Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.21 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 314847 314735 2026-03-29T16:31:25Z Øystein Tvede 3938 314847 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} {{ny tekst|Samliv med Ibsen|John Paulsen|1906}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 2|Charles Dickens|år=1936/62}} {{ny tekst|Nye Digte|Vilhelm Krag|1897}} {{ny tekst|Kongesønnen fra Færøerne|Rudolf Muus|1901}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 99b3ifwvtgr8h44cfejcxzmo5774nqn 102 11147 314866 279280 2026-03-29T17:29:52Z Øystein Tvede 3938 314866 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |alternative_navn = Stein Riverton |beskrivelse = Norsk krimforfatter og journalist }} ==Tekster== *''[[Greven af Oslo og Den Tredje]]'' (1908) *''[[Jernvognen]]'' (1909) *''[[Aar og dag]]. Stemninger og skildringer'' (1913) *''[[De fortaptes hus]]'' (1914) *''[[Morderen fra mørket]]'' (1914) *''[[Negeren med de hvite hænder]]'' (1914) *''[[Tindebestigerklubben]]'' (1915) *''[[Fjerdemand]]'' (1920) *''[[Himmel og hav]]'' (1927) *''[[Storhertuginnen av Speilsalen]]'' (1931) *''[[Hvorledes Dr. Wrangel kom]]'' (1927/1939) ==I bladet ''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' (pseud. Kristian F. Biller)== * I. ''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) * II. ''[[Den Dødes Værelse]]'' (1908) {{PD-old}} mchfpuvoovm56u13ufz00yfjt17ez08 0 104511 314845 296019 2026-03-29T14:44:02Z Øystein Tvede 3938 314845 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Ole Høilands Penge.pdf" from=5 to=6 header=1 /> [[Kategori:Kortromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] sbjtee754wiaglj8skk05t568tu9ijp 0 105917 314844 251391 2026-03-29T14:43:36Z Øystein Tvede 3938 314844 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Maggi West.pdf" from=7 to=8 header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1914]] fqagwnmma3z898pa0bjm44ice90fua6 106 111044 314853 264117 2026-03-29T17:01:55Z Øystein Tvede 3938 314853 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder. |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] {{!}}{{!}} 1 ** [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] {{!}}{{!}} 4 ** [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] {{!}}{{!}} 7 ** [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] {{!}}{{!}} 10 ** [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] {{!}}{{!}} 14 ** [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 ** [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] {{!}}{{!}} 21 ** [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] {{!}}{{!}} 28 ** [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] {{!}}{{!}} 26 ** [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] {{!}}{{!}} 29 * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] {{!}}{{!}} 1 ** [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] {{!}}{{!}} 4 ** [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] {{!}}{{!}} 7 ** [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] {{!}}{{!}} 10 ** [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] {{!}}{{!}} 14 ** [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 ** [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]] {{!}}{{!}} 21 ** [[Den Dødes Værelse/08|Et genialt Kup.]] {{!}}{{!}} 28 ** [[Den Dødes Værelse/09|Seks Tusen Pund.]] {{!}}{{!}} 26 ** [[Den Dødes Værelse/10|Et Ord til Afsked.]] {{!}}{{!}} 29 }} mskk7qqge9isxnc6fri4g477198g429 314857 314853 2026-03-29T17:13:15Z Øystein Tvede 3938 314857 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder. |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] 1 ** [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] 4 ** [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] 7 ** [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] 10 ** [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] 14 ** [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] 18 ** [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] 21 ** [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] 28 ** [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] 26 ** [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] 29 * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] {{!}}{{!}} 1 ** [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] {{!}}{{!}} 4 ** [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] {{!}}{{!}} 7 ** [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] {{!}}{{!}} 10 ** [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] {{!}}{{!}} 14 ** [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 ** [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]] {{!}}{{!}} 21 ** [[Den Dødes Værelse/08|Et genialt Kup.]] {{!}}{{!}} 28 ** [[Den Dødes Værelse/09|Seks Tusen Pund.]] {{!}}{{!}} 26 ** [[Den Dødes Værelse/10|Et Ord til Afsked.]] {{!}}{{!}} 29 }} c6c34m4v7y3p94lo5cgpa5kno5cfgfq 314858 314857 2026-03-29T17:14:22Z Øystein Tvede 3938 314858 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder. |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 42=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] 1 ** [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] 4 ** [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] 7 ** [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] 10 ** [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] 14 ** [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] 18 ** [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] 21 ** [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] 28 ** [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] 26 ** [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] 29 * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] {{!}}{{!}} 1 ** [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] {{!}}{{!}} 4 ** [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] {{!}}{{!}} 7 ** [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] {{!}}{{!}} 10 ** [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] {{!}}{{!}} 14 ** [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 ** [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]] {{!}}{{!}} 21 ** [[Den Dødes Værelse/08|Et genialt Kup.]] {{!}}{{!}} 28 ** [[Den Dødes Værelse/09|Seks Tusen Pund.]] {{!}}{{!}} 26 ** [[Den Dødes Værelse/10|Et Ord til Afsked.]] {{!}}{{!}} 29 }} hxekwizgv216k207sxfc3pys08515gf 314861 314858 2026-03-29T17:17:52Z Øystein Tvede 3938 314861 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 42=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] 1 ** [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] 4 ** [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] 7 ** [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] 10 ** [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] 14 ** [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] 18 ** [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] 21 ** [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] 28 ** [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] 26 ** [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] 29 * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] {{!}}{{!}} 1 ** [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] {{!}}{{!}} 4 ** [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] {{!}}{{!}} 7 ** [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] {{!}}{{!}} 10 ** [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] {{!}}{{!}} 14 ** [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 ** [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]] {{!}}{{!}} 21 ** [[Den Dødes Værelse/08|Et genialt Kup.]] {{!}}{{!}} 28 ** [[Den Dødes Værelse/09|Seks Tusen Pund.]] {{!}}{{!}} 26 ** [[Den Dødes Værelse/10|Et Ord til Afsked.]] {{!}}{{!}} 29 }} q38t506a2449ar3jux16j492876oeb6 314882 314861 2026-03-29T17:51:08Z Øystein Tvede 3938 314882 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 42=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] 1 ** [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] 4 ** [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] 7 ** [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] 10 ** [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] 14 ** [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] 18 ** [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] 21 ** [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] 28 ** [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] 26 ** [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] 29 * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] {{!}}{{!}} 1 ** [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] {{!}}{{!}} 4 ** [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] {{!}}{{!}} 7 ** [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] {{!}}{{!}} 10 ** [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] {{!}}{{!}} 14 ** [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 ** [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]] {{!}}{{!}} 21 ** [[Den Dødes Værelse/08|Et genialt Kup.]] {{!}}{{!}} 28 ** [[Den Dødes Værelse/09|Seks Tusen Pund.]] {{!}}{{!}} 26 ** [[Den Dødes Værelse/10|Et Ord til Afsked.]] {{!}}{{!}} 29 }} ds28fnshtausc01x4sjb1dewh5feg58 314883 314882 2026-03-29T17:52:38Z Øystein Tvede 3938 314883 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 42=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] {{!}}{{!}} 1 ** [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] {{!}}{{!}} 4 ** [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] {{!}}{{!}} 7 ** [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] {{!}}{{!}} 10 ** [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] {{!}}{{!}} 14 ** [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 ** [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]] {{!}}{{!}} 21 ** [[Den Dødes Værelse/08|Et genialt Kup.]] {{!}}{{!}} 28 ** [[Den Dødes Værelse/09|Seks Tusen Pund.]] {{!}}{{!}} 26 ** [[Den Dødes Værelse/10|Et Ord til Afsked.]] {{!}}{{!}} 29 }} 8pvy536z3w3b1gjea0y5shx88ipxonw 314889 314883 2026-03-29T19:01:57Z Øystein Tvede 3938 314889 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 42=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/04|Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/06|En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|Tyven.]] [[Den Dødes Værelse/08|„Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] }} t0q9quehw5ahsyjuenu36x82544jjsh 314890 314889 2026-03-29T19:08:34Z Øystein Tvede 3938 314890 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 42=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. Tyven.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] }} t3iofgodfd1d82vlhdqr6pexs5ebo5c 314892 314890 2026-03-29T19:12:05Z Øystein Tvede 3938 314892 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind=1 |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. Tyven.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] }} 8wrs8j0kimwlhj77994vx7jkbh4kuy8 314894 314892 2026-03-29T19:34:06Z Øystein Tvede 3938 314894 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. Tyven.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] }} t7wc2w4mkvurwvnld3zskxudokobat6 314944 314894 2026-03-30T00:55:18Z Øystein Tvede 3938 314944 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] }} kvpj4rxhzppj7dvlbi6mzr3r9v5wzu0 104 111051 314865 264105 2026-03-29T17:28:03Z Øystein Tvede 3938 314865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E7"/>{{c|{{xx-større|Et Mennesketyveri.}}}} <section end="E7"/> <section begin="B7"/><center> 1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Benzinmotoren.''' </center> Norges største Forbryder er hverken Ole Høiland, Gjest Baardsen eller Peder Springer. Alle disse tre har udmerket sig ved en paagaaende Dristighed og iallefald for den førstes vedkommende var der adskillig genial Forslagenhed med i Spillet, men ingen af dem representerer andet end den almindelige hverdagsgraa Forbrydertype. Peder Springer, som der for en fire―fem Aar siden stod saa megen Blæst af, var endog ret og slet en tyvagtig Landstryger, hvis Virksomhed indskrænkede sig til grove Indbrud, Staburtyverier og en vis Bevægelighed ― som indbragte ham Tilnavnet. Den eneste virkelige „fine“ Forbryder ― hvis man kan bruge et saadant Udtryk ― Norge har havt, er den hemmelighedsfulde {{sperret|Thomas Ryer,}} som iallefald indtil for tre Aar siden var i Aktivitet her i Byen. Egentlig hører han hjemme i de store Millionbyer, men han har nu og da aflagt nogle Visiter i sit Fædrelands Hovedstad, hvis Politi han ved disse Leiligheder bestandig har skaffet en Mængde Bryderi og Ærgrelser. Endskjønt man naturligvis maa fordømme den Maade, hvorpaa han erhvervet sig sit, vistnok meget rigelige Udkomme, maa man dog beundre hans Mod, hans Klogskab og fremforalt den knusende Sikkerhed, hvormed han optraadte. Naar man i sin Tid saa ham paa Promenaden her i Kristiania ulastelig klædt, bestandig med en Cigar mellem Fingrene og med et roligt Alvor udbredt over sit mandige Ansigt, kunde ingen falde paa at pege paa ham og sige: Der gaar en stor Forbryder. Han færdedes adskilligt paa de bedre Kafeer, gjorde ikke mange Bekjendtskaber, men havde dog en Kreds, som han omgikkes; han mangledes sjelden ved nogen Première, man saa ham ofte paa Kunstudstillingerne, hvor han nu og da kjøbte et Maleri, han tegnede sig gjerne paa Velgjørenhedslisterne, naar nogen eller noget appellerede til den offentlige Godgjørenhed. Kortsagt, han var en Gentleman, et roligt, lidt tilbageholdent Menneske, hvis Opførsel og Fremtræden ingen kunde beklage sig over. Og dog er den samme Mand seet i to vidt forskjellige Skikkelser paa en og samme Nat. Klokken elleve en Aften saaes han forlade en Première paa Nationalteatret og derefter soupere i Speilsalen, tre Timer efter, Kiokken 2, arbeidede han som simpel Bryggesjauer nede i Bugen paa en af de store Amerikadampere, som af Hensyn til Tiden maatte losse om Natten. Her arbeidede han i to Timer til Klokken fem, da han i sin tarvelige Dragt gik hen paa et af de nærliggende Smaahoteller. Et Kvarter efter kom han ud derfra som grand seigneur. Ved Hjørnet ventede en elegant Gummihjuler, som hurtig bragte ham op i Centrum. Men hvad vilde han i denne Forklædning nede i Amerikadamperens Lasterum? Hensynet til Arbeidsfortjenesten kunde umulig spille ind. Victoria'en ventede paa ham i flere Timer. Allerede det kostede jo mange Gange mere end den eventuelle Arbeidsfortjeneste. <section end="B7"/><noinclude><references/></noinclude> pn3v4vch61creyluwg2212dqrka0aq0 104 111054 314911 290736 2026-03-29T22:02:40Z Øystein Tvede 3938 314911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E10"/>Stolen. Slaget føltes mygt og ækkelt og jeg har tænkt mig, at det kunde være en vaad Sandpose, jeg blev slaaet med. Men Slaget virkede iallefald, for jeg blev i nogle Minutter fuldstændig som lammet og der gled en Taage forbi mine Øine, saa jeg intet kunde se. Derimod har jeg Følelsen af, at der blev stukket et Klæde med Kloroform eller lignende under min Næse. {{---}} <section end="E10"/> <section begin="B10"/><center> 2. KAPITEL {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Cyclisten.''' </center> Da Manden var kommet saa langt i sin Fortælling, reiste Knut Gribb sig forbauset og begyndte at drive tankefuldt frem og tilbage paa Gulvet. Han saa undersøgende paa Motormanden. Jo, der kunde ikke være nogen Tvil, denne hæderlig udseende Mands Fremstilling maatte staa til troende. ― Jeg forstaar, sa Manden, at De begynder at tvile paa mig, og det er da heller ikke mere end rimelig, for en saa mærkelig Oplevelse, som den jeg har været ude for, skulde man ikke tro mulig i Kristiania. ― Bare fortsæt Deres Fortælling, svarede Detektiven, jeg tror Dem. ― Samtidig med at Kloroformdugen blev stukket under min Næse, fortsatte Manden, kjendte jeg at Bedøvelsen var ved at gi sig. Jeg forsøgte derfor at reise mig fra Stolen, men blev med Magt trykket tilbage i Sædet. Nu virkede ogsaa Kloroformen, saa jeg fuldstændig tabte Bevidstheden. Det sidste jeg saa var et Glimt af en Mands Ansigt, som jeg vil huske i hele mit Liv, et sortmusket, glatbarberet Fjæs med etpar kolde, mørke Øine. ― Altsaa ikke den samme, som hentede Dem? ― Nei, for Herren i Yachtdressen havde jo Helskjæg. ― Men er De da sikker paa, at der var kommet en tredie Person tilstede i Værelset. ― Jeg kan ikke tænke mig andet. Slaget ― ―Ja, Slaget, mumlede Detektiven, men De maa huske paa, at da De fik Slaget, var allerede Herren i Yachtdressen gaaet ind i det tilstødende Værelse. ― Det er rigtig. Og den som gav mig Slaget, maatte ha kommet ind gjennem Entrédøren. ― Hvor lang Tid gik der fra at Herren i Yachtdressen gik ind i det tilstødende Værelse og til De fik Slaget? ― Tid! svarede Manden smilende, man kan tale om Sekunder, men ikke Tid. ― Naavel, Sekunder er ogsaa Tid. Altsaa, hvormange Sekunder? Kunde det ha været saalænge som et Minut. Manden tænkte sig om. ― Aa, ja, sagde han, kanske det har været længere end et Minut ogsaa. ― Men vi kan trygt si et Minut? ― Ja, det kan De. ― Det er nemlig meget vigtig, sagde Detektiven. Politimanden lagde derefter frem for Manden et Stykke Papir og bad ham ridse op Værelsernes Beliggenhed. Detektiven hjalp ham og efter en Stunds Forløb var denne Skitse færdig. [[File:Menneske.png|400px|center]] ― Der kan altsaa være en Mulighed for, sagde Detektiven efter nøie at ha studeret Tegningen, at Herren i Yachtdressen og Manden som gav Dem Slaget er en og samme Person. En Forklædning kan rives af paa mindre end et halvt Minut. Isaafald har han gaaet igjennem Døren B, derefter revet af sig Forklædningen i det tilstødende Værelse, sprunget gjennem Dørene C og A og saa tilføiet Dem Slaget. Var der Tæppe paa Gulvet? ― Ja, saavidt jeg husker, meget tykke Tæpper. ― Og De sad hele Tiden med Øinene mod Vinduerne? ― Ja. ― De forstaar, at Muligheden for, at en og samme Person har været paafærde er i stigende. Lagde De Mærke til, hvordan Manden med det sortmuskede Fjæs var klædt? ― Nei. ― Altsaa kan vi regne med, at vi kun har én <section end="B10"/><noinclude><references/></noinclude> tc1a9gam2s7bkj8b05z3gwzm9yb6ggm 0 111082 314843 264107 2026-03-29T14:42:20Z Øystein Tvede 3938 314843 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=5 to=7 fromsection="" tosection="E7" header=1 /> <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=38 to=38 fromsection="B38" tosection="B38" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 161468xbejalw9039s3ygysb4dem3dy 314864 314843 2026-03-29T17:27:23Z Øystein Tvede 3938 314864 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=5 to=7 fromsection="" tosection="E7" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Et Mennesketyveri/01|Benzinmotoren.]] 1 * [[Et Mennesketyveri/02|Cyclisten.]] 4 * [[Et Mennesketyveri/03|Det er ham.]] 7 * [[Et Mennesketyveri/04|Ansigt til Ansigt.]] 10 * [[Et Mennesketyveri/05|En fuldendt Gentleman.]] 14 * [[Et Mennesketyveri/06|Lysningen.]] 18 * [[Et Mennesketyveri/07|Den stjaalne Hest.]] 21 * [[Et Mennesketyveri/08|Et genialt Kup.]] 28 * [[Et Mennesketyveri/09|Seks Tusen Pund.]] 26 * [[Et Mennesketyveri/10|Et Ord til Afsked.]] 29 }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=38 to=38 fromsection="B38" tosection="B38" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] accjphyf1bf0qqv3dubchuzvd0ajkw1 314868 314864 2026-03-29T17:31:29Z Øystein Tvede 3938 314868 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=5 to=7 fromsection="" tosection="E7" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] 1 * [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] 4 * [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] 7 * [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] 10 * [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] 14 * [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] 18 * [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] 21 * [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] 28 * [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] 26 * [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] 29 }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=38 to=38 fromsection="B38" tosection="B38" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 2fb6bcarmdcbrqgdhrsoiv8ebtnivlu 314869 314868 2026-03-29T17:32:46Z Øystein Tvede 3938 314869 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=5 to=7 fromsection="" tosection="E7" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> {{AuxTOC| * [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] 1 * [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] 4 * [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] 7 * [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] 10 * [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] 14 * [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] 18 * [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] 21 * [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] 28 * [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] 26 * [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] 29 }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=38 to=38 fromsection="B38" tosection="B38" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] rbfo9wx39e3e8tbyf0vv11fl2b2kfv4 104 111085 314884 264127 2026-03-29T17:54:07Z Øystein Tvede 3938 314884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <center> 9. KAPITEL {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Seks Tusen Pund.''' </center> Da Motorbaaden var kommet saa nær ind paa den lille Damper, at Gribb kunde skjelne de ombordværendes Ansigter, først og fremst Thomas Ryers, forlod han sin Plads ved Rælingen og gik ind i Salonen. Her var alt gjort istand til de fornemme Herrers Modtagelse. Whisky og Selters var sat paa Bordet. Ovenpaa en liden Buffet stod nogle andre Forfriskninger, Gribb lagde Mærke til en Kurv, hvoraf der stak nogle langhalsede Flasker op. — De Slyngler, tænkte han, der følger endog Fest med deres Forbrydelser. Han vinkede Kapteinen hen til sig. — De har Deres Revolver? spurgte han. Kaptein Davidsen aabnede smilende Klaffen paa en af sine Lommer og viste ham Revolverhaandtagets skinnende Sølvbeslag. — Og De er ikke nervøs? — Ikke det ringeste. Jeg har for fem Aar siden været med til at kværke et Negermytteri ombord i en Neworleansdamper, svarede han, det var andre Greier. — Meget vel. De maa holde Dent i Nærheden. Naar Thomas Ryer nu kommer ombord, anmoder han Dem sandsynligvis om at faa være alene i Salonen her og stænger Dørene. De maa lade som intet, men opholde Dem i Nærheden. Saasnart De hører et Skud, maa De ogsaa affyre et Revolverskud fra Dækket. — Paa hvem? spurgte Kapteinen. — Ikke paa nogensomhelst. Sigt op i Luften. Det er et Signal. — Ah, saaledes. Det skal jeg huske. Men hvad skal jeg saa gjøre? — Saa skal De skynde Dem herind, med al den Hjælp De kan skaffe. Meget vel, men hvis Døren er stængt. — Saa bryder De Døren istykker. Hvis nødvendig, maa De slaa hele Salonvæggen istykker for at komme ind. Kapteinen blev en Smule betuttet. — „Flink" er en fin og kostbar Baad, mumlede han, den er desuden ikke min. — Kjære, Herr Kaptein, svarede Gribb, De skal selvfølgelig faa al Skade som gjøres paa Baaden godtgjort. Men De maa i saadanne Øieblikke ikke tage Hensyn til nogetsomhelst. Husk, at her gjælder det Menneskeliv. — De kan stole paa mig, Herr Detektiv. — Det er godt, men nu hører jeg, at Motorbaaden lægger til. Gaa ud og ønsk de høie Herrer Velkommen. De maa forestille Dem Kaptein, vær blid og smilende som sedvanlig. — Men De? spurgte Kapteinen, hvad agter De at gjøre? — Jeg kryber ind under Bordtæppet, svarede Detektiven og krøb ind under Bordet. Tæppet dækkede fuldstændig fra Bordpladen til Gulvet. Idetsamme Knut Gribb forsvandt under Tæppet, hørtes Thomas Ryers stærke, men lidt læspende Stemme udenfor Rælingen. — Kaptein Davidsen, sagde han, hvor er De henne Kaptein Davidsen? Her, svarede Kapteinen og ilede ud paa Dækket. Da Døren til Salonen stod aaben, kunde Knut Gribb høre hvert Ord, som blev sagt. Motorbaaden havde nu lagt til ved „Flink“ og Ryer gik først op af Leideren. Han stansede nogle Trin fra Rælingen og rakte Haanden ned mod Baronen, for at hjælpe denne, der var ganske uvant med at færdes i denslags Apparater. Baronen var overstrømmende i sin nedladende Taknemlighed. Endelig kom han ned paa Dækket, strakte sine podagristiske Ben og sagde: — De har en virkelig vakker Baad, en særdeles pen liden Baad. Lidt efter stod ogsaa Thomas Ryers Hjælper, Manden med de vandblaa Øine paa Dækket. Ryer slog indbydende Haanden ud i Retning af Salonen og bad Baronen stige ind. — Tak, tak, svarede denne, jeg føler mig virkelig oplagt til at hvile lidt, jeg er træt efter al denne Staahei. Det var da et kjedeligt Tilfælde med Motoren i min egen Baad. Nei, saadan er det at faa Stedfortræder, jeg benytter ellers som Motormand en meget dygtig Fyr, en vis Boman. Men han er idag blit forhindret. Han er vistnok syg stakkar. — Stakkels Mand, mumlede Ryer og hyklede paa det fortræffeligste en skinhellig Medlidenhed. Ønsker Deres Høihed, at jeg skal sende en af<noinclude><references/></noinclude> jp07diy3pf4ei4yaphy4upqhrmcnblu 0 111091 314870 264090 2026-03-29T17:34:08Z Øystein Tvede 3938 314870 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=7 to=10 fromsection="B7" tosection="E10" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> 742yphkcazmu4m8czgbxih52plesyl1 0 111092 314871 264092 2026-03-29T17:34:35Z Øystein Tvede 3938 314871 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=10 to=13 fromsection="B10" tosection="E13" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> tvh99dl1r1nqz3fkagh6cic9ret8jri 0 111093 314872 264093 2026-03-29T17:34:53Z Øystein Tvede 3938 314872 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=13 to=16 fromsection="B13" tosection="E16" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> 03fll28hwrczrh1vgjuf73viso9svif 0 111094 314873 264097 2026-03-29T17:35:06Z Øystein Tvede 3938 314873 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=16 to=20 fromsection="B16" tosection="E20" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> 5vlm3r85wtrfyphrdxbc0ahxwe1gedr 0 111095 314874 264098 2026-03-29T17:35:18Z Øystein Tvede 3938 314874 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=20 to=24 fromsection="B20" tosection="E24" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> f2mbj3wk1g7j2bvjzl6rbgp8rzs5k3r 0 111096 314875 264099 2026-03-29T17:35:30Z Øystein Tvede 3938 314875 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=24 to=27 fromsection="B24" tosection="E27" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> azcunk9kr3vrivc9fenc8tmdd1v9n77 0 111097 314876 264101 2026-03-29T17:35:40Z Øystein Tvede 3938 314876 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=27 to=29 fromsection="B27" tosection="E29" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> m0hsyd08m8o4qftrvcdrg8nwjr3sxam 0 111098 314877 264102 2026-03-29T17:36:01Z Øystein Tvede 3938 314877 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=29 to=31 fromsection="B29" tosection="" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> qafnfg70i96ng8a2crmxsac97mvlsir 0 111099 314878 264103 2026-03-29T17:36:19Z Øystein Tvede 3938 314878 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=32 to=34 header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> c7l0bckfp6wy3rv838snptd21i5k0qx 0 111100 314879 264120 2026-03-29T17:36:37Z Øystein Tvede 3938 314879 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=35 to=38 header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> qwj4ybi91vjlo5oztzq6sdqr7ijqoxp 0 114941 314842 288297 2026-03-29T14:41:35Z Øystein Tvede 3938 314842 wikitext text/x-wiki <pages index="Hunden fra Baskerville 1911.pdf" from=1 to=6 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Oversettelser fra engelsk]] [[Kategori:Tekster fra 1911]] [[Kategori:H. Aschehoug & Co.]] da7jxal0snilqfw0msbp80tw4aitaaz 0 121067 314838 286263 2026-03-29T14:38:44Z Øystein Tvede 3938 314838 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren har faat blod paa tand.pdf" from=1 to=4 header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1925]] d4tw057xz2oycz3wvls5yofnal9w1ir 0 123475 314846 293199 2026-03-29T14:44:59Z Øystein Tvede 3938 314846 wikitext text/x-wiki <pages index="Den forsvundne pølsemaker.pdf" from=9 to=11 header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1919]] tqjp0njcmleot9zweejq2ivjci0ey38 0 129169 314841 304929 2026-03-29T14:40:43Z Øystein Tvede 3938 314841 wikitext text/x-wiki <pages index="Mauser Dødsdiamanten.pdf" from=1 to=4 header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1932]] jpggge85n0qhsi5m23xerqu1bsrp8ma 0 130701 314840 312364 2026-03-29T14:40:14Z Øystein Tvede 3938 314840 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{ramme| :Næste bind av<br> :::STJERNESKUD PAA EKEBERG{{gap|3em}} :heter:<br> :::I HOVEDSTADENS MALSTRØM|bthickness=2px}} [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1918]] 1e243knqcrwgmwfwkv1vwkgjgis6az9 0 132619 314839 312396 2026-03-29T14:39:34Z Øystein Tvede 3938 314839 wikitext text/x-wiki <pages index="Muus I hovedstadens malmstrøm.pdf" from=3 to=4 header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1919]] 54xf3l8r0jwr5t8wi69baykprjcw4u0 0 133897 314837 314477 2026-03-29T14:38:12Z Øystein Tvede 3938 314837 wikitext text/x-wiki <pages index="Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind.pdf" from=1 to=8 header=1 /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Tekster fra 1926]] 6a8woupu9qh18jbli36457005i3sygx 104 133977 314796 314599 2026-03-29T11:59:40Z Øystein Tvede 3938 314796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Det er ikke noget forbausende i det,» sa han. «Lygten er aabenbart ogsaa min. Iallefald hadde jeg en saadan lygt liggende her og den er væk.» «Ja, De skjønner,» sa Viklund, «dette var jeg ogsaa paa det rene med da jeg kom hit. Og De forstaar vel nu hvorfor jeg maatte ta visse forholdsregler, før jeg betrodde Dem hvad der var foregaat.» «Tak skal De ha,» sa Peter. Det smigrer mig at De iallefald stoler paa mit ord. Jeg er meget glad for at det er Dem som er opdagelseschef her. Gud vet om nogen anden hadde været saa fornuftig som De har været. Det kan forøvrig kanske interesse Dem at faa vite, at der blev gjort et indbrudsforsøk her for en 14 dages tid siden og da maa disse ting være forsvundet, skjønt jeg ikke opdaget det dengang. Jeg tror, Viklund, at vi denne gang kan samarbeide i retfærdighetens tjeneste og virkelig finde forbryderen.» «Vel,» sa Viklund, «vi kommer nu tilbake til det som jeg spurte Dem om først. Hvad foretok De Dem inat? Kassehvælvet blev aapnet ved firetiden, det kan man se av tidslaasen paa døren. De moderne panserhvælvdører staar som De vet i forbindelse med et urverk som gjør at de normalt bare kan aapnes paa et ganske bestemt tidspunkt.» Peter smilte. «Dette er en meget vigtig lærdom for mig,» sa han. «Det viser hvordan en liten bagatel kan ødelægge den mest omtænksomt planlagte skurkestrek.<noinclude><references/></noinclude> gknbovgfawgz9k811q89pgy1h1qwrce 104 133978 314797 314641 2026-03-29T12:00:57Z Øystein Tvede 3938 314797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Inat ved firetiden skulde jeg efter forbrydernes mening befinde mig mutters alene i bil paa veien mellem Hakedal og Harestuen. Men forbryderne hadde ikke tat mit gode hjerte og min store hjælpsomhet med i betragtning. De fik mig lurt op i Hakedal meget letvint ved hjælp av en falsk telefonbesked, men paa tilbakeveien traf jeg en ældre kollega, eller rettere sagt en ældre tyv og tilbragte et par timer sammen med ham med at stjæle ved fra godseier Hauers skoger. Jeg hadde egentlig tænkt ikke at si noget til Hauer om det, for Gud vet om han ikke vil forlange at jeg skal erstatte ham veden! Men man faar ta det onde med det gode i vor profession. Nok er det, ved firetiden sat jeg og drak kaffe i en liten stue i Harestuskogen og jeg kjørte ikke derfra før ved femtiden.» Viklund pustet lettet. «De er altsaa ganske sikker paa at De kan bevise Deres alibi?» sa han. «Ubetinget,» svarte Peter. «Men jeg maa indrømme at jeg gruelig nødig vil gjøre det. Min gamle ven deroppe vilde jo komme til at betragte mig som en angiver av den laveste sort og jeg vilde aldrig turde se ham i øinene mere. Hvad har De gjort med manchetknappen?» «Manchetknappen?» sa Viklund, «skulde iaften avgaa med en av vore folk til Paris. Men saadan som saken nu ligger an kan vi jo se bort fra det» «Ja,» sa Peter, «jeg er ikke saa sikker paa at De ikke burde gjøre det. Hovedsaken i dette tilfælde er jo at knipe de virkelige forbrydere. Skjønt jeg<noinclude><references/></noinclude> jb3sji7caa7oy8u9uzutlu9lxyn4u0t 104 133979 314798 314601 2026-03-29T12:02:45Z Øystein Tvede 3938 314798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaar ut fra at De selv, likefuldt som jeg, har en sterkt begrundet mistanke om hvem det er som staar bak dette, vil det kanske ikke bli saa let at bevise, med mindre vi lar dem svæve i den tro, at politiet har fældende beviser mot mig. Jeg tror De skal la saken utvikle sig nøiagtig paa den maate som De vilde ha gjort om De ikke hadde kjendt mig og ikke faat disse oplysninger om hvad jeg har foretat mig. Vi skal helt privat, for at berolige Deres professionelle samvittighet, ta en liten kjøretur op til min gamle ven i skogen, saa kan De uten at si hvem De er, faa bekræftelse paa mit alibi. Forøvrig skal vi la saken utvikle sig paa vanlig maate indtil jeg sitter vel i fængsel. Jeg tror i grunden ikke de andre kommer til at turde foreta sig noget før den sak er i orden. Men før De gaar herfra, Viklund, vil jeg gjerne at De sammen med mig og Jeremias skal foreta en nøiagtig husundersøkelse, for det kan jo tænkes at de har efterlatt andre beviser her ogsaa som det kunde være bra at være paa det rene med.» Resten av dagen tilbragte Viklund, Jeremias og Peter med at gjennemsøke huset fra loft til kjelder. Og undersøkelsen bragte for dagen at der under koksen i kjelderen laa skjult et komplet autogenskjæreapparat med tømte gascylindre og i nærheten av dette en krøllet konvolut med Landmandsbankens firmastempel. «Vel planlagt,» sa Peter, «meget vel planlagt. Det er i grunden forbandet synd at saa meget arbeide<noinclude><references/></noinclude> l9onqbqezvcgwwjq475a4todkqkzpx1 104 133980 314799 314642 2026-03-29T12:03:54Z Øystein Tvede 3938 314799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skal være helt bortkastet bare paa grund av en gammel vedtyv.» Viklund rystet betænkt paa hodet. Han tvilte i grunden slet ikke paa det Peter hadde sagt, men hans professionelle instinkter protesterte allikevel mot at gaa glip av saa mange udmerkede indicier. Det var først efterat han sammen med Peter hadde avlagt en sen aftenvisit og drukket kaffe med den gamle vedtyv i Hakedal, at hans sind virkelig faldt helt til ro. «Forsaavidt,» sa Viklund, «er altsaa saken grei; vi kan bevise at De ikke er forbryderen. Men dette er jo bare et negativt resultat. De sier at De har en mistanke om hvem som staar bak dette, og jeg forstaar hvem De sigter til. — Men det er ikke nok. Vi maa prøve at finde ut hvem det var som telefonerte til Dem. Er De sikker paa at det var en rikstelefonsamtale?» Peter tænkte sig om et øieblik. «Ja,» sa han. «Apparatet ringte paa den maaten som det gjør fra rikstelefonen, og desuten husker jeg godt at en damestemme sa «Rikstelefon Hakedal.» «Det var pokker saa omtænksomt gjort,» sa Viklund. «Pokker saa omtænktsomt, — men paa den anden side litt uforsigtig. Hvis det virkelig var en rikstelefon fra Hakedal, kan vi jo let finde ut hvor den kom fra.» Et besøk paa rikstelefonens kontor bragte paa det rene at opringningen til Peters nummer den<noinclude><references/></noinclude> 2qvcjl2a9gc35o9ubi4an0gcg9sv6ky 104 133982 314800 314605 2026-03-29T12:06:23Z Øystein Tvede 3938 314800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvis han visste noget mere vilde han ihvertfald aabenbart ikke ut med det. {{*}} «Alt peker i den rigtige retning,» sa Viklund da de kjørte nedover igjen, «men nogen sikkerhet har vi ikke og faar det vel vanskelig ogsaa, hvis vi ikke kan knipe dem med sedlerne paa sig. De kjører forresten pokker saa fort, van Heeren. Husk paa hvem De har i bilen; det vilde unegtelig være flaut for mig om mine kolleger paa Grorud skulde stoppe os for ulovlig kjøring.» «Pst,» sa Peter, «det var en idé, — en aldrig saa liten chanse. Politiet paa Grorud har jo ord paa sig for at være temmelig nidkjært overfor biler. La os avlægge dem et besøk og høre om de noterte nogen Oslovogner den dag de to herrer besøkte Hakedals Turisthotel.» «De har ret,» sa Viklund. «Alt maa forsøkes. skjønt chancen er vel ikke stor.» Paa Grorud hadde de imidlertid heldet med sig. 16 biler var notert for ulovlig kjøring paa vei mot Oslo i tiden umiddelbart efter de to herrers besøk i Hakedal og ved at se efter i nummerfortegnelsen blev det konstatert at en av disse tilhørte overretssakfører Hilmer. «Nu,» sa Peter, da de kom ut, «nu Viklund, er De vel nogenlunde klar over historiens gang.» Viklund nikket. «Et fint komplot,» sa han, «men altsaa ikke fint<noinclude><references/></noinclude> p3szt72ctv4er6tg1fnu80qrdjbse2v 104 133983 314801 314606 2026-03-29T12:07:11Z Øystein Tvede 3938 314801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nok. Det viser hvor fordømt vanskelig det er at være forbryder. Ja, hvis De nu van Heeren, vilde gjøre som De foreslog, og la Dem sætte ind, saa tror jeg nok vi skal ta skøierne. Vi behøver bare at passe paa Hilmer, saa kniper vi nok banden samlet før eller siden.» «Hadde banken nummerne paa de stjaalne sedler?» spurte Peter. Viklund rystet paa hodet. «Hadde,» sa han, «men har ikke. Den protokol hvor nummerne stod indført blev ogsaa stjaalet.» «Naa, det gjør jo paa en maate saken lettere for dem,» sa Peter, «men jeg tror nok vi kan gaa ut fra at de allikevel drar ut av landet med sit bytte saasnart som mulig. De maa jo ihvertfald se at faa omsat pengene utenlands. Det gjælder altsaa at passe nøie paa Hilmer, og hvis han reiser ut av landet, maa vi ikke tape ham avsyne et øieblik.