Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.45.0-wmf.6 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon 10 4070 264129 263955 2025-06-22T02:42:37Z Øystein Tvede 3938 264129 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Et Mennesketyveri|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Medea|Evripides|1928}} {{ny tekst|Mordet|Franz Kafka|1922}} {{ny tekst|Goethes moder|Clara Tschudi|1916}} {{ny tekst|Ludwig den anden. Konge af Bayern|Clara Tschudi|1905}} {{ny tekst|De elendige|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Fjerdemand|Stein Riverton|1920}} {{ny tekst|Peter van Heeren tar skeen i den anden haand|Alf B. Bryn|1924}} {{ny tekst|Himmel og hav|Sven Elvestad|1927}} {{ny tekst|Segner fraa Elvrom|Sigurd Nergaard|1907}} {{ny tekst|Rormanden overbord|Hans E. Kinck|1920}} {{ny tekst|Candide|Voltaire|1930}} {{ny tekst|Efterlatte arbeider|Ragnhild Jølsen|1908}} {{ny tekst|Negeren med de hvite hænder|Stein Riverton|1914}} {{ny tekst|Sagaen om Ravnkel Frøisgode|Alexander Bugge|1901}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Elvestad Himmel og hav.pdf|page=7|link=[[Himmel og hav]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Himmel og hav]]'', 1927 Jølsen Efterlatte arbeider.pdf|page=5|link=[[Efterlatte arbeider]]|'''{{forfatterl|Ragnhild Jølsen}}''',{{br}}''[[Efterlatte arbeider]]'', 1908 Voltaire Kent Candide.pdf|page=7|link=[[Candide]]|'''{{forfatterl|Voltaire}}'''{{br}}''[[Candide]]'',{{br}}overs. {{forfatterl|Charles Kent}}, 1930 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">([http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]):</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> nb8pu3r0l0xqvf1cmsi6asf2g63dyvi 102 11147 264037 264024 2025-06-21T18:25:59Z Øystein Tvede 3938 264037 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |alternative_navn = Stein Riverton |beskrivelse = Norsk krimforfatter og journalist }} ==Tekster== *[[Greven af Oslo og Den Tredje]] (1908) *[[Jernvognen]] (1909) *[[De fortaptes hus]] (1914) *[[Morderen fra mørket]] (1914) *[[Negeren med de hvite hænder]] (1914) *[[Tindebestigerklubben]] (1915) *[[Fjerdemand]] (1920) *[[Himmel og hav]] (1927) *[[Storhertuginnen av Speilsalen]] (1931) *[[Hvorledes Dr. Wrangel kom]] (1927/1939) ==I bladet ''Lys og Skygge'' (pseud. Kristian F. Biller)== *[[Et Mennesketyveri]] (1908) {{PD-old}} fsogyhdoe7uqlupsy1k7gvf25rylr53 264038 264037 2025-06-21T18:27:25Z Øystein Tvede 3938 264038 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |alternative_navn = Stein Riverton |beskrivelse = Norsk krimforfatter og journalist }} ==Tekster== *''[[Greven af Oslo og Den Tredje]]'' (1908) *''[[Jernvognen]]'' (1909) *''[[De fortaptes hus]]'' (1914) *''[[Morderen fra mørket]]'' (1914) *''[[Negeren med de hvite hænder]]'' (1914) *''[[Tindebestigerklubben]]'' (1915) *''[[Fjerdemand]]'' (1920) *''[[Himmel og hav]]'' (1927) *''[[Storhertuginnen av Speilsalen]]'' (1931) *''[[Hvorledes Dr. Wrangel kom]]'' (1927/1939) ==I bladet ''Lys og Skygge'' (pseud. Kristian F. Biller)== *''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) {{PD-old}} l7e1oolikr2x8b0v8tk5tkvu7qreh6r 106 111044 264094 264021 2025-06-22T01:27:30Z Øystein Tvede 3938 264094 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder. |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 033nfbvxixhcftaadn9hl8bwvv6lgeq 264095 264094 2025-06-22T01:28:33Z Øystein Tvede 3938 264095 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder. |Undertittel=[[Et Mennesketyveri]] |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} jb54dhb61twoj8atp8yhii51bpqi3oa 264108 264095 2025-06-22T01:49:05Z Øystein Tvede 3938 264108 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder. Nr. 1: [[Et Mennesketyveri]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 5ny36ri0yfdq2n9kjmq4537kxu3me3j 264109 264108 2025-06-22T01:53:48Z Øystein Tvede 3938 264109 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder. Nr. 1: [[Et Mennesketyveri]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Et Mennesketyveri]]}} {{:Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/7}} }} kwva62exsp34qmjzvdjtd0dzvx1lt3v 264116 264109 2025-06-22T02:17:44Z Øystein Tvede 3938 264116 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder. Nr. 1: [[Et Mennesketyveri]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Et Mennesketyveri]]}} {{:Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/7}} }} 402ximtb9w59ssw7ppgx1gb7zi9pjiu 264117 264116 2025-06-22T02:18:08Z Øystein Tvede 3938 264117 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder. Nr. 1: [[Et Mennesketyveri]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Et Mennesketyveri]]}} {{:Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/7}} }} 8auxh3yg1aw3l3jvbx3zbbwty7p5ctf 104 111049 264039 263918 2025-06-21T18:36:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Et Mennesketyveri forrside.jpg|400px|center]] {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ks7veh22wupzac0xay9tv4r4tazbd9l 104 111051 264085 263959 2025-06-22T00:56:53Z Øystein Tvede 3938 264085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E7"/><center> {{xx-større|Et Mennesketyveri.}} <section end="E7"/> <section begin="B7"/>1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Benzinmotoren.''' </center> Norges største Forbryder er hverken Ole Høiland, Gjest Baardsen eller Peder Springer. Alle disse tre har udmerket sig ved en paagaaende Dristighed og iallefald for den førstes vedkommende var der adskillig genial Forslagenhed med i Spillet, men ingen af dem representerer andet end den almindelige hverdagsgraa Forbrydertype. Peder Springer, som der for en fire―fem Aar siden stod saa megen Blæst af, var endog ret og slet en tyvagtig Landstryger, hvis Virksomhed indskrænkede sig til grove Indbrud, Staburtyverier og en vis Bevægelighed ― som indbragte ham Tilnavnet. Den eneste virkelige „fine“ Forbryder ― hvis man kan bruge et saadant Udtryk ― Norge har havt, er den hemmelighedsfulde {{sperret|Thomas Ryer,}} som iallefald indtil for tre Aar siden var i Aktivitet her i Byen. Egentlig hører han hjemme i de store Millionbyer, men han har nu og da aflagt nogle Visiter i sit Fædrelands Hovedstad, hvis Politi han ved disse Leiligheder bestandig har skaffet en Mængde Bryderi og Ærgrelser. Endskjønt man naturligvis maa fordømme den Maade, hvorpaa han erhvervet sig sit, vistnok meget rigelige Udkomme, maa man dog beundre hans Mod, hans Klogskab og fremforalt den knusende Sikkerhed, hvormed han optraadte. Naar man i sin Tid saa ham paa Promenaden her i Kristiania ulastelig klædt, bestandig med en Cigar mellem Fingrene og med et roligt Alvor udbredt over sit mandige Ansigt, kunde ingen falde paa at pege paa ham og sige: Der gaar en stor Forbryder. Han færdedes adskilligt paa de bedre Kafeer, gjorde ikke mange Bekjendtskaber, men havde dog en Kreds, som han omgikkes; han mangledes sjelden ved nogen Première, man saa ham ofte paa Kunstudstillingerne, hvor han nu og da kjøbte et Maleri, han tegnede sig gjerne paa Velgjørenhedslisterne, naar nogen eller noget appellerede til den offentlige Godgjørenhed. Kortsagt, han var en Gentleman, et roligt, lidt tilbageholdent Menneske, hvis Opførsel og Fremtræden ingen kunde beklage sig over. Og dog er den samme Mand seet i to vidt forskjellige Skikkelser paa en og samme Nat. Klokken elleve en Aften saaes han forlade en Première paa Nationalteatret og derefter soupere i Speilsalen, tre Timer efter, Kiokken 2, arbeidede han som simpel Bryggesjauer nede i Bugen paa en af de store Amerikadampere, som af Hensyn til Tiden maatte losse om Natten. Her arbeidede han i to Timer til Klokken fem, da han i sin tarvelige Dragt gik hen paa et af de nærliggende Smaahoteller. Et Kvarter efter kom han ud derfra som grand seigneur. Ved Hjørnet ventede en elegant Gummihjuler, som hurtig bragte ham op i Centrum. Men hvad vilde han i denne Forklædning nede i Amerikadamperens Lasterum? Hensynet til Arbeidsfortjenesten kunde umulig spille ind. Victoria'en ventede paa ham i flere Timer. Allerede det kostede jo mange Gange mere end den eventuelle Arbeidsfortjeneste. <section end="B7"/><noinclude><references/></noinclude> m5w0lmwfkmevj1ami7fbjdyxhmb7dxc 264087 264085 2025-06-22T01:12:01Z Øystein Tvede 3938 264087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E7"/><center> {{xx-større|Et Mennesketyveri.}} {{Blank linje}} <center>{{stor|INNHOLD<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse.</ref>}}</center> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] || 1 |- | [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] || 4 |- | [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] || 7 |- | [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] || 10 |- | [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] || 14 |- | [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] || 18 |- | [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] || 21 |- | [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] || 28 |- | [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] || 26 |- | [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] || 29 |} <section end="E7"/> <section begin="B7"/>1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Benzinmotoren.''' </center> Norges største Forbryder er hverken Ole Høiland, Gjest Baardsen eller Peder Springer. Alle disse tre har udmerket sig ved en paagaaende Dristighed og iallefald for den førstes vedkommende var der adskillig genial Forslagenhed med i Spillet, men ingen af dem representerer andet end den almindelige hverdagsgraa Forbrydertype. Peder Springer, som der for en fire―fem Aar siden stod saa megen Blæst af, var endog ret og slet en tyvagtig Landstryger, hvis Virksomhed indskrænkede sig til grove Indbrud, Staburtyverier og en vis Bevægelighed ― som indbragte ham Tilnavnet. Den eneste virkelige „fine“ Forbryder ― hvis man kan bruge et saadant Udtryk ― Norge har havt, er den hemmelighedsfulde {{sperret|Thomas Ryer,}} som iallefald indtil for tre Aar siden var i Aktivitet her i Byen. Egentlig hører han hjemme i de store Millionbyer, men han har nu og da aflagt nogle Visiter i sit Fædrelands Hovedstad, hvis Politi han ved disse Leiligheder bestandig har skaffet en Mængde Bryderi og Ærgrelser. Endskjønt man naturligvis maa fordømme den Maade, hvorpaa han erhvervet sig sit, vistnok meget rigelige Udkomme, maa man dog beundre hans Mod, hans Klogskab og fremforalt den knusende Sikkerhed, hvormed han optraadte. Naar man i sin Tid saa ham paa Promenaden her i Kristiania ulastelig klædt, bestandig med en Cigar mellem Fingrene og med et roligt Alvor udbredt over sit mandige Ansigt, kunde ingen falde paa at pege paa ham og sige: Der gaar en stor Forbryder. Han færdedes adskilligt paa de bedre Kafeer, gjorde ikke mange Bekjendtskaber, men havde dog en Kreds, som han omgikkes; han mangledes sjelden ved nogen Première, man saa ham ofte paa Kunstudstillingerne, hvor han nu og da kjøbte et Maleri, han tegnede sig gjerne paa Velgjørenhedslisterne, naar nogen eller noget appellerede til den offentlige Godgjørenhed. Kortsagt, han var en Gentleman, et roligt, lidt tilbageholdent Menneske, hvis Opførsel og Fremtræden ingen kunde beklage sig over. Og dog er den samme Mand seet i to vidt forskjellige Skikkelser paa en og samme Nat. Klokken elleve en Aften saaes han forlade en Première paa Nationalteatret og derefter soupere i Speilsalen, tre Timer efter, Kiokken 2, arbeidede han som simpel Bryggesjauer nede i Bugen paa en af de store Amerikadampere, som af Hensyn til Tiden maatte losse om Natten. Her arbeidede han i to Timer til Klokken fem, da han i sin tarvelige Dragt gik hen paa et af de nærliggende Smaahoteller. Et Kvarter efter kom han ud derfra som grand seigneur. Ved Hjørnet ventede en elegant Gummihjuler, som hurtig bragte ham op i Centrum. Men hvad vilde han i denne Forklædning nede i Amerikadamperens Lasterum? Hensynet til Arbeidsfortjenesten kunde umulig spille ind. Victoria'en ventede paa ham i flere Timer. Allerede det kostede jo mange Gange mere end den eventuelle Arbeidsfortjeneste. <section end="B7"/><noinclude><references/></noinclude> mnaaub65ny5sx6qypwr4zmbklcemg5p 264091 264087 2025-06-22T01:19:24Z Øystein Tvede 3938 264091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E7"/>{{xx-større|Et Mennesketyveri.}} {{Blank linje}} <center>{{stor|INNHOLD<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse.</ref>}}</center> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] || 1 |- | [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] || 4 |- | [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] || 7 |- | [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] || 10 |- | [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] || 14 |- | [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] || 18 |- | [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] || 21 |- | [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] || 28 |- | [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] || 26 |- | [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] || 29 |} <section end="E7"/> <section begin="B7"/><center> 1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Benzinmotoren.''' </center> Norges største Forbryder er hverken Ole Høiland, Gjest Baardsen eller Peder Springer. Alle disse tre har udmerket sig ved en paagaaende Dristighed og iallefald for den førstes vedkommende var der adskillig genial Forslagenhed med i Spillet, men ingen af dem representerer andet end den almindelige hverdagsgraa Forbrydertype. Peder Springer, som der for en fire―fem Aar siden stod saa megen Blæst af, var endog ret og slet en tyvagtig Landstryger, hvis Virksomhed indskrænkede sig til grove Indbrud, Staburtyverier og en vis Bevægelighed ― som indbragte ham Tilnavnet. Den eneste virkelige „fine“ Forbryder ― hvis man kan bruge et saadant Udtryk ― Norge har havt, er den hemmelighedsfulde {{sperret|Thomas Ryer,}} som iallefald indtil for tre Aar siden var i Aktivitet her i Byen. Egentlig hører han hjemme i de store Millionbyer, men han har nu og da aflagt nogle Visiter i sit Fædrelands Hovedstad, hvis Politi han ved disse Leiligheder bestandig har skaffet en Mængde Bryderi og Ærgrelser. Endskjønt man naturligvis maa fordømme den Maade, hvorpaa han erhvervet sig sit, vistnok meget rigelige Udkomme, maa man dog beundre hans Mod, hans Klogskab og fremforalt den knusende Sikkerhed, hvormed han optraadte. Naar man i sin Tid saa ham paa Promenaden her i Kristiania ulastelig klædt, bestandig med en Cigar mellem Fingrene og med et roligt Alvor udbredt over sit mandige Ansigt, kunde ingen falde paa at pege paa ham og sige: Der gaar en stor Forbryder. Han færdedes adskilligt paa de bedre Kafeer, gjorde ikke mange Bekjendtskaber, men havde dog en Kreds, som han omgikkes; han mangledes sjelden ved nogen Première, man saa ham ofte paa Kunstudstillingerne, hvor han nu og da kjøbte et Maleri, han tegnede sig gjerne paa Velgjørenhedslisterne, naar nogen eller noget appellerede til den offentlige Godgjørenhed. Kortsagt, han var en Gentleman, et roligt, lidt tilbageholdent Menneske, hvis Opførsel og Fremtræden ingen kunde beklage sig over. Og dog er den samme Mand seet i to vidt forskjellige Skikkelser paa en og samme Nat. Klokken elleve en Aften saaes han forlade en Première paa Nationalteatret og derefter soupere i Speilsalen, tre Timer efter, Kiokken 2, arbeidede han som simpel Bryggesjauer nede i Bugen paa en af de store Amerikadampere, som af Hensyn til Tiden maatte losse om Natten. Her arbeidede han i to Timer til Klokken fem, da han i sin tarvelige Dragt gik hen paa et af de nærliggende Smaahoteller. Et Kvarter efter kom han ud derfra som grand seigneur. Ved Hjørnet ventede en elegant Gummihjuler, som hurtig bragte ham op i Centrum. Men hvad vilde han i denne Forklædning nede i Amerikadamperens Lasterum? Hensynet til Arbeidsfortjenesten kunde umulig spille ind. Victoria'en ventede paa ham i flere Timer. Allerede det kostede jo mange Gange mere end den eventuelle Arbeidsfortjeneste. <section end="B7"/><noinclude><references/></noinclude> hpj0qy1sjxtio4tkpuv6liew9kqublx 264096 264091 2025-06-22T01:30:23Z Øystein Tvede 3938 264096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E7"/>{{c|xx-større|Et Mennesketyveri.}} {{Blank linje}} <center>{{stor|INNHOLD<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse.</ref>}}</center> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] || 1 |- | [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] || 4 |- | [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] || 7 |- | [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] || 10 |- | [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] || 14 |- | [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] || 18 |- | [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] || 21 |- | [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] || 28 |- | [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] || 26 |- | [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] || 29 |} <section end="E7"/> <section begin="B7"/><center> 1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Benzinmotoren.''' </center> Norges største Forbryder er hverken Ole Høiland, Gjest Baardsen eller Peder Springer. Alle disse tre har udmerket sig ved en paagaaende Dristighed og iallefald for den førstes vedkommende var der adskillig genial Forslagenhed med i Spillet, men ingen af dem representerer andet end den almindelige hverdagsgraa Forbrydertype. Peder Springer, som der for en fire―fem Aar siden stod saa megen Blæst af, var endog ret og slet en tyvagtig Landstryger, hvis Virksomhed indskrænkede sig til grove Indbrud, Staburtyverier og en vis Bevægelighed ― som indbragte ham Tilnavnet. Den eneste virkelige „fine“ Forbryder ― hvis man kan bruge et saadant Udtryk ― Norge har havt, er den hemmelighedsfulde {{sperret|Thomas Ryer,}} som iallefald indtil for tre Aar siden var i Aktivitet her i Byen. Egentlig hører han hjemme i de store Millionbyer, men han har nu og da aflagt nogle Visiter i sit Fædrelands Hovedstad, hvis Politi han ved disse Leiligheder bestandig har skaffet en Mængde Bryderi og Ærgrelser. Endskjønt man naturligvis maa fordømme den Maade, hvorpaa han erhvervet sig sit, vistnok meget rigelige Udkomme, maa man dog beundre hans Mod, hans Klogskab og fremforalt den knusende Sikkerhed, hvormed han optraadte. Naar man i sin Tid saa ham paa Promenaden her i Kristiania ulastelig klædt, bestandig med en Cigar mellem Fingrene og med et roligt Alvor udbredt over sit mandige Ansigt, kunde ingen falde paa at pege paa ham og sige: Der gaar en stor Forbryder. Han færdedes adskilligt paa de bedre Kafeer, gjorde ikke mange Bekjendtskaber, men havde dog en Kreds, som han omgikkes; han mangledes sjelden ved nogen Première, man saa ham ofte paa Kunstudstillingerne, hvor han nu og da kjøbte et Maleri, han tegnede sig gjerne paa Velgjørenhedslisterne, naar nogen eller noget appellerede til den offentlige Godgjørenhed. Kortsagt, han var en Gentleman, et roligt, lidt tilbageholdent Menneske, hvis Opførsel og Fremtræden ingen kunde beklage sig over. Og dog er den samme Mand seet i to vidt forskjellige Skikkelser paa en og samme Nat. Klokken elleve en Aften saaes han forlade en Première paa Nationalteatret og derefter soupere i Speilsalen, tre Timer efter, Kiokken 2, arbeidede han som simpel Bryggesjauer nede i Bugen paa en af de store Amerikadampere, som af Hensyn til Tiden maatte losse om Natten. Her arbeidede han i to Timer til Klokken fem, da han i sin tarvelige Dragt gik hen paa et af de nærliggende Smaahoteller. Et Kvarter efter kom han ud derfra som grand seigneur. Ved Hjørnet ventede en elegant Gummihjuler, som hurtig bragte ham op i Centrum. Men hvad vilde han i denne Forklædning nede i Amerikadamperens Lasterum? Hensynet til Arbeidsfortjenesten kunde umulig spille ind. Victoria'en ventede paa ham i flere Timer. Allerede det kostede jo mange Gange mere end den eventuelle Arbeidsfortjeneste. <section end="B7"/><noinclude><references/></noinclude> 7m5ordf37495l3p74y9fyojfz54cju4 264105 264096 2025-06-22T01:43:05Z Øystein Tvede 3938 264105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E7"/>{{c|{{xx-større|Et Mennesketyveri.}}}} {{Blank linje}} <center>{{stor|INNHOLD<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse.</ref>}}</center> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] || 1 |- | [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] || 4 |- | [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] || 7 |- | [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] || 10 |- | [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] || 14 |- | [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] || 18 |- | [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] || 21 |- | [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] || 28 |- | [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] || 26 |- | [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] || 29 |} <section end="E7"/> <section begin="B7"/><center> 1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Benzinmotoren.''' </center> Norges største Forbryder er hverken Ole Høiland, Gjest Baardsen eller Peder Springer. Alle disse tre har udmerket sig ved en paagaaende Dristighed og iallefald for den førstes vedkommende var der adskillig genial Forslagenhed med i Spillet, men ingen af dem representerer andet end den almindelige hverdagsgraa Forbrydertype. Peder Springer, som der for en fire―fem Aar siden stod saa megen Blæst af, var endog ret og slet en tyvagtig Landstryger, hvis Virksomhed indskrænkede sig til grove Indbrud, Staburtyverier og en vis Bevægelighed ― som indbragte ham Tilnavnet. Den eneste virkelige „fine“ Forbryder ― hvis man kan bruge et saadant Udtryk ― Norge har havt, er den hemmelighedsfulde {{sperret|Thomas Ryer,}} som iallefald indtil for tre Aar siden var i Aktivitet her i Byen. Egentlig hører han hjemme i de store Millionbyer, men han har nu og da aflagt nogle Visiter i sit Fædrelands Hovedstad, hvis Politi han ved disse Leiligheder bestandig har skaffet en Mængde Bryderi og Ærgrelser. Endskjønt man naturligvis maa fordømme den Maade, hvorpaa han erhvervet sig sit, vistnok meget rigelige Udkomme, maa man dog beundre hans Mod, hans Klogskab og fremforalt den knusende Sikkerhed, hvormed han optraadte. Naar man i sin Tid saa ham paa Promenaden her i Kristiania ulastelig klædt, bestandig med en Cigar mellem Fingrene og med et roligt Alvor udbredt over sit mandige Ansigt, kunde ingen falde paa at pege paa ham og sige: Der gaar en stor Forbryder. Han færdedes adskilligt paa de bedre Kafeer, gjorde ikke mange Bekjendtskaber, men havde dog en Kreds, som han omgikkes; han mangledes sjelden ved nogen Première, man saa ham ofte paa Kunstudstillingerne, hvor han nu og da kjøbte et Maleri, han tegnede sig gjerne paa Velgjørenhedslisterne, naar nogen eller noget appellerede til den offentlige Godgjørenhed. Kortsagt, han var en Gentleman, et roligt, lidt tilbageholdent Menneske, hvis Opførsel og Fremtræden ingen kunde beklage sig over. Og dog er den samme Mand seet i to vidt forskjellige Skikkelser paa en og samme Nat. Klokken elleve en Aften saaes han forlade en Première paa Nationalteatret og derefter soupere i Speilsalen, tre Timer efter, Kiokken 2, arbeidede han som simpel Bryggesjauer nede i Bugen paa en af de store Amerikadampere, som af Hensyn til Tiden maatte losse om Natten. Her arbeidede han i to Timer til Klokken fem, da han i sin tarvelige Dragt gik hen paa et af de nærliggende Smaahoteller. Et Kvarter efter kom han ud derfra som grand seigneur. Ved Hjørnet ventede en elegant Gummihjuler, som hurtig bragte ham op i Centrum. Men hvad vilde han i denne Forklædning nede i Amerikadamperens Lasterum? Hensynet til Arbeidsfortjenesten kunde umulig spille ind. Victoria'en ventede paa ham i flere Timer. Allerede det kostede jo mange Gange mere end den eventuelle Arbeidsfortjeneste. <section end="B7"/><noinclude><references/></noinclude> ig7eyxmp0dsp5rkjuosahf8h2x5r4gm 104 111053 264041 263981 2025-06-21T19:32:51Z Øystein Tvede 3938 264041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode||ET MENNESKETYVERI.|3}}</noinclude>blaat Yachtkostume og i Luen bar han Yachtklubbens Mærke. — Hvorfor skulde det være saa besynderligt? — Det vil De nok ogsaa forstaa, naar De hører, hvad der senere hændte mig. — Nuvel. De gik altsaa med ham? — Ja, i Begyndelsen tog han Retningen nedover mod Sjøen og jeg trodde som rimeligt kunde være, at han vilde ha mig til at reparere en Baadmotor. Men det blev der nok ingenting af. Da vi kom ned mod Drammensveien raabte han paa en forbikjørende Drosche og bad mig stige opi. Jeg spurgte, hvor vi skulde hen. Thorvald Meyers Gade 164, svarede han. Død og Plage, udbrød jeg, har De Motoren liggende saa høit oppe i Byen. Ja, da, svarede han, den er bragt hjem for at repareres. Jeg syntes rigtignok dette var underligt, men jeg spurgte ikke mere og kjørte med ham. Han var taus hele Tiden, og naar jeg nu husker mig om, erindrer jeg, at jeg ikke en eneste Gang fik se ham ind i Øinene. Det Skjægget hans var ogsaa mærkeligt, mon det ikke var paasat? — Bare gaa videre, sagde Detektiven utaalmodig, det kan vi senere komme tilbage til. Mandens Fortælling begynder tydeligvis at interessere Politimanden stærkt, — Ja, saa kom vi da endelig op i Thv. Meyers Gade efter en lang Kjøring, og Vognen stansede udenfor Nr. 164. Kusken fik sin Betaling og kjørte tilbage igjen, og vi gik op i Huset: Da vi var kommet til tredie Etage sagde Herren i Yachtdressen, at her skulde vi ind. Der var to Entredøre. Paa den ene stod der {{ramme|{{sperret|Enkefru Hansen}}|bthickness=2px}} {{uten innrykk|og paa den anden}} {{ramme|{{sperret|Kontrollør Bjercke}}|bthickness=2px}} Herren tog en Nøgel frem og laaste Enkefru Hansens Dør op. — Her logerer jeg, sagde han. — Jasaa naa, svarede jeg. Men jeg var meget forundret over at en saa fin Herre, som ovenikjøbet var Medlem af den kongelige Yachtklub, logerte paa et saa tarveligt Sted. Vi kom ind i en Entré, hvor der hang en Del Dametøj og derfra ind i et stort Værelse, som var meget pent møbleret — iallefald efter min Formening, da. Der var baade Plyschsstoler og Skjærmbret for Kakkelovnen. Herren bad mig sidde ned, og jeg tog beskedent Plads henne ved Døren. Men da blev han ligesom lidt ærgerlig; han pegte paa en stor Lænestol midt paa Gulvet og sagde. — Hvorfor skal De sidde derhenne? Kom og sæt Dem i denne Stolen. Jeg gjorde, som han bad mig. — Paa den Maade kom jeg til at sidde med Ryggen mod den Dør, vi netop var traadt ind af og som han ikke havde lukket eller sig. Lænestolens polstrede Ryg var saa høi, at jeg ikke kunde se noget af det som var bagved mig, selv om jeg dreiede Hovedet. — Hvor er saa Motoren? spurgte jeg. Nu skal De straks faa se den, svarede han, bare sid rolig et Øieblik. Og jeg sad ganske roligt, medens han puslede omkring i Værelset. Der var tykke Tæpper paa Gulvet, saa jeg ikke kunde høre hans Trin. Da flere Minutter gik og da det ikke blev til noget, maatte jeg minde ham om, at jeg havde liden Tid, ja, at jeg ikke engang havde spist tilaftens. Dette sidste syntes at forbløffe ham lidt, for han sagde: — Nei, virkelig, har De ikke spist. Det var et Aber; vi kunde jo ha stukket indom en Restaurant. — Hvorlang Tid vil denne Reparation ta, tror De? spurgte jeg utaalmodigt. — Aa, bare en Time, svarede han, eller højst regnet halvanden. Saa skjøv han en Portiere tilside og aabnede med et Ryk Døren ind til Sideværelset. Idet denne Dør aabnedes, hørte jeg derindefra en svag Surren af en Motor; jeg fæstet mig særlig ved denne Støi, fordi jeg syntes, at den hørtes saa underlig ud heroppe i Leiligheden. — Naa, der har vi Motoren, tænkte jeg. Jeg kjendte ogsaa en svag Lugt af Benzin; altsaa en Benzinmotor. Herren lukkede Døren efter sig og jeg blev alene i Værelset. Da forekom det mig pludselig, at jeg hørte en Støj bag mig, Jeg vilde reise mig op, men blev idetsamme rammet af et bedøvende Slag i Hovedet, saa jeg faldt sanseløs tilbage i<noinclude><references/></noinclude> r17z5ixr4l3xd2jf2du11bgwavg0n4l 104 111054 264040 263969 2025-06-21T18:37:24Z Øystein Tvede 3938 264040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Stolen. Slaget føltes mygt og ækkelt og jeg har tænkt mig, at det kunde være en vaad Sandpose, jeg blev slanet med. Men Slaget virkede iallefald, for jeg blev i nogle Minutter fuldstændig som lammet og der gled en Taage forbi mine Øine, saa jeg intet kunde se. Derimod har jeg Følelsen af, at der blev stukket et Klæde med Kloroform eller lignende under min Næse. {{--}} <center> 2. KAPITEL {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Cyclisten.''' </center> Da Manden var kommet saa langt i sin Fortælling, reiste Knut Gribb sig forbauset og begyndte at drive tankefuldt frem og tilbage paa Gulvet. Han saa undersøgende paa Motormanden. Jo, der kunde ikke være nogen Tvil, denne hæderlig udseende Mands Fremstilling maatte staa til troende. ― Jeg forstaar, sa Manden, at De begynder at Ivile paa mig, og det er da heller ikke mere end rimelig, for en saa mærkelig Oplevelse, som den jeg har været ude for, skulde man ikke tro mulig i Kristiania. ― Bare fortsæt Deres Fortælling, svarede Detektiven, jeg tror Dem. ― Samtidig med at Kloroformdugen blev stukket under min Næse, fortsatte Manden, kjendte jeg at Bedøvelsen var ved at gi sig. Jeg forsøgte derfor at reise mig fra Stolen, men blev med Magt trykket tilbage i Sædet. Nu virkede ogsaa Kloroformen, saa jeg fuldstændig tabte Bevidstheden. Det sidste jeg saa var et Glimt af en Mands Ansigt, som jeg vil huske i hele mit Liv, et sortmusket, glatbarberet Fjæs med etpar kolde, mørke Øine. ― Altsaa ikke den samme, som hentede Dem? ― Nei, for Herren i Yachtdressen havde jo Helskjæg. ― Men er De da sikker paa, at der var kommet en tredie Person tilstede i Værelset. ― Jeg kan ikke tænke mig andet. Slaget ― ―Ja, Slaget, mumlede Detektiven, men De maa huske paa, at da De fik Slaget, var allerede Herren i Yachtdressen gaaet ind i det tilstødende Værelse. ― Det er rigtig. Og den som gav mig Slaget, maatte ha kommet ind gjennem Entrédøren. ― Hvor lang Tid gik der fra at Herren i Yachtdressen gik ind i det tilstødende Værelse og til De fik Slaget? ― Tid! svarede Manden smilende, man kan tale om Sekunder, men ikke Tid. ― Naavel, Sekunder er ogsaa Tid. Altsaa, hvormange Sekunder? Kunde det ha været saalænge som et Minut. Manden tænkte sig om. ― Aa, ja, sagde han, kanske det har været længere end et Minut ogsaa. ― Men vi kan trygt si et Minut? ― Ja, det kan De. ― Det er nemlig meget vigtig, sagde Detektiven. Politimanden lagde derefter frem for Manden et Stykke Papir og bad ham ridse op Værelsernes Beliggenhed. Detektiven hjalp ham og efter en Stunds Forløb var denne Skitse færdig. [[File:Et Mennesketyveri tegning.jpg|400px|center]] ― Der kan altsaa være en Mulighed for, sagde Detektiven efter nøie at ha studeret Tegningen, at Herren i Yachtdressen og Manden som gav Dem Slaget er en og samme Person. En Forklædning kan rives af paa mindre end et halvt Minut. Isaafald har han gaaet igjennem Døren B, derefter revet af sig Forklædningen i det tilstødende Virelse, sprunget gjennem Dørene C og A og saa tilføiet Dem Slaget. Var der Tæppe paa Gulvet? ― Ja, saavidt jeg husker, meget tykke Tæpper. ― Og De sad hele Tiden med Øinene mod Vinduerne? ― Ja. ― De forstaar, at Muligheden for, at en og samme Person har været paafærde er i stigende. Lagde De Mærke til, hvordan Manden med det sortmuskede Fjæs var klædt? ― Nei. ― Altsaa kan vi regne med, at vi kun har én<noinclude><references/></noinclude> 0h0dpogh70f4ms05jbhsyta3jmszgq3 264042 264040 2025-06-21T19:46:21Z Øystein Tvede 3938 264042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Stolen. Slaget føltes mygt og ækkelt og jeg har tænkt mig, at det kunde være en vaad Sandpose, jeg blev slaaet med. Men Slaget virkede iallefald, for jeg blev i nogle Minutter fuldstændig som lammet og der gled en Taage forbi mine Øine, saa jeg intet kunde se. Derimod har jeg Følelsen af, at der blev stukket et Klæde med Kloroform eller lignende under min Næse. {{--}} <center> 2. KAPITEL {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Cyclisten.''' </center> Da Manden var kommet saa langt i sin Fortælling, reiste Knut Gribb sig forbauset og begyndte at drive tankefuldt frem og tilbage paa Gulvet. Han saa undersøgende paa Motormanden. Jo, der kunde ikke være nogen Tvil, denne hæderlig udseende Mands Fremstilling maatte staa til troende. ― Jeg forstaar, sa Manden, at De begynder at tvile paa mig, og det er da heller ikke mere end rimelig, for en saa mærkelig Oplevelse, som den jeg har været ude for, skulde man ikke tro mulig i Kristiania. ― Bare fortsæt Deres Fortælling, svarede Detektiven, jeg tror Dem. ― Samtidig med at Kloroformdugen blev stukket under min Næse, fortsatte Manden, kjendte jeg at Bedøvelsen var ved at gi sig. Jeg forsøgte derfor at reise mig fra Stolen, men blev med Magt trykket tilbage i Sædet. Nu virkede ogsaa Kloroformen, saa jeg fuldstændig tabte Bevidstheden. Det sidste jeg saa var et Glimt af en Mands Ansigt, som jeg vil huske i hele mit Liv, et sortmusket, glatbarberet Fjæs med etpar kolde, mørke Øine. ― Altsaa ikke den samme, som hentede Dem? ― Nei, for Herren i Yachtdressen havde jo Helskjæg. ― Men er De da sikker paa, at der var kommet en tredie Person tilstede i Værelset. ― Jeg kan ikke tænke mig andet. Slaget ― ―Ja, Slaget, mumlede Detektiven, men De maa huske paa, at da De fik Slaget, var allerede Herren i Yachtdressen gaaet ind i det tilstødende Værelse. ― Det er rigtig. Og den som gav mig Slaget, maatte ha kommet ind gjennem Entrédøren. ― Hvor lang Tid gik der fra at Herren i Yachtdressen gik ind i det tilstødende Værelse og til De fik Slaget? ― Tid! svarede Manden smilende, man kan tale om Sekunder, men ikke Tid. ― Naavel, Sekunder er ogsaa Tid. Altsaa, hvormange Sekunder? Kunde det ha været saalænge som et Minut. Manden tænkte sig om. ― Aa, ja, sagde han, kanske det har været længere end et Minut ogsaa. ― Men vi kan trygt si et Minut? ― Ja, det kan De. ― Det er nemlig meget vigtig, sagde Detektiven. Politimanden lagde derefter frem for Manden et Stykke Papir og bad ham ridse op Værelsernes Beliggenhed. Detektiven hjalp ham og efter en Stunds Forløb var denne Skitse færdig. [[File:Et Mennesketyveri tegning.jpg|400px|center]] ― Der kan altsaa være en Mulighed for, sagde Detektiven efter nøie at ha studeret Tegningen, at Herren i Yachtdressen og Manden som gav Dem Slaget er en og samme Person. En Forklædning kan rives af paa mindre end et halvt Minut. Isaafald har han gaaet igjennem Døren B, derefter revet af sig Forklædningen i det tilstødende Værelse, sprunget gjennem Dørene C og A og saa tilføiet Dem Slaget. Var der Tæppe paa Gulvet? ― Ja, saavidt jeg husker, meget tykke Tæpper. ― Og De sad hele Tiden med Øinene mod Vinduerne? ― Ja. ― De forstaar, at Muligheden for, at en og samme Person har