Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.21 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 314992 314847 2026-03-30T14:17:45Z Øystein Tvede 3938 314992 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} {{ny tekst|Samliv med Ibsen|John Paulsen|1906}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 2|Charles Dickens|år=1936/62}} {{ny tekst|Nye Digte|Vilhelm Krag|1897}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> gmuvteglztd4o5y35b3lnvizv6p5qmp 102 11147 315386 314866 2026-03-30T23:58:43Z Øystein Tvede 3938 315386 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |alternative_navn = Stein Riverton |beskrivelse = Norsk krimforfatter og journalist }} ==Tekster== *''[[Greven af Oslo og Den Tredje]]'' (1908) *''[[Jernvognen]]'' (1909) *''[[Aar og dag]]. Stemninger og skildringer'' (1913) *''[[De fortaptes hus]]'' (1914) *''[[Morderen fra mørket]]'' (1914) *''[[Negeren med de hvite hænder]]'' (1914) *''[[Tindebestigerklubben]]'' (1915) *''[[Fjerdemand]]'' (1920) *''[[Himmel og hav]]'' (1927) *''[[Storhertuginnen av Speilsalen]]'' (1931) *''[[Hvorledes Dr. Wrangel kom]]'' (1927/1939) ==I bladet ''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' (pseud. Kristian F. Biller)== * I. ''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) * II. ''[[Den Dødes Værelse]]'' (1908) * III. ''[[Det stjaalne Hus]]'' (1908) {{PD-old}} 4xnamxeadt8cp1xk8zzc3mm2a9j739c 102 41909 315311 127501 2026-03-30T16:38:17Z Kåre-Olav 25 ++ 315311 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Anton Martin |etternavn = Schweigaard |beskrivelse = Norsk jurist og politiker }} ==Tekster== * ''Norges Statistik'' (1840) * ''Den norske Handelsret'' (1841) * ''Commentar over Den Norske Criminallov'' ** Første Deel (1844) *** 2den Udgave ved J. A. S. Schmidt (1860) *** Tredie Udgave (1882) ** Anden Deel (1846) * ''[[Den norske Proces]]'' ** Første Bind (1849) *** Andet Oplag (1854) *** [[Den norske Proces/1|Tredie Udgave]] (1862) *** Fjerde Udgave (1879) *** Femte Udgave (1891) ** Andet Bind (1858) *** [[Den norske Proces/2|Anden Udgave]] (1872) *** Fjerde Udgave (1893) ** Tredie Bind *** Tredie Binds første Hefte (1858) *** ''Om Concurs og om Skifte og Arvebehandling'' (1871) *** [[Den norske Proces/3|Anden Udgave]] (1885) === Artikler === * [[Om den tyske Filosofi]] (''De la philosophie allemande''), i ''La France littéraire'' (1835) === Utgaver ved andre === * ''[[Ungdomsarbeider]]'' (1904), utgitt av {{forfatterl|Oskar Jæger}} og {{forfatterl|Fredrik Stang}} ==Litteratur== * ''Anton Martin Schweigaard. Født den 11 April 1808. Død den 1 Februar 1870. Mindeblade'' (1870) * [[Forfatter:Ludvig M. B. Aubert|Aubert, Ludvig M. B.]]: ''[[Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom]]''. Kristiania: Malling, 1883 * [[Forfatter:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnson, Bjørnstjerne]]: «[[A. M. Schweigaard (Bjørnson)|A. M. Schweigaard]]», i ''Norsk Folkeblad'' 19. februar og 12. mars 1870. * {{forfatterl|Ebbe Hertzberg|Hertzberg, Ebbe}}: ''Professor Schweigaard i hans offentlige Virksomhed'' (1883) * [[Forfatter:Edvard Mørch|Mørch, Edvard]]: «[[Da Kristiania var smaaby/7|Schweigaard]]», i ''[[Da Kristiania var smaaby]]''. Kristiania: Aschehoug, 1901. * [[Forfatter:Aasmund Olavsson Vinje|Vinje, Aasmund Olavsson]]: ''[[Om Schweigaard]]''. Kristiania, 1870. === Dikt === * [[Forfatter:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnson, Bjørnstjerne]]: «[[Anton Martin Schweigaard (Bjørnson)|Anton Martin Schweigaard]]». * [[Forfatter:Henrik Ibsen|Ibsen, Henrik]]: «[[Til professor Schweigård]]». {{PD-old}} [[Kategori:Norske jurister]] eqbwaautnwtmlxhpuhy4sgo413l7iqh 106 111044 315335 314944 2026-03-30T19:36:46Z Øystein Tvede 3938 315335 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] }} fnt4e6ojhkas6ad35m74timdxdp7erp 315343 315335 2026-03-30T20:02:58Z Øystein Tvede 3938 315343 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] }} ek161ykxbz90kzsnqvhlu755hmxl09b 104 113560 315397 299295 2026-03-31T00:38:19Z Øystein Tvede 3938 315397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> {{stor|Mauritz Hansens}} {{xx-større|Noveller og Fortællinger.}} {{liten|Efter Forfatterens Død samlede og ordnede}} {{liten|af}} C. N. Schwach. {{liten|Første Bind.}} [[File:Hansen marker 2.png|220px|center]] <poem> Christiania. {{liten|{{sp|Chr. Tønsbergs Forlag.}} Trykt af H. J. Sørum. '''1856'''}} </poem> </center> {{Blank linje}}<noinclude><references/></noinclude> nxroshfeglh23d953zpsapnfblcxinr 14 116056 315315 276910 2026-03-30T16:42:38Z Kåre-Olav 25 vedlikeholdskategori 315315 wikitext text/x-wiki {{Vedlikeholdskategori}} [[Kategori:Vedlikehold]] g1bxkd7wwytdw0qgsczs6xvdhkxeuvl 104 121817 315329 287360 2026-03-30T19:23:18Z Øystein Tvede 3938 315329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="1"/>Det stjaalne Hus. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''Flugten.'''}} Den 18de Oktober om Eftermiddagen lykkedes det endelig de to flinke Sporhunde Knut Gribb og Harald Brede at arrestere den bekjendte Forbryder Thomas Ryer. Detektiverne fakkede ham i Moss efterat han havde begaaet et overordentlig dristigt Juveltyveri i „Hotel Europa“ i Kristiania.) Thomas Ryer og hans Hjælperske Italienerinden Marinetta, hvis Arrestation samtidig fandt Sted, blev transporteret til Kristiania i Detektivernes Extratog. Begge var belagt med Haandjern. Etpar Dage efter skulde Thomas Ryer føres fra Fængslet til Retsbygningen. I Cellen opførte Thomas Ryer sig overordentlig stille og beskedent. Han samtalte gjerne med sine Vogtere og Fængselspræsten, som to Gange besøgte ham. Efter hans Udtalelser at dømme saa det nu endelig ud til at han resignerede. Han vilde tage sin Straf med Værdighed, sagde han til Præsten, og begynde et nyt Liv efterpaa. Præsten, som var ung, ivrig og ny i Embedet, smigrede sig med, at hans Indflydelse paa den saa sørgelig berømte Fange havde været merkbar. Et godt Frø var nu nedlagt o. s. v. Det var noget som særlig lod til at trykke *) Om dette Tyveri og de nærmere Omstændigheder ved Thomas Ryers Arrestation kan man læse i Bind 2 af disse Portællinger, „Den Dødes værelse«. L. og S. III. Thomas Ryer. Eftermiddagen før han skulde i Forhør betroede han sig til en Fangevogter, og Vogteren kunde ikke lade være at høre medlidende paa. Den drevne Forbryder vidste at kunne give en Historie rørende tilbedste. Han fortalte, at han havde et Barn i Berlin, en liden Pige paa fire Aar, som var i Pleie hos en gammel Dame. Ryer fortalte saa vemodsfuldt om dette Barn, at den gamle Fangevogter fik Taarer i Øinene. — Det vilde berolige ham overordentlig, sagde Thomas, hvis han kunde faa underrettet Konen om Situationen. Hans lille Barn maatte ikke tro ham død. — De kunde jo sende et Telegram, sagde Fangevogteren. — Ja, udbrød Ryer, det kunde jeg. besørge et saadamt Telegram for mig? Men da blev Fangevogteren betænkelig og svarede, at det kunde han ikke, forinden han havde indhentet Tilladelse hos sine Foresatte. — Nei naturligvis, bemærkede Ryer, det var ikke hans Mening at forlede ham til at gjøre noget galt. Men hvem kunde gi Tilladelse dertil? Fangevogteren tænkte paa sine nærmeste Foresatte og svarede: — Det kunde vel muligens en af Politiassistenterne. — Ja, naturligvis, svarede Ryer, det hele er jo ganske uskyldig, et Telegram angaaende et lidet Barn. Der var intet iveien for at baade Assistenterne og Detektiverne maatte se Telegrammet. Der stak intet hemmeligt under. Forøvrigt, lagde han A Vilde De <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 4u8qly8ajm45l7gra13pd5ew5v5jm37 315330 315329 2026-03-30T19:23:45Z Øystein Tvede 3938 315330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|'''Det stjaalne Hus.'''}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''Flugten.'''}} Den 18de Oktober om Eftermiddagen lykkedes det endelig de to flinke Sporhunde Knut Gribb og Harald Brede at arrestere den bekjendte Forbryder Thomas Ryer. Detektiverne fakkede ham i Moss efterat han havde begaaet et overordentlig dristigt Juveltyveri i „Hotel Europa“ i Kristiania.) Thomas Ryer og hans Hjælperske Italienerinden Marinetta, hvis Arrestation samtidig fandt Sted, blev transporteret til Kristiania i Detektivernes Extratog. Begge var belagt med Haandjern. Etpar Dage efter skulde Thomas Ryer føres fra Fængslet til Retsbygningen. I Cellen opførte Thomas Ryer sig overordentlig stille og beskedent. Han samtalte gjerne med sine Vogtere og Fængselspræsten, som to Gange besøgte ham. Efter hans Udtalelser at dømme saa det nu endelig ud til at han resignerede. Han vilde tage sin Straf med Værdighed, sagde han til Præsten, og begynde et nyt Liv efterpaa. Præsten, som var ung, ivrig og ny i Embedet, smigrede sig med, at hans Indflydelse paa den saa sørgelig berømte Fange havde været merkbar. Et godt Frø var nu nedlagt o. s. v. Det var noget som særlig lod til at trykke *) Om dette Tyveri og de nærmere Omstændigheder ved Thomas Ryers Arrestation kan man læse i Bind 2 af disse Portællinger, „Den Dødes værelse«. L. og S. III. Thomas Ryer. Eftermiddagen før han skulde i Forhør betroede han sig til en Fangevogter, og Vogteren kunde ikke lade være at høre medlidende paa. Den drevne Forbryder vidste at kunne give en Historie rørende tilbedste. Han fortalte, at han havde et Barn i Berlin, en liden Pige paa fire Aar, som var i Pleie hos en gammel Dame. Ryer fortalte saa vemodsfuldt om dette Barn, at den gamle Fangevogter fik Taarer i Øinene. — Det vilde berolige ham overordentlig, sagde Thomas, hvis han kunde faa underrettet Konen om Situationen. Hans lille Barn maatte ikke tro ham død. — De kunde jo sende et Telegram, sagde Fangevogteren. — Ja, udbrød Ryer, det kunde jeg. besørge et saadamt Telegram for mig? Men da blev Fangevogteren betænkelig og svarede, at det kunde han ikke, forinden han havde indhentet Tilladelse hos sine Foresatte. — Nei naturligvis, bemærkede Ryer, det var ikke hans Mening at forlede ham til at gjøre noget galt. Men hvem kunde gi Tilladelse dertil? Fangevogteren tænkte paa sine nærmeste Foresatte og svarede: — Det kunde vel muligens en af Politiassistenterne. — Ja, naturligvis, svarede Ryer, det hele er jo ganske uskyldig, et Telegram angaaende et lidet Barn. Der var intet iveien for at baade Assistenterne og Detektiverne maatte se Telegrammet. Der stak intet hemmeligt under. Forøvrigt, lagde han A Vilde De <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> bae05ghu5rnr037wkfgoaaet3iyu7ph 315334 315330 2026-03-30T19:34:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{xx-større|Det stjaalne Hus.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''Flugten.'''}} Den 18de Oktober om Eftermiddagen lykkedes det endelig de to flinke Sporhunde Knut Gribb og Harald Brede at arrestere den bekjendte Forbryder Thomas Ryer. Detektiverne fakkede ham i Moss efterat han havde begaaet et overordentlig dristigt Juveltyveri i „Hotel Europa“ i Kristiania.<ref>Om dette Tyveri og de nærmere Omstændigheder ved Thomas Ryers Arrestation kan man læse i Bind 2 af disse Portællinger, „Den Dødes værelse“.</ref> Thomas Ryer og hans Hjælperske Italienerinden Marinetta, hvis Arrestation samtidig fandt Sted, blev transporteret til Kristiania i Detektivernes Extratog. Begge var belagt med Haandjern. Etpar Dage efter skulde Thomas Ryer føres fra Fængslet til Retsbygningen. I Cellen opførte Thomas Ryer sig overordentlig stille og beskedent. Han samtalte gjerne med sine Vogtere og Fængselspræsten, som to Gange besøgte ham. Efter hans Udtalelser at dømme saa det nu endelig ud til at han resignerede. Han vilde tage sin Straf med Værdighed, sagde han til Præsten, og begynde et nyt Liv efterpaa. Præsten, som var ung, ivrig og ny i Embedet, smigrede sig med, at hans Indflydelse paa den saa sørgelig berømte Fange havde været merkbar. Et godt Frø var nu nedlagt o. s. v. Det var noget som særlig lod til at trykke Thomas Ryer. Eftermiddagen før han skulde i Forhør betroede han sig til en Fangevogter, og Vogteren kunde ikke lade være at høre medlidende paa. Den drevne Forbryder vidste at kunne give en Historie rørende tilbedste. Han fortalte, at han havde et Barn i Berlin, en liden Pige paa fire Aar, som var i Pleie hos en gammel Dame. Ryer fortalte saa vemodsfuldt om dette Barn, at den gamle Fangevogter fik Taarer i Øinene. — Det vilde berolige ham overordentlig, sagde Thomas, hvis han kunde faa underrettet Konen om Situationen. Hans lille Barn maatte ikke tro ham død. — De kunde jo sende et Telegram, sagde Fangevogteren. — Ja, udbrød Ryer, det kunde jeg. Vilde De besørge et saadamt Telegram for mig? Men da blev Fangevogteren betænkelig og svarede, at det kunde han ikke, forinden han havde indhentet Tilladelse hos sine Foresatte. — Nei naturligvis, bemærkede Ryer, det var ikke hans Mening at forlede ham til at gjøre noget galt. Men hvem kunde gi Tilladelse dertil? Fangevogteren tænkte paa sine nærmeste Foresatte og svarede: — Det kunde vel muligens en af Politiassistenterne. — Ja, naturligvis, svarede Ryer, det hele er jo ganske uskyldig, et Telegram angaaende et lidet Barn. Der var intet iveien for at baade Assistenterne og Detektiverne maatte se Telegrammet. Der stak intet hemmeligt under. Forøvrigt, lagde han<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> gxr97mx3qblgwuxkc9wbp7abhk7e6cm 104 121818 315336 287361 2026-03-30T19:40:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til, kan jeg jo tale med Retten herom, naar jeg skal i Forhør. Fangevogteren nikkede hyggeligt og sagde at det kunde han jo. Vogteren gik og lod Ryer alene. Etpar Timer efter, det var netop i Kveldingen, blev en Nøgle stukket i hans Celledør. Det var Præsten som kom for at have en religiøs Samtale med ham. Thomas Ryer modtog Kirkens Mand med Agtelse og Interesse, og han var tilsyneladende meget glad over at faa Besøg. De talte sammen i henved en halv Time. Herunder kom Ryer ind paa Historien med Barnet og han fortalte nu den unge Geistlige det samme som han en Time før havde fortalt Fangevogteren. Præsten gav sin Medfølelse tilkjende og lovede, at han skulde tage sig af Sagen. Men Thomas Ryer vilde paa ingen Maade, at Præsten skulde have noget Bryderi. Han havde bare fortalt Historien om det lille Barn, fordi han vilde vise Præsten, at han dog alligevel ikke var saadant et slet Menneske. Han havde da iallefald Omsorg — Ja, Præsten vilde gjerne bistaa ham i dette Stykke. Det stakkels uskyldige lille Barn maatte der jo sørges for. Han vilde skrive til Selskabet for Straffedes Efterladte i Berlin. Men da sagde Thomas Ryer igjen, at han endelig ikke maatte gjøre sig noget unødigt Bryderi. Det var tilstrækkeligt, naar der blev sendt den gamle Kone et Telegram, og angaaende dette Telegram kunde jo han, Ryer, konferere med en af Politiofficererne, for Eksempel en af Assistenterne. — Ja, det kunde han jo ogsaa, svarede Præsten, hvorefter Samtalen gik i en anden Retning. Men da Fangevogteren kom for at lukke Præsten ud fra Thomas Ryers Celle, begyndte Thomas Ryer igjen at tale om Barnet. Han sagde saa høit, at Fangevogteren kunde høre det: — Ja, saa taler jeg imorgen med Politiassistenten, jeg. Præsten husket ikke i Øieblikket og saa lidt forbløffet op. — De ved, Barnet .. . bemærkede Ryer. — Aa ja, rigtig ja, tal til Politiassistenten, De. — Det skal jeg. Jeg vil tale med ham lige før jeg kommer i Forhør. Saavidt jeg husker har han Kontor i Retsbygningen ved Siden av Forhørsretslokalet. — Javel, javel, gjør det. Efterat have sagt nogle forbindtlige, trøstende Ord, som Ryer paahørte andagtsfuldt, forsvandt Præsten. Da den Geistlige var gaaet, sagde Ryer til Fangevogteren: — Nu er jeg meget glad. Jeg skal faa ordnet dette med Telegrammet. Præsten syntes ogsaa jeg skulde henvende mig til Politiassistenten. Tror De ikke han vil hjælpe mig? — Det tror jeg sikkerlig; han er en meget elskværdig Mand. Saasnart Fangevogteren havde lukket Døren efter sig og ladet Thomas Ryer alene, foregik der en fuldstændig Forandring med Storforbryderen. Det milde og forsagte Udtryk, som indtil da havde hvilet over hans Ansigt, forsvandt. Istedet viste der sig en Trækning omkring Munden og en Rynke over Øinene, som tydet paa Vildhed og Beslutsomhed. Thomas Ryer gik paa listende Trin frem og tilbage i sin lille, trange Celle som en Tiger i Bur. Nu og da knyttede han Hænderne og mumlede nogle rasende Ord paa et eller andet udenlandsk Sprog. Som den internationale Industriridder og Forbryder han var, kunde han tale flere Sprog, bl. a. italiensk. Han talte Fransk med en let Pariser-Boulevardaccent, som en Indfedt. Først Klokken 10, da Lyset i Cellen slukkedes, gik han til Ro. Han sov straks ind. Thomas Ryer havde allerede været paa Benene i flere Timer, da Fangevogteren næste Morgen saa ind til ham. — Den elskværdige gamle Mand stod og saa paa Thomas, medens han spiste Frokost, og Thomas fik da atter Anledning til at anbringe nogle Ord om det stakkels uskyldige lille Barn i Berlin. Han spiste med glimrende Appetit. — Jeg kan trænge det, sagde han, for jeg skal i et langt Forhør. Jeg har desværre et meget stort Synderegister. Men jeg vil føle det som en Befrielse, naar det hele er over. Fangevogteren nikkede og gav ham ret.<noinclude> <references/></noinclude> 2wmh39c1qbmemteewq5aw050yagcmd7 315388 315336 2026-03-31T00:01:27Z Øystein Tvede 3938 315388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til, kan jeg jo tale med Retten herom, naar jeg skal i Forhør. Fangevogteren nikkede hyggeligt og sagde at det kunde han jo. Vogteren gik og lod Ryer alene. Etpar Timer efter, det var netop i Kveldingen, blev en Nøgle stukket i hans Celledør. Det var Præsten som kom for at have en religiøs Samtale med ham. Thomas Ryer modtog Kirkens Mand med Agtelse og Interesse, og han var tilsyneladende meget glad over at faa Besøg. De talte sammen i henved en halv Time. Herunder kom Ryer ind paa Historien med Barnet og han fortalte nu den unge Geistlige det samme som han en Time før havde fortalt Fangevogteren. Præsten gav sin Medfølelse tilkjende og lovede, at han skulde tage sig af Sagen. Men Thomas Ryer vilde paa ingen Maade, at Præsten skulde have noget Bryderi. Han havde bare fortalt Historien om det lille Barn, fordi han vilde vise Præsten, at han dog alligevel ikke var saadant et slet Menneske. Han havde da iallefald Omsorg — Ja, Præsten vilde gjerne bistaa ham i dette Stykke. Det stakkels uskyldige lille Barn maatte der jo sørges for. Han vilde skrive til Selskabet for Straffedes Efterladte i Berlin. Men da sagde Thomas Ryer igjen, at han endelig ikke maatte gjøre sig noget unødigt Bryderi. Det var tilstrækkeligt, naar der blev sendt den gamle Kone et Telegram, og angaaende dette Telegram kunde jo han, Ryer, konferere med en af Politiofficererne, for Eksempel en af Assistenterne. — Ja, det kunde han jo ogsaa, svarede Præsten, hvorefter Samtalen gik i en anden Retning. Men da Fangevogteren kom for at lukke Præsten ud fra Thomas Ryers Celle, begyndte Thomas Ryer igjen at tale om Barnet. Han sagde saa høit, at Fangevogteren kunde høre det: — Ja, saa taler jeg imorgen med Politiassistenten, jeg. Præsten husket ikke i Øieblikket og saa lidt forbløffet op. — De ved, Barnet . . . bemærkede Ryer. — Aa ja, rigtig ja, tal til Politiassistenten, De. — Det skal jeg. Jeg vil tale med ham lige før jeg kommer i Forhør. Saavidt jeg husker har han Kontor i Retsbygningen ved Siden av Forhørsretslokalet. — Javel, javel, gjør det. Efterat have sagt nogle forbindtlige, trøstende Ord, som Ryer paahørte andagtsfuldt, forsvandt Præsten. Da den Geistlige var gaaet, sagde Ryer til Fangevogteren: — Nu er jeg meget glad. Jeg skal faa ordnet dette med Telegrammet. Præsten syntes ogsaa jeg skulde henvende mig til Politiassistenten. Tror De ikke han vil hjælpe mig? — Det tror jeg sikkerlig; han er en meget elskværdig Mand. Saasnart Fangevogteren havde lukket Døren efter sig og ladet Thomas Ryer alene, foregik der en fuldstændig Forandring med Storforbryderen. Det milde og forsagte Udtryk, som indtil da havde hvilet over hans Ansigt, forsvandt. Istedet viste der sig en Trækning omkring Munden og en Rynke over Øinene, som tydet paa Vildhed og Beslutsomhed. Thomas Ryer gik paa listende Trin frem og tilbage i sin lille, trange Celle som en Tiger i Bur. Nu og da knyttede han Hænderne og mumlede nogle rasende Ord paa et eller andet udenlandsk Sprog. Som den internationale Industriridder og Forbryder han var, kunde han tale flere Sprog, bl. a. italiensk. Han talte Fransk med en let Pariser-Boulevardaccent, som en Indfedt. Først Klokken 10, da Lyset i Cellen slukkedes, gik han til Ro. Han sov straks ind. Thomas Ryer havde allerede været paa Benene i flere Timer, da Fangevogteren næste Morgen saa ind til ham. — Den elskværdige gamle Mand stod og saa paa Thomas, medens han spiste Frokost, og Thomas fik da atter Anledning til at anbringe nogle Ord om det stakkels uskyldige lille Barn i Berlin. Han spiste med glimrende Appetit. — Jeg kan trænge det, sagde han, for jeg skal i et langt Forhør. Jeg har desværre et meget stort Synderegister. Men jeg vil føle det som en Befrielse, naar det hele er over. Fangevogteren nikkede og gav ham ret.<noinclude> <references/></noinclude> aos8c5sj0sffaoo6tp298l1ayl375jg 104 121819 315337 287362 2026-03-30T19:45:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Forheørene er sku ofte det værste, sagde han, men pyt, nogle bittelille Timer, og saa er det hele over. I Strafanstalten fik han det i Grunden bra, han var borte fra alverdens Bekymringer, og naar han saa kom ud derfra, var han jo endda en ung Mand, som kunde begynde paa et nyt Liv. — Et nyt og {{sp|hæderligt Li|v}}, lagde Ryer til. Klokken 9 skulde han stilles overfor Forhørsdommeren. Fra Fængslet maatte Fangerne, naar de skulde forhøres, spadserede over en aaben Gaardsplads for at komme ind i Retsbygningen. Alle Fanger blev selvfølgelig paa denne Vandring ledsaget af Vogteren. Fem Minutter før 9 stillet Vogteren i Thomas Ryers Celle. Ryer klaget over Hovedpine, og da han hørte at han skulde over Gaardspladsen, bad han om at faa laane en varm Lue. — Ved den mindste Frysning, sagde han, blir jeg overfaldt af den heftigste Hovedpine. Vogteren svarede, at der ikke var Anledning til at skafte ham nogen varm Lue nu. — Ja, saa maa jeg nøie mig med min egen stive Hat, bemærkede Ryer. Vogteren tyggede lidt paa dette. Ryer greb sig til Hovedet, og der gik et Drag af virkelig Smerte henover hans Ansigt. — Fangerne fremstilles bestandig barhovedet, mumlede Vogteren. — Ja, men der er dog en Bestemmelse, soni siger, at saalænge indtil Dom er falden, skal man ikke tage det saa nøie med en liden Villighed. — Neivel, saa skal jeg hente Deres Hat. Vogteren gik hen i Effektafdelingen og hentede Storforbryderens Hat. Det var en ganske almindelig rund Hat. Et Mærke inde i Pullen viste, at den var kjøbt i Paris. Thomas Ryer takkede for Vogterens Villighed og satte Hatten paa Hovedet. Saa gik han med Fangevogteren ved sin Side ud af Cellen og ned gjennem Fængselstrapperne. De kom ned i det aabne Gaardsrum. Dette Gaardsrum var omgit af mange Meter høie steile Mure, og det skulde synes umuligt for nogensomhelst at undkomme herfra. Alligevel bemærkede Thomas Ryer en Politi mand, som stod henne ved Muren og bemærkede ethvert af hans Skridt. Denne Politimand var Harald Brede. Thomas Ryer smilte ved sig selv. — Saa rædde er de for mig, tænkte han, at de ikke engang føler sig trygge ved sine egne uoverstigelige Mure. Han kom ind i Politikammerbygningen med Vogteren ved sin Side. For at naa over i den Del af Bygningen, hvor Retslokalerne fandtes, maatte de skraa over en Hal. I Døren til denne Hal stod en ny Politimand og vogtede paa Thomas Ryers Skridt. Det var Knut Gribb. Der drog en Rykning gjennem Storforbryderen, men han gik rank og stolt forbi Detektiven, tilsyneladende uden at ofre ham et Blik. Fra Hallen kom de ind i en Korridor, og først da den tunge massive Dør til denne Korridor havde lukket sig efter dem, følte Gribb sig nogenlunde tryg for Fangen. Thomas Ryer saa sig undersøgende om i Korridoren. Han kjendte Lokaliteterne fra før. Han vidste, at den Dør dernede førte ind til det Retslokale, hvor Forhøret over ham om nogle Minutter skulde begynde. De to Døre, som han havde paa høire Haand, førte ud til Politifunktionærernes Kontorer. Langs Væggen tilvenstre løb en bred Træbænk og her sad forskjellige Fanger og ventede paa „Tur“. For hver Fange var der en Vogter. Lyset faldt ind i Korridoren fra et stort Midtvindu. Dette Midtvindu, som forøvrigt laa temmelig høit oppe, var formelig spækket med Jerntremmer. Ved Døren, som førte ind til Korridoren og som Ryer netop var kommet ind af, stod to Kjæmper af Konstabler Vagt. Hvem kunde tænke paa Flugt fra et saadant Sted? Det lod heller ikke til at Thomas Ryer havde den mindste Tanke paa Undvigelse. Derimod havde han atter Tanke for det lille Barn i Berlin. Han spurgte hviskende Vogteren: — Hvor er det Politiassistenten har sit Kontor? Ryer vidste det godt, men han spurgte dog alligevel<noinclude> <references/></noinclude> 19edthd40ohbja9sys8pwi49wru57ka 104 121820 315338 287363 2026-03-30T19:50:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fangevogteren pegte paa den nederste af de to Døre og svarede: — Derind. — Saa vil jeg tale med ham om Telegrammet til Berlin, mumlede Ryer og gik mod Døren. Vogteren fulgte ham didhen, og da Ryer et Øieblik efter forsvandt ind paa Politiassistentens Kontor, blev Vogteren staaende udenfor ved Døren og vente. Ryer lukkede ikke engang Døren i Laas efter sig. Øieblikkelig han var kommet ind paa Kontoret, forandredes hans Optræden. Han var ikke længer den ydmyge, stille Fængselsfange. Han var den velklædte Gentlemand, som søgte Politiofficeren i et eller andet Erinde. Ryer havde planlagt to Maader at gaa frem paa. Hvilken af de to Maader han skulde benytte, afhang af, hvorvidt Politiassistenten kjendte ham eller ikke. Politiassistenten sad ved sit store Bord indenfor Skranken og skrev. Han kastede af gammel Politivane et skarpt, granskende Blik paa den Indtrædende. Da Ryer tog sin Hat af og hilste paa ham, værdig og formelt, reiste Politiofficeren sig fra sin Plads. Thomas Ryer forstod, at Officeren ikke kjendte ham. — Er det Hr. Politiassistent Bugge, spurgte han Ryer talte fransk. Politiofficeren nikkede og svarede ja. Ryer fortsatte paa fransk. — Hr. Politiofficeren har ladet mig kalde. Politimanden saa forbauset paa Ryer og svarede: — Ingenlunde. Tør jeg spørge om Herrens Navn? — Jeg er Forretningsfører for det nye store, franske Circus, svarede Ryer. Han følte efter i sine Lommer og udbrød ærgerlig: — Ja, se nu har jeg glemt mine Visitkort. Nu ja, det er jo ogsaa ligegyldig. Der skulde træffes nogle Aftaler med Politiet angaaende Arrangementet af Tilskuerpladsene, fortsatte han, og saa blev det sagt mig, at De, Hr. Politiofficer, ønskede at tale med mig. — Nei, aldeles ikke, dette kjender jeg ikke det ringeste til. — Ikke det; kanske da Deres Kollega kjender noget til det. Det var iallefald i denne Afdeling, jeg skulde henvende mig, blev det sagt. — Det tror jeg neppe, svarede Politiassistenten, men jeg skal forhøre mig hos min Kollega. Han gik ind i det tilstødende Værelse, hvor den anden Politiofficer befandt sig. Døren blev staaende aaben mellem dette Kontor og hans eget. Men Thomas Ryer havde dog opnaaet at bli alene et Øieblik, og det var dette han havde planlagt. Saasnart Politiofficeren var gaaet ind til sin Kollega, udførte Thomas Ryer nogle Bevægelser saa hurtig, at det knapt tog et Minut. Han brettede Svederemmen paa sin Hat op. Indenfor laa omhyggelig presset et falsk Overskjæg. Det var lavet af det fineste og tyndeste Haar og et Mesterstykke i sit Slags. Ryer blæste paa det og straks løsned Pressingen og Skjægget antog Form. I næste Øieblik havde han fæstet det paa sit Ansigt, hvorved han for en overfladisk Beskuelse blev ukjendelig. I Krogen udenfor Skranken stod en Stumtjener, hvorpaa Politiofficeren havde hængt sin Uniformskappe og sin guldtressede Lue. Uden at gjere den ringeste Støi iførte Ryer sig Kappen og Luen med en Hurtighed som var en Omklædningskunstner værdig. Da han som nævnt ikke havde stængt Døren til Korridoren efter sig, kunde han aabne den lydløst. Udenfor stod Fangevogteren. Fangevogteren tog til Luen, da Ryer gik forbi ham i Officerens Uniform. Han havde ikke gjenkjendt ham. Ryer gik frem igjennem Korridoren. De tilstedeværende Politimænd og Vogtere gjorde Honnør. Forbryderen stak høire Haand ned i Kappelommen. Der laa etpar Handsker i Lommen. De var hvide. Uden Betænkning begyndte han at trække dem paa sig. Thomas Ryers Holdning var saaledes fortræffelig, da han var kommet i Nærheden af Døren, hvor de to kjæmpestore Konstabler stod. Han gik løs og ledig med en ligegyldig, lidt slængende Gang, som en hvilkensomhelst Politiofficer, der er ifærd med at forlade sit Kontor.<noinclude> <references/></noinclude> 7upxocnzzunvl28iwpcj6mszl2f1b67 104 121821 315339 287364 2026-03-30T19:55:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Konstablerne ved Døren skjænkede ikke hans Ansigt nogen Opmærksomhed. Det lysebrune Overskjæg gjorde det almindeligt og uudpræget. Men derimod saa de Uniformen. Medens den ene Konstabel høflig aabnede Døren for Thomas Ryer, gjorde den anden Honnør. Ryer skraaede hurtig over Hallen, hvor i Øieblikket ikke nogen anden end en Portvagt og en Civilist befandt sig. Som Svar paa Portvagtens stramme Hilsen førte han en hvid, behandsket Finger til Lueskyggen. Han gik nedover den brede Stentrappe uden at paaskynde sine Skridt eller i mindste Maade vise Tegn til Nervøsitet. Han var i Besiddelse af en Jernkoldblodighed, som ikke tillod ham at overile sig. Og se — i det samme han var kommet ned paa Fortauget rullede en lukket Vogn langsom forbi. Opmerksomme lagttagere vilde ha lagt mærke til, at den lukkede Vogn allerede flere Gange havde rullet forbi Politikammerbygningen. Men denne Morgenstund fandtes der ingen opmerksomme lagttagere i Nærheden. Knut Gribb, som var blit beroliget ved at se Thomas Ryer forsvinde indenfor Korridorens mægtige Jerndør, var gaaet op til sit Kontor for at studere Akterne i en elendig almindelig Tyveriaffære og Harald Brede sad for Øieblikket i Signalafdelingen og beskjæftigede sine Tanker med de sidste kriminalistiske Afhandlinger over Bertillons System. Den lukkede Vogn svingede op i en mennesketom Sidegade og Thomas Ryer fulgte efter. Vognen behøvede ikke at stanse, forat han kunde stige ind. Det var et Sekunds Sag for ham at aabne Vogndøren, smutte ind og lukke Døren efter sig igjen. Inde i Vognen fandt han en Kuffert, som han straks aabnede. — — Men i Retsbygningen blev der imidlertid vældig Forskrækkelse. Politiassistenken vendte tilbage fra sin Kollega og fandt sit Kontor tomt. Hans Øine stødte paa den tomme Frakkehænger og hans Aasyn forfærdedes. Han rev Døren op til Korridoren og raabte: — Her har været en Tyv inde hos mig! — En Tyv! Politimænd og Vogtere stimlede sammen om ham. — En Mand har løbet afsted med min Uniformsfrakke, fortsatte han. Men Thomas Ryers Vogter trængte sig hurtig ind i Politiofficerens Kontor. En forfærdelig Anelse havde overfaldt ham. Og da han fik se, at Kontoret var tomt, strøg en Dødens Bleghed over hans Ansigt. — Thomas Ryer, mumlede han og støttede sig ved Væggen for ikke at falde omkuld, han skulde ind og tale med Dem om et Telegram. — Hvad er det De siger Mand! brølte Officeren, var det Thomas Ryer, som var inde hos mig? — Ja, hviskede Fængselsbetjenten. — Men saa er han jo flygtet. Død og Plage, løb efter ham. Afsted, afsted! Der blev en voldsom Trampen omkring med grove Politistøvler, der blev kimet med Klokker og pebet i Varselspiber. Men Thomas Ryer var og blev borte. Og saa løb den Nyhed med Lynets Hurtighed fra Kontor til Kontor i Politiets Bygning, at nu var den farlige Thomas Ryer paa Frifod i Kristiania. Lad os imidlertid følge Forbryderen selv i den lukkede Vogn. Han aabnede Kufferten, som han fandt paa Forsædet og udtog af denne forskjellige Klædningsstykker, en blond Paryk og et lyst Overskjæg. Medens Vognen var i Fart, klædte han sig om. Da han var færdig, raabte han noget gjennem Kalesjen til Kusken, og et Minut efter stansede Vognen udenfor City-Passagen. Ryer steg ud med Kufferten i Haanden. Det var en ganske let liden gul Haandkuffert. Ryer gik gjennem hele City-Passagen, svingede op i Grænsen og tog Retning mod Egertorvet. Her kjøbte han Morgenaviserne af en liden Avisgut, tog Plads i en almindelig Drosche og bad Kusken kjøre til Bygdø Allé. Vognen kjørte gjennem Karljohan. Selv ikke det skarpeste, mest inkvisitoriske Politieøie vilde i den lyshaarede, blonde Herre som saa ligegyldig sad tilbagelænet i Droschen, klædt i en diskret engelsk Dres, ha gjenkjendt Thomas Ryer. Der var knapt gaaet et Kvarter efter hans<noinclude> <references/></noinclude> g53cnmlq2tm5ttnstdd672fg6ebumo9 104 121822 315340 287365 2026-03-30T19:59:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Undvigelse. Thomas Ryer tændte en Havaneser, bredte en af Aviserne ud og begyndte at læse. Dagens Sensation, Storforbryderen Thomas Ryers Arrestation og Bedrifter, meldte ham imøde med svære, svarte Overskrifter. Men han hoppede over det lange Stykke som fuldstændig uinteressant Læsestof. Istedet fangedes hans Opmerksomhed af et Telegram fra England om Derbyveddeløbet, som netop var endt med en stor Overraskelse. En fuldstændig ny Hest havde vundet Prisen Thomas Ryer spekulerede en Stund paa om hans Agent i London havde havt Tæften af den nye Favorit Saa læste han videre. Børstelegrammerne syntes at interessere ham. Paa Forsædet i hans Vogn stod en liden, gul Haandvædske. I denne Haandvædske laa Politiofficerens Uniformsfrakke og Lue. {{---}} {{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Ekspeditionschefen.'''}} Omtrent fjorten Dage efter Thomas Ryers Flugt kom en lidt tykfalden, velklædt Herre busende ind i Opdagelsesafdelingen. Han optraadte meget nervøst og bad om at faa tale med Detektiven Knut Gribb. Medens Detektiven blev hentet stod den tykke Herre og gned Lommetørklædet mod Panden, som drev af Sved. Alt i et hørte man ham mumle: — Dette er dog det værste jeg har hørt. Det er dog aldeles utroligt — — — Da Knut Gribb kom, saa han straks at noget alvorligt var paafærde. Han bad Herren følge med ind i Opdagerens private Kontor. De lukkede Døren efter sig og den velklædte Herre, som forøvrigt havde Guldbriller, fortalte en mærkelig Historie. Men for ret at kunne forstaa denne Hlistorie, maa vi gaa nogle Dage tilbage i Tiden. — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — I Bogstadveien var et fem-Etages Beboelseshus under Bygning. Omkring paa Stilladsene færdedes en Mængde Murere. Første og anden Etage holdt man allerede paa at indrede, men paa Loftet var man ikke kommet længere end til Skelettet. Gaarden vilde dog først staa fuldt færdig om halvanden Maaneds Tid. Paa Tomten ved Siden af Bygningen røg det af flere Kalkleier. En noksaa bred Stige førte op gjennem den Del af Stilladsen, som laa til Gaden. Et ganske lavt Gjærde skilte Byggepladsen fra Gaden, men i dette Gjærde var der en temmelig bred Port, som bestandig stod aaben. Ud og ind ad denne Port gik stadig Arbeidere og Formænd og idetheletaget Folk, som havde med Bygningen at gjøre. Ved Siden af Porten, indenfor Gjærdet, var der opført et lidt improviseret Bræddeskur, hvor Bygmesteren havde sit Kontor, fyldt af Karter og Overslag. Nu og da kom Arkitekten for at tilse Arbeidet. Enkelte Gange kunde Folk fra Gaden stikke indom Porten og se en Stund paa Arbeidet. Endskjønt der stod en Plakat „Uvedkommende forbydes Adgang udenfor, var Bygmesteren dog ikke saa nøie med at overholde dette drastiske Forbud. Han var en meget venlig og meget snakkesalig Mand, og kunde en og anden Gang like at slaa af en Passiar med en saadan tilfældig nysgjerrig Besøgende, som da gjerne spurgte om, naar Bygningen blev færdig, hvem der eiede den, hvor mange Mursten der gik med og lignende Spørgsmaal. En Morgen, medens Bygmesteren staar i Porten og ser udover Gaden, passerer en fin Herre forbi. Det er en lidt ældre Gentlemand. Hans Haar er allerede graanet over Ørene og Tindingerne. Han ser ud til at være en Advokat eller Embedsmand, for han bærer en velspækket Portefølje under Arnien. Da det netop den Morgen er overskyet og truer med Regn, spadserer den gamle Herre med en Paraply vippende i Armen. Han er sortklædt, har Laksko og tripper let henover Sølepytterne. Han gaar forbi Byggestedet, kaster saavidt et<noinclude> <references/></noinclude> 9pzeebpckrh0zojfa32yx0j340ik4bl 315342 315340 2026-03-30T20:02:07Z Øystein Tvede 3938 315342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Undvigelse. Thomas Ryer tændte en Havaneser, bredte en af Aviserne ud og begyndte at læse. Dagens Sensation, Storforbryderen Thomas Ryers Arrestation og Bedrifter, meldte ham imøde med svære, svarte Overskrifter. Men han hoppede over det lange Stykke som fuldstændig uinteressant Læsestof. Istedet fangedes hans Opmerksomhed af et Telegram fra England om Derbyveddeløbet, som netop var endt med en stor Overraskelse. En fuldstændig ny Hest havde vundet Prisen Thomas Ryer spekulerede en Stund paa om hans Agent i London havde havt Tæften af den nye Favorit Saa læste han videre. Børstelegrammerne syntes at interessere ham. Paa Forsædet i hans Vogn stod en liden, gul Haandvædske. I denne Haandvædske laa Politiofficerens Uniformsfrakke og Lue. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Ekspeditionschefen.'''}} Omtrent fjorten Dage efter Thomas Ryers Flugt kom en lidt tykfalden, velklædt Herre busende ind i Opdagelsesafdelingen. Han optraadte meget nervøst og bad om at faa tale med Detektiven Knut Gribb. Medens Detektiven blev hentet stod den tykke Herre og gned Lommetørklædet mod Panden, som drev af Sved. Alt i et hørte man ham mumle: — Dette er dog det værste jeg har hørt. Det er dog aldeles utroligt — — — Da Knut Gribb kom, saa han straks at noget alvorligt var paafærde. Han bad Herren følge med ind i Opdagerens private Kontor. De lukkede Døren efter sig og den velklædte Herre, som forøvrigt havde Guldbriller, fortalte en mærkelig Historie. Men for ret at kunne forstaa denne Hlistorie, maa vi gaa nogle Dage tilbage i Tiden. — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — I Bogstadveien var et fem-Etages Beboelseshus under Bygning. Omkring paa Stilladsene færdedes en Mængde Murere. Første og anden Etage holdt man allerede paa at indrede, men paa Loftet var man ikke kommet længere end til Skelettet. Gaarden vilde dog først staa fuldt færdig om halvanden Maaneds Tid. Paa Tomten ved Siden af Bygningen røg det af flere Kalkleier. En noksaa bred Stige førte op gjennem den Del af Stilladsen, som laa til Gaden. Et ganske lavt Gjærde skilte Byggepladsen fra Gaden, men i dette Gjærde var der en temmelig bred Port, som bestandig stod aaben. Ud og ind ad denne Port gik stadig Arbeidere og Formænd og idetheletaget Folk, som havde med Bygningen at gjøre. Ved Siden af Porten, indenfor Gjærdet, var der opført et lidt improviseret Bræddeskur, hvor Bygmesteren havde sit Kontor, fyldt af Karter og Overslag. Nu og da kom Arkitekten for at tilse Arbeidet. Enkelte Gange kunde Folk fra Gaden stikke indom Porten og se en Stund paa Arbeidet. Endskjønt der stod en Plakat „Uvedkommende forbydes Adgang udenfor, var Bygmesteren dog ikke saa nøie med at overholde dette drastiske Forbud. Han var en meget venlig og meget snakkesalig Mand, og kunde en og anden Gang like at slaa af en Passiar med en saadan tilfældig nysgjerrig Besøgende, som da gjerne spurgte om, naar Bygningen blev færdig, hvem der eiede den, hvor mange Mursten der gik med og lignende Spørgsmaal. En Morgen, medens Bygmesteren staar i Porten og ser udover Gaden, passerer en fin Herre forbi. Det er en lidt ældre Gentlemand. Hans Haar er allerede graanet over Ørene og Tindingerne. Han ser ud til at være en Advokat eller Embedsmand, for han bærer en velspækket Portefølje under Arnien. Da det netop den Morgen er overskyet og truer med Regn, spadserer den gamle Herre med en Paraply vippende i Armen. Han er sortklædt, har Laksko og tripper let henover Sølepytterne. Han gaar forbi Byggestedet, kaster saavidt et <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> ekuvkfe90m7bsv6exwyiw93lfq4jtmd 104 121823 315344 287366 2026-03-30T21:20:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Blik ind gjennem Porten, men stanser ikke og gaar videre. Tilfældigvis staar ogsaa Bygmesteren i Porten Klokken tre. Da ser han, at den fine Herre kommer gaaende igjen; — men denne Gang fra den modsatte Kant. Han er tydeligvis nu paa Hjemveien fra sit Kontor. Nu ser han slet ikke ind paa Byggepladsen, men gaar hurtig videre, som om han længtet efter sin Middag med efterfølgende Middagslur. Da Bygmesteren den næste Morgen ved 9-Tiden ser ud af det lille Vindu i sit Breddeskur, opdager han igjen den fine Herre. Han lægger udtrykkelig Mærke til ham, fordi Herren tripper saa forsigtig og ser saa fin ud. Bygmesteren ser paa sit Ur. — Syv Minutter paa ni, akkurat, mumlede han ved sig selv. Han har nu fattet en Slags uforklarlig Interesse for den gamle Herre, og ser efter ham ogsaa Klokken tre. Ganske rigtig. Der kommer han gaaende, stille og forsigtig som en Statsraad. Han kaster et Blik ind paa Byggepladsen og ser paa Bygmesteren, som uvilkaarlig hilser. Da nikker den gamle Herre og fører sine fine behandskede Fingre op til sin Cylinder. Saadan kom og gik den gamle Herre forbi Byggepladsen hver Dag i en hel Uge. Nøiagtig Klokken syv Minutter paa ni passerte han Porten for nedadgaaende og Klokken ti Minutter over tre vendte han tilbage igjen. Arbeiderne begyndte at kalde ham for „Uret“. De rettede sine Klokker efter ham og Bygmesteren hilste, naar han saa ham passere. Det lod til at den fine gamle Herre fattede mere og mere Interesse for Bygningen. Han undlod nu aldrig at kaste et Blik ind paa Byggepladsen. En enkelt Gang stansede han et Sekund eller to. Paa den tiende Dag, det var en Mandag Morgen Klokken ni, hilste Bygmesteren særlig ærbødig paa den gamle Herre. Da fandt han sig beføiet til at stanse og slaa af en liden Passiar — Goddag, kjære Ven, sagde han nedladende og stirrede op mod den ufærdige Bygning, det er nok et rent Palads, De bygger der. — Aa ja, svarede Bygmesteren, Huset blir noksaa stort. Men saa koster det ogsaa mange Penge. — Ja, det kan jeg tænke. Hvormeget koster det, mener De. — Aa, en halvandet hundrede Tusen. — Se, se, nei virkelig. Det maa være vanskeligt at bygge et saadant Hus. — Aa nei, ikke naar man har Tegninger at bygge efter. — lkke det. Nei, jeg kan tænke det. Hvem er det som har leveret Tegningerne? — Arkitekt Arnesen. — Jasaa, virkelig. Herren tog sit Guldur op af Lommen. — Nei, jeg maa nok til mit Kontor, sagde han. Godmorgen, kjære Ven. — Godmorgen, Hr. æ—æ— Bygmesteren tænkte paa denne Maade at faa vide, hvad den fine Herre var, men Herren trippede fra ham med et elskværdigt Nik og lod Vinket ubesvaret. Saa gik der etpar Dage, hvor den fine Herre ikke stansede op udenfor Porten. Men „Uret“ blev bemerket som sedvanlig og Arbeiderne stillede Klokkerne efter ham. Han var præcis paa Sekundet bestandig. To Gange om Dagen saaes han. Endelig en Morgen Klokken ni stansede han igjen og slog af en naadig Passiar med Bygmesteren. — Skal Fasaden være hvid, kjære Ven? spurgte han, idet han bemærkede, at man allerede var begyndt med at kalklægge Bygningen. — Ja, svarede Bygmesteren og smilede ad den fine Herres naive Spørgsmaal, Fasaden skal bli hvidkalket. — Nei, jaasaa, hvor interessant, Herren pegte med sin Stok hen paa en af Kalkbingerne. — Er det dette, man smører udenpaa Stenen? spurgte han. — Ja, det er Kalken. — Det tænkte jeg. ben bæres af Murerne paa Ryggen. — Ja, hi—hi. — Der skal vel mange Mursten til et saadant Hus?2 — Jo, Hr. æ—æ— svært mange. Flere Millioner. — Nei, hvad siger De. Virkelig. Og Stenene lægges ovenpaa hinanden og ved Siden af hinanden<noinclude> <references/></noinclude> p8ei0bfc57ygupbhnty13y613p1ixgs 104 121824 315345 287367 2026-03-30T21:25:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en efter en, indtil Bygningen er færdig. Ja, saaledes er det taalmodige Arbeide. Hvor mange Folk beskjæftiger De? — En tredive Stykker, Hr. —æ— — saa mange, det var svært. Hvad har disse Arbeidere i Gage Bygmesteren maatte kvæle et nyt Smil. {{sp|Gag|e}} havde han sagt. — De tjener sine fem Kroner Dagen, Hr. — — Advokat, forsøgte han sig. — Det var ikke daarlig. Almuen tjente sandelig ikke saa meget for 20—30 Aar siden. Men saadan er det. Tiderne forandrer sig. Jeg skulde ha Lyst til at se Bygningens Indre. — Vil ikke Advokaten gaa indenfor spøgte Bygmesteren, og slog indbydende ud med Haanden. — Tak ikke nu (Gulduret kom op). Jeg maa paa Kontoret. Kun kald mig ikke Advokat. Jeg er Ekspeditionschef. Hvad heder De min gode Mand? — Hendriksen. — Se, se, farvel, min kjære Hendriksen. — Farvel, Hr. Ekspeditionschef. Bygmesteren undrede sig ikke saa lidet over den fine Herres nedladende Væsen, som tog sig saa besynderlig ud i denne demokratiske Tid. Men samtidig glædet han sig over, at ha truffet en Mand af den rigtig gamle og rigtig fine Type. Og hvor han snakkede henrivende usagkyndig. I Løbet af Dagen fik Arbeiderne lidt efter lidt vide, at „Uret“ var Ekspeditionschef. Vistnok i Udenrigsdepartementet, blev der lagt til. En meget fin Diplomat, Ven af Hoffet Saa gik der etpar Dage, hvor Ekspeditionschefen bare spadserede forbi og løftede paa sin skinnende Cylinder til Svar paa de ærbødige Hilsener, som sendtes ham indefra Porten. Tilslut var det ikke bare Bygmesteren, som hilste paa den gamle Herre. Ogsaa Arbeiderne hilste paa ham. Man følte sig lidt smigret over den Interesse, han lagde for Dagen, men tiltrods derfor moret man sig ogsaa i Stilhed over ham En af Murerne, som havde mimisk Talent, og som var Førstekomiker i „Murernes dramatiske Forening“, efterabede ham i Fritiderne. Han førte Fingrene til sin smudsige Hattebrem og sagde: — Goddag, min kjære Hendriksen, er ikke snart Huset færdig. Er det Mursten, disse firkantede Stykker kaldes? Latter og Fnisen blandt de andre Arbeidere. — Hvad er det man smører udenpaa Bygningen? Er det Kalk? Stor Latter. — Men hvorledes faar de Piberne anbragt oppe paa Taget, min gode Mand? Bærer Almuen Piberne didop paa sine Skuldre? Vældig Munterhed. Saaledes gjorde Arbeiderne i sine Fristunder Nar af den gamle Herre, men de likte ham i Grunden godt. Og de kom til at like ham dobbelt godt, efter det som hændte Lørdag den 7de November. {{---}} {{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Ekspeditionschefens Ven.'''}} Lørdag den 7de November hændte følgende: Allerede saa tidlig som Klokken halv ni om Morgenen stod til Bygmesterens uudsigelige Overraskelse Ekspeditionschefen smilende udenfor Porten. — Hr. Ekspeditionschefen er tidligere paa Farten idag, bemærkede Bygmesteren. — Ja, min kjære Hendriksen, jeg fik Lyst til at se Bygningsmethoden paa nærmere Hold. Man maa jo lære saa længe man lever. Hahaha. Ekspeditionschefen lo en stille, fin og aristokratisk Latter. — Det skal være mig en Ære, sagde Hendriksen, at vise Hr. Ekspeditionschefen omkring. — Nei, nei, min gode Hendriksen, fremforalt ikke noget Bryderi. Jeg liker helst at gaa alene. Men det blev alligevel til, at Hendriksen fulgte med ham. — Ekspeditionschefen var uhyre interesseret og fremkastet en Mængde Spørgsmaal. Enkelte af disse Spørgsmaal fremkaldte Smil paa Bygmesterens Ansigt. Den fine Herre hilste meget nedladende paa Arbeiderne, som han gik forbi under Vandringen omkring i Bygningen. Han spurgte om enkeltes Navne og da altid paa den elskværdigste Maade. — Hvad heder De, min Ven spurgte han en af Murerne.<noinclude> <references/></noinclude> td81gsaaxud0xxwdfjx29190wb8scke 315347 315345 2026-03-30T21:27:10Z Øystein Tvede 3938 315347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>en efter en, indtil Bygningen er færdig. Ja, saaledes er det taalmodige Arbeide. Hvor mange Folk beskjæftiger De? — En tredive Stykker, Hr. —æ— — saa mange, det var svært. Hvad har disse Arbeidere i Gage Bygmesteren maatte kvæle et nyt Smil. {{sp|Gag|e}} havde han sagt. — De tjener sine fem Kroner Dagen, Hr. — — Advokat, forsøgte han sig. — Det var ikke daarlig. Almuen tjente sandelig ikke saa meget for 20—30 Aar siden. Men saadan er det. Tiderne forandrer sig. Jeg skulde ha Lyst til at se Bygningens Indre. — Vil ikke Advokaten gaa indenfor spøgte Bygmesteren, og slog indbydende ud med Haanden. — Tak ikke nu (Gulduret kom op). Jeg maa paa Kontoret. Kun kald mig ikke Advokat. Jeg er Ekspeditionschef. Hvad heder De min gode Mand? — Hendriksen. — Se, se, farvel, min kjære Hendriksen. — Farvel, Hr. Ekspeditionschef. Bygmesteren undrede sig ikke saa lidet over den fine Herres nedladende Væsen, som tog sig saa besynderlig ud i denne demokratiske Tid. Men samtidig glædet han sig over, at ha truffet en Mand af den rigtig gamle og rigtig fine Type. Og hvor han snakkede henrivende usagkyndig. I Løbet af Dagen fik Arbeiderne lidt efter lidt vide, at „Uret“ var Ekspeditionschef. Vistnok i Udenrigsdepartementet, blev der lagt til. En meget fin Diplomat, Ven af Hoffet Saa gik der etpar Dage, hvor Ekspeditionschefen bare spadserede forbi og løftede paa sin skinnende Cylinder til Svar paa de ærbødige Hilsener, som sendtes ham indefra Porten. Tilslut var det ikke bare Bygmesteren, som hilste paa den gamle Herre. Ogsaa Arbeiderne hilste paa ham. Man følte sig lidt smigret over den Interesse, han lagde for Dagen, men tiltrods derfor moret man sig ogsaa i Stilhed over ham En af Murerne, som havde mimisk Talent, og som var Førstekomiker i „Murernes dramatiske Forening“, efterabede ham i Fritiderne. Han førte Fingrene til sin smudsige Hattebrem og sagde: — Goddag, min kjære Hendriksen, er ikke snart Huset færdig. Er det Mursten, disse firkantede Stykker kaldes? Latter og Fnisen blandt de andre Arbeidere. — Hvad er det man smører udenpaa Bygningen? Er det Kalk? Stor Latter. — Men hvorledes faar de Piberne anbragt oppe paa Taget, min gode Mand? Bærer Almuen Piberne didop paa sine Skuldre? Vældig Munterhed. Saaledes gjorde Arbeiderne i sine Fristunder Nar af den gamle Herre, men de likte ham i Grunden godt. Og de kom til at like ham dobbelt godt, efter det som hændte Lørdag den 7de November. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Ekspeditionschefens Ven.'''}} Lørdag den 7de November hændte følgende: Allerede saa tidlig som Klokken halv ni om Morgenen stod til Bygmesterens uudsigelige Overraskelse Ekspeditionschefen smilende udenfor Porten. — Hr. Ekspeditionschefen er tidligere paa Farten idag, bemærkede Bygmesteren. — Ja, min kjære Hendriksen, jeg fik Lyst til at se Bygningsmethoden paa nærmere Hold. Man maa jo lære saa længe man lever. Hahaha. Ekspeditionschefen lo en stille, fin og aristokratisk Latter. — Det skal være mig en Ære, sagde Hendriksen, at vise Hr. Ekspeditionschefen omkring. — Nei, nei, min gode Hendriksen, fremforalt ikke noget Bryderi. Jeg liker helst at gaa alene. Men det blev alligevel til, at Hendriksen fulgte med ham. — Ekspeditionschefen var uhyre interesseret og fremkastet en Mængde Spørgsmaal. Enkelte af disse Spørgsmaal fremkaldte Smil paa Bygmesterens Ansigt. Den fine Herre hilste meget nedladende paa Arbeiderne, som han gik forbi under Vandringen omkring i Bygningen. Han spurgte om enkeltes Navne og da altid paa den elskværdigste Maade. — Hvad heder De, min Ven spurgte han en af Murerne. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> asyn59yrw9wo02g924r2adsr1nf4ei7 104 121825 315348 287368 2026-03-30T21:33:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Karl Rikard Wilhelmsen, svarede Mureren — Nei, virkelig, det var pene Navne. Har De været Stenmurer længe?” Ekspeditionschefen kaldte det ikke bare for Murer men for „Stenmurer“. — I fem Aar, svarede Karl Rikard Wilhelmsen. — Det var en lang Tid. Synes De Arbeidet er interessant? — Man maa jo arbeide for at leve. — Det var en udmærket Læresætning, min unge Ven, det maa ogsaa vi andre. Afsides til Hendriksen tilføiet han — men saa høit, at de nærmeststaaende Arbeidere kunde høre det: — Det var mærkelig, hvor oplyst Almuen er blit i det sidste. Og saa dannet i sin Fremtræden. Særdeles interessant. Hm. Hvad er dette? — Det er en Skorstenspibe, Hr. Ekspeditionschef. — Virkelig, hvor interessant. Og dette? — En Brandmur, Hr. Ekspeditionschef. — En Brandmur, jassaa. Det er svært, hvor den er tyk. — Brandmurene er bestandig tykke. — Nei, jassaa, er de det; det var svært interessant. Saaledes passiarende til Bygmesterens store Underholdning gik han rundt en Times Tid. Han undlod aldrig at spørge om Arbeidsformændenes Navne. Og til hvert Navn, han hørte, sagde han: — Det var et pent Navn. Eller: — Nei, jassaa, hvor interessant. Bygmesteren maatte erkjende, at han var uhyre fin og uhyre fjollet. Men én Ting forbløffede den gode Bygmester. Og det var, at Ekspeditionschefen — han skulde dog være en Mand paa henved de seksti — klatrede meget let og meget behændig opover og nedover Stilladsernes steile Trapper. Hver Gang Bygmesteren vilde støtte ham frabad han sig det med den Bemærkning, at det var aldeles unødvendig, han kunde saa godt selv. Han var vandt til at klatre i Fjeld. Haha, gammel Bergbestiger. Da de var kommet ned paa Gaardspladsen igjen og Ekspeditionschefen havde faaet Rede paa forskjellige Slags Materialier som laa der, spurgte han næsten hviskende: — Jeg har hørt, at endel af Deres Arbeidere skal være Socialister. Hvorleds forholder det sig? — De hører til Fagforeningen allesammen, Hr. Ekspeditionschef. — Ih, Gud sig forbarme. Nu ja, det er alligevel pene Folk, meget hæderlige og pene Folk. Den fordærvelige socialistiske Bevægelse maa alligevel ikke være saa nedbrydende for Almuens Karakter, som jeg hidtil har troet. — Utvilsomt ikke, Hr. Ekspeditionschef. — Neivist. Netop min Mening. Hvad var det jeg vilde ha sagt. Hm. Hm. — — — Bygmesteren forstod, at Ekspeditionschefen vilde frem med noget. Endelig kom det. — Jeg har virkelig tilbragt en behagelig og lærerig Time, sagde den gamle Herre, jeg er næsten blit en fuldendt Bygmester. Jeg vil begynde at konkurrere med Dem, haha. Nu, ja, hvad jeg vilde ha sagt: De tar det vel ikke fornærmelig op om jeg afgir et ganske lidet Vederlag som en Tak for den behagelige Time, jeg har havt. Et lidet Bevis paa — — — Hvad mig selv angaar, afbrød Bygmesteren lidt stødt, saa — — — — Men Herren holdt begge sine fine, ringbesatte Hænder afværgende op. — Nei, nei, raabte han, det er aldeles ikke Meningen. Jeg vil paa ingen Maade forsøge, at — — — Jeg mener selvfølgelig Arbeiderne, Almuen — — — Det er jo Lørdag idag. De kan ha godt af et lidet Glas, en liden Opmuntring. Jeg mener det jo saa godt. — Hr. Ekspeditionschefen er altfor elskværdig, sagde Bygmesteren. Men Ekspeditionschefen trak sin Ruslæders Lommebog op og lagde fem næsten helt nye Tikronesedler i Bygmesterens Haand. — Jeg haaber Arbeiderne drikker min Skaal, sagde han smilende. — Det tør jeg love for, at de gjør, svarede Bygmesteren, maa jeg takke ærbødigst paa Arbeidernes Vegne. — Det er godt, det er godt. Men her her, jeg vil virkelig en Dag tage en Ven med og se paa Bygningen endnu engang. Det kan være morsomt ogsaa at faa et lidet Indblik i praktiske Bedrifter. Det har sandelig ikke vi gamle Kammerherrer havt videre Anledning til tidligere.<noinclude> <references/></noinclude> mn7ikr3lqere3goqgav6mebjthcyblk 104 121826 315349 287369 2026-03-30T21:41:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hr. Ekspeditionschefen er ogsaa Kammerherre — Ja. Men da stiller jeg som en ufravigelig Betingelse, at De, min kjære Ven, ikke optager Deres kostbare Tid med at følge os rundt, saaledes som De har fulgt mig idag. — Aa, hvad det angaar — — — — Nei, nei, ingen Indsigelse, det er virkelig en ufravigelig Betingelse. — Kammerherrens Ønske skal bli respekteret. — Tak, det er meget venligt af dem, min gode Mand. Saa haaber jeg at min Ven og jeg er velkommen. — Hr. Eksp Hr. — — — Kammerherren er altid velkommen. — Tak, tak. Farvel. — Farvel. Og Kammerherren trippede forsigtig over Pytterne for ikke at tilsøle sine glinsende Laksko. Han maatte ha taget sig fri fra sit Kontor idag, for han gik ikke nedover. Han gik den samme Vei tilbage, som han var kommet. Da han var gaaet fremover Gaden i nogle Minutter svingede han tilvenstre. Han stansede udenfor et prægtigt fire-etages Beboelseshus, kastede et Blik paa sit Ur, og gik derefter ind i Huset. Da han var kommet til anden Etage, trak han en Nøgle frem af sin Vestelomme. paa Entredøren stod der et Messingskilt, gulnet af Ælde og Fornemhed., Messingskiltet bar denne Inskription i gammeldagse, snirklede Bogstaver: {{ramme|{{c|C. F. P. {{sperret|Christi|e.}}<br> {{liten|Ekspeditionschef, Kammerherre.}}|bthickness=2px}}}} Den gamle Herre laaste Døren op og traadte ind i en elegant møbleret Leilighed. Da han var kommet indenfor og havde stængt Døren efter sig, forsvandt pludselig det ældede Udtryk i hans Ansigt og hans Duknakkethed forsvandt og gav Plads for ungdommelig Flasticitet. Han gik hen foran Speilet, slog Hænderne sammen og begyndte at le, en rungende, overgiven Latter, som ljomede gjennem Stuen. — — — — Men om Aftenen, da Arbeiderne til sin Lønning hver fik en liden Del af Ekspeditionschefens Gratiale, blev der megen Glæde blandt dem. Samtidig fik de vide, at Ekspeditionschefen ogsaa var Kammerherre. De besluttede at besætte en nærliggende større Restauration og øde Kammerherrens Penge. Den generøse Givers Skaal blev drukket under Begeistring. Der hersket en almindelig Mening om, at de gamle, aristokratiske Gentlemænd, deres latterlige, nedladende Væsen tiltrods, dog var nogle Pokkers Karle Og denne var vist af rette Sorten, Ekspeditionschef og kammerherre — — — Før Arbeiderne skiltes, følte de sig overbevist om, at han var Storkors af St. Olaf, en nær Ven af Kongehuset og kanske forhenværende Ministerchef. — Men hvad heder han? var der en som spurgte. — Ja, hvad heder han² Arbeiderne saa studsende paa hinanden. Nei, det var der ingen som vidste. Men han maatte være af ældgammel Adel. Det var iallefald en pudsig Fyr. Kom han igjen mon? Han kom igjen. Mandagen efter gik Ekspeditionschefen som sædvanlig til sit Kontor præcis Klokken syv Minutter før ni. „Uret“ havde gjenoptaget sin Virksomhed. Tirsdag gik han ogsaa forbi til bestemt Tid. Men Onsdag stod han udenfor igjen og ved hans Side stod en Mand, som hverken Bygmesteren eller nogen af Arbeiderne mindedes at have seet før. Det var en tykfalden, velklædt, lidt bevægelig udseende Herre med Guldbriller. Bygmesteren tænkte straks, da han fik se de to sammen: — Se der har vi da tydelig nok den gamle og den nye tid. Hvilken Forskjel er der ikke paa den fine, korrekte aristokratiske Kammerherre og den kjøbmandsmæssig udseende, noget rødsprængt Herre ved hans Side. Kunde denne være hans Ven, som han havde talt om sidst. Jo, det maatte være det, for nu sagde Kammerherren til sin Ledsager: — Ja, min kjære Ven, skal vi saa se paa Greierne. Det gav et lidet Sæt i Bygmesteren. Kammer-<noinclude> <references/></noinclude> 2him1flg644q356xyu85u9rq9m0bmjm 104 121827 315350 287370 2026-03-30T21:46:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>herren havde sagt „Greierne“. Et saa vulgært Ord havde han dog aldrig benyttet. Herren med Guldbrillerne nikkede. Bygmesteren nærmede sig og hilste ærbødigt. Kammerherren sagde: — Ja, De behøver ikke at følge med, Hendriksen. Med et lidt spøgefuldt Smil lagde han til: — Jeg er jo ligesaa godt kjendt som De. Det er Bygmester Hendriksen, præsenterte han, det er Overretssagfører Øvergaard fra Smaalenene. — Vi skal se paa Tegningerne Deres siden, Hendriksen, sagde Kammerherren, vil De være saa elskværdig at lægge dem frem. — Javel, Hr. Kammerherre. Kammerherren tog sin Ledsager gemytlig under Armen og saa spadserte de ind i Bygningen. Det var paafaldende, hvordan Overretssagføreren besaa alt med Interesse og det var ganske mærkeligt, hvordan Kammerherren kunde forklare. Enkelte Ytringer blev tilfældigvis opfattet af. forbipasserende Arbeidere, som forundret sig over, at Kammerherren, naar det kom til Stykket, slet ikke var saa usagkyndig alligevel. Kammerherren undlod ikke at tiltale flere, særlig Arbeidsformændene med Venlighed. Han spurgte dem gjerne om et eller andet, hvordan det stod til og lignende. Nogle svarede da: — Tak, godt, Hr. Kammerherre. Andre sagde: — Tak, udmærket, Hr. Ekspeditionschef. Overretssagføreren lod ikke til at være nogen elskværdig Mand. Han talte i en forretningsmæssig Tone, men behandlede Kammerherren med udsøgt Høflighed. De to Herrers Gjennemgaaelse af Bygningen tog over etpar Timer. Da de kom ned paa Tomten igjen, spurgte Kammerherren om ikke Sagføreren ønskede at se Tegningerne og Overslagene, men Sagføreren svarede, at det var ganske unødvendigt. Med en venlig Hilsen til Bygmesteren og de tilstedeværende Arbeidere forlod Kammerherren og hans Ven Byggestedet. Kammerherren var overalt blit mødt med Heflighed og Tjenestvillighed. Man kunde ikke ha været mere opmærksom mod selve Eieren af Gaarden. Klokken tre ventede Arbeiderne at faa se Kammerherren komme tilbage fra sit Kontor, men for første Gang udeblev han. Det var derfor lidt Nysgjerrighed med i Spillet, da Bygmesteren næste Morgen syv Minutter før ni tittede ud af sit Breddeskur. Men Kammerherren indfandt sig ikke. Hans Udeblivelse vakte endog Opmærksomhed blandt Arbeiderne. Da han heller ikke den næste Morgen indfandt sig, sporedes en almindelig Forundring. Var den elskværdige gamle Mand blit syg? Havde han flyttet til en anden Kant af Byen? Endelig ud paa Formiddagen den tredie Dag kom Kammerherrens Ven, Overretssagfører Øverland fra Smaalenene. Han gik hen til Bygmesteren og spurgte efter Kammerherren. Men Bygmesteren svarede, som sandt var, at man ikke havde seet det mindste til ham i de sidste tre Dage. Da kom sagføreren til at nævne noget, henkaste en ligegyldig Sætning. Men denne ligegyldige Sætning bevirkede, at bygmesteren stirrede paa ham i allerhøieste Grad forbauset. — Hvad er det De siger raabte Bygmesteren, gjentag det én Gang til, er De snil. Jeg maa ikke ha hørt ret? Sagføreren gjentog hvad han havde sagt, noget forundret over den andens Udbrud. Da slog Bygmesteren Hænderne sammen og raabte saa høit, at det kunde høres langt væk: — Nei, du store Kineser. Dette er dog det utroligste, jeg har oplevet i mit Liv. Sagføreren greb ham hurtig i Armen, saa paa ham og blev bleg som Døden. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Sagførerens Fortæiling.'''}} Vi vender nu tilbage til Scenen paa Opdagelseskontoret, som er beskrevet i Begyndelsen af andet Kapitel. Den Herre, som blev lukket ind i KristianiaDetektiven Knut Gribbs Kontor, var ingen anden end Sagfører Øvergaard fra Smaalenene, — Ekspeditionschef, kammerherre C. F. P. Christies Ven. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> mqhjmclo7phg6h6tebgxi8icylnpifi 315352 315350 2026-03-30T21:47:55Z Øystein Tvede 3938 315352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>herren havde sagt „Greierne“. Et saa vulgært Ord havde han dog aldrig benyttet. Herren med Guldbrillerne nikkede. Bygmesteren nærmede sig og hilste ærbødigt. Kammerherren sagde: — Ja, De behøver ikke at følge med, Hendriksen. Med et lidt spøgefuldt Smil lagde han til: — Jeg er jo ligesaa godt kjendt som De. Det er Bygmester Hendriksen, præsenterte han, det er Overretssagfører Øvergaard fra Smaalenene. — Vi skal se paa Tegningerne Deres siden, Hendriksen, sagde Kammerherren, vil De være saa elskværdig at lægge dem frem. — Javel, Hr. Kammerherre. Kammerherren tog sin Ledsager gemytlig under Armen og saa spadserte de ind i Bygningen. Det var paafaldende, hvordan Overretssagføreren besaa alt med Interesse og det var ganske mærkeligt, hvordan Kammerherren kunde forklare. Enkelte Ytringer blev tilfældigvis opfattet af. forbipasserende Arbeidere, som forundret sig over, at Kammerherren, naar det kom til Stykket, slet ikke var saa usagkyndig alligevel. Kammerherren undlod ikke at tiltale flere, særlig Arbeidsformændene med Venlighed. Han spurgte dem gjerne om et eller andet, hvordan det stod til og lignende. Nogle svarede da: — Tak, godt, Hr. Kammerherre. Andre sagde: — Tak, udmærket, Hr. Ekspeditionschef. Overretssagføreren lod ikke til at være nogen elskværdig Mand. Han talte i en forretningsmæssig Tone, men behandlede Kammerherren med udsøgt Høflighed. De to Herrers Gjennemgaaelse af Bygningen tog over etpar Timer. Da de kom ned paa Tomten igjen, spurgte Kammerherren om ikke Sagføreren ønskede at se Tegningerne og Overslagene, men Sagføreren svarede, at det var ganske unødvendigt. Med en venlig Hilsen til Bygmesteren og de tilstedeværende Arbeidere forlod Kammerherren og hans Ven Byggestedet. Kammerherren var overalt blit mødt med Heflighed og Tjenestvillighed. Man kunde ikke ha været mere opmærksom mod selve Eieren af Gaarden. Klokken tre ventede Arbeiderne at faa se Kammerherren komme tilbage fra sit Kontor, men for første Gang udeblev han. Det var derfor lidt Nysgjerrighed med i Spillet, da Bygmesteren næste Morgen syv Minutter før ni tittede ud af sit Breddeskur. Men Kammerherren indfandt sig ikke. Hans Udeblivelse vakte endog Opmærksomhed blandt Arbeiderne. Da han heller ikke den næste Morgen indfandt sig, sporedes en almindelig Forundring. Var den elskværdige gamle Mand blit syg? Havde han flyttet til en anden Kant af Byen? Endelig ud paa Formiddagen den tredie Dag kom Kammerherrens Ven, Overretssagfører Øverland fra Smaalenene. Han gik hen til Bygmesteren og spurgte efter Kammerherren. Men Bygmesteren svarede, som sandt var, at man ikke havde seet det mindste til ham i de sidste tre Dage. Da kom sagføreren til at nævne noget, henkaste en ligegyldig Sætning. Men denne ligegyldige Sætning bevirkede, at bygmesteren stirrede paa ham i allerhøieste Grad forbauset. — Hvad er det De siger raabte Bygmesteren, gjentag det én Gang til, er De snil. Jeg maa ikke ha hørt ret? Sagføreren gjentog hvad han havde sagt, noget forundret over den andens Udbrud. Da slog Bygmesteren Hænderne sammen og raabte saa høit, at det kunde høres langt væk: — Nei, du store Kineser. Dette er dog det utroligste, jeg har oplevet i mit Liv. Sagføreren greb ham hurtig i Armen, saa paa ham og blev bleg som Døden. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Sagførerens Fortæiling.'''}} Vi vender nu tilbage til Scenen paa Opdagelseskontoret, som er beskrevet i Begyndelsen af andet Kapitel. Den Herre, som blev lukket ind i KristianiaDetektiven Knut Gribbs Kontor, var ingen anden end Sagfører Øvergaard fra Smaalenene, — Ekspeditionschef, kammerherre C. F. P. Christies Ven. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> j9rzity5s20t5apwqq14xbgmbtnvz1u 104 121828 315353 287371 2026-03-30T21:52:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da han kom ind paa Kontoret, var han som nævnt adskillig ophidset, og det varede en Stund, før han kom saavidt til Ro, at han kunde fortælle sin mærkelige Historie. Imedens sad Detektiven og ventede ganske rolig, bladende i nogle Papirer. Han skjønte, at noget usædvanligt var paafærde, men han spratt dog uvilkaarlig til, da det pludselig slap ud af Overretssagføreren: — Jeg er bedraget for 20 000 Kroner. — Det var mange Penge, sagde Gribb, hvorledes er det gaaet til? — Ja, hvorledes det er gaaet til, for Pokker. Det er netop det forbandede ved hele Historien, at det er gaaet meget nemt til. — Saa maa De ha været ude for en Erkeskjælm. — Det er just Ordet. Jeg er blit narret af en Erkeskjælm saa flot og sikkert, at det er en Gru. Men jeg forsikrer Dem, Hr. Detektiv, jeg maa ha disse Penge tilbage, hvis jeg ikke skal blive en ødelagt Mand. — Vi skal gjøre vort bedste for at skaffe Pengene igjen, svarede Detektiven, men først maa De jo fortælle mig Deres Historie. — Jeg driver Sagførerforretning i Fredriksstad, begyndte Herren med Gulädbrillerne, jeg er en meget betroet Mand i min By, og er flere Gange blit overladt Penge til Anbringelse paa fordelagtige Vilkaar. Da Forholdene for Eiendomsbesiddelse i Kristiania jo for Tiden ikke er særlig straalende, har jeg i det sidste Aar anbragt adskillige Penge mod Pant og Førsteprioriteter i Kristiania-Gaarde. Jeg har kunnet erholde op til 6—7 Procent, og mine Klienter har været meget fornøiet med min Virksomhed som Mellemmand ved disse Pengetransaktioner. For nogen Tid siden fik jeg af en af Omegnens største Gaardbrugere overladt en Sum paa 20 000 Kroner at disponere mod høiest mulig Rente og sikrest mulig Pant. Jeg averterte da efter Liebhabere i KristianiaAviserne, og der kom en Mængde Svar. Intet af Brevene tilfredsstillede mig dog saa meget som dette. Hr. Øvergaard trak et Papir op af Lommen og lagde det foran Detektiven. Det var et Brev, skrevet med en steil, embedsmæssig Haandskrift. Detektiven læste: ::„Da jeg netop skal bruge den Sum 20 000 Kroner, og da jeg ikke ønsker at komme i Forbindelse med noget Bankinstitut, kan jeg mod øieblikkelig Udbetaling af Beløbet, tilbyde Dem 6 % Rente og lste Prioritets Pantobligation i min Gaard, som er under Opførelse.<br> Henvendelse mellem 6—7 Em.<br> {{høyre|Christie,<br> Ekspeditionschef.}} — Jeg kjendte jo til den indgroede Fordom især gamle Embedsmænd har mod Banklaan, saa jeg fandt Begrundelsen ganske naturlig, fortsatte Hr. Øvergaard. Altsaa reiste jeg ind til Kristiania og opsøgte denne Christie under den Adresse, som han havde opgit mig og som De vil finde antegnet nederst paa Brevet. Af Dørskiltet fik jeg se, at han til og med var Kammerherre, og Navnet var jo godt nok. Han modtog mig lidt stivt, men ellers meget nedladende, og jeg fik straks bekræftet min første Anelse om, at jeg havde med en Embedsmand af den gamle Skole at gjøre. Nuvel, jeg behøver ikke at fortælle Dem, hvor pent han boede og hvor elegant hans Indbo var. vi kom meget hurtig til Enighed og Papirerne blev gjort færdige. Men saa skulde jeg jo se paa Gaarden. Jovel, det var der intet iveien for. Om jeg vilde møde næste Formiddag hos ham Klokken et Kvarter over otte. Dette var der selvfølgelig intet iveien for fra min Side og præcis til aftalt Tid var jeg paa Pletten. Vi gik da sammen ned til en næsten fuldstændig færdig Gaard i Bogstadveien, hvor omtrent en tredive Arbeidere var beskjæftiget. Alt stemte med Kammerherrens Opgivende. Gaarden var sikkerlig i færdig Stand sine halvandet Hundrede Tusind værd og jeg blev hurtig klar over, at jeg havde faaet anbragt Smaalensbondens Penge rigtig sikkert og fornuftig. Medens vi stod og saa paa Gaarden og Arbeidet, kom Bygmesteren hen til os. Han hilste meget ærbødigt paa min Ledsager og titulerede ham flere Gange for Herr Kammerherre. Under vor Vandring omkring i Bygningen<noinclude> <references/></noinclude> mxdodnlb6rklyop52xsfjoad9r32a9y 315354 315353 2026-03-30T21:53:35Z Øystein Tvede 3938 315354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da han kom ind paa Kontoret, var han som nævnt adskillig ophidset, og det varede en Stund, før han kom saavidt til Ro, at han kunde fortælle sin mærkelige Historie. Imedens sad Detektiven og ventede ganske rolig, bladende i nogle Papirer. Han skjønte, at noget usædvanligt var paafærde, men han spratt dog uvilkaarlig til, da det pludselig slap ud af Overretssagføreren: — Jeg er bedraget for 20 000 Kroner. — Det var mange Penge, sagde Gribb, hvorledes er det gaaet til? — Ja, hvorledes det er gaaet til, for Pokker. Det er netop det forbandede ved hele Historien, at det er gaaet meget nemt til. — Saa maa De ha været ude for en Erkeskjælm. — Det er just Ordet. Jeg er blit narret af en Erkeskjælm saa flot og sikkert, at det er en Gru. Men jeg forsikrer Dem, Hr. Detektiv, jeg maa ha disse Penge tilbage, hvis jeg ikke skal blive en ødelagt Mand. — Vi skal gjøre vort bedste for at skaffe Pengene igjen, svarede Detektiven, men først maa De jo fortælle mig Deres Historie. — Jeg driver Sagførerforretning i Fredriksstad, begyndte Herren med Gulädbrillerne, jeg er en meget betroet Mand i min By, og er flere Gange blit overladt Penge til Anbringelse paa fordelagtige Vilkaar. Da Forholdene for Eiendomsbesiddelse i Kristiania jo for Tiden ikke er særlig straalende, har jeg i det sidste Aar anbragt adskillige Penge mod Pant og Førsteprioriteter i Kristiania-Gaarde. Jeg har kunnet erholde op til 6—7 Procent, og mine Klienter har været meget fornøiet med min Virksomhed som Mellemmand ved disse Pengetransaktioner. For nogen Tid siden fik jeg af en af Omegnens største Gaardbrugere overladt en Sum paa 20 000 Kroner at disponere mod høiest mulig Rente og sikrest mulig Pant. Jeg averterte da efter Liebhabere i KristianiaAviserne, og der kom en Mængde Svar. Intet af Brevene tilfredsstillede mig dog saa meget som dette. Hr. Øvergaard trak et Papir op af Lommen og lagde det foran Detektiven. Det var et Brev, skrevet med en steil, embedsmæssig Haandskrift. Detektiven læste: ::„Da jeg netop skal bruge den Sum 20 000 Kroner, og da jeg ikke ønsker at komme i Forbindelse med noget Bankinstitut, kan jeg mod øieblikkelig Udbetaling af Beløbet, tilbyde Dem 6% Rente og lste Prioritets Pantobligation i min Gaard, som er under Opførelse.<br> Henvendelse mellem 6—7 Em.<br> {{høyre|{{sp|Christi|e}},<br> Ekspeditionschef.}} — Jeg kjendte jo til den indgroede Fordom især gamle Embedsmænd har mod Banklaan, saa jeg fandt Begrundelsen ganske naturlig, fortsatte Hr. Øvergaard. Altsaa reiste jeg ind til Kristiania og opsøgte denne Christie under den Adresse, som han havde opgit mig og som De vil finde antegnet nederst paa Brevet. Af Dørskiltet fik jeg se, at han til og med var Kammerherre, og Navnet var jo godt nok. Han modtog mig lidt stivt, men ellers meget nedladende, og jeg fik straks bekræftet min første Anelse om, at jeg havde med en Embedsmand af den gamle Skole at gjøre. Nuvel, jeg behøver ikke at fortælle Dem, hvor pent han boede og hvor elegant hans Indbo var. vi kom meget hurtig til Enighed og Papirerne blev gjort færdige. Men saa skulde jeg jo se paa Gaarden. Jovel, det var der intet iveien for. Om jeg vilde møde næste Formiddag hos ham Klokken et Kvarter over otte. Dette var der selvfølgelig intet iveien for fra min Side og præcis til aftalt Tid var jeg paa Pletten. Vi gik da sammen ned til en næsten fuldstændig færdig Gaard i Bogstadveien, hvor omtrent en tredive Arbeidere var beskjæftiget. Alt stemte med Kammerherrens Opgivende. Gaarden var sikkerlig i færdig Stand sine halvandet Hundrede Tusind værd og jeg blev hurtig klar over, at jeg havde faaet anbragt Smaalensbondens Penge rigtig sikkert og fornuftig. Medens vi stod og saa paa Gaarden og Arbeidet, kom Bygmesteren hen til os. Han hilste meget ærbødigt paa min Ledsager og titulerede ham flere Gange for Herr Kammerherre. Under vor Vandring omkring i Bygningen<noinclude> <references/></noinclude> ciuwxc05rqa49zew5u84pvte3lbz1o2 104 121829 315355 287372 2026-03-30T21:57:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hilste Kammerherren paa flere af Arbeiderne og Arbeidsformændene. Af alle blev han enten tituleret som Kammerherre eller som Expeditionschef. Næste Dag udbetalte jeg Kammerherren Pengene og fik Papirerne underskrevet. Han maatte jo ha Pengene straks og Thinglæsning og lignende Formalia mente vi begge kunde ordnes efterpaa. Jeg lagde tyve Tusen Kroner kontant i hans Haand, Herr Detektiv. Og naar jeg nu tænker paa i {{sp|hvilke|n}} Haand jeg lagde disse Penge, da er jeg nærved at besvime af Ærgrelse. Overretssagføreren tørrede sit sveddryppende, rødblussede Ansigt og saa haabløst paa Politimanden. — Gaa videre, bad Knut Gribb, Deres Historie interesserer mig virkelig overordentlig. — Jeg blev i Kristiania endnu i to Dage, fortsatte Øvergaard, for at ordne det formelle vedrørende Affæren. Da opdaget jeg, at der i Papirerne var en liden Feil, ganske ubetydelig forresten, en Skrivfeil, saavidt jeg husker, og jeg begav mig paavei til Kammerherren for at faa Feilen rettet. Jeg ringte paa, men ingen kom og lukkede op. Saa ringte jeg paa i Etagen under Kammerherrens og spurgte om de vidste, naar han kom hjem. Nei, det vidste de ikke, for Kammerherren pleiet bestandig at være hjemme paa denne Tid. Om han ikke havde nogen Tjenestefolk, nogen Pige? Nei, det havde han ikke. Kammerherren opholdt sig bare midlertidig i Forretningsanliggende i Kristiania. Han spiste paa Restauranterne. Anden Besked kunde jeg ikke faa og det var der jo ikke det allermindste foruroligende i. Men saa tænkte jeg: Kanske er Kammerherren paa Arbeidspladsen for at se til sin Gaards Opførelse Du kan muligens træffe ham der. Jeg gik da ned til Bogstadveien, traf Bygmesteren, som straks kjendte mig igjen, og spurgte efter Gaardens Eier. — Gaardens Eier, sagde Bygmesteren forundret, De mener naturligvis Aktieselskabet. — Vrøvl, svarede jeg, jeg mener naturligvis Kammerherre Christie. Da knipsede Bygmesteren i Fingrene og mumlede: — Jassaa, er det Christie han heder. Jeg troede Fyren gjorde Nar af mig og sagde derfor temmelig hvast til ham: — De maa da vel kjende Navnet paa Gaardens Eier. Bygmesteren stirrede helt vildt paa mig. — Mener De Kammerherren? spurgte han. — Sgu mener jeg Kammerherren, svarede jeg, hva ellers. — Mener De den fine gamle Herre, som De var ifølge med for tre Dage siden? — Jovist, jovist. Jeg har laant ham tyve Tusen Kroner paa Gaarden. Da strakte Bygmesteren sine Fingre mod Himlen og udbrød: — Nei, du store Kineser. Dette er det utroligste, jeg har oplevet i mit Liv. Begribelivis fik jeg nu en Anelse om Sammenhængen. Jeg tænker jeg har seet net ud i det Øieblik. Bygmesteren fortalte, at Kammerherren aldeles ikke var Eier af Gaarden, de kjendte ham blot fra at han havde gaaet forbi Arbeidsstedet hver Dag i de sidste Par Uger. Jeg ilede tilbage til Kammerherrens Privatbolig. Jeg kimede paa som en gal, men naturligvis kom der ikke en levende Sjæl og lukkede op. Saa forhørte jeg mig paany hos de andre Leieboere og fik nu bragt paa det Rene, at ikke engang Leiligheden var Kammerherrens. Han havde bare leiet den i møbleret Stand af en Grosserer, som fortiden med hele sin Familie er paa Udenlandsreise. Det stod nu klart for mig, at jeg simpelthen var taget ved Næsen af en fræk Svindler. Dette er min Historie, Herr Detektiv, og nu beder jeg Dem om at bistaa mig. Jeg er velholdende, saa jeg kan til Nød bære et Tab paa 20,000 Kroner uden at bli bragt til Betlerstaven, endskjønt det er et meget betragteligt Beløb. Men hvis jeg kommer tilbage til min By og fortæller denne Historie, saa frygter jeg for, at der er mange som vil trække paa Skuldrene og smile vantro. Hm. De ved, Sagførerne i Smaabyerne har jo ikke noget godt Ord paa sig. Det er altsaa af største Betydning for mig, at Fyren knibes. Detektiven havde ved den sidste Del af Sagførerens Fortælling reist sig fra sin Plads og gaaet hen til Vinduet, hvor han blev staaende tankefuld<noinclude> <references/></noinclude> lw122gacxhfku72xeyrowp151cjlzcr 104 121830 315356 287373 2026-03-30T22:02:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>og stirre frem for sig, lyttende til Sagførerens noget ophidsede Ord. Da Herr Øvergaard var færdig, vendte Politimanden sig mod ham og sagde: — Der er bare en eneste Mand her i Byen, som jeg kan tiltro en saadan Streg, et sáaa dristigt og forslaget Kup. — Og hvem er det?“ spurgte Sagføreren ivrig. — Det er en Mand, som Politiet længe forgjæves har søgt efter, en hemmelighedsfuld og farlig Forbryder. — Hans Navn? — Hans Navn er {{sp|Thomas Rye|r}}, svarede Politimanden, men han er meget vanskelig at knibe. — Saa er det kanske haabløst, mumlede Sagføreren. — Nei, ikke haabløst, udbrød Detektiven, saasandt mit Navn er Knut Gribb skal han sidde under Laas og Slaa inden tre Dage. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPI[TEL. {{--}} '''Et Møde.'''}} Det var et stort Løfte af Knut Gribb, men han agtede at holde dette Løfte eller ogsaa gaa af som Politimand for efterpaa som Privatdetektiv at udfolde en saameget desto større Virksomhed mod Samfundets Fiender. Knut Gribb og Halvor Brede havde siden Thomas Reyers dristige Undvigelse saaatsige baade Dag og Nat været optaget med Tanken paa hvordan det skulde lykkedes dem at fange den frygtede Forbryder. — — Der var udfoldet et gigantisk Arbeide, men hidtil havde alle Anstrængelser vist sig frugtesløse. Kun saameget imente de to Detektiver med sikkerhed at kunne gaa ud fra, at Ryer fremdeles opholdt sig i Kristiania. Politiet havde spundet et fuldstændig Net omkring Byen, alle Veie blev bevogtet, med alle udgaaende Jernbanetog fulgte Detektiver og alle Dampskibe blev bestandig umiddelbart forinden Afreisen gjennemrodet paa kryds og tvers. Desuden var udsendte Detektiver posteret ved de betydelige Kommunikationsknudepunkter, som Drammen, Arendal, Kristianssand, Trondhjem, Kongsvinger, Fredrikstad. Og alle Politimyndigheder Landet rundt var underrettet. Tusen erfarne Øine speidede efter den farlige Mand. Men endnu havde intet Blik kunnet træffe ham. — Han maa jo være en ren Djævel, dette Menneske, udbrød Sagføreren. — Ja, en Djævel i Menneskeskikkelse, svarede Knut Gribb, det {{sp|ka|n}} ikke ha været andre end ham, som har spillet Kammerherrens Rolle. Han har jo optraadt med den frækkeste Dristighed. Det gjør han netop, fordi en af hans Hovedleveregler er, at man bestandig skal gjøre det dristigste, fordi dette saa skjelden vækker Mistanke, netop fordi det er saa dristigt. Knut Gribb ringte paa en Varselklokke. Et Øieblik efter traadte hans Kollega, Harald Brede ind til ham. Harald Brede saa arbeidstræt og noget forvaaget ud. Netop kommet? spurgte Knut. — Ja, jeg har været omkring paa nogle af Hotellerne. Han slog beklagende ud med Haanden. — Intet Spor, sagde han sukkende. Han havde været ude paa Jagt efter Thomas Ryer. — Og dog kan vi nu betragte det som afgjort, at han er i Byen. Brede blev opmerksom. — Hvorledes det! spurgte han. Knut Gribb pegte paa Sagføreren. — Fordi denne Mand beretter om et Kup, som kun Thomas Ryer kan ha været Mester for. Han bad Sagføreren at gjentage sin Historie for Harald Brede og Herr Øvergaard fortalte paany den bedrøvelige IHIistorie Imidlertid noterede Knut Gribb forskjellige Punkter, som han særlig fæstede sin Opmærksomhed ved. Da Sagføreren var færdig, kunde ikke Harald Brede bare sig for at le. — Han har saa at sige stjaalet et helt Hus, udbrød han, medens hele Politiet er efter ham, gaar han ganske roligt her og stjæler en moderne Kristianiagaard under Bygning og laaner Penge paa den. Det er virkelig storslagent,<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> aciai9yr4uaudprdakvt9gogahisj4v 315361 315356 2026-03-30T22:14:49Z Øystein Tvede 3938 315361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>og stirre frem for sig, lyttende til Sagførerens noget ophidsede Ord. Da Herr Øvergaard var færdig, vendte Politimanden sig mod ham og sagde: — Der er bare en eneste Mand her i Byen, som jeg kan tiltro en saadan Streg, et sáaa dristigt og forslaget Kup. — Og hvem er det?“ spurgte Sagføreren ivrig. — Det er en Mand, som Politiet længe forgjæves har søgt efter, en hemmelighedsfuld og farlig Forbryder. — Hans Navn? — Hans Navn er {{sp|Thomas Rye|r}}, svarede Politimanden, men han er meget vanskelig at knibe. — Saa er det kanske haabløst, mumlede Sagføreren. — Nei, ikke haabløst, udbrød Detektiven, saasandt mit Navn er Knut Gribb skal han sidde under Laas og Slaa inden tre Dage. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Et Møde.'''}} Det var et stort Løfte af Knut Gribb, men han agtede at holde dette Løfte eller ogsaa gaa af som Politimand for efterpaa som Privatdetektiv at udfolde en saameget desto større Virksomhed mod Samfundets Fiender. Knut Gribb og Halvor Brede havde siden Thomas Reyers dristige Undvigelse saaatsige baade Dag og Nat været optaget med Tanken paa hvordan det skulde lykkedes dem at fange den frygtede Forbryder. — — Der var udfoldet et gigantisk Arbeide, men hidtil havde alle Anstrængelser vist sig frugtesløse. Kun saameget imente de to Detektiver med sikkerhed at kunne gaa ud fra, at Ryer fremdeles opholdt sig i Kristiania. Politiet havde spundet et fuldstændig Net omkring Byen, alle Veie blev bevogtet, med alle udgaaende Jernbanetog fulgte Detektiver og alle Dampskibe blev bestandig umiddelbart forinden Afreisen gjennemrodet paa kryds og tvers. Desuden var udsendte Detektiver posteret ved de betydelige Kommunikationsknudepunkter, som Drammen, Arendal, Kristianssand, Trondhjem, Kongsvinger, Fredrikstad. Og alle Politimyndigheder Landet rundt var underrettet. Tusen erfarne Øine speidede efter den farlige Mand. Men endnu havde intet Blik kunnet træffe ham. — Han maa jo være en ren Djævel, dette Menneske, udbrød Sagføreren. — Ja, en Djævel i Menneskeskikkelse, svarede Knut Gribb, det {{sp|ka|n}} ikke ha været andre end ham, som har spillet Kammerherrens Rolle. Han har jo optraadt med den frækkeste Dristighed. Det gjør han netop, fordi en af hans Hovedleveregler er, at man bestandig skal gjøre det dristigste, fordi dette saa skjelden vækker Mistanke, netop fordi det er saa dristigt. Knut Gribb ringte paa en Varselklokke. Et Øieblik efter traadte hans Kollega, Harald Brede ind til ham. Harald Brede saa arbeidstræt og noget forvaaget ud. Netop kommet? spurgte Knut. — Ja, jeg har været omkring paa nogle af Hotellerne. Han slog beklagende ud med Haanden. — Intet Spor, sagde han sukkende. Han havde været ude paa Jagt efter Thomas Ryer. — Og dog kan vi nu betragte det som afgjort, at han er i Byen. Brede blev opmerksom. — Hvorledes det! spurgte han. Knut Gribb pegte paa Sagføreren. — Fordi denne Mand beretter om et Kup, som kun Thomas Ryer kan ha været Mester for. Han bad Sagføreren at gjentage sin Historie for Harald Brede og Herr Øvergaard fortalte paany den bedrøvelige IHIistorie Imidlertid noterede Knut Gribb forskjellige Punkter, som han særlig fæstede sin Opmærksomhed ved. Da Sagføreren var færdig, kunde ikke Harald Brede bare sig for at le. — Han har saa at sige stjaalet et helt Hus, udbrød han, medens hele Politiet er efter ham, gaar han ganske roligt her og stjæler en moderne Kristianiagaard under Bygning og laaner Penge paa den. Det er virkelig storslagent,<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> ip2iowvtloudr1l0678j8xdfo88605j 104 121831 315358 287374 2026-03-30T22:07:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Sagføreren vred sig under den godslige Politimands Munterhed. — Imidlertid er han væk, atter sporløst forsvunden, lagde Harald Brede til, vi er lige nær. — Men nu har vi dog etpar Holdepunkter, mente Knut Gribb, vi har konstateret, hvor Thomas Ryer har boet i nogle Dage, og hvor han har været. Det er allerede meget. Vi faar begynde vore Undersøgelser ud fra disse Kjendsgjerninger. Det er umuligt, at han kan ha stukket af. — Tror jeg ogsaa. Nu lever han som en eller anden ældre eller yngre Gentleman bare paa de stjaalne 20,000. Kanske vi ofte gaar forbi ham i Kaféerne eller sidder lige bag ham i Theatrene. flvem ved. Han er jo en uforlignelig Mester til at forklæde sig. — Uovertræffelig. Men han har en ulykkelig þgenskab, som jeg tror før eller senere vil bevirke hans Fordærvelse. — Hvad skulde det være. — Hans Hævnfølelse. Jeg føler mig overbevist om, at han stæber mig efter Livet. — Det er der ikke Tvil om. Hvorledes var det med de Tagstenene, som nær var faldt ned i Hovedet paa Dem forleden Dag. Eller den løbske Hest som holdt paa at rende Dem omkuld og mase Dem mellem sine Hover. — Der er mange andre Ting ogsaa. Et Glas Vand, som notorisk er blit forgiftet og som jeg var nærved at drikke, et aabentstaaende Vindu i mit Soveværelse, hvorigjennem en Revolverkugle nemt kunde sendes. Alt dette — med Undtagelse af Vandglasset — er Tilfældigheder. Men naar denslags Tilfældigheder indtræffer hver Dag, er det rimeligt, at man begynder at bli mistænkelig. Det er imidlertid ikke mere Tale derom. Jeg tar mig iagt. Jeg opererer endog med min Livsfare. Harald Brede saa tankefuldt frem for sig — Havde han eget Dørskilt, sagde De spurgte han. — Ja, svarede Sagføreren, et fornemt, graveret Messingskilt. — Det maa han ha ladet forfærdige nylig. Der har vi et Holdepunkt. En eller anden af Byens Gravører maa kjende til den Sag. — Desuden har han muligens efterladt sig en eller anden Gjenstand i Værelset, som kan lede paa Sporet. Det er nødvendigt at Leiligheden straks besættes. — Jeg skal udvirke Tilladelse til at bryde Døren op, sagde Brede. — — Vel, vel, gjør det, saa gaar imidlertid jeg op til Byggestedet for at faa en eller anden hidtil ikke paaagtet Enkelthed om Kammerherren ud af Arbeiderne. Bygmesteren maa kunne fortælle mig noget om ham Vent i Leiligheden til jeg kommer. Harald Brede fik opgivet „Kammerherrens“ Privatadresse og gik for at undersøge Leiligheden. Knut Gribb og Overretssagfører kjørte til Byggestedet. Rygtet om det kolossalt frække Bedrageri havde hurtig spredt sig blandt Arbeiderne og da Sagføreren vendte tilbage i Selskab med en fremmed Herre, skjønte straks alle, at det maatte være Politiet som kom. Bygmesteren gav Knut Gribb de Oplysninger om „Kammerherren“ som vore Læsere allerede kjender. Han var forøvrigt meget nedslaaet over den lidt latterlige Rolle han havde spillet og forsikrede Gang paa Gang, at han ikke kunde ha den allermindste Skyld i Bedrageriet. Knut Gribb spurgte ham om han kunde erindre, hvordan den Paraply saa ud, som „Kammerherren“ havde gaaet med. Bygmesteren fortalte, at Haandtaget var af sølv og formet som en snoet Slangehale. Andet kunde han ikke huske, men muligens Arbeiderne havde lagt Mærke til et eller andet som kunde være af Interesse. Det var ligefør Eftermiddagshvilen og Bygmesteren udtalte, at Gribb kunde gjøre som han vilde — enten han vilde gaa rundt paa Stilladset og udspørge Árbeiderne eller han vilde vente til at alle samledes nede paa Tomten. Da Gribb skjønte, at ingen Tid var at spilde valgte han det sidste. Overretssagføreren blev tilbage nede paa Jorden hos Bygmesteren, medens Politimanden tog sig en Tur omkring paa Stilladserne. Han fik opsamlet mange, interessante Smaating om Bedrageren, som han omhyggelig noterte. Idet han var kommet op paa den øverste Etage af Stilladset, hvorfra der var en Afgrund at stirre ned i, blev der ringet nede paa Jorden. Det var Tegnet til at Eftermiddagshvilen var indtraadt. Arbeiderne strømmede hurtig nedover Sti-<noinclude> <references/></noinclude> hwf0k0wges8iybsmcve26gr9cmibbbf 104 121832 315359 287375 2026-03-30T22:13:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>gerne og Knut Gribb saa pludselig at han befandt sig alene deroppe. — Saa er det vel bedst, at jeg ogsaa gaar ned, tænkte han og nærmede sig en af de glatte Stiger. Da han var kommet hen til den, saa han, at et Menneske var ifærd med at klatre opover. Først kom en Hat tilsyne, derefter et Ansigt og saa hele Manden. Knut Gribb stansede grebet af en mærkelig Tanke. Han kjendte efter i sin Lomme og blev klar over, at han i Skyndingen havde glemt at tage sin Browningrevolver med sig. Den Mand som kom opover Stigen og nu staar paa Stilladset fjernet vel tyve Skridt fra ham, var ikke længer helt ung. Han var flot klædt, med Lorgnet, Hansker og høi Hat. Da han fik Øie paa Knut Gribb trak han lynsnart en Revolver op af Lommen. Og nu kjendte Detektiven ham. Det var Thomas Ryer. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Cigaretten.'''}} Bevidstheden om det forfærdelige i Situationen stod med et klart for Knut Gribb. Thomas Ryer som fremforalt blev drevet frem af sin Hævnfølelse havde ganske rigtig sluttet, at Detektiven saasnart Falskneriet blev opdaget, kom til at aflægge Arbeidsstedet et Besøg. Ligesaavelsom Politimanden søgte at opspore Thomas Ryer og passe paa ethvert af hans Skridt, ligesaavel var det klart, at den slu Forbryder gjorde det samme ligeoverfor Detektiven. Men Partiet var i dette Stykke ikke lige. Thomas Ryer kunde omtrent til enhver Tid vide, hvor Detektiven opholdt sig og havde fore, medens Gribb paa sin Side ikke havde den mindste Anelse om, hvor Thomas Ryer fartede. Nu havde altsaa Storforbryderen seet Knut Gribb gaa op i Stilladsen og havde beregnet Tiden, da Arbeiderne gik til Eftermiddagshvil. Det var tydeligt, hvad han havde i Sinde. Knut Gribb trak sig langsomt bagover og Thomas Ryer fulgte efter ham med hævet Revolver. Detektiven ventede hvert Øieblik at blive skudt. Han vidste at Ryer var en fortrinlig Pistolskytter. Men Ryer skjød ikke. Derimod drev han stadig Detektiven foran sig fremover Stilladset. De kom til et Hjørne. Her stansede Politimanden og saa paa Forbryderen. Dennes kulsorte Øine luede hadefuldt mod ham. Ryer hævede Revolveren og hviskede: — Videre! Detektiven saa sig tilbage. Han tænkte, at idet han smuttede omkring Hjørnet, maatte der nødvendigvis indtræde nogle Øieblikke, hvor han var ude af Syne for Thomas Ryer. Kunde han smutte ind et eller andetsteds? Gjennem en Tagglugge eller bag en ufærdig Brandmur? Nei, det var udelukket. Han kunde ikke opdage et eneste Gjemmested. Derimod bemærkede han et Taug, som hang {{sp|ne|d}} fra Stilladsen. Hvis han kunde naa at hænge sig fast i dette Taug, forinden Thomas Ryer paany fik Øie paa ham, var der en Mulighed for, at Forbryderen vilde løbe forbi ham. Det var imidlertid en ringe Mulighed, men Knut Gribb havde intet Valg. Altsaa dreiede han i et Sæt om Bygningens Hjørne, greb fat i Tauget og kastede sig indunder Stilladsen. Nu hang han og svævede mellem Himmel og Jord. Hvis Tauget brast, vilde han straks styrte ned og blive knust. Det gik, som han havde tænkt. Thomas Ryer, som ikke havde seet hans Manøvre, fór forbi ham. Han opdagede hurtig, at Detektiven ikke var paa Stilladset, og udstødte en Ed. Men nu vilde Uheldet, at han istedetfor at løbe videre, stansede og stod stille. Det Taug, hvori Detektiven klamrede sig med begge Hænder, bevægede sig frem og tilbage som en Huske og frembragte en gnissende Lyd.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> o1vtshnzee9v011y83npm4k0av57yk3 104 121833 315362 287376 2026-03-30T22:18:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Denne Lyd blev opfanget af Thomas Ryers skarpe Øren. — Aha, raabte han, er du der, min Ven. Han lagde sig ned paa alle fire og tittede udover Stilladsen. Selvfølgelig opdagede han straks den mellem Himmel og Jord svævende Detektiv. Hans Øine gnistrede ondskabsfuldt, da han fik se Politimanden i denne afmægtige Situation. Han nærmede sig ham krybende. Detektiven skjønte nu, hvad han havde isinde. Han vilde simpelthen løsne Tauget, som bandt Detektiven fast til Stilladset og derigjennem til denne Verden. Det vilde unegtelig være den nemmeste Maade at faa ham aflivet paa. Derved undgik han iallefald at vække Opmærksomhed ved et Skud. Ganske rigtig: Thomas Ryer trak en bredbladet, blinkende Kniv op af Lommen. Han rakte Haanden frem for at skjære Tauget over, og i næste Sekund vilde Knut Gribb ha været en død Mand, hvis han ikke i samme Øieblik havde fundet en Udvei. Thi Detektivens Koldblodighed havde heller ikke forladt ham i denne frygtelige situation. Tauget var som nævnt kommet i gyngende Bevægelse, idet han kastede sig ned paa det. Denne gyngende Bevægelse forøgede Knut Gribb med Vilje. Tilslut svingede han som en Luftgymnast mellem to af Stilladsets Opstandere. Idet Forbryderen skulde skjære Tauget over, kastede Detektiven sig hen til en af Standerne. med Spændkraften fra Taugets Gyngen lykkedes det ham at naa Stolpen og klamre sig fast til den. Samtidig faldt Tauget til Jorden. Det havde endnu været Tid for Thomas Ryer til at bruge sin Revolver, men han havde heldigvis lagt den fra sig, da han trak Kniven op af Lommen. Denne Omstændighed gav Detektiven 10 sekunders Chance. Og Knut Gribb var ikke den Mand, som lod nogle Sekunder gaa fra sig, naar det gjaldt hans Liv. Han gled hurtig nedover Stolpen, kom forbi tredie Etages Stilladshylde og satte netop Foden paa den anden Etages Stillads, da seks Kugler fra Thomas Ryers Browningrevolver blev tømt ned over ham. Skuddene kom akkurat et Tiendedels Sekund forsent. Detektiven var allerede i Skjul. Knut Gribb blev ikke rammet af et Streifsaar engang. Derimod „flisede“ Kuglerne flere af Stolperne og Plankerne op. Browningrevolverens Knitring vakte vældig Opmærksomhed nede paa Tomten. Bygmesteren og Sagføreren styrtede forskrækket frem af Breddeskuret og fra alle Kanter kom Arbeidere løbende. Detektiven skreg ned af sine Lungers fulde Kraft: — Luk alle Udgange! Kammerherren er her! Omring Bygningen! Der var adskillig Forvirring nede paa Pladsen, men Detektiven skjønte dog, at hans Ordrer blev iværksat. Han hørte paa Stilladset ovenover sig en Mands heftige Trampen. Det var Thomas Ryer som tog Flugten. Knut Gribb løb ned paa Gaardspladsen. Først konstaterede han, at alle Udgange var lukkede. Derefter, at Poster var sat rundt hele Bygningen Ingen kunde slippe ud. Detektiven fik en Mand til at springe omkring i Kvartalet og samle flest mulig Politibetjente og Konstabler sammen og telefonere til nærmeste Politistation efter flere. Saasnart de første Politikonstabler var kommet, igangsatte han en overordentlig omhyggelig Gjennemsøgelse af Bygningen. Intetsteds var der Spor at finde efter Thomas Ryer. Knut Gribb maatte foreløbig nøie sig med at sætte Politivagt i de forskjellige Etager. De Arbeidere, som hidtil havde staaet ved Porten og langs Gjærdet blev ogsaa afløst af Konstabler. Bygmesteren var fortvilet over den Arbeidsforsinkelse som alt dette Staahei afstedkom. Der var allerede gaaet over en Time ind paa den sædvanlige Arbeidstid. — En saadan Time er kostbar, sagde han grinende til Knut Gribb, naar man havde en Arbeidsstok paa fem og tredive à firti Mand. Dette Tal vakte Detektivens Opmærksomhed. — Har De virkelig saa mange spurgte han. — Ja, saa mange er der. Og det pleier at være flere. — Kjender De dem allesammen? — Aa, ja, da.<noinclude> <references/></noinclude> e4dwr28ff3wue7ide1ylhy9024likr1 104 121834 315363 287377 2026-03-30T22:23:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg mener, om De kjender dem saa godt, at De straks vilde opdage det, om nogen Fremmed forstak sig blandt de øvrige Arbeidere Bygmesteren saa udover den store Flok, som fventede, hvåd der nu vilde kømme, og svarede: — þet kunde vel være vánsleeligt kanskee. Detektiven havde faaet den mær kelige Tanke: Hvad om Ryer havde foretaget en af sine berømte lynsnare Ømklædninger og nu simpeithen befandt sig biandt de andre Arbeidere. slige Arbeidere skiftede jo ofte. Nye køm stadig ti. Men hvorledes skulde han i en Fart faa bragt det paa det Rene. Bygmesteren forstod, hvad han mente, og sagde: — jeg kan jo foretage Navneopraab. Jeg har Navnene inde i mine Bøger. Men det vil tage lidt Tid. — Saa har jeg en bedre Plan, udbrød Detektiven. Han raabte til Arbeiderne, at de samtlige skulde stille sig op paa én Linje. Han paasaa omhyggelig, at ingen skulkede undda. Endelig stod Arbeiderne som Soldater paa en lang Linje. Og nu gjorde Knut Gribb, hvad Marskalk Lannes havde gjort foran Slaget ved Jena, da han havde faaet Mistlanke om, at der var en som fransk Soldat forklædt østerrigsk Spion i 6te Korps. Lannes havde stillet Korpset op paa en Linje og sagt til sine Soldater: — Hver og en ser paa sin Sidemand, om han kjender ham. Straks efter blev der raabt etsteds i Geledet. — Her er en vi ikke kjender. Det var Spionen. Saaledes gjorde ogsaa Knut Gribb. Hver og en al Arbeiderne saa paa sin Sidemand. — Er der nogen fremmed! spurgte Gribb spændt. — Nei, blev der svaret, vi kjender hverandre allesammen. Detektiven sukkede skuffet og meddelte Bygmesteren, at Arbeidet kunde gjenoptages. Men Posterne blev ikke inddraget. Hvis Thomas Ryer havde forstukket sig et eller andet ukjendt Sted og han skulde forsøge paa at undkomme, vilde han straks bli grebet. Politimanden nedlagde et strengt Forbud moód at nogen Fremmed foreløbig skulde faa Adgang til Tomten. l betydelig nedtrykt Sindsstemning over det lille Uheld, begav han sig derefter paa Vei til „Kammerherren“s Privatbolig. Her traf lian sin Kollega Harald Brede, som han i faa Ord satte ind i, hvad der var hændt nede paa Arbeidspiadsei. Brede fortalte, at han havde fundet den Gravør, hos livem Thomas Ryer havde kjobt Dørpladen. Han havde bestilt den for noget over fjorten Dage siden og betalte den ekstra godt, for at faa den hurtigere færdig. Hos Gravøren optraadte iian soøni den fine Kammerherre og Aristokrat. Han hentede selv Pladen, da han gik fra sit „Kontor“, og afslog Gravørens Tilbud oni at lade Pladen sende med en af Forretningens Visergutter. Det var alle de Oplysninger, man kunde faa paa den Kant, og det var i Sandhed ikke meget. — Men har De fundet noget i Leiligheden? spurgte Knut Gribb. — Nei, ikke det allerringeste. Thomas Ryer lar forstaaet paa Forhaand at bringe alt det af Veien, som kunde lede paa Spor efter ham og tale imod ham, jeg har faaet fat i Grossererens Stuepige, som medens hendes Herskab er ude og reiser, bor hos sin Familie paa Vaalerengen. — Nuvel, og hvad siger Pigen? — Hun paastaar, at alt som findes i Leiligheden, hører Grosseren til. De to Detektiver gik gjennem flere flot møblerede Stuer, som talte tydeligt om Eierens fine Smag og Rigdom. Inde i Soveværelset traf de Tjenestepigen. Hun var ordentlig opskjørtet over det store Indryk af Politimænd. Knut Gribb bad hende fortælle, hvordan „Kammerherren“ var kommet i Besiddelse af Leiligheden, og hun fortalte da, at han var kommet op til Grossereren etpar Aftener før denne med Familie skulde reise, og anmodet om at faa leie hans Bolig i Grossererens Fravær. Dette havde Grossereren intet imod, især da han syntes, at „Kammerherren“ var en meget fin Mand — han kunde jo ikke ane, at han var falsk — og da „Kammerherren“ i Samtalens Løb anhragte, at en fælles Ven, forhenværende Statsraad<noinclude> <references/></noinclude> 0en38611vbwyxfmjp500qdk8herd8f1 315364 315363 2026-03-30T22:27:19Z Øystein Tvede 3938 315364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg mener, om De kjender dem saa godt, at De straks vilde opdage det, om nogen Fremmed forstak sig blandt de øvrige Arbeidere Bygmesteren saa udover den store Flok, som ventede, hvad der nu vilde kømme, og svarede: — Det kunde vel være vanskeligt kanske. Detektiven havde faaet den mærkelige Tanke: Hvad om Ryer havde foretaget en af sine berømte lynsnare Omklædninger og nu simpeithen befandt sig blandt de andre Arbeidere. Slige Arbeidere skiftede jo ofte. Nye kom stadig ti. Men hvorledes skulde han i en Fart faa bragt det paa det Rene. Bygmesteren forstod, hvad han mente, og sagde: — Jeg kan jo foretage Navneopraab. Jeg har Navnene inde i mine Bøger. Men det vil tage lidt Tid. — Saa har jeg en bedre Plan, udbrød Detektiven. Han raabte til Arbeiderne, at de samtlige skulde stille sig op paa én Linje. Han paasaa omhyggelig, at ingen skulkede undda. Endelig stod Arbeiderne som Soldater paa en lang Linje. Og nu gjorde Knut Gribb, hvad Marskalk Lannes havde gjort foran Slaget ved Jena, da han havde faaet Mistanke om, at der var en som fransk Soldat forklædt østerrigsk Spion i 6te Korps. Lannes havde stillet Korpset op paa en Linje og sagt til sine Soldater: — Hver og en ser paa sin Sidemand, om han kjender ham. Straks efter blev der raabt etsteds i Geledet. — Her er en vi ikke kjender. Det var Spionen. Saaledes gjorde ogsaa Knut Gribb. Hver og en al Arbeiderne saa paa sin Sidemand. — Er der nogen fremmed! spurgte Gribb spændt. — Nei, blev der svaret, vi kjender hverandre allesammen. Detektiven sukkede skuffet og meddelte Bygmesteren, at Arbeidet kunde gjenoptages. Men Posterne blev ikke inddraget. Hvis Thomas Ryer havde forstukket sig et eller andet ukjendt Sted og han skulde forsøge paa at undkomme, vilde han straks bli grebet. Politimanden nedlagde et strengt Forbud mod at nogen Fremmed foreløbig skulde faa Adgang til Tomten. l betydelig nedtrykt Sindsstemning over det lille Uheld, begav han sig derefter paa Vei til „Kammerherren“s Privatbolig. Her traf han sin Kollega Harald Brede, som han i faa Ord satte ind i, hvad der var hændt nede paa Arbeidspiadsei. Brede fortalte, at han havde fundet den Gravør, hos hvem Thomas Ryer havde kjøbt Dørpladen. Han havde bestilt den for noget over fjorten Dage siden og betalte den ekstra godt, for at faa den hurtigere færdig. Hos Gravøren optraadte han som den fine Kammerherre og Aristokrat. Han hentede selv Pladen, da han gik fra sit „Kontor“, og afslog Gravørens Tilbud om at lade Pladen sende med en af Forretningens Visergutter. Det var alle de Oplysninger, man kunde faa paa den Kant, og det var i Sandhed ikke meget. — Men har De fundet noget i Leiligheden? spurgte Knut Gribb. — Nei, ikke det allerringeste. Thomas Ryer lar forstaaet paa Forhaand at bringe alt det af Veien, som kunde lede paa Spor efter ham og tale imod ham, jeg har faaet fat i Grossererens Stuepige, som medens hendes Herskab er ude og reiser, bor hos sin Familie paa Vaalerengen. — Nuvel, og hvad siger Pigen? — Hun paastaar, at alt som findes i Leiligheden, hører Grosseren til. De to Detektiver gik gjennem flere flot møblerede Stuer, som talte tydeligt om Eierens fine Smag og Rigdom. Inde i Soveværelset traf de Tjenestepigen. Hun var ordentlig opskjørtet over det store Indryk af Politimænd. Knut Gribb bad hende fortælle, hvordan „Kammerherren“ var kommet i Besiddelse af Leiligheden, og hun fortalte da, at han var kommet op til Grossereren etpar Aftener før denne med Familie skulde reise, og anmodet om at faa leie hans Bolig i Grossererens Fravær. Dette havde Grossereren intet imod, især da han syntes, at „Kammerherren“ var en meget fin Mand — han kunde jo ikke ane, at han var falsk — og da „Kammerherren“ i Samtalens Løb anbragte, at en fælles Ven, forhenværende Statsraad<noinclude> <references/></noinclude> f09azwphumz7m87f9s0ao411epmdoqq 104 121835 315365 287378 2026-03-30T22:34:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>G., havde fortalt ham, at Grossereren stod paa Reisefod. — Men, sagde Grossereren, som var Forretningsmand fremforalt, hvis jeg skal leie bort Leiligheden, vil jeg ha saa og saa meget for den, (han nævnte en temmelig hei Sum), ellers er det ikke Umagen værd. — Kjære Ven, svarede „Kammerherren“ — og Grossereren følte sig uvilkaarlig smigret af dette kjære Ven“ fra en saa fin Herres Mund, — kjære Ven, sagde han, nogle Kroner mere eller mindre spiller ikke den mindste Rolle. Hlovedsagen for mig er, at ha en standsmæssig Leilighed i den korte Tid, jeg bor i Kristiania. Paa den Maade blev Sagen meget hurtig bragt i Orden. Knut Gribb gik ud i Dagligværelsel, hvor en bred Kamin fyldte mægtig op paa den ene Væg. Her var Arrangementet og Møblerne lidt omforandret, paastod tjenestepigen, og det var tydeligt, at „kammerherren“ for det meste havde boet i dette Værelse. Knut Gribb undersøgte alle Møbler omhyggelig, men det var ham ikke muligt at opdage det ringeste Spot efter „Kammerherrens” Ophold. Da vendte han sig mod Kaminen og et Udraab af Overraskelse og Glæde undslap ham. Paa Kaminen laa en halvrøgt Cigaret. Pleiede Grossereren at røge Cigaretler spurgte Gribb. Nei, svarede Pigen, Grossereren røger aldrig andet end Cigarer. Han afskyr Folk, som røger Papirtutter, som han holder Cigaretterne for. — Men har han ikke en eller anden ung IHlerr Søn, som røger. Nei, Grossereren har rigtignok en Søn, men han er saa liden, at han ikke har begyndt at røge endnu. lallefald vover han ikke at røge hjemme, saa hans Forældre ser det. Knut Gribb tog da den lille halvregte Cigaret og holdt den mellem sine Fingre som skulde den være en kostelig Juvel. — Og desuden, sagde han, som Svar paa LTjenestepigens Bemærkning, desuden roøger nok ikke Smaagutter Cigaretter af denne Slags. Han viste Cigaretstumpen til Harald Brede og Brede skjønte straks, hvad han mente. — Det er „Abdullah’, sagde Brede — Netop, svarede Knut Gribb, det er den lille, tynde men meget kostbare „Abdullah“-Cigaret. Den sælges i Pakker paa femti Stykker og hver Pakke koster femten Kroner. Det vil sige det samme som, at Thomas Ryer, som denne lille Stump sikkerlig stammer fra, røger Cigaretter til tredive Øre Stykket. Det gjer kun de store Svindlere eller de letsindige Rigmænd. — Jeg antar, fortsatte Knut Gribb, at der i hele Norge knapt er fem Forretninger, som fører denne sjeldne Vare, deraf er der to Hoteller. Lad os sige, at der høiest regnet er 10 Mennesker søóni lil daglig røger „Abdullah”. Disse 10 Menneskei vil ikke bli vanskelig at finde i Kristiania og blandt de 10 er altsaa Thomas Ryer. De indser, at vi har været heldige, kjære Brede. At finde en Mand som T[homas Ryer blandt to Hundrede Tusen Mennesker er en Umulighed, men at finde hani mellem de 10 „Abdullah“- røgende Herrer kan neppe være vanskelig. Thomas Ryer har begaaet en Feil ved at lægge denne lille Cigaretstump efter sig. {{---}} {{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Den grønne Øienskjærm.'''}} Rnut Gribb gik straks tilbage til Politistationen, hvor han lagde Planer for den videre Eftersøgelse af Thomas Ryer. Det eneste Holdepunkt han havde var altsaa denne lille Cigaretstlump, men en Politimand som Knut Gribb vilde ha været taknemlig for mindre end det. 1 Løbet af Eftermiddagen kom der Bud fra de paa Arbeidsstedet i Bogstadveien posterede Detektiver, at de havde ladet foretage en ny og grundig Ransagning af Bygningen og de nærmere Omgivelser uden at finde Spor efter Forbryderen. De ansaa det for aldeles udelukket, at han fremdeles skulde opholde sig der, men udbad sig lor Sikkerhedsskyld nærmere Ordre af Rnut Gribb. Gribb svarede, at den store Styrke skulde trækkes tilbage fra Arbeidsstedet og at det skulde overlades til en eller to Betjente at holde Vagt udover Nalten og næste Morgen. De maatte selv sørge for Afløsningsmandskab. Han vilde anse det heldig, om der kunde være Vagt over Byggestedet<noinclude> <references/></noinclude> 8p620hgn5c24krwxvh8crz4ckltjfhy 315366 315365 2026-03-30T22:35:00Z Øystein Tvede 3938 315366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>G., havde fortalt ham, at Grossereren stod paa Reisefod. — Men, sagde Grossereren, som var Forretningsmand fremforalt, hvis jeg skal leie bort Leiligheden, vil jeg ha saa og saa meget for den, (han nævnte en temmelig hei Sum), ellers er det ikke Umagen værd. — Kjære Ven, svarede „Kammerherren“ — og Grossereren følte sig uvilkaarlig smigret af dette kjære Ven“ fra en saa fin Herres Mund, — kjære Ven, sagde han, nogle Kroner mere eller mindre spiller ikke den mindste Rolle. Hlovedsagen for mig er, at ha en standsmæssig Leilighed i den korte Tid, jeg bor i Kristiania. Paa den Maade blev Sagen meget hurtig bragt i Orden. Knut Gribb gik ud i Dagligværelsel, hvor en bred Kamin fyldte mægtig op paa den ene Væg. Her var Arrangementet og Møblerne lidt omforandret, paastod tjenestepigen, og det var tydeligt, at „kammerherren“ for det meste havde boet i dette Værelse. Knut Gribb undersøgte alle Møbler omhyggelig, men det var ham ikke muligt at opdage det ringeste Spot efter „Kammerherrens” Ophold. Da vendte han sig mod Kaminen og et Udraab af Overraskelse og Glæde undslap ham. Paa Kaminen laa en halvrøgt Cigaret. Pleiede Grossereren at røge Cigaretler spurgte Gribb. Nei, svarede Pigen, Grossereren røger aldrig andet end Cigarer. Han afskyr Folk, som røger Papirtutter, som han holder Cigaretterne for. — Men har han ikke en eller anden ung IHlerr Søn, som røger. Nei, Grossereren har rigtignok en Søn, men han er saa liden, at han ikke har begyndt at røge endnu. lallefald vover han ikke at røge hjemme, saa hans Forældre ser det. Knut Gribb tog da den lille halvregte Cigaret og holdt den mellem sine Fingre som skulde den være en kostelig Juvel. — Og desuden, sagde han, som Svar paa LTjenestepigens Bemærkning, desuden roøger nok ikke Smaagutter Cigaretter af denne Slags. Han viste Cigaretstumpen til Harald Brede og Brede skjønte straks, hvad han mente. — Det er „Abdullah’, sagde Brede — Netop, svarede Knut Gribb, det er den lille, tynde men meget kostbare „Abdullah“-Cigaret. Den sælges i Pakker paa femti Stykker og hver Pakke koster femten Kroner. Det vil sige det samme som, at Thomas Ryer, som denne lille Stump sikkerlig stammer fra, røger Cigaretter til tredive Øre Stykket. Det gjer kun de store Svindlere eller de letsindige Rigmænd. — Jeg antar, fortsatte Knut Gribb, at der i hele Norge knapt er fem Forretninger, som fører denne sjeldne Vare, deraf er der to Hoteller. Lad os sige, at der høiest regnet er 10 Mennesker søóni lil daglig røger „Abdullah”. Disse 10 Menneskei vil ikke bli vanskelig at finde i Kristiania og blandt de 10 er altsaa Thomas Ryer. De indser, at vi har været heldige, kjære Brede. At finde en Mand som T[homas Ryer blandt to Hundrede Tusen Mennesker er en Umulighed, men at finde hani mellem de 10 „Abdullah“- røgende Herrer kan neppe være vanskelig. Thomas Ryer har begaaet en Feil ved at lægge denne lille Cigaretstump efter sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Den grønne Øienskjærm.'''