Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.45.0-wmf.7 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon 104 111172 264255 2025-06-26T14:56:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de havde langt Skjæg, som ikke var klippet eller redet paa mangen god Dag, og de var klædt i lodne Skindtrøier, som var skidne og sønderrevne. Jeg trodde, det var tre Varulve, som var kommet ind i Stuen. Jeg blev glad, da de endelig gav sig afsted.“ Da Torarin hørte dette, fortalte han Kulbrænderen, hvad han selv havde seet paa Præstegaarden. — Det var ailigevel sandt, at de slibte Knive paa Branehøg i Kveld, sagde Torarin og storlo. Han havde drukket meget for han var kommet saa sørgmodig og bedrøvet til Gaarden. Han havde maattet forsøge at trøste sig det beste han havde kunnet. „Nu er jeg glad igjen“, sagde han, „siden jeg har faat vide, at det ikke var noget andet Varsel, Præstefruen hørte, end nogle Garvere, som gjorde sit Verktøi istand.“ <center>IV./center> Langt efter Midnat gik et Par Mænd ud af Stuen paa Branehøg for at sadle Hesten og fare hjem. Da de kom ned paa Gaardspladsen, saa de en Ildebrand flamme op mod Himmelen i Nord. De skyndte sig straks ind i Stuen igjen og raabte: «Stat op! Stat op! Solberga Præstegaard staar i Brand“. Der var mange Folk i Gjæstebudet, og den, som havde en Hest, kastede sig op paa Ryggen af den og skyndte sig til Præstegaarden, men næsten ligesaa snart naadde de frem, som maatte løbe paa sine egne raske Ben. Da Folket kom til Præstegaarden, var der ikke et Menneske at se; alle syntes at sove, skjønt Ilden stod høit mod Sky. Men det var ikke i noget af Husene, det brændte, det var i en stor Haug af Kvist og Halm og Ved, som var kastet sammen ind til Væggen af Præstens gamle Bolig. Det havde ikke brændt længe, Luerne havde ikke rukket mere end at sværte det gode Tømmer i Væggen og smelte Sneen paa Halmtaget. Nu holdt de dog paa at gribe fat i Tagskjægget. Alle skjønte straks, at dette var Mordbrand. De begyndte at undres paa, om Hr. Arne og hans Folk virkelig sov, eller om der var tilstødt dem en Ulykke. Men før Redningsmændene trængte ind i Huset, karede de med lange Stænger det brændende Baal bort fra Husvæggen samt klatrede op paa Taget og rev af Halmen, som det var begyndt at ryge af, og som var nær ved at antændes. Siden gik nogle Mænd frem til Stuedøren for at gaa ind og vække Hr. Arne; men da den, som gik først, naaede Tærskelen, veg han tilside og overlod til den næste at gaa først. Denne tog et Skridt frem, men da han skulde strække Haanden ud efter Dørhaandtaget, gik han tilbage og overlod Pladsen til dem, som stod bagenfor. Det var en uhyggelig Dør at aabne, syntes de, ti en bred Blodstrøm silede frem under Tærskelen, og Haandtaget var tilsølet af Blod. Da gik Døren op foran dem, og Hr. Arnes Hjælpepræst kom ud. Han ravede frem mod Mændene, han havde et dybt Saar i Hovedet, og han var overskyllet med Blod. Han stod et Øieblik opreist og udstrakte sin Haand for at æske Stilhed. Derpaa sagde han med rallende Stemme: — Inat er Hr. Arne og alle hans Husfolk myrdet at tre Mænd, som kom klatrende ned gjennem Ljoren i Taget og var klædt i loddent Skind. De kastede sig over os som vilde Dyr og dræbte os. Mere kunde han ikke. Han faldt ned foran Mændenes Fødder og var død. Nu gik Folk ind i Stuen og fandt, at det var saaledes, som Hjælpepræsten havde sagt. Den store Egekiste, hvori Hr. Arne forvarede sine Penge, var borte, og Hr. Arnes Hest var tagen<noinclude><references/></noinclude> 6528c5domwxy7oqs7h4bvsdmjqq311z 104 111173 264256 