Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.45.0-wmf.7 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon 104 107194 264382 255494 2025-06-30T21:05:31Z Kåre-Olav 25 semikolon 264382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 21 —}}</noinclude><section begin="Ingerid Lindberget"/>gjenta hadde kome ned att, hadde ho Ingerid sett vondt paa ei taa kyrne hennar Ragnhild, so kui strauk med, endaa dei baae tvo freista gjera henne god att, daa dei hadde vorte vener. Men hoss det no var med venskapen, so sat han visst ikkje so fælt djupt. Ein kveld ut paa haustsida, med gjenta sat og mjølka, kom det ein bukk ranglandes innetter fjøsgolvet. No kunde det ikkje vera noko rart i dette, for det hende ofte, det kom ein framand bukk rekandes. Men ho fanst so ti<ref>fanst ti = la merke til.</ref>, det geiterne alder lest sjaa han. Bukken tok seg ein sving inn aat gluggen, snudde so og sette ut att. Men med det same han gjekk ut gjenom døri vart han umskapa til ein kar. Gjenta vart fælen, kann du vita, men ikkje verre, enn ho sette fraa seg mjølk-kakkeri<ref>kakker = kjerald.</ref> og gjekk etter ut i døri for aa sjaa kva det var for noko. Daa var der korkje bukk hell mann; men burte paa vollen stod ho Kapteins-Ragnhild med eit bukkskinn paa armen og lo. Daa vart gjenta leid alt saman og drog nedyver att med buskapen dagen etter. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Ingerid Lindberget"/> <section begin="Solungarne paa Kyndalen"/>{{midtstilt|{{xx-større|'''Solungarne paa Kyndalen.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Fraa gamalt attende hev solungarne havt sætrar ute paa Kyndalen. Der vart dei jamt uvener med deim som hadde slege seg ned og bygt der. <section end="Solungarne paa Kyndalen"/><noinclude> <references/></noinclude> oj26tw6quay9q53dd2sg8mryorqzmxs 104 107211 264381 259975 2025-06-30T21:04:43Z Kåre-Olav 25 semikolon 264381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 38 —}}</noinclude>Lenge var dei jamgode; men so rauk skjolden hans Guttorm. Daa skreik dei som saag paa, at Rolv skulde kasta sitt han og. Men han berre hogg paa. Daa vart Guttorm sint. Han greip sverdet med baae henderne og hogg til, so han kløyvde skjoldet og hjelmen, og Rolv fekk eit slag, so han seig yver ende og bad for livet. Dermed hadde han tapt, og Guttorm skulde faa Ragnhild. So um kvelden kom ho Ragnhild til aa gaa ut ein tur aaleine. Ho brukte so ofte gaa for seg sjølv nede ved Glaama um kveldarne. Dit gjekk ho, naar tunge tankar seig paa, og dit gjekk ho no med dei glade. Ikkje visste ho, at der gjekk Rolv og sturde for seg sjølv og tenkte paa aa gjera av med seg. Daa han no fekk sjaa Ragnhild der, glødde hemnhugen og vondskapen upp i han. Han rende fram og greip henne og kasta seg aat elvi med henne, so dei druknast baae tvo. Folk hadde høyrt skrik og eit blask i vatnet; men daa dei kom til, var der ikkje noko aa sjaa. Elvi gjekk still som vanleg, og fossen lite lenger ute song sin same tunge song. Paa kongsgarden vart Ragnhild burte um kvelden, og daa det snart spurdest um skriken nede ved elvi, tok dei paa aa skyna samanhengen, og eit par dagar etter fann dei att baade henne og Rolv. Ho vart daa gravlagd i ein haug ved Glaama. I Heradsbygda fortel dei, at ho skal liggja i den store haugen paa Øster-Haug, Kongshaugen. Um Guttorm er aa fortelja, at han etter dette ikkje tala eit ord aat noko menneskje, berre gjekk att og fram nede ved elvi og sturde, til han tærdest burt. So ein dag laag han daud ved haugen hennar Ragnhild. {{linje|20%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> gn4mpm2kehzn11lqfoduvly1fw8nfnj 104 107216 264380 259979 2025-06-30T21:04:05Z Kåre-Olav 25 semikolon 264380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 43 —}}</noinclude><section begin="Gamle bustader"/>berget og saag seg um. Og likare buplass kunde han ikkje finna. Berget laag vænt til i ei solhelding med god jord og tett granskog, so her skulde nok rugen veksa, naar han fekk svidd taa. Nedunder berget rann Ulvaaa med fisk i, og trast utanmed laag Graabergstjørnet. Der var det og fisk, og der kunde han tryska rugen sin paa isen um vinteren. Og kring tjørnet og langs aai laag myrarne med langt gras um sumaren, so der kunde han faa myrslaattar. Og so slo han seg til for aalvor. Dei fyrste brukarane i Graaberget gøymde smøret sitt uppi berget paa vestsida aat Ulvaaa; der ligg det no ei sæter som enno heiter Smørhø'''l'''e. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Gamle bustader"/> <section begin="Dyresogor"/>{{midtstilt|{{xx-større|'''Dyresogor.'''}}}} {{mellomrom|1em}} {{midtstilt|{{x-større|'''Bjørnen'''}}}} {{uten innrykk/s}} hev ikkje vore so mykje frampaa som ein skulde tru her midt i tjukke skogen. Det hev jamt vore mykje braak med hogging og køyring, og bjørnen trivst ikkje i slikt liverne. Han vil ha det roleg og godt han, og so drog han seg burt i avholi, etter som det vart liv og røre i skogen. Og der fekk han for det meste vera i fred og. Um han raska seg ein elg hell tvo hell ei ku om sumaren, vart det ikkje rekna so nøgje paa. Du veit dei skaut han, naar det raakte seg slik, hell han hadde sint-upp<ref>sint-upp = gjera ein sint, erta upp.</ref> folk med aa vera for hard mot buskapen. <section end="Dyresogor"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> los45m61dfp6hi8qefb6u4d4vyzlows 104 107224 264378 255089 2025-06-30T21:02:20Z Kåre-Olav 25 semikolon 264378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 51 —}}</noinclude>karet. Desse tok han med seg og flaadde. Sidan heitte han „Rompen“ all sin dag. {{mellomrom|1em}} Det hender han tek vatn yver hovudet graabein og. Det gjorde ein graabein, som gjekk paa ein galte ute paa ein sjø her aust paa skogen ein gong. Det var nokre som skulde aat kyrkja ein skirtorsdag. Komne aat sjølandet sette dei seg og skulde kvila paa. Som dei sat kom ein galte diltandes nedyver fraa ein gard og sette vegen utyver sjøen. Griserne for ofte so og rakst fyrr i tidi. Daa galten var so midt ut paa sjøen, kom det ein graabein fraa det andre sjølandet. Han trudde han skulde faa flesk, graabeinen, og sette beint paa. Men der fekk han mottak. Galten for rundt som eit hjul og hogg um seg, so graabeinen kom ikkje burt i noko anna enn hogtennerne paa han, korleis han so bar seg aat. Best det var hadde graabeinen faatt nok og drog seg undan. Daa galten fekk vegen fri, drog han vidare; men graabeinen drog seg seint og smaatt burtetter med tarmarne hangandes etter. Daa sette eit par karar utpaa og slo-hel han. {{mellomrom|1em}} Sist paa i graabeintidi dreiv det ein overlag diger graabein aaleine kring gardarne her. Dei kalla han fjøs-graabeinen, for di han braut seg inn i fjøsi um natti og tok krøteri paa baasen. Der det laag folk i fjøset, kom han ikkje, elles braut han seg inn hossen dei stengde. Ei raad hadde han, um ikkje anna, grov han seg gjenom taket. Sist paa vart han so brysam, at dei slo seg i hop og gjorde manngard etter honom. Dei laante kubjølla hans Per Hovind. Med so ein mann gjekk med bjølla, stod dei andre med byrsor. Han Per<noinclude> <references/></noinclude> cb7gzogm7nh9v1y7bh66wpevxplpcsd 104 107233 264379 255099 2025-06-30T21:02:54Z Kåre-Olav 25 semikolon 264379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 60 —}}</noinclude>han paa elden. Straks etter kom det ein større og kasta seg mot treet; men han naadde hell ikkje guten, som hadde klive heilt upp i toppen. Men so kom det ein tridje, større enn nokon av dei andre, kasta hovudet heilt upp i toppen og tok guten med seg paa baalet. Fraa den tidi hev ormen vore burte der i berget. Men det raraste er, synest eg, det veks ikkje gras paa den sletta meir, og ikkje legg det seg snø der um vinteren. Burt i Avaasberget raakte tvo karar paa ein lindorm ein vaar dei var der og braut ris aat krøteri. Det var langt heimatt til kvelds, so gjorde dei upp verme attmed kvar sin turr-harda<ref>turr-harda (utt. tør-hala) = turr tyrikabbe.</ref> og la seg. Daa det leid ut paa fekk den eine høyra slikt eit fælande liverne inne i stubben. Dette laag han og høyrde paa ei rid, til han vart leid alt saman. Stod so upp og tok øksi. Han kunde ikkje skyna kva dette skulde vera for noko, og so vart han staaandes der. For same livernet høyrde han der inne i denne stubben. Daa det leid um lite, brann det hol paa stubben, og der kom det fram eit ormhovud so grepa digert. Han hogg til med øksi og kløyvde hovudet. Gjekk so burt aat kammeraten sin og tala um kva han hadde vore ute for. So gjekk dei baae attende. Daa var det so det krydde med orm der, so der vart dei ikkje verandes lang stundi. Dagen etter kom dei att; men daa var alt saman burte. {{mellomrom|1em}} Ut paa Oksbakk-brenna var det ein mann som raakte paa ein lindorm ein gong. Det skulde vera ein liten ein, endaa denne og var mykje større en nokon orm han hadde sétt i si tid, sa han, Han<noinclude> <references/></noinclude> 758yl1lwdi5h27pg9q7lg6tskzcoer6 104 107250 264372 258078 2025-06-30T20:57:01Z Kåre-Olav 25 semikolon 264372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 73 —}}</noinclude>{{blank linje}} Daa det leid ut paa kom han Anders drivandes inn i stova, berrhovud og med haaret hangandes ned i augo. Han vilde ut att med det same, for han skulde aat Fønsberget og staa brurgom. Fylgjet hans hadde teke vegen nordan med garden dei; men han laut inn, for di han Daniel hadde mana han dit aat seg. Han las noko yver han no og, og daa vart guten so sjuk, at han laut til sengs. Men det var ikkje so lenge fyrr han var var like god att og fylgde med heim. {{mellomrom|1em}} Ute i Heradsbygda var det ein gift mann som vart glad i eit hulderkvinnfolk. Ho hadde kome burt aat han ein gong paa sætri, og sidan rende han dit baade jamt og samt. Kjerringi hans skyna snart det maatte vera noko gale med han, og paa ein eller annan maate fekk ho vita kva det var, og tala um det aat bror sin, um han kunde hjelpa henne. Ein kveld mannen hadde drege paa sætri, tok guten med seg ei byrsa og reid etter. Daa han kom paa sætri lurde han seg burt aat eldhuset og glytte inn gjenom gluggen. Der var dei baade tvo. Guten lirka byrsepipa gjenom og skaut i veggen yver deim, kasta seg paa hesteryggen og reid av stad det fortaste han vann. Men daa var det hell ikkje lengje, fyrr huldri var etter i fjukandes renn, og var so nære innpaa at ho ein gong heldt paa aa faa tak i rumpa paa hesten. Guten slapp no heimatt. Men mein fekk han av det all sin dag. Daa han skaut passa han vel paa aa halda seg til sides for gluggen; men peikefingeren laut han daa burti med til aa løysa skotet, og den sette det seg vondt i, so han vart stiv sidan. Mannen drog alder paa sætri meir etter dette. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> n74f9s6bjn4spwqfxjgzybhr2l17of6 104 107253 264373 258084 2025-06-30T20:57:42Z Kåre-Olav 25 semikolon 264373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 76 —}}</noinclude>tvo kvinnfolk gjekk fyre seg. Ho skunda paa og vilde faa fylgje; men korleis ho gjekk paa, var ho like langt undan. Sprengde so paa det ho orka; men daa vart dei med ein gong burte midt i vegen baae tvo. Det hadde nok vore dei som aatte kui. Slikt gjekk ofte for seg i den tidi. Eg hev sjølv sétt det same. Ja eg hev no sétt meir og eg, ikkje for det. Det var ein vintermorgon eg hadde vore upp i Bergeberget. Som eg paa heimvegen kom nedunder Gjenttjørn-bakkarne, fekk eg paa høgste bakken sjaa eit kvinnfolk, som gjekk fyre meg. Deg skal eg snart naa, tenkte eg, og sette paa. Men di fortare eg gjekk, di fortare gjekk ho. Eg sette paa det eg orka; men det hjelpte ikkje. Soleis heldt vi paa heilt til upp paa Mogjordet. Men der sokk ho ned midt paa slette gjordet beint fyre augo paa meg. {{mellomrom|1em}} Ei kjerring her i Skogbygda hadde faatt ei ku av haugfolket ein gong. Kui heldt seg so godt og var so framifraa til aa mjølka, so det var reint eit syn. Men so laut dei hugsa paa aa segja „Jøssenamm“ yver hende, kvar gong dei skulde mjølka. Kjerringi hadde kui so lenge, ho hadde lagt 7 kalvar. Men so var det ein kveld kjerringi hadde noko anna i hovudet, daa ho sette seg til aa mjølka, so ho gløymde aa segja „Jøssenamm“ yver kui. Daa ropte det burte i skogen: „Kom att naa sjø'''l''' aattene!“ Med ein gong var kui burte. {{mellomrom|1em}} Ein haust i skuronni laag ein dei kalla Juss-Gunnar aust i Revelberget paa noko arbeid. Tidleg ein morgon han stod upp, var det so kaldt, han var rædd det skulde gaa gale med aakeren sin. Drog so paa heimvegen og skulde sjaa kor<noinclude> <references/></noinclude> q9ihqi7lwt6ol4o4uon6oj7gxk8sctt 104 107261 264374 258109 2025-06-30T20:58:41Z Kåre-Olav 25 semikolon 264374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 83 —}}</noinclude>Men der var ein av husmennerne god for aa faa tak i haaret hennar, og so laut ho gjeva seg yver. Ho skulde ha vore teki i berg av underjordsfolk, trudde dei. {{mellomrom|1em}} Ein haust han Martin Plassen og nokre andre laag aust i Grastjørnaasen paa hogging, vart han aaleine ei natt. Dei laag i ei sæterbu der, men gjekk ned i bygdi att til kvar helg. Gjekk so attende kvar sundagskveld so dei kunde vera tiduge att um maandagsmorgonen. So ein sundagskveld han Martin kom aat sætri, hadde dei andre ikkje kome. No er han ikkje rædd av seg han Martin, veit du; men det er alltids lite stusslegt aa leggja seg aaleine i skogen so myrke haustnotti. Han la bra paa muren, so det vart godt og varmt, la i pipa og slo seg aat sengi. No hadde det ord for aa spøkja i dette eldhuset. Dei skulde baade ha sétt og høyrt der. Det var endaa i denne sengi Bergmannen laag, daa det kom ein fjørhane med berre eitt auga midt i skallen fljugandes ned gjenom murpipa og sette seg paa sengestokken. Best han no laag der og røykte, ropte det ute i myrkret: „Martin!“ So, tenkte han, no renner dei vakkert villfarne. Han trudde det var kammeraterne hans som kom og ikkje fann fram i myrkret. Han upp og ut med ein kyndel. Men der var inkje. Han ropte; men ingen svara. Daa gjekk han innatt og para til øksi fram med sengi, for no visste han kva det var. Best det var tok det i døri, og inn kom det ei kjerring fraa Kynberget, tok ystepanna so lett som ei gryta og gjekk beint gjenom harde veggen<noinclude> <references/></noinclude> rkc218abgrhd224mu451jouuaou2met 104 107272 264375 258139 2025-06-30T20:59:44Z Kåre-Olav 25 semikolon 264375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 92 —}}</noinclude>er ute att. Naa-naa! tenkte eg, er dætta som det skær saa! Drog so ut og fekk hesten inn att. Daa var grima uppe, endaa eg hadde brukt baade smøygstol og alt Daa drog eg tømmersledan attfyre stalldøri og la ein diger vedkabbe ovanpaa. Ja ha. Ein times tid etter stod gampen ute paa koiebakken att han, og sledan og vedkabben stod som eg hadde sett deim, og stalldøri var atte. Daa kom eg i spikkelering. Men eg sette daa innatt hesten og la meg att. Sidan vart det rolegt um natti, det var det Men um morgonen att drog eg no paa heimvegen like vel. Eg køyrde endaa aat han Jon Øfsa'''l'''. „Je spør dei je, har du alt gjort aav naa da?“ sa han. „Ja i den koia har je gjort aav<ref>gjort aav (gjøra aav) = gjera fraa seg.</ref>,“ sa je, „sett mei tell aa kjøre hør du vil; men der ligg je itte aalene.“ So tala eg um som det var. Drog so burtaat ein som heitte Amund, han Jon daa, um han vilde dra dit. Ja ha. Han Amund drog. Men han kom att dagen etter. Denne same Amunden saag eit hulderkvinnfolk inne i koia og han. Han laag i Brandtjørnkoia og køyrde aat’n Kresten Berg. Han vakna ei natt, og daa sat det eit kvinnfolk paa stabben burtved muren. Han Amund berre taakaa<ref>taakaa = tokka.</ref> seg lite lenger inn paa benken og la seg til att. Daa gjekk ho. Men ein vaar han kom aat F'''l'''ott’a, fekk han høyra slik dur og spel inne i eldhuset. „Haa-haa! De er nukk brølløp her,“ sa han for seg sjølv. Kom so paa han vilde ha tak i brurkruna, stiltra seg burtaat og kasta telgj-kniven sin yver<noinclude> <references/></noinclude> e5smtlx2po3qkdk5qnpm3qm9orv6ayx 104 107283 264376 258153 2025-06-30T21:01:00Z Kåre-Olav 25 semikolon 264376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 101 —}}</noinclude>{{blank linje}} Daa dei kom aat Rangberget um kvelden, der dei hadde lege siste natti, var dei ikkje lite til karar aat kvinnfolki, skulde eg meina. For daa dei skulde aat skogen um morgonen, hadde eit par kvinnfolk stillt seg upp paa vegen so dei laut møta deim. So hadde dei sputta, og sagt dei ikkje skulde faa noko, for di dei møtte kvinnfolk fyrst. Men ein av kararne, han Rang-Jon, skunda seg aa segja noko, so dei laut svara ja det fyrste dei sa aat han, og so var det ikkje sætandes um dei møtte kvinnfolk. {{midtstilt|{{x-større|'''Berghunden.'''}}}} Eit kast kunde dei høyra berghunden like so ofte som dei vart vari huldri. Han Hans Aker og ein til laag ein haust uppunder Nordhue paa ei sæter og hogg timber. Ein torsdag dei hadde vore uppe tidleg um morgonen, vilde han dei skulde leggja seg i god tid um kvelden, for det kunde bli urolegt der, trudde han. „Aa de kann de full itte væra naan fare før ve,“ meinte den andre, og so kom dei til aa halda paa utyver kvelden so til klokka 9—10. Daa gjekk han innatt han Hans; men den andre var att. Vel han hadde bikka seg nedpaa, fekk han høyra berghunden straks utanfor døri, tri og tri hogg um senni. Han søkjer<ref>søkjer = gøyr.</ref> slik berghunden. Men daa vart det ikkje lenge fyrr han drog aat bui han som atte var hell. Han høyrde hunden like inn med leggjerne paa seg, sa han, og daa vart han leid alt saman. I Siljubergsvollen, sunnanfor Siljuberget, høyrde<noinclude> <references/></noinclude> srv8a3or0zrlndczka5byyq4jlxlwss 104 107284 264377 255152 2025-06-30T21:01:36Z Kåre-Olav 25 semikolon 264377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 102 —}}</noinclude>dei han ofte. Eingong bessfar hans Embret Mo var der og slo um sumaren, kom det ein klokkar som heitte Osvoll dit. Han hadde endaa med seg ein hund. Ein kveld fekk dei høyra berghunden sud paa vollen att. Klokkarhunden tok paa aa svara han, og dei andre til aa lokka. Daa kom han næmare og næmare, so sist paa høyrde dei han imillom seg. Men sjaa han, nei det vart blese det. Der heldt han paa, til det ropte „Skji!“ so kvast uppe i berget. Daa vart det stilt. {{mellomrom|1em}} Eg hev sjølv høyrt han ein gong, eg var so ei 13—14 aar. Det var tidleg ein morgon eg skulde upp paa sætri etter ein mjølk-butt. Daa eg kom upp paa berget, fekk eg høyra so mergeleg vakker lokking, og straks etter fekk eg høyra bjølla. Eg vart undrom ved aa høyra buskap ute so tidleg paa morgonen, og ikkje kunde eg skyna kva buskap det var som kom denne vegen. Best eg gjekk og lydde paa dette fekk eg høyra ein hund. Næmare og næmare kom han, so sist paa tykte eg han gjekk og søkte i hælarne paa meg; men ingen hund kunde eg sjaa. Rædd vart eg, og skunda paa og gjekk, og hunden fylgde. Daa eg kom lite lenger upp i berget, fekk eg sjaa eit kvinnfolk med ein stor buskap gjekk yver vegen. „De var da svært tili du er ute me krøtera da!“ sa eg, for eg tenkte ikkje paa det kunde vera huldri. Men daa vart det burte alt saman. Daa eg seinare tala um dette aat han far, fortalde han det han og hadde sétt noko, ein gong han gjætte der, daa han var smaagut, i hop med syster si. Ut paa dagen kom det fire digre geiter og gav seg med deim, og desse var store som kalvar. Dei var med til ut paa eftanen. Daa vart dei burte. {{linje|20%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> s1yhs2jqk59biww1kroepfga7o5kq1k 104 107293 264371 255495 2025-06-30T20:56:03Z Kåre-Olav 25 semikolon 264371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 111 —}}</noinclude>{{blank linje}} Kva det var for noko hev eg alder kome etter med. {{mellomrom|1em}} Ein vaar far hans Ola Svea uppmed Rustad skar paa Innset-sagi, var han ute for noko rart. Det saag ut til aa bli lite vatn, og mykje aa skjera var det, og so kom han til aa skjera utyver natti fyre beddagen. Han visste full det ikkje var rett, men det var ingi onnor raad, tykte han. Vel det leid utpaa, stana sagi for han. Dette tykte han nok var lite rart, og gjekk so burt aat krunstongi. Daa var ho ned-flutt. Han flutte henne uppatt, og til aa skjera. Aa ja, det gjekk ei liti rid, so stana det att. Han aat stongi. Ho var ned-flutt att, og daa han kom til aa sjaa paa henne, saag han ho var blodute. Daa vart han leid alt saman, tok matskreppa si og gjekk. Daa han kom nedaat sagbekken møtte han ein diger, breid kar med blanke knappar i klædi. „Har du vøri paa fuv'''l'''-lek i natt du?“ sa han og saag so stygt paa han. Sagmeisteren skulde til aa svara; men daa han kom til aa sjaa vel paa denne framande karen, saag han, at henderne hans var blodute. Daa skunda han seg heim. {{mellomrom|1em}} No kann det full vera so paa-lag ei 70 aar sidan, det ein som heitte Per skulde gaa ut til Hanstad paa dans ein kveld. Daa han kom ut paa Grøndalsmoen, ved ein dell-sten<ref>dell-sten = deildestein.