været paafærde er i stigende. Lagde De Mærke til, hvordan Manden med det sortmuskede Fjæs var klædt? ― Nei. ― Altsaa kan vi regne med, at vi kun har én<noinclude><references/></noinclude> 19x0horfqxl1hynp7vlhott71nhpwwr 264078 264042 2025-06-22T00:46:06Z Øystein Tvede 3938 264078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E10"/>Stolen. Slaget føltes mygt og ækkelt og jeg har tænkt mig, at det kunde være en vaad Sandpose, jeg blev slaaet med. Men Slaget virkede iallefald, for jeg blev i nogle Minutter fuldstændig som lammet og der gled en Taage forbi mine Øine, saa jeg intet kunde se. Derimod har jeg Følelsen af, at der blev stukket et Klæde med Kloroform eller lignende under min Næse. {{--}} <section end="E10"/> <section begin="B10"/><center> 2. KAPITEL {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Cyclisten.''' </center> Da Manden var kommet saa langt i sin Fortælling, reiste Knut Gribb sig forbauset og begyndte at drive tankefuldt frem og tilbage paa Gulvet. Han saa undersøgende paa Motormanden. Jo, der kunde ikke være nogen Tvil, denne hæderlig udseende Mands Fremstilling maatte staa til troende. ― Jeg forstaar, sa Manden, at De begynder at tvile paa mig, og det er da heller ikke mere end rimelig, for en saa mærkelig Oplevelse, som den jeg har været ude for, skulde man ikke tro mulig i Kristiania. ― Bare fortsæt Deres Fortælling, svarede Detektiven, jeg tror Dem. ― Samtidig med at Kloroformdugen blev stukket under min Næse, fortsatte Manden, kjendte jeg at Bedøvelsen var ved at gi sig. Jeg forsøgte derfor at reise mig fra Stolen, men blev med Magt trykket tilbage i Sædet. Nu virkede ogsaa Kloroformen, saa jeg fuldstændig tabte Bevidstheden. Det sidste jeg saa var et Glimt af en Mands Ansigt, som jeg vil huske i hele mit Liv, et sortmusket, glatbarberet Fjæs med etpar kolde, mørke Øine. ― Altsaa ikke den samme, som hentede Dem? ― Nei, for Herren i Yachtdressen havde jo Helskjæg. ― Men er De da sikker paa, at der var kommet en tredie Person tilstede i Værelset. ― Jeg kan ikke tænke mig andet. Slaget ― ―Ja, Slaget, mumlede Detektiven, men De maa huske paa, at da De fik Slaget, var allerede Herren i Yachtdressen gaaet ind i det tilstødende Værelse. ― Det er rigtig. Og den som gav mig Slaget, maatte ha kommet ind gjennem Entrédøren. ― Hvor lang Tid gik der fra at Herren i Yachtdressen gik ind i det tilstødende Værelse og til De fik Slaget? ― Tid! svarede Manden smilende, man kan tale om Sekunder, men ikke Tid. ― Naavel, Sekunder er ogsaa Tid. Altsaa, hvormange Sekunder? Kunde det ha været saalænge som et Minut. Manden tænkte sig om. ― Aa, ja, sagde han, kanske det har været længere end et Minut ogsaa. ― Men vi kan trygt si et Minut? ― Ja, det kan De. ― Det er nemlig meget vigtig, sagde Detektiven. Politimanden lagde derefter frem for Manden et Stykke Papir og bad ham ridse op Værelsernes Beliggenhed. Detektiven hjalp ham og efter en Stunds Forløb var denne Skitse færdig. [[File:Et Mennesketyveri tegning.jpg|400px|center]] ― Der kan altsaa være en Mulighed for, sagde Detektiven efter nøie at ha studeret Tegningen, at Herren i Yachtdressen og Manden som gav Dem Slaget er en og samme Person. En Forklædning kan rives af paa mindre end et halvt Minut. Isaafald har han gaaet igjennem Døren B, derefter revet af sig Forklædningen i det tilstødende Værelse, sprunget gjennem Dørene C og A og saa tilføiet Dem Slaget. Var der Tæppe paa Gulvet? ― Ja, saavidt jeg husker, meget tykke Tæpper. ― Og De sad hele Tiden med Øinene mod Vinduerne? ― Ja. ― De forstaar, at Muligheden for, at en og samme Person har været paafærde er i stigende. Lagde De Mærke til, hvordan Manden med det sortmuskede Fjæs var klædt? ― Nei. ― Altsaa kan vi regne med, at vi kun har én <section end="B10"/><noinclude><references/></noinclude> c35s4guow26swr0etuhi8ghsllop4s9 104 111057 264043 263970 2025-06-21T19:54:51Z Øystein Tvede 3938 264043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mand for os: Det forenkler Sagen i betydelig Grad. Vær nu saa elskværdig at gaa videre i Deres Fortælling, Hvormange var Klokken, da De fik Slaget? — Jeg antar den var vel 10 Aften og da Gardinerne var halvt nedrullet laa Værelset i en Skumring som forhindret mig i at skjelne Enkeltheder. Desuden besvimede jeg ganske snart. Dette er nu to Dage siden. — To Dage siden, udbrød Detektiven forbauset, hvorfor har De ikke kommet til Politiet før? — Fordi jeg ikke har kunnet. Da jeg vaagnede igjen af min Besvimelse susede det tungt for mit Hoved. Jeg sad en Stund i Stolen, uden at kunne bevæge en Muskel, aldeles overvældet af, hvad jeg havde oplevet. I Begyndelsen svigtede min Hukommelse, men saa med ett stod alt klart for mig, jeg sprang op, ilede hen til Vinduet og trak Rullegardinen i Veiret: Det var nu blit lidt mørkere, men som De ved er Sommerkvelden ikke videre mørk her i Landet. Af Færdselen paa Gaden kunde jeg forstaa, at Klokken nærmede sig Midnat. Jeg skulde saaledes, saavidt som jeg da skjønte, ha været uden Bevidsthed i halvanden Time. Det første jeg blev klar over var, at jeg var alene i Værelset. Jeg greb en stor tung Vase, som stod paa et af Bordene for at benytte den som Vaaben; hvis noget skulde komme paa. Med den i Haanden gik jeg raskt ind i det tilstødende Værelse. Døren stod paa Klem. Heller ikke der fandtes et Menneske. Jeg var saaledes fuldstændig alene i hele Leiligheden. Men hvor er Motoren, tænkte jeg. Jeg havde dog tydeligt hørt dens Surren og mærket Benzinstanken. Men nu fandtes der ikke Spor af nogen Motor; tvertimod, det saa ud, som om der aldrig havde været en saadan Gjenstand i Værelset, som var en meget vel møbleret Spisestue. Paa Bordet stod en Kaffekande og to Kopper, hvoraf der var drukket Kaffe. Det hele blev mig mere og mere gaadefuldt og en stærk Angst begyndte at overfalde mig. Min eneste Tanke var nu at slippe ud af de mystiske Værelser. Jeg kjendte paa Døren, som førte til Entréen. Døren var laaset. Saa sprang jeg tilbage til Værelset med Lænestolen, hvor jeg havde ligget bedøvet. Og mine Øine opfangede nu noget, som jeg i min Forvirring tidligere ikke havde været opmærksom paa. Ved Siden af Lænestolen stod et lidet ovalt Salonbord. Ovenpaa dette Bord laa en stor Konvolut. Den laa saadan til, at jeg straks fik Indtryk af, at den maatte være til mig. Jeg greb Konvolutten — og ganske rigtig, udenpaa stod mit Navn. — Hvad fandt De saa i Konvolutten? spurgte Detektiven spændt. Istedetfor at svare trak Manden en gul Bancokonvolut op af Lommen og rakte den til Detektiven. — Der, se selv, sagde han. Detektiven tog to Papirer ud af Konvolutten. Det ene viste sig at være en ganske ny Femtikroneseddel. Det andet var et Brev. Dette Brev læste Knut Gribb høit, Der stod: {{sperret|„Hvis De ikke ønsker at paadrage Dem min Hævn, forlad da straks Leiligheden og gaa til Deres Hjem, hvor man venter Dem: Fortæller De nogensomhelst, hvad der er hændt, kan De ikke længer være sikker for Deres Liv.“}} — Der er ingen Underskrift, sagde Detektiven, det var da en voldsom Trudsel, tilføiet han. — De kan vel forstaa, at jeg i første Øieblik blev voldsomt bange, fortsatte Manden; jeg puttede Konvolutten i Lommen og forsøgte af aabne Døren, som fra dette Værelse førte ud til Entréen. Men ogsaa denne Dør var laaset. Da saa jeg, at en Nøgle sad i Døren. Det viste sig da ogsaa, at jeg med denne Nøgle kunde laase Døren op, Jeg kom ud i Entréen; ikke et Menneske var at se. Jeg lagde Mærke til, at der bare hang Dametøi i denne Entré. Entrédøren kunde aabnes indenfra og det varede da ikke længe, før jeg stod nede paa Gaden: Først da jeg dernede indaandede den friske Natteluft, blev jeg klar over, hvor tung og bedærvet Luften maatte være i Leiligheden og den ubehagelige, søvndyssende Susen i mit Hoved forsvandt lidt efter hvert. Jeg var saa angst for at opleve nye, livsfarlige Eventyr og saa fortumlet over hvad der var hændt; at jeg hurtigst muligt søgte at komme hjemover. Jeg erindrede, hvad der stod i Brevet, at man {{sperret|ventede}} mig hjemme, og lænkte, at der kunde ogsaa være hændt noget der. Endelig, Klokken 12 kom jeg da hjem. Saasnart jeg aabnede Døren faldt min Kone mig om Halsen med Udraabet: — Gudskelov, at Du er kommet. Vi troede Du var død. Jeg forklarte hende ikke nærmere, hvad der var hændt mig, men bad om at faa Mad,<noinclude><references/></noinclude> 52t9gxge998dk1m5nz3iynnnhn0k8is 104 111058 264044 263971 2025-06-21T20:00:50Z Øystein Tvede 3938 264044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da en ulidelig Følelse af, at jeg var meget sulten pludselig havde overfaldt mig. Medens jeg spiste badede min Kone Tindingerne mine med vaade Omslag. De ser, Hr. Politimand, at den ene Side og mit Hoved er temmelig hovent efter Slaget og jeg kjender endda Smerter. Medens min Kone holdt paa dermed, sagde hun: — Da vi fik det Brevet, blev vi jo lidt beroliget, men vi har været meget angst for dig i hele Dag. Jeg reiste mig saa pludselig, at de vaade Omslag faldt af mit Hoved og udbrød: — {{sperret|I}} hele Dag. Er Dere gale. Det er jo ikke mere end tre Timer siden, jeg gik hjemmefra. — Tre Timer, sagde min Kone, du gik bjemmefra igaaraftes Klokken 9. — Hvilken Dato skriver vi idag? spurgte jeg. — Kjære ved du ikke det, svarede min Kone forbauset, idag skriver vi den 16de Juli. Da jeg hørte det, faldt jeg aldeles overgivent ned paa Stolen igjen, Det var mig nu klart, at jeg havde ligget bedøvet oppe i den mystiske Leiligbed {{sperret|en hel Nat og en hel Dag.}} — Hvad var det for et Brev, Deres Kone talte om? spurgte Detektiven. — Dette, svarede Manden og kastede et lidet sammenfaldt Ark paa Bordet. Gribb greb det og læste: {{sperret|„Deres Mand kommer hjem idag.“}} — Dette har heller ingen Underskrift, sagde Detektiven, men det er skrevet med samme Haand som det andet. Fortalte De saa Deres Kone, hvad der var hændt Dem? — Nei, jeg sagde intet, men jeg laa vaagen i hele Nat og tænkte paa mine mærkelige Oplevelser. Idagmorges stod jeg op med det faste Forsæt, at melde Sagen til Politiet. Jeg er en hæderlig Mand, Hr. Detektiv, og den Tanke, at jeg ved min Taushed kunde bli inddirekte medskyldig i en Forbrydelse var mig uudholdelig. Manden reiste sig og knyttede sine store barkede Næver. — Og desuden, tilføiet han, er jeg ikke bange for nogetsomhelst mellem Himmel og Jord, naar det kommer til Stykket. Jeg har i min tidlige Ungdom oplevet mangt et farligt Eventyr paa Amerikas Prærier og jeg lar mig ikke skræmme. Og nu har De faaet Historien af mig. Nu faar De se at finde tilbunds i Gaaden og da jeg har en Følelse af, at dristige Folk er paafærde, stiller jeg mig under Deres Beskyttelse, Har jeg handlet ret? Knut Gribb trykkede Mandens Haand og svarede: — De har handlet fuldstændig ret ved at melde Sagen. I Øieblikket forstaar jeg ligesaalidt som De, hvad der har ligget til Grund for den mærkelige Handlemaade mod Dem, men jeg skal straks begynde mine Undersøgelser. — Hvor? spurgte Manden. — I de mystiske Værelser. Der har vi det første Holdepunkt. Detektiven havde under den sidste Del af Mandens Forklaring gjort endel hurtige Notater. Nu lagde han Notaterne sammen og puttede dem i Lommen. Han sad en Stund og tænkte sig om. — Fuldstændig gaadefuldt, mumlede han, hvad ialverden kan der være i Gjære? De har ingen Fiender, siger De? — Ingen. — Og heller ikke nogen Værdisager, som det kunne lønne sig at rive fra Dem. Manden vrængte godmodig etpar af sine Lommer. — Jeg er ligesaa fattig som hæderlig, svarede han smilende. Detektiven aabnede en Skuffe i sit Skrivebord og stak en Revolver til sig efter først at ha undersøgt om Magasinerne var iorden. — For Sikkerheds Skyld, mumlede han, kom lad os gaa. Medens de nede paa Gaden stod og ventede paa en Vogn, slog Boman pludselig Hænderne sammen og udbrød: — {{sperret|Cyclisten!}} — Cyclisten? spurgte Gribb, er der ogsaa en Cyclist? — Jeg kommer til at tænke paa noget, svarede Manden. Da jeg var underveis her til Politistationen, blev jeg nær rendt overende af en Cyclist, som i fuld Fart kom rullende imod mig. Se, her har jeg endda Mærker paa Benklæderne efter Sammenstødet. — Men har det nogen Forbindelse med den foreliggende Sag? — Muligens. Han optraadte saa mærkeligt. — Hvem „han“. — Cyclisten. Han steg af Cyclen og bad mig mange Gange om Undskyldning. Da jeg er tem-<noinclude><references/></noinclude> rbe4yq605t49b1x10k2sfbx8pye5316 104 111059 264045 263972 2025-06-21T20:15:10Z Øystein Tvede 3938 264045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>melig gemytlig overfor denslags Ting, svarede jeg blot: — Det gjør intet. Man gaar i Fare, hvor man gaar. Men da greb Cyclisten mig i Armen og sagde med et Alvor i Stemmen, som jeg nu ved nærmere Eftertanke finder paafaldende: — Da skulde De heller vende om, sagde han, {{sperret|for Deres egen Skyld.}} I næste Øjeblik var han redet bort paa Cyclen. — Død og Plage, raable Detektiven ivrig, hvorledes saa den Mand ud? — Ganske høi, lys, rødlig Bart. — Men Øinene? — Nei, svarede Boman, idet han smilede forstaaende, de var ikke mørke. De var vandblaa. <center> 3. KAPITEL. '''Det er ham.''' </center> — Vandblaa Øine, saa kunde det ikke være {{sperret|ham,}} sagde Detektiven. — Nei, svarede Motormanden, for {{sperret|hans}} sorte, kolde Øine skal jeg kjende straks blandt Tusener, men synes De alligevel ikke det var et mærkeligt Træf med denne Cyclisten. — De bevogtes, svarede Detektiven, det er ganske tydeligt. Jeg er tilbøielig til at tro, at endog i denne Stund følger mistænksomme Øine enhver af Deres Bevægelser. Der er en Hemmelighed {{sperret|ved}} Dem eller {{sperret|omkring}} Dem. En stor og mærkelig Hemmelighed. — Som jeg ikke selv aner. — Men som vi nu skal se at finde frem til, sagde Detektiven. Idetsamme kom Vognen og de to Mænd steg opi. — Thv. Meyersgade 164! raabte Gribb til Kusken, men lidt hurtig. Kusken vidste, hvem han kjørte og smeldte et Pragtsmeld med Svøben. Vognen rullede afsted ned Pløensgade og svingede et Øieblik efter om Hjørnet ved Storgaden. Efter omtrent et Kvarters Forløb stansede Vognen udenfor Thv. Meyers Gade 164 — en fem-Etages Leiegaard af det sædvanlige Slags. Gribb bad Kusken vente og gik sammen med Motormanden hurtig opover Trappen. De stansede i tredie Etage og Boman pegte paa et Dørskilt af Porcellæn, hvor der stod „Enkefru Hansen“. — Derinde, sagde han med en let Skjælven i Stemmen, som viste, at han nu var nervøs og spændt paa, hvad der vilde komme. Knut Gribb ringte paa og de ventede i over to Minutter, men ikke en lyd hørtes indenfra: Derimod aabnedes Døren ved Siden af, hos „Kontrollør Bjercke“ og en Dame stak et ikke ubetinget velfriseret Hoved ud og sagde: — Hun er vist ikke hjemme. — Hvem? spurgte Detektiven. — Enkefru Hanssen, er det ikke hende De skal til da? — Nei, vi skal besøge en af hendes Logerende. — Ja, de er vist heller ikke hjemme. — Det var da kjedeligt, svarede Detektiven, for vi har et vigtigt Bud til ham. Det er fra Yachtklubben, lagde han til. — Jasaa, svarede Damen uforstaaende. — Har De ikke seet ham idag? spurgte Gribh igjen, jeg mener han i Yachtdressen. Damen saa forbauset paa Detektiven og svarede: — De maa vist ta feil. — Nei, jeg tar ikke feil. — Jo, det maa De sikkerlig, for Enkefru Hanssen har ingen Logerende, som er Medlem af Yachtklubben. Hun har en ung Student og en Fabrikbestyrer; — det er alt hvad jeg ved om. Men der kommer hun nok selv, saa kan De spørge hende, hvis De ikke tror mig. Damen forsvandt inde i sin Entré, og Døren blev smækket igjen paa en demonstrativ Maade. Tunge, slæbende Trin hørtes nede i Trapperne. Lidt efter dukkede en fyldig Skikkelse frem, en ældre, tyk Dame iført en gammeldags, falmet Silkesalop. Damen holdt i Haanden et Net, hvori der var forskjellige Slags Pakker. Hun havde tydeligvis været ude og gjort Indkjøb. Hun stirrede forbauset paa de to Mænd, som stod og ventede udenfor hendes Entrédør. — Enkefru Hanssen? spurgte Gribb og lettede paa Hatten. — Ja, svarede Damen hurtig, det er mig. Men nu er Værelserne bortleiet. — Værelserne? spurgte Gribb overrasket, det er aldeles ikke tale om Værelser. — Haa, jeg trodde Dere var Leiesøgende, sva-<noinclude><references/></noinclude> 0i81gfxe41bovdgns7tz4l8vp3diopf 264079 264045 2025-06-22T00:47:09Z Øystein Tvede 3938 264079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E13"/>melig gemytlig overfor denslags Ting, svarede jeg blot: — Det gjør intet. Man gaar i Fare, hvor man gaar. Men da greb Cyclisten mig i Armen og sagde med et Alvor i Stemmen, som jeg nu ved nærmere Eftertanke finder paafaldende: — Da skulde De heller vende om, sagde han, {{sperret|for Deres egen Skyld.}} I næste Øjeblik var han redet bort paa Cyclen. — Død og Plage, raable Detektiven ivrig, hvorledes saa den Mand ud? — Ganske høi, lys, rødlig Bart. — Men Øinene? — Nei, svarede Boman, idet han smilede forstaaende, de var ikke mørke. De var vandblaa. <section end="E13"/> <section begin="B13"/><center> 3. KAPITEL. '''Det er ham.''' </center> — Vandblaa Øine, saa kunde det ikke være {{sperret|ham,}} sagde Detektiven. — Nei, svarede Motormanden, for {{sperret|hans}} sorte, kolde Øine skal jeg kjende straks blandt Tusener, men synes De alligevel ikke det var et mærkeligt Træf med denne Cyclisten. — De bevogtes, svarede Detektiven, det er ganske tydeligt. Jeg er tilbøielig til at tro, at endog i denne Stund følger mistænksomme Øine enhver af Deres Bevægelser. Der er en Hemmelighed {{sperret|ved}} Dem eller {{sperret|omkring}} Dem. En stor og mærkelig Hemmelighed. — Som jeg ikke selv aner. — Men som vi nu skal se at finde frem til, sagde Detektiven. Idetsamme kom Vognen og de to Mænd steg opi. — Thv. Meyersgade 164! raabte Gribb til Kusken, men lidt hurtig. Kusken vidste, hvem han kjørte og smeldte et Pragtsmeld med Svøben. Vognen rullede afsted ned Pløensgade og svingede et Øieblik efter om Hjørnet ved Storgaden. Efter omtrent et Kvarters Forløb stansede Vognen udenfor Thv. Meyers Gade 164 — en fem-Etages Leiegaard af det sædvanlige Slags. Gribb bad Kusken vente og gik sammen med Motormanden hurtig opover Trappen. De stansede i tredie Etage og Boman pegte paa et Dørskilt af Porcellæn, hvor der stod „Enkefru Hansen“. — Derinde, sagde han med en let Skjælven i Stemmen, som viste, at han nu var nervøs og spændt paa, hvad der vilde komme. Knut Gribb ringte paa og de ventede i over to Minutter, men ikke en lyd hørtes indenfra: Derimod aabnedes Døren ved Siden af, hos „Kontrollør Bjercke“ og en Dame stak et ikke ubetinget velfriseret Hoved ud og sagde: — Hun er vist ikke hjemme. — Hvem? spurgte Detektiven. — Enkefru Hanssen, er det ikke hende De skal til da? — Nei, vi skal besøge en af hendes Logerende. — Ja, de er vist heller ikke hjemme. — Det var da kjedeligt, svarede Detektiven, for vi har et vigtigt Bud til ham. Det er fra Yachtklubben, lagde han til. — Jasaa, svarede Damen uforstaaende. — Har De ikke seet ham idag? spurgte Gribh igjen, jeg mener han i Yachtdressen. Damen saa forbauset paa Detektiven og svarede: — De maa vist ta feil. — Nei, jeg tar ikke feil. — Jo, det maa De sikkerlig, for Enkefru Hanssen har ingen Logerende, som er Medlem af Yachtklubben. Hun har en ung Student og en Fabrikbestyrer; — det er alt hvad jeg ved om. Men der kommer hun nok selv, saa kan De spørge hende, hvis De ikke tror mig. Damen forsvandt inde i sin Entré, og Døren blev smækket igjen paa en demonstrativ Maade. Tunge, slæbende Trin hørtes nede i Trapperne. Lidt efter dukkede en fyldig Skikkelse frem, en ældre, tyk Dame iført en gammeldags, falmet Silkesalop. Damen holdt i Haanden et Net, hvori der var forskjellige Slags Pakker. Hun havde tydeligvis været ude og gjort Indkjøb. Hun stirrede forbauset paa de to Mænd, som stod og ventede udenfor hendes Entrédør. — Enkefru Hanssen? spurgte Gribb og lettede paa Hatten. — Ja, svarede Damen hurtig, det er mig. Men nu er Værelserne bortleiet. — Værelserne? spurgte Gribb overrasket, det er aldeles ikke tale om Værelser. — Haa, jeg trodde Dere var Leiesøgende, sva- <section end="B13"/><noinclude><references/></noinclude> tr5u9b2q2161bgrs849z4bslxtvctsf 264111 264079 2025-06-22T02:02:03Z Øystein Tvede 3938 264111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E13"/>melig gemytlig overfor denslags Ting, svarede jeg blot: — Det gjør intet. Man gaar i Fare, hvor man gaar. Men da greb Cyclisten mig i Armen og sagde med et Alvor i Stemmen, som jeg nu ved nærmere Eftertanke finder paafaldende: — Da skulde De heller vende om, sagde han, {{sperret|for Deres egen Skyld.}} I næste Øjeblik var han redet bort paa Cyclen. — Død og Plage, raable Detektiven ivrig, hvorledes saa den Mand ud? — Ganske høi, lys, rødlig Bart. — Men Øinene? — Nei, svarede Boman, idet han smilede forstaaende, de var ikke mørke. De var vandblaa. <section end="E13"/> <section begin="B13"/><center> 3. KAPITEL. '''Det er ham.''' </center> — Vandblaa Øine, saa kunde det ikke være {{sperret|ham,}} sagde Detektiven. — Nei, svarede Motormanden, for {{sperret|hans}} sorte, kolde Øine skal jeg kjende straks blandt Tusener, men synes De alligevel ikke det var et mærkeligt Træf med denne Cyclisten. — De bevogtes, svarede Detektiven, det er ganske tydeligt. Jeg er tilbøielig til at tro, at endog i denne Stund følger mistænksomme Øine enhver af Deres Bevægelser. Der er en Hemmelighed {{sperret|ved}} Dem eller {{sperret|omkring}} Dem. En stor og mærkelig Hemmelighed. — Som jeg ikke selv aner. — Men som vi nu skal se at finde frem til, sagde Detektiven. Idetsamme kom Vognen og de to Mænd steg opi. — Thv. Meyersgade 164! raabte Gribb til Kusken, men lidt hurtig. Kusken vidste, hvem han kjørte og smeldte et Pragtsmeld med Svøben. Vognen rullede afsted ned Pløensgade og svingede et Øieblik efter om Hjørnet ved Storgaden. Efter omtrent et Kvarters Forløb stansede Vognen udenfor Thv. Meyers Gade 164 — en fem-Etages Leiegaard af det sædvanlige Slags. Gribb bad Kusken vente og gik sammen med Motormanden hurtig opover Trappen. De stansede i tredie Etage og Boman pegte paa et Dørskilt af Porcellæn, hvor der stod „Enkefru Hansen“. — Derinde, sagde han med en let Skjælven i Stemmen, som viste, at han nu var nervøs og spændt paa, hvad der vilde komme. Knut Gribb ringte paa og de ventede i over to Minutter, men ikke en lyd hørtes indenfra: Derimod aabnedes Døren ved Siden af, hos „Kontrollør Bjercke“ og en Dame stak et ikke ubetinget velfriseret Hoved ud og sagde: — Hun er vist ikke hjemme. — Hvem? spurgte Detektiven. — Enkefru Hanssen, er det ikke hende De skal til da? — Nei, vi skal besøge en af hendes Logerende. — Ja, de er vist heller ikke hjemme. — Det var da kjedeligt, svarede Detektiven, for vi har et vigtigt Bud til ham. Det er fra Yachtklubben, lagde han til. — Jasaa, svarede Damen uforstaaende. — Har De ikke seet ham idag? spurgte Gribh igjen, jeg mener han i Yachtdressen. Damen saa forbauset paa Detektiven og svarede: — De maa vist ta feil. — Nei, jeg tar ikke feil. — Jo, det maa De sikkerlig, for Enkefru Hanssen har ingen Logerende, som er Medlem af Yachtklubben. Hun har en ung Student og en Fabrikbestyrer; — det er alt hvad jeg ved om. Men der kommer hun nok selv, saa kan De spørge hende, hvis De ikke tror mig. Damen forsvandt inde i sin Entré, og Døren blev smækket igjen paa en demonstrativ Maade. Tunge, slæbende Trin hørtes nede i Trapperne. Lidt efter dukkede en fyldig Skikkelse frem, en ældre, tyk Dame iført en gammeldags, falmet Silkesalop. Damen holdt i Haanden et Net, hvori der var forskjellige Slags Pakker. Hun havde tydeligvis været ude og gjort Indkjøb. Hun stirrede forbauset paa de to Mænd, som stod og ventede udenfor hendes Entrédør. — Enkefru Hanssen? spurgte Gribb og lettede paa Hatten. — Ja, svarede Damen hurtig, det er mig. Men nu er Værelserne bortleiet. — Værelserne? spurgte Gribb overrasket, det er aldeles ikke tale om Værelser. — Haa, jeg trodde Dere var Leiesøgende, sva-<section end="B13"/><noinclude><references/></noinclude> 8axmhqayyeuj4vqz61lkpx4d5dsdp3y 264119 264111 2025-06-22T02:21:56Z Øystein Tvede 3938 264119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E13"/>melig gemytlig overfor denslags Ting, svarede jeg blot: — Det gjør intet. Man gaar i Fare, hvor man gaar. Men da greb Cyclisten mig i Armen og sagde med et Alvor i Stemmen, som jeg nu ved nærmere Eftertanke finder paafaldende: — Da skulde De heller vende om, sagde han, {{sperret|for Deres egen Skyld.}} I næste Øjeblik var han redet bort paa Cyclen. — Død og Plage, raable Detektiven ivrig, hvorledes saa den Mand ud? — Ganske høi, lys, rødlig Bart. — Men Øinene? — Nei, svarede Boman, idet han smilede forstaaende, de var ikke mørke. De var vandblaa. {{--}} <section end="E13"/> <section begin="B13"/><center> 3. KAPITEL. '''Det er ham.''' </center> — Vandblaa Øine, saa kunde det ikke være {{sperret|ham,}} sagde Detektiven. — Nei, svarede Motormanden, for {{sperret|hans}} sorte, kolde Øine skal jeg kjende straks blandt Tusener, men synes De alligevel ikke det var et mærkeligt Træf med denne Cyclisten. — De bevogtes, svarede Detektiven, det er ganske tydeligt. Jeg er tilbøielig til at tro, at endog i denne Stund følger mistænksomme Øine enhver af Deres Bevægelser. Der er en Hemmelighed {{sperret|ved}} Dem eller {{sperret|omkring}} Dem. En stor og mærkelig Hemmelighed. — Som jeg ikke selv aner. — Men som vi nu skal se at finde frem til, sagde Detektiven. Idetsamme kom Vognen og de to Mænd steg opi. — Thv. Meyersgade 164! raabte Gribb til Kusken, men lidt hurtig. Kusken vidste, hvem han kjørte og smeldte et Pragtsmeld med Svøben. Vognen rullede afsted ned Pløensgade og svingede et Øieblik efter om Hjørnet ved Storgaden. Efter omtrent et Kvarters Forløb stansede Vognen udenfor Thv. Meyers Gade 164 — en fem-Etages Leiegaard af det sædvanlige Slags. Gribb bad Kusken vente og gik sammen med Motormanden hurtig opover Trappen. De stansede i tredie Etage og Boman pegte paa et Dørskilt af Porcellæn, hvor der stod „Enkefru Hansen“. — Derinde, sagde han med en let Skjælven i Stemmen, som viste, at han nu var nervøs og spændt paa, hvad der vilde komme. Knut Gribb ringte paa og de ventede i over to Minutter, men ikke en lyd hørtes indenfra: Derimod aabnedes Døren ved Siden af, hos „Kontrollør Bjercke“ og en Dame stak et ikke ubetinget velfriseret Hoved ud og sagde: — Hun er vist ikke hjemme. — Hvem? spurgte Detektiven. — Enkefru Hanssen, er det ikke hende De skal til da? — Nei, vi skal besøge en af hendes Logerende. — Ja, de er vist heller ikke hjemme. — Det var da kjedeligt, svarede Detektiven, for vi har et vigtigt Bud til ham. Det er fra Yachtklubben, lagde han til. — Jasaa, svarede Damen uforstaaende. — Har De ikke seet ham idag? spurgte Gribh igjen, jeg mener han i Yachtdressen. Damen saa forbauset paa Detektiven og svarede: — De maa vist ta feil. — Nei, jeg tar ikke feil. — Jo, det maa De sikkerlig, for Enkefru Hanssen har ingen Logerende, som er Medlem af Yachtklubben. Hun har en ung Student og en Fabrikbestyrer; — det er alt hvad jeg ved om. Men der kommer hun nok selv, saa kan De spørge hende, hvis De ikke tror mig. Damen forsvandt inde i sin Entré, og Døren blev smækket igjen paa en demonstrativ Maade. Tunge, slæbende Trin hørtes nede i Trapperne. Lidt efter dukkede en fyldig Skikkelse frem, en ældre, tyk Dame iført en gammeldags, falmet Silkesalop. Damen holdt i Haanden et Net, hvori der var forskjellige Slags Pakker. Hun havde tydeligvis været ude og gjort Indkjøb. Hun stirrede forbauset paa de to Mænd, som stod og ventede udenfor hendes Entrédør. — Enkefru Hanssen? spurgte Gribb og lettede paa Hatten. — Ja, svarede Damen hurtig, det er mig. Men nu er Værelserne bortleiet. — Værelserne? spurgte Gribb overrasket, det er aldeles ikke tale om Værelser. — Haa, jeg trodde Dere var Leiesøgende, sva-<section end="B13"/><noinclude><references/></noinclude> js99h1w3jrwu6koolapf16abv39wtb2 264121 264119 2025-06-22T02:36:46Z Øystein Tvede 3938 264121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E13"/>melig gemytlig overfor denslags Ting, svarede jeg blot: — Det gjør intet. Man gaar i Fare, hvor man gaar. Men da greb Cyclisten mig i Armen og sagde med et Alvor i Stemmen, som jeg nu ved nærmere Eftertanke finder paafaldende: — Da skulde De heller vende om, sagde han, {{sperret|for Deres egen Skyld.}} I næste Øjeblik var han redet bort paa Cyclen. — Død og Plage, raable Detektiven ivrig, hvorledes saa den Mand ud? — Ganske høi, lys, rødlig Bart. — Men Øinene? — Nei, svarede Boman, idet han smilede forstaaende, de var ikke mørke. De var vandblaa. {{--}} <section end="E13"/> <section begin="B13"/><center> 3. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Det er ham.''' </center> — Vandblaa Øine, saa kunde det ikke være {{sperret|ham,}} sagde Detektiven. — Nei, svarede Motormanden, for {{sperret|hans}} sorte, kolde Øine skal jeg kjende straks blandt Tusener, men synes De alligevel ikke det var et mærkeligt Træf med denne Cyclisten. — De bevogtes, svarede Detektiven, det er ganske tydeligt. Jeg er tilbøielig til at tro, at endog i denne Stund følger mistænksomme Øine enhver af Deres Bevægelser. Der er en Hemmelighed {{sperret|ved}} Dem eller {{sperret|omkring}} Dem. En stor og mærkelig Hemmelighed. — Som jeg ikke selv aner. — Men som vi nu skal se at finde frem til, sagde Detektiven. Idetsamme kom Vognen og de to Mænd steg opi. — Thv. Meyersgade 164! raabte Gribb til Kusken, men lidt hurtig. Kusken vidste, hvem han kjørte og smeldte et Pragtsmeld med Svøben. Vognen rullede afsted ned Pløensgade og svingede et Øieblik efter om Hjørnet ved Storgaden. Efter omtrent et Kvarters Forløb stansede Vognen udenfor Thv. Meyers Gade 164 — en fem-Etages Leiegaard af det sædvanlige Slags. Gribb bad Kusken vente og gik sammen med Motormanden hurtig opover Trappen. De stansede i tredie Etage og Boman pegte paa et Dørskilt af Porcellæn, hvor der stod „Enkefru Hansen“. — Derinde, sagde han med en let Skjælven i Stemmen, som viste, at han nu var nervøs og spændt paa, hvad der vilde komme. Knut Gribb ringte paa og de ventede i over to Minutter, men ikke en lyd hørtes indenfra: Derimod aabnedes Døren ved Siden af, hos „Kontrollør Bjercke“ og en Dame stak et ikke ubetinget velfriseret Hoved ud og sagde: — Hun er vist ikke hjemme. — Hvem? spurgte Detektiven. — Enkefru Hanssen, er det ikke hende De skal til da? — Nei, vi skal besøge en af hendes Logerende. — Ja, de er vist heller ikke hjemme. — Det var da kjedeligt, svarede Detektiven, for vi har et vigtigt Bud til ham. Det er fra Yachtklubben, lagde han til. — Jasaa, svarede Damen uforstaaende. — Har De ikke seet ham idag? spurgte Gribh igjen, jeg mener han i Yachtdressen. Damen saa forbauset paa Detektiven og svarede: — De maa vist ta feil. — Nei, jeg tar ikke feil. — Jo, det maa De sikkerlig, for Enkefru Hanssen har ingen Logerende, som er Medlem af Yachtklubben. Hun har en ung Student og en Fabrikbestyrer; — det er alt hvad jeg ved om. Men der kommer hun nok selv, saa kan De spørge hende, hvis De ikke tror mig. Damen forsvandt inde i sin Entré, og Døren blev smækket igjen paa en demonstrativ Maade. Tunge, slæbende Trin hørtes nede i Trapperne. Lidt efter dukkede en fyldig Skikkelse frem, en ældre, tyk Dame iført en gammeldags, falmet Silkesalop. Damen holdt i Haanden et Net, hvori der var forskjellige Slags Pakker. Hun havde tydeligvis været ude og gjort Indkjøb. Hun stirrede forbauset paa de to Mænd, som stod og ventede udenfor hendes Entrédør. — Enkefru Hanssen? spurgte Gribb og lettede paa Hatten. — Ja, svarede Damen hurtig, det er mig. Men nu er Værelserne bortleiet. — Værelserne? spurgte Gribb overrasket, det er aldeles ikke tale om Værelser. — Haa, jeg trodde Dere var Leiesøgende, sva-<section end="B13"/><noinclude><references/></noinclude> ovxikru4j3v7ua3vpy5m996gxmow6ja 104 111060 264046 263973 2025-06-21T20:20:31Z Øystein Tvede 3938 264046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede Damen, idet hun laaste Entrédøren op. Hun var saa tyk, at hun fuldstændig fyldte Døraabningen. - Værsaagod, sagde hun, ønsker De at tale med mig. - Ja, tak. Gribb og Motormanden traadte ind i Entréen. Detektiven saa sig opmærksomt rundt. Entréen svarede fuldstændig til Bomans Beskrivelse; der var Dametøi paa alle Knaggerne, kun Dametøi. Min Logerende er ikke tilstede, sagde Enkefruen, saa jeg tænker vi kan gaa ind i hans Værelse. Jeg har nemlig alle mine Værelser bortleiede. Enkefruen stødte Døren op og de to Herrer befandt sig i det {{sperret|første}} Værelse. - Her var det, hviskede Boman og pegte paa en høirygget Lænestol, som stod midt paa Gulvet. Gribb gik frem i Værelset, tog et hurtigt Overblik over Møblementet og lukkede saa Døren op til det tilstødende Værelse. Ogsaa dette var fuldstændig som Boman havde beskrevet det. Enkefruen bad Herrerne tage Plads og Detektiven satte sig i den store Lænestol. Gribb tænkte et Øieblik paa, hvordan han skulde gaa frem. Han havde hidtil gaaet temmelig aabenlyst tilværks, tiltrods for at han havde en Mistanke om, at baade han og Boman blev udspioneret. Hans Vogn ventede udenfor, han havde ikke foretaget den ringeste Forandring med sit Udseende og han var kommet kjørende direkte fra Politistationen. Det vilde bare være ufornuftig ligeoverfor Værtinden at skjule, at han var Politimand. Derimod kunde han muligens føre Motormandens hemmelighedsfulde Fiender paa Vildspor, hvis han lod det skinne igjennem, at han havde en anden Tro om Foranledningen til disses Handlemaade med Boman, end den han i Virkeligheden havde. Han sagde derfor henvendt til Enkefruen. - Vi kommer i et meget ubehageligt Erinde, Frue. - Gjør De det, svarede hun med paatagelig Uro og tog Plads ligeoverfor ham, kanske ikke Banken vil vente længer - - Nei, det er ikke angaaende Dem. Det er angaaende Deres Logerende. - Kandidaten? - Nei, den anden. Jeg mener Yachtmanden, Han som bebor disse to Værelser. Han heder Fabrik-be-sty-rer - - - Fabrikbestyrer Carstensen, indskjød Enkefruen hurtig. - Ganske rigtig, Fabrikbestyrer Carstensen, Medlem af kgl. norsk Yachtklub. Hvorlænge har han boet hos Dem? - Han leiede disse Værelser for to Dage siden. - Kjendte De ham fra tidligere? - Nei, jeg har aldrig seet ham for. Han betalte en halv Maaneds Leie i Forskud uden at prutte. - Han har vel bragt sit Tøi op? - Nei, endnu ikke. Han fortalte mig, at han var kommet flyttende ind til Kristiania fra Moss og at hans Tøi skulde komme om nogle Dage. Jeg har ikke seet ham bruge andre Klæder end Seileruniformen. - Han leiet for to Dage siden, siger De, paa hvilken Tid af Dagen var han her og afsluttet Leien? - Ved 12-Tiden om Formiddagen. - Har De seet ham siden? Enkefruen blev tydeligvis mere og mere forbauset over Spørgsmaalene. Hun svarede nølende: - Da han havde betalt, gik han straks ud igjen, efter at have stillet mig nogle Spørgsmaal. - Hvad var det for Spørgsmaal? - Han spurgte, om jeg blev hjemme hele Dagen. - Ah, og hvad svarte De dertil? - At jeg, som sandt var, skulde besøge min Søster om Aftenen. Da spurgte han, naar jeg gik ud og hvorlænge jeg blev borte og dertil svarede jeg, at jeg gik ud Klokken 8 og blev borte til halv elleve. Gribb og Motormanden vekslede Blikke og Detektiven hørte Boman mumle halvt for sig selv: - Klokken