<noinclude><references/></noinclude> gyzffrpf8ug57aw79fqg59eghthfe4n 314802 314801 2026-03-29T12:08:44Z Øystein Tvede 3938 314802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nok. Det viser hvor fordømt vanskelig det er at være forbryder. Ja, hvis De nu van Heeren, vilde gjøre som De foreslog, og la Dem sætte ind, saa tror jeg nok vi skal ta skøierne. Vi behøver bare at passe paa Hilmer, saa kniper vi nok banden samlet før eller siden.» «Hadde banken nummerne paa de stjaalne sedler?» spurte Peter. Viklund rystet paa hodet. «Hadde,» sa han, «men har ikke. Den protokol hvor nummerne stod indført blev ogsaa stjaalet.» «Naa, det gjør jo paa en maate saken lettere for dem,» sa Peter, «men jeg tror nok vi kan gaa ut fra at de allikevel drar ut av landet med sit bytte saasnart som mulig. De maa jo ihvertfald se at faa omsat pengene utenlands. Det gjælder altsaa at passe nøie paa Hilmer, og hvis han reiser ut av landet, maa vi ikke tape ham avsyne et øieblik.»<noinclude><references/></noinclude> bzf8bx3hmh5ai7abcnutmz39cnpk16n 104 133985 314803 314610 2026-03-29T12:10:20Z Øystein Tvede 3938 314803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} «Et spørsmaal, Viklund,» sa Peter, «jeg har aldrig været arresteret før og er derfor litt uklar over hvordan det foregaar, — men lar det sig ikke arrangere slik at det blir Stern som foretar arrestationen?» «Meget let, van Heeren. Det er til og med det naturlige at det blir ham som gjør det, det vil si han kommer vel til at ta med sig et par mand for han kjender Dem jo og vet at De er farlig.» «Det tar vel et par dage endnu?» «Jo omtrent, — men saasnart vi faar besked fra Paris maa vi gaa til arbeide. Hvorfor er De saa interessert i det?» «Aa ja, De vet, det kunde more mig at erte Stern litt, vi er gamle fiender, som De vet.» «Ja, jeg vet det, men gjør nu ikke noget dumt. Stern er bevæbnet og det kan godt tænkes at han gjerne vil benytte et paaskud til at kunne bruke sine vaaben.» «Arrestationen skal foregaa paa Nes,» sa Peter. «Jeg gaar ut fra det er saa at politiet kommer og henter mig?» «Selvfølgelig.» «Vel, jeg faar det travelt med nogen forberedelser i to dage nu,» sa Peter, «men til gjengjæld haa-<noinclude><references/></noinclude> cuni4sehb0lxsujww4bhkhb5b42fpq8 104 133990 314804 314615 2026-03-29T12:14:57Z Øystein Tvede 3938 314804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I mellemtiden hadde betjenten tat frem protokollen og tilkaldt et par andre funktionærer. Opdagselschefen, Viklund, blev ogsaa underrettet for at være tilstede under den foreløbige avhørelse. «Navn?» sa betjenten, og saa morsk paa Peter. «Alvorlig talt,» sa Peter, «De vil da ikke paastaa at De er gaat hen for at arrestere mig uten at vite hvem jeg er. Saa rent tilfældig kan vel ikke fremgangsmaaten være. Jeg er den kjendte indbrudstyv og røver Peter van Heeren, der med adskillig grund er mistænkt for at ha plyndret Landmandsbankens filial» «Alder?» Peter opga sin alder. «Tidligere straffet?» «Nei,» sa Peter, «besynderlig nok ikke, skjønt det maa vel nærmest sies at bero paa at retfærdighetens arm eller hvad man nu kalder det, arbeider langsomt og famlende. Jeg har, som opdagelseschefen sikkert vil kunne bekræfte, begaat en række indbrudd og mord, som forhaabentligvis nu vil bli opklaret sammen med det foreliggende tilfælde.» Viklund, som nok syntes at Peter drev spøken litt for vidt, hvisket noget over til betjenten og denne saa strengt paa Peter. «De har at svare paa det De blir spurt om og ikke komme med spøkefulde sidebemerkninger.» «Vel, vel,» svarte Peter litt spakt. «Vi forbrydere faar jo finde os i at bli behandlet som de<noinclude><references/></noinclude> 45j0nveg766l3n5l9bk2l0wufoqyqvx 104 133994 314805 314619 2026-03-29T12:17:14Z Øystein Tvede 3938 314805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvis De derfor ikke opfatter det som noget uttryk for mangel paa tillid til Deres sikkert udmerkede kjøkken, vilde jeg sætte pris paa selv at faa fastsætte menuen, ialfald for hovedmaaltidernes vedkommende.» «Ganske som De ønsker,» sa receptionsschefen. «De kan faa Deres maaltider tilsendt fra en av byens restauranter.» {{*}} Nogen tid efter sat Peter vel forvaret i sin celle og indtok sin middag, som kjøkkenchefen paa Grand hadde tilberedt for ham efter telefoninstruks fra fængslet. Efterat ha læst aftenavisen ringte Peter paa den elektriske klokke og en fængselsbetjent viste sig i det lille vindu i døren. «Undskyld at jeg bryr Dem,» sa Peter, «men De vilde ikke være saa elskværdig at hente Viklund. Jeg skulde gjerne snakke litt med ham.» «Det er forsent at snakke med nogen idag,» sa fængselsbetjenten. «Min ven,» sa Peter, «De er helt paa vildspor. Jeg har en meget vigtig meddelelse til opdagelseschefen og han vil sikkert bli yderlig forarget hvis han ved Deres mangel paa velvilje gik glip av denne anledning til en konferanse» Betjenten rystet betænkt paa hodet, konfererte med en av sine overordnede og en stund efter kom opdagelseschefen op til Peter. «Værsaagod at sitte ned,» sa Peter. «De kan<noinclude><references/></noinclude> 6zy026ghqpnqn6f52wqghzsqmrcskei 104 133997 314806 314623 2026-03-29T12:18:33Z Øystein Tvede 3938 314806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} Det store indbrudd i Landmandsbanken var dagens samtaleemne i lang tid utover. Aviserne visste at meddele at «politiet forfølger et bestemt spor» samt «mistanken gaar i en bestemt retning». Men da dette jo altid er det avisene har at meddele ved saadanne anledninger, var det ikke nok til at publikum slog sig til ro med det. Denne gang arbeidet imidlertid politiet raskere end vanlig. Fire dage efter indbruddet kunde aftenaviserne bringe den sensationelle meddelelse at den unge, stenrike Peter van Heeren var blit arresteret som mistænkt for at ha forøvet indbruddet og at der forelaa overvældende beviser mot ham. I to dage indeholdt aviserne stadig artikler med spærrede overskrifter: <poem> {{c|EN MANCHETKNAP LEDER POLITIET PAA SPOR EFTER FORBRYDEREN. FINGERAVTRYKKENE PAA LOMME- LAMPE!}} </poem> Indsenderne i aviserne skrev lange artikler om den dekadente, sensationshungrige, moderne ungdom og sammenlignet Peter van Heeren med de unge mordere Loeb og Nathan og haabet at ret-<noinclude><references/></noinclude> eo4j3b7unhh5tvsagyzo1206d6b2vcw 104 133998 314807 314629 2026-03-29T12:19:54Z Øystein Tvede 3938 314807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ten nu vilde statuere et eksempel, som kunde sætte en stopper for den slags engang for alle. Peter van Heeren negtet at uttale sig, hvilket i og for sig var mistænkelig nok. Men av pengene fandt man intet spor. {{*}} To dage efter Peters arrestation kom overretssakfører Hilmer til Berlin og tok ind paa hotel Adlon. Dit kom dagen efter detektiven Stern og den unge revisor Sigwart. Sigwart var ansat i Landmandsbankens danske avdeling og var kun nu og da paa besøk i Oslo. Sent samme aften hadde de tre herrer et møte paa Hilmers værelse. Hilmer laaste forsigtig døren, og han satte sig ved bordet i det ene hjørne. «Ja,» sa Hilmer. «Hittil er alt gaat efter planen og jeg tror min ven van Heeren nu sitter i en fælde, som han har vanskelig for at komme ut av. Det sidste jeg hørte før jeg reiste fra byen var at man ved husundersøkelsen i van Heerens hus i Parkveien hadde fundet autogen-skjæreapparatet og konvolutten. Det var en udmerket idé av Dem Stern, at anbringe disse gjenstande der.» «Har De faat pengene ut,» spurte Sigwart med en stemme som var hæs av spænding. Hilmer smilte overlegent. «Den letteste sak av verden,» sa han. «Straks efter indbruddet fjernet jeg mine værdi-<noinclude><references/></noinclude> acrynlzhdqw3sc0pnw1y7ijxvrkofts 104 134007 314808 314657 2026-03-29T12:33:05Z Øystein Tvede 3938 314808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|7em}} En morgen sat Peter van Heeren sammen med sin mor ved frokostbordet paa Nes. Peter spiste ristet franskbrød med marmelade og fru van Heeren røkte en av sine evindelige virginia-cigaretter samtidig med at hun aapnet brever, baade sine egne og Peters. Peter gav sig ikke gjerne i kast med at læse brever, som han ikke paa forhaand hadde faat vite hovedindholdet av. «Huf da,» sa fru van Heeren efter at ha læst et av brevene. «Dette var trist. Livet er ikke en dans paa roser.» «Nei, gudskelov,» svarte Peter, «skulde man i det hele tat kunne tænke sig noget forfærdeligere. Men hvad er det som er trist?» «Det er din onkel,» sa fru van Heeren. «Stiftamtmanden.» «Stakkar, er han død?» «Langtifra, han fylder 70 aar i næste uke.» «Ja, herregud da,» svarte Peter, «folk blir ældre og ældre. Ogsaa vi skal engang bli voksne, Mummy. Hvis ikke Voronoff kan hindre det. Jeg kan ikke skjønne det triste i at andre blir ældre, — det er bare muligheten av at det kan hænde en selv som er trist.» «Ti nu stille et øieblik, Petermand, og la mig snakke ut. Det er ikke det at han blir 70 aar som<noinclude><references/></noinclude> 821rfuunyfi1wem5czbqvx7lzbj4vl4 104 134009 314809 314680 2026-03-29T12:36:00Z Øystein Tvede 3938 314809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han takket rørt for de mange elskværdige taler som blev holdt for ham. Holdt taler igjen for alle de forskjellige familiegrener og søkte hos alle de tilstedeværende oplysninger angaaende familietilvekst og i familien indgiftede mænd og kvinder, som han trængte til komplettering av sin bok om den van Heeren-ske familie i Norge. Ogsaa Sjaavik var tilstede og efter manges mening holdt han en av aftenens bedste taler. Det er mulig at dette hang sammen med at saa faa forstod hvad han sa, mens de fleste nødig vilde indrømme at de ikke kunde følge med i den særegne sprogform som var hans specialitet. Sjaavik forsvandt imidlertid forholdsvis tidlig fra selskapet; umiddelbart efterat konjakken var blit konsumert og whisky og selters var sat ind. Stiftamtmand van Heeren var ingen dranker, men han var en gjestfri herre av den gamle skole og hadde desuten paa grund av sin ærværdige alder adgang til at kjøpe et begrænset kvantum spirituøse drikke pr. maaned til eget bruk. Til høitideligholdelse av sin geburtsdag hadde han efterhvert lagt tilside nogen flasker for at glæde sine gjester, hvilket selvsagt var meget uriktig av en forhenværende stiftamtmand og ubetinget i strid med loven. Derimot var det selvsagt helt i overensstemmelse baade med loven og med de rette principper for dens overholdelse at professor Sjaavik fra selskapet begav sig ret ned paa politistationen og anmeldte sin vert og sine medgjester for ulovlig nydelse av medbragt brændevin av forskjellig art.<noinclude><references/></noinclude> llyq00t37l0002tiznuw272ichoh4j8 104 134012 314810 314662 2026-03-29T12:40:42Z Øystein Tvede 3938 314810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Peter traf Kätie nogen dage senere i Palmehaven paa Grand og slog sig ned sammen med hende i en dyp sofa med vermouth og cigaretter. «Si mig, Kätie,» sa Peter, «du som kjender kreti og pleti, vet du tilfældigvis om nogen ældre damer som heter Suhm og som bor i Eilert Sundtsgate?» Kåtie tænkte sig om et øieblik. «Ja,» sa hun, «jeg vet godt hvem de er. To gamle jomfruer, den ene ældre end den anden. De bor sammen. Den ene er et eller andet i en eller anden forretning eller ogsaa er hun lærerinde eller noget lignende. Saavidt jeg vet er de kusiner eller tremenninger av grosserer Suhm, han med jernvareforretningen.» «Ja, du skjønner,» sa Peter, «jeg er saavidt begyndt at spekulere paa nogen planer som jeg siden skal indvie dig i, men det er absolut nødvendig at du hjælper mig. Den ene frøken Suhm vet jeg ganske rigtig har en stilling i Norsk-Brasiliansk Eksport og Import Co., hvor hun er bokholder eller korrespondent eller noget saant noget. Du maa bli buden i selskap sammen med frøknerne Suhm om ikke altfor længe. Du kan sikkert finde ut en eller anden familie hvor frøknerne Suhm blir buden og saa faar du se at snike dig til en invitation.» «Det skal jeg klare, Peter,» sa Kätie forhaabningesfuldt. «Jeg kjender blandt andet, noksaa godt, fru Torp som er datter av grosserer Suhm og jeg skal nok sørge for at jeg blir buden til grosserer Suhm sammen med hende og i et selskap hvor tantene er tilstede.»<noinclude><references/></noinclude> 7nyb24zf91x3x80l1iyob3jl7uknt4l 104 134013 314811 314681 2026-03-29T12:41:58Z Øystein Tvede 3938 314811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Det var udmerket, Kätie,» sa Peter. «Du er en glimrende medkonspirator. Nu skal du høre hvordan jeg har tænkt mig det hele.» En lang stund blev de sittende og snakke sammen, d. v. s. Peter snakket og Kätie lyttet til hans utredning. «Stakkars Sjaavik,» sa Kätie da Peter var færdig. «Hør her, Jeremias,» sa Peter til sin tjener noget senere, «kan du huske da du bodde paa Grand under navnet Mr. Johnsen for et aars tid siden?» «Javel, herr van Heeren,» sa Jeremias, «jeg husker det meget godt. Det var mig en stor glæde at kunne være til nytte.» «Det er bra, Jeremias,» sa Peter. «Du er min sande ven. Nu maa du indrette dig paa at gjøre noget lignende. Vi skal foreta en lettere forbrydelse for at bringe litt avveksling ind i dagliglivets monotoni og som første skridt maa du pakke et par kufferter med nogenlunde rikelig utstyr og ta ind paa Victoria hotel under dit eget navn. Siden skal du bo et andet sted, men for at du ikke skal komme i heisen som medskyldig tør jeg ikke betro dig noget videre foreløbig om det som skal foregaa.» «Jeg skal altid gjøre mit bedste, herr van Heeren,» sa Jeremias høitidelig, «for at utføre til Deres tilfredshet de opgaver De gir mig. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> edv2n6nwvfz1xzcw4391ph80wus2orw 104 134014 314812 314682 2026-03-29T12:43:21Z Øystein Tvede 3938 314812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den yngste av de to gamle frøkner Suhm hadde været ansat hos direktør Svensson i Norsk-Brasiliansk Eksport og Import Co., først som hans privatsekretær og senere som firmaets korrespondent i snart 20 aar, og hadde sandt at si aldrig merket noget videre til at herr Svensson var i besiddelse av menneskelige egenskaper. Tvertimot, hun likte slet ikke herr Svensson, der som regel var en grinebiter paa kontoret, og naar hun ikke allerede for lang tid siden hadde forlatt sin stilling hos ham, skrev det sig nærmest fra vanemæssig sløvhet og mangel paa initiativ. Kort sagt i sit forhold til Svensson befandt hun sig omtrent paa linje med hans kone, med hvem herr Svensson hadde samarbeidet i omtrent det samme tidsrum og som heller ikke hadde noget større hygge av ham. Der var imidlertid den forskjel paa frøken Suhm og fru Svensson at Svensson gav pokker i frøken Suhm, men hadde en sterk respekt for fru Svensson, som svinget en skarpslepen og effektiv tunge og som desuten hadde særeie, mens Svensson bare hadde gjæld og gage. Nu vil jeg nødig læserne skal faa det indtryk at Svensson var en sur og forbenet direktør uten sjæls- og følelsesliv, — tvertimot, — hver fredag klokken 5,30 møtte han sin elskede paa kontoret, men det var ikke fru Svensson, hvad de mere durkdrevne av læserne muligens allerede har anet. Mellem Svensson og hans elskede bestod et rørende forhold; paa kontoret hadde Svensson primus<noinclude><references/></noinclude> ke253jlsvzcqlhhgelkjrb9rp6gwsq9 104 134016 314813 314683 2026-03-29T12:45:57Z Øystein Tvede 3938 314813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Vil De gi frøken Suhm paa Deres kontor fire maaneders permission med fuld gage og reiseutgifter betalt til Portugal?» Om Peter hadde bedt Svensson gaa baklængs paa hænderne op Karl Johan kunde Svensson vanskelig blit mere forbauset. «Det er vel Deres spøk, herr van Heeren,» svarte han da han hadde gjenvundet fatningen. «Jeg spøker som De vet aldrig,» svarte Peter, der som forstaaes desværre ikke altid tok det saa nøie med sandheten. «Jeg kan ikke forklare Dem hvorfor, men det er meget vigtig for mig at det blir ordnet. Utgiftene med det skal jeg gjerne godtgjøre Dem, men det maa ordnes saan at det hele gaar gjennem selskapet.» «Men herr van Heeren, det er ganske umulig, jeg kan ikke undvære frøken Suhm og desuten forstaar jeg ikke . . .» Peter tok Svensson venskabelig under armen. «Der er ingen som forlanger at De skal forstaa,» sa han, «men De maa tro mig naar jeg sier at frøken Suhm maa ha den permissionen og ingen maa vite at jeg har hat noget med det. Som De selv skjønner vil man ikke altid at andre skal vite hvad man foretar sig, — tænkt paa Dem selv.» «Paa mig, herr van Heeren, hvad mener De? «Svensson,» sa Peter bebreidende, «hvad gjør De paa kontoret fredag eftermiddag? Tænk om nogen spurte Deres kone om det?» «Hvordan i alverden?» «Tænk ikke paa det, Svensson, — jeg er desuten<noinclude><references/></noinclude> lrtdrdk7k9e7fcupha608lb3skvas8l 104 134020 314814 314670 2026-03-29T13:21:45Z Øystein Tvede 3938 314814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sen, som for tiden bodde paa Victoria, netop var paa utkik efter en møblert leilighet av omtrent den størrelse, for nogen maaneder. Næste dag var herr Jeremiassen oppe og saa paa leiligheten og kort efter var frøknerne Suhm begge lykkelig paa vei til Portugal, mens herr Jeremiassen hadde overtat deres leilighet for den tid de var borte. Frøknerne Suhm bodde som nævnt i Eilert Sundtsgate i første etage i en toetages fritliggende villa. Anden etage var bebodd av professor Sjaavik. {{*}} I sit private skap i klubben hadde direktør Svensson indlemmet 12 flasker av den virkelig egte, gamle, grønne chartreuse. Et forhold som gjorde ham yderligere populær blandt hans klubkamerater, og muligens endnu noget grætnere hjemme om morgenen. I sine ledige stunder spekulerte direktør Svensson ofte paa hvad det var for et anfald av helt umotivert filantropi som hadde bragt Peter van Heeren til at skjænke ham denne sjeldne samling flasker for at skaffe den gamle frøken Suhm en reise til Portugal, men da han høitidelig hadde lovet ikke at omtale forholdet overfor noget levende menneske, grublet han alene og i stilhet og kom aldrig til noget tilfredstillende resultat. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> 05lsn8r4ng2ge7y25sbywyybhpu5xcn 104 134021 314815 314671 2026-03-29T13:22:57Z Øystein Tvede 3938 314815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Peter van Heeren hadde undertiden besøk av en gammel ven fra barndommen ved navn Knussen. Paa skolen hadde Knussen aldrig været noget lys. Nu derimot drev han en betydelig forretning i brændevinsbranchen og var en samfundsborger med adskillig popularitet. «Hør her, gamle ven Knussen,» sa Peter til ham en dag da de møttes paa Karl Johan. «Jeg har bruk for et betydelig kvantum vare hvis du kunde skaffe mig det.» «Alt til faget henhørende,» sa Knussen, «bare kom til mig skal du faa hvad du vil. Skal det være flasker eller krukker?» «Nei, tak,» sa Peter, «saa merkelig det end kan høres saa skal det denne gang være kander.» «Gjør det ikke, Peter,» sa Knussen fortrolig, «jeg forsikrer dig det blir ikke noget for dig det du kan mikse sammen av kandestof. Vil du ha noget som du ikke blir syk av, saa kjøp pr. dokument. Jeg kan skaffe saa mye du vil av dem.» «Tak,» sa Peter, «men som sagt denne gang er det kander jeg maa ha. Jeg maa ha 10 stykker til et bestemt øiemed. Prisen er likegyldig, men de maa leveres forsigtig og i smaa portioner til en ven av mig ved navn Jeremiassen i Eilert Sundtsgate.» «All right,» sa Knussen, «skal det være saa skal det være. Jeg kan skaffe dig bedste kvalitet til 10 kroner pr. forskudsvis betaling. Du skjønner jeg maa ut med pengene med det samme og du vet at paa mig kan du stole som paa Norges Bank.» «Det blir 1000 kroner,» sa Peter. «Ja, dem skal du faa med det samme. Men saa er det en anden<noinclude><references/></noinclude> cf363cjnxv4ldu8h4gfv7yveokqjuhk 104 134022 314816 314672 2026-03-29T13:24:18Z Øystein Tvede 3938 314816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>historie som jeg vil be dig hjælpe mig med. Det er ogsaa en slags business og med meget god fortjeneste.» «Kjør for det,» sa Knussen, «jeg er din mand.» «Kom opom mig iaften i Parkveien,» sa Peter, «saa skal jeg forklare dig hvad det dreier sig om.» {{*}} I løpet av den følgende uke hadde Jeremiassen i Eilert Sundtsgate, mest om aftenen, en række besøk av folk med kufferter. Det gik meget stilfærdig for sig og snart var 100 liter sprit bragt ind i leiligheten. Efterhvert kom der ogsaa ind forskjellige andre saker. Blandt andet en stor kulsyret flaske som det jo forøvrig ikke er noget merke ved, og en rummelig staaltank, samt forskjellige rørlæggerinstrumenter, rørdeler og kraner. Saavel kanderne som de andre ting blev lagret i badeværelset, som herr Jeremiassen i denne tid holdt meget omhyggelig avstængt for uvedkommende. {{*}} Ekspeditionschef Surum fik i medfør av sin stilling som forbudsagitator et stort antal anonyme brever pr. dag. Delvis var dette trudselsbrever fra folk som han hadde faat i heisen og delvis var det angiverbrever fra tidligere venner, resp. veninder, av smuglere. Studiet av den anonyme korrespondanse optok<noinclude><references/></noinclude> ay4262iec8rd8x9iik6oqkkj9s2v7ju 104 134024 314817 314674 2026-03-29T13:28:42Z Øystein Tvede 3938 314817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>foredrag i Noregs kristelege Avholdsparti om folkevisedanser i det 16. aarhundrede paatraf Sjaavik i en tilsyneladende meget interessert samtale med Knussen, hvis rygte jo var av de tvilsomme, blev han helt klar over at han med hensyn til Sjaavik var paa rigtig spor. Surum kunde jo ikke vite at Knussen, uten foranledning fra Sjaaviks side, hadde indviklet denne i en samtale om en avart av en bestemt slags ringdans som Knussen paastod at ha set i det nordlige Setesdalen i sin ungdom, og om nogen hadde fortalt Surum dette, vilde han selv følgelig ikke trodd det. Da han like efter fik en yderligere anonym meddelelse om at Sjaavik netop hadde faat et stort spritparti hjem til sig og skulde ha møte samme dags aften med en forhandler, for at træffe avtale om overtagelse av spriten, fandt Surum det paa tide at underrette forbudspolitiet og holdt alt fra eftermiddagen av Sjaaviks hus under streng bevogtning. Da Sjaavik gik hjemover om aftenen, traf han Knussen paa gaten og Knussen slog følge med ham helt hjem under paaskud av at ville spille melodien til den tidligere omtalte variation av ringdansen, hvad Knussen paastod at kunne gjøre efter hukommelsen med en finger paa piano. Sjaavik og Knussen blev iagttat av Surum og hans drabanter idet de forsvandt ind gjennem porten til Sjaaviks hus og dermed fandt baade Surum og forbudspolitiet saken saa oplagt at det blev besluttet at foreta en husundersøkelse. At si at Sjaavik blev indignert da han fik visit<noinclude><references/></noinclude> c67fpmyqpfywfvynh3a148n3pyhdi7o 104 134025 314818 314675 2026-03-29T13:30:18Z Øystein Tvede 3938 314818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>av Surum og hans forbudsdrabanter vilde være at bruke et altfor mildt uttryk. Imidlertid; da Surum og hans fæller var kommet ind i leiligheten, hjalp ingen protester og Sjaaviks og Knussens forklaring om at Knussen var kommet dit op for at lære Sjaavik en melodi paa pianoet, blev av Surum avvist med et smil og et haanlig skuldertræk. «De kommer til at angre dette, Surum,» sa Sjaavik. «Jeg skal sørge for at Deres infame og latterlige optræden blir tilstrækkelig kjendt. Det skal bli sidste gang De faar anledning til at optræde paa denne maate.» Surum svarte ikke. De var kommet ind i soveværelset og han stod stille og snuste. Surum hadde en meget lang og sensibel næse, og han var ikke i tvil om at han luktet sprit. Tampen var begyndt at brænde. Da de kom ind i badeværelset blev mistanken om spritlugtens nærvær til visshet. I badeværelset formelig oste det av sprit. Selv Sjaavik kunde ikke undgaa at lægge merke til det, og blev blek og stille og saa sig forvirret omkring. Surum snuste videre rundt i badeværelset. Der kunde ikke længer være tvil om at der var sprit der, men foreløbig var skjulestedet ikke let at finde. Endelig, ved et rent tilfælde, kom en av forbudspolitiets folk til at aapne varmtvandskranen til badet. Muligens var han blit skidden paa fingrene ved at lete under badeovnen, muligens var det bare klaafingrethet, men resultatet var ihvertfald forfærdelig.<noinclude><references/></noinclude> 854vboqjki6p6jut8ynln9ovrxe9tgh 104 134026 314819 314676 2026-03-29T13:32:04Z Øystein Tvede 3938 314819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ut av varmtvandskranen kom der en klar, varm spritstrøm som i løpet av faa sekunder fyldte det lille badeværelse med en spritdunst, der maatte ha været tilstrækkelig til at knække den mest forhærdede raaspritdranker. Lederen av forbudspolitiet blev stanende stum av beundring. «Jeg maa si,» sa han henvendt til alle de tilstedeværende, «det der var død og pine en utspekulert maate at opbevare spriten paa. Det er fanden brænde mig det fineste jeg har set. Jasaa, De mand min,» sa han til professor Sjaavik, overfor hvem han nu med en viss ret mente at kunne benytte en familiær tone, «saa De tømmer kanderne Deres op i flottørtanken De, og lar spriten rende ned i badeovnen. Det var jaggu temmelig lurt, om jeg selv skal si det. Men hvorfor aller inderst sætter de paa varmeapparatet naar De har sprit i badeovnen. De maa da for pokker skjønne, at spriten begynder at lugte da!» Det var uheldig for Sjaavik at Surum var tilstede ved undersøkelsen. Dette bragte ham nemlig til helt at tape fatningen og han brukte saavel overfor Surum som overfor politiet uttryk som maatte bringe tilhørerne til at tvile paa at han nogensinde hadde besøkt et teologisk seminar, eller ihvertfald til at nære berettiget mistanke om at forholdene ved vore teologiske seminarer ikke er helt som de burde være. Det var det dummeste Sjaavik kunde ha gjort. Det førte til at han uten videre blev avmarsjert til<noinclude><references/></noinclude> 81vz1rfapatatjdzd4ofd00eirdfouo 104 134027 314820 314677 2026-03-29T13:33:45Z Øystein Tvede 3938 314820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>politistationen, hans leilighet med de inkriminerende beviser blev laast og forseglet. Herr Jeremiassen i første etage var der ingen som tænkte paa, og om man hadde gjort det hadde det forøvrig heller ikke nyttet noget, for herr Jeremiassen var reist bort alt ved middagstider med et par svære kufferter bak paa bilen. I kuffertene befandt sig kulsyreflasken, tryktanken, en del rørlæggerverktøi og forskjellige rørdeler og kraner. At et stykke av vandledningen som gik gjennem badeværelset i første etage og videre op til anden etage hadde været fjernet, og erstattet med det enkle trykarrangement for sprittilførslen, kunde man ikke længer konstatere for den midlertidig borttatte rørdel var atter sat pent paa plads. {{*}} «Bortset fra det at skaffe leiligheten,» sa Peter nogen tid senere til sin mor, «var der bare en virkelig stor vanskelighet ved denne historien og det var at Sjaavik og hans familie aldrig bader. Du aner ikke hvor lang tid vi sat taalmodig dag efter dag og ventet paa at de skulde tappe varmt vand i baljen. Tilslut maatte vi bruke en krigslist. Sjaaviks vasker nemlig endel av tøiet hjemme, skjorter og den slags visst. Saa fandt vi ut naar de hadde tænkt at bruke bryggerhuset og gik ned om natten og ødela varmtvandskranen og bryggekjelen.<noinclude><references/></noinclude> toz9bbq42fzg9kezw8lvi8zfcfma1tf 104 134031 314821 314687 2026-03-29T13:37:52Z Øystein Tvede 3938 314821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den berettende end for tilhøreren. Blandt golfspillere er det imidlertid god tone at vie andres meddelelser om sine spil den mest ufordulgte opmerksomhet, en meget vakker skik, som har den stiltiende forutsætning at den fortællende naar han er færdig ogsaa skal være villig til at høre interessert paa hvorledes hans offer efter med sit første slag at ha anbragt ballen i en bunker, kom sig op igjen ved hjælp av et merkværdig niblic-slag og landet like ved hullet. Peter hadde den erfarne golfers uopslitelige toleranse overfor fortællende medspillere og var av den grund meget populær i de golfklubber han besøkte i ind- og utland. «Da vi kom til 16de tee,» fortsatte Peters klubkamerat, «var situationen altsaa den, at jeg fremdeles hadde tre huller igjen at vinde for at halvere matchen. Jeg tar min mashie-niblic ut, lægger ballen fint til paa en græstup, svinger omhyggelig, og —» «Topper selvfølgelig,» skjøt Peter ind. «Netop. De gjætter rigtig. Topper og ballen rusler ned i dalen. Min motpart lægger sin med et vellykket slag to meter fra hullet og anser matchen for vundet. Men saa hænder det merkelige. Jeg har næsten opgit haabet, men tar for formsaks skyld min niblic, finder ballen nede i en grøft og gir den et skjødesløst slag. Op gaar den i en flot bue og lander med en passende backspin 3—4 meter foran hullet.» «Ruller ind, selvfølgelig,» indskjøt Peter.<noinclude><references/></noinclude> b84gi5jfbv7qbuyvx2x0bqp3si2h4m8 104 134041 314822 314700 2026-03-29T13:48:04Z Øystein Tvede 3938 314822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lig det end kan høres har jeg jo enkelte forbindelser blandt Deres tidligere aands- og standsfæller. Saa begyndte jeg at lete efter Dem paa de steder hvor russere færdes i Paris, og da jeg ved et tilfælde fik bragt paa det rene at De i Deres ungdom hadde gjort tjeneste ved et kosakregimente, tænkte jeg mig muligheten av at De vilde benytte Dem av dette til at skaffe Dem indpas i den russiske emigrantkreds. Tar jeg meget feil, Sibileff, hvis jeg antyder at De hadde tænkt at rehabilitere Dem blandt Deres egne ved at virke som spion i de fremmedes leir?» Sibileff svarte ikke, han tændte en ny cigaret. «Jeg opfatter Deres taushet som samtykke,» sa Peter, «og beklager at maatte meddele Dem at De maa indstille spionvirksomheten. Paa den anden side skal jeg love at la Dem slippe uskadt fra eksperimentet, og skal ogsaa gaa med paa en for Dem gunstig økonomisk ordning paa betingelse av at vi slutter fred, og gjensidig gir avkald paa alle eventuelle planer mot den andens liv eller velvære.» Sibileff saa rolig paa Peter. «Jeg ber Dem fortsætte,» sa han. «For øieblikket er det Dem som har ordet. Jeg venter at høre hvad De har at foreslaa.» «De skal faa høre,» sa Peter. «Med rette eller urette har jeg følelsen av at De har noget imot mig. Kort sagt, saalænge vi ikke har en høitidelig overenskomst om det motsatte, vil jeg altid gaa<noinclude><references/></noinclude> 0lwttrh0f860fiumjhcs4bfc9qwfh73 104 134043 314823 314702 2026-03-29T13:50:12Z Øystein Tvede 3938 314823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>imidlertid at gjøre opmerksom paa, at hvis De mot formodning ikke skulde ville gaa med paa hvad jeg foreslaar Dem, vil De komme i en meget pinlig situation, idet jeg da vil gjøre mine nu rigtignok sterkt berusede venner nede i salen opmerksom paa hvem De er.» Sibileff saa mistænksomt paa Peter. «De snakket om penger,» sa han. «Hvad mener De med det. Hvor meget?» «Tja,» sa Peter, «hvad sier De om 1 000 000 francs?» Sibileff saa sig om i den lille loge med et næsten sværmerisk blik. «For en million francs,» sa han indtrængende, «er jeg villig til at steke min tante.» «Var det ikke det jeg tænkte, Sibileff,» sa Peter og klappet ham paa skulderen. «De skuffer mig ikke. Jeg vil ikke dermed ha sagt at De skal steke Deres tante, men det viser den rette aand. Jeg sætter pris paa det.» Sibileff saa litt skuffet ut over Peters lette og spøkefulde tone. «De maa ikke gjøre nar av mig,» sa han. «Naar jeg snakker om at steke min tante, har det for mig en alvorlig, ja næsten en tragisk betydning. For mange andre kan det kanske staa som en noksaa naturlig og ingenlunde frastøtende tanke, noget som man nu og da til og med kunde falde paa at gjøre gratis. Ikke saa med mig og den tante jeg tænker paa. Hun er i virkeligheten den eneste av mine slegtninger for hvem jeg endnu nærer venlige, ja man<noinclude><references/></noinclude> 0j8vq173gnkonirvqvnt7fwcfvg99xm 104 134044 314824 314703 2026-03-29T13:51:41Z Øystein Tvede 3938 314824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kan næsten si kjærlige følelser. En ærværdig gammel dame, som det vilde volde mig oprigtig sorg at gjøre noget ondt. At steke hende vilde for mig simpelthen være noget av det værste som kunde tænkes.» Peter saa bort paa den nu helt tomme magnum og bestilte en ny. «Jeg respekterer Deres følelser, Sibileff,» sa han, «og jeg kan berolige Dem med at jeg ikke vil kræve dette offer av Dem. Hovedsaken for mig ved den overenskomst som vi skal slutte er at jeg vil kunne nyde min cocktail uten altid at maatte tænke paa at den kanske er tilsat med et mindre kvantum cyankalium. Bortset fra dette er det bare et par smaating som vi maa bli enige om, men jeg er ikke i tvil om at det skal vi bli i aftenens løp.» Aftenen var et sterkt uttryk; for klokken var alt over 6, men først ved 9-tiden om morgenen var den anden magnum helt tømt og Peter og Sibileff forlot Cave Crimienne arm i arm i bedste forstaaelse, efterat Peter hadde forklart de halvt sovende detektiver at hans mistanke til Sibileff hadde vist sig at være helt ugrundet, og at Sibileff tvertimot var en gammel ven, hvis tante han hadde bodd hos i sin ungdom. I lommen hadde Sibileff en check paa 1 000 000 francs, som han næste dag for sikkerhets skyld hævet og overførte til en konto i en anden bank. Peter tilbragte den væsentlige del av næste formiddag hos en barber som fjernet hans skjeg og<noinclude><references/></noinclude> q1e3txpzxz810uieo07h3vjg24glf54 104 134045 314825 314704 2026-03-29T13:52:21Z Øystein Tvede 3938 314825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>barter saavel som hans sorte haarfarve og saaledes gjengav ham hans oprindelige utseende. Han gjorde ikke noget forsøk paa at træffe Tatjana, og reiste næste morgen med flyvemaskin tilbake til Oslo. Han var i grunden fornøiet med resultatet av sin ekspedition, men skulde han være helt ærlig overfor sig selv, vilde han nok maattet indrømme at han hadde stolt svært meget paa Sibileffs ord, hvad han jo efter sit tidligere kjendskap til ham egentlig ikke hadde nogen grund til.