</ref> som stod der, møtte han eit par framande kvinnfolk. Dei helste, og han Per helste att. „Skær den karn langt da?“ spurde den eine. Nei, han skulde berre paa dansen. „Kann du itte likesaa gjenne danse me øss da?“ „Jo, de kann je nukk. Men hør er di<noinclude> <references/></noinclude> 8sefvms8r4f5u0rpmn71eze40mfwlxt 104 107299 264370 255392 2025-06-30T20:54:52Z Kåre-Olav 25 semikolon 264370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 117 —}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>i fjøset, og mat fekk han, so han treivst godt. Det hadde dei att paa krøteri sine, for dei var feite og blanke aaret rundt, anten det var mykje eller lite høy. {{uten innrykk/e}} Ein gong hadde han kome til aa riva ned ei skaal, so ho rauk sund. Daa kjerringi, ho Tore, kom ned i fjøset um kvelden og fekk sjaa denne skaali laag kløyvd paa golvet, vart ho so sint, so ho tok til aa banna paa nissen, so det lyste kring henne. Dette stod han burte i ei ro og høyrde paa. Men daa vart han sint: „Naa har je stræva saa mange aar aat dei før bære maten, saa du kunne traatte<ref>traatte, trotta = tola.</ref> de om je kom tell aa slø sunn e gamall treskaa'''l'''; tell denne dao har je drii aat dei; men naa skær de væra slutt me de!“ Fraa den kvelden vart det utrygt i fjøset; kyrne ill-treivst og vart magre, og høyet minka, so dei laut paa sætri med buskapen, so snart snøen gjekk burt, for det var forlaust heime. Som ho Tore ein kveld hadde lagt seg, kom det tvo smaa graaklædde karar inn i bui aat henne. Rædd vart ho, men lest som ho sov. Daa sa den eine: „Naa søv a naa beste, aa da skær a faa att, før de ho bannes saa stygt paa mei i vinter, da je slo sunn saltskaa'''l'''a hennes.“ Daa reiste ho seg upp i sengi ho Tore og skreik: „Naa drei di døkk paa døra! Mei er di itte goe før aa gjøra naa vont, før je har lisi fadervaare i kvell je!“ Daa sette dei baae upp gjenom murpipa, og sidan var ho kvitt deim. {{mellomrom|1em}} Ein svenske som køyrde timber aat han Jon Vaal, vilde alder tru det var nokon nisse til. Han vilde sjaa han fyrr han trudde, sa han. So ein<noinclude> <references/></noinclude> tq8p4hytwramvrsf7nauekt6n37o1m8 104 107303 264369 255393 2025-06-30T20:53:43Z Kåre-Olav 25 semikolon 264369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 121 —}}</noinclude>ein dans og spela heile natti, so det var ljose dagen, daa han gjekk heimatt. Kom so paa aa ta upp fela, og gjekk og spela etter vegen. Daa han kom aat ledet ved Brenna skulde han sleppa bogen; men ledskytlarne flaug tur taa seg sjølve, og daa han hadde kome igjenom flaug dei i att. Venteleg var det haugfolk som vilde høyra han spela. Men det var ei tid dei hadde ein dans dei ikkje kunde spela her i bygdi. Kva namn dei hadde paa dansen veit eg ikkje; men so snart dei tok paa med den, vart det noko gale. Ein gong i joli dei dansa paa ein gard her, vilde nokre faa denne dansen. Andre sa nei; men spelmannen vart lova ein god dram umframt, og daa tok han den. Men daa kom det ein diger, svart hund beint gjenom dansarskokken burt hat spelmannen, sette labbarne i bringa paa han og gapa med ein diger kjeft yver andlitet hans. So vart han burte. Seinare ein gong i same joli tok dei denne dansen paa ein annan gard. Men daa stod gneistespruten fraa bogen og strengjerne, og ei gjenta som dansa fekk fall-sott. Sidan var det ingen som vaaga spela han, og so vart han gløymd. {{midtstilt|{{x-større|'''Koppangsdansen.'''}}}} For ei tid attende for dei med ei stygg kunst, naar dei vilde faa gjera dansarane galne. Dei tok eit surt osp-lauvblad og skreiv nokre ord paa rangsida og kasta det so inn i dansarringen. Daa vart dei som dansa reint som fraa seg sjølve. Dei dansa paa villare og villare, til dei til slutt seig<noinclude> <references/></noinclude> nc4sv1lw1x49ii69k3bc9qyla4yes6j 104 107310 264368 255963 2025-06-30T20:52:12Z Kåre-Olav 25 semikolon 264368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 128 —}}</noinclude>{{blank linje}} I prestgarden fekk dei høyra skriken, og dei skyna det maatte vera noko um aa gjera; men ingen torde sjaa dit, fyrr presten tok med seg ei lykt og gjekk. Der fann han guten mest vitskræmd. Der var berre so vidt han var god for aa fortelja kva som hadde hendt. Presten laut tenkja seg um lite, fyrr han tok paa aa skyna korleis det var. „Er det naa’aan du har nare i di ti?“ spurde han. „Aa ja, det er nukk itte fritt før de,“ svara han som sat fast. „Da je var ong hadde je e gjente; men henner narde je, aa døm sa ho fekk dauen taa de.“ „Hadde du sagt du skulde gifte dei me a da?“ „Ja, je hadde nukk de eu.“ „Da er de bære et aa gjøra før dei. De du har laavaa lyt du hølle.“ Saa vigde presten deim ihop, den livandes og den daude. Daa det var gjort, slapp guten laus. {{mellomrom|1em}} Paa ein gard i Uthuslia var det for gamalt attende ei kjerring som gjekk att. Mannen hennar hadde vore so slem mot henne med ho livde, so folk meir enn ein gong sa, at dette laut han ein gong lida att for. Daa ho var daud fekk han det. Mest kvar natt stod ho yver sengi hans og gjekk han ute, fylgde ho etter. Ho gjorde han ingen ting, og ikkje sa ho noko hell, berre saag paa han. Men kor det no var, tok det paa han, so han ikkje var til aa kjenna att. Alder hadde han vore rædd noko; men no var det knapt han torde gaa aaleine ljose dagen. Daa vart han lærd den raadi; han skulde sopa med sju sop-limar og saa linfrø fraa stovedøri og nedaat vegen. Det gjorde han, og sidan var han kvitt henne.<noinclude> <references/></noinclude> p2p7xoa5f7sogsurwhunzwwlk8x9laz 104 107313 264367 255321 2025-06-30T20:50:51Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ komma > punktum 264367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|— 131 —}}</noinclude><section begin="Utburden"/>{{blank linje}} Daa vart han sint han, og kunde ikkje temja seg: „Visste du hør<ref>hør = kva.</ref> je hadde gjort før dei, var du nukk g'''l'''a du slapp me lite brennvin.“ „Ja du skulle full ha gjort naa før mei du. De skulle je ha heu<ref>heu = hug.</ref> paa aa væta.“ „De vart full itte hør<ref>hør = kvar.</ref> mann som bar ongen din fraa Svarthølte aat kjærkja natters tier ve; men je løtt naa gjøra de eu je.“ Ho Kari bleikna og skunda seg ut. Men han hadde ikkje fyrr sagt det, fyrr han kjende seg sjuk, so folk laut hjelpa honom heimatt; og ut paa andre dagen etter døydde han. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Utburden"/> <section begin="Vonde magter"/>{{midtstilt|{{xx-større|'''Vonde magter.'''}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} Ein jolkveld laut ei smaagjenta gaa ut ei liti ærend. Der stod grannkjerringi ferdig, tok gjentungen med seg aat fjøset, løyste bjøll-kui, sette seg upp paa ryggen hennar og reid av stad med gjenta. Fort gjekk det so ho sansa seg ikkje, fyrr dei var utanfor ein bergvegg. Der bar det inn i berget, i ein stor, fæl sal. Midt paa golvet stod ein diger kubbe. Der sat den vonde sjølv med digre lekkjor um føterne. Framfor seg hadde han eit bord med digre bøker han sat og skreiv i. Kjerringi sette like burt aat han med gjenta. „Naa kjem je me denner gjenta aa vil du skær skriv’ inn a i stelle mitt,“ sa ho. <section end="Vonde magter"/><noinclude> <references/></noinclude> m3gm7z4221qqj9jwu6b8cxfkj6jznvz 104 107334 264383 255202 2025-06-30T21:06:43Z Kåre-Olav 25 semikolon 264383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 152 —}}</noinclude>fram; men da faar du itte b'''l'''i rædd; gakk du bære bent fram uten aa b'''l'''onke i aua<ref>aua = augo.</ref> aa uten aa sjaa tell sies, saa er de ingen som gjør dei naa<ref>naa = noko.</ref>. Men de seier je: Ser du dei attenne, da er du saald<ref>saald = seld.</ref>! Naa har je sagt som de er, aa du kjenner dei sjøl. Tør du gjøra de, faar du 5 da'''l'''er.“ Guten gjekk, og tridje kvelden tok han blyet. Som han daa skulde gaa fraa kyrkja, vart det so fullt med all slags dævelskap um han, so det var berre so det yra og det krydde. Ormar smaug uppetter leggjerne hans og vilde bita, fæle dyr kom med gapandes kjeft, so eld og røyk slo ut fraa nasebororne, og gruelege skrymt i manneskapnad flaug og sette beini, som vilde dei spenna krok for honom. Men den som gjekk beint fram var guten. Daa vart dei burte; men i staden fekk han høyra ei heil skreid med vogner og hestar koma etter seg. Det ramla og skreik, so han heldt paa aa snu seg og sjaa attende og; men so hugsa han paa kva mannen hadde sagt, og gjekk som han var baade dauv og blind. Difor hadde dei ingi magt yver han hell, so han slapp vel heimatt, og dei 5 dalarane fekk han. {{mellomrom|1em}} Er det ikkje kyrkjebly aa finna, er det noko anna som er likso godt, det er aa skrapa massing av kyrkjeklokka. Men det lyt du gjera jolnatti, elles er han ikkje likare den enn annan massing. Ein hernesing som laag i garnison, fekk fri, so han skulde koma heimatt til jol. Men han hadde faatt fri so seint, at det vart jolkvelden, fyrr han naadde Leirs-kyrkja. Til aa skunda paa hadde han leigt seg skyts, og som han ut paa natti køyrde um kyrkja fekk han høyra ein rar<noinclude> <references/></noinclude> lzqc8sba24nd0nbc1k2h7jjvgi3qmhq 104 107335 264384 255353 2025-06-30T21:08:25Z Kåre-Olav 25 semikolon 264384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 153 —}}</noinclude>laat uppe i kyrkjetaarnet. Han stansa og lydde etter. Daa høyrde han skilleg noko skrapa, so det klang i klokka. Han vilde burt aa sjaa etter; men skytsguten bad han baade kjære og væne køyra. „Nei, vent her tell je kjem att du,“ sa mannen og drog innyver aat kyrkja. Døri var uppe, og han drog uppyver aat taarnet, endaa det var myrkt, so han laut famla seg fram. So vart det stilt med skrapingi; men han kleiv paa. „Er de fø'''l'''k?“ ropte det ned fraa taarnet. „Je er nukk fø'''l'''k; men de er mer om aa gjøra, hør du er!“ svara han. Daa han der uppe fekk høyra det var folk som kom kom, namngav han seg. Det var ein hernesing det og. „Men hør gjør du her naa sjø'''l'''ve ju'''l'''natta da?“ „Aa, je har en sjuk onge, og saa sa døm de ’n skulle b'''l'''i go att, bære je kunne faa tak i lite massing som var skrapa taa kjærkjek'''l'''okka om ju'''l'''natta. Du vet de er itte naa hugsamt arbe slikt; men je tykte je fekk naa aa finna paa. Skulle naa ongen bli go att, saa var det lønt lell. Men aa er du før en kar da?“ Daa han fekk høyra kven det var, vart han glad. „Da faar du vente et lite bel, saa kann vi bli i fø'''l'''je, før naa er je trast fæ'''l'''u.“ So skrapa han paa att. {{mellomrom|1em}} Her eit aaret gjekk eg med tannverken i mange vikor, so eg mest var fraa meg sjølv. Halve dagen laut eg vera burte ved ei kaldkjelda her burte i gjordet og halda hovudet nedi. Daa tykte eg det var som han slepte meg lite. Men verre og verre vart han, so paa slutten visste eg ikkje korkje upp hell ned. Ikkje fekk eg eta, og ikkje fekk eg sova, so eg trudde spent eg hadde vorte<noinclude> <references/></noinclude> tr3z6fvosl9yvbik920cte6jgyj5yx4 104 107337 264385 255205 2025-06-30T21:09:00Z Kåre-Olav 25 semikolon 264385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 155 —}}</noinclude>som no. Ikkje var det so mange doktorar hell, og dyre var dei som var, so det var raadlaust aa gaa dit, naar det ikkje nettupp stod um livet. Folk hadde ikkje noko med den karen, fyrr dei saag dauden. Det kunde daa vera, naar ein hadde skamhogge seg, eller ein hadde kome ut for ei anna slik ulukka. Elles var det mange som stemde blodet daa og, so dei slapp doktoren. Korleis dei bar seg aat? Ja, dei berre las noko yver saaret. Og blodet stod. Det saag eg so mange gongjer. Eg minnest sjølv ein gong eg skar meg i laaret. Eg sat og spikka paa ein selapinne. Kniven glatt for meg og for inn i laaret og skar av livaadri, so blodspiten stod langt burtyver golvet. Dei balla paa turrklæde etter turrklæde; men det blødde likeeins, so vi trudde eg skulde ha blødt i hel meg. Daa kom dei paa aa senda bod etter han Per Bakken. Ikkje fyrr hadde han stige inn yver dørstokken, fyrr blodet stod. Um han las yver det? Ikkje det eg høyrde; men han maatte full ha gjort det ute, kann eg tru. Elles hev eg høyrt um mange, at dei ikkje ein gong treng sjaa han som er sjuk. Dei gjer det heime. {{mellomrom|1em}} Men ein dei kalla Kartalea gjorde det vel, naar han stemde blodet. Ein gong eg var burte i Gravberget skar eg meg stygt i handi med ei øks. Vi heldt endaa paa med noko timber nedmed aai. Daa han Mattis nede i garden fekk sjaa eg hadde skore meg, bad han meg skunda meg upp i garden, for no var han Kartalea der, sa han. Han Kartalea var ein solung, som gjekk langs aaerne og saag etter um timberet var uti-slege. „Men kut naa itte like paa, saa du braaskræmer’n,“ sa han.<noinclude> <references/></noinclude> 855tyuwquxv4sj0r1uh6nqryhhqtbbp 104 107344 264388 255212 2025-06-30T21:11:09Z Kåre-Olav 25 semikolon 264388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 162 —}}</noinclude> natti kasta daa nissen korn der, og dette fann dei um morgonen. Fann dei fint korn, skulde det bli godt kornaar; var det lite og ringt korn, skulde det bli frostaar, og var der ikkje noko, skulde det bli klent aar. Den som ikkje hadde faatt seg nye klæde til jol, skulde sitja paa stabben jolkvelden. Etter kveldvorden kunde ein gaa ut paa ein krossveg. Fekk ein daa høyra reven skreik i kyrkjevegen sin, var ein feig. Ein skulde setja skorne sine under sengi, naar ein la seg. Daa var ein sanndrøymandes um natti. Vilde ein verja huset mot vondt, skulde ein skjota 3 skot yver hustaket. So skulde ein slaa 3 slag mot døri med ei vidja. Kunde ein daa slaa upp døri, skulde lukka halda seg i huset heile aaret. Jolnatti var alt vondt ute. Difor skulde det til jolkvelds staa ein lime ved kvar utdør paa heile garden. Daa kunde ikkje noko vondt koma inn. Um kvelden skulde du ta salt og bera upp i marki og leggja det der natti yver. Um morgonen skulde du daa gjeva kyrne det. Sume la og saltet paa murhella natti yver. I stallen skulde ein hengja ei daud skjor um kvelden. Det var godt mot magtsteling og anna vondt paa hestarne. Yver dørerne skulde ein slaa krit- hell tjurukross, fyrst og framst yver fjøsdøri, so ikkje noko vondt skulde koma inn. Hestarne og kyrne skulde ha god mat um kvelden dei og, eit havreband kvar, og like eins gjekk dei baade i fjøset og stallen og gav kvar ku og hest lefsa og brød og sa: „Et ve'''l''', lev ve'''l''', i kvell er de ju'''l'''kvell!“<noinclude> <references/></noinclude> 0i534n6jodso1em5lk316jksfnulf39 104 107345 264387 255525 2025-06-30T21:10:26Z Kåre-Olav 25 semikolon 264387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 163 —}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>{{blank linje}} Klokka 12 jolnatta kunde ein skrapa rusti av kyrkjeklokka og gøyma. Det var godt mot all sjukdom. {{dent/e}} {{hengende innrykk|Joldagen var det kappkøyring heimatt fraa kyrkja. Den som kom fortaste fram skulde fyrst faa avdraatten sin i hus um hausten.}} {{dent/s|2em|2em}} Den som køyrde velt skulde ha grisrumpa til middag, naar han kom heimatt. Jolkvelden var det kveldvord tvo gongjer. Fyrst skulde alle lauga seg. Etter som dei daa kom inn att fekk dei ein dram og gjerne noko aa „tygge paa“ attaat, lefseklining, mjølktunnkaku hell noko slikt. Klokka 6 var daa fyrste kveldvorden, fisk og smør. Etterpaa sat dei inne, husfaren las gjerne vangjil’n<ref>vangjil’n = evangeliet.</ref>, medan steiki putra i gryta burte i muren. Det skulde vera steik til andre kveldvorden, so ved 9—10 tidi. Dei hadde daa serskild ved og den kvelden, tyri eller lauv-ved, so det ikkje skulde spraka paa steiki. Attaat steiki var det framsett smørgaas til kvar ein; men den skulde staa urørd. Vilde nokon ha smør etterpaa, fekk han ta i jolkanna, ei stor smørkanna, som var ilagd i sætra, men sparde til jol. Daa skulde ho staa paa bordet heile joli. Var det mange folk og langt bord, laut dei ha tvo eller fleire kannor. Attaat jolkanna stod daa skjenkjeflaska og ølkruset paa bordet heile tidi. Eldre attende var det jamnast kjøt og sodd jolkvelden, til det vart ribba og pylsa, der dei hadde det so, og lutfisk og lefsa paa mindre stelle.<noinclude>{{dent/e}} <references/></noinclude> g7kmouji2d5cddaw73ips35cne0pki3 104 107347 264386 255216 2025-06-30T21:09:53Z Kåre-Olav 25 semikolon 264386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 165 —}}</noinclude>{{blank linje}} Storm um dagen varsla uvenskap. Regn i brurkruna spaadde rikdom. Naar ein brende likstraaet etter ein daud, skulde ein sjaa etter kvar røyken drog. Der han drog, vilde det gjerne bli noko slikt paa ferde att. Naar gravølsferdi drog aat kyrkja, saag dei paa lik-hesten. Sette han fram vinstre framfoten fyrst, kunde ein snart venta lik i same huset att. Sume hadde eit anna merke. Sette hesten fram høgre foten fyrst, skulde det bli ein kar den fyrste som skulde bli køyrd fraa garden att, og kvinnfolk, dersom han sette fram vinstre foten. Det var mange fyrevarsl for dauden; soleis naar anten ikorn, skjor, grønhakkspitt hell kattula set inn paa veggjerne, ventar dei feigt i huset. Like eins framand hund, naar han set seg til aa ula utanfor eit hus. Fær du sjaa tvo stikkor ligg i kross, hell set du fast foten din millom døri og dørstokken, hell du uforvarandes stikk fingeren tvert gjenom brød, hell det ringjer for øyro paa deg, daa spyrst det snart, at nokon er daud. Naar du legg deg um kvelden skal du krossa 3 gongjer yver døri, so ikkje noko vondt kjem inn um natti. Tek tvo samstundes i døravridaren paa kvar si sida aat døri, er den eine feig. Klæjar du i handi, kjem det framande; klæjar du i nasen, kjem nokon til aa sint-upp deg<ref>sintupp deg = gjera deg sint.</ref>. Bit du deg i tunga, so ho blør, kjem det svolte folk til gards. Naar tvo samstundes turkar seg paa same handklædet, kjem dei i trætting um dagen. Endaa verre er det for tvo aa vaska seg i same vatnet.<noinclude> <references/></noinclude> 345edg0ri0ig1vvlg7ucwdnctwzgs11 104 107351 264389 255390 2025-06-30T21:12:13Z Kåre-Olav 25 semikolon 264389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 169 —}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude><br /> aa slepp ut tutingen <br /> aa ta att bustingen <br /> fraa rak'''l'''ingen!“ 22. Rundt som so'''l'''a, <br /> svart som jo'''l'''a. <br /> lang rompe. 23. Høieli, <br /> bøieli, <br /> unnerli fatt, <br /> gjeter du de rett, <br /> faar du ligga paa armen i natt. 24. Aa er de som gapar over vatne <br /> aa itte er goffer aa drekke? 25. Hundreaarsgamall skrøtt <br /> aa nattgamalt huvu<ref>huvu = hovud.</ref>. 26. Lubbe Tabbe lette <br /> sto paa e slette. <br /> tok taa sei hetta <br /> aa venta paa fø'''l'''k. 27. Lubbe lubbe lette <br /> hofte over e laao<ref>laao = laag, ei.</ref> <br /> løin som en sau, <br /> men hadde itte haar. 28. Tølv lange. <br /> seks trinne, <br /> to runne, <br /> en liten pinne. 39. Laagt som lyng, <br /> men lenger hell e aasgran. 30. Inn f'''l'''au en løi’n. <br /> utatt f'''l'''au en snau, <br /> sette sei paa bakken <br /> aa nikke i nakken; <br /> saa var’n dau.<noinclude> {{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> fa7z0jajk7dgvfe30ku327hcqe20r1c 106 111160 264397 264241 2025-06-30T23:13:55Z Øystein Tvede 3938 264397 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Hr. Arnes Penge]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Selma Lagerlöf|Selma Lagerlöf]] |Oversetter=anonym |Utgiver=Verdens Gang |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1904 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} dgvi5o8eyd5dt9lfrojfzrr2i10yrev 264408 264397 2025-06-30T23:39:07Z Øystein Tvede 3938 264408 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Hr. Arnes Penge]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Selma Lagerlöf|Selma Lagerlöf]] |Oversetter=anonym |Utgiver=Verdens Gang |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1904 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Hr. Arnes Penge]]}} {{:Side:Hr. Arnes penge 1904.pdf/6}} }} e4dc1z8vwxtateknjsls4x64qm6j7oj 104 111165 264401 264246 2025-06-30T23:20:48Z Øystein Tvede 3938 264401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> {{xx-større|{{sperret|Hr. Arnes Penge.}}}} {{x-større||Fortælling}} af {{x-større|Selma Lagerløf.}} {{mindre|Autoriseret Oversættelse for „Verdens Gang“.}} <poem> {{x-mindre|Kristiania. A/S „Verdens Gang“s Trykkeri. 1904.}} </poem> </center><noinclude><references/></noinclude> hzoegtegjyznrh8c63l5nfopb3r8gz3 264402 264401 2025-06-30T23:21:37Z Øystein Tvede 3938 264402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> {{xx-større|{{sperret|Hr. Arnes Penge.}}}} {{x-større|Fortælling}} {{x-mindre|af}} {{x-større|Selma Lagerløf.}} {{mindre|Autoriseret Oversættelse for „Verdens Gang“.}} <poem> {{x-mindre|Kristiania. A/S „Verdens Gang“s Trykkeri. 1904.