halv 9 var han hos mig. - Men De har vel seet ham senere? spurgte Detektiven igjen. - Ja, en eneste Gang, svarede Enkefruen. - Naar var det? - Det var, da jeg kom hjem fra min Søster iforgaarsaftes. - Han har altsaa ikke været her inat? - Nei. - Hvormange var Klokken, da De kom hjem fra Besøget hos Deres Søster? - Aa, den blev henimod elleve. - Hvad sagde han da? - Jeg mødte ham i Entréen, forklarede Enke-<noinclude><references/></noinclude> m3pumf25g7pvdh7oymn3y0anpgt0ns6 264110 264046 2025-06-22T02:01:04Z Øystein Tvede 3938 264110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rede Damen, idet hun laaste Entrédøren op. Hun var saa tyk, at hun fuldstændig fyldte Døraabningen. — Værsaagod, sagde hun, ønsker De at tale med mig. — Ja, tak. Gribb og Motormanden traadte ind i Entréen. Detektiven saa sig opmærksomt rundt. Entréen svarede fuldstændig til Bomans Beskrivelse; der var Dametøi paa alle Knaggerne, kun Dametøi. Min Logerende er ikke tilstede, sagde Enkefruen, saa jeg tænker vi kan gaa ind i hans Værelse. Jeg har nemlig alle mine Værelser bortleiede. Enkefruen stødte Døren op og de to Herrer befandt sig i det {{sperret|første}} Værelse. — Her var det, hviskede Boman og pegte paa en høirygget Lænestol, som stod midt paa Gulvet. Gribb gik frem i Værelset, tog et hurtigt Overblik over Møblementet og lukkede saa Døren op til det tilstødende Værelse. Ogsaa dette var fuldstændig som Boman havde beskrevet det. Enkefruen bad Herrerne tage Plads og Detektiven satte sig i den store Lænestol. Gribb tænkte et Øieblik paa, hvordan han skulde gaa frem. Han havde hidtil gaaet temmelig aabenlyst tilværks, tiltrods for at han havde en Mistanke om, at baade han og Boman blev udspioneret. Hans Vogn ventede udenfor, han havde ikke foretaget den ringeste Forandring med sit Udseende og han var kommet kjørende direkte fra Politistationen. Det vilde bare være ufornuftig ligeoverfor Værtinden at skjule, at han var Politimand. Derimod kunde han muligens føre Motormandens hemmelighedsfulde Fiender paa Vildspor, hvis han lod det skinne igjennem, at han havde en anden Tro om Foranledningen til disses Handlemaade med Boman, end den han i Virkeligheden havde. Han sagde derfor henvendt til Enkefruen. — Vi kommer i et meget ubehageligt Erinde, Frue. — Gjør De det, svarede hun med paatagelig Uro og tog Plads ligeoverfor ham, kanske ikke Banken vil vente længer — — Nei, det er ikke angaaende Dem. Det er angaaende Deres Logerende. — Kandidaten? — Nei, den anden. Jeg mener Yachtmanden, Han som bebor disse to Værelser. Han heder Fabrik—be—sty—rer — — — Fabrikbestyrer Carstensen, indskjød Enkefruen hurtig. — Ganske rigtig, Fabrikbestyrer Carstensen, Medlem af kgl. norsk Yachtklub. Hvorlænge har han boet hos Dem? — Han leiede disse Værelser for to Dage siden. — Kjendte De ham fra tidligere? — Nei, jeg har aldrig seet ham for. Han betalte en halv Maaneds Leie i Forskud uden at prutte. — Han har vel bragt sit Tøi op? — Nei, endnu ikke. Han fortalte mig, at han var kommet flyttende ind til Kristiania fra Moss og at hans Tøi skulde komme om nogle Dage. Jeg har ikke seet ham bruge andre Klæder end Seileruniformen. — Han leiet for to Dage siden, siger De, paa hvilken Tid af Dagen var han her og afsluttet Leien? — Ved 12-Tiden om Formiddagen. — Har De seet ham siden? Enkefruen blev tydeligvis mere og mere forbauset over Spørgsmaalene. Hun svarede nølende: — Da han havde betalt, gik han straks ud igjen, efter at have stillet mig nogle Spørgsmaal. — Hvad var det for Spørgsmaal? — Han spurgte, om jeg blev hjemme hele Dagen. — Ah, og hvad svarte De dertil? — At jeg, som sandt var, skulde besøge min Søster om Aftenen. Da spurgte han, naar jeg gik ud og hvorlænge jeg blev borte og dertil svarede jeg, at jeg gik ud Klokken 8 og blev borte til halv elleve. Gribb og Motormanden vekslede Blikke og Detektiven hørte Boman mumle halvt for sig selv: — Klokken halv 9 var han hos mig. — Men De har vel seet ham senere? spurgte Detektiven igjen. — Ja, en eneste Gang, svarede Enkefruen. — Naar var det? — Det var, da jeg kom hjem fra min Søster iforgaarsaftes. — Han har altsaa ikke været her inat? — Nei. — Hvormange var Klokken, da De kom hjem fra Besøget hos Deres Søster? — Aa, den blev henimod elleve. — Hvad sagde han da? — Jeg mødte ham i Entréen, forklarede Enke-<noinclude><references/></noinclude> 6ju8p3ikjb0sf6z4lg154zmc2daomqo 104 111062 264047 264025 2025-06-21T20:25:26Z Øystein Tvede 3938 264047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fruen, han kom ud fra Spisestuen. Han sagde meget elskværdig Godaften og spurgte om jeg havde moret mig godt. — Intet andet? — Ja, saa fortalte han, at han maatte reise med Toget elleve-ti til Moss og at han antagelig blev borte en Dags Tid. Men han paalagde mig strængt ikke at gaa ind i hans Værelser, da han havde sat frem nogle Maaleapparater, som ikke maatte forstyrres. — Maaleapparater. — Ja, saa sagde han. Han laaste Dørene og gik. Og siden har jeg ikke seet ham. Men han er kommet tilbage fra Moss. — Hvoraf ved De det. — For han har været heroppe. — Uden at De har talt med ham? — Ja, uden at jeg har talt med ham. Da jeg idagmorges kjendte paa Døren til dette Værelse, var den aaben og som De ser, har han taget væk Maaleapparaterne. Boman og Detektiven vekslede igjen Blikke. — {{sperret|Har De}} seet Maaleapparaterne? spurgte Gribb. — Nei, svarede Enkefruen, men han sagde jo, at de var her, og nu er de borte. — Og De kjendte ikke paa nogen af Dørene i Mellemtiden? Enkefruens Uro steg nu voldsomt. — Nei, svarede hun usikkert: Knut Gribb tog sit Politiskilt frem og da Madamen fik se det gav hun et lidet Skrig fra sig af Skræk, — Som De ser, sagde Gribb, kommer vi fra Politiet. Det vil bli meget kjedeligt for Dem, hvis De ikke siger den hele og fulde Sandhed. — Jeg er bare en Kvinde, klynkede hun. — Javel, det er godt: Altsaa, De forsøgte tidligere at komme ind i Leiligheden? — Ja. — Af pur Nysgjerrighed? — Ja, jeg er jo bare en Kvinde, klynkede hun igjen. — Lykkedes det Dem saa at komme derind? — Nei, det er det besynderlige. Jeg kunde ikke faa aabnet Døren, Denne Dør her var stængt indefra og i den anden Dør havde han sat en Sikkerhedslaas. Saa maatte jeg opgi det. Men andet har jeg ikke gjort, det sværger jeg ved den levende — — Enkefruen fik Taarer i Øinene. Gribb forstod, at hun nu talte Sandhed. — Jeg vil da gjøre Dem opmærksom paa, sagde han, at denne Herre — han pegte paa Boman — har været udsat for et røverisk Overfald heroppe iforgaars Aftes, netop paa den Tid, da De var paa Besøg hos Deres Søster. — O, Røveri! raabte hun forskrækket. — Ja, svarede Detektiven, denne Deres Logerende, som forresten hverken er Fabrikbestyrer eller heder Carstensen, har paa en eller anden uforstaaelig Maade faaet Snusen i, at Herr Bomann, den Herre som sidder der, netop var i Besiddelse af en stor Sum Penge, som han skulde bringe et Steds hen for sin Principal. Boman reiste sig forbauset og vilde gjøre Indvendinger, men Gribb sendte ham et Blik, — og saa forstod han alt: — Vel 2000 Kroner, fortsatte Detektiven, vilde ha faldt i den frække Røvers Hænder, hvis ikke Boman havde været saa forsynlig at stikke Pengene ned i Strømpelæggen. Derved undgik de Røverens Opmærksomhed, formodentlig troede da Røveren, at han havde lagt Pengene igjen hjemme. Jeg tror ikke, sluttede Detektiven, at Herr „Fabrikbestyrer Carstensen“ nogengang kommer tilbage til Dem, saa De kan trygt avertere Deres Leilighed ledig igjen. Enkefruen bare virrede med Hovedet. var blit saa forskrækket over Politiets pludselige: Indblanding i hendes huslige Affærer, at hun havde tabt al Omtanke. — Er det Deres, alt hvad der findes i disse Værelser? spurgte Gribb. — Ja, svarede hun, hver Smit og Smule er mit. — Ogsaa dette? spurgte Politimanden og holdt et Klæde fremfor hende, efterat han havde luktet til det. — Det er en af mine Servietter, svarede hun hurtig og rev den til sig. Men hun kastede den straks fra sig igjen. — Det var da en ubehagelig Lugt, udbrød hun. — Det er Kloroform, oplyste Detektiven, lugt ikke for stærkt til den, ellers kan De risikere at besvime. — Madamen kastede Servietten ud i Entréen.<noinclude><references/></noinclude> 4lxvqsht82eejxm6g2s7llac9tev00g 104 111063 264048 263975 2025-06-21T21:36:05Z Øystein Tvede 3938 264048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det saa ud som om hun, uden at have indaandet Kloroformen, skulde være en Besvimelse nær. Gribb reiste sig. — Altsaa, sagde han, ikke et Ord om vort Besøg til nogensomhelst. — Nei, baldyrede Madammen, De kan være aldeles overbevist om, at jeg ikke skal nævne det til et Menneske. — Og hvis han mod Formodning skulde komme tilbage, saa maa De øieblikkelig underrette mig derom. — Ja, det skal jeg. Da Politimanden saa, at Enkefruen fremdeles var meget forstyrret, trøstede han hende saa godt han formaaede og sagde, at intetsomhelst ondt skulde vederfares hende, hvis hun blot var forsigtig og i et og alt fulgte hans Anvisninger. Dette lovede hun atter at gjøre og saa skiltes Knut Gribb og Boman fra hende. —… Da de to Mænd var kommet ned i Trapperne, sagde Detektiven: — Hun ved intet. — Og Fabrikbestyreren kommer neppe tilbage. — Hvem ved. Det er utvilsomt en overordentlig dristig Kjæltring. Et Øieblik efter sad de i Vognen og rullede nedover mod Byens Centrum. — Har De fundet en Lysning i denne Gaade? spurgte Motormanden. — Muligens, svarede Detektiven. — Og hvad vil De nu gjøre. — Jeg vil aflægge et Besøg i Deres Hjem. — Tænker De at finde noget der? Knut Gribb svarede: — Denne Carstensen som han kalder sig maa ha havt en særlig presserende Grund til at holde Dem i tolv Timers Fangenskab. Personlig Hævn er udelukket. Røveri er ogsaa udelukket. Men saa er den Mulighed tilbage, at Forbryderen holder paa med et Arbeide, som {{sperret|Deres}} Tilstedeværelse i et givet Øieblik kunde forhindre eller vanskeliggjøre. Kan De ikke tænke Dem en eller anden stor Forbrydelse bli forøvet i Deres Nærhed. — Nei, svarede Motormanden straks, jeg kan umuligt tænke mig noget saadant. Hvorledes skulde jeg kunde krydse en Forbryderplan, jeg, — en ganske almindelig Arbeidsmand, som ikke kjender et Menneske udenfor min Familie og nærmeste Omgang og som aldrig gjør en Kat Fortræd. — Det siger intet, De kan uden selv at vide af det være en Hindring i en saadan Forbryderplan. — Men hvis det er Tilfældet, indvendte Boman, saa burde vi dog nu ha hørt om denne Forbrydelse. Og det maa være en stor Forbrydelse, for ingen vover at risikere noget saadant for en Bagatels Skyld. — Det er oftest de største Forbrydelser, man ikke høret noget om, svarede Gribb, idet han gav et Tegn til Kusken om at stanse. De var nu kommet ned i Torvgaden. Gribb og Boman steg ud af Vognen. Detektiven bad den anden om at spadsere foran til sit Hjem, saa skulde han følge ham et Stykke efter. Det var det sikreste, at De ikke blev seet sammen. Boman forstod straks, hvad han havde at gjøre og sportede fremover Gaden uden at se sig om. Detektiven fulgte ham og iagttog ham opmærksomt. De kom ned i Karljohansgade, Det var midt i Middagspromenaden og den straalende Boulevard laa der i al sin skinnende, livfulde Sommerglans. Pludselig blev Detektiven opmærksom paa en Bevægelse af Motormanden. Detektiven faar Indtryk af, at denne har opdaget et Menneske i Folkevrimlen, som han er forbløffet over at træffe, Han vender sig om for at gjøre Detektiven opmærksom paa nogen og Gribb faar saavidt Tid til at give ham et Tegn om at være rolig. Dette forstaar Manden og han lader derfor som intet, men hans Øine følger en høi, elegant Skikkelse, som rolig spadserer henover Gaden og som tilsyneladende ikke bemærker den arbeidsklædte Mands Bevægelse. Herren er mørk, middelaldrende og har et skarptskaaret, energisk Ansigt. En let Skjælven gjennemfarer Detektiven, da han passerer ham og faar et Glimt af hans næsten kulsorte Øine. Et Øjeblik efter er Gribb ved Bomans Side. Denne er meget bevæget og hvisker, idet han nikker mod den høie, elegante Skikkelse, som netop nu skraar over Gaden: — Det er ham. Jeg kjender ham paa Øinene. <center> 4. KAPITEL. '''Ansigt til Ansigt.''' </center> — Sikker? spurgte Detektiven hurtig. — Fuldstændig sikker.<noinclude><references/></noinclude> i9xtvt4drall0z9cpsdk6g19qvej4ul 264080 264048 2025-06-22T00:48:33Z Øystein Tvede 3938 264080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E16"/>Det saa ud som om hun, uden at have indaandet Kloroformen, skulde være en Besvimelse nær. Gribb reiste sig. — Altsaa, sagde han, ikke et Ord om vort Besøg til nogensomhelst. — Nei, baldyrede Madammen, De kan være aldeles overbevist om, at jeg ikke skal nævne det til et Menneske. — Og hvis han mod Formodning skulde komme tilbage, saa maa De øieblikkelig underrette mig derom. — Ja, det skal jeg. Da Politimanden saa, at Enkefruen fremdeles var meget forstyrret, trøstede han hende saa godt han formaaede og sagde, at intetsomhelst ondt skulde vederfares hende, hvis hun blot var forsigtig og i et og alt fulgte hans Anvisninger. Dette lovede hun atter at gjøre og saa skiltes Knut Gribb og Boman fra hende. —… Da de to Mænd var kommet ned i Trapperne, sagde Detektiven: — Hun ved intet. — Og Fabrikbestyreren kommer neppe tilbage. — Hvem ved. Det er utvilsomt en overordentlig dristig Kjæltring. Et Øieblik efter sad de i Vognen og rullede nedover mod Byens Centrum. — Har De fundet en Lysning i denne Gaade? spurgte Motormanden. — Muligens, svarede Detektiven. — Og hvad vil De nu gjøre. — Jeg vil aflægge et Besøg i Deres Hjem. — Tænker De at finde noget der? Knut Gribb svarede: — Denne Carstensen som han kalder sig maa ha havt en særlig presserende Grund til at holde Dem i tolv Timers Fangenskab. Personlig Hævn er udelukket. Røveri er ogsaa udelukket. Men saa er den Mulighed tilbage, at Forbryderen holder paa med et Arbeide, som {{sperret|Deres}} Tilstedeværelse i et givet Øieblik kunde forhindre eller vanskeliggjøre. Kan De ikke tænke Dem en eller anden stor Forbrydelse bli forøvet i Deres Nærhed. — Nei, svarede Motormanden straks, jeg kan umuligt tænke mig noget saadant. Hvorledes skulde jeg kunde krydse en Forbryderplan, jeg, — en ganske almindelig Arbeidsmand, som ikke kjender et Menneske udenfor min Familie og nærmeste Omgang og som aldrig gjør en Kat Fortræd. — Det siger intet, De kan uden selv at vide af det være en Hindring i en saadan Forbryderplan. — Men hvis det er Tilfældet, indvendte Boman, saa burde vi dog nu ha hørt om denne Forbrydelse. Og det maa være en stor Forbrydelse, for ingen vover at risikere noget saadant for en Bagatels Skyld. — Det er oftest de største Forbrydelser, man ikke høret noget om, svarede Gribb, idet han gav et Tegn til Kusken om at stanse. De var nu kommet ned i Torvgaden. Gribb og Boman steg ud af Vognen. Detektiven bad den anden om at spadsere foran til sit Hjem, saa skulde han følge ham et Stykke efter. Det var det sikreste, at De ikke blev seet sammen. Boman forstod straks, hvad han havde at gjøre og sportede fremover Gaden uden at se sig om. Detektiven fulgte ham og iagttog ham opmærksomt. De kom ned i Karljohansgade, Det var midt i Middagspromenaden og den straalende Boulevard laa der i al sin skinnende, livfulde Sommerglans. Pludselig blev Detektiven opmærksom paa en Bevægelse af Motormanden. Detektiven faar Indtryk af, at denne har opdaget et Menneske i Folkevrimlen, som han er forbløffet over at træffe, Han vender sig om for at gjøre Detektiven opmærksom paa nogen og Gribb faar saavidt Tid til at give ham et Tegn om at være rolig. Dette forstaar Manden og han lader derfor som intet, men hans Øine følger en høi, elegant Skikkelse, som rolig spadserer henover Gaden og som tilsyneladende ikke bemærker den arbeidsklædte Mands Bevægelse. Herren er mørk, middelaldrende og har et skarptskaaret, energisk Ansigt. En let Skjælven gjennemfarer Detektiven, da han passerer ham og faar et Glimt af hans næsten kulsorte Øine. Et Øjeblik efter er Gribb ved Bomans Side. Denne er meget bevæget og hvisker, idet han nikker mod den høie, elegante Skikkelse, som netop nu skraar over Gaden: — Det er ham. Jeg kjender ham paa Øinene. {{--}} <section end="E16"/> <section begin="B16"/><center> 4. KAPITEL. '''Ansigt til Ansigt.''' </center> — Sikker? spurgte Detektiven hurtig. — Fuldstændig sikker. <section end="B16"/><noinclude><references/></noinclude> 4m38r2gg7akebdodmvwggvyptb201ng 264122 264080 2025-06-22T02:37:30Z Øystein Tvede 3938 264122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E16"/>Det saa ud som om hun, uden at have indaandet Kloroformen, skulde være en Besvimelse nær. Gribb reiste sig. — Altsaa, sagde han, ikke et Ord om vort Besøg til nogensomhelst. — Nei, baldyrede Madammen, De kan være aldeles overbevist om, at jeg ikke skal nævne det til et Menneske. — Og hvis han mod Formodning skulde komme tilbage, saa maa De øieblikkelig underrette mig derom. — Ja, det skal jeg. Da Politimanden saa, at Enkefruen fremdeles var meget forstyrret, trøstede han hende saa godt han formaaede og sagde, at intetsomhelst ondt skulde vederfares hende, hvis hun blot var forsigtig og i et og alt fulgte hans Anvisninger. Dette lovede hun atter at gjøre og saa skiltes Knut Gribb og Boman fra hende. —… Da de to Mænd var kommet ned i Trapperne, sagde Detektiven: — Hun ved intet. — Og Fabrikbestyreren kommer neppe tilbage. — Hvem ved. Det er utvilsomt en overordentlig dristig Kjæltring. Et Øieblik efter sad de i Vognen og rullede nedover mod Byens Centrum. — Har De fundet en Lysning i denne Gaade? spurgte Motormanden. — Muligens, svarede Detektiven. — Og hvad vil De nu gjøre. — Jeg vil aflægge et Besøg i Deres Hjem. — Tænker De at finde noget der? Knut Gribb svarede: — Denne Carstensen som han kalder sig maa ha havt en særlig presserende Grund til at holde Dem i tolv Timers Fangenskab. Personlig Hævn er udelukket. Røveri er ogsaa udelukket. Men saa er den Mulighed tilbage, at Forbryderen holder paa med et Arbeide, som {{sperret|Deres}} Tilstedeværelse i et givet Øieblik kunde forhindre eller vanskeliggjøre. Kan De ikke tænke Dem en eller anden stor Forbrydelse bli forøvet i Deres Nærhed. — Nei, svarede Motormanden straks, jeg kan umuligt tænke mig noget saadant. Hvorledes skulde jeg kunde krydse en Forbryderplan, jeg, — en ganske almindelig Arbeidsmand, som ikke kjender et Menneske udenfor min Familie og nærmeste Omgang og som aldrig gjør en Kat Fortræd. — Det siger intet, De kan uden selv at vide af det være en Hindring i en saadan Forbryderplan. — Men hvis det er Tilfældet, indvendte Boman, saa burde vi dog nu ha hørt om denne Forbrydelse. Og det maa være en stor Forbrydelse, for ingen vover at risikere noget saadant for en Bagatels Skyld. — Det er oftest de største Forbrydelser, man ikke høret noget om, svarede Gribb, idet han gav et Tegn til Kusken om at stanse. De var nu kommet ned i Torvgaden. Gribb og Boman steg ud af Vognen. Detektiven bad den anden om at spadsere foran til sit Hjem, saa skulde han følge ham et Stykke efter. Det var det sikreste, at De ikke blev seet sammen. Boman forstod straks, hvad han havde at gjøre og sportede fremover Gaden uden at se sig om. Detektiven fulgte ham og iagttog ham opmærksomt. De kom ned i Karljohansgade, Det var midt i Middagspromenaden og den straalende Boulevard laa der i al sin skinnende, livfulde Sommerglans. Pludselig blev Detektiven opmærksom paa en Bevægelse af Motormanden. Detektiven faar Indtryk af, at denne har opdaget et Menneske i Folkevrimlen, som han er forbløffet over at træffe, Han vender sig om for at gjøre Detektiven opmærksom paa nogen og Gribb faar saavidt Tid til at give ham et Tegn om at være rolig. Dette forstaar Manden og han lader derfor som intet, men hans Øine følger en høi, elegant Skikkelse, som rolig spadserer henover Gaden og som tilsyneladende ikke bemærker den arbeidsklædte Mands Bevægelse. Herren er mørk, middelaldrende og har et skarptskaaret, energisk Ansigt. En let Skjælven gjennemfarer Detektiven, da han passerer ham og faar et Glimt af hans næsten kulsorte Øine. Et Øjeblik efter er Gribb ved Bomans Side. Denne er meget bevæget og hvisker, idet han nikker mod den høie, elegante Skikkelse, som netop nu skraar over Gaden: — Det er ham. Jeg kjender ham paa Øinene. {{--}} <section end="E16"/> <section begin="B16"/><center> 4. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Ansigt til Ansigt.''' </center> — Sikker? spurgte Detektiven hurtig. — Fuldstændig sikker. <section end="B16"/><noinclude><references/></noinclude> 8vbxwp88yt3f5g74jgvasy0fuu4oyyl 104 111064 264049 263977 2025-06-21T21:42:19Z Øystein Tvede 3938 264049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Gaa efter ham, befalte Gribb og drev videre, lad som De ikke kjender mig. Politimanden gik et Slag nedover Gaden og vendte saa om. Nu stod den høie, elegante Herre midt i Kjørebanen udenfor Grand. Han ventede tydeligvis paa Trikken. Motormanden var etpar Skridt fjernet fra ham. Detektiven stod og saa alt dette fra Hjørnet ved Grand. Sporvognen til Munkedamsveien kom og den mørke Herre steg paa og gik ind i Vognen, Detektiven kunde se hans Nakke gjennem den solbeskinnede Glasrude. Boman steg ogsaa paa og tog Plads paa Bænken ligeoverfor ham. Idet Vognen sattes i Bevægelse, sprang Gribb ind paa den bagre Platform, hvor han blev staaende. Herfra kunde han uden at vække Opmærksomhed betragte baade Boman og den høie, mørke Herre. Boman var tydeligvis lidt nervøs, han stirrede interesseret og ivrig over paa sin Modstander som maalte ham fuldstændig ligegyldig med sine kolde, rolige Stenøine. Boman hilste og den anden tog til Hatten let forbauset, som om han forundrede sig over, at en Mand som han ikke kjendte, hilste paa ham. Hvis det er ham, tænkte Detektiven, da spiller han en glimrende Komedie. Gribb var en stor Menneskekjender og kunde paa Udtrykket i Bomans Ansigt se, at denne blev mere og mere sikker i sin Sag; men den mørke Herre lod sig ikke forbløffe og hans absolutte Ligegyldighed veg ikke. Da Trikken stoppede ved Hansteensgade reiste Herren sig for at stige af. Boman fulgte efter ham. Herren hoppede af og fjernede sig over Gaden, Boman vilde gjøre det samme, men stansedes af Gribb. — De er fremdeles sikker? spurgte denne. — Nu mere end nogensinde, svarede Boman, skal jeg følge efter ham. — Nei, reis hjem istedetfor og overlad ham til mig. Jeg skal sende Bud efter Dem, naar jeg vil tale med Dem. Imedens maa De bli hjemme hos Dem selv. — Naar kan jeg da vente at faa Bud fra Dem. — Jeg ved ikke saa nøie. Antagelig ved seks-syv-Tiden. Gribb havde, medens denne Samtale hviskende fandt Sted nøie iagttaget, hvor den mørke Herre tog Veien. Boman kjørte videre med Trikken, men Detektiven fulgte efter den mørke. Denne vendte sig ikke en eneste Gang om, men spadserede fuldstændig ubekymret, langsomt og sikkert henad Gaden. Pludselig stansede han udenfor en liden Cigarbutik og kastede et Blik ind gjennem Vinduet, hvor nogle illustrerede Hefter og Vittighedsblade hang udstillet. Efter at ha betænkt sig etpar Sekunder, gik han raskt ud i Butikken. — Hoho, udbrød Knut Gribb for sig selv, den kjender vi. Ind ad Gadedøren og ud en Bagvei og dermed forduftet som en Dugdraabe en Sommerdag. Nei, min Ven, den skal vi sætte en Stopper for. Gribb styrede lige paa Butikken, som om han havde et bestemt Erinde derinde og var gaaet af Trikken ene og alene for denne Butiks Skyld. Da han var kommet indenfor og havde lukket Døren efter sig tog han i et tiendedels Sekund et raskt Overblik over Butikken og dens Herligheder. Gribb var en overordentlig skarp lagttager og selv de mindste Enkeltheder fæstedes fabelagtig hurtig i hans Bevidsthed. To Ting forbausede ham nu ikke saa lidet: For det første, at den mørke Herre stod ganske rolig ved Disken og talte med Indehaveren og ikke som han halvt om halvt troede allerede var stukket af og for det andet, at der slet ikke fandtes nogen Bagvei; den eneste Indgang var fra Gaden. Men Gribb lod sig ikke mærke med noget. Han gik hen til Disken og bad om at faa kjøbt etpar gode Cigarer. Han veiede flere Sorter prøvende i Haanden for at vinde Tid. Imidlertid blev den mørke Herre færdig, betalte og gik. Han havde ikke engang ofret et Blik paa Detektiven. Gribb stod bøiet over sine Cigarer med Ryggen til Indgangsdøren. Han hørte, at Herren havde endel Besvær med at faa lukket Døren igjen. Han smeldte etpar Gange haardt i den. — Det var da en kjedelig Dør, sagde han. — Ja den er lidt vanskelig, svarede Butikkens Indehaver. — Tak nu klarer jeg det, bemærkede Herren<noinclude><references/></noinclude> 364v6cxj4qr4lops8gvfiw18k64my5d 104 111065 264050 263978 2025-06-21T21:47:27Z Øystein Tvede 3938 264050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ved Hjælp af en sidste Kraftanstrængelse fik Døren igjen. Straks efter gik Herren forbi Vinduet, {{sperret|opover}} Gaden. Hans Skygge kastedes ind i Butikken. Gribb havde nu ogsaa betalt og stod færdig til at forlade Forretningen. — Kjender De den Herre, som netop gik ud? spurgte han Cigarmanden. — Jeg ved ikke hvad han heder, svarede denne, men han er nu og da inde og kjøber Cigaretter af mig. Han bor vist etsteds her i Nabolaget. Gribb beregnede, at der nu var gaaet saa lang tid, at han passende kunde følge efter den mørke Herre og han greb derfor i Døren. Men Døren gik ikke op. — Den er nok svært vanskelig, mumlede Gribb og tog et voldsomt Tag i den. Men Døren sad lige fast og det nyttede ikke, hvormeget han rystede i den. Pludselig forstod han alt. Han vendte sig mod Cigarmanden. — Døren er stængt, sagde han. — Stængt! raabte Indehaveren og sprang over Disken. Heller ikke han kunde faa den op. De undersøgte begge Laasen. — Den er gaaet i Baglaas, sagde Cigarmanden ærgerlig, den Pokkers Dør. Detektiven var straks paa det Rene med, at den mørke simpelthen for at bli Forfølgeren kvit havde stængt ham inde. Tiltrods for at Detektiven var meget ærgerlig, maatte han dog beundre den uudsigelige Frækhed, hvormed hans Modstander havde gaaet frem. Gribb var imidlertid ligesaa flink til at behandle Dørlaaser som den mest drevne Indbrudstyv. Der var to Ting han nødig skilte sig af med og som under hans lange, begivenhedsrige Funktionstid mangengang havde været ham til Nytte: en prægtig, sølvbeslagen Browningrevolver og et lidet Knippe fine Staaldirikker. Nu trak han dette Knippe frem fra sin Lomme, og det varede ikke længer end to Minutter, før Døren var aaben. Cigarmanden var yderst forbløffet. — Man skulde tro, sagde han, at De — hehe — var en Indbrudstyv. Nei, hvilke fine Instrumenter! Politimanden gad ikke svare, men ilede ud paa Gaden. Nu var selvfølgelig den mørke Herre forsvundet. Gribb tabte imidlertid ikke Haabet om at gjenfinde hans Spor og en Række tilstødende Omstændigheder, som kanske i Grunden ikke var usædvanlige, men som Gribb med sit Opdagersnille forstod at benytte sig af, hjalp ham paa Vei. Deroppe ved Hjørnet stod nu for det første en Konstabel. Gaden var ellers næsten folketom, saa Konstablen burde ha lagt Mærke til de faa som passerede ham. Han vinkede den uniformerede Politimand til sig. Konstablen kjendte ham straks og gjorde Honnør. — Har De staaet her paa Hjørnet længe? spurgte han. Konstablen som troede han skulde faa en Reprimande svarede: — Nei, ikke længer end i fire-fem Minutter. Jeg venter paa Afløsning. — Det er godt. Har De saa lagt Mærke til, hvem som har passeret Dem i denne Tid? — Jeg tror ingen har gaaet forbi her, uden at jeg har lagt Mærke til det. — For tre-fire Minutter siden gik en høi, mørk og elegant Herre ud af Cigarbutikken dernede. Saa De ham? — Jeg har ikke seet, at nogen er kommet ud af Cigarbutikken, men derimod lagde jeg Mærke til en høi, mørk Herre, som for etpar Minutter siden svinget om Hjørnet her. — Det er ham, jeg søger. — Ja, jeg lagde netop Mærke til ham. — Hvorfor {{sperret|netop?}} — Han passerte lige forbi mig temmelig hurtig og da han fik Øie paa mig, udbrød han saa høit, at jeg kunde høre det: {{sperret|Saa for Pokker!}} Det var ligesom han blev ubehagelig berørt ved at se mig. En Følelse af Glæde gjennemfor Detektiven ved Konstablens Ord. Han forstod godt Betydningen af den mørke Herres Udbrud. — Saa De, hvor Manden gik hen? — Han svinget om Hjørnet her og fulgte Gaden til nærmeste Sidegade. Der forsvandt han. Detektiven erindrede nu, hvad Indehaveren af Cigarbutikken havde fortalt ham, at den mørke Herre maatte bo i Nærheden, fordi han ofte var inde hos ham og kjøbte Cigaretter. Gribb kjendte Byen som sin egen Lomme. Han vidste, at der<noinclude><references/></noinclude> icsxk05umk4irss3a2tt0742nyuefv1 104 111070 264051 264026 2025-06-21T21:55:30Z Øystein Tvede 3938 264051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i næste Kvartal ogsaa var en Cigarbutik og naar Herren kjøbte sine Cigaretter i den Cigarbutik, hvor han netop havde havt sin Oplevelse med Døren, talte Sandsynligheden for, at han boede i Kvartalet mellem denne Cigarbutik og den anden. ― Gik han paa venstre eller høire Fortoug? spurgte han Konstablen. ― Venstre, svarede denne. Gribb tænkte sig om. — Er De godt kjendt her i Strøget? spurgte han. — Aa ja, svarede Konstablen, jeg har patruljeret her i flere Aar. — Saa kjender De muligens noget til de Folk, som bor paa {{sperret|høire}} Side af Gaden. — Ja, de fleste. — I den Gaard, jeg nu peger paa for Exempel, Kjender De til, om der bor nogen unge Damer der? — Unge Damer? spurgte Konstablen lidt forundret, ja, i anden Etage bor Organist Winter, han har fem ugifte Døtre. — Saa, ham kjender jeg. Hans døtre er maaske Forretningsdamer? — Nei, ikke alle. Tre af dem er næsten bestandig hjemme. To underviser i Pianospil og den tredie i Sang. Det larmer svært i den Gaar'n. — Det er godt. Detektiven nikkede til Konstablen og gik hurtig over mod den Gaard, han netop havde udpeget. Han ringte paa i anden Etage og blev straks ladt ind, men forinden havde han til sin Tilfredshed lagt Mærke til, at Vinduerne mod Gaden i Organistens Lejlighed formelig var bestykket med Sladrespeil. Han regnede nu med unge Damers Nysgjerrighed, for Knut Gribb var ogsaa Psycholog i sin Opdagermetode. Den høie elegante Herre var jo en pen Mand, rigtig efter Damernes Smag. Detektiven var sikker paa, at Damerne maatte ha lagt Mærke til ham. Organisten var ikke hjemme, men de tre Damer, som han ogsaa kjendte, kom straks flaksende mod ham under Latter og Komers. Detektiven forklarede i Korthed sit Ærinde. Han søgte en Ven, som han vidste boede her i Strøget, men han kjendte ikke Husnumret. Men nu var denne Ven en pen Mand, en rigtig Damernes Yndling. Han gik ofte her forbi. Damerne havde sikkerlig lagt Mærke til ham. Han var høi, mørk, elegant, havde graa, bredbremmet Filthat. Stor Benegtelse og megen Latter paa alle Damerne. Den ældste, hvis Alder man nogenlunde kunde læse mellem Linjerne i hendes Ansigt, sagde koket. — Fy, hvor De er fæl, Hr. Politi. Men Detektiven forstod, at han havde vundet Slaget og da han fremhævet, af Oplysningen vilde være af megen Vigtighed for ham, gav Damerne sig. Og det viste sig da at være fuldstændig rigtig, hvad Gribb havde sluttet. Alle Damerne havde med Nysgjerrighed set paa den smukke Mand, som var saa „rasende kjæk“. Han boede i Gaarden lige overfor. En gammel sint Kone styrede Huset for ham. Damerne vilde til Gjengjæld ha nærmere Oplysninger om Manden af Detektiven, men han flygtede leende for den flaksende Sværm. I Gaarden ligeoverfor havde han ikke vanskeligt for at faa vide, hvor den gamle sinte Kone boede, det var i tredie Etage. Knut Gribb ringte paa. Der var intet Navneskilt paa Døren, hvilket dog ikke i Øieblikket forundrede ham: En sand Drage af en Kvinde lukkede op. — Er Herren hjemme? spurgte Gribb. — Nei, svarede hun og vilde smække Døren igjen for Næsen af ham. Men Gribb satte Foden imellem. — Hallo, raabte han, stop lidt. Er de sikker paa, at han ikke er hjemme? Fruentimmeret maalte ham foragtelsesfuldt. — Naar jeg siger det! raabte hun sint. — Saa, saa, tag det med Ro, svarede Gribb blit og trængte sig ind i Entréen, jeg maa da faa Lov til at nedlægge en skriftlig Besked til ham. Han vilde aabne den første den bedste Dør, men Dragen greb ham hvast i Armen. — Ikke did ind! raabte hun. — Naa i det Værelse opholder altsaa min Mand sig, tænkte Gribb, hvor skal jeg saa gaa hen? spurgte han. Dragen aabnede en Dør uden at svare og. Detektiven traadte ind i en Salon. Han blev i Øieblikket en Smule konfunderet. Salonen var virkelig overordentlig elegant og smagfuldt møbleret; de fine, udskaarne silkebetrukne Møbler, Marmorstatuetterne og Malerierne talte tydeligt om Eierens Smag, Kultur og Kunstsans.<noinclude><references/></noinclude> n0blrv30bcjr7sprqd931lpvysrl6qz 104 111071 264052 263991 2025-06-21T22:03:30Z Øystein Tvede 3938 264052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Skriv, sagde Dragen; for sig selv mumlede hun noget om „frække Mandfolk“. Gribb tog Plads ved et Bord og begyndte at rable noget paa et Papir. Hans Hjerne arbeidede med det Problem, hvorledes han skulde bli Dragen kvit, saa han i et Minut eller to kunde opnaa at være alene i Værelset. Pludselig kvakk han i. En Portiere blev raskt trukket tilside foran ham, Gribb reiste sig burtig. Der stod jo den Mand han søgte. Den høie, mørke Herre var i fuldstændig Dandy-Formiddagsdragt: Iført en liden rød Fløielsjaket, blaa Silketøfler paa Benene. Han stirrede alvorligt paa Detektiven og denne fór uvilkaarlig sammen ved at se ind i hans mørke, haarde Øine: Herren sagde: — Mit Navn er {{sperret|Thomas Ryer,}} hvormed kan jeg være til Tjeneste, Herr Detektiv? <center> 5. KAPITEL, '''En fuldendt Gentleman.''' </center> Knut Gribb vilde svare, men han blev afbrudt af Dragen, som høilydt kremtede forarget over Ryers pludselige tilsynekomst, hvorved hun jo blev desaueret. Ryer vendte sig mod hende og bukkede som en fuldendt Gentleman. Men der var en Smule Ironi i hans Stemme, da han sagde: — Mylady, vil De være saa elskværdig at lade os alene. Jeg har noget at tale med denne Herre om. Dragen vraltede surmulende ud af Døren og lukkede den sint med et Smeld. Thomas Ryer smilte. — Det er min Husholderske, sagde han, jeg haaber De undskylder hende idag. Hun er i slet Lune, fordi jeg har fundet at burde udtale mig nedsættende om en Postei, som hun ellers er en Mester i at lave: Knut Gribb, søm var taknemlig over denne lille huslige Scene, der gav ham Anledning til at samle sine Tanker, slog øieblikkelig ind paa den samme flotte Jargon, som Thomas Ryer. — Selvfølgelig undskylder jeg Deres Husholderskes Optrærden, sagde han, og jeg kan saa levende sætte mig ind i Deres Ærgrelse over den mislykkede Postei. — Jeg taaler hende ogsaa kun for denne hendes Posteis Skyld, fortsatte Ryer, hun har dér virkelig en Specialitet, som sætter hende høit blandt Kvinder i mine Øine, Mylady er opdraget i Frankrig og har faaet Opskriften af Louis Philips Hofkok. Knut Gribb fortsatte uden at blunke dette henrivende Vrøvl. — Hvor De maa være lykkelig, sagde han, som naarsomhelst har Anledning til at nyde en saadan Postei. — Ja, jeg er ogsaa lykkelig, svarede Ryer. Alvoret veg ikke et Øieblik fra hans Ansigt. Nu syntes imidlertid Gribb, at det kunde være nok og han bemærkede derfor: — Skulde vi ikke slutte med dette Tøv om Posteien. Thomas Ryer trak Øienbrynene i Veiret og {{sperret|saa}} paa Detektiven. I dette Øieblik mindet han om en Greve, som ser paa en Parveny. — Kjære Ven, sagde han, jeg spøger aldrig. For at markere, at han snart ønskede Samtalens Afslutning, stak han Haanden ind under den elegante røde Fløilsjakke og trak et dobbeltkapslet Guldur frem. Han drog en Stol til sig og {{sperret|tog Plads}} med en Stil over sine Bevægelser, som man kun ser udført i Theatrenes Salonstykker. Gribb fik Anledning til at bemærke, at han ikke alene bar Silketøfler, men ogsaa Silkestrømper. Den overdrevent fine Paaklædning stak lidt underligt af mod hans strænge alvorlige Ansigt, som lyste af mandig Ro og Sikkerhed. — Før at komme til Sagen, fortsatte Ryer, hvilken Forbrydelse er det, man mistænker mig for? Spørgsmaalet kom lidt hovedkuls paa Gribb, men han bevarede Fatningen. Han forstod, at Ryer manøvrerede i en bestemt Hensigt. Ryer vilde naturligvis bare udspionere ham, vilde overvælde ham med forbløffende og underligt Snak, og med pludselige Spørgsmaal for at faa Politimanden til at røbe sine inderste Tanker. Gribb svor i sit stille Sind, at det ikke skulde lykkes ham. Men her under disse kolde, granskende Øine gjaldt det for ham at spille en fortrinlig Komedie. Altsaa reiste han sig, indtog en værdig Holdning og sagde med en Stemme, som virket overvældende.