Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.45.0-wmf.6 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon 10 4070 264210 264129 2025-06-23T20:04:03Z Kåre-Olav 25 En penneknegt 264210 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|En penneknegt|Hans E. Kinck|1911}} {{ny tekst|Et Mennesketyveri|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Medea|Evripides|1928}} {{ny tekst|Mordet|Franz Kafka|1922}} {{ny tekst|Goethes moder|Clara Tschudi|1916}} {{ny tekst|Ludwig den anden. Konge af Bayern|Clara Tschudi|1905}} {{ny tekst|De elendige|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Fjerdemand|Stein Riverton|1920}} {{ny tekst|Peter van Heeren tar skeen i den anden haand|Alf B. Bryn|1924}} {{ny tekst|Himmel og hav|Sven Elvestad|1927}} {{ny tekst|Segner fraa Elvrom|Sigurd Nergaard|1907}} {{ny tekst|Rormanden overbord|Hans E. Kinck|1920}} {{ny tekst|Candide|Voltaire|1930}} {{ny tekst|Efterlatte arbeider|Ragnhild Jølsen|1908}} {{ny tekst|Negeren med de hvite hænder|Stein Riverton|1914}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Elvestad Himmel og hav.pdf|page=7|link=[[Himmel og hav]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Himmel og hav]]'', 1927 Jølsen Efterlatte arbeider.pdf|page=5|link=[[Efterlatte arbeider]]|'''{{forfatterl|Ragnhild Jølsen}}''',{{br}}''[[Efterlatte arbeider]]'', 1908 Voltaire Kent Candide.pdf|page=7|link=[[Candide]]|'''{{forfatterl|Voltaire}}'''{{br}}''[[Candide]]'',{{br}}overs. {{forfatterl|Charles Kent}}, 1930 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">([http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]):</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> b1fe5nuxq8qvv5cjvxj6twj6xn1bol6 104 65704 264171 128325 2025-06-23T19:27:24Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 264171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|'''{{stor|FORTALE}}'''}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|D}}e sidste decennier har der, som bekjendt, ved studiet av gammel italiensk kunst været en tendens til stadig at gaa længer tilbake i tiden – éns hjerte hænger jo som naturlig er ved barne-aarene, der er det egte at finde; det hænger ved Giotto og ved dem efter ham. Men det synes mig bare et tidsspørsmaal, naar man snur og søker den motsatte vei, fremover til det 16. aarh. Der er ikke saa megen kunst maaske, men der er mer psykologi, mer arbeide for voksne menneskers tanke; der er, trods alt, grundlaget for vor tid. Saa at kjendskab til hin tid utvider den psykologiske indsigt i vor egen, i dens hulhed som i dens higen, og ved mangt nuets fænomen lokker frem hos os det kjølige gjenkjendelsens smil, som man ogsaa kalder sans for sammenhæng. {{uten innrykk/e}} I ''Den sidste gjest'' har jeg villet gi et sjælelig billede av en skikkelse, som jeg valgte ut av den tid. Jeg kommer nu med stykkets hovedperson én gang til, men som faktisk<noinclude><references/></noinclude> p29d7rt2kx7cfrnawblwx1wadcjnx83 264213 264171 2025-06-23T20:12:57Z Kåre-Olav 25 ikke fet 264213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|FORTALE}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|D}}e sidste decennier har der, som bekjendt, ved studiet av gammel italiensk kunst været en tendens til stadig at gaa længer tilbake i tiden – éns hjerte hænger jo som naturlig er ved barne-aarene, der er det egte at finde; det hænger ved Giotto og ved dem efter ham. Men det synes mig bare et tidsspørsmaal, naar man snur og søker den motsatte vei, fremover til det 16. aarh. Der er ikke saa megen kunst maaske, men der er mer psykologi, mer arbeide for voksne menneskers tanke; der er, trods alt, grundlaget for vor tid. Saa at kjendskab til hin tid utvider den psykologiske indsigt i vor egen, i dens hulhed som i dens higen, og ved mangt nuets fænomen lokker frem hos os det kjølige gjenkjendelsens smil, som man ogsaa kalder sans for sammenhæng. {{uten innrykk/e}} I ''Den sidste gjest'' har jeg villet gi et sjælelig billede av en skikkelse, som jeg valgte ut av den tid. Jeg kommer nu med stykkets hovedperson én gang til, men som faktisk<noinclude><references/></noinclude> rzd8fwsbv5rcstm33p6zu16orc5avsr 104 65705 264177 128311 2025-06-23T19:28:06Z Kåre-Olav 25 avstand fra høyremarg 264177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|VI}}</noinclude>historie og som fyldigere tidsbillede, idet jeg fælder ham ind i milieuet, og specielt ridser op hans forhold til en retning som barokken. Pietro Aretino’s verker kom paa indeks – og der er verker som muligens bør forbli der, saalænge verden har moralsk umyndige sjæle. Hans eftermæle har været i fiendehaand. Og skjønt tiden vrimlet av skikkelser som han, hvad vi f. eks. ser hos Shakespeare (Falstaff, Pistol o. l.) og hos Cervantes, træffer jeg ikke den dag idag en biograf som taler fredelig om ham. De flyr i flint. Men ellers er det ganske træffende bemerket, at Pietro Aretino ingen sympatisk eller ædel skikkelse er. Det er nu heller ikke derfor jeg egentlig arbeider med ham. Jeg har villet skrælle frem det lille menneske av u-mennesket, hvad ingen av hans biografer hittil gjorde. Det er bl. a. ogsaa derfor jeg arbeider med ham. {{høyre|''H. E. K.''|2em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ba2ktiva0s2tchcaa2l446e0ck0ofll 104 65706 264186 128312 2025-06-23T19:29:49Z Kåre-Olav 25 formatering 264186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|INDHOLD}}}} {| style="width:100%" |- | || style="text-align:right" | {{liten|Side}} |- | [[En penneknegt/1|Pietro Aretino i de yngre aar]] || style="text-align:right" | 1 |- | [[En penneknegt/2|Barokkens sjæl]] || style="text-align:right" | 13 |- | [[En penneknegt/3|Aretino’s barok]] || style="text-align:right" | 32 |- | [[En penneknegt/4|Aretino’s pennevirksomhed]] || style="text-align:right" | 47 |- | [[En penneknegt/5|Resumerende karakteristik]] || style="text-align:right" | 83 |- | [[En penneknegt/6|Mennesket i Pietro]] || style="text-align:right" | 91 |}<noinclude><references/></noinclude> 9x5vxzmwl9i8w1f6cxhxfhx78501gb2 264208 264186 2025-06-23T20:01:40Z Kåre-Olav 25 nop 264208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|INDHOLD}}}} {| style="width:100%" |- | || style="text-align:right" | {{liten|Side}} |- | [[En penneknegt/1|Pietro Aretino i de yngre aar]] || style="text-align:right" | 1 |- | [[En penneknegt/2|Barokkens sjæl]] || style="text-align:right" | 13 |- | [[En penneknegt/3|Aretino’s barok]] || style="text-align:right" | 32 |- | [[En penneknegt/4|Aretino’s pennevirksomhed]] || style="text-align:right" | 47 |- | [[En penneknegt/5|Resumerende karakteristik]] || style="text-align:right" | 83 |- | [[En penneknegt/6|Mennesket i Pietro]] || style="text-align:right" | 91 |} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lh60iw7bnfr660tw7sqzwv9y64rgy3c 104 65708 264187 128314 2025-06-23T19:33:23Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 264187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|PIETRO ARETINO I DE YNGRE AAR.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|F}}ørst vil jeg gi et kort rids av den unge Pietro Aretino’s ydre liv og utvikling. {{uten innrykk/e}} Han er født 1492 paa et sykehus i ''Arezzo'', en by inde blandt Toscana’s Apenniner. Hans mor ernærte sig som kurtisane og som model – hendes billede hang som madonna over San Peterskirkens dør i staden. Faren var en adelsmand Bacci. Hjemme gik han for lut og koldt vand, to av hans søstre skal ha havnet paa bordel; saa rømte han sin vei i trettenaars-alderen, idet han samtidig stjal med sig av sin mors surt erhvervede mynt. Han stanset op i ''Perugia'', og der blev han læregut hos en bokbinder. Her levet han til sit nittende aar. I denne by, med den vældige, frugtbare umbriske slette liggende nedenunder som en blaagrøn, straalende drøm, saalangt øie kan naa, der nød han de første mundfuld av livet, eller som han sier med enslags vemod i et av sine breve: «.... i de haver visnet min ungdoms<noinclude><references/> {{liten|1 — Kinck: En penneknegt.}}</noinclude> k2mub8rquvpp1hd90drlvdd21u7n5yg 104 65714 264140 184274 2025-06-23T19:22:45Z Kåre-Olav 25 riktig bilde 264140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>[[Fil:Kinck - En penneknegt - Pietro Aretino.png|400px|center]] {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Pietro Aretino. {{br}}Efter Tizians maleri.}} {{midtstilt/e}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> t4xljmpxjjgfw85co59zqi4u79hz3xp 104 65715 264155 128321 2025-06-23T19:25:03Z Kåre-Olav 25 større 264155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|HANS E. KINCK}} {{mellomrom|1.5em}} {{xxx-større|'''EN PENNEKNEGT'''}} {{mellomrom|10em}} KRISTIANIA {{br}}{{liten|FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD)}} {{br}}{{liten|1911}} {{midtstilt/e}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mhijwz9py4gpabku0nod4q0m08f4ifx 104 65716 264163 128322 2025-06-23T19:26:11Z Kåre-Olav 25 mindre 264163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{liten blokk|Copyright 1911 {{br}}by H. Aschehoug & Co., {{br}}Kristiania.}} {{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}} {{midtstilt/e}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> d42mvt70ev4v2cie8p8b14kyuqx9m6i 0 65717 264207 128323 2025-06-23T20:01:23Z Kåre-Olav 25 reklame 264207 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=4 to=9 header=1 /> <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=107 to=108 /> {{PD-old}} [[Kategori:Tekster fra 1911]] lj7zlsu20tp7sh8dc3wyjk10u2tw1vi 264211 264207 2025-06-23T20:04:52Z Kåre-Olav 25 displayed_from/to 264211 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=4 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=107 to=108 /> {{PD-old}} [[Kategori:Tekster fra 1911]] bh9xjd02m4474e42ftx3t55gorejmii 104 65765 264188 128383 2025-06-23T19:36:51Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 264188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>den hellige by, paradiset paa jorden. Og disse gondoler! – det er som et stykke musik adagio. Og dets mænd er ridderligheden og gavmildheden selv, mens Rom er fuld av nidsyke og usseldom ... Hvor er fred, om ikke {{rettelse| |i}} Venedig? hvor er kjærlighed, om ikke i Venedig? hvor rigdom, hvor flothed, om ikke i Venedig? – Aretino har vistnok aldrig niddet en mægtig i den stad. De dage seilte menneskene ikke i maksveir i Venedig. De levet stormfuldt, og de revet ikke seil. De lot staa til i luksus som i vellyst. Og fra denne tid er en skikkelse som Gaspara Stampa et særsyn, den ulykkelig forelskede digterinde, som i sine vers uten sky ridset op et billede av sin egen passions uudslettelighed: hun gir sig hen, blir saa forlatt og sygner. Hun er et særsyn, fordi hun eier et sind, hvem tilfældighed og letfærd dog sætter merke i. For man har git sig hen den tid og kommet fra det uten flænger, moralen har været rummelig; og veneziansk aand bare øiebliksstemning, – har været som hin løstsittende, vidunderlige chanson av Musset: <poem style="font-size:83%"> A Saint-Blaise, à la Zuecca, vous étiez, vous étiez bien aise ::à Saint-Blaise .... </poem> {{uten innrykk/s}} Vistnok er det endnu langt igjen til Tiepolo, hos hvem likesom alle seilets skjøter slaar løsnet og avsindig vildt i stormen: og allikevel er der allerede nu en livsnydelsens<noinclude>{{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 1fl89pl34nmgwk5vjxkh9yu1hfwm4fl 104 65766 264189 128384 2025-06-23T19:37:22Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 264189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|11}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>uro, noget av nedgangens stimle forutanelse; man fornemmer just i dette hidsige tempo et let streif av dyster skygge, av misstemning over at nu har republikken naadd høidepunktet, og det bærer utover skraaningen. I ethvert fald, republikkens magt er paa bestemt retur; tyrkerne begynder at ta øer i Ægæerhavet, for fortsat bruk av andre betaler byen tusenvis av dukater aarlig. Og doger som den gamle, kvindekjære Gritti, en gløgg blanding av kriger og ræv, er ikke nok for at garantere en sorgløs fremtid. {{uten innrykk/e}} Venedig drev aldrig doktrinær politik, de led ikke av uforsonlig religionshat til tyrkerne; striden gjaldt kun handelsinteresser. Man kommunicerte; i Byzans bodde saaledes dogens egen søn. Og da republikken 1540 sluttet sin dyre fred med tyrkerne, fik man glytt ind i at kommunikationen var litt for stor; man opdager nemlig at senatets og finans-raadets sekretærer bak den befuldmægtigedes ryg sælger vigtige hemmeligheder til fiendtligsindede magters gesandter i Venedig, nemlig de forhaandsavtaler om den høieste pris, hvorfor fred i tilfælde skulde kjøpes; – og vedkommende gesandt lar da nyheden straks vandre videre til Byzans med vink om bare at skrue fredsbetingelserne i veiret. Der var ogsaa en veneziansk frue indblandet i affæren, gjennem hendes elsker kom saken op. Men følgen var en yderst kostbar fred for Venedig. – Den<noinclude><references/></noinclude> alah0x3wrrl9qceehrd6h2ihl9cw567 104 65769 264190 128387 2025-06-23T19:38:37Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 264190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|BAROKKENS SJÆL.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|V}}irkelig tilbakegang gives imidlertid over hodet ikke i historien. Tar historien sig nogen gang slik ut, er det fordi det egentlige aandsarbeide foregaar andensteds end en forskers øie stirrer, og det ny gror paa en anden kant eller paa en helt uventet maate, – at si, saasandt ikke racen er degenereret. Det er det eneste forfald historien kjender. Men selv da skrider historien ikke forgjæves videre, idet den jo bl. a. høster ind stof til .bitre erfaringer. Den som for alvor fører tilbakegang og slikt i munden, glemmer at han dog staar med organismer i sin haand, som selv i sin forraadnen opfylder en bestemmelse. {{uten innrykk/e}} Det heter at «''barokken''» er den klassiske kunsts, høirenæssansens, forfald. Barok er kunsten efter «guldalderen», slæver oldingsjæle, – «affektationen i høisætet», heter det nok. Og til det kan en da straks i sin almindelighed svare, at der er en mulighed for at<noinclude><references/></noinclude> ra2265rah9x8s0tljto09ms3nvhj45s 104 65849 264191 128485 2025-06-23T19:40:40Z Kåre-Olav 25 riktig bilde 264191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = Kinck - En penneknegt - detalj fra det Sixtinske kapel.png | width = 400px | align = center | cap = {{liten blokk|Detalj fra Michel Angelo’s takdekoration {{br}} i det Sixtinske kapel.}} | capalign = center | alt = }} {{sentrert|}}<noinclude><references/></noinclude> 83ajjcpcvcdn7oo2cqbg90vauz2fiv8 264192 264191 2025-06-23T19:41:05Z Kåre-Olav 25 fjerner støy 264192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = Kinck - En penneknegt - detalj fra det Sixtinske kapel.png | width = 400px | align = center | cap = {{liten blokk|Detalj fra Michel Angelo’s takdekoration {{br}} i det Sixtinske kapel.}} | capalign = center | alt = }}<noinclude><references/></noinclude> ekdsmby8rwzxxcvx3743nsyg8vhb3u6 104 65912 264193 128555 2025-06-23T19:42:02Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 264193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{sentrert|{{stor|ARETINO’S BAROK.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|M}}an kan paa forhaand vite, hvor det bærer hen med et anlæg som Pietro Aretino; hvis kultur er en eneste lakune, naar han daler ned i en tid og en aandsretning med de vældige maal som barokken. Hans eget savn er tidens savn; men ''han'' er negtet den søkende evne. I kraft av sin altomfattende uvidenhed løper han blandt sine samtidige linen ut i rivende fart. Han løper fra dem allesammen! Og fanger bare blæsten og jaget. Han ender som en tragikomisk type paa selve barokkens uendeligheds-gisp. I saa maate er han den to-tre aarhundred yngre Tieopolo’s bror. {{uten innrykk/e}} Men just i en slik skikkelse blir brokker av retningens middelalderlige grundelementer desto lettere at avlæse. I aand som i teknik. Han er denne begyndende baroks mest utprægede stilist; han blir ubevisst en lødig type. Pietro Aretino sitter dypt nedsunket i mørk middelalder-overtro. Saaledes forekommer der<noinclude><references/></noinclude> dg0j3b9qcug9sbpey5krrf1ndh0ricf 104 65913 264194 128556 2025-06-23T19:43:13Z Kåre-Olav 25 riktig bilde 264194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = Kinck - En penneknegt - Antonio Broccardo.png | width = 400px | align = center | cap = {{liten|Georgiones portræt av Antonio Broccardo.