}} </poem> </center><noinclude><references/></noinclude> 2f3zpi4wcy3h84egog44hnyp9rfc9jn 264403 264402 2025-06-30T23:23:13Z Øystein Tvede 3938 264403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> {{xx-større|{{sperret|Hr. Arnes Penge.}}}} {{linje|10%|margin-tb=1em}} {{x-større|Fortælling}} {{x-mindre|af}} {{x-større|Selma Lagerløf.}} {{--}} {{mindre|Autoriseret Oversættelse for „Verdens Gang“.}} {{--}} <poem> {{x-mindre|Kristiania. A/S „Verdens Gang“s Trykkeri. 1904.}} </poem> </center><noinclude><references/></noinclude> fq8v4rfqa666g5y0jlre79a3d661dpf 104 111166 264404 264247 2025-06-30T23:33:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <center>{{stor|INNHOLD<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse.</ref>}}</center> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Hr. Arnes Penge/01|'Paa den Tid, da Kong Fredrik...']] || 3 |- | [[Hr. Arnes Penge/02|Paa Bryggerne.]] || 9 |- | [[Hr. Arnes Penge/03|Den utsendte.]] || 11 |- | [[Hr. Arnes Penge/04|Forfølgelse.]] || 18 |- | [[Hr. Arnes Penge/05|I Raadhuskjælderen.]] || 22 |- | [[Hr. Arnes Penge/06|Den fredløse.]] || 29 |- | [[Hr. Arnes Penge/07|Sir Archies Flugt.]] || 31 |- | [[Hr. Arnes Penge/08|Over Isen.]] || 36 |- | [[Hr. Arnes Penge/07|Bølgernes Brus.]] || 37 |}<noinclude><references/></noinclude> cvy9oaz92jtdfhdpc8uym27afud40dc 264427 264404 2025-07-01T00:05:05Z Øystein Tvede 3938 264427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <center>{{stor|INNHOLD<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse.</ref>}}</center> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Hr. Arnes Penge/01|I Solberga Præstegaard]] || 3 |- | [[Hr. Arnes Penge/02|Paa Bryggerne.]] || 9 |- | [[Hr. Arnes Penge/03|Den utsendte.]] || 11 |- | [[Hr. Arnes Penge/04|Forfølgelse.]] || 18 |- | [[Hr. Arnes Penge/05|I Raadhuskjælderen.]] || 22 |- | [[Hr. Arnes Penge/06|Den fredløse.]] || 29 |- | [[Hr. Arnes Penge/07|Sir Archies Flugt.]] || 31 |- | [[Hr. Arnes Penge/08|Over Isen.]] || 36 |- | [[Hr. Arnes Penge/07|Bølgernes Brus.]] || 37 |}<noinclude><references/></noinclude> ecmfl437snb3aqa95sic8ewrgtnwxv9 264442 264427 2025-07-01T10:38:26Z Øystein Tvede 3938 264442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Blank linje}} <center>{{stor|INNHOLD<ref>Wikikildens innholdsfortegnelse.</ref>}}</center> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Hr. Arnes Penge/01|I Solberga Præstegaard]] || 3 |- | [[Hr. Arnes Penge/02|Paa Bryggerne.]] || 9 |- | [[Hr. Arnes Penge/03|Den utsendte.]] || 11 |- | [[Hr. Arnes Penge/04|Forfølgelse.]] || 18 |- | [[Hr. Arnes Penge/05|I Raadhuskjælderen.]] || 22 |- | [[Hr. Arnes Penge/06|Den fredløse.]] || 29 |- | [[Hr. Arnes Penge/07|Sir Archies Flugt.]] || 31 |- | [[Hr. Arnes Penge/08|Over Isen.]] || 36 |- | [[Hr. Arnes Penge/09|Bølgernes Brus.]] || 37 |}<noinclude><references/></noinclude> 4536o8m8pi0w7wg634pk0kg1ziq0ii3 104 111167 264426 264248 2025-07-01T00:02:24Z Øystein Tvede 3938 264426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paa den Tid, da Kong Fredrik den Anden af Danmark regjerede over Bohuslen, boede i Marstrand en fattig Fiskehandler, som hed Torarin, Han var en saa svag og ringe Mand, hans ene Arm var lam, saa han duede hverken til at fiske eller ro. Han kunde ikke tjene sit Livsophold paa Sjøen som alle andre Skjærgaardskarle, men drog om og solgte salt og tørret Fisk til Folk paa Landsiden. Han var ikke hjemme mange Dage om Aaret, han reiste stadig fra Sted til Sted med sit Fiskelæs. En Februardag, da det led mod Skumringen, kom Torarin kjørende paa den Vei, som fra Kongehelle førte op til Solberga Sogn. Det var ganske øde og folketomt paa Veien, men Torarin behøvede ikke af den Grund at forholde sig taus. Han havde ved Siden af sig paa Læsset en fuldgod Ven, med hvem han kunde samtale, Det var en liden sort Hund med lubben Pels, som Torarin kaldte Grim. Han laa mest stille med Hovedet trykket ned mellem Benene og bare blinkede til alt, som Husbonden sagde. Men fik han høre noget, han ikke likte, saa reiste han sig op paa Læsset, satte Næsen i Veiret; og hylte værre end en Ulv. — Nu skal jeg fortælle dig, Grim, min Hund, sagde Torarin, at i Dag har jeg faat høre store Nyheder. Baade i Kongehelle og i Kareby sagde de mig, at Havet var tilfrosset. Det har værst vakkert og stille Veir nu en Tid, det ved du best, som har været ude hver Dag, og Havet har nok lagt sig ikke bare i Viker og Sund, men langt udover Kattegat. Der er ingen Vei for Baade og Skibe mellem Skjærene nu, bare stærk, haard Is overalt, og nu kan man kjøre med Hest og Slæde lige til Marstrand og Paternosterskjærene. Alt dette hørte Hunden, og det lod ikke til at mishage ham... Han laa stille og blinkede til Torarin. — Vi har ikke stort mere Fisk igjen her paa Læsset, sagde Torarin ligesom overtalende. Hvad vilde du sige, om vi veg af ved næste Veiskjel og for vesterud mod Havet. Vi drager forbi Solberga Kirke og hed paa Ødmaalskil, derefter tror jeg ikke det er mere end en fem Fjerdingers Vei til Marstrand. Det vilde være en stor Ting at kunne komme hjem engang uden at bruge enten Baad eller Færge. De kjørte frem over den lange Kareby Hede, og skjønt det havde;<noinclude><references/></noinclude> fnspinr7xmgiqo9ck0mdqwsx1wog1jl 264428 264426 2025-07-01T00:07:54Z Øystein Tvede 3938 264428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>'''I Solberga Præstegaard.''' I.</center> Paa den Tid, da Kong Fredrik den Anden af Danmark regjerede over Bohuslen, boede i Marstrand en fattig Fiskehandler, som hed Torarin, Han var en saa svag og ringe Mand, hans ene Arm var lam, saa han duede hverken til at fiske eller ro. Han kunde ikke tjene sit Livsophold paa Sjøen som alle andre Skjærgaardskarle, men drog om og solgte salt og tørret Fisk til Folk paa Landsiden. Han var ikke hjemme mange Dage om Aaret, han reiste stadig fra Sted til Sted med sit Fiskelæs. En Februardag, da det led mod Skumringen, kom Torarin kjørende paa den Vei, som fra Kongehelle førte op til Solberga Sogn. Det var ganske øde og folketomt paa Veien, men Torarin behøvede ikke af den Grund at forholde sig taus. Han havde ved Siden af sig paa Læsset en fuldgod Ven, med hvem han kunde samtale, Det var en liden sort Hund med lubben Pels, som Torarin kaldte Grim. Han laa mest stille med Hovedet trykket ned mellem Benene og bare blinkede til alt, som Husbonden sagde. Men fik han høre noget, han ikke likte, saa reiste han sig op paa Læsset, satte Næsen i Veiret; og hylte værre end en Ulv. — Nu skal jeg fortælle dig, Grim, min Hund, sagde Torarin, at i Dag har jeg faat høre store Nyheder. Baade i Kongehelle og i Kareby sagde de mig, at Havet var tilfrosset. Det har værst vakkert og stille Veir nu en Tid, det ved du best, som har været ude hver Dag, og Havet har nok lagt sig ikke bare i Viker og Sund, men langt udover Kattegat. Der er ingen Vei for Baade og Skibe mellem Skjærene nu, bare stærk, haard Is overalt, og nu kan man kjøre med Hest og Slæde lige til Marstrand og Paternosterskjærene. Alt dette hørte Hunden, og det lod ikke til at mishage ham... Han laa stille og blinkede til Torarin. — Vi har ikke stort mere Fisk igjen her paa Læsset, sagde Torarin ligesom overtalende. Hvad vilde du sige, om vi veg af ved næste Veiskjel og for vesterud mod Havet. Vi drager forbi Solberga Kirke og hed paa Ødmaalskil, derefter tror jeg ikke det er mere end en fem Fjerdingers Vei til Marstrand. Det vilde være en stor Ting at kunne komme hjem engang uden at bruge enten Baad eller Færge. De kjørte frem over den lange Kareby Hede, og skjønt det havde;<noinclude><references/></noinclude> ngf766jlt3x5bjtzseo2you1sscxmjj 264429 264428 2025-07-01T00:08:07Z Øystein Tvede 3938 264429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center>'''I Solberga Præstegaard.'''<br> I.</center> Paa den Tid, da Kong Fredrik den Anden af Danmark regjerede over Bohuslen, boede i Marstrand en fattig Fiskehandler, som hed Torarin, Han var en saa svag og ringe Mand, hans ene Arm var lam, saa han duede hverken til at fiske eller ro. Han kunde ikke tjene sit Livsophold paa Sjøen som alle andre Skjærgaardskarle, men drog om og solgte salt og tørret Fisk til Folk paa Landsiden. Han var ikke hjemme mange Dage om Aaret, han reiste stadig fra Sted til Sted med sit Fiskelæs. En Februardag, da det led mod Skumringen, kom Torarin kjørende paa den Vei, som fra Kongehelle førte op til Solberga Sogn. Det var ganske øde og folketomt paa Veien, men Torarin behøvede ikke af den Grund at forholde sig taus. Han havde ved Siden af sig paa Læsset en fuldgod Ven, med hvem han kunde samtale, Det var en liden sort Hund med lubben Pels, som Torarin kaldte Grim. Han laa mest stille med Hovedet trykket ned mellem Benene og bare blinkede til alt, som Husbonden sagde. Men fik han høre noget, han ikke likte, saa reiste han sig op paa Læsset, satte Næsen i Veiret; og hylte værre end en Ulv. — Nu skal jeg fortælle dig, Grim, min Hund, sagde Torarin, at i Dag har jeg faat høre store Nyheder. Baade i Kongehelle og i Kareby sagde de mig, at Havet var tilfrosset. Det har værst vakkert og stille Veir nu en Tid, det ved du best, som har været ude hver Dag, og Havet har nok lagt sig ikke bare i Viker og Sund, men langt udover Kattegat. Der er ingen Vei for Baade og Skibe mellem Skjærene nu, bare stærk, haard Is overalt, og nu kan man kjøre med Hest og Slæde lige til Marstrand og Paternosterskjærene. Alt dette hørte Hunden, og det lod ikke til at mishage ham... Han laa stille og blinkede til Torarin. — Vi har ikke stort mere Fisk igjen her paa Læsset, sagde Torarin ligesom overtalende. Hvad vilde du sige, om vi veg af ved næste Veiskjel og for vesterud mod Havet. Vi drager forbi Solberga Kirke og hed paa Ødmaalskil, derefter tror jeg ikke det er mere end en fem Fjerdingers Vei til Marstrand. Det vilde være en stor Ting at kunne komme hjem engang uden at bruge enten Baad eller Færge. De kjørte frem over den lange Kareby Hede, og skjønt det havde;<noinclude><references/></noinclude> k2y5ahz98atrxkps4rzwp49xktn29fi 104 111172 264406 264255 2025-06-30T23:37:02Z Øystein Tvede 3938 264406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de havde langt Skjæg, som ikke var klippet eller redet paa mangen god Dag, og de var klædt i lodne Skindtrøier, som var skidne og sønderrevne. Jeg trodde, det var tre Varulve, som var kommet ind i Stuen. Jeg blev glad, da de endelig gav sig afsted.“ Da Torarin hørte dette, fortalte han Kulbrænderen, hvad han selv havde seet paa Præstegaarden. — Det var ailigevel sandt, at de slibte Knive paa Branehøg i Kveld, sagde Torarin og storlo. Han havde drukket meget for han var kommet saa sørgmodig og bedrøvet til Gaarden. Han havde maattet forsøge at trøste sig det beste han havde kunnet. „Nu er jeg glad igjen“, sagde han, „siden jeg har faat vide, at det ikke var noget andet Varsel, Præstefruen hørte, end nogle Garvere, som gjorde sit Verktøi istand.“ <center>IV.</center> Langt efter Midnat gik et Par Mænd ud af Stuen paa Branehøg for at sadle Hesten og fare hjem. Da de kom ned paa Gaardspladsen, saa de en Ildebrand flamme op mod Himmelen i Nord. De skyndte sig straks ind i Stuen igjen og raabte: «Stat op! Stat op! Solberga Præstegaard staar i Brand“. Der var mange Folk i Gjæstebudet, og den, som havde en Hest, kastede sig op paa Ryggen af den og skyndte sig til Præstegaarden, men næsten ligesaa snart naadde de frem, som maatte løbe paa sine egne raske Ben. Da Folket kom til Præstegaarden, var der ikke et Menneske at se; alle syntes at sove, skjønt Ilden stod høit mod Sky. Men det var ikke i noget af Husene, det brændte, det var i en stor Haug af Kvist og Halm og Ved, som var kastet sammen ind til Væggen af Præstens gamle Bolig. Det havde ikke brændt længe, Luerne havde ikke rukket mere end at sværte det gode Tømmer i Væggen og smelte Sneen paa Halmtaget. Nu holdt de dog paa at gribe fat i Tagskjægget. Alle skjønte straks, at dette var Mordbrand. De begyndte at undres paa, om Hr. Arne og hans Folk virkelig sov, eller om der var tilstødt dem en Ulykke. Men før Redningsmændene trængte ind i Huset, karede de med lange Stænger det brændende Baal bort fra Husvæggen samt klatrede op paa Taget og rev af Halmen, som det var begyndt at ryge af, og som var nær ved at antændes. Siden gik nogle Mænd frem til Stuedøren for at gaa ind og vække Hr. Arne; men da den, som gik først, naaede Tærskelen, veg han tilside og overlod til den næste at gaa først. Denne tog et Skridt frem, men da han skulde strække Haanden ud efter Dørhaandtaget, gik han tilbage og overlod Pladsen til dem, som stod bagenfor. Det var en uhyggelig Dør at aabne, syntes de, ti en bred Blodstrøm silede frem under Tærskelen, og Haandtaget var tilsølet af Blod. Da gik Døren op foran dem, og Hr. Arnes Hjælpepræst kom ud. Han ravede frem mod Mændene, han havde et dybt Saar i Hovedet, og han var overskyllet med Blod. Han stod et Øieblik opreist og udstrakte sin Haand for at æske Stilhed. Derpaa sagde han med rallende Stemme: — Inat er Hr. Arne og alle hans Husfolk myrdet at tre Mænd, som kom klatrende ned gjennem Ljoren i Taget og var klædt i loddent Skind. De kastede sig over os som vilde Dyr og dræbte os. Mere kunde han ikke. Han faldt ned foran Mændenes Fødder og var død. Nu gik Folk ind i Stuen og fandt, at det var saaledes, som Hjælpepræsten havde sagt. Den store Egekiste, hvori Hr. Arne forvarede sine Penge, var borte, og Hr. Arnes Hest var tagen<noinclude><references/></noinclude> j1e0926whk0p8dwfl4lx1luobseq9oa 104 111173 264407 264256 2025-06-30T23:37:44Z Øystein Tvede 3938 264407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E13"/>af Stalden og hans Slæde fra Skjulet. Der førte Slædespor fra Gaarden over Præstegaardsmarkerne og ned til Havet, og tyve Mand skyndte sig afsted for at gribe Morderne. Men Kvinderne gav sig ifærd med at stelle om de døde; de bar dem ud fra den blodige Stue og lagde dem paa den hvide Sne. Men ikke alle af Hr. Arnes Folk fandtes, der manglede en. Det var den fattige Jomfru, som Hr. Arne havde taget ind i sit Hus. Man undredes meget, om det kanske havde lykkedes hende at flygte. eller om Røverne havde taget hende med sig. Men ved at gjennemsøge hele Stuen nøie, fandt de hende; hun havde krøbet ind mellem den store Ovn og Væggen. Der havde hun holdt sig skjult under Striden og var ganske uskadt; men hun var rent fra sig selv af Skræk og kunde hverken tale eller svare. <section end="E13"/> <section begin="B13"/><center>'''Paa Bryggerne.'''</center> Den fattige Jomfru, som var blevet reddet fra Blodbadet, havde Torarin taget med sig ud til Marstrand. Han havde fattet saa stor Medlidenhed med hende, at han havde tilbudt hende at bo i sin trange Hytte og dele Brødet med ham og hans Mor. Dette er det eneste jeg kan gjøre for Hr. Arne, tænkte Torarin, til Løn for alle de Gange han har kjøbt min Fisk og ladet mig æde ved sit Bord. Saa ringe og fattig jeg er, tænkte Torarin, er det dog bedre for Jomfruen, at hun følger med mig til Byen, end at hun bliver her ude blandt Bønderne. I Marstrand findes mange rige Borgere, og den unge Jomfru kan maaske faa Tjeneste hos en af dem og finde sig et godt Udkomme. De første. Dage efter at Jomfruen var kommet til Byen, sad hun og græd fra Morgen ti] Kveld. Hun jamrede sig over Hr. Arne og hans Folk, og hun klagede over, at hun havde mistet alle dem, som stod hende nær. Men især jamrede hun sig over sin Fostersøster og sagde, at hun vilde ønske, hun ikke havde gjemt sig ved Muren, men fulgt hende i Døden. Torarins Mor sagde intet til dette, saa længe Sønnen var hjemme. Men da han var draget ud paa sine Reiser igjen, sagde hun en Morgen til Jomfruen: — Ikke er jeg saa rig, Elselil, at jeg kan give dig Føde og Klæder, for at du skal faa sidde med Hænderne i Fanget og pleie din Sorg, Kom du med mig ned paa Bryggerne og lær dig at rense Fisk! Da gik Elselil med hende ned paa Bryggerne og stod der hele Dagen mellem de andre Fiskerenskersker og arbeidede. Men de fleste Kvinder paa Bryggerne var unge og glade. De begyndte at tale med Elselil og spurte hende, hvorfor hun var saa sorgfuld og taus. Da begyndte Elselil at fortælle dem, hvilket Eventyr hun var kommet op i for ikke mere end tre Nætter siden. Hun fortalte om de tre Røvere, som havde trængt ind i Stuen gjennem Ljoren i Taget og myrdet alle, som stod hende nær i Livet. Da Elselil fortalte dette, faldt der en sort Skygge ned over Bordet, ved hvilket hun stod og arbeidede, Og da hun saa op, stod tre fornemme Herrer foran hende. De bar brede Hatte med store Fjær og Fløielsklæder med store Opslag, som var sømmede i Silke og Guld. Det var en af dem, som syntes at være den fornemste. Han var meget bleg, Skjægget var afraget, og Øinene laa dybt inde. Det saa ud, som om han nylig havde været syg. Men ellers saa han ud som en lystig og djerv Herremand, der gik om paa de solbeskinnede Brygger for at lade Folk se sine smukke Klæder og sit smukke Ansigt <section end="B13"/><noinclude><references/></noinclude> 9mks03ai4twse296kx7hklt1xbawtfy 104 111175 264410 264258 2025-06-30T23:42:05Z Øystein Tvede 3938 264410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E15"/>dem, fulgte deres Spor fra Præstegaarden og frem til en Raak i Isen. Kun hid saa de Spor af Slædemeier paa den blanke Is, — spor af Hestehover, Spor af Mennesker med haarde, jernbeslaaede Sko. Men fra Raaken førte intet Spor videre over Isen, og derfor trodde Bønderne, at alle var døde. — Tror ikke du, Elselil, at de er døde? spurte den Fremmede. — Jo, jeg tror godt, at de er druknet, sagde Elselil, og dog ber jeg til Gud hver Dag, at de maa være undkomne. Jeg siger til Gud omtrent som saa: Lad det være saa, at de bare har kjørt Hesten og Slæden ud i Raaken, men at de selv er undkomne. — Hvorfor vil du, at det skal være saa, Elselil? spurte den Fremmede. Elselil, den spæde Jomfru, kastede Hovedet tilbage, og hendes Øine lyste: Jeg ønsker gjerne, de skulde leve, saa jeg kunde opdage dem og gribe dem. Jeg ønsker, at de maatte leve, saa jeg fik rive Hjertet ud af Brystet paa dem. Jeg ønsker, at de maatte leve, saa jeg fik se deres Legeme parteret i fire Dele og fæstet paa Steilen. — Hvorledes skulde du kunne orke alt dette? sagde den Fremmede. Du er jo bare en svag liden Jomfru. — Om de bare levede, sagde Elselil, da skulde nok jeg bringe Straffen over deres Hoved. Jeg vilde heller gaa i Døden end lade dem undkomme. De er nok sterke og vældige, det ved jeg, men mig skulde de ikke undgaa. Da lo den Fremmede af hende men Elselil stampede med Foden. — Levede de, skulde jeg nok mindes, at de har taget mit Hjem fra mig, saa jeg nu er en fattig Pige, som maa staa ude paa den kolde Brygge og rense Fisk. Jeg skulde mindes, at de har dræbt alle dem, som stod mig nær. Og særlig skulde jeg mindes ham, som trak min Fostersøster ned fra Muren og dræbte hende, som var mig saa huld. Men da den lille, spæde Jomfru viste saa stor en Vrede, be gyndte de tre skotske Krigsmænd at le. De lo, saa de maatte gaa sin Vei, forat ikke Elselil skulde forarges over det. De gik over Havnen og op gjennem et trangt Smug, som førte til Torvet. Men længe efter at de var ude af Syne, hørte Elselil, at de lo af fuld Hals, haanligt og gjennemtrængende. <section end="E15"/> <section begin="B15"/><center>'''Den Udsendte.'''</center> Otte Dage efter sin Død stededes Hr. Arne til Hvile i Solberga Kirke, og samme Dag holdtes Forhør om Mordet ved Tingstedet paa Branehøg. Men Hr. Arne havde været en viden kjendt Mand i Bohuslen, og ved Begravelsen kom der saa mange Mennesker sammen baade fra Skjærgaarden og Indlandet, at det var som naar en Krigshær samledes om sin Anfører. Og paa Strækningen mellem Solberga Kirke og Branehøg vandrede Folk saa tæt, at mod Kvelden fandtes der ikke en Tomme Sne, som ikke var nedtrampet af Mennesker. Men sent om Kvelden, da alle disse var draget bort, kom Torarin Fiskehandler kjørende Veien fra Branehøg opover mod Solberga. Torarin havde talt med mange Mennesker i Dagens Løb. Om igjen og om igjen havde han fortalt om Hr. Arnes Død. Han var ogsaa bleven vel forpleiet oppe paa Tingstedet og havde maattet tømme mangt et Krus øl med langveis Reisende. Torarin kjendte sig dorsk og tung, han havde lagt sig overende paa Læsset. Han var bedrøvet over, at Hr. Arne var borte, og da han kom i Nærheden af Præstegaarden, begyndte han, at plages af endnu tyngre Tanker. — Grim, min Hund, sagde han, havde jeg troet paa det Varsel med Knivene, kunde jeg have afværget hele Ulykken. Jeg tænker <section end="B15"/><noinclude><references/></noinclude> 0170uk5rkofkb664x55mdtbve8tnfk4 104 111187 264412 264276 2025-06-30T23:44:41Z Øystein Tvede 3938 264412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E22"/>lagde sig bred og mørk over hende og skjulte hende. Sir Archie vendte sig straks igjen og fortsatte Vandringen, og atter ilede Jomfruen frem til ham. som om hun hviskede noget i hans Øre. Men Torarin blev mere angst, da han saa dette, end han godt kunde bære. Han skreg i og piskede paa Hesten, saa han kom i fuldt Trav og med Hesten dryppende af Sved frem til Døren af sin Hytte. <section end="E22"/> <section begin="B22"/><center> Forfølgelse.