}} Rnut Gribb gik straks tilbage til Politistationen, hvor han lagde Planer for den videre Eftersøgelse af Thomas Ryer. Det eneste Holdepunkt han havde var altsaa denne lille Cigaretstlump, men en Politimand som Knut Gribb vilde ha været taknemlig for mindre end det. 1 Løbet af Eftermiddagen kom der Bud fra de paa Arbeidsstedet i Bogstadveien posterede Detektiver, at de havde ladet foretage en ny og grundig Ransagning af Bygningen og de nærmere Omgivelser uden at finde Spor efter Forbryderen. De ansaa det for aldeles udelukket, at han fremdeles skulde opholde sig der, men udbad sig lor Sikkerhedsskyld nærmere Ordre af Rnut Gribb. Gribb svarede, at den store Styrke skulde trækkes tilbage fra Arbeidsstedet og at det skulde overlades til en eller to Betjente at holde Vagt udover Nalten og næste Morgen. De maatte selv sørge for Afløsningsmandskab. Han vilde anse det heldig, om der kunde være Vagt over Byggestedet <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> dd45wnjlpvx48akkklf3jy1iwgh4isc 104 121836 315368 287379 2026-03-30T22:44:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endnu i to—tre Dage. Det var jo ikke godt at vide, hvad den dristige Forbryder kunde finde paa. Henved Klokken syv havde Detektiven fuldført en af sine fortrinlige Forklædninger. Der var ikke Spor tilbage af Politimanden, da Knut Gribb midt i Spadsertiden gik nedad Stréøget. Detektiven havde for Sikkerheds Skyld leiet et Værelse paa Grand Hotel. Han optraadte som tysk Reisende og var nu ifærd med at bese Byen. Det falder ganske naturlig for en Udlænding som er ude og spadserer i Kristiania, at han gaar indom en af Strøgets Cigarbutikker for at kjøbe nogle Cigarer eller Cigaretter. Det gjorde ogsaa Knut Gribb. I den første Butik han besøgte var der etpar Kunder før ham. Han stod og rodet i nogle Cigarkasser og snakkede tysk, men saasnart han blev alene med Indehaveren, sagde han til den forbausede Cigarmand paa norsk. — Jeg er Knut Gribb. De kjender mig? — Bevares. — Altsaa Taushed. Jeg stoler hverken paa Telefon eller Breve og da det haster er jeg kommet i denne Forklædning. — Jeg er til Tjeneste med hvilkensomhelst Oplysning, jeg kan gi Dem. — De kjender Cigaretmærket „Abdullah“. — Et af de fineste Cigaretmærker i Handelen. — Sælges der meget af denne Cigaret. — Nei, overordentlig lidet, den koster tredive Øre Stykket. — Jeg ved det. Men De fører den altsaa i Forretningen. — Det {{sp|ma|a}} jeg som førsteklasses Forretning. Jeg har ogsaa etpar Kunder paa den. — Nuvel, det er disse Kunders Navne jeg maa vide. — Kjender De Ritmester K.? spurte Cigarmanden. — Han med alle Hestene. Javel. Ham kjender jeg. — Han kjøber hver Uge etpar Æsker „Abdullah“. — Er der flere. — Tja, saa har vi Levemanden Grosserer X.? — Lord Nothing? — Jovel, hans Venner kalder ham ved dette Navn. Han røger „Abdullah“. Men han røger ogsaa meget fine Cigarer, hvorimod Ritmesteren bare røger Cigaretterne. — Flere? — Saa er der bare én til, som jeg kan mindes i Øieblikket. Det er Baron V. — Ah, Norges sidste Adelsmand. — Ja, den gamle Herre holder overordentlig meget af „Abdullah“-Cigaretten og røger den gjerne. Men han kjøber ikke særdeles ofte af den, da Doktoren har paabudt ham Forsigtighed med Hensyn til Nicotinen. „Abdullah“ er nemlig en overordentlig stærk Cigaret. — Jeg ved det, svarede Detektiven, den har en mærkelig Virkning paa den menneskelige Organisme. Røger man mange „Abdullah“ henfalder man gjerne i en mild Opiumsbedøvelse. — Ja, ganske rigtig. Denne Egenskab ved Cigaretten opdager Abdullahrøgere gjerne ofte. Den gamle Baron har lært Kunsten ved Napoleon den tredies Hof, hvor han var attachéret som Karl den femtendes Repræsentant. — Men alle de tre, De nu her nævnte, kjender jeg, bemærkede Detektiven, er der saa ikke flere Det er nemlig ingen af disse jeg søger. Cigarhandleren tænkte sig om. — Selvfølgelig sælger jeg en Æske udenom dette ved hveranden Jubelfest, svarede han, en enkelt Gang kan jeg sælge til en Indfødt som er ude og ekstravagerer. Det er ikke saa let at huske. — Men kan De huske om nogen udenom de tre nævnte har kjøbt „Abdullah“-Cigaretter i de sidste fjorten Dage. — Nei, det benegler jeg absolut bestemt. Her har ingen været paa mindst etpar Maaneder. Jeg lægger Mærke til, naar saavidt kostbare Ting som disse Cigaretter er blit omsatte. Meget vel, saa gaar jeg videre. Men altsaa: Taushed. Og hvis en eller anden fremmed Herre skulde kjøbe denne Cigaret hos Dem, vil De da være saa elskværdig straks i al Stilhed at underrette mig eller min Kollega Harald Brede. — Det skal jeg, Herr Detektiv. Knut Gribb gjennemsøgte paa denne Maade Strøgets Forretninger. Han konstaterte, at han havde havt Ret i sin Formodning om, at ikke ti Mennesker i Kristiania røgte den kostbare „Abdullah“-Cigaret. Foruden af Baronen, Ritmesteren og Lord<noinclude> <references/></noinclude> 0f5tcul1wow0jaa9vjn9hsqb7basuvp 104 121837 315369 287380 2026-03-30T22:45:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nothing, blev den røgt af en forhenværende Dommer i Ægypten, to unge, velhavende Løitnanter, en Fabrikeier, en Digter og en Malerinde. Flere faste Kunder havde „Abdullah“-Cigaretten ikke, og det var aldeles udelukket, at der udenfor Strøget skulde findes Cigarforretninger som førte dette kostbare, lidet lønsomme Mærke. Men samtlige de nævnte Personer kjendte Detektiven godt, baade af Omtale og personlig. Han vidste, at det var umuligt at ta Feil af dem. Disse Mennesker var kjendt af hele Byen for sin Rigdom og sin noget ekstravagante Optræden. Thomas Ryer kunde ikke skjule sig bag nogen af dem; det var udelukket. Klokken 8 havde Knut Gribb gjennemsøgt Cigarforretningerne og han begyndte at tro, at han var lige nær, som da han paa Kaminen i Grossererens elegante Leilighed havde fundet den lille vigtige Cigaretstump. Det eneste som beroligede ham var, at hans ypperlige Forklædning nu gjorde ham nogenlunde tryg for Thomas Ryers Efterstræbelser. Han skjønte, at Ryer paa en eller anden Maade havde faaet vide om Detektivens Besøg ved Arbeidsstedet tidligere paa Eftermiddagen og at han i en eller anden Forklædning havde listet sig derind i den Hensigt at myrde ham oppe paa Stilladset. Dette havde belært Politimanden om det farlige i at optræde som den han var, saalænge Thomas Ryer gik løs og ledig i Byen. Medens han gik og tænkte paa dette og ikke vidste rigtig, hvorledes han videre skulde gribe Sagen an, faldt noget ham pludselig ind. Han paaskyndede sine Skridt og tog Fart mod nærmeste Vognmandsholdeplads. — Toldboden, sagde han til Kusken, ligesaa hurtig. Han saa paa sit Ur. Muligens kunde han endnu naa en eller anden af Funktionærerne, før de forlod Kontoret. Det traf sig saa heldig, at man paa Toldboden holdt paa med Kvartalsopgjøret, og en stor Del af Kontorpersonalet var som Følge deraf fremdeles paa Kontoret og laa over Pulterne begravet i store Protokoller. Knut Gribb henvendte sig til en af Afdelingscheferne og bad om en Samtale under fire Øine. Inde paa Toldembedsmandens private Kontor gjorde Knut Gribb opmerksom paa, hvad han var og hvad han ønskede. Toldembedsmanden hørte med Misfornøielse paa ham og undskyldte sig med, at alle forhaandenværende Funktionærer i Øieblikket var stærkt optaget. Om han ikke kunde vente til en Dag senere i Ugen. — Nei, svarte Gribb, han kunde ikke vente en Time engang. Han maatte forlange sit Ønske straks opfyldt. Gribb nævnte noget om Justitsdedepartementet og da gav Tolderen sig straks. Han ringte paa en af sine Undergivne og bad ham om, at etpar Herrer af Fortoldningspersonalet maatte komme, medbringende sine Bøger. Nogle Minutter efter traadte de to Funktionærer ind i Kontoret. — Den Herre ønsker, sagde Toldembedsmanden og pegte paa Gribb, den Herre ønsker at faa vide noget angaaende Fortoldningen af et Parti Cigaretter. Vil De behage at staa ham bi med alle mulige Oplysninger. Han hører til Politiet. Med disse Ord gik Toldembedsmanden og Knut Gribb var alene med de to Funktionærer. — Det gjælder et Parti af de fine og kostbare „Abdullah“-Cigaretter, sagde han, er det ikke saa, at Toldboden for Statistikens Skyld noterer baade Arten og Mængden af enhver Cigarimport? — Jovel. — Vil De undersøge af Importen for de sidste 14 Dage, om nogen af Byens Cigarforretninger har faaet en Sending „Abdullah“-Cigaretter? Toldfunktionærerne begyndte at slaa op i en Mængde Registre. Endelig fandt de Stedet. — Cairomagasinet har for 10 Dage siden fortoldet firti Pakker, sagde Toldopsynsmanden. — Det ved jeg, svarede Detektiven, jeg kommer netop fra Cairomagazinet. — Ja, saa er det ikke fortoldet noget paa aldrig saa længe. Jo, stop lidt, der ser jeg en liden Post paa 20 Pakker, den er fortoldet for ca. 14 Dage siden. — Af hvem?“ spurgte Gribb. — Det staar der ikke, men nu skal vi se efter paa Kasseregnskabet. Jo, her er det. Det er fortoldet af Pilestrædets Cigarmagazin. — Adressen? spurgte Gribb, der har jeg ikke været, lagde han til. Han fik opgivet Adressen, som han noterte. — saa er der ikke flere, som har indført denne sjeldne Vare nylig?<noinclude> <references/></noinclude> 06z8jtefkew98v0mwjmhnwt19o48pzj 104 121838 315373 287381 2026-03-30T23:25:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vinduet. Han forsynte sig med det for Øie med en Diamant og en liden Æske Tjære. Han havde seet, at det Hile Værelse laa i Mørke. Han kunde altsaa krybe omkring derinde uden at risikere at bli set af Thomas Ryer, som desuden blev opholdt med Snak og Støi ude i Butikken. Han troede fuldt og fast, at Thomas Ryer havde hele sit Arsenal skjult inde i Værelset. Der vilde han ganske sikkert baade finde Kammerherrekostume, muligens Fredriksstad-Sagførerens Tusenkronesedler og andet af Storforbryderen ærligt eller uærligt erhvervede Gods. Det gjalt at bringe dettes Tilstedeværelse paa paa det Rene, før man skred til Angreb paa Ryers Person, ellers var han Mand for ved et lynsnart Kup, f. Eks. ved en Ildspaasættelse, at ødelægge det Hele. En efter en forlod Kafeen. De gik to og to ifølge henover Gaden. Harald Brede gik først alene ind i Cigarbutikken. Idet han lukkede Døren efter sig, gik Knut Gribb ind gjennem Porten. Gaardsrummet var trangt og lidet og opfyldt af en Mængde Skur. Det lykkedes ham dog hurtig, tiltrods for Mørket, at finde Døren til Cigarmandens Privatværelse. Han forsøgte ikke at aabne Døren ved at ruske i Haandtaget, men idet han vilde bringe paa det Rene om Døren var afstængt, førte han en tynd Staaltraad gjennem Dørsprækken. Det viste sig at Døren var laast. Ved Siden af Døren var Vinduet, men saa høit ©ppe, at Knut Gribb i al Stilhed maatte kjøre en Dragkjærre frem. Først naar han stod ovenpaa denne, kunde han naa Vinduet. Han tittede ind. Der var intet Dæksel for Glasruderne. I det lille Værelse kunde han ikke skimte nogen Enkelthed, da det laa i Mørke. Derimod var Cigarbutiken straalende oplyst og da Døren mellem denne og Værelset stod paa klem, kunde han skimte Gigarmanden, som rund og trivelig gik frem og tilbage og betjente sine Kunder. Der var paafaldende mange Kunder i Butiken i denne Tid. Nu var Brede saavidtblit færdigmed sit Snak om gode og daarlige Cigarer. Straks efter var der kommet en anden Herre, som ogsaa opholdt Cigarmanden med Snak. Numer tre, som kom, skulde ikke bare kjøbe Gigarer. Han skulde tillige forsyne sig med nogle illustrerede Blade. Det tog ham lang Tid til at vælge i disse. Medens staar Knut Gribb paa Kjærren udenfor det lille Værelses Vindu. Han var ifærd med at trykke Vinduet istykker. Har arbeidede saa forsigtig og lydløst som den mest drevne Indbrudstyv. Først tog han en liden Kop med et seigt, tjærelignende Stof op af Lommen. Dette strøg han udover et lidet Stykke af den nederste Glasrude ved Siden af den indenforliggende Krog. Lydløst kunde han føre Diamanten henover Glasset i denne Væske. Etpar Minutter efter samlede han de udskaarne Glasstykker i Haanden. Han listede forsigtig to af sine Fingre ind i Aabningen og løftede Hempen af. Heldigvis viste det sig, at kun den nederste Vindueskrog var sat paa, saa han slåp at gjentage det vanskelige Eksperiment for den øverste Krogs vedkommende. Vinduet blev aabnet uden ringeste Støi. Den stille, frostfrie Aften begunstiget Detektivens Forehavende. Der var ikke nogen væsentlig Forskjel paa Temperaturen ude og inde. Og desuden stod Gigarmanden nu stærkt optaget af en Kunde, som underhandlede om Kjøb af nogle særlig fine Gigarer til et Herreselskab. Knut Gribb havde tåget Skoene af sig udenfor. Han kravlede ind gjennem Vinduet saa stille som en Skygge. Lige ved Vinduet stod en Stol. Da han traadte ned paa den, knagede det en Smule og Detektiven blev staaende bommende stille med hver Nerve spændt og Fingrene paa Browningrevolverens Aftrækker. Men Thomas Ryer i Gigarmandens Skikkelse havde tydeligvis intet hørt. lallefald fortsatte han Passiaren uanfægtet med den nye Kunde, — som naturligvis ikke var nogen anden end en af Opdagelsesafdelingens Detektiver. „Kunden“ havde fundet paa at affektere Tunghørhed. Gigarmanden maatte derfor skrige høit til ham. Han svarede igjen ligesaa høit og der opstod et kraftig Spetakel inde i Cigarbutikken.<noinclude> <references/></noinclude> 3oq2wprxssl2m897z64opjztxhf6pmb 104 121839 315374 287382 2026-03-30T23:32:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dette dæmpede naturligvis den Støi, som Knut Gribb maatte gjøre og Knut smilte tilfreds af sin Kollegas heldige Paafund. Knut Gribb stod nu inde i Værelset. Allerede tidligere, da han aflagde sit Besøg inde i Cigarbutiken, havde han lagt Mærke til et stort Skab, som stod her i dette Værelse. Han fandt hurtig i Mørket frem til Skabet. Nøglen stod i og han aabnede Skabdøren. Han følte famlende for sig med Hænderne og kjendte, at Skabet var fuldpakket af forskjellige Slags Klædningsstykker. Men han kunde intet se. Knut Gribb havde i sin Lomme en moderne Politiblændlygte. Uden Støi kunde den aabnes for Lyset og Lygten kastede et smalt, men stærkt skinnende Lysbaand paa de Gjenstande, som skulde sees. Ellers blev Omgivelserne liggende i Mørke. Denne Blændlygte benyttede nu Detektiven. Da han fik se, hvad Skabet indeholdt, var han nærved at raabe af Glæde. Der hang jo hele „Kammerherre“-Habitten, nøiagtig svarende til Overretssagfører Øvergaards og Bygmesterens Beskrivelse. Her forelaa allerede et uimodsigeligt Bevis for Thomas Ryers Identitet med den elskværdige Kammerherre. Knut Gribb fordoblede sin Agtpaagivenhed og fortsatte en flere Minuters Undersøgelse af Værelset. Medens han famlede med Hænderne over et lidet Bord som stod der, stødte han mod en Revolver. Han aabnede forsigtig Revolverens Magaziner og tog Patronerne ud. Videre fandt han etpar Todensläger, en tysk Jernstang omviklet af Uldtøi — et frygteligt Vaaben i en stærk Mands Haand, og etpar af Thomas Ryers berygtede Sandposer, hvormed den farlige Forbryder pleiede at tildele sine Ofre bedøvende, men ikke dræbende Slag. Han stødte ogsaa paa en Dunk eller Kasse, hvis Benyttelse han ikke rigtig var klar over. Den lignet svagt en Kronometerkasse. Knut Gribb tænkte paa Helvedesmaskiner og gyste. Skulde han . . . Men det var ikke muligt! Forholdene herhjemme var dog altfor smaa til Operation med Helvedesmaskiner — skjønt man kunde tiltro den dristige Thomas Ryer hvadsomhelst i Retning af Forbrydelser. Knut Gribb stanset pludselig af en Stei inde fra Cigarbutiken. Døren ind til det lille Værelse blev skjøvet yderligere paa Gløt og Knut hørte Thomas Ryers haarde Stemme bemærke noget om, at „han ikke kunde veksle“. Knut forstod det saadan, at Cigar manden vilde hente de nødvendige Vekslepenge i det lille Sideværelse. Knut Gribb lukkede lynsnart for Blændlygtens Skin og blev staaende urørlig. Men saa hørte han sin Kollegas Røst inde fra Cigarbutiken. Den ivrige Politimand vilde forhindre Ryer fra at gaa ind i Værelset og gjorde derfor opmærksom paa, at han muligens havde mindre Penge i sin Portemonæ. Det var imidlertid forsent. Thomas Ryer stansede et Øieblik i Doren lige som han betænkte sig og gik derpaa hurtigt ind i Værelset. Han strøg saa nær forbi Knut Gribb, at denne kunde berørt ham ved blot at strække Armen ud. Thomas Ryer var blit opmærksom paa det aabentstaaende Vindu, — som Knut Gribb for ikke at risikere Støi havde undladt at lukke efter sig. — Kjære, her staar nok et Vindu aabent, mumkede han, idet han gik hen og lukkede det. Knut Gribb tænkte, at nu kunde han ikke undgaa at bli opdaget. Vinduet var jo slaaet istykker. Men det lod ikke til, at Thomas Ryer lagde Mærke til Skaden. Han lukkede Vinduet haardt igjen og satte en tyk Lem foran. Denne Lem laaste han omhyggelig og medens han var beskjæftiget hermed, hørte Knut Gribb ham mumle: — Det er jo saa mørkt, at man ikke kan se en Haand frem for sig. Derefter vendte han sig paany mod Indgangen til Cigarbutiken, men istedetfor at lukke Døren op og træde ind i Butikken, smældte han den med et Knald igjen. Knut Gribb hørte, at der blev dreiet paa en elektriske Skrue og snart efter skinnede det af elektrisk Lys udover Værelset. Han stod Ansigt til Ansigt med Thomas Ryer. Forbryderen vilde straks gribe efter Revolveren, som laa paa Bordet, men Knut Gribb kom ham i Forkjøbet. Han satte sine Revolverløb op foran hans Øine og raabte: — Jeg arresterer Dem!<noinclude> <references/></noinclude> 0szjvch0ao2kiia2t7x1gducz00yiig 104 121840 315375 287383 2026-03-30T23:35:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Saa sagte, saa sagte, indvendte Forbryderen. Han talte roligt som sædvanlig og de to truende Løb syntes ikke at forskrække ham, — vi befinder os nu i mit Hus, lagde han til, og jeg taaler ikke denslags Indbrud selv af Politiet Hvem anser De mig for? — Benegter De, at vi er gamle kjendte, Thomas Ryer? Storforbryderen trak paa Skuldrene. — Jeg har to Gange forsøgt at gjøre det af med Dem, svarede han, dertil indskrænker sig vort Bekjendtskab. — Og det er begge Gange mislykkedes. — Takket være Deres enestaaende Held. Nu agter jeg imidlertid ikke at slippe Dem levende ud af dette mit Hus. — Og det vover De at sige mig lige under mine Revolvermundinger — Ligegyldigt. Jeg har staaet overfor Revolvere før. — Men Huset er omringet at Detektiver. Hører De, hvordan De begynder at bearbeide Døren allerede? Overgiv Dem straks. Om to Minuter er mine Folk her. — To Minutter er lang Tid, kjære Ven, svarede Thomas Ryer Tror De virkelig, jeg har slaaet mig ned i et Hus med bare to Udgange? Idetsamme greb han Revolveren, som laa paa Bordet, og dukkede sig lynsnart ned under Bordskiven. Knut Gribb kunde muligens forhindre Manøvren, men han ansaa det for unødvendigt. Han sendte et Skud ud i Luften, nærmest for at varsle Detektiverne udenfor. Thomas Ryer hævede Bordpladen foran sig som et Skjold, sigtede paa Detektiven med sin Revolver og skjødd. Revolveren klikkede. Han skjød igjen. Atter klikkede Vaabenet. Knut Gribb smilte. — Vil De laane min Revolver, spurgte han, den er nemlig ladt. Forbryderen udstødte en Ed og kasted ærgerlig den tømte Revolver henover Gulvet. Detektiven saa efter den, der den klingende dansede henover Gulvtæppet. Denne lille Uopmærksomhed af Knut Gribb benyttede Storforbryderen sig af. Lynsnart og kraftig som en Panther kastede han sig ind paa Detektiven. Et Slag af hans vældige Arm sendte Detektivens Revolver bort til den anden Kant af Værelset. I næste Øieblik havde han slynget begge sine Arme om Politimanden. Knut Gribb forstod, at han med Hensyn til styrke stod tilbage for den herkuliske og fabelagtig smidige Thomas Ryer. Omklamret af dennes seige Arme kjendte Politimanden det, som om han befandt sig i en Pytherslanges Kvælertag. Han forsøgte at bli fri Forbryderens heftige Greb ved at kaste sig ned paa Gulvet og vride sig under, men Thomas Ryer fik vredet Detektivens Arme bag paa hans Ryg, saa de blev næsten lammede. Med hele sin Vægt kastede han sig over ham og med sin høire Haands Fingre forsøgte han at faa et Tag omkring Detektivens Strube. Gribb kjendte, at der inden ret længe maatte være ude med ham, hvis han ikke fik Hjælp af sine Kolleger. Men nu hørtes ogsaa deres Angreb paa Døre og Vindueslemmer tydeligere og tydeligere. De angreb Værelset fra to Vægge, baade fra Cigarbutikken og fra gaardsrummet. Han kjendte den energiske Harald Bredes Stemme og vidste, at intet Sekund vilde bli spildt. Men nu sank ogsaa Detektiven sammen for Ryers forfærdelige Jerngreb. Der gik en Taage gjennem hans Hjerne og han tabte i nogle Sekunder Bevidsheden. Thomas Ryer vilde sikkerlig ha fuldført sin gyselige Mordgjerning, hvis han ikke havde havt saa knap Tid Et kraftig Økseslag havde nu splintret Vindueslemmen og en Revolverkugle før gjennem Aabningen og viftede Thomas Ryers ene Øre. Han slap hurtig Taget om sit Offers Strube, og idet samme kom Knut Gribb saavidt til Bevidsthed, at han kunde bemærke, hvad Ryer foretog sig. Ryer gik hen til den lille Kronometerkasse og trykkede mod dens ene Væg. Derefter rev han det store Skab overende. Detektiven saa til sin Forbløffelse, at Skabet dækkede for en Udgang til Parken. En Dør, der var kunstfærdig indfældt i Panelingen. Ryer skjøv denne Dør op, stod og lyttede et Sekund og gik derefter et Skridt fremover.<noinclude> <references/></noinclude> 7ow64666sqchh4sdezpdd6qribv1cw9 315376 315375 2026-03-30T23:35:20Z Øystein Tvede 3938 315376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Saa sagte, saa sagte, indvendte Forbryderen. Han talte roligt som sædvanlig og de to truende Løb syntes ikke at forskrække ham, — vi befinder os nu i mit Hus, lagde han til, og jeg taaler ikke denslags Indbrud selv af Politiet Hvem anser De mig for? — Benegter De, at vi er gamle kjendte, Thomas Ryer? Storforbryderen trak paa Skuldrene. — Jeg har to Gange forsøgt at gjøre det af med Dem, svarede han, dertil indskrænker sig vort Bekjendtskab. — Og det er begge Gange mislykkedes. — Takket være Deres enestaaende Held. Nu agter jeg imidlertid ikke at slippe Dem levende ud af dette mit Hus. — Og det vover De at sige mig lige under mine Revolvermundinger — Ligegyldigt. Jeg har staaet overfor Revolvere før. — Men Huset er omringet at Detektiver. Hører De, hvordan De begynder at bearbeide Døren allerede? Overgiv Dem straks. Om to Minuter er mine Folk her. — To Minutter er lang Tid, kjære Ven, svarede Thomas Ryer Tror De virkelig, jeg har slaaet mig ned i et Hus med bare to Udgange? Idetsamme greb han Revolveren, som laa paa Bordet, og dukkede sig lynsnart ned under Bordskiven. Knut Gribb kunde muligens forhindre Manøvren, men han ansaa det for unødvendigt. Han sendte et Skud ud i Luften, nærmest for at varsle Detektiverne udenfor. Thomas Ryer hævede Bordpladen foran sig som et Skjold, sigtede paa Detektiven med sin Revolver og skjødd. Revolveren klikkede. Han skjød igjen. Atter klikkede Vaabenet. Knut Gribb smilte. — Vil De laane min Revolver, spurgte han, den er nemlig ladt. Forbryderen udstødte en Ed og kasted ærgerlig den tømte Revolver henover Gulvet. Detektiven saa efter den, der den klingende dansede henover Gulvtæppet. Denne lille Uopmærksomhed af Knut Gribb benyttede Storforbryderen sig af. Lynsnart og kraftig som en Panther kastede han sig ind paa Detektiven. Et Slag af hans vældige Arm sendte Detektivens Revolver bort til den anden Kant af Værelset. I næste Øieblik havde han slynget begge sine Arme om Politimanden. Knut Gribb forstod, at han med Hensyn til styrke stod tilbage for den herkuliske og fabelagtig smidige Thomas Ryer. Omklamret af dennes seige Arme kjendte Politimanden det, som om han befandt sig i en Pytherslanges Kvælertag. Han forsøgte at bli fri Forbryderens heftige Greb ved at kaste sig ned paa Gulvet og vride sig under, men Thomas Ryer fik vredet Detektivens Arme bag paa hans Ryg, saa de blev næsten lammede. Med hele sin Vægt kastede han sig over ham og med sin høire Haands Fingre forsøgte han at faa et Tag omkring Detektivens Strube. Gribb kjendte, at der inden ret længe maatte være ude med ham, hvis han ikke fik Hjælp af sine Kolleger. Men nu hørtes ogsaa deres Angreb paa Døre og Vindueslemmer tydeligere og tydeligere. De angreb Værelset fra to Vægge, baade fra Cigarbutikken og fra gaardsrummet. Han kjendte den energiske Harald Bredes Stemme og vidste, at intet Sekund vilde bli spildt. Men nu sank ogsaa Detektiven sammen for Ryers forfærdelige Jerngreb. Der gik en Taage gjennem hans Hjerne og han tabte i nogle Sekunder Bevidsheden. Thomas Ryer vilde sikkerlig ha fuldført sin gyselige Mordgjerning, hvis han ikke havde havt saa knap Tid Et kraftig Økseslag havde nu splintret Vindueslemmen og en Revolverkugle før gjennem Aabningen og viftede Thomas Ryers ene Øre. Han slap hurtig Taget om sit Offers Strube, og idet samme kom Knut Gribb saavidt til Bevidsthed, at han kunde bemærke, hvad Ryer foretog sig. Ryer gik hen til den lille Kronometerkasse og trykkede mod dens ene Væg. Derefter rev han det store Skab overende. Detektiven saa til sin Forbløffelse, at Skabet dækkede for en Udgang til Parken. En Dør, der var kunstfærdig indfældt i Panelingen. Ryer skjøv denne Dør op, stod og lyttede et Sekund og gik derefter et Skridt fremover. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 7dbtrfo73inb0eh3gi8u0ahjscymf5o 104 121841 315378 287384 2026-03-30T23:41:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|9. KAPITEL. {{--}} '''Helvedesmaskinen.'''}} Idetsamme blev Mørket foran ham sprængt at et lynende Revolverskud. Storforbryderen tumlede tilbage. Hans høire Haand faldt slapt ned. Ude fra den mørke Port hørtes Harald Bredes triumferende Stemme raabe: — Nu er Du vingestækket, din store Slyngel. Kom til Folk, her er Aabning. Den hemmelige Dør fyldtes i et Øieblik af Politiuniformer. Knut Gribb reiste sig nu ogsaa paa sine vaklende Ben og greb sin Revolver. Thomas Ryer kastede nogle undersøgende Blikke omkring sig. Den hemmelige Dør syntes det umuligt at forcere. Netop nu brast Døren ud til Cigarbutiken sammen med et Brag. De sidste Tremmer foran Vinduet splintredes. Overalt saaes Politimænd med Køller eller Revolvere i Hænderne. Lige ind paa ham stod de to Detektiver Knut Gribb og Harald Brede og sigtede paa ham. Brede, hvis heftige Temperament Thomas Ryer kjendte fra før, svor heit paa, at han skulde skyde ham gjennem Hjernen, hvis han ikke straks overgav sig. Alt er tabt, tænkte Ryer. Og straks veg det forslagne, djævlebrændte Udtryk i hans Ansigt for et overlegent, arrogant Smil. Det var den Holdning Ryer yndet at indtage ligeoverfor det af ham saa foragtede Politi. — Mine Herrer, sagde han høit og haanende, sænk Revolverne. Jeg overgir mig. — Hænderne frem! raabte Harald Brede, uden at ville følge Forbryderens Anmodning om at sænke Revolverne. Samtidig gjorde han Tegn til en af de andre Betjente, som nærmede sig med et klirrende, blankt Haandjern. Thomas Ryer smilte og rakte sin venstre Haand frem. — De faar nøie Dem med den, sagde han, den andre er nemlig istykker. Samtidig opdagede Detektiverne, at der piblede Blod frem ved Ryers høire Haandled. Blodet gled nedover hans Haandflade og dryppede paa Gulvet. — Et Skud i Armen, mumlede Ryer og saa paa Harald Brede. Denne svarede: — Jeg kunde ligesaa godt have skudt Dem i Hjertet, men jeg synes, det vilde være en altfor skjøn Død for Dem. Den straffende Retfærdighed ønsker, at Deres elegante Person for en Menneskealder eller saadan skal pryde Tugthuset. Slaa Haardjern paa ham, Eriksen. Den Tiltalte, Overkonstabel Eriksen, førte Forbryderens blodbestænkte Haand sammen med hans udstrakte venstre og klemte Haandjernene paa ham. — Lad os komme afsted, raabte Brede, det er paatide, at vi afslutter dette Drama. Jeg hører, at Folk begynder at samle sig ude paa Gaden. Men nu greb Knut Gribb ind i Affæren. Han havde under den sidste Del af Optrinet væsentlig været beskjæftiget med at komme til Kræfter og faa ny Luft gjennem sine Lunger. Det værkede i Begyndelsen saa voldsomt i hans Strube efter Thomas Ryers forfærdelige Tag, at han kun kunde hviske. — Send tre Konstabler ud og rydd Gaden, sagde han, lad der ikke være et Menneske i Nærheden af dette Hus paa hundrede Skridts Afstand. — Hvad ønsker De at gjøre? spurgte Harald Brede forbauset. — Knut Gribb svarede ganske roligt: — Jeg vil optage den første udenretslige Forklaring af Arrestanten. — Her? — Ja, netop her i dette Værelse. Som De ser findes her mange Ting, som kan ha Betydning for et kommende Forhør. Lad mig se, her er saaledes en Samling Klæder. Det vilde være ønskeligt at faa høre Arrestantens Udtalelse om disse. Harald Brede skjønte, at der stak noget under Knut Bredes Handlemaade. Han forholdt sig afventende. Men selv Thomas Ryer blev nu forbauset. — Hvorfor skal vi til Unødighed udstrække denne pinlige Scene? spurgte han. Jeg er villig til at forklare mig, men ikke paa dette Sted. — Og jeg forlanger, svarede Knut Gribb, at høre Deres Udtalelse om nogle af de Sager, som findes her. Denne elegante, sorte Dres, for Eks-<noinclude> <references/></noinclude> jt0rep2wxh7pmxeam4sx7o030mem2dq 104 121842 315379 287385 2026-03-30T23:45:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>empel, er det ikke den samme, som De benyttet i Kammerherre Christies Skikkelse — Thomas Ryer svarede ikke. Derimod lagde Knut Gribb Mærke til, at en vis Uro kom tilsyne i hans Ansigtstræk. Knut Gribb stod en Stund og lyttet. Der hørtes intet andet end Konstablernes utaalmodige Raslen med Fødderne. Og dog var det tydeligt, at han lyttet efter noget, en svag næsten umærkelig Stei i Værelset eller dets nærmeste Omgivelser. Han pegte smilende paa en Stol og lod Thomas Ryer tage Plads. Selv satte han sig ligeoverfor ham. — Jeg har Tid til at vente, sagde Detektiven. Jeg anser det for absolut vigtig, at der blir holdt et kort Forhør her i Værelset. Arrestanten bare forværrer sin Sag med at lade uvillig. Thomas Ryers Uro steg. Endog Harald Brede lagde Mærke hertil og han blev saaledes bestyrket i sin Tro paa, at der laa noget særlig til Grund for Knut Gribbs paafaldende Handlemaade. Dette med Forhøret forstod han ikke. Thomas Ryer sagde, henvendt til Harald Brede, ligesom for at appellere til ham: — Jeg er villig til at forklare mig, men ikke paa dette Sted. Det er aldeles urimeligt, at jeg skal staa tilrette for en Hoben Konstabler. — Lad Konstablerne gaa, raabte Knut Gribb. En efter en fjernede Konstablerne sig og tilslut blev bare Harald Brede, Knut Gribb og Thomas Ryer i Værelset. — Nu kan De ikke længer nægte os det Forhør, sagde Gribb. — Jo, jeg nægter at udtale mig, før jeg kommer til Politistationen, sagde Thomas Ryer. — Gribb saa paa sit Uhr. — Jeg vil sætte Deres Taalmodighed paa en liden Prøve, svarede han. Jeg vil vente med Dem her endnu i en halv Time. — En halv Time! raabte Thomas Ryer. Men det er jo en Umulighed. De gjør Dem skyldig i en utilbørlig Hensynsløshed, min Herre. Knut Gribb smilte. — Taler De om Hensynsløshed? Ryer trak utaalmodig paa Skuldrene. — De ser, at jeg er saaret? — Ja, jeg ser det. Blodet drypper jo uafladelig af Dem. — Jeg trænger til hurtig Forbinding. — Utvilsomt. — Og istedetfor at bringe mig til Politilægen sidder De her og opholder mig med Snak angaaende dette ganske unødvendige Forhør. — Saasnart De har udtalt Dem, vil Politilægen bli budsendt. — Dette minder om Tortur. Mit Saar smerter meget. Jeg tror at Benet er gjennemskudt. — saa risikerer De en stiv Arm. En Raseriets Mørkhed leirede sig over Thomas Ryers Ansigt. — Hvad er det De vil spørge om? — De erklærer Dem altsaa villig til at tale! — Det kommer an paa, hvorlænge Forheøret vil vare. Blir det mere end 10 Minutter? — Det blir over et Kvarter. — Nei, længer end i 10 Minutter kan jeg ikke sidde her. Vil De, at jeg skal forbløde? — Hør et Øieblik, svarede Knut Gribb raskt, De skal faa slippe Forhøret, hvis De fortæller mig, hvorfor De saa nødig længer vil opholde Dem i dette Værelse? — Det har jeg jo sagt Dem. Mit Saar — — Men den Undskyldning tror jeg ikke paa. Ingen i Verden skal fortælle mig, at De bryder Dem om Smerter. — — Nuvel, svarede Thomas Ryer, og dennegang smilede han haanlig, saa skal De faa vide den virkelige Grund. Det er allerede noksaa sent. Jeg er vant til at lægge mig tidlig. Jeg liker Ro, selv om det skal være Cellen. Altsaa: Jeg ønsker at gaa og lægge mig. — De forstaar godt, hvad jeg mener, svarede Knut Gribb, og for at undgaa videre Misforstaaelse kan jeg fortælle Dem, at jeg agter at tvinge Dem til at være i dette Rum endnu en halv Times Tid. — Men det er Menneskeplageri. Det er Embedsmishandling! Knut Gribb trak ligegyldigt paa Skuldrene. — Kald paa nogle Konstabler, bad han Harald Brede. Dermed stak Harald ud igjennem Døren og raabte: — Tre Mand hid. Et Øieblik efter stod tre Mand parat inde i Værelset. — — Bind ham, sagde Detektiven, bind ham saa fast til Stolen der, at han hverken kan røre Haand eller Fod.<noinclude> <references/></noinclude> 0mr618uk1bpunlri1amo2t058fuudeo 104 121843 315380 287386 2026-03-30T23:48:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nogle tykke Touge blev hentet og medens Konstablerne var ifærd med at udføre Detektivens Befaling, gav denne nogle nye Ordrer. — send etpar Mand op gjennem Etagerne, bad han, lad dem varsle alle Leieboerne om at begive sig ud af Huset. Send videre en Mand hen paa Hjørnet og slaa Brandallarmapparatet istykker. Vi skal ha Ildebrand. — Skal vi ha Ildebrand? spurgte Harald Brede forundret, som uden at bekymre sig om, hvad Knut Gribb kunde have i Sinde, sørget for, at hans Ønsker blev imødekommet. Lidt efter trampede etpar Konstabler op gjennem Trapperne og en tredie Politimand blev sendt hen til Brandallarmapparatet. Thomas Ryer laa nu bundet til Stolen. Hans Øine søgte Gribbs og de luede mod ham i et ubændigt Had. Detektiven stillet sig foran ham og sagde alvorligt og indtrængende: — Om faa Minutter blir De ladet alene Thomas Ryer; alt levende fjernes fra Huset her og dets umiddelbare Nærhed. Udenfor skal Brandvognene staa parat til at gribe ind. Hvis De altsaa har planlagt en Katastrofe, saa maa De sørge for i Tide at faa den stanset. De vil bare bevirke Deres forfærdelige Død og endel Ødelæggelse i Leiligheden her — ellers intet. — Jeg har ikke planlagt nogen Katastrofe. Knut Gribb lyttede igjen efter den fjerne Lyd. — Denne lille faste Tikken, sagde han, den bedrager sig ikke. Den lød ikke her, da jeg trængte ind i Leiligheden, men nu hører jeg den ganske tydeligt. De har en Helvedesmaskine skjult et eller andet Steds. og De har sat den i Gang. Thomas Ryer svarede ikke. Han havde vendt Hovedet bort. Konstablerne kom ind og meldte, at nu var alle Leieboerne fjernet. Det var forøvrigt ikke mange Leieboere i Huset, da der fandtes Forretningslokaler i alle Etager. Knut Gribb tog Harald Brede under Armen og sagde: — Han er noget oprørt, Stakkar. Han har godt af at være alene en halv Times Tid. De gik sammen ud. Nu laa altsaa Thomas Ryer der saa knust og ødelagt som aldrig nogensinde. Han havde Valget mellem at følge Knut Gribbs Vilje eller de. Der syntes ikke at være nogen anden Udvei. Men Thomas Ryer var ikke den Mand som valgte Døden. Med Døden udelukkedes alt Haab. Og han troede fuldt og fast, at saalænge han levede, vilde hans intenst arbeidende, i overlegen Intelligens straalende Hjerne nok finde paa Udveie. Idet de to Detektiver var ved at forsvinde ude i den mørke Port raabte Thomas Ryer. — Jeg gir mig. Politimændene vendte straks tilbage igjen. — Men her maa handles hurtig, sagde Ryer, vi kan ikke nu ha mere end nogle faa Minutter igjen. Knut Gribb pegte paa den kronometerlignende Kasse. — Dette er altsaa Helvedesmaskinen. Thomas Ryer nikkede. Knut Gribb bøiede sig ned over Kassetten. Og nu kunde han høre Tikningen tydeligere. Han forsøgte at løfte paa den, men det lykkedes ham ikke. Thomas Ryer lo. — Desuden er den fæstnet til Brandmuren, sagde han. — Det har jeg allerede seet, svarede Knut Gribb, hvordan skal jeg faa den stanset. — Behandl’ den med Varsomhed, raabte Thomas Ryer, ellers flyver den i Luften med os alle sammen. De maa trykke fire Gange paa Kassettens høire Side. Detektiven gjorde som Ryer bad ham. Et Laag sprang op og en rød Urskive kom tilsyne. Viserne stod paa 1033. Knut Gribb saa paa sit Ur og han blev meget bleg. Der var to Minutter igjen til det skjæbnesvangre Klokkeslet og nu da Laaget var fjernet tikkede Helvedemaskinen høit og tydeligt med en gjennemtrængende, ubehagelig Lyd. — Der er to Minutter igjen, sagde Gribb febrilsk. — Skynd Dem! raabte Thomas Ryer, Maskinen stanser, naar den røde Urskive fjernes, men forsigtig, forsigtig! Knut Gribb løsnede Viserne og fjernede den røde Urskive. Øieblikkelig holdt Helvedesmaskinen op at<noinclude> <references/></noinclude> jm57ab8vz2ihlzilz5fawbqeh1qtfra 104 121844 315381 287387 2026-03-30T23:50:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tikke. Han forsøgte igjen at flytte selve Kassetten, men det viste sig at være umuligt. Den sad for fast. De overflødige Baand, som bandt Thomas Ryer blev nu løsnet og Knut Gribb erklærte, at han intet særlig havde at spørge Fangen om. Han havde spillet den Komedie med Forhøret for at faa Thomas Ryer til at røbe sig. Det lykkedes ogsaa ved at slippe selve Døden løs paa ham, at faa Storforbryderen til at gi de ønskede Oplysninger om Helvedesmaskinen. Knut Gribb vidste, at saadanne Maskiner gaar ubønhørlig til Explosionsøieblikket. De kan ikke stanses uden af den som nøiagtig kjender Mekanismen. Blir der anvendt Vold, springer Maskinen simpelthen i Luften, forinden det planlagte Øieblik og Ødelæggelsen blir ikke derved mindre. Denne Maskine var altsaa indrettet saadan, at den ikke kunde flyttes. Ved at spænde Thomas Ryer ovenpaa hans egen Dødsmaskine og stille ham i Udsigt, at det eneste han opnaaede ved en Explosion var selv at komme afdage, kunde Detektiven faa Helvedesmaskinen stanset. Thomas Ryers Saar blødet fremdeles stærkt. En midlertidig Forbinding blev anlagt og han geleidedes ud i Fængselsvognen som mørk og truende ventede udenfor omgit af en Mængde Nysgjerrige. Rygtet om den celebre Forbryder Thomas Ryers Arrestation havde bredt sig med Lynets Hurtighed og saasnart Ryer viste sig mellem de to Detektiver brød der løs en voldsom Larm. Ryer blev hurtig puttet ind i Fængselsvognen og kjørt til Arresten, hvor han blev indsat i den sikreste Celle. Undersøgelser paa hans Person, bragte 15 Tusenkronesedler for Dagen. Det var Resten af Smaalens-Sagførerens Penge. Sagføreren kom tilstede lige efter Arrestationen og var henrykt over Politiets Kup. Men Politiet selv havde ogsaa al Grund til at være fornøiet. Thi ved den Undersøgelse som Dagen efter blev iværksat viste det sig, at man havde opdaget Thomas Ryers Hovedkvarter. Fra den uskyldig udseende Cigarbutik i Pilestrædet lededes alle hans Operationer mod Lov og Orden. Her havde han et fuldstændig Arkiv af Forbryderliteratur og Forbrydereffekter. Væggene var indhule paa flere Steder og der vrimlede af skjulte Giemmer og hemmelige Skuffer. særlig vidste Thomas Ryers Beholdning af forskjellige Sags Klædninger sig at være overordentlig stor. Der var en hel Skrædderbutik, som kom for Dagens Lys. Blandt disse Effekter var ogsaa alt, som i sin Tid havde udgjort kammerherre Christies ydre Habitus. Man brød Gulvet op og fandt en Mængde skjult Tyvegods, som med et Slag bragte Lys i flere gaadefulde Indbrudstyverier, som Politiet trods meget slit og Arbeide ikke havde kunnet finde Ophavsmanden til. Alt dette viste, hvor aandsnærværende og rigtig Knut Gribb havde optraadt, da han tvang Thomas Ryer til at stanse Helvedesmaskinen. Thomas Ryer havde naturligvis planlagt, at Helvedesmaskinen skulde eksplodere og udslette ethvert Spor af hans mange uopdagede Forbrydelser. Istedet blev Helvedesmaskinen til en ny Forbrydelse, idet Forsøg paa Mordbrand føiedes til det øvrige imponerende Register. Retssagen mod Storforbryderen vakte overordentlig Opmærksomhed i Kristiania og forøvrig over det hele Land. Virkede Meddelelsen om hans Flugt opskræmmende, saa virked til Gjengjæld nu Meddelelsen om hans endelige Indfangelse meget beroligende. Aviserne behandlede Sagen i ledende Artikler og paalagde den strængeste Fremgangsmaade. {{---}} {{c|10. KAPITEL. {{--}} '''Dommen.'''}} Det viste sig, at Thomas Ryer maatte anklages for en hel Række Forbrydelser. Øverst paa Listen stod: Forsøg paa Mord. Derefter kom: Overfald, Falsknerier, gjentagende Indbrudstyverier, Undvigelse fra Arrest, simple Tyverier, o. s. v., o. s. v.<noinclude> <references/></noinclude> 6grr4781o9e3x48nd6lp6ppph3orn4m 315382 315381 2026-03-30T23:51:20Z Øystein Tvede 3938 315382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>tikke. Han forsøgte igjen at flytte selve Kassetten, men det viste sig at være umuligt. Den sad for fast. De overflødige Baand, som bandt Thomas Ryer blev nu løsnet og Knut Gribb erklærte, at han intet særlig havde at spørge Fangen om. Han havde spillet den Komedie med Forhøret for at faa Thomas Ryer til at røbe sig. Det lykkedes ogsaa ved at slippe selve Døden løs paa ham, at faa Storforbryderen til at gi de ønskede Oplysninger om Helvedesmaskinen. Knut Gribb vidste, at saadanne Maskiner gaar ubønhørlig til Explosionsøieblikket. De kan ikke stanses uden af den som nøiagtig kjender Mekanismen. Blir der anvendt Vold, springer Maskinen simpelthen i Luften, forinden det planlagte Øieblik og Ødelæggelsen blir ikke derved mindre. Denne Maskine var altsaa indrettet saadan, at den ikke kunde flyttes. Ved at spænde Thomas Ryer ovenpaa hans egen Dødsmaskine og stille ham i Udsigt, at det eneste han opnaaede ved en Explosion var selv at komme afdage, kunde Detektiven faa Helvedesmaskinen stanset. Thomas Ryers Saar blødet fremdeles stærkt. En midlertidig Forbinding blev anlagt og han geleidedes ud i Fængselsvognen som mørk og truende ventede udenfor omgit af en Mængde Nysgjerrige. Rygtet om den celebre Forbryder Thomas Ryers Arrestation havde bredt sig med Lynets Hurtighed og saasnart Ryer viste sig mellem de to Detektiver brød der løs en voldsom Larm. Ryer blev hurtig puttet ind i Fængselsvognen og kjørt til Arresten, hvor han blev indsat i den sikreste Celle. Undersøgelser paa hans Person, bragte 15 Tusenkronesedler for Dagen. Det var Resten af Smaalens-Sagførerens Penge. Sagføreren kom tilstede lige efter Arrestationen og var henrykt over Politiets Kup. Men Politiet selv havde ogsaa al Grund til at være fornøiet. Thi ved den Undersøgelse som Dagen efter blev iværksat viste det sig, at man havde opdaget Thomas Ryers Hovedkvarter. Fra den uskyldig udseende Cigarbutik i Pilestrædet lededes alle hans Operationer mod Lov og Orden. Her havde han et fuldstændig Arkiv af Forbryderliteratur og Forbrydereffekter. Væggene var indhule paa flere Steder og der vrimlede af skjulte Giemmer og hemmelige Skuffer. særlig vidste Thomas Ryers Beholdning af forskjellige Sags Klædninger sig at være overordentlig stor. Der var en hel Skrædderbutik, som kom for Dagens Lys. Blandt disse Effekter var ogsaa alt, som i sin Tid havde udgjort kammerherre Christies ydre Habitus. Man brød Gulvet op og fandt en Mængde skjult Tyvegods, som med et Slag bragte Lys i flere gaadefulde Indbrudstyverier, som Politiet trods meget slit og Arbeide ikke havde kunnet finde Ophavsmanden til. Alt dette viste, hvor aandsnærværende og rigtig Knut Gribb havde optraadt, da han tvang Thomas Ryer til at stanse Helvedesmaskinen. Thomas Ryer havde naturligvis planlagt, at Helvedesmaskinen skulde eksplodere og udslette ethvert Spor af hans mange uopdagede Forbrydelser. Istedet blev Helvedesmaskinen til en ny Forbrydelse, idet Forsøg paa Mordbrand føiedes til det øvrige imponerende Register. Retssagen mod Storforbryderen vakte overordentlig Opmærksomhed i Kristiania og forøvrig over det hele Land. Virkede Meddelelsen om hans Flugt opskræmmende, saa virked til Gjengjæld nu Meddelelsen om hans endelige Indfangelse meget beroligende. Aviserne behandlede Sagen i ledende Artikler og paalagde den strængeste Fremgangsmaade. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. KAPITEL. {{--}} '''Dommen.'''}} Det viste sig, at Thomas Ryer maatte anklages for en hel Række Forbrydelser. Øverst paa Listen stod: Forsøg paa Mord. Derefter kom: Overfald, Falsknerier, gjentagende Indbrudstyverier, Undvigelse fra Arrest, simple Tyverier, o. s. v., o. s. v. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 4fg2cwn2ta6yxuwx1mivqd8ysajjnye 104 121845 315384 287388 2026-03-30T23:56:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Man var enige om at holde Thomas Ryer for Norges dristigste Forbryder. Thomas Ryer havde straks opgit at skjule noget. Under Forhørene svarede han heit og greit paa de Spørgsmaal, som blev stillet til ham. Han tilstod alle sine Forbrydelser og gjorde ikke det ringeste Forsøg paa at besmykke sig. Han beskrev sine Forbrydelser ganske kynisk og undlod ikke engang at tage med de mest oprørende Enkeltheder. Ligeoverfor det tilstedeværende Publikums Afskymumlen var han fuldstændig ligegyldig. Han trak overlegent paa Skuldrene og sendte etpar haanlige Øiekast hen til Publikumspladsene. Dommeren benyttede Anledningen ved Forhørene til at spørge ham, om han da ikke heller havde Lyst til at benytte sin utvilsomme Intelligens i det Godes Tjeneste. Det hæderlige Liv havde sikkerlig Brug for et Hoved som hans. Da reiste Thomas Ryer sig og svarede bestemt og høflig. Det lod til at være ham en virkelig Glæde at faa sagt netop delte: — Herr Assessor, sagde han, jeg takker for Deres elskværdige Tanke om mig. Jeg beklager, at mit Liv i den senere Tid har artet sig som en uaf brudt Kamp med Lovens og Ordenens Opretholdelse, men det har ikke kunnet være anderledes. Se paa mig, Herr Assessor. Ser jeg ud som en Forbryder, saaledes som man almindeligvis forestiller sig denne? Jeg bærer mit Hoved ligesaa høit som nogen fri Mand her i denne sal. Jeg har udført Vidundere af Mod, Dristighed og Forslagenhed. Det har De jo selv sagt, Herr Assessor, og jeg er forfængelig nok til ikke at modsige Dem. Faren er simpelthen mit andet Fødemiddel. Jeg kan ikke leve uden Spændinger. Det er meget Følelsen af at jeg maatte være med til noget, som har drevet mig ind paa Forbryderbanen. — Men Eventyret kan man ogsaa finde i det hæderlige Liv, indvendte Dommeren, mange smukke Opgaver ligger og vinker paa den modige Mand, — Ganske vist, Herr Assessor, svarede Thomas Ryer smilende, men til at slaa sig frem i det virkelige Liv hører først og fremst mange Aars samvittighedsfuldt Arbeide. Og det er dette samvittighedsfulde Arbeide, som jeg aldrig har kunnet magte, Herr Dommer. Desuden, — en Mand med mine Evner og mine Fordringer til Livet, trænger mange Penge. Jeg har Hang til Ødselhed, Herr Assessor. Og jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke skal tilfredsstille denne Hang. Desuden har jeg Sans for Kunst. Jeg samler Kunstværker. Jeg ynder at optræde i det stille som Mæcen. Men alt dette koster mange Penge. Tror nogen virkelig at jeg har Udsigt til i det hæderlige Liv at erobre en Stilling, som ganske vist kræver Mod og Forslagenhed, men som til Gjengjæld ikke maa kræve stadig Arbeidsomhed og som er særdeles vel aflønnet. Desuden maatte en saadan Stilling gi mig Anledning til at følge min Trang til Eventyr, til Reiser, til et behagelig og luxusiøst Liv. Findes der nogen saadan Stilling, Herr Dommer! De smiler, De ryster paa Hovedet. Nuvel, jeg er enig med Dem. Jeg tror neppe den findes. Skjønt jeg kunde kanske gi endel Afkald paa Eventyrene og Reiserne, men Lønnen maatte være stor, Herr Dommer, meget stor. Dommeren smilede igjen og spurgte: — {{sp|Hvo|r}} stor? Thomas Ryer stod og tænkte sig om et Øieblik. Det saa ud som om han regnet efter. Interessen blandt Publikum steg. — Saa nøie kan jeg ikke sige det, svarede Thomas Ryer, men jeg antar, at jeg med en aarlig Gage af firti-femti Tusen Kroner alligevel blev nødt til at stifte nogen Gjæld. Dommeren smilte. Juryen smilte. Og en dæmpet Sus af Latter strøg henover Tilskuerpladsene. — Men, indvendte Dommeren, naar De nu efter endt Straf kommer ud igjen, vil De ikke da forsøge at bli et hæderligt Menneske og benytte Deres sjeldne Evne i det Godes Tjeneste. Tror De ikke da, at De har lært at slaa lidt af paa Deres Fordringer til Livet — Da, Herr Dommer, svarede Thomas Ryer, da har jeg faaet andre Lidenskaber at tilfredsstille. — Andre Lidenskaber? — Jeg mener min Hævnfølelse, Herr Dommer. Naar jeg slipper ud igjen vil jeg hævne mig paa mine Fiender. — Hvem regner De til Deres Fiender? — Derom vil jeg intet sige Mine Fiender er alle de Mennesker, som har vovet at krydse mine Planer. — Ved De da, sagde Dommeren, og dennegang var han alvorlig, at en saadan Trudsel i Deres<noinclude> <references/></noinclude> nvv33dr4n54qj5iawfzxjobzktxzacq 104 121846 315331 287389 2026-03-30T19:26:11Z Øystein Tvede 3938 315331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="1"/>Mund er meget farlig. Den bevirker, at De vil bli holdt indespærret som farlig for den offentlige sikkerhed, endog efterat Straffetiden er udløbet. — Meget vel, dette kjender jeg til. — Og De vover alligevel at udslynge saadanne Trudsler. Thomas Ryer bukkede. Den store Tilskuermængde, hvoriblandt der fandtes mange Damer, slugte formelig hans Ord: — Jeg er meget ridderlig, sagde han, for mig har Kampen med Politiet mere havt Karakteren af en Duel end en Krig. Naar jeg nu udkaster min Trudsel, saa er det for at advare mine Fiender. Det er Toppunktet af al Ridderlighed, Herr Assessor. Paany susede Bevægelsen mængden. Dommen faldt endelig efter mange og lange Dages Retsforhandling. over Tilskuer — —ß;ß— ——— —— — — — — Thomas Ryer dømtes til 10 Aars Strafarbeide. Da Dommen var afsagt, bukkede Thomas Ryer for Juryen. Ikke et Træk i hans Bevægelse. Knut Gribb opholdt sig i Retslokalet, da Dommen blev afsagt. Idet Ryer blev ført ud, gik han lige forbi den berømte Detektiv. Han stansede op, maalte ham med Øinene og sagde: — Næste Gang, Herr Detektiv, næste Gang gjælder det bare Deres Liv. Forbryderen førtes hurtig ud. Alle de Tilstedeværende smilte af den lænkede, magtesløse Forbryders Overlegenhed. Men Knut Gribb var alvorlig. Ansigt røbede nogen {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>Bind Nr. 4 under Trykning: Ft Spil om Liv og Død. (Hvori alle Thomas Ryers Bestræbelser gaar ud paa at dræbe Knut Gribb). „Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> cl6ku72suygq2xin9mg6ppfpwqk0r3u 315333 315331 2026-03-30T19:30:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Mund er meget farlig. Den bevirker, at De vil bli holdt indespærret som farlig for den offentlige sikkerhed, endog efterat Straffetiden er udløbet. — Meget vel, dette kjender jeg til. — Og De vover alligevel at udslynge saadanne Trudsler. Thomas Ryer bukkede. Den store Tilskuermængde, hvoriblandt der fandtes mange Damer, slugte formelig hans Ord: — Jeg er meget ridderlig, sagde han, for mig har Kampen med Politiet mere havt Karakteren af en Duel end en Krig. Naar jeg nu udkaster min Trudsel, saa er det for at advare mine Fiender. Det er Toppunktet af al Ridderlighed, Herr Assessor. Paany susede Bevægelsen over Tilskuermængden. Dommen faldt endelig efter mange og lange Dages Retsforhandling. Thomas Ryer dømtes til 10 Aars Strafarbeide. Da Dommen var afsagt, bukkede Thomas Ryer for Juryen. Ikke et Træk i hans Ansigt røbede nogen Bevægelse. Knut Gribb opholdt sig i Retslokalet, da Dommen blev afsagt. Idet Ryer blev ført ud, gik han lige forbi den berømte Detektiv. Han stansede op, maalte ham med Øinene og sagde: — Næste Gang, Herr Detektiv, næste Gang gjælder det {{sp|bare Deres Li|v}}. Forbryderen førtes hurtig ud. Alle de Tilstedeværende smilte af den lænkede, magtesløse Forbryders Overlegenhed. Men Knut Gribb var alvorlig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 4 under Trykning: {{xx-større|Et Spil om Liv og Død.}} (Hvori alle Thomas Ryers Bestræbelser gaar ud paa at dræbe Knut Gribb).''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri.}} </center> <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> gx4qr0vxzijmbobu51l41uh4ooq7qh4 104 124745 315393 299296 2026-03-31T00:34:10Z Øystein Tvede 3938 315393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> {{stor|Mauritz Hansens}} {{xx-større|Noveller og Fortællinger.}} {{liten|Efter Forfatterens Død samlede og ordnede}} {{liten|af}} C. N. Schwach. {{liten|Andet Bind.}} [[File:Hansen marker 2.png|220px|center]] <poem> Christiania. {{sp|Chr. Tønsbergs Forlag.}} {{liten|Trykt af H. J. Sørum.}} '''1856''' </poem> </center> {{Blank linje}}<noinclude><references/></noinclude> 41npyka150usvnulbojqka37xuz4z2m 315394 315393 2026-03-31T00:35:14Z Øystein Tvede 3938 315394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> {{stor|Mauritz Hansens}} {{xx-større|Noveller og Fortællinger.}} {{liten|Efter Forfatterens Død samlede og ordnede}} {{liten|af}} C. N. Schwach. {{liten|Andet Bind.}} [[File:Hansen marker 2.png|220px|center]] <poem> Christiania. {{liten|{{sp|Chr. Tønsbergs Forlag.}}}} {{liten|Trykt af H. J. Sørum.}} '''1856''' </poem> </center> {{Blank linje}}<noinclude><references/></noinclude> 9ui1wq4kado4w7rn3szfqmw0amjbhrm 315395 315394 2026-03-31T00:36:03Z Øystein Tvede 3938 315395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> {{stor|Mauritz Hansens}} {{xx-større|Noveller og Fortællinger.}} {{liten|Efter Forfatterens Død samlede og ordnede}} {{liten|af}} C. N. Schwach. {{liten|Andet Bind.}} [[File:Hansen marker 2.png|220px|center]] <poem> Christiania. {{liten|{{sp|Chr. Tønsbergs Forlag.}}}} Trykt af H. J. Sørum. '''1856'''}} </poem> </center> {{Blank linje}}<noinclude><references/></noinclude> dyxzym4ufg9xkmnx8vg0rbfi4wzcqp4 315396 315395 2026-03-31T00:36:42Z Øystein Tvede 3938 315396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><center> {{stor|Mauritz Hansens}} {{xx-større|Noveller og Fortællinger.}} {{liten|Efter Forfatterens Død samlede og ordnede}} {{liten|af}} C. N. Schwach. {{liten|Andet Bind.}} [[File:Hansen marker 2.png|220px|center]] <poem> Christiania. {{liten|{{sp|Chr. Tønsbergs Forlag.}} Trykt af H. J. Sørum. '''1856'''}} </poem> </center> {{Blank linje}}<noinclude><references/></noinclude> s0zar2zcs6kdqe4ujtfei7zerje2iwd 315398 315396 2026-03-31T00:40:20Z Øystein Tvede 3938 315398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|Mauritz Hansens}} {{xx-større|Noveller og Fortællinger.}} {{liten|Efter Forfatterens Død samlede og ordnede}} {{liten|af}} C. N. Schwach. {{liten|Andet Bind.}} [[File:Hansen marker 2.png|220px|center]] <poem> Christiania. {{liten|{{sp|Chr. Tønsbergs Forlag.}} Trykt af H. J. Sørum. '''1856'''}} </poem> }} {{Blank linje}}<noinclude><references/></noinclude> 4l7s6tpxaonpcd10uck8umpis5n6sgd 0 124747 315390 299463 2026-03-31T00:18:19Z Øystein Tvede 3938 315390 wikitext text/x-wiki <pages index="Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 2.pdf" from=3 to=3 header=1 /> * [[Palmyra]] 1 * [[Hovedvandsægget]] 36 * [[Brøde og Straf]] 45 * [[Vicomtens Datter]] 63 * [[Bekjendtskabet i Spanien]] 85 * [[Den kejserlige Fredsmægler]] 109 * {{Export TOC span|[[Eventyret ved Rigsgrændsen]]}} 127 ** [[Eventyret ved Rigsgrændsen/01|Første Kapitel. Virtuosen]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/02|Andet Kapitel. Kusinen og Bydamen]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/03|Tredie Kapitel. Brevet og Kritiken]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/04|Fjerde Kapitel. Prinsessen i Pjalter]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/05|Femte Kapitel. Uventet Møde]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/06|Sjette Kapitel. Don Ranudo di Colibrados]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/07|Syvende Kapitel. Poesi og Berømmelse]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/08|Aattende Kapitel. Rendezvous og Kammerpiger]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/09|Niende Kapitel]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/10|Tiende Kapitel. Skovhuset og Arve]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/11|Ellevte Kapitel. Forøget Selskab og Flugt]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/12|Tolvte Kapitel. Nattebesøget og den nye Kjærlighed]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/13|Trettende Kapitel. Den nye Ven]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/14|Fjortende Kapitel. Vinterfantasier og Sommerfænomener]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/15|Femtende Kapitel. Leiner rekognoscerer]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/16|Sextende Kapitel. Baronessen]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/17|Syttende Kapitel. Gesandtskabsrejse og Brudefærd]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/18|Attende Kapitel. Maskaraden]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/19|Nittende Kapitel. Nyheder fra Sverige]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/20|Tyvende Kapitel. Lindholm til Leiner]] * [[Claurenianerens Bekjendelse]] 287 * [[Sessionen paa Alstad]] 297 * [[Den myrdede Brudgom]] 305 * [[Novellen]] 319 * [[Adoptionen]] 333 * [[Amerikanerinden]] 353 * [[Kjæresten]] 397 * [[Sømanden i Land]] 417 * [[Den Gamle med Kysen]] 433 * [[Margrethe Thanøes eventyrlige hændelser]] 441 [[File:Hansen marker.png|220px|center]] egpe7dzpp9fdegy7b4qq0f1svwb2es1 315391 315390 2026-03-31T00:25:06Z Øystein Tvede 3938 Fjernet sideversjon [[Special:Diff/315390|315390]] av [[Special:Contributions/Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[User talk:Øystein Tvede|diskusjon]]) 315391 wikitext text/x-wiki <pages index="Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 2.pdf" from=3 to=3 header=1 /> * {{Export TOC span|[[Palmyra]]}} 1 * {{Export TOC span|[[Hovedvandsægget]]}} 36 * {{Export TOC span|[[Brøde og Straf]]}} 45 * {{Export TOC span|[[Vicomtens Datter]]}} 63 * {{Export TOC span|[[Bekjendtskabet i Spanien]]}} 85 * {{Export TOC span|[[Den kejserlige Fredsmægler]]}} 109 * {{Export TOC span|[[Eventyret ved Rigsgrændsen]]}} 127 ** [[Eventyret ved Rigsgrændsen/01|Første Kapitel. Virtuosen]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/02|Andet Kapitel. Kusinen og Bydamen]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/03|Tredie Kapitel. Brevet og Kritiken]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/04|Fjerde Kapitel. Prinsessen i Pjalter]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/05|Femte Kapitel. Uventet Møde]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/06|Sjette Kapitel. Don Ranudo di Colibrados]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/07|Syvende Kapitel. Poesi og Berømmelse]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/08|Aattende Kapitel. Rendezvous og Kammerpiger]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/09|Niende Kapitel]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/10|Tiende Kapitel. Skovhuset og Arve]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/11|Ellevte Kapitel. Forøget Selskab og Flugt]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/12|Tolvte Kapitel. Nattebesøget og den nye Kjærlighed]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/13|Trettende Kapitel. Den nye Ven]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/14|Fjortende Kapitel. Vinterfantasier og Sommerfænomener]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/15|Femtende Kapitel. Leiner rekognoscerer]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/16|Sextende Kapitel. Baronessen]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/17|Syttende Kapitel. Gesandtskabsrejse og Brudefærd]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/18|Attende Kapitel. Maskaraden]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/19|Nittende Kapitel. Nyheder fra Sverige]], [[Eventyret ved Rigsgrændsen/20|Tyvende Kapitel. Lindholm til Leiner]] * {{Export TOC span|[[Claurenianerens Bekjendelse]]}} 287 * {{Export TOC span|[[Sessionen paa Alstad]]}} 297 * {{Export TOC span|[[Den myrdede Brudgom]]}} 305 * {{Export TOC span|[[Novellen]]}} 319 * {{Export TOC span|[[Adoptionen]]}} 333 * {{Export TOC span|[[Amerikanerinden]]}} 353 * {{Export TOC span|[[Kjæresten]]}} 397 * {{Export TOC span|[[Sømanden i Land]]}} 417 * {{Export TOC span|[[Den Gamle med Kysen]]}} 433 * {{Export TOC span|[[Margrethe Thanøes eventyrlige hændelser]]}} 441 [[File:Hansen marker.png|220px|center]] 3uqe94wp6i4h5mddkgxhjrv9p956gs5 104 129608 315313 307107 2026-03-30T16:39:31Z Kåre-Olav 25 æ>a 315313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 8 —}}</noinclude>hver Dag, Fuldmægtig, og 5 sultne Munde søge daglig sin Føde gjennem disse to Hænder. De synes kanske, de ere svarte og fæle at komme i Retten med, og det kan være sandt nok, men ikke kan jeg se dem sulte, som jeg har hjemme, om jeg ogsaa selv kan sulte med Glæde for deres Skyld; betle kan jeg ikke, og stjæle hverken kan eller vil jeg, derfor maa jeg arbeide, og det baade kan jeg og vil jeg, og gjør de ogsaa med freidigt Mod, saalænge Vorherre under mig Hilsen, og naar jeg saa ikke kan mere, saa faar jeg krybe hjem i min usle Hytte til de Andre, lægge mig Side om Side med min syge Mand og give mig Gud i Vold til — — —“ Imod Slutningen af denne sin Tale havde Berthe kjæmpet mod en mere og mere frembrydende Graad. Nu kunde hun ikke længere holde sine Taarer tilbage, men maatte sætte sig ned paa en Stol og græde bitterligt. Da hun, efter en Tids Forløb, var kommen lidt til Ro igjen, reiste hun sig og sagde sagtmodig, men med megen Bestemthed: „Synes De nu, snilde Dem, at det er Tider for mig at have med sligt Narreri at gjøre som denne Brændvinssag, og synes De, at jeg indvortes og udvortes er i den Stand, at jeg kan trøste mig til at aflægge Ed i disse Tider og om sligt Fanteri, som det Gjeita farer med. Nei De faar gjøre med mig hvad De vil, og jeg skal taalmodig finde mig i, hvad Øvrigheden dømmer over mig, men Ed aflægger jeg ikke i den Stand, jeg nu er i. Det siger jeg, om det ogsaa skal være mit sidste Ord, og om jeg skal lide den største Straf derfor.“ Ved senere fremkomne Oplysninger blev Sandheden af Berthes Forklaring bestyrket saa meget, at Sagen bortfaldt, og hun slap for at aflægge en Ed, som hun, jo længere hun tænkte derover, syntes at<noinclude> <references/></noinclude> 7mnxt0aqngu6vx59ed6u8tdqmhgytvr 104 132499 315312 311763 2026-03-30T16:39:02Z Kåre-Olav 25 støy 315312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|116}}</noinclude>høi, kan det vel hænde at den sender sin skummende Sprøit op over Stuevæggen, ja ind mellem de usle Glasruder. Men ligesom Indlandsbonden hænger ved sin Jord, er ogsaa Fiskeren knyttet til Søen og dens Bedrift, og det falder ham sjelden ind at klage over Arbeidets Møie. Man behøver heller ikke at leve længe i Havets Nærhed, førend man mærker, hvorledes det drager og fængsler ved det vexlende Liv, det byder, al den Skjønhed og Rigdom, det har i Eie. Har man seet Klipperne staa luende i Aftensolens Glød, taler man ikke mere om deres Nøgenhed, thi man ved da, at de kunne omgive sig med en Glans og en Farvepragt, hvortil Indlandsnaturen neppe kjender noget Sidestykke. Og har man seet det blaa Hav under dets vexlende Skikkelser, snart speilblankt, snart fraadende, til andre Tider med en blid Krusning, der sender dets Bølger sagte skvulpende mod Stranden, næsten med Musik, saa kan man nok ogsaa forstaa, at det knytter Fiskeren til sig med uløselige Baand. Selve det Uvisse i hans Bedrift, den stadige Forventning, der mangen Gang skuffes, ligesaa ofte overtræffes, giver hans Arbeide Tillokkelse. Jordbrugeren betragter sin Ager og Eng fra de allerførste Spirer, han følger Væxten fra Dag til Dag, fra Rod til Top; Uvisheden for ham bestaar kun i, om det skal bære frem, eller om Regnflommen skal lægge det ned, Tørken stanse dets Væxt, Frosten gjøre det Skade. Fiskeren derimod, han har aldrig seet de Egne, hvorfra hans Næring hentes. Erfaringen har vel aabenbaret ham Fiskens Veie, Levesæt og Vaner; men om den vil bide paa hans Krog, lade sig fange af hans Garn, se derom er han altid i Uvished. Der er dog en Mulig-<noinclude> <references/></noinclude> 5pvoiij403foaall8wrbfqm2031rjun 104 132701 315325 312280 2026-03-30T16:58:17Z Kåre-Olav 25 avstand 315325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{liten|VI}}}} {| class="_toc" |- | || || || Side</noinclude>|- | § || [[Den norske Proces/1/68|68.]] || Fremstillingen fra Sagvolderens Side || 252 |- | § || [[Den norske Proces/1/69|69.]] || Sagens videre Forhandling og Optagelse || 261 |- | § || [[Den norske Proces/1/70|70.]] || Om Udsættele || 264 |- | § || [[Den norske Proces/1/71|71.]] || Fortsættelse. Lovligt Forfald || 269 |- | § || [[Den norske Proces/1/72|72.]] || Følgen af Udeblivelse. Citantens Udeblivelse || 272 |- | § || [[Den norske Proces/1/73|73.]] || Fortsættelse. Indstævntes og begge Parters Udeblivelse. Sagens Ophævelse || 277 |- style="height:1em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{x-større|'''Tiende Afsnit.'''}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Litispendents.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/74|74.]] || Virkningen af, at en Retsgjenstand undergives Rettergang || 284 |- | § || [[Den norske Proces/1/75|75.]] || Om Intervention og om Indtrædelse i den oprindelige Parts Sted || 287 |- style="height:1em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{x-større|'''Ellevte Afsnit.'''}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Beviis.}} |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Første Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Beviislæren i Almindelighed.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/76|76.]] || Betydningen af juridisk Beviis. Lovsformodning || 293 |- | § || [[Den norske Proces/1/77|77.]] || Beviisbyrden || 296 |- | § || [[Den norske Proces/1/78|78.]] || Det er i den civile Proces overladt til Parterne selv at sørge for Beviset || 311 |- | § || [[Den norske Proces/1/79|79.]] || Inddeling af Beviismidlerne. Hvorvidt det ene Beviismiddel kan træde istedetfor det andet || 313 |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Andet Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om egen Tilstaaelse.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/80|80.]] || Tilstaaelse i criminelle Sager || 315 |- | § || [[Den norske Proces/1/81|81.]] || Tilstaaelse i civile Sager || 319 |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Tredie Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Parters Eed.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/82|82.]] || Anvendelse af Eed i Almindelighed || 325 |- | § || [[Den norske Proces/1/83|83.]] || Betingelserne for Benegtelseseed || 327 |- | § || [[Den norske Proces/1/84|84.]] || Fortsættelse. Særegne Tilfælde, hvori Benegtelseseed udtrykkelig i Lovgivningen er omtalt || 330 |- | § || [[Den norske Proces/1/85|85.]] || Sigtelseseed. {{antikva|Juramentum in litem}} || 335 |-<noinclude> |} <references/></noinclude> izt8pu82rfmljhbn8g5fq3lr08ld3b3 104 132702 315314 314027 2026-03-30T16:41:33Z Kåre-Olav 25 rettelse: ;>: 315314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|VII}}}} {| class="_toc" |- | || || || Side</noinclude>|- | § || [[Den norske Proces/1/86|86.]] || Uvidenhedseed. Taxationseed af den Domfældte. Anvendelse af Parts Eed, hvor der er flere Interesserede || 338 |- | § || [[Den norske Proces/1/87|87.]] || Parts Eed i criminelle Sager. Tilhjemlingseed || 340 |- | § || [[Den norske Proces/1/88|88.]] || Egenskaberne hos den, der aflægger Parts Eed || 342 |- | § || [[Den norske Proces/1/89|89.]] || Fremgangsmaaden ved Edens Aflæggelse. Hindringer for dens Aflæggelse || 343 |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Fjerde Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Vidnebeviset.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/90|90.]] || Indledende Forklaringer || 351 |- | § || [[Den norske Proces/1/91|91.]] || Almindelige Inhabilitetsgrunde: Mangler ved Opfattelses- eller Med{{shy}}delelsesevnen, Ungdoms Umodenhed, Hindringer udspringende af Hensyn til Religionen || 355 |- | § || [[Den norske Proces/1/92|92.]] || Almindelige Inhabilitetsgrunde: Forbrydersk Vandel || 359 |- | § || [[Den norske Proces/1/93|93.]] || Specielle Inhabilitetsgrunde: Fiendskabsforhold || 363 |- | § || [[Den norske Proces/1/94|94.]] || Specielle Inhabilitetsgrunde: Velvilligheds- og Afhængighedsforhold || 365 |- | § || [[Den norske Proces/1/95|95.]] || Specielle Inhabilitetsgrunde: Personlig Interesse i Sagen || 373 |- | § || [[Den norske Proces/1/96|96.]] || Om Virkningen af foregaaende Vedtagelse med Hensyn til Vidnepligten og Vidnesbyrdets Beviiskraft || 386 |- | § || [[Den norske Proces/1/97|97.]] || Hvorvidt Troværdigheden af et Vidnesbyrd svækkes ved dets eget Indhold || 388 |- | § || [[Den norske Proces/1/98|98.]] || Om Forpligtelse til Taushed som Udelukkelses- eller Fritagelsesgrund for Vidnesbyrd || 390 |- | § || [[Den norske Proces/1/99|99.]] || Nærmere Begrændsninger med Hensyn til Vidneførselens Gjenstand || 393 |- | § || [[Den norske Proces/1/100|100.]] || Om Præscription af Vidneførsel || 398 |- | § || [[Den norske Proces/1/101|101.]] || Hvad der udfordres til et fuldt Vidnebeviis || 408 |- | § || [[Den norske Proces/1/102|102.]] || Rettergangsregler, der ere at iagttage ved en Vidnesags Indbringelse for Retten{{rettelse|;|:}} Foregaaende Forligsprøve — Værnething || 413 |- | § || [[Den norske Proces/1/103|103.]] || Rettergangsregler, der ere at iagttage ved en Vidnesags Indbringelse for Retten: Vidnestævning || 418 |- | § || [[Den norske Proces/1/104|104.]] || Om Udeblivelse fra Thingsvidnesager || 426 |- | § || [[Den norske Proces/1/105|105.]] || Om Indsigelser mod Vidneførselen, samt om den Procedure og de Kjendelser, som herved kunne foranlediges || 432 |- | § || [[Den norske Proces/1/106|106.]] || Om Vidnernes Eedfæstelse || 437 |- | § || [[Den norske Proces/1/107|107.]] || Om Vidnernes Afhørelse || 442 |- | § || [[Den norske Proces/1/108|108.]] || Om Aflæggelse af Vidnesbyrd udenfor Retten || 450 |- | § || [[Den norske Proces/1/109|109.]] || Om Thingsvidnets Slutning og Beskrivelse || 452 |- | § || [[Den norske Proces/1/110|110.]] || Om Udstrækningen af et Thingsvidnes Virksomhed, saavel med Hensyn til Sager som til Personer || 454 |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Femte Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Beviis ved Documenter.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/111|111.]] || Indledende Forklaringer || 459 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 4u92h8o8bkxl4bj0iz3gecuuiaowojn 104 132703 315324 312489 2026-03-30T16:56:47Z Kåre-Olav 25 avstand 315324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|VII}}}} {| class="_toc" |- | || || || Side</noinclude>|- | § || [[Den norske Proces/1/112|112.]] || Om offentlige Documenter som Beviismidler || 461 |- | § || [[Den norske Proces/1/113|113.]] || Særskilt om Notarialbevidnelser || 467 |- | § || [[Den norske Proces/1/114|114.]] || Om Beviset for private Documenters Ægthed || 471 |- | § || [[Den norske Proces/1/115|115.]] || Om private Documenters Beviiskraft || 477 |- | § || [[Den norske Proces/1/116|116.]] || Om Beviis udledet af den Omstændighed, at Modparten er eller har været i Besiddelse af et Sagen oplysende Document, der ikke paa Opfordring af ham bliver fremlagt || 491 |- | § || [[Den norske Proces/1/117|117.]] || Om Gjenparter af Documenter || 495 |- | § || [[Den norske Proces/1/118|118.]] || Om Trediemands Forpligtelse til at yde nogen af de tvistende Parter Oplysning ved Documenter, hvoraf han er i Besiddelse || 498 |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Sjette Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Syn og Skjøn.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/119|119.]] || Almindelige Forklaringer om de hidhørende Retskilder || 500 |- | § || [[Den norske Proces/1/120|120.]] || Om Modsætningen mellem Syn og Skjøn, mellem lovformelige Granskninger ved uvillige Mænd og factiske Undersøgelser, udførte i mindre lovbundne Former || 504 |- | § || [[Den norske Proces/1/121|121.]] || Om Modsætningen mellem Granskninger i og udenfor Domssager || 509 |- | § || [[Den norske Proces/1/122|122.]] || Forligsmægling — Værnething — Stævning — Forretningens Berammelse || 515 |- | § || [[Den norske Proces/1/123|123.]] || Om Skjønsmændenes Opnævnelse, deres Egenskaber, Antal og Forpligtelse til at modtage Udnævnelsen || 520 |- | § || [[Den norske Proces/1/124|124.]] || Forretningens Sættelse — Udeblivelse — Gjenstandens Oplysning || 528 |- | § || [[Den norske Proces/1/125|125.]] || Om Forholdet mellem Dommeren og Granskningsmændene || 530 |- | § || [[Den norske Proces/1/126|126.]] || Om Syns- og Skjønsforretningers Udførelse og Beskrivelse || 540 |- | § || [[Den norske Proces/1/127|127.]] || Om en Syns- eller Skjønsforretnings Virkninger, og hvorvidt disse kunne imødegaaes ved andre Midler end Paaanke || 542 |- | § || [[Den norske Proces/1/128|128.]] || Om Paaanke af hvad der er forhandlet under en Syns- eller Skjønsforretning || 547 |- | § || [[Den norske Proces/1/129|129.]] || Uregelmæssige Syn og Skjøn || 555 |- | § || [[Den norske Proces/1/130|130.]] || Om Granskninger uden lovbestemt Form og Virkning || 559 |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Syvende Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Beviis ved Indicier.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/131|133.]] || Almindelige Forklaringer angaaende Indicier || 564 |- | § || [[Den norske Proces/1/132|132.]] || Om Udstrækningen af Indiciebevisets Anvendelse || 565 |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Ottende Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Modbeviis.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/133|133.]] || Almindelige Forklaringer || 572 |- | § || [[Den norske Proces/1/134|134.]] || Om Strid mellem Beviser || 574 |} {{strek|8em|margin-top=2em|margin-bottom=4em}} {{usynlig sideskift}}<noinclude> <references/></noinclude> d1bkl5h4u8i132hulfxbs87yai44bhu 104 132755 315317 312173 2026-03-30T16:45:18Z Kåre-Olav 25 ordner støy 315317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|35}}</noinclude>Bopæl indenfor samme, kun i Tilfælde af {{sperret|lovligt Forfal|d.}} See § 50. Af hvad Beskaffenhed denne Fritagelsesgrund maa være, viser § 62, der strækker Begrebet om lovligt Forfald langt videre end L. {{NL|1—10—1}}. Forfaldets Gyldighed har forresten Commissionen Intet med at afgjøre; den skal kun efter § 52 paasee, at Vedkommende er forsynet med Fuldmagt, og at han i det Hele ikke hører til dem, der ere udelukkede fra at afgive Møde i Commissionen for Andre. De i Praxis forekommende Fuldmagter have i Almindelighed Udseende af at være {{sperret|uindskrænked|e,}} idet Principalen hemmeligen instruerer sin Fuldmægtig om de Vilkaar, under hvilke han maa indgaae Forlig. Men det formenes dog, at Forligslovgivningen maa ansees fyldestgjort, om Fuldmægtigen end fremlægger en Fuldmagt, der indeholder særdeles og indgribende Indskrænkninger, da Sagens Natur tilsiger at Enhver kan bestemme de Vilkaar, under hvilke han med sin Vederpart vil forlige sig, saa at en Lovforskrift om, at den, der ei personligen kunde møde, ikke maatte faae sin Sag fremmet, med mindre han vilde give sin Fuldmægtig Hals og Haand over sine Rettigheder, ikkun vilde være en Opfordring til Spilfægterie med hemmelige Fuldmagter stridende mod de aabenbare. Virkningen af {{sperret|aldeles}} at udeblive fra Commissionen er bestemt i §§ 53 og 54. At Følgen af Udeblivelse, naar Sagen efter § 51 er udsat, bliver den samme, som om man undlader at møde første Gang, Sagen er for i Forligelsescommissionen er ingen Tvivl underkastet da ethvert sildigere Møde er at betragte som en Fortsættelse af den foregaaende Behandling. En Tvivlsgrund mod denne Menings Rigtighed kunde man for den Indklagedes Vedkommende ville hente fra Udtrykkene i § 54, der kræve, at han „aldeles“ skal udeblive, idet det kunde siges, at den, der mødte første Gang, men senere ikke indfandt sig, ei var udebleven {{sperret|aldele|s.}} Men dette er dog kun et Skin, da Ordet „aldeles“ er sat for at betegne Modsætningen til § 55, hvor der handles om dem, der vel møde, men ved deres ugrundede Indsigelse gjøre Mødet unyttigt, og derfor i juridisk Forstand behandles som udeblivende, hvorimod en anden Forstaaelse af Ordene „aldeles udeblive“ vilde lede til aldeles uantagelige Følgesætninger. Ikkedestomindre sees det i en i Retstid. meddeelt Dom (Retstid. for 1836 P. 852) at være lagt den Vægt paa Ordet „aldeles,“ at en Indklaget, der havde indfundet sig i rette Tid, og ventet den foreskrevne Time, men igjen havde forladt Commissionen inden Sagens Paaraab, fritoges for Virkningen af Udeblivelse, en Mening, som dog neppe nogen Ret under mindre formildende Omstændigheder vilde befølge. Sagførere kunne efter § 51 i Almindelighed ikke for Andre afgive<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|3*}}|2em}}</noinclude> coc3xlixsdidpty61de2tkfvg9n3lup 104 132758 315321 312176 2026-03-30T16:50:33Z Kåre-Olav 25 støy 315321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|38}}</noinclude><section begin="11"/>det er enhver Part tilladt at faae Udskrift af {{sperret|sit eget Forslag}} eller Tilbud i Commissionen til Fremlæggelse i Retten, som dertil har at tage Hensyn ved Bestemmelsen af Processens Omkostninger. Heller ikke fritager den Hemmelighedsfuldhed, som hviler over, hvad der foregaaer ved Commissionen, Vedkommende for Ansvar i Anledning af Fornærmelser, udøvede under Forligsmæglingen, see § 60. For at Forligsmæglingen ikke skal blive altfor byrdefuld for den Part, der ikke ved mindelig Forening troer at kunne bevirke Tvistighedens Afgjørelse er i Almindelighed {{sperret|eet}} Møde ved Commissionen tilstrækkeligt til at efterkomme Forpligtelsen til Forligsprøve. Ligesom derfor Indklagede aldrig kan fordre Sagen udsat mod Vederpartens Protest, saaledes er Klageren kun i de i § 61 nævnte Tilfælde berettiget til at paalægge Indkaldte flere Møder i samme Sag. Anseer Indkaldte sig forurettet ved Sagens Udsættelse, fordi den f. Ex. bevilges til andre Oplysningers Tilveiebringelse end de i §§ 37 og 59 omtalte, eller fordi den tilstaaes flere Gange, end det kan ansees fornødent, kan han fremsætte sine Indsigelser derimod ved Anstandens Bevilgelse og udeblive, hvilken Udeblivelse efter § 55 ingen skadelige Følger kan have for ham, hvis hans Indsigelse af Retten befindes grundet. <section end="11"/> <section begin="12"/>{{midtstilt/s}} {{stor|§ 12.}} {{liten blokk|Virkningen af et Forlig.}} {{midtstilt/e}} Efter § 68 har et Commissionsforlig, hvormed Forlig indgaaet for Retterne eller for Christiania Magistrat er sat i Classe, (see §§ 84, 85 og Instr. 14 Septbr. 1798 § 6) samme Retsvirkning som en usvækkelig og upaaankelig Dom. Imidlertid vise ا§ 74 og 75, at Forligets Execution standses ved Appel til Overretten. Udtrykkene i § 68 ere derfor ikke bogstavelig nøiagtige, da det kan siges, at det kun er paaankelige Domme, med hvilke Commissionsforlig ere satte i Classe. For at lægge en Betydning ind i § 68, der mere nærmer sig Udtrykkenes Bemærkelse gaaer det ingenlunde an at tilføie den Indskrænkning i §§ 74 og 75, at Paaanke kun skulde standse Executionen, naar Appellanten for Fogden kunde bringe det til Sandsynlighed, at Forliget manglede forpligtende Kraft. Dog har Forlig det Fortrin, at Afsætning kan fordres, skjønt Appellen gaaer til Overretten, medens det ellers ifølge Frdn. 13 Jan. 1792 kun er efter Domme, der umiddelbart høre under Høiesteret at dette Retspant tilstaaes. Ligeledes har et Forlig det tilfælleds med en Høiesteretsdom, at Execution kan skee uden Forkyndelse. At iøvrigt den, der har sin Fordring stadfæstet ved Forlig i Almindelighed vil have en bedre Retsgrund, end den, <section end="12"/><noinclude> <references/></noinclude> 9nt8b30q2d9zrqfq1ggb0et7izbly80 104 132761 315319 313251 2026-03-30T16:48:25Z Kåre-Olav 25 punktum 315319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|41}}</noinclude><section begin="13"/>uefterretteligt, uden at den Ret, i hvis Justitsprotocol det er indført, behøver at stævnes for Processens Skyld. Derimod synes Analogien af L. {{NL|1—2—3}} at være for stærk til, at Appelstævningen ikke skulde afvises fra Overretten, hvis man undlader at varsle Forligelsescommissionen eller den som Forligelsescommissair fungerende Dommer, selv om ingen Anke haves over den foretagne Mægling. Grundsætningen om Hemmeligholdelse af, hvad der under Forligsmæglingen passerer bør og anvendes, hvor det paaligger Retten at søge mindelig Forening tilvejebragt. Alle Uvedkommende maa derfor udvises og Budet i L. {{NL|1—3—1}} indskrænkes efter Forll. § 22, medens Forligsprøven varer. Ligeledes er det vist. at Dommeren senere under Domsbehandlingen maa ignorere de Oplysninger som han under Forligsprøven kan have erholdt ved Parternes Tilstaaelser og Forslag (L. {{NL|1—15—3}}), samt at Forll. §§ 79 og 60 samt L. 8 Septbr. 1842 § 6 maa tjene til Regel for, hvad der kan gives beskrevet eller blive Gjenstand for Oplysning. <section end="13"/> <section begin="14"/>{{midtstilt/s}} {{xx-større|'''Tredie Afsnit.'''}} {{større blokk|'''Om Retterne eller Domstolene, deres Anordning og Virkekreds.'''}} {{stor|§ 14.}} {{liten blokk|Om Retterne i Almindelighed.}} {{midtstilt/e}} Lovbogen har intet særskilt Capitel, der svarer til nærværende Afsnit, hvilket deels har sin Grund deri, at den ikke indlader sig paa fuldstændigen at fremstille Retternes Anordning, deels hidrører derfra, at den Modsætning, der opstaaer af Retternes ueensartede Beskaffenhed (Forholdet mellem almindelige, geistlige og militaire Retter), i Capitlet om Værnething er behandlet undereet med Forholdet mellem de flere sideordnede Retter af eensartet Beskaffenhed. En særskilt Fremstilling af Retternes Anordning, med Angivelse af, hvilke Sager der henhøre under enhver Classe af Retter, kan imidlertid ikke undværes, hvorimod Forholdet mellem de enkelte sideordnede Retter af samme Classe hensigtsmæssigst for klares i et eget Afsnit om Værnething. Man kan sige, at Begrebet om en Ret er tilstede i ethvert Tilfælde, <section end="14"/><noinclude> <references/></noinclude> iug1rf1szafylvkgj6gfaxkaktdrzhn 104 132762 315320 312180 2026-03-30T16:49:18Z Kåre-Olav 25 mellomrom 315320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|42}}</noinclude>hvori Nogen ved Lovgivningen er bemyndiget til at afgive en Beslutning der har Domskraft, f. Ex. naar Fogden fremmer eller negter en Execution. Thi da Execution ifølge L. {{NL|1—6—5}} staaer under en høiere Domstols Prøvelse, saa er den herved betegnet som en dømmende Handling, Fogden som Dommer, og Fogden med de tvende tiltagne Mænd som en Ret, hvoraf f. Ex. følger, at han kan drages til Ansvar efter Criminall. Cap. 24 §§ 8 og 9. Imidlertid er det ikke beleiligt i dette Afsnit at meddele en aldeles fuldstændig Opregning af alle de Auctoriteter hvem nogen dømmende Myndighed i en eller anden Form er tillagt, hvorimod det, for ikke at adsplitte det Sammenhørende, er tjenligere at behandle saadanne Forgreninger af den dømmende Myndighed, hvis indvortes Anordning er lidet sammensat, og som derhos staae i Forbindelse med særegne Hovedafsnit af Processen, undereet med den Classe af Proceshandlinger, hvorunder de henhøre, saaledes Skifteretten i Afsnittet om Skifte, Fogdens Dommermyndighed i Afsnittene om Arrest og Execution o. s. v. Af vore Domstole ere ingen af et saa almindeligt Omfang, at den indenfor Grændserne af sin Jurisdiction omfatter alle Arter af Sager, hvorimod der i enhver Instants findes en Fleerhed af sideordnede Retter, hvis Virksomhed er afgrændset efter Sagernes forskjellige Beskaffenhed. Denne Domstolenes Begrændsning aftager dog nedenfra opad. I første Instants bestaae ved Siden af Bye- og Bygdethingene særskilte geistlige og militaire Retter, tildeels ogsaa Politiretter, Søretter og Skifteretter, foruden ganske locale og specielle Domstole. Stiftsoverretterne have allerede en noget videre Jurisdiction, da der ved Siden af dem kun gives een særskilt Mellemret, nemlig i geistlige Sager efter L. {{NL|1—6—7}}, medens adskillige Sager, der ere paadømte ved en Specialret, saasom Fogedkjendelser og Skiftedecisioner ved Raadstueretterne (Skifteretterne i de Byer, hvor der er en særskilt Magistrat, som tilligemed Byfogden danner Rettens Medlemmer) i Sager under 100 Spd. efter Frdn. 11 Aug. 1797 § 18, skulle ind for Stiftsoverretterne. Mindst indskrænket i Gjenstandene for sin Virksomhed er Høiesteret, der dømmer i sidste Instants ikke alene i Sager, der ere behandlede ved de almindelige Underretter, men ogsaa i geistlige militaire Politi- og Søretssager o. s. v. Altomfattende er den imidlertid ikke, deels fordi den i Krigstider ophører at være militair Domstol, deels fordi den i Rigsretten har en sig sideordnet Ret. Modsætningen mellem almindelige og specielle Retter bliver tydeligst, naar man betragter som Specialretter alle de Domstole, hvis Begrændsning med Hensyn til Gjenstande og Personer er bestemt positivt eller som Undtagelse, og som almindelige de Retter, hvis Virksomhed kun negativt er begrændset det vil sige, ved hvilke alle de Sager behandles, hvorom intet Særskilt er talt. Specialretter benævne vi derfor alle militaire, geistlige og<noinclude> <references/></noinclude> m0d8omhtctc0kz4rz2qniorbqqe24ws 104 132772 315318 313243 2026-03-30T16:46:54Z Kåre-Olav 25 !>1 315318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|52}} {{*/s}}</noinclude>{{*!/c}} Sager. Saaledes er imidlertid ikke Retsbrugen, der har fulgt den Synsmaade, at hvor Magistraten før Frdn. 11 Aug. 1797 var fritagen for at dømme med Byfogden i Livs og Æressager, der kunde den heller ikke efter Forordningen bebyrdes med denne Pligt. Da der nu ikke længere nogetsteds gives særlig Magistrat uden i Stiftsstæderne, og disse forhen havde Lagthingsret, saa bliver Lagrettet Meddomsmænd i alle Kjøbstæder, og {{rettelse|dettil|det til}} Magistraten i L. {{NL|1—5—20}} stilede Bud er saaledes bortfaldt. Ved Criminalloven og L. 17 Mai 1848 er Æresstraffen udslettet af den borgerlige Lovgivning, og Forskriften i L. {{NL|1—5—20}} om Meddomsmænds Tilkaldelse faaer saaledes kun Anvendelse i Livssager. Lagrettesmændene pleie først at tilkaldes i disse criminelle Tilfælde ved Sagens Optagelse til Doms, og denne Fremgangsmaade, der er godkjendt ved en Høiesteretsdom af 9 Febr. 1822, har vistnok ogsaa Hjemmel i {{rettelse|Udtrkykkene|Udtrykkene}} i Frdn. 3die Juni 1796 § 36, der indeholder, at to Lagrettesmænd ere nok i alle criminelle Thingsvidnesager. At Meddomsmændene have fuld Stemmeret, viser L. {{NL|1—7—1}}, ligesom samme Artikel indeholder, at de ligesaavel som Dommeren maae indstævnes ved Sagens Paaanke. Dog er det efter Frdn. 20 Aug. 1784 Afd. 2 §9 tilstrækkeligt, at Sorenskriveren i Straffesager vedtager Varsel for Meddomsmændene. Om en Sag er Livssag viser sig først ved den endelige Dom. Til Veiledning ved Spørgsmaalet, om Meddomsmænd bør tiltages, kan vistnok Actionsordren tjene, skjønt den ingenlunde er afgjørende (jfr. Høiesteretsdom af 3 Decbr. 1818). Hvor Forbrydelsens Beskaffenhed er tvivlsom, og der fornuftigviis kan blive Tale om Livsstraf, bær L. {{NL|1—5—20}} følges. Thi en Dom, til hvilken Meddomsmænd med rimelig Grund have været tilkaldte, vil, uagtet den er falden ud til mindre Straf end Livets Fortabelse, ved Overretten ikke blive kjendt uefterrettelig, hvorimod Dommen nødvendigviis fra Overretten maa hjemvises, naar den, uagtet lydende paa Livsstraf, var afsagt af Underdommeren alene. See Retst. 1843 S. 547— 548, 1844 S. 46 og 460—463 m. fl. St. Dersom Dommeren har undladt at tilkalde Meddomsmænd, hvor det ifølge L. {{NL|1—5—20}} er nødvendigt, skal han efter dette Lovbud ilægges 60 Lod Sølvs Bøder (see Retstid. 1839 S. 710—711). Men Høiesteret har ikke anvendt nogen Mulct, naar Underdommerens Undladelse af at tilkalde Meddomsmænd er foranlediget derved, at han ikke har antaget, at der kunde blive Anvendelse for de i Lovbudet omhandlede Straffe, om endog Høiesteret har været af en modsat<noinclude> {{*/e}} <references/></noinclude> 3v13azotlanazwa36vq5gya2i8yi5v0 104 132773 315322 313242 2026-03-30T16:52:36Z Kåre-Olav 25 liste 315322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|53}} {{*!/s}}</noinclude><section begin="18"/>{{*!/c}} Anskuelse, og om endog Actionsdecretet har gaaet ud paa Forbrydelser, hvorfor disse Straffe ere anvendelige. See en i Retstid. for 1839 S. 384—386 meddeelt Dom. Af denne og flere lignende Høiesteretsdomme synes man at kunne slutte, at det i saadanne Tilfælde ikke er nødvendigt at hjemvise Sagen til nye Paadømmelse, hvilket dog ved Overretterne har været almindeligt. {{*!/i}} Endelig ere Bisidderne Meddomsmænd i de Sager, der nævnes i Rescr. 2 Decbr. 1741 C. 3 § 14, eller ved de saakaldte Tugthuusretter, forsaavidt der for disse efter de nye Fattiglove {{rettelse|enduu|endnu}} er Anvendelse. {{*!/e}} Lagrettesmændenes Tilkaldelse som Meddomsmænd i de her omhandlede Tilfælde er nødvendig; der kan derfor ikke ved Parternes Overeenskomst eller ved Angjældendes Samtykke skee nogen Forandring i Rettens Sammensætning. See Retstid. for 1844 S. 565—567. Forhen benyttedes de almindelige Lagrettesmænd som Meddomsmænd (Frdn. 3 Juni 1796 § 24). Efter L. 28 August 1854 § 19 opnævnes de nu for hver enkelt Sag af Fogden eller Byfogden af det samme engere Udvalg, hvoraf Syns- og Skjønsmænd tages (L.s § 18). Om Meddomsmænds Habilitet gjælder de samme Regler, som om Dommere i Almindelighed. (Lagrettesl. § 32). <section end="18"/> <section begin="19"/>{{midtstilt/s}} {{stor|§ 19.}} {{liten blokk|Politiretter. Tugthuusretter.}} {{midtstilt/e}} Ifølge Proceslovgivningen skulle mangfoldige Sager behandles ved Politiret eller politiretviis. Med Undtagelse af Stiftsstæderne er der imidlertid intetsteds særskilte Politiretter anordnede. Thi vel haves der ogsaa for de øvrige Kjøbstæder en Politianordning, nemlig af 22 Octbr. 1701, der ved Rescr. 8 Aug. 1738 er gjort gjældende for de Stæder, der mangle en egen Politilov. Men den i Rescriptet givne Anviisning om Politiets Administration — nemlig at der skal forholdes efter Anordningens 1 Post §§ 10, 11, 12, ifølge hvilken den hele Politiproces bestod i at angive Sagen for Stiftamtmanden, der skulde sige den Skyldige sine Bøder — er vel neppe nogensinde ligefrem bleven fulgt, og om dens Anvendelse kan der efter Grl.s § 96 ikke blive Tale. Derimod bliver Politiretten, naar man seer bort fra Stiftsstæderne, saavel i Byerne som paa Landet, den almindelige Underret; og Forskjellen mellem Politisager og andre Sager Uger altsaa alene i Sagernes Behandlingsmaade, men ikke i nogen Forskjel i Retten eller hos Dommeren. Politiretterne have i Regelen heller intet særskilt District, hvorimod Grændserne for deres {{bindestrek1|Juris|Jurisdiction}} <section end="19"/><noinclude> <references/></noinclude> 6h4c1vvshlr4jfv9edjbgu1cg4msrwi 104 132777 315323 312195 2026-03-30T16:54:07Z Kåre-Olav 25 nummerert liste 315323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|57}} {{*!/s}}</noinclude>{{*!/c}} {{bindestrek2|ger|Foranstaltninger}} mod smitsomme Sygdomme 16 Mai 1860 § 26. Overtrædelser af Qvarantainelovgivningen idetmindste de grovere, paatales dog ikke ved Politiret. Overtrædelser af Lovgivningen om Veivæsenet, Rescr. 16 Septbr. 1785 § 25, L. 15 Septbr. 1851 § 70 L. om Jernveie 7 Septbr. 1854 § 14 og Forseelser mod L. om Havnevæsenet 24 Juli 1827 § 22, L. om Bygningsvæsenet 8 Septbr. 1842 § 64, 6 Septbr. 1845 §§ 5 og 50, 20 Septbr. 1845 § 54 og 12 Aug. 1848 § 75, L. om Brandvæsenet paa Landet 26 Aug. 1854 § 1, L. om Flodrensnings- og Flødningsvæsenet 26 Aug. 1854 §§ 3 og 7, L. om Bortskaffelse af Sagflis 12 Aug. 1848 § 13; L. om Skydsvæsenet 6 Juni 1816 § 22 jfr. § 12. {{*!/i}} Overtrædelser af Handelslovgivningen see Politianordn. 22 Octbr. 1701, P. {{antikva|II}} Cap. 4 § 2 og Cap. 10, L. om Handelen 8 Aug. 1842 § 39, L. 17 Aug. 1848. Ulovligt Salg og Udskjænkning af Brændeviin, Vin og Øl L. 6 Septbr. 1845 § 26, L. 18 Mai 1860 § 6, L. 18 Mai 1860 § 4. Ulovlig Haandværksdrift L. 15 Juli 1839 92. {{*!/i}} Overtrædelser af Fiskerilovgivningen Frd. 12 Septbr. 1753 C. 4 5 15, L. 1 Aug. 1821 § 18, L. 29 Juni 1848 § 4, L. 17 Aug. 1848 § 5, L. 24 Septbr. 1851 §§ 24 og 25, L. 23 Mai 1857 § 28, L. 12 Octbr. 1857 § 3 og L. 18 Mai 1860 § 12; L. om Jagten 4 Aug. 1845 § 10; L. om Fredning af Æg og Duunvær 3 Marts 1860 § 2; L. om Benyttelse af Reenbete 7 Septbr. 1854 § 6; L. om Almindingskove 12 Octbr. 1857 § 10. {{*!/i}} Enkelte Indgreb i Statsindtægterne saasom ulovlig Brændeviinsbrænden L. 17 Aug. 1848 § 40, Malttilvirkning L. 12 Octbr. 1857 § 31 Brevbefordring L. 19 Mai 1851 § 4 og Brug af ustemplede Kort Frd. 18 Mai 1769 §§ 2 og 4. Besvigelse af Communeindtægter L. om Hundeskat 11 Juni 1857 § 6. {{*!/i}} Unddragelse fra borgerlige Pligter, L. om Værnepligt 12 Octbr{{rettelse||.}} 1857 § 38; Forsømmelser og Forseelser i Ombud: Pl. 18 Juli 1812, Mæglerloven 8 Septbr. 1818 § 21, Formandskabsl. for Kjøbstæderne § 43 og for Landet § 58, Skolel. 12 Juli 1848 § 32 og 16 Mai 1860 § 88, L. om Byskat 28 Aug. 1851 § 10, Lagrettesl. 28 Aug. 1854 § 36, L. om Sundhedscommissioner 5 Aug. 1857 § 6 og 16 Mai 1860 § 13. Ogsaa Politiets egne Betjente drages til Ansvar ved Politiret, see Politianordn. af 1710 og 1745 P. I § 8§, Instr. 9 Decbr. 1746 §s 7 og 17, Instr. 5 Juni 1776 B. {{antikva|IX.}} {{*!/i}} Overtrædelser af Lovgivningen om Luxus, Frd. 31 Juli 1812 § 6, 29 Novbr. 1801 § 3. {{nop}}<noinclude> {{*!/e}} <references/></noinclude> fxni5zwl6vqzao03fa8pgw01jo0ntyz 104 132780 315316 314018 2026-03-30T16:44:00Z Kåre-Olav 25 dobbelt 315316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|60}}</noinclude>8 § 1 bestaae af Magistraten, Byfogden, Byens Capitainer, hvor de gives, Brandinspecteuren og Assistenten. Rettens Secretair efter samme Capitels § 4 er Bye- eller Raadstueskriveren. Den holdes: {{*!/s|style=list-style-type: lower-alpha}} {{*!/i}} næste Onsdag efter at Brandinqvisitionen er foretagen, Brandanordn. Cap. 5 § 10. {{*!/i}} næste Onsdag efterat en Forseelse er begaaet eller Noget i anden Maade skal ordineres, og {{*!/i}} næste eller anden Dag efter Ildsvaade. {{*!/e}} Til Paakjendelse ved Brandret henhører efter Frdn.s Cap. 8 § 2: {{*!/s}} {{*!/i}} Overtrædelser med Hensyn til Brandredskabers Anskaffelse og Vedligeholdelse, Cap. 1 §§ 3, 4 og 5. {{*!/i}} Overtrædelser af Forskrifterne om Ildsteders Opførelse og Vedligeholdelse, Cap. 3 og L. 6 Septbr. 1815 §§ 24—36 jfr. § 50. {{*!/i}} Tilsidesættelse af hvad der er paabudt om Skorsteensfeining og Skjødesløshed med Lys og Ild, Cap. 4. {{*!/i}} Forseelser af de ved Brandvæsenet ansatte Betjente og det dertil henhørende Personale, Cap. 5 §§ 5, 7, 8 og 11. {{*!/i}} Modvillighed af Huuseierne under Brandinqvisitioner, Cap. 5 § 10, samt pligtstridig Opførsel under Ildebrand i Almindelighed, Cap. 6 § 1 No. 1, § 2 No. 3, 4, 6, 7 samt § 5. {{*!/i}} Tilkjendelse af Belønninger, Cap. 8 § 2 Litr. {{antikva|b}} jfr. Cap. 6 § 1 No. 1 og § 2 No. 3 samt Cap. 7 § 2 No. 1. {{*!/e}} Christiania har en særskilt Brandanordning af 24 Febr. 1714. Denne taler imidlertid ikke om nogen Organisation af en Brandret, hvorimod først fuldstændige Forskrifter for Brandcommissionens Sammensætning findes i Rescr. 28 Jan. 1746. Efter dette skal Brandretten bestaa af Borgermesteren, Politimesteren, den ældste Stadscapitain, en af Byens Formænd samt et militairt Medlem. Retten skal holdes næste Onsdag efter de to aarlige Inqvisitioner, og næste Onsdag efterat en Forseelse mod Brandanordningen er begaaet. Heller ikke er Brandanordningen for Bergen af 16 Mai 1707 ved den almindelige Frdn. 18 Aug. 1767 sat ud af Kraft, hvorimod den her er den eneste gjældende Hovedanordning om Brandvæsenet. Rescr. 17 Juni 1768 siger ligefrem, at de 7 første Capitler af den almindelige Brandanordning ikke ere anvendelige i Bergen, og i Rescr. 23 Juni 1779 §§ 6 og 7 paaberaabes Frdn. 16 Mai 1707 som Vedkommendes Rettesnor. Efter Rescr. 17 Juni 1768 bestaaer Brandcommissionen i Bergen af Præsidenten, Politimesteren, Stadshauptmanden, en af Raadmændene, en af Stadscapitainerne og en Overofficier, som skal udnævnes af Commandanten. Det synes, at Retten maa afholdes paa de Tider, som Cap. 8 § 1 i Frdn. 18 Aug. 1767 foreskriver, da det anførte Rescript ingen<noinclude> <references/></noinclude> sjkmpkv92n5kg6qk9sttimsm5t3fpgv 104 134074 314955 314893 2026-03-30T12:56:46Z Øystein Tvede 3938 314955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{xx-større|Den Dødes Værelse.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Det mystiske Numer.'''}} — Kjære Gribb, svarede Opdagelseschefen paa en Forespørgsel af Detektiven Knut Gribb, jeg synes det er ganske urimeligt, at De, som er Afdelingens dygtigste Mand, skal lade Deres Tid optages med en saadan Fillesag. — Men Affæren ser ud til at være ganske interessant, indvendte Opdageren. — Det kan jeg ikke fatte — et almindeligt Hoteltyveri. — Almindelige Tyverier kan ogsaa være interessante, Hr. Opdagelseschef. — Ganske vist, men i dette Tilfælde kan jeg ikke øine det berettigede i Deres Paastand. Opdagelseschefen greb nogle Papirer, som laa foran ham paa Bordet og gjennembladede dem hurtig. — Se her er en Anmeldelse af 13de Oktober fra „Hotel Europa“.<ref>Dette Navn skjuler et af Kristianias betydeligere Hoteller.</ref> Det heder i denne, at der Natten i Forveien er stjaalet en Kuffert fra Værelse No. 8. Kufferten med Indhold repræsenterede en Værdi af ca. 250 Kroner. Hvad er det for noget for en Mand som Dem at bry sig med! udbrød Opdagelseschefen og slog sin Betjent gemytlig paa Skulderen. Nei, Affæren med Generalkonsulinde Bergs Diamanter er noget for Dem. — Men den Sag er jo allerede overladt en af mine Kolleger, og De ved hvor nødig jeg blander mig i andres Affærer, svarede Gribb. Desuden er der en Omstændighed vedrørende dette Hoteltyveri, som gjør Sagen ganske interessant. — De mener Ringningen? — Ja, foruden Tyveriet, og samme Aften som dette forøvedes, blev der ringet to Gange fra Værelse Nr. 8, endskjønt der ikke opholdt sig en levende Sjæl paa Værelset. — Hotelbetjeningen maa ha taget feil. — Det er udelukket. Straks efter Ringningen gik Opvarteren begge Gange hen til Værelset, og begge Gange var det tomt. Jeg foretrækker at undersøge denne Sag nærmere fremfor en hvilken somhelst anden Sag, udtalte Detektiven bestemt. — Som De vil, svarede Opdagelseschefen, men jeg tror oprigtig talt ikke, at der kommer noget ud af det. Gribb stod ifærd med at gaa, da det ringte i Telefonen. Med et: Vent et øieblik! greb Opdagelseschefen Hørerøret. Knut Gribb stansede og hørte Opdagelseschefen sige: — Det er Detektivkontoret. Og lidt efter: — Jassaa, er det „Hotel Europa“, værsaagod. Dette fangede Opdagerens Interesse. Han studerede Chefens Ansigt, medens denne lyttede i Telefonen og det blev ham mere og mere klart, at noget var paafærde. Chefen blev en Smule nervøs og hans Stemme hørtes forbauset ud, da han spurgte: <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 4tmf8xp1xyo0ar9k3y4cya82s2czm6w 0 134076 315389 314867 2026-03-31T00:13:56Z Øystein Tvede 3938 315389 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908– }} * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] {{PD-old}} {{tittel/e}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] 9hznl1d1wg5r9r5ci8j4y9wd9xkvtf9 315392 315389 2026-03-31T00:29:29Z Øystein Tvede 3938 315392 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908– }} * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] {{tittel/e}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] 9d38n7y9qpr00jnfzsigfnq7d1ioe70 104 134078 314956 314885 2026-03-30T12:59:51Z Øystein Tvede 3938 314956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nøiagtig paa samme Maade som sidst, siger De? Naa. Det var da mærkeligt. Ja, nu skal De straks faa en Mand ned. Han ringte af. — Det var et besynderligt Træf, sagde han henvendt til sin Betjent. — Fra „Hotel Europa"? spurgte Gribb. — Ja, et nyt Tyveri er begaaet dernede. — Ah! — Det er stjaalet en Haandvæske fra Værelse Nr. 8. Opdageren begyndte at fløite. — Det samme Værelse, mumlede han. — Ja, og ikke nok dermed, svarede Opdagelseschefen, men det ser ud som om dette Tyveri er foregaaet nøiagtig paa samme Maade som det første. — Saa indrømmer De vel Berettigelsen af min Lyst til at gribe ind i denne Affære? spurgte Gribb. — Fuldstændig, svarede Opdagelseschefen og smilede, den ser unægtelig mærkeligere ud end Sagen vedrørende Generalkonsulindens Diamanter. Lykke til. — Tak, sagde Detektiven, idet han modtog Sagens Dokumenter af Opdagelseschefen. Dette er vistnok ingen let Opgave, lagde han til, men jeg haaber at faa den udredet i Løbet af etpar Dage. — Meget vel. Farvel. — Farvel. Gribb gik. Denne Samtale fandt Sted inde paa Opdagelseschefens Kontor Fredag den 16de Oktober ved Ellevetiden om Formiddagen. Knut Gribb gik ind paa sit eget Kontor og bredte Dokumenterne ud foran sig paa Bordet og begyndte at studere dem. Det var rent formelle Politipapirer: En skriftlig Anmeldelse af det begaaede Tyveri paa „Hotel Europa“, Vagthavendes Noteringer dertil og det foreløbig optagne Forhør af Værten og Hotellets Portier. Papirerne var ikke af synderlig Interesse udover de rent faktiske Oplysninger de gav, og Detektiven besluttede sig til straks at aflægge et Besøg paa Hotellet for at faa vide de nærmere Omstændigheder vedrørende de to Tyverier. Hotellets Eier, Hr. {{sp|Krageru|d}}, modtog Detektiven meget forekommende. Gribb traf ham nede i Portierlogen og da Værten fik vide, at han var Detektiv, tog han ham gemytlig under Armen og hviskede: — Tys, tys, tal ikke om det endnu. De spadserede op i anden Etage, hvor Værten havde sit private Kontor, et elegant udstyret Værelse. Værten var tydeligvis en selskabeligt anlagt Herre. Han ringte paa en Tjener og rekvirerte Vin og Cigarer, som straks blev sat ind paa Bordet. — De vil vel ha alle, selv de mindste Enkeltheder fortalt, sagde Værten, idet han hævede sit Glas og med venskabeligt plirrende Øine ønskede Gribb Velkommen til Ulykkeshotellet, — og da, fortsatte han, maa jeg ha noget at komme paa Glid med. Her har jeg nogle brilliante Havannacigarer. De røgtes meget, da Hans Majestæt Kongen af Siam var i Byen med sine Ministre og Kavallerer. Gribb tændte en Cigar og satte sig magelig tilrette for at høre, hvad Hotelværten havde at fortælle. — Undskyld at jeg var lidt hemmelighedsfuld mod Dem, da De kom, sagde han, men det er af Vigtighed for mig, at der ikke siver det ringeste ud om disse Tyverier. Jeg kan desværre ikke med Hensyn til Taushed stole paa alle mine Folk. En eller anden kan let komme til at fortælle noget, og saa risikerer jeg at mit Hotel kommer i Miskredit. Hvis Reisende faar Meddelelser om, at der forekommer gjentagne Tyverier i Huset, da er hundrede og et ude. — Med det samme vi er inde paa dette Spørgsmaal, bemærkede Detektiven, kunde det ikke være afveien at faa rede paa, hvormange det er, som har Kjendskab til Tyverierne. Han tog frem Blyant og Notisbog for at notere. — Foruden jeg, er det tre Personer her i Hotellet som kjender til Tyverierne. For det første Natportieren, en Tysker ved Navn Schlieman, dernæst Tjener Numer 8 og saa Dagportieren Halvorsen. — Men de bestjaalne? — De bestjaalne har jeg faaet til at holde Mund mod at jeg erstattet Deres Tab. Det koster mig ialt fem Hundrede Kroner, men hvad gjør det mod at mit Hotels gode Renomé skulde ødelægges. De bestjaalne er to, en Dame, som nu er reist til Trondhjem og en dansk Agent, som fremdeles bor paa Nr. 8.<noinclude><references/></noinclude> 2v25m7ble67bbike0exxlhkknoikigi 314993 314956 2026-03-30T14:30:43Z Øystein Tvede 3938 314993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nøiagtig paa samme Maade som sidst, siger De? Naa. Det var da mærkeligt. Ja, nu skal De straks faa en Mand ned. Han ringte af. — Det var et besynderligt Træf, sagde han henvendt til sin Betjent. — Fra „Hotel Europa“? spurgte Gribb. — Ja, et nyt Tyveri er begaaet dernede. — Ah! — Det er stjaalet en Haandvæske fra Værelse Nr. 8. Opdageren begyndte at fløite. — Det samme Værelse, mumlede han. — Ja, og ikke nok dermed, svarede Opdagelseschefen, men det ser ud som om dette Tyveri er foregaaet nøiagtig paa samme Maade som det første. — Saa indrømmer De vel Berettigelsen af min Lyst til at gribe ind i denne Affære? spurgte Gribb. — Fuldstændig, svarede Opdagelseschefen og smilede, den ser unægtelig mærkeligere ud end Sagen vedrørende Generalkonsulindens Diamanter. Lykke til. — Tak, sagde Detektiven, idet han modtog Sagens Dokumenter af Opdagelseschefen. Dette er vistnok ingen let Opgave, lagde han til, men jeg haaber at faa den udredet i Løbet af etpar Dage. — Meget vel. Farvel. — Farvel. Gribb gik. Denne Samtale fandt Sted inde paa Opdagelseschefens Kontor Fredag den 16de Oktober ved Ellevetiden om Formiddagen. Knut Gribb gik ind paa sit eget Kontor og bredte Dokumenterne ud foran sig paa Bordet og begyndte at studere dem. Det var rent formelle Politipapirer: En skriftlig Anmeldelse af det begaaede Tyveri paa „Hotel Europa“, Vagthavendes Noteringer dertil og det foreløbig optagne Forhør af Værten og Hotellets Portier. Papirerne var ikke af synderlig Interesse udover de rent faktiske Oplysninger de gav, og Detektiven besluttede sig til straks at aflægge et Besøg paa Hotellet for at faa vide de nærmere Omstændigheder vedrørende de to Tyverier. Hotellets Eier, Hr. {{sp|Krageru|d}}, modtog Detektiven meget forekommende. Gribb traf ham nede i Portierlogen og da Værten fik vide, at han var Detektiv, tog han ham gemytlig under Armen og hviskede: — Tys, tys, tal ikke om det endnu. De spadserede op i anden Etage, hvor Værten havde sit private Kontor, et elegant udstyret Værelse. Værten var tydeligvis en selskabeligt anlagt Herre. Han ringte paa en Tjener og rekvirerte Vin og Cigarer, som straks blev sat ind paa Bordet. — De vil vel ha alle, selv de mindste Enkeltheder fortalt, sagde Værten, idet han hævede sit Glas og med venskabeligt plirrende Øine ønskede Gribb Velkommen til Ulykkeshotellet, — og da, fortsatte han, maa jeg ha noget at komme paa Glid med. Her har jeg nogle brilliante Havannacigarer. De røgtes meget, da Hans Majestæt Kongen af Siam var i Byen med sine Ministre og Kavallerer. Gribb tændte en Cigar og satte sig magelig tilrette for at høre, hvad Hotelværten havde at fortælle. — Undskyld at jeg var lidt hemmelighedsfuld mod Dem, da De kom, sagde han, men det er af Vigtighed for mig, at der ikke siver det ringeste ud om disse Tyverier. Jeg kan desværre ikke med Hensyn til Taushed stole paa alle mine Folk. En eller anden kan let komme til at fortælle noget, og saa risikerer jeg at mit Hotel kommer i Miskredit. Hvis Reisende faar Meddelelser om, at der forekommer gjentagne Tyverier i Huset, da er hundrede og et ude. — Med det samme vi er inde paa dette Spørgsmaal, bemærkede Detektiven, kunde det ikke være afveien at faa rede paa, hvormange det er, som har Kjendskab til Tyverierne. Han tog frem Blyant og Notisbog for at notere. — Foruden jeg, er det tre Personer her i Hotellet som kjender til Tyverierne. For det første Natportieren, en Tysker ved Navn Schlieman, dernæst Tjener Numer 8 og saa Dagportieren Halvorsen. — Men de bestjaalne? — De bestjaalne har jeg faaet til at holde Mund mod at jeg erstattet Deres Tab. Det koster mig ialt fem Hundrede Kroner, men hvad gjør det mod at mit Hotels gode Renomé skulde ødelægges. De bestjaalne er to, en Dame, som nu er reist til Trondhjem og en dansk Agent, som fremdeles bor paa Nr. 8.<noinclude><references/></noinclude> 0irhrmeupc3nx6phde720g1ut503iup 104 134079 314957 314888 2026-03-30T13:05:16Z Øystein Tvede 3938 314957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det første Tyveri blev jo begaaet den 13de? spurgte Opdageren, efterat han havde noteret Navnene og lagt Notisbogen i Lommen. — Ja, ved halv elleve Tiden om Aftenen. Natportieren havde netop overtaget sine Funktioner og opholdt sig sammen med Værelsetjeneren i Portierlogen, da det ringer fra Nr. 8. Tjeneren gaar straks hen til Værelset for at modtage sine Ordrer, men ser til sin Forbløffelse, at der ikke findes en levende Sjæl i Værelset, som dog er fuldt oplyst. Han gaar tilbage til Portierlogen og meddeler Portieren dette. Ogsaa Portieren synes det er mærkeligt. De ser begge paa Tablauen, hvor Værelsets Nr. 8 er faldt ned og forundrer sig over Tilfældet. Da intet hænder, skyver imidlertid Portieren Numeret tilbage og saa slaar de sig begge til Ro i Logen passiarende om ligegyldige Ting. Pludselig ringer det igjen, dennegang længe og heftig. Baade Portieren og Tjeneren ser samtidig paa Tablauen. Det er atter Nr. 8, som er faldt ned. Portieren udbryder da ærgerligt: — Naturligvis, Fæ, er der Folk paa Værelset. Gaa straks derhen. Tjeneren løber saa hurtig han kan derhen, men kommer efter et Minuts Forløb farende tilbage til Portieren igjen. — Der er virkelig ingen, raaber han, gaa med selv og se. Portieren paastaar, at han er gal, at han ikke har Øine i Hovedet osv. og følger smaabrummende med ham. De aabner Døren til Værelset og finder virkelig, at det er tomt. Portieren og Tjeneren blir begge to en Smule fælne, men saa tænker Portieren, at der maa være en Feil ved Ringeledningen, og undersøger denne. Ringeledningen viser sig at være i Orden og funktionerer tilfredsstillende. Portieren gaar tilbage og skyver Tablauen iorden, medens Tjeneren blir paa Numer 8 og ringer. Ganske rigtig, det tilsvarende Numer falder ned i Tablauen. For at være ganske sikker undersøger Tjeneren paa de andre Værelser i Etagen om nogen skulde ha ringet, men ingen har ringet. Det synes saaledes bragt paa det rene, at der om Aftenen den 13de Oktober er ringet fra et absolut tomt Værelse. Det høres ud som en Spøgelseshistorie og jeg begynder virkelig at tro, at der er Aander med i Spillet. Men hvem var det, som beboede Værelset? spurgte Detektiven. — Trondhjemsdamen, svarede Hoteldirektøren, hun staar opskrevet i Reisebogen som Modehandlerinde Frøken Schytte fra Trondhjem. Paa det Tidspunkt, da den mystiske Ringning paagik, opholdt hun sig i Fahlstrøms Theater. Efterat hun havde souperet med en Veninde og en mandlig Slægtning af sig, kom hun her til Hotellet Klokken et Kvart over 12, Nattpotieren lukkede hende ind. Ti Minutter efter ringer det paany fra hendes Værelse, dennegang en ophidset, hurtig Ringning. Baade Tjeneren og Portieren iler til. Da Tjeneren træder ind i hendes Værelse er Damen fuldstændig rasende. — Jeg er bestjaalet! raaber hun, min Kuffert er borte. Det lykkedes mine to Funktionærer at berolige hende og saa blev jeg tilkaldt. Jeg faar da vide, at der er stjaalet en sort Læderkuffert fra Damen. Kufferten indeholdt nogle Penge og forskjellige Værdisager. Da Damen fortalte, at Tyveriet var et stort Tab for hende, da hun siet ikke er velhavende, tilbyr jeg mig at erstatte Tabet, mod at hun ikke fortæller til et Menneske, hvad der er hændt. Dette gaar hun ind paa og jeg lægger straks 250 Kroner paa Bordet. Tidlig om Morgenen Dagen efter reiser Damen til Trondhjem. — Har De Kuffertens Signalement? spurgte Detektiven. — Ja, det var en temmelig ny, sort Haandkuffert af Læder. Forbogstaverne i Frøkenens Navn A. S. stod indgraveret i en Sølvplade paa Laaget. Kufferten indeholdt foruden noget Tøi, forskjellige andre Værdigjenstande, saaledes et Etui Sølvtheskeer, som hun havde kjøbt under Opholdet her i Byen, et Gulduhr til en Værdi af ca. 100 Kroner og en Forlovelsesring til Værdi af ca. 25 Kroner. — {{sp|Hende|s}} Forlovelsesring? spurgte Detektiven. — Nei, svarede Hr. Kragerud smilende, det er {{sp|han|s}}. Hendes Forlovelse skal deklareres i Trondhjem om nogle Dage og hun havde kjøbt Forlovelsesringen til sin Udkaarede med denne Begivenhed for Øie. — Ah, saaledes. Indskriptionen?<noinclude><references/></noinclude> cb591i31x71b3213r112p8scmtmaziw 104 134080 314958 314887 2026-03-30T13:07:26Z Øystein Tvede 3938 314958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — B. K. Hendes Forlovedes Forbogstaver. — Og Gulduhret? — Det var et lidet Damegulduhr, som bar hendes Initialer A. S og Datoen 25/4, hendes Konfirmationsdag. Paa Sølvskeerne var derimod indgraveret Bogstavet K. i kunstfærdig Udsmykning, de skulde formodentlig være en Foræring til det kommende Fællesbo. Alt dette Noterte Detektiven. Da han var færdig, fyldte Hr. Kragerud i Glassene og skjøv Havannacigarerne hen til ham. — Men nu kommer vi til det andet Tyveri, sagde han, og det forfærder mig i Grunden mest, eftersom det er en næsten nøiagtig Gjentagelse af det første. Tænd en ny Cigar, saa skal De faa høre; skaal, Hr. Detektiv. — Værelse Nr. 8, begyndte han, blev i forgaars efter Udenlandstogets Ankomst bortleiet til den danske Agent, Hr. Charles Binderup. Hr. Binderup var i hele Gaar ude i Forretningsanliggende. Henad Aften traf han etpar danske Venner, de gik sammen paa Varieté og skiltes ikke før et godt Stykke over Midnat. Han kom tilbage til Hotellet Klokken halv to, men forinden var det skeet, som havde sat ny Skræk i mine stakkels to Funktionærer, som nu er ganske ude af det, Natportieren Schlieman og Tjener Numer 8. Klokken 10 ringer det nemlig igjen fra Numer 8 og baade Portieren og Tjeneren ved, at der ikke findes et Menneske i Værelset. Portieren befaler Tjener Nr. 8 at gaa hen og undersøge det mystiske Værelse, men Tjener Nr. 8, som er en ganske ung Mand, sværger paa, at han ikke vil gaa derhen alene. Han er ikke ansat for at betjene Spøgelser, siger han. Portieren og Tjeneren gaar da sammen hen til Værelset og deres Anelser blir bekræftet: Der er ingen. Da varslet de straks mig og jeg lod foretage en omhyggelig Undersøgelse af Værelset; der blev seet under Sengene og inde i Skabene, men ikke en levende Sjæl var at opdage. Saa beslutter jeg at laase Døren af og deretter høres intet mistænkeligt fra Værelset. Klokken halv 2 kommer den danske Herre hjem og gaar til Ro. Han er da, hvad jeg kan kalde en liden Smule animeret og faar Apollinaris bragt ind paa Værelset. — Men Tyveriet? — Ja, nu kommer vi til det. Da den danske Herre staar op Klokken 10 iformiddag, opdager han, at han er bestjaalet. En liden Haandvæske indeholdende forskjellige Sølvsager er nemlig borte. — Sølvsager? — Ja. Jeg har glemt at fortælle, at Herr Charles Binderup er Reisende i Guldsmedartikler. I den lille Haandvæske havde han en Prøvekollektion af Cigaretetuier i Jugendstil til en Værdi af vel 200 Kroner. Han var selvfølgelig rasende og jeg maatte paany punge ud med 250 Kroner for at faa ham til at holde tæt. De forstaar, at skal dette vedvare, saa blir jeg snart en ruineret Mand. — Men naar han var ude i Forretningsanliggender, saa havde har vel denne Prøvekollektion med sig? — Nei, han paastaar bestemt, at han ikke havde den med. — Og han var jo endog animeret, da han kom tilbage. — Ja, alt dette husket jeg ogsaa paa i Øieblikket og jeg stod i færd med at fralægge mig alt Ansvar, men da tog han Portieren fat og Portieren maatte medgi, at han ikke havde havt Væsken med sig, da han gik ud om Formiddagen. — Men lagde han da Mærke til om Væsken var paa sin Plads, da han kom hjem om Kvælden. — Nei, det lagde han ikke Mærke til, saa det er ikke udelukket, at Væsken kan være stjaalet efter hans Hjemkomst inat eller medens han sov paa sit grønne Øre idagmorges. — Det er lidet trolig, indvendte Detektiven, at Tyven har vovet sig ind i Værelset, medens det var beboet. Da lyder det jo rimeligere, at han har benyttet Anledningen, medens Manden var borte. — Unegtelig. Og nu har jeg fortalt Dem Historien. Jeg vil bede Dem om at foretage Deres Undersøgelse i al Hemmelighed, saa jeg kan undgaa, at mit Hotels Renomé blir ubehagelig berørt. — Selvfølgelig, svarede Detektiven og reiste sig, vil De nu være saa elskværdig og følge mig ned til anden Etage, saa skal vi se lidt nærmere paa Værelset. — Og Ringeledningen, supplerte Direktøren. — Ja og saa Korridoren, tilføiet Knut Gribb, og Portieren, Trapperne, den danske Agent, Reisetøiet, Gulvstøvet og Ringeledningsknapperne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> k0w5hz2rqzh1yrsiue9i8ibc34iyj7a 104 134081 314959 314896 2026-03-30T13:08:46Z Øystein Tvede 3938 314959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Detektiven i Arbeide.'''}} Hoteldirektøren fulgte Knut Gribb ned til anden Etage. Korridoren gik i en stor Firkant rundt Bygningen, og der var Værelser paa begge Sider. Ved Udgangsdøren var Portierlogen. En Grind af Støbejern stængte for Udgangsdøren. Ved denne kunstferdig formede Jerngrind stod en liden uniformeret Piccolo og aabnede for Gjæster, som kom og gik. Detektiven besaa Døren med Interesse. — Den kan kun aabnes indenfra, ser jeg, bemærkede han. — Ja, ikke en levende Sjæl kan komme ind, uden at Portieren ser ham. — Og heller ikke ud. — Nei, heller ikke ud. — Staar da en Piccolo her om Natten ogsaa? — Nei, det er aldeles unødvendig. Da passer Natportieren Grinden. Færdslen er nemlig saa liden. Der kommer bare en eller anden Reisende med Nattogene. — Gaa ind paa Nr. 8 og ring, bad Detektiven. Direktøren forsvandt og Gribb blev staaende og betragte den firkantede Tablau med Interesse. Der var en Mængde hvide Aabninger, Hul, i Tablauen, hvert Hul svarede til et Værelse og de forskjellige Værelsers Numer stod ovenfor Hullet. Det ringte og en sort Klaf faldt ned og dækkede Aabningen, hvorover der stod Tallet 8. Lidt efter vendte Direktøren tilbage. — I Orden? spurgte han. — Ja, svarede Detektiven, Ringeledningen er utvilsomt i Orden. Direktøren trykkede paa et Haandtag og den sorte Klaf blev skjøvet tilbage igjen. Detektiven fulgte nu den elektriske Traad fra Tablauen og fremover gjennem Korridoren. Han befølte liver Centimeter omhyggeligt, men kunde ikke opdage den allermindste Feil. — Er Gjæsterne paa sine Værelser for Øieblikket? spurgte han, da han var kommet tilbage til Portierlogen. Direktøren svarede: — Nei, de fleste er ude. — Godt, saa meget destobedre. Jeg vil nu ha ringet fra alle Værelserne undtagen fra Numer 8. Hr. Kragerud nikkede til Portieren og denne forsvandt indover i Korridoren. Et Øieblik efter begyndte Kimingen. Klaf efter Klaf faldt ned, saa Tavlen tilslut var ganske mørk med Undtagelse af et lidet lyst Punkt: Aabningen under Tallet 8. Gribb udtalte sin Tilfredshed med Prøven, som overbeviste barn om, at de mystiske Ringninger {{sp|maatte}} være kommet fra Værelset. Saa spadserte han fra Portierlogen fremover den tæppebelagte Korridor og stansede udenfor det mystiske Værelse. Han talte Skridtene. Fra Portierlogen til Værelsets Dør var der 59 Skridt. Derefter gik han videre og kom omsider tilbage til Portierlogen den anden Vei, efter saaledes at have gaaet gjennem hele Korridoren, som løb i en Firkant. Fra Værelset til Portierlogen var der denne Vei 46 Skridt. Denne Opdagelse synes at forbløffe ham endel. Han spurgte: — Naar det ringer fra 8 og Tjeneren opholder sig i Portierlogen, hvilken Vei gaar han da, for at komme til Værelset, den kortere eller den længere? Er den anden Vei virkelig kortere, udtalte Direktøren noget forundret, det har jeg virkelig aldrig lagt Mærke til. Han gaar den længere, ret fremover her; den regnes for Hovedindgangen til Værelseafdelingen, det er en gammel Vane. — Naa saaledes. Maa jeg da faa se paa Reisebogen. Reisebogen blev lagt frem for ham og Gribb studerede med Interesse Navnene paa de Reisende der var ankommet og afreist i de sidste Dage. De Reisende, som var ankommet efter den 13de, satte han straks ud af Betragtning. De Reisende, som boede i de andre Etager, fæstede han sig heller ikke synderlig ved. Efter denne gjennemgribende Sortering, fik han da istand en ganske kort Liste over Reisende, som havde boet i denne Etage i Dagene fra før den 13de, til og med den 16de. Det var ialt 5 Personer, to Damer og tre Herrer. Den ene Dame og den ene Herre var bestjaalne, saa der i Grunden bare var tre af Gjæsterne som kunde mistænkes. Disse tre var: Fru Handelsmand {{sp|Fagernæs}} fra Nordland, en ældre Herre Rektor {{sp|Bjerke}} fra Bergen og<noinclude><references/></noinclude> t3dmtxb1814l7sfehp78g4v016aat5j 104 134082 314960 314899 2026-03-30T13:12:42Z Øystein Tvede 3938 314960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Videnskabsmand, en Kartograf {{sp|Vale|n}}, som egentlig hørte hjemme i Kristianssund, men nu opholdt sig i Hovedstaden for at drive Studier i Universitetsbibliotheket. Direktøren, Hr. Kragerud, maatte først beundre Knut Gribbs hurtige Fremgangsmaade ved blandt Hotellets mange Gjæster at udskille de som ikke {{sp|kund|e}} mistænkes fra de som {{sp|kund|e}} mistænkes, men da han fik se Listen over de tre, slog han Hænderne sammen af Forfærdelse og udbrød: — Aldrig i Verden! Det er umuligt! Jeg vilde heller tabe hele mit Hotel end mistænke nogen af disse Hæderspersoner. Den gamle Videnskabsmand, som fra Morgen til Aflen kun lever for sine Kartarbeider, den hvidhaarede, hæderlige Rektor med det landskjendte Navn og saa Fru Fagernæs, som er gift med en af Nordlands rigeste Handelsmænd. Nei, nei, det kan der aldeles ikke være Tale om. — Nuvel, svarede Detektiven, idet han puttede Listen i Lommen, saa faar vi søge andetsteds hen. — Vil De ikke bese Værelset? — Jo nu kan det være paa Tide at aflægge et Besøg i det mærkværdige Værelse. Kom, Hr. Direktør. De gik ind i Værelset, som var et ganske almindeligt et-fags Hotelværelse. Vinduet vendte ud til en ganske rummelig Lyskasse, men alligevel var det noksaa smaat med Lys i Værelset. — Dette er et af de billigere Værelser, oplyste Direktøren. Detektiven aabnede Vinduet og saa ned. Lyskassen var ganske dyb, da den ogsaa skulde skaffe Lys til de nedenfor liggende Kjældere. Bunden var cementeret. En Mand som hoppet ud fra Vinduet i 8 vilde absolut slaa sig fordærvet. Direktøren bad Gribb lade være med at undersøge i Værelset, indtil den danske Herre kom tilbage. — Blir han længe borte? spurgte Gribb. — Nei, kun ganske kort. Han er gaaet paa Pakkepostekspeditionen. — Hvadbehager. Gaar han selv did? Sender han ikke Hotellets Visergutter? — Nei, han vilde gaa seiv, indskjød Portieren, for han ventede en værdifuld Pakke. — Ah, saaledes. Detektiven tog nu sin Notisbog frem og tegnede et Rids af Hotellets anden Etage. Derved fik han et lidet Overblik over Lokaliteterne. [[File:Dødes værelse.png|400px|center]] Da han var færdig med dette Rids og Hoteldirektøren havde konstateret, at alt var iorden, blev Gribbs Opmærksomhed vakt af en Støi i Nærheden af Portierlogen. Han ilede derhen og fik se en middelaldrende tyk Herre komme slæbende opover Trappen med en firkantet Læderpakke under Armen. Herren beklagede sig til Portieren over, at det varede saa længe, forinden han blev lukket ind. Herren talte dansk og Detektiven tænkte da straks, at det maatte være den danske Agent i Guldsmedartikler, Hr. Binderup. Han fik sin Antagelse bekræftet af Hoteldirektøren. Direktøren bukkede for den danske Herre og spurgte om han kunde være til Tjeneste, men Binderup afviste ham kort og brummende. Dansken gik lige hen til sit Værelse, det skjæbnesvangre Nr. 8. Lædertasken saa ud til at være meget tung. — Man skulde tro, det var Bly, omviklet med Skind, han bar paa, henkastet Detektiven. — Han er endnu lidt ærgerlig over sit Uheld, sagde Hoteldirektøren, han havde først isinde at forlade mit Hotel og tage ind paa et andet, saa al min Overtalelsesevne maatte til for at faa ham fra dette sit Forsæt. Har De nu faaet alle de Oplysninger, som De ønsker? spurgte han Detektiven.