det nemlig «utløpet av opphaverens dødsår» det skal regnes fra. For å oppfylle våre egne opphavsrettsregler foreslår jeg at vi sletter siden [[Amok]] inntil videre, så kan vi opprette den igjen over nyttår. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:23 (CEST) :Hei. Jeg respekterer selvsagt at du gjør dette. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:48 (CEST) == Automatisk teksterstatning == Hei, hvis du trenger å gjenta den samme endringen på mange sider (f.eks. «gjennom» > «gjennem») går det an å gjøre dette automatisk og dermed spare mye tid. Bare legg inn en forklaring av hva du vil ha gjort på min diskusjonsside, så kan jeg sette i gang en [[w:Wikipedia:Roboter|bot]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 21:40 (CEST) :Takk, godt å vite! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 22:50 (CEST) 4q1bbw8z9bi26yt1ig9r3k55h9k9uwu 0 110822 263852 263090 2025-06-15T20:00:45Z Kåre-Olav 25 to=78 263852 wikitext text/x-wiki <pages index="Tragedier 1928.pdf" from=23 to=78 header=1 /> [[Kategori:Drama]] [[Kategori:Oversettelser fra gresk]] [[Kategori:Tekster fra 1928]] e5f5d3snjju9yinygq4ikduracg0gqc 105 110824 263847 263522 2025-06-15T19:35:51Z Kåre-Olav 25 /* "ppoem har støtte for midtstilling" */ Svar 263847 wikitext text/x-wiki == "ppoem har støtte for midtstilling" == Ok, men midtstillingen er vel definert etter den bredeste tekstdelen, som her er prosainnledningen. Da blir det jo ganske asymmetrisk i den publiserte visningen. Skal man snevre inn slik at den bredeste verselinjen er mål for bredden? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 02:03 (CEST) :Ja, bredden kan settes ved å angi f.eks. "style=width:26em". Jeg forsøkte med 26em, se om det fungerer. Det går også an å sette bredden relativt til sidebredden (f. eks. 50%). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 21:35 (CEST) bpr115bjsekkkma1jxtgku56ysqa19y 104 110825 263615 2025-06-15T18:13:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Indhold}}.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=2em}} {| |- | || Pag. |- | [[Harriet Beecher Stowe]] || 1 |- | [[Napoleons Moder]] || 10 |- | [[Helen Keller]] || 331 |- | [[Den førſte Ingeniør]] || 43 |- | [[Hvorledes de fire Nationalblomſter blev til]] || 53 |- | [[Røvervæſenet i Tyſkland ved Slutningen af det 17de Aarhundrede]] || 66 |- | [[Den aarlige Generalforſamling]] || 79 |- | [[Med tomme Hænder]] || 81 |- | [[Underlig Nedbør]] || 94 |- | [[Skonnerten „Morgenſtjernens“ Forlis]] || 97 |- | [[Støv (Folkevennen)|Støv]] || 106 |- | [[Influenza]] || 120 |- | [[Fra Dyrenes Verden]] || 132 |- | [[Naturens Sundhedspoliti]] || 154 |- | [[Blandt de Norſke i Amerika]] || 161 |- | [[Inſekternes Organer]] || 181 |- | [[Fra Naturen]] || 198 |- | [[Thomas Chalmers]] || 210 |- | [[Santaliſke Eventyr]] || 227, 230, 237 |- | [[Den franſke Bondes Stilling før Revolutionen]] || 241 |- | [[Sigbrit og Dyveke]]. (Af Ludvig Daae) || 269 |- | [[Rotter]] || 291 |- | [[Fanny]]. (Af Robert C. V. Meyers) || 313 |- | [[Skadedyr og Nyttedyr]]. (Af Kriſtian Gløerſen) || 326 |- | [[Til Biſkop Dr. Peder Krogs Hiſtorie]]. (Af D. Thrap) || 334 |- | [[De mikroſkopiſke Snyltedyr]]. (Af O. D. Adeler) || 348 |- | [[Sargasſo-Søen]] || 366 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 3x2t3c0j7oa5m4maczam2gvyo5mv35n 263617 263615 2025-06-15T18:15:55Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 263617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Indhold}}.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=2em}} {| |- | || Pag. |- | [[Harriet Beecher Stowe]] || 1 |- | [[Napoleons Moder]] || 10 |- | [[Helen Keller]] || 331 |- | [[Den første Ingeniør]] || 43 |- | [[Hvorledes de fire Nationalblomster blev til]] || 53 |- | [[Røvervæsenet i Tyskland ved Slutningen af det 17de Aarhundrede]] || 66 |- | [[Den aarlige Generalforsamling]] || 79 |- | [[Med tomme Hænder]] || 81 |- | [[Underlig Nedbør]] || 94 |- | [[Skonnerten „Morgenstjernens“ Forlis]] || 97 |- | [[Støv (Folkevennen)|Støv]] || 106 |- | [[Influenza]] || 120 |- | [[Fra Dyrenes Verden]] || 132 |- | [[Naturens Sundhedspoliti]] || 154 |- | [[Blandt de Norske i Amerika]] || 161 |- | [[Insekternes Organer]] || 181 |- | [[Fra Naturen]] || 198 |- | [[Thomas Chalmers]] || 210 |- | [[Santaliske Eventyr]] || 227, 230, 237 |- | [[Den franske Bondes Stilling før Revolutionen]] || 241 |- | [[Sigbrit og Dyveke]]. (Af Ludvig Daae) || 269 |- | [[Rotter]] || 291 |- | [[Fanny]]. (Af Robert C. V. Meyers) || 313 |- | [[Skadedyr og Nyttedyr]]. (Af Kristian Gløersen) || 326 |- | [[Til Biskop Dr. Peder Krogs Historie]]. (Af D. Thrap) || 334 |- | [[De mikroskopiske Snyltedyr]]. (Af O. D. Adeler) || 348 |- | [[Sargasso-Søen]] || 366 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 9w8z81a92f2ilbipjv7jn4wcvntxolu 263791 263617 2025-06-15T18:57:36Z Kåre-Olav 25 31 263791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Indhold}}.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=2em}} {| |- | || Pag. |- | [[Harriet Beecher Stowe]] || 1 |- | [[Napoleons Moder]] || 10 |- | [[Helen Keller]] || 31 |- | [[Den første Ingeniør]] || 43 |- | [[Hvorledes de fire Nationalblomster blev til]] || 53 |- | style="padding-left:2em;text-indent:-2em" | [[Røvervæsenet i Tyskland ved Slutningen af det 17de Aarhundrede]] || 66 |- | [[Den aarlige Generalforsamling]] || 79 |- | [[Med tomme Hænder]] || 81 |- | [[Underlig Nedbør]] || 94 |- | [[Skonnerten „Morgenstjernens“ Forlis]] || 97 |- | [[Støv (Folkevennen)|Støv]] || 106 |- | [[Influenza]] || 120 |- | [[Fra Dyrenes Verden]] || 132 |- | [[Naturens Sundhedspoliti]] || 154 |- | [[Blandt de Norske i Amerika]] || 161 |- | [[Insekternes Organer]] || 181 |- | [[Fra Naturen]] || 198 |- | [[Thomas Chalmers]] || 210 |- | [[Santaliske Eventyr]] || 227, 230, 237 |- | [[Den franske Bondes Stilling før Revolutionen]] || 241 |- | [[Sigbrit og Dyveke]]. (Af Ludvig Daae) || 269 |- | [[Rotter]] || 291 |- | [[Fanny]]. (Af Robert C. V. Meyers) || 313 |- | [[Skadedyr og Nyttedyr]]. (Af Kristian Gløersen) || 326 |- | [[Til Biskop Dr. Peder Krogs Historie]]. (Af D. Thrap) || 334 |- | [[De mikroskopiske Snyltedyr]]. (Af O. D. Adeler) || 348 |- | [[Sargasso-Søen]] || 366 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> jkkivvlv7jkvat84y25p3okmp3fec2u 104 110826 263616 2025-06-15T18:13:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| | || Pag.</noinclude>|- | [[Fra Lundeherad]] (Af K. Mæland) || 270 |- | [[Træernes Alder]] || 394 |- | [[Et Kulturbillede fra forrige Aarhundrede]] || 401 |- | [[Tømmer-Krydſere]] || 415 |- | [[„Uærlige“ Folk og Haandteringer]] || 423 |- | [[Nordmændenes Karakter og Sæder i hiſtoriſk Belysning]] | | style="padding-left:2em" | (Af Dr. Hjalmar Falk || 438 |- | [[For Hus og Hjem]]: |- | style="padding-left:2em" | Selleriſupper || 159 |- | style="padding-left:2em" | Gulerodſuppe || 159 |- | style="padding-left:2em" | Blomkaalſuppe || 160 |- | style="padding-left:2em" | Naar Øinene begynder at ſvigte || 220 |- | style="padding-left:2em" | Stuevarme || 311 |- | style="padding-left:2em" | Æblet || 311 |- | style="padding-left:2em" | Dækning af Roſer || 398 |- | style="padding-left:2em" | Rullegardinner || 399 |- | style="padding-left:2em" | Bjælkeſten || 399 |- | style="padding-left:2em" | Hylder af Jerntraad || 400 |- | style="padding-left:2em" | Om at tygge ſin Mad || 472 |- | | colspan=2 | {{linje|20%|margin-tb=1em}} |- | [[Aarsberetning for Aaret 1893]] || 175, 476 |- | | colspan=2 | {{linje|20%|margin-tb=1em}} |- | Trykfeil || 240 |} {{linje|20%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> hglz5rcx7sl30rj4ul1x8bodzx841an 263618 263616 2025-06-15T18:16:17Z KåreBot 479 Robot: automatisk teksterstatning: (-ſ +s) 263618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| | || Pag.</noinclude>|- | [[Fra Lundeherad]] (Af K. Mæland) || 270 |- | [[Træernes Alder]] || 394 |- | [[Et Kulturbillede fra forrige Aarhundrede]] || 401 |- | [[Tømmer-Krydsere]] || 415 |- | [[„Uærlige“ Folk og Haandteringer]] || 423 |- | [[Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning]] | | style="padding-left:2em" | (Af Dr. Hjalmar Falk || 438 |- | [[For Hus og Hjem]]: |- | style="padding-left:2em" | Sellerisupper || 159 |- | style="padding-left:2em" | Gulerodsuppe || 159 |- | style="padding-left:2em" | Blomkaalsuppe || 160 |- | style="padding-left:2em" | Naar Øinene begynder at svigte || 220 |- | style="padding-left:2em" | Stuevarme || 311 |- | style="padding-left:2em" | Æblet || 311 |- | style="padding-left:2em" | Dækning af Roser || 398 |- | style="padding-left:2em" | Rullegardinner || 399 |- | style="padding-left:2em" | Bjælkesten || 399 |- | style="padding-left:2em" | Hylder af Jerntraad || 400 |- | style="padding-left:2em" | Om at tygge sin Mad || 472 |- | | colspan=2 | {{linje|20%|margin-tb=1em}} |- | [[Aarsberetning for Aaret 1893]] || 175, 476 |- | | colspan=2 | {{linje|20%|margin-tb=1em}} |- | Trykfeil || 240 |} {{linje|20%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> jt7uq36gjk2s1sau7667i7sgwiesck3 263792 263618 2025-06-15T19:00:14Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 263792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| | || Pag.</noinclude>|- | [[Fra Lundeherad]]. (Af K. Mæland) || 270 |- | [[Træernes Alder]] || 394 |- | [[Et Kulturbillede fra forrige Aarhundrede]] || 401 |- | [[Tømmer-Krydseren]] || 415 |- | [[„Uærlige“ Folk og Haandteringer]] || 423 |- | style="padding-left:2em;text-indent:-2em" | [[Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning]]. (Af Dr. Hjalmar Falk || 438 |- | [[For Hus og Hjem]]: |- | style="padding-left:2em" | Sellerisupper || 159 |- | style="padding-left:2em" | Gulerodsuppe || 159 |- | style="padding-left:2em" | Blomkaalsuppe || 160 |- | style="padding-left:2em" | Naar Øinene begynder at svigte || 220 |- | style="padding-left:2em" | Stuevarme || 311 |- | style="padding-left:2em" | Æblet || 311 |- | style="padding-left:2em" | Dækning af Roser || 398 |- | style="padding-left:2em" | Rullegardinner || 399 |- | style="padding-left:2em" | Bjælkesten || 399 |- | style="padding-left:2em" | Hylder af Jerntraad || 400 |- | style="padding-left:2em" | Om at tygge sin Mad || 472 |- | colspan=2 | {{linje|20%|margin-tb=1em}} |- | [[Aarsberetning for Aaret 1893]] || 175, 476 |- | colspan=2 | {{linje|20%|margin-tb=1em}} |- | Trykfeil || 240 |} {{linje|20%|margin-top=4em}}<noinclude> <references/></noinclude> ecfmmjfifbpzpq1ect8v1kxv2hwby5l 104 110827 263619 2025-06-15T18:18:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''Fra Lundeherad<ref>Dette er den traditionelle og gjengse Benævnelse af Herredet Mand imellem mens den forkortede, Lunde, formentlig er mindre korrekt.</ref>.'''}}}} {{midtstilt|(Af K. Mæland).}} {{midtstilt|{{sperret|Orienterende Bemerkning}}.}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {{sperret|Lundeherad}} udgjør den sydvestligste Del af nedre Thelemarken og henregnes til de saakaldte „brede Bygder.“ Fra 1873 udgjør Lundehard og Flaabygd eget Prestegjeld, Thinglag og Lensmandsdistrik; før denne Tid tilhørte disse Sogne Bø som Annexer. Lundeherad ligger paa 60de nordlige Breddegrad (omtr. mellem 12te og 23de Minut) og paa 2den Grad i Vest fra Kristiania Meridian (omtr. mellem 30te og 55de Minut). Herredet udgjør en meget uregelmæssig Mangekant og har en Størrelse af 259,6451 km{{sup|2}} med et Folketal af ca. 2100. En særegen Interesse har Lundeherad faaet derved at Prestegjeldet i hele dets Udstrækning fra Øst mod Vest gjennemskjæres af den {{sperret|eiendommelige}} og {{sperret|storartede Bandak-Kanal}}, der deler Herredet i to omtr. lige store Dele. Enhver der interesserer sig for vort Lands Udvikling og dets Naturskjønheder, maa idetmindste een Gang i sit Liv have reist gjennem Bandakkanalen, — og Vedkommende vil visselig ikke angre derpaa. {{midtstilt|1. '''Bandak-Kanalen.'''}} Det blev i 1878 bragt paa Bane, at gjøre Lunde- (Eids-)Elven farbar for Dampskibe for derved at sætte Flaa-, Kviteseid- og Bandaksvand i direkte Forbindelse<noinclude> <references/></noinclude> qdfr3527v7oi7c48rfcyfhg6cu0zb3n 104 110828 263620 2025-06-15T18:18:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|372}}</noinclude>med Nordsjø, der før ved Løveidkanal var sat i Forbindelse med {{sperret|Skien}}, og derved tillige med Havet. En Plan til Arbeidets Udførelse fremlagdes i 1881. Der sattes i Verk en Bidragstegning i de interesserede Distrikter med det Resultat, at ca. Kr. 500,000 blev tegnet af Amtet, Herederne og private tilsammen, hvorefter Sagen forelagdes Regjeringen i 1885; men denne fandt ikke dengang Plads paa Budgettet for Bevilgning hertil. Derimod blev der fremsat kongeligt Forslag for Storthinget i 1886 om en Bevilgning af Kr. 100,000 for Budgetterminen 1886—87, hvilket Forslag gik enstemmig igjennem i Tinget. Den kom imidlertid paa Grund af uforudseede Vanskeligheder til at koste henimod det dobbelte af den beregnede Sum: Kr. 1,500,000. Sidste Høst — efterat Kanalen havde været aaben for Trafik i ca. 1 Aar — blev den officielt aabnet af Kong Oscar, der med Følge foretog en Befaring fra Ulefos til Hogga. Det er det største Kanalanlæg i Norge og et af de eiendommeligste og interessanteste i Europa. End ikke Trolhätta-Anlægget kan maale sig med Bandakkanalen i interessant og storartet Vandbygningskunst, siger Fagmænd. Dette Anlæg aabner fra Langesund en Vandvei ind i Landet af ca. 16 norske Mil. Dimensionerne er følgende: Slusernes Længde 38 m; mindste Bredde 6,9 m, Bundbredde 8 m; Vanddybde 3 m. Fra Nordsjø, hvis regulerede Vandstand er 15 m over Havet, gaar man ind i Elven langs Ulefos Jernverk indenfor en stor paa Elvebunden nedsænket Træskjærm og passerer saa tre Sluser paa venstre Elvebred forbi {{sperret|Ulefosdammen}}, der har 11 Meters Fald. Derpaa kommer man ind i Eidselven, der følges omtr. 2 km. op til {{sperret|Hølene}} paa høire Elvebred med 10 Meters Fald og to i Fjeldet sprængte Sluser. Ved Hjælp af Opdæmningen her farbargjøres den stridtstrømmende Elv ca. 1,5 km. op til {{sperret|Vrangfos}}, der før var<noinclude> <references/></noinclude> ej8icn3o31s4iuufabsr9ee9lvjgbto 104 110829 263621 2025-06-15T18:18:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|373}}</noinclude>et fossende, langstrakt Stryk, men nu er omdannet til et {{sperret|23 Meters lodret Fald}} over en kolossal Stendam, den høieste i Skandinavien. Forbi denne vældige Dam føres man gjennem {{sperret|fem}} i Fjeldet paa venstre Elvebred sprængte Sluser, efter at man først har passeret en ved store Sten- og Træskjærme beskyttet Underkanal. Smukke Spadsergange er anlagte her, saa de Reisende ialmindelighed stiger af Dampskibet for des bedre at iagttage det storartede ved Anlægget. Kunst og Natur har her forenet sig i at frembringe et imponerende Storverk. Fossen pidsker Vandmassen til det fineste Taagestøv, hvori Solen tegner en herlig Regnbue, der flytter sig efterhvert som den Reisende passerer opover. Over selve Dammen hænger en elegant Jernbro, hvorfra de Reisende har en herlig Udsigt over det hele Storverk. Fra Vrangfos seiler man mellem lodrette Fjeldvægge paa henved {{sperret|20 Meters dybt}} Vand. Her er foretaget Udsprængninger, væsentlig i {{sperret|Stenfos}}, for at formindske Strømhastigheden. Man er gaaet ud fra, at Dampskibene skal kunne overvinde 3 Meters Strømhastighed i Sekundet. Fra Vrangfos af følges Elven omtr. 8 Kilometer til {{sperret|Lunde}} (Grotevje), hvor der er en Trædam med 3 Meters Fald. Denne passeres ogsaa paa venstre Elvebred gjennem en muret Sluse, hvorefter man atter følger Elven til {{sperret|Kjellemo}}, hvor der er en lignende Dam med samme Fald, som passeres gjennem en i Fjeldodden sprængt Sluse, fremdeles paa samme Elvebred. Et kort Stykke ovenfor {{sperret|Kjeldal}} kommer man gjennem en lang i Strømmyr gravet Underkanal til {{sperret|Hagga}}, hvor det sidste Slusekomplex, bestaaende af to i Fjeldet sprængte Sluser, findes. Her er bygget en mægtig Reguleringsdam for Flaa-, Kviteseid- og Bandaksvand, der tilsammen danner en Vandvei af ca. 66 Kilometer. Denne Dam er et sandt Jetteverk, som er bygget af Sten og i stor Dybde funda-<noinclude> <references/></noinclude> b6rv7hxep00mz4wb7hnqfzno2bnom5s 104 110830 263622 2025-06-15T18:18:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|374}}</noinclude>menteret paa fast Fjeld. Ovenpaa Stendammen er den egentlige Reguleringsdam anbragt. Det er en saakaldt Naaledam af Træ, støttet til Jernbukke og Jernbjelker. Efter at have passeret denne har man naaet en Høide af 72 Meter over Havet. Det samlede Fald, som ved Bandakkanalen overvindes fra Nordsjø af, er {{sperret|57 Meter}}. {{midtstilt|2. '''Sæder og Skikke.'''}} I det hele taget nærer Befolkningen i {{sperret|Lundeherad}} og {{sperret|Flaabygd}} stor Respekt for det traditionelle og nedarvede i Sæder og Skikke. Derfor har ogsaa mange gamle Skikke kunnet holde sig, som forlængst er forsvundne i øvre Thelemarken. Visse af de gamle Skikke har vistnok holdt sig uforandrede gjennem Aarhundreder, saa de føles som et velgjørende Pust fra Fædrene, som man derved ligesom føler sig hensat iblandt. De gamle Skikke følges strengest af de ældste og ædleste Slægter, som ved at følge sin Ættavle Aarhundreder tilbage i Tiden. Dette er jo ganske naturligt. Men for at kunne følge de gamle Skikke maa der tillige være en vis Grad af Velstand, da Skikkenes Overholdelse ofte falder bekostelig. {{midtstilt|{{antikva|a.}} {{sperret|Bryllupskikke}}.}} Indbydelsen til Bryllupet udgaar 8 Dage iforveien og kun i enkelte tvingende Tilfælde skriftlig, ellers altid mundtlig ved Kjøgemesteren, der udfører sit Hverv paa en høitidelig og alvorlig Maade. Han er nemlig ikke til at formaa til at sidde ned eller nyde noget — lig Elieser fordum —, før han meget formmæssigt har holdt følgende Indbydelsestale: „Jeg har en Hilsen fra N. N. (Brudgommens Navn) og N. N. (Brudens Navn) om du, Kone og Børn vil gjøre dem den Ære at være med og feire deres Bryllupshøitid førstkommende“ — — Dette foregaar med stor Anstand og Værdighed. Gjesterne indfinder sig i Bryllupshuset omkring<noinclude> <references/></noinclude> kobrofgrmx57v8j6rfk539e8v8lbuzk 104 110831 263623 2025-06-15T18:18:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|375}}</noinclude>Kl. 10, og Vielsen foregaar ved Middagstider eller lidt senere. — Naar en Flok Gjester, belæsset med „Sendingskurve“ eller Brudegaver, nærmer sig Huset, stiller Kjøgemesteren og en Opvarterkone sig paa den ene Side af Døren, og paa den anden Side Spillemanden, der spiller en saakaldt Brudeslaat. Denne indeholder ret eiendommelige {{sperret|Lokketoner}} som Velkomsthilsen. Kjøgemesteren byder derefter velkommen, mens Opvarterkonen modtager Sendinger eller Presenter. Sendingerne bestaar enten af Lefsekling, Smør, Kager, Sukkerbrød, Julekager eller andre almindelige Presenter, undertiden endog, naar det skal være flot, af begge Dele. Komne ind bydes Gjesterne af Kjøgemesteren Brændevin eller Vin efter Behag, og af Kjældermanden Øl. Derpaa bydes Kage omkring. Alle de kommende hilser {{sperret|hele}} Huset rundt med Haandslag, selv om der er aldrig saa mange inde. Dette er en Sædvane, som ikke maa undlades uden at støde an mod god Tone. Naar alle Gjesterne er komne, byder Kjøgemesteren tilbords, hvilket volder meget Stræv, da Ingen vil sidde øverst. Derefter hører man de {{sperret|samme Lokketoner}}, som man hørte ved Ankomsten, nærme sig fra et andet Værelse. I høitideligt, stille Optog kommer saa Brud og Brudgom Haand i Haand med Spillemanden i Spidsen og Brudekoner og Brudgomsmænd bagefter. Brud og Brudgom tager Plads i Høisædet, og Brudekoner og Brudgomsmænd, til hvem der er holdt tomme Pladse, til høire og venstre af Brudeparret. Brudgomsmænd og Brudekoner pleier være af Brudeparrets nærmeste Slægt, helst Brødre og Søstre. Nu hilses Brudeparret ærbødigt af de bænkede Gjester. Derpaa træder Kjøgemesteren frem foran Bordet og siger: „Før vi begynder vort Maaltid vil vi bede Gud om Velsignelse over hans Gaver,“ hvorefter han læser en Bordbøn og synger et Salmevers eller to, sædvanligvis „Hav Tak o Gud, vor“ osv. Denne Skik begyn-<noinclude> <references/></noinclude> 10iael0t69wdf9vofcris04k6c8bvds 104 110832 263624 2025-06-15T18:18:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|376}}</noinclude>der dog saa smaat at gaa af Brug, saa Kjøgemesteren blot siger: „Saa vil vi bede Gud om Mad hver for sig“ hvorefter enhver læser stille — Naar Maaltidet er endt, siger atter Kjøgemesteren: „Eftersom alle er forsynet af Herrens Gaver, vil vi takke Gud for Maden,“ hvorefter han læser en Takkebøn og synger et Vers; hvis ikke den kortere Form benyttes foran Maaltidet, benyttes den heller ikke efter og omvendt. Nu iler man med at gjøre sig færdig til Kirkefærden. {{sperret|Først}} kjører {{sperret|Kjøgemesteren}} med {{sperret|Spillemanden}}, som {{sperret|før}} hele Veien trakterede sit Instrument; nu er dette gaat af Brug. Dernæst følger Brudeparret og saa den nærmeste Slægt. I Kirken fører Brudgommen sin Brud ved Haanden op til Alteret, hvor de under hele Vielsesakten blir staaende Haand i Haand som to Smaabørn, der leder hinanden. Er der Offring, gaar Kjøgemesteren foran, saa Brudeparret (fremdeles Haand i Haand) og saa de øvrige Gjester høitidelig og stilt rundt Alteret og nedlægger sit Offer. Under Hjemkjørselen saluterer Venner og Naboer. Ved Bryllupshuset bliver ogsaa undertiden saluteret. Efter Middagen og Kaffeen stemmer Spillemanden op. I store Brylluper har man endog to Spillemænd, der da spiller i hver sin Stue. Først danser Brudgommen en Springdans med Bruden, derefter Kjøgemesteren og saa alle dansende Mænd, den ene efter den anden i ustanselig Fart en kort Dans. Den stakkels Brud maa saaledes danse, til hun undertiden næsten segner om af Træthed, før Turen kommer til Brudekonerne og de danselystne Jenter. Efter den første Dans „lægges i Felen,“ d. e. man giver Spillemandspenge. Herved lægges som oftest stor Flothed for Dagen, saa Spillemanden kan tjene fra Kr. 100 op til 200 eller mere paa et Par Dage. Sidenefter gives atter og atter Spillemandspenge af de ivrigste Dansere. Der fortsættes ustandselig med Dans eller Leg<noinclude> <references/></noinclude> bk2nzbt12wspvlc5n89oqx1fhxbcztx 104 110833 263625 2025-06-15T18:19:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|377}}</noinclude>af Ungdommen, mens de Ældre sidder gruppevis og samtaler om de Spørgmaal, som for Tiden er oppe i Stat eller Herred. Langt paa Nat gaar Gjesterne fra Nabogaardene hjem og tager da med sig saa mange af de Langveisfarende, at de Tilbageværende kan faa Sengeplads i Bryllupsgaarden. Næste Dag samles alle igjen med „Tak for sidst.“ De samme Forlystelser fortsættes ufortrødent, indtil Punchen kommer frem, tidligere eller senere ud paa Natten, og dette pleier være et Tegn til Opbrud. Nu først holdes Taler for Brudeparret m. fl., hvorefter enhver begiver sig hjem. De Langveisfarende pleier dog ikke bryde op før ud paa den tredie Bryllupsdag. I Sendingskurvene, som ikke maa komme tomme hjem, lægges Kage, Lefsekling eller lignende. Den unge Kvinde, som er flyttet ind paa Gaarden, bringer med sig et „Heimafølje,“ der følgelig i Mangeartethed og Kostbarhed kan være høist forskjelligt efter enhvers Evne. Blandt de rige Atter kan et saadant Heimafølje, der ikke føres i Afdrag paa den eventuelle Arv, men er Gave, være storartet og bestaa i Kjør, Faar, Sengklæder, Sølvtøi, Møbler, Bryggekar, Vævstol og Melkekopper m. m. {{midtstilt|{{antikva|b.}} {{sperret|Ligfærdsskikke}}.}} Begravelsen foregaar 8—10 Dage efter Dødsfaldet. Kjøgemesteren besørger ogsaa Indbydelsen til Begravelser nogle Dage iforveien. Han bliver ogsaa nu staaende og siger: „Jeg har en Hilsen fra {{antikva|N. N.}} og {{antikva|N. N.}} (den eller de, som for Tilfældet bekoster Begravelsen), om du, Kone og Børn vil gjøre afdøde {{antikva|N. N.}} den Ære at følge ham til det sidste Hvilested førstkommende“ osv. Sendingerne er af samme Slags som ved Brylluper. Ligkisten, som altid i de senere Aar bliver rigt prydet med Blomster og Grønt, opstilles paa Begravelsesdagen paa et {{sperret|Slags Paradeseng}} i en for Tilfældet<noinclude> <references/>{{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 25</noinclude> t4r9oi7er1zx1j3rsvfh17lo09q8um1 104 110834 263626 2025-06-15T18:19:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|378}}</noinclude>ved Siden af Indgangsdøren indrettet {{sperret|Løv- eller Granbar-Hytte}}. Dette tager sig smukt og høitideligt ud. Ovenpaa Kisten ligger en opslagen Salmebog, og desuden staar der et Lys ved Hovedet og et ved Fødderne, hvilke tændes, naar Sangen begynder. Ligene bliver i de senere Aar nedlagte i smukke Ligtræk. For nogle Aar tilbage var Ligkisterne uden Blomster og Grønt, kun dækket med et broderet Teppe, hvorover laa to lange, hvide Haandklæder i Kors. Ligtræk brugtes heller ikke for nogle Aar tilbage; man indsvøbte Ligene i et Lagen eller en Art Ligsærk, det var det hele. Naar Gjesterne ankommer, træder de strax stille hen til Ligkisten, blotter Hovedet og folder Hænderne med en stille Bøn (om en salig Død?) Denne Skik, der ogsaa bruges i nogle andre Thelemarksbygder, er formentlig en Levning fra Katholicismen. Gjesterne trakteres paa samme Vis som ved Brylluper. Efterat have nydt et Maaltid, samler man sig om Ligkisten, hvis Laag endnu ikke er skruet fast; Laaget løftes af for at Slægt og Venner kan faa se Liget og tage et sidste Farvel med den Hedenfarne. Derpaa skrues Laaget til, en Salme synges, og Presten, som altid er tilstede i Sørgehuset hos de Velstaaende, taler. Ved Afskeden blotter hele Følget Hovedet til et sidste Farvel fra Hjemmet. Ved Kirken foregaar alt paa almindelig Vis med Sang og Klokkeringning, mens Graven kastes til. Naar dette er gjort, og Kransene er lagte paa, lægges alle Skuffer og Reb ind til Gravkanten. Derpaa træder alle i en Ring rundt Graven med blottet Hoved og foldede Hænder og læser en stille Bøn (om en salig Død og Opstandelse?), hvorefter hver især gjør Korsets Tegn over Graven. Paa Hjemveien skal {{sperret|Lighesten}} være {{sperret|sidst}} i Rækken, formentlig for at antyde, hvor tungt det er at skilles fra den Afdøde. Efter den Afdøde har det være Skik lige til Nutiden at skjænke en Ting til Kirken, om ikke<noinclude> <references/></noinclude> dkg439q9uoxlzy8br2ecc0jx14wcu52 104 110835 263627 2025-06-15T18:19:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|379}}</noinclude>andet, saa dog de Lys, som har staaet paa Kisten. Dette er vistnok ogsaa en Levning fra den katholske Tid, da man betalte for Sjælemesser for den Afdøde, saa hans Sjæl hurtigere kunde komme ud af Skjærsilden (d. e. den for Synden rensende Ild). Ligfærdene har altid før — og oftest endnu — varet i to Dage. Nu begynder man, særlig i Hovedsognet, at indskrænke Tiden til een Dag. {{midtstilt|{{antikva|c.}} {{sperret|Skikke ved Barns-Øl}}.}} Til Barselkoner bæres ogsaa Sendinger af forskjelligt Slags, som ved Grav-Øl og Brylluper. Desuden bæres i dette Tilfælde ogsaa ofte Flødegrød i eiendommeligt og kunstigt forarbeidede Bøtter, som meget omhyggeligt indsvøbes i en hvid Dug, hvorom der omvikles et smukt „Bragdeband“ (broderet Baand). Paa denne Vis holder Grøden sig varm hele Dagen. Man indfinder sig uden Indbydelse; men ikke før Barselkonen er bleven helt frisk igjen. De kommer helst alle paa een Dag, sædvanligvis en Søndag. Ofte bliver endel Mænd indbudte, efterat Barselkonerne er ankomne. Dette saakaldte Barns-Øl feires aldrig paa den Dag, Barnet er til Daaben. Efterat Gjesterne er beværtede, skal Barselkonen smage paa alt det medbragte. Som Efterret ved det sidste Maaltid sættes Flødegrødbøtterne paa Bordet. Under munter Spøg smager man da paa hinandens Grød og siger: „Tak for god Grød!“ — Men Vedkommende, som har baaret Grøden, siger, at den langtfra er, som den burde været. Ved Barnedaaben har man kun nogle faa Gjester, sædvanligvis kun Fadderne. Man har begyndt at opfriske de gamle Navne og lægge Vind paa korrekt Skrivemaade. Det er kun sjelden og i særegne Tilfælde, at Barnet gives mere end eet Navn — dog aldrig mere end to. De afdøde Forældre opkaldes først, enten det er<noinclude> <references/> {{høyre|25 *|2em}}</noinclude> 6y3pmrnkv03npjl532s5amsm015y5y2 104 110836 263628 2025-06-15T18:19:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|380}}</noinclude>paa Mandens eller Hustruens Side. Lever de paa begge Sider, opkaldes altid Mandens Forældre først. Enkelte gamle, smukke Navne er blevne forkastede som simple, t. Ex. Bjørn, Turid, Torulf. Dog gives her endnu mange gamle Navne, saasom: Tolv, Gunulv, Rolleiv, Aslak, Erik, Øistein, Olav, Aasta, Aasa, Tora, Gunhild m. fl. I Midten af det 14de Aarhundrede var saadanne Navne almindelige her som: Torleiv, Tarivil, Veterlide, Helge, Hallvard, Valthjov, Leidulv, Bergulv, Orm, Grjotgard Gudrun osv. Af disse er ingen tilbage i sin {{sperret|oprindelige}} Form. I et gammelt Dokument (Pergament) angaaende en Retssag i Lundeherad i det 14de Aarhundrede findes de ovenfor nævnte Navne. {{midtstilt|{{antikva|d.}} {{sperret|Andre Bygdeskikke}} m. m}} Det er almindelig Skik at spise 5 Maaltider om Dagen. Morgen (Aabiten), Dugur (Kl. 9), Middag (Kl. 12), Okt (Aandaal) Kl. 5 og Natverd. Man læser stille Bordbøn før og efter Maaltiderne, mere vistnok for den gode Tones Skyld end af Trang. {{sperret|Til Jul}} gjør man store Forberedelser i lang Tid med Brygning, Bagning og Oppudsning af Huset. Det er en Fest, som alle længes efter, baade Store og Smaa. Juleaften reises Kornbaand til Kornspurv og Gulspurv paa en høi Stang ved Laavebroen. Fjøs og Stald pudses og Kreaturerne faar gjerne rigere Fodring end ellers. — Udover Eftermiddagen tager alle sig et varmt Bad, først Husbonden og derefter de øvrige Husets Folk. Paa de fleste Steder i Herredet pleier man ogsaa salutere udover Eftermiddagen. Den traditionelle Jule-Aftensgrød mangler naturligvis ikke, selv i den fattigste Hytte; den serveres først Kl. 10—11 om Kvelden. I Slutningen af Julen modtager man og gjør de fleste Besøg i Aarets Løb.<noinclude> <references/></noinclude> 1h5zklarrc3nddvoagsyj7k9xc5a1kn 104 110837 263629 2025-06-15T18:19:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|381}}</noinclude>{{blank linje}} {{sperret|Man hilser}} hinanden stille og alvorsfuldt, med en næsten høitidelig Mine, og altid ved Haandslag, selv en Ukjendt, som findes blandt Kjendingerne. {{sperret|Ved festlige}} og høitidelige Anledninger er man yderst nøieseende med, hvem der gaar først ind i Huset; de Yngre og Laverestillede trækker sig beskedent tilbage for de Ældre. Det samme gjælder ogsaa, naar man skal tilbords. {{sperret|Ungdommen}} er i det hele taget ærbødig og beskeden overfor de Ældre, ja endog ofte meget forekommende. {{sperret|Mod Fremmede}} er baade Ældre og Yngre meget tjenstvillige og hjælpsomme, hvilket stadig iagttages af Gjennemreisende. Gjestfriheden er overmaade stor, stundom næsten ubegrænset. I Grandelagene hersker ogsaa i Regelen den bedste Forstaaelse. Naar en er bleven noget efter med Slaat, Skur eller Potetoptagning, ser man stadig, at Naboer og Venner kommer og hjælper under munter Spøg og Latter. Der hersker et Kjærlighedsforhold, særlig i {{sperret|Flaabygd}}, som er rent ud rørende at iagttage. {{sperret|Sager}} og Retstvistigheder er sjeldne, naar undtages Odelssager. Ved mindre Handler fordres aldrig noget skriftlig Dokument; Ordholdenhed og Paalidelighed er gjennemgaaende Karaktertræk hos de Fleste. {{linje|20%|margin-tb=2em}} Hvad Klædedragten angaar, saa frembyder særlig Hovedsognet et meget broget og interessant Skue. Man finder mindst 4 forskjellige og høist eiendommelige Nationaldragter. I Nordbygden, der støder op mod Bø, er man saaledes stærkt paavirket af dette Herred. Klædedragten er, særlig blandt de Ældre, aldeles den samme som i Bø. Sæder, Skikke og Sprog er ogsaa kjendelig paavirkede af Bø. I denne Del af Sognet bruges endnu temmelig<noinclude> <references/></noinclude> 9caemdzryeecrodmbdc2gi854up0dyo 104 110838 263630 2025-06-15T18:19:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|382}}</noinclude>almindelig den graa, saakaldte „{{sperret|Skjerte-Kufte}}“<ref>Skal være en spansk Uniform, indført af Fredrik 4des Leiesoldater i den spanske Arvefølgekrig (1700—1713); altsaa hverken saa gammel eller national, som man har troet.</ref> samt endnu almindeligere den tilsvarende Kvindedragt. Nordbygdingerne er de mest nationale og tro i Sprog, Sæder og Skikke i Herredet. For ca. 70 Aar siden var endnu Knæbuxer almindelige baade i Lundeherad og Flaabygd. Folk, der nu er i 80-aars Alderen kan ellers i sin Barndom huske en endnu ældre Dragt: Hvid Kufte, der dækkede Hofterne, Knæbuxer, høi, cylinderformet Uldhat og graat, hjemmevirket Linned med store Søljer i Brystet baade paa Mands- og Kvindedragten. Nu antager Dragterne hurtig Bymæssighed. {{midtstilt|{{antikva|e.}} {{sperret|Dialekten}}}} {{uten innrykk|afviger ikke i væsentlige Punkter fra de Dialekter, som tales i Bø og Saude. Den indeholder vistnok ikke saa mange gammel-norske Elementer som Dialekterne i disse Strøg, men har dog Enkeltheder af ret respektabel Ælde. Den centrale Beliggenhed, der har bragt Befolkningen i Berørelse med en hel Del Fremmede, har bidraget til at udviske mange Eiendommeligheder i Sproget. Men det vil her føre for vidt at paavise disse ægte gammelnorske Ord og Vendinger.}} Samtalen føres kvikt og let, undertiden endog generende hurtigt. Ordforraadet synes ikke være meget rigt; men mange Ord og Vendinger er en skarp Betegnelse for Begrebet og kan udtrykke de fineste Nuancer (Afskygninger) i Sproget. Den saakaldte tykke '''L''' bruges her som i hele nedre Thelemarken. R lyder i mange Ord som L, t. Ex. i Tor, som udtales {{sperret|Tol}}, bort {{sperret|bol}}, gjorde {{sperret|gjole}}, fortere {{sperret|folere}} osv. I mange Ord bruges Æ for A, saaledes i Salt = Sælt, koldt = kældt, Malt = Mælt. Iøvrigt<noinclude> <references/></noinclude> 0x1j4boikd1gpnrqa4izgoz18hnwrpt 104 110839 263631 2025-06-15T18:20:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|383}}</noinclude>er der en kjendelig Forskjel paa Dialekten i de forskjellige Dele af Herredet, alt eftersom de er paavirkede af Nabobygderne. I Nordbygden findes de fleste gamle Sprogelementer. De {{sperret|allerfleste}} viser meget {{sperret|liden Lyst}} til at læse Bøger paa Dialekt eller „Maalet.“ Sproget nærmer sig ganske fort Byernes Talesprog. Et slaaende Bevis herpaa er, at de 70—80 Aar-Gamles Dialekt har langt flere gamle Ord og Vendinger end de 20—30 Aar-Gamles. Et Tidsrum af ca. 50 Aar har her i Herredet altsaa øvet en ret betragtelig Indflydelse paa Sprogudviklingen i ovennævnte Retning. Dette kommer vel tildels af den centrale Beliggenheden ved en befærdet Reiserute. — Iøvrigt har nærværende Forfatter gjort den Erfaring, at det samme er Tilfældet i de øvrige {{sperret|Thelemarksbygder}}, om end selvfølgelig i forskjellig Grad. {{midtstilt|3. '''Gravhauge (Kjæmpehauge), Oldsager og Sagn.'''}} Gravhauge findes paa mange Steder i Herredet baade paa Nord- og Sydsiden af Vasføret. Da Gravhaugene findes i alle de nu bebyggede og beboede Egne, fremgaar det deraf, at de samme Strøg har været ryddede fra Oldtiden af. I Herredets nordøstre Kant (se Amtskartet) findes saaledes Gravhauge paa øvre Kleppe, paa Nordheim og Svenseid. Paa {{sperret|øvre Kleppe}} blev en Haug udgraven i 1882. Den var bygget af Kampesten, hvorom der var ophobet en stor Jordmasse, og var beliggende paa et Berg. Høiden var 1,{{liten|67}} m. med et Tvermaal af 8 m. Under Gravningen stødte man paa et Gravkammer af 2 Meters Længde og 1,{{liten|5}} Meters Bredde. Muren omkring Kammeret var saa solid bygget, at man havde stor Møie med at bryde den ud. Paa Kammerets Bund laa et 7,{{liten|8}} Centimeters Lag med Sand og ovenpaa dette et 1 {{sperret|Decimeters tykt Lag}} med Aske og brændte Ben.<noinclude> <references/></noinclude> 0hpgh4ujz42whwgbcl7kcg3ycrg4814 104 110840 263632 2025-06-15T18:20:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|384}}</noinclude>Hist og her udover Askelaget fandtes Skaar af Lerpotter, der vel kunde have rummet op til 3 Liter. Omtrent 5 Meter fra Gravhaugen vistes ved en Stenrøs Spor efter stærk Ild, idet blandt andre Merker efter Forbrændingen fandtes Slagg, der var let som Trækul. Dette har da formentlig været en almindelig Ligbrændigsplads for Grandelaget eller videre Kredse, kanske for hele Eika- og Nordbygden. Paa Gaarden {{sperret|Svenseid}} er en nedlagt Exercerplads, som heder {{sperret|Guldbringen}}. Her ligger tre Gravhauge. Ifølge et gammelt Sagn skal der i en af Guldbringens Hauge staa en Kjedel fyldt med Guld. For nogle Aar siden blev den ene af Haugene udgraven. Man fandt Lerpotter, der indeholdt Aske og Benstumper, samt to Sverd. Det ene af disse var forsynet med en Kugle af Messing, det andet med en Kugle af Jern paa Odden Denne sidste var graveret og indlagt med Sølv, og Graveringen var endnu tydelig. Intet af dette blev indsendt til Universitetet, og nærværende Forfatter kan ikke sige hvor det findes. Paa {{sperret|Nordheim}} er ogsaa udgravet en Haug. Der fandtes i denne kun een Lerpotte indeholdende Ben og Aske. Desuden har man fundet Oldsager paa en anden Svenseid-Gaard (Haugen). Her fandt man en Gryde af Sten samt flere Stene, der tydelig viste, at de havde været benyttede til Slibestene eller Brynestene. Paa Gaarden {{sperret|Hvalen}} har man ligeledes fundet Levninger af Spyd og Sverd i Jorden. — Sagnet fortæller, at der paa den Hvalen-Gaard, som ligger nærmest Nordheims-Vasdraget, engang skal have boet en Mand, der eiede uhyre Rigdomme. Sine Skatte skjulte han paa hemmelige Steder; men en Gang hver Sommer tog han dem frem til Pudsning. Da han saa en Sommer havde gjort dette, gik han op i Gjeitaas, en Fjeldknaus paa Vestsiden af Gaarden, og gjemte sin Rigdom. Følgende Vinter døde han uden at faa for-<noinclude> <references/></noinclude> 1u1gkogdodvfpm2aewus23xm8q23rlo 104 110841 263633 2025-06-15T18:20:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|385}}</noinclude>tælle, hvor han havde gjemt Skatten, — og endnu har Ingen fundet Skatten i Gjeitaas! Paa Gaarden {{sperret|Tunnemark}} i Herredets østlige Hjørne findes en Gravhaug, der er 20 Meter i Omkreds og 2 Meter høi. Paa Tveitan findes ogsaa flere Hauge. Sagnet fortæller, at denne Gaard har været Kongsgaard, og man viser endnu den Dag idag Kongens Grav, hvorpaa der i sin Tid blev plantet 4 Egetrær, to ved Hovedet og to ved Fødderne, og det siges, at de altid skyder op paany, om de ødelægges. For Tiden staar de ret frodige! Paa Gaarden {{sperret|Sunde}}, tæt ved Kirken, findes mange Hauge. Saaledes blev en Gravhaug udjevnet ved Kirkegaardens Udvidelse, hvorved man fandt et Sverd af meget smukt Arbeide. Lerpotter med Aske er ogsaa fundet her. Paa {{sperret|Verpe}} i Vest for Kirken findes nogle Gravhauge, hvoraf ingen er udgraven. Gaarden skal have været Kongesæde. — Paa {{sperret|Gisholt}} i Flaabygd findes mange Gravhauge ved Elvekanten, hvoraf nogle skal være raset ud i Elven. Paa {{sperret|Næs}} i Flaabygd har man ogsaa fundet Oldsager af Interesse. Sagnet fortæller, at der engang stod nogle ærværdige Bjørketrær paa det yderste Bakkeheld mod Svarthøl. Til disse eller vel rettere til den „Haugebonde,“ som boede der, offrede man hver Høitidsaften. Paa {{sperret|Banddakkalens Sydside}} findes Gravhauge paa mange Steder. Gaarden {{sperret|Skoe}}<ref>{{sperret|To}}stavelsesord.</ref> har tre Hauge, to paa sydvestlige og en paa nordøstlige Side af Skoe-Elven. Paa Gaarden {{sperret|Hanto}} findes en Gravhaug, {{sperret|Gjølin}}haugen kaldet, hvoraf nu en stor Del er bortkjørt til Veifyld. Paa Skoe er flere Hauge udjevnede ved Gravning og Pløining. For nogle Aar siden stødte<noinclude> <references/></noinclude> 6j29myg9f0cc0k5z4wr05grkkgqmbpp 104 110842 263634 2025-06-15T18:20:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|386}}</noinclude>Gaardens Eier ved Pløining paa en Myr paa en Stenhelle. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at Hellen med flere lignende dannede et lidet Gravkammer, hvor der fandtes en Lerpotte med Aske og brændte Benstumper. Gravhaugen paa den nordøstlige Side af Elven er cirkelrund og temmelig høi, skjønt ogsaa den er noget udjevnet ved Pløining opefter dens Sider. I Midten af Haugen er der gravet et Hul — uden at det tilsyneladende har lykkedes at finde „Skatten.“ Gravningen blev — fortæller Gaardens Eier — foretaget om Natten uden hans Tilladelse. Det er sandsynligvis blevet et for drygt Arbeide for den natlige „Skattegraver“ — eller ogsaa har Haugens Aand drevet ham paa Flugt! I Nærheden af denne Haug er en Ager, som fra gammel Tid af er blevet kaldt Kjeldal-Aaker. Her har man fundet Sølvmynter, en Haandøx, et Guldsmykke og forskjellige Smaasager. Ifølge Sagnet skal der etsteds mellem Lundeherad Kirke og Gaarden Hanto findes en Skat, „som er mere værd end hele Skiens By“ — og denne Skat maa da følgelig helst findes i en af disse Hauge. Kanske det var denne Skat den ovenfor omtalte natlige Graver tog Sigte paa! — Der har da ellers ogsaa været gjort mislykkede Forsøg paa at bringe den frem i Lyset, beretter Sagnet videre. Saaledes havde Skattegraveren engang allerede Tag i den; men pludselig ser han Skoe-Bygningerne i lys Lue. I sin Forskrækkelse slipper han Taget og iler, afsted for at slukke — og imidlertid fik Haugens Aand gjemt Skatten —, og det lykkelige Fund gik vistnok tabt for stedse! I {{sperret|Sidedalføret Landsmarken}} findes en Mængde Hauge, særlig i den nordre, til Hoveddalføret stødende Del. I søndre Del findes Hauge paa {{sperret|Ugge}}, {{sperret|Røisland}} og {{sperret|Hovland}}. I nordre Del har Gaarden Grini antagelig 17 Hauge ialt, hvoraf en er 45 Meter, en<noinclude> <references/></noinclude> bga0t6ssgdoioyrpolge0vn427jf69p 104 110843 263635 2025-06-15T18:20:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|387}}</noinclude>anden 34 Meter i Omkreds; men disse er dog ikke de største. Paa en af de største Hauge paa nordre Grini stod for længe siden en stor Gran, {{sperret|Vettagranen}} kaldet, og Haugen heder endnu {{sperret|Vetta}}haugen. Her findes en rund Plan, som skal have været Thingplads, siges der. Kanske den ogsaa har været {{sperret|Holmgangs}}plads? — Den ligger paa en Høide, hvorfra man har vidt Udsyn i Syd, Vest og Nord. Paa {{sperret|Burud}} findes 5 Hauge og paa vestre {{sperret|Tyri}} en Klynge Hauge opunder Aaskanten. Der skal have „staaet et Slag,“ siger Sagnet. I Flaabygd findes paa Gaarden {{sperret|Kjeldal}} tre, som det synes, med Omhu opkastede Gravhauge paa Vestsiden af Gaarden. De ligger i en Række med 4 Meters Afstand og er nu bevoxede med stor Furuskov. Lidt nord for P. Kjeldals Vaaningshus ligger desuden to Gravhauge. Paa Gaarden {{sperret|Røimold}} i Flaabygd, en af de ældste Gaarde i Herredet, er en Mængde Gravhauge, og kanske endnu flere er udjevnede ved Dyrkning eller paa anden Maade ødelagte. Da Veien i Firti-Aarene blev bygget, gjennemskar man med Veibanen nær Elven en Gravhaug, hvoraf nu kun sees en liden Del paa Sydsiden af Veien. Der fandtes et enegget Sverd, indsendt til Universitetet i 1844 af Severin {{sperret|Landstad}}. Desuden kan man se to Pilespidser i Universitetets Oldsamling fra Røimold. I 1883 indsendtes endel Oldsager fra Røimold til Universitetet af Lensmand {{sperret|Mæland}}. De var fundne i Røimoldhaugen af {{sperret|Olav Gunnarssøn}} Røimold. Om disse skriver Professor {{sperret|Rygh}}: „Oldsagerne er fra den saakaldte Vikingetid (9de eller 10de Aarh.), altsaa fra Slutningen af Norges hedenske Tid. Den lille trefligede Spænde har sjeldent forekommende Ornamenter.“ ..... Langsmed Veien ligger endnu 6—7 Hauge. For endel Aar siden fandtes en Mængde Oldsager under Jordarbeider paa Røimold. Disse solgtes til Godseier Nils Aall, Ulefos, hvor Old-<noinclude> <references/></noinclude> p78z65rg0mkmt3ztg1albpmfb0y7s38 104 110844 263636 2025-06-15T18:20:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|388}}</noinclude>granskere vistnok faar Anledning til at se dem. Olav O. Røimold har paa sin Eiendom fundet en godt vedligeholdt Haandøx, som formentlig endnu er i hans Eie, og som Oldsamlingen burde søge at erhverve. {{midtstilt|4. '''Et Blik paa Fortiden i Lundeherad.'''}} Efter at have fortalt om Gravhauge og Oldsager samt meddelt endel Sagn, som knytter sig til disse — hvoraf maaske Læseren vil kunne skimte i taagede Omrids Fortidens Liv og Færden —, skal jeg her løfte paa det Slør, som hviler over {{sperret|Lundeheringens}} Liv i forgangne Dage, idet jeg nedenfor bl. a. skal meddele i Oversættelse et Pergamentbrev, hvis Datering ei kan sees, men af Indholdet antages at være skrevet omkr. 1360, altsaa kun 10 Aar efter den sorte Død (1349—50). Brevet omhandler en Retssag i Anledning af to Drab og er stilet til Kong {{sperret|Magnus Erikssøn}} (Smek), som var Konge fra 1319—1374. Det er altsaa et {{sperret|virkelig historisk Aktstykke}} fra denne Tid. :::Brevet er saalydende: „Til sin værdige Herre hr. {{sperret|Magnus}}, med Guds Naade Norges, Sveriges og Skaanes Konge, sender Jon Gunnarsson Kjetil Vigleiksson, Lensmand, Guds Hilsen og med sin skyldige Tjeneste. Jeg kundgjør Eder, min Herre, at {{sperret|Torivil Ormsson}} og {{sperret|Tore Arnesson}} kom til mig med Eders Brev<ref>De aabne Rum (Lakuner) var ulæselige i Originalen.</ref> ....... {{sperret|Gunnar Torgeirsson}}, {{sperret|Tolv Valthjovsson}} og {{sperret|Orm Leidulvsson}}, i hvilket Brev I byder mig at tage Prov om Drabet paa {{sperret|Tolleiv Amundsson}} og Grjotgard, hans Broder, dengang fornævnte {{sperret|Torivil}} og fornævnte {{sperret|Tore}} med ham kom til at skade fornævnte Grjotgard og Gunnar samt fornævnte Tolv og Orm med ham uoverlagt kom til at gjøre fornævnte Tolleiv Skade. Var jeg ved Kirkegaarden paa Lunde, som ligger<noinclude> <references/></noinclude> tlups1xvk34ry6vtvww5895mnx42fip 104 110845 263637 2025-06-15T18:21:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|389}}</noinclude>paa {{sperret|Grænland}}<ref>Thelemarken kaldtes dengang {{sperret|Grænland}}.</ref> i Skide (Skiens) Syssel om .... Dagen i Eders Regjerings ..... Aar; tog jeg Prov angaaende oftenævnte Torivil og de fire andre, nemlig oftenævnte Gunnar, Tolv, Tore og Orm, hvilke intet vilde gjøre de fornævnte Brødre Tolleiv og Grjotgard andet, end at de vilde hjælpe sin Frænde Torivil. De dødes Arvinger var ogsaa lovlig stevnte til at føre fornævnte Prov. Derpaa tog jeg Vidnesbyrd af to Mænd, som hed saa: Kjetil Th......son og .....son og svore saa, at det var Begyndelsen til deres Uenighed, at om {{sperret|Agathemesse-Aften}}<ref>4de Februar.</ref> i det samme Aar af Eders Regjeringstid paa {{sperret|Sundbø}} .... blev forligte med Torivil om det Knivslag, som Torivil havde tildelt Tolleiv i Eders 34te Regjeringsaar<ref>Aar 1353.</ref>; siden truede Tolleiv Torivil med at dræbe ham. Tog jeg Vidnesbyrd af to Personer, som hed saa: {{sperret|Torgun}} Eyvindsdotter og {{sperret|Gudrun}} Helgesdotter og svore saa, at 3 Dage efter H......<ref>Formentlig Helsmesse.</ref> i det samme Aar af Eders Regjeringstid var Torivil og Tolleiv i Skiden (Skien). Da indbød Torivil Tolleiv til Maaltid, og saa spiste de begge sammen; men siden (om Aftenen?) derpaa kom Tolleiv derud, som Torivil laa i Seng, da talede Tolleiv til Torivil: „Lad mig ligge hos dig.“ „Nei,“ sagde Torivil og sprang op ..... siden huggede Tolleiv til Torivil, men i det samme blev der holdt paa ham, saa han ikke kom til. Siden talede Tolleiv saa til Torivil ..... da skal jeg „dra“<ref>„Dra“ formentlig — dræbe.</ref> dig en anden Gang. Tog jeg Vidnesbyrd af to Personer, som hed saa: {{sperret|Gunvor}} Kjetilsdotter og Ragn(hild) ....... og svore saa, at i det samme Aar af Eders Regjeringstid kom Brødrene Grjotgard og Tolleiv til {{sperret|Sundbø}}<ref>Flaabygd, hvor Gaarden Sundbø ligger, hørte da til Kviteseid.</ref>, som ligger i Kviteseid Sogn, da talede fornævnte Grot-<noinclude> <references/></noinclude> iokkp62scyqbeq1vwonjl1j4e2yn0bn 104 110846 263638 2025-06-15T18:21:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|390}}</noinclude>gard til Torivil: „Giv mig igjen det Sverd, som min Broder Tolleiv gav dig!“ — Torivil svarede: „Saasnart du giver mig tilbage ..... Spydet, da faar du Sverdet.“ Siden sprang Grjotgard op og tog en Bredøx og vilde hugge Torivil ..... i det samme greb de ham ..... og {{sperret|Atlaug Tolleivsdotter}} bød hun Lov og lovligt Forsvar for sig og sin Husbonde, førte de ham udi F.... (Forstuen?) ..... da gav fornævnte Grjotgard Torivils Kone fornævnte Atlaug et Slag med et Skjold i Panden, saa hun aldrig bliver lydeløs derefter og ..... hug over den venstre Haand, saa den var baade blaa og saaret; dette blev gjort hos dem selv. Tog jeg Vidnesbyrd af to Mænd, der hed saa: {{sperret|Veterleide}} Helgesson og Rolleiv Gunulvsson og svore saa, at om anden Dag Paaske mødtes de paa {{sperret|Hval}} i {{sperret|Lundeherad}} Torleiv og Torivil og Tore Arnesson, truede da end Tolleiv Torivil med Døden; det havde de ogsaa i sin Ed, at ..... i det samme Aar af Eders Regjeringstid, næst efter {{sperret|Hallvardsmesse}}<ref>15de Mai.</ref> var de paa Næs i Flaabygd oftenævnte Veterleide og .... Grjotgard og hans Broder Tolleiv, tilbød Veterleide at kjøbe deres Jord for at de kunde {{sperret|frelse sig}} (kjøbe sig fri) hos Kongen; men saa vilde ikke ..... fornævnte Atlaug. Derefter mødtes de Tolleiv Amundsson og hans Broder paa den ene Side og paa den anden Side Torivil Ormsson, Gunnar Torgeirsson, Tolv Valthjovsson, Orm Leidulvsson og Tore Arnesson i Veien ovenfor Utgarden (Havnegangen?) paa Hval, som ligger i Lundeherad ..... Dagen næst efter Hallvardsmesse i samme Aar af Eders Regjeringstid. Da skjød Tolleiv et Spyd mod Torivil, og kom dette ikke paa Torivil; da bad han sine Sødskendebørn at hjælpe sig, nemlig Gunnar hans Fætter, Tolv, hans Faders Fætter Tore hans Moders Fætter Orm, Fætter ..... da stak Torivil {{sperret|Grjotgard}} med et Spyd gjennem Hjelmen i Hovedet, Tore hug to<noinclude> <references/></noinclude> qa1o8nj3psit0gjysgrkibd7vmsp1fw 104 110847 263639 2025-06-15T18:21:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|391}}</noinclude>Hug paa Skulderen, siden hug Torivil to Hug i Hovedet, og deraf døde han; og paa samme Tid hug Gunnar Tolleiv et Hug i Haanden, Tolv huggede et andet i samme Haand, og hug Orm ..... huggede end Gunnar to Hug i Hovedet, og deraf døde han. Nærværende ved dette Sammenstød var ingen Vidner uden de Angjældende ...... saa blev Ligeue undersøgte paa et ved Budstikke sammenkaldt Ting. Jeg tog ogsaa Vidner angaaende {{sperret|Lysningen}}<ref>Kundgjørelsen. Meningen maa være, at de {{sperret|vedkjendte}} sig Drabet (paa et Thing?) paa Kleppe.</ref> af Drabet, hvilke hed saa: Bjorn Sveinungsson og Gunnar .....son og svore saa, at ..... i fornævnte Aar bekjendtgjorde Torivil og Gunnar, Tolv, Tore og Orm, at de var Forøverne af Drabet paa {{sperret|Kleppe}}, den Gaard, som var nærmest Gjerningsstedet, og sagde, at al den Skade, som Tolleiv og Grjotgard ved denne Leilighed har faaet, var deres Verk. Disse Drab blev begaaede udenfor {{sperret|Hjemmet}} og {{sperret|ethvert fredhelligt Sted}}. Nu trænger Torivil, Gunnar, Tolv, Tore og Orm til Guds Naade og Eders, min Herre, med Hensyn til {{sperret|Landsvisten}}<ref>Tilladelse til at blive i Landet.</ref>. Have de tilbudt Kongen {{sperret|Thægen}}<ref>Bod.</ref> og fredkjøbt<ref>Betalt for at have Fred.</ref> og Slægtningerne Bøder, og til Vidnesbyrd herom sætter jeg mit Segl for dette Brev, som blev gjort paa den Tid og i det Aar, som før en sagt.“ Dette „Brev“ giver ikke saa ganske faa Oplysninger om Lundeheringens Liv i Midten af det 14de Aarhundrede; men jeg overlader iøvrigt enhver Kommentar til de ærede Læsere. Af Bisp {{sperret|Øisteins}} saakaldte {{sperret|Jordebog}} fremgaar det, at den sorte Død har raset stærkt i Lundeherad, da Kirken ved den Tid tabte sine Indtægter af Kleppe, Ova, Subdal og Lunde, som da rimeligvis er blevne<noinclude> <references/></noinclude> nphfkz8pe6nqxkflovboujfcjhne69g 104 110848 263640 2025-06-15T18:21:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|392}}</noinclude>øde. Beboerne paa Gaaserud og Apalnæs skulde ogsaa være uddøde, siges der. {{sperret|I et Diplom}} {{uten innrykk|af 26de Marts 1470 fortælles, at Jon Herbrandsson paa den ene Side og Torguils Torsteinsson paa den anden Side mødte paa Stevne i „Herransgaard i Skiden.“ Klagede da Jon Herbrandsson over Torguils, at han havde kastet ham en Øxe for Munden og udslagit hans Tænder, som synligt var.“ Torguils blev dømt til at betale 3 Merker Guld<ref>Cirka Kr. 8000.</ref> for hin Skade. — — — „Havde vi ogsaa det i vor Dom, at enhver, som bryder eller lader bryde denne Dom, skal have brudt to Tolvmandsdom og en Lagmandskjendelse og være en sand Gridning<ref>{{sperret|Gridning}} = en, som bryder en Overenskomst.</ref>.“}} Værdier ansattes i denne Tid i {{sperret|Kjyrlag}} d. e. Koværdier, og man betalte ofte ogsaa med Kjør. Ellers betaltes Gjeld ogsaa ofte med Sølvskeer, Kobberkjedler o. l. I Kvitteringer fra denne Tid heder det ofte, at man har faaet „første og sidste Penge og alle der imellem.“ Dokumenter skreves ret ofte af Presterne og kan være smukt, om end naivt, formede. Til Expl. naar det heder: „Til alle de Mænd, som ser eller hører dette Brev, sender Rolleiv Torsteinsson, Kolbjørn Brynjulvsson, Gunnar Rolvsson og Orm Oddsson, svorne Lagrettesmænd, Guds og sin Hilsen, kundgjørende, at vi var“ osv. (Diplom fra Lundeherad af 25de Januar 1545). {{midtstilt|5. '''Bebyggelse og Bygningsmaader.'''}} Af Gravhaugene og Oldfundene fremgaar det, som før bemerket, at de samme Strøg, som nu er bebyggede, har været bebygget lige fra Oldtiden af. Bebyggelsen indskrænker sig til Dalførerne langs Vasdragene gjennem Lunde, Flaabygd, Nordbygden og Lundemarken. Fjeld-<noinclude> <references/></noinclude> lfw7skly1h2ttxyvzohl8p7zg36kmd9 104 110849 263641 2025-06-15T18:21:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|393}}</noinclude>egnene i {{sperret|nord}}vestre og {{sperret|syd}}vestre Hjørne af Herredet er uskikkede til Opdyrkning. Ensligt beliggende Gaarde er kun Omnæs, Teigen, Aasland samt nogle Husmandspladse. Den største Samling af Gaarde findes i Hoveddalføret, hvor {{sperret|Skoe}}- og {{sperret|Øster}}-Elven forener sig med Hovedvasføret. Enkelte større Grandelag findes i nordvestre og sydøstre Kant af Herredet. {{sperret|Lundeherads}} Hovedkirke ligger paa 59° 18ʹ 54ʺ n. Bredde og 1° 36ʹ 31,{{liten|5}}ʺ vest for Kristiania. Det er en Langkirke af Træ med 600 Siddepladse. Den blev opført i 60-Aarene paa den gamle Graastenkirkes Grund. Denne saakaldte „Olavskirke“ var indviet til St. Johannes. Den nye Kirke er bordpanelet baade ud- og indvendig og gjør et ganske behageligt Indtryk, skjønt den ikke er holdt i nogen strengt gjennemført Stil. Den er uden Orgel, men forsynet med gode Ovne. Den har et smukt Alterbillede, malet af den i sin Tid saa bekjendte Sogneprest Lammers. Det forestiller Jesu Aabenbarelse for Maria Magdalena og er skjænket Kirken af afdøde Enkefru Smith. {{sperret|Flaabygds Kirke}} ligger 8 Kilometer vest for Hovedkirken paa løvrig Odde mellem Lunde- og Flom-Elven. Tomt og Grund til Kirkegaard blev i sin Tid skjænket af Statsraad Aall ved Ulefos. Det er en smuk Korskirke, bordpanelet ud- og indvendig, med 300 Siddepladse. Den blev opført fra 1818 til 1822 og og er to Gange siden restaureret, saa den nu er i meget god Stand. Denne Kirke mangler ogsaa Orgel, men har gode Ovne, saa den fuldstændig opvarmes. Den har et meget smukt Alterbillede, der forestiller Opstandelsen, en Kopi af {{sperret|Tidemands}} berømte Billede i Bragernæs Kirke i Drammen. Det er skjænket Kirken af nuværende Sogneprest {{sperret|Karl Houen}}. Bondegaardene ligger sædvanlig i en Høide af 70—100 Meter over Havet. De ældre Vaaningshuse, hvis Bygningsmaade nu er forladt, har to Etager med Facade og Indgangsdør som oftest mod Syd, Sydøst eller Øst.