<noinclude><references/></noinclude> bpkdqmdtcl3nuz96oqhuys490m0cpu3 104 134048 314826 314709 2026-03-29T14:03:11Z Øystein Tvede 3938 314826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et par av sine skuespillere faa utlaant politiuniformer til bruk ved filmoptagelsen. Stykkets gang blev nøie gjennemgaat paa politikontoret, og paa grund av at det franske politi skulde spille en rolle i filmen, lovet vedkommende funktionær ved politidepartementet selv at være tilstede ved optagelsen sammen med en del virkelige politibetjenter, som selvfølgelig dog kun skulde spille statistroller. {{*}} Da Tatjana næste formiddag kom ut av gatedøren for at foreta sin vanlige formiddags-spasertur, stoppet hun forbauset op ved synet av en lukket bil, og et antal uniformerte politibetjenter. Hvis hun hadde faat tid til at se sig om, hvad hun ikke fik, vilde hun paa fortauget til høire set en filmfotograf i ivrig arbeide med sit kamera. I det øieblik Tatjana satte foten paa fortauget, kom to politikonstabler bort til hende og grep hende fast i armen. Den ene av dem uttalte med høi stemme: «Natascha Tschaikowsky, jeg arresterer Dem i lovens navn som mistænkt for attentatforsøk mot hans Keiserlige Høihet Tsar Alexander.» «Meget vittig,» hvisket politikommissæren til sin sidemand. Tatjana saa forbauset paa politimanden. «Hvad er dette for noget tøv,» sa hun. «De maa jo være gal»<noinclude><references/></noinclude> oq5ve9o2bn7tmkn5e2nyk0ciukbuq0z 104 134049 314827 314710 2026-03-29T14:04:24Z Øystein Tvede 3938 314827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ikke noget sludder,» sa politikonstablen. «Følg med godvillig, ellers gaar det Dem galt.» I dette øieblik grep politikonstablene hende en fra hver side og trak hende bort til den lukkede bil. Tatjana strittet imot, som naturlig kunde være, og ropte høit paa hjælp. «Man maa si,» sa politikommissæren til de omkringstaaende, «disse russiske skuespillere gjør det virkelig meget naturlig.» Tatjane skrek en gang til idet de to konstabler førte hende bort mot vognen, men saa ikke mere — for en av dem puttet raskt et lommetørklæde i munden paa hende. Mens hun blev ført bortover mot bilen, stillet en politikonstabel sig paa siden av døren. Ganske rigtig, — et øieblik efter kom Wasilieff, som hadde hørt Tatjana skrike, styrtende gjennem porten og blev paa en saklig maate fældet ved et slag med en sandpose i hodet. Mens filmapparatet blev rettet mot ham, bar de to utklædte politifolk ham ind i huset igjen. Politikommissæren forklarte de nærmeststaaende at Wasilieff ikke var nihilist, men kun en ven som nihilistdamen bodde hos. Han skulde derfor ikke arresteres. Efterat Tatjana var vel anbragt i bilen, takket regissøren politikommissæren og de fremmøtte politifolk, ga de sidstnævnte en rikelig økonomisk paaskjønnelse for det utførte statistarbeide, og gik ind i bilen til Tatjana sammen med en av de andre utklædte konstabler.<noinclude><references/></noinclude> belflrlygx3nue80ao7m2smjqqs1xga 104 134050 314828 314711 2026-03-29T14:06:23Z Øystein Tvede 3938 314828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg haaber De forstaar,» sa regissøren til Tatjana efterat bilen hadde sat sig i bevægelse, «at det med et mildt uttryk vil være yderst ufornuftig av Dem om De nu prøver paa at gjøre nogen motstand. Da jeg jo kan tænke mig at De ikke har den til strækkelige respekt for skytevaaben, vil jeg gjøre Dem opmerksom paa at jeg har en liten flaske med vitriol, hvis indhold De vil faa over Dem i det øieblik De begynder at volde os ubehageligheter.» Han viste truende frem en liten flaske som han beholdt i høire haand. Med venstre fjernet han sin sorte mustache og sit skjeg. «Sibileff,» gispet Tatjana. «Simple Sibileff.» «Maa jeg frabe mig Deres nedsættende bemerkninger, min Naadige. De er ikke i øieblikket i en situation som gjør saadanne reflektioner over min person anbefalelsesværdige. En appel til mine ædlere instinkter vilde være langt mere diplomatisk i den situation De befinder Dem. De er klar over — formoder jeg, — at De nu er i min magt og at det er jeg som bestemmer over Deres videre skjæbne.» Tatjana tidde og trak paa skuldrene. «Hvad er det egentlig De ønsker,» sa hun. «Er det penger De vil ha? Jeg vet jo godt at De ikke længer arbeider sammen med tschekaen.» «Fremtiden vil vise hvad jeg ønsker,» svarte Sibileff truende. «Foreløbig følger De med mig.» Det var en lang kjøretur.<noinclude><references/></noinclude> 19u5zcop9wul0alvuaixmxnqg96ech6 104 134051 314829 314712 2026-03-29T14:08:10Z Øystein Tvede 3938 314829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Først efter et par timers forløp stanset bilen og Tatjana blev ført ut paa en stenbrolagt gaardsplads. Paa luften kunde hun kjende at de befandt sig ved kysten og skjønt hun ikke kunde se sjøen, hørte hun paa bølgeskvulpet at den ikke var langt borte. Fra gaardspladsen de var kommet ind paa, kunde hun saavidt se omridsene av en skummel stenbygning, aabenbart et gammelt, tidligere befæstet slot. Efter kjøreturens længde sluttet hun sig til at de befandt sig paa Bretagnekysten. Sibileff og hans medsammensvorne førte hende op paa et værelse i slottets anden etage, et rummelig, forholdsvis bra møblert soveværelse med en eneste, meget solid dør, som førte ut til gangen. «Foreløbig,» sa Sibileff, «kommer De til at ha det forboldsvis bra. Indtil videre er det ikke Dem vi vil tillivs, men vi maa ha Dem boende her. Jeg har sørget for en kvindelig medhjælper, som kan være en slags pike for Dem.» Han ringte paa en klokke og der viste sig en høi, middelaldrende kvinde med et frastøtende ydre, som bragte Tatjana til at tænke paa de kvindelige fangevogtere i russiske fængsler.. «Her,» sa Sibileff paa fransk, henvendt til kvinden, «er min stakkars søster som jeg har snakket til Dem om. Som jeg har fortalt Dem lider hun under forskjellige hallucinationer, og kan til tider være meget farlig. De har ansvaret for at hun ikke undslipper, eller forsøker paa at ta livet av sig som hun ofte har gjort. Forøvrig skal hun selvfølgelig behandles saa godt som mulig.»<noinclude><references/></noinclude> kasex9w6bqxlz5yjwk68fm287bd5rvb 104 134053 314830 314714 2026-03-29T14:11:47Z Øystein Tvede 3938 314830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Næste formiddag fik Tatjana besøk av Sibileff, som bragte med sig et brev. «Jeg har netop skrevet et litet brev til vor fælles ven van Heeren,» sa han, «og jeg kom op til Dem med det, fordi jeg tænkte mig at De kanske vilde skrive en liten hilsen paa. Det er saa hyggelig med fælles venner, vet De.» «Aa, jasaa,» sa Tatjana, «det er Peter De vil ha tak paa. Jeg skjønner ikke at De ikke forlængst har faat nok av bekjendtskapet med ham.» «Tvertimot, Deres Naade,» sa Sibileff. «Peter van Heeren og jeg har kjendt hverandre for kort. Det er endnu meget jeg har at snakke med ham om og jeg vilde sætte pris paa at faa anledning til at diskutere vore mellemværender uforstyrret med ham hernede. Jeg har tænkt mig muligheten av at han kunde være villig til at komme hitned, naar han fik vite at jeg har Dem i min magt her; og for at være ganske sikker paa at han indfinder sig har jeg ogsaa antydet, ganske svakt antydet, forstaar De, — hvilken skjæbne der venter Dem, hvis han ikke melder sig som Deres stedfortræder.» Tatjana smilte haanlig. «De lærer aldrig noget, Sibileff,» sa hun. «Tænk at De ikke engang er blit klar over at De ikke kan hamle op mot Peter. Hvis han i det hele tat faar vite noget om dette, vil han jo selvfølgelig straks ordne saken paa en for Dem meget ubehagelig maate. Det vet De jo godt fra før. Deres eneste chance for at faa tilfredsstillet Deres hevntrang er at benytte Dem av mig, mens jeg er her.<noinclude><references/></noinclude> qglpd1vkikacpbehfg794215ldf8qu8 104 134054 314831 314715 2026-03-29T14:13:25Z Øystein Tvede 3938 314831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvis De underretter Peter van Heeren om dette, kommer han til at være her om et par dage, og Deres egne erfaringer vil da lettest kunne si Dem hvordan det kommer til at ende.» Sibileff smilte. «Jeg maa si jeg misunder vor ven Peter den uovervindelige tro De har paa ham,» sa han, «men ogsaa jeg lærer av erfaring, og jeg tror nok at jeg denne gang har tat forholdsregler, som skal sikre mig mot en hvilken som helst overraskelse. Det kan muligens interessere Dem at vite,» fortsatte han, «at jeg i dette brev har meddelt van Heeren, at De befinder Dem i mine hænder paa et sted som han ikke kjender til. Samtidig har jeg antydet at hvis han ikke inden et bestemt tidspunkt indfinder sig alene paa et nærmere opgit sted i nærheten av Paris for at møte mine folk, vil der vederfares Dem en skjæbne, som populært formodes at være værre end døden. I parentes bemerket skal jeg bemerke at jeg selv aldrig har kunnet forstaa denne populære opfatning, men jeg tviler ikke et øieblik paa at den vil deles av Peter, der, hvis jeg har opfattet forholdet rigtig, nærer meget varme følelser for Dem. De maa regne med,» fortsatte Sibileff, «at opholde Dem her en ukes tid. 6 dage fra idag av venter mine folk van Heeren paa det fastsatte sted, med en bil som skal føre ham hit. Jeg har forklart ham at hvis han ikke kommer alene eller hvis han har truffet noget som helst arrangement med medhjælpere til at følge efter ham eller lig-<noinclude><references/></noinclude> hb72vyiqj5ook9d3gf247ri2iylj7k4 104 134055 314832 314717 2026-03-29T14:14:46Z Øystein Tvede 3938 314832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nende, vil han ikke bli ført til det sted hvor De befinder Dem, og dermed vil Deres skjæbne være beseglet. Næste fredag mellem 11 og 12 om aftenen kan vi vente ham her. Hvis han kommer faar jeg anledning til at gjøre op mit regnskap med ham, hvis ikke, faar det bli Dem jeg gjør op regnskapet med.» {{*}} Nu burde det i grunden været ganske likegyldig for Tatjana hvordan det gik med Peter. Han hadde jo bedraget hende paa det skammeligste ved stik mot alle forutsætninger at opbevare Madame Raskowsky i sit badeværelse. Det kom derfor som noget av et chock for hende, da hun merket at det som allikevel først og fremst interesserte hende nu, var hvordan hun skulde faa forhindret at Peter faldt i hænderne paa Sibileff. Foreløbig var der imidlertid ingenting at gjøre. Hun indsaa det nytteløst i at appellere til Sibileffs bedre følelser, og hadde ikke noget andet at gjøre end at vente og haabe, en i og for sig meget trist beskjæftigelse under de forhold som forelaa. Efterat Sibileff hadde sendt sit brev gik der et par lange, ensformige dage. Tatjana blev godt behandlet, men fik ingen adgang til at sætte sig i forbindelse med utenforstaaende. Kysten utenfor slottet hun var indespærret i var opfyldt av rev og skjær, og der kom ingen<noinclude><references/></noinclude> gjgu4g1p4juhchj0dhh03k9dv6ppoz3 104 134059 314833 314721 2026-03-29T14:19:13Z Øystein Tvede 3938 314833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tatjana rørte sig ikke, men saa paa Peter. «Peter,» sa hun, «hvordan ialverden er du kommet dit?» «Alvorlig talt, lille Tatjana,» sa Peter, idet han satte sin kuffert fra sig paa gulvet. «Du ventet da ikke at jeg skulde komme ind gjennem døren? Det vilde virkelig ikke været i stil med denne spændende bortførelseshistorie.» Han stak høire haand i frakkelommen. «Op med hænderne,» ropte Sibileff. «Hvis De gjør en mistænkelig bevægelse skyter jeg.» «Kjære Sibileff,» sa Peter rolig. «De vet jo godt at det De sier er det rene sludder. Det er selvfølgelig ikke for at skyte mig De har faat mig hit ned. Desuten gjør jeg ingen mistænkelige bevægelser. Jeg tar mig bare en cigaret.» Han tok cigaretfuteralet op av lommen og gik bort til Tatjana. «Bare fortsæt at sigte med pistolen, Sibileff,» sa han. «Det er en udmerket øvelse. Desuten kan De jo ogsaa la Deres ven borte ved døren ta skytevaabnene fra mig. Jeg er som sedvanlig ubevæbnet.» Han rakte Tatjana cigaretfuteralet. «Det var hyggelig at se dig igjen,» sa han. «Ogsaa Sibileff har sin opgave i verden. Gud vet naar vi hadde truffet hverandre, hvis ikke han hadde været saa elskværdig at arrangere et møte. Forresten har jeg en present til dig. Noget som kan være nyttig for dig som kjører saa meget i bil» Han tok op av lommen et par automobilbriller<noinclude><references/></noinclude> 6y83wywfyr0qzu8ifgs46e0xnszi6j8 104 134061 314834 314723 2026-03-29T14:21:51Z Øystein Tvede 3938 314834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vogteren ved døren slap pistolen paa gulvet og gned sig med begge hænder i øinene. Samtidig gik Peter stille bort paa siden av Sibileff og befriet ham med et raskt grep for hans vaaben. «Blinde bør være ubevæbnet,» sa han. «Hvis dere begyndte at skyte med pistol i blinde her, vet ingen hvad dere kunde komme til at træffe. Forøvrig kan jeg trøste Dem med at blindheten ikke er permanent. Den gaar over i løpet av et par dage. Den skriver sig fra en meget smart opfindelse som blev brukt en del under krigen, saakaldt taaregas, som jeg har paa en beholder i kufferten blandet med æter. Jeg maa imidlertid alvorlig henstille til Dem ikke at skaffe mig noget som helst bryderi. Som sagt har jeg daarlig tid, og skulde De foreta Dem noget som kunde forsinke min avreise, vil jeg, meget mot min vilje, se mig nødt til at ta skarpere forholdsregler. Jeg har en liten parfymesprøite i lommen. De kan desværre ikke se den, men De kan stole paa at den er der. Jeg har bare erstattet parfymen med sennepsolje, hvis virkninger jeg gaar ut fra De er fortrolig med.» Men Peters bemerkninger til Sibileff var ganske overflødige. Han interesserte sig kun for sine øine og forsøkte i blinde at komme bort til en del av værelset hvor gaslugten var mindre fremtrædende. «Jaja,» sa Peter, «saa var det vel ikke mere her. La os se at komme avgaarde. Pligten kalder i Paris. Jeg tror desværre, Tatjana, at jeg maa be dig komme med den litt usedvanlige vei som jeg har<noinclude><references/></noinclude> f6skddgy4rxqti0wv6cz7akq2car40g 104 134062 314835 314724 2026-03-29T14:22:57Z Øystein Tvede 3938 314835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>benyttet for at komme hit. Det vilde være kjedelig hvis vi kom til at forstyrre nogen andre av husets beboere.» Utenfor vinduet hang der ned en taugstige som var fæstet paa gesimsen av det flate tak. Vel oppe paa taket førte Peter Tatjana bort mot et taarn som flankerte den ene side av slottet. Fra toppen av taarnet hang en ny taugstige ned til taket de stod paa. «Jeg gaar foran,» sa Peter, «for at se at alt er i orden. Saasnart du ser jeg er oppe kan du komme.» Peter kløv op taugstigen, skrævet over gesimsen paa toppen og snudde sig rundt for at gi Tatjana signalet. I samme øieblik blev han grepet bakfra av to mand som væltet ham om paa ryggen. Han kjendte et vaatt klæde bli presset mot ansiktet og merket en søt kvalm lugt. Saa merket han intet mere. {{*}} Da Peter kom til sig selv igjen laa han paa gulvet i en bælgmørkt kjelder. Høit oppe paa den ene væg, — altfor høit oppe til at det kunde være tale om at naa dit op, — skimtet han en graalig firkant, aabenbart en luke som førte ut. Hans hænder var bundet sammen paa ryggen og et stramt taug forbandt dem med føtterne, som likeledes var forsvarlig surret.<noinclude><references/></noinclude> j09t37aiof0iq5qbpi8yshuhckphumr 104 134068 314836 314730 2026-03-29T14:28:12Z Øystein Tvede 3938 314836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hørte nogen snakke utenfor døren. Jeg listet mig bort og lyttet og fandt ut at det var Sibileff som snakket med en av sine kolleger. Begge var litt beruset og snakket derfor baade litt høiere og litt mere uforsigtig end de ellers vilde ha gjort. Kort sagt, jeg hørte altsammen.» «Hvad!» gispet Peter, «Du vil da ikke si!» «Ubetinget, altsammen,» fortsatte Tatjana rolig, «og jeg kan forsikre dig at jeg var ikke særlig blid paa dig med det samme. Da jeg hadde faat tænkt mig om en stund skjønte jeg jo imidlertid at du allikevel ikke vilde ha sat hele denne historien i scene, hvis det ikke var fordi du længtet efter at træffe mig igjen, og jo mere jeg tænkte over det jo mere ærgret jeg mig over at jeg hadde fundet det ut, for jeg tænkte mig at nu maatte hele planen gaa i vasken. Men saa fik jeg en lys idé. Det maa være mit samvær med dig som har virket paa mig.» Peter reiste sig og bukket høitidelig. «Som sagt, jeg fik en meget lys idé, tilkaldte Sibileff og bød ham 200 000 francs i tillæg for at han skulde faa nogen til at overfalde dig oppe paa taket og lægge dig ned i kjelderen saa at jeg kunde komme og redde dig der.» Peter saa beundrende paa hende. «Jeg maa si dig, Tatjana,» sa han, «at du minder mig om det gamle ord «Efter faa timers undervisning er eleven dygtigere end læreren». Men alvorlig talt synes du ikke det var litt brutalt at binde mig paa den maaten og la mig ligge paa kjeldergulvet?»<noinclude><references/></noinclude> 2309l37i2zwfrchb3jfn6iw6tfdmdbl 104 134072 314848 2026-03-29T16:34:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> scvreg0btehj0u1cky0kovqs9ui1qyc 314849 314848 2026-03-29T16:35:45Z Øystein Tvede 3938 314849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{clear}} [[File:Riverton Lys og Skygge.pdf|page=41|500px|center]] {{clear}}<noinclude><references/></noinclude> swpfsvfeqntx0vvejczsay4hgtb786m 104 134073 314850 2026-03-29T16:36:08Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 314850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 134074 314851 2026-03-29T16:59:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xx-større|Den Dødes Værelse.}} 1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Det mystiske Numer.'''}} — Kjære Gribb, svarede Opdagelseschefen paa en Forespørgsel af Detektiven Knut Gribb, jeg synes det er ganske urimeligt, at De, som er Afdelingens dygtigste Mand, skal lade Deres Tid optages med en saadan Fillesag. — Men Affæren ser ud til at være ganske interessant, indvendte Opdageren. — Det kan jeg ikke fatte — et almindeligt Hoteltyveri. — Almindelige Tyverier kan ogsaa væi e interessante, Hr. Opdagelseschef. — Ganske vist, men i dette Tilfælde kan jeg ikke øine det berettigede i Deres Paastand. Opdagelseschefen greb nogle Papirer, som laa foran ham paa Rordet og gjennembladede dem hurtig. — Se her er en Anmeldelse af 13de Oktober fra „Hotel Europ“.<ref>Dette Navn skjuler et af Kristianias betydeligere Hoteller.</ref> Det heder i denne, at der Natten i Forveien er stjaalet en Kuffert fra Værelse No. 8. Kufferten med Indhold repræsenterede en Værdi af ca. 250 Kroner. Hvad er det for noget for en Mand som Dem at bry sig med! udbrød Opdagelseschefen og slog sin Retjent gemytlig paa Skulderen. Nei, Affæren med Generalkonsulinde Rergs Diamanter er noget for Dem. — Men den Sag er jo allerede overladt en af mine Kolleger, og De ved hvor nødig jeg blander mig i andres Affærer, svarede Gribb. Desuden er der en Omstændighed vedrørende dette Hoteltyveri, som gjør Sagen ganske interessant. — De mener Ringningen? — Ja, foruden Tyveriet, og samme Aften som dette forøvedes, blev der ringet to Gange fra Værelse Nr. 8, endskjønt der ikke opholdt sig en levende Sjæl paa Værelset. — Hotelbetjeningen maa ha taget feil. — Det er udelukket. Straks efter Ringningen gik Opvarteren begge Gange hen til Værelset, og begge Gange var det tomt. Jeg foretrækker at undersøge denne Sag nærmere fremfor en hvilken somhelst anden Sag, udtalte Detektiven bestemt. — Som De vil, svarede Opdagelseschefen, men jeg tror oprigtig talt ikke, at der kommer noget ud af det. Gribb stod ifærd med at gaa, da det ringte i Telefonen. Med et: Vent etøieblik! greb Opdagelseschefen Hørerøret. Knut Gribb stansede og hørte Opdagelseschefen sige: — Det er Detektivkontoret. Og lidt efter: — Jassaa, er det „Hotel Europa“, værsaagod. Dette fangede Opdagerens Interesse. Han studerede Chefens Ansigt, medens denne lyttede i Telefonen og det blev ham mere og mere klart, at noget var paafærde. Chefen blev en Smule nervøs og hans Stemme hørtes forbauset ud, da han spurgte:<noinclude><references/></noinclude> 1d35qe5qx4rgo0v1akpecu3quohitd2 314852 314851 2026-03-29T17:00:14Z Øystein Tvede 3938 314852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xx-større|Den Dødes Værelse.}} 1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Det mystiske Numer.'''}} — Kjære Gribb, svarede Opdagelseschefen paa en Forespørgsel af Detektiven Knut Gribb, jeg synes det er ganske urimeligt, at De, som er Afdelingens dygtigste Mand, skal lade Deres Tid optages med en saadan Fillesag. — Men Affæren ser ud til at være ganske interessant, indvendte Opdageren. — Det kan jeg ikke fatte — et almindeligt Hoteltyveri. — Almindelige Tyverier kan ogsaa væi e interessante, Hr. Opdagelseschef. — Ganske vist, men i dette Tilfælde kan jeg ikke øine det berettigede i Deres Paastand. Opdagelseschefen greb nogle Papirer, som laa foran ham paa Rordet og gjennembladede dem hurtig. — Se her er en Anmeldelse af 13de Oktober fra „Hotel Europ“.<ref>Dette Navn skjuler et af Kristianias betydeligere Hoteller.</ref> Det heder i denne, at der Natten i Forveien er stjaalet en Kuffert fra Værelse No. 8. Kufferten med Indhold repræsenterede en Værdi af ca. 250 Kroner. Hvad er det for noget for en Mand som Dem at bry sig med! udbrød Opdagelseschefen og slog sin Retjent gemytlig paa Skulderen. Nei, Affæren med Generalkonsulinde Rergs Diamanter er noget for Dem. — Men den Sag er jo allerede overladt en af mine Kolleger, og De ved hvor nødig jeg blander mig i andres Affærer, svarede Gribb. Desuden er der en Omstændighed vedrørende dette Hoteltyveri, som gjør Sagen ganske interessant. — De mener Ringningen? — Ja, foruden Tyveriet, og samme Aften som dette forøvedes, blev der ringet to Gange fra Værelse Nr. 8, endskjønt der ikke opholdt sig en levende Sjæl paa Værelset. — Hotelbetjeningen maa ha taget feil. — Det er udelukket. Straks efter Ringningen gik Opvarteren begge Gange hen til Værelset, og begge Gange var det tomt. Jeg foretrækker at undersøge denne Sag nærmere fremfor en hvilken somhelst anden Sag, udtalte Detektiven bestemt. — Som De vil, svarede Opdagelseschefen, men jeg tror oprigtig talt ikke, at der kommer noget ud af det. Gribb stod ifærd med at gaa, da det ringte i Telefonen. Med et: Vent et øieblik! greb Opdagelseschefen Hørerøret. Knut Gribb stansede og hørte Opdagelseschefen sige: — Det er Detektivkontoret. Og lidt efter: — Jassaa, er det „Hotel Europa“, værsaagod. Dette fangede Opdagerens Interesse. Han studerede Chefens Ansigt, medens denne lyttede i Telefonen og det blev ham mere og mere klart, at noget var paafærde. Chefen blev en Smule nervøs og hans Stemme hørtes forbauset ud, da han spurgte:<noinclude><references/></noinclude> fbsol4clm5082h6xos0wexcv0lxp884 314856 314852 2026-03-29T17:09:37Z Øystein Tvede 3938 314856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{xx-større|Den Dødes Værelse.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Det mystiske Numer.'''}} — Kjære Gribb, svarede Opdagelseschefen paa en Forespørgsel af Detektiven Knut Gribb, jeg synes det er ganske urimeligt, at De, som er Afdelingens dygtigste Mand, skal lade Deres Tid optages med en saadan Fillesag. — Men Affæren ser ud til at være ganske interessant, indvendte Opdageren. — Det kan jeg ikke fatte — et almindeligt Hoteltyveri. — Almindelige Tyverier kan ogsaa væi e interessante, Hr. Opdagelseschef. — Ganske vist, men i dette Tilfælde kan jeg ikke øine det berettigede i Deres Paastand. Opdagelseschefen greb nogle Papirer, som laa foran ham paa Rordet og gjennembladede dem hurtig. — Se her er en Anmeldelse af 13de Oktober fra „Hotel Europ“.<ref>Dette Navn skjuler et af Kristianias betydeligere Hoteller.</ref> Det heder i denne, at der Natten i Forveien er stjaalet en Kuffert fra Værelse No. 8. Kufferten med Indhold repræsenterede en Værdi af ca. 250 Kroner. Hvad er det for noget for en Mand som Dem at bry sig med! udbrød Opdagelseschefen og slog sin Retjent gemytlig paa Skulderen. Nei, Affæren med Generalkonsulinde Rergs Diamanter er noget for Dem. — Men den Sag er jo allerede overladt en af mine Kolleger, og De ved hvor nødig jeg blander mig i andres Affærer, svarede Gribb. Desuden er der en Omstændighed vedrørende dette Hoteltyveri, som gjør Sagen ganske interessant. — De mener Ringningen? — Ja, foruden Tyveriet, og samme Aften som dette forøvedes, blev der ringet to Gange fra Værelse Nr. 8, endskjønt der ikke opholdt sig en levende Sjæl paa Værelset. — Hotelbetjeningen maa ha taget feil. — Det er udelukket. Straks efter Ringningen gik Opvarteren begge Gange hen til Værelset, og begge Gange var det tomt. Jeg foretrækker at undersøge denne Sag nærmere fremfor en hvilken somhelst anden Sag, udtalte Detektiven bestemt. — Som De vil, svarede Opdagelseschefen, men jeg tror oprigtig talt ikke, at der kommer noget ud af det. Gribb stod ifærd med at gaa, da det ringte i Telefonen. Med et: Vent et øieblik! greb Opdagelseschefen Hørerøret. Knut Gribb stansede og hørte Opdagelseschefen sige: — Det er Detektivkontoret. Og lidt efter: — Jassaa, er det „Hotel Europa“, værsaagod. Dette fangede Opdagerens Interesse. Han studerede Chefens Ansigt, medens denne lyttede i Telefonen og det blev ham mere og mere klart, at noget var paafærde. Chefen blev en Smule nervøs og hans Stemme hørtes forbauset ud, da han spurgte: <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> kix8f2iwg9uiyiogtbgn63z81cu14lw 314859 314856 2026-03-29T17:15:38Z Øystein Tvede 3938 314859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{xx-større|Den Dødes Værelse.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Det mystiske Numer.'''}} — Kjære Gribb, svarede Opdagelseschefen paa en Forespørgsel af Detektiven Knut Gribb, jeg synes det er ganske urimeligt, at De, som er Afdelingens dygtigste Mand, skal lade Deres Tid optages med en saadan Fillesag. — Men Affæren ser ud til at være ganske interessant, indvendte Opdageren. — Det kan jeg ikke fatte — et almindeligt Hoteltyveri. — Almindelige Tyverier kan ogsaa væi e interessante, Hr. Opdagelseschef. — Ganske vist, men i dette Tilfælde kan jeg ikke øine det berettigede i Deres Paastand. Opdagelseschefen greb nogle Papirer, som laa foran ham paa Rordet og gjennembladede dem hurtig. — Se her er en Anmeldelse af 13de Oktober fra „Hotel Europ“.<ref>Dette Navn skjuler et af Kristianias betydeligere Hoteller.</ref> Det heder i denne, at der Natten i Forveien er stjaalet en Kuffert fra Værelse No. 8. Kufferten med Indhold repræsenterede en Værdi af ca. 250 Kroner. Hvad er det for noget for en Mand som Dem at bry sig med! udbrød Opdagelseschefen og slog sin Retjent gemytlig paa Skulderen. Nei, Affæren med Generalkonsulinde Rergs Diamanter er noget for Dem. — Men den Sag er jo allerede overladt en af mine Kolleger, og De ved hvor nødig jeg blander mig i andres Affærer, svarede Gribb. Desuden er der en Omstændighed vedrørende dette Hoteltyveri, som gjør Sagen ganske interessant. — De mener Ringningen? — Ja, foruden Tyveriet, og samme Aften som dette forøvedes, blev der ringet to Gange fra Værelse Nr. 8, endskjønt der ikke opholdt sig en levende Sjæl paa Værelset. — Hotelbetjeningen maa ha taget feil. — Det er udelukket. Straks efter Ringningen gik Opvarteren begge Gange hen til Værelset, og begge Gange var det tomt. Jeg foretrækker at undersøge denne Sag nærmere fremfor en hvilken somhelst anden Sag, udtalte Detektiven bestemt. — Som De vil, svarede Opdagelseschefen, men jeg tror oprigtig talt ikke, at der kommer noget ud af det. Gribb stod ifærd med at gaa, da det ringte i Telefonen. Med et: Vent et øieblik! greb Opdagelseschefen Hørerøret. Knut Gribb stansede og hørte Opdagelseschefen sige: — Det er Detektivkontoret. Og lidt efter: — Jassaa, er det „Hotel Europa“, værsaagod. Dette fangede Opdagerens Interesse. Han studerede Chefens Ansigt, medens denne lyttede i Telefonen og det blev ham mere og mere klart, at noget var paafærde. Chefen blev en Smule nervøs og hans Stemme hørtes forbauset ud, da han spurgte: <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> kmcdw27iqqn86hwd9zq7sqhmrofgr4a 314893 314859 2026-03-29T19:32:47Z Øystein Tvede 3938 314893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{xx-større|Den Dødes Værelse.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Det mystiske Numer.'''}} — Kjære Gribb, svarede Opdagelseschefen paa en Forespørgsel af Detektiven Knut Gribb, jeg synes det er ganske urimeligt, at De, som er Afdelingens dygtigste Mand, skal lade Deres Tid optages med en saadan Fillesag. — Men Affæren ser ud til at være ganske interessant, indvendte Opdageren. — Det kan jeg ikke fatte — et almindeligt Hoteltyveri. — Almindelige Tyverier kan ogsaa være interessante, Hr. Opdagelseschef. — Ganske vist, men i dette Tilfælde kan jeg ikke øine det berettigede i Deres Paastand. Opdagelseschefen greb nogle Papirer, som laa foran ham paa Rordet og gjennembladede dem hurtig. — Se her er en Anmeldelse af 13de Oktober fra „Hotel Europa“.<ref>Dette Navn skjuler et af Kristianias betydeligere Hoteller.</ref> Det heder i denne, at der Natten i Forveien er stjaalet en Kuffert fra Værelse No. 8. Kufferten med Indhold repræsenterede en Værdi af ca. 250 Kroner. Hvad er det for noget for en Mand som Dem at bry sig med! udbrød Opdagelseschefen og slog sin Retjent gemytlig paa Skulderen. Nei, Affæren med Generalkonsulinde Rergs Diamanter er noget for Dem. — Men den Sag er jo allerede overladt en af mine Kolleger, og De ved hvor nødig jeg blander mig i andres Affærer, svarede Gribb. Desuden er der en Omstændighed vedrørende dette Hoteltyveri, som gjør Sagen ganske interessant. — De mener Ringningen? — Ja, foruden Tyveriet, og samme Aften som dette forøvedes, blev der ringet to Gange fra Værelse Nr. 8, endskjønt der ikke opholdt sig en levende Sjæl paa Værelset. — Hotelbetjeningen maa ha taget feil. — Det er udelukket. Straks efter Ringningen gik Opvarteren begge Gange hen til Værelset, og begge Gange var det tomt. Jeg foretrækker at undersøge denne Sag nærmere fremfor en hvilken somhelst anden Sag, udtalte Detektiven bestemt. — Som De vil, svarede Opdagelseschefen, men jeg tror oprigtig talt ikke, at der kommer noget ud af det. Gribb stod ifærd med at gaa, da det ringte i Telefonen. Med et: Vent et øieblik! greb Opdagelseschefen Hørerøret. Knut Gribb stansede og hørte Opdagelseschefen sige: — Det er Detektivkontoret. Og lidt efter: — Jassaa, er det „Hotel Europa“, værsaagod. Dette fangede Opdagerens Interesse. Han studerede Chefens Ansigt, medens denne lyttede i Telefonen og det blev ham mere og mere klart, at noget var paafærde. Chefen blev en Smule nervøs og hans Stemme hørtes forbauset ud, da han spurgte: <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> h7w78mapjgx9adghnboggg8o9al67l0 0 134075 314854 2026-03-29T17:08:07Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=42 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] 1 * [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] 4 * [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] 7 * [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] 10 * [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] 14 * [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 * [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]]… 314854 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=42 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] 1 * [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] 4 * [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] 7 * [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] 10 * [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] 14 * [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 * [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]] 21 * [[Den Dødes Værelse/08|Et genialt Kup.]] 28 * [[Den Dødes Værelse/09|Seks Tusen Pund.]] 26 * [[Den Dødes Værelse/10|Et Ord til Afsked.]] 29 }} [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] s4rfyy5s6hunc5iwq6d00w7gvri6yio 314855 314854 2026-03-29T17:09:00Z Øystein Tvede 3938 314855 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=43 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] 1 * [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] 4 * [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] 7 * [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] 10 * [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] 14 * [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] {{!}}{{!}} 18 * [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]] 21 * [[Den Dødes Værelse/08|Et genialt Kup.]] 28 * [[Den Dødes Værelse/09|Seks Tusen Pund.]] 26 * [[Den Dødes Værelse/10|Et Ord til Afsked.]] 29 }} [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] omhu3dcuaq0gc0nkxdl5eemmi2sx2ji 314860 314855 2026-03-29T17:16:42Z Øystein Tvede 3938 314860 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=43 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|Det mystiske Numer.]] 1 * [[Den Dødes Værelse/02|Cyclisten.]] 4 * [[Den Dødes Værelse/03|Det er ham.]] 7 * [[Den Dødes Værelse/04|Ansigt til Ansigt.]] 10 * [[Den Dødes Værelse/05|En fuldendt Gentleman.]] 14 * [[Den Dødes Værelse/06|Lysningen.]] 18 * [[Den Dødes Værelse/07|Den stjaalne Hest.]] 21 * [[Den Dødes Værelse/08|Et genialt Kup.]] 28 * [[Den Dødes Værelse/09|Seks Tusen Pund.]] 26 * [[Den Dødes Værelse/10|Et Ord til Afsked.]] 29 }} [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] bggpvjjep4k6hv0qb8l4exouc7rvazg 314881 314860 2026-03-29T17:41:31Z Øystein Tvede 3938 314881 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=43 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] 1 * [[Den Dødes Værelse/02|II. Cyclisten.]] 4 * [[Den Dødes Værelse/03|III. Det er ham.]] 7 * [[Den Dødes Værelse/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] 10 * [[Den Dødes Værelse/05|V. En fuldendt Gentleman.]] 14 * [[Den Dødes Værelse/06|VI. Lysningen.]] 18 * [[Den Dødes Værelse/07|VII. Den stjaalne Hest.]] 21 * [[Den Dødes Værelse/08|VIII. Et genialt Kup.]] 28 * [[Den Dødes Værelse/09|IX. Seks Tusen Pund.]] 26 * [[Den Dødes Værelse/10|X. Et Ord til Afsked.]] 29 }} [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 7o4fn8g32sqlggpasx8o8lbrbg3z5jq 314891 314881 2026-03-29T19:10:44Z Øystein Tvede 3938 314891 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=43 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] 1 * [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] 4 * [[Den Dødes Værelse/03|III. Handelsmænd.]] 7 * [[Den Dødes Værelse/04|IV. Den Døde.]] 10 * [[Den Dødes Værelse/05|V. En Opdagelse.]] 14 * [[Den Dødes Værelse/06|VI. Tyven.]] 18 * [[Den Dødes Værelse/07|VII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] 21 * [[Den Dødes Værelse/08|VIII. Signalerne.]] 28 * [[Den Dødes Værelse/09|IX. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] 26 }} [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] fnjkkfpg7ur22rpa5w7y46cgopsexp7 314920 314891 2026-03-29T22:40:48Z Øystein Tvede 3938 314920 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=43 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] 1 * [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] 4 * [[Den Dødes Værelse/03|III. Handelsmænd.]] 7 * [[Den Dødes Værelse/04|IV. Den Døde.]] 10 * [[Den Dødes Værelse/05|V. En Opdagelse.]] 14 * [[Den Dødes Værelse/06|VI. Tyven.]] 18 * [[Den Dødes Værelse/07|VII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] 21 * [[Den Dødes Værelse/08|VIII. Signalerne.]] 28 * [[Den Dødes Værelse/09|IX. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] 26 }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=74 to=74 fromsection="2" tosection="2" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 7me03ekbg4le8n4uewrhgevxuojml2n 314954 314920 2026-03-30T01:28:33Z Øystein Tvede 3938 314954 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=43 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] * [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] * [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] * [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] * [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] * [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] * [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] * [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] * [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] * [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=74 to=74 fromsection="2" tosection="2" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] ca0go15i1ffpkyvbkydqs5w2q46s1wm 0 134076 314862 2026-03-29T17:22:42Z Øystein Tvede 3938 Ny side: {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian Biller}}|1908– }} * I. ''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) * II. ''[[Den Dødes Værelse]]'' (1919) {{PD-old}} {{tittel/e}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] 314862 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian Biller}}|1908– }} * I. ''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) * II. ''[[Den Dødes Værelse]]'' (1919) {{PD-old}} {{tittel/e}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] knn68p8m7w7k9asn2vmgaadm7qaayxg 314863 314862 2026-03-29T17:23:12Z Øystein Tvede 3938 314863 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908– }} * I. ''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) * II. ''[[Den Dødes Værelse]]'' (1919) {{PD-old}} {{tittel/e}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] qhkg19laozo7uizo92rvua2wpem4zh3 314867 314863 2026-03-29T17:30:29Z Øystein Tvede 3938 314867 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908– }} * I. ''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) * II. ''[[Den Dødes Værelse]]'' (1908) {{PD-old}} {{tittel/e}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] ereietrbqkrk3b9zxa2h4qqh75ksm8u 0 134077 314880 2026-03-29T17:40:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=43 to=46 fromsection="2" tosection="" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314880 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=43 to=46 fromsection="2" tosection="" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> qspsjm4724dfwh6hodlc5sr2ce5m5jt 104 134078 314885 2026-03-29T18:27:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nøiagtig paa samme Maade som sidst, siger De? Naa. Det var da mærkeligt. Ja, nn skal De straks faa en Mand ned. Han ringte af. — Det var et besynderligt Træf, sagde han henvendt til sin Betjent. — Kra „Hotel Europa"? spurgte Gribb. — Ja, et nyt Tyveri er begaaet dernede. — Ah! — Det er stjaalet en Haandvæske fra Yærelse Nr. 8. Opdageren begyndte at fløite. — Det samme Værelse, mumlede han. — Ja, og ikke nok dermed, svarede Opdagelseschefen, men det ser ud som om dette Tyveri er foregaaet nøiagtig paa samme Maade som det første. — Saa indrømmer De vel Berettigelsen af min Lyst til at gribe ind i denne Affære? spurgte Gribb. — Fuldstændig, svarede Opdagelseschefen og smilede, den ser unægtelig mærkeligere ud end Sagen vedrørende Generalkonsulindens Diamanter. Lykke til. — Tak, sagde Detektiven, idet han modtog Sagens Dokumenter af Opdagelseschefen. Dette er vistnok ingen let Opgave, lagde han til, men jeg haaber at faa den udredet i Løbet af etpar Dage. — Meget vel. Farvel. — Farvel. Gribb gik. Denne Samtale fandt Sted inde paa Opdagelseschefens Kontor Fredag den 16de Oktober ved Elleveliden om Formiddagen. Knut Gribb gik ind paa sit eget Kontor og bredte Dokumenterne ud foran sig paa Bordet og begyndte at studere dem. Det var rent formelle Politipapirer: En skriftlig Anmeldelse af det begaaede Tyveri paa „Hotel Europa", Vagthavendes Noteringer dertil og det foreløbig optagne Forhør af Værten og Hotellets Portier. Papirerne var ikke af synderlig Interesse udover de rent faktiske Oplysninger de gav, og Detektiven besluttede sig til straks at aflægge et Besøg paa Hotellet for at faa vide de nærmere Om stændigheder vedrørende de to Tyverier. Hotellets Eier, Hr. {{sp|Krageru|d}}, modtog Detektiven meget forekommende. Gribb traf ham nede i Portierlogen og da Værten fik vide, at han var Detektiv, tog han ham gemytlig under Armen og hviskede: — Tys, tys, tal ikke om det endnu. De spadserede op i anden Etage, hvor Værten havde sit private Kontor, et elegant ndstyret Værelse. Værten var tydeligvis en selskabeligt anlagt Herre. Han ringte paa en Tjener og rekvirerte Vin og Cigarer, som straks blev sat ind paa Bordet. — De vil vel ha alle, seiv de mindste Enkeltheder fortalt, sagde Værten, idet han hævede sit Glas og med venskabeligt plirrende Øine ønskede Gribb Velkommen til Ulykkeshotellet, — og da, fortsatte han, maa jeg ha noget at komme paa Glid med. Her har jeg nogle brilliante Havannacigarer. De røgtes meget, da Hans Majestæt Kongen af Siam var i Byen med sine Ministre og Kavallerer. Gribb tændte en Cigar og såtte sig magelig tilrette for at høre, hvad Hotelværten havde at fortælle. — Undskyld at jeg var lidt hemmelighedsfuld mod Dem, da De kom, sagde han, men det er af Vigtighed for mig, at der ikke siver det ringeste ud om disse Tyverier. Jeg kan desværre ikke med Hensyn til Taushed stole paa alle mine Folk. En eller anden kan let komme til at fortælle noget, og saa risikerer jeg at mit Hotel kommer i Miskredit. Hvis Reisende faar Meddelelser om, at der forekommer gjentagne Tyverier i Huset, da er hundrede og et ude. — Med det samme vi er inde paa dette Spørgsmaal, bemærkede Detektiven, kunde det ikke være afveien at faa rede paa, hvormange det er, som har Kjendskab til Tyverierne. Han tog frem Blyant og Notisbog for at notere. — Foruden jeg, er det tre Personer her i Hotellet som kjender til Tyverierne. For det første Natportieren, en Tysker ved Navn Schlieman, dernæst Tjener Numer 8 og saa Dagportieren Halvorsen. — Men de bestjaalne? — De bestjaalne har jeg faaet til at holde Mund mod at jeg erstattet Deres Tab. Det koster mig ialt fem Hundrede Kroner, men hvad gjor det mod at mit Hotels gode Renomé skulde ødelægges. De bestjaalne er to, en Dame, som nu er reist til Trondhjem og en dansk Agent, som fremdeles bor paa Nr. 8.<noinclude><references/></noinclude> a6ql6l4lmvas3ubvt5ycek0zdqge6oe 104 134079 314886 2026-03-29T18:39:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det første Tyveri blev jo begaaet den 13de? spurgte Opdageren, efterat han havde noteret Navnene og lagt Notisbogen i Lommen. — Ja, ved halv elleve Tiden om Aftenen. Natportieren havde netop overlaget sine Funktioner og opholdt sig sammen med Yærelsetjeneren i Portierlogen, da det ringer fra Nr. 8. Tjeneren gaar straks hen til Værelset for at modtage sine Ordrer, men ser til sin Forbløffelse, at der ikke findes en levende Sjæl i Yærelset, som dog er fuldt oplyst. Han gaar tilbage til Portierlogen og meddeler Portieren dette. Ogsaa Portieren synes det er mærkeligt. De ser begge paa Tablauen, hvor Værelsets Nr. 8 er faldt ned og forundrer sig over Tilfældet. Da intet hænder, skyver imidlertid Portieren Numeret tilbage og saa slaar de sig begge til Ro i Logen passiarende om ligegyldige Ting. Pludselig ringer det igjen, dennegang længe og heftig. Baade Portieren og Tjeneren ser samtidig paa Tablauen. Det er atter Nr. 8, som er faldt ned. Portieren udbryder da ærgerligt: — Naturligvis, Fæ, er der Folk paa Værelset. Gaa straks derhen. Tjeneren løber saa hurtig han kan derhen, men kommer efter et Minuts Forløb farende tilbage til Portieren igjen. — Der er virkelig ingen, raaber han ; gaa med selv og se. Portieren paastaar, at han er gal, at han ikke har Øine i Hovedet osv. og følger smaabrummende med ham. De aabner Døren til Værelset og finder virkelig, at det er tomt. Portieren og Tjeneren blir begge to en Smule fælne, men saa tænker Portieren, at der maa være en Feil ved Ringeledningen, og undersøger denne. Ringeledningen viser sig at være i Orden og funktionerer tilfredsstillende. Portieren gaar tilbage og skyver Tablauen iorden, medens Tjeneren blir paa Numer 8 og ringer. Ganske rigtig, det tilsvarende Numer falder ned i Tablauen. For at være ganske sikker undersøger Tjeneren paa de andre Værelser i Etagen om nogen skulde ha ringet, men ingen har ringet. Det synes saaledes bragt paa det rene, at der om Aftenen den 13de Oktober er ringet fra et absolut tomt Yærelse. Det høres ud som en Spøgelseshistorie og jeg begynder virkelig at tro, at der er Aander med i Spillet. Men hvem var det, som beboede Yærelset? spurgte Detektiven. — Trondbjemsdamen, svaredeHoteldirektøren, hun staar opskreveti Reisebogen som Modehandlerinde Frøken Schytte fra Trondhjem. Paa det Tidspunkt, da den mystiske Ringning paagik, op holdt hun sig i Fahlstrøms Theater. Efterat hun havde souperet med en Verande og en mandlig Slægtning af sig, kom hun her til Hotellet Klokken et Kvart over 12, Nattpotieren lukkede hende ind. Ti Minutter efter ringer det paany fra hendes Yærelse, dennegang en ophidset, hurtig Ringning. Baade Tjeneren og Portieren iler til. Da Tjeneren træder ind i hendes Yærelse er Damen fuldslændig rasende. — Jeg er bestjaalet! raaber hun, min Kuffert er borte. Det lykkedes mine to Funktionærer at berolige hende og saa blev jeg tilkaldt. Jeg faar da vide, at der er stjaalet en sort Læderkuffert fra Dåmen. Kufferten indeholdt nogle Penge og forskjellige Værdisager. Da Damen fortalte, at Tyveriet var et stort Tab for hende, da hun siet ikkc er velhavende, tilbyr jeg mig at erstatte Tabet, mod at hun ikke fortæller til et Menneske, hvad der er hændt. Dette gaar hun ind paa og jeg lægger straks 250 Kroner paa Bordet. Tidlig om Morgenen Dagen efter reiser Damen til Trondhjem. — Har De Kuffertens Signalement? spurgte Detektiven. — Ja, det var en temmelig ny, sort Haandkuffert af Læder. Forbogstaverne i Frøkenens Navn A. S. stod indgraveret i en Sølvplade paa Laaget. Kufferten indeholdt foruden noget Tøi, forskjellige andre Værdigjenstande, saaledes et Etui Sølvtheskeer, som hun havde kjøbt under Opholdet her i Byen, et Gulduhr til en Værdi af ca. 100 Kroner og en Forlovelsesring til Værdi af ca. 25 Kroner. — Hendes Forlovelsesring? spurgte Detektiven. — Nei, svarede Hr. Kragerud smilende, det er hans. Hendes Forlovelse skal deklareres i Trondhjem om nogle Dage og hun havde kjøbt Forlovelsesringen til sin Udkaarede med denne Begivenhed for Øie. — Ah, saaledes. Indskriptionen?<noinclude><references/></noinclude> t0awlaqofejco5vsplbh07n217141gp 314888 314886 2026-03-29T18:53:43Z Øystein Tvede 3938 314888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det første Tyveri blev jo begaaet den 13de? spurgte Opdageren, efterat han havde noteret Navnene og lagt Notisbogen i Lommen. — Ja, ved halv elleve Tiden om Aftenen. Natportieren havde netop overlaget sine Funktioner og opholdt sig sammen med Værelsetjeneren i Portierlogen, da det ringer fra Nr. 8. Tjeneren gaar straks hen til Værelset for at modtage sine Ordrer, men ser til sin Forbløffelse, at der ikke findes en levende Sjæl i Yærelset, som dog er fuldt oplyst. Han gaar tilbage til Portierlogen og meddeler Portieren dette. Ogsaa Portieren synes det er mærkeligt. De ser begge paa Tablauen, hvor Værelsets Nr. 8 er faldt ned og forundrer sig over Tilfældet. Da intet hænder, skyver imidlertid Portieren Numeret tilbage og saa slaar de sig begge til Ro i Logen passiarende om ligegyldige Ting. Pludselig ringer det igjen, dennegang længe og heftig. Baade Portieren og Tjeneren ser samtidig paa Tablauen. Det er atter Nr. 8, som er faldt ned. Portieren udbryder da ærgerligt: — Naturligvis, Fæ, er der Folk paa Værelset. Gaa straks derhen. Tjeneren løber saa hurtig han kan derhen, men kommer efter et Minuts Forløb farende tilbage til Portieren igjen. — Der er virkelig ingen, raaber han ; gaa med selv og se. Portieren paastaar, at han er gal, at han ikke har Øine i Hovedet osv. og følger smaabrummende med ham. De aabner Døren til Værelset og finder virkelig, at det er tomt. Portieren og Tjeneren blir begge to en Smule fælne, men saa tænker Portieren, at der maa være en Feil ved Ringeledningen, og undersøger denne. Ringeledningen viser sig at være i Orden og funktionerer tilfredsstillende. Portieren gaar tilbage og skyver Tablauen iorden, medens Tjeneren blir paa Numer 8 og ringer. Ganske rigtig, det tilsvarende Numer falder ned i Tablauen. For at være ganske sikker undersøger Tjeneren paa de andre Værelser i Etagen om nogen skulde ha ringet, men ingen har ringet. Det synes saaledes bragt paa det rene, at der om Aftenen den 13de Oktober er ringet fra et absolut tomt Yærelse. Det høres ud som en Spøgelseshistorie og jeg begynder virkelig at tro, at der er Aander med i Spillet. Men hvem var det, som beboede Yærelset? spurgte Detektiven. — Trondbjemsdamen, svaredeHoteldirektøren, hun staar opskreveti Reisebogen som Modehandlerinde Frøken Schytte fra Trondhjem. Paa det Tidspunkt, da den mystiske Ringning paagik, op holdt hun sig i Fahlstrøms Theater. Efterat hun havde souperet med en Verande og en mandlig Slægtning af sig, kom hun her til Hotellet Klokken et Kvart over 12, Nattpotieren lukkede hende ind. Ti Minutter efter ringer det paany fra hendes Yærelse, dennegang en ophidset, hurtig Ringning. Baade Tjeneren og Portieren iler til. Da Tjeneren træder ind i hendes Yærelse er Damen fuldslændig rasende. — Jeg er bestjaalet! raaber hun, min Kuffert er borte. Det lykkedes mine to Funktionærer at berolige hende og saa blev jeg tilkaldt. Jeg faar da vide, at der er stjaalet en sort Læderkuffert fra Dåmen. Kufferten indeholdt nogle Penge og forskjellige Værdisager. Da Damen fortalte, at Tyveriet var et stort Tab for hende, da hun siet ikkc er velhavende, tilbyr jeg mig at erstatte Tabet, mod at hun ikke fortæller til et Menneske, hvad der er hændt. Dette gaar hun ind paa og jeg lægger straks 250 Kroner paa Bordet. Tidlig om Morgenen Dagen efter reiser Damen til Trondhjem. — Har De Kuffertens Signalement? spurgte Detektiven. — Ja, det var en temmelig ny, sort Haandkuffert af Læder. Forbogstaverne i Frøkenens Navn A. S. stod indgraveret i en Sølvplade paa Laaget. Kufferten indeholdt foruden noget Tøi, forskjellige andre Værdigjenstande, saaledes et Etui Sølvtheskeer, som hun havde kjøbt under Opholdet her i Byen, et Gulduhr til en Værdi af ca. 100 Kroner og en Forlovelsesring til Værdi af ca. 25 Kroner. — Hendes Forlovelsesring? spurgte Detektiven. — Nei, svarede Hr. Kragerud smilende, det er hans. Hendes Forlovelse skal deklareres i Trondhjem om nogle Dage og hun havde kjøbt Forlovelsesringen til sin Udkaarede med denne Begivenhed for Øie. — Ah, saaledes. Indskriptionen?<noinclude><references/></noinclude> 2wg71jh5us48kw3qruidcvx9z3zs7ep 104 134080 314887 2026-03-29T18:52:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — B. K. Hendes Forlovedes Forbogstaver. — Og Gulduhret? — Det var et lidet Damegulduhr, som bar hendes Initialer A. S og Datoen 25/4, hendes Konfirmationsdag. Paa Sølvskeerne var derimod indgraveret Bogstavet K. i kunstfærdig Udsmykning, de skulde formodentlig være en Foræring til det kommende Fællesbo. Alt dette Noterte Detektiven. Da han var færdig, fyldte Hr. Kragerud i Glassene og skjøv Havannacigarerne hen til ham. — Men nu kommer vi til det an det Tyveri, sagde han, og det forfærder mig i Grunden mest, eftersom det er en næsten nøiagtig Gjentagelse af det første. Tænd en ny Cigar, saa skal De faa høre; skaal, Hr. Detektiv. — Værelse Nr. 8, begyndte han, blev i forgaars efter Udenlandstogets Ankomst bortleiet til den danske Agent, Hr. Charles Binderup. Hr. Binderup var i hele Gaar ude i Forretningsanliggende Henad Alten traf han etpar danske Venner, de gik sammen paa Varieté og skiltes ikke før et godt Stykke over Midnat. Han kom tilbage til Hotellet Klokken halv to, men forinden var det skeet, som havde sat ny Skræk i mine stakkels to Funktionærer, som nu er ganske ude af det, Natportieren Schlieman og Tjener Numer 8. Klokken 10 ringer det nemlig igjen fra Numer 8 og baade Portieren og Tjeneren ved, at der ikke findes et Menneske i Værelset. Portieren befaler Tjener Nr. 8 at gaa hen og undersøge det mystiske Værelse, men Tjener Nr. 8, som er en ganske ung Mand, sværger paa, at han ikke vil gaa derhen alene. Han er ikke ansat for at betjene Spøgelser, siger han. Portieren og Tjeneren gaar da sammen hen til Værelset og deres Anelser blir bekræftet: Der er ingen. Da varslet de straks mig og jeg lod foretage en omhyggelig Undersøgelse af Værelset; der blev seet under Sengene og inde i Skabene, men ikke en levende Sjæl var at opdage. Saa beslutter jeg at laase Døren af og deretter høres intet mistænkeligt fra Værelset. Klokken halv 2 kommer den danske Herre hjem og gaar til Ro. Han er da, hvad jeg kan kalde en liden Smule animeret og faar Apollinaris bragt ind paa Værelset. — Men Tyveriet? — Ja, nu kommer vi til det. Da den danske Herre staar op Klokken 10 iformiddag, opdager han, at han er bestjaalet. En liden Haandvæske indeholdende forskjellige Sølvsager er nemlig borte. — Sølvsager? — Ja. Jeg har glemt at fortælle, at Herr Charles Binderup er Reisende i Guldsmedartikler. I den lille Haandvæske havde han en Prøvekollektion af Cigaretetuier i Jugendstil til en Værdi af vel 200 Kroner. Han var selvfølgelig rasende og jeg maatte paany punge ud med 250 Kroner for at faa ham tit at holde tæt. De forstaar, at skal dette vedvare, saa blir jeg snart en ruineret Mand. — Men naar han var ude i Forretningsanliggender, saa havde har vel denne Prøvekollektion med sig? — Nei, han paastaar bestemt, at han ikke havde den med. — Og han var jo endog animeret, da han kom tilbage. — Ja, alt dette husket jeg ogsaa paa i Øieblikket og jeg stod i færd med at fralægge mig alt Ansvar, men da tog han Portieren fat og Portieren maatte medgi, at han ikke havde havt Væsken med sig, da han gik ud om Formiddagen. — Men lagde han da Mærke til om Væsken var paa sin Plads, da han kom hjem om Kvælden. — Nei, det lagde han ikke Mærke til, saa det er ikke udelukket, at Væsken kan være stjaalet efter hans Hjemkomst inat eller médens han sov paa sit grønne Øre idagmorges. — Det er lidet trolig, indvendte Detektiven, at Tyven har vovet sig ind i Værelset, medens det var beboet. Da lyder det jo rimeligere, at han har benyttet Anledningen, medens Manden var borte. — Unegtelig. Og nu har jeg fortalt Dem Historien. Jeg vil bede Dem om at foretage Deres Undersøgelse i al Hemmelighed, saa jeg kan undgaa, at mit Hotels Renomé blir ubehagelig berørt. — Selvfølgelig, svarede Detektiven og reiste sig, vil De nu være saa elskværdig og følge mig ned tilvanden Etage, saa skal vi se lidt nærmere paa Værelset. — Og Ringeledningen, supplerte Direktøren. — Ja og saa Korridoren, tilføiet Knut Gribb, og Portieren, Trapperne, den danske Agent, Reisetøiet, Gulvstøvet og Ringeledningsknapperne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7gwsm5b75eus2nivrqg9l65lyzm9z91 104 134081 314895 2026-03-29T20:17:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> 2. KAPITEL. {{--}} '''Detektiven i Arbeide.''' Hoteldirektøren fulgte Knut Gribb ned til anden Etage. Korridoren gik i en stor Firkant rundt Bygningen, og der var Værelser paa begge Sider. Ved Udgangsdøren var Portierlogen. En Grind af Støbejern stængte for Udgangsdøren. Ved denne kunstferdig formede Jerngrind stod en liden uniformeret Piccolo og aabnede for Gjæster, som kom og gik. Detektiven besaa Døren med Interesse. — Den kan kun aabnes indenfra, ser jeg, bemærkede han. — Ja, ikke en levende Sjæl kan komme ind, uden at Portieren ser ham. — Og heller ikke ud. — Nei, heller ikke ud. — Staar da en Piccolo her om Natten ogsaa? — Nei, det er aldeles unødvendig. Da passer Natportieren Grinden. Færdslen er nemlig saa liden. Der kommer bare en eller anden Reisende med Nattogene. — Gaa ind paa Nr. 8 og ring, bad Detektiven. Direktøren forsvandt og Gribb blev staaende og betragte den firkantede Tablau med Interesse. Der var en Mængde hvide Aabninger, Hui, i Tablauen, hvert Hui svarede til et Værelse og de forskjellige Værelsers Numer stod ovenfor Hullet. Det ringte og en sort Klaf faldt ned og dækkede Aabningen, hvorover der stod Tallet 8. Lidt efter vendte Direktøren tilbage. — I Orden? spurgte han. — Ja, svarede Detektiven, Ringeledningen er utvilsomt i Orden. Direktøren trykkede paa et Haandtag og den sorte Klaf blev skjøvet tilbage igjen. Detektiven fulgte nu den elektriske Traad fra Tablauen og fremover gjennem Korridoren. Han befølte liver Centimeter omhyggeligt, men kunde ikke opdage den allermindste Feil. — Er Gjæsterne paa sine Værelser for Øieblikket? spurgte han, da han var kommet tilbage til Portierlogen. Direktøren svarede: — Nei, de fleste er ude. — Godt, saa meget destobedre. Jeg vil nu ha ringet fra alle Værelserne undtagen fra Numer 8. Hr. Kragerud-nikkede til Portieren og denne forsvandt indover i Korridoren. Et Øieblik efter begyndte Kimingen. Klaf efter Klaf faldt ned, saa Tavlen tilslut var ganske mørk med Undtagelse af et lidet lyst Punkt: Aabningen under Tallet 8. Gribb udtalte sin Tilfredshed med Prøven, som overbeviste barn om, at de mystiske Ringninger {{sp|maatte}} være kommet fra Værelset. Saa spadserte han fra Portierlogen fremover den tæppebelagte Korridor og stansede udenfor det mystiske Værelse. Han talte Skridtene. Fra Portierlogen til Værelsets Dør var der 59 Skridt. Derefter gik han videre og"kom omsider tilbage til Portierlogen den anden Vei, efter saaledes at have gaaet gjennem hele Korridoren, som løb i en Firkant. Fra Værelset til Portierlogen var der denne Vei 46 Skridt. Denne Opdagelse synes at forbløffe ham endel. Han spurgte: — Naar det ringer fra 8 og Tjeneren opholder sig i Portierlogen, hvilken Vei gaar han da, for at komme til Værelset, den kortere eller den længere? Er den anden Vei virkelig kortere, udtalte Direktøren noget forundret, det har jeg virkelig aldrig lagt Mærke til. Han gaar den længere, ret fremover her; den regnes for Hovedindgangen til Værelseafdelingen, det er en gammel Vane. — Naa saaledes. Maa jeg da faa se paa Reisebogen. Reisebogen blev lagt frem for ham og Gribb studerede med Interesse Navnene paa de Reisende der var ankommet og afreist i de sidste Dage. De Reisende, som var ankommet efter den 13de, satte han straks ud af Betragtning. De Reisende, som boede i de andre Etager, fæstede han sig heller ikke synderlig ved. Efter denne gjennemgribende Sortering, fik han da istand en ganske kort Liste over Reisende, som havde boet i denne Etage i Dagene fra før den 13de, til og med den 16de. Det var ialt 5 Personer, to Damer og tre Herrer. Den ene Dame og den ene Herre var bestjaalne, saa der i Grunden bare var tre af Gjæsterne som kunde mistænkes. Disse tre var: Fru Handelsmand {{sp|Fagernæs}} fra Nordland, en ældre Herre Rektor {{sp|Bjerke}} fra Bergen og<noinclude><references/></noinclude> rw4xpxy694nh5zrxetlsl894wypsnb7 314896 314895 2026-03-29T20:18:29Z Øystein Tvede 3938 314896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Detektiven i Arbeide.'''}} Hoteldirektøren fulgte Knut Gribb ned til anden Etage. Korridoren gik i en stor Firkant rundt Bygningen, og der var Værelser paa begge Sider. Ved Udgangsdøren var Portierlogen. En Grind af Støbejern stængte for Udgangsdøren. Ved denne kunstferdig formede Jerngrind stod en liden uniformeret Piccolo og aabnede for Gjæster, som kom og gik. Detektiven besaa Døren med Interesse. — Den kan kun aabnes indenfra, ser jeg, bemærkede han. — Ja, ikke en levende Sjæl kan komme ind, uden at Portieren ser ham. — Og heller ikke ud. — Nei, heller ikke ud. — Staar da en Piccolo her om Natten ogsaa? — Nei, det er aldeles unødvendig. Da passer Natportieren Grinden. Færdslen er nemlig saa liden. Der kommer bare en eller anden Reisende med Nattogene. — Gaa ind paa Nr. 8 og ring, bad Detektiven. Direktøren forsvandt og Gribb blev staaende og betragte den firkantede Tablau med Interesse. Der var en Mængde hvide Aabninger, Hui, i Tablauen, hvert Hui svarede til et Værelse og de forskjellige Værelsers Numer stod ovenfor Hullet. Det ringte og en sort Klaf faldt ned og dækkede Aabningen, hvorover der stod Tallet 8. Lidt efter vendte Direktøren tilbage. — I Orden? spurgte han. — Ja, svarede Detektiven, Ringeledningen er utvilsomt i Orden. Direktøren trykkede paa et Haandtag og den sorte Klaf blev skjøvet tilbage igjen. Detektiven fulgte nu den elektriske Traad fra Tablauen og fremover gjennem Korridoren. Han befølte liver Centimeter omhyggeligt, men kunde ikke opdage den allermindste Feil. — Er Gjæsterne paa sine Værelser for Øieblikket? spurgte han, da han var kommet tilbage til Portierlogen. Direktøren svarede: — Nei, de fleste er ude. — Godt, saa meget destobedre. Jeg vil nu ha ringet fra alle Værelserne undtagen fra Numer 8. Hr. Kragerud-nikkede til Portieren og denne forsvandt indover i Korridoren. Et Øieblik efter begyndte Kimingen. Klaf efter Klaf faldt ned, saa Tavlen tilslut var ganske mørk med Undtagelse af et lidet lyst Punkt: Aabningen under Tallet 8. Gribb udtalte sin Tilfredshed med Prøven, som overbeviste barn om, at de mystiske Ringninger {{sp|maatte}} være kommet fra Værelset. Saa spadserte han fra Portierlogen fremover den tæppebelagte Korridor og stansede udenfor det mystiske Værelse. Han talte Skridtene. Fra Portierlogen til Værelsets Dør var der 59 Skridt. Derefter gik han videre og"kom omsider tilbage til Portierlogen den anden Vei, efter saaledes at have gaaet gjennem hele Korridoren, som løb i en Firkant. Fra Værelset til Portierlogen var der denne Vei 46 Skridt. Denne Opdagelse synes at forbløffe ham endel. Han spurgte: — Naar det ringer fra 8 og Tjeneren opholder sig i Portierlogen, hvilken Vei gaar han da, for at komme til Værelset, den kortere eller den længere? Er den anden Vei virkelig kortere, udtalte Direktøren noget forundret, det har jeg virkelig aldrig lagt Mærke til. Han gaar den længere, ret fremover her; den regnes for Hovedindgangen til Værelseafdelingen, det er en gammel Vane. — Naa saaledes. Maa jeg da faa se paa Reisebogen. Reisebogen blev lagt frem for ham og Gribb studerede med Interesse Navnene paa de Reisende der var ankommet og afreist i de sidste Dage. De Reisende, som var ankommet efter den 13de, satte han straks ud af Betragtning. De Reisende, som boede i de andre Etager, fæstede han sig heller ikke synderlig ved. Efter denne gjennemgribende Sortering, fik han da istand en ganske kort Liste over Reisende, som havde boet i denne Etage i Dagene fra før den 13de, til og med den 16de. Det var ialt 5 Personer, to Damer og tre Herrer. Den ene Dame og den ene Herre var bestjaalne, saa der i Grunden bare var tre af Gjæsterne som kunde mistænkes. Disse tre var: Fru Handelsmand {{sp|Fagernæs}} fra Nordland, en ældre Herre Rektor {{sp|Bjerke}} fra Bergen og<noinclude><references/></noinclude> hcwh02mmdycgg9wckezv15tdq5iru9v 104 134082 314897 2026-03-29T20:30:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Videnskabsmand, en Kartograf {{sp|Vale|n}}, som egentlig hørte hjemme i Kristianssimd, men nu opholdt sig i Hovedstaden for at drive Studier i Universitetsbibliotheket. Direktøren, Hr. Kragerud, maatte først beundre Knut Gribbs hurtige Fremgangsmaade ved blandt Hotellets mange Gjæster at udskille de som ikke {{sp|kund|e}} mistænkes fra de som kunde mistænkes, men da han fik se Listen over de tre, slog han Hænderne sammen af Forfærdelse og udbrød: — Aldrig i Verden! Det er umuligt! Jeg vilde heller tabe hele mit Hotel end mistænke nogen af disse Hæderspersoner. Den gamle Videnskabsmand, som fra Morgen til Aflen kun lever for sine Kartarbeider, den hvidhaarede, hæderlige Rektor med det landskjendte Navn og saa Fru Fagernæs, som er gift med en af Nordlands rigeste Handelsmænd. Nei, nei, det kan der aldeles ikke være Tale om. — Nuvel, svarede Detektiven, idet han puttede Listen i Lommen, saa faar vi søge andetsteds hen. — Vil De ikke bese Værelset? — Jo nu kan det være paa Tide at aflægge et Besøg i det mærkværdige Værelse. Kom, Hr. Direktør. De gik ind i Værelset, som var et ganske almindeligt et-fags Hotelværelse. Vinduet vendte ud til en ganske rußimelig Lyskasse, men alligevel var det noksaa smaat med Lys i Værelset. — Dette er et af de billigere Værelser, oplyste Direktøren. Detektiven aabnede Vinduet og saa ned. Lyskassen var ganske dyb, da den ogsaa skulde skaffe Lys til de nedenfor liggende Kjældere. Bunden var cementeret. En Mand som hoppet ud fra Vinduet i 8 vilde absolut slaa sig fordærvet. Direktøren bad Gribb lade være med at under søge i Værelset, indtil den danske Herre kom tilbage. — Blir han længe borte? spurgte Gribb. — Nei, kun ganske kort. Han er gaaet paa Pakkepostekspeditionen. — Hvadbehager. Gaar han seiv did? Sender han ikke Hotellets Visergutter? — Nei, han vilde gaa seiv, indskjød Portieren, for han ventede en værdifuld Pakke. — Ah, saaledes. Detektiven tog nu sin Notisbog frem og tegnede et Rids af Hotellets anden Etage. Derved fik han et lidet Overblik over Lokaliteterne. [[File:Dødes værelse.png|400px|center]] Da han var færdig med dette Rids og Hotel direktøren havde konstateret, at alt var iorden, blev Gribbs Opmærksomhed vakt af en Støi i Nærheden af Portierlogen. Han ilede derhen og fik se en middelaldrende tyk Herre komme slæbende opover Trappen med en firkantet Læderpakke under Armen. Herren beklagede sig til Portieren over, at det varede saa længe, forinden han blev lukket ind. Herren talte dansk og Detektiven tænkte da straks, at det maatte være den danske Agent i Guldsmedartikler, Hr. Binderup. Han fik sin Antagelse bekræftet af Hoteldirektøren. Direktøren bukkede for den danske Herre og spurgte om han kunde være til Tjeneste, men Binderup afviste ham kort og brummende. Dansken gik lige hen til sit Værelse, det skjæbnesvangre Nr. 8. Lædertasken saa ud til at være meget tung. — Man skulde tro, det var Bly, omviklet med Skind, han bar paa, henkastet Detektiven. — Han er endnu lidt ærgerlig over sit Uheld, sagde Hoteldirektøren, han havde først isinde at forlade mit Hotel og tåge ind paa et andet, saa al min Overtalelsesevne maatte til for at faa ham fra dette sit Forsæt. Har De nu faaet alle de Oplysninger, som De ønsker? spurgte han Detektiven.<noinclude><references/></noinclude> 9qutfxq8xoul4ewywigirefvgmjse8a 314898 314897 2026-03-29T20:31:26Z Øystein Tvede 3938 314898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Videnskabsmand, en Kartograf {{sp|Vale|n}}, som egentlig hørte hjemme i Kristianssimd, men nu opholdt sig i Hovedstaden for at drive Studier i Universitetsbibliotheket. Direktøren, Hr. Kragerud, maatte først beundre Knut Gribbs hurtige Fremgangsmaade ved blandt Hotellets mange Gjæster at udskille de som ikke {{sp|kund|e}} mistænkes fra de som kunde mistænkes, men da han fik se Listen over de tre, slog han Hænderne sammen af Forfærdelse og udbrød: — Aldrig i Verden! Det er umuligt! Jeg vilde heller tabe hele mit Hotel end mistænke nogen af disse Hæderspersoner. Den gamle Videnskabsmand, som fra Morgen til Aflen kun lever for sine Kartarbeider, den hvidhaarede, hæderlige Rektor med det landskjendte Navn og saa Fru Fagernæs, som er gift med en af Nordlands rigeste Handelsmænd. Nei, nei, det kan der aldeles ikke være Tale om. — Nuvel, svarede Detektiven, idet han puttede Listen i Lommen, saa faar vi søge andetsteds hen. — Vil De ikke bese Værelset? — Jo nu kan det være paa Tide at aflægge et Besøg i det mærkværdige Værelse. Kom, Hr. Direktør. De gik ind i Værelset, som var et ganske almindeligt et-fags Hotelværelse. Vinduet vendte ud til en ganske rußimelig Lyskasse, men alligevel var det noksaa smaat med Lys i Værelset. — Dette er et af de billigere Værelser, oplyste Direktøren. Detektiven aabnede Vinduet og saa ned. Lyskassen var ganske dyb, da den ogsaa skulde skaffe Lys til de nedenfor liggende Kjældere. Bunden var cementeret. En Mand som hoppet ud fra Vinduet i 8 vilde absolut slaa sig fordærvet. Direktøren bad Gribb lade være med at under søge i Værelset, indtil den danske Herre kom tilbage. — Blir han længe borte? spurgte Gribb. — Nei, kun ganske kort. Han er gaaet paa Pakkepostekspeditionen. — Hvadbehager. Gaar han seiv did? Sender han ikke Hotellets Visergutter? — Nei, han vilde gaa seiv, indskjød Portieren, for han ventede en værdifuld Pakke. — Ah, saaledes. Detektiven tog nu sin Notisbog frem og tegnede et Rids af Hotellets anden Etage. Derved fik han et lidet Overblik over Lokaliteterne. [[File:Dødes værelse.png|400px|center]] Da han var færdig med dette Rids og Hoteldirektøren havde konstateret, at alt var iorden, blev Gribbs Opmærksomhed vakt af en Støi i Nærheden af Portierlogen. Han ilede derhen og fik se en middelaldrende tyk Herre komme slæbende opover Trappen med en firkantet Læderpakke under Armen. Herren beklagede sig til Portieren over, at det varede saa længe, forinden han blev lukket ind. Herren talte dansk og Detektiven tænkte da straks, at det maatte være den danske Agent i Guldsmedartikler, Hr. Binderup. Han fik sin Antagelse bekræftet af Hoteldirektøren. Direktøren bukkede for den danske Herre og spurgte om han kunde være til Tjeneste, men Binderup afviste ham kort og brummende. Dansken gik lige hen til sit Værelse, det skjæbnesvangre Nr. 8. Lædertasken saa ud til at være meget tung. — Man skulde tro, det var Bly, omviklet med Skind, han bar paa, henkastet Detektiven. — Han er endnu lidt ærgerlig over sit Uheld, sagde Hoteldirektøren, han havde først isinde at forlade mit Hotel og tåge ind paa et andet, saa al min Overtalelsesevne maatte til for at faa ham fra dette sit Forsæt. Har De nu faaet alle de Oplysninger, som De ønsker? spurgte han Detektiven.<noinclude><references/></noinclude> 9a69eavg0v0clhilknq6xw54yqhfg71 314899 314898 2026-03-29T20:36:45Z Øystein Tvede 3938 314899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Videnskabsmand, en Kartograf {{sp|Vale|n}}, som egentlig hørte hjemme i Kristianssimd, men nu opholdt sig i Hovedstaden for at drive Studier i Universitetsbibliotheket. Direktøren, Hr. Kragerud, maatte først beundre Knut Gribbs hurtige Fremgangsmaade ved blandt Hotellets mange Gjæster at udskille de som ikke {{sp|kund|e}} mistænkes fra de som kunde mistænkes, men da han fik se Listen over de tre, slog han Hænderne sammen af Forfærdelse og udbrød: — Aldrig i Verden! Det er umuligt! Jeg vilde heller tabe hele mit Hotel end mistænke nogen af disse Hæderspersoner. Den gamle Videnskabsmand, som fra Morgen til Aflen kun lever for sine Kartarbeider, den hvidhaarede, hæderlige Rektor med det landskjendte Navn og saa Fru Fagernæs, som er gift med en af Nordlands rigeste Handelsmænd. Nei, nei, det kan der aldeles ikke være Tale om. — Nuvel, svarede Detektiven, idet han puttede Listen i Lommen, saa faar vi søge andetsteds hen. — Vil De ikke bese Værelset? — Jo nu kan det være paa Tide at aflægge et Besøg i det mærkværdige Værelse. Kom, Hr. Direktør. De gik ind i Værelset, som var et ganske almindeligt et-fags Hotelværelse. Vinduet vendte ud til en ganske rußimelig Lyskasse, men alligevel var det noksaa smaat med Lys i Værelset. — Dette er et af de billigere Værelser, oplyste Direktøren. Detektiven aabnede Vinduet og saa ned. Lyskassen var ganske dyb, da den ogsaa skulde skaffe Lys til de nedenfor liggende Kjældere. Bunden var cementeret. En Mand som hoppet ud fra Vinduet i 8 vilde absolut slaa sig fordærvet. Direktøren bad Gribb lade være med at under søge i Værelset, indtil den danske Herre kom tilbage. — Blir han længe borte? spurgte Gribb. — Nei, kun ganske kort. Han er gaaet paa Pakkepostekspeditionen. — Hvadbehager. Gaar han seiv did? Sender han ikke Hotellets Visergutter? — Nei, han vilde gaa seiv, indskjød Portieren, for han ventede en værdifuld Pakke. — Ah, saaledes. Detektiven tog nu sin Notisbog frem og tegnede et Rids af Hotellets anden Etage. Derved fik han et lidet Overblik over Lokaliteterne. [[File:Dødes værelse.png|400px|center]] Da han var færdig med dette Rids og Hoteldirektøren havde konstateret, at alt var iorden, blev Gribbs Opmærksomhed vakt af en Støi i Nærheden af Portierlogen. Han ilede derhen og fik se en middelaldrende tyk Herre komme slæbende opover Trappen med en firkantet Læderpakke under Armen. Herren beklagede sig til Portieren over, at det varede saa længe, forinden han blev lukket ind. Herren talte dansk og Detektiven tænkte da straks, at det maatte være den danske Agent i Guldsmedartikler, Hr. Binderup. Han fik sin Antagelse bekræftet af Hoteldirektøren. Direktøren bukkede for den danske Herre og spurgte om han kunde være til Tjeneste, men Binderup afviste ham kort og brummende. Dansken gik lige hen til sit Værelse, det skjæbnesvangre Nr. 8. Lædertasken saa ud til at være meget tung. — Man skulde tro, det var Bly, omviklet med Skind, han bar paa, henkastet Detektiven. — Han er endnu lidt ærgerlig over sit Uheld, sagde Hoteldirektøren, han havde først isinde at forlade mit Hotel og tage ind paa et andet, saa al min Overtalelsesevne maatte til for at faa ham fra dette sit Forsæt. Har De nu faaet alle de Oplysninger, som De ønsker? spurgte han Detektiven.<noinclude><references/></noinclude> 3gzclt1byuy26bo8wckrh0env8m2e5n 104 134083 314900 2026-03-29T21:31:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interes serer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spnrgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjore Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Nat portieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detek tiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guid. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringe apparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang", fortsatte han direkte hen vendt til Værten, De blir kanske nodt til at tåge mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nn. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Nat portieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direkti og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{--}} {{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde.<noinclude><references/></noinclude> erckxggohqcnpto36ew10miy1ah7mg9 314901 314900 2026-03-29T21:33:38Z Øystein Tvede 3938 314901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interes serer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spnrgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjore Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Nat portieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detek tiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guid. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringe apparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang", fortsatte han direkte hen vendt til Værten, De blir kanske nodt til at tåge mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nn. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Nat portieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direkti og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> jctwgzh1bn974if347k01urndip1u0f 314908 314901 2026-03-29T21:53:17Z Øystein Tvede 3938 314908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interes serer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spnrgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjore Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Nat portieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detek tiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guid. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringe apparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang", fortsatte han direkte hen vendt til Værten, De blir kanske nodt til at tåge mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nn. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Nat portieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direkti og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.'''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> snvv320ncx8mismi9oi4ro3lacoye31 0 134084 314902 2026-03-29T21:34:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=46 to=49 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314902 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=46 to=49 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> fp3zjxjdm2scj44kphx3bk275okgj6u 314903 314902 2026-03-29T21:35:07Z Øystein Tvede 3938 314903 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=47 to=49 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> cl8rmguu7nw4rnltq7tui835uvabzon 104 134085 314904 2026-03-29T21:41:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Detektiven rykkede i en Snor og indenfor hørtes en rusten Bjeldes Klingren. Grihh ventede en lang Stund, men ingen kom og lukkede op. Han ringte igjen. Nu borte han ganske tydelig svage, listende Trin indenfor. Detektiven ruskede heftig i Laasen, bankede mod Doren med sine Fingerknoker og raabte: — Saa Gamle, se at faa Døren op i ea Fart. Da han fremdeles ikke fik noget Svar, fort satte han: — Det er mig, Knut Gribb, jeg forlanger at komme ind. Hurtig nu. En klynkende Stemme svarede indenfra: — Jeg er ganske syg. Jeg kan ikke modtage nogen. — Tøv, Gamle. — Ach, jeg forsikrer Dem, Herre — — Hør nu et Øieblik, raabte Gribb, hvis Du ikke aabner paa Sekundet, saa fløiter jeg ud gjennem Trappevinduet her. Det træffer sig ganske sikkert saa heldigt, at der er etpar Konstabler nede paa Gaden. — Tys, tys, sagde den klynkende Stemme, tag ikke saadan paa Vei, nu skal jeg snart aabne. Lidt efter blev en Nøgle vredet om og Døren ibnedes langsomt og forsigtig. Et gammelt Pergaentansigt af tydelig israelitisk Oprindelse viste sig i Døraabningen. — Ach, hvad er det nu igjen, Hr. Politimester? klynkede Ansigtet, Politimesteren ved dog, at jeg er en ganske, ganske hæderlig Mand. Gribb trængte uden videre gjennem Døraabningen og skjøv den Gamle tilside. — Du ved jo, at jeg ikke liker, at Du kalder mig Politimester, jeg har Forretninger til Dig, sagde han. Fra den lille, trange Entré, hvor der blot hang i luvslidt Hat og en ditto, fillet Kappe kom han ind i en ganske stor Stue. Her var Væggene næsten dækket af Skabe og Reoler, — og paa Reolernes Hylder laa en Mængde forskjellige Gjenstande, deriblandt mange Lomme ure. Udstyret talte tydelig om den Tuskhandel, im den gamle Jøde drev. Detektiven satte sig i en leddeløs Stol, som knagede faretruende under ham. Jøden gik febrilsk rem og tilbage paa Gulvet, stadig klynkende om at han var en hæderlig Mand, — Ja, ja, tal ikke derom, gamle Yen, sagde Detektiven, husker Du da siet ikke Lagmandsretsdommen for tre Aar siden. — Ach, Herre, jeg forsikrer Dem til, at jeg dengang blev dømt, ganske uskyldig, ganske uskyldige Gribb lod, som om han ikke lagde Mærke til den andens Forsikringer, men fortsatte: — Jeg har nu tænkt at se Dig lidt paa Tingene igjen, min kjære Jacob. Jeg tænker nok, at der skal komme en eller anden pudsig liden Ting for Dagens Lys, hvis jeg iværksætter en nærmere Undersøgelse af dine forskjellige Affærer. Lad mig for Exempel tage en enkelt Gren af din omfattende Yirksomhed: Hvorledes gaar Dine Forretninger med Skrabhandlerne? — Ach, jeg forsikrer Dem, Herre, jeg kjøber kun hæderligt erhvervet Gods. Jeg — — Nuvel, vi faar se, afbrød Gribb naadig, foreløbig har jeg andre Ting at tage vare. Du vil nok tjene eipar gule, ikke sandt? Jacobs Øine skinnede. — Jeg er en fattig Mand, sagde han, en meget fattig Mand. — Saa trænger Du virkelig til nogle Kroner, lo Detektiven, Du maa ofre denne Dag paa mig. Hvad siger Du til en liden Runde omkring i Byen. Bør Du ikke i Eftermiddag hilse paa Dine Venner, Pantelaanerne og Skrabhandlerne? — Mine gamle Ben, Herre, mine gamle — — Jeg ser nok, sagde Gribb koldt og gjorde Mine til at reise sig, at jeg allerede idag maa iværksætte en nærmere Undersøgelse af Dine Affærer. — Jeg skal gaa, Herre, jeg skal gaa, men saa gir De mig vel til en lille Vogn. Det var det jeg vilde ha sagt. Mine gamle Ben — — Se det var en anden Tale, skal vi saa sige tre gule? spurgie Gribb og tog til Portemonæen. — Jovel, lad os sige tre gule. Den Gamles Fingre greb begjærlig efter Pengesedlerne. — Der er for tre Dage siden, forklarte Gribb, begaaet et Tyveri her i Byen. Det er ikke meget betydeligt, men jeg maa alligevel ha Rede paa det. Det er et lidet Damegulduhr, en Forlovelsesring og et Etui Sølvtheskecr. Detektiven beskrev nu nærmere de forskjellige Gjenstande, som var stjaalet fra Modehandlerinden nede paa „Hotel Europa".<noinclude><references/></noinclude> e9od9evrzdk6eyuv77pzhqld3le5qd2 314905 314904 2026-03-29T21:42:34Z Øystein Tvede 3938 314905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Detektiven rykkede i en Snor og indenfor hørtes en rusten Bjeldes Klingren. Grihh ventede en lang Stund, men ingen kom og lukkede op. Han ringte igjen. Nu borte han ganske tydelig svage, listende Trin indenfor. Detektiven ruskede heftig i Laasen, bankede mod Doren med sine Fingerknoker og raabte: — Saa Gamle, se at faa Døren op i ea Fart. Da han fremdeles ikke fik noget Svar, fort satte han: — Det er mig, Knut Gribb, jeg forlanger at komme ind. Hurtig nu. En klynkende Stemme svarede indenfra: — Jeg er ganske syg. Jeg kan ikke modtage nogen. — Tøv, Gamle. — Ach, jeg forsikrer Dem, Herre — — Hør nu et Øieblik, raabte Gribb, hvis Du ikke aabner paa Sekundet, saa fløiter jeg ud gjennem Trappevinduet her. Det træffer sig ganske sikkert saa heldigt, at der er etpar Konstabler nede paa Gaden. — Tys, tys, sagde den klynkende Stemme, tag ikke saadan paa Vei, nu skal jeg snart aabne. Lidt efter blev en Nøgle vredet om og Døren ibnedes langsomt og forsigtig. Et gammelt Pergaentansigt af tydelig israelitisk Oprindelse viste sig i Døraabningen. — Ach, hvad er det nu igjen, Hr. Politimester? klynkede Ansigtet, Politimesteren ved dog, at jeg er en ganske, ganske hæderlig Mand. Gribb trængte uden videre gjennem Døraabningen og skjøv den Gamle tilside. — Du ved jo, at jeg ikke liker, at Du kalder mig Politimester, jeg har Forretninger til Dig, sagde han. Fra den lille, trange Entré, hvor der blot hang i luvslidt Hat og en ditto, fillet Kappe kom han ind i en ganske stor Stue. Her var Væggene næsten dækket af Skabe og Reoler, — og paa Reolernes Hylder laa en Mængde forskjellige Gjenstande, deriblandt mange Lomme ure. Udstyret talte tydelig om den Tuskhandel, im den gamle Jøde drev. Detektiven satte sig i en leddeløs Stol, som knagede faretruende under ham. Jøden gik febrilsk rem og tilbage paa Gulvet, stadig klynkende om at han var en hæderlig Mand, — Ja, ja, tal ikke derom, gamle Yen, sagde Detektiven, husker Du da siet ikke Lagmandsretsdommen for tre Aar siden. — Ach, Herre, jeg forsikrer Dem til, at jeg dengang blev dømt, ganske uskyldig, ganske uskyldige Gribb lod, som om han ikke lagde Mærke til den andens Forsikringer, men fortsatte: — Jeg har nu tænkt at se Dig lidt paa Tingene igjen, min kjære Jacob. Jeg tænker nok, at der skal komme en eller anden pudsig liden Ting for Dagens Lys, hvis jeg iværksætter en nærmere Undersøgelse af dine forskjellige Affærer. Lad mig for Exempel tage en enkelt Gren af din omfattende Yirksomhed: Hvorledes gaar Dine Forretninger med Skrabhandlerne? — Ach, jeg forsikrer Dem, Herre, jeg kjøber kun hæderligt erhvervet Gods. Jeg — — Nuvel, vi faar se, afbrød Gribb naadig, foreløbig har jeg andre Ting at tage vare. Du vil nok tjene etpar gule, ikke sandt? Jacobs Øine skinnede. — Jeg er en fattig Mand, sagde han, en meget fattig Mand. — Saa trænger Du virkelig til nogle Kroner, lo Detektiven, Du maa ofre denne Dag paa mig. Hvad siger Du til en liden Runde omkring i Byen. Bør Du ikke i Eftermiddag hilse paa Dine Venner, Pantelaanerne og Skrabhandlerne? — Mine gamle Ben, Herre, mine gamle — — Jeg ser nok, sagde Gribb koldt og gjorde Mine til at reise sig, at jeg allerede idag maa iværksætte en nærmere Undersøgelse af Dine Affærer. — Jeg skal gaa, Herre, jeg skal gaa, men saa gir De mig vel til en lille Vogn. Det var det jeg vilde ha sagt. Mine gamle Ben — — Se det var en anden Tale, skal vi saa sige tre gule? spurgie Gribb og tog til Portemonæen. — Jovel, lad os sige tre gule. Den Gamles Fingre greb begjærlig efter Pengesedlerne. — Der er for tre Dage siden, forklarte Gribb, begaaet et Tyveri her i Byen. Det er ikke meget betydeligt, men jeg maa alligevel ha Rede paa det. Det er et lidet Damegulduhr, en Forlovelsesring og et Etui Sølvtheskeer. Detektiven beskrev nu nærmere de forskjellige Gjenstande, som var stjaalet fra Modehandlerinden nede paa „Hotel Europa".<noinclude><references/></noinclude> fbnmr4ap9soxadshd43y7kyeqngj4ey 104 134086 314906 2026-03-29T21:51:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Hvis Sagerne allerede var solgt til en eller anden Skrabhandler eller pantsat hos en privat Pantelaaner, som Kristiania har saa mange af, var den gamle Jøde rette Hand til at finde det. Han havde i over en Menneskealder drevet Tuskhandel med Skrabhandlerne i Kristiania og kjendte bedre end Politiet selv alle de Smuthold, hvor Kristianias Tyvepak pleiede at faa afsat sine Koster. Den Gamle havde ikke selv rent Mel i Posen og havde etpar Gange været i Berøring med Lovens Haandhævere, men i den sidste Tid havde han lært at vogte sig. Han nærede imidlertid en afgjort Skræk for Politiet og særlig Opdagerkorpsets flinkeste Mand, Knut Gribb. Den gamle Jøde noterte Kjendemærkerne paa de stjaalne Sager. — Det er dog frygtelig, udbrød han med en Pathos, som skurret af Falskhed, det er dog ganske frygteligt, at Folk ikke kan lære sig til at leve hæderligt. De verdamte Tyveknægte. Gribb maatte le høit af den Gamles moralske Forargelse. Men han havde knap Tid og gad der for ikke høre længer paa ham. Han reiste sig. — Du forstaar min Taktik, sagde han, det er ikke saa meget om at gjøre for mig at faa Sagerne tilbage, som at faa vide, {{sp|hve|m}} der har omsat dem. Hvis Du ikke kan bringe Navnet paa det Rene, saa faa ialfald Signalementet. Du ved, at hvis Du gjør Dine Sager tilfredsstillende, saa vanker der en Belønning. — Jeg forstaar, jeg forstaar, mumlede Jøden, jeg skal gaa at hilse paa mine Venner straks, alle rede paa Minuttet. — Saa venter jeg at høre fra Dig inden Klokken 8 iaften. — Jovel Herre, jeg maa have mange Timer til dette Arbeide. Des ene bor paa Grønland, den anden i Vaterland, den tredie høit oppe paa Sagene. Men naar jeg kan benytte en Vogn, saa gaar det jo hurtigere. Gribb maatte smile igjen. Han vidste, at den Garale heller gik Benene ømme end at han skulde betale 10 Øre for en Sporvognsbillet. Han tog imidlertid Farvel med Jøden, kravlede nedover den trange Bagtrappe og steg op i Vognen, som havde ventet udenfor. Klokken var nu blit henimod to. Forretningsstanden gik til Middag og Gaderne vrimlede af travle Skikkelser. — Politistationen, sagde Gribb og Vognen svingedes ind i Nygaden. Han havde endnu en Forholdsregel at træffe før han var tilfreds med Formiddagens Arbeide. Han vilde sende etpar af sine underordnede Betjente afsted til de offentlige Pantelaanerkontorer. Paa den Maade vilde i Løbet af Ettermiddagen hele Byen bli undersøgt og hvis de stjaalne Sager var anbragt et eller andet Sted maatte de findes. Da Gribbs Vogn rullede over Youngstorvet, blev Detektiven opmærksom paa en Mand, som sprang efter Vognen og forsøgte at indhente den. Gribb gav Kusken Ordre til at stanse. Et Øieblik efter var Manden hæseblæsende ved Siden af Kjøretøiet. Det var en af Gribbs Kolleger. Gribb skjønte straks, at noget maatte være paafærde, siden han saaledes blev stanset. — Har Du hørt det? spurgte hans Kollega. — Nei, svarede Detektiven torundret, hvad ei der iveien? — {{sp|Ve|d}} Du det virkelig ikke? Noget særlig alvorligt maatte være hændt og Gribb svarede derfor utaalmodigt: — Nei, nei, — hvad er det dog? — {{sp|Thomas Rye|r}}, sagde hans Kollega alvorlig, {{sp|Thomas Ryer opholder sig i Kristiania.}} Knut Gribb tumlede uvilkaarlig tilbage i Sædet Det var en Nyhed, han ikke havde ventet. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Handelsmænd.'''}} — Bliv med, bad han sin Kollega. Denne, som var Opdageren Harald Brede, hoppede op i Vognen. Da der kun var etpar Minutters Kjøring til Politistationen talte de ikke sammen underveis, men skyndte sig ind paa Knut Gribbs Kontor. — Ryer i Kristiania! raabte Gribb, det ikke være muligt. — Jeg tar ikke feil, sagde Brede, jeg har ham med mine egne Øine. — Hvor?<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 0kadfw9v4hwn2624xi81vjghkm6weue 0 134087 314907 2026-03-29T21:52:53Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=49 to=51 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314907 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=49 to=51 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> po16r8tt4mw0bvto4j2kv38pwk9xle8 104 134088 314909 2026-03-29T21:53:55Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 314909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 134089 314910 2026-03-29T21:54:24Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 314910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 134090 314912 2026-03-29T22:04:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Han kom ud fra sin Leilighed i Hansteens Gade. — Den Leilighed, som er aflukket og hvis unstskatte er sendt til Berlin? — Ja, men som Du ved er der endnu nogle Møbler tilbage. — Hvorledes var han klædt? — I Uniform. — Uniform? — Ja, i norsk Sjøkapteinsuniform. — Fulgte Du efter ham? — Ja, men han forsvandt hurtig. Du ved, at han har en fabelagtig Evne til at stikke sig væk. Han benytter Portrum, Drosche, Gaardsrum, Butikker, Brandstiger, Trappeopgange — vips! Et Øieblik, saa er han sporløst væk. Jeg kjender ham, mumlede Gribb. Den bekjendte Detektiv var blit alvorlig og urolig. Var Thomas Ryer i Byen, saa betød det ondt og da havde den farlige Forbryder vigtige Ting fore. Ellers vilde han nok ikke vovet sig op i denne Ravnekrog fra Hovedstædernes Million færdsel, hvor han svømmede omkring behændig som en Fisk. Efter Affæren med Baron D.<ref>Se „Lys og Skygge" Nr. 1 „Et Mennesketyveri."</ref> var Thomas Ryer blit tvunget til at forlade Kristiania. Det var kun den høitstaaende Udlændings Rædsel for Sladder og Skandale, som reddede ham fra et længere Fængselsophold for Bortførelse og Forsøg paa en voldsom Pengeafpresning. Knut Gribb havde nu mest Lyst til at optage Kampen med den geniale Forbryder paanyt; han formelig kløede i Fingrene efter at faa ham inden for Laas og Lukke. Det var sandt at sige noget personligt i Gribbs Had til Thomas Ryer. For Ryer havde ved de Leiligheder, han havde stødt paa ham, formelig overøst Detektiven med Haan. Han husket hans sarkastiske Smil, da han sidste Gang traf ham. Han maatte beundre Forbryderens sikre Grandseigneur-Optræden, men havde samtidig den heftigste Lyst til at faa knust denne ud spekulerede Kjeltring i Dandy-Dragt. Men nu havde han jo foreløbig Sagen med de nrystiske Hoteltyverier. Den Gaade maatte han først løse og den interesserede ham ogsaa i Øie blikket stærkt. Han bad sin Ven og Kollega Harald Brede om at forsøge at opspore Thomas Ryers Skjulested og holde sig underrettet om enhver, selv de mindste af hans Bevægelser — og Brede gik straks igang med dette Arbeide. Tre Kvarter efter havde alle i Kristiania patrulje rende Konstabler faaet Thomas Ryers Signalement, desuden blev endel civile Opdagere sat paa Sporet. Knut Gribb behøvede bare to Opdagere til sin egen Sag, — Undersøgelsen af de offentlige Laane kontorer. Alle de andre var pludselig sat igang med at eftersøge den mystiske Storforbryder. Man gik meget systematisk tilværks, samtlige Hoteller og Kaféer, Skrædderværksteder, Udsalg af Militær effekter og gamle Kiær osv. blev gjennemstreifet. Det er Opdagelsesafdelingens saakaldte menige Ar beide, der kræver en Paapasselighed, en Energi, en lagttagelsesevne, som det store Publikum ikke har Anelse om. Den forøgede Virksomhed såtte et Præg af Nervøsitet og Livlighed paa Opdagerafdelingen og dens enkelte Medlemmer følte sig smittet af den almindelige Uro. Knut Gribb glædet sig; nu var han rigtig i sit Es. Han følte sig som en Edder kop, der spinder to Spind paa en Gang. Médens Gribb ventede paa de første Efterretninger fra de Betjente, som var udsendt til de offentlige Pantekontorer, fik han Svar paa sit Tele gram til Aalesund. Telegrammet, som var fra en af hans paalidelige Forbindelser deroppe, lød saaledes: ::„Omspurgte Kartograf {{sp|Vale|n}} er vel kjendt her i Byen. Han har tidligere skrevet en Lokalhistorie om Aalesund og Omegn. Studerer nu enten i Kjøbenhavn eller Kristiania med offentlig Stipendium. Stille beskeden Videnskabsmand." Det var et Svar, han havde ventet at faa. Saa var der bare Rektor Bjerke og Fru Fagernæs tilbage. Rektor Bjerke kjendte han personlig og hvad Fruen angik, saa lod det heller ikke til at være noget mistænkeligt ved hende. Det saa ud til at han maatte opgi at søge For bryderen blandt Hotellets Gjæster. De to Betjente kom tilbage og oplyste, at der ikke i de offentlige Pantelaanekontorer var pantsat noget af de stjaalne Sager. De havde undersøgt overalt.<noinclude><references/></noinclude> dclv7d9c862qmg9lrudhdsuq9rdl1oh 314913 314912 2026-03-29T22:06:46Z Øystein Tvede 3938 314913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Han kom ud fra sin Leilighed i Hansteens Gade. — Den Leilighed, som er aflukket og hvis unstskatte er sendt til Berlin? — Ja, men som Du ved er der endnu nogle Møbler tilbage. — Hvorledes var han klædt? — I Uniform. — Uniform? — Ja, i norsk Sjøkapteinsuniform. — Fulgte Du efter ham? — Ja, men han forsvandt hurtig. Du ved, at han har en fabelagtig Evne til at stikke sig væk. Han benytter Portrum, Drosche, Gaardsrum, Butikker, Brandstiger, Trappeopgange — vips! Et Øieblik, saa er han sporløst væk. Jeg kjender ham, mumlede Gribb. Den bekjendte Detektiv var blit alvorlig og urolig. Var Thomas Ryer i Byen, saa betød det ondt og da havde den farlige Forbryder vigtige Ting fore. Ellers vilde han nok ikke vovet sig op i denne Ravnekrog fra Hovedstædernes Millionfærdsel, hvor han svømmede omkring behændig som en Fisk. Efter Affæren med Baron D.<ref>Se „Lys og Skygge" Nr. 1 „Et Mennesketyveri."</ref> var Thomas Ryer blit tvunget til at forlade Kristiania. Det var kun den høitstaaende Udlændings Rædsel for Sladder og Skandale, som reddede ham fra et længere Fængselsophold for Bortførelse og Forsøg paa en voldsom Pengeafpresning. Knut Gribb havde nu mest Lyst til at optage Kampen med den geniale Forbryder paanyt; han formelig kløede i Fingrene efter at faa ham indenfor Laas og Lukke. Det var sandt at sige noget personligt i Gribbs Had til Thomas Ryer. For Ryer havde ved de Leiligheder, han havde stødt paa ham, formelig overøst Detektiven med Haan. Han husket hans sarkastiske Smil, da han sidste Gang traf ham. Han maatte beundre Forbryderens sikre Grandseigneur-Optræden, men havde samtidig den heftigste Lyst til at faa knust denne udspekulerede Kjeltring i Dandy-Dragt. Men nu havde han jo foreløbig Sagen med de nrystiske Hoteltyverier. Den Gaade maatte han først løse og den interesserede ham ogsaa i Øieblikket stærkt. Han bad sin Ven og Kollega Harald Brede om at forsøge at opspore Thomas Ryers Skjulested og holde sig underrettet om enhver, selv de mindste af hans Bevægelser — og Brede gik straks igang med dette Arbeide. Tre Kvarter efter havde alle i Kristiania patruljerende Konstabler faaet Thomas Ryers Signalement, desuden blev endel civile Opdagere sat paa Sporet. Knut Gribb behøvede bare to Opdagere til sin egen Sag, — Undersøgelsen af de offentlige Laane kontorer. Alle de andre var pludselig sat igang med at eftersøge den mystiske Storforbryder. Man gik meget systematisk tilværks, samtlige Hoteller og Kaféer, Skrædderværksteder, Udsalg af Militæreffekter og gamle Kiær osv. blev gjennemstreifet. Det er Opdagelsesafdelingens saakaldte menige Arbeide, der kræver en Paapasselighed, en Energi, en Iagttagelsesevne, som det store Publikum ikke har Anelse om. Den forøgede Virksomhed såtte et Præg af Nervøsitet og Livlighed paa Opdagerafdelingen og dens enkelte Medlemmer følte sig smittet af den almindelige Uro. Knut Gribb glædet sig; nu var han rigtig i sit Es. Han følte sig som en Edderkop, der spinder to Spind paa en Gang. Médens Gribb ventede paa de første Efterretninger fra de Betjente, som var udsendt til de offentlige Pantekontorer, fik han Svar paa sit Telegram til Aalesund. Telegrammet, som var fra en af hans paalidelige Forbindelser deroppe, lød saaledes: :„Omspurgte Kartograf {{sp|Vale|n}} er vel kjendt her i Byen. Han har tidligere skrevet en Lokalhistorie om Aalesund og Omegn. Studerer nu enten i Kjøbenhavn eller Kristiania med offentlig Stipendium. Stille beskeden Videnskabsmand.“ Det var et Svar, han havde ventet at faa. Saa var der bare Rektor Bjerke og Fru Fagernæs tilbage. Rektor Bjerke kjendte han personlig og hvad Fruen angik, saa lod det heller ikke til at være noget mistænkeligt ved hende. Det saa ud til at han maatte opgi at søge Forbryderen blandt Hotellets Gjæster. De to Betjente kom tilbage og oplyste, at der ikke i de offentlige Pantelaanekontorer var pantsat noget af de stjaalne Sager. De havde undersøgt overalt.<noinclude><references/></noinclude> 6esznv9mzbyemp2paiegae8zqzbonb0 104 134091 314914 2026-03-29T22:13:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den ene Time gik efter den anden, uden at der indtraadte nogen Forandring i Sagens Stilling. Endelig bankede henved syv-Tiden den gamle Jacob {{sp|Isacse|n}} paa Detektivens Kontordør. Jacob lodes ind og Detektiven blev ligegyldig siddende ved sit Skrivebord og høre paa alle hans Lamenteringer over de lange Veie, hans daarlige Ben osv. — Til Sagen, sagde han, Du har altsaa fundet nogle af Sølvsagerne. — Ach ja, Hr. Politimester, sagde han, Ly leken har staaet mig bi. Jeg kan forsikre Dem, at det var et ganske lykkeligt Tilfælde som førte mig til den Rette. De maa ikke tro Hr. Gribb, at jeg paa Forhaand ved, hvor jeg skal linde uærlig tilvendte Sager. — Nei vel, det er godt. Vis nu op, hvad Du har fundet. Israeliten halede en skidden Tøipose op af et Uhyre af en Frakkelomme. Han slak Haanden helt til Albuen ned i Posen og Irak frem et Damegulduhr og en Forlovelsesring. Detektiven tog Tingene nærmere i Øiesyn og af de Indgraveringer som fandtes, kunde han forstaa at han havde de stjaalne Sager for sig. Han klappede den gamle Jøde elskværdig paa Skulderen og sagde, at han havde været flink. Saa fik han opgit, hvad Jøden havde git for Tingene, betalte ham denne Sum og lagde endnu et lidet Honorar til. Han følte sig overbevist om, at Jacob ikke havde kjøbt Sagerne for mere end Halvparten af det han opgav, men han havde ikke nu Tid til at prutte og krangle med ham Da han derimod vilde vide, hvor han havde kjøbt Sagerne vred Jøden sig ynkeligt. Detektiven maatte frem med sine gamle Trudsler igjen, før han gav sig. Jøden havde stødt paa Sagerne i en liden Udsalgsbod i Fjerdingen, hos en Skrabhandler Zepper. Detektiven tog straks sit Tøi paa og spurtede derhen. Det var nu blit saa sent, at Zepper, som ogsaa var Jøde, havde lukket Butikken. Da Skrabhandleren saa, hvem han fik Besøg af, var der ikke ende paa hans Forekommenhed og Høflighed. Detektiven bad ham fortælle, hvem han havde kjøbt Gulduhret og Forlovelsesringen af. — Nu kan Du naturligvis lyve, sagde Gribb, og fortælle, at Du har kjøbt Sagerne af et fuldstændig X, en ganske anden end den virkelige. — Jeg er en meget sandhedskjærlig Mand, indvendte Zepper og hyklede Fornærmelse. — Det vil sige, bemærkede Detektiven, at Du sandsynligvis er den største Løgnhals i Kongeriget. Eller iallefald en af de mere fremtrædende. Nuvel, der er altsaa intet iveien for, at Du kan føre mig paa Vildspor. Men det siger jeg dig, at jeg gir mig ikke, før jeg kommer til Klarhed i Affæren og hvis det da viser sig, at Du har løiet, saa er det ude med Dig, min kjære Zepper. — Jeg lyver aldrig, gjentog Skrabhandleren. — Altsaa, naar har Du kjøbt Stykkerne? — For to Dage siden. — Hvad gav Du for dem? — Femti Kroner. — Sikken en blodig Pris, mumlede Detektiven og 10, de er virkelig det tredobbelte Værd. Jacob paastod, at han har git Dig hundrede Kroner for dem. Den lille Handelsmand for op i iltert Sinne og slog i Bordet. — Gjorde han det, den Slyngel udbrød han, men saa huskede han paa, at han jo maatte dække sin Standsfælle og saa lagde han til, idet han smilte sursødt: — Ach ja, man maa jo leve. Detektiven kunde ikke lade være at more sig over den svære Avance gamle Jacob havde regnet sig. Han spurgte: — Hvem var det saa, Du kjøbte Sagerne af. — En sortklædt Dame med et tæt Slør for Ansigtet. Detektiven for op. — Aa, De med Deres tætte Slør bestandig Er det for at slippe at beskrive hendes Ansigt, al De stikker mig den ud? Men nu talte Jøden med virkelig overbevisende Ivrighed: — Det er sandt, hvad jeg siger, sagde han, Damen havde sort tæt Slør for Ansigtet, saa at jeg ikke han beskrive hendes Træk, men saa meget kan jeg dog sige med Vished, at hun var temmelig smuk og havde sort Haar. — Hvor gammel? — Hun kunde vel være en otteogtyve eller tredive Aar. — Har Du seet hende før.<noinclude><references/></noinclude> bu1qz5pcoino9igrv5xvp89fmdslc8t 314921 314914 2026-03-29T22:44:22Z Øystein Tvede 3938 314921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den ene Time gik efter den anden, uden at der indtraadte nogen Forandring i Sagens Stilling. Endelig bankede henved syv-Tiden den gamle Jacob {{sp|Isacse|n}} paa Detektivens Kontordør. Jacob lodes ind og Detektiven blev ligegyldig siddende ved sit Skrivebord og høre paa alle hans Lamenteringer over de lange Veie, hans daarlige Ben osv. — Til Sagen, sagde han, Du har altsaa fundet nogle af Sølvsagerne. — Ach ja, Hr. Politimester, sagde han, Ly leken har staaet mig bi. Jeg kan forsikre Dem, at det var et ganske lykkeligt Tilfælde som førte mig til den Rette. De maa ikke tro Hr. Gribb, at jeg paa Forhaand ved, hvor jeg skal linde uærlig tilvendte Sager. — Nei vel, det er godt. Vis nu op, hvad Du har fundet. Israeliten halede en skidden Tøipose op af et Uhyre af en Frakkelomme. Han slak Haanden helt til Albuen ned i Posen og Irak frem et Damegulduhr og en Forlovelsesring. Detektiven tog Tingene nærmere i Øiesyn og af de Indgraveringer som fandtes, kunde han forstaa at han havde de stjaalne Sager for sig. Han klappede den gamle Jøde elskværdig paa Skulderen og sagde, at han havde været flink. Saa fik han opgit, hvad Jøden havde git for Tingene, betalte ham denne Sum og lagde endnu et lidet Honorar til. Han følte sig overbevist om, at Jacob ikke havde kjøbt Sagerne for mere end Halvparten af det han opgav, men han havde ikke nu Tid til at prutte og krangle med ham Da han derimod vilde vide, hvor han havde kjøbt Sagerne vred Jøden sig ynkeligt. Detektiven maatte frem med sine gamle Trudsler igjen, før han gav sig. Jøden havde stødt paa Sagerne i en liden Udsalgsbod i Fjerdingen, hos en Skrabhandler Zepper. Detektiven tog straks sit Tøi paa og spurtede derhen. Det var nu blit saa sent, at Zepper, som ogsaa var Jøde, havde lukket Butikken. Da Skrabhandleren saa, hvem han fik Besøg af, var der ikke ende paa hans Forekommenhed og Høflighed. Detektiven bad ham fortælle, hvem han havde kjøbt Gulduhret og Forlovelsesringen af. — Nu kan Du naturligvis lyve, sagde Gribb, og fortælle, at Du har kjøbt Sagerne af et fuldstændig X, en ganske anden end den virkelige. — Jeg er en meget sandhedskjærlig Mand, indvendte Zepper og hyklede Fornærmelse. — Det vil sige, bemærkede Detektiven, at Du sandsynligvis er den største Løgnhals i Kongeriget. Eller iallefald en af de mere fremtrædende. Nuvel, der er altsaa intet iveien for, at Du kan føre mig paa Vildspor. Men det siger jeg dig, at jeg gir mig ikke, før jeg kommer til Klarhed i Affæren og hvis det da viser sig, at Du har løiet, saa er det ude med Dig, min kjære Zepper. — Jeg lyver aldrig, gjentog Skrabhandleren. — Altsaa, naar har Du kjøbt Stykkerne? — For to Dage siden. — Hvad gav Du for dem? — Femti Kroner. — Sikken en blodig Pris, mumlede Detektiven og 10, de er virkelig det tredobbelte Værd. Jacob paastod, at han har git Dig hundrede Kroner for dem. Den lille Handelsmand for op i iltert Sinne og slog i Bordet. — Gjorde han det, den Slyngel udbrød han, men saa huskede han paa, at han jo maatte dække sin Standsfælle og saa lagde han til, idet han smilte sursødt: — Ach ja, man maa jo leve. Detektiven kunde ikke lade være at more sig over den svære Avance gamle Jacob havde beregnet sig. Han spurgte: — Hvem var det saa, Du kjøbte Sagerne af. — En sortklædt Dame med et tæt Slør for Ansigtet. Detektiven for op. — Aa, De med Deres tætte Slør bestandig Er det for at slippe at beskrive hendes Ansigt, al De stikker mig den ud? Men nu talte Jøden med virkelig overbevisende Ivrighed: — Det er sandt, hvad jeg siger, sagde han, Damen havde sort tæt Slør for Ansigtet, saa at jeg ikke han beskrive hendes Træk, men saa meget kan jeg dog sige med Vished, at hun var temmelig smuk og havde sort Haar. — Hvor gammel? — Hun kunde vel være en otteogtyve eller tredive Aar. — Har Du seet hende før.<noinclude><references/></noinclude> h3clngqfv5d7hq7y7vacx25p5aohtr5 104 134092 314915 2026-03-29T22:19:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nei, aldrig. Og det synes jeg er meget rimeligt? — Hvorfor det? — Fordi hun var Udlænding, hun maa netop være kommet her til Byen. Hun skjønte ikke en gang Pengenes Yærdi. — Ah, saa benyttet Du vel Anledningen. — Nei, Herre, det gjorde jeg aldeles ikke. Da hun kom ind til mig lod det til, at hun havde stort Hastværk. Hun lagde Sagerne paa Disken her og sagde: — Kjøpa, kjøpa. — Vil De sælge disse Ting? spurgte jeg. — Ja, ja, svarede hun, sælga, sælga. Jeg tog Sagerne op, besaa dem og spurgte: — Hvormeget forlanger De? Det lod til, at hun ikke skjønte, hvad jeg sagde, for hun gjentog bare: — Sælga, sælga. Men samtidig saa hun spørgende paa mig. — Jeg vil gi Dem femti Kroner, sagde jeg. Hun nikkede, pegte udover Disken og sagde flere Gange: — Pengene, Pengene. Jeg tog da fem Tikronesedler og lagde paa Rad foran hende. Hun undersøgte hver enkelt omhyggelig, og da hun havde forvisset sig om, at Pengene var rigtige, strøg hun dem til sig og forlod Butikken. Hun sagde hverken Tak eller Farvel. Zeppers Fortælling lød saa tilforladelig, at Detektiven meget mod sin Vilje var tilbøielig til at tro paa den. Han fik yderligere konstateret nogle Enkeltheder med Hensyn til Damens Klædedragt og forlod saa den lille Handelsmand. Han havde faaet noget at tænke paa. Klokken ni var Knut Gribb atter i „Hotel Europa“. Direktør Kragerud havde ventet ham utaalmodig. Da Knut viste ham Gulduret og Forlovelsesringen var Direktørens Forbauselse overordentlig. — Saa har De vel ogsaa fundet Tyven? spurgte han. — Nei, svarede Detektiven, jeg er ikke kommet længere end til Fundet af disse Sager. Men nu vil jeg ta Plads i Portierlogen. Jeg kan gjælde for at være en af Funktionærerne, for Exempel Deres Kontorist. — Meget vel, sagde Direktøren fornøiet og fulgte straks Knut ned i Portierlogen. Klokken 10 kom Natportieren, Hr. Schliemann. Han blev meget forbauset ved at træffe den anseede Detektiv i en underordnet Hotelfunktionærs Rolle, men da han med nogle Ord blev sat ind i Sagen, syntes han det var et fortræffeligt Arrangement. Detektiven havde paa en diskret Maade foretaget endel Forandringer ved sit Ydre, saa han ikke var let at kjende igjen. Der var kommet adskillige nye Gjester i Dagens Løb. Hele anden Etage var fuldt besat. Klokken halv elleve var Situationen i den Del af Hotellet, som havde Interesse for Gribb denne: Den danske Agent Binderup, Herren paa Numer 8, var i Theatret og ventedes hjem først Klokken 12. Fru Handelsmand Fagerlund var reist til sin Søster i Drøbak og ventedes først hjem den næste Dags Eftermiddag. Rektoren var reist Klokken 7. Den gamle Kartograf Valen var kommet tuslende til Hotellet Klokken etkvart over 10 med en vældig Bunke Papir under Armen og havde straks sat sig til at arbeide inde paa sit Værelse. Hvor de andre Gjæster opholdt sig eller fortog sig, havde ingen Betydning for Gribb. Detektiven sad hele Tiden i Portierlogen og fordrev Tiden med at passe paa de Gjester som kom og gik, modtage Telefonopringninger og studere Tablauen. Det ringte nu og da fra forskjellige Værelser og Gjesterne rekvirerte Drikkevarer, Pen og Blæk og lignende. Men fra Værelse No. 8 ringte det ikke mere, den firkantede Aabning stod hvid og ubenyttet i Tavlen. Omsider stilnede Færdselen af og Klokken halv 12 var der næsten fuldstændig øde i Hotellets Korridor. De fleste Gjester var da gaaet til Ro. Natportieren og Detektiven sad og talte hviskende sammen i den lille Loge. Pludselig larmede igjen Tablauen med sin dæmpede Kimen. Portieren kastede et ligegyldigt Blik paa Tavlen — og blev bleg som et Lig. Klaffen Nr. 8 var faldt ned. Det havde igjen ringet fra det mystiske Værelse.<noinclude><references/></noinclude> 09pg9b4im9d5hhomh9ptkxmuf1vk07q 104 134093 314916 2026-03-29T22:24:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Du store Gud, hviskede Natportieren skræk slagen. Den danske Herre er jo ikke kommet tilbage. Værelset er tomt. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Den Døde.'''