2025-06-26T15:03:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af Stalden og hans Slæde fra Skjulet. Der førte Slædespor fra Gaarden over Præstegaardsmarkerne og ned til Havet, og tyve Mand skyndte sig afsted for at gribe Morderne. Men Kvinderne gav sig ifærd med at stelle om de døde; de bar dem ud fra den blodige Stue og lagde dem paa den hvide Sne. Men ikke alle af Hr. Arnes Folk fandtes, der manglede en. Det var den fattige Jomfru, som Hr. Arne havde taget ind i sit Hus. Man undredes meget, om det kanske havde lykkedes hende at flygte. eller om Røverne havde taget hende med sig. Men ved at gjennemsøge hele Stuen nøie, fandt de hende; hun havde krøbet ind mellem den store Ovn og Væggen. Der havde hun holdt sig skjult under Striden og var ganske uskadt; men hun var rent fra sig selv af Skræk og kunde hverken tale eller svare. <center>'''Paa Bryggerne.'''</center> Den fattige Jomfru, som var blevet reddet fra Blodbadet, havde Torarin taget med sig ud til Marstrand. Han havde fattet saa stor Medlidenhed med hende, at han havde tilbudt hende at bo i sin trange Hytte og dele Brødet med ham og hans Mor. Dette er det eneste jeg kan gjøre for Hr. Arne, tænkte Torarin, til Løn for alle de Gange han har kjøbt min Fisk og ladet mig æde ved sit Bord. Saa ringe og fattig jeg er, tænkte Torarin, er det dog bedre for Jomfruen, at hun følger med mig til Byen, end at hun bliver her ude blandt Bønderne. I Marstrand findes mange rige Borgere, og den unge Jomfru kan maaske faa Tjeneste hos en af dem og finde sig et godt Udkomme. De første. Dage efter at Jomfruen var kommet til Byen, sad hun og græd fra Morgen ti] Kveld. Hun jamrede sig over Hr. Arne og hans Folk, og hun klagede over, at hun havde mistet alle dem, som stod hende nær. Men især jamrede hun sig over sin Fostersøster og sagde, at hun vilde ønske, hun ikke havde gjemt sig ved Muren, men fulgt hende i Døden. Torarins Mor sagde intet til dette, saa længe Sønnen var hjemme. Men da han var draget ud paa sine Reiser igjen, sagde hun en Morgen til Jomfruen: — Ikke er jeg saa rig, Elselil, at jeg kan give dig Føde og Klæder, for at du skal faa sidde med Hænderne i Fanget og pleie din Sorg, Kom du med mig ned paa Bryggerne og lær dig at rense Fisk! Da gik Elselil med hende ned paa Bryggerne og stod der hele Dagen mellem de andre Fiskerenskersker og arbeidede. Men de fleste Kvinder paa Bryggerne var unge og glade. De begyndte at tale med Elselil og spurte hende, hvorfor hun var saa sorgfuld og taus. Da begyndte Elselil at fortælle dem, hvilket Eventyr hun var kommet op i for ikke mere end tre Nætter siden. Hun fortalte om de tre Røvere, som havde trængt ind i Stuen gjennem Ljoren i Taget og myrdet alle, som stod hende nær i Livet. Da Elselil fortalte dette, faldt der en sort Skygge ned over Bordet, ved hvilket hun stod og arbeidede, Og da hun saa op, stod tre fornemme Herrer foran hende. De bar brede Hatte med store Fjær og Fløielsklæder med store Opslag, som var sømmede i Silke og Guld. Det var en af dem, som syntes at være den fornemste. Han var meget bleg, Skjægget var afraget, og Øinene laa dybt inde. Det saa ud, som om han nylig havde været syg. Men ellers saa han ud som en lystig og djerv Herremand, der gik om paa de solbeskinnede Brygger for at lade Folk se sine smukke Klæder og sit smukke Ansigt<noinclude><references/></noinclude> 2qz53ijnkygmqvg453lefvclonk94lv 104 111174 264257 2025-06-26T23:11:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Elselil holdt op med sit Arbeide og stansede med sin Fortælling. Hun stod med aaben