<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 26</noinclude> h0u2s2ug5blwo7e5bvs39elao3b6lyg 104 110850 263642 2025-06-15T18:21:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|394}}</noinclude><section begin="Fra Lundeherad" /> Kommen ind i Forstuen har man næsten altid Dagligstuen paa høire Haand, tilvenstre er en lignende, ofte indrettet til Føderaadsstne. I disse Stuer findes altid Skorsten med Ovn ved Siden. Indenfor hver af disse Stuer er et Kammers med Indgang kun fra disse. Gulv, Vægge og Tag er i Regelen malede. Ovenpaa er to Stuer og to Kammers ligesom under, men med smukkere Udsigt og Møblement, og disse bruges som Stads- og Gjestestuer ved festlige Anledninger. De nyere Vaaningshuse er enetages i saakaldt „Schweizer-Stil,“ ofte med Kjøkken og Kogeovn, uden Skorsten. Bygningerne er i Regelen hvidmalte. Paa enhver velindrettet Bondegaard findes Bryggerhus (Eldhus) med Skorsten og Bagerovn. Vandspring findes ofte paa Tunet, og Vand er da ogsaa indlagt i Fjøs og Stald. {{sperret|Stabur}} mangler sjelden paa nogen Gaard, men kun faa er af antik Bygningsmaade. Man vælger ved Nybygning mindre bekostelige og mere praktiske og bekvemme Bygningsmaader af Forraadshusene. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Fra Lundeherad" /> <section begin="Træernes Alder" /> {{midtstilt|{{stor|'''Træernes Alder<ref>Af d. National-Tidende.</ref>.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Ligesom Mennesket og enhver Dyreart i det Store og Hele er bundet til en bestemt Størrelse og en bestemt Alder, saaledes er det samme Tilfældet med Træerne. Vi ved temmelig nøie at angive den omtrentlige Høide, som en Hest, en Ko og ligesaa et Menneske kan naa; de Tilfælde, som noget stærkere afvige fra det Almindelige, er forholdsvis sjeldne. Paa samme Maade {{bindestrek1|forhol|forholder}} <section end="Træernes Alder" /><noinclude> <references/></noinclude> hw94y1oy9zu0n5rsemfa2110gthjxl4 104 110851 263643 2025-06-15T18:22:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''Blandt de Norske i Amerika.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {{midtstilt|{{antikva|I.}}}} En lummerhed Dag sidste Sommer befandt jeg mig ved Michigansøens Bred nær Chicago. Det var den berømte Verdensudstilling jeg besøgte. Jeg vandrede henved den brede Vei, som var anlagt langs Søbredden udenfor Udstillingsbygningerne, og saa udover Havet. „Havet,“ siger jeg. Ja, du kunde gjerne indbilde dig, at det var Havet du saa; thi Søen og Luften smeltede sammen ude i Horisonten, akkurat som paa Verdenshavet. Og vilde du følge en af huslignende Dampskibe, som iler afsted henover Søen, drevne af sine vældige Dampmaskiner, vilde du paa Søens Midtpunkt ikke kunne se Land paa nogen Kant og ganske kunne indbilde Dig, at du var paa Verdenshavet. Maaske vil du ved Michigansøens Bred føle dig fremmed og forladt og længes hjemover det brede Hav. Ja, jeg har sjelden følt saamegen Hjemvee og idethele følt mig saaledes hensat i det Fjerne som under mit Besøg i Amerika, og ikke mindst i Chicago. Alt var saa fremmed, en hel ny Verden traadte dig imøde — en Verden, der savner den historiske Baggrund og det brogede ved Folkelivet, som mangen Gang gjør en Reise i fjerne Egne paa det gamle Kontinent saa afvexlende og tiltrækkende. Kom og gjør en Rundtur med mig paa Udstillingen, og du vil give mig Ret i denne min Paastand. Se paa Folketypen og Klædedragten, hvor vi gaar, og du skal finde væsentlig de samme Træk, Yankeetypen mere eller mindre fremtrædende. Den høie, slanke, noget<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 11</noinclude> qjbnmndn761lcz42002pxhuy4a82732 104 110852 263644 2025-06-15T18:22:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|162}}</noinclude>foroverbøiede Figur, det magre Ansigt og de af Solen noget barkede Træk — de samme Moder, det samme Snit paa Dragten — disse samme Træk vil du finde igjen, hvor vi gaar i dette myldrende Menneskehav, som Udstillingen rummer. Vi træffer det samme overalt i Industripaladset, i Maskinhallen, i Kunstslottet — rundt om i den rummelige Park, paa den elektriske Bane, som i Høide med Hustagene fører de Besøgende omkring i Udstillingen, ligesaavel som i de elektriske Dampbaade, som piler afsted gjennem Parkens Kanaler og Søer. Du spørger maaske: men de Norske da, ser vi ingen Norske? Jo, det kan godt være, men ogsaa de har faaet det samme Præg. Ogsaa de ere blevne Amerikanere i Klædedragt og Holdning. Skjægfaconen hos Mændene og Maaden at sætte op Haaret paa hos Kvinderne er fuldstændig i Stilen. Se hin unge Dame i den blaa „{{antikva|jacketdress}}.“ Skulde du ane, at det var en norsk Farmerdatter, hvis Moder kanske bar telemarkisk Nationaldragt i sin Tid? Eller den Gruppe derborte ved Wisconsins Særudstilling. Havde jeg ikke vidst paa Forhaand, at det var Norske, skulde jeg aldrig have gjættet det. Eller se paa hint Par derborte! De taler Engelsk sammen. Nu slutter en Tredje sig til Selskabet, og du overraskes ved at høre den amerikanske Dame paa uforfalsket norsk Bygdemaal sige: „No æ vel han Far atkømmi?“ Er det muligt? siger du. Kan hin „fjonge“ Dame, som taler saa Engelsk, være en slet og ret norsk Bondedatter? Ja, har været, eller hendes Forældre har været norske Bønder. Se her du da et Tilfælde, som er nok saa illustrerende. Vedkommende er amerikansk „Miss“ og norsk Bondedatter paa en Gang. Det vil sige, hun har faaet en ganske god amerikansk Opdragelse og har med Iver tilegnet sig den amerikanske Tone, Sproget og Klædedragten. Men det Norske har ikke fulgt efter. Hun repræsenterer to Kulturstandpunkter, som ikke vil ret smelte sammen. Og det Amerikanske har omtrent seiret og vil komme til at seire fuldstændig.<noinclude> <references/></noinclude> l852w6bpjvm304gpassspof3k0ujfmp 104 110853 263645 2025-06-15T18:22:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|163}}</noinclude>Hun taler norsk blot for sine gamle Forældres Skyld. Og af dem har hun aldrig hørt andet end Bygdemaal. Med sine Veninder og paa Gaden taler hun kun engelsk. Naar Forældrene engang er døde og borte, har hun glemt norsk. Hvorfor skulde hun holde det vedlige? tænker hun. Alverden taler engelsk omkring hende. Til Norge føler hun sig ikke staaende i nogen Taknemmelighedsgjeld. Fra Forældrene har hun faaet en Forestilling om, at Norge er et tungt og trangt Land, hvor det lidet nytter at arbeide sig frem. Gifter hun sig, er det vel rimeligvis med en Indfødt — Egteskab mellem Yankeer og Norske er forholdvis sjeldne — men denne vil være ligesaa amerikansk-sindet som hun. Og deres Børn vil blive fuldstændig amerikaniserede. Ja, naar Forholdene er saadanne, vil du medgive, at det ikke er en saa ufeilbarlig Kur mod Hjemvee, som du tænkte dig, at træffe Landsmænd i Amerika. De er dig ogsaa delvis fremmede. Den norske Gemytlighed og Godslighed er slebet af dem under den rastløse og ihærdige Kamp for at „komme frem,“ som de eller deres Forældre har maattet gjennemgaa. Istedet er kommen den amerikanske Korthed og Forretningsmæssighed. Du aner, at den Tid snart vil komme, „da de Norske i Amerika“ er en Saga blot. Om føie Tid har det store amerikanske Folkelegeme slugt dem; og vistnok kan de komme til at danne og vil ogsaa sikkerlig ogsaa danne en vigtig Del deraf Men som {{sperret|Norske}} vil de være tabte for Fædrelandet. Naar Udvandrerstrømmen svinder hen, vil den sidste Magt være borte, som holder Norskheden oppe blandt dem. Men, indvender du, har vore Landsmænd i Amerika da ikke norske Kirker og Skoler? Jo, det fornegtes ikke. Tvertom skal det tjene dem til stor Hæder, at de foruden at arbeide sig selv frem har reist 2000 Kirkehuse og en Mængde høiere Skoleanstalter. Og disse er paa mange Steder de eneste Midtpunkter, hvorom det<noinclude> <references/> {{høyre|11 *|2em}}</noinclude> bmirorzfrsp35mryu4ausz7nulnu1th 104 110854 263646 2025-06-15T18:22:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|164}}</noinclude>norske Liv i Amerika dreier sig. Men netop her er det de to Nationaliteters Krydsning mod hinanden stærkest viser sig. Spørgsmaalet er Tidens mest brændende Spørgsmaal blandt vore Landsmænd i Vesten — i den Grad, at skal en høiere Skole blandt de Norske vente Besøg, maa det i deres Program lægges særlig Vegt paa, at Undervisningen foregaar paa Engelsk. Norsk læses vel ogsaa, men mere som et Liebhaberi, der intet har med Forretnings- og Omgangslivet at gjøre. Anderledes derimod med Presteskolerne. Der prædikes nemlig endnu Norsk i den store Flerhed af Kirkerne, da de Gamle oftest ikke skjønner stort af det Engelske udenfor de alleralmindeligste Ord. Men dette har da ogsaa den Følge, at Ungdommen mere og mere forlader de norske Kirker derover. Og Presterne ser ei anden Udvei end at begynde med delvis engelsk Prædiken, saa Aftensangen holdes paa Engelsk. Dette er imidlertid kun en Overgang. Den Tid vil ikke være fjern, da man maa skaffe den norsk-amerikanske Ungdom udelukkende engelske Kirker, om de ikke helt skal tabes for Kirkerne eller ialfald for det lutherske Samfund. Men vi faar ikke blive staaende udenfor {{antikva|the Wisconsin-state-building}} og give os hen til Betragtninger over det norsk-amerikanske Sprogspørgsmaal. Lad os følge Strømmen og se om vi kan opdage, hvad vore amerikanske Landsmænd, som vi nu har opdaget, findes temmelig talrig repræsenterede paa Udstillingen, mest interesserer sig for at se. Lad os tage en hurtig Tur gjennem den slotlignende Kunstudstillingsbygning. Maaske Farmerne fra Vesten interesserer sig for at se dette fyldige Udvalg af Europas moderne Kunst? Nei, der træffer vi faa af vore Landsmænd. Kunsten har de endnu ikke faaet Tid til at tage med i sine Interesser. En og anden tager sig dog en Sviptur ind i den lille norske Kunstafdeling. Og der ser du dem ikke hensunkne i Betragtningen af de store Billeder, som vi nærmest tænkte os skulde trække Opmerksomheden til sig paa<noinclude> <references/></noinclude> nrkcmovyayqoqfbefg6rk0fu5nc4q0r 104 110855 263647 2025-06-15T18:22:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|165}}</noinclude>Udstillingen. Nei, du ser dem stanse foran et Par uanseelige norske Landskaber med Fjeld og Li. Kanske hører du et Suk af Hjemlængsel, medens de taus betragter de kjendte hjemlige Trakter. Kommer vi derimod ind i den nærliggende Fiskeriudstilling, hvor en hjemlig Duft slaar os imøde fra Tørfisken og Tranen, der finder vi nok af Skandinaver. Her forsyner de sig med Ansjos og andre lækre Ting fra „gamle Landet,“ hvormed de skal glæde Moder, som sidder igjen paa Farmen ude paa Prærien. Skal vi imidlertid finde Farmernes Hovedmasse paa Udstillingen, maa vi besøge de store Produktudstillinger, Vognsamlingen, Bjergverksudstillingen — men fremfor alle Agerbrugsudstillingerne. Her er Farmernes Eldorado. Her flokker de sig sammen og diskuterer Maisens Størrelse, de nyeste Maskiners Fortrin, Muligheden af at spare ind endnu en Mands Hjælp ved Indhøstningen og maaske komme saalangt, at man ganske kan undvære Folkehjælp og udføre alt med Maskiner — det {{sperret|Nyttige}} sees at spille Hovedrollen i Farmernes Samtaler og Interesser. De er komne ind til Chicago for at lære noget. De er strax færdige til at optage alt Nyt. Der er ingen gamle fastgroede Skikke og Sædvaner at overvinde, som oppe i vore Dale. Nei, alt, som er nyttigt, skal bruges, og det Unyttige skal bort! Det er Amerikanernes Løsen. Og det samme har vore Landsmænd derover lært. Vi ser disse samle sig om de forskjellige Modelfarmer i Miniatur, hvormed de forskjellige Stater kappes med hverandre i deres forskjellige Særudstillinger. Disse er ogsaa meget interessante. Du ser en Mand kjøre en Maskine paa Ageren, som samtidig nedmeier Kornet og binder det i Neg. Lidt bortenfor staar Damp-Terskemaskinen, der selv expederer Ilægget af Kornbaand og fylder det terskede Korn i Sække, og Vognen staar færdig, som fører Kornet til Torvet i Byen for at sælges.<noinclude> <references/></noinclude> j7anvs3659cgbkeww53daq1paji54sg 104 110856 263648 2025-06-15T18:22:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|166}}</noinclude>{{blank linje}} Det morede mig at betragte de norske Amerikanere, naar de besøgte den norske Hovedudstilling. Skulde de imponeres af vore Høifjeldsbilleder, Nationaldragter, Rensdyrskind eller Sølvsager? Nei, her hørte jeg fordetmeste kun Kritik. Her kom den amerikanske Lyst til at være lige god som andre frem: man havde seet det store Omfang og Rigdomme i de andre Landes Udstillinger, og saa kom man ind i den lille norske Udstilling med Fordringer. Jeg synes rigtignok, den var meget vakker efter Forholdene. Men det havde vore Farmere ikke videre Øie for. Her var ikke stort at se, som de havde Brug for, ingen Agerbrugsredskaber eller Kjøretøier — jo, stop lidt, der er Kariolen repræsenteret med nogle særdeles lette og vakkre Prøver. Disse blev da til Gjengjæld veiede og prøvede, men fundne for lette. Ja, de blev ret Syndebukke for Farmernes Kritik over Norges Mangel paa Udstillingsgjenstande. „Skulde man have seet slige tunge, klodsede Kjøretøier?“ „Skjønner ikke, hvorledes man kan komme frem med sligt“ — var de almindelige Udraab, man hørte rundt Kariolerne. Til Gjengjæld blev de amerikanske „Boggies“ priste i høie Toner — en stor Uretfærdighed synes det mig, da Kariolerne er ligesaa tjenlige for vort Land som „Boggierne“ er det for sit, medens disse sidste er aldeles utjenlige for vore Forhold. Med sine uforholdsmæssig store Hjul er de nemlig gode til at fare hen over en amerikansk Veis Tusender af Ujevnheder — saa længe de holder. Men i vore Bakker og ofte knappe Svinge vilde disse Pindevogne snart havarere, om de overhovedet kunde bruges, da der ikke engang er „halv Sving“ paa dem. Har vi saa taget en Tur ned til Søbredden, hvor „Vikings“ Dragehoved rager op, og nu til en Forandring hørt lutter Lovord over det Norske og de modige Mænd, som førte denne gammeldags Farkost over Verdenshavet, saa har vi nævnt det vigtigste, som har draget Skandinaverne til sig ved Udstillingen.<noinclude> <references/></noinclude> 3r92iapm0e8yv6o8o1lh1rle8poulyi 104 110857 263649 2025-06-15T18:23:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|167}}</noinclude>{{blank linje}} Der var store Masser, af dem nede i Chicago i denne Anledning ifjor; men en Mængde maatte sidde hjemme, fordi de ikke havde Raad at reise. Hvad? gamle Amerikanere ikke have Raad til at gjøre en Udstillings-Reise? Jo, saa forholdt det sig virkelig. Tusender maatte stille sin Lyst i Bero, fordi de ikke havde Penge til at reise for — noget man ikke vilde have drømt om for nogle Aar siden. Som et Lyn fra klar Himmel kom den bekjendte Pengekrise over Amerika ifjor. Jo mere uventet den var, desto større Indtryk gjorde den. Den almindelige Følelse af Usikkerhed blev saa stor, at man stormede Bankerne for at faa sine indsatte Sparepenge udbetalte, hvorved en stor Del af disse maatte indstille sin Virksomhed, da deres kontante Beholdninger i en Fart blev opbrugte. Private, som havde Penge, drog dem i en Mængde Tilfælde ud af de Foretagender, hvori de var anvendte, saa den ene Række industrielle Anlæg efter den anden maatte nedlægges, og en Nød opstod blandt Arbeiderne, som man ikke havde seet Mage til paa halvhundrede Aar. Blandt vore Landsmænd rammedes den store skandinaviske Arbeiderbefolkning i Chicago og Minneapolis værst. En Mængde af disse lever bare fra Haanden til Munden, og da Arbeidet ophørte, stirrede Hungersnøden dem i Ansigtet. Vel kom det med da, at der i disse to Byer findes en hel Del norske Kirker, Prester og vel organiserede Menigheder, foruden mange Velgjørenhedsanstalter. Og mangen en Haand blev rakt ud efter Hjælp fra disse Kanter, som man under andre Omstændigheder holdt sig fjernt nok fra. Blandt Sagbrugsarbeiderne i de smaa Byer i Wisconsin, hvoraf en stor Del er Norske, kjendtes Pengenøden ikke saa haardt, da Arbeidsstandsningen ikke rammede dem saa meget. Heller ikke blandt den store Mængde Nordmænd i Byerne langs de store Søer, hvoraf den største Del lever af Søfart og Fiskeri. Derimod blev<noinclude> <references/></noinclude> hghzbk9k5gdryc3mogo78irz7fzz199 104 110858 263650 2025-06-15T18:23:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|168}}</noinclude>mange Forretningsmænd i de større Byer haardt rammede. Ja, mange fik en gjennem mange Aar oparbeidet Forretning lammet for lange Tider. Blandt de norske Farmere føltes Pengekrisen tungt nok, men ikke saa direkte. For dem var den betydelige Nedgang i Kornpriserne det værste Stød. Hveden gik nemlig ned til omkr. 45 Cents pr. Bushel, en Pris, hvorefter det umulig lønner sig at dyrke denne Kornsort. Man erindre hvor dyr Arbeidskraften er i Amerika, og hvor vanskelig Folkehjælp er at opdrive paa Prærien, hvor enhver arbeidsdygtig Mand bare tænker paa selv at „tage op Jord“ og begynde „Farming,“ selv om han gjør det med to tomme Hænder, og hvor langt vest han end skal gaa for at faa fri Jord. Farmerne følte ikke Nøden paa samme Maade som Arbeiderne i Byerne, at de led Hunger; thi fuldt op af Mad findes der nu overalt paa disse frugtbare Prærier. Men de Yngre blandt dem, som før havde laant Penge paa sin Jord, fik nu Pengemændene over sig. Og om Henstand var der ikke længere Tale. Penge blev tilslut ikke at opdrive, selv til nok saa stor en Rente. Man var overbevist om, at en Masse Pengemænd havde gravet sine Penge ned i Jorden eller sat dem i „Sikkerheds-Kjældere“ ({{antikva|safety-vaults}}) hellere end at resikere noget ved Udlaan. Aviserne og Politikerne skjød Skylden paa sine Modstandere. Og „Sølvspørgsmaalet“ fik Broderparten af Skylden. Men Aarsagen maatte ligge dybere. Fremgangen i Korndistrikterne der vest havde været for hurtig til at være sund. Fattige Emigranter havde roet sig for langt ud. Aldrig saa snart havde man tjent noget, saa skulde man kjøbe mere Land for at tjene mere Penge. Den amerikanske Jagen efter Fortjeneste paa en kort Tid havde naaet en Høide, saa den var bleven en hel epidemisk Sygdom. Vore Landsmænd i Vesten var ikke blandt dem, som var blevne mindst smittede af denne Farsot Den frugtbare Jord skulde udnyttes til det yderste. Omtrent<noinclude> <references/></noinclude> 245lb2wo7gir9bb0xj808i5o26989sj 104 110859 263651 2025-06-15T18:23:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|169}}</noinclude>alt Plogland blev gjort til Hvedemarker hvert eneste Aar, saalænge der var Kraft tilbage i Jorden. Blot tjene Penge og det hurtigt! Det var Løsenet. Nu havde Jorden begyndt at give tabt mange Steder. Tydelige Tegn paa Overanstrengelse indfandt sig. Og den store Grøde, som man saa sikkert havde ventet og taget med som en sikker Faktor i sine Spekulationer, den blev betydelig formindsket. Mange Steder var man ogsaa begyndt at leve over Evne i de forudgaaende Blomstringens Aar. Alt dette havde fremkaldt de usunde Tilstande, som kom til Udbrud i dette Fallitternes Aar, som Amerika længe vil mindes, Aaret 1893. {{midtstilt|{{antikva|II.}}}} En Eftermiddag sidste Høst befandt jeg mig paa St. Louisbanen, som fra Minneapolis fører i sydvestlig Retning ned igjennem Minnesota. I Nærheden af den nævnte Storby findes der ikke mange norske Setlementer, men et Par Timers Fart med Jernbanen bringer en ind i det ene norske Strøg efter det andet. Landskabet langs Jernbanen er ikke videre til Land. Af og til en vakker Plet eller en blomstrende Smaaby, men ellers er det saa overordentlig fladt og træbart, at om Naturskjønhed kan der ikke være Tale. At der paa disse endeløse Vidder er en Rigdoms Overflødighed af dyrkbar Jord forstaar vi nok. Og bølgende Hvedeagre af uhyre Omfang afvexler med de besynderlig udseende Maisagere. Tobaksmarkerne, som var saa hyppige i det sydlige Wisconsin, ser vi her intet til. Jordbunden passer ikke for Tobak, men desto bedre for Hvede. Kvæghjorderne er ikke talrige her. Svinene synes at være de talrigste, hvad man jo ogsaa kunde slutte af {{rettelse|Mas|Mais}}agrene, der væsentlig udnyttes til Svineføde.<noinclude> <references/></noinclude> r3yh9v8nyeouahr5v4grh6g91izyieb 104 110860 263652 2025-06-15T18:23:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|170}}</noinclude>{{blank linje}} Man maa uvilkaarlig spørge sig selv, hvorfor disse uhyre Prærier, trods sin Frugtbarhed, er saa træbare. Forklaringen er ikke vanskelig. Prærierne var jo for ikke mange Aartier siden Indianernes Jagtgrund. Her voxede det høie, tørre Præriegræs, hvor Tusender af Bøfler søgte sin Føde. Blot en Gnist kunde sætte hele dette bølgende Hav af tørt Græs i Brand, og Prærievinden føre denne videre med Lynets Hurtighed. Hvilket uhyre Hjælpemiddel da for de jagende Indianere, og hvilket frygteligt Vaaben mod Fiender! Og dette blev hyppig anvendt af dem, saa det intet Under er, at ingen Skovvæxt kunde slaa sig ned paa disse Sletter. Spirerne skulde ikke være lange, førend de blev afsvedne af den næste Præriebrand. Her og der ser vi en Firkant af plantede Træer og indenfor denne en Farm. Husene ere oftest rødmalte og Faconen amerikansk. Af disse kan man ikke slutte, om Farmerne er norske eller ikke. Men ligger der en hvidmalet Trækirke imellem en Klynge saadanne, er denne i de allerfleste Tilfælde norsk og angiver Tilstedeværelsen af et tæt norsk Nybygge. Den nævnte Eftermiddag skulde jeg holde Foredrag i Palmer Kirke i Waseca County, og i den Anledning stige af paa Palmer Station. Ingen Stationsbygning var imidlertid at se; det var blot en Flagstation — en Platform til at stige af paa ude paa Prærien. Der stod jeg da alene med min Oppakning, medens Toget dampede videre. Der var ingen Mennesker og ingen Huse at se i det nærmeste Nabolag. Det var ikke frit for, at jeg følte mig ene og forladt, der jeg stod — følte mig usigelig langt borte fra Hjemmet. Imidlertid slog de norske Amerikaneres Hjælpsomhed ligeoverfor reisende Landsmænd heller ikke her feil. En Farmer indfandt sig snart, som uden videre Omstændigheder tog mit Tøi og bar det bort til sin Farm. Paa Veien sagde han i Forbigaaende, at jeg maatte have noget at styrke mig paa, førend jeg drog afsted til Foredraget,<noinclude> <references/></noinclude> 1zr77r7jgpkud14nfsylhyrx6o5soyk 104 110861 263653 2025-06-15T18:23:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|171}}</noinclude>som skulde holdes i den et lidet Stykke bortfjernede Kirke. At han skulde skydse mig didbort og tilbage uden Betaling, faldt i den Grad af sig selv, at han ikke engang nævnte det. Her er atter et rosværdigt Træk ved vore Landsmænd i Amerika. De er overordentlig tjenstvillige, men gjør dog lidet Væsen deraf. Samtidig har de en stærk Følelse af Værnepligt ligeoverfor Kirken og alle som staar i Forbindelse med den. De store Byrder, de har faaet at bære i den Henseende, har lært dem op til at føle Ansvaret. Og hvad har de ikke strævet og arbeidet for at bringe sit frivillige Kirkevæsen op til den Høide, som det nu har — helt fra de første Udvandrere samledes til Opbyggelse i sine Jordhytter, efter at have slaaet sig sammen med Landsmænd i en vid Omkreds for at faa kaldt en eller anden Lægmand hjemmefra som deres Prest. Aanei, det er intet Under, at de er blevne faamælte. Livet gaar tungt og knugende i Amerika. Her er Ingen at støtte sig til for Udvandrerne. De faar lære sig at staa paa egne Ben. Det har sat Staal i deres Vilje og ansporet dem til at anstrenge sig til det yderste. Men det har ogsaa lært dem, at megen Snakken frem og tilbage lidet duger. At Tid er Penge, har den amerikanske Verden omkring dem tilfulde lært dem, og den Lunhed og Gemytlighed, som er over de hjemlige Forhold, maa de vænne sig af med fra første Stund af derover. Snart er jeg ved Farmen og forbauses ved at se den Velholdenhed, som lader sig tilsyne i alle Ting. Det hvidmalede Vaaningshus er pent og rummeligt; delvis med Veranda foran. En Extradør med fint Fluenet findes foran hver Udgangsdør, hvad man jevnlig ser overalt i Amerika, da Myg og Fluer er meget besværlige og taales meget mindre der end hos os, ligesom Folk lod til gjennemgaaende at være mere nervøse derover. De forholdsvis store Udhuse lod ikke til at kunne rumme mere end en ringe Del af Grøden, da<noinclude> <references/></noinclude> skrr7tmwur8cc4cjz8f7nd6ylqdoz57 104 110862 263654 2025-06-15T18:23:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|172}}</noinclude>flere omhyggelig oplagte Stakke viste, at Hø og Halm ikke paa langt nær kunde rummes i Laaven. Disse Stakke er karakteristiske for en amerikansk Farm — ofte flere af dem ved Siden af hverandre, saa store som smaa Huse. Naturligvis raadner en hel Del Hø og Halm bort paa den Maade, men man har saa „plenty“ af det, at man ikke tager sig det synderlig nær. De kan jo ogsaa opsættes paa en saadan Maade, at de klarer Storm og Regn ganske bra. Mange gamle Stakke brændes desuden op til Gjødsel. At bygge tilstrækkelig store Laaver forbyder Bygningsmaterialernes høie Pris. Man synes ogsaa, de nuværende er Herligheder mod Nybygger-Tidens Udhuse, der faktisk var Halmstakke, som man gjorde et aabent Rum i — trækfulde og elendige Opholdsteder for de stakkels Dyr, som maatte gjennemgaa den strenge Vinter i disse. Vi faar imidlertid ikke blive staaende paa Tunet og betragte Bygningerne. Tiden er knap. Snart er Tiden, da Menigheden skal samles i Kirken. Og vi maa skynde os at indtage Forfriskninger. Det amerikanske Maaltid lader sig dog ikke indtage i en Hast for Fremmede. De Indfødte expederer det nok i en Hast, men til stor Skade for sig selv; det ser man af det mindre sunde Udseende, som er karakteristisk for dem. Det er altfor bastant til at kunne nydes med Fordel i en Fart: stegt Kjød og Flesk, stuede Bønner, Syltetøi, nybagt Brød og Kaffe i svære Portioner. Forøvrigt overmaade liden Variation; Morgen, Middag og Aften væsentlig det samme, ikke at tale om nogen Afvexling i de forskjellige Ugens Dage. Til Foredraget mødte saamange, at Kirken blev fuld. Man syntes levende interesseret og fulgte godt med. Ungdommen var mødt ganske talrig op, ja endog Børnene; de mindste blandt disse dog mere af Tvang end af Lyst, da Mødrene er nødte til at tage dem med, om de skal ud nogen Steder. Ellers maa de blive<noinclude> <references/></noinclude> nmgjsjapt2cmlk3456777nhco2ki13e 104 110863 263655 2025-06-15T18:24:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|173}}</noinclude>hjemme. Paa denne Maade faar man en noget urolig Forsamling, da de amerikanske Børn er udrustede med overmaade kraftige Lunger. I enkelte Kirker kunde Uroen blandt de Smaa blive saa stor, at det til sine Tider var vanskeligt at faa Ørenslyd, endsige at fængsle Tilhørerne Opmerksomhed. Der var stundom intet andet at gjøre under saadanne Omstændigheder end at afbryde Foredraget og musicere lidt til Beroligelse for de Smaa, og naar der saa var blevet nogenlunde stille igjen, gjenoptage Foredraget. I Amerika maa man nemlig tage Forholdene som de er. Man generer sig ikke. Hvad der i høieste Grad vilde forbause herhjemme, vækker mangen Gang yderst liden Opsigt derover. Er det blot begrundet i Forholdene, er det som det skal saa være. Forsamlingen gav Indtryk af at være velhavende, ikke saa meget ved deres Klædedragt — Farmerne ynder ikke Høitidsklæder — som ved deres vakre Kirke og den overflødige Mængde Vogne og Heste, som ventede paa dem udenfor Kirkevæggen. Her som ellers, hvor jeg holdt Foredrag paa Landet, kom alle Tilhørerne kjørende til Mødestedet. Rigtignok var det oftest Arbeidsvogne som benyttedes, og forsvarlig fuldpakkede. Men saa var Hestene saameget gjildere, store, kraftige og fulde af Liv. Rigtignok klagede gamle „norsksindede“ Farmere over, at de ikke kunde taale Sammenligning med de smaa norske Heste, som baade udholdt mere Anstrengelse og varede længere. Men, vakre var disse vælige Dyr, og utrolig lange Strækninger kunde de springe uden Hvile. Hestene er da ogsaa Farmernes Stolthed og Kjæledægger. De behandles med stor Forsigtighed, vandes aldrig naar de er svede; heller ikke faar de Havre lige efter en haard Anstrengelse. Mais faar de kun i smaa Portioner, da det er for stærk Kost. Man var i Regelen forsigtigere med Hestenes end med sin egen Helbred. Man sætter sin Stolthed i at have flere Par Heste („team“), og i at disse ingen Lyde har. Det falder forholdsvis let, da Heste for Tiden er overordentlig<noinclude> <references/></noinclude> elbykor7kw45ijcpspfnkd8nrnx0ngg 104 110864 263656 2025-06-15T18:24:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|174}}</noinclude>billige i Amerika. Paa de fleste Farme opdrætter man nemlig selv Heste, og samtidig er tæmmede Vildheste fra det fjerne Vesten i rigelig Mængde at faa, og for billige Penge. Rigtignok spiller disse sine Herrer mange Puds og er sjelden rigtig at stole paa, men er til Gjengjæld fyrige og udholdende Dyr. Læserne undrer sig maaske over, at vi er komne ind paa dette Sidespor, at tale om Hestene; det faar imidlertid ikke undre Nogen, da Hestene spiller en saa fremtrædende Rolle paa Prærien. De er aldeles uundværlige. Skal man blot et lidet Stykke Vei, maa man have Hest og Vogn. Man ser sjelden nogen gaa tilfods paa Landeveien derover, og den amerikanske Landevei er heller ikke skikket dertil — i bedste Fald er den blød, støvet og overordentlig trættende at gaa paa. Men lad os vende tilbage til Folkene i Kirken. De opfordres til at synge en Sang af et medbragt Sanghefte. Og sang gjorde de, men Sangen gjorde en næsten vemodig stemt; Villigheden til at synge var der, men ikke Evnen. Det var ikke de kraftige, klare Røster, du mangen Gang kan høre i en Landsmenighed hjemme. Nei brudte og hæse lød mange af disse Røster. Sangen fortalte om overstanden Strid og Gjenvordighed om Prærieklimaets tærende Indflydelse paa Helsen. Der gjøres vistnok ikke lidet indenfor de forskjellige Menigheder for at oplive Sangen ved at samle Ungdommen til Sangkor; men Klagen over Mangelen paa Stemmer var almindelig og som Grund angaves stadig den uundgaaelige Katarrh. Og denne skyldes atter det lidet tempererede Klima. De Stater, som de Norske væsentlig har slaaet sig ned i, Wisconsin, Minnesota, North Dakota og de to syd for disse liggende, Iowa og South Dakota, hører alle til det umaadelige Sletteland, som uden væsentlig Afbrydelse strækker sig fra Polarhavet ned til den mexikanske Golf. Den herskende Vind, sydlig eller nordlig, farer derfor uhindret henover et umaadeligt Strøg og<noinclude> <references/></noinclude> 1v288vpusq1djedqr00owcmvy5vabt6 104 110865 263657 2025-06-15T18:24:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|175}}</noinclude>bringer vexelvis Golfens Hede eller Polarhavets Kulde med sig. Deraf disse overordentlig bratte og hyppige Temperatur-Overgange, som de norske Udvandrere lider saa under, og som foraarsager denne kroniske Forkjølelse, der paa Prærien gaar under Navnet Katarrh. Lægerne har vanskeligt for at kurere denne Sygdom: ja enkelte erklærer lige ud, at den ikke staar til at helbrede. Efter Foredraget kom, som jevnlig er Tilfældet, adskillige Mænd af de ældre frem for at vexle et Haandtryk med Foredragsholderen og for at faa høre lidt Nyt fra „Gamlelandet.“ Enkelte ønskede ogsaa at faa sendt Hilsener hjem til Slegtninge og Venner. Ved saadanne Leiligheder kom Hjemveen frem. Ellers merkede man lidet til den undtagen hos rigtig gamle Folk, der var komne over til Amerika i sin senere Alder, og som ikke havde lært og ei heller vilde komme til at lære Engelsk. For saadanne var og blev Amerika et i Sandhed fremmed Land. Mange saadanne burde aldrig have reist over til Amerika, naar de paa nogen Maade havde kunnet underholde sig hjemme. Selv om det er til sine Slegtninge, de finder sig dog ikke vel derover. De føler sig aldrig hjemme. Kosten, Klimaet, Omgangstonen er dem imod. Saa lider de da under denne tærende og pinlige Hjemvee og den stadig tilbagevendende Klagesang er: Havde jeg bare ikke reist! Ak, var jeg blot bleven hjemme! Jeg mindes saa vel en gammel Kone fra Numedal, som aldrig havde tænkt paa at reise til Amerika. Men Sønnens indtrængende Bønner og tilslut „Amerika-Billetten“ fik hende afsted. Aldrig glemmer jeg det Indtryk af aarelang Hjemvee og Kjærlighed til Hjemstedet, som lyste ud af hendes Ansigt, da hun med Taarer i Øinene vidste mig et Fotografi af hendes Fødested, som laa lige i Ly af Stedets Sognekirke. Hun spurgte atter og atter, om jeg ikke syntes det var vakkert. Hendes Hu stod til at komme tilbage til Numedal igjen. Men hun gruede for Reisen over Havet. Al hendes Trøst var<noinclude> <references/></noinclude> fkomfzz4981zhksfqw4x3hbik7m72r3 104 110866 263658 2025-06-15T18:24:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|176}}</noinclude>at støtte til ved Bygningen af Menighedens nye Kirke, til hvilken hun bl. a. havde givet Grunden. Efter endt Foredrag kjørte jeg tilbage til den omtalte Farm for at vente paa Jernbanetoget, som skulde føre mig til New-Richland, en Landsby, i hvis Nærhed Pastor Mellbys Prestegaard laa, hvor jeg skulde have mit Nattekvarter. Medens jeg ventede paa Toget, søgte jeg som vanlig at komme efter, hvilken Læsning man helst søgte blandt „Settlerne,“ og hvilke Blade man holdt. Den hovedsagelige Læsning fandt jeg her som overalt at være de norsk-amerikanske Aviser. Af disse traf jeg hyppigst paa „Dekoraposten,“ et Ugeblad, hvis Abonent-Antal skal gaa op over 30,000. Dette Blads hovedsagelige Tiltrækning sagdes at bestaa i det medfølgende Roman-Bilag, kaldet „Ved Arnen.“ Bladets Indhold var ellers farveløst i politisk og kirkelig Henseende, hvad vel ogsaa har bidraget til at hæve Bladet op, da man er bleven saa dødstræt af de mange oprivende Stridigheder, som har gaaet gjennem de norske Setlementer. Nyheder fra Norge og Amerika, Fortællinger, udførlige kirkelige Meddelelser og adskillig Korrespondance fyldte dette Blad. Nærmest i Udbredelse kommer „Skandinaven,“ et Dagblad, udgivet i Chicago; dets Ugeudgave er meget udbredt blandt Farmerne, ikke mindst i Wisconsin. Dette Blad er stærkt politisk og har stillet sig paa et ubetinget republikansk Standpunkt, medens Ugebladet „Amerika“ har valgt den demokratiske Side. Dette sidste er desuden stærkt kirkeligt og eies af Privatmænd inden „den norske Synode,“ hvis Organ det er. En ukristelig Holdning indtager det tredje Chicagoblad, „Norden,“ som imidlertid skal have vanslegtet i den senere Tid i saa Henseende, siden den bekjendte Professor P. O. Strømme forlod dets Redaktion. De i Minneapolis udkommende norske Blade har en mindre fremtrædende Stilling, „Budstikken,“ „Daglig Tidende,“ „Ugebladet“ og hvad de heder allesammen. Disse Blade saa jeg ikke stort til ude blandt Farmerne,<noinclude> <references/></noinclude> ity5zx7jhfedvcwuxkar2pjz71qkwjq 104 110867 263659 2025-06-15T18:24:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|177}}</noinclude>derimod meget ofte de to Fraktioners Organer inden den store „forenede Kirke“ Disse to Blade „Samfundet“ og „Folkebladet“ ligger i stadig Feide med hinanden, og der spares ikke paa Skytset. De i de mindre Byer udkommende Blade har samme Stilling, som Provinsbladene hos os. De mest fremtrædende blandt disse er det i Eau Claire udkommende „Reform,“ „Forbudsmændenes“ Organ, „South Dacota Echo“ og „Red River Dalen,“ udkommende i Grand Forks N. D. Ellers udkommer der, ret som det er, nye norske Lokalblade derover, hvoraf dog en stor Del lever en meget stakket Tilværelse. Af de i Norge udkommende Aviser saa jeg forbausende faa Exemplarer blandt vore Landsmænd i Amerika. „Morgenbladet“ og vore øvrige Dagblade holdtes ikke af Privatmænd (undtagen maaske af enkelte Forretningsmænd i Chicago). End ikke i de forskjellige Redaktionskontorer fandtes vore Blade, undtagen for Enkeltes Vedkommende. Blandt Farmerne kunde man stundom træffe paa et eller andet norsk Lokalblad — oftest „Veftlandsposten.“ Vore kirkelige Blade som „Luthersk Kirketidende,“ og „Luthersk Ugeskrift“ holdtes af ikke faa Prester derover, medens „Norsk Missionstidende“ havde ikke faa Holdere ogsaa blandt Lægfolket. Norske Bøger læstes mest i daarlig udførte Eftertryk, de Fleste trykte i Chicago, medens Opbyggelsesskrifter o. l. gjerne var importerede direkte fra Norge. Dog herom mere senere. {{midtstilt|{{antikva|III.}}}} {{midtstilt|(To Reisebreve).}} {{høyre|Ada, Minn. 8—11—93.|2em}} Egnen heromkring, især Red River-Dalen er overordentlig frugtbar. Jorden har den intense sorte<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 12</noinclude> b9e0xb2ivh1tr58e821yrilt9vsvzyk 104 110868 263660 2025-06-15T18:24:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|178}}</noinclude>Farve, som tyder paa en overordentlig Rigdom. Sjelden støder man paa kalkholdig Jord her; men ogsaa denne kan efter udholdende Arbeide bringes adskilligt ud af. Nordmændene er meget talrige paa disse Kanter, tildels eneraadende. Mange af dem har slaaet sig godt op, hvad deres Gaarde tyder paa. Adskillige har dog havt en strid Kamp at gjennemgaa for at greie gammel Gjeld paa sit Jordstykke, især i dette Trængselens Aar, hvorom alle vidner at Magen til trange Tider har man ikke oplevet siden Borgerkrigens Tid. Medens Pengemændene før ikke har gidet modtage sit Tilgodehavende og heller har villet oppebære Renterne, saa kommer de nu som Ørne over de stakkels Farmere, og Penge har i det sidste ikke været at faa laant for nogen Pris. Først i det allersidste begynder der at blive Penge at faa, men til urimelig høie Renter og kun paa tre Maaneder, fortæller man mig. Rentefoden her i Minnesota er 8 pCt. og i N. Dakota 10 pCt., medens man kan tage henholdsvis 10 og 12 pCt. Bedst er det gaaet de Farmere, som kom hid saa tidlig, at de fik sit Land som „{{antikva|homestead}}“ d. v. s. 160 Acres overdraget af Regjeringen omtrent for Intet. De, som fik Lod i denne frugtbare Jord for lang Tid siden, og i den forløbne Tid har arbeidet flittig og med Forstand; de har slaaet sig op til ikke ubetydelig Velstand. Det er ikke til at undres over. Den Jord, de da fik gratis, er i Tidens Løb stegen i Pris, saa den nu kun kan kjøbes i dyre Domme, og har i disse Aar taalmodig baaret sin rigelige Hvedehøst hvert Aar indtil over tyve, uden at den har faaet hvile eller er bleven frisket op ved Gjødning. Man maa nu vistnok beundre disse Farmeres Udholdenhed og stærke Vilje, som bar dem gjennem de første store Vanskeligheder, da de mangen Gang hverken havde Hus eller Mad. Men der er paa den anden Side ikke anden Grund til at tale i høie Toner om, hvor hurtigt det gaar an at blive rig herover, som man ofte er saa tilbøielig til hjemme, naar Efterretningerne kom fra Amerika om,<noinclude> <references/></noinclude> 9y56e3y6f1v7yk3pcq1e5vrpcoc15qp 104 110869 263661 2025-06-15T18:25:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|179}}</noinclude>hvormeget Land, Kreatur og Maskineri den og den Fattigmand i en kort Tid har lagt sig til i Amerika. Nei, det har ikke gaaet saa let og lader sig ikke let gjentage. Thi nu faar man ikke længere Land for Intet, uden man gaar langt vest, hvor der er saa tørt, at det i mange Tilfælde lidet lønner sig at drive Jorden. Eller ogsaa maa man kaste ind sin Lod med den skrækkelige Sværm af Eventyrere, som vogter som graadige Ulve, naar et nyt Landstykke, erhvervet fra Indianerne, skal aabnes. En saadan Parforcejagt, som da skal til for at sikre sig et Stykke Land, naar Signalet gives til at Landet kan betrædes, ligger ikke saa godt for vore norske Udvandrere som for de andre Nationer. Forhaabentlig var faa Norske med ved den lidet berømmelige og lidet nødvendige „Kamp for Tilværelsen,“ som udfegtedes for nogle Uger siden, da en Del af Cherokee-Indianernes Land sydpaa aabnedes for Homestead-Søgere. Kvinder og Mænd sloges da som vilde Dyr om de første Pladse ved Grænsen og om enhver Tomme af Staaplads paa de Jernbanevogne, ja ogsaa paa Lokomotivet, som skulde føre dem ind i det ubesatte Land. Lodderne er vistnok opmaalte og merkede af Regjeringen i disse Tilfælde; men der synes at herske stor Frihed ved Fordelingen. Den, som just kan faa Spaden ned i et Stykke Land eller kjøre sin Vogn ind derpaa, han kan gjøre Fordring paa Stykket. Samtidig kan en Anden have sat sig fast i det modsatte Hjørne af Parcellen, og naar disse to Fordringshavende mødes, kan der blive et alt andet end hyggeligt Møde. Revolveren spiller her Dommer mangen Gang. Ialfald grundlægges paa denne Maade en Mængde seige Processer; og disse „Landaabninger“ er idethele Skuespil som Amerika har liden Grund til at være stolt af. {{høyre|{{sperret|Austin}}, Minn. 1—12—93.|2em}} Der er nu hengaaet lang Tid siden jeg begyndte paa ovenstaaende Brev. Min Foredragstur har siden<noinclude> <references/> {{høyre|12 *|2em}}</noinclude> i9rhi2f2p2pqfq96ov7abbdipcwhkel 104 110870 263662 2025-06-15T18:25:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|180}}</noinclude>den Tid været saa forceret, at der ikke har været Tid til at sætte Pennen paa Papiret. Nu er Vinteren kommen, og det med Kraft Her har i de sidste 14 Dage været temmelig godt Slædeføre, og jeg har havt rigelig Anledning til at flyve henover de kolde Prærier i Slæder, forspændte med Spand af disse tildels halvvilde Heste, som man benytter herover. Det gaar afsted paa Lykke og Fromme, ofte i en rasende Fart. Han har en uhyggelig Fornemmelse af, at i næste Øieblik løber Hestene løbsk, men det gaar alligevel godt; Sneen skjuler alle de mange Huller og Ujevnheder i disse skrækkelige Veie man har herover. Ja Veiene, derom kunde der skrives et helt Kapitel. De synes lidet værdige dette Fremskridtets Land. Selv Hovedveiene her i Vesten er uden Sten og Sand, bestaar blot af endel Jord, som man har kastet op fra Siderne. Regner det, bliver de til bundløse Moradser. Den Reparation, som de efter Loven skulde undergaa en Gang om Aaret, er ganske nominel. Hvem har Tid til at bryde sig om Veiene herover ? Nei, lad dem greie sig selv. Gaar Redskaberne istykker paa dem, hiver man Stumperne tilside. Hvem bryr sig om det? Man sætter formelig en Stolthed i ikke at tage sig saadanne Tings Tab for nær. Imidlertid, naar de gamle norske Settlere vil ud med Sproget, indrømmer de, at de mangen Gang saart har savnet de ypperlige Veie i Norge. {{linje|20%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> 6mzy7sfr6rp1uvrngieqs4dozyu90tg 104 110871 263663 2025-06-15T18:25:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''{{sperret|Santaliske Eventyr}}.'''}}}} {{midtstilt|Meddelte af O. Bodding.}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {{midtstilt|{{stor|{{sperret|Almindelige Bemerkninger angaaende Santalernes Eventyr og Fortællinger}}.}}}} De her gjengivne Fortællinger og Eventyr er modtagne fra Santalerne; jeg har ladet en skrivekyndig Mand nedskrive dem, saa ingen Indflydelse udenfra har været mulig ved Nedskrivelsen. Om de skylder fremmede Kilder sin Oprindelse, tør jeg ingen Mening have om; men de er i hele sin Form og efter sine Ideer i de allerfleste Tilfælde slige, at de tilhører Santalerne og ingen andre. De Dyr, der optræder handlende, er fortræffelig karakteriserede, og hvor Santaler fremføres talende eller handlende, er det som grebet ud af deres Liv. Det er væsentlig den Betydning, de har med Hensyn til at give et Judblik i Santalernes Liv og Tænkemaade, der har bragt mig til at oversætte dem. Jeg har omtrent dobbelt saa mange, som de her oversatte; flere af dem egner sig dog ikke for Gjengivelse paa Norsk. Med Hensyn til Oversættelsen er kun at sige, at den er ordret, hvorvel jeg paa enkelte Steder har maattet tiltage mig nogle Friheder. {{linje|20%|margin-tb=2em}} {{midtstilt|{{stor|'''Oljeperseren<ref>Oljeperserne er en lav Hindukaste, der ernærer sig ved at presse Olje af allehaande Sæd.</ref> og hans Tjenestegut.'''}}}} Engang i gamle Dage hændte det, at en Mand af Oljeperserkasten var paa Vei til en Landsby med en<noinclude> <references/> {{høyre|15 *|2em}}</noinclude> dwqtgzzus1k9ofsf8ctwn8z6brumnp9 104 110872 263664 2025-06-15T18:25:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|228}}</noinclude>Krukke med Olje, som han havde sat i en flad Kurv. Han vilde sælge Oljen. Underveis traf han en Santal. „Hør du,“ sagde han til ham; „du skulde vel ikke blive Tjenestegut hos mig vel?“ „Aa,“ svarede Santalen, „om du vil, saa kan jeg nok det.“ „Ja, saa tag denne Kurv med Oljekarret paa Hovedet og bær det for mig, saa skal jeg give dig to Anna<ref>1 Anna er {{brøk|1|16}} Rupi. Rupien er værd ca. Kr. 1.10. To Anna er den almindelige Dagløn for en Dagarbeider.</ref>.“ „Kom med det, da,“ sagde Gutten, „saa skal jeg bære det for dig.“ Han gjorde saa, Gutten; men medens han gik bortover, begyndte han at spekulere „Han sagde han vil give mig to Anna. For den ene Anna maa jeg kjøbe mig Mad, saa den spiser jeg op; men en Anna bliver tilovers, og for den skal jeg kjøbe Høns, som Moder min skal passe. Saa lægger Hønsene Æg og ruger dem ud, og naar Kyllingerne bliver voxne, skal jeg beholde Hønerne, og Hanerne<ref>Det er almindeligt blandt Santalerne at castrere alle Slags Handyr, som spises. De bliver derved meget federe og betales gjerne med den dobbelte Pris. Som man ser, har denne Fortælling adskillig tilfælles med vor „Konen med Æggene.“ Alligevel bærer den en saa stærk Lokalkolorit, at man neppe bør søge at sætte de to i Forbindelse med hinanden.</ref> skal jeg skjære,“ og naar de bliver rigtig fede, skal jeg sælge dem for fire Anna Stykket, og for de Penge skal jeg kjøbe Gjeder. Naar Gjederne faar Killinger, skal jeg beholde Gjederne; men Bukkekillingerne skal jeg skjære og sælge, saa faar jeg Penge. For dem skal jeg kjøbe Kjør, og naar disse kalver, skal jeg sætte paa Kvigekalvene og beholde dem; men Oxekalvene skal jeg skjære. Nogle Øxer skal jeg sælge og faa Penge for, og nogle Oxer skal jeg bytte bort med Bøffelkjør, og naar Bøffelkjørene kalver, skal jeg sætte<noinclude> <references/></noinclude> m8mbuafc9ma9094qwqvnw76v39w2x7p 104 110873 263665 2025-06-15T18:25:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|229}}</noinclude>paa Kvigekalvene og beholde dem, og Oxekalvene skal jeg skjære; saa skal jeg kjøbe Agerland og pløie. Og naar jeg faar Gaardsbrug, skal jeg gifte mig og faa Børn, og naar de er blevne store, vil de trippe glade omkring. Saa kommer jeg hjem fra Arbeidet og sætter mig paa Sengestedet. Saa kommer Konen min med Vand og Tandbørster; saa pudser jeg Tænderne og sætter mig stille; og saa siger Børnene til mig: „Fader, nu maa du vaske dig og spise;“ men da ryster jeg paa Hovedet og siger: „Nei, nei, jeg vil ikke spise.“ Saa langt kom han i sine Spekuleringer; da rystede han paa Hovedet og sagde: „Nei, nei;“ men med det samme faldt Kurven ned fra Hovedet, og Oljekrukken gik i hundrede Stykker. Som venteligt kunde være, begyndte Oljepersermanden at skjænde: „Du store min, hvorledes bærer du dig ad, Mand? Al Oljen min har du ødelagt; før vi havde solgt for en eneste Styver, har du kastet bort altsammen. Nu skal du vist ikke faa en Skilling men jeg skal hente fra dig, hvad denne Olje koster.“ „Det kan du være fri for, at jeg skal give dig,“ sagde Manden, „du siger, at saa græsselig meget Olje er ødelagt for dig; men jeg har nok mistet mange Gange mere end du.“ Oljeperseren blev ud af sig selv af Sinne og Forbauselse, og de begyndte at mundhugges, saa det stod efter. „Skjæld bare ikke, du,“ sagde Gutten, „lad os først gjøre op Regnskab for os begge. Dersom du faar tilgode, skal jeg betale dig; men dersom det bliver mig, saa pas paa, at du betaler mig.“ „Ja vel,“ sagde Oljeperseren, lad os gjøre Regnskab.“ Men han vidste jo ikke hvorledes Gutten havde spekuleret. Ikke rettere end han kunde se, havde Gutten ingen Ting, da han tog ham til at arbeide for sig. „Jeg har ikke seet, han har noget; saa hvad skal han gjøre op for Regnskab?“ tænkte Oljemanden. „Jeg havde Olje for to Rupi,“ sagde han, „og<noinclude> <references/></noinclude> lsrfmpbqgilfq5fol4xmyupoho1x8jk 104 110874 263666 2025-06-15T18:25:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|230}}</noinclude>Krukken kostede en Anna. Det har du ødelagt for mig. Ud med to Rupi og en Anna.“ „Saa skal jeg sige dig mit,“ sagde Gutten, „regn ud, hvormeget det bliver. Saa begyndte Gutten at regne op fra den første Anna til Hønsene, fra Hønsene til Gjederne, fra Gjederne til Kjørene — hele Veien, hvorledes han havde spekuleret og ladet dem formere sig, og hvorledes han tilsidst, da han rystede paa Hovedet, havde bragt alt til at falde ned. Fra Begyndelse til Ende fortalte han alt. „Regn nu ud,“ sagde han; „hvem har tabt mest af os to?“ Oljemanden satte alt i et i at le; han kunde ikke holde sig; saa sagde han: „Jeg har gjort op Regnskab for os begge to. Det er gaaet lige galt med os begge. Vi har begge mistet lige meget. Hvad kan vi saa gjøre? Du ødelagde det for os begge. Det er ikke mere at gjøre ved den Ting.“ Saa lo de og skiltes ad. Derfor siger en Santal den Dag idag: „Gjør dig ingen Forhaabning, om du følger en Oljeperser; du greier det ikke.“ {{linje|20%|margin-tb=2em}} {{midtstilt|{{stor|'''Gartneren<ref>Saavel Gartneren som Barberen er lave Hindukaster. Ved Siden af sit Kastearbeide har mange, særlig i de smaa Landsbyer, ogsaa Jordbrug.</ref> og Barberen.'''}}}} Engang i gamle Dage, fortæller man, levede der en Gartner og en Barber. De boede ligeoverfor hinanden i Landsbygaden. Gartneren var meget rig; men Barberen var fattig. Da sagde Barberen en Dag ved sig selv: „Hvordan i al Verden er denne Gartner bleven saa rig, medens vi er saa fattige? Kanske vi ikke arbeider paa samme Maade som de, eller hvad det nu er, siden vi er saa fattige.“ Medens han spekulerede saaledes ved sig selv, faldt det ham ind: „Iaar skal ogsaa vi prøve at arbeide<noinclude> <references/></noinclude> b1m37zz3vkvbiy0yb4x9j4w7we09puj 104 110875 263667 2025-06-15T18:26:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|231}}</noinclude>ligesom de; kan hænde det gaar for os ogsaa da. Det skal jeg sandelig prøve.“ Saa sammenkaldte han en Aften hele Familien og sagde til dem: „Iaar skal Ingen af os dovne os; af alle Kræfter skal vi arbeide. Vi er efterladne i Arbeidet; derfor gaar det os daarlig. Derfor er det min Mening, at vi skal tage i alt det vi aarker, saa skal vi se om det kanske ikke gaar for os ogsaa.“ Det var de da alle enige om var ret og rigtigt. Fra den Dag af begyndte Barberen med det Paaskud, at han vilde spise Kalk og Tobak<ref name="p231">Kun meget faa Santaler røger Tobak, og om det gjør det, er det ikke paa vor Vis, men ligedan som Hinduerne gjør det. Disse har en Indretning kaldet „Huka;“ den bestaar af en Kugle, lavet af en Kokusnød eller lignende. Kuglen halvfyldes med Vand. Foroven er der to Huller. I det ene sættes et Rør, i hvis verste Ende findes en Tingest lavet af brændt Ler eller andet. Heri fyldes Tobakken eller det Stof, som skal røges. Man tænder Piben ved at lægge Kul ovenpaa Tobakken, hvorpaa man suger i det andet Hul. Foruden Tobak bruges Opium og Ganja, et Produkt af Hampplanten, der er meget berusende. At røge Huka er simpelthen Griseri, naar det ikke er værre. Lugten fl disse Piber forpester Atmosfæren allevegne, hvor en Hindu findes. Santalerne, men ogsaa mange Hinduer, bruger at tygge Tobak. De tager et almindeligt tørret Tobaksblad, river det op i Smaastykker og blander det ved at gnu det i Haanden med Kalk, der er brændt af Muslingskjæl. Som Regel er man flere; en laver Greierne istand og giver hver af de tilstedeværende en Klype. Santaler er aldrig sammen i længere Tid, uden at de maa tygge denne Slags Tobak. Træffer de hinanden nogensteds, er det gjerne Indledningen til Samtale. Det er ganske rensligt og medfører ikke slig Spytting som Europæernes Tobakstygning. De her omhandlede Personer er jo Hinduer; men da det muligens senere kan komme igjen i noget andet Eventyr, har jeg skildret det saavidt udførligt.</ref>, daglig at gaa til Gartnerens Hus, endog om han selv havde Tobak. Undertiden bad han om Ild for sin Pibe<ref name="p231">, selv om de havde Varme hjemme hos ham. Ret som det var, gik han for<noinclude> <references/></noinclude> 6nv6djs7wurdmcq9a50bo7fdm3laqwp 263849 263667 2025-06-15T19:43:12Z Kåre-Olav 25 ordner fotnote 263849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|231}}</noinclude>ligesom de; kan hænde det gaar for os ogsaa da. Det skal jeg sandelig prøve.“ Saa sammenkaldte han en Aften hele Familien og sagde til dem: „Iaar skal Ingen af os dovne os; af alle Kræfter skal vi arbeide. Vi er efterladne i Arbeidet; derfor gaar det os daarlig. Derfor er det min Mening, at vi skal tage i alt det vi aarker, saa skal vi se om det kanske ikke gaar for os ogsaa.“ Det var de da alle enige om var ret og rigtigt. Fra den Dag af begyndte Barberen med det Paaskud, at han vilde spise Kalk og Tobak<ref name="p231">Kun meget faa Santaler røger Tobak, og om det gjør det, er det ikke paa vor Vis, men ligedan som Hinduerne gjør det. Disse har en Indretning kaldet „Huka;“ den bestaar af en Kugle, lavet af en Kokusnød eller lignende. Kuglen halvfyldes med Vand. Foroven er der to Huller. I det ene sættes et Rør, i hvis verste Ende findes en Tingest lavet af brændt Ler eller andet. Heri fyldes Tobakken eller det Stof, som skal røges. Man tænder Piben ved at lægge Kul ovenpaa Tobakken, hvorpaa man suger i det andet Hul. Foruden Tobak bruges Opium og Ganja, et Produkt af Hampplanten, der er meget berusende. At røge Huka er simpelthen Griseri, naar det ikke er værre. Lugten fl disse Piber forpester Atmosfæren allevegne, hvor en Hindu findes. Santalerne, men ogsaa mange Hinduer, bruger at tygge Tobak. De tager et almindeligt tørret Tobaksblad, river det op i Smaastykker og blander det ved at gnu det i Haanden med Kalk, der er brændt af Muslingskjæl. Som Regel er man flere; en laver Greierne istand og giver hver af de tilstedeværende en Klype. Santaler er aldrig sammen i længere Tid, uden at de maa tygge denne Slags Tobak. Træffer de hinanden nogensteds, er det gjerne Indledningen til Samtale. Det er ganske rensligt og medfører ikke slig Spytting som Europæernes Tobakstygning. De her omhandlede Personer er jo Hinduer; men da det muligens senere kan komme igjen i noget andet Eventyr, har jeg skildret det saavidt udførligt.