}} | capalign = center | alt = }}<noinclude><references/></noinclude> 5973jcm0i3x8wgjrmvk932921gwbil7 104 65917 264196 128560 2025-06-23T19:46:02Z Kåre-Olav 25 ordner innrykk 264196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>nyt utenfor brevene, eller en og anden tegning av ydre sceneri i hans ''obskøne skrifter'', som jo ellers er ret og slet et pornografisk glossar, f. eks. skildringen av en ung pikes kirkelige indvielse til nonne. I de virkelig ''følte'' breve kommer han os dog nærmere end i noget andet. De glimt han saaledes gir av sit møte med Giovanni dei Medici, peker virkelig paa noget enestaaende i datidens literatur; selv om billedet ikke er utført i sine malende detaljer, saa har her hans øie fanget med bred og festlig vælde hin mørke orgie-nat paa sletten som ingen før ham. Men ved siden av den ny tids, barokkens, rumfølelse, godtgjør han andensteds at han ogsaa vet hvad trangrums-angst er; i sit fjerde bind breve fortæller han saaledes hvordan bønder føler byen: den trykker dem som en fængselcelle, naar de kommer ind mellem husrækkerne. Og i det brev til Tizian (fra 1544), som jeg forsøker at hitsætte her i en desværre avbleket oversættelse, der har han set en solnedgang over Venedig med dets folkemylr, – vævet det hele sammen til et stort billede: :::«Til mester Tizian! Da jeg, hr. frænde, hadde spist alene, hvad jo er at gjøre vold paa min vane, – eller rettere: hadde spist i selskab med denne fjerdedagsfeberens plager, som gjør at jeg nu ikke længer kan kjende smak av nogen slags mat, da reiste jeg mig fra bordet, mæt av {{bindestrek1|for|fortvilelse}}<noinclude><references/></noinclude> j2vl38ydl2qvkd5xw58wt63hnmt0ciu 104 65918 264195 128561 2025-06-23T19:44:21Z Kåre-Olav 25 riktig bilde 264195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = Kinck - En penneknegt - Tizians selvportræt.png | width = 400px | align = center | cap = {{liten|Tizians selvportræt i Prado.}} | capalign = center | alt = }}<noinclude><references/></noinclude> 15n3qvt08qg29vse8jm60eoatw244ao 104 65921 264197 128564 2025-06-23T19:47:14Z Kåre-Olav 25 liten blokk 264197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>i en hel stemning; der er intet i dette brev, som ikke kunde være set idag, uden «''materia artificiata''»: et palads av marsipan vilde henrykket Aretino endnu mer. Men saa synes han heller ikke at kunne synke dypere end i de hule breve til de stormægtige. Der gaar han selvfølgelig i gang med ordlek-apparatet uten at blunke; kjendt er jo den til Michel Angelo, at selv om denne er «''di-vino''» (= «guddommelig» og «av vin»), er ikke han heller «''di acqua''» (av vand), hvor forresten leken har den snedige bihensigt at ta bort ved en morsomhed den værste eftersmak fra hans overhæng; han fortæller at han lager literatur «per la ''fame'' (av sult) e non per aver ''fama''» (naa ry), et andet sted for at «aprire le ''casse'' e le ''case''» (aapne pengekisterne og husene), ensteds for at høste «''auro''» (guld) og ikke «''lauro''» (laurbær). Av den art skolastisk atavisme, som man idag kun støter paa det i journalistiken, naar man lager sprog efter fransk mønster, eller paa en og anden prækestol. – Han har ogsaa den middelalderlige digtnings melodiske parafrase, som ensteds i tragedien ''Orazia'' om den elskede: <poem style="font-size:83%;margin-left:4em"> Ma e vita e salme e membra e senso, e senso e membra e salme e vita è mi lo sposo mio, il mio sposo diletto, lo sposo che io adoro ... </poem> {{liten blokk|(Ordret oversat: «Men baade liv og helse og lemmer og sanser, og sanser og lemmer og helse og liv er mig min fæstemø, min elskede fæstemø, den fæstemø som jeg tilbeder.»)}}<noinclude><references/></noinclude> a5whw91ugseo66npphcay8vku28dtct 104 65927 264216 128570 2025-06-23T20:18:40Z Kåre-Olav 25 u>n 264216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|46}}</noinclude>saavel i debat som i presse: i evnen til at generalisere, ta saglighedens navn forfængelig, mens man forfølger kun et personlig øiemed. Den langtskuende almensats, som har snev av uendelighed, fortumler og bringer folk til at maape. Naar vi ser bort fra de mer direkte midler, skjeldsordene, saa er det disse to træk som gir ham seir: evnen til at hitte frem almensats og dernæst rapheden i at veire angrep og forekomme dem med selvsamme beskyldning mot andre. Dette er barok. Samt hans vældig knusende mine, naar kritikken rammer ham i hans væsens kjerne, – den hvormed han takker gud i den grad for hvad han er, at han ikke skjøtter om at være hvad han ikke er! Men hermed er vi midt op i Pietro Aretinos praktiske forretningsførsel og fremgangsmaate, hvor barokken slog sig paa moralen.<noinclude><references/></noinclude> 1bq8jeijy6d03udg5hwbui2a023grw5 104 65928 264199 128571 2025-06-23T19:50:05Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 264199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|ARETINO’S PENNEVIRKSOMHED.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|N}}aar undtages et par kortvarigere turer indpaa fastlandet, bodde Pietro Aretino og drev sin forretning fra byen ute i havet fra 1527 til sin død 1557. Han vil ikke forlate «Paradiset paa jorden» (''il Paradiso terrestre''), selv naar paven (Paul III) gjør forsøk paa at faa ham til Rom; jeg tror nok grunden egentlig er den at han er livræd. Han bodde i et pragtfuldt palads til Canal Grande, omgit av en hel stab av tyende, deriblandt 5–6 kvinder, som i den tjeneste mistet liketil sit nomen proprium og het ret og slet «Aretina». {{uten innrykk/e}} Og han gjorde det godt. Han tok ind 800 scudi et aar (1541), praler han selv av; to-tre aar efter er indkomsten op i 1700, hvilket den gang var en svær aars-indtægt, og i sit liv skal han ha tat ind en 70&nbsp;000 scudi. Men hans indtægter var selvfølgelig ujevne. Han har faste bidrag, som fra keiseren 200 scudi, fra markgrev Del Vasto, keiserens guvernør<noinclude><references/></noinclude> 5a8itydac7oeeeztn40tbxiqzkkczbg 10 111067 264205 263988 2025-06-23T19:55:02Z Kåre-Olav 25 inherit 264205 sanitized-css text/css /* base styles */ .wst-border { max-width:100%; display:block; box-sizing:border-box; border-style:solid; border-width:1px; border-color:currentcolor; margin:0.25em auto; margin-bottom:1em; margin-top:0.5em; padding:5px; } .wst-border.wst-border-left { margin-left:0; } .wst-border.wst-border-right { position:relative; margin-right:0; } .wst-border.wst-border-compact { display:table; } .wst-border.wst-border-fullwidth { width:100%; } /* ensure uniform spacing for nested borders */ .wst-border .wst-border { margin:0 auto; } .wst-border p { text-indent: inherit; } /* Unset the default p margins next to the border. The border can then set these as needed. */ .wst-border > p:first-child { margin-top:0; } .wst-border > p:last-child { margin-bottom:0; } /* border2 */ .wst-border2 { padding:0.5em; } /* frame */ .wst-frame { border:2px solid #99B; padding:0.25em 1em; } /* centered box */ .wst-centered-box { text-align:center; padding:0.5em; } /* ruled box */ .wst-ruled-box { border-left:none; border-right:none; padding:0; } o8lpxlqhpp40me8k97kjdolrwjpvndx 104 111101 264130 2025-06-23T19:21:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|48}}</noinclude>i Italien, 100, fra Urbino’s hertug Della Rovere 100 (siden fordoblet), fra dogens søn Luigi Gritti en 100, fra fyrsten av Salerno 100, fra Baldovino del Monte, senere pave Julius III, 120 o. s. v., o. s. v. Men sikre indtægter var jo ifølge sakens natur heller ikke disse. Samtidig maa man ogsaa huske, at han formodentlig ingen større kontante uttællinger hadde, utenfor til det daglige livsophold. Kvinders gunst, ja selv sin læge betaler han visselig med reklame; «I mester, som faar folk til at staa op ikke alene fra sykesengen, men endog fra graven», heter det i et brev. Og man er ikke ganske tryg for, at ikke et par breve til hans husvert, hvor dennes enestaaende forekommenhed lovprises og den prægtige utsigt fra hans palads tegnes, er i grunden selve husleien, eller i det mindste vederlag, fordi han slipper paalæg; i ethvert fald skjelder han den samme vert ut, da han senere maa flytte. Det brev er forresten betegnende for hans maate at takke paa likeoverfor de mindre mægtige, idet han selvbevisst henviser til sin egen flotte gjengjældelse; efter nemlig at ha rost vertens høisindethed mot sig, en graanende leieboer, fortsætter han fint: «Men fordi jeg aldrig lar nogen beseire mig i gentilitet, saa skal nok ikke ny maling av takene, oppudsningen paa terrasserne og de andre istandsættelser komme alene. Nei! Jeg skal tvertimot la det følges av nye og andre galantiter<noinclude> <references/></noinclude> tsjup8qaigdqqdqd09yjlupb7ulm16i 104 111102 264131 2025-06-23T19:21:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|49}}</noinclude>end indsættelser av den uendelig masse glasruter, som er knust paa hver balkong ved det rasende uveir ... » Han er just ikke naadig, naar han maa ut med kontanter, som ved avbetaling paa gjæld; da er der ikke den nedrighet, som kreditor ikke er befængt med. Hans pennevirksomhed har omtrent udelukkende det ene maal: penger. Han sier det ensteds slik at de rike har jo bare at slite ut ens tunge med forekommenhed og stoppe ens mund med almisse. Og han bryr sig ikke større om tomme æresbevisninger eller om at adles, som saa mangen en snob ogsaa paa den tid – allerede Sacchetti har jo noveller om kunstnere som betales for at pønse ut og male adelsvaaben for rikmænd; Aretino sier bent ut i anledning av den tanke at adles, idet han anfører tidens ordsprog: ''«Cavaliere'' ''provero e mura senza croci é scompisciato da'' ''ognuno»'' (en fattig ridder og en mur uten kors blir besudlet av hvermand); hans praktiske blik skiller ut likegyldig tingeltangel fra livets realiteter. Aretino’s virksomhet falder i boktrykkerkunstens morgen, og av den grund er der noget barnslig yrt over den maate hvorpaa han føler det vaapen i sin haand; pressen er for ham et flunkende nyt fangstredskab. Og han veirer, uten enhver skygge av skrupel, bare efter hvorledes han skal anvende den med bedst klem. Der er ellers ikke den literære genre,<noinclude> 4 – Kinck: En penneknegt. <references/></noinclude> 6bbpv8alaqy8fo0qbc95l0rlfb7be83 104 111103 264132 2025-06-23T19:21:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|50}}</noinclude>han ikke producerer sig i: digte, tragedie, komedie, legender, og han gaar igang med oversættelsen av Davids pønitensesalmer, straks han er færdig med sine obskøne dialoger, – næsten som nutildags, naar avisens søndagspræken bor spalte i spalte med homoseksuelle privattelegrammer. Antikens Petronius er et uskyldig barn i sammenligning med Aretino; hedensk liderlighed er ingenting mot dette, hvor jo det kristne kyskhedskrav likesom skimtes bakenfor og derved forhøier det lascive, gir det obskøne relief. Men ved disse dialoger, som jo er blit forbillede for al efterfølgende obskøn literatur (hvilket ikke hindrer ham fra i fortalen at erklære, de blev til for at oplyse de uerfarne, paa det at de ikke blindt skal falde i lastens garn), – ved disse dialoger bør man imidlertid, for at være retfærdig, huske tiden: Tiden vrimlet av pornografer. Aretino bare slog dem alle tilhope. Og man faar huske paa én ting til – denslags som hændte f. eks. ved en kunstner som Giulio Romano – at dengang det sublime og det obskøne faktisk møttes i samme aand. Disse sine forskjelligartede skrifter dedicerer han fyrster eller rike kjøbmænd, bankierer, – og er der paa sæt og vis adgang til det, fletter han smigrende tirader ind i teksten. Denne slags kryperi har jo tradition blandt aandens mænd i tiden; humanisterne var fattige, sattes til hvadsomhelst, karakterforkvak-<noinclude> <references/></noinclude> 2vxsztygxczao7rmitz0gqyr4rg67tg 104 111104 264133 2025-06-23T19:21:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|51}}</noinclude>ledes. De levet jo fra haand til mund; og naar de sparkedes ut av ett hof, krøp de paa maven ind i et nyt. Men endog Ariost driver denne smiger-trafik, og Torquato Tasso gjør det. For at være retfærdig mot Aretino faar man ogsaa her mindes tiden. – Midt inde i komedien kan, som før nævnt, denslags smigerparenteser forekomme; ustanselig, utrættelig gaar han bi-erend. Fornøieligst i saa maate er kanske den lange prolog til komedien ''Cortigiana'', hvor det med ett er ham om at gjøre at komme paa en faderlig beskyttende fot med samtlige sine skrivebrødre. – Dedikationerne kan ændres ved nye utgaver – der er en uendelighed av veier; og i digtsamlinger føies der nye sange til for hver ny utgave. Ikke engang lovkvad dediceres altid direkte til besyngelsens gjenstand. – Men især er ''epistel''-genren indbringende. Den kunstart var paa mote i hans samtid – i Cortigiana, samt i breve regner han op en hel flok feterte epistel-skrivere: Molza, Guidiccione, Giulio Camillo, Bernardo Tasso, Bembo, Castiglione, Tolomei, Fortunio, Caro, Dolce – der har vrimlet av dem. Han sætter altsaa først sammen brevet, som indbringer valuta, og cirkulerer. Dernæst samler han brevene i et bind – og for at bli med der hadde man at «paaskjønne». Saa dediceres bindet i sin helhed; men forinden har han tit likeoverfor flere mægtige beklaget sig over ikke før at ha dediceret noget – et bind<noinclude> <references/></noinclude> 79pzlpzk6seq0lqdeqaodnukfld3abl 104 111105 264134 2025-06-23T19:21:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|52}}</noinclude>breve ser vi saaledes han lar fire forskjellige stormænd i maanedsvis gaa og vente paa – og denne ventetid var dem ikke kosteløs. Og hver ny utgave utvides og forsynes med nye breve. – Paa det vis blir et saadant bind en kilde til ustanselig indtægt. Breve egner sig i det hele bedst, og han forregner sig sjelden; sker det, lar han høre fra sig, om det saa er selve paven – nemlig i breve som indtages i næste bind, hvor da ogsaa de gavmilde lovsynges som eksempel til efterfølgelse. – Og denne art forretningssmidighed deler han jo med tiden; vi kjender f. eks. hans samtidige Benevenuto Cellini’s kostelige forhandlinger med Cosimo, der han kjæmpet for at faa sin Perseus godt betalt: man pruter med fyrsterne og deres skatmestre i ordelag som paa et fisketorv. – Aretino har ikke mindre end 6 tykke bind breve, hvor der vrimler av takkeskrivelser og paatrængende breve til folk om gaver, som andre har skjænket ham. Man kan av dem se hvad gaver han mottar; de gaar fra malerier og kostbare dragter ned til grøntsaker og fisk. Men allerede av stilen synes det at fremgaa at han falder mest i staver over smykker og over mat – dette sidste nyder han i takkeskrivelser selvfølgelig altid sammen med stadens første mænd, Tizian og Sansovino. Venedig var særlig egnet for en levevei som hans, fordi det var en verdensby, hvor<noinclude> <references/></noinclude> b20ncbmf5z5d64w622atxll5qyvp5kq 104 111106 264135 2025-06-23T19:21:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|53}}</noinclude>Europa’s monarker holdt gesandter, og han saaledes kunde komme i forbindelse med hvem han ønsket. Her har selvfølgelig ogsaa de mange italienske stater sin mand: Este’erne i Ferrara, Gonzaga’erne i Mantua, Florens, Milano o. s. v.; blandt disse har han, synes det, mest fremgang hos Della Rovere, Urbino’s hertug – i ethvert fald har han her arbeidet ihærdigst. I Venedig hadde Henrik VIII av England sin gesandt, og Frants I og keiser Karl V, de to som nappedes om herredømmet i Italien. Men da Frants I staar paa svakere ben, ilignes han det dobbelte aarsbidrag, ja, Aretino tillater sig endog at tildele Frants en skrape for hans allianse med tyrkerne, – derved befæster han jo tillike sin popularitet i Venedig; han oppebærer altsaa en 200 scudi fra keiseren, fordi han refser Frants, og en 400 av Frants for ikke at gjøre det mere! – I denne forbindelse vil jeg nævne den kjede han fik av Frants. Den bar en orakeldunkel inskription under Aretino’s kontrafei: ''Lingua eius loquetur mendacium'' (hans tunge vil tale usandhed). Hans biografer er uenige om betydningen. Aretino skyndte sig i en overstrømmende takkeskrivelse at tyde det paa sin maate: naar jeg sier I er som en gud for jere undersaatter, taler jeg da usandhed? – og sauser