<br> I. </center> Paa den Side af Marstrandsøen, som vendte indover mod Skjærgaarden og var beskyttet af en Krans af Øer og Holmer, laa Byen med alle sine Huse. Der bevægede Menneskene sig i Gader og Smug, der laa Havnen, som var fuld af Baade og Skibe, der saltedes Sild, der rensedes Fisk, der laa Kirke og Kirkegaard, der laa Raadhus og Torv, og der stod mange høie Træer, som vaiede grønne om Sommeren. Men paa den Side af Marstrandsøen, som vendte vesterud mod Havet og ikke beskyttedes hverken af Ø eller Skjær, fandtes intet uden de nøgne Klipper og sønderrevne Bergodder, som stak ud i Havet. Der var Lyng med brune Toppe, og stikkende Krat af Nypetorn, Huler for Oter og Ræv og Reder for Ærfugl og Maage, men ingen Sti, intet Hus og ingen Mennesker. Men Torarins Hytte laa høit oppe paa Kammen af Øen, saa den havde Byen paa den ene Side og Vildmarken paa den anden. Og naar Elselil aabnede sin Dør, laa brede nøgne Stenheller foran hende, hvorfra hun kunde se langt vestover, helt til den mørke Rand, hvor Havet gik aabent udenfor. Men alle de Sjømænd og Fiskere, som laa indefrosne i Marstrand, pleiede at gaa forbi Torarins Hytte og op paa Kjeldet for at se efter, om Sund og Bugter ikke var begyndt at kaste af sig sit Isdække. Elselil stod mangen Gang i Stuedøren og saa efter dem, som gik derop. Hun var hjertesyg efter den store Sorg, som var overgaat hende, og hun tænkte: Jeg synes alle er lykkelige, som har noget at længes efter. Men jeg har intet i hele Verden at længes efter. En Kveld saa Elselil, at en høi Mand, som bar en bredbremmet Hat med stor Fjær, stod oppe paa Stenene og saa mod Vest, ud over Havet som alle de andre. Og Elselil saa straks, at Manden var Sir Archie, det skotskes Anfører, som havde talt med hende nede paa Bryggen. Da han gik forbi Stuen paa Hjemveien til Byen, stod Elselil endnu i Døren, og hun græd. - Hvorfor græder du? spurgte han og stansede foran hende. - Jeg græder, fordi jeg ikke eier noget at længes efter, sagde Elselil. Da jeg saa Eder staa paa Fjeldet og se ud over Havet, tænkte jeg: Han der oppe har visselig et Hjem paa den anden Side af Havet, som han nu skal reise til. Da blev Sir Archie blød om Hjertet, og han sagde derfor: Der er ingen som har talt til mig om mit Hjem paa mange lange Aar. Gud ved, hvorledes det staar til paa min Faders Gaard. Jeg for derfra, da jeg var sytten Aar, for at tjene i fremmede Hære. Hermed gik Sir Archie ind i Stuen til Elselil, og han begyndte at tale med hende om sit Hjem. Og Elselil sad stille og hørte Archie tale baade længe og vel. Hun følte sig lykkelig over hvert Ord, som hun hørte Sir Archie sige. Men da det led mod den Tid, da Sir Archie skulde gaa, bad han Elselil om at faa kysse hende. Da sagde Elselil nei og skyndte sig mod Døren, men Sir Archie stillede sig i Veien for hende og vilde tvinge hende <section end="B22"/><noinclude><references/></noinclude> hwo26m41rj9y1rhdhr5to2tse5fao0u 264413 264412 2025-06-30T23:45:00Z Øystein Tvede 3938 264413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E22"/>lagde sig bred og mørk over hende og skjulte hende. Sir Archie vendte sig straks igjen og fortsatte Vandringen, og atter ilede Jomfruen frem til ham. som om hun hviskede noget i hans Øre. Men Torarin blev mere angst, da han saa dette, end han godt kunde bære. Han skreg i og piskede paa Hesten, saa han kom i fuldt Trav og med Hesten dryppende af Sved frem til Døren af sin Hytte. <section end="E22"/> <section begin="B22"/><center> '''Forfølgelse.'''<br> I. </center> Paa den Side af Marstrandsøen, som vendte indover mod Skjærgaarden og var beskyttet af en Krans af Øer og Holmer, laa Byen med alle sine Huse. Der bevægede Menneskene sig i Gader og Smug, der laa Havnen, som var fuld af Baade og Skibe, der saltedes Sild, der rensedes Fisk, der laa Kirke og Kirkegaard, der laa Raadhus og Torv, og der stod mange høie Træer, som vaiede grønne om Sommeren. Men paa den Side af Marstrandsøen, som vendte vesterud mod Havet og ikke beskyttedes hverken af Ø eller Skjær, fandtes intet uden de nøgne Klipper og sønderrevne Bergodder, som stak ud i Havet. Der var Lyng med brune Toppe, og stikkende Krat af Nypetorn, Huler for Oter og Ræv og Reder for Ærfugl og Maage, men ingen Sti, intet Hus og ingen Mennesker. Men Torarins Hytte laa høit oppe paa Kammen af Øen, saa den havde Byen paa den ene Side og Vildmarken paa den anden. Og naar Elselil aabnede sin Dør, laa brede nøgne Stenheller foran hende, hvorfra hun kunde se langt vestover, helt til den mørke Rand, hvor Havet gik aabent udenfor. Men alle de Sjømænd og Fiskere, som laa indefrosne i Marstrand, pleiede at gaa forbi Torarins Hytte og op paa Kjeldet for at se efter, om Sund og Bugter ikke var begyndt at kaste af sig sit Isdække. Elselil stod mangen Gang i Stuedøren og saa efter dem, som gik derop. Hun var hjertesyg efter den store Sorg, som var overgaat hende, og hun tænkte: Jeg synes alle er lykkelige, som har noget at længes efter. Men jeg har intet i hele Verden at længes efter. En Kveld saa Elselil, at en høi Mand, som bar en bredbremmet Hat med stor Fjær, stod oppe paa Stenene og saa mod Vest, ud over Havet som alle de andre. Og Elselil saa straks, at Manden var Sir Archie, det skotskes Anfører, som havde talt med hende nede paa Bryggen. Da han gik forbi Stuen paa Hjemveien til Byen, stod Elselil endnu i Døren, og hun græd. - Hvorfor græder du? spurgte han og stansede foran hende. - Jeg græder, fordi jeg ikke eier noget at længes efter, sagde Elselil. Da jeg saa Eder staa paa Fjeldet og se ud over Havet, tænkte jeg: Han der oppe har visselig et Hjem paa den anden Side af Havet, som han nu skal reise til. Da blev Sir Archie blød om Hjertet, og han sagde derfor: Der er ingen som har talt til mig om mit Hjem paa mange lange Aar. Gud ved, hvorledes det staar til paa min Faders Gaard. Jeg for derfra, da jeg var sytten Aar, for at tjene i fremmede Hære. Hermed gik Sir Archie ind i Stuen til Elselil, og han begyndte at tale med hende om sit Hjem. Og Elselil sad stille og hørte Archie tale baade længe og vel. Hun følte sig lykkelig over hvert Ord, som hun hørte Sir Archie sige. Men da det led mod den Tid, da Sir Archie skulde gaa, bad han Elselil om at faa kysse hende. Da sagde Elselil nei og skyndte sig mod Døren, men Sir Archie stillede sig i Veien for hende og vilde tvinge hende <section end="B22"/><noinclude><references/></noinclude> ohkxt4dqupspx28f137zscodam7ym83 102 111190 264398 264279 2025-06-30T23:14:10Z Øystein Tvede 3938 264398 wikitext text/x-wiki {{ForfatterWD | sorter = Lagerlöf, Selma }} == Tekster == * ''[[Hr. Arnes Penge]]'' (1904) {{PD-old}} [[Kategori:Svenske forfattere]] 3mncxnu5mp1ja1gmfep8vajnt12zpx4 104 111191 264360 2025-06-30T17:46:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ger over hende, saa jeg ikke kan vinde hende. Da begyndte Sir Beginald og Sir Filip at le, og de sagde: Denne Jomfru skal vi nok skaffe dig. Om Kvelden kom Elselil gaaende ensom opover Smuget. Hun kom træt fra Arbeidet, og hun tænkte ved sig seiv: Dette Liv er haardt, og det bringer mig ingen Glæde. Jeg væmmes ved hele Dagen at staa og kjende Fiskelugten. Jeg væmmes ved hele Dagen at staa der og høre de andre Kvinder skjæmte og le med sine grove Stemmer. Jeg væmmes ved de sultne Maager, som flyver over Bordene og vil rive Fiskestykkerne ud af mine Hænder, Om bare nogen vilde komme og tage mig bort herfra. Da skulde jeg følge ham til Verdens Ende. Da Elselil kom til det Sted, hvor Smuget var mørkest, kom Sir Reginald og Sir Filip frem af Skyggen og hilste paa hende. — Jomfru Elselil! sagde de. Vi bringer dig Bud fra Sir Archie. Han ligger syg hjemme i Herberget. Han længes efter at faa tale med dig og beder, at du maa følge med os hjem til ham. Elselil begyndte at ængstes for, at Sir Archie skulde være alvorlig syg, og hun vendte straks om og fulgte med de to skotske Herrer, som vilde føre hende til ham. Sir Filip og Sir Reginald gik paa hyer sin Side af hende De lo til hinanden og tænkte, at intet kunde være lettere end at daare Elselil. Eselil havde saa stor Hast. Hun næsten sprang nedover Smuget. Sir Filip og Sir Reginald maatte skridte ud for at kunne følge hende. Men da Elselil skyndte sig saa, begyndte noget at rulle foran hendes Fod. Det var noget, som blev kastet fremfor hende, og hun var nærved at snuble over det. Hvad er det som farer og ruller foran mine Fødder? tænkte Elselil. Det maa være en Sten, som jeg har sparket op af Jorden, og som ruller afsted nedover Bakken. Hun havde saadan Hast med at komme til Sir Archie, hun syntes ikke om at blive forhindret af dette, som rullede saa lige foran hendes Fødder. Hun sparkede det tilside, men det kom tilbage igjen med det samme og rullede foran hende nedover Smuget. Elselil hørte, at det klang som Sølv, naar hun sparkede det tilside, og hun saa, at det blinkede og glinsede. Det er ingen almindelig Sten, tænkte Elselil. Jeg tror, det er en Sølvmynt. Men hun havde saadan Hast med at komme til Sir Archie, at hun syntes ikke, hun havde Tid til at tage den op fra Gaden. Men det rullede fremdeles foran hendes Fødder, og hun tænkte: Du kommer fortere frem, om du bøier dig ned og tager det op. Du kan jo kaste det langt væk, dersom det ikke er noget. Hun bøiede sig og tog det op. Det var en stor Sølvmynt, som lyste hvidt i hendes Haand. — Hvad er det, du finder paa Gaden, Jomfru? sagde Sir Reginald. Det lyser saa hvidt i Maaneskinnet. De gik netop forbi en af de store Sjøboder, hvor fremmede Fiskere bodde, medens de laa i Marstrand med sin Haandtering. Foran Indgangen hang en Hornlygte, som kastede et svagt Skin ned paa Gaden. — Vis os, hvad du har fundet, Jomfru! sagde Sir Filip og stansede under Lygten. Elselil holdt Mynten op mod Lygten, og neppe havde hun kastet et Blik paa den, før hun begyndte at raabe: Dette er en af Hr. Arnes Penge! Jeg kjender den igjen. Dette er en af Hr. Arnes Penge! — Hvad er det, du siger, Jomfru? spurte Sir Reginald. Hvorfor siger du, at dette er en af Hr. Arnes Penge? — Jeg kjender den igjen, sagde Elselil. Jeg har ofte seet Hr. Arne<noinclude><references/></noinclude> etgkj04ccper6odg68zvgodj4hxxerz 104 111192 264361 2025-06-30T17:55:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>holde den i sin Haand. Jovist er dette en af Hr Arnes Penge. — Raab ikke saa høit, Jomfru! sagde Sir Filip. Her begynder allerede at komme Folk, som skynder sig for at høre, hvorfor du skriger. Men Elselil hørte ikke paa Sir Filip. Hun saa, at Døren til Sjøboden stod aaben. Midt paa Gulvet derinde brændte en Ild, og rundt omkring Baalet sad en Flok Mænd i langsom og rolig Samtale. Elselil skyndte sig ind til dem. Hun holdt Mynten høit løftet. — Hør efter, alle Mand ! raabte hun. Nu ved jeg, at Hr. Arnes Mordere er ilive. Se her, jeg har fundet en af Hr. Arnes Penge! Alle Mænd vendte sig mod hende. Hun saa da, at Torarin Fiskehandler ogsaa sad i Kredsen blandt dem. — Hvad er det, du kommer og raaber om, Jomfru? spurte Torarin nu. Hvorledes kan du kjende Hr. Arnes Penge fra anden Mynt? — Jeg maa vel kjende netop denne Penge fra enhver anden, sagde Elselil. Den er gammel og stor, og den har et Skar i Kanten. Hr. Arne sagde, at den var fra de gamle norske Kongers Tid, og han gav den aldrig fra sig for at betale et Indkjøb. — Nu faar du fortælle, hvor du har fundet den, Jomfru, sagde en anden af Fiskerne. — Jeg har fundet den paa Gaden rullende foran mine Fødder, sagde Elselil; der havde vel en af Morderne mistet den. — Det maa være sandt eller usandt, hvad du siger, sagde Torarin, men hvad kan vi gjøre ved dette? Vi kan ikke finde Morderne, fordi om du ved, at de har trampet paa en af vore Gader. Fiskerne fandt, at Torarin havde talt klogt. De satte sig atter til Rette omkring Ilden. - Kom du hjem med mig, Elselil! sagde Torarin. Det er ikke nu passende Tid for en Jomfru at løbe omkring paa Gader og Torv. Da Torarin sagde dette, saa Elselil sig om efter sine Ledsagere. Men Sir Reginald og Sir Filip havde listet sig væk, uden at hun havde merket det. <center>'''I Raadhuskjælderen.'''<br> I.</center> Værtinden paa Raadhuskjælderen i Marstrand slog en Morgen Dørene op for at feie Trappen og Forstuen. Hun saa da en Jomfru sidde og vente paa et af Trappetrinene. Hun var klædt i en sid, graa Dragt, som var fæstet med et Bælte om Livet. Haaret var lyst, og det var hverken sat op eller flettet, men hang ret ned paa begge Sider af Ansigtet. Da Døren blev slaaet op, reiste hun sig og gik ned over Trappen ned i Forstuen; men Værtinden syntes, at hun gik som en Søvngjænger. Hele Tiden holdt hun Øienlaagene sænket og Armene tæt sluttet til Legemet. Jo nærmere hun kom, des mere forundret blev Værtinden over, at hun var saa spæd og finlemmet. Hendes Ansigt var ogsaa fagert, men det var gjennemsigtigt, som om det skulde været dannet af sprødt Glas. Da hun kom frem til Værtinden, spurte hun, om der var nogen Tjeneste for hende, og bad, at hun isaafald maatte blive ansat. Da tænkte Værtinden paa alle de vilde Mænd, som om Kveldene pleiede sidde og drikke øl og Vin i Skjænkestuen, og hun kunde ikke hjælpe for, at hun maatte le. — Nei, her hos os er ingen Plads for saadan en liden Jomfru som du, sagde hun. Jomfruen saa ikke op med Ørnene, og gjorde heller ikke nogen anden Bevægelse, men hun bad paa ny, at hun maatte blive taget i Tjeneste. Hun begjærede hverken Kost eller Løn, sagde hun, bare at faa en Tjeneste at skjøtte.<noinclude><references/></noinclude> 7bls19kmmx7purful8qaccr88mn4brn 264415 264361 2025-06-30T23:46:49Z Øystein Tvede 3938 264415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E26"/>holde den i sin Haand. Jovist er dette en af Hr Arnes Penge. — Raab ikke saa høit, Jomfru! sagde Sir Filip. Her begynder allerede at komme Folk, som skynder sig for at høre, hvorfor du skriger. Men Elselil hørte ikke paa Sir Filip. Hun saa, at Døren til Sjøboden stod aaben. Midt paa Gulvet derinde brændte en Ild, og rundt omkring Baalet sad en Flok Mænd i langsom og rolig Samtale. Elselil skyndte sig ind til dem. Hun holdt Mynten høit løftet. — Hør efter, alle Mand ! raabte hun. Nu ved jeg, at Hr. Arnes Mordere er ilive. Se her, jeg har fundet en af Hr. Arnes Penge! Alle Mænd vendte sig mod hende. Hun saa da, at Torarin Fiskehandler ogsaa sad i Kredsen blandt dem. — Hvad er det, du kommer og raaber om, Jomfru? spurte Torarin nu. Hvorledes kan du kjende Hr. Arnes Penge fra anden Mynt? — Jeg maa vel kjende netop denne Penge fra enhver anden, sagde Elselil. Den er gammel og stor, og den har et Skar i Kanten. Hr. Arne sagde, at den var fra de gamle norske Kongers Tid, og han gav den aldrig fra sig for at betale et Indkjøb. — Nu faar du fortælle, hvor du har fundet den, Jomfru, sagde en anden af Fiskerne. — Jeg har fundet den paa Gaden rullende foran mine Fødder, sagde Elselil; der havde vel en af Morderne mistet den. — Det maa være sandt eller usandt, hvad du siger, sagde Torarin, men hvad kan vi gjøre ved dette? Vi kan ikke finde Morderne, fordi om du ved, at de har trampet paa en af vore Gader. Fiskerne fandt, at Torarin havde talt klogt. De satte sig atter til Rette omkring Ilden. - Kom du hjem med mig, Elselil! sagde Torarin. Det er ikke nu passende Tid for en Jomfru at løbe omkring paa Gader og Torv. Da Torarin sagde dette, saa Elselil sig om efter sine Ledsagere. Men Sir Reginald og Sir Filip havde listet sig væk, uden at hun havde merket det. <section end="E26"/> <section begin="B26"/><center>'''I Raadhuskjælderen.'''<br> I.</center> Værtinden paa Raadhuskjælderen i Marstrand slog en Morgen Dørene op for at feie Trappen og Forstuen. Hun saa da en Jomfru sidde og vente paa et af Trappetrinene. Hun var klædt i en sid, graa Dragt, som var fæstet med et Bælte om Livet. Haaret var lyst, og det var hverken sat op eller flettet, men hang ret ned paa begge Sider af Ansigtet. Da Døren blev slaaet op, reiste hun sig og gik ned over Trappen ned i Forstuen; men Værtinden syntes, at hun gik som en Søvngjænger. Hele Tiden holdt hun Øienlaagene sænket og Armene tæt sluttet til Legemet. Jo nærmere hun kom, des mere forundret blev Værtinden over, at hun var saa spæd og finlemmet. Hendes Ansigt var ogsaa fagert, men det var gjennemsigtigt, som om det skulde været dannet af sprødt Glas. Da hun kom frem til Værtinden, spurte hun, om der var nogen Tjeneste for hende, og bad, at hun isaafald maatte blive ansat. Da tænkte Værtinden paa alle de vilde Mænd, som om Kveldene pleiede sidde og drikke øl og Vin i Skjænkestuen, og hun kunde ikke hjælpe for, at hun maatte le. — Nei, her hos os er ingen Plads for saadan en liden Jomfru som du, sagde hun. Jomfruen saa ikke op med Ørnene, og gjorde heller ikke nogen anden Bevægelse, men hun bad paa ny, at hun maatte blive taget i Tjeneste. Hun begjærede hverken Kost eller Løn, sagde hun, bare at faa en Tjeneste at skjøtte. <section end="B26"/><noinclude><references/></noinclude> lcat8ktgp49p6oc945wqrnicukim6kz 104 111193 264362 2025-06-30T18:07:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nei, sagde Værtinden, var min egen Datter som du, vilde jeg ogsaa negte hende dette. Jeg under dig bedre end at tjene hos mig. Den unge Jomfru gik langsomt nedover Trappen, og Værtinden stod og saa efter hende. Da saa hun saa liden og hjælpeløs ud, at Værtinden ynkedes over hende. Hun kaldte hende tilbage og sagde til hende: — Kanske du er udsat for større Farer, om du gaar alene omkring i Gader og Smug, end om du kommer til mig. Du faar faa være hos mig idag og vaske Kopper og Fade, saa faar jeg se, hvad du duer til. Værtinden førte hende til et lidet Kammer, som hun havde indrettet bag Kjældersalen. Det var ikke større end et Skab, og der fandtes hverken Glugge eller Vinduer. Lyset faldt ned gjennem en Luge i Væggen til Skjænkestuen. — Staa her idag, sagde Værtinden til den unge Jomfru, og vask alle de Kopper og Fade, som jeg rækker dig gjennem Lugen, saa faar jeg se, om jeg kan beholde dig i min Tjeneste. Den unge Jomfru gik ind i Kammeret, og hun bevægede sig saa stille, at Værtinden tænkte, at det var som en Død havde gledet ind i sin Grav. Hun stod derinde hele Dagen, og ikke talte hun med nogen, og ikke bøiede hun Hovedet frem mod Lugen for at se paa Folket, som gik frem og tilbage i Kjældersalen. Og ikke rørte hun ved den Mad, som gaves hende. Ingen hørte hende ramle med Vasken, men naarsomhelst Værtinden strakte Haanden frem til Lugen, rakte hun hende nyvaskede Kopper og Fade, som der ikke fandtes en eneste Flæk paa. Men da Værtinden tog dem for at sætte dem paa Bordet, var de saa kolde, at hun syntes, de vilde brænde Huden af Fingrene. Hun sagde med Gysen: — Det er som jeg tog dem ud af Hænderne paa den kolde Død. <center>II.