</ref>, daglig at gaa til Gartnerens Hus, endog om han selv havde Tobak. Undertiden bad han om Ild for sin Pibe<ref name="p231" />, selv om de havde Varme hjemme hos ham. Ret som det var, gik han for<noinclude> <references/></noinclude> fgs11heghecinnph20husbai2668bfv 104 110876 263668 2025-06-15T18:26:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|232}}</noinclude>at se, hvordan de havde det; men for at tage sig en „Bus“ Tobak sammen med dem gik han ikke han gik for at lære hvad de gjorde. Han sagde ved sig selv: „Hvad mon han idag paalægger dem at gjøre?“ og naar han fik det at vide, paabød han det samme hjemme hos sig. Naar det blev Kvæld, lurede han sig til at høre paa hvad de talte om; han lagde sig ikke strax til at sove. Saa snart han fik høre, at de lavede sig til at lægge sig, da først gik han ogsaa til Sengs. Ved det Leite, Naboen slap Bøfler og Oxer ud, gjorde ogsaa han det, og naar de drog ud for at pløie, gik ogsaa han. Ved samme Klokkeslet som de spændte Trækdyrene fra, sluttede ogsaa han. Hver Dag hørte han efter, hvor Gartneren pløiede, og saa snart han fik høre det, sagde han til sine Folk, at de skulde pløie samme Slags Land, og naar de saaede, saaede ogsaa han samme Slags Sæd samme Dag. Gartnerens Folk vidste ikke, at denne Barber arbeidede eftersom han hørte Gartneren paalægge sine Folk. Det var først lang Tid efter, at de kom under Veir med hvad han gjorde. Alligevel sagde de ingen Ting til ham. Det Aar gik det ogsaa virkelig saa, at Barberen ogsaa fik en rig Høst, baade Mais og Hirse, alt hvad han dyrkede gik det godt med, og glad var han, da han pakkede det ind i store svære Bandier<ref>Naar man ikke har andet, laver man af Halm et tykt langt Taug; man ruller det op som en Trosse og lægger noget Halm ovenpaa og Kornet ovenpaa Halmen. Paa denne Maade faar man tilslut istand en Bandi, der udvortes ligner en Voxstabel at se til. Det er en praktisk Ting, da Rotter og Mus ikke kan trænge ind i dem. For nærmere Beskrivelse henvises til „Santalen.“</ref>. „Se,{{rettelse||“}} sagde han; „fordi jeg hørte deres Ord og fik deres Forstand, har ogsaa vi faaet en rig Høst; men jeg skal vist ikke slutte med at lære fra dem.“ Endog efter at han selv havde høstet saa meget, sluttede han ikke med at gaa til deres Hus. Da det var bleven<noinclude> <references/></noinclude> cl9qvuddhv7m18eo8nxxxi7475vfe9c 104 110877 263669 2025-06-15T18:26:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|233}}</noinclude>Februar, sagde Gartneren til sine Folk: „Nu skal vi plante Sukker-Rør.“ Da Barberen hørte det, sagde han til sine Folk: „Nu, pløi nu, saa skal ogsaa vi plante Sukker-Rør.“ Det gjorde de ogsaa virkelig; de pløiede og plantede. Barberen forstod sig nu ikke paa Jordbrugets Tider; alligevel drev han Jorden; slig som Gartneren arbeidede, gjorde ogsaa han. Eftersom Tiden gik, voxede Sukker-Røret, baade Gartnerens og hans. Da sagde Gartneren: „Denne Barber, han hører bare paa os, og derefter arbeider han. Idag skal vi dog prøve ham.“ Da det blev Aften, sagde Gartneren til sine Folk: „Hør, I Arbeidsfolk; imorgen skal I rulleharve Sukker-Røret.“ Barberen hørte dette og sagde ogsaa til sine Folk: „Imorgen skal vi rulleharve Sukker-Røret.“ Saasnart det blev lyst, spændte de Rulleharven for, og det Sukker-Rør, som var blevet, harvede de overende, saa det stod efter. Hvert eneste Rør lagde de overende. Gartneren harvede naturligvis ikke sit, og saa lo de ham ud. Men Barberens Sukker-Rør forgrenede sig, og der blev mange Gange saa meget for ham, og han fik meget mere end Gartneren. En Dag senere sagde Gartneren til sine Folk: „Imorgen skal vi sætte Erter. Idag skal vi tage Hul paa Erte-Sækken, og saa skal I tørstege dem idag. Naar man tørsteger dem, spirer de med engang. Gjør man ikke det, gaar det ikke. Naar skal I faa Tid til at tørstege imorgen? Vi kommer til at hefte os bort; gjør derfor det fra eder idag.“ Det var paa Spas han sagde dette; saa tiede han stille. Da Barberen hørte dette, gik ogsaa han hjem og tog Hul paa Erte-Sækken og lod dem tørstege Erterne. Dagen efter satte de Erter begge to. Gartnerens kom jevnt op alt sammen; men Barberens spirede bare en her og en der. „Hør, Nabo,“ sagde Barberen, „alle dine Erter er<noinclude> <references/></noinclude> lq53jfmh8v8mzrb7hzmwkttt5qjxbo8 104 110878 263670 2025-06-15T18:26:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|234}}</noinclude>alt komne op paa een Gang. Hvorledes kan det være med mine, at de ikke alle har spiret?“ „Aa,“ svarede Gartneren; vi tørstegte dem, før vi satte dem; derfor spirede de saa fort.“ „Det gjorde ogsaa vi,“ svarede Barberen. „Kanske I ikke gjorde nok af det med Tørstegningen,“ sagde Gartneren. „I stegte dem ikke dygtig, saa de blev brune. Se, de som blev brunstegte, er de eneste som er komne frem. Det, som ikke blev brunstegt, har ikke spiret.“ „Det er vel saa ja,“ svarede Barberen; „vi bar os ikke rigtig ad med Tørstegningen.“ Da han kom hjem, skjældte han alle Huden fuld; men de faa Erter, som havde spiret op, lod han blive; og paa disse faa Erter-Ris blev der meget mere end paa den Andens Mark, og da han havde tærsket det, fik han meget mere end Gartneren. Slig gik det, og i tre fire Aar blev Barberen rigere end Gartneren. Ja paa den Maade var det, at Barberen blev rig. {{linje|20%|margin-tb=2em}} {{midtstilt|{{stor|'''Oxen.'''}}}} Der var engang en rig Mand, som havde mange Kjør og en frygtelig stor Oxe. Da de jagede Kvæget henimod Skoven, saa en Tiger den og sagde ved sig selv: „Dersom jeg bare kunde spise denne Oxe, der er saa græsselig fed, skulde jeg faa Mætten for mange Dage.“ En Tyv saa den ogsaa og tænkte: „Dersom jeg kunde stjæle denne Oxe, skulde jeg sælge den og faa en Mængde Penge.“ Det var i Maismodningstiden, at dette hændte, og begge to besluttede de at prøve sig til, og underlig nok traf de til at bestemme samme Dag. Hvad Tid paa Dagen det nu end hændte, nok er det, Tigeren krøb<noinclude> <references/></noinclude> rqa93gd0froywwmb19vbpk39i91pqo5 104 110879 263671 2025-06-15T18:26:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|235}}</noinclude>ind i Maisageren og lagde sig stille der. Den sagde ved sig selv: „Først skal jeg lade Folk falde i Søvn; da skal jeg gaa ind og spise den.“ Tyven kom ogsaa ind i den samme Maisager. Han tænkte ogsaa: „Først maa Folk søvne, da skal jeg stjæle den bort.“ Da det var bleven mørkt, skimtede han Tigeren. „Naar kan dog Oxen være kommet ud?“ sagde han. „Saa slap jeg at stjæle; den kom til mig af sig selv.“ Saa bandt han Tigeren og begyndte at flaa løs paa den. Ud paa Morgensiden naaede han hen til Skogen, Alt i et slog han den i Hovedet, saa den blev ganske fortumlet. Endelig lysnede det, og de saa han jo, hvem det var: „Du fæle Verden, det er en Tiger!“ og længe var det ikke, før han slap den og satte paa Spranget; men Tigeren rendte ogsaa alt den aarkede, til Skogs. Medens den rendte slig, mødte en Ræv den. „Hvor skal du hen, Morbroder, i slig Hast?“ spurgte Ræven. „Du løber jo alt du aarker.“ „Ja, Søstersønnen min,“ svarede Tigeren, {{rettelse||„}}hvad skal jeg sige? I hele Nat har „Nakke-Klemme“ holdt mig fast. Hele Natten holdt han mig i Klemme.“ „Hvordan ser han ud „Nakke-Klemme“ da, Morbroder?“ spurgte Ræven. „Kom og vis mig ham.“ „Nei, sandelig om jeg gaar til „Nakke-Klemme,“ Gut,{{rettelse||“}} svarede Tigeren. „Se, der borte er han; gaa du bare!“ „Ja, jeg skulde dog have Lyst til at se ham, Morbroder,“ sagde Ræven og gik. Tyven havde imidlertid sat sig ned og var ræd og lei af sig. „Nu vil nok Tigeren spise mig,“ tænkte han. „Hvad kunde vel Grunden være til at den ikke aad mig strax?“ Saasnart Ræven naaede saalangt, at Tyven kunde se den, lagde Tyven sig og tullede sine Klæder om sig. Ræven gik rundt omkring og tænkte: „Hvordan ser han vel ud, den Nakke-Klemme?“ jeg vil dog undersøge det. „Som den snusede slig rundt, kom den til Hovedet; men<noinclude> <references/></noinclude> 51ebi28hrnx857ypmkzbrmtcij1iqp5 104 110880 263672 2025-06-15T18:26:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|236}}</noinclude>da strakte Tyven forsigtig Haanden ud, og saa snart han saa sit Snit tog han fat i Halen, sprang op og begyndte at svinge den rundt om Hovedet, som man svinger Kalk<ref>Den Kalk, som Santalerne spiser sammen med Tobaksblade, brændes af Muslinger. Man tager disse og pakker dem ind i en Rul ved Hjælp af et Halm-Reb og tænder Ild paa. For at holde Ilden vedlige slænger man Bundten, som man har bundet til Enden af et Taug, rundt Hovedet.</ref>, naar man brænder den. Han svingede og svingede den, til han ikke aarkede mere; da slængte han den fra sig. Den blev nok ikke lidet ræd, Ræven; den sprang over Hals og Hoved, medens den skalv over hele Kroppen. Da den kom saa langt som til Tigeren, sagde den: „Nei, Morbroder; det er ikke „Natte-Klemme;“ „Rundtomslæng“ er det. Du narrede mig, du.“ Saa rendte den videre, til den mødte en Bjørn. „Hei, Søstersøn!“ sagde Bjørnen: „hvor skal du hen i slig Fart?“ „Aa, Morbroder,“ svarede Ræven, „det er ikke andet end at en „Rundtomslæng“ har slængt mig slig rundt, at jeg syntes Livet skulde forgaa mig.“ {{rettelse||„}}Hvordan ser den ud, Søstersøn?“ spurgte Bjørnen. „Slige Folk har jeg vel ogsaa spist.“ „Aa nei, Morbroder,“ sagde Ræven, „det er du nok ikke istand til, det ved jeg, det. Vil du endelig, saa prøv du bare.“ Bjørnen gik for at prøve paa; imidlertid havde Tyven sat sig; saa snart han fik se Bjørnen, som kom henimod ham, tænkte han: „Den vil nok spise mig nu; det er nok bedst jeg kryber op i et Træ, ellers vil den sikkert tage mig.“ Tyven klatrede op, og efter ham klatrede ogsaa Bjørnen. Ræd var Manden, og for at redde Livet klatrede han høiere og høiere; men Bjørnen kom stadig efter. Tilslut naaede de til de tynde Grene, som svingedes hid og did af Vinden. De var tyngre end Grenen<noinclude> <references/></noinclude> eaep7falgz1vcci20hzm2x0ft0y69dw 104 110881 263673 2025-06-15T18:27:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|237}}</noinclude>kunde bære; saa brast Den, og begge faldt ned, Bjørnen først og Manden ovenpaa den. Bjørnen kom sig undaf i en Fart og satte paa Spranget. Tilslut traf den Ræven. „Du er en stor Løgnhals, Søstersøn,“ sagde Bjørnen: „du narrede mig; du sagde, det var „Rundtomslæng.“ „Rundtomslæng“ var det ikke; „Himmelfart“ var det.“ {{linje|20%|margin-tb=2em}} {{midtstilt|{{stor|'''Aagerkarlen og hans Skyldner.'''}}}} Der var engang en Mand, som skyldte en Aagerkarl en hel Del Penge, hvormange ved jeg ikke. Hver Dag kom Aagerkarlen og krævede ham<ref>Santalerne er et Folk, hos hvem det i Almindelighed er meget vanskeligt at faa hvad man har tilgode. De hinduiske Aagerkarle bruger at komme hver eneste Dag for at kræve.</ref>; men da Manden ingen Ting havde at betale med, gik han bestandig og gjemte sig bort. Klæder havde han heller ikke; derfor tog han Ild med sig og gik til Skogs, tændte op og varmede sig. Saasnart Ilden blafrede dygtig op, skvat han til Siden; naar den gik ned igjen, nærmede han sig atter. Aagerkarlen kom nu hver Dag, og da han ikke traf Manden, spurgte han, hvad der var blevet af ham. Aa, han er gaaet for at lege „Skvæt bort og kom igjen,“ svarede Konen. Hver Dag spurgte ham dem slig, og hver Dag gav de ham samme Svar. Saa en Dag sagde Aagerkarlen: „Han gaar jo hver Dag for at lege; sig ham, at ogsaa jeg vil lære den Leg.“ „Ja, ja,“ svarede de ham; „kom saa hid i Kvæld og vent paa ham, saa vil han nok lære dig.“ „Ja, jeg skal saa gjøre da,“ svarede Aagerkarlen. Saasnart Manden kom hjem, fortalte Konen ham<noinclude> <references/></noinclude> 3m6wfwm83rttaarblhy7d9a7p5k4oae 104 110882 263674 2025-06-15T18:27:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|238}}</noinclude>altsammen; slig og slig havde Aagerkarlen sagt. „Ja, jeg skal lære ham,“ sagde Manden. Om Aftenen kom Aagerkarlen og sagde til Manden: „Hør du, hver Dag kommer jeg her, men aldrig finder jeg dig hjemme. De siger, at du er gaaet for at lege „Skvæt bort og kom igjen.“ Hver Dag leger du det. Hvad Slags Leg kan dog det være?“ „Det er rigtig en vakker Leg,“ svarede Manden. „Jeg vil ogsaa lære det,“ sagde Aagerkarlen. „Er du villig eller ei?“ „Lære dig kan jeg nok,“ svarede Manden; „men hvad vil du give mig for det?“ „Hvad du forlanger skal jeg give dig,“ sagde han. „Ja, hvem ved?“ svarede Manden; „I Hinduer er fæle til at narre.“ „Ja, dersom du ikke tror mig,“ sagde Aagerkarlen, „hent en to tre Mænd, saa skal jeg love dig i deres Nærvær.“ Da han havde sagt dette, hentede Manden virkelig to andre, og i disses Nærvær sagde Hinduen om den Løn, han skulde give for at lære: „Dersom jeg ikke giver ham, skal I to kræve hvad han har tilgode.“ „Du er en rig Karl,“ sagde Manden, „men Penge vil jeg ikke have af dig. Stryg ud al den Gjæld, jeg har hos dig, og alt hvad jeg skylder dig. Det er hvad jeg paalægger dig; mere skal jeg ikke tage.“ „Ja,“ svarede Hinduen, „naar det er, hvad du vil have, skal jeg give dig det. Saa de to Vidner hørte paa det, lovede han dette, hvorpaa han tog et Halmstraa og brak Axet af som Tegn<ref>Det bruges ofte blandt Santaler og andre som Vidne paa en Ting at brække en Kvist af et Træ, vælte en Sten eller lignende og sig imellem respekterer de det ofte, om end ikke altid, som Bevis.</ref>. Der ser I,“ sagde han; „jeg gjorde Ende paa hans Gjæld; men passe sig skal han, om han ikke lærer mig; da skal jeg gjøre det slemt for ham.“<noinclude> <references/></noinclude> cc1o7j6y3tvjvaro53s4gjx2anor3ou 104 110883 263675 2025-06-15T18:27:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|239}}</noinclude>{{blank linje}} „Vær ikke bange for det, du,“ sagde Manden; „gladelig skal jeg lære dig.“ De to Vidner tilsagde han ogsaa: „Gaa ogsaa I to imorgen til det og det Sted; der har jeg min Legeplads. Der skal lære ham denne „Skvæt bort og kom igjen“-Leg.“ De lovede da det. Længe før det blev lyst, da det bare saavidt gryede ad Dag den følgende Morgen, stod de op, og Manden sagde til Aagerkarlen: „Kom nu i en Fart; saa skal jeg snart lære dig.“ Saa tog han Ild, og de drog afgaarde. Paa Legepladsen var der Jankee-Halm<ref>{{antikva|Paspalum sacrobitilatum}}; Rorb.</ref>. „Læg fra dig Klæderne i denne Halmen,“ sagde han. „Dette maa vi lege nøgne<ref>ɔ: uden Overklæder.</ref>.“ Han fik ham virkelig til at lægge Klæderne fra sig, hvorpaa han kastede Halm og tændte paa. For Skams Skyld trak han det ud med at faa Ilden til at blafre op. „Nu da, Mauphi,“ siger Hinduen, „naar skal du lære mig? Skynd dig nu, jeg fryser.“ Manden fik det til at flamme dygtig, saa sagde han: „Hør du, det er rigtig koldt; lad os først varme os en liden Stund.“ Det gjorde de da ogsaa; men nu fik Manden Halmen til at storbrænde, saa Luen stod høit i Veiret, og begge to skvat tilside. Saasnart Ilden igjen gik ned, nærmede de sig atter. Under dette var ogsaa de to Vidner kommet til. Da sagde Hinduen: „Jeg ser ikke noget til, at du lærer mig.“ „Vi holder jo paa med at lege,“ sagde Manden. Hvad er det saa mere du kræver? Ser du ikke, naar Ilden blafrer op, skvætter vi Bort, og saa nærmer vi os igjen. Det er „Skvæt bort og kom igjen“-Legen. Kanske vi ikke skvætter bort; eller hvad? Dette hørte ogsaa de to Vidner; men da kan det nok være, at Hinduen blev lei. Vidnerne dømte i<noinclude> <references/></noinclude> juvoyjc5pipenapvitu718mya9apo8v 104 110884 263676 2025-06-15T18:27:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|240}}</noinclude> <section begin="Santaliske Eventyr" /> Sagen, og saasnart de havde gjort det, satte han i at tude, og saa gik han lige hjem. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Santaliske Eventyr" /> <section begin="For Hus og Hjem" /> {{midtstilt|{{stor|'''For Hus og Hjem.'''}}}} '''Naar Øinene begynder at svigte,''' og det bliver vanskeligt at træde i Naalen, hjælper det ikke saa lidet at gaa frem paa følgende Maade. Hold som sædvanligt Traaden med venstre Haands Tommel- og Pegefinger; men i Langfingeren saa langt frem, at den yderste Del af Traaden kommer til at hvile paa denne. Søg ved at holde Naalen op mod Lyset saavidt muligt at faa Øiet i den rette Stilling, og før saa Naalen langs Fingeren henimod Traaden. Paa den Maade har man Sikkerhed for, at Naal og Traad er i samme Plan og ikke den ene lang, bagenfor den anden, og dette er ikke saa lidet vundet. Det forstaar sig af sig selv, at Traadspidsen ikke maa være lang og bøiet, men virkelig hvile paa Fingeren, og nogen Øvelse maa der naturligvis til. {{høyre|Hg.|2em}} {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="For Hus og Hjem" /> <section begin="Trykfeil" /> '''Trykfeil''' i „Harriet Beecher Stowe,“ i forrige Hefte. {| |- | Side || 9, || 2 || Linjer fra oven: den menneskelige Fornedrelse: læs: {{sperret|umenneskelige}}. |- | „ || 11, || 10 Linie fra oven: at jeg læste; læs: {{sperret|lærte}}. |- | „ ||15, || 5 || „ fra neden: Forestreet; læs: {{sperret|Forest street}}. |- | „ || „ || colspan=2 | 2 og 3 Linje fra neden: lod sig „{{antikva|The American o. s. v.}}; læs: lod sig {{sperret|af}} „{{antikva|The American o. s. v.}} |} {{dobbel linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Trykfeil" /><noinclude> <references/></noinclude> ow0ur3yqj9eqt2azu4ptvxklj0t7sk7 104 110885 263677 2025-06-15T18:27:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{stor|'''Den franske Øondes Stilling før Revolutionen.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Et Rundskue over Europas Stater i {{sperret|den nyere Tids Historie}} — Tiden fra det 15de Aarhundrede til den franske Revolution af 1789 — viser i det store og hele en afgjort delvis rask Fremgang. — Begivenheder som de store Opdagelser og den store Kirkeforbedring (Reformationen) giver materiel som aandelig Kultur et mægtigt Stød fremad, og Staterne faar i dette Tidsrum nyde en indre Ro, Orden og Sikkerhed, som de i Middelalderens stormfulde Aarhundreder havde maattet undvære. Europa befrier sig fra det politiske Stormandsvælde, hvis Plads indtages af {{sperret|Fyrstemagten}}, der samler al Magt i sin Haand og gjør Ende paa {{sperret|Adelens}} Selvraadighed og Overmod. Den politisk og socialt saa mægtige Kirke mister ved Reformationen i en Flerhed af Lande sit Overtag, medens {{sperret|Borgerstanden}}, væsentlig som Følge af Opdagelserne, den voxende Handel og Industri, gjør Kjæmpeskridt i Økonomi og aandelig Kultur. Kun i eet vigtigt Punkt vedblev de fleste Lande i vor Verdensdel at leve paa middelalderlig Vis. Det er med Hensyn til Staternes talrigste Klasse, {{sperret|Bondestanden}}. I dette Tidsskrifts 17de Bind (S. 198—200) er pegt paa, hvorledes den oprindelig fri Jorddyrker, næsten hele Europa over, i {{sperret|Middelalderen}} paa Grund af endeløse Krige og deraf følgende Usikkerhed og Lovløshed var sunket ned til at blive næsten sidestillet med Trællen; var blevet Livegen og Stavnsbunden, ja mangen Gang en ret og slet Handelsvare.<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 16</noinclude> k8madqq036f5ap094rjfgzn4bfmojmk 263798 263677 2025-06-15T19:08:47Z Kåre-Olav 25 Ø>B 263798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''Den franske Bondes Stilling før Revolutionen.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Et Rundskue over Europas Stater i {{sperret|den nyere Tids Historie}} — Tiden fra det 15de Aarhundrede til den franske Revolution af 1789 — viser i det store og hele en afgjort delvis rask Fremgang. — Begivenheder som de store Opdagelser og den store Kirkeforbedring (Reformationen) giver materiel som aandelig Kultur et mægtigt Stød fremad, og Staterne faar i dette Tidsrum nyde en indre Ro, Orden og Sikkerhed, som de i Middelalderens stormfulde Aarhundreder havde maattet undvære. Europa befrier sig fra det politiske Stormandsvælde, hvis Plads indtages af {{sperret|Fyrstemagten}}, der samler al Magt i sin Haand og gjør Ende paa {{sperret|Adelens}} Selvraadighed og Overmod. Den politisk og socialt saa mægtige Kirke mister ved Reformationen i en Flerhed af Lande sit Overtag, medens {{sperret|Borgerstanden}}, væsentlig som Følge af Opdagelserne, den voxende Handel og Industri, gjør Kjæmpeskridt i Økonomi og aandelig Kultur. Kun i eet vigtigt Punkt vedblev de fleste Lande i vor Verdensdel at leve paa middelalderlig Vis. Det er med Hensyn til Staternes talrigste Klasse, {{sperret|Bondestanden}}. I dette Tidsskrifts 17de Bind (S. 198—200) er pegt paa, hvorledes den oprindelig fri Jorddyrker, næsten hele Europa over, i {{sperret|Middelalderen}} paa Grund af endeløse Krige og deraf følgende Usikkerhed og Lovløshed var sunket ned til at blive næsten sidestillet med Trællen; var blevet Livegen og Stavnsbunden, ja mangen Gang en ret og slet Handelsvare.<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 16</noinclude> 9icpwkl4v7alfbkqz93avez1r4seag4 104 110886 263678 2025-06-15T18:27:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|242}}</noinclude>Norge og Schweiz alene, hvis Naturforhold var disse Landes Bondestands bedste Beskyttelse mod Stormændenes Overgreb, danner en lysende Undtagelse. Her er Jorddyrkeren Selveier, politisk og socialt sin egen Herre. Ogsaa i den nyere Tid vedvarer de for Bonden saa sørgelige middelalderlige Tilstande. Adelen, der maa overlade sin politiske Magt i Fyrsternes Hænder, faar næsten overalt beholde det uhyre sociale Overtag som den forlængst havde erhvervet i Kraft af militære Fortjenester. I de katholske Lande, hvor den rige, mægtige Kirke stod urokket, havde Bonden baade Adel og Geistlighed, de to priviligerede (ɔ: med Forrettigheder udstyrede) Stænder, over sig, medens Borgerstanden overalt var for optaget af sine egne Affærer til at bryde sig synderlig om Jorddyrkeren og hans Skjæbne. Men ogsaa i dette Tidsrum danner de to Klippelande Norge og Schweiz Undtagelsen; disse Landes fri, lykkelige Bondestand kjender ikke sine europæiske Standsfællers tunge Lod uden af Navn. Det turde være af Interesse at se lidt nærmere paa Bøndernes Kaar i de sydlige Lande i Tiden forud for den franske Revolution af 1789, og da Frankrige er den Stat, hvor Forholdene havde udviklet sig eiendommeligst, er den følgende Skildring hentet fra dette Lands Historie. For at forstaa den franske Bondestands sørgelige Stilling i forrige Aarhundrede er det nødvendigt at gaa noget tilbage i Tiden. Thi Oprindelsen til Bondestandens Undertrykkelse, dens Forarmelse og Tabet af personlig Frihed stammer i Virkeligheden fra {{sperret|Middelalderens første Aarhundreder}}. Efter Folkevandringerne — det 5te og 6te Aarhundrede efter Kristi Fødsel — varer det meget længe, før de nye, af Germanerne stiftede Riger faar en nogenlunde indre Ro og Sikkerhed, eller med andre Ord bliver velordnede Stater. Endnu i mange Aarhundreder fortsættes de endeløse Krige og Feider, Landene mellem og i det Indre; væbnede Bander drager omkring, søgende Bytte og nye Bopæle.<noinclude> <references/></noinclude> tt7114vupwx8zwtvo90r57cnbrynpgb 104 110887 263679 2025-06-15T18:28:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|243}}</noinclude>Men under saadanne Forhold er Jorddyrkerens Stilling alt andet end god og sikker, hans Person og Eiendom svæver hvert Øieblik i Fare; thi den der har Magten har Retten. I hine sørgelige, urolige Tider bliver det derfor en Nødvendighed for Jorddyrkeren at sikre sig Beskyttelse og Hjælp af Krigeren, d. v. s. Stormanden. Men den kan kun faaes med Opofrelse af Eiendomsretten til sit Jordstykke. {{sperret|Selveierstanden forsvinder}} derfor lidt efter lidt næsten helt fra Mellemeuropas større Stater, hvor Vandringerne senest ophørte, og i dens Sted træder Fæsteren (fransk: {{antikva|vilain}}). Blandt Fæsternes store Klasse er der dog stor Forskjel paa dem, der er {{sperret|personlig fri}}, og hvis Afgifter er bestemte — og de saakaldte {{sperret|trælbundne Fæstere}}, hvis Person og Eiendom begge tilhører Godseieren (fransk: {{antikva|seigneur}}). I {{sperret|Middelalderens egentlige Stortid}} — Tiden fra det 10de til det 14de Aarhundrede — forværredes ikke Bøndernes Stilling, naar undtages i enkelte Aar under de langvarige Kampe mellem Frankrige og England (Hundredeaarskrigen). Fæsterklassen er fri for den besværlige Krigstjeneste, og dens Afgifter til Godseiren fæstnes ved Skik og Brug. Mellem Herren og Bonden opstaar et Slags Kontraktsforhold, som efter nogen Tids Forløb fører til Klassens Frigjørelse. Fæsteren faar en Slags Eiendomsret eller Brugsret til sin Gaard, der gaar i Arv til Efterkommerne, naar Ydelserne betales i rette Tid. Med den voxende Handel stiger Priserne paa Jordbrugets Produkter; Bonden faar Penge mellem Hænderne. Og dog er Bondens Kaar endnu saadanne, at de i mangt og meget minder om Oldtidens Slaveri. Hans Eiendom tilfalder saaledes i visse Tilfælde Godseieren; hvis han nemlig dør uden at efterlade Børn i Huset. Bor disse andetsteds, hjælper det ham ikke. Den personlig fri Fæster kan kun gjenvinde sin fulde Frihed ved at overlade Godseieren sin Jord; den trælbundne Fæster ved at gaa fra Gaarden. Men begge Tilfælde indtraf<noinclude> <references/> {{høyre|16*|2em}}</noinclude> mnyqsrrbvot0zfym4dyx2o7akprlufg 104 110888 263680 2025-06-15T18:28:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|244}}</noinclude>kun sjelden; thi som løse og ledige var jo begge Slags Fæstere berøvede sit Levebrød. Desuden hjalp en saadan Opsigelse lidet, da næsten al Jordeiendom i Frankrige var i Godseiernes Hænder. ({{antikva|Nulle terre sans seigneur}}. Ingen Jord uden Herre). Men det var dog et ubestrideligt Fremskridt at kunne blive en haard og slem Herre kvit. Forsaavidt betegner denne Tid et afgjort Fremskridt fra Romerstatens Slaveri. For at forstaa, hvor nedværdigende og ulykkelig den franske Bondes Stilling er i den egentlige Middelalder, maa man erindre, at Godseieren, d. v. s. Krigeren, Stormanden, foruden Indtægterne af den Eiendom han selv lod dyrke, kunde kræve en {{sperret|lang Række Ydelser}} af de Gaarde, som eiedes af Fæsterne. Disse Ydelser bestod i {{sperret|Naturalier}} (Korn, Vin, Kvæg), {{sperret|Penge}} og {{sperret|Arbeide}}. Pengeydelserne var dels en Grundskat, hvis Beløb var fastslaaet en Gang for alle, dels en Personskat, som kunde være større og mindre. Denne sidste Ydelse var et ubedrageligt Tegn paa personlig Ufrihed. Hertil kom saa det tvungne Markarbeide paa Godseierens Hovedgaard, som for de trælbundne Fæstere kunde gjøres ubegrænset. For sig selv staar Godseierens Ret til: at kræve en Afgift, naar Fæsterens Gaard skifter Eier, Ret til at tage Gaarden tilbage, hvis Fæsteren ikke opfylder sine Forpligtelser, Ret til at kræve Erstatning for en trælbunden Mands Giftermaal udenfor Eiendommen — hvorved nemlig Eieren mistede en Arbeider — og endelig Ret til at kræve en Hjælpeskat i extra Tilfælde. I Egenskab af Kriger, som den der beskytter Bonden mod ydre Vold, kræver Godseieren i Krigstid af Bonden, at han skal skaffe Underhold til ham og hans Mænd. I Tillæg til alle disse trykkende Rettigheder kom Godseierens Jagtret, samt Afgifter for Bondens Benyttelse af Skov, Elve, Broer, Veie, Møller o. s. v. Endnu et: Godseieren havde Domsret over sine Undergivne, men her var der ogsaa stor Forskjel paa den fri og den<noinclude> <references/></noinclude> l6s82cfihfd1kjotktfnnmxi691z7v4 104 110889 263681 2025-06-15T18:28:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|245}}</noinclude>trælbundne Fæster. Den Sidste stod ogsaa i denne Henseende ganske ubeskyttet, for den Første derimod gjaldt Domsretten kun inden visse Grænser. Mod {{sperret|Middelalderens Slutning}} spores i et væsentligt Punkt en stor Forandring til det bedre. Godseierne begynder saaledes at skjænke Fæsterne Gaarde mod f. Ex. at betinge sig industrielle Tjenester. Men vigtigere endda er det, at den {{sperret|fri Kontrakt}} mellem Eier og Fæster lidt efter lidt afløser det ældre Tvangsforhold. Eieren overlader Bonden Gaarden som arvelig Besiddelse mod et bestemt aarligt Beløb eller mod at betinge sig en vis Del af Afkastningen. Og endelig {{sperret|gjenvinder den trælbundne Fæster Friheden}}, da det begynder at gaa op for Godseieren, at den fri Mand arbeider bedre end den ufri. Mangen Stormand {{sperret|maa}} ogsaa af Pengetrang frigive sine Bønder — dette viser sig gjentagende under Korstogene. I dette store Befrielsesverk gaar Kongedømmet i Spidsen; i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede frigives saaledes i Frankrige alle Trælle paa de kongelige Krongodser. Merkeligt nok er Kirken den, der sidst følger Exemplet; Kirken som dog saa kraftig havde virket for Slaveriets Afskaffelse. Saaledes er i Korthed den franske Bondestands Stilling ved den nye Tids Frembrud. Den {{sperret|første Halvdel af det 16de Aarhundrede}} er en forholdsvis lykkelig Tid for Jorddyrkeren; men ved {{sperret|Slutningen af Aarhundredet}} udbryder de langvarige, rædsomme Religionskrige, hvorunder tøilesløse Bander atter som i Middelalderens første Dage gjennemstreifer Landet i alle Retninger, til uendelig Plage for Landbefolkningen. Med Henrik {{antikva|IV}} (1593—1610) holder Fred og Ro sit Indtog igjen i Frankrige, og denne fremragende Herskers varme Omsorg for Bondestanden er velbekjendt; det er han, som udtaler de mindeværdige Ord: Hver Bonde bør om Søndagen have en Høne i Gryden. Med det {{sperret|17de Aarhundrede}} begynder en ny Trængselstid for den franske Landbefolkning. Dette<noinclude> <references/></noinclude> 1thnwhikpu1e2a8449s5t42x6gvway9 104 110890 263682 2025-06-15T18:28:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|246}}</noinclude>hænger nøie sammen med den Omvæltning i den indre Styrelse, som finder Sted under Kardinal Richelieu, Ludvig {{antikva|XIII}}.s almægtige Minister. Han grundlægger Enevældet, slaar de sidste Oprørsforsøg af Stormændene til Jorden, og efter ham fuldender L{{rettelse|n|u}}dvig {{antikva|XIV}} den store Ministers Verk. Frankrige bliver Mønsteret paa en Stat, hvor Herskeren er det hele Lands altbeherskende Midtpunkt, er kort og godt den uindskrænkede Fyrste, der føler sig som Herre, baade over Undersaatter og Eiendom. Men en saadan umaadelig Magt, lagt i een Mands Haand, kunde let føre til overordentligt Misbrug, og det er netop dette, som sker i Frankrige. Baade under Ludvig {{antikva|XIV}} og Ludvig {{antikva|XV}} kastes Landet ind i meningsløse, ødelæggende Krige, som kommer til at knuge fremforalt Bondestanden til Jorden. Og endnu et maa erindres. I det enevældige Frankrige med dets glimrende Hofliv, store staaende Hær, trængtes fremforalt Penge, og det er ikke vanskeligt at forstaa, at de altid stigende Skatter og militære Byrder maatte, saaledes som Forholdene var i Frankrige, blive rent ødelæggende for dets store, ubeskyttede Landbefolkning. Lad os saa kaste et Blik paa den franske Bondestand i det {{sperret|18de Aarhundrede}}, Tiden nærmest forud for den store Revolution; prøve at sætte os ind i dens daglige Liv og Stræben, følge Jorddyrkeren ud paa Marken, ind i Huset og Hytten. Det maa da først erindres, at der endog i forrige Aarhundrede endnu findes ufri {{sperret|Bønder}}, de saakaldte „{{antikva|Serfs}},“ svarende til de gamle norske Trælle. Deres Antal var ca. 150,000, og som Merke paa Ufriheden tjente Mangelen af Familienavn. Det var som før omtalt besynderlig nok Kirken, som endnu holdt paa denne sørgelige Levning fra svundne Tider, og Forfattere, som f. Ex. Voltaire, lod den ogsaa faa høre ilde derfor. „Man har,“ skriver han, „hundrede Gange seet Officerer, prydede med den hellige Ludvigs Kors for krigerske Bedrifter, dø som livegne Trælle under en<noinclude> <references/></noinclude> 0jyzp9tz3nkrung1ydzyugyuq9rfa3o 104 110891 263683 2025-06-15T18:28:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|247}}</noinclude>Munk, der er ligesaa uforskammet som unyttig i Verden.“ Hvad følger af Trældommen? Den Livegne betaler en Personskat til Godseieren; han tør ikke gifte sig med en fri Person; kan ikke afhænde sin Jord uden til en anden Livegen paa samme Gods; kan ikke ved Testament raade over sin Eiendom og kan ikke arves af andre end den af Børnene, som bor paa Godset. Trællen kan dog blive fri, men kun ved at opgive sin Jord og drage til et andet Gods. Ufriheden hvilede altsaa, som det sees, paa Jorden, ikke paa Personen. {{sperret|Den langt overveiende Del}} af Frankriges {{sperret|Bønder var}} dog {{sperret|fri}}, ja for Størstedelen {{sperret|Selveiere}}. Men Ulykken var, at dette i Virkeligheden betydde lidet og ingenlunde sikrede disse Bønder fra den værste Udsugelse og Elendighed. Og hvorfor? Fordi der i Frankrige i forrige Aarhundrede endnu findes Klasser, som er priviligerede, d. v. s. udstyrede med de store Forrettigheder, hvorom der ovenfor er talt. Adelen, Geistligheden og den høiere Borgerstand som ved sin Rigdom tilkjøbte sig Andel i Forrettighederne, er disse heldig stillede Klasser; som Modsætning til dem staar Smaaborgerne og Bønderne. {{sperret|Hovedaarsagen til den franske Bondes Elendighed er Skatterne til Konge, Kirke og Adel}}. Til 1) {{sperret|Kongen}} betaler Bonden den saakaldte „Grundskat,“ som kun hviler paa de Uadelige, er vilkaarlig fastsat af Kongen og opkræves af Skatteopkrævere, der indestaar med hele sin Eiendom for det krævede Beløb. Den næste Skat er „Personskatten,“ som ogsaa omtrent udelukkende rammer Borger og Bonde, og som i mange Egne af Landet skrues op til en uhørt høi Procent. Saa „Tyvendedelsskatten,“ der opkræves saaledes, at f. Ex. de saakaldte Prinser af Blodet istedenfor 2{{brøk|1|2}} Million Francs kun betaler op mod 200,000. En af de værste Skatter var „Saltskatten,“ hvis Beløb var yderst uligt for de forskjellige Dele af Landet. I nogle Provinser betaltes 2 Francs pr. Centner, i andre<noinclude> <references/></noinclude> 0indvy1hdewjdg1ua2axb9h3lftvsqj 104 110892 263684 2025-06-15T18:28:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|248}}</noinclude>50 til 60 Fr. Enhver Franskmand over syv Aar maatte betale et vist aarligt Beløb (Saltpligten), og Styrelsen lod til og med ødelægge det overflødige Salt, Havet frembragte, for at tvinge alle til at bruge den Mængde, Loven befalede. Saa knugende var denne Skat, at den senere Kong Ludvig {{antikva|XVIII}} ytrede om den: Saltskatten er en Skat, hvis Virkning er saa forfærdelig, at der ikke findes nogen god Borger, som ikke — om saa med en Del af sit Blod — vil hjælpe til at faa den afskaffet. Endelig kommer „Hjælpeskatterne,“ Afgifter paa f. Ex. Drikkevarer, Forbrugsartikler m. m.; de opkrævedes af Agenter for store Selskaber af Pengemænd, som betalte Kronen en vis Sum, men derefter havde Leilighed til ubarmhjertigt at udpine Folket. De Skattepligtige betalte to, tre Gange mere end Kronen modtog. Og hvad der forøgede Ondet var, at det stod i Pengemændenes Magt at udnævne Dommere i paakomne Tvistigheder. Skatterne opkrævedes med ubønhørlig Strenghed, og Bonden kunde, hvis de ikke betaltes i rette Tid, blive berøvet sine Klæder og Bohave, ja lige til Sengen. Hvad specielt Personskatten angaar, var end ikke den Fattigste sikret mod Opkræverens Besøg. Forfatteren Mercier fortæller om en Arbeider, som med sine fire Børn boede paa en Kvist, hvor han havde indrettet en Skorsten til Sengerum for sig og Familien. „En Dag træder jeg ind ad hans Dør, som aabnedes ved en Skaadde; i Rummet saaes kun de nøgne Vægge og en Skruestok. Manden, som var syg og daarlig, krøb frem fra Skorstenen og sagde til mig: „Jeg troede det var Opkræveren af Personskatten.“ „Skatteopkræveren,“ heder det andetsteds, „tilbringer i Regelen i to Aar den halve Dag med at løbe omkring til dem, som endnu ikke havde betalt; paa den Maade bringer man alle velstaaende Familier til Betlerstaven.“ Man saa paa Landet Skatteopkræveren trætte med Bønderne om Prisen paa Bohavet, som han stod i Begreb<noinclude> <references/></noinclude> 1imcs3joy1jgnk2q12c1qfaxiccajll 104 110893 263685 2025-06-15T18:29:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|249}}</noinclude>med at beslaglægge. Sagen var jo den, at hvis Opkræverne ikke gik til det yderste, kom Turen til dem selv. „De var paa en Gang Ofre og Tyranner.“ For at redde det mest mulige blev det almindeligt, at Bonden skjulte sine rørlige Eiendele, og at han kun arbeidede saameget, som var nødvendigt til Livets Behov. Hvis han tjente mere, gik det til Skatteopkræveren. Saltskatten gav Anledning til rene Rædselsscener. „Hver Dag,“ udtaler Domstolen i Rouen (Normandie), „ser man Ulykkelige, som mangler Brød, gribes og sælges, fordi de ikke har kjøbt Salt. Den Bonde, som bruger det Salt, han har kjøbt til personligt Brug, til noget andet, eller sparer paa Saltet, ansees for at være en svigagtig Person. Han straffes med Piskning, Slaveri eller — hvis den ovennævnte „Forbrydelse“ gjentages — med Hængning. Ifølge paalidelige Opgaver medfører Saltskatten aarlig ca. 4000 Beslaglæggelser, ca. 3,400 Fængslinger og ca. 500 Domme, lydende paa Piskning, Forvisning og Slaveri. Paa omtrent lignende Maade forholdt det sig med Vinen. Skulde denne f. Ex. føres lange Veie, maatte de utalligste Hindringer af alle Slags overvindes, Afgifter for Benyttelse af Veie, Kanaler m. m. klareres. Fortjenesten blev paa den Maade forsvindende liden. Ordene „Vindyrker“ og „Ulykkelig“ er, udtaler Arthur Young<ref>A. Young var en bekjendt engelsk Reisende, de besøgte Frankrige lige forud for Revolutionen, og som har efterladt en interessant og lærerig Beskrivelse af sine Reiser.</ref>, ensbetydende Begreber. Paa enkelte Kanter kaster Bønderne sin Vin i Vandet for at slippe Afgifterne, og Myndighederne forsikrer, at hvis disse skal vedblive at stige, vil Vinhaverne snart ligge øde. {{sperret|Bonden skatter}} dernæst 2) {{sperret|til Kirken}}. Foruden Udbyttet af Indsamlinger i veldædigt Øiemed, opkræver Kirken af Vin, Korn, Kvæg m. m. en Skat, som kaldes {{sperret|Tienden}}; men det er sikkert, at denne<noinclude> <references/></noinclude> bd8jzglwz16fei1bmu3saj8koauczg5 104 110894 263686 2025-06-15T18:29:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|250}}</noinclude>sjelden var saa liden som 110; den kunde lægge Beslag paa {{brøk|1|2}}, ja indtil {{brøk|1|4}} af Bondens Indtægter. Tilbage staar {{sperret|Bondens}} direkte og indirekte {{sperret|Beskatning}} 3) til {{sperret|Adelen}}, som satte Kronen paa hele dette uhørte Ulighedssystem. Som et godt Exempel paa Forholdet mellem den adelige Godseiers Jord og hans Undergivnes Eiendomme tjener Adelsgodset Blet i det østlige Frankrige. Eieren af dette Baroni havde: Domsret over sine Bønder; Ret til at lade sin Skovvogter paadømme alt angaaende Godsets Vande og Skove, Overtrædelser af Jagt- og Fiskeri-Lov; Ret til at føre Opsyn med Veiene, til at tage herreløst Gods, havende tilhørt f. Ex. Forviste og Dødsdømte eller Folk, dømte til Slaveri, børnløse Bønders Eiendom og fundne Skatte; Ret til at fordre Afgifter af Bønderne, naar de benyttede Broer, Bommer paa Veiene paa Reisen til Torvpladsen, og af denne selv; Afgifter af den Vin, som solgtes i Detail i Byen Blet; Tungerne af alle de Dyr, som dræbtes i Byen; Afgifter af Maal og Vægt. Fremdeles: Ret til at kræve det saakaldte Hoveri, d. v. s. personligt Tvangsarbeide paa Hovedgaarden, hvilket kunde gaa op til over 50 Dage om Aaret; Ret til af Bonden at kræve hans Benyttelse af Eierens Mølle, Bagerovn, Vinperse; Ret til at kræve lige til {{brøk|1|6}} af Salgssummen, hver Gang Bondens Gaard skiftede Eier, og dertil en aarlig Afgift, som ofte førte til Godseierens Inddragelse af de Undergivnes Eiendomme, hvis der ikke betaltes i rette Tid; men ikke nok hermed: ogsaa Ret til Krav paa en Grund-Afgift ({{antikva|la taille seigneuriale}}), som i enkelte Tilfælde kunde beløbe sig til det dobbelte af den lige ovenfor nævnte aarlige Afgift. Endelig — hvad der maaske var noget af det værste — havde den adelige Godseier ubegrænset Jagt- og Fiskeri-Ret og Eneret til at holde Duer, Kaniner m. m. Dette var de noksom berygtede, saakaldte „herskabelige Rettigheder“ som i en stor Del af Frankrige gjorde Livet til en Forbandelse og Plage for den langt overveiende Del af Landets Befolkning.<noinclude> <references/></noinclude> 6yq3nv4uj8n6hddeo6hk713q0m9zwzh 104 110895 263687 2025-06-15T18:29:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|251}}</noinclude>Men i Virkeligheden krævedes de aldrig alle samtidig; en stor Del deraf forekom kun paa enkelte Steder. Lad os for at forstaa den franske Bondes Lidelser i forrige Aarhundrede høre den franske Forfatter E. Champions veltalende Skildring deraf. „Vi vil følge Bonden til Markarbeidet, saa vil vi snart se Aarsagen til hans Ulykker og Elendighed. Vaaren er kommen, Vaaronnen begynder. Neppe har Bonden begyndt saa, før Plaugfurerne angribes af utallige Fiender. En adelig Godseier kan holde indtil 50,000 Par Duer, som lever paa de fattige Naboers Bekostning. Foruden Duerne har vi Kaniner, Agerhøns, Fasaner, Harer, Raadyr, Hjorte og Kaniner. Den Skade, disse Dyr gjør, bevises bedst derved, at Klagerne derover fylder mange tykke Bind. Mod den uhyre Mængde Vildt, som Frankrige for hundrede Aar tilbage rummede, stod Bonden ganske forsvarsløs. Han har ikke Lov til at holde Gevær, og hvis han holder Hund til at passe sin Gaard, maa han afskjære dens Knæhaser for at hindre den i at jage Vildtet. Godseierens Tjenere kan dræbe den, hvis de saa vil. Selv Katte var, naar de viste sig udenfor Laaven, udsatte for samme Skjæbne. Den mindste Forseelse mod Adelsmandens Jagtret paafører Bonden Bøder, Fængsel eller endog Arbeide paa Galeierne. Han har ikke Lov til at kaste en Sten paa en Kanin, eller dræbe en Kraake. Bonden tør ikke røre Ugræsset i sin Ager, ikke afskjære det modne Korn, før Adelsmandens Folk har udfundet Fasan- og Agerhøns-Rederne; et stort Stykke af Ageren omkring disse tør ikke røres. Tornekrat plantes for at tjene til Ly for Vildtet. Henover Markerne, hvor Bonden ikke har Lov til at gaa hvor han vil, selv naar det er nødvendigt for ham, kan Godseieren med alle sine i Flok og Følge færdes til enhver Tid. I det Øieblik, da Kornet er modent, kan Ingen forbyde ham at ride gjennem Ageren. Saa kommer Indhøstningens Tid. Uveiret hænger truende over Bonden; men der<noinclude> <references/></noinclude> 7hzc4y3leqk5tlslgz2piqr6p8qp2qy 104 110896 263688 2025-06-15T18:29:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|252}}</noinclude>hvor Godseieren har Ret til at kræve Korn-Afgift, maa denne først bringes til Hovedgaarden, selv om denne ligger langt borte; da først kan Bonden tænke paa sig selv. Naar nu Godseieren, Vildtet, Kirken og Statskassen har faaet Sit, kan dog vel Bonden frit raade over det, som bliver tilovers? Svaret bliver: Han kan ikke male sit Korn, stege sit Brød, perse sin Vin som han selv vil. Ustraffet knuser han ikke engang lidt Byg mellem to Stene; han faar tilkjøbe sig Ret dertil. Bonden maa gaa til Godseierens Mølle, hvor Udpresninger af ethvert Slags venter ham; lykkelig kan han prise sig, om Møllen gaar. I 24 Timer kan en Korn-Sæk vente paa det fornødne Vand, og imidlertid sulter Kone og Børn derhjemme. Med ofte slet malet Korn maa Bonden begive sig til Godseierens Bageri, hvor det ikke sjelden hændte, at Brødet blev brændt. Han maa passe sig for at komme med høilydte Klager. I de vindyrkende Egne gjentager noget lignende sig ved Godseierens Vinperse.“ Alt dette staar for os som noget ubegribeligt, og vi forstaar saa godt, at „ingen indgaaende Undersøgelse, ingen Dygtighed formaar at gjengive det overvældende Indtryk, som man faar af den franske Bondestands Klager til sine Repræsentanter til Rigsforsamlingen i 1789,“ denne Forsamling, ved hvis Sammentræden den store Revolution tager sin Begyndelse. „Ligesom vi ved Havets Kyst, hvor vi end nærmer os Strandbredden, hører den samme sørgmodige, høitidelige og ensformige Lyd, saaledes hæver der sig i 1789 fra næsten alle Provinser, alle Sogn, ethvert Punkt i Frankrige et Suk, snart høilydt, snart frygtsomt, men altid lige ynkværdigt og hjerteskjærende.“ Hvilken Foragt Adelen nærede for Jorddyrkeren fremgaar tydelig af den Begrundelse, hvormed den i 1776 ledsagede sin Negtelse af Forandring i Bøndernes Tvangsarbeide paa de adelige Godser til en aarlig Afgift; „det vilde være, heder det, at udslette af hans Pande Trældommens medfødte Merke.“ Det gjør et nedslaaende Indtryk<noinclude> <references/></noinclude> 35t05rzahuql8edpxmuh1wgzd4cfg4n 104 110897 263689 2025-06-15T18:29:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|253}}</noinclude>at se den totale Mangel paa Villighed fra Adelens Side til at opgive sine ældgamle, uretfærdige Forrettigheder, selv ikke i Aarene lige forud for Revolutionen, da den dog maatte merke Bøndernes altid voxende Had, der fik et saa frygteligt Udslag i Omvæltningens første Aar. Et upartisk Vidne, Amerikaneren Jefferson, skriver i Aaret 1786: For at forstaa Mængden af de Onder, som Aristokratiet har skabt, maa man bo i Frankrige. Man vil da faa se, at det skjønneste Land, det bedste Veirlag, den fasteste Statsorganisme, den velvilligste Nationalkarakter, med et Ord: Foreningen af alle naturlige Fordele ikke er istand til at hindre denne Landeplage, Aristokratiet, fra at gjøre Livet til en Forbandelse for de {{brøk|24|25}} af Befolkningen. Og Arthur Young udbryder harmfuld: „Hvis jeg var Konge over Frankrige, skulde jeg svinge Pisken over Herremændene.“ Hos denne Tids Forfattere vrimler der af Udtalelser, som i veltalende Ordelag skildrer al denne Elendighed, om end undertiden med nogen Overdrivelse. Saaledes den berømte La Bruyère, der hundrede Aar forud for Revolutionen skriver: „Man ser et Slags vilde Dyr, mandlige og kvindelige Væsener, spredte udover Landet, sorte, gustne og ganske solbrændte, gravende i Jorden med uhyre Iver. De har en Slags artikuleret Stemme, og naar de retter sig op, ser man et menneskeligt Ansigt, og det er virkelig Mennesker. Om Natten trækker de sig tilbage til Dyrehuler, hvor de lever af sort Brød, Vand og Rødder. De sparer andre Mennesker for den Møie at saa, arbeide og indsamle Fødemidlerne og fortjener saaledes virkelig det Brød, de har skaffet tilveie.“ Af Embedsmændenes Indberetninger fremgaar, at mange Dele af Frankrige under Ludvig den 14des Regjering har mistet lige til Trediedelen og Halvdelen af sin Befolkning. Mellem Aarene 1672—1715 — Krigens Tid — døde sex Millioner Franskmænd af — Sult. Nogle Aar senere udtaler Rousseau, Manden med det store, følsomme Hjerte, følgende: Bonden skjuler sin Vin og<noinclude> <references/></noinclude> hvbvmkteh7w03n0h4l9ltyr4xa5yfa5 104 110898 263690 2025-06-15T18:29:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|254}}</noinclude>sit Korn paa Grund af Skatterne, overbevist om, at han er en fortabt Mand, hvis man ikke ansaa ham som en, der holdt paa at dø af Hunger. I 1739 skriver d’Argenson i sin paalidelige og nøgterne Dagbog: Hungersnøden har foraarsaget tre Reisninger i Provinserne; man har paa Landeveiene snigmyrdet brødbærende Kvinder. Forleden Dag fremviste Hertugen af Orleans i Statsraadet for Kongen et Brød, bagt af Bregner, med de Ord: „Deres Majestæt, ser her det Brød, hvormed Deres Undersaatter for Tiden ernærer sig.“ Der indberettes fra flere Kanter til Kongen i Versailles, at Bønderne „spiser Græs som Faarene.“ I 1740 skriver den bekjendte, fromme Biskop Massillon til Ministeren Fleury: „Landsens Folk paa disse Kanter fører et ynkeligt Liv og mangler Senge og Bohave; det halve Aar mangler de fleste endog det Brød af Byg og Havre, som er deres eneste Næring, og som de er nødte til at rive ud af sin egen og sine Børns Mund for at kunne betale Skatterne. Jeg har hvert Aar den Sorg at have dette sørgelige Syn for Øie paa mine Embedsreiser. Da har Negrene paa vore Øer det uendelig meget bedre; ved sit Arbeide skaffer de nemlig Føde og Klæder til sig, sine Koner og Børn, medens selv de flittigste af vore Bønder mangler det nødvendigste.“ Omtrent i Midten af det 18de Aarhundrede er Tilstanden mangesteds om mulig end værre. „I Touraine“ (midt i Landet), skriver Ministeren d’Argenson, „er der intet Arbeide at faa længere; det er ikke den triste Følelse af Elendigheden, det er den rene Fortvivlelse, som griber Alle. De stakkels Bønder ønsker kun at dø og vil ikke gifte sig, af Frygt for at øge Ofrenes Tal. Jeg har selv prøvet paa at bortgifte nogle Piger ved at tilbyde dem Hjælp; men jeg har altid stødt paa de samme Modgrunde, som om alle var komne overens derom. Skatteopkræverne, fulgte i Hælene af Politi og Smede, aabner Dørene, tager med sig Bohavet og sælger alt for Fjerdedelen af dets Værdi. Man ser kun forladte eller ødelagte Landsbyer, og ingen nye Huse reiser<noinclude> <references/></noinclude> 2ojyoceehdmk4aey4qlwtewmmao65p6 104 110899 263691 2025-06-15T18:30:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|255}}</noinclude>sig. Jeg har truffet en Intendant<ref>{{sperret|Intendanterne}} var Frankriges mægtigste Embedsmænd i Tiden forud for Revolutionen.</ref> fra en af Landets frugtbareste Provinser, og han fortalte mig, at man der ikke traf flere Fæstebønder, at Fædrene foretrak at sende sine Børn til Byerne, at Opholdet paa Landet for hver Dag blev frygteligere for Befolkningen.“ De Stakler, som kan, flygter paa Landet og ind til Byerne og forøger Tiggernes store Skare; i Paris især er der store Mængder af saadanne Arbeidsløse. Til Forværrelsen af Tilstanden bidrog de hyppige Uaar og deraf følgende Hungersnød i Frankrige i det 17de og 18de Aarh. Rørende og gribende er Bøndernes Klager over „Skatterne og de priviligerede Klasser,“ de to store Fiender, de aldrig bliver trætte af at forbande. „Gud give,“ skrives der fra Normandie i 1789, „at Kongen vilde forsvare den ulykkelige Bonde, som tyranniseres af Agenterne, Herremændene, Domstolene og Geistligheden. Hvis vor gode Konge vidste det! Vi er overvældede af Skatter af alle Slags; vi har givet Deres Majestæt en Del af vort Brød, men dette vil snart ganske mangle os, hvis denne Tilstand vedvarer. Hvis De saa de usle, straatækte Hytter, vi bebor, og den slette Føde, vi nærer os af, vilde det røre Deres Majestæts Hjerte; det vilde fortælle Dem langt bedre end vore Ord formaar det, at vi ikke orker mere, og at man maa lette os Byrden. Det som bedrøver os er, at de som eier mest betaler mindst. Hvoraf kommer det, at de Rige betaler de mindste Skatter, de Fattige de største? Bør ikke enhver betale i Forhold til sin Evne? Deres Majestæt! Vi beder at dette maa blive saa, fordi det er retfærdigt.“ Og et andet ulykkeligt Offer karakteriserer træffende Tilstanden saaledes: Jeg er ulykkelig, fordi man tager formeget fra mig. Og dette gjør man, fordi der tages forlidet fra de Priviligerede. Disse lader mig ikke alene betale istedenfor sig, men gjør ovenkjøbet Fordring paa<noinclude> <references/></noinclude> mup28jeuswg7c1b0x3af353ysfqyq2u 104 110900 263692 2025-06-15T18:30:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|256}}</noinclude>sine geistlige og herskabelige Rettigheder. Efterat jeg af min Indtægt paa 100 Francs har givet 53 pCt. eller derover til Skatteopkræveren, maa jeg fremdeles ud med mere end 14 pCt. til Godseieren, og det samme til Kirken; med de 18 til 19 Francs, som bliver tilovers, skal jeg endda tilfredsstille Kjælderrotten og Saltskatopkræveren. Jeg stakkels Mand maa betale til to Styrelser. Den ene er gammel, lokal, som nu for Tiden gjør sig usynlig, er unyttig og besværlig og viser ikke sin Livskraft uden gjennem sin Tvang, Overgreb og Skatter. Den anden er af ny Datum, viser sig overalt, er altid paa Post og paatager sig alt Arbeide; har umaadelige Behov og falder paa mine magre Skuldre med uhyre Vægt<ref>Ved disse to Slags Styrelser forstaaes følgelig Adelen og den enevældige Stat.</ref>.“ „Dette er,“ tillægger Taine i sit {{antikva|l’ancien Régime}}, „Stillingen og med rene Ord de utydelige Tanker, som begynder at røre sig i Folkets Hjerner.“ Det staar dog paa den anden Side ikke til at nægte, at der kan anføres flere Udtalelser af saavel franske som fremmede Forfattere, gaaende ud paa at skildre Tilstanden paa Landet som fortræffelig og givende et lyst Billede af Bondens Kaar. Lad os høre nogle Udtalelser fra et Par engelske Skribenter. Lady Montague skriver i 1737: Landsbyerne er befolkede med stærke og kraftige Bønder, godt klædte og renslige. Man kan ikke gjøre sig en Forestilling om den Overflod og Tilfredshed, som synes at herske i dette Land. Over tyve Aar senere skriver Englænderen Horace Walpole: „Jeg finder dette Land overordentlig gaaet frem i Rigdom, siden jeg for fire Aar siden besøgte det. Det ubetydeligste Landsbyer ser velstaaende ud, og Træskoene er forsvundne. I selve Revolutions-Aaret, 1789, gjennemreiste en {{antikva|Dr.}} Rigby Frankrige; om Provinsen Picardie udtaler han: „Dette Landskabs Opdyrkning er virkelig utrolig, og jeg har ikke seet en Tomme Jord, som ikke var opdyrket og frugtbar.“<noinclude> <references/></noinclude> jlx339qz901fxsgsbqv4ozgoi4w8x40 104 110901 263693 2025-06-15T18:30:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|257}}</noinclude>Kommen til Bourgogne udbryder han: „Jeg har nu reist en 5 à 600 Mil — engelske — i Frankrige, og jeg har neppe seet en udyrket Tønde Land, undtagen i Skovene ved Fontainebleau. ... Overalt ellers er næsten al Jord bleven bearbeidet eller opspadet og synes i dette Øieblik at stønne under Vægten af sin Sæd.“ Længere nede møder os Udraab som: Hvilket Land! Hvilken frugtbar Jordbund, hvilket flittigt Folk! I enkelte af de Fuldmagter, hvormed Bondestandens Repræsentanter mødte paa Rigsforsamlingen i 1789, fremhæves ligeledes de betydelige Fremskridt i materiel og aandelig Kultur, Landbefolkningen havde gjort i de nærmest forudgaaende Aar. Det maa ogsaa fremhæves, at særlig under Ludvig den 16des Regjering (1774—1792) skeede mange Forandringer til det Bedre i Bøndernes Kaar, og det hører da til Sjeldenhederne at se oprullet saa trøstesløse Billeder, som de der ovenfor er gjengivne. Men det staar dog fast, at klartseende og overlegent dygtige Iagttagere som A. Young og den store franske Statsøkonom Turgot, som bedømmer Forholdene under Ludvig den 16de, giver en lidet lystelig Skildring af Tilstanden i store Dele af Landet. Young skriver saaledes: „En Englænder, som ikke har været udenfor sit Land, kan ikke gjøre sig en Forestilling om, hvorledes de fleste franske Bondekoner i Frankrige ser ud.“ Han taler bl. a. om en Kone fra Champagne og siger: „Endog seet nær ved, vilde man tage hende for en sexti à sytti Aar, i den Grad bøiet og rynket var hun af Arbeidet; hun fortæller mig, at hun kun er 28.“ „Denne Kone, hendes Mand og Børn er en god Prøve paa en liden fransk Selveier; de eier et lidet Stykke Jord, en Ko og ussel liden Hest, deres syv Børn drikker op al Melken. En Godseier skylder da en Del Hvede og tre Høns, en anden en Del Havre, en Høne og Penge, hvortil kommer Grundskatten og de andre Skatter.