<noinclude><references/></noinclude> pb2t0d1uelbc5aordgbl95c6cps6f9x 314991 314960 2026-03-30T14:14:03Z Øystein Tvede 3938 314991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Videnskabsmand, en Kartograf {{sp|Vale|n}}, som egentlig hørte hjemme i Kristianssund, men nu opholdt sig i Hovedstaden for at drive Studier i Universitetsbibliotheket. Direktøren, Hr. Kragerud, maatte først beundre Knut Gribbs hurtige Fremgangsmaade ved blandt Hotellets mange Gjæster at udskille de som ikke {{sp|kund|e}} mistænkes fra de som {{sp|kund|e}} mistænkes, men da han fik se Listen over de tre, slog han Hænderne sammen af Forfærdelse og udbrød: — Aldrig i Verden! Det er umuligt! Jeg vilde heller tabe hele mit Hotel end mistænke nogen af disse Hæderspersoner. Den gamle Videnskabsmand, som fra Morgen til Aflen kun lever for sine Kartarbeider, den hvidhaarede, hæderlige Rektor med det landskjendte Navn og saa Fru Fagernæs, som er gift med en af Nordlands rigeste Handelsmænd. Nei, nei, det kan der aldeles ikke være Tale om. — Nuvel, svarede Detektiven, idet han puttede Listen i Lommen, saa faar vi søge andetsteds hen. — Vil De ikke bese Værelset? — Jo nu kan det være paa Tide at aflægge et Besøg i det mærkværdige Værelse. Kom, Hr. Direktør. De gik ind i Værelset, som var et ganske almindeligt et-fags Hotelværelse. Vinduet vendte ud til en ganske rummelig Lyskasse, men alligevel var det noksaa smaat med Lys i Værelset. — Dette er et af de billigere Værelser, oplyste Direktøren. Detektiven aabnede Vinduet og saa ned. Lyskassen var ganske dyb, da den ogsaa skulde skaffe Lys til de nedenfor liggende Kjældere. Bunden var cementeret. En Mand som hoppet ud fra Vinduet i 8 vilde absolut slaa sig fordærvet. Direktøren bad Gribb lade være med at undersøge i Værelset, indtil den danske Herre kom tilbage. — Blir han længe borte? spurgte Gribb. — Nei, kun ganske kort. Han er gaaet paa Pakkepostekspeditionen. — Hvadbehager. Gaar han selv did? Sender han ikke Hotellets Visergutter? — Nei, han vilde gaa selv, indskjød Portieren, for han ventede en værdifuld Pakke. — Ah, saaledes. Detektiven tog nu sin Notisbog frem og tegnede et Rids af Hotellets anden Etage. Derved fik han et lidet Overblik over Lokaliteterne. [[File:Dødes værelse.png|400px|center]] Da han var færdig med dette Rids og Hoteldirektøren havde konstateret, at alt var iorden, blev Gribbs Opmærksomhed vakt af en Støi i Nærheden af Portierlogen. Han ilede derhen og fik se en middelaldrende tyk Herre komme slæbende opover Trappen med en firkantet Læderpakke under Armen. Herren beklagede sig til Portieren over, at det varede saa længe, forinden han blev lukket ind. Herren talte dansk og Detektiven tænkte da straks, at det maatte være den danske Agent i Guldsmedartikler, Hr. Binderup. Han fik sin Antagelse bekræftet af Hoteldirektøren. Direktøren bukkede for den danske Herre og spurgte om han kunde være til Tjeneste, men Binderup afviste ham kort og brummende. Dansken gik lige hen til sit Værelse, det skjæbnesvangre Nr. 8. Lædertasken saa ud til at være meget tung. — Man skulde tro, det var Bly, omviklet med Skind, han bar paa, henkastet Detektiven. — Han er endnu lidt ærgerlig over sit Uheld, sagde Hoteldirektøren, han havde først isinde at forlade mit Hotel og tage ind paa et andet, saa al min Overtalelsesevne maatte til for at faa ham fra dette sit Forsæt. Har De nu faaet alle de Oplysninger, som De ønsker? spurgte han Detektiven.<noinclude><references/></noinclude> ecj5yajudofwtx1zmolus6x7wyw6kdh 315399 314991 2026-03-31T01:12:01Z Øystein Tvede 3938 315399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Videnskabsmand, en Kartograf {{sp|Vale|n}}, som egentlig hørte hjemme i Kristianssund, men nu opholdt sig i Hovedstaden for at drive Studier i Universitetsbibliotheket. Direktøren, Hr. Kragerud, maatte først beundre Knut Gribbs hurtige Fremgangsmaade ved blandt Hotellets mange Gjæster at udskille de som ikke {{sp|kund|e}} mistænkes fra de som kunde mistænkes, men da han fik se Listen over de tre, slog han Hænderne sammen af Forfærdelse og udbrød: — Aldrig i Verden! Det er umuligt! Jeg vilde heller tabe hele mit Hotel end mistænke nogen af disse Hæderspersoner. Den gamle Videnskabsmand, som fra Morgen til Aflen kun lever for sine Kartarbeider, den hvidhaarede, hæderlige Rektor med det landskjendte Navn og saa Fru Fagernæs, som er gift med en af Nordlands rigeste Handelsmænd. Nei, nei, det kan der aldeles ikke være Tale om. — Nuvel, svarede Detektiven, idet han puttede Listen i Lommen, saa faar vi søge andetsteds hen. — Vil De ikke bese Værelset? — Jo nu kan det være paa Tide at aflægge et Besøg i det mærkværdige Værelse. Kom, Hr. Direktør. De gik ind i Værelset, som var et ganske almindeligt et-fags Hotelværelse. Vinduet vendte ud til en ganske rummelig Lyskasse, men alligevel var det noksaa smaat med Lys i Værelset. — Dette er et af de billigere Værelser, oplyste Direktøren. Detektiven aabnede Vinduet og saa ned. Lyskassen var ganske dyb, da den ogsaa skulde skaffe Lys til de nedenfor liggende Kjældere. Bunden var cementeret. En Mand som hoppet ud fra Vinduet i 8 vilde absolut slaa sig fordærvet. Direktøren bad Gribb lade være med at undersøge i Værelset, indtil den danske Herre kom tilbage. — Blir han længe borte? spurgte Gribb. — Nei, kun ganske kort. Han er gaaet paa Pakkepostekspeditionen. — Hvadbehager. Gaar han selv did? Sender han ikke Hotellets Visergutter? — Nei, han vilde gaa selv, indskjød Portieren, for han ventede en værdifuld Pakke. — Ah, saaledes. Detektiven tog nu sin Notisbog frem og tegnede et Rids af Hotellets anden Etage. Derved fik han et lidet Overblik over Lokaliteterne. [[File:Dødes værelse.png|400px|center]] Da han var færdig med dette Rids og Hoteldirektøren havde konstateret, at alt var iorden, blev Gribbs Opmærksomhed vakt af en Støi i Nærheden af Portierlogen. Han ilede derhen og fik se en middelaldrende tyk Herre komme slæbende opover Trappen med en firkantet Læderpakke under Armen. Herren beklagede sig til Portieren over, at det varede saa længe, forinden han blev lukket ind. Herren talte dansk og Detektiven tænkte da straks, at det maatte være den danske Agent i Guldsmedartikler, Hr. Binderup. Han fik sin Antagelse bekræftet af Hoteldirektøren. Direktøren bukkede for den danske Herre og spurgte om han kunde være til Tjeneste, men Binderup afviste ham kort og brummende. Dansken gik lige hen til sit Værelse, det skjæbnesvangre Nr. 8. Lædertasken saa ud til at være meget tung. — Man skulde tro, det var Bly, omviklet med Skind, han bar paa, henkastet Detektiven. — Han er endnu lidt ærgerlig over sit Uheld, sagde Hoteldirektøren, han havde først isinde at forlade mit Hotel og tage ind paa et andet, saa al min Overtalelsesevne maatte til for at faa ham fra dette sit Forsæt. Har De nu faaet alle de Oplysninger, som De ønsker? spurgte han Detektiven.<noinclude><references/></noinclude> 9ae0ge0thio2iv1sc4dj9l7q0s230cz 104 134083 314961 314908 2026-03-30T13:15:55Z Øystein Tvede 3938 314961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interesserer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spnrgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjore Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Natportieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detektiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guid. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringeapparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang, fortsatte han direkte henvendt til Værten, De blir kanske nødt til at tage mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nu. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Natportieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direktøren og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.'''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt: [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> q0sffygndcebwjp5av94690k7qqfzwx 314996 314961 2026-03-30T14:36:25Z Øystein Tvede 3938 314996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interesserer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spurgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjore Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Natportieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detektiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guid. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringeapparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang, fortsatte han direkte henvendt til Værten, De blir kanske nødt til at tage mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nu. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Natportieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direktøren og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.'''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt: [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> e942q8rhw7dddws49tzqjmoqdc2o28i 104 134085 314962 314905 2026-03-30T13:20:53Z Øystein Tvede 3938 314962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Detektiven rykkede i en Snor og indenfor hørtes en rusten Bjeldes Klingren. Gribb ventede en lang Stund, men ingen kom og lukkede op. Han ringte igjen. Nu borte han ganske tydelig svage, listende Trin indenfor. Detektiven ruskede heftig i Laasen, bankede mod Døren med sine Fingerknoker og raabte: — Saa Gamle, se at faa Døren op i en Fart. Da han fremdeles ikke fik noget Svar, fortsatte han: — Det er mig, Knut Gribb, jeg forlanger at komme ind. Hurtig nu. En klynkende Stemme svarede indenfra: — Jeg er ganske syg. Jeg kan ikke modtage nogen. — Tøv, Gamle. — Ach, jeg forsikrer Dem, Herre — — Hør nu et Øieblik, raabte Gribb, hvis Du ikke aabner paa Sekundet, saa fløiter jeg ud gjennem Trappevinduet her. Det træffer sig ganske sikkert saa heldigt, at der er etpar Konstabler nede paa Gaden. — Tys, tys, sagde den klynkende Stemme, tag ikke saadan paa Vei, nu skal jeg snart aabne. Lidt efter blev en Nøgle vredet om og Døren aabnedes langsomt og forsigtig. Et gammelt Pergamentansigt af tydelig israelitisk Oprindelse viste sig i Døraabningen. — Ach, hvad er det nu igjen, Hr. Politimester? klynkede Ansigtet, Politimesteren ved dog, at jeg er en ganske, ganske hæderlig Mand. Gribb trængte uden videre gjennem Døraabningen og skjøv den Gamle tilside. — Du ved jo, at jeg ikke liker, at Du kalder mig Politimester, jeg har Forretninger til Dig, sagde han. Fra den lille, trange Entré, hvor der blot hang i luvslidt Hat og en ditto, fillet Kappe kom han ind i en ganske stor Stue. Her var Væggene næsten dækket af Skabe og Reoler, — og paa Reolernes Hylder laa en Mængde forskjellige Gjenstande, deriblandt mange Lommeuhre. Udstyret talte tydelig om den Tuskhandel, som den gamle Jøde drev. Detektiven satte sig i en leddeløs Stol, som knagede faretruende under ham. Jøden gik febrilsk frem og tilbage paa Gulvet, stadig klynkende om at han var en hæderlig Mand, — Ja, ja, tal ikke derom, gamle Ven, sagde Detektiven, husker Du da slet ikke Lagmandsretsdommen for tre Aar siden. — Ach, Herre, jeg forsikrer Dem til, at jeg dengang blev dømt, ganske uskyldig, ganske uskyldige Gribb lod, som om han ikke lagde Mærke til den andens Forsikringer, men fortsatte: — Jeg har nu tænkt at se Dig lidt paa Tingene igjen, min kjære Jacob. Jeg tænker nok, at der skal komme en eller anden pudsig liden Ting for Dagens Lys, hvis jeg iværksætter en nærmere Undersøgelse af dine forskjellige Affærer. Lad mig for Exempel tage en enkelt Gren af din omfattende Virksomhed: Hvorledes gaar Dine Forretninger med Skrabhandlerne? — Ach, jeg forsikrer Dem, Herre, jeg kjøber kun hæderligt erhvervet Gods. Jeg — — Nuvel, vi faar se, afbrød Gribb naadig, foreløbig har jeg andre Ting at tage vare. Du vil nok tjene etpar gule, ikke sandt? Jacobs Øine skinnede. — Jeg er en fattig Mand, sagde han, en meget fattig Mand. — Saa trænger Du virkelig til nogle Kroner, lo Detektiven, Du maa ofre denne Dag paa mig. Hvad siger Du til en liden Runde omkring i Byen. Bør Du ikke i Eftermiddag hilse paa Dine Venner, Pantelaanerne og Skrabhandlerne? — Mine gamle Ben, Herre, mine gamle — — Jeg ser nok, sagde Gribb koldt og gjorde Mine til at reise sig, at jeg allerede idag maa iværksætte en nærmere Undersøgelse af Dine Affærer. — Jeg skal gaa, Herre, jeg skal gaa, men saa gir De mig vel til en lille Vogn. Det var det jeg vilde ha sagt. Mine gamle Ben — — Se det var en anden Tale, skal vi saa sige tre gule? spurgte Gribb og tog til Portemonæen. — Jovel, lad os sige tre gule. Den Gamles Fingre greb begjærlig efter Pengesedlerne. — Der er for tre Dage siden, forklarte Gribb, begaaet et Tyveri her i Byen. Det er ikke meget betydeligt, men jeg maa alligevel ha Rede paa det. Det er et lidet Damegulduhr, en Forlovelsesring og et Etui Sølvtheskeer. Detektiven beskrev nu nærmere de forskjellige Gjenstande, som var stjaalet fra Modehandlerinden nede paa „Hotel Europa“.<noinclude><references/></noinclude> p6c6axpvvxnonu98gl65uc33wguoixe 104 134086 314963 314906 2026-03-30T13:23:58Z Øystein Tvede 3938 314963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Hvis Sagerne allerede var solgt til en eller anden Skrabhandler eller pantsat hos en privat Pantelaaner, som Kristiania har saa mange af, var den gamle Jøde rette Mand til at finde det. Han havde i over en Menneskealder drevet Tuskhandel med Skrabhandlerne i Kristiania og kjendte bedre end Politiet selv alle de Smuthold, hvor Kristianias Tyvepak pleiede at faa afsat sine Koster. Den Gamle havde ikke selv rent Mel i Posen og havde etpar Gange været i Berøring med Lovens Haandhævere, men i den sidste Tid havde han lært at vogte sig. Han nærede imidlertid en afgjort Skræk for Politiet og særlig Opdagerkorpsets flinkeste Mand, Knut Gribb. Den gamle Jøde noterte Kjendemærkerne paa de stjaalne Sager. — Det er dog frygtelig, udbrød han med en Pathos, som skurret af Falskhed, det er dog ganske frygteligt, at Folk ikke kan lære sig til at leve hæderligt. De verdamte Tyveknægte. Gribb maatte le høit af den Gamles moralske Forargelse. Men han havde knap Tid og gad derfor ikke høre længer paa ham. Han reiste sig. — Du forstaar min Taktik, sagde han, det er ikke saa meget om at gjøre for mig at faa Sagerne tilbage, som at faa vide, {{sp|hve|m}} der har omsat dem. Hvis Du ikke kan bringe Navnet paa det Rene, saa faa ialfald Signalementet. Du ved, at hvis Du gjør Dine Sager tilfredsstillende, saa vanker der en Belønning. — Jeg forstaar, jeg forstaar, mumlede Jøden, jeg skal gaa at hilse paa mine Venner straks, allerede paa Minuttet. — Saa venter jeg at høre fra Dig inden Klokken 8 iaften. — Jovel Herre, jeg maa have mange Timer til dette Arbeide. Des ene bor paa Grønland, den anden i Vaterland, den tredie høit oppe paa Sagene. Men naar jeg kan benytte en Vogn, saa gaar det jo hurtigere. Gribb maatte smile igjen. Han vidste, at den Gamle heller gik Benene ømme end at han skulde betale 10 Øre for en Sporvognsbillet. Han tog imidlertid Farvel med Jøden, kravlede nedover den trange Bagtrappe og steg op i Vognen, som havde ventet udenfor. Klokken var nu blit henimod to. Forretningsstanden gik til Middag og Gaderne vrimlede af travle Skikkelser. — Politistationen, sagde Gribb og Vognen svingedes ind i Nygaden. Han havde endnu en Forholdsregel at træffe før han var tilfreds med Formiddagens Arbeide. Han vilde sende etpar af sine underordnede Betjente afsted til de offentlige Pantelaanerkontorer. Paa den Maade vilde i Løbet af Eftermiddagen hele Byen bli undersøgt og hvis de stjaalne Sager var anbragt et eller andet Sted maatte de findes. Da Gribbs Vogn rullede over Youngstorvet, blev Detektiven opmærksom paa en Mand, som sprang efter Vognen og forsøgte at indhente den. Gribb gav Kusken Ordre til at stanse. Et Øieblik efter var Manden hæseblæsende ved Siden af Kjøretøiet. Det var en af Gribbs Kolleger. Gribb skjønte straks, at noget maatte være paafærde, siden han saaledes blev stanset. — Har Du hørt det? spurgte hans Kollega. — Nei, svarede Detektiven forundret, hvad er der iveien? — {{sp|Ve|d}} Du det virkelig ikke? Noget særlig alvorligt maatte være hændt og Gribb svarede derfor utaalmodigt: — Nei, nei, — hvad er det dog? — {{sp|Thomas Rye|r}}, sagde hans Kollega alvorlig, {{sp|Thomas Ryer opholder sig i Kristiani|a.}} Knut Gribb tumlede uvilkaarlig tilbage i Sædet. Det var en Nyhed, han ikke havde ventet. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Handelsmænd.'''}} — Bliv med, bad han sin Kollega. Denne, som var Opdageren Harald Brede, hoppede op i Vognen. Da der kun var etpar Minutters Kjøring til Politistationen talte de ikke sammen underveis, men skyndte sig ind paa Knut Gribbs Kontor. — Ryer i Kristiania! raabte Gribb, det kan ikke være muligt. — Jeg tar ikke feil, sagde Brede, jeg har seet ham med mine egne Øine. — Hvor?<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 6c0ek69yp5sr6rcyp2o0vl10l2zhabi 104 134090 314964 314913 2026-03-30T13:25:57Z Øystein Tvede 3938 314964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Han kom ud fra sin Leilighed i Hansteens Gade. — Den Leilighed, som er aflukket og hvis kunstskatte er sendt til Berlin? — Ja, men som Du ved er der endnu nogle Møbler tilbage. — Hvorledes var han klædt? — I Uniform. — Uniform? — Ja, i norsk Sjøkapteinsuniform. — Fulgte Du efter ham? — Ja, men han forsvandt hurtig. Du ved, at han har en fabelagtig Evne til at stikke sig væk. Han benytter Portrum, Drosche, Gaardsrum, Butikker, Brandstiger, Trappeopgange — vips! Et Øieblik, saa er han sporløst væk. Jeg kjender ham, mumlede Gribb. Den bekjendte Detektiv var blit alvorlig og urolig. Var Thomas Ryer i Byen, saa betød det ondt og da havde den farlige Forbryder vigtige Ting fore. Ellers vilde han nok ikke vovet sig op i denne Ravnekrog fra Hovedstædernes Millionfærdsel, hvor han svømmede omkring behændig som en Fisk. Efter Affæren med Baron D.<ref>Se „Lys og Skygge" Nr. 1 „Et Mennesketyveri."</ref> var Thomas Ryer blit tvunget til at forlade Kristiania. Det var kun den høitstaaende Udlændings Rædsel for Sladder og Skandale, som reddede ham fra et længere Fængselsophold for Bortførelse og Forsøg paa en voldsom Pengeafpresning. Knut Gribb havde nu mest Lyst til at optage Kampen med den geniale Forbryder paanyt; han formelig kløede i Fingrene efter at faa ham indenfor Laas og Lukke. Det var sandt at sige noget personligt i Gribbs Had til Thomas Ryer. For Ryer havde ved de Leiligheder, han havde stødt paa ham, formelig overøst Detektiven med Haan. Han husket hans sarkastiske Smil, da han sidste Gang traf ham. Han maatte beundre Forbryderens sikre Grandseigneur-Optræden, men havde samtidig den heftigste Lyst til at faa knust denne udspekulerede Kjeltring i Dandy-Dragt. Men nu havde han jo foreløbig Sagen med de mystiske Hoteltyverier. Den Gaade maatte han først løse og den interesserede ham ogsaa i Øieblikket stærkt. Han bad sin Ven og Kollega Harald Brede om at forsøge at opspore Thomas Ryers Skjulested og holde sig underrettet om enhver, selv de mindste af hans Bevægelser — og Brede gik straks igang med dette Arbeide. Tre Kvarter efter havde alle i Kristiania patruljerende Konstabler faaet Thomas Ryers Signalement, desuden blev endel civile Opdagere sat paa Sporet. Knut Gribb behøvede bare to Opdagere til sin egen Sag, — Undersøgelsen af de offentlige Laanekontorer. Alle de andre var pludselig sat igang med at eftersøge den mystiske Storforbryder. Man gik meget systematisk tilværks, samtlige Hoteller og Kaféer, Skrædderværksteder, Udsalg af Militæreffekter og gamle Klær osv. blev gjennemstreifet. Det er Opdagelsesafdelingens saakaldte menige Arbeide, der kræver en Paapasselighed, en Energi, en Iagttagelsesevne, som det store Publikum ikke har Anelse om. Den forøgede Virksomhed satte et Præg af Nervøsitet og Livlighed paa Opdagerafdelingen og dens enkelte Medlemmer følte sig smittet af den almindelige Uro. Knut Gribb glædet sig; nu var han rigtig i sit Es. Han følte sig som en Edderkop, der spinder to Spind paa en Gang. Medens Gribb ventede paa de første Efterretninger fra de Betjente, som var udsendt til de offentlige Pantekontorer, fik han Svar paa sit Telegram til Aalesund. Telegrammet, som var fra en af hans paalidelige Forbindelser deroppe, lød saaledes: :„Omspurgte Kartograf {{sp|Vale|n}} er vel kjendt her i Byen. Han har tidligere skrevet en Lokalhistorie om Aalesund og Omegn. Studerer nu enten i Kjøbenhavn eller Kristiania med offentlig Stipendium. Stille beskeden Videnskabsmand.“ Det var et Svar, han havde ventet at faa. Saa var der bare Rektor Bjerke og Fru Fagernæs tilbage. Rektor Bjerke kjendte han personlig og hvad Fruen angik, saa lod det heller ikke til at være noget mistænkeligt ved hende. Det saa ud til at han maatte opgi at søge Forbryderen blandt Hotellets Gjæster. De to Betjente kom tilbage og oplyste, at der ikke i de offentlige Pantelaanekontorer var pantsat noget af de stjaalne Sager. De havde undersøgt overalt.<noinclude><references/></noinclude> msveygxzcfp0j0a3kp1y2tsoumvgy3v 314994 314964 2026-03-30T14:31:54Z Øystein Tvede 3938 314994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Han kom ud fra sin Leilighed i Hansteens Gade. — Den Leilighed, som er aflukket og hvis kunstskatte er sendt til Berlin? — Ja, men som Du ved er der endnu nogle Møbler tilbage. — Hvorledes var han klædt? — I Uniform. — Uniform? — Ja, i norsk Sjøkapteinsuniform. — Fulgte Du efter ham? — Ja, men han forsvandt hurtig. Du ved, at han har en fabelagtig Evne til at stikke sig væk. Han benytter Portrum, Drosche, Gaardsrum, Butikker, Brandstiger, Trappeopgange — vips! Et Øieblik, saa er han sporløst væk. Jeg kjender ham, mumlede Gribb. Den bekjendte Detektiv var blit alvorlig og urolig. Var Thomas Ryer i Byen, saa betød det ondt og da havde den farlige Forbryder vigtige Ting fore. Ellers vilde han nok ikke vovet sig op i denne Ravnekrog fra Hovedstædernes Millionfærdsel, hvor han svømmede omkring behændig som en Fisk. Efter Affæren med Baron D.<ref>Se „Lys og Skygge“ Nr. 1 „Et Mennesketyveri.“</ref> var Thomas Ryer blit tvunget til at forlade Kristiania. Det var kun den høitstaaende Udlændings Rædsel for Sladder og Skandale, som reddede ham fra et længere Fængselsophold for Bortførelse og Forsøg paa en voldsom Pengeafpresning. Knut Gribb havde nu mest Lyst til at optage Kampen med den geniale Forbryder paanyt; han formelig kløede i Fingrene efter at faa ham indenfor Laas og Lukke. Det var sandt at sige noget personligt i Gribbs Had til Thomas Ryer. For Ryer havde ved de Leiligheder, han havde stødt paa ham, formelig overøst Detektiven med Haan. Han husket hans sarkastiske Smil, da han sidste Gang traf ham. Han maatte beundre Forbryderens sikre Grandseigneur-Optræden, men havde samtidig den heftigste Lyst til at faa knust denne udspekulerede Kjeltring i Dandy-Dragt. Men nu havde han jo foreløbig Sagen med de mystiske Hoteltyverier. Den Gaade maatte han først løse og den interesserede ham ogsaa i Øieblikket stærkt. Han bad sin Ven og Kollega Harald Brede om at forsøge at opspore Thomas Ryers Skjulested og holde sig underrettet om enhver, selv de mindste af hans Bevægelser — og Brede gik straks igang med dette Arbeide. Tre Kvarter efter havde alle i Kristiania patruljerende Konstabler faaet Thomas Ryers Signalement, desuden blev endel civile Opdagere sat paa Sporet. Knut Gribb behøvede bare to Opdagere til sin egen Sag, — Undersøgelsen af de offentlige Laanekontorer. Alle de andre var pludselig sat igang med at eftersøge den mystiske Storforbryder. Man gik meget systematisk tilværks, samtlige Hoteller og Kaféer, Skrædderværksteder, Udsalg af Militæreffekter og gamle Klær osv. blev gjennemstreifet. Det er Opdagelsesafdelingens saakaldte menige Arbeide, der kræver en Paapasselighed, en Energi, en Iagttagelsesevne, som det store Publikum ikke har Anelse om. Den forøgede Virksomhed satte et Præg af Nervøsitet og Livlighed paa Opdagerafdelingen og dens enkelte Medlemmer følte sig smittet af den almindelige Uro. Knut Gribb glædet sig; nu var han rigtig i sit Es. Han følte sig som en Edderkop, der spinder to Spind paa en Gang. Medens Gribb ventede paa de første Efterretninger fra de Betjente, som var udsendt til de offentlige Pantekontorer, fik han Svar paa sit Telegram til Aalesund. Telegrammet, som var fra en af hans paalidelige Forbindelser deroppe, lød saaledes: :„Omspurgte Kartograf {{sp|Vale|n}} er vel kjendt her i Byen. Han har tidligere skrevet en Lokalhistorie om Aalesund og Omegn. Studerer nu enten i Kjøbenhavn eller Kristiania med offentlig Stipendium. Stille beskeden Videnskabsmand.“ Det var et Svar, han havde ventet at faa. Saa var der bare Rektor Bjerke og Fru Fagernæs tilbage. Rektor Bjerke kjendte han personlig og hvad Fruen angik, saa lod det heller ikke til at være noget mistænkeligt ved hende. Det saa ud til at han maatte opgi at søge Forbryderen blandt Hotellets Gjæster. De to Betjente kom tilbage og oplyste, at der ikke i de offentlige Pantelaanekontorer var pantsat noget af de stjaalne Sager. De havde undersøgt overalt.<noinclude><references/></noinclude> 2j1j2keow8zsj9odc3xi7o4wrwfon0v 315400 314994 2026-03-31T01:15:40Z Øystein Tvede 3938 315400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Han kom ud fra sin Leilighed i Hansteens Gade. — Den Leilighed, som er aflukket og hvis kunstskatte er sendt til Berlin? — Ja, men som Du ved er der endnu nogle Møbler tilbage. — Hvorledes var han klædt? — I Uniform. — Uniform? — Ja, i norsk Sjøkapteinsuniform. — Fulgte Du efter ham? — Ja, men han forsvandt hurtig. Du ved, at han har en fabelagtig Evne til at stikke sig væk. Han benytter Portrum, Drosche, Gaardsrum, Butikker, Brandstiger, Trappeopgange — vips! Et Øieblik, saa er han sporløst væk. Jeg kjender ham, mumlede Gribb. Den bekjendte Detektiv var blit alvorlig og urolig. Var Thomas Ryer i Byen, saa betød det ondt og da havde den farlige Forbryder vigtige Ting fore. Ellers vilde han nok ikke vovet sig op i denne Ravnekrog fra Hovedstædernes Millionfærdsel, hvor han svømmede omkring behændig som en Fisk. Efter Affæren med Baron D.<ref>Se „Lys og Skygge“ Nr. 1 „{{sp|Et Mennesketyver|i}}.“</ref> var Thomas Ryer blit tvunget til at forlade Kristiania. Det var kun den høitstaaende Udlændings Rædsel for Sladder og Skandale, som reddede ham fra et længere Fængselsophold for Bortførelse og Forsøg paa en voldsom Pengeafpresning. Knut Gribb havde nu mest Lyst til at optage Kampen med den geniale Forbryder paanyt; han formelig kløede i Fingrene efter at faa ham indenfor Laas og Lukke. Det var sandt at sige noget personligt i Gribbs Had til Thomas Ryer. For Ryer havde ved de Leiligheder, han havde stødt paa ham, formelig overøst Detektiven med Haan. Han husket hans sarkastiske Smil, da han sidste Gang traf ham. Han maatte beundre Forbryderens sikre Grandseigneur-Optræden, men havde samtidig den heftigste Lyst til at faa knust denne udspekulerede Kjeltring i Dandy-Dragt. Men nu havde han jo foreløbig Sagen med de mystiske Hoteltyverier. Den Gaade maatte han først løse og den interesserede ham ogsaa i Øieblikket stærkt. Han bad sin Ven og Kollega Harald Brede om at forsøge at opspore Thomas Ryers Skjulested og holde sig underrettet om enhver, selv de mindste af hans Bevægelser — og Brede gik straks igang med dette Arbeide. Tre Kvarter efter havde alle i Kristiania patruljerende Konstabler faaet Thomas Ryers Signalement, desuden blev endel civile Opdagere sat paa Sporet. Knut Gribb behøvede bare to Opdagere til sin egen Sag, — Undersøgelsen af de offentlige Laanekontorer. Alle de andre var pludselig sat igang med at eftersøge den mystiske Storforbryder. Man gik meget systematisk tilværks, samtlige Hoteller og Kaféer, Skrædderværksteder, Udsalg af Militæreffekter og gamle Klær osv. blev gjennemstreifet. Det er Opdagelsesafdelingens saakaldte menige Arbeide, der kræver en Paapasselighed, en Energi, en Iagttagelsesevne, som det store Publikum ikke har Anelse om. Den forøgede Virksomhed satte et Præg af Nervøsitet og Livlighed paa Opdagerafdelingen og dens enkelte Medlemmer følte sig smittet af den almindelige Uro. Knut Gribb glædet sig; nu var han rigtig i sit Es. Han følte sig som en Edderkop, der spinder to Spind paa en Gang. Medens Gribb ventede paa de første Efterretninger fra de Betjente, som var udsendt til de offentlige Pantekontorer, fik han Svar paa sit Telegram til Aalesund. Telegrammet, som var fra en af hans paalidelige Forbindelser deroppe, lød saaledes: :„Omspurgte Kartograf {{sp|Vale|n}} er vel kjendt her i Byen. Han har tidligere skrevet en Lokalhistorie om Aalesund og Omegn. Studerer nu enten i Kjøbenhavn eller Kristiania med offentlig Stipendium. Stille beskeden Videnskabsmand.“ Det var et Svar, han havde ventet at faa. Saa var der bare Rektor Bjerke og Fru Fagernæs tilbage. Rektor Bjerke kjendte han personlig og hvad Fruen angik, saa lod det heller ikke til at være noget mistænkeligt ved hende. Det saa ud til at han maatte opgi at søge Forbryderen blandt Hotellets Gjæster. De to Betjente kom tilbage og oplyste, at der ikke i de offentlige Pantelaanekontorer var pantsat noget af de stjaalne Sager. De havde undersøgt overalt.<noinclude><references/></noinclude> opz62eg92p5dh8xii98qewv5t6612ri 104 134091 314965 314921 2026-03-30T13:27:28Z Øystein Tvede 3938 314965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den ene Time gik efter den anden, uden at der indtraadte nogen Forandring i Sagens Stilling. Endelig bankede henved syv-Tiden den gamle Jacob {{sp|Isacse|n}} paa Detektivens Kontordør. Jacob lodes ind og Detektiven blev ligegyldig siddende ved sit Skrivebord og høre paa alle hans Lamenteringer over de lange Veie, hans daarlige Ben osv. — Til Sagen, sagde han, Du har altsaa fundet nogle af Sølvsagerne. — Ach ja, Hr. Politimester, sagde han, Lykken har staaet mig bi. Jeg kan forsikre Dem, at det var et ganske lykkeligt Tilfælde som førte mig til den Rette. De maa ikke tro Hr. Gribb, at jeg paa Forhaand ved, hvor jeg skal finde uærlig tilvendte Sager. — Nei vel, det er godt. Vis nu op, hvad Du har fundet. Israeliten halede en skidden Tøipose op af et Uhyre af en Frakkelomme. Han stak Haanden helt til Albuen ned i Posen og Irak frem et Damegulduhr og en Forlovelsesring. Detektiven tog Tingene nærmere i Øiesyn og af de Indgraveringer som fandtes, kunde han forstaa at han havde de stjaalne Sager for sig. Han klappede den gamle Jøde elskværdig paa Skulderen og sagde, at han havde været flink. Saa fik han opgit, hvad Jøden havde git for Tingene, betalte ham denne Sum og lagde endnu et lidet Honorar til. Han følte sig overbevist om, at Jacob ikke havde kjøbt Sagerne for mere end Halvparten af det han opgav, men han havde ikke nu Tid til at prutte og krangle med ham Da han derimod vilde vide, hvor han havde kjøbt Sagerne vred Jøden sig ynkeligt. Detektiven maatte frem med sine gamle Trudsler igjen, før han gav sig. Jøden havde stødt paa Sagerne i en liden Udsalgsbod i Fjerdingen, hos en Skrabhandler Zepper. Detektiven tog straks sit Tøi paa og spurtede derhen. Det var nu blit saa sent, at Zepper, som ogsaa var Jøde, havde lukket Butikken. Da Skrabhandleren saa, hvem han fik Besøg af, var der ikke ende paa hans Forekommenhed og Høflighed. Detektiven bad ham fortælle, hvem han havde kjøbt Gulduhret og Forlovelsesringen af. — Nu kan Du naturligvis lyve, sagde Gribb, og fortælle, at Du har kjøbt Sagerne af et fuldstændig X, en ganske anden end den virkelige. — Jeg er en meget sandhedskjærlig Mand, indvendte Zepper og hyklede Fornærmelse. — Det vil sige, bemærkede Detektiven, at Du sandsynligvis er den største Løgnhals i Kongeriget. Eller iallefald en af de mere fremtrædende. Nuvel, der er altsaa intet iveien for, at Du kan føre mig paa Vildspor. Men det siger jeg dig, at jeg gir mig ikke, før jeg kommer til Klarhed i Affæren og hvis det da viser sig, at Du har løiet, saa er det ude med Dig, min kjære Zepper. — Jeg lyver aldrig, gjentog Skrabhandleren. — Altsaa, naar har Du kjøbt Stykkerne? — For to Dage siden. — Hvad gav Du for dem? — Femti Kroner. — Sikken en blodig Pris, mumlede Detektiven og lo, de er virkelig det tredobbelte Værd. Jacob paastod, at han har git Dig hundrede Kroner for dem. Den lille Handelsmand for op i iltert Sinne og slog i Bordet. — Gjorde han det, den Slyngel udbrød han, men saa huskede han paa, at han jo maatte dække sin Standsfælle og saa lagde han til, idet han smilte sursødt: — Ach ja, man maa jo leve. Detektiven kunde ikke lade være at more sig over den svære Avance gamle Jacob havde beregnet sig. Han spurgte: — Hvem var det saa, Du kjøbte Sagerne af. — En sortklædt Dame med et tæt Slør for Ansigtet. Detektiven for op. — Aa, De med Deres tætte Slør bestandig. Er det for at slippe at beskrive hendes Ansigt, at De stikker mig den ud? Men nu talte Jøden med virkelig overbevisende Ivrighed: — Det er sandt, hvad jeg siger, sagde han, Damen havde sort tæt Slør for Ansigtet, saa at jeg ikke han beskrive hendes Træk, men saa meget kan jeg dog sige med Vished, at hun var temmelig smuk og havde sort Haar. — Hvor gammel? — Hun kunde vel være en otteogtyve eller tredive Aar. — Har Du seet hende før.<noinclude><references/></noinclude> orh5bghrhgsaogc72hyh6g3w8rue1xa 104 134092 314966 314915 2026-03-30T13:28:23Z Øystein Tvede 3938 314966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nei, aldrig. Og det synes jeg er meget rimeligt? — Hvorfor det? — Fordi hun var Udlænding, hun maa netop være kommet her til Byen. Hun skjønte ikke en gang Pengenes Værdi. — Ah, saa benyttet Du vel Anledningen. — Nei, Herre, det gjorde jeg aldeles ikke. Da hun kom ind til mig lod det til, at hun havde stort Hastværk. Hun lagde Sagerne paa Disken her og sagde: — Kjøpa, kjøpa. — Vil De sælge disse Ting? spurgte jeg. — Ja, ja, svarede hun, sælga, sælga. Jeg tog Sagerne op, besaa dem og spurgte: — Hvormeget forlanger De? Det lod til, at hun ikke skjønte, hvad jeg sagde, for hun gjentog bare: — Sælga, sælga. Men samtidig saa hun spørgende paa mig. — Jeg vil gi Dem femti Kroner, sagde jeg. Hun nikkede, pegte udover Disken og sagde flere Gange: — Pengene, Pengene. Jeg tog da fem Tikronesedler og lagde paa Rad foran hende. Hun undersøgte hver enkelt omhyggelig, og da hun havde forvisset sig om, at Pengene var rigtige, strøg hun dem til sig og forlod Butikken. Hun sagde hverken Tak eller Farvel. Zeppers Fortælling lød saa tilforladelig, at Detektiven meget mod sin Vilje var tilbøielig til at tro paa den. Han fik yderligere konstateret nogle Enkeltheder med Hensyn til Damens Klædedragt og forlod saa den lille Handelsmand. Han havde faaet noget at tænke paa. Klokken ni var Knut Gribb atter i „Hotel Europa“. Direktør Kragerud havde ventet ham utaalmodig. Da Knut viste ham Gulduret og Forlovelsesringen var Direktørens Forbauselse overordentlig. — Saa har De vel ogsaa fundet Tyven? spurgte han. — Nei, svarede Detektiven, jeg er ikke kommet længere end til Fundet af disse Sager. Men nu vil jeg ta Plads i Portierlogen. Jeg kan gjælde for at være en af Funktionærerne, for Exempel Deres Kontorist. — Meget vel, sagde Direktøren fornøiet og fulgte straks Knut ned i Portierlogen. Klokken 10 kom Natportieren, Hr. Schliemann. Han blev meget forbauset ved at træffe den anseede Detektiv i en underordnet Hotelfunktionærs Rolle, men da han med nogle Ord blev sat ind i Sagen, syntes han det var et fortræffeligt Arrangement. Detektiven havde paa en diskret Maade foretaget endel Forandringer ved sit Ydre, saa han ikke var let at kjende igjen. Der var kommet adskillige nye Gjester i Dagens Løb. Hele anden Etage var fuldt besat. Klokken halv elleve var Situationen i den Del af Hotellet, som havde Interesse for Gribb denne: Den danske Agent Binderup, Herren paa Numer 8, var i Theatret og ventedes hjem først Klokken 12. Fru Handelsmand Fagerlund var reist til sin Søster i Drøbak og ventedes først hjem den næste Dags Eftermiddag. Rektoren var reist Klokken 7. Den gamle Kartograf Valen var kommet tuslende til Hotellet Klokken etkvart over 10 med en vældig Bunke Papir under Armen og havde straks sat sig til at arbeide inde paa sit Værelse. Hvor de andre Gjæster opholdt sig eller fortog sig, havde ingen Betydning for Gribb. Detektiven sad hele Tiden i Portierlogen og fordrev Tiden med at passe paa de Gjester som kom og gik, modtage Telefonopringninger og studere Tablauen. Det ringte nu og da fra forskjellige Værelser og Gjesterne rekvirerte Drikkevarer, Pen og Blæk og lignende. Men fra Værelse No. 8 ringte det ikke mere, den firkantede Aabning stod hvid og ubenyttet i Tavlen. Omsider stilnede Færdselen af og Klokken halv 12 var der næsten fuldstændig øde i Hotellets Korridor. De fleste Gjester var da gaaet til Ro. Natportieren og Detektiven sad og talte hviskende sammen i den lille Loge. Pludselig larmede igjen Tablauen med sin dæmpede Kimen. Portieren kastede et ligegyldigt Blik paa Tavlen — og blev bleg som et Lig. Klaffen Nr. 8 var faldt ned. Det havde igjen ringet fra det mystiske Værelse.<noinclude><references/></noinclude> iuw33f6r0qq4l5tik9datl4vj3ys7fy 104 134093 314967 314918 2026-03-30T13:29:15Z Øystein Tvede 3938 314967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Du store Gud, hviskede Natportieren skræk slagen. Den danske Herre er jo ikke kommet tilbage. Værelset er tomt. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Den Døde.'''}} Detektiven reiste sig. — Kom lad os undersøge Værelset, sagde han. De ilede begge to frem gjennem Korridoren. Gribb vilde først trænge ind i Værelset og han greb i Dørhaandtaget. Døren var stængt. Portieren bankede haardt paa flere Gange. — Er der nogen derinde? spurgte han. Ingen svarede. — Har De Nøgle? spurgte Detektiven. ~ Ja, i Portierlogen. — Løb efter den. Et Øieblik efter var Portieren tilbage med Nøglen og Detektiven laaste Døren op. Han traadte ind i Værelset hurtig efterfulgt af Portieren, som skruede Lyset paa. Portieren havde Ret. Der fandtes ingen i Værelset. — Dette er dog en forfærdelig Gaade, sagde Hr. Schliemann. Detektiven undersøgte overalt, men han fandt ikke det mindste Spor som kunde tyde paa, at et Menneske nylig havde været her. — Naar gik den danske Herre ud? spurgte han. — Ved halv 7-Tiden iaften, svarede Portieren. Detektiven lagde Mærke til, at den Gjenstand, som Hr. Binderup om Formiddagen havde hentet paa Pakkepostekspeditionen stod i et Hjørne. Detektiven løftede paa den. Den var meget tung. Det saa ud til at være et firkantet Jernskrin, omviklet af sort Læder. — Ved De, hvad der er i denne Pakke? — Nei, svarede Portieren, det aner jeg ikke, men jeg antar, at det maa være noget ganske værdifuldt, eftersom Agenten hentet den selv i Expeditionen. — Formodentlig Prøver i Guldsmedartikler, mumlede Detektiven, altsaa ingenlunde Prøver uden Værd. Uden at udtale sig videre om, hvad han mente om den gaadefulde Ringning, forlod Detektiven Værelset sammen med Portieren. Han laaste det omhyggeligt af efter sig. — Er det sedvanligt, spurgte han, at Gjesterne laaser sine Værelser af, naar de gaar ud. — Nei, det er ikke sedvanligt, men Gjesterne har dog Anledning til det. De pleier da at overlevere Portieren Nøglen til Opbevaring. Men nu er sandsynligvis den danske Herre blit bange for nye Tyverier og saa har han af Forsigtighed puttet Nøglen til sig. Portieren skjøv Tablauen tilbage, saa Nr. 8 igjen blev klar og tog Plads i Portierlogen. I dette Øieblik var Knut Gribb fuldstændig i Vildelse med hvad han skulde tro. Den gaadefulde Ringning forekom ham absolut urimelig og vanvittig. Han forstod, at det blev gjort i en bestemt forbrydersk Hensigt, men han anede ikke hvad Grunden kunde være. Hvad Portieren angik, saa var han nu fuldstændig paa det Rene med, at overnaturlige Kræfter drev sit Spil i Hotellet. Paa anden Maade kunde ikke han forklare sig Fænomenerne. Gribb havde stor Lyst til at gjennemfare alle Værelserne i Etagen, men det kunde ikke lade sig gjøre, da de fleste Gjester var gaaet til Ro og da han jo paa den Maade maatte forstyrre dem alle sammen. Desuden var det sletikke sikkert, at der vilde komme noget Resultat ud af det. Altsaa blev han siddende rolig og vente — om der muligens skulde komme et nyt Tegn fra det mystiske Værelse. Klokken etkvart over 12 blev Agenten, Hr. Binderup indladt i Hotellet. Han forespurgte i Portierlogen om der var kommet Breve og Telegrammer til ham. Det var der ikke. — Godt, godt, sagde han, vil De vække mig Klokken 7 imorgen tidlig. Dermed gik han ind paa sit Værelse. Portieren noterede Tiden og grøssede. Han tænkte ved sig selv, at ikke for alt i Verden vilde han ligge alene en Nat paa det Værelse. Nogle Minutter efter kom en anden Gjest. Nu manglede der ingen. Alle Værelserne i Etagen var optagne. Nu hænder det uhyggeligste og gaadefuldeste i denne Historie.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 061k6haij2dh5j14gyz3kp7bdptpnr1 314997 314967 2026-03-30T14:39:25Z Øystein Tvede 3938 314997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Du store Gud, hviskede Natportieren skræk slagen. Den danske Herre er jo ikke kommet tilbage. Værelset er tomt. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Den Døde.'''}} Detektiven reiste sig. — Kom lad os undersøge Værelset, sagde han. De ilede begge to frem gjennem Korridoren. Gribb vilde først trænge ind i Værelset og han greb i Dørhaandtaget. Døren var stængt. Portieren bankede haardt paa flere Gange. — Er der nogen derinde? spurgte han. Ingen svarede. — Har De Nøgle? spurgte Detektiven. — Ja, i Portierlogen. — Løb efter den. Et Øieblik efter var Portieren tilbage med Nøglen og Detektiven laaste Døren op. Han traadte ind i Værelset hurtig efterfulgt af Portieren, som skruede Lyset paa. Portieren havde Ret. Der fandtes ingen i Værelset. — Dette er dog en forfærdelig Gaade, sagde Hr. Schliemann. Detektiven undersøgte overalt, men han fandt ikke det mindste Spor som kunde tyde paa, at et Menneske nylig havde været her. — Naar gik den danske Herre ud? spurgte han. — Ved halv 7-Tiden iaften, svarede Portieren. Detektiven lagde Mærke til, at den Gjenstand, som Hr. Binderup om Formiddagen havde hentet paa Pakkepostekspeditionen stod i et Hjørne. Detektiven løftede paa den. Den var meget tung. Det saa ud til at være et firkantet Jernskrin, omviklet af sort Læder. — Ved De, hvad der er i denne Pakke? — Nei, svarede Portieren, det aner jeg ikke, men jeg antar, at det maa være noget ganske værdifuldt, eftersom Agenten hentet den selv i Expeditionen. — Formodentlig Prøver i Guldsmedartikler, mumlede Detektiven, altsaa ingenlunde Prøver uden Værd. Uden at udtale sig videre om, hvad han mente om den gaadefulde Ringning, forlod Detektiven Værelset sammen med Portieren. Han laaste det omhyggeligt af efter sig. — Er det sedvanligt, spurgte han, at Gjesterne laaser sine Værelser af, naar de gaar ud. — Nei, det er ikke sedvanligt, men Gjesterne har dog Anledning til det. De pleier da at overlevere Portieren Nøglen til Opbevaring. Men nu er sandsynligvis den danske Herre blit bange for nye Tyverier og saa har han af Forsigtighed puttet Nøglen til sig. Portieren skjøv Tablauen tilbage, saa Nr. 8 igjen blev klar og tog Plads i Portierlogen. I dette Øieblik var Knut Gribb fuldstændig i Vildelse med hvad han skulde tro. Den gaadefulde Ringning forekom ham absolut urimelig og vanvittig. Han forstod, at det blev gjort i en bestemt forbrydersk Hensigt, men han anede ikke hvad Grunden kunde være. Hvad Portieren angik, saa var han nu fuldstændig paa det Rene med, at overnaturlige Kræfter drev sit Spil i Hotellet. Paa anden Maade kunde ikke han forklare sig Fænomenerne. Gribb havde stor Lyst til at gjennemfare alle Værelserne i Etagen, men det kunde ikke lade sig gjøre, da de fleste Gjester var gaaet til Ro og da han jo paa den Maade maatte forstyrre dem alle sammen. Desuden var det sletikke sikkert, at der vilde komme noget Resultat ud af det. Altsaa blev han siddende rolig og vente — om der muligens skulde komme et nyt Tegn fra det mystiske Værelse. Klokken etkvart over 12 blev Agenten, Hr. Binderup indladt i Hotellet. Han forespurgte i Portierlogen om der var kommet Breve og Telegrammer til ham. Det var der ikke. — Godt, godt, sagde han, vil De vække mig Klokken 7 imorgen tidlig. Dermed gik han ind paa sit Værelse. Portieren noterede Tiden og grøssede. Han tænkte ved sig selv, at ikke for alt i Verden vilde han ligge alene en Nat paa det Værelse. Nogle Minutter efter kom en anden Gjest. Nu manglede der ingen. Alle Værelserne i Etagen var optagne. Nu hænder det uhyggeligste og gaadefuldeste i denne Historie.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> r7ujpck595rfhlqixcbt1xhd1miplev 104 134095 314990 314919 2026-03-30T14:13:10Z Øystein Tvede 3938 314990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Da Natportieren og jeg første Gang kom ind i den Dødes Værelse har formodentlig ogsaa Ryer staaet skjult derinde. I det Øieblik skjønte jeg endnu ikke Sammenhængen med de gaadefulde Ringninger. Men naar jeg nu tænker paa, at Skurken da stod mig saa nær, at jeg kanske kunde ha naaet ham med Hænderne, da overfaldes jeg af en Ærgrelse, saa jeg næsten ikke kan beherske mig. Medens Natportieren gik for at varsle Værten og jeg for at varsle Lægevagtstationen har Ryer traadt frem fra sit Skjul, taget Staalskrinet paa sine Skuldre og har atter trykket paa den elektriske Knap. Da var det, kjære Kollega, at det ringte fra den Dødes Værelse. Idet Natportieren og jeg stormede frem gjennem den venstre Korridorarm, gik Ryer med Staalskrinet ud i den høire. Udgangen blev atter fri, Ryer kunde aabne Staalgrinden og lange Skrinet ud til sin Hjælper, som naturligvis tii aftalt Tid ventede udenfor. Jeg tar vel ikke meget feil, naar jeg siger, at denne Hjælper ikke har været nogen anden end Marinette — den italienske Kvinde. Først nogle Minutter efter, at jeg paany var kaldt til den Dødes Værelse, faldt det mig ind, hvordan en behændig Tyv paa den Maade kunde operere med Ringeledningen. I et nu stod det hele klart for mig. Jeg sprang ud for muligens endnu at kunne overrumple den Dristige. Men forsent. Men nu, kjære Kollega, sluttede Knut Gribb sin Beretning, nu skal han ikke undgaa os, for nu har vi ved Skjæbnens lykkelige Tilskikkelse faaet alle Trumfer i vore Hænder. Idet Detektiven var færdig med sin Fortælling, som Harald Brede havde hørt paa i stadig stigende Interesse, rullede Extratoget ind paa Moss Jernbanestation. Gribb gav Ordre til, at Extratoget skulde sættes ind paa en Sidelinje, saa det kunde afgaa til Kristiania igjen paa kort Varsel. Detektiverne satte sig straks i Forbindelse med Moss Politi, forklarte Sagen og forlangte Assistance. En Række Poster blev udsat ved Havnen og i dens umiddelbare Nærhed. Alt gik som Gribb havde tænkt. {{sp|Thomas Ryer|s}} Motorbaad kom og lagde til Kaien ved Kanalen. Ryer havde nu igjen forandret sig til den fuldendte, elegant klædte Gentleman. Han og hans Ledsagerske, den italienske Marinette gik fra Bryggen op til et af Byens bedste Hoteller. Der forlangte de et Værelse, som de fik. Ryer spurgte efter Aftenaviserne, som blev bragt ham. Her havde han Anledning til at læse om Branden i Pilestrædet. Denne falske Etterretning, som Ryer naturligvis troede paa, beroligede ham tilsyneladende meget. Han gjorde nu ingensomhelst Foranstaltning til hverken at skjule sig eller sine Kufferter. En halv Time efter Forbryderparrets Ankomst til Hotellet, trængte Knut Gribb, Harald Brede og etpar Politibetjente ind i Ryers Værelse, samtidig som Konstabler i Pikkelhjelme fyldte op udenfor Vinduet. For første Gang bemærkede Gribb, at Storforbryderen lagde virkelig Forbauselse tilskue. Det var da Ryer fik se Knut Gribb — den Politimand, som han havde troet død i flere Timer. En dødelig Bleghed leirede sig over Forbryderens Pande, da han kjendte sine Haandled omklamret af det kolde Jern. Samtlige de stjaalne Værdisager blev fundet i Værelset. I størst mulig Stilhed kjørtes Forbryderparret i lukkede Vogne til Jernbanestationen, hvor de blev puttet ind i Extratogets Brækvogn. Og Extratoget susede mod Kristiania. Thomas Ryer sad der taus paa Træbriksen med halvt lukkede Øine. Han havde ikke mælet et Ord siden Arrestationen. Fatalistens absolute Ligegyldighed var over ham. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 3 under Trykning {{xx-større|Det stjaalne Hus.}} (Knut Gribbs tredie Kamp med Thomas Ryer)''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri.}} </center> <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> kkmozs1ocfode9cg7vl2bt9dqpvgnk1 315404 314990 2026-03-31T01:35:53Z Øystein Tvede 3938 315404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Da Natportieren og jeg første Gang kom ind i den Dødes Værelse har formodentlig ogsaa Ryer staaet skjult derinde. I det Øieblik skjønte jeg endnu ikke Sammenhængen med de gaadefulde Ringninger. Men naar jeg nu tænker paa, at Skurken da stod mig saa nær, at jeg kanske kunde ha naaet ham med Hænderne, da overfaldes jeg af en Ærgrelse, saa jeg næsten ikke kan beherske mig. Medens Natportieren gik for at varsle Værten og jeg for at varsle Lægevagtstationen har Ryer traadt frem fra sit Skjul, taget Staalskrinet paa sine Skuldre og har atter trykket paa den elektriske Knap. Da var det, kjære Kollega, at det ringte fra den Dødes Værelse. Idet Natportieren og jeg stormede frem gjennem den venstre Korridorarm, gik Ryer med Staalskrinet ud i den høire. Udgangen blev atter fri, Ryer kunde aabne Staalgrinden og lange Skrinet ud til sin Hjælper, som naturligvis tii aftalt Tid ventede udenfor. Jeg tar vel ikke meget feil, naar jeg siger, at denne Hjælper ikke har været nogen anden end Marinette — den italienske Kvinde. Først nogle Minutter efter, at jeg paany var kaldt til den Dødes Værelse, faldt det mig ind, hvordan en behændig Tyv paa den Maade kunde operere med Ringeledningen. I et nu stod det hele klart for mig. Jeg sprang ud for muligens endnu at kunne overrumple den Dristige. Men forsent. Men nu, kjære Kollega, sluttede Knut Gribb sin Beretning, nu skal han ikke undgaa os, for nu har vi ved Skjæbnens lykkelige Tilskikkelse faaet alle Trumfer i vore Hænder. Idet Detektiven var færdig med sin Fortælling, som Harald Brede havde hørt paa i stadig stigende Interesse, rullede Extratoget ind paa Moss Jernbanestation. Gribb gav Ordre til, at Extratoget skulde sættes ind paa en Sidelinje, saa det kunde afgaa til Kristiania igjen paa kort Varsel. Detektiverne satte sig straks i Forbindelse med Moss Politi, forklarte Sagen og forlangte Assistance. En Række Poster blev udsat ved Havnen og i dens umiddelbare Nærhed. Alt gik som Gribb havde tænkt. {{sp|Thomas Ryer|s}} Motorbaad kom og lagde til Kaien ved Kanalen. Ryer havde nu igjen forandret sig til den fuldendte, elegant klædte Gentleman. Han og hans Ledsagerske, den italienske Marinette gik fra Bryggen op til et af Byens bedste Hoteller. Der forlangte de et Værelse, som de fik. Ryer spurgte efter Aftenaviserne, som blev bragt ham. Her havde han Anledning til at læse om Branden i Pilestrædet. Denne falske Etterretning, som Ryer naturligvis troede paa, beroligede ham tilsyneladende meget. Han gjorde nu ingensomhelst Foranstaltning til hverken at skjule sig eller sine Kufferter. En halv Time efter Forbryderparrets Ankomst til Hotellet, trængte Knut Gribb, Harald Brede og etpar Politibetjente ind i Ryers Værelse, samtidig som Konstabler i Pikkelhjelme fyldte op udenfor Vinduet. For første Gang bemærkede Gribb, at Storforbryderen lagde virkelig Forbauselse tilskue. Det var da Ryer fik se Knut Gribb — den Politimand, som han havde troet død i flere Timer. En dødelig Bleghed leirede sig over Forbryderens Pande, da han kjendte sine Haandled omklamret af det kolde Jern. Samtlige de stjaalne Værdisager blev fundet i Værelset. I størst mulig Stilhed kjørtes Forbryderparret i lukkede Vogne til Jernbanestationen, hvor de blev puttet ind i Extratogets Brækvogn. Og Extratoget susede mod Kristiania. Thomas Ryer sad der taus paa Træbriksen med halvt lukkede Øine. Han havde ikke mælet et Ord siden Arrestationen. Fatalistens absolute Ligegyldighed var over ham. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 3 under Trykning {{xx-større|{{sp|Det stjaalne Hu|s}}.}} (Knut Gribbs tredie Kamp med Thomas Ryer)''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri.}} </center> <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> p2t4ekan6cu9lw0prg0hg68bf0ph175 104 134096 314968 314922 2026-03-30T13:31:12Z Øystein Tvede 3938 314968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Klokken er halv 1, da det atter ringer i Tablauen og Klaf Nr. 8 falder ned. Portieren farer sammen og stirrer skrækslagen først paa Tavlen og dernæst paa Detektiven. Men Knut Gribb var rolig som sedvanlig. Han nikkede til Portieren og sagde: — Saa gaa dog ind, Mand. Nu ved De jo, at Værelsets Beboer er tilstede. Kanske Hr. Binderup skal have varmt Vand. Portieren saa bønlig paa Detektiven. — Gaa med, bad han, er det ikke tryggest, at De gaar med. Den stakkels Mand saa ganske ulykkelig ud, der han stod. — De er altsaa ræd, sagde Detektiven. — Ja, svarede Portieren, synes De det er underligt. — Godt. Jeg skal gaa med Dem. De gik henover Korridoren og stansede udenfor Nr. 8. En svag Lysstribe, som trængte ud gjennem Nøglehullet, viste, at den danske Agents Værelse maatte være oplyst. Portieren bankede paa. — Gaa alene ind, hviskede Detektiven, jeg blir staaende herude i Korridoren. Hotelmanden bankede igjen og lyttede. Han var saa bevæget, at han skjalv. — Sagde han noget? spurgte han hviskende. — Jeg hørte det ikke, svarede Detektiven. — Jo, det forekom mig, at han sagde „kom ind“. Jeg gaar ind. — Javel, gjør det bare. Husk paa ikke at lukke Døren efter Dem. Portieren traadte stille og forsigtig ind i det oplyste Værelse. Detektiven blev staaende tilbage i Korridorens Mørke, saaledes, at han kunde se alt, hvad der foregik i Værelset til de mindste Enkeltheder, uden selv at blive seet. Portieren stod og bukkede ganske forlegent ved Døren. Detektiven saa nysgjerrig derind. Ret foran dem i en stor Lænestol med Ryggen mod de Indtrædende, sad den danske Herre. Han havde taget af sig Jakken og den ene Støvle, som han holdt i Haanden. Haanden hang slapt ned. Herr Binderup sad saa dybt i Lænestolen, at kun hans blanke Isse skimtedes over dens Ryg. — Hm Hm kræmtede Portieren. Herr Binderup rørte sig ikke. — Han sover vist, mumlede Portieren og gik etpar Skridt nærmere, det var da besynderligt, hm hm — Han kremtede paany. Herr Binderup rørte sig fremdeles ikke. Da ilede Knut Gribb ind i Værelset, skjøv Portieren heftig tilside, gik hen til den danske Herre, knælede ned foran ham, løftede paa hans Arm, som atter faldt slapt ned, følte paa hans Puls, lyttede ved hans Hjerte. Detektiven reiste sig hurtig og Portieren for skrækslagen tilbage, da han fik se, hvor bleg Politimanden var. — Han er død, sagde Gribb med dirrende Stemme. Portieren skjønte det i Begyndelsen ikke. Han stod og stirrede ret frem for sig med aaben Mund og talte aldeles forstyrret. — Er han død, udbrød han, er han et Lig. Du store Gud. Detektiven skjøv ham ud i Korridoren. — Op efter Direktøren, befalte han, — men hurtig og fremforalt stille. Underret ingen andre. Portieren havde neppe forsvundet i den tæppebelagte Korridor, før Gribb for let sammen. Hørte han ikke en Lyd. Var det ikke en Dør, som forsigtig blev lukket i Laas? Han stirrede fremover i Korridoren i den Retning, hvorfra Lyden var kommet, men intet var at mærke. — Det maa ha været Portieren, tænkte han, lukkede Døren og befandt sig alene med den Døde. Han lod Liget være i den oprindelige Stilling, men foretog en omhyggelig Undersøgelse. Den Dødes Læber var let blaalige. Da Gribb saa ind i hans Øine, gyste han. Den dødes Øine stod vidt aabne og der var et Udtryk i dem af unævnelig Skræk. Der fandtes ikke paa Liget det mindste Spor efter ydre Vold, der var ingen Skudmærker eller Knivstik og heller ikke nogen Hævelse i Hovedet. Gribb saa sig rundt i Værelset. Alt var som da han for kun nogle Minutter siden selv havde været derinde. Der stod den Dødes Kufferter, der det firkantede Staalskrin i Læderomslaget, der hans Toiletsager.<noinclude><references/></noinclude> 2tbw9bkwwajfyc6guljxrzd907sn5jf 104 134097 314969 314924 2026-03-30T13:33:49Z Øystein Tvede 3938 314969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Alt var urørt. Han hørte hurtige Trin ude i Korridoren. Det var Verten som halvtpaaklædt kom styrtende sammen med Natportieren. Herr Kragerud var bleg og ophidset. Da han fik se den Dødes Isse over Lænestolens Ryg, skjøv han for sig med Hænderne og udbrød: — Dæk det til! Dæk det til! Jeg taaler ikke at se Lig. Detektiven beroligede ham. — Hvad er her skeet? spurgte Direktøren, har han dræbt sig eller er det et Mord? — Det ved jeg endnu ikke, svarede Detektiven, men Selvmord er overordentlig lidet sandsynligt. Vi maa ha fat i en Læge. Hvor bor den nærmeste Læge. — Jeg ved det, sagde Natportieren og vilde løbe, men Direktøren stansede ham. — Vi har jo en Læge, som bor i Hotellet, sagde han, jeg vil gaa op og hente ham. Han bor i tredje Etage. Det er godt muligt, at han endnu ikke har lagt sig. Før Direktøren gik for at hente Lægen, kastede han, tiltrods for sin Rædsel, et Blik paa den Dødes Ansigt. Han for heftig sammen. — Læberne er ganske blaa, sagde han, skulde det være Hjerteslag. Jeg havde engang en Onkel, som døde af Hjerteslag. Hans Læber var ogsaa blaa. — Det ser næsten ud til at være Hjerteslag, mumlede Detektiven. Det er jo en svær, blodfuld Krop. — Men saadan pludselig, uden nogen direkte Foranledning — — Kanske han har seet noget, hviskede Natportieren, som var forfærdelig grebet af det uhyggelige Drama. — Ja, kanske det, mumlede Verten, — aa Gud, raabte han, se paa hans Øine, hvor rædselsfuldt han stirrer. Verten dækket med sine skjælvende Hænder for Synet og ilede ud af Værelset for at faa tag i Lægen. — Saa vil jeg imidlertid telefonere til Politistationen og Lægevagtstationen om det passerede, sagde Detektiven. Henvendt til Portieren lagde han til spørgende: — Blir De her? — Aldrig, svarede Natportieren gysende. Han fulgte tæt i Hælene paa Detektiven, som ikke kunde lade være at smile af hans Skræk. I Portierlogen var der Telefon. Gribb ringte op, saavel Polilistationen som Lægevagten og meldte Dødsfaldet. Idet han var færdig med Telefoneringen og lagde Hørerøret fra sig, gik der et heftigt Støt gjennem ham. Tablauen ringte igjen. Natportieren udstødte et Skrig af Forfærdelse. Og da Gribb saa paa Tavlen, kjendte han, hvordan han begyndte at koldsvede. Det ringte fra den Dødes Værelse. {{--- }} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''En Opdagelse.'''}} Dennegang ringte det længe og vedvarende. Gribb stod og stirrede paa Tavlen, indtil den spøgelsesagtige Kimen var forbi. Men da udstødte han en Ed. — Om saa Djævelen selv er paafærde, sagde han, skal jeg knibe ham. Han rev sin Pistol op af Lommen og styrted hen til Værelset. Natportieren vaklede efter ham. Gribb stødte Døren til Nr. 8 op voldsomt pludseligt. Derinde var tilsyneladende alt, som han for fem Minutter siden havde forladt det. Den Døde sad i Stolen med den samme vilde Stirren i de udslukte Øine. Detektiven kastede sig modløs ned paa Sofaen og skjulte Ansigtet i sine Hænder. — Dette forstaar jeg ikke, mumlede han, det kan ikke være noget levende Menneske som driver sit Spil her. Han sad saadan i flere Minutter fuldstændig haabløs og fortabt, da han blev vækket ved at høre Trin ude i Korridoren. Det var Hoteldirektøren og Lægen, som nærmede sig. Idetsamme disse to Herrer traadte ind, reiste Detektiven sig. Lægen nikkede til Politimanden og gik straks hen til den Døde. Knut Gribb nikkede ikke igjen.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> nc4gz64rpe6qkm3tk52xo8b65mo21c5 315401 314969 2026-03-31T01:20:38Z Øystein Tvede 3938 315401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Alt var urørt. Han hørte hurtige Trin ude i Korridoren. Det var Verten som halvtpaaklædt kom styrtende sammen med Natportieren. Herr Kragerud var bleg og ophidset. Da han fik se den Dødes Isse over Lænestolens Ryg, skjøv han for sig med Hænderne og udbrød: — Dæk det til! Dæk det til! Jeg taaler ikke at se Lig. Detektiven beroligede ham. — Hvad er her skeet? spurgte Direktøren, har han dræbt sig eller er det et Mord? — Det ved jeg endnu ikke, svarede Detektiven, men Selvmord er overordentlig lidet sandsynligt. Vi maa ha fat i en Læge. Hvor bor den nærmeste Læge. — Jeg ved det, sagde Natportieren og vilde løbe, men Direktøren stansede ham. — Vi har jo en Læge, som bor i Hotellet, sagde han, jeg vil gaa op og hente ham. Han bor i tredje Etage. Det er godt muligt, at han endnu ikke har lagt sig. Før Direktøren gik for at hente Lægen, kastede han, tiltrods for sin Rædsel, et Blik paa den Dødes Ansigt. Han for heftig sammen. — Læberne er ganske blaa, sagde han, skulde det være Hjerteslag. Jeg havde engang en Onkel, som døde af Hjerteslag. Hans Læber var ogsaa blaa. — Det ser næsten ud til at være Hjerteslag, mumlede Detektiven. Det er jo en svær, blodfuld Krop. — Men saadan pludselig, uden nogen direkte Foranledning — — Kanske han har {{sp|seet noge|t}}, hviskede Natportieren, som var forfærdelig grebet af det uhyggelige Drama. — Ja, kanske det, mumlede Verten, — aa Gud, raabte han, se paa hans Øine, hvor rædselsfuldt han stirrer. Verten dækket med sine skjælvende Hænder for Synet og ilede ud af Værelset for at faa tag i Lægen. — Saa vil jeg imidlertid telefonere til Politistationen og Lægevagtstationen om det passerede, sagde Detektiven. Henvendt til Portieren lagde han til spørgende: — Blir De her? — Aldrig, svarede Natportieren gysende. Han fulgte tæt i Hælene paa Detektiven, som ikke kunde lade være at smile af hans Skræk. I Portierlogen var der Telefon. Gribb ringte op, saavel Polilistationen som Lægevagten og meldte Dødsfaldet. Idet han var færdig med Telefoneringen og lagde Hørerøret fra sig, gik der et heftigt Støt gjennem ham. Tablauen ringte igjen. Natportieren udstødte et Skrig af Forfærdelse. Og da Gribb saa paa Tavlen, kjendte han, hvordan han begyndte at koldsvede. Det ringte fra den Dødes Værelse. {{--- }} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''En Opdagelse.'''}} Dennegang ringte det længe og vedvarende. Gribb stod og stirrede paa Tavlen, indtil den spøgelsesagtige Kimen var forbi. Men da udstødte han en Ed. — Om saa Djævelen selv er paafærde, sagde han, skal jeg knibe ham. Han rev sin Pistol op af Lommen og styrted hen til Værelset. Natportieren vaklede efter ham. Gribb stødte Døren til Nr. 8 op voldsomt pludseligt. Derinde var tilsyneladende alt, som han for fem Minutter siden havde forladt det. Den Døde sad i Stolen med den samme vilde Stirren i de udslukte Øine. Detektiven kastede sig modløs ned paa Sofaen og skjulte Ansigtet i sine Hænder. — Dette forstaar jeg ikke, mumlede han, det kan ikke være noget levende Menneske som driver sit Spil her. Han sad saadan i flere Minutter fuldstændig haabløs og fortabt, da han blev vækket ved at høre Trin ude i Korridoren. Det var Hoteldirektøren og Lægen, som nærmede sig. Idetsamme disse to Herrer traadte ind, reiste Detektiven sig. Lægen nikkede til Politimanden og gik straks hen til den Døde. Knut Gribb nikkede ikke igjen.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> r3tedig0s3pd0du9hfkw3uqt4v11wjx 104 134099 314970 314926 2026-03-30T13:35:25Z Øystein Tvede 3938 314970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Derimod stirrede han med den yderste Grad af Forbauselse bort i en Krog af Værelset. Natportieren forklarede i nogle faa næsten usammenhængende Ord, hvad der var skeet, at det igjen havde ringt fra Værelset. Direktøren spurgte Gribb om noget, men denne svarede ikke. Han bare stirrede bort i Krogen. Endelig kom han til sig selv, tog sig til Hovedet for at samle sine Tanker og udbrød: — Skrinet, Herr Direktør. — Hvad mener De? spurgte Direktøren og saa forfærdet paa ham. — Staalskrinet i Lærhylstret. — Javel, hvad er det med det? Gribb pegte hen i den tomme Krog og svarede: — Det er borte, Hr. Direktør. Han talte fjernt og langsomt, ligesom han var optaget af mærkelige Tankeslutninger. Nu bemærkede ogsaa Natportieren den tomme Krog og slog Hænderne sammen. — Ja, Skrinet! raabte han, det var herinde for tre Minutter siden. Vi lagde Mærke til det baade Detektiven og jeg, da vi fandt den Døde. Altsaa maa der ha været nogen her og stjaalet Skrinet i Mellemtiden. — Selvfølgelig, svarede Detektiven, har her været et Menneske hos den Døde, medens jeg var ude i Portierlogen for at telefonere. Imidlertid havde Lægen nu tilendebragt sin Undersøgelse af den Døde. Han reiste sig og afgav kort og roligt sin Kjendelse: — Den danske Herre er død af Hjerteslag, mine Herrer, sagde han, men det er nogle uhyggelige Øine han har, lagde han til, jeg mindes aldrig at ha seet saa uhyggelige Øine paa nogen Død. Direktøren saa spørgende paa Gribb. Denne stod aldeles uanfægtet af Lægens Ord. Han var kun optaget af sine egne Tanker. Man hørte ham mumle: — Ni og femti Skridt til den ene Kant, seks og firti til den anden. Pludselig opklaredes hans Ansigt og han raabte høit: — Endelig. Jeg har fundet det. — Hvad har De fundet? spurgte Direktøren. — Grunden, svarede Detektiven, Foranledningen om De vil. Grunden til det vilde forferdelige Blik i den Dødes Øine Foranledningen til de gjentagne, mystiske Signaler fra dette Værelse. Og jeg har da kun den Tilstaaelse at gjøre, Hr. Direktør, at vi stakkels Mennesker, som sædvanlig har været dumme. Med disse Ord forlod Detektiven hurtig Værelset og gik gjennem Korridoren i Retning af Portierlogen. Man hørte ham aabne Udgangsdøren og lukke den efter sig igjen. Direktøren, Lægen og Portieren stod et Øieblik og saa forbausede paa hinanden. — Hvad mente han? spurgte Direktøren. — Ja, hvad mente han, svarede de andre. De ventede i flere Minutter. Endelig kom Detektiven tilbage igjen. — Har De været ude paa Gaden? spurgte Hr. Kragerud. — Ja, svarede Detektiven, jeg har faret frem og tilbage herudenfor, men det har ikke lykkedes mig at finde den, jeg søgte. Lægen spurgte om Herrerne yderligere behøvede hans Assistance. Detektiven takkede og mente, at hans Nærvær ikke var nødvendig længer nu, da Dødsaarsagen var blit konstateret. Lægen hilste og gik igjen op paa sit Værelse, adskillig forundret over, hvad han havde seet og oplevet. — Det er altsaa ikke et Mord? spurgte Hotelværten, da Lægen var gaaet. — Nei, svarede Gribb, De hørte jo, hvad Lægen sagde. Den danske Agent er død af Hjertelammelse. — Det var endda et Held i Ulykken, svarte Værten, for havde det været et Mord, saa kunde jeg ligesaa godt ha pakket sammen straks. Men hvad skal vi nu gjøre? Detektiven havde allerede bestemt sig i saa Henseende. Han begyndte at undersøge den Dødes Papirer, noterte Navnet paa det Firma, Binderup havde repræsenteret osv. Af nogle Privatbreve fandt han ud, hvad den Dødes Hustru hed og hvor hun boede i Kjøbenhavn. Da han havde konstateret dette, skrev han ud nogle Telegrammer, som han sendte Natportieren afsted med. Selv tog han Plads i Portierlogen for Resten af Natten. Da Dagportieren kom Klokken 7, fandt han Detektiven siddende og studere et Rids over Hotellets anden Etage.<noinclude><references/></noinclude> ekotc4qlrdtds4tfocs0ky4ns0giyy5 104 134100 314971 314927 2026-03-30T13:36:09Z Øystein Tvede 3938 314971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var den Tegning han tidligere med Bistand af Direktøren havde udfærdiget. Dagportieren, hvis Navn var Halvorsen, saa nu, at Politimanden havde tilføiet forskjellige Tal paa Ridset. Etsteds stod Tallet 46, et andet Tallet 59. Han forundrede sig over, hvad disse Tal skulde betyde. Han vidste ikke, at det var Betegnelsen for de to Korridorarmers Afstand mellem Værelse Numer 8 og Portierlogen. Ved 7-Tiden begyndte Gjesterne at ringe paa Kaffe og Morgenmelk. Detektiven vogtede med spændt Interesse paa Tavlen og agerte for en Stund Hovmester. Han sendte Kellnerne hid og did eftersom det blev ringet fra Værelserne. Dagportieren fik Indtryk af, at han sad og ventede paa et bestemt Signal. Dette bekræftedes ogsaa, for da det henimod Klokken halv 8 ringte fra Numer 8, blev Gribb pludselig ivrig. Han reiste sig og kneb i Farten en Kellner som vilde rende afgaarde. — Stans, sagde han, lad mig faa Deres Serviet. Kellneren gav ham den nølende. — Jeg vil selv gaa hen til Nr. 8, forklarede Detektiven. Han kastede Servietten over Armen og trippede henover Korridoren med smaa udstuderte Kellnertrin. Hans Kolleger, som ikke vidste hvad der var forefaldt i Nattens Løb og heller ikke, at der laa en død Mand i Huset, og som derfor var taknemmelig for enhver Spøgefuldhed, lo høit og støiende. Men det var af den haarde Nødvendighed, at Gribb spilte sin lystige Komedie midt i det forfærdelige Drama. De andres Latter berørte ham pinligt. Dagportieren slog op i Reisebogen for at se, hvor han gik hen og det viste sig der, at Værelse Nr. 8 beboedes af den gamle Kartograf fra Kristianssund, Hr. Valen. Detektiven bankede paa Nr. 8 og en blid, fredsommelig Stemme svarede indenfra: — Kom ind. Detektiven traadte ind og blev staaende ved Døren, svingende Servietten. Hr. Valen sad henne ved Vinduet foran et stort Bord. Han vendte Ryggen til den indtrædende. Bordet var overlæsset af en Mængde Bøger og Papirer. Paa Væggene hang mangeslags Karter tildels ovenpaa hinanden. Den gamle Kartograf, hvis let hvidnende Lokker den indtrængende Morgensol netop spillede i, sad bøiet over et Tegnebret og arbeidede med Pensler, Tuschpen og Passer. Ved Siden af ham stod et Farveskrin fyldt med Kartfarver. Hr. Valen var saa optaget af sit Arbeide, at han ikke engang vendte Hovedet, da Opvarteren, alias Knut Gribb, traadte ind. — Gi mig en Mugge Melk og nogle Kavringer, bad han. Gribb fjernede sig straks. Han sendte en Kellner efter det forlangte og etpar Minutter efter kunde han gaa ind til Kartografen med Melk og Kavringer paa et Bret. Dennegang gik han helt hen til Hr. Valens Bord. Han gjorde Mine til at sætte Brettet ovenpaa hans Kartværker; men da for den gamle forskrækket op. — Sæt det ikke der, raabte han, vendt lidt, saa skal jeg rydde afveien. Han tog nogle Papirer tilside, saa der blev en aaben Plads. — Tak min Ven, sagde han, sæt det der. Gribb satte Brettet fra sig. — Ønsker Herren noget yderligere? spurgte han. — Nei tak, min Ven. — Ikke Kaffe? Kartografen saa forbauset paa Kellneren, Hart var uvant med denslags gjentagne Spørgsmaal. Idetsamme fik Gribb et lidet Hosteanfald, saa han maatte vende Ansigtet bort. — Er De syg, min Ven? spurgte Kartografen blidt. — Nei, svarede OpVarteren, ikke noget videre. — Tak, De kan gaa. Detektiven gik. Ude paa Gangen standsede han for at samle sig. Han var blit meget bevæget. Han velsignede den Aandsnærværelse han havde vist ved at paaføre sig et Hosteanfald i det afgjørende Øieblik, da Kartografen saa paa ham. Detektiven havde gjort en stor og mærkelig Opdagelse. Vistnok havde han anet, at Kartograf Valen ikke var den han udgav sig for. Men det havde ikke faldt ham ind med en Tanke, at den gamle, blide, graahaarede Videnskabsmand kunde være<noinclude><references/></noinclude> ijvil03yijkh7fnmvfhbs5h3mtftt1y 104 134101 314972 314928 2026-03-30T13:38:40Z Øystein Tvede 3938 314972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>en for Politiet saa vigtig Person, som Detektiven nu vidste, at han var. Han havde gjenkjendt ham, idet Øieblik han stirrede op fra sine Kartarbeider. Han havde gjenkjendt ham trods den glimrende Maskering, trods Bøgerne, Papirerne, Kartene og den Gamles tilsyneladende nidkjære videnskabelige Arbeide. Han havde gjenkjendt ham paa Øinene, disse næsten kulsorte, kolde, følelsesløse Øine. Disse Øine, som han vilde kjende blandt Millioner. Hr. Valen, den duknakkede, blide Videnskabsmand fra Kristianssund, det var ingen anden end Storforbryderen Thomas Ryer. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Tyven.'''}} I de første Øieblikke efterat Detektiven havde gjort denne Opdagelse var han slagen med Forfærdelse. Men han tog sig hurtig sammen. Nu vidste han, hvem Tyven af den danske Agents Staalskrin var; han tvilede ikke et Øieblik paa, at Staalskrinet indeholdt værdifulde Ting. Men hvordan kunde Thomas Ryer udgi sig for Kartograf Valen? Der eksisterede ganske vist en Kartograf Valen fra Kristianssund, saa Ryer jo resikerede, at den virkelige en vakker Dag vilde dukke op. Detektiven fik ved Hjælp af Fremmedbogen konstateret, at Kartograf Valen var taget ind paa Hotellet for ca. 1 Maaned siden. Af Kristianssundstelegrammet vidste han, at Valen {{sp|skuld|e}} opholde sig enten i Kristiania eller i Kjøbenhavn. Var nu den virkelige Valen i Kjøbenhavn? Nu ja, det vilde han vel faa Rede paa, naar Svarene paa hans Telegrammer til Kjøbenhavn begyndte at indløbe. Foruden at telegrafere til sine Forbindelser i den danske Hovedstad, havde han ogsaa underrettet den danske Agents Firma om Begivenheden. Ved halv 9-Tiden kom Chefen, Hr. Direktør Kragerud ned fra sin Privatbolig. Han saa elendig ud og havde blaa Ringer omkring Øinene. — Ja, det tar stygt paa mig, naar jeg ikke faar sove, sagde han, da hans Funktionærers og Politimandens forbausede Øine mødte ham. — Har De da ikke faaet sove, Hr. Direktør. — Nei, ikke det allerringeste. lkke en Blund har været over mine Øine inat. — Men hvorfor ikke? — Og det spørger De om, Hr. Politimand. Selvfølgelig har jeg ligget og tænkt paa de forskjellige uhyggelige Hændelser i de sidste Dage og Nætter. Jeg faar ikke en fornuftig Mening ud af det. Det eneste jeg med Sikkerhed ved er, at en Mand er død og det er i Sandhed skrækkelig nok. Hvis jeg ikke var en gammel fornuftig Mand, vilde jeg tro, at her gaar Spøgelser omkring i dette Hus. — Tag det bare med Ro, trøstede Detektiven, inden 24 Timer skal det hele være opklaret. — Hotelværten saa tvilende paa ham. — Ja kan De løse disse Gaader i Løbet af 24 Timer, sagde han, saa er De klogere end noget andet levende Menneske. Om jeg levet i hundrede Aar vilde jeg ikke kunde forstaa, hvordan det kan ringe fra et Værelse, hvor der ikke findes en levende Sjæl. Detektiven smilte. — Eller hvordan en Tyveknægt kan gjøre sig usynlig og stjæle et flere Kilo tungt Staalskrin midt for Næsen paa os. — Kjære, alt det der har jeg fundet ud, for længe siden. Sagde jeg Dem ikke det inat? — Fundet ud! {{sp|Hve|m}} har da ringet? spurgte Hotelværten. Der var en Klang af Haabløshed og Opgithed i hans Stemme, som virkede komisk. — {{sp|Hvorlede|s}} Ringningen er foregaaet, det fik jeg allerede vide inat, svarede Detektiven, men nu ved jeg endnu noget mere. — Saa-aa. — Jeg ved Navnet paa den Mand, som har ringet. — Virkelig! Og hvem er det? — Det er Tyven. — Tyven? — Ja, han som stjal Staalskrinet har ogsaa ringet. — Men hvem i Herrens Navn er da {{sp|Tyve|n}}. Gribb lagde Fingeren paa Munden. — Tyss, sagde han, senere skal De faa vide det. Senere. Inde i den lukkede Portierloge skilte han sig af med sin Forklædning. Han forlod Hotellet som Detektiven Knut Gribb og gik direkte til Politistationen. Skjønt han ikke havde sovet et Sekund<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 3u2yp8vomizrntq02weok6cq84wzjoh 104 134103 314973 314931 2026-03-30T13:43:17Z Øystein Tvede 3938 314973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den hele Nat, følte han ikke ringeste Træthed. Han var vant til kjæmpemæssige legemlige og aandelige Anstrængelser, men imellem sine store Arbeider kunde han drive Dagene væk som den værste Ladehans og lade Tiden rulle sin egen Vei — som en Bjørn i Hi. Da han var kommet til Politistationen udstedte han forskjellige Ordres. Han vilde forsøge at finde den sortklædte Dame, som havde solgt Gulduret og Forlovelsesringen til Jøden Zepper. Mellem Klokken 10 og 11 begyndte Kjøbenhavnertelegrammerne at indløbe. Fra sine Forbindelser dernede fik han følgende Telegram: :«Kartografen Valen afreist herfra for vel en Maaned siden. Vides ikke med Bestemthed hvorhen, men antages til Kristiania.“ Dette Telegram skulde jo styrke Troen paa at den gamle Kartograf paa „Hotel Europa“ maatte være den, han udgav sig for. Men Telegrammet forbausede ikke i mindste Maade Knut Gribb. Han forstod, at Thomas Ryer havde taget sine Forholdsregler for at undgaa Opdagelse. Kanske kunde han sendt den virkelige Valen til Sydamerike eller Indien paa Stipendiereise for at være desto sikrere i sin Forklædning i Kristiania. Det lod til, at den afdøde Agents Familie i Kjøbenhavn var blit overordentlig fortvilet over Katastrofen. Den telegraferede at Liget straks skulde sendes til Danmark. Gribb gav Ordre til at der skulde træffes Foranstaltninger til at faa sendt Liget hurtigst muligt. Sidst kom et Telegram fra Hr. Binderups Firma. Det satte ham i adskillig Uro. Telegrammet lød saaledes: „Har med dyb Beklagelse og Sorg modtaget Meddelelsen om vor kjære og betroede Agents dødlige Afgang. Firmaet paatager sig alle Omkostninger ved Hjemsendelsen af Liget. Hvis et med Læder omviklet Staalskrin, som sendtes herfra igaar, allerede er udleveret, bedes Politiet foreløbig beslaglægge det. Skrinet vil bli afhentet af en Mand herfra, som allerede er afreist. {{høyre|Westring & Comp.{{gap|1em}} {{liten|Juvelerere}}.“{{gap|2em}}}} Knut Gribb sendte straks følgende Svar som Iltelegram: „Omtalte Staalskrin er umiddelbart efter Hr. Binderups død stjaalet fra hans Værelse. Hvad indeholdt Skrinet? “{{høyre|Gribb.{{gap|1em}}}} Detektiven skjønte, at den mystiske Pakke maatte indeholde store Værdier. Men han havde nu sine Poster ude overalt, paa Hotellet, paa Jernbanestationerne og Bryggerne. Skrinet maatte forbli i Kristiania. Alle de Reisendes Effekter blev omhyggelig gjennemrodede. Neppe en Time var gaaet, før Detektiven gjennem et Iltelegram fra Kjøbenhavnerfirmaet, fik sine værste Anelser bekræftet. Der stod: „Skrinet indeholder Juveler og Guldsmedartikler til en Værdi af 50,000 Kroner. Vor Udsending opgir nærmere Detaljer. {{høyre|Westring & Comp.“{{gap|1em}}}} Straks efter kom en af de „flyvende Detektiver“, som Gribb havde sendt ned til Hotellet og meldte, at Kartograf Valen netop var gaaet til Universitetsbibliotheket. — Har De undersøgt hans Værelse? spurgte Gribb. — Ja fra Gulv til Tag, svarede Betjenten, som netop var en Mester i denslags Undersøgelser. — Har De fundet noget. — Nei, ikke det ringeste andet end Karter, Bøger og Tegninger. Gribb havde gjennem Betjenten anmodet Hoteldirektøren om at sende Valen Regning. — Betalte han? spurgte Gribb. — Nei, svarede Betjenten, men han lovet at skaffe Penge i Løbet af Dagen, han ventet at faa tilsendt en liden Sum Penge, sagde han. — Nævnte han noget om, hvorfra han ventet disse Penge? — Nei, og Hoteldirektøren vilde ikke spørge ham derom. — Godt, De kan gaa tilbage til Hotellet. Betjenten forsvandt. I Hotellet tjenestgjorde han som Værelsetjener og Hovmesteren svor paa, at han aldrig havde havt en saa flink og paapasselig Kellner. Da Detektiven havde modtaget de forskjellige Meldinger, samlet og studeret Materialet, aabnede han et stort Skab, som stod inde paa hans Kontor.<noinclude><references/></noinclude> cybzro3am8qvx0tz9w0ex0cdnp380ez 314977 314973 2026-03-30T13:53:11Z Øystein Tvede 3938 314977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den hele Nat, følte han ikke ringeste Træthed. Han var vant til kjæmpemæssige legemlige og aandelige Anstrængelser, men imellem sine store Arbeider kunde han drive Dagene væk som den værste Ladehans og lade Tiden rulle sin egen Vei — som en Bjørn i Hi. Da han var kommet til Politistationen udstedte han forskjellige Ordres. Han vilde forsøge at finde den sortklædte Dame, som havde solgt Gulduret og Forlovelsesringen til Jøden Zepper. Mellem Klokken 10 og 11 begyndte Kjøbenhavnertelegrammerne at indløbe. Fra sine Forbindelser dernede fik han følgende Telegram: :«Kartografen Valen afreist herfra for vel en Maaned siden. Vides ikke med Bestemthed hvorhen, men antages til Kristiania.“ Dette Telegram skulde jo styrke Troen paa at den gamle Kartograf paa „Hotel Europa“ maatte være den, han udgav sig for. Men Telegrammet forbausede ikke i mindste Maade Knut Gribb. Han forstod, at Thomas Ryer havde taget sine Forholdsregler for at undgaa Opdagelse. Kanske kunde han sendt den virkelige Valen til Sydamerike eller Indien paa Stipendiereise for at være desto sikrere i sin Forklædning i Kristiania. Det lod til, at den afdøde Agents Familie i Kjøbenhavn var blit overordentlig fortvilet over Katastrofen. Den telegraferede at Liget straks skulde sendes til Danmark. Gribb gav Ordre til at der skulde træffes Foranstaltninger til at faa sendt Liget hurtigst muligt. Sidst kom et Telegram fra Hr. Binderups Firma. Det satte ham i adskillig Uro. Telegrammet lød saaledes: „Har med dyb Beklagelse og Sorg modtaget Meddelelsen om vor kjære og betroede Agents dødlige Afgang. Firmaet paatager sig alle Omkostninger ved Hjemsendelsen af Liget. Hvis et med Læder omviklet Staalskrin, som sendtes herfra igaar, allerede er udleveret, bedes Politiet foreløbig beslaglægge det. Skrinet vil bli afhentet af en Mand herfra, som allerede er afreist. {{høyre|Westring & Comp.<br> Juvelerere.“}} Knut Gribb sendte straks følgende Svar som Iltelegram: „Omtalte Staalskrin er umiddelbart efter Hr. Binderups død stjaalet fra hans Værelse. Hvad indeholdt Skrinet? “{{høyre|Gribb.}} Detektiven skjønte, at den mystiske Pakke maatte indeholde store Værdier. Men han havde nu sine Poster ude overalt, paa Hotellet, paa Jernbanestationerne og Bryggerne. Skrinet maatte forbli i Kristiania. Alle de Reisendes Effekter blev omhyggelig gjennemrodede. Neppe en Time var gaaet, før Detektiven gjennem et Iltelegram fra Kjøbenhavnerfirmaet, fik sine værste Anelser bekræftet. Der stod: „Skrinet indeholder Juveler og Guldsmedartikler til en Værdi af 50,000 Kroner. Vor Udsending opgir nærmere Detaljer. {{høyre|Westring & Comp.“}} Straks efter kom en af de „flyvende Detektiver“, som Gribb havde sendt ned til Hotellet og meldte, at Kartograf Valen netop var gaaet til Universitetsbibliotheket. — Har De undersøgt hans Værelse? spurgte Gribb. — Ja fra Gulv til Tag, svarede Betjenten, som netop var en Mester i denslags Undersøgelser. — Har De fundet noget. — Nei, ikke det ringeste andet end Karter, Bøger og Tegninger. Gribb havde gjennem Betjenten anmodet Hoteldirektøren om at sende Valen Regning. — Betalte han? spurgte Gribb. — Nei, svarede Betjenten, men han lovet at skaffe Penge i Løbet af Dagen, han ventet at faa tilsendt en liden Sum Penge, sagde han. — Nævnte han noget om, hvorfra han ventet disse Penge? — Nei, og Hoteldirektøren vilde ikke spørge ham derom. — Godt, De kan gaa tilbage til Hotellet. Betjenten forsvandt. I Hotellet tjenestgjorde han som Værelsetjener og Hovmesteren svor paa, at han aldrig havde havt en saa flink og paapasselig Kellner. Da Detektiven havde modtaget de forskjellige Meldinger, samlet og studeret Materialet, aabnede han et stort Skab, som stod inde paa hans Kontor.<noinclude><references/></noinclude> qe9nf63lfcj55u9vz22kfty9i5nd8rb 314978 314977 2026-03-30T13:53:52Z Øystein Tvede 3938 314978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den hele Nat, følte han ikke ringeste Træthed. Han var vant til kjæmpemæssige legemlige og aandelige Anstrængelser, men imellem sine store Arbeider kunde han drive Dagene væk som den værste Ladehans og lade Tiden rulle sin egen Vei — som en Bjørn i Hi. Da han var kommet til Politistationen udstedte han forskjellige Ordres. Han vilde forsøge at finde den sortklædte Dame, som havde solgt Gulduret og Forlovelsesringen til Jøden Zepper. Mellem Klokken 10 og 11 begyndte Kjøbenhavnertelegrammerne at indløbe. Fra sine Forbindelser dernede fik han følgende Telegram: :«Kartografen Valen afreist herfra for vel en Maaned siden. Vides ikke med Bestemthed hvorhen, men antages til Kristiania.“ Dette Telegram skulde jo styrke Troen paa at den gamle Kartograf paa „Hotel Europa“ maatte være den, han udgav sig for. Men Telegrammet forbausede ikke i mindste Maade Knut Gribb. Han forstod, at Thomas Ryer havde taget sine Forholdsregler for at undgaa Opdagelse. Kanske kunde han sendt den virkelige Valen til Sydamerike eller Indien paa Stipendiereise for at være desto sikrere i sin Forklædning i Kristiania. Det lod til, at den afdøde Agents Familie i Kjøbenhavn var blit overordentlig fortvilet over Katastrofen. Den telegraferede at Liget straks skulde sendes til Danmark. Gribb gav Ordre til at der skulde træffes Foranstaltninger til at faa sendt Liget hurtigst muligt. Sidst kom et Telegram fra Hr. Binderups Firma. Det satte ham i adskillig Uro. Telegrammet lød saaledes: „Har med dyb Beklagelse og Sorg modtaget Meddelelsen om vor kjære og betroede Agents dødlige Afgang. Firmaet paatager sig alle Omkostninger ved Hjemsendelsen af Liget. Hvis et med Læder omviklet Staalskrin, som sendtes herfra igaar, allerede er udleveret, bedes Politiet foreløbig beslaglægge det. Skrinet vil bli afhentet af en Mand herfra, som allerede er afreist. {{høyre|Westring & Comp.<br> Juvelerere.“}} Knut Gribb sendte straks følgende Svar som Iltelegram: „Omtalte Staalskrin er umiddelbart efter Hr. Binderups død stjaalet fra hans Værelse. Hvad indeholdt Skrinet? {{høyre|Gribb.“}} Detektiven skjønte, at den mystiske Pakke maatte indeholde store Værdier. Men han havde nu sine Poster ude overalt, paa Hotellet, paa Jernbanestationerne og Bryggerne. Skrinet maatte forbli i Kristiania. Alle de Reisendes Effekter blev omhyggelig gjennemrodede. Neppe en Time var gaaet, før Detektiven gjennem et Iltelegram fra Kjøbenhavnerfirmaet, fik sine værste Anelser bekræftet. Der stod: „Skrinet indeholder Juveler og Guldsmedartikler til en Værdi af 50,000 Kroner. Vor Udsending opgir nærmere Detaljer. {{høyre|Westring & Comp.“}} Straks efter kom en af de „flyvende Detektiver“, som Gribb havde sendt ned til Hotellet og meldte, at Kartograf Valen netop var gaaet til Universitetsbibliotheket. — Har De undersøgt hans Værelse? spurgte Gribb. — Ja fra Gulv til Tag, svarede Betjenten, som netop var en Mester i denslags Undersøgelser. — Har De fundet noget. — Nei, ikke det ringeste andet end Karter, Bøger og Tegninger. Gribb havde gjennem Betjenten anmodet Hoteldirektøren om at sende Valen Regning. — Betalte han? spurgte Gribb. — Nei, svarede Betjenten, men han lovet at skaffe Penge i Løbet af Dagen, han ventet at faa tilsendt en liden Sum Penge, sagde han. — Nævnte han noget om, hvorfra han ventet disse Penge? — Nei, og Hoteldirektøren vilde ikke spørge ham derom. — Godt, De kan gaa tilbage til Hotellet. Betjenten forsvandt. I Hotellet tjenestgjorde han som Værelsetjener og Hovmesteren svor paa, at han aldrig havde havt en saa flink og paapasselig Kellner. Da Detektiven havde modtaget de forskjellige Meldinger, samlet og studeret Materialet, aabnede han et stort Skab, som stod inde paa hans Kontor.<noinclude><references/></noinclude> 0s3gym2tsj1mqu8jppudjxjv9586bhp 314998 314978 2026-03-30T14:43:14Z Øystein Tvede 3938 314998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den hele Nat, følte han ikke ringeste Træthed. Han var vant til kjæmpemæssige legemlige og aandelige Anstrængelser, men imellem sine store Arbeider kunde han drive Dagene væk som den værste Ladehans og lade Tiden rulle sin egen Vei — som en Bjørn i Hi. Da han var kommet til Politistationen udstedte han forskjellige Ordres. Han vilde forsøge at finde den sortklædte Dame, som havde solgt Gulduret og Forlovelsesringen til Jøden Zepper. Mellem Klokken 10 og 11 begyndte Kjøbenhavnertelegrammerne at indløbe. Fra sine Forbindelser dernede fik han følgende Telegram: :„Kartografen Valen afreist herfra for vel en Maaned siden. Vides ikke med Bestemthed hvorhen, men antages til Kristiania.“ Dette Telegram skulde jo styrke Troen paa at den gamle Kartograf paa „Hotel Europa“ maatte være den, han udgav sig for. Men Telegrammet forbausede ikke i mindste Maade Knut Gribb. Han forstod, at Thomas Ryer havde taget sine Forholdsregler for at undgaa Opdagelse. Kanske kunde han sendt den virkelige Valen til Sydamerike eller Indien paa Stipendiereise for at være desto sikrere i sin Forklædning i Kristiania. Det lod til, at den afdøde Agents Familie i Kjøbenhavn var blit overordentlig fortvilet over Katastrofen. Den telegraferede at Liget straks skulde sendes til Danmark. Gribb gav Ordre til at der skulde træffes Foranstaltninger til at faa sendt Liget hurtigst muligt. Sidst kom et Telegram fra Hr. Binderups Firma. Det satte ham i adskillig Uro. Telegrammet lød saaledes: „Har med dyb Beklagelse og Sorg modtaget Meddelelsen om vor kjære og betroede Agents dødlige Afgang. Firmaet paatager sig alle Omkostninger ved Hjemsendelsen af Liget. Hvis et med Læder omviklet Staalskrin, som sendtes herfra igaar, allerede er udleveret, bedes Politiet foreløbig beslaglægge det. Skrinet vil bli afhentet af en Mand herfra, som allerede er afreist. {{høyre|Westring & Comp.<br> Juvelerere.“}} Knut Gribb sendte straks følgende Svar som Iltelegram: „Omtalte Staalskrin er umiddelbart efter Hr. Binderups død stjaalet fra hans Værelse. Hvad indeholdt Skrinet? {{høyre|Gribb.“}} Detektiven skjønte, at den mystiske Pakke maatte indeholde store Værdier. Men han havde nu sine Poster ude overalt, paa Hotellet, paa Jernbanestationerne og Bryggerne. Skrinet maatte forbli i Kristiania. Alle de Reisendes Effekter blev omhyggelig gjennemrodede. Neppe en Time var gaaet, før Detektiven gjennem et Iltelegram fra Kjøbenhavnerfirmaet, fik sine værste Anelser bekræftet. Der stod: „Skrinet indeholder Juveler og Guldsmedartikler til en Værdi af 50,000 Kroner. Vor Udsending opgir nærmere Detaljer. {{høyre|Westring & Comp.“}} Straks efter kom en af de „flyvende Detektiver“, som Gribb havde sendt ned til Hotellet og meldte, at Kartograf Valen netop var gaaet til Universitetsbibliotheket. — Har De undersøgt hans Værelse? spurgte Gribb. — Ja fra Gulv til Tag, svarede Betjenten, som netop var en Mester i denslags Undersøgelser. — Har De fundet noget. — Nei, ikke det ringeste andet end Karter, Bøger og Tegninger. Gribb havde gjennem Betjenten anmodet Hoteldirektøren om at sende Valen Regning. — Betalte han? spurgte Gribb. — Nei, svarede Betjenten, men han lovet at skaffe Penge i Løbet af Dagen, han ventet at faa tilsendt en liden Sum Penge, sagde han. — Nævnte han noget om, hvorfra han ventet disse Penge? — Nei, og Hoteldirektøren vilde ikke spørge ham derom. — Godt, De kan gaa tilbage til Hotellet. Betjenten forsvandt. I Hotellet tjenestgjorde han som Værelsetjener og Hovmesteren svor paa, at han aldrig havde havt en saa flink og paapasselig Kellner. Da Detektiven havde modtaget de forskjellige Meldinger, samlet og studeret Materialet, aabnede han et stort Skab, som stod inde paa hans Kontor.<noinclude><references/></noinclude> jy2ccyjo2aoqi48uho5u7ptu7urgzuq 104 134104 314974 314932 2026-03-30T13:46:32Z Øystein Tvede 3938 314974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Skabet var fyldt med Klædesstykker, Uniformseffekter, Parykker og Løsskjæg af forskjellige Slag. Detektiven udvalgte enkelte Sæt, som han pakkede i forskjellige Pakker og sendte rundt i Byen under opgivne Adresser. Da han havde udrettet dette, stængte han Døren til sit Kontor, slog op sit store Speil og satte sig foran det. I et skrin havde han en Mængde forskjellige Sminker og Puddersorter. Knut Gribb var ellers Mand forat anlægge en ypperlig Forklædning i Løbet af to—tre Minutter. Nu brugte han en halv Time dertil. Men saa havde han ogsaa forklædt sig saa ypperlig, at ikke engang hans Mor vilde ha gjenkjendt ham. Da han hvidskjægget og stavrende kom ind i Universitetsbibliotekets Læsesal, vilde ingen falde paa at tage ham for andet end en gammel Professor, som kom for at studere de lærdeste Værker. Ganske tilfældig tog han Plads overfor en gammel Herre, som sad og studerede Værker og gulnede Folianter. Det var Kartograf Valen. Gribb havde paa Forhaand telefoneret med en af Amanuenserne. Denne kom bort til ham, da han havde taget Plads og spurgte i en hviskende Tone, — men dog saa høit, at Herren ligeoverfor kunde høre det. — Ønsker De Germansbrevene idag ogsaa, Hr. Doktor? Gribb tørrede forsigtig sine Briller og svarede med pibende Stemme: — Ja tak, de samme Værker,som jeg udvalgte for en Maaned siden. — Meget vel, jeg skal bringe dem straks. Detektiven fik en Haug af de mærkeligste Værker stablende op foran sig paa Pulten. Kun saa meget forstod han, at det var de videnskabeligste Sprogforskningsværker fra det syttende Aarhundrede han nu havde den Ære at granske. Ellers skjønte han ikke et Muk. Men han bladede omhyggelig i Bøgerne, gjorde en Række mystiske Optegnelser, bevægede Læberne, som han var optaget af den interessanteste Læsning og lod idetheletaget som han med Liv og Sjæl var optaget af de forhistoriske Meddelelsesmidler. Han havde stablet Bøgerne op foran sig i Form af en Fæstningsmur. Men der var et lidet Hul i Muren, saa han kunde holde skarp Udkig med den ligeoverfor siddende Kartograf. Dermed magede han det saa, at af hans eget Hoved kun de øverste snehvide Lokker stak op af Bogstabbelen. „Hr. Valen“ tegnede ufortrødent paa sine Karter. Detektiven maatte i stille Sind beundre Storforbryderens gjennemførte Komedie. Men samtidig stod det ham klart, at kun paa denne Maade — ved fra Morgen til Aften uden Afvigelse at udgi sig for en ganske anden end den han var — kunde Thomas Ryer gjøre sig Haab om at undgaa Opdagelse. De to Videnskabsmænd blev siddende ved sine høivigtige Studier i over en Time. Da gjorde Kartografen Tegn til at samle sine Sager sammen. Øieblikkelig stirrede Detektiven ind i en af Bibliotekssalene. Herfra kunde han selv useet gjennem en Glasrude følge Kartografens Bevægelser. Gjennem Glasruden ind til Bibliotekssalen kunde Detektiven se, at Thomas Ryer, alias den gamle, hurtig pakkede sine Sager sammen og leverede dem til Amanuensen. — Ønsker De at benytte disse Ting imorgen ogsaa? spurgte Amanuensen. — Nei tak, svarede Ryer, nu er jeg færdig. Jeg skal reise en af de første Dage. — Saa. Hvorhen maa jeg spørge? — Tja, det ved jeg sandelig ikke rigtig. Jeg antar, at jeg reiser tilbage til min Hjemby, Kristianssund. — Ja, jeg spurgte bare, fordi jeg troede, at De muligens tænkte at tage nogle af Værkerne med Dem. — Muligens; isaafald vil jeg komme tilbage. — Meget vel; farvel Hr. Valen. — Farvel. Medens denne Samtale stod paa og Ryer gjorde sig istand til at forlade Universitetsbiblioteket, havde Detektiven mellem to af Reolerne faaet Anledning til at forandre sit Udseende. Lidt efter lidt forsvandt den ærværdige Doktor og da Knut Gribb et Minut før Kartograf Valen forlod Biblioteket, var han ikke længer den gamle Videnskabsmand, men et middelaldrende Postbud, klædt i en lidt slidt Uniform med en Postvæske i en Rem over Skulderen og en Brevbunke i Haanden. Postbudet strøg forbi Universitetsbibliotekets<noinclude><references/></noinclude> 344o2hb1f7dvmaofk1jobytjnp4dlqk 314999 314974 2026-03-30T14:44:42Z Øystein Tvede 3938 314999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Skabet var fyldt med Klædesstykker, Uniformseffekter, Parykker og Løsskjæg af forskjellige Slag. Detektiven udvalgte enkelte Sæt, som han pakkede i forskjellige Pakker og sendte rundt i Byen under opgivne Adresser. Da han havde udrettet dette, stængte han Døren til sit Kontor, slog op sit store Speil og satte sig foran det. I et skrin havde han en Mængde forskjellige Sminker og Puddersorter. Knut Gribb var ellers Mand forat anlægge en ypperlig Forklædning i Løbet af to—tre Minutter. Nu brugte han en halv Time dertil. Men saa havde han ogsaa forklædt sig saa ypperlig, at ikke engang hans Mor vilde ha gjenkjendt ham. Da han hvidskjægget og stavrende kom ind i Universitetsbibliotekets Læsesal, vilde ingen falde paa at tage ham for andet end en gammel Professor, som kom for at studere de lærdeste Værker. Ganske tilfældig tog han Plads overfor en gammel Herre, som sad og studerede Værker og gulnede Folianter. Det var Kartograf Valen. Gribb havde paa Forhaand telefoneret med en af Amanuenserne. Denne kom bort til ham, da han havde taget Plads og spurgte i en hviskende Tone, — men dog saa høit, at Herren ligeoverfor kunde høre det. — Ønsker De Germansbrevene idag ogsaa, Hr. Doktor? Gribb tørrede forsigtig sine Briller og svarede med pibende Stemme: — Ja tak, de samme Værker, som jeg udvalgte for en Maaned siden. — Meget vel, jeg skal bringe dem straks. Detektiven fik en Haug af de mærkeligste Værker stablende op foran sig paa Pulten. Kun saa meget forstod han, at det var de videnskabeligste Sprogforskningsværker fra det syttende Aarhundrede han nu havde den Ære at granske. Ellers skjønte han ikke et Muk. Men han bladede omhyggelig i Bøgerne, gjorde en Række mystiske Optegnelser, bevægede Læberne, som han var optaget af den interessanteste Læsning og lod idetheletaget som han med Liv og Sjæl var optaget af de forhistoriske Meddelelsesmidler. Han havde stablet Bøgerne op foran sig i Form af en Fæstningsmur. Men der var et lidet Hul i Muren, saa han kunde holde skarp Udkig med den ligeoverfor siddende Kartograf. Dermed magede han det saa, at af hans eget Hoved kun de øverste snehvide Lokker stak op af Bogstabbelen. „Hr. Valen“ tegnede ufortrødent paa sine Karter. Detektiven maatte i stille Sind beundre Storforbryderens gjennemførte Komedie. Men samtidig stod det ham klart, at kun paa denne Maade — ved fra Morgen til Aften uden Afvigelse at udgi sig for en ganske anden end den han var — kunde Thomas Ryer gjøre sig Haab om at undgaa Opdagelse. De to Videnskabsmænd blev siddende ved sine høivigtige Studier i over en Time. Da gjorde Kartografen Tegn til at samle sine Sager sammen. Øieblikkelig stirrede Detektiven ind i en af Bibliotekssalene. Herfra kunde han selv useet gjennem en Glasrude følge Kartografens Bevægelser. Gjennem Glasruden ind til Bibliotekssalen kunde Detektiven se, at Thomas Ryer, alias den gamle, hurtig pakkede sine Sager sammen og leverede dem til Amanuensen. — Ønsker De at benytte disse Ting imorgen ogsaa? spurgte Amanuensen. — Nei tak, svarede Ryer, nu er jeg færdig. Jeg skal reise en af de første Dage. — Saa. Hvorhen maa jeg spørge? — Tja, det ved jeg sandelig ikke rigtig. Jeg antar, at jeg reiser tilbage til min Hjemby, Kristianssund. — Ja, jeg spurgte bare, fordi jeg troede, at De muligens tænkte at tage nogle af Værkerne med Dem. — Muligens; isaafald vil jeg komme tilbage. — Meget vel; farvel Hr. Valen. — Farvel. Medens denne Samtale stod paa og Ryer gjorde sig istand til at forlade Universitetsbiblioteket, havde Detektiven mellem to af Reolerne faaet Anledning til at forandre sit Udseende. Lidt efter lidt forsvandt den ærværdige Doktor og da Knut Gribb et Minut før Kartograf Valen forlod Biblioteket, var han ikke længer den gamle Videnskabsmand, men et middelaldrende Postbud, klædt i en lidt slidt Uniform med en Postvæske i en Rem over Skulderen og en Brevbunke i Haanden. Postbudet strøg forbi Universitetsbibliotekets<noinclude><references/></noinclude> kveqdlk9jbn4fm7ngkhsnrjvsyx4i2y 104 134105 314975 314933 2026-03-30T13:48:59Z Øystein Tvede 3938 314975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Udgangsdør idetsamme Thomas Ryer stavrede nedad Trinene og traadte ud paa Gaden. Thomas Ryer tog Veien opover Fredriks Gade og Postbudet gik foran ham, ivrig studerende Adresserne i Brevbunken. Klokken var nu bare 10 Minutter paa to, et Faktum, som Detektiven konstaterede med Tilfredshed. Fra sine Undersøgelser i „Hotel Europa“ vidste han, at Valen gik hen til Middag hver Dag præcis Klokken halv fire. Af Amanuensen havde han faaet vide, at den gamle Kartograf bestemt forlod Biblioteket mellem Klokken halv to og to. Altsaa havde han andre Forretninger end sine Kartværker at sysle med i Mellemtiden. Men hvori bestod disse Forretninger? Det var dette, Knut Gribb nu skulde forsøge at bringe paa det Rene. Da Detektiven kom til det historiske Museum gik han ind til Vagtmesteren, ligesom han havde Breve til ham. Fra Kjældervinduet kunde han se, at Kartografen stavrede videre opover Christian den 4des Gade. Gribb ventede til den Gamle var skraaet over Universitetsgaden. Da gik han igjen ud paa Gaden og havde hurtig indhentet ham. Ved at dukke ind i de forskjellige Portrum, akkurat som Postbud pleier, kunde han nu følge Ryers Bevægelser, uden i ringeste Maade at vække dennes Mistanke. Det lod til at Ryer ikke engang bemærkede Postbudet. Ryer gik op i Pilestrædet og Detektiven fulgte efter ham. Det var tydeligt, at Ryer ikke gik en tilfældig Spadsertur. Han vidste, hvor han skulde hen. Udenfor en lidt ældre fire-etages Gaard, stansede han, saa paa sit Uhr og smilede. Alt dette bemærkede Detektiven fra en nærliggende Butik, som han var smuttet ind i. Ryer forsvandt nu ind i Porten. Detektiven kastede Postvæsken og Brevbunken fra sig og styrtede over Gaden. Han kom tidsnok ind i Porten til, at høre Thomas Ryers stavrende Trin opover Trapperne. Altsaa spilte den store Forbryder sin Rolle videre, selv da han maatte forstaa, at han var alene. Knut Gribb stod nederst i Trappeopgangen og lyttede. Ryers Trin stansede ved tredie Etage og Detektiven hørte en fjern Klokke kime. Her havde han altsaa ringt paa. Af Forbryderens Trin og Klokkens Kimen kunde Politimanden skjønne, at han skulde ind i Leiligheden {{sp|tilhøir|e}} med det samme man kom op ad Trappen. Han hørte en Dør blive aabnet, han hørte Lyden af høirøstede Stemmer, han hørte en Dør bli lukket. Og saa blev alt stille. Detektiven havde øieblikkelig sin Plan færdig. Han skraaede over Gaden til Butikken igjen og bad om at faa laane Telefonen i Chefens Privatkontor. Mod Taushedsløfte meddelte han Kjøbmanden, hvem han var og fik derefter Kontoret at disponere frit over en Times Tid. Gjennem Telefonen fik Gribb fat i sin Kollega, den energiske Harald Brede, som han bad nu straks at indfinde sig i Butikken, medhavende i en Pakke et sæt Arbeidsklæder. — Men forsigtig, lagde han tii i Telefonen, to Øine i et Hus her i Nærheden maa intetsomhelst mistænkeligt opdage. Gjennem Chefskontorets Vinduer kunde Detektiven bevogte hele Gadestrøget, særlig det lige overfor liggende Hus, hvor Thomas Ryer var gaaet ind. Af Kjøbmanden fik Detektiven vide, at Gaarden eiedes af en Advokat Hyse. Kjøbmanden kjendte baade Advokaten og Gaarden godt, Gaarden rummede for det meste Smaaleiligheder paa tre Værelser med Pigekammer og Bad. Men han havde ikke lagt Mærke til om der nylig var kommet flyttende en Familie til Gaarden. — Har De seet en sortklædt Dame gaa ud derfra? spurgte Detektiven;—han tænkte paa den mystiske sortklædte Dame fra Jøden Zeppers Skrabhandlerbod. — Ja, svarede Kjøbmanden hurtig, den sortklædte Dame har jeg seet. Det er vistnok en af Leieboerne, for hun gaar ofte ud og ind af Porten derover. Detektiven bad ham beskrive hende nærmere og Kjøbmandens Beskrivelse passede i et og alt til Skrabhandler Zeppers. Gribb blev nu mere og mere overbevidst om, at det skulde lykkedes ham at komme tilbunds i denne mærkelige Gaade. Floken begyndte at redes ud.<noinclude><references/></noinclude> rkkolr8onehoyfdpf0z3tvry06bwzp5 104 134106 314976 314934 2026-03-30T13:51:09Z Øystein Tvede 3938 314976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Knapt 10 Minutter efterat han havde telefoneret til Politikammeret, kom en Mand kjørende henad Gaden med en Dragkjærre. Ovenpaa Dragkjærren stod en Kuffert. Manden var arbeidsklædt, men Knut Gribb gjenkjendte straks sin Kollega Harald Brede. Detektiven smilte bifaldende af sin Kollegas List. Selv en Thomas Ryers Mistænksomhed kunde ikke nu ha Grund til at forundre sig over, at en Kuffert paa denne Maade blev bragt ind i Butikken. Kufferten indeholdt det forønskede Sæt Klæder. Knut Gribb forklædte sig hurtig og bad Brede imedens tage Plads i Porten til det Hus, hvor Storforbryderen nu opholdt sig. Han satte ham med et Par Ord ind i hvad det gjaldt. Harald Brede gjorde først ligegyldig et Slag henover Gaden, skraaede saa over og kom paa den Maade ubemærket ind i Porten. Dragkjærren lod han staa udenfor Kjøbmandens Butikdør. Kjærren kunde gjælde for at tilhøre Kjøbmanden. Ligesaa ubemærket som sin Kollega, kom et Par Minutter efter Knut Gribb ind i Porten. Deres Manøver blev forøvrigt begunstiget af Færdselen i Gaden, som netop nu, lige før Middag, var paa sit høieste. Politimændene opdagede nu, at Gaarden havde Udgange til to Kanter. Fra Portnerstuen kunde man imidlertid holde Øie med begge Udgange og de blev enige om, at Harald Brede skulde staa Vagt her. Portneren var alene hjemme. Med nogle Ord blev han sat ind i Situationen. Han bekræftede iøvrigt, at der for ca. en Maaned siden var kommet en udenlandsk Dame til Gaarden. Hun optraadte bestandig sortklædt og Portneren havde lagt Mærke til, at hun ofte modtog Besøg af en gammel Herre, som svarte til den Beskrivelse, Knut Gribb gav af Kartograf Valen. Portneren fortalte, hvad jo allerede Gribb havde bragt paa det Rene ved egne Iagttagelser, at den udenlandske Dame boede tilhøire i tredje Etage. Medens Harald Brede blev tilbage i Portnerstuen, besluttede Knut Gribb at trænge ind i det forbryderske Pars Leilighed. Paa Leilighedens Dørplade stod der: {{liten|{{c|''Fru Hannah Bülow.''}}}} Knut Gribb ringte kraftig paa. Han havde ikke ventet længe, før han hørte stavrende Trin indenfor og da Døren blev aabnet stod han Ansigt til Ansigt med Kartograf Valen, alias Storforbryderen Thomas Ryer. Detektiven havde forskjelligt Slags Værktøi i Haanden. Han havde tænkt at sige følgende: — Jeg er sendt fra Gaardens Eier, Advokat Hyse, for at efterse Gasrørene. Men han kom ikke tilorde, for da Thomas Ryer fik se ham, sagde denne pludselig: — Naa, saa behagede De endelig at komme engang. Kufferterne er pakket. Har De Vogn med? Detektiven blev i Øieblikket lidt betuttet, men hans Aandsnærværelse forlod ham heller ikke nu. Han skjønte, at Ryer tog ham for en anden, formodentlig et Bud og han svarede derfor med grødet Ølstemme, idet han tog Luen af: — Ja, jeg har Vogn med. Den staar ude paa Gaden. — Det er godt, svarede Ryer og aabnede ham Vei ind i Leiligheden. En Dør blev aabnet. Han kom ind ien Stue, som var aldeles tom for Møbler. Men der var Gardiner for Vinduerne og Blomsterpotter i Vinduskarmen. Detektiven skjønte Hensigten med dette Arrangement: Det skulde se ud fra Gaden som om Leiligheden var vel møbleret. Paa Gulvet stod nogle spækkede Kufferter og en Gjenstand som straks trak Detektivens hele Opmærksomhed hen paa sig og fik ham til at skjælve. Det var den danske Agents Staalskrin, omviklet med sort Læder og fyldt med Juveler for et halvt hundrede Tusen Kroner. — Vent lidt, sagde Ryer, saa skal De faa nær mere Besked. Han gik ud i det tilstødende Værelse og hentede en brugt Striesæk. Detektiven forstod straks, hvad han skulde bruge Sækken til. Han hjalp ham med at vikle den om Staalskrinet. Knut Gribb var næsten bedøvet over sit, som han troede, fabelagtige Held. Han havde ikke alene konstateret, hvem Tyvene af Juvelerne var, men nu fik han de stjaalne Sager formelig givende ud i Hænderne. — Altsaa Vippetangen, sagde Ryer, der vil De<noinclude><references/></noinclude> bh5l1mslkh1nnx9pafhtc3i6bnayqh8 314979 314976 2026-03-30T13:55:31Z Øystein Tvede 3938 314979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Knapt 10 Minutter efterat han havde telefoneret til Politikammeret, kom en Mand kjørende henad Gaden med en Dragkjærre. Ovenpaa Dragkjærren stod en Kuffert. Manden var arbeidsklædt, men Knut Gribb gjenkjendte straks sin Kollega Harald Brede. Detektiven smilte bifaldende af sin Kollegas List. Selv en Thomas Ryers Mistænksomhed kunde ikke nu ha Grund til at forundre sig over, at en Kuffert paa denne Maade blev bragt ind i Butikken. Kufferten indeholdt det forønskede Sæt Klæder. Knut Gribb forklædte sig hurtig og bad Brede imedens tage Plads i Porten til det Hus, hvor Storforbryderen nu opholdt sig. Han satte ham med et Par Ord ind i hvad det gjaldt. Harald Brede gjorde først ligegyldig et Slag henover Gaden, skraaede saa over og kom paa den Maade ubemærket ind i Porten. Dragkjærren lod han staa udenfor Kjøbmandens Butikdør. Kjærren kunde gjælde for at tilhøre Kjøbmanden. Ligesaa ubemærket som sin Kollega, kom et Par Minutter efter Knut Gribb ind i Porten. Deres Manøver blev forøvrigt begunstiget af Færdselen i Gaden, som netop nu, lige før Middag, var paa sit høieste. Politimændene opdagede nu, at Gaarden havde Udgange til to Kanter. Fra Portnerstuen kunde man imidlertid holde Øie med begge Udgange og de blev enige om, at Harald Brede skulde staa Vagt her. Portneren var alene hjemme. Med nogle Ord blev han sat ind i Situationen. Han bekræftede iøvrigt, at der for ca. en Maaned siden var kommet en udenlandsk Dame til Gaarden. Hun optraadte bestandig sortklædt og Portneren havde lagt Mærke til, at hun ofte modtog Besøg af en gammel Herre, som svarte til den Beskrivelse, Knut Gribb gav af Kartograf Valen. Portneren fortalte, hvad jo allerede Gribb havde bragt paa det Rene ved egne Iagttagelser, at den udenlandske Dame boede tilhøire i tredje Etage. Medens Harald Brede blev tilbage i Portnerstuen, besluttede Knut Gribb at trænge ind i det forbryderske Pars Leilighed. Paa Leilighedens Dørplade stod der: {{liten|{{c|''Fru Hannah Bülow.''}}}} Knut Gribb ringte kraftig paa. Han havde ikke ventet længe, før han hørte stavrende Trin indenfor og da Døren blev aabnet stod han Ansigt til Ansigt med Kartograf Valen, alias Storforbryderen Thomas Ryer. Detektiven havde forskjelligt Slags Værktøi i Haanden. Han havde tænkt at sige følgende: — Jeg er sendt fra Gaardens Eier, Advokat Hyse, for at efterse Gasrørene. Men han kom ikke tilorde, for da Thomas Ryer fik se ham, sagde denne pludselig: — Naa, saa behagede De endelig at komme engang. Kufferterne er pakket. Har De Vogn med? Detektiven blev i Øieblikket lidt betuttet, men hans Aandsnærværelse forlod ham heller ikke nu. Han skjønte, at Ryer tog ham for en anden, formodentlig et Bud og han svarede derfor med grødet Ølstemme, idet han tog Luen af: — Ja, jeg har Vogn med. Den staar ude paa Gaden. — Det er godt, svarede Ryer og aabnede ham Vei ind i Leiligheden. En Dør blev aabnet. Han kom ind i en Stue, som var aldeles tom for Møbler. Men der var Gardiner for Vinduerne og Blomsterpotter i Vinduskarmen. Detektiven skjønte Hensigten med dette Arrangement: Det skulde se ud fra Gaden som om Leiligheden var vel møbleret. Paa Gulvet stod nogle spækkede Kufferter og en Gjenstand som straks trak Detektivens hele Opmærksomhed hen paa sig og fik ham til at skjælve. Det var den danske Agents Staalskrin, omviklet med sort Læder og fyldt med Juveler for et halvt hundrede Tusen Kroner. — Vent lidt, sagde Ryer, saa skal De faa nærmere Besked. Han gik ud i det tilstødende Værelse og hentede en brugt Striesæk. Detektiven forstod straks, hvad han skulde bruge Sækken til. Han hjalp ham med at vikle den om Staalskrinet. Knut Gribb var næsten bedøvet over sit, som han troede, fabelagtige Held. Han havde ikke alene konstateret, hvem Tyvene af Juvelerne var, men nu fik han de stjaalne Sager formelig givende ud i Hænderne. — Altsaa Vippetangen, sagde Ryer, der vil De<noinclude><references/></noinclude> 3ehmkya2nlx0qiq0nj7z279y6a2j086 104 134107 314980 314935 2026-03-30T13:56:22Z Øystein Tvede 3938 314980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>bli modtaget af min Mand, som vil betale Dem for Bryderiet. — Javel, Mister, svarede Detektiven og spyttede i Næverne. Ryer pegte paa Staalskrinet. — Det først, sagde han, det er vel ikke for tungt for Dem. — Nei, Mister, svarede Detektiven. Han lagde begge Hænder paa Staalskrinet for at løfte det op paa sine Skuldre, da Ryer hurtig bøiede sig ned over ham. Der lød et Knæk, en Klang af Jern, som stødte sammen — Og Knut Gribb, Kristianias første Detektiv, for op med et Brøl af Raseri. Ryer havde benyttet Anledningen, da Detektiven rakte sine Hænder ned mod Staalskrinet til lynhurtig at sætte Haandjern paa Politimanden. Hans Modstander rev hurtig Paryk og Skjæg af sig. Foran Detektiven stod ikke længer den duknakkede, hostende, hvidskjæggede gamle Videnskabsmand, Kortograf Valen. Foran ham stod rank og skulderbred og haanlig smilende Forbryderen Thomas Ryer. Og med sin naturlige haarde Stemme, sagde Ryer: — Saa skulde vi altsaa alligevel sees en Gang til, Hr. Detektiv. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''„Tag det med Ro; alt Haab er ude.“'''}} Detektiven var i de første Øieblikke ligesom lammet. Han var ikke istand til at faa et Ord frem. Thomas Ryer stod foran ham med Armerne korslagt over Brystet og fikserede ham haanligt. Gribb forsøgte med et hurtigt Ryk at rive Haandjernene af sig, men opnaaede her at skjære sine Haandled tilblods paa det haarde Jern og han fik i Tilgift høre Storforbryderens stolte, sarkastiske Latter. — Overlistet, mumlede Detektiven. Høit sagde han: — De spiller et dristigt Spil, høistærede. Thomas Ryer nikkede samtykkende, — fremdeles smilende. — Dette vil forøge Deres Tugthustid med mindst to Aar, fortsatte Gribb, det er Overfald paa Embedsmand i Tjeneste. Og det vil desuden heller ikke nytte Dem noget i Deres nuværende Situation. — Ikke det! — Huset er opfyldt af Detektiver, sagde Gribb. — Virkelig. Kan et enkelt Menneske siges at fylde dette svære Hus. Ja, det er jo to Dem iberegnet, men ikke engang ti Detektiver vilde kunne stanse min Flugt. Politimanden bed sig i Læben. — Jeg beklager, fortsatte Forbryderen, at jeg ikke kan byde Dem en Stol, De ser, at jeg befinder mig paa Reisefod. For Detektiven var det nu om at gjøre at vinde Tid. Han vidste, at hans Kollega Harald Brede var af et mistænksomt og utaalmodigt Temperement. Det kunne ligne Brede at komme anstigende om en Stund for at lede efter sin forsvundne Kollega. Desuden maatte han have Tid til at finde en Udvei. Han var derfor i sit stille Sind taknemlig for Thomas Ryers Passiar. — De slipper ikke ud af Landet med Deres Bytte, sagde han. Storforbryderen nikkede igjen. — Jeg kjender meget vel alle Deres Anstrengelser for at stænge mig Veien. Jeg har været opmærksom paa Dem helt fra idagmorges og De kan være aldeles overbevist om, at jeg til Gjengjæld har taget Forholdsregler. — Naa, De har altsaa vist om, at jeg har havt Dem mistænkt. — Selvfølgelig, jeg kjendte Dem straks igjen, da De bankede paa min Dør idagmorges. Dere Opdagere pleier at være svært flinke, men Dere glemmer saamange Smaating. Har De saaledes nogen Gang været paa det Rene med, hvor forskjelligt de forskjellige Mennesker banker paa en Dør? Jeg forsikrer Dem, at dette er helt individuelt. Enkelte banker famlende og usikkert, andre stærkere; nogle banker med to Fingerknoker samtidig og frembringer derved en delt Lyd; atter andre banker med Pegefingeren, medens nogle banker med Langfingeren eller Ringfingeren. Der er en hel Skole ved disse Lyder og jeg har vænnet mit Øre til at skjelne dem ud fra hinanden. De for Eksempel banker med to korte, ganske energiske Stød med Deres Langfinger. Jeg lagde Mærke til det allerede da jeg havde den Ære at modtage<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> rwy69694xcqldoi61g5reixvaoy12g3 315402 314980 2026-03-31T01:28:02Z Øystein Tvede 3938 315402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>bli modtaget af min Mand, som vil betale Dem for Bryderiet. — Javel, Mister, svarede Detektiven og spyttede i Næverne. Ryer pegte paa Staalskrinet. — {{sp|De|t}} først, sagde han, det er vel ikke for tungt for Dem. — Nei, Mister, svarede Detektiven. Han lagde begge Hænder paa Staalskrinet for at løfte det op paa sine Skuldre, da Ryer hurtig bøiede sig ned over ham. Der lød et Knæk, en Klang af Jern, som stødte sammen — Og Knut Gribb, Kristianias første Detektiv, for op med et Brøl af Raseri. Ryer havde benyttet Anledningen, da Detektiven rakte sine Hænder ned mod Staalskrinet til lynhurtig at sætte Haandjern paa Politimanden. Hans Modstander rev hurtig Paryk og Skjæg af sig. Foran Detektiven stod ikke længer den duknakkede, hostende, hvidskjæggede gamle Videnskabsmand, Kortograf Valen. Foran ham stod rank og skulderbred og haanlig smilende Forbryderen Thomas Ryer. Og med sin naturlige haarde Stemme, sagde Ryer: — Saa skulde vi altsaa alligevel sees en Gang til, Hr. Detektiv. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''„Tag det med Ro; alt Haab er ude.“'''}} Detektiven var i de første Øieblikke ligesom lammet. Han var ikke istand til at faa et Ord frem. Thomas Ryer stod foran ham med Armerne korslagt over Brystet og fikserede ham haanligt. Gribb forsøgte med et hurtigt Ryk at rive Haandjernene af sig, men opnaaede her at skjære sine Haandled tilblods paa det haarde Jern og han fik i Tilgift høre Storforbryderens stolte, sarkastiske Latter. — Overlistet, mumlede Detektiven. Høit sagde han: — De spiller et dristigt Spil, høistærede. Thomas Ryer nikkede samtykkende, — fremdeles smilende. — Dette vil forøge Deres Tugthustid med mindst to Aar, fortsatte Gribb, det er Overfald paa Embedsmand i Tjeneste. Og det vil desuden heller ikke nytte Dem noget i Deres nuværende Situation. — Ikke det! — Huset er opfyldt af Detektiver, sagde Gribb. — Virkelig. Kan et enkelt Menneske siges at fylde dette svære Hus. Ja, det er jo to Dem iberegnet, men ikke engang ti Detektiver vilde kunne stanse min Flugt. Politimanden bed sig i Læben. — Jeg beklager, fortsatte Forbryderen, at jeg ikke kan byde Dem en Stol, De ser, at jeg befinder mig paa Reisefod. For Detektiven var det nu om at gjøre at vinde Tid. Han vidste, at hans Kollega Harald Brede var af et mistænksomt og utaalmodigt Temperement. Det kunne ligne Brede at komme anstigende om en Stund for at lede efter sin forsvundne Kollega. Desuden maatte han have Tid til at finde en Udvei. Han var derfor i sit stille Sind taknemlig for Thomas Ryers Passiar. — De slipper ikke ud af Landet med Deres Bytte, sagde han. Storforbryderen nikkede igjen. — Jeg kjender meget vel alle Deres Anstrengelser for at stænge mig Veien. Jeg har været opmærksom paa Dem helt fra idagmorges og De kan være aldeles overbevist om, at jeg til Gjengjæld har taget Forholdsregler. — Naa, De har altsaa vist om, at jeg har havt Dem mistænkt. — Selvfølgelig, jeg kjendte Dem straks igjen, da De bankede paa min Dør idagmorges. Dere Opdagere pleier at være svært flinke, men Dere glemmer saamange Smaating. Har De saaledes nogen Gang været paa det Rene med, hvor forskjelligt de forskjellige Mennesker banker paa en Dør? Jeg forsikrer Dem, at dette er helt individuelt. Enkelte banker famlende og usikkert, andre stærkere; nogle banker med to Fingerknoker samtidig og frembringer derved en delt Lyd; atter andre banker med Pegefingeren, medens nogle banker med Langfingeren eller Ringfingeren. Der er en hel Skole ved disse Lyder og jeg har vænnet mit Øre til at skjelne dem ud fra hinanden. {{sp|D|e}} for Eksempel banker med to korte, ganske energiske Stød med Deres Langfinger. Jeg lagde Mærke til det allerede da jeg havde den Ære at modtage<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> n32x8qpd7uis0xnbxsk7oc3fvxeepwx 104 134108 314981 314941 2026-03-30T13:58:05Z Øystein Tvede 3938 314981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem i Anledning Sagen med Bomanns Motorbaad. Jeg indrømmer, at jeg da blev beseiret. Men De maa dog forstaa, at naar jeg engang har havt et farligt Sammenstød med en Mand, saa tar jeg mig dobbelt iagt, naar jeg næste Gang færdes i denne Mands Nærhed. Jeg har tænkt paa Dem hele Tiden og regnet med, at De tiltrods for min brilliante Forklædning og min helt gjennemførte falske Optræden idetheletaget dog alligevel skulde komme mig paa Sporet. Og da jeg imorges hørte de to energiske Bankninger paa min Dør, tænkte jeg: Aha. Der har vi Manden. Ganske rigtig. Da De kom ind, kjendte jeg ogsaa Deres Stemme. Af Deres Forbløffelse i et givet Øieblik blev jeg overbevist om, at De ikke til da havde Anelse om, hvem jeg egentlig var. De troede nok, at der bag den gamle skikkelige Kortograf Valen skjulte sig en fordækt Person, men De ante virkelig ikke, at denne Person kunne være Thomas Byer, Deres gamle Bekjendt, som helt siden Affæren med Baron D.'s Motorbaad har kløet i Fingrene efter et Sammenstød med Dem. Har jeg ret? Politimanden nikkede. — Meget vel, denne Samtale er virkelig en Underholdning for mig. Nu da De er i min Magt og aldrig mere kommer til at blande Dem i mine Affærer — (Detektiven spærrede Øinene op) — har jeg ingen Interesse længer af at skjule noget for Dem. De har antagelig opdaget Sammenhængen med de mystiske Ringninger. Godt, ja, det har jeg forstaaet. Men De opdagede Sammenhængen altfor sent, ellers vilde De naturligvis ikke ha ladet mig slippe afsted med det dyrebare Staalskrin. — Jeg har været et Fæ, mumlede Politimanden. — Sig ikke det, svarede Byer forbindtlig smilende. Dette Tricks med de elektriske Ringeapparater er virkelig noget, jeg selv har fundet paa i den senere Tid. Det findes ikke i den kriminalistiske Verdensliteratur, saa De kan ikke bebreide Dem nogen Mangel paa Kundskabssøgen i saa Henseende. Men det er et fint lidet Tricks, et Kolombusæg. Naar jeg husker, hvordan De stod fortabt over Gaaden i den Døde Mands Værelse, medens jeg — nu, ja, da maa jeg delvis indrømme Berettigelsen af Deres Selvkarakteristik. De har utvilsomt været et Fæ, Herr Detektiv. Detektiven bukkede og Thomas Byer fortsatte sin Enetale i den overlegne, sarkastiske Verdens mandstone, som han saa ypperlig mestrede. — Jeg haaber, sagde han, — dennegang noget alvorligere — jeg haaber, at De ikke tar Feil med Hensyn til den danske Agents Død. Herr Binderup var sterkt apopleptisk anlagt, og det var med Beklagelse, jeg lagde Mærke til dette, da jeg indledede min Aktion med ham og hans Juveler. Der skulde en ganske liden Bevægelse, en pludselig Forskrækkelse til for at tilføie hans Død. At mine uskyldige Arrangements, som kun var rettet mod hans Gods, ikke mod hans Liv, blev Aarsag til og fremkaldte en saadan Forskrækkelse, kan dog umuligt nogen lægge mig tillast. Forbryderen tog sit dobbeltkapslede Gulduhr op af Lommen. — Jeg ser, at Tiden for min Afreise nærmer sig, sagde han, jeg har derfor ikke Anledning til at tilføie ret meget. Kun maa jeg gi Dem min Kompliment for den Postbudforklædningen. Den holdt paa at føre mig bag Lyset, men saa lagde jeg mærke til, at Postbudet havde ganske elegante Støvler og De maa dog indrømme, at et Postbud i Kristiania som gaar milevidt om Dagen for en maanedlig Gage af et hundrede Kroner ikke kan have Raad til at holde andet end solid, stærkt Skotøi. Det var som sagt de fine Støvlerne, som vakte min Mistanke, men jeg var alligevel lidt usikker, indtil jeg fik bragt paa det Rene, at De aldeles ikke afleverede et eneste Brev, skjønt De var inde i en mængde Portrum og Butikker. De holdt en Brevbunke i Haanden, som Postbud pleier. Øverst i denne Brevbunke laa en rød Konvolut — og denne røde Konvolut laa bestandig øverst. Indrøm, at det var uforsigtig af Dem, den skimted jeg lang Vei i det stærke Sollys. Hvad den Komedie angaar, som De opførte med Deres Kollega i Butikken heroverfor og som jeg uden ringeste Spænding fulgte fra et af mine Vinduer, saa maa jeg bekjende, at den forekom mig styg og uværdig for en smart Politimand. Den søger kun sin Undsk}ddning deri, at De troede jeg ikke havde Mistanke til Dem. Men en Forklædning og en forklædt Optræden skal lægges an med den Forestilling for Øie, at ethvert Menneske, som man møder, ser med Mistænksomhed paa en. De kan ha lært meget af min Optræden som gamle Kortograf Valen, men desværre for Dem faar De ikke Anledning til at benytte denne Lærdom..<noinclude><references/></noinclude> s6z9798w5ek9il7gndqbz5xdkakjes4 314982 314981 2026-03-30T13:58:24Z Øystein Tvede 3938 314982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dem i Anledning Sagen med Bomanns Motorbaad. Jeg indrømmer, at jeg da blev beseiret. Men De maa dog forstaa, at naar jeg engang har havt et farligt Sammenstød med en Mand, saa tar jeg mig dobbelt iagt, naar jeg næste Gang færdes i denne Mands Nærhed. Jeg har tænkt paa Dem hele Tiden og regnet med, at De tiltrods for min brilliante Forklædning og min helt gjennemførte falske Optræden idetheletaget dog alligevel skulde komme mig paa Sporet. Og da jeg imorges hørte de to energiske Bankninger paa min Dør, tænkte jeg: Aha. Der har vi Manden. Ganske rigtig. Da De kom ind, kjendte jeg ogsaa Deres Stemme. Af Deres Forbløffelse i et givet Øieblik blev jeg overbevist om, at De ikke til da havde Anelse om, hvem jeg egentlig var. De troede nok, at der bag den gamle skikkelige Kortograf Valen skjulte sig en fordækt Person, men De ante virkelig ikke, at denne Person kunne være Thomas Byer, Deres gamle Bekjendt, som helt siden Affæren med Baron D.'s Motorbaad har kløet i Fingrene efter et Sammenstød med Dem. Har jeg ret? Politimanden nikkede. — Meget vel, denne Samtale er virkelig en Underholdning for mig. Nu da De er i min Magt og aldrig mere kommer til at blande Dem i mine Affærer — (Detektiven spærrede Øinene op) — har jeg ingen Interesse længer af at skjule noget for Dem. De har antagelig opdaget Sammenhængen med de mystiske Ringninger. Godt, ja, det har jeg forstaaet. Men De opdagede Sammenhængen altfor sent, ellers vilde De naturligvis ikke ha ladet mig slippe afsted med det dyrebare Staalskrin. — Jeg har været et Fæ, mumlede Politimanden. — Sig ikke det, svarede Byer forbindtlig smilende. Dette Tricks med de elektriske Ringeapparater er virkelig noget, jeg selv har fundet paa i den senere Tid. Det findes ikke i den kriminalistiske Verdensliteratur, saa De kan ikke bebreide Dem nogen Mangel paa Kundskabssøgen i saa Henseende. Men det er et fint lidet Tricks, et Kolombusæg. Naar jeg husker, hvordan De stod fortabt over Gaaden i den Døde Mands Værelse, medens jeg — nu, ja, da maa jeg delvis indrømme Berettigelsen af Deres Selvkarakteristik. De har utvilsomt været et Fæ, Herr Detektiv. Detektiven bukkede og Thomas Byer fortsatte sin Enetale i den overlegne, sarkastiske Verdens mandstone, som han saa ypperlig mestrede. — Jeg haaber, sagde han, — dennegang noget alvorligere — jeg haaber, at De ikke tar Feil med Hensyn til den danske Agents Død. Herr Binderup var sterkt apopleptisk anlagt, og det var med Beklagelse, jeg lagde Mærke til dette, da jeg indledede min Aktion med ham og hans Juveler. Der skulde en ganske liden Bevægelse, en pludselig Forskrækkelse til for at tilføie hans Død. At mine uskyldige Arrangements, som kun var rettet mod hans Gods, ikke mod hans Liv, blev Aarsag til og fremkaldte en saadan Forskrækkelse, kan dog umuligt nogen lægge mig tillast. Forbryderen tog sit dobbeltkapslede Gulduhr op af Lommen. — Jeg ser, at Tiden for min Afreise nærmer sig, sagde han, jeg har derfor ikke Anledning til at tilføie ret meget. Kun maa jeg gi Dem min Kompliment for den Postbudforklædningen. Den holdt paa at føre mig bag Lyset, men saa lagde jeg mærke til, at Postbudet havde ganske elegante Støvler og De maa dog indrømme, at et Postbud i Kristiania som gaar milevidt om Dagen for en maanedlig Gage af et hundrede Kroner ikke kan have Raad til at holde andet end solid, stærkt Skotøi. Det var som sagt de fine Støvlerne, som vakte min Mistanke, men jeg var alligevel lidt usikker, indtil jeg fik bragt paa det Rene, at De aldeles ikke afleverede et eneste Brev, skjønt De var inde i en mængde Portrum og Butikker. De holdt en Brevbunke i Haanden, som Postbud pleier. Øverst i denne Brevbunke laa en rød Konvolut — og denne røde Konvolut laa bestandig øverst. Indrøm, at det var uforsigtig af Dem, den skimted jeg lang Vei i det stærke Sollys. Hvad den Komedie angaar, som De opførte med Deres Kollega i Butikken heroverfor og som jeg uden ringeste Spænding fulgte fra et af mine Vinduer, saa maa jeg bekjende, at den forekom mig styg og uværdig for en smart Politimand. Den søger kun sin Undsk}ddning deri, at De troede jeg ikke havde Mistanke til Dem. Men en Forklædning og en forklædt Optræden skal lægges an med den Forestilling for Øie, at ethvert Menneske, som man møder, ser med Mistænksomhed paa en. De kan ha lært meget af min Optræden som gamle Kortograf Valen, men desværre for Dem faar De ikke Anledning til at benytte denne Lærdom.<noinclude><references/></noinclude> 6duzd6zq47nsn1vbtzo2md1yu02y3az 104 134109 314983 314937 2026-03-30T13:59:03Z Øystein Tvede 3938 314983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvorfor ikke, spurgte Detektiven. — Fordi jeg endnu har nogle smaa Forretninger at afgjøre her i Kristiania, efterat jeg har sendt Juveler til mit Hovedkvarter. — Og hvad følger deraf? — Deraf følger naturligvis, at jeg ikke ønsker yderligere Indblanding fra Deres Side. — Nuvel? — Og at jeg altsaa maa dræbe Dem. Thomas Ryer sagde dette ligesaa roligt, som han havde sagt en hvilkensomhelst dagligdags Sætning. — Agter De at skyde mig? spurgte Detektiven. — Hvor kan De tro det? En saadan usedvanlig Larm som et Revolverskud gjør altfor megen Opmærksomhed i vor kjære Hovedstad. — Saa vil De muligens kvæle mig. — Heller ikke det. Jeg finder noget udelikat ved Kvælning, som ikke tiltaler mine Nerver. Thomas Ryer skraaede over Gulvet, aabnede en Dør tilhøire og raabte: — Marinette! Sandposen! Øieblikkelig for det gjennem Detektivens Hjerne, hvad dette betød. Sandposen var Thomas Ryers frygtelige Vaaben. Politimanden sprang mod Vinduet for at raabe om Hjælp, men han blev indhentet af Ryer, som kastede ham omkuld paa Gulvet. Gribb slog sit Hoved mod en af de skarpe Kuffertkanter, saa han i nogle Minutter var bedøvet. Da han igjen vaagnede kjendte han, at ogsaa hans Ben var fastsurret, saa han ikke kunde røre dem. Kjeltringen havde stukket en Knebl i hans Mund. Detektiven var nu ganske hjælpeløs, men han var aandsnærværende nok til ikke at lade sig mærke ved, at han var kommet til Bevidsthed. Gjennem de halvtlukkede Øienlaag kunde han se, at der var kommet en Tredieperson ind i Værelset. Det var den sortklædte, udenlandske Kvinde, hende som Thomas Ryer havde raabt paa og kaldt for Marinette. Damen var ikke længer helt ung, men endnu ganske pen. Hun talte med Ryer i en hviskende Tone. De benyttede sig af det franske Sprog. De holdt paa at rumstere med kufferterne. Af deres Samtale forstod Detektiven, at de kunde komme ud af Huset ad en tredie Vei, som hverken han eller hans Kollega Harald Brede kjendte. Hvis han altsaa ikke fik sendt denne et Signal, saa vilde baade Thomas Ryer og hans Ledsagerske undkomme med det stjaalne Gods. Men hvorledes kunde han faa sendt et Signal i denne hjælpeløse Stilling; han kunde knapt røre en Finger. Kneblen, som sad i hans Mund, smertede ham ogsaa meget. Ah, han spidsede Øren. De talte om en Motorbaad og Ryer nævnte flere gange Navnet Moss. Nu forstod Detektiven, hvordan de havde tænkt at undslippe fra Kristiania. De vilde reise til Moss med en Motorbaad og derfra drage med Toget videre. Thomas Ryer pakkede Juvelerne ud af det sorte Skrin og fordelte dem i forskjellige Haand vædsker. Det var hans Mening at lade Skrinet være tilbage for at lette en Flugt. I Samtalens Løb sagde Marinette, idet hun pegte paa Detektiven: — Tal ikke saa høit. Han kunde høre. — Lad ham blot høre, svarede Ryer, det gjør intet. — Vi staar os paa, at han er stille. — Han skal bli {{sp|tau|s}}. Knut Gribb gyste uvilkaarlig. Han vidste, hvilken Mand han var i Hænderne paa, og han ventede sig ingen Skaansel. Marinette drev paa: — Kniven, Kniven, raabte hun. — Nei, ingen Kniv, svarede Ryer, intet Blod, jeg har bedre Midler. Da det nette Forbryderpar var færdig med Ordningen af Sagerne og Kufferternes Pakning, bøiede Ryer sig over Detektiven og sagde: — Saa min Ven, nu kommer Turen til dig. Politimanden laa som før hen uden at forandre en Mine. Ryer følte paa hans Bryst. — Hans Hjerte slaar endnu, sagde han med en stille, uhyggelig Latter, men det vil ikke vare længe. Kom her og hjælp mig, bad han Marinette. De tog ham en i hver Skulder og slæbte ham ud af Værelset over Entreen og ind i Kjøkkenet. Han ynkede sig svagt, som Bevidstløse pleier, naar det blir tilføiet dem Smerte.<noinclude><references/></noinclude> 7fwu776nrl9cmwpq2k3cbfdf9536mg2 314984 314983 2026-03-30T13:59:52Z Øystein Tvede 3938 314984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvorfor ikke, spurgte Detektiven. — Fordi jeg endnu har nogle smaa Forretninger at afgjøre her i Kristiania, efterat jeg har sendt Juveler til mit Hovedkvarter. — Og hvad følger deraf? — Deraf følger naturligvis, at jeg ikke ønsker yderligere Indblanding fra Deres Side. — Nuvel? — Og at jeg altsaa maa dræbe Dem. Thomas Ryer sagde dette ligesaa roligt, som han havde sagt en hvilkensomhelst dagligdags Sætning. — Agter De at skyde mig? spurgte Detektiven. — Hvor kan De tro det? En saadan usedvanlig Larm som et Revolverskud gjør altfor megen Opmærksomhed i vor kjære Hovedstad. — Saa vil De muligens kvæle mig. — Heller ikke det. Jeg finder noget udelikat ved Kvælning, som ikke tiltaler mine Nerver. Thomas Ryer skraaede over Gulvet, aabnede en Dør tilhøire og raabte: — Marinette! Sandposen! Øieblikkelig for det gjennem Detektivens Hjerne, hvad dette betød. Sandposen var Thomas Ryers frygtelige Vaaben. Politimanden sprang mod Vinduet for at raabe om Hjælp, men han blev indhentet af Ryer, som kastede ham omkuld paa Gulvet. Gribb slog sit Hoved mod en af de skarpe Kuffertkanter, saa han i nogle Minutter var bedøvet. Da han igjen vaagnede kjendte han, at ogsaa hans Ben var fastsurret, saa han ikke kunde røre dem. Kjeltringen havde stukket en Knebl i hans Mund. Detektiven var nu ganske hjælpeløs, men han var aandsnærværende nok til ikke at lade sig mærke ved, at han var kommet til Bevidsthed. Gjennem de halvtlukkede Øienlaag kunde han se, at der var kommet en Tredieperson ind i Værelset. Det var den sortklædte, udenlandske Kvinde, hende som Thomas Ryer havde raabt paa og kaldt for Marinette. Damen var ikke længer helt ung, men endnu ganske pen. Hun talte med Ryer i en hviskende Tone. De benyttede sig af det franske Sprog. De holdt paa at rumstere med kufferterne. Af deres Samtale forstod Detektiven, at de kunde komme ud af Huset ad en tredie Vei, som hverken han eller hans Kollega Harald Brede kjendte. Hvis han altsaa ikke fik sendt denne et Signal, saa vilde baade Thomas Ryer og hans Ledsagerske undkomme med det stjaalne Gods. Men hvorledes kunde han faa sendt et Signal i denne hjælpeløse Stilling; han kunde knapt røre en Finger. Kneblen, som sad i hans Mund, smertede ham ogsaa meget. Ah, han spidsede Øren. De talte om en Motorbaad og Ryer nævnte flere gange Navnet Moss. Nu forstod Detektiven, hvordan de havde tænkt at undslippe fra Kristiania. De vilde reise til Moss med en Motorbaad og derfra drage med Toget videre. Thomas Ryer pakkede Juvelerne ud af det sorte Skrin og fordelte dem i forskjellige Haandvædsker. Det var hans Mening at lade Skrinet være tilbage for at lette en Flugt. I Samtalens Løb sagde Marinette, idet hun pegte paa Detektiven: — Tal ikke saa høit. Han kunde høre. — Lad ham blot høre, svarede Ryer, det gjør intet. — Vi staar os paa, at han er stille. — Han skal bli {{sp|tau|s}}. Knut Gribb gyste uvilkaarlig. Han vidste, hvilken Mand han var i Hænderne paa, og han ventede sig ingen Skaansel. Marinette drev paa: — Kniven, Kniven, raabte hun. — Nei, ingen Kniv, svarede Ryer, intet Blod, jeg har bedre Midler. Da det nette Forbryderpar var færdig med Ordningen af Sagerne og Kufferternes Pakning, bøiede Ryer sig over Detektiven og sagde: — Saa min Ven, nu kommer Turen til dig. Politimanden laa som før hen uden at forandre en Mine. Ryer følte paa hans Bryst. — Hans Hjerte slaar endnu, sagde han med en stille, uhyggelig Latter, men det vil ikke vare længe. Kom her og hjælp mig, bad han Marinette. De tog ham en i hver Skulder og slæbte ham ud af Værelset over Entreen og ind i Kjøkkenet. Han ynkede sig svagt, som Bevidstløse pleier, naar det blir tilføiet dem Smerte.<noinclude><references/></noinclude> 1ez0n72eofda9xi3mn8yk9uulvbszda 104 134110 314985 314940 2026-03-30T14:02:49Z Øystein Tvede 3938 314985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ryer sagde noget paa italiensk og Marinette aabnede Døren til Badeværelset. De slæbte den hjælpeløse Politimand derind og lagde ham op i Badekarret. En forfærdelig Tanke jagede gjennem Detektivens Hjerne: — Vilde de virkelig drukne ham her i dette Kar, som en Hund? Han slog nu Øinene op og vred paa sig; — en magtesløs Bevægelse, som kun mødte en Haanlatter fra Thomas Ryer. Detektiven gjorde Tegn til, at han vilde tale, men Slynglen rystede paa Hovedet og Marinette stod i den aabne Dør og raabte utaalmodigt: — Hurtigt, hurtigt! — Ryer vinkede til Detektiven og sagde: — Vi har talt vort sidste Ord sammen, kjære Ven. Forinden Slynglen forlod Badeværelset, undersøgte han høit og lavt om der skulde være nogen Aabning og da han ingen saadan fandt nikkede han tilfreds. Han gjorde intet Tegn til at sætte paa Vandkranen. Skulde han virkelig ha til Hensigt at skaane ham alligevel. Det sidste Detektiven saa af Thomas Ryer, var hans djævelske Smil, idet han forlod det lille Badeværelse og lukkede Døren efter sig. Lidt efter hørte Detektiven, at der blev puslet med Nøglehullet og en pibende Lyd naaede hans Øren. Han forstod ikke i Øieblikket, hvor denne Lyd kunde skrive sig fra. Saa hørte han, at forskjellige Døre blev aabnet og lukket igjen og derpaa blev alt stille. Knut Gribb, som havde staaet overfor Døden mange Gange, var heller ikke dennegang ræd. Men han maatte indrømme ved sig selv, at aldrig nogensinde havde han været i en saa haabløs Stilling som nu; — hvis det da var Thomas Ryers oprigtige Hensigt at rydde ham afveien. Og kunde han tvile derpaa? Imidlertid; — det ene Minut gik efter det andet uden at noget hændte. Detektiven begyndte at fatte Haab. Kunde det være muligt? — Efter den tidligere Samtale han havde hørt mellem Thomas Ryer og hans Hjælperske, maatte Forbryderparret nu have forladt Huset. Formodentlig var deres Flugt lykkedes, ellers maatte jo Harald Brede have gjort Anskrig. Knut Gribb skjælvede ved Tanken paa, at han ikke var længere fra sin Ven og Kollega, end at muligens et kraftigt Raab, et Skrig kunde naa ham. Men han kunde ikke skrige, han kunde ikke engang hviske, saalænge han havde den forbandede Knebl i Munden. Han forsøgte at skille sig af med den, men det lykkedes ikke. Men hvorfor hændte der ikke noget, hvorfor ialverden hændte der ikke noget? Var det Meningen, at han skulde ligge her til Harald Brede langt om længe fattede Mistanke og kom for at undersøge Leiligheden? Det kunde umuligt være Tilfældet? Hvorfor havde ikke den ondskabsfulde Forbryder skruet paa Vandkranen og sluppet Vandet løs. Han kunde jo have druknet ham som en Kat. Og hvad var det for en Lyd han hørte, denne pipende Lyd, som stadig blev stærkere. Det lod til at den kom fra Døren, fra Nøglehullet. Den hørtes som en liden Hunds ynkelige Pistren — Politimanden blev opmærksom. Han snusede ud i Luften, aandede . . . Hvad var det for en mærkelig Stank som lidt efter lidt fyldte hans Næsevinger? Den tiltog i Styrke, blev næsten kvælende — Jo, nu med ett forstod han det. Sammenhængen gik op for ham pludseligt og tydeligt; hans Hjerte var nær ved at stanse og en isnende kold Sved brød ud paa hans Pande. Han forstod, at han kun havde nogle faa Minutter igjen at leve i og at Døden var ham sikker, hvis ikke noget uforudseet, et Under, et Mirakel hændte. Han kjendte denne Stank. Det var en egen Slags eksplossiv Gas, som blev pumpet ind i Baderummet gjennem Nøglehullet. Han havde selv eksperimenteret med Gasen i sit eget Laboratorium. Han vidste, at naar den samledes i en dertil særlig indrettet Beholder, saa var den omtrent ufarlig. Men blev den opsamlet et andet Sted, for Exempel i et Værelse, vilde der ubønhørlig indtræde en Explosion, naar Gasen havde naaet en vis Tæthed. Den er selvexploderende. Forbryderens Plan var ligesaa simpel som genial. I det Øieblik han indskibede sig i sin Motorbaad vidste han, at Explosionen maatte komme. I et Nu vilde hele Leiligheden staa i lys Lue og<noinclude><references/></noinclude> ezqwlwdw1jdz43g36mlt7txjogmyemh 104 134111 314986 314947 2026-03-30T14:04:32Z Øystein Tvede 3938 314986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Varmen ved Hjælp af Gasen udbrede sig med forfærdelig Voldsomhed. Hverken af Detektiven ligesaalidt som af Forbryderens Kufferter, det sorte Skrin eller andre efterladte Sager vilde der være Spor tilbage. Alt dette stod klart for Knut Gribb i samme Øieblik Lugten af den forfærdelige Gas sved i hans Næse. Han beregnede febrilsk, hvor lang Tid han havde tilbage. — Ti Minutter, ni Minutter, maaske ikke en gang mere end otte Minutter. — {{sp|Ott|e}} Minutter! Var der da ingen Udvei, var der da ingen Mulighed for Frelse? Kunde ikke Mennesket ved Hjælp af sit Snille hjælpe sig ud af en saadan Situation? Var al Redning udelukket. Otte Minutter! — Du store Gud, tænkte Gribb, hvilken Afslutning paa et Liv. Han kunde høre sit Uhr tikke og talte Sekunderne. De fløi saa hurtig, saa hurtigt! Fem, seks, syv, ti . . . Tyve, en og tyve, to og tyve . . . Femti Seksti . . . Syv Minutter! — Kunde han bare skrige, tænkte han, kunde han brøle om Hjælp. Og nu sad kanske Harald Brede dernede og ventede paa ham, rolig som sedvanlig med sin Cigaret i Munden; og her laa han og stirrede mod Døden og Evigheden, som med hvert Sekundslag rykkede ham nærmere og nærmere. Hans Kollega maatte sidde lige under ham, men det var i første Etage — og han var i tredie — Han tænkte: — Tag det med Ro, gamle Gut. Alt Haab er ude. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Signalerne.'''}} Pludselig faldt Detektivens Øine paa Vandkranen. Fra Vandkranen gled de over til Vandrøret, som gik fra Gulvet til Taget, tvers gjennem Badekarret, hvor han just laa i sin fuldstændig hjælpeløse Stilling. En Tanke faldt ham lynsnart ind: Hvis Harald Brede fremdeles sad nede i Portnerstuen og ventede, kunde han maaske meddele sig til ham gjennem dette Rør. Han vidste, at det ogsaa gik gjennem Portnerstuen, som laa lodret under Badeværelserne. Vandrøret kunde være en Slags Telefon; han vidste hvor let Lyden forplantede sig i saadanne Rør. Men hvordan skulde det lykkes ham at faa vakt den anden Detektivs Opmærksomhed? Han fik en Idé. En Stribe af Haab lyste for ham, men han maatte handle hurtig, for Gasen blev tættere og tættere og han havde allerede vanskeligt for at aande. Kunde han blot føre Hænderne med Haandjernene hen til Vandrøret; Han forsøgte, men det lykkedes ikke. Først da han havde benyttet næsten et Minut til at skubbe sig frem i en anden og beleiligere Stilling, kunde han berøre Vandkranen med Jernene. Imidlertid nærmede Katastrofen sig. Det begyndte at synge for hans Øren og han kjendte, hvordan en Tyngde lagde sig om hans Hoved. Han slog haardt mod Kranen, først tre korte Slag, derefter to lange. Som gammel Politimand kjendte han godt dette Signal. Han havde hørt det saa tit paa sin Vandring omkring i Strafanstalterne. Det var den Maade, hvorpaa Fangerne søgte at meddele sig til hinanden: Ved Bankninger i Væggene. De tre korte og de to lange Slag betød noget saadant som: — Hallo, Kamerat! Er du vaagen? Harald Brede maatte ogsaa kjende dette Signal. Mon han ikke spidsede Øren ved at høre det komme ned til sig gjennem Vandrøret? Gribb lyttede i Dødsspænding; men der kom intet Svar paa Signalet. Saa bankede han igjen. I hans opspilede Fantasi syntes Lyden at ha faaet Stemme. Larmen i Vandrøret forekom ham som et Skrig: — Hallo, Kamerat! Hallo, Kamerat! Han lyttede igjen. Nu — Nu hørte han noget. Der lød en Skraben i Røret, det kom som en fjern Susen langt borte fra — To Slag. To hurtige, haarde Slag klang op til ham. Det var Tegnet. Det var „Ja“et i Fængselsfangernes Signalsystem. Det var Harald Brede som svarede. En vældig Glæde gjennemstrømmede Politimanden. Han havde en Følelse af, at han plud-<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 1l0vuosvjz12mchqrtq3g91pl2snzqa 104 134113 314987 314953 2026-03-30T14:06:34Z Øystein Tvede 3938 314987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>halv Times tid, hvis ikke det kjendte Signal var kommet ned til ham gjennem Vandrøret. Portneren blev sendt afgaarde efter en Vogn og i Mellemtiden studerede de to Opdagere Togruterne. De konstaterede, at Thomas Ryers Motorbaad godt kunde være i Moss saa betids, at han kunde naa det sydgaaende Hurtigtog, som gik fra Kristiania Klokken 11,10. Havde Ryer en særlig hurtig Baad vilde han endog være i Moss flere Timer før Toget. Detektiverne blev hurtig enige om at drage til Moss, kun vidste de rigtig ikke, om det var fornuftigt at tage did med Ekstratog snarest muligt, at vente til det almindelige Passagertog 5,5 eller vente helt til Nathurtigtoget 11,10. Det sidste Alternativ var de straks tilbøielig til at forkaste, men ventet med at tage nærmere Bestemmelse, indtil de havde aflagt et Besøg ved Bryggerne. I dette Øieblik kjørte Vognen op udenfor. Det faldt ikke Harald Brede ind at spørge sin Ven, om han heller ikke vilde hvile sig endnu en Times Tid ovenpaa den gjennemgaaede forfærdelige Krise. Men det faldt heller ikke Gribb selv ind et Øieblik at tænke paa noget saadant. Han lænede sig lidt tilbage i Vognsædet, det var ham foreløbig Hvile nok. Forinden de kjørte nedover til Bryggerne, satte de igang et lidet Bedrageri. Det var ganske vist et Bedrageri og som saadant i og for sig utilladeligt, men de nærede alligevel ingen Betænkeligheder ved at sætte det i Scene. Her gjaldt det jo store og vigtige Ting. Bedrageriet bestod deri, at de sendte Portneren paa Telegrafstationen med to Telegrammer, begge undertegnet med et kjendt Pressebureaus Navn. Telegrammerne var adresseret til Moss to Aviser og lød saaledes: ::„Brand udbrød i Eftermiddag Klokken halv fire i den store Forretnings- og Leiegaard Pilestrædet (her kom Numret). Ilden bredte sig fra en Leilighed i tredie Etage ogsaa til fjerde Etage. Adskillig Skade anrettedes, før Brandvæsenet blev Herre over liden. Varmens Fremtrængen havde fra først af en ren eksplossiv Karakter. Der siges at være mystiske Omstændigheder tilstede angaaende Ildens Opstaaen.“ Dette Telegram blev altsaa indrykket i Moss-Aviserne, som kom ud Klokken 7. Telegrammet vilde naturligvis bli læst af Thomas Ryer, tilgavns bekræfte hans Formodning om, at han endelig var færdig med Knut Gribb og gjøre ham tryg. Netop dette var Detektivernes Hensigt med dette Telegram. De kjørte ned til Bryggerne og fik fat i Havnevæsenets Patruljebaad, som meddelte at en stor Motorbaad var gaaet ud Fjorden hen ved firetiden. Den gik med en Fart, som gjorde det sandsynlig, at den vilde være i Moss allerede i Løbet af fire Timer. Det maatte ha været Thomas Ryers Motorbaad. Detektiverne kjørte lige til Jernbanestationen og bestilte Ekstratog opsat hurtigst muligt. De behøvede ikke mere end et Lokomotiv og en Brækvogn. Da var Klokken halv fem. Klokken fem kunde de reise — fem Minutter før det almindelige Passagertog; — men de vilde være i Moss henved en Time tidligere end dette. De kunde komme tidsnok til at modtage Thomas Ryer paa Bryggen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. KAPITEL. {{--}} '''Hvorfor det ringte — Gaaden løses.'''}} I Ventetiden før Ekstratoget blev færdigt, undersøgte Detektiverne gjennem Telefonen paa de forskjellige Steder nedover Fjorden. Næsten overalt havde man lagt Mærke til en stor Motorbaad, som gik udover i ganske stærk Fart. Formodentlig var det en Baad som Ryer havde stjaalet. Fra Historien med Baron D.<ref>Se første Bind: „Et Mennesketyveri".</ref> vidste de at Ryer kunde behandle Motorbaade med Mesterskab. Detektiverne gik opom Politistationen for at klæde sig om. Det gik ikke an at komme i Arbeidsklæder til og vore Læsere vil erindre, at baade Gribb og Harald Brede var klædt i almindelige Arbeidsklæder. De forsynede sig videre med de nødvendige Arrestordrer, eftersaa sine Revolvere og gik deretter sammen ned paa Østbanestationen, hvor det lille Ekstratog ventede dem.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> rc3xw79cv1mz6tzwxv0p3iuq7igjhho 315403 314987 2026-03-31T01:33:20Z Øystein Tvede 3938 315403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>halv Times tid, hvis ikke det kjendte Signal var kommet ned til ham gjennem Vandrøret. Portneren blev sendt afgaarde efter en Vogn og i Mellemtiden studerede de to Opdagere Togruterne. De konstaterede, at Thomas Ryers Motorbaad godt kunde være i Moss saa betids, at han kunde naa det sydgaaende Hurtigtog, som gik fra Kristiania Klokken 11,{{liten|10}}. Havde Ryer en særlig hurtig Baad vilde han endog være i Moss flere Timer før Toget. Detektiverne blev hurtig enige om at drage til Moss, kun vidste de rigtig ikke, om det var fornuftigt at tage did med Ekstratog snarest muligt, at vente til det almindelige Passagertog 5,{{liten|5}} eller vente helt til Nathurtigtoget 11,{{liten|10}}. Det sidste Alternativ var de straks tilbøielig til at forkaste, men ventet med at tage nærmere Bestemmelse, indtil de havde aflagt et Besøg ved Bryggerne. I dette Øieblik kjørte Vognen op udenfor. Det faldt ikke Harald Brede ind at spørge sin Ven, om han heller ikke vilde hvile sig endnu en Times Tid ovenpaa den gjennemgaaede forfærdelige Krise. Men det faldt heller ikke Gribb selv ind et Øieblik at tænke paa noget saadant. Han lænede sig lidt tilbage i Vognsædet, det var ham foreløbig Hvile nok. Forinden de kjørte nedover til Bryggerne, satte de igang et lidet Bedrageri. Det var ganske vist et Bedrageri og som saadant i og for sig utilladeligt, men de nærede alligevel ingen Betænkeligheder ved at sætte det i Scene. Her gjaldt det jo store og vigtige Ting. Bedrageriet bestod deri, at de sendte Portneren paa Telegrafstationen med to Telegrammer, begge undertegnet med et kjendt Pressebureaus Navn. Telegrammerne var adresseret til Moss to Aviser og lød saaledes: ::„Brand udbrød i Eftermiddag Klokken halv fire i den store Forretnings- og Leiegaard Pilestrædet (her kom Numret). Ilden bredte sig fra en Leilighed i tredie Etage ogsaa til fjerde Etage. Adskillig Skade anrettedes, før Brandvæsenet blev Herre over liden. Varmens Fremtrængen havde fra først af en ren eksplossiv Karakter. Der siges at være mystiske Omstændigheder tilstede angaaende Ildens Opstaaen.“ Dette Telegram blev altsaa indrykket i Moss-Aviserne, som kom ud Klokken 7. Telegrammet vilde naturligvis bli læst af Thomas Ryer, tilgavns bekræfte hans Formodning om, at han endelig var færdig med Knut Gribb og gjøre ham tryg. Netop dette var Detektivernes Hensigt med dette Telegram. De kjørte ned til Bryggerne og fik fat i Havnevæsenets Patruljebaad, som meddelte at en stor Motorbaad var gaaet ud Fjorden hen ved firetiden. Den gik med en Fart, som gjorde det sandsynlig, at den vilde være i Moss allerede i Løbet af fire Timer. Det maatte ha været Thomas Ryers Motorbaad. Detektiverne kjørte lige til Jernbanestationen og bestilte Ekstratog opsat hurtigst muligt. De behøvede ikke mere end et Lokomotiv og en Brækvogn. Da var Klokken halv fem. Klokken fem kunde de reise — fem Minutter før det almindelige Passagertog; — men de vilde være i Moss henved en Time tidligere end dette. De kunde komme tidsnok til at modtage Thomas Ryer paa Bryggen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. KAPITEL. {{--}} '''Hvorfor det ringte — Gaaden løses.'''}} I Ventetiden før Ekstratoget blev færdigt, undersøgte Detektiverne gjennem Telefonen paa de forskjellige Steder nedover Fjorden. Næsten overalt havde man lagt Mærke til en stor Motorbaad, som gik udover i ganske stærk Fart. Formodentlig var det en Baad som Ryer havde stjaalet. Fra Historien med Baron D.<ref>Se første Bind: „Et Mennesketyveri".</ref> vidste de at Ryer kunde behandle Motorbaade med Mesterskab. Detektiverne gik opom Politistationen for at klæde sig om. Det gik ikke an at komme i Arbeidsklæder til og vore Læsere vil erindre, at baade Gribb og Harald Brede var klædt i almindelige Arbeidsklæder. De forsynede sig videre med de nødvendige Arrestordrer, eftersaa sine Revolvere og gik deretter sammen ned paa Østbanestationen, hvor det lille Ekstratog ventede dem.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> gt7c4r7qs6p2nirhvwlsp7p3zvtgoj3 104 134117 314988 314950 2026-03-30T14:08:52Z Øystein Tvede 3938 314988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Et af de mægtige Hurtigtogslokomotiver var koblet for. De to Politimænd tog Plads inde i Brækvognen og Gribb gav Signal til Lokomotivføreren om, at han kunde gaa. Toget peb og susede ud af Stationen. Saasnart det havde tilbagelagt Stigningen ind til Ljan rullede det med vanvittig Fart sydover paa Smaalenslinjen. Det vældige Lokomotiv formelig slugte Skinnerne og Smaastationerne dansede forbi som Telegrafstolper. De to Politimænd diskutterede ivrig om Affæren. Harald Brede havde hørt om den og var særlig forbauset over de mystiske Ringninger fra det mennesketomme Værelse. Han havde selv været nede paa „Hotel Europa“ en Stund og beseet sig, men kunde ikke løse Gaaden, endskjønt han havde grublet længe paa den. Knut Gribb tog Ridset af „Hotel Europa“s anden Etage<ref>Se side 6.</ref> frem, lagde det for Brede, som besaa det med Interesse og sagde: — Jeg indrømmer, at jeg selv i Begyndelsen var i Vildrede med Hensyn til disse Ringninger. De stod for mig som fuldstændig gaadefulde, men nu, da jeg ser Grunden, er det hele jo en latterlig ligefrem Sag. Harald Brede rystede paa Hovedet. — Ja, jeg forstaar fremdeles ikke det allerringeste, sagde han, for det første, hvordan kan det ringe fra et mennesketomt Værelse og dernæst, hvis det er Thomas Ryer, som har sat det iscene — i hvilken Hensigt har han da gjort det? — Thomas Ryers Nærvær i Kristiania har været dikteret af vigtige private Grunde, svarede Knut Gribb, jeg tør smigre mig med, at Hensynet til min Ringhed ogsaa har været bestemmende. Ryer som er en meget hævngjerrig Mand, har følt sig ærgret over Nederlaget i Affæren Baron D. og har villet hilse paa mig. Nu svæver han i den lykkelige Vildfarelse, at {{sp|de|n}} Del af hans Opgave ialfald er lykkedes fuldstændig. Men dernæst har Ryer ogsaa utvilsomt lidt af Pengemangel. Han har villet knuse mig og samtidig skaffe sig Penge, ved et Kup saa snildt planlagt og dristig udført, at det søger sin Mage i Kriminalhistorien. Sandsynligvis har han, forinden sin Afreise til Kristiania truffet den virkelige Kartograf Valen i Kjøbenhavn. Han har indledet et Bekjendtskab med ham, studeret hans Adfærd, hans Arbeide og Arbeidsmetode. Han har sandsynligvis spillet den for Videnskaben interesserede Mæcen og har forstukket Valen med et Laan eller en Gave, saa denne kunde studere videre i Udlandet. Jeg tænker mig, at han paa den Maade har faaet ham afsted til Rom, hvor altsaa den virkelige Kartograf Valen nu svæver lyksalig omkring i de mange Museumsskatte. Dernæst har han maskeret sig fuldstændig som han, tilvendt sig nogle af hans Bøger og Værker, optraadt med hans Vaner og Adfærd og hurtig spillet sig ind i den Rolle, at han var den gamle Kartograf. Ryer vidste nemlig meget godt, at hans Nærvær i Kristiania alene kunde muliggjøres forudsat, at han omgav sin Person med den yderste Grad af Hemmelighedsfuldhed, at han anlagde en fuldstændig uigjennemskuelig Maske. Og som Maske betragtet maa jeg medgi, at denne Kartografmaske var fortræffelig. Ryer indskrænkede sig ikke alene til at optræde som Kartograf Valen ved enkelte Leiligheder; — han spilte den fuldstændig, om jeg saa maa sige Dag som Nat. Han studerede paa Universitetsbiblioteket, udlaante sjeldne videnskabelige Værker, som han sikkerlig ikke skjønte det Pluk af og fortsatte „Studierne“ hjemme paa sit Hotelværelse. Hans Leilighed i Hansteens Gade fra det tidligere Ophold i Kristiania var vistnok ribbet for Kunstgjenstande og andet af Værdi, men han havde formodentlig meget andet skjult der, som han vilde redde. Men for ikke at risikere at bli opdaget anlagde han ved Besøget i sin gamle Leilighed en anden Maske end Kartografmasken. Han optraadte som Sjøofficer. Som saadan var det, at Du tilfeldigvis stødte paa ham, kjære Ven. Og nu forstaar Du ogsaa, hvorfor denne Sjøofficer saa pludselig forsvandt. Sjøofficeren forvandledes nemlig paany til Videnskabsmanden Valen. Jeg kommer nu tilbage til Ryers paatagelige Pengeforlegenhed. Han vilde med ægte Forbryderhensynsløshed og Dristighed slaa tre Fluer i et Smæk,<noinclude><references/></noinclude> tkc00vkxs1qhu0ktblmp7157nfwztia 104 134118 314989 314951 2026-03-30T14:11:42Z Øystein Tvede 3938 314989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Først og fremst vilde han ha Adgang til sin gamle Leilighed for at udrette, hvad jeg endnu ikke ved og som forsaavidt kan være ligegyldig for denne Sag. Dernæst vilde han knække mig og dernæst vilde han knibe en Sum Penge. Gjennem sine Forbindelser i Kjøbenhavn — alt dette er Slutninger, som jeg tror vil vise sig at være rigtige — havde han faaet rede paa, at den danske Agent i Guldsmedartikler for Firmaet Westring & Co., Charles Binderup, agtede Kristiania et Besøg i Forretningsanliggender. Han fik yderligere vide, at Binderup pleiede at tage ind paa „Hotel Europa“ under sine Kristianiabesøg. Altsaa tog ogsaa han ind paa „Hotel Europa". Her lagde han Planen til det store Tyveri — og nu kommer vi snart til de mystiske, gaadefulde og dog saa naturlige Ringninger. Den uheldige Omstændighed indtræfter, at Juveleragentens Ankomst blir forsinket. Jeg kan nu tænke mig, at Ryer er kommet i en pludselig Pengeforlegenhed — for Exempel for en hundrede Kroner eller saa, — at han med andre Ord var fuldstændig blottet for Penge. Hvad faldt da naturligere for denne samvittighedsløse Slyngel end at foranstalte en liden Generalprøve paa det store Kup — at stjæle fra en af de allerede der boende Gjæster paa Hotellet. Her vil jeg bede Dig kaste et Blik paa Ridset over „Hotel Europa“ anden Etage, kjære Kollega. Du ser, at Korridoren løber i en Firkant. Naar det ringede fra et af Værelserne pleiede Etagens Tjener, som næsten til Stadighed opholdt sig i Portierlogen, at gaa fremover i den Arm af Korridoren som ligger til høire for Portierlogen. Det faldt næsten af sig selv, at han ikke gik den anden Vei. Portierlogen ligger lige ved Udgangsdøren. Udgangen stænges af en Staalgrind, som kun kan aabnes indenfra. Saalænge Portieren sidder i sin Loge, vil ingen ubemærket kunne forlade Hotellet. Om Aftenen den 13de Oktober var Indehaveren af Værelse Nr. 8, Modehandlerinden Frøken {{sp|Schytt|e}} i Theatret. Dette vidste Thomas Ryer. Kanske han ogsaa kjendte til, at hun opholdt sig i Kristiania og gjorde Indkjøb med sin anstundende Forlovelse for Øie. Sligt spørges jo saa ofte paa et Hotel. Iallefald vidste han, at der var noget af Værdi i hendes Værelse. Henved elleve-Tiden gik han ind paa hendes Værelse og stjal Haandvæsken. Det var det første Tyveri. Men nu kunde han jo risikere, at der saasnart Tyveriet opdagedes blev foretaget en Husundersøgelse. Han kunde paa ingen Maade gjemme Haandvæsken i Hotellet. Han maatte udenfor Hotellet med den. Men han kunde ikke komme forbi Natportieren, som sad i sin Loge og vogtede paa hver en som gik ud. Han maatte ved en eller anden snedig List bevirke, at Natportieren fjernede sig om ikke mere end i to Minutter fra Portierlogen, saa Udgangsdøren blev fri. Han havde lagt Mærke til, at Tjeneren bestandig gik i den venstre Korridor, naar der blev ringet. Udfra dette lagde han sin Plan. Du vil bemærke ved et Blik paa Ridset, kjære Kollega, at Værelse Nr. 8 befinder sig omtrent midt i Korridor-Firkanten. Altsaa: Saasnart Ryer var kommet i Besiddelse af Haandvæsken, trykkede han paa den elektriske Knap i Nr. 8, smuttede ud af Værelset med Væsken i Haanden og gik ind i Korridorarmen til høire — altsaa modsat af den Tjeneren gik. Nu beregnede han, at Tjeneren, saasnart denne saa at Værelset var tomt, vilde løbe tilbage til Portierlogen og faa Portieren med sig paa en nærmere Undersøgelse. Han regnede dog feil, forsaavidt som Tjeneren rolig vendte tilbage til Portierlogen i den Tro, at det hele var en Feiltagelse. Men Ryer {{sp|maatt|e}} ud af Hotellet med Haandvæsken og han var ikke den Mand, som lod sig afskrække af et lidet Uheld. Han gik tilbage til Værelse Nr. 8 og ringte paany, hvorefter han indtog sin forrige afventende Stilling i den høire Korridorarm. Nu hændte akkurat, hvad han havde beregnet. Da Tjeneren atter fandt Værelset tomt og ilede tilbage til Portierlogen fulgte Portieren med for at se, hvad der var paafærde. Portierlogen blev tom, Udgangsdøren fri og Ryer kunde smutte ud med Væsken i Haanden. Da han saa, hvor let dette gik, besluttede han at gjøre det samme overfor den danske Juveleragent. Først bestjal han ham for Cigaretetuierne i den Tro, at Pakken indeholdt værdifuldere Sager. Aftenen efter skjulte han sig i Agentens Værelse. Formodentlig tænkte han, at Agenten havde de værdifulde Sager med sig ude i Byen og vilde vente til han kom hjem. Da var det hans Agt at overfalde ham med sit specielle Vaaben, Sandposen og saa røve ham. Han har formodentlig skjult sig bag Gardinerne. Idet Hr. Binderup var ifærd med at klæde sig af, har han sprunget frem og ved det uventede Syn af en Fremmed i sit Værelse, er den apopleptisk anlagte Danske blit rammet af Hjerteslag og er straks afgaaet ved Døden. Dette kom naturligvis endel hovedkuls paa Ryer, men genial som han er, forstod han straks at benytte sig af Dødsfaldet til at sætte yderligere Skræk i Hotelpersonalet.<noinclude><references/></noinclude> mqysrjvuszm8w2i2y1pctrb9n1rcgmi 314995 314989 2026-03-30T14:33:52Z Øystein Tvede 3938 314995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Først og fremst vilde han ha Adgang til sin gamle Leilighed for at udrette, hvad jeg endnu ikke ved og som forsaavidt kan være ligegyldig for denne Sag. Dernæst vilde han knække mig og dernæst vilde han knibe en Sum Penge. Gjennem sine Forbindelser i Kjøbenhavn — alt dette er Slutninger, som jeg tror vil vise sig at være rigtige — havde han faaet rede paa, at den danske Agent i Guldsmedartikler for Firmaet Westring & Co., Charles Binderup, agtede Kristiania et Besøg i Forretningsanliggender. Han fik yderligere vide, at Binderup pleiede at tage ind paa „Hotel Europa“ under sine Kristianiabesøg. Altsaa tog ogsaa han ind paa „Hotel Europa“. Her lagde han Planen til det store Tyveri — og nu kommer vi snart til de mystiske, gaadefulde og dog saa naturlige Ringninger. Den uheldige Omstændighed indtræfter, at Juveleragentens Ankomst blir forsinket. Jeg kan nu tænke mig, at Ryer er kommet i en pludselig Pengeforlegenhed — for Exempel for en hundrede Kroner eller saa, — at han med andre Ord var fuldstændig blottet for Penge. Hvad faldt da naturligere for denne samvittighedsløse Slyngel end at foranstalte en liden Generalprøve paa det store Kup — at stjæle fra en af de allerede der boende Gjæster paa Hotellet. Her vil jeg bede Dig kaste et Blik paa Ridset over „Hotel Europa“ anden Etage, kjære Kollega. Du ser, at Korridoren løber i en Firkant. Naar det ringede fra et af Værelserne pleiede Etagens Tjener, som næsten til Stadighed opholdt sig i Portierlogen, at gaa fremover i den Arm af Korridoren som ligger til høire for Portierlogen. Det faldt næsten af sig selv, at han ikke gik den anden Vei. Portierlogen ligger lige ved Udgangsdøren. Udgangen stænges af en Staalgrind, som kun kan aabnes indenfra. Saalænge Portieren sidder i sin Loge, vil ingen ubemærket kunne forlade Hotellet. Om Aftenen den 13de Oktober var Indehaveren af Værelse Nr. 8, Modehandlerinden Frøken {{sp|Schytt|e}} i Theatret. Dette vidste Thomas Ryer. Kanske han ogsaa kjendte til, at hun opholdt sig i Kristiania og gjorde Indkjøb med sin anstundende Forlovelse for Øie. Sligt spørges jo saa ofte paa et Hotel. Iallefald vidste han, at der var noget af Værdi i hendes Værelse. Henved elleve-Tiden gik han ind paa hendes Værelse og stjal Haandvæsken. Det var det første Tyveri. Men nu kunde han jo risikere, at der saasnart Tyveriet opdagedes blev foretaget en Husundersøgelse. Han kunde paa ingen Maade gjemme Haandvæsken i Hotellet. Han maatte udenfor Hotellet med den. Men han kunde ikke komme forbi Natportieren, som sad i sin Loge og vogtede paa hver en som gik ud. Han maatte ved en eller anden snedig List bevirke, at Natportieren fjernede sig om ikke mere end i to Minutter fra Portierlogen, saa Udgangsdøren blev fri. Han havde lagt Mærke til, at Tjeneren bestandig gik i den venstre Korridor, naar der blev ringet. Udfra dette lagde han sin Plan. Du vil bemærke ved et Blik paa Ridset, kjære Kollega, at Værelse Nr. 8 befinder sig omtrent midt i Korridor-Firkanten. Altsaa: Saasnart Ryer var kommet i Besiddelse af Haandvæsken, trykkede han paa den elektriske Knap i Nr. 8, smuttede ud af Værelset med Væsken i Haanden og gik ind i Korridorarmen til høire — altsaa modsat af den Tjeneren gik. Nu beregnede han, at Tjeneren, saasnart denne saa at Værelset var tomt, vilde løbe tilbage til Portierlogen og faa Portieren med sig paa en nærmere Undersøgelse. Han regnede dog feil, forsaavidt som Tjeneren rolig vendte tilbage til Portierlogen i den Tro, at det hele var en Feiltagelse. Men Ryer {{sp|maatt|e}} ud af Hotellet med Haandvæsken og han var ikke den Mand, som lod sig afskrække af et lidet Uheld. Han gik tilbage til Værelse Nr. 8 og ringte paany, hvorefter han indtog sin forrige afventende Stilling i den høire Korridorarm. Nu hændte akkurat, hvad han havde beregnet. Da Tjeneren atter fandt Værelset tomt og ilede tilbage til Portierlogen fulgte Portieren med for at se, hvad der var paafærde. Portierlogen blev tom, Udgangsdøren fri og Ryer kunde smutte ud med Væsken i Haanden. Da han saa, hvor let dette gik, besluttede han at gjøre det samme overfor den danske Juveleragent. Først bestjal han ham for Cigaretetuierne i den Tro, at Pakken indeholdt værdifuldere Sager. Aftenen efter skjulte han sig i Agentens Værelse. Formodentlig tænkte han, at Agenten havde de værdifulde Sager med sig ude i Byen og vilde vente til han kom hjem. Da var det hans Agt at overfalde ham med sit specielle Vaaben, Sandposen og saa røve ham. Han har formodentlig skjult sig bag Gardinerne. Idet Hr. Binderup var ifærd med at klæde sig af, har han sprunget frem og ved det uventede Syn af en Fremmed i sit Værelse, er den apopleptisk anlagte Danske blit rammet af Hjerteslag og er straks afgaaet ved Døden. Dette kom naturligvis endel hovedkuls paa Ryer, men genial som han er, forstod han straks at benytte sig af Dødsfaldet til at sætte yderligere Skræk i Hotelpersonalet.<noinclude><references/></noinclude> oosdhh7c9sivp7yese5fo05dpacvzez 104 134120 315000 2026-03-30T14:49:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|405}}</noinclude>adskiller sig nemlig derved fra andre Præscriptions{{shy}}terminer, der beregnes fra den Paagjældendes {{sperret|Kundskab}} om Forurettelsen, at den ikke levner ham nogen bestemt Tid til sit Tarvs Varetagelse, idet denne bliver afhængig af, hvormeget der er igjen af Stævningstiden til næste Retsdag, hvorfor Bestemmelsen strengere forstaaet undertiden, især naar Sagen henhører under en Kjøbstadsjurisdiction, vilde nøde den Fornærmede til at handle saa godt som i Blinde. Lovbogens {{NL|1—14—1}} (nu bortfalden ved Criminallovens Cap. 7 {{§|13}}), med hvilken den foreliggende 22de Artikel baade i Indhold og Form er beslægtet, maatte ogsaa anvendes med nogen større Lempe, end dens Ord ligefrem tilsagde. Da Injuriesager nu i Almindelighed først maae behandles ved Forligelsescommissionen, forinden Thingsvidner kunne tilstævnes, saa vil „det første Thing,“ hvortil Vidnerne kunne indvarsles, derved indfalde noget senere- Hiin Bemærkning om Graden af Hurtighed i det første Skridt har da egentlig sin Anvendelse paa Indklagen til Forligelsescommissionen. Naar Forligsprøven betimeligen er anstillet, skulle efter Ordene i L. {{NL|1—13—22}} Vidnerne indstævnes til første Thing, hvortil Varsel kan gives, uden at det er nok, at {{sperret|Domssagen}} er paastævnt med denne Hurtighed. At Lovens Ord her ogsaa udtrykke dens Mening, kan saa meget mindre betvivles, som Artikelen ikke vilde faae nogen selvstændig Betydning ved Siden af L. {{NL|1—14—1}}, saafremt det, der krævedes, var Hurtighed i {{sperret|Domssagens}} Paastævning. Der er imidlertid megen Grund til at antage, at heri er gjort Forandring ved Forligelseslovens {{§|48}}, der alene nævner {{sperret|Domssagens}} betimelige Forfølgelse som Middel til Præscriptions Standsning („Enhver Rettighed, som det er nødvendigt inden en vis Tid at {{sperret|paatale}}, holdes i Kraft, naar den inden saadan Tids Udløb beviisligen er paaklaget, dog at Sagen, dersom Forlig »ikke opnaaes, {{sperret|gjøres anhængig}} til første eller andet Thing“ o. s. v.). For denne Mening tale følgende Grunde: {{antikva|a)}} Da Lovgivningen, i Anledning af det tidligere ukjendte Forligelsesvæsen, har fundet det fornødent nærmere at angive og bestemme, naar og hvilke processuelle Skridt der maa foretages til Standsning af Præscription, vilde det være en uforklarlig Mangel paa Fuldstændighed, om den havde forbigaaet {{sperret|Vidnesager}}, uagtet foregaaende Forligsmægling er anseet ikke mindre nødvendig for disse ({{§|34}}) end for Domssager. Men denne Mangel bortfalder, naar Forligelseslovens {{§|48}} ansees gjældende for begge. {{antikva|b)}} Da det første Skridt, der maa foretages for at forebygge Præscription af Vidneførselen, nemlig Indkaldelse til Forligelsescommissionen, i sit Indhold ene og udelukkende vedkommer {{sperret|Domssagen}}, eftersom<noinclude> <references/></noinclude> cxmi7gzvltzbaqq84hhdjo52ilrm2n6 104 134121 315001 2026-03-30T14:49:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|406}}</noinclude>{{sperret|Vidnerne}} ikke engang underrettes om Forligsmæglingen, saa er det ikke uden Rimelighed, at den tilbørlige Paaskyndelse af Domssagen ogsaa paa dens følgende Trin opretholder Adgangen til Vidneførsel. {{antikva|c)}} Af hvilken Mening man end er angaaende dette Spørgsmaal, er det dog vist, at Reglerne om Betimeligheden af de Handlinger, der sigte til Vidneførsel i Injuriesager, for en Deel maae søges i Forligelseslovens {{§|48}}. Ingen vil bestride, at den, der paa en af de sidste Dage i Aaret bliver vidende om Injurien og strax paaklager den til Forligelsescommissionen, vedligeholder sin Ret til at føre Vidner efter Aarets Udløb, naar han forøvrigt gjør fornøden Fortgang; og den positive Grund til denne Sætning ligger i Forligelsesl. {{§|48}}, efter hvilken den blotte {{sperret|Paaklage}} til Forligelsescommissionen inden Præscriptionstidens Forløb faaer samme Virkning, som forhen et den Paagjældende {{sperret|forkyndt}} Stævnemaal. Men man synes snarere at blive mere end mindre conseqvent, naar man overfører Forligelseslovens {{§|48}} i dens {{sperret|Heelhed}}, paa de Tilfælde, der henhøre under L. {{NL|1—13—23}}, og ikke kun for en {{sperret|Deel}} deraf gjør Anvendelse. Den Bemærkning, at Forligelsesloven ved at overføre Tidsterminerne fra Vidnesagen til Domssagen vilde have betaget L. {{NL|1—13—22}} og 23 deres Betydning ved Siden af L. {{NL|1—14—1}}, siger practisk talt Intet, da Forskriften i det sidstnævnte Lovsted forlængst var sat ud af Betragtning ved Domstolene. Men afgiver den anførte 48de § Regelen ogsaa for Afbrydelse af {{sperret|Vidneførselens}} Præscription, er det til at forebygge Virkningerne af Lovens {{NL|1—13—22}} og 23 tilstrækkeligt, at {{sperret|Injuriesøgsmaalet}} anlægges ved første eller andet Thing efter den i betimelig Tid foretagne Forligsmægling, idet herved holdes Adgang aaben til at føre Vidnerne, naar dette efter Sagens Gang bliver nødvendigt, hvilket beroer paa den Maade, hvorpaa den Indstævnte tager til Gjenmæle. Hvad der især anbefaler denne Mening, er (naar man ikke tillægger en maadelig Tidsforlængelse altfor megen Indflydelse paa Vidnernes Erindring) dens Naturlighed og Overeensstemmelse med vor Rettergangsmaade. Efter Ordene i L. {{NL|1—13—22}} skulde den Fornærmede derimod være nødt til at begynde sin Sag med Vidneførsel paa en Tid, da han endnu ikke vidste, om den Indstævnte fragik sine Ord, gav dem en anden Mening eller søgte sin Befrielse deri, at Ytringerne ikke indeholdt andet; end hvad der var sandt. Med alt dette er det tilraadeligt for Enhver, der vil paatale mundtlige Injurier, at anvende den i L. {{NL|1—13—22}} foreskrevne hurtige Fremgangsmaade paa {{sperret|Vidneførselen}}, og derfor at tilstævne Vidnerne til {{sperret|første}} Thing, hvortil lovligt Varsel kan gives efter Sagens Henviisning fra Forligelsescommissionen, saasom det med megen Styrke kan siges, at<noinclude> <references/></noinclude> jlmwd6mqaxqu0qr3w8g3bdknmt2vnod 104 134122 315002 2026-03-30T14:49:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|407}}</noinclude>der skal et bestemt Lovbud til for at overflytte Terminer, der ere skrevne for Vidneførseler, paa Domssager. Deri ville imidlertid alle være enige, at naar Thingsvidnesagen betimeligen er {{sperret|tilstævnt}}, forspildes ikke Adgangen til Vidnernes Førelse derved, at det paa Grund af Vidnernes Udeblivelse med eller uden Forfald eller ved forhalende Indsigelser fra den Indstævntes Side først kommer til {{sperret|Afhørelse}} paa en Tid, der ligger udenfor de i L. {{NL|1—13—22}} og 23 nævnte Terminer. Thi i dette Tilfælde har Vidnecitanten neppe engang Lovstedernes Bogstav mod sig („Hvo Vidne vil føre“ — „Efter Aars Forløb maa ingen Vidne {{sperret|føres}}),“ og om saa var, vilde det være tilstrækkeligt at paaberaabe sig vor Rets almindelige Grundsætninger om Præscription. Det er allerede forhen (Side 401) bemærket, at hverken den 22de eller 23de Artikel antages at gjælde om Vidneførseler i Sager, der forfølges ved {{sperret|offentlig Action}}. Er Forfølgelsen vel {{sperret|privat}}, men dog ikke {{sperret|frivillig}}, hvilket navnligen gjælder om ærekrænkende Beskyldninger, som offentlige Betjente ere forpligtede til at fralægge sig, saa ansees vel den 22de Artikel at være uanvendelig paa Grund af Udtrykkene: „Hvo Vidne vil føre,“ hvorimod man vilde savne Grund til at udelukke den i den 23de Artikel bestemte Aarspræscription med Hensyn til disse Tilfælde (jfr. Retst. 1858 S. 565). Men Spørgsmaalet vil ikke let opstaae, da de Lovbestemmelser, der gjøre det til Pligt for visse Personer at fralægge sig ærekrænkende Sigtelser, indskrænke sig til den Betingelse, at Beskyldningen er fremkommen {{sperret|paa Tryk}}. Og er Fornærmelsen fremsat paa denne Maade, vil der sjelden være nogen Grund til at afhøre Vidner om, hvad de af Fornærmerens {{sperret|Mund}} hørt have, hvorom der alene handles i disse Lovsteder. Fremkommer der ingen Indsigelse fra den mødende Modpart, kan Vidneførselen foregaae ogsaa efter de i L. {{NL|1—13—22}} og 23 bestemte Terminer, da der ingen Grund er til at antage, at Vidnerne selv skulde kunne modsætte sig Afhørelsen. Noget andet er det, at de paa Grund af det mellemliggende Tidsrums Længde maaske ikke længere ere istand til at forklare sig med Bestemthed. Frdn. 5 Marts 1734 {{§|3}} forbyder efter Aar og Dag at føre Vidner om et {{sperret|mundtligt Ægteskabsløfte}}, i hvilket Lovsted Nogle have villet finde endnu en Grund for den almindelige Mening, at L. {{NL|1—13—23}} alene angaaer {{sperret|fornærmelige}} Ord, siden det vilde have været overflødigt i Forordningen særskilt at forbyde Vidneførsel om mundtlige Ægteskabsløfter, naar Lovbogen var saaledes at forstaae, at det Samme gjaldt om mundtlige Overeenskomster i Almindelighed. Andre have der- imod sluttet omvendt, idet de ville have dette Lovsted betragtet som en simpel Anvendelse af L. {{NL|1—13—23}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nb2tivrkm3u8wbdklx7vy7w56etvdjv 104 134123 315003 2026-03-30T14:49:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|408}}</noinclude><section begin="100" /> Sluttelig bemærkes i denne Forbindelse, at Vidner ved et mundtligt Testament efter L. 31 Juli 1854 {{§|53}} ikke kunne føres senere end et Aar efter Testators Død og ikke, medmindre der er truffen Foranstaltning dertil inden sex Uger efter, at Villieserklæringen er bleven Arvingen bekjendt, naar den ikke af Vidnerne paa Stedet er optegnet. <section end="100" /> <section begin="101" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|101}}.}} {{liten blokk|Hvad der udfordres til et fuldt Vidnebeviis.}} {{midtstilt/e}} Herom haves Regelen i Lovbogens {{NL|1—13—1}}: „Vidne er ei mindre end to Personer, overeensstemmende og udi een Ting.“ For at de enkelte Vidneudsagn skulle kunne sammenregnes til et fuldt Beviis, udfordres efter dette Lovsted en virkelig {{sperret|Eenhed}} og ikke blot Eensartethed i Beviisgjenstanden („een Ting“). Naar altsaa to eller flere Vidner forklare hver ved sin Leilighed at have seet den Tiltalte ulovligen jage i anden Mands Skov, fiske i hans Vand eller foretage en anden lovstridig Handling, saa er der for hver særskilt Beviisgjenstand kun eet Vidne, hvorfor ingen Sammenlægning kan finde Sted. Vidner, der forklare sig om Handlinger, der i Indhold og Virkninger ere lige, men i Udførelsen adskilte, kaldes enkelte eller {{sperret|Sankevidner}}. Da Vidnesbyrdet fra den {{sperret|moralske}} Side, har samme Vægt, hvad enten det slutter sig til forskjellige eensartede eller til det samme Factum, idet der skal en ikke mindre moralsk Slethed til at vidne falsk under den ene end under den anden Form, saa kan det siges, at Grunden til, at Sankevidner ikke danne fuldt Beviis, ligger deri, at der ei haves den samme Adgang til at {{sperret|controllere}} det ene Vidne med det andet. Thi naar Personer, der have sammensvoret sig, vidne om det samme Factum, vil det muligens lykkes Dommeren at blotte dem ved at bringe dem i Strid med hinanden angaaende Omstændigheder, der ikke have været betænkte ved deres forbryderske Aftale, hvilket derimod vil falde vanskeligere, naar hvert Vidne ytrer sig om en særskilt Begivenhed. Denne Bemærkning kan have sin Rigtighed naar man kun ikke udstrækker den for vidt, og omvendt slutter, at Vidnerne {{sperret|aldrig}} kunne sammenlægges, medmindre deres Iagttagelser ere skete under saadanne Omstændigheder, at der bliver Anledning til at anstille denne indbyrdes Prøve, det vil omtrent sige, medmindre Iagttagelserne ere {{sperret|samtidige}}. Thi naar det der skal bevises, ikke er en forbigaaende Handling eller Begivenhed, men et varigere Forhold eller en {{sperret|fortsat Tilstand}}, maa Vidnernes Udsagn sammenlægges, uagtet der intet Fælledsskab finder Sted i deres Erfaringer og Iagttagelser. Saaledes udfordres der til Beviis for, at tvende Personer <section end="101" /><noinclude> <references/></noinclude> h4vt6krqffhf5vqrp4jf6cvhvk14kqa 104 134124 315004 2026-03-30T14:49:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|409}}</noinclude>have levet sammen som Ægtefolk (Crl. Cap. 18 {{§|22}}) ikke, at begge Vidner gjøre Rede for identiske og samtidigen opfattede Omstændigheder, hvorimod det er nok, at Vidnerne hver for sig have gjort Erfaringer, skikkede til at bevise Concubinats{{shy}}forholdet. Ligesaalidt kan der kræves en virkelig Eenhed i Erfaring, naar Vidnebevisets Gjenstand er at godtgjøre et {{sperret|Familieforhold}}, saasom i en Odelssag at den, der optræder som Løsningsmand, nedstammer fra en ældre Søster end den nærværende Besidder. Paa samme Maade forholder det sig med Beviis for {{sperret|Hævds}}- og {{sperret|Eiendoms{{shy}}besiddelse}}. Tvistes der ikke om Besiddelsens Virkelighed men om dens Varighed, er det imidlertid ikke nok, at det {{sperret|ene}} Vidnes Erfaringer gaae saa langt tilbage som fornødent for at stifte Rettigheden, hvorimod hertil udfordres tvendes. Kan det altsaa ikke paastaaes, at Loven ved Ordene: „udi samme Ting“ kræver Eenhed i Erfaring, maa det være tilstrækkeligt, at Vidnesbyrdene kunne henføres til samme {{sperret|Beviis{{shy}}gjenstand}}. Det er derfor ikke blot den gavnligste, men synes ogsaa at være den rigtigste og almindeligst befulgte Mening, at Ægtheden af Underskrivten paa et Document er beviist, naar tvende Vidner erklære at have hørt Udstederen vedkjende sig det, skjønt hver til sin Tid, og at det overhovedet ved Retsforhold, der stiftes ved Villieserklæringer, ikke udkræves, at Vidnerne ved samme Leilighed skulle have hørt den Paagjældende erkjende sin Forpligtelse. Paa Betragtninger af denne Art er der i den senere Tid lagt den Vægt, at endog virkelige Sankevidner ere antagne til Dannelse af fuldt Beviis ved Forseelser, der opløse sig i flere Ytringer af et og samme lovstridigt Hang, saasom ved Utugtshandlinger og ulovligt Brændeviinssalg, see Høiesteretsdomme af 9 Marts 1852, Retst. S. 286 og 11 Octbr. 1856, Retst. S. 718. De foregaaende Forklaringer have til Hensigt at tydeliggjøre, hvad der efter L. {{NL|1—13—1}} skal forstaaes ved Udtrykket „een Ting.“ En anden Vending tager Undersøgelsen, naar begge Vidnerne vel forklare sig om samme Ting eller samme Factum, men det, som derom udsiges, ikke er det samme, hvorved det dog af sig selv forstaaes, at her alene tales om Uovereensstemmelsen mellem saadanne Vidnesbyrd, der uagtet nogen indbyrdes Forskjellighed dog gaae i samme Retning og i det mindste i visse Dele bestyrke hinanden, da det vilde være paa sit urette Sted under Behandlingen af Spørgsmaalet om, hvorvidt flere Vidnesbyrd kunne sammenregnes til fuldt Beviis, at omhandle den egentlige Vidnecollision, under hvilken Vidnesbyrdene staae i et nedbrydende Forhold til hinanden. Med Hensyn til de Afgjørelsesgrunde, som her komme i Betragtning, maa der skjelnes mellem, om Uovereensstemmelsen mellem Vidnerne an-<noinclude> <references/></noinclude> 10dcfwci6mrd7fvraln1mg4ivy7wqzm 104 134125 315005 2026-03-30T14:50:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|410}}</noinclude>gaaer Omstændigheder, der i og for sig ere {{sperret|ligegyldige}} for det Øiemed, i hvilket Vidnerne føres, eller om den vedrører saadanne Puncter, {{sperret|hvorpaa Sagen beroer}}. Under den første Forudsætning falde Vidnesbyrdene sammen i de Dele, hvorom Vidnecitanten har at føre Beviset, saasom angaaende Contractens Indhold, de fornærmelige Ords Lydende o. desl. Her haves altsaa tvende Vidner for een Ting, og vil man ikke destomindre angribe deres Udsagn som uafgjørende, maa det være paa den afledede Grund, at deres Uovereensstemmelse i Henseende til een eller flere Biomstændigheder skulde være et Kjendetegn paa, at deres Udsagn {{sperret|i det Hele}} var grundet paa en {{sperret|usikker Erfaring}} eller Erindring og derfor heller ikke fortjente Tiltro i de hovedsagelige Puncter, hvori de ere enige. Hvorvidt en saadan Indvending bør tillægges Indflydelse til at svække Vidnesbyrdenes Vægt, beroer deels paa, om den Biomstændighed, i Henseende til hvilken Vidnesbyrdene ere forskjellige, var mere eller mindre skikket til at tiltrække sig Opmærksomheden ved Siden af de øvrige Gjenstande for Vidnernes Iagttagelse, deels paa den Maade, hvorpaa hver af Vidnerne enkeltviis derom har ytret sig, deels paa den Grad af Omstændelighed, hvormed den under Vidneførselen har været gjort til Gjenstand for Undersøgelse. Saaledes vil det lettere betragtes som en Unøiagtighed, der ikke skader Vidnesbyrdet, naar det ene Vidne forklarer, at Handlingen foregik om Formiddagen, det andet at den foregik om Eftermiddagen, end naar Uovereensstemmelsen angaaer Dagslys og kunstig Belysning. Ligeledes maa man med Hensyn til uvæsentlige Omstændigheder være mindre tilbøielig til at lægge Vægt paa Udsagnenes Forskjellighed, naar denne bestaaer deri, at det ene Vidne kun veed at udtale sig mindre fuldstændigt end det andet, uden positivt at udsige noget Modsat. Det er noget som ideligen skeer, at det ene Vidne erklærer ikke at erindre eller at have bemærket Noget, hvorom det andet giver Forklaring, uden at der herpaa kan grundes nogen Indvending mod, at de forenede Vidnesbyrd tages forfulde, saafremt dette Punct i den Forbindelse, hvori det forekom, ikke var saa særdeles egnet til at fæste sig i Erindringen, at der opstaaer Grund til Mistillid, naar herfor ikke kan gjøres Rede. Endelig ville uvæsentlige Uovereensstemmelser, der ikke have været gjorte til Gjenstand for nærmere Undersøgelse under Vidneførselen, ofte være at forklare som hidrørende fra en Uopmærksomhed under Forklaringen, der vilde have ladet sig berigtige, om dertil havde været givet Vidnet Anledning. Fra et andet Synspunct bliver Vidnernes Mangel paa Overeensstemmelse at bedømme, naar denne angaaer de Sider af Factum, hvorpaa Domspaastanden skal begrundes, saasom naar begge Vidner vel udsige, at den Indstævnte har brugt fornærmelige Ord mod Citanten, men<noinclude> <references/></noinclude> 9n5aw61ng6y7nihhrtb4831alf6vod1 104 134126 315006 2026-03-30T14:50:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|411}}</noinclude>kun det ene veed at forklare, hvorledes disse lød, eller naar det ene siger, at Skjældsordet var „Tyv,“ det andet, at det var „Bedrager.“ Her vil der efter Omstændighederne maaskee ikke være Grund til at betvivle Vidnernes {{sperret|Troværdighed}}, forsaavidt som de forklare, at der er faldet fornærmelige Ord. Men da der ikke haves tvende Vidner for, hvilke disse Ord ere, eller hvori Fornærmelsen har bestaaet, saa er der ikke ført et fuldt Beviis efter L. {{NL|1—13—1}}. Lader imidlertid Beviisgjenstanden sig {{sperret|opløse i flere Dele}}, hvoraf hver enkelt for sig udgjør et juridisk Heelt, saasom naar Injurianten ved samme Leilighed har gjort sig skyldig i flere fornærmelige Ytringer, vil Samstemmighed mellem Vidnerne i Henseende til den ene Deel kunne give fuldt Beviis for denne, uagtet de øvrige Poster bortfalde paa Grund af Mangel paa Samstemmighed i Vidnesbyrdene. Ja man maa endog gaae et Skridt videre og ansee Mangelen helbredelig, selv om den angaaer en {{sperret|uadskillelig}} Deel af det eneste Factum, som ved Vidner skal oplyses, naar det Punct, i Henseende til hvilket der hersker Differents mellem Vidnerne, kun indtager en underordnet Plads i Rækken af de Omstændigheder, der danne det egentlige Grundfactum, om hvilket der forudsættes at være Samstemmighed, idet dette Punct da antages at forholde sig paa den Maade, der er fordeelagtigst for den Part, mod hvem Vidnerne føres. Naar saaledes Vidnerne ere eenstemmige i, baade at et Kjøb har fundet Sted og i dettes Vilkaar forøvrigt, men der hersker Uovereensstemmelse med Hensyn til Betalingstiden, saa vil efter Omstændighederne Citantens Paastand være at ansee som beviist, dog saaledes, at Betalingen fastsættes efter det for ham ugunstigste Vidneudsagn. Heraf tør man dog ikke slutte, at man overhoved naar Vidneudsagnene forholde sig til hinanden som det Mere til det Mindre, kan ansee Beviset ført for det Mindre, da dette vilde lede til en Tilsidesættelse af Budet i L. {{NL|1—13—1}}. Forøvrigt er det ufornødent at gjentage, at da endog en Uovereensstemmelse mellem Vidnerne angaaende Puncter, der for den givne Sag ere uvæsentlige, kan begrunde den Slutning, at Vidnerne heller ikke i deres øvrige samstemmige Forklaring staae til Troende, saa vil der saameget lettere være Anledning til en saadan Bedømmelse, naar Forskjelligheden viser sig i saadanne Sider ved Factum, hvorpaa Citanten vil bygge sin Domspaastand. Hidtil er det forudsat, at der kun haves tvende Vidner. Er der tre eller flere Vidner, mellem hvis Udsagn der ikke i alle Puncter er Overeensstemmelse, vil Bedømmelsen i Almindelighed herved snarere lettes end vanskeliggjøres. Thi under den Forudsætning, hvorom her alene handles, at alle Vidner i det Hovedsagelige forklare sig i samme Retning, vil der som oftest ikke fremstille sig nogen Betænkelighed mod at<noinclude> <references/></noinclude> iejj8rt68wc3vbr01tpsi0fnqtwgfif 104 134127 315007 2026-03-30T14:50:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|412}}</noinclude>lade de flere samstemmige Vidner gjøre Udslaget i det Punct, hvori et enkelt er noget afvigende. Ved Siden af den almindelige Regel i L. {{NL|1—13—1}}, at {{sperret|tvende}} samstemmige Vidner danne fuldt Beviis, fordredes der i Christian den femtes {{sperret|Søret}} ofte et større Antal, naar Skipperen vilde føre Beviis ved sine Folk. See navnligen L. {{NL|4—1—13}}, {{NL|4—2—4}} og {{NL|4—5—1}} („trende af de bedste Skibsfolk“); {{NL|4—3—8}} og {{NL|4-3-22|22}} („Skipperen {{sperret|selv fjerde}} af de bedste Mænd udi Skibet“); {{NL|4—2—12}} („{{sperret|fire}} af de bedste Mænd i Skibet“), samt {{NL|4—3—3}} og {{NL|4-3-21|21}} („Skipperen med {{sperret|alt}} sit Folk“). Den samme Tanke er nu under en noget forandret og formildet Form gjengivet i L. 24 Marts 1860 {{§|20}}, der for det hyppigste Tilfælde nemlig, naar der er Anledning til Søforklaring, foreskriver, at Skipperen skal fremstille saamange af Mandskabet, som fra Skibet beqvemmelig kan undværes, og som af vedkommende Ret eller Øvrighed ansees passende. Den Regel, at to samstemmige Vidner danne fuldt Beviis, gjælder kun under den Forudsætning, at Vidnerne enkeltviis ere aldeles {{sperret|lovfaste}}. Fattes der noget i deres fulde Habilitet, maa idetmindste den Fordring opstilles, at den ringere Troværdighed opveies ved et større Antal. Den Lære, at Mangler ved Vidnerne kunne afhjælpes ved et større Antal, er imidlertid underkastet den i sig selv vigtige Indvending, at man herved ikke alene handler uden positiv Hjemmel i Loven, men at man sætter en {{sperret|ubestemt Maalestok}} for Vidnebevisets Tilstrækkelighed istedetfor Lovens bestemte Maalestok, da det paa Grund af de forskjellige Grader, hvori Manglerne kunne forekomme, ikke ved nogen almindelig Regel lader sig angive, hvilke Fordringer med Hensyn til Tal og Beskaffenhed der skulle gjøres, naar Regelen i L. {{NL|1—13—1}} ikke passer. Disse Betragtninger ere dog ikke afgjørende til at forkaste den Lære, at et fuldt Vidnebeviis ved Overskud i Antal lader sig tilveiebringe, uagtet der blandt Vidnerne ikke findes tvende, der i alle Henseender opfylde Lovens Fordringer. I Grunden faae de anførte Indvendinger kun sin Vægt ved at lægge den Tanke ind i Loven, at den udelukker, naar den i Beviismaterien tier, det vil sige, at den ikke tilsteder andre Elementer af Beviis end de lovbestemte. Thi antages det først, at ulovbestemte Kundskabskilder, saasom Vidner, der mangle noget i deres fulde Habilitet, og Indicier, {{sperret|overhovedet}} kunne komme i Betragtning som juridiske Beviisdata, saa vilde det ikke være følgerigtigt at negte disse den Virksomhed, at et Beviis, der mangler noget i Fuldstændighed, herved kan udfyldes, saasom Hovedregelen i L. {{NL|1—13—1}} er grundet paa det Princip, at det fulde Beviis fremkommer ved en Sammenlæggelse af Størrelser, der enkeltviis tagne ikke ere afgjørende. Hvor lidet man af Udtryksmaaden i L. {{NL|1—13—1}}: „Vidne er ei mindre end to Personer,“ er<noinclude> <references/></noinclude> 8tonfpdjutho7u9sdp1ht7sbclfwvju 104 134128 315008 2026-03-30T14:50:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|413}}</noinclude><section begin="101" /> berettiget til at slutte, at Loven herved har forkastet et Beviis ved flere men ei fuldkommen habile Vidner, synes at blive indlysende ved at sammenholde dette Lovsted med L. {{NL|1—15—1}}, der efter sin Form paa en langt bestemtere Maade synes at negte Vedgaaelser og Bekjendelser fremkomne udenfor Retten al Beviiskraft, uagtet dette dog ubestridelig ikke er Meningen. Da Loven ikke har givet og ikke vel har kunnet give nogen Maalestok for Vidnesbyrdenes Reduction til et fuldt Beviis, naar der ikke haves tvende aldeles lovfaste Vidner, forstaaer det sig, at man kun med Varsomhed og Strenghed tør gjøre Anvendelse af den Sætning, at hjælpe paa Vidnernes Qvalitet ved deres større Antal. Er eet af Vidnerne aldeles lovfast, synes i Almindelighed dette i Forening med tvende Vidner, hvis Habilitet ikke er hævet over enhver Indvending, at kunne tages forfulde. Er der noget at udsætte paa ethvert af Vidnerne, bliver det naturligviis saameget vanskeligere at udbringe et fuldt Beviis af deres Udsagn. I Lovgivningen forekommer intet Tilfælde, hvor {{sperret|eet}} Vidne skulde være tilstrækkeligt til fuldt Beviis, og de i {{§|95}} nævnte særskilte Bestemmelser, efter hvilke Politi- og enkelte andre Betjente, skjønt interesserede i Sagen, tages for gode Vidner, ere ikke saaledes at forstaae, at herved gjøres en Undtagelse med Hensyn til Tallet, uagtet hverken Anordn. 12 Februar 1745 P. 1 {{§|3}} („saafremt ingen andre Vidner haves“) eller L. 24 Juli 1827 {{§|23}} („naar ingen Vidner haves,“) er affattet i Udtryk skikkede til at forebygge Feiltagelse i denne Henseende. Paa den anden Side see Frdn. 27 April 1792 Cap. 1 {{§|27}}, hvis særskilte Bestemmelse dog idetmindste i sin Tid betragtedes som en Anvendelse af Partseed. Derimod synes det ikke at være tvivlsomt, at eet Vidne er nok til at gjøre Udslaget, naar Loven for enkelte Tilfælde saaledes har nedstemt sin Fordring, at endog et Beviis, der er mindre end eet Vidne, antages. Denne Bemærkning faaer Anvendelse, naar det, der skal oplyses, er {{sperret|Størrelsen}} af en forsætlig Beskadigelse, hvis {{sperret|Tilværelse}} paa anden Maade, saasom ved egen Tilstaaelse eller tvende Vidner, er godtgjort. Thi da ifølge L. {{NL|5—2—88}} og Pl. 28 Marts 1800 {{§|2}} den Fornærmedes egen Eed her bliver afgjørende, saa vil et eenligt Vidnesbyrd kunne træde istedet herfor, endog om Vidnet ikke var aldeles uinteresseret i Sagen. Imidlertid bør den Fornærmede ikke have Adgang til at faae Skadens Størrelse bestemt paa denne Maade, medmindre han er ude af Stand til at aflægge Lovens Eed. <section end="101" /> <section begin="102" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|102}}.}} {{liten blokk|Rettergangsregler, der ere at iagttage ved en Vidnesags Indbringelse for Retten: Foregaaende Forligsprøve — Værnething.}} Da der i Capitlerne om Forligsmægling, Værnething og Stævning for Sammenhængens Skyld er indtaget flere Bestemmelser, der vedkomme <section end="102" /><noinclude> <references/></noinclude> fi8ty9vkqss8u1bsbskxe8royh8k8eu 104 134129 315009 2026-03-30T14:50:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|414}}</noinclude>Vidnesager, maa Indholdet af denne Paragraph fuldstændiggjøres ved Henviisning til, hvad der tidligere er forklaret. Saaledes er det i {{§|9}} (Side 30) bemærket, at ifølge Forligelseslovens {{§|34}} intet Thingsvidne, der sigter til Beviis i en Sag, som egner sig til Forligsmægling, maa tilstedes, forinden Hovedsagen har været forsøgt i Mindelighed bilagt Fra denne Bestemmelse gjøres der i den anførte § af Forligelsesloven Undtagelse for det Tilfælde, at Vidnet ligger paa Sotteseng eller paa Reise, saa at dets Vidnesbyrd ved Ophold kunne tabes. At Forligsmæglingen i Hovedsagen skal være {{sperret|tilendebragt}}, er imidlertid ingen nødvendig Betingelse for Vidneførsel, hvorimod Thingsvidner kunne tilstævnes, naar det kun ved Attest fra Forligelsescommissionen godtgjøres, at Hovedsagen til samme er indklaget, men udsat for at erholde Vidner afhørte. Forligelseslovens {{§|37}} og 59. Den Adgang til at føre Vidner fra begge Sider, der er aabnet ved den anstillede Forligsmægling, er ikke underkastet andre Indskrænkninger, end dem, der flyde deraf, at der muligens under Sagen inddrages nye {{sperret|Domspaastande}} af den Beskaffenhed, at Forligsmæglingen mellem Parterne maa gjentages. Saaledes forstaaer det sig at den {{sperret|Indstævnte der til sin Fri{{shy}}findelse}} vil føre Vidner for et Factum, ikke til dette Øiemed først behøver at indkalde sin Modpart til Forligelsescommissionen. Agter han derimod at fremsætte {{sperret|Contra{{shy}}paastande}} af den Art, at Indkaldelse til Forligelsescommissionen for deres Skyld efter Forligsl. {{§|28}} bliver fornøden, kan han ikke skride til Vidneførsel angaaende de Facta, hvorpaa han vil begrunde sit Contrasøgsmaal, forinden Lovgivningen om Forligelsesvæsenet er fyldestgjort. At Budet om foregaaende Forligsprøve er iagttaget, bør Dommeren paasee, forinden der skrides til Vidnernes Afhørelse, da han ikke her som ved Domssagen (see ovenfor Side 31) har det i sin Magt bagefter at gjøre det Skete ugjort ved at afvise Sagen. Er Sagen fra Forligelsescommissionen henviist til Rettergang paa Grund af formelle Indsigelser, fra den Indklagedes Side, altsaa uden at en virksom Forligsmægling har kunnet være anstillet (Forligelseslovens {{§|55}}), vil der opstaae Forviklinger, saafremt den fremsatte Indsigelse bedømmes anderledes af Thingsvidne{{shy}}dommeren end under Hovedsagen, idet heraf bliver Følgen, at den ene af disse Retter afviser, den anden antager Sagen. Disse Følger vilde forebygges, saafremt man kunde forstaae den anførte Paragraph af Forligelsesloven bogstaveligen, saaledes at det var Dommeren i Hovedsagen, hvem det udelukkende tilkom at paakjende Indsigelsen („paakjende den undereet med {{sperret|Hovedsagen}}“), og at Thingsvidnedommeren herefter havde at rette sig. Men paa denne Maade kan Loven ikke anvendes, deels fordi det ikke er sagt, at Hovedsagen endnu er indbragt for Retten paa<noinclude> <references/></noinclude> c46d9lsv4g4tthtpcwtelzb9ljweqn2 104 134130 315010 2026-03-30T14:50:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|415}}</noinclude>den Tid, da Thingsvidnet forlanges optaget, og endnu mere af den almindelige Grund, at den ene sideordnede Dommer i sine Handlinger ikke er afhængig af, hvad den anden bestemmer, men selvstændig maa bedømme de ham forelagte Spørgsmaal. Angaaende {{sperret|Forum}} i Vidnesager indeholder Lovbogens {{NL|1—13—2}} og {{NL|1—2—22}} den naturlige Regel, at Ingen er pligtig til at vidne andetsteds end ved sit Værnething, for hvilken Ret den, som stævnes til at paahøre Vidnerne, bør møde, uagtet det ikke er hans Værnething. Denne Sætning er saaledes at forstaae, at Vidnet ikke kan undslaae sig for at møde for nogen Ret, der holdes indenfor Grændserne af hans almindelige Hjemthing, naar denne Ret kun er af den Art, at Vidnet ifølge sin Stilling for samme kunde kommet til at møde som {{sperret|Part}}. Naar man kun ikke drages udenfor Thingkredsen, er man altsaa ligesaa forpligtet til at vidne for Politi, Tugthuus- og Brandretter, som for det almindelige By- eller Bygdething. Med denne Indskrænkning i Grændsen kan Vidnet heller ikke undslaae sig for at møde af den Aarsag, at Retten holdes paa et usædvanligt Sted eller til en usædvanlig Tid, saasom ved civile eller criminelle Extraretter, uagtet det Byrdefulde i Vidnepligten herved maatte forøges. See Frdn. 3 Juni 1796 {{§|29}}, Toldlov 20 Septbr. 1845 {{§|181}} og Lovbogens {{NL|1—13—9}}. Er Retten derimod anordnet for Personer af en vis Stand og Stilling, skulde strengt taget de Indvaanere af det almindelige Thingdistrict, der ei høre under Rettens Jurisdiction, være fritagne for at møde for samme som Vidner, medmindre de frivilligen samtykke deri, eftersom denne Ret ikke er deres Værnething (L. {{NL|1—13—2}}. Den vigtigste Anvendelse af denne lidet hensigtsmæssige Sætning har Lovgivningen imidlertid ophævet ved at paalægge Civile at vidne for {{sperret|militaire}} Retter og omvendt. See L. 3 August 1824 {{§|13}}. En lignende Forskrift gjælder om {{sperret|Rigsretten}} ifølge Reglement af 18 September 1815 {{§|13}}. Derimod haves ingen tilsvarende Bestemmelse for de {{sperret|geistlige}} Retter. Efter Retningen i den nyere Lovgivning, der har lagt an paa at hæve Hindringerne for at den samme Ret, der paakjender Sagen, ogsaa foretager de til dens Oplysning hørende Undersøgelser, og efterat den geistlige Ret har tabt sit Præg af Privilegium, medens en civil Dommer deeltager i Behandlingen i første Instants, er der imidlertid meget for den Mening, at Districtets Indvaanere ikke kunne undslaae sig for at vidne for Provsteretter. Nogle Retter ere aldeles blottede for Myndighed til at edfæste Vidner og modtage deres Forklaringer, saasom Skifteretter og Gjældscommissioner. See ogsaa Universitetsfund. 28 Juli 1824 {{§|41}}. Det samme gjælder om dømmende Commissioner, der anordnes for enkelte<noinclude> <references/></noinclude> rwst93xqby3mpj3vkdi2vx7rjv0ssev 104 134131 315011 2026-03-30T14:51:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|416}}</noinclude>Tilfælde, saafremt Commissoriet ikke indeholder udtrykkelig Bemyndigelse til Vidneførsel, hvilket i criminelle Sager vel altid vil være Tilfældet. Uagtet Grever og Friherrer i Domssager svare for Høiesteret, er det dog ikke antageligt, at de kunne vægre sig for at aflægge Vidnesbyrd for Retten paa Hjemstedet. Thi for Høiesteret kunne de ikke indstævnes til at vidne, og Beskikkelse af Commissarier nævnes i L. {{NL|1—2—10}} alene med Hensyn til deres {{sperret|egne}} Sager. Men antages det, at der i Vidnesager ingen Undtagelse gjælder for disse Standspersoner, synes der heller ikke at være tilstrækkelig Grund til at frakjende Vidnedommeren Competence til at paalægge dem Faldsmaalsbøder i Udeblivelsestilfælde. Thi deels vilde deres Pligt til som Vidne at møde ved Hjemthinget blive halv og haltende, naar Tvangsmidlet ikke skulde kunne paalægges uden af Højesteret, deels er Faldsmaalsboden i L. {{NL|1—13—7}} og Frdn. 3 Marts 1741 {{§|4}} betegnet som en Correction for Modvillighed og Ulydighed mod Retten, og saaledes sat i Classe med det Slags Straffe for Forseelser mod Rettergangspolitiet (jfr. L. {{NL|1—12}} og Frdn. 3 Marts 1741 {{§|14}}), som vedkommende Ret, mod hvem Forseelsen er begaaet, uden Hensyn til den Paagjældendes Stand kan idømme. Ligesom man som Vidne kan komme til at drages for forskjellige Slags Retter, saaledes er man undtagelsesviis til Vidnepligtens Opfyldelse forbunden til at møde {{sperret|udenfor Grændserne af sit Værnething}}. En saadan Undtagelse forekom efter Lovbogens {{NL|1—13—25}} og 26 jfr. {{NL|1—9—17}} derved, at Vidnerne under visse Betingelser, og navnligen for at forklare deres allerede afgivne Vidnesbyrd, kunde indstævnes for Lagthinget eller anden Overret. Denne Fremgangsmaade, der ogsaa omtales i Sportelreglementet af 11 Juni 1788 (Afd. 4 §{{§|5}} og 9 samt Afd. 7 {{§|1}}), er imidlertid bortfalden ved Lagthingenes og Raadstueretternes Ophævelse. Thi i civile Sager kan der ikke føres Vidner ved Stiftsoverretterne, hvorfor den nye Sportellov heller ikke har Bestemmelser, der svare til de nyligen anførte Dele af den ældre. Og i criminelle Tilfælde maatte Vidnernes Indkaldelse til Overretten ialfald indskrænkes til den Betingelse, at de boe paa det Sted, hvor Stiftsoverretten holdes, eller i Nærheden deraf, eftersom Frdn. 11 August 1797 {{§|26}} kun med denne Indskrænkning gjengiver Bestemmelsen i L. {{NL|1—9—17}} om Fremstillelse af den {{sperret|Tiltalte selv}}. Men end ikke i denne ringe Udstrækning er det brugeligt at forhøre Vidner ved Stiftsoverretterne, hvorimod de yderligere Forklaringer, som ansees fornødne, indhentes gjennem vedkommende Underret, enten særskilt, (Frdn. 11 August 1797 {{§|26}}) eller under Hjemviisning af den hele Sag (Forordningen 21 Mai 1751 § §). Afvigelse fra den Regel, at Ingen som Vidne kan drages udenfor Grændserne af sit Værnething findes derimod i Reglementet af 18 Sep-<noinclude> <references/></noinclude> tsus1o9hbitfn8mpwlrb96ych8hyigh 104 134132 315012 2026-03-30T14:51:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|417}}</noinclude>tember 1815 {{§|13}}, der paalægger Enhver, som boer inden en Afstand af 10 Mile, naar det forlanges, at møde som Vidne for {{sperret|Rigsretten}}, samt i Loven af 3 August 1824 {{§|13}}, ifølge hvilken ingen Militair kan undslaae sig for at vidne ved en udenfor hans Hjemsted nedsat {{sperret|militair}} Ret, naar han kun derved ikke drages længere end fire Mile bort. En Afstand af fire Mile er ogsaa den, der sædvanligen fastsættes i {{sperret|Comissorier}}, naar disse lyde paa at Vidner skulle være forpligtede til at møde for dømmende Commissioner. Er et Landdistrict henlagt under den faste Søret i en Kjøbstad, ere Vidner fra Landdistrictet pligtige at møde i Kjøbstaden. (L. 24 Marts 1860 {{§|124}} i Slutn.). Erindres kan det ligeledes, at Indvaanerne af et Maanedsthings District ifølge Frdn. 5 Mai 1797 {{§|2}} ogsaa som Vidner maae finde sig i at møde for Maanedsthinget, uagtet dette holdes udenfor Thinglaget, hvilket dog ikke er nogen virkelig Undtagelse. Vigtigere end de nævnte Bestemmelser er L. 15 April 1854, ifølge hvilken Enhver, for at afgive Forklaring under Forhører saavelsom under Justits- og offentlige Politisager eller under Thingsvidner til Afbenyttelse i deslige Sager, er pligtig til at møde udenfor den Thingkreds eller den Kjøbstad, hvor han boer eller opholder sig, paa hvilketsomhelst Sted, der, saafremt han boer eller opholder sig paa Landet, ikke er over to Mile, eller, saafremt han boer eller opholder sig i Kjøbstad, ikke er over en Miil fra hans Bopæl eller Opholdssted. Derimod er det ikke at ansee som en Undtagelse fra Regelen, at Vidnet under Fraværelse fra sit Hjem kan komme til at møde for Retten paa det Sted, hvor det opholder sig. Er dette Ophold af længere Varighed, skjønt ikke forbundet med den Hensigt at forandre Bopæl, bør Vidnet ansees baade berettiget og forpligtet til at føres paa Opholdsstedet. Og selv om Opholdet er aldeles forbigaaende, kan Vidnet ikke undslaae sig for at afgive Forklaring paa dette Sted, forudsat at det, der er Vidnesbyrdets Gjenstand, er forefaldt under Opholdet der, fornemmelig naar Tilfældet er criminelt. (Jfr. Udtrykkene i L. 15 April 1854 „boer eller opholder sig“). Imidlertid bliver denne Pligt temmelig betinget, da den er afhængig af, at Vidneførselen skeer forinden Vidnet agter at afreise, da han ikke kan tvinges til at forlænge sit Ophold af denne Grund. See ogsaa Rescr. af 16 September 1785 §{{§|24}} og 25, der i denne Hensende gaaer videre. Omvankende Personer maae altid kunne stævnes til at forklare sig, hvor de antræffes. Derimod kan Vidnet ifølge L. {{NL|1—13—3}}, jfr. {{NL|1—2—17}}, vedtage at vidne for en anden Ret end dets Værnething, og Virkningen af at en saadan beviislig Vedtagelse ikke opfyldes er, at han paadrager sig den almindelige Straf for Udeblivelse. Er intet særskilt vedtaget<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 27}}</noinclude> ovypcgm70aqr4pjl9zqsdeo4cp3lzgc 104 134133 315013 2026-03-30T14:51:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|418}}</noinclude><section begin="102" /> om Varselet, maa dette gives med samme Frist, som naar en Part stævnes til en Ret, der ligger udenfor Grændserne af hans Hjemthing. Lovbogens {{NL|1—13—3}} lader Vedtagelse af Vidnethinget ikke udelukkende være en Sag mellem Vidnet og den ene Part, hvorimod Lovstedet ved Udtrykkene: „Omkostning dermed at spare“ viser, at der ogsaa skal tages Hensyn til den anden Parts Tarv. Haves derfor ikke Modpartens Samtykke, bliver det mindre sikkert at lade Vidnet møde udenfor sit Værnething, medmindre det vedtagne Thing enten ligger Modparten nærmere end det legale, eller der ved denne Ret alligevel skal føres andre Vidner, som retteligen henhøre derunder, eller, som det synes, naar det vedtagne Thing er det, for hvilket Hovedsagen føres. Men selv i andre Tilfælde vil Retten betænke sig paa at negte Afhørelsen, saafremt det ei tydeligen kan skjønnes, enten at der er lagt an paa at fortrædige den anden Part, eller at Mødet øiensynligen bliver byrdefuldere for ham, idet der endnu bliver den Udvei tilbage ved Bestemmelse af Processens Omkostninger at tage Hensyn til Uleilighederne ved Mødet udenfor den ved Loven bestemte Ret. <section end="102" /> <section begin="103" /> {{stor|{{§|103}}.}} {{liten blokk|Rettergangsregler, der ere at iagttage ved en Vidnesags Indbringelse for Retten: Vidnestævning.}} {{midtstilt/e}} Med Hensyn til Indkaldelse for Retten gjælder det samme i Thingsvidne-som i Domssager, nemlig at denne skal skee gjennem skriftlig Stævning, undtagen naar Almuesfolk i Fjeldegnene personligen føre sine Sager, i hvilket Tilfælde det er tilladt at bruge mundtligt Kald og Varsel, Frdn. 3 Juni 1796 §{{§|17}} og 21. Ligeledes har Paabudet om Brugen af stemplet Papiir den samme Udstrækning for Vidne- som for Domsstævninger, medens der intet er imod, at begge Øiemed forbindes i een Stævning uden Fordobling af det sædvanlige Stempelgebyhr. Dog nævnes i L. af 9 August 1839 {{§|20}} nogle Fritagelser for Brugen af det stemplede Papiir, der alene gjælde Thingsvidnesager. Da Vidnernes Værnething bestemmer Thingsvidnesagens Forum, vil det lovbefalede Varsel ofte blive længere for den, der som Modpart stævnes til at paahøre Vidnerne, end for disse selv hvorfor Stævningen uden at tabe sin Gyldighed kan forkyndes saa meget sildigere for disse. Den {{sperret|Sag}}, hvori Vidnernes Forklaring attraaes, maa i Stævningen saavidt betegnes, at disse saavel som Modparten heraf kunne erfare, hvad der handles om. Derimod er det hverken nødvendigt eller tilraadeligt allerede i Vidnestævningen at gaae ind paa de enkelte Puncter, der skulle <section end="103" /><noinclude> <references/></noinclude> 1nqpz1ikuw61xcupv0qe79nwnxwrloh 104 134134 315014 2026-03-30T14:51:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|419}}</noinclude>gjøres til Gjenstand for Vidneforklaringen. Med Hensyn til Fordringen paa {{sperret|Eenhed}} i Vidnesagen forstaaer det sig, at hvad der kan gjøres til Gjenstand for een Domssag ogsaa kan søges oplyst under eet Thingsvidne, uagtet Sagens Gjenstand med Hensyn til Beviset opløser sig i forskjellige Poster eller Dele, i Henseende til hvilke de undereet indstævnte Vidner ikke have nogen fælleds Kundskab. Omvendt er det ikke mindre klart, at naar Gjenstanden for det attraaede Vidnesbyrd er een og den samme, kan Thingsvidnesagen ikke afvises som lidende af en utilbørlig Cumulation af den Grund, at det agtes benyttet under flere og forskjellige Domssager, saasom naar den testamentariske Arving ved Vidner vil godtgjøre Testamentets Ægthed til Benyttelse deels mod Intestat{{shy}}arvingerne deels mod Kjøberen af Arveladerens faste Eiendomme, hvis Adkomsts Gyldighed bortfalder med Testamentets Ægthed. Til at betvivle Rigtigheden af denne Sætning maa man ikke forledes derved, at der opstaaer en Krydsning i Reglerne for Bedømmelsen af Sagens Eenhed, eftersom denne er en Doms eller Thingsvidnesag. Thi denne Krydsning er begrundet i Tingen selv, da det, som vedkommer Vidnerne, er at udsige, hvad de vide om det forelagte Factum, uden Hensyn til hvilke juridiske Holger der kunne udledes af dette Factum, hvorfor det vilde være en unaturlig Sætning, om Vidnerne til Gjentagelse af den samme Forklaring skulde indkaldes ligesaa ofte, som der var Anledning til derpaa at grunde et Søgsmaal, uagtet Vidnesagen kunde tilendebringes undereet. Derimod forstaaer det sig, at Vidnecitanten har at iagttage Budet i L. {{NL|1—4—1}} med Hensyn til de flere paagjældende Parter, hvilket for Værnethingets Vedkommende ingen Vanskelighed medfører, eftersom Vidnesagen følger Vidnerne. At i et saadant Tilfælde Sag endnu kun er indledet mod een af de flere muligens vordende Modparter ved anstillet {{sperret|Forligsprøve}}, afgiver heller ingen Afviisningsgrund for de øvrige, der varsles for at paahøre Vidnerne. Thi ved at prøve Forlig 1 den ene Sag har han banet sig Adgang til at føre Vidner til dens Oplysning, og denne Ret kan ikke betages ham derved, at den samme Oplysning tillige lader sig benytte i en anden Sag, som han muligens kommer, muligens ikke kommer til at anlægge. Det er det naturligste, i Stævningen udtrykkeligen at nævne alle dem, der ønskes indkaldte til at vidne. Imidlertid er det ikke usædvanligt ved Siden af de navngivne Vidner kun ubestemt at indkalde til Vidnesbyrd de flere, for hvem Stævningen i denne Hensigt vorder forkyndt, idet Stævnevidnerne underhaanden meddeles Underretning om, hvilke uangivne Personer der skulle indkaldes. Mod den forbindende Virkning af en Indstævning i denne Form skjønnes der heller ikke med Grund at kunne gjøres Indvending, eftersom det ikke er uforeneligt med<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|27*}}|2em}}</noinclude> rizbmknpvs0sxx04xcq82ojhitmto89 104 134135 315015 2026-03-30T14:51:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|420}}</noinclude>vore Rettergangsregler, at Vidner indstævnes uden nogetsomhelst Skriftligt fra Vidnecitæntens Side, hvilken Fremgangsmaade før Frdn. 3 Juni 1796 uden Indskrænkning var tilladt. Endmindre kan den, der indvarsles som Part, for sit Vedkommende kræve, at ethvert Vidne, som man agter at føre, navnligen skal være opgivet i Stævningen, da Fordringen paa en saadan Omstændelighed ikke alene ikke er hjemlet i L. {{NL|1—4—1}} og 5, men endog vilde staae i Strid med den Tanke, som ligger til Grund for Bestemmelsen i L. {{NL|1—13—3}} om frivilligt Møde af Vidnerne, hvorfor Intet heller er almindeligere, end at Indkaldelsen lyder paa at paahøre stævnte og ustævnte Vidner. Kun naar man havde givet Stævningen en saa udelukkende Form, at den ikke kunde forstaaes om flere end visse navngivne Vidner, vilde Dommeren, saafremt den indstævnte Part udebliver, være uberettiget til at afhøre andre end disse, da hans Udeblivelse kan modtage den Forklaring, at han af dem ikke troede at have noget at frygte. Møder han derimod, bør han, i Betragtning af L. {{NL|1—13—3}}, ikke kunne bygge nogen Indsigelse paa denne Indskrænkning Stævningens Form. Ifølge Frdn. 3 Marts 1741 {{§|1}} skal det i Stævningen udtrykkeligen tilføies, at Vidnerne indkaldes {{sperret|under Faldsmaals Straf}}. Er Stævningen mundtlig, have Stævnevidnerne ved dens Forkyndelse at tillægge denne Advarsel og i deres Attest at bevidne, at dette er skeet. Vel paalægger Frdn. 3 Juni 1796 {{§|21}} ikke Stævnevidnerne at gjøre en lignende Erindring om Faldsmaalet som om Afskaffelse af Forelæggelse eller Lavdag. Men dette maa forklares deraf, at Paabudet allerede indeholdtes i Frdn. 3 Marts 1741 {{§|1}}, der, forsaavidt som Stævnemaalet var mundtligt, vilde have denne Bevidnelse indtagen under den edelige Afhjemling, i hvis Sted den skriftlige Attest om Forkyndelsen nu træder. Er det blevet forsømt at give Vidnet Advarsel om Faldsmaals-Straffen, skal Stævningen ifølge det anførte Lovsted afvises. Dog forstaaer det sig, at Vidnesagen, uagtet denne Mangel ved Indstævningen, bliver at fremme, naar baade Vidnerne og den til at paahøre disse indstævnte Part desuagtet møde og ingen Indsigelse gjøre, eftersom endog al Nødvendighed af Stævning ifølge L. {{NL|1—4—1}} og {{NL|1—13—3}} bortfalder, naar de Vedkommende afgive frivilligt Møde. {{sperret|Vidnets Møde}} er derimod ikke nok til at hæve Virkningen af denne Forglemmelse ved Vidnestævningen, naar den indvarslede Part udebliver. En Hovedsætning om Læren om Vidneførsel indeholdes i L. {{NL|1—4—1}}, hvor det bestemmes, at intet Vidnesbyrd maae føres, uden at den, hvis enten Gods, Ære eller Liv det paagjælder, er lovligen dertil kaldet. Ved<noinclude> <references/></noinclude> i1wz77sm6ipzpsn2q71cea15dlbv8q2 104 134136 315016 2026-03-30T14:51:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|421}}</noinclude>disse Ord betegnes først og nærmest den, der er Modpart i den Domssag, til hvis Oplysning Thingsvidnet attraaes, og intet er simplere, end at Thingsvidnestævningen maa afvises, naar denne eller de flere Personer, hvoraf Modpartiet maatte bestaae, ei lovligen ere indvarslede. Men selv om en Person ikke staaer i. Forhold til Sagen som Part, eller om Vidnecitanten ikke mod ham agter at benytte det attraaede Beviis, maa der dog gives ham Varsel til at overvære Vidneførselen, naar det kan forudsees, at noget vil blive forklaret om eller mod ham, da, som det med Hensyn til Thingsvidner heder, {{sperret|ustævnt bør være unævnt}}. Er saadan Indvarsling undladt enten ved Forsømmelse, eller fordi det var Vidnecitanten ubekjendt, at tredie Mand vilde blive indblandet i Vidnernes Forklaring, saa bør det, der udsiges om den Ustævnte, naar det for Sammenhængens Skyld ikke aldeles kan udelades, anføres i Protocollen uden Tilførelse af hans Navn, idet Vidnecitanten ikke kan besvære sig over, at Vidnesbyrdet muligens herved taber noget i Klarhed og Indtryk, da han ikke har Ret til at kræve Mere protocolleret, end han ved sin Fremgangsmaade har banet sig Adgang til. Grunden til den store Ængstelighed, som Dommeren bør vise for, at Intet bevidnes om ustævnt Mand, er nærliggende. Thi selv forudsat, at Vidnesbyrdet ikke mod ham havde den samme Beviiskraft, som om han havde faaet lovligt Varsel, vilde han dog herved tabe den ham ved Loven tillagte Adgang til strax at søge berigtiget, hvad der i Vidneforklaringerne maatte være urigtigt, hvilket Tab ikke med Sikkerhed lader sig oprette under Vidnernes gjentagne Afhørelse efter senere lovlig Omgang, da disse ville føle sig mere bundne, naar deres Forklaringer staae som afsluttede, end naar der strax havde været Anledning til at imødegaae dem. Men en endnu større Vægt faaer denne Betænkelighed derved, at man, som senere vil findes forklaret, ikke vel kan undgaae at opstille den Lære, at, hvad der i et Thingsvidne uretteligen indblandes om ustævnt Mand, ikke betragtes som en Nullitet i sig selv, men først ved Paaanke til høiere Ret kan gjøres uvirksomt. Til criminelle Forhør varsles Ingen som Part, hvorfor her heller ingen Indskrænkning gjælder med Hensyn til Deponenternes Forklaringer. Men Budet i L. {{NL|1—4—1}} bliver at iagttage, naar Deponenterne senere indstævnes til at beedige sin Forklaring, hvilket da kan lede til, at Varsel maa gives til Flere som Paagjældende, end dem, der ere satte under Tiltale. Den Omstændighed, at Thingsvidnets Udfald paa {{sperret|middelbar}} Maade kan faae Indflydelse paa en Persons Interesse, begrunder derimod ingen Nødvendighed af at varsle ham til Vidneførsel, naar han hverken er Part i Sagen, eller der forklares noget om ham. Naar saaledes Nogen ved Vidner vil oplyse sin Eiendomsret til Tingen under en Vindicationssag<noinclude> <references/></noinclude> isu8wj3l9lov32n5evoj0l0yv0ra0ny 104 134137 315017 2026-03-30T14:52:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|422}}</noinclude>eller Ægtheden af den angivelige Udsteders Underskrivt paa et Gjældsbrev, hvilket han indtaler som Cessionar, saa behøver han ikke at indstævne Besidderens Hjemmelsmand eller Gjældsbrevets Cedent, uagtet Udfaldet af denne Vidneførsel maaskee tilsidst interesserer dem mere end i hiint Tilfælde Indstævnte og i dette Tilfælde Sagsøgeren, der, hvis Vidnerne gaae dem imod, ville have sin Regres aaben til hine. Hermed er det imidlertid kun sagt, at denne Indvarsling ikke er fornøden {{sperret|for at faae Thingsvidnet fremmet}}. Noget andet er det, at der i en anden Hensigt kan være Grund til at give de fjernere Interesserede Underretning om Sagen, nemlig for ikke under et senere Søgsmaal at mødes med den Indsigelse, at {{sperret|Regressen}} til Hjemmelsmanden er forspildt, fordi denne ei betimeligen blev sat istand til at forsvare den hjemlede Ret. Men for at afskjære denne Indsigelse er det tilstrækkeligt at give ham betimelig Meddelelse om, at det er kommet til Søgsmaal, uden at man behøver at varsle ham til hver enkelt Rettergangs{{shy}}handling, hvori Sagen udfolder sig; og at meddele denne almindelige Underretning vil da paaligge den, der i sin Tid kan komme til at gjøre Regressøgsmaal gjældende, altsaa snart den af Parterne, der indstævner Vidnerne, snart den, der stævnes til at paahøre dem. Faa Grund af L. {{NL|1—4—20}} er det Bud, at Modparten skal indkaldes til Vidneførselen, fyldestgjort ved at stævne hans {{sperret|Rets{{shy}}fuldmægtig}}, hvilket ofte kan lede til Varslets Forkortelse. I dette Lovsted søges ogsaa Hjemmelen til den Praxis i criminelle Sager at optage Thingsvidner udenfor den Jurisdiction, hvor den Tiltalte holdes arresteret, uden at han selv varsles dertil, idet Referenten, som paa engang baade Actor og Defensor, antages tillige at repræsentere den Tiltalte og at møde paa dennes Vegne. Jfr. L. 24 Juli 1927 {{§|4}}. Til Thingsvidner, der optages ved den Ret, under hvilken den Tiltalte er fængslet, bør han dog selv udtrykkeligen varsles, saasom hans Fremstillelse for Retten her uden særdeles Vanskelighed kan finde Sted. En tildeels udvidet Anvendelse af Principet i L. {{NL|1—4—1}} indeholdes i Lovbogens {{NL|1—13—13}}, hvor der paabydes, at naar Nogen haver vundet til et Thing, og andre Vidner {{sperret|derimod}} til andet Thing skulle føres, da skal den, som tilforn vandt, lovligen Kald og Varsel gives til at høre de Andres Vidne, hvortil i den paafølgende Artikel føies, at naar de Andres Vidne ei ere imod de Førstes, da er det ei fornødent, at de Første dertil kaldes. Gaaer Hensigten med Modvidnerne saa vidt som til et Forsøg paa at vise, at de første Vidner paa en dem tilregnelig Maade have sagt Usandhed, flyder Nødvendigheden af deres Indstævning allerede af den almindelige Grundsætning. Bestemmelsen i L. {{NL|1—13—13}} indskrænker<noinclude> <references/></noinclude> 5wkdciogefl5g0p3dykruri1obnc2po 104 134138 315018 2026-03-30T14:52:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|423}}</noinclude>sig imidlertid ikke hertil, hvorimod dens Forskrivt maa befølges i ethvert Tilfælde, hvor de senere Vidner føres for at modbevise de førstes Udsagn, uagtet heri ikke maatte ligge en Antydning til nogen Beskyldning. Det anførte Lovsted vil lettest finde Anvendelse ved Vidnestævninger fra modsat Side, men det forstaaer sig, at det ikke mindre er skrevet for det Tilfælde, at den samme Part, der førte de første Vidner, vil godtgjøre, at der i deres Forklaring er noget urigtigt. Attraaes de senere Vidners Forklaring tillige over andre selvstændige Puncter end dem, hvori det tidligere Vidnesbyrd paastaaes at være urigtigt, kan Mangelen paa Iagttagelse af Budet i L. {{NL|1—13—13}} faae den midlere Virkning, at nogle Spørgsmaal negtes Antagelse, uden at Vidnestævningen i det Hele afvises. Gaaer Stævningen og Spørgsmaalene ikke ud paa at bestride det forhen aflagte Vidnesbyrd, men de senere Vidner ved at udtale, hvad de {{sperret|vide}}, afgive en Forklaring, hvis Indhold staaer i Strid med det tidligere Vidnesbyrd, saa hører Tilfældet ikke ind under L. {{NL|1—13—13}}, der, hvis det mod dets Ord skulde forstaaes saaledes, at det kom an paa Vidnesbyrdets {{sperret|utilsigtede Udfald}}, vilde lede til at man for Sikkerheds Skyld næsten altid maatte indvarsle de ældre Vidner, da Citanten ikke med Vished kan vide, hvad der vil blive forklaret. Desuagtet er det en Følge af Bestemmelsen i L. {{NL|1—4—1}}, at Forklaringen bør standses og Protocollationen, indtil ny Indvarsling har fundet Sted, negtes, naar Vidnesbyrdet uforudseet tager en saa personlig Retning mod det tidligere Vidne, at deri ligger en virkelig Beskyldning. Den i L. {{NL|1—4—1}} indeholdte Sætning, at den, hvem Sagen paagjælder, maa varsles til at høre Vidnesbyrdet, er ikke uden Undtagelse. I denne Henseende bemærkes (det nu ophævede L. {{NL|4—8—2}} samt) L. 24 Marts 1860 {{§|126}}, der bestemmer, at Søforklaringer, der af Søretten skjønnes at være af den Beskaffenhed, at de ikke taale Opsættelse, kunne foretages, uagtet Eieren af Skib eller Ladning, Assurandeurer eller Andre, hvem Forretningen vedkommer, ikke ere varslede til samme; dog bør Indkaldelsen ikke undlades, naar det er Reqvirenten eller Retten bekjendt, at den Vedkommende selv eller hans Commissionair opholder sig paa Stedet eller saa nær ved samme, at Varsel beqvemmeligen kan gives. I deslige Tilfælde bør Retten stadig have sin Opmærksomhed henvendt paa, at den Fraværende ikke forurettes. Forsaavidt som Søforklaringer kunne beediges uden, a Nogen er varslet som Part, bortfalder ligeledes Budet i Forligelseslovens {{§|34}} om foregaaende Forligsprøve i Hovedsagen, ikke fordi den tilsigtede Forklaring jo kan blive benyttet i Rettergang, men fordi ingen Forligsprøve kan anstilles, naar der overhoved ei er Tid til Partens Indkaldelse. Et Sidestykke til Bestemmelsen i L. {{NL|4—8—2}} indeholdes i Toldloven<noinclude> <references/></noinclude> dthkc2lxg2tyrnnk7lag3y4oos3lshh 104 134139 315019 2026-03-30T14:52:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|424}}</noinclude>af 20 September 1845 {{§|181}}, ifølge hvilken Vidner i Told{{shy}}overtrædelses{{shy}}sager kunne føres af det Offentlige uden den paagjældende Parts Indkaldelse, saafremt denne ikke er tilstede, dog med Iagttagelse af at der forud af Øvrigheden beskikkes den Fraværende et Forsvar, der paa hans Vegne indkaldes. At udvide den for Søretten udtrykkelig stadfæstede Sætning er vistnok betænkeligt. Ikke destomindre formenes dens Grund, at tilstede Vidnets Førelse uden Varsel til Parten, naar Omstændighederne ere af den Beskaffenhed, at Vidnesbyrdet ved Opsættelse aldeles vilde fortabes, altsaa navnligen naar Vidnet {{sperret|ligger paa sin Sotteseng}}. Om et under saadanne Omstændigheder erhvervet Vidnesbyrd end ei skulde faae fuld Beviiskraft, bor Dommeren dog ikke negte dets Modtagelse i beediget Form. Man kunde endog ved Forligsl. 20 Juli 1824 {{§|34}} ledes til at gaae videre og antage det samme om Vidner, der ligger paa deres Reise, saa at deres Vidnesbyrd formedelst Ophold kunde tabes. Men den Rettergangsregel, som Lovstedet af dette Hensyn tilsidesætter, er en anden og langt mindre væsentlig Grundsætning end den, hvorom der her tales, saasom det kun er den sædvanlige Tidsfølge i Forligsmæglingen, der eftergives. Kun naar Nogen vil {{sperret|udvandre fra Landet for bestandig}}, kunde det forsvares at afhøre ham som Vidne, uagtet Tidens Korthed ikke tillod at varsle den vedkommende Part. I saadanne Tilfælde bør Vidnecitanten efter Analogie af L. {{NL|4—8—1}} og Toldlovens {{§|181}} om muligt søge et Forsvar beskikket for den fraværende Part. End mindre ophører Nødvendigheden af at iagttage Budet om Partens Indvarsling ved den Omstændighed, at han som skjult eller fraværende fra Riget i Domssagen er indstævnt paa den i L. {{NL|1—4—10}} eller 12 bestemte Maade, men han maa under disse Omtandigheder varsles til at paahøre Vidner i de samme Former, hvori han indstævnes til at modtage Dom, saafremt der ikke er nogen anden Grund tilstede ifølge hvilken Vidneførsel kan foregaae uden Varsel til den Paagjældende. Som en virkelig Undtagelse kan det derimod ikke betragtes, at Anvendelsen af Budet i Lovbogens {{NL|1—4—1}} i adskillige Tilfælde bortfalder, fordi der efter Øiemedet med det tilsigtede Beviis ikke kan paavises Nogen, hvem det vedkommer som Paagjeldende eller Modpart. Naar saaledes Ens Stilling som nærmeste Intestatarving ikke bestrides af Nogen, der paastaaer at være lige saa nær eller nærmere berettiget, men Beviis herfor dog er fornødent, saasom for at komme i Besiddelse af Boet som myndig Arving (L. {{NL|5—2—16}}) eller for at godtgjøre sin Hjemmel ved senere Salg eller Pantsættelse af en Boet tilhørende fast Eiendom, saa ansees Intet at være til Hinder for, at der uden Videre føres Arve{{shy}}legitimations{{shy}}vidner. Ja man seer endog, at der paa denne Maade optages<noinclude> <references/></noinclude> l88w4qhwc3t3aguljwtm5yuv5akm9y6 104 134140 315020 2026-03-30T14:52:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|425}}</noinclude>Thingsvidner om {{sperret|Testamenter}}, saafremt Arven i Mangel af Testamentet vilde have tilfaldt {{sperret|Statscassen}}, uagtet strengt taget i dette Tilfælde Indvarsling af Nogen paa Statscassens Vegne ligesaavel kunde siges at følge af L. {{NL|1—4—1}}, som dette Lovsteds Iagttagelse er aldeles nødvendig, saafremt Testamentet skal gjøres gjældende mod en Slægtsarving, der ikke vil erkjende samme. Fremdeles har heller ikke den, der for at indføres i Mandtallene som stemmeberettiget ved Vidner vil godtgjøre Varigheden af sit Ophold her i Landet eller sin Alder (jfr. Fund. 30 August 1775 {{§|8}}), at varsle Nogen til at paahøre Vidnesbyrdet, hvilket derimod forholder sig anderledes, naar et lignende Beviis skal tilveiebringes for at benyttes i en Sag mellem tvende Communer om Fattig{{shy}}forsørgelses{{shy}}pligten, eller i en Odelssag. Jevnligt bliver der altsaa Anvendelse for denne Fremgangsmaade, hvor man vil bevise noget om sin Stilling eller sit Forhold {{sperret|ligeover for det Offentlige}}, saasom at man, under Lægds{{shy}}eqvipage{{shy}}sagers Tilintetgjørelse ved en ulykkelig Hændelse, som Lægdsmand har opført sig forsvarlig (Anordn. 22 Juni 1798 {{§|2}}), eller at Grundene til Vedblivelsen af en Skattefrihed, tilstaaet i Betragtning af Eiendommens Beskadigelse, fremdeles ere forhaanden (Sportelloven af 13 September 1830 {{§|13}}). Efter Fr. 13 Decbr. 1746 {{antikva|VI}} P. 4 {{§|4}} № 8 vilde der vel være Anledning til at antage, at Fogden i det sidstnævnte Tilfælde skulde indvarsles paa det Offentliges Vegne. Men denne Tvivl bortfalder ved Sportelloven af 13 September 1830 § 99, der end ikke kræver Fogdens Tilstedeværelse under den Forretning, hvorved Skatteskylden {{sperret|endeligen}} nedsættes (affældes). Til Thingsvidner, som en Skipper optager i den Hensigt at frie sig for Ansvar, i Anledning af Seglbrud (Toldl. 20 Septbr. 1845 {{§|184}} jfr. {{§|155}}), bor derimod Underretning gives den Betjent, der paa Stedet forestaaer Toldinspectionen. Thi uagtet dette Tilfælde har Lighed med det, der omhandles i Anordn. 22 Juni 1798 {{§|2}}, er der dog den Forskjel, at ikke alene Formodningen om Mislighed ligger nærmere, men at der tillige i Toldinspectionen paa en vis Maade haves en Modpart der repræsenterer det Offentlige. Ogsaa af {{sperret|Magistraten}}, altsaa udenfor en siddende Ret, modtages visse edelige Forklaringer, der opløse sig i et Slags Thingsvidner af den Art, hvortil Ingen behøver at varsles. Dette finder navnligen Sted, naar Eieren af et nybygget Skib paa samme skal erhverve {{sperret|Biilbrev}}, det vil sige, Beviis for at det er hjemmebygget. Han har da efter Søfartsl. § 3 for Magistrat eller Sorenskriver at fremstille tvende paalidelige Mænd, der have nøiagtig Kundskab om Bygningen, og som skulle give edelig Forklaring herom. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3q2gti1ks2s8xaucz256z2lqpwai6u7 104 134141 315021 2026-03-30T14:52:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|426}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|104}}.}} {{liten blokk|Om Udeblivelse fra Thingsvidnesager.