Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.21 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 314453 313448 2026-03-27T13:27:26Z Øystein Tvede 3938 314453 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} {{ny tekst|Samliv med Ibsen|John Paulsen|1906}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 2|Charles Dickens|år=1936/62}} {{ny tekst|Nye Digte|Vilhelm Krag|1897}} {{ny tekst|Kongesønnen fra Færøerne|Rudolf Muus|1901}} {{ny tekst|Smaabilleder af Folkelivet|Harald Meltzer|1862}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 6z98836cjnjqtgmmwv3weoch7e0emxt 102 108959 314476 258553 2026-03-27T14:52:55Z Øystein Tvede 3938 314476 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |fornavn = Alf B. |etternavn = Bryn |beskrivelse = Norsk forfatter }} ==Tekster== * ''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' (1924) * ''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' (1925) * ''[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]]'' (1926) {{PD-old}} [[Kategori:Norske forfattere]] e10mvw5421uucz8iieurqwxpt5euzwa 106 130963 314514 309185 2026-03-27T22:53:15Z Øystein Tvede 3938 314514 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[En mainat]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Nikolaj Gogol|Nikolaj Gogol]] |Oversetter=[[Forfatter:Gerhard Gran|Gerhard Gran]] |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=John Griegs Forlag |Institusjon= |Sted=Bergen |Ar=1890 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Gogol En mainat.pdf/10}} }} tcqdnirzed12t0gnheo3ft88erz1ym5 106 131950 314457 314204 2026-03-27T14:00:37Z Øystein Tvede 3938 314457 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' |Undertittel= |Bind=[[Samlede skrifter (1918–1940)/14|IV,2]] |Forfatter=[[Forfatter:Henrik Wergeland|Henrik Wergeland]] |Oversetter= |Utgiver=Didrik Arup Seip og {{forfatterl|Herman Jæger}} |Illustrator= |Forlag=Steenske forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1924 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=9 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 15=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{midtstilt|'''INDHOLD'''}} * [[For Almuen/8|For Almuen. Ottende Hefte]] * [[Stykker, Norges Historie vedrørende, af Augustin Thierrys „Histoire de la Conquête de l'Angleterre par les Normands“]] * [[Tale ved en Borgerfest i Eidsvoll „til Forfædrenes Minde“]] * [[Tale i Vor Frelsers Kirke til Aftensang 3die Søndag i Advent 1834]] * [[Omrids af Heel-Historien]] * [[Notitzer om Carl den tolvtes Feldtog i Norge 1716―1718]] * [[Tale i det norske Studentersamfund den syttende Mai 1835]] * [[Om norsk Sprogreformation]] * [[Omrids af Kongeriget Sveriges Historie]] * [[Omrids af Kongeriget Norges Historie]] * [[Nogle Ord fra Prækestolen]] * [[Udtog af Norges Historie]] * [[Kong Carl Johans Historie]] }} r6g5nwqrs0sma840h8a4rniab4oxoay 104 131971 314422 314250 2026-03-27T12:53:55Z Øystein Tvede 3938 314422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vedblev at kalde dem ''Jarls, Erls'' eller ''Eorls'' efter saxisk Skrivemaade. Dette Ords sande Betydning er tvivlsom, men Skandinaverne anvendte det paa ethvert Slags Befalhavende, militær eller civil, der handlede som den øverste Høvdings Lieutenant — denne, som kaldtes Kyng eller Kyning.“ {{c|{{sp|Anmærknin|g}}.}} Thierry og Snorre stemme vel overeens. „Eric ''le Danois“'' er grandgivelig vor Erik Blodøxe. Det Overraskende i at høre Blodøxen saa populær i sin engelske Provinds taber sig, naar vi læse Snorres Beretning om, hvor stærkt den var besat af Nordmænd. Tør og hænde, at han, efterat have forspildt sit Fædrene-Rige, kun nødtvungen gav sig til Havs igjen; thi Snorre siger, at Adalsteinns (eller Ethelstans) Efterfølger var hadsk paa Nordmændene og paa Erik, medens Adalsteinn, som HaarfagerÆttens Ven, endog havde havt Yndest nok for Erik til frivilligen og igjennem indbydende Underhandlinger at aabne ham Tilflugten i England. Erik forstærkede sig da med sine Landsmænd, hvor han nærmest traf dem: paa de skotske Øer eller paa Havet, og bekrigede den engelske Konge og hans Landværnsmand i Nordimbraland eller Northumberland, men neppe dettes Indvaanere selv, forsaavidt de vare Norske. Rigtignok ligger det Begrebet om Erik nærmere at antage, at Northumberlændingernes kjærlige Modtagelse, da han pludselig kom tilbage første Gang, var af Frygt og kun gode Miner til slet Spil, og dette understøttes af den stærke og villige Landstorm, som Snorre siger den nye Styresmand i Northumberland reiste imod ham; men hvor bliver saa af Thierrys ''„l’accueillirent & le nommèrent de nouveau leur'' ''chef, sans l’aveu du roi saxon?“'' Vi opløse dette ved at antage, at kun den norske Befolkning tillod sig dette, indseende, at den, skjøndt en Mindrehed, vilde blive den herskende Folkestamme, om den fik en norsk Hersker over hele Landskabet. Forat forhindre, at Herredømmet over en saa betydelig Deel af det hele Rige skulde af en seirende Mindrehed, hvis Styrke enhver gunstig Østenvind kunde forøge, tildeles efter Godtykke, var det da, at det store Northumberland deeltes. Angelsachserne bleve uforstyrrede for Eftertiden i Besiddelsen af dets fraskilte indre og vestlige Dele; og kun en Kyst-Provinds mod Øst opoffredes den<noinclude> <references/></noinclude> 19hfr4v1tg5cp87ew4rlpjwh6dtfqjf 104 131974 314421 314237 2026-03-27T12:53:19Z Øystein Tvede 3938 314421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>''Harold''.<ref>''Snorres Heimskringla. Tom. 2, Pag. 186.''</ref> Derimod havde Danmarks Konge ''Knut, Swens'' Søn, Felttogets Ophavsmand og Udrustningens Høistbefalende, et fuldstændigt Begreb om den Revolution, som var foregaaen i England ved den normanniske Erobring, og det var med Kjendskab dertil, ''(seiemment qu’il allait & c.)'' at han vilde hjælpe de Overvundne mod Overvinderne.“ {{c|{{sp|Anmærknin|g}}.}} Uden at hente Grunden fra Olaf Kyrres fredsæle Charakteer, hvis Redelighed tillige skulde forbyde ham, imod det efter Slaget ved Standfordbridge besvorne Forlig med den angelsaxiske Seierherre, i et Felttog at hevne Nederlaget og Faderens Død paa Angelsaxerne, gives der Vægt nok i den af Thierry paapegede Omstændighed, at den Danske Konge, som Øverstbefalende og Søn af den Kong Swen, som før havde hjulpet Angelsaxerne, var nøie bekjendt med de forandrede Forhold i England, til at antage, at vor Olafs Rustninger ikke, som Snorre og Falsen ville, skede forat ''hevne'', men forat ''hjælpe'', ikke ''imod'', men ''for'' Engelskmændene. Den Omstændighed, at Olaf selv ikke fulgte med sin Hjælpeflaade, understøtter ogsaa den Mening, at Hensigten dermed var denne, og ikke den af Snorre angivne. Efter de Tiders Mening kunde ingen Anden end Sønnen hevne Faderen tilfulde og med al Ære. Hevn for Nederlaget var derimod en Nationalsag, og Eystein den 2den Haraldssøns Udsigende efter sit Plyndretog paa Skotland og England nær 100 Aar derefter synes at vise, at den ei var gaaen i Glemme. Alligevel er det, tyve Aar efter Normannernes Erobring, urimeligt at antage, at selve Olafs Mandskab skulde være uvidende om, ''hvilke'' Fiender det skulde bestride. Mindre Grund er der da til at troe, at den norske Konge, den danske Konges fortrolige Ven og Frænde, skulde vente at faae med sin Faders Banemænd som Fiender at bestille; og være, som Thierry antyder, et blot Redskab i den bedre kyndige danske Konges Haand. Vi bør, da vi have saamegen Grund til at antage det Modsatte, og at der ikke skulde „hevnes hvad Uret Danske og Norske var vederfaret af de Engelske,“ tillægge vor gode Olaf det Træk af Ædelsind, at han virkelig ilede sine under-<noinclude> <references/></noinclude> e24pg2ppo9figv4vbm1afjdahemh6ow 104 131978 314423 314242 2026-03-27T12:54:30Z Øystein Tvede 3938 314423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>100 Aar efter Normandiets Overdragelse til Rolf og hans Følge; men de normanniske Herrer overrumplede de fra hver Canton Deputerede midtunder deres Hovedmøde, afhuggede dem Fødder og Hænder, og qvalte enhver Tanke om Befrielse ved sine Straffes Rædsler og sin stedse mere fæstnede Magt. Allerede ved denne Tid, Aar 1000, existerede ikke længer den Forskjel i Sproget, som i Begyndelsen havde dannet Grændsen imellem Normandiets Patricier og Plebeier. Man talede over det hele Landskab kun Romansk eller Fransk. „Beboerne af Danmark og Norge vedligeholdt Forbunds- og Venskabs-Forhold med Normandie saalænge de der fandt i Sprogets Lighed Tegnet paa gammelt nationalt Broderskab; men fra den Tid af, at dette Tegn ganske forsvandt, vare Normannerne ikke mere for de Danske naturlige Forbundne; disse Sidste ophørte selv med at kalde dem Normanner, og kaldte dem Franske, Romerske eller Vælske, ligesom Galliens øvrige Beboere.“ {{c|{{sp|Anmærknin|g}}.}} For at faae Rolfs Fader ''Ragnvald'' Møre-Jarl til en god gammel Normand, behøve vi neppe at lægge synderlig Vægt paa Sagnet om at han nedstammede fra Sigurd Ring, for ei at nævne, at det ogsaa giver ham noget af Gorrs Blod i Aarerne. Falsen gjør det heller ikke, B. 1. S. 26. Slagen af Dudo af St. Quentins og Wilhelm af Jumieges Autoritet — de Samme vor Forfatter har fulgt — indrømmer Peder Claussøn i en Anmærkning i sin Snorre Muligheden, ja Sandsynligheden af at Ragnvald var en hidflygtet fornem dansk Mand. Men om end denne Slutning ikke var saa løs, om det var mindre usandsynligt, at en Flygtning, der ogsaa findes at have havt Brødre her, skulde i fremmed Land erhverve en Magt og Rang, som kun de fortrinligste indfødte Slægter gjennem Tiden havde tilhævdet sig (f. Ex. HladeÆtten), gjør dette dog intet til Afbræk paa Sønnen Rolfs Norskhed. Falsens Hist. B. 1. S. 38 oplyser ogsaa Grunden til hine KlosterSkribenters Vildfarelse med Hensyn til hans Herkomst, — den, der ogsaa gjælder ovenfor om Erik Blodøxe, ''Eric le Danois,'' og oftere hvor vi træffe vore Forfædre saa betitlede.<noinclude> <references/></noinclude> qn5mzkemwsk06qeh8ij2xa98av7goay 104 132143 314424 313737 2026-03-27T12:59:40Z Øystein Tvede 3938 314424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|''15. Magnus Barfods Sønner 1103—1130.'' {{liten|''1) Eystein den 1ste, Sigurd den 1ste og Olaf den 4de 1116.''}}}} Eystein var en fortræffelig Regent, fredkjær og lovviis. Jæmtlænderne, som siden Olaf den hellige havde været fra Norge, gave sig desaarsag atter under det. Sigurd indlagde sig stort Berøm ved et prægtigt og sejerrigt Korsfarertog til det hellige Land, hvoraf han fik sit Tilnavn „Jorsalafar“. Om Olaf er intet at sige. {{c|{{liten|''2) Eystein den 1ste og Sigurd Jorsalafar 1116—1122.}}}} Under denne Samregjering er meest at lægge Mærke til Kirkeanliggendernes Fremme, hvorom Kongerne vare mere enige end i andre Puncter, der vedrørte Forfængeligheden. Eystein tog Sigurd Hranesøns Parti, da denne anklagede Kong Sigurd for at have sendt hans Søsters Mand til Island for imidlertid at bemægtige sig hans Hustrue, og Kong Sigurd igjen søgte at hevne sig ved at saggive Hranesøn for Underslæb med Oppebørslerne af Finmarken. Hranesøn forhindrede Borgerkrigen alene ved at falde den kongelige Fornærmer tilfode; og Eysteins Død lod den mistænkelige og sindssyge Sigurd i Enebesiddelse af Thronen 1122. {{c|{{liten|''3) Sigurd Jorsalafar som Enekonge 1122—1130.''}}}} Under hans Regjeringsperiode, dog før Eysteins Død, lagdes Spiren til alle de Borgerkrige, som i over 100 Aar sønderslede Riget; idet han nemlig, ved, efter Jernbyrd ved at haandtere gloende Jern uskadt, at antage som Magnus Barfods Søn en vis Harald Gilchrist fra Irland, gav enhver ærgjerrig Eventyrer Exemplet paa at kunne fremstille sig som Kronkræver i Norge. {{c|II. UNDER BORGERKRIGENE<br> (Fra 1134—1240). ''16. a) Harald 4de Gilles med Magnus 4de Sigurdssøn Blinde.''<br> (1130—1134). {{x-mindre|{{sp|1ste Borgerkri|g}}.}}}} De to Konger vare af meget ulige Characteer. Dette og Magnus’s Avindsyge over den lette Maade, hvorpaa Harald havde berøvet ham det halve Rige, lod Borgerkrigen efter 3 Aar ud-<noinclude> <references/></noinclude> e9d24541h0ogfv7h51flcmwqlieauwk 314434 314424 2026-03-27T13:09:04Z Øystein Tvede 3938 314434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|''15. Magnus Barfods Sønner 1103—1130.'' {{liten|''1) Eystein den 1ste, Sigurd den 1ste og Olaf den 4de 1116.''}}}} Eystein var en fortræffelig Regent, fredkjær og lovviis. Jæmtlænderne, som siden Olaf den hellige havde været fra Norge, gave sig desaarsag atter under det. Sigurd indlagde sig stort Berøm ved et prægtigt og sejerrigt Korsfarertog til det hellige Land, hvoraf han fik sit Tilnavn „Jorsalafar“. Om Olaf er intet at sige. {{c|{{liten|''2) Eystein den 1ste og Sigurd Jorsalafar 1116—1122.}}}} Under denne Samregjering er meest at lægge Mærke til Kirkeanliggendernes Fremme, hvorom Kongerne vare mere enige end i andre Puncter, der vedrørte Forfængeligheden. Eystein tog Sigurd Hranesøns Parti, da denne anklagede Kong Sigurd for at have sendt hans Søsters Mand til Island for imidlertid at bemægtige sig hans Hustrue, og Kong Sigurd igjen søgte at hevne sig ved at saggive Hranesøn for Underslæb med Oppebørslerne af Finmarken. Hranesøn forhindrede Borgerkrigen alene ved at falde den kongelige Fornærmer tilfode; og Eysteins Død lod den mistænkelige og sindssyge Sigurd i Enebesiddelse af Thronen 1122. {{c|{{liten|''3) Sigurd Jorsalafar som Enekonge 1122—1130.''}}}} Under hans Regjeringsperiode, dog før Eysteins Død, lagdes Spiren til alle de Borgerkrige, som i over 100 Aar sønderslede Riget; idet han nemlig, ved, efter Jernbyrd ved at haandtere gloende Jern uskadt, at antage som Magnus Barfods Søn en vis Harald Gilchrist fra Irland, gav enhver ærgjerrig Eventyrer Exemplet paa at kunne fremstille sig som Kronkræver i Norge. {{c|II. UNDER BORGERKRIGENE<br> (Fra 1134—1240). ''16. a) Harald 4de Gilles med Magnus 4de Sigurdssøn Blinde.''<br> (1130—1134). {{liten|{{sp|1ste Borgerkri|g}}.}}}} De to Konger vare af meget ulige Characteer. Dette og Magnus’s Avindsyge over den lette Maade, hvorpaa Harald havde berøvet ham det halve Rige, lod Borgerkrigen efter 3 Aar ud-<noinclude> <references/></noinclude> rk0wabgx664eou36c42q6uwosry2m71 104 132144 314425 313780 2026-03-27T13:00:08Z Øystein Tvede 3938 314425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bryde. Slagen ved Fyrisleif i Bahuus, fandt Harald Gille Hjælp i Danmark, kom igjen, fangede Magnus i Bergen, og lod ham, lemlæstet paa sin Manddom, halthugget, blindet og kronraget sætte i Munkholms Kloster. {{c|''b) Harald Gille alene (1134 — 1136).''}} Aaret efter ødelagde Venderne i Bund og Grund Byen Konghelle, ved hvilken Leilighed Bonden Olvar udmærkede sig. Men endnu værre Ulykke kom over Landet, da en vis Sigurd, kaldet „Slemmedegn“, fordi han var præstviet, indfandt sig og indgik Jernbyrd paa at han var en Søn af Magnus Barfod. Harald vidste ikke bedre Raad, end at forsøge at snigmyrde ham, men deri forekom Sigurd Kongen, som da dræbtes om Natten i Bergen 1136. Men istedetfor Hyldest, fik han den Erklæring af Borgerne, at de ikke vilde have en Brodermorder til Konge, og, var han ikke det, saa havde han ingen Ret til at melde sig. {{c|''17. a) Kong Inge 1ste Haraldssøn „Krokeryg“ og''<br> ''Sigurd 2den Haraldssøn Mund'' {{x-mindre|{{sp|2den Borgerkri|g.}}}} Slemmedegnen drog da nordpaa, tog Magnus ud af Klosteret, og gjorde ham til Skjold for sin egen Ærgjerrighed; men, slagen ved Minde af Harald Gilles Sønners Formynder Tjostolf Alesøn, maatte han i Sverig og Danmark søge videre Hjælp. Atter leed han med sin danske Hjælpehær et Nederlag ved Oslo; og i Slaget ved Holmen graa faldt Magnus bedækket af sin tro Svend Reidar Griotgardssøn, og Sigurd Slemmedegn fangedes og leed med Heltemod Døden under de skrækkeligste Piinsler. {{c|''b) Kong Inge 1ste, Sigurd 2den og Eystein 2den.''}} Da de ypperlige Formyndere Thjostolf Alesøn og siden Gregorius Dagsøn i 6 Aar havde styret for de unge Konger, hjemkom Halvbroderen Eystein fra Skotland, og fik Trediedeel i Riget. Inge, som legemlig var den svageste, især siden han ved et Fald i Mindeslaget var bleven vanfør, var i Aanden den stærkeste og meest folkekjær. Dette gav Anledning til Tvistigheder, som den pavelige Gesandt Cardinal Nicolaus vel bilagde<noinclude> <references/></noinclude> i9s0cs071gyb7lj9nbeoutu1r1g817a 314426 314425 2026-03-27T13:00:41Z Øystein Tvede 3938 314426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bryde. Slagen ved Fyrisleif i Bahuus, fandt Harald Gille Hjælp i Danmark, kom igjen, fangede Magnus i Bergen, og lod ham, lemlæstet paa sin Manddom, halthugget, blindet og kronraget sætte i Munkholms Kloster. {{c|''b) Harald Gille alene (1134 — 1136).''}} Aaret efter ødelagde Venderne i Bund og Grund Byen Konghelle, ved hvilken Leilighed Bonden Olvar udmærkede sig. Men endnu værre Ulykke kom over Landet, da en vis Sigurd, kaldet „Slemmedegn“, fordi han var præstviet, indfandt sig og indgik Jernbyrd paa at han var en Søn af Magnus Barfod. Harald vidste ikke bedre Raad, end at forsøge at snigmyrde ham, men deri forekom Sigurd Kongen, som da dræbtes om Natten i Bergen 1136. Men istedetfor Hyldest, fik han den Erklæring af Borgerne, at de ikke vilde have en Brodermorder til Konge, og, var han ikke det, saa havde han ingen Ret til at melde sig. {{c|''17. a) Kong Inge 1ste Haraldssøn „Krokeryg“ og''<br> ''Sigurd 2den Haraldssøn Mund'' {{x-mindre|{{sp|2den Borgerkri|g}}.}}}} Slemmedegnen drog da nordpaa, tog Magnus ud af Klosteret, og gjorde ham til Skjold for sin egen Ærgjerrighed; men, slagen ved Minde af Harald Gilles Sønners Formynder Tjostolf Alesøn, maatte han i Sverig og Danmark søge videre Hjælp. Atter leed han med sin danske Hjælpehær et Nederlag ved Oslo; og i Slaget ved Holmen graa faldt Magnus bedækket af sin tro Svend Reidar Griotgardssøn, og Sigurd Slemmedegn fangedes og leed med Heltemod Døden under de skrækkeligste Piinsler. {{c|''b) Kong Inge 1ste, Sigurd 2den og Eystein 2den.''}} Da de ypperlige Formyndere Thjostolf Alesøn og siden Gregorius Dagsøn i 6 Aar havde styret for de unge Konger, hjemkom Halvbroderen Eystein fra Skotland, og fik Trediedeel i Riget. Inge, som legemlig var den svageste, især siden han ved et Fald i Mindeslaget var bleven vanfør, var i Aanden den stærkeste og meest folkekjær. Dette gav Anledning til Tvistigheder, som den pavelige Gesandt Cardinal Nicolaus vel bilagde<noinclude> <references/></noinclude> o8gahxjpyyvlvnncwy1sxuh5tfdtt9k 314433 314426 2026-03-27T13:08:46Z Øystein Tvede 3938 314433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bryde. Slagen ved Fyrisleif i Bahuus, fandt Harald Gille Hjælp i Danmark, kom igjen, fangede Magnus i Bergen, og lod ham, lemlæstet paa sin Manddom, halthugget, blindet og kronraget sætte i Munkholms Kloster. {{c|''b) Harald Gille alene (1134 — 1136).''}} Aaret efter ødelagde Venderne i Bund og Grund Byen Konghelle, ved hvilken Leilighed Bonden Olvar udmærkede sig. Men endnu værre Ulykke kom over Landet, da en vis Sigurd, kaldet „Slemmedegn“, fordi han var præstviet, indfandt sig og indgik Jernbyrd paa at han var en Søn af Magnus Barfod. Harald vidste ikke bedre Raad, end at forsøge at snigmyrde ham, men deri forekom Sigurd Kongen, som da dræbtes om Natten i Bergen 1136. Men istedetfor Hyldest, fik han den Erklæring af Borgerne, at de ikke vilde have en Brodermorder til Konge, og, var han ikke det, saa havde han ingen Ret til at melde sig. {{c|''17. a) Kong Inge 1ste Haraldssøn „Krokeryg“ og''<br> ''Sigurd 2den Haraldssøn Mund'' {{liten|{{sp|2den Borgerkri|g}}.}}}} Slemmedegnen drog da nordpaa, tog Magnus ud af Klosteret, og gjorde ham til Skjold for sin egen Ærgjerrighed; men, slagen ved Minde af Harald Gilles Sønners Formynder Tjostolf Alesøn, maatte han i Sverig og Danmark søge videre Hjælp. Atter leed han med sin danske Hjælpehær et Nederlag ved Oslo; og i Slaget ved Holmen graa faldt Magnus bedækket af sin tro Svend Reidar Griotgardssøn, og Sigurd Slemmedegn fangedes og leed med Heltemod Døden under de skrækkeligste Piinsler. {{c|''b) Kong Inge 1ste, Sigurd 2den og Eystein 2den.''}} Da de ypperlige Formyndere Thjostolf Alesøn og siden Gregorius Dagsøn i 6 Aar havde styret for de unge Konger, hjemkom Halvbroderen Eystein fra Skotland, og fik Trediedeel i Riget. Inge, som legemlig var den svageste, især siden han ved et Fald i Mindeslaget var bleven vanfør, var i Aanden den stærkeste og meest folkekjær. Dette gav Anledning til Tvistigheder, som den pavelige Gesandt Cardinal Nicolaus vel bilagde<noinclude> <references/></noinclude> srrfxbuhzjgbc175wfk3iven3eaazmq 104 132145 314427 313827 2026-03-27T13:03:09Z Øystein Tvede 3938 314427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— ved hvilken Leilighed Bispen i Nidaros blev ophøiet til Erkebisp og et Bispesæde anlagt i Hammer, som fra da blev en anseelig Stad — men som dog omsider udbrød i {{c|{{x-mindre||{{sp|3die Borgerkri|g}}.}}}} Eystein og Sigurd sammenrottede sig mod Inge og søgte blodig Hevn over hans trofaste Mænd. Det ingeske Parti overmandede omsider Sigurd i Bergen, og fældede ham selv 1155; og to Aar efter dræbtes Eystein ved Oslo. Fortsættelsen af disse Uroligheder var et nyt Led i Borgerkrigenes blodige Kjæde. {{c|''c) Kong Inge 1ste alene.'' {{sp|{{x-mindre|4de Borgerkri|g}}.}}}} De slagne Kongers Høvdinger, Sigurd af Reine og Endrid Unge samlede nemlig Partiet om Sigurds unge Søn Hakon „Hærdebred“, der ogsaa kronkaaredes af Thrønderne. Togange seirede vel Inges Partie under Gregorius Dagsøn ved Konghelle; men kort efter faldt Gregorius ved Foss og Kong Inge i et Slag ved Oslo, som han tabte ved Forræderi. {{c|''18. Kong Hakon 4de Hærdebred. 1161—1162.'' {{sp|{{x-mindre|5te Borgerkri|g}}.}}}} Det ingeske Parti reiste sig atter under Erling „Skakke“, og gjorde efter et Aar Ende paa Hakons Regjering ved Seiren i Steinevaag, hvor han faldt. {{c|''19. Kong Magnus 5te Erlingssøn. 1163—1184.''}} Den listige Erling havde faaet sin og Sigurd Jorsalafars Datters Søn valgt til Konge under sit Formynderskab. Den mandlige Green af Kongestammen, Sigurd, Kong Sigurd Munds Søn, fik imidlertid Talsmænd i de forrige Høvdinger, som med Vaaben i Haand fremstode i {{sp|{{x-mindre|6te Borgerkri|g}}.}}}} <nowiki /> der endtes med Nederlaget paa Re ved Tønsberg, hvor Erling fik gjort det af med alle sine Modstandere. Derefter blev hans<noinclude> <references/></noinclude> izyrrr7i4s5yxf142p91swcqroya7ef 314428 314427 2026-03-27T13:04:47Z Øystein Tvede 3938 314428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— ved hvilken Leilighed Bispen i Nidaros blev ophøiet til Erkebisp og et Bispesæde anlagt i Hammer, som fra da blev en anseelig Stad — men som dog omsider udbrød i {{c|{{x-mindre|{{sp|3die Borgerkri|g}}.}}}} Eystein og Sigurd sammenrottede sig mod Inge og søgte blodig Hevn over hans trofaste Mænd. Det ingeske Parti overmandede omsider Sigurd i Bergen, og fældede ham selv 1155; og to Aar efter dræbtes Eystein ved Oslo. Fortsættelsen af disse Uroligheder var et nyt Led i Borgerkrigenes blodige Kjæde. {{c|''c) Kong Inge 1ste alene.'' {{sp|{{x-mindre|{{sp|4de Borgerkri|g}}.}}}} De slagne Kongers Høvdinger, Sigurd af Reine og Endrid Unge samlede nemlig Partiet om Sigurds unge Søn Hakon „Hærdebred“, der ogsaa kronkaaredes af Thrønderne. Togange seirede vel Inges Partie under Gregorius Dagsøn ved Konghelle; men kort efter faldt Gregorius ved Foss og Kong Inge i et Slag ved Oslo, som han tabte ved Forræderi. {{c|''18. Kong Hakon 4de Hærdebred. 1161—1162.'' {{sp|{{x-mindre|{{sp|5te Borgerkri|g}}.}}}} Det ingeske Parti reiste sig atter under Erling „Skakke“, og gjorde efter et Aar Ende paa Hakons Regjering ved Seiren i Steinevaag, hvor han faldt. {{c|''19. Kong Magnus 5te Erlingssøn. 1163—1184.''}} Den listige Erling havde faaet sin og Sigurd Jorsalafars Datters Søn valgt til Konge under sit Formynderskab. Den mandlige Green af Kongestammen, Sigurd, Kong Sigurd Munds Søn, fik imidlertid Talsmænd i de forrige Høvdinger, som med Vaaben i Haand fremstode i {{sp|{{x-mindre|{{sp|6te Borgerkri|g}}.}}}} <nowiki /> der endtes med Nederlaget paa Re ved Tønsberg, hvor Erling fik gjort det af med alle sine Modstandere. Derefter blev hans<noinclude> <references/></noinclude> rajyi4yejk6ywrulerkcxvou83swlwu 314429 314428 2026-03-27T13:05:23Z Øystein Tvede 3938 314429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— ved hvilken Leilighed Bispen i Nidaros blev ophøiet til Erkebisp og et Bispesæde anlagt i Hammer, som fra da blev en anseelig Stad — men som dog omsider udbrød i {{c|{{x-mindre|{{sp|3die Borgerkri|g}}.}}}} Eystein og Sigurd sammenrottede sig mod Inge og søgte blodig Hevn over hans trofaste Mænd. Det ingeske Parti overmandede omsider Sigurd i Bergen, og fældede ham selv 1155; og to Aar efter dræbtes Eystein ved Oslo. Fortsættelsen af disse Uroligheder var et nyt Led i Borgerkrigenes blodige Kjæde. {{c|''c) Kong Inge 1ste alene.'' {{sp|{{x-mindre|{{sp|4de Borgerkri|g}}.}}}}}} De slagne Kongers Høvdinger, Sigurd af Reine og Endrid Unge samlede nemlig Partiet om Sigurds unge Søn Hakon „Hærdebred“, der ogsaa kronkaaredes af Thrønderne. Togange seirede vel Inges Partie under Gregorius Dagsøn ved Konghelle; men kort efter faldt Gregorius ved Foss og Kong Inge i et Slag ved Oslo, som han tabte ved Forræderi. {{c|''18. Kong Hakon 4de Hærdebred. 1161—1162.'' {{sp|{{x-mindre|{{sp|5te Borgerkri|g}}.}}}}}} Det ingeske Parti reiste sig atter under Erling „Skakke“, og gjorde efter et Aar Ende paa Hakons Regjering ved Seiren i Steinevaag, hvor han faldt. {{c|''19. Kong Magnus 5te Erlingssøn. 1163—1184.''}} Den listige Erling havde faaet sin og Sigurd Jorsalafars Datters Søn valgt til Konge under sit Formynderskab. Den mandlige Green af Kongestammen, Sigurd, Kong Sigurd Munds Søn, fik imidlertid Talsmænd i de forrige Høvdinger, som med Vaaben i Haand fremstode i {{sp|{{x-mindre|{{sp|6te Borgerkri|g}}.}}}} <nowiki /> der endtes med Nederlaget paa Re ved Tønsberg, hvor Erling fik gjort det af med alle sine Modstandere. Derefter blev hans<noinclude> <references/></noinclude> 8a36whhyzvinhbjxl5ygozlw87ful8g 314430 314429 2026-03-27T13:06:06Z Øystein Tvede 3938 314430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— ved hvilken Leilighed Bispen i Nidaros blev ophøiet til Erkebisp og et Bispesæde anlagt i Hammer, som fra da blev en anseelig Stad — men som dog omsider udbrød i {{c|{{x-mindre|{{sp|3die Borgerkri|g}}.}}}} Eystein og Sigurd sammenrottede sig mod Inge og søgte blodig Hevn over hans trofaste Mænd. Det ingeske Parti overmandede omsider Sigurd i Bergen, og fældede ham selv 1155; og to Aar efter dræbtes Eystein ved Oslo. Fortsættelsen af disse Uroligheder var et nyt Led i Borgerkrigenes blodige Kjæde. {{c|''c) Kong Inge 1ste alene.'' {{sp|{{x-mindre|{{sp|4de Borgerkri|g}}.}}}}}} De slagne Kongers Høvdinger, Sigurd af Reine og Endrid Unge samlede nemlig Partiet om Sigurds unge Søn Hakon „Hærdebred“, der ogsaa kronkaaredes af Thrønderne. Togange seirede vel Inges Partie under Gregorius Dagsøn ved Konghelle; men kort efter faldt Gregorius ved Foss og Kong Inge i et Slag ved Oslo, som han tabte ved Forræderi. {{c|''18. Kong Hakon 4de Hærdebred. 1161—1162.'' {{sp|{{x-mindre|{{sp|5te Borgerkri|g}}.}}}}}} Det ingeske Parti reiste sig atter under Erling „Skakke“, og gjorde efter et Aar Ende paa Hakons Regjering ved Seiren i Steinevaag, hvor han faldt. {{c|''19. Kong Magnus 5te Erlingssøn. 1163—1184.''}} Den listige Erling havde faaet sin og Sigurd Jorsalafars Datters Søn valgt til Konge under sit Formynderskab. Den mandlige Green af Kongestammen, Sigurd, Kong Sigurd Munds Søn, fik imidlertid Talsmænd i de forrige Høvdinger, som med Vaaben i Haand fremstode i {{c|{{sp|{{x-mindre|{{sp|6te Borgerkri|g}}.}}}}}} <nowiki /> der endtes med Nederlaget paa Re ved Tønsberg, hvor Erling fik gjort det af med alle sine Modstandere. Derefter blev hans<noinclude> <references/></noinclude> 60emp2kflhorylrzh05ih4r1an9sy2e 314432 314430 2026-03-27T13:08:27Z Øystein Tvede 3938 314432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— ved hvilken Leilighed Bispen i Nidaros blev ophøiet til Erkebisp og et Bispesæde anlagt i Hammer, som fra da blev en anseelig Stad — men som dog omsider udbrød i {{c|{{liten|{{sp|3die Borgerkri|g}}.}}}} Eystein og Sigurd sammenrottede sig mod Inge og søgte blodig Hevn over hans trofaste Mænd. Det ingeske Parti overmandede omsider Sigurd i Bergen, og fældede ham selv 1155; og to Aar efter dræbtes Eystein ved Oslo. Fortsættelsen af disse Uroligheder var et nyt Led i Borgerkrigenes blodige Kjæde. {{c|''c) Kong Inge 1ste alene.'' {{sp|{{liten|{{sp|4de Borgerkri|g}}.}}}}}} De slagne Kongers Høvdinger, Sigurd af Reine og Endrid Unge samlede nemlig Partiet om Sigurds unge Søn Hakon „Hærdebred“, der ogsaa kronkaaredes af Thrønderne. Togange seirede vel Inges Partie under Gregorius Dagsøn ved Konghelle; men kort efter faldt Gregorius ved Foss og Kong Inge i et Slag ved Oslo, som han tabte ved Forræderi. {{c|''18. Kong Hakon 4de Hærdebred. 1161—1162.'' {{sp|{{liten|{{sp|5te Borgerkri|g}}.}}}}}} Det ingeske Parti reiste sig atter under Erling „Skakke“, og gjorde efter et Aar Ende paa Hakons Regjering ved Seiren i Steinevaag, hvor han faldt. {{c|''19. Kong Magnus 5te Erlingssøn. 1163—1184.''}} Den listige Erling havde faaet sin og Sigurd Jorsalafars Datters Søn valgt til Konge under sit Formynderskab. Den mandlige Green af Kongestammen, Sigurd, Kong Sigurd Munds Søn, fik imidlertid Talsmænd i de forrige Høvdinger, som med Vaaben i Haand fremstode i {{c|{{sp|{{liten|{{sp|6te Borgerkri|g}}.}}}}}} <nowiki /> der endtes med Nederlaget paa Re ved Tønsberg, hvor Erling fik gjort det af med alle sine Modstandere. Derefter blev hans<noinclude> <references/></noinclude> cfiyumfwd56x72jl4cv76lekjtswll3 104 132146 314431 313838 2026-03-27T13:07:54Z Øystein Tvede 3938 314431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Politik, at støtte sig til Geistligheden, som han indrømmede alt. Riget erklæredes for et Lehn af St. Olaf; og Erkebispen med det øvrige høie Præsteskab fik da meest at sige selv ved Kongevalget. Som Tegn paa denne Underdanighed under Kirken, og efter fremmede Kongers Exempel, lod han ogsaa sin Søn krone i Bergen 1164. {{c|{{liten|{{sp|7de Borgerkri|g}}.}}}} Ogsaa denne, som optændtes af en Olaf, Ætling af Kong Magnus Barfod, der samlede det saakaldte „Hættesvende“-Parti paa Østlandet, bidrog kun til at sætte Magnus end fastere, idet Erling ødelagde Modstanderne paa Stange. Fire Aar efter lod han ogsaa sin Hustrues Søn med Sigurd Mund henrette, saa Magnus syntes at sidde sikkert. Til det samme tjente ogsaa {{c|{{liten|{{sp|8de Borgerkri|g}},}}}} som Eystein Meila, Eystein 2dens Søn, afstedkom med sit Parti, de siden saa berømte Bjerkebeiner. Thi paa Re slog Kong Magnus dem og fældte Modkongen 1177. {{c|{{liten|{{sp|9de Borgerkri|g}}.}}}} Udholdenhed var Bjerkebeinernes Partimærke. De samlede sig igjen, tvang En ved Navn Sverrer, der sagde sig Søn af Kong Sigurd Mund, til at sætte sig i Spidsen, og gav nu Heklungerne, Magnus Erlingssøns Parti, nok at bestille i mange Aar. Sverrers Snildhed, Raadsnarhed og Tapperhed styrende hans krigsvante enthousiastiske Parti gav ham Seiren ofte naar han syntes tilintetgjort. I en Fegtning ved Nidaros blev han sin farligste Fiende Erling Skakke qvit. Magnus fordrev han til Danmark, Erkebisp Eystein til England. De heklungske Høvdinger slog han paa Oplandet, en Bondehær i Bergen, og strax efter Kong Magnus paa samme Sted. Erkebispen tvang han til at tage sin Banlysning i sig igjen; og endelig efter at mange Træfninger med afvexlende Lykke vare holdte mellem Bergen og Nidaros, slog han aldeles det heklungske Parti i et Sjøslag i Sogn, hvorunder Kong Magnus druknede. Sverrer reiste sig selv et Æresminde ved at holde en skjøn Liigtale over sin overvundne Fiende. Thi han var en veltalende og til Geistlig opdragen Mand.<noinclude> <references/></noinclude> 22c5ya6jrbnhzflk9j8cpwbbgw6k3y4 104 132147 314435 313855 2026-03-27T13:10:00Z Øystein Tvede 3938 314435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|''20. Kong Sverrer 1ste Sigurdsøn. 1184—1202.''}} Sverrer kunde nu først siges at være det hele Riges Konge, endskjøndt han forlængst var kaaret dertil paa Ørethinget. Imidlertid fik han sjelden Ro til ret at gjøre sine udmærkede Egenskaber frugtbare for Landet. Som Lovgiver har han store Fortjenester; men især vilde Skjebnen, at hans Feldtherredygtighed skulde komme i Anvendelse. Dette gjorde den overmodige Geistlighed, som ikke kunde glemme Magnus Erlingsøns gyldne Løfter og Dage. {{c|{{liten|{{sp|10de, 11te, 12te og 13de Borgerkri|g}}.}}}} For det første fik Sverrer tre særskilte Partier efter hverandre at kjæmpe med: først John Munds Kuflunger, idet han udgav sig for en Søn af Kong Inge, saa Sigurd Mordbrænders; omsider Vargbælgernes, der fore om med et Barn, Vikar, en foregiven Søn af Magnus Erlingssøn, indtil Bymændene af Tønsberg adsplittede dem. Efter et Tidsrum, som var alene opfyldt med Tvistigheder med den myndige Erkebisp Erik, som undveg til Danmark for derfra at virke mod den af Geistligheden forhadte Sverrer, fristede den erlingske Slægt de sidste Anstrengelser i Øiskjæggernes eller Guldbeinernes Opstand. De havde samlet Styrke paa de skotske Øer, men Sverrer tilintetgjorde dem i Florevaag ved Bergen 1193. En Følge af Seiren var ogsaa at hine Øer, som under de borgerlige Uroligheder havde skjøttet sig selv, atter kom under Norge. {{c|{{liten|{{sp|14de Borgerkri|g}}.}}}} Bisp Nils af Oslo, en forrædersk og forslagen Mand, havde havt betydelig Deel i Øiskjæggernes Borgerkrig. Efter nødtvungen at have kronet Sverrer, undveeg han til Erkebisp Erik af Danmark, for i Tryghed at kunne lægge onde Raad op. Følgen heraf var Reisningen af det stærke og udholdende Bagleparti, som han fremskabte om en ny foregiven Søn af Magnus Erlingssøn, den unge Inge. Det havde stor Fremgang. Kun Thrøndelagen stod saagodtsom Sverrer alene tilbage; thi han var sjelden selv saa lykkelig at træffe paa dem, og de pavelige Banstraaler gjorde Folket ængstligt. Vigværingerne gjorde Op-<noinclude> <references/></noinclude> h30qhp2ch8apqukob4uuegkb2gsf88o 104 132148 314436 313874 2026-03-27T13:10:29Z Øystein Tvede 3938 314436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stand, men leed et stort Nederlag ved Oslo; ved Throndhjem slog han sig en Flaade til, og Tønsbergs Castel maatte give sig efter en lang Beleiring. Fra denne bragtes Helten syg til Bergen, hvor han døde „i Høisædet, stor som han havde levet, tilgivende sine Fiender“. {{c|''21. Kong Hakon Sverrersøn. (1202—1204).''}} Var af Faderen erklæret for eneste Søn. Dette og Baglekongen Inges Nederlag paa Helgøen syntes tilligemed Hakons Forsonlighed at ville ende Borgerkrigene; men denne ypperlige Konges Braddød ved Forgivelse, hvorfor Stedmoderen den svenske Margretha bærer Skylden, og Sverrers Søstersøn Jarl Hakon Galin aabnede igjen Banen for nye Uroligheder. {{c|''22. Kong Guttorm 1ste Sigurdssøn 1204.''}} Bjerkebeinernes Høvdinger — thi efter Krigen var et Krigerregimente, som raadede ogsaa paa Thingene — udnævnte den 4aarige Guttorm, Søn af den afdøde Sigurd Sverrersøn, til Konge under Hakon Galins Forstanderskab. Meget havde ogsaa de andre Sønnesønner Inge Baardssøn og Peter Steiper at raade. Ogsaa Guttorm forgaves af Margrethas Datter Christine for at bane Hakon Galin Vei til Thronen. Mistanken herom lod dog Folket give ham Afslag. {{c|''23. Kong Inge 2den Baardssøn (1204—1217).''}} {{c|{{liten|{{sp|15de Borgerkri|g}}.}}}} De gamle Bagler reiste sig igjen under Erling Steinvæg, der tog Kongenavn paa Oplandene alt til hiinsides Næsset, og gav Filip, Frænde af Oslobispen Nils, hvem Forbandelsen for denne Krig ogsaa paahviler, Omraade og Navn som Greve. Krigen førtes som tilforn ved at gjøre Jagt paa hinanden rundt Landet og afvexlende brandskatte og besætte Byerne. Baglerne overrumplede saaledes Kong Inge slemt i Throndhjem, men i Bergen tog Hakon Galin Hevn. Efter Erlings Død fik Bisp Nils Filip til Baglerkonge, ja han fik Kongenavn paa Ørething, og det syn-<noinclude> <references/></noinclude> lmgqxmcx6rwja3yqvuyc0xb7ext1tsv 104 132149 314437 313882 2026-03-27T13:10:58Z Øystein Tvede 3938 314437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tes at være ude med Bjerkebeinerne, da den braveste af dem, Dagfind Bonde, maatte overgive Castellet i Bergen. Paa Hvitingsø ved Stavanger istandbragtes dog saadant Forlig, at Filip fik Vigen og Oplandets største Strækninger som uafhængig Jarl. Under den velsindede men svage Inges to sidste Aar, efter Hakon Galins Død, havde hans Broder Skule Jarl stor Indflydelse. {{c|''24. Kong Hakon 6te Hakonsøn, „den Gamle“ (1217—1262).''}} Under de sidste Uroligheder var den unge Hakon, Søn af K. Hakon Sverrersøn, bleven bragt af de trofaste Bjerkebeiner til Hoffet, og der siden opdraget. Han valgtes nu med stort Bifald til Konge. Det Halve af hans Regjeringstid henrandt under idelige Uroligheder. Først maatte Slitungerne kues — nogle Bander af sammenrapset Pak siden de forrige Krige, som foruroligede Vigen, under det gamle Paaskud, at skaffe en Søn af Magnus Erlingssøn Ret. Alvorligere var et nyt Parties, Ribungernes, der afstedkom Uordener gjennem 8 Aar. {{c|{{liten|{{sp|16de Borgerkri|g}}.}}}} En Søn af Erling Steinvæg, Sigurd Ribung og Baglerhøvdingen Gudolf af Blakestad opfyldte atter Østlandet med blodige Uroligheder. Skule Jarl synes selv at have havt Fingre med i dette Spil. Han beskyttede Sigurd efter Partiets første Opløsning især ved Arnbjørn Johnsøn, forhen en berømt Baglerhøvding. Efter Sigurds Død kom Junker Knut, Hakon Galins Søn, i Spidsen for Ribungerne, men efter et Nederlag i Eidsvoll hørtes ikke videre til dem. Bisp Nils døde 1225 efter angrende at have tilstaaet, at han ogsaa havde Deel i dette Oprør. {{c|{{liten|{{sp|17de Borgerkri|g}}.}}}} Mellem Kongen og Skule, som selv Trediedelen af Landet og Skatlandene tilligemed Hertug-Titelen ei kunde tilfredsstille, brød det endelig ud 1239, da Hertug Skule reent ud tog Kongenavn paa Ørething. Ved Laake paa Romerige slog han med sine ''Vargbælger'' de Kongelige; men disse gjengjældte det ved Oslo,<noinclude> <references/></noinclude> 8kgmv29j339d21mfnwbrwxxqa75i8gy 104 132159 314438 314030 2026-03-27T13:12:45Z Øystein Tvede 3938 314438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maal, og Stænderne hyldede ham. Christian kunde dog ikke indtage Agershuus Slot, hvor Dansken Mogens Gyldenstjerne holdt sig til Broderen Knut ankom med friske Tropper. Paa givet Leide afgik Christian til Danmark paa Gyldenstjernes Flaade forat underhandle, men ved Ankomsten sattes han i strengt Fangenskab til sin Død 25 Aar derefter. En svær Skat paalagdes Norge som Straf, og Bisperne maatte bøde flere 1000de Lod Sølv hver. {{c|''Mellemregjering (1533—1536).''}} Efter Frederiks Død 1533 indtraadte en Tid, fuld af styrløs Forvirring baade i Danmark og Norge. I Danmark havde den lutherske Prinds Christian ligesaameget Geistligheden imod sig som i Norge, hvor man meest almindelig vilde have Christian den 2den igjen. Vincenz Lunge og Nils Lykke bragte dog de søndenfjeldske Raader til at hylde Christian; men da de begave sig til Erkebispen for at faae dette Catholicismens og den norske Patriotismes Hoved bøiet, lod Denne dem dræbe, og Opstanden mod Danskevældet bryde ud i fulde Flammer. Den standsede imidlertid ved Christians Sejer i Danmark, og ved den Haardnakkenhed, hvormed Fæstningernes fremmede Besætning forsvarede sig. Olaf holdt det da for bedst at frelse sig til Belgien, hvor denne, den norske Selvstændigheds sidste Forsvarer, døde Aaret efter. {{c|II. NORGE BERØVET SELVSTÆNDIGHEDEN<br> (1536—1814). {{liten|{{sp|1. Før Arv-Enevældets Indførels|e}}.{{Mellomrom}} (Til 1661|)}}.}} ''9. Kong Christian 3die (1536—1559).''}} Denne Konge tog Hevn over Norges Modsætsighed ved paa en Herredag i Kjøbenhavn 1536 at erklære Norges Selvstændighed forbrudt, idet det underlagdes Danmark som Lydrige. De Nordmænd, som taalte denne Fornærmelse, fortjente den dog ogsaa. Samme Rigsdag paabød ogsaa den lutherske Reformations Indførelse. Alle Bisperne, undtagen Hans Reff i Oslo og Geble Pedersen i Bergen, fængsledes og afsattes. Klostrene op-<noinclude> <references/></noinclude> gruvjzlrieex5p69zq25k12520yzs1b 314439 314438 2026-03-27T13:13:39Z Øystein Tvede 3938 314439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maal, og Stænderne hyldede ham. Christian kunde dog ikke indtage Agershuus Slot, hvor Dansken Mogens Gyldenstjerne holdt sig til Broderen Knut ankom med friske Tropper. Paa givet Leide afgik Christian til Danmark paa Gyldenstjernes Flaade forat underhandle, men ved Ankomsten sattes han i strengt Fangenskab til sin Død 25 Aar derefter. En svær Skat paalagdes Norge som Straf, og Bisperne maatte bøde flere 1000de Lod Sølv hver. {{c|''Mellemregjering (1533—1536).''}} Efter Frederiks Død 1533 indtraadte en Tid, fuld af styrløs Forvirring baade i Danmark og Norge. I Danmark havde den lutherske Prinds Christian ligesaameget Geistligheden imod sig som i Norge, hvor man meest almindelig vilde have Christian den 2den igjen. Vincenz Lunge og Nils Lykke bragte dog de søndenfjeldske Raader til at hylde Christian; men da de begave sig til Erkebispen for at faae dette Catholicismens og den norske Patriotismes Hoved bøiet, lod Denne dem dræbe, og Opstanden mod Danskevældet bryde ud i fulde Flammer. Den standsede imidlertid ved Christians Sejer i Danmark, og ved den Haardnakkenhed, hvormed Fæstningernes fremmede Besætning forsvarede sig. Olaf holdt det da for bedst at frelse sig til Belgien, hvor denne, den norske Selvstændigheds sidste Forsvarer, døde Aaret efter. {{c|II. NORGE BERØVET SELVSTÆNDIGHEDEN<br> (1536—1814). {{liten|{{sp|1. Før Arv-Enevældets Indførels|e}}.{{Mellomrom}} {{sp|(Til 1661|)}}.}} ''9. Kong Christian 3die (1536—1559).''}} Denne Konge tog Hevn over Norges Modsætsighed ved paa en Herredag i Kjøbenhavn 1536 at erklære Norges Selvstændighed forbrudt, idet det underlagdes Danmark som Lydrige. De Nordmænd, som taalte denne Fornærmelse, fortjente den dog ogsaa. Samme Rigsdag paabød ogsaa den lutherske Reformations Indførelse. Alle Bisperne, undtagen Hans Reff i Oslo og Geble Pedersen i Bergen, fængsledes og afsattes. Klostrene op-<noinclude> <references/></noinclude> 5oicy343s7s8p3etp0u92lu9r7zgfz1 314440 314439 2026-03-27T13:14:06Z Øystein Tvede 3938 314440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maal, og Stænderne hyldede ham. Christian kunde dog ikke indtage Agershuus Slot, hvor Dansken Mogens Gyldenstjerne holdt sig til Broderen Knut ankom med friske Tropper. Paa givet Leide afgik Christian til Danmark paa Gyldenstjernes Flaade forat underhandle, men ved Ankomsten sattes han i strengt Fangenskab til sin Død 25 Aar derefter. En svær Skat paalagdes Norge som Straf, og Bisperne maatte bøde flere 1000de Lod Sølv hver. {{c|''Mellemregjering (1533—1536).''}} Efter Frederiks Død 1533 indtraadte en Tid, fuld af styrløs Forvirring baade i Danmark og Norge. I Danmark havde den lutherske Prinds Christian ligesaameget Geistligheden imod sig som i Norge, hvor man meest almindelig vilde have Christian den 2den igjen. Vincenz Lunge og Nils Lykke bragte dog de søndenfjeldske Raader til at hylde Christian; men da de begave sig til Erkebispen for at faae dette Catholicismens og den norske Patriotismes Hoved bøiet, lod Denne dem dræbe, og Opstanden mod Danskevældet bryde ud i fulde Flammer. Den standsede imidlertid ved Christians Sejer i Danmark, og ved den Haardnakkenhed, hvormed Fæstningernes fremmede Besætning forsvarede sig. Olaf holdt det da for bedst at frelse sig til Belgien, hvor denne, den norske Selvstændigheds sidste Forsvarer, døde Aaret efter. {{c|II. NORGE BERØVET SELVSTÆNDIGHEDEN<br> (1536—1814). {{liten|{{sp|1. Før Arv-Enevældets Indførels|e}}.{{Mellomrom}} {{sp|(Til 166|1)}}.}} ''9. Kong Christian 3die (1536—1559).''