“ Blot den Kjendsgjerning, at Frankrige ifølge Stati-<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Rækte, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 17</noinclude> pvh50onoadcwqcmf449rfhyu1pylmd6 104 110902 263694 2025-06-15T18:30:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|258}}</noinclude>stikken ved det 18de Aarhundredes Begyndelse talte lidt over 19 Millioner Mennesker og ved dets Slutning kun 20 Millioner, taler et tydeligere Sprog end Pakker af Dokumenter. Det skal bemerkes, at der var særlig stor Forskjel paa Jorddyrkerens Stilling i de Egne af Frankrige, hvor Adelen levede blandt sine Bønder, og der hvor Adelen lod sine Eiendomme bestyre af Opsynsmænd, som fik Paalæg om at bringe saamange Penge ud deraf som muligt, medens den selv førte et nydelsesrigt Dagdriverliv ved den enevældige Konges lysende Hof. Der hvor derimod den saakaldte Provins-Adel endnu fandtes — i Bretagne, Vendée — ydede den Bønderne Beskyttelse som før i Tiden og blandede sig med sine uadelige Undergivne, hvorved den vandt disses Agtelse og Hengivenhed, en Kjendsgjerning selve Revolutions-Historien yderligere bekræfter. Et foruroligende Tegn paa det Uholdbare i den franske Jorddyrkers Stilling er de hyppige Reisninger og Oprør, som dog havde naaet sit Høidepunkt under Ludvig den 14des haarde Styre. Men ogsaa efter Midten af det 18de Aarhundrede gaar neppe noget Aar hen uden Uroligheder. Alene i Provinsen Normandie er der mellem Aarene 1725 og 1768 hele ni Oprør, altid paa Grund af Kornmangel. Mangesteds kom det til Sammenstød mellem Bønderne og Godseierne, og ikke sjelden fik de første en Hjælper i de kongelige Embedsmænd, som gjerne bidrog Sit til at formindske Stormændenes Indflydelse ude i Provinsen. Bonden, sikker paa Understøttelse og Beskyttelse af Loven, er heller ikke sen med at anlægge Proces mod Adelsmanden, hvis det behøvedes. Efter ovenfor at have søgt at give en paalidelig Fremstilling af den franske Bondes Livsvilkaar i forrige Aarhundrede, vil vi derefter kaste et Blik paa {{sperret|Jordbruget}}, {{sperret|Redskaber}}, {{sperret|Levemaade}}, {{sperret|Dannelses-Standpunkt}} og {{sperret|Indflydelse i det offentlige Liv}}.<noinclude> <references/></noinclude> 8irechllg1iagvg4s874jdjbuk5jlfi 104 110903 263695 2025-06-15T18:30:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|259}}</noinclude>{{blank linje}} Det vil efter ovenstaaende Skildring neppe forundre Nogen at høre Embedsmændenes Beklagelser i sine Indberetninger over de store Dele af Landet, som ligger øde og uopdyrkede. Taine skriver: Ifølge de paalideligste Kilder „er en Fjerdedel af Landet uopdyrket Jord. Hedestrækningerne (i det sydvestlige Frankrige) og Lyngen bedækker Hundreder og Tusinder Tønder Land. Naar man gjennemreiser Anjou, Bretagne, Poitou, Berry, Bourbonnais m. fl. Provinser finder man Halvdelen af disse Landskaber forvandlet til Lyngheder, som dannede uhyre Sletter, der imidlertid kunde være opdyrkede.“ I et eneste lidet Distrikt bedækker Lyngen 40,000 Tønder Land. Det er altsaa Mangel paa Arbeidslyst og Energi, ikke naturlige Hindringer for et blomstrende Landbrug. „Man ser ikke andet end forladte Slotte, liggende i Ruiner; før beboede af velstaaende Adelsmænd, er de nu tagne i Besiddelse af fattige Fæstere og Hyrder, hvis daarlige Arbeide neppe er tilstrækkeligt til Livets Behov.“ „Man undres, skriver Young, over at en saa talrig Befolkning kan finde Underhold, naar Halvdelen eller Fjerdedelen af den dyrkbare Jord ligger øde.“ „La Sologne, før et blomstrende Landskab, er blevet en Sump og Skov; hundrede Aar iforveien frembragte det tre Gange saa meget Korn; to Trediedele af dets Møller er forsvundne; der er intet Spor tilovers af dets Vinhaver; Bregnerne har indtaget Druernes Plads.“ Hvis Høsten slaar feil, er Jorddyrkeren for fattig til at kunne kjøbe sig Sædekorn; Intendanten faar forsyne ham dermed. Under saadanne Forhold var det ikke at vente, at Jordbruget har fulgt med Tiden. Young fælder 1789 den haarde Dom derover, at det „endnu staar paa samme Trin som i det tiende Aarhundrede.“ Redskaberne er slette; Bonden eier ingen Plauge af Jern; Vognaxlerne og Hjulene er af Træ. Medens Franskmændenes Naboer, Englænderne, kjendte Brugen af Hakkelse-Kniven og Maskiner, som rensede Kornet og paa een Gang arbeidede, saaede og harvede, var de ikke<noinclude> <references/> {{høyre|17 *|2em}}</noinclude> hhcvhhd0j43qg9qlzw176xte0gdmw0m 104 110904 263696 2025-06-15T18:30:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|260}}</noinclude>almindelig kjendte i Frankrige. Bønderne i det sidstnævnte Land manglede ganske Driftskapital og holdt længe paa det engang Tilvante og Hævdvundne. Følgelig er Jordbrugets Afkastning betydelig mindre end i mange andre Lande; selv i en rig Provins som Touraine gav Kornet kun fem Fold. Medens en Ager i England gav 28 Skjæpper, gav den i Frankrige kun 18. Markien af Mirabeau, den berømte Revolutionsmands Fader, gaar saa vidt, at han karakteriserer Jordbruget som „en utaalelig Plage.“ Medens Bønderne i tidligere Tider havde sluppet let for Krigstjenesten, var denne i forrige Aarhundrede blevet en af dens værste Plager. Soldater-Udskrivningen foregik dels ved Hvervning, hvorved Gelederne fyldtes med alskens Pak, løse og ledige Personer, som ved alskens Midler lod sig lokke til at lade sig indskrive i Listerne; dels ved Lodtrækning. Denne sidste gik især ud over Bønderne. Krigstjenesten var almindelig frygtet, da det høiere Befal ikke undsaa sig for at udpine den menige Soldat og snyde for Klæder, Vaaben, Føde og Løn; det hændte saaledes ikke sjelden, at lige til tre Soldater maatte nøie sig med samme Seng. De militære Straffe var grusomme og barbariske. De bestod i at slaa Soldaterne med Stokke, Remmer, Sabelklingen, Geværkolben, Pisk eller i al Hemmelighed med udtraadte Sko, og Straffene dræbte lige saa sikkert og paa en langt pinefuldere Maade end Galgen. Vi forstaar derfor saa godt, at den store Statsmand og Menneskeven Turgot kan skrive følgende: „Hver Trækning medførte den største Forvirring ja en Slags Borgerkrig mellem Bønderne, idet nogle gjemte sig i Skovene, medens andre forfulgte dem med Vaaben i Haand. Drab og retslige Forhør øgedes mangedobbelt, og Affolkning var Følgen. Naar der blev Tale om at samle Bataljonerne, maatte man lade de udskrevne Soldater ledsage af ridende Politi, ja ofte endog bagbinde dem. Bøndernes {{sperret|Levemaade}} er et talende Vidnesbyrd<noinclude> <references/></noinclude> 5qter9awfbkqxpwes8yq75arkkn6lhc 104 110905 263697 2025-06-15T18:31:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|261}}</noinclude>om Stillingens Uholdbarhed: „I 1783 spiser Bønderne i en hel Egn ikke andet end Mais, særdeles lidet Korn; i Løbet af det halve Aar lever Bjergbeboerne af Kastanjer; Poteter er neppe kjendte, og af hundrede Bønder negter de ni og nitti at spise dem.“ Kjød hører til Sjeldenhederne; „i det høieste slagtedes et Svin om Aaret<ref>Omkring 1750 var Sukker saa lidet kjendt, at det nærmest benyttedes som Lægemiddel; „af tusinde Sognebørn kjendte kun de femti til Kaffe,“ skriver en Prest.</ref>.“ Som Levemaaden, saa Beboelsesrummene og Bohavet. Husene er „byggede af stampet Ler, bedækkede af Halm, uden Vinduer, og som Gulv tjener den stampede Jord. Selv Klædedragten var et talende Vidnesbyrd om den økonomiske Nedgang. Paa sine Steder manglede Bønderne Strømper og Sko; „det er umuligt, skriver Young, i Frankrige at finde en ordentlig klædt Opvartningspige. Midt i Dordogne (nær Bordeauy) havde alle Bondepigerne, gifte og ugifte, hverken Sko eller Strømper, og de, som arbeider ude paa Marken, har hverken Træsko eller Strømper paa Benene .... dette minder mig om Irlands Elendighed. .... I Bretagne er Folket udfattigt; Børnene, klædte i modbydelige Filler, er elendigere klædte, end om de slet intet havde paa; her er Sko og Strømper den rene Luxus.“ Det bekræftes fra mange Hold, at det sorte Brød var almindeligt Næringsmiddel i de fleste Egne; det bestod af dels Byg, Havre, Rug, Kastanjer eller Erter; lugtede ofte ondt og var ufordøieligt. Men ogsaa med Hensyn paa Levemaade og Klædedragt foreligger der ikke faa Vidnesbyrd fra samtidige Forfattere, som taler et andet Sprog, og som saaledes viser, at det ikke overalt saa lige ilde ud. Om en liden Landsby, Nouans i Maine, heder det: Befolkningens Føde, endog hos de mindst velstaaende, var rigelig og kraftig. Brødet, hvoraf to Trediedele var Korn, en Trediedel Gryn, var meget godt, og Frugtvin, mere og<noinclude> <references/></noinclude> 85zhzep6xkyrdraukn3h095c0xbu2ja 104 110906 263698 2025-06-15T18:31:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|262}}</noinclude>mindre opblandet med Vand, savnedes intetsteds. Suppen Middag og Aften fulgtes af en Ret med Kjød, Æg eller Grønsager; ved Frokosten og Mellemmad fik man altid to Retter, Smør og Ost, derefter ofte en tredie Ret med kogt Frugt, Æbler, Nødder m. m. Voltaire er forundret over den Velstand, Almuen lægger for Dagen. „Jeg ved ikke, udtaler han, hvorledes det er gaaet til, at i vore Landsbyer, hvor Jorden er ufrugtbar, Skatterne tunge og Korn-Udførselsforbundet utaaleligt, er der omtrent ikke en eneste Jorddyrker, som ikke bærer en god Klædesdragt, som ikke har godt Skotøi og god Føde.“ Om Tjenestepigerne siges det udtrykkelig — i Modsætning til Yhoung — at de er stadseligere end Døttrene i Huset for tyve Aar siden. Men det er dog her som med Livsvilkaarene i det hele, at disse lyse Billeder er og bliver Undtagelsen. Angaaende Bøndernes {{sperret|Dannelsestrin}} er Meningerne ligeledes meget afvigende. „I skjærende Modsætning til den glimrende franske Literatur i det 17de og 18de Aarhundrede stod Folkets totale Mangel paa Oplysning. I de fleste Landsbyer fandtes ikke engang Skoler. I det østlige Frankrige var der een Lærer i hver Kommune. I Bourbonnais kunde alene 19 af 100 gifte Folk skrive sit Navn. I andre Egne talte man een Skole paa tyve Landsbyer. Saa heder det etsteds. En anden Forfatter derimod gjør opmerksom paa den Virksomhed, som Kronen, Geistligheden og enkelte Godseiere udfoldede for at ophjælpe Undervisningsvæsenet for Landbefolkningen. Ludvig den 14de paalagde saaledes „alle Fædre, Mødre og andre Personer som har med Børneopdragelse at gjøre, at sende Børnene paa Skole og til Katekismen indtil deres fyldte 14de Aar.“ Kongen drog fremdeles Omsorg for, at der oprettedes Skoler i Egne, hvor der før ingen fandtes. Han paalagde Landsbyernes Korporationer at udrede en bestemt aarlig Sum til Lærere og Lærerinder. Under Ludvig den 15de paalagdes de saakaldte „{{antikva|procureurs fiscaux}}“ at optage Lister<noinclude> <references/></noinclude> kmvlym3bftw6zju1iv9mlkft2qw26oh 104 110907 263699 2025-06-15T18:31:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|263}}</noinclude>over de Børn, som ikke gik paa Skole, for at kunne trække Forældrene eller deres Foresatte til Ansvar. Følgen blev da ogsaa den, at der i {{sperret|enkelte Provinser}} som f. Ex. Lothringen er fuldt op af Skoler i Landsbyerne. Kirken især viser stor Iver for at oprette Skoler udover Landet; Bisperne tilser saa disse paa sine aarlige Visitatsreiser. I Modsætning til det ovenfor anførte kan nævnes, at i et Departement kunde 72 af 100 Indbyggere læse. Men længere end til at læse, skrive og regne driver Bonden det saagodtsom aldrig, hvoraf igjen Følgen er, at han ikke kan opnaa nogetsomhelst Embede. Saaledes som Samfundsforholdene var i det gamle Frankrige, vilde ogsaa Bonden vanskelig under nogen Omstændighed være kommet i Betragtning ved saadanne Posters Besættelse; Embederne, især de militære, var jo en Forret for Adelen og de rige Borgere. Med Hensyn til Udnævnelsen af Skolernes Bestyrere ligger den i Kirkens, Statens og Korporationernes Haand. „Den kongelige Embedsmand, Intendanten, udnævner dem; Kirken billiger det Valg, som Indbyggernes Korporation har gjort.“ Hvad Lærerne angaar, vælges de i Indbyggernes almindelige Forsamling lige til Revolutionen. Tilbage staar Undersøgelsen af de franske Bønders {{sperret|Selvstyre, Deltagelse}} og Indflydelse i det politiske Liv}}. Vi kan paa Forhaand forstaa, at under et fuldkommen enevældigt Styre kunde der ikke være synderlig Tale om hverken det ene eller det andet. Ved Hjælp af sine mægtige Embedsmænd og Soldater kunde Kronen i Virkeligheden gjøre sig til sine Undersaatters Formynder og betragte sig som den hele Stats ansvarsløse Herre. Bønderne mangler dog ikke ethvert Spor af Selvstyre. Der findes under Enevældet et Slags kommunal Organisation. Om Søndagene, efter Gudstjenesten, samledes alle Familieoverhovederne for at raadslaa om Stedets indre Anliggender. Det var altsaa et<noinclude> <references/></noinclude> 3pf9f0s535bz1w05r49wbxtu3l0ixof 104 110908 263700 2025-06-15T18:31:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|264}}</noinclude>Slags Generalforsamling. Den valgte en Skatteopkræver og en Forretningsfører, hvis Virksomhed den førte Opsyn med. Men anden Indflydelse eiede den ikke. Kronen vilde ved at tillade denne Forsamlings Valg paa de to Bestillingsmænd sikre sig alle Landsbybøndernes Indestaaen for, at Skatterne betaltes. Sammenslutningen af Jorddyrkerne blev altsaa faktisk kun et Redskab i Enevældets Haand. Med Hensyn til det ovenomtalte Valg paa Skatteopkræver hændte det saagodtsom aldrig, at ikke den kongelige Embedsmand, Intendanten, forud havde udpeget Manden, ja han kasserede hyppig Valg, foretagne uden hans Medvirkning. Landsbyens Generalforsamling kunde heller ikke bevilge den mindste Sum uden Intendantens Bemyndigelse. Med Hensyn til Tillidshverv var det vanskeligt at finde Folk, som vilde paatage sig dem, saa udsat var man for Overgreb og Indgreb af Kronens almægtige Embedsmænd. Da i Tiden fra 1614 til 1789 (Revolutions-Aaret) Folkets Udsendinge ikke en eneste Gang samledes, savnede Bønderne, som man vil se, det eneste virksomme Middel til at faa sine Kaar forbedrede og øve Indflydelse paa Varetagelsen af det hele Lands ydre som indre Anliggender. Ved Siden af Kronen indtog Landsbyens adelige Eier en tilbagetrukken Plads. Han havde ikke Sæde i Bøndernes Forsamling, men kunde dog øve adskillig Indflydelse i Kraft af sine Forrettigheder, sin Formue og Stilling i det hele. Den Beskyttelse, som den adelige Stormand og Godseier før havde kunnet yde Bønderne, var imidlertid nu ganske overflødig; Enevældets Arme omsluttede alle i sit mægtige, knugende Favntag. Det ovenfor givne Billede af den franske Bonde i forrige Aarhundrede er paa de fleste Punkter mørkt og kan ikke andet end være det, naar den sociale Ulighed var saa skrigende som i hint gamle franske Samfund. Af Intendanternes Indberetninger sees ogsaa, at paa flere Steder er Bøndernes Ophidselse umaadelig, og Stillingen rent ud faretruende. En af dem skriver saaledes<noinclude> <references/></noinclude> 5vh398suc9az3byhznyak999y7irbdb 104 110909 263701 2025-06-15T18:31:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|265}}</noinclude>i 1788: „Man har holdt Styrelsen i Uvidenhed om, at Gjæringen har naaet sit Høidepunkt inden alle Lag af Trediestanden (d. v. s. Borger og Bonde), og at en Gnist er nok for at fremkalde Ildebrand. Hvis Kongens Beslutning er gunstig for de to øverste Stænder, bliver Reisningen almindelig i hele Provinsen (Franche Comté i det østlige Frankrige), 600,000 Mand vil staa under Vaaben, og alle den store Bonde-Opstands Rædsler vil vi faa op igjen.“ Og dog kan det ikke nægtes, at i næsten hele Aarhundredet var Interessen for Landbruget og Jordbrugeren i Stigende. I den økonomiske Politik optog de saakaldte Økonomister en seierrig Kamp mod det hidtil raadende stærke Beskyttelses-System, som ensidig begunstigede Handel og Industri. Økonomisterne derimod hævdede fremforalt Jordbrugets overordentlige Betydning for Statens materielle Velvære, og gjorde gjældende, at uden gjennemgribende Forandringer i det bestaaende Skattesystem og Afskaffelsen af Adelens og Geistlighedens for Landmanden ødelæggende Forrettigheder kunde ingen Redning øines. I sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede spores især en merkelig Interesse for Jorddyrkeren og hans Kaar. Veterinærskoler oprettes; Belønninger udloves for Skrifter angaaende Landbruget, for Udtørring af Sumpe og Opdyrkning af øde Strækninger; Landbrugsskoler oprettes, Træplantninger foretoges, Styrelsen erstatter enkelte Gange Bønderne deres af Hagl og Uveir ødelagte Korn, og den lægger et betydeligt Arbeide i Forædlingen af Heste- og Kvæg-Racer. Ligeledes foranstaltede den omfattende Jagter paa Bøndernes frygtelige Fiende Ulven, og der udsættes betydelige Skudpræmier for fældede Rovdyr. Men alt dette var dog kun delvise Tilløb til at hidføre en bedre Tilstand; det kunde ikke forsone den franske Jorddyrker med hans lidet misundelsesværdige Lod. Man behøver kun at pege paa de gruopvækkende Rædsler, som udmerker Revolutionens første Dage udover Landdistrik-<noinclude> <references/></noinclude> p58f5arascxvfywanx4xloppls1kfu0 104 110910 263702 2025-06-15T18:31:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|266}}</noinclude>terne for tilfulde at forstaa, hvor centnertungt Frankriges Bønder følte sit aarhundredelange Aag. {{linje|20%|margin-tb=2em}} Det vilde være meget feilagtigt at tro, at Frankrige var det eneste europæiske Land i forrige Aarhundrede, hvor Bøndernes Kaar var slette, og Klasse-Forskjellen stærkt fremtrædende. Det forholder sig, som ogsaa tidligere fremhævet i dette Tidsskrift (17de Bind S. 246 f.), at Livegenskabet endnu ikke var ophørt i {{sperret|de fleste Lande}}, f. Ex. i flere tyske Stater, især blandt de østlige i Bøhmen, Mähren, Pommern, Meklenburg, for ikke at tale om Bonde-Trældommens Land fremfor noget andet, Rusland. Landgreven af Hessen solgte under den nordamerikanske Frihedskamp (1775—1783) bogstavelig sine Undersaatter til England. Der, hvor Livegenskabet var ophørt, var Bonden dog i Virkeligheden oftest bundet til Jorden. „Han er, skriver Toqueville, underkastet Godseierens Domstole, der vaager over hans Privatliv, straffer hans Dovenskab og Fylderi. Han kan ikke hæve sin sociale Stilling, ikke forandre Levevei, ikke gifte sig uden sin Herres Samtykke. Denne lægger Beslag paa en stor Del af hans Tid; flere af Bondens Ungdoms-Aar henrinder i hans Tjeneste. Hoveriet (d. v. s. Tvangsarbeidet paa Hovedgaarden) hersker i hele sin Strenghed, det kan udstrækkes til tre Dage om Ugen. Og om den Livegne bliver Selveier, sker dette med slige Indskrænkninger, at Forandringen er en tvivlsom Fordel. Bonden maa nemlig fremdeles dyrke sin Jord paa en bestemt Maade; han kan ikke sælge den eller bortforpagte den uden den forrige adelige Eiers Villie. Ved Bondens Død tilfalder ikke hele Eiendommen Arvingerne; en Del falder tilbage til Herregaarden<ref name="p266">End ikke „de herskabelige Rettigheder,“ hvorom der ovenfor er udførlig dvælet for Frankrigs Vedkommende, er altsaa ukjendte andetsteds i vor Verdensdel. I Preussen „betalte</ref>{{rettelse||.}}“ Hvorledes<noinclude> <references/></noinclude> 7qsxidifqom65dhd2p1zb4o52io93p4 104 110911 263703 2025-06-15T18:32:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|267}}</noinclude>det saa ud i Tyskland fremgaar bl. a. af den Oplysning, at Fredrik den 2den af Preussen i 1740 fandt flere tusinde Bondegaarde uden Eiere i Schlesien, medens Husene laa i Ruiner; og Schlesien var dog et af Rigets frugtbareste Landskaber. Gjentagne langvarige og frygtelige Krige var væsentlig Skyld i Ulykken. Ogsaa i Italien trykkedes Jordbruget af knugende Byrder. Goethe, den store tyske Digter og skarptseende Iagttager, som i 1786 gjennemreiste Landet, opkastede det Spørgsmaal, om der ikke gaves rige Bønder. „Uden Tvivl, var Svaret. Og hvad gjør de af sine Penge? De har Godseiere over sig, som tager Pengene fra dem.“ Skatterne, hvorunder den franske Bonde stønnede, var ikke stort bedre ordnede i andre Lande. „I Regelen,“ skriver Mirabeau, den senere saa vældige franske Revolutionsmand i 1788, „er de fordelt paa en afskyelig Maade i Europa.“ Hvad angaar den {{sperret|danske Bonde}}, er det i en anden Artikel i dette Tidsskrift — „Lidt om Forholde og Tilstande i Norge“ o. s. v. — tilstrækkelig tydelig paapeget, hvor sørgelig langt tilbage ogsaa han stod i forrige Aarhundrede, hvor faatallig Selveierklassen var, og hvor<!-- --><ref follow="p266">Bonden mere end syv Gange mere end Herremanden i direkte Skat, og den indirekte rammede ham paa tusinde forskjellige Maader. I Pommern betalte Jorddyrkeren af en Indtægt paa 70 Kroner over 60 i Skatter. Heller ikke England danner nogen lysende Undtagelse. Ogsaa her kjendes de uafhændelige Grundrenter og de stedse vedvarende Afgifter af Jorden („Landgilde“). Men der er dog i dette Punkt den store Forskjel paa disse Lande og Frankrige, at medens her en stor Del af de adelige Godseiere ikke opholdt sig paa sine Eiendomme, men pinte dem ud for at kunne føre et standsmæssigt Liv ved den enevældige Fyrstes glimrende Hof, boede det ganske overveiende Tal af Englands og Tysklands Godseiere blandt sine Undergivne, førte Tilsyn med dem og beholdt sin gamle nedarvede Lederstilling ude i Provinsen. Bønderne fandt sig derfor i disse Stater meget lettere i Godseiernes Forrettigheder end Tilfældet var i Frankrige.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 8oo7p3v4kihmj6eqbgmm5hit8203w3v 104 110912 263704 2025-06-15T18:32:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|268}}</noinclude>frygtelig det saakaldte „militære Stavnsbaand,“ som blev indført under Kristian {{antikva|VI}} (1730—46) knugede Jorddyrkeren. Først Aaret før den franske Revolution (1788) kom Befrielsen af vort Nabolands Bondestand. Kun i tre af Europas mindre Stater møder Historikerens forskende Øie en Bondestand, som frembyder den skarpeste Modsætning til de sørgelige og delvis trøstesløse Forhold, vi nys dvælede ved. Det er Bondefrihedens urgamle Sæde: Alpelandet {{sperret|Schweiz}}, vort Broderland {{sperret|Sverige}} og sidst — ikke mindst — {{sperret|vort eget dyrebare Fædreland}}. Det er ganske lærerigt at sammenholde nogle Hovedpunkter af den norske og franske Bondestands Historie. I Frankrige finder vi endnu lige før Revolutionen ca. 150,000 Livegne; i Norge er Trældommen forsvundet i den tidligere Middelalder. I begge Lande er det overveiende Antal Bønder Selveiere, men medens denne Kjendsgjerning, som vi har hørt, i Frankrige ingenlunde beskyttede Jorddyrkeren mod knugende Skatter og alle Slags Tyngsler, betyder det for Norges Vedkommende en næsten ubegrænset personlig Frihed, og med Hensyn til Skatter og Udredsler kun saameget som Enevolds-Regjeringen fandt nødvendige for Administration, Hær og Flaade. Extra-Skatter paalægges i Norge af Styrelsen meget sjelden og med den største Varsomhed, da Bøndernes Uvillie derimod gjentagne Gange havde faaet et haandgribeligt Udtryk. De af Frankriges Bønder med Rette saa frygtede og afskyede „herskabelige Rettigheder“ er hos os saagodtsom fuldstændig ukjendte, af den gode Grund at Adelen hertillands aldrig har spillet nogen Rolle, hverken militær eller politisk. Disse Forhold maatte nødvendigvis komme til at præge begge Staters Landbefolkning i deres personlige Optræden og Holdning. Medens den norske Bonde var navnspurgt viden om for sin mandige Freidighed, sit stolte Frihedssind og sin ofte overdrevne Selvfølelse udmerkede Frankriges i saa mange Henseender ulykkelige Bondestand sig ved krybende {{bindestrek1|Under|Underdanighed}}<noinclude> <references/></noinclude> h71k4z0bjwk9iu7cw699vy79ls20vqe 104 110913 263705 2025-06-15T18:32:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|269}}</noinclude><section begin="Den franske Bondes Stilling før Revolutionen" /> {{bindestrek2|danighed|Underdanighed}} og slavisk Trællesind. Men dette sidste er mere end undskyldeligt; Frankriges Jordyrker levede uden Haab til Fremtiden, ganske optaget af sit byrdefulde Arbeide for Dagen. Den kolossale Forskjel i aandelig Udvikling paa norsk og fransk Bondekultur i forrige Aarhundrede illustre{{rettelse|d|r}}es maaske bedst derved, at medens den norske Bonde ved Løsrivelsen fra Danmark i 1814 staar fuldt færdig til en aktiv og fremtrædende Deltagelse i det politiske Liv, hører endnu dette i Frankrige Fremtiden til. Saa stor Afstand var der altsaa i den Maade, hvorpaa den enevældige dansk- norske Statsstyrelse og det franske Enevælde løste sin Opgave. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Den franske Bondes Stilling før Revolutionen" /> <section begin="Sigbrit og Dyveke" /> {{midtstilt|{{stor|'''Sigbrit og Dyveke.'''}}}} {{midtstilt|Af Ludvig Daae.}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} For kort Tid siden foretog jeg mig et fornyet Gjennemsyn af Kilderne til disse to Kvinders Historie. Da det meste, af hvad der er bekjendt om dem, vil findes i Allens og Paludan-Müllers Verker, kunde der ei blive Tale om en Afhandling fra min Side i strengere videnskabelig Form; men da der dog efter disse to udmerkede Historikeres Tid var fremkommet forskjellige nye Bidrag til Sigbrits Historie, og en samlet Oversigt over de to Kvinders Liv kunde formodes at ville interessere „Folkevennens“ Læsere, nedskrev jeg den nedenstaaende Fremstilling. I Regelen har jeg afholdt mig fra Citater, og kun tilføiet dem, hvor jeg enten havde en Smule Nyt eller mindre Bekjendt at meddele, eller hvor jeg af andre Grunde fandt det hensigtsmæssigt at henvise til Kilderne. {{nop}} <section end="Sigbrit og Dyveke" /><noinclude> <references/></noinclude> l9l2l68bnl7iwnt52bf3dnbd85ixbxw 104 110914 263706 2025-06-15T18:32:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|270}}</noinclude>{{midtstilt|{{antikva|I.}}}} Christiern {{antikva|II}} havde, 25 Aar gammel, i 1506 overtaget Bestyrelsen af Norges Rige paa sin Fader Kong Hans’s Vegne med fuld kongelig Myndighed, og opholdt sig derfor i de nærmeste Aar her i Landet, hvor Oslo var hans Residents. Dette er det længste fyrstelige Ophold i Norge siden 1380, og det er temmelig rigt paa interessante, tildels endog pikante Hændelser. To Gange i denne Tid, 1507 og 1509, har Hertug, eller som han paa den Tid allerede (som udvalgt Thronfølger) selv kaldte sig, Kong Christiern gjestet Bergen. Ved et af disse (om ved det første eller andet, tør efter min Mening være tvivlsomt), gjorde han et meget skjebnesvangert Bekjendtskab. Omstændighederne herved findes fortalte af en Forfatter, der vistnok selv senere (i Kjøbenhavn) har seet vedkommende Personer, men som nedskrev sin Beretning meget over halvhundrede Aar senere, og som idetmindste i Enkeltheder ikke er at lide paa. Det er {{sperret|Hans Svaning}} (født 1503, død 1589), hvis paa Latin forfattede Bog om Christiern {{antikva|II}} nærmer sig meget til at være en Roman. Han er saa senere bleven udskreven af Andre, lige fra sin yngre Samtidige Arild Huitfeld af og ned til vore Dage. Svaning fortæller, at {{sperret|Erik Walkendorf}}, dengang Christierns Sekretær eller Kantsler, i Bergen havde faaet Øie paa to Fruentimmer, der stode i en Bod og solgte Kager og lignende Ting. Den ene udmerkede sig ved livligt spillende ine, men var forøvrigt mere end almindelig fed og sværtbygget, med Kinder, der næsten hang ned paa Brystet, og i det hele saa styg, at hun maatte synes at kunne skræmme ethvert Menneske langt bort, medens den anden, hendes Datter, var saa smuk og yndig, at Kantsleren aldrig havde seet hendes Lige, velvoxen, rank og smækker som et Rør, dertil af venligt og ærbart Væsen. Erik gav sig i Samtale med Moderen og fik vide, at hun var fra Holland. Hjemme<noinclude> <references/></noinclude> meic5y9m1da8o3s8lupmzhswtpf86rg 104 110915 263707 2025-06-15T18:32:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|271}}</noinclude>havde hun levet i smaa Kaar, og derfor var hun dragen til Bergen, da hun haabede at slippe bedre ud paa det billigere Sted. Videre fortalte hun, at hendes Navn var {{sperret|Sigbrit}} og at man pleiede at kalde Datteren {{sperret|Dyveke}}. Af Andre, som Erik siden udspurgte, fik han høre ret gode Vidnesbyrd om disse to Mennesker, navnlig at Datteren havde et godt Rygte. Derefter var saa Kantsleren vendt hjem til Oslo og havde da fortalt sin Herre om denne sin Oplevelse. Christian skal strax være bleven uhyre begjærlig efter at se Dyveke og have skyndet sig til Bergen. Her holdt han paa Raadhuset en Fest, til hvilken han lod Byens Folk og deriblandt ogsaa Sigbrit og Dyveke indbyde. Ved Synet af den sidste blev han strax rasende forelsket, dansede med Dyveke og opnaaede allerede samme Aften, at Moderen overlod ham hende som Frille. Kort efter maatte han forlade Byen. Moder og Datter bleve vel tilbage, men kun for, saasnart Kongen havde sørget for en bekvem Bolig til dem i Oslo, at komme efter til dette hans sædvanlige Opholdssted. Hvad jeg her har samlet i faa Linier, fortæller Svaning et Par Menneskealdre senere med stor Udførlighed og saaledes, at i det Mindste en betydelig Del deraf umuligt kan være andet end Folkesnak. Blandt Andet er det lidet sandsynligt, at Erik Walkendorf skulde have indledet Forholdet. Denne var allerede da ikke mere ung og dertil alt andet end letsindig, tvertimod en alvorlig og værdig Mand, der vist kjendte sin unge og, som det af samtidige Vidnesbyrd vides, til Elskovs-Eventyr meget hengivne Herre altfor godt til at ville opflamme hans Fantasi med tillokkende Skildringer af en Piges Yndigheder.<ref>Om Christierns Udsædelighed har man en meget stærk Udtalelse i Povel Helgesens „Skibyske Krønike,“ der selv, om den er overdreven, er betegnende for, hvad man i saa Henseende dømte om ham.</ref> Vi ville senere faa høre, at Erik virkelig faar<noinclude> <references/></noinclude> fu85qqdmuc1xg05vnipsfpqbjrwodi3 104 110916 263708 2025-06-15T18:32:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|272}}</noinclude>en Plads i Dyvekes Historie, men af en aldeles modsat Art. Det, som virkelig vides om Sigbrit og hendes Familieforhold, er følgende. Hun var fra Holland, sandsynligvis fra Amsterdam, og Enke. Hendes Navn var {{sperret|Sibrecht}} (Seibrich, Sibret o. s. v.) {{sperret|Willumsdatter}}, og hun havde en Broder, som senere vil blive nævnt, ved Navn {{sperret|Herman}}, (undertiden med Familienavn {{sperret|Hund}}) maaske ogsaa to andre Brødre. Hendes Mands Navn har været Nicolay eller Nicolaysen. Om Datteren egentlig har hedt Dyveke eller om dette, der betyder „den lille Due“ kun har været et Kjælenavn, er uvist, det sidste er maaske det sandsynligste. Desforuden har hun endnu haft en Datter, hvis Navn er ubekjendt, muligens ogsaa en Søn. At hun drev Høker- eller Marketenter-Handel i Bergen har vist sin Rigtighed, thi allerede kort efterat hun havde forladt Danmark, heder det udtrykkelig i et i det Hele paalideligt Aktstykke, at hun „i Norge havde solgt Brændevin Æbler, Pærer og Nødder<ref>Danske Magasin 3 R. {{antikva|III.}} S. 11. Sv. Rimkrønikor {{antikva|III.}} S. 221. Har hun virkelig solgt Brændevin, da er dette det første Spor til Handel med denne Drik i Norge. I 1531 sender Eske Bjelle fra Bergen Erkebiskop Olaf „noget Vand som kaldes {{antikva|aqvæ vitæ}}, og hjælper samme Vand for allehaande Krankdommer, som et Menneske kan have indvortes. Jeg vilde gjerne sendt Eders Naade mere deraf; nu staar ikke Urterne at bekomme, som det skal gjøres af.“ Samtl. til d. n. Folks Historie {{antikva|II.}} S. 48.</ref>.“ I et norsk Skrift, forfattet omtrent 1567, berettes, at Sigbrit var „en Borgerske i Bergen<ref>Norske Magasin {{antikva|I.}} S. 120.</ref>;“ er dette sandt, maa altsaa allerede Manden have flyttet over til Norge fra Holland. Det være nu hermed, som det vil, men Moder og Datter kom efter til Oslo. Svanings Beretning om, at de skulde vente, indtil Kongen havde skaffet dem Bolig, synes urimelig, thi Tag over Hovedet kunde han<noinclude> <references/></noinclude> mxcbh9e3iblg4yr4owdp7yla3ppt2zo 104 110917 263709 2025-06-15T18:33:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|273}}</noinclude>vist strax yde dem. Det berettes, at han opførte et Stenhus til dem ligeoverfor Akershus, „paa den anden Side af den Bugt, der fra Havet gaar ind til Byen,“ i hvilket saa Moder og Datter toge Bolig. Dette Hus har Svaning selv seet i Aaret 1548, da han ledsagede sin Discipel, den senere Kong Fredrik {{antikva|II}}, til dennes Hylding i Oslo som Thronfølger; da laa det allerede i Ruiner<ref>Et taabeligt Sagn, der ingensomhelst Tiltro fortjener, har berettet, at en endnu i vor Tid existerende Trærønne i Oslo skulde have været „Dyvekes Hus,“ men denne dumdristige Fabel har jeg allerede gjendrevet i mit Skrift „Det gamle Christiania.“</ref>. At Sigbrit allerede nu har øvet stor og afgjørende Indflydelse over Kongen, er klart nok deraf, at hendes Broder Herman (senest 1512) ansattes i en af Norges betydeligste Stillinger, nemlig paa ingen ringere Post, end som — {{sperret|Befalingsmand paa Bergenhuus}}! Det maa have gjort et eget Indtryk i Bergen at se en Broder af den nys som simpel Marketenterske saa vel kjendte Sigbrit som Byens og det hele Vestlands øverste verdslige Embedsmand, en Stilling, der pleiede at indehaves af Landets fornemste Adelsmænd, og hertil kommer, at Herman, efter alt, hvad man veed om ham, var en uværdig og slet Person. Men dette er ogsaa {{antikva|alt, hvad der med Vished vides}} om Dyvekes og Sigbrits Ophold i Oslo. Hvor længe dette varede, kan heller ikke bestemt siges. Arild Huitfeld synes at have troet, at de allerede før Kong Hans’s Død vare flyttede til Kjøbenhavn, hvad der nok kunde synes troligt, da Christiern i de sidste Aar af Faderens Levetid ikke stadig var tilstede i Norge<ref>Han findes, saavidt hidtil bekjendt, sidste Gang i Faderens Tid tilstede i Oslo 1512. 10 Sept. Dipl. Norv. {{antikva|V.}} S. 729.</ref>. Historikerne, af hvilke dog neppe nogen grundigen har drøftet dette Spørgsmaal, synes ellers at antage, at de forbleve i Norge, indtil Christiern besteg Danmarks Throne 1513. At Sigbrit og da vistnok ogsaa Datteren<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 18</noinclude> pqs4sa1fzmyvkg4cuide9jo5xynjmfw 104 110918 263710 2025-06-15T18:33:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|274}}</noinclude>have fulgt Christiern, da denne i 1514 kronedes som Norges Konge, bliver sandsynligt af et Dokument<ref>Dipl. Norv. {{antikva|III.}} S. 809.</ref>. Et lidet Vink er levnet, der synes at tyde paa at Christiern har havt en anden løs Forbindelse i Oslo, thi i 1522 skriver en „Inger Kandegyders Datter“ et Brev til Kongen om sig selv og sin Søster, hvori tales om „den store Ære, Eders Naade os fremdrog.“ Nu vides, at denne Søster senere var Kantslerens, Provst Hans Olssons og samtidig ogsaa Befalingsmandens, den senere Biskop Hans Mules Frille, og heraf tør man vel drage visse Slutninger om Beskaffenheden af Christierns Forhold til de to Kandestøberdøtre<ref>Dipl. Norv. {{antikva|III.}} S. 705 og Danske Magasin {{antikva|IV.}} S. 279.</ref>. {{midtstilt|{{antikva|II.}}}} Efterat Christiern havde taget fast Bolig som Konge i Kjøbenhavn, er det sikkert nok, at Dyveke stadig var hos ham. Hun og Moderen havde dog for det første sin Bolig udenfor Byen paa Hvidøre Slot ved Strandveien, aabenbart for at Skandalen ikke skulde blive altfor stor, allerhelst da Christiern drev Underhandlinger om et Ægteskab med en af Europas fornemste Prindsesser. Dette var {{sperret|Isabella}}, den senere Keiser Carl {{antikva|V.}}s Søster, et Barnebarn af Keiser Maximilian og Maria af Burgund, saavel som af Ferdinand den Katholske og Isabella. I Begyndelsen synes Isabellas Familie ikke at have været vidende om Christierns Frille-Liv, men efterat Forbindelsen var bleven afgjort, og den foreløbige Vielse af Prindsessen til en dansk Adelsmand paa Kongens Vegne havde fundet Sted i Bryssel i 1514, havde Isabellas strenge og myndige Faster, {{sperret|Margrete}}, der var Statholderinde i Nederlandene, faaet Besked om Forholdet, og da det kongelige Gesandtskab kom til Neder-<noinclude> <references/></noinclude> j3kyizywvo0pmm2thq3sd48nw0kg2jr 104 110919 263711 2025-06-15T18:33:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|275}}</noinclude>landene 1515 for at afhente Isabella til Danmark, gjorde denne ivrige Forestillinger til Gesandterne. I disses Spidse stod den ovenfor nævnte Hædersmand {{sperret|Erik Walkendorf}}, nu Erkebiskop i Trondhjem<ref>Ogsaa et andet Medlem af Gesandtskabet var fra Norge, nemlig Hr. Nils Henrikssøn (Gyldenløve), den bekjendte Fru Ingers Mand. Han blev paa denne Tid, uden Tvivl for at give Gesandtskabet forhøiet Glands, udnævnt til Norges Riges Hofmester, en paa den Tid forøvrigt ganske betydningsløs Titel.</ref>. Erik skrev opfordret af den unge Prinds Carls Lærer, den siden som Pave saa vel bekjendte {{sperret|Hadrian den sjette}}, et Formaningsbrev i den Anledning til Kong Christiern. Men det udrettede intet andet, end at Sigbrit fattede et dødeligt Had til Erkebispen, hvilket siden styrtede denne i Ulykke. Isabella, hvis Afreise man i Nederlandene endog havde tænkt at udsætte paa Grund af Rygterne om Dyveke, kom dog til Danmark 1515, og Bryllupet holdtes i Kjøbenhavn 12te August. Men — Dyveke blev ikke fjernet. Dronning Isabellas, (eller som hun i Norden kaldtes Elisabeths) Familie fortsatte imidlertid sine Bestræbelser for at faa hende bort, og Keiser {{sperret|Maximilian}} sendte i den Anledning i 1516 en Gesandt til Danmark, Sigmund von Herberstain, der blandt andet er berømt af sine Reiser ogsaa til Rusland, og af den Beskrivelse, han har givet over sine Farter gjennem Lapland og det nordlige Norge. Desforuden sendtes ogsaa Gesandter fra Nederlandene i samme Hensigt. I Instruktionerne for disse sidste var der endog slaaet paa, at Frillen skulle bort enten med det gode, eller „paa anden Maade;“ „hvis hun ikke reiser, skal man spille hende en grov Streg“ ({{antikva|une grande finesse}}). Altsammen nyttede imidlertid aldeles intet, og Kongens Kjærlighed til Dyveke synes endog at være bleven endnu mere opflammet. Sendebudene maatte reise med uforrettet Sag.<noinclude> <references/> {{høyre|18 *|2em}}</noinclude> 6g7p80869lrxtb223kync13l566yqnz 104 110920 263712 2025-06-15T18:33:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|276}}</noinclude>{{blank linje}} Christiern har i de første Aar af sit Ægteskab aldeles ikke forstaaet, hvilken Skat han havde faaet i sin unge, ædle og herlige Dronning. Denne var selvfølgelig nedbøiet af Sorg, og herom faar man et interessant Vidnesbyrd i de Breve, der kjendes i Uddrag hos en samtidig Historiker. Brevene er skrevne til Søsteren Eleonore, som dengang elskede en tydsk Fyrste, Pfalzgreve Frederik af Pfalz, der i sin Tid efter Elisabeths Død kom til at ægte dennes egen Datter og derved blev Prætendent til Nordens Throne i Grevefeiden og de nærmeste Aar efter dennes Ende. Hun priser Søsteren lykkelig, fordi hun har en værdig Gjenstand for sin Kjærlighed, og uden just at nævne Dyveke lader hun falde en Bemerkning om Fyrster, der under Paaskud af Jagtpartier og Reiser pleie utilladelige Forbindelser. Men Christiern gik snart endnu videre i sit forargelige Samliv med Dyveke, idet han nu lod hende og hendes Moder tage Bolig i selve Staden, ja ganske nær det kongelige Slot. Ligesom her i Norge uvidende Mennesker have villet paavise Dyvekes Bolig i Oslo, saaledes har ogsaa en helt ubeføiet Tradition i Kjøbenhavn paastaaet, at hun boede i en endnu bevaret og iøinefaldende Gaard paa Amager Torv; men i Virkeligheden boede hun vel i samme Strøg, men noget længere oppe mod Vimmelskaftet i en Gaard, som Kongen i dette Øiemed kjøbte. Samtidig jagede han Dronningens danske Overhovmesterinde, Fru Anne Meinstrup, en Dame bekjendt for sin skarpe Tunge, bort fra Hoffet. Det er ikke til at tvivle paa, at hun har tilladt sig ubehagelige Ytringer om Dyveke. Men dennes Rolle var snart afsluttet, idet hun, som vi nu skulle se, allerede i det følgende Aar fandt Døden paa en mystisk Maade. Paa den Tid var en Adelsmand af fornem Familie, {{sperret|Torben}} (Thorbjørn) {{sperret|Oxe}}, forlenet med Kjøbenhavns Len, en Mand af daarligt Rygte og Eftermæle. Han gjorde Bekjendtskab med Dyveke og synes at have været en jevnlig Gjæst i hendes og Sigbrits Hus. Om<noinclude> <references/></noinclude> 926urbbaimsotv5s800ougo8ys2d09g 104 110921 263713 2025-06-15T18:33:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|277}}</noinclude>hvorledes det her gik til, har man en Ytring i et faa Aar senere forfattet Skrift, hvis Paalidelighed man dog ikke tør anslaa meget høit, et Stridsskrift i Frederik {{antikva|I.}}s Interesse mod Kong Christiern. Det heder her, at Dyveke, om hvem Forfatteren bruger de mindst skaansomme Udtryk, bevæger sig i en Kreds bestaaende af sin Søster, „andre Skjøger“ og Tjenerinder af samme Art<ref>Allens Breve og Aktstykker til Chr. {{antikva|II.}}s og Fr. {{antikva|I.}}s Historie. {{antikva|I.}} S. 344.</ref>; naar han tilføier „ved Hoffet,“ er dette dog vel absolut urigtigt, da Dyveke dog vel ikke kan antages at have viist sig paa selve Slottet, og der maa være ment hendes og Moderens Hjem, om end Skildringen sandsynligvis er meget overdreven. Torben Oxe forelskede sig i Dyveke, og hun havde Godhed for ham. Rygtet vilde sige, hvad der dog er høist urimeligt, at Sigbrit gjerne havde seet et Parti mellem de to. Stundom skal Torben have gantedes frit med Dyveke og engang have kastet hende om „paa Kongens Seng.“ Samtidig var der en Slotsskriver i Kjøbenhavn, ligeledes et misligt Menneske, {{sperret|Hans Faaborg}}, der hadede sin nærmeste Overordnede, Torben, og som sladrede til Kongen om hans og Dyvekes Venskab. Da Kongen saa fordrede en Forklaring af Dyveke, erklærede hun, der, som sagt, ikke havde noget imod Torben, det Hele for Løgn og fortalte Christiern ufordelagtige Ting om Hans. Denne, som selv indbildte sig at skulle opnaa en geistlig Indtægt i Roskilde, og som i den Anledning havde fulgt med Kongen til denne By, blev sendt tilbage til Kjøbenhavn med et Brev til Torben, der befalede denne at anstille strenge Undersøgelser af Hans’s Regnskaber og, hvis disse vare i Uorden, at gaa frem imod ham efter Lovens Strenghed. Følgen var at Hans blev hængt den 16de November 1516. Dyveke skal da have grædt og udraabt: „I dette Menneskes Død har jeg stor Skyld, Gud forlade mig min Synd.“<noinclude> <references/></noinclude> 572wb3q27r27rb9gamkwyswqnbrbat7 104 110922 263714 2025-06-15T18:33:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|278}}</noinclude>{{blank linje}} Selvfølgelig vakte denne Begivenhed Opsigt og gav Anledning til megen Bysnak og Sladder; men end mere kom dog Rygtet i Bevægelse, da Dyveke selv nogle Maaneder senere {{sperret|pludselig døde}}, som det antages i Juni 1517. Strax hed det, at hun var død af {{sperret|Gift}}, og man vidste at tilføie, at den hidtil friske og blomstrende Kvinde var bleven syg umiddelbart efter Nydelsen af nogle Kirsebær, som skulde være sendte hende af Torben Oxe. Dyveke vides ikke at have født Kongen Børn. Hun skal være begravet i Carmeliterklostrets Kirke i Helsingør. Kongen skjænkede Klostret en smuk Altertavle og lod paa Foden deraf anbringe hendes Billede, ja han undsaa sig ikke for at lade sit eget sætte ved Siden af Dyvekes. I 1532 existerede Billedet endnu — man kunde jo let have tænkt sig, at det var blevet fjernet, da Christiern forlod Danmark — og gav en lybeksk Historieskriver, den bekjendte Reimer Kock, som i hint Aar saa det, høie Forestillinger om Dyvekes Skjønhed. Endnu skjænkede dog vel Kongen ikke Rygtet om Torben og Kirsebærene, ifald Nogen har vovet at bringe det for hans Øre, nogen Tiltro, thi just ved samme Tid fik Torben et nyt Len. Men, hedder det videre hos Svaning, — (der ogsaa her er Hovedkilden og vel sagtens har kjendt disse Begivenheder noget bedre end de ovenfor omtalte Hændelser i Bergen, som han øiensynlig har romantiseret) — nogen Tid senere var der en Fest paa Slottet. Her skal Kongen, tilsyneladende munter, have kaldt Torben til sig og spurgt ham omtrent saa: „Sig os nu Sanden (hans Mundheld) er det saa, som din Skriver, der blev hængt, sagde, at du skulde have haft med Dyveke at gjøre, vi vilde gjerne vide det for visse Aarsagers Skyld.“ De Omstaaende gav Torben et Vink om at svare forsigtig og Torben svarede da strax at det var usandt. Men da Kongen yderligere trængte ind paa ham, medgav han, at han, skjønt Dyveke aldrig havde viist ham sin Gunst, dog havde baaret Kjærlighed<noinclude> <references/></noinclude> 9v7hfiteqhc4l9x77v95j2cxq6mk5t5 104 110923 263715 2025-06-15T18:34:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|279}}</noinclude>til hende. Nu blev Christiern øieblikkelig taus, og man lod Torben forstaa, at de Ord aldrig burde have undsluppet ham. En Stund efter fik Torben Kongens rasende Forbitrelse at føle. Ud paa Høsten lod han Torben og hans Sødskendebarn {{sperret|Knud Pederssøn Gyldenstjerne}}, der i tidligere Dage havde hørt til Kongens Hoffolk under hans Ophold i Norge, og som ogsaa senere fik meget med ham at gjøre i hans Ulykkes Dage, sætte i Fængsel paa Kjøbenhavns Slot og lod dem anklage for Rigsraadet, som var Adelsmænds Værnething i Livs- og Æressager. Hvorfor — vides ikke, det er kun en uhjemlet Paastand af Arild Huitfeldt, at det var for Torbens af Rygtet berettede Opførsel mod Dyveke i Sovekammeret. Men sandsynligvis maa Anklagen have gaaet ud paa, at Torben med Knud Gyldenstjerne som Hjælper skulde have forgiftet Dyveke, skjønt heller ikke dette med Bestemthed vides. Rigsraadet frifandt Torben, hvorover Kongen blev i høieste Grad forbitret. Da var det, at han lod nedsætte en Ret af tolv Bønder fra Kjøbenhavns Omegn. Retten sattes inden fire Thingstokke paa Slotspladsen og skulde vel forestille en saakaldet Gaardsret, men ved en saadan var Bønder ingenlunde rette Dommere, og i ethvert Fald skulde ved en Gaardsret de kongelige Hofsinder have været nærmest til at dømme. Bøndernes Dom gik som bekjendt ud paa, at „de ikke dømte ham, men at hans egne Gjerninger dømte ham.“ Man har fundet denne „uendelige“ Dom, for at bruge Huitfeldts Ord, høist paafaldende, men Historikeren Bricka har dog for nogle Aar siden<ref>Dansk historisk Tidsskrift 4 R. {{antikva|V.}} S. 21.</ref> paavist, at dette har været en ogsaa ved andre Leiligheder anvendt Retsformel. Denne „Jury“-Kjendelse var nok for Christiern, der strax lod Torben henrette med Sverd og forviste Knud Gyldenstjerne fra Kjøbenhavn, rimeligvis til hans Herregaard Thim ved Vesterhavet i Nær-<noinclude> <references/></noinclude> s5pw1yb8ojewqib7ozt3bdm5656hb0k 104 110924 263716 2025-06-15T18:34:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|280}}</noinclude>heden af Ringkjøbing. For Christiern blev dette af stor og farlig Betydning, thi fra nu af skriver sig Adelens afgjorte Uvilje mod ham, hvilken tilsidst medførte hans Undergang. Det er høist merkeligt, at Sigbrits Harme ved hendes Datters Død ikke vendte sig imod noget Menneske i Kjøbenhavn eller overhovedet i Nærheden, men mod en Mand, der levede langt borte, mod Erkebiskop {{sperret|Erik Walkendorf}}. I ham saa hun den rette Ophavsmand til hvad der var skeet. Selvfølgelig har hun ikke mistænkt ham for at have været Giftblander eller for at have efterstræbt Datterens Liv. Hun maa have ment, at det var ham, der havde sat ondt for hende hos den nederlandske Regjering, da han var sendt did for at afhente Dronningen, og saa videre have tænkt sig, at Redskaber for dennes fornærmede Familie have fremkaldt Dyvekes Død. Men denne Sag er saa dunkel, at der Intet kan siges med Vished. Kun dette er sikkert, at Erik Walkendorf fik Sigbrits Hevn at føle. {{midtstilt|{{antikva|III.}}}} Dyvekes Personlighed og Characteer er lidet kjendt. Hendes almindelige Navn, der sandsynligvis ikke var hendes (nu vistnok forglemte) Døbenavn, tyder paa et godmodigt og venligt Væsen, og saaledes skildres hun stedse i den ganske vist usikre Tradition. Forargelsen og Hadet synes i Norden sjelden ligefrem at være rettet mod hende, men desto mere mod hendes Moder, der havde overgivet sin Datter til Kongens Sandselighed og stedse antoges at øve den værste Indflydelse paa ham. Og denne Indflydelse {{sperret|tabte sig ikke ved Datterens Død}}. Tvertimod, den blev egentlig først efter den Tid for Alvor merkbar og indgribende, ja saa overvældende, at ikke mange Ministre i den Grad have gjort sig gjældende hos en Konge, som den fordums hollandske Sælgekone gjorde det hos Christiern {{antikva|II.}}<noinclude> <references/></noinclude> ajnfyhuunlu8vcyfa55bzbqej8myrxg 104 110925 263717 2025-06-15T18:34:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|281}}</noinclude>{{blank linje}} Hvor meget end Hadet imod Sigbrit er kommet tilsyne i alle Fremstillinger af hendes Historie, har det dog ei kunnet hindre, at hun tydelig fremtræder som en Kvinde af usædvanlige Aandsevner og en sjelden Energi, samt dertil af ikke ringe, mangesidige Indsigter og Kundskaber. Hendes Fortid er saa gaadefuld, at vi ikke kjende noget til, hvor hun har erhvervet sig sin Dygtighed. Men besiddet den har hun, kun Skade, at hun ikke med den har forenet en hæderlig Characteer og en retsindig Tænkemaade. Hevngjerrighed, Partiskhed og Raahed prægede stedse hendes Færd. Det vilde føre os for langt at gjennemgaa alt, hvad der vides om Sigbrits Indflydelse og flersidige Virksomhed. Her er det nok at sige, at hun jevnlig viste sig paa Slottet, ja at selve Dronningen, Keiseres og Kongers Ætling, maatte taale hende i sin nærmeste Omgivelse og have hende hos sig ved sine Barselsenge. Det gjør et eiendommeligt Indtryk, naar man ser Kongen i et af sine Breve fra Sverige bede sin Dronning om at ønske „{{sperret|Sigbrit Moder}}“ — det var det Navn som han og Flere, det vil sige de, som ikke gave hende helt andre og temmelig ufine Navne, brugte om hende — „hundrede tusinde gode Nætter<ref>Dipl. Norv. {{antikva|XIV.}} S. 218.</ref>.“ Man forbauses ved at høre, hvilket Frisprog hun tillod sig mod baade Konge og Dronning. Til den første undsaa hun sig ikke ved at bruge Tiltoleord som „Mallert,“ der paa Hollandsk betyder en Taabe eller et Fæ, og da den anden i 1519 fødte to Tvillingsønner, (Maximilian og Philip, der begge døde som ganske spæde) udbrød Sigbrit: „Hvad skal vi med alle disse Kongebørn, vi have ikke Lande til at føde alle disse Herkens?“ Den ældste af Kongeparrets Sønner, Hans, der døde 1532 i Regensburg, medens Faderen befandt sig paa sit fortvivlede Tog i Norge, fik Sigbrit til Fostermoder, og man finder hende endog officielt benævnt i Breve „Hovmesterinde<noinclude> <references/></noinclude> mw0x7kq1vc4lvgrh023adtyv7v34vfw 104 110926 263718 2025-06-15T18:34:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|282}}</noinclude>for Hertug Hans, Prinds til Danmark.“ Hun var Kongens Raadgiverinde og Medhjælp i de allerforskjelligste Ting, navnlig bestyrede hun Øresundstolden. Et Libhaberi hos hende skal have været hendes forøvrigt høist nyttige og betimelige Omsorg for Byernes bedre Brolægning og lignende Foranstaltninger til Ordens og Sundheds Befordring. Det heder udtrykkelig, at det skyldtes hende, at Bergens By, for hvilken hun altsaa fra gammel Tid interesserede sig, fik stenlagte Gader<ref>Norske Magasin {{antikva|I.}} S 120.</ref>. Det hedte derfor ogsaa i et kort efter hendes Bortreise fra Danmark forfattet Skrift, der ogsaa ovenfor er benyttet, at havde Kongen blot ladet hende været Gadefeierske, vilde hun have været paa sin Plads og stiftet Gavn<ref>Danske Magasin. 3 R. {{antikva|III.}} S. 11.</ref>. Har Kongen virkelig havt Godhed for hende og hun for ham? Dette er ei let at besvare. Jeg har oftere tænkt mig, at hendes Herredømme over ham kunde forklares saa, at hun har siddet inde med Hemmeligheder, ubehagelige for Christiern, og at han har frygtet for, at hun, om han skilte sig fra hende, vilde prostituere ham og volde ham Uleilighed. Men hertil kan der jo svares, at en Mand som Christiern {{antikva|II}}, der neppe skyede nogen Voldsomhed eller Forbrydelse i saa Tilfælde neppe havde betænkt sig paa at lade hende rydde af Veien, og det saa meget mere, som en saadan Handling, naar den blot var gaaet ud over Sigbrit, ikke vilde have vakt Uvilje, men snarere almindeligt Bifald og Billigelse. Thi hadet var hun og det ret grundigt. Det var ikke alene Adelen, der forargedes over, at hun, den „lede gamle Kvinde,“ som Arild Huitfeldt kalder hende, havde større Indflydelse end Landets første Mænd, og at Folk af høi Byrd maatte staa ude paa Gaden i Uveir, uden at kunne faa Kongen i Tale, naar hun var hos ham. Ogsaa Menigmand hadede hende. Der raadede<noinclude> <references/></noinclude> n9niv68p5jbk6jiqqd9fw3lpwqehdhh 104 110927 263719 2025-06-15T18:34:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|283}}</noinclude>overhoved en Uvilje mod hende, som jeg vil sammenligne med den, hvorfor Struensee to og et halvt Aarhundrede senere var Gjenstand. Der mangler ingenlunde paa Sammenligningspunkter mellem disse to, og navnlig træder et meget klart frem: de vare begge vel begavede, men moralsk uværdige Udlændinger, der vilde indføre nye Tilstande i Danmark, begge uden dybere Kjendskab til og Respekt for det Folk, paa hvis Forholde de vilde vende op og ned. Sigbrit havde dog naturligvis ogsaa sine Venner, der ved hende opnaaede Magt og Fordele, for en stor Del mislige og slette Personer, men dog tillige, som Tilfældet ogsaa var med Struensee, enkelte agtværdige. Blandt de sidste var saaledes Hans Mikkelsen, engang Malmøs Borgmester, siden Kongens Følgesvend i Landflygtigheden. Hans flersidige Virksomhed, tilsidst som Oversætter af det nye Testamente, er vel bekjendt. Som et typisk Exempel paa en uværdig Partifælle kan derimod nævnes den berygtede Didrik Slaghek, hvis Skjæbne er noksom bekjendt. Det er en ret karakteristisk gammel Beretning, at da Didrik førtes afsted til Galge og Baal, vare Sigbrits Vinduer lukkede, medens han paa sin Gang til Døden passerede hendes Hus. Vi ville dog her især fremhæve hendes Venner i Norge, hvor hun jo selv fra først af var kommen i Veiret, og hvilket Land hun aldrig tabte af Sigte. Som vi have hørt, havde hun faaet Broderen Herman ophøiet til Befalingsmand i Bergen omtrent 1512, men denne forblev ikke mere end et Par Aar paa den Post; derefter drog han tilbage til Amsterdam, hvor han siden var Kongens betroede, men ikke redelige Agent i Pengesager. Siden fik hun anbragt som Befalingsmand i Bergen en dansk Mand af borgerlig Herkomst, {{sperret|Jørgen Hansen}} (eller „Skriver“), der hørte hjemme i Ribe. Han hørte rimeligvis til hendes bedre, ialfald dygtigere Tilhængere, men synes at have været en haard og streng Skatteindkræver og laa bestandig i Stridigheder med Tydskerne paa Bryg-<noinclude> <references/></noinclude> 5etna0dmxtbnhd47n74rapzlawjnrza 104 110928 263720 2025-06-15T18:34:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|284}}</noinclude>gen. En afgjort slet og fordærvet Person var derimod {{sperret|Hans Mule}}, en Mand af en først sent adlet, i Virkeligheden borgerlig Familie i Odense. Hans Mule havde studeret, og vi finde ham i 1513 ved Kølns Universitet<ref>Norsk hist. Tidsskr. {{antikva|III.}} S. 486.</ref>, men ved Tilbagekomsten slog han foreløbig ind paa en anden Bane og blev Befalingsmand paa Akershus; sikkert har det vakt stor Misnøie baade i Danmark og Norge, at Magten paa de to vigtigste Punkter i Norge saaledes kom i Hænderne paa Mænd udenfor den høie Adels Kreds. Men Hans Mule havde ikke tænkt at opgive Udsigten til en høi geistlig Stilling. Hans Maal var at blive Biskop i Oslo, hvad der omsider ogsaa lykkedes ham, skjønt han fik liden Glæde deraf<ref>Han led nemlig ligeefter sin Ordination i 1524, altsaa først efter Christierns Afsættelse, Skibbrud ved den jydske Kyst og skal være slaaet ihjel af en Bonde, som vilde plyndre Vraget.