}} Detektiven reiste sig. — Kom lad os undersøge Værelset, sagde han. De ilede begge to frem gjennem Korridoren. Gribb vilde først trænge ind i Værelset og han greb i Dørhaandtaget. Døren var stængt. Portieren bankede haardt paa flere Gange. — Er der nogen derinde? spurgte han. Ingen svarede. — Har De Nøgle? spurgte Detektiven. ~ Ja, i Portierlogen. — Løb efter den. Et Øieblik efter var Portieren tilbage med Nøglen og Detektiven laaste Døren op. Han traadte ind i Værelset hurtig efterfulgt af Portieren, som skruede Lyset paa. Portieren havde Ret. Der fandtes ingen i Værelset. — Dette er dog en forfærdelig Gaade, sagde Hr. Schliemann. Detektiven undersøgte overalt, men han fandt ikke det mindste Spor som kunde tyde paa, at et Menneske nylig havde været her. — Naar gik den danske Herre ud? spurgte han. — Ved halv 7-Tiden iaften, svarede Portieren. Detektiven lagde Mærke til, at den Gjenstand, som Hr. Binderup om Formiddagen havde hentet paa Pakkepostekspeditionen stod i et Hjørne. Detektiven løftede paa den. Den var meget tung. Det saa ud til at være et firkantet Jernskrin, omviklet af sort Læder. — Ved De, hvad der er i denne Pakke? — Nei, svarede Portieren, det aner jeg ikke, men jeg antar, at det maa være noget ganske værdifuldt, eftersom Agenten hentet den selv i Expeditionen. — Formodentlig Prøver i Guldsmedartikler, mumlede Detektiven, altsaa ingenlunde Prøver uden Værd. Uden at udtale sig videre om, hvad han mente om den gaadefulde Ringning, forlod Detektiven Værelset sammen med Portieren. Han laaste det omhyggeligt af efter sig. — Er det sedvanligt, spurgte han, at Gjesterne laaser sine Værelser af, naar de gaar ud. — Nei, det er ikke sedvanligt, men Gjesterne har dog Anledning til det. De pleier da at overlevere Portieren Nøglen til Opbevaring. Men nu er sandsynligvis den danske Herre blit bange for nye Tyverier og saa har han af Forsigtighed puttet Nøglen til sig. Portieren skjøv Tablauen tilbage, saa Nr. 8 igjen blev klar og tog Plads i Portierlogen. I dette Øieblik var Knut Gribb fuldstændig i Vildelse med hvad han skulde tro. Den gaade fulde Ringning forekom ham absolut urimelig og vanvittig. Han forstod, at det blev gjort i en bestemt forbrydersk Hensigt, men han anede ikke hvad Grunden kunde være. Hvad Portieren angik, saa var han nu fuldstændig paa det Rene med, at overnaturlige Kræfter drev sit Spil i Hotellet. Paa anden Maade kunde ikke han forklare sig Fænomenerne. Gribb havde stor Lyst til at gjennemfare alle Værelserne i Etagen, men det kunde ikke lade sig gjøre, da de fleste Gjester var gaaet til Ro og da han jo paa den Maade maatte forstyrre dem alle sammen. Desuden var det sletikke sikkert, at der vilde komme noget Resultat ud af det. Altsaa blev han siddende rolig og vente — om der muligens skulde komme et nyt Tegn fra det mystiske Værelse. Klokken etkvart over 12 blev Agenten, Hr. Binderup indladt i Hotellet. Han forespurgte i Portierlogen om der var kommet Breve og Telegrammer til ham. Det var der ikke. — Godt, godt, sagde han, vil De vække mig Klokken 7 imorgen tidlig. Dermed gik han ind paa sit Værelse. Portieren noterede Tiden og grøssede. Han tænkte ved sig selv, at ikke for alt i Verden vilde han ligge alene en Nat paa det Værelse. Nogle Minutter efter kom en anden Gjest. Nu manglede der ingen. Alle Værelserne i Etagen var optagne. Nu hænder det uhyggeligste og gaadefuldeste i denne Historie.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 0im8t91j5idhrxty99rj48nvs3i1oyv 314918 314916 2026-03-29T22:25:37Z Øystein Tvede 3938 314918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Du store Gud, hviskede Natportieren skræk slagen. Den danske Herre er jo ikke kommet tilbage. Værelset er tomt. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Den Døde.'''}} Detektiven reiste sig. — Kom lad os undersøge Værelset, sagde han. De ilede begge to frem gjennem Korridoren. Gribb vilde først trænge ind i Værelset og han greb i Dørhaandtaget. Døren var stængt. Portieren bankede haardt paa flere Gange. — Er der nogen derinde? spurgte han. Ingen svarede. — Har De Nøgle? spurgte Detektiven. ~ Ja, i Portierlogen. — Løb efter den. Et Øieblik efter var Portieren tilbage med Nøglen og Detektiven laaste Døren op. Han traadte ind i Værelset hurtig efterfulgt af Portieren, som skruede Lyset paa. Portieren havde Ret. Der fandtes ingen i Værelset. — Dette er dog en forfærdelig Gaade, sagde Hr. Schliemann. Detektiven undersøgte overalt, men han fandt ikke det mindste Spor som kunde tyde paa, at et Menneske nylig havde været her. — Naar gik den danske Herre ud? spurgte han. — Ved halv 7-Tiden iaften, svarede Portieren. Detektiven lagde Mærke til, at den Gjenstand, som Hr. Binderup om Formiddagen havde hentet paa Pakkepostekspeditionen stod i et Hjørne. Detektiven løftede paa den. Den var meget tung. Det saa ud til at være et firkantet Jernskrin, omviklet af sort Læder. — Ved De, hvad der er i denne Pakke? — Nei, svarede Portieren, det aner jeg ikke, men jeg antar, at det maa være noget ganske værdifuldt, eftersom Agenten hentet den selv i Expeditionen. — Formodentlig Prøver i Guldsmedartikler, mumlede Detektiven, altsaa ingenlunde Prøver uden Værd. Uden at udtale sig videre om, hvad han mente om den gaadefulde Ringning, forlod Detektiven Værelset sammen med Portieren. Han laaste det omhyggeligt af efter sig. — Er det sedvanligt, spurgte han, at Gjesterne laaser sine Værelser af, naar de gaar ud. — Nei, det er ikke sedvanligt, men Gjesterne har dog Anledning til det. De pleier da at overlevere Portieren Nøglen til Opbevaring. Men nu er sandsynligvis den danske Herre blit bange for nye Tyverier og saa har han af Forsigtighed puttet Nøglen til sig. Portieren skjøv Tablauen tilbage, saa Nr. 8 igjen blev klar og tog Plads i Portierlogen. I dette Øieblik var Knut Gribb fuldstændig i Vildelse med hvad han skulde tro. Den gaade fulde Ringning forekom ham absolut urimelig og vanvittig. Han forstod, at det blev gjort i en bestemt forbrydersk Hensigt, men han anede ikke hvad Grunden kunde være. Hvad Portieren angik, saa var han nu fuldstændig paa det Rene med, at overnaturlige Kræfter drev sit Spil i Hotellet. Paa anden Maade kunde ikke han forklare sig Fænomenerne. Gribb havde stor Lyst til at gjennemfare alle Værelserne i Etagen, men det kunde ikke lade sig gjøre, da de fleste Gjester var gaaet til Ro og da han jo paa den Maade maatte forstyrre dem alle sammen. Desuden var det sletikke sikkert, at der vilde komme noget Resultat ud af det. Altsaa blev han siddende rolig og vente — om der muligens skulde komme et nyt Tegn fra det mystiske Værelse. Klokken etkvart over 12 blev Agenten, Hr. Binderup indladt i Hotellet. Han forespurgte i Portierlogen om der var kommet Breve og Telegrammer til ham. Det var der ikke. — Godt, godt, sagde han, vil De vække mig Klokken 7 imorgen tidlig. Dermed gik han ind paa sit Værelse. Portieren noterede Tiden og grøssede. Han tænkte ved sig selv, at ikke for alt i Verden vilde han ligge alene en Nat paa det Værelse. Nogle Minutter efter kom en anden Gjest. Nu manglede der ingen. Alle Værelserne i Etagen var optagne. Nu hænder det uhyggeligste og gaadefuldeste i denne Historie.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> t7ici52qifibt2vzatzobc6qgtsk070 0 134094 314917 2026-03-29T22:25:16Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=51 to=55 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314917 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=51 to=55 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 2w7bwvdpz7uuc3t8qq154i9m9qcvyxp 104 134095 314919 2026-03-29T22:39:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Da Natportieren og jeg første Gang kom ind i den Dødes Værelse har formodentlig ogsaa Ryer staaet skjult derinde. I det Øieblik skjønte jeg endnu ikke Sammenhængen med de gaadefulde Ringninger. Men naar jeg nu tænker paa, at Skurken da stod mig saa nær, at jeg kanske kunde ha naaet ham med Hænderne, da overfaldes jeg af en Ærgrelse, saa jeg næsten ikke kan beherske mig. Medens Natportieren gik for at varsle Yærten og jeg for at varsle Lægevagtstationen har Ryer traadt frem fra sit Skjul, taget Staalskrinet paa sine Skuldre og har atter trykket paa den elektriske Knap. Da var det, kjære Kollega, at det ringte fra den Dødes Værelse. Idet Natportieren og jeg stormede frem gjennem den venstre Korridorarm, gik Ryer med Staalskrinet ud i den høire. Udgangen blev atter fri, Ryer kunde aabne Staalgrinden og lange Skrinet ud til sin Hjælper, som naturligvis tii aftalt Tid ventede udenfor. Jeg tar vel ikke meget feil, naar jeg siger, at denne Hjælper ikke har været nogen anden end Marinette — den italienske Kvinde. Først nogle Minutter efter, at jeg paany var kaldt til den Dødes Værelse, faldt det mig ind, hvordan en behændig Tyv paa den Maade kunde operere med Ringeledningen. I et nu stod det hele klart for mig. Jeg sprang ud for muligens endnu at kunne overrumple den Dristige. Men forsent. Men nu, kjære Kollega, sluttede Knut Gribb sin Beretning, nu skal han ikke undgaa os, for nu har vi ved Skjæbnens lykkelige Tilskikkelse faaet alle Trumfer i vore Hænder. Idet Detektiven var færdig med sin Fortælling, som Harald Brede havde hørt paa i stadig stigende Interesse, rullede Extratoget ind paa Moss Jernbanestation. Gribb gav Ordre til, at Extratoget skulde sættes ind paa en Sidelinje, saa det kunde afgaa til Kristiania igjen paa kort Varsel. Detektiverne satte sig straks i Forbindelse med Moss Politi, forklarte Sagen og forlangte Assistance. En Række Poster blev udsat ved Havnen og i dens umiddelbare Nærhed. Alt gik som Gribb havde tænkt. {{sp|Thomas Ryer|s}} Motorbaad kom og lagde til Kaien ved Kanalen. Ryer havde nu igjen forandret sig til den fuldendte, elegant klædte Gentleman. Han og hans Ledsagerske, den italienske Marinette gik fra Bryggen op til et af Byens bedste Hoteller. Der forlangte de et Værelse, som de fik. Ryer spurgte efter Aflenaviserne, som blev bragt ham. Her havde han Anledning til at læse om Branden i Pilestrædet. Denne falske Etterretning, som Ryer naturlig vis troede paa, beroligede ham tilsyneladende meget. Han gjorde nu ingensomhelst Foranstaltning til hverken at skjule sig eller sine Kufferter. En halv Time efter Forbryderparrets Ankomst til Hotellet, trængte Knut Gribb, Harald Brede og etpar Politibetjente ind i Ryers Værelse, samtidig som Konstabler i Pikkelhjelme fyldte op udenfor Vinduet. For første Gang bemærkede Gribb, at Storforbryderen lagde virkelig Forbauselse tilskue. Det var da Ryer fik se Knut Gribb — den Politimand, som han havde troet død i flere Timer. En dødelig Bleghed leirede sig over Forbryderens Pande, da han kjendte sine Haandled om klamret af det kolde Jern. Samtlige de stjaalne Værdisager blev fundet i Værelset. I størst mulig Stilhed kjørtes Forbryderparret i lukkede Vogne til Jernbanestationen, hvor de blev puttet ind i Extratogets Brækvogn. Og Extratoget susede mod Kristiania. Thomas Ryer sad der taus paa Træbriksen med halvt lukkede Øine. Han havde ikke mælet et Ord siden Arrestationen. Fatalistens absolute Ligegyldighed var over ham. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 3 under Trykning {{xx-større|Det stjaalne Hus.}} (Knut Gribbs tredie Kamp med Thomas Ryer)''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri.}} </center> <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 09aunrxf7i84lo282ua7bv32gvdecgt 104 134096 314922 2026-03-29T22:49:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Klokken er halv 1, da det atter ringer i Tablauen og Klaf Nr. 8 falder ned. Portieren farer sammen og stirrer skrækslagen først paa Tavlen og dernæst paa Detektiven. Men Knut Gribb var rolig som sedvanlig. Han nikkede til Portieren og sagde: — Saa gaa dog ind, Mand. Nu ved De jo, at Værelsets Beboer er tilstede. Kanske Hr. Binderup skal have varmt Vand. Portieren saa bønlig paa Detektiven. — Gaa med, bad han, er det ikke tryggest, at De gaar med. Den stakkels Mand saa ganske ulykkelig ud, der han stod. — De er altsaa ræd, sagde Detektiven. — Ja, svarede Portieren, synes De det er underligt. — Godt. Jeg skal gaa med Dem. De gik henover Korridoren og stansede udenfor Nr. 8. En svag Lysstribe, som trængte ud gjennem Nøglehullet, viste, at den danske Agents Værelse maatte være oplyst. Portieren bankede paa. — Gaa alene ind, hviskede Detektiven, jeg blir staaende herude i Korridoren. Hotelmanden bankede igjen og lyttede. Han var saa bevæget, at han skjalv. — Sagde han noget? spurgte han hviskende. — Jeg hørte det ikke, svarede Detektiven. — Jo, det forekom mig, at han sagde „kom ind“. Jeg gaar ind. — Javel, gjør det bare. Husk paa ikke at lukke Døren efter Dem. Portieren traadte stille og forsigtig ind i det oplyste Værelse. Detektiven blev staaende tilbage i Korridorens Mørke, saaledes, at han kunde se alt, hvad der foregik i Værelset til de mindste Enkeltheder, uden seiv at blive seet. Portieren stod og bukkede ganske forlegent ved Døren. Detektiven saa nysgjerrig derind. Ret foran dem i en stor Lænestol med Ryggen mod de Indtrædende, sad den danske Herre. Han havde taget af sig Jakken og den ene Støvle, som han holdt i Haanden. Haanden hang slapt ned. Herr Binderup sad saa dybt i Lænestolen, at kun hans blanke Isse skimtedes over dens Ryg. — Hm Hm kræmtede Portieren. Herr. Binderup rørte sig ikke. — Han sover vist, mumlede Portieren og gik etpar Skridt nærmere, det var da besynderligt, hm hm — Han kremtede paany. Herr Binderup rørte sig fremdeles ikke. Da ilede Knut Gribb ind i Værelset, skjøv Portieren heftig tilside, gik hen til den danske Herre, knælede ned foran ham, løftede paa hans Arm, som atter faldt slapt ned, følte paa hans Puls, lyttede ved hans Hjerte. Detektiven reiste sig hurtig og Portieren for skrækslagen tilbage, da han fik se, hvor bleg Politimanden var. — Han er død, sagde Gribb med dirrende Stemme. Portieren skjønte det i Begyndelsen ikke. Han stod og stirrede ret frem for sig med aaben Mund og talte aldeles forstyrret. — Er han død, udbrød han, er han et Lig. Du store Gud. Detektiven skjøv ham ud i Korridoren. — Op efter Direktøren, befalte han, — men hurtig og fremforalt stille. Underret ingen andre. Portieren havde neppe forsvundet i den tæppe belagte Korridor, før Gribb for let sammen. Hørte han ikke en Lyd. Var det ikke en Dør, som forsigtig blev lukket i Laas? Han stirrede fremover i Korridoren i den Retning, hvorfra Lyden var kommet, men intet var at mærke. — Det maa ha været Portieren, tænkte han, lukkede Døren og befandt sig alene med den Døde. Han lod Liget være i den oprindelige Stilling, men foretog en omhyggelig Undersøgelse. Den Dødes Læber var let blaalige. Da Gribb saa ind i hans Øine, gvste han. Den dødes Øine stod vidt aabne og der var et Udtryk i dem af unævnelig Skræk. Der fandtes ikke paa Liget det mindste Spor efter ydre Vold, der var ingen Skudmærker eller Knivstik og heller ikke nogen Hævelse i Hovedet. Gribb saa sig rundt i Værelset. Alt var som da han for kun nogle Minutter siden selv havde været derinde. Der stod den Dødes Kufferter, der det firkantede Staalskrin i Læderomslaget, der hans Toiletsager.<noinclude><references/></noinclude> hgcmv77nwcw4rwo3uow2kz8wyyxhsub 104 134097 314923 2026-03-29T22:58:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Alt var urørt. Han hørte hurtige Trin ude i Korridoren. Det var Verten som halvtpaaklædt kom styrtende sammen med Natportieren. Herr Kragerud var bleg og ophidset. Da han fik se den Dødes Isse over Lænestolens Ryg, skjøv han for sig med Hænderne og udbrød: — Dæk det til! Dæk det til! Jeg taaler ikke at se Lig. Detektiven beroligede ham. — Hvad er her skeet? spurgte Direktøren, har han dræbt sig eller er det et Mord? — Det ved jeg endnu ikke, svarede Detektiven, men Selvmord er overordentlig lidet sandsynligt. Vi maa ha fat i en Læge. Hvor bor den nærmeste Læge. — Jeg ved det, sagde Natportieren og vilde løbe, men Direktøren stansede ham. — Vi har jo en Læge, som bor i Hotellet, sagde han, jeg vil gaa op og hente ham. Han bor i tredje Etage. Det er godt muligt, at han endnu ikke har lagt sig. Før Direktøren gik for at hente Lægen, kastede han, tiltrods for sin Rædsel, et Blik paa den Dødes Ansigt. Han for heftig sammen. — Læberne er ganske blaa, sagde han, skulde det være Hjerteslag. Jeg havde engang en Onkel, som døde af Hjerteslag. Hans Læber var ogsaa blaa. — Det ser næsten ud til at være Hjerteslag, mumlede Detektiven. Det er jo en svær, blodfuld Krop. — Men saadan pludselig, uden nogen direkte Foranledning — — Kanske han har seet noget, hviskede Natportieren, som var forfærdelig grebet af det uhyggelige Drama. — Ja, kanske det, mumlede Verten, — aa Gud, raabte han, se paa hans Øine, hvor rædselsfuldt han stirrer. Verten dækket med sine skjælvende Hænder for Synet og ilede ud af Værelset for at faa tag i Lægen. — Saa vil jeg imidlertid telefonere til Politi stationen og Lægevagtstationen om det passerede, sagde Detektiven. Henvendt til Portieren lagde han til spørgende: — Blir De her? — Aldrig, svarede Natportieren gysende. Han fulgte tæt i Hælene paa Detektiven, som ikke kunde lade være at smile af hans Skræk. I Portierlogen var der Telefon. Gribb ringte op, saavel Polilistationen som Lægevagten og meldte Dødsfaldet. Idet han var færdig med Telefoneringen o£ lagde Hørerøret fra sig, gik der et heftigt Støt gjennem ham. Tablauen ringte igjen. Natportieren udstødte et Skrig af Forfærdelse Og da Gribb saa paa Tavlen, kjendte han, hvordan han begyndte at koldsvede. Det ringte fra den Dødes Værelse. {{---]] <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''En Opdagelse.'''}} Dennegang ringte det længe og vedvarende. Gribb stod og stirrede paa Tavlen, indtil den spøgelsesagtige Kimen var forbi. Men da udstødte han en Ed. — Om saa Djævelen selv er paafærde, sagde han, skal jeg knibe ham. Han rev sin Pistol op af Lommen og styrted hen til Værelset. Natportieren vaklede efter ham. Gribb stødte Døren til Nr. 8 op voldsomt pludseligt. Derinde var tilsyneladende alt, som han for fem Minutter siden havde forladt det. Den Døde sad i Stolen med den samme vilde Stirren i de udslukte Øine. Detektiven kastede sig modløs ned paa Sofaen og skjulte Ansigtet i sine Hænder. — Dette forstaar jeg ikke, mumlede han, de kan ikke være noget levende Menneske som drive sit Spil her. Han sad saadan i flere Minutter fuldstændig haabløs og fortabt, da han blev vækket ved at hør Trin ude i Korridoren. Det var Hoteldirektøren og Lægen, som nærmede sig. Idetsamme disse to Herrer traadte ind, reist Detektiven sig. Lægen nikkede til Politimanden og gik straks hen til den Døde. Knut Gribb nikkede ikke igjen.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 672m7tc17p7sac4b0eyl0arq2s9zpom 314924 314923 2026-03-29T22:58:31Z Øystein Tvede 3938 314924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Alt var urørt. Han hørte hurtige Trin ude i Korridoren. Det var Verten som halvtpaaklædt kom styrtende sammen med Natportieren. Herr Kragerud var bleg og ophidset. Da han fik se den Dødes Isse over Lænestolens Ryg, skjøv han for sig med Hænderne og udbrød: — Dæk det til! Dæk det til! Jeg taaler ikke at se Lig. Detektiven beroligede ham. — Hvad er her skeet? spurgte Direktøren, har han dræbt sig eller er det et Mord? — Det ved jeg endnu ikke, svarede Detektiven, men Selvmord er overordentlig lidet sandsynligt. Vi maa ha fat i en Læge. Hvor bor den nærmeste Læge. — Jeg ved det, sagde Natportieren og vilde løbe, men Direktøren stansede ham. — Vi har jo en Læge, som bor i Hotellet, sagde han, jeg vil gaa op og hente ham. Han bor i tredje Etage. Det er godt muligt, at han endnu ikke har lagt sig. Før Direktøren gik for at hente Lægen, kastede han, tiltrods for sin Rædsel, et Blik paa den Dødes Ansigt. Han for heftig sammen. — Læberne er ganske blaa, sagde han, skulde det være Hjerteslag. Jeg havde engang en Onkel, som døde af Hjerteslag. Hans Læber var ogsaa blaa. — Det ser næsten ud til at være Hjerteslag, mumlede Detektiven. Det er jo en svær, blodfuld Krop. — Men saadan pludselig, uden nogen direkte Foranledning — — Kanske han har seet noget, hviskede Natportieren, som var forfærdelig grebet af det uhyggelige Drama. — Ja, kanske det, mumlede Verten, — aa Gud, raabte han, se paa hans Øine, hvor rædselsfuldt han stirrer. Verten dækket med sine skjælvende Hænder for Synet og ilede ud af Værelset for at faa tag i Lægen. — Saa vil jeg imidlertid telefonere til Politi stationen og Lægevagtstationen om det passerede, sagde Detektiven. Henvendt til Portieren lagde han til spørgende: — Blir De her? — Aldrig, svarede Natportieren gysende. Han fulgte tæt i Hælene paa Detektiven, som ikke kunde lade være at smile af hans Skræk. I Portierlogen var der Telefon. Gribb ringte op, saavel Polilistationen som Lægevagten og meldte Dødsfaldet. Idet han var færdig med Telefoneringen o£ lagde Hørerøret fra sig, gik der et heftigt Støt gjennem ham. Tablauen ringte igjen. Natportieren udstødte et Skrig af Forfærdelse Og da Gribb saa paa Tavlen, kjendte han, hvordan han begyndte at koldsvede. Det ringte fra den Dødes Værelse. {{--- }} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''En Opdagelse.'''}} Dennegang ringte det længe og vedvarende. Gribb stod og stirrede paa Tavlen, indtil den spøgelsesagtige Kimen var forbi. Men da udstødte han en Ed. — Om saa Djævelen selv er paafærde, sagde han, skal jeg knibe ham. Han rev sin Pistol op af Lommen og styrted hen til Værelset. Natportieren vaklede efter ham. Gribb stødte Døren til Nr. 8 op voldsomt pludseligt. Derinde var tilsyneladende alt, som han for fem Minutter siden havde forladt det. Den Døde sad i Stolen med den samme vilde Stirren i de udslukte Øine. Detektiven kastede sig modløs ned paa Sofaen og skjulte Ansigtet i sine Hænder. — Dette forstaar jeg ikke, mumlede han, de kan ikke være noget levende Menneske som drive sit Spil her. Han sad saadan i flere Minutter fuldstændig haabløs og fortabt, da han blev vækket ved at hør Trin ude i Korridoren. Det var Hoteldirektøren og Lægen, som nærmede sig. Idetsamme disse to Herrer traadte ind, reist Detektiven sig. Lægen nikkede til Politimanden og gik straks hen til den Døde. Knut Gribb nikkede ikke igjen.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> cjgy74nto4pr82qpotnsrjjpocb7vl0 0 134098 314925 2026-03-29T22:59:07Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=55 to=57 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314925 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=55 to=57 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> kctkkragndgsg4y7g4t7a5uhmfkq950 104 134099 314926 2026-03-29T23:10:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Derimod stirrede han med den yderste Grad af Forbauselse bort i en Krog af Værelset. Natportieren forklarede i nogle faa næsten usammenhængende Ord, hvad der var skeet, at det igjen havde ringt fra Værelset. Direktøren spurgte Gribb om noget, men denne svarede ikke. Han bare stirrede bort i Krogen. Endelig kom han til sig seiv, tog sig til Hovedet for at samle sine Tanker og udbrød: — Skrinet, Herr Direktør. — Hvad mener De? spurgte Direktøren og saa forfærdet paa ham. — Staalskrinet i Lærhylstret. — Javel, hvad er det med det? Gribb pegte hen i den tomme Krog og svarede: — Det er borte, Hr. Direktør. Han talte fjernt og langsomt, ligesom han var optaget af mærkelige Tankeslutninger. Nu bemærkede ogsaa Natportieren den tomme Krog og slog Hænderne sammen. — Ja, Skrinet! raabte han, det var herinde for tre Minutter siden. Vi lagde Mærke til det baade Detektiven og jeg, da vi fandt den Døde. Altsaa maa der ha været nogen her og stjaalet Skrinet i Mellemtiden. — Selvfølgelig, svarede Detektiven, har her været et Menneske hos den Døde, medens jeg var ude i Portierlogen for at telefonere. Imidlertid havde Lægen nu tilendebragt sin Undersøgelse af den Døde. Han reiste sig og afgav kort og roligt sin Kjendelse: — Den danske Herre er død af Hjerteslag, mine Herrer, sagde han, men det er nogle uhyggelige Øine han har, lagde han til, jeg mindes aldrig at ha seet saa uhyggelige Øine paa nogen Død. Direktøren saa spørgende paa Gribb. Denne stod aldeles uanfægtet af Lægens Ord. Han var kun optaget af sine egne Tanker. Man hørte ham mumle: — Ni og femti Skridt til den ene Kant, seks og firti til den anden. Pludselig opklaredes hans Ansigt og han raabte høit: — Endelig. Jeg har fundet det. — Hvad har De fundet? spurgte Direktøren. — Grunden, svarede Detektiven, Foranledningen om De vil. Grunden til det vilde forferdelige Blik i den Dødes Øine Foranledningen til de gjentagne, mystiske Signaler fra dette Værelse. Og jeg har da kun den Tilstaaelse at gjore, Hr. Direktør, at vi stakkels Mennesker, som sædvanlig har været dumme. Med disse Ord forlod Detektiven hurtig Værelset og gik gjennem Korridoren i Retning af Portierlogen. Man hørte ham aabne Udgangsdøren og lakke den efter sig igjen. Direktøren, Lægen og Portieren stod et Øieblik og saa forbausede paa hinanden. — Hvad mente han? spurgte Direktøren. — Ja, hvad mente han, svarede de andre. De ventede i flere Minutter. Endelig kom Detektiven tilbage igjen. — Har De været ude paa Gaden? spurgte Hr. Kragerud. — Ja, svarede Detektiven, jeg har faret frem og tilbage herudenfor, men det har ikke lykkedes mig at finde den, jeg søgte. Lægen spurgte om Herrerne yderligere behøvede hans Assistance. Detektiven takkede og mente, at hans Nærvær ikke var nødvendig længer nu, da Dødsaarsagen var blit konstateret. Lægen hilste og gik igjen op paa sit Værelse, adskillig forundret over, hvad han havde seet og oplevet. — Det er altsaa ikke et Mord? spurgte Hotelværten, da Lægen var gaaet. — Nei, svarede Gribb, De hørte jo, hvad Lægen sagde. Den danske Agent er død af Hjertelammelse. — Det var endda et Held i Ulykken, svarte Værten, for havde det været et Mord, saa kunde jeg ligesaa godt ha pakket sammen straks. Men hvad skal vi nu gjøre? Detektiven havde allerede bestemt sig i saa Henseende. Han begyndte at undersøge den Dødes Papirer, noterte Navnet paa det Firma, Binderup havde repræsenteret osv. Af nogle Privatbreve fandt han ud, hvad den Dødes Hustru hed og hvor hun boede i Kjøbenhavn. Da han havde konstateret dette, skrev han ud nogle Telegrammer, som han sendte Natportieren afsted med. Selv tog han Plads i Portierlogen for Resten af Natten. Da Dagportieren kom Klokken 7, fandt han Detektiven siddende og studere et Rids over Hotellets anden Etage.<noinclude><references/></noinclude> 9em2kwwns64d12j9cn243qls6rl2bja 104 134100 314927 2026-03-29T23:21:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var den Tegning han tidligere med Bistand af Direktøren havde udfærdiget. Dagportieren, hvis Navn var Halvorsen, saa nu, at Politimanden havde tilføiet forskjellige Tal paa Ridset. Etsteds stod Tallet 46, et andet Tallet 59. Han forundrede sig over, hvad disse Tal skulde betyde. Han vidste ikke, at det var Betegnelsen for de to Korridorarmers Afstand mellem Værelse Numer 8 og Portierlogen. Ved 7-Tiden begyndte Gjesterne at ringe paa Kaffe og Morgenmelk. Detektiven vogtede med spændt Interesse paa Tavlen og agerte for en Stund Hovmester. Han sendte Kellnerne hid og did eftersom det blev ringet fra Værelserne. Dagportieren fik Indtryk af, at han sad og ventede paa et bestemt Signal. Dette bekræftedes ogsaa, for da det henimod Klokken halv 8 ringte fra Numer 8, blev Gribb pludselig ivrig. Han reiste sig og kneb i Farten en Kellner som vilde rende afgaarde. — Stans, sagde han, lad mig faa Deres Serviet. Kellneren gav ham den nølende. — Jeg vil selv gaa hen til Nr. 8, forklarede Detektiven. Han kastede Servietten over Armen og trippede henover Korridoren med smaa udstuderte Kellnertrin. Hans Kolleger, som ikke vidste hvad der var forefaldt i Nattens Løb og heller ikke, at der laa en død Mand i Huset, og som derfor var taknemmelig for enhver Spøgefuldhed, lo høit og støiende. Men det var af den haarde Nødvendighed, at Gribb spilte sin lystige Komedie midt i det forfærdelige Drama. De andres Latter berørte ham pinligt. Dagportieren slog op i Reisebogen for at se, hvor han gik hen og det viste sig der, at Værelse Nr. 8 beboedes af den gamle Kartograf fra Kristianssund, Hr. Valen. Detektiven bankede paa Nr. 8 og en blid, fredsommelig Stemme svarede indenfra: — Kom ind. Detektiven traadte ind og blev staaende ved Døren, svingende Servietten. Hr. Valen sad henne ved Vinduet foran et stort Bord. Han vendte Ryggen til den indtrædende. Bordet var overlæsset af en Mængde Bøger og Papirer. Paa Væggene hang mangeslags Karter tildels ovenpaa hinanden. Den gamle Kartograf, hvis let hvidnende Lokker den indtrængende Morgensol netop spillede i, sad bøiet over et Tegnebret og arbeidede med Pensler, Tuschpen og Passer. Ved Siden af ham stod et Farveskrin fyldt med Kartfarver. Hr. Valen var saa optaget af sit Arbeide, at han ikke engang vendte Hovedet, da Opvarteren, alias Knut Gribb, traadte ind. — Gi mig en Mugge Melk og nogle Kavringer, bad han. Gribb fjernede sig straks. Han sendte en Kellner efter det forlangte og etpar Minutter efter kunde han gaa ind til Kartografen med Melk og Kavringer paa et Bret. Dennegang gik han helt hen til Hr. Valens Bord. Han gjorde Mine til at sætte Brettet ovenpaa hans Kartværker; men da for den gamle forskrækket op. — Sæt det ikke der, raabte han, vendt lidt, saa skal jeg rydde afveien. Han tog nogle Papirer tilside, saa der blev en aaben Plads. — Tak min Ven, sagde han, sæt det der. Gribb satte Brettet fra sig. — Ønsker Herren noget yderligere? spurgte han. — Nei tak, min Ven. — Ikke Kaffe? Kartografen saa forbauset paa Kellneren, Hart var uvant med denslags gjentagne Spørgsmaal. Idetsamme fik Gribb et lidet Hosteanfald, saa han maatte vende Ansigtet bort. — Er De syg, min Ven? spurgte Kartografen blidt — Nei, svarede OpVarteren, ikke noget videre. — Tak, De kan gaa. Detektiven gik. Ude paa Gangen standsede han for at samle sig. Han var blit meget bevæget. Han velsignede den Aandsnærværelse han havde vist ved at paaføre sig et Hosteanfald i det afgjørende Øieblik, da Kartografen saa paa ham. Detektiven havde gjort en stor og mærkelig Opdagelse. Vistnok havde han anet, at Kartograf Valen ikke var den han udgav sig for. Men det havde ikke faldt ham ind med en Tanke, at den gamle, blide, graahaarede Videnskabsmand kunde være<noinclude><references/></noinclude> ereoy4jqs109d6vxiusa1wmu1ywulf8 104 134101 314928 2026-03-29T23:30:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>en for Politiet saa vigtig Person, som Detektiven nu vidste, at han var. Han havde gjenkjendt ham, idet Øieblik han stirrede op fra sine Kartarbeider. Han havde gjenkjendt ham trods den glimrende Maskering, trods Bøgerne, Papirerne, Kartene og den Gamles tilsyneladende nidkjære videnskabelige Arbeide. Han havde gjenkjendt ham paa Øinene, disse næsten kulsorte, kolde, følelsesløse Øine. Disse Øine, som han vilde kjende blandt Millioner. Hr. Valen, den duknakkede, blide Videnskabsmand fra Kristianssund, det var ingen anden end Storforbryderen Thomas Ryer. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Tyven.'''}} I de første Øieblikke efterat Detektiven havde gjort denne Opdagelse var han slagen med Forfærdelse. Men han tog sig hurtig sammen. Nu vidste han, hvem Tyven af den danske Agents Staalskrin var; han tvilede ikke et Øieblik paa, at Staalskrinet indeholdt værdifulde Ting. Men hvordan kunde Thomas Ryer udgi sig for Kartograf Valen? Der eksisterede ganske vist en Kartograf Valen fra Kristianssund, saa Ryer jo resikerede, at den virkelige en vakker Dag vilde dukke op. Detektiven fik ved Hjælp af Fremmedbogen konstateret, at Kartograf Valen var taget ind paa Hotellet for ca. 1 Maaned siden. Af Kristianssundstelegrammet vidste han, at Valen {{sp|skuld|e}} opholde sig enten i Kristiania eller i Kjøbenhavn. Var nu den virkelige Valen i Kjøbenhavn? Nu ja, det vilde han vel faa Rede paa, nåar Svarene paa hans Telegrammer til Kjøbenhavn begyndte at indløbe. Foruden at telegrafere til sine Forbindelser i den danske Hovedstad, havde han ogsaa underrettet den danske Agents Firma om Begivenheden. Ved halv 9-Tiden kom Chefen, Hr. Direktør Kragerud ned fra sin Privatbolig. Han saa elendig ud og havde blåa Ringer omkring Øinene. — Ja, det tar stygt paa mig, nåar jeg ikke faar sove, sagde han, da hans Funktionærers og Politimandens forbausede Øine mødte ham. — Har De da ikke faaet sove, Hr. Direktør. — Nei, ikke det allerringeste. lkke en Blund har været over mine Øine inat. — Men hvorfor ikke? — Og det spørger De om, Hr. Politimand. Selvfølgelig har jeg ligget og tænkt paa de forskjellige uhyggelige Hændelser i de sidste Dage og Nætter. Jeg faar ikke en fornuftig Mening ud af det. Det eneste jeg med Sikkerhed ved er, at en Mand er død og det er i Sandhed skrækkelig nok. Hvis jeg ikke var en gammel fornuftig Mand, vilde jeg tro, at her gaar Spøgelser omkring i dette Hus. — Tag det bare med Ro, trøstede Detektiven, inden 24 Timer skal det hele være opklaret. — Hotelværten saa tvilende paa ham. — Ja kan De løse disse Gaader i Løbet af 24 Timer, sagde han, saa er De klogere end noget andet levende Menneske. Om jeg levet i hundrede Aar vilde jeg ikke kunde forståa, hvordan det kan ringe fra et Værelse, hvor der ikke findes en levende Sjæl. Detektiven smilte. — Eller hvordan en Tyveknægt kan gjøre sig usynlig og stjæle et flere Kilo tungt Staalskrin midt for Næsen paa os. — Kjære, alt det der har jeg fundet ud, for længe siden. Sagde jeg Dem ikke det inat? — Fundet ud! {{sp|Hve|m}} har da ringet? spurgte Hotelværten. Der var en Klang af Haabloshed og Opgithed i hans Stemme, som virkede komisk. — {{sp|Hvorlede|s}} Ringningen er foregaaet, det fik jeg allerede vide inat, svarede Detektiven, men nu ved jeg endnu noget mere. — Saa-aa. — Jeg ved Navnet paa den Mand, som har ringet. — Virkelig! Og hvem er det? — Det er Tyven. — Tyven? — Ja, han som stjal Staalskrinet har ogsaa ringet. — Men hvem i Herrens Navn er da {{sp|Tyve|n}}. Gribb lagde Fingeren paa Munden. — Tyss, sagde han, senere skal De faa vide det. Senere. Inde i den lukkede Portierloge skilte han sig af med sin Forklædning. Han forlod Hotellet som Detektiven Knut Gribb og gik direkte til Politistationen. Skjønt han ikke havde soyet et Sekund<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 99h15sb57a5e5jnjr4jlsnrm0h2qouu 0 134102 314929 2026-03-29T23:31:02Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=57 to=60 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314929 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=57 to=60 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 3oqxkm5uic4e935ctwgbi7nn39hlu7p 104 134103 314930 2026-03-29T23:40:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den hele Nat. følte han ikke ringeste Træthed. Han var vant til kjæmpemæssige legemlige og aandelige Anstrængelser, men imellem sine store Arbeider kunde han drive Dagene væk som den værste Ladehans og lade Tiden rulle sin egen Vei — som en Bjørn i Hi. Da han var kommet til Politistationen udstedte han forskjellige Ordres. Han vilde forsøge at finde den sortklædte Dame, som havde solgt Gulduret og Forlovelsesringen til Jøden Zepper. Mellem Klokken 10 og 11 begyndte Kjøbenhavnertelegrammerne at indløbe. Fra sine Forbindelser dernede fik han følgende Telegram: :«Kartografen Valen afreist herfra for vel en Maaned siden. Vides ikke med Bestemt hed hvorhen, men antages til Kristiania." Dette Telegram skulde jo styrke Troen paa at den gamle Kartograf paa „Hotel Europa“ maatte være den, han udgav sig for. Men Telegrammet forbausede ikke i mindste Maade Knut Gribb. Han forstod, at Thomas Ryer havde taget sine Forholdsregler for at undgaa Opdagelse. Kanske kunde han sendt den virkelige Valen til Sydamerike eller Indien paa Stipendiereise for at være desto sikrere i sin Forklædning i Kristiania. Det lod til, at den afdøde Agents Familie i Kjøbenhavn var blit overordentlig fortvilet over Katastrofen. Den telegraferede at Liget straks skulde sendes til Danmark. Gribb gav Ordre til at der skulde træffes Foranstaltninger til at faa sendt Liget hurtigst muligt. Sidst kom et Telegram fra Hr. Binderups Firma. Det satte ham i adskillig Uro. Telegrammet lød saaledes: „Har med dyb Beklagelse og Sorg modtaget Meddelelsen om vor kjære og betroede Agents dødlige Afgang. Firmaet paatager sig alle Omkostninger ved Hjemsendelsen af Liget. Hvis et med Læder omviklet Staalskrin, som sendtes herfra igaar, allerede er udleveret, bedes Politiet foreløbig beslaglægge det. Skrinet vil bli afhentet af en Mand herfra, som allerede er afreist. Westring & Comp. Juvelerere.“ Knut Gribb sendte straks følgende Svar som Iltelegram: „Omtalte Staalskrin er umiddelbart efter Hr. Binderups død stjaalet fra hans Værelse Hvad indeholdt Skrinet? Gribb.“ Detektiven skjønte, at den mystiske Pakke maatte indeholde store Værdier. Men han havde nu sine Poster ude overalt, paa Hotellet, paa Jernbanestationerne og Bryggerne. Skrinet maatte forbli i Kristiania. Alle de Reisendes Effekter blev omhyggelig gjennemrodede. Neppe en Time var gaaet, før Detektiven gjennem et Iltelegram fra Kjøbenhavnerfirmaet, fik sine værste Anelser bekræftet. Der stod: „Skrinet indeholder Juveler og Guldsmed artikler til en Værdi af 50,000 Kroner. Vor Udsending opgir nærmere Detaljer.