}} Denne Konge tog Hevn over Norges Modsætsighed ved paa en Herredag i Kjøbenhavn 1536 at erklære Norges Selvstændighed forbrudt, idet det underlagdes Danmark som Lydrige. De Nordmænd, som taalte denne Fornærmelse, fortjente den dog ogsaa. Samme Rigsdag paabød ogsaa den lutherske Reformations Indførelse. Alle Bisperne, undtagen Hans Reff i Oslo og Geble Pedersen i Bergen, fængsledes og afsattes. Klostrene op-<noinclude> <references/></noinclude> 5uol9t5jfq3a8exo0jvo6z5vk51vs38 104 132162 314441 314001 2026-03-27T13:15:04Z Øystein Tvede 3938 314441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den til Roeskilde 1658 tabte Norge Throndhjems Stift og Bahuus, uagtet Nordmændene for sit Vedkommende baade havde indtaget Jæmtland under Jørgen Bjelke, og under Iver Krabbe slaaet Svenskerne ved Hjertum og Udevalla. Under denne Krig, ligesom ogsaa oftere, forsøgtes fra svensk Side at opirre Nordmændene mod den ulykkelige og vanærende Forbindelse med Danmark ved at udbrede Fremstillinger af alle dennes Ulykker; men forgjeves, da nemlig de idelige Feider havde opglødet et Nationalhad mod Sverig. Da Carl 10de brød Freden samme Aar, den var sluttet, opblussede atter Krigen i Norge. Throndhjemmerne forjoge Svenskerne. Bahuus besattes af Jørgen Bjelke. Den svenske General Stage sloges bort fra den lille By Halden af Borgerne selv, hvorimellem Peder Olsen Normand udmærkede sig. Det Samme skede Aaret efter, og i 1660 maatte Svenskerne, efter 6 Ugers Beleiring, forlade den lille Byes Ruiner, som nu paa en Maade skulde adles med Navn af Fredrikshald og Anlægget af Fæstningen Fredrikssteen. Efter en uheldig Storm paa Kjøbenhavn sluttedes en Fred i denne By, hvori Carl Gustaf dog beholdt de danske Provindser østen Sundet og Bahuuslehn. {{c|{{liten|{{sp|2. Efter Arv-Enevældets Indførelse (1661—181|4)}}.}}}} I Danmark havde Adelens Særrettigheder og Undertrykkelser længe forberedt en almeen Elendighed, som var større end den, der fulgte af Krigen. Kongen fik da de i Kjøbenhavn sammenkaldte Stænder til at overdrage sig det arvelige Enevælde, hvorved dog kun Kongen, ikke Folket, befriedes. Ved en Act af 7de Aug. 1661 gjordes denne Omvæltning gjældende for Norge og siden for dets Bilande. Kongen sattes i Spidsen for Dommermagten, og en ''Højesteret'' anordnedes i Kjøbenhavn, under hvem en Overhofret i Christiania, istedetfor Herredagene, blev lagt. En Kongelov bestemte Arvefølgen og Kongens Magt d. e. ved at ophæve al Grændse derfor. Et Postvæsen indførtes i Norge, ligesom og, til Grund for Skattevæsenet, en Matricul eller Grundskyld. Den norske Sjøhelt Cort Adeler anlagde en Skjærgaardsflaade i Bergen, siden Englænderne i 1665 havde fordristet sig til at angribe en hollandsk Handelsflaade i denne Havn, som Borgerne dog tappert forsvarede.<noinclude> <references/></noinclude> fnyihwspn2illvzw6zlm4qqh7s64etn 104 132170 314442 314033 2026-03-27T13:16:20Z Øystein Tvede 3938 314442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>somhed for Almuoplysning ogsaa har religiøs Fortjeneste og staar i nær Forbindelse med den Underviisnings, som udgaaer fra Kirken, og at det saaledes ikke vilde være upassende, om jeg knyttede Eders Navn til nogle Ord, som derfra vare talte af En, hvis Idrætslyst for Alt hvad der fremmer hint Stats og Kirkes Vigtigste er al hans Fortjeneste og faar være Undskyldning for hans Bøn om at opbevare i en kjærlig Erindring dem og {{høyre|''Henrik Wergeland.''{{gap|1em}}}} {{---}} {{c|I. GRIBER AANDEN I TINGENE, BETYDNINGEN I TEGNENE,<br> DET STORE I DET SMAA! {{liten|{{sp|(Fastelavns-Søndag 1836 i Agerhuus’ Slotskirk|e).}}}}}} '''H'''immelske Frelser, kom til os med dit Lys, thi det er mørkt paa vore Veje og vi forvexle Ondt og Godt eftersom det sandses af Lugt og Smag, Stort og Lidet eftersom det falder imellem Hænderne! kom til os med din Trøst; thi vi have meget at bedrøves over! lad din Aand indtrænge i vor, i vore Samfund, i vore Huse, og din Kjærlighed mildne vor Vrede og vore Saar! Da skal det ogsaa være somom Guds Aand var nedfaren over os, og somom Røster løde fra Himlen, at vi vare dine Elskelige og salige i den Højestes Velbehag. Vore Veje skulde i din Efterfølgelse vorde sikkre og lysende i Støvet som Stjernernes i Natten, og en Himmel aabne sig i vort Indre, herlig, om end ei stor, som de frigjorte Aanders. I vort Lille skulde dit Store, i vort Snevre dit Herlige vorde aabenbart; og vi skulde daglig føle den rene Daab paa vore Hoveder, og en Daab til Salighed i vore Hjerter, somom de vare aabnede og en himmelsk Renselses- og Indvielses-Dugg signende nedfaldt deri, — Amen!<noinclude> <references/></noinclude> buwehq9ok97w8btym4g79m4pyexh0q1 104 132180 314443 313664 2026-03-27T13:17:46Z Øystein Tvede 3938 314443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II. HELLIGHOLDER SABBATEN! {{liten|{{sp|(Syttende Tri|n}}.{{Mellomrom}} {{sp|1832 i Eidsvolls Kirk|e).}}}}}} '''O''' Herre Gud! maatte det siges om Os i dine Himle, at Vi værdigen høitideligholde den hellige Sabbat! Maatte det siges os i vore Hjerter, af vor Samvittighed, at vi værdigen feire denne Dag! Maatte vi betragte Sabbaten som en naaderig Gave baade til vort Legeme og vor Sjel, som vi burde være taknemmelige for, og bruge den ret baade til Vederqvægelse og Oplysning! O Herre! var alt dette saa, da skulde ogsaa alle de øvrige Dage helliges; thi det er rimeligt, at Den, som værdigen feirer sin Sabbat, bruger ogsaa værdigen sine øvrige Dage; at Den, der findes jevnligen i dit Tempel, heller ikke er langt fra dig i sit daglige Liv. Helliget være da din Sabbat, o Gud, af alle Mennesker! og alt Misbrug være fjernt derfra! Du har velsignet den! Du velsigne alle de øvrige Dage, da de Dyder øves, som Sabbaten lærer og helliger os til! Amen! {{høyre|{{liten|''Luc. 14 C. 1 V.''{{gap|3em}}}}}} Vort Evangelium viser os den ophøjede Mester i en af hans elskeligste Stillinger. Ikke alene træffe vi ham atter i det skjønne Kald, han saa gjerne overlod sig til, nemlig udøvende Kjærlighedsgjerninger mod Lidende; men vi finde ham som de mørke, strenge, til Lovens Bogstav alene sig holdende Farisæers Belærer, forkyndende lysere, mildere Anskuelser med Hensyn til ''Sabbatens Anvendelse''. Disse vare vante til at tilbringe den i mørk Stilhed, til smaaligen at afmaale Skridtene paa Hvilens Dag. De havde sammensat lange Rækker af tunge, men lige Forskrifter, der bandt dem og Tilhængerne til en taabelig, slavisk, sørgelig Uvirksomhed, som gjorde de tilladelige Vederqvægelsers Dag til en Pinselsdag. Jesus derimod gjør dem opmærksomme paa det Daarlige deri, og han lærer i Ord og Gjerning, at Sabbaten feires værdigst ved gode Gjerninger. Der gives ogsaa imellem de Kristne endnu Folk som have Tanker lignende hine Farisæers om hvorledes Sabbaten skal tilbringes. Der gives dem, som have lidt Forstand nok til at be-<noinclude> <references/></noinclude> fkvmj72rvm2p0j72s8pq7bq7t95rvem 314450 314443 2026-03-27T13:22:29Z Øystein Tvede 3938 314450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II. HELLIGHOLDER SABBATEN! {{liten|({{sp|Syttende Tri|n}}.{{Mellomrom}} {{sp|1832 i Eidsvolls Kirk|e).}}}}}} '''O''' Herre Gud! maatte det siges om Os i dine Himle, at Vi værdigen høitideligholde den hellige Sabbat! Maatte det siges os i vore Hjerter, af vor Samvittighed, at vi værdigen feire denne Dag! Maatte vi betragte Sabbaten som en naaderig Gave baade til vort Legeme og vor Sjel, som vi burde være taknemmelige for, og bruge den ret baade til Vederqvægelse og Oplysning! O Herre! var alt dette saa, da skulde ogsaa alle de øvrige Dage helliges; thi det er rimeligt, at Den, som værdigen feirer sin Sabbat, bruger ogsaa værdigen sine øvrige Dage; at Den, der findes jevnligen i dit Tempel, heller ikke er langt fra dig i sit daglige Liv. Helliget være da din Sabbat, o Gud, af alle Mennesker! og alt Misbrug være fjernt derfra! Du har velsignet den! Du velsigne alle de øvrige Dage, da de Dyder øves, som Sabbaten lærer og helliger os til! Amen! {{høyre|{{liten|''Luc. 14 C. 1 V.''{{gap|3em}}}}}} Vort Evangelium viser os den ophøjede Mester i en af hans elskeligste Stillinger. Ikke alene træffe vi ham atter i det skjønne Kald, han saa gjerne overlod sig til, nemlig udøvende Kjærlighedsgjerninger mod Lidende; men vi finde ham som de mørke, strenge, til Lovens Bogstav alene sig holdende Farisæers Belærer, forkyndende lysere, mildere Anskuelser med Hensyn til ''Sabbatens Anvendelse''. Disse vare vante til at tilbringe den i mørk Stilhed, til smaaligen at afmaale Skridtene paa Hvilens Dag. De havde sammensat lange Rækker af tunge, men lige Forskrifter, der bandt dem og Tilhængerne til en taabelig, slavisk, sørgelig Uvirksomhed, som gjorde de tilladelige Vederqvægelsers Dag til en Pinselsdag. Jesus derimod gjør dem opmærksomme paa det Daarlige deri, og han lærer i Ord og Gjerning, at Sabbaten feires værdigst ved gode Gjerninger. Der gives ogsaa imellem de Kristne endnu Folk som have Tanker lignende hine Farisæers om hvorledes Sabbaten skal tilbringes. Der gives dem, som have lidt Forstand nok til at be-<noinclude> <references/></noinclude> 7mfue553z5axdp1qazd45o5q3gs1x24 104 132197 314445 313681 2026-03-27T13:19:27Z Øystein Tvede 3938 314445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ihukommelsen, Hans Kraft i vore Hjerter, om de hjerteligen længes efter hans Samfund; ja, hans hele Væsen er tilstede i vort Sind, for vor hele Forestillingsevne, ja i vor egen Person om vi hannem redeligen efterfølge; og vi faae Pantet derpaa, at fordøje det i vort Legeme i det, der nævnes hans Legeme og Blod. Hvad ville vi mere? Gud sender os mange Engle, ja i Synderens gode Forsæt den skjønneste om end den alvorligste. Og vor Forbindelse med Himlen er mangehaande og nær, men nærmest i Kristendommen og i denne nærmest og hartad legemlig nær i Nadveren, vor Sjels sødeste Næring. — Amen! {{---}} {{c|IV. VÆRER IKKE DØVE PAA SJELEN! {{liten|{{sp|(12te Trin. 1836 i Eidsvoll Kirk|e).}}}}}} '''G'''ud, vor Fader! Vi have vore Øren opladte i denne Stund forat høre hvad du har at sige os gjennem dit hellige Ord. Vi have vor Sjels Øre, vor Opmærksomhed spændt for at fatte din Vilje, og vore Hænder ere udstrakte for at fuldbyrde den og forat takke dig fordi du ikke aflader at forkynde den, om den end ringeagtes og modtages af de letsindige Mennesker gjennem det ene Øre forat udlades af det andet. Thi du veed Tiden vel, da intet døvt Øre for din Vilje skal findes paa Jorden; — og derfor lader du den forkynde paanyt og stedse paanyt og er naadig i din Himmel om end de Aldre komme seent, da kun een Vilje, din guddommelige Vilje, raader paa Jorden, ligesom dit Ords Forkyndere ikke ansee sit Arbeide spildt, om det end ei strax og hos Alle bærer Frugter i Forbedringer; men de tale og virke ufortrødent, stærke og glade i Haabet, at dog altid en eller anden forhen for Herrens Ord Døv bliver hørende imellem Mængden. At ogsaa dette, om saa skulde være, her i denne Forsamling ret tilfulde maa skee, derom bede vi dig vor Fader, du, som er i Himlen o. s. v.<noinclude> <references/></noinclude> cmpo9xif2z3zcz1w641h2ccr1egd23r 314446 314445 2026-03-27T13:19:55Z Øystein Tvede 3938 314446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ihukommelsen, Hans Kraft i vore Hjerter, om de hjerteligen længes efter hans Samfund; ja, hans hele Væsen er tilstede i vort Sind, for vor hele Forestillingsevne, ja i vor egen Person om vi hannem redeligen efterfølge; og vi faae Pantet derpaa, at fordøje det i vort Legeme i det, der nævnes hans Legeme og Blod. Hvad ville vi mere? Gud sender os mange Engle, ja i Synderens gode Forsæt den skjønneste om end den alvorligste. Og vor Forbindelse med Himlen er mangehaande og nær, men nærmest i Kristendommen og i denne nærmest og hartad legemlig nær i Nadveren, vor Sjels sødeste Næring. — Amen! {{---}} {{c|IV. VÆRER IKKE DØVE PAA SJELEN! {{liten|{{sp|(12te Tri|n}}.{{Mellomrom}} {{sp|1836 i Eidsvoll Kirk|e).}}}}}} '''G'''ud, vor Fader! Vi have vore Øren opladte i denne Stund forat høre hvad du har at sige os gjennem dit hellige Ord. Vi have vor Sjels Øre, vor Opmærksomhed spændt for at fatte din Vilje, og vore Hænder ere udstrakte for at fuldbyrde den og forat takke dig fordi du ikke aflader at forkynde den, om den end ringeagtes og modtages af de letsindige Mennesker gjennem det ene Øre forat udlades af det andet. Thi du veed Tiden vel, da intet døvt Øre for din Vilje skal findes paa Jorden; — og derfor lader du den forkynde paanyt og stedse paanyt og er naadig i din Himmel om end de Aldre komme seent, da kun een Vilje, din guddommelige Vilje, raader paa Jorden, ligesom dit Ords Forkyndere ikke ansee sit Arbeide spildt, om det end ei strax og hos Alle bærer Frugter i Forbedringer; men de tale og virke ufortrødent, stærke og glade i Haabet, at dog altid en eller anden forhen for Herrens Ord Døv bliver hørende imellem Mængden. At ogsaa dette, om saa skulde være, her i denne Forsamling ret tilfulde maa skee, derom bede vi dig vor Fader, du, som er i Himlen o. s. v.<noinclude> <references/></noinclude> 2k3aazi5z24y6eogvcdta21j4354o96 104 132204 314447 313688 2026-03-27T13:20:49Z Øystein Tvede 3938 314447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V. FRELS OS FRA DET ONDE! {{liten|{{sp|(3die S. i Fasten 1834 i Eidsvolls Kirk|e).}}}}}} '''F'''redens Gud! signe du vore Hjerter med din Fred; med den, som aander i dine Himle! Lad ved dit stærke Ord alle Ondskabens, Misundelsens og Ufredens Djævle uddrives af os! Styrke du os med din Fred, da skulle Disse og Løgnens og Havesygens og Forfængelighedens onde Aander Intet formaa over os. Men have disse os i sin Magt, opfylde hine Ufredens Djævle vore Hjerter, var Ordet frugtesløst og spildt som en Vind for vore Øren, var din Haand forgjæves mildeligen vinkende udstrakt, var Sandhedens Lys qvalt i den Taage, som hildede vort Syn — o da takke vi dig, vor Fader, om du med din fulde Magt, med Lidelser, med haarde Svøbeslag uddrev hine onde Aander, som vort forræderske Hjerte hælede med forat berøve dig vor Sjel — o, Vi takke dig da, om du endelig lagde din Torden og Klangen af Dommens Basuner i dit Ord, saa vi endelig vaagnede og hørte, — om din Haand pludselig greb os som Hvirvelstormen det lille Fnug, og førte os gjennem Rædsler til Freden med Dig og os Selv — om dit spildte Lys blev til Lyn og splintrede den bedaarende Taage, som omgav os, saaat vi endelig saae, hvorledes den havde tilhyllet Afgrunden for os, hvorledes Ondskabers og Daarskabers Djævle under dens Skjul havde omgjøglet os — og ilte derfra — om end silde, dog betids for din Barmhjertighed, dog betids nok forat finde Freden før vi finde Graven. — Amen. {{høyre|{{liten|''Luc. 11 C. 1 V.''{{gap|3em}}}}}} De Billeder eller legemlige Skikkelser, mine kjære Tilhørere hvorunder Jøderne og andre Folk, ja selv de Kristne en Tid havde tænkt sig onde Væsener, der med ophøjede Aanders Magt skulde kunne drive sit Spil mellem og med Menneskene, forhaanende Guds Vilje oprørske mod hans Hensigter — de vide vi alle ere skrækkelige. Alligevel — det maa forfærde os — de ere ikke skrækkeligere end de Onder de skulle betegne. Tænke vi os den legemlige Verdens Onder — strax er<noinclude> <references/></noinclude> j2gxqln5sjtn9ybcon9yvt1fbzgz42u 314451 314447 2026-03-27T13:23:20Z Øystein Tvede 3938 314451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V. FRELS OS FRA DET ONDE! {{liten|({{sp|3die S. i Fasten 1834 i Eidsvolls Kirk|e).}}}}}} '''F'''redens Gud! signe du vore Hjerter med din Fred; med den, som aander i dine Himle! Lad ved dit stærke Ord alle Ondskabens, Misundelsens og Ufredens Djævle uddrives af os! Styrke du os med din Fred, da skulle Disse og Løgnens og Havesygens og Forfængelighedens onde Aander Intet formaa over os. Men have disse os i sin Magt, opfylde hine Ufredens Djævle vore Hjerter, var Ordet frugtesløst og spildt som en Vind for vore Øren, var din Haand forgjæves mildeligen vinkende udstrakt, var Sandhedens Lys qvalt i den Taage, som hildede vort Syn — o da takke vi dig, vor Fader, om du med din fulde Magt, med Lidelser, med haarde Svøbeslag uddrev hine onde Aander, som vort forræderske Hjerte hælede med forat berøve dig vor Sjel — o, Vi takke dig da, om du endelig lagde din Torden og Klangen af Dommens Basuner i dit Ord, saa vi endelig vaagnede og hørte, — om din Haand pludselig greb os som Hvirvelstormen det lille Fnug, og førte os gjennem Rædsler til Freden med Dig og os Selv — om dit spildte Lys blev til Lyn og splintrede den bedaarende Taage, som omgav os, saaat vi endelig saae, hvorledes den havde tilhyllet Afgrunden for os, hvorledes Ondskabers og Daarskabers Djævle under dens Skjul havde omgjøglet os — og ilte derfra — om end silde, dog betids for din Barmhjertighed, dog betids nok forat finde Freden før vi finde Graven. — Amen. {{høyre|{{liten|''Luc. 11 C. 1 V.''{{gap|3em}}}}}} De Billeder eller legemlige Skikkelser, mine kjære Tilhørere hvorunder Jøderne og andre Folk, ja selv de Kristne en Tid havde tænkt sig onde Væsener, der med ophøjede Aanders Magt skulde kunne drive sit Spil mellem og med Menneskene, forhaanende Guds Vilje oprørske mod hans Hensigter — de vide vi alle ere skrækkelige. Alligevel — det maa forfærde os — de ere ikke skrækkeligere end de Onder de skulle betegne. Tænke vi os den legemlige Verdens Onder — strax er<noinclude> <references/></noinclude> ovpthl16byw2m9vrsygyfq376u38v84 104 132210 314448 314040 2026-03-27T13:21:30Z Øystein Tvede 3938 314448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lighed, om han vil være sanddru mod sig selv. Han skal maatte tilstaa om sig selv, at det er en Trang for ham, selv med sin Gravs opkastede Dynge til Bedeskammel at bede inderligen; led mig ikke i Fristelse, men frels mig fra det Onde! {{---}} {{c|VI. HVORHEN SKULLE VI GAA? {{liten|{{sp|(4de S. efter Paaske 1834 i Eidsvolls Kirk|e)}}}}}} '''V'''i have i Gudsord faaet et Lys for vor Fod, en Lygte paa vor Sti. Gud har mærkeligen nok for Den, som vil see, udstaket Vejen som fører til Saligheden. Men vor Fod vakler saa ofte. Og hvi see vi ikke det faste Lys? O, vi vide, at vi saaledes vandre; vi vide, at det mere er et Under og Kristi Kjærlighedsgjerning end vor Fortjeneste, at dog Mange naa frem til Maalet, ikke glemmende hvor de skulle gaae hen, og hvor de gaa. Men Du, som skjænkede Lyset, du byggede ogsaa Øjet som det er svagt og dunkelt, du gjorde ogsaa Foden, svag som den er, kjær efter det Bløde, uden den Marg, som glædes ved at bestige Højderne. Vi anraabe da din Kjendskab til vor Svaghed, din Barmhjertighed, idet vi takke dig for Lyset, som vi ikke noksom vide at bruge, og fordi Du har sagt os og siger os, om vi ikke vide det selv, hvor vi skulle gaae hen. — Amen. {{høyre|{{liten|''Joh. 16C. 15 V.''{{gap|9em}}}}}} {{ppoem|'''H'''vorhen? — saa spørger du — hvorhen? ::Didhen! — saa Haanden vinker — hvor rappe Greeb gjør riig igjen, ::hvor syndig Vinding blinker. Didhen, hvor i din Dovenskab ::Du see kan Andre trælle. Didhen, hvor du med Næstens Tab ::din Pose fuld kan sælle.}}<noinclude> <references/></noinclude> 9if8abroxd18fomqwdtybb6rq5jtddq 314449 314448 2026-03-27T13:21:55Z Øystein Tvede 3938 314449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lighed, om han vil være sanddru mod sig selv. Han skal maatte tilstaa om sig selv, at det er en Trang for ham, selv med sin Gravs opkastede Dynge til Bedeskammel at bede inderligen; led mig ikke i Fristelse, men frels mig fra det Onde! {{---}} {{c|VI. HVORHEN SKULLE VI GAA? {{liten|({{sp|4de S. efter Paaske 1834 i Eidsvolls Kirk|e)}}}}}} '''V'''i have i Gudsord faaet et Lys for vor Fod, en Lygte paa vor Sti. Gud har mærkeligen nok for Den, som vil see, udstaket Vejen som fører til Saligheden. Men vor Fod vakler saa ofte. Og hvi see vi ikke det faste Lys? O, vi vide, at vi saaledes vandre; vi vide, at det mere er et Under og Kristi Kjærlighedsgjerning end vor Fortjeneste, at dog Mange naa frem til Maalet, ikke glemmende hvor de skulle gaae hen, og hvor de gaa. Men Du, som skjænkede Lyset, du byggede ogsaa Øjet som det er svagt og dunkelt, du gjorde ogsaa Foden, svag som den er, kjær efter det Bløde, uden den Marg, som glædes ved at bestige Højderne. Vi anraabe da din Kjendskab til vor Svaghed, din Barmhjertighed, idet vi takke dig for Lyset, som vi ikke noksom vide at bruge, og fordi Du har sagt os og siger os, om vi ikke vide det selv, hvor vi skulle gaae hen. — Amen. {{høyre|{{liten|''Joh. 16C. 15 V.''{{gap|9em}}}}}} {{ppoem|'''H'''vorhen? — saa spørger du — hvorhen? ::Didhen! — saa Haanden vinker — hvor rappe Greeb gjør riig igjen, ::hvor syndig Vinding blinker. Didhen, hvor i din Dovenskab ::Du see kan Andre trælle. Didhen, hvor du med Næstens Tab ::din Pose fuld kan sælle.}}<noinclude> <references/></noinclude> ncndbomjbhak6600603ps8wqkin4qrp 104 132243 314452 313573 2026-03-27T13:25:37Z Øystein Tvede 3938 314452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem| {{...|2}} „Norden blifwe — hvad han blefwe, ::om samma Lag förente dem!“}} er upaatvivlelig bleven tilbøjelig til at antage Skandinavien, i den Forstand, ligesaavist kun for en poetisk Fiktion som det nye Jerusalem. Carl Johan har stundom ikke undladt at bidrage Sit til denne Erkjendelse ved at indskjærpe Grundlovens bogstavelige Iagttagelse. Til at bortrydde andre Fordomme imellem Nationerne indbyrdes og forene deres Sindelag og vinde det for sig har hans personlige hjertevindende Egenskaber og derimellem hans exempelløse Gavmildhed og Godgjørenhed, som har været lige udstrakt til begge Riger, bidraget overordentligt. Paa Svenskerne, som bedre kunde iagttage det, gjorde ogsaa det sande sønlige Forhold, han lige til det Sidste udviste mod sin Adoptivfader, den gamle Carl, og de Instruktioner, hvorefter han har ladet sin Søn Oscars Opdragelse som svensk Prinds rette sig, saavelsom ogsaa den Delikatesse, han viste den gamle Vasadatter, Prindsessen Sofie Albertine, det fordeelagtigste Indtryk. Carl Johans Geni og hans Faders Tiltro havde, alt siden han betraadte Sverrig, gjort ham til Sjelen i Regjeringen. Der forandredes intet i dennes System, da den gamle Konges, Carl den 13des, Hengang til sine Fædre den 5te Februar 1818 lod begge Nationer saa jublende hylde {{c|{{stor|CARL JOHAN}}<br> SOM KONGE TIL SVERRIG OG NORGE}} Han kronedes i Stockholm 11te Mai 1818 som „Carl den 14de Johan,“ og i Throndhjem 7de Septbr. s. A. under samme Navn og Kongetal, uden at den Forandring iagttoges ved samme, som for Norges Vedkommende vilde være den rigtige. Da man, uden videre Skrupler havde nævnet den forrige norske Konge „Carl den 13de“, var det Forhastelsen under Foreningens Afsluttelse, hvoraf der er flere Spor, som havde undladt at anmærke denne ingenlunde uvigtige Feil. Nu var det maaske Glæden, og den er af al Sindstummel den meest glemske. Historien, der maa tilkjende Carl Knudsson Bonde en Plads i den norske Kongerække, om Kroning og Hylding skal have noget at betyde, kan<noinclude> <references/></noinclude> 0yjynr8hop6q1i43mj1lqnbgzsypjck 104 132251 314372 314371 2026-03-27T12:05:03Z Øystein Tvede 3938 314372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Samlede IV2 1924 d.png|500px]] {{c|{{x-større|FOR ALMUEN}}<br> OTTENDE HEFTE<br> {{--}} {{x-større|NORGES HISTORIE}}<br> {{stor|ANDEN DEEL}}<br> {{x-mindre|INDEHOLDENDE BEGIVENHEDERNE FRA FORENINGEN MED DANMARK<br> OG INDTIL NÆRVÆRENDE TID}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| Land forgaaer — men synker Verden? ::Mænd forgaae — mon Frihed vel? Født med første Engel er den, ::døer ei før den sidste Sjel.}} <poem> {{c|{{stor|TIDSRUM}}: {{liten|TREDIE TIDSRUM:}} NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID {{liten|UNDER KONGER I DANMARK. (FRA 1387—1814).}}}} {{liten|I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET. (FRA 1387—1536). II. BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED. (FRA 1536—1814). {{gap|1em}}1) FØR ARV-ENEVÆLDETS INDFØRELSE. (FRA 1536—1660). {{gap|1em}}2) EFTER ARV-ENEVÆLDETS INDFØRELSE. (FRA 1660—1814).}} {{c|{{liten|FJERDE TIDSRUM:}} NORGES GJENOPREISNINGS TID.}} {{liten|I. BEFRIELSESAARET 1814. II. NORGE MED FRI FORFATNING OG SELVSTÆNDIGHED FORENET MED SVERIGE.}} </poem> {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 5exzi3nkqbw9vxy2p75bhnygm3h6clq 104 132255 314373 314258 2026-03-27T12:06:52Z Øystein Tvede 3938 314373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|TREDIE TIDSRUM}}<br> NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK.<br> (FRA 1387—1814.)<br> ♦{{Mellomrom}} ♦{{Mellomrom}} ♦<br> {{stor|I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET<br> (1387 — 1536.)}}<br> ♦{{Mellomrom}} ♦{{Mellomrom}} ♦<br> ''Dronning Margrethe (1387—1412.) {{liten|{{sp|Norge forenet med Danmark alene (til 139|7}}.)}}}} '''''O'''laf'' den ''Unge'', den Sidste af gillske Æten, var død. ''Margrethe'' levede. Saa var det Hun og Skjebnen vilde det. Hvad Folket vilde under disse Udsigter var og blev der heller intet Spørgsmaal om; thi med dets Aand var ogsaa dets Magt død. Det havde forhen af sine egne Konger ''Magnus'' den 6te og ''Hakon'' den 7de taalt Indgreb i denne; og da er den hele forloren som Isen hvor den første Vaarbølge bryder igjennem. Det var da intet Vogestykke af en fremmed Regent at angribe de Kongelove, som vare traadte istedetfor den gamle Forfatnings. Desuden gives der ingen Lov for Overmagten; og denne besad ''Margrethe'' i sin overlegne Aand, sin Stilling, og, hvad der maaskee sagde mere, i Nidaroserkebispens og med ham Geistlighedens Medhold. K. ''Hakon'' den 7des Kronarvelov nyttede da Drosten ''Hakon Johnssøn'' kun lidet, skjøndt han, som nedstammende i 2det Led fra hiin Konges naturlige Datter ''Agnethe'', efter samme var nærmest thronberettiget. Om han med Sværdet havde paatalt sin Ret, skulde det have været et af de sjeldne Tilfælde hvori Ærgjerrighed og Patriotisme, der ofte nok havde det Ydre tilfælles, i det Indre og i Meed vilde have været eet. Nu gik det med Underhandlinger i flere Maaneder — da svor den umandige Stormand sig sin Adkomst fra, og sit Fædreland et fremmed Rige til, som strax satte sig i samme Forhold til det som Hovedgaarden til Sæteren. Det synes vel ved første Øjekast paa denne skjebnesvangre Handling, som om ''Hakons'' personlige Ret til at frasige sig sin Adkomst maatte være uomtvistelig; men det er dog ikke saa: Omstændighederne gjorde, at han tilhørte ganske<noinclude> <references/></noinclude> 6wci1j1f2uicce9czckg8oics2ec6y7 104 132258 314375 314261 2026-03-27T12:08:38Z Øystein Tvede 3938 314375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{liten|{{sp|Norge forenet med Danmark og Sverig i Calmarunionen.}}}}}} Ingen af Calmarunionens Forjettelser opfyldtes. De ubetydelige holstenske Grever legte med dette politiske Uhyre, som forfærdede Verden, da det fremstod; og selv indvortes meddelte de afkræftede Riger ikke hverandre nogen ny Livsvarme. Kun tilfældige Ulykkesomstændigheder, hvorfor Nationer, der vare afvante med sin Frihed, gave efter, mens en Enkelts Statskløgt beherskede dem, og ikke en frivillig Overenskomst eller nogen indre Nødvendighed, ledet i sit Frembrud af fortrinlige Aander, hvis beundringsværdige Planer dog kun ere som det renere Aftryk af Folkeviljen, havde fremskabt denne Forening. Tidsalderen var ''Europas'' mest fordærvede; ogsaa Norden leed af alle dens sedlige Onder. Udrundne af Geistlighedens Overvælde, levede dette igjen af dem, men døde ogsaa omsider deraf. I nærmeste Følgeforbindelse med Geistlighedens Magt og i samme Forhold til den sjunkne Almeensedligheds Tilstand stode de andre Magter: Kongernes og Adelens, som ligeledes tærede paa Folkenes indre Kraft og paa Friheden. Da disse, der ere som Rod og Blomst, vare fortærte, kjæmpede hine tre egennyttige Magter indbyrdes; hvor de to forentes maatte den tredie give tabt. Den norske og svenske Adel, bestikkelig og fordærvet, fremhjalp den af Geistligheden understøttede ''Margrethes'' Planer, ilende med at gaae ind i disse, forat dele hvad Bytte af Embeder, Lehn og Særrettigheder, der tilhørte som Indbo og Pragtgemakker den nye Bygning paa Ruinerne af de forente Nationers Frihed og Velfærd. Ligesaa vare Kongernes Haandfæstninger ikke at betragte som Forbedringer i Folkeforfatningerne, men kun som Udvidelser i de andre to Magters Særrettigheder, som de ikke undlode at æske og øge, da de i Forening omsider kom saa vidt, at de alene forestillede Folket, og saaledes dannede eet Modsamlag (Opposition) mod Kongemagten. Sløvt Trælsind betegnede Folkene i den almene Fordærvelse. Det lod dem see Himlens Raad i Geistlighedens, Aljordens Magt i nogle Smaatyranners. Saaledes var det muligt, at en ved alleslags Bestikkelser vunden Mindrehed, trængende Folkenes døde, uvirksomme Fleerhed tilside, og at egennyttige, adsplittede Interesser istandbragte i Calmarunionen et Værk, som andre Folkeslag paaengang beundrede som et Viisdommens Mesterstykke, og skjalv for paa<noinclude> <references/></noinclude> es1stgb151cniqo1jrig4z665jwor2q 314405 314375 2026-03-27T12:33:44Z Øystein Tvede 3938 314405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{liten|{{sp|Norge forenet med Danmark og Sverig i Calmarunione|n}}.}}}} Ingen af Calmarunionens Forjettelser opfyldtes. De ubetydelige holstenske Grever legte med dette politiske Uhyre, som forfærdede Verden, da det fremstod; og selv indvortes meddelte de afkræftede Riger ikke hverandre nogen ny Livsvarme. Kun tilfældige Ulykkesomstændigheder, hvorfor Nationer, der vare afvante med sin Frihed, gave efter, mens en Enkelts Statskløgt beherskede dem, og ikke en frivillig Overenskomst eller nogen indre Nødvendighed, ledet i sit Frembrud af fortrinlige Aander, hvis beundringsværdige Planer dog kun ere som det renere Aftryk af Folkeviljen, havde fremskabt denne Forening. Tidsalderen var ''Europas'' mest fordærvede; ogsaa Norden leed af alle dens sedlige Onder. Udrundne af Geistlighedens Overvælde, levede dette igjen af dem, men døde ogsaa omsider deraf. I nærmeste Følgeforbindelse med Geistlighedens Magt og i samme Forhold til den sjunkne Almeensedligheds Tilstand stode de andre Magter: Kongernes og Adelens, som ligeledes tærede paa Folkenes indre Kraft og paa Friheden. Da disse, der ere som Rod og Blomst, vare fortærte, kjæmpede hine tre egennyttige Magter indbyrdes; hvor de to forentes maatte den tredie give tabt. Den norske og svenske Adel, bestikkelig og fordærvet, fremhjalp den af Geistligheden understøttede ''Margrethes'' Planer, ilende med at gaae ind i disse, forat dele hvad Bytte af Embeder, Lehn og Særrettigheder, der tilhørte som Indbo og Pragtgemakker den nye Bygning paa Ruinerne af de forente Nationers Frihed og Velfærd. Ligesaa vare Kongernes Haandfæstninger ikke at betragte som Forbedringer i Folkeforfatningerne, men kun som Udvidelser i de andre to Magters Særrettigheder, som de ikke undlode at æske og øge, da de i Forening omsider kom saa vidt, at de alene forestillede Folket, og saaledes dannede eet Modsamlag (Opposition) mod Kongemagten. Sløvt Trælsind betegnede Folkene i den almene Fordærvelse. Det lod dem see Himlens Raad i Geistlighedens, Aljordens Magt i nogle Smaatyranners. Saaledes var det muligt, at en ved alleslags Bestikkelser vunden Mindrehed, trængende Folkenes døde, uvirksomme Fleerhed tilside, og at egennyttige, adsplittede Interesser istandbragte i Calmarunionen et Værk, som andre Folkeslag paaengang beundrede som et Viisdommens Mesterstykke, og skjalv for paa<noinclude> <references/></noinclude> qkdoqx0vy5bp2pc0cq1gbd2dub3h6qk 104 132260 314374 314263 2026-03-27T12:07:57Z Øystein Tvede 3938 314374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>splidfulde Stænder søndret og kuet Folk skal selv en fremmed Hersker kunne voge Alt. K. ''Erik'' tog liden Deel i ''Margrethes'' Regjering; og under denne er der kun liden Tale om Norge. Hansestæderne gave sit Contor i ''Bergen'' Love, hvorefter det havde at forholde sig mod Folket og Kronen; og bestemte, at deres Skibe skulde paa de norske Befalingsmænds Vink overlades til at forfølge Fribyttere, naar de viste sig — en Tilladelse, som ''Bergens'' Ødelæggelse ved Victualiebrødrene ventelig bevirkede. ''Margrethe'' endte 1412 ombord i ''Flensborg'' Havn et Liv, som havde viist, at Herskesyge er en af de Lidenskaber, som vanskeligen tvinges, men umuligen mættes. {{c|''K. Erik den 3die den Pomeraner'' (1412—1442.)<br> {{c|{{liten|{{sp|Udlændingernes Kiv om den norske Hande|l}}.}}}}}} Alt under de sidste af de gamle Konger havde Handelen paa Norge og Fiskeriet under dets Kyster været et Tvistensæble mellem Hansestæderne og Engellænderne. Forat standse dem i den Frihed de tog sig til at lægge sine Skibe op under hvilken Kyst og i hvilken Fjord de vilde, hvor da en Tuskhandel dreves med deres Overdaadsvarer, og for at ophjælpe Landets egne Handelspladse, havde K. Olaf den 5te grebet til det forhadte Middel at lovbinde hver Egn til en enkelt Plads, hvor den kuns skulde kunne handle. Men Udlændingerne agtede Landslovene kun lidet; i hvad Indskrænkninger disse end foreskrev, vidste de at gjøre Handelen paa Norge saa fordeelagtig, at den opvakte den mest rasende Iversyge dem imellem. I lang Tid havde Hansestæderne været de mest begunstigede; nu, da K. ''Erik'' havde givtet en engelsk Kongedatter, den høihjertede ''Filippa'', som dertil havde den norske Provinds Raumarike i Morgengave, tænkte Engellænderne at tage sin Mon igjen. Men Hansekjøbmændene benyttede sine gamle Forbindelser med Kystfolket; og fik i det nordre Bergenhusiske alle de Engellændere, de der overkom, ihjelslagne. Derfor, og da disse vedbleve med sin Handels- og Fiske-færd, hvortil kom, at de ikke saa sjeldent plyndrede paa de norske Udlandes Kyster, forbød den engelske Regjering, paa Andragende fra den norske, dem al Fart undtagen paa Bergen. Dette skede oftere, men forgjeves, indtil omsider<noinclude> <references/></noinclude> 0lbnervxu8jbzdrl6c0xdmo6gp9fm05 104 132261 314406 314264 2026-03-27T12:34:29Z Øystein Tvede 3938 314406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deslige Voldsomheder hemmedes efter et Fordrag mellem Norge og Engelland. Under dette faldt ''Russerne'' ind i ''Nordlandene'', brændte hvad de maatte levne, og bortførte Folk i Trældom; Sjøen var fuld af Fribyttere af alle Nationer; og Victualiebrødrene ødelagde oftere Bergen paa det haardeste, dels paa de tydske Hansestæders Vegne, der en Tid lang laae i Krig med Unionsrigerne, dels under Paaskud af at straffe denne Stad, fordi den gav sig af med Engellænderne. Ved en saadan Leilighed banede hine dygtige Sjøfolk sig endog Adgang til Byen gjennem en overmægtig norsk Flaade. Skede end dette i rum Sjø, hvor det ikke var godt at vide Fiendens Curs, eller, under ugunstige Omstændigheder, at hindre ham fra at afskjære enkelte Skibe: saa er det dog ligesaa vist, at Mandhaftigheden synker med Friheden, som at Banneret bøjer sig i Støvet, naar Føreren knæhugges. {{c|{{liten|{{sp|De calmarske Overenskomster bekræftes og udvide|s}}.}}}} Med Tilsidesættelse af ''Margrethes'' Bestemmelse, hvorefter K. ''Eriks'' Søsters Æt, om Kongen selv ei efterlod mandlig Afkom, skulde være nærmest thronberettiget, havde ''Erik'' alt ved sin Thronbestigelse i Norge faaet sin Fætter ''Bugislav'' anerkjendt her som Thronfølger. Men fra dansk Side mødte han saamange Hindringer, da han 1436 forelagde dette Riges Stænder sin Vilje isaahenseende, at Brudet mellem disse og Kongen alt da var nær. Denne Misforstaaelse gav ny Styrke til de misfornøjede Svenske, der alt siden 1433, som det sig undertrykte Mænd anstaaer, befandt sig i Opstand formedelst de tydske og danske Embedsmænds Udsugelser, hvormed Kongen, tvertimod Unionsvilkaarene havde opfyldt Landet. Den gjæve ''Engelbrecht Engelbrechtson'' med sine Dalekarer tvang ham vel i et Forlig i ''Halmstad'', hvor de norske og danske Rigsraader mæglede, til at love at holde sig disse efterretteligere; men da dette ikke skede, og han ligeledes i ''Sverig'' forsøgte paa at faae sin Fætter, tilligemed et helt Slæng af pommerske Fyrster, hyldet: saa grebe Svenkerne atter til Vaaben under ''Engelbrecht'' og Marsken ''Karl'' ''Knutssøn Bonde'', hvem de udnævnte til Rigsforstander. Da imidlertid Mistanken for Snigmordet paa Folkets Helt ''Engelbrecht'' berøvede ''Karl'' dettes Hengivenhed, og baade Rigsraadet og den<noinclude> <references/></noinclude> hxoqhy2kaoj03fxxwtdcmppu0rnlqdz 104 132262 314376 314265 2026-03-27T12:09:30Z Øystein Tvede 3938 314376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>upatriotiske Geistlighed, som holdt sig nærmere forbunden med Rom end med Fædrelandet, laante villigt Øre til nye Mæglinger fra de andre Riger: kom det til et Forlig i ''Calmar'' 1ste Septbr. 1436, hvorved Unionen oprettedes igjen, og erholdt de Tillæg i sine Vilkaar, at Kongen skulde være 3 Maaneder i hvert Rige, ledsaget stedse af 2 Rigsraader fra hvert af de andre Lande; at ingen nye Love maatte gives eller nogen Herre fængsles uden Stændernes Samtykke; og at hvert Rige skulde have sin Drost, Marsk, Hovmester og Canzler. Man seer, Adelen havde ikke glemt sig; og det gjør den da heller aldrig. Med Hensyn til Kongevalget bestemtes, at det skulde anbetroes 40 fra hvert Rige valgte Mænd, som dertil skulde samles i ''Halmstad''. Nærmest Thronberettiget skulde Kongens Søn, og efter ham den næste mandlige Fætter, være; men efterlod Kongen flere Sønner, da skulde der kunne vælges imellem dem. Fandtes ingen slige Kongsemner, skulde Loddet afgjøre af hvilket Rige, den skulde vælges. De norske Valgmænd skulde bestaae af Erkebispen, Bergens Bisp, Provsten til Mariækirken i Oslo, der bestandig var Rigscanzler, Marsken, Drosten, 12 Riddere af Viken, 6 Lagmænd, 1 Raadsherre fra Byerne ''Throndhjem, Bergen, Oslo'' og ''Tønsberg'' samt 10 Odelsbønder fra ''Thrøndelagen, Stavangers'' og ''Hammers'' Stifter, ''Rogaland'' og ''Viken.'' {{c|{{liten|{{sp|Første Rigsraadsregjering. (1437—144|2}}.)}}}} Unionsbygningen stod der igjen. Norge havde ikke liden Deel deri. Det hang nemlig fastere ved den uværdige Konge end de andre Stater, rimeligviis fordi det kjendte ham mindre, havde hørt ham bære Navn af Norges Konge før han fik denne Titel i de andre Riger, og fordi det især var under Geistlighedens aandelige Formynderskab, hvis Mening i slige Sager maatte være Folkets, og hvis Værk den nærværende Forfatning var. Nordmændene havde heller ikke været nære Vidner til den kongelige Uslings mange Daarskaber og Laster. De havde ikke som Danskerne seet ham mishandle sin ædle Dronning, fordi et Tog, hun udrustede mod Hansestæderne havde et ulykkeligt Udfald; heller ikke, som Svenskerne, at hun døde i Vadstena Kloster af Følgerne af hiin raa Behandling og af Smerte derover. De pommerske Herrer holdt til i Danmark, og ''Eriks'' Fogeder husserte<noinclude> <references/></noinclude> gi29v1e4ngjp2bba5d8hmh9h2lo8mlf 314407 314376 2026-03-27T12:35:41Z Øystein Tvede 3938 314407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>upatriotiske Geistlighed, som holdt sig nærmere forbunden med Rom end med Fædrelandet, laante villigt Øre til nye Mæglinger fra de andre Riger: kom det til et Forlig i ''Calmar'' 1ste Septbr. 1436, hvorved Unionen oprettedes igjen, og erholdt de Tillæg i sine Vilkaar, at Kongen skulde være 3 Maaneder i hvert Rige, ledsaget stedse af 2 Rigsraader fra hvert af de andre Lande; at ingen nye Love maatte gives eller nogen Herre fængsles uden Stændernes Samtykke; og at hvert Rige skulde have sin Drost, Marsk, Hovmester og Canzler. Man seer, Adelen havde ikke glemt sig; og det gjør den da heller aldrig. Med Hensyn til Kongevalget bestemtes, at det skulde anbetroes 40 fra hvert Rige valgte Mænd, som dertil skulde samles i ''Halmstad''. Nærmest Thronberettiget skulde Kongens Søn, og efter ham den næste mandlige Fætter, være; men efterlod Kongen flere Sønner, da skulde der kunne vælges imellem dem. Fandtes ingen slige Kongsemner, skulde Loddet afgjøre af hvilket Rige, den skulde vælges. De norske Valgmænd skulde bestaae af Erkebispen, Bergens Bisp, Provsten til Mariækirken i Oslo, der bestandig var Rigscanzler, Marsken, Drosten, 12 Riddere af Viken, 6 Lagmænd, 1 Raadsherre fra Byerne ''Throndhjem, Bergen, Oslo'' og ''Tønsberg'' samt 10 Odelsbønder fra ''Thrøndelagen, Stavangers'' og ''Hammers'' Stifter, ''Rogaland'' og ''Viken.'' {{c|{{liten|{{sp|Første Rigsraadsregjerin|g}}.{{Mellomrom}} {{sp|(1437—144|2}}.)}}}} Unionsbygningen stod der igjen. Norge havde ikke liden Deel deri. Det hang nemlig fastere ved den uværdige Konge end de andre Stater, rimeligviis fordi det kjendte ham mindre, havde hørt ham bære Navn af Norges Konge før han fik denne Titel i de andre Riger, og fordi det især var under Geistlighedens aandelige Formynderskab, hvis Mening i slige Sager maatte være Folkets, og hvis Værk den nærværende Forfatning var. Nordmændene havde heller ikke været nære Vidner til den kongelige Uslings mange Daarskaber og Laster. De havde ikke som Danskerne seet ham mishandle sin ædle Dronning, fordi et Tog, hun udrustede mod Hansestæderne havde et ulykkeligt Udfald; heller ikke, som Svenskerne, at hun døde i Vadstena Kloster af Følgerne af hiin raa Behandling og af Smerte derover. De pommerske Herrer holdt til i Danmark, og ''Eriks'' Fogeder husserte<noinclude> <references/></noinclude> 6jrch3er6dr2m7oc6rhqi43dvmpyb8p 104 132265 314377 314269 2026-03-27T12:09:55Z Øystein Tvede 3938 314377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hugst paa egen Haand, tvang Hansestæderne ham at tage tilbage Aaret efter, da deres Folk endog dræbte den kongelige Befalingsmand i ''Bergen.'' Tvertom, deres gamle Særrettigheder bleve stadfæstede; og Bispen i ''Bergen'' aabnede paa egen Haand til Kongens Fortrydelse, Englænderne den forrige Adgang, ventelig for i dem at have en Modvægt mod Hansens Kjøbmænd. Rigerne vare misfornøjede hver over sit, da ''Christoffer'' døde 1448, efterladende sig en barnløs Enke, hvem ''Raumarike'' ligeledes var blevet anviist. {{c|''Calmarunionen opløses for en Tid.'' {{liten|{{sp|Anden Rigsraadsregjering. (1448—144|9}}.)}}}} Det norske Rigsraad blev, ligesom det svenske, foreningsmæssigen af det danske underrettet om Kongens Dødsfald, og indbudet til Valgmøde i ''Halmstad.'' Men det forholdt sig uvirksomt, da Svenskerne, ved at gribe Leiligheden til at vælge sig en Konge i ''Carl Knutssøn,'' foraarsagede, at et saadant Valgmøde ei kunde holdes. De Danske valgte da paa egen Haand Grev ''Christian'' af ''Oldenborg'' til Konge; og paaberaabte sig som Grund for hans Antagelse i ''Norge'' den norske Kongearvelov, da hans Moder nedstammede fra Kong ''Hakon'' den 7des Datter ''Ingeborg.'' Men maaskee ihukom de Norske, at samme Lov var med lige Behændighed skudt tilside, da der i ''Margrethes'' Tid var Spørgsmaal om at drive ''Hakon Johnssøns'' Fordringer tilbage. Idetmindste faldt Manges Tanker nu paa dennes Ætling Drosten ''Sigurd Johnssøn,'' der i denne Mellemregjering var Rigsforstander. Men ingensinde var Almeenviljen mere ubestemt, Interesserne mere delte end ved denne Tid i ''Norge.'' Mange Røster hævede sig for at gjøre Alvor af hint Forbund med Sverig og forbinde sig med det; Andre hældte til ''Danmark,'' hvorfra Underhandlingerne ivrigen fortsattes; ja selv gamle ''Erik'' paa ''Gothland'' randt Folk isinde. Omsider erklærede ''Sigurd Johnssøn,'' og med ham en stor Deel af de sydligere Provindser, sig for den danske Konge; og Erkebisp ''Aslak Bolt,'' hvis Vilje blev gjeldende i de øvrige Dele af Landet, fremstod aabenlyst for sin Frænde Kong ''Carl'' den 8de af ''Sverig.''<noinclude> <references/></noinclude> 28i2ki7zehpv361svy1vktknc55aeha 314408 314377 2026-03-27T12:36:35Z Øystein Tvede 3938 314408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hugst paa egen Haand, tvang Hansestæderne ham at tage tilbage Aaret efter, da deres Folk endog dræbte den kongelige Befalingsmand i ''Bergen.'' Tvertom, deres gamle Særrettigheder bleve stadfæstede; og Bispen i ''Bergen'' aabnede paa egen Haand til Kongens Fortrydelse, Englænderne den forrige Adgang, ventelig for i dem at have en Modvægt mod Hansens Kjøbmænd. Rigerne vare misfornøjede hver over sit, da ''Christoffer'' døde 1448, efterladende sig en barnløs Enke, hvem ''Raumarike'' ligeledes var blevet anviist. {{c|''Calmarunionen opløses for en Tid.'' {{liten|{{sp|Anden Rigsraadsregjerin|g}}.{{Mellomrom}} {{sp|(1448—144|9}}.)