Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.45.0-wmf.7 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon 104 102213 264267 243951 2025-06-27T21:31:22Z Øystein Tvede 3938 264267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aandelige regler av stor skjønhet. Med hans tilladelse kunde du ta avskrift av dem, du som er en dygtig skriver. Jeg vilde ikke kunne det; og mine hænder vante til at haandtere hakken vilde ikke ha den bøielighet og lethet som kræves for at føre skriverens fine rør paa papyrusen. Men du, min broder, eier skrivekyndighet, og du bør takke Gud derfor, ti man kan ikke nok beundre en vakker haandskrift. Avskriverens og læserens arbeide yder stor hjælp til at bekjæmpe de onde tanker. Broder Paphnutios, hvorfor skriver du ikke ned Paulus' og Antonios', vore fædres, lærdomme? Litt efter litt vil du gjenfinde i disse fromme arbeider sjælens og sansernes fred; ensomheten vil atter bli dit hjerte velbehagelig, og snart vil du være istand til at gjenopta de asketiske bodsøvelser som du før øvet og som blev avbrutt av din reise. Men man maa ikke vente noget stort gode av overdrevne bodsøvelser. I den tid han var blandt os, pleiet vor fader Antonios at si: «Overdreven faste bringer svakhet og svakhet bringer uvirksomhet. Der er munke som ødelægger sine legemer med ubeskedent lange spægelser. Om dem kan man si at de støter dolken i sit bryst og overleverer sig livløse i djævelens vold». Saaledes talte den hellige mand Antonios; jeg er bare en uvidende, men ved Guds naade mindes jeg vor faders ord. Paphnutios takket Palemon og lovet at tænke over hans raad. Da han var kommet utenfor det sivhegn som beskyttet den lille have, vendte han sig om og saa den gode gartner vande sin salat, medens duen<noinclude><references/></noinclude> fhjs2gz2lwcn6997s6u0590kjey8xkq 104 102215 264268 244429 2025-06-27T21:32:19Z Øystein Tvede 3938 264268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en kvinde med lange øine, runde kinder, som smilte, og med kohorn i panden. Da Paphnutios saa den, gjenkjendte han søilen som var blit vist ham i drømme, og han anslog den til at være to og tredive alen høi. Han gik hen til den nærmeste landsby og lot lave en stige av den høide, og da man hadde stillet stigen op til søilen, steg han op paa den, knælet ned paa kapitælet og sa til Herren: — Her er da, min Gud, den bolig som du har utvalgt for mig. Maatte jeg forbli der i din naade like til min døds time. Han hadde ikke tat fødevarer med sig, men overlot det til det guddommelige forsyns omsorg og haabet at barmhjertige bønder vilde gi ham det han behøvet. Og den følgende dag henimot bønnetid kom virkelig kvinder med sine børn og førte med sig brød, dadler og friskt vand, som de unge gutter bar op paa søilens top. Kapitælet var ikke saa bredt at munken kunde strække sig helt ut paa det, saa han var nødt til at sove med benene i kors og med hodet mot brystet, og søvnen var for ham mere trættende end vaaken. Ved daggry streifet spurvehøkene ham med sine vinger, og han vaagnet fuld av angst og rædsel. Det begav sig at den tømmermand som hadde lavet stigen frygtet Gud. Da han blev rørt ved tanken paa at den hellige mand var utsat for sol og regn og var ræd at han skulde falde ned under søvnen,<noinclude><references/></noinclude> jewn4j5pxcafyegfnvrse021ykpg9vm 104 102222 264269 243946 2025-06-27T21:34:15Z Øystein Tvede 3938 264269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>slag. Akrobater hadde bredt ut et tæppe paa jorden og utførte sine kraftprøver og jonglerte foran en kreds av tause tilskuere. Slangebesvergere rullet op med utstrakte arme sine levende belter. Hele denne menneskemængde straalte, funklet, støvet, klirret, ropte, skjændte. Kameldrivernes banden naar de slog sine dyr, kjøbmændenes rop naar de falbød amuletter mot kræft og det onde øie, munkenes monotone salmesang, kvindernes hvin naar de fik profetiske anfald, tiggernes skraalen naar de foredrog gamle haremsange, faarenes bræken, æslenes skryten, rorskarlenes rop paa de forsinkede passagerer, alle disse forskjellige lyd