}} {{midtstilt/s}} Med Hensyn til udeblivende {{sperret|Parter}} gjælde i det Væsentlige de samme Sætninger i Thingsvidne- som i Domssager. Ved {{sperret|Vidne{{shy}}citantens}} Udeblivelse spildes altsaa hans Stævnemaal, hvorhos han paadrager sig Erstatning for forgjæves Møde til Modpart og Vidner, saafremt disse have indfundet sig i Retten; hvorimod Vidnesagen har sin Fremgang, naar det er den {{sperret|indvarslede Part}}, der udebliver uagtet lovligen indstævnt, idet denne selv maa bære den mulige Følge af sin Forsømmelse i at varetage sit Tarv. Den første af disse Sætninger indeholdes særskilt for Vidnecitantens Vedkommende i Frdn. 3 Juni 1796 {{§|14}}, der desuden udtaler det som en Selvfølge, at den, der har efterladt at føre sit Thingsvidne, ikke desformedelst bør gives Opsættelse i Hovedsagen (til at rette sin Forsømmelse ved ny Tilstævning). Ved dette Lovsted er den 7de § i Frdn. 3 Marts 1741, der indeholdt andre Forskrifter, og deriblandt {{sperret|Mulct}} for Citantens Udeblivelse, aldeles bortfalden. Den ved Forordningen 1796 {{§|14}} de Mødende tillagte Fordring paa Kost og Tæring betages dem ikke derved, at Stævnemaalet lider af Feil, der vilde have fritaget dem for at efterkomme Indkaldelsen, saasom at Varselet er for kort, eller Værnethinget urigtigt. Men gjælder denne Sætning i Almindelighed, synes der ikke at være Grund til at gjøre Undtagelser for det Tilfælde, at Feilen bestaaer i Undladelse af {{sperret|Faldsmaals Truselen}}, hvorimod Citanten ligefuldt bør bedømmes som den, der ved sin Udeblivelse har forvoldt Andre et hensigtsløst Møde. Den anførte {{§|14}} i Frdn. 3 Juni 1796 er efter Ordene kun skreven for det Tilfælde, at Vidnecitanten udebliver fra {{sperret|Begyndelsen af}}, eller paa den Dag, da han skulde have incamineret Vidnesagen, men dens Hovedbestemmelse, at Intet videre foretages efter den samme Stævning, og at de Mødende kunne fordre Erstatning, gjælder ligefuldt naar Citanten udebliver fra en {{sperret|senere Retsdag}}, til hvilken Vidnesagens fortsatte Behandling er bleven udsat. Da Vidnerne i civile Sager edfæstes forinden de aflægge deres Forklaring, vil det, der allerede er foretaget, muligens ikke være spildt for Citanten, der kan tage disse Forklaringer beskrevne og bruge dem som Beviis. Er Vidnesagen udsat udelukkende efter den {{sperret|indstævnte Modparts}} Forlangende, fordi der ei blev Tid for denne til at fremsætte sine Contraqvæstioner, skulde Rollerne egentlig ansees som ombyttede, saa at det var denne, der ved at udeblive paadrog sig Ansvar til Vidnerne og Citanten. Klart er det, at Vidnecitanten under den anførte Forudsætning uden Følge for sig kan undlade<noinclude> <references/></noinclude> h7akpdmkmoyji7lkezuab0cw377y923 104 134142 315022 2026-03-30T14:52:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|427}}</noinclude>at møde. Om derimod den anden Part bør dømmes til at betale Kost og Tæring, er vel tvivlsomt, men synes at være antageligt, da Vidnet ligefuldt er forpligtet til at indfinde sig til den udsatte Tægtedag, og disse Forpligtelser bør være gjensidige. Er Sagen udsat efter Vidnecitantens Forlangende, og den indvarslede {{sperret|Modpart}} benytter Mødet til at faae sine Modspørgsmaal besvarede, har han for sit Vedkommende ingen Fordring paa Kost og Tæring hos den udeblivende Citant, hvorimod der er mere for, at denne Erstatning skulde tilkomme {{sperret|Vidnerne}}. Lovbogens {{NL|1—4—32}} og Frdn. 3 Juni 1796 {{§|2}}, der handle om den {{sperret|indstævnte}} Parts Udeblivelse, angaae ikke bogstaveligen det Tilfælde, at han alene er indvarslet til at høre {{sperret|Vidner}}. Men det følger saavel af Sagen selv, som af de anførte Lovsteders Analogie og af {{NL|1—4—1}}, hvis Vilkaar for Vidneførselen er fyldestgjort naar Stævnemaalet kun er i Orden, at Thingsvidnesagen paa Citantens Forlangende ligefuldt bliver at fremme. Den Udeblivendes Udsættelser paa Vidnets {{sperret|Habilitet}} ville da fremdeles være ham forbeholdte, da disse angaae Vidnetsbyrdets Beviiskraft, som det tilkommer Dommeren i Hovedsagen at veie. Derimod bliver det usikkert, om Vidneforklaringerne faae den nærmere Berigtigelse, hvortil der efter fremsatte Contraqvæstioner maatte have været Anledning, da Dommeren, uagtet han i Partens Fraværelse har en saameget større Opfordring til at gjøre den ham i Vidnesager tilkommende Indflydelse gjældende, ikke optræder som hans Fuldmægtig, foruden at det, der fra den Indstævntes Side ønskes opklaret, undertiden forudsætter et Kjendskab til Hovedsagen, hvoraf kun han selv eller den, han har instrueret, er i Besiddelse. Heraf kan igjen blive Følgen, at han ved selv senere at tilstævne Vidnerne maa søge, saavidt muligt, at oprette det Forsømte. Men Analogien af Slutningsbestemmelsen i Frdn. 3 Juni 1796 {{§|14}} leder til, at der ikke lettelig paa denne Grund bør gives ham Udsættelse i Hovedsagen. Møder den indvarslede Part først ved en {{sperret|senere}} Session, hvortil Sagen er udsat, kan der ikke negtes ham Ret til at fremsætte Contraspørgsmaal til de Vidner, som endnu ikke ere afhørte. Udebliver et {{sperret|Vidne}} uden lovlig Grund, udsætter det sig herved for Straf af Bøder, hvilke særskilt og uden nærmere Bestemmelse pleie at benævnes {{sperret|Faldsmaals-Bøder}}, uagtet denne Benævnelse i Lovbogen jævnligen bruges om andre Bøder; L. {{NL|1—13—7}} og {{NL|1-13-26|26}} samt Frdn. 3 Marts 1741 §{{§|4}} og 6. Efter Frdn. 3 Marts 1741 {{§|2}} indtraadte dette Ansvar ikke strax ved Vidnets Udeblivelse den Dag, paa hvilken Stævningen lød, men først naar han ikke afgav Møde efter {{sperret|Forelæggelse}} til en senere Retsdag. Men dette er forandret ved Frdn. 3 Juni 1796 §{{§|1}} og 3, der afskaffer Forelæggelse og gjør Vidnet til Pligt at indfinde sig for Retten efter Stævningens Lydende. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ljim3geizxrrw417sq8r5k33low855p 104 134143 315023 2026-03-30T14:53:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|428}}</noinclude>At Vidnet har mødt efter Stævningen, fritager det ikke for Faldsmaalsboden, naar det udebliver fra et senere Møde, hvorunder det var forpligtet til at indfinde sig, uden at Faldsmaalstruselen behøver at gjentages i den Kjendelse, hvorved Sagen udsættes. See Fr. af 1741 {{§|2}} i Slutningen og {{§|8}}. Faldsmaalsbøderne ere ifølge L. {{NL|1—13—7}} ti Lod Sølv til Statscassen og ti Lod Sølv til Vidnecitanten. Nogen anden eller videre Erstatning for forgjæves Møde og Bekostning kan Citanten ikke fordre, og den, der er indstævnt til at paahøre Vidnerne, faaer, mod den almindelige Grundsætning, Intet for sin Uleilighed. I nogle Tilfælde ere Faldsmaalsbøderne undtagelsesviis ansatte til et mindre Beløb end i Lovens {{NL|1—13—7}} bestemmes. See Instr. af 5 Juni 1776 {{antikva|A}} {{§|9}}, Rescr. 16 Septbr. 1785 {{§|24}} jfr. Tractat {{brøk|7|18}} October 1751, Cap. 1 {{§|24}}. Den Nedsættelse i Bøderne, der efter Rescr. 17 December 1777 {{antikva|B}} {{§|3}} (jfr. Instr. 9 December 1746 {{§|3}}) var gjældende ved Politikammerretten i Bergen, formenes nu at være overført til Politiretten sammesteds, efter at det er for denne, at Vidnerne blive at edfæste siden Politikammerrettens Afskaffelse ved Rescr. 9 October 1811. Bestemmelserne i Frdn. 3 Marts 1741 {{§|4}} (og Frdn. 3 Juni 1796 {{§|3}}) ere udtalte i en saa ubetinget Form, at man skulde antage, at Dommeren {{sperret|paa Embedsvegne}} havde at idømme Mulcten, uagtet Vidnecitanten herom {{sperret|ingen Paastand}} gjør eller endog modsætter sig Straffens Ikjendelse. Det førstnævnte Hovedbud angaaer imidlertid kun det Tilfælde, at Faldsmaalskjendelsen tillige bliver en ny {{sperret|Indkaldelse}}, det vil sige, at Citanten fremdeles vil have det udeblivende Vidne afhørt, hvorfor det er klart at Bøderne ere eftergivelige, naar han ikke alene frafalder Straffepaastand men tillige {{sperret|Vidne{{shy}}stævningen}} for det udeblivende Vidnes Vedkommende. Dog kunde der være noget for efter Paastand at tilkjende den mødende Modpart Kost og Tæring hos Citanten, naar denne, uagtet det hele Møde paa Grund af Vidnernes Fraværelse blev unyttigt, frafaldt Stævningen uden at kræve Vidnerne deres Bøder ilagte. Derimod er det klart, at Citanten ligefuldt kan fordre det udeblivende Vidne dømt til Ansvar, uagtet han ikke vil, at Faldsmaals{{shy}}kjendelsen tillige skal indeholde en ny Indvarsling. Et andet Spørgsmaal er det, om Citanten kan holde Stævningen i Kraft, det vil sige, om han har Adgang til at faae Kjendelse, hvorved det under sædvanlig Trusel paalægges Vidnet at møde til en senere Retsdag, naar han ikke vil, at der ved den samme Kjendelse tildømmes Vidnet Straf for den Forsømmelse, hvori det ved at udeblive allerede har gjort sig skyldig. En saadan Adskillelse mellem Faldsmaalet og Forelæggelsen kan klarligen ikke tilstedes mod dens Villie, der er stævnt til at<noinclude> <references/></noinclude> mzrf3fgkz21mgn4vdl1kliqoj2227xj 104 134144 315024 2026-03-30T14:53:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|429}}</noinclude>paahøre Vidnerne, eftersom han ellers vilde udsættes for Gang efter Gang at maatte møde forgjæves. Gjør derimod heller ikke han Indsigelse mod Bødernes Eftergivelse, synes Dommeren at kunne forsvare at forelægge Vidnet nyt Møde, uden Straffens Idømmelse. Dette Resultat stemmer vistnok ikke godt med de citerede Lovsteders Udtryk, ligesom derimod kan anføres, at den halve Deel af Bøderne tilfalder Statscassen, og at det ved Frdn. 1741 § § under Straf er gjort Citanten til Pligt at forkynde Kjendelsen, hvortil Grunden bortfalder, naar ingen Andre end Parterne vare interesserede i dens Iværksættelse. Imidlertid synes den Betragtning at være afgjørende for det anførte Resultat, at Vidneførselen i private Sager alene vedkommer Parterne selv, og at man vilde savne tilstrækkelig Grund til at negte Lovmæssigheden af denne lempeligere Fremgangsmaade, naar de, til hvis Fordeel Tvangsmidlet ved Loven er hjemlet, ikke ønske det sat i Udøvelse. Det kan ogsaa bemærkes, at Citanten ikke opnaaer det samme ved en simpel Udsættelse i Sagen, som ved en gjennem Dommeren til Vidnet stilet Forelæggelse. Thi i sidste Tilfælde opretholdes Stævningens bindende Kraft, saa at Vidnet, naar Kjendelsen er ham forkyndt, ikke uden at udsætte sig for Ansvar kan undlade at møde paa den sildigere Tægtedag, medens det under første Forudsætning, (saafremt der ikke skrides til en formelig ny Indstævning), bliver afhængigt af Vidnets Forgodtbefindende, om det vil møde eller ikke. Naar Faldsmaalskjendelse med Forelæggelse er afsagt, har Citanten strax at tage den beskreven og at lade den forkynde, samt derpaa i forkyndt Stand at fremlægge den i Retten paa den til Vidnets Afhørelse paany bestemte Dag. Ligeledes skal han ved Fogden lade den exeqvere. Frdn. af 1741 {{§|5}}. Forsømmer Vidnecitanten at forkynde Forelæggelsen eller paa anden Maade lader den blive uforfulgt, taber den herved sin Virkning som fornyet Indkaldelse, skjønt Kjendelsen som {{sperret|Straffedom}} for det Forbigangne bliver staaende ved Magt, og Citanten vil da efter Paastand fra dem, der til den berammede Termin retteligen have afgivet Møde, tilpligtes at betale Kost og Tæring, saafremt Mødet herved bliver forgjæves. Jfr. Frdn. 3 Juni 1796 §{{§|14}} og 5. Ifølge Frdn. 3 Marts 1741 {{§|5}} sammenholdt med {{§|3}} skulde saadan Forsømmelse ansees med 2 Lod Sølvs Bøder til Justits, nu Statscassen. Men da denne Mulct ifølge Forordningens {{§|3}} var gjort afhængig af, at Citanten begjærede ny Forelæggelse for at oprette Folgerne af den begaaede Feil, medens denne Udvei nu er afskaaren ved Frdn. 3 Juni 1796 {{§|14}}, der afskaffer det ældre Middel til Stævningens Opretholdelse (Frdn. 3 Marts 1741 {{§|7}} i Slutningen), og lader denne uigjenkaldelig blive uefterrettelig, saa kan der ikke mere blive Spørgsmaal om disse Bøder, der vel allerede maatte<noinclude> <references/></noinclude> az3knmoan5ycqt4dnhi74r5rwf9hm93 104 134145 315025 2026-03-30T14:53:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|430}}</noinclude>ansees bortfaldne derved, at de i Frdn. 3 Marts 1741 {{§|7}} bestemte al mindelige Udeblivelsesbøder ere ophævede ved Frdn. 3 Juni 1796 {{§|14}}. Med hvilken Hurtighed Vidnecitanten skal gaae frem ved at forkynde Forelæggelsen er ikke nøiagtig bestemt. Er Thingsvidnesagen udsat saalænge, at der bliver Tid nok til at forkynde Vidnet den faldne Kjendelse med samme Varsel, som ved den første Indstævning tilkom samme, synes der vel at være nogen Grund til at kræve dette iagttaget (jfr. Frdn. 3 Marts 1741 {{§|3}}, forkynde Forelæggelsen i {{sperret|rette}} Tid for det udeblevne Vidne“). Men da dette intetsteds udtrykkeligen er sagt, da det under vor Forudsætning er Vidnets Skyld, at disse fornyede Vidtløftigheder blive fornødne efter, at det engang har faaet lovligt Varsel, og da det alligevel vilde beroe paa en Tilfældighed, om den samme Tidsfrist, som i den oprindelige Stævning kunde blive Vidnet til Deel, saasom det under enhver Forudsætning er klart, at {{sperret|Dommeren}} ikke ved Vidnesagens Udsættelse er bunden til dette Hensyn, saa bør det ikke betvivles, at Vidnets fornyede Pligt til at møde indtræder, naar Kjendelsen kun forkyndes det saa betimeligt, at det bliver muligt at efterkomme den. Forsømmer Vidnecitanten at lade Faldsmaalskjendelsen {{sperret|exeqvere}}, skal han ifølge den anførte {{§|5}} af Forordningen, hvori ingen Forandring er gjort, bøde to Lod Sølv og desuden være ansvarlig for Statscassens Andeel i Faldsmaalsbøderne, om denne ved det ulovlige Ophold bliver uvis; hvorfor Fogden endog uden foregaaende Forkyndelse skal paa Anmodning hos de Skyldige foretage Execution, med mindre Overrettens Stævning forevises. I Tilfælde af Uformuenhed ere Bøderne Gjenstand for Afsoning, og det efter den nye Criminallov ogsaa for den Halvdeel, der er tilkjendt Vidnecitanten. Fortsætter Vidnet sin modvillige Udeblivelse, haves ligesaalidt i criminelle som i civile Sager noget andet Tvangsmiddel end at vedblive med gjentagne Faldsmaalskjendelser og fornyede Paalæg om at møde. Kun {{sperret|Rigsretten}} er tillagt Myndighed til at lade Vidnerne hente ved Vagt. Vel haves der i criminelle og offentlige Politisager Adgang til en tvungen Afhentelse af den Udeblivende. Men denne Myndighed kan kun anvendes mod dem, der indkaldes til som {{sperret|Deponenter}} at afgive Forklaringer ved {{sperret|Forhører}}, under hvilken foreløbige Undersøgelse der endnu ikke med Sikkerhed kan skjelnes mellem de Skyldige og dem, der uden Deelagtighed i Forbrydelsen maatte vide noget til dens Oplysning. De, der stævnes som {{sperret|Vidner}}, kunne derimod alene indkaldes under Faldsmaalsstraf. See Instr. 9 December 1746 {{§|3}}, Instr. 5 Juni 1776 B {{antikva|III}} {{§|8}}, jfr. {{antikva|A}} {{§|9}}, Rescr. 9 October 1811 i Slutningen, Frdn. 31 Mai 1799 samt Canc. Circul. 3 Mai 1800, hvor denne Skjelnen<noinclude> <references/></noinclude> rn43awtla1gcp2m8gx1tum7tb2v79b8 104 134146 315026 2026-03-30T14:53:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|431}}</noinclude>mellem Tiltalte samt Deponenterne paa den ene Side og Vidner paa den anden findes opstillet. Ved Siden af Forskrifterne om den almindelige Faldsmaalsstraf bestemmer Frdn. 3 Marts 1741 {{§|6}}, at hvis et modvilligt udeblivende Vidne ved ulovlige Udflugter eller ugrundet Appellation saalænge skulde forhale Tiden, indtil Hovedsagen, hvori hans Vidnesbyrd udfordredes, ved anden Oplysning blev tilendebragt, og hans Vidne i saa Maade ikke mere behøvedes, bør Dommeren for saadan hans underfundige Gjenstridighed og Lovens Foragt paalægge ham en anseelig Pengestraf til gudeligt Brug og Justitscassen efter hans Stand, Vilkaar og Sagens Beskaffenhed. Denne Bestemmelse synes imidlertid kun at sigte til det Tilfælde, at Vidnet ved Paaskud og Indsigelser har vidst at unddrage sig Faldsmaals{{shy}}kjendelsens {{sperret|Gjentagelse}}; idetmindste er det vist, at denne vilkaarlige Pengestraf først kan paalægges, naar man opgiver at faae Vidnet afhørt, hvorfor den mindre end de almindelige Faldsmaalsbøder har Characteren af et Tvangsmiddel (jfr. Retst. 1854 S. 17). See og Frdn. 31 December 1742 {{§|7}}, sammenholdt med Anordn. 18 Marts 1720 Cap. 1 {{§|18}}, der for Vægring af at aflægge en Ed, som tillige forudsættes at være Ed i egen Sag, bestemmer først den almindelige Faldsmaalsstraf og dernæst Bøder paa yderste Formue. Anmeldelse af {{sperret|lovligt Forfald}} betager Udeblivelsen sin Virkning. Er det derfor nogen af {{sperret|Parterne}}, som anmelder Forfald, vil Sagen paa Forlangende blive at udsætte. See Lovbogens 1—10, Frdn. 3 Marts 1741 {{§|8}} og Frdn. 3 Juni 1796 {{§|1}}. Dog bør Dommeren være utilbøielig til at indrømme nogen af Parterne Udsættelse mere end een Gang paa Grund af Forfald, da disse have den Udvei at lade møde ved Fuldmægtig, medens det her ikke alene er Modparten men ogsaa Vidnerne, som paaføres et uforholdsmæssigt Besvær ved gjentagne forgjæves Moder, hvorfor de ingen Erstatning faae. Om Forfald for et Vidne efter Lovbogen skulde gjælde som Grund til Vidnesagens Udsættelse, er maaske ikke ganske utvivlsomt, da L. {{NL|1—13—4}} anviser en Udvei, hvorved Vidnesbyrdet uden Forhaling kunde erhverves, nemlig derved at Vidnet aflagde sin edelige Forklaring {{sperret|hjemme}} enten mundtligen for tvende selvtagne Mænd eller skriftligen. Denne Tvivl bortfalder imidlertid ved Frdn. 3 Marts 1741 {{§|2}}, der viser, at det ikke er {{sperret|Pligt}} for det lovligen forhindrede Vidne at fremsende sin Forklaring paa den i L. {{NL|1—13—4}} bestemte Maade, men at Parterne maae finde sig i Uleiligheden ved et fornyet Møde, saafremt Vidnecitanten ikke opgiver sin Paastand om at faae Vidnet ført. Om dette extrajudicielle Vidnesbyrd vil {{rettelse|derblive|der blive}} talt i en følgende Paragraph. Her bemærkes, at naar Vidnet i Overeensstemmelse med Frdn. 3 Marts 1741 anmelder Forfald,<noinclude> <references/></noinclude> rykxjf4vdjljqvloopdh7jeckhkiomz 104 134147 315027 2026-03-30T14:53:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|432}}</noinclude><section begin="104" /> bør dette bedømmes efter det samme milde Synspunct, som for Udeblivelse fra Forligelsescommissionen er opstillet i L. 20 Juli 1824 {{§|62}} da Vidnet ikke som Parten har det i sin Magt at lade Nogen møde i sit Sted, medens det i Grunden opgiver et {{antikva|beneficium}} ved ikke at benytte den i L. {{NL|1—13—4}} anviste Udvei. Er en antagelig Udebllvelsesgrund blot anmeldt men ikke beviist, saa bør Dommeren ikke strax idømme Faldsmaalsstraffen, saafremt den angivne Undskyldningsgrund ikke skjønnes at være et tomt Paaskud, hvorimod det vil være tilstrækkeligt under Forelæggelsen af en ny Tægtedag at tilholde ham at bevise det angivne Forfald, under Forbehold af at ikjende Bøderne, saafremt et antageligt Beviis ei skaffes. Selv om Vidnet aldeles ikke har ladet høre fra sig, bør den samme Fremgangsmaade bruges, naar det af Omstændighederne er antageligt, at Vidnet gyldigen er forhindret, saasom ved Storm, Sneefald o. desl. Uagtet al Billighed i Bedømmelsen af Grunden til Vidnets Udeblivelse fra Retten kan det dog skee, at Faldsmaalsstraffen bliver idømt under Omstændigheder, som efter senere Oplysninger efterlade lidet eller intet at lægge Vidnet til Last. Dette er vel Grunden til at den Handling, hvorved Vidnet fritages for de idømte Bøder, i Regjeringens Instruction af 11 October 1825 {{§|7}} No. 12 kaldes {{sperret|Eftergivelse}} og ikke Benaadning. <section end="104" /> <section begin="105" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|105}}.}} {{liten blokk|Om Indsigelser mod Vidneførselen, samt om den Procedure og de Kiendelse som herved kunne foranlediges.}} {{midtstilt/e}} Hvilke Indsigelser der kunne tænkes fremsatte mod Vidneførselen, lader sig udlede deels af de Rettergangsregler eller Rettergangsformer, der blive at iagttage, naar et Thingsvidne attraaes, deels af de Indskrænkninger, som Adgangen til Vidneførsel er underkastet. Ved Undersøgelsen af disse Indskrænkninger er der i den foregaaende Fremstilling paa ethvert Sted, hvor det antoges at være fornødent, skjelnet mellem Tilfældene, eftersom Indsigelsen tilkom Vidnet selv eller den til at paahøre Vidnesbyrdet indvarslede Modpart. Ligeledes er der, hvor Lovens Udtryksmaade eller Sagen selv fremkaldte Tvivl, anstillet Undersøgelse, om den indskrænkende Retsbestemmelse skulde forstaaes som en Inhabilitets eller som en Fritagelsesgrund, hvilken Modsætning leder til en Forskjel i den Fremgangsmaade, som den Vedkommende har at iagttage, naar han vil gjøre Indvendinger gjældende, idet Bemærkninger, som alene vedkomme Vidnets {{sperret|Troværdighed}}, have deres Plads under den Sag, i hvilken Vidnesbyrdet skal benyttes, uagtet det er sædvanligt og <section end="105" /><noinclude> <references/></noinclude> 0rk7ge3hfe7xr212jspqm184bblf2r5 104 134148 315028 2026-03-30T14:53:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|433}}</noinclude>tilraadeligt allerede under Vidnesagen at antyde de Udsættelser, som man har mod Vidnet, og at forbeholde sig Ret til deres Begrundelse i sin Tid; medens Indsigelser mod, at Vidnet {{sperret|afhøres}}, ansees som frafaldne, saafremt de af den Mødende ikke fremsættes til Paakjendelse, naar Vidnet fremstilles for Dommeren. De Forhandlinger, der foranlediges ved Indsigelser mod Vidneførsel, ere underkastede de almindelige Regler om Procedure for Retterne. Imidlertid maa der lempes noget paa den i Frdn. 3 Juni 1796 {{§|15}} indeholdte Indskrænkning i den mundtlige Procedure, da dette Lovsted nærmest er skrevet for Domssager. Angaar Indsigelsen kun enkelte af Vidnerne, og Udsættelse bliver nødvendig enten til Tvistpunctets videre Behandling i skrevne Indlæg eller som Betænkningstid for Dommeren, der ei paa Stedet tør afgjøre Spørgsmaalet ved sin Kjendelse, saa er Intet til Hinder for, at de øvrige Vidner imidlertid afhøres. Seer det ud til, at der vil medgaae flere Retsdage, forinden Indsigelsen bliver paakjendt, saa bør det Vidne, hvis Førelse er Gjenstand for Tvist mellem Parterne, forskaanes for at møde, indtil Kjendelsen er falden, og Vidnecitanten har da, saafremt Indsigelsen forkastes, at tilsige under Faldsmaal Vidnet, der i dette Tilfælde ikke kan kræve den sædvanlige Varselsfrist. Kjendelser, hvorved Indsigelser mod Vidneførselen afgjøres, opløse sig altid i Rettens Erklæring om, at den fremsatte Indvending er eller ikke er til Hinder for Thingsvidnets Fremme, enten i det Hele eller for en Deel. Disse enkelte Resultater fremtræde dog under forskjellige Former og med nogen Forskjel i Retsvirkning efter Indsigelsens Beskaffenhed. Er denne, hvad man kalder {{sperret|en formel}} Exception, det vil sige, hentet fra en Mangel paa Iagttagelse af de processuelle Former, bliver dens Antagelse en Afviisningskjendelse, der begrunder Ret til Erstatning for forgjæves Møde for Vidnet, men- for den indstævnte Modpart kun da, naar Indsigelsen er saa omfattende, at Intet bliver tilbage at foretage. Indsigelser, som udledes af en Fritagelses- eller Udelukkelsesgrund med Hensyn til Vidnesbyrd, ere derimod efter deres Indhold at sætte i Classe med de {{sperret|reelle}} Exceptioner i Domssager, uagtet de herved fremkaldte Domsafgjørelser i Paaankningstilfælde tildeels behandles som Interlocutorie{{shy}}kjendelser. Indsigelser af denne Art kunne derfor fremsættes efter at en Exeption, der gaaer ud paa Vidnesagens Afviisning, er forkastet, og deres Antagelse medføre ikke nødvendigviis nogen Pligt til Erstatning for forgjeves Møde, hvorimod Spørgsmaalet om Kost og Tæring bliver at bedømme efter de almindelige Regler om Tilkjendelse af Procesomkostninger, saasom den Praxis at paalægge den Tabende Udredelse af Omkostninger uden Hensyn til Spørgsmaalets Tvivlsomhed kun gjælder i Afviisningstilfælde. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 28}}</noinclude> pon5zmx6hlp62obj3uodnz8q80iu9t4 104 134149 315029 2026-03-30T14:54:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|434}}</noinclude>Iværksættelsen af en Kjendelse, hvorved Dommeren {{sperret|mod den indstævnte Parts Indsigelse}} eragter, at Vidneførselen skal fremmes, kan ikke standses ved Paaanke, hvorimod Frdn. 17 Mai 1690, for at gjøre Paaanke i denne Hensigt umulig, har forbudt Dommeren at give Kjendelsen beskreven før Afhørelsen. Der staaer ham altsaa ingen anden Udvei aaben end at paaanke Vidneførselen til at kjendes uefterrettelig, efter at den er foretagen. Den anførte Frdn. af 1690 synes vel i dens første Deel at gaae videre end til at sikre Eragtningens Fulbbyrdelse, idet der siges, at Beskrivelsen ei maa meddeles, førend der er gaaet Dom i {{sperret|Hovedsagen}}. Men at Forordningen herved alene sigter til Kjendelser, der vedkomme {{sperret|Domssagen selv}} (hvorved Domssagen mod Protest er tillagt Fremme), sees af den følgende Bestemmelse, der udtrykkeligen erklærer, at Vidnerne, naar de ere førte, kunne indstævnes til Overretten, {{sperret|førend Dom udi Hovedsagen}} gaaer. Da Vidnesagens Appellabilitet saaledes ikke er gjort afhængig af {{sperret|Domssagens}} Tilendebringelse, er det saameget klarere, at en Kjendelse, hvorved en Vidneførsel {{sperret|negtes}}, af Vidnecitanten strax kan fordres beskreven og paaankes, da denne Intet efterlader at iværksætte, men allerede ved Afsigelsen er kommen ligesaavidt, som hiin ved Fuldbyrdelsen. Anderledes synes Tilfældet at burde bedømmes, naar Kjendelsen gaaer ud paa at negte Antagelsen af en {{sperret|Contraqvæstion}}, hvilken Kjendelses Meddelelse i beskreven Stand rettest udsættes, ikke indtil der er gaaen Dom i Hovedsagen, men indtil Thingsvidnet er sluttet. Antog man at Paaanken strax kunde iværksættes, saa vilde mod Forordningens Tendents Vidnesagen maatte henstaae usluttet, indtil Spørgsmaalet ved høiere Ret var afgjort. Og uagtet Thingsvidnet herved ikke indtil Videre vilde blive aldeles ubrugbart, da Vidnecitanten kunde benytte en Udskrift af Vidneprotocollen til Fremlæggelse i Hovedsagen, saa synes dog det eller de enkelte Vidner, for hvis Vedkommende Contraqvæstionen var forkastet, at tabe noget i Vægt og Beviiskraft, naar Vidnedommeren ved Kjendelsens Meddelelse til Paaanke og Negtelse af at erklære Thingsvidnet sluttet stiltiende havde erklæret deres Vidnesbyrd for ufuldstændige. Saavidt om Eragtninger grundede paa Indsigelser fra nogen af Sagens {{sperret|Parter}}. Er det derimod {{sperret|Vidnet selv}}, hvem Kjendelsen gaaer imod, idet der paalægges ham mod hans {{sperret|egen Indsigelse}} at lade sig afhøre, skulde strengt taget Adgangen til ved Paaanke at standse Kjendelsens Fuldbyrdelse staae ham aaben eller være lukket, eftersom Ind- sigelsen var bygget paa en {{sperret|Fritagelses}}- (og Udelukkelses-) eller paa en {{sperret|Afviisnings{{shy}}grund}}. Paaberaaber Vidnet sig en Fritagelsesgrund, saasom nært Slægtskab, sin Stilling som Sagfører (Frdn. 19 Juli 1793), og Indsigelsen forkastes, saa bør der ingen Meningsforskjel herske, om at<noinclude> <references/></noinclude> rcorzymfnilibkj7tarbsmm9wi4f3nw 104 134150 315030 2026-03-30T14:54:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|435}}</noinclude>Iværksættelsen af denne Kjendelse kan standses ved dens Paaanke. Thi en Eragtning, hvorved Spørgsmaalet om Vidnepligt afgjøres, er i Forhold til Vidnet ingen foreløbig Kjendelse, men en Dom om et Realitetsspørgsmaal. Den henhører derfor ikke under Bestemmelserne i Frdn. 17 Mai 1690, der forsaavidt som den vil have Vidnesbyrdet aflagt forinden Kjendelsen maa paaankes, indskrænker sit Bud til det Tilfælde, at det er nogen af {{sperret|Parterne}}, der har fremsat Indsigelsen. Forstaaet paa anden Maade vilde Loven i Grunden have gjort Vidnedommeren til Dommer i sidste Instants i Spørgsmaal, hidrørende fra de Retsbestemmelser, der for at forebygge Collision i Pligter og Følelser hjemle Indskrænkninger i Vidnepligten, da det lidet vilde hjælpe Vidnet at faa en Overretsdom for, at det havde været berettiget til at tie, naar denne Dom først kunde erhverves, efter at det mod sin Villie havde maattet tale. Anderledes skulde det forholde sig med Kjendelser, hvorved en {{sperret|formel}} eller Afviisnings-Grund forkastes. Disse ere sande Interlocutorier og staae i samme Forhold til Vidnet, som en Eragtning, hvorved Domssagen mod Protest fremmes, til den indstævnte, Part. At Vidnesbyvdet senere ved Overretten kjendtes uefterretteligt, vilde i dette Tilfælde heller ikke medføre nogen virkelig Urimelighed. Thi da Vidnet under vor Forudsætning ikke paastaaer at være endeligen fritaget for at afgive Forklaring, vil det komme i samme Stilling som en Part, der efterat den første Dom er bleven kjendt uefterrettelig, paany indstævnes for Retten og faaer en Dom mod sig ganske af samme Indhold som den tilintetgjorte. For at denne Skjelnen mellem Tilfældene skulde faae nogen practisk Virkning, maatte man antage, at Dommeren, efterat Vidnets Afviisningspaastand var forkastet, skulde fortsætte med Idømmelsen af det eneste Tvangsmiddel, som Loven hjemler, nemlig de i L. {{NL|1—13—7}} foreskrevne Faldsmaalsbøder, uagtet Vidnet havde erklæret Appel paa Kjendelsen, hvis Beskrivelse da blev at negte. Men §{{§|5}} og 6 i Frdn. 3 Marts 1741 forudsætte, at Faldsmaals{{shy}}kjendelserne ere Gjenstand for Paaanke, hvoraf flyder saavel, at disse Kjendelser af Vidnet kunne forlanges beskrevne til Paaanke, som at Bødernes fortsatte Idømmelse standses ved Indstævning til høiere Ret. Paa Grund af det særegne ved Tvangsmidlets Beskaffenhed kommer man altsaa til den Slutning, at Vidnet i {{sperret|ethvert}} Tilfælde, følgelig ogsaa naar Indsigelsen er formel, har det i sin Magt ved Paaanke at suspendere Virkningen af en Kjendelse, der paalægger det at afgive Forklaring. At herved aabnes Vei til Udflugter fra Vidnets Side, er en Bemærkning, der ikke kan gjælde som en Tvivlsgrund, da et modvilligt Vidne ved {{sperret|aldeles}} at udeblive og derpaa at paaanke Faldsmaalskjendelsen alligevel kan omgaae Lovens Hensigt, uden<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|28*}}|2em}}</noinclude> 6n8ztb2d3zc68c6f6zf9lnz6mwq6n9r 104 134151 315031 2026-03-30T14:54:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|436}}</noinclude>at herimod haves anden Modvægt end de Omkostninger og muligens den høiere Straf efter Frdn. 3 Marts 1741 {{§|6}}, som det ved sin vrangvillige Adfærd paadrager sig. For {{sperret|Parterne}}, der ikke ved Paaanke kunne forhindre Vidnernes Afhørelse, er der i Frdn. 3 Marts 1741 {{§|10}} bestemt Mulct, saafremt de ved utidige Indsigelser eller ufornødne Interlocutorier have {{sperret|opholdt}} Vidnernes Førelse. En Kjendelse, hvorved det paalægges et Vidne at afgive Forklaring, gaaer ud paa noget, der strax skal iværksættes, hvorfor Vidnet for bogstaveligen at opfylde Forskriften i L. {{NL|1—22—56}} {{sperret|paa Stedet}} skulde have sin Ankestævning at fremlægge. Da dette ikke er muligt, maa han gjøre hvad der staaer i hans Magt, nemlig strax {{sperret|erklære}} Appel, til hvis Iværksættelse der af Dommeren bliver at bevilge en passende Tidsfrist, ved hvis Udløb det maa bevises, at Paaanken paa tilbørlig Maade fremmes, for at videre Udsættelse kan erholdes. Thi den afsagte Kjendelse, der paalægger ham at vidne, medfører, at han maa dømmes til Faldsmaalsbøder, naar han ikke kan godtgjøre, at den anmeldte Paaanke har sin tilbørlige Fremgang. Den {{sperret|Part}}, mod hvis Indsigelse en Vidnesag er fremmet, kan ikke, naar han derpaa indstævner Thingsvidnet til at kjendes uefterretteligt, fordre {{sperret|Domssagen}} udsat, indtil dette Spørgsmaal er afgjort, hvorimod denne gaaer fremad mod Dom paa samme Maade, som om Vidreførselen havde været uangreben. Dette følger af Frdn. 17 Mai 1690, hvis Forbud mod at hindre selve Vidneførselen ved {{sperret|foregaaende}} Paaanke vilde være hensigtsløst, saafremt dens Tilladelse til efterfølgende Paaanke af det erhvervede Thingsvidne var saaledes at forstaae, at Domssagen herefter skulde udsættes. Thi da kunde dette Forbud ligesaagodt aldeles opgives med Hensyn til det i Forordningen anførte Øiemed. Det samme gjælder da saamegetmere om Indstævning til høiere Ret af en Eragtning, hvorved Vidners Førelse er {{sperret|negtet}}. Derimod indsees det ikke, at Hovedsagens Udsættelse kan negtes den, hvis Vidneførsel forhales derved, at {{sperret|Vidnet selv}} paaanker den Kjendelse, hvorved det mod sin Villie tilholdes at afgive Forklaring. Thi i dette Tilfælde har den Part, der forlanger Hovedsagen udsat, Vidnedommerens Kjendelse for sig; og Principet i Frdn. af 1690 er, at denne Kjendelse indtil videre holdes for rigtig, og at Gangen i Domssagen skal rettes derefter. Denne Grund kunde synes at være afgjørende for heller ikke at tillægge Paaanke af en Eragtning, hvorved et Vidne efter {{sperret|egen}} Indsigelse er {{sperret|fritaget}} for at afgive Forklaring, større Virkning til at opholde Hovedsagens Fremgang, end naar det er {{sperret|Modparten}}, der ved sin Indvending har foranlediget den negtende Kjendelse, uagtet herimod kan indvendes, deels at Frdn. af 1690 alene taler om {{bindestrek1|Interlocutorie|Interolcutoriekjendelser}}<noinclude> <references/></noinclude> k7b6k8v0z2ip2emez0mbhll7uudt1x0 104 134152 315032 2026-03-30T14:54:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|437}}</noinclude><section begin="105" /> {{bindestrek2|kjendelser|Interlocutoriekjendelser}} fremkaldte af den, der kan antages at have Interesse i at forhale Hovedsagen, nemlig Modparten, deels at det tager sig mindre følgerigtigt ud, at den Part, mod hvem der imidlertid gaaer Dom i Hovedsagen, skal indanke denne til at kjendes uefterrettelig, naar den negtende Kjendelse af Overretten erklæres at være et Feilgreb, uagtet hverken Sagens Parter eller Dommeren i Hovedsagen har nogen Deel i det, der er gjort urigtigt. Det fremgaaer af disse Bemærkninger, at den Part, mod hvem en Kjendelse i Vidnesagen er falden ud, ofte vil være bedre tjent med at opsætte dens Paaanke, indtil der er gaaet Dom i Hovedsagen, og derpaa appellere begge under Eet, mod hvilken Forening intet er til Hinder, naar begge Dommerhandlinger høre under samme Overret, medens i modsat Tilfælde de om Retternes indbyrdes Forhold gjældende Bestemmelser ikke tilstede en saadan Forening. I det Foregaaende er det forudsat, at Indsigelsen, Proceduren og Kjendelsen har Hensyn til den {{sperret|hele}} Vidnesag eller til et Vidnes Førelse i det Hele. Anvendelsen af de samme Synsmaader paa de Tilfælde, hvor Tvisten dreier sig om enkelte Spørgsmaals Fremsættelse og Besvarelse, falder derefter af sig selv. Et fra de foregaaende forskjelligt Tilfælde fremkommer, naar Vidnet {{sperret|uden at anføre}} nogen Fritagelsesgrund, der kan foranledige Kjendelse, {{sperret|vægrer sig for at svare}} enten aldeles eller paa visse Spørgsmaal. Det Tvangsmiddel, som L. {{NL|1—13—7}} herimod anviser, er Kjendelsen af den almindelige Faldsmaalsstraf. Da det imidlertid er uantageligt, at et Vidne, der lægger an paa at unddrage sig sin Pligt, skulde være bedre faren naar det mødte og vægrede sig, end naar det aldeles udeblev, saa kan Sagen ikke være afgjort med Bødernes Idømmelse {{sperret|een Gang for alle}}, hvorimod dermed maa forenes Forelæggelse under Trusel af fornyet Straf. I Mangel af særskilt Bestemmelse for dette Tilfælde nødes man da til at antage, at denne Forelæggelse skal lyde paa et nyt Møde. Thi uagtet saadan Udsættelse synes at savne Grund, naar Vidnet, som forudsat, allerede er tilstede i Retten, gives der dog ingen anden Udvei, saafremt man ikke vilde antage, at et Vidne paa samme Retsdag gjentagne Gange kunde paalægges Straffen, hvilket baade vilde lede til en udenfor Loven liggende Strenghed, og næsten fremkalde et Spil med Kjendelser. <section end="105" /> <section begin="106" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|106}}.}} {{liten blokk|Om Vidnernes Edfæstelse.}} {{midtstilt/e}} Naar Vidnet efter Paaraab fremstiller sig til Protocollen, har Dommeren først efter Analogien af L. {{NL|1—13—5}} at tilspørge det om dets <section end="106" /><noinclude> <references/></noinclude> mrj71imngqkokue947ekjulw91qpdp9 104 134153 315033 2026-03-30T14:54:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|438}}</noinclude>Navn, Stilling og Opholdssted, samt derom at gjøre fornøden Antegning. At affordre Vidnet Forklaring om, at det er i Besiddelse af de almindelige Egenskaber, der efter Lovgivningen udfordres til Vidnesbyrd, saasom at det har opnaaet den foreskrevne Alder, er vel strengt taget kun fornødent, naar der frembyder sig en særskilt Tvivlsgrund. Men det er dog sædvanligt, at der om Vidnets {{sperret|Personalia}} indtages noget meer til Protocols, end L. {{NL|1—13—5}} giver Anledning til at fordre, saasom Vidnets Alder og at det er Parterne ubeslægtet. Fremsættes ingen Indsigelse mod Vidnets Afhørelse, eller er Indsigelsen ved Kjendelse forkastet, saa skrides til Vidnets {{sperret|Forberedelse paa Eden}}. Ifølge L. {{NL|1—13—8}} skal denne Forberedelse i Almindelighed bestaae i en Paamindelse om, hvad Straf der efterfølger, dersom der vidnes Løgn, under hvilken Paamindelse Vidnet tillige bør foreholdes Edens Hellighed og formanes til at tale Sandhed (jfr. L. 24 Marts 1860 {{§|129}}). Er Sagen af stor Vigtighed og angaaer Folks Ære, Liv eller Velfærd, skal Dommeren ifølge det anførte Lovsted oplæse den Formaning og Forklaring paa Eden, som findes indført bag i Lovbogen, og som paa alle Thinge skal være opslaaet i Aftryk. Skjønt denne fuldstændigere Forberedelse strengt taget ikke er foreskreven som uforbigængelig uden i de vigtigste Sager, er det dog ikke stridende mod Lovens Mening at anvende den ogsaa i de mindre vigtige Tilfælde, naar Vidnet for første Gang i sit Liv skal tages i Ed. Den Forklaring og Formaning, som ved Resol. 19 Mai 1847 og 22 Decbr. 1853 er anordnet ved Modtagelsen af Forsikringer, der for {{sperret|Qvækernes}} og {{sperret|Jødernes}} Vedkommende træde i Eds Sted, synes ikke lettelig at burde eftergives naar en Qvæker eller Jøde skal afhøres som {{sperret|Vidne}}. Derpaa aflægges Eden, der, forsaavidt som den efter den almindelige Regel gaaer forud for Afhørelsen, i Formen er en Løftes Ed. Lovbogen har hverken foreskrevet nogen bestemt Formular for Eden, eller anordnet, med hvilke Ceremonier den skal foregaae, videre end hvad der derom findes i den Lovbogen tilføiede Forklaring. Fremgangsmaaden er, at Vidnet, i opreist Stilling og med de tre første Fingre paa den høire Haand oprakte, ordlydende gjentager den af Dommeren foresagte Ed af Indhold, at Vidnet lover og sværger at ville sige den rene Sandhed og Intet fordølge, enten for Gunst eller Gave, Had eller Venskab eller af anden optænkelig Aarsag, hvortil føies den egentlige og bindende Edsclausul: „saasandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord.“ See f. Ex. Slutningen af den i Lovbogen indtagne Forklaring over Dommereden, Frdn. 3 Juni 1803 {{§|70}} og L. 20 Juli 1824 {{§|16}}, samt Grundls. {{§|9}}. I denne Form bor Eden aflægges ikke alene af vort Troessamfunds Medlemmer, men i Regelen af alle Bekjendere af den christelige<noinclude> <references/></noinclude> j1q5yb2wanaeyhh4tgyu046k5wck0zi 104 134154 315034 2026-03-30T14:54:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|439}}</noinclude>Religion. Hvad Dommeren særskilt har at iagttage ved Eedfæstelse ikke alene af Dissentere, saasom Catholiker, men af Udlændinger overhoved, er ved Forberedelse til Eden at indskjærpe dem, at den Eed, som de staae i Begreb med at gjøre, skjønt i Udtryk og med Hensyn til de samme ledsagende Høitideligheder maaskee forskjellig fra den edelige Bekræftelse, som Vidnet overeensstemmende med sin Confession eller sit Lands Love vilde have at aflægge, dog for ham er lige bindende og medfører den samme guddommelige og menneskelige Straf, om der sværges falsk. I private Sager vilde det vel have noget før sig, at Dommeren, naar Vidnecitanten forlanger det og Modparten derimod ingen Indvending gjør, kunde modtage Eden i den Form og ned de Ceremonier, som ere gjældende for det Samfund, hvortil Vidnet hører, da et saadant Forlangende tilkjendegiver, at de, som Sagen vedkommer, heri finde en større Betryggelse. Men det Rette er dog, at Dommeren herpaa ikke bør gaae ind, deels af den almindelige Grund, at Andets Love gjælde paa Landets Territorium, deels med Hensyn til den practiske Betænkelighed, som opstaaer deraf, at der saa let kan indløbe en Feil, naar Dommeren skal anvende Bestemmelser, henhørende til en ham ubekjendt Retsforfatning, hvilken Feil da baade kan give Anledning til utilbørlige Forbeholdenheder hos Vidnet og under visse Omstændigheder fremkalde Tvivl om Anvendeligheden af den fulde Straf for Meened, hvis Forklaringen befindes at være falsk. Imidlertid kan ifølge L. 16 Juli 185 {{§|10}} den sædvanlige Bekræftelsesmaade blive at eftergive i tvende Tilfælde, nemlig naar Vidnet hører til en christelig Troesbekjendelse, der {{sperret|ikke tillader}} at aflægge Eed i {{sperret|nogensomhelst}} Form eller idetmindste ikke i {{sperret|vore}} Former. For den sidste Bestemmelse vil der neppe blive synderlig Anvendelse, da det ikke lettelig er stridende mod en Troesbekjendelse, som overhoved tillader Eed, at denne aflægges med Paakaldelse af Guds Navn og Ord. Heller ikke haves der nogen Anviisning om, hvorledes der i et saadant Tilfælde skulde gaaes frem, da de Eedsformularer, som ifølge denne Deel af Lovstedet skulde bestemmes af Kongen, endnu ikke ere givne. Ved at see hen til de Grunde, der ere anførte for den her omhandlede Bestemmelse i {{§|10}} af L. 16 Juli 1845 (Storthingsfhdl. 1845, 7de Deel, Side 328, jfr. S. 432), kunde man endog ledes til at antage, at en særskilt Eedsformular skulde være fornøden, ikke alene naar Vidnets Troesbekjendelse forbød ham at aflægge Eed paa vor Maade, men overhoved naar kun de i hans Samfund brugelige Eedsformer {{sperret|factisk vare forskjellige}} fra vore. Men skulde en saa betænkelig Mening virkeligen have ligget til Grund for Bestemmelsen, er den heldigviis ikke kommen ind i Loven, der udtrykkeligen indskrænker sig til det Tilfælde, at Vidnets Troesbekjendelse ikke {{sperret|tillader}} ham at aflægge Eden paa vor Maade,<noinclude> <references/></noinclude> j3cd7l018hpi1ex1tbqb7ukzzqv4mqy 104 134155 315035 2026-03-30T14:55:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|440}}</noinclude>det vil sige, at han vilde handle imod sit Samfunds religiøse Grundsætninger ved at aflægge Eed under Paakaldelse af Gud og hans Ord. En klarere Mening har Paragraphens førstnævnte Deel, der angaaer Christne, hvis Grundsætninger ikke tillade dem at aflægge Eed {{sperret|i nogen Form}}, navnligen {{sperret|Qvækere}}. I hvilke Udtryk disses istedetfor Eed trædende Bekræftelse skal modtages, findes bestemt i kgl. Resol. 19 Mai 1847. Lignende Bestemmelser have vi nu faaet for {{sperret|Jødernes}} Vedkommende i Resol. 22 Decbr. 1853. Mormoner ansees ikke at henhøre under Dissenterloven og kunne saaledes ikke eedfæstes i nogen Form. See Resol. 25 Jan. 1853, jfr. Høiesteretsdom af 4 Novbr. 1853, Retst. S. 731 fl. Som bemærket, er den almindelige Regel, at Vidnet skal tages i Eed {{sperret|forinden}} det afhøres. I een Classe af civile Sager er denne Orden undtagelsesviis vendt om, saa at Eden bliver efterfølgende, nemlig efter L. {{NL|1—13—9}} i {{sperret|Odels}}- eller ({{sperret|og}}) {{sperret|Eiendomstrætter}}, hvor begge Dele holde sig berettigede til Eiedeler, Markeskjel, Ager, Eng, Skov eller Mark, Vands- eller Fiskerirettigheder og deslige, eller om deres Aaværker, hvorimod de Vidner, der alene have at vidne om nogen {{sperret|Fremmeds}} Gjerning eller Beskadigelse paa Jord, Skov eller deslige, som han ingen Ret eller Deel har udi, hvorom Lovens sjette Bog taler, skulle aflægge Eed førend de vidne saasom alle andre Vidner. Dette Lovsted kan, foruden i Odelssager, alene anvendes i de saakaldte {{sperret|Aastedssager}}, og i disse kun forsaavidt som Vidnerne afgive deres Forklaringer paa Stedet selv. Beskadigelser, der begrunde Paastand om {{sperret|criminelt}} Ansvar, behandles ifølge Artikelens Slutning ikke efter denne særskilte Bestemmelse. Thi vel tales der ogsaa i Artikelens Begyndelse om Aaværker, men herved sigtes alene til saadanne Foretagender, hvortil den ene af Parterne har troet at have Hjemmel i en formeentlig Eiendomsret, og Forudsætningen er da, at Gjerningen ikke medfører Straf eller idetmindste ingen anden Straf end {{sperret|Landnam}}, i hvis Sted der for deslige Tilfælde nu ingen Bod vil være at idømme. I det anførte Lovsted synes der ikke at være tænkt paa Vidnesbyrd, der aflægges i {{sperret|Kjøbstederne}}. Men da disse heller ikke udtrykkeligen ere udelukkede, og da den anden særskilte Bestemmelse om Aastedssager, nemlig Lagrettesmændenes Deeltagelse som Meddomsmænd, skjønt udtrykkeligen kun skreven for Landet, dog anvendes i Kjøbstederne, synes det at være rettest at iagttage Forskriften i L. {{NL|1—13—9}} uden Hensyn til Jurisdictionerne. Efter Lovstedets Ord synes endog {{sperret|samtlige}} Vidner, idetmindste naar de føres fra begge Sider, at skulle afhøres før noget enkelt Vidne tages i Eed. Dette bør dog ikke forstaaes saa strengt, at Eden skulde opsættes endog, hvor der kunde være Frygt, for at Vidnesbyrdet som ubeediget kunde gaae til Spilde ved Udsættelsen, og det saamegetmindre, som<noinclude> <references/></noinclude> 9s0lgonpiitw8n9eydtj02caz6pnc8k 104 134156 315036 2026-03-30T14:55:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|441}}</noinclude>det ikke er antageligt, at et Thingsvidne nogensinde ved høiere Ret vilde blive kjendt uefterretteligt blot af den Grund, at den i L. {{NL|1—13—9}} undtagelsesviis bestemte Følgeorden mellem Eed og Afhørelse var bleven vendt om, naar derunder ingen anden Feil var indløben. I andre Tilfælde ligger Grunden til, at den almindelige Følgeorden mellem Eed og Afhørelse fraviges, deri, at Forklaringen først afgives som {{sperret|foreløbig}} for senere at modtage Bekræftelse som formeligt Vidnesbyrd, hvilket gjælder om Forklaringer afgivne af Personer, der endnu ikke have fyldt deres 15de Aar, og især om {{sperret|Depositioner i criminelle Sager}}. Forsaavidt som disse sidste indledes ved foregaaende Undersøgelsesforhør kan Eedfæstelsen regelmæssigen først foretages, efterat Justits- eller Politieaction er besluttet og det er afgjort, hvem der som formeentligen Skyldige skulle tiltales. (Jfr. Retst. 1851 S. 497 — 498 og Retst. 1855 S. 411). Men selv om intet Actionsdecret bliver at udfærdige, fordi Sagen egner sig til Behandling i Overeensstemmelse med L. 6 September 1845, bør de, der forklare sig {{sperret|under Forhøret}}, først tages i Eed efterat de ere afhørte, hvilket ogsaa er Meningen i den anførte Lovs {{§|4}}, der ved Ordene, at Deponenterne strax kunne tages i Eed, alene tilkjendegiver, at de ikke for Eedfæstelsens Skyld behøve at indkaldes til et {{sperret|senere Retsmøde}}. De der, hvad enten Sagen henhører til den ene eller til den anden Classe, formeligen indstævnes {{sperret|som Vidner}}, efterat Forhøret er sluttet, bør derimod paa sædvanlig Maade aflægge Eden, forinden de afhøres. I de Tilfælde, hvor Eden mod den almindelige Regel er efterfølgende, er det vel tilraadeligt, at Dommeren, forinden Spørgsmaalene fremsættes, formaner Deponenten til Sandhed og gjør ham opmærksom paa, at han vil komme til at bekræfte sit Udsagn ved sin Saligheds Eed. Men den egentlige i Loven befalede Forberedelse til Eden bør sættes i Forbindelse med den endelige Beedigelse, der som oftest er adskilt fra Forhøret ved et mærkeligt Mellemrum. Da Vidnet skal bekræfte en allerede aflagt Forklaring, bør denne naturligviis først oplæses, for at det klart kan staae for hans Erindring, hvad det er, han med sin Eed skal stadfæste. Den Vending, der maa gives Udtrykkene ved Edens Forandring fra Løftes- til Bekræftelseseed, falder af sig selv. En Forklaring, der forbliver {{sperret|ubeediget}}, har ikke et Vidnesbyrds fulde Beviiskraft, endog om denne Mangel hidrører fra Vidnets Død eller fra en anden udvortes Umulighed, der ikke giver mindste Formodning om, at han vilde have undslaaet sig for ved sin Eed at stadfæste, hvad han har sagt; hvorimod det ubeedigede Udsagn vel kan komme i Betragtning som et af disse ubestemte Beviisdata, hvis Vægt maa bedømmes efter Omstændighederne. Noget andet er det, at Parterne i private Sager, der ere deres Raadighed undergivne, kunne frafalde Eden og saaledes<noinclude> <references/></noinclude> gdjxj8j5r6c4r4gutangvhxmsv5case 104 134157 315037 2026-03-30T14:55:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|442}}</noinclude><section begin="106" /> gjennem Vedtagelse give Forklaringen den Vægt, som den ellers først vilde erholde ved at beediges. Da Eden i Almindelighed er forudgaaende, bliver der dog ingen hyppig Anledning til Vedtagelser af denne Art. Ogsaa i criminelle Sager kan Beedigelsen under visse Betingelser bortfalde. Dette grunder sig imidlertid ikke paa en Vedtagelse fra den Tiltaltes Side, men derpaa, at Vidnesbyrdet ved andet tilstrækkeligt Beviis, og navnligen ved den Tiltaltes Bekjendelse, bliver overflødigt, jfr. Pl. 28 Marts 1800. For at forbygge Vidtløftigheder i Tilfælde af senere Fragaaelse er det imidlertid baade sædvanligt og rigtigt, at Vidnerne, uagtet Bekjendelsen, tages i Eed, naar dette kan skee uden ny Uleilighed for dem. Naar et Vidne oftere forklarer sig i {{sperret|samme}} Sag, hvori han engang har aflagt Eden, er det ikke sædvanligt at denne gjentages, hvorimod Dommeren skrider til Afhørelsen med Paamindelsen om, at han har at forklare sig i Henhold til den forhen i Sagen aflagte Eed. Dette passer mindre godt i Formen, saafremt Eden har været efterfølgende, og naar denne Fremgangsmaade bruges ogsaa i dette Tilfælde, maa det forklares saaledes, at Vidnet ved Foreholdelsen vedtager, at den aflagte Stadfæstelseseed paa, hvad han har sagt, skal gjælde som en Løfteseed om, hvad han staaer i Begreb med at sige. <section end="106" /> <section begin="107" /> {{stor|{{§|107}}.}} {{liten blokk|Om Vidnernes Afhørelse.}} {{midtstilt/e}} Efter Lovbogens {{NL|1—13—8}} skulle Vidnerne, særdeles naar Sagen er af stor Vigtighed og angaaer Folks Ære, Liv og Velfærd, {{sperret|forhøres hver for sig alene}}, det vil sige, under Bortfjernelse af de øvrige Vidner, som endnu ikke have afgivet deres Forklaring, hvorimod det forstaaer sig, at foruden Parterne ogsaa enhver Anden kan være tilstede ved Vidneførseler ligesom ved andre Retshandlinger, der foretages for aabne Døre. Uagtet Anvendelsen af Forskriften om de uafhørte Vidners Aftrædelse efter Lovstedets Ord („særdeles naar Sagen er af Vigtighed“) for en stor stor Deel er overladt til Dommerens Skjønsomhed, er det dog rettest at gjøre den gjældende i alle Tilfælde, hvor de private Parter, som raade over Sagen, ikke forlange eller idetmindste samtykke i at Vidnerne afhøres under Eet, da der i Lovstedets Bestemmelse indeholdes et Betryggelsesmiddel om just ikke mod indbyrdes Collisioner saa dog mod, at det ene Vidne forvexler sine egne Erfaringer med, hvad han hører af det andet. Klart er det idetmindste, at Lovstedet, skjønt det nævner Forskriften om Oplæsning af den fuldstændige Forklaring paa Eden og <section end="107" /><noinclude> <references/></noinclude> s74a2n6zmag8fq9vzc3qimmpbrt0k9e 104 134158 315038 2026-03-30T14:55:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|443}}</noinclude>om særskilt Afhørelse ved Siden af hinanden, dog ikke ”gjør det til en Nødvendighed alene at anvende det sidste Betryggelsesmiddel i de samme Tilfælde, hvor der er Anledning til at sætte det første i Udøvelse jfr. Sdofartslovens {{§|129}}). Hovedreglerne om Fremgangsmaaden ved Vidners Afhørelse indeholdes i Forordningerne 3 Marts 1741 §{{§|11}}—14 og 3 Juni 1796 §{{§|12}} og 13, af hvilke Bestemmelser det fremgaaer, at om det har været Lovbogens Mening, at Parterne skulde have Adgang til at henvende sine Spørgsmaal {{sperret|umiddelbart}} til Vidnerne og disse sine Svar umiddelbart til Parterne (L. {{NL|1—13—7}} hvad han enten af Dommeren eller af {{sperret|Parterne}} bliver tilspurgt om“), saa er denne Fremgangsmaade nu aldeles afskaffet, idet ingen directe Forbindelser mellem Parter og Vidner for Retten tilstedes, hvorimod alle Meddelelser foregaae {{sperret|gjennem Dommeren}}, der saavel forelægger Spørgsmaalene som modtager Svarene og besørger begges Tilførsel til Protocollen. Derimod er det en Selvfølge, at det i den private Rettergang er Parterne selv eller deres Fuldmægtige, der have at bestemme, hvilke Spørgsmaal der ønskes fremsatte, eller hvilke Punkter der attraaes Forklaring om. Om disse Spørgsmaal fastsætter Frdn. 3 Juni 1796 {{§|12}}, at de, naar Vidnecitanten lader sit Tarv iagttage ved Procurator, forud skulle være {{sperret|skriftigen affattede}} for at fremlægges ved Vidnestævningens Incamination, hvilken Optegnelse kan skrives paa ustemplet Papiir, da den ikke er at betragte som et Indlæg. Herved er der altsaa gjort Forandring i Frdn. 3 Marts 1741 {{§|11}}, der ikke alene tillod mundtlige Spørgsmaal, men efter hvilken det ogsaa stod Vidnecitanten frit for at lade Vidnet fortælle, hvad han vidste om Sagen. Indskrænkningen gjælder imidlertid ikke de yderligere Spørgsmaal, hvortil Citanten finder sig foranlediget ved Vidnernes Forklaring, og heller ikke den indstævnte Modparts Contraqvæstioner, hvilke yderligere Spørgsmaal paa begge Sider kunne fremsættes mundtlig, men med muligste Korthed og Klarhed. Besørger derimod Parten selv Vidneførselen uden Bistand af en Sagfører (og det samme maa antages at gjælde, naar han vel ikke møder selv, men ved en af de i L. {{NL|1—9—14}} nævnte Personer), har han fremdeles den samme Frihed, som Frdn. 3 Marts 1741 tilstod Alle, idet Loven tillader ham at fremsætte sine Spørgsmaal mundtligen eller at lade Vidnerne fortælle, hvad de veed. Hvad enten Vidnets Afhørelse foregaaer i den ene eller i den anden Form, paaligger det Vidnecitanten i private Sager bestemt at angive de Puncter eller {{sperret|Facta}}, angaaende hvilke Oplysning søges, da den, der nedlægger en Domspaastand, selv skal vide, paa hvilke factiske Omstæn-<noinclude> <references/></noinclude> 00w78lnqivzl008yy3wcb41rmc4r434 104 134159 315039 2026-03-30T14:55:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|444}}</noinclude>digheder han bygger denne, eftersom Hensigten med Vidneførsel i private Retsforholde ikke er at fremtvinge Angivelser om ubekjendte Ting. Dette er paa indirecte Maade betegnet i L. {{NL|1—13—7}} og Frdn. 3 Marts 1741 {{§|11}}, der ved Udtrykkene at „vidne i nogen Sag,“ „sin Sandhed {{sperret|i den Sag}},“ at vidne „hvad han veed om {{sperret|Sagen}}, “ tilkjendegiver, at hvad Vidnerne have at gjøre, er at forklare sig over Poster, som forelægges dem, og ikke at forsyne Vidnecitanten dermed. I en Skilsmissesag paa Grund af formeentligt Ægteskabsbrud kan saaledes Citanten ikke afæske Vidnerne Forklaring efter en almindelig Opfordring til at udsige, om det er dem bekjendt, at den anden Ægtefælle har gjort sig skyldig i Hoer, ligesaalidt som den, der er saggiven for en generisk Ærefornærmelse, saasom for at have udskjeldt Citanten for Tyv, fremsætter et antageligt Spørgsmaal ved at fordre Vidnernes Erklæring, om det er dem bekjendt, at hans Modpart har gjort sig skyldig i Tyvsforbrydelse, hvorimod han maa angive bestemte Tilfælde, hvortil han sigter. (Jfr. Høiesteretsdom af 15 Mai 1861, Retst. S. 482 fl.). Forbudet i Frdn. 27 September 1799 {{§|10}} mod at anstille Inqvisition over Andres Rygte følger saaledes af de almindelige Regler om Vidneførsel i private Sager. Forsaavidt som dette Lovsted indeholdt et Forbud mod at føre Vidner om Rigtigheden af Beskyldninger fremsatte i en almindelig Form, er det derimod bortfaldt ved Grundlovens {{§|100}} og Criminallovens Cap. 17 {{§|7}}. I de sjeldne Tilfælde, hvor Lovgivningen (jfr. Frdn. 5 Marts 1734 {{§|8}}) erklærer det blotte Vanrygte at være Gjenstand for Beviis og dertil knytter bestemte Retsvirkninger, er det vanskeligt at optrække nogen Grændse mellem inqvisitoriske og accusatoriske Spørgsmaal, da der i selve Beviisthemaet ligger noget Ubegrændset og Usædvanligt. Hvor Lovgivningen tilholder Parten at erhverve Skudsmaal for sin udadlelige Vandel i Form af Thingsvidner, saasom i L. {{NL|3—18—15}} {{§|2}} No. 1, gjælder i en vis Henseende den samme Bemærkning. Men i dette Tilfælde opstaaer ingen Vanskelighed, da Vidnerne føres af den, der skal have Skudsmaalet. Den Indsigelse, at Spørgsmaalet som altfor almindeligt, ubestemt eller inqvisitorisk ikke bor antages, tilkommer saavel Vidnet selv, som den indstævnte Modpart. Ved Forhør i Straffesager og overhoved i den {{sperret|criminelle}} Proces ere Spørgsmaalene bundne til mindre bestemte Grændser, deels fordi Dommerens Virksomhed her tager en {{sperret|undersøgende}} Retning og ved Forhøret ikke altid slutter sig til skarpt betegnede Ankeposter, deels fordi Omstændigheder, der ligge udenfor den paatalte Gjerning, kunne høre med til dens rette Bedømmelse. (See navnlig Criminallovens Cap. 6 §{{§|1}} og 21). Af forskjellige Grunde kan Dommeren ogsaa i {{sperret|private}} Sager komme til at gribe deels forhindrende deels ledende ind i de fremsatte<noinclude> <references/></noinclude> au0fptm451h0idvjy9ybw4pnszhfxch 104 134160 315040 2026-03-30T14:55:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|445}}</noinclude>Spørgsmaal. Strider Spørgsmaalet mod Rettergangsregler, hvis Overholdelse han paa Embeds Vegne skal vaage over, saasom hvis det angaaer ustævnt Mand, maa han negte dets Antagelse, hvis det ikke kan gives den fornødne Forandring. Indvendinger, der tilkomme Vidnet eller den mødende Part, ville derimod vel i Almindelighed være disse forbeholdne, og derfor bortfalde, naar de ei af Vedkommende selv gjøres gjældende. Imidlertid er Dommerens Stilling i denne Henseende ikke den samme som i en Domssag. Thi ligesom han ikke gjør sig skyldig i en utilbørlig Indblandelse ved at henlede Vidnets Opmærksomhed paa saadanne Fritagelsesgrunde, som Lovgivningen har indrømmet til Forebyggelse af Samvittighedstvang, saasom navnlig paa Bestemmelsen i L. {{NL|1—13—17}}, saaledes tilkommer der ham i Særdeleshed en mærkelig Indflydelse med Hensyn til Spørgsmaalenes Form, nemlig til at forklare og tydeliggjøre dem, naar de ere fremsatte paa en Maade, der kan lede til Misforstaaelse og urigtig Forklaring. Vistnok er det det ønskeligste, at det Fornødne, saa vidt muligt, paasees af Parterne selv, da Sagen, om det kommer til Tvist og formelig Kjendelse, har en bedre Stilling, naar Dommeren har staaet udenfor Stridspunctet. Navnligen har Modpartens Sagfører en naturlig Opfordring til at gjøre Bemærkninger ved Spørgsmaal af ulovskikket Form eller Indhold, saasom naar de underfundigen, som det i Frdn. 3 Marts 1741 {{§|14}} hedder, lægge Vidnerne Ordene i Munden (ere suggestive) eller ere stillede saaledes paa Skruer, at Vidnet er udsat for tilsyneladende at bekræfte eller at benegte Noget, hvoraf han mener det Modsatte (ere captiøse). Men forsømmer Vidnet eller Modparten at imødegaae Vidnecitanten, bliver Dommerens Mellemkomst nødvendig, da Urigtighed i Vidnesbyrd, selv naar den hidrører fra Uagtsomhed, grændser over til Strafferettens Mark (Crl. 12—5), hvorfor her ikke Alt kan være overladt til Parternes Gjøren og Laden. See Frdn. 3 Marts 1741 {{§|13}}, ifølge hvilken Dommeren, for at forebygge urigtige Begreber om Spørgsmaalets egentlige Øiemærke, har at indrette og fremstille dette saaledes, at dets rette Mening kan fattes. Hvad der ikke henregnes til Berigtigelse men kun til {{sperret|Tydeliggjørelse}} eller Forklaring af Spørgsmaalene udgaaer derhos, efterhaanden som nogen Misforstaalse fra Vidnets Side viser sig, saa naturligen fra Dommeren, der fører Ordet, at det vilde lede til Vidtløftigheder og tage sig tvungent ud, om han først vilde afvente vedkommende Parts Erindring, forinden han lagde sig imellem. Er Vidnecitanten en eenfoldig Almuesmand, der selv fører sin Sag, paaligger det ifølge Frdn. 3 Juni 1796 {{§|13}} Dommeren som Pligt at hjælpe ham til Rette ved Vidneførselen og redeligen at bidrage til Sagens Oplysning. Lader Vidnecitanten derimod møde ved Sagfører, er det ikke<noinclude> <references/></noinclude> 4ru1uwpj4n7hisz9ynhusrhpc82qm85 104 134161 315041 2026-03-30T14:56:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|446}}</noinclude>fra dette Synspunct eller for at bistaae denne, men for at forebygge urigtige Forklaringer, at Dommeren griber ind. De, der ere indvarslede til at paahøre Vidnesbyrdet, have ligeledes Adgang til at faae Spørgsmaal fremsatte for Vidnet, hver efter sit Tarv og sin Stilling til Vidnesagen. See Frdn. 3 Marts 1741 {{§|12}} og Frdn. 3 Juni 1796 {{§|12}}. Disse Spørgsmaal benævnes kun forsaavidt retteligen {{sperret|Contraqvæstioner}}, som de ere foranledigede ved eller idetmindste staae i Forbindelse med Vidnets foregaaende Svar og Forklaring, hvorimod det er mindre rigtigt at anvende denne Benævnelse paa Spørgsmaal, som dem indvarslede Modpart fremsætter med Hensyn til Vidnets Habilitet, saasom om dets Alder, Forhold til Citanten m. v., hvilke have deres rette Plads foran Afhørelsen i Sagen selv. De Grændser, inden hvilke Modparten har Ret til uden Vidnestævning fra sin Side at faae Contraqvæstioner fremsatte, maae bestemmes saaledes, at ethvert Spørgsmaal tilstedes der ei gaaer videre end til at erholde det {{sperret|Factum}}, der er Vidnerne forelagt, ikke alene retteligen, men ogsaa fuldstændigen forklaret. Mindst Anledning til Meningsforskjel frembyder sig i denne Henseende, forsaavidt som Contraqvæstionen alene har en {{sperret|forklarende}} eller {{sperret|berigtigende}} Hensigt, altsaa naar den gaaer ud paa at erholde Oplysninger om, hvad Vidnet har meent med en vis Deel af dets Ytringer, eller paa at høre dets yderligere Forklaring eller Begrundelse, naar der til Grund for dets Udsagn formodes at ligge en Misforstaaelse eller Feiltagelse, som bør berigtiges. Men selv om Sjørgsmaalet sigter til en {{sperret|Fuldstændig{{shy}}gjørelse}} af det, som allerede er sagt, maa man ikke ved den tilsyneladende Uafhængighed, hvorunder det kan komme til at fremtræde, ledes til at betragte dets Antagelighed fra et andet Synspunct, saalænge som der ikke gaaes udenfor det, der henhører til det oprindelige forelagte Factum som et Heelt, eftersom Vidnets Pligt er ikke alene Intet at udsige uden, hvad der er sandt, men ogsaa at sige Sandheden heel. Naar saaledes Sagsøgeren har indstævnt Vidner for at bevise Tilværelsen af en mundtlig Contract eller af en Legemsfornærmelse, vil Sagvolderen have Ret til at forelægge dem Spørgsmaal, sigtende til at godtgjøre, i første Tilfælde at han ved Contractens Indgaaelse var beruset, paavirket ved Tvang og dsl., og i andet Tilfælde at det var Citanten, som gav det første Slag. Thi da disse Omstændigheder, deres Virkelighed forudsat, saaledes høre med til en fuld Forklaring om, hvorledes det ved den omhandlede Leilighed gik til, at Vidnet endog uden anden Anledning end den, der ligger i Hovedspørgsmaalene, derom bør udtale sig, kan det heller ikke negtes Modparten desangaaende at indhente dets bestemte Svar, naar han angiver, at Vidnet herom maa have gjort Erfaring. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 60jjhofqq6j93g6ew1lwsrz3qerp608 104 134162 315042 2026-03-30T14:56:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|447}}</noinclude>Herimod er det ingen Indvending, at man ved at opfatte Regelen om Contraspørgsmaals Fremsættelse saa viid ikke undgaaer den Følge, at den Indstævnte ved Forklaringer, indhentede under et af Modparten optaget Thingsvidne, kan vinde Materialier ikke alene til sin Frifindelse men muligens til derpaa at grunde en selvstændig Domspaastand under et senere anlagt Contrasøgsmaal. Thi Nødvendigheden af Vidnestævning for at kunne faae sine Spørgsmaal fremsatte er knyttet til andre Betingelser end Nødvendigheden af Domsstævning for at fremsætte {{sperret|Contra{{shy}}paastand i Hoved{{shy}}sagen}}, hvilket vil blive klart deraf, at Sagvolderen uagtet han har Adgang til at gjøre en Frifindelsesgrund gjældende uden Contrasøgsmaal, dog ikke ved Contraqvæstioner til de af Sagsøgeren fremstillede Vidner kan fordre Oplysning om Tilværelsen af denne Befrielsesgrund, saafremt den hidrører fra en senere indtraadt Omstændighed og saaledes danner et fra Søgsmaalsgrunden aldeles forskjelligt og afsondret Factum. Om Contrasøgsmaal i Hovedsagen er fornødent, beroer i Almindelighed paa Indholdet af den {{sperret|Paastand}}, som man agter at sætte igjennem, hvad enten denne udledes af det samme Factum, hvorpaa Hovedsøgsmaalet grundes, eller af et derfra forskjelligt. Hvorvidt man har Adgang til at faae visse Spørgsmaal fremsatte for sin Modparts Vidner uden Stævning fra sin Side, er derimod afhængigt af, om disse sigte til Oplysning af det samme {{sperret|Factum}} eller den samme Begivenhed, uden at det kommer i Betragtning, hvad man deraf kan udlede eller derpaa vil bygge. Naar det fra Citantens Side ikke kommer til Afhørelse af et eller flere Vidner, saasom naar han udebliver eller han frafalder et Vidne, ophører for saavidt ogsaa den anden Parts Ret til at lade Vidnerne afhøre, da denne Ret kun er accessorisk og betinget. Ligesom imidlertid alle Indskrænkninger bortfalde, naar den, mod hvem Vidnerne agtes førte, har {{sperret|stævnt fra sin Side}}, saaledes er der intet mod, at en videre Afhørelse finder Sted, end efter Reglerne om Contraqvæstioner kunde forlanges, saafremt {{sperret|ingen Indsigelse}} herimod fremsættes. Til herimod at gjøre Indsigelse er dog ikke alene den anden Part, men ogsaa {{sperret|Vidnet selv}} berettiget, hvilket imidlertid ikke lettelig har Interesse i at gjøre Brug af denne Ret. I {{sperret|criminelle}} Sager føres Vidnerne paa engang baade for og mod den Tiltalte, hvorfor de formelle Grændser for Vidnernes Afhørelse fra modsat Side eller i modsat Retning her bortfalde. Er Thingsvidnet tilstævnt af den Tiltalte selv eller ved antagen Defensor, skulde dog det Offentlige efter strenge Rettergangsregler være udelukket fra andre Spørgsmaal til Vidnerne, end dem, hvortil der efter Civilprocessens Grundsætninger om Contraqvæstioner haves Hjemmel. Contraspørgsmaal, der udgaae fra {{sperret|Vidner}}, som ifølge L. {{NL|1—13—13}}<noinclude> <references/></noinclude> 6h4o68f7w161kjz2gcspmuwuhatjwr7 104 134163 315043 2026-03-30T14:56:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|448}}</noinclude>ere indvarslede i Anledning af den Forklaring, de selv have afgivet i Sagen, ere indskrænkede inden en snævrere Kreds, da deres Interesse kun medfører, at de kunne søge nærmere Forklaring angaaende Puncter, hvori der er Strid mellem deres eget og de sildigere Vidners Udsagn. Da Vidneforklaringer fremkomme i Form af Svar paa fremsatte Spørgsmaal, er det ikke ganske overladt til Vidnet selv at fremsætte, hvad han veed, i hvilken Orden han finder for godt. Fuld Frihed faaer imidlertid Vidnet i denne Henseende, naar han i Overeensstemmelse med L. {{NL|1—13—6}} vidner efter {{sperret|skriftlig Seddel}}. Thi naar han {{sperret|selv har skrevet}} denne Optegnelse, kan det ifølge det anførte Lovsted ikke formenes ham at afgive sit Vidnesbyrd ved at oplæse og edeligen at bekræfte dens Indhold. Uagtet Frdn. 3 Juni 1796 {{§|12}} ved at fordre bestemte skriftlige Spørgsmaal betydeligen har indskrænket Vidnecitantens Adgang til at erholde Vidnets Forklaring i Form af en sammenhængende Fortælling om, hvad det veed, er der dog ikke Grund til at antage, at den ifølge Lovbogens 1—13—6 tilladelige Meddelelsesmaade herved bortfalder, da den anførte Bestemmelse af den senere Forordning alene bør forstaaes som en til Vidnecitanten stillet Forskrift, sigtende’ til større Hurtighed og Orden i Retsforhandlingerne, men ikke som en Indskrænkning i nogen {{sperret|Vidnerne}} forhen tilstaaet Frihed. Da der under en saadan foregaaende Optegning af Forklaringen kan tænkes Misligheder skjult, bør Dommeren ikke undlade at efterspørge, om Vidnet selv har forfattet den, ligesom der ogsaa ligger nogen Betryggelse deri, at Vidnet {{sperret|selv skal oplæse den}}, hvorved uskrivkyndige Personer udelukkes fra denne Form for Vidnesbyrdet. Ved Søforklaringer skulle efter 24 Marts 1860 {{§|129}} Vidnerne afgive en saavidt muligt sammenhængende Beretning om de Kjendsgjerninger, der ved dem ønskes oplyste, og Retten bør, forsaavidt denne Beretning findes ufuldstændig, utydelig eller ubestemt, ved særskilte Spørgsmaal forvisse sig om, hvorvidt Vidnerne virkelig have erfaret, hvad der i Journalen eller af Skipperen i Protesten eller hans Forklaring er anført. Derimod følger det saavel af Frdn. 3 Marts 1741 {{§|11}}, Frdn. 3 Juni 1796 {{§|12}}, Lovbogens {{NL|1—13—6}} og {{NL|1-13-8|8}} (om Vidnernes Indkaldelse hver for sig), som af Sagen selv, at det er en forkastelig Fremgangsmaade, af Protocollen at oplæse for de følgende Vidner, hvad det først afhørte Vidne har forklaret, og derpaa at antage disses Vidnesbyrd i Form af Tiltrædelse. Samme Bemærkning gjælder om foreløbige Depositioner, der fra det Synspunct, som her kommer i Betragtning, alene adskille sig fra egentlige Vidneforklaringer ved den Tidsorden hvori Eden aflægges. Skulle<noinclude> <references/></noinclude> kiwk9q1e255046qqwytmtx5vchwxj9e 104 134164 315044 2026-03-30T14:56:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|449}}</noinclude>flere aflægge Vidnesbyrd om, hvad de samtidigen have erfaret, kan det derimod ikke være noget at udsætte paa den Fremgangsmaade, at Dommeren, naar han, {{sperret|efter særskilte Spørgsmaal}}, af det {{rettelse|s|f}}ølgende Vidne har faaet en Besvarelse af samme Indhold som det første Vidnes Forklaring, oplæser denne og giver Protocollationen den kortere Form af Henviisning. Det forstaaer sig af sig selv, at ligesom {{sperret|Parterne}}, naar Vidnet aflægger Forklaring ved Oplæsning af en skreven Seddel, have Ret til ifølge særskilte Spørgsmaal at forlange enhver deri ikke indeholdt Oplysning, som de vilde have været beføiede til at kræve, om Vidnesbyrdet var aflagt paa sædvanlig Maade, saaledes tilkommer {{sperret|Vidnet}}, naar Forklaringen afgives som Svar paa afsondrede Spørgsmaal, fuld Frihed til at faae anført ethvert Udsagn, der flyder af hans Pligt i Sagen at sige Sandhed og Intet at fordølge, selv om han derved i Formen kommer til at gaae udenfor Spørgsmaalenes Grændser. Ved Afhørelsen har Dommeren at medvirke til, saavel at Vidnet retteligen opfatter Spørgsmaalene, som at dets virkelige Mening fremkommer igjennem Svarene. I denne Hensigt paalægger Frdn. 3 Marts 1741 {{§|13}} ham at forestille og indrette Spørgsmaalet saaledes, at dets Mening vel kan fattes, og at gjøre Vidnet Erindringer, om det befindes ustadigt i sit Udsigende, samt at give det Tid til ret at betænke sig, især om det skeer af Eenfoldighed og Mangel paa ret Begreb om Spørgsmaalets egentlige Øiemærke. Om den Maade, paa hvilken Vidnets Forklaring skal tilføies Protocollen, udtaler Frdn. 3 Marts 1741 {{§|11}} sig kun i Forbigaaende. Dens Bestemmelse i dette Punct er, at Vidnets Udsigende skal protocolleres efter dets {{sperret|Ord og Mening}}, hvoraf fremgaaer, at Dommeren vel saa meget som muligt bør holde sig til Vidnets egne Ord, fremfor Alt naar deri ligger noget Characteristisk, men at dette ikke er et bindende Bund, hvorimod han, naar Vidnet, som jevnligen er Tilfældet, ikke formaaer at fremstille sine Tanker i en Sammenhæng og paa en Maade, der egner sig til skriftlig Optegning, i et ordnet og tydeligt Sprog har at gjengive og protocollere Indholdet af dets Svar. Ved Tilførselen til Protocollen kunne saavel Vidnerne som Parterne gjøre deres Bemærkninger og Udsættelser for derved at berigtige, hvad de finde at være unsiagtigt udtalt eller opfattet. Formaaer Vidnet at dictere sine Svar til Protocollen, bor dette ikke negtes ham, men det bliver ligeful{{rettelse|gt|dt}} Dommeren og Parterne forbeholdt ved yderligere {{rettelse|Spørgmaal|Spørgsmaal}} at faae dette hans Dictamen nærmere forklaret og fuldstændiggjort, om dette ansees fornødent. Naar Svaret er indført i Protocollen, skal det oplæses for Vidnet, der selv maa forklare, om det i sine Ord og Mening rettelig er optegnet,<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 29}}</noinclude> nkl8q1i7v8j0ki638f25wbzpay39x80 104 134165 315045 2026-03-30T14:56:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|450}}</noinclude><section begin="107" /> og om herved nogen Forandring eller Tillæg skeer, skal det ligeledes i Thingbogen rigtig indtages, Frdn. 3 Marts 1741 {{§|11}}. Saadanne Unøiagtigheder og Ufuldstændigheder, der kunne rettes ved Forklaring og Tillæg, ere aldeles forskjellige fra den Ustadighed i Vidnesbyrd, som omtales i L. {{NL|1—13—21}}. Hvorledes Dommeren med Navns Antegnelse i Protocollen, Paamindelse, Bøder eller Udviisning fra Retten skal gaae frem mod dem, der gjøre sig skyldige i Utilbørligheder under Vidneførsel, bestemmes i Frdn. 3 Marts 1741 {{§|14}}, sammenholdt med {{§|11}}. <section end="107" /> <section begin="108" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|108}}.}} {{liten blokk|Om Aflæggelse af Vidnesbyrd udenfor Retten.}} {{midtstilt/e}} Lovbogens {{NL|1—13—4}} nævner tvende Tilfælde, i hvilke den Indkaldte kan opfylde si{{rettelse|u|n}} Vidnepligt uden at indfinde sig for Retten, nemlig naar han enten kan henregnes til „fornemme Folk, som ikke pleie at besøge Retten,“ eller naar han ved lovligt Forfald, saasom Sygdom, er forhindret fra at afgive Møde. Den første af disse Fritagelsesgrunde synes man at have fuld Beføielse til at ansee som bortfalden eller ophævet. Uagtet det ikke er uantageligt, at Lovbogen ved Udtrykket „fornemme Folk“ kan have meent Personer i anseelige Stillinger overhoved (jfr. L. {{NL|6—13—10}}), var det dog forhen den almindelige antagne, og ved Rescript til den forrige Hofret i Kjøbenhavn af 24 April 1741 bestyrkede Mening, at Fritagelsen alene kunde paastaaes af dem, hvis Fornemhed lod sig godtgjøre ved en paaviselig {{sperret|juridisk Distinction}}, eller af {{sperret|Rangs}}personer, da man ellers ikke vilde have noget Kjendemærke, hvortil man kunde holde sig. Men var denne Fritagelse gaaet over til en Rettighed, der forudsatte Rang, saa bortfalder dens Grundlag, da det, der nu benævnes Rang, kun er en ceremoniel Ordning, der ikke har Indflydelse paa Individernes retlige Stilling. En ikke mindre afgjørende Grund haves i L. 3 August 1824 {{§|13}}, naar denne sammenholdes med Frdn. 8 Septbr. 1812 {{§|7}}. Det sidstnævnte Lovsted, der tidligere betragtedes som det eneste Beviis for den fortsatte Gyldighed af denne Deel af L. 1—13—4, hvilken ellers med Føie kunde have været anseet som ophævet ved Præmisserne til Frdn. 3 Juni 1796 Cap. 1<ref>„Anstændighed tilsiger, at Enhver, som kaldes til at møde eller svare for Retten, bør adlyde, saafremt han ei kan bevise at have lovligt Forfald.“</ref>, samt ved Pl. 30 October 1798 {{§|2}}<ref name="p450">„Alle, som boe indenfor enhver Forligelsescommissions Grændser, skal være {{bindestrek1|plig|pligtige}}</ref>, er {{bindestrek1|saa|saalydende}} <section end="108" /><noinclude> <references/></noinclude> 1xb0d3opq36hou30806r4mm9ljyf1az 104 134166 315046 2026-03-30T14:56:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|451}}</noinclude>{{bindestrek2|lydende|saalydende}}: „For Vidnesbyrd at aflægge ved civil Ret maa ingen Officier eller Underordnet undslaae sig; {{sperret|dog saaledes, at Norske Lovs}} {{NL|1—13—4}} {{sperret|kommer de Personer, som deri benævnes, tilgode}}.“ Den tilsvarende Deel af L. 3 August 1824 {{§|13}} er derimod saaledes affattet: „Det skal {{sperret|uden Undtagelse}} bære enhver Militairs Pligt at afgive Forklaring og Vidnesbyrd ved civil Ret ligesaafuldt, som om han ikke var Militair.“ Naar disse sidste Udtryk sættes i Forbindelse med den Omstændighed, at de træde istedet for en Bestemmelse, der udtrykkeligen henviste til Lovens Fritagelse for at afgive personligt Møde, skjønnes der ikke at blive nogen Tvivl tilbage om, at {{sperret|Militair{{shy}}personer}} forgjæves vilde paaberaabe sig L. {{NL|1—13—4}}. Men gjælder denne ikke længere for Militaire, kan den heller ikke gjælde for Civile. Derimod er der med Hensyn til dem, som ved {{sperret|Sygdom eller andet lovligt Forfald ere forhindrede fra at møde i Retten}}, ingen Forandring gjort i det foreliggende Lovsteds Bestemmelser, hvilke deels ere lidet skikkede til at fyldestgjøre Vidnecitantens Hensigt med Indkaldelsen, eftersom der ved Stævningen ei forelægges Vidnet bestemte Spørgsmaal til Besvarelse, deels staae i Strid med det i L. {{NL|1—4—4}} udtalte Øiemed, da det er Modparten til liden Nytte at have faaet Varsel til Retten, naar Vidnesbyrdet aflægges udenfor Retten. Den Fremgangsmaade, der træder istedetfor Afhørelse til Thinge, er, hvis Vidnet kan skrive, at han optegner sin med Eed bekræftede Forklaring skriftlig, og under sin Haand fremsender den til Retten paa den Dag, da han efter Stævningen skulde have mødt. Er Vidnet derimod uskrivkyndigt, aflægger det sit Vidnesbyrd under Eed for tvende (selvtagne) lovfaste Mænd, hvilken Forklaring Mændene da have at fremføre til Thinge med deres Eed. Befindes det angivne Forfald ved Vidnesbyrdets Overbringelse at være uantageligt, bør Vidnet idømmes Faldsmaalsstraffen, saafremt enten ikke begge Parter vedtage Vidnesbyrdet, eller Citanten frafalder Vidnet. Antages Forfaldet og dermed det extrajudicielle Vidnesbyrd, er det vel heraf ikke en Følge, at Citanten har tabt Adgang til efter Stævningens Medfør at faae Vidnet yderligere afhørt for Retten, naar han forlanger Sagen udsat, og underretter Vidnet om den nye Tægtedag. Thi Frdn. 3 Marts 1741 {{§|2}} viser, at den regelmæssige Virkning af Vidnets Forhindring er, at dets Afhørelse opsættes til en senere Retsdag. Og da det ved Frdn. 3 Juni 1796 er gjort Vidnecitanten til Pligt at fremsætte sine Spørgsmaal i en specificeret Form, maa han, hvad Sagen selv tilsiger, ogsaa have Ret til at faae dem besvarede, naar han vil bie, indtil dette for Vidnet bliver muligt.<!-- --><ref follow="p450">{{bindestrek2|tige|pligtige}} til uden Undtagelse at møde personligen ved Commissionen, naar de dertil indvarsles, medmindre de ved lovligt Forfald forhindres.“</ref> {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|29*}}|2em}}</noinclude> 7xpq6p6d26egf643lu53zvl3qzfygfp 104 134167 315047 2026-03-30T14:57:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|452}}</noinclude><section begin="108" /> Den udenfor Retten aflagte Eed gjælder ifølge L. {{NL|1—13—4}} baade i Værd og i Straf, som om den var aflagt til Thinge, hvorfor Vidnet har at henholde sig til samme under de yderligere Forklaringer, som det muligens kommer til at aflægge for Dommeren. Den Omstændighed, at Vidnet, istedetfor strax at benytte sin Ret efter L. {{NL|1—13—4}}, indskrænker sig til simpelthen at melde Forfald, skjønnes ikke at afgive lovlig Grund til at afvise dets extrajudicielle Vidnesbyrd, naar dette til den fornyede Tægtedag fremsendes, fordi Forhindringen endnu ikke er hævet. At et Vidne i Forfaldstilfælde virkeligen benytter den i L. {{NL|1—13—4}} anviste og til Sandhedens Oplysning lidet skikkede Udvei, er noget, som man sjelden eller aldrig seer Exempel paa. Derimod bruges en anden Fremgangsmaade, der er fri for de anførte Mangler, og som bestaaer deri, at der paa Vidnets Opholdssted sættes en Extraret, ved hvilken Afhørelsen foregaaer i Parternes (og tvende Retsvidners) Overvær. Men dette kan i civile Sager kun skee efter Forlangende fra eller med Samtykke af nogen af Parterne, som vil udrede de hermed forbundne Udgifter. <section end="108" /> <section begin="109" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|109}}.}} {{liten blokk|Om Thingsvidnets Slutning og Beskrivelse.}} {{midtstilt/e}} Naar Alt, hvad der under en Vidnesag agtes foretaget, er udført, bliver denne at {{sperret|slutte}}. Da det er Vidnecitanten, paa hvem det hovedsageligen beroer, hvad der efter Vidnestævningen eller under de Vedkommendes frivillige Møde skal skee, vil han i Almindelighed til enhver Tid kunne faae Thingsvidnet erklæret tilendebragt, saasom det staaer til ham ved Undladelse af at lade alle de indkaldte Vidner afhøre eller ved andre Indskrænkninger at give Vidnesagen et mindre Omfang end oprindeligviis tilsigtet. Kun forstaar det sig, at den Indstævnte ikke kan betages sin Adgang til at indhente Besvarelse paa de Contraspørgsmaal, til hvis Fremsættelse han kjendes at være berettiget. Erklæring af Paaanke af en Kjendelse, hvorved Contraqvæstioner ere negtede, formenes derimod, efter hvad der tidligere (Side 434) er udviklet, ikke at give en gyldig Indsigelse mod Thingsvidnets Slutning. Begjærer {{sperret|Vidnecitanten}} Thingsvidnet sluttet, uagtet enten et Vidnes Afhørelse er udsat paa Grund af dettes {{sperret|egen}} Paaanke af den Kjendelse, hvorved der paalagdes samme at afgive Forklaring, eller medens han selv paaanker en Eragtning, hvorved et eller flere af de indstævnte Vidner negtes afhørte, saa ligger heri en Frafaldelse, ikke af Paastand om overhoved at føre disse Vidner, men om at faae dem afhørte under samme Thingsvidnesag. {{nop}} <section end="109" /><noinclude> <references/></noinclude> 4lvm7cy8skdo9z5gcyhnc9k17q3wwxz 104 134168 315048 2026-03-30T14:57:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|453}}</noinclude>Undlader Vidnecitanten at møde, eller forspilder han paa anden Maade for en Deel sit Stævnemaal, bliver Vidnesagen ligeledes at slutte, hvilken Udtryksmaade derimod ikke er nøiagtig, saafremt aldeles Intet i Sagen er foretaget. Erklærer han, efterat de fremstillede Vidner ere førte, at han ønsker Udsættelse paa en passende Tid, for under samme Thingsvidnesag at faae andre Personer afhørte, saa kan dette Forlangende ikke negtes, hvorimod den vistnok ufuldkomne Betryggelse, som haves mod, at Hovedsagen paa denne Maade utilbørligen forhales, ligger deri, at Vidnedommeren, naar der i Overeensstemmelse med Frdn. 3 Marts 1741 {{§|9}} forlanges hans Attest om Vidnesagens Henstaaen i den Hensigt at faae Hovedsagen yderligere udsat, afgiver sin Erklæring om Nødvendigheden eller Unødvendigheden af den vidtløftigere Fremgangsmaade. Ifølge L. {{NL|1—13—15}} skulde saadan Udsættelse kun tilstedes eengang. Men dette Retsbud, der synes at være en Anvendelse af Lovbogens særdeles indskrænkende System om Udsættelser (jfr. L. {{NL|1—4—24}}), maa ansees at være forandret ved de nyere Grundsætninger om denne Gjenstand, der indeholdes i Frdn. 3 Marts 1741 {{§|9}} og Frdn. 3 Juni 1796, Cap. 2. Da Parterne have Adgang til under en ny Thingsvidnesag at lade ikke alene andre, men ogsaa de allerede førte Vidner afhøre, saa er den positive Virkning af et Thingsvidnes Slutning overhoved af ringe Betydning og indskrænker sig hovedsagelig dertil, at Retsgebyhr, Stempelpapir m. v., der vilde blive at beregne enkelt, om Alt var indbefattet under een Vidnesag, gjentages ved dens Adskillelse i flere. Noget andet er det, at den, der under een Vidnesag ikke omfatter saa Meget, som han kan, derved ifølge de i Frdn. 3 Juni 1796 indeholdte Regler om {{sperret|Anstands Bevilgelse}} muligens udsætter sig for, at de videre Vidneforklaringer komme for seent til at kunne benyttes. Med de Indskrænkninger, der flyde af Frdn. 17 Mai 1690 angaaende Beskrivelse af Kjendelser til {{sperret|Paaanke}}, kan ifølge den almindelige Regel i L. {{NL|1—3—7}} enhver Vedkommende erholde Udskrift af, hvad der under og i Anledning af Vidnesagen er protocolleret, og det ikke alene efter, men ogsaa før Thingsvidnets Slutning Tager imidlertid en Part blot enkelte Dele af Protocollationen beskreven, udsætter han sig for, at det, som Modparten under Hovedsagen paastaaer at indeholdes i den ikke fremlagte Deel af Thingsvidnet, antages saaledes at forholde sig, hvorfor den, der vil benytte et Thingsvidne, ordentligviis til sin egen Betryggelse vil have at fremlægge det heelt. Det til Thingsvidners Beskrivelse anordnede stemplede Papir er et Stykke af № 3, L. 9 August 1839 {{§|3}} Litr. {{antikva|k}}. Forlanger Reqvirenten det imidlertid ikke beskrevet i Actsform, hvilket er ufornødent, naar<noinclude> <references/></noinclude> 5ho0pprqnfi2z7u7ti76owozepgdd55 104 134169 315049 2026-03-30T14:57:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|454}}</noinclude><section begin="109" /> man ikke vil paaanke Forretningen, er intet til Hinder for, at det kan meddeles som simpel Udskrift af Protokollen og da paa det for saadanne Udskrifter i Almindelighed foreskrevne stemplede Papiir N 2. See bemeldte Lovs {{§|3}} Litr. {{antikva|b}}. Er Thingsvidnet optaget ved samme Ret, hvor Hovedsagen føres, kan det i sin Tid indtages i Domsacten som en Deel af denne, og hertil sigtes der i L. 9 August 1839 {{§|3}} Litr. K ved de Ord: „Thingsvidner, naar de særskilt ere optagne“ Jfr. Justitsdepartementets Skrivelse af 19 Septbr. 1833. <section end="109" /> <section begin="110" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|110}}.}} {{liten blokk|Om Udstrækningen af et Thingsvidnes Virksomhed, saavel med Hensyn til Sager som til Personer.}} {{midtstilt/e}} Et Thingsvidne gjælder mod dem, der have været indvarslede til at paahøre Vidneførselen, ikke alene i den Sag, til hvis Oplysning det nærmest blev erhvervet, men ogsaa i de flere andre Sager, der mod dem maatte vorde anlagte, og det ikke alene af den samme, men ogsaa af en anden Sagsøger. Thi skulde vedkommende Part, skjønt i sin Tid lovligen varslet til Thingsvidnet, kunne paastaae dette sat ud af Betragtning under den nye Sag, maatte hans Grund være den, at der paa hiin Tid ikke handledes om den Retsfølge, som man nu vil bygge paa Vidneforklaringen, og at han, om Sagen dengang havde været ham forelagt i sin nærværende Skikkelse, vilde have havt det i sin Magt ved Anvendelse af de ham lovligen tilkommende Retsmidler, saasom ved Indsigelser mod Vidneførselen eller mod visse Spørgsmaal, ved Contragvæstioner m. v., at give Thingsvidnet et andet Udseende, end det nu har, medens han ikke fandt den samme Opfordring til Virksomhed fra sin Side, saalænge som Vidneførselen havde et mere begrændset Formaal. — Men denne Begrundelse af Indskrænkningen i Vidnesbyrdets Virkekreds vilde ikke være lovskikket. Et Thingsvidnes Beviiskraft hviler ikke paa en formodet Vedtagelse fra dens Side, mod hvem det føres, hvorimod det, erhvervet efter lovlig Omgang, staaer ved Magt som en Stadfæstelse af Sandheden eller Virkeligheden af de {{sperret|Facta}}, som indeholdes i Forklaringen, og det uden Hensyn til de flere eller færre {{sperret|retlige Følger}}, som heraf kunne udledes mod den, hvem der har været givet Anledning til at varetage sit Tarv under Vidneførselen. Ligesom Vidnecitanten ikke behøver at forelægge sin Modpart en bestemt Domspaastand, forinden det tillades ham at afhøre sine Vidner, og ligesom den Indstævnte forgjæves vilde bestride Thingsvidnets Benyttelse under den første Sag af den Aarsag, at derpaa bygges videre Fordringer, end han tænkte sig, saaledes <section end="110" /><noinclude> <references/></noinclude> sob8lm9j8y8a9gn4onkr1a136eeg6sn 104 134170 315050 2026-03-30T14:57:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|455}}</noinclude>bliver en Indsigelse af denne Art ikke mindre virkningsløs, naar den søges gjort gjældende under et nyt Søgsmaal. Heller ikke kommer man ved at benytte et ældre Thingsvidne under et senere Søgsmaal i Strid med Sl{{rettelse|n|u}}tningsbestemmelsen i Forligelseslovens {{§|34}}, eftersom dens Bud har været iagttaget, da Vidnerne i sin Tid bleve førte. I den anførte Sætning, at et Thingsvidne mellem de samme Personer ogsaa gjælder under en ny Sag, ligger imidlertid kun, at det kommer i Betragtning paa samme Maade, som om det var optaget til denne senere Brug, men ikke at den tidligere Bedømmelse af dets Vægt nu bliver afgjørende. Tvertimod har den, mod hvem det fremlægges, samme Ret til at angribe Vidnernes Troværdighed og overhoved til at undergive Vidnesbyrdet sin Critik, som om det aldrig forhen havde været benyttet, uden at disse Udsættelser tabe sin Virkning af den Aarsag, at de første Gang ikke have været gjort gjældende. Heraf følger da igjen, at hvis Vidnets Udsagn under den tidligere Sag ved en Indrømmelse fra Modpartens Side, saasom ved hans Samtykke til Edens Eftergivelse, har faaet en større Vægt, end der tilkom samme i og for sig betragtet, saa vil den Paagjældende efter Omstændighederne kunne gjøre Indvending mod, at denne Virkning udstrækkes til det senere Søgsmaal. En anden Retning antager Undersøgelsen, naar Spørgsmaalet er om at benytte Thingsvidnet ikke mod samme Part under en ny Sag, men mod en Person, {{sperret|der ei har været indvarslet}} til at paahøre Vidneførselen. Her hersker da ingen Dunkelhed, saafremt Tilfældet hører til den Classe, i hvilken det undtagelsesviis er tilladt edeligen at afhøre Vidner uden Indvarsling af den Paagjældende, hvilket navnligen gjælder ved Søforklaringer (L. 24 Marts 1860 {{§|126}}), eftersom Loven vilde komme i Modsigelse med sig selv, hvis Vidnesbyrdet ei skulde tillægges Retsgyldighed under det muligens paafølgende Søgsmaal. Denne exceptionelle Beskaffenhed ved Sagen er imidlertid ikke den eneste Grund, der kan lede til at et Factum, som muligens kan blive at paaberaabe mod en Anden, lovmedholdigen er gjort til Gjenstand for Vidneførsel, uden at han dertil har været indkaldt, da det forstaaer sig, at man for at afhøre Vidner om en Kjendsgjerning, hvis afledede retlige Følger gjælde mod Alle, saasom om Eiendomshævd eller Arveret, alene har at indvarsle dem, som den {{sperret|givne Sag}} paa nogen Maade vedkommer. Under vor Forudsætning vil der altsaa, naar Besidderen af en Eiendom mod Vindicanten fremlægger et Thingsvidne for Hævd, erhvervet til Brug under en tidligere Vindicationssag, ingen Adgang være til at faae dette Beviismiddel tilintetgjort ved Paaanke, eftersom Intet er forseet ved dets Istandbringelse. Skal den sildigere Sagsøger fra Bestemmelsen i L. {{NL|1—4—1}} kunne hente<noinclude> <references/></noinclude> d5x9bimzf78nn1wcf2r81az3cxnz6t1 104 134171 315051 2026-03-30T14:57:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|456}}</noinclude>nogen Ret til at angribe Thingsvidnet som Beviis mod sig, gives der følgelig ingen anden Udvei, end at han fremsætter sin Indsigelse under Hovedsagen, hvilken Indsigelse da vilde gaae ud paa, at de i Thingsvidnet indeholdte Forklaringer ikke skulde tages i Betragtning som Vidnesbyrd, men i det høieste kun gjælde som ubeedigede Udenretserklæringer, eftersom Vidneførselens judicielle Egenskab bortfaldt derved, at den var foregaaet ham, som Paagjældende under den nye Sag, uafvidende. I Almindelighed kan dog denne Betragtningsmaade ikke lægges til Grund for Thingsvidnets Bedømmelse under den følgende Sag, hvorimod dette ogsaa her vil gjælde som Vidnesbyrd. For at et Angrebsmiddel skal kunne hentes fra Bestemmelsen i L. {{NL|1—4—1}}, er det nemlig ikke nok, at den, mod hvem Thingsvidnet skal benyttes, har været uvarslet, men dette maa derhos kunne lægges {{sperret|Vidnecitanten til Last}} som hans Skyld eller Forsømmelse, hvilket under vor Forudsætning ikke finder Sted. Efter en i Tingen selv liggende Nødvendighed kan den for en {{sperret|Doms}} Virkninger gjældende Begrændsning ikke overføres paa Thingsvidner, og ved at gaae ind paa den her forkastede Indskrænkning vilde en Persons Stilling som Familielem, Arving o. desl. aldrig med universel Virkning kunne bevises med Vidner, idet Vidnesbyrdet kun kom til at gjælde som Sandhed i den enkelte Sag, for hvis Skyld det var erhvervet, hvilket, hvis Vidnerne under de senere opstaaende Tilfælde endnu levede, kun vilde lede til overflødig Gjentagelse af deres engang afgivne Forklaringer, og, hvis de vare bortdøde, vilde udsætte Vedkommende for Tab og Skade. Saa meget kan derimod paa den anden Side paastaaes, at Indvendinger mod Vidnesbyrdets Troværdighed, hentede fra dettes eget Indhold eller fra Omstændighederne ved Vidnernes Personer, ligesom ogsaa Beviisdata sigtende til at modbevise dets Rigtighed bør tillægges en saa meget større Vægt, naar et Thingsvidne, der oprindeligen er optaget til Benyttelse mod En, senere paaberaabes i en Sag mod en Anden, fremfor Alt naar denne, skjønt ikke staaende i et Forhold til {{sperret|Vidnecitanten}}, der i sin Tid gjorde hans Indvarsling nødvendig, dog kunde have ventet sig Underretning meddeelt af den {{sperret|Indstævnte}}, f. Ex. naar den, hvem en Ting er fravindiceret, vil benytte det af Vindicanten erhvervede Thingsvidne under Erstatningssogsmaalet mod sin Hjemmelsmand. Til den forestaaende Undersøgelse henhører egentlig ikke det Tilfælde, at den anden Part under den sildigere Sag staaer i et saadant Forhold til den, der har været indvarslet til at paahøre Vidnerne, at han med Hensyn til Retsforholdet eller Retsgjenstanden træder i dennes Sted, da det ikke er noget at spørge om, at et Thingsvidne, der er optaget angaaende en fast Eiendoms Grændser eller de samme paahvilende Servi-<noinclude> <references/></noinclude> 7qsdsml5eusd5q18dk9cz6dhqniey98 104 134172 315052 2026-03-30T14:57:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|457}}</noinclude>tuter, ogsaa gjælder mod dens senere Eiere, der udlede sin Ret fra en af Parterne i den tidligere Sag. Hidtil er det forudsat, at den, mod hvem Vidnesbyrdet agtes benyttet, {{sperret|ikke havde nogen Grund til Anke over, at dette overhoved er blevet til}} paa den Maade, som skeet er. Anderledes staaer Sagen, naar han angriber dets Tilblivelse enten i det Hele eller for en Deel som ulovskikket, fordi han ikke har været varslet til at paahøre Vidnerne. Her forstaaer det sig, at Paaanke til Overretten i den Hensigt at faae Thingsvidnet kjendt uefterretteligt, idetmindste forsaavidt ham vedkommer, staaer ham aaben. Men er dette hans eneste Udvei, eller staaer det ham tillige frit for at afværge Thingsvidnets Brug til hans Skade ved at gjøre sin Udsættelse gjældende som en Exception under {{sperret|Domssagen}}? Efter den antagne Lære tilkommer ham ikke et saadan: Valg, og uagtet denne Indskrænkning i Tilfælde, som ligge paa Ydergrændsen, nemlig naar det er {{sperret|indlysende}}, at Vidnedommeren har forseet sig mod Budet i L. {{NL|1—4—1}}, gjør et stødende Indtryk, saa synes dens Grund dog at være aldeles afgjørende. Denne Grund er, at Vidnedommeren ved at antage et Vidne eller et Spørgsmaal til Vidnet udøver en {{sperret|judiciel}} Handling. Dette fremtræder aldeles aabenlyst, naar der gaaer en udtrykkelig {{sperret|Kjendelse}} forud for Afhørelsen, f. Ex. naar Vidnet eller Modparten gjør Indvending mod et Spørgsmaal som vedkommende ustævnt Mand, og Dommeren eragter, at Spørgsmaalet ikke destomindre skal fremsættes til Besvarelse. Her vilde Dommeren i Hovedsagen ikke kunne tilsidesætte Vidnesbyrdet som erhvervet mod Lovens Forskrifter, uden ved at tilegne sig en overordnet Jurisdiction over Vidnedommeren, hvilken ikke tilkommer en Ret i første Instants, og som en Overret kun efter formelig Paaanke kan gjøre gjældende. Men selv om den som ulovskikket angrebne Deel af Vidneførselen har fundet Sted {{sperret|uden}} foregaaende Ventilation og Kjendelse, er det processuelle Synspunct herved ikke forandret. Thi da det paaligger Vidnedommeren paa Einbedsvegne at iagttage Budet i L. {{NL|1—4—1}} om de Paagjældendes Indvarsling, har han ved at tilstede Vidneførselen implicite kjendt og afgjort, at der Intet er til Hinder for Vidneforklaringens Modtagelse, og for denne Mening, rigtig eller urigtig, svarer han alene for sin vedbørlige Overret efter forudgaaende lovlig Omgang. Kan der altsaa ikke anvises den, om eller mod hvem Forklaring i Thingsvidnet uretteligen er afgiven, noget andet Middel end Paaanke til at afværge dets Virkninger, saa kræver Retfærdigheden, at Paaankningsfristens Løb først regnes fra den Tid, da Thingsvidnet er kommet til hans Kundskab, ligesom ogsaa, at Ret til at optræde som Appellant tilkommer ham, uagtet han ikke i Anledning af Vidneforklaringens Indhold er bleven inddragen i nogen Domssag. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> bersuelj5cz1q0cvg51cxx1ovexwp0i 104 134173 315053 2026-03-30T14:58:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|458}}</noinclude>I Almindelighed afgiver Tilsidesættelsen af nogen Forskrift, der er gjort til Vilkaar for et Thingsvidnes Erhvervelse, Grund til dets Annullation efter Paaanke, uden at engang særskilt Paastand herom behøves, saafremt Ugyldighedsgrunden hører til dem, som Overdommeren, forudsat at Sagen for ham indkommer, paa Embeds Vegne skal tage i Betragtning. Vistnok synes det ikke at være naturligt, at en saa betydelig Virkning skal tillægges den begaaede Feil, naar denne er uden Indflydelse paa Vidnesbyrdet selv, f. Ex. naar den bestaaer deri, at Vidneførselen er foregaaet mod en fra den indstævnte Parts Side behørigen fremsat og ikke senere opgiven {{antikva|exceptio fori}}, eller uden foregaaende Forligsmægling. Men uagtet denne Mangel paa Forbindelse mellem Aarsag og Virkning hører Sætningen selv neppe til de tvivlsomme, saalænge som Lovgivningen intet andet ydre Middel anviser til at bevirke Overholdelsen af dens Forskrifter. Reent formelle Indsigelser fremsatte af {{sperret|Vidnet selv}}, saasom angaaende Værnething, Varsel og deslige, betragtes derimod rettest som frafaldne, naar Vidnet istedetfor strax at erklære og {{sperret|forfølge}} Appel af Kjendelsen lader det komme til Afhørelse. Anderledes med Hensyn til Spørgsmaal om selve {{sperret|Vidnepligten}}, saafremt Vidnet, istedetfor aldeles at forhindre Afhørelsen, kun forklarer sig med Forbehold af at faae sin Protest prøvet ved Paaanke af den fuldbyrdede Forretning. Er den tilsidesatte Retsregel ikke en saadan, der indeholder et Vilkaar for Thingsvidnets Erhvervelse, men Mangelen derimod angaaer en mindre væsentlig Forskrift om, hvorledes Vidnesbyrdet skal aflægges eller modtages, f. Ex. naar Eden i et Tilfælde, som henhører under L. {{NL|1—13—9}}, er aflagt {{sperret|før}} og ikke {{sperret|efter}} Forklaringen, bør Forretningen ikke casseres, allermindst naar Parterne have undladt derimod at fremsætte deres Indvending i behørig Tid. Thi Meningen med saadanne Bud er neppe, at de skulle betragtes som ueftergivelige Betingelser for Vidnesbyrdets Gyldighed. Dette er saameget klarere med Hensyn til Formbestemmelser, der ikke ere fremsatte i en absolut Skikkelse, men hvis Anvendelse er overladt til Dommerens Skjønnende, f. Ex. naar Forskriften i L. {{NL|1—13—8}} om Vidnernes Afsondring under Afhørelsen ikke var iagttagen. Noget andet gjælder naturligviis, naar Tilsidesættelsen angaaer de væsentlige Betryggelsesmidler, saasom Eden selv. Men det vilde være en overdreven og urigtig Anvendelse af den Sætning, at en Retshandling staaer, indtil den ved Paaanke tilintetgjøres, om et Vidne, hvis Edfæstelse var aldeles forsømt, skulde antages forfulde af Dommeren i Hovedsagen. Den, til hvis Skade et Thingsvidne er kjendt uefterretteligt, kan det ikke formenes efter ny Tilstævning atter at faae Vidnerne afhørte (saafremt ikke Uefter{{shy}}retteligheds{{shy}}grunden hidhører derfra, at Vidnerne vare beføiede eller forpligtede til at tilbageholde den Forklaring, som urigtigen er {{bindestrek1|af|afkrævet}}<noinclude> <references/></noinclude> 7brl8fr948ys7xuimulag68fomyte1l 104 134174 315054 2026-03-30T14:58:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|459}}</noinclude><section begin="110" /> {{bindestrek2|krævet|afkrævet}} dem). Det vil derfor muligens være Appellanten til liden virkelig Nytte, at Vidneførselen casseres, da Sandsynligheden oftere er imod end for, at det senere Thingsvidne i Indhold vil blive væsentligen forskjelligt fra det første. Af denne Betragtning kan imidlertid alene udledes, at den, hvem Ret til Paaanke tilkommer, undertiden gjør rettest i at undlade dens Benyttelse, hvorimod denne Omstændighed ikke kan paaberaabes som en Tvivlsgrund mod Adgang til Vidnernes fornyede Afhørelse, efter at Forretning engang er bleven annulleret. Thi Indskrænkninger af denne Art kunne alene begrundes ved positive Bestemmelser i Lovene. Som Lovgivningen nu staaer, vilde det for den indstævnte Part være ligesaa forgjæves at modsætte sig Vidnesagens Fornyelse, som at paastaae en Domssag afviist af den Grund, at den tidligere Behandling var kjendt uefterrettelig. Og at tillægge {{sperret|Vidnerne}} en saadan Negtelsesret vilde være at gjøre en selvskabt og i Fleerheden af Tilfælde ubillig Indskrænkning i det almindelige Bud om Vidnepligten, der opstilles i L. {{NL|1—13—7}}. <section end="110" /> <section begin="111" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Femte Hovedstykke}}. {{stor|'''Om Beviis ved Documenter.'''}} {{stor|{{§|111}}.}} {{liten blokk|Indledende Forklaringer.}} {{midtstilt/e}} Lovbogen har ikke behandlet Documenter som en selvstændig Classe af Beviismidler ved Siden af Vidner, Parters Eed, egen Bekjendelse og Granskning. Og det maa erkjendes, at en Anordning, der opstiller Documenter som en særskilt og de anførte Oplysningsmidler sideordnet Kilde til Beviiis, kun for en Deel fyldestgjør Fordringerne til en streng Classification, nemlig kun forsaavidt, som Fremstillingen indskrænker sig til at afhandle {{sperret|offentlige Documenter}}, det vil sige skriftlige Bevidnelser, afgivne af en offentlig Auctoritet i Embeds Medfør. Thi disse kunne med den Begrændsning, som i det Følgende vil blive paaviist, paa en vis Maade siges {{sperret|at have Tro{{shy}}værdighed i sig selv}}, (jfr. Loven om Overformynder{{shy}}regnskaber af 8 Septbr. 1818 {{§|4}} og Sportelloven af 13 Septbr. 1830 {{§|40}}: „Beskrevne Forretninger, som i sig selv have offentlig Troværdighed“), da de gjælde og antages for baade ægte i deres Oprindelse og stemmende med Sandheden i deres Indhold, endog om de i den ene eller den anden Henseende møde Benegtelse fra deres Side, mod hvem de benyttes. Anderledes forholder det sig med {{sperret|private}} Documenter. Disse ere <section end="111" /><noinclude> <references/></noinclude> iccegqofrr2fm64owsout0cngppc0wf 104 134175 315055 2026-03-30T14:58:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|460}}</noinclude>enten {{sperret|Bevidnelser af tredie Personer}}, saasom af Beskikkelsesvidner om, hvad der er dem svaret. Og under denne Forudsætning er Beviset i Benegtelsestilfælde først tilveiebragt, naar de efter forudgaaende lovlig Omgang for Retten beedige deres Optegnelse, hvilket altsaa faaer sin Beviiskraft som {{sperret|Vidnesbyrd}} og ikke som {{sperret|Document}}. Eller Documentet indeholder en {{sperret|Erklæring af en af Parterne selv}}. Og da bliver det vistnok, forsaavidt dets Indhold opløser sig i en {{sperret|Erkjendelse}}, Tilstaaelse eller Vedtagelse, bevisende mod eller bindende for Udstederen, naar dets Ægthed er indrømmet eller godtgjort. Men dette er ikke en Følge af dets Egenskab som Document, hvorimod i Almindelighed den samme Følge vilde indtræde, om Tilstaaelsen var afgiven mundtligen. Desuagtet er der Grund til i Læren om Beviis ved Documenter at afhandle ogsaa de {{sperret|private}}. Thi deels har den, der til Støtte for sin Paastand fremlægger et privat Document, i flere Tilfælde en Lettelse i sin Beviisbyrde, og navnligen en Adgang til at faae Modparten paalagt Benegtelsesed, der, naar Documentet tænkes borte, ikke vilde tilkomme ham. Deels forekommer der ved private Documenter jevnligen særskilte Omstændigheder, der til Fordeel for den, som paaberaaber sig samme, vække en Formodning, hvilken ikke vilde være opstaaet, saafremt han intet Skriftligt havde at holde sig til. Og skjønt Grundene til denne Lettelse og til disse Formodninger ere temmelig forskjelligartede, da det snart er den skriftlige Form i og for sig, snart visse Indicier ved Documentet, snart Modpartens med Hensyn til samme udviste Forhold eller Adfærd, snart Besiddelsesstanden, der kommer Documentets Producent tilgode, saa at de adspredte Sætninger, der lade sig opstille om Privatdocumenter som Beviismidler, ikke hvile paa et fælleds Princip eller ere sammenknyttede ved et fælleds Baand, kan der dog ikke paavises nogen til Øiemedet tjenligere Anordning, end den, at fremstille under en sammenfattende Oversigt de Beviislæren vedkommende Bemærkninger, der knytte sig til Documenter af privat Oprindelse. De væsentlige Undersøgelser, der henhøre til dette Afsnit, opløse sig i tvende Hovedclasser, eftersom der spørges om Documentets {{sperret|Ægthed}}, eller, dets Ægthed given, om det Bevisende i Documentets {{sperret|Indhold}}. Ved Documenter, der indeholde en Tilstaaelse eller Forføielse, saasom ved Contracter og Testamenter, gaae imidlertid de Spørgsmaal, som deres {{sperret|Indhold}} foranlediger, for den største Deel langt ud over Grændserne af Beviislæren, under hvilken det ikke henhører at afhandle de Sætninger, der gjælde om Villies{{shy}}tilkjendegivelsers Fortolkning og materielle Retsvirkning. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 38r8xyvqeqday6er6oa0do18e325hf0 104 134176 315056 2026-03-30T14:58:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|461}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|{{§|112}}.}} {{liten blokk|Om offentlige Documenter som Beviismidler.}} {{midtstilt/e}} De mangfoldige Lovsteder, der give Anviisning paa embedsmæssige Attestationer som Beviismidler (saasom Sportelloven 13 September 1830 §{{§|69}}—81 om Notarialbevidnelser, §{{§|21}}, 150, 158, 162, 164 og 167 om Bekræftelser af Retsacter og Protocoludskrifter, L. 27 Juli 1830 om Præsteattester, Frdn. 3 Juni 1796 {{§|20}} om Attester for Stævningers Forkyndelse, m. v.) vilde vistnok ikke blive ganske betydningsløse, om de forstodes med den Indskrænkning, at det, Documentets Ægthed forudsat, kun var Nødvendigheden af videre Beviis for {{sperret|Rigtigheden af det bevidnede Factum}} der bortfaldt, medens det i Tilfælde af Benegtelse særskilt maatte godtgjøres, at Bevidnelsen {{sperret|virkeligen hidrørte fra}} den ved Underskriften betegnede offentlige Betjent. Men det er dog af forskjellige Grunde klart, hvad der i Anvendelsen heller aldrig har været anseet for tvivlsomt, at der i disse og lignende Lovbestemmelser forudsættes noget Mere, nemlig at den, der vil benytte det offentlige Document, er fritagen for at bevise ogsaa dets {{sperret|Ægthed}}. Thi for det Første vilde Lovgivningens Anviisning paa den offentlige Bekræftelsesform under den modsatte Forstaaelse saagodtsom forfeile sin Hensigt da man ved en Notarialbekræftelse eller ved Stævnevidnernes Benyttelse til Forkyndelser o. s. v. ikke vilde være kommen synderlig videre, end ved at bruge private Vidner, saafremt Notarius eller Stævnevidnerne skulde maatte fremstilles for Retten til Vedkjendelse af sine Underskrifter, naar Modparten ikke vilde indrømme deres Ægthed. Dernæst vilde det blive en uiværksættelig Fordring, om de Retsbetjente, der havde bekræftet Doms-, Thingsvidneacter eller andre Udskrifter, personligen skulde følge med til den Over- eller Underret, hvor Documenterne agtedes benyttede. Og endelig maatte Fordringen paa særskilt Bevis for Ægtheden med samme Føie kunne gjøres gjældende med Hensyn til offentlige {{sperret|Protocoller}}, saasom Pantebøger, hvilket igjen vilde lede til, at disse ophørte at være Kilde til Beviis om, hvad der i sin Tid er foregaaet, naar de Personer, der ved sin Underskrift havde stadfæstet sammes Indhold, ved Døden vare afgangne. Et Document, der i sin Form og sit Præg forkynder sig som offentligt, gjælder altsaa som ægte, indtil det Modsatte bevises. Til Forebyggelse af Mislighed, som herved kunde foranlediges, vilde det være tjenligt, om saadanne Documenter altid vare forsynede med {{sperret|Embedssegl}}. Tilværelsen og Brugen af Embedssegl er imidlertid ikke foreskreven som almindelig Regel, hvorimod der herom kun haves adspredte Bestemmelser, saasom i Frdn. 11 August 1797 {{§|22}}, Høiesteretsl. 12 September 1818 {{§|31}}, Sportell. 13 September 1830 {{§|167}}, Rescript 16 April og 22<noinclude> <references/></noinclude> 8pq9six484epfti1k8vgq71igjyviiq 104 134177 315057 2026-03-30T14:58:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|462}}</noinclude>August 1701 samt Rescr. 5 August 1713. Hvor Embedssegl mangler, maa det derfor være tilstrækkeligt, at Documentets Udsteder stempler det med sit {{sperret|private}} Segl. See Frdn. 30 August 1775 § §8, der paabyder Kirkeseglets Brug, hvor saadant gives, men i Mangel heraf tilholder Præsten at benytte sit eget Segl, hvilket Bud ogsaa stiles til Læger; ligeledes Frdn. 3 Juni 1796 {{§|20}}, L. {{NL|1—5—20}} og {{NL|1—7—5}} om Stævnevidnernes og Lagrettesmændenes Besegling (ved private Signeter), hvilke tvende sidstnævnte Lovsteder i denne Anvendelse ere bortfaldne ved Frdn. 4 October 1799. Udstederens private Segl burde derimod vel strengt taget ikke mangle paa offentlige Documenter, idetmindste forsaavidt som Rettigheder Mand og Mand imellem derpaa beroe; og naar Segls Tilføielse ikke kan siges at være i almindeligt Brug ved ethvert Slags offentlig Bevidnelse, navnligen naar denne har Form af en {{sperret|Paategning}}, saasom om et Documents Thinglæsning, er Grunden snarere den, at Bevidnelsens Ægthed ikke forudsættes at ville møde nogen Indsigelse, end at Beseglingen i og for sig skulde være overflødig. Den om offentlige Documenter gjældende dobbelte Sætning, at særskilt Beviis ligesaalidt behøver at føres for deres Ægthed som for Rigtigheden af deres Indhold, maa imidlertid forstaaes med sin tilbørlige Indskrænkning, da det forstaaer sig, at Beviset i den skriftlige Attestationsform ikke har det samme Omfang som Vidnebeviset, saa at de offentlige Betjente ved at udstede skriftlig Bevidnelse om {{sperret|hvadsomhelst}}, der var faldet indenfor deres Erfaring eller foregaaet for dem, skulde have bragt Sagen i samme Stilling, som om den var beviist ved tvende Vidner, hvorimod det kun er {{sperret|visse Classer}} af Facta og Gjenstande, der egne sig til at godtgjøres paa denne Maade. Til Bestemmelsen af dette Beviismiddels rette Omfang haves kun faae udtrykkelige Lovbestemmelser. Udenfor disse maa man derfor søge Veiledning fornemmeligen i de Foranstaltninger, der ere trufne til Bevisets vedblivende Opbevarelse i skriftlig Form, deels ogsaa i Betragtningen over, hvorvidt Beviset for visse Facta uden altfor stor Vanskelighed og Ulempe i Almindelighed lader sig føre paa anden Maade end ved offentlige Attestationer. I førstnævnte Henseende kan det opstilles som en almindelig skjønt ikke aldeles ubetinget gjældende Sætning, at den offentlige Bevidnelse om Handlinger, hvorover der føres {{sperret|embedsmæssig Protocol}}, nyder fuld Troværdighed, hvad enten Bevidnelsen er medeelt som Udskrift af Protocollen eller som en Attestation om noget, der er foregaaet til Protocols. Dette flyder middelbart af Øiemedet med Anordningen af Protocolførelsen, da dette i Almindelighed er at tilveiebringe en varig Kilde til Beviis. Og er det i Overeensstemmelse hermed givet, at Protocollen selv<noinclude> <references/></noinclude> h5vgbigl06jtnpgv2p7mgq2dh95yuer 104 134178 315058 2026-03-30T14:58:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|463}}</noinclude>tilkommer Troværdighed, saa er det kun en afledet Følge heraf, at en efter ydre Mærker at slutte af rette Vedkommende udfærdiget Udskrift gjælder lige med Embedsbogen selv. See navnlig Frdn. 4 Octbr. 1799 i Slutn. Attestationens Beviiskraft er saaledes ikke underkastet Tvivl, naar Protocollen har den utvetydige Bestemmelse endog i Retsforhold Mand og Mand imellem at tjene til {{sperret|Vidnesbyrd om, hvad der er foregaaet}}, hvilket gjælder om Auctions-, Skifte-, Executions- Thinglæsningsog andre Rets-Protocoller, geistlige Ministerialbøger, Notarialprotocoller, Muthingsprotocoller m. v. Vistnok føres ikke {{sperret|alle}} disse offentlige Bøger under Vidners Tilkaldelse. Men denne Omstændighed kan dog ikke svække deres Beviiskraft, da det af Hensigten med deres Anordning fremgaaer, at Handlingen ved deri at antegnes bliver offentligen stadfæstet. Ved {{§|6}} i L. 8 September 1818 skulde man ledes til at antage, at ogsaa Udstrifter af {{sperret|Mæglerprotocoller}} afgav fuldt Beviis for de i samme indtagne Facta, eftersom det af Lovstedet erfares, at Hensigten med denne Anordning idetmindste for en Deel er at sikkre Parterne et Beviismiddel. Heraf vilde igjen følge, at ogsaa en {{sperret|Slutseddel}} havde den samme afgjørende Virkning, da den oprindelige Bevidnelse ikke kan staae tilbage for Protocolextracten, som heraf er en middelbar Afskrift. (Se herom en Høiesteretsdom af 4 Juli 1822). Imidlertid fremgaaer denne Mening ikke med Nødvendighed af det anførte Lovsted, og den stemmer heller ikke godt enten med Forskrifterne gjældende om Notarius publicus, der ved Handlinger, ligeartede med Mæglerforretninger, skal have Vidne med sig, eller med Bedømmelsen af disse Attester i andre Lande, hvor Maalestokken for fuldt Beviis er {{sperret|tvende}} Vidner. Er Protocollen anordnet som {{sperret|Controlmiddel i den offentlige Styrelse}} og ikke som Depot for Beviis, saa kan der efter Omstændighederne være Anledning til at anvende Critik paa den efter samme udstedte Bevidnelse, hvis Producenten vil benytte den til Beviis for saadanne Sider ved Factum, som det laae udenfor Protocollens Hensigt at anstille Eftergranskning om. Saaledes er Bestemmelsen med {{sperret|Toldbøgerne}} at controllere Vareførselen og det derved foranledigede Regnskabsvæsen, med {{sperret|Vaccinations{{shy}}protocoller}} at holde Orden i denne Green af Sundhedspolitiet, (ligesom ogsaa at sikkre Beviset i enkelt Retning, nemlig for, at de Vedkommende have gjennemgaaet Kokopperne). Men uagtet der i saadanne Bøger retteligen indtages Gjenstande, som det senere kan interessere Vedkommende selv eller Andre at skaffe Beviis for, saasom de expederede Personers Navne, den Vaccineredes Alder, o. s. v, indsees det dog, at den i Overeensstemmelse med Protocollen udfærdigede Attest ikke har ubetinget Beviiskraft i disse Retninger, naar der af At-<noinclude> <references/></noinclude> 53pzjus2r6obfv5v7mn8nclunzuxn2t 104 134179 315059 2026-03-30T14:59:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|464}}</noinclude>testen agtes gjort en Anvendelse, der er samme fremmed, f. Ex., naar man i en Arvetvist, foranlediget ved en Skippers Død, vil benytte en Udskrift af Toldbogen til Beviis for, at han endnu paa en vis Dag var levende, eller naar der i en Sag angaaende en Contract, hvis Gyldighed beroer paa den Indstævntes Alder, fremlægges en Vaccinations- istedetfor en Døbeattest. For at Bevidnelsen efter en offentlig Protocol skal have fuld Beviiskraft maa den endvidere angaae en Handling eller Begivenhed, som ifølge Embedsbogens Hensigt {{sperret|egner sig til Optagelse deri}}. Den rette Grændse i denne Henseende maa fordetmeste bestemmes efter Formaalet med den Institution, for hvis Skyld Protocolførselen er anordnet, uagtet Lovgivningens udtrykkelige Udsagn i et og andet Tilfælde kan afgive en positiv Rettesnor. Saaledes kunde det i og for sig være tvivlsomt, om den, der før Retten var bleven fornærmet af sin Modpart ved ærekrænkende Ord, under en sildigere Sag kunde føre Beviset for, hvorledes Ordene lød, ved en Udskrift af Retsprotocollen, i hvilken han strax havde ladet disse optegne, da der med Føie kunde siges, at Protocollen kun er til for at tjene som Beviis om, hvad der ved Retterne er {{sperret|forhandlet}}, men at Beviset for, hvad der sammesteds er forefaldet {{sperret|aldeles leilighedsviis}}, maatte tilveiebringes paa sædvanlig Maade, nemlig ved at føre de Tilstedeværende, saasom Lagrettesmændene, som Vidner, og at den samtidige Optegnelse til Protocollen kun havde Betydning som et Støttepunct for Hukommelsen, naar det kom til Vidneførsel. Men da saavel L. {{NL|1—5—10}} forudsætter, som Forligelsesloven 20 Juli 1824 {{§|60}} udtrykkeligen bestemmer, at Vidne kan udstedes, det vil sige, skriftlig Bevidnelse efter Protocollen meddeles om fornærmelige Ord, der ere faldne for Retten eller i Forligelsescommissionen, saa sluttes heraf, at den skriftlige Attestation ogsaa gjælder som Beviis i disse Tilfælde, medens dog det i Forligelseslovens {{§|60}} indeholdte Tillæg, at de tilstedeværende Betjente ere pligtige til som Vidner at give Oplysning om den nærmere Sammenhæng med de i Protocollen anførte Fornærmelser, antyder, at Loven her er inde paa en Gjenstand, hvis Beviisliggjørelse ved embedsmæssige Bevidnelser er usædvanlig. Saavidt om Bevidnelser, der staae i Forbindelse med offentlige Protocoller. Om Attestationer, der ei høre til denne Classe, kan det ikke opstilles som en {{sperret|almeen}} Regel, at de i Rettergangen gjælde som afgjørende Beviis mod Benegtelse fra Modpartens Side. Den stærkere og afgjørende Virksomhed vil i Almindelighed kun da tilkomme et saadant Document, naar der enten i Lovgivningen udtrykkeligen er henviist til denne Beviismaade, eller Beviisgjenstanden efter dens Beskaffenhed ikke vel egner sig til at godtgjøres paa anden Vei. Som Exempler af førstnævnte Art<noinclude> <references/></noinclude> bfdycfqp4ggx7weqse16ocx03m4l47u 104 134180 315060 2026-03-30T14:59:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|465}}</noinclude>kunne anføres de offentligen beskikkede Kaldsmænds Attestation om Stævningers, Dommes ”m. v. Forkyndelse, den civile Øvrigheds eller geistlige Embedsmands Attest for en Vares norske eller svenske Oprindelse, (L. 4 August 1827 {{§|33}} sammenholdt med {{§|18}}), Præsternes Bevidnelse om den Udflyttedes ugifte Stand eller om Varigheden af hans Ophold i det Præstegjæld, som han forlader, L. {{NL|3—21—10}} og Lovene om Fattigvæsenet 20 September 1845 {{§|18}}, efter hvilke det ikke er tvivlsomt, at Udflytningsattesten, indtil Beviis for det Modsatte, maatte gjøre Udslaget endog i en Sag om Forsørgelsespligten mellem tvende Communers Fattigvæsen. I sidstnævnte Henseende eller paa Grund af Vanskeligheden i Bevisets Tilveiebringelse paa anden Maade vil man ikke betvivle, at f. Ex. Attest af vedkommende Postmester gjælder som Beviis for et Brevs Afsendelse, naar dette behøves for at’ godtgjøre, at det Fornødne er iagttaget til Bevarelse af Ens Ret, saasom til Afbrydelse af en Præscription, til Forebyggelse af at et Endossement af Mangel paa Underretning om Protesten bliver uforbindende, m. v. Vistnok seer det ud, som om man i Anvendelsen tillægger embedsmæssige Bevidnelser Beviiskraft i et videre Omfang end her forklaret, idet man f. Ex. til Beviis for, at en Pensionsberettiget endnu lever, lader sig nøie med Attest fra hvilkensomhelst Embedsmand, anseer Sygdomsforfald godtgjort ved en Lægeattest, m. v. Men, bortseet fra at der i sidste Tilfælde tillige handles om et Slags Skjøn, maa det bemærkes, at man fra en udbredt Brug af visse Slags Attester ikke kan slutte, at et i Rettergang fyldestgjørende Beviis for et Hovedpunct i Sagen derpaa kunde bygges. Thi Et er, hvad der i det private Liv eller i Administration efter en billig Bedømmelse af Forholdene ansees for tilstrækkeligt, et Andet hvad der skal gjøre Udslaget, naar der ved Domstolene staaer Benegtelse mod Bekræftelse. Her kan man vistnok lade sig nøie med et i sig mindre strengt og formeligt Beviis, naar der alene handles om saadanne Bipuncter, som om Tilværelsen af Forfald som Grund for Udsættelse; og at det tilsidst er selve Maalestokken for Beviset, der i saadanne Tilfælde nedsættes, sluttes deraf, at Attesten antages, skjønt den er udstedt af en Læge uden offentlig Ansættelse. Især er det indlysende, at Betjente, der ere satte til at vaage over Lovens Overholdelse, ikke ved at indklæde sine Anmeldelser om opdagede Forbrydelser i Form af skriftlige Attester kunne give samme en virkelig Beviiskraft. Tvertimod maae de aflægge edelig Forklaring om, hvad de have erfaret, hvorved deres Udsagn faaer den Beviisstyrke, som tilkommer andre Vidner, men heller ikke en større. Det vil af det Foregaaende indsees, at det, for at et offentligt Document skal have fuld Beviiskraft, just ikke udfordres, at det er udfærdiget<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 30}}</noinclude> g2o645dvlh5o8gyqejk19md2745b1pj 104 134181 315061 2026-03-30T14:59:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|466}}</noinclude>af en {{sperret|Embedsmand}}, hvorimod Udstederen ogsaa kan være en anden offentlig Betjent. (Jfr. Crls. Cap. 11 {{§|2}} „Noget Document, der udfærdiges paa Embeds- {{sperret|Bestillings}}- eller {{sperret|Ombuds}}-Vegne.