</center> En Dag havde der ikke været Fisk at rense paa Bryggerne, og Elselil havde derfor faat være hjemme. Hun sad alene i Stuen og spandt. Der var god Varme paa Peisen og temmelig lyst i Stuen. Midt under Arbeidet kjendte hun en svag Træk, som om der strøg en kold Vind hen over hendes Pande. Hun saa da op og fikk Øie paa sin døde Fostersøster, som stod paa Gulvet foran hende. Elselil lagde Haanden paa Rokken, saa den stansede, og blev siddende stille og betragte sin Fostersøster. I Førstningen blev hun ræd, men hun tænkte ved sig selv: Det anstaar sig ikke mig at ræddes for min Fostersøster. Hvad enten hun er død eller levende, er jeg dog fornøiet over at faa se hende. — Kjære, sagde hun til den Døde, ønsker du noget af mig? Den anden sagde til hende med en Røst, som var uden baade Styrke og Tone: — Min Søster Elselil, jeg har taget Tjeneste paa Værtshuset, og Værtinden har den hele Dag ladet mig staa og vaske Kopper og Fade. Nu mod Kvelden er jeg saa træt, at jeg ikke magter mere. Jeg har nu gaat hid for at spørge, om du ikke vil komme og hjælpe mig. Da Elselil hørte dette, syntes hun, at der trak sig et Slør over hendes Forstand. Hun kunde ikke mere tænke eller ville eller føle Frygt. Hun kunde blot føle Glæde over, at hun gjensaa sin Fostersøster, og hun svarede: — Ja, kjære, jeg vil straks komme og hjælpe dig. Da gik den Døde mod Døren, og Elselil fulgte hende. Men da de stod paa Tærskelen, stansede hendes Fostersøster og sagde til Elselil. - Du skal tage din Kaabe<noinclude><references/></noinclude> tobqdzqmay6kit2t8wj210oyhinv533 104 111194 264363 2025-06-30T18:20:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa dig. Ude blæser en haard Storm. Og da hun sagde dette lod hendes Røst noget tydeligere end før og mindre tonløs. Elselil tog da ned sin Kappe fra Væggen og svøbte den om sig. Hun tænkte ved sig selv: Min Fostersøster elsker mig endnu. Hun vil mig intet ondt. Jeg er bare lykkelig over at faa følge hende, hvor hun vil føre mig hen. Derpaa fulgte hun den Døde gjennem mange Gader, fra Torarins Stue, som laa paa en stenet Skrænt, og helt ned til fladere Gader nede ved Havnen og Torvet. Den Døde gik hele Tiden to Skridt foran Elselil. Det var sterk Storm, som ulede gjennem Stræderne, og Elselil merkede, at naar Vinden kom som haardest og vilde presse hende mod Væggen, stillede den Døde sig mellem hende og Vinden og værnede hende saa godt hun kunde med sit spæde Legeme. Da de endelig kom til Raadhuset, gik den Døde ned Kjældertrappen og vinkede paa Elselil, at hun skulde følge hende. Men da de gik i Trappen, blæste Vinden ud Lyset i Lygten, som hang i Forstuen, og de stod der i Mørke. Da vidste ikke Elselil, hvorhen hun skulde vende sine Skridt, saa den Døde maatte lægge sin Haand paa hendes, for at lede hende. Men den Dødes Haand var saa kold, at Elselil rykkede til og begyndte at raabe af Skræk. Da tog den Døde sin Haand væk og viklede den ind i en Flig af Elselils Kaabe, før hun atter søgte at lede hende. Men Elselil kjendte den isnende Kulde tvers gjennem baade Foder og Pelsverk. Nu førte den Døde Elselil gjennem en lang Gang og aabnede siden en Dør for hende. De kom ind i et lidet mørkt Kammer, hvor der faldt et svagt Lys ind gjennem en Luge i Væggen. Elselil saa, at de befandt sig i et Rum, hvor Værtinden pleiede at have sin Diskejomfru staaende for at vaske Koppe og Fade, som hun skulde bruge til at sætte frem paa Bordene for Gjæsterne. Elselil kunde skimte, at der stod en Vandbalje paa en Bænk, og i Lugen stod mange Bægere og Kar, som trængte at skylles. — Vil du hjælne mig med dette Arbeide ikveld, Elselil? spurte den Døde. — Ja, kjære, sagde Elselil, du ved, at jeg vil hjælpe dig med hvadsomhelst, du ønsker. Dermed lagde Elselil Kaaben af sig. Hun breitede op sine Klæder og begyndte Arbeidet. — Vil du nu være taus og meget stille herinde, Elselil, saa at Værtinden ikke merker, at jeg har skaffet mig Hjælp. — Ja, kjære, sagde Elselil, det skal jeg visselig være. — Ja, Farvel da, Elselil! sagde den Døde. Nu har jeg bare en Ting at bede dig om. Og der er, at du efter dette ikke vil vredes paa mig altfor meget. — Hvad betyder det, at du byder mig Farvel? Elselil. Jeg vil gjerne komme hver Kveld og hjælpe dig. — Nei, mere end i Kveld behøver du vist ikke at komme, sagde den Døde. Jeg tænker, at du i Nat hjælper mig saaledes, at jeg nu faar dette Erende fuldført. Idet de talte saaledes, havde Elselil allerede bøiet sig ned over Arbeidet. Alt var stille en Stund, men saa kjendte hun et sagte Pust over Panden, paa samme Maade som da den Døde var kommer til hende i Torarins Hytte. Hun saa da op og merkede, at hun var alene. Hun forstod, hvad det var, hun havde følt som en svag Vind over sin Pande, og sagde til sig selv: — Min døde Fostersøster har kysset min Pande, inden hun skiltes fra mig. Elselil gjorde sig nu først færdig med sit Arbeide. Hun skyllede af alle Skaaler og K?er og tørrede dem. Derpaa gik hun hen til Lugen for at se, om der var<noinclude><references/></noinclude> 2txztrex6a3whc2h5jnb4vy95vpicgv 264365 264363 2025-06-30T18:33:14Z Øystein Tvede 3938 264365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa dig. Ude blæser en haard Storm. Og da hun sagde dette lod hendes Røst noget tydeligere end før og mindre tonløs. Elselil tog da ned sin Kappe fra Væggen og svøbte den om sig. Hun tænkte ved sig selv: Min Fostersøster elsker mig endnu. Hun vil mig intet ondt. Jeg er bare lykkelig over at faa følge hende, hvor hun vil føre mig hen. Derpaa fulgte hun den Døde gjennem mange Gader, fra Torarins Stue, som laa paa en stenet Skrænt, og helt ned til fladere Gader nede ved Havnen og Torvet. Den Døde gik hele Tiden to Skridt foran Elselil. Det var sterk Storm, som ulede gjennem Stræderne, og Elselil merkede, at naar Vinden kom som haardest og vilde presse hende mod Væggen, stillede den Døde sig mellem hende og Vinden og værnede hende saa godt hun kunde med sit spæde Legeme. Da de endelig kom til Raadhuset, gik den Døde ned Kjældertrappen og vinkede paa Elselil, at hun skulde følge hende. Men da de gik i Trappen, blæste Vinden ud Lyset i Lygten, som hang i Forstuen, og de stod der i Mørke. Da vidste ikke Elselil, hvorhen hun skulde vende sine Skridt, saa den Døde maatte lægge sin Haand paa hendes, for at lede hende. Men den Dødes Haand var saa kold, at Elselil rykkede til og begyndte at raabe af Skræk. Da tog den Døde sin Haand væk og viklede den ind i en Flig af Elselils Kaabe, før hun atter søgte at lede hende. Men Elselil kjendte den isnende Kulde tvers gjennem baade Foder og Pelsverk. Nu førte den Døde Elselil gjennem en lang Gang og aabnede siden en Dør for hende. De kom ind i et lidet mørkt Kammer, hvor der faldt et svagt Lys ind gjennem en Luge i Væggen. Elselil saa, at de befandt sig i et Rum, hvor Værtinden pleiede at have sin Diskejomfru staaende for at vaske Koppe og Fade, som hun skulde bruge til at sætte frem paa Bordene for Gjæsterne. Elselil kunde skimte, at der stod en Vandbalje paa en Bænk, og i Lugen stod mange Bægere og Kar, som trængte at skylles. — Vil du hjælne mig med dette Arbeide ikveld, Elselil? spurte den Døde. — Ja, kjære, sagde Elselil, du ved, at jeg vil hjælpe dig med hvadsomhelst, du ønsker. Dermed lagde Elselil Kaaben af sig. Hun breitede op sine Klæder og begyndte Arbeidet. — Vil du nu være taus og meget stille herinde, Elselil, saa at Værtinden ikke merker, at jeg har skaffet mig Hjælp. — Ja, kjære, sagde Elselil, det skal jeg visselig være. — Ja, Farvel da, Elselil! sagde den Døde. Nu har jeg bare en Ting at bede dig om. Og der er, at du efter dette ikke vil vredes paa mig altfor meget. — Hvad betyder det, at du byder mig Farvel? Elselil. Jeg vil gjerne komme hver Kveld og hjælpe dig. — Nei, mere end i Kveld behøver du vist ikke at komme, sagde den Døde. Jeg tænker, at du i Nat hjælper mig saaledes, at jeg nu faar dette Erende fuldført. Idet de talte saaledes, havde Elselil allerede bøiet sig ned over Arbeidet. Alt var stille en Stund, men saa kjendte hun et sagte Pust over Panden, paa samme Maade som da den Døde var kommer til hende i Torarins Hytte. Hun saa da op og merkede, at hun var alene. Hun forstod, hvad det var, hun havde følt som en svag Vind over sin Pande, og sagde til sig selv: — Min døde Fostersøster har kysset min Pande, inden hun skiltes fra mig. Elselil gjorde sig nu først færdig med sit Arbeide. Hun skyllede af alle Skaaler og Kander og tørrede dem. Derpaa gik hun hen til Lugen for at se, om der var<noinclude><references/></noinclude> errgvh5jokxbh9mli6pt53v0ea2usel 104 111195 264364 2025-06-30T18:30:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommen nye Kar. Hun fandt ingen, og hun stillede sig da i Lugen og saa ud i Kjældersalen. <center>II.</center> Det var paa en Tid af Dagen, da ingen Gjæster pleiede at komme til Kjælderen. Værtinden sad ikke bag sin Disk, og ingen af hendes Tjenere fandtes i Rummet. De eneste, som fandtes der, var tre Mænd, som sad ved Enden af et stort Bord. De var Gjæster, men saa ud til at være vel hjemmevant, ti den ene af dem, som havde tømt sit Bæger, gik frem til Disken, fyldte det fra et af de store Fade med Øl og Vin, som laa opstablede der, og satte sig atter til at drikke. Elselil stod der som kommen fra en anden Verden. Hendes Tanker var hos den døde Fostersøster, og hun kunde ikke rigtig gjøre sig Rede for, hvad hun saa. Det varede en lang Stund, før hun merkede, at de tre Mænd ved Bordet var hende velbekjendte og kjære. Ti de som sad der, var ingen andre end Sir Archie og hans to Venner, Sir Reginald og Sir Filip. I de siste Dage havde ikke Sir Archie været hos Elselil, og hun blev glad ved at se ham. Hun holdt paa at raabe til ham, at hun var der lige i Nærheden; men saa tænkte hun paa, hvor underligt det var, at han aldrig kom til hende mere, og hun lod det være. Kanske har han faat en anden kjær, tænkte Elselil. Kanske er det hende, han nu tænker paa. Ti Sir Archie sad et lidet Stykke fra de andre. Han sad taus og stirrede ret frem for sig, uden at drikke. Han tog ikke Del i Samtalen, og naar hans Venner sagde noget til ham, brød han sig for det meste ikke engang om at svare. Elselil hørte, at de andre forsøgte at faa ham munter. De spurte ham, hvorfor han ikke drak. Da raadede ham endog til, at han skulde gaa og tale med Elselil for at blive glad igjen. — I skal ikke bryde Jer om mig, sagde Sir Archie. Det er en anden, jeg tænker paa. Stadig ser jeg hende foran mig, og stadig hører jeg hendes Røst lyde i mine Øren. Og Elselil saa, at Sir Archie sad og stirrede frem mod en af de tykke Pillarer, som bar Kjældertaget. Nu saa hun ogsaa, hvad hun ikke havde bemerket før, at hendes Fostersøster stod ved denne Pillar og saa paa Sir Archie. Hun stod der ganske ubevægelig i sin graa Dragt, og det var ikke let at opdage hende, der hun stod trykket ræt ind til Pillaren. Elselil stod ganske stille og saa hen igjennem Rummet, Hun merkede, at hendes Fostersøster holdt sine Øine aabne, naar hun saa paa Sir Archie. Den hele Tid, da hun var sammen med Elselil, havde hun gaat med Øinene lukkede. Men hendes Øine var det eneste som var uhyggeligt hos hende. Elselil saa, at de var brustne og mørke. De var uden Blik, og Lyset gjenspeilede sig ikke mere i dem. Om en Stund begyndte Sir Archie atter at klage. „Jeg ser hende altid. Hun følger mig, hvor jeg gaar,“ sagde han. Han sad vendt mod Pillaren, hvor den Døde stod og stirrede frem mod hende. Men Elselil skjønte, at han ikke saa den Døde. Han talte ikke om hende, men om en som stadig var i hans Tanker. Elselil blev staaende ved Lugen og fulgte med alt, som foregik. Hun tænkte, at hun helst af alt vilde vide, hvem det var, Sir Archie stadig bar i sine Tanker. Pludselig merkede hun, at den Døde havde sat sig paa Bænken ved Siden af Sir Archie og hviskede i hans Øre. Men Sir Archie vidste fremdeles intet om, at hun var ham saa nær, og at hun sad og hviskede<noinclude><references/></noinclude> gdfnm6kptq08d670cjzo3wp7c1gbide 104 111196 264366 2025-06-30T18:44:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i hans Øre. Han merkede kun hendes Nærværelse gjennem den forfærdelige Angst, som kom over ham. Elselil saa, at da den Døde havde siddet og hvisket et Par Øieblikke ved Sir Archie, lagde han sit Hoved i Hænderne og græd: — Ak, om jeg aldrig havde fundet den unge Jomfru! sagde han. Jeg angrer nu intet andet, end at jeg ikke sparede den unge Jomfru, da hun bad for sig. De to andre Skotter holdt op at drikke og saa forskrækkede paa Sir Archie, som paa saadan Vis lagde al Mandighed bort, og gav efter for Angeren. De sad raadløse en Stund, men saa gik en af dem frem til Disken, tog den største Kande, som var der, og fyldte den med rød Vin. Der etter gik han hen til Sir Archie, slog ham paa Skulderen og sagde: — Drik, min Bror! Hr. Arnes Penge er ikke endnu slut. Saa længe vi har Raad til at skaffe os saadan Vin som denne, behøver ikke Sorgen faa Magten over os. Men i det samme de Ord blev sagt: „Drik, min Bror! Hr. Arnes Penge er ikke endnu slut“, saa Elselil, at den Døde reiste sig fra Bænken og forsvandt. Og med det samme saa Elselil foran sig tre Mænd, som havde stort Skjæg og lodne Skindklæder og kjæmpede med Hr. Arnes Folk. Og nu kjendte hun dem igjen, det var de tre Mænd, som sad i Kjælderen: Sir Archie, Sir Filip og Sir Reginald. <center>III.</center> Elselil gik ud af Rummet, hvor hun havde staat og skyllet Værtindens Bægere, og lukkede Døren sagte etter sig. I den smale Gang udenfor stansede hun. Hun støttede sig mod Væggen og stod der ubevægelig næsten en Time. Medens hun stod der, tænkte hun ved sig selv: Jeg kan ikke forraade ham. Han faar have gjort, hvad ondt han vil, men jeg har ham af Hjertet kjær. Jeg kan ikke sende ham til Steile og Hjul. Jeg kan ikke se dem brænde af ham Haand og Fod. Stormen, som havde raset hele Dagen, øgede og blev mere og mere vældig, jo længere det led paa Kvælden, og Elselil hørte dens stærke Brus, idet hun stod der i Mørket. Nu er den første Vaarstorm kommet, tænkte hun. Nu er den kommet i sin Vælde for at gjøre Havet frit og bryde op Isen. Om nogle Dage vil vi have aabent Vande, og da kommer Sir Archie til at drage bort herfra, og aldrig vender han tilbage herhid. Hvortil gavner det da, om han bliver fanget og straffet? Hverken de døde eller de levende har nogen Glæde deraf. Elselil svøbte Kaaben omkring sig. Hun tænkte, at hun skulde gaa hjem og sætte sig i Taushed ved sit Arbeide uden at forraade Hemmeligheden til noget Menneske. Men før hun havde løftet sin Fod for at gaa, havde hun allerede opgivet denne Tanke og blev staaende. Hun stod stille og hørte Stormen bruse. Hun tænkte atter paa, at nu skulde det snart blive Vaar. Sneen skulde forsvinde, og Jorden klæde sig grøn. Gud forbarme sig, hvilken Vaar dette bliver for mig! tænkte Elselil. Ingen Glæde og ingen Lykke kan grønnes for mig efter denne Vinters Kulde. Det var bare for et Aar siden, tænkte hun. Da var jeg saa lykkelig, naar Vinteren var til Ende, og Vaaren kom. Jeg mindes en Kvæld, den var saa vakker, at jeg ikke kunde sidde hjemme paa Gaarden. Saa tog jeg min Fostersøster ved Haanden, og vi vandrede ud i Marken for at tage ind grønt Lov og pryde Ovnsmuren. Hun stod og drog sig til Minde, hvorledes hun og hendes Fostersøster havde vandret udover en grøn Sti. Og der ved Siden af havde de seet en liden Ung-<noinclude><references/></noinclude> tekh4f4icd73drrkgh9ufuwvo1a7ivl 104 111197 264390 2025-06-30T21:25:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>birk, som. var bleven afhugget Det kunde sees paa Veden, at den var bleven afhugget for flere Dage siden. Men nu saa de, at det af hugne Træ var begyndt at grønnes, og at dens Blade trængte ud af Knopperne. Da havde hendes Fostersøster stanset og bøiet sig ned over Træet. „Ak, du arme Træ“, sagde hun, „hvad ondt har vel du gjort, etter som du ikke kan dø, skjønt du er afhugget? Hvorfor maa du ud folde dine Blade, som om du endnu levede?“ Da havde Elselil leet af hende og svaret: „Den grønnes vel saa vakkert, for at den, som har hugget den, skal se, hvad Skade han har gjort, og føle Anger“. Men hendes Fostersøster havde ikke leet. Hun havde faat Taarer i Øinene. — Det er en stor Synd, at fælde et Træ ved Løvsprætstid. naar det er saa fuldt af Kraft, at det ikke kan dø. Det er forfærdeligt for en, som er død, at han ikke faar Ro i sin Grav. De døde kan ikke vente sig noget godt, dem kan hverken Kjærligheden eller Lykken naa. Det eneste gode, som de endnu begjærer, det er at faa sove i stille Ro. Jeg maa vel græde, naar du siger, at Birken ikke kan dø, fordi den tænker paa sin Morder. Det er da den haardeste Skjæbne for en, som er bleven berøvet Livet, ikke at faa sove i Ro, fordi han maa forfølge sin Morder. De Døde har intet andet at stræbe efter end at faa sove i Ro. Da Elselil mindedes dette, begyndte hun at græde og vride sine Hænder. — Min Fostersøster faar ikke Ro i sin Grav, sagde hun, dersom jeg ikke forraader min Elskede. Bistaar jeg hende ikke i dette, maa hun vanke om paa Jorden uden Hvile og Ro. Min arme Fostersøster, hun har intet mere at ønske end at faa Ro i sin Grav, og den kan jeg ikke give hende, uden at jeg sender den, jeg har kjær, til Steile og Hjul. <center>IV.</center> Sir Archie kom ud af Kjældersalen og gik frem gjennem den smale Gang. Nu var Lygten, som hang i Taget, atter tændt, og i dens Skin saa han, at en ung Jomfru stod og støttede sig mod Væggen. Hun var saa bleg, og hun stod saa stille, at Sir Archie blev ræd og tænkte; „Nu endelig staar den Døde, som alle Dage forfølger mig, for mine Øine. Da Sir Archie gik forbi Elselil, lagde han sin Haand paa hendes for at faa vide, om det virkelig var en Død, som stod der. Og Haanden var saa kold, at han ikke kunde sige, om den tilhørte en Død eller en Levende. Men da Sir Archie rørte ved Elselils Haand, rykkede hun den til sig, og da kjendte Sir Archie Elselil igjen. Han trodde, at hun var kommen der for hans Skyld, og han blev meget glad ved at faa se hende. I det samme for en Tanke gjennem ham; Nu ved jeg, hvad jeg vil gjøre, for at den Døde kan forsones og høre op med at forfølge mig. Han tog Elselils Hænder mellem sine og førte dem op til sine Læber. — Gud signe dig. fordi du i Kveld er kommet hid til mig, Elselil, sagde han. Men Elselils Hjerte var saa bedrøvet. Hun kunde for Taarer ikke tale endog saa meget, at hun kunde sige Sir Arcliie, at hun ikke var gaat derhen for at træffe ham. Sir Archie stod taus en lang Stund, men Elselils Hænder holdt han hele Tiden mellem sine. Og jo længere han stod saaledes, desto klarere og vakrere blev hans Ansigt. — Elselil, sagde Sir Archie, og han talte med megen Høitidelighed. I flere Dage har jeg ikke været hos dig, fordi jeg har været pla-<noinclude><references/></noinclude> 3cj2ae0q5m8pbv4huyy5w8ggst4io9h 104 111198 264391 2025-06-30T21:37:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>get af tunge Tanker. De har aldrig levnet mig Ro, og jeg trodde, jeg var paa Veie til at miste min Forstand. Men i Kveld er det blevet bedre med mig, og jeg ser ikke mere for mit Øie det Billede, som plagede mig. Og da jeg fandt dig herude, sagde mit Hjerte mig, hvad jeg skulde gjøre for at blive fri fra min Plage for al Tid. Han bøiede sig ned for at kunne se Elselil i Øinene, men da hun stod med sænkede Øielaag, fortsatte han. — Du er vred paa mig, Elselil fordi jeg ikke har været hos dig paa flere Dage. Men jeg har ikke kunnet, fordi at naar jeg saa dig, maatte jeg end mere tænke paa en ung Jomfru, som jeg har handlet ilde mod. Jeg har ellers handlet ilde mod mange Mennesker, Elselil, men min Samvittighed forfølger mig ikke for andet end det, som jeg gjorde mod den unge Jomfru. Da Elselil fremdeles taug, tog han atter hendes Hænder og førte dem op til sine Læber og kyssede dem. — Hør nu, Elselil, hvad mit Hjerte sagde til mig, da jeg fik se, at du stod der ude og ventede paa mig. Du har været uretfærdig mod en Jomfru, sagde det, derfor skal du sone mod en anden, hvad du har ladet hende lide. Du skal tage hende til din Hustru, og du skal være saa god mod hende, at hun aldrig faar kjende Sorg. Du skal være hende saa tro, at du elsker hende mere den siste Dag, du lever, end paa din Bryllupsdag. Elselil blev staaende paa samme Sted med sænkede Øine. Da lagde Sir Archie Haanden paa hendes Hoved og løftede det op. — Jeg maa vide, Elselil, om du hører, hvad jeg siger, sagde han. Da saa han, at Elselil græd saa heftjg, at store Taarer randt ned over hendes Kinder. — Hvorfor græder du, Elselil? spurte Sir Archie. — Jeg græder, Sir Archie, sagde Elselil, fordi jeg bærer altfor stor Kjærlighed til Eder i mit Hjerte. Da flyttede Sir Archie sig endnu nærmere til Elselil og lagde Armen om hendes Liv. — Hører du, hvorledes Stormen tuder der ude? sagde han. Det betyder, at Havet snart gaar op at Skibe og Fartøier atter vil kunne færdes over til mit Hjemland. Sig mig nu, Elselil, om du vil følge mig over did, saa jeg kan faa gjøre godt mod dig, hvad jeg har gjort Ondt mod en anden. Sir Archie begyndte at hviske til Elselil om det herlige Liv som ventede hende, og Elselil begyndte at tænke ved sig selv: Ak, om jeg dog ikke havde vidst, hvad ondt han havde gjort. Da skulde jeg følge ham over Havet og blive lykkelig med ham. Sir Archie kom hende nærmere og nærmere, og da Elselil saa op saa hun, at hans Ansigt var bøiet frem over hende, og han var nærved at kysse hende paa Panden. Da kom hun den Døde ihu, som nys havde været hos hende og kysset hende. Hun rev sig løs fra Sir Archie og sagde: — Nei, Sir Archie, jeg kom mer aldrig til at følge Eder. — Jo, sagde Sir Archie, du maa følge mig, Elselil, ellers gaar jeg til Grunde. Han begyndte at hviske endnu ømmere Ord til Jomfruen, og hun begyndte atter at tænke ved sig selv: Var det ikke mere velbehageligt baade for Gud og Mennesker, om han fik sone sit onde Liv og blive en retskaffen Mand? Hvem har vel Nytte af, at han bliver straffet og aflivet? Da Elselil tog til at tænke saa, kom der et Par Mænd gaaende som agtede sig ned i Kjældersalen. Da Sir Archie merkede, at de kastede nysgjerrige Blikke paa ham og Jomfruen, sagde han til hende: — Kom, Elselil, saa skal jeg følge dig hjem. Jeg vil ikke, at nogen<noinclude><references/></noinclude> bbmggviasj909z1nxmyemd2uhczcc5g 104 111199 264392 2025-06-30T21:52:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skal se, du er kommen hid til mig i Kjældersalen. Da saa Elselil op, som om hun pludselig mindedes, at hun havde et andet Ærende at fuldføre end at lytte til Sir Archie. Men hendes Hjerte pinte hende, naar hun tænkte paa at forraade hans Forbrydelse. Om du overgiver ham til Bøddelen, maa jeg briste, sagde hendes Hjerte til hende. Men Sir Archie trak Jomfruens Kaabe tættere om hende og førte hende ud paa Gaden. Siden gik han med hende helt op til Torarins Stue. Og hun lagde merke til, at hver Gang Stormen kom brusende meget haardt mod ham, stillede han sig foran hende og værgede hende. Elselil tænkte hele Tiden, mens de gik: Min døde Fostersøster vidste ikke om dette, at han vilde forsone sit Liv og blive et godt Menneske. Sir Archie hviskede stadig de deiiigste Ord i Elselils Øre. Og jo længre Elselil lyttede til ham, desto større blev hendes Forvisning. Det maa have været, for at jeg skulde faa høre Sir Archie hviske saadanne Ord i mit Øre, at min Fostersøster kaldte mig ud, tænkte hun. Hun elsker mig saa høit. Hun ønsker ikke min Ulykke, men min Lykke. Og da de stansede udenfor Hytten, spurte Sir Archie Elselil endu en Gang, om hun vilde følge ham over Havet. Og Elselil svarede, at med Guds Hjælp vilde hun ledsage ham. <center>'''Den Fredløse.'''