</ref>. For at opnaa Bispestolen maatte han imidlertid se til at faa fordrevet dens Indehaver, en dansk Mand, Anders Muus, der tidligere havde gaaet samme Vei og fra Befalingsmand (i Bergen) af Kong Christiern bleven indtrængt paa Oslo Bispestol mod Nordmændenes Ønske. Nu var Anders Muus bleven en svag og næsten hjælpeløs Mand, der ikke kunde værge sig mod Hans Mules Chikaner, over hvilke han i en ynkelig Tone beklagede sig i flere bevarede Breve. Den norske Kantsler, Provsten ved Mariakirken, Hans Olssøn, fortrædigede ligeledes Biskopen, og Forholdene i Oslo antoge en forargelig Skikkelse i mere end een Henseende, ogsaa ved Hans Mules og Hans Olssons usædelige Privatliv. Medens saaledes deslige Lykkesøgere kom op, fik Erik Walkendorf, den ovenfor flere Gange nævnte Erkebiskop i Trondhjem, føle, at han havde faaet Sigbrit til Fiende. Erik var en af Tidens bedste og hæderligste Mænd. Var end heller ikke hans Ansættelse i Norge oprindelig vel seet af Nationen, havde han dog efterhaan-<noinclude> <references/></noinclude> dy01maid3n7wqdge1ecugffuxgepxop 104 110929 263721 2025-06-15T18:35:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|285}}</noinclude>den gjort sig agtet ved sin hæderlige Færd. Han var saaledes ivrig for at forbedre og forskjønne Domkirken, havde udkastet Planer til at forøge Farten paa Grønland, havde sin Del af Fortjenesten af, at Saxo Grammaticus blev udgivet, besørgede Messebøger for den norske Kirke trykte i Udlandet o. s. v. Men Sigbrit saa i ham, som vi vide, den egentlige, om end ufrivillige Ophavsmand til Dyvekes Død. Som Redskab for sin Hevn brugte hun fornemmelig Hans Mule, og han var baade brugbar og nidkjær. Erkebispens Tjenere vare aldrig sikre i Hans Mules Len; Pilegrimmene, der endnu paa den Tid i talrig Mængde søgte til St. Olaf i Trondhjem, mishandledes, Erkesædets egne Rettigheder krænkedes paa alle Maader. Omsider forgik Taalmodigheden ham, og da der paa et Brev til Kongen kun fulgte et undvigende Svar, bestemte Erik Walkendorf sig i 1521 til at forlade Landet. Først var Tanken at drage til Danmark for at klage til Rigsraadet, men paa Søreisen fik han Storm, der drev ham til Holland. Der mødte han, vistnok til gjensidig Forbauselse, Kongen selv i Amsterdam. Om deres Sammenstød er i den senere Tid fremkommet en gammel, men noget anekdotmæssig Beretning, som de danske og norske Historikere, der tidligere have skrevet om disse Ting, ikke have kjendt<ref>{{antikva|Scriptores Rerum Prussicarum V.}} p. 520 (Stegmans Hanseatische Chronik).</ref>. Jeg meddeler den her, men med alle Forbehold i Henseende til dens Paalidelighed: „Anno 1521 sendte Kong Christiern Bud til Erkebispen af Trondhjem, at han skulde komme til ham. Denne blev advaret om ikke at vove sig til Danmark og undveg hemmelig til Amsterdam. Da Kongen fik dette at vide, forklædte han sig selv sjette i Kjøbmandsklæder og kom til Amsterdam til Erkebispens Herberg, som en ubekjendt Kjøbmand. Til sin Lykke var Erkebispen ei tilstede og fik Leilighed til at søge Beskyttelse hos Geistligheden, saa at Kongen ikke fik<noinclude> <references/></noinclude> t1r15furhgp3n5z0cy943l9l2904ft6 104 110930 263722 2025-06-15T18:35:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|286}}</noinclude>fat paa ham.“ Men hvad Erik selv beretter, er at han hos en Bankier i Amsterdam traf sammen med Sigbrits Søster, der ganske uforbeholdent sagde ham, at denne stod ham efter Livet. Ligesaa vide vi, at Kongen virkelig vilde have Erik arresteret, men at Amsterdams Myndigheder negtede ham sin Bistand hertil. Erkebispen fortsatte sin Reise til Rom, hvor han i det følgende Aar døde. Ogsaa en anden norsk Biskop har, om end i mindre Grad, faaet Sigbrits Vrede at føle. Det var Biskop Mogens paa Hamar. Han havde i 1522 sendt et Skib til Kjøbenhavn, men Sigbrit satte sig uden videre i Besiddelse baade af Ladningen og af Skibet selv, hvorover Eieren siden naturligvis førte Klage, idet han efter Kongens Flugt henvendte sig til Biskop Lage Urne af Roskilde<ref>Dipl. Norv. {{antikva|XII.}} S. 272.</ref>. Sigbrits unegtelig mangesidige Færdigheder fremkaldte efterhaanden den Forestilling, at hun forstod sig paa Trolddomskunster. Hertil bidrog vistnok især hendes, som Samtiden mente, tidt kyndige og heldige Befatning med Lægekunsten, i hvilken hun nød saa stor Anseelse, at den bekjendte Polyhistor og Mirakellæge Theophrastus Paracelsus ved sit Besøg i Kjøbenhavn mente at kunne forøge sine Kundskaber ved at lære af hende. Men ved alt dette forøgedes Frygten for hendes hemmelige Kræfter; man tiltroede hende Giftblanderi og farlige Kunster, og navnlig indbildte man sig, at hun raadede for Veir og Vind. Hanseatiske Skippere mente saaledes, at hun tvang dem til at blive liggende veirfaste, idet hun magede det saa, at de ikke fik god Bør. Selv skulde hun have ladet falde den Ytring, at Kongen ikke var istand til at gjøre noget mod hendes Vilje, om han end var ti Mile borte. Og det hed sig, at hendes Fostersøn, den unge Kongesøn Hans, engang i hendes Sovekammer var kommen over en Flaske, af hvilken der, da han var saa uheldig at slaa den itu, for en ond Aand ud, hvilken<noinclude> <references/></noinclude> 2lr6t9n15zv1arem6wo5okb4ks5fq4j 104 110931 263723 2025-06-15T18:35:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|287}}</noinclude>foranledigede en forfærdelig Storm i hele Kjøbenhavn og Omegnen. {{midtstilt|{{antikva|IV.}}}} Kong Christierns Herredømme stundede mod sin Undergang, efterat han havde faaet Gustav Vasa, Lybekkerne, Danzigerne og sin Farbroder til Fiender. Ligetil det Sidste beholdt imidlertid Sigbrit sin Indflydelse, medens den Uvilje, for hvilken hun var Gjenstand, var i stadig Vext. Et ypperligt Exempel herpaa er bevaret fra Høsten 1522, da Christierns Magt allerede stærkt vaklede. Kongen havde med store Anstengelser reist en Hær af Indfødte paa Sjelland, der laa i Leir tæt udenfor Kjøbenhavn. Mellem dem, der gik ud fra Byen for at se de talrige Tropper, var ogsaa Sigbrit, der kun ledsagedes af en Pige. Men paa Veien mødte hun et Par drukne Soldater mellem Søerne ved de nuværende Forstæder. De kjendte hende, og den ene sagde til den anden: „Hun faa Skam; det er hende, som regjerer Kongen.“ Derpaa tog de hende og kastede hende uden videre i Søen. Paa hendes og Pigens Skrig kom der Folk til og trak hende op. Kongen kom selv til og fik hende op i en Vogn, men ved Byens Port mødte hun atter forbitrede danske Krigsfolk fra Roskilde. De skjød paa Vognen, men hun slap med Livet. De to Soldater, der havde kastet hende i Vandet, maatte bøde med sit Liv. Da saa Hertug Frederik satte sig i Spidsen for Oprøret, og det store Frafald fra Christiern begyndte, blev intet Paaskud til Opsigelse af Huldskab og Troskab hyppigere benyttet, end Klagerne over Sigbrits Bedrifter. De forekomme idelig i de Opsigelsesbreve til Kongen, der strømmede ind fra alle Kanter. For at anføre et Exempel, skriver Rigsraaden Erik Krummedige, at „dersom Sigbrit skal være min Dommer og Bøddelen min Retter, da vil jeg værge min Hals, det bedste Gud give mig Lykke til, derfor opsiger jeg“ o. s. v. Endog Kongen selv havde<noinclude> <references/></noinclude> n69fguo8jof903g0j04af82x7el0wnq 104 110932 263724 2025-06-15T18:35:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|288}}</noinclude>i Februar 1523 fundet det nødvendigt i et Brev til Dronningen at bede denne om „at tage Sigbrit for sig og undervise hende hemmelig, at hun holder Munden paa sig, og lade hende blive paa Slottet, ellers kanske, de fare værre med hende, end de før gjort have.“ Ved Kongens og den kongelige Families Afreise fra Kjøbenhavn til Nederlandene den 13de April 1523 fulgte Sigbrit med. For at sikre hende for Mishandling skal Christiern have ladet hende bringe ombord i en Kiste. Folkevittigheden vidste siden at fortælle, at hun skulde have givet Kongen den Trøst, at blev han ikke mere Konge af Danmark, kunde han blive Borgermester i Kjøbenhavn. En af Kongens Medfølgere var, som bekjendt, Hans Mikkelsen. Denne beretter senere i et Brev, at han under Overreisen modtog Undervisning af Sigbrit i forskjellige Lægeraad. Udentvivl søgte hun, saavidt muligt, at faa med sig sit rørlige Gods, men hvad hun besad af fast Eiendom (hun havde jo idetmindste en Gaard i Kjøbenhavn) eller hvad hun forøvrigt maatte lade tilbage, blev siden konfiskeret, da Kjøbenhavn omsider maatte overgives til Frederik {{antikva|I}}<ref>Kjøbenhavns Diplomatarium {{antikva|I.}} S. 322, hvor det udtrykkelig anføres, at Sigbrits og Hans Mikkelsens Gods var undtaget fra den Bestemmelse i Kapitulationen, hvorved Andre beholdt sin Eiendom.</ref>. Christiern {{antikva|II.}}s Ulykke vakte naturligvis den høieste Opsigt, og det endog, især paa Grund af hans Svogerskab med Keiser Carl {{antikva|V.}} og dennes Broder, Erkehertug, siden Konge og omsider Keiser Ferdinand I, i hele den europæiske Verden. Aarsagerne til hans Fald omtaltes selvfølgelig overalt, og det manglede ikke paa, at {{sperret|Sigbrits}} Navn blev omtalt i vide Kredse, som en af dem, der i fortrinlig Grad havde bidraget til hans Undergang. Den fordums Marketenterske i Bergen var bleven en europæisk berygtet Størrelse. I Udlandet flød hendes og Datterens Historie nu sammen, der var mange<noinclude> <references/></noinclude> 4np4rn1n516cay9xatzpebgg528lugz 104 110933 263725 2025-06-15T18:35:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|289}}</noinclude>som troede, at Sigbrit {{sperret|selv}} havde været „Kongen af Danmarks Bolskab.“ At have hende i sin umiddelbare Nærhed vovede Christiern ikke, vist især af Hensyn til Dronningens myndige Faster, Statholderinde Margrete, der jo allerede for mange Aar tilbage energisk havde forlangt Dyveke fjernet. Han lod hende derfor søge sig et ubemerket Skjulested, men vedligeholdt dog vistnok fremdeles i Stilhed Forbindelse med hende. Til Margrete svarede han paa hendes Forespørgsler herom, at han ikke vidste, hvor hun var, ja at han gjerne skulde have udleveret hende om man i rette Tid havde forlangt det af ham<ref>Den 8de Mai 1523 havde han givet Befaling til, at alle Sigbrits (medbragte) Eiendele skulde bringes til ham selv. Dipl. Norv. {{antikva|X.}} S. 259.</ref>. I den nærmeste Tid finder vi Breve om hende til Kongen, hvori hun omtales i de værste Ord, som en Hex og Giftblanderske, bl. a. et fra Erkehertug Ferdinand, der synes at være fremkaldt af Dro{{rettelse|n|nn}}ingen selv og gaar ud paa at man absolut forlanger af ham, at han opgiver Sigbrit. Broderen, Herman Willumson, var endnu en Tid i Kongens Tjeneste, men viste sig saa egennyttig, lastefuld og uredelig, at han snart maatte opgives og derefter forsvinder han af Historien<ref>I 1536—1537, da Erkebiskop Olaf Engebretssøn forberedte sin Flugt fra Norge til Nederlandene, heder det, at de to store Skibe, som han fik fra den nederlandske Regjering, skulle have været sendte gjennem en {{sperret|Henrik}} Willumson. Paludan Müller, Grevens Feide {{antikva|II.}} S. 397. Skulde dette være en Unøiagtighed for {{sperret|Herman}}?</ref>. Hvad der kjendes om Sigbrits sidste Dage er ikke ret meget. Hun synes at have gjemt sig i Geldern eller i Utrechts Stift, hvor hun kunde være nogenlunde sikker for Habsburgernes Efterstræbelser. Af og til vovede hun sig dog frem, og skal i 1525 være seet ved Dortrecht sammen med en Nonne, som man har formodet at være hendes Søster. I 1531 har man det<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 19</noinclude> hxeof7087ybzsnk1wd47nsdogz29ssa 104 110934 263726 2025-06-15T18:35:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|290}}</noinclude>sidste Spor af hende. Hun var da i Gent, hvor en høitstaaende hollandsk Embedsmand talte med hende. Kort efter vidste Kong Henrik {{antikva|VIII.}} af England — man ser, hvor bekjendt hun har været — at fortælle, at hun var geraadet i Fangenskab og snart skulde lide Døden i Nederlandene. Det er ikke uden Grund antaget af Allen, at hun har endt sit Liv paa Baalet som Troldkvinde. Men vide vi end ikke med Vished, naar, hvor eller hvorledes Sigbrit er død eller begraven, er dog besynderlig nok den Gravsten bevaret, under hvilken hun selv havde tænkt sig engang at skulle hvile i Danmark. Hermed er Sammenhængen saadan. Paa den ovenfor nævnte, nu nedbrudte Herregaard Thim i Vestjylland, der i sin Tid tilhørte Familien Gyldenstjerne, fandtes en Sten, paa hvilken der var udhugget et Fruentimmerbillede og nogle gamle Bogstaver. I forrige Aarhundrede fortalte Sagnet paa Thim, at da den ovenfor omtalte Knud Gyldenstjerne var kommen tilbage „fra det Fængsel, hvori han havde været for den berygtede Dyvekes Skyld,“ havde han i sin Harme ladet Dyvekes Billede udhugge paa denne Sten, opsat den ved Indgangen i Porten og befalet, „at hans Hofkarle skulde spytte derpaa, ja gjøre det som værre er, hver Gang, de ginge der forbi.“ I 1787, da de her citerede Ord nedskreves, var Stenen sønderbrudt og Indskriften ikke mere fuldstændig tilstede. Paa det Stykke, som var tilovers, kunde dog læses enkelte Ord, hvoriblandt ... „{{sperret|Sigbricht}} ... {{sperret|Tochter}},“ og da jo Sagnet fortalte, at Stenen angik Dyveke, fortolkede man dette saa, at det kom til at betyde „Sigbrits Datter,“ og Stenen blev under Navn af „Dyveke-Stenen“ aftegnet og bestemt til at sendes til Kjøbenhavn, hvorhen den dog ikke kom, idet den blev henliggende i Lemvig udenfor en Kjøbmands Hus. Endelig kom den længe efter til det oldnordiske Museum, hvorpaa der blev anstillet Undersøgelser paa Thim for at finde mere. Dette lykkedes for en væsentlig Del, og nu opdagede man endelig, hvad<noinclude> <references/></noinclude> n982kkglgsqicwtrmcanazhxzi8v78r 104 110935 263727 2025-06-15T18:36:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|291}}</noinclude><section begin="Sigbrit og Dyveke" /> man her havde for sig. Hullet mellem „Sigbricht“ og „Tochter“ kunde saa udfyldes med „Willums“ ligesom ogsaa Sigbrits Bomerke gjenfandtes paa Stenen. Det blev hermed klart, at Sigbrit, efter dengang sædvanlig Skik, selv har ladet dette Gravmonument forfærdige for i sin Tid at begraves derunder. Man ser, at Plads har været levnet til Dødsaaret, som da i sin Tid skulde have været udfyldt. Ved sin Flugt fra Kjøbenhavn har hun ikke fundet Leilighed til at medtage Stenen, der altsaa er bleven liggende. Knud Gyldenstjerne eller en anden af denne Familie har sat sig i Besiddelse af den og ført den til Thim, at den der kunde være et Minde om hans forhadte, nu tilintetgjorte Fiende, og Sagnet om den raa Behandling, hvorfor Stenen blev Gjenstand, er efter al Rimelighed sandt. Men efterhaanden er i Traditionen Sigbrits Navn blevet fortrængt og ombyttet med Datteren Dyvekes, indtil omsider den rette Sammenhæng i Aaret 1879 er opdaget og oplyst af den fortjente danske Archæolog Henry Petersen<ref>Henry Petersen Gravstenen fra Thimgaard, „Dyvekes Ligsten“ kaldet, i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1879, S. 56—86.</ref>. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Sigbrit og Dyveke" /> <section begin="Rotter" /> {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Rotter}}<ref>Efter en Ar{{rettelse|ktik|tikk}}el i {{antikva|Quarterly Review}}.</ref>.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Der er to Slags Landrotter — den sorte og brune Rotte. Den brune Rotte skal oprindelig have sin Hjemstavn i Persien, hvor den lever i Huller. Den begyndte ikke sine Vandringer før i 1727, da et Jordskjælv drev <section end="Rotter" /><noinclude> <references/> {{høyre|19*|2em}}</noinclude> qedoen4b8evl3xqdd0m6mviwsp0j7ma 104 110936 263728 2025-06-15T18:36:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|334}}</noinclude> <section begin="Skadedyr og Nyttedyr" /> denne tager sig for at slaa ned Husdyrene. Ligesaa er de fleste af de mindre Gnavere: Rotter, Mus, Lemæn, Sork osv. store Ugagnsdyr. Grævling og Røskat fortjener ingen Skaansel. Af Fugle kan vi nævne Hønsehøg, Spurvhøg, Rypefalk, Vandrefalk, Øørner, Hubro, Korp, Kraake, Skriker, Lom, Fisk-Ander, Graaspurv, Skjære. Af skadelige Krybdyr har vi kun Hugormen, og af Ferskvands-Fiske, der er slemme til at ødelægge al anden Fisk, skal vi kun nævne Gjedde og Lake. Især er den første en ren Ødelæggelse for ethvert Fiskevand. Vi har her kun nævnt nogle af de aller værste af vore Skadedyr og særskilt dem, som er udbredte over den største Del af Landet og kjendte af de fleste. Det vilde føre os for langt her særskilt at omtale Skadedyr og Nyttedyr blandt de saakaldte lavere staaende Dyreklasser. Vi vil i denne Sammenhæng ikke undlade at henvise til en udmerket oplysende Bog af nuværende Agerbrugs-Entomolog, den dygtige Insektkjender Schøyen, der navnlig omhandler de for vore Skove skadelige Insekter. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Skadedyr og Nyttedyr" /> <section begin="Til Biskop Dr. Peder Krogs Historie" /> {{midtstilt|{{stor|'''Til Biskop Dr. Peder Krogs Historie.'''}}}} {{midtstilt|(Af D. Thrap).}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Trods Peder Hersleb med hans overordentlige Dygtighed og store Fortjenester af den norske Menighed og Bartholomæus Deichmann med hans tvivlsomme Rygte og tragiske Skjæbne bliver maaske Dr. Peder Krog den af Norges Biskoper i 18de Aarhundrede, der er bleven <section end="Til Biskop Dr. Peder Krogs Historie" /><noinclude> <references/></noinclude> 1flcm6auvzgkank482fg6rd28emnfed 104 110937 263729 2025-06-15T18:36:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|335}}</noinclude>bedst kjendt. Hans Historie er bleven forkvaklet af dem, som i hans eget Aarhundrede tog ham under Behandling. Pontoppidan maatte betragte ham fra sit pietistiske Standpunkt og skaanede ham ikke, Chr. Gjessing skrev en Panegyrik over den gamle Jubellærer under Medvirkning af hans Søn og med Fordølgelse af meget og mangt, der ikke var heldigt; og endelig satte Hammond i sin Missions-Historie (1785) sig ligefrem til Opgave at „sætte Krogs utrolige og nedrige Ondskab i fuldt Lys“<ref>Suhms Levnet, S. 363.</ref>. Hoffmann og H. P. Gjessing har føiet sit til, og Eftertidens Domme har faldt tunge over den gamle Biskop. Peder Krog var født i Aarhus 3de April 1654. Faderen Niels Krog, f. 31te Decbr. 1615, † 12te Aug. 1685 var da Hører, blev senere Rektor ved Latinskolen og tilsidst Sogneprest i Veilby (Aarhus Stift). Han var Normand. Hans Fader, der ogsaa hed Niels, døde 1665 som Provst og Sogneprest til Berg (Smaalenene). Efter Gjessing skal ogsaa denne have været Nordmand og Søn af Christen Krog, en Munk fra Hamar, der skal have været den første lutherske Lektor i Oslo. Det er muligt, men i en gammel Fortegnelse over Embedsmænd i Oslo og Kristiania efter Reformationen, som vi i Sommer fandt paa det store kongelige Bibliothek, og som maa skrive sig omtrent fra 1720, nævnes han ikke. Moderen hed Cecilie Blichfeldt († 1661). Peder Krog kom i Aarhus Skole og gjorde her saadan Fremgang, at han i Hørernes Forfald kunde fungere som Lærer for sine Meddisciple. 1{{rettelse|7|6|}}70 blev han Student, besøgte saa Universiteterne i Rostock, Leipzig, Jena, Wittenberg, London og lagde sig efter de østerlandske Sprog, Mathematik, Anatomi. I Wittenberg blev han 1675 Magister. Som saadan kunde han holde Forelæsninger — navnlig over de østerlandske Sprog — og herved tjente han adskillige Penge. 1677 opholdt han sig 1 Aar hos Mag. Christian Scriwer i Magdeburg. Hos denne<noinclude> <references/></noinclude> 9s7yd2giaoxndowmhoam8iiros4srau 104 110938 263730 2025-06-15T18:36:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|336}}</noinclude>berømte Forfatter af „Sjæleskatten,“ en Bog, der er kaldt den lutherske Kirkes første Opbyggelsesskrift, lagde han sig efter praktisk Theologi eller som det kaldtes „{{antikva|studium homileticum}}.“ Scriwer stod som bekjendt Spener nær, og om man af dette Krogs Ophold hos ham ikke ligefrem tør slutte sig til en forbigaaende Tilbøielighed til Pietismen, saa kan han dog ikke have været dens Modstander. Det er vel ogsaa at antage, at hans Iver for Katekisation og hans ubestridelige Dygtighed som Kateket tør skrive sig fra Opholdet i Magdeburg. Krog var en beregnende Mand. Han havde paa denne Tid vendt sin Hu til Universitetet, men vilde tillige gjøre sig dygtig til den kirkelige Gjerning, om han her skulde møde Vanskeligheder. Han kom hjem 1678, optraadte i Kjøbenhavn som Opponent ved Chr. Nolds Inauguraldisputats, gjorde Opsigt og kom i Yndest hos denne Lærde, i hvis Hus han begyndte at holde Forelæsninger. Han blev Provst paa Kommunitetet og 1679 Rektor i Kjøge, hvorfra han indsendte 2 Afhandlinger om Solens Stillestaaen i Gibeon — udstyrede med en Mængde Citater paa Syrisk og Arabisk. Man faar ved at gjennemgaa dem mere Indtryk af, at Manden vil fremlægge sin megen Lærdom end søge at løse et Problem. Lærdommen er da ogsaa stor nok. Fra Kjøge skal han ogsaa have sendt Christian {{antikva|V.}} et Ærevers paa 9 Sprog, hvad han ogsaa tidligere havde leveret for sin Broder Niels Krog. Saadant synes at have været en Mode blandt Datidens lærde Mænd, og Hammond fortæller, at ogsaa Thomas v. Westen leverede et lignende til Presten Ivar Brinch. Dette Ærevers er maaske ikke trykt. Det findes i alle Fald ikke i det store kongelige Bibliothek. Han blev kun 2 Aar i Kjøge, da han 1681 gjennem Geheimeraad Moth blev anmodet om at komme til Kjøbenhavn, hvor han prædikede for Kongen. „Jomfru“ Sophie Amalie Moth, nu ophøiet til Grevinde af Samsø, kaldte ham her til Provst over denne Ø samt Sogneprest til Besser og Ousberg. Han modtog Kaldet frem-<noinclude> <references/></noinclude> nhpf4uuacsvw3fpxajlu6lcx9py20d0 104 110939 263731 2025-06-15T18:36:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|337}}</noinclude>deles i Tanken om at naa frem til en Professorpost, men det skede ikke, da han isteden modtog Kaldelsen til Throndhjems Bispestol 1ste Decbr. 1688. Man har ment (L. Daae: Tr.hjems Stifts geistlige Hist. S. 131), at det var Sophie Amalie Moth, hvem han ogsaa skyldte {{sperret|denne}} Forfremmelse, og at den skede bl. a. i den Hensigt, at han skulde blive et Redskab til at fremkalde yderligere Strænghed mod Griffenfeld, der siden 1681 havde siddet paa Munkholmen. Hendes Forkjærlighed for Krog skulde være begrundet i, at de var i Slægt, men dette er en Gjætning, for hvilken ingen Hjemmel er funden. Det samme er ogsaa Tilfældet med Fortællingen om hans Forhold til Griffenfeld, der ved Krogs Foranstaltning skal have mistet sine Manuskripter og være berøvet Adgang til at skrive. Det er en Tradition, der først er kommen for Dagen i Tycho de Hoffmanns Biografi af Griffenfeld 1746. Der findes Antydninger til, at Griffenfeld i sin Velmagt har været Familjen Moth ugunstig, men ingen Hjemmel for, at Jomfru Moth har næret Fieadskab mod {{sperret|ham}}. Fortællingen om Krogs ildesindede Indberetning synes at have sin Oprindelse fra et Besøg, Biskopen af Nysgjerrighed aflagde paa Munkholmen, hvor han med Interesse læste de mange Citater i de østerlandske Sprog hos Griffenfeld. Biskopen leverede ogsaa en Parafrase af Gr. bekjendte Vers om Munkholmen, der tyder paa, at han havde store Tanker om Forfatteren. Man maa være Rigsarkivar Dr. Jørgensen<ref>A. D. Jørgensen: Griffenfeld {{antikva|II}}, 369. 466. 534.</ref> taknemmelig for, at han ved sine Undersøgelser har kunnet fri Biskop Krogs Minde fra denne Plet. Krog blev ordineret af Biskop Bagger 17de Febr. 1689, blev strax efter {{antikva|Dr.}} theol. og ankom til Trondhjem 5te Juli. Aaret efter fik han Rang med Justitsraader. Har han brugt denne Titel, saa er det hel fornøieligt, da han fra nu af næsten lige til sin Død idelig havde<noinclude> <references/></noinclude> d47gpzrd4r3wik7isr5gb1297wxxoo6 104 110940 263732 2025-06-15T18:36:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|338}}</noinclude>med Justitsen at gjøre. Gjessing — og Krogs Søn — fortæller, at han havde 11 Processer, — et Tal der endnu maa forøges med 2, hvis Dokumenter findes i Rigsarkivet. Han vandt dem begge, den ene en Rangstrid mod Oberstinde Munkegaard, der havde taget Plads foran Bispinden, — den anden mod en Artilleri-Major Wilster, der som Vidne i denne Sag havde fremført krænkende Ytringer ved at kalde Bispens „uskyldige Spørgsmaal“ for „selsomme og ubeføiede Fristelser.“ Disse Ytringer blev mortificerede, men Biskopens Spørgsmaal var ikke saa ganske uskyldige, da de sigtede Majoren for at have indyndet sig hos hans Modpart i den Hensigt, at hun skulde gjøre hans Datter til sin Arving. Af de andre Processer vandt Krog de 5. I de øvrige blev han gjerne dømt til at betale Omkostninger tildels af betydeligt Beløb og i en af dem derhos til en Mulkt paa 1000 Rdlr. Samtlige Processer — paa ovennævnte 2 nær — findes vidtløftig fremstillede i Gjessings Jubellærere i det for ham gunstigste Lys. Den betydeligste af dem danner et saa væsentligt Led i Krogs Historie, at en vidtløftigere Fremstilling deraf vil blive leveret. De, der vel maa siges at være de sørgeligste, førte han mod Throndhjems 2 Sogneprester, Stiftsprovsten Ole Borchmann ved Domkirken og Sebastian With ved Frue Kirke. Begge disse Mænd havde ønsket at blive Biskop, og de har vel neppe modtaget Krog med synderlig Venlighed. Borchmann fik en Strid med sin Kapellan Niels Muus, og her blev han ved Konsistorialretten dømt fra sit Embede. Ved Høiesteret blev det befundet, at Biskopen som Dommer og i sit Indlæg for Høiesteret og uden Aarsag og meget haardelig og grovelig angreb Mag. Borchmann og tillagde ham store Forseelser, som ikke have kunnet blive ham overbeviste.“ Det var her han fik en Mulkt paa 1000 Rdlr. til Kristianshavns Kirke („fik frit Stolestade paa Kristianshavn“). Sebastian With fandt sig af Biskopen beskyldt for Mened, blev fri-<noinclude> <references/></noinclude> 860tb3zhj6kgaie3k70ja06st293e7h 104 110941 263733 2025-06-15T18:37:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|339}}</noinclude>funden, og Biskopen maatte betale 400 Rdlr. i Omkostninger<ref>Se L. Daae: Tr.hjems Stifts geistl. Hist. S. 132—33.</ref>. Med disse Processer og en stor Ulykke gik Krog ud af det 17de Aarhundrede. Processerne viser os ham som en Mand, der var ivrig for at hævde sin Myndighed og ikke fri for Hævngjerrighed. Ulykken berøvede ham — hvis man kan stole paa hans Søn — Udsigten til at glimre som Forfatter. Ved Ildebranden 12te Juni 1629 havde han Nød med at bjerge sig og sine, og al hans Eiendom blev borte. Han skal have havt betydelige Forarbeider til en Bibelforklaring m. m. Med det nye Aarhundrede fik han en ny Stiftamtmand, Iver v. Ahnen, med hvem han snart kom i Strid om Rettigheder overfor Domkapitlet og dets Sager, saa den nye Kollega i Stiftsdirektionen blev en ny Modstander. Vi skal imidlertid vende os bort fra Skyggesiderne for at se efter noget Lys. Omtrent samtidig med Krogs Ansættelse maa der hos Regjeringen være vaagnet en Interesse for Finnerne, der neppe har været af en blot politisk Art. 1691 fik Krog Paalæg om at bereise Finmarken hvert 3die Aar, — noget som naturligvis med den Tids Reisemidler var umuligt. Det skal imidlertid lades Krog, at han her gjorde sin Pligt saa godt han kunde, og vi finder ham saaledes i Finmarken 1696, 1700 og 1705. Det kan heller ikke negtes, at han fik Interesse for det forsømte Folk og gjerne vilde gjøre hvad han kunde for at hjælpe det op. Presten paa Vadsø Ludvig Paus havde arbeidet adskilligt for dem og en Mand, hvis Navn fortjener at erindres, Skolelærer Isaac Olsen fra Throndhjem havde med en sjelden Opofrelse virket for Finnernes Oplysning paa den Maade, {{sperret|han}} fandt at være rigtig: ved at leve med dem paa deres Vis og bruge Tiden til deres Undervisning. Der kan ikke være Tvivl om, at Biskop Krog har faaet sin Interesse for Finnerne styrket — maaske vakt ved det,<noinclude> <references/></noinclude> qzjih9cs8p3i3r0jnr7qs862z2uwv36 104 110942 263734 2025-06-15T18:37:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|340}}</noinclude>som i Stilhed foregik i den fjerne Landsdel. Han skal ogsaa have sin Ros for, at han efter det Syn, han havde, og som var Tidens, gjorde hvad han kunde for at fremme Finnefolkets aandelige Opkomst. Han tilhørte ganske det orthodoxe Aarhundrede og havde med dette Syn for, at det gjaldt Oplysning om den kristelige Sandhed. Herpaa er jo intet at sige, men Feilsynet laa i, at man ansaa Sagen hermed at være afgjort. Det var efter Visitation 1705 Krog i sin Indberetning fremlagde den vigtige Sag for Regjeringen, idet han mente, at Presterne deroppe tilstrækkelig kunde tage sig af Finnerne, naar de til sin Hjælp fik nogle Lærere, der kunde gaa dem tilhaande ved at reise om i Fjeldene og undervise i Katekismus — som Isaac Olsen. Om Krog har kjendt til den Interesse for Missionen, som ved denne Tid var vaagnet hos Fredrik {{antikva|IV}}, kjender vi ikke til, men sikkert er det, at hans Tanke slog an, forsaavidt man i Kjøbenhavn strax kom paa det rene med, at noget maatte gjøres for Finnerne. Man saa dog her — maaske under Paavirkning af de pietistiske Strømninger — at det ikke var gjort med de af Biskopen omtalte Foranstaltninger, men at Sagen maatte gribes anderledes an. Vi tør ikke benegte Muligheden af, at Krog kunde være bleven bragt ind paa en anden Vei, om man havde indladt sig i en Diskussion med ham om Sagen og ladet ham blive den raadende, men dette har man aabenbart ikke villet. Man har maaske ved hans Processer tabt Tilliden til ham, og en anden Vei blev valgt. Biskopens Indberetning kan ikke have været i Kjøbenhavn før Juletid 1705 og allerede i Januar 1706 blev det besluttet at sende Student (ɔ: cand. theol.) Povel Resen, der var gift med en Søster til Provst L. Paus paa Vadsø, til Finmarken for at anstille en nøiagtig Undersøgelse saavel om de politiske som de kirkelige Forhold i Finmarken. Man gik altsaa Biskopen ganske forbi i et Anliggende, der fra nu af i<noinclude> <references/></noinclude> r4yq10s7ho0kwndtz7gy0wdica46ef5 104 110943 263735 2025-06-15T18:37:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|341}}</noinclude>hele hans Tid og længe bagefter var hans Stifts vigtigste. At han herover følte sig krænket kan ikke vække Forundring. Maaske endnu mere forbitret blev han over den Maade, hvorpaa Povel Resen tog Tingen, idet han paa hvert Sted, hvor han kunde komme til, samlede Finnerne — gamle og unge — og søgte ved Katekisation at lære deres Kristendomskundskab at kjende. Der var naturligvis intet herpaa at sige. Manden reiste i kongeligt Ærinde og havde Fuldmagt til at indrette sig paa den for Sagen hensigtsmæssigste Maade, — men Biskopen var yderlig fornærmet over denne „Student,“ der tillod sig at holde formelige Visitatser i hans Stift. Da Resen 1707 kom hjem til Kjøbenhavn og afgav sin Indberetning<ref>Se herom Norsk hist. Tidsskr. 1882: Politiske Forhold ved Finnemissionen af nærværende Forfatter.</ref>, fik Biskopen Ordre til at visitere Finmarken 1708, og 1709 afgav han en Beretning, hvori han gjentog sine Forslag fra 1705. Men nu kom Krigen med Karl {{antikva|XII}}, og der var ikke Tid til at tænke paa Finnerne. Povel Resens Sendelse var kun en Indledning til at den Strid, Biskop Krog skulde faa i Anledning af Finnemissionen, og som nu ikke havde kunnet afvendes, selv om han havde fraveget det Standpunkt, han tidlig indtog i denne Sag. Samme Aar han gav sin sidst omtalte Indberetning blev {{sperret|Thomas v. Westen}} udnævnt til Sogneprest paa Veø, der dengang ogsaa omfattede Prestegjældene Bolsø, Molde, Vestnæs. Ogsaa han var Orientalist og havde gjerne villet have en Plads ved Universitetet, men var bleven skuffet. Hans Dygtighed blev omsider opdaget, og man gav ham et stort Embede i Kirken. Der kan neppe være Tvivl om, at han kom derop som en Mand af den gamle orthodoxe Skole — i alle Fald er det sikkert, at han endnu 1706 intet havde med Pietismen at bestille — men det varede ikke længe, før han deroppe blev en anden Mand, og fra nu<noinclude> <references/></noinclude> cgwn1swws2c29h6fdpvnk1y0yxwnu3m 104 110944 263736 2025-06-15T18:37:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|342}}</noinclude>af staar han som Pietismens mest fremragende Repræsentant i Norge. Med 6 Naboprester sluttede han sig sammen til en Forening, der har faaet Navnet „Syvstjernen,“ og de lod det ikke blive ved at øve den alvorligste Tugt over sig selv, sine Menigheder og Embedsbrødre. T. v. Westen blev Sjælen i og den kraftige Leder af alle deres Foretagender og med hans Overlegenhed, hans brændende Nidkjærhed og fremstormende Kraft maatte der staa en vis Rædsel af ham. Biskop Krog traadte disse Prester venlig imøde, og selv v. Westen indrømmede, at han skrev til dem som en Fader. Det er ikke forunderligt. Krog havde vel ikke været uden Paavirkning af Chr. Scriwer i det Aar, han var hos ham, Syystjernen vilde først og fremst give den kateketiske Undervisning et Fremstød under Menighedernes store Uvidenhed, Overtro og Raahed, og Biskopen var selv en ligesaa ivrig som dygtig Kateket. Det fortælles, at han paa sine Visitatser kunde katekisere 4—5 Timer i Træk. Det gode Forhold blev heller ikke forstyrret ved Syvstjernens i 1714 indgivne Bønskrifter om Reformer af en kraftig stats-kirkelig Natur. Ved disse Bønskrifter udrettedes — som bekjendt — intet. Det er kun en Gjætning, at de paa nogen Maade har bidraget til Oprettelsen af {{sperret|Missions-Kollegiet}} ved kgl. Reskript af 10de December 1714. Fredrik {{antikva|IV}}des Missions-Interesse var jo af langt ældre Dato. Imidlertid satte denne Begivenhed nyt Liv i Syystjernen, og da Missions-Kollegiet 1715 indbød til at fremkomme med Forslag til en Missions-Virksomhed blandt Finnerne, var de 6 Prester — den ene Eiler Hagerup var bleven i Danmark efter at have overbragt Bønskrifterne — strax færdige til at komme frem med sine Tanker. Thomas v. Westen var her mere end tidligere den agerende, og det viste sig, at hans Forslag at sende en Vikarius op til Finmarken for der paa Kollegiets Vegne at anstille Undersøgelser og træffe de nødvendige Foranstaltninger, slog an. v. Westen har neppe tænkt paa selv at blive<noinclude> <references/></noinclude> 1d35n8xtzrerok544h4bcquuvbu213r 104 110945 263737 2025-06-15T18:37:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|343}}</noinclude>Manden, men da han ud paa Sommeren 1715 fik den Tanke, at Lektor-Embedet i Throndhjem, der siden 1708 var ledigt og længe havde været en Sinekure, maatte kunne afgive Lønning for en saadan Mand, blev han selv 27de Februar 1716 udnævnt til Lektor med en udstrakt Fuldmagt og Forpligtelse til at ofre sig for Finnernes Frelse. For Biskop Krog maatte dette være et tungt Slag. At hans egne Erklæringer af 1705, 1709, 1715, der i det væsentlige gik ud paa det samme og støttede sig paa hans virkelig gode Kjendskab til Finne-Forholdene blev upaaagtede, har vel ikke været ham saa ganske uventet. Man har sagtens ogsaa gjort ham Uret, naar man i hans Ærgrelse over Lektor-Embedets Besættelse kun har seet krænket Egennytte, da han siden 1708 havde indehavt Embedet for af dets Indtægter at opbygge den dette Aar nedbrændte Latinskole-Bygning. Indtægterne var Værdalens Sognekald og 2 smaa Præbender paa tilsammen 30 Rdlr. Naar Vikar skulde holdes i Værdalen, maatte naturligvis flere Aars Indtægter gaa med til Opførelsen af Skolebygningen. Den var ikke færdig, da v. Westen blev udnævnt, og Krog søgte om at beholde Indtægterne endnu 1 Aar, medens v. Westen kunde lønnes ved sit Naadens-Aar paa Veø, men han fik Afslag. Hvis Biskopen blot til sin egen Fordel havde indehavt Konstitutionen i Lektoratet, vilde han neppe have vovet sig frem med en saadan Ansøgning. At han har havt sine Fordele deraf kan være rimeligt nok, men de kan ikke have været saa store, at Tabet af dem skulde begrunde hans Ærgrelse over Lektoratets endelige Besættelse. Derimod fik han strax paa det rene, at man her i hans Stift satte en stor Foranstaltning i Gang uden hans Medvirkning, ja saaledes at han blev sat ganske udenfor den. I den nye Lektor fik han en kirkelig administrativ Embedsmand, der ikke var ham underordnet, ikke havde nogen Forpligtelse til Samraad med ham engang og det i Sager, der udelukkende henhørte under hans biskopelige Omraade. At saa<noinclude> <references/></noinclude> dayfxfoaza4xz95ky0i8vf7s834pni6 104 110946 263738 2025-06-15T18:37:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|344}}</noinclude>{{sperret|maatte}} ske, om det skulde blive til noget med Finne-Folkets {{sperret|Omvendelse}} — thi herom var det der spurgtes — kan man nu med Lethed forstaa, men Biskopen var ikke bleven rokket i sin Opfatning af Forholdene, han stod som Repræsentant for den almindelige Mening, og at han følte sig haardelig krænket er ganske naturligt. Da v. Westen besøgte ham i Throndhjem før sin Reise 1716, blev han venlig modtagen, men Biskopen lod ham dog vide, at hans Betragtning af Finne-Forholdene var den samme som i 1705. Samtidig skrev han til Finmarks-Presterne og forlangte af dem Indberetning om hvad der af v. Westen og hans Ledsagere blev foretaget. Da v. Westen paa sin Reise hørte dette, blev han fornærmet. Han var ingen sagtmodig Natur og krænkede Biskopen igjen ved ikke at skrive til ham paa Reisen. Da han kom tilbage, blev Striden bitter. Skolens Anliggender, hvori Biskopen {{sperret|maatte}} have Del, gav hertil rigeligt Stof, og begge de høit stillede Kirkens Mænd sendte hyppige Klager over hinanden. Efter sin anden Reise blev v. Westen 1719 kaldt ned til Kjøbenhavn for at give nærmere Meddelelser om Finnemissionen, og samtidig sendte Biskopen en Klage af den Beskaffenhed, at den gjorde en grundigere Undersøgelse nødvendig. Vi kjender ikke nøiere dens Indhold, men Undersøgelsen trak ud til Aarets Slutning og endte med en fuldstændig Triumf for v. Westen. I Begyndelsen af 1720 var han ofte kaldt til Kongen, og han opnaaede for Missionen omtrent alt, hvad han vilde. Samtidig faldt Krog i Unaade. Der kan saaledes være noget i hvad Hammond fortæller, at Kongen paa denne Tid vilde faa Krog bort og sætte v. Westen paa Throndhjems Bispestol. Om at afskedige Krog har der neppe været Tale, men maaske om at flytte ham til Kristiansand, hvis Biskop Jens Birkerod var død 25de Januar 1720. At Kristiansands Bispestol paa denne Tid blev tilbudt v. Westen er sikkert, og da han afslog den for fremdeles at vie sit Liv til Finnernes Frelse, kan det være rimeligt nok, at<noinclude> <references/></noinclude> rijmm33k0jf6xghg4wwf17gt8lhcsuu 104 110947 263739 2025-06-15T18:38:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|345}}</noinclude>Kongen har faaet den Tanke at gjøre ham til Biskop i Throndhjem. Løfte om at blive Krogs Eftermand synes han at have faaet, men det blev siden taget tilbage, og Biskop Deichmanns Svigersøn, Stiftsprovst P. M. Thanch i Bergen, fik det. At dette var en af de mange Begunstigelser, Deichmann vidste at skaffe sig i den Tid han var Rigernes mest formaaende Mand, er vel sikkert nok, men v. Westen var ikke uden Skyld i, at han samtidig mistede den kongelige Naade. Det er imidlertid om Krog her skal tales. Af de Benaadninger, v. Westen erholdt under sit Ophold i Kjøbenhavn, var Resolutionen af 8de Marts 1720 en stor Fare for Biskopen. Det blev ved den bestemt, at Overskudet af alle Kirkers Indtægter i Nordland og Finmarken skulde gaa til Missionen, efter at Kirkerne var afleverede i færdig Stand, hvilket skulde ske inden 3 Aar. Ingen vidste bedre end v. Westen, der maa have kjendt næsten alle Kirker deroppe, at dette var en Umulighed. Mange af dem var faldefærdige, og næsten alle trængte til mere eller mindre betydelige Reparationer. Det viste sig nu, at Kirkernes Indtægter for en stor Del var forsvundne i Forpagteres Lommer, der havde ladet dem forfalde, at den ene Kirkes Overskud var benyttet til at hjælpe paa andre o. s. v. men Regnskab over Kirkernes Pengesager fandtes ikke i samtlige Krogs 38 Embedsaar. En rig Mand har han vel altid været, og dette har vel havt sin Del i, at man besluttede sig til at gaa ham alvorlig paa Klingen. Han blev 1{{rettelse|6|7}}26 kaldt til Kjøbenhavn, og en Kommission blev nedsat til at dømme i hans Sag. Dommen faldt 16de Oktober 1726 derhen, at Biskopen blev kjendt skyldig i at have undladt at aflevere Kirkerne i repareret Stand og i Undladelse af at sende Missions-Kontingent for de 11 Kirker i Senjen, der laa under Bispestolen. Han maatte blive i Kjøbenhavn i 2 Aar, og imidlertid havde man lagt Beslag paa hans Embeds-Indtægter. Dommen var haard, og det var umuligt at efterleve den. Imidlertid lod han sin Søn drage nordover<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 23</noinclude> qnh8mzsxv5y6k8c6xkwc1rflhgagz8u 104 110948 263740 2025-06-15T18:38:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|346}}</noinclude>med et Fartøi med Materialier og reparerede i kort Tid alle sine egne (Bispestolens) Kirker, som han efter Amtmand Schjelderups Indberetning i hele sin Embedstid havde ladet forfalde. Dette kunde naturligvis ikke regnes ham tilgode, men 2 Begivenheder blev ham til Fordel. 9de April 1727 døde Thomas v. Westen. Missions-Kollegiet foranledigedes herved til at anstille nærmere Undersøgelser og Tidsstrømningen var bleven en anden. Man begyndte nu saa smaat at helde til de Tanker, som Krog tidligere havde gjort sig til Talsmand for: at det store Apparat kunde gjøres simplere. Ved Kjøbenhavus store Ildebrand 1728 var Krog blandt de brandlidte. Ogsaa dette har vel bidraget til at vække Medlidenhed med den gamle Mand. 2den Søndag efter H. 3 K. 1729 blev han kaldet til at prædike for Hoffet, og her vandt han Kongens Bifald ved ikke at tale om Ildebranden som en Straf for Folkets Synder, hvad de kjøbenhavnske Prester i Almindelighed gjorde. I Mai 1729 fik han sine Indtægter frigivne og Tilladelse til at reise hjem paa en Orlogsfregat, der skulde til Bergen. Han kom nu hjem for at føre sin sidste Proces med sin Vikar i Strinden, om Indtægtssager, hvilken han vandt. Siden gik hans Dage i Fred. — 23de Januar 1731 holdt han Klageprædiken over Fredrik {{antikva|IV}} — hans sidste Prædiken. 6te Mai s. A. holdt han Jubilæum og Guldbryllup, og 24de Mai døde han. Der er ikke Tvivl om, at Biskop Krog var en Mand af stor Lærdom, om end denne ikke har sat Frugt i betydelige Verker. At han ogsaa i andre Henseender var en til Bispe-Embedet vel udrustet Mand tør man sikkert antage, og om end Hofgunst kan have havt sin Del i hans Befordring, har den neppe været nogen væsentlig Grund dertil. Med sit myndige Væsen har han neppe været nogen mild Herre, og man hører lidet om, at han var elsket af Prester og andre, om der end fremkom flere Ærevers ved hans Bortgang — endog fra en af Syvstjernen, Eiler Hagerup. Hans Stilling<noinclude> <references/></noinclude> ckmotj27aw6tflqr9i0xebp4l6zf5eo 104 110949 263741 2025-06-15T18:38:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|347}}</noinclude>var overmaade vanskelig efter Thomas v. Westens Ansættelse som Lektor, og naar dennes stridbare Væsen under hans brændende Iver for den Sag, han forfegtede, tages i Betragtning, bliver der meget, som kan undskylde en Biskop, der gjerne vilde have alle Stiftets Anliggender under sine Hænder. At han ikke varetog disse som han skulde, fik han en haard Dom for, og at han ikke var fri for Egennytte er jo sikkert nok. Han var hjemsøgt af haarde Tilskikkelser. Den tungeste var vel den, at hans Søn Georg gik over til Katholicismen. Ved Siden heraf kan nævnes de Ildebrande, som overgik ham. 12te Juni 1699 brændte Bispegaarden, men Krog havde Penge og kjøbte Aaret efter Bakke Gaard, som han bebyggede. Denne mistede han atter, da Krigsraadet 1718 besluttede, at den skulde brændes for ikke at blive til Skjul for Fienden. Alt hvad han bad hjalp ikke. At hans Manuskripter — deriblandt Samlinger til Griffenfelds Historie — her skulde være blevne et Rov for Luerne er ikke rimeligt, da han fik 24 Timer til at bringe sit Gods i Sikkerhed. At han ikke fik sit store Tab erstattet er en Tradition<ref>Meddelt af Stiftsprovst C. Daae.</ref>, som maaske er rigtig, om end hans Søn (hos Gjessing) ikke taler derom. Det var vanskelige Tider for Rigerne efter Krigen med Karl {{antikva|XII}}, og Krog har maaske maattet give Slip paa sin billige Fordring paa Grund af det store Ansvar, hvori han blev dømt for de nordlandske Kirker. Af de Ærevers over Krog, der efter hans Død blev skrevne er der et i Kristianssands Ugeblad 1780 undertegnet P. ... H. ... hvori han kaldes <poem> „vor gamle Pelican, Guds Kirkes Tulipan.“ </poem> Det fortælles her, at „han var et Tøihus for adskillige Videnskaber, især Mathematik,“ — at han havde indviet 249 Prester og 47 Kirker, og at han havde seilet 10 Gange over Malstrømmen. Efter sin Nordlandsreise 1700 leverede han en Beskrivelse af denne,<noinclude> <references/> {{høyre|23 *|2em}}</noinclude> ln1hdsj9qya5354s6sq8effqa6df1ho 104 110950 263742 2025-06-15T18:38:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|348}}</noinclude><section begin="Til Biskop Dr. Peder Krogs Historie" /> der findes i mange Afskrifter i Kjøbenhavn og Kristiania. Her omtales — maaske for første Gang af en Mand med Navn — Søormen og Bævergjælden som Middel mod den. Han har saaledes maaske givet Anledning til Hans Strøms og Pontoppidans gruopvækkende Skildringer af dette Uhyre. Ogsaa flere Sagn om fabelagtige Naturfænomener i Nordland har Krog i denne Beskrivelse opbevaret. Naar Krog ellers saa hyppig drog nordefter, kan man ikke undlade at tænke paa, at Nordlandsreiserne for den Tids Bisper var meget indbringende ved Offer og Foræringer. Biskop Bugge fandt i sin Formand Schønheyders Papirer en Seddel, hvorpaa stod: „Paa Nordlandsreisen tjent 900 Rdlr.“ Ogsaa om Eiler Hagerup og Gunnerus har man Vidnesbyrd i lignende Retning. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Til Biskop Dr. Peder Krogs Historie" /> <section begin="De mikroskopiske Snyltedyr" /> {{midtstilt|{{stor|'''De mikroskopiske Snyltedyr.'''}}}} {{midtstilt|(Af O. D. Adeler).}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Der gives omtrent ikke det levende Væsen — knapt nok de aller-allermidste! — der ikke maa give en eller anden Snylte-Organisme frit Ophold. Forklaringen maa man vel søge i den alt Skabt i boende naturlige Dovenskab: det er et saa bekvemt Liv det, at lade en Anden føde og huse sig — at lade en Anden have alt Strævet og selv være med at nyde Frugterne! Selv saa langt nede i Dyrenes Række som hos de mindre Insekter kan man finde — dels udenpaa og dels indeni — andre snyltende Organismer. Jeg har indfanget og lagt under Mikroskopet Myrer, ganske smaa Arter, hvis Legeme <section end="De mikroskopiske Snyltedyr" /><noinclude> <references/></noinclude> iiin21ck7xgmjz240p7hqeu9pi2da8s 104 110951 263743 2025-06-15T18:40:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{stor|'''Et Kulturbillede fra førrige Aarhundrede.'''}}}} {{midtstilt|{{sperret|Enevældet}} i Versailles og Kjøbenhavn.}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} I dette Tidsskrift (attende Bind S. 241—269) har jeg søgt at oprulle et udførligt og som jeg haaber paalideligt Billede af den franske Bondestands Vilkaar i det 18de Aarh., hvoraf fremgik, hvor ganske anderledes heldig vort Lands Jorddyrker var stillet. Der kan ogsaa peges paa andre Forhold som yderst eiendommelige for den umaadelige Afstand, som der dengang i Virkeligheden var mellem norsk Samfundsliv og — for at tage dets skarpeste Modsætning — fransk. Dette grunder sig hovedsagelig derpaa, at medens et Land som Frankrige fremviser en iøinefaldende Klasseforskjel med alle deraf følgende slemme Ulemper for de uheldigere stillede Dele af Befolkningen, møder vi i Norge et merkelig ensartet Folk, der ikke som det franske og de fleste andre europæiske med Lidenskab kjæmpede for Opnaaelsen af Frihed og Lighed. Den sidste — Lighed for Loven — var forlængst i stor Udstrækning haandhævet af Styrelsen; og Friheden var, saa underligt det end kan høres, større i vort Fædreland under Enevældet end i flere af de Stater, hvor Fyrsterne havde langt ringere Magt. Der findes dog den Dag idag mange Mennesker, som i det 18de Aarhundredes dansk-norske Enevælde ser et Spøgelse, som aldrig har været til. I det følgende vil jeg prøve at give Læseren den rette Forstaaelse heraf ved først at udkaste et Billede af den franske uindskrænkede Konge-<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 27</noinclude> op5zzl5v20ahua67a6n7p2jqhic7y9c 104 110952 263744 2025-06-15T18:40:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|402}}</noinclude>magt, som paa hin Tid var Mønstret for de fleste Landes Fyrster, derefter i enkelte vigtige Punkter at sammenligne den med den enevældige Styrelse hertillands. Heraf vil forhaabentlig fremgaa, hvor mild og hensyntagende ligeoverfor Undersaatterne denne Sidste var, i Modsætning til den Første. I Frankrige stammer Enevældet, fuldt udviklet, fra den store Minister Richelieus Tid (1624—42). Med ubarmhjertig Strenghed slog han ethvert Oprørsforsøg af Stormændene til Jorden og samlede ved Hjælp af en sterk Embedsstand al Magt i Kongens Haand. Folkets Udsendinge høres ikke een Gang i Tiden fra 1614—1789, da Revolutionen bryder ud. Richelieu havde lagt alt tilrette for de efterfølgende Konger, hvoraf især Ludvig den 14de og 15de (1643—1774) har gjort sig sørgelig bekjendte for sin i mange Henseender tyranniske og over al Beskrivelse ødsle Styrelse. Den sidste, Ludvig den 15de, er ligeledes et Mønster paa en uvirksom, udsvævende Hersker i østerlandsk Stil. Aldrig har Frankrige, den engang saa stolte og frygtede Magt, været saa svagt, saa foragtet og nedværdiget i Europas Øine, som under hans noksom berygtede Elskerinders skamløse Styre. Man behøver — med disse Kjendsgjerninger for Øie — ikke at undres over den i 1789 udbrydende Revolutions Voldsomhed og det Raseri, hvormed Paris’s Folkemasser kastede sig over det kongelige Slot i sin By. Og dog var den sidste af de enevældige Konger i Frankrige, Ludvig den 16de, en ret mild og hensynsfuld Regent; men Enevældets mange Synder og hele System af gammel Uretfærdighed væltedes over paa hans stakkels svage Hoved. Gaar vi ind paa nogle Enkeltheder i forrige Aarhundredes franske Enevælde, forstaar man strax Grunden til Befolkningens stærke Uvillie og Had. Først og fremst slaar os den {{sperret|uhørte}} — i Danmark-Norge saagodtsom ukjendte — {{sperret|Krænkelse af den enkelte Persons}} Frihed. Enhver Franskmand kunde uden forudgaaende<noinclude> <references/></noinclude> 5vw3j15rijfbbki1upyhflod0ozzn81 104 110953 263745 2025-06-15T18:40:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|403}}</noinclude>Anklage og Domfældelse berøves sin personlige Frihed og kastes i Bastillen eller andre berygtede Statsfengsler. Hertil krævedes kan en saakaldet „Arrestordre,“ der kunde ramme Høi som Lav, Fattig som Rig. De benyttedes i stor Udstrækning af Ministre og Embedsmænd, der i dette frygtelige, sikkert rammende Vaaben fandt et ypperligt Middel til at tilfredsstille privat Hevn. Det er bevist, at mange Ulykkelige har maattet henleve Aar indenfor skumle Mure uden at være paaførte nogen Forbrydelse; ja det næsten Utrolige har hændt, at ganske uskyldige Personer ved en Feiltagelse er blevne fængslede og først efter mange Aar løsladte. Et af de berømteste Ofre for disse Arrestordrer var Digteren Voltaire og den fra Revolutionen af 1789 saa bekjendte Statsmand, Grev Mirabeau; den Sidste kom først ud af Fængslet efterat hans Helbred var nedbrudt. Ogsaa i andre Retninger blev Friheden skammelig undertrykt. I „det sorte Kabinet“ brak man de Breve, som mistænktes for at indeholde værdifulde Statshemmeligheder. Den berømte Minister og Fædrelandsven Turgot maatte indstændig bede sin Ven Condorcet om ikke mere at sende Breve til ham i Posten. Overtraadtes Reglerne for Trykkefriheden, ventede frygtelige Straffe Overtræderen. Berømte Forfatteres Verker, der ofte indeholdt velmente Raad til Styrelsen, eller djærve, men utvivlsomme Sandheder, beslaglagdes eller dømtes til Baalet. End ikke den helligste af alle Friheder, Samvittigheds- eller Religionsfriheden, agtedes stort høiere. Utrolige Exempler paa Styrelsens Forfølgelse af alle ikke rettroende Mennesker forekommer langt ud i forrige Aarhundrede; mest bekjendt turde være Sagen mod den gamle, agtede Borger Calas fra Byen Toulouse i {{rettelse|Syd frankrige|Sydfrankrige}}, der paa en falsk Anklage for at have virket mod den katholske Kirke dømtes, pintes og radbrækkedes levende (1762). Gives der da ingen Grænser for den franske Enevoldskonges Magt i forrige Aarhundrede? Svaret bliver<noinclude> <references/> {{høyre|27 *|2em}}</noinclude> 3lnkoxk4f6c2n3futjah87o1uiddi1a 104 110954 263746 2025-06-15T18:40:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|404}}</noinclude>et næsten ubetinget Nei. Enevældet i Frankrige havde nemlig forlængst overvundet enhver Modstand fra de Myndigheder, som skulde kunnet holde igjen og lægge en Dæmper paa Fyrstens Magt. Embedsmændene skylder Kongen sin Udnævnelse, er hans villige Redskaber, og selv Domstolenes Afgjørelser er ubeskyttede mod vilkaarlig Indgriben ovenfra. Hvad det bedste af alle Kontrolmidler, Folkerepræsentationen, angaar, har vi ovenfor seet, at den i over 150 Aar ikke een Gang samledes til Deltagelse i Statslivet, og med Hensyn til den offentlige Mening, som i vore Dage endog Zaren af Rusland maa tage visse Hensyn til, havde Enevældet i Politi og Censur ypperlige Magtmidler til at undertrykke al tænkelig Opposition og Kritik i Litteratur og Presse. Historiske Forskere har ogsaa forlængst godtgjort, hvor mange Bøger og Skrifter af alle Slags der i Frankrige brændtes paa Baalet i forrige Aarhundrede, og sandelig: Tallet er stort. Ingen af de fire, skarpt adskilte Stænder: Adel, Geistlighed, Borger- og Bondestand, vover nogen samlet Optræden mod Tronen; Adel og Bonde knurrer, men dermed bliver det for det meste. De Opstande, Aarhundredet her har at opvise, er ikke rettede mod Kongens Person. En anden Sag er det, at under svage Styrere, som Ludvig den 15de og 16de, Ministre og andre Embedsmænd er de virkelig Magthavere; men Krænkelserne af Friheden bliver ikke af den Grund mindre, og Tyranniet øves i Kronens Navn. Enevældet bliver sandelig ikke bedre likt, naar — som saa ofte hændte — uværdige Personer fører Statens Ror, medens Fyrsten selv, saaledes som Ludvig den 15de, hengiver sig til den uværdigste Lediggang og i sit Privatliv paa det groveste krænker Befolkningens moralske Følelser og Velanstændighedens Love. Men det franske Enevælde i det 18de Aarhundrede nøiede sig ikke alene med at krænke Friheden i alle dens Skikkelser; det udsugede ved sin grænsesløse Ødselhed de uheldigere stillede Klasser af Folket paa en oprørende<noinclude> <references/></noinclude> g0bzet0uq3rdcafydkj4huvzcopel3x 104 110955 263747 2025-06-15T18:40:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|405}}</noinclude>Maade. I min Skildring af den franske Bondes Kaar forud for Revolutionen paapegtes de rædsomme Skatter, som knugede Jordeieren og Smaaborgeren, og man kan ikke undres over disses for hvert Aar voxende Harme over Styrelsen, naar man ser hvad Brug der gjordes af de umaadelige Statsindtægter, Overskuddet, af Befolkningens Flid. Istedenfor som nutildags at anvende den ganske overveiende Del af disse Indtægter til at fremme almennyttige Formaal og ophjælpe Næringsveiene, ødede forrige Aarhundredes franske Statsstyrelse det meste af Pengene bort, ved en vanvittig Ødselhed og Tilfredsstillelse af alle Monarkens og Hoffets optænkelige Indfald. Lad os for at faa det rette Indtryk af et enevældigt Hofs Stilling i Nationens Liv, og den Maade, hvorpaa ialfald de franske Konger skjøttede sin svære og betydningsfulde Opgave, opsøge disse sidste der, hvor de viser sig i sin sande Skikkelse, i deres pragtfulde Slotte og Paladser. Den Lystreisende, som befinder sig i Paris, kan n{{rettelse|n|u}} i Løbet af nogle Minuter med Jernbanen naa {{sperret|Versailles}}, Ludvig den 14des pragtfulde Kongebolig, det vidunderlige Uhyre derude paa Sandsletten. Tages først Slottet, Kolossen med sine uendelige Sale og Galerier, i Øiesyn, er vistnok det meste af det livløse, som ogsaa i Enevældets Tid blændede Øiet, der endnu: Malerierne i Tag og paa Vægger, Marmorstatuerne og Busterne af berømte Krigere og Statsmænd i sine lange sirlige Rader, de massive Speile fra Tag til Gulv og de herlige, funklende Lysekroner. Men hvad er det altsammen uden Menneskene, uden den vrimlende, støiende Skare, som for vel hundrede Aar tilbage belivede de nu saa stille, iskolde Sale? Nu er hele Versailles’s mægtige Slot ku{{rettelse|u|n}} et Slags Magasin uden Lys og Varme. Slaar man op en af de svære Døre, der aabner sig mod Parken udenfor, er Landskabet med al den rige Pragt, som her er ødslet paa det, lige dødt og koldt; der springer nu ingen Straaler mere frem af de hundrede prægtige Bassiner,<noinclude> <references/></noinclude> dz4pvz67bi1wap35xvt9s5wdbw8h2nh 104 110956 263748 2025-06-15T18:40:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|406}}</noinclude>og de stive, snorlige Alleer og klippede Hække stirrer den ensomme Fremmede, der har forvildet sig herud, imøde. Et helt Aarhundrede har lagt Glemselens Slør over disse Steder, og kun et Par Gange om Aaret, den første i Sommermaanederne, naar Kaskaderne udsender sine taarnhøie Straaler til Forlystelse for Pariserne, som i Tusindvis strømmer derud, er det muligt ved en livlig Fantasis Hjælp at udmale for sig det blændende Billede, Livet i det 18de Aarhundredes Versailles frembød; det Liv som Forfatterne har foreviget ved sin Pen, Kunstnerne ved sin Pensel. Lad os da i Tanken følge Vognrækken, der i hine Dage ustanselig som en Elv rullede fra Paris til Versailles. Strax ved Ankomsten til denne By — Versailles er ikke blot et Slot — føler man, at denne er noget enestaaende i sit Slags. Skjønt den kun talte det halve af Kristianias nuværende Folkemængde, „var den af Udstrækning en af Frankriges største Byer; den var fyldt, befolket, optaget af een Mands Liv, Kongens. Naar undtages de nødvendige Arbeiderboliger og Kaserner, var næsten alle Versailles’s Bygninger Hoteller og flotte Herresæder, hvor Kunstnere havde opbudt al sin Dygtighed for at skabe noget Smukt. Alle disse rummelige Boliger, hvor Frankriges første Familier tog fast Bopæl, laa grupperede som en Æresvagt om det umaadelige Slot, hvor alt det bølgende Liv udmundede. Hertil kom Villaerne rundt Byen; de dannede ligesom en Blomsterkrans, der hver Morgen udsendte en Hærskare af elegante Damer og Herrer, som omsværmede Kongeboligen, al denne uhørte Pragts straalende Midtpunkt.