<noinclude><references/></noinclude> iybr1xnxf7f0ilijtdns0e1qbg2649i 264081 264052 2025-06-22T00:50:13Z Øystein Tvede 3938 264081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E20"/>— Skriv, sagde Dragen; for sig selv mumlede hun noget om „frække Mandfolk“. Gribb tog Plads ved et Bord og begyndte at rable noget paa et Papir. Hans Hjerne arbeidede med det Problem, hvorledes han skulde bli Dragen kvit, saa han i et Minut eller to kunde opnaa at være alene i Værelset. Pludselig kvakk han i. En Portiere blev raskt trukket tilside foran ham, Gribb reiste sig burtig. Der stod jo den Mand han søgte. Den høie, mørke Herre var i fuldstændig Dandy-Formiddagsdragt: Iført en liden rød Fløielsjaket, blaa Silketøfler paa Benene. Han stirrede alvorligt paa Detektiven og denne fór uvilkaarlig sammen ved at se ind i hans mørke, haarde Øine: Herren sagde: — Mit Navn er {{sperret|Thomas Ryer,}} hvormed kan jeg være til Tjeneste, Herr Detektiv? {{--}} <section end="E20"/> <section begin="B20"/><center> 5. KAPITEL, '''En fuldendt Gentleman.''' </center> Knut Gribb vilde svare, men han blev afbrudt af Dragen, som høilydt kremtede forarget over Ryers pludselige tilsynekomst, hvorved hun jo blev desaueret. Ryer vendte sig mod hende og bukkede som en fuldendt Gentleman. Men der var en Smule Ironi i hans Stemme, da han sagde: — Mylady, vil De være saa elskværdig at lade os alene. Jeg har noget at tale med denne Herre om. Dragen vraltede surmulende ud af Døren og lukkede den sint med et Smeld. Thomas Ryer smilte. — Det er min Husholderske, sagde han, jeg haaber De undskylder hende idag. Hun er i slet Lune, fordi jeg har fundet at burde udtale mig nedsættende om en Postei, som hun ellers er en Mester i at lave: Knut Gribb, søm var taknemlig over denne lille huslige Scene, der gav ham Anledning til at samle sine Tanker, slog øieblikkelig ind paa den samme flotte Jargon, som Thomas Ryer. — Selvfølgelig undskylder jeg Deres Husholderskes Optrærden, sagde han, og jeg kan saa levende sætte mig ind i Deres Ærgrelse over den mislykkede Postei. — Jeg taaler hende ogsaa kun for denne hendes Posteis Skyld, fortsatte Ryer, hun har dér virkelig en Specialitet, som sætter hende høit blandt Kvinder i mine Øine, Mylady er opdraget i Frankrig og har faaet Opskriften af Louis Philips Hofkok. Knut Gribb fortsatte uden at blunke dette henrivende Vrøvl. — Hvor De maa være lykkelig, sagde han, som naarsomhelst har Anledning til at nyde en saadan Postei. — Ja, jeg er ogsaa lykkelig, svarede Ryer. Alvoret veg ikke et Øieblik fra hans Ansigt. Nu syntes imidlertid Gribb, at det kunde være nok og han bemærkede derfor: — Skulde vi ikke slutte med dette Tøv om Posteien. Thomas Ryer trak Øienbrynene i Veiret og {{sperret|saa}} paa Detektiven. I dette Øieblik mindet han om en Greve, som ser paa en Parveny. — Kjære Ven, sagde han, jeg spøger aldrig. For at markere, at han snart ønskede Samtalens Afslutning, stak han Haanden ind under den elegante røde Fløilsjakke og trak et dobbeltkapslet Guldur frem. Han drog en Stol til sig og {{sperret|tog Plads}} med en Stil over sine Bevægelser, som man kun ser udført i Theatrenes Salonstykker. Gribb fik Anledning til at bemærke, at han ikke alene bar Silketøfler, men ogsaa Silkestrømper. Den overdrevent fine Paaklædning stak lidt underligt af mod hans strænge alvorlige Ansigt, som lyste af mandig Ro og Sikkerhed. — Før at komme til Sagen, fortsatte Ryer, hvilken Forbrydelse er det, man mistænker mig for? Spørgsmaalet kom lidt hovedkuls paa Gribb, men han bevarede Fatningen. Han forstod, at Ryer manøvrerede i en bestemt Hensigt. Ryer vilde naturligvis bare udspionere ham, vilde overvælde ham med forbløffende og underligt Snak, og med pludselige Spørgsmaal for at faa Politimanden til at røbe sine inderste Tanker. Gribb svor i sit stille Sind, at det ikke skulde lykkes ham. Men her under disse kolde, granskende Øine gjaldt det for ham at spille en fortrinlig Komedie. Altsaa reiste han sig, indtog en værdig Holdning og sagde med en Stemme, som virket overvældende. <section end="B20"/><noinclude><references/></noinclude> 3yaewonk10awrpglxxtv33xxmvhjlgf 264123 264081 2025-06-22T02:37:52Z Øystein Tvede 3938 264123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E20"/>— Skriv, sagde Dragen; for sig selv mumlede hun noget om „frække Mandfolk“. Gribb tog Plads ved et Bord og begyndte at rable noget paa et Papir. Hans Hjerne arbeidede med det Problem, hvorledes han skulde bli Dragen kvit, saa han i et Minut eller to kunde opnaa at være alene i Værelset. Pludselig kvakk han i. En Portiere blev raskt trukket tilside foran ham, Gribb reiste sig burtig. Der stod jo den Mand han søgte. Den høie, mørke Herre var i fuldstændig Dandy-Formiddagsdragt: Iført en liden rød Fløielsjaket, blaa Silketøfler paa Benene. Han stirrede alvorligt paa Detektiven og denne fór uvilkaarlig sammen ved at se ind i hans mørke, haarde Øine: Herren sagde: — Mit Navn er {{sperret|Thomas Ryer,}} hvormed kan jeg være til Tjeneste, Herr Detektiv? {{--}} <section end="E20"/> <section begin="B20"/><center> 5. KAPITEL, {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''En fuldendt Gentleman.''' </center> Knut Gribb vilde svare, men han blev afbrudt af Dragen, som høilydt kremtede forarget over Ryers pludselige tilsynekomst, hvorved hun jo blev desaueret. Ryer vendte sig mod hende og bukkede som en fuldendt Gentleman. Men der var en Smule Ironi i hans Stemme, da han sagde: — Mylady, vil De være saa elskværdig at lade os alene. Jeg har noget at tale med denne Herre om. Dragen vraltede surmulende ud af Døren og lukkede den sint med et Smeld. Thomas Ryer smilte. — Det er min Husholderske, sagde han, jeg haaber De undskylder hende idag. Hun er i slet Lune, fordi jeg har fundet at burde udtale mig nedsættende om en Postei, som hun ellers er en Mester i at lave: Knut Gribb, søm var taknemlig over denne lille huslige Scene, der gav ham Anledning til at samle sine Tanker, slog øieblikkelig ind paa den samme flotte Jargon, som Thomas Ryer. — Selvfølgelig undskylder jeg Deres Husholderskes Optrærden, sagde han, og jeg kan saa levende sætte mig ind i Deres Ærgrelse over den mislykkede Postei. — Jeg taaler hende ogsaa kun for denne hendes Posteis Skyld, fortsatte Ryer, hun har dér virkelig en Specialitet, som sætter hende høit blandt Kvinder i mine Øine, Mylady er opdraget i Frankrig og har faaet Opskriften af Louis Philips Hofkok. Knut Gribb fortsatte uden at blunke dette henrivende Vrøvl. — Hvor De maa være lykkelig, sagde han, som naarsomhelst har Anledning til at nyde en saadan Postei. — Ja, jeg er ogsaa lykkelig, svarede Ryer. Alvoret veg ikke et Øieblik fra hans Ansigt. Nu syntes imidlertid Gribb, at det kunde være nok og han bemærkede derfor: — Skulde vi ikke slutte med dette Tøv om Posteien. Thomas Ryer trak Øienbrynene i Veiret og {{sperret|saa}} paa Detektiven. I dette Øieblik mindet han om en Greve, som ser paa en Parveny. — Kjære Ven, sagde han, jeg spøger aldrig. For at markere, at han snart ønskede Samtalens Afslutning, stak han Haanden ind under den elegante røde Fløilsjakke og trak et dobbeltkapslet Guldur frem. Han drog en Stol til sig og {{sperret|tog Plads}} med en Stil over sine Bevægelser, som man kun ser udført i Theatrenes Salonstykker. Gribb fik Anledning til at bemærke, at han ikke alene bar Silketøfler, men ogsaa Silkestrømper. Den overdrevent fine Paaklædning stak lidt underligt af mod hans strænge alvorlige Ansigt, som lyste af mandig Ro og Sikkerhed. — Før at komme til Sagen, fortsatte Ryer, hvilken Forbrydelse er det, man mistænker mig for? Spørgsmaalet kom lidt hovedkuls paa Gribb, men han bevarede Fatningen. Han forstod, at Ryer manøvrerede i en bestemt Hensigt. Ryer vilde naturligvis bare udspionere ham, vilde overvælde ham med forbløffende og underligt Snak, og med pludselige Spørgsmaal for at faa Politimanden til at røbe sine inderste Tanker. Gribb svor i sit stille Sind, at det ikke skulde lykkes ham. Men her under disse kolde, granskende Øine gjaldt det for ham at spille en fortrinlig Komedie. Altsaa reiste han sig, indtog en værdig Holdning og sagde med en Stemme, som virket overvældende. <section end="B20"/><noinclude><references/></noinclude> 6bzpu3b7xbz1m64hj7iwdt24ssvc363 104 111072 264053 263992 2025-06-21T22:08:22Z Øystein Tvede 3938 264053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Herr Thomas Ryer; jeg forstaar, at De agter at spille den uskyldige, men det skal ikke lykkes Dem. De mistænkes for røverisk Overfald paa en stakkels Arbeidsmand, som tilfældigvis havde nogle Penge i sin Besiddelse, — Røverisk Overfald? spurgte Ryer fuldkommen ligegyldig, hvormeget skal jeg da ha stjaalet? — Vedkommende havde to tusen Kroner paa sig. Det var hans Principals Penge. — To tusen Kroner, gjentog Ryer og skyggede med Haanden for et svagt Gjæsp, tør jeg udbede mig denne Mands Navn? — Karl Johan Boman, mekanisk Arbeider. — Ak, nu forstaar jeg: Det var altsaa den Mand, som stirrede saa uforskammet paa mig i Sporvognen. — Det var ham, som sad ligeoverfor Dem. Han kjendte Dem igjen. Han tør sværge paa, at De er den Mand som overfaldt ham. — Virkelig, Tør jeg videre udbede mig Forklaring paa, hvordan dette Overfald er foregaaet. — Med Fornøielse, svarede Gribb, endskjønt De naturligvis kjender Sagen ligesaagodt som jeg. Gjennem mine omhyggelige Undersøgelser (her briskede Gribb sig voldsomt) har jeg bragt alle Enkeltheder paa det Rene og jeg kan fortælle Dem fra først til sidst, hvordan De har baaret Dem ad. Thomas Ryer nikkede interesseret og Gribb fremstillet nu med alle Detaljer Motormandens mærkelige Historie. Men han lagde til Fabelen om de 2000 Kroner, som Boman heldigvis havde skjult i Strømpelæggen. — Altsaa, sagde Ryer, da Detektiven var færdig med sin Fortælling, disse 2000 Kroner skal det tiltrods for det dristige Overfald ikke være lykkedes mig at komme i Besiddelse af? — Nei, paa Grund af heldig tilstødende Omstændigheder, men det gjør jo ikke Historien mindre kjedelig for Dem. Ryer bøjede sig fremover og spurgte: — Tror De virkelig, at jeg har villet stjæle to tusen Kroner? Nu var det netop Knut Gribb om at gjøre at faa Ryer overbevist om, at han, Detektiven, havde den Opfatning, og han svarede derfor, idet han smilte spydigt: — Politiet sidder inde med visse Oplysninger om Dem, Herr Ryer: — Bah, dette latterlige Politi — Ryer var virkelig blit oprigtig heftig, men han tog sig straks i det og fortsatte. — Jeg er en Verdensmand. Jeg lar mig altsaa ikke fornærme. — De har i dette halve Aar, De nu har opholdt Dem her i Byen, levet paa en temmelig stor Fod og brugt mange Penge. — Men det maa da iallefald bli min egen Sag. — Javel, men samtidig med at De bosatte Dem her i Byen, fik vi en Melding fra Pariserpolitiet, som kort og godt gik ud paa, at vi burde holde Øie med Dem og særlig passe paa, hvor De fik Deres Indtægter fra. De forstaar altsaa, at det ikke er uden Grund vi ser Dem paa Fingrene. — De tror altsaa virkelig — — Ja, jeg tror, indtil De kan skaffe mig Bevis for det modsatte. Bedrog Gribb sig — eller gik der ikke et Streif af Tilfredshed over Ryers Ansigt? Havde det lykkes ham at føre den snedige Forbryder paa Vildspor? Ryer reiste sig, tog gemytlig Detektiven under Armen og sagde: — Nu skal jeg vise Dem noget. Han gik nogle Skridt fremover og stansede foran en Marmorstatuette. — En nydelig, fin liden Ting, sagde han, — den koster mig tre Tusen Lire. Den er fra Italien. Han pegte paa et Maleri, som i en pragtfuld Ramme hang paa Væggen. — Det er af Zorn, sagde han, jeg kjøbte det for syv Maaneder siden af en Kunsthandler i Gøteborg. Det koster mig saamæn fire Tusen, otte hundrede. Han gik videre fra Kunstverk til Kunstverk og nævnte den Pris, han havde betalt for hvert enkelt Stykke. Da han havde gjennemvandret hele Leiligheden trak han en liden Skuffe ud i sit vakre, i sjeldne Træsorter udskaarne Skrivebord. Her fandt han frem en Checkbog paa Centralbanken: — Ved at udskrive en af disse Checker, sagde han, kan jeg naarsomhelst hæve — lad mig ta et Beløb — syv-otte Tusen Kroner. Altsaa det firedobbelte af den Sum, De nævnte nys i saa mærkelig en Forbindelse. Ønsker De at se Bevis derpaa? — Nei, hvorfor det? indvendte Gribb, som nu spilte den synlig forvirrede. — Hvad synes De saa om min Kunstsamling? spurgte Ryer, tror De virkelig, at jeg som giver<noinclude><references/></noinclude> jlya69mbn40cvhjkwo0704tpm2u2f6v 104 111073 264054 264005 2025-06-21T22:17:24Z Øystein Tvede 3938 264054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tusen paa Tusen til denslags, kunde falde paa at overfalde en sølle Arbeidsmand i den Hensigt at røve lumpne to Tusen Kroner? Gribb forstod nu, at hans List var lykkedes. Ryer anede ikke, at Detektiven havde en Mistanke om, at der laa andre Motiver bag Overfaldet end dette tarvelige Røveri. Men han vilde yderligere styrke den vundne Position og han henkastede derfor med et insinuerende Tonefald: — Saadanne Liebhaberier som Deres koster mange Penge: Det rykkede et Øjeblik gjennem Thomas Ryer, men han betvang sig atter og gjentog sin Floskel fra før: — Jeg er en Verdensmand. Jeg lader mig ikke fornærme. Da Gribbs Forvirring tilsyneladende steg, spurgte han: — Hvad vil De mig egentlig? — Jeg kom her for simpelthen at arrestere Dem, svarede Detektiven. Ryer slog indbydende ud med Haanden. — Det har De Anledning til. Men jeg reklamerer straks en Skadeserstatning paa tredive Tusen Kroner. De kjender vel forhaabentlig til, hvor farlig det er at foretage en grundløs Arrestation. Og hvor vil De hen for en Ret med Deres latterlige Mistanke. Detektiven svarede: — Jeg føler mig i Øieblikket lidt usikker ligeoverfor Dem, Jeg indrømmer, at Omstændighederne taler til Deres Fordel og at det vilde være risikabelt og uklogt at gaa til en Arrestation. De hører, at jeg er ganske ærlig. Jeg vil da ogsaa lige ud sige Dem, at jeg ikke tror Dem og at jeg agter at se Dem lidt paa Fingrene og undersøge denne Sag nærmere. Ryer saa igjen paa sit dobbeltkapslede Gulduhr. — De undskylder mig nok, svarede han og nikkede mod Døren. Gribb forstod Vinket. — Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn, fortsatte Ryer. Knut Gribb gik. Ryer, som ikke engang synes at bemærke hans Afskedsbuk, vendte ham Ryggen. Dragen lukkede smaabrummende Detektiven ud. Da Gribb var kommet ned i Trappen, mumlede han: — Enten har jeg nu luret Dig, min kjære Thomas Ryer, eller ogsaa er Du den farligste og koldblodigste Mand, som nogengang har været i Føling med Politiet. Du tror, at jeg tuller omkring med et latterligt Overfald paa lumpne to tusen Kroner og saa er jeg i Virkeligheden paa Spor efter en stor og snedig planlagt Forbrydelse. Jeg har lullet Din Mistanke i Søvn, kjære Ven, og jeg er lige efter Dig. Han gik først til Politikammeret, hvor han, efterat have konfereret med Chefen, sammenkaldte nogle af sine dygtigste Kolleger. Der blev nu holdt stort Krigsraad og man blev enige om, af Thomas Ryers Skridt for enhver Pris maatte bevogtes. Tre Detektiver forklædte sig og tog Station i Nærheden af Hanstensgade. Den ene malede et kunstnerisk udstyret Skilt for en nærliggende Butik. Den anden agerede Gartner og den tredie øvede sig i den næsten mennesketomme Gade paa at kjøre Cycle. Naar Thomas Ryer forlod sin Leilighed vilde alles Øine følge ham og de tre Detektiver vilde skiftes om at gaa i hans Spor. Imedens indhentede Gribb nærmere Oplysninger om Ryer. Det viste sig at være ganske rigtig, at han havde en Sum paa flere Tusen Kroner til Disposition i Centralbanken. Det havde iøvrigt intetsomhelst været at udsætte paa Ryers Optræden siden Ankomsten til Kristiania. Efter hvad der blev Gribb oplyst af Boman, som havde fulgt Ryers Gang lidt nøiere, levede kan temmelig rolig. Gribb sendte et Iltelegram til Paris og fik en Times Tid efter følgende Svar: ::::::„Opdagelsesafdelingen ::::::::::::Kristiania. {{dent/s|2em|2em}}Omspurgte Thomas Ryer har i Madrid gaaet under Navnet Baron Bizerta. Han maatte flytte fra den spanske Hovedstad paa Grund af en Duelaffære og bosatte sig i Paris som den norske Kunsthistoriker Thomas Ryer. Politiets Øine henlededes hurtig paa ham. Han er en utvilsom Svindler, men har opereret saa fremragende dygtig, at han bestandig har gaaet fri af Mangel paa Bevis. Han ynder at omgaaes de højeste Kredse. Er en meget farlig Person, som ikke viger tilbage<noinclude><references/></noinclude> ecf8kffseu8lmrtkqlu5gvf638kv67a 104 111074 264055 264007 2025-06-21T22:23:55Z Øystein Tvede 3938 264055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for nogetsomhelst, naar det gjælder hans Interesser. Har i Paris været mistænkt for Delagtighed i Mord, Aktiesvindel, Falskspil- og Spioneri.{{gap|2em}} Lépine.“ {{dent/e}} Det var et voldsomt Synderegister, som den verdensberømte Chef for Opdagelsespolitiet i Paris her paaførte Thomas Ryer. Det faldt Gribb vanskelig at tænke sig den elegante, sikre Herre i Hanstens Gade som en ret og slet Svindler. Gribb maatte smile ved sig selv ved Tanken paa Ryers Optræden. Han var dog for gammel en Politiræv til at lade sig bløffe af den andens Fløilsjakke og Silketøfler. Klokken blev imidlertid syv, og da Gribb ifølge den trufne Aftale ikke kunde vente Meldinger fra de udsendte Detektiver før Klokken halv ni, besluttede han at spadsere ud til Affærens oprindelige Hovedperson, Motormanden Karl Adolf Boman. Muligens han kunde faa Tæften af et eller andet Spor i dennes Hjem. Det kunde ofte være de allermindste og ubetydeligste Omstændigheder som ledede til store Opdagelser. Detektiven nedlagde paa Politistationen Meddelelse om hvor han gik hen, og da det var vakkert Veir og han intet havde at forsømme, spadserte han istedetfor at kjøre, som han ellers plejede, naar han var ude og fartede i „Affærer“. Boman havde forinden han skiltes fra Detektiven givet denne sin Adresse. Han boede i Portnerboligen i en Gaard paa Byens Vestkant. Gribb kom derud ved halv ottetiden. Det var ham ikke vanskelig at finde frem til Portnerboligen. Boman havde sit Navn kunstfærdig udskaaret i et Messingskilt udenpaa Døren, Han bankede paa og en venlig Kvindestemme svarede „kom ind“. Han kom først ind i et oplyst Kjøkken, hvor det formelig skinnet af Orden og Renslighed. Bomans Hustru — Detektiven forstod, at det maatte være hende — sad paa en Stol ved Skorstenen og syede paa noget Tøj. En Kobberkaffekjedel stod paa Komfuren blankpudset og glinsende og putrede festligt, I Døren ind til Stuen skimtede han to lyslokkede Barnehoveder, en Gut i Konfirmationsalderen og en noget yngre Jentunge. — Det er Bomans Hustru, formoder jeg? spurgte Detektiven. Konen reiste sig og svarede ja. Hun lagde Tøiet til side og bad Detektiven gaa ind i Stuen. Børnene blev skjøvet ud i Kjøkkenet og Døren lukket efter dem. Stuen bar Præg af hjemlig Hygge, der var pent og net og Detektiven fik idetheletaget Indtryk af, af en stræbsom, bra Familie holdt til her. — Deres Mand er ikke tilstede ser jeg, bemærkede Gribb. — Nei, svarede Hustruen, men jeg venter ham hvert Øjeblik, Han er ude i et vigtigt Erinde. Han sagde, at hvis han ikke kom tilbage til Klokken otte, saa skulde han sende Bud. Nu er vist Klokken snart otte. — Den er noget over halv, svarede Detektiven og saa paa sit Uhr, jeg vil tillade mig at vente saa længe, hvis De ikke har noget imod det, Jeg vil svært gjerne tale med Deres Mand. Konen bød ham en Stol og han tog Plads. — Jeg kommer i Anledning den Sagen, De nok ved, fortsatte Gribb. Deres Mand har nok været udsat for et slemt Overfald, men det vil ikke vare længe nu, før de frække Overfaldsmænd er tat ved Vingebenet. — De hører maaske til Politiet? spurgte Konen. — Ja, svarede Gribb smilende. Han tænkte, at Boman ikke havde omtalt ham, saa han fandt det unødvendigt at nævne sit Navn. — De er maaske en Ven af Detektiven? — Hvilken Detektiv mener De? spurgte Gribb. — Jeg mener den Herre, som min Mand har henvendt sig til. Knut Gribb, heder han vistnok. — Men kjære, det er jo mig. Mit Navn er Knut Gribb. Om et Skud pludselig var blit affyret inde i den fredelige Stue, kunde ikke Konen ha blit mere forskrækket end hun nu blev ved Detektivens ligegyldig henkastede Ord. Hun stirrede fortumlet paa Gribb og raabte: — De! Er det Dem? Ak, nei det kan ikke være muligt. Gribb reiste sig. — Hvis det er Dem, fortsatte Konen, hvordan kan De saa komme her og spørge efter min Mand. Gribb følte sig ved hendes første Udbrud en Smule forvirret. Men nu stod det pludselig klart for ham, hvad her maatte være hændt. — Hvorlænge er det siden Deres Mand gik ud? spurgte han alvorlig.<noinclude><references/></noinclude> 1f59656h0csn1vkj0bq52nynhc7oe5n 104 111075 264056 264008 2025-06-21T22:44:23Z Øystein Tvede 3938 264056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Han gik ud Klokken 6, saasnart han havde faaet Deres Bud. — Mit Bud, mumlede Detektiven. Han følte, at han begyndte at bli angst. Han havde ikke sendt noget Bud. <center> 6. KAPITEL. '''Lysningen.''' </center> Det var ligesom Konen læste hans Tanker. Hun begyndte at græde og lagde sit Hoved opgit ned paa Bordpladen. — Saa har han igjen faldt i Hænderne paa disse onde Mennesker, raabte hun, jeg forstaar ikke dette. Han har jo aldrig gjort nogen Fortræd. Knut Gribb trøstede hende. — Tag det bare med Ro, sagde han, Deres Mand kan ikke være langt borte og selv om han atter er kommet ud for disse Mennesker, saa vover de ikke at gjøre ham noget ondt. Hvem var det, som bragte Budet? — Det var en uniformeret Konstabel. — Hvorledes saa han ud? — Det kunde jeg ikke se saa nøie, da han blev staaende i Skyggen ude i Gangen. — Men han sagde, at han kom fra mig? — Ja, jeg tog selv imod Budet. Han skulde hilse fra Knut Gribb og bede min Mand straks komme til ham. — Og Deres Mand gik uden videre? — Ja, hvad skulde han gjøre. Han kunde jo ikke tvile, naar der kom en Konstabel. Desuden sagde han ligefør han gik: Klokken 6, det stemmer, sagde han, Gribb mente han havde Brug for mig ved fem-seks Tiden. Gribb erindrede nu, hvad han havde sagt til Boman, da han skiltes fra ham paa Sporvognsholdepladsen. Dette maatte en eller anden af Ryers Folk have hørt og benyttet sig af. — Min Mand kjørte, bemærkede Konen. — Saa De Vognen? — Nei, men jeg hørte gjennem det aabentstaaende Kjøkkenvindu, at min Mand sagde til Konstablen, idet de gik over Gaardspladsen: Jassaa, har De Vogn, det er udmærket. Knut Gribb forstod, at der nu ikke var et Minut at tabe, hvis det skulde lykkes ham at forhindre den Forbrydelse, som han var overbevist om laa bag disse gjentagne Attentater paa den stakkels uskyldige Arbeidsmand: For at berolige Konen, sagde han til hende, da han gik: — Jeg lover Dem, at Deres Mand skal være velbeholden tilbage inden Midnat. Men han var ikke selv saa forhaabningsfuld, da han efter Besøget i Portnerboligen hurtig gik nedover Gaden. Han maatte stanse et Øieblik og gjentage for sig selv: — Motormanden borte! Sporløst forsvunden! Du store Gud, hvorledes skal jeg dog komme tilbunds i dette? Spionerne! Han maatte forhøre sig om Thomas Ryers Bevægelser. I Løbet af nogle faa Minutter havde han tilbagelagt Veien ned til Hansteens Gade. Han standsede udenfor Butikken, hvor den langhaarede „fine“ Skiltmaler netop var ifærd med at pakke sine Malergreier sammen. — Færdig? spurgte Gribb nervøst. — Ja, svarede den forklædte Politimand, Thomas Ryer er gaaet ud. — Netop nu? — Nei, for ca. fem Minutter siden. Han kjørte udover Drammensveien. Cyclisten følger efter ham. Politimanden pegte paa Kjørebanen og Knut Gribbs skarpe Øine opdagede straks en svag Stribe gult Sand, der laa som en tynd Streg gjennem hele Gaden saa langt han kunde øine. — Udmærket! raabte Gribb, løb øieblikkelig efter en Vogn. „Skiltmaleren“ kastede øjeblikkelig sine Malergrejer fra sig i en Fart og forsvandt om Hjørnet paa Jagt efter en Vogn. Spion Nr. 2, Gartneren, kom nu tilstede. Gribb gav ham Ordre til øieblikkelig at slippe hele det ledige Detektivkorps paa Byens Vognmænd for at faa Rede paa, hvem der havde kjørt Motormanden og hvorhen han var bragt. — Udfri ham for enhver Pris, sagde Gribb, brug Revolvere, hvis det skulde være nødvendig. Jeg følger imidlertid efter Ryer. Samlingssted Opdagelseskontøret Klokken 12. Han sprang op i Vognen, som nu var kommet tilstede og befalte Kusken at kjøre efter den gule Sandstreg, han kunde se midt i Gaden, saa hurtig som Remmer og Tøi kunde holde.<noinclude><references/></noinclude> kr1yf6bgrkdhxf0fisihyjrldx16sba 264082 264056 2025-06-22T00:51:25Z Øystein Tvede 3938 264082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E24"/>— Han gik ud Klokken 6, saasnart han havde faaet Deres Bud. — Mit Bud, mumlede Detektiven. Han følte, at han begyndte at bli angst. Han havde ikke sendt noget Bud. {{--}} <section end="E24"/> <section begin="B24"/><center> 6. KAPITEL. '''Lysningen.''' </center> Det var ligesom Konen læste hans Tanker. Hun begyndte at græde og lagde sit Hoved opgit ned paa Bordpladen. — Saa har han igjen faldt i Hænderne paa disse onde Mennesker, raabte hun, jeg forstaar ikke dette. Han har jo aldrig gjort nogen Fortræd. Knut Gribb trøstede hende. — Tag det bare med Ro, sagde han, Deres Mand kan ikke være langt borte og selv om han atter er kommet ud for disse Mennesker, saa vover de ikke at gjøre ham noget ondt. Hvem var det, som bragte Budet? — Det var en uniformeret Konstabel. — Hvorledes saa han ud? — Det kunde jeg ikke se saa nøie, da han blev staaende i Skyggen ude i Gangen. — Men han sagde, at han kom fra mig? — Ja, jeg tog selv imod Budet. Han skulde hilse fra Knut Gribb og bede min Mand straks komme til ham. — Og Deres Mand gik uden videre? — Ja, hvad skulde han gjøre. Han kunde jo ikke tvile, naar der kom en Konstabel. Desuden sagde han ligefør han gik: Klokken 6, det stemmer, sagde han, Gribb mente han havde Brug for mig ved fem-seks Tiden. Gribb erindrede nu, hvad han havde sagt til Boman, da han skiltes fra ham paa Sporvognsholdepladsen. Dette maatte en eller anden af Ryers Folk have hørt og benyttet sig af. — Min Mand kjørte, bemærkede Konen. — Saa De Vognen? — Nei, men jeg hørte gjennem det aabentstaaende Kjøkkenvindu, at min Mand sagde til Konstablen, idet de gik over Gaardspladsen: Jassaa, har De Vogn, det er udmærket. Knut Gribb forstod, at der nu ikke var et Minut at tabe, hvis det skulde lykkes ham at forhindre den Forbrydelse, som han var overbevist om laa bag disse gjentagne Attentater paa den stakkels uskyldige Arbeidsmand: For at berolige Konen, sagde han til hende, da han gik: — Jeg lover Dem, at Deres Mand skal være velbeholden tilbage inden Midnat. Men han var ikke selv saa forhaabningsfuld, da han efter Besøget i Portnerboligen hurtig gik nedover Gaden. Han maatte stanse et Øieblik og gjentage for sig selv: — Motormanden borte! Sporløst forsvunden! Du store Gud, hvorledes skal jeg dog komme tilbunds i dette? Spionerne! Han maatte forhøre sig om Thomas Ryers Bevægelser. I Løbet af nogle faa Minutter havde han tilbagelagt Veien ned til Hansteens Gade. Han standsede udenfor Butikken, hvor den langhaarede „fine“ Skiltmaler netop var ifærd med at pakke sine Malergreier sammen. — Færdig? spurgte Gribb nervøst. — Ja, svarede den forklædte Politimand, Thomas Ryer er gaaet ud. — Netop nu? — Nei, for ca. fem Minutter siden. Han kjørte udover Drammensveien. Cyclisten følger efter ham. Politimanden pegte paa Kjørebanen og Knut Gribbs skarpe Øine opdagede straks en svag Stribe gult Sand, der laa som en tynd Streg gjennem hele Gaden saa langt han kunde øine. — Udmærket! raabte Gribb, løb øieblikkelig efter en Vogn. „Skiltmaleren“ kastede øjeblikkelig sine Malergrejer fra sig i en Fart og forsvandt om Hjørnet paa Jagt efter en Vogn. Spion Nr. 2, Gartneren, kom nu tilstede. Gribb gav ham Ordre til øieblikkelig at slippe hele det ledige Detektivkorps paa Byens Vognmænd for at faa Rede paa, hvem der havde kjørt Motormanden og hvorhen han var bragt. — Udfri ham for enhver Pris, sagde Gribb, brug Revolvere, hvis det skulde være nødvendig. Jeg følger imidlertid efter Ryer. Samlingssted Opdagelseskontøret Klokken 12. Han sprang op i Vognen, som nu var kommet tilstede og befalte Kusken at kjøre efter den gule Sandstreg, han kunde se midt i Gaden, saa hurtig som Remmer og Tøi kunde holde. <section end="B24"/><noinclude><references/></noinclude> 9mxiqn3ywr210gev351s2m1aqk594xo 264124 264082 2025-06-22T02:38:29Z Øystein Tvede 3938 264124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E24"/>— Han gik ud Klokken 6, saasnart han havde faaet Deres Bud. — Mit Bud, mumlede Detektiven. Han følte, at han begyndte at bli angst. Han havde ikke sendt noget Bud. {{--}} <section end="E24"/> <section begin="B24"/><center> 6. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Lysningen.''' </center> Det var ligesom Konen læste hans Tanker. Hun begyndte at græde og lagde sit Hoved opgit ned paa Bordpladen. — Saa har han igjen faldt i Hænderne paa disse onde Mennesker, raabte hun, jeg forstaar ikke dette. Han har jo aldrig gjort nogen Fortræd. Knut Gribb trøstede hende. — Tag det bare med Ro, sagde han, Deres Mand kan ikke være langt borte og selv om han atter er kommet ud for disse Mennesker, saa vover de ikke at gjøre ham noget ondt. Hvem var det, som bragte Budet? — Det var en uniformeret Konstabel. — Hvorledes saa han ud? — Det kunde jeg ikke se saa nøie, da han blev staaende i Skyggen ude i Gangen. — Men han sagde, at han kom fra mig? — Ja, jeg tog selv imod Budet. Han skulde hilse fra Knut Gribb og bede min Mand straks komme til ham. — Og Deres Mand gik uden videre? — Ja, hvad skulde han gjøre. Han kunde jo ikke tvile, naar der kom en Konstabel. Desuden sagde han ligefør han gik: Klokken 6, det stemmer, sagde han, Gribb mente han havde Brug for mig ved fem-seks Tiden. Gribb erindrede nu, hvad han havde sagt til Boman, da han skiltes fra ham paa Sporvognsholdepladsen. Dette maatte en eller anden af Ryers Folk have hørt og benyttet sig af. — Min Mand kjørte, bemærkede Konen. — Saa De Vognen? — Nei, men jeg hørte gjennem det aabentstaaende Kjøkkenvindu, at min Mand sagde til Konstablen, idet de gik over Gaardspladsen: Jassaa, har De Vogn, det er udmærket. Knut Gribb forstod, at der nu ikke var et Minut at tabe, hvis det skulde lykkes ham at forhindre den Forbrydelse, som han var overbevist om laa bag disse gjentagne Attentater paa den stakkels uskyldige Arbeidsmand: For at berolige Konen, sagde han til hende, da han gik: — Jeg lover Dem, at Deres Mand skal være velbeholden tilbage inden Midnat. Men han var ikke selv saa forhaabningsfuld, da han efter Besøget i Portnerboligen hurtig gik nedover Gaden. Han maatte stanse et Øieblik og gjentage for sig selv: — Motormanden borte! Sporløst forsvunden! Du store Gud, hvorledes skal jeg dog komme tilbunds i dette? Spionerne! Han maatte forhøre sig om Thomas Ryers Bevægelser. I Løbet af nogle faa Minutter havde han tilbagelagt Veien ned til Hansteens Gade. Han standsede udenfor Butikken, hvor den langhaarede „fine“ Skiltmaler netop var ifærd med at pakke sine Malergreier sammen. — Færdig? spurgte Gribb nervøst. — Ja, svarede den forklædte Politimand, Thomas Ryer er gaaet ud. — Netop nu? — Nei, for ca. fem Minutter siden. Han kjørte udover Drammensveien. Cyclisten følger efter ham. Politimanden pegte paa Kjørebanen og Knut Gribbs skarpe Øine opdagede straks en svag Stribe gult Sand, der laa som en tynd Streg gjennem hele Gaden saa langt han kunde øine. — Udmærket! raabte Gribb, løb øieblikkelig efter en Vogn. „Skiltmaleren“ kastede øjeblikkelig sine Malergrejer fra sig i en Fart og forsvandt om Hjørnet paa Jagt efter en Vogn. Spion Nr. 2, Gartneren, kom nu tilstede. Gribb gav ham Ordre til øieblikkelig at slippe hele det ledige Detektivkorps paa Byens Vognmænd for at faa Rede paa, hvem der havde kjørt Motormanden og hvorhen han var bragt. — Udfri ham for enhver Pris, sagde Gribb, brug Revolvere, hvis det skulde være nødvendig. Jeg følger imidlertid efter Ryer. Samlingssted Opdagelseskontøret Klokken 12. Han sprang op i Vognen, som nu var kommet tilstede og befalte Kusken at kjøre efter den gule Sandstreg, han kunde se midt i Gaden, saa hurtig som Remmer og Tøi kunde holde. <section end="B24"/><noinclude><references/></noinclude> m2do2i109es64brnt6wko25uq8ru3l6 104 111076 264057 264009 2025-06-21T22:52:17Z Øystein Tvede 3938 264057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Sandet havde Opdageren paa Cyclen strøet efter sig for at retlede de efterfølgende Detektiver. — Skal jeg kjøre, saalænge Stregen varer? spurgte Kusken, en ung, ivrig Vognmandsgut, — han synes dette tegnede til at bli en herlig Sport — Saa længe Stregen varer, svarede Gribb nede fra Vognen. Vognmanden spyttede energisk i Næverne og smeisede paa Hesten, som fór afsted i en Fart der absolut ikke var i Overensstemmelse med Byens Vedtægter. Men Vognmanden vidste, hvem han havde den Ære at kjøre, og han smilte fornøiet, da han ved Bygdø Allé bemærkede en Konstabel som noterede ham for ulovlig hurtig Kjørsel. Konstablen bemærkede ikke i Farten, at Knut Gribb sad i Vognen. Det saa næsten ud som om den gule Streg ikke vilde tage Slut. Vognen kom langt udenfor Bygrænsen og fremdeles blandede det gule Sand sig med det hvide Veistøv i en tynd Stribe. Underveis fik Detektiven Anledning til at sætte paa sig et falskt Skjæg og en Paryk, saaledes at han som nu kjørte i Vognen ikke længer var den bekjendte Kristiania-Detektiv Knut Gribb, men en gammel, duknakket, rødnæset Herre, som tydeligvis var paa Vei til sit Landsted. Gribb var en Mester i denslags lynsnare Forklædninger. I Nærheden af Lysakerfjorden mødte han {{sperret|Thomas Ryers}} Vogn. Ryer kjørte i en let, gummihjulet Victoria. Den store Forbryder sad alene, tilbagelænet i Hynderne og lot Røgen fra sin Havanna drive ud i Luften. Han bemærkede ikke engang den gamle Herre, som kjørte forbi ham og Knut Gribb stansede ikke. Et Øieblik efter mødte han Cyclisten. Heller ikke denne Politimand, som var vandt til at omgaaes ham daglig vilde ha gjenkjendt han, hvis ikke Gribb havde git ham et hurtigt Tegn, — en aftalt Bevægelse, som Kristiania-Detektiverne benyttede sig af i Situationer, hvor de maatte være forklædte. Cyclisten bremsede, men Gribb raabte bare: — Følg ham! Og kjørte videre. Vognen fulgte den gule Sandstribe helt til Landhandlerbutikken paa Lysaker. Inde i Butikken fik Detektiven rede paa, at Ryer — Herren i Victoriavognen, som han kaldte ham — havde talt med Føreren paa et lidet Dampskib, som havde sin Station derude. Føreren hed Davidsen og Dampskibet „Flink“. Han boede i et af Husene i Nærheden af Landhandlergaarden. Detektiven bankede paa hos Kapteinen og traf ham hjemme. Da Gribb var blit alene med Kapteinen begyndte han uden videre til dennes uudsigelige Forbauselse at gjøre Toilette. Nu, da Ryer havde passeret ham kunde han ikke længer ha Brug for det falske Skjæg og Parykken. Kapteinen troede han havde med en gal Mand at bestille og vilde kaste ham paa Dør, men da Gribb leende viste ham sit Politiskilt, fik Piben snart en anden Lyd. Gribb gjorde ham opmærksom paa, at han var paa Sporet efter en Forbryder og at denne Forbryder ikke var nogen anden end den mørke Herre, som var kommet kjørende herud i Victoriavogn og som netop havde aflagt ham et Besøg. — Mener De Thomas Ryer, raabte Kapteinen forskrækket, den eleganteste Herre som gaar i Kristiania? — Ham og ingen anden, svarede Detektiven, han er mistænkt for røverisk Overfald. Hvad vilde han hos Dem? — Han vilde saamen leie min Baad. — Den lille Damper „Flink“? — Ja. Kapteinen ledte ham hen til Vinduet og pegte ud mod Sjøen, hvor en liden hvid fintbygget Dampbaad laa og manøvrerede. — Baaden er nemlig meget pen med Salon og denslags, fortsatte Kapteinen, saa jeg ofte faar leiet den ud til sluttede Selskaber, som vil have en liden forfriskende Sjøtur i Sommervarmen. Thomas Ryer har leiet den før sammen med nogle Venner. — Naar skal han bruge Baaden? spurgte Detektiven. — Han har bestilt den til imorgen Formiddag Klokken 9. Han kommer da kjørende herud med tre Venner. — Og hvor skal han reise hen? — Indover Fjorden et Stykke, formodentlig til sit Landsted. — Har han et Landsted i Fjorden? — Ja, i Bundefjorden. Det er en liden Sæterhytte, som han har bygget inde i Skogen.