<br> Westring & Comp." Straks efter kom en af de „flyvende Detektiver“, som Gribb havde sendt ned til Hotellet og meldte, at Kartograf Valen netop var gaaet til Universitetsbibliotheket. — Har De undersøgt hans Værelse? spurgte Gribb. — Ja fra Gulv til Tag, svarede Betjenten, som netop var en Mester i denslags Undersøgelser. — Har De fundet noget. — Nei, ikke det ringeste andet end Karter, Bøger og Tegninger. Gribb havde gjennem Betjenten anmodet Hoteldirektøren om at sende Valen Regning. — Betalte han? spurgte Gribb. — Nei, svarede Betjenten, men han lovet at skaffe Penge i Løbet af Dagen, han ventet at faa tilsendt en liden Sum Penge, sagde han. — Nævnte han noget om, hvorfra han ventet disse Penge? — Nei, og Hoteldirektøren vilde ikke spørge ham derom. — Godt, De kan gaa tilbage til Hotellet. Betjenten forsvandt. I Hotellet tjenestgjorde han som Værelsetjener og Hovmesteren svor paa, at han aldrig havde havt en saa flink og paapasselig Kellner. Da Detektiven havde modtaget de forskjellige Meldinger, samlet og studeret Materialet, aabnede han et stort Skab, som stod inde paa hans Kontor.<noinclude><references/></noinclude> b568j0p1tsod9kut0cc5yd8a5svdwzk 314931 314930 2026-03-29T23:40:49Z Øystein Tvede 3938 314931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den hele Nat. følte han ikke ringeste Træthed. Han var vant til kjæmpemæssige legemlige og aandelige Anstrængelser, men imellem sine store Arbeider kunde han drive Dagene væk som den værste Ladehans og lade Tiden rulle sin egen Vei — som en Bjørn i Hi. Da han var kommet til Politistationen udstedte han forskjellige Ordres. Han vilde forsøge at finde den sortklædte Dame, som havde solgt Gulduret og Forlovelsesringen til Jøden Zepper. Mellem Klokken 10 og 11 begyndte Kjøbenhavnertelegrammerne at indløbe. Fra sine Forbindelser dernede fik han følgende Telegram: :«Kartografen Valen afreist herfra for vel en Maaned siden. Vides ikke med Bestemthed hvorhen, men antages til Kristiania." Dette Telegram skulde jo styrke Troen paa at den gamle Kartograf paa „Hotel Europa“ maatte være den, han udgav sig for. Men Telegrammet forbausede ikke i mindste Maade Knut Gribb. Han forstod, at Thomas Ryer havde taget sine Forholdsregler for at undgaa Opdagelse. Kanske kunde han sendt den virkelige Valen til Sydamerike eller Indien paa Stipendiereise for at være desto sikrere i sin Forklædning i Kristiania. Det lod til, at den afdøde Agents Familie i Kjøbenhavn var blit overordentlig fortvilet over Katastrofen. Den telegraferede at Liget straks skulde sendes til Danmark. Gribb gav Ordre til at der skulde træffes Foranstaltninger til at faa sendt Liget hurtigst muligt. Sidst kom et Telegram fra Hr. Binderups Firma. Det satte ham i adskillig Uro. Telegrammet lød saaledes: „Har med dyb Beklagelse og Sorg modtaget Meddelelsen om vor kjære og betroede Agents dødlige Afgang. Firmaet paatager sig alle Omkostninger ved Hjemsendelsen af Liget. Hvis et med Læder omviklet Staalskrin, som sendtes herfra igaar, allerede er udleveret, bedes Politiet foreløbig beslaglægge det. Skrinet vil bli afhentet af en Mand herfra, som allerede er afreist. Westring & Comp. Juvelerere.“ Knut Gribb sendte straks følgende Svar som Iltelegram: „Omtalte Staalskrin er umiddelbart efter Hr. Binderups død stjaalet fra hans Værelse Hvad indeholdt Skrinet? Gribb.“ Detektiven skjønte, at den mystiske Pakke maatte indeholde store Værdier. Men han havde nu sine Poster ude overalt, paa Hotellet, paa Jernbanestationerne og Bryggerne. Skrinet maatte forbli i Kristiania. Alle de Reisendes Effekter blev omhyggelig gjennemrodede. Neppe en Time var gaaet, før Detektiven gjennem et Iltelegram fra Kjøbenhavnerfirmaet, fik sine værste Anelser bekræftet. Der stod: „Skrinet indeholder Juveler og Guldsmed artikler til en Værdi af 50,000 Kroner. Vor Udsending opgir nærmere Detaljer.<br> Westring & Comp." Straks efter kom en af de „flyvende Detektiver“, som Gribb havde sendt ned til Hotellet og meldte, at Kartograf Valen netop var gaaet til Universitetsbibliotheket. — Har De undersøgt hans Værelse? spurgte Gribb. — Ja fra Gulv til Tag, svarede Betjenten, som netop var en Mester i denslags Undersøgelser. — Har De fundet noget. — Nei, ikke det ringeste andet end Karter, Bøger og Tegninger. Gribb havde gjennem Betjenten anmodet Hoteldirektøren om at sende Valen Regning. — Betalte han? spurgte Gribb. — Nei, svarede Betjenten, men han lovet at skaffe Penge i Løbet af Dagen, han ventet at faa tilsendt en liden Sum Penge, sagde han. — Nævnte han noget om, hvorfra han ventet disse Penge? — Nei, og Hoteldirektøren vilde ikke spørge ham derom. — Godt, De kan gaa tilbage til Hotellet. Betjenten forsvandt. I Hotellet tjenestgjorde han som Værelsetjener og Hovmesteren svor paa, at han aldrig havde havt en saa flink og paapasselig Kellner. Da Detektiven havde modtaget de forskjellige Meldinger, samlet og studeret Materialet, aabnede han et stort Skab, som stod inde paa hans Kontor.<noinclude><references/></noinclude> 0jjzh68oybzzifndz8s4bvh2h8cb5ag 104 134104 314932 2026-03-29T23:45:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Skabet var fyldt med Klædesstykker, Uniformseffekter, Parykker og Løsskjæg af forskjellige Slag. Detektiven udvalgte enkelte Sæt, som han pakkede i forskjellige Pakker og sendte rundt i Byen under opgivne Adresser. Da han havde udrettet dette, stængte han Døren til sit Kontor, slog op sit store Speil og satte sig foran det. I et skrin havde han en Mængde forskjellige Sminker og Puddersorter. Knut Gribb var ellers Mand forat anlægge en ypperlig Forklædning i Løbet af to—tre Minutter. Nu brugte han en halv Time dertil. Men saa havde han ogsaa forklædt sig saa ypperlig, at ikke engang hans Mor vilde ha gjenkjendt ham. Da han hvidskjægget og stavrende kom ind i Universitetsbibliotekets Læsesal, vilde ingen falde paa at tage ham for andet end en gammel Professor, som kom for at studere de lærdeste Værker. Ganske tilfældig tog han Plads overfor en gammel Herre, som sad og studerede Værker og gulnede Folianter. Det var Kartograf Valen. Gribb havde paa Forhaand telefoneret med en af Amanuenserne. Denne kom bort til ham, da han havde taget Plads og spurgte i en hviskende Tone, — men dog saa høit, at Herren ligeoverfor kunde høre det. — Ønsker De Germansbrevene idag ogsaa, Hr. Doktor? Gribb tørrede forsigtig sine Briller og svarede med pibende Stemme: — Ja tak, de samme Værker,som jeg udvalgte for en Maaned siden. — Meget vel, jeg skal bringe dem straks. Detektiven fik en Haug af de mærkeligste Værker stablende op foran sig paa Pulten. Kun saa meget forstod han, at det var de videnskabeligste Sprogforskningsværker fra det syttende Aarhundrede han nu havde dert Ære at granske. Ellers skjønte han ikke et Muk. Men han bladede omhyggelig i Bøgerne, gjorde en Række mystiske Optegnelser, bevægede Læberne, som han var optaget af den interessanteste Læsning og lod idetheletaget som han med Liv og Sjæl var optaget af de forhistoriske Meddelelsesmidler. Han havde stablet Bøgerne op foran sig i Form af en Fæstningsmur. Men der var et lidet Hul i Muren, saa han kunde holde skarp Udkig med den ligeoverfor siddende Kartograf. Dermed magede han det saa, at af hans eget Hoved kun de øverste snehvide Lokker stak op af Bogstabbelen. „Hr. Valen" tegnede ufortrødent paa sine Karter. Detektiven maatte i stille Sind beundre Storforbryderens gjennemførte Komedie. Men samtidig stod det ham klart, at kun paa denne Maade — ved fra Morgen til Aften uden Afvigelse at udgi sig for en ganske anden end den han var — kunde Thomas Ryer gjøre sig Haab om at undgaa Opdagelse. De to Videnskabsmænd blev siddende ved sine høivigtige Studier i over en Time. Da gjorde Kartografen Tegn til at samle sine Sager sammen. Øieblikkelig stirrede Detektiven ind i en af Bibliotekssalene. Herfra kunde han seiv useet gjennem en Glas rude folge Kartografens Bevægelser. Gjennem Glasruden ind til Bibliotekssalen kunde Detektiven se, at Thomas Ryer, alias den gamle, hurtig pakkede sine Sager sammen og leverede dem til Amanuensen. — Ønsker De at benytte disse Ting imorgen ogsaa? spurgte Amanuensen. — Nei tak, svarede Ryer, nu er jeg færdig. Jeg skal reise en af de første Dage. — Saa. Hvorhen maa jeg spørge? — Tja, det ved jeg sandelig ikke rigtig. Jeg antar, at jeg reiser tilbage til min Hjemby, Kristianssund. — Ja, jeg spurgte bare, fordi jeg troede, at De muligens tænkte at tåge nogle af Værkerne med Dem. — Muligens; isaafald vil jeg komme tilbage. — Meget vel; farvel Hr. Valen. — Farvel. Medens denne Samtale stod paa og Ryer gjorde sig istand til at forlade Universitetsbiblioteket, havde Detektiven mellem to af Reolerne faaet Anledning til at forandre sit Udseende. Lidt efter lidt forsvandt den ærværdige Doktor og da Knut Gribb et Minut før Kartograf Valen forlod Biblioteket, var han ikke længer den gamle Videnskabsmand, men et middelaldrende Postbud, klædt i en lidt slidt Uniform med en Postvæske i en Rem over Skulderen og en Brevbunke i Haanden. Postbud et strøg forbi Universitetsbibliotekets<noinclude><references/></noinclude> 1yufs4x9b4snx9o9no16mbn4n9oopd2 104 134105 314933 2026-03-29T23:53:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Udgangsder idetsamme Thomas Ryer stavrede nedad Trinene og traadte ud paa Gaden. Thomas Ryer tog Yeien opover Fredriks Gade og Postbudet gik foran ham, ivrig studerende Adresserne i Brevbunken. Klokken var nu bare 10 Minutter paa to, et Faktum, som Detektiven konstaterede med Tilfredshed. Fra sine Undersøgelser i „Hotel Europa“ vidste han, at Valen gik hen til Middag hver Dag præcis Klokken halv fire. Af Amanuensen havde han faaet vide, at den gamle Kartograf bestemt forlod Biblioteket mellem Klokken halv to og to. Altsaa havde han andre Forretninger end sine Karlværker at sysle med i Mellemtiden. Men hvori bestod disse Forretninger? Det var dette, Knut Gribb nu skulde forsøge at bringe paa det Rene. Da Detektiven kom til det historiske Museum gik han ind til Vagtmesteren, ligesom han havde Breve til ham. Fra Kjældervinduet kunde han se, at Kartografen stavrede videre opover Christian den 4des Gade. Gribb ventede til den Gamle var skraaet over Universitetsgaden. Da gik han igjen ud paa Gaden og havde hurtig indhentet ham. Ved at dukke ind i de forskjellige Portrum, akkurat som Postbud pleier, kunde han nu følge Ryers Bevægelser, uden i ringeste Maade at vække dennes Mistanke. Det lod til at Ryer ikke engang bemærkede Postbudet. Ryer gik op i Pilestrædet og Detektiven fulgte efter ham. Det var tydeligt, at Ryer ikke gik en tilfældig Spadsertur. Han vidste, hvor han skulde hen. Udenfor en lidt ældre fire-etages Gaard, stansede han, saa paa sit Uhr og smilede. Alt dette bemærkede Detektiven fra en nærliggende Butik, som han var smuttet ind i. Ryer forsvandt nu ind i Porten. Detektiven kastede Postvæsken og Brevbunken fra sig og styrtede over Gaden. Han kom tidsnok ind i Porten til, at høre Thomas Ryers stavrende Trin opover Trapperne. Altsaa spilte den store Forbryder sin Rolle videre, seiv da han maatte forstaa, at han var alene. Knut Gribb stod nederst i Trappeopgangen og lyttede. Ryers Trin stansede ved tredie Etage og Detektiven hørte en fjern Klokke kime. Her havde han altsaa ringt paa. Af Forbryderens Trin og Klokkens Kimen kunde Politimanden skjønne, at han skulde ind i Leiligheden {{sp|tilhøir|e}} med det samme man kom op ad Trappen. Han hørte en Dør blive aabnet, han hørte Lyden af høirøstede Stemmer, han hørte en Dør bli hikket. Og saa blev alt stille. Detektiven havde øieblikkelig sin Plan færdig. Han skraaede over Gaden til Butikken igjen og bad om at faa laane Telefonen i Chefens Privat kontor. Mod Taushedsløfte meddelte han Kjøbmanden, hvem han var og fik derefter Kontoret at disponere frit over en Times Tid. Gjennem Telefonen fik Gribb fat i sin Kollega, den energiske Harald Brede, som han bad nu straks at indfinde sig i Butikken, medhavende i en Pakke et sæt Arbeidsklæder. — Men forsigtig, lagde han tii i Telefonen, to Øine i et Hus her i Nærheden maa intetsomhelst mistænkeligt opdage. Gjennem Chefskontorets Vinduer kunde Detektiven bevogte hele Gadestrøget, særlig det lige overfor liggende Hus, hvor Thomas Ryer var gaaet ind. Af Kjøbmanden fik Detektiven vide, at Gaarden eiedes af en Advokat Hyse. Kjøbmanden kjendte baade Advokaten og Gaarden godt, Gaarden rummede for det meste Smaaleiligheder paa tre Værelser med Pigekammer og Bad. Men han havde ikke lagt Mærke til om der nylig var kommet flyttende en Familie til Gaarden. — Har De seet en sortklædt Dame gaa ud derfra? spurgte Detektiven;—han tænkte paa den mystiske sortklædte Dame fra Jøden Zeppers Skrabhandlerbod. — Ja, svarede Kjøbmanden hurtig, den sortklædte Dame har jeg seet. Det er vistnok en af Leieboerne, for hun gaar ofte ud og ind af Porten derover. Detektiven bad ham beskrive hende nærmere og Kjøbmandens Beskrivelse passede i et og alt til Skrabhandler Zeppers. Gribb blev nu mere og mere overbevidst om, at det skulde lykkedes ham at komme tilbunds i denne mærkelige Gaade. Floken begyndte at redes ud.<noinclude><references/></noinclude> papg6d8yz8vbzu15hlcx0enra46uib8 104 134106 314934 2026-03-30T00:01:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Knapt 10 Minutter efterat han havde telefoneret til Politikammeret, kom en Mand kjørende henad Gaden med en Dragkjærre. Ovenpaa Dragkjærren stod en Kuffert. Manden var arbeidsklædt, men Knut Gribb gjenkjendte straks sin Kollega Harald Brede. Detektiven smilte bifaldende af sin Kollegas List. Selv en Thomas Ryers Mistænksomhed kunde ikke nu ha Grund til at forundre sig over, at en Kuffert paa denne Maade blev bragt ind i Butikken. Kufferten indeholdt det forønskede Sæt Klæder. Knut Gribb forklædte sig hurtig og bad Brede imedens tage Plads i Porten til det Hus, hvor Storforbryderen nu opholdt sig. Han satte ham med et Par Ord ind i hvad det gjaldt. Harald Brede gjorde først ligegyldig et Slag henover Gaden, skraaede saa over og kom paa den Maade ubemærket ind i Porten. Dragkjærren lod han staa udenfor Kjøbmandens Butikdør. Kjærren kunde gjælde for at til høre Kjøbmanden. Ligesaa ubemærket som sin Kollega, kom et Par Minutter efter Knut Gribb ind i Porten. Deres Manøver blev forøvrigt begunstiget af Færdselen i Gaden, som netop nu, lige før Middag, var paa sit høieste. Politimændene opdagede nu, at Gaarden havde Udgange til to Kanter. Fra Portnerstuen kunde man imidlertid holde Øie med begge Udgange og de blev enige om, at Harald Brede skulde staa Vagt her. Portneren var alene hjemme. Med nogle Ord blev han sat ind i Situationen. Han bekræftede iøvrigt, at der for ca. en Maaned siden var kommet en udenlandsk Dame til Gaarden. Hun optraadte bestandig sortklædt og Portneren havde lagt Mærke til, at hun ofte modtog Besøg af en gammel Herre, som svarte til den Beskrivelse, Knut Gribb gav af Kartograf Valen. Portneren fortalte, hvad jo allerede Gribb havde bragt paa det Rene ved egne lagttagelser, at den udenlandske Dame boede tilhøire i tredje Etage. Medens Harald Brede blev tilbage i Portnerstuen, besluttede Knut Gribb at trænge ind i det forbryderske Pars Leilighed. Paa Leilighedens Dørplade stod der: Fru Hannah Bålow. Knut Gribb ringte kraftig paa. Han havde ikke ventet længe, før han hørte stavrende Trin indenfor og da Døren blev aabnet stod han Ansigt til Ansigt med Kortograf Valen, alias Storforbryderen Thomas Ryer. Detektiven havde forskjelligt Slags Værktøi i Haanden. Han havde tænkt at sige følgende: — Jeg er sendt fra Gaardens Eier, Advokat Hyse, for at efterse Gasrørene. Men han kom ikke tilorde, for da Thomas Ryer fik se ham, sagde denne pludselig: — Naa, saa behagede De endelig at komme engang. Kufferterne er pakket. Har De Vogn med? Detektiven blev i Øieblikket lidt betuttet, men hans Aandsnærværelse forlod ham heller ikke nu. Han skjønte, at Ryer tog ham for en anden, formodentlig et Bud og han svarede derfor med grødet Ølstemme, idet han tog Luen af: — Ja, jeg har Vogn med. Den staar ude paa Gaden. — Det er godt, svarede Ryer og aabnede ham Vei ind i Leiligheden. En Dør blev aabnet. Han kom ind ien Stue, som var aldeles tom for Møbler. Men der var Gardiner for Vinduerne og Blomsterpotter i Vinduskarmen. Detektiven skjønte Hensigten med dette Arrangement: Det skulde se ud fra Gaden som om Leiligheden var vel møbleret. Paa Gulvet stod nogle spækkede Kufferter og en Gjenstand som straks trak Detektivens hele Opmærksomhed hen paa sig og fik ham til at skjælve. Det var den danske Agents Staalskrin, omviklet med sort Læder og fyldt med Juveler for et halvt hundrede Tusen Kroner. — Vent lidt, sagde Ryer, saa skal De faa nær mere Besked. Han gik ud i det tilstødende Værelse og hentede en brugt Striesæk. Detektiven forstod straks, hvad han skulde bruge Sækken til. Han hjalp ham med at vikle den om Staalskrinet. Knut Gribb var næsten bedøvet over sit, som han troede, fabelagtige Held. Han havde ikke alene konstateret, hvem Tyvene af Juvelerne var, men nu fik han de stjaalne Sager formelig givende ud i Hænderne. — Altsaa Vippetangen, sagde Ryer, der vil De<noinclude><references/></noinclude> 9xbkfp6mjrdnpg5kckbfkyfwazer8ej 104 134107 314935 2026-03-30T00:06:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>bli modtaget af min Mand, som vil betale Dem for Bryderiet. — Javel, Mister, svarede Detektiven og spyttede i Næverne. Ryer pegte paa Staalskrinet. — Det først, sagde han, det er vel ikke for tungt for Dem. — Nei, Mister, svarede Detektiven. Han lagde begge Hænder paa Staalskrinet for at løfte det op paa sine Skuldre, da Ryer hurtig bøiede sig ned over ham. Der lød et Knæk, en Klang af Jern, som stødte sammen — Og Knut Gribb, Kristianias første Detektiv, for op med et Brøl af Raseri. Ryer havde benyttet Anledningen, da Detektiven rakte sine Hænder ned mod Staalskrinet til lynhurtig at sætte Haandjern paa Politimanden. Hans Modstander rev hurtig Paryk og Skjæg af sig. Foran Detektiven stod ikke længer den duknakkede, hostende, hvidskjæggede gamle Videnskabsmand, Kortograf Valen. Foran ham stod rank og skulderbred og haanlig smilende Forbryderen Thomas Ryer. Og med sin naturlige haarde Stemme, sagde Ryer: — Saa skulde vi altsaa alligevel sees en Gang til, Hr. Detektiv. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} ''„Tag det med Ro; alt Haab er ude.“''}} Detektiven var i de første Øieblikke ligesom lammet. Han var ikke istand til at faa et Ord frem. Thomas Ryer stod foran ham med Armerne korslagt over Brystet og fikserede ham haanligt. Gribb forsøgte med et hurtigt Ryk at rive Haandjernene af sig, men opnaaede her at skjære sine Haandled tilblods paa det haarde Jern og han fik i Tilgift høre Storforbryderens stolte, sarkastiske Latter. — Overlistet, mumlede Detektiven. Høit sagde han: — De spiller et dristigt Spil, høistærede. Thomas Ryer nikkede samtykkende, — fremdeles smilende. — Dette vil forøge Deres Tugthustid med mindst to Aar, fortsatte Gribb, det er Overfald paa Embedsmand i Tjeneste. Og det vil desuden heller ikke nytte Dem noget i Deres nuværende Situation. — Ikke det! — Huset er opfyldt af Detektiver, sagde Gribb. — Virkelig. Kan et enkelt Menneske siges at fylde dette svære Hus. Ja, det er jo to Dem iberegnet, men ikke engang ti Detektiver vilde kunne stanse min Flugt. Politimanden bed sig i Læben. — Jeg beklager, fortsatte Forbryderen, at jeg ikke kan byde Dem en Stol, De ser, at jeg befinder mig paa Reisefod. For Detektiven var det nu om at gjøre at vinde Tid. Han vidste, at hans Kollega Harald Brede var af et mistænksomt og utaalmodigt Temperement. Det kunne ligne Brede at komme anstigende om en Stund for at lede efter sin forsvundne Kollega. Desuden maatte han have Tid til at finde en Udvei. Han var derfor i sit stille Sind taknemlig for Thomas Ryers Passiar. — De slipper ikke ud af Landet med Deres Bytte, sagde han. Storforbryderen nikkede igjen. — Jeg kjender meget vel alle Deres Anstrengelser for at stænge mig Veien. Jeg har været opmærksom paa Dem helt fra idagmorges og De kan være aldeles overbevist om, at jeg til Gjengjæld har taget Forholdsregler. — Naa, De har altsaa vist om, at jeg har havt Dem mistænkt. — Selvfølgelig, jeg kjendte Dem straks igjen, da De bankede paa min Dør idagmorges. Dere Opdagere pleier at være svært flinke, men Dere glemmer saamange Smaating. Har De saaledes nogen Gang været paa det Rene med, hvor forskjelligt de forskjellige Mennesker banker paa en Dør? Jeg forsikrer Dem, at dette er helt individuelt. Enkelte banker famlende og usikkert, andre stærkere; nogle banker med to Fingerknoker samtidig og frembringer derved en delt Lyd; atter andre banker med Pegefingeren, medens nogle banker med Langfingeren eller Ringfingeren. Der er en hel Skole ved disse Lyder og jeg har vænnet mit Øre til at skjelne dem ud fra hinanden. De for Eksempel banker med to korte, ganske energiske Stød med Deres Langfinger. Jeg lagde Mærke til det allerede da jeg havde den Ære at modtage<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> md9cfcvh0ulua1fbjdwl96ldb60zkzy 104 134108 314936 2026-03-30T00:10:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem i Anledning Sagen med Bomanns Motorbaad. Jeg indrømmer, at jeg da blev beseiret. Men De maa dog forstaa, at naar jeg engang har havt et farligt Sammenstød med en Mand, saa tar jeg mig dobbelt iagt, nåar jeg næste Gang færdes i denne Mands Nærhed. Jeg har tænkt paa Dem hele Tiden og regnet med, at De tiltrods for min brilliante Forklædning og min helt gjennemførte falske Optræden idetheletaget dog alligevel skulde komme mig paa Sporet. Og da jeg imorges hørte de to energiske Bankninger paa min Dør, tænkte jeg: Aha. Der har vi Manden. Ganske rigtig. Da De kom ind, kjendte jeg ogsaa Deres Stemme. Af Deres Forbløffelse i et givet Øieblik blev jeg over bevist om, at De ikke til da havde Anelse om, hvem jeg egentlig var. De troede nok, at der bag den gamle skikkelige Kortograf Valen skjulte sig en fordækt Person, men De ante virkelig ikke, at denne Person kunne være Thomas Byer, Deres gamle Bekjendt, som helt siden Affæren med Baron D.'s Motorbaad har kløet i Fingrene efter et Sammenstød med Dem. Har jeg ret? Politimanden nikkede. — Meget vel, denne Samtale er virkelig en Underholdning for mig. Nu da De er i min Magt og aldrig mere kommer til at blande Dem i mine Affærer — (Detektiven spærrede Øinene op) — har jeg ingen Interesse længer af at skjule noget for Dem. De har antagelig opdaget Sammenhængen med de mystiske Ringninger. Godt, ja, det har jeg forstaaet. Men De opdagede Sammen hængen altfor sent, ellers vilde De naturligvis ikke ha ladet mig slippe afsted med det dyrebare Staalskrin. — Jeg har været et Fæ, mumlede Politimanden. — Sig ikke det, svarede Byer forbindtlig smilende. Dette Tricks med de elektriske Bingeapparater er virkelig noget, jeg seiv har fundet paa i den senere Tid. Det findes ikke i den kriminalistiske Verdensliteratur, saa De kan ikke bebreide Dem nogen Mangel paa Kundskabssøgen i saa Henseende. Men det er et fint lidet Tricks, et Kolombusæg. Naar jeg husker, hvordan De stod fortabt over Gaaden i den Døde Mands Værelse, medens jeg — nu, ja, da maa jeg delvis indrømme Berettigelsen af Deres Selvkarakteristik. De har utvilsomt været et Fæ, Herr Detektiv. Detektiven bukkede og Thomas Byer fortsatte sin Enetale i den overlegne, sarkastiske Verdens mandstone, som han saa ypperlig mestrede. — Jeg haaber, sagde han, — dennegang noget alvorligere — jeg haaber, at De ikke tar Feil med Hensyn lii den danske Agents Død. Herr Binderup var sterkt apopleptisk anlagt, og det var med Beklagelse, jeg lagde Mærke til dette, da jeg indledede min Aktion med ham og hans Juveler. Der skulde en ganske liden Bevægelse, en pludselig Forskrækkelse til for at tilføie hans Død. At mine uskyldige Arrangements, som kun var rettet mod hans Gods, ikke mod hans Liv, blev Aarsag til og fremkaldte en saadan Forskrækkelse, kan dog umuligt nogen lægge mig tillast. Forbryderen tog sit dobbeltkapslede Gulduhr op af Lommen. — Jeg ser, at Tiden for min Afreise nærmer sig, sagde han, jeg har derfor ikke Anledning til at tilføie ret meget. Kun maa jeg gi Dem min Kompliment for den Postbudforklædningen. Den holdt paa at føre mig bag Lyset, men saa lagde jeg mærke til, at Postbudet havde ganske elegante Støvler og De maa dog indrømme, at et Postbud i Kristiania som gaar milevidt om Dagen for en maanedlig Gage af et hundrede Kroner ikke kan have Baad til at holde andet end solid, stærkt Skotøi. Det var som sagt de fine Støvlerne, som vakte min Mistanke, men jeg var alligevel lidt usikker, indtil jeg fik bragt paa det Bene, at De aldeles ikke afleverede et eneste Brev, skjønt De var inde i en mængde Portrum og Butikker. De holdt en Brevbunke i Haanden, som Postbud pleier. Øverst i denne Brevbunke laa en rød Konvolut — og denne røde Konvolut laa bestandig øverst. Indrøm, at det var Dem, den skimted jeg lang Vei i det stærke Sollys. Hvad den Komedie angaar, som De opførte med Deres Kollega i Butikken heroverfor og som jeg uden ringeste Spænding fulgte fra et af mine Vinduer, saa maa jeg bekjende, at den forekom mig styg og uværdig for en smart Politimand. Den søger kun sin Undsk}ddning deri, at De troede jeg ikke havde Mistanke til Dem. Men en Forklædning og en forklædt Optræden skal lægges an med den Forestilling for Øie, at ethvert Menneske, som man møder, ser med Mistænksomhed paa en. De kan ha lært meget af min Optræden som gamle Kortograf Valen, men desværre for Dem faar De ikke Anledning til at benytte denne Lærdom..<noinclude><references/></noinclude> gu16ldgt9m3ax1f7guigpvtadz0oyl4 314941 314936 2026-03-30T00:32:59Z Øystein Tvede 3938 314941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem i Anledning Sagen med Bomanns Motorbaad. Jeg indrømmer, at jeg da blev beseiret. Men De maa dog forstaa, at naar jeg engang har havt et farligt Sammenstød med en Mand, saa tar jeg mig dobbelt iagt, nåar jeg næste Gang færdes i denne Mands Nærhed. Jeg har tænkt paa Dem hele Tiden og regnet med, at De tiltrods for min brilliante Forklædning og min helt gjennemførte falske Optræden idetheletaget dog alligevel skulde komme mig paa Sporet. Og da jeg imorges hørte de to energiske Bankninger paa min Dør, tænkte jeg: Aha. Der har vi Manden. Ganske rigtig. Da De kom ind, kjendte jeg ogsaa Deres Stemme. Af Deres Forbløffelse i et givet Øieblik blev jeg over bevist om, at De ikke til da havde Anelse om, hvem jeg egentlig var. De troede nok, at der bag den gamle skikkelige Kortograf Valen skjulte sig en fordækt Person, men De ante virkelig ikke, at denne Person kunne være Thomas Byer, Deres gamle Bekjendt, som helt siden Affæren med Baron D.'s Motorbaad har kløet i Fingrene efter et Sammenstød med Dem. Har jeg ret? Politimanden nikkede. — Meget vel, denne Samtale er virkelig en Underholdning for mig. Nu da De er i min Magt og aldrig mere kommer til at blande Dem i mine Affærer — (Detektiven spærrede Øinene op) — har jeg ingen Interesse længer af at skjule noget for Dem. De har antagelig opdaget Sammenhængen med de mystiske Ringninger. Godt, ja, det har jeg forstaaet. Men De opdagede Sammen hængen altfor sent, ellers vilde De naturligvis ikke ha ladet mig slippe afsted med det dyrebare Staalskrin. — Jeg har været et Fæ, mumlede Politimanden. — Sig ikke det, svarede Byer forbindtlig smilende. Dette Tricks med de elektriske Bingeapparater er virkelig noget, jeg seiv har fundet paa i den senere Tid. Det findes ikke i den kriminalistiske Verdensliteratur, saa De kan ikke bebreide Dem nogen Mangel paa Kundskabssøgen i saa Henseende. Men det er et fint lidet Tricks, et Kolombusæg. Naar jeg husker, hvordan De stod fortabt over Gaaden i den Døde Mands Værelse, medens jeg — nu, ja, da maa jeg delvis indrømme Berettigelsen af Deres Selvkarakteristik. De har utvilsomt været et Fæ, Herr Detektiv. Detektiven bukkede og Thomas Byer fortsatte sin Enetale i den overlegne, sarkastiske Verdens mandstone, som han saa ypperlig mestrede. — Jeg haaber, sagde han, — dennegang noget alvorligere — jeg haaber, at De ikke tar Feil med Hensyn lii den danske Agents Død. Herr Binderup var sterkt apopleptisk anlagt, og det var med Beklagelse, jeg lagde Mærke til dette, da jeg indledede min Aktion med ham og hans Juveler. Der skulde en ganske liden Bevægelse, en pludselig Forskrækkelse til for at tilføie hans Død. At mine uskyldige Arrangements, som kun var rettet mod hans Gods, ikke mod hans Liv, blev Aarsag til og fremkaldte en saadan Forskrækkelse, kan dog umuligt nogen lægge mig tillast. Forbryderen tog sit dobbeltkapslede Gulduhr op af Lommen. — Jeg ser, at Tiden for min Afreise nærmer sig, sagde han, jeg har derfor ikke Anledning til at tilføie ret meget. Kun maa jeg gi Dem min Kompliment for den Postbudforklædningen. Den holdt paa at føre mig bag Lyset, men saa lagde jeg mærke til, at Postbudet havde ganske elegante Støvler og De maa dog indrømme, at et Postbud i Kristiania som gaar milevidt om Dagen for en maanedlig Gage af et hundrede Kroner ikke kan have Baad til at holde andet end solid, stærkt Skotøi. Det var som sagt de fine Støvlerne, som vakte min Mistanke, men jeg var alligevel lidt usikker, indtil jeg fik bragt paa det Bene, at De aldeles ikke afleverede et eneste Brev, skjønt De var inde i en mængde Portrum og Butikker. De holdt en Brevbunke i Haanden, som Postbud pleier. Øverst i denne Brevbunke laa en rød Konvolut — og denne røde Konvolut laa bestandig øverst. Indrøm, at det var uforsigtig af Dem, den skimted jeg lang Vei i det stærke Sollys. Hvad den Komedie angaar, som De opførte med Deres Kollega i Butikken heroverfor og som jeg uden ringeste Spænding fulgte fra et af mine Vinduer, saa maa jeg bekjende, at den forekom mig styg og uværdig for en smart Politimand. Den søger kun sin Undsk}ddning deri, at De troede jeg ikke havde Mistanke til Dem. Men en Forklædning og en forklædt Optræden skal lægges an med den Forestilling for Øie, at ethvert Menneske, som man møder, ser med Mistænksomhed paa en. De kan ha lært meget af min Optræden som gamle Kortograf Valen, men desværre for Dem faar De ikke Anledning til at benytte denne Lærdom..<noinclude><references/></noinclude> g0j1uss2grw72mnwwyai7830axscmr3 104 134109 314937 2026-03-30T00:14:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvorfor ikke, spurgte Detektiven. — Fordi jeg endnu har nogle smaa Forretninger at afgjøre her i Kristiania, efterat jeg har sendt Juveler til mit Hovedkvarter. — Og hvad følger deraf? — Deraf følger naturligvis, at jeg ikke ønsker yderligere Indblanding fra Deres Side. — Nuvel? — Og at jeg altsaa maa dræbe Dem. Thomas Ryer sagde dette ligesaa roligt, som han havde sagt en hvilkensomhelst dagligdags Sætning. — Agter De at skyde mig? spurgte Detektiven. - Hvor kan De tro det? En saadan usedvanlig Larm som et Revolverskud gjør altfor megen Opmærksomhed i vor kjære Hovedstad. — Saa vil De muligens kvæle mig. — Heller ikke det. Jeg finder noget udelikat ved Kvælning, som ikke tiltaler mine Nerver. Thomas Ryer skraaede over Gulvet, aabnede en Dør tilhøire og raabte: — Marinette! Sandposen! Øieblikkelig for det gjennem Detektivens Hjerne, hvad dette betød. Sandposen var Thomas Ryers frygtelige Vaaben. Politimanden sprang mod Vinduet for at raabe om Hjælp, men han blev indhentet af Ryer, som kastede ham omkuld paa Gulvet. Gribb slog sit Hoved mod en af de skarpe Kuffertkanter, saa han i nogle Minutter var bedøvet. Da han igjen vaagnede kjendte han, at ogsaa hans Ben var fastsurret, saa han ikke kunde røre dem. Kjeltringen havde stukket en Knebl i hans Mund. Detektiven var nu ganske hjælpeløs, men han var aandsnærværende nok til ikke at lade sig mærke ved, at han var kommet til Bevidsthed. Gjennem de halvtlukkede Øienlaag kunde han se, at der var kommet en Tredieperson ind i Værelset. Det var den sortklædte, udenlandske Kvinde, hende som Thomas Ryer havde raabt paa og kaldt for Marinette. Damen var ikke længer helt ung, men endnu ganske pen. Hun talte med Ryer i en hviskende Tone. De benyttede sig af det franske Sprog. De holdt paa at rumstere med kufferterne. Af deres Samtale forstod Detektiven, at de kunde komme ud af Huset ad en tredie Vei, som hverken han eller hans Kollega Harald Brede kjendte. Hvis han altsaa ikke fik sendt denne et Signal, saa vilde baade Thomas Ryer og hans Ledsagerske undkomme med det stjaalne Gods. Men hvorledes kunde han faa sendt et Signal i denne hjælpeløse Stilling; han kunde knapt røre en Finger. Kneblen, som sad i hans Mund, smertede ham ogsaa meget. Ah, han spidsede Øren. De talte om en Motorbaad og Ryer nævnte flere gange Navnet Moss. Nu forstod Detektiven, hvordan de havde tænkt at undslippe fra Kristiania. De vilde reise til Moss med en Motorbaad og derfra drage med Toget videre. Thomas Ryer pakkede Juvelerne ud af det sorte Skrin og fordelte dem i forskjellige Haand vædsker. Det var hans Mening at lade Skrinet være tilbage for at lette en Flugt. I Samtalens Løb sagde Marinette, idet hun pegte paa Detektiven: — Tal ikke saa høit. Han kunde høre. — Lad ham blot høre, svarede Ryer, det gjør intet. — Vi staar os paa, at han er stille. — Han skal bli {{sp|tau|s}}. Knut Gribb gyste uvilkaarlig. Han vidste, hvilken Mand han var i Hænderne paa, og han ventede sig ingen Skaansel. Marinette drev paa: — Kniven, Kniven, raabte hun. — Nei, ingen Kniv, svarede Ryer, intet Blod, jeg har bedre Midler. Da det nette Forbryderpar var færdig med Ordningen af Sagerne og Kufferternes Pakning, bøiede Ryer sig over Detektiven og sagde: — Saa min Ven, nu kommer Turen til dig. Politimanden laa som før hen uden at forandre en Mine. Ryer følte paa hans Bryst. — Hans Hjerte slaar endnu, sagde han med en stille, uhyggelig Latter, men det vil ikke vare længe. Kom her og hjælp mig, bad han Marinette. De tog ham en i hver Skulder og slæbte ham ud af Værelset over Entreen og ind i Kjøkkenet. Han ynkede sig svagt, som Bevidstløse pleier, naar det blir tilføiet dem Smerte.