}}}} Det norske Rigsraad blev, ligesom det svenske, foreningsmæssigen af det danske underrettet om Kongens Dødsfald, og indbudet til Valgmøde i ''Halmstad.'' Men det forholdt sig uvirksomt, da Svenskerne, ved at gribe Leiligheden til at vælge sig en Konge i ''Carl Knutssøn,'' foraarsagede, at et saadant Valgmøde ei kunde holdes. De Danske valgte da paa egen Haand Grev ''Christian'' af ''Oldenborg'' til Konge; og paaberaabte sig som Grund for hans Antagelse i ''Norge'' den norske Kongearvelov, da hans Moder nedstammede fra Kong ''Hakon'' den 7des Datter ''Ingeborg.'' Men maaskee ihukom de Norske, at samme Lov var med lige Behændighed skudt tilside, da der i ''Margrethes'' Tid var Spørgsmaal om at drive ''Hakon Johnssøns'' Fordringer tilbage. Idetmindste faldt Manges Tanker nu paa dennes Ætling Drosten ''Sigurd Johnssøn,'' der i denne Mellemregjering var Rigsforstander. Men ingensinde var Almeenviljen mere ubestemt, Interesserne mere delte end ved denne Tid i ''Norge.'' Mange Røster hævede sig for at gjøre Alvor af hint Forbund med Sverig og forbinde sig med det; Andre hældte til ''Danmark,'' hvorfra Underhandlingerne ivrigen fortsattes; ja selv gamle ''Erik'' paa ''Gothland'' randt Folk isinde. Omsider erklærede ''Sigurd Johnssøn,'' og med ham en stor Deel af de sydligere Provindser, sig for den danske Konge; og Erkebisp ''Aslak Bolt,'' hvis Vilje blev gjeldende i de øvrige Dele af Landet, fremstod aabenlyst for sin Frænde Kong ''Carl'' den 8de af ''Sverig.''<noinclude> <references/></noinclude> rnnwr3nmjjx3k4xaqgf9pahrttzgvxm 104 132271 314410 314277 2026-03-27T12:38:33Z Øystein Tvede 3938 314410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gamle som de selv, og gjentage sig stedse. De udgjøre hines Historie. Et Folk, som taalte saa grov Besvigelse til Tak af en Konge, der havde tryglet sig ind paa det, kunde ikke vente af Efterfølgerne synderlige Anstrengelser for at gjenerholde det Frasvegne. Betræffende denne Sag, da glemte man „at bøje Træet, mens det var ungt;“ og omsider fandt man med det skotske Parlament, „at det gamle Træ var slemt at flytte.“ {{ppoem|„Paa ''Hjaltland'' sprang Bretlands Eenhornshest, :da Norløven sov som bedst; og Skotlands Tistil spirte :paa ''Ørkenøklint'' dernæst. ::Bort svømmet var ''Man,'' ::den gyldne And, :og ''Suderø-''Svan dukket ned. ::At Tidernes Hav ::er Storhedens Grav, :det plyndrede Norge veed.“}} {{c|{{liten|{{sp|Nye Voldsomheder af Udlændingern|e}}.}}}} Omtrent paa denne Konges Tider tabte Forbindelsen mellem ''Grønland'' og ''Norge'' sig ganske, saa selv Vejen didhen forglemtes. Med ''Island, Færøerne'' og selv med Rigets egne Nordlande var den allerede i lang Tid ubetydelig, da Foreningskongerne synes at have forbudt al Handelsfærd derpaa, gjørende denne alene til en Særret for Kronen. Engellænderne fandt sig mindre taalmodig heri end de Norske selv. Saaledes overfaldt de Lehnshøvdingen paa ''Island,'' dræbte ham, og bortrøvede baade Kongens og Folks Gods. I ''Bergen'' gik de der bosatte Hansekjøbmænd, de „Contorske“ eller „Garperne,“ end videre. Disse Folk levede aldeles for sig selv i en egen Deel af Byen, under egne besynderlige Love, inddelte i forskjellige Classer, og under en streng indvortes Orden. Dermed maa dog langtfra forstaaes Sedlighed, thi vildere og liderligere Mennesker fandtes neppe; den sigtede kun, ligesom og deres Forbud mod at givte sig, til at afsondre sig fra de Indfødte og forene deres Kræfter mod disse og Landets Love. I Henhold til disse bød Lehnsmanden ''Olaf Nielsøn'' dem 1455 at erlægge Bispetiende som andre Borgere. De negtede. Lehnsmanden opkaprede nogle af deres Skibe. Rasende brøde de ud fra sit Qvarteer, gjorde sig til Herrer over Byen, ihjelsloge Bis-<noinclude> <references/></noinclude> rod5ts3qnxrv5ci28ke4jl36oluvoeu 104 132273 314409 314279 2026-03-27T12:37:36Z Øystein Tvede 3938 314409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og til Italien vare hentyede de ved Tyrkernes aldeles Omstyrtelse af det græske Keiserdom fordrevne græske Lærde, kyndige i sine Forfædres Sprog, belastede med deres Værker. Ingensinde var heller fra ''Italien'' Oplysning ganske forsvunden, thi Friheden var det ikke. I dets mange Republiker blomstrede ogsaa alle de skjønne Kunster; thi disse trives bedre selv i tarvelige Fristater (som de italienske dog ikke vare) end i ødsle Enevælder. Den ædleste af dem, Poesien, siger idetmindste: „heller Frihed og Nød end Trældom og Brød!“ Og de andre vide, at Fristaten, naar den har eller faaer Raad dertil, vil give dem sine Dyder at fremstille, sin Historie at forevige. Hvor Digte- og Bildekunst trives, er ikke Raahed, om end den egentlige Videnskabelighed mangler. Der er da intet bedre Beviis for Nordens Raahed i disse Aarhundreder end at Skjaldskab var forsvundet og al Bildekunst ubekjendt. I Danmark var ogsaa det fælleds Oldsprog begyndt at fortydskes; og denne fordærvede Blanding kom da snart til ''Norge'' med de indtrængende fremmede Adelsog Embedsmænd. Hine Mangler skulde den nye Høiskole erstatte ved Videnskab alene; i denne Sprogforvirring skulde den bringe Rede; Veien til Embeds- og Æres-Poster skulde den aabne for de kuede Classers Børn, Fødselsvældet skulde den lære en anden og bedre Overlegenhed at kjende — disse vare de fjernere Opgaver for Rigernes nye Universitet. De nærmere vare, at følge med Tiderne, som man var bleven efter; og at raade Bod paa en Uvidenhed hos Embedsmændene, som, hvad den i Lovkyndighed angik, var bleven Kongen saavelsom Folket skadelig, saasom Adelen, uden Medbeilere, havde indhævdet sig og sin Vilkaarlighed i de juridiske Embeder, ja bemægtiget sig disse ifølge Særret; og som hos Geistligheden var bleven selv menig Mand til Forargelse. I saadant Mulm var det den nye Høiskoles Lys skulde skinne. {{c|''Rigsraadsregjering'' (1481—1483).}} ''Norge'' forkastede ''Christians'' ældste Søn ''Johannes'' (eller ''Hans''), omendskjøndt han tilforn var bleven hyldet — et Forsøg af hans Fader paa at foregribe Valgfriheden, som fortjente denne Straf. Men en uredelig Mands Tiltro er en skjøn Hyldest til Dens Retsind, som han bedrager eller vil bedrage. Ogsaa denne Gang udgik Modstanden fra Storvældet, og vare mere ægte patriotisk<noinclude> <references/></noinclude> 9emxkojg5clcq0gegzdwuif08dk40qh 104 132274 314378 314281 2026-03-27T12:11:39Z Øystein Tvede 3938 314378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>end tilforn; men støttede sig som da til Almeenmisnøjet. Havde Styrelsen været god d. e.: forvaltet til det almene Bedste, skulde den aldrig manglet sin Støtte hos Folket. Nu gav dette sin Kraft til dens Fiender, ja forøgede dermed selv det fraskilte Sverigs Evne til fremdeles at fjerne sig fra ''Danmark'' og ''Oldenborgerne''. Efter ''Christians'' Død sammenkaldtes vel alle 3 Rigers Valgmænd; men Ingen mødte fra ''Norge'', som tvertom i ''Oslo'' 1ste Febr: ''1482'' havde sluttet Forbund med ''Sverige'' til gjensidigt Forsvar. Erkebisp ''Gaute'', den svenske Rigsforstander ''Steen Stures'' Frænde, ledede Bevægelserne. Flere Underhandlinger bleve forgjæves. Rigsraaden ''John Smør'' rykkede for ''Bahuus'', fordi det var besat af Danske. Der fægtedes med Pen og Sværd for Rigets Heelhed. Men pludselig skifter Erkebispen Tro. Valgmænd afsendes til et nyt Møde i ''Halmstad'', og den danske Kong ''Johannes'' kaares til norsk Konge i Januar 1483. Dog maatte han give svært Kjøb: aarlig skulde en Rigsdag holdes i ''Oslo''; Adelens Ret til at bygge Befæstninger bekræftedes; i ''Bergen'' skulde anlægges et Skatkammer; Hanseforbundet forbydes al Fart paa ''Island''; Godtgjørelse æskes for Blodbadet i ''Bergen''; og af Rigsraadet maatte ikke kræves de under Mellemregjeringen hævede Indkomster. Derpaa krontes han i ''Throndhjem'' midsommers samme Aar. {{c|''K. Johannes (Hans) den 1ste'' (1483—1513).<br> {{c|{{liten|{{sp|Tvist med de fremmede Kjøbmænd. Gjenforening med Sveri|g}}.}}}}}} Et af den nye Konges første Foretagender var at sende Skibe ud mod Fribytterne, hvoraf Havet fremdeles vrimlede, og hvis Frækhed ikke aftog fordi Kongens Magt var tiltagen. Det lykkedes ogsaa ret vel; men da de engelske Kjøbmænd under de kongelige Skibes Jagt paa engelske Fribyttere formente sig fornærmede og tillige trykkedes i ''Bergen'' af de Tydske, ophævede de al Handel paa ''Norge''. Med Tydskerne opkom ogsaa Uenighed, da ''Axel Olufssøn'', den i ''Bergen'' dræbte Lehnsmands Søn, med kongelig Tilladelse kaprede deres Skibe for at aftvinge dem en Pengebod — det han ogsaa gjorde. Saa liden Magt havde det Offentlige, at det maatte overlade Enkeltmands Lidenskab at erhverve hvad der, efter Beskaffenheden af Fornærmelserne og Kongens Haandfæstning, mere vedkom det end den. Et Forbund med den russiske Zar, hvorved ogsaa Grændserne nøjere be-<noinclude> <references/></noinclude> 6pmyx1ysexdajoua5t287xte2tikn4q 104 132275 314379 314283 2026-03-27T12:12:04Z Øystein Tvede 3938 314379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stemtes mellem ''Norge'' og ''Rusland'', gjorde Steen Sture opmærksom. Underhandlingerne, som denne kloge Mand, der hjemme havde nok af misfornøjede, avindsyge Stormænd at holde Øje med, hidtil havde sørget for ingen Ende toge, afbrødes. Krig begyndte. Landsforræderske Modpartier og et Nederlag tvang Sture til at fratræde. ''K. Johannes'', som i 1483, da hans Underhandlinger toge en gunstig Vending, var bleven tilsagt den svenske Krone, erholdt denne sidst i 1497. {{c|{{liten|{{sp|Opstand under Knut Alfssøn. Sverig løsriver sig af Foreninge|n}}.}}}} Erobrer-Ærgjerrighed er ikke for god eller stor til at boe i en smaalig Sjel. Men denne Lidenskab bedrager sig altid, om den sætter sig endelige Grændser. Ere disse naaede, blive de kun Midler og nye Trin. Kong ''Hans'' havde naaet Margrethes Storhed. Selv ''Sturerne'' havde bøjet sig — dog mere for Omstændighederne. Han stod paa den tresidede Unionspyramides Spidse. Hvem skulde vel ikke troe en Oldenborgers Ærgjerrighed mættet? Dog opdagede han ifra sin Høide lavt nede i Holsteens Marskegne et lidet Folk paa faa Tusinder, ''Ditmarskerne'', som med den republicanske Forfatnings Dyder, med simple rene Sæder og Tapperhed havde hævdet Friheden baade inden sig selv og uden mod de Kongehuset befrændede holstenske Hertuger. Med en stor Lejehær al alskens tydske Bramarbaser, selv omringet af talløse Fyrster, Baroner og Junkere — Alle muntre og sejervisse, somom de kun vare indbudte til et Jagtgilde — drog Kongen ud mod det lille Folk. Som et Hav væltede hans staalglindsende Geleder sig thordnende ud over den Afkrog, hvori det kun bad om at faae skjule sin Frihed og Fred. {{ppoem|{{liten| „Men i Krig et Lands Natur :kjæmper for sit Folk.“}}}} Det Hav, fra hvilket Ditmarskerne havde vundet det Land, de dyrkede, slap de løs gjennem Sluserne midtunder en Træfning. Hvad der ikke faldt af den kongelige Hær eller ilsomt søgte Flugten, omkom i de indstyrtende Bølger. Selv Dannebrogsfahnen, som Præstebedrag eller et Krigspuds havde indbildt Folket engang at være nedfalden fra Himlen i et Slag mod de hedenske Liflændere, gik forloren i Nederlaget, og med den ethvert videre<noinclude> <references/></noinclude> bnibadia8sl66bjnsx87d38ir9g91ls 104 132276 314380 314284 2026-03-27T12:12:34Z Øystein Tvede 3938 314380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Anfald af Undertvingelsessyge, som for en god Tid syntes helbredet ved det ditmarskiske Styrtbad. Denne Begivenhed havde stor Indflydelse paa Forholdene i ''Norge'' og ''Sverig,'' hvor Kongen havde brudt sin Eed ved paa den gamle Viis at give Dansker Indpas der i Betjeningerne. Den var Signalet til Opstand i begge Riger: i Sverig under Steen og Svante Sture, og, i Forbindelse dermed, i ''Norge'' under Rigsraaden, Befalingsmanden paa Agershuus, ''Knut Alfssøn,'' der nedstammede fra de gamle Konger, og havde mægtige Frænder baade i ''Norge'' og ''Sverig.'' Opstanden udbredte sig ''Viken'' over. Kongen, der ganske opgav Sverig, fortvivlte alt om ''Norge.'' Udrustede med Naadestilsagn sendte han de danske Rigsraader Bispen ''Johan'' ''Ibsøn'' og ''Henrik Krummedige'' til ''Oslo.'' Disse Kongens Fredsgesandter lokkede da ''Knut Alfssøn'' ved givet Leide ombord til sig under Paaskud af at underhandle, hvor de lode ham snigmyrde. Men denne Skjændselsdaad udbredte kun Opstanden næsten over det hele Land, og bragte fast det hele Raad til Frafald. Kongen misbilligede skrømtviis ''Knuts'' Snigmord (thi det havde jo ikke havt de tilsigtede Følger); og de befuldmægtigede Mordere opfandt en Historie om, at ''Knut,'' ved at gaae beruset fra Borde, havde styrtet sig ihjel i Baaden. Men baade Samtid og Eftertid have været enige i at hædre ham som et Blodvidne for sit Fædreland. {{c|{{liten|{{sp|Opstand under Herluf Hyttefad. Prinds Christjern øxknækker<br> den norske Ade|l}}.}}}} Adelsmanden ''Herluf Hyttefad'' paatog sig at lede den voxende Opstand, forbandt sig nøjere med Steen Sture, der lovte Hjælp, og reiste Fahnen i ''Bahuus'' mod Danskerne. ''K. Johannes'' anstrengte sig nu for Alvor. Lybekkerne, som havde understøttet den svenske Opstand, forbød han al Fart paa ''Norge.'' Sin Broder ''Frederik'' af ''Slesvig'' tilbød han Halvparten af ''Norge,'' om han vilde hjælpe til at kue det; men Denne, der endnu havde godt af Ditmarskerbadet, undslog sig medmindre Kongen vilde betale ham Halvten af de hidtil hævede Indkomster af dette Rige, som han vilkaarligen kaldte sig Arving til. Fra Skotland, hvis Venskab var kjøbt med norske Skatlande, hentede han Hjælpetropper; og sendte sin 21aarige Søn ''Christjern,'' der „modnedes til Tyranniet“<noinclude> <references/></noinclude> esvkqdgkn083sip54kyqzu2ol73q4nb 314411 314380 2026-03-27T12:39:29Z Øystein Tvede 3938 314411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Anfald af Undertvingelsessyge, som for en god Tid syntes helbredet ved det ditmarskiske Styrtbad. Denne Begivenhed havde stor Indflydelse paa Forholdene i ''Norge'' og ''Sverig,'' hvor Kongen havde brudt sin Eed ved paa den gamle Viis at give Dansker Indpas der i Betjeningerne. Den var Signalet til Opstand i begge Riger: i Sverig under Steen og Svante Sture, og, i Forbindelse dermed, i ''Norge'' under Rigsraaden, Befalingsmanden paa Agershuus, ''Knut Alfssøn,'' der nedstammede fra de gamle Konger, og havde mægtige Frænder baade i ''Norge'' og ''Sverig.'' Opstanden udbredte sig ''Viken'' over. Kongen, der ganske opgav Sverig, fortvivlte alt om ''Norge.'' Udrustede med Naadestilsagn sendte han de danske Rigsraader Bispen ''Johan'' ''Ibsøn'' og ''Henrik Krummedige'' til ''Oslo.'' Disse Kongens Fredsgesandter lokkede da ''Knut Alfssøn'' ved givet Leide ombord til sig under Paaskud af at underhandle, hvor de lode ham snigmyrde. Men denne Skjændselsdaad udbredte kun Opstanden næsten over det hele Land, og bragte fast det hele Raad til Frafald. Kongen misbilligede skrømtviis ''Knuts'' Snigmord (thi det havde jo ikke havt de tilsigtede Følger); og de befuldmægtigede Mordere opfandt en Historie om, at ''Knut,'' ved at gaae beruset fra Borde, havde styrtet sig ihjel i Baaden. Men baade Samtid og Eftertid have været enige i at hædre ham som et Blodvidne for sit Fædreland. {{c|{{liten|{{sp|Opstand under Herluf Hyttefa|d}}.{{Mellomrom}} {{sp|Prinds Christjern øxknækker<br> den norske Ade|l}}.}}}} Adelsmanden ''Herluf Hyttefad'' paatog sig at lede den voxende Opstand, forbandt sig nøjere med Steen Sture, der lovte Hjælp, og reiste Fahnen i ''Bahuus'' mod Danskerne. ''K. Johannes'' anstrengte sig nu for Alvor. Lybekkerne, som havde understøttet den svenske Opstand, forbød han al Fart paa ''Norge.'' Sin Broder ''Frederik'' af ''Slesvig'' tilbød han Halvparten af ''Norge,'' om han vilde hjælpe til at kue det; men Denne, der endnu havde godt af Ditmarskerbadet, undslog sig medmindre Kongen vilde betale ham Halvten af de hidtil hævede Indkomster af dette Rige, som han vilkaarligen kaldte sig Arving til. Fra Skotland, hvis Venskab var kjøbt med norske Skatlande, hentede han Hjælpetropper; og sendte sin 21aarige Søn ''Christjern,'' der „modnedes til Tyranniet“<noinclude> <references/></noinclude> 85bxfuoezf95sxy5zxxzhjaly3g9uko 314412 314411 2026-03-27T12:40:30Z Øystein Tvede 3938 314412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Anfald af Undertvingelsessyge, som for en god Tid syntes helbredet ved det ditmarskiske Styrtbad. Denne Begivenhed havde stor Indflydelse paa Forholdene i ''Norge'' og ''Sverig,'' hvor Kongen havde brudt sin Eed ved paa den gamle Viis at give Dansker Indpas der i Betjeningerne. Den var Signalet til Opstand i begge Riger: i Sverig under Steen og Svante Sture, og, i Forbindelse dermed, i ''Norge'' under Rigsraaden, Befalingsmanden paa Agershuus, ''Knut Alfssøn,'' der nedstammede fra de gamle Konger, og havde mægtige Frænder baade i ''Norge'' og ''Sverig.'' Opstanden udbredte sig ''Viken'' over. Kongen, der ganske opgav Sverig, fortvivlte alt om ''Norge.'' Udrustede med Naadestilsagn sendte han de danske Rigsraader Bispen ''Johan'' ''Ibsøn'' og ''Henrik Krummedige'' til ''Oslo.'' Disse Kongens Fredsgesandter lokkede da ''Knut Alfssøn'' ved givet Leide ombord til sig under Paaskud af at underhandle, hvor de lode ham snigmyrde. Men denne Skjændselsdaad udbredte kun Opstanden næsten over det hele Land, og bragte fast det hele Raad til Frafald. Kongen misbilligede skrømtviis ''Knuts'' Snigmord (thi det havde jo ikke havt de tilsigtede Følger); og de befuldmægtigede Mordere opfandt en Historie om, at ''Knut,'' ved at gaae beruset fra Borde, havde styrtet sig ihjel i Baaden. Men baade Samtid og Eftertid have været enige i at hædre ham som et Blodvidne for sit Fædreland. {{c|{{liten|''Opstand under Herluf Hyttefad. Prinds Christjern øxknækker''<br> ''den norske Adel.''}}}} Adelsmanden ''Herluf Hyttefad'' paatog sig at lede den voxende Opstand, forbandt sig nøjere med Steen Sture, der lovte Hjælp, og reiste Fahnen i ''Bahuus'' mod Danskerne. ''K. Johannes'' anstrengte sig nu for Alvor. Lybekkerne, som havde understøttet den svenske Opstand, forbød han al Fart paa ''Norge.'' Sin Broder ''Frederik'' af ''Slesvig'' tilbød han Halvparten af ''Norge,'' om han vilde hjælpe til at kue det; men Denne, der endnu havde godt af Ditmarskerbadet, undslog sig medmindre Kongen vilde betale ham Halvten af de hidtil hævede Indkomster af dette Rige, som han vilkaarligen kaldte sig Arving til. Fra Skotland, hvis Venskab var kjøbt med norske Skatlande, hentede han Hjælpetropper; og sendte sin 21aarige Søn ''Christjern,'' der „modnedes til Tyranniet“<noinclude> <references/></noinclude> 6p1hxysw58b0zr9a6fmliwq1c4hkwdn 104 132282 314381 314291 2026-03-27T12:13:30Z Øystein Tvede 3938 314381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Maader undgjælde, fordi det ikke fulgte ''Sverigs'' Exempel, men tvertom fik nu i dette Rige en Fiende. En af de første Følger var, at Overfloden af den danske Adel, da Sverigs Lehn og Godser stængtes for den, ilsomt udtømte sig over de norske. {{c|{{liten|{{sp|Svenskerne besætte Viken. K. Christjern afsættes og flyer. (1523|)}}.}}}} Den nærmeste Følge af det fiendtlige Forhold, ''Norge'' paa Kongens Vegne, kom i til Sverig, var, at den svenske Feldtherre ''Lars Siggesson'' gjorde Indfald, trængte frem alt til ''Oslo'', og bemægtigede sig ''Viken'' ( den Tid den nordre Deel af ''Bahuslehn''), som forblev i svensk Vold ligetil 1532. Disse Uleiligheder og uforskyldte Forliis, svækkede maaskee ligemeget Nordmændenes Lyst til at gjøre fælles Sag med Sverig, hvor Gustaf Wasa var bleven Konge, og deres partivise Hengivenhed for ''Christjern'', som han ved denne Tid saa høilig trængte til, medens de gjorde dem mere villige til at tage det Kongeskifte tilfølge, som imidlertid foregik i Danmark. Enhver af ''Christjerns'' Regjeringshandlinger, de folkenyttige langtfra undtagne, havde mere og mere vakt Adelens Misnøie. Geistligheden yndede ham heller ikke for de Love, som angik den; tillige mistænkte den ham med Frygt for at have isinde at indføre den lutherske Religionsforbedring, som paa den Tid udviklede sig i Tydskland med Lysets Raphed og Styrke. Stockholmerblodbadet opfriskede Mindet om at den norske Adel var blodtappet indtil Afmagt, og bragte den danske paa Tanken om, at der alene var Frelse i en pludselig Thronomvæltning, at det var Selvforsvar saaledes at handle, og at det Værste kun ved at forekomme Kongen, kunde forhindres. Den fandt ingen Sikkerhed i at ''Christjern'' ved en pavelig Kjendelse fik sig fravæltet Skylden for Blodbadet, og ofrede Slaghæk til Døden derfor. Men dette Offer gav han mere den europæiske almindelige Uvilje, end Danmarks Adels. Denne skulde han have offret noget, om han havde skilt sig ved Sigbrit. Men hun forblev ved hans Side og Adelshadet i hans Sjel. Despotismen forandrer ikke sit Maal, fordi den nødes til at opoffre En og Anden af sine Anhængere. Disse tilbyde sig jo som blotte Midler, og maae vente at blive behandlede som saadanne eller som den Last, Skipperen hiver overbord for at redde Skibet, hvis Reisemaal derfor ei forandres. Og da er det billigt, at den øverste<noinclude> <references/></noinclude> b7b13krv1rc0pwcxsdxwj9jivqkxrjl 314413 314381 2026-03-27T12:42:11Z Øystein Tvede 3938 314413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Maader undgjælde, fordi det ikke fulgte ''Sverigs'' Exempel, men tvertom fik nu i dette Rige en Fiende. En af de første Følger var, at Overfloden af den danske Adel, da Sverigs Lehn og Godser stængtes for den, ilsomt udtømte sig over de norske. {{c|{{liten|{{sp|Svenskerne besætte Vike|n}}.{{Mellomrom}} {{sp|K. Christjern afsættes og flye|r}}.{{Mellomrom}} {{sp|(1523|)}}.}}}} Den nærmeste Følge af det fiendtlige Forhold, ''Norge'' paa Kongens Vegne, kom i til Sverig, var, at den svenske Feldtherre ''Lars Siggesson'' gjorde Indfald, trængte frem alt til ''Oslo'', og bemægtigede sig ''Viken'' ( den Tid den nordre Deel af ''Bahuslehn''), som forblev i svensk Vold ligetil 1532. Disse Uleiligheder og uforskyldte Forliis, svækkede maaskee ligemeget Nordmændenes Lyst til at gjøre fælles Sag med Sverig, hvor Gustaf Wasa var bleven Konge, og deres partivise Hengivenhed for ''Christjern'', som han ved denne Tid saa høilig trængte til, medens de gjorde dem mere villige til at tage det Kongeskifte tilfølge, som imidlertid foregik i Danmark. Enhver af ''Christjerns'' Regjeringshandlinger, de folkenyttige langtfra undtagne, havde mere og mere vakt Adelens Misnøie. Geistligheden yndede ham heller ikke for de Love, som angik den; tillige mistænkte den ham med Frygt for at have isinde at indføre den lutherske Religionsforbedring, som paa den Tid udviklede sig i Tydskland med Lysets Raphed og Styrke. Stockholmerblodbadet opfriskede Mindet om at den norske Adel var blodtappet indtil Afmagt, og bragte den danske paa Tanken om, at der alene var Frelse i en pludselig Thronomvæltning, at det var Selvforsvar saaledes at handle, og at det Værste kun ved at forekomme Kongen, kunde forhindres. Den fandt ingen Sikkerhed i at ''Christjern'' ved en pavelig Kjendelse fik sig fravæltet Skylden for Blodbadet, og ofrede Slaghæk til Døden derfor. Men dette Offer gav han mere den europæiske almindelige Uvilje, end Danmarks Adels. Denne skulde han have offret noget, om han havde skilt sig ved Sigbrit. Men hun forblev ved hans Side og Adelshadet i hans Sjel. Despotismen forandrer ikke sit Maal, fordi den nødes til at opoffre En og Anden af sine Anhængere. Disse tilbyde sig jo som blotte Midler, og maae vente at blive behandlede som saadanne eller som den Last, Skipperen hiver overbord for at redde Skibet, hvis Reisemaal derfor ei forandres. Og da er det billigt, at den øverste<noinclude> <references/></noinclude> 9w86yritgptaqd9qxcvo2j30x2g6pph 314414 314413 2026-03-27T12:42:48Z Øystein Tvede 3938 314414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Maader undgjælde, fordi det ikke fulgte ''Sverigs'' Exempel, men tvertom fik nu i dette Rige en Fiende. En af de første Følger var, at Overfloden af den danske Adel, da Sverigs Lehn og Godser stængtes for den, ilsomt udtømte sig over de norske. {{c|{{liten|{{sp|Svenskerne besætte Vike|n}}.{{Mellomrom}} {{sp|''K. Christjern'' afsættes og flye|r}}.{{Mellomrom}} {{sp|(1523|)}}.}}}} Den nærmeste Følge af det fiendtlige Forhold, ''Norge'' paa Kongens Vegne, kom i til Sverig, var, at den svenske Feldtherre ''Lars Siggesson'' gjorde Indfald, trængte frem alt til ''Oslo'', og bemægtigede sig ''Viken'' ( den Tid den nordre Deel af ''Bahuslehn''), som forblev i svensk Vold ligetil 1532. Disse Uleiligheder og uforskyldte Forliis, svækkede maaskee ligemeget Nordmændenes Lyst til at gjøre fælles Sag med Sverig, hvor Gustaf Wasa var bleven Konge, og deres partivise Hengivenhed for ''Christjern'', som han ved denne Tid saa høilig trængte til, medens de gjorde dem mere villige til at tage det Kongeskifte tilfølge, som imidlertid foregik i Danmark. Enhver af ''Christjerns'' Regjeringshandlinger, de folkenyttige langtfra undtagne, havde mere og mere vakt Adelens Misnøie. Geistligheden yndede ham heller ikke for de Love, som angik den; tillige mistænkte den ham med Frygt for at have isinde at indføre den lutherske Religionsforbedring, som paa den Tid udviklede sig i Tydskland med Lysets Raphed og Styrke. Stockholmerblodbadet opfriskede Mindet om at den norske Adel var blodtappet indtil Afmagt, og bragte den danske paa Tanken om, at der alene var Frelse i en pludselig Thronomvæltning, at det var Selvforsvar saaledes at handle, og at det Værste kun ved at forekomme Kongen, kunde forhindres. Den fandt ingen Sikkerhed i at ''Christjern'' ved en pavelig Kjendelse fik sig fravæltet Skylden for Blodbadet, og ofrede Slaghæk til Døden derfor. Men dette Offer gav han mere den europæiske almindelige Uvilje, end Danmarks Adels. Denne skulde han have offret noget, om han havde skilt sig ved Sigbrit. Men hun forblev ved hans Side og Adelshadet i hans Sjel. Despotismen forandrer ikke sit Maal, fordi den nødes til at opoffre En og Anden af sine Anhængere. Disse tilbyde sig jo som blotte Midler, og maae vente at blive behandlede som saadanne eller som den Last, Skipperen hiver overbord for at redde Skibet, hvis Reisemaal derfor ei forandres. Og da er det billigt, at den øverste<noinclude> <references/></noinclude> o1lqkltumg35i5gbegpoaty2j2ytecd 104 132283 314382 314292 2026-03-27T12:13:57Z Øystein Tvede 3938 314382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller sletteste maa først til. Men ''Christjern'' var Seileren liig, der, midt i sin skummende Fart, forgaaer med Top og Takl. Den jydske Adel opsagde ham Huldskaben, og hyldede Farbroderen ''Frederik'' af ''Holsteen.'' Den øvrige danske Adel fulgte Exemplet, da ''Christjern,'' glemmende i sin Skræk, at ''Norge,'' Kjøbenhavn, Malmøe og flere befæstede Stæder vare ham lydige, og at Menigmand overalt stod paa hans Parti, seilede bort for at søge Hjælp hos sin Svoger, den tydske Keiser. Mod de mellem ''Norge'' og Danmark bestaaende Foreningsvilkaar valgtes Hertug ''Frederik'' vilkaarligen af de danske Stænder til Konge for begge Riger. Men Overtalelser, de i ''Norge'' bosatte danske Stormænd ''Vincens Lunge'' og ''Nils Lykke,'' der ilsomst beskikkedes til Overbefalingsmænd i Landet, og Løftet om at ''Viken,'' der sagdes blot for ''Christjerns'' Skyld at holdes besat, skulde gjenerholdes, gjorde det seirende Partis Interesse gjældende i ''Norge.'' Rigsraadet erklærede ''Christjern'' afsat, og sendte den danske Kong ''Frederik'' Hyldestbrev som Nordmændenes valgte Konge. {{c|''K. Frederik den 1ste'' (1523—1533). {{liten|{{sp|Selvstændigheden bekræftes og Høistænderne hæve sig.<br> Kongens Troløshed. Spænding med Sverig og Danmar|k}}.}}}} I det følgende Aar maatte Kongen udstede en Haandfæstning, hvori baade Geistligheden fik strengt Forbud lagt mod alt Angreb paa den katholske Kirke, og sine Særrettigheder, Valgfrihed og Dommeromraade bekræftede, og Adel og Rigsraad sin Magt betydelig udvidet. ''Norge'' erklæredes for et frit Valgrige, saaledes at Kongen frasagde sig Titel af Arving til ''Norge,'' og ikke engang maatte indvirke til Fordeel for sin Søn. Udlændinger, hvortil dog Indgivtede ei regnedes, maatte ikke uden i Krigsnød erholde Lehn i ''Norge.'' De i ''Danmark'' værende norske Rigsdocumenter skulde opsendes; Kongen krones i ''Throndhjem; Hjaltlands-'' og ''Ørken-øerne'' indløses; og hvad Andet, der maatte være Riget frakommet skulde gjenvindes under Kronen. Udlændingerne forbødes al Handel paa Nordlandene, og at vinde fast Gods i Landet. Hvor kleint det har været med Retspleien paa den Tid, sees af de Bestemmelser i Haandfæstningen, som paabøde Afsættelse for uretfærdige Lagmænd og Fogder; at der siges at Gods urette-<noinclude> <references/></noinclude> t4g6yzl83qkiyu7hjs20gf5bl98ls36 314415 314382 2026-03-27T12:44:06Z Øystein Tvede 3938 314415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller sletteste maa først til. Men ''Christjern'' var Seileren liig, der, midt i sin skummende Fart, forgaaer med Top og Takl. Den jydske Adel opsagde ham Huldskaben, og hyldede Farbroderen ''Frederik'' af ''Holsteen.'' Den øvrige danske Adel fulgte Exemplet, da ''Christjern,'' glemmende i sin Skræk, at ''Norge,'' Kjøbenhavn, Malmøe og flere befæstede Stæder vare ham lydige, og at Menigmand overalt stod paa hans Parti, seilede bort for at søge Hjælp hos sin Svoger, den tydske Keiser. Mod de mellem ''Norge'' og Danmark bestaaende Foreningsvilkaar valgtes Hertug ''Frederik'' vilkaarligen af de danske Stænder til Konge for begge Riger. Men Overtalelser, de i ''Norge'' bosatte danske Stormænd ''Vincens Lunge'' og ''Nils Lykke,'' der ilsomst beskikkedes til Overbefalingsmænd i Landet, og Løftet om at ''Viken,'' der sagdes blot for ''Christjerns'' Skyld at holdes besat, skulde gjenerholdes, gjorde det seirende Partis Interesse gjældende i ''Norge.'' Rigsraadet erklærede ''Christjern'' afsat, og sendte den danske Kong ''Frederik'' Hyldestbrev som Nordmændenes valgte Konge. {{c|''K. Frederik den 1ste'' (1523—1533). {{liten|{{sp|Selvstændigheden bekræftes og Høistænderne hæve si|g}}.<br> {{sp|Kongens Troløshe|d}}.{{Mellomrom}} {{sp|Spænding med Sverig og Danmar|k}}.}}}} I det følgende Aar maatte Kongen udstede en Haandfæstning, hvori baade Geistligheden fik strengt Forbud lagt mod alt Angreb paa den katholske Kirke, og sine Særrettigheder, Valgfrihed og Dommeromraade bekræftede, og Adel og Rigsraad sin Magt betydelig udvidet. ''Norge'' erklæredes for et frit Valgrige, saaledes at Kongen frasagde sig Titel af Arving til ''Norge,'' og ikke engang maatte indvirke til Fordeel for sin Søn. Udlændinger, hvortil dog Indgivtede ei regnedes, maatte ikke uden i Krigsnød erholde Lehn i ''Norge.'' De i ''Danmark'' værende norske Rigsdocumenter skulde opsendes; Kongen krones i ''Throndhjem; Hjaltlands-'' og ''Ørken-øerne'' indløses; og hvad Andet, der maatte være Riget frakommet skulde gjenvindes under Kronen. Udlændingerne forbødes al Handel paa Nordlandene, og at vinde fast Gods i Landet. Hvor kleint det har været med Retspleien paa den Tid, sees af de Bestemmelser i Haandfæstningen, som paabøde Afsættelse for uretfærdige Lagmænd og Fogder; at der siges at Gods urette-<noinclude> <references/></noinclude> lokiprdmfvqxkrdj853j7zyf8bqxdq7 104 132285 314383 314294 2026-03-27T12:14:21Z Øystein Tvede 3938 314383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hedens Tanker paa den fordrevne ''Christjern,'' og den ledede snart Almuens did. Det geistlige Parti viste sig snart under ''Trolles'' og ''Olaf Engelbretsøns'' Bestræbelser i tydelig Modsætning til det danske. Hint støttede sig til Misnøiet over Kongens Meensvorenhed, og havde Skinnet af at føre Religionens, Constitutionens og Fædrelandets Sag. Dette havde kun sin øienblikkelige Magt af de Fæstninger og Lehn, det besad, og en Slags Støtte i at det var begge Partiers fælleds Interesse at modarbeide de svenske Fristelser ved Bud og Brevskaber til at bringe Almuerne til Frafald. Frygt for Reformationen lod Geistligheden ikke granske efter om ''Christjerns'' Gjenomvendelse til Catholicismen var oprigtig eller blot en politisk Koldbøtte, som han ligesaa let kunde gjøre tilbage som frem. Geistligheden kunde kun i hans Seier øine sin. Man forstod hinanden. ''Trolle'' foer fra Bisp til Bisp, forfulgt af Modpartiet, og spandt Sammensværgelsen fastere. ''Olaf Engelbretsøn'' var som Hovedet deri, ''Trolle'' den geskjæftige Tunge, Bisp ''Mogens'' af ''Hammer'' og ''Hans'' ''Reff'' af ''Oslo'' Armene paa denne Kjæmpe, der blot ventede paa ''Christjern'' for at reise sig til Hevn for ham og til Kirkens Forsvar. {{c|''K. Christjern den 2den Modkonge.''<br> {{liten|(Nov. 1531—Juli 1532).<br> {{sp|Opstand mod Danmark. Viken gjenvinde|s}}.}}}} Hidkaldt af de sammensvorne Bisper, hjulpet af dem endog med Kirkesølvet, af Keiseren og af andre Venner, ankom ''Christjern'' med en, i Storm formindsket, Hær til ''Oslo.'' Men han fik Styrke nok i det almene Medhold. Kun i Slottene ''Agershuus,'' ''Bahuus'' og i ''Bergen'' kunde de Danske holde sig. Rigsraadet opsagde ''K. Frederik'' Huldskab, „fordi den keiste, kaarne og kronte rette Herre og Konge, som uden Dom og kun ved Magten, uden Rigsraads eller den gode norske Almues Vidende og Vilje var fordreven, nu var hjemkommen til sit Rige, og fordi det kun nødtvungen og, for ei at geraade i større Ulykker, havde hyldet ''Frederik.''“ Dette Opsigelsesbrev var grundet paa en Klagerække over, at danske Adelsmænd constitutionsstridigen vare indsatte i de høieste Embeder, at de havde ødelagt Kirker og Klostre, bemægtiget sig geistligt Gods og at de beskyttede<noinclude> <references/></noinclude> 5vtuiory3bvnmlvgvw0xe8ncsd3qzhd 314416 314383 2026-03-27T12:45:04Z Øystein Tvede 3938 314416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hedens Tanker paa den fordrevne ''Christjern,'' og den ledede snart Almuens did. Det geistlige Parti viste sig snart under ''Trolles'' og ''Olaf Engelbretsøns'' Bestræbelser i tydelig Modsætning til det danske. Hint støttede sig til Misnøiet over Kongens Meensvorenhed, og havde Skinnet af at føre Religionens, Constitutionens og Fædrelandets Sag. Dette havde kun sin øienblikkelige Magt af de Fæstninger og Lehn, det besad, og en Slags Støtte i at det var begge Partiers fælleds Interesse at modarbeide de svenske Fristelser ved Bud og Brevskaber til at bringe Almuerne til Frafald. Frygt for Reformationen lod Geistligheden ikke granske efter om ''Christjerns'' Gjenomvendelse til Catholicismen var oprigtig eller blot en politisk Koldbøtte, som han ligesaa let kunde gjøre tilbage som frem. Geistligheden kunde kun i hans Seier øine sin. Man forstod hinanden. ''Trolle'' foer fra Bisp til Bisp, forfulgt af Modpartiet, og spandt Sammensværgelsen fastere. ''Olaf Engelbretsøn'' var som Hovedet deri, ''Trolle'' den geskjæftige Tunge, Bisp ''Mogens'' af ''Hammer'' og ''Hans'' ''Reff'' af ''Oslo'' Armene paa denne Kjæmpe, der blot ventede paa ''Christjern'' for at reise sig til Hevn for ham og til Kirkens Forsvar. {{c|''K. Christjern den 2den Modkonge.''<br> {{liten|(Nov. 1531—Juli 1532).<br> {{sp|Opstand mod Danmar|k}}.{{Mellomrom}} {{sp|Viken gjenvinde|s}}.}}}} Hidkaldt af de sammensvorne Bisper, hjulpet af dem endog med Kirkesølvet, af Keiseren og af andre Venner, ankom ''Christjern'' med en, i Storm formindsket, Hær til ''Oslo.'' Men han fik Styrke nok i det almene Medhold. Kun i Slottene ''Agershuus,'' ''Bahuus'' og i ''Bergen'' kunde de Danske holde sig. Rigsraadet opsagde ''K. Frederik'' Huldskab, „fordi den keiste, kaarne og kronte rette Herre og Konge, som uden Dom og kun ved Magten, uden Rigsraads eller den gode norske Almues Vidende og Vilje var fordreven, nu var hjemkommen til sit Rige, og fordi det kun nødtvungen og, for ei at geraade i større Ulykker, havde hyldet ''Frederik.''“ Dette Opsigelsesbrev var grundet paa en Klagerække over, at danske Adelsmænd constitutionsstridigen vare indsatte i de høieste Embeder, at de havde ødelagt Kirker og Klostre, bemægtiget sig geistligt Gods og at de beskyttede<noinclude> <references/></noinclude> nmzmbvx7ejpofsqf1rpvi73b0oxz33m 104 132289 314384 314301 2026-03-27T12:15:18Z Øystein Tvede 3938 314384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED<br> (1536—1814).}} 1) FØR ARV-ENEVÆLDETS INDFØRELSE. (1536—1661).<br> ♦{{Mellomrom}} ♦{{Mellomrom}} ♦<br> ''K. Christian den 3die.'' (1536—1559). {{liten|{{sp|Riget erklæres for Provinds af Danmark. Reformationen indføres.<br> Kongens Kirkera|n}}.}}}} Borgerkrigen i Danmark var egentlig en Kamp mellem Adel og Geistlighed, Lutherdom og Pavedom. Det sidste Parti tabte. Kongen sluttede sig ganske til Adelen. Allerede forud ildesindet mod ''Norge'', og den danske Adel forbunden, hvem det var om at gjøre at faae dette Rige ligesom udlagt til sig, hvorved det ogsaa, naar den besatte det, nemmere vilde kunne holdes i Tømme: tilsagde han i sin danske Haandfæstning paa en Herredag i ''Kjøbenhavn'' 1536 Danmarks Rigsraad og Adel, at lægge ''Norge'' under Danmark som ''Skaane, Jylland,'' ja som dets Forbundsstat ''Island''. Den største Forbrydelse den ene Stat kan begaae mod en anden, var saaledes af ''Danmark'' øvet mod ''Norge''. Afhængigheden erkjendtes dog aldrig formeligen af Nordmændene. De Dalevende antog den som en Straf, de Betvungne maatte finde sig i, men som ikke vilde vare længer end Triumfen eller til Alt kom i den gamle Orden; og de følgende Slægter som en vel ubehagelig Arvpligt, men som dog havde sin Erstatning i adskillige af den gamle Frihed udrundne Goder. Saadanne var den norske Bondes personlige Frihed, medens den stavnsbundne Danske stønnede under Livegenskabet; ligesaa Voldgivtsretten og Odelsretten, der har reddet meget Jordgods fra at komme i danske Adelsmænds Hænder. Da Selvstændigheden især repræsenteredes ved Rigsraadet, og dette opløstes ved den samtidige Omvæltning i Religionsvæsenet, mærkedes dens Forliis mindre. Navn af Kongerige beholdtes ogsaa til Stads for Danskekongerne. Og ''Christians'' Forgjængere havde sørget for at der af Selvstændigheden heller ikke var stort andet end Navnet at miste. Det lod derfor somom Fornedrelsen ikke mærkedes. Selv lidet synlig, aabenbaredes den kun i sine Følger for den stille<noinclude> <references/></noinclude> ijggofc4wtxg4nid881tf3b61cvp86k 314417 314384 2026-03-27T12:46:16Z Øystein Tvede 3938 314417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|II. NORGE BERØVET SIN SELVSTÆNDIGHED<br> (1536—1814).}} 1) FØR ARV-ENEVÆLDETS INDFØRELSE. (1536—1661).<br> ♦{{Mellomrom}} ♦{{Mellomrom}} ♦<br> ''K. Christian den 3die.'' (1536—1559). {{liten|{{sp|Riget erklæres for Provinds af Danmar|k}}.{{Mellomrom}} {{sp|Reformationen indføre|s}}.<br> {{sp|Kongens Kirkera|n}}.}}}} Borgerkrigen i Danmark var egentlig en Kamp mellem Adel og Geistlighed, Lutherdom og Pavedom. Det sidste Parti tabte. Kongen sluttede sig ganske til Adelen. Allerede forud ildesindet mod ''Norge'', og den danske Adel forbunden, hvem det var om at gjøre at faae dette Rige ligesom udlagt til sig, hvorved det ogsaa, naar den besatte det, nemmere vilde kunne holdes i Tømme: tilsagde han i sin danske Haandfæstning paa en Herredag i ''Kjøbenhavn'' 1536 Danmarks Rigsraad og Adel, at lægge ''Norge'' under Danmark som ''Skaane, Jylland,'' ja som dets Forbundsstat ''Island''. Den største Forbrydelse den ene Stat kan begaae mod en anden, var saaledes af ''Danmark'' øvet mod ''Norge''. Afhængigheden erkjendtes dog aldrig formeligen af Nordmændene. De Dalevende antog den som en Straf, de Betvungne maatte finde sig i, men som ikke vilde vare længer end Triumfen eller til Alt kom i den gamle Orden; og de følgende Slægter som en vel ubehagelig Arvpligt, men som dog havde sin Erstatning i adskillige af den gamle Frihed udrundne Goder. Saadanne var den norske Bondes personlige Frihed, medens den stavnsbundne Danske stønnede under Livegenskabet; ligesaa Voldgivtsretten og Odelsretten, der har reddet meget Jordgods fra at komme i danske Adelsmænds Hænder. Da Selvstændigheden især repræsenteredes ved Rigsraadet, og dette opløstes ved den samtidige Omvæltning i Religionsvæsenet, mærkedes dens Forliis mindre. Navn af Kongerige beholdtes ogsaa til Stads for Danskekongerne. Og ''Christians'' Forgjængere havde sørget for at der af Selvstændigheden heller ikke var stort andet end Navnet at miste. Det lod derfor somom Fornedrelsen ikke mærkedes. Selv lidet synlig, aabenbaredes den kun i sine Følger for den stille<noinclude> <references/></noinclude> dzlmh6sgrx3b0yv4zerstm6jldaveiz 104 132291 314385 314304 2026-03-27T12:15:49Z Øystein Tvede 3938 314385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Europa, Bispernes foregaaende politiske Nederlag, Handelsfærdsel med fremmede Protestanter, og det menige Folks Misnøie med Geistligheden, som havde slappet Catholsksindet saameget at dets Modstand kun havde Vanens og Træghedens uvirksomme Styrke. Det religiøse Sløvsind, da, som sædvanlig, parret med et politisk, modtog Reformationen som et politisk Onde, der maatte taales som de andre, der havde bøiet selv Adel og Geistlighed efter hinanden. I enkelte Egne yttrede sig vel en noget livligere Modstand, som, da Folket ikke forstod Reformationen, skulde være et ligesaa godt Tegn paa Modstandskraft som Thellebøndernes samtidige kun med Møie undertrykte Opstand formedelst de tydske Bergfolk, der sendtes ind imellem dem; men i det Hele modtog Folket Reformationen ligesaa lidende og ubevidst som Pløielandet modtager Regnen. Imidlertid besvangrede den dog med Velsignelse ligesom denne. Frugter saaes, og Reformationen blev forstaaet altsom den fik Præster, hvorpaa i Førstningen var Mangel, med norske, og ikke latinske, Evangelier i Hænderne, til Forkyndere, istedetfor fremmede Høvdinger med Fakkler og Muurbrækkere. Hemmelige Katholiker gaves dog endnu længe; ja Ynglinger sendtes aabenlyst til fremmede Landes jesuitiske Læreanstalter. Som Konge var ''Christian den 3die'' aldrig i ''Norge''. Men, foruden ved sine Kirkeran, gjorde han sig der bekjendt ved det nye Statsgreb 1549 at udtage en Skat til, som det hedte, de skotske Øers Gjenløsning. Men denne Skat forsvandt i den danske Statscasse, der, sikkert som Havet de fjerne Floder, slugte Overskudet af de norske Afgivter. Efter saaledes at have lært Nordmændene, at det Land, som lader sig erhverve ved et Pennestrøg, vanskelig har en bedre Lod at vente end det sværdtagne, overlod ''Christian den 3die'' ved sin Død 1559 ''Norges'' videre Udarmelse til Sønnen ''Frederik'', som forhen var hyldet paa en Herredag i Oslo. {{c|''K. Frederik den 2den'' (1559—1588). {{liten|{{sp|Den ulykkelige Syvaarskrig med Sverig. De Danske<br> Befalingsmænds Voldsvælde tiltage|r}}.}}}} Rigers udvortes Ære er langtfra ligegyldig. Alligevel afgiver den Tvist, som opstod mellem den svenske Kong ''Erik den 14de'' og Kong ''Frederik den 2den'' om Brugen af de 3 Kroner i Rigs-<noinclude> <references/></noinclude> 2h08os41czsmmevicfa8qro7iihu54z 314418 314385 2026-03-27T12:47:15Z Øystein Tvede 3938 314418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Europa, Bispernes foregaaende politiske Nederlag, Handelsfærdsel med fremmede Protestanter, og det menige Folks Misnøie med Geistligheden, som havde slappet Catholsksindet saameget at dets Modstand kun havde Vanens og Træghedens uvirksomme Styrke. Det religiøse Sløvsind, da, som sædvanlig, parret med et politisk, modtog Reformationen som et politisk Onde, der maatte taales som de andre, der havde bøiet selv Adel og Geistlighed efter hinanden. I enkelte Egne yttrede sig vel en noget livligere Modstand, som, da Folket ikke forstod Reformationen, skulde være et ligesaa godt Tegn paa Modstandskraft som Thellebøndernes samtidige kun med Møie undertrykte Opstand formedelst de tydske Bergfolk, der sendtes ind imellem dem; men i det Hele modtog Folket Reformationen ligesaa lidende og ubevidst som Pløielandet modtager Regnen. Imidlertid besvangrede den dog med Velsignelse ligesom denne. Frugter saaes, og Reformationen blev forstaaet altsom den fik Præster, hvorpaa i Førstningen var Mangel, med norske, og ikke latinske, Evangelier i Hænderne, til Forkyndere, istedetfor fremmede Høvdinger med Fakkler og Muurbrækkere. Hemmelige Katholiker gaves dog endnu længe; ja Ynglinger sendtes aabenlyst til fremmede Landes jesuitiske Læreanstalter. Som Konge var ''Christian den 3die'' aldrig i ''Norge''. Men, foruden ved sine Kirkeran, gjorde han sig der bekjendt ved det nye Statsgreb 1549 at udtage en Skat til, som det hedte, de skotske Øers Gjenløsning. Men denne Skat forsvandt i den danske Statscasse, der, sikkert som Havet de fjerne Floder, slugte Overskudet af de norske Afgivter. Efter saaledes at have lært Nordmændene, at det Land, som lader sig erhverve ved et Pennestrøg, vanskelig har en bedre Lod at vente end det sværdtagne, overlod ''Christian den 3die'' ved sin Død 1559 ''Norges'' videre Udarmelse til Sønnen ''Frederik'', som forhen var hyldet paa en Herredag i Oslo. {{c|''K. Frederik den 2den'' (1559—1588). {{liten|{{sp|Den ulykkelige Syvaarskrig med Sveri|g}}.