blandet sammen skapte et bedøvende spektakel som overdøvedes igjen av de smaa nøkne negerungers hvinende stemme naar de sprang omkring overalt og bød frem sine friske dadler. Og alle disse forskjellige væsener holdt paa at kvæles under den hvite himmel, i en tyk luft som var mættet med kvindernes vellugter, negrenes stank, stekos og dunsterne fra den røkelse som de troende kjøpte av hyrderne for at brænde foran den hellige mand. Da natten kom tændtes overalt baal, fakler og lygter, og man saa bare røde skygger og sorte skikkelser. Midt i en kreds av sammenkrøpne tilhørere stod en gammel mand, hvis ansigt oplystes av en liten osende lampe, og fortalte om hvorledes Bitiu fordum fortryllet hans hjerte, rev det ut av hans bryst, la det i en akacia og derpaa forvandlet sig selv til et træ. Han gjorde store gestus som hans skygge gjen-<noinclude><references/></noinclude> fbbrid492gds85nr2lhl5qtzx9jjpmo 104 102298 264270 243957 2025-06-27T21:38:06Z Øystein Tvede 3938 264270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>elskede munk. Hvorfor er du forbauset? Det var dog sikkert at overalt hvor du gaar vil du gjenfinde Thaïs. Han slog panden mot stenflisen og skrek av rædsel. Og hver nat forlot theorbspillersken væggen, kom nær ham og talte med lys stemme blandet med friske pust. Og da den hellige mand motstod hendes fristelser, talte hun saaledes til ham: — Elsk mig; gi efter, min ven. Saa længe som du motstaar, vil jeg pine dig. Du vet ikke hvad en døds taalmodighet vil si. Jeg vil vente, om det er nødvendig, til du er død. Da jeg er troldkvinde, vil jeg la en ny aande træde ind i dit livløse legeme og gi det liv paany, og da skal du ikke negte mig hvad jeg forgjæves har bedt dig om. Og tænk, Paphnutios, paa din eiendommelige stilling, naar din lyksalige sjæl faar se fra sin høie himmel sit eget legeme hengi sig til synden. Gud, som har lovet at gi dig tilbake dette legeme efter den ytterste dom, vil selv komme i stor forlegenhet! Hvorledes skal han kunne indsætte i den himmelske herlighet en menneskelig skikkelse som er bebodd av en djævel og bevogtet av en troldkvinde? Du har ikke tænkt paa denne vanskelighet. Gud heller ikke, kanske. Mellem os sagt, han er ikke meget fiffig. Den enfoldigste troldkvinde kan let bedra ham, og hvis han ikke hadde sin torden eller sine himmelske sluser vilde landsbyungerne trække ham i skjegget. Han har visselig ikke saa megen aand som hans gamle motstander slangen. Det er en vidunderlig kunstner. Naar jeg er saa skjøn er det fordi han har arbeidet<noinclude><references/></noinclude> sob8f0flesy20hwqjov85zu1bin9ied 104 102309 264271 244393 2025-06-27T21:39:11Z Øystein Tvede 3938 264271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>handlingen fremfor tanken. Mine dage rinder hen i glæde, og mine nætter er uten drømme, og jeg tror at Herrens naade er i mig, da jeg midt blandt de forfærdeligste synder altid har bevaret haabet. Da Paphnutios hørte disse ord, løftet han øinene mot himmelen og hvisket: — Herre, denne mand som er besudlet av saa mange misgjerninger, denne horkarl, denne helligdomsskjænder, ham ser du til med mildhet, og du vender dig bort fra mig som altid har holdt dine bud! Hvor din retfærdighet er gaadefuld, o min Gud! og dine veie uransakelige. Zozimos strakte ut armene og sa: — Se, ærværdige fader. Paa begge kanter av horisonten skulde man tro der var sorte rader av vandrende myrer. Det er vore brødre som lik os gaar Antonios imøte. Da de kom til samlingsstedet, saa de et pragtfuldt skuespil. Munkenes hær strakte sig i tre rækker ut i en umaadelig halvkreds. I første række stod ørkenens ældste med krumstaven i haanden, og deres skjeg hang like til jorden. Munkene, som lededes av abbederne Ephrem og Serapion, saavelsom alle Nilens kønobiter dannet den anden række. Bak dem stod asketerne som var kommet fra de fjerne klippeegne. Nogen bar paa sine svertede, indtørrede legemer uformelige filler, andre hadde til at dække sig kun siv bundet sammen i knipper med vidjer. Mange var nøkne, men Gud hadde dækket dem med haar som var likesaa tykt som en faarepels. De holdt alle en grøn palmegren i haanden; man kunde ha<noinclude><references/></noinclude> qw22p49j4sse1777pa306ievvtw7v4i 104 111184 264272 2025-06-27T22:02:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har skræmt mig, saa jeg har ramlet ned af Læsset. 