Mund og opspilede Øine og betragtede ham. Og han smaalo mod hende. — Vi er ikke kommet hid for at skræmme dig, Jomfru, sagde han, men vi beder dig, at vi ogsaa maa faa lytte til din Fortælling. Den fattige Elselil, aldrig havde hun seet en saadan Mand i hele sit Liv. Hun syntes ikke, hun kunde tale, naar han hørte paa. Hun taug bare, og saa ned paa sit Arbeide. Da begyndte den Fremmede igjen: — Lad dig ikke skræmme, Jomfru. Vi er Skotter, som har været i Tjeneste hos Kong Johan af Sverige i mere end ti Aar, men nu har vi faat Orlov og agter at reise hjem. Vi er kommet til Marstrand for at søge Skibsléilighed over til Skotland, men da vi kom hid, laa alle Sund og Fjorde til frosne, og her maa vi derfor blive og vente. Vi har intet at tage os fore, og derfor gaar vi og driver om paa Bryggerne for at træffe Mennesker. Det vilde glæde os, Jomfru, om du lod os høre din Fortælling. Elselil forstod, at han talte saa længe, for at hun skulde faa Tid til at gjenvinde sin Ro. Tilslut tænkte hun ved sig selv: Du kan gjerne vise, at du ikke er for ringe til at tale med en høi Herre, Elselil! Du er en Jomfru af god Byrd og ikke en Fiskerjente. — Jeg talte bare om det store Blodbad i Solberga Præstegaard, sagde Elselil. Det er saa mange, som ved at berette om det. — Ja, sagde den Fremmede, men jeg vidste ikke før nu, at nogen af Hr. Arnes Folk var komne derfra med Livet. Saa fortalte Elselil endnu engang om de vilde Røveres Færd. Hun fortalte, hvorledes de gamle Drenge havde samlet sig om Hr. Arne for at forsvare ham, og hvorledes Hr. Arne selv havde revet sit Sværd fra Væggen og trængt ind paa Røverne, men disse havde beseiret dem alle. Den gamle Præstefrue havde taget op sin Mands Sværd og gaat mod Røverne, men hende havde de bare leet af og slaat hende til Jorden med et Vedtræ. Og alle de andre Kvinder var krøbet op paa Peismuren, men da Mændene var dræbt, kom Morderne og trak dem ned og dræbte dem. Den siste, som de dræbte, sa Elselil, var min kjære Fostersøster. Hun bad saa bønligt for sit Liv, og to af dem vilde lade henne leve, men den tredje sagde, at alle maatte dø, og stak sin Kniv i hendes Hjerte. Saa længe Elselil talte om Mord, og Blod, stod de tre Mænd rolige foran hende. De vekslede ikke et Blik med hverandre, men deres Øren blev lange af at lytte, og deres Øine gnistrede, og af og til gled deres Læber fra hinanden, saa Tandrækkerne lyste frem. Elselil stod med Øinene fulde af Graad, ikke en eneste Gang saa hun op, mens hun talte. Hun saa ikke at Manden foran hende havde Øine og Tænder som en Ulv. Først da hun var færdig, tørrede hun sine Øine og saa op paa ham. Men da han mødte Elselils Blik, forandredes hans Aasyn med det samme. — Naar du har seet Morderne saa godt, Jomfru, sagde han, vilde du vel straks kjende dem igjen, om du mødte dem? - Jeg saa dem kun i Skinnet af de brændende Træstykker, som de tog fra Peisen for at lyse sig med under Udaaden, sagde Elselil, men med Guds Hjælp skulde jeg nok kjende dem igjen. Og jeg beder daglig Gud om, at jeg maa træffe dem. — Hvad mener du med det, Jomfru? spurte den Fremmede. Er det ikke sandt, at Morderne er døde? — Jo, det ved jeg godt, sagde Elselil. Bønderne, som satte efter<noinclude><references/></noinclude> 995kk7lvsg31yu4qjtlhubawf8o61lt 104 111175 264258 2025-06-26T23:20:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dem, fulgte deres Spor fra Præstegaarden og frem til en Raak i Isen. Kun hid saa de Spor af Slædemeier paa den blanke Is, — spor af Hestehover, Spor af Mennesker med haarde, jernbeslaaede Sko. Men fra