<noinclude><references/></noinclude> lnmehqq1uzgw2n1plgrgooh0aq9iy1y 104 111077 264058 264010 2025-06-21T22:59:28Z Øystein Tvede 3938 264058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nævnte han Navnene paa de Venner som skulde være med ham. — Nei, men han kaldte en af dem for Legationssekretæren. Han har vistnok et særligt Ærinde at besørge tror jeg. — Detektiven blev opmærksom. — Et særligt Ærinde, sagde han, nævnte han hvad det skulde være? — Ja, han sagde, at han skulde bringe en syg Ven med sig til Landstedet. — En syg Ven. — Netop. Og derfor bad han mig holde en Køie i Orden nede i Baadens Salon. Gribb tænkte øjeblikkelig paa Motormanden. Var det muligt, at de vilde gjemme ham i Villaen og hvad skulde det tjene til? — Har De Mandskab nok ombord, Kaptein? spurgte Detektiven. — Vi er fire Mand ombord, foruden Maskinisten og Fyrbøderen. Flere behøves der ikke. — Jeg vil alligevel ansøge om Plads ombord. Kapteinen saa paa ham og smilte. — Skal jeg spørge Ryer om Tilladelse til at lage Dem med? — Selvfølgelig ikke. — Da vil han bli rasende, naar han opdager, at der er fremmede Folk ombord. — Det behøver han ikke at opdage. De kjender sikkerlig et eller andet Rum, hvor jeg kan forstikke mig. — Ja, men han har skarpe Øine, den Fyren. — Jeg har liden Tid, bemærkede Gribb utaalmodig. Jeg forlanger et ja eller nei. Svarer De nei blir De muligens delagtig i en styg Forbrydelse, svarer De ja, maa De være min Mand helt og fuldt. Jeg gir Dem fem Minuters Betænkningstid. — Jeg behøver ingen Betænkningstid, svarede Kapteinen hurtig, jeg er Deres. — Meget vel. Jeg forlanger, at De ikke nævner til et levende Menneske, hvad vi nu har forhandlet. — Det siger sig selv. — Hverken Deres Familie eller de andre Folkene ombord maa vide noget. Og ligeoverfor Thomas Ryer lader De som intet. — Naturligvis. — Kan De smugle mig ombord i „Flink" imorgen tidlig, saa ingen lægger Mærke til det? — Ja, hvis De er paa Pletten Klokken otte, saa skal det være hurtig besørget. - Det er en Aftale. — En Aftale. Samtalen afsluttedes med et Haandslag og Knut Gribb gik ud fil sin ventende Vogn. Landhandleren stod netop i Butikdøren, da Detektiven kjørte bort. Han troede ikke sine egne Øine. Var det ikke en gammel Herre som kom kjørende og nu vendte en ung Mand tilbage. Hvorledes kunde det hænge sammen. Paa Veien indover Drammensveien overtænkte Detektiven Sagen endnu engang fra først til sidst, men han maatte indrømme for sig selv, at han tiltrods for hvad der var hændt i de sidste Timer, ikke var kommet Gaaden et Skridt nærmere. Han øinede ikke {{sperret|Grunden}} til Thomas Ryers Handlemaade. Om han nu alligevel skulde være paa feil Spor? Han skjøv Tanken fra sig, endnu ikke havde hans Tæft slaaet feil. Ryer {{sperret|maatte}} have sine Fingre med i Spillet, men hvad til, hvorfor? Hans Hjerne arbeidede voldsomt. Hvis han endda havde havt mere Tid paa sig, men han maatte paa Grund af Begivenhedernes rivende hurtige Udvikling træffe sin Forholdsregler Slag i Slag, næsten hovedkuls og det gjorde Sagen mere floket for ham. Han var svært febrilsk efter af komme hurtig ind til Byen og bad Kusken kjøre paa. Hesten var allerede meget sved. For at fordrive Tiden og lade sin Hjerne hvile et Øjeblik vinkede han en Avisgut hen til sig og kjøbte Aftenens Aviser af ham. Han gjennemløb Spalterne hurtig og fæstede sig ved en liden Notis eller et Telegram hist og her. Intet syntes at interessere ham særligt. Pludselig stødte han paa en liden Bynotis og fandt deri anmærket to Datoer. Det var en ganske almindelig Nyhedsnotis uden den ringeste Sensation, og han vilde ikke engang have lagt Mærke til den, hvis det ikke havde været for de to Datoers Skyld. Men disse to Datoer fangede hans Opmærksomhed. Hans Tanke fløi hurtig videre — {{sperret|I et nu stod alt klart for ham.}} Gaaden var blit oplyst pludselig og skinnende som et Mørke der gjennemskjæres af Lynet. Han foldede Aviserne sammen og opgav en Adresse til Kusken.<noinclude><references/></noinclude> 8nrvdoatnlevfzbvpa9ps44ugela91y 264112 264058 2025-06-22T02:03:54Z Øystein Tvede 3938 264112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nævnte han Navnene paa de Venner som skulde være med ham. — Nei, men han kaldte en af dem for Legationssekretæren. Han har vistnok et særligt Ærinde at besørge tror jeg. — Detektiven blev opmærksom. — Et særligt Ærinde, sagde han, nævnte han hvad det skulde være? — Ja, han sagde, at han skulde bringe en syg Ven med sig til Landstedet. — En syg Ven. — Netop. Og derfor bad han mig holde en Køie i Orden nede i Baadens Salon. Gribb tænkte øjeblikkelig paa Motormanden. Var det muligt, at de vilde gjemme ham i Villaen og hvad skulde det tjene til? — Har De Mandskab nok ombord, Kaptein? spurgte Detektiven. — Vi er fire Mand ombord, foruden Maskinisten og Fyrbøderen. Flere behøves der ikke. — Jeg vil alligevel ansøge om Plads ombord. Kapteinen saa paa ham og smilte. — Skal jeg spørge Ryer om Tilladelse til at lage Dem med? — Selvfølgelig ikke. — Da vil han bli rasende, naar han opdager, at der er fremmede Folk ombord. — Det behøver han ikke at opdage. De kjender sikkerlig et eller andet Rum, hvor jeg kan forstikke mig. — Ja, men han har skarpe Øine, den Fyren. — Jeg har liden Tid, bemærkede Gribb utaalmodig. Jeg forlanger et ja eller nei. Svarer De nei blir De muligens delagtig i en styg Forbrydelse, svarer De ja, maa De være min Mand helt og fuldt. Jeg gir Dem fem Minuters Betænkningstid. — Jeg behøver ingen Betænkningstid, svarede Kapteinen hurtig, jeg er Deres. — Meget vel. Jeg forlanger, at De ikke nævner til et levende Menneske, hvad vi nu har forhandlet. — Det siger sig selv. — Hverken Deres Familie eller de andre Folkene ombord maa vide noget. Og ligeoverfor Thomas Ryer lader De som intet. — Naturligvis. — Kan De smugle mig ombord i „Flink" imorgen tidlig, saa ingen lægger Mærke til det? — Ja, hvis De er paa Pletten Klokken otte, saa skal det være hurtig besørget. — Det er en Aftale. — En Aftale. Samtalen afsluttedes med et Haandslag og Knut Gribb gik ud fil sin ventende Vogn. Landhandleren stod netop i Butikdøren, da Detektiven kjørte bort. Han troede ikke sine egne Øine. Var det ikke en gammel Herre som kom kjørende og nu vendte en ung Mand tilbage. Hvorledes kunde det hænge sammen. Paa Veien indover Drammensveien overtænkte Detektiven Sagen endnu engang fra først til sidst, men han maatte indrømme for sig selv, at han tiltrods for hvad der var hændt i de sidste Timer, ikke var kommet Gaaden et Skridt nærmere. Han øinede ikke {{sperret|Grunden}} til Thomas Ryers Handlemaade. Om han nu alligevel skulde være paa feil Spor? Han skjøv Tanken fra sig, endnu ikke havde hans Tæft slaaet feil. Ryer {{sperret|maatte}} have sine Fingre med i Spillet, men hvad til, hvorfor? Hans Hjerne arbeidede voldsomt. Hvis han endda havde havt mere Tid paa sig, men han maatte paa Grund af Begivenhedernes rivende hurtige Udvikling træffe sin Forholdsregler Slag i Slag, næsten hovedkuls og det gjorde Sagen mere floket for ham. Han var svært febrilsk efter af komme hurtig ind til Byen og bad Kusken kjøre paa. Hesten var allerede meget sved. For at fordrive Tiden og lade sin Hjerne hvile et Øjeblik vinkede han en Avisgut hen til sig og kjøbte Aftenens Aviser af ham. Han gjennemløb Spalterne hurtig og fæstede sig ved en liden Notis eller et Telegram hist og her. Intet syntes at interessere ham særligt. Pludselig stødte han paa en liden Bynotis og fandt deri anmærket to Datoer. Det var en ganske almindelig Nyhedsnotis uden den ringeste Sensation, og han vilde ikke engang have lagt Mærke til den, hvis det ikke havde været for de to Datoers Skyld. Men disse to Datoer fangede hans Opmærksomhed. Hans Tanke fløi hurtig videre — {{sperret|I et nu stod alt klart for ham.}} Gaaden var blit oplyst pludselig og skinnende som et Mørke der gjennemskjæres af Lynet. Han foldede Aviserne sammen og opgav en Adresse til Kusken.<noinclude><references/></noinclude> q830729gbo28oi8j2hauka98jzju1aj 104 111078 264059 264011 2025-06-21T23:19:10Z Øystein Tvede 3938 264059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Gribb forstod nu, hvor Thomas Ryer vilde hen. I dette Øjeblik var alt ligegyldigt for ham. Han havde faaet Indblik i Planen til en dristig og sjelden Forbrydelse. <center> 7. KAPITEL. '''Den stjaalne Hest.''' </center> Detektiven kjørte igjen ned til Portnerboligen for at tale med Motormandens Hustru. Det lille Hjem var i fuldstændig Fortvilelse over Mandens sporløse Forsvinden. Han havde ikke ladet høre fra sig og Konen begyndte at tro, at han var død. Baade hun og Børnene havde grædt meget efter Knut Gribbs Besøg. Detektiven kunde nu trøste dem med, at Manden aldeles sikkert vilde komme tilbage imorgen Formiddag. — Men De lovet at han skulde komme tilbage inden Midnat, sutrede Konen. — Det gjorde jeg, svarede Detektiven, men da vidste jeg endnu ikke, hvad der var paafærde. Nu ved jeg det. — Hvad er det da? — En Forbrydelse planlægges, svarede Gribb, en mærkelig dristig og sjelden Forbrydelse som man skulde tro aldrig vilde komme til Udførelse paa vore Breddegrader. — Men hvad har min Mand med det at bestille? — Intetsomhelst direkte. Han aner ikke engang, hvad der er igjære. Men Kjeltringerne, som staar i Spidsen for dette har anseet det nødvendig, at han fjernes i tolv Timer, ellers er han — selv ubevist — en Hindring for Planens Udførelse. — Saa har de vel ryddet ham Afvejen. Aa, aa! — Nei, sagde Detektiven, det har de ikke vovet. Men han holdes skjult et eller andet Sted og inden imorgen Formiddag Klokken elleve skal han være her hos Dem igjen . . . Er det ikke saa, spurgte han, at Deres Mand er flink til at greie med Motorbaade? — Jo, han har en meget betroet Stilling som midlertidig Fører for en stor Motorbaad, der er stillet til Baron D.s Disposition under dennes Ophold her. — Baron D.<ref>Vi kalder ham {{sperret|„Baron D.“}} Dette Bogstav skjuler, som Læserne vil forstaa, en {{sperret|meget høitstaaende Person,}} som hver Sommer aflægger Norge et Besøg og bebor en bekjendt Villa ude paa Bygdø.</ref> bor paa Bygdø? — Ja, og Motorbaaden ligger under Tag i Frognerkilen. Detektiven saa paa Bomans lille Søn, som ivrig havde lyttet til Samtalen mellem den fremmede Herre og Moderen. Gutten saa ud til at være en opvakt liden Fyr. — Du ved vel, hvor Motorbaaden ligger? spurgte han. — Ja, svarede Gutten. — Vil Du følge med og vise mig den. Gutten rev øieblikkelig Luen paa sig. Vognen ventede udenfor og det var ikke mange Minutter før Detektiven og Gutten var nede i Frognerkilen. Underveis fortalte den lille Fyr, at der tidligere paa Aftenen havde været Bud fra Baron D. om, at Boman skulde føre Motorbaaden en Tur den næste Formiddag. — Hvad svarede Din Mor dertil? spurgte Gribb. — Hun svarede, at det ikke var sikkert, at Far kom tilbage, saa det var bedst, at Baronen for denne Tur tog en anden Mand. Der er bestandig en Ekstramand tilstede for alle Tilfælders Skyld, for Baronen er meget utaalmodig og blir sint, naar noget er iveien. — Det er udmærket, svarede Gribb, din Moder har handlet meget klogt. Detektiven besaa med Interesse den slanke fintbyggede Motorbaad. Den var utvilsomt Fjordens hurtigste Motor, da Maskinerne fyldte mindst Halvparten af dens Rumindhold. — Den er allerede gjort istand, sagde Gutten. — Er den gjort istand? — Ja, til Farten imorgen. Se her, al Messingen er pudset og Benzin fyldt paa Tankerne. Gribb havde ikke videre rede paa Motorer. Men Gutten var tydeligvis allerede godt inde i Maskineriet. — Kan Du se, om alt er iorden? spurgte Detektiven. — Ja, svarede Gutten, alt er iorden. Det er en fin Maskine. Han pegte paa Bagsædet.<noinclude><references/></noinclude> 2cbzkw4k2e426ygelqqsxvagb0knrlw 264083 264059 2025-06-22T00:52:18Z Øystein Tvede 3938 264083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E27"/>Gribb forstod nu, hvor Thomas Ryer vilde hen. I dette Øjeblik var alt ligegyldigt for ham. Han havde faaet Indblik i Planen til en dristig og sjelden Forbrydelse. {{--}} <section end="E27"/> <section begin="B27"/><center> 7. KAPITEL. '''Den stjaalne Hest.''' </center> Detektiven kjørte igjen ned til Portnerboligen for at tale med Motormandens Hustru. Det lille Hjem var i fuldstændig Fortvilelse over Mandens sporløse Forsvinden. Han havde ikke ladet høre fra sig og Konen begyndte at tro, at han var død. Baade hun og Børnene havde grædt meget efter Knut Gribbs Besøg. Detektiven kunde nu trøste dem med, at Manden aldeles sikkert vilde komme tilbage imorgen Formiddag. — Men De lovet at han skulde komme tilbage inden Midnat, sutrede Konen. — Det gjorde jeg, svarede Detektiven, men da vidste jeg endnu ikke, hvad der var paafærde. Nu ved jeg det. — Hvad er det da? — En Forbrydelse planlægges, svarede Gribb, en mærkelig dristig og sjelden Forbrydelse som man skulde tro aldrig vilde komme til Udførelse paa vore Breddegrader. — Men hvad har min Mand med det at bestille? — Intetsomhelst direkte. Han aner ikke engang, hvad der er igjære. Men Kjeltringerne, som staar i Spidsen for dette har anseet det nødvendig, at han fjernes i tolv Timer, ellers er han — selv ubevist — en Hindring for Planens Udførelse. — Saa har de vel ryddet ham Afvejen. Aa, aa! — Nei, sagde Detektiven, det har de ikke vovet. Men han holdes skjult et eller andet Sted og inden imorgen Formiddag Klokken elleve skal han være her hos Dem igjen . . . Er det ikke saa, spurgte han, at Deres Mand er flink til at greie med Motorbaade? — Jo, han har en meget betroet Stilling som midlertidig Fører for en stor Motorbaad, der er stillet til Baron D.s Disposition under dennes Ophold her. — Baron D.<ref>Vi kalder ham {{sperret|„Baron D.“}} Dette Bogstav skjuler, som Læserne vil forstaa, en {{sperret|meget høitstaaende Person,}} som hver Sommer aflægger Norge et Besøg og bebor en bekjendt Villa ude paa Bygdø.</ref> bor paa Bygdø? — Ja, og Motorbaaden ligger under Tag i Frognerkilen. Detektiven saa paa Bomans lille Søn, som ivrig havde lyttet til Samtalen mellem den fremmede Herre og Moderen. Gutten saa ud til at være en opvakt liden Fyr. — Du ved vel, hvor Motorbaaden ligger? spurgte han. — Ja, svarede Gutten. — Vil Du følge med og vise mig den. Gutten rev øieblikkelig Luen paa sig. Vognen ventede udenfor og det var ikke mange Minutter før Detektiven og Gutten var nede i Frognerkilen. Underveis fortalte den lille Fyr, at der tidligere paa Aftenen havde været Bud fra Baron D. om, at Boman skulde føre Motorbaaden en Tur den næste Formiddag. — Hvad svarede Din Mor dertil? spurgte Gribb. — Hun svarede, at det ikke var sikkert, at Far kom tilbage, saa det var bedst, at Baronen for denne Tur tog en anden Mand. Der er bestandig en Ekstramand tilstede for alle Tilfælders Skyld, for Baronen er meget utaalmodig og blir sint, naar noget er iveien. — Det er udmærket, svarede Gribb, din Moder har handlet meget klogt. Detektiven besaa med Interesse den slanke fintbyggede Motorbaad. Den var utvilsomt Fjordens hurtigste Motor, da Maskinerne fyldte mindst Halvparten af dens Rumindhold. — Den er allerede gjort istand, sagde Gutten. — Er den gjort istand? — Ja, til Farten imorgen. Se her, al Messingen er pudset og Benzin fyldt paa Tankerne. Gribb havde ikke videre rede paa Motorer. Men Gutten var tydeligvis allerede godt inde i Maskineriet. — Kan Du se, om alt er iorden? spurgte Detektiven. — Ja, svarede Gutten, alt er iorden. Det er en fin Maskine. Han pegte paa Bagsædet. <section end="B27"/><noinclude><references/></noinclude> m0phxv7vwj4sbusjsevxzxj1yww1bok 264125 264083 2025-06-22T02:39:05Z Øystein Tvede 3938 264125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E27"/>Gribb forstod nu, hvor Thomas Ryer vilde hen. I dette Øjeblik var alt ligegyldigt for ham. Han havde faaet Indblik i Planen til en dristig og sjelden Forbrydelse. {{--}} <section end="E27"/> <section begin="B27"/><center> 7. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Den stjaalne Hest.''' </center> Detektiven kjørte igjen ned til Portnerboligen for at tale med Motormandens Hustru. Det lille Hjem var i fuldstændig Fortvilelse over Mandens sporløse Forsvinden. Han havde ikke ladet høre fra sig og Konen begyndte at tro, at han var død. Baade hun og Børnene havde grædt meget efter Knut Gribbs Besøg. Detektiven kunde nu trøste dem med, at Manden aldeles sikkert vilde komme tilbage imorgen Formiddag. — Men De lovet at han skulde komme tilbage inden Midnat, sutrede Konen. — Det gjorde jeg, svarede Detektiven, men da vidste jeg endnu ikke, hvad der var paafærde. Nu ved jeg det. — Hvad er det da? — En Forbrydelse planlægges, svarede Gribb, en mærkelig dristig og sjelden Forbrydelse som man skulde tro aldrig vilde komme til Udførelse paa vore Breddegrader. — Men hvad har min Mand med det at bestille? — Intetsomhelst direkte. Han aner ikke engang, hvad der er igjære. Men Kjeltringerne, som staar i Spidsen for dette har anseet det nødvendig, at han fjernes i tolv Timer, ellers er han — selv ubevist — en Hindring for Planens Udførelse. — Saa har de vel ryddet ham Afvejen. Aa, aa! — Nei, sagde Detektiven, det har de ikke vovet. Men han holdes skjult et eller andet Sted og inden imorgen Formiddag Klokken elleve skal han være her hos Dem igjen . . . Er det ikke saa, spurgte han, at Deres Mand er flink til at greie med Motorbaade? — Jo, han har en meget betroet Stilling som midlertidig Fører for en stor Motorbaad, der er stillet til Baron D.s Disposition under dennes Ophold her. — Baron D.<ref>Vi kalder ham {{sperret|„Baron D.“}} Dette Bogstav skjuler, som Læserne vil forstaa, en {{sperret|meget høitstaaende Person,}} som hver Sommer aflægger Norge et Besøg og bebor en bekjendt Villa ude paa Bygdø.</ref> bor paa Bygdø? — Ja, og Motorbaaden ligger under Tag i Frognerkilen. Detektiven saa paa Bomans lille Søn, som ivrig havde lyttet til Samtalen mellem den fremmede Herre og Moderen. Gutten saa ud til at være en opvakt liden Fyr. — Du ved vel, hvor Motorbaaden ligger? spurgte han. — Ja, svarede Gutten. — Vil Du følge med og vise mig den. Gutten rev øieblikkelig Luen paa sig. Vognen ventede udenfor og det var ikke mange Minutter før Detektiven og Gutten var nede i Frognerkilen. Underveis fortalte den lille Fyr, at der tidligere paa Aftenen havde været Bud fra Baron D. om, at Boman skulde føre Motorbaaden en Tur den næste Formiddag. — Hvad svarede Din Mor dertil? spurgte Gribb. — Hun svarede, at det ikke var sikkert, at Far kom tilbage, saa det var bedst, at Baronen for denne Tur tog en anden Mand. Der er bestandig en Ekstramand tilstede for alle Tilfælders Skyld, for Baronen er meget utaalmodig og blir sint, naar noget er iveien. — Det er udmærket, svarede Gribb, din Moder har handlet meget klogt. Detektiven besaa med Interesse den slanke fintbyggede Motorbaad. Den var utvilsomt Fjordens hurtigste Motor, da Maskinerne fyldte mindst Halvparten af dens Rumindhold. — Den er allerede gjort istand, sagde Gutten. — Er den gjort istand? — Ja, til Farten imorgen. Se her, al Messingen er pudset og Benzin fyldt paa Tankerne. Gribb havde ikke videre rede paa Motorer. Men Gutten var tydeligvis allerede godt inde i Maskineriet. — Kan Du se, om alt er iorden? spurgte Detektiven. — Ja, svarede Gutten, alt er iorden. Det er en fin Maskine. Han pegte paa Bagsædet. <section end="B27"/><noinclude><references/></noinclude> jnm84kwkazonin54pw8ued9odonjpnh 104 111079 264060 264012 2025-06-21T23:25:26Z Øystein Tvede 3938 264060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dér pleier Baronen at sidde, fortsatte han, og der staar Far bestandig og styrer. — Er der saa ikke flere med Baaden ? — Jo, etpar af Baronens Tjenere. Ofte faar ogsaa jeg Lov til at være med og jeg hjælper da Far med at passe Maskinen. — Du er en kjæk Gut, sagde Detektiven, kom lad os vende om, det begynder allerede at skumre. Da Gribb havde afleveret sin Cicerone i Portnerboligen kjørte han alene lige til Politistationen. Her fordrev han Tiden med forskjelligt ligegyldigt Arbeide til Klokken 12, da han samledes med de øvrige Detektiver. De tre Spioner aflagde først Rapporter. Hvad „Gartneren“ og „Skiltmaleren“ havde seet vidste Gribb allerede. „Cyclisten“ fortalte, at han havde fulgt Thomas Ryer i Victoriaen helt til hans Hjem. Ryen var blit hjemme hele Aftenen og havde modtaget Besøg af to Herrer, som dog straks havde forladt ham. Indtil Klokken halv 12 havde Ryer ikke gaaet ud. — De to Herrers Navne og Adresse? spurgte Gribb. Detektiven lagde et beskrevet Stykke Papir foran sin Kollega. Paa dette Papir stod opnoteret to Navne og to Adresser. Saaledes havde Politiet fulgt Thomas Ryers Bevægelser hele Eftermiddagen. Og ikke alene hans egen men ogsaa hans Venners Færd vidste Politiet Besked om. Saa kom Turen til de andre Detektiver, der var sluppet løs paa Vognmændene. Kun den ene af disse Detektiver havde noget interessant at fortælle, og han fortalte en mærkelig Historie om et Tyveri af en Vogn. — Klokken fem i Ettermiddag, indberettede Detektiven, blev der bestilt en lukket Kupé hos Vognmand Peder Karlsen i Rosenborggaden. En ældre, hvidskjægget Herre steg ind i Vognen og bad Kusken kjøre op til Majorstuen. Da Vognen var kommet i Nærheden af den øverste Sporvogns holdeplads, hvor der findes en Kafé, gav han Kuken Ordre til at stanse. Herren steg af og gik ind i Kafeen. Han blev derinde i fem Minutter. Kusken ventede. Omsider kom Kafeens Indehaver ud og bad Kusken hjælpe den gamle Herre med en Kuffert. Kusken, som kjørte en fredsommelig Hest, havde ingen Betænkeligheder ved at lægge Tommerne fra sig og gaa ind i Kafeen. I Kafeens ydre Værelse, det Værelse som vendte til Gaden, saa han, at den gamle Herre sad ganske rolig og drak Melk. — Naa er De der, sagde Herren, da Kusken kom ind, det er elskværdig af Dem, at De vil hjælpe mig med den Kufferten. Kom og gaa med mig. Jeg har Kufferten staaende inde i det indre Værelse. Kusken fulgte med uden at ane Uraad. Herren pegte paa en stor jernbeslaaet Kuffert som stod i det ene Hjørne og sagde: — Her er den, men vil De vente et Øieblik. Med disse Ord forlod han Kusken og lukkede Døren efter sig. Kusken ventede i det lille Værelse i næsten ti Minutter, men da Herren ikke til den Tid var kommet tilbage, gik han ud for at se til Hesten. Det viste sig da, at baade Hesten og Vognen var forsvundet. Kusken blev selvfølgelig meget forskrækket og raabte paa Kafeens Indehaver, som kom løbende. De rendte Kvartalet rundt, men ingensteds opdagede de Spor af Vognen. Den var og blev borte. Heller ikke kom den gamle Herre tilbage og det blev da klart, at han maatte ha stjaalet Vognen. Kafeens Indehaver fortalte, at han ikke kjendte Herren, han havde kan været inde i hans Kafé en eneste Gang, nemlig igaar, da han havde anmodet om at faa sætte ind Kufferten, som han skulde lade afhente senere. Kufferten blev nu aabnet af Kaféværten, og til begges Forbløffelse fik de se, at den indeholdt Graasten. Bedrageriet blev da aabenbart og mistrøstig i Hu begav Kusken sig paa Veien hjemover til Vognmandsforretningen. Her blev der selvfølgelig vældig Opstandelse over det skeede og saasnart Kusken havde forklaret sig for sin Chef, besluttede denne at melde Sagen for Politiet. Han stod netop i færd med at gaa afsted til Politistationen, da det kimede paa hans Telefon. Han greb Hørerøret og hørte en Stemme spørge: — Er det Vognmanden selv? — Ja, svarede han. Stemmen fortsatte: — Ved De om, at der er stjaalet en Hest og Vogn fra Dem idag.<noinclude><references/></noinclude> 4sm1q5ygq6brr13z0koh8i9mwddhxp0 104 111080 264071 264014 2025-06-22T00:35:42Z Øystein Tvede 3938 264071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>funklede. Han {{sperret|saa}} paa Detektiven, maalte ham formelig med sine kulsorte, kolde Øine i flere Sekunder og svarede saa: — Jeg glemmer aldrig, min Herre, at det var Dem, {{sperret|som den gang rørte ved mig.}} Da Thomas Ryer havde sagt disse Ord steg han ind i en førsteklasses Kupé. Han havde selv betalt Billetterne for sig og sine to tvungne Ledsagere. Toget peb og gik. {{--}} <center> '''Bind Nr. 2 under Trykning {{xx-større|Den Dødes Værelse.}} (Knut Gribbs anden Kamp med Thomas Ryer)''' „Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. </center><noinclude><references/></noinclude> 2mezv2xc831nqq5ji5guz3mo6a5ld8c 264072 264071 2025-06-22T00:36:30Z Øystein Tvede 3938 264072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>funklede. Han {{sperret|saa}} paa Detektiven, maalte ham formelig med sine kulsorte, kolde Øine i flere Sekunder og svarede saa: — Jeg glemmer aldrig, min Herre, at det var Dem, {{sperret|som den gang rørte ved mig.}} Da Thomas Ryer havde sagt disse Ord steg han ind i en førsteklasses Kupé. Han havde selv betalt Billetterne for sig og sine to tvungne Ledsagere. Toget peb og gik. {{--}} <center> '''Bind Nr. 2 under Trykning {{xx-større|Den Dødes Værelse.}} (Knut Gribbs anden Kamp med Thomas Ryer)''' „Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. </center><noinclude><references/></noinclude> 72vjgj37fi9ynrq8c5lzztiq5tilicb 264106 264072 2025-06-22T01:45:47Z Øystein Tvede 3938 264106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>funklede. Han {{sperret|saa}} paa Detektiven, maalte ham formelig med sine kulsorte, kolde Øine i flere Sekunder og svarede saa: — Jeg glemmer aldrig, min Herre, at det var Dem, {{sperret|som den gang rørte ved mig.}} Da Thomas Ryer havde sagt disse Ord steg han ind i en førsteklasses Kupé. Han havde selv betalt Billetterne for sig og sine to tvungne Ledsagere. Toget peb og gik. {{--}} <section begin="B38"/><center> '''Bind Nr. 2 under Trykning {{xx-større|Den Dødes Værelse.}} (Knut Gribbs anden Kamp med Thomas Ryer)''' „Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. </center> <section end="B38"/><noinclude><references/></noinclude> 0ibq64z6tcx5fs0oxiyyxpevh36pwb4 264118 264106 2025-06-22T02:19:12Z Øystein Tvede 3938 264118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>funklede. Han {{sperret|saa}} paa Detektiven, maalte ham formelig med sine kulsorte, kolde Øine i flere Sekunder og svarede saa: — Jeg glemmer aldrig, min Herre, at det var Dem, {{sperret|som den gang rørte ved mig.}} Da Thomas Ryer havde sagt disse Ord steg han ind i en førsteklasses Kupé. Han havde selv betalt Billetterne for sig og sine to tvungne Ledsagere. Toget peb og gik. {{--}} <section begin="B38"/><center> '''Bind Nr. 2 under Trykning {{xx-større|Den Dødes Værelse.}} (Knut Gribbs anden Kamp med Thomas Ryer)''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri.}} </center> <section end="B38"/><noinclude><references/></noinclude> ixvvpbk28tizjh0t1efwwagooqo1cln 104 111081 264061 264015 2025-06-21T23:37:29Z Øystein Tvede 3938 264061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Javel. — Baade Hesten og Vognen staar nu udenfor Posthuset, De maa skynde Dem og hente dem. Dermed blev der ringet af, før Vognmanden havde faaet Tid til at spørge om Navnet. Vognmanden tog den uheldige Kusk med sig og kjørte ned til Postkontoret, hvor de ganske rigtig fandt Hesten og Vognen staaende. Folk som havde havt Anledning til at bemærke den, paastod, at den mindst havde staaet der i en halv Time. Inde paa et af Sæderne i Kupeen fandt Vognmanden en Konvolut med iværende 25 Kroner og en Seddel, hvorpaa der stod: {{sperret|„Tak for Laanet“.}} — Har De Seddelen? spurgte Gribb. Hans Kollega leverede ham det beskrevne Stykke Papir, og Gribb saa da at det var samme Haandskriften som paa Meddelelserne til Motormanden. Foranledningen til Tyveriet laa klart i Dagen. Vognen var benyttet til at bortføre den stakkels enfoldige Boman. Sandsynligvis var han blit bedøvet inde i den lukkede Kupé øg nu anbragt paa et sikkert Sted. Kjeltringerne havde grebet til det vanvittige Middel at stjæle en Vogn for at undgaa at bringe Forfølgerne paa Sporet. En almindelig Drosche med Kusk til, vilde jo ført lige i Ødelæggelsen. Klokken var nu blit ét om Natten og rundt omkring Gribb stod en hel Del af hans Kolleger og Underordnede og ventede paa hans Ordre, for Opdagelseschefen havde overladt ham hele Sagen. Gribb var kjendt som Afdelingens dygtigste Detektiv. Samtlige Politimænd troede, at de skulde fortsætte Arbeidet udover Natten med at finde Boman og passe paa Thomas Ryer, og de blev derfor meget forbløffet, da Gribb sagde: — Foreløbig skal der intet gjøres. Men imorgen fortsætter vi Arbeidet. Tre af dere maa tage ud med Patruljebaaden imorgen tidlig Klokken halv ni. Dere skal ligge med Dampen oppe ved Hovedøen, færdig til at afgaa paa et Øiebliks Varsel. Helst maa de ligge i Skyggen af en eller anden Bjergknat, saa de ikke let kan sees. — Hvem af os sætter De til dette? blev der spurgt. — Er der nogen her, som kjender Fjordbaaden „Flink“ af Udseende. — Turistyachten, som hører bjemme i Lysaker. Den kjender iallefald jeg, svarede en. — Jeg ogsaa, sekunderte to andre paa en Gang: — Godt, saa kan dere tre ta den Jobben. Jeg befinder mig ombord i „Flink“. Saasnart dere hører Skud ombord, damper dere hen til og besætter Baaden. — Meget vel, blev der svaret. Og de tre Mænd gik. — Men vi andre? spurgte Knut Gribbs Ven og Kollega, Opdageren Harald Brede, hvad skal vi andre gjøre. — Klokken er nu et, svarede Gribb, dere trænger vel til Søvn. — Pyt; men Ryer da, skal ikke han bevogtes? — Nei, og træk de Vagtposter som er udsat tilbage. — Skal vi opgi at finde Boman? — Ja, — Men De da? spurgte Brede videre, hvad agter De at gjøre? — {{sperret|Sove,}} svarede Knut Gribb, idet han lagde sig ned paa den læderbetrukne Sofa Da smilte Opdageren Harald Brede, for nu skjønte han, at Knut Gribb hayde fundet en Udvei. <center> 8. KAPITEL. '''Et genialt Kup.''' </center> Den næste Morgen mødte Knut Gribb præcis til aftalt Tid hos Kaptein Davidsen paa „Flink“. Kapteinen havde arrangeret alt paa Forhaand. — Jeg har git min Styrmand fri, sagde han, her ligger hans Uniform. $e om den passer Dem. Gribb tog Uniformen paa sig. Den passede aldeles fortrinligt. — Saa faar De overtage Styrmandens Funktioner, fortsatte Kapteinen, og De som er saa flink til at forandre Dem, kan vel pudse Dem lidt i Fjæset. Det var hurtig besørget af Knut Gribb. En to-tre Minutters Arbeide foran Speilet — og han var forandret til en brunbarket Sjømand. — Ha, ha, lo Kapteinen, fortræffeligt! fortræf-<noinclude><references/></noinclude> fieubxljb5z7414re9nf2ekj3u4jbdg 264084 264061 2025-06-22T00:53:16Z Øystein Tvede 3938 264084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E29"/>— Javel. — Baade Hesten og Vognen staar nu udenfor Posthuset, De maa skynde Dem og hente dem. Dermed blev der ringet af, før Vognmanden havde faaet Tid til at spørge om Navnet. Vognmanden tog den uheldige Kusk med sig og kjørte ned til Postkontoret, hvor de ganske rigtig fandt Hesten og Vognen staaende. Folk som havde havt Anledning til at bemærke den, paastod, at den mindst havde staaet der i en halv Time. Inde paa et af Sæderne i Kupeen fandt Vognmanden en Konvolut med iværende 25 Kroner og en Seddel, hvorpaa der stod: {{sperret|„Tak for Laanet“.