</center> Næste Dag havde Stormen hørt op. Det var nu Mildveir, men det tærede ikke stort paa Sneen, og Havet laa ligesaa lukket som før. Da Elselil vaagnede om Morgenen, tænkte hun: Visselig er det bedre, at en Ugjerningsmand omvender sig og lever etter Guds Ord, end at han bliver straffet og aflivet. Udpaa Dagen kom der fra Sir Archie til Elselil et Sendebud, som bragte med en bred Armring af Guld til hende. Og det glædede Elselil, at Sir Archie havde tænkt paa at gjøre hende en Glæde, og hun takkede Sendebudet og tog imod Gaven. Men da han var gaat, kom hun til at tænke paa, at denne Ring havde Sir Archie kjøbt hende for Hr. Arnes Penge. Hun taalte ikke at se den, naar hun tænkte paa dette. Hun rev den af sin Arm og kastede den langt fra sig. Hvilket Liv vil ikke dette blive for mig, tænkte hun, dersom jeg bestandig maa tænke paa, at jeg lever af Hr. Arnes Penge. Fører jeg en Smule Mad til mine Læber, maa jeg ikke da tænke paa de røvede Penge? Og faar jeg et nyt Klædningss tykke, maa jeg høre det ringe for mit Øre, at dette er kjøbt for uretfærdig erhvervet Gods. Nu ser jeg alligevel, at det er mig umuligt at følge Sir Archie og leve Livet sammen med ham. Jeg vil sige ham dette, naar han kommer til mig. Da det led mod Kvelden, kom Sir Archie til hende. Han var helt glad, han havde ikke været plaget af andre Tanker, og han trodde, dette kom af, at han havde lovet at gjøre godt mod en ung Jomfru, hvad han havde forbrudt mod en anden. Da Elselil saa ham og hørte ham tale, formaaede hun ikke at sige ham, at hun var bedrøvet og vilde skilles fra ham. Alle de Sorger, som tærede hende, glemte hun da og hørte paa Sir Archie. Næste Dag var en Søndag, og da gik Elselil i Kirke. Hun gik derhen baade til Høimesse og Aftensang. Da hun under Høimessen sad og lyttede til Presten, hørte hun nogen, som sutrede og græd lige ved hende. Hun trodde, at det var nogen af dem, der sad ved Siden af hende paa Bænken, som græd,<noinclude><references/></noinclude> a5oi3qefsbue6kit3ks5u8kxzm98mie 264417 264392 2025-06-30T23:48:26Z Øystein Tvede 3938 264417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E33"/>skal se, du er kommen hid til mig i Kjældersalen. Da saa Elselil op, som om hun pludselig mindedes, at hun havde et andet Ærende at fuldføre end at lytte til Sir Archie. Men hendes Hjerte pinte hende, naar hun tænkte paa at forraade hans Forbrydelse. Om du overgiver ham til Bøddelen, maa jeg briste, sagde hendes Hjerte til hende. Men Sir Archie trak Jomfruens Kaabe tættere om hende og førte hende ud paa Gaden. Siden gik han med hende helt op til Torarins Stue. Og hun lagde merke til, at hver Gang Stormen kom brusende meget haardt mod ham, stillede han sig foran hende og værgede hende. Elselil tænkte hele Tiden, mens de gik: Min døde Fostersøster vidste ikke om dette, at han vilde forsone sit Liv og blive et godt Menneske. Sir Archie hviskede stadig de deiiigste Ord i Elselils Øre. Og jo længre Elselil lyttede til ham, desto større blev hendes Forvisning. Det maa have været, for at jeg skulde faa høre Sir Archie hviske saadanne Ord i mit Øre, at min Fostersøster kaldte mig ud, tænkte hun. Hun elsker mig saa høit. Hun ønsker ikke min Ulykke, men min Lykke. Og da de stansede udenfor Hytten, spurte Sir Archie Elselil endu en Gang, om hun vilde følge ham over Havet. Og Elselil svarede, at med Guds Hjælp vilde hun ledsage ham. <section end="E33"/> <section begin="B33"/><center>'''Den Fredløse.'''</center> Næste Dag havde Stormen hørt op. Det var nu Mildveir, men det tærede ikke stort paa Sneen, og Havet laa ligesaa lukket som før. Da Elselil vaagnede om Morgenen, tænkte hun: Visselig er det bedre, at en Ugjerningsmand omvender sig og lever etter Guds Ord, end at han bliver straffet og aflivet. Udpaa Dagen kom der fra Sir Archie til Elselil et Sendebud, som bragte med en bred Armring af Guld til hende. Og det glædede Elselil, at Sir Archie havde tænkt paa at gjøre hende en Glæde, og hun takkede Sendebudet og tog imod Gaven. Men da han var gaat, kom hun til at tænke paa, at denne Ring havde Sir Archie kjøbt hende for Hr. Arnes Penge. Hun taalte ikke at se den, naar hun tænkte paa dette. Hun rev den af sin Arm og kastede den langt fra sig. Hvilket Liv vil ikke dette blive for mig, tænkte hun, dersom jeg bestandig maa tænke paa, at jeg lever af Hr. Arnes Penge. Fører jeg en Smule Mad til mine Læber, maa jeg ikke da tænke paa de røvede Penge? Og faar jeg et nyt Klædningss tykke, maa jeg høre det ringe for mit Øre, at dette er kjøbt for uretfærdig erhvervet Gods. Nu ser jeg alligevel, at det er mig umuligt at følge Sir Archie og leve Livet sammen med ham. Jeg vil sige ham dette, naar han kommer til mig. Da det led mod Kvelden, kom Sir Archie til hende. Han var helt glad, han havde ikke været plaget af andre Tanker, og han trodde, dette kom af, at han havde lovet at gjøre godt mod en ung Jomfru, hvad han havde forbrudt mod en anden. Da Elselil saa ham og hørte ham tale, formaaede hun ikke at sige ham, at hun var bedrøvet og vilde skilles fra ham. Alle de Sorger, som tærede hende, glemte hun da og hørte paa Sir Archie. Næste Dag var en Søndag, og da gik Elselil i Kirke. Hun gik derhen baade til Høimesse og Aftensang. Da hun under Høimessen sad og lyttede til Presten, hørte hun nogen, som sutrede og græd lige ved hende. Hun trodde, at det var nogen af dem, der sad ved Siden af hende paa Bænken, som græd, <section end="B33"/><noinclude><references/></noinclude> a60ndferh5h496bu9i35onqedrl9f6v 104 111200 264393 2025-06-30T22:13:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men hun saa baade til Høire og til Venstre uden at opdage andet end stille og andægtige Mennesker. Alligevel hørte hun tydelig, at nogen græd, og hun syntes, at den Grædende var hende saa nær, at hun maatte kunne naa hende, bare hun rakte Haanden ud. Elselil sad og hørte, hvorledes det sukkede og sutrede, og hun tænkte ved sig selv, at aldrig havde hun hørt noget, som led saa sorgfuldt. Hvem er det, som bærer saa dyb en Sorg, at hun maa fælde saa bitre Taarer? tænkte Elselil. Hun saa sig tilbage, og hun bøiede sig frem over Bænken foran for at se. Men alle sad stille, og der var ingen, hvis Ansigt var overskyllet af Taarer. Da tænkte Elselil, at hun nok ikke behøvede at spørge og undres. Hun havde dog fra første Øieblik af vidst, hvem det var, som græd ved Siden af hende. - Kjære, hviskede hun, hvorfor viser du dig ikke for mig, saadan som du gjorde i forgaars? Du ved jo dog, at jeg gjerne vil gjøre alt, hvad jeg kan, for at stanse dine Taarer. Hun lyttede efter Svar, men fik intet. Hun hørte bare, hvorledes den Døde sutrede ved Siden af hende. Elselil forsøgte at lytte til Prestens Ord fra Prækestolen, men hun kunde daarlig følge med i, hvad han sagde. Og hun blev utaalmodig og hviskede: Jeg ved en, som har større Grund til at græde end nogen anden, og det er jeg selv. Havde min Fostersøster ikke ladet mig vide, hvem hendes Mordere var, kunde jeg nu have siddet her med Hjertet fuldt af Fryd. Medens hun lyttede efter Graaden, blev hun mere og mere harmfuld, og hun tænkte: Hvordan kan min døde Fostersøster begjære af mig, at jeg skal forraade den, jeg har kjær? Aldrig havde hun selv villet begaa en saadan Handling, om hun havde levet. Hun sad indelukket i Kirkestolen, men hun kunde neppe holde sig rolig. Hun vuggede Legemet frem og tilbage, og hun vred Hænderne. Nu kommar vel dette til at forfølge mig hele Dagen, tænkte hun. Hvem ved, fortsatte hun, og blev mere og mere ærgerlig, hvem ved, om det ikke vil forfølge mig hele mit Liv? Men dybere og dybere blev Graaden, som hun hørte ved Siden af sig, og tilslut rørtes hendes Hjerte, saa hun begyndte selv at græde. Den som græder saa, maa visselig have en forfærdelig tung Sorg, tænkte hun. Det maa være en tyngre Lidelse, end nogen Levende kan fatte. Da Gudstjenesten var tilende, og Elselil var kommet ud af Kirken, hørte hun ikke mere Graaden. Men paa Hjemveien græd hun selv hele Tiden, fordi hendes Fostersøster ikke fik Fred i sin Grav. Men da det blev Gudstjeneste om Aftenen igjen, gik Elselil atter til Kirken, fordi hun maatte have Rede paa, om hendes Fostersøster endnu sad der og græd. Og ikke før var hun traadt ind i Kirken, før hun hørte hende, og hendes Sjæl bævede i hende, da hun hørte Graaden. Hun følte, at hendes Styrke svigtede, og hendes Vilje stod kun til at hjælpe den Døde, som fredløs gik om blandt Menneskene. Da Elselil kom ud af Kirken, var det endnu saa lyst, at hun kunde se, at en af dem, som gik foran hende, satte blodige Fodspor i Sneen. Hvem kan det være, som er saa fattig, at han gaar med nøgne Fødder og sætter blodige Fodspor paa Sneen? tænkte hun. Alle de, som gik foran hende, saa ud til at være velholdne Folk. De var alle ordentlig klædt og havde Sko paa Fødderne. Men de røde Fodspor var ikke gamle. Elselil saa, hvor de aftryktes i Sneen af nogen blandt dem, som gik foran hende. Det er nogen, som har gaat sig fordærvet paa lange Veie, tænkte<noinclude><references/></noinclude> ccviq7hs0g8xowp69iq50q1vjdr3dk9 104 111201 264394 2025-06-30T22:38:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun. Gud lade ham ikke behøve at gaa længe, indeii han kommer under Tag og fider Hvile. Hun vilde gjerne vide, hvem det var, som havde gjort en saa dan tung Vandring, og hun fulgte Sporene, uagtet hun maatte vige af fra sin egen Vei. Men pludselig merkede hun, at alle Kirkefolk var taget af til en anden Kant, og at hun var alene paa Gaden. Alligevel ved blev de blodige Fodspor at aftegne sig foran hende. Det er min stakkars Fostersøster, som gaar der, tænkte hun da, og hun vidste med sig selv, at det var noget, som hun hele Tiden havde kjendt til. — Ak, min arme Fostersøster, jeg som trod de, at du vandrede saa let henover Jorden, at du ikke stødte din Fod mod Marken. Men ikke kan nogen Levende forstaa, hvor tung din Vandring er dig. Taarerne kom hende i Øinene, og hun sukkede: At hun dog ikke kan fmde Ro i sin Grav! Ve mig, at hun har maattet vandre øm her saa længe, at hendes Fødder erblevet blodige. — Stans, min kjære Fosterøsster, raabte hun, stans, saa- jeg kan faa tale med dig! Men da hun raabte saaledes, saa hun, at Fodsporene sattes endnu hurtigere paa Sneen, som den Døde paaskyndede sine Skridt. — Nu flygter hun for mig. Mun venter ingen Hjælp af mig røere sagde Elselil. De blodige Fodspor bragte hende ganske fra sig selv, og hun raabte : Min kjære Fostersøster, jeg skal gjort alt, hvad du vil, for at du kan faa Ro i din Grav. Kort efter at Elselil havde sagt disse Ord, kom en høi Kvinde, som havde fulgt efter hende, her og lagde sin Haand paa hendes Arm. — Hvem er du, som gaar her paa Gaden og græder og vrider Hænderne? sagde Kvinden. Du ligner en liden Jomfru, som kom til mig Fredag og bad om Tjeneste og siden blev borte for mig. Eller kanske du er denne Jomfru? — Nei, det er jeg ikke, sagde Elselil, men hvis det er, som jeg tror, at I er Værtinden paa Raadhuskjælderen, saa ved jeg, hvilken Jomfru det er, I taler om. — Da maa du sige mig, hyorfor hun gik bort fra mig, og ikke kom tilbage, sagde Værtinden. — Hun gik bort fra Eder, sagde Elselil, fordi hun ikke vilde høre alle de Ugjerningsmænds Tale, som sad i Eders Sal. — Der sidder mange vilde Mænd i min Sal, men ikke sidder der Ugjerningsmænd, sagde Værtinden. — Saa hørte dog Jomfruen, at tre Mænd sad der og talte med hverandre, sagde Elselil, og en af dem sagde : „Drik, min Bror, Hr. Arnes Penge er endnu ikke slut“ Da Elselil havde sagt dette, tænkte hun: Nu har jeg hjulpet min Fostersøster og fortalt, hvad jeg hørte. Maatte nu Gud hjælpe mig saa, at Værtinden ikke bryder sig om at tro mine Ord, saa er jeg uden Skyld. Men da hun saa paa Værtindens Ansigt, at hun trodde hende, blev hun bange og vilde tlygte sin Vei. Men før hun fik Tid til at tage et Skridt, havde Værtindens tunge Haand fattet et sikkert Tag i hende, saa hun ikke kunde undkomme. — Har du hørt, at saadanne Ord er faldt i min Kjældersal, Jomfru, sagde Værtinden, da har du ingen Ret at løbe din Vei. Da maa du følge mig til dem, som har Magt og Vilje til at gribe Morderne og faa dem straffet. <center>'''Sir Archies Flugt.'''</center> Elselil kom ind i Kjældersalen indsvøbt i sin lange Kaabe og gik frem til et Bord, hvor Sir Archie sad og drak med sine Venner. Der sad en Mængde Gjæster bænkede langs med Bordene, men<noinclude><references/></noinclude> 6pjvixlw5d6dkxd3yz5qc8u5d60xhbx 264419 264394 2025-06-30T23:49:58Z Øystein Tvede 3938 264419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E35"/>hun. Gud lade ham ikke behøve at gaa længe, indeii han kommer under Tag og fider Hvile. Hun vilde gjerne vide, hvem det var, som havde gjort en saa dan tung Vandring, og hun fulgte Sporene, uagtet hun maatte vige af fra sin egen Vei. Men pludselig merkede hun, at alle Kirkefolk var taget af til en anden Kant, og at hun var alene paa Gaden. Alligevel ved blev de blodige Fodspor at aftegne sig foran hende. Det er min stakkars Fostersøster, som gaar der, tænkte hun da, og hun vidste med sig selv, at det var noget, som hun hele Tiden havde kjendt til. — Ak, min arme Fostersøster, jeg som trod de, at du vandrede saa let henover Jorden, at du ikke stødte din Fod mod Marken. Men ikke kan nogen Levende forstaa, hvor tung din Vandring er dig. Taarerne kom hende i Øinene, og hun sukkede: At hun dog ikke kan fmde Ro i sin Grav! Ve mig, at hun har maattet vandre øm her saa længe, at hendes Fødder erblevet blodige. — Stans, min kjære Fosterøsster, raabte hun, stans, saa- jeg kan faa tale med dig! Men da hun raabte saaledes, saa hun, at Fodsporene sattes endnu hurtigere paa Sneen, som den Døde paaskyndede sine Skridt. — Nu flygter hun for mig. Mun venter ingen Hjælp af mig røere sagde Elselil. De blodige Fodspor bragte hende ganske fra sig selv, og hun raabte : Min kjære Fostersøster, jeg skal gjort alt, hvad du vil, for at du kan faa Ro i din Grav. Kort efter at Elselil havde sagt disse Ord, kom en høi Kvinde, som havde fulgt efter hende, her og lagde sin Haand paa hendes Arm. — Hvem er du, som gaar her paa Gaden og græder og vrider Hænderne? sagde Kvinden. Du ligner en liden Jomfru, som kom til mig Fredag og bad om Tjeneste og siden blev borte for mig. Eller kanske du er denne Jomfru? — Nei, det er jeg ikke, sagde Elselil, men hvis det er, som jeg tror, at I er Værtinden paa Raadhuskjælderen, saa ved jeg, hvilken Jomfru det er, I taler om. — Da maa du sige mig, hyorfor hun gik bort fra mig, og ikke kom tilbage, sagde Værtinden. — Hun gik bort fra Eder, sagde Elselil, fordi hun ikke vilde høre alle de Ugjerningsmænds Tale, som sad i Eders Sal. — Der sidder mange vilde Mænd i min Sal, men ikke sidder der Ugjerningsmænd, sagde Værtinden. — Saa hørte dog Jomfruen, at tre Mænd sad der og talte med hverandre, sagde Elselil, og en af dem sagde : „Drik, min Bror, Hr. Arnes Penge er endnu ikke slut“ Da Elselil havde sagt dette, tænkte hun: Nu har jeg hjulpet min Fostersøster og fortalt, hvad jeg hørte. Maatte nu Gud hjælpe mig saa, at Værtinden ikke bryder sig om at tro mine Ord, saa er jeg uden Skyld. Men da hun saa paa Værtindens Ansigt, at hun trodde hende, blev hun bange og vilde tlygte sin Vei. Men før hun fik Tid til at tage et Skridt, havde Værtindens tunge Haand fattet et sikkert Tag i hende, saa hun ikke kunde undkomme. — Har du hørt, at saadanne Ord er faldt i min Kjældersal, Jomfru, sagde Værtinden, da har du ingen Ret at løbe din Vei. Da maa du følge mig til dem, som har Magt og Vilje til at gribe Morderne og faa dem straffet. <section end="E35"/> <section begin="B35"/><center>'''Sir Archies Flugt.'''</center> Elselil kom ind i Kjældersalen indsvøbt i sin lange Kaabe og gik frem til et Bord, hvor Sir Archie sad og drak med sine Venner. Der sad en Mængde Gjæster bænkede langs med Bordene, men <section end="B35"/><noinclude><references/></noinclude> 75lan3o24rf5c15314pzguey7c5buf0 104 111202 264395 2025-06-30T22:46:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Elselil brød sig ikke om alle de undrende Blikke, som kastedes efter hende, da hun gik hen ug satte sig ved Siden at den, hun havde kjær. Hun tænkte bare, at i de siste Øieblikke, Sir Archie endnu havde sin Frihed, vilde hun være sammen med ham. Da Sir Archie saa Elselil komme og tage Plads ved Siden af ham, reiste han sig og gik med hende til et Bord, som stod langt nede i Salen halvt bortgjemt bag en Pillar. Hun kunde forstaa, at han ikke syntes om, at hun var kommet til ham paa et Værtshus, hvor det ikke var god Skik for unge Jomfruer at færdes. — Jeg har ikke meget at sige Eder, Sir Archie, sagde Elselil, men jeg maatte lade Eder vide, at det ikke er muligt for mig at følge Eder over til Eders Land. Da Sir Archie hørte dette, blev han forfærdet, ti han frygtede for, at hvis han mistede Elselil, vilde de onde Tanker atter faa Magten over ham. — Hvorfor vil du ikke følge mig, Elselil, sagde Sir Archie. Elselil sad bleg som Døden, hendes Tanker var saa forvirrede, at hun neppe vidste, hvad hun svarede ham. — Det er ikke saa godt at følge en Landsknegt, sagde hun, ingen ved, om en saadan en holder Tro og Love. Inden Sir Archie kunde svare, kom en Sjømand ned i Kjældersalen. Han gik frem til Sir Archie og sagde til ham, at han var udsendt af Skipperen paa den store Galeas, som laa indefrossen bag Kløverøen. Nu bad Skipperen, at Sir Archie og alle hans Mænd skulde gjøre sig rede og gaa om bord denne Kveld. Stormen var atter begyndt. Havet begyndte at renses for Is langt ude i Vest. Det var muligt, at Veien til Skotland laa aaben, før det blev Dag. — Hører du, hvad han siger? sagde Sir Archie til Elselil. Vil du følge mig? — Nei, sagde Elselil, jeg vil ikke følge Eder. Men i sit Hjerte blev hun meget glad, ti hun tænkte: Nu kan det hænde det lager sig saa at han reiser herfra, før Vagten faar Tid til at komme og gribe ham. Sir Archie reiste sig og gik bort til Sir Filip og Sir Reginald og meddelte dem Budskabet. — Gaa I foran mig hjem til vort Herberge, sagde han, og gjør alt istand! Jeg maa endnu tale et Par Ord med Elselil. Da Elselil saa, at Sir Archie kom tilbage til hende, slog hun ud med Hænderne mod ham. — Hvorfor kommer I tilbage, Sir Archie? sagde hun. Hvorfor skynder I Eder ikke til Havet saa hurtig, som Eders Fødder kan bære Eder? Ti hun havde saa stor Kjærlighed til Sir Archie. Hun havde vel forraadt ham for sin kjære Fostersøsters Skyld, men hun ønskede intet hellere, end at han maatte undkomme. — Nei, jeg vil først endnu en Gang bede dig, at du maa følge mig, sagde Sir Archie. — Det ved I dog, Sir Archie, at jeg ikke kan følge Eder, sagde Elselil. — Hvorfor kan du ikke? sagde Sir Archie. Du er en forladt og fattig Pige, ingen spørger efter, hvad der bliver af dig. Men følger du mig, skal jeg gjøre dig til en mægtig Frue. Jeg er en fornem Mand i mit eget Land. Du skal faa gaa klædt i Silke og Guld, og du skal faa træde Dansen ved Kongens Hof. Elselil skalv af Angst over, at han drøiede saa længe hos hende, medens Veien endnu laa ham aaben til Flugt. Hun havde neppe Ro nok til at svare ham: — Reis nu bort, Sir Archie! I skal ikke drøie længere for at bede mig. — Jeg vil sige dig noget, Elselil, sagde Sir Archie og talte til hende med stadig blødere Stemme. Da jeg først saa dig, tænkte jeg<noinclude><references/></noinclude> kh7fhz9gw4f79hn06sfvpaofx36vea9 104 111203 264396 2025-06-30T23:04:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bare paa at daare og lokke dig. Jeg har lovet dig Slot og Guld mange Gange før, men helt siden i forgaars Kvæld har jeg ment det ærligt med dig. Og nu er det min Vilje og mit Ønske at gjøre dig til min Hustru. Du kan stole paa mig, saa sandt som jeg er en Adelsmand og Kriger. I det samme hørte Elselil, at vaabenklædte Mænd marscherede frem paa Torvet udenfor Kjælderen. Hvis jeg nu følger ham, tænkte Elselil, kan han endnu undkomme. Jeg drager ham i Fordærvelsen. Det er for min Skyld, at han bliver siddende her saalænge, til Vagten faar Tid at gribe ham. Men jeg kan dog alligevel ikke følge den, som har myrdet alle mine, tænkte hun. — Sir Archie, sagde Elselil, og hun haabede, at hun endnu skulde kunne skræmme ham. Hører I ikke, at vaabenklædte Mænd drager frem over