Raaken førte intet Spor videre over Isen, og derfor trodde Bønderne, at alle var døde. — Tror ikke du, Elselil, at de er døde? spurte den Fremmede. — Jo, jeg tror godt, at de er druknet, sagde Elselil, og dog ber jeg til Gud hver Dag, at de maa være undkomne. Jeg siger til Gud omtrent som saa: Lad det være saa, at de bare har kjørt Hesten og Slæden ud i Raaken, men at de selv er undkomne. — Hvorfor vil du, at det skal være saa, Elselil? spurte den Fremmede. Elselil, den spæde Jomfru, kastede Hovedet tilbage, og hendes Øine lyste: Jeg ønsker gjerne, de skulde leve, saa jeg kunde opdage dem og gribe dem. Jeg ønsker, at de maatte leve, saa jeg fik rive Hjertet ud af Brystet paa dem. Jeg ønsker, at de maatte leve, saa jeg fik se deres Legeme parteret i fire Dele og fæstet paa Steilen. — Hvorledes skulde du kunne orke alt dette? sagde den Fremmede. Du er jo bare en svag liden Jomfru. — Om de bare levede, sagde Elselil, da skulde nok jeg bringe Straffen over deres Hoved. Jeg vilde heller gaa i Døden end lade dem undkomme. De er nok sterke og vældige, det ved jeg, men mig skulde de ikke undgaa. Da lo den Fremmede af hende men Elselil stampede med Foden. — Levede de, skulde jeg nok mindes, at de har taget mit Hjem fra mig, saa jeg nu er en fattig Pige, som maa staa ude paa den kolde Brygge og rense Fisk. Jeg skulde mindes, at de har dræbt alle dem, som stod mig nær. Og særlig skulde jeg mindes ham, som trak min Fostersøster ned fra Muren og dræbte hende, som var mig saa huld. Men da den lille, spæde Jomfru viste saa stor en Vrede, be gyndte de tre skotske Krigsmænd at le. De lo, saa de maatte gaa sin Vei, forat ikke Elselil skulde forarges over det. De gik over Havnen og op gjennem et trangt Smug, som førte til Torvet. Men længe efter at de var ude af Syne, hørte Elselil, at de lo af fuld Hals, haanligt og gjennemtrængende. <center>'''Den Udsendte.'''</center> Otte Dage efter sin Død stededes Hr. Arne til Hvile i Solberga Kirke, og samme Dag holdtes Forhør om Mordet ved Tingstedet paa Branehøg. Men Hr. Arne havde været en viden kjendt Mand i Bohuslen, og ved Begravelsen kom der saa mange Mennesker sammen baade fra Skjærgaarden og Indlandet, at det var som naar en Krigshær samledes om sin Anfører. Og paa Strækningen mellem Solberga Kirke og Branehøg vandrede Folk saa tæt, at mod Kvelden fandtes der ikke en Tomme Sne, som ikke var nedtrampet af Mennesker. Men sent om Kvelden, da alle disse var draget bort, kom Torarin Fiskehandler kjørende Veien fra Branehøg opover mod Solberga. Torarin havde talt med mange Mennesker i Dagens Løb. Om igjen og om igjen havde han fortalt om Hr. Arnes Død. Han var ogsaa bleven vel forpleiet oppe paa Tingstedet og havde maattet tømme mangt et Krus øl med langveis Reisende. Torarin kjendte sig dorsk og tung, han havde lagt sig overende paa Læsset. Han var bedrøvet over, at Hr. Arne var borte, og da han kom i Nærheden af Præstegaarden, begyndte han, at plages af endnu tyngre Tanker. — Grim, min Hund, sagde han, havde jeg troet paa det Varsel med Knivene, kunde jeg have afværget hele Ulykken. Jeg tænker<noinclude><references/></noinclude> i6wm1aft9w9xs4vc8kikp03rbo7xmhe 104 111176 264259 2025-06-26T23:21:29Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 264259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 111177 264260 2025-06-26T23:21:40Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 264260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 111178 264261 2025-06-26T23:21:52Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 