}} — Har De Seddelen? spurgte Gribb. Hans Kollega leverede ham det beskrevne Stykke Papir, og Gribb saa da at det var samme Haandskriften som paa Meddelelserne til Motormanden. Foranledningen til Tyveriet laa klart i Dagen. Vognen var benyttet til at bortføre den stakkels enfoldige Boman. Sandsynligvis var han blit bedøvet inde i den lukkede Kupé øg nu anbragt paa et sikkert Sted. Kjeltringerne havde grebet til det vanvittige Middel at stjæle en Vogn for at undgaa at bringe Forfølgerne paa Sporet. En almindelig Drosche med Kusk til, vilde jo ført lige i Ødelæggelsen. Klokken var nu blit ét om Natten og rundt omkring Gribb stod en hel Del af hans Kolleger og Underordnede og ventede paa hans Ordre, for Opdagelseschefen havde overladt ham hele Sagen. Gribb var kjendt som Afdelingens dygtigste Detektiv. Samtlige Politimænd troede, at de skulde fortsætte Arbeidet udover Natten med at finde Boman og passe paa Thomas Ryer, og de blev derfor meget forbløffet, da Gribb sagde: — Foreløbig skal der intet gjøres. Men imorgen fortsætter vi Arbeidet. Tre af dere maa tage ud med Patruljebaaden imorgen tidlig Klokken halv ni. Dere skal ligge med Dampen oppe ved Hovedøen, færdig til at afgaa paa et Øiebliks Varsel. Helst maa de ligge i Skyggen af en eller anden Bjergknat, saa de ikke let kan sees. — Hvem af os sætter De til dette? blev der spurgt. — Er der nogen her, som kjender Fjordbaaden „Flink“ af Udseende. — Turistyachten, som hører bjemme i Lysaker. Den kjender iallefald jeg, svarede en. — Jeg ogsaa, sekunderte to andre paa en Gang: — Godt, saa kan dere tre ta den Jobben. Jeg befinder mig ombord i „Flink“. Saasnart dere hører Skud ombord, damper dere hen til og besætter Baaden. — Meget vel, blev der svaret. Og de tre Mænd gik. — Men vi andre? spurgte Knut Gribbs Ven og Kollega, Opdageren Harald Brede, hvad skal vi andre gjøre. — Klokken er nu et, svarede Gribb, dere trænger vel til Søvn. — Pyt; men Ryer da, skal ikke han bevogtes? — Nei, og træk de Vagtposter som er udsat tilbage. — Skal vi opgi at finde Boman? — Ja, — Men De da? spurgte Brede videre, hvad agter De at gjøre? — {{sperret|Sove,}} svarede Knut Gribb, idet han lagde sig ned paa den læderbetrukne Sofa Da smilte Opdageren Harald Brede, for nu skjønte han, at Knut Gribb hayde fundet en Udvei. {{--}} <section end="E29"/> <section begin="B29"/><center> 8. KAPITEL. '''Et genialt Kup.''' </center> Den næste Morgen mødte Knut Gribb præcis til aftalt Tid hos Kaptein Davidsen paa „Flink“. Kapteinen havde arrangeret alt paa Forhaand. — Jeg har git min Styrmand fri, sagde han, her ligger hans Uniform. $e om den passer Dem. Gribb tog Uniformen paa sig. Den passede aldeles fortrinligt. — Saa faar De overtage Styrmandens Funktioner, fortsatte Kapteinen, og De som er saa flink til at forandre Dem, kan vel pudse Dem lidt i Fjæset. Det var hurtig besørget af Knut Gribb. En to-tre Minutters Arbeide foran Speilet — og han var forandret til en brunbarket Sjømand. — Ha, ha, lo Kapteinen, fortræffeligt! fortræf- <section end="B29"/><noinclude><references/></noinclude> 9xpj9v5k8ldt0ysb4p4hbz5coobel3j 264113 264084 2025-06-22T02:04:29Z Øystein Tvede 3938 264113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E29"/>— Javel. — Baade Hesten og Vognen staar nu udenfor Posthuset, De maa skynde Dem og hente dem. Dermed blev der ringet af, før Vognmanden havde faaet Tid til at spørge om Navnet. Vognmanden tog den uheldige Kusk med sig og kjørte ned til Postkontoret, hvor de ganske rigtig fandt Hesten og Vognen staaende. Folk som havde havt Anledning til at bemærke den, paastod, at den mindst havde staaet der i en halv Time. Inde paa et af Sæderne i Kupeen fandt Vognmanden en Konvolut med iværende 25 Kroner og en Seddel, hvorpaa der stod: {{sperret|„Tak for Laanet“.}} — Har De Seddelen? spurgte Gribb. Hans Kollega leverede ham det beskrevne Stykke Papir, og Gribb saa da at det var samme Haandskriften som paa Meddelelserne til Motormanden. Foranledningen til Tyveriet laa klart i Dagen. Vognen var benyttet til at bortføre den stakkels enfoldige Boman. Sandsynligvis var han blit bedøvet inde i den lukkede Kupé øg nu anbragt paa et sikkert Sted. Kjeltringerne havde grebet til det vanvittige Middel at stjæle en Vogn for at undgaa at bringe Forfølgerne paa Sporet. En almindelig Drosche med Kusk til, vilde jo ført lige i Ødelæggelsen. Klokken var nu blit ét om Natten og rundt omkring Gribb stod en hel Del af hans Kolleger og Underordnede og ventede paa hans Ordre, for Opdagelseschefen havde overladt ham hele Sagen. Gribb var kjendt som Afdelingens dygtigste Detektiv. Samtlige Politimænd troede, at de skulde fortsætte Arbeidet udover Natten med at finde Boman og passe paa Thomas Ryer, og de blev derfor meget forbløffet, da Gribb sagde: — Foreløbig skal der intet gjøres. Men imorgen fortsætter vi Arbeidet. Tre af dere maa tage ud med Patruljebaaden imorgen tidlig Klokken halv ni. Dere skal ligge med Dampen oppe ved Hovedøen, færdig til at afgaa paa et Øiebliks Varsel. Helst maa de ligge i Skyggen af en eller anden Bjergknat, saa de ikke let kan sees. — Hvem af os sætter De til dette? blev der spurgt. — Er der nogen her, som kjender Fjordbaaden „Flink“ af Udseende. — Turistyachten, som hører bjemme i Lysaker. Den kjender iallefald jeg, svarede en. — Jeg ogsaa, sekunderte to andre paa en Gang: — Godt, saa kan dere tre ta den Jobben. Jeg befinder mig ombord i „Flink“. Saasnart dere hører Skud ombord, damper dere hen til og besætter Baaden. — Meget vel, blev der svaret. Og de tre Mænd gik. — Men vi andre? spurgte Knut Gribbs Ven og Kollega, Opdageren Harald Brede, hvad skal vi andre gjøre. — Klokken er nu et, svarede Gribb, dere trænger vel til Søvn. — Pyt; men Ryer da, skal ikke han bevogtes? — Nei, og træk de Vagtposter som er udsat tilbage. — Skal vi opgi at finde Boman? — Ja, — Men De da? spurgte Brede videre, hvad agter De at gjøre? — {{sperret|Sove,}} svarede Knut Gribb, idet han lagde sig ned paa den læderbetrukne Sofa Da smilte Opdageren Harald Brede, for nu skjønte han, at Knut Gribb hayde fundet en Udvei. {{--}} <section end="E29"/> <section begin="B29"/><center> 8. KAPITEL. '''Et genialt Kup.''' </center> Den næste Morgen mødte Knut Gribb præcis til aftalt Tid hos Kaptein Davidsen paa „Flink“. Kapteinen havde arrangeret alt paa Forhaand. — Jeg har git min Styrmand fri, sagde han, her ligger hans Uniform. $e om den passer Dem. Gribb tog Uniformen paa sig. Den passede aldeles fortrinligt. — Saa faar De overtage Styrmandens Funktioner, fortsatte Kapteinen, og De som er saa flink til at forandre Dem, kan vel pudse Dem lidt i Fjæset. Det var hurtig besørget af Knut Gribb. En to-tre Minutters Arbeide foran Speilet — og han var forandret til en brunbarket Sjømand. — Ha, ha, lo Kapteinen, fortræffeligt! fortræf-<section end="B29"/><noinclude><references/></noinclude> l7j6hjctqy7c90ok7jlljs37c7pe0kj 264126 264113 2025-06-22T02:39:37Z Øystein Tvede 3938 264126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E29"/>— Javel. — Baade Hesten og Vognen staar nu udenfor Posthuset, De maa skynde Dem og hente dem. Dermed blev der ringet af, før Vognmanden havde faaet Tid til at spørge om Navnet. Vognmanden tog den uheldige Kusk med sig og kjørte ned til Postkontoret, hvor de ganske rigtig fandt Hesten og Vognen staaende. Folk som havde havt Anledning til at bemærke den, paastod, at den mindst havde staaet der i en halv Time. Inde paa et af Sæderne i Kupeen fandt Vognmanden en Konvolut med iværende 25 Kroner og en Seddel, hvorpaa der stod: {{sperret|„Tak for Laanet“.}} — Har De Seddelen? spurgte Gribb. Hans Kollega leverede ham det beskrevne Stykke Papir, og Gribb saa da at det var samme Haandskriften som paa Meddelelserne til Motormanden. Foranledningen til Tyveriet laa klart i Dagen. Vognen var benyttet til at bortføre den stakkels enfoldige Boman. Sandsynligvis var han blit bedøvet inde i den lukkede Kupé øg nu anbragt paa et sikkert Sted. Kjeltringerne havde grebet til det vanvittige Middel at stjæle en Vogn for at undgaa at bringe Forfølgerne paa Sporet. En almindelig Drosche med Kusk til, vilde jo ført lige i Ødelæggelsen. Klokken var nu blit ét om Natten og rundt omkring Gribb stod en hel Del af hans Kolleger og Underordnede og ventede paa hans Ordre, for Opdagelseschefen havde overladt ham hele Sagen. Gribb var kjendt som Afdelingens dygtigste Detektiv. Samtlige Politimænd troede, at de skulde fortsætte Arbeidet udover Natten med at finde Boman og passe paa Thomas Ryer, og de blev derfor meget forbløffet, da Gribb sagde: — Foreløbig skal der intet gjøres. Men imorgen fortsætter vi Arbeidet. Tre af dere maa tage ud med Patruljebaaden imorgen tidlig Klokken halv ni. Dere skal ligge med Dampen oppe ved Hovedøen, færdig til at afgaa paa et Øiebliks Varsel. Helst maa de ligge i Skyggen af en eller anden Bjergknat, saa de ikke let kan sees. — Hvem af os sætter De til dette? blev der spurgt. — Er der nogen her, som kjender Fjordbaaden „Flink“ af Udseende. — Turistyachten, som hører bjemme i Lysaker. Den kjender iallefald jeg, svarede en. — Jeg ogsaa, sekunderte to andre paa en Gang: — Godt, saa kan dere tre ta den Jobben. Jeg befinder mig ombord i „Flink“. Saasnart dere hører Skud ombord, damper dere hen til og besætter Baaden. — Meget vel, blev der svaret. Og de tre Mænd gik. — Men vi andre? spurgte Knut Gribbs Ven og Kollega, Opdageren Harald Brede, hvad skal vi andre gjøre. — Klokken er nu et, svarede Gribb, dere trænger vel til Søvn. — Pyt; men Ryer da, skal ikke han bevogtes? — Nei, og træk de Vagtposter som er udsat tilbage. — Skal vi opgi at finde Boman? — Ja, — Men De da? spurgte Brede videre, hvad agter De at gjøre? — {{sperret|Sove,}} svarede Knut Gribb, idet han lagde sig ned paa den læderbetrukne Sofa Da smilte Opdageren Harald Brede, for nu skjønte han, at Knut Gribb hayde fundet en Udvei. {{--}} <section end="E29"/> <section begin="B29"/><center> 8. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Et genialt Kup.''' </center> Den næste Morgen mødte Knut Gribb præcis til aftalt Tid hos Kaptein Davidsen paa „Flink“. Kapteinen havde arrangeret alt paa Forhaand. — Jeg har git min Styrmand fri, sagde han, her ligger hans Uniform. $e om den passer Dem. Gribb tog Uniformen paa sig. Den passede aldeles fortrinligt. — Saa faar De overtage Styrmandens Funktioner, fortsatte Kapteinen, og De som er saa flink til at forandre Dem, kan vel pudse Dem lidt i Fjæset. Det var hurtig besørget af Knut Gribb. En to-tre Minutters Arbeide foran Speilet — og han var forandret til en brunbarket Sjømand. — Ha, ha, lo Kapteinen, fortræffeligt! fortræf-<section end="B29"/><noinclude><references/></noinclude> mdpmhzx687qbrb0jtljxdz288k01rb1 0 111082 264086 264018 2025-06-22T01:00:59Z Øystein Tvede 3938 264086 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=5 to=7 fromsection="" tosection="E7" header=1 header=1 /> [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] qjx2ulfwj4qah5nhb5b5ml2yb1yuy0b 264089 264086 2025-06-22T01:17:45Z Øystein Tvede 3938 264089 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=5 to=7 fromsection="" tosection="E7" header=1 /> [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 7cfvahkll2t55v8p4x6b69frs0dg27p 264107 264089 2025-06-22T01:47:34Z Øystein Tvede 3938 264107 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=5 to=7 fromsection="" tosection="E7" header=1 /> <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=38 to=38 fromsection="B38" tosection="B38" /> [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] qtk6glctc9cqu6akorzy2rk39h8l6t8 104 111083 264062 264027 2025-06-21T23:44:59Z Øystein Tvede 3938 264062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>feligt! Jeg vedder at selv ikke Thomas Ryer skal kjende Dem igjen. Men han blev pludselig alvorlig, da Gribb tog to Browningrevolvere frem af en liden sort Vædske han havde med sig. — Den ene er til Dem, sagde Detektiven, den anden beholder jeg selv. — Er den ladt? — Ja, selvfølgelig. Det vil De nok selv skjønne, naar De skal benytte dem til Fordel for mig. Med et bredt smil stak Kapteinen Revolveren i Lommen. Gribb forstod, at han Kunde stole paa ham. Detektiven besaa med Interesse Salonen ombord i „Flink“. Den laa helt agterud paa Dækket og var overbygget. Men den bagerste Væg dannedes af Skyvedøre. Naar de blev slaaet tilside, havde han den herligste Udsigt over Kristiania-fjorden, som netop spillede fint og pragtfuldt i al Sommermorgenens lyse og skiftende Farver. Klokken halv 9 kom Thomas Ryer kjørende sammen med en anden Herre. Ryer traf Kapteinen paa Dækket. Gribb stod lige i Nærheden i sin Styrmandsuniform og pudsede Messing. Han hørte hvert Ord af Samtalen mellem Kapteinen og Forbryderen. — Min syge Ven, sagde Thomas Ryer — og hans Stemme var rolig og sikker som sedvanlig, — min syge Ven kommer ombord i en Motorbaad. Jeg vil selv hente ham. Men for at spare ham for den lange Tur i en liden aaben Baad, vil jeg bede Dem om at lægge fra allerede nu, Herr Kaptein, og dampe sagte frem og tilbage langs Hovedøen. Vi vil da komme i Motorbaaden ud til Dem. — Javel, skal ske, svarede Kapteinen alvorligt og tog til Luen. Ryer kastede et Blik ned i Salonen, hvor en improviseret Køie var gjort istand. — Det er godt, sagde han, muligens min stakkels Ven allerede vil lægge sig og hvile lidt straks han kommer ombord. Han ser ved første Øiekast ikke meget syg ud, da han har en vældig Viljestyrke og gjerne vil holde sig saa længe som muligt paa Benene, men han er meget svag, stakkar. Han falder nu og da pludselig sammen. — Karbol, mumlede Detektiven indædt for sig selv der han stod og pudsede Messing. Kapteinen gjorde uafbrudt Honnør og var yderst høflig mod Ryer. — Ja, ja, sluttede denne, idet han gik fra Borde, saa er vi enige om Arrangementet da. — Meget vel, svarede Kapteinen, hvorefter han raabte ned i Maskinen: — Klar! Det klingrede dernede og den lille smekre Baad begyndte at hive paa sig og ruske i Fortøiningerne, Thomas Ryer og hans Ledsager tog Plads i Vognen igjen og kjørte indover mod Byen. Detektiven havde havt Anledning til af studere Ledsagerens Ansigt. Han saa, at han havde vandblaa Øine. — Aha, tænkte han, her har vi nok Helten paa Cyclen, han som vilde advare Motormanden. Han lagde Mærke til, at den blaaøiede var lidt bleg og nervøs. Formodentlig følte han sig ikke saa sikker paa det vilde Eventyr som den bestandig lige knusende rolige Thomas Ryer. „Flink“ dampede langsomt udover og satte Kurs for Hovedøen. Underveis gjennemsaa Gribb endnu engang den lille Avisnotis, som havde ledet ham paa det rigtige Spor. Den lød i al sin Knaphed saaledes: „Baron D.<ref>Selvfølgelig havde Avisen den høitstaaende Udlændings virkelige Navn.</ref> som den 15de skulde ha aflagt et Besøg paa Hovedøen for at bese de interessante Ruiner, men blev forhindret, aflægger istedet Øen et Besøg imorgen Formiddag.“ — Den 15de sad Baronens Motormand bedøvet høit oppe i Thv. Meyersgade, idag sidder han bedøvet paa et andet Sted af Byen, tænkte Detektiven, det har været Thomas Ryer magtpaaliggende at faa ham afveien. Bomans Stedfortræder paa Motorbaaden er naturligvis en av Ryers Kreaturer. Klokken 9 begyndte det spændende Eventyr at udspilles. »Flink" havde været helt henne ved Vippetangen og dampede nu sagte tilbage igjen med Kurs for Udgaaende, Gribb stod ved Rælingen og betragtede Omgivelserne. Der var næsten ingen Baade paa Vandet. Kun en liden Seiler hist og her og et par Farkoster som blev roet. Det var endnu for tidlig paa Formiddagen til at Trafikken havde faaet rigtig Magt over Havnen.<noinclude><references/></noinclude> 0pkpg9xvm7rifwwqbjpwo5dyfuw19p9 104 111084 264063 264028 2025-06-21T23:52:55Z Øystein Tvede 3938 264063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Gribb speidede indover mod Hovedøen og opdagede i en lun Vig Politiets Patruljebaad, som dog laa næsten skjult af de dybe Slagskygger, som Aaserne kastet. Han saa den anden Vei — mod Frognerkilen. Ganske riktig, der kom en Motorbaad susende udover med Skumskavlen for Bougen. En anden Motorbaad, ligesaa stor som din første, kom den modsatte Vei. „Flinks" Kaptein nærmede sig Detektiven og spurgte spændt: — Hvad gjælder det egentlig her. — Tyveri og Pengeafpresning. — Tyveri? Tænker Ryer paa at stjæle Motorbaade? spurgte han og pegte paa den frembrusende Motorbaad, der fløi som en hvid Maage hen over Vandet. — Nei, svarede Gribb, han tænker paa at stjæle noget ganske andet. — Hvad da? — Et Menneske. — Et Menneske! raabte Kapteinen forbløffet. Han vilde spørge videre, men blev afbrudt af Gribb som sagde: — Det tænkte jeg, nu begynder Komedien. Kapteinen fulgte Retningen af hans Blik. Baronens Motorbaad var pludselig stanset. — En Kikkert! raabte Detektiven. Kapteinen rakte ham en Kikkert. Gjennem Kikkerten kunde han nu skimte Personerne ombord i Motorbaaden. Der synes at raade endel Forskrækkelse ombord. Motormanden masede med Maskinen, men det lykkedes ham ikke at faa den igang. — Den Kjæltring, mumlede Detektiven. Saa gik det akkurat som han havde tænkt. Det lod til, at Motormanden forklarte Baronen, som sad ved Roret, at Maskinen var sprængt og at de var aldeles hjælpeløse. Baronen reiste sig op og var tilsyneladende meget ærgerlig. Da fik Motormanden et godt Indfald (oh, den Slyngel, tænkte Detektiven igjen, medens han stod og stirrede paa Scenen gjennem Kikkerten). Han foreslog Baronen noget, og denne nikkede. Netop i dette Øieblik strøg den anden Motorbaad forbi Baronens. I denne Motorbaad sad Thomas Ryer og hans Ven. Detektiven saa det gjennem Kikkerten. Ryer stansede sin Baad paa et Vink af Baronens Motormand. Det kom til Underhandling mellem de to Baade og Detektiven lagde i Kikkerten Mærke til at Thomas Ryer bukkede dybt for den høitstaaende Udlænding. — Jeg synes formelig jeg hører hvad der blir forhandlet om, mumler Detektiven, saa tydelige er deres Gebærder, Thomas Ryer tilbyr sin Assistanee. og da Motormanden (den Skurk) paastaar, at der intet andet er at gjøre, modtar Baronen med Tak Tilbudet. El Slæbetaug fæstes til Baronens Motorbaad og Thomas Byers Motorbaad begynder at trække. Knut Gribb blir en Smule forbauset over dette, men da Ryer etter nogle faa Minutters Forløb atter stanser sin Baad, er han fuldstændig med igjen. Ryers Baad bakker og det kommer paany til Underhandlinger mellem ham og Baronen. Ryer reiser sig op i Baaden, bukker, slaar overbevisende ud med Haanden og bukker igjen. Knut Gribb forstaar ham, som om han skulde høre hans egne Ord. Han søger naturligvis at overbevise den høitstaaende Udlænding om, at en Motorbaad, som slæbes, bestandig er latterlig. Den høitstaaende Udlænding staar i Fare for at bli komisk. Om han ikke heller vilde komme over i hans, Ryers Baad, saa kunde Motormanden og Baronens Tjenerskab padle den anden tilbage til Frognerkilen igjen. Han var villig til at føre hans Høihed hvorsomhelst, han havde endog en egen liden Damper til Disposition derhenne i Nærheden af Hovedøen. Hans Høihed smiler forbindtlig og tager med Tak imod Tilbudet. Hans Høihed er forfængelig og ønsker ikke at bli latterliggjort. Altsaa stiger han ombord i Ryers Baad og Ryer (o, den Hallunk) hjælper ham galant. Et Øieblik efter sætter han Fart paa og Baronens Tjenerskab blir tilbage i den hjælpeløse Baad. {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 3v42x7eotsnab35mw8wc6gf2qs8v18l 104 111085 264064 264030 2025-06-21T23:58:44Z Øystein Tvede 3938 264064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <center> 9. KAPITEL Seks Tusen Pund. </center> Da Motorbaaden var kommet saa nær ind paa den lille Damper, at Gribb kunde skjelne de ombordværendes Ansigter, først og fremst Thomas Ryers, forlod han sin Plads ved Rælingen og gik ind i Salonen. Her var alt gjort istand til de fornemme Herrers Modtagelse. Whisky og Selters var sat paa Bordet. Ovenpaa en liden Buffet stod nogle andre Forfriskninger, Gribb lagde Mærke til en Kurv, hvoraf der stak nogle langhalsede Flasker op. - De Slyngler, tænkte han, der følger endog Fest med deres Forbrydelser. Han vinkede Kapteinen hen til sig. - De har Deres Revolver? spurgte han. Kaptein Davidsen aabnede smilende Klaffen paa en af sine Lommer og viste ham Revolverhaandtagets skinnende Sølvbeslag. - Og De er ikke nervøs? - Ikke det ringeste. Jeg har for fem Aar siden været med til at kværke et Negermytteri ombord i en Neworleansdamper, svarede han, det var andre Greier. - Meget vel. De maa holde Dent i Nærheden. Naar Thomas Ryer nu kommer ombord, anmoder han Dem sandsynligvis om at faa være alene i Salonen her og stænger Dørene. De maa lade som intet, men opholde Dem i Nærheden. Saasnart De hører et Skud, maa De ogsaa affyre et Revolverskud fra Dækket. - Paa hvem? spurgte Kapteinen. - Ikke paa nogensomhelst. Sigt op i Luften. Det er et Signal. - Ah, saaledes. Det skal jeg huske. Men hvad skal jeg saa gjøre? - Saa skal De skynde Dem herind, med al den Hjælp De kan skaffe. Meget vel, men hvis Døren er stængt. - Saa bryder De Døren istykker. Hvis nødvendig, maa De slaa hele Salonvæggen istykker for at komme ind. Kapteinen blev en Smule betuttet. - „Flink" er en fin og kostbar Baad, mumlede han, den er desuden ikke min. - Kjære, Herr Kaptein, svarede Gribb, De skal selvfølgelig faa al Skade som gjøres paa Baaden godtgjort. Men De maa i saadanne Øieblikke ikke tage Hensyn til nogetsomhelst. Husk, at her gjælder det Menneskeliv. - De kan stole paa mig, Herr Detektiv. - Det er godt, men nu hører jeg, at Motorbaaden lægger til. Gaa ud og ønsk de høie Herrer Velkommen. De maa forestille Dem Kaptein, vær blid og smilende som sedvanlig. - Men De? spurgte Kapteinen, hvad agter De at gjøre? - Jeg kryber ind under Bordtæppet, svarede Detektiven og krøb ind under Bordet. Tæppet dækkede fuldstændig fra Bordpladen til Gulvet. Idetsamme Knut Gribb forsvandt under Tæppet, hørtes Thomas Ryers stærke, men lidt læspende Stemme udenfor Rælingen. - Kaptein Davidsen, sagde han, hvor er De henne Kaptein Davidsen? Her, svarede Kapteinen og ilede ud paa Dækket. Da Døren til Salonen stod aaben, kunde Knut Gribb høre hvert Ord, som blev sagt. Motorbaaden havde nu lagt til ved „Flink“ og Ryer gik først op af Leideren. Han stansede nogle Trin fra Rælingen og rakte Haanden ned mod Baronen, for at hjælpe denne, der var ganske uvant med at færdes i denslags Apparater. Baronen var overstrømmende i sin nedladende Taknemlighed. Endelig kom han ned paa Dækket, strakte sine podagristiske Ben og sagde: - De har en virkelig vakker Baad, en særdeles pen liden Baad. Lidt efter stod ogsaa Thomas Ryers Hjælper, Manden med de vandblaa Øine paa Dækket. Ryer slog indbydende Haanden ud i Retning af Salonen og bad Baronen stige ind. - Tak, tak, svarede denne, jeg føler mig virkelig oplagt til at hvile lidt, jeg er træt efter al denne Staahei. Det var da et kjedeligt Tilfælde med Motoren i min egen Baad. Nei, saadan er det at faa Stedfortræder, jeg benytter ellers som Motormand en meget dygtig Fyr, en vis Boman. Men han er idag blit forhindret. Han er vistnok syg stakkar. - Stakkels Mand, mumlede Ryer og hyklede paa det fortræffeligste en skinhellig Medlidenhed. Ønsker Deres Høihed, at jeg skal sende en af<noinclude><references/></noinclude> sxwatn2xtehj3tvkkur1kfzeouvqwn9 264114 264064 2025-06-22T02:14:39Z Øystein Tvede 3938 264114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <center> 9. KAPITEL Seks Tusen Pund. </center> Da Motorbaaden var kommet saa nær ind paa den lille Damper, at Gribb kunde skjelne de ombordværendes Ansigter, først og fremst Thomas Ryers, forlod han sin Plads ved Rælingen og gik ind i Salonen. Her var alt gjort istand til de fornemme Herrers Modtagelse. Whisky og Selters var sat paa Bordet. Ovenpaa en liden Buffet stod nogle andre Forfriskninger, Gribb lagde Mærke til en Kurv, hvoraf der stak nogle langhalsede Flasker op. — De Slyngler, tænkte han, der følger endog Fest med deres Forbrydelser. Han vinkede Kapteinen hen til sig. — De har Deres Revolver? spurgte han. Kaptein Davidsen aabnede smilende Klaffen paa en af sine Lommer og viste ham Revolverhaandtagets skinnende Sølvbeslag. — Og De er ikke nervøs? — Ikke det ringeste. Jeg har for fem Aar siden været med til at kværke et Negermytteri ombord i en Neworleansdamper, svarede han, det var andre Greier. — Meget vel. De maa holde Dent i Nærheden. Naar Thomas Ryer nu kommer ombord, anmoder han Dem sandsynligvis om at faa være alene i Salonen her og stænger Dørene. De maa lade som intet, men opholde Dem i Nærheden. Saasnart De hører et Skud, maa De ogsaa affyre et Revolverskud fra Dækket. — Paa hvem? spurgte Kapteinen. — Ikke paa nogensomhelst. Sigt op i Luften. Det er et Signal. — Ah, saaledes. Det skal jeg huske. Men hvad skal jeg saa gjøre? — Saa skal De skynde Dem herind, med al den Hjælp De kan skaffe. Meget vel, men hvis Døren er stængt. — Saa bryder De Døren istykker. Hvis nødvendig, maa De slaa hele Salonvæggen istykker for at komme ind. Kapteinen blev en Smule betuttet. — „Flink" er en fin og kostbar Baad, mumlede han, den er desuden ikke min. — Kjære, Herr Kaptein, svarede Gribb, De skal selvfølgelig faa al Skade som gjøres paa Baaden godtgjort. Men De maa i saadanne Øieblikke ikke tage Hensyn til nogetsomhelst. Husk, at her gjælder det Menneskeliv. — De kan stole paa mig, Herr Detektiv. — Det er godt, men nu hører jeg, at Motorbaaden lægger til. Gaa ud og ønsk de høie Herrer Velkommen. De maa forestille Dem Kaptein, vær blid og smilende som sedvanlig. — Men De? spurgte Kapteinen, hvad agter De at gjøre? — Jeg kryber ind under Bordtæppet, svarede Detektiven og krøb ind under Bordet. Tæppet dækkede fuldstændig fra Bordpladen til Gulvet. Idetsamme Knut Gribb forsvandt under Tæppet, hørtes Thomas Ryers stærke, men lidt læspende Stemme udenfor Rælingen. — Kaptein Davidsen, sagde han, hvor er De henne Kaptein Davidsen? Her, svarede Kapteinen og ilede ud paa Dækket. Da Døren til Salonen stod aaben, kunde Knut Gribb høre hvert Ord, som blev sagt. Motorbaaden havde nu lagt til ved „Flink“ og Ryer gik først op af Leideren. Han stansede nogle Trin fra Rælingen og rakte Haanden ned mod Baronen, for at hjælpe denne, der var ganske uvant med at færdes i denslags Apparater. Baronen var overstrømmende i sin nedladende Taknemlighed. Endelig kom han ned paa Dækket, strakte sine podagristiske Ben og sagde: — De har en virkelig vakker Baad, en særdeles pen liden Baad. Lidt efter stod ogsaa Thomas Ryers Hjælper, Manden med de vandblaa Øine paa Dækket. Ryer slog indbydende Haanden ud i Retning af Salonen og bad Baronen stige ind. — Tak, tak, svarede denne, jeg føler mig virkelig oplagt til at hvile lidt, jeg er træt efter al denne Staahei. Det var da et kjedeligt Tilfælde med Motoren i min egen Baad. Nei, saadan er det at faa Stedfortræder, jeg benytter ellers som Motormand en meget dygtig Fyr, en vis Boman. Men han er idag blit forhindret. Han er vistnok syg stakkar. — Stakkels Mand, mumlede Ryer og hyklede paa det fortræffeligste en skinhellig Medlidenhed. Ønsker Deres Høihed, at jeg skal sende en af<noinclude><references/></noinclude> ezknx01zhqy71wmt9w4n701ocg4n7ze 264127 264114 2025-06-22T02:40:11Z Øystein Tvede 3938 264127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <center> 9. KAPITEL {{linje|10%|margin-tb=1em}} Seks Tusen Pund. </center> Da Motorbaaden var kommet saa nær ind paa den lille Damper, at Gribb kunde skjelne de ombordværendes Ansigter, først og fremst Thomas Ryers, forlod han sin Plads ved Rælingen og gik ind i Salonen. Her var alt gjort istand til de fornemme Herrers Modtagelse. Whisky og Selters var sat paa Bordet. Ovenpaa en liden Buffet stod nogle andre Forfriskninger, Gribb lagde Mærke til en Kurv, hvoraf der stak nogle langhalsede Flasker op. — De Slyngler, tænkte han, der følger endog Fest med deres Forbrydelser. Han vinkede Kapteinen hen til sig. — De har Deres Revolver? spurgte han. Kaptein Davidsen aabnede smilende Klaffen paa en af sine Lommer og viste ham Revolverhaandtagets skinnende Sølvbeslag. — Og De er ikke nervøs? — Ikke det ringeste. Jeg har for fem Aar siden været med til at kværke et Negermytteri ombord i en Neworleansdamper, svarede han, det var andre Greier. — Meget vel. De maa holde Dent i Nærheden. Naar Thomas Ryer nu kommer ombord, anmoder han Dem sandsynligvis om at faa være alene i Salonen her og stænger Dørene. De maa lade som intet, men opholde Dem i Nærheden. Saasnart De hører et Skud, maa De ogsaa affyre et Revolverskud fra Dækket. — Paa hvem? spurgte Kapteinen. — Ikke paa nogensomhelst. Sigt op i Luften. Det er et Signal. — Ah, saaledes. Det skal jeg huske. Men hvad skal jeg saa gjøre? — Saa skal De skynde Dem herind, med al den Hjælp De kan skaffe. Meget vel, men hvis Døren er stængt. — Saa bryder De Døren istykker. Hvis nødvendig, maa De slaa hele Salonvæggen istykker for at komme ind. Kapteinen blev en Smule betuttet. — „Flink" er en fin og kostbar Baad, mumlede han, den er desuden ikke min. — Kjære, Herr Kaptein, svarede Gribb, De skal selvfølgelig faa al Skade som gjøres paa Baaden godtgjort. Men De maa i saadanne Øieblikke ikke tage Hensyn til nogetsomhelst. Husk, at her gjælder det Menneskeliv. — De kan stole paa mig, Herr Detektiv. — Det er godt, men nu hører jeg, at Motorbaaden lægger til. Gaa ud og ønsk de høie Herrer Velkommen. De maa forestille Dem Kaptein, vær blid og smilende som sedvanlig. — Men De? spurgte Kapteinen, hvad agter De at gjøre? — Jeg kryber ind under Bordtæppet, svarede Detektiven og krøb ind under Bordet. Tæppet dækkede fuldstændig fra Bordpladen til Gulvet. Idetsamme Knut Gribb forsvandt under Tæppet, hørtes Thomas Ryers stærke, men lidt læspende Stemme udenfor Rælingen. — Kaptein Davidsen, sagde han, hvor er De henne Kaptein Davidsen? Her, svarede Kapteinen og ilede ud paa Dækket. Da Døren til Salonen stod aaben, kunde Knut Gribb høre hvert Ord, som blev sagt. Motorbaaden havde nu lagt til ved „Flink“ og Ryer gik først op af Leideren. Han stansede nogle Trin fra Rælingen og rakte Haanden ned mod Baronen, for at hjælpe denne, der var ganske uvant med at færdes i denslags Apparater. Baronen var overstrømmende i sin nedladende Taknemlighed. Endelig kom han ned paa Dækket, strakte sine podagristiske Ben og sagde: — De har en virkelig vakker Baad, en særdeles pen liden Baad. Lidt efter stod ogsaa Thomas Ryers Hjælper, Manden med de vandblaa Øine paa Dækket. Ryer slog indbydende Haanden ud i Retning af Salonen og bad Baronen stige ind. — Tak, tak, svarede denne, jeg føler mig virkelig oplagt til at hvile lidt, jeg er træt efter al denne Staahei. Det var da et kjedeligt Tilfælde med Motoren i min egen Baad. Nei, saadan er det at faa Stedfortræder, jeg benytter ellers som Motormand en meget dygtig Fyr, en vis Boman. Men han er idag blit forhindret. Han er vistnok syg stakkar. — Stakkels Mand, mumlede Ryer og hyklede paa det fortræffeligste en skinhellig Medlidenhed. Ønsker Deres Høihed, at jeg skal sende en af<noinclude><references/></noinclude> pvw5x6qaw9wgsee7fay42y9cjq060xs 104 111086 264031 2025-06-21T15:07:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine Folk ombord i Baaden for muligens at faa den repareret, — Nei tusen tak, svarede Hans Høihed, idet han tog plads ved Bordet i Salonen, Knut Gribb kunde, der han laa, se Snipperne af hans elegante Laksko. — Ønsker da Deres Højhed at gaa iland paa Hovedøen? — Nei, tak, svarede Baronen. Jeg vil udsætte med det til en anden Gang. Jeg tror iøvrigt, at jeg aldrig faar se de berømte Ruiner, for nu er det anden Gang, jeg blir forhindret ved uforudseede Omstændigheder. — Det er meget kjedeligt, bemærkede Stor-Forbryderen, saa ønsker maaske Deres Høihed at bli sat iland paa Byødø, jeg antar vi kan lægge til ved Bygdø Søbads Brygge. Vil ikke det passe? — Jo, svarede Hans Høihed taknemlig, det vil passe fortræffeligt, Jeg er Dem meget forbunden, mine Herrer, — Saa skal jeg gi Kapteinen mine Ordres, sagde Ryer og forsvandt ude paa Dækket, Et Øieblik efter blev der slaaet fuld Fart i Maskinen. Thomas Ryer kom ind igjen og lukkede Døren forsvarlig efter sig. Gribb hørte et lidet Knepp i Laasen, — Aha, tænkte han, nu tror han vist at Musen er fanget i sin Fælde. De tre Herrer passiarede i de næste tre Minutter aandrigt men ligegyldigt. Pludselig fór Baronen sammen, Han havde gjennem de aabentslagende Skyvedøre agterud fæstet sin Opmærksomhed ved Landskabet. — Det er da en mærkelig Manøvre Deres Baad gjør, sagde han. Det forekommer mig, at den netop ikke sætter Kurs for Bygdø. Vi har jo Bygdø ret agter og fjerner os mere og mere, — Jeg blander mig af Princip aldrig op i Detaljer med Hensyn til Kurser, svarede Thomas Ryer, det overlader jeg til Kapteinen. Han reiste sig og pegte paa Buffeten. — Ønsker Deres Høihed nogle Forfriskningér? — Nei, tak, svarede Baronen, derimod ønsker jeg, at Baaden snart maatte sætte Kurs for Bygdø. — Kapteinen kjender sikkerlig bedre Farvandet her end nogen af os. — Nu er vi allerede langt bag Hovedøen, bemærkede Hans Højhed mere og mere urolig; og vi fjerner og mere og mere fra Bygdø. Han stirrede ud gjennem Døraabningen agter og hans Uro steg paatageligt. Han havde tydeligvis faaet Mistanke til sine elskværdige Værter. Knut Gribb laa under Bordtæppet og ventede i yderste Spænding paa, hvad der vilde ske: Pludselig reiste Baronen sig og sagde mut: — Jeg foretrækker at opholde mig paa Dækket. Han vilde gaa mod Døren, men Thomas Ryer forhindrede ham fra det. — Der blæser en temmelig skarp Vind nu, sagde han. — Det er aabenbar Løn, svarede Baronen heftigt, jeg kan jo se med mine egne Øine, at der er næsten Blikstille ude. Desuden er jeg ikke bange for en Smule Vind. Det overlader jeg til Krysterne: — Men jeg har læst i Avisen, at Deres Høihed opholder sig i det styrkende norske Klimat for Helbredens Skyld. : Baronens Ophidselse og Forundring steg tydeligvis, Han sagde: — Jeg forstaar ikke, hvad det vedkommer Sagen. Idetheletaget finder jeg Deres Opførsel mærkelig, mine Herrer. — Virkelig, svarede Thomas Ryer og lo, — Gaa tilside! raabte Baronen, jeg forlanger at komme ud paa Dækket. Saa afveien, nu. — Tag dog ikke saadan paa Vei, Herr Baron. — Men, mine Herrer, I behandler mig jo formelig som en Fange. — Det er Herr Baronen som benytter Udtrykket — ikke vi. — Hvadbehager? — Herr Baronen tillod sig at bemærke, at vi behandler Dem søm en Fange. — Det ser saadan ud. — Herr Baronen har utvilsomt Ret, — Hvad mener De? — Jeg mener, al De er vor Fange, svarede Thomas: Ryer roligt og koldblodigt som sædvanligt Der blev nogle Sekunders Stilhed, som for Knut Gribb, der laa og ventede under Bordtæppet sitrende af Spænding, føltes som en Evighed.<noinclude><references/></noinclude> 7kacj5vtaj178d5vnpzx27hijt0l1js 264065 264031 2025-06-22T00:03:54Z Øystein Tvede 3938 264065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine Folk ombord i Baaden for muligens at faa den repareret, — Nei tusen tak, svarede Hans Høihed, idet han tog plads ved Bordet i Salonen, Knut Gribb kunde, der han laa, se Snipperne af hans elegante Laksko. — Ønsker da Deres Højhed at gaa iland paa Hovedøen? — Nei, tak, svarede Baronen. Jeg vil udsætte med det til en anden Gang. Jeg tror iøvrigt, at jeg aldrig faar se de berømte Ruiner, for nu er det anden Gang, jeg blir forhindret ved uforudseede Omstændigheder. — Det er meget kjedeligt, bemærkede Storforbryderen, saa ønsker maaske Deres Høihed at bli sat iland paa Bygdø, jeg antar vi kan lægge til ved Bygdø Søbads Brygge. Vil ikke det passe? — Jo, svarede Hans Høihed taknemlig, det vil passe fortræffeligt, Jeg er Dem meget forbunden, mine Herrer, — Saa skal jeg gi Kapteinen mine Ordres, sagde Ryer og forsvandt ude paa Dækket, Et Øieblik efter blev der slaaet fuld Fart i Maskinen. Thomas Ryer kom ind igjen og lukkede Døren forsvarlig efter sig. Gribb hørte et lidet Knepp i Laasen, — Aha, tænkte han, nu tror han vist at Musen er fanget i sin Fælde. De tre Herrer passiarede i de næste tre Minutter aandrigt men ligegyldigt. Pludselig fór Baronen sammen, Han havde gjennem de aabentslagende Skyvedøre agterud fæstet sin Opmærksomhed ved Landskabet. — Det er da en mærkelig Manøvre Deres Baad gjør, sagde han. Det forekommer mig, at den netop ikke sætter Kurs for Bygdø. Vi har jo Bygdø ret agter og fjerner os mere og mere. — Jeg blander mig af Princip aldrig op i Detaljer med Hensyn til Kurser, svarede Thomas Ryer, det overlader jeg til Kapteinen. Han reiste sig og pegte paa Buffeten. — Ønsker Deres Høihed nogle Forfriskningér? — Nei, tak, svarede Baronen, derimod ønsker jeg, at Baaden snart maatte sætte Kurs for Bygdø. — Kapteinen kjender sikkerlig bedre Farvandet her end nogen af os. — Nu er vi allerede langt bag Hovedøen, bemærkede Hans Høihed mere og mere urolig; og vi fjerner og mere og mere fra Bygdø. Han stirrede ud gjennem Døraabningen agter og hans Uro steg paatageligt. Han havde tydeligvis faaet Mistanke til sine elskværdige Værter. Knut Gribb laa under Bordtæppet og ventede i yderste Spænding paa, hvad der vilde ske. Pludselig reiste Baronen sig og sagde mut: — Jeg foretrækker at opholde mig paa Dækket. Han vilde gaa mod Døren, men Thomas Ryer forhindrede ham fra det. — Der blæser en temmelig skarp Vind nu, sagde han. — Det er aabenbar Løn, svarede Baronen heftigt, jeg kan jo se med mine egne Øine, at der er næsten Blikstille ude. Desuden er jeg ikke bange for en Smule Vind. Det overlader jeg til Krysterne. — Men jeg har læst i Avisen, at Deres Høihed opholder sig i det styrkende norske Klimat for Helbredens Skyld. Baronens Ophidselse og Forundring steg tydeligvis. Han sagde: — Jeg forstaar ikke, hvad det vedkommer Sagen. Idetheletaget finder jeg Deres Opførsel mærkelig, mine Herrer. — Virkelig, svarede Thomas Ryer og lo, — Gaa tilside! raabte Baronen, jeg forlanger at komme ud paa Dækket. Saa afveien, nu. — Tag dog ikke saadan paa Vei, Herr Baron. — Men, mine Herrer, I behandler mig jo formelig som en Fange. — Det er Herr Baronen som benytter Udtrykket — ikke vi. — Hvadbehager? — Herr Baronen tillod sig at bemærke, at vi behandler Dem som en Fange. — Det ser saadan ud. — Herr Baronen har utvilsomt Ret, — Hvad mener De? — Jeg mener, at De er vor Fange, svarede Thoma Ryer roligt og koldblodigt som sædvanligt. Der blev nogle Sekunders Stilhed, som for Knut Gribb, der laa og ventede under Bordtæppet sitrende af Spænding, føltes som en Evighed.