{{Mellomrom}} {{sp|De Danske<br> Befalingsmænds Voldsvælde tiltage|r}}.}}}} Rigers udvortes Ære er langtfra ligegyldig. Alligevel afgiver den Tvist, som opstod mellem den svenske Kong ''Erik den 14de'' og Kong ''Frederik den 2den'' om Brugen af de 3 Kroner i Rigs-<noinclude> <references/></noinclude> tec1ucug6cxeyiwmn0okx65amyb5dg3 104 132293 314386 314309 2026-03-27T12:16:13Z Øystein Tvede 3938 314386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Livet. ''Erik Munk'' bortfjernedes først efter mange Klager, og efterat han havde lagt sig ud med selv sine Jevnlige, fra ''Nedenæslehn,'' hvor han i 10 Aar husserte. Han er ellers bekjendt som en dygtig Sjøkrigsmand fra Syvaarsfeiden, da han bombarderte Fienden bort fra Leiren for ''Agershuus''; og senere deeltog han i et Krydstog for at forbyde Engelsmændene Farten om ''Finmarken'' til ''Rusland'', og i et mod de Sjørøvere af alle Folkefærd, men især flamske, som giorde de norske Farvande saa usikkre. Ved lignende Tog mod de Sjørøvere, især engelske, ja vel endog tyrkiske, som plagede ''Island'' og ''Færøerne'', indlagde Færøingen ''Magnus Heinesen'' sig stort Berøm. Og ''Christopher Walkendorf'' forstod at holde de Contorske i Ave i ''Bergen'', nemlig ved at opføre et Taarn mod dem og bogstavelig holde dem under Kanonerne. Den vigtigste Tjeneste beviste ''Frederik'' den 2den ''Norge'' ved at drikke sig ihjel 1588. {{ppoem|{{mindre| — Man tager Feil, hvis ei man troer, at Pøblens Laster tidt bestige Thronen.}}}} {{c|''Formynder-Regjering'' (1588—1596).<br> ''K. Christian den 4de'' (1596—1648). {{liten|{{sp|Norge behandles bedr|e}}.}}}} Under det danske Rigsraads Formynder-Regjering i den nye Konges Mindreaarighed stod en dansk Statholder og en Canzler i Spidsen for de norske Anliggender. Alt blev ved det Gamle indtil Kronprinds ''Christian'', allerede som lidet Barn hyldet af Adel og Lagmænd, modtog alle Stænders Hyldest i ''Oslo'' 1591. Allerede da, eller fra 1596, da han krontes i ''Kjøbenhavn'', begyndte han at vise dette Rige sin udmærkede Forsorg. Stænderne havde ogsaa i et Klageskrivt viist ham hvor høiligen den behøvedes. Herredage med faste Medlemmer anordnedes til regelmæssige Tider i ''Oslo'' og ''Bergen,'' hvortil indankedes fra Lagthingene. En forbedret Udgave af Lovene besørgedes ved ''Hans'' ''Basse'' og ''Anders Green'' — Nordmænd, som ''Christian'', der fremhjalp den norske Adel, havde hævet til Canzlerværdigheden. 1604 udkom den nye Lovbog, efterat være gjennemgaaen af den bergenske Herredags Medlemmer; og offentliggjordes paa alle Bygdething og Lagthing til stor Beskyttelse for Folket mod de<noinclude> <references/></noinclude> 8tfc4v5cj6bgkb1ams88flchdd84i9x 104 132295 314387 314312 2026-03-27T12:16:46Z Øystein Tvede 3938 314387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{liten|{{sp|Krig med Sverig. „Skottekrigen|“}}.}}}} Den svenske Konge, ''Carl'' den 9des Krav paa de norske Lapmarker gav den nærmeste Anledning til en Krig med ''Sverig'' fra 1611 — 1613, hvorunder Bønderne af ''Vaage, Lessjø, Froen'' og ''Ringeboe'', anførte af Lensmændene ''Guldbrand Seglestad'' og ''Hans'' ''Hage'' samt Fogden ''Lars Gram'', i Kleiven ''Kringen'' tilintetgjorde et 600 Mand stærkt Hjælpecorps Scotter, som under Oberst ''Sinclar'' emnede sig til ''Sverig''. Listigen opholdte og vildledte i ''Romsdalen'', hvor de landede, og hvorfra Iilbud afgik til ''Gudbrandsdalen'', trængte de sorgløse ind i denne Dal, der, ligesom de fleste norske Dale, ret var skikket til at blive Fiendernes Grav. Sammenpressede mellem den rivende ''Laug'' og Bratfjeldet styrtedes Gelederne af Steen- og Tømmer-vælter i Strømmen. Øxer og Rifler gjorde Resten. Hvor let end Naturen gjorde Seiren, maa den dog tilskrives Snarraadigheden. Opraabet skede mens Fienden stod nær og kom nærmere; dog var Alt beredt. Intet Mod skulde have oprettet Seendrægtigheden. Lomværingerne tabte ved Ubestemthed al Andeel i denne Seier, som har lært alle Tiders og alle Dales Nordmænd, hvorledes de skulde være rede om „Soldaten — som her var Tilfælde — er ude paa Kongens Tog“, og gjøre Landets Natur til sin Medforbundne, og at i en Forsvarskrig alle Vaaben ere tilladelige. Kun Den, der vil handle ligedan, tør sige, at der endnu ligger en Glands af denne Bedrivt over Sønnerne; og kun Den fortjener dette, som med Afsky tænker paa, at Seierherrerne koldblodigen myrdede Fangerne paa to nær. Af dette og andre nyere Træk skulde man kunne beføies til at tillægge Folkecharakteren som den findes i Landets Indre en vis indiansk Grusomhed, dersom den ikke tilhørte alene en tidbetinget Vildhed og denne ikke var forsvunden. Den er det. Hiin Grusomhed tilhørte hiin Tid, Seiren tilhører alle de følgende, Exemplet Historien. {{ppoem|{{mindre| „End stander en Støtte paa samme Sted, :som Norges Uvenner mon true. Ve hveren Normand, som ei bliver heed, :saa ofte hans Øine den skue.“}}}} En anden talrigere Skottehær under ''Munchhaven'' landede i ''Størdalen'', og drog sig, uhindret af den feige danske Befalingsmand, ''Steen Bilde'', hærjende ind i ''Jæmteland'', som han tilligemed<noinclude> <references/></noinclude> 4qp730mfc2gil2ek655sm8cidb6uwsf 314419 314387 2026-03-27T12:48:53Z Øystein Tvede 3938 314419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{liten|{{sp|Krig med Sveri|g}}.{{Mellomrom}} {{sp|„Skottekrigen|“}}.}}}} Den svenske Konge, ''Carl'' den 9des Krav paa de norske Lapmarker gav den nærmeste Anledning til en Krig med ''Sverig'' fra 1611 — 1613, hvorunder Bønderne af ''Vaage, Lessjø, Froen'' og ''Ringeboe'', anførte af Lensmændene ''Guldbrand Seglestad'' og ''Hans'' ''Hage'' samt Fogden ''Lars Gram'', i Kleiven ''Kringen'' tilintetgjorde et 600 Mand stærkt Hjælpecorps Scotter, som under Oberst ''Sinclar'' emnede sig til ''Sverig''. Listigen opholdte og vildledte i ''Romsdalen'', hvor de landede, og hvorfra Iilbud afgik til ''Gudbrandsdalen'', trængte de sorgløse ind i denne Dal, der, ligesom de fleste norske Dale, ret var skikket til at blive Fiendernes Grav. Sammenpressede mellem den rivende ''Laug'' og Bratfjeldet styrtedes Gelederne af Steen- og Tømmer-vælter i Strømmen. Øxer og Rifler gjorde Resten. Hvor let end Naturen gjorde Seiren, maa den dog tilskrives Snarraadigheden. Opraabet skede mens Fienden stod nær og kom nærmere; dog var Alt beredt. Intet Mod skulde have oprettet Seendrægtigheden. Lomværingerne tabte ved Ubestemthed al Andeel i denne Seier, som har lært alle Tiders og alle Dales Nordmænd, hvorledes de skulde være rede om „Soldaten — som her var Tilfælde — er ude paa Kongens Tog“, og gjøre Landets Natur til sin Medforbundne, og at i en Forsvarskrig alle Vaaben ere tilladelige. Kun Den, der vil handle ligedan, tør sige, at der endnu ligger en Glands af denne Bedrivt over Sønnerne; og kun Den fortjener dette, som med Afsky tænker paa, at Seierherrerne koldblodigen myrdede Fangerne paa to nær. Af dette og andre nyere Træk skulde man kunne beføies til at tillægge Folkecharakteren som den findes i Landets Indre en vis indiansk Grusomhed, dersom den ikke tilhørte alene en tidbetinget Vildhed og denne ikke var forsvunden. Den er det. Hiin Grusomhed tilhørte hiin Tid, Seiren tilhører alle de følgende, Exemplet Historien. {{ppoem|{{mindre| „End stander en Støtte paa samme Sted, :som Norges Uvenner mon true. Ve hveren Normand, som ei bliver heed, :saa ofte hans Øine den skue.“}}}} En anden talrigere Skottehær under ''Munchhaven'' landede i ''Størdalen'', og drog sig, uhindret af den feige danske Befalingsmand, ''Steen Bilde'', hærjende ind i ''Jæmteland'', som han tilligemed<noinclude> <references/></noinclude> cu859ulfk3h33b31hi7xj0j8xf9nul1 104 132296 314388 314313 2026-03-27T12:17:44Z Øystein Tvede 3938 314388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>''Herjedalen'' erobrede før han forente sig med den svenske Hær. Dog erholdtes disse Provindser tilbage og ''Lapmarkens'' Grændser bestemtes til ''Norges'' Fordeel i Freden til ''Sjørød 1613'' med ''Eriks'' Eftermand ''Gustaf Adolf.'' {{c|{{liten|{{sp|Ny Krig med Sveri|g}}. {{sp|(“Hannibalsfeiden“) — (1644—45|)}}.}}}} I 30aarskrigen mellem de tydske Protestanter og Katholiker i ''Tydskland'' tog ''Christian'' en kort men uheldig Deel. Des herligere straalte de svenske Vaaben. Men pludselig vendte Feldtherren ''Thorstenson'' dem imod ''Danmark,'' hvorved da ''Norge'' atter (1644) blev baunelyst. ''Hannibal Sehested,'' der, som Statholder, havde givet den norske Regjering en større Uafhængighed, rykkede ind i ''Sverig;'' men maatte trække sig tilbage. Dog værnedes Rigets Grændser, hvortil Bønderne, der siden Skottekrigen mere almindelig havde erholdt Geværer, bleve opbudne. Herved gjorde Præsten til Ullensager, ''Kjeld Stub,'' forhen Krigsmand, god Tjeneste; han talte Landets Sag ligesaa godt og klart med Sværdet som det hellige Ord med Tungen. I ''Danmark'' førtes Krigen uheldig; og derfor maatte ''Norge'' i Brømsebro-freden 1645 bøde med ''Jæmteland, Herjedalen, Idre'' og ''Serna'' Sogne. Forhen havde ''Christian'' ved den skotske Konges Giftermaal med hans Søster fraskrevet ''Norge'' Gjenløsningsretten til de skotske Øer. ''Norge'' var baade Skjold og Sværd og Pung for ''Danmark.'' Den bedagede ''Christian'' havde vel mistet et Øie under Krigen; dog saae han med det han havde igjen endnu i 3 Aar klart over Norden, og at den danske Adels slette og uvillige Opførsel under Krigen var en af Aarsagerne til de Tab, begge Riger leed. ''Norge'' var i maadelig Forfatning ved hans Død 1648. {{c|''K. Frederik den 3die'' (1648—1670).<br> {{liten|{{sp|Norges synkende Tilstand. Krig med Sverrig.<br> Nye Opofrelser for Danmark.}}}}}} ''Christians'' Søn, ''Frederik,'' hyldedes i ''Christiania'' 1648. Han var, som man siger, af den gamle Uld. Det danske Rigsraad tilrev sig næsten al Myndighed i de norske Anliggender. Dansk Adel trængte ind i Lehn og Godser meer end nogensinde, og det til-<noinclude> <references/></noinclude> 4tw3603z81yghf229dpklps09ps8bni 314389 314388 2026-03-27T12:18:38Z Øystein Tvede 3938 314389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>''Herjedalen'' erobrede før han forente sig med den svenske Hær. Dog erholdtes disse Provindser tilbage og ''Lapmarkens'' Grændser bestemtes til ''Norges'' Fordeel i Freden til ''Sjørød 1613'' med ''Eriks'' Eftermand ''Gustaf Adolf.'' {{c|{{liten|{{sp|Ny Krig med Sveri|g}}. {{sp|(“Hannibalsfeiden“) — (1644—45|)}}.}}}} I 30aarskrigen mellem de tydske Protestanter og Katholiker i ''Tydskland'' tog ''Christian'' en kort men uheldig Deel. Des herligere straalte de svenske Vaaben. Men pludselig vendte Feldtherren ''Thorstenson'' dem imod ''Danmark,'' hvorved da ''Norge'' atter (1644) blev baunelyst. ''Hannibal Sehested,'' der, som Statholder, havde givet den norske Regjering en større Uafhængighed, rykkede ind i ''Sverig;'' men maatte trække sig tilbage. Dog værnedes Rigets Grændser, hvortil Bønderne, der siden Skottekrigen mere almindelig havde erholdt Geværer, bleve opbudne. Herved gjorde Præsten til Ullensager, ''Kjeld Stub,'' forhen Krigsmand, god Tjeneste; han talte Landets Sag ligesaa godt og klart med Sværdet som det hellige Ord med Tungen. I ''Danmark'' førtes Krigen uheldig; og derfor maatte ''Norge'' i Brømsebro-freden 1645 bøde med ''Jæmteland, Herjedalen, Idre'' og ''Serna'' Sogne. Forhen havde ''Christian'' ved den skotske Konges Giftermaal med hans Søster fraskrevet ''Norge'' Gjenløsningsretten til de skotske Øer. ''Norge'' var baade Skjold og Sværd og Pung for ''Danmark.'' Den bedagede ''Christian'' havde vel mistet et Øie under Krigen; dog saae han med det han havde igjen endnu i 3 Aar klart over Norden, og at den danske Adels slette og uvillige Opførsel under Krigen var en af Aarsagerne til de Tab, begge Riger leed. ''Norge'' var i maadelig Forfatning ved hans Død 1648. {{c|''K. Frederik den 3die'' (1648—1670).<br> {{liten|{{sp|Norges synkende Tilstan|d}}. {{sp|Krig med Sverri|g}}.<br> {{sp|Nye Opofrelser for Danmar|k}}.}}}} ''Christians'' Søn, ''Frederik,'' hyldedes i ''Christiania'' 1648. Han var, som man siger, af den gamle Uld. Det danske Rigsraad tilrev sig næsten al Myndighed i de norske Anliggender. Dansk Adel trængte ind i Lehn og Godser meer end nogensinde, og det til-<noinclude> <references/></noinclude> ash8rq9eer6nfoyd7j4bdscm0qn2h04 314390 314389 2026-03-27T12:19:11Z Øystein Tvede 3938 314390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>''Herjedalen'' erobrede før han forente sig med den svenske Hær. Dog erholdtes disse Provindser tilbage og ''Lapmarkens'' Grændser bestemtes til ''Norges'' Fordeel i Freden til ''Sjørød 1613'' med ''Eriks'' Eftermand ''Gustaf Adolf.'' {{c|{{liten|{{sp|Ny Krig med Sveri|g}}. {{sp|(“Hannibalsfeiden“) — (1644—45|)}}.}}}} I 30aarskrigen mellem de tydske Protestanter og Katholiker i ''Tydskland'' tog ''Christian'' en kort men uheldig Deel. Des herligere straalte de svenske Vaaben. Men pludselig vendte Feldtherren ''Thorstenson'' dem imod ''Danmark,'' hvorved da ''Norge'' atter (1644) blev baunelyst. ''Hannibal Sehested,'' der, som Statholder, havde givet den norske Regjering en større Uafhængighed, rykkede ind i ''Sverig;'' men maatte trække sig tilbage. Dog værnedes Rigets Grændser, hvortil Bønderne, der siden Skottekrigen mere almindelig havde erholdt Geværer, bleve opbudne. Herved gjorde Præsten til Ullensager, ''Kjeld Stub,'' forhen Krigsmand, god Tjeneste; han talte Landets Sag ligesaa godt og klart med Sværdet som det hellige Ord med Tungen. I ''Danmark'' førtes Krigen uheldig; og derfor maatte ''Norge'' i Brømsebro-freden 1645 bøde med ''Jæmteland, Herjedalen, Idre'' og ''Serna'' Sogne. Forhen havde ''Christian'' ved den skotske Konges Giftermaal med hans Søster fraskrevet ''Norge'' Gjenløsningsretten til de skotske Øer. ''Norge'' var baade Skjold og Sværd og Pung for ''Danmark.'' Den bedagede ''Christian'' havde vel mistet et Øie under Krigen; dog saae han med det han havde igjen endnu i 3 Aar klart over Norden, og at den danske Adels slette og uvillige Opførsel under Krigen var en af Aarsagerne til de Tab, begge Riger leed. ''Norge'' var i maadelig Forfatning ved hans Død 1648. {{c|''K. Frederik den 3die'' (1648—1670).<br> {{liten|{{sp|Norges synkende Tilstan|d}}. {{sp| Krig med Sverri|g}}.<br> {{sp|Nye Opofrelser for Danmar|k}}.}}}} ''Christians'' Søn, ''Frederik,'' hyldedes i ''Christiania'' 1648. Han var, som man siger, af den gamle Uld. Det danske Rigsraad tilrev sig næsten al Myndighed i de norske Anliggender. Dansk Adel trængte ind i Lehn og Godser meer end nogensinde, og det til-<noinclude> <references/></noinclude> icx70nurygnudggya1nhg12reumbyeq 314391 314390 2026-03-27T12:19:37Z Øystein Tvede 3938 314391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>''Herjedalen'' erobrede før han forente sig med den svenske Hær. Dog erholdtes disse Provindser tilbage og ''Lapmarkens'' Grændser bestemtes til ''Norges'' Fordeel i Freden til ''Sjørød 1613'' med ''Eriks'' Eftermand ''Gustaf Adolf.'' {{c|{{liten|{{sp|Ny Krig med Sveri|g}}. {{sp|(“Hannibalsfeiden“) — (1644—45|)}}.}}}} I 30aarskrigen mellem de tydske Protestanter og Katholiker i ''Tydskland'' tog ''Christian'' en kort men uheldig Deel. Des herligere straalte de svenske Vaaben. Men pludselig vendte Feldtherren ''Thorstenson'' dem imod ''Danmark,'' hvorved da ''Norge'' atter (1644) blev baunelyst. ''Hannibal Sehested,'' der, som Statholder, havde givet den norske Regjering en større Uafhængighed, rykkede ind i ''Sverig;'' men maatte trække sig tilbage. Dog værnedes Rigets Grændser, hvortil Bønderne, der siden Skottekrigen mere almindelig havde erholdt Geværer, bleve opbudne. Herved gjorde Præsten til Ullensager, ''Kjeld Stub,'' forhen Krigsmand, god Tjeneste; han talte Landets Sag ligesaa godt og klart med Sværdet som det hellige Ord med Tungen. I ''Danmark'' førtes Krigen uheldig; og derfor maatte ''Norge'' i Brømsebro-freden 1645 bøde med ''Jæmteland, Herjedalen, Idre'' og ''Serna'' Sogne. Forhen havde ''Christian'' ved den skotske Konges Giftermaal med hans Søster fraskrevet ''Norge'' Gjenløsningsretten til de skotske Øer. ''Norge'' var baade Skjold og Sværd og Pung for ''Danmark.'' Den bedagede ''Christian'' havde vel mistet et Øie under Krigen; dog saae han med det han havde igjen endnu i 3 Aar klart over Norden, og at den danske Adels slette og uvillige Opførsel under Krigen var en af Aarsagerne til de Tab, begge Riger leed. ''Norge'' var i maadelig Forfatning ved hans Død 1648. {{c|''K. Frederik den 3die'' (1648—1670).<br> {{liten|{{sp|Norges synkende Tilstan|d}}. {{sp|Krig med Sverri|g}}.<br> {{sp|Nye Opofrelser for Danmar|k}}.}}}} ''Christians'' Søn, ''Frederik,'' hyldedes i ''Christiania'' 1648. Han var, som man siger, af den gamle Uld. Det danske Rigsraad tilrev sig næsten al Myndighed i de norske Anliggender. Dansk Adel trængte ind i Lehn og Godser meer end nogensinde, og det til-<noinclude> <references/></noinclude> rgy6w8dn3w5oych0y79dn9v8j6kseqk 314392 314391 2026-03-27T12:20:02Z Øystein Tvede 3938 314392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>''Herjedalen'' erobrede før han forente sig med den svenske Hær. Dog erholdtes disse Provindser tilbage og ''Lapmarkens'' Grændser bestemtes til ''Norges'' Fordeel i Freden til ''Sjørød 1613'' med ''Eriks'' Eftermand ''Gustaf Adolf.'' {{c|{{liten|{{sp|Ny Krig med Sveri|g}}. {{sp|(“Hannibalsfeiden“) — (1644—45|)}}.}}}} I 30aarskrigen mellem de tydske Protestanter og Katholiker i ''Tydskland'' tog ''Christian'' en kort men uheldig Deel. Des herligere straalte de svenske Vaaben. Men pludselig vendte Feldtherren ''Thorstenson'' dem imod ''Danmark,'' hvorved da ''Norge'' atter (1644) blev baunelyst. ''Hannibal Sehested,'' der, som Statholder, havde givet den norske Regjering en større Uafhængighed, rykkede ind i ''Sverig;'' men maatte trække sig tilbage. Dog værnedes Rigets Grændser, hvortil Bønderne, der siden Skottekrigen mere almindelig havde erholdt Geværer, bleve opbudne. Herved gjorde Præsten til Ullensager, ''Kjeld Stub,'' forhen Krigsmand, god Tjeneste; han talte Landets Sag ligesaa godt og klart med Sværdet som det hellige Ord med Tungen. I ''Danmark'' førtes Krigen uheldig; og derfor maatte ''Norge'' i Brømsebro-freden 1645 bøde med ''Jæmteland, Herjedalen, Idre'' og ''Serna'' Sogne. Forhen havde ''Christian'' ved den skotske Konges Giftermaal med hans Søster fraskrevet ''Norge'' Gjenløsningsretten til de skotske Øer. ''Norge'' var baade Skjold og Sværd og Pung for ''Danmark.'' Den bedagede ''Christian'' havde vel mistet et Øie under Krigen; dog saae han med det han havde igjen endnu i 3 Aar klart over Norden, og at den danske Adels slette og uvillige Opførsel under Krigen var en af Aarsagerne til de Tab, begge Riger leed. ''Norge'' var i maadelig Forfatning ved hans Død 1648. {{c|''K. Frederik den 3die'' (1648—1670).<br> {{liten|{{sp|Norges synkende Tilstan|d}}.{{Mellomrom}} {{sp|Krig med Sverri|g}}.<br> {{sp|Nye Opofrelser for Danmar|k}}.}}}} ''Christians'' Søn, ''Frederik,'' hyldedes i ''Christiania'' 1648. Han var, som man siger, af den gamle Uld. Det danske Rigsraad tilrev sig næsten al Myndighed i de norske Anliggender. Dansk Adel trængte ind i Lehn og Godser meer end nogensinde, og det til-<noinclude> <references/></noinclude> agkrxp8o8k5cuvj4xysn49gn822fvwp 104 132298 314393 314316 2026-03-27T12:21:01Z Øystein Tvede 3938 314393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>''Hjertum,'' og ''Douglas'' ved ''Udevalla,'' og indtoge ''Jæmteland'' under ''Jørgen Bjelke,'' tabte dog ''Norge'' i Roskildefreden 1658 ''Throndhjems-''stift og ''Bahuus'' — det sidste frugtbare, byrige og handelsvigtige Lehn for bestandigt. {{ppoem|{{mindre| Nu bader ei Norge i ''Göthaflod'' :og ''Venern'' sin høire Fod, og hviler ei Venstren utmed :den ''Herjedals'' Fururod. :Der vaier en Fahn :fra ''Jæmtlands'' Gran, som aldrig var kjendt hertillands. :Ei Vælde men List :har skaaret forvist af Løven den vakkre Svands. }}}} {{c|{{liten|{{sp|Ny Krig med Sveri|g}}.{{Mellomrom}} {{sp|Throndelagen befrier si|g}}.<br> {{sp|Haldens første Beleiringe|r}}.}}}} Under forrige Feldttog udkom et „fortroligt Brev til Nordmændene“, rimeligviis vel fra svensk Haand, men dog ganske skikket til at lære dem, at alle deres Ulykker, selv de der ledsagede Seiren, alene kom af Rigets politiske Stilling. Man behøvede ikke at see denne fortvarende endnu i over 150 Aar for at dømme derom just som vi nu maae dømme efterat alle disse kun have bekræftet hvad de forløbne 3 Aarhundreder havde lært. Historien indsamlede mere Viisdom alene under ''Margrethe'' end Nordmændene benyttede i 4 Aarhundreder. Hint Flyveskrivt siger: „Hvor svær en Byrde Trældom er, lærer os ikke alene selve Naturen i alle Guds levende Skabninger, som hade den og elske Friheden; men ogsaa Historiens vægtige Vidnesbyrd, som bevise, at selv Døden, ihvorvel haard og Naturens argeste Fiende, har af Alle, som have været kronte med Dyd og Ære, været foretrukken Trældom under Fremmedes Aag. Dette særligen derfor, at, naar den ædle Frihed engang berøves Mennesket, blive ofte dets Evner saa tilintetgjorte, Naturen saa fordærvet, at den aldrig mere kan hjælpe sig selv op. Exempel har man daglig for Øine hos eder, ærlige Mænd, som boe i det navnkundige, fordum berømmelige Kongerige ''Norge,'' som ikke alene ulykkeligen ere komne under Fremmedes Aag, men og saa dybt sjunkne i forsmædelig Trældom, at I ikke formaae af<noinclude> <references/></noinclude> tdtq7csc72xp2pq599n2o03xbymopoy 104 132302 314394 314321 2026-03-27T12:22:25Z Øystein Tvede 3938 314394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kongens dertil, og greb til et Middel, som kun en feig og blind Fortvivlelse kunde indskyde, nemlig til at overdrage Kongen uindskrænket Eenvælde og forvandle Riget fra Valgrige til et Arverige. Folket gjorde, saavidt det repræsentertes ved hine to Stænder, eet Øieblik Brug af sin naturlige Overmyndighed (Souverænitet) for at bortgive den evindelig — som det hedte; men dog i Virkeligheden kun saalænge det selv vil — til Kongen. Adelen, som Kongen havde hindret fra at adsprede sig i et med Krigsfolk og dens Borge opfyldt Land, maatte nødtvungen finde sig i denne Forandring, som medførte Rigsraadets og Lehnsvæsenets Afskaffelse, og hvorved det danske Folk ombyttede Adelstrældom med Kongeaag. Den giordes gjældende for ''Norge'' ved en Act 7de Aug. 1661, og for dets Bilande det følgende Aar. Kongen, som derved ogsaa sattes i Spidsen for Dommermagten — hvilket er Despotismens høieste Fylde — anordnede samme Aar en Høiesteret i ''Kjøbenhavn'', der faa Aar efter blev for begge Riger, men hvortil de norske Sager sidst indstevnedes. De norske Herredage forandredes til en Overhofret i ''Christiania'' med alene faste Bisiddere. Samme Aar er mærkværdigt ved Kongeloven, som bestemmer Arvefølgen, ophæver alle Grændser for Kongens Magt, og fastsætter hans Myndighedsalder til det fyldte 13de Aar — en Alder, da Mennesket endnu mindre er modent paa Aand end paa Legeme. Et Postvæsen og den indtil for nys gjældende Matrikul indførtes; og ved den norske Sjøhelt Admiral ''Cort Sivertsen Adeler'' oprettedes en Skjærgaardsflaade i ''Bergen'' siden Englænderne 1665 havde voget et Angreb paa en didflygtet hollandsk Handelsflaade, hvilket dog Nordmændene tilbageslog. Mange Norske udvandrede til Nordamerika, hvor de anlagde et nyt „Bergen.“ Deraf kan dømmes om Almeentilstanden. Udvandring er et ligesaa yderligt Nødmiddel som Opstand. {{c|''K. Christian den 5te.'' (1670—1699).<br> {{liten|{{sp|Krig med Sverig (“Gyldenløvsfeiden“|)}}.{{Mellomrom}} {{sp|Norske Lo|v}}.}}}} Kronprinds ''Christian'' tog Arv-Enevældet an ved Faderens Død 1670. Dog var ''Peder Griffenfeld'', som fra ringe Stand havde svunget sig op til Statsminister og Greve af ''Jarlsberg'' — hvilket Grevskab tilligemed Grevskabet ''Laurvig'' og Baroniet ''Rosendal''<noinclude> <references/></noinclude> mlroun6sta7u7vqy390xvtxt6f8yuiz 104 132303 314395 314323 2026-03-27T12:23:04Z Øystein Tvede 3938 314395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stiftedes under denne Konge — den, som styrede indtil han styrtedes og hensattes i Munkholms Statsfængsel. Kongegunst er for stærk, naar den ei fordeles: den havde berust Griffenfeld. Dog faldt han mindre brødefuld end sine høiadelige Forfølgere, som ikke taalte den borgerlige Storcanzler, eller den Følge af den nye Forfatning, at Høihed tildeltes efter de Tjenester som bevistes Thronen, og at Talentet kunde opsvinge sig til at lege med Lynene paa Magtens Tinde. Han er Kongelovens Forfatter, og har stor Deel i den endnu gjældende „Norske Lov“ fra 1684. Forat erholde igjen de tabte Provindser væltede Kongen sig ind paa ''Sverig'', og indviklede derved ''Norge'' i en ny Krig fra 1675 — 79, som for det atter var ligesaa hæderlig som frugtesløs formedelst de Nederlag de Danske leed. Nordmændene besatte under Statholder ''Gyldenløve'' ''Bahuslehn'', brandskattede langt ind i ''Gøthland'', trængte frem ligetil ''Marstrand'', som de stormtoge, erobrede ''Jæmtland'', seirede under ''Løvenhjelm'' ved ''Uddevalla'', og hevnede ved nyt Streiftog ind i Sverig Svenskernes Ødelæggelse af ''Røraas'' Kobberværk. Alligevel, og uagtet den dansknorske Flaades Seire, havde Krigen næsten ingen vigtigere Følge end at Danmark saae et Folkehad oppustet i stigende Flammer mellem Norske og Svenske. Forbedringer i Bergdrivt, Maal og Vægt, Hovedveienes Opmaaling, Afskaffelsen af latinske Sange i Kirkerne, Indførelse af et nyt Ritual, ny Alter- og Psalmbog maa mere tilskrives de fremskridende Tider end den forfængelige Konge, hvem Jagt og Pragt var vigtigere end Rigernes Forsorg og Sønnens Opdragelse. I Handelen herskede Eneretssystemet. Handelen paa ''Finmarken,'' der betragtedes som Koloniland, overdroges et Selskab i ''Bergen''; den paa de norske Bilande et i Kjøbenhavn — et System ligesaa indskrænket i sit Begreb som indskrænkende. Kongen tilegnede sig Magt til at skjærpe Domme — en ny Udvidelse af Despotismen, om denne ikke, efter sin Natur, var grændseløs. {{c|''K. Frederik den 4de.'' (1699—1730).<br> {{liten|{{sp|Krig med Sverig (1710—1720|)}}.{{Mellomrom}} {{sp|Frederiksteens Beleiringe|r}}.}}}} Ogsaa denne Konge væltede sig ind paa Sverig, endskjøndt dets Konge ''Carl'' den 12te i sin Ungdom — „en skjægløs Thordengud“ — ved et Løvesprang paa ''Sjæland'' forat frelse sin af Dan-<noinclude> <references/></noinclude> 1fdcc6oci8y9p8fpndcfxhkn8e7v0vh 104 132305 314420 314327 2026-03-27T12:50:37Z Øystein Tvede 3938 314420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Streifcorps megen Skade. Et Dragonregiment under Oberst ''Løwen'' sendtes mod ''Kongsberg'', og tog sit Qvarteer paa og om ''Norderhoug'' Præstegaard. Men det kom ikke videre. Præstekonen ''Anna Kolbjørnsdatter Ramus'' gav 600 norske Dragoner, som laae i Nærheden, forat passe paa de Svenske, Underretning om deres Plan, og vinkede dem til Angrebet ved et Baal, som sagdes anlagt forat varme Vagten. Ledede af Vagtmesteren ''Thor Hovland'' kom de Norske ved Midnat, adsplittede Fienden og fangede Høvdingen. Resten fældedes paa Krogskogen af Bønderne. Et andet Regiment skræmtes af Præsten ''Rumohr'' i ''Skjeberg'' ved opdigtede Efterretninger over Grændsen; og nok et bortsloges fra ''Moss'' med Tabet af de der anlagte Magaziner. Da Carl herved, medens norske, fra Danmark hjemsendte Tropper spillede Mester i Smaalehnene, saae sine Forbindelseslinjer med Sverig næsten brudte, rykkede han ilsomst for ''Fredrikssteen''. Efter et mislykket Angreb derpaa, tog han Byen ''Frederikshald''. Kjæmpende trak Borgerne sig til Fæstningen. Men med Forfærdelse saae Svenskerne Brand at udbryde overalt. Det var Borgerne, som paa hiin Annas Brødres ''Peder'' og ''Hans Kolbjørnssens'' Opfordring og Exempel selv antændte sine Huse. Kugler regnede fra Fæstningen; men tættest over det Huus, hvori Kongen var; thi det havde ''Maria Kolbjørnsdatter'', en anden Søster af ''Kolbjørnssenerne'', mens hun som Gjenboerske førte venlig Samtale med ham, vidst at betegne sine Brødre. Svenskerne maatte ud. Ogsaa denne Ødelæggelse var Nordmændene en Seier, større i sine aandige Virkninger, end ved det Tab, de tilføiede den tilbagedragende Fiende. {{ppoem|{{mindre| „Og herlig blussed Fredrikshald ::blandt Liig og Blod; oplyste stolt de Svenskes Fald ::og Sines Mod. Og aldrig brændte nogen Baun ::saa skjøn som den. Og aldrig uddøe skal dit Navn, ::o ''Kolbjørns Søn!'' Saa stride de Nordmænd for Norge.“}}}} Peder Kolbjørnssen kan man vel ogsaa tilskrive Fæstningens Redning; thi han mærkede Forræderi hos Commandanten, og fik ham bort. Overalt var han og Broderen ogsaa tilstede med det<noinclude> <references/></noinclude> cmyg6cdwzniwesaljzi56vjkz6svgiz 104 132307 314396 314329 2026-03-27T12:24:21Z Øystein Tvede 3938 314396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>''Bahuus.'' Tordenskjold tog ''Marstrand'' og Fæstningen ''Carlsteen''. Kongen indfandt sig selv i det sidste Feldttog ved Hæren, ligesom forat tage Blomsten af dens Triumfer. Danmark tog Frugterne deraf i Freden 1720. Det af Soldatudskrivning, Krig og Hungersaar skrækkelig medtagne Norge erholdt Intet uden Mindet deraf og Nytten af at Sverig fandt, at Norges Erobring var en forfængelig Plan, der havde tilhørt dets Carler meer end det selv, og den farligste Følge af at det lod sig blænde af Carlaklingens Glands. {{c|{{liten|{{sp|Omsorg for Grønlændernes og Finlappernes Sjeleve|l}}.}}}} Under ''Frederik'' d. 4de falder Islænderen ''Thormodur Torfesons'' sidste Dage, som ved sin Norges Historie har lagt ny Ære til sit Folks Fortjenester af denne Videnskab. Det hendøde Minde om ''Grønland'' vaktes ogsaa ved den nordlandske Præst ''Hans'' ''Egede,'' som indlagde sig en Apostels Fortjenester ved, med dennes Nidkjærhed, at forlade sit gode Kald, for at christne de hedenske Grønlændere efter 15 Aars Anstrengelser mellem det vilde Folk i det øde Land, med hvilket den siden vedligeholdte Forbindelse derved gjenknyttedes. For de halvhedenske Finlapper sørgedes ved en Missionsindretning i ''Throndhjem.'' Iøvrigt viste militære og civile Embedsmænds Uredelighed og Udsugelser, og Kongens sjeldne Besøg at han kun brød sig lidet om Landet. Den bittre Følelse af Ulykke og Tilsidesættelse synes at have været saa almeen, at en Amtmand Juel endog (men med fortjent Forliis af sit Hoved) arbeidede paa at bringe ''Norge'' under ''Rusland'' — et Rige det stedse vil blive Nordmændenes Pligt at afskye som Despoti, og at holde Vaabenhaand og vaagent Øie imod som havesyg Nabo. {{c|''K. Christian den 6te.'' (1730—1746).<br> {{liten|{{sp|Lang Fre|d}}.{{Mellomrom}} {{sp|Confirmationens Indførels|e}}. {{sp|Colonilandene<br> gives i dansk Handelsvol|d}}.}}}} Fred er i sig selv svanger med Velsignelser, om end ikke fortrinlige Aaringer og andre særdeles Omstændigheder tilstøde, som udvikle dem; men en slet Regjering eller, i Eenvældet, en slet Konge, kan tilintetgjøre dem alle. Fred fik ''Frederik'' den 4des<noinclude> <references/></noinclude> odi50ppvyrxp5oudlsocd30zuxpfojw 104 132309 314397 314331 2026-03-27T12:25:30Z Øystein Tvede 3938 314397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|''K. Frederik den 5te'' (1746—1766).<br> {{liten|{{sp|Freden vedblive|r}}.{{Mellomrom}} {{sp|Handels og Videnskabeligheds Opkoms|t}}.<br> {{sp|Oprør af Bergenhusinge|r}}.}}}} ''Christians'' Søn, den velvillige ''Frederik,'' paaslægtede kun Faderen i Ødselhed, hvorved Statsgjelden tiltog uhyre, uanseet at Skatterne troligen voxte med den ved Handelen temmelig almene Velstand. Denne Kongernes Ødselhed tiltog over det Hele umaadeligen i sidste Aarhundrede, og affødte nærmere end deres andre Magtmisbrug de Indskrænkninger, de i Sluten deraf maatte lide i flere Stater. Men endnu stedse ere de for rigelig aflagte, idet de have paaberaabt sig de forrige Kongers gyldnere Dage, og anvendt en Fremgangsmaade, som ligner den der med Held bruges for svagsindede Dommere, nemlig at overspænde Fordringerne for at erholde ialfald mere end det Billige. Dette slaaer en Tid, som vel har sine egne bedre Begreber om Folk og Frihed, men dog endnu altfor meget de forsvundnes om hvad en Konge bør være. At klarere Tider ogsaa nærmede sig Norge sees af det kgl. norske Videnskabers Selskab, som 1760 grundedes i ''Throndhjem'' af Biskop ''Gunnerus'' og Historikerne ''Schøning'' og ''Suhm.'' Et Seminarium, hvori høiere Underviisning gaves i flere Videnskaber udenfor de døde Sprog, stiftedes i ''Bergen.'' Nordmanden ''Holbergs'' Geni, der, ligesom Solen forgjæves vil fortære sine Pletter, midti sin Brand for al anden sedlig Sandhed nærte al Eenvældets Ufrisind, lyste endnu i første Halvdeel af Frederiks Regjering. Handelen paa Indien aabnedes nu ogsaa for Norge, dog med den ubillige Indskrænkning, at Skibene maatte klarere i Kjøbenhavn. Tydske Bergfolk indkaldtes. En Bergskole oprettedes paa Kongsberg. Rigsgrændsen mærkedes op fra 1751 af. Et Landhuusholdningsselskab paa ''Island'' blev ophjulpet. Den staaende Hær, som ogsaa kan henregnes baade til Kongemagtens Prydelser og Støtter, forøgedes utilbørlig. Dette og en Extraskat bevirkede et alvorligt Oprør i Bergen, da 4000 Bønder bemægtigede sig Byen og begik endeel Uordener. Forresten vare nogle Udrustninger mod Rusland det Eneste, som forstyrrede Roligheden under Frederik. Hans sidste Dage forbitredes ved Dronningen ''Juliane Marias'' Ondskab, som siges at have gaaet ligetil<ref>Browns „det danske Hofs hemmelige Historie o. s. v.“</ref> Mordanslag mod hans Søn af første Ægte-<noinclude> <references/></noinclude> 8rwimrszylx3ktm44n4ue6nk16r8kri 104 132310 314398 314332 2026-03-27T12:26:32Z Øystein Tvede 3938 314398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skab, der dog fulgte ham paa Thronen. Imod Sorgen greb han til Drik, et Middel, der er værre i sine Følger end Ondet det skal formilde, og som forkortede hans Liv. Heri, som i at lade sig beherske af Gunstlinger, viste Frederik det Veksind, som synes arveligt hos de Fleste af hans Slægt. {{c|''K. Christian den 7de'' (1766—1808).<br> {{liten|{{sp|Fred, kun afbrudt ved et kort Feldttog i Sveri|g}}.{{Mellomrom}} {{sp|Trykkefrihe|d}}.<br> {{sp|Indfødsrette|n}}.{{Mellomrom}} {{sp|Velstan|d}}.}}}} Den nye Konge ødelagde herlige Evner ved de tøilesløseste Udsvævelser. Dette skulde høre udenfor Historien, om det ikke viste hvilke Skjændsler Eenvældet kan føre over Folkeslag, og om ikke Herskernes Laster tilhørte den ligesaavel som deres Dyder, der aldrig mangle sine Basuner. Tilskue i Purpuret over sine fornedrede Lemmer, med Dobbeltkronen om sit sløvede Hoved, øverst over to dydige Nationer stod Mønstret paa Laster, Folkets Bærme bluedes ved, det grufulde Exempel i den omsider sindssvage Konge paa den krænkede Naturs Hevn. Den fornedrede Despotisme er ligesaa lærerig som den hæderomgivne skadelig for Folkene. ''Christians'' Regjeringstid er dog ikke uden Glands. Videnskaberne blomstrede. Skjønvidenskabeligheden havde flere heldige norske Dyrkere end danske. ''Tullin, Wessel,'' ''Pram, Storm,'' og de noget senere ''Rein'' og ''Zetlitz'' have vundet sig Navne som Digtere. ''Nordal Bruun'' ligeledes, dog mest som geistlig Taler. Kongens almægtige Gunstling, Grev ''Struensee,'' en Mand, der var greben af Tidsalderens Forbedringsideer, indførte Trykkefriheden. Og da Enkedronning ''Juliane'' med sin Søn Arveprinds ''Frederik'' og Ministeren ''Guldberg'' paa Struensees Dødsblok var stegen op paa Magtens Tinde, offredes Nationerne en „Indfødsret,“ der satte en Grændse for Udlændingers, især Tydskes hyppige Indtrængen i Embederne, som nu aabnedes alene for Danske og Norske. Freden forstyrredes alene ved at trække Tropper ned til ''Holsteen'' 1773 til en Krig, som det dog ikke kom til, mod Russerne. Og paa nær et kort Feldttog, den norske Hær under Prinds ''Carl'' af ''Hessen'' gjorde ind i ''Sverig'' 1788, for, ifølge Tractat, at understøtte ''Rusland,'' og hvorved ''Bahuus'' besattes og en ubetydelig Seier vandtes ved ''Qvistrum,'' vedligeholdtes<noinclude> <references/></noinclude> rqhms0191ynqdydyqjjdw86nvqi3zhv 104 132311 314399 314333 2026-03-27T12:26:59Z Øystein Tvede 3938 314399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Freden Aarhundredet ud. Dette forstod Ministeren ''Bernstorff'' og den ædle Kronprinds Frederik, som siden 1784 var saagodt som Regent til stor Baade for Handel og Velstand, at gjøre alt til ind i vort Aarhundrede under de store Krige, det kostede ''Frankrig'' i Aarene 90 at tilkjæmpe sig Friheden for. Colonilandene bleve noget rimeligere behandlede, da Kronen selv overtog Handelen derpaa. I Finmarken fik Handelsstederne ''Tromsø,'' ''Hammerfest'' og ''Vardø'' nogle Privilegier; men til ''Islands'' Ulykker kom endnu ødelæggende Udbrud af de ildsprudende Berge, Hungersnød, Sot paa Folk og Fæ, og at Althinget, den ærværdige Rest af dets Frihed, ophævedes 1800. {{c|{{liten|{{sp|Nordmændenes Uafhængighedsaand og Frisind udvikler si|g}}.}}}} Neppe var Pressen fri — denne, som kun kan være bunden for at qvæle Sandheder eller forplante Løgne — før Nordmændenes Veeklager hørtes „over det arme ''Norge,'' som i saa lang Tid synes at have været Stedbarn, nu Skyggen af sig selv, rigt af Naturen, colonimæssig behandlet, forarmet ved Statskløgten.“ Klager hørtes over de danske Korn- og Klædemonopoler, over Mangelen af egen Høiskole, Høiesteret og en Bank. Regjeringens haardnakkede Vægring at opfylde disse Hovedønsker aabnede Øinene paa Mange. Man spurgte: „hvi er Norge saa fattigt?“ og man gav et Svar saa fuldt af Bebreidelse og Opfordring til Nødværge: „stop Blodets Omløb, aarelad dagligt, og et Legeme skal blive magtstjaalet og tilsidst ganske udtæret.“ Løven tilkjendegav ved Murren, at den var paa at vaagne. Derved blev det efter Pressetvangens Indførelse igjen 1799, hvorfor Nordmanden ''Christian Colbjørnsen,'' Forligelsesvæsenets Ophav, bærer en Deel af Skylden. Mængden af danske Embedsmænd i Norge og Landalmuens Uvidenhed blev en vigtigere Sikkerhed for Foreningen end Trælsindet og Hengivenheden for Kongehuset. En Tid, som beviste ''Europa,'' at urolig, selv blodig Frihed er bedre end rolig, graadvædet Trældom, blev ikke uden Indflydelse paa de Dannede imellem et Folk, som levede i den fjerne Ro, hvori de ret kunde opfange Tidens Resultater. Landhuusholdningsselskabers Oprettelse vidnede om Tilværet af en Almeenaand. Da den norske Handel truede at gaae tilgrunde for den danske eensidige Politiks Skyld under Krigen med Engellænderne, som<noinclude> <references/></noinclude> 29izlgnzequkl6zrflokj64b3in8vxg 104 132312 314400 314334 2026-03-27T12:28:34Z Øystein Tvede 3938 314400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dog endtes strax efter at disse havde ødelagt Sjøforsvaret ved ''Kjøbenhavn'' (1801), blev det klart for mange mindre Oplyste, at Forening var en Uting. Dette, som forlængst burde have været Børnelærdom i Norge, lærtes af et Blik paa Norges uryggelige, naturgrundede Stilling til England. De friere religiøse Anskuelser havde ogsaa lignende politiske ifølge: de forholdt sig til hinanden som begge Sider af samme Sværd: den ene funklende mod Himlen, den anden mod Jorden. Patriotiske Sange begyndte at lyde. Det var Haabets og Smertens. Med ubehagelig Ahnen hørte man i Danmark Nordmændene, samsluttede der og hjemme, at synge: {{ppoem| „Saa vakne vi vel op engang, :og bryde Lænker, Baand og Tvang!“ —}} Fædrelandsvennerne saae sig om efter Redning. Deres Antal voxte med Ulykken, da den paany blomstrende Handel ødelagdes i en Krig med Engelland, som dette begyndte med at bemægtige sig Rigernes Flaade efter et Bombardement paa Kjøbenhavn 1807. De saae Norges Velfærd opslugt i det store Dyb mellem dets og Danmarks Interesse, idet dette som Fastlandsmagt holdt med ''Frankrig,'' som da under Napoleon modkjæmpede England i en Kamp somom Land og Hav reiste sig mod hinanden, medens Norge priisgaves en Fiende, der ellers er dets naturlige Forbundne. Den ædle Prinds ''Christian August,'' som commanderte Søndenfjelds, og stod i Spidsen for en, formedelst den afskaarne Forbindelse med Danmark, oprettet Regjeringscommission, var udseet til Norges Befrier. Saaledes stod Sagerne, da den sindssvage Christian den 7de ved sin Død 1808 levnede Thronerne til sin Søn. {{c|''K. Frederik den 6te'' (1808—1814).<br> {{liten|{{sp|Krig med Sveri|g}}.{{Mellomrom}} {{sp|Almeenaanden tiltage|r}}.{{Mellomrom}} {{sp|Universitetet stifte|s}}.<br> {{sp|Adskillelse|n}}.}}}} ''Frederik'' lignede, da han besteg Thronerne, Anføreren for en Flaade, der baade jages af Fiender og adsplittes af Stormen. Visselig vare Tidsomstændighederne saaledes, at de aldeles lignede overvældige Storme, som synes selv at gribe Roret, og tvinge Befalingsmanden paa det fornemste Skib kun ved et Til-<noinclude> <references/></noinclude> lab5fks7kthk1t0e9kq8g4f11oavhcn 104 132315 314401 314339 2026-03-27T12:29:24Z Øystein Tvede 3938 314401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|FJERDE TIDSRUM}}<br> NORGES GJENOPREISNINGS TID.<br> ♦{{Mellomrom}} ♦{{Mellomrom}} ♦<br> 1. BEFRIELSESAARET 1814.<br> (FRA JANUAR TIL NOVBR.)<br> ♦{{Mellomrom}} ♦{{Mellomrom}} ♦<br> {{liten|{{sp|Norges Stillin|g}}.{{Mellomrom}} Prinds Christian Frederik og et Regjeringsraad<br> i Spidsen for Anliggendern|e}}.}}}} '''D'''et er i Ulykker og Farer et Folk, ligesaavelsom den Enkelte, viser hvad det duger til, og hvad Lykke det fortjener. Blottet for Korn, uden Credit, medens Pengevæsenets Usselhed og Forvirring, efter to Omvæltninger deri, tiltog, truedes ''Norge'' med at tvinges med Hunger, da det engelske Parlament besluttede at fortsætte Blokaden, og ''Sverig'' ligeledes begyndte at beleire dets Kyster. Europas Hovedmagter havde erklært sig for dets ubetingede Overdragelse til Sverig. Ingen Stat vilde erkjende dets Uafhængighed eller endog Retten dertil; og Kongen af ''Danmark'' vilde ikke forstaae det norske Folks Løsning fra Troskabseden somom det derved, ham uadspurgt, havde erholdt Ret til selv at styre sin Skjebne, eller somom den skulde gjælde i andet Fald end at Sverig kom i Besiddelse af Norge, der skulde antages allerede erobret i Holsteen. Forsvarsvæsenet var i slet Tilstand; og, medens det kun havde en ukrigsvant, veksindt Prinds, ''Christian'' ''Frederik'' til Høvding, kunde det vente tilbage fra Tydskland en øvet svensk Hær, tørstende efter Norge, som det eneste, der kunde lædske Saarsmerten over ''Finlands'' Tab, med Kronprinds ''Carl Johan'', forhen som Marschal ''Bernadotte'', Prinds af ''Pontecorvo'', en af Frankrigs ypperste Feldtherrer, i dens Spidse. Men Nationalaanden erstattede Alt. Mange vidste, Alle følte, at Frihed og Selvstændighed ikke kan kjøbes for dyrt. Statholderen, Prinds Christian Frederik, dansk Thronarving, besluttede at styre Bevægelserne, og derved at redde ''sig'' og Danmark Riget. Han forstod at indgive en Fleerhed den Tanke, at det, reddet for ham, ogsaa vilde være reddet for sig selv. Kun de Færreste af Patrioterne indsaae, at han kun vilde bruge<noinclude> <references/></noinclude> htbs4i7kpeexdxn9kambwp6kn6zvx5l 314402 314401 2026-03-27T12:29:49Z Øystein Tvede 3938 314402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|FJERDE TIDSRUM}}<br> NORGES GJENOPREISNINGS TID.<br> ♦{{Mellomrom}} ♦{{Mellomrom}} ♦<br> 1. BEFRIELSESAARET 1814.<br> (FRA JANUAR TIL NOVBR.)<br> ♦{{Mellomrom}} ♦{{Mellomrom}} ♦<br> {{liten|{{sp|Norges Stillin|g}}.{{Mellomrom}} {{sp|Prinds Christian Frederik og et Regjeringsraad<br> i Spidsen for Anliggendern|e}}.}}}} '''D'''et er i Ulykker og Farer et Folk, ligesaavelsom den Enkelte, viser hvad det duger til, og hvad Lykke det fortjener. Blottet for Korn, uden Credit, medens Pengevæsenets Usselhed og Forvirring, efter to Omvæltninger deri, tiltog, truedes ''Norge'' med at tvinges med Hunger, da det engelske Parlament besluttede at fortsætte Blokaden, og ''Sverig'' ligeledes begyndte at beleire dets Kyster. Europas Hovedmagter havde erklært sig for dets ubetingede Overdragelse til Sverig. Ingen Stat vilde erkjende dets Uafhængighed eller endog Retten dertil; og Kongen af ''Danmark'' vilde ikke forstaae det norske Folks Løsning fra Troskabseden somom det derved, ham uadspurgt, havde erholdt Ret til selv at styre sin Skjebne, eller somom den skulde gjælde i andet Fald end at Sverig kom i Besiddelse af Norge, der skulde antages allerede erobret i Holsteen. Forsvarsvæsenet var i slet Tilstand; og, medens det kun havde en ukrigsvant, veksindt Prinds, ''Christian'' ''Frederik'' til Høvding, kunde det vente tilbage fra Tydskland en øvet svensk Hær, tørstende efter Norge, som det eneste, der kunde lædske Saarsmerten over ''Finlands'' Tab, med Kronprinds ''Carl Johan'', forhen som Marschal ''Bernadotte'', Prinds af ''Pontecorvo'', en af Frankrigs ypperste Feldtherrer, i dens Spidse. Men Nationalaanden erstattede Alt. Mange vidste, Alle følte, at Frihed og Selvstændighed ikke kan kjøbes for dyrt. Statholderen, Prinds Christian Frederik, dansk Thronarving, besluttede at styre Bevægelserne, og derved at redde ''sig'' og Danmark Riget. Han forstod at indgive en Fleerhed den Tanke, at det, reddet for ham, ogsaa vilde være reddet for sig selv. Kun de Færreste af Patrioterne indsaae, at han kun vilde bruge<noinclude> <references/></noinclude> 81fpclhyw7d4p6fdlfrolufhdkn0shk 104 132322 314403 314346 2026-03-27T12:30:59Z Øystein Tvede 3938 314403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|II. NORGE MED FRI FORFATNING OG SELVSTÆNDIGHED<br> FORENET MED SVERIGE.