264261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 111179 264262 2025-06-26T23:22:11Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 264262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 111180 264263 2025-06-26T23:22:28Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 264263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 111181 264264 2025-06-26T23:30:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ofte paa dette, Grim, min Hund. Jeg føler mig ængstelig tilmode, rent ligesom jeg skulde have været med og bringe Hr. Arne ud af Verden. Kom nu ihu, hvad jeg siger, at næste Gang jeg faar høre noget saadant, skal jeg tæste Lid til det og rette mig derefter. Men medens Torarin laa og dosede paa Læsset med halvt lukkede Øine, gik hans Hest, som den selv vilde, og da den kom til Solberga Præstegaard, tog den af gammel Vane Veien ind gjennem Gaardsgrinden og gik frem til Stalddøren. Torarin vidste ikke af noget. Først da Hesten stansede reiste han sig og saa sig om. Han begyndte at fæle, da han saa, at han befandt sig paa Gaardspladsen foran et Hus, hvor saa mange Mennesker var myrdet for ikke mere end en Uge siden. Han greb straks efter Tømmerne. Han vilde vende Hesten og kjøre ud paa Veien igjen, men med det samme var der nogen, som slog ham paa Skulderen, og han saa sig tilbage. Da stod ved Siden af ham den gamle Olof Staddreng, som havde tjent i Præstegaarden, saalangt tilbage, som Torarin kunde mindes. — Haster du saa med at fare fra Gaarden inat, Torarin? sagde Drengen. Kom heller ind i Stuen, du! Hr. Arne sidder og venter paa dig. Torarin fik tusen Tanker i Hovedet. Han vidste ikke, om han drømte eller var vaagen. Olof Stalddreng, som han saa staa frisk og levende foran sig, havde for en Uge siden ligget død ved Siden af de andre med et stort Saar i Halsen. Torarin greb haardere i Tommeløkken. Det beste for ham syntes han det vilde være hurtig at komme bort derfra. Men Olof Stalddrengs Haand hvilede endnu paa hans Skulder, og den gamle Dreng ved blev attrænge ind paa ham. Torarin grundede frem og tilbage for at finde en Undskyldning. Det var ikke min Mening at komme og forstyrre Hr. Arne saa sent paa Kvelden, sagde han. Hesten tog af herind, uden at jeg merkede det. Jeg maa nu afsted og finde mig Herberge for Natten. Vil Hr. Arne træffe mig, kan jeg vel komme igjen imorgen. Dermed bøiede Torarin sig forover og slog paa Hesten med Tømmeløkken for at faa den til at bevæge sig. Men i samme øieblik stod Prestegaardsdrengen fremme ved Hestens Hoved, tog den i Bidslet, og tvang den til at staa stille. — Vær ikke gjenstridig, sagde Drengen. Hr. Arne er endnu ikke gaat tilsengs. han sidder og venter paa dig. Og det ved du vel, at du kan faa lige godt Nattekvarter her som noget andet Sted i Sognet. Da vilde Torarin svare, at han ikke kunde lade sig nøie med at bo i et Hus, som der ikke var Tag paa. Men før han sagde noget, kastede han et Blik op paa Huset. Da saa han den gamle Spærreloftsstue staa der lige saa velbeholden og anseelig som før Branden, uagtet han om Morgenen havde seet de nøgne Spærrer skyde op i Veiret. Han saa og saa og gned sine Øine, men Prestens Hus stod der sandelig uskadt med Halm og Sne paa Taget. Gjennem Ljoren saa han Røg og Gnister svinge sig op. Og gjennem de vel tillukkede Glugger saa han Lysskin sive ud paa Sneen. Den som farer vide om paa den kolde Landevei, kjender intet bedre Syn end et Lysskin, som smyger sig ud fra den varme Stue. Men Torarin blev endnu mere angst, end han før havde været, ved dette Syn. Han slog paa Hesten, saa den baade