1] Da Hr. Arne havde været død i fjorten Dage, kom der et Par Nætter med stærkt, klart Maaneskin. Og en Kveld var Torarin ude og kjørte i Maaneskinnet. Gang paa Gang holdt han Hesten an, som om han havde ondt for at finde Veien. Og dog var det ikke gjennem en vildsom Skog en vildsom Skog han kjørte, men paa noget, som saa ud til at være en vid, aaben Slette, omkring hvilken en Mængde stenede Knauser hævede sig op. Hele Trakten var dækket med hvid, skinnende Sne. Denne var falden i stille Veir, jevnt og lige, den laa ikke i sammenhvirvlede Faner. Saa langt Øiet kunde se, fandtes intet andet end denne jevne Slette og de samme stenede Knauser. - Grim, min Hund, sagde Torarin, hvis vi i Kvæld saa dette for første Gang, vilde vi tro, at vi færdedes over en stor Hede. Men da vilde vi nok undres over, at Marken var saa jevn, og Veien uden Stene eller Søk. Hvad er dette for en Trakt, vilde vi sige, hvor der hverken er Grøfter eller Gjærder, og hvordan har det sig, at hverken Straa eller Busk stikker op af Sneen? Og hvorfor ser vi ikke Elve eller Bække, som ellers pleier at trække sine sorte Furer hen over de hvide Flader, selv i den strengeste Kulde? Torarin fandt disse Tanker meget fornøielige, og Grim fandt ogsaa Behag i dem. Han rørte sig ikke fra sin Plads paa Læsset, men laa stille og blinkede. Men netop som Torarin havde endt sin Tale, for de forbi en høi Stang, hvortil en Kvast var fastbunden. - Hvis vi var fremmede her, Grim, min Hund, sagde Torarin, vilde vi spørge os selv, hvad dette er for en Hede, hvor de sætter op saadanne Mærker, som man bruger ude paa Sjøen. Det kan da vel ikke være selve Havet, vilde vi sige tilslut. Men det vilde vi nok anse for aldeles umuligt. Dette som ligger saa fast og trygt, skulde det kunne være bare Vand? Og alle disse Bergknauser, som ligger saa fast sammenbundne, skulde de bare være Holmer og Skjær, som var adskilte af rullende Bølger? Nei, Grim, min Hund, vi vilde nok ikke tro, at noget saadant var muligt. Torarin lo høit, og Grim laa fremdeles stille og urørlig. Torarin kjørte videre, helt til han bøiede af forbi en hei Bergknaus. Da udstedte han et Raab, som om han havde seet noget mærkeligt. Han lod, som om han blev meget forbauset, trak Tømmerne til sig og slog Hænderne sammen. - Grim, min Hund, du som ikke vilde Tro, at dette var Havet! Nu kan du dog se, hvad det er Reis paa dig, saa faar du se, at der ligger et stort Fartøi her foran. os. Du kjendte ikke igjen Sjømærket, men dette kan du ikke tage Feil af. Nu kan du vel ikke negte, at det er selve Havet vi færdes over. Torarin holdt stille endnu en Stund og betragtede et stort Fartøi, som laa indefrosset i Isen. Det saa ud, som det havde forvildet sig, som det laa der med den jevne, flade Snemark rundt omkring sig. Men da Torarin saa, at der steg en svag Røg op fra Skansen, kjørte han frem og raabte paa Skipperen for at høre, om han skulde kjøbe Fisk. Han havde bare et Par Torsk igjen paa Bunden af Læsset, han havde nemlig i Dagens Løb faret omkring og solgt Fisk til alle de Skuder, som laa indefrosne i Skjærgaarden. Ombord sad Skipperen med sit Mandskab og kjedede sig til døde. De kjøbte Fisk af Handelsmanden ikke fordi de trængte den, men for at faa nogen at tale med. Da de kom ned paa Isen til Torarin, tog han paa sig en uskyldig Mine. Han begyndte at tale med dem<noinclude><references/></noinclude> fofhdd2cecz0xnh57ymkmg7en9ip3by 104 111185 264273 2025-06-27T22:13:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Veiret. I Mands Minde har det ikke været saa vakkert Veir som i Aar, sagde Torarin. I næsten tre Uger har det været stille Veir og streng Kulde. Det er andet, end vi er vant til her i Skjærgaarden. Men Skipperen, som laa der med den store Galeasen fuldlastet af Sildetønder, og som var indefrosset i en Vig i Nærheden