}}<br> ♦{{Mellomrom}} ♦{{Mellomrom}} ♦<br> ''K. Carl den 2den.'' (Novbr. 1814—Febr. 1818).<br> {{liten|{{sp|1ste ordentlige Storthing 181|5}}.{{Mellomrom}} {{sp|Nationalbankens og Høiesterets<br> Oprettels|e}}.{{Mellomrom}} {{sp|Stemningen i de første Foreningsaa|r}}.}}}} Med større Behag dvæler Historien ved de Forbedringer, som stille og naturligen udrinde af Friheden, end ved de saakaldte Bedrivter, hvis som oftest ufrugtbare Glands i det Høieste kan forskjønne Slaveriet, og hvis Nytte er kun forbigaaende og udvortes. Slag, Forhold til andre Stater ere i al deres Vexlen og Gjentagen ensformige som de Lærdomme de afgive; men i Historier, der dreie sig mere om Konger end om Folk, kunne disse Lyspuncter ikke undværes. Hvor Forfatningen derimod fremhæver Folket, taber Historien denne sin glimrende Magerhed, og den kan skjænke hin rigere Materie, hint Vigtigere en næsten udelt Opmærksomhed. Aandeseire, som flere af dem vi have omtalt, og som herefter Slag i Slag ville udgjøre det norske Folks Historie ... Aandeseire, som de der vandtes paa Eidsvoll og i Unionsthinget, og som den, ''Carl Johans'' Færd i 1814 viste han havde vundet i sin Sjel, og hvilken, herligere og vissere end hans Klinge skulde have gjort det, betvang ''Norge,'' Vaabnene, Hadet, Fordommene og Viljen, — disse tillægger Historien større Værd, ja selv større Ære, end hvilkesomhelst af det norske Folks, dets Kongers og af Carl Johans andre Bedrivter. Det vil blive Storthingenes Historie vi have at fortælle, skjøndt her i en tvungen Korthed; og denne vil være Forbedringernes, og — hvad Historie egentlig er — en praktisk Fremstilling af Frihedens Fortrin og Nødvendighed, beviist ved dens Følger. Den nye Konge lod ikke Norge angre Fostbroderskabet med dets gamle Nabo. De to første Statholdere, som (efter en skadelig Tilladelse i Grundloven) vare Svensker, bidroge meget til at mildne det Folkehad mod ''Sverig,'' som dansk Statskløgt især havde udklækket. 1ste ordentlige Storthing istandbragte med Sverigs Stænder Rigsacten, som, dog langtfra nøie nok, fastsætter Unionsforholdene. Et Rigsretsreglement udfærdigedes, der strax<noinclude> <references/></noinclude> axfn0viw0u4m53ur3s0g71lbmtca7ps 104 132324 314404 314349 2026-03-27T12:32:01Z Øystein Tvede 3938 314404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|''K. Carl den 3die Johan.''<br> {{liten|{{sp|Storthingshandlinge|r}}.{{Mellomrom}} {{sp|Grundloven forsvare|s}}.{{Mellomrom}} {{sp|Rigets Opkoms|t}}.<br> {{sp|17de Ma|i}}.}}}} Den gamle ''Carl'' var hengangen til sine Fædre 5te Febr. 1818. En ny Kongeslægt opsteg med ''Carl Johan'' paa Nordens forenede Throner. Hans Kroning i ''Throndhjems'' Domkirke 18de Septbr. s. A. virkede velgjørende paa Stemningen. Til Folkets Masse trængte Glæden over denne Selvstændighedens Triumf, hvor Kongen, idet han besvor Forfatningen, og Folket, idet det rakte ham Hakonernes Krone, gjensidigt hyldede hinanden. Den politiske Splid og Mistro stilnede af, men kun forat give Plads for høilydte Skrig over Regjeringens Mangel paa Sparsomhed og kostbare Foretagender, medens man havde nok med at bære Udgivterne til Banken. Især paadrog Sjøanlæget paa Horten sig Daddel; og under Grev ''Wedels'' Finanzbestyrelse, der bevirkede ham sat under en Rigsret af Storthinget 1821, som dog havde Frikjendelse tilfølge, maatte man gribe til det ødelæggende udenlandske Laan af 1820. I Armoden og det lidet Hensyn, man syntes der toges dertil, laae nok ogsaa Roden til en Almubevægelse paa Oplandet 1818, endskjøndt man troede at skimte forfatningsstridige Hensigter og svenske Rænker derunder. Samme Aar gav Storthinget Høiesteret en fast Ordning; en ny Matricul anordnedes; og i 1821 ophævede det Adelen for Eftertiden ved en Beslutning, som uforandret var gaaen igjennem paa 3 Thing, saa Kongens Sanction, som dog paafulgte, ikke behøvedes. Med mere Høimod end Retfærd vedtog dette mærkværdige Storthing at deeltage med 3 Millioner i Danmarks Statsgjeld, somom Forpligtelsen hertil, der af Sverig var vedgaaen ved Kielertractaten paa Norges Vegne, uden at spørge om eller at kunne raade for dettes Samtykke, kunde være forpligtende, og somom Norge ikke havde betalt nok med 400aarig ødelæggende Afhængighed, med Krigsopoffrelser, sit Sølv og Blod og sine Embeders Besættelse af Danske, med 8 Provindser, eller somom Regnskab nogensinde tilfyldest var afgivet for den norske Statsformue og dens Overskuds Henflyden i den danske. Regjeringen anvendte alt for at drive en saadan Beslutning igjennem. De Kampe, Spørgsmaalet herom og om Adelen afstedkom, havde, uden Hensyn til Udfaldet, samme velgjørende Indflydelse paa det constitutionelle<noinclude> <references/></noinclude> hv5gd1unzi3ayji2ksotmicao6719mm 106 132889 314513 312579 2026-03-27T22:52:02Z Øystein Tvede 3938 314513 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Stjerneskud paa Ekeberg]] |Undertittel= |Bind=III. ''[[Paa jagt efter Blenda Svanholm]]'' |Forfatter=[[Forfatter:Rudolf Muus|Rudolf Muus]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. Omtvedts Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1919 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Muus Paa jagt efter Blenda Svanholm.pdf/4}} }} bcm70pq23kcl1fzglhsanmh08bsx2dv 104 133641 314444 313708 2026-03-27T13:18:38Z Øystein Tvede 3938 314444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close|Du seer jo Spiret i det Blaa, og tør til de Kapeller gaa, hvor frække Synder Offer tage? :Ak, se dog paa Sabbatens Gry :hen til det Bygdens Spiir i Sky! Der boer den Engel mellem Dage.}} {{--}} {{c|III. GUD SENDER OS MANGE ENGLE OG VI HAVE MANGE<br> FORBINDELSER MED HIMLEN. {{liten|{{sp|(Maria Bebudelsesdag 1831 i Eidsvoll Kirk|e).}}}}}} '''G'''uds Naade har ingensinde været unddraget Menneskene; thi de have aldrig over det hele været onde. Hvad vedkom det Abraham at Sodoma brændte i en anden Egn af Jorden! Flammerne søgte ikke hans rolige Lejr eller Melkisedeks, den Gudsdyrkers, Alter. Der var Dale, hvori en uskyldigere Slægt levede end den, der just foregik i Siddims. „Mon Græshopperne komme?“ spurgte maaskee de fjerne Hyrder, som saa en Dunkelhed af Regen. „Mon Ørkenens Flammevind tænder sig?“ spurgte maaskee Karmels Piger; og Ingen ahnede, at der foregik en Handling i Naturen, som Slægterne, ligesom Alt hvad der foregaar, skulde drage sig til Nytte, med eftertænksomme Øjne betragtende den som tilsagt og frembragt af den himmelske Retfærdighed. Guds Naade er stor. Han sender ligesaa mange Engle over vore graa og røde Tage som han sendte over Israels gyldent glindsende Palmer. De komme til vore Døre ligesaavelsom til Abrahams Telt og Nazareths Jomfru, naar vi blot have Øjne at see dem med; og Gud selv er ikke fjernere fra dette Huus end fra Salomons Tempel. Det var Haabets Engel, som kom til den arme Nazareths Qvinde, da hun sørgede over Israels og Verdens Synder indtil hun reiste sig i Moderens Forventnings Styrke, vis paa at Timen var nær,<noinclude><references/></noinclude> 43h2w9pgzl67duasmkb0svgrne2zl92 106 133879 314454 2026-03-27T13:57:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 314454 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alf B. Bryn|Alf B. Bryn]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1926 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} j414uldbszsvdf8jjtw7fzz4yx6ndbk 314455 314454 2026-03-27T13:59:27Z Øystein Tvede 3938 Øystein Tvede flyttet siden [[Indeks:Peter van Heeren gjør hva der falder ham ind.pdf]] til [[Indeks:Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf]]: Feilstavet tittel 314454 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alf B. Bryn|Alf B. Bryn]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1926 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} j414uldbszsvdf8jjtw7fzz4yx6ndbk 314500 314455 2026-03-27T15:14:27Z Øystein Tvede 3938 314500 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alf B. Bryn|Alf B. Bryn]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1926 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 53drqu3q4klm1fk3uomnwqobiz0gzym 314501 314500 2026-03-27T15:15:37Z Øystein Tvede 3938 314501 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alf B. Bryn|Alf B. Bryn]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1926 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf/7}} }} 4m0urhdsu4eft4lnvlymhru4dlgjmjy 314502 314501 2026-03-27T15:15:57Z Øystein Tvede 3938 314502 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Alf B. Bryn|Alf B. Bryn]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Oslo |Ar=1926 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf/8}} }} jb1717qmgz0og1rflv1sdw8nfltepaa 106 133880 314456 2026-03-27T13:59:27Z Øystein Tvede 3938 Øystein Tvede flyttet siden [[Indeks:Peter van Heeren gjør hva der falder ham ind.pdf]] til [[Indeks:Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf]]: Feilstavet tittel 314456 proofread-index text/x-wiki #REDIRECT [[Indeks:Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf]] pd76ljdvq6j5adbm3kpedjob80z92al 104 133881 314458 2026-03-27T14:20:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ALF B. BRYN {{x-støøre|PETER VAN HEEREN<br> GJØR HVAD DER FALDER<br> HAM IND}} GYLDENDAL<br> NORSK FORLAG<br> {{liten|OSLO 1926}}}}<noinclude><references/></noinclude> lcrbxzs1w7lrarkmzpzgapw86cyugih 314459 314458 2026-03-27T14:21:02Z Øystein Tvede 3938 314459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|ALF B. BRYN {{x-større|PETER VAN HEEREN<br> GJØR HVAD DER FALDER<br> HAM IND}} GYLDENDAL<br> NORSK FORLAG<br> {{liten|OSLO 1926}}}}<noinclude><references/></noinclude> bx7xe5877djmwekg6qkr56zbx0i9s36 104 133882 314460 2026-03-27T14:22:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{c|{{liten|COPYRIGHT 1926 BY GYLDENDAL NORSK FORLAG PRINTED IN NORWAY BRØD R. JØRGKNSENS BOKTRYKKERI OSLO}}}} </poem><noinclude><references/></noinclude> iewamexq028bk5tbpdv2heexdax3q67 314461 314460 2026-03-27T14:22:25Z Øystein Tvede 3938 314461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{c|{{liten|COPYRIGHT 1926 BY GYLDENDAL NORSK FORLAG PRINTED IN NORWAY BRØD R. JØRGENSENS BOKTRYKKERI OSLO}}}} </poem><noinclude><references/></noinclude> 5wi9e6oe0dl13s25u6rjc14nvea24ug 314484 314461 2026-03-27T14:58:15Z Øystein Tvede 3938 314484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{c|{{liten|COPYRIGHT 1926 BY GYLDENDAL NORSK FORLAG PRINTED IN NORWAY BRØD R. JØRGENSENS BOKTRYKKERI OSLO}}}} </poem> {{luft|3em}} {| |- | {{skriftstørrelse|80%|[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/01|I.]] s. 5?, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/02|II.]] s. 82?, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/03|III.]] s. 97, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/04|IV.]] s. 106, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/05|V.]] s. 108, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/06|VI.]] s. 113, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/07|VII.]] s. 131, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/08|VIII.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/09|IX.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/10|X.]] s. 150.}} |}<noinclude><references/></noinclude> 4fxd90yzh5w4dny4o4kjejbkl7baccu 314499 314484 2026-03-27T15:13:57Z Øystein Tvede 3938 314499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{c|{{liten|COPYRIGHT 1926 BY GYLDENDAL NORSK FORLAG PRINTED IN NORWAY BRØD R. JØRGENSENS BOKTRYKKERI OSLO}}}} </poem> {{luft|3em}} {| |- | {{skriftstørrelse|80%|[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/01|I.]] s. 5, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/02|II.]] s. 82?, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/03|III.]] s. 97?, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/04|IV.]] s. 106, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/05|V.]] s. 108, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/06|VI.]] s. 113, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/07|VII.]] s. 131, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/08|VIII.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/09|IX.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/10|X.]] s. 150.}} |}<noinclude><references/></noinclude> a0oqd4lf2tb9gr7b7409lzlqiglemmy 314518 314499 2026-03-27T23:29:49Z Øystein Tvede 3938 314518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{c|{{liten|COPYRIGHT 1926 BY GYLDENDAL NORSK FORLAG PRINTED IN NORWAY BRØD R. JØRGENSENS BOKTRYKKERI OSLO}}}} </poem> {{luft|3em}} {| |- | {{skriftstørrelse|80%|[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/01|I.]] s. 5, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/02|II.]] s. 18, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/03|III.]] s. 20, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/04|IV.]] s. 26, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/05|V.]] s. 108, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/06|VI.]] s. 113, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/07|VII.]] s. 131, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/08|VIII.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/09|IX.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/10|X.]] s. 150.}} |}<noinclude><references/></noinclude> tvtakn27odwg9w4ddgm5mn2ykg73as7 314569 314518 2026-03-28T10:21:51Z Øystein Tvede 3938 314569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{c|{{liten|COPYRIGHT 1926 BY GYLDENDAL NORSK FORLAG PRINTED IN NORWAY BRØD R. JØRGENSENS BOKTRYKKERI OSLO}}}} </poem> {{luft|3em}} {| |- | {{skriftstørrelse|80%|[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/01|I.]] s. 5, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/02|II.]] s. 18, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/03|III.]] s. 20, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/04|IV.]] s. 26, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/05|V.]] s. 28, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/06|VI.]] s. 36, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/07|VII.]] s. 45, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/08|VIII.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/09|IX.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/10|X.]] s. 150.}} |}<noinclude><references/></noinclude> 39j40py19dnmmb72c3h0z48f8luww8l 314576 314569 2026-03-28T10:35:51Z Øystein Tvede 3938 314576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{c|{{liten|COPYRIGHT 1926 BY GYLDENDAL NORSK FORLAG PRINTED IN NORWAY BRØD R. JØRGENSENS BOKTRYKKERI OSLO}}}} </poem> {{luft|3em}} {| |- | {{skriftstørrelse|80%|[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/01|I.]] s. 5, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/02|II.]] s. 18, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/03|III.]] s. 20, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/04|IV.]] s. 26, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/05|V.]] s. 28, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/06|VI.]] s. 36, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/07|VII.]] s. 45, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/08|VIII.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/09|IX.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/10|X.]] s. 150, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/11|XI.]] s. 28, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/12|XII.]] s. 36, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/13|XIII.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/14|XIV.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/15|XV.]] s. 150, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/16|XVI.]] s. 28, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/17|XVII.]] s. 36, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/18|XVIII.]] s. 45, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/19|XIX.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/20|XX.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/21|XXI.]] s. 150.}} |}<noinclude><references/></noinclude> lp5jwe7jklxpomy092797qshx2ngoab 314577 314576 2026-03-28T10:36:33Z Øystein Tvede 3938 314577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <poem> {{c|{{x-mindre|COPYRIGHT 1926 BY GYLDENDAL NORSK FORLAG PRINTED IN NORWAY BRØDR. JØRGENSENS BOKTRYKKERI OSLO}}}} </poem> {{luft|3em}} {| |- | {{skriftstørrelse|80%|[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/01|I.]] s. 5, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/02|II.]] s. 18, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/03|III.]] s. 20, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/04|IV.]] s. 26, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/05|V.]] s. 28, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/06|VI.]] s. 36, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/07|VII.]] s. 45, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/08|VIII.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/09|IX.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/10|X.]] s. 150, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/11|XI.]] s. 28, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/12|XII.]] s. 36, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/13|XIII.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/14|XIV.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/15|XV.]] s. 150, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/16|XVI.]] s. 28, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/17|XVII.]] s. 36, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/18|XVIII.]] s. 45, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/19|XIX.]] s. 140, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/20|XX.]] s. 144, [[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind/21|XXI.]] s. 150.}} |}<noinclude><references/></noinclude> ms09aklfyj5pxur9wndr9rfkczm34kv 104 133883 314462 2026-03-27T14:25:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Der var i Hellas en konge ved navn Polykrates, som hadde hat lykken med sig i lang tid og han kastet sin ring i havet for at formilde de misundelige Guder, men hjalp det ham? Ingenlunde. Peter van Heeren, hvis kjendskap til den græske mytologi var av størrelsesordnen nul, hadde ikke engang kastet et guld cigaretfuteral i Seinen, skjønt Gud ved om det hadde hjulpet ham noget naar Guderne først hadde foresat sig at nu kunde det være nok med hans ustanselige held. Det kan ikke negtes, at Peter hadde indicierne imot sig i den række av begivenheter, som hitførte et brudd mellem ham og Tatjana, men ikke desto- mindre var han helt uskyldig og naar han ikke prøvet at retfærdiggjøre sig, saa var det bare fordi han selv var klar over at skjæbnen var imot ham og at han like godt kunde gi sig straks før noget værre hændte. Den unge, vakre Tatjana, som Peter tidligere hadde reddet fra Tschekaspionerne<ref>Se «Peter van Heeren har faat blod paa tand».</ref>, var kjørt til byen sammen med fru van Heeren for at besørge crinder, og Peter, som hadde tilbragt formiddagen<noinclude><references/></noinclude> 2qcagm4qeuhtt64nximg584yibphuo4 314486 314462 2026-03-27T14:59:41Z Øystein Tvede 3938 314486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} Der var i Hellas en konge ved navn Polykrates, som hadde hat lykken med sig i lang tid og han kastet sin ring i havet for at formilde de misundelige Guder, men hjalp det ham? Ingenlunde. Peter van Heeren, hvis kjendskap til den græske mytologi var av størrelsesordnen nul, hadde ikke engang kastet et guld cigaretfuteral i Seinen, skjønt Gud ved om det hadde hjulpet ham noget naar Guderne først hadde foresat sig at nu kunde det være nok med hans ustanselige held. Det kan ikke negtes, at Peter hadde indicierne imot sig i den række av begivenheter, som hitførte et brudd mellem ham og Tatjana, men ikke desto- mindre var han helt uskyldig og naar han ikke prøvet at retfærdiggjøre sig, saa var det bare fordi han selv var klar over at skjæbnen var imot ham og at han like godt kunde gi sig straks før noget værre hændte. Den unge, vakre Tatjana, som Peter tidligere hadde reddet fra Tschekaspionerne<ref>Se «Peter van Heeren har faat blod paa tand».</ref>, var kjørt til byen sammen med fru van Heeren for at besørge crinder, og Peter, som hadde tilbragt formiddagen<noinclude><references/></noinclude> 6a2iokox8vcgglehbbst4jwmq8s9qse 314487 314486 2026-03-27T14:59:53Z Øystein Tvede 3938 314487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} Der var i Hellas en konge ved navn Polykrates, som hadde hat lykken med sig i lang tid og han kastet sin ring i havet for at formilde de misundelige Guder, men hjalp det ham? Ingenlunde. Peter van Heeren, hvis kjendskap til den græske mytologi var av størrelsesordnen nul, hadde ikke engang kastet et guld cigaretfuteral i Seinen, skjønt Gud ved om det hadde hjulpet ham noget naar Guderne først hadde foresat sig at nu kunde det være nok med hans ustanselige held. Det kan ikke negtes, at Peter hadde indicierne imot sig i den række av begivenheter, som hitførte et brudd mellem ham og Tatjana, men ikke desto- mindre var han helt uskyldig og naar han ikke prøvet at retfærdiggjøre sig, saa var det bare fordi han selv var klar over at skjæbnen var imot ham og at han like godt kunde gi sig straks før noget værre hændte. Den unge, vakre Tatjana, som Peter tidligere hadde reddet fra Tschekaspionerne<ref>Se «Peter van Heeren har faat blod paa tand».</ref>, var kjørt til byen sammen med fru van Heeren for at besørge crinder, og Peter, som hadde tilbragt formiddagen<noinclude><references/></noinclude> t9glnnjxmht0vkyegue3w3ke9qvi380 314488 314487 2026-03-27T15:01:22Z Øystein Tvede 3938 314488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} Der var i Hellas en konge ved navn Polykrates, som hadde hat lykken med sig i lang tid og han kastet sin ring i havet for at formilde de misundelige Guder, men hjalp det ham? Ingenlunde. Peter van Heeren, hvis kjendskap til den græske mytologi var av størrelsesordnen nul, hadde ikke engang kastet et guld cigaretfuteral i Seinen, skjønt Gud ved om det hadde hjulpet ham noget naar Guderne først hadde foresat sig at nu kunde det være nok med hans ustanselige held. Det kan ikke negtes, at Peter hadde indicierne imot sig i den række av begivenheter, som hitførte et brudd mellem ham og Tatjana, men ikke desto- mindre var han helt uskyldig og naar han ikke prøvet at retfærdiggjøre sig, saa var det bare fordi han selv var klar over at skjæbnen var imot ham og at han like godt kunde gi sig straks før noget værre hændte. Den unge, vakre Tatjana, som Peter tidligere hadde reddet fra Tschekaspionerne<ref>Se «Peter van Heeren har faat blod paa tand».</ref>, var kjørt til byen sammen med fru van Heeren for at besørge erinder, og Peter, som hadde tilbragt formiddagen<noinclude><references/></noinclude> 5k4r00sp8vjc8ai890qtq79zttya28g 104 133884 314463 2026-03-27T14:27:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa golfbanen i St. Clou, skulde møte hende paa Foquets bar. Et par huser nedenfor fru van Heerens bodde en yderst respektabel ældre rentier med sin egtehustru. M. de Malfaisant var en elskelig sjæl, som ikke gjorde en kat fortræd, og hvis eneste hobby var snekkervirksomhet. En i og for sig helt uskadelig form for diletantisme skulde man tro, men der er ikke den hobby, som ikke kan volde ulykker naar Guderne vil det. Ved tre-tiden kom M. de Malfaisant sammen med Madame ut av sit hus, sandsynligvis for at spasere en liten tur. «Du har vel ikke glemt din portemonnæ?» sa Madame til sin litt distræte egtefælle, idet de passerte haveporten. Ved den lommeundersøkelse som fulgte, blev M. de Malfaisant opmerksom paa, at hans bukselommer foruten portemonnæ og nøkler ogsaa indeholdt 5 à 6 krokete spiker, som han tankeløst kastet fra sig i rendestenen. Dette var i virkeligheten det eneste gale M. de Malfaisant gjorde i denne forbindelse, og han er, som man sier, ute av denne saga. Spikrene derimot ikke. Da Peter i sin tosæter kom tilbake fra St. Clou satte han bilen fra sig paa gaten og gik ind for at skifte. Hvis han hadde stoppet et øieblik og lyttet, vilde han ha hørt en stilfærdig, hvislende lyd fra det høire bakhjul, men han gjorde det ikke. Da han kom ned igjen en times tid senere for<noinclude><references/></noinclude> 1wrk7xb7exbpcwf9tgdhoex63bk46cu 104 133885 314464 2026-03-27T14:29:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at kjøre over til Foquets bar, var al luft ute av høire bakring, og en av M. de Malfaisants smaa krokete spikere sat fremdeles i ringen som forklaring paa fænomenet. Peter blev et øicblik staaende ubeslutsom. Han var i tvil om han skulde faa chaufføren ut og lægge om ringen, eller om han skulde ta en taxi med det samme og la sin egen bil staa. Av en eller anden grund gjorde han tilslut ingen av delene, men ruslet tilfots. Han var, som hans bekjendte vil vite, noget av en sportsmand naar det gjaldt. Hadde han anet, — og saa videre, — men selve følgelig gjorde han ikke det. Romanhelter har sjel den anelser. Hvis de hadde, blev der færre ro maner. Vel forbi Place de Etoile pustet han lettet. Han hadde nu bare den jevnt nedover skraanende Avenue de Champs Elysées foran sig og nogen hundrede meter nedover paa høire side vinket For quets bar. Peter hadde god tid. Gik langsomt og saa sig om til alle sider. Han hadde netop passert Carlton, da en kremgul Rolls Royce med en liten sort lærkupé bakerst, gled op ved siden av ham. Peter husket vognen meget godt. Han hadde selv kjøpt den til Madame Raskowsky for penger han hadde tjent til hende paa Longchamps. Netop i dette øicblik stak Madame Raskowsky hodet ut av vinduet og hilste paa Peter. Peter hilste igjen, skjønt med litt blandede følelser. Paa den enc side kan det ikke negtes at Ma-<noinclude><references/></noinclude> cqzg4hlkn2ro27y4r1kbz5dt2m03flx 314489 314464 2026-03-27T15:02:55Z Øystein Tvede 3938 314489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at kjøre over til Foquets bar, var al luft ute av høire bakring, og en av M. de Malfaisants smaa krokete spikere sat fremdeles i ringen som forklaring paa fænomenet. Peter blev et øieblik staaende ubeslutsom. Han var i tvil om han skulde faa chaufføren ut og lægge om ringen, eller om han skulde ta en taxi med det samme og la sin egen bil staa. Av en eller anden grund gjorde han tilslut ingen av delene, men ruslet tilfots. Han var, som hans bekjendte vil vite, noget av en sportsmand naar det gjaldt. Hadde han anet, — og saa videre, — men selve følgelig gjorde han ikke det. Romanhelter har sjel den anelser. Hvis de hadde, blev der færre ro maner. Vel forbi Place de Etoile pustet han lettet. Han hadde nu bare den jevnt nedover skraanende Avenue de Champs Elysées foran sig og nogen hundrede meter nedover paa høire side vinket For quets bar. Peter hadde god tid. Gik langsomt og saa sig om til alle sider. Han hadde netop passert Carlton, da en kremgul Rolls Royce med en liten sort lærkupé bakerst, gled op ved siden av ham. Peter husket vognen meget godt. Han hadde selv kjøpt den til Madame Raskowsky for penger han hadde tjent til hende paa Longchamps. Netop i dette øicblik stak Madame Raskowsky hodet ut av vinduet og hilste paa Peter. Peter hilste igjen, skjønt med litt blandede følelser. Paa den enc side kan det ikke negtes at Ma-<noinclude><references/></noinclude> 5bjmpq51awj0bk573tlli7kyghlnit9 314490 314489 2026-03-27T15:04:13Z Øystein Tvede 3938 314490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at kjøre over til Foquets bar, var al luft ute av høire bakring, og en av M. de Malfaisants smaa krokete spikere sat fremdeles i ringen som forklaring paa fænomenet. Peter blev et øieblik staaende ubeslutsom. Han var i tvil om han skulde faa chaufføren ut og lægge om ringen, eller om han skulde ta en taxi med det samme og la sin egen bil staa. Av en eller anden grund gjorde han tilslut ingen av delene, men ruslet tilfots. Han var, som hans bekjendte vil vite, noget av en sportsmand naar det gjaldt. Hadde han anet, — og saa videre, — men selvfølgelig gjorde han ikke det. Romanhelter har sjelden anelser. Hvis de hadde, blev der færre romaner. Vel forbi Place de Etoile pustet han lettet. Han hadde nu bare den jevnt nedover skraanende Avenue de Champs Elysées foran sig og nogen hundrede meter nedover paa høire side vinket Foquets bar. Peter hadde god tid. Gik langsomt og saa sig om til alle sider. Han hadde netop passert Carlton, da en kremgul Rolls Royce med en liten sort lærkupé bakerst, gled op ved siden av ham. Peter husket vognen meget godt. Han hadde selv kjøpt den til Madame Raskowsky for penger han hadde tjent til hende paa Longchamps. Netop i dette øieblik stak Madame Raskowsky hodet ut av vinduet og hilste paa Peter. Peter hilste igjen, skjønt med litt blandede følelser. Paa den ene side kan det ikke negtes at Ma-<noinclude><references/></noinclude> paf2l39jur1sizlpo500o8tcxe1u4ft 104 133886 314465 2026-03-27T14:29:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dame Raskowsk; nu gift med Sovjetministeren, — tidligere varietéstjerne, var baade charmant og bedaarende, — paa den anden side hadde Peter en følelse av at Tatjana saa paa hende med den mest ublandede mistro og aldrig hadde været ganske sikker paa om det forholdt sig rigtig naar Peter hævdet at det kun var forretningshensyn, som hadde diktert hans interesse for den vakre pariserinde. Nu forclaa der ihvertfald ingen forretningshensyn længer og noget utstrakt samvær med Madame Raskowsky fra Peters side kunde ikke sies at være paakrævet. Direkte uhøflig kan man jo imidlertid heller ikke være mot en dame, som man har gjort kur til, specielt ikke naar hun virkelig er saa søt og morsom som Madame Raskowsky, og Peter blev staa- ende og snakke med hende. Da Madame hørte at han var paa vei til Foquet for at træffe nogen kjendte, tilbød hun sig at sætte ham av der, da hun jo skulde samme vei. Det er mulig at Madame Raskowsky, som saa fremover, hadde lagt merke til Tatjana, som kom spaserende opover, men det er ikke sandsynlig, idet hun ihvertfald ikke nævnte noget til Peter om det. Peter saa ikke Tatjana, men det er sikkert at Tatjana saa Peter idet han gik ind i bilen og hun saa ogsaa Madame Raskowsky ganske tydelig idet bilen passerte. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> pb8gaqr48p5fz6xtdjj89ce8polq4fm 314491 314465 2026-03-27T15:04:59Z Øystein Tvede 3938 314491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dame Raskowsk; nu gift med Sovjetministeren, — tidligere varietéstjerne, var baade charmant og bedaarende, — paa den anden side hadde Peter en følelse av at Tatjana saa paa hende med den mest ublandede mistro og aldrig hadde været ganske sikker paa om det forholdt sig rigtig naar Peter hævdet at det kun var forretningshensyn, som hadde diktert hans interesse for den vakre pariserinde. Nu forclaa der ihvertfald ingen forretningshensyn længer og noget utstrakt samvær med Madame Raskowsky fra Peters side kunde ikke sies at være paakrævet. Direkte uhøflig kan man jo imidlertid heller ikke være mot en dame, som man har gjort kur til, specielt ikke naar hun virkelig er saa søt og morsom som Madame Raskowsky, og Peter blev staaende og snakke med hende. Da Madame hørte at han var paa vei til Foquet for at træffe nogen kjendte, tilbød hun sig at sætte ham av der, da hun jo skulde samme vei. Det er mulig at Madame Raskowsky, som saa fremover, hadde lagt merke til Tatjana, som kom spaserende opover, men det er ikke sandsynlig, idet hun ihvertfald ikke nævnte noget til Peter om det. Peter saa ikke Tatjana, men det er sikkert at Tatjana saa Peter idet han gik ind i bilen og hun saa ogsaa Madame Raskowsky ganske tydelig idet bilen passerte. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> 63rz755izu12d431spxn3p3b63ezlos 104 133887 314466 2026-03-27T14:30:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Poter steg av hos Foquet, drak et par Martinis, sat en times tid og ventet og tok saa en bil hjem, idet han gik ut fra at damerne var blit opholdt hos en syerske og ikke hadde kunnet komme. Det tok ham imidlertid meget lang tid at faa Tatjana til at se elskværdig paa ham og selv efterat de var meget gode venner igjen og alt var glemt, kan det ikke være nogen tvil om at Tatjana efter dette hadde sin opmerksomhet henvendt paa for» holdet, som det heter. Der er derfor heller ikke nogen tvil om at det virkelig var M. de Malfaisants snekkerdiletantisme som var det egentlige ophav til ulykkerne. {{*}} En ukes tid senere sat Peter paa Bar Champs Elysées, som ligger i kjelderen ret vis-å-vis Claridges. Her var det det næste slag rammet ham. Nu vil kanske folk komme til at si: der kan man se, den fyren skulde ikke gaa saa meget pau bar, saa vilde han sluppet alle disse ubehageligheter, men de som sier det, er paa vildspor. Naar Guderne vil ramme cn mand, saa rammer de ham uanset hvad han sitter paa, det være sig bar eller missionsmøte med te og boller. Hvis Peter hadde været saan — saa hadde ubehagelighetene kanske rammet ham mens han spiste kringle med missionærer og gamle damer, men han var ikke saan, derfor rammet de ham paa en bar. —<noinclude><references/></noinclude> saxjsudfi5bf7xodd28x3osf9v3q2or 314492 314466 2026-03-27T15:05:28Z Øystein Tvede 3938 314492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Peter steg av hos Foquet, drak et par Martinis, sat en times tid og ventet og tok saa en bil hjem, idet han gik ut fra at damerne var blit opholdt hos en syerske og ikke hadde kunnet komme. Det tok ham imidlertid meget lang tid at faa Tatjana til at se elskværdig paa ham og selv efterat de var meget gode venner igjen og alt var glemt, kan det ikke være nogen tvil om at Tatjana efter dette hadde sin opmerksomhet henvendt paa forholdet, som det heter. Der er derfor heller ikke nogen tvil om at det virkelig var M. de Malfaisants snekkerdiletantisme som var det egentlige ophav til ulykkerne. {{*}} En ukes tid senere sat Peter paa Bar Champs Elysées, som ligger i kjelderen ret vis-à-vis Claridges. Her var det det næste slag rammet ham. Nu vil kanske folk komme til at si: der kan man se, den fyren skulde ikke gaa saa meget pau bar, saa vilde han sluppet alle disse ubehageligheter, men de som sier det, er paa vildspor. Naar Guderne vil ramme cn mand, saa rammer de ham uanset hvad han sitter paa, det være sig bar eller missionsmøte med te og boller. Hvis Peter hadde været saan — saa hadde ubehagelighetene kanske rammet ham mens han spiste kringle med missionærer og gamle damer, men han var ikke saan, derfor rammet de ham paa en bar. —<noinclude><references/></noinclude> qefpu36thlwmuqoa29sn1blzxblp39r 314493 314492 2026-03-27T15:05:39Z Øystein Tvede 3938 314493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Peter steg av hos Foquet, drak et par Martinis, sat en times tid og ventet og tok saa en bil hjem, idet han gik ut fra at damerne var blit opholdt hos en syerske og ikke hadde kunnet komme. Det tok ham imidlertid meget lang tid at faa Tatjana til at se elskværdig paa ham og selv efterat de var meget gode venner igjen og alt var glemt, kan det ikke være nogen tvil om at Tatjana efter dette hadde sin opmerksomhet henvendt paa forholdet, som det heter. Der er derfor heller ikke nogen tvil om at det virkelig var M. de Malfaisants snekkerdiletantisme som var det egentlige ophav til ulykkerne. {{*}} En ukes tid senere sat Peter paa Bar Champs Elysées, som ligger i kjelderen ret vis-à-vis Claridges. Her var det det næste slag rammet ham. Nu vil kanske folk komme til at si: der kan man se, den fyren skulde ikke gaa saa meget pau bar, saa vilde han sluppet alle disse ubehageligheter, men de som sier det, er paa vildspor. Naar Guderne vil ramme en mand, saa rammer de ham uanset hvad han sitter paa, det være sig bar eller missionsmøte med te og boller. Hvis Peter hadde været saan — saa hadde ubehagelighetene kanske rammet ham mens han spiste kringle med missionærer og gamle damer, men han var ikke saan, derfor rammet de ham paa en bar. —<noinclude><references/></noinclude> f0gscwvylvk075qtjknhj4wso30b7al 314494 314493 2026-03-27T15:06:22Z Øystein Tvede 3938 314494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Peter steg av hos Foquet, drak et par Martinis, sat en times tid og ventet og tok saa en bil hjem, idet han gik ut fra at damerne var blit opholdt hos en syerske og ikke hadde kunnet komme. Det tok ham imidlertid meget lang tid at faa Tatjana til at se elskværdig paa ham og selv efterat de var meget gode venner igjen og alt var glemt, kan det ikke være nogen tvil om at Tatjana efter dette hadde sin opmerksomhet henvendt paa forholdet, som det heter. Der er derfor heller ikke nogen tvil om at det virkelig var M. de Malfaisants snekkerdiletantisme som var det egentlige ophav til ulykkerne. {{*}} En ukes tid senere sat Peter paa Bar Champs Elysées, som ligger i kjelderen ret vis-à-vis Claridges. Her var det det næste slag rammet ham. Nu vil kanske folk komme til at si: der kan man se, den fyren skulde ikke gaa saa meget paa bar, saa vilde han sluppet alle disse ubehageligheter, men de som sier det, er paa vildspor. Naar Guderne vil ramme en mand, saa rammer de ham uanset hvad han sitter paa, det være sig bar eller missionsmøte med te og boller. Hvis Peter hadde været saan — saa hadde ubehagelighetene kanske rammet ham mens han spiste kringle med missionærer og gamle damer, men han var ikke saan, derfor rammet de ham paa en bar. —<noinclude><references/></noinclude> lbtuajpfq2wgj21668wpqvdeqhoq0d4 104 133888 314467 2026-03-27T14:32:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvad jeg vil ha frem er, at det var ikke barens skyld. Peter var alene og sat i en dyp, bløt skindstol i et hjørne. Foran ham stod et glas, der for den uindviede kunde gi indtryk av at være fyldt med sur melk, men som i virkeligheten indeholdt en California Fizz, der i parentes bemerket er en blanding av fløte, citron, sukker og Gordon dry Gin, godt rystet med knust is, — omtrent ⅔ Gin og ⅓ av resten. Peter delte sin opmerksomhet mellem sit glas, en bolle saltede mandler og «The American Golfer». «Nei, se Petermand, det var da bra du sat der, saa kan vi faa en god plads, desuten har jeg lovet Madame Raskowsky at hun skal faa smake den nye cocktailen du er blit saa henfalden til i det side ste, og jeg kan ved Gud ikke huske hvad den indeholder andet end sur fløte.» Saa meget fik fru van Heeren sagt før Peter fik reist sig for at hilse paa sin mor og Madame Raskowsky. «Søt fløte, Mummy,» sa han, «det er citronen som gjør at den smaker surt.» Madame Raskowsky klappet i hænderne. «Jeg er henrykt,» sa hun, «en ny cocktail! Der er intet som morer mig mere, det skulde da være en ny elsker, skjønt forresten,» fortsatte hun, idet hun sank ned i en lænestol, «man blir ofte skuffet, — ikke over cocktailene, mener jeg, — i den retning vet jeg man kan ha fuld tillid til Dem.» Nu burde Peter muligens ha bestilt to California Fizz til sin mor og Madame Raskowsky og derefter<noinclude><references/></noinclude> bc3dvlsklvs4t5edacrz226aegb4kci 104 133889 314468 2026-03-27T14:33:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trukket sig raskt tilbake, men han gjorde det ikke. Blandt andet maa det medgis at han var noksaa interessert i at høre hvad de to damer mente om cocktailen, for at han var forfængelig med hensyn til cocktail kan der ikke være tvil om. «Ja, Peter,» sa fru van Heeren, idet hun satte glasset ned, «din utdannelse har kanske været forsømt i nogen retninger, men i denne har den været effektiv. Forresten, Peter, nu maa du passe paa Madame Raskowsky litt, jeg skal bort og telefonere.» Der sat Peter alene igjen sammen med Madame Raskowsky. En ikke særlig kompromitterende situation vil man kanske si, i betragtning av at der var ca. 200 mennesker til paa baren, men der er forhold under hvilke enhver situation kan være kompromitterende, og dette var et av dem, hvilket Peter forøvrig ikke tænkte paa i øieblikket. Tvertimot, et minut senere var han optat med at betragte Madame Raskowskys høire øie paa meget nært hold, for at konstatere om der, hvad Madame Raskowsky paastod, var kommet et stykke av en stekt potet i det. Ikke en stor tyk stekt potet, men et stykke av de ganske tørre, tynde, friterte potetskiver, som man spiser til cocktails. Dette var det syn som møtte Tatjana da hun kom ned trappen. Tatjana hadde avtalt at træffe fru van Heeren der; et faktum som denne elskværdige men tankeløse dame delvis hadde glemt, d. v. s. hun hadde en slags<noinclude><references/></noinclude> p2pezcu40j8ngpek92zj2kjxr1vdd4r 104 133890 314469 2026-03-27T14:35:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>erindring om at hun skulde være paa baren omtrent paa den tid for at træffe nogen og da hun saa hadde truffet Peter, var det for hende tilstrækkelig. For Tatjana var det ogsaa tilstrækkelig at faa se Peter og Madame Raskowsky optat med de ovenfor omtalte optiske studier, og hun snudde om paa nederste trin og forlot lokalet. Peter fik saavidt se litt av ryggen paa hende oppe i trappen, opfattet raskt sammenhængen og styrtet op for at stoppe hende og konfrontere hende med sin mor. Paa den maate forlot han Madame Raskowsky før hun hadde faat tid til at fortælle ham at hendes mand var bortreist, huset under oppudsning og at hun selv bodde paa Ritz. Noget som det kunde hat interesse for Peter at vite. Tatjana var væk da Peter kom ut gjennem svingdøren. I hvilken av de mange bortdragende biler hun sat var ikke mulig at vite, men Peter gik ut fra at hun før eller siden vilde komme hjem og kjørte derfor ret ut til villaen i Avenue du Bois de Boulogne. Der traf han ogsaa senere Tatjana, men den samtale han hadde med hende var av den art at jo mindre den omtales jo bedre. Det kan ikke negtes at de skiltes som uvenner. Peter sat og snakket med sin mor om saken nede i stuen senere paa dagen. «Du skjønner, Mummy,» sa han, «Tatjana har simpelthen mistro til mig, — hun mangler blind tillid. Jeg forklarte hende hvordan det hang sammen<noinclude><references/></noinclude> o3lyjrcvgf835zz0heourn8imhal3u8 104 133891 314470 2026-03-27T14:38:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>baade denne gang og den forrige gang med bilen, men hun rystet paa hodet og sa det lød ikke sandsynlig nok. Jeg prøvde at forklare hende, at alt som hændte var like usandsynlig naar man bare la tilstrækkelig nøie merke til det, men hun sa bare at hun i hvert fald skulde sørge for ikke at lægge saa nøie merke til mig mere, desuten sa hun en række ubchagelige ting om Madame Raskowsky, som jo er helt uskyldig i dette, og da jeg tok hende litt i forsvar blev det rent galt. Kort sagt, Mummy, hun vil ikke sove en nat mere under samme seng, — jeg mener tak, som mig, og vil reise ut til sine fæller og gjenopta kontrarevolutionen eller lignende. Dette er din skyld, Mummy, og du maa hjælpe mig — du maa da ialverden kunne faa forklart hende, at det hele er, hvad er det man kalder det — en række av uheldige sammentræf, over hvilke jeg ikke har hat nogen kontrol.» «Kjære Petermand,» sa fru van Heeren, «mens hun blaaste røken fra en virginiacigaret ut gjennem venstre side av munden, «tænk, at du ikke er klokere, — selvfølgelig kommer dette til at ordne sig, — hun var jo rasende baade paa dig og paa Madame Raskowsky. Jeg forsikrer dig, gutten min, saalænge hun er rasende er der ingen