“ Man bliver næsten træt af kun at læse Fortegnelsen over de uendelige Slags Bygninger og tjenende Aander, som hørte Hoffet til. Her skal alene nævnes, at det kongelige Kjøkken krævede over 30 store Haver, og at en af Tjenerboligerne rummede 2000 Personer. Endnu kan man i Versailles beundre de to Stalde, hvis Kostende anslaaes til over ti Millioner Kroner efter Nutide{{rettelse|u|n}}s<noinclude> <references/></noinclude> nngkr748ouc5pl0gwtfukzk2l6aj5e9 104 110957 263749 2025-06-15T18:41:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|407}}</noinclude>Pengeværdi, og som var saa store og smukt indrettede, at de snart benyttedes til Rytteroptog, snart til Theater eller Balsal. Efter dette overrasker det neppe at høre, at selve Versailles’s Slot kostede den uhørte Sum a{{rettelse|s|f}} flere hundrede Millioner Kroner; men det maa ogsaa huskes, at paa denne ene Bygning kunde over 30,000 Mennesker og 6,000 Heste arbeide paa een Gang. Her likte de enevældige Konger sig; her kunde de daglig se sig forherligede paa selve Slottets Yderside, men fremforalt i det nydelige Kapel, hvor Kunstneren havde ordnet det saaledes, at naar Kongen vendte sit Ansigt mod Alteret, maatte Damerne paa de første Tribuner uvilkaarlig fæste sit Blik paa Majestæten. „De syntes, skriver en fransk Historiker træffende, at yde Kongen den Tilbedelse, som han selv ydede Gud.“ Til at fylde alle de umaadelige Rum ude og inde krævedes en Hær af tjenende Aander. Der er „en Vrimmel af Uniformer og smukke Dragter. Enhver Prins og Prinssesse fik, naar de blev myndige, sit lille Hof d. v. s. Stald, Jagtslot, Kapel, Pragtrum, Musiksalon, Vin og Frugtkjælder m. m., alle med fuld Betjening. Dronningen, der ogsaa har sit særskilte Hof, raader over mindst 500 opvartende Damer og Herrer. Men Kongens Husholdning overstraaler selvfølgelig i Glans og Betjeningens Størrelse ganske de andre kongelige Personers. Han er for det første omgivet af en Æresgarde paa 10,000 udvalgte Fodfolk og Rytteri, der aarlig koster over 5 Millioner Kroner. Naar Kongen reiser fra Versailles til Paris, er det et storartet Syn at være Vidne til det militære Optog, som finder Sted. Fire Trompeter forud og fire bag melder at Toget har sat sig i Bevægelse; Schweizergarden og den franske Garde er opstillet langs Veien, saalangt Mandskabet rækker, og foran den kongelige Vogn marscherer 100 Schweizere i Dragter fra det 16de Aarhundrede med lysende Hellebarder, Hjelmbuske og hvide, guldbroderte<noinclude> <references/></noinclude> 5wj8z7ea46bea1wbxjjxd310u1eleb3 104 110958 263750 2025-06-15T18:41:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|408}}</noinclude>Dragter. De med Guld- eller Sølv-Dekorationer struttende Officerer, Trompetere og Musikanter afgiver ligeledes et blændende Skue. Den østerrigske Gesandt, Grev Mercy, overdriver neppe, naar han sammenligner den franske Konge paa Reise med en Hær paa Marschen. Paa de kongelige Stalde staar 2000 Heste og over 200 Vogne, der passes af 1,500 livreeklædte Tjenere; det Hele koster flere Millioner Kroner aarlig. En af Hoffets Hovedfornøielser er Jagten, der ligeledes koster uhyre Summer paa Grund af det store Antal kostbare Hunde og dertil hørende Tjenerskab. Hvad ovenfor er omtalt gjælder kun Versailles; man maa erindre, at Fyrsten eier over ti andre, større og mindre Slotte, som f. Ex. det store Fontainebleau syd for Paris og i Hovedstaden Louvre og Tuilerierne. Totalsummen af Tjenere og Udgifter bliver følgelig uhørt stor; næsten 4,000 Mennesker til Kongens civile Hof-Husholdning, omtrent 10,000 til hans Militære og omkring 2,000 til den kongelige Familie: alt ialt op mod 15,000 med en aarlig Udgift af omtrent 65 Millioner Kroner, d. v. s. {{brøk|1|10}} af alle Statsindtægter. Man studser kanske ved at høre disse Tal, men man faar huske paa, at Kongeboligen var det hele Lands Midtpunkt, og at ingen ringere end Frankriges gamle, stolte Stormandsslægter gjorde Tjeneste i Versailles’s Saloner. Bispen af Metz er saaledes Storalmisse-Uddeler, Hertugen af Brissac øverste Brødforvalter. Ludvig den 14de var den første af de franske Enevoldskonger, som af politisk Beregning krævede af Adelen, at den skulde slaa sig ned ved Hoffet. Hver Dag gjorde Kongen sin Runde i Hoffet og Haverne, og Ingen undgik hans Sine. Han lagde Merke til selv den ubetydeligste Hofmands Fravær og lod ham bagefter faa føle sin Unaade. Det blev derfor i Frankrige en tvingende Nødvendighed for Folk, som vilde frem i Verden, bogstavelig talt at gaa Kongen under Øinene. Stormændene, baade verdslige og kirkelige, forlod gjerne sine præg-<noinclude> <references/></noinclude> tf3wyhxx9jok44twrnz79c22zbicn9g 104 110959 263751 2025-06-15T18:41:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|409}}</noinclude>tige Slotte ude i Provinsen for at leve i Paris eller Versailles. Og var de først der, var hele deres Liv, Tanker og Handlinger kun optagne af dette ene: at gjøre Kongen til Behag. Det er overflødigt at pege paa det Sørgelige og Forargerlige i, at saamange, ofte begavede Mennesker kastede sin Tid bort paa en saadan Maade. Ved Hoffet herskede den strengeste Etikette, som ofte plagede endog de kongelige Personer, for hvis Skyld den dog egentlig var indført. Den hindrede fremforalt Herskeren fra at gjøre noget nyttigt, arbeide med Ministrene for Landets og Befolkningens Vel. Dette var saameget betænkeligere, som der netop i forrige Aarhundrede gaar en voldsom Gjæring gjennem Frankrige, i alle Klasser af Befolkningen. Ogsaa Fremmede lagde Merke til den paafaldende Modsætning mellem Sorgløsheden i Versailles og den voxende Misnøie hos den udpinte Landbefolkning. Saaledes den bekjendte Englænder Arthur Young, der skriver etsteds i sin Reisebeskrivelse: Der kan ikke tænkes Mage til den Ligegyldighed og Dumhed, som Hoffet lægger for Dagen; Øieblikkets Alvor kræver, at man fatter en rask Beslutning, men hvad sker? Igaar, medens man drøfter, om Kongen skal være Doge af Venedig eller Konge af Frankrige, gaar han paa Jagt. Et mørkt Punkt i de franske Enevoldskongers Historie er deres uendelige Krige, som i Forening med Hoflivet blev Befolkningens Ødelæggelse. Disse Krige fremkaldtes i Almindelighed ved Kongernes Lyster til at øge sin Magt og vise Naboerne dens Omfang; der spurgtes i forrige Aarhundrede saare lidet om retfærdige Grunde. Naar saaledes de franske Fyrster førte de langvarige blodige Arvefølgekrige — den spanske, polske og østerrigske — var det ikke, fordi Franskmændene i sin Helhed paa nogen Maade ønskede det; det var næsten altid Fyrstens ærgjærrige Luner, som var bestemmende Aarsag. Efter saadanne Krige, hvor det ogsaa hændte, at Fienden<noinclude> <references/></noinclude> ojtpccy4puc159ns5xdweaptbjux2nf 104 110960 263752 2025-06-15T18:41:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|410}}</noinclude>seirrig gjorde Indfald i Landet, spottede Nøden og Elendigheden blandt Landbefolkningen enhver Beskrivelse. Men Konge og Hof vedbliver sine Fester Jagter og Parader. Hvor ganske anderledes i Danmark—Norge, som vi nedenfor skal se. Ovenfor har vi søgt at give Læseren et Indblik i det franske Enevælde og det dermed nøie forbundne Hofliv, som ofte gjorde Kongerne saa lidet likte blandt Befolkningen, der med sit Arbeide maatte betale for al Stadsen: Dragter, Baller og Jagter. Vender vi nu Blikket mod andre Lande i Europa, er det en Sjeldenhed at finde Fyrster, som ikke kaster længselsfulde Blikke mod den straalende franske Kongebolig, og der bliver en formelig Kappestrid om, hvem der bedst kan efterligne det store Forbillede. I Norden var Forholdene adskillig lysere; blandt de svenske og dansk-norske Enevoldskonger finder vi Fyrster endog i Aarhundredets Begyndelse, som opfatter sin Stilling paa en fra de franske Enevoldskonger stik modsat Maade. Hermed vender vi os mod Kjøbenhavn, Sædet for det forenede Danmark-Norges uindskrænkede Fyrstemagt. {{sperret|Enevældet i Danmark-Norge}} havde en ganske anden Oprindelse end det franske. Medens det sidste lidt efter lidt var kommet i Besiddelse af sin uhyre Magt, havde et Statskup (1660) her gjort Kongen til sine to Landes uindskrænkede Herre. Men for at forstaa det følgende maa det ikke glemmes, at Geistligheden og især Borgerne havde hjulpet Kongen i Kampen mod Adelen. Kjøbenhavns Borgere glemte da heller ikke denne Kjendsgjerning og kunde glæde sig ved, at deres By var „Kongens Kjøbenhavn.“ Dette historiske Forhold fik nu sin store Betydning derved, at vore Enevoldskonger ikke lettelig kunde falde paa at misbruge sin Magt saaledes som de franske. De følte sig heller ikke synderlig sterke; medens de mægtigste Ministre og Embedsmænd i Frankrige ikke et Øieblik vovede Modstand mod Kongen, maatte den dansk-norske Enevoldskonge kjæmpe med Ulydighed<noinclude> <references/></noinclude> kj2bkit86itb3zwwjw7w45d93qb129u 104 110961 263753 2025-06-15T18:41:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|411}}</noinclude>fra denne Stand. Vistnok fremtvang Fyrsten sin Villie, men Modstand var der dog. Ligeoverfor Undersaatterne i sin Helhed vistes megen Mildhed; til de yderst sjeldne Undtagelser hører Enevoldskongernes personlige Overgreb mod en enkelt Mand, saaledes som f. Ex. mod Familien Ulfeldt og den store Statsmand Griffenfeldt. Misbruget med vilkaarlige Fængselsordrer, som vi kjender dem fra Frankrige, forekom ikke heroppe. Enevoldskongerne her var som oftest alt andet end tyranniske; de lagde snarere an paa at styre sine Lande og Folk som en Husbonde styrer sit Hus, og det er ikke med Uret, at man gav Fyrsten det betegnende Navn „Landsfader.“ Medens en Ludvig den 14de af Frankrige og hans Efterfølgere ikke kjendte til, ikke havde Syn for stort andet end Stormandsklassen og dens Vel, hørte det ikke til Sjeldenhederne, at Danmark-Norges Enevoldskonger blandede sig mellem Folket; der gaves dog ogsaa dem, der som sine franske Forbilleder holdt sig forment inden Kongeboligen, og som naar de færdedes udenfor holdt Mængden i passende Afstand fra Livet. Eiendommelig er Kjøbenhavnerhoffets Stilling til Norge. Her i Landet stod der saa liden Skræk af Kongen, at han tvertom for Bønderne stod som den naturlige Støtte og Hjælp mod mulige Overgreb og Undertrykkelse fra Embedsmændenes Side. Morsomt er det saaledes, naar det fortælles, at de norske Bønder stadig ved den mindste Forgaaelse fra en Embedsmands Side sender en Deputation til Kjøbenhavn for at forebringe deres Klager for „han Far.“ At Enevoldskongen virkelig betragtedes som en Slags Landenes Fader kan ikke forundre os, naar vi gjentagende støder paa Ytringer fra Kongerne, hvori de selv gjør Fordring paa denne smigrende Titel. Saaledes Kristian den 6te, der vistnok mente det ganske alvorligt med sit bekjendte Svar til nogle Borgere i Kjøbenhavn: „Jeg er Herre over begge Riger, Fader til begge Børn.“ Om saadan Undertrykkelse er der dog ikke synderlig<noinclude> <references/></noinclude> bvhf8klmsapocp7f21a917bme7tecud 104 110962 263754 2025-06-15T18:41:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|412}}</noinclude>Tale; thi i Modsætning til Frankrige var Kongerne i Kjøbenhavn fordetmeste arbeidsomme Mennesker, som ikke altid nøiede sig med at være „Underskriftsmaskiner.“ Man har endog talrige Exempler baade fra Norge og Danmark paa Embedsmænd, som afsattes for Uduelighed eller Pligtforsømmelighed — efter Klager fra Bønderne. Hvad maaske tydeligst viser den umaadelige Afstand mellem det franske og dansk- norske Enevælde, er den Ting, at de store Reformer i forrige Aarhundrede, som førte til den længe saa sørgelig undertrykte danske Bondestands Frigjørelse — den norske Bonde behøvede ingen saadan — for en stor Del udgik fra Kongerne eller ialfald vandt deres oprigtige Bifald. Jeg skal indskrænke mig til blot at nævne Kronprins Fredriks — senere Fredrik den 6te — energiske Arbeide for Ophævelsen af det paa de danske Øer byrdefulde og derfor inderlig forhadte militære Stavnsbaand, hvorved Godseierne havde det i sin Magt at holde Bonden knyttet til sin Eiendom en større Del af hans Liv og tvinge ham til at overtage Forpagtningen af en ofte elendig drevet Gaard. Den Iver, hvormed de enevældige Konger heroppe tog sig af og fremmede Næringsveiene i sine to Lande, fortjener i det hele Ros og Paaskjønnelse. En Mængde industrielle Anlæg, saavel i Danmark som Norge, skyldes saaledes direkte og indirekte deres Initiativ sin Tilblivelse. Og medens Enevoldskongerne i Frankrige lidet eller intet selv gjorde for at hæve Retspleien, Oplysning og Dannelse blandt Undersaatterne, er der i denne Henseende fuld Grund til at rose vore Konger fra hin Tid. Konger som f. Ex. Fredrik den 4de og Kristian den 6te lagde saaledes i disse vigtige Spørgsmaal rosværdig Iver {{rettelse|s|f}}or Dagen, og de fik grundlagt en virkelig Folkeskole i sine Lande. Sammenlignes det franske og dansk- norske Enevælde med Hensyn paa Pengevæsenets Bestyrelse, falder i Grunden, efter hvad ovenfor er udviklet, ogsaa her Sammenligningen afgjort ud til det Sidstes Fordel.<noinclude> <references/></noinclude> p5vqsjlxrhwqo5o5fx0outtl4qsbqy5 104 110963 263755 2025-06-15T18:42:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|413}}</noinclude>{{blank linje}} Vistnok kan flere af Enevældens Fyrster i Danmark og Norge ikke fritages for stærk Dadel for sin forfængelige Lyst til at glimre, til at efterligne Forbilledet i Versailles. Trods sine Landes forholdsvis store Fattigdom byggede de saaledes en Række Pragtbygninger og Slotte — paa Kristiansborg Slot i Kjøbenhavn alene ofredes i Kristian den 6tes Tid den pene Sum af ca. 15 Millioner Kroner — som slugte svære Summer. Denne Dadel rammer dog langtfra alle; flere Konger, som f. Ex. Fredrik den 4de og Fredrik den 6te var økonomiske og lidet fordringsfulde for sin egen Person. Den dansk-norske Stat under Enevældet (1660—1814) inddroges i ikke faa Krige, hvoraf enkelte, som f. Ex. den saakaldte store nordiske Krig, var langvarige og kostbare nok. Men der er dog den Forskjel paa de fleste af disse og de samtidige franske Kongers Kampe med Naboerne, at disse sidste delvis manglede den Berettigelse som de første kunde paaberaabe sig. Frankrige var ikke truet af mægtige Naboer, saaledes som Danmark-Norge af Sverige; det havde ikke som denne Stat tabte Landsdele at tilbageerobre; tvertom Her skal ogsaa erindres den varmhjertede Omsorg, mange af Enevoldskongerne viste for efter Krigen saavidt muligt at lette Befolkningens vanskelige Stilling. Skattelettelser for Bønderne og andre Slags Pengebidrag uddeltes da med rund Haand. Ogsaa ved andre Ulykker, som Ildebrande, Oversvømmelser, var Styrelsen strax rede til at yde Hjælp. Betegnende er i saa Maade Fredrik den 4des Optræden under og efter Kjøbenhavns store Brand i 1728, hvorved {{brøk|2|5}} af den hele By blev et Rov for Luerne. Han viste i hine frygtelige Dage, at han havde Hjertet paa rette Sted, at han havde Følelsen af at være Landsfader. „Hver Dag kunde man se ham og Kronprinsen ride omkring paa Voldene og andre Steder, hvor de Fattigste og Elendigste havde slaaet sig ned. Han baade opmuntrede dem med gode Løfter og lod Penge saavelsom Levnetsmidler uddele til dem.<noinclude> <references/></noinclude> b2j1jh9kz9v0shtif3tccso48bsyfv6 104 110964 263756 2025-06-15T18:42:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|414}}</noinclude>Ogsaa Dronningen var ivrig for det samme.“ En lignende Optræden fra Versaillerhoffets Side vilde være utænkelig. Saaledes er i al Korthed det sande Forhold. Det dansk- norske Enevælde kan ganske vist ikke rose sig af særdeles begavede Styrere, som med overlegen Dygtighed røgtede sin svære, ansvarsfulde Opgave: at sørge for Statens og Befolkningens timelige og aandelige Tarv. Som i alle enevældige Stater gaar altfor meget af Statens Indtægter med til Forherligelse af Fyrstemagten — dels gjennem et straalende Hofliv, kostbare Byggeforetagender og Krige, som ofte kunde være meningsløse og forkastelige. Men sammenlignet med det samtidige europæiske Enevælde hævder det dansk-norske dog ærefuldt sin Plads som et i hvert Fald flittigt og virksomt Styre, der ikke sjelden viste en ligefrem sygelig Pligtopfyldelse og Nidkjærhed for at opfylde det store Arbeide, der var lagt paa dets Skuldre. En uoverskuelig Mængde Forordninger og Lovbestemmelser angaaende Styrelsens forskjellige Grene godtgjør noksom Arbeidets Omfang. Jeg kan ikke stille Forholdet i rettere Belysning end ved til Slutning at minde Læseren om den Kjendsgjerning, at medens det franske og de fleste europæiske Enevælders Stater mod Slutningen af forrige Aarhundrede paa Grund af Styrelsens Slethed og Forsømmelighed gik en frygtelig og omfattende social og politisk Revolution imøde, som rystede dem i deres inderste Grundvold, sparedes Danmark-Norge for en lignende Omvæltning; det skyldtes sikkerlig sit enevældige Styres mange, store Reformer og maadeholdne Brug af Magten. {{høyre|Jens Raabe.|2em}} {{linje|20%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> jpj5ysefzirjdqnifenifqxnvn8hexm 104 110965 263757 2025-06-15T18:42:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|423}}</noinclude><section begin="Tømmer-Krydseren" /> forladt os, havde søgt paa alle Kanter og fulgt alle Vink, de før sin Afreise fra Leirbyen havde indsamlet hos de Indfødte, og om hvorledes de oftere havde stødt paa Træer, merkede med mit Merke, og da altid havde havt Følelsen af at de ikke var ganske ene og forladte. Endelig kom de til den mørke Kløft, og da de ikke der fandt mit Merke paa noget Træ, bestemte de sig til at trænge ind der. Og langt, langt derinde fandt de Peter Kellys forraadnede Legeme, hans Gevær og hans Hat. Han havde tilendebragt sit Arbeide, og det med Held, og han var død som han holdt paa at bane sig Vei tilbage til „den hvide Jord.“ Pigen fortalte mig det altsammen behersket og uden Taarer, som Kvinder tale, der har lært at undertrykke al Sindsbevægelse, og hvis Dagligliv er opfyldt af store, tragiske Begivenheder, saadanne som Kvinder i Byen aldrig oplever. Rædsomme Oplevelser blive almindelige for de Kvinder, som leve herude i Urskovene; Liv og Død hænger her i saa tynd en Traad! Benene blev begravede. Broderen viste mig den rustne Bøsse. Kellys Værdipapirer — de Optegnelser over Skoven, han havde gjort — havde han i sidste Øieblik faaet puttet ned i en vandtæt Tobakspung, og hans Kjæreste var nu paa Veien til Minneapolis for at overlevere dem til hans tidligere Foresatte. Døden havde stanset hans Arbeide. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Tømmer-Krydseren" /> <section begin="Uærlige Folk og Haandteringer" /> {{midtstilt|{{stor|'''„Uærlige“ Folk og Haandteringer.'''}}}} {{midtstilt|(Efter Aug. Sach., ved O. Forstrøm).}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} At enkelte Haandteringer, hvor ringe og lidet tiltalende de end kan være, naar de dog i og for sig ikke <section end="Uærlige Folk og Haandteringer" /><noinclude> <references/></noinclude> hq78ny9hslv9qot5ki90ue461nn5ucm 263803 263757 2025-06-15T19:15:17Z Kåre-Olav 25 -punktum (navnet er Sach) 263803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|423}}</noinclude><section begin="Tømmer-Krydseren"/>forladt os, havde søgt paa alle Kanter og fulgt alle Vink, de før sin Afreise fra Leirbyen havde indsamlet hos de Indfødte, og om hvorledes de oftere havde stødt paa Træer, merkede med mit Merke, og da altid havde havt Følelsen af at de ikke var ganske ene og forladte. Endelig kom de til den mørke Kløft, og da de ikke der fandt mit Merke paa noget Træ, bestemte de sig til at trænge ind der. Og langt, langt derinde fandt de Peter Kellys forraadnede Legeme, hans Gevær og hans Hat. Han havde tilendebragt sit Arbeide, og det med Held, og han var død som han holdt paa at bane sig Vei tilbage til „den hvide Jord.“ Pigen fortalte mig det altsammen behersket og uden Taarer, som Kvinder tale, der har lært at undertrykke al Sindsbevægelse, og hvis Dagligliv er opfyldt af store, tragiske Begivenheder, saadanne som Kvinder i Byen aldrig oplever. Rædsomme Oplevelser blive almindelige for de Kvinder, som leve herude i Urskovene; Liv og Død hænger her i saa tynd en Traad! Benene blev begravede. Broderen viste mig den rustne Bøsse. Kellys Værdipapirer — de Optegnelser over Skoven, han havde gjort — havde han i sidste Øieblik faaet puttet ned i en vandtæt Tobakspung, og hans Kjæreste var nu paa Veien til Minneapolis for at overlevere dem til hans tidligere Foresatte. Døden havde stanset hans Arbeide. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Tømmer-Krydseren"/> <section begin="Uærlige Folk og Haandteringer"/>{{midtstilt|{{stor|'''„Uærlige“ Folk og Haandteringer.'''}}}} {{midtstilt|(Efter Aug. Sach, ved O. Forstrøm).}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} At enkelte Haandteringer, hvor ringe og lidet tiltalende de end kan være, naar de dog i og for sig ikke <section end="Uærlige Folk og Haandteringer"/><noinclude> <references/></noinclude> 7qmdw0afpfxfige6h7b51il2ru5hv4i 104 110966 263758 2025-06-15T18:42:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|424}}</noinclude>er uhæderlige, skulde sætte en Plet paa Ens borgerlige Ære og gjøre En foragtet og afskyet, er en Opfatning, som ligger vor Tid og dens Tænkemaade fjernt. Og dog er det ikke synderlig længe siden, at dette var ganske anderledes. Nu er „Rakker“ kun et velkjendt Skjeldsord; for en Del Aartier tilbage var den stakkels Bøddelknegt et af Samfundets Udskud, som intet skikkeligt Menneske vilde have det ringeste Samkvem med, og det blot fordi hans Haandtering var af dem, som der i det almindelige Omdømme klæbede en Plet ved, og som berøvede ham al medborgelig Agtelse. Her i Norden har disse ulykkelige Individers Tal været forholdsvis ringe; anderledes bliver det, naar man kommer sydover, og jo længere man forfølger denne Opfatning tilbage i Tiden, desto skarpere og grellere træder den os for Øie. I Tyskland f. Ex. var den formelig sat i System, og det er Forholdene her, som i det Følgende skal skildres. I mange Tilfælde lader Grundene til disse Anskuelser sig forfølge tilbage til ældgamle Samfundsforhold, i andre er det os ofte uforstaaeligt, hvorledes visse Haandteringer kunde blive Gjenstand for saadan Afsky. Fra først af var vel deres Tal ikke saa synderlig stort, men efterhaanden øges det i den Grad, at Politiforordninger maa træde til og søge at raade Bod paa Uvæsenet. Saaledes heder det i en Rigsforordning af 1548: „Linvævere, Barberere, Møllere, Toldere, Pibere, Trompetere, Badstuemænd og deres Børn, som forholde sig vel og ærligen, skulle for Fremtiden fra Laug, Embeder og Gilder ikke udelukkes, men som andre ærlige Folk optages.“ Vistnok hjalp disse Forskrifter kun lidet, og skjønt de gjentagne Gange forgjæves blev indskjærpede, tog Rigsstyrelsen endelig i 1731 det afgjørende Skridt at skaffe Børn af Raadstue- og Bytjenere, Skarprettere, Markvogtere, Gravere, Natvægtere, Stodderkonger, Gade- og Kloakfeiere samt Hyrder Adgang til alle Laug og Haandteringer. Var hermed af alle de saakaldte „uærlige“ Folk retslig seet kun den ulykkelige Rakker tilbage,<noinclude> <references/></noinclude> h138c7qjp9eniomh5y7gtigiqgf64v3 104 110967 263759 2025-06-15T18:42:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|425}}</noinclude>saa skulde dog Æreløsheden kun hefte ved hans Efterkommere i første og andet Led, ja ifald hans Søn valgte et hæderligt Arbeide og vedblev med det i 30 Aar, saa kunde Sønnesønnen tilstedes Adgang til alle Slags Haandteringer. Rigsbeslutningen af 1772 indskrænkede endelig Rakkerens Æreløshed alene til hans Bedrift og tilsagde ogsaa hans Børn og Efterkommere, saasandt de ikke havde øvet hans Syssel, den fulde Ligestillethed med andre Haandteringer. Disse Lovbeslutninger giver kun altfor tydelig tilkjende, hvor dybt denne eiendommelige Betragtningsmaade var rodfæstet i Folke-Opinionen, hvorledes det hele Liv var behersket deraf, og hvor vanskeligt det maatte holde at faa disse gamle, seige Forestillinger udryddede. I det allerældste tyske Samfund var det oprindelig kun Retten til at føre Vaaben, den frie Mands Ret altsaa, som gav den fulde borgerlige Ære. Hvor det saaledes blot var Vaabenæren, som gjorde „ærlig,“ lader det sig let forstaa at Spillemænd, Gjøglere, Taskenspillere og Fegtere, som i Mængde strømmede ind fra Nabolandene i Vest og Syd og førte et Omstreiferliv, blev regnede for Æreløse; allerede tidlig maatte de saaledes for at adskilles fra ærlige Folk anlægge en egen Dragt. Ogsaa Skuespillerne regnedes til samme Klasse Mennesker, og det var forholdsvis først kun meget sent, at de formaaede at hæve sig til en nogenlunde agtet Stilling. Af Spillemændene var det først de, der blev optagne i Hæren, som vandt sig medborgerlig Agtelse. Lige ned i vort Aarhundrede herskede den Anskuelse, at Soldattjenesten gjorde den „Uærlige“ „ærlig,“ og at man vandt den tabte Ære igjen, naar Fanen svingedes over Ens Hoved. Saaledes var det da ved Rytteriet Felt-Trompeterne og Paukeslagerne, og ved Fodfolket Piberne, der blandt de omvankende Spillemænd først erhvervede sig medborgerlig Ære. Og naar fremdeles deres Tjeneste krævedes af de mange Hoffer, Rigsstæder o. s. v., naar de fungerede som Herolder, Raads- og Stads-Musikanter,<noinclude> <references/></noinclude> g5isdniwr16a1gicw42d3x0cj1ekcju 104 110968 263760 2025-06-15T18:42:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|426}}</noinclude>som Følge ved Gesandtskaber o. lign., fulgte deraf snart en vis større Anseelse, som de paa egte middelaldersk Vis vernede om ved at slutte sig sammen i en Korporation, der stadig erhvervede sig nye Friheder og Rettigheder og skarpt skilte sig ud fra de omvankende Spillemænds Klasse, de ned gjennem Tiden vedblev at staa lige lavt i det almindelige Omdømme. Imidlertid var der ogsaa en anden stor Klasse af æreløse Folk. Her synes det, som Aarsagen til deres foragtede Stilling bunder i en noget anden Synsmaade. Den ligger ikke egentlig blot deri, at de mangler Ret til at fore Vaaben, men fordi de giver sig af med visse Sysler, som fra først af gjaldt for uværdige for en fri Mand og var overladte til Livegne og saakaldte „Hørige.“ Naar man f. Ex. ser, hvorledes der i de ældste Bylove, som Strassburgs, er paalagt de hørige Haandverkere de smudsigste og ækleste Forretninger, som de først blev kvit naar de erhvervede fuld Frihed, saa forstaar man let, hvorledes {{sperret|Rakkerens}} og {{sperret|Natmandens}} Arbeide kunde være Æreløshed hjemfalden, naar de maatte skaffe væk Kadavere af Dyr, tømme Kloaker og Priveter samt fjerne Skarn, Ben og Aadsler fra Veie, Gader og Retterpladser. Saa lav og foragtelig forekom hans og hans Fællers Stilling, at den ringeste Berøring med hans Syssel vanærede. Allerede den Ting, at en Person dræbte sin egen Hund eller Kat eller endog blot begravede dem paa sin egen Grund, var jevngodt med, at han greb ind i Natmandens Hverv, og gav denne Ret til at hugge sin Kniv i Dørposten i Vedkommendes Hus og derved gjøre dette „uærligt“ og til Gjenstand for Naboernes Spot, saa længe til han fandt det bedst i Stilhed at affinde sig med Natmanden. Naar saa var, kan man forstaa, at alle Haandteringer, som paa en eller anden Vis maatte træde i Forbindelse med ham, i Tidens Løb maatte være Æreløshed hjemfaldne. Værst blev {{sperret|Skarpretteren}} rammet, da man som Bisyssel anviste ham Rakkerens Arbeide eller overdrog<noinclude> <references/></noinclude> 21bts2iu4th7qz4z0yytrn2n30jimpb 104 110969 263761 2025-06-15T18:43:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|427}}</noinclude>det til en af hans Hjælpere. Hans Retter-Embede gjaldt nemlig i og for sig ikke for æreløst og blev i Rigslovene heller ikke nogensinde betegnet som saadant, tvertimod, der var Steder, hvor han fra først af nød en vis Anseelse, ja endog oftere overtog ærefulde Hverv som Besidder i Retten o{{rettelse|,|.}} lign. Og dog gik det efterhaanden saa, at den almindelige Folke-Opinion trykkede ham ned i den foragtede Stilling, jo nøiere hans Syssel blev forbundet med den egentlige Rakkers Bestilling. Selv om Mesteren personlig holdt sig borte fra denne, overlod baade den og de ringere Straffe som Kagstrygning og Brændemerkning, ja Galge og Hjul til Mesterknegten, den egentlige Bøddel, og kun forbeholdt sig selv det ædlere Sverd, saa gik dog hans Kamerats hele Æresmangel over paa ham selv. Lidt efter lidt gik Skarpretter-Hvervet over til at blive en arvelig Syssel. Dels blev det som saa mange andre „Forleninger“ i den Tid af Keiseren og Fyrster udstyret med en Slags Privilegier, dels var Sønnerne paa Grund af den Plet, der klæbede ved Faderens Haandverk, tvungne til at træde i hans Fodspor. I hine blodige og haarde Tider trængtes Bøddelens Hjælp overalt, og efterhaanden dannede der sig hele Familier, som provinsvis blev forlenede med Skarpretter-Tjenesten. Saaledes haandhævede, for kun at nævne eet Exempel, i Byen Celle Familien Suhr Bøddel-Tjenesten i over 100 Aar. I Regelen var det den ældste Søn, der fulgte Faderen, medens de Øvrige enten skaffede sig en ledig Plads paa fremmede Steder eller traadte ind i Retterknegtenes lavere Klasse. Hvad selve Mesteren behøvede af Hjælpere, hentede han saaledes fra sin egen Familie eller fra sine Retterknegtes, hvilke sidste han maatte hverve sig blandt det mest forkomne Pak. Det var et underlig isoleret Liv, som den stakkels Skarpretter førte. Som Mester i sin Syssel og ofte Arving efter en lang Række af Forfædre i Embedet, var det dog med en vis Stolthed han saa paa sit Stamtræ<noinclude> <references/></noinclude> ialbijsqxqj7livrjsknx29pr3dpn3s 104 110970 263762 2025-06-15T18:43:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|428}}</noinclude>og overleverede Kunsten til sin Søn og Efterfølger. Det siger sig forøvrigt dog selv, at hans Haandtering og hans afstængte Levevis, Bevidstheden om aldrig stolt at kunne hæve sit Hoved, medmindre Keiseren selv befriede ham for Skammen, maatte forme hans Karakter eiendommelig og give hans Væsen et vist fremmedartet Præg. Sin Hustru fandt han gjerne i en nær eller fjernere beslægtet Mesterfamilie. Hans Børn voxede op i streng Isolerthed og blev i Regelen af ham alene underviste i alle nødvendige Kunster; sin ældste Søn opdrog han til Efterfølger, de andre til „Halvmestre.“ Hin giftede sig paa samme Vis som Faderen; disse blev for det meste ugifte ligesom de af Døtrene, der ikke fandt en jevnbyrdig Mester til Husbond. Han raadede blandt dem som en Konge i sit Rige, men ethvert Skridt udenfor det lod ham forstaa den Afstand, som skilte ham fra hele det øvrige Samfund. Enhver Berøring med ham smittede. Allerede hans Nærhed var en Gru; man tvang ham til at bære en let kjendelig Dragt, man forbød ham og hans Undergivne i Kjødboder og paa Torve at røre ved Kjød og Fisk; traadte han ind i Vertshuset, fik han sin Plads afsides for sig selv, af et hankeløst Krus, kunde det hænde, fik han sit Øl, en trebenet Krak tjente ham som Sæde. Med sine Fanger kunde han forrette Andagt, bede og synge, men i Kirken havde han sin Plads fjernt fra den øvrige Menighed, gjerne i en Nische ved Siden af Taarnbuen. Vistnok var det ham forundt i Stilhed at nyde Nadveren een Gang om Aaret, men afsondret fra alle Troende indfandt han sig som den sidste af Nadverdsgjesterne. Ofte havde han endog en egen Kalk af Tin, fordi ingen vilde drikke af samme Kar som han. Blev han eller en af hans rammet af en Ulykke, var der Ingen som ydede ham Bistand; udstødt af Samfundet i levende Live fandt han selv i Døden ikke Ro; en Gru for hver ærlig Mand blev hans Lig kun altfor ofte puttet i Jorden af hans egne Folk.<noinclude> <references/></noinclude> mnnwubnrmd42r3on2mfnsr760qyxjkj 104 110971 263763 2025-06-15T18:43:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|429}}</noinclude>{{blank linje}} Man kunde vente, at en Person, der er af det øvrige Samfund blev behandlet med slig Afsky og Foragt, vilde synke ned i Brutalitet og sløv Ligegyldighed. Det synes dog i Regelen neppe at have været Tilfældet; ialfald besidder man endnu Dagbøger og Optegnelser fra den Tid, der viser, at Lemmer af gamle Familier har havt en ikke ganske ringe Dannelse; blandt andet synes den eiendommelige Jargon, som de benyttede sig af i sin Haandtering, at tyde derpaa. Endnu en Omstændighed kommer her i Betragtning: Besindighed og Koldblodighed, sikker Haand og roligt Øie var uundværlige Egenskaber for en Skarpretter, thi enhver Ubehændighed bragte Fordærvelse over hans Hoved fra den rasende Mængde. Selv udsat for en forfærdelig Død var han Høfligheden selv, naar han paa Skafottet skred den arme Synder imøde. Før han svang Sverdet eller slog Knuden paa Løkken, traadte han hen til ham og bad ham om Tilgivelse for hvad Ondt han maatte tilføie ham. Med Ordene: „Kort Nød, blid Død, Naade hos Gud!“ gik han tilverks og bandt Øinene til paa Forbryderen, forat hans Haand ikke skulde skjælve for dennes bedende Blikke. Øvrigheden omgav Retterpladsen med talrigt Mandskab, ikke for at sikre Henrettelsen, men for at beskytte Skarpretteren; ved Hængning af en Forbryder blev den beredne Landstorm opbudt, men selv Hundreder af Bevæbnede formaaede ikke altid at frelse en ubehændig Bøddel for Folkets Raseri. Skarpretteren i Zellerfeld, for hvem Hugget fem Gange mislykkedes, blev af de rasende Bjergmænd bogstavelig hakket i Smaastykker. Men var Verket heldig udført, vendte han sig hilsende fra Skafottet til det tilstedeværende Medlem af Retten med Spørgsmaalet? „Har jeg henrettet rigtig?“ Paa dennes Svar: „Du har henrettet som Dom og Ret har bestemt, og som den arme Synder har fortjent,“ gjenmælte han: „Derfor takker jeg Gud og min Mester, som har lært mig denne Kunst.“<noinclude> <references/></noinclude> fwjp4apmkdqm4g6040qep4f7xwt0ge3 104 110972 263764 2025-06-15T18:43:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|430}}</noinclude>{{blank linje}} Skarprettertjenesten var forresten et Hverv, som enkelte Steder kastede adskilligt af sig, og der berettes endog hist og her om Rigdom, som man lagde sig til. Det vil kanske have sin Interesse at se den Taxt, som i Holsten omkring Aar 1700 var fastsat for hver enkelt af Mestermandens Forretninger; den er karakteristisk i mere end een Henseende: {| |- | For || at afhugge et Hoved med Sverdet || 10 || Rtahler. |- | „ || at afhugge et Hoved med Øxen || 8 || — |- | „ || at afhugge en Haand og Fingre || 4 || — |- | „ || at sætte et Hoved eller Haand paa Stage, for hver 2 Thaler || 4 || — |- | „ || at hænge en Person || 10 || — |- | „ || at tage en ned af Galgen igjen || 4 || — |- | „ || at lægge et helt Legeme paa Hjul, endvidere for at grave op for og ramme ned Stage og Hjul || 7 || — |- | „ || at slaa Arme og Ben istykker og lægge dem paa Hjul || 14 || — |- | „ || at grave et Lig i Jorden || 3 || — |- | „ || at kjøre et Lig ud af Byen || 2 || — |- | „ || at partere en Person og lægge paa Hjul eller Stage || 12 || — |- | „ || hvert Greb med Jerntangen || 2 || — |- | „ || Brændemerkning || 4 || — |- | „ || Kagstrygning ved Gabestokken || 5 || — |- | „ || Udvisning fra By og Land || 4 || — |- | „ || at piske en Person gjennem Byen || 7 || — |- | „ || at brænde et Legeme || 10 || — |- | „ || at opbrænde Skamskrifter o. lign || 3 || — |- | „ || at slaa op et Navn paa Galgen eller tage det ned || 3 || — |} Endelig havde han ogsaa en Indtægt af at fange ind Hunde, hvad der nemlig hørte med til Natmandens Forretninger. Imidlertid var det dog vel Regelen, at Skarpretteren havde det trangt nok; en Kræftskade for hans Husvæsen var alle disse Mennesker, som han maatte<noinclude> <references/></noinclude> eek1be323qhj128aytzi72lv8aorg8s 263851 263764 2025-06-15T19:45:46Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 263851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|430}}</noinclude>{{blank linje}} Skarprettertjenesten var forresten et Hverv, som enkelte Steder kastede adskilligt af sig, og der berettes endog hist og her om Rigdom, som man lagde sig til. Det vil kanske have sin Interesse at se den Taxt, som i Holsten omkring Aar 1700 var fastsat for hver enkelt af Mestermandens Forretninger; den er karakteristisk i mere end een Henseende: {| |- | For || at afhugge et Hoved med Sverdet || 10 || Rtahler. |- | „ || at afhugge et Hoved med Øxen || 8 || — |- | „ || at afhugge en Haand og Fingre || 4 || — |- | „ || at sætte et Hoved eller Haand paa Stage, for hver 2 Thaler || 4 || — |- | „ || at hænge en Person || 10 || — |- | „ || at tage en ned af Galgen igjen || 4 || — |- | „ || at lægge et helt Legeme paa Hjul, endvidere for at grave op for og ramme ned Stage og Hjul || 7 || — |- | „ || at slaa Arme og Ben istykker og lægge dem paa Hjul || 14 || — |- | „ || at grave et Lig i Jorden || 3 || — |- | „ || at kjøre et Lig ud af Byen || 2 || — |- | „ || at partere en Person og lægge paa Hjul eller Stage || 12 || — |- | „ || hvert Greb med Jerntangen || 2 || — |- | „ || Brændemerkning || 4 || — |- | „ || Kagstrygning ved Gabestokken || 5 || — |- | „ || Udvisning fra By og Land || 4 || — |- | „ || at piske en Person gjennem Byen || 7 || — |- | „ || at brænde et Legeme || 10 || — |- | „ || at opbrænde Skamskrifter o. lign || 3 || — |- | „ || at slaa op et Navn paa Galgen eller tage det ned || 3 || — |} Endelig havde han ogsaa en Indtægt af at fange ind Hunde, hvad der nemlig hørte med til Natmandens Forretninger. Imidlertid var det dog vel Regelen, at Skarpretteren havde det trangt nok; en Kræftskade for hans Husvæsen var alle disse Mennesker, som han maatte<noinclude> <references/></noinclude> o525id3vytrikx1ff9ih7oou97q0uyb 104 110973 263765 2025-06-15T18:43:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|431}}</noinclude>holde for høi Løn, og den faste Skik, at han maatte huse hver en reisende Bøddelknegt eller Skarpretter tre Dage igjennem, give ham Kost i denne Tid og Tærepenge med paa Veien. Paahænget blev saa meget større, da Strafferets-Pleien forandredes, og dermed Antallet af Henrettelser og Torturer aftog, og disse Mennesker saaledes mere og mere mistede sin Beskjæftigelse. De uforsørgede Sønner fik ikke noget selvstændigt Retter-Embede mere og maatte hele sit Liv tjene hos Faderen og Broderen som Hjælpere, og endnu vanskeligere blev det at anbringe de overtallige Børn af de egentlige Rakkere og Natmænd. Der dannede sig paa den Vis et vandrende Proletariat, som drog om fra den ene Retterkreds til den anden og øgede Usikkerheden paa Veiene; tilslut blev da Tallet paa disse æreløse Rakkere saa stort, at Rigslovene maatte skride ind til Fordel for deres Børn og Børnebørn. Med Skarpretteren og hans Fæller stod en hel Række andre Haandteringer i nærmere eller fjernere Forbindelse, paa hvilke da ogsaa en betragtelig Andel af Vanæren gik over. Alt, hvad der hed Raadstue-, Rets- eller Polititjenere, Stodderkonger eller Prakkerfogder, fremdeles Natvægtere, forsaavidt de gav sig af med at indfange Tyve, Taarnvægtere, der som Skarpretterens Tjenere vogtede Fanger, Gade- og Kloakfeiere, Markvogtere, overhovedet de, der gav sig af med at holde Gader og Huse rene for Skarn og Uhumskhed, alle blev de regnede til de Uærliges store Klasse, i hvis Spidse Natmanden selv stod. Han var det, som gjorde Garverne, der kjøbte Hundeskind af ham, til sine Ligemænd, og som berøvede Graverne deres Ærlighed, siden de hist og her overtog Begravelsen af døde Dyr. Af hvad ovenfor er fortalt, synes altsaa de smudsige og ækle Arbeider, som hine Mennesker maatte udføre, tilstrækkelige til at forklare den Afsky og Væmmelse, som de var Gjenstand for. Men hvorfor i Alverden stod da {{sperret|Møllerne}} og {{sperret|Linvæverne}} allerede i Middelalde-<noinclude> <references/></noinclude> pyy3g0g3tid43b11atzv6v68rvnmsq4 104 110974 263766 2025-06-15T18:43:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|432}}</noinclude>ren i slet Ry? Vi ved om Møllerne, at allerede Karl den Store udelukkede dem fra alle geistlige Embeder og Værdigheder; vi hører, at de aldrig maatte vise sig væbnede i et Herberge, og at der paalaa dem den Pligt ved Hængning af Forbrydere at levere Stigen til Galgen. Man har gjættet paa forskjellige Grunde; rimeligst er vel den Gisning, at deres Vanry gaar tilbage til en Tid, da Hestemøller og udasede Øg kun altfor ofte maatte bringe dem i Berørelse med Rakkeren. Og saa Linvæverne? Ja, de havde den Forpligtelse at bygge selve Galgen, skjønt de ellers vistnok langtfra havde nogen Befatning med Tømmermands-Haandverket. Imidlertid vilde Laugene ligesaa lidet vide af dem som af Møllerne, og kun paa enkelte Steder lykkedes det dem at hævde sin Ære. Ved sit Arbeide har de vel til Smurning af Redskaber o. lign. brugt Hunde- og Hestefedt, og det blev leveret dem fra Rakkeren; dermed var deres Skjæbne afgjort. {{sperret|Badstuemænd}} og {{sperret|Barberere}} stod paa de fleste Steder ikke tilbage for Møllerne og Linvæverne i daarligt Omdømme. At Badstuerne gjaldt som Herberger for Letfærdighed og Usædelighed, hvad der rigtignok mangesteds kun altfor meget var Tilfældet, kan dog neppe være den egentlige Aarsag dertil. Selv da Keiser Wenzel i 1406 erklærede Badstuemændene i alle sine Lande for ærlige, forbød „Jøder, Hedninger og andre Ikke-Kristne“ at betræde deres Badstuer, truede enhver Foragter af deres Haandtering med Tab af Formue, ja Liv, og endog udstyrede dem med et prægtigt Vaabenmerke, saa var det dem dog umuligt at arbeide sig op i Opinionen; endnu saa sent som i 1728 maatte Hamburger-Raadet ligeoverfor Laugene bevidne deres „Ærlighed.“ Grunden til Badstuemændenes Vanære maa kanske søges i den Omstændighed, at de ofte befattede sig med at rage Skjæg — de laa ogsaa i stadig Feide med Barbererne, fordi de fuskede disse i Haandverket — og ikke sjelden ydede sin Hjælp ved Lig og Kadavere, hvad<noinclude> <references/></noinclude> gfk0x5jxifagf2uoh0vor7871ircjp3 104 110975 263767 2025-06-15T18:44:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|433}}</noinclude> der bragte dem i nærmere Berøring med Rakkeren og hans Hjælpere. Paa lignende Vis har det vel gaaet med Barbererne. Saasnart de, istedetfor at blive Chirurger, greb til sine Medmenneskers Skjæg, var det forbi med deres gode Navn og Rygte, og endnu mere sank de i den offentlige Agtelse, siden de som Amts-Raads-Barberere maatte yde sin Bistand, hvor det gjaldt fangne Misdædere, navnlig de, som af Bøddelen blev underkastede Tortur, og saaledes overtog en Beskjæftigelse, som ellers var Skarpretteren anvist. Ogsaa de og deres Børn var udestængte fra Gilder og Laug, skjønt der rigtignok er enkelte større Stæder, hvor man ikke ser nogetsomhelst Spor til Æreløshed for deres Haandverk. Medens saaledes Massen af de med Vanære beheftede Beskjæftigelser lader sig udlede af en ældgammel Opfatning af den borgerlige Ære hos det tyske Folk, bliver {{sperret|Tolderen}} alene tilbage i sin Særstilling. Han er ikke uærlig i den gamle Betydning af Ordet, men det er som kristelig Synder, han gjennem Aarhundreder maa bære sin Skamplet. Det er allerede før antydet, at Folke-Opinionen holdt sig længe efterat Lovgivningen var skredet ind til Gunst for disse dybt ulykkelige Mennesker. Et Par Optegnelser fra det 16de og 17de Aarh. vil være oplysende for Forholdene og Betragtningsmaaden. {{linje|20%|margin-tb=2em}} {{sperret|En Skarpretter som hugger feil}}. Nat til 1ste Februar 1536 blev i Hamburg tre Mennesker stukne ihjel. Den Enes Morder blev endnu samme Dag lagt i Lænker og Baand, et ganske ungt Menneske, som tidlig havde begyndt der, hvor andre Ildgjerningsmæ{{rettelse|dn|nd}} hører op. 17de Marts blev han af Raadet dømt og efter de sædvanlige tre Dages Forløb ført ud for at henrettes. Da nu Skarpretteren svang Sverdet for at halshugge<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 29</noinclude> n7zpzmkv9ubi0xps1jejgg7ly9evtti 104 110976 263768 2025-06-15T18:44:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|434}}</noinclude>ham, hug han for høit oppe, ovenfor Munden, saa at Underkjæve og Hals blev uskadte. Da det omkringstaaende Folk saa dette, blev det rasende og mente at øve sin Ret, naar det faldt over den klodsede Bøddel og dræbte ham. Da denne saa Uveiret komme, smurte han Haser sammen med sin Knegt, medens det rasende Folk satte efter ham med Skraal og Stenkast. Efter dem fulgte de ridende Tjenere, der sprængte ind mellem Flygtningerne og Massen for at holde denne tilbage. Saaledes fik Mestermanden Luft, naaede en befæstet Bygning ved Bomhuset ved Havnen og trak Vindebroen op bag sig. Medens han fik puste ud og søgte at barrikadere Huset indenfra, havde Folket kastet Vindebroen ned og begyndte at storme Døren med Tømmerstokke. Imidlertid havde Raadet i Byen hørt disse Tidender og sendte nu, hvad der i Hast lod sig opdrive af ridende Tjenere og Kavalleri med Spyd og Hagelbøsser. Da de kom til Bomhuset, var det paa høie Tid. Skarpretteren og hans Knegt havde besluttet at sælge sit Liv saa dyrt som muligt, havde værget sig tappert og havde slynget Stene og Tagstene ned i Mængden, hvorved et Menneske var blevet dræbt og flere saarede. Angrebet fra Rytteriet kunde Folket dog ikke staa sig imod, saa at de to Forfulgte, der allerede havde opgivet ethvert Haab om Frelse, nu blev reddede og om Aftenen i Sikkerhed kunde blive eskorterede ind i Byen. Den arme Misdæder havde imidlertid, om end Hugget ikke havde rammet ham i Halsen, dog maattet lade sit unge Liv. Men en god Følge havde dog Sagen for ham eller rettere for hans Familie. Ellers var det nemlig Skik, at de Halshuggedes Hoved blev sat paa Stage, medens Legemet lagdes paa Hjul eller gravedes i Jorden paa Pladsen omkring Galgen. Det slap han for. Thi hans Fader tog strax fire grundeiende Borgere til Vidne paa, at Sønnen var „skamhuggen,“ og beviste dermed klart, at man var gaaet videre, end Lov og Ret<noinclude> <references/></noinclude> onibr4mx98scuuvsei6kji8wmmj6b48 104 110977 263769 2025-06-15T18:44:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|435}}</noinclude>hjemlede, og at Forseelsen ikke kunde gjøres god igjen paa anden Vis end ved en ærlig Begravelse. Da nu ovenikjøbet den stakkels Djævel egentlig slet ikke var halshuggen, og det følgelig ikke var ganske korrekt at anvende den sædvanlige Fremgangsmaade, saa gav Raadet endelig efter til Beroligelse for de ophidsede Gemytter, og tillod at Liget blev bisat i en anstændig Kiste i St. Jürgens Kirke. Men for den Lemfældighed tog det sin Mon igjen overfor Anstifterne af Optøierne. Alle, som med Vold havde forfulgt Skarpretteren og beleiret ham i Bomhuset, blev, forsaavidt man kunde faa fat i dem, straffede med Fængsel eller Pengebøder. {{linje|20%|margin-tb=2em}} „{{sperret|Uærlige}}“ {{sperret|Ligbegjængelser i det 17de Aarhundrede}}. „Hvad Hjertesorg Husumer-Raadet har lidt, hver Gang en af Retstjenerne er død og skulde vaskes, stelles, lægges i Ligdragt og bæres til Graven, det er ikke til at udsige, derover kan jeg kun klage til Gud i Himmelen med dybe Sukke,“ — saaledes beretter Stads-Sekretæren i Husum, Giese, henimod Slutningen af det 17de Aarhundrede. Omkring Aar 1630 var Mester (d. e. Skarpretter) Albert Møller afgaaet ved Døden, en ustraffelig Mand, der ogsaa i sin sidste Vilje havde vist sig som en Ven af de Fattige for at efterlade sig et godt Rygte. Efter gammel Skik blev han bragt til Graven af de saakaldte „Bierträgere,“ sex ilde berygtede Karle, som man pleiede at bruge til at gribe Tyve og andre Kjeltringer. Men denne Ligfærd frembød et saa ynkeligt, elendigt Skuespil, som aldrig tilforn var seet, idet de sex gamle Krøblinger af Karle, for hvem det svære Legeme var for tungt, snublede og dinglede med det, saa det var en Skam. En af dem havde, idet Baaren blev løftet op, lagt sin Hat paa Kisten, hvorfor han barhodet sjanglede videre, idet han lod den gamle Hat som en latterlig Prydelse<noinclude> <references/> {{høyre|29 *|2em}}</noinclude> iey68wvo569uqqtfnir7ibcmsk9gkoa 104 110978 263770 2025-06-15T18:44:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|436}}</noinclude>ligge paa Bøddelens Kiste, til Pøbelens Spot og Haan. Og skjønt den Afdødes Enke og Børn græd saa bitterlig derover, at en Sten kunde røres, var Bierträgerne haarde som Stokke og havde ogsaa kun hidført den hele Scene for i Fremtiden at blive forskaanede for saadanne Tjenester. Hans Søn og Efterfølger, Mester Philip Møller, tragtede allerede i sin Levetid efter en bedre Begravelse, end der var bleven hans stakkels Fader til Del. Han bragte det da ogsaa dertil, at nogle Borgere paa Tro og Ære lovede at vise ham den sidste kristelige Tjeneste ved hans Død. Saa hensov han da med trøstigt Mod. Men da hans Enke indbød til Begravelsen, da gik det som i Evangeliet: den ene havde just taget sig en Hustru tilegte en anden kjøbt en Oxe, kort hver havde en gyldig Grund til Undskyldning. Raskt beslutsom vidste den modige Kvinde inden to Dage at udvirke en fyrstelig Befaling fra Hertugen af Gottorp, som bød Byens Raad først at tage fat i Baaren og truede de ulydige Bærere med haarde Straffe. Saa indfandt sig da Borgermester. Raadsherrer og Byskriver i Skarpretterens Hus, stillede sig omkring Baaren, løftede den op og bar den over tre Skridt bort, hvorpaa de satte Kisten ned for at overlade Resten til de borgerlige Bærere. Men hvad skede Ø Kun tre af dem traadte virkelig til, de øvrige havde hemmelig fjernet sig, medens Raadet strævede med Baaren. Da var gode Raad dyre, thi de tre Bærere kunde ikke eller vilde ikke af Flekken med Baaren. Raadsherrerne og de Geistlige gik nu ud paa Gaden for at overtale en eller anden, som gik forbi, til at tage i med. De bad og tryglede, og tilsidst lykkedes det med stor Møie at skaffe den manglende Nødhjælp og nogenlunde anstændig bringe Liget til Graven. Kort derefter hændte det, at en brav, ærlig Mand, en Hjulmager, skulde begraves. Lærere og Skolegutter, Geistlige og Ligfølge havde allerede indfundet sig; men ingen Bærer var at se, og af Slægtningerne vilde heller<noinclude> <references/></noinclude> 4hmoglt40wo3gtx1s4y9ciy2424wl87 104 110979 263771 2025-06-15T18:44:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|437}}</noinclude>Ingen række en Haand til. Man ventede længe, sang tre Salmer, bad flere Gange, ringede stadig væk, men Ingen indfandt sig. Det hele Følge maatte endelig vende hjem med uforrettet Sag og lade Liget tilbage ubegravet. Og hvad havde saa Hjulmageren forbrudt? Han havde engang som Nabo været godmodig nok til at trække Ligskjorten paa den døde Skarpretter. Ligeoverfor slige uhørte Tildragelser tog Raadet sig sammen og forordnede, at Natvægterne, hvis Tal man af den Grund forøgede, fra nu af skulde bære Skarpretteren og hans Folk saavelsom Bysvende og Retstjenere til Graven, og at igjen Haandverkere og andre Borgere skulde vise Natvægterne den sidste Ære. Nogle Gange havde nu Natvægterne allerede samvittighedsfuldt opfyldt sin nye Pligt, da en Dag en Natvægters Barn døde, som altsaa efter Forordningen skulde bæres til Graven af Haandverkere. Men Laugslemmerne vægrede sig, fordi Barnets Fader flere Gange havde baaret uærlige Bøddel-Lig. Raadet gjorde Forestillinger, skjændte, tryglede, truede, indtil man indespærrede Komplottets Anfører, en Skomagermester. Imidlertid stod Barnets Lig ujordet i tre Uger. Det var skrækkelige tre Uger; Borgermester og Raad ærgrede sig halvt tildøde, ønskede sig under slige Omstændigheder vel fra Livet, end sige da, at de vilde forblive i sit Embede. De forlangte i Gottorp sin Afsked, hvis der ikke blev Forandring heri. Saa skred da Regjeringen ind med skarpe Forholdsregler, som brød Borgernes Trods. Men det hjalp kun for en kort Tid. Som Regel maatte Raadet ved lignende Begravelser straffe et Par Gjenstridige. Den Ene unddrog sig sin Pligt ved at han gik paa Reiser, den anden indfandt sig paa Trods i den skidneste Arbeidsbluse. Liget af en Bøddelknegt, en from, kristeligsindet Mand, laa dagevis uklædt, indtil nogle godhjertede Koner fra Landet bekvemmede sig til dette Verk. For et Barn, som med Bistand af Skarpretterens Hustru var født i dennes Bolig, maatte man<noinclude> <references/></noinclude> 1lvkmnm82owedln8nitra7ilv8moyog 104 110980 263772 2025-06-15T18:44:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|438}}</noinclude><section begin="Uærlige Folk og Haandteringer" /> med Magt skaffe de nødvendige Faddere tilveie. Men alle de taabelige, urimelige, ja ukristelige Ting, som før var gaaet for sig var kun Barneleg mod al den Styghed, som tildrog sig i Aaret 1684; da fandtes der ikke en eneste Jordemoder, som vilde yde sin Hjælp til en Bøddelknegts Hustru, der laa i Barneveer. Da en barmhjertig Samaritanerinde nedlod sig dertil, var Lønnen for hendes Velgjerning, at andre Kvinder ingen Kjærlighedstjeneste viste hende, da hun selv døde; de lod hendes Lig staa dagevis, indtil endelig Raadet maatte anvende sine Natvægtere. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Uærlige Folk og Haandteringer" /> <section begin="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" /> {{stor|'''Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning.'''}} {{midtstilt|(Foredrag holdte i Kristiania Arbeider-Akademi af {{antikva|Dr.}} Hjalmar Falk).}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Af alt hvad der forbinder et Folks Nutid og Fortid, er intet af den Betydning som Kontinuitet i den nationale Karakter. Dersom det var saa, at den nulevende Slægt af Nordmænd var skilt fra dens hedenske og halvhedenske Forfædre ved en uoverstigelig Mur i selve Aandslivets Kjerne, i Karakter og Livssyn, da vilde det være meningsløst at tænke sig, at denne Oldtid, som er vor Stolthed, kunde have nogen styrkende og gjenfødende Betydning for vort Folk. Men det er ikke saaledes. Vi føler os endnu i aandelig Slægt med de gamle Vikinger; vi kan endnu beundre deres frygtløse, frie og stolte Aand, vi sympatiserer med deres ridderlige Betragtning af Venskabet og af Kvinden; vi vilde gjerne ligne dem, <section end="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" /><noinclude> <references/></noinclude> 0fxjekqfm75etkc32x5xswlir766d37 104 110981 263773 2025-06-15T18:45:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|66}}</noinclude> {{midtstilt|{{stor|'''Røvervæsenet i Tyskland ved Slutningen af det 17de Aarhundrede<ref>Efter Aug. Sach: „Deutsches Leben in der Vergangenheit“ ved O. Forstrøm.</ref>.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Naar man nutildags uden Fare for Gods og Liv kan færdes hvorsomhelst i tydske Lande, naar man ved, hvorledes en fortrinlig Administration, støttet af Nutidens humanere Tænkemaade, sørger for Orden og Sikkerhed og verner om Undersaatternes Person og Eiendom, saa er det os ligetil ufatteligt, at det hele Tyskland for knapt Hundrede Aar siden var hjemsøgt af de vildeste Røverbander, hvis Rovlyst og Grusomhed overskred alle Grænser. Vi holder det neppe troligt, at et saa kort Tidsrum kan have skabt en saa fuldstændig Forvandling fra en Tilstand af halvt Barbari til de sociale Forhold, som vi nu lever under. Naturligvis, der er Kjæltringer og Tugthuskandidater i Mængde den Dag idag, men de er Børn i Magt, sammenlignede med sine værdige Forfædre, der i tætte Masser var forbundne hele Tyskland over, og mod hvis Rovlyst hverken Murene eller Politiet i store, folkerige Byer kunde beskytte, end mindre da Vagterne i Landsbyer, Møller og paa Bondegaarde, hvor man aldrig kunde lægge sig til Ro uden Frygt for om Natten at se Liv og Eiendom sat i Fare ved Indbrud, Mordbrand og Mishandling. Dette er jo Forhold, som er ganske fremmede for vor Tid, og som vi vilde afvise som opdigtede eller overdrevne, dersom ikke fuldstændig paalidelige Beretninger godtgjorde dem.<noinclude> <references/></noinclude> t5zovsuncg1hz88uhdsj71lkvydrwi0 104 110982 263774 2025-06-15T18:45:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|67}}</noinclude>{{blank linje}} Dette Uvæsen havde dybe Rødder: helt tilbage til Trediveaars-Krigens Tid maa vi nemlig søge for at finde de Forhold, der skabte Betingelserne for dets Trivsel. Den materielle og økonomiske Ruin, den forfærdelige moralske Forvildelse og Raahed, den Slaphed i de moralske Begreber, som var en Følge af den lange, skrækkelige Krig, gjør os det nogenlunde forklarligt, hvorledes Røveriet da kunde brede sig saa stærkt, og hvor afmægtige Autoriteterne var overfor det. Saa fuldstændig havde dengang Gavtyvene Overhaand, saa trygge var de midt i det borgerlige Liv, at der endog dukkede op kvindelige Røverkapteiner, som den berygtede Anna Sophie, Falsette kaldet, der forstod at fore de mest erfarne Politimænd bag Lyset og med Rostocker Brændemerket paa Ryggen endog indgik Egteskab med en Patriciersøn i Lybeck. Den Magt, som Forbrydervæsenet havde i alle Kredse, øgedes i høi Grad derved, at den almindelige moralske og sedelige Bevidsthed laa saa sørgelig nede. Mange Banditer forstod tiltrods for sit raa Haandverk at føre sig utvungent og elegant i det borgelige Liv og at trænge ind selv i de høieste Kredse. Det var derfor slet ikke altid sagt, at en Gavtyvs Fald eller Paagribelse blev betragtet som en forønsket Seir for Retfærdigheden over Forbrydelsen; tvertimod, der vistes Banditen og Morderen i Fængslet og ved Skafottet de utvetydigste Tegn paa den mest levende Interesse; han betragtedes ligetil som Helten i en ulykkelig Roman, hans Forbrydelser blev til Heltebedrifter, og paa den Vis opstod hine eiendommelige Røver-Romaner, der var den populæreste Lekture i sin Tid. Først med det 18de Aarhundrede begyndes der en frygtelig Kamp af Politiet og den kriminelle Retspleie, der lidt efter lidt mander sig op, mod Forbryder-Verdenen. Skafotterne dryppede af Blodet fra hele Bander, der faldt Retten i Hænderne og ofte blev dømte efter en uforsvarlig kort Forhandling. Paa ingen anden Tid findes der en saadan Masse trykte Beretninger om<noinclude> <references/> {{høyre|5 *|2em}}</noinclude> 109seziv88agwtoxnpmmzsfboogsadf 104 110983 263775 2025-06-15T18:45:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|68}}</noinclude>domfældte Forbryder-Bander som i de to eller tre første Aartier af forrige Aarhundrede. Man kan af de enkelte Processer tydelig forstaa den uhyre Udbredelse, som Forbryder-Væsenet havde over hele Tyskland, ja udover dets Grænser, og hvilken seig og inderlig Sammenhæng der var mellem de enkelte flygtige Grupper til et stort, fordærveligt Hele. Dette var naturligvis noget, som heller ikke kunde blive ubemerket af den Tids Retsvæsen, men den upraktiske, formelt høitidelige Gang, som var den hele Institution egen, var Hovedgrunden til, at den stod magtesløs i Kampen mod sin frygtelige Modstander, der fortsatte sit gamle Haandverk, ikke alene hemmelig, men aabenlyst lige for Autoriteternes Øine, ja hist og her endogsaa beskyttede af de store Herrer. Tiggerne og Zigeunerne, som ogsaa var en stor Landeplage, kunde man nogenlunde verge sig imod, saaledes som Hamburg i 1753 havde vist, da det havde udsendt en Militær-Afdeling mod en 400 Mand stærk Bande af saadanne røvende og plyndrende Karle, men overfor de egentlige Røverbander viste alle Forholds-Regler sig frugtesløse. Hertil kom, at Røverne under det dengang herskende Hvervesystem let fandt Leilighed til at forstikke sig som Soldater i det første det bedste Regiment for saa igjen at desertere og enten at løbe over til Fienden eller ukjendt og uforstyrret under nyt Navn igjen at begynde det gamle Haandverk. Dette begunstigedes fremdeles ved de talrige rigsumiddelbare Territorier, hvormed Tyskland, navnlig ved Rhinen, var oversaaet, og i ikke mindre Grad ved de uophørlige Krige og de derved fremkaldte Grænseforandringer og Landafstaaelser, hvorved Forvaltningen stadig gik over i andre, med Forholdene ganske ukjendte Hænder. Alle disse Omstændigheder gjør da, at Gavtyv-Væsenet udadtil faar en saa uhyre Udbredelse og indadtil en saadan forbausende sikker Organisation. Men endnu en Omstændighed er os paafaldende: Det er den uhyggelige Forvorpenhed hos selve Høvdingerne, der i<noinclude> <references/></noinclude> bli64wmri3y0uiz1584n7mo9c9g1hab 104 110984 263776 2025-06-15T18:45:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|69}}</noinclude>denne Tid træder os saa grelt for Øinene, og som endog overtræffer de Grusomheder, der øvedes under og efter Trediveaars-Krigen. Trods den Følesløshed og Raahed, hvormed der dengang røvedes og myrdedes, ser man dog endnu hyppig et vist Træk af røverisk Romantik, et vist Hang til Eventyr og Tapperhed træde frem, saasnart der ikke længer gjordes Modstand. I de snigende, lumske Bander i forrige Aarhundrede ser man derimod kun de forvorpne, snedige Forbrydere, der ved Nattetid overfalder de Sovende og plyndrer dem, langsomt slagter dem under skrækkelige Mishandlinger eller kvæler dem under Dynerne, og tilsidst stikker i Brand hvad de ikke kan føre med sig. I denne Tid, da den høit priste moderne Humanisme tager sin Begyndelse, er denne Modsætning saa meget mere paafaldende, som et ikke ringe Antal af hine Røvere gjør Fordring paa at have en god Opdragelse, enkelte endog tør regne sig til den lærde Klasse. Men den Bestialitet, som de viser, finder sin Forklaring i et andet gjennemgaaende Træk hos alle disse Bander, en dyrisk vild Hang til Vellyst og en Umaadelighed i Drik, der bragte mange Røvere under deres Fuldskab i Rettens Hænder og paa Skafottet. Til at overvælde eller kue de skrækkelige Elementer skortede det Autoriteterne baade paa Omtanke og Kraft. Der manglede da ogsaa kun den dybtgribende Omvæltning, som den franske Revolution medførte, for at sætte alle fordærvelige Stoffer i Bevægelse. Som ved et Trylleslag stod der over hele Holland og Tyskland og langt udover disse Landes Grænser et frækt, forbrydersk Broderskab, som Historien ikke kan opvise Magen til, udbredt over det vide Omraade i et stort Hele og i en næsten talløs Forgrening, paa een Gang sluttet og bevægeligt, haardnakket og flygtigt, handlende med raa Vold og med den fineste Sluhed og Forslagenhed, kjæmpende for Livet med Fortvivlelsens Mod og sættende det samme Liv paa Spil for at kunne tømme Livslystens Bæger til<noinclude> <references/></noinclude> h16oj60405mq6ydyli98nkphg14m85g 104 110985 263777 2025-06-15T18:45:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|70}}</noinclude>Bærmen, røvende Rigdomme sammen og forødende den i vanvittig Nydelse. En Eiendommelighed ved det tyske Røvervæsen, der tillige var en væsentlig Grund til Vanskeligheden ved at tilintetgjøre det, var den Omstændighed, at det her altid har manglet de organiserede Bander paa bestemte Førere, der, saaledes som i Frankrig og Italien, kunde faa en stadig Overmagt og hævde en varig Disciplin blandt sine Undergivne. Dels var vistnok Terrainet i Tyskland mindre skikket til at yde varige Skjulesteder for en større, samlet Masse, dels har vel de mange smaa Lande været en væsentlig Hindring for Udviklingen af et ordentligt Høvdingskab, skjønt der, navnlig blandt de rhinske Bander, just ikke syntes at være nogen Mangel paa fortrinlige Emner til Røverkapteiner. Vistnok holdt Banderne sammen; men de valgte sig for hvert enkelt Foretagende en Anfører, „en Banherre,“ der med Brækjernet i Haand banede Vei og fordrede ubetinget Lydighed, til Foretagendet var udført, og Byttet var delt. Raskt spredtes nu Flokken fra hinanden for igjen at optræde paa andre Steder i en ny Gruppering. Om den nederlandske Bande hører vi, at den havde bestemte Grader. Til første Klasse hørte „Cheferne,“ Anførerne, der under Røveriet bar Brækjernet i Haanden, til anden de saakaldte Baldowerer, der skulde opspore en rig Mand, og skjønt de ikke selv drog med, skulde have en anseelig Del af Byttet, til tredje Veteranerne, Røverne, der havde næsten samme Rang som Chefen og reiste med ham tilhest eller tilvogns til det ofte fjerntliggende Sted, hvor Planen skulde udføres, og var Kjernen i Banden. Den sidste Klasse dannedes af „Gutterne,“ unge forvorpne Knøse, der opholdt sig paa det bestemte Sted og af Chefen eller Veteranerne blev hvervede til Udførelsen af det enkelte Rov og siden igjen fik gaa. Denne frygtelige nederlandske Bande dannede sig omkring 1790, begunstiget ved de revolutionære Bevægelser i Brabant og Flandern; snart sluttede den sig<noinclude> <references/></noinclude> 3p4queb583xberbuopl5yu6wc5dwf7d 104 110986 263778 2025-06-15T18:45:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|71}}</noinclude>sammen i større Grupper, som den brabantske, hollandske og mersenske, snart i mindre Skarer, der i stadig Kamp med Politiet huserede snart her, snart der, forsvandt paa et Sted for at dukke op igjen paa et andet langt derfra, ved energiske Forfølgelser spredtes fra hinanden og forenede sig paany og fra den nordligste Spidse af Friesland lige til Baiern, fra Seine til hinsides Elben, snart i Nimwegen, snart i Hamm og Köln, snart i Ansbach og Donauwörth satte alt i Skræk ved den utrolige Snedighed og Forvovenhed, hvormed de undfangede og udførte de dristigste Planer og hobede uhyre Skatte sammen. Netop den forbausende Magt og uhyre Udbredelse hos denne Bande, der ligesom voxte op af Jorden ved et Trylleslag, gjør den mystiske Folketro forstaaelig der satte den i Forbindelse den den Onde selv. I denne Forbindelse er den ældre Mersener Bande af særegen Interesse, dens Organisation omhylledes af en Hemmelighed, fra hvilken Sløret først ganske nylig er bleven fjernet. Paa Maas’s høire Bred, halvanden Mil nordost for Mastricht, ligger ved Foden af et med tæt, vildt Krat overgroet Bjerg, der rager høit op over Maas-Dalen, en ikke just stor, men folkerig Landsby, Mersen. I hundrede Aar, ja længer, havde her midt blandt fredelige Bønder noget forvorpent Pak slaaet sig ned. Hvad der bidrog til, at det netop valgte dette Sted, var dels den Omstændighed, at det i Nærheden havde baade Brabants, Julichs og Aachens Omraade, saa det med Lethed kunde vandre fra det ene Distrikt til det andet, dels at der her strømmede sammen en Mængde omstreifede Handelsjøder, som befordrede Salget af Tyvekosterne. Men de Røvere, som i den første Tid slog sig ned her, var ikke alene et andet Slags Folk end de senere Tiders, de havde ogsaa en anden Methode. De gamle Mersenere stormede ikke med Magt sine Ofres Døre, angreb dem ikke personlig eller mishandlede dem. Deres System var<noinclude> <references/></noinclude> dm1f9twv3rgb3znjgbu6rl3tnwqllqp 104 110987 263779 2025-06-15T18:46:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|72}}</noinclude>netop det modsatte; de listede sig saa stille som paa nogen Maade muligt i Nattens Mulm og Mørke til rige, ensomt boende Bønders Gaarde, brød uformerkt ind og flygtede med Rovet, ofte uden ellers at efterlade sig det ringeste Spor. Tyverier af denne Art skede i 60-Aarene saa hyppig, øgedes med hver Dag og var omgivne med et saa hemmelighedsfuldt Slør, at Almuen fuldt og fast troede, at det var den lede Satan, som var paafærde. Ubegribelig syntes den Hurtighed, hvormed Rovet bragtes til Mersen. Snart havde den ophidsede Fantasi udmalet sig allehaande Djævelskab. Under det blodige Lig af en myrdet Person, hed det, sluttede Røverne sit Forbund med skrækkelige Eder. Belial selv præsiderede, mønstrede Medlemmerne, bragte Tyverier i Forslag og hjalp til at udføre dem. Enhver af Banden havde til sin Raadighed en sort, ragget Gjedebuk, hvormed han pleiede at ride gjennem Luften for at hente sit Rov langveisfra. Heraf fik de da Navnet „Bukke-Ryttere.“ Bukke-Rytternes Ordning med alt dets hemmelighedsfulde Væsen rækker tilbage til Trediveaars-Krigens Tider. Om Røverhøvdingen, „Kirurgen“ Kirchhoff, fortælles der saaledes, at han en stille, maanelys Nat tog sine Fæller i Ed foran et Kapel under den dengang sedvanlige Forskrivning til Djævelen. Fuldstændig i Stilen er det, naar Kontrakten, hvis Indhold vi endnu har bevaret, underskrives med Deltagernes eget Blod, idet nemlig enhver skar sig i den venstre Tommelfinger, samlede Blodet i Pennen og dermed satte sit Navn paa Pergamentet. Begunstigede ved Folkets Overtro og Frygt havde Bukke-Rytterne i flere Aartier drevet sit Uvæsen, da endelig Justitsen ved øget Strenghed søgte at gjøre godt igjen, hvad den tidligere havde forsømt. Omkring Aar 1770 tog man da fat med Fængslinger, pinlige Forhør og Henrettelser ved Strikke og Hjul. Høvdingen blev martret tildøde, og Blodsudgydelsen tog ingen Ende, før<noinclude> <references/></noinclude> mtqpy3tmqilv8wqwsj05xwuefpg90jw 104 110988 263780 2025-06-15T18:46:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|73}}</noinclude>hele den trolddomsagtige Røverforening syntes fuldstændig tilintetgjort, før en hel Række Huse stod øde, og en stor Del af Mersens Indvaanere havde lidt Forbrydernes skrækkelige Død. Men trods alt dette var Bukke-Rytterne dog ikke aldeles tilintetgjorte; deres Hovedanførere undkom og blandede sig med den for Størstedelen af Jøder bestaaende nederlandske og brabantske Bande, der i Aaret 1790 under den frygtelige Abraham Picard, „Nattens Konge,“ brød frem med aabenlys Vold. Sprængt fra hinanden i Aaret 1796, indrettede den sig igjen i Mersen under Franz Bosbeck; ogsaa her forfulgt og adspredt viste den sig igjen to Aar efter i Neuwied og Essen. Efterat Rhin-Departementerne i 1798 havde faaet fuldstændig fransk Forvaltning, havde Røverne det her slemt nok; saa samlede sig da alle, som havde reddet sig, paa høire Rhinbred til en bevægelig Masse, hvis enkelte Grupper aldrig fik nogen fast Holdning. Snart saa man Picard som Anfører for Essen-, snart for Neuwieder-Røverne, snart var Schinderhannes blandt Neuwiederne, snart hos sin egen Bande; i Deutz havde Fetzer, ved Aachen Peter Sprung en Røvergruppe, der dog alle igjen traadte tilbage til det store Forbund, naar Omstændighederne krævede det. Denne Røvermasse blev desuden forstærket ved et betydeligt Antal Høvdinger, der ved Daden i Dillenburg under et med utrolig Forvovenhed foretaget Røveri var blevne tagne til Fange efter et formeligt Slag, men derpaa det følgende Aar var flygtede fra sit Fængsel i Wesel. Det er saaledes let at forstaa, at alle de Rædsler og Ugjerninger, hvormed Landskaberne paa den venstre Bred var blevne hjemsøgte, nu gjentog sig paa en endnu frygteligere Vis paa den høire Side. Det paafaldende i den Omstændighed, at Neuwied, lig det hessiske Eckeroth og Ramsthal, kunde byde dette Pak et saa langvarigt og sikkert Tilflugtssted, forklares ikke blot af den Lethed, hvormed der indrømmedes al Slags Fremmede uden<noinclude> <references/></noinclude> 9yo6ioc6jme07tfrce56d2ho1w2x6ih 104 110989 263781 2025-06-15T18:46:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|74}}</noinclude>Legitimation Ret til at slaa sig ned: det bliver endog med Krav paa Paalidelighed berettet, at Tyvekosterne blev skjulte bag Kirkernes Altre, at i Aachen, Neuwied og Essen Politi-Vagtmestrene udstedte falske Pas, varskoede Forbryderne og aabnede Portene for dem, at de i Eckeroth fandt sikker Beskyttelse hos Øvrigheden, naar de betalte Amtmanden den behørige Tribut. Blev de fangne, var det med Fængslernes elendige Indretning og Vagternes Upaalidelighed ikke vanskeligt at undvige. Om den berygtede Picard ved man, at han har siddet fast i Middelburg, Lille, Mons, Gent, Münster, Wesel, Køln og andre Steder, men hver Gang flygtet. Utrolig var den Dristighed og Forvovenhed som Førerne viste ved sine Anlæg. Da Posten i Langenfeld skulde røves (1799), sammenkaldte Fetzer, Joh. Müller og Schiemann Englænder Røvere fra alle Kanter af Tyskland. Som til et Slag drog Banditerne ud, plyndrede aabenlyst Landsbyerne og sloges med Fortvivlelsens Raseri mod langt overlegne Soldater-Afdelinger og Bønder. „Johannes durch den Wald“ gjorde ligetil hele Sogne ved Mosel skatskyldige. Han holdt gjerne til paa et i en romantisk Trakt liggende Slot, Schmittburg, der var fransk Eiendom og beboedes af fattige Daglønnere. Selve Røverselskabet havde slaaet sig ned i Slotskapellet. Da en Dag Gendarme-Brigaden red gjennem Dalen, ilede Røverne dem imøde i fuld Kamporden. Ethvert Menneske i Nabolaget kjendte deres Opholdssted uden at forraade dem. Unggutterne indfandt sig gjerne hos dem og forsynede dem med Ammunition, ja Røverne holdt endog Baller, der blev talrig besøgte af den landlige Befolkning. Den uhyre Udbredelse, som Røvervæsenet havde over hele Vest- og Nord-Tyskland endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede, og hvortil de stadige Krige ogsaa bidrog Sit, gjør den dybe Rædsel forstaaelig, som dengang havde grebet Befolkningen. Naar allerede i de store Byer, f. Ex. Køln og Düsseldorf, hvor Gavtyvene<noinclude> <references/></noinclude> ihr3ds9yiqx0kuft0vo74de0g86pcbj 104 110990 263782 2025-06-15T18:46:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|75}}</noinclude>fandt et sikkert Tilflugtssted i de mange Lastens Huler, de voldsomme Indbrud steg til en foruroligende Høide, saa var Landbefolkningens Stilling ligetil frygtelig. Neppe var en Godseier befriet for de vilde Soldaterhobe og troede at kunne nyde det Reddede i Ro, saa blev han overfaldt af en Røverflok med skaanselsløs Voldsomhed. Det var med en næsten fortvivlet Forbitrelse, at Autoriteterne optog Kampen mod det frække Pak, og de gjorde virkelig nogen Afbræk i Uvæsenet. Men neppe var der der oprettet en taalelig Ro, saa fremkaldte nye krigerske Bevægelser den gamle Usikkerhed. Opmuntrede ved den almindelige Forstyrrelse under Kampene mod det franske Voldsherredømme (1813) og befriede, især af det franske Gendarmeri, greb de forvorpne Karle allerede igjen til det vante Haandverk. Der gaves neppe et eneste af de franske Tropper rømmet Sted, hvor ei Forbryderne sprængte sine Baand. Saaledes undløb alene i Kassel under Besættelsen med russiske Tropper 171, i Heiligenstadt 88 Straffanger for paany at flokke sig sammen. Først lidt efter lidt lykkedes det i de følgende fredelige Tider ved Embedsmændenes Energi og Udholdenhed og ved Hjælp af det atter indførte Gendarmeri at holde dette Fantepak i Tømme. I det østlige og sydlige Tyskland er af disse Røverhistorier ikke blevet synderlig andet tilbage end Navnet Schinderhannes, en Helt, der dog langtfra fortjente den Berømmelse, der blev ham til Del. I Rhinlandene derimod lever endnu Erindringen om den trængselsfulde Tid i talrige Folkebøger. I Vertshuse og Skjænkesteder fortæller man om Studenten Damian Hassel, om den store Fetzer og hans heroiske Død; det Taarn ved Rhinen, hvorfra han engang undveg, heder i Folkemunde Fetzertaarnet, og Spielmanns Mathias er den Dag i Dag en velbekjendt Skikkelse. Af Tilstandene i Køln paa Røverbandernes Tid giver følgende Skildring af en Samtidig et anskueligt Billede.<noinclude> <references/></noinclude> h8tqkv4z40y35gj1jukoixfi4p9u9ad 104 110991 263783 2025-06-15T18:46:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|76}}</noinclude>{{blank linje}} „Indbrud og gyselige Røverhistorier hørte hos os til det daglige Liv, og vi Gutter var saa fortrolige dermed, at vi betragtede det som det skulde saa være. De truede enhver som andre Ulykkestilfælde, og Den priste sig lykkelig, som blev forskaanet for dem. Enhver er jo sig selv nærmest, og det interesserede os derfor mere naar det hed, at Fetzer igjen var brudt ud, eller den og den Bande havde gjort Indbrud her og der, end naar det hed, at Østerrigerne havde slaaet Franskmændene, eller den eller hin General kom dragende over Rhinen. Naar en eller anden af de store Røvere blev fangen og indbragt, glædede det os vel; men Glæden var dog forbunden med en hemmelig Frygt, thi man tvivlede ikke paa at han snart igjen vilde bryde ud. En almindelig Forfølgelse og Udryddelse af Uvæsenet holdt vi for ganske umulig, og der tiltrængtes ogsaa i Virkeligheden for at gjøre den mulig, den hele Talentfuldhed og al den rastløse Udholdenhed hos en saa udmerket Mand, som Statsprokurator Keil. Navnlig var vi i Køln, den store og rige By, altid opfyldte af Skræk; thi enhver vidste, at et betydeligt Antal Røvere her stadig havde sit Tilhold, enten naar de laa paa Lur, eller naar det gjaldt i Sus og Dus at sætte de røvede Skatte overstyr. I de tusinde Smuthuller i den krinklede By fandt de den bedste Anledning til at unddrage sig Sikkerhedspolitiets Øine. Det var slet ingen Hemmelighed, at en af deres Hovedagenter, der kun var Mellemmand, men ikke selv stjal, boede midt iblandt os. Som Gut saa jeg ham ofte, den berygtede Spielmanns Mathias, staa derover ved Broen i Deutz. Naar han med sine fule Øine stod der og grinede, strøg sig om Munden og hilste til os Skolegutter, løb det os vel koldt nedover Ryggen, og vi sprang i pludselig Frygt vor Vei; men det hindrede os ikke i at vende tilbage og betragte ham; thi han var en berømt Mand og modtog Høflighedsbevisningen med stort Velbehag. Var han i Samtale med Nogen, vidste vi hvad Klokken var slagen, at man igjen raadslog om et<noinclude> <references/></noinclude> 8b17dgz9ycqd9979kdnl9jmvzrgkc18 104 110992 263784 2025-06-15T18:46:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|77}}</noinclude>nyt Indbrud. Det vidste enhver; men Spielmanns Mathias stod i mange Aar uanfegtet paa Broen i Deuß. Man skulde i det mindste have troet, at Røverne, som udstrakte sin Virksomhed paa den ene Kant til Holland, paa den anden lige til Main, og som snart paa den franske, snart paa den tyske Side af Rhinen fik den hurtigste og bedste Besked om alle Leiligheder, hvor der var noget at gjøre, vilde skaane den By, hvor de fandt Beskyttelse eller ialfald Skjul. Men saa var det dog ikke; ogsaa her hørte Indbrud og Plyndringer til Dagens Orden, ret som til Haan mod Politi- og Militærmagt, som altid var for sent paa Pladsen og vel heller ikke fandt den nødvendige Understøttelse blandt Borgerne; thi Frygten for Bandernes Hevn var stor. Man vidste med Sikkerhed, at Gavtyvene havde sit Asyl hos en Vert i en bestemt, berygtet Del af Byen, men Efterforskningerne, naar et Tyveri var begaaet, kom altid for sent. Fuglene var altid fløine. En Nat — jeg husker det endnu saa vel — blev der banket paa vort Vindu. Kjendinger raabte til os, at der i Hjørnehuset nede i Gaden just blev begaaet et Indbrud, vi maatte tage os iagt. Hvad der mentes dermed, og hvorledes vi skulde tage os iagt, det vidste jeg ikke. Hos os Gutter var Nysgjerrigheden endnu større end Skrækken, og vi gik op paa Loftet for at betragte hvad der var at se. Der var virkelig gjort Indbrud af Banden, efterat den havde sprængt Skaadden og slaaet Døren ind, og Røverne havde plyndret i den folkerige By, efterat allerede de nærmeste Gader var allarmerede. Først da den væbnede Magt rykkede frem, begav de sig Flugt, men med sit Bytte! Nu vidste jeg hvad Advarselen betød. De belæssede Røvere forsvandt for vore Øine, næsten i Begreb med at støde sammen med sine Forfølgere, i eller mellem Husene, — for at klatre over Tagene. For at forstaa dette maa man have for Øie den Tids eiendommelige Byggemaade med de<noinclude> <references/></noinclude> 4fbhe41qyx6tj2mwx6yl6eiiurpguz0 104 110993 263785 2025-06-15T18:47:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|78}}</noinclude>smaa Gavlhuse, slig som de tildels endnu findes. Jeg saa med egne Øine tre af de forfulgte Karle svinge sig over en lav Mur op paa Tagrenden, mellem det Hus, hvor jeg boede, og Naboens, og det med tunge Sække paa Ryggen. De løb saa behændig som Katte. Mit Hjerte bankede en Del stærkere ved dette natlige Eventyr, ret som om jeg havde læst det i den gyseligste Røver-Roman; men der var vel ældre Hjerter end mit, som ogsaa bankede; thi der var mange som saa hvad jeg saa, men de anholdt ikke Røverne. Paa den anden Side hoppede eller slap disse sig ned med den samme Behændighed, og saavidt jeg kan erindre blev kun faa af dem grebne. Det var eet Tilfælde, men det vakte i Begyndelsen ikke mere Opsigt, end om det var blevet sagt at der var Pibebrand i Hjørnehuset, eller at der var et ordentligt Slagsmaal igang. En overordentlig Sensation fremkaldte derimod Fetzers Henrettelse. Man beklagede ham egentlig ikke; han havde fuldt ud fortjent det, men den kraftige unge Mand med det brede Kjæmpebryst, der gik saa friskt til Døden som til sine Eventyr, der havde bekjendt saa frimodig og endnu paa Guillotinen var Helten saaledes som hele sit Liv igjennem, vakte en ualmindelig Deltagelse og de blandt de Tusinder af Tilskuere, der fremdeles skulde faa leve, vil aldrig glemme Indtrykket deraf.“ {{linje|20%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> 6dm3i3ziph7k6lb9qsc7cx771o7aqph 104 110994 263786 2025-06-15T18:47:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''Den aarlige Generalforsamling'''}}}} {{uten innrykk|i Selskabet for Folkeoplysningens Fremme afholdtes paa Universitetet den 2den Juni 1893, hvor Formanden oplæste følgende}} {{midtstilt|{{sperret|Aarsberetning}}.}} Vort Selskab har i Aaret 1892 havt en Indtægt af Kr. 7,345.{{liten|59}}, medens Udgifterne beløbe sig til Kr. 8,112.{{liten|08}}. Ved Regnskabets Afslutning udgjorde Kassebeholdningen Kr. 1,934.{{liten|73}} foruden det Backerske Legats Kapital, 8,000 Kr. Af Tidsskriftet Folkevennen er under H. Lassens Redaktion udgivet 6 Hefter paa tilsammen 30 Ark, og som Tillægshefte følger „I de fremmede Havne“ af fhv. Sømandsprest Birger Hall, udgjørende 10 Ark med 43 i Texten indtrykte Billeder. I forrige Aar ere 52 nye Medlemmer indmeldte og 124 udgaaede af Selskabet, saa det samlede Medlemstal i Aaret 1892 har været 1729. Da Bestyrelsen har troet, det vilde være i Selskabets Interesse, at Expeditionen af Folkevennen og Indkasseringen af Kontingenten kunde foregaa gjennem en Boghandler, er fra indeværende Aars Begyndelse Expeditør- og Kassererposten i Selskabet overdraget til DHrr. Grøndahl & Søn, hos hvem altsaa herefter alle Indmeldelser, Rekvisitioner og Indbetalinger vil foregaa. Prisen paa Rækker af Selskabets ældre Skrifter er reduceret paa sædvanlig Maade og er nu for Medlemmer af Selskabet {| width="100%" | for || Rækken || 1869—92 || Kr. || 24.{{liten|00}} |- | „ || — || 1877—92 || „ || 158.{{liten|00}} |- | „ || — || 1880—92 || „ ||14.{{liten|00}} |}<noinclude> <references/></noinclude> af5fbrt2d94h5nsaoa0tfcj4wh3qw3e 104 110995 263787 2025-06-15T18:47:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|80}}</noinclude>De samme Rækker sælges til Ikke-Medlemmer for resp. 34, 26 og 22 Kr. For {{antikva|Dr.}} Y. Nielsens Norges Historie efter 1814 er Prisen 80 Øre pr. Hefte. Kassererens Regnskab og Lagerbøgerne har været gjennemgaaede af Revisionen, der Intet har fundet at bemerke, og det henstilles derfor til Generalforsamlingen at meddele den sædvanlige Kvittering. {{midtstilt|M. J. {{sperret|Monrad}}. H. {{sperret|Mohn}}. N. {{sperret|Hertzberg}}.}} {{midtstilt|{{antikva|Dr.}} {{sperret|Yngvar Nielsen}}.}} {{mellomrom|1em}} Efterat det fremlagte Regnskab var decideret, blev Kassereren meddelt Kvittering for samme og Revisorerne tilkjendt det sædvanlige Honorar, 50 Kr. for hver. Derefter foretoges Valg, hvor samtlige Repræsentanter gjenvalgtes, nemlig: Professor Aschehoug, Statsraad Hertzberg Rektor Müller, Professor Mohn, Rigsarkivar Birkeland, Professor Monrad, Professor Rygh, Redaktør Chr. Johnsen, {{antikva|Dr.}} Guldberg, Professor Collett, Professor Unger og Professor Y. Nielsen. — Til Suppleanter valgtes: Kgl. Fuldmægtig Huitfeldt-Kaas, Professor L. Daae, Professor Platou, Skolebestyrer Keyser, Professor Aubert, Universitetsbibliothekar Drolsum, Direktør Kiær og Skolebestyrer Lyche. — Endelig gjenvalgtes til Revisorer Bureauchef Berg og Bureauchef Grønvold samt til Suppleant Kgl. Fuldmægtig Thv. Boeck. — I Repræsentantmøde, som afholdtes den 3de Juni gjenvalgtes til Bestyrere: Professor Monrad, Professor Mohn, Rektor Müller og Professor Y. Nielsen og istedetfor Statsraad Hertzberg, der ikke ønskede Gjenvalg, valgtes Professor Aubert. — Til Suppleanter valgtes Statsraad Hertzberg, Professor Blytt, Skolebestyrer Keyser, Rigsarkivar Birkeland og Professor Rygh. {{dobbel linje|20%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> i8bdbvbxh3yogei0bznzyhxa4o5t4ls 106 110996 263789 2025-06-15T18:55:11Z Kåre-Olav 25 Ny side: 263789 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=journal |Tittel=''[[Folkevennen]]'' |Undertittel= |Bind=[[Folkevennen/1894|Ny Række. Attende Bind]] |Forfatter= |Oversetter= |Utgiver=Selskabet for Folkeoplysningens Fremme |Illustrator= |Forlag=Grøndahl & Søns Bogtrykkeri |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1894 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Folkevennen 1894.djvu/3}} {{Side:Folkevennen 1894.djvu/4}} }} 3uyjd3oj1kadhbpyqv8lr1715skds8l 0 110997 263790 2025-06-15T18:56:05Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" header="toc" /> [[Kategori:Folkevennen]] 263790 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" header="toc" /> [[Kategori:Folkevennen]] t5wt1raw924am8i909e84bdgxnrifo0 0 110998 263793 2025-06-15T19:02:28Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=70 to=82 forfatter="{{forfatterl|Olaf Forstrøm}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263793 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=70 to=82 forfatter="{{forfatterl|Olaf Forstrøm}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 7p8cb8d27vojfs5v5h05njnhdtu38un 0 110999 263794 2025-06-15T19:02:58Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=83 to=84 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263794 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=83 to=84 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 654ecyc2p40y7m7o1htr060o9t9abfe 0 111000 263795 2025-06-15T19:04:00Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=165 to=184 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263795 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=165 to=184 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] b7nm7hscnnmul20cj02iwb9fadq8ydq 0 111001 263796 2025-06-15T19:07:19Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=231 to=244 tosection="Santaliske Eventyr" forfatter="{{forfatterl|Paul Olaf Bodding|O. Bodding}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Eventyr]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263796 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=231 to=244 tosection="Santaliske Eventyr" forfatter="{{forfatterl|Paul Olaf Bodding|O. Bodding}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Eventyr]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] q6r678wdikj8iksng7ibik7doemg8ur 0 111002 263797 2025-06-15T19:08:31Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=245 to=273 tosection="Den franske Bondes Stilling før Revolutionen" forfatter="{{forfatterl|Jens Raabe}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263797 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=245 to=273 tosection="Den franske Bondes Stilling før Revolutionen" forfatter="{{forfatterl|Jens Raabe}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 1s905ey6xl7ytar2wf3f5ltiei1qiph 0 111003 263799 2025-06-15T19:09:53Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=273 fromsection="Sigbrit og Dyveke" to=295 tosection="Sigbrit og Dyveke" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263799 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=273 fromsection="Sigbrit og Dyveke" to=295 tosection="Sigbrit og Dyveke" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] ht1a57xwcop503xpjbnheiuxf9y9xk6 0 111004 263800 2025-06-15T19:12:17Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=375 to=398 tosection="Fra Lundeherad" forfatter="K. Mæland" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263800 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=375 to=398 tosection="Fra Lundeherad" forfatter="K. Mæland" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] k3xx4lgurujvbaa5fx4m4vzjg9l3epw 0 111005 263801 2025-06-15T19:13:27Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=405 to=418 forfatter="{{forfatterl|Jens Raabe}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263801 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=405 to=418 forfatter="{{forfatterl|Jens Raabe}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] its6wgacs6wlxgv78dqj0zdovh9z16n 0 111006 263802 2025-06-15T19:14:51Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=427 fromsection="Uærlige Folk og Haandteringer" to=442 tosection="Uærlige Folk og Haandteringer" forfatter="{{forfatterl|Olaf Forstrøm}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263802 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=427 fromsection="Uærlige Folk og Haandteringer" to=442 tosection="Uærlige Folk og Haandteringer" forfatter="{{forfatterl|Olaf Forstrøm}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] fin7kn5lk67g86f41m79w9t38yp7mr9 0 111007 263804 2025-06-15T19:20:28Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=442 fromsection="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" to=476 tosection=""Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" forfatter="{{forfatterl|Olaf Forstrøm}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 263804 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=442 fromsection="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" to=476 tosection=""Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" forfatter="{{forfatterl|Olaf Forstrøm}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 1kr82549lkdk23z54s1qcz8eg32x6h9 263843 263804 2025-06-15T19:29:52Z Kåre-Olav 25 retter forf. 263843 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=442 fromsection="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" to=476 tosection="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" forfatter="{{forfatterl|Hjalmar Falk}}" header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] pb96eu4ef3byn9g8eeq8641l96oph2b 104 111008 263805 2025-06-15T19:21:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|439}}</noinclude>naar det gjælder Hævdelse af Personlighedens Selvstændighed, eller at dø uden at have talt et Frygtens Ord, med Smil paa Læben. Og hvad mere er, der er virkelig ogsaa her — saa underligt som det synes, naar man stiller det gamle Kampliv op mod Fredens Evangelium — et sterkt traditionelt Baand mellem Nutid og Fortid. Den gamle Kulturs Tanker og Forestillinger har, trods Katolicisme og Protestantisme, vedblevet at virke under de nye Former, som vistnok har forandret, men ikke har formaaet helt at forvandle Livsbetragtningens inderste Nerver. Vi gjenfinder endnu den Dag idag i vort Folks Tankegang mange af den gamle Livsanskuelses Hovedlinier, og det endog saadanne, som ganske afgjort strider mod den kristelige Sædelære. Den egentlige Rygrad i de hedenske Nordmænds Livsførelse var {{sperret|Fatalismen}}, eller Troen paa en forud bestemt Skjæbne. Dens Afgjørelse kunde selve Guderne ikke rokke; de Skjæbnetraade, som Nornerne spandt ved hvert Menneskes Fødsel, kunde ingen Magt i Himlen eller paa Jorden overklippe eller forlænge. „Ubøieligt er Urds (Skjæbne-Gudindens) Ord.“ Paa denne Skjæbne-Tro er de gamle Ættesagaer byggede, og den ytrer sig her allerede fra første Færd af i Forudsigelser, Drømme og Antydninger af det Kommende; den er den røde Traad, som forbinder de enkelte Episoder (Afsnit) til et sammenhængende Hele. Thi ikke blot Individet, men ogsaa Ætten har sin Skjæbne; der er ikke blot Lykkes- og Ulykkes-Mennesker (Gæfumenn og Ugæfumenn), men der er hele Slægter bestemte til Magt eller til Undergang. Men derfor er ikke Mennesket et viljeløst Redskab i en usynlig Magts Haand, — tvertimod, dets hele Handlemaade betinges af dets Karakter Sammenhængen i den Enkeltes og i hele Ættens Udvikling brister aldrig. Kun er Udgangen ikke afhængig af de enkelte Individers Karakter og Handlinger alene, men meget mere af den Maade hvorpaa de forskjellige Personers og Ætters Optræden griber ind i hinanden. I Sagaerne<noinclude> <references/></noinclude> ftdxeyeww216254b6bkpdehz1heisvx 104 111009 263806 2025-06-15T19:21:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|440}}</noinclude>har denne Skjæbnetro en overveiende mørk Farve. Da Lykken ikke erhverves ved de personlige Fortjenester, ikke betinges af Mandeværd, maa Heltenes Liv hyppig faa en tragisk Afslutning. Den Gode triumferer aldrig, fordi han er god. Alligevel er det langt fra, at denne Fatalisme svækkede de Gamles Handlekraft og Livslyst. Kunde end Mennesket ikke raade for Livets Gang, saa var dog den ydre Anseelse og Eftermælet dets eget Verk. At udføre Bedrift „som mindes saa længe Jorden staar,“ var Heltens Maal; „til Berømmelse, og ikke til et langt Liv skal man have en Konge,“ var Magnus Barfods Valgsprog. Som en livskraftig Slegt bragte de i Marken mod Skjæbnens jernhaarde Lov alt hvad som kunde holde Modet oppe. Livsglæden var dem en Lov. „Hjemme glad bør Husbonden være,“ „glad og gavmild skal enhver være til sit Livs Ende,“ — saa lyder Haavamaals Leveregler. Sørgmodighed kaldtes for „Hugsott,“ og „Gleðimaðr“ (Glædesmenneske) var en hædrende Benævnelse. Klager og Grublerier er unyttige; hvad det kommer an paa, er at dø som en Helt. Deraf denne Frygtløshed i Kampen, hvori jo dog kun Den faldt, som dertil var bestemt, — et Sidestykke til Muhamedanernes fatalistiske Ligegyldighed for Døden. Ogsaa fik denne mandige, men noget dystre Hengivelse under Nødvendighedens Lov, som lod Skjæbnen raade for Liv og Død, ved den i Vikingtiden i Høvdingkredse opkomne Valhall-Tro et lysere Præg. Saaledes lader Digteren den i Ormegaarden liggende Ragnar Lodbrok trøste sig ved Tanken om Belønningen hos Odin: „Glad skal jeg idag drikke Øl i Høisædet hos Aserne; udrundne er Livets Timer, leende skal jeg dø.“ Og den gamle og vanføre Skald Egil Skallagrimsen synger: „Glad skal jeg, ja med Lyst og uden Sorg vente paa Hel.“ Denne fatalistiske Betragtning har til alle Tider været karakteristisk for det norske Folk og er endnu ikke uddød. Faa Talemaader er almindeligere rundt om i vort Land end denne: „det var saa laga,“ eller „det var saa<noinclude> <references/></noinclude> rzuv5t3cnq90lm4959q8w871kb8bbux 104 111010 263807 2025-06-15T19:21:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|441}}</noinclude>beskikka.“ Storaker beretter i „Folkevennen“ fra den Tid da Kopperne grasserede som værst, at man paa hans Kanter pleiede at føre de friske Børn hen til de syge, for at de kunde faa Kopperne saa snart som muligt, ifald de skulde have dem, — en Opfatning som vilde gjøre enhver Karantæne (Afspærring af de Syge) helt overflødig. Samme Forfatter fortæller ogsaa, hvorledes han hørte Naboerne trøste en Enke efter en Selvmorder med, at det var saa „beskikka“ at hendes Mand skulde hænge sig. Hele denne Betragtningsmaade minder sterkt om Kalvinismens Lære om Forudbestemmelse, men har historisk intet med den at bestille: den er en direkte Arv fra Hedningernes Skjæbnetro. Intet er mere egnet til at give os et anskueligt Billede af vore Fædres Karakter end Betragtningen af den Opdragelse, som blev Børnene tildel. I Gutternes Udvikling spillede de legemlige Idrætter afgjort den betydeligste Rolle, og det pædagogiske Princip var Væddelegens, dog ikke den kollektive Væddekamps, hvor Parti staar mod Parti, men den individuelle, hvor Jevninger prøver Styrke Saaledes ved Fangtag, ved den saakaldte Skindleg og Rebdragning (som bestod deri at hver trak i sin Ende af en raa Dyrehud eller af et Reb), ja endog ved Boldspil. Hvor ikke En kjæmpede mod En, der kappedes han med de Mange. Hverken ved Kapløb, Skiløb, Svømning eller ved Vaabenøvelser af nogensomhelst Art finder vi den kollektive Sport. Hvilke Egenskaber en saadan Uddannelse var beregnet paa at udvikle, er tydeligt nok: de vigtigste var Kraftudfoldelse og Selvhævdelse. Da Prisen kun var Æren og denne kun tilfaldt den Enkelte, vaktes Æresfølelsen, samtidig med at Ærgjerrigheden allerede i en tidlig Alder blev unaturlig egget. Kampglæden vaagnede, men ogsaa Lidenskaben hidsedes, og der uddannede sig professionelle Atleter og Slagsbrødre, saadanne som de fleste Sagaer kjender. Da hverken de Ældres ledende Haand eller Partidisciplinen holdt igjen, fremdreves Selvraadighed og Hensynsløshed<noinclude> <references/></noinclude> bg5yv54bz5m9tseay5zal1ffndz1rk6 104 111011 263808 2025-06-15T19:21:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|442}}</noinclude>ligetil Uregjerlighed. Her er Alles Haand imod den Ene, og den Enes Haand imod Alle; Alle vil byde og Ingen lyde; Intet er fælles, alt staar for den Enkeltes Regning. Det er nærmest Høvding-Emner en slig paa Selvudvikling grundet Opdragelse er skikket til at skabe, vaagne og hærdede Naturer med alle legemlige og aandelige Evner virksomme, Mænd med Tillid til egen Kraft og Snarraadighed. Betragter vi i Lys heraf Sagaens Fremstilling af dens Helte, finder vi just som det mest eiendommelige denne Sands for Personlighedens Betydning. Intet er lykkedes bedre for de gamle Fortællere end de fyndige Karakteristiker. Sagaens Helte er alle skarpt udprægede Karakterer med et høvdingmæssigt Tilsnit: fulde af en Selvfølelse som grænsede til Selvraadighed, tapre og haarde ligetil Brutalitet, overmodige, æresyge og pragtlystne, glade i Vinding, men ogsaa rundhaandede og gjestfri, høisindede og ærlige og trofaste i Venskab. Voldsomhed i Begjæringer og Lidenskabernes uimodstaaelige Magt staar i en grel Modsætning til den gjennemgaaende Beherskethed i Følelsernes Udtryk; Ordknaphed og Ufølsomhed er her Etikette. Til Dansketidens Nordmænd kjender vi af hjemlige og fremmede Beskrivelser desværre kun meget lidet; men dette Lille er saa meget vigtigere for os. Hvor lidet kjendt vort Folk var i denne Tid, saa vi af de latterlige Fortællinger om det, som tidligere var i Omløb rundt omkring i Europa. Herom siger {{sperret|Holberg}}: „Førend jeg taler videre om samme Nation, vil jeg løsligen merke, at Skribentere fast udi ingen Ting fare saa meget vilde, som udi at beskrive de Norskes Art og Egenskab. De Fleste grunde deres Beretninger paa adskillige gamle Skrifter, som ere publicerede for lang Tid siden om Finlapperne, hvilke Folk er de Norske fast ligesaa ubekjendte som Græker og Perser. Jeg kan ikke forbigaa her at fortælle en Ting som mig udi min Ungdom er vederfaren. Da jeg opholdt mig i Rom,<noinclude> <references/></noinclude> dapbkajgefg8vx9igiiwuzjs3krblci 104 111012 263809 2025-06-15T19:22:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|443}}</noinclude>og af en Hændelse kom i Selskab med en Piemonteser, der havde læst adskilligt om Tydskland og de nordiske Lande, og samme Piemonteser fornam, at jeg var selv fra Norge, forundrede han sig ikke lidet derover, og endelig efter nogen Betænkning svarede, at jeg maatte da være født af fremmede Forældre. Thi han vidste vel at norske Folk var vanskabte, og havde Ansigter der lignede mere Svinehoveder end Menneskers. Da jeg nu forsikrede ham om, at der fandtes ikke skjønnere Folk nogensteds end udi Norge, sagde han, at han kunde bevise anderledes af adskillige Skribentere, besynderligen af en ny Forfatter, som havde reist i 14 Aar for at erkyndige sig om andre Nationers Egenskab. Da jeg nu bad ham om at lade mig se samme Bog, lod han mig den ved Leilighed se. Udi det Kapitel om Norge taler han saaledes: Indbyggerne af det Rige Norge har flade og sortagtige Ansigter, Øine ligesom Svineøine, og Øienbryn som strækker sig ned til Ørene; de svøber sig fast alle udi Rensdyrskind og vender det laadne ud, hvilket foraarsager, at de synes endda hæsligere og vildere end de ere. Efterat have opregnet alle disse Urimeligheder og tilmed talt om deres Trolddom, sigende, at fast enhver Mand udi Norge holder en sort Kat, med hvilken han raadfører sig udi alle sine Foretagender, slutter han med disse Ord: Jeg tvivler ikke paa at mange jo vil holde dette for en Fabel, men jeg kan forsikre om, at det er ganske sandfærdigt; thi man kan ikkun spørge adskillige Skippere og Baadsmænd som fare paa samme Rige, derom.“ Disse meningsløse Forestillinger om Nordmændene gjendriver nu Holberg ved en retfærdig og skjønsom Beskrivelse af sine Landsmænd, — den eneste brugbare som vi har fra Dansketiden. Navnlig fremhæver Holberg sterkt Forskjellen mellem den danske og den norske Nationalkarakter. Danskerne — siger han — er meget beskedne, medens Nordmændene heller har en Tilbøielighed til at se andre over Axlerne. Et Hovedtræk i den danske Folkekarakter er deres „{{antikva|mediocritet}},“ d. v. s. deres<noinclude> <references/></noinclude> b4z5e3zkhdupdszc1mxn9hcmmzoik2y 104 111013 263810 2025-06-15T19:22:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|444}}</noinclude>Tilbøielighed til at holde den jevne Middelvei, uden at falde i Yderligheder; hvad derimod Mordmændene angaar; da mener han, at „de ikke fare meget vild som tillægge det norske Folk samme Karakter som Indbyggerne udi England, nemlig at det som kaldes Middelmaadighed har ingen Sted iblandt dem, men de som ere gode, ere i høi Grad gode, og de som ere onde, ere i høi Grad onde.“ Af andre Egenskaber hos Nordmændene nævner Holberg deres Flothed, idet han om Danskerne siger, at de ikke er saa sparsomme som Hollænderne, men lidt mere paaholdne end Nordmændene, som gjerne vil stadse og holde sig over Formue, hvilket foraarsager at mange blive bragte til Armod. Denne Tilbøielighed til at leve over Evne har jo desværre altid hængt ved vor Nation, — om end vore Naboer Svenskerne heri gaar os en høi Gang. Fremdeles siger Holberg om Nordmændene, at de er æresyge, saa at „den ene vil have Sæde og Fortrin for den anden udi Forsamlinger.“ Om sine Landsmænds Mod bruger Holberg sterke Ord. „Hvad deres Tapperhed er angaaende, da tør jeg understaa mig at sige at deres Lige nuomstunder ikke findes. Mange skulde vel tænke at jeg siger saadant for at smigre for mine Landsmænd, hvilket ellers er en almindelig Lyde hos Skribentere. Men jeg vil ikkun bede enhver læse samme Nations Historie og Bedrifter, saavel hos svenske som danske Skribentere, saa skal han finde at fast ingen Fiende har havt nogen Fordel mod de Norske. De Svenske selv, som alle Tider have havt store Tanker om sin Manddom, maa mod sin Villie bekjende, at de Norske udi Tapperhed intet give dem efter. Hvad Folk de Norske ere, have de Svenske besynderlig fundet tilsøs, hvor de have bidraget saa meget til de store og helige Seirvindinger som Danmark stedse imod Sverige haver erholdet. Dette er Aarsag at Fremmede heller antage norske Matroser end andre udi deres Tjeneste, saasom de ere ikke mindre haarde og beqvemme til at udstaa alle de Uleiligheder som Krige føre med sig,<noinclude> <references/></noinclude> p6rhs4wc0em3hj2tmvmlzavf8skj57b 104 111014 263811 2025-06-15T19:22:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|445}}</noinclude>end modige at stride mod deres Fiender, og troe mod dem udi hvis Tjeneste de ere.“ „Endel holder for“ — siger han videre — „at de Norske ere meget trættekjære, og grunde deres Mening paa de mange Trætter, Angivelser og Efterstræbelser, som idelig høres udi Norge. At de ere meget paastaaelige paa sine Meninger, kan ikke nægtes, men dette er ligesaameget en Dyd som en Last; og tror jeg — siger han — dette hos de fleste at være Ærlighed (idet de anse det for en Skam at sige ja, uden naar de mene det). Thi Ærlighed er bemeldte Nations rette Karakter og Kjendemerke, som alle Fremmede der omgaaes med dem, tilstaa.“ Af Nordmændenes Ildfuldhed og Stridbarhed giver Holberg en ganske fornøielig naturhistorisk Forklaring: „Den Nordmand ræsonnerede ikke ilde, hvilken da han blev adspurgt af en Spanier, hvorledes det kunde være muligt at norske Folk kunde have mere Kurage og Hidsighed end Spaniere og Italienere, efterdi de boede udi saa kolde Lande, svarede han, at en Italiener maaske havde mere Kurage og Hidsighed, men den sad ikke paa det rette Sted; thi de Norskes hele Kurage og Hidsighed var af Kulden drevet ind til Marven og Hjertet, da derimod en stor Del hos de andre sad udi Knæer og andre Lemmer.“ En mægtig Bundsforvandt fik den Nordmændene medfødte Stridslyst i {{sperret|Hevnfølelsen}}, som visselig var en af de kraftigste Drivfjære i vore Forfædres Liv, og det ligesaafuldt hos Kvinden som hos Manden. I de gamle Sagaer spiller Hevnen den første Rolle blandt Følelserne. Lad os f. Ex. tage det berømte Sagn om Volsunger og Gjukunger. Sigurd Favnesbanes første Gjerning er Faderhevnen. Sigurds eget Drab skyldes Hevn, idet Gunnar troede paa Brynhilds falske Beskyldninger mod ham. Atle dræbte saa igjen Gjukungerne for at hevne sin Søster, idet han gav dem Skylden for Brynhilds Død. Drevet af Hevnfølelsen dræbte Gudrun Atle og indebrændte hans Mænd, og af samme Bevæggrund dræbte Gudruns Sønner Kong Jormunrek. Vore<noinclude> <references/></noinclude> 4bud1as8afkxr160i9bmpnn4l7pg9f3 104 111015 263812 2025-06-15T19:22:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|446}}</noinclude>Forfædre ansaa det for fuldkommen uværdigt for en Mand at taale en Fornærmelse uden at hevne den; at lade en Forhaanelse ustraffet vidnede om Mangel paa Mod. Idet nu denne Hevngjerrighed — som altsaa ikke var en Last, men en Pligt — forbandt sig med deres sterkt udviklede Ættesands eller Følelse af Slegtens Solidaritet, opstod der, især paa Island, Tilstande som i meget minder om den korsikanske Vendetta (Blodhevn). Blev Faderen dræbt, var Blodhevnen Sønnernes Pligt; og overhovedet, naar et Medlem af ens Slegt dræbtes eller krænkedes, var det Frændepligt at straffe den Skyldige. Det samme gjaldt mellem Fostbrødre, d. v. s. Mænd, som havde blandet Blod med hinanden og derved indgaaet et Broderskab for Livet. Denne Hevnbetragtning, som altsaa havde sin Rod i en høist aristokratisk Æresfølelse, forbundet med en ligesaa aristokratisk Slegtsfølelse, gjennemsyrede vore Forfædres Livsanskuelse i Hedenold i den Grad, at Kristendommen aldrig kan siges ret at have vundet Bugt med den. Læren om Forsonlighed, Næstekjærlighed og Forsagelse har aldrig paavirket vore Forfædres Fremstilling af deres Helte; Lidelsens kristelige Mod og den kristelige Afsky for Voldsdaad forekommer i de ældre Sagaer kun ved Bipersoner, — selv Troeskjæmper som de to Olaver bærer i de gamle Beretninger i denne Henseende et temmelig hedensk Tilsnit. Og saaledes har det i Virkeligheden været blandt vort Folk lige til de sidste Tider. Blodhævn og Slegtsfeider er sent uddøde, og Betragtningen af Hevnen som en mandig Daad gaar endnu kun altfor ofte igjen i vor Landbefolknings Tænkesæt. Det er ikke mange Aar siden jeg hørte en Seminarbestyrer fortælle om de Svar som de nyanmeldte Elever havde givet ham paa Spørgsmaalet om hvilken Helt i Historien tiltalte dem mest. En af dem nævnte da Haakon Jarl, og da Bestyreren noget forundret spurgte om hans Grund, lød Svaret: „Han hemna Far sin.