ham derpaa retorisk ind som kanske ingen av hans beskyttere er blit det. I den tvetydige inskription kan ikke jeg se andet<noinclude> <references/></noinclude> 6kb7786r1yotpy3uvrspezpkqjyjdbu 104 111107 264136 2025-06-23T19:22:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|54}}</noinclude>end en kynisk foragt likeoverfor et kjøpt redskab. Intet er naturligere end om der, netop i sammenhæng med tidens optrevlede psykologi, paakom en hersker en ustyrlig trang til midt i løgnagtighedens myretue-liv omkring sig at plante ned en gnistrende, skarpslipt sandhed, som han saa moret sig at se løgnhalser befippet vimse rundt om og ta stilling til. Den slags forbløffelse hører jo i al stilhed til livets vildeste komik. Jeg vil ikke frakjende Frants I denne sans for komik: han har ledd sin underfundigste latter ved synet av en proletarappetit, som i situationens medfør utviklet sig til skinbarlig sverdslukeri. – Men for de lærde er, som sagt, inskriptionen locus desperatus. Selve republikkens tillidsmænd, særlig dogen, rører Aretino aldrig; han bare smigrer dens «serenissimo» – hovedbrevet findes allerede paa folio 3 i første bind breve. Men han smigrer forholdsvis sjelden; man faar det indtryk at han med vilje økonomiserer, saa rosen skal ha virkelig vegt, naar den kommer. Stort anden valuta end asylret har han forresten neppe faat. Han naar frem til smaafyrster i Tyskland og korresponderer med Polens dronning. Og han har sendt agenter til fjerne hoffer. Der foreligger saaledes breve fra en saadan i Lissabon, hvor der gives nøie besked, hvilken Braganza nok ønsket et smigerbrev og kan betale, samt opgives titler paa en anden han<noinclude> <references/></noinclude> jjd94nh6eh4o818gopp64tpaf321cxl 104 111108 264137 2025-06-23T19:22:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|55}}</noinclude>bør skrive til, som er «''desideroso di fama''» (ønsker ry). Ogsaa med mauriske fyrster kom han i forbindelse. Men naar de mægtige tørner sammen, tar han aldrig parti. Hvorfor skulde han ogsaa det, naar al hans pennevirksomheds maal er at «vække næsten av gjerrighedens søvn»? Og hans hjerne er heller ikke indrettet paa det, den har vanskelig for at opgjøre sig et standpunkt. Slagsmaal betyr i grunden daarlige tider for ham. Da stiller han sig unna og blir sentimental tilskuer, – kan sukke, som i et brev om keiseren og Frants: for et deilig syn det vilde være isteden at se «de to hellige halser omslynget av samdrægtighedens hvite armer». Eller han dupper op og ned tyngdeløs som korken paa de oprørte vande – betegnelsen «opportunists er en for høitliggende glose. Han vogter sig i det hele vel for at bli alene, og sørger nøie for at ha det overvældende flertal paa sin side, – skjønt han selvfølgelig passer paa at betone det motsatte, at han er en ensom og forfulgt mand. Naar han smigrer de mægtige, nedsauser han dem i ord, som tilsigter simpelthen lammelse hos den det gaar utover: han skal staa smurt og smile som en idiot<ref name="p55">Som følgende tirade i slutten av et brev til keiserens agent Diego di Mendozza, som i omgang er «''giocondo coi allegri'' (behagelig sammen med de glade), ''grave'' (alvorlig) ''coi severi'' (strenge), ''chiaro'' (straalende) ''con gli illustri'' ({{bindestrek1|be|berømte}}</ref>. Og han skynder<noinclude> <references/></noinclude> fn4x1dxvaetv7ije03h384t1sxdijjy 104 111109 264138 2025-06-23T19:22:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|56}}</noinclude>sig at gratulere, straks folk faar indflydelsesrike eller vel avlagte stillinger (raadmænd, guvernører, feltherrer, pave); han passer paa kjøbmænds og bankierfamiliers fødselsdage, spør efter frue og barn, og tar del i husets sorg og glæde. Især viser han fruerne utsøkt opmerksomhed: da skriver han gjerne om kjærlighed. Han er her væver og opfindsom, og forstaar at avpasse sine svar efter adressatens naturel. Naar saaledes en bigot contessa – di Pescara, Michel Angelo’s aldrende veninde – lar spørge om ikke egentlig i grunden hans evner ligger allerbedst til rette for hellige skrifter, saa lægger han gudfrygtig sit hode paa skakke: jo, hvis fyrsterne var saa fromme som han var fattig, da kom der nok bare misererer fra hans pen, – men der er andre ting som desværre ogsaa bestemmer ens arbeide, f. eks. ens nødighed. Paa det religiøse omraade er han ellers farlig fuld av kast. Især i de senere bind breve raser han mot kjetterdom og Luther og snakker om sin egen gudsfrygt; det bigotte som det mondæne er naturligvis tiltat med aarene. Han skrev, som nævnt, ogsaa hellige skrifter om Jomfru Maria o. a.; men de skal efter fagfolks dom være det skjære nonsens,<!-- --><ref follow="p55">{{bindestrek2|rømte|berømte}}), ''dotto'' (lærd) ''coi sapienti'' (vidende), ''arguto'' (skarp) ''coi piacevoli'' (vittig), ''cortese'' (beleven) ''coi gentili'' (nobel), ''valoroso'' (tapper) ''con gli armigeri'' (bevæbnede) ''e quieto'' (godmodig) ''coi pacifici'' (fredsæle)....</ref><noinclude> <references/></noinclude> c0i1525n1v93qzsb0wnf382jtnr3964 104 111110 264139 2025-06-23T19:22:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|57}}</noinclude>fyldt av likegyldige beskrivelser, som passer paa hvilketsomhelst hverdagslig menneske. De er det rene bluf. Han har da ogsaa, trods alt stræv, vanskelig for at bli bemerket ved pavens hof – og det har været det saare punkt i hans liv; skjønt han ber sine venner – at vise paven hans skrifter, saa han kan dømme, om der findes hans make i latin og græsk, saa vedblir dog hans mangel paa kundskab at være i veien – over alle videnskabelige spørsmaal redder han sig med svævende og skolastisk lekende fraser. Han blir dog tilsidst av paven utnævnt til «St. Peters ridder» (1550); men den titel indbringer ham litet i aarlig indtægt. Den viser tydelig at motbøren ikke kommer av at han ansees for «atheist»; atheist syntes vistnok pavens omgivelser for høitliggende en karakteristik av Aretino. – Han skriver endvidere formaningsbreve til unge mænd om gudsfrygt og faste; ensteds fortæller han at han «imorgen haaber at komme til alters», og han nævner tit sine private skriftefædre. Det træffende billede av sit forhold her har han imidlertid selv git i et takkebrev, saa vidunderlig i sin uforvarende blanding av matfryd og gudsfrygt; han fortæller – scenen er selvfølgelig fiktion! – at han første paaskedag netop var kommet hjem fra kirke «og hadde sat mig bort i et hjørne i mit kammer ganske fyldt av den fromme sønderknuselse, i hvilken altergang hensætter det menneske, som ikke<noinclude> <references/></noinclude> tpu51epwl89mh9xbqhbb6oqq8lkpuk5 104 111111 264141 2025-06-23T19:22:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|58}}</noinclude>er gudsforgaaen eller uretfærdig. Slik, med det ene kind hvilende i den trætte haandflate sat jeg: der bringer man for mine føtter en mængde dyr, som fylder rummet baade med bræk og med brøl, en rik og nobel gave fra jer, unge adelsmand og belevne ridder! I sandhed, den pligtskyldige bedrøvelse, den hjertets sønderknuselse, som holdt mig aandsfraværende fast i angeren over de skriftede synder – kanske ikke saa meget som ens aand gjerne ønsket det, men dog efter ens kjøds skrøpelige evne – den stilling vilde faat dem, som hadde set mig da, til at synes jeg lignet en statue av en av hine guder, hvem man i oldtiden ofret lam og kalv. Og for at gjøre likheden fuldstændig kom røkelsen til – den som brandt rundt om mig, til fordrivelse av karnevalsmatens ækle stank. Allikevel følte jeg at jeg likefuldt blev mig selv, om jeg mottok jer gave ...» Han er mangfoldig; og her er ikke plads at oversætte prøver paa alle disse forskjellig avstemte breve, fra overlagt høitidelighed til gamin. Naar man læser hans breve i sammenhæng, blir de svimlende fulde av motsigelser. Men det er jo ogsaa misforstaat at læse dem slik, som det er at ta for sig et enkelt presseorgans aarganger og læse dem i flugt. Men, mangen morsom stund skaffer det en. En gang kan han med svær applomb si at han «er født for at si sandheden»; en anden gang bent ut at han skriver og smigrer<noinclude> <references/></noinclude> 9gy0voo0ijdazymkhsfta96llo3j6wt 104 111112 264142 2025-06-23T19:22:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|59}}</noinclude>for at tjene mynt, og er stolt over at han i den hensigt «holder de store stadig i himlen paa overdrivelsernes vinger»; i samme bind er der et brev, hvor han sier til keiserens gesandt at den er først berømt, som søker den sande berømmelse; saa kan han i et senere bind si at det at la sig smigre er farligere for en fyrste end at miste hele byer. – Satserne er blit til i øieblikkets indskydelse eller efter situationens tarv. Derfor kan ogsaa denne mand, som kurtiserer saa ihærdig og søker at trække de indflydelsesrike til sit hus, pludselig kaste sig, knipsk som en diva, og utbryte at han av lede over dette evindelige ræk maa rømme hjemmenfra til sine venner, straks han har spist, for at faa være litt i fred. Og det brev offentliggjør han! – Stundom virker hans ting som om han var helt sløv, som naar han i et bind breve, dediceret til Henrik VIII, blandt smigeren holder en straffepræken mot de fyrster, som krænker det av Gud indstiftede egteskabs hellige love. Men det er bortkastet flid at ville utpønske grundene til hans skiftende holdning i bruk av trykpressen. Dette er nemlig ikke psykologi: det er blot forretning; og inden den ramme en eneste kjede av øieblikkets indskydelser, likesom hans liv. Det er ogsaa som dygtig forretningsmand han driver selvros, – om han end stundom kan drikke sig beruset i den av ny-<noinclude> <references/></noinclude> baml8e8uy2i4u9plmkhr92jg95u543s 104 111113 264143 2025-06-23T19:23:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|60}}</noinclude>delsestrang. Han behøver just ikke bruke parfyme i sit blæk eller miniaturer paa sit papir for at virke, sier han; hans ansigt er verdenskjendt som Alexanders, Cæsars og Scipios, mener han et andet sted; og han gir sig det paa den tid forresten ikke sjeldne epithet «''divus''» (guddommelig) paa medaljer, for alle tidens store mænd har ham til at skjænke dem den titel: skulde han maatte gi avkald paa den, bare fordi der tilfældigvis ingen anden er til at gi den uten han? spør han. Uten at blunke sier han i dedikationen til VI. bind breve at han nu for evig sikrer Esterne mot glemsel. Og i samme bind har han det bombastiske utbrud om sin lovtales magt: «... Hvilke kolossalstatuer i sølv og guld – jeg nævner ikke dem i bronse og marmor – kommer op mot de avsnit, hvor jeg meislet pave Julius, keiser Karl, dronning Katarina (av Medici) og hertug Frants Maria (av Urbino)! ... Der (ɔ: i hans skrifter) ser man deres sinds linjer bøie sig, der fremhæves deres viljes muskulatur, der spændes deres lidenskabs profil ...» Der vrimler av den slags. Og han tilegner sig og gir tilbedste smaa træk, som skal vise hvor hans navn er trængt ind overalt: paa Murano-fabrikken er der en sort krystalglas som kaldes «aretinske»; der er en hesterace i Rom som nu bærer det navn; og en bæk i nærheden av Arezzo heter «Aretineren». I det hele, alt som<noinclude> <references/></noinclude> 7dn541aiextguxu9tqdtenxz4s91suj 104 111114 264144 2025-06-23T19:23:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|61}}</noinclude>avledes av «Arezzo» er opkaldt efter ham! I samme art selvkultus utgir han ogsaa tilsidst de to bind breve ''til'' Aretino (1552). – Han sætter heller ikke sit gode hjerte under en skjæppe; han fortæller, at de trængende overrender ham, likesom han meddeler hvorledes han lik Messias besøker dem i deres hjem, – ja, forholder os end ikke, at nu bestilte han just skjorter, lakener og putevar hos en fattig enke bare for at skaffe vedkommende arbeide og mat. – Pietro Aretino gjælder i historien for en helt i «''la maldicenza''», i nedrakning. Det er ogsaa han selv, som i pur forretningsdygtighed har slaat det fast. Men ser vi nøiere efter, blir indtrykket en smule anderledes, hvormeget han end selv reklamerer med at hans nidkvad f. eks. drev en yngre digter i døden. Pietro Aretino kvier sig i virkeligheden saare ved at gaa løs paa et bestemt bytte, ialfald at dømme efter hans trykte verker, – hvad jo ikke forhindrer at hans tunge privat kan ha været i virksomhed. Han vil helst ha venner. Specielt rører han nødig sine jevnaldrende skrivebrødre; han roser dem, han bent ut slaar sig op som deres aandelige far eller impressario. 1 ethvert fald lusker han helst rundt om ofret og truer knurrende. De direkte tigger-breve er selvfølgelig i tidens smak og minder om dem Cellini skrev til Cosimo; det er først, naar han begynder<noinclude> <references/></noinclude> 9k4k2einuy6i3niytqxfizoeggc51ml 104 111115 264145 2025-06-23T19:23:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|62}}</noinclude>at nuancere, at hans store hændighed viser sig. Han sender aldrig et slikt brev fra sig uten det har i en eller anden form den rigtige klæbrighed; bare der avgaar et bind som gave, kan han f. eks rent tilfældig tilslut komme til at nævne noget om indbindingen, at den desværre ikke er som den burde være til en saadan adressat, – men en slik indbinding koster det og det ... og det og det er penger for en fattig mand. I alle mulige vendinger finder han utvei til denslags tilføielser, naar det gjælder de mægtige. Han kan ogsaa, som Cellini, gyse kuldskjær tilbake for den tanke at hans hengivenhed paa nogen maate skulde avhænge av mynt – var det likt! ... skjønt, han jo er et menneske og ikke en kamæleon som lever av luft alene, føier han til. Naar de er paaholdne, pleier han ogsaa gripe til det middel at prakke gaver ind paa dem. Men hvor det er smaafolk, er tonen en anden; til en Pigna sier han tak for den appetitvækkende salat og krydrede kake, han fik sendt, men ender bent ut: «Og hvis man ikke sender mig nok et krydret brød («pane pepato»), og et endnu større, og det rigtig snart, saa blir jeg syk av at tænke paa det» Eller til en Pistoia, hvem han lover at ha i taknemmelig erindring saa længe gaven fortjener: «og vil I jeg skal mangedoble min forbindtlighed, saa bare fordoble I gaven!» – Han kan ogsaa ta sig av en formentlig over-<noinclude> <references/></noinclude> 1bx3pott6yabb756fkj1evr0ed62hqg 104 111116 264146 2025-06-23T19:23:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|63}}</noinclude>last og paatale ting, som gaar i svang i en fyrstes jurisdiktion. Saaledes gjør han sig i breve erend til Salerno, hvor han gaar i sentimental forbøn for folk, som sitter begravet i fængslerne – fyrsten der var nemlig en sendrægtig betaler, han bare varsler saadan, at han er der og holder øie med ham. Den saaledes utpressede gave heter «''cortesia''» (opmerksomhed). Og da er han ikke længe om at slaa om og løpe fra alle injurier. Han kan sætte mine, som likeoverfor den tyske gesandt, som omsider maa fire, og betaler med et par tomme ord til undskyldning: ja ja, la os nu ikke rippe op i det onde minde! ... Eller han kan være vidunderlig som ved hin kardinal i Ravenna, han har forfulgt, og som pludselig besørger en av hans søstre godt bortgiftet til en adelsmand; han ber om tilgivelse for sine injurier – han har tat feil, sier han, men det er jo ikke ''hans'' skyld, naar ulver tuter hans troskyldige øre fuldt; og saa skjelder han ut, uten at forandre en mine, alle dem som driver denslags løgnagtig bakvasker-trafik omkring store mænd. Kort sagt: en kardinal bør skaffe sig bedre omgang! … Men steiler for én gangs skyld en stormand ved hans tiggeri (som Del Vasto) og sier «hold mund!» saa svarer han: med fornøielse! «men jeg forsikrer jer til at min taushed da kommer av ærbødighed, som jeg skylder jer, ikke av frygt.»