steilede og slog. Men han fik den ikke et Skridt bort fra Stalddøren. — Kom bare ind, sagde Stalddrengen. Jeg trodde ikke, at du vilde have noget mere at angre i denne Sag. Nu kom Torarin ihu, hvad han<noinclude><references/></noinclude> nmmmjcnlr652iui9p8res172h1qjul6 104 111182 264265 2025-06-27T00:01:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>havde lovet sig selv paa Veien. Han stod paa Læsset med Tømmeløkken hævet for at slaa, men nu blev han med et spag som et Lam. — Nuvel, Olof Stalddreng, her kommer jeg! sagde han og sprang af Læsset. Det er sandt, jeg vil ikke have noget at angre i denne Sag. Før mig nu ind til Hr. Arne! Men de tyngste Skridt, Torarin havde gaat, var de, som han nu vandrede over Gaardspladsen frem til Stuen. Da Døren gik op, lukkede Torarin Øinene for at slippe at se ind i Stuen. Men han forsøgte at vinde Mod ved at tænke paa Hr. Arne. „Han har givet dig mangt et godt Maaltid Mad. Han har kjøbt din Fisk, selv naar hans eget Stabur har været fuldt. Han var dig altid god i Livet, han vil visselig heller ikke skade dig efter Døden. Han vil maaske begjære en Tjeneste af dig. Du maa ikke glemme, Torarin, at man maa vise Taknemmelighed ogsaa mod de Døde.“ Torarin aabnede øinene og saa opigjennem Rummet. Da saa han, at den store Stue var nøiagtig ligedan, som han før havde seet den. Han kjendte igjen den høie, murede Ovn, og de vævede Aaklæder, som klædte Væggene. Men han maatte se mange Gange fra Væg til Væg og fra Gulv til Tag, inden han fik Mod til at se op til Bordet og Bænken, hvor Hr. Arne havde pleiet at sidde. Men sent omsider saa han ogsaa did, og da saa han Hr. Arne selv sidde lyslevende midt for Bordet med sin Hustru paa den ene og Hjælpepræsten paa den anden Side, saaledes som han havde seet ham for otte Dage siden. Han syntes netop at have endt sit Maaltid, han havde skjøvet Fadet tilbage, og Skeen laa foran ham paa Bordet. Alle de gamle Drenge og Piger sad ved Bordet, men bare en af de unge Jomfruer. Torarin stod længe stille nede ved Døren og betragtede dem, som sad tilbords. De saa alle ængstelige og bedrøvede ud, og selv Hr. Arne sad tungsindig som de andre og støttede Hovedet i Haanden. Endelig saa Torarin, at Hr. Arne hævede sit Hoved. — Er det en Fremmed, du fører med dig ind i Stuen, Olof Stalddreng? — Ja, svarte Drengen, det er Torarin Fiskehandler, som idag har været paa Tinget paa Branehøg. Hr. Arne syntes da at faa et gladere Udseende, og Torarin hørte ham sige: „Stig da frem, Torarin, og lad os høre Nyt fra Tinge! Her har jeg nu siddet og ventet paa dig den halve Nat.“ Alt dette lød saa virkeligt og naturligt, at Torarin begyndte at føle sig mere og mere uræd. Han gik ganske frimodig over Gulvet frem til Hr. Arne. Han spurte sig selv, om det ikke havde været en ond Drøm, at Hr. Arne var bleven myrdet, og om ikke Sandheden var, at han levede. Men idet Torarin gik frem over Gulvet, kastede han af gammel Vane et Blik op til Himmelsengen, hvor den store Pengekiste pleiede at staa. Men den jernbeslaaede Kiste stod ikke mere paa sin Plads, og da Torarin saa det, for der atter en Gysen gjennem ham. — Nu maa Torarin fortælle os, hvordan Sagen løb af paa Tinget idag, sagde Hr. Arne. Torarin forsøgte at gjøre, som det blev sagt, fortalte om Tinget og Efterforskningen, men han magtede ikke at styre hverken sine Læber eller sin Tunge; han fortalte kun daarligt og stammende. Hr. Arne afbrød ham ogsaa straks: „Sig mig blot det vigtigste, Torarin. Blev vore Mordere fundne og straffet? — Nei, Hr. Arne, vovede Torarin sig at svare. Eders Mordere ligger paa Bunden af Hakefjord. Hvorledes vil I, at nogen skal kunne hævne sig paa dem? Da Torarin gav dette Svar, syntes Hr. Arne at gjenvinde sit gamle Humør, og han slog Haan-<noinclude><references/></noinclude> kegm318c91c68tayk178rh1oz78bywe 104 111183 264266 2025-06-27T00:24:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den haardt i Bordet. „Hvad er det du siger, Torarin? Har Lensherren paa Bohus været her med Lagmænd og Skrivere og holdt Ting, og har ingen kunnet sige ham, hvor han skulde finde mine Mordere?