“ Idethele minder de Beretninger om langvarige Feider<noinclude> <references/></noinclude> sismimelscse2amxgi5dzrfr5hgunu4 104 111016 263813 2025-06-15T19:22:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|447}}</noinclude>mellem Slegt og Slegt, som møder os hele Dansketiden igjennem, ganske levende om Sagaernes Fortællinger. Ogsaa havde de gamle Love snarest den Virkning at vedligeholde Familiekampe, idet et Drab kunde sones ved Bøder til den Myrdedes Slegtninge, en Tilstand som først ophørte ved Indførelsen af den nye Lovgivning i Slutningen af 17de Aarhundrede. Naar Peder Claussen taler om den Vildskab som paa hans Tid (det 17de Aarh.) herskede blandt Thelebønderne, sporer vi den samme Berserkeraand som i Stridens Hede formaaede at forvandle Vikingetidens Krigere til vilde Dyr: „Det meste Manddrab som gemenlig udi Norges Rige sker, tildrager sig udi Thelemarken; nogle uforskammede Djævels-Kroppe med Hor, Mord, Manddrab, Kjætteri, Løslevnet, Slagsmaal og andre hoshængende Laster og Ulempe over alle som her i Landet bo; havde deres største Lyst i gammel Tid at dræbe Bisper og Prester, Fogder og Befalingsmænd, som og paakjender at til en Kirke i det Len er syv Prester ihjelslagne, og sommesteds en eller to, og sommesteds flere. Jeg haver kjendt en som der var fød, hvis Fader havde ihjelslaget tre Prester, og naar denne var drukken, bad han Gud, at han ikke maatte dø, før end han og havde slaget saa mange Prester ihjel.“ Idethele var der ikke saa faa Bygder i Landet, hvorhen man efter Reformationens Indførelse ikke turde sende protestantiske Prester, fordi Bønderne slog dem ihjel. I en Skrivelse i Valle Kirkes Arkiv fra 1593 heder det saaledes: „Eftersom fornævnte Prestegjeld havde verit presteløs udj nitten samfulde Aar, for dy havde verit saa onde och harde modt deres Prestir til fornen, at der ville ingen did fare. Derfore motte dy gjøre deris Forpligtelse, før dy finge mig, at dy skulle handle sig christeligen og tilbørligen modt deris Sogneprestir.“ Alligevel synes denne Forpligtelse ikke at have frugtet synderlig thi man finder i samme Prestegjelds Kaldsbog opført som No. 3 efter-<noinclude> <references/></noinclude> i9n92ok8w0yfml1usc4cqtpb97c7y0q 104 111017 263814 2025-06-15T19:22:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|448}}</noinclude>paa „en navnløs Prest“ som blev dræbt af „Vonde Osmund.“ Denne uheldige Sport med at slaa ihjel Prester ophørte dog efterhaanden og gav Plads for en bedre Forstaaelse mellem Prest og Almue; dog lader det til, at Presterne først har faaet Overtaget over sine stridbare Sognebørn ved at knytte dem til sig ved Familiebaand: saaledes skal flere Bondefamilier i Valle nedstamme fra en af de følgende Prester, Hr. Esaias Bugge. Men længe efterat Sætersdølen havde sluttet med at dræbe sine Prester vedblev han med sine blodige og raae Slagsmaal. Under disse gjaldt det navnlig at faa anbragt den høire Tommelfinger i Modstanderens Øie og trykke dette ud — et gammelt Slagsmaals-Kneb blandt germaniske Folkeslag. Heller ikke var det ualmindeligt at afbilde og nedsluge sin Fiendes Næse og Øren, hvilket ikke ansaaes for nogen Skam. Sætersdalen var da ogsaa en af de Bygder, hvor Konen til Bryllup og Gravøl tog Mandens Ligskjorte med. Sit væsentligste Knæk fik Slagsmaalene rundt om i Landet ved Aar 1700, da det efter Indførelsen af den nye Lovgivning ophørte at være Skik at gaa væbnet i Gjestebud. Og det er ganske merkeligt og paa samme Tid glædeligt, at et Folk om hvis Vildskab der endnu ved Begyndelsen af dette Aarhundrede fortælles saa mange Træk, nu vel kan siges gjennemgaaende at være blevet et af de sagtmodigste og stilfærdigste af alle Folkeslag. Men der er endnu et Punkt hvor Nordmændene ret har havt Anledning til at lægge sit stridbare Sind for Dagen, skjønt i Regelen inden Lovens Ramme, ja i egentligste Forstand paa Lovens Grund. — nemlig i Processer. {{sperret|Juridiske Anlæg}} har til alle Tider tilhørt vort Folk. Den jevne Forstandighed — „Middelforstanden“ som Haavamaal kalder den, i Modsætning til de høiere og friere Arter af aandelig Begavelse — har hos os altid været skattet som det der baader et Menneske bedst; knap og forstandig Tale indprentede vore<noinclude> <references/></noinclude> au2m8e92ednlxf0zx1vwp4p0zm6obc6 102 111018 263815 2025-06-15T19:22:51Z Kåre-Olav 25 Ny side: {{forfatter}} == Tekster == * [[Santaliske Eventyr]], i ''[[Folkevennen]]'' (1894) {{PD-old}} 263815 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * [[Santaliske Eventyr]], i ''[[Folkevennen]]'' (1894) {{PD-old}} 6msvewvgdgb3m5789feoygofhqv5glr 104 111019 263816 2025-06-15T19:23:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|449}}</noinclude>Fædre sine Børn. Gjennem Sagaerne gaar overalt en strengt logisk Tankegang, forbundet med et skarpt Blik for Begivenhedernes Aarsags-Sammenhæng. Vore gamle Love berømmes af alle Forskere fremfor de øvrige germanske Landes. Den Kyndighed hvormed f. Ex. den Lovbog, som kaldes Graagaasen, er skrevet, taaler Sammenligning med den romerske Lovgivningskunst. Navnlig var paa Island Studiet af Lovene den altopslugende Interesse; det gjaldt at erhverve sig et saadant Kjendskab til dem, at man kunde føre sin Sag gjennem paa Thinge, ved hæderlig Procedure eller ved Obstruktion og Lovkneb — det var ofte ligegyldigt. De fornemste islandske Attesagaer, som t. Ex. Njaals Saga, er opfyldt af slige Retsstridigheder, som ofte endte med Drab og langvarige Blodhævns-Historier. Denne levende Interesse for Retsvæsenet er aldrig uddød i vort Land, om end Sagførerstandens omsiggribende Indflydelse i de sidste Tider har gjort Afbræk i de Ustudertes direkte Deltagelse i Processerne. Vi nævnte ovenfor Holbergs Omtale af de Norskes Paastaaelighed og talrige Retstrætter. Men ogsaa fra det sidste halve Aarhundred ved vore Jurister at nævne Exempler paa ulærde Mænd, som har forstaaet med overlegen Dygtighed at føre sine Sager og med Kløgtighed at udfinde og udnytte Lovgivningens Huller. Thingstevnerne har lige til vore Dage bevaret Oldtidens Præg af Vigtighed og Høitidelighed. Her mødte hele Almuen og afgjorde sit gamle Mellemværende: her betaltes Skatter og Afgifter, opsattes Kontrakter og Dokumenter, forhørtes og procedertes, efterlystes og thinglæstes. Her skjændtes man og sloges og forsonte sig efterpaa. Det er slet ikke saa længe siden, at en Sagfører var sjelden i Dalene; Bonden var selv Jurist paa sin Hals og procederte med Fynd og Klem. Endnu langt mere betegnende for vort Folks Uforanderlighed gjennem Tiderne er den Opfatning, at en {{sperret|ubevægelig Ro}}, en vis engelsk Kulde uomgjængelig hører med til en i Sandhed mandig Karakter. De gamle<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 30</noinclude> r6as01a7zmqnxr01skivns6zjk2zbvl 104 111020 263817 2025-06-15T19:23:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|450}}</noinclude>Nordmænd havde vænnet sig til at se Skjæbnen koldt og fast i Øinene uden at blinke, og at bære dens Tilskikkelser uden at klynke eller klage. Blandt dem var det uværdigt at overvældes af nogen Følelse, at blive ellevild af Glæde eller briste i Graad af Sorg; alt saadant vidnede i deres Øine om svigtende Viljekraft, om en Sjæl som ikke er Herre over sig selv. Ligesom Sagaens Nordmand aldrig bruger mange Ord, saaledes har han navnlig vanskeligt for at finde Udtryk for Gemyttets Rørelser. I alle mere inderlige Forhold synes han næsten ufølsom og haard. Venskabet er mandigt og værdigt, for Kjærligheden finder han sjelden bløde Ord, Forholdet mellem Forældre og Børn er uden Sentimentalitet. Jublende Glæde er ham ligesaa fremmed som Udbrud af hjerteskjærende Sorg, Fortvivlelse og overvældende Smerte. Han skammer sig over den menneskelige Svaghed, og Anstanden byder ham at betvinge dens Ytringer. Han klager ikke over Uret, men hævner den med saa meget større Eftertryk. En ligegyldig Mine skjuler hans Planer, til Tiden er inde for deres Udførelse. Et koldt og roligt Ydre dækker ofte over et af Sorger og Lidenskaber oprevet Sind. Ganske den samme Karakter viser Eddaens Digte baade i sin Stil og sine Helteskikkelser. Fremstillingen er kort og energisk, kun Hovedtrækkene, det for en Sag eller Person væsentlige, tages med. Digteren fremtræder aldrig selv med sine personlige Meninger, taler ikke i første Person. Heltene er i Besiddelse af en ophøiet Ro, Besindighed og en Værdighed som aldrig svigter. Deres Tale er kort og fyndig, simpel og naturlig, og giver Indtryk af Vederheftighhed. Deres Stemninger og Lidenskaber anskueliggjøres hellere ved de ydre Virkninger deraf (den symptomatiske Fremstilling) end gjennem deres egne eller Digterens Ord. Frøias Vrede skildres derved at hendes Halssmykke sprang fra den bølgende Barm. Om Sigurds uudtalte Sorg heder det, at den var saa sterk at den jernvævede Serk (Brynjen) sprængtes paa den kampsterke<noinclude> <references/></noinclude> p1ctt0cxv3fnnmsh4go695d2mi8po1f 104 111021 263818 2025-06-15T19:23:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|451}}</noinclude>Helt. Da Brynhild fik se Sigurds Lig, „anspændte hun al sin Kraft, Ild brandt af hendes Øine, hun fnyste Edder — Denne Betragtning, som er himmelvidt forskjellig fra de gamle Grækeres, hvis Helte ikke skammede sig over at briste i Taarer over sine Kjæres Lig, og hvem Sorgen eller Smerten afpressede Skrig, har altid præget vor Bondestands ydre Optræden. Den samme Ordknaphed og Indesluttethed i alle Forhold og under alle Omstændigheder. Eilert Sundt, denne varme Folkeven, klager gjentagende over den tilsyneladende Kulde, som hersker i vore Bondefamilier; et Kjærtegn mellem Børn og Forældre, et Kys mellem Mand og Kone var omtrent ukjendte Ting i hans Erfaring. Han troede nok — siger han — at Varmen var der, men intet synligt Tegn maatte røbe den; de kunde ikke faa Munden rigtig paa Glid til en Tak eller et hjerteligt Ord — ja ikke engang et varmt Haandtryk eller et Blik turde røbe Hjertets Tanke. Og denne Beherskethed i Glæde og Sorg, som nu engang hørte til vort Folks Regler for god Tone, bredte sig som en tung Atmosfære over Hjemmene og lagde en iskold Haand over selve Barnets Leg. Saaledes har da den norske Bondes aristokratiske Aand foruden sine beundringsværdige og tiltalende Sider ogsaa sine store Farer. En anden af dens Skyggesider er dens Betragtning af Arbeidet. Den velstaaende Bonde — den egentlige Repræsentant for det norske Folk i gammel Tid — ansaa alt Gaardsarbeide for uværdigt og overlod det til sine talrige Trælle eller Løsgivne. Selv indskrænkede han sig, naar han ikke for om paa Vikingtog, gjerne til at føre Opsynet. Den Opdragelse, han gav sine Sønner, var kun altfor egnet til at give disse Afsmag for det jevne og produktive Arbeide; naar de ikke syslede med sine Vaaben og øvede sig i Brugen deraf eller i andre legemlige Idrætter, var det aandelige Færdigheder som optog deres Tid: Oplærelse i Lovkyndighed, Digtekunst o. lign. Selv efterat Kristendommen<noinclude> <references/>{{høyre|30 *|2em}}</noinclude> 237wuvqarm6wqs8wphq79dtbt7so4qo 104 111022 263819 2025-06-15T19:23:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|452}}</noinclude>havde bragt Trældommen til at forsvinde, vedblev den Opfatning, at Haandens Arbeide var simpelt, og denne uheldige Arv fra vore Fædre har fulgt os til denne Dag. {{sperret|Arbeidsskyhed}} og Ladhed har mangesteds i vort Land været et rent Folkeonde, og endnu er den aristokratiske Betragtning af Uvirksomheden som noget fint og fornemt desværre noksaa udbredt blandt vore Storbønder. „Han tar inkje arbete, han nøies inkje til det“ kan man ofte høre paa Landet. Ikke sjelden strækker ogsaa Manden sig med Kridtpiben i Munden, medens Kvindfolkene overlæsses med det groveste Markarbeide. Og denne Dorskhed er ikke indskrænket til de rige Bønder, den har ogsaa angrebet Tjenerne, hvis kjæreste Beskjæftigelse det er at sove bort al den Tid de kan finde dertil. Ligesaalidt kan man frikjende de saakaldte bedre Klasser i Byerne for den falske og landsskadelige Mening, at Haandens Arbeide er af lavere Art end Aandens. Saasnart en Mand har skrabet sammen saa mange Penge at hans Søn kan studere, er han meget stolt, selv om Guttens Lyst og Evner slet ikke svarer til Hensigten. Og man ser ofte nok unge Mennesker, som skammer sig ved det grove Arbeide her i Landet, reise over til Amerika for der at arbeide ugeneret, — for der er det legemlige Arbeide ingen Skam. Heldigvis gjør dog Botemidlerne mod denne skjæve og fordærvelige Betragtning sig stadig mere gjældende. Vore Bønder faar daglig mere Interesse for sin Bedrift, eftersom Landbrugsskolerne og den stigende Konkurrance aabner deres Øine for at ogsaa Jordbruget er en Kunst, og det en interessant og lønnende Kunst at dyrke. For de mindre Bemidlede faar efterhaanden Arbeidet en høiere Betydning, derved at deres Sans vækkes for at gjøre sig Livet behageligt ved smaa Midler, gjøre Hjemmene hyggelige, og nyde saadanne Adspredelser, som forfrisker Sindet. En høist skadelig Skik er desværre endnu ikke afskaffet, nemlig Føderaadet, hvorved endnu ganske arbeidsdygtige Folk skaffer sig denne ørkesløse, drivende Tilværelse, som de anser for en slig<noinclude> <references/></noinclude> egw1w03f1ytbza7cf6be1ohhmzb8uqt 104 111023 263820 2025-06-15T19:23:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|453}}</noinclude>Herlighed. Dette Føderaadsvæsen har desuden en uheldig Indflydelse paa Familielivet, hvor der ofte indtræder en uhyggelig Spekuleren i Forældrenes Død, som ofte lader vente længe nok paa sig, — thi Ingen er saa seig som den man ønsker Livet af. Saasnart et Folk har naaet et vist Kulturtrin, ytrer dets gjennem Erfaring vundne Livsvisdom sig gjerne i Form af ordsproglige Leveregler. Disse indprentes Børnene og gjælder idethele som Love for god Opførsel og god Tone, som {{sperret|Etikette}}. En saadan praktisk Livsfilosofi for det borgerlige Livs Behov har vi fra vor Oldtid i det gamle Haavamaal, „den Høies (d. e. Odins) Tale.“ I korte og fyndige, ordsprogsagtige Sætninger giver dette mesterlige Digt os et høist interessant Billede af vore Fædres Kulturtilstand og er herved et kulturhistorisk Aktstykke af første Rang. Mange af dets Forskrifter har Gyldighed for alle Tider, andre bærer et sterkt hedensk Præg. Den gjennemgaaende Karakter er Realisme, tildels Materialisme; men Mangelen paa høiere Flugt og Idealisme erstattes ved en solid Forstandighed, og hvor den selviske Nyttemoral træder i Baggrunden, som i Stroferne om Venskab og Gjestfrihed, der er Indtrykket særdeles tiltalende Lad os høre nogle af dets Visdomsord: „Trofastere Ven faar en aldrig end meget Mandevid.“ „Bedre Byrde bærer ei Mand paa Vei end meget Mandevid; bedre end Rigdom tykkes det paa fremmed Sted; det er den Fattiges Frelse.“ „Den varsomme Gjest, som kommer til Maaltid, ødsler ei med Ord; han lytter med Øre, skuer med Øie; saa føler den Kloge sig for.“ „Taaben maaber, naar han kommer som Gjest, mumler eller hænger; men faar han en Slurk, er det ude med Besindigheden.“ „Fuldt nok taler den som aldrig tier; fremfusende Tunge, som ikke tæmmes, galer sig ofte en Ulykke paa Halsen „Glemsels Heire svæver over Drikkelag og stjæler Mænds Forstand.“ „Hjorden ved naar den skal hjem, og gaar da fra Græsgangen; men uklog Mand kjender aldrig<noinclude> <references/></noinclude> 6qu4ff9pqh3g24t1zngpwzqaqz6pdqj 104 111024 263821 2025-06-15T19:23:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|454}}</noinclude>sin Maves Maal.“ „Ei Mø skal du lokke eller Mands Hustru eller egge dem til Vellyst.“ Den ægte folkelige Karakter af disse Haavamaalstrofer lader sig simpelthen bevise; mange af deres Satser stemmer ganske nøie med ordsproglige Leveregler hos andre germanske Folkeslag, andre er endnu gjængse blandt vort eget Folk. Jeg skal nævne nogle, som gaar igjen i Aasens ny-norske Ordsprogssamling: „Ingen bør være sin Vens Fiendes Ven“ = han er ikkje min Vin, som hjelper min Uvin. „Den er ikke en Andens Ven, som altid taler ham til Behag“ = dei er ikkje alle Viner, som til Vilje tala. „Til en god Ven fører Gjenveie“ = d’ er lett Veg til Vinahus. „Den behøver Vet som vide vanker“ = han tarv Vit, som vide skal fara. „Een skal vide, ikke en anden; alle ved hvad tre ved“ = det ein veit, det veit Ingen; det tvo vita, kann Fleire vita; og det tri vita, kann alle vita. „Liggende Ulv faar ikke Laar“ = liggjande Ulv fær ikkje Lambekjøt. „Isen skal man rose, naar man er kommet over“ = ein skal ikkje rosa Isen, fyrr ein er yver komen. „Af Brænde brænder Brand, og en Mand bliver kjendt af sin Tale“ = det stend Røyk av Branden og Ord af Mannen. „Eet Bo er bedre end intet, selv om det er lidet“ = eit fatigt Bu er betre en inkje. „Den Taabelige tror, at alle som ler til ham er hans Venner“ svarer til det gammel-svenske Ordsprog: the æru eij alle Vini som vidh lea. „Det er bedre at leve end være død, den Levende (kvikr maðr) faar altid Ko“ gjenfindes blandt Peder Syvs danske Ordsprog: Kvæg Mand faar altid Ko, men død Mand aldrig Liv. Allerede denne Udvikling vil have vist os, at den norske Bonde til alle Tider har havt sine Leveregler og sin Etikette, ligesaafuldt som Bymanden har sine, kun at Landmandens Opfatning af det Passende altfor ofte oversees og misforstaaes af de gode Bysbørn, som kun anser Byskikkene for fine. Og det endda Landsens Sæder har en langt ærværdigere Ælde at paaberaabe sig og<noinclude> <references/></noinclude> 77ipmkuzhyeazh7q1vn2xe706fq6vml 104 111025 263822 2025-06-15T19:24:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|455}}</noinclude>stammer fra en virkelig norsk Kultur. Dette forstaar ogsaa Bonden meget vel, og det tør nok hænde, at vi Byfolk vel saa ofte forekommer ham stødende i vor Optræden, som han synes os plump. Denne Betragtning gjælder saaledes flere af Gjestfrihedens Love. Man har saa mange Gange fremhævet det besynderlige i, at man aldrig strax kan faa Svar paa noget paa Landet; selv en saa ligefrem Ting som et Spørgsmaal om Veien foranlediger en hel Samtale. Men dette er ingenlunde, som overfladiske Betragtere mener, begrundet i Snakkesalighed eller Nysgjerrighed fra Landbefolkningens Side, — tvertimod, vi møder her en Gjenklang af den ældgamle norske Leveregel, at man ikke skal plumpe ind paa nogen med et Spørgsmaal. Til Gjengjeld har det fra Urolds Tid været gjældende Regel, at det er upassende at udspørge en Gjest om hans Ærende, før han selv kommer frem med det. — En anden Landsens Skik, som man ofte hører de saakaldte dannede Klasser opholde sig over som noget Raat, er de lystige og langvarige Gravøl, hvor Dans og Svir træder i Sorgens Sted. Ogsaa her ligger tildels Ukyndighed til Grund for de haarde Domme. Fra Hedendommen af er Gravøllet ingen Sørgefest over den Afdødes Bortgang, men Festen er et Arveøl, en meget vigtig Høitidelighed, hvorved Arvingerne tog Arven i Besiddelse efter den Afdøde. Derfor kunde ogsaa i gamle Dage denne Fest aldrig holdes før den syvende Dag efter Dødsdagen — heraf kommer vort Folkesprogs „sjaund“ (egentl. syv Dage) i Betydningen Gravøl —, og den udsattes ofte til den tredivte Dag eller meget længere; efter anseede Høvdinger forekom det endog, at Arveøllet først holdtes et, ja flere Aar efter Døden. Kun en Mindeskaal til den Dødes Ære erindrede her om Festens oprindelige Aarsag; ellers brugtes ganske samme Skikke som i andre Gjestebud. Ikke blot Gravøllene, men ogsaa Bryllupper og andre Gjestebud udmerker sig paa Landet ved sin Langvarighed; indtil for endel Aar siden var mangesteds tre Dage<noinclude> <references/></noinclude> ezis759h9zjmo2xf56md7hkgvqenf0t 104 111026 263823 2025-06-15T19:24:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|456}}</noinclude>det mindste. Ogsaa dette synes os Byboere en barbarisk Skik. Efter vor Formening har Fester kun Berettigelse som en kortvarig Afbrydelse af Arbeidet, hvorunder vi hviler os ud efter Arbeidet og samler Kraft til nye Anstrengelser; de bør derfor ikke vare saa længe, at de sløver og giver Afsmag for det daglige Livs Stræv. Men denne Landsens Eiendommelighed er ligefuldt en Arv fra gamle Dage. I Sagaerne omtales Gjestebud som varede en hel Uge, eller en halv Maaned, ja endog længere. Dette havde sin naturlige Grund deri, at Folket boede meget spredt, og Gjesterne saaledes ofte kom meget langveis fra. Til Gjengjæld var da Lagene saa meget sjeldnere; de største Høvdinger holdt høist tre Gjestebud om Aaret, nemlig ved de tre Offerhøitider: ved Vinternat i Julen og ved Sommerdag. I Virkeligheden maa det ogsaa indrømmes, at Forholdene paa Landet den Dag idag har mere Lighed med Oldtidens end med vore Byers: paa Landet kommer Ungdommen sjeldnere sammen, Slægten bor tildels langt fra hinanden, — hvad kan da være naturligere, end at de sjeldne Anledninger til Samvær udnyttes endel videre end Tilfældet er i Byerne, hvor selskabelige Sammenkomster hører til Dagens Orden, og der desuden frembyder sig saa mange andre Anledninger til Adspredelser? Ogsaa med Hensyn til {{sperret|Giftermaal}} har den paa Landet gjængse Opfatning til alle Tider afveget ikke saa lidet fra den i Byerne herskende. Saaledes er det vel i Byerne noget nær uhørt, at en Frier fremfører sin Sag for den Udkaaredes Fader, uden først at have sikret sig Pigens Samtykke. Men dette var i gamle Dage og lige til de sidste Tider Reglen blandt vore Bønder; nu maa det vel kaldes en Undtagelse, skjønt i enkelte Bygdelag den gamle Opfatning endnu er gjældende, hvorefter Giftermaalet ikke er overladt Datterens eget frie Valg. Idethele har Fornuft-Egteskaber ligetil de sidste Dage været langt almindeligere paa Landet end i Byerne, og det er bekjendt nok, at vore Bønder lægger langt<noinclude> <references/></noinclude> 0d1284j64rb3ecqkw9v0ppljh1yf6sh 104 111027 263824 2025-06-15T19:24:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|457}}</noinclude>mere Vegt paa Mesalliancer eller Forbindelser mellem to Personer af forskjellig Stand og Formue, end vore Byboere gjør. Dette hænger nu atter sammen med hele den gammel-hedenske Betragtning af Egteskabet, hvorefter Hovedvegten blev lagt paa den retslige Side, paa Ordningen af Formuesforholdene, medens saavel Følelsen som det Religiøse holdtes fjernere. Egentlig er det Ættens Magt, som her griber ind; Egteskabet er fuldt saa meget en Sag mellem de to Ætter, som mellem de to Mennesker. Da med Forbindelsen den ene Æt blev solidarisk med den anden, var det naturligt at saavel Beileren som Pigen maatte have sin Slegts Samtykke. Beileren maatte ikke underhaanden nærme sig Pigen; Retten til at give hende bort tilhørte Slegten. Den samme Opfatning gaar igjen ved Ordningen af Formuesforholdet, hvor Grundregelen var at der intet Formues-Fællesskab existerede mellem Egtefællerne; kun hvad der erhvervedes under Egteskabet, blev Fællesgods; hvor der ikke var fælles Børn, vendte ved Egteskabets Ophør Godset tilbage til den Æt hvorfra det var kommet. Den dybere Grund hertil laa vistnok i et ældgammelt Sameieforhold mellem Medlemmerne af samme Æt, saaledes at den Enkelte kun besad sin Eiendom som en Slags Fidei-Kommissar paa hele Slegtens Vegne. I allerældste Tid var det endog Skik, hvad der senere nærmest var en Form, at Bruden kjøbtes af Faderen for en vis Sum (Mundr), hvorfor ogsaa det ældste Navn paa Bryllup var Brúðkaup, d. v. s. Brudekjøb. Heri har man da igjen seet en Levning fra den Tid, da Mændene simpelthen røvede sine Koner fra Nabostammerne. I Overensstemmelse med hele denne Praxis staar det vistnok, at den rene og ideelle Kjærlighed, som de gamle Heltedigte saa gjerne skildrer, gjennemgaaende er ulykkelig idet de Elskende enten slet ikke faar hinanden eller deres korte Samliv afbrydes ved Slegtningers Fiendskab. Ogsaa fra de historiske Sagaer kjendes Exempler nok paa ulykkelig Elskov. Ofte heder det dog<noinclude> <references/></noinclude> 638210darfs5fwe2mp6auvugdk4iesb 104 111028 263825 2025-06-15T19:24:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|458}}</noinclude>ogsaa, at Egtefællerne fattede Kjærlighed ftil hinanden, uagtet Forbindelsen oprindelig ikke beroede paa nogen gjensidig Tilbøielighed — I mere aflægsne Bygder kunde man indtil fornylig faa se mange ældgamle Bryllups-Ceremonier, som man kjender igjen fra oldnorske Sagaer. Jørgen Moe skildrer et Bondebryllup, hvor han var tilstede, saaledes: „Først Bruden og saa Brudgommen lededes ind fra Buret under hvirvlende Trommeslag; Brudens Indtrædelse i Stuen forkyndtes med et tredobbelt dundrende Slag med Døren, saa hele Huset rystede<ref>Hensigten at slaa med Døren — smelde „huri fer brúrine,“ som det kaldes — var at bortjage de onde Vætter.</ref>, hvorpaa hun i en adstadig Springar af Brudesvendene førtes et Par Gange Gulvet rundt og saa placeredes i Høisædet mellem Brudekonerne og Brudesvendene. Derpaa begyndte mellem de Sidste og Hjaasætmændene Akkorderingen om Morgengaven, og udførtes med et Vid og Lune, som fik Stuen til at gjenlyde af Latter.“ Her har vi altsaa den samme Skik som i gamle Dage, da Brudgommen Dagen efter Bryllupet havde at give Konen en Morgengave. Fra en noget ældre Tid berettes, at to Lysesvende tog Brudens Sko af hende og gjemte dem til næste Morgen, da Brudepigerne maatte løse dem ind igjen med sine Hosebaand. Efter en ældgammel norsk Skik fulgte Lysbærere Brudgommen til Brudesengen. Vi er herved bragte ind paa Kapitlet om {{sperret|Sæder og Skikke}}. De som er lidt kjendte paa Landet vil have gjort den Jagttagelse, at der Aar om andet indføres ikke saa faa nye Skikke og Moder, medens ældre mere og mere opgives. Navnlig i Byernes Nærhed og i Turist-Strøgene gaar denne Udvikling raskt for sig. Havde dette Forhold bestaaet til alle Tider, vilde der været adskillig Sandsynlighed for at man kunde have ledt med Lys og Lygte uden at paatræffe en eneste af de Skikke som vi kjender fra de gamle Sagaer. Men<noinclude> <references/></noinclude> c4yk6bhjou4aoq321qn54j4mcryw0rq 104 111029 263826 2025-06-15T19:24:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|459}}</noinclude>Sagen forholder sig ganske anderledes. Der paatræffes netop, ialfald i de mere bortgjemte Strøg af Landet, en forbausende Mængde Levninger af Oldtidens Sæder. Forklaringen hertil er simpelthen den, at den norske Bonde af Naturen er alt andet end nyhedssyg; han er ganske betydelig konservativ i sine Vaner, og det er først de sidste Aartieres livlige Samfærsel der paa dette Felt som paa alle andre har fremkaldt de mange Forandringer. Det er bekjendt nok — siger Eilert Sundt — at den gamle Slegt gjennemgaaende betragter disse Brud paa det nedarvede med Modvilje, som en Forkvakling af det ægte Nationale. Det varede da ogsaa længe nok, før man idethele indlod sig paa at optage nogetsomhelst Nyt, det være nok saa godt. Eilert Sundt fortæller saaledes ved Omtalen af den stygge, men ægte norske Uskik at spytte paa Gulvet, om en anseet Mand i en Bygd, som havde indført en Spyttebakke i sin Storstue. Manden var, som sagt, almindelig agtet og særdeles dygtig; men fra den Tid af at han foretog det dristige Skridt med Spyttebakken, var det let at merke hvor meget mindre likt han blev. Det var som om han herved havde søgt at hæve sig over sine Sambygdinger, som om han paa en Vis havde brudt med dem; det gjorde paa dem omtrent samme Indtryk som naar vi hører en Mand „knote.“ Det var da ogsaa med en Slags Stolthed, at hans Naboer berettede, hvorledes de paa Trods spyttede udenfor Bakken i Storstuen. Jeg skal først omtale et Par Skikke vedrørende {{sperret|Fødselen}}, hvilke stammer lige fra vor Oldtid. Over hele Landet ansees det endnu almindeligt for en ueftergivelig Pligt for alle Nabokvinder at bringe den nyforløste Kone et Fad med Barselsgrød. Dette er en ældgammel Skik, som endog findes paa Færøerne, hvor Grøden kaldes Nornegrød, saavelsom blandt Lapperne, hvor den heder Sarakka-Grød. Denne Nornegrød var oprindelig et Offer til Nornerne, de tre hellige Møer som vore Forfædre troede var tilstede ved hvert Men-<noinclude> <references/></noinclude> sfvlkq60n4ibaof5cx9alacn5xp991b 104 111030 263827 2025-06-15T19:24:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|460}}</noinclude>neskes Fødsel og spandt dets Livstraad, som var bestemmende for dets Skjæbne. Saaledes skildrer Begyndelsen af første Digt om Helge Hundingsbane Nornernes Komme til Gaarden hvor Helge fødes. De væver Skjæbnens Traade for hans fremtidige Liv. Efterat de har bestemt ham til at blive en berømt Hersker og den bedste blandt Fyrster, slynger den ene af dem sin Traad mod Nord, hvorfra alt Ondt kommer: derfra, heder det, kom ogsaa Kongssønnens og hans Elskedes Sorg. Disse Norner dyrkedes nu ved Offer — „Blot“ som det kaldtes — for at skaffe Barselskvinden en let Fødsel. I vore Svartebøger optræder de omdannede til tre himmelske Jomfruer, og det heder om dem i en Hexe-Formular for Morsyge: „Tre Søstre kom fra Østen og reiste til Vesten; den ene batt, den anden vatt, den tredie satte Moderen i sin forrige Stand igjen.“ Her optræder de jo netop som Spindersker, ligesom i gamle Dage. Udtrykket „at afskjære Ens Livstraad“ stammer fra denne Tro. — I denne Forbindelse hører en Omtale af Forholdet med Efterbyrden hjemme. Denne kaldes paa Island for „Fylgja,“ hvilket Ord paa Oldnorsk betegner det aandelige Væsen som — tildels i Dyreskikkelse — tænktes stadig at være i et Menneskes Følge, uden dog at sees af Andre end de „Synske,“ naar undtages i Drømme eller umiddelbart før Ens Død; det kunde ogsaa — ligesom Folketroens Fylgje, Fyreferd eller Vardøger — give Varsler om Ens forestaaende Komme. I Efterbyrden troede man at Barnets Sjæl, som senerehen i Livet blev dets Skytsaand, var indesluttet og hvis nu den opbrændtes eller bortkastedes, kom Barnet til at mangle denne Skytsengel. Pontoppidan fortæller, at paa hans Tid mange Nordmænd gjemte sin Efterbyrd paa sig som en Skytsaand. Denne Opfatning, som endnu tildels lever paa Island, har ved kristelig Indflydelse undergaaet en hel Omkalfatring, hvilket kommer tilsyne derved, at man nu paa Island hyppigst brænder Efterbyrden op og i Norge<noinclude> <references/></noinclude> odkb2jtabygf6m8rqcdg6avtl900twc 104 111031 263828 2025-06-15T19:25:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|461}}</noinclude>mangesteds graver den ned. Hvis dette ikke bliver gjort, tror man at Barnet senerehen vil plages af et ondt spøgelseagtigt Væsen. Dette Spøgelse kaldes i Ringebo „Gasten.“ Paa Mandalskanten kaldes det „Ham,“ hvilket Ord i Oldnorsk brugtes om Menneskenes Fylgje eller Vardøger; andre Steder bruges Ham om Føllets eller Kalvens Hinder, som maa beskyttes godt, forat Dyret senere skal trives. Atter andre Steder siger man, at Troldet „Utbor“ avles af den ubrændte Efterbyrd. Dette er dog en senere Tro; det beviser selve Navnet, som er det gammelnorske „Utburd,“ d. v. s. Udbæring: saa kaldtes udsatte Børn. I Hedendommen var det nemlig tilladt at udsætte sine Børn i Skov og Ødemarker, naar de var vanskabte eller Forældrene ikke havde Raad til at opfostre dem. Ved Kristendommens Indførelse blev dette anseet for en styg Forbrydelse og forbudt i Lovene. I den nulevende Folketro ansees Utboren for at være Sjælen af et Barn, som er født i Dølgsmaal og udsat eller dræbt, og den svæver nu omkring sit Lig, indtil den kan faa en Forbigaaende til at døbe sig. Dertil bruges en lidt forskjellig Formel; i Nordland lyder den slig: „Eg skal døp dæg paa ei Vón — anten Guri helle Jón. Eg skal døp dæg mæ Namn — anten Ane helle Jan.“ Saasnart Utboren paa denne Vis er blevet døbt, faar den Fred og kan indgaa til Himlen. — I Forbindelse med Efterbyrden kan nævnes Troen paa den saakaldte Seiershue, Seiersskjorte eller Seiersserk, skjønt denne nu væsentlig er uddød her i Landet. Herved forstaaes den Fosterhinde som undertiden omgiver Barnets Hoved ved Fødselen. I Nordfjord vidste man for endel Aar siden endnu at fortælle om en Mand, som i Svenskekrigen ved Begyndelsen af dette Aarhundrede havde været skudfri, fordi han bar en slig Seiershue paa sig. Tidligere mente man, at den som fødtes med en saadan Hinde paa Hovedet kunde se Aander og var sikker mod Forgjørelse, samt at den<noinclude> <references/></noinclude> divvfhbqsr2ak4fa1rx02keumftpqy8 104 111032 263829 2025-06-15T19:25:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|462}}</noinclude>ellers, naar man bar den hos sig, var et Sikkerheds-Middel, endog til at vinde Sager i Rettergang. Troen paa dens seierbringende Evne var tidligere almindelig blandt Germanerne Paa Island og i England lever Troen endnu. Engelske Sjømænd bærer fremdeles denne Hinde, som de kalder {{antikva|caul}}, paa sig, idet de tror, at de da ikke kan drukne. Den berømteste af Dickens’s Romaner, David Copperfield, begynder med en Historie om en saadan Hovedhinde, som ved Auktion solgtes til en gammel Dame, som havde hørt, at den, som bar en slig, aldrig druknede. Merkelig nok levede denne Dame til hun blev 80 Aar og druknede aldrig; maaske kom dog dette — siger Dickens — deraf at hun ikke gjorde mere end een Sjøreise, og den foregik nok før hun kjøbte Seiershuen. Efterat Barnet var født, blev det i gamle Dage knæsat af Faderen, d. v. s. det blev baaret hen til ham og lagt i hans Fang, hvorved han anerkjendte det som sit. En Tid efter foregik Overøsningen med Vand, som ogsaa var en hedensk Skik, skjønt maaske opkommet i Vikingetiden ved Indflydelse fra kristne Folkeslag. Ved denne Anledning fik Barnet Navn. Gjæve Mænd og Slegtninge opkaldtes, og man troede, at den Opkaldtes Lykke fulgte Barnet gjennem Livet. Denne {{sperret|Slegtsopkaldelse}} er af den største Betydning for den gamle Religion, idet den — som Gustav Storm har godtgjort — beviser at vore Forfædre har troet paa en {{sperret|Sjæle-Vandring}}, dog kun af gode Mennesker — de Onde straffedes (efter Voluspaa) i Underverdenen. Troen paa Sjæle-Vandringen, eller at et Menneske efter Døden gjenfødes i et nyt Menneskes Skikkelse, er en af de mest udbredte Forestillinger baade i lavtstaaende og i de mere udviklede Religioner, ja den findes endog i flere gammelkristelige Sekter (som hos Manichæerne). Til Norden er den rimeligvis indkommet sammen med Slegtsopkaldelsen, med hvilken den altid er forbundet, fra Frankerne. Dette Opkaldelsessystem og denne Sjælevandrings-Tro<noinclude> <references/></noinclude> fegc16qqlixr7gmhccgekr5285h8see 104 111033 263830 2025-06-15T19:25:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|463}}</noinclude>optræder i Norden fuldt udviklet i Yde og følgende Aarhundreder. I det tredie Digt om Sigurd Faavnesbane siger Brynhilds Broder Hogne, at han saa langt fra vil søge at afholde hende fra at dræbe sig selv, at han tvertimod ønsker, at hun aldrig maa blive gjenfødt. Han ansaa hende for en Ulykkesstifterske og haabede derfor, at hun som andre onde Mennesker ikke maatte gjenfødes. Helge Hjorvardssen og Svava sagdes at være gjenfødte som Helge Hundingsbane og Sigrun, og om disse heder det igjen, at de gjenfødtes som Helge Haddingeskate og Kaara. Og det tilføies: „Det var Tro i hedensk Tid, at Mennesker blev gjenfødte, men det kaldes nu for Kjærringers Vildfarelse“ Det er klart, at Navnets Identitet, og vel ogsaa et antaget Slegtskab mellem de tre Sagnhelte, har fremkaldt Troen paa Personernes Identitet, d. e. Sjælens Flytning med Navnet. Gautreks Saga lader Sagnhelten Starkad den Gamle fortælle, at hans Samtid ansaa han for en gjenfødt Jøtun, nemlig hans Farfader Starkad. Om Olav den Hellige troede man i hans Levetid, at han var den gjenfødte Olav Geirstadaalv, idet nemlig den Afdøde i Drømme aabenbarede sig for Olaf den Helliges Moder og krævede at blive opkaldt, for saaledes at overføre sin Sjæl paa sin yngre Slegtning. Selv protesterede Kongen som Kristen mod denne Beretning, som han kaldte for hedensk Overtro. Endnu mere oplysende for Sammenhængen mellem Opkaldelse og Sjæleoverførelse er Fortællingen om Torsten Oxefod, som bliver hjulpet af Haugboen Brynjar i en Drøm. Denne spaar ham, at han skal blive Kristen, og beder ham isaafald at opkalde sin Søn efter Haugboen; ved dette Kneb mener han at aabne sig Vei til de Kristnes evige Liv, fra hvilket han ellers som Haugbo var udelukket. Ellers var det som sagt altid afdøde Slegtninge, hvis Sjæl sammen med Navnet overførtes til et yngre Led. Navnlig fik Barnet den Afdødes Navn, naar en nær Slegtning døde kort før dets Fødsel, helst under<noinclude> <references/></noinclude> 7x60nlc4fv9hti3suzd1gqxwtponu66 104 111034 263831 2025-06-15T19:25:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|464}}</noinclude>Svangerskabet; ligesom en Søn, som fødtes efter Faderens Død, altid fik hans Navn. Denne Skik holdt sig i Norden længere end andetsteds, ja overlevede Troen paa Sjæleoverførelsen. Et sikkert Vidnesbyrd om denne Tros Ophør er det, at et Barn opkaldes efter levende Forældre og Slegtninge. Som Folketro har Sjælevandringstroen holdt sig, omend afsvækket, lige til vor Tid. I Strøms Søndmørs Beskrivelse omtales den Tro, at de døde Slegtninge „gaar efter Navn,“ d. v. s. aabenbare sig for den frugtsommelige Kvinde i Drømme, og at naar Barnet bliver født, opkaldes det efter den, som har vist sig i Drømmen. Den samme Folketro findes efter Eilert Sundt endnu paa Søndmøre og efter O. Nicolaisen endnu i Nordland. Overhovedet er Opkaldelse efter Afdøde endnu praktiseret i det vestlige og nordlige Norge, medens der paa Oplandene har udviklet sig nye Regler. Pligterne mod den Afdødes Lig indskjærpes strengt i vor gamle Literatur. I Hedendommen blev Den fredløs som undlod at bedække et Lig med Jord, hvor han end sandt det. I et af Eddadigtene heder det: „Haug bør man opkaste for den Hedenfarne, to Hænder og Hoved, kjæmme ham og tørre, for Kisten ham modtager, og ønske ham salig at sove.“ Til disse Pligter hørte det at lukke den Dødes Øine og klemme sammen Næseborerne; etsteds omtales ogsaa Paabinding af de saakaldte Helsko (Dødssko), hvilken Skik forklares af den Tro, at den Døde havde at gjennemvandre en skarp Tornemo, „Tynnemo,“ som den kaldes i den berømte norske Folkevise Draumkvæe. Af gamle Skikke vedkommende Død og Begravelse skal jeg nærmere omtale en, som er udbredt rundt om i vort Land: den saakaldte {{sperret|Lighalmbrænding}}. Denne bestaar deri, at den Sengehalm, hvorpaa en Afdød har hvilet, opbrændes paa et høitliggende Sted, medens den Dødes Familie stiller sig andægtig rundt om Ilden og til Slutning ofte læser et stille Fadervor. Af denne Skik, som ogsaa findes blandt<noinclude> <references/></noinclude> rqxiwy7wpiwkwclttrwcaomelgxqzfk 104 111035 263832 2025-06-15T19:25:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|465}}</noinclude>andre Germaner og omtales i vore gamle Love, har man opstillet to Forklaringer. Nogle mener, at den er at betragte som en Afsvækkelse af Oldtidens Ligbrænding, — en af Menneskehedens ældste Begravelsesmaader, som maaske ogsaa bliver dens sidste. Andre sætter den derimod i Forbindelse med Troen paa Ildens rensende Kraft man brændte Liget for at Døde ikke skulde gaa igjen — ligesom man troede at Gjengangere ved at brændes blev fuldstændig tilintetgjorte. Et andet høist eiendommeligt Exempel paa denne Tro paa Ildens rensende Evne har vi i den saakaldte {{sperret|Nødild}}. Ved Nødild, eller som den kaldes paa Landet: Naueld, forstaaes Gnideild, Ild som er frembragt ved at en Pinde, vel indsmurt med Beg og Tjære, dreies hurtig rundt i et Hul i en nedrammet Egepæl — maaske den ældste Maade at frembringe Ild paa. En saadan Ild ansaaes tidligere blandt Germanerne for hellig, og man tillagde den en rensende Kraft mod alt Ondt, Aander og Sygdom. Navnlig anvendtes denne Ild, under Iagttagelse af forskjellige religiøse Ceremonier, mod alslags Kvægsyge. I det kjøbenhavnske Musæum opbevares endnu saadanne Nødildsstolper, hvilke i Mands Minde brugtes mod den saakaldte „Ildsyge,“ d. v. s. Miltbrand, hos Kvæget. Eilert Sundt omtaler i Folkevennen et Tilfælde fra Kristiansands Stift, hvor der mod Kreatursygdom udtrykkelig er brugt en ny, frisk Ild, slaaet med Staal og Flint og opfanget med Knusk under Koens Bug. Andetsteds anvendes Ild til at „vigsle“ eller indvie det nyfødte Barn. Troen paa denne Ildens rensende Virkning er urgammel; i den ældre Edda heder det, at Ilden borttager Sygdomme. Den latinske Forfatter Ovid omtaler en Skik, som ogsaa var udbredt blandt Germanerne, nemlig at lade Faarene gaa gjennem Ilden, naar Pesten nærmede sig. Denne Tro er ogsaa derved af Interesse, at den kaster et forsonende Skjær over Middelalderens Hexebrændinger: ved Ilden skulde de af<noinclude> <references/> {{liten|Folkev., Ny Række, {{antikva|XVIII}} Bind. 1894.}} 31</noinclude> fl4nnfscroeezgn18jvqu4rcnppguh5 102 111036 263833 2025-06-15T19:25:49Z Kåre-Olav 25 Ny side: {{forfatter}} == Tekster == === Artikler === ==== ''[[Folkevennen]]'' ==== * [[Den franske Bondes Stilling før Revolutionen]] (1894) * [[Et Kulturbillede fra forrige Aarhundrede]] (1894) {{PD-old}} 263833 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == === Artikler === ==== ''[[Folkevennen]]'' ==== * [[Den franske Bondes Stilling før Revolutionen]] (1894) * [[Et Kulturbillede fra forrige Aarhundrede]] (1894) {{PD-old}} qkuh4iylbagjcdf95epxmam36hf91t9 104 111037 263834 2025-06-15T19:25:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|466}}</noinclude>Djævelen besatte Befries fra den onde Aand og renses for ikke i Evighed at lide Helvedes Kvaler. — Ildens Brug som Renselsesmiddel skriver sig fra dens Hellighed. Ved de hedenske Offergjestebud maatte de fyldte Horn bæres mellem Ildene, før man tømte dem. De islandske Landnamsmænd tilegnede og helligede sig Landeiendomme ved at fare omkring dem med Ild. Af den ældgamle Ild-Dyrkelse er der endnu Levninger. Saaledes fortæller Storaker fra Lister og Mandal, at Snerken af sød Melk som koges, der bliver kastet i Ilden; i Thelemarken gjør man ligedan, og siger at det er Lokje som skal have den. Andre Steder kastes ogsaa Salt og Mel i Ilden som et Offer til den; denne Skik gjenfindes endog i de gamle Inderes hellige Skrifter. Ligetil Slutningen af forrige Aarhundrede dyrkede man i Norge en Helgeninde som kaldtes St. Eldbjørg, derved at man heldte Øl i Ilden eller drak et Mindebæger for hende. Denne St. Eldbjørg, er ligefrem skabt af Navnet paa trettende Dag Jul, Eldbjørgdagen, d. v. s. den Dag da man bjergede eller slukkede Ilden, efterat Gjestene var dragne afgaarde. Allerede i norske Breve fra 15de Aarhundrede kaldes 7de Januar for „Eldsdagr Jóla,“ og i den islandske Almanak heder den fremdeles Eldbjørgmesse. Jeg har her streifet et Kapitel som denne Gang ikke skal tages med i sin fulde Udstrækning: Overtroens Skikke. Særdeles mange af de Skikke som findes i vort Land staar paa en eller anden Maade i Forbindelse med overtroiske Forestillinger. Disse overtroiske Skikke var engang, nemlig paa den Tid da den nuværende Overtro var Folkets eneste Tro, hellige Ceremonier som ledsagede dets Gudsdyrkelse. De behandles derfor ogsaa bedst i Sammenhæng med hele den øvrige Overtro, og den hører ikke ind under vort nuværende Emne. Her skal endnu kun omtales nogle Skikke af kulturhistorisk Interesse, en Art Sport og visse Arter af Bygningsstil. Af Forlystelser er flere Slags bevarede fra Hedendommen. Navnlig er det af Interesse at se, hvorledes<noinclude> <references/></noinclude> t6sqznq39qhz52j3oze5iv3hv2pqmto 104 111038 263835 2025-06-15T19:26:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|467}}</noinclude>de gamle {{sperret|Hestekampe}}, som i Sagaerne omtales flere Gange, paa enkelte Steder har holdt sig langt ned i dette Aarhundrede, saaledes i Sætersdalen til ind i 30-Aarene. Disse Hestekampe kaldte man i gamle Dage Hestething, eller, hvis den væsentligste Bestanddel var Væddeløb, Hesteskeid, og det sidste Ord er endnu bevaret i mange Stedsnavne, som Skeid, Skeidaker, Skedsmo, hvor der altsaa engang har været holdt Væddeløb og Hestekampe. Her satte Bønderne hverandre Stevne til visse Tider af Aaret for at prøve sine Hingsters Dygtighed i Løb og Kamp. Navnlig fandt dette Sted om Høsten, naar Hestene tages hjem fra Fjeldet, og Ordet Skeid betegner endnu i nogle Bygder de sidste Uger af August. Til disse Hestething mødte Kamphingster ofte langveisfra; thi det var hele Bygdelagets Ære at kunne opvise en Hest, som havde seiret i mange Kampe. Hingsterne blev førte frem paa en Plads, hvor der var en eller flere Hopper, og nu hidsedes de mod hinanden og dreves frem med Pigstave, og man lod dem bides og slaas saa længe til den ene laa død eller halvdød paa Kamppladsen. Endnu lever der Sagn om de bedste Heste fra Skeidene, og mangesteds har man knyttet overtroiske Forestillinger til dem, idet man har anseet dem for Huldreheste, som ved Skeidene kom ud af Uren og igjen forsvandt, efter at have vundet Seier. Vore hedenske Forfædres {{sperret|Boliger}} indbefattede ikke, som vore, en Mængde Værelser under eet Tag. Tvertimod udgjorde hvert Værelse et Hus for sig, og der var oftest bare eet Stokverk. En større Gaard bestod da af en hel Samling af slige Huse, som i Norge altid var af Træ. Fladt Tag kjendtes ikke, men der var endel Tverbjelker tvers over Huset fra den ene Langvæg til den anden, for at give det hele større Fasthed. Det vigtigste af disse Huse, som brugtes til Ophold om Dagen, var Stuen. Gulvet var dannet af faststampet Jord og blev til Stads bestrøet med Hamp eller Siv. Midt efter Gulvet var en Stenlægning, paa hvilken der brændte<noinclude> <references/> {{høyre|31*|2em}}</noinclude> t0pndyxccp5qn8wfxvfk02zpsrzowvl 104 111039 263836 2025-06-15T19:26:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|468}}</noinclude>Ild. Først mod Slutningen af ellevte Aarhundrede indførte Olav Kyrre murede Ovne og Skorstene. Røgen, som bølgede i Stuens øverste Del og bedækkede Tverbjelkerne med Sod, havde Udgang gjennem en Aabning paa Taget, som kaldtes Ljore. Gjennem denne Ljore samt gjennem Glugger i Tagets nedre Del fik Stuen Lys. Gluggerne lukkedes ved en saakaldt Skjaa, d. v. s. en Træramme overspændt med en tynd Hinde (nemlig den som omgiver Kalven naar den fødes). Glasvinduer omtales i Sagaerne aldrig i private Bygninger, men vel i Kirker. Langs Langvæggene stod to Langbænke, hver med sit Høisæde; i det ene af disse sad Husbonden. En tredie Bænk, Tverpallen, stod langs Tvervæggen ligeoverfor Hovedindgangen, og her sad især Kvinderne. Skjønt nu, som sagt, Olav Kyrre indførte mangfoldige udenlandske Forbedringer i denne Husbygning, saasom murede Ovne, Plankegulve, Kjældere og meget andet, er det interessant at se, hvorledes den ældre Bygningsmaade har holdt sig paa Landet lige til den Dag idag. Først og fremst har alle Udhusene holdt sig omtrent uforandrede: Stabburet, Kjonen eller Tørrehuset, Bastuen (skjønt i anden Anvendelse), Fjøset og Stalden med Trev over til Høet o. s. v. Men ogsaa selve Hovedbygningen har mangesteds bevaret sin oprindelige Skikkelse meget langt ind i vor Tid. Saaledes er de Svalgange, hvormed vore Forfædre ofte udstyrede sine Huse, endnu karakteristiske for norsk Bygningsstil. Endnu for kort Tid siden omtaltes ogsaa den gamle Indretning med Langbænke og Pall (i Sætersdalen kaldet Padd), samt Høisæder. Men den mest fremtrædende og eiendommelige Repræsentant for ægte gammelnorsk Husstil er Røg- eller Ljore- eller Aarestuerne, som endnu forefindes paa flere Steder og tidligere var meget almindelige. Disse var ganske lig Hedendommens Stuer; dog var Ildstedet ikke altid en Aare midt paa Gulvet, men hyppigere en muret Ovn, af samme Slags som de af Olav Kyrre indførte. Over Aaren strækker sig en kort og tyk Bjelke,<noinclude> <references/></noinclude> gdcibousr76ruja7n1nev2834lg2z3m 104 111040 263837 2025-06-15T19:26:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|469}}</noinclude>den saakaldte Gjelgja eller Jøya, endende i et Dragehode og merket af Sverdhug, som den havde faaet af hver Brudgom, som hjemførte sin Brud. Hvor almindelige disse Røgstuer var, kan sees af en Beretning af Erik Pontoppidan, som c. 1750 var Biskop i Bergen; denne fortæller at Bondestuerne paa Vestlandet dengang almindelig var uden Vinduer, idet Lyset kom ind gjennem Ljoren, som kunde lukkes med en Skjaa eller Træramme med Hinde; indvendig var Stuerne ganske sorte af Røg. Med Rette bemerker Eilert Sundt om disse Røgstuer: „Med Møie og Flid samler Oldforskerne sammen Stykke for Stykke af Bohave og andre gamle Sager, som nu og da graves op af Gravhauge, og ved at stille disse mange Stykker sammen faar de et nogenlunde sammenhængende og helt Billede af vore Forfædres daglige Liv. Men i en vestlandsk Røgovnstue lever og rører Oldtidens Liv sig endnu den Dag idag, — det er ganske forunderligt, hvor lidet det har forandret og udviklet sig.“ Jeg sagde ovenfor, at vore Bønder nu for Tiden af Badstuen kun har Navnet, men ikke Gavnet, idet dette Hus nu alene anvendes til Tørring af Korn. Denne Kjendsgjerning giver os et trist Billede af vort Folks Udviklingsgang paa {{sperret|Renlighedens}} Omraade. I Oldtiden havde man, ganske som nu i de store Byer, tre Slags Bad: Karbad eller Laug Dampbad og Tørbad eller Svedebad. Paa de større Gaarde var der altid en Badestue, som udgjorde et Hus for sig. Laugene eller de varme Karbad toges som Regel hver Lørdag, hvilken Dag deraf har sit Navn (oldnorsk Laugardagr). De tørre Bad brugtes især af gamle Folk; de foregik slig, at de sad eller laa afklædte tæt ved Ilden og varmede sig, medens Kroppen blev gnidt sterkt med Klæder; dette kaldte de at bage sig ved Ilden; paa Island omtales ogsaa Bad i varm Sand. Men det vigtigste Bad var Dampbadet. I Badstuen var der en Stenovn, som blev hedet sterkt op, naar man skulde bade, og naar Stenene<noinclude> <references/></noinclude> 3371bo3jnua3tpiwrpwd7k300tm8m2o 104 111041 263838 2025-06-15T19:26:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|470}}</noinclude>var blevne gloende, øste man Vand paa dem, saa der udviklede sig en stor Mængde Damp. Saasom Dampen stiger tilveirs, blev Varmen sterkest oppe under Taget, og naar man vilde have det rigtig hedt, behøvede man bare at klatre op paa en Hylde, hvor man sad eller laa og piskede sig med Ris, saalænge man holdt Varmen ud. Efterpaa slog man over sig koldt Vand for at afkjøles. Slige Badstuer findes endnu i enkelte Egne af Sverige, og i Finland savnes de ikke paa en eneste Gaard. Et sligt Dampbad betragter Finnerne som Livets høieste Nydelse; blandt dem bader alle Gaardens Folk, baade Kvinder og Mænd, sammen. Kvænernes Dampbad er ganske ligedan indrettet som det gammelnorske var, saaledes som bl. a. fornylig en af Deltagerne i Nansen-Færden beskrev det i Aviserne. Foruden til legemlig Renselse tjente disse Bad vore Fædre ogsaa som en Beredelse til Høitiden, et Sindbillede paa Sjælens Lutring: derfor toges de helst om Lørdagen. Endelig var de for dem som for andre Oldtidsfolk et Nydelsesmiddel, hvoraf der dengang ikke var saa mange, nemlig baade en Lindring for Legemet og en Beroligelse for Sindet. Det har lykkedes Eilert Sundt at gjenfinde adskillige Levninger af den gode gamle Skik, som ved første Blik syntes ligesaa udslettet hos os som t. Ex. i Tydskland. Saaledes fandt han i en Fjeldbygd i Søndfjord endnu de saakaldte Laug eller varme Karbad brugte som Beredelse til Julehøitiden. I Rostekarret, som er det største Kar, man har paa Gaarden, havde man varmt Vand. Husbonden steg først opi, og naar han var færdig, fulgte de andre efter. Tilsidst kastede man ofte en Varmeglo i Laugen, før den blev slaaet ud, for at ikke de Underjordiske skulde faa Magt over det Smuds, som følger med, og derved blive istand til at forgjøre de Folk som det var kommet fra. Og en saadan Laugeskik har den samme Elsker af vort Folkeliv hørt omtale i mangfoldige af vore mere gam-<noinclude> <references/></noinclude> qsysf72ktgcyabethyt5i0f2jnyw31r 104 111042 263839 2025-06-15T19:26:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|471}}</noinclude>meldagse Bygder, og overalt var Tiden for Laugingen den sidste Time før Julekveldens Helg begyndte. Andre Spor af de samme Laug er vistnok de Hauger af Bryggesten eller Kogesten, som findes i Mængde paa Oplandene, og om hvilke det fortælles, at man før brugte dem til at varme Vand med; ogsaa fra Tydskland fortælles det, at man varmede op Vandet til Karbad ved Hjælp af glohede Stene. Men ogsaa af Dampbadene har E. Sundt fundet Levninger ligetil vore Dage. I Aaseral traf han i 1866 en gammel Mand, som af egen Erfaring kunde berette om denne ældgamle Skik, idet han nemlig selv havde fortsat med den lige til for et Aar siden. Nu og da ildede Manden op Badstuen, skvættede Vand paa Ovn-Røisen og lagde sig saa paa Hylden helt oppe under Taget og piskede sig med en Kost; mod Dampheden havde han et Klæde for Ansigtet. Slige Bad tog han, naar han følte sig stiv i Kroppen, og desuden gjerne til Julen. Ogsaa andre gamle Folk der paa Stedet kjendte Bastu-Badet, dels af Sagn fra sine Forfædre og dels af eget Øiesyn, og de beskrev det alle ligedan. Her hørte Sundt ogsaa om det tredie Slags Bad, Svedebadene uden Damp i tør Luft. Det havde enkelte af de Gamle brugt, som ikke taalte den store Hede af Dampen. Den ene Mand, som Sundt talte med, vidste ogsaa meget godt at Badstuen oprindelig ikke var til for Korntørkningens Skyld — dertil havde man Kjonen — men til Badning. Vi ser saaledes, hvorledes den Renlighedssans som saa at sige var et Nationaltræk hos vore Forfædre, blandt hvem endog Ligvaskningen var en hellig Pligt — hvorledes den i Tidens Løb er gaaet tabt, saa at man endog har paastaaet at Skiddenfærdigheden var det mest fremtrædende Træk hos vor Landbefolkning. Trods alle Overdrivelser i vor Bybefolknings Forestilling om denne Urenslighed er det ogsaa sikkert, at Almuen mangesteds nærer en ligefrem overtroisk Frygt for at vaske sig, hvilket Mange anser for ligefrem skadeligt. Om<noinclude> <references/></noinclude> f25pn08em8dsdxgp0rpfu2871vgg1mw 104 111043 263840 2025-06-15T19:26:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 263840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|472}}</noinclude><section begin="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" /> Sætersdølen skriver en Forfatter fra 60-Aarene, at han har en medfødt Rædsel for Vand og kun vasker sig hver Julehøitid. Paa Gulvet i hans Stue springer Grisen gladelig omkring, og paa Hylden mellem Melkeringe og Oster sidder Hønen, medens Hanen majestætisk spankulerer omkring paa Sengehimlen. Familien og Tjenerskabet hviler mellem Gjedebukke, Griser og andre mindre, men endnu livligere Dyr, medens Luften fyldes af alle Uhumskhedens Dunster. Alle kjender Historien om Manden som blev budt Melk af Fad, men ikke fik drikke i Fred for Grisen, hvilket Kjærringen forklarede ham saaledes: „han er saa okjuren, for han kjender Traue sit.“ Eller om Skytsgutten som paa den Reisendes Ord: „du vasker dig nok ikke hver Dag, du“ svarede: „nei, saa skiddenfærdig er jeg da ikke heller“ (at jeg skulde behøve det, mente han). Ordsproget: Renlighed maa der til, sagde Kjerringen hun vendte Serken sin Juleaften — passer vel her. „Alt for Reint heve ingjen Smak,“ heder det i Valders. Heldigvis forsvinder dog nu med den stigende Oplysning og Samfærsel disse uheldige Sider mere og mere, skjønt det vel endnu er sjeldent at Folk paa Landet bader sig en eneste Gang den lange Vinter igjennem, og Skab og Udyr endnu grasserer stygt omkring i Dalene. En Skade er det, at man ikke ogsaa paa Landet kan faa oprettet billige Folkebad. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" /> <section begin="For Hus og Hjem" /> {{midtstilt|{{stor|'''For Hus og Hjem.'''}}}} '''Om at tygge sin Mad<ref>Af d. „National-Tidende.“</ref>.''' Det turde mulig strax ved første Øiekast forekomme adskillige af vore Læsere besynderligt at tage <section end="For Hus og Hjem" /><noinclude> <references/></noinclude> q13yscuow87axh52k7dmcikx4na4k6a