<noinclude> <references/></noinclude> i8yp87ddvvqr418ebnk3w0woxtqvnpy 104 111117 264147 2025-06-23T19:23:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|64}}</noinclude>{{blank linje}} Dette ord, Aretino har paa sig for ''maldicenza'', er altsaa at forstaa paa sin maate. Den enkelte truer han helst forblommet og uten klar adresse, – naar der da ikke foreligger særlig ufarlige anledninger, som ved pave Clemens VII, da denne sat indestængt og beleiret i Engelsborg. Hans nedrakninger gjælder gjerrighedens last i sin allerstørste almindelighed; eller en hel stand, fyrstehofferne, presteskabet som saadant – da kan han si at «fyrsternes øren er lukket med karrighedens djævelske nøkler. – men sikkerlig med et for den indviede konkret tilfælde glimtende langt ute i synsranden. Herved opnaar han jo for det første at indgyde en eller anden en gagnlig uro; dernæst at skape relief, naar han saa tar ut en enkelt og gir sig til at skamrose. Han spekulerer saaledes vel saameget i sine samtidiges forfængelighed som i deres frygt. Men skjønt han væsentlig optrær som charmør, saa blir det jo rent forretningsmæssig set, nemlig for at kunne presse mynt ut, uomgjængelig nødvendig ogsaa at vise at han magter ta den enkelte av dage. Da skaper han av den enkelte en staaende gjerrighedens figur. Til en slik figur har han ophøiet den før nævnte ''kardinal Gaddi;'' denne mand mørbanker han. Ogsaa Cellini raser mot denne kardinal, og som det synes for samme aarsaks skyld: en yderst borgerlig forsigtighed,<noinclude> <references/></noinclude> hfxgdwosf54v5bi50z8ykhz6kkwbue2 104 111118 264148 2025-06-23T19:23:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|65}}</noinclude>naar det gjaldt uttællinger til kunstnere. Men tillike maa denne kardinal ikke ha været rikt utstyret med mundlær. Det har vistnok været en litt klodset, men fredsæl bra mand, som har git efter for at faa fred. Hvilket bare drev et dyre-instinkt som Aretino til ustyrlig at gli videre. Man har en skriftveksel om et mellemværende: En sekretær hos Aretino har været i Frankrike og hentet 600 scudi hos Frants I. Disse penger sier tjeneren han har mistet underveis i spil ved Gaddi’s hof. Kilden er her desværre Aretino selv; der er, synes mig, det mistænkelige ved historien, at han nemlig beholder denne tjener efter dette og endog senere betror ham en sendefærd helt til Lissabon. Enten det hele er det skjære opspind eller ikke, Aretino benytter ialfald dette foregivne tap til et vældig overfald paa Gaddi og anklager ham for selve Frants I – maaske ogsaa med det lille haab at kardinalen skulde la sig skræmme til at punge ut med en liten erstatning. Han offentliggjør ogsaa svaret fra motparten, hvor vedkommende stammer hjælpeløst og forsagt, at det var – i et andet palads man spilte, ikke hos Gaddi. Selve sakens sammenhæng synes mig, som sagt, mystisk; men Aretinos overfald er klart nok. – Der hvæser under de 5–6 breve til Gaddi, stundom med korte, brutale overskrifter som «''A Gaddi''», et fornøielig tænderskjærende raseri, som om han spyttet<noinclude> <references/> {{liten|5 – Kinck: En penneknegt.}}</noinclude> ei9yihnj6a7p82w2eawyh4830helueo 104 111119 264149 2025-06-23T19:24:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|66}}</noinclude>noget ut; men han sier bare ikke bestemt hvorfor. I fjerde bind er der et «''Al C. G.''», som efter brevets tone rimeligvis gjælder Gaddi – og nok atter er laget paa en sammenløiet foranledning; i hvert fald er det bestemt til at henføre vor tanke paa ham, det utstafferte karrighedens fugleskræmsel hans forretning har bruk for: «Torsdag efter karnevalet blev der presentert mig et stykke av en kvart kalv, saa elendig som det er muligheds raad at opdrive den: Den fik jeg en hund til at overtræde fasten med; og hvis den hunden kunde snakke, som han kan gjø, saa vilde han git den tak som en slik mager gave fortjener ...» Efter dette følger et lignende kort brev, det tidligere nævnte med den forblommede adresse «''A sua signoria''», hvor der raader det samme ubetalelige raseri over én, som trykpressen ikke formaar at kryste «''cortesia''» av. Men ellers gjælder det, som sagt, mere om at ha ry for farlig «''maldicenza''» end at øve den. Han er kun en gløgg forretningsmand; han er ikke saa luksuriøs av karakter at han holder slikt som dødsfiender. Ogsaa i omgangen med ''kunstnere'' kommer hans store forretningsdygtighed frem. I en av sine fornøielige digressioner, den midt i tredje akt av komedien ''La Cortigiana'', regner han op en flok samtidige kunstnere – det er mest gravører, men ogsaa billedhuggere og malere;<noinclude> <references/></noinclude> 7rlw8l70e3p6h34uzj6gkoaqeblezlj 104 111120 264150 2025-06-23T19:24:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|67}}</noinclude>han nævner Pordenone, J. Sansovino, Tizian. Og ellers ser vi han har staat i forbindelse med malere som Sebastiano da Piombo, til hvem der er breve, med Vasari, sit bysbarn fra Arezzo, som han flittig korresponderer med, og Bandinelli. Tintoretto var jo meget yngre. og jeg har ikke fundet hans navn i noget verk av Aretino; men man vet (av Ridolfi’s ''Pittori Veneziani'') at de har kjendt hverandre, ja at Tintoretto malte ham talende; men han var vel en for gløgg og unænsom menneske-iagttager til at venskabet kunde bli særlig hett og holdbart. Efter anekdoten hos Ridolfi har han ogsaa moret sig med at blotte Aretino’s personlige livrædhed. – Jacopo Sansovino, til hvem han har skrevet svært mange og varme breve, var en til sykelighed uomgjængelig mand, at dømme efter Cellini’s beskrivelse, og især efter Tintoretto’s fortrinlige portræt, en mand med ondskabsfulde kast, som bare spyttet nedsættende om sine kunstbrødre, endog om Michel Angelo. Saa Aretino ret som det var, nok har faat fliser i hænderne i det venskab. Kunstnerne søker hans hus; man moret sig ved denne utadvendte livsappetit hos en mand som levet i overdaad og pragt. Men økonomisk stod de sig ogsaa paa bekjendtskabet. Man smigrer ham ved at be om hans mening om et billede; da kan han skrive som om Tizian’s portræt av Ruberto<noinclude> <references/></noinclude> ditw2ik60g911970rnvdu6n9zx0tz9l 104 111121 264151 2025-06-23T19:24:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> Tintoretto’s portræt av Sansovino.<noinclude> <references/></noinclude> 07omddce4n92b7bi01e2smoak7anm3n 264200 264151 2025-06-23T19:51:24Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ bilde 264200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = Kinck - En penneknegt - Sansovino.png | width = 400px | align = center | cap = {{liten|Tintoretto’s portræt av Sansovino.}} | capalign = center | alt = }}<noinclude> <references/></noinclude> j4z8v29vldvf85x23xf7k1tpddm37n9 104 111122 264152 2025-06-23T19:24:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|69}}</noinclude>Strozzi’s lille pike og hund, at hvis han var maler, vilde han nu fortvilet: Tizian’s pensel har sparet paa miraklerne til alderdommens modne aar; og han sverger ved sin samvittighed at dette maleri staar over alt hvad der er gjort hittil og vil bli gjort for al fremtid: det er ikke noget billede, det er selve personen, og han mister stemmen i sin mund ... Eller de kommer og ber ham skrive vers til sit billede, derved lager han dem forhaandsreklame. Men især er det ''Tizian'' han dyrker. Og i det forhold har der nok aldrig været rivninger. Han skal ha malet og tegnet ham en snes ganger. Jeg har set biografer forbauses over dette venskab fra en kunstner av Tizian’s rang. Det forekommer mig imidlertid at det er let forklarlig og velbegrundet. Jeg synes allerede at det brev til Tizian om soldnedgangen over Venedig kan forklare hvorfor Tizian søkte ham. Der er dernæst et træk ved dennes kunst som man faar mindes, det som f. eks. kommer frem ved det billede han maler av sin datter med et fat frugter paa skulderen: paa et andet billede, hvor det øvrige forblir nærmest uforandret, lægger han Johannes’s avhuggede hode i fatet isteden, – og da er det Salome. Saaledes arbeider ikke Michel Angelo, saaledes arbeider heller ikke Georgione; og man mindes Michel Angelo’s ord om Tizian, som i korthed gjen-<noinclude> <references/></noinclude> kz16s4gg9uoqg9bkuroejpsvpafa20a 104 111123 264153 2025-06-23T19:24:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|70}}</noinclude>git sier noget slikt som at hadde han hat kultur som han har farvesans, var han verdens største maler. Hans kunst fødte let; der er litt vital og ukræsen førstegeneration i den lethed, som smaker av fjeldbonde fra Cadore – noget av det samme bonde-instinkt, som slaar én imøte ved hin badede Venus-skikkelse, nemlig i anbringelsen av hendes venstre haand; det er noget av en avklædt bondetuppe, som kun opnaar at markere; Manet gjør det ikke slik, – og det kommer vel ikke bare av at han hentet sin Olympia op fra gaten. Det er levedygtige mennesker begge, Tizian døde ikke før i sit 99de aar, – og da var det pesten som hentet ham. Og naar saa hertil kommer at Tizian hadde stor nytte av Aretino, som ustanselig reklamerer for ham og skaffer ham svære bestillinger (som hos keiseren), saa blir der litet igjen at forbauses over ved det venskab; der er nemlig ca. 50 breve til ham, og han nævner ham i hundredvis. Fra Vasari til B. Berenson er det erkjendt, at Tizian vilde ikke behersket tiden og kunstmarkedet i den grad som han gjorde, uten Aretino’s vældige reklame. – Naar han reklamerer, betaler de med kunstverker av alle slag. Disse skjænker han saa bort til fyrstelige personer i fremmede lande og forpligter dem, paa samme tid som han altsaa roser kunstneren og skaffer bestilling; der vrimler av denslags breve. Han driver tuskhandel i alle former; naar han saa-<noinclude> <references/></noinclude> gqxnx6v9w7hpmqwreewqu9x9hu57z1k 104 111124 264154 2025-06-23T19:24:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|71}}</noinclude>ledes faar et maleri av Tizian, tigger han Sansovino om at gjøre motivet som relief i marmor. Og han forsømmer ingen genre, heller ikke gravørerne, som gjør ham gratis medaljer, dem han saa skikker rundt til de mægtige som sit fotografi. Han følger i sin taksering følsomt markedets kurs. Mens han saaledes krypende tigger Michel Angelo om bare én liten lap av det som han ellers brænder op, skriver han til Bandinelli og forventer ialfald en fire-fem skisser, samt føier til at han maa endelig ikke tro, han overgaar Michel Angelo: «''e bascio'' ''vi la mano''» (og jeg kysser jer haand), slutter han. ''Michel Angelo’s'' forhold til Aretino gir sig paa forhaand av sig selv. Han ligger paa maven for den berømte mand, som har faat de svære bestillinger ved pavehoffet i Rom. «Jeg sukker,» sier han, «over at føle mig saa liten og vite jer saa stor»; der kommer straks efter noget om Alexander den store, saa dette suk nok er beregnet paa klædelig at bringe folks tanke hen paa dennes suk over Philip’s seire ... og, om mulig, utføre parallelen videre. Allerede i sit første bind breve begynder han kurtisen: «Der gives mange konger i verden, men bare én Michel Angelo{{rettelse| |.}}» Dette brev er fuldt av paatrængende geschæftighed; han lægger retorisk ut hvordan han i tilfælde vilde laget en dommedag, — gir tilbedste sine sy-<noinclude> <references/></noinclude> cwz16f451me4a4525bye0zlqz8yldxs 104 111125 264156 2025-06-23T19:25:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|72}}</noinclude>ner, forærer ham med gavmild haand et motiv, som det heter. Det er et storartet brev, fuldt av mine og gestus; og ender med at han rigtignok har gjort det løfte aldrig at gjense Rom, men «tror I ikke at min trang til at se denne jer fortælling vil bringe mig til at bryte løftet?»<ref>Oversat f. eks. hos Steinemann: Die sixtinische Kapel II, 492 flg.</ref> Michel Angelo svarer kort, men fuld av kostelig skrabut, at han endelig ikke maa bryte sit løfte for den skarvefreskens skyld. — Aretino tripper vimset og ute av likevegt rundt om ham og hans arbeide i det sixtinske kapel, han vil blande sit navn med storaandens. Men Michel Angelo har aldrig reageret. Saa begynder aapenlyst tiggeri, som gjentar sig gjennem flere aar: han takker gud for den naade at være født i hans sekel; og spør saa længer nede: min høie herre, hvorfor paaskjønner I aldrig denne trofasthed og beundring med en liten relikvie, eller ialfald med saameget som et løfte? Det billede skal i tilfælde faa plads hos ham i hans likkiste. Næste aar faar han imidlertid tilsendt sig gjennem en tredjemand nogen tegninger, fortæller han selv. Han faar dem altsaa ikke direkte; og ikke ledsaget av nogen skrivelse, som jo var det sedvanlige; den mulighed ligger nær, at det slet ikke er av Michel Angelo han har faat skissen, men av en anden. Ja, jeg har en mistanke om at han overhodet ingen skisse har faat. Saa sent nemlig som 1548 faar han<noinclude> <references/></noinclude> 1vfvj5h8nsah9ykkw4xdk10gn44d0c6 104 111126 264157 2025-06-23T19:25:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|73}}</noinclude>et stik med samme motiv av en anden, og da falder han i staver over det, som om han slet ikke skulde ha eiet noget lignende. Ialfald sier han ikke at han selv eier den skisse, hvorpaa han 1546 skriver det nedenfor oversatte brev om nakenheden; derfor synes det ikke urimelig at anta at han ingen tegning eiet. — Men hvorom alting er — man kan jo gjøre en skjelm uret — dette takkebrev søker sin like i retorisk ordgyderi; satserne er delvis bygget op i tidens stil slik at de instruktivt kan lægges side om side med et barokt bladornament ... dets revnende overlæsselse, dets organisk løst motiverte fortsættelse, som ligner utvekster og kunde vedblit i det endeløse<ref>«... Onde ... intorno ai meriti di sifatte opere sono obligati: e gli occht e le lingue e l’orecchie e le mani e i piedi e i pensieri e gli animi, di chi piu vede, di chi piu sa, di chi piu intende, di chi piu scrive, di chi piu considera, di chi piu penetra e di chi piu ama, a guardarle, a predicarle, a ascoltarle, a notarle, a cercarle, a contemplarle e a inchinarle ...»</ref>. Brevet er inderst inde usikkert og hult, og røber en dyp følelse av ikke at ha noget grep i ham hverken kunstnerisk eller personlig. — En tid utover har han beskæftiget sig med ham; saaledes er der et brev i fjerde bind paa et par linjer til en Antonio Anselmi, som nok har været en formaaende mand, at hvis Michel Angelo skjænker ham «tegningerne», saa skal gud velsigne ham; «hvis han sier nei, saa la ham gaa djævelen i vold!» Undres om der<noinclude> <references/></noinclude> 1dm9lhws0xwnsd76ldau0vl3r77tr6o 264219 264157 2025-06-23T20:27:15Z Kåre-Olav 25 t>i 264219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|73}}</noinclude>et stik med samme motiv av en anden, og da falder han i staver over det, som om han slet ikke skulde ha eiet noget lignende. Ialfald sier han ikke at han selv eier den skisse, hvorpaa han 1546 skriver det nedenfor oversatte brev om nakenheden; derfor synes det ikke urimelig at anta at han ingen tegning eiet. — Men hvorom alting er — man kan jo gjøre en skjelm uret — dette takkebrev søker sin like i retorisk ordgyderi; satserne er delvis bygget op i tidens stil slik at de instruktivt kan lægges side om side med et barokt bladornament ... dets revnende overlæsselse, dets organisk løst motiverte fortsættelse, som ligner utvekster og kunde vedblit i det endeløse<ref>«... Onde ... intorno ai meriti di sifatte opere sono obligati: e gli occhi e le lingue e l’orecchie e le mani e i piedi e i pensieri e gli animi, di chi piu vede, di chi piu sa, di chi piu intende, di chi piu scrive, di chi piu considera, di chi piu penetra e di chi piu ama, a guardarle, a predicarle, a ascoltarle, a notarle, a cercarle, a contemplarle e a inchinarle ...»