“) Saaledes gjælder naturligviis en Attest om et Stævnemaals Forkyndelse eller om en Sags Henviisning til Retten ikke mindre som Beviis, naar den er udfærdiget af Stævnevidnerne eller af en Forligelsescommissair, end naar den er meddeelt af Notarius publicus eller af Byskriveren. At offentlige Documenter, udfærdigede i {{sperret|Udlandet}} af den, der paa Stedet er rette Vedkommende, fra {{sperret|Indholdets}} Side gjælde som Veviis ved vore Retter, er ikke Gjenstand for Tvivl. Derimod vilde det ikke være uden Grund, om man opstillede den Fordring, at særskilt Stadfæstelse maatte fremskaffes for Documentets {{sperret|Ægthed}} og for, at Udstederen var den, hvem det efter den paa Udfærdigelsesstedet gjældende Ret {{sperret|tilkom at udstede}} Acter eller Bevidnelser af denne Art, hvilken Stadfæstelse da maatte bestaae i en Attestation fra et norsk Gesandtskab eller et norsk Consulat i Udlandet. Jfr. Frdn. 4 Mai 1803 {{§|10}}, Instr. 20 April 1858 {{§|55}}. See og Declar. 30 Juli 1764, Frdn. 2 April 1764 og Plac. 26 April 1773. De enkelte Lovsteder, hvori fremmede Documenter nævnes som Legitimationsmidler, forudsætte imidlertid, at heller ikke dette er fornødent. See Frdn. 30 Juli 1756 {{§|7}} og Regl. 28 Marts 1810 {{§|10}}, der uden videre lade fremmede Documenter gjælde som Beviis for Skibets Neutralitet, og Plac. 1 Februar 1779, ifølge hvilken en i Udlandet paa lovmæssig Maade afgiven Forklaring skal have samme Gyldighed ved Sagens Behandling, som Beviisligheder erhvervede her hjemme. Med Hensyn til Documenter, der saa at sige ere courante i den indbyrdes Samfærdsel mellem Nationerne, saasom Skibspapirer, Vexel- og Søprotester, er det vel ogsaa klart, at der ikke kan opstilles større Fordringer, skjønt Documentet er udenrigsk. Ved Documenter af anden Beskaffenhed, især naar store og vigtige Rettigheder derpaa skulle grundes, saasom naar Nogen ved en udenrigsk Attestation om sit Familieforhold skal bevise sin Arveret efter en her i Landet afdød Mand, er der derimod meget for at en yderligere Bekræftelse erhverves for Bevidnelsens Ægthed og Attestantens Hjemmel til dens Udstedelse. Selv om en saadan Stadfæstelse ikke beqvemmeligen skulde være at erholde af en {{sperret|norsk}} Auctoritet i Udlandet, vil det være til Nytte, at en overordnet udenrigsk Embedsmyndighed gjør en Paategning paa Bevidnelsen eller Acten; thi uagtet det, der skal godtgjøres, egentlig endnu staaer tilbage at bevise, forøges dog Garantien mod Mislighed ved Underskrifternes og Seglenes Forflerelse. Hvad navnligen angaaer offentlige Documenter, udstedte af {{sperret|svenske}} Auctoriteter, haves der for deres Antagelighed som Beviis her i Landet<noinclude> <references/></noinclude> e1pzuuxwu0j015229ipsa7y2owhqlk4 104 134182 315062 2026-03-30T14:59:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|467}}</noinclude><section begin="112" /> en særskilt Grund i den Omstændighed, at Anvendelse af visse Lovbestemmelser er knyttet til saadant Beviis fra Sverige. See L. 11 September 1818 {{§|4}}, L. 4 Aug. 1827 §{{§|18}}, 33, 35 og L. 18 Mai 1860 {{§|3}}. <section end="112" /> <section begin="113" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|113}}.}} {{liten blokk|Særskilt om Notarialbevidnelser.}} {{midtstilt/e}} Af de i foregaaende Paragraph indeholdte Forklaringer fremgaaer det, at den de offentlige Betjente tilkommende {{antikva|fides publica}} i Almindelighed er indskrænket til bestemte Classer af Gjenstande eller Handlinger, der henhøre under den dem anviste Forretningskreds, og at deres Competence til at afgive skriftlige Bevidnelser med fuld Beviiskraft for en stor Deel paa en afledet og halv tilfældig Maade udspringer af deres offentlige Tjeneste. Om Notarialembedet gjælder forsaavidt noget særskilt, som dette er anordnet i den ene og ublandede Hensigt at give Borgerne et Middel i Hænde til at udføre Acter, hvorved Rettigheder stiftes eller Ansvar forebygges, paa en saadan Maade, at Beviset bliver til med Gjerningen selv, af hvilken Hensigt det igjen er en Følge, at Notariens {{antikva|facultas attestandi}} med Hensyn til Gjenstandene faaer en {{sperret|større Udstrækning og Alsidighed}} end den, der tilkommer andre Betjente. Der er derfor Grund til i dette Afsnit at omhandle Documenters Tilblivelse ved Notariens Mellemkomst, uagtet der om disse Documenters {{sperret|Beviiskraft}} Intet særskilt er at erindre. Om Grændserne for de Gjenstande, der retteligen kunne bevidnes ved Notarialattester, opstaaer der ikke lettelig Spørgsmaal. I Almindelighed kan Notarius med fuld Beviiskraft afgive Bevidnelse om Alt, hvad han efter {{sperret|Opfordring}} af nogen Vedkommende har erfaret. Hertil hører først alle Slags Erklæringer, der gjælde som Forføielser over Ens egne Rettigheder, saasom Contracter, Afhændelser, Testamenter m. v. Fremdeles Erkjendelser, Tilstaaelser, Benegtelser og overhoved Svar eller Undladelse af Svar paa Beskikkelser. Selv om Erklæringen gjælder anden Mands Sag, saa at den, beediget efter lovlig Omgang, vilde blive til et Vidnesbyrd, er der ingen Tvivl om, at der tilkommer Notarii publici Bevidnelse om; hvad der er forklaret fuld Troværdighed. Men i Almindelighed bør Forklaringer i Sager, som vedkomme Andre, ikke modtages af denne Embedsmand, da man herved lettelig vilde gaae Budet i L. {{NL|1—4—1}} om Modpartens Indvarsling for nær. Thi uagtet Udsagnet, saalænge det kun er afgivet for Notarius, endnu ikke er bevisende som Vidnesbyrd, er Deponenten dog saavel moralsk som ifølge Crl. Cap. 21 {{§|33}} under Straf bunden dertil. Kun hvor der er en særskilt Grund<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|30*}}|2em}}</noinclude> 8k29jx5dfplv9nnkl5ylsepfjki3mwp 104 134183 315063 2026-03-30T14:59:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|468}}</noinclude>til at afgive foreløbig Forklaring for Notarius, bør denne antages, saasom naar det er en Søforklaring (L. 24 Marts 1860 {{§|20}}) naar Vidnet ligger paa sin Dødsseng, og overhoved naar det er at befrygte, at det ubestemte Beviisdatum, der indeholdes i et ubeediget Udsagn, vilde gaae tabt, saafremt det ikke kunde anbringes for Notarius. Imidlertid maa det erkjendes, at denne Embedsmand ikke paadrager sig Ansvar ved at modtage Forklaringer selv angaaende anden Mands Sag i et videre Omfang. Naar kun Notarii Erfaring er gjort efter Opfordring af nogen Vedkommende, er det just ikke nødvendigt, skjønt vistnok det sædvanlige, at den skal bestaae i en Opfattelse af, hvad en Anden {{sperret|har sagt}}. Jfr. Sportell. {{§|78}} „at overvære en eller anden {{sperret|Handling}} og at attestere at den er foregaaet“) Med Hensyn til Facta, som denne Embedsmand {{sperret|uden Opfordring og tilfældigviis}} har erfaret, og som altsaa ved Opfattelsen ikke kunde gjøres til Gjenstand for en Notarialforretning, har han Intet forud for et andet Vidne. Hans skriftlige Bevidnelse f. Ex. om et Slægtskabsforhold er saaledes at bedømme fra samme Synspunct, som om en lignende Erklæring var medeelt af en anden troværdig Mand. Ligeledes forstaaer det sig, at {{sperret|Bedømmelser og Skjøn}} ligge udenfor Grændserne af Notarialbevidnelser, dog hertil ikke henregnet Paaskjønnelse af saadanne Omstændigheder, i Henseende til hvilke almindelige Vidners Formening bliver afgjørende, saasom af en Testators Sindsforfatning paa den Tid, da han gjorde sin sidste Villie. Af Sportellovens {{§|80}} udledes endvidere, at den Embedsmand, under hvem Notarialforretningerne ere henlagte, tillige har Troværdighed som {{sperret|Translateur}} (og følgelig tillige som Tolk) i de Sprog, hvori han selv tiltroer sig tilstrækkelig Kyndighed. Til at attestere Rigtigheden af, hvad andre offentlige Betjente inden Grændserne for deres {{antikva|fides publica}} afgive skriftlig Bevidnelse om, er Notariens Mellemkomst ufornøden, hvorfor f. Ex. Sportell. {{§|77}} omhandler en overflødig Gjerning, naar den nævner Notarii Attestation paa et Skibsmaalebrev. Notarii publici Tilkaldelse eller Mellemkomst er efter vor Ret kun et af de flere Midler, ved hvis Anvendelse de Vedkommende kunne sikkre sig Beviset, uden at denne Form for Beviset er foreskrevet som den eneste eller nødvendige. Om een Art af {{sperret|Beskikkelser}} er det imidlertid bestemt, at den (idetmindste udenfor Nødstilfælde) {{sperret|skal}} foregaae gjennem Notarius publicus, nemlig om de saakaldte {{sperret|Vexel{{shy}}protester}}, L. {{NL|5—13—11}}. Den nu ophævede Frdn. 31te Januar 1738 {{§|2}} gik heri noget videre, da den fordrede Notarii publici Mellemkomst ved enhver Beskikkelse, der indeholdt nogen {{sperret|særdeles}} Protestation. Men da Protestationer<noinclude> <references/></noinclude> hpa7iw7ouravc30p1jez0buerhv8nco 104 134184 315064 2026-03-30T14:59:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|469}}</noinclude>mod Skade og Omkostning og Reservationer af Ens Ret og Fordring er det Uvæsentlige ved en Beskikkelse, eftersom man ikke taber den Ret, som Loven hjemler En, blot fordi herom ingen udtrykkelig Forbeholdenhed fremsættes, og da det overhovedet ikke lod sig bestemme, hvilke Protestationer der udenfor Vexeltilfælde skulde regnes til de {{sperret|særdels}}, stod vel Sagen efter Frdn. 31te Januar 1738 omtrent, som den nu staaer, nemlig at man ved andre Beskikkelser end dem, der knytte sig til præsenterede Vexler, efter frit Valg kan benytte Notarius eller ikke. Ved Beskikkelser i vigtige Handels og især i {{sperret|Sørets{{shy}}tilfælde}}, saasom naar Befragteren ikke i rette Tid leverer Varerne til Indladning, eller naar den, til hvem Ladningen er consigneret, negter at modtage den mod Fragtens Erlæggelse, undlader man dog ikke lettelig at benytte Notarii publici Tjeneste, og denne Forsigtighed er endog mere end tilraadelig, naar der kan blive Spørgsmaal om at benytte det tilsigtede Beviis i fremmed Land. Noget andet er det, at Notarii publici Medvirkning bliver uundgaaelig i de Tilfælde, hvori Lovgivningen giver Anviisning paa denne Embedsmand for at tilveiebringe ikke blot Beviis men ogsaa {{sperret|Control}}. Dette gjælder navnligen om Ægteskabs Indgaaelse mellem Dissentere, hvilken ifølge L. 16de Juli 1845 {{§|6}} skal finde Sted for denne Embedsmand. Af samme Grund forstaaer det sig, at Møde for Notarius heller ikke kan undgaaes, naar Skipperen har at aflægge foreløbig Forklaring om Søskade m. v., der har Indflydelse paa Trediemands Interesse (L. 24 Marts 1860 {{§|20}}), da en saadan Forklaring, aflagt for selvtagne private Mænd, vilde opløse sig i et Intet. Ved Forky{{rettelse|u|n}}delse af {{sperret|Stævninger}} har man frit Valg mellem Notarius og de almindelige Stævnevidner, {{rettelse|Spotel|Sportel}}l. 13 Septbr. 1830 {{§|70}}; og det samme maa antages om de øvrige Forkyndelser, der tilkomme Stævnevidnerne, saasom Domme og Forlig. At et Document, der indeholder en Disposition, saasom et Testament, et Skjøde, et Gjældsbrev eller en anden Contract, oprettes for Notarius, har ingen Indflydelse paa sammes {{sperret|Form}}, idet de disponerende Personer i Documentet anføres talende og egenhændigen (eller med paaholden Pen) underskrive paa samme Maade som ellers, hvorimod Notarius ved sin Paategning paatrykker det Egthedens Stempel for alle Tider. Hvorvidt en Notarialforretning, hvorved der kun bevidnes, hvad der af Dispønenten {{sperret|mundtligen}} er forføiet og bestemt, har den samme Virkning, som om selve Dispositionen havde været skriftlig, er et Spørgsmaal, der gaaer udenfor Processens Grændser, og som ikke er modtageligt for en fælleds Besvarelse uden Hensyn til det Forskjelligartede i de Følger, der knytte sig til skriftlige Dispositioner i Sammenligning med mundtlige (jfr. L. 31 Juli 1854 {{§|52}}). {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> c8kq699xlvmya3akchwhf7nq22ve1ym 104 134185 315065 2026-03-30T15:00:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|470}}</noinclude>Notarial{{shy}}forretningerne ere paa Landet henlagte under {{sperret|Sorenskriveren}}. Regl. 11 Juni 1788, Afd. 1 {{§|43}} samt Sportell. 13 Septbr. 1830 Afd. 1 Litr. {{antikva|E}}, og henhøre i Kjøbstæderne paa et Par Undtagelser nær under {{sperret|Byskriver{{shy}}embedet}}. Sportell. {{§|157}} jfr. Regl. 11 Juni 1788 Afd. 5 {{§|15}}. I Udførelsen af sit Embede skal Notarius være ledsaget af {{sperret|eet}} Vidne, som han selv tiltager. Regl. 11 Juni 1788 Afd. 1 {{§|43}}, Frdn. 26 Octbr. 1804 {{§|2}} og Sportell. {{§|79}}. Den ophævede Frdn. 31 Januar 1738 synes endog at kræve {{sperret|tvende}} Vidners Tilstedeværelse, hvilket dog neppe var en rigtig Forstaaelse af L. {{NL|5—13—11}} („Notarius publiscus {{sperret|med Vidnesbyrd}}“), da der synes at maatte tilkomme Notarius med Vidne ligesaa megen Troværdighed, som de tvende Mænd, der i Lovstedet nævnes som trædende i hans Sted. Idetmindste maa den Praxis, der nu er stadfæstet ved de anførte nyere Lovbestemmelser, have været grundet paa denne Betragtning. Vidnet er imidlertid kun med ved Forretningen og underskriver Protocollen, hvorimod Protocoludskriften bekræftes af Notarius alene. Jfr. Frdn. 4 Octbr. 1799 og Frdn. 26 Octbr. 1804. Ved Meddelelse af Oversættelser og Gjenparter skjønnes der heller ikke at være Anledning til at benytte Vidne, da Notarius maa staae ved Siden af en beskikket Translateur. Notarialforretningerne skulle indføres i en særskilt Protocol, (L. {{NL|1—8—2}}, Frdn. 31 Januar 1738 {{§|3}}, Frdn. 26 October 1804 {{§|2}}), der auctoriseres af Overøvrigheden. L. {{NL|1—8—2}} sammenholdt med Rescr. 8de Febr. 1771 og Resol. 16de Marts 1815. Strengt taget burde alle Notarialforhandlinger lige til Oversættelser og Afskrifter af Documenter, der forhen ikke ere protocollerede, indføres i denne Embedsbog til vedbørlig Oplys{{rettelse|nig|ning}} for Alle, som i Tiden derom behøve Efterretning. Anord. 31te Januar 1738 {{§|3}}. Sportellovens {{§|73}} synes imidlertid ikke at opstille denne Fordring med Hensyn til Notarial-{{sperret|Gjenparter}}. Notarialforretninger eller, som de ogsaa kaldes, {{sperret|Notarial{{shy}}instrumenter}}, (L. {{NL|5—13—11}}, Loven om det stemplede Papir af 9de August 1839 {{§|3}} Litr. {{antikva|m.}}) saavel som Udskrifter af Notarialprotocoller udstedes paa stemplet Papir No. 3; dog kunne Attestationer om eller Udskrifter af saadanne Forhandlinger eller Villieserklæringer, hvortil der maatte have været brugt stemplet Papir, hvis desangaaende af Vedkommende selv havde været udfærdiget Document, ikke meddeles uden paa stemplet Papir af den Taxt, der efter Documentets øvrige Indhold udkræves, ligesom omvendt særskilt Stempelgebyhr bortfalder, naar Bevidnelsen anføres paa et Document, hvortil det anordningsmæssigen er brugt stemplet Papir, f. Ex. paa et Testament. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> q2e9pet3hudi39kbu9q5u2lstwc145u 104 134186 315066 2026-03-30T15:00:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|471}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|114}}}} {{liten blokk|Om Beviset for private Documenters Ægthed.}} {{midtstilt/e}} I Benegtelsestilfælde paaligger Beviset for et privat Documents Ægthed den, der i Rettergang paaberaaber sig samme som Grund eller Støtte for sin Paastand. Denne i sig selv simple og ubestridelige Sætning forudskikket, bliver det at undersøge, hvilke Lettelser der under visse Omstændigheder tilkomme ham med Hensyn til denne Beviisbyrde. Vigtigst og meest omfattende i denne Henseende er Bestemmelsen i L. {{NL|5—1—6}}, der uden Videre giver Documentets Ihændehaver, eller den, der efter samme har Noget at fordre, Ret til ved Eed at prøve Sandheden af den angivelige Udsteders Benegtelse. See oven Side 330. Det Hjælpemiddel til Opretholdelse af Privatdocumenter, hvorpaa dette Lovsted giver Anviisning, strækker dog ikke til for alle Tilfælde; thi med Hensyn til {{sperret|testamentariske}} Bestemmelser er der end ikke Plads for en analogisk Anvendelse af det ved L. {{NL|5—1—6}} hjemlede Eedssystem, eftersom Forføielser af denne Art ei gaae ud paa at forpligte Udstederen selv. Og naar Documentet vel henhører under den ved Lovstedet betegnede Classe, saasom naar det er et Gjældsbrev eller et Skjøde, men Muligheden af at faae Eed over den som Udsteder betegnede Person bortfalder ved hans Død, Vanvittighed o. dl., tilsiges der idetmindste ikke ved Lovstedets Bogstav Ihændehaveren nogen Hjælp. At man fornemmelig i saadanne Tilfælde er berettiget til at lade bestyrkende Omstændigheder af forskjellig Art komme i Betragtning enten til umiddelbar Antagelse af Documentets Ægthed eller til Anvendelse af Eedsprøven i et videre Omfang end L. {{NL|5—1—6}} hjemler, formenes at flyde af den Maade, hvorpaa Loven betragter scriptura i private Forhandlinger. I denne Henseende bør man især bemærke Lovens Forskrifter om, hvad der er at iagttage ved Oprettelsen af tvende Classer af Documenter, der udstedes med det udelukkende eller idetmindste ofte nærliggende Hensyn at danne Beviis efter Udstederens Død eller i Forhold til andre end Udstederen selv, nemlig Testamenter og Skjøder, for hvis Vedkommende Loven lader sig nøie med at anbefale Brugen af {{sperret|Vitterligheds{{shy}}vidner}}. L. {{NL|5—3—17}} og {{NL|5—4—17}} jfr. L. 31 Juli 1854 {{§|50}} og 51. I disse Lovsteder kan man vel lægge den særdeles indskrænkede Betydning, at Vitterlighedsvidners Paategning kun staaer til Efterretning for dem selv samt for den, der i sin Tid kommer i den Nødvendighed at kalde dem til edeligt Vidnesbyrd, og at Sagen derfor, saafremt de paa denne Tid befindes at være bortdøde, kommer i samme Stilling, som om der<noinclude> <references/></noinclude> brlw6vavdroo7k1asa5uilbb76uz96s 104 134187 315067 2026-03-30T15:00:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|472}}</noinclude>paa Documentet ikke fandtes Paategning af Vitterlighedsvidner. Men at denne Forstaaelse ikke fuldstændigen gjengiver Lovens Tanke, synes at fremgaae af følgende Betragtninger: Først siges der i L. {{NL|5—4—17}} og 18, at Documentet ved Vitterlighedsvidnernes Paategning {{sperret|bekræftes}}, hvilken Bestemmelse ikke synes at faae en til Udtrykket svarende Virkning, medmindre Documentet blot ved sin ydre Habitus skal ansees at medføre en om endog kun svag Formodning om Ægthed. Thi som Anviisning til at gjenfinde Vidnerne og som et Gjenkjendelsestegn for disse skjønnes Navnspaategningen ikke at kunne kaldes en {{sperret|Bekræftelse}}. I det sidst anførte Lovsted kræves tillige Paatrykning af Vitterlighedsvidnernes Segl, hvilken Fordring ogsaa kun faaer en fuld Grund, naar Beseglingen betragtes som en {{sperret|Bekræftelses{{shy}}form}}. Dernæst, hvad der er det vigtigste, vilde Loven snarere mislede end veilede, saafremt den var saaledes at forstaae, at den, der ved Istandbringelsen af et Document ganske havde indrettet sig efter dens Forskrifter, dog jævnligen blev udsat for at forfeile sin Hensigt, fordi de Beviismidler, som Loven anbefalede ham, vare bortfaldne, naar Spørgsmaalet om deres Anvendelse opstod. Denne Anviisning befølges fremdeles dagligen, da Skjøder og Pantobligationer ideligen udstedes uden Tilkaldelse af Notarius publicus, hvis Mellemkomst derimod er mindre sjelden ved Oprettelser af Testamenter. Skulde Beviisbyrden med Hensyn til de førstnævte Documenter være saa streng, at Producenten havde tabt sin Ret, saafremt han efter Vitterlighedsvidnernes og Udstederens Død stødte paa Arvinger eller Creditorer, der modsatte sig Documentets Antagelse, indtil et formelt Beviis fremskaffedes, vilde heraf kunne opstaae Følger, hvorved endog Eiendoms{{shy}}sikkerheden og den almindelige Tiltroe mellem Mand og Mand kom til at lide. Som Exempler paa de vigtigere og jævnligen forekommende Omstændigheder, der tjene til Bestyrkelse for Documentets Ægthed, kunne anføres: Adkomst- og Hæftelsesbreves {{sperret|Thinglysning}}. I og for sig er Thinglysningen intet Beviis for Documentets Ægthed, da det ligesaalidt er vedkommende Retsbetjentes Pligt, som det staaer i deres Magt, at forvisse sig om, at de til Thinglysning indleverede Forføielser virkeligen hidrøre fra den, hvis Underskrift de bære. Men en Grund til Formodning om Documentets rette Oprindelse ligger dog heri, og denne Formodning vinder i Styrke ved Længden af den Tid, som er forløben efter Thinglysningen. Er der efter en omtvistet Pantobligations Thinglysning udstedt et beviisligen ægte Heftelsesdocument, i hvis Context det ældre ikke<noinclude> <references/></noinclude> iny393v300zc8exl1exn2lhiuf3xgcp 104 134188 315068 2026-03-30T15:00:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|473}}</noinclude>er nævnt, synes vel heri at ligge en Antydning mod det første. Men denne er dog, paa Grund af den Unøiagtighed, som jævnligen indløber i disse Ting, ikke stærkere, end at den som oftest maa antages at bortfalde derved, at Retsskriverens Paategning om den tidligere Heftelse ikke har foranlediget Bemærkning fra nogen Side. At den, der staaer som Udsteder af Obligationen, beviisligen deraf har betalt Rente, er en afgjørende Erkjendelse, der afvæbner Indsigelsen mod Documentets Ægthed. Men det vil undertiden falde Creditor vanskeligt at føre Beviis for at den afdøde Skyldner har erlagt Rente. Ligeledes vilde Arvingernes Benegtelse af Arveladerens Underskrivt paa et Skjøde vise sig som en Urimelighed, naar Kjøberen gjennem længere Tid vitterligen havde handlet og forholdt sig som Eier af det omhandlede Gods. Men undertiden aabenbarer sig Eiendommens Overgang fra en til en Anden ikke ved saadanne udvortes og synlige Forandringer i Besiddelsesstanden eller Eiendoms{{shy}}raadigheden, at herved vindes et sikkert Holdepunkt, saasom naar Skjødets Gjenstand er Leilændingsgods eller Skov. Fremdeles {{sperret|Confirmation}} paa et Testament (jfr. L. 31 Juli 1854 {{§|78}}). Hermed forholder det sig som med Thinglysning, at Documentets Ægthed ikke ligefrem derved er afgjort. Men en Bestyrkelse af betydelig Vægt ligger dog i denne mellemkommende Handling. At Testamentet beviisligen er forefundet i et Gjemme, hvortil ingen anden end den Afdøde havde Adgang, er ligeledes en bestyrkende Omstændighed, uagtet man kan tænke sig Muligheden af mislig Omgang fra dens Side, der har Fordeel af at Testamentet antages. Lever eet af de paa Documentet anførte Vitterlighedsvidner endnu og kan beedige Underskriftens Rigtighed, synes der, uagtet den i L. {{NL|1—13—1}} opstillede strængere Fordring, i Almindelighed at være Grund til at tage dette tilfølge, naar alle øvrige Omstændigheder ere umistænkelige. Endelig er Udskriftens og Seglets {{sperret|Lighed}} et Datum, der mere eller mindre kan komme i Betragtning, uagtet dette Middel til Bedømmelse af Documentets Ægthed ikke sees synderligen anvendt i vor Rettergang, eftersom Lovgivningen ikke udtrykkeligen har givet Anviisning paa samme. Denne Dom om Ligheden kan fremkomme paa en dobbelt Maade: enten ved at anstille Sammenligning med en fra samme Person hidrørende Skrift, hvis Ægthed er uomtvistet, eller ved at afhøre Personer, der nøie kjende den Afdødes Haandskrift, hvilken sidste Fremgangsmaade dog er endnu upaalideligere end den første. Da Usandsynligheden af Eftergjørelse aftager i samme Grad, som de Vanskeligheder, der maatte overvindes, forflere sig, bliver det af Ligheden udledede Kjendetegn stærkere, naar der er Anledning til at udstrække Undersøgelsen baade til Udstederen og Vitterligheds{{shy}}vidnerne, baade til Haandskrift og Segl, baade<noinclude> <references/></noinclude> 7ruq09f0w2dhi5vjic7rv4wwwhevtpf 104 134189 315069 2026-03-30T15:00:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|474}}</noinclude>til Text og Navn, end naar der kun haves den angivelige Udsteders enkelte Underskrift, der kan gjøres til Gjenstand for Sammenligning. Hvilken Vægt, der skal tillægges hvert enkelt af de Indicier, der ere skikkede til at bestyrke et Documents Ægthed, kan saamegetmindre bestemmes i Almindelighed, som alle de med- eller modvirkende Biomstændigheder, der forekomme ved Sagen, maae opfattes under eet Indbegreb. Noget kommer her ogsaa an paa, hvorledes Modparten angriber Documentet. For at hans Benegtelse skal tillægges Virkning, kan det her, hvor der handles om, hvad en {{sperret|Anden}} har gjort eller ikke gjort, ei kræves, at han skal udtale sig, som den, der {{sperret|veed}} at Documentet er falsk. Men Sagen staaer dog med Hensyn til Styrken af de Data, der maae til for at opveie Benegtelsen, noget anderledes, naar han forklarer at have en bestemt Kundskab om Underskriftens Urigtighed, end naar det kun er Mangel paa Kundskab om dens Ngthed, der leder ham til at modsætte ¹ dets Antagelse. I visse Tilfælde kunne de for Underskriftens Rigtighed talende Omstændigheder være saa stærke, at Documentet bør tages tilfølge uden at der skrides til Forsøg med Parts Eed. Ere Indicierne svagere, vil Producenten efter Omstændighederne kunne gjøre Fordring paa dette Middel til Sandhedens Oplysning. Turde man da med Høiesteretsdommen af 19de Juni 1843 opstille den Lære, at han var berettiget til at fordre Eed af det Indhold, at Modparten ikke {{sperret|troer}} at Documentet virkeligen hidrører fra den, hvis Navn det bærer, saa vilde Sagsøgerens Skjæbne ikke mærkeligen forværres ved Udstederens Død. Men dette vilde være en dristig Lære. Heller maa man gaae ind paa, at Producenten stedes til ved sin {{sperret|egen}} Eed at bekræfte Underskriftens Ægthed, da denne Fremgangsmaade, uagtet liggende udenfor det i Lovbogens {{NL|1—14—6}} og {{NL|5—1—6}} opstillede Eedssystem, dog i mindre Grad synes at fjerne sig fra samme end en Samvittighedsprøve om, hvad Modparten {{sperret|troer}}. At paalægge denne sidste Eed paa, at han ikke {{sperret|veed}} at Documentet er ægte, er en Udvei, der ingen Betænkelighed medfører. Men den Beskyttelse, som herved skulde beredes Fordringshaveren, bliver i mange Tilfælde saa godt som ingen. Endog med den Lempning, at Eden, naar Udstederen er død, tillades den, hvem Beviisbyrden paaligger, saafremt Documentets Ægthed er understøttet af antagelige bestyrkende Omstændigheder, vil undertiden Intet være vundet, eftersom han af forskjellige Grunde, saasom naar han ved Transport er kommet i Besiddelse af Documentet, kan mangle den positive Kundskab, som udkræves for at aflægge Vishedseed. For Rigtigheden af en skriftlig Erklæring, hvorved Fordringshaveren efter et Gjældsbrev tilkjendegiver, at hans Ret ifølge samme er ophørt, er det en særdeles bestyrkende Omstændighed, at den, til hvis Fordeel<noinclude> <references/></noinclude> pd783ozjo6xa89pkbv2p685nhvnrloh 104 134190 315070 2026-03-30T15:00:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|475}}</noinclude>Erklæringen er afgiven, tillige er Gjældsbrevets Besidder. Dette gjælder for det første om {{sperret|Qvitteringer}}. Naar den oprindelige Skyldner er i Besiddelse af den orginale Forskrivelse, der opviser en paategnet Qvittering under Creditors Navn, forstaaer det sig, at denne eller hans Arvinger ikke med Nytte kunne reise umiddelbart Søgsmaal til Indtalelse af Gjældsbrevets paalydende Sum, eftersom de ikke kunne fremlægge det, der skal tjene til Grundlag for deres Paastand. Derimod vil der være Adgang for dem til gjennem Vindication af Gjældsbrevet eller ad andre Veie at søge den Ret, der vilde tilkomme dem, naar Qvitteringen var falsk, og hvad der i denne Henseende her spørges om, er alene Beviisbyrden, der under vor Forudsætning staaer saaledes, at den, der fragaaer eller benegter Qvitteringen, maa føre Beviset for dens Uægthed, og ikke den, der forsvarer samme, Beviset for dens Ægthed, hvilket Synspunct maa haves for Øie ved Spørgsmaalet om, hvilken af Parterne der skal stedes til Eed, naar Sagen bringes i den Mellemtilstand, at der fremkommer nogen Sandsynlighed men ikke Vished. En lignende skjønt mindre stærk Formodning er tilstede til Fordeel for Ægtheden af den Paategning, hvorved et Gjældsbrev erklæres at være {{sperret|overdraget}} til sin nærværende Besidder, og det ikke alene naar det er ham, der vil gjøre den (erkjendt ægte) Forskrivelse gjældende mod Skyldneren, men ogsaa naar dens tidligere Eier eller dennes Arvinger forsøge paa at faae ham samme frakjendt paa Grund af Transportens angiveligen falske Oprindelse. Da der imidlertid er en mindre Grad af Usandsynlighed for, at et Document paa urette Veie kan være kommen i Trediemands end selve Skyldnerens Hænder, og da der, saavel efter almindelige Betragtninger som ifølge den sædvanlige Omgangsmaade, er Grund til at fordre en større Formelighed ved Overdragelser, da disse gaae ud paa at stifte en positiv Ret, end ved Qvitteringer, der alene udslette en tilværende Fordring, saa vil Besidderen ikke kunne formene den, hvis Navn findes paategnet som Cedent, at aflægge Benegtelseseed efter L. {{NL|5—1—6}}, ligesom han ogsaa, hvis Sagen staaer mellem ham og den angivelige Cedents Arvinger, maa finde sig i at bekræfte Transportens Egthed med sin egen Eed, saafremt Omstændighederne ere saadanne, at han derom bør have en bestemt Kundskab, hvilket f. Ex. ikke er Tilfældet, hvor Documentet er gaaet gjennem flere Hænder, og det er en fjernere Cedents Navn, hvis Rigtighed bestrides. Men alle disse Sætninger maa igjen i Anvendelsen noget afændres efter de særskilte Grunde til Formodning om mislig Omgang, der ved den enkelte Sag maatte forekomme. Jfr. Høiesteretsd. af 2 Decbr. 1854, Retst. 1855 S. 137 fl. I de ovennævnte, Tilfælde er det forudsat, at Documentets Besiddelse alene gjælder som en Bestyrkelsesgrund for Paategningens Ægthed, og at Sagen maa gaae Besidderen imod, saafremt dens falske Oprindelse<noinclude> <references/></noinclude> edyshn0gzllksmq9aenecddak2b97q4 104 134191 315071 2026-03-30T15:01:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|476}}</noinclude>godtgjøres. Ved visse Forskrivelser nødes man til at gaae endnu videre og til at antage, at selv en falsk Paategning giver den troskyldige Besidder samme Ret mod Documentets Udsteder, som om ingen Mislighed var kommen imellem. Dette maa i Almindelighed antages om Endossements og Qvitteringer paa Papirer, der efter deres Bestemmelse og vedtagen Brug gaae fra Haand til Haand paa en saadan Maade, at man ikke uden at komme i Strid med deres Hensigt kan kræve, at den sildigere Modtager skal anstille vidtløftige og som oftest hensigtsløse Undersøgelser om Lovmæssigheden i de Veie, gjennem hvilke Documentet kommer til ham, i hvilken Henseende Betragtningen især falder paa {{sperret|Vexler}} og {{sperret|Anviisninger}}. Et mellemkommende falsk Endossement eller en falsk Qvittering kan her ikke have den Følge, at den sildigere Erhverver ligesaalidt som Acceptanten eller Assignaten, der udbetaler det anviste Beløb, derved taber den Ret, der vilde tilkomme ham, om ingen Falskhed var indløben, forudsat at han har handlet i god Tro; og hvad der kan paastaaes, naar Beviis i denne Henseende mangler, er at han tilholdes at aflægge Eed paa, at han ikke havde Kundskab eller Mistanke om Paategningens Falskhed. En egen Grund til at fritage Producenten af et Privatdocument for at bevise dets Ægthed udledes under visse Omstændigheder af det særskilte Forhold, hvori han staaer til sin Modpart, idet denne bedømmes som den, der har {{sperret|vedtaget}} indtil nærmere Oplysning at lade sig nøie med en Legitimation, der ikke fyldestgjør Fordringen til et strengt Beviis. Dette gjælder i de mangfoldige Slags Fuldmagtsforhold, der medføre Regnskabspligt for den Befuldmægtigede, saasom i Forholdet mellem Skipperen og hans Reder, mellem Driftsherren og Forvalteren, mellem den overordnede samt controllerende Administration paa den ene og de Betjente, til hvem den umiddelbare Forvaltning er overdragen, paa den anden Side. Forsaavidt som den Befuldmægtigede til Beviis for Udtællinger, der efter sin Art retteligen henhøre under hans Forretningskreds, fremlægger private Qvitteringer eller lignende Bilag, kan Principalen ikke kræve disse satte ud af Betragtning ved en simpel Opfordring til at bevise deres Egthed, hvorimod han maa lade dem gjælde, indtil deres urette Oprindelse er godtgjort eller idetmindste er bragt til Sandsynlighed. Denne Sætning hviler paa den Tanke, at man ved at overdrage en Anden et Hverv, maa antages at have underkastet sig de sædvansmæssige Vilkaar for dets Udførelse; og til disse hører det, at Regnskabet, under Forbehold af modsat Beviis, ansees forsvarligen legitimeret ved Fremlæggelsen af private Qvitteringer for Udgiftsposterne, da det i de fleste Tilfælde vilde blive et uoverkommeligt Arbeide at fremskaffe disse Regnskabsbilag i en strengt bevisende Form. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ndod2ipybw34z9370jbu5wxhx6794zl 104 134192 315072 2026-03-30T15:01:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|477}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|115}}.}} {{liten blokk|Om private Documenters Beviiskraft.}} {{midtstilt/e}} Naar Documentets Ægthed forudsættes erkjendt eller paa anden Maade godtgjort, og Spørgsmaalet er, hvorvidt dets Indhold gjælder som Beviis for det, som deri er udsagt, maa der gjøres en væsentlig og af sig selv indlysende Forskjel, eftersom Documentet er en {{sperret|Bevidnelse}} af Trediemand om Noget, der vedkommer {{sperret|Andres}} retlige Interesse, eller det er en Udtalelse om et Retsforhold, i hvilket {{sperret|Udstederen selv}} er den ene Part. De til førstnævnte Classe henhørende skriftlige Bevidnelser have ikke et edeligt Vidnesbyrds Beviiskraft, eftersom de ere afgivne uden Iagttagelse af de i L. {{NL|1—13}} foreskrevne Betryggelsesformer. Vel er det ikke uden Exempel, at Lovgivningen lader skriftlige Privaterklæringer være afgjørende, saasom L. 15de Juli 1839 {{§|24}}, efter hvilken ved Meddelelse af Haandværks{{shy}}borgerskab tvende troværdige Mænds Attest antages som Duelighedsbeviis, og L. af 30 Juli 1851 {{§|2}} og 4, der tilkjendegiver, at Bevilling til at sidde i uskiftet Boe kan meddeles en Enke efter private Attester om, at hun er en ordentlig Kone. Men foruden at der i disse Tilfælde tillige er Spørgsmaal om et Skjøn eller en Bedømmelse, indeholdes der i de anførte Lovsteder ikke mere, end at man i administrative Anliggender, hvor Fordringen paa Beviis ei fremgaaer af den skarpe Modsætning mellem Paastand og Benegtelse, og hvor Adgangen staaer aaben til at forlange bedre Beviisligheder, saafremt de fremskaffede Oplysninger ei findes fyldestgjørende, lader sig nøie med en Beviismaade, der under Modsigelse ei gjælder i Retstvistigheder Mand og Mand imellem. Den, der i Rettergang vil benytte en skriftlig Privatattest, maa derfor, hvis Rigtigheden af dens Indhold benegtes, føre Udstederen som Vidne. Kan dette af en eller anden Grund ikke skee, vil den for ægte erkjendte Bevidnelse gaae over til Classen af de ubestemte Beviisdata, der efter Omstændighederne alene eller i Forbindelse med andre Sandsynlighedsgrunde kan lede til, at der paalægges Modparten Benegtelseseed. Saadan Virkning tillagdes f. Ex. den i L{{rettelse||.}} {{NL|5—2—61}} nævnte Optegnelse om Forskud paa Arv, naar der efter Faderens Død skiftes mellem Børnene (eller mellem dem og Moderen). Høiesteretsdom af 20de April 1841 i Retstid. for s. A. S. 374—375. Thi i Forhold mellem de Efterlevende indbyrdes er dette Document en Bevidnelse. Efter L. 31 Juli 1854 {{§|15}} har nu Faderens Optegnelse fuld Gyldighed, indtil det Modsatte bevises. Men Fordringerne til dette Modbeviis maa vel stilles forskjelligt eftersom Optegnelsen benyttes efter Faderens Død eller af ham<noinclude> <references/></noinclude> savtcglouasiycgijseey7b2cavxp7a 104 134193 315073 2026-03-30T15:01:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|478}}</noinclude>selv som Part. I det sidste Tilfælde synes man uagtet Lovens Udtryk at kunne lade det komme an paa Barnets Benegtelseseed. Saavidt om skriftlige {{sperret|Bevidnelser}}. Angaaende Documenter, hvori Nogen udtaler sig om {{sperret|sit eget}} retlige Forhold til en Anden, pleier man at opstille den almindelige Sætning, at de bevise mod men ikke {{sperret|for}} Udstederen, en Regel, der, uagtet efter sin Mening aldeles rigtig, dog, som det Efterfølgende vil vise, ikke kan tages ganske efter Bogstavet, foruden at den er underkastet nogen positiv Begrændsning. Den første Deel af Sætningen ({{antikva|scriptura probat contra scribentem}}) maa, som en Anvendelse af Grundsætningen om egen Tilstaaelse, opfattes overeensstemmende med dette Afsnit af Beviislæren, hvoraf følger, at f. Ex. en Udladelse om at være en Anden en Sum Penge skyldig vel vil være et afgjørende Beviis for Gjælden, naar den forekommer i et Brev til Creditor {{sperret|selv}}, medens den synker ned til et Beviisdatum af ubestemt Vægt, naar den er indflydt i en Skrivelse til en uvedkommende Trediemand. Af den samme Betragtning fremgaaer endvidere, at uagtet den efter Documentet Berettigede i samme har afgjørende Beviis mod {{sperret|Udstederen}} (og dem, der træde ind i Udstederens Forpligtelser, saasom hans Arvinger), stiller Sagen sig anderledes, naar han vil benytte det til dermed at godtgjøre Rettigheder mod {{sperret|Andre}}, da det ikke er som Tilstaaelse eller Vedtagelse, men som Beviis for Sandheden af dets Indhold, at Documentet i denne Anvendelse skulde gjøre Udslaget til hans Fordeel. De herhen hørende Tilfælde ere mange og mangeartede, saasom naar Nogen melder sig i et Fallitbo med et til ham udstedt eller transporteret Gjældsbrev, men de øvrige Creditorer, skjønt Underskriftens Rigtighed er paa det Rene, paastaae, at Forskrivelsen eller Transporten dem til Skade er antidateret; naar Nogen fremtræder med Paastand om, at Ting, der ere en Domshaver udlagte, tilhører ham, og til Beviis herfor fremlægger en af den Domfældte efter Datoen at slutte tidligere udstedt Erkjendelse, hvori Tingens Modtagelse til Laan, Leie, Depositum, o. desl. vedgaaes. Skjønt Grundlaget for Documentets bevisende Kraft aldeles forandres, naar det benyttes mod andre end Udstederen selv, og uagtet Misligheder kunne være skjulte i Forskrivelser, hvorved Udstederen under Skin af at forføie over Sit i Gjerningen forføier over Andres Rettigheder, tillader dog den practiske Fornødenhed af saadanne skriftlige Tilstaaelser og Umuligheden af at forudsee, at der vil blive Spørgsmaal om deres Beviiskraft ogsaa mod Andre end Udstederen, ikke i Almindelighed at betragte dem ganske som ubeedigede Bevidnelser af en endog mistænkelig Trediemand. Thi af denne Synsmaade vilde Følgen blive, at f. Ex. Fordringshaveren efter<noinclude> <references/></noinclude> 9uufeezc0a8ni8yf1ojz95hkxpx7128 104 134194 315074 2026-03-30T15:01:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|479}}</noinclude>en af Fallenten, medens han endnu var sit Bo raadig, udstedt Forskrivelse, ikke kunde komme nogen Vei mod Boet, naar de øvrige Creditorer negtede at antage samme, indtil han paa anden Maade end ved Fallentens i Documentet indeholdte Erkjendelse beviste, at den angivne og til Grund for Gjælden liggende Valuta virkeligen var ydet, eller at Documentet i Sandhed var udstedt saa tidligt, som i samme anført. Den sædvanlige Udvei vil derimod i saadanne Tilfælde være at lade det komme an paa Fordringshaverens Eed, for hvilken Fremgangsmaade Lovbogens Bestemmelser i {{NL|5—13—44}} i flere Tilfælde er mere end en nærliggende Analogie. L. {{NL|5—8—6}} nævner vel {{sperret|Vidner}} som det Beviis, der ved Siden af den Domfældtes Erkjendelse bliver at anvende under Collisioner mellem Domshavere og dem, der have laant eller leiet Løsøre til Skyldneren. Men dette Beviis bør dog ikke betragtes som det eneste. Jfr. L. {{NL|4—3—12}}, der lod Connossementer og Fragtbreve tjene som Beviis for, hvad de udkastede Varers Eiere kunne fordre erstattet hos de øvrige Afladere, uagtet disse Documenter alene angaae Forholdet mellem Skipperen og dem, der kræve Erstatning. Kun naar Documentet er af den Art, at det efter almeen Brug maa ansees i det mindste som en Forsømmelse, at Vitterlighedsvidner ikke ere tilkaldte, saasom ved Adkomstbreve eller {{sperret|Heftelses{{shy}}documenter}} thinglyste efter Udstederens Fallit, hvor Rettigheden er afhængig af Dagen (L. 12 Octbr. 1857 {{§|6}}), vil der ikke være Anledning nok til uden nærmere Sandsynlighedsgrunde at lette Vedkommende Beviset ved Adgang til Eed. Jfr. Høiesteretsdom af 26 Octbr. 1830. Den anden Deel af den anførte Sætning, at Documentet ikke er bevisende {{sperret|for}} dets Udsteder ({{antikva|scriptura non probat pro scribente}}), indeholder kun i en anden Form den Tanke, at den, der gjør en Fordring paa Nogen, i Benegtelses{{shy}}tilfælde ikke kan paakalde sig selv som Vidne. Thi Documentet er under vor Forudsætning ikke andet end hans eget Udsagn, skriftligen optegnet. Fra denne Sætning er det strengt taget ingen Afvigelse, at Documentet kan blive bevisende ogsaa til Fordeel for Udstederen ved den Maade, paa hvilken Modparten har indladt sig paa samme. Thi det er da egentlig ikke Documentet for sig betragtet, men den anden Parts Adfærd med Hensyn til dette, hvoraf Formodningen til Fordeel for Udstederen opstaaer, hvilket i adskillige Tilfælde ogsaa vilde være skeet, om end intet Skriftligt havde været til. Desuagtet er der Grund til at gjennemgaae de vigtigste Tilfælde, i hvilke den, mod hvem Documentet agtes benyttet, paa en stiltiende Maade maa antages udenfor Retten at have erkjendt sammes Rigtighed eller i det mindste at have vakt Formodning om saadan Erkjendelse. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> sz8bfimw8l3vak6k5hw0gcpw2zivix8 104 134195 315075 2026-03-30T15:01:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|480}}</noinclude>Først forstaaer det sig, at den, der støtter sin Fordring paa et af Modparten udstedt og af ham selv antaget Document, ogsaa maa lade de Dele af samme, der ere Udstederen til Fordeel, gjælde imod sig. Staaer Sagen ikke saaledes, at Documentets Besidder under den nærværende Retstvist benytter det til derpaa at grunde en Paastand, maa han dog finde sig i, at Udstederen, der forudsættes at være den anden Part, paaberaaber sig samme som Beviis for sig, naar Ihændehaveren udtrykkeligen eller stiltiende har {{sperret|erkjendt}} dets Indhold, og en saadan Erkjendelse ligger ofte i den Omstændighed, at Besidderen ved at {{sperret|modtage}} Documentet tillige maa ansees at have {{sperret|antaget}} det. Dette gjælder navnlig om Documenter, der af Besidderen ere modtagne i den Hensigt at tjene som Beviis for en ham tilkommende Ret, men hvori tillige en {{sperret|Udstederen}} tilkommende Modfordring er omhandlet. Saaledes kan det af Skipperen udstedte Connossement blive Beviis for Størrelsen af den ham tilkommende Fragt, en af Creditor udfærdiget Recipisse for haandfaaet Pant tjene til at godtgjøre Udstederens Gjældsfordring, et Skjøde af Udstederen paaberaabes som Hjemmel for et ham i den afhændede Eiendom tilkommende Føderaad, for en forbeholdt Servitut m. v. Det samme gjælder, naar Documentet, efter en utvetydig Forudsætning fra begge Sider, er udfærdiget i den bestemte Hensigt, at det skal tjene til Beviis for Udstederen, idet den anden Part, ved sin Control umiddelbart under Optegningen og ved at beholde denne under sin Varetægt, har det i sin Magt at sikre sig mod urigtige Anførsler. Denne Bemærkning er navnlig anvendelig paa de saakaldte {{sperret|Contrabøger}}, der høre hid af den Grund, at Bogen gjælder som Beviis ogsaa for de Poster, som Handelsmanden, eller hvem der ellers er Udsteder, deri har anført som sig tilkommende Fordringer, medens det kun er en Følge af den almindelige Grundsætning, at den har denne Virkning med Hensyn til Anførsler til Fordeel for Ihændehaveren (Afbetalinger paa modtagne Varer o. desl.). De nærmere Bemærkninger om Contrabøger finde f{{rettelse|ø|o}}røvrigt rettest deres Plads under Gjennemgaaelsen af Lovgivningens halv{{shy}}vilkaarlige Forskrifter om denne Gjenstand, hvilke nedenfor ville findes anførte i en noget forskjellig Sammenhæng. Hvad der gjælder om Ihændehaveren af en Contrabog kan derimod ikke overføres paa den, der modtager en {{sperret|Regning}} uden derved at gjøre Udsættelse eller Bemærkning. Thi Meddelelse af en Regning er en eensidig Handling, der ikke i og for sig begrunder den Fortolkning i Forhold til Modtageren, at han erkjender ved at tie, hvorimod det kommer an paa de nærmere Omstændigheder, hvorvidt der af Modtagerens Taushed bør udledes nogen Formodning til Fordeel for Udstederen. En hidhø-<noinclude> <references/></noinclude> qt8zbezr5p2y4li9y14y1tde23bb9sh 104 134196 315076 2026-03-30T15:01:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|481}}</noinclude>rende Bestemmelse indeholdes i Lovens {{NL|3—1—7}}, efter hvilken Huusbonden inden sex Uger bør fremkomme med sine Udsættelser ved hans Fogeds, Skrivers eller Tjeners Regnskab under Trudsel af at fortabe sine Indsigelser. Dette-Lovsted vil ikke lettelig komme til Anvendelse i dets bogstavelige Strenghed, deels fordi det er temmelig ubestemt, hvilke Regnskabsforhold der skulle henføres under samme, deels fordi Regelen ikke er ubetinget, men taber sin Virksomhed, naar en tilstrækkelig Forhindringsgrund kan bevises. Men det indeholder dog en positiv Grund for det Princip, at en langvarig og ubegrundet Undladelse af at imødegaae Regnskabet under visse Omstændigheder forværrer Modtagerens Stilling med Hensyn til Beviset, hvilken Forandring dog i det Høieste medfører at Beviisbyrden vendes om, og ikke at Indsigelsen uigjenkaldeligen fortabes. For at Modtagerens Taushed skal fremkalde en Formodning af denne Art, udfordres der dog, at et stadigt Regnskabsforhold finder Sted mellem ham og Udstederen, hvad enten dette er et Underordningsforhold, saasom mellem Fuldmægtig og Principal (L. {{NL|3—1—7}}), eller et Sideordningsforhold, saasom mellem tvende Handelshuse, der vedvarende have Forretninger med hinanden (Høiesteretsdom af 14 April 1837, Retst. S 341). En ny Støtte vil Udstederen vinde, hvis Modtageren ved Ytringer i Breve eller paa anden Maade derom har gjort indirecte Erkjendelser. Men det forstaaer sig, at man ved at uddrage Slutninger af Modtagerens Taushed maa skjelne mellem Tilfældene, eftersom Regningen eller enkelte Poster deri angaae Forhold, hvorom han maa have personlig Kundskab, eller ikke. En særdeles streng Virkning af Skyldnerens Adfærd skulde for en udstrakt Classe af Tilfælde indtræde, naar Creditor med Regningens Afgivelse i rette Tid {{sperret|har forbundet en bestemt og udtrykkelig Opfordring til den anden Part om at vedtage Opgjør}}. Thi da skal ifølge L. {{NL|5—13—47}} og 48 den fremleverede Regning, idetmindste forsaavidt som den stemmer med Udstederens Regnskabsbog, staae for fulde, saafremt Modtageren {{sperret|vægrer sig for at efterkomme denne Opsfordring}}. Om den rette Anvendelse af denne ikke uvigtige Sætning kan der lettelig opstaae Tvivl, fornemmelig af den Aarsag, at Loven ikke har ladet dette følgerige Vendepunct i Beviisbyrden indtræde blot paa Grund af Skyldnerens Forsømmelse, Efterladenhed eller Mangel paa Fremfærd, hvorimod Betingelsen er, at han ikke har {{sperret|villet}} skride til Opgjør, (Art. 47: „Vil Skyldneren hverken Deel gjøre,“ Art. 48: „Vil Skyldneren ikke til Regnskab med dem“). Da man ikke tør forstaae en Lovbestemmelse af denne Art strengere, end dens Ord med Nødvendighed tilsige, og Skyldnerens Adfærd saaledes i Gjerningen om ikke i Form og Udtryk<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 31}}</noinclude> soq5e40tv5n8mso57cs56x1se0u2arh 104 134197 315077 2026-03-30T15:02:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|482}}</noinclude>maa have Characteren af en {{sperret|positiv Vægring}} af at indlade sig med sin Modpart, vil det ikke let skee, at denne Deel af Lovstederne, idetmindste efter den nu sædvanlige Omgang med Regnskabs{{shy}}afslutning, kommer til Anvendelse. Thi foregik denne i den Form, som Lovbogen synes at forudsætte, saaledes at Fordringshaveren kaldte Skyldneren til en fælleds Drøftelse og Gjennemgaaelse af deres Mellemværende, vilde det maaske være lettere at fastholde hans undvigende Adfærd som en virkelig Vægring af eller Uvillighed til at gaae ind paa Sagen. Men denne Fremgangsmaade, der gjør Afregningen til en tosidig Handling, er nu tildags kun lidet brugelig, undtagen mellem Arbeidsforstandere og Arbeidere eller i lignende Forhold, hvorimod det sædvanlige er, at Regnskabsbogen eensidigen afsluttes af dens Fører, og Udskrift deraf som Regning tilstilles den anden Part, som derved kan gjøre sine Udsættelser. Skulde Fremkaldelsen af det Omslag i Beviisbyrden, hvorom der handles i L. {{NL|5—13—47}} og 48, være forenelig med denne Afregningsform, maatte der gaaes frem paa den Maade, at Creditor ved Regningens Afleverelse forelagde sin Skyldner en bestemt Frist, inden hvis Forløb han havde enten at fremkomme med sine mulige Udsættelser, eller at indfinde sig hos Udstederen til Istandbringelse af Opgjør, under Straf af i modsat Tilfælde at lade gjælde mod sig idetmindste de Poster, om hvilke han havde personlig Kundskab. Men uagtet Modtagerens Uvirksomhed vækker Formodningen mod ham i samme Grad, som Opfordringen til at erklære sig har været bindende og streng, er det dog uantageligt, at Domstolene vilde ansee Sagen ved den ovenanførte Fremgangsmaade bragt videre, end at det fremdeles maatte komme an paa Modtagerens Eed, hvilket, efter hvad der senere vil blive viist, ikke er nogen større Begunstigelse for Creditor end den, der allerede hjemles ved en ordentligen ført Regnskabsbog. Den betydelige Virkning, der efter disse Lovsteder følger af Skyldnerens Vægring af at indlade sig paa Regnskabsopgjøret, er knyttet til en dobbelt Betingelse: først at Kaldelsen til Regnskab skeer inden en {{sperret|vis Tid}}, og dernæst at Regningen svarer til en af Udstederen {{sperret|ført}} Bog. Den til Regnskabets Afslutning bestemte Tid er for Groshandlere to Aar, men for Smaahandlere og andre Næringsdrivende, saasom Bryggere, Bagere m. v., Aar og Dag, efterat Crediten blev given, dog med den Undtagelse, at Terminen for {{sperret|Apothekeres}} Vedkommende, uagtet disses Afsætning henhører til Smaahandel, ved Frdn. 6 Febr. 1686 er udvidet til to Aar. Overleveres Regningen først efter denne Tid, indtræder ikke den strenge Følge af Skyldnerens Uvillighed til Opgjør, hvorimod det da er Creditor, der bliver den Forsømmelige. Den anden Fordring, at der til Regningen skal svare en Handelsbog, er for Smaasalget lempet saaledes, at Loven lader sig nøie med Karvestok („betale Kjøbmanden ef-<noinclude> <references/></noinclude> hnjxnowik1uvjggu68sk0gulfupqqqm 104 134198 315078 2026-03-30T15:02:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|483}}</noinclude>ter hans {{sperret|Bog}} og overleveret Regnskab.“ „Vil Skyldneren efter at Regnskabet er ham overleveret, ikke til Rigtighed, {{sperret|betale efter Bog eller Karvestok}}, som Creditor fremviser“). Ifølge Rescr. 31 Januar 1738 skulle disse Regnskabsbøger for Handelsmænds Vedkommende være auctoriserede af Magistraten (jfr. Sportll. 13 Septbr. 1830 §{{§|177}} og 178 og L. om Handelen i Finmarken 13 Septbr. 1830 {{§|18}}), hvorimod de, saafremt de ei paa denne Maade ere indrettede, ifølge det anførte Rescript, der er blevet en Hovedanordning i denne Materie, {{sperret|ikke skulle ansees i Retter{{shy}}gang}}. En lignende Forskrift indeholdes med Hensyn til Bøger ved Bergværkerne i L. 14 Juli 1842 {{§|54}}. Mangler Auctorisationen i de Tilfælde, for hvilke Rescr. af 1738 og dets Supplementer gjælde, faaer altsaa Regningens betimelige Overleverelse og den derpaa følgende Vægring ikke den i Lovbogen bestemte Virkning. Paa den anden Side strækker Rescriptets Bud om Bøgernes Auctorisation sig ikke til {{sperret|Haandværkere}} og de øvrige Næringsdrivende, der i L. {{NL|5—13—48}} nævnes ved Siden af eller i Modsætning til {{sperret|Handelsmænd}}, hvorfor man vel nødes til at ansee Lovbogens Bestemmelser for deres Vedkommende som uforandrede, hvilket tager sig synderligt ud, naar man alene holder sig til Sammenligningen mellem Kjøbmands og andre Bøger, men udenfor denne Sammenligning har mindre mod sig, eftersom den Forandring i Beviisbyrden, der omhandles i Slutningen af L. {{NL|5—13—47}} og 48, i sin Grund hidrører fra Debitors Vægring fra at skride til Opgjørelse, naar han dertil har modtaget Opfordring, medens Regnskabsbogen herved skulde være det mindre væsentlige, og det saavel efter almindelige Betragtninger som af den Grund, at Lovbogen endog lader sig nøie med Karvestok. Dette om Lettelse i Beviset for en Regning paa Grund af {{sperret|Skyldnerens efterfølgende Adfærd}}. Forskjelligt herfra er det Spørgsmaal, om nogen Beviiskraft tilkommer Regnskabsbogen i og for sig, altsaa naar Intet er at lægge den angivelige Skyldner til Last, idet denne uopfordret eller efter Kreditors Kaldelse betimeligen fremsætter sine Benegtelser mod Regningen eller enkelte Regnskabsposter. Den gjennem lange Tider antagne Lære er, at en ordentlig indrettet {{sperret|Kjøbmands{{shy}}bog vækker en Formodning, stærk nok til at paalægge den angivelige Skyldner Benegtelses{{shy}}eed}}. Denne Sætning har man søgt at udlede af L. {{NL|5—13—47}} og 48, sluttende saaledes, at disse Lovsteders Forskrifter om Regnings Afleverelse inden to Aar eller Aar og Dag vilde savne Betydning, hvis Creditor, uagtet holdende sig denne Forskrift efterrettelig, ikke skulde have nogen Lettelse i Beviisbyrden, naar han stødte paa Benegtelse, eftersom han ikke da vilde blive bedre faren, end om han, med Tilsidesættelse af disse Lovbud, først senere kaldte Skyldneren til Afreg-<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|31*}}|2em}}</noinclude> 3pblxdl26h1axxpmvumobj2czgieusv 104 134199 315079 2026-03-30T15:02:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|484}}</noinclude>ning. Men denne Slutning er lidet overbevisende, da Bestemmelserne langtfra blive betydningsløse, om man indskrænker deres Virkning til deres udtrykkelige Indhold, nemlig at den, som i rette Tid overleverer sin Regning, faaer det Tvangsmiddel over sin Modpart, at han, under Straf af at ansees som erkjendende Gjælden, nødes til at indlade sig og conferere med Regningens Udsteder, medens dette Tvangsmiddel bortfalder, naar Lovbogens Terminer oversiddes. Snarere kunde man lægge Vægt paa L. {{NL|5—13—50}}, hvis Bestemmelse, at Kjøbmænds Bøger ei skulle ansees mod {{sperret|Bønder}}, kunde forstaaes som en stiltiende Tilkjendegivelse af, at de skulle ansees mod {{sperret|Andre}}. Men skjønt den i disse Lovsteder indeholdte Hjemmel ikke alene er svag men tvivlsom, bør der om Sætningen selv ingen Meningsforskjel herske, ikke alene fordi den kan siges at være gaaen over til en sædvansmæssig Bestanddeel af Beviislæren, hvortil vel Exemplet fra fremmede Retter har været medvirkende, men især fordi denne Forstaaelse af L. {{NL|5—13—47}} og 48 jfr. 50 maa antages i Rescr. 34 Januar 1738 at være stadfæstet af Lovgivningen selv. Thi ved at erklære, at uauctoriserede Kjøbmandsbøger i Rettergang „{{sperret|ei skulle ansees}},“ tilkjendegiver Rescriptet, at Bøger, der ere indrettede efter dets Forskrifter, ved Retterne skulle komme i Betragtning. Men dette Tilkjendegivende kan ikke uden Tvang indskrænkes til den særskilte Betingelse, at Skyldneren har vægret sig for at skride til Opgjør, da Rescriptets Præmisser tale om Bøgernes Brug i Tilfælde, hvor aldeles ingen Regning efter samme er udstedt og Debitor overleveret (i Stervboer). Derimod maa det forstaaes om en Bøgerne selv og uafhængig af Skyldnerens Uvillighed til at gjøre Afregning tilkommende Beviiskraft, og denne Beviiskraft kan da hverken være mere eller mindre end en vis Formodning, medførende Ret til at kræve den angivelige Skyldner paa Eed. Herved fremkommer en sand Undtagelse fra den Regel, at et Document ikke er bevisende til Fordeel for Udstederen; og at Sætningen anføres i denne Forbindelse, er ikke, fordi den her nøiagtigen har sin rette Plads, men fordi den ikke vel kan løsrives fra de øvrige exegetiske Spørgsmaal, som Lovens {{NL|5—13—47}} og 48 fremkalde. Denne Ret til at paalægge den angivelige Skyldner Benegtelseseed maa dog indskrænkes til den Betingelse, at Regningen er ham overleveret inden de i Lovstederne bestemte Terminer. Thi selv om man væsentligen henter Grunden for Regnskabsbogens Beviiskraft fra Rescr. 31 Januar 1738, kan heraf ikke udledes nogen Hjemmel for sammes Vedvaren uden Indskrænkning i Tid, da dette Rescripts Bestemmelser ere satte i en saadan Forbindelse med de anførte Artikler af Lovbogen, at der opstaaer en {{sperret|dobbelt}} Fordring, baade at lade Bogen auctorisere og at søge Opgjør i betimelig Tid. Paa denne sidste Forskrift er der overhovedet i Lovgiv-<noinclude> <references/></noinclude> ihcsqtqdyg9lm5zv6jaa3yu0tf2pypw 104 134200 315080 2026-03-30T15:02:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|485}}</noinclude>ningen lagt saa megen Vægt, at den Creditor, der ikke efterkommer samme, som forsømmelig har forspildt Lovens Begunstigelse. (Jfr. Høiesteretsdom af 16 Octbr. 1850, Retst. S. 753 fl.). Er Regnskabets forskjellige Poster saaledes fordeelte i Tiden, at nogle falde udenfor, andre indenfor den til Opgjøret i i Loven bestemte Termin, saa lader der sig ikke paavise nogen anden Udvei end at tilstede Eed for de sidste, uagtet Adgang til Eed er bortfalden for de førstes Vedkommende, da det stødende Indtryk, som en saadan uligeartet Behandling af sammenhængende Led fremkalder, ikke lader sig forebygge uden ved enten at negte Creditor den mindre Ret, som ikke kan siges at være forspildt, eller at indrømme ham en større Ret, end Loven tilsteder. Da Haandværkere, Fabricanter og andre Næringsdrivende udenfor Handelsstanden ikke gjøre sig skyldige i nogen Forsømmelse ved Undladelse af at besørge deres Bog auctoriseret, vil man maaskee ikke negte dem Adgang til at fordre Eed paalagt Skyldneren, der gjør Indsigelse mod deres i rette Tid afgivne og med deres uauctoriserede Bog stemmende Regning, uagtet der mod denne Mening fremstiller sig Indvendinger, saafremt det ikke er en {{sperret|Apotheker}}{{shy}}regning, da der til Fordeel for Apothekerne særskilt kan anføres, at deres Regnskaber ifølge Frdn. 6 Febr. 1686 „{{sperret|skulle staae for fulde}},“ naar de inden to Aars Udgang gjøre Rigtighed. Den af Lovbogens {{NL|5—13—47}} og 48 udledede Tidsgrændse, inden hvilken Regningen maa angives, for at Regnskabsbogen skal have sin Beviiskraft, gjælder dog ikke i Forholdet mellem Kjøbmænd {{sperret|indbyrdes}}, da Capitlets 46de Artikel, der handler om Kjøbmænds Bøger mod {{sperret|Kjøbmænd}}, ikke er at forstaae med den Begrændsning i Tid, der flyder af de tvende paafølgende Artikler. Men hertil indskrænker sig ogsaa den Betydning, der særskilt tilkommer dette Lovsted, da dets Forskrift, at Bøgerne blive i deres Værd „{{sperret|saavidt enhver Stæds Borger{{shy}}mester og Raad eller Over{{shy}}kjøbmænd dem at godt{{shy}}gjøres billigen kunde kjende og dømme}},“ ikke faaer nogen selvstændig Virksomhed for Bevisets Vedkommende. Omvendt har Lovbogen i en særdeles vigtig og omfattende Anvendelse erklæret, at Kjøbmandsbøger, skjønt noksaa lovligen indrettede, ikke særskilt betragtede skulle kunne paaberaabes som Beviis. Denne Indskrænkning gjælder, naar den angivelige Debitor er en {{sperret|Bonde}}, (L. {{NL|5—13—50}}: „Kjøbmænds Bøger skulle ei mod Bønder ansees, medmindre andet Beviis derhos findes“), idet der for Bevisets Skyld skal leveres ham en saakaldet Contrabog, „som Bonden bør altid at have med sig, naar han noget vil borge, eller betaler noget af det, som han borget haver, at det og i samme Bog bliver af Kjøbmanden (hver Gang) indskrevet“ L. {{NL|5—13—49}}. Dette Bud er ofte gjentaget og det tildeels saa<noinclude> <references/></noinclude> ojonbuvvjj475ffq3cil0oymng8xjtr 104 134201 315081 2026-03-30T15:02:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|486}}</noinclude>nær efter Lovbogen, at dets Overholdelse maa antages altid at have været ufuldkommen, saasom for {{sperret|Tømmer{{shy}}handelens}} Vedkommende ved Rescr. 6 September 1688 {{§|2}} og 2 Januar 1795 {{§|6}}, jfr. Rescr. 13 Novbr. 1776 {{§|4}}; med Hensyn til {{sperret|Bonde{{shy}}handelen i Nordland og Finmarken}} ved Frdn. 7 August 1697 {{§|1}} og L. 13 September 1830 {{§|18}}, jfr. Frdn. 20 August 1778 {{§|28}}; i Forholdet mellem Bergværkseiere og deres Arbeidere ved Bergværkslovgivningen, nu L. 14 Juli 1842 {{§|55}}. Ogsaa for det vigtige og udstrakte {{sperret|Leilændings{{shy}}forhold}} har Loven anordnet Brugen af Afregningsbager. See L. {{NL|3—14—16}}, {{NL|3-14-20|20}} og {{NL|3-14-22|22}} (jfr Frdn. 5 Februar 1685 {{§|3}}), der foreskrive, at Landdrotter, Beneficiarier Fogder, eller hvem anden der oppebærer de jorddrottelige Rettigheder, skulle levere Leilændingen en bekvem Bog, som han altid skal have hos sig, naar han betaler Bygsel, Landskyld, Støvlehud, tredie Aars Tage eller anden Rettighed af sin Gaard. Denne Forskrift er i bestemtere og skarpere Udtryk gjentagen i Frdn. 26 Juni 1715, jfr. Frdn. 25 Mai 1804 {{§|12}} No. 2, og beslægtede hermed ere de Afregningsbøger, som det vaaligger {{sperret|Oppebørsels{{shy}}betjenterne}} at levere de Skatteydende. Frdn. 26 Juni 1715 og Frdn. 13 Decbr. 1746 {{antikva|VI}} P. 4 {{§|6}}. Disse Bøger ere dog i Bevisets Retning forskjellige fra dem, som Handlende pleie at meddele sine Kunder under Navn af Contrabøger, da de forudsættes alene at indeholde Fordringshaverens Erkjendelse for, hvad han har modtaget af sin Skyldner, og saaledes staae de i Classe med almindelige Qvitteringer. Det samme gjælder om de Afregningsbøger, som {{sperret|Skipperen}} ifølge L. 24 Marts 1860 {{§|28}} skal levere sine Folk. Med Forskriften om Contrabogs Meddelelse til Bønder har den anførte 19de Artikel endvidere forenet Budet om Afregning eller Opgjør inden en vis Tid, hvilken Termin ifølge Lovstedet er eet Aar (hvert Aar), medmindre Handelsforholdet angaaer {{sperret|Trælast}}, da Tiden er bestemt til tre Aar. Denne videre Frist skulde strengt taget kun tilkomme Tømmerhandlerne i det Nordenfjeldske, efter at Rescriptet af 6 Septbr. 1688 {{§|2}} for det Søndenfjeldske i dette Punkt har forandret Loven. Men da det locale Rescript af 2 Januar 1795, skjønt givet i en skjærpende Retning, i {{§|10}} henviser til Lovbogens Bestemmelser om Afregninge{{rettelse|u|n}} mellem Tømmerhandlere og Bønder, kan det vel forsvares at ansee den længere Termin som fremdeles gjældende over det hele Land. Angaaende Virkningen af at tilsidesætte den ene eller den anden af disse om Handelen med Bønder givne Forskrifter har Loven ikke udtrykt sig paa samme Maade. Om Cantrabogen hedder det nemlig (i Midten af Art. 49), at den „{{sperret|rigtig skal komme over{{shy}}eens}} med Kjøbmandens Bog, saafremt han noget hos Bonden vil søge,“ medens det om<noinclude> <references/></noinclude> c1fhqe79znixevzz2bk5q0ehmj893aa 104 134202 315082 2026-03-30T15:02:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|487}}</noinclude>den befalede Afregning hvert eller hvert tredie Aar siges, at Creditors Krav skal være magtesløst, {{sperret|saafremt imod noget af dette skeer}}. Det Tilfælde, at aldeles ingen Contrabog meddeles, er altsaa ikke udtrykkeligen omtalt i Lovstedet. De Grunde, der tale for, at efter Artiklens Mening ogsaa i dette Tilfælde Kravet skulde være tabt, {{sperret|selv om Beviis paa anden Maade tilveie{{shy}}bringes}}, ere ganske nærliggende, idet man paa den ene Side kan sige, at Artiklens Betingelse for Søgsmaalets Gyldighed, nemlig at Contrabogen stemmer med Hovedbogen, bortfalder, naar Contrabog aldeles ikke har været meddeelt, og paa den anden Side, at Artikelen vilde mangle Sammenhæng, om den skulde have tillagt Forsømmelse af at give Contrabog en svagere Virkning, end Undladelse af Regnskabs Opgjør i rette Tid, hvilken sidste Handling under den Forudsætning, som Lovstedet omhandler, nemlig at Debitor har Contrabog, i Grunden ikke er af stor Betydenhed, eftersom alle Elementer til Afregningen findes i denne. Denne Forstaaelse er imidlertid ikke den practisk gjældende og har sandsynligviis aldrig været det. Det forklares let, at man har været utilbøielig til uden udtrykkeligt Tilhold af Loven at gaae ind paa en saa betænkelig Sætning som den, at erklære en i sin Oprindelse aldeles lovlig og derhos beviislig Gjæld for ugyldig, blot fordi Beviset føres ved sædvanlige Midler, saasom ved Vidner. Derhos ligger i Loven selv Tvivlsgrunde mod at erklære Kravet uigjenkaldelig tabt paa Grund af denne Mangel. Thi deels er der Forskjel mellem en {{sperret|urigtig}} Contrabog („hvilken Bondens Bog med Kjøbmandens rigtig skal komme overeens“) og {{sperret|ingen}} Contrabog, deels frakjender L. {{NL|5—13—50}} kun under den Betingelse Køøbmandsbøger Virksomhed mod Bønder, at {{sperret|intet andet}} Beviis derhos findes, hvoraf omvendt sluttes, at andet Beviis kan komme i Betragtning til Fordringens Begrundelse. See Høiesteretsdom af 23 Septbr. 1829. Det Indtryk, som den efterfølgende eller egentlig den nyere Lovgivning om denne Gjenstand efterlader, stemmer i det Hele heller ikke med den Tanke, at Tilværelsen af en Retssætning skulde være forudsat, ifølge hvilken Kravet blev ugyldigt, naar Contrabogs Meddelelse i Bondehandelen var forsømt. Rescr. 2 Januar 1795 {{§|12}}, Frdn. 7 September 1812 {{§|99}} og L. 14 Juli 1842 {{§|55}}, hvilke Anordninger alle angaae saadanne Regnskabsforhold, som omhandles i L. {{NL|5—13—49}}, og alle have til Hensigt at give udtømmende Regler om disse Bøger, nævne ikke alene ikke en saadan Følge af denne Forsømmelse, men knytte dertil en Virkning, der staaer i Strid med Forudsætningen om Kravets Fortabelse, idet der bestemmes {{sperret|Straf}} for Negtelse af at meddele Afregningsbog. Kun i den særskilte Lovgivning for Finmarken udtales Tabet af selve Fordringen.<noinclude> <references/></noinclude> n3x9vxhzenozuo909ew7ws2gr4n6akk 104 134203 315083 2026-03-30T15:03:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|488}}</noinclude>See L. om Handelen sammesteds af 13 September 1830 {{§|19}}, optagen af Frdn. 20 August 1778 {{§|28}}, („Borger nogen Handelsmand noget ud til en Almuesmand, som ikke haver sin Contrabog med sig, saa at det strax kan indføres, {{sperret|da skal det ei komme Almues{{shy}}manden til Last, eller ansees i nogen Ret til Betaling}}“). Men, paa Grund af dets Plads, er den ene naturlige Opfattelse af dette Lovsted at forstaae samme som en særskilt Forskrift for dette District, foranlediget derved, at Tilfældet, henført under Landets almindelige Ret, vilde blide at bedømme paa en modsat Maade, og saaledes tjenende til Beviis for, at den lovgivende Magt selv stadfæster den mildere Forstaaelse af L. {{NL|5—13—49}}. Denne Betragtningsmaade af Forholdet mellem hiin særskilte Bestemmelse og Lovgivningens almindelige Grundsætning retfærdiggjøres ved Indholdet af Loven af 13 September 1830, der i det Hele er at betragte som en Undtagelseslov, grundet paa de særegne Forhold i denne Deel af Riget. See Storthingsforhandl. for 1830, Septbr., Side 615, hvor Lovcommissionen som Rettesnor for denne Lovs Begrændsning opstiller den Sætning, at fra samme børde udelukkes Materier, som det ikke var nødvendigt at betragte fra noget særeget Synspunkt, hvoraf omvendt følger, at Formodningen i Tvivlstilfælde maa være for den Slutningsmaade fra bemeldte Lov, hvoraf der her er gjort Anvendelse. Imod disse Grunde kan det ikke komme i Betragtning, at det gamle for ikke at sige forældede Rescript af 6 Septbr. 1688 {{§|2}} paalægger Trælasthandleren under hans {{sperret|Kravs Fortabelse}} at give Enhver, som han handler med, en med Hovedbogen ligelydende Indskrivelse i hans Bondebog. De anførte Lovsteder maa fremdeles ansees som et Udtryk fra Lovgiverens Side for, at det i Slutningen af {{NL|5—13—49}} indeholdte Bud om Forsømmelse af betimeligt Regnskabsopgjør som Udslettelsesgrund for selve Kravet, naar Skyldneren er en Bonde, er formildet, saa at Tabet nu kun rammer Beviset og ikke Fordringen selv. Mærkeligt er det allerede, at de paaberaabte Paragrapher af Bergværkslovene, hvis Regler om Regnskabsforholdet for disse Anlægs Vedkommende ere at ansee som udtømmende, Intet indeholde om Kravets fuldkomne Tilintetgjørelse for det Tilfælde, at Budet om aarlig Afregning er tilsidesat, hvorimod Frdn. 7 Septbr. 1812 {{§|99}} ogsaa for denne Forsømmelse sætter den med Fordringens Fortabelse saa lidet forenelige Følge, at Værkseieren skal tilkjendes en {{sperret|Penge{{shy}}straf}}. Men især afgjørende er den anførte {{§|19}} sammenholdt med {{§|18}} af L. 13 Septbr. 1830 om Handelen i Finmarken, af hvilken det vel uigjendriveligen fremgaaer, at naar Forskrifterne med Hensyn til Contrabogen ere iagttagne, saa opretholdes Fordringen, uagtet Budet om den aarlige Afregning er forsømt, da det vilde være uforklarigt, at Loven, med begge Tilfælde for Øie, skulde have indskrænket sig til at erklære<noinclude> <references/></noinclude> 3kcub696wnlif8wtat29t2qcd3ofayn 104 134204 315084 2026-03-30T15:03:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|489}}</noinclude>Kravet fortabt i det ene og det i den distincte Form af en særskilt Paragraph, uagtet det var dens Mening, at det samme skulde gjælde i det andet. Men er Lovens Strenghed formildet for Finmarkens Vedkommende, maa dette vel saa meget mere gjælde for det øvrige Land, da Retningen i dette nyere Lovbud efter Tanken er skjærpende og ikke formildende. Uagtet Forsømmelsen af Regnskabs Opgjør til anordnet Tid saaledes ikke længere antages i Handelen med Bønder at have Fordringens Tilintetgjørelse til Følge, er det dog uundgaaeligt at tillægge den en Virkning paa Beviset, eftersom denne Forskrift uafladeligen er gjentagen i Forbindelse med Budet om Meddelelse af Contrabog. Denne Virkning maa bestaae deri, at Contrabogens Beviiskraft nedsættes saaledes, at Sagens Udfald vil komme til at beroe paa Skyldnerens Eed. Derimod vil det være mindre følgerigtigt i dette Tilfælde endog at frakje{{rettelse|u|n}}de Contrabogen denne svage Beviiskraft saavel efter almindelige Betragtninger over Betingelserne for Parts Eed ifølge L. {{NL|1—14—6}}, som af den Grund, at Handelsmanden ellers vilde komme i samme Stilling, som om ingen Contrabog var meddeelt. Afvigende fra den her fremstillede Hovedsætning er L. 24 Septbr. 1851 {{§|9}}, der under visse nærmere Betingelser erklærer Huusbondens Krav paa Huusmanden udslettet, saafremt Opgjør i rette Tid forsømmes. Efterat have handlet om Contrabog som {{sperret|paabudt}} Beviismiddel og om Virkningerne af dette Buds Tilsidesættelse, maa vi, optagende den afbrudte Traad, noget nærmere omtale dens regelmæssige Beviiskraft, det vil sige den Vægt, der i Rettergang tilkommer den, naar dette Beviismiismiddel enten {{sperret|frivilligen}} er valgt, uagtet Tilfældet ligger udenfor Lovens Paabud, eller Handelsmanden ved at meddele Contrabog vel kun har gjort, hvad Loven tilholder ham, men derhos fuldstændigen har efterkommet dens Paalæg, idet ingen Forsømmelse i andre Henseender kan lægges ham til Last. Efter Grundlaget for Contrabogens bevisende Kraft til Fordeel for Udstederen, nemlig en i Modtagelsen liggende stiltiende Anerkjendelse af dens Rigtighed, maa det opstilles som almindelig Sætning, at Udstederen ved Bogens Indhold har fyldestgjort den ham paaliggende Beviisbyrde, naar samme stemmer med hans egen Handelsbog, og at Beviset for dens Urigtighed paaligge Ihændehaveren. De Indskrænkninger, der fra et almeent Synspunct kunne gjøres i denne Sætning, hidrøre derfra, at der lader sig paavise en særskilt Grund til at antage en Mangel ved denne stiltiende Erkjendelse, saasom naar Modtageren ikke kan læse Skrift, naar Skyldneren ved Varernes Bestilling har fremsendt Contrabogen uden selv eller ved Fuldmægtig at have været tilstede ved Tilførselen. Udsættelser mod Contrabogen af disse og lignende Grunde blive saameget lettere at antage, naar de uden Opfordring og<noinclude> <references/></noinclude> cdeh0teftllk66f59kpzw2v9jh231j8 104 134205 315085 2026-03-30T15:03:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|490}}</noinclude>saa betimeligen, som det efter et billigt Skjøn kan forlanges fremkomme fra Skyldneren, men ere meget vanskeligere, naar han forholder sig taus, indtil Gjælden af Creditor bringes for Retten, og først da fremsætter sine Benægtelser. I de Forhold, hvor det er gjort Handelsmanden {{sperret|til Pligt}} at give sin Sund- Afregningsbog, er det antageligt, at Indsigelser mod denne kunne gjøres gjældende i et videre Omfang og uden en saa bestemt Paaviisning af særskilte Omstændigheder ved Contrabogens Modtagelse. Dette synes allerede at fremgaae deraf, at i L. {{NL|5—13—49}} aarlig Afregning er foreskreven ved Siden af Contrabogs Meddelelse, hvilket Bud vilde mangle fuld Betydning, saafremt de i Afregningsbogen anførte Poster ikke med Nytte kunde angribes uden ved et formeligt Beviis for deres Urigtighed. Hertil kommer, hvad der er endnu mere afgjørende, at flere af de hidhørende særskilte Bestemmelser tale om en efterfølgende Revision af Contrabogen, og det i Udtryk, der ikke kunne forstaaes som et simpelt Raad til Modtageren, uden Følge for den anden Part. See Rescr. 6 Septbr. 1688 {{§|2}} („Bonden bør ved nogen af sine Kjendinger eller en af Magistraten dertil forordnet ærlig Mand lade Bogen eftersee“); Frdn. 7 Aug. 1697 {{§|11}} („Bønderne skulle til hvert Thing, de møde, deres Regnskabsbøger medtage, at Øvrigheden kan see, om rigtigt Regnskab med dem er holdt“); Frdn. e Septbr. 1812 {{§|99}} („Skulde en Værksarbeider eller Kjørselsbonde have noget at udsætte paa Regningen, maa han strax og inden eet Aars Forløb paaanke samme“); Frdn. 3 Juni 1803 {{§|56}} Litr. {{antikva|a}} („Skipperen skal forevise Contrabogen for Inrullerings{{shy}}betjenten, der attesterer samme“). Den Udvei, der bliver tilbage, naar der mod Contrabogens Indhold fremsættes en i Overeensstemmelse med de foranstaaende Synsmaader antagelig Benegtelse, er, at Sagen afgjøres ved Parts Eed. Ere de i Lovbogen for Regnskabsopgjør foreskrevne Terminer overskredne, bør det neppe betvivles, at Contrabogen desuagtet beholder den samme Beviiskraft, som forhen, saafremt Modtageren ikke er en Bonde eller med denne som Bergværksarbeider o. desl. staaer i Classe. Thi Tilfældet hører da under Bestemmelserne i L. {{NL|5—13—47}} og 48, og efter disse kan det alene antages, at det er Kjøbmandens egen Bog, der taber sin Anseelse ved Terminernes Oversiddelse, ikke derimod at et Beviismiddel, som er gyldigt i sig selv, og som er {{sperret|tilveie{{shy}}bragt udenfor disse Lov{{shy}}steders Fordringer}}, skulde berøves sin Kraft. Om Oversiddelse af den Termin, der ved L. {{NL|5—13—49}} er foreskreven i Henseende til Regnskabs Opgjørelse med {{sperret|Bønder}}, er der allerede forhen talt. Ved Siden af de hidtil gjennemgaaede Forskrifter om Contrabogs<noinclude> <references/></noinclude> ck34uljf3emdeib2seyp7f8llzm1kk2 104 134206 315086 2026-03-30T15:03:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|491}}</noinclude><section begin="115" /> Meddelelse og privat Afregning til visse Tider anordner L. {{NL|5—13—51}}, at Bønder, som nogen Restants eller Gjæld skyldig ere, aarligen skulle indkaldes til {{sperret|Thinge}} for der at træffe Opgjørelse. Af den danske Lovs {{NL|5—14—51}} i Slutningen erfares, at dette Lovsted for Danmarks Vedkommende ikke er skrevet for Handelsforholdet mellem Bønder og {{sperret|Kjøbmænd}}, men alene gjælder i Forholdet mellem Huusbond og Bonde (oversat til vor Ret: Jorddrot og Leilænding). For den Mening, at det skulde være tilsigtet at give Lovstedet en mere udstrakt Anvendelse i Norge, lader ingen antagelig Grund sig paavise, hvorimod der opstaaer Forvirring i Bevæggrunde og Betryggelsesmidler, saafremt Bestemmelsen forstaaes anderledes, end at Opgjør til {{sperret|Thinge}} mellem Jorddrot og Leilænding svarer til den aarlige {{sperret|private}} Opgjørelse mellem Handelsmand og Kunde, saaledes som i den danske Lov tydeligen er sagt. Paa den anden Side indsees det let, hvorledes det udvortes er gaaet til, at denne Indskrænkning ikke er indkommen i den norske Lovtext, da Grunden bortfaldt til at optage i N. L. {{NL|5—13—49}} Hovedbestemmelsen i D. L. 5—14—51 om afgiftsydende Jordbrugere, eftersom Forskriften herom havdes i N. L. {{NL|3—14}}. Men ved denne Udeladelse har man været uopmærksom paa, at der i den udelukkede Deel laa en Henviisning til den 53de (N. L. 51) Artikel, der beholdt sin Gyldighed ogsaa hos os. Herimod kommer det ikke i Betragtning, at L. {{NL|5—13—51}} i Frdn. 20 Octbr. 1813 {{§|5}} nævnes som gjældende tillige for Regnskabsforholdet mellem Bønder og {{sperret|Handlende}}. Thi denne Forordnings Indhold er saa særeget, at den ikke kan gjælde som Beviis for Lovbogens Mening. Det samme er at sige om den nu bortfaldne {{§|29}} i Frdn. for Finmarken af 20 August 1778, da Afregningen til Thinge her traadte istedetfor den private Opgjørelse, som igjen er indført ved L. 13 Septbr. 1830. L. {{NL|5—13—51}} skulde saaledes alene komme til Anvendelse i Forholdet mellem Leilænding og Jorddrot. Men ogsaa denne begrændsede Virkekreds synes den at have tabt ved Frdn. 26 Juni 1715, efter hvilken Jorddrotten opfylder, hvad der i Henseende til Afregningen paalægges ham, naar han holder sig Forordningens Forskrifter efterrettelig. Man seer heller ingen Anvendelse af det Opgjør til Thinge, som omhandles i L. {{NL|5—13—51}}. <section end="115" /> <section begin="116" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|116}}.}} {{liten blokk|Om Beviis udledet af den Omstændighed, at Modparten er eller har været i Besiddelse af et Sagen oplysende Document, der ikke paa Opfordring af ham bliver fremlagt.}} {{midtstilt/e}} Uagtet det er det Sædvanlige, at den, der vil benytte et Skrift til Beviis, tillige er dets Besidder, kan det dog af forskjellige Grunde skee, <section end="116" /><noinclude> <references/></noinclude> mqwf0errnvtig7jpso5lr5kqxx47ugx 104 134207 315087 2026-03-30T15:03:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|492}}</noinclude>at det bliver fornødent for ham at paaberaabe sig et Document, der angives at være i Modpartens Værge, saasom et Brev, hvori han paastaaer at have antaget Modpartens Tilbud om et Salg, opsagt et Leieforhold, givet Underretning om en Vexelprotest, gjort Indvending mod en Contocurant m. v.; en Contrabog, efter hvilken han har noget at kræve hos den indstævnte Besidder; en tosidet og {{antikva|in duplo}} udfærdiget Contract, hvoraf han har tabt sit Exemplar o. s. v. Fremlægger i saadanne Tilfælde Besidderen efter Opfordring Documentet, opstaaer intet Spørgsmaal, forskjelligt fra dem, som tidligere ere gjennemgaaede, hvorimod Gjenstanden for denne Paragraph er at undersøge, hvilke Følger med Hensyn til Beviset der indtræde, naar Opfordringen til Documentets Fremlæggelse ikke opfyldes, i hvilken Henseende der maa skjelnes efter Tilfældenes Beskaffenhed. {{antikva|a)}} Den Part, til hvem Opfordring er udgaaet, {{sperret|erkjender}} at være i Documentets Besiddelse. I dette Tilfælde vil det, der efter Provocantens Angivelse deri skal indeholdes, ordentligviis være at ansee som beviist mod Besidderen, hvis ugrundede Vægring af at fremlægge samme fortolkes mod ham som et Kjendetegn paa at han vil skjule Sandheden. Er Documentet imidlertid ikke blevet til for det Retsforholds Skyld, der nu mellem Parterne skal afgjøres, kan det tænkes, at Besidderen for sin Vægring angiver Grunde, hvorved han fravælter sig denne ufordeelagtige Formodning, da det forstaaer sig, at Ingen, under Paaskud af at Beviis for hans Sag indeholdes i et hos Modparten beroende Document, har det i sin Magt at fremtrække, hvad han finder forgodt af Andres Hemmeligheder. Men det vil neppe falde vanskeligt at skjelne en saadan inqvisitorisk Adfærd fra den lovmæssige og tilladelige. Kan Opfordringen ikke skjønnes at være utilbørlig, men Besidderen forklarer, at Documentet desuden indeholder Sagen uvedkommende Optegnelser, f. Ex. naar det er hans Regnskabsbog, der forlanges fremlagt, har han opfyldt, hvad der kan forlanges, naar han erklærer sig villig til paa den anden Parts Bekostning at lade ved Notarius publicus tage en Udskrift af den til Sagen hørende Deel. {{antikva|b)}} Han angiver, under Erkjendelse af eengang at have havt Documentet, {{sperret|nu ikke længer at være i Besiddelse af samme}}. Her forstaaer det sig, at han betragtes lige med den, der efter det foregaaende Litr. ikke vil fremlægge Documentet, naar det staaer i hans Magt at fremskaffe samme, og han desuagtet ikke gjør det. Kan han det ikke, bliver Følgen noget forskjellig efter Borteblivelsens Grund, Documentets Beskaffenhed og Bevisets Stilling med Hensyn til Spørgsmaalet, om det virkeligen er utilveiebringeligt eller ikke. Overbevises han om {{sperret|svigagtigen}} at have tilintetgjort samme, bliver det, der efter Provocantens Paastand<noinclude> <references/></noinclude> rvvvx2pejrcfn3mibteh6w285zlqo1k 104 134208 315088 2026-03-30T15:03:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|493}}</noinclude>deri skal være indeholdt, at ansee som beviist, hvorhos der opstaaer Anledning til at drage ham til Ansvar efter Criminallovens Cap. 21 {{§|4}}. Dog vil der (jfr. L. {{NL|5—2—88}}) efter Omstændighederne være Grund til at lade Provocanten beedige Rigtigheden af, hvad der efter hans Angivende skal findes i Documentet, naar hans Paastand først er fremsat, efterat han er kommen til Kundskab om, at det ikke mere lader sig fremskaffe. Er Sagens Stilling derimod den, at den Opfordrede enten beviser, at Documentet uden svigagtig Omgang er ham frakommet, saasom at det er tilintetgjort under en Ildsvaade, eller, hvad der vil være det lettest indtræffende Tilfælde, føres intet egentligt Beviis om, hvorledes det er tilgaaet, men Spørgsmaalet bliver staaende ved den Paagjældendes eensidige Forklaring om, at og hvorledes Documentet er ham frakommet, saa bør det endelige Udfald beroe paa, om han med Eed tør stadfæste sin Benegtelse af, at det borteblevne Document ham vidende har indeholdt, hvad hans Modpart paastaaer, Vel kunde det synes at have noget mod sig, at paalægge den tidligere Besidder Eed, ogsaa naar der er {{sperret|ført Beviis}} for, at Documentet er bleven borte uden hans Brøde. Men denne Afgjørelse, der desuden ikke kan siges at være streng, bør antages, baade fordi Beviset for Borteblivelse sjeldent vil være aldeles bindende, og endnu mere af den Grund, at han ellers vilde faae det i sin Magt at benytte denne Omstændighed til Sandhedens Fordølgelse. Dette under Betingelse af, at Besidderen efter Documentets Beskaffenhed og Oprindelse havde Opfordring til at bevare det ogsaa i den anden Parts Interesse. Thi hvis Provocanten Intet havde at bestille med det Skrift, der nu siges at være forkommet, saasom naar dette er blevet til i Forholdet mellem den anden Part og Trediemand, kan der efter Omstændighederne vel i det Høieste kun kræves Eed paa Borteblivelsen, uden at der vil kunne udrettes Noget, naar det paa anden Maade er beviist, at det ikke længere lader sig tilveiebringe. Ved een Classe af Documenter, nemlig ved {{sperret|Contraboger}} er der endog særdeles vægtige Grunde til at bedømme Forkommelsen endnu strengere, saaledes at den Indstævnte, uden engang at stedes til Eed, dømmes til at betale efter Sagsøgerens Paastand, saafremt denne paa Opfordring fremlægger sin anordningsmæssigen førte Regnskabsbog og godtgjør Regningens Overeensstemmelse dermed, samt at fra hans Side ingen Forsømmelse er begaaet (jfr. Høiesteretsdom af. 5 Marts 1859, Retst. S. 253 fl.). Under vor Forudsætning har Citanten for at sikre sig Beviset gjort Alt, hvad Lov og Forsigtighed byder, og skulde Bogens Forkommelse i Besidderens. Værge have den Følge, at Sagen blev at afgjøre med dennes Eed, saa vilde det staae i Skyldnerens Magt at tilintetgjøre Frugten af Creditors Omhu. Thi Retten til at kræve Skyld-<noinclude> <references/></noinclude> gfmln6vvp6zavuda67q7j7x4omolud8 104 134209 315089 2026-03-30T15:04:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|494}}</noinclude>neren paa Eed vilde som oftest tilkomme Fordringshaveren blot i Kraft af hans Regnskabsbog (jfr. oven Side 490), og uagtet han i andre Tilfælde er blottet for dette Lettelsesmiddel naar ingen Contrabog er meddeelt, vilde der dog være liden Sammenhæng i Lovgivningen, om han ved at efterleve Lovens Forskrifter i de Regnskabsforhold, for hvilke Contrabog er paabuden som nødvendig, ikke skulde have bragt det videre, end at Sagen ligefuldt kom til at beroe paa Skyldnerens Redelighed, uagtet det er under dennes Varetægt at Beviset er blevet borte. Hertil kommer, at ifølge L. 14 Juli 1842 {{§|57}} overeensstemmende med dens Kilde, Frd. 7 Septbr. 1812 {{§|99}}, Creditors Regnskabsbog uden videre gjør Beviis, naar Skyldneren har forkommet sin Contrabog, hvilken Mening utvetydigen skjønt paa en mere indirecte Maade ogsaa er udtalt i Rescr. 2 Januar 1795 {{§|9}} sammenholdt med Litr. {{antikva|b.}} i dets indledende Deel. Jfr. ligeledes Frdn. 25 Mai 1804 {{§|12}}, 3tio („Jorddrottens Hovedbog bør med Fæsterens Landskyldsbog komme overeens {{sperret|til Sikkerhed for Fæsteren, i Tilfældet af at han skulde miste sin Qvitteringsbog}}“). Da det imidlertid er betænkeligt, at den ene af Parterne paa en vis Maade gives i den andens Vold, eftersom Kundskaben om Contrabogens Forkommelse kunde tænkes misbrugt af Creditor til at gjøre bedragerske Paastande i Tillid til, at den Indstævnte var ude af Stand til at føre Beviis for det Modsatte, saa vil der udenfor de Tilfælde, som Lovgivningen udtrykkeligen nævner, efter Omstændighederne være Grund til at lade Sagens Udfald beroe paa Eed, især naar Skyldneren tilveiebringer Sandsynlighed for, at Contrabogen er forkommen mod hans Villie. Men efter Lovens Tanke skulde denne Eed snarere være en supplerende Bekræftelsesed fra Sagsøgerens Side om, at Hovedbogen ikke ham vidende indeholder andet end, hvad der er sandt, end Benegtelseseed af Indstævnte, medmindre hiin samtykker i, at Sagen henskydes under hans Modpart. Thi ved Contrabogens Borteblivelse er Beviisbyrden i Grunden overført paa den Indstævnte, for hvilken Eden bliver en Lettelse, om den end henlægges til Citanten. Er Skyldneren død, skulde det være aabenbart uretfærdigt at forkaste Sagsøgerens Paastand endog under Vilkaar af Eeds Aflæggelse, uagtet det er godtgjort, at Contrabog i sin Tid har været meddeelt. Herimod at paaberaabe sig L. {{NL|5—13—45}} og {{NL|5-13-50|50}} vilde være en reen Misforstaaelse af disse Lovsteders Mening, der naturligviis ikke ere skrevne under Forudsætning af, at det er Skyldneren selv, der har skilt Creditor ved hans Beviismidler. {{antikva|c)}} Den opfordrede Part {{sperret|negter nogen{{shy}}sinde at have mod{{shy}}taget}} eller havt i Besiddelse det Document, der forlanges fremlagt. I dette Tilfælde forstaaer det sig, at Beviset for det Modsatte paaligger Provocanten, uden at der tilkommer ham nogen usædvanlig Lettelse i denne<noinclude> <references/></noinclude> 8dqdiyuol4funk2kifxqqjrox5cjx1u 104 134210 315090 2026-03-30T15:04:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|495}}</noinclude><section begin="116" /> Beviisbyrde. Kun naar det er en {{sperret|Contrabog}}, som han paastaaer Modparten at være eller at have været i Besiddelse af, er der Adskilligt for, at der tilkommer ham Ret til at see Negtelsen af dens Modtagelse prøvet ved Eed, idetmindste naar Regnskabs{{shy}}forholdet hører til den Classe, hvor dette Beviismiddel ved Lov er foreskrevet. Anderledes forstaaet kan Budet om Meddelelse af Afregningsbog let blive til en Snare for Handelsmanden, da hans Forsigtighed og Lovlydighed ikke kommer ham til Nytte, medmindre han er istand til at føre Vidner om Bogens Overleverelse. Men skulde han nødes til saadanne Omsvøb ved sine Forretninger, vilde Contrabogens Nytte meget indskrænkes, da man med ikke meget større Uleilighed kunde tage Vidner paa Leverancen eller Gjældsstiftelsen selv. Vel bestemmes der i Litr. {{antikva|a.}} til Rescriptet af 2 Januar 1795, at Kjøbmanden skal forsyne sig med {{sperret|Bondens Beviis for}}, at der er leveret ham Bog. Men disse Vidtløftigheder ligge aabenbart udenfor Lovgivningens almindelige Fordringer. Kan Provocanten overbevise Modparten om, at hans Negtelse er urigtig, og denne derpaa {{rettelse|s|f}}remkommer med Documentet, bliver det efter sammes befundne Indhold at bestemme, hvad derved er beviist, uden at det Mere, som hiin deraf har villet udlede, tages til Følge, hvorimod den urigtige Benegtelse, hvis den er bedragersk, kan blive at ansee overeensstemmende med Crlls. Cap. 21 {{§|3}} Litr. {{antikva|b.}} som Fordølgelse af Document. Tager Sagen efter Bevisets Stilling den Vending, at Fragaaelsen af at besidde Documentet skal prøves ved den Opfordredes Eed, bliver Eedsdommens andet Alternativ (hvis Eden ikke aflægges), at det, som efter Provocantens Paastand skal indeholdes i samme, antages saaledes at forholde sig. De i denne Paragraph fremsatte Forklaringer angaae alene den {{sperret|civile}} Proces. Overflyttet paa {{sperret|Criminal}}{{shy}}processens Mark antager Spørgsmaalet den Skikkelse, hvorvidt det Offentlige er berettiget til at undersøge den Tiltaltes Documenter, hvilket igjen henhører til den almindeligere Materie om Huusinqvisition (Grl. {{§|102}}). <section end="116" /> <section begin="117" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|117}}.}} {{liten blokk|Om Gjenparter af Documenter.}} {{midtstilt/e}} I en Gjenpart, bekræftet af en til saadanne Bevidnelser med offentlig Troværdighed beklædt Auctoritet, saasom af Notarius publicus, ligger vel Beviis for, at et Document, i alle Dele stemmende med Afskriften, {{sperret|er eller har været til}}. Derimod er det herved ikke nødvendigviis godtgjort, at det afcopierede Document har været ægte. Uagtet denne <section end="117" /><noinclude> <references/></noinclude> i0nmsgvmy63i1mcsg79dyqnjzlxszko 104 134211 315091 2026-03-30T15:04:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|496}}</noinclude>af sig selv indlysende Forskjel mellem disse tvende Ting, bliver dog i flere Tilfælde Copiens embedsmæssige Bekræftelse tillige Beviis for Originalens Ægthed. Dette gjælder for det Første om Afskrifter, bekræftede af den samme offentlige Betjent, i hvis Varetægt de originale Documenter paa Embeds Vegne ere betroede, saasom om Udskrifter af offentlige {{sperret|Protocoller}}, meddeelte af rette Vedkommende, hvilke det vilde være forgjæves at møde med den Indsigelse, at der manglede Beviis for, at Udskriften var tagen af den originale Embedsbog; ligeledes om Gjenparter af Stævninger, udfærdigede af Stævnevidnerne til Brug for den Indvarslede, f. Ex. til derpaa at grunde Paastand om Erstatning for forgjæves Møde, saafremt Sagsøgeren skulde udeblive. Thi vel er det tænkeligt, at Stævningen falskeligen kunde være udstedt i en Andens Navn, og at Stævnevidnerne selv vare førte bag Lyset, i hvilket Tilfælde den, hvis Navn var misbrugt, stod udenfor Sagen. Men denne Bemærkning forhindrer ikke, at den Indstævnte indtil Sammenhængens Opklaring ansees at have fyldestgjort Beviset for, ikke alene at Indkaldelsen har fundet Sted, men at denne er skeet efter Foranstaltning af den, der staaer som Stævningens Udsteder, da det er Stævnevidnernes Sag at forvisse sig om, at det Ærinde, som de udføre, er et sandt Ærinde. Fremdeles faaer Afskriftens Verification tillige Virkning af en Bekræftelse paa Kildens Ægthed, naar der med Anmodningen om at bekræfte Copien har været forbunden en stiltiende eller udtrykkelig {{sperret|Erkjendelse}} fra dens Side, hvis Underskrift det oprindelige Document bærer, saasom naar Ihændehaveren af et Pantebrev ved Notarius publicus lader tage Gjenpart af en af ham selv (Creditor) paa Obligationen anført Eftergivelse af Panteretten. Har derimod den attesterende Betjent ingen Anledning til at stige op lige til Documentets Oprindelse eller Bevisets Kilde, saa er Bekræftelsen vel egentlig kun at henføre til Copiens Overeensstemmelse i {{sperret|Indhold}}, uden at Spørgsmaalet om {{sperret|Ægtheden}} derved er afgjort. Ikkedestomindre er der selv under denne Forudsætning i Almindelighed Grund til at lade Bekræftelsen gjælde som Beviis for det afskrevne Documents Autentie, naar dette er {{sperret|offentligt}}, eftersom det ikke synes at være nogen særdeles Udvidelse af den til Fordeel for offentlige Documenter gjældende Formodning, om denne udstrækkes til at gjælde ogsaa for det Tilfælde, at Documentet kun paa en middelbar Maade eller ved Afspeiling gjennem en troværdig Copie kommer til Rettens Kundskab. Derimod kan der udenfor de Betingelser, som tidligere ere nævnte, fra den fidimerede Gjenpart ingen Slutninger drages til det afskrevne Documents Ægthed, naar dette er {{sperret|privat}}. Den Embedsmand, der bekræfter en Gjenpart, maa derfor være opmærksom paa, at han ei meddeler sin Bevidnelse i Udtryk,<noinclude> <references/></noinclude> 3exngqtum69gg5xtthmu0srqxirw1gv 104 134212 315092 2026-03-30T15:04:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|497}}</noinclude>der tillige omfatte dette Punct, naar det kun er Overeensstemmelse i Indhold, der kan bevidnes. Findes Tvetydighed i Bekræftelses{{shy}}formelen, maa den løses ved rimelig Fortolkning. Ogsaa ved {{sperret|tvende Privat{{shy}}personer}} kan saavel en Afskrifts Overeensstemmelse med det afskrevne Document som dettes Ægthed tænkes beviist. Men da dette Beviis strengt taget alene tilveiebringes ved at føre Vidner, er det maaskee ingen nøiagtig Udtryksmaade at sige, at Copien allerede er bekræftet ved deres skriftlige Paategning. Er Gjenparten meddeelt af det originale Privatdocuments egen Udsteder, saa haves i Grunden et {{sperret|Duplicat}} af Originalen, hvorved ingen Beviislæren særskilt vedkommende Undersøgelse foranlediges. Naar med Copiens Overeensstemmelse tillige Originalens Ægthed er given, vil hiin som {{sperret|Beviis{{shy}}middel}} i Almindelighed kunne træde istedetfor denne. Men det maa erindres, at det ogsaa kun er Hoveddocumentets Egenskab af Beviismiddel, der overføres paa Gjenparten, medens det for {{sperret|Gjælds{{shy}}breves}} Vedkommende forstaaer sig, at Skyldneren endnu ikke kan tilpligtes at {{sperret|betale}} efter en Copie af en uindfriet og af ham erkjendt Forskrivelse, da han til sin Betryggelse er berettiget til at opstille det Vilkaar for Betalingen, at selve Gjældsbrevet tilbagegives ham i qvitteret Stand, eller at det bevises at være mortificeret. Men dette er ingen sand Undtagelse, da det, indtil det ene eller det andet skeer, under vor Forudsætning kun er givet, at den Indstævnte skylder Beløbet, ikke derimod at han skylder det til Citanten. Derimod hidrører det ikke fra denne Grund, at man seer Rettens Betjente vise Utilbøielighed til eller i det mindste Ængstelighed ved at foretage {{sperret|Aflysning}} efter en Notarialattest om, at det originale Heftelsesdocument har faaet den Paategning, der er den attraaede Aflysnings Gjenstand, saasom at en Deel af Beløbet som betalt er afskreven paa den thinglyste Obligation. Hvad der i dette Tilfælde skulde fremkalde en, som det synes, vidtdreven Betænkelighed er, at den Embedsmand, der attesterer Paategningen, ikke havde det fuldkommen i sin Magt at forvisse sig om, at det er det rette og originale Document, hvorpaa Paategningen er anført. Er det paa det Rene, at et Gjældsbrev af Indhold som den af Sagsøgeren fremlagte Copie engang har været til, men Udstederen benegter længere at være noget skyldig efter samme, angivende, at han i sin Tid har indfriet og faaet det udleveret, men at det nu er forkommet, saa vil Sagen ordentligviis blive at afgjøre ved Parts Eed, eftersom Præsumtionerne her krydse hinanden, da paa den ene Side Citanten ikke kan paavise det Document, hvorefter han skulde have noget at søge, medens paa den anden Side den heraf til Fordeel for den Indstævnte opstaaende Formodning taber i Styrke derved, at heller ikke han kan fremskaffe samme.<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 32}}</noinclude> az7kafss8yce0jxq7almycsdqx15r4l 104 134213 315093 2026-03-30T15:04:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|498}}</noinclude><section begin="117" /> Men denne almindelige Betragtning maa igjen lempes efter de særskilte udvortes Omstændigheder og efter de forskjellige Classer af Gjældsbreve, idet Vægtskaalen i den Grad helder til Fordeel for den Indstævnte, at han endog kan blive at frifinde uden Benegtelseseed, naar Beviset for, at Gjældsbrevet engang har været til, alene hviler paa hans Tilstaaelse, og dette hører til Classen af de kortvarige Documenter, f. Ex. er en Vexel, om hvilken der efter længere Tids Forløb opstaaer Spørgsmaal, hvorimod Formodningen mere afgjørende er for Citanten, naar Sagen angaaer et Pantebrev, der henstaaer uudslettet i Thingbogen, da Skyldnerens Interesse i at faae Documentet aflyst, saafremt det havde været indfriet, vækker Tvivl mod hans Forklaring. Her vil der, om Sagen ikke uden Videre kan afgjøres til Citantens Fordeel, dog let være Anledning til at overlade Eden til ham, hvorved den strengt taget ikke kommer til at overskride Benegtelsesedens Grændser, da efter det almene Princip Beviset for, at Gjælden er betalt, paaligger den Indstævnte, naar Sagsøgeren har godtgjort dens tidligere Tilværelse. Det er sædvanligt i Mortifications{{shy}}bevillinger paa Pantebreve at tilføie den Indrømmelse, at en bekræftet Udskrift af Pantebogen skal træde istedetfor den mortificerede Forskrivelse. Og skjønt deslige Bevillinger bør forstaaes saaledes, at ingen Indsigelse angaaende Gjældens Virkelighed afskjæres den angivelige Skyldner, har det dog mindre mod sig i denne Anvendelse at tage Bevillingen paa Ordet, naar den angaaer en uudslettet Pantobligation, end om en lignende Bevilling blev givet med Hensyn til et Document, der indfriet ikke vilde trænge til Aflysning. At {{sperret|Betaling}} ikke kan kræves efter et forkommet Gjældsbrev, forinden det ved Dom er mortificeret, er allerede forhen bemærket. <section end="117" /> <section begin="118" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|118}}.}} {{liten blokk|Om Trediemands Forpligtelse til at yde nogen af de tvistende Parter Oplysning ved Documenter, hvoraf han er i Besiddelse.}} {{midtstilt/e}} Det er kun en simpel Anvendelse af de om Vidnesbyrd gjældende Grundsætninger, at en Oplysning eller Forklaring, der efter sit {{sperret|Indhold}} ligger indenfor Vidnepligtens Omraade, ikke kan negtes meddeelt blot af den Aarsag, at Vidnets Kundskabskilde {{sperret|er}} et {{sperret|Document}}, og at det i denne Henseende ingen Forskjel gjør, at dette Document er i Vidnets egen Besiddelse eller ham tilhørende. Af samme Grund som f. Ex. den, der har hørt den Indstævnte mundtligen ytre at være Citanten en Pengesum skyldig, ikke kan undslaae sig for at bevidne dette, naar han indstævnes som Vidne, af samme Grund vil han forgjæves paastaae sig fritagen <section end="118" /><noinclude> <references/></noinclude> 43y9s6p7bguo4lknu8xvyta960mhgsj 104 134214 315094 2026-03-30T15:04:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|499}}</noinclude>for at udsige, hvad han veed, naar denne Ytring fra Sagvolderens Side er falden ikke mundtlig men i et Brev til Vidnet. Her aabner sig altsaa een Udvei, ved hvilken Oplysninger, der maatte indeholdes i Trediemands Documenter, kunne fremdrages og benyttes for Retten. Denne Udvei vil imidlertid af forskjellige Grunde ikke lettelig gjøre samme Tjeneste, som om Documentet blev fremlagt. Thi for det Første vindes herved kun eet Vidnes Udsagn, altsaa ikke fuldt Beviis for Documentets Tilværelse og for, hvad der i samme indeholdes. Dernæst bortfalde de Lettelsesmidler i Beviset for Documentets Ægthed, der muligens vilde have tilkommet Provocanten, hvis Documentet var blevet fremlagt, og endelig vil det maaskee være vanskeligt at erholde en fuld Forklaring om dets Indhold ved Hjælp af særskilte Spørgsmaal til Vidnet. Der bliver saaledes ved Siden af Vidnepligten ligefuldt Plads for det Spørgsmaal, om man kan forlange Documentet selv fremlagt for Retten. Uagtet Retfærdigheden taler herfor, stiller der sig dog mod Antagelsen af en saadan Ret under Lovgivningens nærværende Tilstand baade reelle Betænkeligheder og formelle Vanskeligheder. Paa den ene Side danner man sig uden udtrykkelig Lovhjemmel, men kun efter Analogien af Bestemmelserne om Vidnesbyrd, en Aabenbarelsespligt, der ikke alene gaaer ud over Grændserne af Vidnepligten (hvilken, som vi have seet, ogsaa med Hensyn til Documentets Indhold kan kræves opfyldt), men tillige for saa vidt er strengere end denne, som et Vidne er fritaget for at gjøre Meddelelser om sine {{sperret|egne}} Anliggender, medens denne Begrændsning er vanskeligere at overholde, naar Underretningen søges af et Document, hvis {{sperret|hele}} Indhold ved Fremlæggelsen kommer for Dagen. Og paa den anden Side er det ikke saa let at paavise et {{sperret|Tvangsmiddel}}, som paa engang baade er lovligt og tjenligt til Øiemedet. Fremgangsmaaden maatte da være, at den, der havde Brug for Documentet, efter Besidderens Indstævning til hans Værnething nedlagde Paastand om at faae ham tilpligtet til under en løbende Dagmulct at gjøre den attraaede Meddelelse. Men {{sperret|i hvilken Form}} Meddelelsen skulde kunne kræves, er igjen mindre klart, da det ikke synes at være billigt mod hans Villie at paalægge ham at levere Documentet fra sig, eller at finde sig i, at Originalen følger Sagen indtil dens endelige Afgjørelse. Det blev saaledes den sidste Udvei at tilpligte Besidderen at give Citanten Adgang til ved Notarius publicus at tage en Afskrift af Documentet, for saa vidt som dette vedkommer ham, skjønt muligens en saadan Copie ikke i alle Tilfælde vilde gjøre den samme Tjeneste som det originale Skrift. Antages det først, at Besidderen maatte finde sig heri, Noget der tilsiges af Billighed, men som ikke vides at være forsøgt at sætte igjennem, vilde Spørgsmaal om, hvorvidt Hovedsagen skulde henstaae, indtil Dom var falden i<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|32*}}|2em}}</noinclude> 72bemhxp4kr6nu72mlq4kunlvtf585k 104 134215 315095 2026-03-30T15:05:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|500}}</noinclude><section begin="118" /> det angaaende Documents Benyttelse anlagte Søgsmaal, være at afgjøre efter den samme Synsmaade, som naar det er et Vidne, der negter at give en Erklæring, og der heraf udspinder sig en langvarigere Tvist, da den Omstændighed, at Søgsmaalet til Documentets Foreviisning bliver en i Formen aldeles selvstændig Domssag ikke forandrer det Synspunct, fra hvilket Tilveiebringelsen af Oplysninger maa bedømmes som Udsættelsesgrund for Hovedsagen. Hidtil er det forudsat, at den, der forlanger Documentet til Afbenyttelse, ikke har andet at paaberaabe sig, end at han behøver det til sin Sags Oplysning. Til en ganske anden Række af Undersøgelser hører Spyrgsmaalet, naar han paastaaer, at det er hans, eller at han af en særskilt Grund {{sperret|har en Ret til samme}}, f. Ex. naar den, der har kjøbt et Skib, gjør Fordring paa de Documenter, hvorved dets Oprindelse og dets Overgang fra Eier til Eier beviisliggjøres. Her forstaaer det sig, at han, hvis hans Ret findes at være begrundet, kan sætte denne igjennem ved at tage Dom over Besidderen. Men dette er Beviislæren mindre vedkommende, da det afgjørende Synspunct her ikke er, om han for Tiden har Brug for Documentet som Beviismiddel. Derhos forstaaer det sig, at hvis den nærværende Ihændehavers Besiddelsesgrund er af den Art, at vedkommende {{sperret|Modpart i Hovedsagen}} er berettiget til at forlange sig Documentet udleveret, og han desuagtet paa Opfordring ikke gjør det, saa bliver han at ansee som den, der selv har Documentet og vægrer sig for at fremlægge det. I {{sperret|criminelle}} Tilfælde vil Spørgsmaalet om Forpligtelsen til at fremlægge Documenter, der maatte vedkomme den Sag, hvorfor en Anden er tiltalt, kunne tage en anden Retning, idet Tilbageholdelsen i Forbindelse med andre Omstændigheder kan give en begrundet Mistanke om Medskyldighed eller gaae over til en efterfølgende Bistand i at bortrydde Beviserne for Gjerningen (Crim. L{{rettelse||.}} 5—9). <section end="118" /> <section begin="119" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Sjette Hovedstykke}}. {{stor|'''Om Syn og Skjøn.'''}} {{stor|{{§|119}}}} {{liten blokk|Almindelige Forklaringer om de hidhørende Retskilder.}} {{midtstilt/e}} Under Overskriften om Granskninger afhandles Materien om Syn og Skjøn i den norske Lovs første Bogs 16de Capitel og i den danske Lovs første Bogs 17de Capitel, der lyde saaledes: {{nop}} <section end="119" /><noinclude> <references/></noinclude> pt6j7ofkdfhlqdcrseef06xsm60jvr0 104 134216 315096 2026-03-30T15:05:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|501}}</noinclude> {| |- | {{liten|{{sperret|Norske Lov}}.}} || {{liten|{{sperret|Danske Lov}}.}} |- |- | „Naar nogen beklager sig forurettet at være paa Jord, Skovskifter, Gjerder, Vandfald, Bygning, Græsning i Fællet, eller Avret, Markskjel, Fiskerie og alt andet saadant, som ikke kan kjendes paa førend Syn og Besigtelse skeer, da skal {{sperret|Soren{{shy}}skriveren med sex Lag{{shy}}rettesmænd, som Fogden opnævner}}, komme paa Aastederne, og der granske og besigte, hvorledes det haver sig dermed; Paa hvilken Granskning og Besigtelse Dommeren bør strax paa Aastedet dømme som Ret er; {{sperret|Paaskader Nogen}}, da stævnes det ind for Lagmanden.“ || „Naar nogen beklager sig forurettet at være paa Jord, Eng, Skov, Skifter, Gjerder, Vandfald, Bygning, Græsning, i Fallet eller Andet og alt andet saadant, som ikke kan kjendes paa førend Syn eller Besigtelse skeer, da skal af Dommeren uvillige Dannemænd opnævnes, som skulle komme paa Aastederne og der granske og besigte, hvorledes det haver sig dermed; {{sperret|Hvilket Syn og Besigtelse de skulle til næste Thing derefter fremføre og bekræfte}}.“ |} Ved at sammenligne disse tvende Capitler erfarer man, at der i Bestemmelserne som Gransknings{{shy}}forretninger mellem den norske og den danske Lov er følgende Forskjel: {{*!/s}} {{*!/i}} At Mændene i Norge udnævnes af Fogden, i Danmark af Dommeren (Retten); {{*!/i}} At Forretningen efter den norske Lov bliver til som et Resultat af Dommerens og Mændenes forenede Virksomhed, og derved faaer et stærkere judicielt Præg end efter den danske, hvis Former mere nærme sig Formerne for Vidnesbyrd, idet Mændene her først træde i Berørelse med Retten, naar de have en færdig Beretning at forelægge samme. {{*!/i}} At Mændenes Antal efter den norske Lov er bestemt, efter den danske ubestemt. {{*!/e}} Under denne Uovereensstemmelse i Grundlaget for de hidhørende Regler er det forklarligt, at der let kunde opstaae Urede, naar der om denne Materie blev givet fælleds Forskrifter for begge Riger, og ligeledes at Bestemmelser, der forekom i Anordninger, givne særskilt for Norge, kunde faae en fremmed Farve, naar Concipisten skrev under Indtrykket af Retssætninger, udledede af den danske Lov. Nogen egentlig Vanskelighed opstaaer heraf dog ikke, naar Sammenblandingen fremtræder i den haandgribelige Form, at det fælleds Bud ligefrem staaer i Strid med Grundreglerne i den norske Lovs {{NL|1—16}}, hvilket gjælder om de fra den<noinclude> <references/></noinclude> 298gceuh8iz9txyj5jj2fwnrmeu7xf0 315326 315096 2026-03-30T17:02:31Z Kåre-Olav 25 stil 315326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|501}}</noinclude> {| |- | style="padding-right:0.5em;width:50%;text-align:center" | {{liten|{{sperret|Norske Lov}}.}} || style="padding-left:0.5em;text-align:center" | {{liten|{{sperret|Danske Lov}}.}} |- |- | style="padding-right:0.5em;text-indent:2em;vertical-align:top" | „Naar nogen beklager sig forurettet at være paa Jord, Skovskifter, Gjerder, Vandfald, Bygning, Græsning i Fællet, eller Avret, Markskjel, Fiskerie og alt andet saadant, som ikke kan kjendes paa førend Syn og Besigtelse skeer, da skal {{sperret|Soren{{shy}}skriveren med sex Lag{{shy}}rettesmænd, som Fogden opnævner}}, komme paa Aastederne, og der granske og besigte, hvorledes det haver sig dermed; Paa hvilken Granskning og Besigtelse Dommeren bør strax paa Aastedet dømme som Ret er; {{sperret|Paaskader Nogen}}, da stævnes det ind for Lagmanden.“ || style="padding-left:0.5em;text-indent:2em;vertical-align:top" | „Naar nogen beklager sig forurettet at være paa Jord, Eng, Skov, Skifter, Gjerder, Vandfald, Bygning, Græsning, i Fallet eller Andet og alt andet saadant, som ikke kan kjendes paa førend Syn eller Besigtelse skeer, da skal af Dommeren uvillige Dannemænd opnævnes, som skulle komme paa Aastederne og der granske og besigte, hvorledes det haver sig dermed; {{sperret|Hvilket Syn og Besigtelse de skulle til næste Thing derefter frem{{shy}}føre og bekræfte}}.“ |} Ved at sammenligne disse tvende Capitler erfarer man, at der i Bestemmelserne som Gransknings{{shy}}forretninger mellem den norske og den danske Lov er følgende Forskjel: {{*!/s}} {{*!/i}} At Mændene i Norge udnævnes af Fogden, i Danmark af Dommeren (Retten); {{*!/i}} At Forretningen efter den norske Lov bliver til som et Resultat af Dommerens og Mændenes forenede Virksomhed, og derved faaer et stærkere judicielt Præg end efter den danske, hvis Former mere nærme sig Formerne for Vidnesbyrd, idet Mændene her først træde i Berørelse med Retten, naar de have en færdig Beretning at forelægge samme. {{*!/i}} At Mændenes Antal efter den norske Lov er bestemt, efter den danske ubestemt. {{*!/e}} Under denne Uovereensstemmelse i Grundlaget for de hidhørende Regler er det forklarligt, at der let kunde opstaae Urede, naar der om denne Materie blev givet fælleds Forskrifter for begge Riger, og ligeledes at Bestemmelser, der forekom i Anordninger, givne særskilt for Norge, kunde faae en fremmed Farve, naar Concipisten skrev under Indtrykket af Retssætninger, udledede af den danske Lov. Nogen egentlig Vanskelighed opstaaer heraf dog ikke, naar Sammenblandingen fremtræder i den haandgribelige Form, at det fælleds Bud ligefrem staaer i Strid med Grundreglerne i den norske Lovs {{NL|1—16}}, hvilket gjælder om de fra den<noinclude> <references/></noinclude> 6tqi0xd2r7tbcvqz0cuk36yr85ix3im 104 134217 315097 2026-03-30T15:05:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|502}}</noinclude>danske Lov til vor overgaaede Sætninger, at Mænds Opkrævelse ikke maa skee uden efter foregaaende {{sperret|Stævning}} til Modparten (1—4—1), og at Granskninger indstævnes for den Ret, som Befalingen udstedt haver (1—6—2), samt ligeledes om Budet i Frdn. 12 Febr. 1790, at Amtmanden, naar kyndige Mænd ikke findes inden Jurisdictionen, skal bemyndige den Ret, inden hvis Grændser der findes Mænd med de attraaede Egenskaber, til at udnævne dem. Thi da der i Norge ikke gives nogen Ret, der beskikker Syns- eller Skjønsmænd, staae de tvende førstnævnte Forskrifter ved deres indre Umulighed som uskrevne, medens den fornødne Rettelse fra Dommeren til Fogden falder af sig selv ved Bestemmelser som den sidstnævnte. Virkelig Dunkelhed kan derimod fremkomme, naar der i Anordninger, særskilt givne for Norge, findes indtagne Forskrifter angaaende saadanne Sider ved Skjønsmaterien, hvorom der forhen ikke havdes positive Bestemmelser, idet deres Vægt som Hjemmel for en videre Uddannelse af denne Lære bliver tvivlsom, naar det befindes, at de bedre passe som Følgesætninger af det danske end af det norske System om Granskning. Saaledes har den Sætning engang været nær ved at gaae over i vor practiske Ret, at en Part, der ei modsatte sig Underskjønnets Beedigelse, skulde have forspilt sin Adgang til Overskjøn, hovedsageligen fordi dette udtrykkeligen er sagt i trende just ikke meget væsentlige Anvendelser (Rescr. 7 Febr. 1794 {{§|6}} sammenholdt med Rescr. 25 Juli 1788 og 10 Juli 1789 {{§|5}} samt Frdn. 31 Juli 1801 {{§|7}} Litr. {{antikva|g}}). Men denne Sætning skjønt gjældende i Danmark, passede dog ikke til vor Ret. Den egentlige Hensigt med Sammenstillingen af begge Lovbøgers hidhørende Hovedbud er imidlertid at gjøre opmærksom paa den Varsomhed og Critik, der maa anvendes ved Raadspørgelse af den {{sperret|Lære}}, der i Danmark har udviklet sig om denne Materie, idet de forskjellige Former, hvorunder Foretningerne efter den ene og den anden Lov udføres, ikke kunne sættes ud af Betragtning ved Dannelsen af de afledede Sætninger, saasom om disse Forretningers Virkning som Beviis for de deri indeholdte Facta, og om Adgangen til Berigtigelse eller Svækkelse af dette Beviis. I det Foregaaende er det forudsat, at Lovbogens 1—16 er at betragte som det almindelige Grundlag for Læren om Granskninger paa samme Maade, som Fremstillingen af Vidnebeviset og af Parts Eed bygges paa det 13de og 14de Capitel i første Bog. Mod Rigtigheden af denne Forudsætning kunde Capitlets Indhold synes at tale, da dette ikke holder, hvad der i Overskriften loves, idet der alene handles om Granskninger udførte af {{sperret|Sorenskriver}} og Mænd, altsaa paa Landet, og i Anledning af {{sperret|Forurettelser}} paa {{sperret|fast Eiendom}}. Men disse Indvendinger opløse sig tilsidst i Udsættelser ved Capitlets ufuldkomne Affattelsesmaade.