af Marstrand, netop som han han laa færdig til at sætte til Havs, saa bistert paa Torarin og svarede: - Jasaa, dette kalder du vakkert Veir. - Hvad skulde jeg vel ellers kalde det? sagde Torarin. Han saa saa uskyldig ud som et Barn. Himlen er klar og blaa og rolig, og Natten er lige fin som Dagen. Jeg har aldrig før oplevet at kunne kjøre om paa Isen saaledes Uge efter Uge. Det er ikke ofte, Havet lægger sig her ude, og om det engang er blevet isbelagt, har altid Stormen revet det op inden faa Dage. Skipperen stod mørk og tungsindig; han svarede ikke Torarin et Ord paa alt hans Snak. Da tog Torarin til at spørge, hvorfor han ikke begav sig ind til Marstrand. Det er jo bare en Times Vei over Isen, sagde Torarin. Men herpaa fik han heller intet Svar. Torarin skjente, at Manden ikke et Øieblik vilde forlade Galeasen af Frygt for ikke at være tilstede, om Isen skulde bryde op. Sjelden har jeg seet nogen, hvis Øine var saa syge af Længsel, tænkte Torarin. Men Skipperen, som nu Dag efter Dag havde siddet indestængt mellem Skjærene og ikke havde kunnet heise sit Seil og fare ud til Havs, han havde i denne Tid havt saa mange Tanker, og han sagde til Torarin: - Du som reiser omkring overalt og hører Tale om alt, som hænder, ved du, hvorfor Gud saa længe stænger Veiene ud til Havet iaar og holder os alle i Fangenskab? Da han havde sagt dette, holdt Torarin op med at le; men han anstillede sig uvidende og sagde: „Nu skjønner jeg ikke, hvad du mener“. - Jo, sagde Skipperen, jeg laa engang paa Havnen i Bergen en hel Maaned, og det blæste Modvind hver eneste Dag, saa intet Skib kunde gaa ud. Men ombord paa et af de Skibe, som laa indestængt i Havnen, var der en Mand, som havde gjort Kirkeran, og han vilde være undkommet, om ikke Stormen havde raset. Nu fik de Tid til at spore ham op, og ikke før var han bragt i Land, før det blev smukt Veir og god Vind. Skjønner du nu, hvad jeg mener, naar jeg spør, om du ved, hvorfor Gud holder Havets Porte stængt? Torarin stod nu en Stund taus. Det saa ud, som han havde Lyst til at svare med alvorlige Ord. Men han slog det hen og sagde: „Du bliver tungsindig af at sidde her indestængt mellem Skjærene. Hvorfor tager du ikke ind til Marstrand? Jeg skal sige dig, at derinde føres et lystigt Liv. Der gaar Hundreder af Fremmede, de har intet andet at gjøre end at danse og drikke.“ Hvorledes kan der være saa megen Glæde derinde? sagde Skipperen. - Aa, sagde Torarin, der gaar Sjøfolk, som har sine Skibe indefrosne i Isen ligesom du. Der findes en Mængde Fiskere, som netop havde holdt op med at fange sin Sild, da Isen kom og hindrede dem fra at fare hjem. Og der gaar et Hundrede skotske Leieknegte, som har faat Orlov af Tjenesten og ligger der og venter paa Leilighed til at fare hjem til Skotland. Tror du, alle disse gaar omkring og hænger med Hovedet og forsømmer at gjøre sig glade Dage? - Ja, det kan godt være, at disse kan more sig, men jeg synes nu best om at vente herude, sagde Skipperen.<noinclude><references/></noinclude> k9ravvdt4jruf15k05ktoe9yyw4y3xe 104 111186 264274 2025-06-27T22:29:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Torarin gav ham et hastigt Øiekast. Skipperen var en lang mager Kar. Hans Øine var lyse og vandklare med et tungsindigt Drag. Den Karen der kan ikke jeg gjøre glad, og ingen anden heller, tænkte Torarin. Endnu en Gang begyndte Skipperen af sig selv at tale med ham. Disse Skottere, sagde han, er de bra Folk? Kanske det er du, som skal føre dem over til Skotland? sagde Torarin. Ja, sagde Skipperen, jeg har Last inde til Edinburg, og en af dem har nylig været herude og talt med mig om, at jeg skulde tage dem med. Men jeg liker ikke at seile med saadanne vilde Krabater ombord, og jeg bad ham om Betænkningstid. Har du hørt noget om dem? Tror du, at jeg tør vove at tage imod dem? Jeg har ikke hørt andet om dem, end at det skal være tapre Folk. Du kan trygt tage imod dem. Men i samme Stund, Torarin sagde dette, reiste hans Hund sig fra Læsset, satte Snuden i Veiret og begyndte at tude. Da afbrod Torarin med engang sin Lovtale over Skotterne. - Hvad