fare — jeg taler av erfaring.» «Men Mummy, du sier da ikke at far . . . ?» «Din salig far var et skikkelig menneske, Peter. Han gav mig aldrig anledning til scener av nogen art desværre. Naa —, det var forresten ikke det vi skulde snakke om, men om dine sorger. Som sagt<noinclude><references/></noinclude> 41dmufzc96k4iks9zy6dsxby7vkbgkm 314495 314470 2026-03-27T15:09:43Z Øystein Tvede 3938 314495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>baade denne gang og den forrige gang med bilen, men hun rystet paa hodet og sa det lød ikke sandsynlig nok. Jeg prøvde at forklare hende, at alt som hændte var like usandsynlig naar man bare la tilstrækkelig nøie merke til det, men hun sa bare at hun i hvert fald skulde sørge for ikke at lægge saa nøie merke til mig mere, desuten sa hun en række ubehagelige ting om Madame Raskowsky, som jo er helt uskyldig i dette, og da jeg tok hende litt i forsvar blev det rent galt. Kort sagt, Mummy, hun vil ikke sove en nat mere under samme seng, — jeg mener tak, som mig, og vil reise ut til sine fæller og gjenopta kontrarevolutionen eller lignende. Dette er din skyld, Mummy, og du maa hjælpe mig — du maa da ialverden kunne faa forklart hende, at det hele er, hvad er det man kalder det — en række av uheldige sammentræf, over hvilke jeg ikke har hat nogen kontrol.» «Kjære Petermand,» sa fru van Heeren, «mens hun blaaste røken fra en virginiacigaret ut gjennem venstre side av munden, «tænk, at du ikke er klokere, — selvfølgelig kommer dette til at ordne sig, — hun var jo rasende baade paa dig og paa Madame Raskowsky. Jeg forsikrer dig, gutten min, saalænge hun er rasende er der ingen fare — jeg taler av erfaring.» «Men Mummy, du sier da ikke at far . . . ?» «Din salig far var et skikkelig menneske, Peter. Han gav mig aldrig anledning til scener av nogen art desværre. Naa —, det var forresten ikke det vi skulde snakke om, men om dine sorger. Som sagt<noinclude><references/></noinclude> m3xc94knyc96r6aerfctabtiipehfo1 104 133892 314471 2026-03-27T14:39:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Peter, stol paa mig, jeg skal klare Tatjana. Saa længe hun gjerne vil tro, tror hun hvad som helst. Fra det ene til det andet, Peter. Jeg vilde raade dig til at ta din kuffert med dig og slaa dig ned i klubben til imorgen. Det blir lettere for mig at beskrive din fortvilelse naar jeg ikke har dig hængende rundt her. — Du kan jo ta et værelse i ''Jockeykiubben'', saa skal jeg ringe imorgen og si dig hvordan det ligger an.» Det viser hvor nedtrykt Peter var, at han som ellers var vant til at arrangere alt for alle uten betænkning, fulgte sin mors raad, tok en suitcase med sig og reiste ned til byen. I jockeyklubben var der ingen værelser at faa, men Peter blev der og saa paa baearatspillet og sendte en mand med kufferten bort til Ritz, hvor han pr. telefon fik sikret sig et rum. Utover aftenen drev Peter ensom og trist om- kring, — fik sig litt aftensmat paa L'Abbaye, tænkte litt paa om han skulde ringe hjem og høre hvordan det stod til, men opgav det baade fordi det var forsent, og fordi han i og for sig ikke kunde fordra telefoner. Paa veien nedover gik han indom Pigalle og satte sig paa en krak ved baren for at faa sig en prat med sin gamle ven Georges. Georges hadde desuten et trik med at faa flaskene fra de øvre hylder til at vælte ned, som aldrig undlot at sætte Peter i stemning. Paa denne og andre maater gik en god del av natten og det var meget sent da Peter havnet paa<noinclude><references/></noinclude> ixzjv57us5swdqbocvgo0ban5a95b6x 314496 314471 2026-03-27T15:11:02Z Øystein Tvede 3938 314496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Peter, stol paa mig, jeg skal klare Tatjana. Saa længe hun gjerne vil tro, tror hun hvad som helst. Fra det ene til det andet, Peter. Jeg vilde raade dig til at ta din kuffert med dig og slaa dig ned i klubben til imorgen. Det blir lettere for mig at beskrive din fortvilelse naar jeg ikke har dig hængende rundt her. — Du kan jo ta et værelse i ''Jockeykiubben'', saa skal jeg ringe imorgen og si dig hvordan det ligger an.» Det viser hvor nedtrykt Peter var, at han som ellers var vant til at arrangere alt for alle uten betænkning, fulgte sin mors raad, tok en suitcase med sig og reiste ned til byen. I jockeyklubben var der ingen værelser at faa, men Peter blev der og saa paa bacaratspillet og sendte en mand med kufferten bort til Ritz, hvor han pr. telefon fik sikret sig et rum. Utover aftenen drev Peter ensom og trist omkring, — fik sig litt aftensmat paa L'Abbaye, tænkte litt paa om han skulde ringe hjem og høre hvordan det stod til, men opgav det baade fordi det var forsent, og fordi han i og for sig ikke kunde fordra telefoner. Paa veien nedover gik han indom Pigalle og satte sig paa en krak ved baren for at faa sig en prat med sin gamle ven Georges. Georges hadde desuten et trik med at faa flaskene fra de øvre hylder til at vælte ned, som aldrig undlot at sætte Peter i stemning. Paa denne og andre maater gik en god del av natten og det var meget sent da Peter havnet paa<noinclude><references/></noinclude> opmtax8qk3wb1wafcoq8ijbf7f3381o 104 133893 314472 2026-03-27T14:40:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ritz. Til gjengjæld var han virkelig blit træt og gik tilsengs uten at bade, hvilket under enhver omstændighet er en beklagelig feil, men som i dette tilfælde var ubetinget skjæbnesvangert og betød et vendepunkt i Peters liv. Klokken 11 næste morgen vaagnet Peter ved at der stod en dame i værelset. D. v. s. han vaagnet ved at der blev væltet en stol og da han saa sig om stod der en dame og trak portiererne fra vinduet saa at dagslyset slap ind. Det var Tatjana. Peter gned sig litt forvirret i øinene. «Er det virkelig dig, Tatjana?» spurte han idiotisk. «Lille Peter,» sa Tatjana og smilte til ham. «Jeg har været dum, jeg skjønner det nu. Din mor har forklart mig altsammen. Jeg prøvde at finde dig igaar for at bli venner igjen, men du var ingensteder og nu er jeg her. Hvorfor bor du ikke i klubben?» «Ingen værelser, min elskede,» sa Peter, «men hvad spiller det for rolle nu.» «Hvorfor kommer du ikke straks og kysser mig?» sa Tatjana. «Jeg er hos dig før du aner det,» sa Peter. «Jeg vil bare vaagne ordentlig først, saa jeg er sikker paa at det ikke er en drøm.» Nøiagtig i dette øieblik hørtes et skvalp og en damestemme fra badeværelset ved siden av. «Hvad er det?» sa Tatjana. «Aa,» sa Peter glad, «en eller anden av mine mange elskerinder. Du vet jeg har altid en del i<noinclude><references/></noinclude> faeq43vo1carw4of02vh2kwt09n3p0a 104 133894 314473 2026-03-27T14:47:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>omegnen og av princip har jeg altid mindst en liggende i badet utover formiddagen.» Peter var i godt humør og kunde spøke med alverden og om hvad som helst. «I virkeligheten,»,» fortsatte han, «tror jeg imidlertid det cr piken som gjør badet istand. Meget forstaaelsesfulde her paa disse hotellene i Paris vet du. De har naturligvis lagt merke til, at jeg har faat formiddagsvisit og direktionen ønsker at gjestene skal presentere sig i renvasket stand.» Den kvindelige nysgjerrighet er imidlertid uten grænser, hvilket var trist for Peter. Tatjana gik hen til badeværelsedøren og ind i badeværelset. Paa dørterskelen blev hun staaende ubevægelig — slik maa Lots hustru ha sct ut umiddelbart efterat hun hadde snudd sig for at faa det sidste blik paa sin fødeby Sodoma eller Gomorra. Peter saa urolig paa hende. Hans underbevissthet sa ham at der var noget som ikke var rigtig. Saa snudde Tatjana sig langsomt omkring, saa ikke paa Peter og gik rolig ut av døren. Peter hoppet ut av sengen og tittet ind i badeværelset. I badekarret laa en ung dame ivrig optat med at sæpe sig ind. Toiletbordet var fyldt med feminine flasker og andre gjenstande og over en stol hang en sort kimono med guldbroderte kinesiske drager. Da Peter kom frem til døren mindedes han som i et lynglimt en gammel norsk stil om «Nød lærer naken kvinde at spinde» En av elevene begyndte stilen med følgende sætning:<noinclude><references/></noinclude> 2770zo7wzl1974jw053vu94w2zvr55y 314497 314473 2026-03-27T15:12:23Z Øystein Tvede 3938 314497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>omegnen og av princip har jeg altid mindst en liggende i badet utover formiddagen.» Peter var i godt humør og kunde spøke med alverden og om hvad som helst. «I virkeligheten,»,» fortsatte han, «tror jeg imidlertid det cr piken som gjør badet istand. Meget forstaaelsesfulde her paa disse hotellene i Paris vet du. De har naturligvis lagt merke til, at jeg har faat formiddagsvisit og direktionen ønsker at gjestene skal presentere sig i renvasket stand.» Den kvindelige nysgjerrighet er imidlertid uten grænser, hvilket var trist for Peter. Tatjana gik hen til badeværelsedøren og ind i badeværelset. Paa dørterskelen blev hun staaende ubevægelig — slik maa Lots hustru ha set ut umiddelbart efterat hun hadde snudd sig for at faa det sidste blik paa sin fødeby Sodoma eller Gomorra. Peter saa urolig paa hende. Hans underbevissthet sa ham at der var noget som ikke var rigtig. Saa snudde Tatjana sig langsomt omkring, saa ikke paa Peter og gik rolig ut av døren. Peter hoppet ut av sengen og tittet ind i badeværelset. I badekarret laa en ung dame ivrig optat med at sæpe sig ind. Toiletbordet var fyldt med feminine flasker og andre gjenstande og over en stol hang en sort kimono med guldbroderte kinesiske drager. Da Peter kom frem til døren mindedes han som i et lynglimt en gammel norsk stil om «Nød lærer naken kvinde at spinde» En av elevene begyndte stilen med følgende sætning:<noinclude><references/></noinclude> mp3haa9caj5ce53usp5oayz8hzpc2yx 104 133895 314474 2026-03-27T14:47:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Kan der tænkes et forfærdeligere syn end en naken kvinde?» Her hadde læreren gjort følgende notat i margen: «Herom turde dog muligens meningene være delte.» Peter hadde altid fundet lærerens bemerkning helt paa sin plads, men i dette øieblik skiftet han mening. Den unge middelskolekandidat som hadde begyndt sin besvarelse med den klassiske sætning var en scer, en profet, forut for sin tid og derfor haanet av sine samtidige, men efterverdenen, in casu Peter, forstod ham, og hædret hans minde. Mens disse tanker lynsnart passerte Peters endnu litt søvndrukne hjerne, snudde damen sig om med et forskrækket utrop. Det sortnet for Peters øine. Damen var Madame Raskowsky. «Frække, uforskammede unge mand,» sa Madame Raskowsky med et clskværdig smil, «hvordan i al verden tør De vove?» «Ha, ha,» sa Peter med en hul glædesløs latter, gik ind til sig selv og laaste døren efter sig.<noinclude><references/></noinclude> 5u7ei7j1h27g7hp6xidytuho971t2r7 314498 314474 2026-03-27T15:13:12Z Øystein Tvede 3938 314498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Kan der tænkes et forfærdeligere syn end en naken kvinde?» Her hadde læreren gjort følgende notat i margen: «Herom turde dog muligens meningene være delte.» Peter hadde altid fundet lærerens bemerkning helt paa sin plads, men i dette øieblik skiftet han mening. Den unge middelskolekandidat som hadde begyndt sin besvarelse med den klassiske sætning var en seer, en profet, forut for sin tid og derfor haanet av sine samtidige, men efterverdenen, in casu Peter, forstod ham, og hædret hans minde. Mens disse tanker lynsnart passerte Peters endnu litt søvndrukne hjerne, snudde damen sig om med et forskrækket utrop. Det sortnet for Peters øine. Damen var Madame Raskowsky. «Frække, uforskammede unge mand,» sa Madame Raskowsky med et clskværdig smil, «hvordan i al verden tør De vove?» «Ha, ha,» sa Peter med en hul glædesløs latter, gik ind til sig selv og laaste døren efter sig.<noinclude><references/></noinclude> md4u2712wb1v13qcagwbg2rkx1b893g 104 133896 314475 2026-03-27T14:50:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Heeren gjør.jpg|600px|center]]<noinclude><references/></noinclude> 6orgwclqtgtzljvdt3iuzdv3souw7ta 314478 314475 2026-03-27T14:54:43Z Øystein Tvede 3938 314478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Heeren gjør.jpg|500px|center]]<noinclude><references/></noinclude> 6f2581qqocg6wpopuqnjetedvqhhh83 0 133897 314477 2026-03-27T14:54:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=1 to=8 header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1926]] 314477 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=1 to=8 header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1926]] me8kl0zo9dj8k2f7g4qws2ldkftn6ph 104 133898 314479 2026-03-27T14:54:53Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 314479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 133899 314480 2026-03-27T14:55:00Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 314480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 133900 314481 2026-03-27T14:55:10Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 314481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 133901 314482 2026-03-27T14:55:20Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 314482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 133902 314483 2026-03-27T14:56:01Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 314483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 0 133903 314485 2026-03-27T14:59:05Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=9 to=21 header=1 /> 314485 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=9 to=21 header=1 /> gqayz9bwombdydux2s029nyjkc3nuta 104 133904 314503 2026-03-27T16:46:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} Da Peter en stund senere kom nedover trappen blev han stoppet av receptionschefen. «Jeg maa be Dem tusen ganger om undskyld- ning,» sa denne, «i anledning av den kjedelige misforstaaelse med hensyn til Deres bad. Av en eller anden grund var man ikke opmerksom paa at De hadde bestilt værelse med bad og ved en like uforklarlig forglemmelse var døren til det bad som laa ved siden av Deres værelse blit staaende ulaast. Badet kan, som De forstaar, forbindes med det ene eller det andet eller med begge de to værelser. Vi har allerede forklart den gjest som bebor det andet værelse at det berodde paa en misforstaaelse som skyldes os og ikke Dem og vi haaber . . . . . Peter avbrøt ham med en træt haandbevægelse. «Tænk ikke mere paa dette min ven,» så han, «jeg bader aldrig — jeg anser badning, specielt om morgenen, som en yderst skadelig og uheldig vane.» {{c|■}} «Ja, jeg maa jo si, Petermand,» sa fru van Heeren senere paa dagen, «det der var en lei historie. Jeg tviler selvfølgelig ikke paa, at det hele var et uheld, — men jeg er jo din mor og Gud vet om jeg hadde trodd paa historien om jeg hadde været din ven<noinclude><references/></noinclude> 0d03hrg7in274bwhfj03n1cm8k35466 104 133905 314504 2026-03-27T16:47:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>inde. Vil du at jeg skal prøve at snakke med Tatjana?» «Nei,» sa Peter træt, «det nytter ikke. Jeg kunde se det paa ryggen hendes da hun gik ut av døren, at det hele var haabløst, — desuten sæt at det lot sig ordne, hvad vilde det nytte — hvilken situation tror du jeg vilde bli grepet i næste gang? Man maa forstaa naar man har tapt. Jeg har skrevet nogen ord til Tatjana og sagt hende at jeg reiser til Oslo og at jeg ikke hadde nogen anclse om at det menneske laa i badet — kanske hun efter en tids forløp skjønner at det er sandt. Saa indviklede sandheter som denne trænger litt tid for at bli absorberet.» «Fra det ene til det andet Peter, har du hørt noget mere om disse stakkars bolschevikerne som du sendte avgaarde i ballonen. Dalte den ned noget sted?» Peter smilte. «Jeg vet ikke noget sikkert,» sa han, «men jeg hører at en mystisk ballon skal være set paa vei sydover fra de franske linjer i Marokko. Sibileff og vore andre kamerater er vel dumpet ned i Nord-Afrika etsteds og er nu efterspurte artikler paa slavemarkedet i det indre Marokko. Det er da ialfald en noksaa hyggelig tanke.» Hvad tænker du paa at gjøre i Oslo?» «Gjøre? Aa, hvad der falder mig ind.» «Stakkars Oslo,» sukket fru van Heeren. «Jeg kommer vel forresten nordover en tur snart, jeg ogsaa.»<noinclude><references/></noinclude> dvlejpbxgrn3igau6ijxftphdzqmjny 0 133906 314505 2026-03-27T16:48:05Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=22 to=23 header=1 /> 314505 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=22 to=23 header=1 /> 9qnepd4ykxrvon3niwimu6edwpf4z3b 104 133907 314506 2026-03-27T22:39:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} Det var i Oslo, en maaneds tid efter at de triste begivenheter fandt sted som gjorde en saa bratt ende paa Peter van Hoerens lykkelige liv i Paris. Peter stod i den for ham karakteristiske stilling, lænet op mot det gamle Queen Anne sideboard i sin spisestue og utførte rytmiske bevægelser med sin venstre arm. Hans venstre haand grep om en cocktailshaker, fra hvilken man hørte en tillidvækkende, halvt klirrende, halvt skvulpende lyd. Peter var i enkelte henseender, og specielt i den slags ting som andre mennesker ofte foilagtig regner som uvæsentlige detaljer ved tilværelsen, meget pligtopfyldende og systematisk, og den omstændige het, at han den specielle eftermiddag, hvor denne historie begynder, befandt sig i ensom majestæt ute paa sit gods Nes ved fjorden, avholdt ham ikke paa nogen maate fra at gjennemgaa den daglige ceremoni med rystningen av eftermiddagens cocktail. Paa grund av den hyggelige lyd, eller kanske fordi hans tanker var optat med andre ting, hørte han ikke den bil som svinget op paa gaardsplassen, og da hans mor et øieblik senere kom ind i spises stuen stod han fremdeles i samme stilling og rystet<noinclude><references/></noinclude> kr0pq169y53lee9oy1a77p99ex96zie 104 133908 314507 2026-03-27T22:40:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>shakeren, for en cocktail maa rystes meget omhyggelig og den mindste slurv i dette arbeide kan ha en meget uheldig indflydelse paa det endelige resultat. «Optat med dit gamle arbeide, Petermand, ser jeg,» sa fru van Heeren idet hun traadte ind i værelset. Peter nikket. «Ja, Mummy,» sa han, «man venter det av mig, skjønner du» «Hvad er det du ryster, Petermand. Er det en søt Martini?» spurte fru van Heeren forventningsfuldt. Tiltrods for sine mange udmerkede egenskaper lar det sig ikke negte at fru van Heerens smag med hensyn til cocktails grænset ind paa det banale og hun var en stor ynder av søt Martini med kirsebær. Peter saa trist bebreidende paa hende. «Kjære dig, Mummy,» sa han. «Jeg er glad der ikke er andre tilstede her. Din bemerkning røber en beklagelig mangel paa kultur. Hvem skulde tro at du i aarrækker har været min mor. Hvor ofte skal jeg maatte forklare dig at man ikke ryster en Martini i shaker. En Martini cocktail lages i et glas og blandes med en ske. Det er bare cocktails som indeholder egg eller saft av frisk frugt som rystes i shaker. Jeg kan ikke nok anbefale dig at vie litt mere tid paa studiet av ct av verdensliteraturens mest bemerkelsesværdige produkter paa dette felt for intellektuel virksomhet, nemlig «Cocktails, how to mix them», forfattet av Robert og utgit av Herbert Jenkins Limited.<noinclude><references/></noinclude> 6tgsy6yyfv94xgmbo1c14a0jc7jq175 104 133909 314508 2026-03-27T22:41:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Du vil finde en av de nummererte bibliofilutgaver paa Japan-papir og med forfatterens egenhændige dedikation i en av hylderne tilvenstre for døren i biblioteket. «Dette,» fortsatte han, «er en «Planter». En avart av den paa Kuba saa yndede «Daiquiri». Mens Daiquiri som du vet, eller burde vite, lages av like deler rom og grapefruitsaft, fremstilles Planteren av like deler rom og citronsaft eller appelsinsaft. Du vil muligens indvende at Planteren maa staa tilbake for Daiquiri paa grund av sin mindre alkoholstyrke, men den indvending er efter min mening ikke berettiget, idet man som du vil forstaa kan motvirke de skadelige virkninger som den lave alkoholprocent eventuelt fører med sig ved at drikke et større antal cocktails, d. v. s. mens man f. eks. eventuelt vil nøie sig med to Daiquiris, tar man tre Planters.» «Det er svært saa du snakker, Petermand,» sa fru van Heeren. Du pleier da ikke ellers at være saa veltalende.» Peter trak paa skuldrene. «Det er saa sjelden der er noget av interesse at snakke om.» Han skjænket op i glassene og saa forventningsfuldt paa sin mor mens hun nippet til sit. Fru van Heeren rynket paa næsen. «Nei,» sa hun. «Jeg kan ikke følge dig her. Jeg synes den er altfor sur og desuten er der ikke nogen bær i den.» Peter trak resignert paa skuldrene. Han bar skuffelsen som en mand. «Jeg ventet mig i grunden ikke andet,» sa han i<noinclude><references/></noinclude> 68ctrsdtivyoxevvm8yr5asfub1hup2 104 133910 314509 2026-03-27T22:43:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en let tone, hvor den opmerksomme iagttager dog vilde kunne ha sporet en klang av brustne illusioner. «Du skal faa en søt Martini, Mummy.» «Petermand,» sa fru van Heeren, mens hun sat tilbakelænet i en dyp stol og gjorde smaa slag i luften med et rødt kirsebær spiddet paa enden av en liten træpinde. «Du maa gjøre mig en tjeneste. Jeg har tat imot en middagsindbydelse for os begge imorgen til Minister Krabbe og du maa loye mig at komme.» Under vanlige forhold vilde Peter sandsynligvis, for at bruke et mildt uttryk, ha stillet sig kjølig til dette forslag, men han var netop ifærd med at avslutte sin anden Planter, og saa sterk er denne merkelige driks stimulerende indflydelse paa de medgjørlige sider i det menneskelige temperament, at Peter til sin egen og ikke mindst til sin mors store overraskelse optok hendes henstilling næsten velvillig. «Det er bra du kommer litt ut nu, Peter,» sa fru van Heeren fornøiet og lettet, da dette var i orden, «det nytter jo ikke at gaa og sture, det fører ikke til nogen ting.» Peter lo og klappet sin mor paa kindet. «Nei visst,» sa han, «og saa mener du at det frivole liv paa Solstad kunde bidra til at distrahere mig litt. At du kan være saan hykler. Tilstaa at det bare er som et nødanker for dig selv at du vil ha mig med paa denne triste affære.» «Ja selvfølgelig, Petermand, det vet du da like godt som jeg, — men ser du, — man kan aldrig<noinclude><references/></noinclude> 50ic2nviwccx5e2qlxl0y5ei8n268kb 104 133911 314510 2026-03-27T22:44:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vite, kanske kommer vi til at opleve noget morsomt.» «Tænk at du fremdeles er saan optimist, Mummy.» «Hvad gjør du iaften, Peter?» «laften, Mummy, skal jeg samle glødende kul paa dit hode. Imorgen skal jeg med dig paa Solstad, idag skal du gaa med mig paa Grand, — jeg kjender din barnslige smag saa godt at jeg vet du liker at spise paa restaurant. «Forresten,» sa han, «vent et øieblik.» Han tok en kikkert og saa indover fjorden mot havnen. «Hvad ialverden ser du efter, Peter?» «Jeg ser efter om vi kan gaa paa Grand. Du forstaar,» fortsatte han, forklarende, «jeg kan se baade bryggene og taarnet paa Grand herfra. Hvis der ikke ligger noget turistskib paa havnen og ikke er reist amerikansk flag paa Grand kan vi spise der» — «Hvor du tænker paa alt, Peter.» Fru van Heeren saa paa sin søn med moderlig stolthet. «Er der virkelig kommet amerikanere hit ogsaa?» Peter nikket mørkt. «Alle de amerikanere som ikke vil more sig og ikke vil bruke penger kommer hit nu,» sa han. «Jeg vet igrunden ikke hvilken sort er den værste. Den som lever i Paris eller den som ret som det er nu stikker indom Oslo for at se paa Oseberg skibet og ta sig en rask isvand paa Grand. Naar man ser den ene sort er man altid sikker paa at<noinclude><references/></noinclude> 8agj8avkbc5j6t2txqffvj670ciwsm0 104 133912 314511 2026-03-27T22:45:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det er den værste, — og allikevel skal der bo skikkelige folk i Amerika.» «Peter, tror du det er sandt det som Oscar Wilde sier, at de gode amerikanere kommer til Paris naar de dør?» «Ja, du har ret, Mummy, kanske det kan være noget i det og at det er de onde som blir sendt paa turisttur til Norge — man kan ikke vite. Der er san mange divergerende religioner i den senere tid. Men iaften er altsaa kysten klar, la os faa med os nogen og se hvor hyggelig vi kan faa det.»<noinclude><references/></noinclude> 5ccobxhmvrnh7oauyeppijjgsjsoafa 0 133913 314512 2026-03-27T22:50:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=24 to=29 header=1 /> 314512 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=24 to=29 header=1 /> i3nuubxphrn7y7ig1h3z7jy0ra2dk22 104 133914 314515 2026-03-27T23:08:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} «Nei,» sa Peter, «jeg kan ikke si at jeg har moret mig. Det rareste er forresten at paa teatret er det allikevel pausene som er værst. Kanske hænger det sammen med at man da sitter og gruer sig til næste akt, — mens der foregaar noget paa scenen er det bare det som sker i øieblikket man kjeder sig over.» Peter og fru van Heeren var paa vei fra teatret mot Grand sammen med Kåtie Winther og en englænder, Mr. Field, som var paa sin aarvisse fisketur i Norge. «Ja, nu vil dere kanske synes jeg er vrang,» sa fru van Heeren, «men det som ærgrer mig paa teatret her er at de gaar saa stygt klædt. Man faar ingen nye impulser ved at se paa et teaterstykke. Den damen, Lady Wintropshire, eller hvad hun nu het, hun skulde jo være en forførende societysstjerne fra nutiden, men hvorfor draperer hun sig da i en henlagt portiere. Ingen skal faa mig til at tro at det er den nu herskende mode i Londons selskapskredser.» «Du mangler fantasi, Mummy,» sa Peter. «Portieren som du hefter dig ved markerte en kjole, fuldstændig som Troya i gamle dager blev markert ved en plakat.»<noinclude><references/></noinclude> j3qsgdgh6xknm43kqf726ta7zik6d1p 314587 314515 2026-03-28T10:49:25Z Øystein Tvede 3938 314587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} «Nei,» sa Peter, «jeg kan ikke si at jeg har moret mig. Det rareste er forresten at paa teatret er det allikevel pausene som er værst. Kanske hænger det sammen med at man da sitter og gruer sig til næste akt, — mens der foregaar noget paa scenen er det bare det som sker i øieblikket man kjeder sig over.» Peter og fru van Heeren var paa vei fra teatret mot Grand sammen med Kätie Winther og en englænder, Mr. Field, som var paa sin aarvisse fisketur i Norge. «Ja, nu vil dere kanske synes jeg er vrang,» sa fru van Heeren, «men det som ærgrer mig paa teatret her er at de gaar saa stygt klædt. Man faar ingen nye impulser ved at se paa et teaterstykke. Den damen, Lady Wintropshire, eller hvad hun nu het, hun skulde jo være en forførende societysstjerne fra nutiden, men hvorfor draperer hun sig da i en henlagt portiere. Ingen skal faa mig til at tro at det er den nu herskende mode i Londons selskapskredser.» «Du mangler fantasi, Mummy,» sa Peter. «Portieren som du hefter dig ved markerte en kjole, fuldstændig som Troya i gamle dager blev markert ved en plakat.»<noinclude><references/></noinclude> 4ea1r5zb0sqq27edcfpcdtdqvb99ytu 104 133915 314516 2026-03-27T23:25:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Men Peter,» sa Kätie, «noget maa du da ialfald være enig i, for det angaar herreklær. Du husker i anden akt hvor lord Seegrave kommer ind fra landet; det kan da umulig være tiptop saan som han er klædt. Med floshat, brun ulster og brand''gult'' slips» «Nei, nei,» sa Peter. «Det var kanske et litt dristig kostyme, men jeg tror forholdet er det, at skuespiller Olsen, som fremstillet lord Seegrave, har en speciel forkjærlighet netop for dette brand gule slips; det kan jo ogsaa tænkes at han har gjort det for et veddemaals skyld. Eller han kan ha faat det i present av sin veninde som du saa sitte i orkesterplads. Han skal være svært under tøffelen sies det.» «Men,» fortsatte Kätie, «siden nu vi er begyndt med at gi vore ærgrelser luft, saa vil jeg gjerne ogsaa si at jeg synes det er sørgelig at de ikke engang paa teatret kan lære sig til at snakke gramatikalsk; hørte du ikke Seegrave si: «Robertsons, nei de har jeg da ikke set paa længe.» «Du er for fordringsfuld, Kätie. «Ingen kan være saa feilfri som du. Desuten er det teatret som skal gaa foran i sprogutviklingen og den gaar jo her ubetinget i retning av forsimpling, — forsaavidt fylder skuespiller Olsen sin opgave fortrinlig. Men la os nu holde op med teatersnak, ellers tror Mr. Field at vi er highbrows og det er jo ihvertfald ikke god tone. Fra det øicblik vi kommer ind i spisesalen skal talen kun dreie sig om jordbundne interesser.<noinclude><references/></noinclude> 885vngv7nl9ayj7hdj63zips3tyfs5a 0 133916 314517 2026-03-27T23:26:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=30 to=31 header=1 /> 314517 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=30 to=31 header=1 /> lw4lkip08ji7ym0tgbxeq6chgsp1uc5 104 133917 314519 2026-03-27T23:33:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} «Det er ikke til at komme bort fra,» sa Peter «at man har det bra her. Det er et hyggelig sted selv om jeg ikke kan være enig i at kombinere spisesal og dansegulv. Men det er tydelig at de fleste er av en anden mening» Han saa med interesse bort paa den lille firkant midt i salen hvor 50 à 100 mennesker humpet rundt mere eller mindre ute av takt med en søvnig og seig jazz. «Hvorfor tror du de danser, Mummy? Jeg mener ikke de to tre par som kan danse og som aabenbart gjør det fordi det morer dem — men alle de andre. Se litt paa den tykke manden der som engagerer sin like tykke borddame — ingen av dem ser noe særlig glade ut ved tanken — enten er det for motionens skyld eller ogsaa bare fordi de tror det skal saa være.» Fru van Heeren myste paa de dansende gjennem sin stanglorgnet. «Jeg har danset adskillig i min tid,» sa hun. «Gudskelov at jeg har hat karakterstyrke nok til at holde op i tide, saa jeg ikke blir utsat for dine kritiske bemerkninger. Men hvad jeg vilde si var at det altid er det erotiske moment ved dansen som har fængslet<noinclude><references/></noinclude> idmzwn7m5cwk3dnv08n4188ry3uaoe9 104 133918 314520 2026-03-27T23:35:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig — jeg har aldrig kunnet fordra at danse med en som ikke var litt forelsket i mig eller jeg selv var forelsket i. Og dog har jeg danset med adskillige tilføiet hun halvt i tanker.» {{c|●}} «Jeg er glad i at danse,» sa Kåtie, «men allikevel tror jeg jeg har hat mere sorg end glæde av dansen. Alvorlig talt,» fortsatte hun, «en av de virkelige store goder ved at være blitt skilt fra min skikkelige gamle mand, er det at jeg ikke længer behøver at danse med alle hans gamle tykke stivbente venner. Kan man tænke sig noget mere paatrængende uforskammet end disse gamle grossererne, som har tat sig nogen timer med en danselærerinde og som gaar rundt og forlanger at unge pene damer skal trækkes rundt med dem paa gulvet. Og naar torturen er over faar man et opmuntrende smil og «De danser virkelig udmerket lille frue». Det kan De overhodet ikke uttale Dem om,» sa jeg til grosserer Thøger engang da jeg var helt «fed up». Min mand gik glip av en stor forretning av den grund, sa han siden, og var meget sur, men jeg sa ham at saalænge hvit slavehandel og denslags ikke var lov, saa fik han gjøre forretninger uten at Thøger og saanne skulde faa lov til at opholde sig i længere tid paa mine smaa tær.» «Hvad er det for et ualmindelig livlig selskap<noinclude><references/></noinclude> 3s3nbnxz2kko0ju1ow1jj85j4bmawtt 314521 314520 2026-03-27T23:35:43Z Øystein Tvede 3938 314521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig — jeg har aldrig kunnet fordra at danse med en som ikke var litt forelsket i mig eller jeg selv var forelsket i. Og dog har jeg danset med adskillige tilføiet hun halvt i tanker.» {{c|●}} «Jeg er glad i at danse,» sa Kätie, «men allikevel tror jeg jeg har hat mere sorg end glæde av dansen. Alvorlig talt,» fortsatte hun, «en av de virkelige store goder ved at være blitt skilt fra min skikkelige gamle mand, er det at jeg ikke længer behøver at danse med alle hans gamle tykke stivbente venner. Kan man tænke sig noget mere paatrængende uforskammet end disse gamle grossererne, som har tat sig nogen timer med en danselærerinde og som gaar rundt og forlanger at unge pene damer skal trækkes rundt med dem paa gulvet. Og naar torturen er over faar man et opmuntrende smil og «De danser virkelig udmerket lille frue». Det kan De overhodet ikke uttale Dem om,» sa jeg til grosserer Thøger engang da jeg var helt «fed up». Min mand gik glip av en stor forretning av den grund, sa han siden, og var meget sur, men jeg sa ham at saalænge hvit slavehandel og denslags ikke var lov, saa fik han gjøre forretninger uten at Thøger og saanne skulde faa lov til at opholde sig i længere tid paa mine smaa tær.» «Hvad er det for et ualmindelig livlig selskap<noinclude><references/></noinclude> k904uddzebadh4y1wjsqxi5zygopwau 104 133919 314522 2026-03-27T23:40:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i kabinettet ved siden av her,» spurte Mr. Field. «De gjør et oprømt indtryk, baade damer og herrer, men jeg kan ikke rigtig placere dem.» Peter lo. «Nei,» sa han, «intet under, de kan visst sikkert ikke engang placere sig selv. Det er sovjetstyret, d. v. s. en del av de politikere som skal overta diktaturet naar bolschevismen i sin tid slaar igjennem her. De trækker vel nu veksler paa fremtiden formoder jeg. Forøvrig vil De se at de adskiller sig fordelagtig fra de konservative politikere ved at de gaar paa restaurant i smoking. Det tør de konservative ikke gjøre av frygt for at bli anset som udemokratiske. De kan se der sitter fire stilfærdige mænd i luvslitte kontorklær og med ikke altfor rent stivetøi der oppe ved døren. Det er nogen av vore ledende konservative. De drikker heller ingenting, ser De, av frygt for at bli mistænkt for at drikke medbragt brændevin, hvilket vilde føre til at de ved næste valg mistet stemmerne fra det kristelige parti. Stakkars folk, de har det ikke let. Nei jeg foretrækker de let berusede bolscheviker; der er da iallefald ikke det fordømte hængehodepræget over dem og de vil jo allesammen akkurat det samme, nemlig principielt bli statsraad, hvis det lar sig gjøre, eller ogsaa iallefald bli gjenvalgt paa Stortinget» «Jeg har indtryk av,» sa Mr. Field, «at der er en betydelig forskjel paa politiken i mit fædreland og her. Det er ikke bare Dem hr. van Hee-<noinclude><references/></noinclude> tubi3px62tv6t641chyae60uuwuchnf 104 133920 314523 2026-03-27T23:41:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ren, som jeg har hørt omtale politiken og politi kerne paa denne litt spøkefuldt nedsættende maate. Det later til at være en almindelig mening i dette land. Hos os i England anses politik som et fuldt hæderlig kald, der søkes av vore bedste folk. Hos os er man socialist, liberal eller konservativ og man holder naturligvis paa sine egne og taler kanske av og til nedsættende om de andres folk. Men her faar man det indtryk at alle skikkelige folk taler nedsættende om alle politikere og at det i og for sig er likegyldig hvilket parti en politiker tilhører.» «Ja,» sa Peter, «det er ingen tvil om at saan er det, og der er næsten ingen undtagelser. Der ser De forresten en,» sa han og pekte paa en høi, graasprængt herre som netop kom ind. «Det er en av vore faa gentleman-politikere, hvis man kan bruke et saa paradoksalt uttryk. Han er meget daarlig likt forresten, baade blandt sine egne partifæller og blandt de andre, kanske mest blandt sine egne. Han anses som en fare for det konservative parti, fordi han aldrig har lagt skjul paa at han er konservativ. Desuten er han meget begavet, har mange penger og taler ct kultivert sprog. Altsammen ting som gjør en mand umulig i norsk politik.» «Du kjeder os, Peter,» sa fru van Heeren. «Nu har du netop fortalt Mr. Field at det er daarlig tone her at snakke politik, — du maa foregaa med et godt eksempel.» «Mummy,» sa Peter, «vi snakker ikke politik.<noinclude><references/></noinclude> miuvadjtibd0fyl5as1em4z7seh8muh 104 133921 314524 2026-03-27T23:43:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg bare snakker ondt om politikerne og det gaar godt an. Det er til og med meget moderne.» «Det kan være saa moderne det vil,» sa fru van Heeren bestemt, «det er ihvertfald kjedelig. I det hele er alle samtaleemner kjedelige som ikke dreier sig om erotik, — egen eller andres. For os som begynder at bli ældre er det jo væsentlig andres erotik som har interesse, men til gjengjæld me- get stor. Der over sitter f. eks. en gammel ven av mig. Du ser ham med det hvite haaret ved langbordet der borte. Det ser ut som en slags feriekoloni fra Moss eller Drammen paa lysttur, men det er professor Stump med hustru, barn og svigerbarn. Da jeg kjendte ham i min ungdom hadde han bare aandelige interesser og i grunden saa gjør det sig altid blandt ganske unge piker. Han virket paa os som noget mystisk i likhet med spiritisme og okkulte videnskaper. Gud hvor han snakket og bare om ting som vi ikke skjønte det pluk av. Men han var i grunden erotiker. Erotiken hos ham har først slaat ut i den senere tid og ytrer sig stadig ved taler om at man bør ha flest mulig barn.» «Langt ifra, Mummy,» avbrøt Peter hende. «Det er ikke noget utslag av erotiske fornemmelser. Stump gjør hvad som helst for penger, deriblandt holder han ogsaa foredrag om det forargerlige i en og to-barns-systemet. Han kan ogsaa holde foredrag mot forbudet eller om vivisektion eller bruken av havregryn i form av suppe om morgenen.<noinclude><references/></noinclude> tk8usxbeve5vildyns4utm09031gr7e 104 133922 314525 2026-03-27T23:44:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forresten siden vi er kommet ind paa dette med barnesystemene, saa er det jo psykologisk set meget interessant at der er nogen som har en alvorlig interesse for hvordan andre mennesker indretter sig med hensyn til forplantningen. Det er jo nemlig ganske sikkert folk som har en helt alvorlig mening om det, — enten at man ikke bør faa barn eller ogsaa et eller to eller flest mulig. Det er mig umulig at finde nogen bevæggrund for denne lidenskap. Jeg kan godt skjønne at man kan bli fængslet av spørsmaalet for sit eget personlige vedkomende, f. kan jeg godt forstaa at da jeg var kommet til verden, var du klarsynt nok til at forstaa at enhver fortsættelse kun vilde bety en antiklimaks, men hvad jeg ikke kan skjønne er denne aabenlyse interesse for hvordan andre indretter sig.» «Det er bare misundelse,» indskjøt Kåtie, «de har hat saa meget stri med sinc uskikkelige unger selv, at de ærgrer sig over hvor meget bedre vi har det og hvor meget friskere vi holder os.» «Det kan ikke være bare misundelse,» svarte Peter. «Det er jo ikke bare folk med store barneflokker som interesserer sig for spørsmaalet.» «Jeg er enig med Dem min ven,» sa den stilfærdige Mr. Field. «Det ligger ikke bare i misundelse. Interessen for andre menneskers seksual-liv ytrer sig som bekjendt hovedsagelig hos dem som ikke faar anledning til at dyrke sit eget i den nødvendige utstrækning. Jeg antar at det er her som hos os at de interes-<noinclude><references/></noinclude> cje6f6wqtqa3h1qykhnp4i7mb9341av 314529 314525 2026-03-27T23:49:44Z Øystein Tvede 3938 314529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forresten siden vi er kommet ind paa dette med barnesystemene, saa er det jo psykologisk set meget interessant at der er nogen som har en alvorlig interesse for hvordan andre mennesker indretter sig med hensyn til forplantningen. Det er jo nemlig ganske sikkert folk som har en helt alvorlig mening om det, — enten at man ikke bør faa barn eller ogsaa et eller to eller flest mulig. Det er mig umulig at finde nogen bevæggrund for denne lidenskap. Jeg kan godt skjønne at man kan bli fængslet av spørsmaalet for sit eget personlige vedkomende, f. kan jeg godt forstaa at da jeg var kommet til verden, var du klarsynt nok til at forstaa at enhver fortsættelse kun vilde bety en antiklimaks, men hvad jeg ikke kan skjønne er denne aabenlyse interesse for hvordan andre indretter sig.» «Det er bare misundelse,» indskjøt Kätie, «de har hat saa meget stri med sinc uskikkelige unger selv, at de ærgrer sig over hvor meget bedre vi har det og hvor meget friskere vi holder os.» «Det kan ikke være bare misundelse,» svarte Peter. «Det er jo ikke bare folk med store barneflokker som interesserer sig for spørsmaalet.» «Jeg er enig med Dem min ven,» sa den stilfærdige Mr. Field. «Det ligger ikke bare i misundelse. Interessen for andre menneskers seksual-liv ytrer sig som bekjendt hovedsagelig hos dem som ikke faar anledning til at dyrke sit eget i den nødvendige utstrækning. Jeg antar at det er her som hos os at de interes-<noinclude><references/></noinclude> 2afigqcv55wfkgeluilpskfg90wt161 314530 314529 2026-03-27T23:50:24Z Øystein Tvede 3938 314530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forresten siden vi er kommet ind paa dette med barnesystemene, saa er det jo psykologisk set meget interessant at der er nogen som har en alvorlig interesse for hvordan andre mennesker indretter sig med hensyn til forplantningen. Det er jo nemlig ganske sikkert folk som har en helt alvorlig mening om det, — enten at man ikke bør faa barn eller ogsaa et eller to eller flest mulig. Det er mig umulig at finde nogen bevæggrund for denne lidenskap. Jeg kan godt skjønne at man kan bli fængslet av spørsmaalet for sit eget personlige vedkomende, f. eks kan jeg godt forstaa at da jeg var kommet til verden, var du klarsynt nok til at forstaa at enhver fortsættelse kun vilde bety en antiklimaks, men hvad jeg ikke kan skjønne er denne aabenlyse interesse for hvordan andre indretter sig.» «Det er bare misundelse,» indskjøt Kätie, «de har hat saa meget stri med sine uskikkelige unger selv, at de ærgrer sig over hvor meget bedre vi har det og hvor meget friskere vi holder os.» «Det kan ikke være bare misundelse,» svarte Peter. «Det er jo ikke bare folk med store barneflokker som interesserer sig for spørsmaalet.» «Jeg er enig med Dem min ven,» sa den stilfærdige Mr. Field. «Det ligger ikke bare i misundelse. Interessen for andre menneskers seksual-liv ytrer sig som bekjendt hovedsagelig hos dem som ikke faar anledning til at dyrke sit eget i den nødvendige utstrækning. Jeg antar at det er her som hos os at de interes-<noinclude><references/></noinclude> 11no9h6opaj6e7v7adg045au6rd8a0y 314531 314530 2026-03-27T23:50:59Z Øystein Tvede 3938 314531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Forresten siden vi er kommet ind paa dette med barnesystemene, saa er det jo psykologisk set meget interessant at der er nogen som har en alvorlig interesse for hvordan andre mennesker indretter sig med hensyn til forplantningen. Det er jo nemlig ganske sikkert folk som har en helt alvorlig mening om det, — enten at man ikke bør faa barn eller ogsaa et eller to eller flest mulig. Det er mig umulig at finde nogen bevæggrund for denne lidenskap. Jeg kan godt skjønne at man kan bli fængslet av spørsmaalet for sit eget personlige vedkomende, f. eks. kan jeg godt forstaa at da jeg var kommet til verden, var du klarsynt nok til at forstaa at enhver fortsættelse kun vilde bety en antiklimaks, men hvad jeg ikke kan skjønne er denne aabenlyse interesse for hvordan andre indretter sig.» «Det er bare misundelse,» indskjøt Kätie, «de har hat saa meget stri med sine uskikkelige unger selv, at de ærgrer sig over hvor meget bedre vi har det og hvor meget friskere vi holder os.» «Det kan ikke være bare misundelse,» svarte Peter. «Det er jo ikke bare folk med store barneflokker som interesserer sig for spørsmaalet.» «Jeg er enig med Dem min ven,» sa den stilfærdige Mr. Field. «Det ligger ikke bare i misundelse. Interessen for andre menneskers seksual-liv ytrer sig som bekjendt hovedsagelig hos dem som ikke faar anledning til at dyrke sit eget i den nødvendige utstrækning. Jeg antar at det er her som hos os at de interes-<noinclude><references/></noinclude> 97z6mocc3w2rwsoq5mu1ebv4vvpvsgq 104 133923 314526 2026-03-27T23:46:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ser vi taler om fortrinsvis ytrer sig hos ældre charmløse individer. Ogsaa de har nemlig trang til at beskjæftige sig med erotik. Direkte har de aldrig kunnet gjøre det og i en senere alder faar da deres gjennem decenier opmagasinerte drifter utslag ved at de snakker og skriver om andres privatliv og andres erotik. Det er et psykopatologisk fænomen, men de kan ikke noget for det. Se paa alle de gamle som gaar rundt og stifter sædelighetsforeninger, censurerer films, agiterer mot uanstændig literatur o. s. v. De hører alle til samme type og lider alle av samme tilfælde. Det er i grunden ganske pussig at tænke paa at de samme fornemmelser som bringer nogen til at sværme med sin elskede i maaneskin, bringer andre til at holde harmdirrende foredrag mot prostitutionen og Le Sourire.» «Ja, det er sandt, Mr. Field, De er jo oprindelig mediciner,» sa Peter. «Der kan jo ikke være tvil om at det er rigtig det De sier.» «Det er utrolig,» avbrøt Kätie, «hvor let vi har for at komme ind paa alvorlige samtaleemner iaften. Straks jeg ser paa en anden mand et øieblik er dere alle dypt begravet i et indviklet tema. Nu vil jeg heller danse med Peter. De skal spille en tango nu og da blir der litt bedre plads paa gulvet.» «Efter alt hvad vi har sagt om dans og dansere iaften,» sa Peter, «finder jeg det meget naturlig at vi gjør en demonstration for at ingen skal tro vi virkelig mener det vi sier, men la os være enige om<noinclude><references/></noinclude> tg0f6cmk50qx1q0g0jri93awppst59t 104 133924 314527 2026-03-27T23:47:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om at, uanset hvad der sker, saa holder vi fast ved det vi har uttalt om barneantallets begrænsning.» Kätie saa forskende paa ham. «Du kommer av og til med nogen noksaa indviklede sætninger, Peter,» sa hun, «og jeg kan ikke si at jeg følger dem helt, men jeg har følelsen av at der var noget frivolt i det du sa nu.» «I saa tilfælde, kjære Kätie, var det helt utilsigtet. Betragt det som usagt eller betragt det motsatte antydet. Jeg er som du ser helt til din disposition.» «Du snakker for meget, Peter,» sa Kätie og tok ham i armen. «Snakker for meget og mener for litet. Kom nu ihvertfald og dans.»