</ref>. Brevet er inderst inde usikkert og hult, og røber en dyp følelse av ikke at ha noget grep i ham hverken kunstnerisk eller personlig. — En tid utover har han beskæftiget sig med ham; saaledes er der et brev i fjerde bind paa et par linjer til en Antonio Anselmi, som nok har været en formaaende mand, at hvis Michel Angelo skjænker ham «tegningerne», saa skal gud velsigne ham; «hvis han sier nei, saa la ham gaa djævelen i vold!» Undres om der<noinclude> <references/></noinclude> 79235po1zeldaoxhg3wcwdmlb43buz2 104 111127 264158 2025-06-23T19:25:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|74}}</noinclude>er andre tegninger end de, han alt har takket for i tredje bind? — Det sidste brev til ham er det krypende tiggerbrev fra 1546, som jeg alt har nævnt; han tuter som en hund, han knurrer, truer. Men storaanden overser ham, svarer ikke; her strak altsaa ikke hans sjeldne tæft av mennesker og forhold til. Alt preller av; han staar likesaa raadløs, som likeoverfor pave Paul III’s søn Pier Luigi Farnese, den samme som Cellini har de utallige kjeltringstreker at berette om, og hvis skurkery var saa stort at nye injurier ikke biter længer. — Saa dateres bare nogen maaneder efter hint enestaaende brev til en Alessandro Corvino, hvor han anstiller farlige betragtninger over Michel Angelo’s ''moral'' paa grundlag av nakenheden i ''Den yderste dag'' og uttaler en alvorlig følt forbauselse over en slik uventet tøilesløshed — det er da en 5 aar siden fresken blev færdig; han visste at han i den fordømmelse ikke stod alene, og appellerte tillike til den opdukkende pietistiske strømning i tiden — 1542 var jo atter inkvisitionen traadt i virksomhed i Rom ved det nyoprettede Congregatio Sancti Ufficii. Jeg skal forsøke at gjengi brevet i oversættelse efter den forresten ikke helt feilfri tekst. Efter det brev blir det taust ogsaa fra Aretinos side, den sidste pil i koggeret er brukt: «I Corvino, som er en i enhver henseende dannet og beleven aand, — idet jeg fik se skissen i sin helhed av Buonarrotti’s ''Dom''-<noinclude> <references/></noinclude> 3qrb9wmx6hj62e04dxwswase1zx5vsg 104 111128 264159 2025-06-23T19:25:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|75}}</noinclude>''mens dag'', har jeg vistnok til syvende og sidst i den maattet erkjende Rafael’s berømte gratie i den skjønne komposition; men som kristen er det visselig paakrævet at jeg i al venlighed trækker paa skuldrene i anledning av hans pensels tøilesløse fremfærd. For en Michel Angelo, hvis ry man ser op til, en Michel Angelo, som har ord for takt, en Michel Angelo, som er et mønster paa et bra menneske, — har han mon villet, at misundelsen skal si, han i nævnte verk viser sig vel saa gudløs paa det religiøse omraade som fuldendt mester i det maleriske? Gaar det virkelig an, at et menneske, som jo i grunden er mer gud end et menneske, kan ha gjort det der i guds største tempel, over Jesu første alter, i det fornemste kapel paa jorden, der hvor kirkens tinder, hvor ærværdige geistlige, hvor Kristi statholder under katolske ceremonier, efter hellig ritual og med inderlige bønner bekjender, beskuer og anraaber HANS legeme, HANS blod og HANS kjød? Hvis ikke sammenstillingen var for gudsforgaaen, saa hadde jeg lyst til at skryte av min takt i boken om Nanna<ref>En av Aretinos obskøne dialoger.</ref>, idet jeg jo i al beskedenhed sætter min varsomme behandling over den uvorrenhed, han viser, midt i sin dygtighed; ved et uanstændig og lascivt emne nemlig ikke bare anvender jeg forsigtige og ærbare gloser, men taler i uklanderlige og kyske sætninger, — mens han derimot ved et sujet av saa høitidelig et indhold<noinclude> <references/></noinclude> fwf7ypjz2ip466h2bm40rfh0lbt1tw5 104 111129 264160 2025-06-23T19:25:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|76}}</noinclude>utstiller helgenerne og englene, de første uten al jordisk blussel, de sidste blottet for ethvert himmelsk klædebon. For se: dannede folk, naar de modellerer — jeg nævner ikke Diana med klær, men Venus uten, se, de tildækker dog ialfald med en haandstilling de legemsdele, som man nu engang ikke avdækker; mens derimot dette taktfulde geni, som sætter kunsten over religionen, saa langt fra iagttar decorum ved martyrerne eller jomfruerne, at han jo endog fremstiller skikkelser som bortføres efter sine genitalia — det som gjør at én bare har én ting at foreta sig: lukke rødmende sine øine, som man gjør det foran billederne i et bordel, eller paa en vellystig badeanstalts murvægger, — men foran et høitidelig kor ønsket man sig dog forskaanet i saa maate. Og derfor har man sagt — jeg vet ikke nu hvem — at det er bedre slet ikke at tro end at tro paa den vis og derved utrydde troen hos sin næste. Foruten at jo de udmerkede egenskaber ved slik beundringsværdig kunst ikke kommer helskindet fra den slags, fordi det vidunderlige ved deres kunst, i det øieblik det faar en tilrettevisning fra de troende, da netop blir døden for selvsamme kunstverks ry ...» Slik fortsætter han nedover i moralsk harme, og sier saa blandt andet, ordret oversat: «Vor sjæl har i langt høiere grad from følelse behov end den nydelse, som en livfuld tegning skaffer.»<noinclude> <references/></noinclude> r72n1a98oyx3ckf0njsrctm8rgew1lu 104 111130 264161 2025-06-23T19:25:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|77}}</noinclude>{{blank linje}} Kunst og moral! — Der er saaledes tradition for denne trafik at dolke bakfra med moral for at faa has paa gjenstridig, rank kunst; før vor tid, og i andre land end i Norge, var en appel til aandsmørkets instinkter aller sidste avlivningsforsøk. — Aretino’s forhold til sine ''skrivebrødre'' har jeg før berørt. Det er som regel yderst galant; man bad om lov til at vise ham sine ting og faa vink; han til og med utgav andres verker. Kurtisen var gjensidig. Men der er et par undtagelser. Digteren ''Antonio Broccardo'' i Padua er en av dem. Denne kollega roser han sig av at ha drevet ind i døden ved sin satire. (1531). Og han graver ham op tit og ofte og syner hans lik, dels idet han nævner ham i brevene, dels skriver sonetter til hans minde. Av denne lyriker med det skjøre sind findes der i det hele kun et par sange tilbake; men paa grundlag av dem har en italiensk literaturhistoriker sagt om ham noget slikt som at han er sin samtids Leopardi. Det tror jeg er saa, endda det eneste jeg har kunnet faa fat i her hjemme er et fragment med følgende enkle linjer: <poem style="font-size:83%"> Perché, perche il vigore a le mie care erbette manca? parché riflette ciascuna il capo come l’uom’ chi more? </poem> {{liten blokk|(hvorfor er kraften veget fra mine kjære urter smaa? hvorfor luter hver én sit hode, lik en mand som dør?)}} Er det en natur-parallel som i middelalderens ballade? ... en mø som stiger i<noinclude> <references/></noinclude> 8fl7usz7q9zabesz3xv0xwe81mkw8s1 104 111131 264162 2025-06-23T19:26:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|78}}</noinclude>sin urtegaard og aner elskovs endeligt? — Ialfald stikker den jo av fra al Petrarca’s og al tidens svada; dette lille vers lar én skimte en intim naturfølelse og en sjelden enkelhed i uttryk — det som egentlig var barokkens inderste higen. Og skulde denslags digtning seiret, var Aretino’s ute av sagaen. Saa det har været ganske liketil selvopholdelses-drift hos denne, da han jaget ham ind i døden. Han nynner jo med en stemme, som er likesaa fjern fra Aretino’s som maleren Georgione’s glød er fra Tiepolo’s bravour. Det er da heller intet tilfælde, naar Georgione ifølge traditionen har malet Antonio Broccardo’s portræt. En anden digter, som Aretino ryker uklar med, er ''Bernardo Tasso'', far til Torquato, neurastenisk som sønnen, hvem han personlig har lignet overmaade,slik som vi kjender denne fra Goethe’s drama. I sine breve har han klart tegnet sig selv; der viser han evne til at føle smerte ved ulykker, som rammer andre end ham selv; sykelig samvittighedsfuld, kanske litt egensindig, men en ren og trofast karakter, som f. eks. under ufredsaarenes omskiftelser hele tiden synes at bevare sin gamle forkjærhed for franskmændene; og han er just ikke tilfreds med tidens kunst og dens vetløse nydelsessyke. Men han er en for liten begavelse til at løfte sig op over tiden og præge den; har for litet humør til at boltre sig i den. Altsaa én, som midt i tidens jonglør-<noinclude> <references/></noinclude> 76uosl7yyqvvvta8pfrttsklu36sxyi 104 111132 264164 2025-06-23T19:26:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|79}}</noinclude>hændighed var dømt til et liv fyldt av vanheld og forurettelser, — hvad man kalder et ulykkelig, hvileløst menneske, i væsen og skjæbne en motsætning til Aretino, — fordi, som denne saa hoverende sier ham i et brev, «alt tilhører de sterke sind» ''(ogni cosa é degli animi forti)''. Aretino’s tid var ikke en tid for fine sind. — Bernardo har skrevet digte, breve og et epos ''Amadigi''. De to var venner fra først av; og der staar en gramsende paatrængenhed og vimsende usikkerhed ut av Aretino’s breve til ham fra denne tid. Saa skulde Bernardo ha overset ham i en ytring, at der nemlig ingen nævneværdige epistelskrivere fandtes paa den tid. Dette griper Aretino som kjærkommen foranledning til at ta sig av og forsvare alle sine skrivebrødre mot Bernardo; det er et langt opslagsbrev, fuldt av fræk mine og flængende kritik over hans kunst, aandende trusler, insinuationer, hykkelsk bekymring, idet han velter over paa Bernardo sine egne skjødesynder. Dette brev gir bedre end de fleste indblik i hans arbeidsmetode som i hans væsen; det gir ganske enkelt et almengyldig billede av møtet mellem dannelse og udannelse, mens brevene til Michel Angelo gir i store drag møtet mellem aand og snylter. — Dødsfiender blev heller ikke disse to; Aretino kurtiserer sterkt i sit sidste bind breve, hvor han an-<noinclude> <references/></noinclude> 2abf69ilsd0lnh7jrkpdg71dyuv1h4c 104 111133 264165 2025-06-23T19:26:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|80}}</noinclude>befaler ham som den bedste til at synge Katarina av Medici’s pris. Uforsonlige dødsfiender ønsker Pietro Aretino i det hele ikke at ha; likesom han i sin pennevirksomhed altid sørger for at ha det overvældende flertal paa sin side, undgaar han længst mulig det uoprettelige brud. Ethvert enten — eller og alle konsekvenser, som følger linen ut, er hans væsens kjerne imot. Han er desuten en for ubetydelig aand til egentlig at ha uvenner; der er nemlig i ham ingen holdning, end si: idé, at tørne sammen paa. Saa en uven kommer i forlegenhed, han kan ikke fyldes av anden følelse end foragt. Og dog fik han dødsfiender. Han fik dem især der, hvor han mindst hadde ventet dem: blandt sine egne husvante sekretærer, som hadde avluret ham hans arbeidsmetode. Og de blev utrættelige i sin forfølgelse. — Leilighedsvis hadde han nok hat fiender før, rivaler i elskovs-eventyr o. l. Jeg har saaledes nævnt det fra Romer-tiden, med overfaldet og det uskaansomme nidkvad av Berni, hvorved hans ophold i den by blev en umulighed for altid. Men selv i Venedig hændte det at han ikke turde gaa ut fra sin leilighed paa hele maaneder. Her blev han ogsaa gjennemprylet paa aapen gate av den engelske gesandt «Sigismondo Arovello», som han hadde sigtet for at ville tilvende sig Englandskongens aarsbidrag. Aretino’s ansigt, bryst og hænder skal<noinclude> <references/></noinclude> rwsfrdi7bomuogvwmq1prlunzjv5rhq 104 111134 264166 2025-06-23T19:26:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|81}}</noinclude>ha været fulde av arr og merker efter den slags opgjør. Og der haglet med nidviser, ovenpaa skandalen blev han utledd i teatret, man præget ham abskøne medaljonger. En Gabriello Faerno skrev et smædedigt paa latin, det er helt i Berni’s hatefulde aand; en Girolamo Muzio tok ham ogsaa for sig. Og utenfor Italiens grænser stod en fransk Benediktinermunk paa prækestolen og advarte mot ham paa latin. Men ømskindet viser Pietro Aretino sig først ved sin sekretær ''Niccolo Franco’s'' svik og forfølgelse. Hele 500 giftige og obskøne sonetter skal denne mand ha sat sammen mot sin fordums mester, som han kjendte saa ut og ind; de kom forresten samtlige paa indeks. Han søkte ogsaa direkte at ødelægge hans forretning, idet vi ser at han skrev ærekrænkende bakvaskerbreve rundt om til dem, som sendte ham faste bidrag. Og dette er muligens grunden til at Aretino er saa utrættelig i at ta til gjenmæle; han raser og haaner i sine breve denne Franco — de findes i tredje bind; og jeg tror at et par med de dunkle overskrifter «''Al Benevento''» og «''Al Beneventano''» maa være til ham, efter tonen og indholdet at dømme: han erter ham bl. a. med at han er ved rigtig god helse. Tilsidst sætter han over bare «''A colui''» (til han der); og det brev er hovedbrevet. Men den farligste av dem alle var ''Doni'', for det første fordi han ikke skrev obskønt,<noinclude> <references/> {{liten|6 — Kinck: En penneknegt.}}</noinclude> dqj4m29s2txmlf0csxj5pqtovzklww6 104 111135 264167 2025-06-23T19:26:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|82}}</noinclude>men netop tok sigte paa hans gudløse vandel; dernæst fordi det av en eller anden hemmelig grund var ham en livsopgave at knuse ham. Han holdt ut; endog efter hans død holder han ut og ulmer hatet: han hviler ikke før al Aretino’s literatur er paa indeks. Og denne mand tilhørte hans smigrerflok helt til 1552, ja hadde lovet at skrive hans biografi! Smædeskriftet, som er paa prosa, sier sig selv at være trykt 1556, og bugner under injurier og skjeldsord; ingen menneskelig last uteglemmes. Men ikke nok med det: ogsaa han skriver rundt til tidens mægtige og Aretino’s beskyttere, som Karl V og paven, at de skal unddra et slikt uhyre sin støtte. Han henvendte sig ogsaa til det hellige raad i Rom; og det faldt ham vistnok let at naa sit maal der, saameget mere som endel av Aretino’s verker allerede en ti aar i forveien hadde været paa tale. I Aretino’s dødsaar var hans ''Dialoger'', komedien ''Cortigiana'' og to-tre hellige skrifter forbudt. Næste aar er samtlige hans verker paa indeks. Og fra nu av, da han var død og vergeløs, blev der selvfølgelig tillagt ham forfatterskabet av obskøne og kjetterske verker, hvormed han ingen befatning har hat.<noinclude> <references/></noinclude> dg91lny18gm7lglfsw81o9jisu8h138 104 111136 264168 2025-06-23T19:26:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{x-større|RESUMERENDE KARAKTERISTIK.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|P}}ietro Aretino eiet en sjelden tæft, han eiet veirhaar som et rovdyr. Likesom han tæfter sig frem til og snylter paa stor kunst, veirer han og snylter han paa den celebre uret: han vet paa en prik hvem han staar sig paa at komme til undsætning. Men hans intelligens, hans hjerne var svak. Han som skubbet sig frem, saa han stod blandt tidens stormænd, ham gled i virkeligheden alle tidens aander sporløst forbi; — og han hadde dog samtidige som Macchiavelli († 1527), som jo alt i ''Il principe'' genialt ante Italiens enhed og renselse for «barbarerne», likesaa bestemt som digteren Giusti tre sekler siden; og utenfor Italien levet Erasmus († 1536) og Rabelais († 1553). Som fuldblods middelaldersjæl undlot han hele sit liv at skille mellem væsentlig og uvæsentlig; og paa bunden var han fyldt av mørketidens hele overtro. Denne barnslige psyche kommer ogsaa frem i hans evne<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> lvw20vupcxxen2umkw98zws6zwu2qe6 264202 264168 2025-06-23T19:52:52Z Kåre-Olav 25 stor 264202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|RESUMERENDE KARAKTERISTIK.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|P}}ietro Aretino eiet en sjelden tæft, han eiet veirhaar som et rovdyr. Likesom han tæfter sig frem til og snylter paa stor kunst, veirer han og snylter han paa den celebre uret: han vet paa en prik hvem han staar sig paa at komme til undsætning. Men hans intelligens, hans hjerne var svak. Han som skubbet sig frem, saa han stod blandt tidens stormænd, ham gled i virkeligheden alle tidens aander sporløst forbi; — og han hadde dog samtidige som Macchiavelli († 1527), som jo alt i ''Il principe'' genialt ante Italiens enhed og renselse for «barbarerne», likesaa bestemt som digteren Giusti tre sekler siden; og utenfor Italien levet Erasmus († 1536) og Rabelais († 1553). Som fuldblods middelaldersjæl undlot han hele sit liv at skille mellem væsentlig og uvæsentlig; og paa bunden var han fyldt av mørketidens hele overtro. Denne barnslige psyche kommer ogsaa frem i hans evne<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 861jzzffae6mc5ejzno3yn37zbvy0ow 104 111137 264169 2025-06-23T19:27:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|84}}</noinclude>til selvsuggestion, idet jeg ikke kan tænke mig andet end at han ialfald stundevis selv tilsidst blev revet med av og trodde sine løgnagtige invektiver. — Han var uvidende. Og han vedblev at være det, fordi hans hjerne jo egnet sig ikke for utvikling. Og denne alt omfattende uvidenhed gir ham skepsis som attitude: hver den som har kundskab, eller som tørster efter sammenhæng, er «pedant». Hos ham selv er det minen som erstatter sammenhæng: naar den duperer, føler han at han er i sammenhæng. Han som har skrevet alt mulig, han kom aldrig til at skrive nogen historie, endskjønt han hadde lovet bl. a. selve keiseren det; ja ikke engang Venedigs, sit elskede asyls, historie gik han trods løfter i gang med. Han skyr nemlig al fordypelse, ti da sier hans gløgge tæft ham at han intet finder. Og man kan ikke gjøre ham noget værre end at forelægge ham et filosofisk spørsmaal; han liker ikke engang at faa tilsendt filosofiske verker i gave, som det fremgaar av et brev til Doni; eller han snakker det hele bort i usikkert flakkende fraser, som da han faar tilsendt «''Tremigisto''»<ref>Mener muligens peloponeseren Gemistus Pleton, som virket særlig ved Mediceer-hoffet i Florens. Grundet under averrhoistisk indflydelse en ny filosofisk, halvhedensk religion (ca. 1450).