er der nu iveien med dig, Grim, min Hund? sagde han. Synes du, jeg stanser for længe her paa Isen og snakker Tiden bort? Han gjorde sig rede til at fare videre. Ja, lev vel da her ude! sagde han. Torarin kjørte ind til Marstrand gjennem det smale Sund mellem Kløverøen og Koøen. Da han var kommet saa langt, at han kunde se Marstrand, merkede han, at han ikke var alene ude paa Isen. I det klare Maaneskin saa han en lang Skikkelse med stolt Holdning gaa fremover Isen. Han saa, at han bar en fjærprydet Hat og rigt udstyrede Klæder med vide Opslag. - Se der, sagde Torarin ved sig selv, der gaar Sir Archie, de skotskes Anfører, som i Kveld har været ude paa Galeasen for at tinge sig Skibsleighed over til Skotland. Torarin var Manden saa nær, at han havde kjørt bort i hans lange Skygge, som gled fremover bag ham. Hans Hest havde netop sine hover paa Skyggebilledets Hattefjære. - Grim, sagde Torarin, skal vi spørge ham, om han vil kjøre med os ind til Byen? Hunden begyndte straks at reise paa sig, men Torarin lagde Haanden paa dens Ryg. - Vær du rolig, Grim, min Hund! Jeg ser, at du ikke synes om de Skotske. Sir Archie havde ikke mærket, at nogen var ham saa nær. Han gk fremad uden at se sig om. Torarin veg stille af til Siden for at komme forbi ham. Men i det samme saa Torarin bag den skotske Herre noget, som lignede en anden Skygge, som var langt og tyndt og graat, og som svævede frem over Marken uden at sætte Fodspor paa Veien og uden at bringe den hvide Sne til at knirke. Skotten skred frem med lange Skridt. Han saa sig ikke om hverken til høire eller til venstre. Men den graa Skygge gled frem bag ham saa nær, at det syntes, som om den vilde hviske noget i hans Øre. Torarin kjørte sagde fremover, indtil han kom paa Siden af dem. Han saa da Skottens Ansigt i det klare Maaneskin. Han gik med rynkede Øienbryn og saa ærgerlig ud, som om han var optagen af en Tanke, der mishagede ham. Netop da Torarin for forbi ham, vendte han sig om og saa bagom sig, som om han havde mærket, at nogen var nær ham. Torarin saa tydelig, at bag Sir Archie gled en ung Jomfru i sid graa Klædning, men Sir Archie saa hende ikke. Da han vendte Hovedet bagover, stod hun urørlig stille, og Sir Archies egen Skygge<noinclude><references/></noinclude> rudwe3rkq0brgk7w9pyedbhx0vlnzwa 104 111187 264275 2025-06-27T23:29:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lagde sig bred og mørk over hende og skjulte hende. Sir Archie vendte sig straks igjen og fortsatte Vandringen, og atter ilede Jomfruen frem til ham. som om hun hviskede noget i hans Øre. Men Torarin blev mere angst, da han saa dette, end han godt kunde bære. Han skreg i og piskede paa Hesten, saa han kom i fuldt Trav og med Hesten dryppende af Sved frem til Døren af sin Hytte. Forfølgelse. I. Paa den Side af Marstrandsøen, som vendte indover mod Skjærgaarden og var beskyttet af en Krans af Øer og Holmer, laa Byen med alle sine Huse. Der bevægede Menneskene sig i Gader og Smug, der laa Havnen, som var fuld af Baade og Skibe, der saltedes Sild, der rensedes Fisk, der laa Kirke og Kirkegaard, der laa Raadhus og Torv, og der stod mange høie Træer, som vaiede grønne om Sommeren. Men paa den Side af Marstrandsøen, som vendte vesterud mod Havet og ikke beskyttedes hverken af Ø eller Skjær, fandtes intet uden de nøgne Klipper og sønderrevne Bergodder, som stak ud i Havet. Der var Lyng med brune Toppe, og stikkende Krat af Nypetorn, Huler for Oter og Ræv og Reder for Ærfugl og Maage, men ingen Sti, intet Hus og ingen Mennesker. Men Torarins Hytte laa høit oppe paa Kammen af Øen, saa den havde Byen paa den ene Side og Vildmarken paa den anden. Og naar Elselil aabnede sin Dør, laa brede nøgne Stenheller foran hende, hvorfra hun kunde se langt vestover, helt til den mørke Rand, hvor Havet gik aabent udenfor. Men alle de Sjømænd og Fiskere, som laa indefrosne i Marstrand, pleiede at gaa forbi Torarins Hytte og op paa Kjeldet for at se efter, om Sund og Bugter ikke var begyndt at kaste af sig sit Isdække. Elselil stod mangen Gang i Stuedøren og saa efter dem, som gik derop. Hun