<noinclude><references/></noinclude> 50pgfkf8ichjrjduiau3orckye1h69u 0 133925 314528 2026-03-27T23:48:26Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=32 to=39 header=1 /> 314528 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=32 to=39 header=1 /> cu1w8qkdx5lnnt1n65yrhpihwr8d3t2 104 133926 314532 2026-03-27T23:52:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} Minister Krabbe førte et stort hus. Enten han residerte i sit ministerpalæ i det sydlige utland eller han nød sine vacanser paa sit gods i fædrelandet, var han omgit av et hof som paa ingen maate stod tilbake for de kongeliges, og det var en ikke litet utbredt mening blandt ministerens personlige suite av attacheer og secretairer at landet nok muligens vilde være vel saa godt tjent med ministeren som overhode og statens centrale representation som med nogen anden. Ihvertfald var der ikke paa noget hold uenighet om at ministeren i saa høi grad besat alle de egenskaper som ellers karakteriserer den norske nation ved sit fravær, at han av den grund, om ikke av andre, egnet sig fortrinlig til at representere nationen i de store forhold og hvor han hadde sit daglige og natlige virke. Da Peter med sin mor overskred terskelen til den store Louis Seize mottagelsessalon paa Solstad, strømmet ministeren, blandt hvis fremragende egenskaper hans selskabelige charme ikke var den mindst bemerkelsesværdige, — som sagt — strømmet ministeren mot dem med utstrakte hænder, i hvilke han grep fru van Heerens, som<noinclude><references/></noinclude> 8r9bjhdeisaq4qojsgr48oky5ykgebd 104 133927 314533 2026-03-27T23:55:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han kysset chevaleresque med den egte verdensmands courtoisie. Peter som ikke uten gru imøtesaa den accolade som han av erfaring visste ventet ham, speidet ængstelig om i lokalet efter en reddende planke og fandt denne i ministerens frue, som han raskt styrtet over til og gik tapt for sin vert. {{*}} Middagen var av den art, som Peter klassificerte blandt de laveste former for selskabelig omgang mellem mennesker. Et meget stort selskab paa 50—60 individer rasket sammen blandt politikere, bedsteborgere med diplomatisk ærgjerrighet paa vegne av mere eller mindre, som regel mindre, haabefulde sønner og artister av forskjellig art. Der servertes rødvin av middels kvalitet og søt champagne. Peter hadde hele tiden hat paa følelsen at han vilde komme til at faa søt champagne, en væmmelig drik som ikke alene skaffer hodepine og daarlig mave, men som ogsaa om man nyder den i større kvantiteter virker totalt nedbrytende paa de eventuelle gode sider av ens karakter. Angaaende det sidste punkt kan dog meningene være delte, idet mange med stor styrke og adskillig berettigelse hævder at tilbøieligheten for søt champagne er en følge av daarlig karakter og ikke omvendt.<noinclude><references/></noinclude> dgairs2kccco6bya26kunnwdd8udtff 104 133928 314534 2026-03-27T23:57:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Peter slet sig i en halvt apatisk tilstand gjennem denne sørgelige middag og vekslet aandløse bemerkninger med sine naboer til høire og venstre. Paa skraa overfor ham sat den store ungdomsleder og politiker major Barbak, kjendt for sine mange hypernationalistiske foredrag i ungdomsforeningene landet over, samt for sine bøker «Leve Norge» og «Hurra for 17de Mai». Gjennem surren av stemmer kunde Peter av og til høre hans heltcbaryton, mens han i et langt foredrag utbredte sig om danskenes skjændigheter overfor vort elskede fædreland i de sidste fem eller muligens endog syv hundrede aar. «Det er en slap tid vi lever i,» hørte Peter hans stemme. «En slap og syk tid. Der er ikke den marv i ungdommen nutildags som i gamle dage. Hvad er det som optar ungdommen nu? Hvad er det merke Norges ungdom fylkes om? Er det tanken paa vore forfædres daad? Nei og atter nei. Jazz er det. Negermusik og cigaretter. Jeg ser mig omkring paa den slegt som vokser op. (Peter hadde en ubehagelig følelse av at major Barbaks pine dvælte et øieblik ved ham.) «Jeg tænker: Er dette Norges ungdom? Er dette det nye Norge som skal ta arbeidet op efter forfædrene?» Peters borddame, en ældre frue fra Bergen, lyttet henrevet til Barbak, som forøvrig jo var en mand i sin bedste alder, en kraftkar at se paa med sit selvgode, bundløst fjollete ansigt. «Tak, major,» sa hun med følelse, mens han tok<noinclude><references/></noinclude> h49xd92daeo0y9me2n2ez7vr23jtrdx 104 133929 314535 2026-03-27T23:59:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en pause for at faa luft. «Det er godt at høre en som tør ta bladet fra munden i disse tider. Hadde vi bare flere som Dem.» Major Barbak saa hende dypt i øinene. «Frue,» sa han, «tillat mig at drikke med Dem. La os tømme vore glas for den gamle Mor Norge, som vi begge elsker. Tro mig,» sa han, «det gjør godt for en ensom kriger, for en der betragter sig selv som den sidste paa skansen, at høre et opmuntrende ord fra en meningsfælle. Det er ikke altid let at føle sig isolert og alene i en fremmed tid.» Peter saa paa Barbak med uforstilt beundring og interesse. Til at være en mand som tjente netto en 15 à 20 tusen kroner om aaret bare paa at holde foredrag i ungdomsforeninger landet rundt, spilte han sin rolle som den ensomme ulykkelige fortrinlig. «Jeg vil fortælle Dem noget, frue,» fortsatte Barbak, «som ganske tydelig viser hvilket syn hovedstadens ungdom har paa de idealer som De frue, og jeg selv, holder hellige. Forleden aften holdt jeg foredrag i Cirkus om vor store nationalhelt, om Peder Wessel Tordenskjold. Det var et helt offentlig arrangement, et eftermiddagsforedrag med en billig entré, knapt mere end hvad der betales paa en vanlig kinoforestilling. Ingen kunde altsaa holde sig væk av økonomiske grunde. Hvor mange tror De der mødte op? Hvor mange tror De der mødte?» «Aa,» sa Peters borddame, «det er jo ikke let at vite. Der burde jo være fuldt hus naturligvis,<noinclude><references/></noinclude> 3ctrq1tf407p1nb8jdjacpabjln53qp 104 133930 314536 2026-03-28T00:00:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selv var jeg desværre ikke i byen den dag, ellers hadde jeg sikkert . . .» «Tænk ikke paa det, kjære fue. Tænk ikke paa det. Vi to forstaar hverandre. Fuldt hus, sa De. Aa nei, desværre. Ft par hundrede mennesker var det som hadde følelse nok for vor fælles sak til at ofre de par kroner. Nei, det staar daarlig til med nationalaanden her i landet.» Han saa sig rundt bordet og Peter hadde igjen en ubehagelig fornemmelse av at hans øine streifet ham. «Nei,» fortsatte Barbak, «var der mange som De og jeg frue, var der mange som os, da skulde vi reise en ungdomsbevægelse her i landet til vern om vore nationale mindesmerker. — Da skulde der reise sig et rop saa sterkt, saa stort, at det vilde gi gjenklang over hele Europa, ja over hele den civiliserte verden, da skulde ropet lyde: «Danmark, Danmark, gi os Tordenskjold til bake, som du røvet fra os i vor avmagts dage!» Barbak hadde nu svinget sig op til den store pathos, som var hans specialitet og for den saks skyld ogsaa hans hovednæringsvei. Efter hans sidste bemerkning, som blev utslynget med stor oratorisk virkning, la han meget fint beregnet ned en liten pause. Han følte at han nu hadde publikum med sig. «Herr Barbak,» sa Peter rolig, «De burde enten si ''tilbage'', eller ogsaa ''dake''. Da vilde det rime.» Barbak saa paa Peter. Det var ikke noget elskværdig blik. Tyertom det var av de blik om hvilke man i<noinclude><references/></noinclude> 4j2vtxuc5lvpdkyorrcju42tlo5gors 104 133931 314537 2026-03-28T00:15:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gamle dager, sa at hvis blik kunde dræpe o. s. v. men er nu en avlægs frase. Barbaks blik paa Peter var fyldt med had, væmmelse og foragt. «Jeg talte om vort lands fædrelandssindede unge dom,» sa han. «Om det unge Norge, som vi ældre sætter vort haab til. Det forbauser mig ikke at De herr van Heeren finder det passende at drive gjøn med dette. De herr van Heeren staar denne ungdom fjernt. De forstaar ingen av de følelser, som besjæler den. Fædrelandssind betyr intet for Dem. De hører til den type unge mænd, som selv aldrig gidder løfte en finger og som synes det er sport at gjøre nar av alle høiere følelser. Selv gjør De ingenting, vil aldrig ofre noget for en idé. Det er bare det at rakke ned paa andre som er morsomt for Dem. Stakkars gamle Mor Norge, sier jeg, hvis hun ikke ogsaa hadde andre sønner av en anden kaliber.» Der blev en litt pinlig pause. Barbak hadde talt høit og hidsig og opmerksomheten koncentrerte sig om Peter, som hadde benyttet talen til at tænde en cigaret. «Der kan være noget i det De sier, Barbak,» sa han spakt. «Noget større positivt arbeide for Mor Norge kan jeg ikke rose mig av, — men hør herr Barbak, hvis der blev tale om noget andet end snak, hvis der blev spørsmaal om virkelig at ofre noget for den gamle sjøhelt, vilde De være like ivrig da?» Barbak saa sig om.<noinclude><references/></noinclude> f3hvyd2hcwkls0372jxxb9o0k2969nq 104 133932 314538 2026-03-28T00:16:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg tror ikke,» sa han, «at nogen av dem som kjender mig tviler paa at jeg, om fædrelandet kaldte, vilde gi mit liv for de idealer jeg kjæmper for.» Peter saa smilende paa ham. «Desværre er jo det et ganske upraktisk forslag,» sa han. «Hvor skulde De faa git Deres liv? Der er ingen som vil ta det. Nei, jeg tænkte mere forretningsmæssig paa saken; sæt at vi kunde kjøpe Deres vens jordiske levninger. — Hvor meget vilde De ofre? Hvis jeg ikke tar feil tjener De ganske godt paa Deres offentlige fædrelandsbegeistring, — men vilde De ogsaa betale, hvis det var penger det gjaldt? Det cr cn materialistisk tid vi lever i, min kjære major, næsten alt kan maales i penger. Sæt at vi kunde faa overtalt vore naboer, danskerne, til at sælge os Tordenskjold — jeg bare fremsætter det som en hypotese, — men helt utænkelig er det jo ikke. Sæt at De blev opfordret til at tegne et pengebidrag, eller sæt at en kom til Dem og tilbød Dem Tordenskjold levert i Oslo pr. efterkrav, hvor meget vilde De betale? At De vilde være villig til at la Dem engagere til en række foredrag som propaganda for saken er jeg ikke i tvil om, men hvis det nu ikke lot sig arrangere slik, hvis det bare kunde ordnes ved et kontant utlæg av Deres egen kasse, hvad vilde De saa gi?» Barbak likte ikke dette. Det staar ikke til at nekte at han befandt sig bedre i retorikens end i virkelighetens verden. «Jeg forstaar,» sa han til Peter med et spydig<noinclude><references/></noinclude> jet0uewrdqwh5hd802gn39nlurnsjbw 104 133933 314539 2026-03-28T00:17:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>smil, «at De vil ha slaat ogsaa dette hen i en slet spøk, men det vil ikke lykkes Dem, jeg har mine ord i behold.» «Deres penger mener De,» sa Peter, «men føl Dem ikke for tryg. Jeg interesserer mig uhyre for dette med Tordenskjold, skjønt kanske ikke akkurat paa samme grundlag som De, det er sakens sportslige side som fængsler mig. Hør her, Barbak, jeg har et forslag til Dem, men først maa De svare mig helt ærlig paa et spørsmaal og ikke komme med nogen utflugter: Vilde De betale 100000 kroner for Tordenskjold, hvis saken dermed kunde ordnes?» Barbak saa fornærmet paa Peter, men kunde ikke med æren i behold trække sig ut av samtalen, der alt hadde lagt beslag paa en stor del av selskapets opmerksomhet. «Alt hvad der er mit ofrer jeg glad for den sak som er mig helligere end livet,» sa han. En bifaldende mumlen lød fra de omkringsittende middagsgjester. «Vel talt, Barbak,» sa Peter opmuntrende. «Saken begynder nu at komme over paa en forretningsmæssig basis. La os da si 100000. Saasnart jeg faar tid til at ordne med det skal jeg sende Dem Tordenskjold. Det er mit fag at ordne denslags bagateller, likesom det er Deres sak at snakke om dem.» «Skulde jeg ikke overholde hvad jeg hermed har paatat mig, forpligter jeg mig til gjengjæld til at indbetale et like stort beløp til et eller andet av de mange formaal som er Dem helligere end livet.»<noinclude><references/></noinclude> hdkl8sy7qle0yktw1ucnz07pv5jo4wu 104 133934 314540 2026-03-28T00:17:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Barbak saa paa Peter og rystet beklagende paa hodet. Peter hadde ikke hat nogen publikums-sukces i sit sammenstøt med majoren og stemningen var ubetinget paa Barbaks side.<noinclude><references/></noinclude> 3jh9180h6gmzd4y6sdnqynlx1vjhxc8 0 133935 314541 2026-03-28T00:18:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=40 to=48 header=1 /> 314541 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=40 to=48 header=1 /> 5ur4ppf4aigxxsc1whheakn9ntxaucd 104 133936 314542 2026-03-28T00:29:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} Et par dage senere sat Peter paa Bristols Grillroom sammen med sin gamle ven ritmester Kahrs. Kahrs var ungkar, en undersætsig godslig røver med et stilfærdig væsen, men han gjorde meget galt i stilhet. For nogen aar siden bodde han i Kjøbenhavn, hvis restauranter og demimondæner endnu mindes ham med rørelse. Økonomien hadde gjort det nødvendig for ham at ta rev i seilene og vende tilbake til sin fødeby. Peter hadde altid likt Kahrs godt. Blandt andet fordi han aldrig fortalte noget om nogen. Om dette skrev sig fra en av havanna-cigarer sløvet hukommelse eller hang sammen med diskretion visste Peter ikke, og i og for sig kunde det jo ogsaa være likegyldig. «Vi maa nu reise til Kjøbenhavn,» sa Peter da de var kommen til kaffen. Kahrs saa eftertænksomt paa ham langs sin Romeo y Julieta. «Invitation?» «Absolut.» Kahrs lænet sig over bordet og trykket Peters haand varmt og hjertelig. Saa vinket han paa kelneren. «Bed portieren at komme hit.» «Portier,» sa Kahrs til denne effektive person<noinclude><references/></noinclude> kx4o3ln9tjaim072oac5lo86lxlrnim 104 133937 314543 2026-03-28T00:30:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da han viste sig. «Vil De sørge for soveplads til mig og min unge ven paa nattoget til Kjøbenhavn og telefonere efter rum til os paa d'Angleterre.» Kahrs hadde ikke til hensigt at gi Peter tid til at ombestemme sig. Peter lo fornøiet. «Udmerket, Viktor,» sa han. «Det var netop hvad jeg vilde bedt dig om at gjøre. Forholdet er nemlig det at jeg hadde tænkt mig vi skulde slaa os ned der litt og da vilde jeg helst at vi skulde faa cn leilighet. Du som er godt kjendt der kan sikkert klare det. En leilighet eller et hus i eller litt utenfor Kjøbenhavn. Naar du har ordnet det, kommer jeg i bilen med et par stykker til saa skal vi se om vi ikke kan faa en ordentlig ferie for en gangs skyld.» Kahrs nikket eftertænksomt. «Ubetinget,» sa han. Da Peter en ukes tid senere kom ned til Kjøbenhavn i bil sammen med sine to gamle venner Andreas Lindgaard og Karl Buck hadde han ingen klar idé om hvordan han skulde gripe saken an. Overfor sine venner hadde han overhodet ikke berørt den. Ved Angleterres bar møtte de Viktor Kahrs, som sat uforstyrrelig plantet i en stol med en vældig havanna-cigar i mundviken. Kahrs hadde faat leiet en møblert villa paa Østerbro, og dit drog vennene ut efterat ha skyllet landeveisstøvet ut av halsen ved hjælp av en for dette øiemed særlig hensigtsmæssig kombination av alkoholholdige fluider.<noinclude><references/></noinclude> 086dlo8xe3ckp7b5sqhwz16i0cbh3lk 104 133938 314544 2026-03-28T00:31:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Efter lunchen næste dag begav Peter sig ut paa rekognosering. Holmens kirke ligger næsten midt i byen og paa den ene side gaar muren ret ned i en av kanalene, hvor der altid ligger fuldt op av lægtere. Der var ingen vanskelighet med at komme ind og faa se den sarkofag, hvor sjøheltens jordiske levninger angivelig skal opbevares, men dermed var jo ikke problemet angaaende hans overføring til fædrelandet løst. Peter saa ut paa kanalen ret ned for kirkemuseets vinduer og grublet. I flere dage grublet Peter videre, idet han dog ikke anvendte mere tid paa grublingen end at han kunde følge med sine venner rundt til de forskjellige steder det var paakrævet at besøke, og som ogsaa blev tildels meget grundig besøkt. Ved en middag slog han sig pludselig paa panden. «Selvfølgelig,» sa han, «saan er det det gaar.» Viktor saa bekymret paa ham. «Ja da, Peter,» sa han, «det gaar nok skal du se. Det gaar nok, men kanske vi skulde ta os en liten spadsertur. Hvor kjendes det værst?» Peter klappet ham paa skulderen. «Det staar til liv endnu,» beroliget han ham, «det var bare en idé jeg fik. Si mig, Viktor, du som er saa godt kjendt her fra gamle dage av, kjender du tilfældigvis en eller anden ung læge, en som fegter litt og ikke er ræd for en rangel eller to.» Kahrs nikket. «Jeg gjør det,» sa han. «Ferslev, militærlæge, gammel ven.»<noinclude><references/></noinclude> smv1zdtt4lin6utknut2g3li9p73qdb 104 133939 314545 2026-03-28T00:32:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Vi maa begynde at dyrke hans bekjendtskap, Viktor,» sa Peter. Viktor saa paa ham. «Ingen dum idé det kanske,» sa han, «at ta op en læge i ensemblet.» Viktor Kahrs blev vderligere styrket i sin opfatning av at det kunde være bra at ha en læge i nærheten, da Peter kom bort til ham litt senere og spurte ham i fortrolighet om han kjendte nogen telefondamer. Han saa litt mistroisk paa Peter. «Har nogen fortalt dig noget?» Peter rystet paa hodet. Et saant spørsmaal er det vanskelig at besvare anderledes. «Nei,» sa Kahrs, «jeg har saavidt jeg vet aldrig kjendt nogen som har været ansat i telefonvæsenet.» «Trist,» sa Peter. Senere paa aftenen la Peter merke til at Viktor Kahrs hadde en meget alvorlig samtale med Andreas Lindgaard, som paa en maate representerte det mest solide, respektable element i forsamlingen. Nogen dage senere avla Peter et nyt besøk i Holmens kirke og opførte sig paa en temmelig mistænkelig maate. Den gamle kirketjener som fulgte ham rundt rapporterte i hvert fald senere til sin foresatte, provst Hansen, at en nordmand, som tidligere hadde været der og set paa Tordenskjold, ved sit andet besøk var blit iagttat idet han prøvet laasen<noinclude><references/></noinclude> lxt3k1lzg2dcofkfy1n5m4cd9t57jls 104 133940 314546 2026-03-28T00:33:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa en av sidedørene og likeledes ifærd med at undersøke stængslene paa de vinduer der vender mot kanalen. Samme dag dette foregik i Holmens kirke hadde Peters tre venner en alvorlig samtale hjemme. Samtalen dreiet sig om Peter. «Ja,» så Andreas Lindgaard. «Det kan ikke negtes at han opfører sig litt rart i det sidste og jeg maa si jeg forstaar ikke hans smag. Har dere set den unge damen han løper rundt med. Enten er han blit litt skrullet eller ogsaa holder han paa med en eller anden skøierstrek, men da synes jeg vi har krav paa at bli holdt a jour med hvad der skal ske.» «Intet er rimeligere, kjære venner,» sa Peter som i dette øieblik kom ind gjennem den aapne dør fra sideværelset. «Selvfølgelig har jeg noget fore og jeg skulde netop til at forklare dere det og spørre om assistance. Naar jeg ikke har gjort det for længe siden, saa er det faktisk bare fordi jeg ikke har hat nogen klar idé om hvad vi skal gjøre. Imidlertid skal dere nu faa se. Vil du, Viktor, som mestrer det danske sprog, være saa snild at læse op dette brev saa de andre ogsaa faar høre hvad der staar.» Han rakte Kahrs et gjennemslag av et maskinskrevet brev som Kahrs læste høit:<noinclude><references/></noinclude> ghxufdhur3gd8bow7tw0sgc8bwru3uy 104 133941 314547 2026-03-28T00:39:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> KIRKEMINISTERIET<br> FRA KIRKEMINISTEREN {{c|Konfidentielt. Provst G. F. H a n s e n}}<br> Holmens Klrke. Højstærede Herr Provst. {{sp|Jeg er gennem paalidelig Kilde blevet underrettet om at der fra Norsk chauvinistisk Hold i nær Fremtld vil blive gjort Forsøg paa at tHintetgjøre Viceadmiral Tordenskjolds jordiske Levninger, der under Herr Provstens Varetægt opbevares i Holmens Kirke. Aarsagen til det planlagte Hærværk synes at være en Tanke om at naar Tordenskjold ikkekankomme til Norge, skal han heller ikke være i Danmark. Da jeg anser det for meget vanskeligt at iværksætte betryggende Sikkerhedsforanstaltninger mod et saadant Attentat uden at det vækker offentlig Opmærksomhed, hvad vi fortiden finder lidet ønskeligt. har jeg i Samraad med de øvrige Ministre<noinclude><references/></noinclude> 5roi18zmcriufmqmmy3et2jjd84qskf 314548 314547 2026-03-28T00:39:46Z Øystein Tvede 3938 314548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> KIRKEMINISTERIET<br> FRA KIRKEMINISTEREN {{c|Konfidentielt. Provst G. F. H a n s e n}}<br> Holmens Klrke. Højstærede Herr Provst. {{sp|Jeg er gennem paalidelig Kilde blevet underrettet om at der fra Norsk chauvinistisk Hold i nær Fremtld vil blive gjort Forsøg paa at tHintetgjøre Viceadmiral Tordenskjolds jordiske Levninger, der under Herr Provstens Varetægt opbevares i Holmens Kirke. Aarsagen til det planlagte Hærværk synes at være en Tanke om at naar Tordenskjold ikkekankomme til Norge, skal han heller ikke være i Danmark. Da jeg anser det for meget vanskeligt at iværksætte betryggende Sikkerhedsforanstaltninger mod et saadant Attentat uden at det vækker offentlig Opmærksomhed, hvad vi fortiden finder lidet ønskeligt. har jeg i Samraad med de øvrige Ministre}}<noinclude><references/></noinclude> a4twlzkormznzkplq3d51idy3jka3y4 314549 314548 2026-03-28T00:40:42Z Øystein Tvede 3938 314549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> KIRKEMINISTERIET<br> FRA KIRKEMINISTEREN {{c|Konfidentielt. Provst G. F. H a n s e n}}<br> Holmens Klrke. {{sp|Højstærede Herr Provst. {{sp|Jeg er gennem paalidelig Kilde blevet underrettet om at der fra Norsk chauvinistisk Hold i nær Fremtld vil blive gjort Forsøg paa at tHintetgjøre Viceadmiral Tordenskjolds jordiske Levninger, der under Herr Provstens Varetægt opbevares i Holmens Kirke. {{sp|Aarsagen til det planlagte Hærværk synes at være en Tanke om at naar Tordenskjold ikkekankomme til Norge, skal han heller ikke være i Danmark. {{sp|Da jeg anser det for meget vanskeligt at iværksætte betryggende Sikkerhedsforanstaltninger mod et saadant Attentat uden at det vækker offentlig Opmærksomhed, hvad vi fortiden finder lidet ønskeligt. har jeg i Samraad med de øvrige Ministre}}<noinclude><references/></noinclude> c11sfx20585h4lovms5jd9t8aouncdc 314550 314549 2026-03-28T00:41:16Z Øystein Tvede 3938 314550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> KIRKEMINISTERIET<br> FRA KIRKEMINISTEREN {{c|Konfidentielt. Provst G. F. H a n s e n}}<br> Holmens Klrke. {{sp|Højstærede Herr Provst.}} {{sp|Jeg er gennem paalidelig Kilde blevet underrettet om at der fra Norsk chauvinistisk Hold i nær Fremtld vil blive gjort Forsøg paa at tHintetgjøre Viceadmiral Tordenskjolds jordiske Levninger, der under Herr Provstens Varetægt opbevares i Holmens Kirke.}} {{sp|Aarsagen til det planlagte Hærværk synes at være en Tanke om at naar Tordenskjold ikkekankomme til Norge, skal han heller ikke være i Danmark.}} {{sp|Da jeg anser det for meget vanskeligt at iværksætte betryggende Sikkerhedsforanstaltninger mod et saadant Attentat uden at det vækker offentlig Opmærksomhed, hvad vi fortiden finder lidet ønskeligt. har jeg i Samraad med de øvrige Ministre}}<noinclude><references/></noinclude> 6inul7q80ipswhaibn6if9sq8bovdjb 314551 314550 2026-03-28T00:41:58Z Øystein Tvede 3938 314551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> KIRKEMINISTERIET<br> FRA KIRKEMINISTEREN {{c|Konfidentielt. Provst G. F. H a n s e n}}<br> Holmens Klrke. {{sp|Højstærede Herr Provst.}} {{sp|Jeg er gennem paalidelig Kilde blevet underrettet om at der fra Norsk chauvinistisk Hold i nær Fremtld vil blive gjort Forsøg paa at tilintetgjøre Viceadmiral Tordenskjolds jordiske Levninger, der under Herr Provstens Varetægt opbevares i Holmens Kirke.}} {{sp|Aarsagen til det planlagte Hærværk synes at være en Tanke om at naar Tordenskjold ikkekankomme til Norge, skal han heller ikke være i Danmark.}} {{sp|Da jeg anser det for meget vanskeligt at iværksætte betryggende Sikkerhedsforanstaltninger mod et saadant Attentat uden at det vækker offentlig Opmærksomhed, hvad vi fortiden finder lidet ønskeligt, har jeg i Samraad med de øvrige Ministre}}<noinclude><references/></noinclude> 59uiulgk11ztrkzv0y3dxnzdxv27cjw 314552 314551 2026-03-28T00:42:55Z Øystein Tvede 3938 314552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> KIRKEMINISTERIET<br> FRA KIRKEMINISTEREN {{c|Konfidentielt. Provst G. F. H a n s e n<br> Holmens Kirke.}} {{sp|Højstærede Herr Provst.}} {{sp|Jeg er gennem paalidelig Kilde blevet underrettet om at der fra Norsk chauvinistisk Hold i nær Fremtld vil blive gjort Forsøg paa at tilintetgjøre Viceadmiral Tordenskjolds jordiske Levninger, der under Herr Provstens Varetægt opbevares i Holmens Kirke.}} {{sp|Aarsagen til det planlagte Hærværk synes at være en Tanke om at naar Tordenskjold ikkekankomme til Norge, skal han heller ikke være i Danmark.}} {{sp|Da jeg anser det for meget vanskeligt at iværksætte betryggende Sikkerhedsforanstaltninger mod et saadant Attentat uden at det vækker offentlig Opmærksomhed, hvad vi fortiden finder lidet ønskeligt, har jeg i Samraad med de øvrige Ministre}}<noinclude><references/></noinclude> jn13ou1mvtmh1p8cgdhxw5f5rhnwp29 314556 314552 2026-03-28T01:03:12Z Øystein Tvede 3938 314556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> KIRKEMINISTERIET<br> FRA KIRKEMINISTEREN {{c|{{sp|Konfidentielt. Provst G. F. H a n s e n<br> Holmens Kirke.}}}} {{sp|Højstærede Herr Provst.}} {{sp|Jeg er gennem paalidelig Kilde blevet underrettet om at der fra Norsk chauvinistisk Hold i nær Fremtld vil blive gjort Forsøg paa at tilintetgjøre Viceadmiral Tordenskjolds jordiske Levninger, der under Herr Provstens Varetægt opbevares i Holmens Kirke.}} {{sp|Aarsagen til det planlagte Hærværk synes at være en Tanke om at naar Tordenskjold ikkekankomme til Norge, skal han heller ikke være i Danmark.}} {{sp|Da jeg anser det for meget vanskeligt at iværksætte betryggende Sikkerhedsforanstaltninger mod et saadant Attentat uden at det vækker offentlig Opmærksomhed, hvad vi fortiden finder lidet ønskeligt, har jeg i Samraad med de øvrige Ministre}}<noinclude><references/></noinclude> 3e6ha82bjfweq65f9f81b6anbm40qvk 314557 314556 2026-03-28T01:03:28Z Øystein Tvede 3938 314557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> KIRKEMINISTERIET<br> FRA KIRKEMINISTEREN {{c|{{sp|Konfidentielt.}} {{sp|Provst G. F. H a n s e n<br> Holmens Kirke.}}}} {{sp|Højstærede Herr Provst.}} {{sp|Jeg er gennem paalidelig Kilde blevet underrettet om at der fra Norsk chauvinistisk Hold i nær Fremtld vil blive gjort Forsøg paa at tilintetgjøre Viceadmiral Tordenskjolds jordiske Levninger, der under Herr Provstens Varetægt opbevares i Holmens Kirke.}} {{sp|Aarsagen til det planlagte Hærværk synes at være en Tanke om at naar Tordenskjold ikkekankomme til Norge, skal han heller ikke være i Danmark.}} {{sp|Da jeg anser det for meget vanskeligt at iværksætte betryggende Sikkerhedsforanstaltninger mod et saadant Attentat uden at det vækker offentlig Opmærksomhed, hvad vi fortiden finder lidet ønskeligt, har jeg i Samraad med de øvrige Ministre}}<noinclude><references/></noinclude> djvl1u4lhwgylpdttf8igp0r1yi0jpt 314558 314557 2026-03-28T01:04:09Z Øystein Tvede 3938 314558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> KIRKEMINISTERIET<br> FRA KIRKEMINISTEREN {{c|{{sp|Konfidentielt.}} {{sp|Provst G. F. H a n s e n<br> Holmens Kirke.}}}} {{sp|Højstærede Herr Provst.}} {{sp|Jeg er gennem paalidelig Kilde blevet underrettet om at der fra Norsk chauvinistisk Hold i nær Fremtid vil blive gjort Forsøg paa at tilintetgjøre Viceadmiral Tordenskjolds jordiske Levninger, der under Herr Provstens Varetægt opbevares i Holmens Kirke.}} {{sp|Aarsagen til det planlagte Hærværk synes at være en Tanke om at naar Tordenskjold ikkekankomme til Norge, skal han heller ikke være i Danmark.}} {{sp|Da jeg anser det for meget vanskeligt at iværksætte betryggende Sikkerhedsforanstaltninger mod et saadant Attentat uden at det vækker offentlig Opmærksomhed, hvad vi fortiden finder lidet ønskeligt, har jeg i Samraad med de øvrige Ministre}}<noinclude><references/></noinclude> c3oque6vysgy8d40i9kk9t6yqjosvt2 104 133942 314553 2026-03-28T00:47:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|fundet det rlgtigst at overføre Tor denskjolds Kiste til et ukendt og sikkert Forvaringssted. Da det er af den største Vigtighed at denne Overføring bliver foretaget uden at bemærkes, er der blevet truf fet den Ordning at Kisten bliver af hentet imorgen Aften Klokken 6V2 af et for dette Øjemed bestilt Laste automobil. Jeg beder Herr Provsten seiv at være alene til Stede ved Klrken ved det ovennævnte Tidspunkt for at vise Folkene til Rette. Den medbragte tomme Kiste bedes sat i Stedetfor den nuværende . Jeg vil personlig være tilstede i Ministeriet i Morgen Formiddag Kl. 9,45 præcis og tør anmode Herr Prov sten om at telefonere til mig paa dette Tidspunkt med Henblik paa at undgaa enhver Misforstaaelse. Jeg gentager min Meddelelse om at Sagen er strængt konfidentiel og ikke maa omtales for nogen.}}<noinclude><references/></noinclude> 8nntv268qtu0j7ee8nlh6yotvlzk3pd 314554 314553 2026-03-28T00:48:30Z Øystein Tvede 3938 314554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|fundet det rlgtigst at overføre Tor denskjolds Kiste til et ukendt og sikkert Forvaringssted.}} {{sp|Da det er af den største Vigtighed at denne Overføring bliver foretaget uden at bemærkes, er der blevet truf fet den Ordning at Kisten bliver af hentet imorgen Aften Klokken 6V2 af et for dette Øjemed bestilt Laste automobil.}} {{sp|Jeg beder Herr Provsten seiv at være alene til Stede ved Klrken ved det ovennævnte Tidspunkt for at vise Folkene til Rette.}} {{sp|Den medbragte tomme Kiste bedes sat i Stedetfor den nuværende.}} {{sp|Jeg vil personlig være tilstede i Ministeriet i Morgen Formiddag Kl. 9,45 præcis og tør anmode Herr Prov sten om at telefonere til mig paa dette Tidspunkt med Henblik paa at undgaa enhver Misforstaaelse.}} {{sp|Jeg gentager min Meddelelse om at Sagen er strængt konfidentiel og ikke maa omtales for nogen.}}<noinclude><references/></noinclude> gttfx524r0ooi7p4s1vy9voda1gsffe 314555 314554 2026-03-28T00:49:34Z Øystein Tvede 3938 314555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|fundet det rlgtigst at overføre Tordenskjolds Kiste til et ukendt og sikkert Forvaringssted.}} {{sp|Da det er af den største Vigtighed at denne Overføring bliver foretaget uden at bemærkes, er der blevet truffet den Ordning at Kisten bliver af hentet imorgen Aften Klokken 6½ af et for dette Øjemed bestilt Laste automobil.}} {{sp|Jeg beder Herr Provsten selv at være alene til Stede ved Klrken ved det ovennævnte Tidspunkt for at vise Folkene til Rette.}} {{sp|Den medbragte tomme Kiste bedes sat i Stedetfor den nuværende.}} {{sp|Jeg vil personlig være tilstede i Ministeriet i Morgen Formiddag Kl. 9,45 præcis og tør anmode Herr Provsten om at telefonere til mig paa dette Tidspunkt med Henblik paa at undgaa enhver Misforstaaelse.}} {{sp|Jeg gentager min Meddelelse om at Sagen er strængt konfidentiel og ikke maa omtales for nogen.}}<noinclude><references/></noinclude> 50vunut0bhht7vsyiagj7zfshyffa0o 104 133943 314559 2026-03-28T10:09:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Efterat ha læst brevet saa Kahrs bort paa Peter. «Ja, jeg ante du hadde noget djævelskap fore,» sa han. «Jeg har hele tiden tænkt mig at det ikke bare var for moro skyld at du har dradd os hitned. Men det ser ut til at autoriteterne har hat sine øine fæstet paa dig. Hvordan er du forresten kommet over kopien?» «Denne? Ganske enkelt tat den ret ut av maskinen. Det er jeg som har skrevet brevet skjønner du. Brevarket stjal jeg ærlig og redelig i ministerens arbeidsrum i riksdagen. Husker du ikke hvor forbauset du var da jeg lot folketingsmand Hage trække mig rundt en hel formiddag. Provst Hansen fik brevet overlevert nu i cftermiddag av et bud i ministericts uniform. Uniformen var i parentes bemerket temmelig dyr, men jeg akter at la Jeremias ta den med sig hjem og bruke den paa Nes ved festlige anledninger. Naar han har den kan han desuten naar som helst bli portvakt paa en kino, hvis han blir lei av at være hos mig.» «Men hør, Peter, sæt at ministeren er tilstede naar provsten ringer?» «Det er han,» sa Peter uforstyrrelig. «Det er du som er ministeren, du taler jo dansk som en ind født.» Kahrs rystet uforstaaende paa hodet. «Ikke med,» sa han. «Si mig, Viktor,» sa Peter belærende, «har du nogengang hørt om at man kan faa feil nummer i telefonen?» Kahrs nikket. «Har jeg ikke desuten fortalt dere at den unge<noinclude><references/></noinclude> 6i70h7xedkgf5z5rwwrg3plh8p0a53y 314568 314559 2026-03-28T10:20:52Z Øystein Tvede 3938 314568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Efterat ha læst brevet saa Kahrs bort paa Peter. «Ja, jeg ante du hadde noget djævelskap fore,» sa han. «Jeg har hele tiden tænkt mig at det ikke bare var for moro skyld at du har dradd os hitned. Men det ser ut til at autoriteterne har hat sine øine fæstet paa dig. Hvordan er du forresten kommet over kopien?» «Denne? Ganske enkelt tat den ret ut av maskinen. Det er jeg som har skrevet brevet skjønner du. Brevarket stjal jeg ærlig og redelig i ministerens arbeidsrum i riksdagen. Husker du ikke hvor forbauset du var da jeg lot folketingsmand Hage trække mig rundt en hel formiddag. Provst Hansen fik brevet overlevert nu i eftermiddag av et bud i ministeriets uniform. Uniformen var i parentes bemerket temmelig dyr, men jeg akter at la Jeremias ta den med sig hjem og bruke den paa Nes ved festlige anledninger. Naar han har den kan han desuten naar som helst bli portvakt paa en kino, hvis han blir lei av at være hos mig.» «Men hør, Peter, sæt at ministeren er tilstede naar provsten ringer?» «Det er han,» sa Peter uforstyrrelig. «Det er du som er ministeren, du taler jo dansk som en ind født.» Kahrs rystet uforstaaende paa hodet. «Ikke med,» sa han. «Si mig, Viktor,» sa Peter belærende, «har du nogengang hørt om at man kan faa feil nummer i telefonen?» Kahrs nikket. «Har jeg ikke desuten fortalt dere at den unge<noinclude><references/></noinclude> se3dumxxe8t8dl76h58bzeoasm1x3km 104 133944 314560 2026-03-28T10:10:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>damen jeg har været ute og soupert med et par ganger er ansat ved telefonen?» «Nei,» sa Andreas, «du har ikke nævnt hende med et ord.» «Aa, om forladelse,» sa Peter, «da skjønner jeg at dere saa smaat begyndte at frygte for min forstand. Men den unge, tykke veninde er ansat ved telefonen, og det var heller ingen tilfældigher at jeg blev kjendt med hende. Jeg sendte en stor kasse konfekt med mit kort til den dame som betjener en ganske bestemt nummergruppe, deriblandt provst Hansens. Bestyrerinden paa telefoncentralen formidlet den for mig. Følgelig faar provst Hansen naar han imorgen tidlig paa en bestemt tid ber om et bestemt nummer ikke det han ber om, men derimot vort. Enkelt. Letfattelig, som du ser.» «Tja, tja, ikke dumt, men naar du saa har faat Tordenskjold hit, hvad fanden skal du gjøre med ham. Du kan jo ikke faa ham ut av landet allikevel.» Peter tændte en cigaret. «Atter undervurderer du mig, gamle ven,» så han. «Jeg har tænkt paa den side av saken ogsaa. Det er det som skal ordnes ved samarbeide mellem mig, dig, Andreas og Karl. I dette øiemed skal vi ha et litet krigsraad, hvor jeg skal forelægge dere mine planer.»<noinclude><references/></noinclude> ftkzw9nr91q7maft53ok1p7wjy12hw6 104 133945 314561 2026-03-28T10:11:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Samme dags aften gav Peter avskedsmiddag for sine kamerater og et par danske venner paa d'Angleterre. Som vanlig naar Peter hadde med denslags arrangements at gjøre, var sammenkomsten noget av en begivenhet i kulinarisk henseende. Peter hørte ikke til den type mennesker som inviterer gjester paa en restaurant og derpaa over later det til skjæbnen og restauranten hvordan begivenhetene videre skal utvikle sig. Hans livsanskuelse kunde muligens kaldes frivol i nogen henseender, men selv ikke hans værste fiende kunde beskylde ham for ikke at ta sine vertskapspligter høitidelig. Av specielle grunde hadde han denne dag ofret endnu mere omtanke end vanlig paa festforberedelserne. Efter en tør Martini med saltede mandler blev middagen indledet med «huitres a cheval» eller «angels on horseback», som engelskmændene med et for dem sjeldent poetisk syn paa mat kalder ristede øster omtullet med tynde bacon-skiver. Mange vil synes, — og forfatteren saavel som Peter er enig med dem — at østers helst bør fortæres «in statu naturalis», men Peter hadde sin<noinclude><references/></noinclude> 4xbz9rckz87pl6zsrtqdg4a0m4al2ya 104 133946 314562 2026-03-28T10:13:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>egen hensigt med den salte indledning til maaltidet. Nydelsen av et stort kvantum «angels on horseback» fremkalder en langvarig og sterkt utpræget tørst under resten av de paagaaende festligheter. Som stemningen og forholdene utviklet sig blev det en selvfølge at selskapet efter restaurantens lukning fulgte Peters invitation til en yderligere styrkedrik og natmat hjemme hos ham. Det var først noksaa langt ut paa morgensiden at talen kom ind paa fegtning. Besynderlig nok — for det viste sig at flere av de tilstedeværende var sterkt interessert i dette tema, deriblandt Kahrs' ven, den unge danske læge Ferslev og Karl Buck, en av nordmændene. Peter selv stillet sig skeptisk til fegtningen som sport og opvakte derved saavel den norske som den danske fegters indignation. Hvordan samtalen kom ind paa saa farlige omraader som mot og ikke mot og hvad man tør og hvad man turde i gamle dage, og er nordmændene kjækkest eller danskene — det er ting som Peter kanske kunde forklare, hvis han vilde. Men klokken 4 om morgenen stod den danske læge og Karl Buck i — rigtignok nogen usikker — gardestilling ret overfor hinanden midt i spisesalen med hver sin forretningsmæssig utseende kaarde. Et par kandelabre med stearinlys kastet et gult, flagrende skjær over scenen, som hadde et uvirkelig fortidspræg. Desværre maa det sies at de færreste av tilsku-<noinclude><references/></noinclude> pln29lbg6963ej5ch2348d0alqx4esj 104 133947 314563 2026-03-28T10:13:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ernei øicblikket hadde forutsætninger for at nyde det maleriske ved situationen. Det hele var en god spøk, en festlig avveksling i programmet. Under opmuntrende tilrop fra begge sider paagik kampen mellem Danmarks og Norges haab i de flakkende lys fra kandelabrene indtil det Unge Norge pludselig snubler og spidder sig selv paa motpartens kaarde. Like til venstre for den nederste perle i skjorte brystet trængte kaarden ind ca. 10 em. og Karl Buck sank om paa gulvet med en uhyggelig rallende lyd, mens en mørkerød plet hurtig bredte sig utover hans allerede noget vinflekkete skjorte og vest. I løpet av ct sekund var stemningen slaat om fra glæde til dysterhet. Først i dette øicblik gik det tilsyneladende op for festdeltagerne at det kunde medføre en viss risiko for berusede personer at fegte med skarpe vaaben. Ferslev vaklet et par skridt tilbake og saa med et fortvilet uttryk paa den rødfavede spids av sin kaarde. Ingen sa noget til at begynde med. Mens denne stilfærdige og apatiske panikstemning fremdeles hersket gik Peter, Kahrs og Andreas til arbeide. Andreas tok den faldne under armene, Kahrs grep hans ben og Peter henvendte sig til publikum: «Dette var en overordentlig beklagelig ulykke,» sa han, «men jeg maa fremfor alt be herrerne om ikke at tape fatningen. Min ven herr Andreas<noinclude><references/></noinclude> p0fn9n2iwwrpg8yv9eiz615bnn92cqs 104 133948 314564 2026-03-28T10:15:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lindgaard er norsk læge og vil forta det nødvendige.» En liten stund efter kom Peter tilbake fra det rum hvor den faldne var bragt ind. Paa hans ansigt var registrert lettelse. «Jeg kan glæde Dem, mine herrer,» sa han, «med at dette ikke betyr noget. Det var en ubetydelig rift. Min ven, doktor Lindgaard, har alt forbundet ham og om et par dage er han like frisk igjen. Jeg vil foreslaa at vi gaar ind i røkeværelset. Det ser litt kjedelig ut her med denne blodflekken paa gulvet.» Idet de øvrige trak sig tilbake til det andet værrelse vinket Peter paa Ferslev og bad om at faa et øiebliks samtale med ham i enrum. «Desværre,» sa Peter til ham da de var alene, «saken er nok ikke saa heldig som jeg forklarte for de andre. Karl Buck lever ikke længer. Doktor Lindgaard kunde kun konstatere døden.» Ferslev blev likblek. Han var nu næsten helt ædru, men sa ingenting. Peter klappet ham paa skulderen. «De maa ikke tape motet,» sa han. «Skylden for dette er like meget min som Deres og vi maa træffe et arrangement saa at der ikke blir nogen skandale. Gudskelov er min avdøde ven ugift og har ingen nære paarørende. Vi maa la det se ut som han er død en naturlig død og jeg skal da sørge for at faa ham med til Oslo og faa ham begravet der. De forstaar nu grunden til at jeg underretet de andre herrer om at der ikke var nogen fare paafærde. Det eneste vi maa be Dem hjælpe<noinclude><references/></noinclude> mbc8ifdbrl8ybuwbm3u6y7je8m6ccfg 104 133949 314565 2026-03-28T10:16:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>os med, bortset fra at De selvfølgelig maa holde tæt med det hele, er at skrive en dødsattest. Det kan De jo gjøre uten videre som læge. Det øvrige skal jeg ordne. Jeg vil foreslaa,» fortsatte Peter, «at vi ordner dette hurtigst mulig og saa gaar ind til de andre herrer. Det er meget om at gjøre at ingen faar nogen forestilling om at der er noget paafærde.» Et øieblik efter sat Ferslev og skrev ut dødsattesten, mens Peter besvarte hans forskjellige spørsmaal. Den vante stilling ved bordet med pennen i haanden hadde atter bragt Ferslev til fatning. «Navn?» spurte han Peter. «Ja, De maa undskylde at jeg spør, jeg var visst presentert for Deres ven, men jeg husker ikke længer navnet.» «P. Wessel,» svarte Peter. «Alder?» «37 aar.» «Dødsaarsak?» spurte Ferslev da han hadde faat de øvrige oplysninger. «Hvad skal vi si han døde av?» «Mavesaar,» svarte Peter. «Vi skal holde os til sandheten.» Endelig var det hele Færdig og Peter fulgte Ferslev ind til de andre, som sat i røkeværelset. «Jeg kan glæde Dem med,» sa Peter, «at, som jeg sa Dem før, er der ikke nogen fare paafærde. Herr Ferslev har ogsaa tilset vor ven. Han bør nu ha ro, men sandsynligvis er han frisk igjen imorgen. Om et øieblik skal jeg være tilbake. Jeg skal bare ind og se om han sover.»