Torvet? — Jo, jeg hører det, sagde Sir Archie, der har vel været Slagsmaal paa et Vertshus. Bliv ikke bange, Elselil, det er bare nogle Fiskere som er kommet i Klammeri om Veir og Vind. — Sir Archie, sagde Elselil, hører I ikke, at de stanser udenfor Raadhuset? Elselil skalv fra Top til Taa, men det merkede ikke Sir Archie, han var ganske rolig. - Hvor vil du, de ellers skulde stanse? sagde Sir Archie. De maa jo føre Urostifterne hid for at sætte dem i Fængsel i Raadhuset. Hør ikke efter dem, Elselil, men her paa mig, som beder dig følge mig over Havet! Men Elselil søgte endnu en Gang at skræmme Sir Archie. — Sir Archie, sagde hun, hører I ikke, hvor Knegtene kommer ned over Trappen til Raadhuskjælderen ? — Jo, jeg hører det, sagde Sir Archie, de kommer vel hid for at tomme en Kande Øl, efterat de har sat sine Fanger i sikker Forvaring. Tænk ikke paa dem, Elselil, men tænk paa, at i Morgen farer du og jeg paa det frie Hav over til mit kjære Fædreland! Men Elselil var bleg som et Lig, og hun skalv saa, at hun neppe kunde tale. — Sir Archie, sagde hun, ser I ikke, hvor de staar og taler med Vertinden der oppe ved Disken. De spørger hende nok, om nogen af dem, de søger, findes her inde ? — Jeg tænker de aftaler med hende, at hun skal blande dem en sterk og varm Drik i denne stormige Nat, sagde Sir Archie. Du maa ikke skjælve saa, Elselil. Du kan følge mig uden Frygt. Jeg siger dig, at om min Fader nu vilde, at jeg skulde gifte mig med den ædleste Frøken i vort Land, jeg sagde aligevel nei. Far du med mig i største Tryghed over Havet, Elselil! Det skal blive en Reise til den største Fryd og Lykke. Der samledes flere og flere Knegte nede ved Døren, og Elselil kunde ikke længer bare sig for Angst. Jeg kan ikke se paa at de kommer og griber ham, tænkte hun. Hun bøiede sig hen til Sir Archie og hviskede til ham: — Hører I ikke, Sir Archie. at Knegtene spørger Vertinden, om Hr. Arnes Mordere findes her i Salen? Da kastede Sir Archie et Blik henover Rummet og saa paa Landsknegtene, som talte med Vertinden. Men han reiste sig ikke for at flygte, som Elselil havde ventet, men bøiede sig ned og saa Elselil dybt ind i Øinene. — Er det du, Elselil, som har kjendt mig igjen og forraadt mig? spurte han. — Jeg har gjort det for min kjære Fostersøsters Skyld, for at hun skulde faa Ro i sin Grav, sagde Elselil. Gud ved, hvor meget det kostede mig at gjøre det. Men fly nu, Sir Archie! Det er endnu Tid. De har endnu ikke spærret Dørene og Forstuen. — Du Ulveunge! sagde Sir<noinclude><references/></noinclude> 36vtjxydhf6annser8t3sow8og2f6uj 0 111204 264399 2025-06-30T23:15:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=3 to=3 header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] 264399 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=3 to=3 header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] mnuusl70fh8xti842ocep1uk41zttzs 264400 264399 2025-06-30T23:16:53Z Øystein Tvede 3938 264400 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=5 to=5 header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] ich5mb7z5frqgnipa694a8jjtj6eau3 264423 264400 2025-06-30T23:53:56Z Øystein Tvede 3938 264423 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=5 to=6 header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] qcy7ndv0oqv31tsu1bg193pe2wwp223 264430 264423 2025-07-01T00:37:40Z Øystein Tvede 3938 264430 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=5 to=6 header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] tjwpfr7i4rc4zkfpozxw7btz4hl04tz 0 111205 264405 2025-06-30T23:36:23Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=7 to=13 fromsection="" tosection="E13" header=1 /> 264405 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=7 to=13 fromsection="" tosection="E13" header=1 /> 68bu2xrsear33rt5h92tfi42gi4caiz 0 111206 264409 2025-06-30T23:41:07Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=13 to=15 fromsection="B13" tosection="E15" header=1 /> 264409 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=13 to=15 fromsection="B13" tosection="E15" header=1 /> tdj2gtypxijbufm1mycr4x9rquav3wu 0 111207 264411 2025-06-30T23:43:01Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=15 to=22 fromsection="B15" tosection="E22" header=1 /> 264411 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=15 to=22 fromsection="B15" tosection="E22" header=1 /> 5t1kmav71ga0evi3861etgv91m5ucji 0 111208 264414 2025-06-30T23:45:46Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=22 to=26 fromsection="B22" tosection="E26" header=1 /> 264414 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=22 to=26 fromsection="B22" tosection="E26" header=1 /> 8m1otkfr0c85bwojqmdtps3bjfu1gbg 0 111209 264416 2025-06-30T23:47:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=26 to=33 fromsection="B26" tosection="E33" header=1 /> 264416 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=26 to=33 fromsection="B26" tosection="E33" header=1 /> 1csyyfxpmqcgshofbrr7tbbqvvfpy26 0 111210 264418 2025-06-30T23:49:02Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=33 to=35 fromsection="B33" tosection="E35" header=1 /> 264418 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=33 to=35 fromsection="B33" tosection="E35" header=1 /> igt51w8iz5tb6wdsg5z4fj0wqk8pi4u 0 111211 264420 2025-06-30T23:50:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=35 to=40 fromsection="B35" tosection="E40" header=1 /> 264420 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=35 to=40 fromsection="B35" tosection="E40" header=1 /> afbwes15548zmob1y7rv4e8ua1me7rq 264425 264420 2025-06-30T23:57:48Z Øystein Tvede 3938 264425 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=41 to=44 fromsection="B41" tosection="" header=1 /> 6p2lyrr2du4irfvzqgv2frbdayz4zpg 264434 264425 2025-07-01T09:33:03Z Øystein Tvede 3938 264434 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=35 to=40 fromsection="B35" tosection="E40" header=1 /> afbwes15548zmob1y7rv4e8ua1me7rq 0 111212 264421 2025-06-30T23:52:05Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=35 to=40 fromsection="B35" tosection="E40" header=1 /> 264421 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=35 to=40 fromsection="B35" tosection="E40" header=1 /> afbwes15548zmob1y7rv4e8ua1me7rq 264422 264421 2025-06-30T23:53:29Z Øystein Tvede 3938 264422 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=40 to=43 fromsection="B40" tosection="E43" header=1 /> g7kfdzr8ihrwp09xfzttprqqfi9tbzg 264424 264422 2025-06-30T23:57:20Z Øystein Tvede 3938 264424 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=40 to=41 fromsection="B40" tosection="E41" header=1 /> eb0v6bgk6lo9pg6ywvssv798axgiu1s 104 111213 264431 2025-07-01T09:06:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Archie. Da jeg saa dig paa Bryggen første Gang, tænkte jeg, at jeg burde dræbe dig. Men Elselil lagde sin Haand paa hans Arm. — Fly, Sir Archie, jeg kan ikke sidde stille og se, at de kommer og griber Eder. Vil I ikke fly uden mig, saa skal jeg i Guds Navn følge Eder. Men sid ikke længer stille her for min Skyld, Sir Archie. Alt hvad I vil, skal jeg gjere for Eder, blot I vil redde Eders Liv. Men Sir Archie var nu meget vred, og han talte haanligt til Elselil. — Nu faar du aldrig, Jomfru, vandre i Guldsko gjennem store Slotsgemakker. Nu maa du i hele dit Liv blive her i Marstrand og rense Sild. Aldrig faar du en Mand, som har Slot og Len, Elselil. Din Mand bliver en fattig Fisker, og din Bolig bliver en Hytte paa et nøgent Skjær. — Hører I ikke, hvorledes de sætter Vagt ved alle Døre og fælder Lanser foran Udgangene? spurte Elselil. Hvorfor skynder I ikke bort herfrå? Hvorfor flyr I ikke ned paa Isen og søger Skjul paa et Skib? — Jeg flyr ikke, fordi jeg liker at sidde her og tale med Elselil, sagde Sir Archie. Tænker du ikke paa, at det nu er forbi med al Glæde for dig, Elselil? Tænker du ikke paa, at det nu er forbi med mit Haab om at kunne sone min Skvld? — Sir Archie, hviskede Elselil og reiste sig i sin Forskrækkelse, nu er Knegtene færdige. Nu kommer de for ut gribe Eder. Skynd Eder og fly. Jeg skal komme til Eder ude paa Skibet, Sir Archie. bare I vil fly! — Du behøver ikke at være saa ræd. Elselil, sagde Sir Archie. Vi har endnu en Stund igjen til at tale sammen. Knegtene tænker ikke paa at kaste sig over mig her inde, hvor jeg kan forsvare mig. De vi! fange mig i den trange Kjældertrappe. Der tænker de paa at spidde mig paa sine lange Spyd. Det er jo dette, du altid har ønsket mig. Men jo mere forskræmt Elselil viste sig, desto roligere blev Sir Archie. Hun bad ham fly, men han lo af hende. — Du skal ikke være saa vis paa, at Knegtene kan fange mig, Jomfru. Jeg har været i større Farer end denne og kommet unda. Det var nok værre for mig for nogle Maaneder siden i Sverige. Der var nogle Bagvaskere, som havde sagt til Kong Johan, at hans skotske Garde ikke var ham tro. Og Kongen trodde dem. Han lod de tre Anførere sætte i Taarnet, og deres Knegte sendte han ud af sit Rige og lod dem bevogte, helt til de var kommet over Grænsen. — Fly, Sir Archie, fly! bad Elselil. — Vær ikke bange for mig, Elselil, sagde Sir Archie og lo haardt. I KvæJd er jeg mig selv igjen, nu er jeg atter i mit gamle Humør. Nu ser jeg ikke mere den unge Jomfru for mine Øine, og da skal jeg nok klare mig. Jeg skal fortælle dig om de tre, som sad i Kong Johans Fængsel. De sneg sig ud af Taarnet en Nat. da Vogterne var drukne og løb sin Vei. Derefter flygtede de til Grænsen. Men saa længe de streifede om i den svenske Konges Land, turde de ikke give tilkjende, hvem de var. De vidste sig ingen anden Raad, Elselil, end at de fik sig Klæder af loddent Skind, og sagde, at de var Garvergeseller, som gik omkring i Landet og søgte efter Arbeide. Men nu begyndte Elselil at merke, hvor forandret Sir Archie var mod hende. Og hun skjønte, at han hadede hende, efter at hun fortalte ham, at hun havde forraadt ham. — Tal ikke saa, Sir Archie, sagde Elselil. — Hvorfor skulde du svige mig, da jeg trodde dig som best? sagde Sir Archie. Nu er atter<noinclude><references/></noinclude> nabfyf5j4l63yrk9mwf8g5xqyyznyme 104 111214 264432 2025-07-01T09:15:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som jeg var før. Nu bryr jeg mig ikke om at spare nogen. Nu skal du se, at alt kommer til at gaa mig godt, som det har gjort før i Verden. Var vi ikke ilde stedt, jeg og mine Kamerater, da vi endelig havde gjennemvandret Sverige og kom her ned til Kysten? Vi havde ikke Penge til at kjøbe os ordentlige Klæder for. Vi havde ikke Penge, saa vi kunde skaffe os Overfart til Skotland. Vi vidste os ingen anden Raad end at gjøre Indbrud i Solberga Prestegaard. — Tal ikke mere om dette! sagde Elselil. — Jo, nu skal du høre alt, Elselil, sagde Sir Archie. Det er noget, som ikke du ved, og det er, at da vi kom ind i Prestegaarden, gik vi først frem til Hr. Arne og vækkede ham, og bad, at han skulde give os Penge. Havde han gjort det godvillig, vilde vi ikke have tilføiet ham noget ondt. Men Hr. Arne yppede Strid med os, og da maatte vi fælde ham. Og naar vi havde dræbt ham, maatte vi ogsaa dræbe alle hans Folk. Elselil afbrød ikke mere Sir Ardhie, men det blev koldt og tomt i hendes Hjerte. Hun gyste, da hun saa og hørte Sir Archie, ti idet han talte, fik han et grusomt og blodtørstigt Udseende. Hvad har jeg villet gjøre? tænkte hun. Jeg maa have været gal, naar jeg har kunnet elske den, som har myrdet alle mine. Gud forlade mig min Synd! — Da vi trodde. at alle var døde, sagde Sir Archie, slæbte vi den tunge Pengekiste ud af Huset. Derpaa lagde vi ild omkring det, for at Folk skulde tro, at Hr. Arne havde brændt inde. — Jeg har elsket en Ulv i Skogen, sagde Elselil til sig selv. Og ham har jeg villet redde fra Straf! — Men vi for ned paa Isen og flygtede udover mod Havet, fortsatte Sir Archie. Vi var ikke bange, saa længe vi saa ilden blusse mod Skyen, men da vi saa, at den aftog, begyndte vi at frygte. Vi forstod, at der var kommet Folk tilstede, som havde slukket Ildebranden, og at vi vilde blive forfulgt. Da kjørte vi tilbage ind mod Land, hvor vi havde seet en Elvemunding med svag Is. Vi løftede Pengekisten af Slæden og kjørte fremover, til Isen brast under Hesten. Saa lod vi den drukne og sprang selv til Side. Hvis du ikke var bare en Jomfru, Elselil, vilde du forstaa, at dette var raskt gjort. Vi klarte vore Sager som Mænd. Nu sagde ikke Elselil mere. Hun sad og kjendte en sviende Verk i Hjertet. Men Sir Archie hadede hende og var glad ved at faa pine hende. — Derpaa tog vi vore Skjærf og bandt dem i Kisten og begyndte at drage. Men da Kisten gjorde Merke i Isen, gik vi i Land, kvistede af en Gran og lagde Granbar under Kisten. Saa tog vi Skoene af os og drog afsted bort over Isen uden at efterlade os noget Spor. Sir Archie holdt inde for at kaste et haanligt Blik paa Elselil. — Endskjønt alt dette havde gaat godt for os, var vi dog ilde ude enduu. Hvor vi kom hen i vore blodige Klæder, vilde vi blive gjenkjendt og grebne. Men hør nu dette, Elselil, saa du kan sige det til alle, som vil gjøre sig det Besvær at sætte efter os, saa de kan forstaa, at vi ikke er af dem, som er lette at gribe! Da vi kom gaaende over Isen her frem til Marstrand, mødte vi paa Havet vore Landsmænd og Kamerater, dé som Kong Johan havde sendt ud af sit Land. De havde ikke kunnet forlade Marstrand for Isens Skyld, og de hjalp os i vor Nød, saa vi fik os Klæder. Siden har vi uden Fare gaat om her i Marstrand. Og ingen Fare vilde have været over os nu heller, om ikke du havde været troløs og sveget mig. Elselil sad stille, det var for stor en Sorg for hende. Hun<noinclude><references/></noinclude> mlbz9c4hkhgbzc86nptfyxgyes5n4e3 104 111215 264433 2025-07-01T09:28:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>følte knapt, at Hjertet slog i Brystet. Men Sir Archie sprang op og raabte: - Og intet ondt skal hænde os ikveld heller. Det skal du faa se, Elselil. I det samme greb han hende med begge Hænder og løftede hende op. Og med Elselil foran sig som et Skjold sprang Sir Archie gjennem Kjældersalen ned mod Udgangen. Og Knegtene som stod Vagt ved Deren, strakte sine lange Spyd mod ham, men de kunde ikke bruge dem af Frygt for at saare Elselil. Da Sir Archie kom ud i den trange Trappe og Forstue, bar han Elselil foran sig paa samme Maade. Og hun værnede ham bedre end det beste Harnisk, ti Knegtene, som stod opstillede der, kunde heller ikke gjere Brug af sine Vaaben. Han kom paa denne Maade et godt Stykke op efter Trappen, og Elselil kjendte Him- lens frie Luft stromme imod sig. Men Elselil havde ikke mere nogen Kjærlighed til Sir Archie, hun følte et dødeligt Had, og hun tænkte bare paa, at han var en ond Morder. Og da hun nu saa, at hun beskyttede ham med sit Legeme, saa han var nærved at undkomme, udstrakte hun sin Haand og trak til sig et af Spy- dene, som Knegtene holdt, og rettede det mod sit Hjerte. Nu vil jeg tjene min Fostersøster saa, at dette Forehavende endelig maa lykkes, tænkte Elselil. Og ved næste Skridt, som Sir Archie tog opover Trappen, trængte Spydet ind i Elselils Hjerte. Men da stod Sir Archie allerede overst paa Trappen. Og Krigs- knegtene for tilbage, da de saa, at en af dem havde saaret Jom- fruen. Og han sprang forbi dem. Da Sir Archie kom ud paa Torvet, hørte han Hærskrig fra et Smug, og der raabtes paa skotsk: Til Hjælp, til Hjælp! For Skotland, for Skotland!" "Pet var Sir Filip og Sir Reginald. som havde samlet de Skotske og nu kom for at undsætte ham. Og Sir. Archie sprang imod dem og raabte med høy Røst: »Hid, hid! For Skotland! For Skotland <center>'''Over Isen.'''</center> Da Sir Archie vandrede ud over Isen, bar han fremdeles Elselil paa sim Arm. Sir Filip'og Smr Reginald gik ved Siden af ham. " De' fortalte ham, hvorledes de havde faat Nyg om Faren, og hvorledes det havde lykkedes dem at bringe den tunge Pengekiste ombord paa Galeasen og samle deres Landsmænd, men Sir Årchie hørte ikke "paa dem. Han syntes at ga og tale" med hende, som han bar paa sin Arm. — Hvem er det, du fører med dig? spurte Sir Reginald. — Det er Eleelil, svarede Sir Archie. Jeg skal føre hende med mig over til Skotland. Jeg vil ikke lade hende efter mig her. Her vil hun aldrig blive andet end en fattig Fiskerenserske. — Nei, det er vel meget rimeligt, sagde Sir Reginald. — Her vil ingen give hende andet end Klæder af grov Uld, sagde Sir Archie, og en trang Seng af grove Planker vil hun faa at sove i. Jeg skal lægge hende paa de mygeste Puder, og hendes Hvilested skal jeg lade gjøre af Marmor. Jeg skal svøbe hende i det dyreste Pelsverk, og paa hendes Fødder vil jeg lade sætte Sko med Juvelspænder. — Du tiltænker hende stor Ære, sagde Sir Reginald. — Jeg kan ikke lade hende blive her hjemme, sagde Sir Archie, ti hvem vil her faa Tid tilat komme ihu saadan en fattig Stakkar? Hun vilde blive ganske glemt af alle om nogle faa Maaneder. Ingen vilde se til hende i hendes Bolig, ingen opsøge hende i hendes Ensomhed. Men naar jeg engang naar til mit Hjem, da skal jeg bygge hende en skjøn<noinclude><references/></noinclude> ofv0lbu7fv21fba2em80rggwtqnqm8a 264435 264433 2025-07-01T09:34:30Z Øystein Tvede 3938 264435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E40"/>følte knapt, at Hjertet slog i Brystet. Men Sir Archie sprang op og raabte: - Og intet ondt skal hænde os ikveld heller. Det skal du faa se, Elselil. I det samme greb han hende med begge Hænder og løftede hende op. Og med Elselil foran sig som et Skjold sprang Sir Archie gjennem Kjældersalen ned mod Udgangen. Og Knegtene som stod Vagt ved Deren, strakte sine lange Spyd mod ham, men de kunde ikke bruge dem af Frygt for at saare Elselil. Da Sir Archie kom ud i den trange Trappe og Forstue, bar han Elselil foran sig paa samme Maade. Og hun værnede ham bedre end det beste Harnisk, ti Knegtene, som stod opstillede der, kunde heller ikke gjere Brug af sine Vaaben. Han kom paa denne Maade et godt Stykke op efter Trappen, og Elselil kjendte Him- lens frie Luft stromme imod sig. Men Elselil havde ikke mere nogen Kjærlighed til Sir Archie, hun følte et dødeligt Had, og hun tænkte bare paa, at han var en ond Morder. Og da hun nu saa, at hun beskyttede ham med sit Legeme, saa han var nærved at undkomme, udstrakte hun sin Haand og trak til sig et af Spy- dene, som Knegtene holdt, og rettede det mod sit Hjerte. Nu vil jeg tjene min Fostersøster saa, at dette Forehavende endelig maa lykkes, tænkte Elselil. Og ved næste Skridt, som Sir Archie tog opover Trappen, trængte Spydet ind i Elselils Hjerte. Men da stod Sir Archie allerede overst paa Trappen. Og Krigs- knegtene for tilbage, da de saa, at en af dem havde saaret Jom- fruen. Og han sprang forbi dem. Da Sir Archie kom ud paa Torvet, hørte han Hærskrig fra et Smug, og der raabtes paa skotsk: Til Hjælp, til Hjælp! For Skotland, for Skotland!" "Pet var Sir Filip og Sir Reginald. som havde samlet de Skotske og nu kom for at undsætte ham. Og Sir. Archie sprang imod dem og raabte med høy Røst: »Hid, hid! For Skotland! For Skotland <section end="E40"/> <section begin="B40"/><center>'''Over Isen.'''</center> Da Sir Archie vandrede ud over Isen, bar han fremdeles Elselil paa sim Arm. Sir Filip'og Smr Reginald gik ved Siden af ham. " De' fortalte ham, hvorledes de havde faat Nyg om Faren, og hvorledes det havde lykkedes dem at bringe den tunge Pengekiste ombord paa Galeasen og samle deres Landsmænd, men Sir Archie hørte ikke "paa dem. Han syntes at ga og tale" med hende, som han bar paa sin Arm. — Hvem er det, du fører med dig? spurte Sir Reginald. — Det er Eleelil, svarede Sir Archie. Jeg skal føre hende med mig over til Skotland. Jeg vil ikke lade hende efter mig her. Her vil hun aldrig blive andet end en fattig Fiskerenserske. — Nei, det er vel meget rimeligt, sagde Sir Reginald. — Her vil ingen give hende andet end Klæder af grov Uld, sagde Sir Archie, og en trang Seng af grove Planker vil hun faa at sove i. Jeg skal lægge hende paa de mygeste Puder, og hendes Hvilested skal jeg lade gjøre af Marmor. Jeg skal svøbe hende i det dyreste Pelsverk, og paa hendes Fødder vil jeg lade sætte Sko med Juvelspænder. — Du tiltænker hende stor Ære, sagde Sir Reginald. — Jeg kan ikke lade hende blive her hjemme, sagde Sir Archie, ti hvem vil her faa Tid tilat komme ihu saadan en fattig Stakkar? Hun vilde blive ganske glemt af alle om nogle faa Maaneder. Ingen vilde se til hende i hendes Bolig, ingen opsøge hende i hendes Ensomhed. Men naar jeg engang naar til mit Hjem, da skal jeg bygge hende en skjøn <section end="B40"/><noinclude><references/></noinclude> anoh3hxnwc68f5j1a2n9ix7qmp22ucd 264436 264435 2025-07-01T09:36:00Z Øystein Tvede 3938 264436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E40"/>følte knapt, at Hjertet slog i Brystet. Men Sir Archie sprang op og raabte: - Og intet ondt skal hænde os ikveld heller. Det skal du faa se, Elselil. I det samme greb han hende med begge Hænder og løftede hende op. Og med Elselil foran sig som et Skjold sprang Sir Archie gjennem Kjældersalen ned mod Udgangen. Og Knegtene som stod Vagt ved Deren, strakte sine lange Spyd mod ham, men de kunde ikke bruge dem af Frygt for at saare Elselil. Da Sir Archie kom ud i den trange Trappe og Forstue, bar han Elselil foran sig paa samme Maade. Og hun værnede ham bedre end det beste Harnisk, ti Knegtene, som stod opstillede der, kunde heller ikke gjere Brug af sine Vaaben. Han kom paa denne Maade et godt Stykke op efter Trappen, og Elselil kjendte Him- lens frie Luft stromme imod sig. Men Elselil havde ikke mere nogen Kjærlighed til Sir Archie, hun følte et dødeligt Had, og hun tænkte bare paa, at han var en ond Morder. Og da hun nu saa, at hun beskyttede ham med sit Legeme, saa han var nærved at undkomme, udstrakte hun sin Haand og trak til sig et af Spy- dene, som Knegtene holdt, og rettede det mod sit Hjerte. Nu vil jeg tjene min Fostersøster saa, at dette Forehavende endelig maa lykkes, tænkte Elselil. Og ved næste Skridt, som Sir Archie tog opover Trappen, trængte Spydet ind i Elselils Hjerte. Men da stod Sir Archie allerede overst paa Trappen. Og Krigs- knegtene for tilbage, da de saa, at en af dem havde saaret Jom- fruen. Og han sprang forbi dem. Da Sir Archie kom ud paa Torvet, hørte han Hærskrig fra et Smug, og der raabtes paa skotsk: Til Hjælp, til Hjælp! For Skotland, for Skotland!" "Pet var Sir Filip og Sir Reginald. som havde samlet de Skotske og nu kom for at undsætte ham. Og Sir. Archie sprang imod dem og raabte med høy Røst: »Hid, hid! For Skotland! For Skotland!