“ — Nei, Hr. Arne, svarte Torarin, det kan ingen blandt de levende sige ham. Hr. Arne sad en Stund med rynkede Øienbryn og stirrede dystert frem for sig. Derpaa vendte han sig atter til Torarin. — Jeg ved, at du er mig hengiven, Torarin. Kan du da sige mig, hvorledes jeg skal faa Hævn over mine Mordere ? — Jeg forstaar fuldt vel, Hr. Arne, sagde Torarin da, at I ønsker at hævnes paa dem, som saa umildt har berøvet Eder Livet. Men der findes ikke nogen blandt os, som vandrer paa Guds grønne Jord, der kan hjælpe Eder hermed. Hr. Arne hensank i dyb Grublen, da han havde faat dette Svar. Der blev nu en lang Stilhed. Om en Stund vovede Torarin sig frem med en Begjæring. - Jeg har nu opfyldt Eders Ønske, Hr. Arne, og sagt Eder, hvorledes alt forløb paa Tinget. Har I noget mere at spørge mig om, eller vil I nu lade mig gaa? — Du maa ikke gaa, Torarin, sagde Hr. Arne, før du endnu engang har sagt mig, om ingen af de levende kan skaffe os Hævn. — Ikke om alle Mænd i Bohuslen og Norge kom sammen for at bringe Hævn over Eders Mordere, vilde de være istand til at finde dem, sagde Torarin. Da sagde Hr. Arne: — Naar ikke de Levende kan hjælpe os, faar vi hjælpe os selv. Nu begyndte Hr. Arne med høi Røst at læse et Fader vor, ikke paa Norsk, men paa Latin, saaledes som Sædvanen havde været der i Landet før hans Tid. Og for hvert Ord, han læste, pegte han med Fingeren paa en af dem som sad med ham ved Bordet. Han for paa denne Maade over dem flere Gange, indtil han kom til Amen. Men da han sagde dette Ord, strakte han Fingeren mod den unge Jomfru, som var hans Sønnedatter. Den unge Jomfru stod straks op fra Bænken, og Hr. Arne sagde til hende: „Du ved, hvad du har at gjøre!“ Da klagede den unge Jomfru og sagde: „Send mig ikke ud paa dette. Det er for tung en Gjerning for saa spæd en Jomfru som mig.“ — Visselig skal du gaa, sagde Hr. Arne. Det er Ret, at du gaar, ti du har mest at hævne. Ingen af os er berøvet saa mange af Livets Aar som du, den yngste iblandt os. — Jeg begjærer ikke Hævn over noget Menneske, sagde Jomfruen. — Du skal gaa straks, sagde Hr. Arne. Og du skal ikke staa alene. Du ved, at der blandt de levende findes to, som sad med os her ved Bordet for otte Dage siden. Men da Torarin hørte Hr. Arne sige dette, trodde han at forstaa, at Hr. Arne udsaa ham til at kjæmpe mod Mordere og Misdædere. og han raabte: — For Guds Barmhjertigheds Skyld besværger jeg Eder, Hr. Arne - - - I det samme syntes Torarin, at baade Hr. Arne og Præstegaarden forsvandt i en Taage, og han selv sank dybt ned som falden fra en svimlende Heide, og der med tabte han Bevidstheden. Da han vaagnede tillive igjen, begyndte det at gry af Dag. Han saa da, at han laa paa Marken inde paa Solberga Prestegaard. Hesten med Læsset stod ved Siden af ham, og Grim gjøede og tudede over ham. — Det hele var bare en Drøm, sagde Torarin, det forstaar jeg nu. Gaarden er øde og forladt Jeg har hverken seet Hr. Arne eller nogen anden. Men Drømmen<noinclude><references/></noinclude> ctw9qckfx1yi6w7ngvdbvc8nnzv2xqo