var hjertesyg efter den store Sorg, som var overgaat hende, og hun tænkte: Jeg synes alle er lykkelige, som har noget at længes efter. Men jeg har intet i hele Verden at længes efter. En Kveld saa Elselil, at en høi Mand, som bar en bredbremmet Hat med stor Fjær, stod oppe paa Stenene og saa mod Vest, ud over Havet som alle de andre. Og Elselil saa straks, at Manden var Sir Archie, det skotskes Anfører, som havde talt med hende nede paa Bryggen. Da han gik forbi Stuen paa Hjemveien til Byen, stod Elselil endnu i Døren, og hun græd. - Hvorfor græder du? spurgte han og stansede foran hende. - Jeg græder, fordi jeg ikke eier noget at længes efter, sagde Elselil. Da jeg saa Eder staa paa Fjeldet og se ud over Havet, tænkte jeg: Han der oppe har visselig et Hjem paa den anden Side af Havet, som han nu skal reise til. Da blev Sir Archie blød om Hjertet, og han sagde derfor: Der er ingen som har talt til mig om mit Hjem paa mange lange Aar. Gud ved, hvorledes det staar til paa min Faders Gaard. Jeg for derfra, da jeg var sytten Aar, for at tjene i fremmede Hære. Hermed gik Sir Archie ind i Stuen til Elselil, og han begyndte at tale med hende om sit Hjem. Og Elselil sad stille og hørte Archie tale baade længe og vel. Hun følte sig lykkelig over hvert Ord, som hun hørte Sir Archie sige. Men da det led mod den Tid. da Sir Archie skulde gaa, bad han Elselil om at faa kysse hende. Da sagde Elselil nei og skyndte sig mod Døren, men Sir Archie stillede sig i Veien for hende og vilde tvinge hende<noinclude><references/></noinclude> lwf4ejcdir9s9xgeni3mi029u093v2u 264276 264275 2025-06-27T23:29:45Z Øystein Tvede 3938 264276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lagde sig bred og mørk over hende og skjulte hende. Sir Archie vendte sig straks igjen og fortsatte Vandringen, og atter ilede Jomfruen frem til ham. som om hun hviskede noget i hans Øre. Men Torarin blev mere angst, da han saa dette, end han godt kunde bære. Han skreg i og piskede paa Hesten, saa han kom i fuldt Trav og med Hesten dryppende af Sved frem til Døren af sin Hytte. Forfølgelse. I. Paa den Side af Marstrandsøen, som vendte indover mod Skjærgaarden og var beskyttet af en Krans af Øer og Holmer, laa Byen med alle sine Huse. Der bevægede Menneskene sig i Gader og Smug, der laa Havnen, som var fuld af Baade og Skibe, der saltedes Sild, der rensedes Fisk, der laa Kirke og Kirkegaard, der laa Raadhus og Torv, og der stod mange høie Træer, som vaiede grønne om Sommeren. Men paa den Side af Marstrandsøen, som vendte vesterud mod Havet og ikke beskyttedes hverken af Ø eller Skjær, fandtes intet uden de nøgne Klipper og sønderrevne Bergodder, som stak ud i Havet. Der var Lyng med brune Toppe, og stikkende Krat af Nypetorn, Huler for Oter og Ræv og Reder for Ærfugl og Maage, men ingen Sti, intet Hus og ingen Mennesker. Men Torarins Hytte laa høit oppe paa Kammen af Øen, saa den havde Byen paa den ene Side og Vildmarken paa den anden. Og naar Elselil aabnede sin Dør, laa brede nøgne Stenheller foran hende, hvorfra hun kunde se langt vestover, helt til den mørke Rand, hvor Havet gik aabent udenfor. Men alle de Sjømænd og Fiskere, som laa indefrosne i Marstrand, pleiede at gaa forbi Torarins Hytte og op paa Kjeldet for at se efter, om Sund og Bugter ikke var begyndt at kaste af sig sit Isdække. Elselil stod mangen Gang i Stuedøren og saa efter dem, som gik derop. Hun var hjertesyg efter den store Sorg, som var overgaat hende, og hun tænkte: Jeg synes alle er lykkelige, som har noget at længes efter. Men jeg har intet i hele Verden at længes efter. En Kveld saa Elselil, at en høi Mand, som bar en bredbremmet Hat med stor Fjær, stod oppe paa Stenene og saa mod Vest, ud over Havet som alle de andre. Og Elselil saa straks, at Manden var Sir Archie, det skotskes Anfører, som havde talt med hende nede paa Bryggen. Da han gik forbi Stuen paa Hjemveien til Byen, stod Elselil endnu i Døren, og hun græd. - Hvorfor græder du? spurgte han og stansede foran hende. - Jeg græder, fordi jeg ikke eier noget at længes efter, sagde Elselil. Da jeg saa Eder