<noinclude><references/></noinclude> b9dlua5h4x217l2e5tpmtogs6ag8tma 104 134110 314938 2026-03-30T00:19:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ryer sagde noget paa italiensk og Marinette aabnede Døren til Badeværelset. De slæbte den hjælpeløse Politimand derind og lagde ham op i Badekarret. En forfærdelig Tanke jagede gjennem Detektivens Hjerne: — Vilde de virkelig drukne ham her i dette Kar, som en Hund? Han slog nu Øinene op og vred paa sig; — en magtesløs Bevægelse, som kim mødte en Haanlatter fra Thomas Ryer. Detektiven gjorde Tegn til, at han vilde tale, men Slynglen rystede paa Hovedet og Marinette stod i den aabne Dør og raabte utaalmodigt: — Hurtigt, hurtigt! — Ryer vinkede til Detektiven og sagde: — Vi har talt vort sidste Ord sammen, kjære Ven. Forinden Slynglen forlod Badeværelset, undersøgte han høit og lavt om der skulde være nogen Aabning og da han ingen saadan fandt nikkede han tilfreds. Han gjorde intet Tegn til at sætte paa Vandkranen. Skulde han virkelig ha til Hensigt at skaane ham alligevel. Det sidste Detektiven saa af Thomas Ryer, var hans djævelske Smil, idet han forlod det lille Badeværelse og lukkede Døren efter sig. Lidt efter hørte Detektiven, at der blev puslet med Nøglehullet og en pibende Lyd naaede hans Øren. Han forstod ikke i Øieblikket, hvor denne Lyd kunde skrive sig fra. Saa hørte han, at forskjellige Døre blev aabnet og hikket igjen og derpaa blev alt stille. Knut Gribb, som havde staaet overfor Døden mange Gange, var heller ikke dennegang ræd. Men han maatte indrømme ved sig seiv, at aldrig nogensinde havde han været i en saa haabløs Stilling som nu; — hvis det da var Thomas Ryers oprigtige Hensigt at rydde ham afveien. Og kunde han tvile derpaa? Imidlertid; — det ene Minut gik efter det andet uden at noget hændte. Detektiven begyndte at fatte Haab. Kunde det være muligt? — Efter den tidligere Samtale han havde hørt mellem Thomas Ryer og hans Hjælperske, maitte Forbryderparret nu have forladt Huset. Formodentlig var deres Flugt lykkedes, ellers maatte jo Harald Brede have gjort Anskrig. Knut Gribb skjælvede ved Tanken pan, at han ikke var længere fira sin Ven og Kollega, end at muligens et kraftigt Baab, et Skrig kunde naa ham. Men han kunde ikke skrige, han kunde ikke engang hviske, saalænge han havde den forbandede Knebl i Munden. Han forsøgte at skille sig af med den, men det lykkedes ikke. Men hvorfor hændte der ikke noget, hvorfor ialverden hændte der ikke noget? Var det Meningen, at han skulde ligge her til Harald Brede langt om længe faltede Mistanke og kom for at undersøge Leiligheden? Det kunde umuligt være Tilfældet? Hvorfor havde ikke den ondskabsfulde Forbryder skruet paa Vandkranen og sluppet Vandet løs. Han kunde jo have druknet ham som en Kat. Og hvad var det for en Lyd han hørte, denne pipende Lyd, som stadig blev stærkere. Det lod til at den kom fra Døren, fra Nøglehullet. Den hørtes som en liden Hunds ynkelige Pistren — Politimanden blev opmærksom. Han snusede ud i Luften, aandede . . . Hvad var det for en mærkelig Stank som lidt efter lidt fyldte hans Næsevinger? Den tiltog i Styrke, blev næsten kvælende — Jo, nu med ett forstod han det. Sammenhængen gik op for ham pludseligt og tydeligt; hans Hjerte var nær ved at stanse og en isnende kold Sved brød ud paa hans Pande. Han forstod, at han kun havde nogle faa Minutter igjen at leve i og at Døden var ham sikker, hvis ikke noget uforudseet, et Under, et Mirakel hændte. Han kjendte denne Stank. Det var en egen Slags eksplossiv Gas, som blev pumpet ind i Baderummet gjennem Nøglehullet. Han havde selv eksperimentere! med Gasen i sit Laboratorium. Han vidste, at naar den samledes i en dertil særlig indrettet Beholder, saa var den omtrent ufarlig. Men blev den opsamlet et andet Sted, for Exempel i et Værelse, vilde der ubønhørlig indtræde en Explosion, naar Gasen havde naaet en vis Tæthed. Den er selvexploderende. Forbryderens Plan var ligesaa simpel som genial. I det Øieblik han indskibede sig i sin Motorbaad vidste han, at Explosionen maatte komme. I et Nu vilde hele Leiligheden staa i lys Lue og<noinclude><references/></noinclude> 3939gqm04996wk0yexyoyri8ts1vaae 314940 314938 2026-03-30T00:32:18Z Øystein Tvede 3938 314940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ryer sagde noget paa italiensk og Marinette aabnede Døren til Badeværelset. De slæbte den hjælpeløse Politimand derind og lagde ham op i Badekarret. En forfærdelig Tanke jagede gjennem Detektivens Hjerne: — Vilde de virkelig drukne ham her i dette Kar, som en Hund? Han slog nu Øinene op og vred paa sig; — en magtesløs Bevægelse, som kim mødte en Haanlatter fra Thomas Ryer. Detektiven gjorde Tegn til, at han vilde tale, men Slynglen rystede paa Hovedet og Marinette stod i den aabne Dør og raabte utaalmodigt: — Hurtigt, hurtigt! — Ryer vinkede til Detektiven og sagde: — Vi har talt vort sidste Ord sammen, kjære Ven. Forinden Slynglen forlod Badeværelset, undersøgte han høit og lavt om der skulde være nogen Aabning og da han ingen saadan fandt nikkede han tilfreds. Han gjorde intet Tegn til at sætte paa Vandkranen. Skulde han virkelig ha til Hensigt at skaane ham alligevel. Det sidste Detektiven saa af Thomas Ryer, var hans djævelske Smil, idet han forlod det lille Badeværelse og lukkede Døren efter sig. Lidt efter hørte Detektiven, at der blev puslet med Nøglehullet og en pibende Lyd naaede hans Øren. Han forstod ikke i Øieblikket, hvor denne Lyd kunde skrive sig fra. Saa hørte han, at forskjellige Døre blev aabnet og hikket igjen og derpaa blev alt stille. Knut Gribb, som havde staaet overfor Døden mange Gange, var heller ikke dennegang ræd. Men han maatte indrømme ved sig seiv, at aldrig nogensinde havde han været i en saa haabløs Stilling som nu; — hvis det da var Thomas Ryers oprigtige Hensigt at rydde ham afveien. Og kunde han tvile derpaa? Imidlertid; — det ene Minut gik efter det andet uden at noget hændte. Detektiven begyndte at fatte Haab. Kunde det være muligt? — Efter den tidligere Samtale han havde hørt mellem Thomas Ryer og hans Hjælperske, maitte Forbryderparret nu have forladt Huset. Formodentlig var deres Flugt lykkedes, ellers maatte jo Harald Brede have gjort Anskrig. Knut Gribb skjælvede ved Tanken pan, at han ikke var længere fira sin Ven og Kollega, end at muligens et kraftigt Baab, et Skrig kunde naa ham. Men han kunde ikke skrige, han kunde ikke engang hviske, saalænge han havde den forbandede Knebl i Munden. Han forsøgte at skille sig af med den, men det lykkedes ikke. Men hvorfor hændte der ikke noget, hvorfor ialverden hændte der ikke noget? Var det Meningen, at han skulde ligge her til Harald Brede langt om længe faltede Mistanke og kom for at undersøge Leiligheden? Det kunde umuligt være Tilfældet? Hvorfor havde ikke den ondskabsfulde Forbryder skruet paa Vandkranen og sluppet Vandet løs. Han kunde jo have druknet ham som en Kat. Og hvad var det for en Lyd han hørte, denne pipende Lyd, som stadig blev stærkere. Det lod til at den kom fra Døren, fra Nøglehullet. Den hørtes som en liden Hunds ynkelige Pistren — Politimanden blev opmærksom. Han snusede ud i Luften, aandede . . . Hvad var det for en mærkelig Stank som lidt efter lidt fyldte hans Næsevinger? Den tiltog i Styrke, blev næsten kvælende — Jo, nu med ett forstod han det. Sammenhængen gik op for ham pludseligt og tydeligt; hans Hjerte var nær ved at stanse og en isnende kold Sved brød ud paa hans Pande. Han forstod, at han kun havde nogle faa Minutter igjen at leve i og at Døden var ham sikker, hvis ikke noget uforudseet, et Under, et Mirakel hændte. Han kjendte denne Stank. Det var en egen Slags eksplossiv Gas, som blev pumpet ind i Baderummet gjennem Nøglehullet. Han havde selv eksperimentere! med Gasen i sit eget Laboratorium. Han vidste, at naar den samledes i en dertil særlig indrettet Beholder, saa var den omtrent ufarlig. Men blev den opsamlet et andet Sted, for Exempel i et Værelse, vilde der ubønhørlig indtræde en Explosion, naar Gasen havde naaet en vis Tæthed. Den er selvexploderende. Forbryderens Plan var ligesaa simpel som genial. I det Øieblik han indskibede sig i sin Motorbaad vidste han, at Explosionen maatte komme. I et Nu vilde hele Leiligheden staa i lys Lue og<noinclude><references/></noinclude> 9st9g7a3fseym0d2hm41pfgweiienzx 104 134111 314939 2026-03-30T00:31:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Varmen ved Hjælp af Gasen udbrede sig med forfærdelig Voldsomhed. Kverken af Detektiven ligesaalidt som af Forbryderens Kufferter, det sorte Skrin eller andre efterladte Sager vilde der være Spor tilbage. Alt dette stod klart for Knut Gribb i samme Øieblik Lugten af den forfærdelige Gas sved i hans Næse. Han beregnede febrilsk, hvor lang Tid han havde tilbage. — Ti Minutter, ni Minutter, maaske ikke en gang mere end otte Minutter. — {{sp|Ott|e}} Minutter! Var der da ingen Udvei, var der da ingen Mulighed for Frelse? Kunde ikke Mennesket ved Hjælp af sit Snille hjælpe sig ud af en saadan Situation? Var al Redning udelukket. Otte Minutter! — Du store Gud, tænkte Gribb, hvilken Afslutning paa et Liv. Han kunde høre sit Uhr tikke og talte Sekunderne. De fløi saa hurtig, saa hurtigt! Fem, seks, syv, ti . . . Tyve, en og ty ve, to og tyve . . . Femti Seksti . . . Syv Minutter! — Kunde han bare skrige, tænkte han, kunde han brøle om Hjælp. Og nu sad kanske Harald Brede dernede og ventede paa ham, rolig som sedvanlig med sin Cigaret i Munden; og her laa han og stirrede mod Døden og Evigheden, som med hvert Sekundslag rykkede ham nærmere og nærmere. Hans Kollega maatte sidde lige under ham, men det var i første Etage — og han var i tredie — Han tænkte: — Tag det med Ro, gamle Gut. Alt Haab er ude. {{---}} {{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Signalerne.'''}} Pludselig faldt Detektivens Øine paa Vandkranen. Fra Vandkranen gled de over til Vandrøret, som gik fra Gulvet til Tåget, tvers gjennem Badekarret, hvor han just laa i sin fuldstændig hjælpe lese Stilling. En Tanke faldt ham lynsnart ind: Hvis Harald Brede fremdeles sad nede i Portnerstuen og ventede, kunde han maaske meddele sig til ham gjennem dette Ror. Han vidste, at det ogsaa gik gjennem Portnerstuen, som laa lodret under Badeværelserne. Vandrøret kunde være en Slags Telefon; han vidste hvor let Lyden forplantede sig i saadanne Rør. Men hvordan skulde det lykkes ham at faa vakt den anden Detektivs Opmærksomhed? Han fik en Idé. En Stribe af Haab lyste for ham, men han maatte handle hurtig, for Gasen blev tættere og tættere og han havde allerede vanskeligt for at aande. Kunde han blot føre Hænderne med Haand jernene hen til Vandrøret; Han forsøgte, men det lykkedes ikke. Først da han havde benyttet næsten et Minut til at skubbe sig frem i en anden og beleiligere Stilling, kunde han berøre Vandkranen med Jernene. Imidlertid nærmede Katastrofen sig. Det begyndte at synge for hans Øren og han kjendte, hvordan en Tyngde lagde sig om hans Hoved. Han slog haardt mod Kranen, først tre korte Slag, derefter to lange. Som gammel Politimand kjendte han godt dette Signal. Han havde hørt det saa tit paa sin Vandring omkring i Strafanstalterne. Det var den Maade, hvorpaa Fangerne søgte at meddele sig til hinanden: Ved Bankninger i Væggene. De tre korte og de to lange Slag betød noget saadant som: — Hallo, Kamerat! Er du vaagen? Harald Brede maatte ogsaa kjende dette Signal. Mon han ikke spidsede Øren ved at høre det komme ned til sig gjennem Vandrøret? Gribb lyttede i Dødsspænding; men der kom intet Svar paa Signalet. Saa bankede han igjen. I hans opspilede Fantasi syntes Lyden at ha faaet Stemme. Larmen i Vandrøret forekom ham som et Skrig: — Hallo, Kamerat! Hallo, Kamerat! Han lyttede igjen. Nu — Nu hørte han noget. Der lød en Skraben i Røret, det kom som en fjern Susen langt borte fra — To Slag. To hurtige, haarde Slag klang op til ham. Det var Tegnet. Det var „Ja“et i Fængselsfangernes Signalsystem. Det var Harald Brede som svarede. En vældig Glæde gjennemstrømmede Politimanden. Han havde en Følelse af, at han plud-<section end="1"/><noinclude><references/></noinclude> 07t3izd3y4igjxrryvqzu5x38y1gp1j 314947 314939 2026-03-30T01:01:17Z Øystein Tvede 3938 314947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Varmen ved Hjælp af Gasen udbrede sig med forfærdelig Voldsomhed. Kverken af Detektiven ligesaalidt som af Forbryderens Kufferter, det sorte Skrin eller andre efterladte Sager vilde der være Spor tilbage. Alt dette stod klart for Knut Gribb i samme Øieblik Lugten af den forfærdelige Gas sved i hans Næse. Han beregnede febrilsk, hvor lang Tid han havde tilbage. — Ti Minutter, ni Minutter, maaske ikke en gang mere end otte Minutter. — {{sp|Ott|e}} Minutter! Var der da ingen Udvei, var der da ingen Mulighed for Frelse? Kunde ikke Mennesket ved Hjælp af sit Snille hjælpe sig ud af en saadan Situation? Var al Redning udelukket. Otte Minutter! — Du store Gud, tænkte Gribb, hvilken Afslutning paa et Liv. Han kunde høre sit Uhr tikke og talte Sekunderne. De fløi saa hurtig, saa hurtigt! Fem, seks, syv, ti . . . Tyve, en og ty ve, to og tyve . . . Femti Seksti . . . Syv Minutter! — Kunde han bare skrige, tænkte han, kunde han brøle om Hjælp. Og nu sad kanske Harald Brede dernede og ventede paa ham, rolig som sedvanlig med sin Cigaret i Munden; og her laa han og stirrede mod Døden og Evigheden, som med hvert Sekundslag rykkede ham nærmere og nærmere. Hans Kollega maatte sidde lige under ham, men det var i første Etage — og han var i tredie — Han tænkte: — Tag det med Ro, gamle Gut. Alt Haab er ude. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Signalerne.'''}} Pludselig faldt Detektivens Øine paa Vandkranen. Fra Vandkranen gled de over til Vandrøret, som gik fra Gulvet til Tåget, tvers gjennem Badekarret, hvor han just laa i sin fuldstændig hjælpe lese Stilling. En Tanke faldt ham lynsnart ind: Hvis Harald Brede fremdeles sad nede i Portnerstuen og ventede, kunde han maaske meddele sig til ham gjennem dette Ror. Han vidste, at det ogsaa gik gjennem Portnerstuen, som laa lodret under Badeværelserne. Vandrøret kunde være en Slags Telefon; han vidste hvor let Lyden forplantede sig i saadanne Rør. Men hvordan skulde det lykkes ham at faa vakt den anden Detektivs Opmærksomhed? Han fik en Idé. En Stribe af Haab lyste for ham, men han maatte handle hurtig, for Gasen blev tættere og tættere og han havde allerede vanskeligt for at aande. Kunde han blot føre Hænderne med Haand jernene hen til Vandrøret; Han forsøgte, men det lykkedes ikke. Først da han havde benyttet næsten et Minut til at skubbe sig frem i en anden og beleiligere Stilling, kunde han berøre Vandkranen med Jernene. Imidlertid nærmede Katastrofen sig. Det begyndte at synge for hans Øren og han kjendte, hvordan en Tyngde lagde sig om hans Hoved. Han slog haardt mod Kranen, først tre korte Slag, derefter to lange. Som gammel Politimand kjendte han godt dette Signal. Han havde hørt det saa tit paa sin Vandring omkring i Strafanstalterne. Det var den Maade, hvorpaa Fangerne søgte at meddele sig til hinanden: Ved Bankninger i Væggene. De tre korte og de to lange Slag betød noget saadant som: — Hallo, Kamerat! Er du vaagen? Harald Brede maatte ogsaa kjende dette Signal. Mon han ikke spidsede Øren ved at høre det komme ned til sig gjennem Vandrøret? Gribb lyttede i Dødsspænding; men der kom intet Svar paa Signalet. Saa bankede han igjen. I hans opspilede Fantasi syntes Lyden at ha faaet Stemme. Larmen i Vandrøret forekom ham som et Skrig: — Hallo, Kamerat! Hallo, Kamerat! Han lyttede igjen. Nu — Nu hørte han noget. Der lød en Skraben i Røret, det kom som en fjern Susen langt borte fra — To Slag. To hurtige, haarde Slag klang op til ham. Det var Tegnet. Det var „Ja“et i Fængselsfangernes Signalsystem. Det var Harald Brede som svarede. En vældig Glæde gjennemstrømmede Politimanden. Han havde en Følelse af, at han plud-<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 1j2l5vo9k6ovlbqbf4czsbh9tq4mcv8 104 134112 314942 2026-03-30T00:41:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selig var vendt tilbage til Livet efter allerede at have mærket Dødens kolde Aandepust. Kunde han nu blot faa gjort sig forstaaelig for Harald Brede, forinden han blev overmandet af Gasstanken. Han blev svagere og svagere for hvert Sekund. Men han opbød den sidste uhyre Kraftanstrængelse og fik banket nogle Bogstaver ned til sin Kollega. Det var et overordentlig anstrængende og ingenlunde kortvarigt Arbeide. Det tog ham næsten to Minutter at faa stavet de to Ord: — {{sp|Hjæl|p}}. {{sp|Bade|t}}. Hvert Bogstav repræsenterede en bestemt Række Bankninger imod Vandrøret. For at kunne signalisere Bogstavet H, maatte han saaledes banke 8 Gange, da H er Alfabetets ottende Bogstav, ved Bogstavet J maatte han banke 10 Gange o. s. v. — hele det kjendte Fængselssystem, som baade Knut Gribb og Harald Brede kjendte paa sine Fingre. Saasnart Politimanden paa den omtalte Maade havde telegraferet sit: „{{sp|Hjæl|p}}.“ „{{sp|Bade|t}}“, fik han Svar dernedefra: To tydelige, kraftige Slag mod Vandrøret. Da var ogsaa Detektivens sidste Kraft spilt, men nu vidste han at Hjælp vilde komme, — blot den maatte komme tidsnok. Han nedsank i en Slags Halvbevidsthed — en Døsighed, som voksede, indtil Redningsarbeidet var forbi. Han hørte, at Trapperne udenfor blev stormet af tunge Trin, at en Dør blev sprængt i Stykker. Saa bemærkede han som gjennem et Taageslør sin Vens Ansigt og kjendte en mild herlig Vederkvægelse af frisk Luft strømme henover sig. Han var reddet. Harald Brede kom akkurat i det yderste Øieblik. Da han fandt Entrédøren stængt, sprængte han Laasen med et Skud af sin Browningrevolver og ilede ind i den forladte Leilighed, fulgt tæt i Hælene af Portneren. I Kjøkkenet fik han se Gasbeholderen, kjendte Lugten og begreb snart alt. Han fjernede først forsigtig Gasbeholderens Slange fra Nøglehullet til Badeværelsets Dør og aabnede derefter Døren. Han maatte vige tilbage for den forfærdelige Stank, som strømmede ud af Værelset, men ilede straks efter ind i Badeværelset igjen og fik baaret sin syge Ven ud. Knut Gribb var endnu ved Bevidsthed, da han blev lagt paa Gulvet i det største af Leilighedens Værelser, men saasnart han forstod, at han var reddet, besvimte han, idet han mumlede: — I næste Sekund — Det havde virkelig bare været et Sekund om at gjøre. Portneren sprang efter koldt Vand, alle Vinduer blev aabnet paa vid Gab og under Harald Bredes Pleie kom Politimanden snart til sig selv. Kneblen blev taget ud af hans Mund, Haandjernene løsnet og Baandene om hans Ben skaaret over. Det første Gribb sagde, da han fik se sin Vens Ansigt efter Besvimelsen, var: — Hvormange er Klokken? Harald Brede — selv en Jernnatur — fandt et saadant Spørgsmaal at være fuldstændig i sin Orden og svarede efterat have seet paa sit Uhr: — Klokken mangler 10 Minutter paa fire. — Hvorlænge har jeg været bevidstløs? spurgte Gribb med svagt hviskende Stemme. — Kun et eneste Kvarter, kjære Ven, svarede hans Kollega og strøg ham beroligende over Haaret. — Gudskelov, hviskede Grib, saa er der endnu Tid. Han laa stille og urørlig en halv Times Tid, aandede den rene styrkende Luft ind i dybe Drag og kom sig efterhvert. Inden en Time kunde han fortælle Vennen sit mærkelige og farlige Eventyr. Brede stod og lyttede næsten maalløs af Forfærdelse. Da Gribb var færdig, knyttede hans Kollega Hænderne, svor en dyr Ed og udbrød: — Inden en ny Dag kommer, skal vi ha knebet ham. — For nu ved vi, hvor han skal tages, fuldførte Gribb. Han var nu kommet til Kræfter igjen. Det farlige Eventyr havde saalangtfra stagget hans Lyst til videre at gi sig ikast mod Storforbryderen, at det tvertimod ansporede ham til nye Anstrængelser. Nu vilde han ikke hvile, før han havde faaet Hævn for den lidte Overlast. Harald Brede fortalte, at han trolig havde siddet og ventet i Portnerstuen og nøie betragtet begge Husets Udgange. Han syntes nok Tiden trak lidt ud, før noget hændte, men da han intet somhelst havde aftalt med Hensyn til Tiden, var han sandsynligvis blit siddende dernede endnu en<noinclude><references/></noinclude> kp9wgatlrwi034yf305fqatvkaakhpm 104 134113 314943 2026-03-30T00:47:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>halv Times tid, hvis ikke det kjendte Signal var kommet ned til ham gjennem Vandrøret. Portneren blev sendt afgaarde efter en Vogn og i Mellemtiden studerede de to Opdagere Togruterne. De konstaterede, at Thomas Ryers Motorbaad godt kunde være i Moss saa betids, at han kunde naa det sydgaaende Hurtigtog, som gik fra Kristiania Klokken 11,10. Havde Ryer en særlig hurtig Baad vilde han endog være i Moss flere Timer før Toget. Detektiverne blev hurtig enige om at drage til Moss, kun vidste de rigtig ikke, om det var fornuftigt at tåge did med Ekstratog snarest muligt, at vente til det almindelige Passagertog 5,5 eller vente helt til Nathurtigtoget 11,10. Det sidste Alternativ var de straks tilbøielig til at forkaste, men ventet med at tåge nærmere Bestemmelse, indtil de havde aflagt et Besøg ved Bryggerne. I dette Øieblik kjørte Vognen op udenfor. Det faldt ikke Harald Brede ind at spørge sin Ven, om han heller ikke vilde hvile sig endnu en Times Tid ovenpaa den gjennemgaaede forfærdelige Krise. Men det faldt heller ikke Gribb seiv ind et Øieblik at tænke paa noget saadant. Han lænede sig lidt tilbage i Vognsædet, det var ham foreløbig Hvile nok. Forinden de kjørte nedover til Bryggerne, såtte de igang et lidet Bedrageri. Det var ganske vist et Bedrageri og som saadant i og for sig utilladeligt, men de nærede alligevel ingen Betænkeligheder ved at sætte det i Scene. Her gjaldt det jo store og vigtige Ting. Bedrageriet bestod deri, at de sendte Portneren paa Telegrafstationen med to Telegrammer, begge undertegnet med et kjendt Pressebureaus Navn. Telegrammerne var adresseret til Moss to Aviser og lød saaledes: ::„Brand udbrød i Eftermiddag Klokken halv fire i den store Forretnings- og Leiegaard Pilestrædet (her kom Numret). Ilden bredte sig fra en Leilighed i tredie Etage ogsaa til fjerde Etage. Adskillig Skade anrettedes, før Brandvæsenet blev Herre over liden. Varmens Fremtrængen havde fra først af en ren eksplossiv Karakter. Der siges at være mystiske Omstændigheder tilstede angaaende Ildens Opstaaen.“ Dette Telegram blev altsaa indrykket i Moss-Aviserne, som kom ud Klokken 7. Telegrammet vilde naturligvis bli læst af Thomas Ryer, tilgavns bekræfte hans Formodning om, at han endelig var færdig med Knut Gribb og gjere ham tryg. Netop dette var Detektivernes Hensigt med dette Telegram. De kjørte ned til Bryggerne og fik fat i Havnevæsenets Patruljebaad, som meddelte at en stor Motorbaad var gaaet ud Fjorden hen ved firetiden. Den gik med en Fart, som gjorde det sandsynlig, at den vilde være i Moss allerede i Løbet af fire Timer. Det maatte ha været Thomas Ryers Motorbaad. Detektiverne kjørte lige til Jernbanestationen og bestilte Ekstratog opsat hurtigst muligt. De behøvede ikke mere end et Lokomotiv og en Brækvogn. Da var Klokken halv fem. Klokken fem kunde de reise — fem Minutter før det almindelige Passagertog; — men de vilde være i Moss henved en Time tidligere end dette. De kunde komme tidsnok til at modtage Thomas Ryer paa Bryggen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. KAPITEL. {{--}} '''Hvorfor det ringte — Oaaden løses.'''}} I Ventetiden før Ekstratoget blev færdigt, undersøgte Detektiverne gjennem Telefonen paa de forskjellige Steder nedover Fjorden. Næsten overalt havde man lagt Mærke til en stor Motorbaad, som gik udover i ganske stærk Fart. Formodentlig var det en Baad som Ryer havde stjaalet. Fra Historien med Baron D<ref>Se første Bind: „Et Mennesketyveri".</ref> vidste de at Ryer kunde behandle Motorbaade med Mesterskab. Detektiverne gik opom Politistationen for at klæde sig om. Det gik ikke an at komme i Arbeidsklæder til og vore Læsere vil erindre, at baade Gribb og Harald Brede var klædt i almindelige Arbeidsklæder. De forsynede sig videre med de nødvendige Arrestordrer, eftersaa sine Revolvere og gik deretter sammen ned paa Østbanestationen, hvor det lille Ekstratog ventede dem.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> qnnnjay6b21qetflxu2u1bp0pw04a6w 314953 314943 2026-03-30T01:25:11Z Øystein Tvede 3938 314953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>halv Times tid, hvis ikke det kjendte Signal var kommet ned til ham gjennem Vandrøret. Portneren blev sendt afgaarde efter en Vogn og i Mellemtiden studerede de to Opdagere Togruterne. De konstaterede, at Thomas Ryers Motorbaad godt kunde være i Moss saa betids, at han kunde naa det sydgaaende Hurtigtog, som gik fra Kristiania Klokken 11,10. Havde Ryer en særlig hurtig Baad vilde han endog være i Moss flere Timer før Toget. Detektiverne blev hurtig enige om at drage til Moss, kun vidste de rigtig ikke, om det var fornuftigt at tåge did med Ekstratog snarest muligt, at vente til det almindelige Passagertog 5,5 eller vente helt til Nathurtigtoget 11,10. Det sidste Alternativ var de straks tilbøielig til at forkaste, men ventet med at tåge nærmere Bestemmelse, indtil de havde aflagt et Besøg ved Bryggerne. I dette Øieblik kjørte Vognen op udenfor. Det faldt ikke Harald Brede ind at spørge sin Ven, om han heller ikke vilde hvile sig endnu en Times Tid ovenpaa den gjennemgaaede forfærdelige Krise. Men det faldt heller ikke Gribb seiv ind et Øieblik at tænke paa noget saadant. Han lænede sig lidt tilbage i Vognsædet, det var ham foreløbig Hvile nok. Forinden de kjørte nedover til Bryggerne, såtte de igang et lidet Bedrageri. Det var ganske vist et Bedrageri og som saadant i og for sig utilladeligt, men de nærede alligevel ingen Betænkeligheder ved at sætte det i Scene. Her gjaldt det jo store og vigtige Ting. Bedrageriet bestod deri, at de sendte Portneren paa Telegrafstationen med to Telegrammer, begge undertegnet med et kjendt Pressebureaus Navn. Telegrammerne var adresseret til Moss to Aviser og lød saaledes: ::„Brand udbrød i Eftermiddag Klokken halv fire i den store Forretnings- og Leiegaard Pilestrædet (her kom Numret). Ilden bredte sig fra en Leilighed i tredie Etage ogsaa til fjerde Etage. Adskillig Skade anrettedes, før Brandvæsenet blev Herre over liden. Varmens Fremtrængen havde fra først af en ren eksplossiv Karakter. Der siges at være mystiske Omstændigheder tilstede angaaende Ildens Opstaaen.“ Dette Telegram blev altsaa indrykket i Moss-Aviserne, som kom ud Klokken 7. Telegrammet vilde naturligvis bli læst af Thomas Ryer, tilgavns bekræfte hans Formodning om, at han endelig var færdig med Knut Gribb og gjere ham tryg. Netop dette var Detektivernes Hensigt med dette Telegram. De kjørte ned til Bryggerne og fik fat i Havnevæsenets Patruljebaad, som meddelte at en stor Motorbaad var gaaet ud Fjorden hen ved firetiden. Den gik med en Fart, som gjorde det sandsynlig, at den vilde være i Moss allerede i Løbet af fire Timer. Det maatte ha været Thomas Ryers Motorbaad. Detektiverne kjørte lige til Jernbanestationen og bestilte Ekstratog opsat hurtigst muligt. De behøvede ikke mere end et Lokomotiv og en Brækvogn. Da var Klokken halv fem. Klokken fem kunde de reise — fem Minutter før det almindelige Passagertog; — men de vilde være i Moss henved en Time tidligere end dette. De kunde komme tidsnok til at modtage Thomas Ryer paa Bryggen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. KAPITEL. {{--}} '''Hvorfor det ringte — Gaaden løses.'''}} I Ventetiden før Ekstratoget blev færdigt, undersøgte Detektiverne gjennem Telefonen paa de forskjellige Steder nedover Fjorden. Næsten overalt havde man lagt Mærke til en stor Motorbaad, som gik udover i ganske stærk Fart. Formodentlig var det en Baad som Ryer havde stjaalet. Fra Historien med Baron D<ref>Se første Bind: „Et Mennesketyveri".</ref> vidste de at Ryer kunde behandle Motorbaade med Mesterskab. Detektiverne gik opom Politistationen for at klæde sig om. Det gik ikke an at komme i Arbeidsklæder til og vore Læsere vil erindre, at baade Gribb og Harald Brede var klædt i almindelige Arbeidsklæder. De forsynede sig videre med de nødvendige Arrestordrer, eftersaa sine Revolvere og gik deretter sammen ned paa Østbanestationen, hvor det lille Ekstratog ventede dem.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> g35ldcd727t28ikn4vobo5w0xryid6j 0 134114 314945 2026-03-30T00:59:14Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=60 to=65 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314945 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=60 to=65 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 5k0vibed3m4wl5tyflofx688u3cj1cx 0 134115 314946 2026-03-30T01:00:48Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=65 to=69 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314946 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=65 to=69 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> rr5wsn5tbuie32ty6el3ti4w2anezxr 0 134116 314948 2026-03-30T01:01:51Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=69 to=73 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314948 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=69 to=73 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> l19xuccinn17nz1hhpyp34hn5u0ingc 314949 314948 2026-03-30T01:03:15Z Øystein Tvede 3938 314949 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=69 to=71 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> o4l7cqimhfua7w6paofuyz3cpuc4cgz 104 134117 314950 2026-03-30T01:15:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Et af de mægtige Hurtigtogslokomotiver var koblet for. De to Politimænd log Plads inde i Brækvognen og Gribb gav Signal til Lokomotivføreren om, at han kunde gaa. Toget peb og susede ud af Stationen. Saasnart det havde tilbagelagt Stigningen ind til Ljan rullede det med vanvittig Fart sydover paa Smaalenslinjen. Det vældige Lokomotiv formelig slugte Skinnerne og Smaastationerne dansede forbi som Telegrafstolper. De to Politimænd diskutterede ivrig om Affæren. Harald Brede havde hørt om den og var særlig forbauset over de mystiske Ringninger fra det mennesketomme Værelse. Han havde selv været nede paa „Hotel Europa“ en Stund og beseet sig, men kunde ikke løse Gaaden, endskjønt han havde grublet længe paa den. Knut Gribb tog Ridset af ,Hotel Europa“s anden Etage<ref>Se side 6.</ref> frem, lagde det for Brede, som besaa det med Interesse og sagde: — Jeg indrømmer, at jeg selv i Begyndelsen var i Vildrede med Hensyn til disse Ringninger. De stod for mig som fuldstændig gaadefulde, men nu, da jeg ser Grunden, er det hele jo en latterlig ligefrem Sag. Harald Brede rystede paa Hovedet. — Ja, jeg forstaar fremdeles ikke det allerringeste, sagde han, for det første, hvordan kan det ringe fra et mennesketomt Værelse og dernæst, hvis det er Thomas Ryer, som har sat det iscene — i hvilken Hensigt har han da gjort det? — Thomas Ryers Nærvær i Kristiania har været dikteret af vigtige private Grunde, svarede Knut Gribb, jeg tør smigre mig med, at Hensynet til min Ringhed ogsaa har været bestemmende. Ryer som er en meget hævngjerrig Mand, har følt sig ærgret over Nederlaget i Affæren Baron D. og har villet hilse paa mig. Nu svæver han i den lykkelige Vildfarelse, at {{sp|de|n}} Del af hans Opgave ialfald er lykkedes fuldstændig. Men dernæst har Ryer ogsaa utvilsomt lidt af Pengemangel. Han har villet knuse mig og samtidig skaffe sig Penge, ved et Kup saa snildt planlagt og dristig udført, at det søger sin Mage i Kriminalhistorien. Sandsynligvis har han, forinden sin Afreise til Kristiania truffet den virkelige Kartograf Valen i Kjøbenhavn. Han har indledet et Bekjendtskab med ham, sinderet hans Adfærd, hans Arbeide og Arbeidsmetode. Han har sandsynligvis spillet den for Videnskaben interesserede Mæcen og har forstukket Valen med et Laan eller en Gave, saa denne kunde studere videre i Udlandet. Jeg tænker mig, at han paa den Maade har faaet ham afsted til Rom, hvor altsaa den virkelige Kartograf Valen nu svæver lyksalig omkring i de mange Mnseumsskatte. Dernæst har han maskeret sig fuldstændig som han, tilvendt sig nogle af hans Bøger og Værker, optraadt med hans Vaner og Adfærd og hurtig spillet sig ind i den Rolle, at han var den gamle Kartograf. Ryer vidste nemlig meget godt, at hans Nær vær i Kristiania alene kunde muliggjøres forudsat, at han omgav sin Person med den yderste Grad af Hemmelighedsfuldhed, at han anlagde en fuld stændig uigjennemskuelig Maske. Og som Maske betragtet maa jeg medgi, at denne Kartografmaske var fortræffelig. Ryer indskrænkede sig ikke alene til at optræde som Kartograf Valen ved enkelte Leiligheder; — han spilte den fuldstændig, om jeg saa maa sige Dag som Nat. Han studerede paa Universitetsbiblioteket, udlaante sjeldne videnskabelige Værker, som han sikkerlig ikke skjønte det Pluk af og fortsatte „Studierne“ hjemme paa sit Hotelværelse. Hans Leilighed i Hansteens Gade fra det tidligere Ophold i Kristiania var vistnok ribbet for Kunstgjenstande og andet af Værdi, men han havde formodentlig meget andet skjult der, som han vilde redde. Men for ikke at risikere at bli opdaget anlagde han ved Besøget i sin gamle Leilighed en anden Maske end Kartografmasken. Han optraadte som Sjøofficer. Som saadan var det, at Du tilfeldigvis stødte paa ham, kjære Ven. Og nu forstaar Du ogsaa, hvorfor denne Sjøofficer saa pludselig forsvandt. Sjøofficeren forvandledes nemlig paany til Videnskabsmanden Valen. Jeg kommer nu tilbage til Ryers paatagelige Pengeforlegenhed. Han vilde med ægte Forbryder hensynsløshed og Dristighed slaa tre Fluer i et Smæk,<noinclude><references/></noinclude> jhk6gu8oly1d4g91vl8bcsxmeszon23 104 134118 314951 2026-03-30T01:23:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 314951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Først og fremst vilde han ha Adgang til sin gamle Leilighed for at udrette, hvad jeg endnu ikke ved og som forsaavidt kan være ligegyldig for denne Sag. Dernæst vilde han knække mig og dernæst vilde han knibe en Sum Penge. Gjennem sine Forhindelser i Kjøbenhavn — alt dette er Slutninger, som jeg tror vil vise sig at være rigtige — havde han faaet rede paa, at den danske Agent i Guldsmedartikler for Firmaet Westring & Co., Charles Binderup, agtede Kristiania et Besøg i Forretningsanliggender. Han fik yderligere vide, at Binderup pleiede at tage ind paa „Hotel Europa“ under sine Kristianiabesøg. Altsaa tog ogsaa han ind paa „Hotel Europa". Her lagde han Planen til det store Tyveri — og nu kommer vi snart til de mystiske, gaadefulde og dog saa naturlige Ringninger. Den uheldige Omstændighed indtræfter, at Juveleragentens Ankomst blir forsinket. Jeg kan nu tænke mig, at Ryer er kommet i en pludselig Pengeforlegenhed — for Exempel for en hundrede Kroner eller saa, — at han med andre Ord var fuldstændig blottet for Penge. Hvad faldt da naturligere for denne samvittighedsløse Slyngel end at foranstalte en liden General prøve paa det store Kup — at stjæle fra en af de allerede der boende Gjæster paa Hotellet. Her vil jeg bede Dig kaste et Blik paa Ridset over „Hotel Europa" anden Etage, kjære Kollega. Du ser, at Korridoren løber i en Firkant. Naar det ringede fra et af Værelserne pleiede Etagens Tjener, som næsten til Stadighed opholdt sig i Portierlogen, at gaa fremover i den Arm af Korridoren som ligger til høire for Portierlogen. Det faldt næsten af sig seiv, at han ikke gik den anden Vei. Portierlogen ligger lige ved Udgangsdøren. Udgangen stænges af en Staalgrind, som kun kan aabnes indenfra. Saalænge Portieren sidder i sin Loge, vil ingen übemærket kunne forlade Hotellet. Om Aftenen den 13de Oktober var Indehaveren af Værelse Nr. 8, Modehandlerinden Frøken {{sp|Schytt|e}} i Theatret. Dette vidste Thomas Ryer. Kanske han ogsaa kjendte til, at hun opholdt sig i Kristiania og gjorde Indkjøb med sin anstundende Forlovelse for Oie. Sligt spørges jo saa ofte paa et Hotel. lallefald vidste han, at der var noget af Værdi i hendes Værelse. Henved elleve-Tiden gik han ind paa hendes Værelse og stjal Haandvæsken. Det var det første Tyveri. Men nu kunde han jo risikere, at der saasnart Tyveriet opdagedes blev foretaget en Husundersøgelse. Han kunde paa ingen Maade gjemme Haandvæsken i Hotellet. Han maatte udenfor Hotellet med den. Men han kunde ikke konim eforbi Natportieren, som sad i sin Loge og vogtede paa hver en som gik ud. Han maatte ved en eller anden snedig List bevirke, at Natportieren fjernede sig om ikke mere end i to Minutter fra Portierlogen, saa Udgangsdøren blev fri. Han havde lagt Mærke til, at Tjeneren bestandig gik i den venstre Korridor, naar der blev ringet. Udfra dette lagde han sin Plan. Du vil bemærke ved et Blik paa Ridset, kjære Kollega, at Værelse Nr. 8 befinder sig omtrent midt i Korridor-Firkanten. Altsaa: Saasnart Ryer var kommet i Besiddelse af Haandvæsken, trykkede han paa den elektriske Knap i Nr. 8, smuttede ud af Værelset med Væsken i Haanden og gik ind i Korridorarmen til høire — altsaa modsat af den Tjeneren gik. Nu beregnede han, at Tjeneren, saasnart denne saa at Værelset var tomt, vilde løbe tilbage til Portierlogen og faa Portieren med sig paa en nærmere Undersøgelse. Han regnede dog feil, forsaavidt som Tjeneren rolig vendte tilbage til Portierlogen i den Tro, at det hele var en Feiltagelse. Men Ryer {{sp|maatt|e}} ud af Hotellet med Haandvæsken og han var ikke den Mand, som lod sig afskrække af et lidet Uheld. Han gik tilbage til Værelse Nr. 8 og ringte paany, hvorefter han indtog sin forrige afventende Stilling i den høire Korridorarm. Nu hændte akkurat, hvad han havde beregnet. Da Tjeneren atter fandt Værelset tomt og ilede tilbage til Portierlogen fulgte Portieren med for at se, hvad der var paafærde. Portierlogen blev tom, Udgangsdøren fri og Ryer kunde smutte ud med Væsken i Haanden. Da han saa, hvor let dette gik, besluttede han at gjøre det samme overfor den danske Juveler agent. Først bestjal han ham for Cigaretetuierne i den Tro, at Pakken indeholdt værdifuldere Sager. Aftenen efter skjulte han sig i Agentens Værelse. Formodentlig tænkte han, at Agenten havde de værdifulde Sager med sig ude i Byen og vilde vente til han kom hjem. Da var det hans Agt at overfalde ham med sit specielle Vaaben, Sandposen og saa røve ham. Han har formodentlig skjult sig bag Gardinerne. Idet Hr. Binderup var ifærd med at klæde sig af, har han sprunget frem og ved det uventede Syn af en Fremmed i sit Værelse, er den apopleptisk anlagte Danske blit rammet af Hjerteslag og er straks afgaaet ved Døden. Dette kom naturligvis endel hovedkuls paa Ryer, men genial som han er, forstod han straks at benytte sig af Dødsfaldet til at sætte yderligere Skræk i Hotelpersonalet.<noinclude><references/></noinclude> 7uoetrsvl4lwpd4bshmlbe2l4gwkfsa 0 134119 314952 2026-03-30T01:24:49Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=71 to=74 fromsection="2" tosection="2" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 314952 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=71 to=74 fromsection="2" tosection="2" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> oayhcnwji1ojzb6b91mz5bpu25olw4n