<noinclude><references/></noinclude> 5p2w6zxqn5k7q9e10tm7d0d1jx2b53j 264066 264065 2025-06-22T00:09:43Z Øystein Tvede 3938 264066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine Folk ombord i Baaden for muligens at faa den repareret, — Nei tusen tak, svarede Hans Høihed, idet han tog plads ved Bordet i Salonen, Knut Gribb kunde, der han laa, se Snipperne af hans elegante Laksko. — Ønsker da Deres Høihed at gaa iland paa Hovedøen? — Nei, tak, svarede Baronen. Jeg vil udsætte med det til en anden Gang. Jeg tror iøvrigt, at jeg aldrig faar se de berømte Ruiner, for nu er det anden Gang, jeg blir forhindret ved uforudseede Omstændigheder. — Det er meget kjedeligt, bemærkede Storforbryderen, saa ønsker maaske Deres Høihed at bli sat iland paa Bygdø, jeg antar vi kan lægge til ved Bygdø Søbads Brygge. Vil ikke det passe? — Jo, svarede Hans Høihed taknemlig, det vil passe fortræffeligt, Jeg er Dem meget forbunden, mine Herrer, — Saa skal jeg gi Kapteinen mine Ordres, sagde Ryer og forsvandt ude paa Dækket, Et Øieblik efter blev der slaaet fuld Fart i Maskinen. Thomas Ryer kom ind igjen og lukkede Døren forsvarlig efter sig. Gribb hørte et lidet Knepp i Laasen, — Aha, tænkte han, nu tror han vist at Musen er fanget i sin Fælde. De tre Herrer passiarede i de næste tre Minutter aandrigt men ligegyldigt. Pludselig fór Baronen sammen, Han havde gjennem de aabentslagende Skyvedøre agterud fæstet sin Opmærksomhed ved Landskabet. — Det er da en mærkelig Manøvre Deres Baad gjør, sagde han. Det forekommer mig, at den netop ikke sætter Kurs for Bygdø. Vi har jo Bygdø ret agter og fjerner os mere og mere. — Jeg blander mig af Princip aldrig op i Detaljer med Hensyn til Kurser, svarede Thomas Ryer, det overlader jeg til Kapteinen. Han reiste sig og pegte paa Buffeten. — Ønsker Deres Høihed nogle Forfriskningér? — Nei, tak, svarede Baronen, derimod ønsker jeg, at Baaden snart maatte sætte Kurs for Bygdø. — Kapteinen kjender sikkerlig bedre Farvandet her end nogen af os. — Nu er vi allerede langt bag Hovedøen, bemærkede Hans Høihed mere og mere urolig; og vi fjerner og mere og mere fra Bygdø. Han stirrede ud gjennem Døraabningen agter og hans Uro steg paatageligt. Han havde tydeligvis faaet Mistanke til sine elskværdige Værter. Knut Gribb laa under Bordtæppet og ventede i yderste Spænding paa, hvad der vilde ske. Pludselig reiste Baronen sig og sagde mut: — Jeg foretrækker at opholde mig paa Dækket. Han vilde gaa mod Døren, men Thomas Ryer forhindrede ham fra det. — Der blæser en temmelig skarp Vind nu, sagde han. — Det er aabenbar Løn, svarede Baronen heftigt, jeg kan jo se med mine egne Øine, at der er næsten Blikstille ude. Desuden er jeg ikke bange for en Smule Vind. Det overlader jeg til Krysterne. — Men jeg har læst i Avisen, at Deres Høihed opholder sig i det styrkende norske Klimat for Helbredens Skyld. Baronens Ophidselse og Forundring steg tydeligvis. Han sagde: — Jeg forstaar ikke, hvad det vedkommer Sagen. Idetheletaget finder jeg Deres Opførsel mærkelig, mine Herrer. — Virkelig, svarede Thomas Ryer og lo, — Gaa tilside! raabte Baronen, jeg forlanger at komme ud paa Dækket. Saa afveien, nu. — Tag dog ikke saadan paa Vei, Herr Baron. — Men, mine Herrer, I behandler mig jo formelig som en Fange. — Det er Herr Baronen som benytter Udtrykket — ikke vi. — Hvadbehager? — Herr Baronen tillod sig at bemærke, at vi behandler Dem som en Fange. — Det ser saadan ud. — Herr Baronen har utvilsomt Ret, — Hvad mener De? — Jeg mener, at De er vor Fange, svarede Thoma Ryer roligt og koldblodigt som sædvanligt. Der blev nogle Sekunders Stilhed, som for Knut Gribb, der laa og ventede under Bordtæppet sitrende af Spænding, føltes som en Evighed.<noinclude><references/></noinclude> e1py18i7plo3ifefnzkkhfqje1m7217 104 111087 264032 2025-06-21T15:16:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Endelig hørte han Baron D.s tørre ligesom rustne Latter. - Det er godt, tænkte han, Baronen lader til at være koldblodig, det har han Fordel af i en Situation som denne. - Jeg raaber om Hjælp, sagde Baronen. Der indtraadte igjen en Stilhed og Gribb hørte Lyden af en Revolver, som blev spændt. Det maatte være Thomas Ryers Revolver. Det lader De nok pent være, svarede Storforbryderen, jeg kan meddele Dem, at baade Kapteinen her og Mandskabet er mine Tjenere og adlyder mig blindt. Og desuden, hvis De larmer alt formeget, saa skyder jeg. — Hahaha, dette er en fin Historie. Jo I er nogle nette Hallunker! — Herr Baron. — Røverpak! hvæsede Baronen. — Hører Du ham, Charlie, sagde Thomas haanende henvendt til sin blaaøiede Ledsager, fin Fyr, pen Opdragelse. Charlie lo tvungent: Hele Eventyret tiltalte ham tydeligvis ikke, men han maatte jo spille med, saalænge Ryer førte an. — Elendige Pengeafpressere! raable Baronen. — I Sandhed dannet Konversation, fortsatte Ryer i samme haanende Toneart. Han stod og fingrede med Revolveren, — Det glæder mig, fortsatte han, at Deres Højhed. ikke har Revolver med. Jeg har hørt, at De skal være en af den gamle Verdens bedste Pistolskyttere. — Hvor vil De egentlig hen? spurgte Baronen. — Kapteinen har sine Ordres at gaa efter. — Jeg har for Øjeblikket omtrent et hundrede Pund paa mig, sagde Hans Høihed, De faar yderligere en Anvisning paa 200 Pund og saa vender De Stævnen mod Bygdø. — Og Herr Baronen henvender sig lil den første. den bedste Konstabel. — {{sperret|Nei,}} svarede Baronen hvast, det gjør jeg ikke. Jeg ønsker ikke Skandale og Avisskriveri. Gudbevares, naar man faar vide, at jeg er bortført af Pengeafpressere — det blir jo en hel Verdensskandale. Jeg ønsker ikke at bli til Latter, min Herre. De har mit Æresord paa, at jeg ikke skal gjøre noget yderligere Skridt, hvis de gaar ind paa mit Tilbud, — Vantageligt, svarede Ryer. — Vel, jeg siger fire hundrede Pund. — Lumpne Skillinger, sagde Ryer, det er ikke saameget som halve Bryderiet er værd, langt mindre den uhyre Resiko. — Hvormeget forlanger De da? — Jeg har foreløbig tænkt fem tusen Pund i Løsepenge. Deres Højhed er jo en af Englands rigeste Mænd. — Slyngel! — Godt, saa siger vi seks Tusen. — Det faar Dere aldrig af mig. — Det har vi heller ikke tænkt, Deres Højhed, Men Deres Høiheds Slægtninge vil nok gjerne betale det og mere til, for at faa Dem tilbage igjen. Vi fører Dem nu til et sikkert Skjulested Herr Baron, hvorfra vi agter at proklamere, at ethvert Forsøg paa at udfri Dem uvægerlig vil komme til at hidføre Deres Død. Og hvis Deres høie Slægtninge skulde nøle alt for længe, har vi jo Anledhing til af sende dem en af Deres Fingre, nydelig afhugget og sat paa Spiritus. Tror De ikke det vil fremskynde Sagens Afslutning en Smule? — De er virkelig en stor Forbryder, mumlede Baronen forfærdet og imponeret paa samme Tid. De er i Sandhed moden for Galgen. — Jeg sætter Pris paa Deres Høiheds Komplimenter: — Skurk. — Nei, hør paa ham Charlie, Fin Gut, hvad. Nu er det nok paa Tide at gi ham en liden Klap. Frem med Sandposen Charlie! Nu var det rette Øjeblik kommet for Detektiven til at gribe ind. Hurtig som en Panter sprang han frem fra sit Skjul og affyrede et Skud. Han havde holdt Øje med, hvor de to Skurke opholdt sig i Salonen og kunde derfor straks med en Browningrevolver i hver Haand holde de to Forbrydere i Schach. Den blaaøiede tumlede skrækslagen tilbage. Ja, selv Thomas Ryer tabte et Øjeblik Fatningen, da han stirrede ind i Detektivens Revolverløb og hørte Knut Gribb sige! — {{sperret|Spillet er tabt, Thomas Ryer.}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> adi8ibxm36n8mh0cvq6u9l2z7ldhrtu 264067 264032 2025-06-22T00:16:16Z Øystein Tvede 3938 264067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Endelig hørte han Baron D.s tørre ligesom rustne Latter. - Det er godt, tænkte han, Baronen lader til at være koldblodig, det har han Fordel af i en Situation som denne. - Jeg raaber om Hjælp, sagde Baronen. Der indtraadte igjen en Stilhed og Gribb hørte Lyden af en Revolver, som blev spændt. Det maatte være Thomas Ryers Revolver. Det lader De nok pent være, svarede Storforbryderen, jeg kan meddele Dem, at baade Kapteinen her og Mandskabet er mine Tjenere og adlyder mig blindt. Og desuden, hvis De larmer alt formeget, saa skyder jeg. — Hahaha, dette er en fin Historie. Jo I er nogle nette Hallunker! — Herr Baron. — Røverpak! hvæsede Baronen. — Hører Du ham, Charlie, sagde Thomas haanende henvendt til sin blaaøiede Ledsager, fin Fyr, pen Opdragelse. Charlie lo tvungent: Hele Eventyret tiltalte ham tydeligvis ikke, men han maatte jo spille med, saalænge Ryer førte an. — Elendige Pengeafpressere! raabte Baronen. — I Sandhed dannet Konversation, fortsatte Ryer i samme haanende Toneart. Han stod og fingrede med Revolveren, — Det glæder mig, fortsatte han, at Deres Høihed ikke har Revolver med. Jeg har hørt, at De skal være en af den gamle Verdens bedste Pistolskyttere. — Hvor vil De egentlig hen? spurgte Baronen. — Kapteinen har sine Ordres at gaa efter. — Jeg har for Øieblikket omtrent et hundrede Pund paa mig, sagde Hans Høihed, De faar yderligere en Anvisning paa 200 Pund og saa vender De Stævnen mod Bygdø. — Og Herr Baronen henvender sig til den første, den bedste Konstabel. — {{sperret|Nei,}} svarede Baronen hvast, det gjør jeg ikke. Jeg ønsker ikke Skandale og Avisskriveri. Gudbevares, naar man faar vide, at jeg er bortført af Pengeafpressere — det blir jo en hel Verdensskandale. Jeg ønsker ikke at bli til Latter, min Herre. De har mit Æresord paa, at jeg ikke skal gjøre noget yderligere Skridt, hvis de gaar ind paa mit Tilbud, — Uantageligt, svarede Ryer. — Vel, jeg siger fire hundrede Pund. — Lumpne Skillinger, sagde Ryer, det er ikke saameget som halve Bryderiet er værd, langt mindre den uhyre Resiko. — Hvormeget forlanger De da? — Jeg har foreløbig tænkt fem tusen Pund i Løsepenge. Deres Højhed er jo en af Englands rigeste Mænd. — Slyngel! — Godt, saa siger vi seks Tusen. — Det faar Dere aldrig af mig. — Det har vi heller ikke tænkt, Deres Højhed, Men Deres Høiheds Slægtninge vil nok gjerne betale det og mere til, for at faa Dem tilbage igjen. Vi fører Dem nu til et sikkert Skjulested Herr Baron, hvorfra vi agter at proklamere, at ethvert Forsøg paa at udfri Dem uvægerlig vil komme til at hidføre Deres Død. Og hvis Deres høie Slægtninge skulde nøle alt for længe, har vi jo Anledhing til af sende dem en af Deres Fingre, nydelig afhugget og sat paa Spiritus. Tror De ikke det vil fremskynde Sagens Afslutning en Smule? — De er virkelig en stor Forbryder, mumlede Baronen forfærdet og imponeret paa samme Tid. De er i Sandhed moden for Galgen. — Jeg sætter Pris paa Deres Høiheds Komplimenter. — Skurk. — Nei, hør paa ham Charlie, Fin Gut, hvad. Nu er det nok paa Tide at gi ham en liden Klap. Frem med Sandposen Charlie! Nu var det rette Øieblik kommet for Detektiven til at gribe ind. Hurtig som en Panter sprang han frem fra sit Skjul og affyrede et Skud. Han havde holdt Øie med, hvor de to Skurke opholdt sig i Salonen og kunde derfor straks med en Browningrevolver i hver Haand holde de to Forbrydere i Schach. Den blaaøiede tumlede skrækslagen tilbage. Ja, selv Thomas Ryer tabte et Øjeblik Fatningen, da han stirrede ind i Detektivens Revolverløb og hørte Knut Gribb sige: — {{sperret|Spillet er tabt, Thomas Ryer.}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> bgtmjswmodfjtzrdfibvdehl8m9ii9w 264115 264067 2025-06-22T02:15:29Z Øystein Tvede 3938 264115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Endelig hørte han Baron D.s tørre ligesom rustne Latter. — Det er godt, tænkte han, Baronen lader til at være koldblodig, det har han Fordel af i en Situation som denne. — Jeg raaber om Hjælp, sagde Baronen. Der indtraadte igjen en Stilhed og Gribb hørte Lyden af en Revolver, som blev spændt. Det maatte være Thomas Ryers Revolver. Det lader De nok pent være, svarede Storforbryderen, jeg kan meddele Dem, at baade Kapteinen her og Mandskabet er mine Tjenere og adlyder mig blindt. Og desuden, hvis De larmer alt formeget, saa skyder jeg. — Hahaha, dette er en fin Historie. Jo I er nogle nette Hallunker! — Herr Baron. — Røverpak! hvæsede Baronen. — Hører Du ham, Charlie, sagde Thomas haanende henvendt til sin blaaøiede Ledsager, fin Fyr, pen Opdragelse. Charlie lo tvungent: Hele Eventyret tiltalte ham tydeligvis ikke, men han maatte jo spille med, saalænge Ryer førte an. — Elendige Pengeafpressere! raabte Baronen. — I Sandhed dannet Konversation, fortsatte Ryer i samme haanende Toneart. Han stod og fingrede med Revolveren, — Det glæder mig, fortsatte han, at Deres Høihed ikke har Revolver med. Jeg har hørt, at De skal være en af den gamle Verdens bedste Pistolskyttere. — Hvor vil De egentlig hen? spurgte Baronen. — Kapteinen har sine Ordres at gaa efter. — Jeg har for Øieblikket omtrent et hundrede Pund paa mig, sagde Hans Høihed, De faar yderligere en Anvisning paa 200 Pund og saa vender De Stævnen mod Bygdø. — Og Herr Baronen henvender sig til den første, den bedste Konstabel. — {{sperret|Nei,}} svarede Baronen hvast, det gjør jeg ikke. Jeg ønsker ikke Skandale og Avisskriveri. Gudbevares, naar man faar vide, at jeg er bortført af Pengeafpressere — det blir jo en hel Verdensskandale. Jeg ønsker ikke at bli til Latter, min Herre. De har mit Æresord paa, at jeg ikke skal gjøre noget yderligere Skridt, hvis de gaar ind paa mit Tilbud, — Uantageligt, svarede Ryer. — Vel, jeg siger fire hundrede Pund. — Lumpne Skillinger, sagde Ryer, det er ikke saameget som halve Bryderiet er værd, langt mindre den uhyre Resiko. — Hvormeget forlanger De da? — Jeg har foreløbig tænkt fem tusen Pund i Løsepenge. Deres Højhed er jo en af Englands rigeste Mænd. — Slyngel! — Godt, saa siger vi seks Tusen. — Det faar Dere aldrig af mig. — Det har vi heller ikke tænkt, Deres Højhed, Men Deres Høiheds Slægtninge vil nok gjerne betale det og mere til, for at faa Dem tilbage igjen. Vi fører Dem nu til et sikkert Skjulested Herr Baron, hvorfra vi agter at proklamere, at ethvert Forsøg paa at udfri Dem uvægerlig vil komme til at hidføre Deres Død. Og hvis Deres høie Slægtninge skulde nøle alt for længe, har vi jo Anledhing til af sende dem en af Deres Fingre, nydelig afhugget og sat paa Spiritus. Tror De ikke det vil fremskynde Sagens Afslutning en Smule? — De er virkelig en stor Forbryder, mumlede Baronen forfærdet og imponeret paa samme Tid. De er i Sandhed moden for Galgen. — Jeg sætter Pris paa Deres Høiheds Komplimenter. — Skurk. — Nei, hør paa ham Charlie, Fin Gut, hvad. Nu er det nok paa Tide at gi ham en liden Klap. Frem med Sandposen Charlie! Nu var det rette Øieblik kommet for Detektiven til at gribe ind. Hurtig som en Panter sprang han frem fra sit Skjul og affyrede et Skud. Han havde holdt Øie med, hvor de to Skurke opholdt sig i Salonen og kunde derfor straks med en Browningrevolver i hver Haand holde de to Forbrydere i Schach. Den blaaøiede tumlede skrækslagen tilbage. Ja, selv Thomas Ryer tabte et Øjeblik Fatningen, da han stirrede ind i Detektivens Revolverløb og hørte Knut Gribb sige: — {{sperret|Spillet er tabt, Thomas Ryer.}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 4m544io15kvx3g3g7y64pyopsmas5ol 104 111088 264033 2025-06-21T16:06:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> 10. KAPITEL. '''Et Ord til Afsked.'' </center> Idetsamme lød Kapteinens Skud udenfra. Det rykkede voldsomt i Dampskibet. Der var slaaet Stop i Maskinen. Thomas Ryer havde straks vendt sig mod Detektiven, saa han fik Baronen bag sin Ryg, Baron D. var saa aandsnærværende, at han øiehlikkelig indsaa, hvad der burde gjøres. Han greb Ryers høire Arm og brækkede den bagover, saa Slynglen med et høit Skrig maatte lade Revolveren falde. — En eneste Bevægelse til! raabte Gribb, og jeg skyder Dem ned som en Hund. Thomas Ryer blev staaende aldeles rolig, men hans Øine for hid og did, ligesom han søgte efter en Udvei. Imedens arbeidede Kapteinen og Folkene paa at trænge ind i Salonen. Laasen blev skudt sønder og Døren hævet af sine Hængsler. Et Minut efterat Gribb var sprunget frem, stod Kapteinen ved hans Side. Ogsaa Kapteinen havde Revolver i Haanden. Dermed var Seiren vundet. Den kjæmpestore Kaptein slyngede sine Arme om Thomas Ryers spinkle Skikkelse og Gribb satte selv Haandjern paa ham. Hvad den blaaøiede Hjælper angaar, var han saa forskrækket, at han knapt magtede at staa paa Benene, langt mindre foretage sig noget agressivt. Da Hans Høihed saa, hvilken Vending Begivenhederne pludselig havde taget, lo han høit. — Very well, sagde han paa sin koldblodige engelske Manér, vil De saa behage at sætte Kurs for Bygdø. — Kurs for Rygdø Søbad! raabte Kapteinen ud gjennem den splintrede Kahytdør. Der hørtes Raab og Støi paa Dækket. Et Fartøi lagde til ved „Flink“s Ræling. Det var Patruljebaaden. — Hvad er det? spurgte Hans Høihed. — Politimænd, svarede Gribb. — Ah, lad dem ikke komme ind. Jeg ønsker ingen Skandale. Gribb gav Ordre til, at Politimændene foreløbig skulde holde sig ombord i Patruljebaaden. Baron D. gik nu hen til Knut Gribb, trykkede varmt hans Haand og overøste ham med Lovord. — Det var en enestaaende tapper Bedrift, sagde han, hvorledes har de faaet Tæften af dette Attentat paa min Frihed. De maa jo ha anet eller hørt om hele Planen paa Forhaand. Gribb fremstillet nu i Korthed Gangen i sine Undersøgelser for Baronen og denne berømmede ham igjen meget. Da han fik høre om, hvad den stakkels Motormand havde lidt og maaske endnu led for hans Skyld, lovede han, at han skulde belønne ham vel for det. Han bad ligeledes om Opgave over alle de Politimænds Navne, som havde deltaget i Undersøgelsen. Thomas Ryer sad stille og bagbundet i Stolen og hørte paa alt dette. Ikke en Muskel i hans stenrolige Ansigt fortrak sig, men hans Øine glødede mod Knut Gribb af hevngjerrigt Raseri. Baronen saa med et lidet humoristisk Smil paa ham og paa den anden. — Kan man skyde dem straks? spurgte han, eller hænge dem? — Ingen af Delene deres Høihed, svarede Knut Gribb. Intet Menneske kan her i Landet fældes uden efter Rettergang, Lov og Dom. — Saa slipper han alligevel, mumlede Baronen. — Nei, svarede Gribb, det skal jeg love for. — Men det er dog mig, han har fornærmet. Og jeg frafalder ethvert Krav paa Tiltale. Gribb stirrede forblølfet paa ham: — Frafalder De? spurgte han. — Ja, forudsat, at den stakkels Motormand, som han maatte ha afveien for at faa en af sine Hjælpere i hans Sted, ikke har lidt nogen Overlast. — Men dette er jo umuligt, Herr Baron. — Ah, bah, maa jeg kanske ikke møde som Vidne? Tror De jeg har Tid til at staa der for en Ret og afgive lange Forklaringer? Jeg skal reise fra Norge om tre Dage. Blir det Retssag af Affæren, flyver mit Navn straks over Verden i denne skandaløse Forbindelse. Der diskes op med alle mulige Enkeltheder om min Person. Jeg synes allerede, jeg ser det. I alle Vittighedsbladene kommer Tegninger, hvor man ser mig blive bort ført mellem to Landstrygere, som trækker i hvert sit Taug, ligesom man drager en Okse. Nei, tak, det ønsker jeg ikke. Desuden er vi jo alle friske<noinclude><references/></noinclude> hi7i8x14b0hokz4vt0rxkyj47aes6cv 264034 264033 2025-06-21T16:07:06Z Øystein Tvede 3938 264034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> 10. KAPITEL. '''Et Ord til Afsked.''' </center> Idetsamme lød Kapteinens Skud udenfra. Det rykkede voldsomt i Dampskibet. Der var slaaet Stop i Maskinen. Thomas Ryer havde straks vendt sig mod Detektiven, saa han fik Baronen bag sin Ryg, Baron D. var saa aandsnærværende, at han øiehlikkelig indsaa, hvad der burde gjøres. Han greb Ryers høire Arm og brækkede den bagover, saa Slynglen med et høit Skrig maatte lade Revolveren falde. — En eneste Bevægelse til! raabte Gribb, og jeg skyder Dem ned som en Hund. Thomas Ryer blev staaende aldeles rolig, men hans Øine for hid og did, ligesom han søgte efter en Udvei. Imedens arbeidede Kapteinen og Folkene paa at trænge ind i Salonen. Laasen blev skudt sønder og Døren hævet af sine Hængsler. Et Minut efterat Gribb var sprunget frem, stod Kapteinen ved hans Side. Ogsaa Kapteinen havde Revolver i Haanden. Dermed var Seiren vundet. Den kjæmpestore Kaptein slyngede sine Arme om Thomas Ryers spinkle Skikkelse og Gribb satte selv Haandjern paa ham. Hvad den blaaøiede Hjælper angaar, var han saa forskrækket, at han knapt magtede at staa paa Benene, langt mindre foretage sig noget agressivt. Da Hans Høihed saa, hvilken Vending Begivenhederne pludselig havde taget, lo han høit. — Very well, sagde han paa sin koldblodige engelske Manér, vil De saa behage at sætte Kurs for Bygdø. — Kurs for Rygdø Søbad! raabte Kapteinen ud gjennem den splintrede Kahytdør. Der hørtes Raab og Støi paa Dækket. Et Fartøi lagde til ved „Flink“s Ræling. Det var Patruljebaaden. — Hvad er det? spurgte Hans Høihed. — Politimænd, svarede Gribb. — Ah, lad dem ikke komme ind. Jeg ønsker ingen Skandale. Gribb gav Ordre til, at Politimændene foreløbig skulde holde sig ombord i Patruljebaaden. Baron D. gik nu hen til Knut Gribb, trykkede varmt hans Haand og overøste ham med Lovord. — Det var en enestaaende tapper Bedrift, sagde han, hvorledes har de faaet Tæften af dette Attentat paa min Frihed. De maa jo ha anet eller hørt om hele Planen paa Forhaand. Gribb fremstillet nu i Korthed Gangen i sine Undersøgelser for Baronen og denne berømmede ham igjen meget. Da han fik høre om, hvad den stakkels Motormand havde lidt og maaske endnu led for hans Skyld, lovede han, at han skulde belønne ham vel for det. Han bad ligeledes om Opgave over alle de Politimænds Navne, som havde deltaget i Undersøgelsen. Thomas Ryer sad stille og bagbundet i Stolen og hørte paa alt dette. Ikke en Muskel i hans stenrolige Ansigt fortrak sig, men hans Øine glødede mod Knut Gribb af hevngjerrigt Raseri. Baronen saa med et lidet humoristisk Smil paa ham og paa den anden. — Kan man skyde dem straks? spurgte han, eller hænge dem? — Ingen af Delene deres Høihed, svarede Knut Gribb. Intet Menneske kan her i Landet fældes uden efter Rettergang, Lov og Dom. — Saa slipper han alligevel, mumlede Baronen. — Nei, svarede Gribb, det skal jeg love for. — Men det er dog mig, han har fornærmet. Og jeg frafalder ethvert Krav paa Tiltale. Gribb stirrede forblølfet paa ham: — Frafalder De? spurgte han. — Ja, forudsat, at den stakkels Motormand, som han maatte ha afveien for at faa en af sine Hjælpere i hans Sted, ikke har lidt nogen Overlast. — Men dette er jo umuligt, Herr Baron. — Ah, bah, maa jeg kanske ikke møde som Vidne? Tror De jeg har Tid til at staa der for en Ret og afgive lange Forklaringer? Jeg skal reise fra Norge om tre Dage. Blir det Retssag af Affæren, flyver mit Navn straks over Verden i denne skandaløse Forbindelse. Der diskes op med alle mulige Enkeltheder om min Person. Jeg synes allerede, jeg ser det. I alle Vittighedsbladene kommer Tegninger, hvor man ser mig blive bort ført mellem to Landstrygere, som trækker i hvert sit Taug, ligesom man drager en Okse. Nei, tak, det ønsker jeg ikke. Desuden er vi jo alle friske<noinclude><references/></noinclude> eh5kzqmsm4kupi6as6yljxa3juhq2tb 264068 264034 2025-06-22T00:22:07Z Øystein Tvede 3938 264068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> 10. KAPITEL. '''Et Ord til Afsked.''' </center> Idetsamme lød Kapteinens Skud udenfra. Det rykkede voldsomt i Dampskibet. Der var slaaet Stop i Maskinen. Thomas Ryer havde straks vendt sig mod Detektiven, saa han fik Baronen bag sin Ryg. Baron D. var saa aandsnærværende, at han øiehlikkelig indsaa, hvad der burde gjøres. Han greb Ryers høire Arm og brækkede den bagover, saa Slynglen med et høit Skrig maatte lade Revolveren falde. — En eneste Bevægelse til! raabte Gribb, og jeg skyder Dem ned som en Hund. Thomas Ryer blev staaende aldeles rolig, men hans Øine fór hid og did, ligesom han søgte efter en Udvei. Imedens arbeidede Kapteinen og Folkene paa at trænge ind i Salonen. Laasen blev skudt sønder og Døren hævet af sine Hængsler. Et Minut efterat Gribb var sprunget frem, stod Kapteinen ved hans Side. Ogsaa Kapteinen havde Revolver i Haanden. Dermed var Seiren vundet. Den kjæmpestore Kaptein slyngede sine Arme om Thomas Ryers spinkle Skikkelse og Gribb satte selv Haandjern paa ham. Hvad den blaaøiede Hjælper angaar, var han saa forskrækket, at han knapt magtede at staa paa Benene, langt mindre foretage sig noget agressivt. Da Hans Høihed saa, hvilken Vending Begivenhederne pludselig havde taget, lo han høit. — Very well, sagde han paa sin koldblodige engelske Manér, vil De saa behage at sætte Kurs for Bygdø. — Kurs for Bygdø Søbad! raabte Kapteinen ud gjennem den splintrede Kahytdør. Der hørtes Raab og Støi paa Dækket. Et Fartøi lagde til ved „Flink“s Ræling. Det var Patruljebaaden. — Hvad er det? spurgte Hans Høihed. — Politimænd, svarede Gribb. — Ah, lad dem ikke komme ind. Jeg ønsker ingen Skandale. Gribb gav Ordre til, at Politimændene foreløbig skulde holde sig ombord i Patruljebaaden. Baron D. gik nu hen til Knut Gribb, trykkede varmt hans Haand og overøste ham med Lovord. — Det var en enestaaende tapper Bedrift, sagde han, hvorledes har de faaet Tæften af dette Attentat paa min Frihed. De maa jo ha anet eller hørt om hele Planen paa Forhaand. Gribb fremstillet nu i Korthed Gangen i sine Undersøgelser for Baronen og denne berømmede ham igjen meget. Da han fik høre om, hvad den stakkels Motormand havde lidt og maaske endnu led for hans Skyld, lovede han, at han skulde belønne ham vel for det. Han bad ligeledes om Opgave over alle de Politimænds Navne, som havde deltaget i Undersøgelsen. Thomas Ryer sad stille og bagbundet i Stolen og hørte paa alt dette. Ikke en Muskel i hans stenrolige Ansigt fortrak sig, men hans Øine glødede mod Knut Gribb af hevngjerrigt Raseri. Baronen saa med et lidet humoristisk Smil paa ham og paa den anden. — Kan man skyde dem straks? spurgte han, eller hænge dem? — Ingen af Delene deres Høihed, svarede Knut Gribb. Intet Menneske kan her i Landet fældes uden efter Rettergang, Lov og Dom. — Saa slipper han alligevel, mumlede Baronen. — Nei, svarede Gribb, det skal jeg love for. — Men det er dog mig, han har fornærmet. Og jeg frafalder ethvert Krav paa Tiltale. Gribb stirrede forbløffet paa ham. — Frafalder De? spurgte han. — Ja, forudsat, at den stakkels Motormand, som han maatte ha afveien for at faa en af sine Hjælpere i hans Sted, ikke har lidt nogen Overlast. — Men dette er jo umuligt, Herr Baron. — Ah, bah, maa jeg kanske ikke møde som Vidne? Tror De jeg har Tid til at staa der for en Ret og afgive lange Forklaringer? Jeg skal reise fra Norge om tre Dage. Blir det Retssag af Affæren, flyver mit Navn straks over Verden i denne skandaløse Forbindelse. Der diskes op med alle mulige Enkeltheder om min Person. Jeg synes allerede, jeg ser det. I alle Vittighedsbladene kommer Tegninger, hvor man ser mig blive bortført mellem to Landstrygere, som trækker i hvert sit Taug, ligesom man drager en Okse. Nei, tak, det ønsker jeg ikke. Desuden er vi jo alle friske<noinclude><references/></noinclude> c7gaorij993tbo6eegoc69q80k4r1vw 264128 264068 2025-06-22T02:40:35Z Øystein Tvede 3938 264128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> 10. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Et Ord til Afsked.''' </center> Idetsamme lød Kapteinens Skud udenfra. Det rykkede voldsomt i Dampskibet. Der var slaaet Stop i Maskinen. Thomas Ryer havde straks vendt sig mod Detektiven, saa han fik Baronen bag sin Ryg. Baron D. var saa aandsnærværende, at han øiehlikkelig indsaa, hvad der burde gjøres. Han greb Ryers høire Arm og brækkede den bagover, saa Slynglen med et høit Skrig maatte lade Revolveren falde. — En eneste Bevægelse til! raabte Gribb, og jeg skyder Dem ned som en Hund. Thomas Ryer blev staaende aldeles rolig, men hans Øine fór hid og did, ligesom han søgte efter en Udvei. Imedens arbeidede Kapteinen og Folkene paa at trænge ind i Salonen. Laasen blev skudt sønder og Døren hævet af sine Hængsler. Et Minut efterat Gribb var sprunget frem, stod Kapteinen ved hans Side. Ogsaa Kapteinen havde Revolver i Haanden. Dermed var Seiren vundet. Den kjæmpestore Kaptein slyngede sine Arme om Thomas Ryers spinkle Skikkelse og Gribb satte selv Haandjern paa ham. Hvad den blaaøiede Hjælper angaar, var han saa forskrækket, at han knapt magtede at staa paa Benene, langt mindre foretage sig noget agressivt. Da Hans Høihed saa, hvilken Vending Begivenhederne pludselig havde taget, lo han høit. — Very well, sagde han paa sin koldblodige engelske Manér, vil De saa behage at sætte Kurs for Bygdø. — Kurs for Bygdø Søbad! raabte Kapteinen ud gjennem den splintrede Kahytdør. Der hørtes Raab og Støi paa Dækket. Et Fartøi lagde til ved „Flink“s Ræling. Det var Patruljebaaden. — Hvad er det? spurgte Hans Høihed. — Politimænd, svarede Gribb. — Ah, lad dem ikke komme ind. Jeg ønsker ingen Skandale. Gribb gav Ordre til, at Politimændene foreløbig skulde holde sig ombord i Patruljebaaden. Baron D. gik nu hen til Knut Gribb, trykkede varmt hans Haand og overøste ham med Lovord. — Det var en enestaaende tapper Bedrift, sagde han, hvorledes har de faaet Tæften af dette Attentat paa min Frihed. De maa jo ha anet eller hørt om hele Planen paa Forhaand. Gribb fremstillet nu i Korthed Gangen i sine Undersøgelser for Baronen og denne berømmede ham igjen meget. Da han fik høre om, hvad den stakkels Motormand havde lidt og maaske endnu led for hans Skyld, lovede han, at han skulde belønne ham vel for det. Han bad ligeledes om Opgave over alle de Politimænds Navne, som havde deltaget i Undersøgelsen. Thomas Ryer sad stille og bagbundet i Stolen og hørte paa alt dette. Ikke en Muskel i hans stenrolige Ansigt fortrak sig, men hans Øine glødede mod Knut Gribb af hevngjerrigt Raseri. Baronen saa med et lidet humoristisk Smil paa ham og paa den anden. — Kan man skyde dem straks? spurgte han, eller hænge dem? — Ingen af Delene deres Høihed, svarede Knut Gribb. Intet Menneske kan her i Landet fældes uden efter Rettergang, Lov og Dom. — Saa slipper han alligevel, mumlede Baronen. — Nei, svarede Gribb, det skal jeg love for. — Men det er dog mig, han har fornærmet. Og jeg frafalder ethvert Krav paa Tiltale. Gribb stirrede forbløffet paa ham. — Frafalder De? spurgte han. — Ja, forudsat, at den stakkels Motormand, som han maatte ha afveien for at faa en af sine Hjælpere i hans Sted, ikke har lidt nogen Overlast. — Men dette er jo umuligt, Herr Baron. — Ah, bah, maa jeg kanske ikke møde som Vidne? Tror De jeg har Tid til at staa der for en Ret og afgive lange Forklaringer? Jeg skal reise fra Norge om tre Dage. Blir det Retssag af Affæren, flyver mit Navn straks over Verden i denne skandaløse Forbindelse. Der diskes op med alle mulige Enkeltheder om min Person. Jeg synes allerede, jeg ser det. I alle Vittighedsbladene kommer Tegninger, hvor man ser mig blive bortført mellem to Landstrygere, som trækker i hvert sit Taug, ligesom man drager en Okse. Nei, tak, det ønsker jeg ikke. Desuden er vi jo alle friske<noinclude><references/></noinclude> sozf4ubasl63dlqmyr39m46c8ee2txx 104 111089 264035 2025-06-21T17:51:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og raske, min Herre. Vi har havt en interessant Oplevelse. Og jeg for min Del har lært at tage mig iagt. Hvad ellers? Saa er der intet mere. Lad Fyrene løbe. — Det kan jeg ikke; det blir i saa Fald Rettens Sag. Nu har Politiet gjort sin Pligt. Baaden lagde til ved Bygdø Søbads Brygge. Ryer havde med synlig Interesse hørt paa den sidste Del af Samtalen. Nu sagde han pludselig: — Hans Høihed har Ret, dette blir en forfærdelig Skandale. Den kommer sandsynligvis til at koste et Menneskeliv. — Et Menneskeliv! raabte Knut og Baronen samtidig, hvad mener De? Thomas Ryer lo. — Har De da glemt Deres kjære Ven, Motormanden Karl Adolf Boman? spurgte han. — Nei, svarede Knut, tvertimod. Nu slaar snart hans Befrielses Time. — De tar feil, svarede Ryer, der er kim en eneste Mand som kan udfri ham. — Hvem skulde det være? — Jeg, svarede Ryer, for det er bare jeg som ved hvor han er. Naturligvis maa han engang findes, men da frygter jeg for at han er død. Han er nemlig dennegang saa stærkt bedøvet, at han maa vækkes. — De er en Djævel, hvisket Knut Gribb, men De skal ikke længe faa Anledning til at triumfere. — Hvorfor ikke, tør jeg spørge. — Fordi alle Politiets Sporhunde er i Bevægelse for at finde Motormandens Skjulested. — Ah, dette herlige Politi! — Vær ikke saa overlegen, min kjære Ryer, sagde Knut, kjender De Haandjernene, min kjære Herre, det er dog Politiet, som har sat dem paa. Ryer {{sperret|saa}} paa ham, men svarede ikke. Lige før Baronen steg iland, sagde han, henvendt til Knut: — Behold Arrestanterne her saa længe, saa kal jeg nærmere konferere med Myndighederne mi, hvad der er at gjøre. Knut Gribb bukkede taust. Han forstod, at Baronen vilde henvende sig sit Lands mægtige Gesandt. {{asterisme}} Det gik som han havde tænkt. Hans Høihed henvendte sig til Gesandten. Denne gik igjen til de norske Myndigheder. Det gjalt for enhver Pris at faa reddet Baronens Navn fra Skandalen. Man skjønte, at naar Historien kom ud, saa vilde Hans Høihed ubarmhjertig blive latterliggjort for hele Europas Øine. Og saa gjalt det at stanse Skandalen. Desuden var jo egentlig intet hændt udover de to Overfald paa den ganske uskyldige Karl Adolf Boman. Hvis han forlangte Tiltale, maatte naturligvis Retten gaa sin Gang, men der kunde da være Tale om at udelukke Bortførelseshistorien og Pengeafpressingen. Baronen forlangte bare, at Sagen for enhver Pris skulde neddysses. Han fremstillet det hele som en romantisk, nærmest spøgefuld Historie. Det saa ud som om Thomas Ryer i sin fænomenale Snedighed havde beregnet det hele, for han morede sig kosteligt, medens Forhandlingerne gik sin