<noinclude> <references/></noinclude> 73hv88y76tpn49zs4bm0sjiaoy0v7dw 104 134218 315098 2026-03-30T15:05:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|503}}</noinclude>Thi da dette Slags Forretninger ligesaalidt kan undværes udenfor som i Landdistricterne, og ligesaalidt udenfor som ved Forurettelser paa fast Eiendom, samt da visse positive Regler ere nødvendige til deres Istandbringelse, har man ingen anden Udvei end at anvende Capitlet i dets hele ved Overskriften betegnede Omfang, om man end vil kalde denne Anvendelse en Udvidelse. Vel har man seet det fremsat som en Mening, der lod sig høre (af Brorson), at den Fremgangsmaade, som er foreskreven i den {{sperret|danske}} Lov, kunde følges paa de norske Kjøbstæders Grunde. Men Meninger af denne Art kunde ikke bane sig Indgang i Retsudøvelsen, ved hvilken det maatte fremstille sig som en Nødvendighed, at Lovbogen var at fuldstændiggjøre ved sig selv og ikke ved en fremmed og derhos ældre Retsbog. Uagtet derfor Lovbogen kun i de Bestemmelser, der {{sperret|særskilt}} vedkomme Norge (hvilke som oftest ere tagne af ældre norske Love), saasom navnligen i Forskrifterne om {{sperret|Landnam}}, (L. {{NL|1—22—17}} og de mange Anvendelser der gjøres af denne Artikel især i L. {{NL|3—14}}, {{NL|5—10}} og {{NL|5—11}}) har gjengivet det Væsentlige af Hovedreglen i L. {{NL|1—16}} (at Skaden skal bedømmes af Dommeren og sex Mænd), medens de Artikler, der ere tagne af den {{sperret|danske}} Lov, omtale Forretningen ganske i de samme Udtryk, som med Hensyn til Danmark, saasom ved Skjøn til Bestemmelse af Erstatning for en ulovlig {{sperret|Arrest}}, L. {{NL|1—19—21}}: „som den af gode Mænd vurderet bliver“); i Tilfælde af {{sperret|Sø{{shy}}beskadigelser}}, [f. Ex. L. {{NL|4—3—4}}, 5, 6: „efter gode Mænds Tykke og Forstand“, efter søfarende Mænds Sigelse,“ o. fl.) er Fremgangsmaaden dog bleven eens, og den efterfølgende Lovgivning omhandler Syns- og Skjønsforretninger som undergivne de samme Hovedregler, hvad enten Gjenstanden er en Forurettelse, henhørende under Indholdet af L. {{NL|1—16}}, eller det, der søges tilveiebragt, er en Odels-, Aasædes-, Overbrand{{shy}}forsikrings-, Overtoldtaxt o. s. v. Det maa imidlertid erindres, at det kun er som {{sperret|Grundlag}} for Syns- og Skjønsmaterien, at L. {{NL|1—16}} i det foregaaende er omhandlet som et almeent Lovbud, uden at enhver enkelt i samme indeholdt Bestemmelse kan overføres paa Skjøn af hvilketsomhelst Indhold. Saaledes forstaaer det sig navnligen, at Forskriften om at Mændene skulle være {{sperret|Lagrettes{{shy}}mænd}}, ikke har ladet sig befølge, naar Undersøgelsen gik ud paa Gjenstande, til hvis rette Bedømmelse der fordres anden Kyndighed, end den, der kan forudsættes hos Lagrettet, f. Ex. i Søretstilfælde; ligesom det er antageligt, at man ikke i alle Tilsælde har holdt sig til det i L. {{NL|1—16}} gjentagne gamle norske Sextal. Dernæst er der visse Tanter, om hvilke det er indlysende, at Loven vil have en anden Regel befulgt, navnligen de, der forefalde ved Executioner, Arrester, Skifter, L. {{bindestrek1|1—22|1—22—19}}<noinclude> <references/></noinclude> 0j91baj01p0cngml7sqcp51s6a3zmue 104 134219 315099 2026-03-30T15:05:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|504}}</noinclude><section begin="119" /> {{bindestrek2|19|{{NL|1—22—19}}}} og {{NL|5—2—3}}. Endelig kan det allerede her bemærkes, at den {{sperret|nyere}} Ret saavel har gjort Forandringer i de almindelige Bestemmelser, der indeholdes i L. {{NL|1—16}} som i særskilte Classer af Tilfælde anordnet en Fremgangsmaade, der i større eller mindre Grad afviger {{rettelse|s|f}}ra dette Capitels Grundrids. <section end="119" /> <section begin="120" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|120}}.}} {{liten blokk|Om Modsætningen mellem Syn og Skjøn, mellem lovformelige Granskninger ved uvillige Mænd og factiske Undersøgelser, udførte i mindre lovbundne Former.}} Naar Afsnittet om Granskninger tages i et saa udstrakt Omfang, som det for Øiemedets Skyld er nødvendigt, hører det efter en streng Systematik kun for en Deel til Læren om Beviis, men for en anden Deel ikke. Et Beviismiddel og intet Mere er nemlig det ved Undersøgelsen attraaede Resultat alene da, naar derved kun gjengives eller berettes, hvad der {{sperret|factisk fore{{shy}}findes ved Under{{shy}}søgelsens Gjen{{shy}}stand}}. Thi hvad der under denne Betingelse meddeles Retten som et Hjælpemiddel til Sagens Afgjørelse, er visse om Gjenstanden efter anstillet Undersøgelse eller Prøve gjorte {{sperret|Erfaringer}}, der for saa vidt har et indre Fælledsskab med almindeligt Vidnesbyrd, som de undersøgende Personer indskrænke sig til at meddele, hvad de have {{sperret|iagt{{shy}}taget}}. Naar Undersøgelsen ikke gaaer videre, end til at frembringe Vished om, hvad der ved den undersøgte Gjenstand {{sperret|fore{{shy}}findes}}, er det med Hensyn til Begrebets Plads og Ordning en uvæsentlig Omstændighed, om Erfaringen gjøres ved den ene eller den anden {{sperret|Sands}}, eller om man til dens Erhvervelse har maa{{rettelse|t|tt}}et betjene sig af en mere eller mindre sammensat og kunstmæssig {{sperret|Fremgangs{{shy}}maade}}. Thi det, som søges tilveiebragt, er Beviis og intet andet, ligesaavel naar det ved {{sperret|Smagen}} søges godtgjort, om en leveret Drikkevare, der er Tvistens Gjenstand, hører til samme Sort som den, hvoraf Prøve ved Bestillingen toges, eller naar det ved {{sperret|Hørelsen}} skal bringes paa det Rene, om et Menneske, der fordrer Erstatning i Anledning af Mishandlinger, blandt andre Svagheder ogsaa har Brystsygdom, der paastaaes at være en Følge af den lidte Overlast, som naar Undersøgelsen anstilles umiddelbart ved {{sperret|Synet}}, saasom naar det der ved Undersøgelsen skal stadfæstes, er den Tilstand, hvori et havareret Skib eller Liget af et dræbt Menneske befinder sig. Efter Regelen, at Benævnelsen hentes fra det, som er sædvanligt, bruger man Ordet Syn for at betegne en Undersøgelse, hvis Hensigt alene er at tilveiebringe Vished om den undersøgte Gjenstands {{sperret|Beskaffen{{shy}}hed}}. Og uagtet dette Ord kun er anvendeligt paa Erfaringer, som gjøres gjennem det ene af Sandseorganerne, og saaledes ikke omfatter alle Granskninger, har det dog det Fortrin, at det tydeligen udtrykker Modsætningen til {{sperret|Skjøn}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 6i2aqt8iccn8l2bl1zx89cfsju4y3z0 104 134220 315100 2026-03-30T15:05:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|505}}</noinclude>Hvad der adskiller Gjenstanden for Syn fra Gjenstanden for almindelige {{sperret|Vidne{{shy}}iagt{{shy}}tagelser}}, er Nødvendigheden af i første Tilfælde at {{sperret|anstille Under{{shy}}søgelser}}, medens Vidneerfaringerne mere ere Resultater af, hvad der af sig selv frembyder sig for Sandserne. Denne Modsætning er imidlertid temmelig ubestemt, hvorfor den, hvem det interesserer at tilveiebringe Beviset, i adskillige Tilfælde vil have Valget mellem at benytte {{sperret|selv{{shy}}tagne}} Vidner og at faae Omstændighederne ved Gjenstanden stadfæstede ved {{sperret|særskilt udnævnte}} Mænd (lovformeligt Syn). Men uagtet der ikke lader sig paavise Noget bestemt Punct, ved hvilket denne Valgfrihed ophører, forstaaer det sig selv, at et Beviis, tilveiebragt ved selvvalgte Vidner, bliver angribeligt i samme Grad, som Iagttagelsens Gjenstand er sammensat, vidtløftig og forviklet, idet man udsætter sig for den Indsigelse fra Modpartens Side, at der ved Besigtelsen er indløbet Feiltagelser og Misforstaaelser, som han vilde have kunnet forebygge, hvis han havde været tilstede. Men for at tilholde ham at indlade sig paa Undersøgelsen, medens den foregaaer, maa den udføres som en formelig Synsforretning, hvis Nødvendighed er saa meget mere indlysende, naar der til den rette Opfattelse af Undersøgelsens Gjenstand udfordres en særskilt {{sperret|Kyndighed og Erfarenhed}}. Til en anden Begrebsclasse høre de virkelige {{sperret|Skjøn}}. Hvad der ved disse søges tilveiebragt er ikke (alene) en sikker Erfaring om, hvad der forefindes ved Gjenstanden, men en paa de forefundne Omstændigheder grundet {{sperret|Bedømmelse}}, saasom om et havareret Fartøi er tjenligt til Istandsættelse eller om det for Forsikrerens Regning bør casseres, hvad der er Værdien af et Odelsgods, Æqvivalentet for en Beskadigelse, o. desl. Men Modsætningerne Syn og Skjøn, der paa Ydergrændserne kunne fastholdes med megen Bestemthed, smelte i Overgangen saaledes sammen, at Iagttagelse og Bedømmelse, Syn og Skjøn gaaer i Et, uden at man ublandet kan benævne det vundne Resultat enten det Ene eller den Andet, fordi det paa engang er begge Dele. Dette er især klart, naar de Egenskaber ved den undersøgte Gjenstand, hvorpaa det kommer an, alene kunne opfattes og fastholdes efter {{sperret|Grad{{shy}}forskjeller}} eller ved Kjendemærker, der beroe paa en halvvilkaarlig Skjelnen mellem det Mere og det Mindre. Den, der negter at modtage et bestilt Qvantum Tømmer, gjør Brug af egentligt Beviis, ikke mindre naar han vil oplyse, at Tømmeret er af ringere Godhed, end naar han paaberaaber sig, at det er af mindre Størrelse end betinget. Men en til Oplysning i dette Øiemed foranstaltet Forretning henhører kun under Begrebet om Syn naar det omtvistede Punct er Tømmerets {{sperret|Størrelse}}, fordi Vished herom kan erhverves ved Maaling, hvorimod Undersøgelsen bliver mere eller<noinclude> <references/></noinclude> alj8xmcxcca08xjfwaeurv7kup5elln 104 134221 315101 2026-03-30T15:06:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|506}}</noinclude>mindre beslægtet med Skjøn, naar Striden dreier sig om Træernes forsvarlige {{sperret|Godhed}}. Allerede af denne Betragtning viser det sig, at det end ikke til Gjenstandens rette Opfattelse vilde være tjenligt at behandle Materien om Syn og Skjøn under forskjellige Afsnit, hvoraf det sidste skulde rykkes ud af Forbindelsen med Beviislæren. Hertil kommer, at skjønt man i Tanken kan adskille Syn fra Skjøn, saa forekomme disse Forretninger i Anvendelsen som oftest forenede, idet de samme Mænd, der benyttes til at bringe de factiske Omstændigheder ved den undersøgte Gjenstand paa det Rene, jevnligen have det videre Hverv, tillige deraf at uddrage den attraaede factiske {{sperret|Bedømmelse}}, hvilket f. Ex. er Tilfældet ved alle Taxationer. De rene og ublandede Synsforretninger ere derimod forholdsviis sjeldne, især naar man derfra udelukker saadanne Undersøgelser, der ei lade sig udføre i Rettergangsformer, medens der omvendt gives flere Skjøn, der ikke forudsætte noget foregaaende Syn, saasom naar Erstatning skal bestemmes for Krænkelse af immaterielle Retsgoder, f. Ex. i Anledning af en ulovlig Arrest. Men aldeles afgjørende for en fælleds Fremstilling er den Omstændighed, at de Rettergangsregler, der komme til Anvendelse, for den største Deel ere de samme, hvad enten Forretningen har Characteren alene af Syn, alene af Skjøn eller af begge Dele. Ifølge det paa Lovens {{NL|1—16}} byggede Grundrids om Fremgangsmaaden ved Syn og Skjøn blive disse Forretninger til som {{sperret|Rets{{shy}}handlinger}} under Dommerens Bestyrelse ved visse for hvert enkelt Tilfælde udnævnte Mænd. Dette lovformelige Granskningssystem strækker sig dog ikke ud over den hele Mark, inden hvis Grændser Fornødenheden af visse factiske Undersøgelser og Skjøn bliver følelig, hvorimod det er underkastet en Deel Indskrænkninger, der med’ Hensyn til deres Grund kunne henføres under følgende Synspuncter: 1. Tilfælde, i hvilke det er umuligt at udføre Undersøgelserne med Iagttagelse af Rettergangsformer, fordi det, der skal eftergrandskes, ligger saa skjult eller dybt, at man paa den ene Side kun gjennem særdeles kunstmæssige Hjælpemidler eller Methoder kan tilveiebringe Vished, medens der paa den anden Side udkræves Personer med saa særegne Fagkundskaber, at de i Almindelighed ligesaalidt kunne haves i det Antal, der udfordres til lovformeligt Skjøn, som deres Auctorisation ved Fogden, om de havdes, vilde være passende. Fornødenheden af saadanne fra Retsformer løsbundne Undersøgelser opstaaer tildeels deraf, at Lovene ikke altid kunne undgaae at knytte sine Bestemmelser til Egenskaber og Bestanddele ved Tingene, til hvis Opdagelse der, især naar man har lagt an paa at skjule dem, udfordres kunstmæssige Granskninger, saasom naar der spørges, om der i en anholdt Drikkevare er Spiritus frembragt ved Destil-<noinclude> <references/></noinclude> ce7jtdrjp0k6wvukgmlifjtev072ey8 104 134222 315102 2026-03-30T15:06:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|507}}</noinclude>lation (Brændeviin eller dermed tilberedet Drik) eller i et Næringsmiddel, der haves til Udsalg, nogen giftig Substants (Crl. 21—5), om en Fortinning er blyblandet (Pl. 9de Juni 1807), om der i et Mineral, paa hvis Findested der er givet Skjærperen Muthing indeholdes nogen metallisk Bestanddeel (L. 14 Juli 1842 § §) o. desl. Men hvormeget Lovene end maatte lægge an paa at gjøre sine Bestemmelser uafhængige af Egenskaber ved Tingene, hvis Udgranskning ligger saa langt udenfor det Slags Undersøgelser, der omhandles i L. {{NL|1—16}}, lader det sig dog ikke forebygge, at Borgerne stifte Rettigheder og Forpligtelser, hvis Opfyldelse eller Misligholdelse tilsidst kun kan bedømmes ved Hjælp af Syrer, Digler, Mikroskop og Midler, som dermed staae i Classe. Da Lovgivningen ikke synderligen kan indlade sig paa at opstille Regler enten for Udførelsen af Undersøgelser, der anstilles paa denne Maade, eller for Bedømmelsen af den bevisende Vægt, der, fornemmelig i Tilfælde af Krydsning, tilkommer Resultater vundne udenfor Grændserne af det legale Beviissystem, saa er der i Fremstillingen af Beviislæren om Forretninger af denne Art kun lidet at sige, hvilket beqvemmest finder sin Plads i en egen Paragraph ved Capitlets Slutning. 2. Tilfælde, i hvilke Skjønnet ved særskilte Forskrifter i Lovgivningen er henlagt under en eller anden {{sperret|offentlig Betjent}}, saasom Varetaxationer til Bestemmelse af Pengestraffe i Anledning af Toldovertrædelser under Toldvæsenets Betjente, Tvistigheder om Veining og Maaling under Veieren og Maaleren (L. 21 Juli 1851). Grunden til deslige Afvigelser ligger som oftest i Bestræbelsen for at faae Sagen afgjort uden Omsvøb og Bekostninger, hvorfor Adgang til Overskjøn i Lovens almindelige Former sædvanligen staaer aaben. Men ogsaa disse Afvigelser er det tjenligst nærmere at afhandle i en anden Forbindelse. 3. Tilfælde, i hvilke {{sperret|Dommeren eller Retten selv}} foretager Skjønnet, uden at deraf bliver en særskilt Forretning. Det vilde være for almindeligt sagt, at denne Fremgangsmaade, endog uden Samtykke af begge Parter, altid skulde kunne benyttes, naar Gjenstanden kun er af den Beskaffenhed, at der til dens rette Bedømmelse ikke udfordres anden Kyndighed eller Erfaring end den, hvoraf Dommeren maa være i Besiddelse, hvorimod dens Anvendelighed i det Hovedsagelige indskrænkes til visse jevnligen forekommende Bipuncter ved Retssager og til Bedømmelsen af Documenter og saadanne Gjenstande for Forbrydelser, der kunne følge Sagens Acter. Herhen hører Bestemmelsen af visse {{sperret|Godt{{shy}}gjørelser}}, foranledigede ved Sagen, saasom af Procesomkostninger, af Salarium til befalede Sagførere, til Sættedommere og til Commissarier ved Overbefaringer, af Be-<noinclude> <references/></noinclude> imjy8vbrbxle80py9oper2w8t2eqqc1 104 134223 315103 2026-03-30T15:06:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|508}}</noinclude>taling for Situationscharters Affattelse o. desl. See Sprtll. 13 Septbr. 1830 §{{§|194}}, 196 og 202 samt L. 19 Januar 1837. Fremdeles: Bedømmelse af den Tiltaltes {{sperret|Lavalder}} i criminelle Tilfælde. Frdn. 3 Juni 1796 {{§|38}}, Pl. 5 Mai 1797 og Lov om Referenter 24 Juli 1827 {{§|8}}§8. I dette Skjøn bør baade Dommer og Lagrettet deeltage. Høiesteretsdom af 12 Februar 1830 jfr. Høiesteretsdom af 23 September 1830. Ogsaa vil Dommerens og Lagrettets Formening i de fleste Tilfælde være tilstrækkelig ved Bedømmelsen af den Tiltaltes {{sperret|Helbreds{{shy}}forfatning}}, forsaavidt som denne kommer i Betragtning ved Valget mellem flere Fængselsarter efter Crll. 6—5, hvorom det nærmere afhandles i Criminalretten. Ligeledes er det sædvanligt i Sager angaaende Tyverie og andre strafbare Fravendelser at lade det beroe ved Lagrettets Skjøn over {{sperret|Kosternes Værdie}}, naar disse fremskaffes i Retten; medens Erstatning for Beskadigelse paa Legeme derimod ikke kan bestemmes paa denne formløse Maade, see Høiesteretsdom af 21 Septbr. 1861 S. 742. Heller ikke ansees det at ligge udenfor Dommer{{shy}}virksomhedens rette Grændser, at bedømme et {{sperret|Documents ydre Skikkelse}} som bevisende Indicium, saasom om det kan skjønnes, at noget er tilføiet efterat Documentet var underskrevet, om det heelt er skrevet med samme Haand m. v. Hvis et særdeles vigtigt Beviisdatum maatte kunne udledes af en formeligere Granskning, er der imidlertid intet imod, at der optages et særskilt Skjøn over Documentet, hvilket i civile Tilfælde altid staaer den Part aabent, som herved troer at kunne vinde et sikrere Bidrag til Beviset for sin Sag. Ogsaa Størrelse af Salarium til Incassatorer og lignende Fuldmægtige har man seet Forsøg paa at faae bestemt ved Rettens Skjøn; men Høiesteret har i Dom af 29 Octbr. 1856, Retst. S. 808 forkastet denne Mening. Ogsaa ved Parternes {{sperret|Overeens{{shy}}komst}} kan Dommeren bemyndiges til at fastsætte noget ved eget Skjøn, hvortil han uden en saadan Vedtagelse vilde være uberettiget. Dog har dette Middel til at undgaae formelige Granskninger et temmelig indskrænket Omraade, idet Domstolene alene med Rimelighed kunne træde istedetfor opnævnte Mænd, naar Bedømmelsens Gjenstand er af den Beskaffenhed, at den hverken kræver en særegen Kyndighed eller nogen Besigtigelse udenfor Retten, saasom naar det fra begge Sider henstilles til Dommeren at bestemme den Erstatning, der ifølge L. {{NL|1—19—21}} tilkommer den Arresterede, saafremt Arresten befindes at være ulovlig. At den ene af de Tvistende til Besparelse af Udgifter ønsker denne Afgjørelsesmaade er ikke nok, hvorimod den Part, der udtrykkeligt paastaaer formeligt Skjøn, i Tilfælde, hvor dette er lovhjemlet, maa gives Medhold uden Hensyn til, om Udgifterne skulle bæres af ham selv eller af hans Modpart. Herimod kan det ikke anføres, at Rescr. 9 Novbr. 1781 {{§|2}} lader Omkostningerne ved Optagelse af {{bindestrek1|Situations|Situationschart}}<noinclude> <references/></noinclude> mfitncug39rgwwz5j7q4antq0u5mb4c 104 134224 315104 2026-03-30T15:06:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|509}}</noinclude><section begin="120" /> {{bindestrek2|chart|Situationschart}} falde den af Parterne til Last, der forlanger saadan Afridsning, medens Sagen endnu staaer ved Underretten. Thi Chartet betragtes i Rescriptet som et overflødigt Oplysningstniddel, saalænge som Sagen ikke er indbragt for høiere Domstol. Skjøn, hvilke det tilkommer Dommeren selv a foretage, kunne, paa samme Maade som Afgjørelsen af Sagens øvrige Dele, forandres af den overordnede Ret, medmindre Bedømmelsen knytter sig til Syn og Undersøgelser, der alene kunne foretages i første Instants, saasom ved Værdsættelse af Koster, hvilken dog ikke egentligen kan siges at udføres af Retten, da Skjønnet udgaaer fra Lagrettet alene. En Retten af {{sperret|Parterne}} overdragen Bemyndigelse til at afgive Skjøn bør forstaaes saaledes, at den følger Sagen opad under Paaanken. <section end="120" /> <section begin="121" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|121}}.}} {{liten blokk|Om Modsætningen mellem Granskninger i og udenfor Domssager.}} {{midtstilt/e}} For Granskninger og Skjøn er der jevnligen Anledning ikke mindre udenfor end i Rettergangssager, der afgjøres ved Dom. Denne Modsætning begrunder dog efter vore Love en mindre Forskjel i Rettergangs{{shy}}reglerne end man uden nærmere Undersøgelse skulde ledes til at antage, og det af den Aarsag, at en regelmæssig Syns- eller Skjønsforretning uden Hensyn til Beskaffenheden af den Sag eller det Øiemed, hvormed den staaer i Forbindelse, udgjør en i sig afsluttet Rettergangshandling, udført under Dommerens Styrelse og med Jagttagelfe af de sædvanlige Retsformer, jfr. Sportellovens {{§|6}}, hvor Skyldsætninger og Udskiftninger nævnes ved Siden af {{sperret|andre Extra{{shy}}retssager}}, samt dens {{§|11}}, hvor en Taxtforretning, optagen i Anledning af Pengelaan, siges at være Gjenstand for {{sperret|Incamination}}. Paa Grund af dette Fælledsskab i Retsformerne samt det historiske Slægtskab mellem Anordningen af Meddomsmænd i Eiendomstrætter (L. {{NL|1—7—1}}) og de ved L. {{NL|1—16}} foreskrevne Regler om Granskninger, seer man undertiden, at Lovgivningen, tilsidesættende den strenge Formelighed, lader en Forretning, der er paastævnt som en Skjønssag, ende med en Domssags Virkning, saasom L. 25 August 1848 {{§|29}}, ifølge hvilken den, der er indvarslet til en Aabodsforretning, kan komme til at see denne tilendebragt med en Bestemmelse af Aaboden, der umiddelbart er iværksættelig ved Execution. Vel er det saa, at de Afvigelser fra de almindelige Regler, som efter Lovgivningen finde Sted ved visse Classer af Skjøn, fortrinsviis høre hjemme i Sager, der ikke give Anledning til Domsbebandlrng saasom at Brandtaxationer udføres af visse fast beskikkede Mænd, at ved Skylddelings{{shy}}forretninger Dommeren ikke behøver at være med. Men disse {{bindestrek1|Af|Afvigelser}} <section end="121" /><noinclude> <references/></noinclude> 4mwr9lab465i9d8jnk4hefntg27o35z 104 134225 315105 2026-03-30T15:06:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|510}}</noinclude>{{bindestrek2|vigelser|Afvigelser}} grunde sig paa særskilte Bestemmelser, og ere ikke Anvendelser af, men Undtagelser fra den almindelige Regel, medens omvendt saadanne Undtagelser heller ikke ere ganske ukjendte i {{sperret|litigiøse}} Tilfælde, saasom ved Bestemmelsen af Leie for Roerboder og Hjeldbrug i Finmarken, hvis Ansættelse ved Skjøn er overdragen til tvende af de nærmeste Opsynsmænd ved Fiskerierne (L. 13 Septbr. 1830 {{§|30}}). End ikke Spørgsmaalet om Nødvendigheden af {{sperret|Forligs{{shy}}mægling}} kan besvares saaledes, at Sagens foregaaende Behandling ved Forligelsescommissionen aldrig skulde udkræves, uden naar Granskningen staaer i Forbindelse med en {{sperret|Domssag}}. Men den nærmere Undersøgelse herom i næste Paragraph. Enkelte særskilte Bemærkninger foranlediges dog ved den Omstændighed, at Syns- eller Skjønsforretningen henhører til eller udgjør et Led af en {{sperret|Domssag}}, idet herved fremkomuer et Afhængighedsforhold fra den ene eller den anden Side mellem Hovedsagen og den accessoriske Handling. Hvad for det første Gransknings{{shy}}forretningens {{sperret|Plads}} angaaer, forstaaer det sig, at de ublandede Synsforretninger, hvis Hensigt er at afgive et Beviismiddel, altid maa optages {{sperret|før}} Dom, da denne ikke kan grundes paa et Beviis, som først senere skulde tilveiebringes. Efter en eensidig Betragtning kunde der synes at være noget for den Mening, at det samme skulde gjælde om {{sperret|Skjøns}}{{shy}}forretninger, eftersom Dommen mangler fuld Bestemthed, saalænge som Skjønsspørgsmaalet endnu er uafgjort (L. {{NL|1—5—12}}), men da den Sætning, at Domme lydende paa et Skjøn, der først senere skal optages, ere aldeles lovmæssige, aldrig har været anseet tvivlsom, er det, der bliver tilbage at undersøge, kun hvorvidt det frie Valg mellem Forretningens Plads før og efter Dom strækker sig. Reglen bliver da, at Skjønsforretningen maa gaae forud, naar den kræves til Begrundelse af Domspaastanden, altsaa naar selve Spørgsmaalet, om der tilkommer den ene Part noget hos den anden, ikke kan afgjøres, forinden en særskilt factisk Bedømmelse er foretagen, medens Valget mellem foregaaende og efterfølgende Skjøn bliver frit, naar Gjenstanden for Dommerens Afgjørelse er uafhængig af Skjønnet, hvilket Forhold sædvanligen indtræder, naar dette gaaer ud paa at bestemme ikke om, men {{sperret|hvormeget}} der tilkommer den Ene hos den Anden. Den første Deel af Sætningen lider i Anvendelsen nogen Indskrænkning derved, at Retterne, naar en {{sperret|ulovlig}} Handling beviisligen er forøvet, ere tilbøielige til, ved Siden af Straffepaalægget, i Dommen at give Anviisning paa {{sperret|Erstatning}} efter uvillige Mænds Skjøn, uagtet der ikke haves Beviis, men kun en af Handlingens Beskaffenhed udledet<noinclude> <references/></noinclude> qr3mjxgiq0al107ser5ha9xji288bd1 104 134226 315106 2026-03-30T15:06:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|511}}</noinclude>rimelig Formodning for, at den, foruden at være strafbar, tillige har havt en Følge, der efter Lovgivningen er Gjenstand for Erstatning. Naar saaledes en Straffedom i Anledning af Manddrab eller Legemsfornærmelser lyder paa Erstatning til den Dræbtes Arvinger eller til den Forurettede for Lyde, vil dette Punct muligens saa lidet være bragt paa det Rene, at Mændene, naar det kommer til Udførelse af Dommen, maaskee Intet finde at erstatte, fordi deres Undersøgelser lede til, at den Dræbtes Erhvervs{{shy}}dygtighed neppe strakte sig til hans egen Underholdning, saa at det Tab, som Familien har lidt, er uden {{sperret|øconomisk}} Virkning, eller at den Lyde, som er tilføiet den Fornærmede, uagtet vanzirende hans Person, ikke skjønnes at skade ham med Hensyn til „{{sperret|Gods eller Velfærd}}.“ Mod denne Fremgangsmaade (der ved Høiesteretsdom af 11 Octbr. 1855, Retst. 1856 S. 19 ogsaa sees udvidet til saadanne Tilfælde af formentlig Skadetilføielse, der efter sin Natur ikke give Anledning til Straffepaastand), kan der gjøres Indvendinger: fra Formens Side af den Aarsag, at Dommen bliver hypothetisk, medens L. {{NL|1—5—12}} skulde lede til, at der ikke blev givet Retskjendelse til en Erstatning, om Tilværelsen af hvis Gjenstand der savnes Vished, og med Hensyn til selve Sagen af den Grund, at Skjønsmændene ville ansee sig halv forpligtede til at finde en Skade, hvor ingen er, naar de have en Dom for sig, hvis Bogstav endog lyder derpaa. Vilde man gaae saa vidt, som til i {{sperret|Æressager}} at give Dom med Bemyndigelse til Erstatningsskjøn paa det Uvisse, saa kunde heraf i temmelig kort Tid udvikle sig et System om Æresopreisning i Penge, der er ukjendt efter vore Sæder og ældre Ret, og heller ikke hjemles ved vor gjældende Criminallov retteligen forstaaet. En friere Stilling have, som bemærket, Parterne, naar Skjønnets Hensigt alene er at bestemme Ydelsens {{sperret|Størrelse}}, medens Spørgsmaalet, om den ene Part kan kræve denne af den anden, beroer paa Grunde, der ere Skjønsmændenes Bedømmelse aldeles uvedkommende, saasom naar det er givet, at en Beskadigelse har fundet Sted, men den Indstævnte benegter at være ansvarlig for samme, f. Ex. fordi den hidrører fra en Handling, hvortil han anseer sig at have været berettiget, eller som er ham utilregnelig. I saadanne Tilfælde er det det almindeligste at opsætte Skjønnet, indtil Domsspørgsmaalet er afgjort, og hvad herved vindes er, at man sparer sig en Forretning, der bliver unyttig, saafremt Domspaastanden ikke faaer Medhold ved Retten. Men {{sperret|nødvendig}} er denne Følgeorden mellem Dom og Skjøn ikke, hvorimod den Indstævnte, der vil vente at see Skjønsforretningen afviist som tilstævnt forinden Domssagen er afgjort, maa opgive en særskilt Grund for, at hans Interesse vilde komme til at lide ved den af Citanten valgte Fremgangsmaade. Som saadan Grund gjælder det ikke, at Skjønnet i denne Sagens Til-<noinclude> <references/></noinclude> gal7mx2pap6qdsfafi0sg7u81w5x21w 104 134227 315107 2026-03-30T15:07:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|512}}</noinclude>stand vilde være en Forretning af betinget Nødvendighed, der af sig selv bortfalder saafremt Domspaastanden forkastes. Thi deels gaaer vort Rettergangssystem ud paa, at enhver Sag ved Dommen bør bringes saa nær til Endskab som muligt, hvilket Øiemed fuldkomnere opnaaes ved denne Fremgangsmaade end ved Skjønnets Henskydelse til efter Dommen, deels kan det være Citanten af Vigtighed paa Forhaand at kjende Skjønnets Udfald, for derefter at fatte sin Beslutning, om han vil forfølge eller slippe Domssagen, et Synspunct, hvorpaa Lovgivningen i en vigtig Classe af Sager har lagt den Vægt, at den {{sperret|befaler}} Skjønnets Optagelse forinden Domsspørgsmaalet kan komme under Paakjendelse. See L. 26 Juni 1821 {{§|20}}, der ikke tillader Nogen at erhverve Dom for, om han er Odelsberettiget til et Gods, medmindre han først ved Tant lader bestemme, med hvilken Sum han vil have at løse samme, hvis han kjendes at være løsningsberettiget. Derimod kan den Indstævnte vel under visse Omstændigheder hente en gyldig Indsigelse mod Forretningens Optagelse paa Forhaand derfra, at der til Sagens Opklarelse og til Bedømmelse af Skjønnets Gjenstand udfordres en foregaaende Domsbehandling, hvilken Indvending ikke let vil være begrundet, naar det, der skal paaskjønnes, er en {{sperret|legemlig}} Ting, ved hvilken der spørges om en physisk Tilstand, men snarere kan blive antagelig, naar Bedømmelsen har en {{sperret|immateriel}} Gjenstand, der trænger til at begrændses ved et Retsbegreb, saasom ved Bestemmelse af Erstatningsbeløbet i Anledning af angiveligen misligholdte Contracter. Dette er imidlertid et Punct, der i Anvendelsen vilde fremstille sig dunkelt, og hvoraf Vanskeligheder letteligen kunde opstaae, naar ikke Citantens egen Interesse i saadanne Tilfælde tilsagde ham at oppebie Domssagens Udfald. Paa samme Maade forholder det sig med den Grund til Opsættelse af Løsningstaxten, som udledes deraf, at Tingen ved sin særegne Beskaffenhed kan undergaae mærkelige Forandringer inden Dom falder. Thi da disse Forandringer ordentligviis ville være Forringelser, saa vil det som oftest være Citanten selv, der har Opfordring til at vælge efterfølgende Taxt, naar han ikke, som i Odelssager, ved Loven er bunden til en omvendt Orden. Endelig forstaaer det sig, at uagtet man for at faae en Tant eller et Erstatningsskjøn fremmet mod Nogen, ikke i Almindelighed først behøver at have Dom for, at man er berettiget til det, hvis Iværksættelse ved Forretningen skal forberedes, saa udkræves dog hertil en i sin Form antagelig skjønt omtvistelig Retsgrund. Saaledes kan Besidderen af en {{sperret|Land{{shy}}eiendom}} ikke med Nytte forlange Odelstaxten afviist, fordi Reqvirenten sees at mangle Odelsret. Men mod Urimeligheder som at forlange Odelstaxt over en {{sperret|Kjøbstads{{shy}}eiendom}} vilde {{sperret|Afviisning}} eller Forretningens Negtelse være den rette Fremgangsmaade. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3vouci209h7ljza719736alceed9qwz 104 134228 315108 2026-03-30T15:07:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|513}}</noinclude>Paaanker den ene Part en Dom, hvorved noget er tilkjendt den anden med nærmere Bestemmelse ved efterfølgende Skjøn, saa skulde herved, efter hvad man tidligere antog, Skjønsforretningens Afholdelse forhindres, idet den Ret, som Domshaveren oprindelig har havt til at faae Handlingen fremmet uden foregaaende Domsbehandling, ansaaes frafaldt ved hans egen Procedure, medens hans i Dommen indeholdte Hjemmel ved Paaanke indtil videre har tabt sin Virksomhed med Dommen selv. Nu haves imidlertid en Høiesteretsdom af 17 April 1846 (i Retstid. for s. A. Side 522), ifølge hvilken Dommens Paaanke ikke skal være til Hinder for Skjønsforretningens Udførelse. Men om denne Mening vil blive den endelige, er maaskee tvivlsomt. Vilde man antage, at der endnu var Plads for den Mening, at Paaanke af Dommen staaer i Veien for Skjønnets Optagelse, maatte denne Hindring rettest betragtes fra det mildere Synspunct af {{sperret|Udsæt{{rettelse|s|t}}elses{{shy}}grund}}, naar Forretningen er forlangt {{sperret|forinden}} Ankestævningen var Reqvirenten forkyndt, saasom naar denne først fremlægges paa Stedet, medens man strengt taget ikke kunde undgaae at tillægge den Virkning som {{sperret|Afviisnings{{shy}}grund}}, naar Skjønnet tilstævnes efter at Dommens Paaanke paa lovlig Maade var forkyndt. Den af Parterne, mod hvem Skjønsforretningen ifølge Dom er bleven afholdt, taber ved denne mellemkommende Handling ikke sin Ret til senere at paaanke Dommen. Dette er en simpel Følge deraf, at Appelfristen er længere end det Tidsrum, der maa hengaae, inden der kan skrides til Iværksættelse af en paaankelig men endnu ikke paaanket Dom, hvilken Sætnings Virksomhed i en endnu stærkere Form fremtræder deri, at Dommen endog er Gjenstand for Appel, efter at den er {{sperret|exeqveret}}. Møder den indstævnte Part under Forretningen, er det for Sikkerheds Skyld vel altid tilraadeligt, at han udtrykkelig og til Protocols protesterer mod Forretningen, og erklærer sin Hensigt at paaanke samme. Men at han ved at tie eller udeblive skulde tabe sin Ret til Paaanke, vilde være en ubegrundet Mening. Thi hans Taushed kunde ikke fortolkes som Samtykke, medmindre han ved at protestere havde det i sin Magt at forhindre Forretningens Afholdelse. Men en saadan Ret tilkommer ham ikke her som i Eedssager (Frdn. 5 Novbr. 1723), hvorimod han maa ledsage sin Protest med Fremlæggelse af Ankestævning. Og hertil har Loven givet ham en Frist, som det ikke staaer i den anden Parts Magt at betage ham. Noget Andet er det, at Appellanten under Forretningen kan have brugt en Adfærd i Ord eller Gjerning, der maa fortolkes som en Acqviescents ved Dommen fra hans Side. Vel seer man anført en Høiesteretsdom af 19 Marts 1831, nu meddeelt i Brandts Repertorium, efter hvilken Appellanten skulde have forspildt sin Ret til Paaanke derved,<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces {{antikva|I.}} 33}}</noinclude> s6az356emdpf7fxm8yp0hj94mv1d3kc 104 134229 315109 2026-03-30T15:07:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|514}}</noinclude>at han lod det komme til Optagelse af Skjøn efter Dommen. Men enten maa der ved denne Sag være forekommet særskilte Omstændigheder, der tillode at fortolke Appellantens Adfærd til hans Skade, eller ogsaa er det vanskeligt at erkjende denne Dom for velbegrundet. Ogsaa den Part, der har ladet Skjønnet optage, kan være i det Tilfælde, at det fremstiller sig ønskeligt for ham at paaanke den til Grund for samme liggende Dom, nemlig naar hans Paastand gik ud paa et bestemt Beløb, og han istedet derfor blev henviist til Skjøn, der falder ufordeelagtigere ud, end han havde tænkt sig. Men mod ham vilde Domstolene rimeligvis gjøre den Tanke gjældende, at han ved at {{sperret|forsøge}} Skjøn har {{sperret|valgt}} Skjøn, og at han maatte have appelleret Dommen, forinden han benyttede sig af dens Indhold, saafremt han vilde holde videre Tiltale mod sin Modpart aaben. Saavidt om den fra Domssagen hentede Indsigelse mod at selve Skjønsforretningen for Tiden {{sperret|fremmes}}. Heraf og af de almindelige Grundsætninger om Anstand vil det kunne udledes, hvorledes den Indstævntes Indsigelse mod at Domssagen {{sperret|udsættes}} til Optagelse af et Skjøn, der ikke er nødvendigt som {{sperret|Beviis}} under Hovedsagen, bliver at bedømme. Forsømmelsen af at optage Syn eller Skjøn, der vilde tjene til at opklare de Facta, hvorpaa Domsspørgsmaalet beroer, har i private Sager den samme Virkning som Forsømmelse af Beviisligheders Tilveiebringelse i Almindelighed, nemlig at Sagen for saa vidt gaaer den imod, hvem det efter Reglerne om Beviisbyrden vilde paaligge at beviisliggjøre det omtvistede Punct. Ordentligviis vil dette være {{sperret|Citanten}}. Men nødvendigt er dette Forhold ikke, da det efter Beviisbyrdens Stilling er muligt, at den Indstævnte til sin Frifindelse kan behøve at fremskaffe et Disculpationsskjøn, f. Ex. naar han vil undgaae Straf for en Beskyldning mod Citanten om at have leveret Fuskerarbeide. Høiesteretsdom af 2 Marts 1840, Retst. S. 177 fl. I enkelte Tilfælde faaer imidlertid Undladelsen af den fornødne Granskning en Følge, der i Civilprocessen ikke indtræder af Mangel paa noget andet Beviis nemlig, at Retten reent maa negte at befatte sig med Sagen og selv mod begge Parters Villie afvise den. Dette gjælder naar en Afridsning og Beskrivelse (eller i dens Sted i første Instants Gjenstandens sandselige Beskuelse) er saa aldeles uundværlig, at Retten uden en saadan vilde gaae i Blinde, eller, som det i Canc. Skr. 16 Marts 1799 heder: „dens Handlinger gjøres til Terningekast,“ hvilke Tilfælde især kunne forekomme i Tvistigheder om faste Eiendomme, hvorfor her {{sperret|Aasteds{{shy}}befaring}} og ved Overretterne {{sperret|Situations{{shy}}chart}} er foreskrevet. See L. {{NL|1—16}}, Frdn. 31 Marts 1719 {{§|14}}, Rescr. 9 Novbr. 1781<noinclude> <references/></noinclude> r8h65ddc4nrro2sgiscs137gb5d8jgb 104 134230 315110 2026-03-30T15:07:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|515}}</noinclude><section begin="121" /> og 13 Juli 1787, Frdn. 11 August 1797 {{§|27}} og L. 12 Septbr. 1818 § §. Jfr. Høiesteretsdom af 20 Marts 1841 i Retstid. for s. A. Side 258—264, hvorved de ergangne Domme kjendtes uefterrettelige paa Grund af manglende Aastedsbefaring, uagtet ingen af Parterne ved Underretten havde forlangt saadan Behandling. Men endskjønt det efter Civilprocessens Grundsætning ikke tilkommer Dommeren udenfor de an{{rettelse|s|f}}ørte extreme Tilfælde at gjøre Afholdelse af Syn eller Skjøn til Betingelse for at antage Sagen til endelig Paakjendelse, gjør han sig dog ikke skyldig i en utilbørlig Indblanding ved at henlede Parternes Opmærksomhed paa Tilraadeligheden af at lade saadan Forretning optage. Den første § i de nyligen anførte Rescripter om Aastedssager paalægger det endog Dommeren som {{sperret|Pligt}} at tilspørge Parterne, om de ville have Sagen behandlet uden Situationschart, hvilket dog er at betragte som en Afvigelse fra den almindelige Grundsætning. <section end="121" /> <section begin="122" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|122}}.}} {{liten blokk|Forligsmægling — Værnething — Stævning — Forretningens Berammelse.}} {{midtstilt/e}} Agtes et Syn eller et Skjøn erhvervet til Benyttelse {{sperret|under en Domssag}}, bør Forligsmægling i denne først være anstillet, forinden der skrides til Udførelse af hiint. Aldeles udtrykkeligen er dette ikke sagt i Forligelsesloven, men Sætningen selv er dog ikke tvivlsom, først fordi Lovens § 37 negter Antagelsen af nogen {{sperret|Stævning}} til Retten, forinden Sagens Henviisning fra Forligelsescommissionen, dernæst fordi Bestemmelsen om {{sperret|Things{{shy}}vidner}} til Brug i Retstrætter vel under Lovens Taushed maatte være afgjørende, og endeligen fordi den ældre Lovgivning (Frdn. 10 Juli 1795 {{§|21}} og Frdn. 20 Januar 1797 {{§|12}}), der for de Sager, som ei {{sperret|kunde}} paaskjønnes uden foregaaende Granskning, foreskrev den modsatte Orden: først Syn og siden Mægling, er forandret ved den nu gjældende Forligelseslovs {{§|33}}, hvilken for dette Tilfælde anviser en Udvei, hvorved Reglen om Sagens foregaaende Indbringelse for Commissionen bliver urokket, nemlig at henvise Forligsmæglingen til {{sperret|Retten}}. Til at vælge Retten istedetfor Commissionen til Forligsmægler ere imidlertid Parterne ikke paa {{sperret|egen Haand}} berettigede. Den Sætning, at Forligsmægling bør være anstillet, forinden der skrides til Syn eller Skjøn, der skal benyttes i en {{sperret|Domssag}}, er forøvrigt at forstaae med den samme Indskrænkning, hvori den gjælder med Hensyn til Thingsvidner, saa at f. Ex. Intet er til Hinder for strax at foretage Granskning i et {{sperret|Sørets}}{{shy}}tilfælde, der henhører under Bestemmelsen i L. 24 Marts 1860 {{§|126}}. End mindre bliver der Tale om Forligsmægling, naar Skjønnet optages til Fuldbyrdelse af en {{sperret|Dom}}. {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|33*}}|2em}}</noinclude> npifaedqdc0l4dw1ln5nqjfz0f0n7ce 104 134231 315111 2026-03-30T15:07:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|516}}</noinclude>Ligesaa klart er det omvendt, at Spørgsmaalet om Forligsmægling bortfalder, hvor der {{sperret|Intet er at forlige}}, fordi der i Sagen enten aldeles ikke ligger nogen Strid om Mit og Dit, saasom naar Forretningens Hensigt er at faae en Eiendoms Værdi bestemt for at lade den assurere, eller idetmindste ingen saadan Strid i Interesser, hvormed Forligelses{{shy}}commissionen kan befatte sig, saasom naar det, der ved Forretningen tilsigtes, er at see bestemt, i hvilket Forhold den samlede Matriculskyld skal lægges paa de Parter, hvori en Eiendom er deelt, eller naar en Eiendom skal tiendelægges, see Retst. 1860 S. 162—163. Men imellem disse tvende Ydergrændser: paa den ene Side rene Domssager og paa den anden Side Sager uden noget Element af Strid, ligger der en Mellemclasse af Tilfælde, i hvilke der mellem Parterne ikke alene er Uenighed (eftersom Sagen ellers vilde være afgjort ved privat Overeenskomst), men en Uenighed, der muligens leder til, at Sagen ikke lader sig tilendebringe uden ved en Retskjendelse. Saadanne Tilfælde ere: Expropriationer, Udskiftninger af Fælledsskab ved Rettens Mellemkomst, Bestemmelse af Aabod ved Skjøn og Tant. Angaaende {{sperret|Expropriationer}}, der foretages efter offentlig Bemyndigelse eller Skjøn, bestemmer L. 10 Mai 1860 {{§|2}} jfr. {{§|6}} nu i Almindelighed, at Forretningens Bestyrer skal anstille Forligsmægling mellem Parterne, forsaavidt de ere nærværende, hvorimod anden Forligsmægling bortfalder. Ved de i L. 10 Mai 1860 {{§|5}} anden Halvdel omhandlede Tilfælde finder ingensomhelst Mægling Sted, medens man ved Expropriationer efter L. om Vands Ledning 28 Juli 1824 endnu maa gaae gjennem Forligelsescommissionen, L. 10 Mai 1860 {{§|6}}. Ved Expropriationer, der kunne paastaaes uden foregaaende Bemyndigelse eller Skjøn som f. Ex. efter L. om Kirker 24 Septbr. 1851 {{§|5}} og L. 13 Octbr. 1857 {{§|37}} første Led, og som i Tilfælde af Tvist give Anledning til almindelig Domssag, vil, naar Parterne ere enige om Tvangstaxtens Optagelse, Forligsmægling blive unødvendig. See Høiesteretsd. af 9 Marts 1860, Retst. S. 305 fl. I {{sperret|Udskiftnings{{shy}}sager}} paakræves efter L. 12 Octbr. 1857 {{§|20}} i ”Slumn. ingen anden Forligsmægling end den, som Udskiftningsmændene anstille. Medens Udskiftningsforretninger udførtes af den almindelige Dommer med Lagrette, skeede efter L. 17 Aug. 1821 8 Mæ egling for Commissionen. Lovgivningen forudsætter aabenbart, at det i Almindelighed ikke er fornodent at anstille Forligsmægling til Forberedelse af {{sperret|Aabods{{shy}}forretninger}}, ved hvilke der sjeldent forekommer Tvistigheder om andet end om Erstatningens {{sperret|Størrelse}}, hvilket ikke er en Gjenstand, der med Nytte kan forhandles ved Forligelsescommissionen. See L. 25 August<noinclude> <references/></noinclude> 2wpiglic4ptenlen1665jqodxe5vxrf 104 134232 315112 2026-03-30T15:07:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|517}}</noinclude>1848 §{{§|27}} og 30. Efter en lignende Betragtning vilde det være urigtigt at kræve foregaaende Forligsmægling til Skjøn, der optages under {{sperret|Overleverelses{{shy}}forretninger}}, saasom ved Modtagelsen af en Bro, der er opført efter Licitation, idet man først {{sperret|efter}} Skjønsforretningen erfarer, om der fore{{rettelse|s|f}}indes Mangler, der kunne foranledige Tvist og Dom. Jfr. Retst. for 1845 Side 393. I de sidstnævnte Tilfælde, hvor foregaaende Forligsmægling ikke udfordres for at faae en Skjønsforretning fremmet, er det derimod muligt, at Sagen {{sperret|senere}} maa indbringes for Forligelsescommissionen, fordi den under Skjønnets Afholdelse tager en Vending, der leder til Nødvendigheden af Afgjørelse ved Dom. Men under den følgende Domssag vil da Skjønnet kunne benyttes med samme Virkning, som om det først var udført efter Forligsprøven, saasom naar den, hvis Erstatningsansvar ved en Aabodsforretning er fastsat til et vist Beløb, negter at betale dette, fordi det i det Hele eller for en Deel ikke skulde vedkomme ham. Med Hensyn til {{sperret|Værnethinget}} for Skjønnets Afholdelse opstaaer intet Spørgsmaal, naar Gjenstanden er en fast Eiendom. Knytter Skjønnet sig ikke til nogen legemlig Gjenstand, saasom naar det gaaer ud paa Erstatning for undladt Opfyldelse af en Contract eller for Tort og Creditspilde, bliver Skjønnet at afholde ved Modpartens Værnething dog, som det efter L. {{NL|1—2—19}} synes, med det Valg for Citanten, at lade Forretningen udføre inden Domsstedets Thingkreds, naar Dom er gaaet forud. At Mend med større Kjendskab til de Omstændigheder, som ved deslige Skjøn komme i Betragtning, ville være at finde paa Citantens Hjemsted, er en Bemærkning, som ikke begrunder nogen anden Værnethingsregel, da man savner en Myndighed, der paa Forhaand eller ved en senere Erklæring kunde foretage den fornødne Sondring mellem Tilfældene. Angaaende rørlige Ting, som Skjønscitanten har under sin Raadighed, bliver Grundregelen, at Modparten maa finde sig i at møde paa det Sted, hvor Sagsøgeren paaviser Tingen, medmindre det kan godtgjøres for Retten, at Citanten unødigen og til Besvær for den anden Part har henbragt den til et Sted, hvor den ikke har nogen Grund til at være. Saaledes gaaes der frem ved den vigtigste Classe af bevægelige Ting, som blive til Gjenstand for Syn og Skjøn, nemlig Skibe, kun at man maaskee mangler Exempel paa, at der nogensinde er fremkommen Indsigelse hentet fra Skibets Sted, formodentlig fordi der aldrig har været gjort Forsøg paa at volde Modparten Besvær ved hensigtsløs Forflyttelse af Fartøiet. Forudsætter Skjønnet en Besigtigelse af Citantens eget Legeme, har han Valget mellem sit eget, Indstævntes og Domstedets Værnething. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3tf5ebpm6qxmabfi72vnl91kqoi4m8f 104 134233 315113 2026-03-30T15:08:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|518}}</noinclude>Skulde det Tilfælde indtræde, at Citanten behøvede Skjøn over en rørlig Ting, der er under Modpartens Raadighed, har han efter vor Ret til at opnaae sit Øiemed neppe noget andet sikkert Middel end forud beskikkelsesviis at indhente Sagvolderens Erklæring om, hvor Tingen for Skjønnets Skyld vil være at finde. Hvilken Opfordring, i Mangel af en egen {{antikva|actio ad exhibendum}}, maa antages at have den Virkning, at den Provocerede maa finde sig i at dømmes uden Skjøn grundet paa Tingens Foreviisning, saafremt han Intet svarer eller angiver et unødigviis søgt og for Citanten byrdefuldt Foreviisningssted eller paa den afgjørende Tid lader sin Erklæring om at ville forevise Gjenstanden uopfyldt. Hvad der i saadant Tilfælde skulde træde istedetfor Skjøn grundet paa Foreviisning, om Skjøn uden Foreviisning, Citantens nøgne Paastand eller hans Ansættelse ved Eed vilde komme til at beroe paa de nærmere Omstændigheder. Havde Citanten sin Hjemmel til Skjønnet i en foregaaende Dom, vilde maaskee en ny Domssag blive fornøden for at frembri{{rettelse|u|n}}ge en Afgjørelse under de forandrede Forholde. Nødes man paa Grund af manglende Sagkyndighed til at søge Skjønsmænd i andre Thingkredse end der, hvor Skjønnet efter de foregaaende Regler vilde høre hjemme, kunde saavel Billighed mod Skjønsmændene som Hensyn til Udgifterne tale for at lade deres Opholdssted bestemme Værnethinget, naar enten aldeles ingen eller en let flyttelig Ting er Skjønnets Gjenstand. Men slige Lempninger synes efter vor Ret at maatte beroe paa Alles Overeenskomst paa Grund af de næsten uovervindelige Vanskeligheder ved at iværksætte dem i en aftvingelig Form. Uagtet Skjøn regelmæssigen tilstævnes som {{sperret|Extrarets{{shy}}sager}}, kan Dommeren dog ikke negte Forretningens Incamination ved det almindelige Thing, naar Parterne i Tilfælde, hvor Besigtelse udenfor Retten er unødvendig, fremstille Skjønsmændene færdige til strax at afsige Kjendelse. See Høiesteretsdom af 13 Novbr. 1858, Retst. 1859 S. 47 fl. I hvilke Tilfælde {{sperret|Stævning}} til nogen som Juteresseret i Forretningens Udfald bliver fornøden, vil i Almindelighed med Lethed kunne bestemmes efter den i L. {{liten blokk|1—4—1}} indholdte Forskrift, ifølge hvilken ingen Besigtigelse, Syn eller Granskning maa skee uden at den, hvis Gods det paagjælder, lovligen dertil er kaldet, samt ved analogisk at befølge, hvad der gjælder om Indvarsling til at paahøre Vidnesbyrd. Skal Forretningen gjælde {{sperret|mod}} nogen Anden, maa naturligviis denne indkaldes, og dette er Tilfældet ogsaa ved mange af de Forretninger, der ikke skulle tjene som Bidrag til Instructionen af en Domssag, saasom ved Skjøn i Aabods- Expropriations- og deslige Sager, uden Hensyn til om Forligsmægling udkræves eller ikke. Selv Andre end dem, der som Parter<noinclude> <references/></noinclude> dbbjq4imjp41ort275opfqq6fpp5n3w 104 134234 315114 2026-03-30T15:08:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|519}}</noinclude>ere interesserede i Forretningen, kan der være Anledning til at give Underretning om dens Foretagelse, hvilket navnligen gjælder om Eieren af de tilgrændsende Grunde, naar der skal foretages Aastedsbefaringer, der foranledige Undersøgelse eller Fastsættelse af Eiendommens Grændser. See Udkast af 7 December 1785 §{{§|11}}—13, L. 14 Juli 1842 {{§|26}} og L. om Udskiftning 12 Octbr. 1857 {{§|12}}. Den første offentlige Betjent, som Reqvirenten af en Syns- eller Skjønsforretning ordentligviis kommer i Berørelse med, er {{sperret|Dommeren}}, der har at {{sperret|beramme}} denne som andre Extraretssager. Denne Berammelse eller Tids- og Stedsbestemmelse paategnes her som i lignende Tilfælde naturligst {{sperret|Stævningen}}, der lyder paa „den Tid og det Sted, som Dommeren berammer.“ Udfordres ingen Stævning, bør Dommeren udfærdige særskilt Berammelse, for at de Mænd, som blive at opnævne til Forretningen, kunne have noget bestemt at holde sig til (]jfr. L. om Udskiftning 12 Octbr. 1857 {{§|12}}). Imidlertid er herom intet udtrykkeligt fastsat, hvorfor Berammelsen, naar ingen skriftlig Stævning finder Sted, ogsaa kan skee ved et mundtligt Tilkjendegivende, naar der kun sørges for, at Feiltagelse forebygges. Ligeledes forstaaer det sig, at uagtet den naturlige Orden tilsiger, at Mændene først opnævnes efter Fo{{rettelse|rrr|rr}}etningens Berammelse, kunne dog særskilte Omstændigheder heri gjøre Forandring, saasom naar Mændene maae hentes fra fremmede Thingkredse (L. 28 Aug. 1854 {{§|23}}), eller Valget inden Jurisdictionen paa Grund af Gjenstandens usædvanlige Beskaffenhed er saa indskrænket, at man ikke bør skride til Berammelsen, forinden man har sikret sig de til Skjønnets Udførelse nødvendige Personer, hvortil en forudgaaende Henvendelse til vedkommende Foged kan være fornøden. At Dommeren retteligen skulde kunne hindre Forretningen ved at negte Berammelse, vil ikke letteligen skee. Vel kan der Intet være imod, at han paa en passende og den endelige Kjendelse ikke foregribende Maade, gjør Reqvirenten opmærksom paa, hvad der formeentlig vil være til Hinder for Forretningens Udførelse. Men bliver denne desuagtet ved sit, bør han, naar han vil underkaste sig de muligens hensigtsløse Udgifter, herfor kunne kræve en formelig og høiere Prøvelse undergiven Kjendelse, hvilket igjen forudsætter, at Skjønsretten først bliver anordnet og sat, uagtet vel Absurditeten kunde tænkes dreven til den Yderlighed, at Dommeren for at forebygge Spilfægterie med Retten paa Forhaand burde negte Forretningen, hvilken Negtelse, afgiven til Protocols i tvende Vidners Overværelse, paa Forlangende da blev at meddele beskreven, idet Overretten efter Paaanke vilde kunne paakjende dens Gyldighed. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 7ex8bs2t3ilq1zczcipxtuiceahky4i 104 134235 315115 2026-03-30T15:08:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|520}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|123}}.}} {{liten blokk|Om Skjønsmændenes Opnævnelse, deres Egenskaber, Antal vg Forplsgtelse til at modtage Udnævnelsen.}} {{midtstilt/e}} Den Embedsmand, under hvem det er henlagt at opnævne Syns- og Skjønsmænd, er {{sperret|Fogden}}, L. {{NL|1—16}}, Frdn. 19 August 1735 {{§|24}}, Sportell. 13 Septbr. 1830 §{{§|94}} og 144 samt L. 28 August 1854 {{§|19}}. At der paa enkelte Steder tales om Skjønsmænd udnævnte af {{sperret|Retten}}, hidrører, som forhen bemærket, fra en Forvexling eller Sammenblanding af norsk og dansk Ret, der ikke kunde fremkalde nogen Tvivl. I nogle Tilfælde udnævnes Mændene af en anden Embedsmand end Fogden (L. 28 August 1854 {{§|26}}), saasom Gransknings Commissarier til undersøge af en Aastedsbefaring af {{sperret|Amt{{shy}}manden}}, Frdn. 11 August 1797 {{§|27}}, Taxationsmænd til Brandforsikringer i Kjøbstæderne af {{sperret|Magistraten}} (men paa Landet af Fogden), L. 19 August 1845 {{§|5}}, Skjønsmænd ved Expropriationer til Jernveie, af {{sperret|Over{{shy}}øvrigheden}}, L. 12 August 1848 {{§|3}}. Dette staaer imidlertid i Forbindelse med andre Afvigelser fra de sædvanlige Regler om Skjøn, da Granskningsmændene ved den først anførte Forretning betragtes som Commissarier for Overretten, medens de i det andet og tredie Tilfælde ere beskikkede for et længere Tidsrum eller for en Række af Skjønshandlinger. Skjønsmænd ved Sager under de store Fiskerier udnævnes ifølge L. 21 Septbr. 1851 {{§|28}} og L. 23 Mai 1857 {{§|33}} af {{sperret|Dommeren}}. Ligeledes opnævner efter L. 25 August 1848 {{§|6}} Sorenskriveren Mænd til Besigtelse af Fogedgaarde. Da den i Ls. {{NL|1—4—1}} indeholdte Forskrift, at Modparten ved Stævning skal kaldes til at overvære Mænds Opnævnelse, er uanvendelig hos os, hvor Udnævnelsen ikke skeer gjennem en Ret, kunde det have havt noget for sig, om man i Retsanvendelsen havde gjengivet den til Grund for Bestemmelsen liggende Tanke i den eneste Skikkelse, hvori dette havde været muligt, nemlig ved at tilholde Skjønnets Reqvirent at give sin Modpart en foreløbig Underretning om, at han stod i Begreb med at forlange Mænd opnævnte, for at hin herved kunde faae Anledning til at anbringe for Fogden, hvad han for sit Tarv maatte finde tjenligt, forinden Valget var gjort. Dette var imidlertid ikke blevet Retsbrug, hvorimod Udnævnelsen foretoges efter den ene Parts Forlangende, uden at det gjordes til Betingelse, at den anden Part derom var underrettet, indtil det ved L. 28 August 1854 {{§|20}} blev bestemt, at den, der ønsker Skjønsmænd opnævnt til nogen Forretning, hvortil Varsel udfordres, har for vedkommende Embedsmand at godtgjøre, at Stævningen til Retshandlingen eller den skriftlige Begjæring om Mænds Opnævnelse, hvori Sa-<noinclude> <references/></noinclude> s00j1e0mlzq6ob3wqg5cb3nutspstlz 104 134236 315116 2026-03-30T15:08:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|521}}</noinclude>gens Gjenstand bør være betegnet, er Modparten forkyndt, og maa medmindre Modparten dertil giver sit Samtykke, Opnævnelsen ikke foregaae, førend der siden Forkyndelsen er forløben halv saa lang Tid som den for Tilfældet lovbestemte Varselsfrist, i ethvert Fald mindst 24 Timer. Jfr. L. om Udskiftning 12 Octbr. 1857 {{§|12}}. Maa Skjønsmændene søges fra et fremmed District, skal vedkommende Embedsmand først efter det nævnte Tidsrum henvende sig til Mændenes Foged med Begjæring om Opnævnelse, og bør da tillige Indholdet af Reqvirentens skriftlige Begjæring med Vidnesbyrd om den stedfundne Forkyndelse samt (de skriftlige Bemærkninger, som Parterne maatte have fremført, oversendes. See L. 28 August 1854 {{§|23}}. Det forstaaer sig, at saavel den ene som den anden Part kan gjøre de Forestillinger til Fogden, som han maatte {{rettelse|s|f}}inde tjenlige, og disse gaae undertiden lige til Forslag paa bestemte Mænd. Men det er Fogdens Pligt at benytte sit frie Valg for at udelukke Ukyndighed og Partiskhed. Saafremt samtlige Vedkommende ere enige om, hvilke Lagrettesmænd de ville benytte, bliver ifølge L. 28 August 1854 {{§|22}} Opnævnelse af Fogden unødvendig. Men her maa det ogsaa nøie iagttages, at samtlige Vedkommende ere enige. Fogdens Udnævnelse bliver saaledes ikke overflødig ved Parternes og Mændenes Enighed, naar Forretningen er en Skyldsætning eller Skylddeling, da denne tillige vedkommer Rigets Matrikelværk, Skr. 10 Novbr. 1855 og 6 Novbr. 1856. Ligeledes vil en Laansøger, der selv antager Mænd til Værdsættelse af den Eiendom, som han udbyder til Pant, udsætte sig for, at den hos hvem han agter at søge Laan, anseer Taxten som en utjenlig Maalestok for Eiendommens Værdi, Skr. 13 Jan. 1857. Lignende Hensyn ville være at tage i Betragtning af Fogden, hvis Parterne ønske hans Udnævnelse af Mænd, om og med hvilke de i Forveien ere blevne enige. Mændenes Opnævnelse, hvad enten denne tegnes paa Stævningen eller Berammelses{{shy}}documentet, eller særskilt udfærdiges, maa naturligviis besørges dem forkyndt af Forretningens Reqvirent, hvilken Forkyndelse da tillige er en Tilsigelse til at møde paa den angivne Tid. See f. Ex. Loven om Brandfors. 19 August 1845 {{§|9}}. Denne Forkyndelse og Tilsigelse kan, da den ikke er nogen egentlig Stævning, udføres ved hvemsomhelst; men ved at benytte Stævnevidnerne har man den Fordeel, at der i Tilfælde af Udeblivelse strax haves Beviis for, at Vedkommende har faaet Tilsigelse. Paa Landet bruges ogsaa Lensmanden {{sperret|alene}} til saadanne Tilsigelser. Sprtll. 13 Sept. 1830 {{§|107}}. Ved Søretterne skal Rettens Formand efter L. 24 Marts 1860 {{§|125}} besørge Mænd opnævnte og tilsagte, og den samme Tjeneste kan man, om man ønsker det, forlange af Formanden ved Udskiftnings{{shy}}forretninger, L. 12 Octbr. 1857 {{§|12}}.<noinclude> <references/></noinclude> nqkpf6s4l0c6a1mer0hqrobtz43zv70 104 134237 315117 2026-03-30T15:08:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|522}}</noinclude>Om hvor langt Varsel der tilkommer Syns- og Skjønsmænd see L. 28 August 1854 {{§|34}}. Forhen toges Syns- og Skjønsmænd, naar ingen særegen Kyndighed udfordredes, blandt Lagrettesmændene (jfr. L. {{NL|1—16}} og {{NL|1—22—17}} sammenholdt med L. {{NL|1—7—2}}). Efter L. 28 August 1854 {{§|18}} skal der af Mandtallet over Lagrettesmænd for hvert Thinglag gjøres et Udvalg af mindst 18 og høist 72 Mænd, hvoraf Syns- og Skjønsmænd opnævnes. Udvalget, der fornyes hvert andet Aar, foretages af Lensmanden eller Magistraten i Forening med Formandskabet. Høre flere Formandskabs{{shy}}districter under et Thinglag, afgjøre Lensmænd og Formandskaber i Forening Antallet for Thinglaget og de enkelte Formandskabs{{shy}}districter, inden hvilke Udvalget dernæst foregaaer særskilt. Naar technisk eller anden særegen Kyndighed til nogen Forretning udfordres, kan Opnævnelse skee ikke alene inden dette Udvalg, men ogsaa blandt andre Mænd, der have fyldt sit 25de Aar og ere bekjendte for Retskaffenhed og Kyndighed i det Fag, hvorunder den omhandlede Gjenstand hører. I dette Tilfælde ere ogsaa flere Personer, der forøvrigt ere fritagne for Lagrettestjeneste, pligtige til at forrette, Lagrettesl. {{§|23}}. Ved Auctioner, Skifter og Fogedforretninger gjælde efter Lagrettesl. {{§|40}} de ældre Regler, hvorefter man kunde opnævne enhver, der kun var skikket til at være Retsvidne. Dog skulle Taxationer af Jordegods under Skifte skee ved Mænd, der ere opnævnte i Overeensstemmelse med den nye Lagretteslovs Bestemmelser. Naar Forretningens Bestyrer efter Lagrettesl. {{§|25}} i Forfaldstilfælde selv tilkalder Mænd, kan han ligeledes, om fornødent, tage dem af det almindelige Mandtal udenfor Udvalget. Gives ikke inden Thinglaget eller Kjøbstaden det fornødne Antal Mænd med den særegne Kyndighed, som til Forretningen udfordres, skeer Opnævnelsen efter Lagrettesl. {{§|23}} fra det nærmeste Sted, være sig Thinglag eller Kjøbstad, hvor saadanne Mænd findes. Dersom den eller de Thingkredse, hvorfra Mænd saaledes maa søges, ikke henhøre til den paa Stedet opnævnelses{{shy}}berettigede Embedsmands District, skal denne foranstalte den fornødne Opnævnelse ved desangaaende at henvende sig til Fogden paa det Sted, hvor Mændene boe. Det er en Selvfølge, at Fogden ikke vilkaarlig og uden Nødvendighed kan overspringe Thinglags{{shy}}inddelingen, endog om han holder sig inden Grændserne af sit Fogderie. See Høiesteretsdom af 28 Octbr. 1848 (Retst. S. 820). Hvad de almindelige Egenskaber angaaer, hvoraf Syns- og Skjønsmænd maae være i Besiddelse, bestemmer L. 28 August 1854 {{§|32}}, at den, der staaer i et saadant Forhold til Parterne eller Sagen, at han som Dommer maatte have veget Sæde, heller ikke kan forrette som Syns- og Skjønsmand. Efter L. {{NL|5—3—10}} skulde enhver selv nok saa fjern<noinclude> <references/></noinclude> 4b7hxryxccg4dv9paqgg45ujd2ypyq3 104 134238 315118 2026-03-30T15:08:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|523}}</noinclude>Slægtskabsgrad gjælde som en Grund til Udelukkelse fra at være Meddoms- eller Taxationsmand i {{sperret|Odelssager}}. Denne Bestemmelse maa som positiv Forskrift allerede være bortfalden ved Slutningsbestemmelsen i den nye Odelslov. Derimod forstaaer det sig, at Slægtskabet selv i de fjernere Grader udelukker ham fra Deeltagelse i Forretningen, naar han, ved som Meddomsmand at paakjende den foreliggende Sag, paa en middelbar Maade tillige vilde paakjende sin {{sperret|egen}} Odelsret. Men dette flyder ikke nødvendigviis fra Slægtskabet, saasom naar dette er mødrene, medens Odelen nedstammer fra Faderens Slægt. De enkelte Bestemmelser, der haves om egen Interesse som Udelukkelsesgrund for Skjønsmænd, vidne om, at Lovgivningen tager dette Punkt temmelig strengt. See Frdn. 31 Juli 1801 {{§|7}} Litr. {{antikva|g}}, efter hvilken Taxationsmænd til Bestemmelse af Korntienden skulde hentes fra et fremmed Sogn, naar Taxationen udførtes for det hele Kirkesogn, samt L. 5 August 1848 {{§|2}}, der paabyder, at de Mænd, der ved Skjøn have at bestemme den istedetfor Kirkernes Andeel i Fisketienden trædende Erstatning, skulle tages udenfor {{sperret|Fogderiet}}. I Overeensstemmelse med den samme Tanke vil Canc. Circul. af 4 Februar 1804, at der til Taxationer af Jord, der udlægges til offentlige Veie, skulle tages Mænd fra et fremmed Sogn. Da dette Circulaire er blottet for Lovskraft uden at dets Indhold er optaget i Veil. 15 Septbr. 1851, tilkommer det ikke den Virksomhed, at Indvaanerne af samme Sogn skulde være inhabile til Skjøn i disse Tilfælde, saa at Forretningen senere kunde kjendes uefterrettelig blot af den Grund, at Skjønsmændene vare opnævnte paa sædvanlig Maade. Derimod tjente det til Hjemmel for den ikke usædvanlige Praxis, at Mændene {{sperret|kunde}} tages fra et andet Thinglag, naar Grund i Veivæsenets Anliggender kræves afstaaet. Dette har nu faaet fuld Lovhjemmel i L. 28 August 1854 {{§|24}}, der i Almindelighed bestemmer, at naar vedkommende Thinglag eller Kjøbstad som Commune betragtet er saaledes interesseret i Sagen, at sammes Indvaanere ikke lovligen kunne deeltage i Forretningen, skeer Opnævnelsen fra det nærmeste Sted, hvorfra de fornødne kyndige og upartiske Mænd kunne erholdes (jfr. Sportell. {{§|132}}). See og Dom af 10 August 1839 i Retst. f. s. A. Side 570—574, ved hvilken Høiesteret har anseet det forsvarligt, at Mændene paa Grund af et temmeligt fjernt Forhold til Sagen vare tagne fra et andet Thinglag. Ligeledes samme Rets Dom af 25 Juni 1844 (Retst. 1845, S. 8—15), ved hvilken Skjønsmænd tagne af Kjøbstadens Indvaanere ere anseede inhabile til at bestemme Grundleien af Bygningstomter i samme. Paa den anden Side kan det dog mærkes, at Høiesteret i en Dom af 28 October 1853 (Retst. s. A. S. 791—803) har anseet Actieeiere i Jernbanen mellem Christiania og Mjøsen for ha-<noinclude> <references/></noinclude> b2273x3ihc20xwo14ruli47vmz1psj2 104 134239 315119 2026-03-30T15:09:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|524}}</noinclude>bile Skjønsmænd til at bestemme Erstatninger for Grundafstaaelser til samme. En Mangel ved en Skjønsmand, der danner en virkelig Inhabilitetseller Incompetence- Grund, saasom Slægtskab eller Svogerskab saa nært som mellem Sødskendebørn, en kjendelig Interesse i Sagen, giver vedkommende Part Ret til at fordre ham afviist, om ikke paa anden Maade saa ved Rettens Kjendelse, efterat Forretningen er sat. (Høiesteretsdom af 25 Juni 1844, Retst. 1845 S. 8 fl.). Anderledes forholder det sig med Skjønsmændenes specielle {{sperret|Kyndighed}}, hvilken det ligger udenfor Rettens Myndighed at paakjende. Ogsaa Spørgsmaalet, om det er nødvendigt at gaae udenfor Udvalget eller Jurisdictionen for at finde sagkyndige Mænd, maa, saavidt man kan udtale sig gjennem en almindelig Sætning, siges at være overladt til Fogdens Afgjørelse. See Høiesteretsdom af 10 August 1839, Retst. S. 569 og Høiesteretsdom af 3 Marts 1860, Retst. S. 289 fl. Men Domstolene vilde dog maaskee tillægge sig Myndighed til at tilsidesætte Fogdens Udnævnelse, naar Afvigelsen fra Lovens almindelige Regel var skeet enten uden al Angivelse af Grund eller under Angivelse af en aabenbar utilstrækkelig Grund. Jfr. den oven anførte Høiesteretsdom af 28 Octbr. 1848. Omvendt bør det antages at tilkomme den Foged, der har udnævnt Mændene, Ret til at tilbagekalde sin Beskikkelse, og det ikke alene naar han opdager en bestemt Inhabilitetsgrund hos nogen af Mændene, men ogsaa naar han ved Forestillinger fra en af Parterne eller paa anden Maade har overbeviist sig om, at Valget fra Kyndighedens Side er uheldigt. Men dette maa skee, forinden Forretningen har taget sin Begyndelse, og en ny Skjønsmand maa samtidigen opnævnes. Vel forstaaer det sig, at denne Myndighed kun med stor Varsomhed og ikke uden af stærke og paaviselige Grunde bør benyttes. Men at gaae saavidt som til at paastaae, at den engang foretagne Opnævnelse var absolut uigjenkaldelig og i sine Virkninger alene kunde tilintetgjøres, naar Mangelen var af den Art, at den begrunder en Indsigelse, der egner sig til at gjøres gjældende for {{sperret|Retten}}, vilde være en ubegrundet og overdreven Mening, da man ikke kan sige, at {{rettelse|Fogen|Fogden}} er bunden ved den i Valget liggende Erklæring som ved en Kjendelse, der kun i høiere Instants skulde kunne omgjøres, eftersom Opnævnelsen ligesaalidt er en Kjendelse, som der i Loven er anviist nogen Overinstants, hvortil der kan ankes. Det {{sperret|Antal}} Syns- eller Skjønsmænd, der udkræves til en Forretning af denne Art paa dens første Trin, er regelmæssigen {{sperret|fire}}. At heller ikke denne Sætning, som almeen Regel, har været anseet aldeles klar, hidrører fra følgende Grunde: Først, at Bestemmelsen af sex Mænd L. 1 B. 16 Cap. (hvis Forskrift med den ved Rescr. 20 Septbr{{rettelse||.}} 1799<noinclude> <references/></noinclude> 9y9azxkuf2mpbcgqutm0q0xv1ov1vdj 104 134240 315120 2026-03-30T15:09:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|525}}</noinclude>gjorte Nedsættelse i Tallet til fire, indeholder Hovedreglen), i Modsætning til det i L. {{NL|1—7}} foreskrevne almindelige Tal af {{sperret|otte}} Lagrettes- og Meddomsmænd, tog sig ud som en halv Undtagelse og som lidet skikket til at betragtes som almindelig Norm, saamegetmere som {{sperret|otte}} Mænd, der nævnes i L. {{NL|1—7}}, jevnligen kom til at udføre Besigtelse og Taxt i Odels- og Aastedssager; dernæst at Tallet sex, endog bortseet fra Sammenligningen med L. 1—7stod igjen som en fra de ældre Love hidrørende Levning, der lidet syntes at egne sig til at overføres fra Landboretten, hvor det endnu efter Christian den Femtes Lovbog gjentages i en Mangfoldighed af enkelte Anvendelser, til andre Grene af Lovgivningen, hvor det aldrig findes nævnt, saasom til Søretten, Kjøbstadsretten m. v. Hertil kommer endnu den Omstændighed, at det til N. L. {{NL|1—16}} svarende Capitel af den danske Lovbog ikke fastsætter noget bestemt Tal for Skjønsmændene, hvilket paa en dobbelt Maade foranledigede nogen Vaklen, deels gjennem Materiens fælleds Behandling i Skrifter, deels gjennem Lovbestemmelser, der udgik for begge Riger, og for hvilke den i dette Punct forskjellige danske Ret havde været Kilden. Indskrænket inden Grændserne af den norske Lov synes imidlertid Tvivlen alene at kunne dreie sig mellem Tallet sex og otte, men ikke mellem sex og et ubestemt Antal eller to, om hvilket Tal det efter danske Skrifter ofte er ytret, at det skulde gjælde som Regel for en Hovedclasse af ubestemte Tilfælde. Efter den norske Lovs System vare og ere Syn og Skjøn Fo{{rettelse|r|rr}}etninger, der foretages og udføres af en Ret (Dommer med Mænd). Og ligesom Lagrettesmændenes Antal ved Rettens Betjening i andre Tilfælde uforanderligen var bestemt til sex eller otte, saaledes var der ingen Grund til at antage, at Antallet skulde være enten vilkaarligt eller, om bestemt, da mindre ved Granskninger og Skjøn end i andre Sager. Kun er det at formode, at man ved Retter, for hvis Vedkommende et Antal af sex Lagrettesmænd aldeles ikke var nævnt i Loven, altsaa navnligen ved Bythingene, ogsaa i Skjønssager holdt sig til det sædvanlige Antal otte. Herfor haves der idetmindste eet positivt Vidnesbyrd. Hvilket Antal Mænd, der til Granskninger og Taxationer skulde benyttes ved {{sperret|Lagthingene}}, til hvilke de i L. {{NL|1—16}} omhandlede Forretninger paaankedes, var ikke i Lovbogen særskilt bestemt, saaledes som med Hensyn til Bygdethingene. Ikke destomindre er det vist, at dertil benyttes otte, naturligviis af den Grund at dette var Tallet paa Bisidderne ved Lagthingets almindelige Forhandlinger ifølge L. {{NL|1—7—4}}. See herom Rescr. 29 Juli 1768, der, medens det i Almindelighed forandrer Lovens Regel og nedsætter Mændenes Antal ved Lagthinget til fire, dog bibeholder otte ved Aastedssager og Markskjelstrætter paa Grund af de derved forefaldende Opgange af Grændseskjel og Taxationer. I Overeensstemmelse<noinclude> <references/></noinclude> hgd629g43v78ir7ket8pmvjqcf0j9ix 104 134241 315121 2026-03-30T15:09:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|526}}</noinclude>hermed er det antageligt, at man ogsaa i Kjøbstæderne har benyttet det sædvanlige Antal af otte Mænd til disse Forretninger, eftersom Bestemmelsen om Lagrettesmænd er indeholdt i det samme Bud (L. {{NL|1—7—4}}) for Bythingets som for Lagthingets Vedkommende, og den dem ved L. {{NL|1—7—5}} paalagte Eed om pligtmæssig Adfærd i de Sager, som dennem tilkommer at dømme eller „{{sperret|skjønne}}“ udi, er sat i Forbindelse med den foranstaaende Ordning af Lagrettets Tjeneste. Efterat Tallene otte og sex nu ved Frdn. 3 Juni 1796 {{§|24}} og Rescr. 20 Septbr. 1799 ere forandrede til det fælleds Tal {{sperret|fire}}, bortfalder dette Spørgsmaal, idet Reglen om Skjønsmændenes Antal overalt bliver lige. Det er derfor i Grunden ikke længere Gjenstand for Meningsforskjel, at den nyere Lovgivning mener det samme Antal Mænd, hvad enten der ubestemt henvises til Skjøn, Skjøn af uvillige Mænd, saasom i L. 26 August 1833 {{§|4}} Litr. {{antikva|b}}, 20 Septbr. 1845 {{§|4}}, L. 31 Mai 1848 {{§|4}}, 5 August 1848 {{§|2}}, 17 August 1848 {{§|34}}, eller Tallet fire udtrykkeligen er tilføiet, saasom i Frdn. 31 Juli 1801 {{§|7}} Litr. {{antikva|g}}, L. 17 Aug. 1821 {{§|8}}, 26 Juni 1821 §§ 20 og 27, 19 Aug. 1845 {{§|9}} og 12 Aug. 1848 {{§|3}}. Og anderledes bør heller ikke den ældre Lovgivning forstaaes, naar den lader Tallet være ubestemt, saasom i L. {{NL|1—19—21}}, {{NL|4—1—34}}, {{NL|4—3—1}}, 4, 5. 6, {{NL|6—7—11}}, deels fordi en Regel maa haves, deels fordi adskillige af disse enkeltstaaende Bud, saasom L. {{NL|5—11—7}} og 9, omhandle ganske de samme Gjenstande, som de almindelige Lovsteder L. {{NL|1—16}} og {{NL|1—22—17}}. I een vigtig Anvendelse indskrænker Lovbogen Mændenes Antal til {{sperret|tvende}}, nemlig ved Værdsættelse af rørligt eller urørligt Gods, hvori der gjøres {{sperret|Execution}}, L. {{NL|1—22—19}}, 20 og {{NL|1-22-34|34}}, uagtet Taxtens Hensigt var at bestemme den Priis, hvorefter Domshaveren skulde, eller i det mindste kunde, beholde det Udlagte, og i Analogie hermed brugtes og bruges heller ikke et større Antal Mænd til almindelige Vurderinger paa {{sperret|Skifter}} ({{NL|5—2—3}}), hvor Taxationen ligeledes var mere end forberedende ({{NL|5—2—14}}). Men fra disse Lovsteder lader der sig ikke uddrage nogen mere omfattende Regel, der skulde gjælde ved Siden af den Sætning, som udledes af L. {{NL|1—16}}, da man forgjæves vilde søge noget i Loven begrundet Kjendemærke, efter hvilket Skjønsforretningerne med Hensyn til Mændenes Tal kunde henføres til tvende forskjellige Classer. At der til Vurderinger ved Executioner og Skifter kun bruges to Mænd, medfører forøvrigt i Almindelighed nu ingen sand Afvigelse fra den sædvanlige Regel, forsaavidtsom disse Forretninger kun ere Forberedelser til Godsets {{sperret|Salg ved Auction}}. Men hvorlidet en Værdsættelse ved tvende Mænd stemmer med vor Ret, naar Udlæg til {{sperret|Eiendom}} derpaa skal grundes, sees deraf, at der i det vigtigste Tilfælde, hvor Taxten endnu har denne Be-<noinclude> <references/></noinclude> b37b4dfhpsaauion5lt3xuafr8kds22 104 134242 315122 2026-03-30T15:09:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|527}}</noinclude>tydning, nemlig ved Aasædets Udlæg paa Skifte til den nærmest Berettigede, nødvendigen maa tilkaldes fuldt Lagrette (L. 26 Juni 1821 § 18), og saaledes har det vistnok altid været forholdt, uagtet Lovbogens {{NL|5—2—63}} ikke udtrykker sig bestemtere om Mændenes Tal, naar det er et Aasæde, end naar det er andet Gods, der paa Skifte skal værdsættes. Det er saaledes at ansee som en Undtagelse, naar Lovgivningen indskrænker Skjønsmændenes Tal til tvende, saasom ved Taxationer af Panter, der stilles for Umyndiges Midler, Rescr. 7 Febr. 1794 {{§|6}}, ved tvungen Afstaaelse til Grøftegravning, L. 28 Juli 1824 {{§|3}}, ved Fastsættelse af Lejen for Rorboder og Hjeldved, L. 13 Septbr. 1830 {{§|30}}, ved Skjøn i Sager under de store Fiskerier, L. 24 Septbr. 1851 {{§|28}} og L. 23 Mai 1857 {{§|33}}, ved Bestemmelsen af Erstatning for Materialier til Veivæsenet, L. 15 Septbr. 1851 {{§|25}}, og af Godtgjørelsen til Huusmænd for Forbedringer ved Pladsen, L. 24 Septbr. 1851 {{§|13}} {{antikva|c}}, ved Skjøn efter L. om Jords Fredning 16 Mai 1860 {{§|41}}. Den i L. {{NL|5—7—2}} og 3 indeholdte Bestemmelse om Vurdering af Pant ved tvende Mænd, der allerede forhen var uregelmæssig fordi Valget udgik fra begge eller fra een af Parterne, bortfalder nu ved L. 12 Octbr. 1857 {{§|2}}. At forrette som Syns- eller Skjønsmand er et offentligt Ombud, for hvilket de, som dertil efter Lovens Bestemmelser udnævnes, ikke kunne undslaae sig. De der ere optagne i det engere Udvalg efter Lagrettesl. {{§|18}} fritages for den almindelige Lagrettestjeneste, Skr. 11 Septbr. 1857. Skjøns- og Synsmænds Godtgjørelse er i Almindelighed 48 Skilling daglig, medens deres Betaling i de i Lagrettesl. {{§|23}} og 24 omhandlede Tilfælde afpasses af Dommeren efter Forretningens Beskaffenhed, Reisens Længde og de øvrige Omstændigheder. See Lagrettesl. {{§|37}}. At foretage chemiske, physiske og deslige Undersøgelser, der ikke lade sig udføre under Jagttagelse af Retsformer, kan ikke paalægges nogen mod hans Villie, medmindre det følger af hans Embedspligt. Til at bevirke Opnævnelsen som Skjønsmand efterlevet anviste Loven forhen intet andet Tvangsmiddel end de i L. {{NL|1—7—3}} og 4 bestemte to Lod Sølvs Bøder. Nu er efter Lagrettesl. {{§|35}} Straffen for at vægre sig ved at udføre det paalagte Hverv, som for at udeblive uden lovligt Forfald eller uden Forfaldets Anmeldelse, Bøder fra sexti Skilling til ti Spd. Naar Forretningens Bestyrer har Dommermyndighed, og Sagen er tilstrækkeligt oplyst, idømmes Mulcten strax. I andet Fald anmeldes Sagen for Øvrigheden, der, om Mulct ikke vedtages efter Forelæggelse, lader den indtale politiretsviis, Lagrettesl. {{§|36}}. Forpligtelsen til at udføre Syn og Skjøn var i den ældre Lovgivning og navnlig i Landboretten tænkt i nær Forbindelse med den Borgerpligt at tjene som Lagrettesmand. Som en Følge heraf var det i<noinclude> <references/></noinclude> o5ay0pmnn9pyifaygxgdywuq1isve3o 104 134243 315123 2026-03-30T15:09:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|528}}</noinclude><section begin="123" /> Lovgivningen antydet, at Opnævnelsen saavidt muligt burde skee efter en vis Omgang, see Frdn. 4 Marts 1690 {{§|4}}. Efter den ved L. 28 Aug. 1854 forandrede Ordning bliver der dog især i Kjøbstederne en temmelig indskrænket Plads for dette Hensyn, som heller ikke i Loven selv er udtalt. <section end="123" /> <section begin="124" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|124}}.}} {{liten blokk|Forretningens Sættelse — Udeblivelse — Gjenstandens Oplysning.}} {{midtstilt/e}} Til den berammende Tid har Dommeren, og ved de Retter, hvor Skriver{{shy}}forretningerne ikke ere forenede med Dommerembedet, tillige Retsskriveren (L. 13 Septbr. 1830 {{§|149}}, sammenholdt med {{§|139}} samt §§ 9, 10 og 11) at sammentræde med de opnævnte Mænd for at udføre Forretningen. I Almindelighed vil Mødets Begyndelse afgive den rette Tid til at opfylde det Mændene ved L. 28 Aug. 1854 {{§|27}} givne Paalæg af sin Midte at udnævne en Opmand. Angaaende Skjønssagens Incamination, Virkningerne af, at nogen af {{sperret|Parterne}} udebliver eller anmelder Forfald, og overhoved angaaende Handlinger og Incidentpuncter, der ere eller kunne være fælleds for alle Slags Rettergangstilfælde, er det ufornødent at indgaae paa nærmere Forklaringer, da de for Vidne og Domssager gjældende Regler blive at befølge, hvoraf f. Ex. flyder, at Sagen, i det mindste saafremt Forretningen skal gjælde mod Nogen, ikke kan fremmes, hvis det er {{sperret|Reqvirenten}}, der aldeles undlader at møde, hvorimod han, naar det paastaaes, maa betale sin forgjæves mødende Modpart Kost og Tæring, samt holde Dommeren og Mændene skadesløse paa samme Maade, som om Forretningen var bleven udført; medens omvendt den {{sperret|Indstævntes}} Udeblivelse ikke er til Hinder for Forretningens Fremme. Fremdeles at Iværksættelse af Kjendelser, hvorved Forretningen mod fremsat Indsigelse tillægges Fremme, ikke standses ved Erklæring om Paaanke, hvilken ved Negtelse af at give Eragtningen særskilt beskreven bør gjøres umulig, hvorimod den, hvem Kjendelsen er gaaet imod, kan faae sine Invendinger prøvede ved i sin Tid at paaanke Forretningen til at kjendes uefterrettelig. For at forebygge de Uleiligheder, der kunne opstaae af at nogen af {{sperret|Mændene}} med eller uden Forfald udebliver {{rettelse|s|f}}ra Forretningen, er det blevet sædvanligt at lade Opnævnelsen lyde ikke alene paa det fornødne Antal Mænd men ogsaa paa {{sperret|Suppleanter}}, hvilke nu forudsætningsviis findes nævnt i L. 28 Aug. 1854 {{§|25}}. Naar nogen af Mændene ikke kan deeltage i Forretningen, skal efter samme Lovbud Forretningens Bestyrer paa vedkomm{{rettelse|ede|ende}} Parts Begjæring selv opnævne det fornødne Antal <section end="124" /><noinclude> <references/></noinclude> nc1j939i23tm3eotwvos8l2lg1qb7ey 104 134244 315124 2026-03-30T15:09:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|529}}</noinclude>Mænd og kan derved om fornødent gaae udenfor det almindelige Udvalg. Dette er en Gjengivelse af den ældre Ret, der ligeledes tillod Dommeren at udfylde hvilkensomhelst uforudseet Mangel ved Nævndens Fuldstændighed, L. {{NL|1—7—3}} jfr. L. {{NL|1—5—28}} og Hoiesteretsdom af 12 Januar 1844. Retst. S. 385 fl. Hvad der til Skjønssagens rette {{sperret|Oplysning}} af Parterne kan være at iagttage, vil beroe paa dens Beskaffenhed i hvert enkelt Tilfælde. Saaledes bar de fornødne Acter fremlægges, naar Skjønnet optages til Fuldbyrdelse af en Dom, Attester eller andre Beviisligheder sigtende til at oplyse Beskadigelsens Omfang, naar Skjønnets Hensigt er at bestemme Størrelsen af Erstatningen for Beskadigelse paa Legeme eller {{sperret|Helbred}}. Skal en Eiendom eller anden Gjenstand {{sperret|besigtiges}}, maa den fornødne Paaviisning skee af vedkommende Part selv eller nogen Anden paa hans Vegne, see f. Ex. Instr. 7 December 1785 {{§|9}}. Selv til formelige Vidneførelser vil det kunne komme under en Gransknings{{shy}}forretning. Men dette bor dog saavidt muligt indskrænkes til de Tilfælde, hvor Vidnesbyrdet staaer i Forbindelse med en Paaviisning, som maa finde Sted i Mændenes Overværelse, hvorimod edelige Forklaringer om Facta eller Gjenstande, som ikke fordre Beskuelse eller Paaviisning, rettest erhverves paa sædvanlig Maade, under et særskilt Thingsvidne, der kan forelægges Mændene. Ligeledes ere Parterne berettigede til for Skjønsmændene mundtligen eller skriftligen at gjøre enhver lovhjemlet Forestilling til Fremme for sin Sag, hvad enten Hensigten er at forklare Factum, eller at udtale sig om de Grundsætninger, der antages at burde befølges ved Skjonnets Udførelse. Dog forstaaer det sig, at denne Begrundelse maa indskrænke sig til de Sider af Sagen, som staae aabne for Skjønsmændene, og at den Part, der ved en ufuldkommen Fremstilling af sin Sag har faaet en ugunstig Dom mod sig, ikke ved en ny Fremstilling for Mændene kan oprette hvad der er tabt for Dommeren, see Høiesteretsdom af 14 Decbr. 1847, Retst. 1848, S. 41 fl. Fremkommer Reqvirenten med sin Forestilling i et skriftligt Indlæg, vil det saa meget lettere kunne blive Følgen, at der paa Begjæring maa gives Modparten Udsættelse til at imødegaae, hvad der mod ham er anbragt. Saadanne Vidtløftigheder bør vistnok saa meget som muligt undgaaes. Men med den indskrænkede Myndighed, der tilkommer Retten til at gribe ind i private Sager, lader det sig, som Erfaringen viser, heller ikke ved dette Slags Forretninger altid forebygge, at Parternes Forhandlinger gaae over til en omstændelig Procedure. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 34}}</noinclude> 9od71m4q8zj0nlnks5ixgcuam70i53w 104 134245 315125 2026-03-30T15:10:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|530}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|125}}.}} {{liten blokk|Om Forholdet mellem Dommeren og Granskningsmændene.}} {{midtstilt/e}} Efter det System, der byggedes paa Lovbogens Bestemmelser om Syn og Skjøn, er det ikke at ansee som tvivlsomt, at Dommeren deeltog i Forretningen {{sperret|lige}} med Mændene, og at altsaa i Tilfælde af Meningsforskjel om Erstatningens Størrelse, Eiendommens Værdi o. desl., hans Votum regnedes for een Stemme, paa samme Maade som i Odels: Eiendoms og Livssager, hvor Dommeren og Lagrettet danne en combineret Ret. Denne Sætning er bogstaveligen indeholdt i de tvende Hovedbud, der danne Grundlaget for denne Lære efter Lovbogen, nemlig L. {{NL|1—16}} og {{NL|1—22—17}}, hvoraf det første ved at bestemme, at Sorenskriveren med sex Lagrettesmænd skal granske og besigtige, hvorledes det haver sig med den angivne Forurettelse paa Jord m. v., endog stiller Dommeren i Spidsen for Undersøgelserne, medens det andet vil have Skadens Størrelse bestemt ved „Dommerens og sex skjellige Mænds Vurdering,“ hvilken Forskrift er gjentagen i en Mangfoldighed af Anvendelser, navnligen i L. {{NL|3—12}}, {{NL|3—14}}, {{NL|5—10}} og {{NL|5—11}}. De ikke faae adspredte Lovsteder, der blot nævne Skjønsmænd og ikke Dommeren, ere for det meste (see især L. {{NL|4—3}}, {{NL|5—3—42}} og {{NL|6—7—11}}), indkomne fra den danske Lov, efter hvilken det forstaaer sig, at Dommeren ikke kan stemme med Mændene, da han ikke engang er tilstede ved Forretningen; og vilde man betragte disse og lignende, efter Udseendet at dømme afvigende, Lovsteder, saasom L. {{NL|5—2—63}}, {{NL|6—19—8}} og 9 anderledes, end som ufuldstændige Bestemmelser, der indeholde en underforstaaet Henviisning til Lovens almindelige Regler om denne Gjenstand, var det, som heraf skulde udledes, ikke at Dommeren, uagtet tilstedeværende under Forretningen, skulde afholde sig fra Deeltagelse i det egentlige Skjøn, men at han aldeles ikke behøvede at tilkaldes. Denne Sammenblanding af Dommerens og Skjønsmændenes Virksomhed ledede heller ikke til nogen Strid med de øvrige Rettergangsregler, eftersom der ikke gaves noget {{sperret|særskilt Paaanknings{{shy}}middel}} for Skjøn, hvorimod vedkommende Parter i disse som i andre Sager kun havde den vistnok ikke for alle Tilfælde tilstrækkelige Udvei, som Paaanke til {{sperret|Overretten}} tillod, eller som det i L. {{NL|1—16}} heder: „paaskader Nogen, da stævnes det ind for {{sperret|Lagmanden}}. “ Den Prøvelse ved dobbelt Antal Mænd, som L. {{NL|1—22—34}} anviste for en enkelt Art af Skjøn, nemlig Vurderinger over exeqveret Gods, var endnu noget enestaaende, der ikke kunde overføres paa Forretninger iværksatte af Dommeren og sex Mænd. Grændserne for Overdomstolens Ret til, under Et med Sagens Behandling, at forandre det i samme tidligere afgivne Skjøn, maa mere<noinclude> <references/></noinclude> gr6tm3pco60nfdwzdzfq165aft3b6o9 104 134246 315126 2026-03-30T15:10:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|531}}</noinclude>have beroet paa en sædvansmæssig Retsbrug end paa Lovgivningens Bud, der i dette Øiemed ikke afgave tilstrækkelig Veiledning. Men at en saadan i sine Grændser mindre bestemt Ret tilkom den nærmeste Overdomstol, følger ikke alene af Slutnings{{shy}}bestemmelsen i L. {{NL|1—16}}, men tillige af Rescr. 29 Juli 1768, der blandt de ved Lagthingene forefaldende Forretninger nævner (Om) {{sperret|Taxationer}}. See ogsaa Rescr. 9 Novbr. 1781 {{§|3}}, der, gjentagende gammel Ret, bestemmer, at Lagmanden kunde afholde Oversyn paa Aastedet, naar Sagen for ham indkom uden Afridsning, paa hvilken Maade der ligeledes forholdtes ved Raastueretterne. Regl. 11 Juni 1788, Afd. 7 {{§|2}}. En anden Stilling fik Sagen, da der efterhaanden indførtes et nyt Paaankningsmiddel for Skjønsforretninger ved Anviisning paa {{sperret|Overskjøn af dobbelt Antal Mænd}}, hvilken Fremgangsmaade, efterat være gjort gjældende for de vigtige Odelstaxter ved Frdn. 14 Januar 1771 {{§|7}}, nu ved Praxis og en Mangfoldighed af enkelte Retsbestemmelser er gaaen over til en ligesaa almeen Retssætning, som at en Underretsdom er Gjenstand for Overrettens Prøvelse. Ved denne Forandring blev {{sperret|Under{{shy}}dommerens Deel{{shy}}tagelse}} som Medskjønsmand af en dobbelt Grund uregelmæssig: først og væsentligst fordi den i L. {{NL|1—16}} indeholdte Bestemmelse om Indstævning til Overretten bortfaldt som Paaankningsmiddel med Hensyn til Skjønnets Resultat, hvorved Forretningen har faaet Præget af en fra judiciel Paavirkning unddragen Handling; og dernæst tillige fordi det nye Paaankningsmiddel til Overskjøn ved dobbelt Antal Mænd kræver den samme Dommers Tilstedeværelse i to Instantser, hvilket uden nærmere Formregler ikke vel lader sig forene med den Ordning, der gjorde Dommeren til Medskjønsmand. Thi at tillægge ham Stemme ogsaa ved Overskjønnet vilde ikke gaae an, og er vel heller aldrig af Nogen blevet paastaaet, eftersom han herved vilde komme til at paakjende sin egen Handling. Og ved at gaae den Middelvei, at tilkjende ham Stemme paa Forretningens første, men nægte ham Stemme paa dens andet Trin, vilde man i Grunden have optaget det nye og fra Lovbogens Regel forskjellige Princip, men i en saa usammenhængende Skikkelse, at der maa gaaes et Skridt videre for at udbringe en følgerigtig Lære. Følelsen af den bundne Stilling, hvori Dommeren vilde komme ved at stemme med under den første Forretning, har allerede forlængst faaet Indflydelse paa Rettergangen, i hvilken det vel kan siges at være gaaet over til en almeen Regel, at han ikke mere deeltager som Medskjønsmand. Derimod er den Udtryksmaade, hvoraf den paafølgende Lovgivning paa adskillige Steder betjener sig, naar den omtaler dette Slags Forretninger, just ikke skikket til at betegne en indtraadt Forandring i det ved<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|34*}}|2em}}</noinclude> 2dd6rkpifora266lbjp6jh0g5snabl2 104 134247 315127 2026-03-30T15:10:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|532}}</noinclude>L. 1—16 bestemte Forhold mellem Dommeren og Mændene, hvorimod den gamle Tradition i Betegnelsesmaaden findes befulgt ogsaa efter at Systemet om Overskjøn ved dobbelt Antal Mænd var blevet almindeligt. Saaledes heder det fremdeles i Frdn. 8 December 1813 {{§|5}}: „Den Passus i Frdn. 14 April 1769“ „Men Delingen i sig selv forrettes og fuldføres af {{sperret|Soren{{shy}}skriveren}} med fire Lagrettesmænd“ vil Kongen have gjældende ogsaa ved andre Delinger;“ i L. 26 Juni 1821 {{§|16}} og 20 Aug. 1821 {{§|28}}: „Et saadant Føderaad, som {{sperret|Soren{{shy}}skriveren}} med Lagrette skjønne billigt at være;“ i Frdn. 7 Septbr. 1812 {{§|15}} og L. 17 August 1821 {{§|8}}: „Godtgjørelsen skal bestemmes af Retten med udnævnte Mænd,“ Udskiftningen udføres af {{sperret|Soren{{shy}}skriveren}} og fire Skjønsmænd,“ o. s. v. Denne Fortsættelse af en Udtryksmaade, der bedst passede med den ældre Ret, behøver dog ikke nødvendigviis at forstaaes som Tilkjendegivelse af en Mening om Beskaffenheden af Dommerens Medvirkning ved Skjønnet. Thi hvad der nærmest ligger i Gjentagelsen af disse tilvante Udtryk er dog, {{sperret|at Dommeren over{{shy}}hoved skal være med}}, medens det allerede laa fjernere at udtale sig, om han skulde være med blot som Bestyrer af Forretningen eller tillige som Medskjønsmand. Især synes det Ubestemte i denne Udtryksmaade at blive indlysende ved at sammenholde {{§|18}} med {{§|19}} i L. 256 Juni 1821, af hvilke den sidste henvender sit Bud til Skjønsmændene {{sperret|alene}} („{{sperret|Taxations{{shy}}mændene}} skulle sætte Jordegodset for fuld Værdi“), medens den første betegner Taxten som en Forretning udført af Sorenskriv{{rettelse|en|eren}} og Mændene i Forening. Thi heraf fremgaaer det, at Loven, ved at nævne Dommeren og Mændene under Eet, ikke har villet tilkjendegive, at deres Virksomhed under Skjønsforretningen er den samme. Jfr. Canc. Prom. 31 Marts 1792: „Besigtelses{{shy}}forretningen bør udstedes i Sorenskriverens og Lagrettets Navn. Iøvrigt bør Sorenskriverens Deeltagelse ved Besigtelsesforretningen være indskrænket til at dirigere Formalia og han altsaa ingen Stemme have i det Reale af Forretningen.“ Afgjørende ere endelig nogle Bestemmelser henhørende til den nyeste Lovgivning, der slutte sig til og stadfæste den practisk gjældende Sætning, at Dommeren ikke længere deeltager som Skjønsmand. See navnlig Toldloven af 20 Septbr. 1845 {{§|119}}: „Dommeren {{sperret|berammer}} Forretningen til Afholdelse snarest muligt, Taxten udføres af fire paa sædvanlig Maade opnævnte Mænd;“ L. om Jernbaneanlæg af 12 Aug. 1848 {{§|4}}, sammenholdt med {{§|3}}: „Dommeren {{sperret|berammer}} Taxtforretningen, Taxationerne {{sperret|udføres}} af fire Mænd,“ ligeledes L. 19 Aug. 1845 {{§|8}}: Brandtaxationen {{sperret|bestyres}} af Raadstueskriveren, som ved hver Forretning afgiver til Protocollen sin Erklæring, om og hvorvidt Taxten af ham an-<noinclude> <references/></noinclude> db5i6wqc1i3h6kqyv8w1c1qoxhsua1o 104 134248 315128 2026-03-30T15:10:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|533}}</noinclude>sees rimelig og billig og L. 28 Aug. 1854 {{§|19}}: „Forretninger, der {{sperret|bestyres}} af Dommeren, og under hvilke Mændene skulle afgive Skjøn eller Taxt. Derimod kunde der synes at være en særskilt Grund til fremdeles at fordre Dommerens Deeltagelse i Skjønnet i de enkelte Tilfælde, hvor der haves en udtrykkelig og i halv Undtagelsesform given Befaling om, at han skal stemme med, af hvilke Forskrifter der gives tvende, nemlig for Taxationer over Panter, der stilles til Sikkerhed for {{sperret|offentlige Stiftelsers Midler}} (Rescr. 14 August 1776 §{{§|1}} og 2, udvidet til det hele Rige ved Sportelreglm. 11 Juni 1788 Afd. 1 {{§|11}}), samt for {{sperret|Aabods{{shy}}forretninger paa Præste{{shy}}gaarde}} (Rescr. 17 Marts 1797 {{§|4}}). Da disse Lovsteder have noget Exceptionelt i Formen, kan deres Befølgelse vel bestaae ved Siden af en almindelig Regel af modsat Indhold. Men det er dog uden Sammenhæng i Grund og Tanke, at Fremgangsmaaden skulde være forskjellig, eftersom Aabodsforretningen angaaer en geistlig eller en civil Embedsgaard, hvorfor det naturligste synes at være, at betragte disse Forskrifter som tilhørende en Tid, da Dommerens forandrede Forhold til Mændene endnu ikke var bragt paa det Rene, og at ansee deres Bud som bortfaldne, efter at dette nye Forhold er blevet fuldkommen befæstet. I Skjøn, der forefalde ved Søretterne, deeltager Dommeren lige med Mændene, hvilket hænger sammen med den Ordning, at Mændene omvendt deeltage i Retsbehandlingen og Dommen. Ved Overskjønnet deeltager Dommeren kun som Bestyrer og ikke som Medskjønsmand. L. 24 Marts 1860 {{§|128}}, Forskrifter af beslægtet Indhold gjælde ogsaa ved Udskiftninger, i hvilke Stedets Dommer dog ikke er med, L. 12 Octbr. 1857 §{{§|14}} og 15. Medens det saaledes ifølge det Foregaaende ene tilkommer Mændene at afgive deres factiske Skjøn om det, der er Granskningens Gjenstand, skulde de efter Delingsgrunden for Skjøns- og Domsmyndigheden omvendt være udelukkede fra at afgjøre de i Skjønssager indfaldende {{sperret|Rets}}{{shy}}spørgsmaal, hvilke ifølge sin Natur henhøre under {{sperret|Dommeren}}. Denne i Tingen selv begrundede Forskjel i Behandlingen af Rets- og Skjønsspørgsmaal bliver især haandgribelig, naar Parterne {{sperret|først}} søge Dom, og til dennes Erhvervelse saa fuldstændigen procedere sin Sag, at de forskjellige Principer, mellem hvilke der ved Skjøn af en given Beskaffenhed kunde tænkes at blive Valg, forelægges Dommeren, for at denne kan optage den lovmedholdige Grundsætning i sin Dom, der da tillige bliver en Instruction for Skjønsmændene. Saaledes er der Intet til Hinder for, at det efter behørig Procedure og Paastand i den forudgaaende Dom afgjøres, efter hvilket Princip Erstatningen for ødelagte<noinclude> <references/></noinclude> gcf4kvtz0or2pz5ii57p6cjksbzktsh 104 134249 315129 2026-03-30T15:10:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|534}}</noinclude>Fiskeredskaber skal bestemmes, om efter disses simple Priis, eller med Tillæg af Værdien af den Fangst, som den Skadelidende paastaaer at være gaaen glip af ved Redskabernes Afsavn; om Erstatning for Skadetilføielse paa Legeme og Helbred eller i Anledning af Drab skal ansættes til en Sum engang for alle, eller til en aarlig Ydelse for visse Personers Livstid eller uforsørgede Alder o. s. v. Sporgsmaalet om Valget af det ene eller det andet af disse og lignende Principer for Skjønnet har nemlig Characteren af en {{sperret|Rets}}{{shy}}tvist, der aldeles forebygges naar vedkommende Lovgivning er affattet saa fuldstændig, at den afgiver en udtrykkelig Bestemmelse om Tilfældet (f. Ex. L. 24 Septbr. 1851 {{§|33}}, L. 24 Marts 1860 {{§|73}}), men for hvilken det henhører under Domstolene at opstille den rette Afgjørelsesgrund, naar denne under Lovens Taushed maa bygges paa det Slags retlige Betragtninger, der ligge til Grund for de fleste ad Fortolkningsveien udbragte (interpretative) Retssætninger. Staaer det altsaa fast, at vedkommende Part, naar Dommen er {{sperret|forud{{shy}}gaaende}}, har eet i sin Magt at faae den Skjønnet beherskende Retssætning udtrykt som en Mændene bindende Regel, skulde en følgerigtig Slutning synes at lede til, at det samme maatte kunne opnaaes, naar Skjøn optages før Dom. En saadan judiciel Afgjørelse paa Forhaand er imidlertid for Øiemedets Skyld ikke fornøden, naar Tvisten, uagtet udspringende fra en Meningsforskjel om {{sperret|Loven}}, dog i sit Resultat fremtræder som en Strid om Skjønnets {{sperret|Ind{{shy}}skrænkning til færre eller Ud{{shy}}strækning til flere ud{{shy}}vortes Gjen{{shy}}stande}}, saasom naar Odelsprætendenten paastaaer, at Mændene fremdeles ere i Besiddelse af den dem ved Frdn. 14 Januar 1771 {{§|8}} tillagte Ret, af Taxationssummen at udelade Værdien af de Bygninger, som de ikke finde at være nyttige eller nødvendige ved Jorden, medens Besidderen (med en vistnok ikke tvivlsom Føie) gjør Fordring paa, at alle Bygninger skulle tages med, uden Indskrænkning af hiint nu ikke længere gjældende Hensyn. Thi da Indløsningspligten (og oftere Erstatningspligtens) Udstrækning kan og bør bestemmes ved den endelige Dom, foregribes Intet derved, at Mændene under Taxten eller Skjønnet indtage andre Poster, end dem, der, efter deres og den ene Parts Mening om Retsspørgsmaalet, ved Domsafgjørelsen bør komme i Betragtning. Hvad der ved denne Udvidelse af Forretningen skeer, er at der foretages en fra deres Synspunct overflødig Handling, men som ikke bør undlades, fordi den, om den modsatte Synsmaade befindes at være den rette, er nødvendig. Sagen staaer i det anførte og lignende Tilfælde fo” Skjønsmændene omtrent i samme Stilling, som naar Forretningen er et simpelt Syn, saasom naar der foretages en Befaring foranlediget ved en Grændsetvist, hvorved det af sig selv forstaaes, at Forretningen maa gjengives paa Situationschartet i en<noinclude> <references/></noinclude> 77jkvejdv285zvr40wypvpvfdomvv5s 104 134250 315130 2026-03-30T15:10:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|535}}</noinclude>saadan Form, at begge Parters fra hinanden afvigende Paastande betegnes (Rescr. 9 Novbr. 1781 {{§|4}} og Instr. 7 Decbr. 1785 {{§|4}}). Det vil af disse Grunde ikke letteligen skee, at Mændene gjøre Indvendinger mod at give sit Skjøn den fra den ene Side paastaaede videre Udstrækning, dog med en saadan særskilt Anførsel af de Poster, om hvis juridiske Bedømmelse der har været Tvist, at Retten faaer frie Hænder til i sin Tid at udelukke, hvad udelukkes bør. Men skulde de hertil være uvillige, saa kunne de, efter vedkommende Parts Paastand, ved Dommerens Kjendelse {{sperret|tilholdes}} at foretage Skjønnet i det forlangte videre Omfang¹ En Kjendelse af dette Indhold er af en reent formel Natur, da Dommeren herved ikke behøver at udtale en bestemt Mening om, hvad der angaaende det omtvistede Punct i Realiteten er Ret, men kun om hvad der hører til Sagens fuldstændige Forberedelse for alle Forudsætninger, hvorfor det ligefuldt er ham forbeholdt at bygge sin endelige Dom paa den samme Retssætning, hvoraf han fandt at Mændene vilde have gjort en urigtig Anvendelse ved at lade den gjælde som Grund til en Indskrænkning i {{sperret|Skjønnets}} Omfang. Mellem disse tvende Standpuncter, som Dommeren paa Sagens forskjellige Trin indtager, er der ligesaalidt nogen Strid, som naar han først tilsteder Citantens Vidneførsel, og derpaa ved at forkaste hans Domspaastand, som bygget paa en uantagelig Retsgrund, stiltiende erklærer Vidneførselen for en unyttig Handling. I en vanskeligere Stilling kommer Sagen, naar de tvende stridende Retssætninger, hvoraf den ene af denne, den anden af hiin Part paastaaes befulgt, ikke simpelthen staae i et gjensidigt {{sperret|Benegtelses{{shy}}forhold}} til hinanden, saa at Meningsforskjellen viser sig i den udvortes Skikkelse af en Tvist om, hvad der skal udelukkes fra, hvad indbefattes under Skjønnet eller Taxten, men der fra hver Side opstilles et {{sperret|selv{{shy}}stændigt Rets{{shy}}princip}}, der forlanges gjort gjældende som Forretningens Grundlag, saasom naar Sagens Gjenstand er Erstatning for Vanhjemmel, hvor som Udgangspunct for Godtgjørelsen kan tænkes opstillet enten den Sum, som Citanten i sin Tid har givet den Indstævnte for Tingen, eller dens Værdi i Handel og Vandel, eller, hvis det er en Bygning, Bekostningerne ved Opførelse af en lignende, alt muligens med Tillæg for midlertidigt Afsavn. Uagtet det fra eet Synspunct har meget for sig, at Dommeren i saadanne Tilfælde paa Forhaand greb ind i Sagen ved at afgive sin Kjendelse om, hvilket af de anbragte Principer der skulde lægges til Grund for Skjønnet, vil man dog maaskee aldrig have seet denne Fremgangsmaade anvendt. Herimod fremstiller sig ogsaa den Betragtning, at Dommeren, ved at kjende mellem de fra begge Sider paa Bane bragte Oversætninger for Skjønnet, vilde støde an mod det Rettergangsprincip, at de Domssagen vedkommende Realitetsspørgsmaal ikke (som formelle Tvi-<noinclude> <references/></noinclude> i4nz0vnlmxl5jdtpv1fjsdhhazx5cr9 104 134251 315131 2026-03-30T15:11:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|536}}</noinclude>stigheder angaaende Afviisning, Udsættelse o. desl.) kunne paadømmes foreløbigen og enkeltviis, men derimod skulle finde sin Afgjørelse under eet med den endelige Dom. Thi under vor Forudsætning vilde Dommeren, ved at give Mændene Tilhold til at befølge den fra den ene Side opstillede retlige Synsmaade, have {{sperret|for{{shy}}kastet}} den anden, saa at det betingede Underspørgsmaal, {{sperret|hvor{{shy}}ledes}} eller efter hvilken Grundsætning Erstatning skulde gives, allerede var afgjort forinden Sagen kom under Dom, hvis Gjenstand altsaa alene blev at paakjende det ubetingede Overspørgsmaal, om der overhovedet existerede nogen Erstatningsret. Og at Skjønnet muligens udføres ved en fra Domssagens Værnething forskjellig Jurisdiction er en Omstændighed, der i denne Henseende intet hjælper. Det er imidlertid tvivlsomt, om den uvirksomme Stilling, som Retsbrugen vil være tilbøielig til at anvise Dommeren under Tvistigheder mellem Parterne om Skjønnets Principer, i Sandhed hidrører fra den her anførte Grund, hvorimod dette maaskee snarere forklares deraf, at den vanskelige Grændse mellem {{sperret|Rets}} og {{sperret|Skjøns}}{{shy}}spørgsmaal endnu er lidet bestemt og selv i Theorien lidet afhandlet, hvorfor det letteligen skeer, at factiske og juridiske Grunde af Parterne sammenblandes, og at Alt, hvad der kan faae Indflydelse paa Sjønnets Resultat, henskydes under Mændene, uden at der engang gjøres Forsøg paa ved en tilbørlig Sondring at faae hver Classe af Stridspuncter anbragt paa-sit Sted. Vil det saaledes være forgjæves at søge Tvisten om Skjønnets retlige Princip afgjort ved en forudgaaende Dommerkjendelse, bliver den eneste Udvei, ved hvilken Sporgsmaalet paa en betryggende Maade kan holdes aabent, at paastaae dobbelt eller {{sperret|alterna{{shy}}tivt}} Skjøn, hvert bygget paa sin juridiske Forudsætning. Herved kommer Sagen i samme Stilling for Domstolene, som naar Striden har dreiet sig om Skjønnets større eller mindre {{sperret|Ud{{shy}}strækning}}; thi ogsaa da haves der i Grunden et alternativt Skjøn, uagtet det fremtræder i den simplere Form af en Forretning, hvis Conclusion omfatter deels ubestridte, deels bestridte Poster. Til Forretningens Istandbringelse i denne fleersidige Skikkelse har da Dommeren at lægge sig imellem paa den Maade, at han, om Mændene skulde ansee sig fritagne for eller endog uberettigede til at udføre Skjønnet dobbelt, efter vedkommende Parts Forlangende ved sin Kjendelse giver dem det fornødne Paalæg, som de ikke lovmæssigen kunne undlade at efterkomme. Et Exempel paa saadant alternativt Skjøn tilbyder den i Retstidenden for 1844 Side 251—263 indtagne Forretning, ved hvilken Mændene havde ansat den Brandcassen paaliggende Assurance{{shy}}erstatning særskilt for hver af de tvende Forudsætninger: at den ved Ildsvaaden beskadigede Bygning i {{sperret|For{{shy}}hold til Brand{{shy}}cassen}} skulde betragtes enten som istandsættelig eller som Gjenstand for Nedrivelse;<noinclude> <references/></noinclude> lsab1blzk1vqkwlb3gm89fy8uavqdix 104 134252 315132 2026-03-30T15:11:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|537}}</noinclude>hvilket Spørgsmaal var tvivlsomt, ikke paa Grund af Husets Tilstand, men i Betragtning af de særskilt for Christiania gjældende legale Indskrænkninger i Benyttelsen af Materialier til Huusreparationer. Her var Forskjellen i Gjenstandene for de tvende Skjøn udvortes haandgribelig, idet den ene forholdt sig til den anden som en Deel til det Hele, ligesom Rets- og Skjønsspørgsmaalet traadte ud fra hinanden paa en særdeles iøinefaldende Maade, eftersom det første havde den strengt juridiske Charakteer af en Meningsforskjel om Forholdet mellem tvende særskilte Love. Men selv om de Retssætninger, der fra de modsatte Sider bringes paa Bane som Grundlag for Skjønnet, høre til den finere interpretative Ret og navnligen maae udledes af almene Principer om Grændserne for Skades{{shy}}erstatnings{{shy}}pligten, indsees der Intet at være til Hinder for en lignende Fremgangsmaade; dog forstaaer det sig, at denne dobbelte og derved betingede Form for Forretningen ikke bør vælges, naar den Synsmaade, der fra den ene Side paastaaes befulgt, indsees at være aldeles ulovhjemlet, da der i alle Ting maa være en Grændse for, hvad der kaldes Tvivl. Samme Bemærkning gjælder naturligviis endog i sande Tvivlstilfælde, naar Tvisten ikke angaaer et Rets- men et {{sperret|Skjøns}}{{shy}}spørgsmaal, saasom naar under et Erstatningsskjøn i Anledning af Beskadigelse paa Eiendom den ene Part søger at paavise, at Skaden kan gjøres god igjen med en vis mindre Sum, medens den anden opstiller en til et større Tal opgaaende Beregning over Bekostningerne. Her at give et alternativt Skjøn vilde være det samme som at vise Sagen fra sig, eftersom det ikke er Retten men Mændene, under hvem den endelige Afgjørelse af saadanne factiske Uenigheder er henlagt. De Midler, der i det foregaaende ere paaviste til at holde den Skjønnet beherskende Retssætning aaben for Domstolene, ere imidlertid kun anvendelige, naar Forretningen foretages som et {{sperret|for{{shy}}beredende Skridt til Dom}}, ikke derimod naar enten Dom lydende paa Skjøn er gaaen forud, saa at dette tjener til Fuldbyrdelse af hiin, eller Sagen i første Instants aldeles ikke egner sig til særskilt Domsbehandling, være sig efter eller før, saasom naar der under {{sperret|Ex{{shy}}propriations}}- eller {{sperret|Aabods{{shy}}forretninger}} opstaaer Tvist, ikke om Retshandlingens Fremme, men om den materielle Retssætning, hvorfra Udgangspunctet for Paaskjønnelsen skal hentes; thi den alternative Skjønsform vilde da have det samme mod sig som en uendelig og uiværksættelig Dom. Da det her ikke kan undgaaes, at ogsaa Retstvisten paa den ene eller den anden Maade finder sin Afgjørelse (med Forbehold af Paaanke), saa er Spørgsmaalet i dets endelige Skikkelse, om det er {{sperret|Dommeren}}, der har at gribe ind med sin Kjendelse, eller om Striden bliver at forelægge {{sperret|Mændene}}, der handlende have at opløse den. Uagtet den hele Materie om Grændsen<noinclude> <references/></noinclude> ej5yv3ve8qpdmdqdy0dd0ueshpdu32n 104 134253 315133 2026-03-30T15:11:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|538}}</noinclude>mellem Domstolenes og Mændenes Virkekreds paa dette Gebet hører til de dunkle Dele af vor Ret, og man maaskee vil finde det noget fremmed, at Dommeren under Forretningen ved at tilkjendegive sin Mening om Lovens Anvendelse paa den foreliggende Tvist, skal kunne udtale en Mændene forbindende og paa Forretningens Resultat virkende Regel, saa er dog ingen anden følgerigtig Lære mulig end den, at Tvistpuncter, der ubestrideligen vilde have egnet sig til Afgjørelse ved Retten, saafremt Parterne, forinden de undergave deres Sag Dom, havde behandlet de nærmere Grundsætninger for det paafølgende Skjøn, beholde sin Character af Retsqvæstioner og saaledes henhøre under Dommeren, ogsaa naar de først ved Skjønsforretningen bringes paa Bane. Denne Grundsætning finder ikke saa sjeldent sin Anvendelse i Expropriations{{shy}}tilfælde (L. 10 Mai 1860 {{§|2}}), hvor det henskydes til Retten at afgjøre saadanne Spørgsmaal som, om Rentefoden ved Omsætning af en aarlig Indtægt til Capital skal tages fra den ældre eller nyere Rentelov, see Høiesteretsdom af 9 Marts 1860, Retst. S. 305. Men Vanskelighederne i Formen kan ikke siges at være større, naar Skjønnet optages til Fuldbyrdelse af en Dom. Kun maa man være varsom for ikke at strække Begrebet om, hvad der er Retsprincip i Modsætning til de frie Grunde for Skjønsmændenes Bedømmelse, udover dets rette Grændser. Paa den Mark, hvor der mest vil være Anledning til at skjelne mellem begge Classer af Afgjørelsesgrunde, nemlig i {{sperret|Erstatnings{{shy}}sager}}, vil vel Spørgsmaalet om Erstatningspligtens {{sperret|Omfang}} have en fremherskende juridisk Characteer, medens det vil være sjeldent, at der med Hensyn til Maaden paa hvilken Erstatningsbeløbet skal udfindes for et Erstatningsansvar af et givet Omfang, lader sig udsondre en Almeensætning, der kan gjælde som en Mændene {{sperret|for{{shy}}bindende Rets{{shy}}regel}}, og der saaledes egner sig til at opstilles af Dommeren. Men uagtet der, naar Parterne i Fremstillingen af sine Meninger og Paastande iagttage den tilbørlige Omhu, vel altid vil gives et Middel, hvorved det, der i Sandhed er et Retsspørgsmaal, finder sin Afgjørelse ved Retten, kan det dog let ske, at Mændene, selv handlende og uden Anviisning fra Dommeren, komme til at gjøre Valg mellem de tvende dem forelagte retlige Grundlag for Skjønnet, nemlig naar Parterne, uden at udsondre sine {{sperret|Rets}}{{shy}}grunde fra sine Argumentationer angaaende {{sperret|Facta}}, udelukkende henvende sig til Skjønsmændene. Med Hensyn til Muligheden af senere Rettelse ved Domstolene antager Spørgsmaalet derfor den Skikkelse, om Mændene, i de just ikke særdeles hyppige Tvisttilfælde af denne Art, ere forpligtede til i sin endelige Forretning saa vidt at angive det juridiske Princip, hvorfra de ere gaaede ud, at<noinclude> <references/></noinclude> 92hgngc0opnb4ew7gu482gi2tfypwrp 104 134254 315134 2026-03-30T15:11:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|539}}</noinclude>det for Retten bliver muligt at bedømme, om Handlingen ogsaa i materiel Henseende er lovmedholdelig. Uagtet det er Lovgivningens Mening, at Skjønsmændene, der udføre sit Hverv som en almeen statsborgerlig Pligt, ikke skulle være bundne til de samme byrdefulde Formregler med Hensyn til Forretningens Affattelse, og ikke være underkastede den samme strenge og ængstelige Control, som Dommeren, tilsiger dog Retfærdigheden, at Ingen maa lukkes Veien til sin Ret, hvilken Betragtning ikke tilsteder, at de, uagtet bestemt og udtrykkeligen opfordrede til at angive den for Skjønnet valgte Retsgrund, lovmæssigen skulde kunne indhylle sig i en nøgen Conclusion, af hvilken det ikke lod sig udfinde, gjennem hvilken af de omtvistede Oversætninger de vare komne til sin endelige Beslutning. Overeensstemmende hermed maatte det efter Omstændighederne blive en Aunullationsgrund, naar Skjønsmændene lode en Parts Paastand om Befølgelsen af et angivet Retsprincip ubesvaret i den absolute Forstand, at det end ikke af Conclusionen kunde skjønnes, om denne hans Paastand var antagen eller forkastet. Det er saaledes tænkeligt, at en Skjønsforretning kunde blive casseret i Betragtning af den befulgte Retsgrunds ikke Urigtighed men Uopdagelighed, uagtet den ankende Part vistnok maatte have forelagt Skjønsmændene sin Forestilling om Jus i en meget bindende Form og med en meget bestemt Paastand om at faae deres Mening tilkjendegivet, for at Mændene ved at tie skulde ansees at have tilsidesat sin Pligt; og endda forstaaer det sig, at det Retsprincip, som Klageren havde paastaaet sat igjennem, af Retten maatte befindes at være det ene lovmedholdelige. Thi har dette ikke været velbegrundet, saa har han Intet at klage over, hvad enten det er antaget eller forkastet. Uagtet det, som forhen forklaret, ikke længere kan antages at tilkomme Dommeren at deeltage i den egentlige Skjønshandling, overskrider han dog ikke de ham anviste Grændser ved at {{sperret|gaae Mændene til{{shy}}haande med sit Raad}} ogsaa med Hensyn til de Sider af Forretningen, der høre til den dem overdragne Paaskjønnelse af de forefundne Facta og Omstændigheder. Hermed staaer det i Forbindelse, at Dommeren, naar Forretningen hører til dem, der foretages {{sperret|een{{shy}}sidigen}}, saasom Taxationer til Brug ved Pengelaan, jevnligen til Protocols afgiver sin Erklæring om, at Taxten efter hans Formening er stemmende med Godsets sande Værdi, hvilket ved L. 19 August 1845 {{§|8}} endog er gjort Bestyreren af Brandassurancetaxter til Pligt at bevidne. Er der i Lovgivningen foreskreven en vis {{sperret|ud{{shy}}vortes Regel}} for Skjønnets Udførelse, har Dommeren ligeledes at paasee dens Overholdelse, hvilket, om fornødent, endog kunde skee i den Form, at han negtede at protocollere Forretningen som ulovskikket indtil Mangelen rettes. Saadanne Regler forekomme kun sjeldent ved Skjøn, der optages i {{sperret|{{bindestrek1|Tvist|Tvisttilfælde}}}}<noinclude> <references/></noinclude> n8cn4h50u4pwbt9a6413fned7v2r1a3 104 134255 315135 2026-03-30T15:11:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|540}}</noinclude><section begin="125" /> {{sperret|{{bindestrek2|tilfælde|Tvist{{shy}}tilfælde}}}}, men Exempler derpaa mangle dog ikke ganske, f. Ex. at Skoven nødvendigviis skal taxeres særskilt, naar Værdsættelsen foretages til Benyttelse under en Odelssag. L. 26 Juni 1821 {{§|22}}. Lettere forekomme Exempler paa saadanne udvortes Regler ved Skjøn, der optages {{sperret|een{{shy}}sidigen}} og ved hvilke Dommeren forudsættes at gribe ind paa en mere. selvvirksom Maade, fordi den anden Interesse, der ved Forretningen muligen berøres, ikke særskilt er varetagen. Herhen hører Forskrifter, som at ved Aftags- og Aabodsforetninger Skadens Gjenstande og Beskaffenhed paa en opregnende Maade bør beskrives (Rentekam. Skrivelse af 27 Januar 1725 §{{§|4}} og 5 samt Rescr. 17 Marts 1797 {{§|3}}), at ved Vurderinger til Udlaan af offentlige Stiftelsers Midler Jorden, Skoven og andre Herligheder sættes til Taxt hver for sig (Rescr. 14 Aug. 1776 §{{§|1}} og 2) at ved Skyldsætninger ingen Skyld bestemmes til Brøkskilling (L. 17 Decbr. 1836 {{§|3}}). <section end="125" /> <section begin="126" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|126}}.}} {{liten blokk|Om Syns- og Skjønsforretningers Udførelse og Bestrivelse.}} {{midtstilt/e}} Naar Parterne have anbragt, hvad de finde fornødent til sit Tarv, og Mændene forskaffet sig den Oplysning, som Sagen udkræver, have de at afgive den attraaede Erklæring. Med Hensyn til Indsamling af Materialier til Forretningens Begrundelse er Granskningsmændenes Stilling noget forskjellig fra det Forhold, som Retten indtager i en Domssag, da de første ikke paa samme Maade som den sidste, ere bundne til de Data, som Parterne forelægge dem, men selv inden temmelig vide Grændser kunne sætte sig i Virksomhed til Erhvervelse af den fornødne Oplysning. Dette er aldeles klart med Hensyn til Underretninger af en {{sperret|almeen}} Beskaffenhed, saasom om Jordegodssalg i de sidste Aar til Veiledning om, hvad der skal ansees som gangbar Priis paa Jordeiendomme i Egnen. Thi disse factiske Overbegreber er det samme for Skjønsmændene, som Retsreglerne ere for Dommeren, hvorfor de selv maa forskaffe sig samme, hvis de ikke allerede medbringe dem. Det samme gjælder om Oplysninger, der {{sperret|sær{{shy}}skilt}} vedkomme den Forretningen undergivne Gjenstand eller Sag, forsaavidt som Mændene vælge den Fremgangsmaade, under Forretningen at henvende sig til vedkommende Part med Tilhold om at skaffe en attraaet Underretning, idet Modparten herved sættes istand til at imødegaae hvad der anbringes mod ham. En større Varsomhed maa anvendes, naar Mændene gaae paa egen Haand, da Lovbogens Princip i L. {{NL|1—4—1}} tilsiger, at der bør gives Parten Anledning til at ytre sig over specielle Beviisdata, der ham uafvidende ere tilveiebragte. {{nop}} <section end="126" /><noinclude> <references/></noinclude> bpzop9dqgvehqn1jgtj91vsdk9k2svg 104 134256 315136 2026-03-30T15:11:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|541}}</noinclude>Da Forretningens Optagelse til endelig Beslutning ikke, som i Domssager, foregaaer ved en formel Kjendelse, kunne Parternes Forestillinger modtages og tillægges Indflydelse paa Sagen, indtil denne er endeligen afsluttet. Imidlertid kan deres foregaaende Henvendelse til Skjønsmændene saaledes have antaget Præget af en formelig Procedure, at videre Adgang til at ytre sig i Sagen bortfalder. I Tilfælde af Meningsulighed mellem Mændene gjælde de fleste Stemmer paa samme Maade som ved Dommerhandlinger. Ere Stemmerne lige, haves ingen anden Udvei, end at den af Mændene, {{sperret|der i Op{{shy}}nævnelsen er sat først}}, gjør Udslaget, da det ikke gaaer an for dette særskilte Tilfælde at tillægge Dommeren Stemme, naar man først i Almindelighed antager, at han ikke længere er Medskjønsmand, og det paa den anden Side ligesaalidt vilde være lovskikket at lade det komme an paa Lodkastning eller at ansee Forretningen som virkningsløs. For Hovedtilfældet nemlig, at Mændenes Tal er fire eller flere, bortfalder for Eftertiden denne Lære, da L. 28 Aug. 1854 {{§|27}} har opstillet den nye og positive Forskrift, at Mændene iforveien af sin Midte skulle udnævne en Opmand. Er der Strid om, hvad der efter Stemmegivningens Udfald bør gjælde som Majoritetens Mening, tilkommer det Dommeren ved Kjendelse at afgjøre dette Spørgsmaal. Griber man Feil i dets Løsning, kan Overdomsstolen rette denne med den Virkning, at det som Minoritetens Mening forkastede Udfald af Skjønnet bliver det gjældende. Alle disse Sætninger findes stadfæstede i en Høiesteretsdom af 20 April 1841 i Retstid. f. s. A. Side 364—365. Skjønnets Redaction i skriftlig Form paaligger Dommeren, efter hvad Mændene tilsige, idet han ikke mindre i Skjøns- end i Thingsvidnesager staaer for Protocollen. Paatager nogen af Mændene sig at opsætte Forretningen skriftligen, er derfor naturligviis Intet til Hinder. Men denne Optegnelse er, uagtet vedtagen af alle de øvrige, snarere at ansee som et Udkast, indtil den er indført i Retsprotocollen og der underskreven af Mændene og Dommeren. Forelægges Forretningen Dommeren skriftligen affattet, er det derfor ikke mindre hans Pligt at gjøre Mændene de Forestillinger med Hensyn til Udtryksmaade og Begrundelse, som han, om Affattelsen havde været ham overdragen, vilde have havt Anledning til; dog at ingen Rettelse kan foretages uden Pluralitetens Tiltrædelse. Jfr. L. 28 Mai 1845 {{§|1}}. Forinden Mændene ved sin Underskrift i Protocollen tilendebringe Forretningen, havde de forhen at {{sperret|be{{shy}}edige}}, eller som det ogsaa kaldtes, at {{sperret|af{{shy}}hjemle}} den, hvilken Eed gik ud paa, at deres Forretning var udført efter bedste Skjønsomhed, og at, hvad de i Forretningen havde anført, var overeensstemmende med Sandhed. Efter Lovbogens Tanke, der betragter<noinclude> <references/></noinclude> nclqouu0cbxqnvxtew3avhlzjku8x44 104 134257 315137 2026-03-30T15:12:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|542}}</noinclude><section begin="126" /> Granskninger som en Green af Lagrettesmændenes Forretninger, er det antageligt, at den i det høieste har krævet en Henholdelse til den af dem engang aflagte Lagretteseed, deels fordi denne ifølge L. {{NL|1—7—5}} omfatter ogsaa dette Slags Sager („udi de Tilfælde, som dennem tilkommer at dømme eller {{sperret|skjønne}} og kjende udi“); deels fordi de som Meddomsmænd i Aastedssager ikke have at aflægge særskilt Eed. I Overeensstemmelse hermed er ogsaa den nye Lagretteslovs Bestemmelse, efter hvis {{§|60}} Syus- og Skjonsmænd nu udfore sine Forretninger i Kraft af den første Gang, de betjente Retten, aflagte Lagretteseed. Herved bortfalder det forhen noget bestridte Spørgsmaal, om en Part kunde ansees at have lukket sig Adgangen til Overskjøn ved at lade det skee, at Fo{{rettelse|r|rr}}etningen paa det første Trin ved Eed afhjemledes. Om Skjønsforretningens Beskrivelse er intet særskilt at erindre udenfor, hvad der i denne Henseende om Thingsvidner er bemærket, idet ogsaa Bestemmelserne om det stemplede Papiir ere de samme. Se oven {{§|109}} og L. 9 Aug. 1839 {{§|3}} Litr. {{antikva|j}}. <section end="126" /> <section begin="127" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|127}}.