„“ <section end="E40"/> <section begin="B40"/><center>'''Over Isen.'''</center> Da Sir Archie vandrede ud over Isen, bar han fremdeles Elselil paa sim Arm. Sir Filip'og Smr Reginald gik ved Siden af ham. " De' fortalte ham, hvorledes de havde faat Nyg om Faren, og hvorledes det havde lykkedes dem at bringe den tunge Pengekiste ombord paa Galeasen og samle deres Landsmænd, men Sir Archie hørte ikke "paa dem. Han syntes at ga og tale" med hende, som han bar paa sin Arm. — Hvem er det, du fører med dig? spurte Sir Reginald. — Det er Eleelil, svarede Sir Archie. Jeg skal føre hende med mig over til Skotland. Jeg vil ikke lade hende efter mig her. Her vil hun aldrig blive andet end en fattig Fiskerenserske. — Nei, det er vel meget rimeligt, sagde Sir Reginald. — Her vil ingen give hende andet end Klæder af grov Uld, sagde Sir Archie, og en trang Seng af grove Planker vil hun faa at sove i. Jeg skal lægge hende paa de mygeste Puder, og hendes Hvilested skal jeg lade gjøre af Marmor. Jeg skal svøbe hende i det dyreste Pelsverk, og paa hendes Fødder vil jeg lade sætte Sko med Juvelspænder. — Du tiltænker hende stor Ære, sagde Sir Reginald. — Jeg kan ikke lade hende blive her hjemme, sagde Sir Archie, ti hvem vil her faa Tid tilat komme ihu saadan en fattig Stakkar? Hun vilde blive ganske glemt af alle om nogle faa Maaneder. Ingen vilde se til hende i hendes Bolig, ingen opsøge hende i hendes Ensomhed. Men naar jeg engang naar til mit Hjem, da skal jeg bygge hende en skjøn <section end="B40"/><noinclude><references/></noinclude> bae45bwgroh27m1apgs22p2nn98lt6q 264437 264436 2025-07-01T09:39:14Z Øystein Tvede 3938 264437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E40"/>følte knapt, at Hjertet slog i Brystet. Men Sir Archie sprang op og raabte: - Og intet ondt skal hænde os ikveld heller. Det skal du faa se, Elselil. I det samme greb han hende med begge Hænder og løftede hende op. Og med Elselil foran sig som et Skjold sprang Sir Archie gjennem Kjældersalen ned mod Udgangen. Og Knegtene som stod Vagt ved Deren, strakte sine lange Spyd mod ham, men de kunde ikke bruge dem af Frygt for at saare Elselil. Da Sir Archie kom ud i den trange Trappe og Forstue, bar han Elselil foran sig paa samme Maade. Og hun værnede ham bedre end det beste Harnisk, ti Knegtene, som stod opstillede der, kunde heller ikke gjere Brug af sine Vaaben. Han kom paa denne Maade et godt Stykke op efter Trappen, og Elselil kjendte Him- lens frie Luft stromme imod sig. Men Elselil havde ikke mere nogen Kjærlighed til Sir Archie, hun følte et dødeligt Had, og hun tænkte bare paa, at han var en ond Morder. Og da hun nu saa, at hun beskyttede ham med sit Legeme, saa han var nærved at undkomme, udstrakte hun sin Haand og trak til sig et af Spy- dene, som Knegtene holdt, og rettede det mod sit Hjerte. Nu vil jeg tjene min Fostersøster saa, at dette Forehavende endelig maa lykkes, tænkte Elselil. Og ved næste Skridt, som Sir Archie tog opover Trappen, trængte Spydet ind i Elselils Hjerte. Men da stod Sir Archie allerede overst paa Trappen. Og Krigs- knegtene for tilbage, da de saa, at en af dem havde saaret Jom- fruen. Og han sprang forbi dem. Da Sir Archie kom ud paa Torvet, hørte han Hærskrig fra et Smug, og der raabtes paa skotsk: Til Hjælp, til Hjælp! For Skotland, for Skotland!" Det var Sir Filip og Sir Reginald. som havde samlet de Skotske og nu kom for at undsætte ham. Og Sir Archie sprang imod dem og raabte med høy Røst: „Hid, hid! For Skotland! For Skotland!“ <section end="E40"/> <section begin="B40"/><center>'''Over Isen.'''</center> Da Sir Archie vandrede ud over Isen, bar han fremdeles Elselil paa sim Arm. Sir Filip og Sir Reginald gik ved Siden af ham. De fortalte ham, hvorledes de havde faat Nys om Faren, og hvorledes det havde lykkedes dem at bringe den tunge Pengekiste ombord paa Galeasen og samle deres Landsmænd, men Sir Archie hørte ikke paa dem. Han syntes at ga og tale med hende, som han bar paa sin Arm. — Hvem er det, du fører med dig? spurte Sir Reginald. — Det er Elselil, svarede Sir Archie. Jeg skal føre hende med mig over til Skotland. Jeg vil ikke lade hende efter mig her. Her vil hun aldrig blive andet end en fattig Fiskerenserske. — Nei, det er vel meget rimeligt, sagde Sir Reginald. — Her vil ingen give hende andet end Klæder af grov Uld, sagde Sir Archie, og en trang Seng af grove Planker vil hun faa at sove i. Jeg skal lægge hende paa de mygeste Puder, og hendes Hvilested skal jeg lade gjøre af Marmor. Jeg skal svøbe hende i det dyreste Pelsverk, og paa hendes Fødder vil jeg lade sætte Sko med Juvelspænder. — Du tiltænker hende stor Ære, sagde Sir Reginald. — Jeg kan ikke lade hende blive her hjemme, sagde Sir Archie, ti hvem vil her faa Tid tilat komme ihu saadan en fattig Stakkar? Hun vilde blive ganske glemt af alle om nogle faa Maaneder. Ingen vilde se til hende i hendes Bolig, ingen opsøge hende i hendes Ensomhed. Men naar jeg engang naar til mit Hjem, da skal jeg bygge hende en skjøn <section end="B40"/><noinclude><references/></noinclude> np3ezlgra6qa8nmq72z29ispy8ydug8 104 111216 264438 2025-07-01T09:50:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E41"/>Bolig der. Hendes Navn skal staa indridset i den naarde Sten, saa ingen skal glemme det. Der skal jeg selv hver Dag gaa til hende, og der skal alt blive saa prægtigt indrettet, at Folk skal reise langveisfra for at besøge hende. Der skal være Lys og Lamper, som Nat og Dag skal brænde, og der skal lyde Sang og Musik, som om der altid var Gjestebud. — Du tiltænker hende stor Ære, sagde Sir Reginald endnu en Gang. — Jeg maa vel stelle det saa, at hun faar det godt, sagde Sir Archie. Det er hun som holder de onde Tanker borte fra mig. Sviger jeg hende, kommer Ulykken atter over mig. Stormen kom voldsomt imod dem, idet de vandrede frem over Isen. Den rev Elselils Kaabe løs, saa den begyndte at flagre som en Fane. — Vil du hjælpe mig et Øieblik med at bære Elselil, sagde Sir Archie, medens jeg lægger Kaaben om hende? Sir Reginald tog imod Elselil i sine Arme, men i det samme blev han saa forfærdet, at han lod hende glide mellem Hænderne ned paa Isen. — Jeg vidste ikke, at Elselil var død, sagde han. <section end="E41"/> <section begin="B41"/><center>'''Bølgernes Brus.'''</center> Hele Natten gik Skipperen paa den store Galeas frem og tilbage paa den høie Skanse. Det var mørkt, og Stormen hven omkring ham. Den kom drivende snart med Sne og snart med Regn. Isen laa fremdeles fast og tryg om Galeasen, saa Skipperen ligesaa gjerne kunde have ligget rolig i sin Køie. Men han holdt sig oppe hele Natten. Gang paa Gang satte han Haanden op til Øret og lyttede. Det var ikke godt at forstaa, hvad han lyttede efter. Alt sit Mandskab havde han ombord, og ligesaa alle de Reisende, som han skulde fragte over til Skotland. De laa nu alle og sov nede i Skibsrummene. Ingen af dem talte sammen, saa det kunde ikke være det, Skipperen lyttede efter. Da Stormen kom farende fremover den fastfrosne Galeas, kastede den sig over Fartøiet ligesom af gammel Vane for at drive det foran sig fremover Havet. Og da Galeasen fremdeles laa stille, tog Stormen Tag paa Tag i den. Det raslede i alle de smaa Istapper. som hang i Takkel og Dug. Det knirkede og knagede i Skibssiderne. Det lød som haarde Smeld i Masterne, som bøiede sig, saa de holdt paa at briste. Det var ingen stille Nat. Der hørtes som en let Knirken i Luften, da Sneen kom hvinende. Der hørtes Plask og Trommen, naar Regnet piskede ned. Men i Isen opstod den ene Sprække efter den anden, og derved hørtes Don, som om der havde ligget Krigsskibe paa Havet og løsnet haarde Skud mod hverandre. Men det var intet af dette, Skipperen lyttede efter. Han gik oppe den hele Nat, helt til den graa Dæmring spredte sig over Himlen, men han hørte endnu ikke det, som han vilde høre. Til sidst lød gjennem Natten en syngende, enstonende Brusen, en bølgende, indsmigrende Lyd som af en fjern Sang. Da skyndte Skipperen sig tvers over Tofterne i Midten af Galeasen og frem til den høie Overbygning hvor hans Folk sov. — Staa nu op, raabte han til dem, og fat Baadshager og Aarer. Nu er snart den Stund kommet, da vi bliver frie. Jeg hører Brusen fra det aabne Vand. Jeg hører dc frie Bølgers Sang. Mændene stod straks op og stillede sig paa Post langs Skibets Sider, idet Morgenen langsomt klarnede. Da det endelig blev saa lyst, at de kunde se, hvad der var skeet om Natten, fandt de at Bug-<section end="B41"/><noinclude><references/></noinclude> 4tzlqt3osdoe2pcjq9av45b0a8ui1ff 104 111217 264439 2025-07-01T10:07:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ter og Sunde gik aabne langt ud tilhavs. Men i den Bugt, hvor de laa indefrosne, fandtes ikke en Spræk i Isen; lige hel og ubrudt laa den der. Og i Sundet, som førte ud af Bugten, havde der taarnet sig op en høi Mur af Is. Bølgerne, som legte frit udenfor, kastede Isflag paa Isflag op. Ude i Sundet vrimlede det af Seil. Det var alle de Fiskere, som havde ligget indefrosne i Marstrand, der nu strøg udover. Sjøen gik høi, og Isstykkerne dansede endnu paa Bølgerne, men Fiskerne syntes ikke, de havde Tid til at vente paa et roligt og ufarligt Hav, men havde allerede begyndt sin Færd. De stod i Forstavnen paa sine Baade og holdt skarp Udkig. De smaa Isstykker stak de væk med en Aare, men naar de store kom, lagde de Roret om og holdt af. Paa Galeasen stod Skipperen paa den høie Skanse og saa efter dem. Han skjønte, at de havde Besvær med at komme frem, men han saa ogsaa, at den ene efter den anden sled sig igjennem og naadde ud til Havet. Og naar Skipperen saa Seilene glide frem over det blaa Hav, greb Længselen ham saa sterkt, at Taarerne kom ham i Øinene. Men hans Skib laa stille, og foran ham taarnede Isen sig op til en stadig høiere Mur. Der ude i Havet flød ikke bare Fartøier og Baade, men stundom kom ogsaa smaa hvide Berg af Is seilende. Det var vældige Isflag, som var kastet op paa hverandre og seilede sydover. De blinkede hvide som Sølv i Morgensolen og stundom lyste de op saa røde, som om de var dækket af Roser. Men midt i den rasende Storm hørtes høie Raab. Snare lød det som syngende Røster, og snart som tordnende Basuner. Der stod sterk Jubel om disse Lyd. Det var som om Hjertet blev større, naar de hørtes. De kom fra et langt Tog af Svaner, som kom farende fra Syd. Men da Skipperen saa Isborgene fare mod Syd og Svanerne mod Nord, kom en saadan Længsel over ham, at han vred sine Hænder. — Ve mig, at jeg skal ligge her! sagde han. Naar bliver det Isløsning herinde i Bugten. Her maa jeg ligge endnu i mange Dage og vente. Netop som han tænkte dette, saa han en Mand komme kjørende paa Isen. Han kom frem gjennem et smalt Sund paa Marstrandssiden, og han færdedes saa trygt paa Isen, som om han ikke vidste, at Bølgerne atter havde begyndt at bære Baade og Skibe. Da han kjørte frem til Galeasen, raabte han op til Skipperen: — Kjære, har du noget at æde, du som ligger fasttrossen i Isen? Vil du kjøbe af mig — salt Sild, tørket Lange eller røget Aal? Skipperen brød sig ikke om at svare, Han knyttede Næven mod ham og svor. Da steg Fiskehandleren af Læsset. Han tog en Dot Hø af Slæden og lagde foran Hesten. Derpaa klatrede han op paa Galeasens Dæk. Da han stod foran Skipperen, sagde han til ham meget alvorlig: — Jeg er ikke kommet hid idag for at sælge Fisk. Men jeg ved, at du er en from Mand. Derfor er jeg kommet hid for at bede dig, at du skafter mig en ung Jomfru tilrette, som de skotske Knegte igaar førte med sig hid til Skibet. — Jeg ved ikke om, at de har ført nogen Jomfru herud, sagde Skipperen. Ingen Kvinderøst har jeg hørt ombord paa Skibet inat. — Jeg er Torarin Fiskehandler, sagde den anden, du har vel hørt Tale om mig? Det var mig, som sad til Kvelds med Hr. Arne i Solberga Prestegaard samme Nat, som han blev myrdet. Siden har<noinclude><references/></noinclude> d7e64n2lgadhltsnepl7b0ssfhxbjbp 104 111218 264440 2025-07-01T10:18:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg havt Hr. Arnes Fosterdatter i mit Hus, men igaar Nat blev hun røvet af hans Mordere, og de har vel ført hende med sig her ud til Fartøiet. — Findes da Hr. Arnes Morder ombord paa mit Fartøi? sagde Skipperen forfærdet. — Du ser, at jeg er bare en svag og ringe Mand, sagde Torarin. Min ene Arm er lam, derfor er jeg ræd for at kaste mig ud i noget voveligt Foretagende. Jeg har i et Par Uger vidst, hvem Hr. Arnes Mordere var, men jeg har ikke vovet at forsøge at tage Hevn over dem. Men fordi jeg har biet, er de nu undkommet og har faaet Anledning til at føre Jomfruen med sig. Men nu har jeg sagt, at jeg ikke vil have mere at angre i denne Sag. Jeg vil i det minste søge at redde den unge Jomfru. 3] — Hvis Hr. Arnes Mordere er her paa Skibet, hvorfor kommer da ikke Byens Vagt herud og griber dem? — Jeg har bedt og talt hele Natten og Morgenen, sagde Torarin, men Vagten vover sig ikke hid, den siger, at her er Hundrede Leieknegte ombord, og den vover ikke at tage Striden op med dem. Da tænkte jeg, at jeg faar vel i Guds Navn fare hid alene og bede dig, at du hjælper mig til at søge rede paa Jomfruen, ti jeg ved, at du er en from Mand. Men Skipperen brød sig ikke om at svare paa det om Jomfruen. Han tænkte bare paa det andet. — Hvorledes kan du vide, at Morderne er her ombord? sagde han. Torarin pegte paa en stor Kiste af Eg, som stod mellem Tofterne. — Jeg har seet denne Kiste for ofte i Hr. Arnes Hjem til at jeg kan tage Feil af den, sagde han. I den ligger Hr. Arnes Penge, og hvor hans Penge findes, der er vel ogsaa hans Mordere. — Denne Kiste tilhører Sir Archie og hans to Venner Sir Reginald og Sir Filip, sagde Skipperen, — Ja, sagde Torarin og saa fast paa Skipperen, det er saa. Den tilhører Sir Archie, Sir Filip og Sir Reginald. Skipperen stod stille en Stund og saa sig om til alle Sider. — Naar tror du, Isen gaar op her i Bugten? sagde han til Torarin. — Det er underligt her iaar, sagde Torarin. I denne Bugt pleier Isen gaa tidligt op, ti her er sterk Strøm. Men som det nu er, faar du tage dig ivare, at du ikke bliver skruet op paa Land, naar Isen kommer i Drift. —- Jeg tænker ikke paa andet, sagde Skipperen. Han stod atter stille en Stund. Han vendte Ansigtet ud mod Havet, Morgensolen blinkede høit paa Himmelen, og Bølgerne gjenspeilede dens Glans. Frem og tilbage færdedes de frie Skibe, og Sjøfuglene kom flyvende søndenfra med Glædesskrig. Fiskene holdt sig i Vandskorpen, de gjorde heie Sprang og kastede sig glitrende op af Vandet, ligesom øre efter Fangenskabet under Isen. Maagerne, som havde drevet sin Jagt ude ved Iskanten, kom i store Flokke ind mod Land for at jage paa de kjendte Steder. Skipperen kunde ikke udholde dette Syn. — Er jeg nogen Ven af Mordere og Misdædere? sagde han. Skal jeg lukke Øinene og ikke se, hvorfor Gud holder Havets Porte stængt for mit Fartøi? Skal jeg pøe ægges for de uretfærdiges Skyld, som har taget sin Tilflugt hos mig? Og Skipperen gik bort og sagde til sine Mænd: — Jeg ved nu, hvorfor vi maa ligge indestængt, naar alle andre Fartøier gaar til Havs. Det er fordi vi har Mordere og Ugjerningsmænd ombord. Derpaa gik Skipperen til de skotske Leieknegte, som endnu laa og sov i Skibsrummet. — Kjære, sagde han til dem, hold Eder stille endnu en Stund, hvad I end maatte faa høre for Raab eller Uvæsen ombord! Vi maa følge Guds Bud og ikke taale Ugjerningsmænd iblandt os. Lyder<noinclude><references/></noinclude> 2woejzxvao2teib1wopgbsadgoclk3y 104 111219 264441 2025-07-01T10:32:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 264441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig, lover jeg, at jeg skal sætte ind til Eder den Kiste, hvor Hr. Arnes Penge findes, og I skal faa dele dem mellem Eder. Men til Torarin sagde Skipperen: Gaa ned til Slæden og kast din Fisk ud paa Isen. Du skal faa anden Fragt at føre nu. Derpaa brød Skipperen og hans Mænd ind i den Kahyt, hvor Sir Archie og hans Venner laa og sov. Og de kastede sig over dem, medens de endnu laa i sin Søvn, for at binde dem. Og da de tre Skotter søgte at forsvare sig, slog de dem haardt med sine Økser og Ilaandspager, og Skipperen sagde til dem: — I er Mordere og Ugjerningsmænd. Hvorledes kunde I tro, at I skulde undfly Eders Straff? Ved I ikke, at det er for Eders Skyld, at Gud holder Havets Porte stængt? Da raabte de tre Mænd høit paa sine Kamerater, at de skulde komme og hjælpe dem. — I behøver ikke at kalde paa dem, sagde Skipperen. De kommer ikke. De har faat Hr Arnes Penge at dele, og de holder paa at tælle op Sølvmynt i sine Hatte. For disse Penges Skyld er den onde Gjerning begaaet, og for disse Penges Skyld kommer nu Straffen over Eder. Men inden Torarin havde vundet at tømme Fisken ud af Slæden, kom Skipperen og hans Folk ned paa Isen til ham. De førte tre Mænd mellem sig, som var godt forvarede. De var ynkelig slagne og afmægtige af sine Saar. — Gud skal ikke forgjæves have kaldt paa mig, sagde Skipperen; saa snart jeg forstod hans Vilje, adlød jeg den. De lagde Fangerne paa Torarins Slæde, og Torarin kjørte med dem gjennem trange Bugter og Sunde, hvor Isen endnu laa fast, ind til Marstrand. Men frempaa Eftermiddagen stod Skipperen endnu paa den høie Skanse og saa ud mod Havet. Alt var endnu ligedan omkring, og Ismuren foran Fartøiet vedblev at taarne sig op høiere og høiere. Da det begyndte at skumre, saa Skipperen en liden Skare Mennesker komme gaaende over Isen fra Landsiden og over til hans Skib. Det varede meget længe, før han kunde skjelne de ankommende saa tydeligt. at han kunde se, hvad Slags Folk det var. Dog merkede han straks, at de var gamle og skrøbelige, ti deres Færd var langsom. Endelig da de var ganske nær, saa han, at i Spidsen af Skaren gik to Prester i Kappe og Krave. Den ene var ung og den anden meget gammel. Bag dem gik nogle gamle Karer, som bar en Baare, og aller sist kom en gammel, gammel Kone, som blev ledet af to Tjenestekvinder. De stansede paa Isen ved Fartøiet, og den gamle Prest sagde til Skipperen: — Vi er kommet hid for at hente en ung Jomfru, som er død. Disse Mordere har bekjendt, at hun lod sit Liv, for at de ikke skulde undkomme, og nu er vi kommet for at hente hende, saa hun kan blive begravet med al den Hæder, som tilkommer hende, og faa hvile blandt sine. Da blev Elselil fundet og ført ned paa Isen. Hun lagdes paa Baaren, som de gamle Mænd bar, og den gamle Prest takkede Skipperen og vandrede atter i Spidsen for sine Folk ind mod Land. Men idet de vendte sig for at gaa, saa Skipperen, at en ung Jomfru, som han ikke havde seet før, gik ved Siden af Baaren. Hun bøiede sig Gang paa Gang ned over den Døde og kjærtegnede hende ømt. Men alt ettersom de skred sørgende fremad, brød Storm og Bølger ind bag dem og brød op Isen, hvor de nys havde vandret, saa at de neppe var forsvundne bag en Odde med Elselil, før Isen var spredt og den store Galeas havde Veien fri ud til det store Hav. {{--}}<noinclude><references/></noinclude> svkimunog5z6rlgp9chnx7t4nnoebrp 0 111220 264443 2025-07-01T10:39:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=41 to=44 fromsection="B41" tosection="E41" header=1 /> 264443 wikitext text/x-wiki <pages index="Hr. Arnes penge 1904.pdf" from=41 to=44 fromsection="B41" tosection="E41" header=1 /> nzoptnl0ew1vd6vtcvrslhzw4xbyid1