<noinclude><references/></noinclude> k4edkj7et5l20q933wzrl34zjnbzqkl 104 133950 314566 2026-03-28T10:17:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Inde hos Buck fandt Peter denne ifærd med at fortære ansjos-smørbrød og kold pils. Han hadde avført sig sit brystpanser og den solide gummipose med kirsebærsaft som han med stort besvær hadde baaret rundt hele aftenen. «Det gik flot,» sa Peter. «Peder Wessel er nu officielt avdød i Danmark. Jeg beklager at jeg ikke kan be dig komme ind sammen med de andre. Opfatningene om hvordan du har det er saavidt forskjellige at det kunde virke forvirrende, hvis du viste dig. Et pent stykke arbeide denne kaarden, ikke sandt?» fortsatte han og gjorde utfald med væggen. Det øverste stykke av klingen gled ind i haandtaket. «Det fine ved denne konstruktionen,» sa Peter, «er at der skal ikke saa liten motstand til før fjæren virker. Det var derfor vi ubetinget maatte ha panser og en saa forholdvis solid gummipose. Jaja, hvil i fred, gamle ven. Du tar altsaa toget tilbake til Oslo om ganske faa timer. Det er jo ikke værdt Ferslev træffer dig igjen her.»<noinclude><references/></noinclude> cwyu2jv7hkshgm4lb74wmra1p79y4i2 0 133951 314567 2026-03-28T10:19:00Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=49 to=63 header=1 /> 314567 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=49 to=63 header=1 /> deoppvogz2b79r6b3wq40482czjzw63 104 133952 314570 2026-03-28T10:23:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} Aabenlys sorg er av de følelser som folk i sin almindelighet har en merkelig respekt for. Av denne grund gik det ogsaa forholdsvis glatt og let for Peter at faa ordnet de nødvendige formaliteter med hensyn til hjemreisen med den avdøde P. Wessel. Peter besøkte selv de forskjellige kontorer, iført sorte klær, sort slips og sorte hansker og hans ane sigt hadde som følge av de sidste anstrengende dage en tilstrækkelig grad av blekhet. Tordenskjolds kiste kom efter planen til Peters villa om morgenen dagen efter fegtningen og 24 timer efter var baade kisten og de tre sørgende venner ombord paa «Dronning Maud» paa vei hjem til det længselsfuldt ventende fædreland. Der var i det hele tat kun en vanskelighet ved at faa bragt Tordenskjold ind i landet, nemlig den at man paa toldboden hadde en sterk mistanke om, at der var sprit og ikke de jordiske levninger av en kjær ven Peter og hans to kamerater førte med sig i kisten. Efter meget snak frem og tilbake lykkedes det dog endelig Peter at faa bragt sjøhelten over hans fædrelands grænser og fra bryggen blev nu kisten<noinclude><references/></noinclude> ftmukf20mtqjxqkw8e7d505jhgxbt8f 104 133953 314571 2026-03-28T10:24:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa ubemerket som mulig i en lukket lastebil kjørt ut til Nes, hvor den blev anbragt i en av kjelderne. {{*}} Omtrent en uke senere, mens major Barbak befandt sig paa en av sine mange foredragsreiser, fik hans husholderske, som i hans fravær var alene i hans lille hus øverst oppe i Pilestrædet, et telegram om, at hun kunde ta sig et par dages ferie og reise paa besøk til sine forældre i Drammen. Dagen efter kom Barbak hjem. Han festligholdt sin tilbakekomst i klubben og det var ganske sent paa natten da han lukket op sin gatedør og tændte lyset, d. v. s. han tændte ikke lyset, han bare vred om lysbryteren, men strømmen var slaat av. Barbak kjendte intet til telegrammet som hans husholderske hadde faat. Tvertom han trodde hun hadde faat et andet senere telegram fra ham om at han kom hjem. Med en fyrstik i haanden gik han ind i spisestuen men sprang straks tilbake med et forskrækket skrik. Det var heldig for Barbak at ingen av hans ungdommelige beundrere var tilstede i dette øieblik — hans optræden var ikke saa heltemæssig som den teoretisk burde ha været i en kritisk situation. Fyrstikken slukket idet han hoppet ut av spisestuedøren og han tændte en ny med rystende fingre. — Det kan jo tænkes at de rystet ikke bare av skræk, men ogsaa paa grund av den temmelig<noinclude><references/></noinclude> 4uu9gv3nzaw84tev6ex41lmjsy6xqfr 104 133954 314572 2026-03-28T10:26:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sterke paakjending Barbak hadde været utsat for under tilbakekomstfestlighetene i klubben. Han tittet ind i spisestuen igjen med et svakt haab om at hans fantasi hadde spilt ham et puds, — men nei, — det var intet fantasifoster, der hvor spisebordet skulde ha staat, stod en mørk eketræs likskiste. Et nedstemmende syn. Barbak trak sig igjen ut av spisestuen og løp til entreen. Telefonen var død. Men fæstet til nummerskiven saa Barbak en lap, paa hvilken der stod med latinske bokstaver: {{c|{{stor|TELEFONEN ER I USTAND, LÆS BREV PAA KISTEN.}}}} Atter maatte Barbak tilbake til spisestuen. Han fandt sig dog først et lys og ved hjælp av dette opdaget han en liten konvulut som var an- bragt paa kisten. Den var adressert til ham. {{gap|3em}}''«Kjære Major.'' ''Jeg haaber De ikke tar mig det ilde op at jeg har sendt Deres husholderske bort og koblet ut telefonen.'' ''Naar jeg hermed overantvorder Tordenskjold i Deres varetægt er jeg sikker paa at han er i de bedste hænder og jeg behøver vel ikke be Dem passe godt paa den gamle herre.'' ''At det er den rigtige, behøver jeg ikke forsikre Dem om. De er jo fagmand paa omraadet og kjender sikkert baade vor ven og hans kiste fra før.''<noinclude><references/></noinclude> bmj0adx6xm0mun2o2j7h3yer6vm56at 314573 314572 2026-03-28T10:27:04Z Øystein Tvede 3938 314573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sterke paakjending Barbak hadde været utsat for under tilbakekomstfestlighetene i klubben. Han tittet ind i spisestuen igjen med et svakt haab om at hans fantasi hadde spilt ham et puds, — men nei, — det var intet fantasifoster, der hvor spisebordet skulde ha staat, stod en mørk eketræs likskiste. Et nedstemmende syn. Barbak trak sig igjen ut av spisestuen og løp til entreen. Telefonen var død. Men fæstet til nummerskiven saa Barbak en lap, paa hvilken der stod med latinske bokstaver: {{c|{{stor|TELEFONEN ER I USTAND,<br> LÆS BREV PAA KISTEN.}}}} Atter maatte Barbak tilbake til spisestuen. Han fandt sig dog først et lys og ved hjælp av dette opdaget han en liten konvulut som var an- bragt paa kisten. Den var adressert til ham. {{gap|3em}}''«Kjære Major.'' ''Jeg haaber De ikke tar mig det ilde op at jeg har sendt Deres husholderske bort og koblet ut telefonen.'' ''Naar jeg hermed overantvorder Tordenskjold i Deres varetægt er jeg sikker paa at han er i de bedste hænder og jeg behøver vel ikke be Dem passe godt paa den gamle herre.'' ''At det er den rigtige, behøver jeg ikke forsikre Dem om. De er jo fagmand paa omraadet og kjender sikkert baade vor ven og hans kiste fra før.''<noinclude><references/></noinclude> ry59y2syo9eheli3safnsic1r5sb136 104 133955 314574 2026-03-28T10:29:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> ''Hvad betalingen angaar er jeg kommet til det resultat at De vil faa god bruk for den selv, naar De nu skal skaffe Tordenskjold et værdig opholdssted.'' ''Jeg gaar ut fra at De ikke altid vil ha ham i Deres spisestue, men paa den anden side bør De jo ikke gjerne la det komme til offentlighetens kundskap at han har tat ophold hos Dem.'' ''Det kunde jo let føre til krig med Danmark eller De kunde til og med bli nødt til at sende ham tilbake igjen.'' ''Ja, — kjære major, — disse bagateller ordner De sikkert selv. Hovedsaken er jo at De har faat Deres ønske om at ha ham hos Dem opfvldt.'' ''Skulde der være flere ting av lignende art De ønsker ordnet, staar jeg allid med fornøielse til Deres disposition.'' {{c|Deres ærbødige}} {{høyre|Peter van Heeren»}}<noinclude><references/></noinclude> 07jzs3jdax5jqh9n14x9abmlm60g4xx 0 133956 314575 2026-03-28T10:30:56Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=64 to=67 header=1 /> 314575 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=64 to=67 header=1 /> s8b6z7z2vxqfkggjj1huo3dk71porcp 104 133957 314578 2026-03-28T10:37:26Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 314578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 133958 314579 2026-03-28T10:38:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} «Ældre folk vil endnu huske» det røre som affæren med Tordenskjolds hjemsendelse til Oslo i sin tid voldte. De mange diplomatiske forviklinger som fulgte, endte, hvis jeg ikke husker feil, i et kompromis, bestaaende i at den gamle sjøhelt fik et Mausoleum paa Munkholmen, mens den norske regjering til gjengjæld forpligtet sig til ikke at omdøpe bynavnene Fredrikshald, Fredrikstad, Kristiansand og Kristiansund, hvad den derpaa følgende regjering dog gik fra med den kjendte begrundelse at en radikal regjering ikke kan føle sig bundet av de løfter som avgis av en konservativ og omvendt. Da dette hændte var imidlertid Peters interesse for Peder Wessel Tordenskjold allerede forlængst gaat al kjødets gang og ihvertfald indtraf det paa et senere tidspunkt end den periode i Peters liv som denne bok handler om, saa vi kan foreløbig se bort fra det eller stille det i bero. I Peters privatliv forekom der ingen begivenheter av større interesse i den første tid efter Tordenskjold-ekspeditionen.<noinclude><references/></noinclude> lt38ymap5e1ezispk6p3l6h1yjrzvwd 104 133959 314580 2026-03-28T10:40:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han manglet initiativ til at ta sig noget til, bestemte sig nu og da halvveis til at reise ned til Frankrike for at se hvad Tatjana foretok sig, men ombestemte sig igjen og fordrev tiden hjemme med golf og kortspil og mere eller mindre kjedelige selskaper. I det hele tat kan man jo godt medgi at blandt de mange bedaarende sider som Oslolivet har, er ikke det spændende moment det mest fremtrædende. Oslo er en hyggelig by for den som har noget at gjøre der, selv om det er aldrig saa litet, men for en som ikke har noget andet at foreta sig end at faa tiden til at gaa, er ikke Oslo stedet i det lange løp og det fik Peter anledning til at konstatere. En maaneds tid efterat de værste bølger omkring Tordenskjold hadde lagt sig, kom Peter fra golfklubben ut til Nes, hver hans mor residerte. Paa Nes fandt han sin mor sammen med Mr. Field, Kätie og fru Mimmi Timm med egtemand. Mimmi var en tres eller firmenning av Peter og var kort tid i forveien blit gift med den unge Preben Timm, en mand av god familie med mange penger, men som ikke desto mindre hadde utprægede literære interesser, noget som de fleste av hans omgangskreds og desuten den største del av det avislæsende publikum fandt meget beklagelig, idet hans interesser gav sig utslag i lange betragtninger over den moderne literatur i ind- og utland. Der var dem som skumlet om at han betalte meget dyrt for at faa sine artikler ind, men dette var ondsindet sladder, baade fordi det ikke kunde falde<noinclude><references/></noinclude> g1at7rc5qkkb9c8mq7r7372nygtosbi 104 133960 314581 2026-03-28T10:42:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham ind og fordi pressen i Norge som alle vet er helt ubestikkelig. «Naa Peter,» sa Kätie, «hvordan gaar det med dig? Jeg synes du ser litt motløs ut. Savner du eventyr, eller gaar du fremdeles og sørger over din troløse elskede i Frankrike.» «Du maa ikke spøke med saant, Kätie,» sa Peter strengt, «desuten er det slet ikke sikkert at hun er troløs. Derimot er det desværre sikkert at hun tror jeg er det, hvilket ikke er tilfældet.» «Desværre?» «Det er som man tar det, Kätie. Forresten skulde du ikke snakke om kjærlighet i det hele tat, du som bare har været skilt litt over et halvt aar.» «Peter har altid hat saanne aldeles overdrevne forestillinger om egteskapet,» sa Kätie til fru van Heeren. Gud vet hvad hun egentlig mente med det, men hun hadde det med slike helt umotiverte bemerkninger. «Ulykkelig kjærlighet,» sa fru van Heeren, «er bedaarende den tid den varer, men det er græsselig vanskelig at holde den gaaende i længere tid. Det er likesom den svinder hen av sig selv og dør ut av mangel paa næring.» «Dere er nogen forstaaelsesløse kynikere,» sa Peter, «jeg angrer paa at jeg har git mig i snak med dere i det hele tat. Jeg vil heller snakke med Mimmi og Preben som er nygifte og sentimentale.» Preben var imidlertid en sky og tilbakeholden mand undtagen like overfor aviserne og saa sig ge-<noinclude><references/></noinclude> ntcaeqtginodbb4n4zt6lq5l6mun68q 104 133961 314582 2026-03-28T10:43:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nert rundt i de hjørner av værelset hvor der ikke sat nogen. Mimmi derimot var av en anden støpning og kunde ikke la denne anledning gaa fra sig til at gi uttryk for den opfatning av livet hun hadde erhvervet sig i den senere tid. Heller ikke hos Mimmi fandt Peter den sympati han søkte. «Naar du er lei av dig og misfornøiet med livet, Peter,» sa hun, «saa er det simpelthen fordi du ikke har noget at gjøre. Du tænker aldrig paa andet end at more dig og faa tiden til at gaa, og paa den maaten blir livet tomt og indholdsløst. Jeg er ganske enig med Preben. Han sier at alle voksne mandfolk bør arbeide og tjene penger, — iallefald til husleien.» Preben saa endnu mere genert ut end før og der kunde ikke være tvil om at hadde han sagt det, saa angret han nu. «Jeg gaar ut fra du mener husleien i byen, Mimmi,» sa Peter. «Dere har jo et hus paa landet ogsaa, saavidt jeg vet, og du vil da ikke paastaa at din mand kan tjene til begge dele? I saa tilfælde maa jeg iallefald si at han har min høicste agtelse. Hvad mig selv angaar er jeg iallefald ganske sikker paa at jeg ikke vilde kunne klare at tjene til husleien, hverken her eller i Parkveien. Men det spiller jo ogsaa mindre rolle. Det er san mange som gjerne vil tjene penger. Og jeg synes tvertimot man burde sætte pris paa saanne typer som mig som holder sig beskedent tilbake, naar det gjælder at søke ledige stillinger.»<noinclude><references/></noinclude> bf7ezsu00loilp1sotmre7ngt8zgevw 104 133962 314583 2026-03-28T10:45:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Hear, hear,» sa Mr. Field, som her forstod at han hadde fundet en beslegtet aand. Mr. Field hørte til den meget behagelige type engelskmænd som deler sin tid nogenlunde likelig mellem sæsongen eller rettere sagt sæsongerne i London, sæsongen ved Rivieraen, sæsongen i Schweiz og laksefisket i Norge. Den sidste interesse var hos Mr. Field en slags originalitet som ga ham et ubetinget plus like overfor de fleste av hans omgangsvenner i den engelske societet. «Nei, naar jeg nu tænker mig om, Mimmil» sa Poter, «det cr jo slet ikke te jeg har bruk for. Jeg vil virkelig ha noget at spise. Jeg har ikke spist lunch endda. Kätie, du faar komme ind i spisestuen og holde mig med selskap, mens jeg spiser litt rester. Kanske jeg samtidig kan lære dig noget om ulykkelig kjærlighet som du aldrig har hat nogen anelse om.» {{*}} «Apropos, om ingenting,» sa Kiitie til Peter noget senere, «har du ikke stødt paa vor fælles gamle ven Hilmer siden du kom tilbake? Han er vel fremdeles ikke noget videre blid paa dig, tænker jeg.» «Tja,» sa Peter, «i grunden burde han jo være det, for jeg lot ham jo slippe umaadelig letvint fra den historien han hadde rotet sig op i i Frankrike. Men kjender jeg ham ret, saa er han visst et<noinclude><references/></noinclude> 8zzxlt4qcudwbx2emgogoi9f40e4ovy 104 133963 314584 2026-03-28T10:47:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>utaknemmelig bæst og spekulerer vel fremdeles paa at spille mig et eller andet puds til gjengjæld for de mange jeg har spillet ham i tidens løp.» «Jeg vet ikke om ikke Hilmer i grunden er meget farligere end du tror,» sa Kätie. «Iallefald her hjemme. Du vet han har adskillig politisk indflydelse, han har jo til og med faat sin gamle ven Stern ind i politiet igjen, tiltrods for at Viklund ikke kan fordra ham. Før eller siden kommer du nok til at høre noget fra Hilmer, og nu er han vel blit forsigtigere av erfaring, saa at han blir desto farligere.» Peter sukket. «Jeg haaber han ikke venter for længe,» sa han, «jeg maa si tilværelsen har været forholdsvis litet oplevelsesrik siden jeg var i Danmark. Jeg har indtryk av at det ikke sker nogen ting praktisk talt, nu om dagen. Eller kanske er det jeg selv som har mistet initiativet.» {{*}} Dagene gik imidlertid uten nogen yderligere oplevelser for Peter, den ene dag like ensformig som den anden, bortset fra at der en tid efter samtalen med Kätic paa Nes blev rapporteret et indbrudsforsøk i hans hus i Parkveien. Huset hadde staat tomt ved anledningen og tyvene var aabenbart kommet ind paa en ganske enkel maate, ved at presse slaaen paa Yale-laasen ind med et knivblad.<noinclude><references/></noinclude> i4bigkun740kmayjxjyysbdz5xxwv37 104 133964 314585 2026-03-28T10:47:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der var et elektrisk alarmsystem i huset, og dette hadde øiensynlig været i funktion, men da huset stod tomt hadde det ikke hat nogen anden virkning end at det aabenbart hadde skræmt tyvene, idet intet kunde sees at være stjaalet. Peter gjorde sig ikke engang det bryderi at rapportere indbrudsforsøket til politiet.<noinclude><references/></noinclude> sf8qih8v4xr4s37y8p9dozjkbphi6t8 0 133965 314586 2026-03-28T10:48:33Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=69 to=74 header=1 /> 314586 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=69 to=74 header=1 /> o3h9gehebweqgaa758qlz6j4gzmt0r4 104 133966 314588 2026-03-28T11:20:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} I en liten gaard i Øvre Voldgate ligger som man vet den lille filial av Landmandsbanken. Filialen hadde i og for sig ingensomhelst berettigelse og formodes at være oprettet med henblik paa valutaspekulationer, som efter hvad rygtene fortalte ogsaa blev drevet i en ganske stor stil fra den i og for sig beskedne lille bankbygning. Gaarden var ikke oprindelig bygget som bank, men blev omindredet for anledningen og der blev da i kjelderen støpt et rummelig staalbetonghvælv som gav plads baade for bankens egne værdipapirer og for en række sikkerhetsbokser til disposition for en del av bankens større kunder, blandt andet ogsaa overretssakfører Hilmer, som, sine principper tro, hadde skaffet sig en stilling i bankens direktion. Baksiden av banken vendte ut mot ct gammelt gaardsrum, som var skilt fra nabogaarden ved et høit plankegjærde. I sin tid hadde gaarden paa den side av Øvre Voldgate, hvor bankfilialen laa, været bebodd av smaa haandverkerfamilier, men disse var efterhaanden blit fortrængt av butikker og forretninger og om eftermiddagene og aftenerne var strøket som utdødd. {{c|●}}<noinclude><references/></noinclude> sjplnn79r9yxmq1ocvuxbk27ig7yu4y 104 133967 314589 2026-03-28T11:22:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En mørk graaveirsnat mellem lørdag og søndag vilde en iagttager som befandt sig paa gaardsrummet bak bankbygningen kunne ha set to mistænkelig utseende personer med en pakke, der aabenbart indeholdt flere tunge gjenstande, krype over gjærdet som skilte bankbygningens bakgaard fra nabogaardens. Jeg skylder at oplyse at der ikke befandt sig nogen iagttager i bankens bakgaard. Hadde det været tilfælde, vilde følgen enten været at de begivenheter som nu skal skildres, ikke hadde fundet sted, eller at iagttageren næste morgen var blit fundet død eller bevisstløs et eller andet sted i omegnen. De to frække indbrudstyver, som man vel kan kalde dem, — idet det maa antas at de skarpsindige læsere allerede nu har gjættet hvad hensigten med det natlige besøk var —, landet paa gaardspladsen, sneg sig forsigtig over denne og begyndte at bearbeide jernstængerne foran et av kjeldervinduene med en vel oljet baugfil. En baugfil er, som alle teknikere vil vite, en fil der ser ut som en sag, og som er beregnet til at sage eller file over jernstænger. Efter vel en halv times stilfærdig, men intenst arbeide var to av de tykke jernstænger foran kjeldervinduet saget over og blev derefter bøiet op saa at en mand kunde komme ind. En efter en forsvandt misdæderne i den mørke kjelder, hvor de ved hjælp av en elektrisk lommelykt fandt veien frem til panserdøren, der skilte dem fra staalbetonghvælvet.<noinclude><references/></noinclude> nzpxq36ris8s0su75kf9m1wum4uxdvl 104 133968 314590 2026-03-28T11:23:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Her viste det sig hvad hensigten var med den tunge pakke de hele tiden hadde slæpt med sig. Pakken indeholdt to lange staaleylindre, en del armerte gummislanger og et messinginstrument, som saa ut som en litt vanskapt presisionspistol. Kort efter fræste en næsten usynlig blaa flamme ut av pistolaapningen og blev rettet mot panserdøren i nærheten av laasemekanismen. Der sprutet intense blaahvite gnister av staaldøren der hvor flammen blev rettet mot den, og ett efter ett blev de tykke lag staal i døren fortæret av det overophetede surstof. Selv efter at hele midtpartiet av døren omkring kombinationslaasen var fjernet, var det ikke nogen lek at faa døren op. En efter en maatte de mange laasbolter trækkes ut av sine huller, og skjønt det aabenbart var en øvet og dygtig fagmand som arbeidet, var der gaat adskillige timer før hvælvet var aapnet. Efter dette gik imidlertid arbeidet lettere. Staalbetonghvælvet var anset som i og for sig saa sikkert, at de indenfor liggende sikkerhetsskap, hvoriblandt ogsaa det som indeholdt bankens egne værdipapirer, kun bestod av forholdsvis tynde plater og væsentlig var laget med henblik paa varmeisolation. Autogenflammen skar gjennem døren til bankskapet i løpet av mindre end et kvarters tid og fra skapet blev fjernet en tyk pakke engelske banknoter. Den av deltagerne som ikke hadde beskjæftiget sig med den haandverksmæssige del av arbeidet<noinclude><references/></noinclude> mpjjeykdnvj5xn2bputbj29jyqcjakv 104 133969 314591 2026-03-28T11:24:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>undersøkte raskt pakkens indhold, nikket tilfreds, tok to nøkler op av lommen, laaste op en av de private sikkerhetsbokser og anbragte pakken i denne. Saa blev autogen-skjæreapparaturen pakket omhyggelig ind igjen, og de eiendommelige indbrudstyver forsvandt like stille og ubemerket som de var kommet. De eneste spor de hadde efterlatt sig som politiet kunde ha interesse for var en blank nikkel lommelykt og en guldmanchetknap som var blit liggende igjen utenfor døren til kassehvælvet.<noinclude><references/></noinclude> tfjukk7cq88qlji7njgt60o1tv5e8za 0 133970 314592 2026-03-28T11:27:35Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=75 to=78 header=1 /> 314592 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=75 to=78 header=1 /> 22pajotrugp2wqbpj6zviune27t0qvs 104 133971 314593 2026-03-28T11:29:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} Peter kom sent hjem den aften, da det netop beskrevne overordentlig frække indbrud i Landmandsbanken fandt sted og laa i badet da telefonen paa hans natbord ringte. «Det er fra Liaker landhandleri i Hakedal,» sa en stemme i telefonen. «Der er en dame heroppe fra Oslo som har gjørt i filler bilen sin i grøften og er kommet litt til skade. Hun sier hun heter fru Winther og bad at jeg skulde ringe dette nummeret for at faa Dem til at komme op og hente hende.» «Er hun meget skadet?» spurte Peter. «Nei, ikke no større,» svarte manden i telefonen, «hun har slaat sig litt i hodet, men hun ligger paa en sofa nu og bad at jeg skulde ringe.» Peter fik indgaacnde beskrivelse av hvor uheldet var foregaat. Det var like ovenfor Hakedal, der hvor veien kommer ut paa Hakedalsjordene fra Harestuskogen. «Fornuftig menneske, Kätie,» tænkte Peter, «hun er formodentlig sammen med en eller anden, saa hun helst ikke vil det skal bli for mye snak, og hun vet at jeg kommer med det samme.» Hvilket han ogsaa gjorde. Et kvarters tid efter svinget han sin store Hi-<noinclude><references/></noinclude> rfrkzgjmh0dq94mzew48fycoa464uwr 104 133972 314594 2026-03-28T11:30:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>spano ut av gaardspladsen og strøk gjennem de nu næsten folketomme gater op gjennem byen, forbi Grefsen og indover Kjelsaasveien. Vel forbi Grorud satte han sig behagelig tilbake i sætet og lot vognen vise hvad den kunde. Som en skygge føk bilen opover de lange rette veistrækninger mellem Nitedal og Hakedal, og først i svingen et stykke ovenfor Hakedal station sagtnet han farten noget, og begyndte at se sig om efter Kåtie og hendes forulykkede bil. Paa det sted, hvor uheldet cfter beskrivelsen skulde ha foregaat, fandtes der intet spor av biler eller mennesker. Han kjørte for sikkerhets skyld endnu et stykke opover gjennem den første skogstrækning, men heller ikke paa det aapne jorde et stykke oppe i Harestuskogen fandtes der spor av folk eller biler. Han kom nu ogsaa til at tænke paa at han i grunden aldrig hadde set noget landhandleri paa de kanter. Nogen ganske faa hus laa der langs veien, men i ingen av dem var der tændt lys, og tilslut maatte han opgi søkningen og indrømme at han maatte være blit holdt for nar av en eller anden. Et stykke ovenfor Hakedal station sat der en gammel mand paa en stabbesten ved veikanten med en stor bør smaaved ved siden av Peter kjørte langsomt op ved siden av ham. «Goddag,» sa han, «eller rettere sagt godnat. Du har tung bør ser jeg, kanske du vil sitte paa litt?» Manden saa mistænksomt paa ham.<noinclude><references/></noinclude> fighomiu2pxqfx80zivmknwf8vyygdj 314608 314594 2026-03-28T11:50:32Z Øystein Tvede 3938 314608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>spano ut av gaardspladsen og strøk gjennem de nu næsten folketomme gater op gjennem byen, forbi Grefsen og indover Kjelsaasveien. Vel forbi Grorud satte han sig behagelig tilbake i sætet og lot vognen vise hvad den kunde. Som en skygge føk bilen opover de lange rette veistrækninger mellem Nitedal og Hakedal, og først i svingen et stykke ovenfor Hakedal station sagtnet han farten noget, og begyndte at se sig om efter Kätie og hendes forulykkede bil. Paa det sted, hvor uheldet efter beskrivelsen skulde ha foregaat, fandtes der intet spor av biler eller mennesker. Han kjørte for sikkerhets skyld endnu et stykke opover gjennem den første skogstrækning, men heller ikke paa det aapne jorde et stykke oppe i Harestuskogen fandtes der spor av folk eller biler. Han kom nu ogsaa til at tænke paa at han i grunden aldrig hadde set noget landhandleri paa de kanter. Nogen ganske faa hus laa der langs veien, men i ingen av dem var der tændt lys, og tilslut maatte han opgi søkningen og indrømme at han maatte være blit holdt for nar av en eller anden. Et stykke ovenfor Hakedal station sat der en gammel mand paa en stabbesten ved veikanten med en stor bør smaaved ved siden av Peter kjørte langsomt op ved siden av ham. «Goddag,» sa han, «eller rettere sagt godnat. Du har tung bør ser jeg, kanske du vil sitte paa litt?» Manden saa mistænksomt paa ham.<noinclude><references/></noinclude> o8af2a2nb5o29vfruwn6b320gwg24td 104 133973 314595 2026-03-28T11:33:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg har vel lov aa plokke ve' det jeg trenger til brende vel,» sa han halvt utfordrende. «Det er vel ikke no mening i andet.» «Ingen er mere enig i det end jeg, gamle ven,» sa Peter, «pluk saa meget du vil, jeg skal til og med kjøre baade dig og veden hjem efterpaa.» Han tok frem sit cigaretfuteral og bød den gamle skurk en Khedive. «Tak, som byr,» sa den gamle, tok omhyggelig to cigaretter ut av futeralet, rev papiret av dem og stak tobakken i munden. For ikke at vise sig uhøflig fandt Peter at burde gjøre det samme, skjønt denne maate at konsu- mere cigaretter paa i og for sig bød ham meget imot. Men hans kameratslighet blev belønnet av den gamle vedtyv, som nu kastet al mistanke overbord og til og med gik saa langt som til at foreslaa Peter at han skulde bli med ham en ekstra tur i skogen for at faa litt mere ved med det samme, siden de nu engang var to og desuten hadde bilen til at fragte veden paa. Veden befandt sig et stykke inde i skogen, net ophugget og opstablet, hvad der jo forøvrig tydet paa at den gamle herres ret til at benytte sig av den vistnok vilde bli bestridt av eieren, om han var blit gjort opmerksom paa forholdet. I stuen hos den gamle mand fik Peter en kop kaffe og maatte spise endnu en av sine cigaretter, efterat han forgjæves hadde prøvet at overtale sin vert til at indta sin i form av røk. Peter van Heeren kunde undertiden utvise en<noinclude><references/></noinclude> iapefikx17xsvay23754bb8aklvghjv 104 133974 314596 2026-03-28T11:35:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rent overdreven høflighet like overfor dem han satte pris paa. Det begyndte at bli lyst da Peter efter sin natlige ekspedition vendte tilbake til Parkveien og gik over til nydelsen av den gode samvittighets drømmefri søvn. {{*}} Ved tostiden næste formiddag blev Peter vækket av sin tjener Jeremias, som diskret kom ind og meldte en visit. «Hvem er det?» sa Peter søvnig. «Det er herr Viklund, opdagelsesehefen.» Peter trak øienbrynene i veiret. «Det var pokker saa fort politiet arbeider her i landet nu,» sa han. «Gjør man en forbrydelse om natten kommer straks opdagelsesehefen og tar en paa sengen om morgenen.» {{*}} «Ja, De maa undskylde, kjære Viklund,» sa Peter da opdagelseschefen blev vist ind paa hans soveværelse. «Jeg er ikke rigtig kommet mig op av dynene endnu, som De ser, men jeg har hat en anstrengende nat og maa hvile ut.» «Hvad?» sa Viklund, «har De hat en anstrengende nat? Er det indiskret at spørre, hvad De har foretat Dem?» Peter klødde sig i hodet.<noinclude><references/></noinclude> 9676sa1rqfmctfsxgl6uk08luwdt1qt 104 133975 314597 2026-03-28T11:39:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, Viklund,» sa han, «siden De spør mig saa likefrem og direkte saa maa jeg indrømme at det er litt indiskret. Jeg tror ikke det vil være passende at betro politiet hvad jeg har foretat mig.» Viklund saa eftertænksomt paa ham. «Jeg er aldrig rigtig klar over om De snakker alvorlig eller spøker, herr van Heeren,» sa han, «men i dette tilfælde tror jeg at jeg som Deres ven maa raade Dem til at snakke alvorlig. Der blev inat gjort indbrud i Landmandsbanken og stjaalet 20.000 pund i engelske sedler. Panserdørene er blit skaaret igjennem med autogenskjæreapparat.» «Hal» sa Peter. «De smigrer mig meget ved øieblikkelig at henvende Dem til mig. Men jeg skammer mig ved at maatte fortælle Dem at jeg ikke har gjort det. En ren forglemmelse fra min side naturligvis, at jeg ikke har gjort indbrud i nogen bank inat, men jeg var saa optat med andre forbrydelser at jeg simpelthen ikke fik tid. Fandt De noget spor efter tyvene? Det er jo det man spør politiet om ved den slags anledninger.» «Paa en maate,» sa Viklund, «og det er derfor jeg kommer til Dem. Det er helt galt av mig som politimand at gjøre det, det er jeg fuldt opmerksom paa, og før jeg sier Dem noget mere om dette maa jeg derfor avkræve Dem Deres æresord paa at De naar som helst jeg kræver det vil være til min disposition.» «Med fornøielse, kjære Viklund,» sa Peter, «jeg gjør intet heller. Men si mig alvorlig talt: Hvorfor vender De<noinclude><references/></noinclude> nmb2n0n3fcbrs5hbbjzrsggid0x02h7 104 133976 314598 2026-03-28T11:40:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem akkurat til mig? De skulde vel ikke ha fundet avtryk av mine sko i banken ogsaa, som De husker De i sin tid fandt paa vinduskarmen i Windelmans magasin?» «Jeg kan altsaa gaa ut fra at jeg har Deres æres» ord?» sa Viklund. «Vel, saa skal jeg sætte Dem ind i hvad der er foregaat, skjønt, — som sagt, — det er yderst litet konduitemæssig av mig at gjøre det. Jeg tror imidlertid ikke at De har været paafærde denne gang, skjønt jeg vil vel i tilfælde være den eneste som ikke tror det efter det som foreligger. Altsaa, for det første: Kan De huske om De har et sæt graverte guld manchetknapper, kjøpt hos Cartier i Paris?» «Ja, absolut,» sa Peter. «Jeg har dem til og med her, — et øieblik.» Han gik hen til sit toiletskap og tok ut et litet rødt skindfuteral. «Hei!» sa han, «hvad er dette? Her er futeralet og her er den ene av manchetknappene, men hvor er den andre?» «Den andre,» sa Viklund, «blev idagmorges fundet av politiet like utenfor kassahvælvet i Landmandsbanken. Desuten fandt vi en liten nikkel lommelygt som bar tydelige fingeravtryk. Jeg har sammenlignet fingeravtrykkene med de avtryk som De engang var saa clskværdig at la mig ta av Deres fingre og jeg beklager at maatte si Dem at de stemmer paa en prik.» Peter gik bort til skapet igjen og saa efter.<noinclude><references/></noinclude> ew3pa5xfoqi5yj9exlhslbjbtxobu7y 104 133977 314599 2026-03-28T11:41:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Det er ikke noget forbausende i det,» sa han. «Lygten er aabenbart ogsaa min. Iallefald hadde jeg en saadan lygt liggende her og den er væk.» «Ja, De skjønner,» sa Viklund, «dette var jeg ogsaa paa det rene med da jeg kom hit. Og De forstaar vel nu hvorfor jeg maatte ta visse forholdsregler, før jeg betrodde Dem hvad der var foregaat.» «Tak skal De ha,» sa Poter. Det smigrer mig at De iallefald stoler paa mit ord. Jeg er meget glad for at det er Dem som er opdagelseschef her. Gud vet om nogen anden hadde været saa fornuftig som De har været. Det kan forøvrig kanske interesse Dem at faa vite, at der blev gjort et indbrudsforsøk her for en 14 dages tid siden og da maa disse ting være forsvundet, skjønt jeg ikke opdaget det dengang. Jeg tror, Viklund, at vi denne gang kan samarbeide i retfærdighetens tjeneste og virkelig finde forbryderen.» «Vel,» sa Viklund, «vi kommer nu tilbake til det som jeg spurte Dem om først. Hvad foretok De Dem inat? Kassehvælvet blev aapnet ved firetiden, det kan man se av tidslaasen paa døren. De moderne panserhvælvdører staar som De vet i forbindelse med et urverk som gjør at de normalt bare kan aapnes paa et ganske bestemt tidspunkt.» Peter smilte. «Dette er en meget vigtig lærdom for mig,» sa han. «Det viser hvordan en liten bagatel kan ødelægge den mest omtænksomt planlagte skurkestrek.<noinclude><references/></noinclude> q3ebxe628et2wpn9i5xqcwx7mrmb148 104 133978 314600 2026-03-28T11:43:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Inat ved firetiden skulde jeg efter forbrydernes mening befinde mig mutters alene i bil paa veien mellem Hakedal og Harestuen. Men forbryderne hadde ikke tat mit gode hjerte og min store hjælpsomhet med i betragtning. De filt mig lurt op i Hakedal meget letvint ved hjælp av en falsk telefonbesked, men paa tilbakeveien traf jeg cn ældre kollega, eller rettere sagt en ældre tyv og tilbragte et par timer sammen med ham med at stjæle ved fra godseier Hauers skoger. Jeg hadde egentlig tænkt ikke at si noget til Hauer om det, for Gud vet om han ikke vil forlange at jeg skal erstatte ham veden! Men man faar ta det onde med det gode i vor profession. Nok er det, ved firetiden sat jeg og drak kaffe i en liten stue i Harestuskogen og jeg kjørte ikke derfra før ved femtiden.» Viklund pustet lettet. «De er altsaa ganske sikker paa at De kan bevise Deres alibi?» sa han. «Ubetinget,» svarte Peter. «Men jeg maa indrømme at jeg gruelig nødig vil gjøre det. Min gamle ven deroppe vilde jo komme til at betragte mig som en angiver av den laveste sort og jeg vilde aldrig turde se ham i øinene mere. Hvad har De gjort med manchetknappen?» «Manchetknappen?» sa Viklund, «skulde iaften avgaa med en av vore folk til Paris. Men saadan som saken nu ligger an kan vi jo se bort fra det» «Ja,» sa Peter, «jeg er ikke saa sikker paa at De ikke burde gjøre det. Hovedsaken i dette tilfælde er jo at knipe de virkelige forbrydere. Skjønt jeg<noinclude><references/></noinclude> npmdl969geqbaiy3eg1i9db70ehmqr2 104 133979 314601 2026-03-28T11:44:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaar ut fra at De selv, likefuldt som jeg, har en sterkt begrundet mistanke om hvem det er som staar bak dette, vil det kanske ikke bli saa let at bevise, med mindre vi lar dem svæve i den tro, at politiet fældende beviser mot mig. Jeg tror De skal la saken utvikle sig nøiagtig paa den maate som De vilde ka gjort om De ikke hadde kjendt mig og ikke faat disse oplysninger om hvad jeg har foretat mig. Vi skal helt privat, for at berolige Deres professionelle samvittighet, ta en liten kjøretur op til min gamle ven i skogen, saa kan De uten at si hvem De er, faa bekræftelse paa mit alibi. Forøvrig skal vi la saken utvikle sig paa vanlig maate indtil jeg sitter vel i fængsel. Jeg tror i grunden ikke de andre kommer til at turde foreta sig noget før den sak er i orden. Men før De gaar herfra, Viklund, vil jeg gjerne at De sammen med mig og Jeremias skal foreta en nøiagtig husundersøkelse, for det kan jo tænkes at de har efterlatt andre beviser her ogsaa som det kunde være bra at være paa det rene med.» Resten av dagen tilbragte Viklund, Jeremias og Peter med at gjennemsøke huset fra loft til kjelder. Og undersøkelsen bragte for dagen at der under koksen i kjelderen laa skjult et komplet autogenskjæreapparat med tømte gaseylindre og i nærheten av dette en krøllet konvolut med Landmandsbankens firmastempel. «Vel planlagt,» sa Peter, «meget vel planlagt. Det er i grunden forbandet synd at saa meget arbeide<noinclude><references/></noinclude> nqf4vs0r6ild5q8ehafx3u3z0w0y56r 104 133980 314602 2026-03-28T11:45:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skal være holt bortkastet bare paa grund av en gammel vedtyv.» Viklund rystet betænkt paa hodet. Han tvilte i grunden slet ikke paa det Peter hadde sagt, men hans professionelle instinkter protesterte allikevel mot at gaa glip av saa mange udmerkede indicier. Det var først cfterat han sammen med Peter hadde avlagt en sen aftenvisit og drukket kaffe med den gamle vedtyv i Hakedal, at hans sind virkelig faldt helt til ro. «Forsaavidt,» sa Viklund, «or altsaa saken grei; vi kan bevise at De ikke er forbryderen. Men dette er jo bare et negativt resultat. De sier at De har en mistanke om hvem som staar bak dette, og jeg forstaar hvem De sigter til. — Men det er ikke nok. Vi maa prøve at finde ut hvem det var som telefonerte til Dem. Er De sikker paa at det var en rikstelefonsamtale?» Peter tænkte sig om et øieblik. «Ja,» sa han. «Apparatet ringte paa den maaten som det gjør fra rikstelefonen, og desuten husker jeg godt at en damestemme sa «Rikstelefon Hakedal.» «Det var pokker saa omtænksomt gjort,» sa Viklund. «Pokker saa omtænktsomt, — men paa den anden side litt uforsigtig. Hvis det virkelig var en rikstelefon fra Hakedal, kan vi jo let finde ut hvor den kom fra.» Et besøk paa rikstelefonens kontor bragte paa det rene at opringningen til Peters nummer den<noinclude><references/></noinclude> 13lq3w73wptyk4k9lxff1x4052rcrry 314603 314602 2026-03-28T11:45:29Z Øystein Tvede 3938 314603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skal være helt bortkastet bare paa grund av en gammel vedtyv.» Viklund rystet betænkt paa hodet. Han tvilte i grunden slet ikke paa det Peter hadde sagt, men hans professionelle instinkter protesterte allikevel mot at gaa glip av saa mange udmerkede indicier. Det var først cfterat han sammen med Peter hadde avlagt en sen aftenvisit og drukket kaffe med den gamle vedtyv i Hakedal, at hans sind virkelig faldt helt til ro. «Forsaavidt,» sa Viklund, «or altsaa saken grei; vi kan bevise at De ikke er forbryderen. Men dette er jo bare et negativt resultat. De sier at De har en mistanke om hvem som staar bak dette, og jeg forstaar hvem De sigter til. — Men det er ikke nok. Vi maa prøve at finde ut hvem det var som telefonerte til Dem. Er De sikker paa at det var en rikstelefonsamtale?» Peter tænkte sig om et øieblik. «Ja,» sa han. «Apparatet ringte paa den maaten som det gjør fra rikstelefonen, og desuten husker jeg godt at en damestemme sa «Rikstelefon Hakedal.» «Det var pokker saa omtænksomt gjort,» sa Viklund. «Pokker saa omtænktsomt, — men paa den anden side litt uforsigtig. Hvis det virkelig var en rikstelefon fra Hakedal, kan vi jo let finde ut hvor den kom fra.» Et besøk paa rikstelefonens kontor bragte paa det rene at opringningen til Peters nummer den<noinclude><references/></noinclude> cpfav4bv2sa3rlsx947dit5xeb08q0w 104 133981 314604 2026-03-28T11:46:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>angjældende nat skrev sig fra Hakedals Turisthotel. «Tja,» sa Viklund, «dette kan bli vanskelig, men vi faar prøve. Ihvertfald maa vi en tur til op i Hakedal.» Verten paa Hakedals Turisthotel negtet først bestemt at der hadde været nogen gjester som hadde telefonert til Oslo den angjældende nat. Et skarpt krydsforhør av Viklund bragte imidlertid snart en tilstaaelse for dagen. Et par dage før inbrudsnatten hadde hotellet hat besøk av et par herrer i bil. Han kjendte ikke herrerne. Bilen var en privatbil, — en amerikansk vogn av en almindelig type, — han husket ikke merket. Om han kunde beskrive herrerne? Han husket ikke godt hvordan de saa ut. Et noksaa almindelig utseende. En av dem hadde forklaret ham at de agtet at spille en ven i Oslo et puds, det gjaldt et veddemaal. Paa ct bestemt klokkeslet en bestemt dag skulde han ringe til et nummer i Oslo og gi en besked. Den besked som Peter hadde faat. Han hadde mottat 100 kroner for at gjøre det, og mente det var en forholdsvis uskyldig spøk. Om han vilde kunne kjende igjen de to herrer, hvis han saa dem? Han trodde det neppe. — De snakket sammen ute ved bilen og det var forholdsvis mørkt. Alt i alt ingen opmuntrende hotelvert at snakke med.<noinclude><references/></noinclude> 8c8gvd6gh7ona50psp5rg15kcaxq689 104 133982 314605 2026-03-28T11:48:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvis han visste noget more vilde han ihvertfald aabenbart ikke ut med det. {{*}} «Alt peker i den rigtige retning,» sa Viklund da de kjørte nedover igjen, «men nogen sikkerhet har vi ikke og faar det vel vanskelig ogsaa, hvis vi ikke kan knipe dem med sedlerne paa sig. De kjører forresten pokker saa fort, van Heeren. Husk paa hvem De har i bilen; det vilde unegtelig være flaut for mig om mine kolleger paa Grorud skulde stoppe os for ulovlig kjøring.» «Pst,» sa Peter, «det var en idé, — en aldrig saa liten chanse. Politiet paa Grorud har jo ord paa sig for at være temmelig nidkjært overfor biler. La os avlægge dem et besøk og høre om de noterte nogen Oslovogner den dag de to herrer besøkte Hakedals Turisthotel.» «De har ret,» sa Viklund. «Alt maa forsøkes. skjønt chancen er vel ikke stor.» Paa Grorud hadde de imidlertid heldet med sig. 16 biler var notert for ulovlig kjøring paa vei mot Oslo i tiden umiddelbart efter de to herrers besøk i Hakedal og ved at se efter i nummerfor tegnelsen blev det konstatert at en av disse tilhørte overretssakfører Hilmer. «Nu,» sa Peter, da de kom ut, «nu Viklund, er De vel nogenlunde klar over historiens gang» Viklund nikket. «Et fint komplot,» sa han, «men altsaa ikke fint<noinclude><references/></noinclude> mgmcre57hsurfezhyw9soi71v6du4xc 104 133983 314606 2026-03-28T11:49:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nok. Det viser hvor fordømt vanskelig det er at være forbryder. Ja, hvis De nu van Heeren, vilde gjøre som De foreslog, og la Dem sætte ind, saa tror jeg nok vi skal ta skøierne. Vi behøver bare at passe paa Hilmer, saa kniper vi nok banden samlet før eller siden.» «Hadde banken nummerne paa de stjaalne sedler?» spurte Peter. Viklund rystet paa hodet. «Hadde,» sa han, «men har ikke. Den protokol hvor nummerne stod indført blev ogsaa stjaalet.» «Naa, det gjør jo paa en maate saken lettere for dem,» sa Peter, «men jeg tror nok vi kan gaa ut fra at de allikevel drar ut av landet med sit bytte saasnart som mulig. De maa jo ihvertfald se at faa omsat pengene utenlands. Det gjælder altsaa at passe nøie pa Hilmer, og hvis han reiser ut av landet, maa vi ikke tape ham avsyne et øieblik.<noinclude><references/></noinclude> 9ze82311ve0hb4izgu641yp8x75v9bv 0 133984 314607 2026-03-28T11:49:54Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=79 to=91 header=1 /> 314607 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=79 to=91 header=1 /> fdrp1kcv12g59gejk5k9ytkr8a970e0