Gang og han laa lænket med Haandjern ombord i den lille Fjorddamper. Omsider blev alle Parter tilfredsstillet saaledes: Thomas Ryer opgav, hvor Motormanden Karl Adolf Boman holdtes skjult. Der blev øieblikkelig sendt Konstabler til den opgivne Adresse — et Sted i Nærheden af Byen — og man fandt Boman liggende i en tom Leilighed. Motormanden var blit bedøvet i den stjaalne Vogn. Denne Vogn var kjørt til en af Ryers mange Leiligheder i Byen og under Paaskud af, at Boman var besvimet paa Gaden, blev han bragt op i Leiligheden. Herfra blev han kjørt videre om Natten til en tom Husmandsstue udenfor Byen. Motormanden anede absolut ikke, hvor han var henne, da Konstablerne kom og vækkede ham. Han følte sig lidt mat efter den lange Bedøvelse, men havde ellers ikke lidt nogen Overlast. Da han modtog en forholdsvis vel aflønnet Stilling af Baron D. og yderligere en smuk Pengegave for sit udviste Forhold, havde Boman ikke de ringeste Betænkeligheder ved at lade Sagen for sit vedkommende falde. Da der saaledes ikke forelaa Anmeldelse fra nogen af de to fornærmede Parter, Motormanden<noinclude><references/></noinclude> 0b7rauxqghgaczkq2jna3hwls8dw973 264069 264035 2025-06-22T00:27:36Z Øystein Tvede 3938 264069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og raske, min Herre. Vi har havt en interessant Oplevelse. Og jeg for min Del har lært at tage mig iagt. Hvad ellers? Saa er der intet mere. Lad Fyrene løbe. — Det kan jeg ikke; det blir i saa Fald Rettens Sag. Nu har Politiet gjort sin Pligt. Baaden lagde til ved Bygdø Søbads Brygge. Ryer havde med synlig Interesse hørt paa den sidste Del af Samtalen. Nu sagde han pludselig: — Hans Høihed har Ret, dette blir en forfærdelig Skandale. Den kommer sandsynligvis til at koste et Menneskeliv. — Et Menneskeliv! raabte Knut og Baronen samtidig, hvad mener De? Thomas Ryer lo. — Har De da glemt Deres kjære Ven, Motormanden Karl Adolf Boman? spurgte han. — Nei, svarede Knut, tvertimod. Nu slaar snart hans Befrielses Time. — De tar feil, svarede Ryer, der er kun en eneste Mand som kan udfri ham. — Hvem skulde det være? — Jeg, svarede Ryer, for det er bare jeg som ved hvor han er. Naturligvis maa han engang findes, men da frygter jeg for at han er død. Han er nemlig dennegang saa stærkt bedøvet, at han maa vækkes. — De er en Djævel, hvisket Knut Gribb, men De skal ikke længe faa Anledning til at triumfere. — Hvorfor ikke, tør jeg spørge. — Fordi alle Politiets Sporhunde er i Bevægelse for at finde Motormandens Skjulested. — Ah, dette herlige Politi! — Vær ikke saa overlegen, min kjære Ryer, sagde Knut, kjender De Haandjernene, min kjære Herre, det er dog Politiet, som har sat dem paa. Ryer {{sperret|saa}} paa ham, men svarede ikke. Lige før Baronen steg iland, sagde han, henvendt til Knut: — Behold Arrestanterne her saa længe, saa skal jeg nærmere konferere med Myndighederne om, hvad der er at gjøre. Knut Gribb bukkede taust. Han forstod, at Baronen vilde henvende sig til sit Lands mægtige Gesandt. {{asterisme}} Det gik som han havde tænkt. Hans Høihed henvendte sig til Gesandten. Denne gik igjen til de norske Myndigheder. Det gjalt for enhver Pris at faa reddet Baronens Navn fra Skandalen. Man skjønte, at naar Historien kom ud, saa vilde Hans Høihed ubarmhjertig blive latterliggjort for hele Europas Øine. Og saa gjalt det at stanse Skandalen. Desuden var jo egentlig intet hændt udover de to Overfald paa den ganske uskyldige Karl Adolf Boman. Hvis han forlangte Tiltale, maatte naturligvis Retten gaa sin Gang, men der kunde da være Tale om at udelukke Bortførelseshistorien og Pengeafpressingen. Baronen forlangte bare, at Sagen for enhver Pris skulde neddysses. Han fremstillet det hele som en romantisk, nærmest spøgefuld Historie. Det saa ud som om Thomas Ryer i sin fænomenale Snedighed havde beregnet det hele, for han morede sig kosteligt, medens Forhandlingerne gik sin Gang og han laa lænket med Haandjern ombord i den lille Fjorddamper. Omsider blev alle Parter tilfredsstillet saaledes: Thomas Ryer opgav, hvor Motormanden Karl Adolf Boman holdtes skjult. Der blev øieblikkelig sendt Konstabler til den opgivne Adresse — et Sted i Nærheden af Byen — og man fandt Boman liggende i en tom Leilighed. Motormanden var blit bedøvet i den stjaalne Vogn. Denne Vogn var kjørt til en af Ryers mange Leiligheder i Byen og under Paaskud af, at Boman var besvimet paa Gaden, blev han bragt op i Leiligheden. Herfra blev han kjørt videre om Natten til en tom Husmandsstue udenfor Byen. Motormanden anede absolut ikke, hvor han var henne, da Konstablerne kom og vækkede ham. Han følte sig lidt mat efter den lange Bedøvelse, men havde ellers ikke lidt nogen Overlast. Da han modtog en forholdsvis vel aflønnet Stilling af Baron D. og yderligere en smuk Pengegave for sit udviste Forhold, havde Boman ikke de ringeste Betænkeligheder ved at lade Sagen for sit vedkommende falde. Da der saaledes ikke forelaa Anmeldelse fra nogen af de to fornærmede Parter, Motormanden<noinclude><references/></noinclude> 598fkwc5s5sas1s17xz58jmwohtxzpp 104 111090 264036 2025-06-21T18:02:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den høitstaaende Udlænding kunde Politiet ikke komme videre. Derimod blev der fattet Bestemmelse om. at Ryer skulde forlade norsk Grund inden 12 Timer. Sine Kunstsager og rørlige Yærdier forøvrig kunde han faa sendt efter sig. Men to Politibetjente skulde følge ham i de Timer han havde Lov til at opholde sig i Kristiania, og de skulde ledsage ham til Gøteborg, hvorefter han fik Lov til at seile sin egen Sjø. Men selvfølgelig skulde det kontinentale Politi underrettes om hans Bevægelser. Ryer var naturligvis mere end glad over at slippe for saa godt Kjøb. Den eneste, som ikke var videre fornøiet med Ordningen var i Grunden Knut Gribb. Og det hjalp ikke det ringeste, at han samme Dag fra den mægtige Gesandt fik sendende et lidet fløielsbetrukket Skrin med en funklende Gjenstand i. Han havde en Følelse af, at Kristiania ikke var færdig med Thomas Ryer; en Antagelse, hvis Rigtighed han senere lik Bekræftelse for. Og hvad han selv personlig angik, havde Ryers Optræden mod ham i Blikke og Gebærder været præget af det mest indædte Had. Knut Gribb skjønte, at naar han igjen fik et Sammenstød med Thomas Ryer — og han var ikke den Mand, som skræmtes ved Tanken paa et saadant — da vilde dette Sammenstød bli voldsomt. Da vilde det muligens gjælde Liv eller Død. Knut behandlede til Gjengjæld Ryer meget overlegent og erindrede ham stadig om at han var under Opsigt af Politiet og maatte udføre dettes Befalinger. Men Thomas Ryer tog Haanen med Ro og gjengjældte den. Han paastod, at Gribh ganske tilfældig havde faaet et Indblik i Affæren og at det var en ligegyldig Avisnotis som havde hjulpet ham. Han benyttede Dagen til at ordne forskjellige private Papirer, pakke sine Kunstsamlinger ned og afgjøre sine Smaaregninger. — Jeg skal nemlig sige Dem, sagde han til de Politimænd, som fulgte ham fra Værelse til Yærelse og som ikke kunde lade være at smile, da han sendte Bud efter sine Skrædder- og Skomagerregninger — jeg skal nemlig si Dem, sagde han, jeg er en ærlig Mand og yderst paapasselig i Pengesager. Hvad del angaar, saa taaler jeg ikke Uefterrettelighed. Da endelig alt var færdig, Kufferterne og sendt til Stationen og der kun manglede en halv Time til Udenlandstogets Afgang, fandt Ryer frem et Fotografi af sig selv, hvor han stod i en interessant Stilling med korslagte Arme og Øinene skuende frem for sig. Paa Bagsiden af dette skrev han: {{sperret|„Til Hans Høihed Baron D. med Hilsen og Tak fra{{gap|4em}} Thomas Ryer.“}}{{gap|1em}} Han konvolutterte Fotografiet, skrev udenpaa og paa Veien ned til Jernbanestationen puttede han Brevet i en Postkasse. Knut Gribb ventede paa Perronen. Da Thomas Ryer traadte ind under Stationstaget havde Storforbryderen gjenvundet hele sin gamle Aandsnærværelse og sikre næsten arrogante Fremtræden. Da han lik se Knut Gribb, gik han hen til ham, stirrede ham frækt ind i Ansigtet og sagde: — Skal jeg da aldrig slippe at se Dem, Herr Politimand. — Jeg er kommet for at se Dem vel afgaarde, svarede Gribb koldt. Gjentagende Thomas Ryers egne Ord fra forleden lagde han til: — Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn. — De kan være aldeles overbevist om, bemærkede Ryer med sin klare rolige Stemme, at et eventuelt Gjensyn ikke vil bli behageligt for Politiet. Knut Gribb, som ærgrede sig over den andens harcellerende Tone, rakte begge sine Hænder frem. — Tal ikke saa ilde om Politiet, sagde han, jeg synes ikke De bør glemme, at det var disse almindelige, ærlige Politinæver, som skruede Haandjernene paa Dem for nogle Timer siden. Ryer trak Hansken over sin venstre Haands fine, aristokratiske Fingre, hvor en Diamantring<noinclude><references/></noinclude> p6n48r4gnkszjxq3h1vhl47xmda7ldp 264070 264036 2025-06-22T00:34:04Z Øystein Tvede 3938 264070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den høitstaaende Udlænding kunde Politiet ikke komme videre. Derimod blev der fattet Bestemmelse om, at Ryer skulde forlade norsk Grund inden 12 Timer. Sine Kunstsager og rørlige Værdier forøvrig kunde han faa sendt efter sig. Men to Politibetjente skulde følge ham i de Timer han havde Lov til at opholde sig i Kristiania, og de skulde ledsage ham til Gøteborg, hvorefter han fik Lov til at seile sin egen Sjø. Men selvfølgelig skulde det kontinentale Politi underrettes om hans Bevægelser. Ryer var naturligvis mere end glad over at slippe for saa godt Kjøb. Den eneste, som ikke var videre fornøiet med Ordningen var i Grunden Knut Gribb. Og det hjalp ikke det ringeste, at han samme Dag fra den mægtige Gesandt fik sendende et lidet fløielsbetrukket Skrin med en funklende Gjenstand i. Han havde en Følelse af, at Kristiania ikke var færdig med Thomas Ryer; en Antagelse, hvis Rigtighed han senere lik Bekræftelse for. Og hvad han selv personlig angik, havde Ryers Optræden mod ham i Blikke og Gebærder været præget af det mest indædte Had. Knut Gribb skjønte, at naar han igjen fik et Sammenstød med Thomas Ryer — og han var ikke den Mand, som skræmtes ved Tanken paa et saadant — da vilde dette Sammenstød bli voldsomt. Da vilde det muligens gjælde Liv eller Død. Knut behandlede til Gjengjæld Ryer meget overlegent og erindrede ham stadig om at han var under Opsigt af Politiet og maatte udføre dettes Befalinger. Men Thomas Ryer tog Haanen med Ro og gjengjældte den. Han paastod, at Gribh ganske tilfældig havde faaet et Indblik i Affæren og at det var en ligegyldig Avisnotis som havde hjulpet ham. Han benyttede Dagen til at ordne forskjellige private Papirer, pakke sine Kunstsamlinger ned og afgjøre sine Smaaregninger. — Jeg skal nemlig sige Dem, sagde han til de Politimænd, som fulgte ham fra Værelse til Yærelse og som ikke kunde lade være at smile, da han sendte Bud efter sine Skrædder- og Skomagerregninger — jeg skal nemlig si Dem, sagde han, jeg er en ærlig Mand og yderst paapasselig i Pengesager. Hvad det angaar, saa taaler jeg ikke Uefterrettelighed. Da endelig alt var færdig, Kufferterne pakket og sendt til Stationen og der kun manglede en halv Time til Udenlandstogets Afgang, fandt Ryer frem et Fotografi af sig selv, hvor han stod i en interessant Stilling med korslagte Arme og Øinene skuende frem for sig. Paa Bagsiden af dette skrev han: {{sperret|„Til Hans Høihed Baron D. med Hilsen og Tak fra{{gap|4em}} Thomas Ryer.“}}{{gap|1em}} Han konvolutterte Fotografiet, skrev udenpaa og paa Veien ned til Jernbanestationen puttede han Brevet i en Postkasse. Knut Gribb ventede paa Perronen. Da Thomas Ryer traadte ind under Stationstaget havde Storforbryderen gjenvundet hele sin gamle Aandsnærværelse og sikre næsten arrogante Fremtræden. Da han fik se Knut Gribb, gik han hen til ham, stirrede ham frækt ind i Ansigtet og sagde: — Skal jeg da aldrig slippe at se Dem, Herr Politimand. — Jeg er kommet for at se Dem vel afgaarde, svarede Gribb koldt. Gjentagende Thomas Ryers egne Ord fra forleden lagde han til: — Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn. — De kan være aldeles overbevist om, bemærkede Ryer med sin klare rolige Stemme, at et eventuelt Gjensyn ikke vil bli behageligt for Politiet. Knut Gribb, som ærgrede sig over den andens harcellerende Tone, rakte begge sine Hænder frem. — Tal ikke saa ilde om Politiet, sagde han, jeg synes ikke De bør glemme, at det var disse almindelige, ærlige Politinæver, som skruede Haandjernene paa Dem for nogle Timer siden. Ryer trak Hansken over sin venstre Haands fine, aristokratiske Fingre, hvor en Diamantring<noinclude><references/></noinclude> lvy9hyc06jbu0j0oinakdmj94fwxved 264073 264070 2025-06-22T00:38:15Z Øystein Tvede 3938 264073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den høitstaaende Udlænding kunde Politiet ikke komme videre. Derimod blev der fattet Bestemmelse om, at Ryer skulde forlade norsk Grund inden 12 Timer. Sine Kunstsager og rørlige Værdier forøvrig kunde han faa sendt efter sig. Men to Politibetjente skulde følge ham i de Timer han havde Lov til at opholde sig i Kristiania, og de skulde ledsage ham til Gøteborg, hvorefter han fik Lov til at seile sin egen Sjø. Men selvfølgelig skulde det kontinentale Politi underrettes om hans Bevægelser. Ryer var naturligvis mere end glad over at slippe for saa godt Kjøb. Den eneste, som ikke var videre fornøiet med Ordningen var i Grunden Knut Gribb. Og det hjalp ikke det ringeste, at han samme Dag fra den mægtige Gesandt fik sendende et lidet fløielsbetrukket Skrin med en funklende Gjenstand i. Han havde en Følelse af, at Kristiania ikke var færdig med Thomas Ryer; en Antagelse, hvis Rigtighed han senere lik Bekræftelse for. Og hvad han selv personlig angik, havde Ryers Optræden mod ham i Blikke og Gebærder været præget af det mest indædte Had. Knut Gribb skjønte, at naar han igjen fik et Sammenstød med Thomas Ryer — og han var ikke den Mand, som skræmtes ved Tanken paa et saadant — da vilde dette Sammenstød bli voldsomt. Da vilde det muligens gjælde Liv eller Død. Knut behandlede til Gjengjæld Ryer meget overlegent og erindrede ham stadig om at han var under Opsigt af Politiet og maatte udføre dettes Befalinger. Men Thomas Ryer tog Haanen med Ro og gjengjældte den. Han paastod, at Gribh ganske tilfældig havde faaet et Indblik i Affæren og at det var en ligegyldig Avisnotis som havde hjulpet ham. Han benyttede Dagen til at ordne forskjellige private Papirer, pakke sine Kunstsamlinger ned og afgjøre sine Smaaregninger. — Jeg skal nemlig sige Dem, sagde han til de Politimænd, som fulgte ham fra Værelse til Yærelse og som ikke kunde lade være at smile, da han sendte Bud efter sine Skrædder- og Skomagerregninger — jeg skal nemlig si Dem, sagde han, jeg er en ærlig Mand og yderst paapasselig i Pengesager. Hvad det angaar, saa taaler jeg ikke Uefterrettelighed. Da endelig alt var færdig, Kufferterne pakket og sendt til Stationen og der kun manglede en halv Time til Udenlandstogets Afgang, fandt Ryer frem et Fotografi af sig selv, hvor han stod i en interessant Stilling med korslagte Arme og Øinene skuende frem for sig. Paa Bagsiden af dette skrev han: {{sperret|„Til Hans Høihed Baron D. med Hilsen og Tak fra{{gap|4em}}<br> Thomas Ryer.“}}{{gap|1em}} Han konvolutterte Fotografiet, skrev udenpaa og paa Veien ned til Jernbanestationen puttede han Brevet i en Postkasse. Knut Gribb ventede paa Perronen. Da Thomas Ryer traadte ind under Stationstaget havde Storforbryderen gjenvundet hele sin gamle Aandsnærværelse og sikre næsten arrogante Fremtræden. Da han fik se Knut Gribb, gik han hen til ham, stirrede ham frækt ind i Ansigtet og sagde: — Skal jeg da aldrig slippe at se Dem, Herr Politimand. — Jeg er kommet for at se Dem vel afgaarde, svarede Gribb koldt. Gjentagende Thomas Ryers egne Ord fra forleden lagde han til: — Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn. — De kan være aldeles overbevist om, bemærkede Ryer med sin klare rolige Stemme, at et eventuelt Gjensyn ikke vil bli behageligt for Politiet. Knut Gribb, som ærgrede sig over den andens harcellerende Tone, rakte begge sine Hænder frem. — Tal ikke saa ilde om Politiet, sagde han, jeg synes ikke De bør glemme, at det var disse almindelige, ærlige Politinæver, som skruede Haandjernene paa Dem for nogle Timer siden. Ryer trak Hansken over sin venstre Haands fine, aristokratiske Fingre, hvor en Diamantring<noinclude><references/></noinclude> kt50xzofoajrd2tav3ykpknp315bgzk 264074 264073 2025-06-22T00:39:07Z Øystein Tvede 3938 264074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den høitstaaende Udlænding kunde Politiet ikke komme videre. Derimod blev der fattet Bestemmelse om, at Ryer skulde forlade norsk Grund inden 12 Timer. Sine Kunstsager og rørlige Værdier forøvrig kunde han faa sendt efter sig. Men to Politibetjente skulde følge ham i de Timer han havde Lov til at opholde sig i Kristiania, og de skulde ledsage ham til Gøteborg, hvorefter han fik Lov til at seile sin egen Sjø. Men selvfølgelig skulde det kontinentale Politi underrettes om hans Bevægelser. Ryer var naturligvis mere end glad over at slippe for saa godt Kjøb. Den eneste, som ikke var videre fornøiet med Ordningen var i Grunden Knut Gribb. Og det hjalp ikke det ringeste, at han samme Dag fra den mægtige Gesandt fik sendende et lidet fløielsbetrukket Skrin med en funklende Gjenstand i. Han havde en Følelse af, at Kristiania ikke var færdig med Thomas Ryer; en Antagelse, hvis Rigtighed han senere lik Bekræftelse for. Og hvad han selv personlig angik, havde Ryers Optræden mod ham i Blikke og Gebærder været præget af det mest indædte Had. Knut Gribb skjønte, at naar han igjen fik et Sammenstød med Thomas Ryer — og han var ikke den Mand, som skræmtes ved Tanken paa et saadant — da vilde dette Sammenstød bli voldsomt. Da vilde det muligens gjælde Liv eller Død. Knut behandlede til Gjengjæld Ryer meget overlegent og erindrede ham stadig om at han var under Opsigt af Politiet og maatte udføre dettes Befalinger. Men Thomas Ryer tog Haanen med Ro og gjengjældte den. Han paastod, at Gribh ganske tilfældig havde faaet et Indblik i Affæren og at det var en ligegyldig Avisnotis som havde hjulpet ham. Han benyttede Dagen til at ordne forskjellige private Papirer, pakke sine Kunstsamlinger ned og afgjøre sine Smaaregninger. — Jeg skal nemlig sige Dem, sagde han til de Politimænd, som fulgte ham fra Værelse til Yærelse og som ikke kunde lade være at smile, da han sendte Bud efter sine Skrædder- og Skomagerregninger — jeg skal nemlig si Dem, sagde han, jeg er en ærlig Mand og yderst paapasselig i Pengesager. Hvad det angaar, saa taaler jeg ikke Uefterrettelighed. Da endelig alt var færdig, Kufferterne pakket og sendt til Stationen og der kun manglede en halv Time til Udenlandstogets Afgang, fandt Ryer frem et Fotografi af sig selv, hvor han stod i en interessant Stilling med korslagte Arme og Øinene skuende frem for sig. Paa Bagsiden af dette skrev han: {{sperret|„Til Hans Høihed Baron D. med Hilsen og Tak {{høyre|fra{{gap|4em}}<br> Thomas Ryer.“}}{{gap|1em}}}} Han konvolutterte Fotografiet, skrev udenpaa og paa Veien ned til Jernbanestationen puttede han Brevet i en Postkasse. Knut Gribb ventede paa Perronen. Da Thomas Ryer traadte ind under Stationstaget havde Storforbryderen gjenvundet hele sin gamle Aandsnærværelse og sikre næsten arrogante Fremtræden. Da han fik se Knut Gribb, gik han hen til ham, stirrede ham frækt ind i Ansigtet og sagde: — Skal jeg da aldrig slippe at se Dem, Herr Politimand. — Jeg er kommet for at se Dem vel afgaarde, svarede Gribb koldt. Gjentagende Thomas Ryers egne Ord fra forleden lagde han til: — Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn. — De kan være aldeles overbevist om, bemærkede Ryer med sin klare rolige Stemme, at et eventuelt Gjensyn ikke vil bli behageligt for Politiet. Knut Gribb, som ærgrede sig over den andens harcellerende Tone, rakte begge sine Hænder frem. — Tal ikke saa ilde om Politiet, sagde han, jeg synes ikke De bør glemme, at det var disse almindelige, ærlige Politinæver, som skruede Haandjernene paa Dem for nogle Timer siden. Ryer trak Hansken over sin venstre Haands fine, aristokratiske Fingre, hvor en Diamantring<noinclude><references/></noinclude> dtccm0fz8erdw893iu7ixe629rak1a5 264075 264074 2025-06-22T00:40:44Z Øystein Tvede 3938 264075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den høitstaaende Udlænding kunde Politiet ikke komme videre. Derimod blev der fattet Bestemmelse om, at Ryer skulde forlade norsk Grund inden 12 Timer. Sine Kunstsager og rørlige Værdier forøvrig kunde han faa sendt efter sig. Men to Politibetjente skulde følge ham i de Timer han havde Lov til at opholde sig i Kristiania, og de skulde ledsage ham til Gøteborg, hvorefter han fik Lov til at seile sin egen Sjø. Men selvfølgelig skulde det kontinentale Politi underrettes om hans Bevægelser. Ryer var naturligvis mere end glad over at slippe for saa godt Kjøb. Den eneste, som ikke var videre fornøiet med Ordningen var i Grunden Knut Gribb. Og det hjalp ikke det ringeste, at han samme Dag fra den mægtige Gesandt fik sendende et lidet fløielsbetrukket Skrin med en funklende Gjenstand i. Han havde en Følelse af, at Kristiania ikke var færdig med Thomas Ryer; en Antagelse, hvis Rigtighed han senere lik Bekræftelse for. Og hvad han selv personlig angik, havde Ryers Optræden mod ham i Blikke og Gebærder været præget af det mest indædte Had. Knut Gribb skjønte, at naar han igjen fik et Sammenstød med Thomas Ryer — og han var ikke den Mand, som skræmtes ved Tanken paa et saadant — da vilde dette Sammenstød bli voldsomt. Da vilde det muligens gjælde Liv eller Død. Knut behandlede til Gjengjæld Ryer meget overlegent og erindrede ham stadig om at han var under Opsigt af Politiet og maatte udføre dettes Befalinger. Men Thomas Ryer tog Haanen med Ro og gjengjældte den. Han paastod, at Gribh ganske tilfældig havde faaet et Indblik i Affæren og at det var en ligegyldig Avisnotis som havde hjulpet ham. Han benyttede Dagen til at ordne forskjellige private Papirer, pakke sine Kunstsamlinger ned og afgjøre sine Smaaregninger. — Jeg skal nemlig sige Dem, sagde han til de Politimænd, som fulgte ham fra Værelse til Yærelse og som ikke kunde lade være at smile, da han sendte Bud efter sine Skrædder- og Skomagerregninger — jeg skal nemlig si Dem, sagde han, jeg er en ærlig Mand og yderst paapasselig i Pengesager. Hvad det angaar, saa taaler jeg ikke Uefterrettelighed. Da endelig alt var færdig, Kufferterne pakket og sendt til Stationen og der kun manglede en halv Time til Udenlandstogets Afgang, fandt Ryer frem et Fotografi af sig selv, hvor han stod i en interessant Stilling med korslagte Arme og Øinene skuende frem for sig. Paa Bagsiden af dette skrev han: {{sperret|„Til Hans Høihed Baron D. med Hilsen og Tak}} {{høyre|sperret|fra{{gap|4em}}<br> Thomas Ryer.“}}{{gap|2em}}}} Han konvolutterte Fotografiet, skrev udenpaa og paa Veien ned til Jernbanestationen puttede han Brevet i en Postkasse. Knut Gribb ventede paa Perronen. Da Thomas Ryer traadte ind under Stationstaget havde Storforbryderen gjenvundet hele sin gamle Aandsnærværelse og sikre næsten arrogante Fremtræden. Da han fik se Knut Gribb, gik han hen til ham, stirrede ham frækt ind i Ansigtet og sagde: — Skal jeg da aldrig slippe at se Dem, Herr Politimand. — Jeg er kommet for at se Dem vel afgaarde, svarede Gribb koldt. Gjentagende Thomas Ryers egne Ord fra forleden lagde han til: — Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn. — De kan være aldeles overbevist om, bemærkede Ryer med sin klare rolige Stemme, at et eventuelt Gjensyn ikke vil bli behageligt for Politiet. Knut Gribb, som ærgrede sig over den andens harcellerende Tone, rakte begge sine Hænder frem. — Tal ikke saa ilde om Politiet, sagde han, jeg synes ikke De bør glemme, at det var disse almindelige, ærlige Politinæver, som skruede Haandjernene paa Dem for nogle Timer siden. Ryer trak Hansken over sin venstre Haands fine, aristokratiske Fingre, hvor en Diamantring<noinclude><references/></noinclude> ocf2xc2be7si2y2rfm559skmki0xmaj 264076 264075 2025-06-22T00:41:52Z Øystein Tvede 3938 264076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den høitstaaende Udlænding kunde Politiet ikke komme videre. Derimod blev der fattet Bestemmelse om, at Ryer skulde forlade norsk Grund inden 12 Timer. Sine Kunstsager og rørlige Værdier forøvrig kunde han faa sendt efter sig. Men to Politibetjente skulde følge ham i de Timer han havde Lov til at opholde sig i Kristiania, og de skulde ledsage ham til Gøteborg, hvorefter han fik Lov til at seile sin egen Sjø. Men selvfølgelig skulde det kontinentale Politi underrettes om hans Bevægelser. Ryer var naturligvis mere end glad over at slippe for saa godt Kjøb. Den eneste, som ikke var videre fornøiet med Ordningen var i Grunden Knut Gribb. Og det hjalp ikke det ringeste, at han samme Dag fra den mægtige Gesandt fik sendende et lidet fløielsbetrukket Skrin med en funklende Gjenstand i. Han havde en Følelse af, at Kristiania ikke var færdig med Thomas Ryer; en Antagelse, hvis Rigtighed han senere lik Bekræftelse for. Og hvad han selv personlig angik, havde Ryers Optræden mod ham i Blikke og Gebærder været præget af det mest indædte Had. Knut Gribb skjønte, at naar han igjen fik et Sammenstød med Thomas Ryer — og han var ikke den Mand, som skræmtes ved Tanken paa et saadant — da vilde dette Sammenstød bli voldsomt. Da vilde det muligens gjælde Liv eller Død. Knut behandlede til Gjengjæld Ryer meget overlegent og erindrede ham stadig om at han var under Opsigt af Politiet og maatte udføre dettes Befalinger. Men Thomas Ryer tog Haanen med Ro og gjengjældte den. Han paastod, at Gribh ganske tilfældig havde faaet et Indblik i Affæren og at det var en ligegyldig Avisnotis som havde hjulpet ham. Han benyttede Dagen til at ordne forskjellige private Papirer, pakke sine Kunstsamlinger ned og afgjøre sine Smaaregninger. — Jeg skal nemlig sige Dem, sagde han til de Politimænd, som fulgte ham fra Værelse til Yærelse og som ikke kunde lade være at smile, da han sendte Bud efter sine Skrædder- og Skomagerregninger — jeg skal nemlig si Dem, sagde han, jeg er en ærlig Mand og yderst paapasselig i Pengesager. Hvad det angaar, saa taaler jeg ikke Uefterrettelighed. Da endelig alt var færdig, Kufferterne pakket og sendt til Stationen og der kun manglede en halv Time til Udenlandstogets Afgang, fandt Ryer frem et Fotografi af sig selv, hvor han stod i en interessant Stilling med korslagte Arme og Øinene skuende frem for sig. Paa Bagsiden af dette skrev han: {{sperret|„Til Hans Høihed Baron D. med Hilsen og Tak}} {{høyre|f r a{{gap|4em}}<br> T h o m a s R y e r.“{{gap|2em}}}} Han konvolutterte Fotografiet, skrev udenpaa og paa Veien ned til Jernbanestationen puttede han Brevet i en Postkasse. Knut Gribb ventede paa Perronen. Da Thomas Ryer traadte ind under Stationstaget havde Storforbryderen gjenvundet hele sin gamle Aandsnærværelse og sikre næsten arrogante Fremtræden. Da han fik se Knut Gribb, gik han hen til ham, stirrede ham frækt ind i Ansigtet og sagde: — Skal jeg da aldrig slippe at se Dem, Herr Politimand. — Jeg er kommet for at se Dem vel afgaarde, svarede Gribb koldt. Gjentagende Thomas Ryers egne Ord fra forleden lagde han til: — Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn. — De kan være aldeles overbevist om, bemærkede Ryer med sin klare rolige Stemme, at et eventuelt Gjensyn ikke vil bli behageligt for Politiet. Knut Gribb, som ærgrede sig over den andens harcellerende Tone, rakte begge sine Hænder frem. — Tal ikke saa ilde om Politiet, sagde han, jeg synes ikke De bør glemme, at det var disse almindelige, ærlige Politinæver, som skruede Haandjernene paa Dem for nogle Timer siden. Ryer trak Hansken over sin venstre Haands fine, aristokratiske Fingre, hvor en Diamantring<noinclude><references/></noinclude> gutugc0oyi52q7nd194isdq9tzcw1t9 264077 264076 2025-06-22T00:42:50Z Øystein Tvede 3938 264077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og den høitstaaende Udlænding kunde Politiet ikke komme videre. Derimod blev der fattet Bestemmelse om, at Ryer skulde forlade norsk Grund inden 12 Timer. Sine Kunstsager og rørlige Værdier forøvrig kunde han faa sendt efter sig. Men to Politibetjente skulde følge ham i de Timer han havde Lov til at opholde sig i Kristiania, og de skulde ledsage ham til Gøteborg, hvorefter han fik Lov til at seile sin egen Sjø. Men selvfølgelig skulde det kontinentale Politi underrettes om hans Bevægelser. Ryer var naturligvis mere end glad over at slippe for saa godt Kjøb. Den eneste, som ikke var videre fornøiet med Ordningen var i Grunden Knut Gribb. Og det hjalp ikke det ringeste, at han samme Dag fra den mægtige Gesandt fik sendende et lidet fløielsbetrukket Skrin med en funklende Gjenstand i. Han havde en Følelse af, at Kristiania ikke var færdig med Thomas Ryer; en Antagelse, hvis Rigtighed han senere lik Bekræftelse for. Og hvad han selv personlig angik, havde Ryers Optræden mod ham i Blikke og Gebærder været præget af det mest indædte Had. Knut Gribb skjønte, at naar han igjen fik et Sammenstød med Thomas Ryer — og han var ikke den Mand, som skræmtes ved Tanken paa et saadant — da vilde dette Sammenstød bli voldsomt. Da vilde det muligens gjælde Liv eller Død. Knut behandlede til Gjengjæld Ryer meget overlegent og erindrede ham stadig om at han var under Opsigt af Politiet og maatte udføre dettes Befalinger. Men Thomas Ryer tog Haanen med Ro og gjengjældte den. Han paastod, at Gribh ganske tilfældig havde faaet et Indblik i Affæren og at det var en ligegyldig Avisnotis som havde hjulpet ham. Han benyttede Dagen til at ordne forskjellige private Papirer, pakke sine Kunstsamlinger ned og afgjøre sine Smaaregninger. — Jeg skal nemlig sige Dem, sagde han til de Politimænd, som fulgte ham fra Værelse til Yærelse og som ikke kunde lade være at smile, da han sendte Bud efter sine Skrædder- og Skomagerregninger — jeg skal nemlig si Dem, sagde han, jeg er en ærlig Mand og yderst paapasselig i Pengesager. Hvad det angaar, saa taaler jeg ikke Uefterrettelighed. Da endelig alt var færdig, Kufferterne pakket og sendt til Stationen og der kun manglede en halv Time til Udenlandstogets Afgang, fandt Ryer frem et Fotografi af sig selv, hvor han stod i en interessant Stilling med korslagte Arme og Øinene skuende frem for sig. Paa Bagsiden af dette skrev han: {{sperret|„Til Hans Høihed Baron D. med Hilsen og Tak}} {{høyre|f r a{{gap|4em}}<br> T h o m a s R y e r.“{{gap|2em}}}} Han konvolutterte Fotografiet, skrev udenpaa og paa Veien ned til Jernbanestationen puttede han Brevet i en Postkasse. Knut Gribb ventede paa Perronen. Da Thomas Ryer traadte ind under Stationstaget havde Storforbryderen gjenvundet hele sin gamle Aandsnærværelse og sikre næsten arrogante Fremtræden. Da han fik se Knut Gribb, gik han hen til ham, stirrede ham frækt ind i Ansigtet og sagde: — Skal jeg da aldrig slippe at se Dem, Herr Politimand. — Jeg er kommet for at se Dem vel afgaarde, svarede Gribb koldt. Gjentagende Thomas Ryers egne Ord fra forleden lagde han til: — Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn. — De kan være aldeles overbevist om, bemærkede Ryer med sin klare rolige Stemme, at et eventuelt Gjensyn ikke vil bli behageligt for Politiet. Knut Gribb, som ærgrede sig over den andens harcellerende Tone, rakte begge sine Hænder frem. — Tal ikke saa ilde om Politiet, sagde han, jeg synes ikke De bør glemme, at det var disse almindelige, ærlige Politinæver, som skruede Haandjernene paa Dem for nogle Timer siden. Ryer trak Hansken over sin venstre Haands fine, aristokratiske Fingre, hvor en Diamantring<noinclude><references/></noinclude> 260eh0yy6zqg9bcgjya71g9wwo7j3wh 0 111091 264088 2025-06-22T01:16:59Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=7 to=10 fromsection="E7" tosection="B10" header=1 /> 264088 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=7 to=10 fromsection="E7" tosection="B10" header=1 /> quukk5sdefgfw2819naj4wfva7ysqin 264090 264088 2025-06-22T01:18:31Z Øystein Tvede 3938 264090 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=7 to=10 fromsection="B7" tosection="E10" header=1 /> 3ja78habkycm56tfd0pzcrs2zfu2mhj 0 111092 264092 2025-06-22T01:23:01Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=10 to=13 fromsection="B10" tosection="E13" header=1 /> 264092 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=10 to=13 fromsection="B10" tosection="E13" header=1 /> a1axhi1mtduirdy79l8yehahs9c13qi 0 111093 264093 2025-06-22T01:24:20Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=13 to=16 fromsection="B13" tosection="E16" header=1 /> 264093 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=13 to=16 fromsection="B13" tosection="E16" header=1 /> rmd9bna2rkgb70upx6etk3tiiijmqrq 0 111094 264097 2025-06-22T01:33:30Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=16 to=20 fromsection="B16" tosection="E20" header=1 /> 264097 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=16 to=20 fromsection="B16" tosection="E20" header=1 /> 2w840ne42rc7gwd77vcjhyelwd5jkyd 0 111095 264098 2025-06-22T01:34:21Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=20 to=24 fromsection="B20" tosection="E24" header=1 /> 264098 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=20 to=24 fromsection="B20" tosection="E24" header=1 /> 1dqzms00cwpjrnb5qzoja0s5qmw5k3m 0 111096 264099 2025-06-22T01:35:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=24 to=27 fromsection="B24" tosection="E27" header=1 /> 264099 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=24 to=27 fromsection="B24" tosection="E27" header=1 /> eqayzhkrhls9a0yul4zxwmx7uw479q5 0 111097 264100 2025-06-22T01:36:19Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=27 to=34 fromsection="B27" tosection="E34" header=1 /> 264100 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=27 to=34 fromsection="B27" tosection="E34" header=1 /> q3fcylytskukqu8dqddfhscueb14444 264101 264100 2025-06-22T01:38:01Z Øystein Tvede 3938 264101 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=27 to=29 fromsection="B27" tosection="E29" header=1 /> kv6n91m1hchifjhc5ofzylryd26c2m1 0 111098 264102 2025-06-22T01:39:18Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=29 to=31 fromsection="B29" tosection="" header=1 /> 264102 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=29 to=31 fromsection="B29" tosection="" header=1 /> j5xgol3mdt9s5f5al5rgpvzhaf1wgoe 0 111099 264103 2025-06-22T01:40:43Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=32 to=34 header=1 /> 264103 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=32 to=34 header=1 /> my1n29hp33i1hvpcttxvgfsa1vwk4et 0 111100 264104 2025-06-22T01:41:36Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=34 to=38 header=1 /> 264104 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=34 to=38 header=1 /> 2xla2zd16fanu4y2pnmw2n7fkz9dc4v 264120 264104 2025-06-22T02:24:34Z Øystein Tvede 3938 264120 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=35 to=38 header=1 /> 542y5825z6so5nnx6cs1a3ps8xj8lov