</ref> i italiensk oversættelse. Intet byr ham mer imot end at anvende intelligensen, han aner ikke engang paa<noinclude> <references/></noinclude> jx23d55nrg3i8ptshepf8m0e26uczq0 104 111138 264170 2025-06-23T19:27:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|85}}</noinclude>hvilken kant den har sit sæte i hans krop. Han er lutter utadvendthed, likesom hans retorik er det — av Gabriele d’Annunzio’s eller redaktør Scarfoglio’s art den dag idag. Han taaler derfor ikke sorg, for dertil kræves der et visst sjælelig rumfang, — han sier om sorg over døde ensteds noget som at det er tvilsomt om den baader dem i graven, men det er utvilsomt at den er skadelig for dem som lever; kanske han ogsaa i sit stille sind anvender den sats paa al historie. Han lever i sky for alt som heter valg, ikke blot fordi han som intelligens har vanskelig for at opgjøre sig en mening i en sak, men fordi han instinktivt fornemmer at han i grunden mangler ''vilje'' og utholdenhed til at gjennemføre bestemmelsen; og hvis det er mer end et tilfælde, saa er det derfor simpelthen genialt tænkt av Tizian, naar han bruker ham som model til Pontius Pilatus, — mens Aretino’s oppasser-sjæl har bare følt sig smigret ved at være romernes repræsentant i Palæstina. Han kan nok lægge onde raad op mot fiender og ruge ut hele planer, — og boltre sig stormægtig i syner om deres gjennemførelse, for saa i handlingens stund pludselig at sitte uttømt gjennem bombasten, hvilket er skjæbnen for enhver helt av store, larmende ord. Eller han skriver sonetter in memoriam over den, hvis død han selv sier sig at ha forvoldt (Broccardo). Men for at være retfærdig maa vi jo<noinclude> <references/></noinclude> j1rdvbdpbl3ja9oycs1v2l99ha4m6zl 104 111139 264172 2025-06-23T19:27:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|86}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>huske at tiden ikke laa for personligheder: de blev nemlig brændt; eller de brandt op selv, av sit eget hett dirrende livssyn, som Macchiavelli. — Han er uten stolthed. Han kjender ikke stolthed uten som mine. Han er uten egte harme, naar han hundses; han retter sig ovenpaa forsmædelsen like livsmodig og fuld av humør som efter en liten hverdagslig motbør. Og i motsætning til Cellini, som er kranglevorren og en hidsigprop, er han altid livræd og undgaar haandgemæng, saasandt han kan. {{uten innrykk/e}} Som en mand uten stolthed er han da ogsaa en mand uten moral. Isteden har han faat fysik, en vældig nydelses-evne, og han satte den ikke til eller svækket den ved aandsarbeide. Omgit av spytslikkere holdt han et ødselt og gjestfrit hus. Og naar en ven foreholder ham hans levnet, svarer han som i brevet til Rangone: Naar jeg er født med kræfter til at leve slik, hvorfor skal jeg da ikke leve slik? Og der er flere breve, hvor han bebreider f. eks. Sansovino hans flid. Selv tok han vare paa sin første-generationens evne til at nyde. Det yrer av breve, hvor han synker sammen i tak over tilsendte matvarer og vin. Jeg vet ikke om han egentlig har været gourmand, — skjønt hans svære, følsomme underlæbe tyder litt paa det; men det var vel i grunden kvantiteten det kom an paa.<noinclude> <references/></noinclude> nep0eaqsj6ufr8gvlguvcr09wticrxm 104 111140 264173 2025-06-23T19:27:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|87}}</noinclude>{{blank linje}} Og hans kvindeforbindelser var legio. Jeg skal ikke her gjennemgaa dem nærmere; hans biograf Mazzuchelli har desuten foretat optælling, — foruten at han jo selv i sine breve har foreviget dem og mindes sin elskov med stolt fryd. Hans eros kjendte de forskjelligste avskygninger, like fra digterindekultus (f. eks. til Sirena) ned til kokkejentekurtise og flygtig glædespike-bekjendtskab; han stod i forhold til adelsfrøkener som til gifte fruer, og hans galante eventyr fyldte stundevis staden med skandal-stof. I sit hjem holdt han i grunden etslags harem. Og hans stræv for at holde det gaaende med kjærlighed paa saa mange hold er kostelig. Han hadde en stor øvelse i at behandle kvinder, besad den eggende blanding av brutal kynisme og tryglende ømhed; han kunde være søkt, fuld av omsvøp i sin tilnærmelse, og han var jernhaard som en hingst, kunde skjelde ut, ydmyge. Som prøve paa denne blanding er brevet til Lucietta enestaaende — hun er rømt fra ham, og nu skal hun piskes tilbake. Men traf han paa virkelig dannelse, blev han famlende. — Uforbeholdent lægger han sit væsen frem, ogsaa da ifølge naturens lov hans magt over kvinder er i avtagende, ja endog da den har faat det senilt gramsende præg. For denne sidste fase av erotisk uformuenhed er et brev til en fløitespillerske av levende virkning; brevet er et følgebrev — hun staar<noinclude> <references/></noinclude> prnhwzvx4ejgiros8ghpj49n3roe3oo 104 111141 264174 2025-06-23T19:27:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|88}}</noinclude>paa reise til Katarina av Medici. Lascive tvetydigheder begynder nu en sjelden gang at sive ind ogsaa i brevene, hvad de før var helt fri for. — Men i denne følelse av erotisk goldhed kaster han sig dobbelt hidsig over gourmandens nydelser. Fra de sidste aar er disse heftige breve særlig til Sansovino med indbydelse til vingilder og rangel; han holder det vildt gaaende paa vrakstumperne, og nu nævner han aldrig mer at elskov forynger. Cellini fortæller om sig selv, hvordan han gik tilsengs ovenpaa svær spænding og græmmelse, som ved hin sindsbevægelse ovenpaa den første mislykkede støpning av Perseus: «der paakom ham en pludselig feber.» Og vi kjender det samme fra vor saga, hvor man red desperationen stille av under skindfelden — det psykologisk uinteressante selvmord var jo den gang ikke opfundet. Den farlige, tause kvide-stund var en natur som Aretino forskaanet for; trods nederlag lot han det staa til paa vrakstumperne for fulde seil. Selv den forfølgelses-mani, som han jo uvægerlig selv maatte bli offer for tilsidst, bragte ham ikke til besindelse; som han ustanselig steg i ry og indtægt, steg han avsindigen i glimresyke, til den tilslut ingen grænser kjendte. Men, rent fysisk set, blir det jo nødvendig at gispe i sig ny aande. Smaa, stjaalne øieblikke. Og det er de korte, rappe suk, som gjør ham til en tragisk type paa den italienske<noinclude> <references/></noinclude> 2k83whcfh91omu7uditqoc2t8nfocon 104 111142 264175 2025-06-23T19:27:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|89}}</noinclude>baroks gisp efter indhold i sind og kunst. Det sjælelige emfysem er en egte barok syke. Kun smaa, stjaalne øieblikke! Og hans svada rettet ham op igjen: «''In me alberga un’anima'' ''reale!''» brauter han (i mig bor en kongelig aand). ''Anima reale!'' Kongetitelen er stundom letkjøpt ogsaa i aandens rike. — En virkelig konge lefler imidlertid ikke, hverken med mennesker eller retninger. En konge er ingen charmør. Han er heller ingen klown, som sysselsætter sindene med mangehaande løier. Han stiger i det hele tat ikke ned. Det er derfor han blir konge, at han aldrig stiger ned. Og naar han er borte, sukker man ikke at herregud, nu snakker han ikke mer; men man roper yr ut: «For rike idéer han efterlot os i arv!» Han fortsætter sig dobbelt levende og dobbelt talende, nemlig i sit verk. Pietro Aretino var ingen konge, om han end selv paastaar det. Han hadde ingen idé; eller han hadde 365 idéer om aaret. Men han var en mine. Og den lot han hver dag opstaa over retfærdige og uretfærdige. Uten kjerne, uten vilje, uten stolthed, bare med sanser levet han livet. Det blev stille efter ham, han sank i hav. Ikke fordi han i sin helhed kom paa indeks. Men fordi han eiet bare minen. Den folkelige tradition fortæller om hans endeligt, at han fik et latteranfald over en<noinclude> <references/></noinclude> ctdas58zffn5r5jn4biu1pvf8qliimu 104 111143 264176 2025-06-23T19:28:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|90}}</noinclude>uanstændig historie, man fortalte ham om en av hans søstre, som jo var paa bordel i Arezzo. Han skrattet, saa han faldt baklængs i gulvet og slog sig et livsfarlig saar i bakhodet. Og da han hadde faat den sidste olje, var hans ord: «Pas mig for mus, for nu er jeg smurt!» (''guardate mi da topi, or che son'' ''unto!''). Dette er den folkelige tradition om en bestemt sort sagahelts endeligt: Den vet man er urigtig — han døde nemlig av slag. Men netop derfor viser versionen saa tydelig, hvorledes han blev betragtet av samtiden. Den mytedannende trang kan være brutal i sin forenkling.<noinclude> <references/></noinclude> r1ywngyhxf8bp20fl9j2iu1lh4x8xm5 104 111144 264178 2025-06-23T19:28:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{x-større|MENNESKET I PIETRO.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|M}}en inde i dette uhyre bodde der et litet menneske, en forsagt ansats til sjæl. I grunden var det det vi saa blusse frem i forholdet til Giovanni dei Medici, i trofastheden ved dennes dødsleie; det minde blev ham en kultus, en hellig ild som aldrig slukkedes, tonen i hans breve røber det. Jeg tror jeg tør hævde det, hvor meget han end stod sig paa at holde mindet varmt, idet florentinerhertugen Cosimo jo var denne Giovanni’s søn. {{uten innrykk/e}} Jeg ser det videre i hans store kjærlighed til kunsten. Han er væsentlig en façade — det er saa; men naar man etser sig ned gjennem denne façade, finder man en kunstner. Men i den trang igjen, som gjør ham til kunstner, finder man et menneske. Hans kjærlighed til kunst var trods al beregning egte og stor. Det tragiske ved barokkens skikkelser er, som nævnt, tomheds-gispet ovenpaa svadaens utladning, da ord slipper op og<noinclude> <references/></noinclude> ekyyswce2pnfhlrl8akgqpcsnslo2p6 264204 264178 2025-06-23T19:53:34Z Kåre-Olav 25 stor 264204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|MENNESKET I PIETRO.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|M}}en inde i dette uhyre bodde der et litet menneske, en forsagt ansats til sjæl. I grunden var det det vi saa blusse frem i forholdet til Giovanni dei Medici, i trofastheden ved dennes dødsleie; det minde blev ham en kultus, en hellig ild som aldrig slukkedes, tonen i hans breve røber det. Jeg tror jeg tør hævde det, hvor meget han end stod sig paa at holde mindet varmt, idet florentinerhertugen Cosimo jo var denne Giovanni’s søn. {{uten innrykk/e}} Jeg ser det videre i hans store kjærlighed til kunsten. Han er væsentlig en façade — det er saa; men naar man etser sig ned gjennem denne façade, finder man en kunstner. Men i den trang igjen, som gjør ham til kunstner, finder man et menneske. Hans kjærlighed til kunst var trods al beregning egte og stor. Det tragiske ved barokkens skikkelser er, som nævnt, tomheds-gispet ovenpaa svadaens utladning, da ord slipper op og<noinclude> <references/></noinclude> 7wkfkwfh0ujsuuxyzwmgtx60h6hk1g4 104 111145 264179 2025-06-23T19:28:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|92}}</noinclude>fagter glipper. Spleen har han kjendt; typisk er i saa henseende det før oversatte brev til Tizian («''fatto noioso a se stesso, non sa che'' ''farsi della mente, nonche dei pensieri''»). Han har hat ørsmaa stunder, der han har følt lede ved sig selv. Og i de stunder søker han kunsten, likesom han søker naturen; der gav han sig hen og hvilte ut. Og det venskab til den livskloke Tizian er en uskrømtet kultus, trods den fordel han hadde. Ja, i selve hans sky for hjernearbeide er der i viss forstand en rem av kunstneren. I det tomheds-gisp søker han rigtignok ogsaa andenstedshen. Jeg har nævnt, hvorledes han i kraft av sin fysik kaster sig ind i alslags svir — mat, drik, kvinder. Men han søker ogsaa til sine børn, sine uegte døtre: «Mit hjerte har legitimeret dem,» sier han, «saa videre formalia i den sak er overflødig.» Han er familiekjær i høi grad; «vore børn er os selv,» sier han ensteds. Han maser i breve til stormændene, tigger sammen til medgift for at faa dem godt anbragt; og naar egteskabet for den ældste datters vedkommende ikke blir lykkelig, saa er han stadig paa farten i skrivelser til Urbino-hertuginden i Pesaro, hvor datteren bor; der kan være noget skjælvende over disse breve; noget av en forranglet fars ubevisst væskende saarhed er der. For man gaar for langt, naar man kalder det nag.<noinclude> <references/></noinclude> fjsrclytxwnza0vrphl1vklo3v0ma20 104 111146 264180 2025-06-23T19:28:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|93}}</noinclude>{{blank linje}} Men engang han i sjælelig emfysem søkte ind i en kvindes varme armer for at stagges, møtte han uventet én, han kom til at elske. Forholdet til den ftisiske ''Perina Riccia'' er Pietro Aretino’s mest menneskelige oplevelse. Han lærte hende at kjende i 1537; siden pleier han hende under en lang sygdom, koster paa hende læger og reiser. Her elsker han i en kvinde for første gang et enkeltvæsen. Saa bedrog hun ham og rømte med en anden (1540). Efter tre aar var hun tilbake, atter syk; og atter pleier han hende. Hun døde 1545. Hun skal da ikke ha været tyve aar. — Der er en hel del breve fra ham, som handler om denne oplevelse, dels kvitrende glade, dels rasende, spækket med infame gloser, dels smertefulde. Og i anledning av hendes død er der et dryss av breve, til læger som har hjulpet, og til hendes mor; han sier at det dødsfald er ved at «''cavar l’anima''» (slite hans sjæl ut). Endog tre aar efter snakker han i et brev om at han lever i ''peste d’amore in'' ''eterno''» (en evig kjærligheds-sott). Og paa denne oplevelse, tror jeg, er ogsaa hans bedste, mest personlige digterverk, tragedien ''Orazia'', blit til (1546). Selvfølgelig slog den ikke an, som hans lascive ting, hvorpaa han blev Europa-berømt. Her gjorde han noget følt; og jeg i det mindste ser bak den tragedies patos Perina-oplevelsen sammen med hans første fornemmelse av sin egen alder. Efter literaturkyndiges mening er<noinclude> <references/></noinclude> ofk71shd1otbyz4ql4ntwk4zm6nrpcz 104 111147 264181 2025-06-23T19:28:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|94}}</noinclude>den det aarhundredes bedste tragedie og kan trygt stilles ved siden av Corneille’s av samme navn, som jo først kom i det følgende sekel. Det kan dog ikke negtes, at ogsaa denne oplevelse ifølge hans væsen var dømt til efterhaanden at sive væk i fraser og svada. Men en oplevelse var det. Hans vigtigste i kjærlighed. Med dette lille vanskjøttede menneske inde i uhyret slutter jeg nærværende rids av Pietro Aretino. {{linje|20%|margin-top=4em}}<noinclude> <references/></noinclude> 6qlb5m7gwajx2ma6p9vkpbvrbfxqkdw 104 111148 264182 2025-06-23T19:28:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> bi9tposub6pvkqhjafhbmh5kn5ady28 104 111149 264183 2025-06-23T19:29:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> bi9tposub6pvkqhjafhbmh5kn5ady28 104 111150 264184 2025-06-23T19:29:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> ''Tidligere er utkommet:'' {{midtstilt|{{x-større|'''''Hans E. Kinck:'''''}}}} {{hengende innrykk/s}} ''Agilulf den vise. Et dramatisk digt. Pris kr.'' ''250, indb. kr. 3,75.'' ''Den sidste gjæst. Drama fra barokkens første aar.'' ''Pris kr. 5,75. indb. kr. 7,25.'' ''Doktor Gabriel Jahr. Pris kr. 3,50. indb. kr. 4,75.'' ''Driftekaren. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Emigranter. En historie fra en liden fjordpoll.'' ''Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Fra hav til hei. Pris kr. 2,25. indb. kr. 3,50.'' ''Fru Jenny Porse. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,50.'' ''Gammel jord. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Hugormen. Pris kr. 3,75. indb. kr. 5,00.'' ''Huldren. Et vestlandsbillede. Pris kr. 3,00, indb.'' ''kr. 4,25.'' ''Italienere. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Livsaanderne. Fem novelletter. Pris kr. 3,50.'' ''indb. kr. 4,75.'' ''Masker og Mennesker. Fortællinger. 2det oplag.'' ''Pris kr. 3,40, indb. kr. 4,65.'' ''Mellem togene. Skuespil i 4 akter. Pris kr. 2,25.'' ''Naar kærlighed dør. Pris kr. 4.75, indb. kr. 6,00.'' ''Præsten. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Sus. Den yngstes ungdom. Pris kr. 3,25. indb.'' ''kr. 4,50.'' ''Trækfugle og andre. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Ungt folk. Pris kr. 4,25, indb. kr. 5,50.'' ''Vaarnætter. Pris kr. 3,50, indb. kr. 4,75.'' {{hengende innrykk/e}} ''Faaes i alle boglader.'' {{høyre|''H. Aschehoug & Co.''|2em}}<noinclude> <references/></noinclude> lt498env8igwyers4rush6q6ilee7m7 264209 264184 2025-06-23T20:02:46Z Kåre-Olav 25 nop 264209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> ''Tidligere er utkommet:'' {{midtstilt|{{xxx-større|'''''Hans E. Kinck:'''''}}}} {{hengende innrykk/s}} ''Agilulf den vise. Et dramatisk digt. Pris kr.'' ''250, indb. kr. 3,75.'' ''Den sidste gjæst. Drama fra barokkens første aar.'' ''Pris kr. 5,75. indb. kr. 7,25.'' ''Doktor Gabriel Jahr. Pris kr. 3,50. indb. kr. 4,75.'' ''Driftekaren. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Emigranter. En historie fra en liden fjordpoll.'' ''Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Fra hav til hei. Pris kr. 2,25. indb. kr. 3,50.'' ''Fru Jenny Porse. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,50.'' ''Gammel jord. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Hugormen. Pris kr. 3,75. indb. kr. 5,00.'' ''Huldren. Et vestlandsbillede. Pris kr. 3,00, indb.'' ''kr. 4,25.'' ''Italienere. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Livsaanderne. Fem novelletter. Pris kr. 3,50.'' ''indb. kr. 4,75.'' ''Masker og Mennesker. Fortællinger. 2det oplag.'' ''Pris kr. 3,40, indb. kr. 4,65.'' ''Mellem togene. Skuespil i 4 akter. Pris kr. 2,25.'' ''Naar kærlighed dør. Pris kr. 4.75, indb. kr. 6,00.'' ''Præsten. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Sus. Den yngstes ungdom. Pris kr. 3,25. indb.'' ''kr. 4,50.'' ''Trækfugle og andre. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Ungt folk. Pris kr. 4,25, indb. kr. 5,50.'' ''Vaarnætter. Pris kr. 3,50, indb. kr. 4,75.'' {{hengende innrykk/e}} ''Faaes i alle boglader.'' {{høyre|{{stor|''H. Aschehoug & Co.''|2em}}}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 6j1ccyswe2cfj098tbtdc719tdp8fdd 264214 264209 2025-06-23T20:16:15Z Kåre-Olav 25 ordner maler 264214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> ''Tidligere er utkommet:'' {{midtstilt|{{xxx-større|'''''Hans E. Kinck:'''''}}}} {{hengende innrykk/s}} ''Agilulf den vise. Et dramatisk digt. Pris kr.'' ''250, indb. kr. 3,75.'' ''Den sidste gjæst. Drama fra barokkens første aar.'' ''Pris kr. 5,75. indb. kr. 7,25.'' ''Doktor Gabriel Jahr. Pris kr. 3,50. indb. kr. 4,75.'' ''Driftekaren. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Emigranter. En historie fra en liden fjordpoll.'' ''Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Fra hav til hei. Pris kr. 2,25. indb. kr. 3,50.'' ''Fru Jenny Porse. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,50.'' ''Gammel jord. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Hugormen. Pris kr. 3,75. indb. kr. 5,00.'' ''Huldren. Et vestlandsbillede. Pris kr. 3,00, indb.'' ''kr. 4,25.'' ''Italienere. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Livsaanderne. Fem novelletter. Pris kr. 3,50.'' ''indb. kr. 4,75.'' ''Masker og Mennesker. Fortællinger. 2det oplag.'' ''Pris kr. 3,40, indb. kr. 4,65.'' ''Mellem togene. Skuespil i 4 akter. Pris kr. 2,25.'' ''Naar kærlighed dør. Pris kr. 4.75, indb. kr. 6,00.'' ''Præsten. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Sus. Den yngstes ungdom. Pris kr. 3,25. indb.'' ''kr. 4,50.'' ''Trækfugle og andre. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Ungt folk. Pris kr. 4,25, indb. kr. 5,50.'' ''Vaarnætter. Pris kr. 3,50, indb. kr. 4,75.'' {{hengende innrykk/e}} ''Faaes i alle boglader.'' {{høyre|{{stor|''H. Aschehoug & Co.''}}|2em}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> r10wwq70afnxv0x2hu199grwovywehr 264218 264214 2025-06-23T20:23:43Z Kåre-Olav 25 komma 264218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> ''Tidligere er utkommet:'' {{midtstilt|{{xxx-større|'''''Hans E. Kinck:'''''}}}} {{hengende innrykk/s}} ''Agilulf den vise. Et dramatisk digt. Pris kr.'' ''2,50, indb. kr. 3,75.'' ''Den sidste gjæst. Drama fra barokkens første aar.'' ''Pris kr. 5,75. indb. kr. 7,25.'' ''Doktor Gabriel Jahr. Pris kr. 3,50. indb. kr. 4,75.'' ''Driftekaren. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Emigranter. En historie fra en liden fjordpoll.'' ''Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Fra hav til hei. Pris kr. 2,25. indb. kr. 3,50.'' ''Fru Jenny Porse. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,50.'' ''Gammel jord. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Hugormen. Pris kr. 3,75. indb. kr. 5,00.'' ''Huldren. Et vestlandsbillede. Pris kr. 3,00, indb.'' ''kr. 4,25.'' ''Italienere. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Livsaanderne. Fem novelletter. Pris kr. 3,50.'' ''indb. kr. 4,75.'' ''Masker og Mennesker. Fortællinger. 2det oplag.'' ''Pris kr. 3,40, indb. kr. 4,65.'' ''Mellem togene. Skuespil i 4 akter. Pris kr. 2,25.'' ''Naar kærlighed dør. Pris kr. 4.75, indb. kr. 6,00.'' ''Præsten. Pris kr. 4,00, indb. kr. 5,25.'' ''Sus. Den yngstes ungdom. Pris kr. 3,25. indb.'' ''kr. 4,50.'' ''Trækfugle og andre. Pris kr. 3,00, indb. kr. 4,25.'' ''Ungt folk. Pris kr. 4,25, indb. kr. 5,50.'' ''Vaarnætter. Pris kr. 3,50, indb. kr. 4,75.'' {{hengende innrykk/e}} ''Faaes i alle boglader.'' {{høyre|{{stor|''H. Aschehoug & Co.''}}|2em}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 68djppqwgfla1909x71u1wenbvnyu5l 104 111151 264185 2025-06-23T19:29:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 264185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''Hans E. Kinck: Den sidste gjæst.'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''Drama fra barokkens første aar.'''}}}} {{midtstilt|'''Pris kr. 5,75, indb. kr. 7.25.'''}} {{liten blokk/s}} Hvilket glimrende Værk! Saa stort i sin Opfattelse af det givne Stof, saa dristigt og magtfuldt i Gennemførelsen af den Vision, der har besjælet Digteren, mens han skabte det. Saa myldrende fuldt, saa springende, dansende fuldt af levende, farverige Enkeltheder — saa mystisk sammenfattet til en Helhed gennem den store bølgende Bevægelse, hvormed Digterens Fantasi har underbygget det. Indenfor den nordiske Literatur er det et Fænomen i sin Art — enestaaende i sin geniale Opfattelse af Renæssancens inderste Væsen. Hans Sprog er stundom skødesløs paa samme Maade, som Shakespeare kan være det: Han synes at give sig i den Grad hen i sin Improvisations Magt, at selv opmærksormme Læsere kan have vanskeligt ved at følge alle de pludselige og uventede Krumspring, som hans Tanke gør inden i Hjernen paa ham, og som fæstes direkte paa Papiret. Men der skrives i disse Tider faa Bøger, hvori Fantasien kan fordybe sig og fortabe sig med saa stort et Udbytte som i denne. — — Kun én Mand turde vel vove at føre det frem i Rampelyset og da kun efter uhyre Beskærelser: Max Reinhardt. Dets Farverigdom, dets mægtige Aandedrag, dets lidenskabelige Pulsslag maatte kunne friste denne Mester til et scenisk Forsøg. — — I de løseste Omrids er Handlingens ydre Gang her skitseret. Den overbeviser paa de fleste Steder Læseren om sin historiske Realitet, fordi den er underbygget med en stor og omfattende Viden — men endnu mere, fordi selve Tidens Aand er slaaet ned i et oprindeligt digterisk Ingenium, hvorfra den atter spreder sig ud over Bogens Blade. Kinck har her skabt en poetisk Verden, der er sidestillet med den virkelige, og af tilsvarende Værdi. {{høyre|S. L. i „Politiken“.|2em}} Pietro Aretino, den beryktade smädaren från renässansen, furstarnas gissel, som han själf älskade kalla sig, har nu fått sitt drama äfven han. Det är en orädd norrman, som vågat sig på honom, den utanför all ära och redlighet stående: han är centralperson i Hans E. Kincks praktfulla drama från barockens första år. Och om dramaturgerna icke lämnat Aretinos stora samtida, diktens och konstens äktfödda furstar, den ro i grafven, som ett värksamt lif kunde förtjäna, om deras ädla skuggor till öfvermått anlitats för at sprida glans äfven öfver blodfattiga dramer, har bastarden Aretino för visso fått sofva oanfäktad af sådana syften. Hans moraliska skavanker ha tills dato gjort honom otjänlig i hjälterollen. — — Som makalöst renodlad typ från renässansens nedgångstid kan han omöjligt förbigås, han är en prägtig bolmört, och Taine, Addington Symonds, Jakob Burckhardt, alla ha de måst sysselsätta sig med hans värksamhet, alla ha de måsta taga upp honom, låt vara att det sker med pincett. — Men för dramatikern gäller det att komma i ett absolut fördomsfritt förhållande till människan utan att därvid rysa tillbaka för omänskliga sidor. Han måste taga Aretino hel och hållen som ett barn af lagunen med al! östadens klogksmuds i famnen, men likväl imponerande i vissa ögonblick när solbrisen stryker öfver vattenspegeln. Det rolösa, motsatsrika, adriatiskt böljande i Aretinos karaktär har Kinck skildrat med en diktarkraft som tryggt kan nämnas genial. Han har framställt honom på höjden af själfförgudning, tronande som en sköggig Poseidon vid Adriaterhafvets strand och med smädelsens, lögnens och ärelystnadens treudd rifvande storm och oväder öfver sit lättpassionerade tidehvarf. Detta er ett drama! Ett blodfullt, kraftöfverströmmande drama med all barockens svällande formöfverdåd i linierna, hänförande i sin hvirfvel af hänsynslös individualism som stegras till barbarism. Här är iatet knussel med värkningsmedlen, och dessa kraftladdade 400 sidor vittna samtidigt om en skapande fantasi af ovanlig vingbredd. Det är storslagna dramatiska fresker med myllrande figurer och lysande hull och vinrödt brokad och flygande draperier, allt gifvet med venetianskt solbrynt kolorit. Hvarje akt låter sig läsas som en rund helhet för sig. Men denne Aretino är i hvarje tum dramatiskt tänkt. Han har, som sig bör, en i högsta grad muntlig genialitet, som därvidlag endast kan jömföras med Strindbergs replikkonst — just så bör den man tala, som Tizian målat, vargfysionomien i Pittigalleriet, bred, blodröd, törstig mun i det yppiga skägget, fruktansvårdt lefvande. Hele dramat ter sig slutligen som en jättemonolog af Aretino, hvari äfven så betydande figurer som en Tizian endast röra sig i bakgrunden för att som lefvande åskådningsmaterial illustrera Aretinos purpurblossande ordström. — Den italienska renässansen är och blir en dramatisk fyndort — och hvilken dramatiker har icke drömt eller frestat flykten dit ned? Det er som om den tidsluften hade en outtömlig konstnärlig stimulans att bjuda. Äfven öfver renässansens sorgebarn, dit Aretino får räknas, står det en glans af furstlig maktutveckling och stor stil. Och her har han altså fåt sitt drama, stärkt nog att synas definitivt. Skrifvet på ett världsspråk skulle det kanske också blifva världsegendom, nu får det tills vidare endast intyga, att diktarkraften i Norge ingalunda är utdöd med de stora bortgångna. {{høyre|ANDERS ÖSTERLING i „Göteborgs Handels- & Sjöf.-Tidning“.|2em}} {{liten blokk/e}} {{stor|Faaes i alle boglader.}} H. ASCHEHOUG & CO. {{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}<noinclude> <references/></noinclude> pong1y535fx1hqznj84hyxwnz0uh9px 264206 264185 2025-06-23T20:00:38Z Kåre-Olav 25 formatering 264206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ramme|bthickness=2px| {{midtstilt|{{x-større|'''Hans E. Kinck: Den sidste gjæst.'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''Drama fra barokkens første aar.'''}}}} {{midtstilt|'''Pris kr. 5,75, indb. kr. 7.25.'''}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|0|2em}} Hvilket glimrende Værk! Saa stort i sin Opfattelse af det givne Stof, saa dristigt og magtfuldt i Gennemførelsen af den Vision, der har besjælet Digteren, mens han skabte det. Saa myldrende fuldt, saa springende, dansende fuldt af levende, farverige Enkeltheder — saa mystisk sammenfattet til en Helhed gennem den store bølgende Bevægelse, hvormed Digterens Fantasi har underbygget det. Indenfor den nordiske Literatur er det et Fænomen i sin Art — enestaaende i sin geniale Opfattelse af Renæssancens inderste Væsen. Hans Sprog er stundom skødesløs paa samme Maade, som Shakespeare kan være det: Han synes at give sig i den Grad hen i sin Improvisations Magt, at selv opmærksormme Læsere kan have vanskeligt ved at følge alle de pludselige og uventede Krumspring, som hans Tanke gør inden i Hjernen paa ham, og som fæstes direkte paa Papiret. Men der skrives i disse Tider faa Bøger, hvori Fantasien kan fordybe sig og fortabe sig med saa stort et Udbytte som i denne. — — Kun én Mand turde vel vove at føre det frem i Rampelyset og da kun efter uhyre Beskærelser: Max Reinhardt. Dets Farverigdom, dets mægtige Aandedrag, dets lidenskabelige Pulsslag maatte kunne friste denne Mester til et scenisk Forsøg. — — I de løseste Omrids er Handlingens ydre Gang her skitseret. Den overbeviser paa de fleste Steder Læseren om sin historiske Realitet, fordi den er underbygget med en stor og omfattende Viden — men endnu mere, fordi selve Tidens Aand er slaaet ned i et oprindeligt digterisk Ingenium, hvorfra den atter spreder sig ud over Bogens Blade. Kinck har her skabt en poetisk Verden, der er sidestillet med den virkelige, og af tilsvarende Værdi. {{dent/e}} {{høyre|S. L. i „Politiken“.|2em}} {{dent/s|0|2em}} Pietro Aretino, den beryktade smädaren från renässansen, furstarnas gissel, som han själf älskade kalla sig, har nu fått sitt drama äfven han. Det är en orädd norrman, som vågat sig på honom, den utanför all ära och redlighet stående: han är centralperson i Hans E. Kincks praktfulla drama från barockens första år. Och om dramaturgerna icke lämnat Aretinos stora samtida, diktens och konstens äktfödda furstar, den ro i grafven, som ett värksamt lif kunde förtjäna, om deras ädla skuggor till öfvermått anlitats för at sprida glans äfven öfver blodfattiga dramer, har bastarden Aretino för visso fått sofva oanfäktad af sådana syften. Hans moraliska skavanker ha tills dato gjort honom otjänlig i hjälterollen. — — Som makalöst renodlad typ från renässansens nedgångstid kan han omöjligt förbigås, han är en prägtig bolmört, och Taine, Addington Symonds, Jakob Burckhardt, alla ha de måst sysselsätta sig med hans värksamhet, alla ha de måsta taga upp honom, låt vara att det sker med pincett. — Men för dramatikern gäller det att komma i ett absolut fördomsfritt förhållande till människan utan att därvid rysa tillbaka för omänskliga sidor. Han måste taga Aretino hel och hållen som ett barn af lagunen med al! östadens klogksmuds i famnen, men likväl imponerande i vissa ögonblick när solbrisen stryker öfver vattenspegeln. Det rolösa, motsatsrika, adriatiskt böljande i Aretinos karaktär har Kinck skildrat med en diktarkraft som tryggt kan nämnas genial. Han har framställt honom på höjden af själfförgudning, tronande som en sköggig Poseidon vid Adriaterhafvets strand och med smädelsens, lögnens och ärelystnadens treudd rifvande storm och oväder öfver sit lättpassionerade tidehvarf. Detta er ett drama! Ett blodfullt, kraftöfverströmmande drama med all barockens svällande formöfverdåd i linierna, hänförande i sin hvirfvel af hänsynslös individualism som stegras till barbarism. Här är iatet knussel med värkningsmedlen, och dessa kraftladdade 400 sidor vittna samtidigt om en skapande fantasi af ovanlig vingbredd. Det är storslagna dramatiska fresker med myllrande figurer och lysande hull och vinrödt brokad och flygande draperier, allt gifvet med venetianskt solbrynt kolorit. Hvarje akt låter sig läsas som en rund helhet för sig. Men denne Aretino är i hvarje tum dramatiskt tänkt. Han har, som sig bör, en i högsta grad muntlig genialitet, som därvidlag endast kan jömföras med Strindbergs replikkonst — just så bör den man tala, som Tizian målat, vargfysionomien i Pittigalleriet, bred, blodröd, törstig mun i det yppiga skägget, fruktansvårdt lefvande. Hele dramat ter sig slutligen som en jättemonolog af Aretino, hvari äfven så betydande figurer som en Tizian endast röra sig i bakgrunden för att som lefvande åskådningsmaterial illustrera Aretinos purpurblossande ordström. — Den italienska renässansen är och blir en dramatisk fyndort — och hvilken dramatiker har icke drömt eller frestat flykten dit ned? Det er som om den tidsluften hade en outtömlig konstnärlig stimulans att bjuda. Äfven öfver renässansens sorgebarn, dit Aretino får räknas, står det en glans af furstlig maktutveckling och stor stil. Och her har han altså fåt sitt drama, stärkt nog att synas definitivt. Skrifvet på ett världsspråk skulle det kanske också blifva världsegendom, nu får det tills vidare endast intyga, att diktarkraften i Norge ingalunda är utdöd med de stora bortgångna. {{dent/e}} {{høyre|ANDERS ÖSTERLING i „Göteborgs Handels- & Sjöf.