staa paa Fjeldet og se ud over Havet, tænkte jeg: Han der oppe har visselig et Hjem paa den anden Side af Havet, som han nu skal reise til. Da blev Sir Archie blød om Hjertet, og han sagde derfor: Der er ingen som har talt til mig om mit Hjem paa mange lange Aar. Gud ved, hvorledes det staar til paa min Faders Gaard. Jeg for derfra, da jeg var sytten Aar, for at tjene i fremmede Hære. Hermed gik Sir Archie ind i Stuen til Elselil, og han begyndte at tale med hende om sit Hjem. Og Elselil sad stille og hørte Archie tale baade længe og vel. Hun følte sig lykkelig over hvert Ord, som hun hørte Sir Archie sige. Men da det led mod den Tid, da Sir Archie skulde gaa, bad han Elselil om at faa kysse hende. Da sagde Elselil nei og skyndte sig mod Døren, men Sir Archie stillede sig i Veien for hende og vilde tvinge hende<noinclude><references/></noinclude> jl1d0nl9e3pc6wofgff3cw7n3rj4qyn 104 111188 264277 2025-06-28T08:05:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Med det samme gik Døren til Stuen op, og Husmoderen kom meget hastig ind. Da veg Sir Archie tilbage fra Elselil. Han bød hende blot Haanden til Farvel og skyndte sig bort. Men Torarins Moder sagde til Elselil: Det var rigtigt af dig, at du sendte mig Bud. Det er ikke passende for en Jomfru at sidde alene i Stuen med en saadan Mand som Sir Archie. Det ved du jo, at en Leieknegt eier hverken Ære eller Samvittighed. — Har jeg sendt Bud efter Eder? sagde Elselil forundret. — Ja, svarede Konen, da jeg stod paa Bryggen ved mit Arbeide, kom en liden Jomfru, som jeg ikke havde seet før, og sagde, at du bad hende hilse og sige, at jeg skulde komme hjem. — Hvoriedes saa den Jomfru ud? sagde Elselil. — Jeg saa ikke saa nøie paa hende, at jeg kan sige dig, hvorledes hun saa ud, sagde Konen. Men det lagde jeg mærke til, at hun gik saa let hen over Sneen, at ikke en Lyd hørtes. Da Elselil hørte dette, blev hun ganske bleg, og hun sagde: Da var det vel en af Himmelens Engle, som bragte Eder Budet og førte Eder hjem. <center>II.</center> En anden Gang sad Sir Archie i Torarins Stue og talte med Elselil. De to var alene. De talte muntert sammen og var glade. Sir Archie sad og talte til Elselil om, at hun skulde følge ham til Skotland. Der vilde han bygge hende et Slot og gjøre hende til en fornem Borgfrue. Han sagde, at hun skulde faa Hundrede Terner under sig, og at hun skulde faa danse ved Kongens Hof. Elselil sad stille og lyttede til hvert Ord, som Sir Archie sagde til hende, og hun trodde dem alle. Og Sir Archie tænkte, at aldrig havde han truffet en Terne, som havde været saa let at daare som Elselil. Pludselig blev Sir Archie ganske taus og saa ned paa sin venstre Haand. — Hvad er det, Sir Archie, hvorfor taler I ikke mere? spurte Elselil. Sir Archie aabnede og lukkede Haanden krampagtig. Han vendte den frem og tilbage. — Hvad er det, Sir Archie? spurte Elselil. Har I faat ondt i Eders Haand? Da vendte Sir Archie sig mod Elselil med et forfærdet Ansigt og sagde: Ser du Haaret, Elselil, som er snoet om min Haand? Ser du den lyse Haarlok? Da han begyndte at tale, saa den unge Jomfru intet, men før han sluttede, saa hun en Lok af fint, lyst Haar, som et Par Gange snoede sig om Sir Archies Haand. Og den unge Jomfru sprang op forfærdet og raabte: Sir Archie, hvis Haar er det, I holder viklet om Eders Haand? Sir Archie saa bestyrtet og raadvild paa hende. „Jeg kjender, at det er virkeligt Haar, Elselil. Det lægger sig saa mygt og kjøligt om Haanden. Men hvorfra er det kommet?“ Jomfruen sad og stirrede paa Haanden med Øine, som syntes at ville springe ud af Hovedet. — Saadan laa min Fostersøsters Haar snoet omkring Haanden paa den Mand, som dræbte hende, sagde hun. Men nu begyndte Sir Archie at le. Han trak sin Haand hastigt tilbage. — Se, sagde han, du og jeg, Elselil, vi skræmmer hinanden op som Smaabørn. Det var ikke andet end et Par skarpe Solstraaler, som faldt ind gjennem Vinduet. Men den unge Jomfru begyndte at græde og sagde: „Nu synes det mig atter, som om jeg ligger paa Ovnsmuren og ser Morderne ifærd med sin Gjerning. Ak, jeg haabede dog i det længste, at de ikke maatte finde min kjære Fostersøster, men tilsidst kom en af dem alligevel og trak hende<noinclude><references/></noinclude> 4fugh9g3eb596sa4vamftvqqldnrozu 104 111189 264278 2025-06-28T08:14:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ned fra Muren, og da hun vilde flygte undaf, viklede han hendes Haar om sin Haand og holde hende fast. Men hun faldt paa Knæ for ham og sagde: „Se, min Ungdom! Lad mig beholde mit Liv, saa jeg faar leve saa længe, at jeg kan lære at forstaa, hvorfor jeg er kommet til Verden! Jeg har intet ondt gjort dig, hvorfor vil du da dræbe mig? Hvorfor skal du negte mig at leve?“ Og han hørte ikke paa hende, men tog Livet af hende. Medens Elselil sagde dette, stod Sir Archie med rynkede Øienbryn og saa til Siden. — Ja, om jeg engang traf den Mand! sagde Elselil. Hun stod med knyttede Hænder foran Sir Archie. — Du kan jo ikke træffe denne Mand, sagde Sir Archie. Han er død. Men Jomfruen kastede sig paa Bænkén og hulkede. „Sir Archie, Sir Archie, hvorfor fik I mig til at tænke paa de Døde? Nu maa jeg græde den hele Kveld og den hele Nat. Gaa fra mig, Sir Archie, ti nu har jeg ikke Sans for andet end de Døde. Nu maa jeg tænke paa min Fostersøster, hvor huld hun var mig. Og ikke var Sir Archie istand til at trøste hende; han blev for dreven af Taarer og Jammer og gik bort til sine Drikkebrødre. <center>III.</center> Sir Archi kunde ikke forstaa, hvorfor hans Sind altid var fuldt af tunge Tanker. Ikke glemte han dem, om han sad og talte med Elselil, og ikke, naar han sad og drak med sine Kamerater. Om han dansede den hele Nat tilende i Sjøboderne, kunde han alligevel ikke faa dem bort, og ikke undgik han dem, om han vandrede milelange Veie udover mod det tilfrosne Hav. — Hvorfor skal jeg altid mindes, hvad jeg ikke vil komme ihu? sagde Sir Archie ved sig selv. Det er ligesom nogen altid smøg sig efter mjg og hviskede i mit Øre. — Det er som nogen spinder et Net omkring mig, sagde Sir Archie, for at fange alle mine Tanker og kun lade mig beholde denne ene. Jeg kan ikke se den Jæger, som sætter Nettet ud, men jeg hører hans Skridt, naar han kommer smygende efter mig. — Det er som en Maler gik foran mig og malte alt, hvad jeg betnagter, med samme Billede, sagde Sir Archie. Om jeg vender mit Blik mod Himmelen eller mod Jorden, jeg ser dog altid kun det samme. — Det er, som en Stenhugger sad ved mit Hjerte og der meislede ind en eneste Sorg, sagde Sir Archie. Jeg kan ikke se denne Stenhugger, men Dag og Nat kan jeg høre, hvorledes hans Slægge hamrer og slaar. Du Stenhjerte, du Stenhjerte, siger han, nu maa du give efter. Nu skal jeg hamre ind i dig en Sorg. Sir Archie havde to Venner, Sir Filip og Sir Reginald, som altid fulgte ham. De var bedrøvet over, at han altid var uglad, og at intet gjorde ham lykkelig. — Hvad er det, som fattes dig? pleiede de at sige. Hvorfor brænder dine Øine saa, og hvorfor er dine Kinder saa blege? Sir Archie vilde ikke sige dem, hvad det var, som pinte ham. Han tænkte: Hvad vil mine Kameraten sige om mig, hvis de finder, at jeg hengiver mig til noget umandigt? De vilde ikke mere adlyde mig, hvis de fik vide, at jeg pines af Anger over en Gjerning, som var nødvendig. Da de trængte mere og mere ind paa ham, sagde han til dem for at lede dem paa Vildspor: — Det gaar mig saa underligt i disse Dage. Det er en Jomfru, som jeg vil vinde, men hende kan jeg ikke naa. Der stiller sig altid noget i min Vei. — Denne Jomfru elsker dig maaske ikke? sagde Sir Reginald. — Vist tror jeg, at hendes Hu er vendt mod mig, sagde Sir Archie, men der er nogen, som vaa-<noinclude><references/></noinclude> 5jxe0sqi8d01i8r677wcbfancdljzby 102 111190 264279 2025-06-28T08:16:56Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{ForfatterWD | sorter = Lagerlöf, Selma }} == Tekster == * ''[[Hr. Arnes penge]]'' (1904) {{PD-old}} [[Kategori:Svenske forfattere]] 264279 wikitext text/x-wiki {{ForfatterWD | sorter = Lagerlöf, Selma }} == Tekster == * ''[[Hr. Arnes penge]]'' (1904) {{PD-old}} [[Kategori:Svenske forfattere]] 63se2xwxivsu1tqn28742u8jvgkxnzm