-Tidning“.|2em}} {{liten blokk/e}} {{hode|{{gap|2em}} Faaes i alle boglader.||{{stor|'''H. ASCHEHOUG & CO.'''}} {{gap|1em}}}} }} {{midtstilt|{{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}}}<noinclude> <references/></noinclude> h0ofbttqrc05nezihd88c3w564nz79n 264215 264206 2025-06-23T20:16:57Z Kåre-Olav 25 komma 264215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ramme|bthickness=2px| {{midtstilt|{{x-større|'''Hans E. Kinck: Den sidste gjæst.'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''Drama fra barokkens første aar.'''}}}} {{midtstilt|'''Pris kr. 5,75, indb. kr. 7,25.'''}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|0|2em}} Hvilket glimrende Værk! Saa stort i sin Opfattelse af det givne Stof, saa dristigt og magtfuldt i Gennemførelsen af den Vision, der har besjælet Digteren, mens han skabte det. Saa myldrende fuldt, saa springende, dansende fuldt af levende, farverige Enkeltheder — saa mystisk sammenfattet til en Helhed gennem den store bølgende Bevægelse, hvormed Digterens Fantasi har underbygget det. Indenfor den nordiske Literatur er det et Fænomen i sin Art — enestaaende i sin geniale Opfattelse af Renæssancens inderste Væsen. Hans Sprog er stundom skødesløs paa samme Maade, som Shakespeare kan være det: Han synes at give sig i den Grad hen i sin Improvisations Magt, at selv opmærksormme Læsere kan have vanskeligt ved at følge alle de pludselige og uventede Krumspring, som hans Tanke gør inden i Hjernen paa ham, og som fæstes direkte paa Papiret. Men der skrives i disse Tider faa Bøger, hvori Fantasien kan fordybe sig og fortabe sig med saa stort et Udbytte som i denne. — — Kun én Mand turde vel vove at føre det frem i Rampelyset og da kun efter uhyre Beskærelser: Max Reinhardt. Dets Farverigdom, dets mægtige Aandedrag, dets lidenskabelige Pulsslag maatte kunne friste denne Mester til et scenisk Forsøg. — — I de løseste Omrids er Handlingens ydre Gang her skitseret. Den overbeviser paa de fleste Steder Læseren om sin historiske Realitet, fordi den er underbygget med en stor og omfattende Viden — men endnu mere, fordi selve Tidens Aand er slaaet ned i et oprindeligt digterisk Ingenium, hvorfra den atter spreder sig ud over Bogens Blade. Kinck har her skabt en poetisk Verden, der er sidestillet med den virkelige, og af tilsvarende Værdi. {{dent/e}} {{høyre|S. L. i „Politiken“.|2em}} {{dent/s|0|2em}} Pietro Aretino, den beryktade smädaren från renässansen, furstarnas gissel, som han själf älskade kalla sig, har nu fått sitt drama äfven han. Det är en orädd norrman, som vågat sig på honom, den utanför all ära och redlighet stående: han är centralperson i Hans E. Kincks praktfulla drama från barockens första år. Och om dramaturgerna icke lämnat Aretinos stora samtida, diktens och konstens äktfödda furstar, den ro i grafven, som ett värksamt lif kunde förtjäna, om deras ädla skuggor till öfvermått anlitats för at sprida glans äfven öfver blodfattiga dramer, har bastarden Aretino för visso fått sofva oanfäktad af sådana syften. Hans moraliska skavanker ha tills dato gjort honom otjänlig i hjälterollen. — — Som makalöst renodlad typ från renässansens nedgångstid kan han omöjligt förbigås, han är en prägtig bolmört, och Taine, Addington Symonds, Jakob Burckhardt, alla ha de måst sysselsätta sig med hans värksamhet, alla ha de måsta taga upp honom, låt vara att det sker med pincett. — Men för dramatikern gäller det att komma i ett absolut fördomsfritt förhållande till människan utan att därvid rysa tillbaka för omänskliga sidor. Han måste taga Aretino hel och hållen som ett barn af lagunen med al! östadens klogksmuds i famnen, men likväl imponerande i vissa ögonblick när solbrisen stryker öfver vattenspegeln. Det rolösa, motsatsrika, adriatiskt böljande i Aretinos karaktär har Kinck skildrat med en diktarkraft som tryggt kan nämnas genial. Han har framställt honom på höjden af själfförgudning, tronande som en sköggig Poseidon vid Adriaterhafvets strand och med smädelsens, lögnens och ärelystnadens treudd rifvande storm och oväder öfver sit lättpassionerade tidehvarf. Detta er ett drama! Ett blodfullt, kraftöfverströmmande drama med all barockens svällande formöfverdåd i linierna, hänförande i sin hvirfvel af hänsynslös individualism som stegras till barbarism. Här är iatet knussel med värkningsmedlen, och dessa kraftladdade 400 sidor vittna samtidigt om en skapande fantasi af ovanlig vingbredd. Det är storslagna dramatiska fresker med myllrande figurer och lysande hull och vinrödt brokad och flygande draperier, allt gifvet med venetianskt solbrynt kolorit. Hvarje akt låter sig läsas som en rund helhet för sig. Men denne Aretino är i hvarje tum dramatiskt tänkt. Han har, som sig bör, en i högsta grad muntlig genialitet, som därvidlag endast kan jömföras med Strindbergs replikkonst — just så bör den man tala, som Tizian målat, vargfysionomien i Pittigalleriet, bred, blodröd, törstig mun i det yppiga skägget, fruktansvårdt lefvande. Hele dramat ter sig slutligen som en jättemonolog af Aretino, hvari äfven så betydande figurer som en Tizian endast röra sig i bakgrunden för att som lefvande åskådningsmaterial illustrera Aretinos purpurblossande ordström. — Den italienska renässansen är och blir en dramatisk fyndort — och hvilken dramatiker har icke drömt eller frestat flykten dit ned? Det er som om den tidsluften hade en outtömlig konstnärlig stimulans att bjuda. Äfven öfver renässansens sorgebarn, dit Aretino får räknas, står det en glans af furstlig maktutveckling och stor stil. Och her har han altså fåt sitt drama, stärkt nog att synas definitivt. Skrifvet på ett världsspråk skulle det kanske också blifva världsegendom, nu får det tills vidare endast intyga, att diktarkraften i Norge ingalunda är utdöd med de stora bortgångna. {{dent/e}} {{høyre|ANDERS ÖSTERLING i „Göteborgs Handels- & Sjöf.-Tidning“.|2em}} {{liten blokk/e}} {{hode|{{gap|2em}} Faaes i alle boglader.||{{stor|'''H. ASCHEHOUG & CO.'''}} {{gap|1em}}}} }} {{midtstilt|{{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}}}<noinclude> <references/></noinclude> 54taitsif5jk3tgbmbjao1lgl7bxmo8 264217 264215 2025-06-23T20:21:46Z Kåre-Olav 25 padding=10px 264217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ramme|bthickness=2px|padding=10px| {{midtstilt|{{x-større|'''Hans E. Kinck: Den sidste gjæst.'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''Drama fra barokkens første aar.'''}}}} {{midtstilt|'''Pris kr. 5,75, indb. kr. 7,25.'''}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|0|2em}} Hvilket glimrende Værk! Saa stort i sin Opfattelse af det givne Stof, saa dristigt og magtfuldt i Gennemførelsen af den Vision, der har besjælet Digteren, mens han skabte det. Saa myldrende fuldt, saa springende, dansende fuldt af levende, farverige Enkeltheder — saa mystisk sammenfattet til en Helhed gennem den store bølgende Bevægelse, hvormed Digterens Fantasi har underbygget det. Indenfor den nordiske Literatur er det et Fænomen i sin Art — enestaaende i sin geniale Opfattelse af Renæssancens inderste Væsen. Hans Sprog er stundom skødesløs paa samme Maade, som Shakespeare kan være det: Han synes at give sig i den Grad hen i sin Improvisations Magt, at selv opmærksormme Læsere kan have vanskeligt ved at følge alle de pludselige og uventede Krumspring, som hans Tanke gør inden i Hjernen paa ham, og som fæstes direkte paa Papiret. Men der skrives i disse Tider faa Bøger, hvori Fantasien kan fordybe sig og fortabe sig med saa stort et Udbytte som i denne. — — Kun én Mand turde vel vove at føre det frem i Rampelyset og da kun efter uhyre Beskærelser: Max Reinhardt. Dets Farverigdom, dets mægtige Aandedrag, dets lidenskabelige Pulsslag maatte kunne friste denne Mester til et scenisk Forsøg. — — I de løseste Omrids er Handlingens ydre Gang her skitseret. Den overbeviser paa de fleste Steder Læseren om sin historiske Realitet, fordi den er underbygget med en stor og omfattende Viden — men endnu mere, fordi selve Tidens Aand er slaaet ned i et oprindeligt digterisk Ingenium, hvorfra den atter spreder sig ud over Bogens Blade. Kinck har her skabt en poetisk Verden, der er sidestillet med den virkelige, og af tilsvarende Værdi. {{dent/e}} {{høyre|S. L. i „Politiken“.|2em}} {{dent/s|0|2em}} Pietro Aretino, den beryktade smädaren från renässansen, furstarnas gissel, som han själf älskade kalla sig, har nu fått sitt drama äfven han. Det är en orädd norrman, som vågat sig på honom, den utanför all ära och redlighet stående: han är centralperson i Hans E. Kincks praktfulla drama från barockens första år. Och om dramaturgerna icke lämnat Aretinos stora samtida, diktens och konstens äktfödda furstar, den ro i grafven, som ett värksamt lif kunde förtjäna, om deras ädla skuggor till öfvermått anlitats för at sprida glans äfven öfver blodfattiga dramer, har bastarden Aretino för visso fått sofva oanfäktad af sådana syften. Hans moraliska skavanker ha tills dato gjort honom otjänlig i hjälterollen. — — Som makalöst renodlad typ från renässansens nedgångstid kan han omöjligt förbigås, han är en prägtig bolmört, och Taine, Addington Symonds, Jakob Burckhardt, alla ha de måst sysselsätta sig med hans värksamhet, alla ha de måsta taga upp honom, låt vara att det sker med pincett. — Men för dramatikern gäller det att komma i ett absolut fördomsfritt förhållande till människan utan att därvid rysa tillbaka för omänskliga sidor. Han måste taga Aretino hel och hållen som ett barn af lagunen med al! östadens klogksmuds i famnen, men likväl imponerande i vissa ögonblick när solbrisen stryker öfver vattenspegeln. Det rolösa, motsatsrika, adriatiskt böljande i Aretinos karaktär har Kinck skildrat med en diktarkraft som tryggt kan nämnas genial. Han har framställt honom på höjden af själfförgudning, tronande som en sköggig Poseidon vid Adriaterhafvets strand och med smädelsens, lögnens och ärelystnadens treudd rifvande storm och oväder öfver sit lättpassionerade tidehvarf. Detta er ett drama! Ett blodfullt, kraftöfverströmmande drama med all barockens svällande formöfverdåd i linierna, hänförande i sin hvirfvel af hänsynslös individualism som stegras till barbarism. Här är iatet knussel med värkningsmedlen, och dessa kraftladdade 400 sidor vittna samtidigt om en skapande fantasi af ovanlig vingbredd. Det är storslagna dramatiska fresker med myllrande figurer och lysande hull och vinrödt brokad och flygande draperier, allt gifvet med venetianskt solbrynt kolorit. Hvarje akt låter sig läsas som en rund helhet för sig. Men denne Aretino är i hvarje tum dramatiskt tänkt. Han har, som sig bör, en i högsta grad muntlig genialitet, som därvidlag endast kan jömföras med Strindbergs replikkonst — just så bör den man tala, som Tizian målat, vargfysionomien i Pittigalleriet, bred, blodröd, törstig mun i det yppiga skägget, fruktansvårdt lefvande. Hele dramat ter sig slutligen som en jättemonolog af Aretino, hvari äfven så betydande figurer som en Tizian endast röra sig i bakgrunden för att som lefvande åskådningsmaterial illustrera Aretinos purpurblossande ordström. — Den italienska renässansen är och blir en dramatisk fyndort — och hvilken dramatiker har icke drömt eller frestat flykten dit ned? Det er som om den tidsluften hade en outtömlig konstnärlig stimulans att bjuda. Äfven öfver renässansens sorgebarn, dit Aretino får räknas, står det en glans af furstlig maktutveckling och stor stil. Och her har han altså fåt sitt drama, stärkt nog att synas definitivt. Skrifvet på ett världsspråk skulle det kanske också blifva världsegendom, nu får det tills vidare endast intyga, att diktarkraften i Norge ingalunda är utdöd med de stora bortgångna. {{dent/e}} {{høyre|ANDERS ÖSTERLING i „Göteborgs Handels- & Sjöf.-Tidning“.|2em}} {{liten blokk/e}} {{hode|{{gap|2em}} Faaes i alle boglader.||{{stor|'''H. ASCHEHOUG & CO.'''}} {{gap|1em}}}} }} {{midtstilt|{{x-mindre|DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI}}}}<noinclude> <references/></noinclude> 8vd2bz6l52jii87nlcj8qoc59krbz34 0 111152 264198 2025-06-23T19:49:00Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=57 to=92 header=1 /> 264198 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=57 to=92 header=1 /> c9o92ty7959ozo5afr53ld3amtxblm9 0 111153 264201 2025-06-23T19:52:33Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=93 to=100 header=1 /> 264201 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=93 to=100 header=1 /> hz8fv7b63uamlgdqteu0ddfnwkek8il 0 111154 264203 2025-06-23T19:53:20Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=101 to=104 header=1 /> 264203 wikitext text/x-wiki <pages index="Hans E. Kinck - En penneknegt.djvu" from=101 to=104 header=1 /> 4blvm5ih8mkpz85zenydsj3uxhn8h9c 10 111155 264212 2025-06-23T20:10:19Z Kåre-Olav 25 Ny side: '''''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]''''' er en biografi av den norske forfatteren {{forfatterl|Clara Tschudi}} (1856–1945). Den skildrer den eksentriske kongen Ludwig II av Bayerns (1845–1886) liv. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Clara Tschudi NFB.33220.jpg|150px|right]]<!--80px hvis portrett--> {{innfelt initial|D}}a den ligesaa gaadefulde som ulykkelige Ludwig den anden, som jeg vil forsøge at tegne et billede af, blev født, var hans bedstefa… 264212 wikitext text/x-wiki '''''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]''''' er en biografi av den norske forfatteren {{forfatterl|Clara Tschudi}} (1856–1945). Den skildrer den eksentriske kongen Ludwig II av Bayerns (1845–1886) liv. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Clara Tschudi NFB.33220.jpg|150px|right]]<!--80px hvis portrett--> {{innfelt initial|D}}a den ligesaa gaadefulde som ulykkelige Ludwig den anden, som jeg vil forsøge at tegne et billede af, blev født, var hans bedstefader, den eksentriske Ludwig den første, endnu konge i Bayern. Faderen, Maximilian Joseph, var kronprins. Han havde 1842 egtet den skjønne prinsesse Marie af Preussen. Hun var kun seksten aar gammel; han var tyve aar ældre. Efter alt at dømme var egteskabet meget lykkeligt. Maximilian var en pligttro, forstandig og rettænkende mand. Men han var sygelig og havde, som de fleste af slegten, et sensibelt nervesystem. Nogle aar saa det ud, som om egteskabet skulde blive barnløst. I begyndelsen af aaret 1845 fik befolkningen dog vide, at kronprinsessen befandt sig i velsignede omstændigheder. Den 25{{sup|de}} august, paa den regerende konges fødselsdag, forkyndte hundrede og et kanonskud for Bayerns folk, at en prins var født paa slottet Nymphenburg. </div> :('''[[De elendige|Les mer...]]''') 4ustj1stkdjfq75kukukqikwm6sstoq 264220 264212 2025-06-23T20:30:19Z Kåre-Olav 25 fra 1905 264220 wikitext text/x-wiki '''''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]''''' (1905) er en biografi av den norske forfatteren {{forfatterl|Clara Tschudi}} (1856–1945). Den skildrer den eksentriske kongen Ludwig II av Bayerns (1845–1886) liv. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Clara Tschudi NFB.33220.jpg|150px|right]]<!--80px hvis portrett--> {{innfelt initial|D}}a den ligesaa gaadefulde som ulykkelige Ludwig den anden, som jeg vil forsøge at tegne et billede af, blev født, var hans bedstefader, den eksentriske Ludwig den første, endnu konge i Bayern. Faderen, Maximilian Joseph, var kronprins. Han havde 1842 egtet den skjønne prinsesse Marie af Preussen. Hun var kun seksten aar gammel; han var tyve aar ældre. Efter alt at dømme var egteskabet meget lykkeligt. Maximilian var en pligttro, forstandig og rettænkende mand. Men han var sygelig og havde, som de fleste af slegten, et sensibelt nervesystem. Nogle aar saa det ud, som om egteskabet skulde blive barnløst. I begyndelsen af aaret 1845 fik befolkningen dog vide, at kronprinsessen befandt sig i velsignede omstændigheder. Den 25{{sup|de}} august, paa den regerende konges fødselsdag, forkyndte hundrede og et kanonskud for Bayerns folk, at en prins var født paa slottet Nymphenburg. </div> :('''[[De elendige|Les mer...]]''') 8azjgg768vcsdqftddmjyxlr3kyg4j4