}} {{liten blokk|Om en Syns- eller Skjønsforretnings Virkninger, og hvorvidt disse kunne imødegaaes ved andre Midler end Paaanke.}} Med Hensyn til den i Overskriften betegnede Undersøgelse har man skjelnet mellem de ublandede Synsforretninger paa den ene Side og egentlige {{sperret|Skjøns}}{{shy}}forretninger paa den anden, og om de første opstillet den Lære, der dog ikke vides at være kommen under Retternes Prøvelse, Synsmændenes Udsagn i det Væsentlige er at bedømme efter Grundsætningerne om {{sperret|Vidnes{{shy}}byrd}}. Den vigtigste Følgesætning af denne Lære vilde da blive, at Synsforetningen kan imødegaaes ved Modvidner og paa denne Maade, efter Regelen om Modbeviis og Vidnecollision, i sine Virkninger tilintetgjøres for ikke at sige omgjøres. Denne Lære, der maaske end ikke efter den danske Ret, hvorfra den er indkommen, er hævet over alle Indvendinger, uagtet der Forretningen ikke bestyres af Dommeren, og Mændenes Antal sædvanligviis kun er to, synes saa meget mindre at stemme med vore Love, efter hvilke ikke alene dette Slags Fo{{rettelse|r|rr}}etninger paa Grund af Dommerens Mellemkomst har et strengere judicielt Præg, men hvor Synsmændenes Antal tillige er fire. Foruden denne Betragtning fremstiller der sig for den modsatte Mening, nemlig at den ved et formeligt Syn tilveiebragte factiske Fremstilling alene med Virkning kan anfegtes ved en paa samme Maade som den oprindelige udført Forretning (Oversyn), endvidere følgende Grunde: {{nop}} <section end="127" /><noinclude> <references/></noinclude> hgnnw11fepj79kv4yizoyf6vq0cotgp 104 134258 315138 2026-03-30T15:12:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|543}}</noinclude>Først at Systemet om Factums Stadfæstelse ved visse offentligen udnævnte Mænd med Iagttagelse af Retsformer og under Tilkaldelse af den deri interesserede Modpart, taber sin Holdning, naar Vægten af Mændenes Udsagn i Tilfælde af Forsøg paa Modbeviis skulde bedømmes efter samme Grundsætning, som om vedkommende Part paa egen Haand havde tilkaldt, hvilke Vidner han fandt forgodt, og ladet Forretningen udføre uden Varsel til den anden Interesserede. Thi om man end afændrer Sætningen derhen, at der blev en Gradforskjel mellem de udnævnte Synsmænds og de private Vidners Troværdighed, forfeiles dog den Hensigt at rykke Sagen ud af det omtvistede Standpunct, hvorpaa en Gjenstand befinder sig, naar den undergives Vidneforklaringer. Dernæst, at Bestemmelserne om formelige Oversyn ved dobbelt Antal Mænd lidet passe med denne Forestillingsmaade, ikke alene fordi Forholdet mellem disse tvende Forretninger aabenbart er som Forholdet mellem underordnet og overordnet Auctoritet og ikke som flere Vidner mod færre, men ogsaa af den Grund, at Indskrænkningen til tvende Instantser vilde blive regelløs, saafremt Parten med Nytte paa egen Haand kunde optage saamange private Syn, som han ønskede. Endelig vilde det være vanskeligt at gaae ind paa denne Lære med Hensyn til de rene Synsforretninger, uden at optage den Følgesætning, at ogsaa Conclusionen af en med Syn forenet {{sperret|Skjøns}}{{shy}}forretning uden Paaanke kunde svækkes ved Vidneførsel, gaaende ud paa at godtgjøre Urigtigheden af de antagne Facta. Under et andet Synspunct fremstiller Sagen sig, naar Mændene efter de nærmere Oplysninger og Forklaringer, som senere tilveiebringes, {{sperret|selv er{{shy}}kjende}}, at der er indløbet Feiltagelser angaaende det Factiske ved Forretningen, og at det antagne Resultat derved er blevet urigtigt. Er Forretningen et egentligt {{sperret|Syn}}, saa vil den ved en saadan Erklæring ikke alene kunne blive at betragte som virkningsløs, saa at der til at sætte den ud af Betragtning intet Oversyn behøves, men det vil efter Omstændighederne endog gaae an, ved de nye Oplysninger paa en positiv Maade at berigtige Resultatet, saa at Sagen uden Skade kan have sin Fremgang paa samme Maade, som om Forretningen fra først af havde været feilfrie. Derimod er det klart, at Mændene, naar de senere blive opmærksomme paa, at de have lagt feilagtige Facta til Grund for deres Beslutning, ikke kunne omgjøre et tilendebragt {{sperret|Skjøn}} med den Virkning, at et nyt Resultat skulde træde istedetfor det oprindelige, uden forsaavidt som Regningsfeil og lignende udvortes paaviselige Irringer maae være Gjenstand for senere Berigtigelse. Mere har det for sig, at Mændene, naar de kom til Kundskab om deres Feiltagelse med Hensyn til Factum,<noinclude> <references/></noinclude> 7ddjf0hacs93h1qlg0cc8ksscbgzgnq 104 134259 315139 2026-03-30T15:12:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|544}}</noinclude>kunde {{sperret|fra{{shy}}falde}} deres Forretning med den Følge, at der nu blev Plads for et nyt Skjøn, som om intet forhen havde været afholdt. Men paa Grund af Strengheden i de herskende Begreber om Retshandlingernes Endelighed vilde vore Domstole ikke lettelig gaae ind herpaa. Noget andet er det, at Mændene gjennem Tillægs{{shy}}fortolkninger kunne komme til at udøve nogen Indflydelse paa den allerede afsluttede Forretning. Men det vil dog altid være overladt til Retterne at bedømme, hvorvidt saadanne nærmere Forklaringer kunne antages ved Siden af Forretningens eget Indhold. See Høiesteretsdom af 13 Marts 1847, Retst. 265 fl. der hjemviste en Sag til Indhentelse af Skjønsmændenes edelige Forklaring om, hvorvidt et Føderaad var taget i Betragtning ved den af dem afgivne Odelstaxt, hvortil Underretten havde negtet vedkommende Part Adgang. Gaaer den ene Parts Paastand ud paa, ikke at den afholdte Forretning er urigtig, men at den er {{sperret|ufuld{{shy}}stændig}}, idet visse Dele af det, der burde eller idetmindste kunde have været Gjenstand for Granskningen, ere forbigaaede, saa vil der under visse temmelig indskrænkede Betingelser være Anledning til en {{sperret|Continuations{{shy}}forretning}}. Adgangen hertil vil ikke være underkastet nogen Vanskelighed, naar det, hvortil Forretningen ønskes udstrakt, er noget {{sperret|nyt}}, f. Ex. naar Reqvirenten, efter først at have ladet den materielle Skade paa et forsætligen paaseilet Skib besigtige og taxere, siden forlanger det ved Skibets Forsinkelse i Reise foraarsagede Tab bestemt ved Skjøn. Have derimod de angiveligen forbigaaede Puncter paa en stiltiende Maade fundet sin Afgjørelse under den allerede tilendebragte Forretning, kan det naturligviis ikke staae vedkommende Part frit for under Skin af Continuationsskjøn at faae den allerede afgjorte Sag oprippet, f. Ex. naar Nogen efterat have erhvervet Skjøn om Erstatning for Skade ved uretmæssig Opdæmning af Driftsvand, derpaa søgte at faae Afsavn af den Indtægt, som ved nye og angiveligen tilsigtede Anlæg kunde have været vundet, gjort til Gjenstand for et Tillægsskjøn. Det almindelige Forhold, der under et Søgsmaal finder Sted mellem Skjøn og Dom, er at {{sperret|selve Retten}} til at fordre eller Pligten til at yde, gjøre eller taale noget afgjøres ved Dommen, medens Skjønnet gaaer ud paa at bestemme, {{sperret|hvilken}} Pengesum eller anden Qvantitet der er at ansee som den passende Fyldestgjørelse af den i hiin Ret eller Forpligtelse indeholdte ubestemte Anviisning. Tilværelsen eller Rigtigheden af Citantens Søgsmaalsgrund er følgelig endnu uvis paa den Tid, da Skjønnet optages, saafremt dette gives Plads foran Dommen. Heraf opstaaer imidlertid ingen Vanskelighed, forsaavidt som Uvisheden eller Tvivlen alene angaaer det enkelte Spørgsmaal om Antagelsen eller For-<noinclude> <references/></noinclude> 9i0doq8o0dsgez6d1a931j900usrvjv 104 134260 315140 2026-03-30T15:12:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|545}}</noinclude>kastelsen af Domspaastanden, da det forstaaer sig, at al videre Virkning f. Ex. af den optagne Odelstaxt af sig selv bortfalder, naar Dommen faaer det Udfald, at Citanten ikke er løsningsberettiget, og at omvendt Taxtens Resultat under det modsatte Udfald uden Forandring optages i Dommen. Den samme klare Stilling for Domstolene beholder Sagen, om der end til den almindelige Tvist om Søgsmaalets Antagelse eller Forkastelse kommer en afledet Strid om Rettighedens eller Forpligtelsens rette Grundlag eller Udstrækning, naar kun de i Paragraph 125 (Side 536) omhandlede Forsigtighedsregler iagttages, saa at Skjønnet forelægges Retten saaledes forberedet, at eet af dets Alternativer maa svare til det juridiske Overbegreb, som i Dommen gives Medhold. Er Forretningen affattet under en enkelt Forudsætning, saa vil Dommeren ikke destomindre være berettiget til, i sin Dom kun at optage en Deel af Skjønnet med Udelukkelse af det Øvrige, naar han finder, at den Retsgrund, hvorpaa Dommen bygges, ikke leder saa vidt, som af Skjønsmændene forudsat, og denne Overskridelse af den rette Grændse derhos har {{sperret|faaet sit Af{{shy}}præg i sær{{shy}}skilt an{{shy}}givne Poster}}, der uden at Forretningen iøvrigt tilintetgjøres atter lade sig afsondre. Saaledes vil Ingen tvivle om, at Retten, naar den finder, at Skjønsmændene have taget feil i at henregne Forringelse paa {{sperret|Jord}} til den Skade, hvorfor Aabod skal gives, kan indskrænke sig til at give Dom for de i Forretningen under de øvrige Poster anførte Summer. Vanskelighed opstaaer derimod, naar en saadan Berigtigelse ikke er mulig, enten fordi af Forretningen noget er udelukket, som efter en rigtig Opfattelse af Retsprincipet derunder burde have været indbefattet, eller fordi de urigtige Poster paa en uadskillelig Maade ere slaaede sammen med de rigtige, eller fordi Retten opfatter Søgsmaalsgrunden fra en anden Side end Mændene, saasom naar Erstatningen findes bestemt efter den strengere Grundsætning, der gjælder om {{antikva|malæ fidei {{rettelse|pross|poss}}essores}}; medens Dommen grundes paa Forudsætningen om {{antikva|bonæ fidei possessio}}. Man har maaskee intet Exempel paa, at der ved By- eller Bygdethinget, hvor Sagen behandles til Doms Erhvervelse, er bleven ydet Retshjælp ved deslige Forvirringer, hvorimod det formodentlig en og anden Gang er skeet, at Underretten har optaget det urigtige Skjøn i sin Dom og tillagt det Executionskraft paa samme Maade, som om Feilen bestod deri, at Mændene havde været uheldige i Paaskjønnelsen af de factiske Omstændigheder, der udelukkende henhøre under deres Granskning. Efter Lovbogens Lære var det heller ikke let at komme til nogen anden Slutning, saasom Dommeren havde deeltaget i Forretningen som Medskjønsmand, og Veien til Berigtigelse var at søge i L. {{NL|1—16}}: „paaskader Nogen, da stævnes det ind for Lagmanden,“ ikke derimod i den fra danske Lov ind-<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 95}}</noinclude> kbwpa8924teqq2emxmscnjjfa0c35ih 104 134261 315141 2026-03-30T15:12:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|546}}</noinclude>komne Bestemmelse i L. 1—6—2: „Granskninger indstævnes for den Ret, som Befaling dertil udstedt haver.“ Da der imidlertid, som af den næstfølgende Paragraph erfares, er opstaaet en Retsbrug, som tillader, at Skjøn optagne til Fuldbyrdelse af en Dom kunne paaankes til at kjendes uefterrettelige af Overretten, naar de befindes at være byggede paa en uholdbar Retssætning, og da Underdommeren nu ikke længere deeltager i at give Skjønnet sit Indhold, synes der at være tilstrækkelig Grund til at antage, at der mod Mangler af den her omhandlede Beskaffenhed ved et før Dom afholdt Skjøn kan vindes Hjælp i første Instants. Dette maatte da skee derved, at Underdommeren istedetfor at optage det i sin juridiske Begrundelse deelviis urigtige Skjøn tilsidesætter samme og giver Dom lydende paa nærmere Bestemmelse ved ny Forretning. — Den Uklarhed, som i denne Materie kan siges at være herskende, angaaer dog kun Skjøn, som holde sig inden Grændserne af, hvad der henhører under uvillige Mænds endelige Afgjørelse. Undertiden seer man Skjøn optaget angaaende saadanne Spørgsmaal, hvis Opløsning henhører under Dommerkaldet, saasom om en Paaseiling skal ansees at være Skipperen paa en af de sammenstødende Fartøier tilregnelig, eller om den er at betragte som hændelig og uafværgelig. Om dette Slags Skjøn, der kunne kaldes veiledende i Modsætning til de bindende, er det klart, at de ikke lægge noget juridisk Baand paa Retternes frie Bedømmelse, og det ligesaalidt i første som i overordnet Instants. Om saadanne veiledende Skjøn i friere Former see {{§|130}}. Da, som bemærket, Spørgsmaalet {{sperret|om der er en Ret{{shy}}sgrund}} forhaanden, i Kraft af hvilken den ene Part forpligtes til at yde, gjøre eller taale noget til Fordeel for den anden, efter den almindelige Regel er et {{sperret|Rets}}- eller {{sperret|Doms}}{{shy}}spørgsmaal, saa forstaaer det sig, at det, der i Skjønnet er fastsat, ikke bliver Gjenstand for {{sperret|Execution}}, forinden det ved Dom er stadfæstet. Visse ikke uvigtige Forhold Mand og Mand imellem omtales imidlertid i Lovgivningen som Gjenstand for Afgjørelse ved Skjøn paa en saadan Maade, at der ikke sees at være tænkt paa Nødvendigheden af efterfølgende Dom. Det gjælder navnligen om {{sperret|Aabods{{shy}}forretninger}} og {{sperret|Ex{{shy}}propriationer}}. Forsaavidt som imidlertid Skjønnets Gjenstand er noget, som af den anden Part skal {{sperret|ydes}} eller {{sperret|gjøres}}, saasom en Pengebetaling, er intet klarere, end at Dom maa til, for at foretage Execution mod den, som ikke frivilligen efterkommer, hvad der i Skjønsforretningen er fastsat, hvorfor det er en bestemt og ingen Udvidelse tilstedende Undtagelse fra Rettergangsreglerne, naar L. 25 Aug. 1848 §{{§|29}} og 30 fastsætter, at hvad der ved endeligt Aabodsskjøn over en civil eller militair Embedsgaard er bestemt den Fratrædende til Ansdar, kan ved {{sperret|Execution ind{{shy}}drives}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 16fzawe6rxx2caefzgb9d4wu3l4j0ii 104 134262 315142 2026-03-30T15:12:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|547}}</noinclude><section begin="127" /> Anderledes forholder det sig med {{sperret|Expropriations{{shy}}skjøn}}, der fra dens Side, hvem Afstaaelsen paalægges, intet efterlader at efterkomme, hvorimod han kun har at finde sig i, at Noget skeer. Her var det allerede efter den ældre Ret ubestrideligt, at han, naar han som sædvanligt under Forretningen enten ingen Indvendinger har gjort eller kun har gjort Modforestillinger med Hensyn til den Side af Sagen, som vedkommer Erstatningens {{sperret|Størrelse}}, ikke kan formene den anden Part, der har Skjønnet for sig, at skride til Udførelse af de tilsigtede Arbeider eller Anlæg ved sin nøgne efterfølgende Protest, paaberaabende sig den Almeensætning, at der til Forandring i Besiddelsesstanden udkræves Dom. Men en nyere paa Nødvendigheden grundet Retsbrug gik videre og tillod Skjøn med executiv Virkning, endog naar den, hvis Grund fordredes aftraadt, under Forretningen bestred {{sperret|Reqvirentens Ret}} til den forlangte Afstaaelse og af denne Aarsag paastod sig fri saalænge, som der mod ham ikke var gaaet Thingsdom — alt dog under Forudsætning af, at der til Expropriationen havdes Bemyndigelse af den for Tilfældet efter vedkommende Lov berettigede Auctoritet, hvilken Lære nu er stadfæstet i L. 10 Mai 1860 {{§|5}} jfr. {{§|1}}. Denne Lov skjelner forøvrigt med Hensyn til Virkningen af Forretningens Appel saaledes, at denne i den ene Classe af Tilfælde hindrer Besiddelsestagelse af Grund i det andet Tilfælde ikke. See paa den ene Side Ls. {{§|5}} første Punctum sammenholdt med §{{§|1}} og 4 og paa den anden Side {{§|5}} andet Punct. Adgangen til at komme i Besiddelse af Grunden uden Dom er ved Ls. {{§|6}} endvidere udstrakt til de Tilfælde, hvor selve Berettigelsen til Expropriationen er afhængig af Skjøn, saasom naar Hensigten er Anlægget af Lændser, dog saaledes, at Forretningens Paaanke til høiere Ret, med den ene Undtagelse af Expropriationer til Vands Ledning over anden Mands Jord efter L. 28 Juli 1824, har samme standsende Virkning som ved de i {{§|5}} første Punctum nævnte Tilfælde. <section end="127" /> <section begin="128" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|128}}.}} {{liten blokk|Om Paaanke af hvad der er forhandlet under en Syns- eller Skjønsforretning.}} {{midtstilt/e}} Den, der er misfornøiet med, hvad der er foregaaet ved en Synseller Skjønsforretning, vil efter Ankegrundens forskjellige Beskaffenhed snart have at gaae til {{sperret|Over{{shy}}retten}} (ved Expropriationsskjøn efter L. 10 Mai 1860 {{§|4}} til Høiesteret), snart at lade optage {{sperret|Over{{shy}}syn eller Over{{shy}}skjøn}} ved dobbelt Antal Mænd. Hvilke Besværinger der egne sig til at paakjendes ved {{sperret|Over{{shy}}retten}}, indsees for en stor Deel uden nogen nærmere Forklaring, saasom det forstaaer sig, at almindelige i Rettergangen forekommende Indsigelser, der i <section end="128" /><noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|35*}}|2em}}</noinclude> 3v9fanklxo75xkjirnszr9pvia5elxn 104 134263 315143 2026-03-30T15:13:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|548}}</noinclude>første Instants have foranlediget særskilte Dommerkjendelser, kunne gjøres til Gjenstand for yderligere Prøvelse ved Overretten, saafremt nogen af Parterne er misfornøiet med den Løsning, der i første Instants er given Spørgsmaalet, og at den foretagne Forretning bliver at cassere som istandbragt mod de formelle Rettergangsregler, saafremt Overdomstolene finde, at Underdommeren har grebet feil i at forkaste den fremsatte Indvending. Viser det sig saaledes ved Overretten, at Forretningen paa Grund af urigtig Indstævning, manglende Forligsmægling, Mændenes Inhabilitet, Sagens Beskaffenhed o. desl. ikke burde have været fremmet, saa har den, efter lovlig Paaanke, at kjende den ulovformelige Handling uefterrettelig. Disse og lignende {{sperret|formelle eller processuelle}} Mangler, der foranledige en Besværing over Dommeren, afgive imidlertid ikke de eneste Grunde til Anke for Overretten, hvorimod, efter hvad der i foregaaende Paragraph er forklaret, ogsaa visse Besværinger, der ere rettede mod {{sperret|Skjøns{{shy}}mændenes}} Behandling og angaae Forretningens {{sperret|Realitet}}, høre under Overrettens Paakjendelse, nemlig naar Klagen gaaer ud paa, at Mændene ere komne til deres Resultat ved at bygge paa en {{sperret|Rets{{shy}}sætning}}, hvis Lovmæssighed bestrides. Denne Fremgangsmaade saa man befulgt ved Anker over Odelstaxter, medens den Regel endnu gjaldt, at Løsningssummen skulde bestemmes efter Kjøbesummen i Besidderens Adkomstdocument med et ved Skjøn bestemt Tillæg eller Fradrag for visse Forbedringer eller Forringelser; en Regel, der paa Grund af Uklarheden i de Retssætninger, hvorefter der skulde skjelnes mellem, hvad der retteligen var, og hvad der ikke var Gjenstand for Godtgjørelse eller Fradrag, gav en rigere Anledning til Strid om Skjønnets materielle Lovmæssighed end nogen anden Green af Lovgivningen. Ligeledes haves en Høiesteretsdom af 28 Juni 1820, hvorved en Taxtforretning kjendtes uefterrettelig af Grunde, hentede fra det retlige Princip, hvorfra Mændene vare gaaede ud. Det er vistnok let at gjøre Udsættelse ved denne Fremgangsmaade, ifølge hvilken Besværinger over Forretningens Begrundelse paa et urigtigt Retsprincip behandles lige med Anker over Formfeil, da der mellem begge Slags Klagegrunde er den processuelle Forskjel, at det, der i sidste Tilfælde gjøres til Gjenstand for høiere Rets Prøvelse, er en ved underordnet Instants afsagt {{sperret|Dommer{{shy}}kjendelse}}, medens det, der i første Tilfælde paaankes for Overretten, er et Spørgsmaal, som ikke tidligere har fundet {{sperret|judiciel}} Afgjørelse, men hvorom alene Mændene have udtalt sig. Forsaavidt som Paaanken skeer i Forbindelse med Appel af den Execution, i hvis Tjeneste Skjønnet er optaget, kan det dog ikke siges, at der her gaaes synderligt videre end i adskillige andre Tilfælde, hvor Foged og Auctionshandlinger bringes ind for høiere Ret, see<noinclude> <references/></noinclude> tj4mdv41yz6jka8vytcx6nwah87j5dl 104 134264 315144 2026-03-30T15:13:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|549}}</noinclude>f. Ex. §{{§|205}} og 225. — Er Skjønnet ved en Feiltagelse henført til en anden Gjenstand end den, som Sagen angaaer, bliver det, som forstaaer sig, ganske at sætte ud af Betragtning. Ere derimod vedkommende og uvedkommende Gjenstande under Taxten saaledes slaaede sammen, at en Adskillelse bagefter er umulig, fremkommer herved ligeledes en Uefter{{shy}}retteligheds{{shy}}grund, der kan gjøres gjældende ved Domstolene; see Høiesteretsdom af 14 Januar 1860, Retst. S. 165, der angik Tiendelægning undereet af tvende Gaarde, hvoraf den ene var, den anden ikke var pligtig til ny Tiende. Hensigten med enhver Paaanke til Overretten af Skjønsforretningen som en fuldført Act kan alene være negativ, eller gaae ud paa at see det Foretagne casseret, hvorimod det ligger udenfor Retternes Myndighed at gjøre saadanne Forandringer i Skjønnet, hvorved eet Resultat sættes istedetfor et andet; dog forstaaer det sig, at naar Cassationen alene rammer en Deel af Handlingen, denne da forøvrigt kan blive staaende ved Magt. En Overretsdom, hvorved Anken {{sperret|for{{shy}}kastes}}, faaer Formen af at {{sperret|stad{{shy}}fæste}} Forretningen, (i det Afviisning kun er anvendelig, naar Tvistepunctet ikke hører under Rettens Bedømmelse), og med den snævre Kreds af vedtagne Fagudtryk, hvori Retterne bevæge sig, er det vanskeligt at paavise nogen bedre Udtryksmaade. Men nøiagtig er denne Betegning ikke, idet Dommen faaer Skin af positiv at bekræfte Forretningens hele Indhold, hvilket, som let indsees, ikke er Meningen, da Dommen kun udtaler sig om den Bestanddeel af Sagen, der vedkommer {{sperret|Dom{{shy}}stolene}}, men ingen Indflydelse har paa den Side af samme, der udelukkende henhører under {{sperret|Mændenes}} frie Bedømmelse. I Virkningen viser dette sig deri, at intet er til Hinder for, at et Underskjøn, der forgjæves har været søgt tilintetgjort gjennem Appel, senere af andre Grunde omgjøres ved en Forretning af dobbelt Antal Mænd. Da Overdomstolen ikke selv kan sætte noget Positivt istedetfor den casserede Skjønsforretning, er den kun paa en middelbar Maade istand til at bevirke Skjønnet udført efter dets rette Princip, nemlig ved at angive, hvori det Feilagtige i den forhen befulgte Grundsætning bestaaer. Denne Bemærkning kunde give nogen Anledning til at antage, at den nye Forretning skulde udføres af {{sperret|andre Mænd}}, naar Uefter{{shy}}retteligheds{{shy}}grunden var Skjønsmændene at tilregne og ikke hidrørte fra en feilagtig Dommerkjendelse. Men denne Mening er urigtig. Thi ved at faae sin tidligere Behandling kjendt uefterrettelig bliver en {{sperret|Dommer}} ikke inhabil til Sagens fornyede Paakjendelse; og da Skjønslæren for en væsentlig Deel maa bygges paa Analogier fra, hvad der gjælder om Domme, lader der sig ikke opstille nogen strengere Sætning for Skjønsmændenes Vedkommende. Omvendt er der naturligviis heller ingen Nødvendighed<noinclude> <references/></noinclude> p8etyl8kgz126ukn0jvyktgi95obcbs 104 134265 315145 2026-03-30T15:13:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|550}}</noinclude>for, at det gjentagne Skjøn udføres af de samme Mænd. Thi en ny Opnævnelse maa til, og derved indtræder gier den oprindelige Frihed i Mændenes Valg. Den Part, der optager Overskjøn, frafalder derved enhver fra Formen eller Rettergangen hentet Indsigelse, der vilde have afgivet en Grund til at paaanke den første Forretning for høiere Domstol. Derimod vilde det vel være noget strengt at fortolke en ved Forretuingen fremsat Erklæring om at {{sperret|ville}} gaae til Overskjøn saaledes, at man derved har frafaldt sin Ret til Paaanke for Retten, da man dog ikke i {{sperret|Gjerningen}} har indladt sig paa Forretningens Realitet. Men Forsigtighed tilsiger, at den, der vil have sin Anke til Retten forbeholdt, ikke afgiver en saadan Erklæring om at ville forsøge Overskjøn, uden som subsidiair og i Forbindelse med et Tilkjendegivende om først at ville prøve Handlingens Retsgyldighed i Forhold til Domstolene. At den ene Part skrider til Overskjøn betager naturligviis ikke den anden hans Ret til at paastævne den første Forretning til Annullation, saafremt denne ikke indlader sig paa den nye Granskning paa en saadan Maade, at han maa ansees at have frafaldt den Tilflugt til Domstolene, der ellers havde staaet ham aaben. At Ankestævning til Overretten allerede er forkyndt, er aabenbart ikke til Hinder for Overskjøn i de Tilfælde, hvor Besiddelsestagelse efter Expropriation har sit Fremme uden Hensyn til Appel, saasom efter L. 10 Mai 1860 {{§|5}} andet Punct. I andre Tilfælde kan der vel anføres Grunde for den modsatte Regel, men det synes dog at være den bedre Lære, at Adgang til Overskjøn overhovedet er uafhængig af de Foranstaltninger, der fra Modpartens Side ere trufne til at prøve den allerede udførte Handling ad Rettergangsveien. En Sætning der synes at finde Bestyrkelse i Høiesteretsdom af 28 Octbr. 1853, Retst. 1853 S. 791 fl., uden at derimod kan hentes nogen Indvending fra L. om Udskiftning 12 Octbr. 1857 {{§|20}} i Slutn. eller L. 10 Mai 1860 {{§|3}}. Er Besværingens Gjenstand, hverken at der ved Forretningens Udførelse er begaaet en Rettergangsfeil, eller at Mændene have forseet sig ved at gaae ud fra et Overbegreb, som lader sig reducere til en urigtig Retssætning, men vedkommende Part antager at Mændene i {{sperret|det, der er over{{shy}}ladt til deres frie Be{{shy}}dømmelse}}, ikke have truffet det Passende og Rigtige, saa har han ingen anden Udvei til heri at bevirke Forandring end gjennem Overskjøn eller Oversyn ved dobbelt Antal Mænd. At dette Paaankningsmiddel staaer aabent i {{sperret|Almindelig{{shy}}hed}}, er nu, efterat Overskjøn ved Frdn. 14 Jan. 1771 {{§|7}} er indført i Odelsløsningssager, gaaet over til en saa sikker og ved saamange Lovsteder stadfæstet Retssætning, at dens videre Begrundelse er ufornøden. Med Forbigaaelse af de Retsregler, der gjælde fælleds for Overskjøn<noinclude> <references/></noinclude> 04aqqwj3z82eu86kmmszucm2huvyrqt 104 134266 315146 2026-03-30T15:13:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|551}}</noinclude>og for dette Slags Forretninger paa deres første Trin, fremsættes her nogle Forklaringer, der særskilt vedkomme Gransknings{{shy}}forretninger i anden Instants. Med Hensyn til {{sperret|Stævningen}} bemærkes, at ifølge Analogien af Bestemmelserne i L. {{NL|1—2—3}} og {{NL|1—13—13}} foruden Modparten ogsaa {{sperret|de Mænd}}, der have udført den paaankede Forretning, bør indvarsles. Dette er vel aldeles ueftergiveligt, naar den nye Forretning er et {{sperret|Over{{shy}}syn}}, eftersom Mændene da bogstaveligen kunne siges at føres mod hinanden (L. {{NL|1—13—13}}); og som Forsigtighedsregel bør denne Udvidelse af Varselet heller ikke forsømmes ved {{sperret|Over{{shy}}skjøn}}. Men det er dog et Spørgsmaal, om det ikke vilde være en overdreven Strenghed at afvise en {{sperret|Over{{shy}}skjøns}}{{shy}}forretning af den Aarsag, at Stævningen ikke var forkyndt for de Mænd, der tidligere havde handlet i Sagen. Thi da Forskriften i Lovens {{NL|1—2—3}} om Dommerens Indvarsling under Sagens Paaanke for høiere Ret ved den senere Lovgivning (L. 6 Septbr. 1845 {{§|5}}) halvt er opgiven, egner den sig lidet til Udvidelse efter svage Analogier; og svag er i vort Tilfælde Analogien, da Dommeren kjender og beslutter efter Anviisning af almene Retssætninger, saa at Paaankningen af hans Behandling til høiere Ret, som indeholdende idetmindste en Antydning om, at han efter Partens Formening har taget feil, vedrører ham nærmere, end Tilfældet er med de Mænd, hvis Skjøn undergives ny Prøvelse, eftersom det følger af disse Forretningers uregelbundne Natur, at Udfaldet paa det følgende Trin kan blive forskjelligt, uden at heri ligger den fjerneste Grund til Besværing mod dem, der forhen havde afgivet sin Mening. Vel findes Mændenes Indvarsling i et beslægtet Tilfælde paabudt i L. 25 Aug. 1848 {{§|45}}, men en saadan Forskrift i en særlig Lov bør neppe ansees tilstrækkelig til at afgive Regel for Rigets almene Ret. Under Lovens Taushed er {{sperret|Paa{{shy}}anknings{{shy}}tiden}} til Overskjøn den samme som til Stiftsoverretten, nemlig 6 Maaneder (Høiesteretsdom af 3 Juni 1835), hvilken Frist endog maa forstaaes saa rummelig, at det er nok, at Overskjønnet inden sammes Udløb er {{sperret|reqvireret}}. I enkelte Tilfælde bestemmer Loven et kortere Tidsrum, saasom L. 26 Juni 1821 §§ 18 og 21 (sex og fire Uger), L. 28 Mai 1845 {{§|2}} og L. 25 Aug. 1848 {{§|6}} (tre Maaneder), L. 10 Mai 1860 {{§|3}} (14 Dage og fire Uger). Ved Skjønsforretninger efter Veil. 15 Septbr. 1851 skal derhos Erklæring om at ville have Overtaxt være fremsat inden Undertaxtforretningens Slutning (L. 15 Septbr. 1851 {{§|25}}). Har vedkommende Part først forgjæves angrebet Forretningen ved Paaanke til Overretten og han derpaa vil søge dens Resultat forandret ved Oversyn eller Overskjøn, saa bliver Tidsfristen at beregne fra den {{sperret|senere}} Retsdom, idetmindste saa-<noinclude> <references/></noinclude> iooapzb759d7u9yur4ffxsg5g1dxj2f 104 134267 315147 2026-03-30T15:13:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|552}}</noinclude>fremt denne ikke gaaer ud paa Afviisning. Heraf opstaaer vistnok Anledning til skadelige Forhalinger. Mer Sætningen selv er dog ikke tvivlsom, da Forretningen, der ved den ad Rettergangsveien anstillede Paaanke var gjort usikker, først ved den efterfølgende Dom faaer den formelle Gyldighed, der gjør det nødvendigt for den misfornøiede Part at forsøge Overskjøn (L. om Udskiftning 12 Octbr. 1857 {{§|20}}, L. 10 Mai 1860 {{§|3}}). Af forskjellige Grunde kan det imidlertid skee, at denne temmelig lange Paaankningsfrist ikke kommer den misfornøiede Part tilgode, saasom naar Skjønnet skal benyttes under en allerede anhængiggjort {{sperret|Doms{{shy}}sag}}, som altsaa maa udsættes, og ved hvis Udsættelse Dommeren har at paasee, at der ei gives længere Tid til Forretningens Prøvelse ved Overskjøn, end der er f{{rettelse|ø|o}}rnøden til dettes Istandbringelse; ligeledes naar Modparten tidligere paaanker Skjønnet til Forandring i modsat Retning ved dobbelt Antal Mænd. Er den første Forretning foretagen til Fuldbyrdelse af en Dom, kan man ikke, hvor ilde det end muligens tager sig ud, negte den anden Part Ret til Overskjøn af den Aarsag, at han har været for seent ude til at forhindre Execution efter Underskjønnet, hvortil mindst udkræves Fremlæggelse af Overskjønsstævning i berammet Stand. Denne Sætning flyder deraf, at Executionen af en appellabel Dom ikke er til Hinder for, at selve {{sperret|Dommen}} (ikke blot Executionen) senere paaankes til Forandring. Al Indskrænkning i Tiden for Paaanke til Overskjøn maa antages at bortfalde, hvor Skjønnet kun er optaget for at veilede Dommeren og altsaa kan betragtes som et Beviismiddel, mod hvilket andre Bevisdata kan komme i Betragtning, jfr. Retst. 1852 S. 120. Efter Forløbet af den for Paaanke til Overskjøn gjældende sædvanlige eller uregelmæssige Tidsfrist kommer ingen {{sperret|Op{{shy}}reisning}} i Betragtning, hvorfor den heller ikke vil vorde meddeelt Regeringen. Høiesteretsdom af 13 Juli 1845 i Retstid. f. s. A. S. 395. Af de om Appel gjældende Grundsætninger er ² det en Følge, at hvis begge Parter ere misfornøiede med Skjønsforretningens Udfald, har {{sperret|enhver}} af dem fra sin Side at foranstalte det Fornødne med Hensyn til Overskjønnet, saafremt han vil bane sig Adgang til at see sin Paastand om Skjønnets Forandring til sin Fordeel tagen under Overveielse (Høiesteretsdom af 11 April 1856, Retst. S. 433). Disse Paastande om Forandringer i modsat Retning maae naturligviis paaskjønnes under Eet, altsaa ved de {{sperret|samme Mænd}} og under samme Forretning, da det vilde være en Modsigelse, at udnævne en Skjønsnævnd for hver af Parterne, L. 28 Aug. 1854 {{§|21}}. Fremgangsmaaden ved saadan tosidig Anke er ganske simpel, naar begge Parter paa een Gang indgive sit Forlangende, idet Dommeren da berammer Forretningen for begge til samme Tid og<noinclude> <references/></noinclude> ja3vguhb3uwbbhddu483o3rys72mbm6 104 134268 315148 2026-03-30T15:13:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|553}}</noinclude>Fogden for begge udnævner de samme Mænd. L. 26 Juni 1821 {{§|21}}. Ogsaa om den ene Part kommer den anden i Forkjøbet vil der kunne forholdes paa samme Maade, saafremt den sidste er saa betimeligen ude, at Contrastævningen med Berammelse til den engang bestemte Tid og udvidet Opnævnelse for de samme Mænd kan vorde forkyndt med tilbørligt Varsel, hvorved det bemærkes, at det i L. 28 Aug. 1854 {{§|20}} foreskrevne Tidsforhold mellem Stævningens Forkyndelse og Mændsopnævnelsen efter {{§|21}} i dette Tilfælde bortfalder. Kan det fornødne Varsel ikke gives, vil den først tilstævnte Forretning blive at udsætte paa den til Contraankens Indledelse fornødne Tid. Giver imidlertid den, der har tilstævnt Overskjønnet, sit Samtykke til, at ogsaa Modpartens Paastand om Forandring tages under Bedømmelse, bortfalder saavel Nødvendigheden af videre Udsættelse som af de forberedende Skridt. At Overskjønsmændene og de, der tidligere have handlet i Sagen, skulde have det i sin Magt at gjøre en saadan Indrømmelse uvirksom ved Indsigelse for sit eget Vedkommende, vilde være en Paastand, der ikke lod sig høre. Den Indskrænkning, som Proceduren ved Overretten er undergiven, nemlig at {{sperret|nye Facta og Beviislig{{shy}}heder}} ikke kunne anbringes i høiere Instants uden efter Bevilling eller med Modpartens Samtykke, gjælder ei paa samme Maade ved {{sperret|Over{{shy}}skjøn}}, da Lovgivningen om denne Materie paa den ene Side tillægger Mændene en større Ret til {{sperret|uop{{shy}}fordret}} Indgriben i Sagen, end den, der tilkommer Domstolene i deres Virkekreds, og paa den anden Side ikke er bygget paa Forudsætningen om en saa formelig og fuldstændig Procedure for Skjønsmændene, at det, der ved den første Forretning er undladt, skulde ansees som frafaldt. See Høiesteretsdom af 25 Novbr. 1843 i Retstid. for 1844 Side 257—258. Derimod forstaaer det sig, at det, der {{sperret|paa{{shy}}staaes}} paa Forretningens første Trin kan være udtalt paa en saa forbindende Maade, at vedkommende Part derved maa ansees at have fraskrevet sig Adgang til det Mere, som ellers muligens ved Overskjønnet havde ladet sig sætte igjennem. I Tilfælde af Meningsforskjel mellem Mændene gjør Pluraliteten Udslaget, paa samme Maade som ved Underskjøn, L. 28 Ang. 1854 § 27. Vel har man forhen seet ogsaa den Lære forsøgt, at Pluraliteten skulde bedømmes efter det Udfald, der vilde fremkomme ved at regne de ved den {{sperret|tidligere For{{shy}}retning}} afgivne Stemmer med. Men denne Lære, der hænger sammen med den os fremmede Synsmaade, at stille Forretningens Egenskab af afsluttet Rettergangshandling samt den i den offentlige Udnævnelse liggende Auctorisation i Baggrunden, og derimod mere at nærme sig Principet for Bedømmelsen af selvvalgte Vidners Udsagn, har ikke fundet<noinclude> <references/></noinclude> 9crug6h2zy4d44rjqz9zynlw7vbih8q 104 134269 315149 2026-03-30T15:14:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|554}}</noinclude>Bifald ved Høiesteret. See Høiesteretsdom af 20 April 1841 i Retstid. f. s. A. S. 364—365. Ved Overskjønsforretningen har det sit Forblivende, saafremt den ikke kan angribes ved Paaanke for Domstolene, eftersom den egentlige Granskning og Skjøn af uvillige Mænd er indskrænket til tvende Instantser. For en ikke ubetydelig Classe af Granskninger, nemlig {{sperret|Marke{{shy}}gangs{{shy}}forretninger}} eller {{sperret|Aasteds{{shy}}befaringer}}, er der ved Frdn. 11 Aug. 1797 {{§|27}} anviist et andet Paaankningsmiddel end det ved dobbelt Antal Mænd, idet Forordningen henstiller det til den misfornøiede Part, at lade Aastederne befare og Klagen undersøge ved {{sperret|tvende af Amt{{shy}}manden ud{{shy}}nævnte Commissarier}}. Den vedvarende Gyldighed af denne Bestemmelse, der nok aldrig sees anvendt, kunde af forfkjellige Grunde være tvivlsom, deels fordi den temmelig tydelig forkynder sig som en Fortsættelse af Forskriften i L. {{NL|1—16}} om Granskningers Indankning for {{sperret|Lag{{shy}}thinget}}, hvilken Forskrift, selv om Lagthingene ikke vare blevne ophævede, sandsynligen vilde have veget Pladsen for det, efter Lovbogens Tid, efterhaanden indførte almindelige System om dette Slags Forretningers Prøvelse ved {{sperret|dobbelt Antal Mænd}}, saaledes som det er gaaet med det anførte Lovsteds Forskrift om Dommeren som Medskjønsmand, deels fordi Lovgivningen efter 1797, der i forskjellige Anvendelser omhandler Paaanke af Forretninger henhørende under L. {{NL|1—16}}, aldrig giver Anviisning paa disse Commissarjer, men vel paa dobbelt Antal Mænd. Da imidlertid det anførte Lovsted i Sportelloven af 13 Septbr. 1830 {{§|197}} er nævnt som fremdeles gjældende, kan man ikke afvise den Part, der maatte ønske Forretningen prøvet ved tvende af Amtmanden udnævnte Commissarier. Grændserne for dette Lovsteds Virkekreds synes da kun at omfatte de Forretninger over {{sperret|Jord}} og {{sperret|Grund}}, der kunne henregnes til de egentlige Syn, hvorimod det ikke indsees, at Commissarierne have Myndighed som {{sperret|Over{{shy}}skjøns{{shy}}mænd}}. En selvstændig Virksomhed vilde tilkomme Bestemmelsen, naar man, hvad der synes ubetænkeligt, anvendte den paa det Slags Markegangssager, i hvis Paakjendelse Lagrettet deeltager som {{sperret|Med{{shy}}doms{{shy}}mænd}}. Herved vilde Lovstedets Forudsætning ogsaa bedre komme til at passe med det forandrede System om Overgranskninger, idet Adgangen til at see Markegangsforretningen prøvet ved Commissarier ifølge Frdn. 1797 først synes at staae aaben, {{sperret|efter}} at der ved Underretten er gaaet Dom i Hovedsagen, medens det, naar Granskningen udføres ved særskilt dertil udnævnte Synsmænd, ordentligviis vil udfordres, at Oversynet foretages, {{sperret|for{{shy}}inden}} der gaaer Dom ved Underretten. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ft6nvj4uq5weescuutiffjq1j3490u2 104 134270 315150 2026-03-30T15:14:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|555}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|129}}.}} {{liten blokk|Uregelmæssige Syn og Skjøn.}} {{midtstilt/e}} Gjenstanden for denne § er at give en Oversigt over de vigtigste Lovbestemmelser, der for enkelte Classer af Tilfælde anordne eller tillade større eller mindre Afvigelser fra de almindelige Regler om denne Materie, uden at det legale Begreb om Syn eller Skjøn med dets positive Virkninger derved ophører. Disse Afvigelser ere indbyrdes {{rettelse|s|f}}orskjellige saavel med Hensyn til sin Art som til den Grad, i hvilken man fjerner sig fra det almindelige Grundrids, hvorpaa Læren om Skjøn er bygget. Til Oversigtens Lettelse kunne de mærkeligere af disse Bestemmelser maaskee ordnes paa følgende Maade: 1. Tilfælde, i hvilke Skjønnet udføres af visse paa sædvanlig Maade opnævnte Mænd {{sperret|uden Dommerens Til{{shy}}stede{{shy}}værelse}} som Forretningens Bestyrer. Herhen høre: Efter L. 28 Mai 1845, {{sperret|Skyld{{shy}}delinger}}, det vil sige Forretninger ved hvilke det bestemmes, hvor stor en Part af den samlede Eiendoms hele Matriculskyld der skal lægges paa hver af de Dele, hvori Eiendommen efter rette Vedkommendes (ordentligviis Eierens) Forlangende adskilles. Ved disse Forretninger forudsættes Grændserne for de enkelte Dele at være givne, og hvad der skal afgjøres, er alene Matriculskyldens Repartition. Skulde Grændserne for de enkelte Lodder først ønskes fastsatte under samme Forretning, er derfor naturligviis intet til Hinder. Men dette er kun en Følge af den almindelige Sætning, at Enhver kan forføie over sin egen Eiendom, som han selv finder forgodt, idet der til frivillig Deling eller Adskillelse af Jord og Grund for {{sperret|Parternes}} Skyld ikke udfordres nogen særskilt Bemyndigelse hverken af L. 28 Mai 1845 eller af nogen anden Lov, hvorimod de ganske paa egen Haand og uden Mellemkomst af noget Lagrette i denne Henseende kunne vedtage, hvad de finde forgodt. Det Særegne i L. 28 Mai 1845 bestaaer altsaa deri, at den Fordeling af Matriculskylden, som Lagrettet bygger paa den foregaaende Jorddeling, bliver bindende for det Offentlige eller for Rigets {{sperret|Matricul{{shy}}værk}}, uagtet Sorenskriveren ikke har været med i denne Handling. Forretninger, hvorved Matriculskyldens {{sperret|Hoved{{shy}}sum}} forandres enten ved Skyldlægning af forhen uskyldsat Jord (saasom over Rydningspladse i Alminding) eller ved Nedsættelse af en Eiendoms Skyld (Aftag, saasom paa Grund af Elvebrud, Fjeldskred m. v.), ere ikke {{sperret|Skyld{{shy}}delinger}}, og Sorenskriveren skal derfor ifølge L. 28 Mai 1845 {{§|1}} fremdeles være med. I Tilfælde af Misfornøielse fra nogen af Siderne forholdes med Skylddelinger efter de almindelige Regler for Overskjøn, L. 28 Mai 1845 {{§|2}}. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> eefefor1bvclkium5zaq6o2z5bgb1er 104 134271 315151 2026-03-30T15:14:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|556}}</noinclude>Er det, der attraaes, en egentlig {{sperret|Ud{{shy}}skiftning}} af Jordfælledsskab, det vil sige, er Skylden paa enhver af Lodtagernes Dele allerede forud given og optagen i Matriculen, men Jorden selv ligger i Fælledsskab, eller i om hinanden kastede Teiger er fordeelt paa en saa ufuldkommen Maade, at hver ikke er istand til at hegne og bruge sit for sig, behøves end ikke Lagrettets Mellemkomst til den Handling, hvorved Parterne skifte og dele sig imellem, dog forudsat at intet Mellemlag har fundet Sted. Thi er der givet Mellemlag, saa svarer den Jord, som hver ved Delingen faaer paa sin Part, ikke til den Skyld, hvorfor han staaer i Matriculen, og Forskrifterne i L. 28 Mai 1845 maa da af Hensyn til det Offentlige iagttages. L. 12 Octbr. 1857 {{§|9}}. Naar under en Udskiftning, der foretages af Udskiftningsmændene, efter L. 12 Octbr. 1857 {{§|2}} en Deel af Sameiestrækning udlægges Nogen til særskilt Eiendom istedetfor Brugsrettighed, der ikke er skyldsat, bliver ogsaa en Skylddelingsforretning fornøden. Endvidere Forretninger sigtende til at afgjøre {{sperret|Nødvendig{{shy}}heden af Grøfte{{shy}}gravning paa anden Mands Jord og Er{{shy}}statning herfor}} (L. 28 Juli 1824 §{{§|2}} og 4) samt til at bestemme {{sperret|Godt{{shy}}gjørelsen for Materialier til Veies An{{shy}}læg, Om{{shy}}lægning}} m. v. (Veil. 15 Septbr. 1851 {{§|24}}), Erstatningsskjøn ved {{sperret|Anlæg af Tele{{shy}}grapher}} (L. 31 Juli 1854), Skjøn overeensstemmende med {{sperret|Huus{{shy}}mandsl}}. 24 Septbr. 1851 {{§|13}} og Skjøn foranledigede ved L. {{sperret|om Jords Fredning}} 16 Mai 1860 (L.s {{§|41}}). Her træder {{sperret|Lens{{shy}}manden}} i Dommerens Sted og Lagrettesmændenes Antal er ku{{rettelse|u|n}} {{sperret|tvende}}. Med Overskjøn forholdes efter de almindelige Regler, kun at det dobbelte Antal Mænd her blive fire. L. 16 Mai 1860 {{§|41}} siger udtrykkeligt, at Skjønnet kan bestyres af Lensmanden, og uagtet Udtrykkene i de øvrige Lovsteder kunde synes at tale for, at han deltager som Medskjønsmand, ere de dog, som det ogsaa af L. 28 Aug. 1854 {{§|19}} {{antikva|c}} sees, at forstaae paa samme Maade. Fremdeles Skjøn i Anledning af {{sperret|Tvistig{{shy}}heder mellem de Deel{{shy}}tagende i Vaarsild{{shy}}fiskeriet}} (L. 21 Septbr. 1851 {{§|29}}), hvilke, om begge Parter begjære det, skulle afgives af den nærmest tilstedeværende Opsynsbetjent tilligemed to af ham opnævnte Mænd af den fiskende Almue, ved hvilket Skjøn det har sit Forblivende. Denne Regel gjælder ogsaa ester L. 23 Mai 1857 {{§|33}} med nogen nærmere Begrændsning ved Torskefiskeriern i Lofoten. I denne Forbindelse kan det endvidere bemærkes, at Taxationer ved {{sperret|Skifter, Executioner og Arrester}} foretages under Bestyrelse af den Embedsmand, der udfører Hovedforretningen, og at Mændenes Antal her kun er tvende, som dog udnævnes af Fogden. L. {{NL|1—19—1}}, {{bindestrek1|1|1–22—19}}<noinclude> <references/></noinclude> ptuqd00grukpygb0ppnd2dav8bvwuky 104 134272 315152 2026-03-30T15:14:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|557}}</noinclude> {{bindestrek2|22—19|{{NL|1—22—19}}}}, L. 13 Septbr. 1830 §{{§|36}} og 94, L. 28 Aug. 1854 {{§|40}}. Forsaavidt som disse Værdsættelser nu ordentligviis kun ere forberedende Handlinger for en efterfølgende {{sperret|Auction}}, bliver der ei lettelig Spørgsmaal om {{sperret|Over{{shy}}taxationer}}, men opstod Tilfældet saa vilde Mændenes Tal blive fire (L. {{NL|1—22—34}}), og Forretningen blev rimeligviis at bestyre paa dens andet Trin af den samme Betjent, som paa det første. De Skiftetaxter, der have {{sperret|Aasædes{{shy}}gods}} til Gjenstand, udføres derimod Skjønsforretningers sædvanlige Former af fire Mænd.. L. 26 Juni 1821 §{{§|17}} og 18. At Parterne, naar Spørgsmaalet, som sædvanligt i civile Tilfælde, alene angaaer deres egen Interesse, efter Overeenskomst kunne undlade at benytte Dommerens Medvirkning ved Taxt-, Skjøns- og deslige Forretninger, er noget, der forstaaes af sig selv, eftersom de, om fælleds Samtykke lader sig tilveiebringe, endog kunne undlade at benytte nogensomhelst Mellemmand. Enes Parterne om visse navngivne. Mænd, under hvis Skjøn de uden at medtage Dommeren ved Forretningen henskyde Sagen, saa vil disses Afgjørelse som en anden Voldgiftskjendelse være endelig og upaaankelig, medmindre noget modsat kan skjønnes at være meent i den meddeelte Fuldmagt. Skulde Aftalen forekomme i den Form, at Mændene efter samme blive at opnævne af Fogden, vil heri vel ligge en Antydning om, at Parterne havde tænkt sig, at Adgang til nærmere Prøvelse fremdeles skulde staae aaben. Men den rette Bedømmelse af en utydelig Overeenskomst medfører Vanskeligheder, eftersom det ikke vilde gaae an at lade Dommeren med otte Mænd udføre Ove{{rettelse|rr|r}}skjønnet, naar Forretningen paa dens tidligere Trin ikke har været en Retshandling. Maaskee kunde en saadan Overeenskomst betragtes alene som et Forsøg paa Afgjørelse, saa at det stod den, der med samme var misfornøiet, frit for, senere at forlange Skjøn af Dommeren og fire Mænd paa samme Maade, som om endnu Intet var skeet. Forøvrigt kan det ligesaalidt kræves som Pligt af Nogen at udføre deslige private Forretninger som at paatage sig at afsige Voldgiftskjendelse, hvorfor Fogdens Udnævnelse i saadanne Tilfælde maatte betragtes som en Designation, hvilken det staaer i Mændenes Magt at lade uopfyldt. Naar Taxten ikke har til Hensigt at stifte Ret imod Nogen, saasom naar den optages til Benyttelse ved Ansøgninger om Pengelaan, seer man jævnligen, at Dommeren, for at spare Reqvirenten Udgift, ikke indfinder sig paa Aastedet, men modtager Resultatet af Mændenes Undersøgelse og Skjøn til Thinge, hvor da Edfæstelsen og Protocollationen foregaaer. Herimod er Intet at indvende, eftersom Forretningen ikke er bindende mod Nogen, hvorimod den, hvem den forelægges som Beviis, saasom for<noinclude> <references/></noinclude> lyh7cct9067a5tounh4fez6c8u4eh86 104 134273 315153 2026-03-30T15:14:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|558}}</noinclude>Eiendommens Værdi, selv kan bedømme, hvilken Vægt han vil lægge paa den Omstændighed, at Dommeren ikke har været med; og fra det samme Synspunct maa man bedømme den, idetmindste i Kjøbstæderne ikke usædvanlige, Fremgangsmaade, til deslige uforbindende Taxter kun at benytte tvende Mænd, hvilket Tal de om Udsættelsen af Umyndiges Midler handlende Retsforskrifter for de Tilfælde, som henhøre under samme, endog erklære for strengt lovformeligt, med det videre Tillæg, at Værdsættelsen foretages uden Dommerens Tilstedeværelse. Rescr. 7 Febr. 1794 {{§|6}} og de tilsvarende Rescripter; jfr. Canc. Prom. 31 Juli 1790 {{§|6}}. Af en anden Grund skeer det, at man ogsaa i {{sperret|Tviste{{shy}}maal}} undertiden seer Taxtforretninger over faste Eiendomme foretagne udenfor Aastederne. See f. Ex. Høiesteretsdom af 12 Jan. 1844 i Retstidenden for s. A. Side 385—391. Thi her ligger Grunden til den forbindende Virkning af Skjønnet deri, at begge Parter, i Erkjendelse af Mændenes Kundskab til Gjenstanden, have {{sperret|sam{{shy}}tykket}} i denne Fremgangsmaade. Og ved fælleds Samtykke forstaaer det sig, at i Skjønssager ikke mindre end i andre Rettergangshandlinger en Mangfoldighed af Afvigelser kunne vedtages, der uden Overeenskomst vilde indeholde Ugyldighedsgrunde. 2. Skjøn, der udføres, sædvanlig dog kun i første Instants, af visse til saadanne Forretninger for {{sperret|længere Tid ud{{shy}}nævnte Mænd}}, eller af visse {{sperret|offentlige Betjente}}, saasom: Taxter vedkommende {{sperret|Brand{{shy}}for{{shy}}sikrings{{shy}}væsenet}}. L. 19 August 1845 §{{§|5}}, 6, 7, 9, 12 og 39. Taxationsmændene udnævnes til dette Øiemed for {{sperret|to Aar}}, og Forretningen bestyres i Kjøbstederne af Raadstueskriveren og udenfor samme af Lensmanden. Eiendommenes Classification foretages af vedkommende Regjeringsdepartement. L.s {{§|14}}. Med Overtaxter forholdes efter de almindelige Regler, med den Undtagelse, at ogsaa disse i Kjøbstederne bestyres af Raadstueskriveren. {{§|13}}. De faa Taxationer, der endnu forekomme ved {{sperret|Told{{shy}}væsenet}}, udføres af Toldbetjenterne, med Recurs, efter Fortolderens Valg, enten til Tolddepartementet eller til en paa sædvanlig Maade udført Overtaxt, hvortil dog kun skal udnævnes {{sperret|fire}} Mænd. L. 20 Septbr. 1845 {{§|119}}. Adskillige Skjøn, der angaae Forpligtelser paaliggende dem, der holde {{sperret|Roer{{shy}}boder og Hjeld{{shy}}brug}} i Finmarken, foretages af de ved Torske{{shy}}fiskerierne antagne Opsynsmænd, med Adgang til sædvanligt Overskjøn, ved hvilket dog Mændenes Antal kun er fire. L. 13 Septbr. 1830 {{§|30}}. Den Værdsættelse af {{sperret|Qvarteer{{shy}}udrederes Tjeneste- og Tros{{shy}}heste}}, der er anordnet med Hensyn til Muligheden af Dyrenes Beskadigelse under Tjenesten, foretages af tvende Officierer i Forening med tvende af Fogden opnævnte Mænd. L. 8 Septbr. 1818 {{§|12}}. Denne Taxt synes at være endelig og upaaankelig. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qw26k0vmxy9zyempqw8etbv93nf1vl0 104 134274 315154 2026-03-30T15:14:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|559}}</noinclude><section begin="129" /> Den Undersøgelse og det Skjøn over saltede Fiske- og Kjødvarer samt Tran og Tjære, der kaldes Vragning, foretages af særskilt ansatte Vragere, hvis Bedømmelse kan paaankes til Overskjøn af fire sagkyndige Mænd, som Magistraten for Tilfældet har at udnævne. Frdn. 5 Mai 1683 Cap. 5 {{§|6}}. Jfr. L. 15 Septbr. 1851, ifølge hvilken Vragning som tvungen Handling efterhaanden er bortfaldt eller bortfalder. Lejen af Bevaringssted for strandet Gods og Bjergeløn for Gods af ikke over 100 Species Værdi fastsættes i Tilfælde af Tvist af Amtmanden (L. 24 Marts 1860 §{{§|87}}, 91 og 92). 3. Tilfælde i hvilke Myndigheden til at afgive Skjøn er henlagt under {{sperret|Dom{{shy}}stolene}}. Under denne Classe indgaae nu Skjøn henhørende til Søfartslovgivningen, da disse, hvor faste Søretter ere anordnede, udføres af Rettens egne Medlemnier, medens Overskjønnet er henlagt under Mænd beskikkede for et længere Tidsrum. L. 24 Marts 1860 {{§|123}}. Kun om overordentlige Lodspenge og Bjergeløn, der paa første Trin er fastsat ved Søretsskjøn, gjælder det særegne, at Overskjonnet er henlagt under Høiesteret hvis Summen er 100 Spdr., hvorimod Adgangen til Underskjønnets Prøvelse ellers bortfalder, L. 24 Marts 1860 §{{§|91}}, 92, 128 og 131. For Tvistigheder om Størrelsen af overordentlig Lodsbetaling var Overskjønsmyndigheden allerede ved Lodsl. 6 Aug. 1824 § 21 overdraget Høiesteret, der flere Gange har udøvet denne Magt. Forøvrigt er den i Lodslovens {{§|21}} for disse Tilfælde anordnede særlige Omgang ophævet ved L. 24 Marts 1860 {{§|124}}. <section end="129" /> <section begin="130" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|130}}.}} {{liten blokk|Om Granskninger uden lovbestemt Form og Virkninger.}} {{midtstilt/e}} I den foregaaende Fremstilling af de om Granskninger gjældende Retsbestemmelser er der alene handlet om factiske Undersøgelser og Bedømmelser, der udføres efter en i {{sperret|Loven be{{shy}}stemt Ordning}}, ved hvilken der gives Anviisning regelmæssigen paa visse for Tilfældet opnævnte Mænd, og undtagelsesviis paa en offentlig Betjent, eller paa Personer, beskikkede for en længere Tid i dette Øiemed. Naar Tilfældet paa Grund af den særegne Beskaffenhed ved Granskningens Gjenstand ikke lader sig bringe ind under denne lovstemste Ordning (see oven Side 506 No. 1), saa haves ingen anden Udvei end at indhente en paa foregaaende Undersøgelse bygget Erklæring fra Mænd, i Besiddelse af de særegne Fagkundskaber og af den Kyndighed i at anstille de fornødne kunstmæssige Undersøgelser, der give deres Udsagn Vægten af {{sperret|Auctoritet}}. Ofte vil Kjendetegnet paa Erklæringens Auctoritet være <section end="130" /><noinclude> <references/></noinclude> nfj3k66u4qvl4257khs50t8sma1w4yc 104 134275 315155 2026-03-30T15:15:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|560}}</noinclude>at søge deri, at dens Udsteder er i en offentlig Stilling eller har gjennemgaaet en offentlig Prøve, der afgiver Beviis for hans Kyndighed i Faget. Men nøiagtigen taget er det ogsaa kun som {{sperret|Kjende{{shy}}tegn}} paa Kyndighed, og ikke s{{rettelse|a|o}}m en af Loven meddeelt og andre Qvalifications{{shy}}grunde udelukkende Bemyndigelse, at saadan offentlig Stilling eller Duelighedsprøve kommer i Betragtning, hvilket især bliver tydeligt derved, at dette Slags Erklæringer med Nytte kunne anvendes i Rettergangen, skjønt de ere meddeelte af {{sperret|Ud{{shy}}lændinger}}, hvilket ikke kunde skee, saafremt Grundlaget for den Erklæringen tilkommende Vægt var Udstederens offentlige Stilling i hans Hjem, eftersom denne maatte blive uden Virkning i et fremmed Land. Og efter samme Synspunct indsees det, at ligesaavel sagkyndige Indlændingers Bedømmelse og Erklæringer kunne komme i Betragtning, uagtet deres Kyndighed ikke er godtgjort i en Form, der staaer i Forbindelse med de offentlige Institutioner. Da disse kunstmæssige Granskningers Beviiskraft hviler paa den dem naturligen tilkommende Auctoritet, forstaaer det sig, at de paa den ene Side {{sperret|ikke blive af{{shy}}gjørende}} og Domstolene forbindende paa samme ubetingede Maade, som en Syns- eller Skjønsforretning af uvillige Mænd, og at paa den anden Side det {{sperret|forme{{shy}}lige System om Paa{{shy}}anke i en vis Form}} og dennes Ind{{rettelse|skræk|skrænk}}ning til een Overinstants her bortfalder, hvorimod Parterne have den samme Frihed, som ved Vidneførsel, til at fortsætte med Auctoritetserklæringers Indhentelse for eller imod. Dette friere Synspunct for Beviislighedernes Tilveiebringelse og Bedømmelse forandres ikke derved, at den ene af Parterne i et Tilfælde, der ifølge Gjenstandens Beskaffenhed ikke egner sig til Afgjørelse ved en almindelig Granskning, lader Mænd opnævne gjennem Fogden for i sædvanlige Skjønsformer at afgive sin Erklæring. Saaledes har man under en Tvist mellem Tolddepartementet og en Fortolder om det bestemmende Kjendemærke ved en i Toldtariffen opført Artikel med særskilt Anvendelse paa et angivet Vareparti seet optaget fra den ene Side et formeligt Skjøn til Spørgsmaalets Løsning, medens der fra den anden Side fremlagdes Erklæringer fra en Børs- og Handelscommitee, fra en Varemægler, en Chemiker o. fl., hvilke samtlige Udsagn bleve bedømte efter Principet for Auctoritet mod Auctoritet, uden at der engang fremkom Paastand om, at den Mening, der var udtalt i Skjønnet, skulde staae saalænge som den ikke ved formeligt Overskjøn var tilsidesat. See den i Retst. f. 1836 Side 891—905 meddeelte Retssag. Tænkes Striden mellem Parterne at tage den Vending, at Skjønsforretningens Erhverver paastod, at dens Conclusion skulde ansees som afgjørende og uangribelig paa anden Maade end ved dobbelt Antal Mænd, medens Modparten benegtede sammes Gyldighed i anden Forstand end som Auctoritet,<noinclude> <references/></noinclude> doxo2aq0npqoimibwv6xjlnu06iexl1 104 134276 315156 2026-03-30T15:15:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|561}}</noinclude>saa forstaaer det sig, at det er Dommeren i Hovedsagen forbeholdt at afgjøre, hvilken af disse Standpuncter for Bedømmelsen der er den rette. Thi det vilde være en ubegrundet Mening at Fogden ved sin Udnævnelse og vedkommende Dommer ved at fremme Skjønnet paa en stiltiende Maade skulde have afgjort, at Forretningen, naar det overhovedet blev tilstedet, at den indklædtes i Retsformer, nødvendigviis fik den bindende Virkning med Hensyn til Beviset, der tilkommer disse Forretninger paa deres eiendommelige Gebet. Der fattes ikke Exempel paa, at Lovgivningen til Udførelse af visse techniske Granskninger auctoriserer {{sperret|sær{{shy}}skilte Be{{shy}}tjente}}, saasom navnligen til Prøvelse af, hvilken Bestanddeel af ædelt Metal der indeholdes i Guld- og Sølvarbeide. Laugsart. 6 Mai 1718 {{§|7}}, L. 15 Juli 1839 {{§|86}}, L. om Handelen af 8 August 1842 {{§|7}} og om Guldarbeidets Gehalt af 25 Septbr. 1845 {{§|2}}. Herved maa dog bemærkes, at det i Guardeinens Erklæring liggende Beviis er angribeligt ved ethvert efter dets Natur skikket Middel, og at den saaledes kan svækkes ved en modsat Erklæring af en uauctoriseret Metalurg eller Chemiker. I denne Forbindelse kan man ogsaa nævne de Skjøn, der ved visse af Kongen udnævnte Mænd blive at afgive i Tilfælde af tvungen Afstaaelse af Grunde til {{sperret|Canal{{shy}}anlæg}}, forsaavidt som Anledningen til Fravigelsen af det almindelige System ligger deri, at der udkræves særegne og forskjelligartede Indsigter (navnligen i Lovene for Vandets Bevægelse) til Erstatningens Bestemmelse. L. 31 Mai 1848 {{§|5}}. Denne Forretning faaer en Virkning, der kun kan hæves ved et Skjøn i høiere Instants, hvilket foor Tilfældet ogsaa af Kongen vilde blive at anordne. Forøvrigt foranlediges kun faa Bemærkninger ved Granskninger af den Art, som omhandles i denne Paragraph, da det Meste saavel med Hensyn til Valget af Personerne, hvem Erklæringen afæskes, som i Henseende til dennes Vægt fornemmelig i Collisionstilfælde, maa beroe paa en fri Bedømmelse, eftersom Lovgivningen herom neppe engang har kunnet give veiledende end sige bindende Regler. At Tolddepartementet i Spørgsmaal om tvilsomme Fortoldningsgjenstande henvender sig til en Børscommittee, Justitien eller den Private under Formodning om, at en Gjenstand indeholder en Bestanddeel af Gift, af destilleret Spiritus eller deslige, til Lærere i Chemie eller kyndige Apothekere, at Dyrlægens Erklæring indhentes i Tvistigheder om skjulte Feil eller Lyder ved kjøbte Huusdyr, o. s. v., er noget der skeer ikke efter Tilhold eller med Hjemmel af en Lov, men efter den naturlige Betragtning, at enhver factisk Tvivl maa søges oplyst saa godt, som Omstændighederne tillade; og af det Ubestemte i denne Betragtning er det en Følge, at man i Tilfælde, der ligge udenfor det lovformelige Granskningssystem, jævnligen med den<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 36}}</noinclude> rqsm81x76a492kube5gl1n5sn7no3v5 104 134277 315157 2026-03-30T15:15:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|562}}</noinclude>samme Nytte kan henvende sig til den ene som den anden Sagkyndige, og ofte med størst Nytte til flere paa eengang At tilveiebringe en Vished, stærk nok til at overvinde enhver tænkelig Indsigelse og Modbeviis, er derimod paa dette Gebet vanskeligt, da det kun er et {{sperret|formeligt Skjøn}} i sidste Instants, der fra Loven henter en fuldkommen Uangribelighed. De juridiske Forholdsregler, der ved Udførelsen af deslige Undersøgelser bør iagttages, falde forøvrigt af sig selv, saasom at det bør paasees, at Beviset sikres for {{sperret|Identi{{shy}}teten}} af den Gjenstand, der skal eftergrandskes, f. Ex. at Prøven af den Substants, der skal undersøges, lægges under det Offentliges eller under Modpartens Segl, forinden den oversendes til Granskning; at Undersøgelsen om muligt udføres af {{sperret|tvende}} Sagkyndige i Forening eller idetmindste i Overværelse af Vidner, saafremt disse efter Undersøgelsens Beskaffenhed kunde være til Nytte; at den befulgte Fremgangsmaade og de forefundne Phænomener i den endelige Beretning og Erklæring paa en for Mænd af Faget oplysende Maade beskrives. Imidlertid forstaaer det sig, at Graden af den Omstændelighed, hvormed der bør gaaes frem, maa staae i Forhold til Sagens Vigtighed, saa at man, hvor det gjælder et Menneskes Liv, ikke let kan gaae forvidt i Ængstelighed, medens man lader sig nøie med en enkelt sagkyndig Mands nøgne Erklæring, naar Tilfældet er af ringe Betydenhed. Kun om Undersøgelser af {{sperret|Læger}} er der Anledning til at fremsætte noget mere i det Enkelte gaaende Bemærkninger, saavel i Betragtning af disse Forretningers Vigtighed og udbredte Anvendelse, som fordi herom i Lovgivningen haves endeel særskilte Bestemmelser. Til at gjøre Brug af Lægens Undersøgelser og Bedømmelser er der Anledning i en Mangfoldighed af saavel civile som criminelle Tilfælde, saasom naar der handles om legemlig Sygdom som {{sperret|Skils{{shy}}misse{{shy}}aarsag}} (L. {{NL|3—18—15—3}} og {{NL|3—18—16—1}}), eller som bestemmende Hensyn ved Valget af Fængslets Art (Crl. 6—5); om Sindssygdom ved Spørgsmaal om en Handlings Tilregnelighed eller som Grund til Umyndiggjørelse (L. {{NL|3—19—1}}); ved Fornærmelser paa {{sperret|Legeme eller Helbred}}, men fremfor Alt i vitterlige eller formodede {{sperret|Drabs{{shy}}tilfælde}}. I disse sidste er Lægens Mellemkomst ved Frdn. 21 Mai 1751 {{§|4}} erklæret for nødvendig, dog med den Afændring efter Rescr. 5 October 1787 (for de tre nordligste Stifter), at Sagen kan paadømmes uden at Liget er undersøgt af en Lege, naar Drabet er forefaldt i den varmere Sommertid og paa et saa fraliggende Sted, at der end ikke er Anledning til at indhente Lægens Undersøgelse ved at sende Liget til ham, hvilken Bestemmelses Virkekreds indskrænkes efterhaanden som Lægestanden mere udbredes. Ligeledes er det ved den anførte Frdn. af 1751 gjort til en Retsnødvendighed, at Liget af Lægen {{sperret|obduceres}}, og det vides ikke, at<noinclude> <references/></noinclude> 0eckx0df6dtbjk1td2td7q1mrayihk9 104 134278 315158 2026-03-30T15:15:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|563}}</noinclude>denne nøiagtigere Undersøgelse af Lægen undlades, uagtet Dødsaarsagen maatte være saa haandgribelig, at et Blik paa det uaabnede Lig fjerner al Tvivl. Lovstedet forudsætter at {{sperret|flere}} Læger deeltage i Forretningen, hvilket ogsaa bør iagttages, hvor Stedets Leilighed uden Vanskelighed og særdeles Bekostning tillader det. Men det er ikke tvivlsomt, at Forretningen ellers kan udføres af {{sperret|een}} Læge (Rescr. 5 Octbr. 1787 „en Physicus eller Chirurgus“ og Sportll. 13 Septbr. 1830 {{§|203}}), men denne bør da tilkalde tvende Vidner. Den, hvem det nærmest paaligger og tilkommer at udføre dette Slags Forretninger, er vedkommede Amts- eller Stadsphysicus eller Districtslæge, for ikke at tale om det sjeldnere Tilfælde, at man har at henvende sig til en militair Læge. Men naar paa Grund af Stedets Fraliggenhed, Forfald eller andre Forhindringer Tid vilde tabes ved at vente paa den vedkommende Embedsmand, er enhver anden practiserende, skjønt ikke offentligen ansat, Læge forpligtet til at foretage disse Undersøgelser. Rescr. 30 Octbr. 1784. Til Hjemmel for Forretningens Udførelse paa offentlig Bekostning udfordres ikke altid Reqvisition fra Øvrigheden eller Dommeren, hvorimod paa Landet Lægen efter Underretning fra {{sperret|Lens{{shy}}manden}} har at foretage det Fornødne. Resol. 29 Juni 1827. Det Fornemste og Væsentligste ved Undersøgelsen af Lig i Drabstilfælde er {{sperret|Be{{shy}}skrivelsen}} af, hvad der saavel udvortes som indvortesforefindes ved Liget ({{antikva|visum repertum}}). For saa vidt vil Forretningen, indtil det Modsatte godtgjøres, danne Beviis. Anderledes forholder det sig med det paa de foresundne Omstændigheder grundede {{sperret|Skjøn}} eller Bedømmelse, saasom om det bibragte Saars Virksomhed til at fremkalde Døden. Ogsaa her gjælder Lægens Udsagn, hvad det physiske i Aarsagsforholdet angaaer, for Domstolene, men kun som Auctoritet, der kan svækkes ved andre Sagkyndiges modsatte Bedømmelse, uden nogen formel Begrændsning i Instantserne. Det sædvanlige er i saadanne Tilfælde at gaae til det {{sperret|medicinske Facultet}}. Men vil man benævne dette en Overinstants, maa det bemerkes, at Ordet her ikke tages i en streng juridisk Betydning.<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|36*}}|2em}}</noinclude> tk86a0yzecqr71qoxu619u5zlammyl9 104 134279 315159 2026-03-30T15:15:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|564}}</noinclude>{{midtstilt/s}} {{sperret|Syvende Hovedstykke}}. {{stor|'''Om Beviis ved Indicier.'''}} {{stor|{{§|131}}.}} {{liten blokk|Almindelige Forklaringer angaaende Indicier.}} {{midtstilt/e}} Naar en beviist Kjendsgjerning tilsteder, at der paa samme bygges en Slutning til Opklarelse af det ubekjendte Factum, der i Rettergangen skal oplyses, siges det første at være et Indicium for (Tilværelsen eller Ikketilværelsen af) det sidste. Imidlertid benævnes denne Slutning fra det Bekjendte til det Ubekjendte kun da rettelig Beviis ved Indicier, naar den Forbindelse, der finder Sted mellem Kundskabskilden og den deraf udledede Kundskab, blot er et {{sperret|Sand{{shy}}synligheds{{shy}}forhold}}, saasom naar der fra stjaalne Kosters Besiddelse sluttes til Deelagtighed i Tyvsforbrydelsen, ikke derimod naar den er et absolut Nøvendigheds- eller Umulighedsforhold, saasom den i længere Tid fraværende Ægtemand overfører sin Hustru om Utroskab ved at oplyse, at hun nyligen har født Barn, eller naar Arvingerne godtgjøre Uægtheden af et Document, der bærer Arveladerens Navn, ved at bevise at han allerede var død, da dette skulde være udstedt. Thi ligesom det ene Factum, der tjener til Beviis for det andet, her er mere end et Indicium efter dette Ords sproglige Betydning, saaledes bortfalder enhver Indiciebeviset særskilt vedkommende Bemærkning, naar det er et {{sperret|Nødvendig{{shy}}hedens Baand}}, der knytter det Afledede til dets Grund, da Eftersætningen her er given med Forsætningen. Noget andet er det, at der kan tænkes Meningsforskjel om det Forhold, der finder Sted mellem det Givne og det Søgte, er et Nødvendighedseller blot et Sandsynligheds{{shy}}forhold. Saaledes var man i ældre Tider tilbøielig til at antage, at et dødtfundet Barn nødvendigviis maatte have aandet og levet, naar dets Lunger ved at underkastes Tyngdeprøve befandtes at flyde i Vand, medens det nu erkjendes, at denne Sætning af forskjellige Grunde ikke er ufeilbar. Men dette hører ikke til Undersøgelsen om Indiciebevisets rette Begrændsning. Det er altsaa det sandsynlige og ikke det nødvendige Henviisnings{{shy}}forhold, der i Afsnittet om Indicier kommer i Betragtning. Af de mangfoldige Facta, hvoraf bestyrkende Slutninger om en vis Sammenhæng kunne tænkes udledede, har Lovgivningen særskilt udhævet enkelte med Tilhold til Dommeren om at lade den derved vakte Formodning gjælde som Beviis. Saaledes uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster som Beviis for Deelagtighed i Tyverie, og Borteblivelse af et i Dølgsmaal født uægte Barn som Beviis for, at det er omkommen bed Moderens Brøde, uagtet det<noinclude> <references/></noinclude> hmp782874xjevze1k4wz1npeuplp1r4 104 134280 315160 2026-03-30T15:15:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|565}}</noinclude><section begin="131" /> ikke er umuligt, at det kan have været dødt, forinden det kom til Verden. Derved, at {{sperret|Loven selv}} stempler et Factum som gyldigt Beviis for et andet, bliver den mellem begge værende Forbindelse vel ikke at bedømme paa samme Maade, som naar det Ene ved en {{sperret|Natur{{shy}}nødvendig{{shy}}hed}} følger af det Andet, eftersom Beviset i første Tilfælde alene grundes paa en lovhjemlet Formodning, der kan tilintetgjøres ved Beviser eller Indicier i modsat Retning. Imidlertid har Hovedundersøgelsen i denne Materie, nemlig om Retternes Beføielse til at bygge paa deslige Slutninger fra Et til et Andet, ingen Anvendelse paa de lovbestemte Indicier, da det just er dette som ved Lovens særskilte Forskrift er afgjort. Saavel af denne Grund, som fordi de vigtigste af de lovbestemte Indicier fremkalde flere særskilte Spørgsmaal, der staaer i en nøie Forbindelse med de Retsmaterier, for hvilke de ere givne, udelader man helst deres nærmere Behandling i det almindelige Afsnit om Indiciebeviset. Da de væsentlige Spørgsmaal, der angaae Indicier som Beviismidler, hidrøre derfra‚, at man ikke i Loven har nogen {{sperret|Maale{{shy}}stok}} for deres Beviiskraft, leder det ikke til urigtige Følgesætninger, at man undertiden bruger denne Benævnelse om Beviisdata, der, uagtet de ligefrem og umiddelbart gaae ud paa at give Kundskab om det omspurgte Factum, dog have den Egenskab fælleds med de egentlige Indicier, at deres Vægt ikke i Loven er bestemt, f. Ex. Forklaringer afgivne af Personer, der ikke have fuld Vidnedygtighed. Ganske terminologisk nøiagtig er denne Udtryksmaade derimod ikke, da det Beviis, der indeholdes i saadanne Forklaringer, hvor ubestemt og ringe det end kan være i {{sperret|Styrke}}, dog efter sin {{sperret|Art}} hører til de umiddelbare {{sperret|Be{{shy}}vidnelser}}, hvorfor man først nogenlunde kan bringe dem ind under Classen af det indirecte Beviis ved at søge fjernere liggende Grunde til deres Beviiskraft, saasom ved at paastaae, at Aarsagen til at deslige udenfor Lovens Fordringer om Vidnebeviis liggende Forklaringer kunne komme i Betragtning, ikke er, at det skulde tilkomme Vidnet nogen personlig Tiltro, men maa søges deri, at det vilde være usandsynligt, for ikke at sige uforklarligt, at Udsagnet kunde stemme overeens med de øvrige i Sagen tilveiebragte Data, saafremt det ikke var et Udtryk for Vidnets sande Erfaring, eller at det, som stridende mod hans egen Interesse, ikke kan antages at grunde sig i Usandhed. <section end="131" /> <section begin="132" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|132}}.}} {{liten blokk|Om Udstrækningen af Indiciebevisets Anvendelse.}} {{midtstilt/e}} Uagtet det under Lovens Taushed er et Spørgsmaal, om det har været dens Mening, at en Sags Afgjørelse skal kunne bygges paa {{bindestrek1|ulov|ulovbestemte}} <section end="132" /><noinclude> <references/></noinclude> ljm61kvysat0jrz65l49u53br5g4h4b 104 134281 315161 2026-03-30T15:16:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|566}}</noinclude>{{bindestrek2|bestemte|ulovbestemte}} Indicier, udbreder denne Tvivl sig dog ikke over den hele Mark, som denne Beviismaade indtager, hvorimod der gives udstrakte Anvendelser, i hvilke der ikke hersker Meningsforskjel angaaende Lovgivningens Tanke om denne Beviiskilde. I denne Henseende maa der gjøres Forskjel, eftersom den af Indicierne udledede Slutning fremherskende tjener som {{sperret|For{{shy}}tolkning af det alle{{shy}}rede be{{shy}}viste}} Hovedfactum, eller den skal gjælde som Beviis for {{sperret|Til{{shy}}værelsen}} af et Hovedfactum, der ei paa anden Maade er godtgjort. I den førstnævnte Retning faaer Indiciebeviset en vid og ubestridt Anvendelse ved Undersøgelse af det {{sperret|Ind{{shy}}vortes}} i de menneskelige Handlinger, saasom ved {{rettelse|Spøgs|Spørgs}}maalet om en Gjerning skal ansees at være udsprungen af {{sperret|ondt}} Forsæt eller at hidrøre fra Uagtsomhed; om Forsættet har været {{sperret|over{{shy}}veiet}} eller Handlingen har været uoverlagt; om Gjerningsmanden har {{sperret|villet}} gjøre Alt, hvad han har gjort, eller noget mindre (villet skille den Dræbte ved Livet eller blot fornærme ham paa Legemet); om der er Anledning til at anvende den høiere Straf, der i visse Tilfælde er bestemt naar Bevæggrunden er {{sperret|egen{{shy}}nyttig}}; om den, der ulovligen bemægter sig anden Mands Gods, har den Hensigt at {{sperret|berøve}} ham samme eller kun at {{sperret|bruge}} det og efter Benyttelsen at levere det tilbage Crl. 22— 18 sammenholdt med Cap. 19), for ikke at tale om Spørgsmaal, vedkommende den Handlendes Tilregnelighed{{sperret|s{{shy}}evne}}, saasom om det er at antage, at Beruselsen i Gjerningens Øieblik havde gjort ham bevidstløs. Her gjælder naturligviis ikke mindre end ved Spørgsmaalet om det udvortes Factum den Sætning, at det Mindre maa antages, naar der ei er tilstrækkelig Grund til at antage det Mere, hvoraf f. Ex. følger, at den virkeligen Skyldige kan blive at frikjende ligesaavel af Mangel paa Beviis for, at han har handlet af ond Villie, naar det er godtgjort, at den udvortes Gjerning hidrører fra ham, som af Mangel paa Beviis for, at han er Gjerningsmand. Spørger man derimod, af hvilke Kundskabskilder denne tilstrækkelige Grund kan hentes, saa viser sig den Forskjel, at medens det ansvarsfuldere Tilregneligheds{{shy}}forhold mellem den Handlende og hans Gjerning ikke alene kan, men ideligen maa udledes af Gjerningens samtlige Omstændigheder, der altsaa tjene som Indicier med Hensyn til Handlingens indvortes Side, er det derimod kun med de største Indskrænkninger, at Indicier alene kunne antages som Beviis for, at en Handling hidrører fra den, hvem der er Spørgsmaal om at tillægge samme. Endog om man af det, som beviisligen er gjort, udleder {{sperret|Villien til at gjøre Mere}}, end der er skeet, overskrider man under visse Betingelser ikke Grændserne for den blot {{sperret|for{{shy}}tolkende}} Benyttelse af Indicier,<noinclude> <references/></noinclude> 4fl1qxiicpu1kodmficmuzwujbchw6b 104 134282 315162 2026-03-30T15:16:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|567}}</noinclude>navnligen naar det bliver at afgjøre, om en Gjerning skal ansees blot for det, den er, eller for et {{sperret|For{{shy}}søg}} paa en (videre gaaende) Forbrydelse. Saaledes omtaler Criminalloven under et dobbelt Synspunct den Handling ad ulovlig Vei at indsnige sig i anden Mands Huus, nemlig som strafbar Forberedelse til Tyverie (19—2) og som ulovlig Brug af Andens Eiendom (22—3). Her er det vel ubestrideligt, at den Paagjældendes Tyvshensigt kan bevises ikke alene ved hans egen Tilstaaelse eller ved Vidner, der have hørt ham udlade sig om sin Plan, men ogsaa gjennem umiskjendelige Omstændigheder ved Gjerningen. I denne Anvendelse vil imidlertid et tilstrækkeligt Beviis langt vanskeligere kunne udledes af Indicier, end naar Spørgsmaalet er, om den Paagjældende har {{sperret|villet}} Alt, hvad han allerede {{sperret|har}} gjort, og denne Vanskelighed har været en medvirkende Grund til, at Criminalloven i Almindelighed udelukker de {{sperret|blot for{{shy}}beredende}} Skridt til Forbrydelser fra Classen af de strafbare Forsøg, ligesom det heraf er en Følge, at de Lovbestemmelser, der undtagelsesviis lade Strafbarheden indtræde paa et tidligere Trin, (saasom Crl. Cap. 20 {{§|8}}§, der særskilt nævner det Tilfælde, at nogen ligger i Skov eller Skjul for at røve) af Mangel paa Beviis for Hensigten ikke let komme til Anvendelse. I den {{sperret|civile}} Rettergang vinder den fortolkende Anvendelse af Indicier en ikke ringe Plads ved den i flere Retninger gjældende Sætning, at en Parts tvetydige Adfærd under Sagen fortolkes imod ham eller vælter Beviisbyrden over paa ham, saasom at han ved modvilligen at negte at svare paa Modpartens Opfordring eller at fremlægge et Document, hvoraf han er i Besiddelse, maa finde sig i at Sagen antages i dette Punct at forholde sig som fra den anden Side paastaaet, at hans almindelige Benegtelse, naar den befindes vitterlig falsk i nogle af de Puncter, som den omfatter, ogsaa taber sin Kraft med Hensyn til dermed sammenhængende Poster, hvilke og flere lignende Sætninger nøiere i det Foregaaende ere udviklede hver i sin Forbindelse. I criminelle Til{{rettelse|s|f}}ælde er det ligeledes saa, at den Tiltalte ved at gribe til Opdigtelse og Udflugter vækker en Mistanke mod sig, og det saavel ved Spørgsmaalet om den strafbare Handling af ham er forøvet, som især ved Undersøgelsen af Tilregneligheds{{shy}}forholdet med Hensyn til en Gjerning, der beviisligen er udgaaet fra ham. Men Standpunctet for Bedømmelsen er her ikke længer det samme, eftersom den i den civile Rettergang inden visse Grændser gjældende Sætning, at en Part maa have Skade for Hjemgjæld, om han ved sin egen Adfærd vender Beviset mod sig, ikke kan overføres paa {{sperret|criminelle}} Sager, der kræve fuld Oplysning af den virkelige Sandhed, og under hvilke den Tiltalte derfor ikke kan belægges med Straf som skyldig, blot fordi han gribes i falske Forklaringer. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> hhufvzje556wsf2079dupbzne7oki0e 104 134283 315163 2026-03-30T15:16:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|568}}</noinclude>Efter disse Bemærkninger om Indicier som Kilder til de beviste Kjendsgjerningers {{sperret|For{{shy}}tolkning}}, gaae vi over til at undersøge Antageligheden af denne Beviismaade anvendt paa Spørgsmaalet om {{sperret|Til{{shy}}værelsen af selve den ud{{shy}}vortes Handling}} eller Begivenhed, der danner Sagens Grundlag, og navnligen i criminelle Tilfælde. Her staaer Spørgsmaalet noget forskjelligt, eftersom Indicierne kun tjene til at {{sperret|udfylde}} et directe men ufuldstændigt Beviis, saasom naar der er eet Vidne, som har iagttaget Gjerningen, eller der ved Siden af samme {{sperret|ikke}} haves noget Beviisdatum, der {{sperret|umiddel{{shy}}bart}} stadfæster det, som er Bevisets sidste Gjenstand. Uagtet den store Ængstelighed, hvormed man i vor Rettergang grunder nogen Dom paa andet Beviis end det, der i Loven ligefrem er stadfæstet, viser der sig dog ikke den samme Betænkelighed i at antage Indicier i den førstnævnte supplerende Anvendelse, som naar Indicierne staae alene, ja man vil ikke engang bruge det Udtryk, at den Tiltalte er dømt paa Indicier, naar der ved Siden af eet Vidnes Udsagn tillægges disse en snarere bestyrkende end afgjørende Virkning. At saaledes den, der er mistænkt for at have forøvet et Postrøverie, findes i Besiddelse af en Mængde Pengesedler, hvilke ved deres Numer bevises at have hørt til de røvede Gjenstande, at han har været seet paa Stedet henved den Tid, da Gjerningen blev udført, at hans Forsøg paa at godtgjøre sit {{antikva|alibi}} opløser sig i en beviislig Usandhed, ere allerede Omstændigheder af megen Vægt. Men træde disse Omstændigheder til et enkelt Vidnes Forklaring om, at den Tiltalte for ham har tilstaaet at være Gjerningsmanden til den begaaede Forbrydelse, saa opstaaer fuldt Beviis, saafremt ingen af Sagens øvrige Omstændigheder virker svækkende. See f. Ex. Høiesteretsdom af 18 Januar 1837 i Retstidenden f. A. S. 88—93. Selv om Vidnet mangler noget i fuld Lovgyldighed, bliver Sagens Stilling dog en anden, end naar Alt, hvad der taler mod den Paagjældende, bestaaer i Indicier, saasom naar der til de skinbarlige udvortes Omstændigheder for et Ægteskabsbrud kommer Forklaring af en Person under femten Aar, der har været Vidne til det afgjørende Factum. (See f. Ex. Høiesteretsdom af 25 April 1848 i Retstid. f. s. A. Side 374—376); og efter den samme Tanke kan den umiddelbare Oplysning om Gjerningen blive af Vigtighed, skjønt det er den ved Forbrydelsen Fornærmede, som afgiver Forklaringen. (See f. Ex. Høiesteretsdom af 16 Aug. 1845 i Retstid. f. s. A. S. 549). Denne Forskjel mellem et af Indicier alene, og et af disse og af en directe Bevidnelse sammensat Beviis, forklares neppe treffende ved at hidlede den fra Bevisets {{sperret|Styrke}} eller Grad, hvorimod den snarere er at søge i Overbeviisningens {{sperret|Grund}} og Kundskabskildens nærmere eller fjernere Slægtskab med de almene og lovbestemte Beviismidler: Vidner eller egen Bekjendelse. Ved ethvert historisk eller juridisk Beviis er det<noinclude> <references/></noinclude> alglftvtrq8pehxfcrdjmqj2ju1ipjh 104 134284 315164 2026-03-30T15:16:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|569}}</noinclude>en Mulighed for Tanken, at det, som antages for Vished, ikke stemmer med, hvad der virkeligen er foregaaet, da det lader sig tænke, at Vidnerne have sammensvoret sig, eller at den Paagjældende har paadigtet sig en Brøde. Men mod denne blotte Mulighed, for hvilken der ikke kan gives efter uden at tilintetgjøre Retspleien, stiller sig ved Siden af Bevisets egen overbevisende Kraft ogsaa den Betragtning, at en Feiltagelse ikke kan finde Sted uden at Nogen derfor bærer det moralske for ikke at sige det juridiske Ansvar. Og det er denne {{sperret|moralske Garantie}} som mangler ved det ublandede Indiciebeviis, men hvoraf en Hovedbestanddeel bliver tilbage, naar der til dette kommer en Forklaring, der umiddelbart stadfæster den Handling eller Begivenhed, som skal bevises. Man vilde imidlertid gaae for vidt ved herfra at slutte, at det unde en Lovgiv{{rettelse|nig|ning}}, der ikke indeholder nogen almindelig Bemyndigelse til at bygge paa denne Beviismaade, maatte blive en aldeles ubetinget Grundsætning, at et ublandet Indiciebeviis ikke kunde gjælde til Antagelse af det Hovedfactum, der danner Sagens Grundlag, da det ikke kan negte, at de Kjendsgjerninger, hvorfra der sluttes, tilsidst kunne afgive en Vished, der ikke efterlader Tvivl eller Meningsforskjel. Tydeligst og jævnligst fremtræder dette ved Spørgsmaalet om et Menneskes Død. Bortseet fra det Tilfælde, at der fra en Persons Fodsel er forløbet et saa langt Tidsrum, at han efter Lovene for Menneskelivets yderste Varighed ikke mere kan være blandt de Levende, gives der kun eet Middel, ved hvilket et Menneskes Død paa en streng Maade lader sig bevise, nemlig ved Vidnesbyrd (være sig umiddelbart eller paa en middelbar Maade, saasom gjennem den geistlige Embedsbog) af Personer, der enten have seet den Bortgangnes Legeme afsjelet, eller i Dødsøieblikket have iagttaget ham under ydre Forholde, som det er Menneskelivet umuligt at modstaae, saasom i Flammerne af et brændende Huus, hvorfra de paa en positiv Maade kunne bevidne, at han ikke blev reddet. Og dog hører det til de ikke sjeldent forekommende Tilfælde, at en Person med Hensyn til Arvefald, den gjenlevende Ægtefælles Adgang til nyt Ægteskab m. v. maa antages for død, skjønt denne til den høieste Vished overgaaede fælleds Overbeviisning tilsidst alene hviler paa et positivt og et negativt Indicium, nemlig at den Borteblevne paa den ene Side beviisligen er rammet af et Ulykkestilfælde, som der ikke er nogen Sandsynlighed for, at han kan være kommen fra med Livet, og paa den anden Side, at nan siden denne Begivenhed intet har erfaret om ham, uagtet det vilde være uforklarligt, at han skulde lade sine Nærmeste være i Uvidenhed om sin Redning. Den Begivenhed, hvorfra der hos os oftest sluttes til et Menneskes Død, er {{sperret|Skibbrud}}. Komme Nogle af Mandskabet derfra med Livet, saa antages disses Forklaring om de Øvriges Borteblivelse<noinclude> <references/></noinclude> sckscefo7mgnyibno8056hpk6s2heww 104 134285 315165 2026-03-30T15:16:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|570}}</noinclude>ubetænkeligen som Beviis for, at de ikke mere ere i Live, uagtet de Reddede ikke kunne bevidne at have seet dem døende eller døde. Det samme gjælder, uagtet der aldeles ingen Efterretning erholdes om Mandskabet, naar det ved Vragets Indstranding eller paa anden Maade godtgjøres, at Fartøiet er gaaet til Grunde, og der er forløbet en Tid, inden hvilken man efter Rimelighed maatte have hørt fra eller om Skipper eller Folk, om Nogen endnu var i Live. Haves intet Beviis for Fartøiets Undergang, men ogsaa dettes Forulykkelse udledes deraf, at det ikke kommer tilbage, saa faaer Sagen vistnok et noget forskjelligt Udseende. Men endog under denne Forudsætning kunne de Grunde, der tale for Fartøiets og Folkenes Forulykkelse, være saa slaaaende, at der maa en Tankeanstrengelse til for at fastholde den Forestilling, at det ikke er en i sin Kilde absolut Vished, hvorpaa man bygger sin Dom, saasom naar der efter en usædvanlig Storm savnes andre Lodser eller Fiskere, end de, om hvis Undergang man har faaet særskilt Efterretning. I det anførte Tilfælde er der et temmelig bestemt Tidspunct, hvortil Ulykken kan henføres, hvilet forholder sig anderledes med Fartøier paa længere Reiser, hvis Udeblivelse udover den Tid, inden hvilken Efterretning, hvis de endnu vare til, maatte ventes, ikke engang giver nogen bestemt Formening om, naar, hvor og paa hvilken Maade de ere forulykkede. Men ligesom der indtræder et Tidspunct, ved hvilket Rederiet betragter Fartøiet som forulykket og Assurandeurerne udbetale Forsikringssummen (L. {{NL|4—6—10}}), saaledes kan det heller ikke vel undgaaes, at efter dette Tidspunct Mandskabet ansees forulykket, naar der opstaaer Spørgsmaal om nogen af de Retsvirkninger, som et Menneskes Død har tilfølge. See Høiesteretsdom af 29 Marts 1845 i Retstid. for 1846 Side 548—560, hvilken Sags Hovedspørgsmaal dog ikke var, om der fra Fartøiets Undergang kunde sluttes til Mandskabets Forulykkelse, hvorimod Uvisheden reiste sig deraf, at man først efter en længere Mellemtid kom paa Spor efter, at den savnede Person sandsynligviis var gaaet som Passageer med et Skib, som derefter forliste, hvilken Sandsynlighed ved nærmere Undersøgelse blev stadfæstet ved Vidnesbyrd. — Naar det i det Foregaaende er sagt, at en Persons Borteblivelse efter et Skibbrud, et Slag o. desl., hvori han har været med, kan gjælde som Beviis for hans Død, er dette naturligviis ikke at forstaae uden al Indskrænkning, da der kan forekomme særskilte Omstændigheder, der gjøre denne Slutning usikker, saasom naar Skibet forliser paa Tilbagereisen fra et Sted, hvor det ikke er usædvanligt, at Fartøier ved Rømning tabe en Deel af sit Mandskab, hvilken Tvivlsgrund dog bortfalder, forsaavidt som det er {{sperret|Skipperen}}, om hvis Efterladenskaber m. v. der spørges. At et Menneskes Død uden directe Beviis paa tilstrækkelige Indicie-<noinclude> <references/></noinclude> 3t5klvg8wkt3hov8cs1u9szo2qa0dgz 104 134286 315166 2026-03-30T15:16:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|571}}</noinclude>grunde kan antages, er en Lære, der nu kan siges at være stadfæstet ved Loven om forsvundne Personer 12 October 1857 {{§|4}}, hvis Bibestemmelse: „uden at dog disse Omstændigheder ere saadanne, at hans Død med tilstrækkelig Grund deraf tør sluttes,“ er sat i den utvetydige Hensigt at lade det naturlige Indiciebeviis beholde sin Plads ubeskaaren. Den nye Lovs Forhold til den foreliggende Lære er derimod, at den bestemmer visse Tidsrum, efter hvis Forløb den forsvundne Person skal ansees som død, uagtet Omstændighederne ved hans Bortebliven ikke ere saa afgjørende, at man i Overeensstemmelse med de forangivne Forklaringer blot paa Grund deraf tør antage, at hans Liv er endt. Ved den foranstaaende Forklaring vil man maaskee gjøre den Bemærkning, at der ved Spørgsmaalet om et Menneskes Død kun handles om {{sperret|civ{{rettelse|e|i}}l{{shy}}retlige}} Følger, som det vilde være mindre billigt at stille i Bero paa Grund af den for al Sandsynlighed blottede Mulighed, at den som død Anseede endnu kunde være i Live, og det saa meget mere, som Virkningerne af en tænkelig Fritagelse ordentligviis ikke vilde være aldeles uoprettelige; men at man dermed ikke har godtgjort Antageligheden af et fundamentalt Beviis ved Indicier i {{sperret|Mis{{shy}}gjernings{{shy}}sager}}, der tilbyde den Udvei at frifinde den Tiltalte for Straf, hvorved ingen Enkelt kommer til at lide. Denne Bemærkning, skjønt inden sine Grændser rigtig, møder imidlertid ikke Retningen i den oven fremstillede Tankegang, som egentlig er den, at man ikke fra Lovens Taushed om Indicier kan slutte, at den har forkastet dem som Beviismidler. Thi forholdt det sig saa, at Manglen af positiv Hjemmel for Indiciebeviset maatte lede til dets Uantagelighed i Rettergang uden Hensyn til Styrken i de Kjendsgjerninger, hvorfra der sluttes, saa vilde det ligesaalidt være lovmedholdeligt at aabne Arv efter en ved Skibbrud forulykket Sømand, om hvis Død de Reddede ikke kunde bære et directe Vidnesbyrd, som at grunde en Straffedom paa Indicier. Men uagtet Retterne ikke i Lovens Taushed see et Forbud mod at bygge endog paa et ublandet Indiciebeviis, blive de Fordringer til Indiciernes Styrke, der i criminelle Sager under denne Lovgivningens Tilstand maae opstilles, saa strenge, at de kun sjeldent kunne fyldestgjøres, hvoraf de idelige Frifindelser for videre Tiltale, medens Domfældelser grundede paa denne indirecte Beviismaade ikke jævnligen forekomme. Har imidlertid Indiciebeviset denne høie Grad af Klarhed, saa seer man Høiesteret at gaae lige til Anvendelse af Dødsstraffen. Herpaa er der i det nærmere foran os liggende Tidsrum forekommet trende Exempler, nemlig D{{rettelse|v|o}}mme af 14 April 1832 (Departementstidenden for 1832 S. 461—514), 30 Juli 1834 (Dept. Tid. 1834 S. 801—847) og af 25 November 1848 (Retstidenden for 1848 Side 784—792). I det første<noinclude> <references/></noinclude> fgik4x6zhvys8ydv8z7hi4ecfto8xqj 104 134287 315167 2026-03-30T15:17:02Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|572}}</noinclude><section begin="132" /> og sidste Tilfælde gik de; Skyldige, efterat den endelige Dom var falden, til Bekjendelse; hvorimod den 3die af de Domfældte aldrig tilstod. Naar de meget indskrænkende Betingelser, under hvilke et Hovedbeviis ved Indicier i criminelle Sager kan antages, ikke lede til en for Retssikkerheden betænkelig Slappelse i Straffelovens Anvendelse, er Hovedgrunden den, at Loven, ved for den hyppigst forekommende Classe af Forbrydelser, nemlig Tyverier, at erklære det i {{sperret|stjaalne Kosters uhjemlede Be{{shy}}siddelse}} indeholdte Indicium for lovligt Beviis, er gaaet saa stærkt over paa den modsatte Side, at den Indrømmelse, der er gjort for Eiendomssikkerheden, snarere maatte siges at være for stor end for liden, saafremt der ikke i Anvendelsen gjordes den fornødne Lempning i Fordringerne til Disculpationsbeviset. Ved Afskaffelse af Parts Eed criminelle Sager kan Indicie{{rettelse|viset|beviset}} for saavidt siges at have {{sperret|tabt}} i Virksomhed, som man nu uden Eedsprøve frifinder for videre Tiltale, hvor man forhen havde Anledning til at paalægge den Tiltale Benegtelseseed. Derimod synes der ikke at være Grund til at antage, at man efter den ældre Retssætning maatte blive staaende ved det midlere Udfald af Eedspaalæg i de Tilfælde, hvor man nu paa Grund af Indiciernes Klarhed afsiger Straffedom, saa at hiin Indskrænkning i Edens Anvendelse skulde have ledet til under visse Betingelser at give Indiciebeviset en {{sperret|stærkere}} Virkning, end det forhen havde. Thi med den Forudsætning, at Indiciebeviset efter Lovbogens System aldrig skulde have ført videre end til Eed, vilde det kun være lidet stemmende, at den af stjaalne Kosters uhjemlede Besiddelse udledede Slutning gjaldt ikke blot som en ved Eed afviselig Formodning, men som Beviis for Medskyldighed i Tyvsforbrydelsen. <section end="132" /> <section begin="133" /> {{midtstilt/s}} {{sperret|Ottende Hovedstykke}}. {{stor|'''Om Modbeviis.'''}} {{stor|{{§|133}}.}} {{liten blokk|Almindelige Forklaringer.}} {{midtstilt/e}} Med Ordet Modbeviis i Forhold til en tidligere Beviisførelse forener sig Tanken om en dobbelt Modsætning: i Oprindelse, at det udgaaer fra den modsatte Side; i Virkning, at det staaer imod eller sigter til at nedbryde det forhen førte Beviis. Den første af disse Modsætninger, som kun betegnende det udvortes <section end="133" /><noinclude> <references/></noinclude> 3zxtk3k7qmjufgp6htinod0a7oad0zv 104 134288 315168 2026-03-30T15:17:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|573}}</noinclude>Forhold mellem Part og Part, fremkalder ingen Undersøgelse eller Vanskeligheder, hvilke derimod knytte sig til den anden, idet Grundsætningerne for Bedømmelsen af Beviset, der end ikke, naar dette uforstyrret gaaer i een Retning, er fri {{rettelse|s|f}}or Uklarhed, saa meget mere forvikles, naar der staaer Beviis mod Beviis. Kommer saaledes Strid og Modsigelse i Beviset til at afgive det væsentlige Stof for denne Afhandling, kan det med nogen Grund siges, at Overskriften om Modbeviis kun ufuldkomment betegner sin Gjenstand, eftersom saadanne Collisioner kunne opstaae udenfor ikke mindre end i Tilfælde af Modbeviis, saasom naar i en civil Sag den {{sperret|samme}} Parts Vidner modsige hverandre, for ikke at tale om den criminelle Rettergang, hvor man, paa Grund af Undersøgelsens alsidige Retning fra det Offentliges Side, ikke med Skarphed kan skjelne mellem Beviisførelse fra den ene og den anden Side, eller mellem Collisioner, fremkomne ved Modbeviis eller udenfor dette. Modbeviis er Beviis mod {{sperret|Beviis}}. Det er altsaa intet Modbeviis, som den Instævnte fører til sin Frifindelse, naar Nødvendigheden af at optræde bevisende alene hidrører derfra, at Beviisbyrden er vendt om, saasom naar Toldvæsenets eller Brændeviins{{shy}}controllens Segl befindes brudt, og den, der staaer for Ansvaret, har at godtgjøre, at dette er skeet uden hans Skyld, L. 20 Septbr. 1845 {{§|155}} og 17 August 1848 {{§|34}}, eller naar den Indstævnte, ved sin Vægring af i rette Tid at skride til Opgjør, har sat sig i den ufordeelagtigere Stilling, at hans simple Benegtelse ikke længere hjælper ham, men at han maa overtage Beviset for Urigtigheden af de Poster i Regningen, ved hvilke han gjør Udsættelser, L. {{NL|5—13—47}} og 48. Thi i saadanne Tilfælde er der strengt taget intet Beviis, som skal gjendrives, men en endnu ubeviist Sammenhæng, der skal opklares. Imidlertid kan man sige, at der forsaavidt finder et fjernere eller nærmere Slægtskab Sted mellem dette blot defensive Beviis og det egentlige Modbeviis, som man ved at gaae tilbage til Grunden finder, at det samme Factum, der foranlediger denne Omlægning af Beviisbyrden, tillige er et Indicium, paa hvis Afvæbning det den Indstævnte paalagte Beviis gaaer ud. Herved kan igjen erindres, at de Tilfælde, i hvilke en Omflyttelse af Beviisbyrden kan siges at finde Sted, vel mindre begrundes ved den i det mellemkommende Factum, som Indicium betragtet, liggende Beviisstyrke, end ved den Omstændighed, at det er den Paagjældende selv, der ved sin Mangel paa Agtsomhed, for ikke at tale om Vrangvillighed eller ond Villie, har vanskeliggjort eller endog tilintetgjort Beviset for Modparten, hvem det efter den almene Regel nærmest vilde paaligge; hvortil undertiden kommer den Betragtning, at den, hvem Beviset ved Omlægningen kommer til at paafalde, paa Grund af Forholdets<noinclude> <references/></noinclude> d4nn4znvwnpp1sswwzeh8i246cmzqke 104 134289 315169 2026-03-30T15:17:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|574}}</noinclude><section begin="133" /> særegne Beskaffenhed kan forudsættes at være istand til at tilveiebringe det med større Lethed. Modbeviis er Beviis mod Beviis. Efter en streng Begrebsdannelse skulde man altsaa ikke regne hid det blot infirmative Beviis, der gaaer ud paa at godtgjøre ikke Urigtigheden af det tidligere Bevises Indhold, men blot Utroværdigheden af de Kilder, gjennem hvilke det er kommet, saasom naar den ene Part oplyser, at den andens Vidner i en eller anden Henseende ere inhabile. Det efterfølgende Beviis hverken møder eller modsiger her det foregaaende; det er snarere et Beviis {{sperret|om}} end {{sperret|mod}} dette, og Bedømmelsen af Resultatet er heller ikke underkastet de Forviklinger, der opstaae af Strid mellem Beviser. Imidlertid er der ogsaa mellem det virkeligen reprobative og det blot infirmative Beviis tilsidst en indre Forbindelse, forsaavidt som Bedømmelsen af de modstaaende Udsagns endelige Resultat for en stor Deel antager Charakteren af en Granskning af Bevii{{sperret|s{{shy}}kilderne}}. Allermindst træffende er Benævnelsen af Modbeviis, naar Beviserne fra de modsatte Sider end ikke berøre hinanden, idet hvert angaaer sit {{sperret|sær{{shy}}skilte}} Factum, eller sin særskilte Omstændighed, saasom naar den Indstævnte, efterat Citanten har godtgjort sin tidligere Eiendom over en Ting eller Stiftelsen af en ham tilkommende Gjæld, beviser at have hævdet Tingen eller at have betalt Gjælden. Det er kun ved at forvexle det Forhold, der finder Sted mellem Handlingernes retlige Følger, med det Forhold, der finder Sted mellem Bevisexne, at man kan komme til en saa unøiagtig Udtryksmaade. Betaling er et Factum, som hæver Gjældsstiftelsens Virkning. Men {{sperret|Beviset}} for det ene hverken hæver eller fordunkler Beviset for det andet, hvorimod de, som angaaende hver sin Gjenstand, begge gjælde som Udtryk for Sandheden. <section end="133" /> <section begin="134" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|134}}.}} {{liten blokk|Om Strid mellem Beviser.}} {{midtstilt/e}} Den eneste Lovbestemmelse, der haves om denne Materie, angaaer Collision mellem {{sperret|Vidner}}, og indeholdes i L. {{NL|1—13—12}}, i hvis første og vigtigste Halvdeel der fastsættes, at „naar der nogen Tid findes Vidne mod Vidne udi een Sag, da skal Dommeren grangiveligen granske og forfare alle de Vidnesbyrd paa baade Sider, og dømme efter dem, som retvise kunde kjendes; Men de, som uretfærdige findes, forfølges derfor som før er meldt.“ Hvad der af denne Bestemmelse strax fremtræder, er Bevisets Udfald, naar Vidnerne paa den ene Side befindes {{sperret|falske}}. Men det er ikke {{bindestrek1|an|antageligt}} <section end="134" /><noinclude> <references/></noinclude> qtxio9mo2kfgx01ynips2efhdbz0ii9 104 134290 315170 2026-03-30T15:17:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|575}}</noinclude>{{bindestrek2|tageligt|antageligt}}, at dens hele Mening er udtømt herved, hvorim{{rettelse|a|o}}d Lovstedet naturligst forstaaes saaledes, at det tillige giver en vel temmelig ubestemt, men dog ikke betydningsløs Anviisning til Bedømmelse af Vidnestrid i {{sperret|Almindelig{{shy}}hed}}, altsaa ogsaa for det sædvanligere Tilfælde, at Uovereensstemmelsens Grund eller Bevisets Tilstand ikke tilsteder at rette en bestemt Sigtelse for Meeneed mod Vidnerne paa en af Siderne. Beføielsen til at tillægge Lovstedet denne videre Virksomhed ligger først i Hovedbudets bogstavelige Indhold, der ikke gjør den Dommeren givne Bemyndigelse til at foretrække det ene Vidnesbyrd for det andet afhængig af det Vilkaar, at den anstillede Granskning leder til Forfølgelse for falsk Vidneforklaring. Dernæst vilde Artiklen komme til at savne Betydning, saafremt dens Anviisning til Vidnestridens Bedømmelse kun skulde gjælde, naar den anstillede Granskning fik det sidst{{rettelse|nævte|nævnte}} Udfald, eftersom enhver Veiledning fra Lovens Side er ufornøden, naar der tilveiebringes Vished for, at det ene af de stridende Vidnesbyrd er Løgn. Og endelig er det i sig selv naturligt, at der tilkommer Dommeren en videre Beføielse til at criticere Vidnesbyrdene, naar et af Udsagnene nødvendigviis maa være urigtigt, end naar der mellem dem ingen Strid er. Hvad der udledes af L. {{NL|1—13—12}} er altsaa en ubestemt Bemyndigelse for Dommeren til i sit Forsøg paa at skjelne mellem de troværdige og de utroværdige Vidnesbyrd at lægge Vægt paa Omstændigheder, {{sperret|der uden{{shy}}for Collisions{{shy}}tilfælde ikke vilde kunne gjøres gjældende}} til at formindske eller forøge den et udvortes lovgyldigt Vidne tilkommende Beviiskraft. Derimod indeholdes der i Lovstedet Intet, som tyder hen paa, at Overskud i Vidnernes {{sperret|Antal}} paa den ene Side er tænkt som en fremherskende Grund til at give dem Fortrinnet. Ligesaalidt udhæver Artiklen den fra {{sperret|Beviis{{shy}}byrden}} hidrørende Forskjel i Parternes Stilling som et Hensyn, der ved Reductionen af de stridende Vidnesbyrd bor haves for Øie. Men det er derfor ikke mindre vist, at denne Forskjel beholder sin Indflydelse ogsaa i Collisionstilfælde, og at det heraf er en Følge, at den Indstævnte kan opnaae sit Formaal, Frifindelse, (uden eller mod Benegtelseseed) ikke alene med en overvægtig eller lige, men ogsaa med en {{sperret|svagere}} Styrke i sit Modbeviis, eftersom der til Sikrelsen af hans defensive Stilling kun udfordres, at Beviset mod ham bliver {{sperret|uklart}}, medens Citanten til den factiske Begrundelse af sin Paastand maa have et {{sperret|klart}} Beviis; hvilken Bemærkning naturligviis gjælder i omvendt Orden, naar Striden angaaer et Punct, hvorfor Beviset paaligger den Indstævnte, saasom at han gjennem Hævdstid har besiddet en Vindicanten forhen tilhørende Ting. Spørgsmaalet om hvorvidt et Vidnebeviis staaer ved Magt, uagtet det mødes af stridende Vidnesbyrd, angaaer saaledes i sin sidste Skikkelse {{sperret|Hoved}}{{shy}}beviset, eftersom<noinclude> <references/></noinclude> 4wjgzir425exl6gelisgwmim7e86wex 104 134291 315171 2026-03-30T15:17:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|576}}</noinclude>det for at Modbeviset kan gjøre sin Tjeneste ikke udfordres, at det staaer {{sperret|for{{shy}}fulde}}, men kun at det berøver Hovedbeviset dets Kraft. Men uagtet Rigtigheden af den Sætning, at der i Collisionstilfælde maa gjøres en stærkere Fordring til et Hovedbeviis, som skal seire, end til et Modbeviis, som skal afvæbne, maa dog Modsætningen mellem disse forskjellige Stillinger til Beviset ikke drives ud over sine rette Grændser, hvilket vilde skee, om man bogstaveligen opfattede Forholdet mellem de modstaaende Beviisdata som et Forhold mellem tvende modsatte {{sperret|Kræfter}}, der kun adskille sig ved en Gradforskjel. Thi under Umuligheden af at mere end eet af de stridige Udsagn er det rette, kan Dommeren, naar han drister sig til at forkaste Modvidnet, ikke samtidig betragte det som bærende i sig en virkelig Beviiskraft, hvorimod Forestillingen om en ethvert af de stridende Udsagn tilkommende Gyldighed og Virksomhed ikke leder til nogen Misforstaaelse, naar Resultatet bliver, at Dommeren, i Betragtning af det førte Modbeviis, maa negte at tage Hovedbeviset forfulde, eftersom der i dette Udfald ligger, ikke at noget af Beviserne frakjendes alt Værd, men kun at intet af dem tilkjendes fuldt Værd. De Grunde, der berettige Dommeren til at udtale om Modvidnerne en Forkastelsesdom, uden hvilken Hovedbeviset ikke kan staae forfulde, lade sig vanskeligen paa en oplysende Maade angive enkeltviis, fordi der oftere kun vil være Anledning til en saadan Tilsidesættelse, naar der forekommer en Fleerhed af samvirkende Omstændigheder, der, skjønt hver for sig ikke afgjørende, dog tilsammen ere skikkede til at fremkalde Overbeviisningen om, at Feilen er paa Modvidnernes Side. Som veiledende Synsmaader kan der imidlertid gives Plads for følgende Bemærkninger. Erklære Modvidnerne efter den yderligere Granskning, der ifølge L. {{NL|1—13—12}} af Dommeren skal anstilles i Tilfælde af Vidnestrid, at de ikke ville have sine afgivne Forklaringer forstaaede som Udtalelsen af en aldeles sikker Opfattelse og Erindring, saa ophøre de modstaaende Udsagn at collidere i streng Forstand, og der vil som oftest være Grund til at antage Factum efter Hovedvidnernes Fremstilling, forudsat at disse forøvrigt have deres fulde Lovfasthed. Saadanne usikre Bevidnelser kunne vel komme i Betragtni{{rettelse|u|n}}g til Understøttelse af Beviser, som alle gaae i samme Retning. Men til at svække et bestemt samt i og for sig tilstrækkeligt Vidnebeviis udfordres noget Mere, navnligen i civile Tilfælde, hvor man ogsaa ved at frifinde kan berøve En hans Ret. Holde Modvidnerne fast ved Sit, men de stridende Udsagn, istedetfor at angaae et skarpt afgrændset Factum, opløse sig i en {{sperret|Be{{shy}}dømmelse}} om det Mere eller det Mindre, saasom om Beruselsens Grad, om det mere eller mindre Opæggende i dens foregaaende Adfærd, der har lidt Overlast og paastaaer, at der tilkommer ham en sagesløs Mands Straffe-<noinclude> <references/></noinclude> l2jczm46mhxz65bk6uc69moesfm047g 104 134292 315172 2026-03-30T15:17:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|577}}</noinclude>beskyttelse, saa vil der være Anledning til at tilsidesætte Modvidnerne for Hovedvidnerne, naar hine, uagtet ikke lidende af nogen {{sperret|legal}} Mangel, dog ved en om end svag og afledet Interesse i Sagen, ved et paaviseligt Velvilligheds- eller Afhængighedsforhold til den Part, for hvem de vidne, eller af andre Grunde, kunne kjendes at staae tilbage for disse. Thi da Vidnesbyrdet under denne Forudsætning fremherskende har Characteren af et {{sperret|Skjøn}}, ligger der i dets Forkastelse ingen skjult Sigtelse for falsk Forklaring, hvorimod Striden mellem de foreliggende Udsagn henføres til den Forklaringsgrund, at Bedømmelsen som hidrørende fra Personer, hvis Blik lettelig kunde hildes ved deres Stemning for den ene af Parterne, har modtaget en Farve, der ikke giver et nøiagtigt Billede af Erfaringens Gjenstand. Selv om Bevidnelsens Gjenstand er en bestemt og afgrændset Kjendsgjerning, vil der efter Omstændighederne være Grund til at tage Hovedbeviset forfulde, uagtet den modstaaende Forklaring, naar Factum er af den Beskaffenhed, at der til dets rette Opfattelse udfordres en egen Kyndighed og Indsigt, og Hovedvidnerne i dette Punct have et bestemt og paaviseligt Fortrin. Det samme gjælder, naar disse have havt en bedre Anledning til at gjøre en sikker Erfaring end Modvidnerne, hvilket f. Ex. kan beroe paa Vidnernes Afstand fra den Talende, naar Vidnesbyrdene dreie sig om Indholdet af Ord, der ere faldne. Ligeledes naar der er en antagelig Grund til at slutte, at Modvidnets {{sperret|Erindring}} er upaalidelig. Forudsætningen om en upaalidelig Sandsning eller en svigtende Hukommelse som Forklaringsgrund til Vidnestriden, er dog langt mindre antagelig, naar der er to eller flere, end naar der kun er eet Vidne, om hvis Forkastelse der er Spørgsmaal, eftersom det er det usandsynligere Sammentræf, at flere stemme overeens i sine Forklaringer, skjønt de hver for sig tage Feil. Lader Hovedbeviset sig ikke opretholde uden ved at forudsætte, at Modvidnerne have afgivet en dem bevidst {{sperret|falsk For{{shy}}klaring}}, saa bliver det Synspunct, fra hvilket Striden maa bedømmes, vel forsaavidt det samme, som ond Villie, ikke mindre end uforsætlig Feil, paa tilstrækkelige Grunde kan antages. Men Fordringen til, hvad der skal gjælde som en fyldestgjørende Forkastelsesgrund, synes dog at maatte stilles noget høiere, naar Vidnet ikke kan tilsidesættes, uden at der paa samme kastes Mistanke, eller idetmindste Skygge, end naar dette skeer ifølge en Grund, der ingen skjult Beskyldning indeholder. Mindst tvivlsom er Beføielsen til at sætte Vidnet som moralsk upaalideligt ud af Betragtning, naar Forklaringens {{sperret|eget Ind{{shy}}hold}} frembyder nærgaaende Indicier mod dets Sanddruhed, saasom naar Vidnet under den fortsatte Examination ideligen angiver Uvidenhed eller Mangel paa Erindring om Puncter, der vel ikke<noinclude> <references/> {{liten|Schweg Proces. {{antikva|I.}} 37}}</noinclude> h60u54m1x9gozmjgsqxxamgeyr3av98 104 134293 315173 2026-03-30T15:18:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|578}}</noinclude>strengt taget kunne kræves til Forklaringens Fuldstændighed i det foreliggende Øiemed, men hvorom han under Forudsætning af en sand og oprigtig Meddelelse maa antages at være istand til at give Oplysning, for ikke at tale om Mangler ved Vidnesbyrdet, der endog udenfor Collisionstilfælde vilde svække samme, saasom at Vidnet kommer i Strid med sig selv, at det vexelviis ytrer sig vaklende og bestemt om samme Ting, m. v. Det samme gjælder naar Vidnet paa anden Maade har gjort sig skyldig i mistænkelig Adfærd med Hensyn til Opfyldelsen af sin Vidnepligt i Sagen, uagtet hans Forklaring i og for sig betragtet ikke tilbyder angribelige Puncter, saasom naar han med vedkommende Part har indladt sig i Overveielse og Aftale, hvorfor han enten ikke vil gjøre Rede eller gjør urigtig Rede. Kan intet Indicium udledes af de ved det stridige Vidnesbyrd forekommende særskilte Omstændigheder, men Tvivlsgrunden søges i en {{sperret|alminde{{shy}}lig}} Mangel ved Vidnet, saa vil heri ligge en ordentligviis antagelig Grund til at forkaste Forklaringen, naar Manglen er af den Beskaffenhed, at den endog udenfor Collisionstilfælde vilde svække Vidnets Troværdighed. Denne Bemærkning finder navnligen sin Anvendelse, naar Vidnet forhen har gjort sig skyldig i en Forbrydelse, der, uden at være grov nok til at afgive en fuldkommen Ugyldighedsgrund efter L. {{NL|1—13—20}}, dog heller ikke er saa ringe, at Vidnets Troværdighed udenfor Strid mellem Beviser vilde være uangreben. See oven {{§|92}}. En større Varsomhed maa der vises, naar de Omstændigheder, der paaberaabes som Grunde for Modbevisets Tilsidesættelse, ligge aldeles udenfor Kredsen af de erkjendte Inhabilitets{{shy}}aarsager, saasom naar det, der anføres, er en Slægtskabs{{shy}}forbindelse mellem Vidnet og Parten ikke nærmere end mellem Sødskendebørn, eller et Afhængighedsforhold ikke stærkere end mellem Skipper og Reder. Thi uagtet disse og lignende Forhold vel kunne formodes at have Indflydelse paa Vidnernes {{sperret|Stemning}}, er der dog herfra til Antagelsen af en bevidst falsk Forklaring saa stor en Afstand, at selv den i Vidnestriden liggende Nødvendighed for, at der paa een af Siderne er Feil, ikke vil være tilstrækkelig til derpaa at grunde en Forkastelsesdom, medmindre der tillige ved selve Forklaringen forekommer Omstændigheder, der vække en nærmere Formodning end den, der kan udledes af Forbindelse mellem Vidne og Part. Er Vidnesbyrdet snarere sen Bedømmelse end en simpel Beretning om en Handling eller Begivenhed vil der derimod, som forhen bemærket, være Grund til at lægge en mere afgjørende Vægt paa saadanne fjernere Forhold mellem Vidnet og Parten, som her haves for Øie. Saa meget vanskeligere kunne Modvidnerne tilsidesættes blot af den Aarsag, at de ikke frembyde den samme positive Grund til Tillid som Hovedvidnerne, saasom naar hine ere mindre bekjendte og anseede end<noinclude> <references/></noinclude> eic6l9zr881xhrp22srfcvbnk9svkto 104 134294 315174 2026-03-30T15:18:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|579}}</noinclude>disse. I og for sig er dette Hensyn vigtigt, ligesom det vil give en Ledetraad ved den Granskning, som det ifølge L. {{NL|1—13—12}} paaligger Dommeren at anstille. Men under vor Lovgivnings bundne System om Beviis er det ikke let at begrunde Forkastelsen af et Vidne, paa hvilket der i Lovens Forstand Intet er at {{sperret|ud{{shy}}sætte}}. Hidtil er der kun lidet talt om Vidnernes Antal som Bestemmelsesgrund ved Spørgsmaalet om Hovedbevisets Antagelse. Det forstaaer sig imidlertid, at der ikke bliver Tale om et seirende Hovedbeviis, med mindre der haves tvende i alle Henseender udadlelige Vidner. Opfyldes denne Betingelse, saa vil der idetmindste i civile Tilfælde i Almindelighed være Anledning til at lade Hovedbeviset staae forfulde mod eet Modvidne, forudsat at der haves en følge de foregaaende Forklaringer tilfredsstillende Grund til at søge Feilen hos dette. Herimod er det neppe en træffende Indvending, at tvende lovfaste Vidner kun fyldestgjøre Lovens Fordring, naar {{sperret|intet}} Modbeviis haves, og at Modvidnet under vor Forudsætning ei lider af saadanne Mangler, der, bortseet fra Collisionen, vilde gjøre det til et Intet. Thi da af de modstaaende Udsagn det ene nødvendigviis maa være urigtigt, saa er der ingen Strid deri, at en Forklaring, der enestaaende vilde vække nogen Formodning, aldeles kan bortfalde lige over for den stærkere og bedre Oplysning. Er der tvende for ikke at sige flere Modvidner, saa bliver deres Forkastelse vanskelig, naar den skal begrundes paa en feilagtig {{sperret|Opfattelse}} eller {{sperret|Erindring}}, eftersom denne Forklaringsgrund taber i Sandsynlighed ved Samstemmighed mellem flere, men i mindre Grad naar der haves Indicier for {{sperret|for{{shy}}sætlig}} Afvigelse fra Sandheden. Er der ved Modvidnet eller dets Forklaring {{sperret|ingen}} paaviselig Mangel, saa vil det, skjønt enestaaende, betage det af tvende lovfaste Vidner afgivne Hovedbeviis dets afgjørende Virkning. Denne Hovedbevisets Mangel paa Kraft til at nedslaae Modbevisct kan vistnok erstattes ved en Forøgelse i Hovedvidnernes Tal udover tvende. Men Beføielsen til at søge Erstatning i Tallet er dog bunden til sine nærmere og meget indskrænkende Betingelser. Saaledes lader det sig vel i Almindelighed, og naar ingen særegne Omstændigheder komme til, forsvare at antage tre udadlelige Hovedvidner mod {{sperret|eet}} ligeledes udadleligt Modvidne for afgjørende, eftersom den Forklaringsgrund, at Modvidnets {{sperret|Iagt{{shy}}tagelse eller Erindring}} maa slaae det Feil, fremstiller sig med stor Styrke, naar der haves et eenstemmigt modstaaende Udsagn af et større Antal Vidner, end Loven udenfor Collisionstilfælde kræver til fuldt Beviis, og der derhos ikke frembyder sig nogensomhelst Grund til at betvivle deres Oprigtighed. Er de udadlelige Modvidners Antal derimod {{sperret|tvende}} (for ikke at tale om flere), saa vil denne Forklaringsgrund ordentligviis blive saa svag, at man ikke af denne Aarsag kan tilsidesætte dem for det større Antal Hovedvidner, der under ingen Omstændighed<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|37*}}|2em}}</noinclude> tb1nqtx48bxtbeh7gy1ekesbdg4k8x2 104 134295 315175 2026-03-30T15:18:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|580}}</noinclude>maatte være færre end fire, eftersom et Overskud af {{sperret|tvende}} var den mindste Fordring, der kunde opstilles efter en reent numerisk Regel, hvis den var mulig. Og den anden Forklaringsgrund, at Hovedvidnerne {{sperret|for{{shy}}sætligen}} vidne falsk, henter kun en ringe Styrke fra den Omstændighed, hvorom her ene er Tale, nemlig at Hovedvidnerne ere saameget talrigere. Thi med Forudsætningen om falsk Vidnesbyrd forener sig letteligen, for ikke at sige naturligen, den Mistanke, at Vidnerne paa den ene eller den anden Side ere paavirkede af vedkommede Part, og forsaavidt som der er Anledning til denne Formodning, ligger der liden overbevisende Kraft i den Tanke, at denne strafværdige Paavirkning just skal være udgaaet fra den Side, paa hvilken Vidnerne ere færrest i Tal. Et Modbevviis ved tvende eller flere Modvidner vil derfor ikke letteligen, og allermindst i criminelle Sager, kunne forkastes, uden hvor der kan paavises antagelige Mistillidsgrunde udenfor den Omstændighed, at deres Antal er ringere. Ved den her givne Fremstilling kan der gjøres den Udsættelse, at den kræver en tilstrækkelig Forklaringsgrund til Vidnernes Utroværdighed som Betingelse for deres Forkastelse, og at den derved paa en vis Maade gaaer i en Cirkel, da disse Forklaringsgrunde ikke ere knyttede til Talforhold eller Facta, der have den samme udvortes Beskuelighed, som de i Loven angivne Inhabilitetsgrunde. Denne Indvending henter imidlertid kun derfra et Skin af Beføielse, at man stiltiende forudsætter, at der maa kunne opstilles ligesaa bestemte Regler for Tilstrækkeligheden af et Hovedbeviis, naar det støder paa Modvidner, som naar det staaer uangrebet. Men dette er en skuffende Tanke. Forsøget paa at give en udvortes paatagelig Regel for Opløsningen af Vidnestrid vilde tilsidst ende med at fremstille et vist Overskud i Vidnernes Antal som den afgjørende Bestemmelsesgrund. Men herved vilde man ikke have udbragt en Lære, der afgav en tjenlig Rettesnor, da Domstolene, for at kunne tilsidesætte det ene Vidnesbyrd for det andet, maa have en overbevisende Grund, hvilken ikke kan siges at ligge deri, at der paa den anden Side er tvende Vidner mere. Da den Sætning, at Tvivlen af Dommeren maa overvindes, kun gjælder om den juridiske men naturligviis ikke om den factiske Uklarhed, saa forstaaer det sig, at Sagen bringes til Afgjørelse og Endelighed ikke alene, naar Knuden løses ved det ene Vidnesbyrds Tilsidesættelse, men ogsaa naar den bliver uopløst, fordi det ikke kan kjendes, „hvilke af Vidnerne der ere de retvise,“ da Udfaldet i sidste Tilfælde bliver, at Sagen gaaer den imod, hvem Beviisbyrden paaligger, enten ubetinget eller under Betingelse af at Modparten aflægger Benegtelseseed. I denne Betragtning ligger Grunden til, at man i de foregaaende Forklaringer har holdt sig<noinclude> <references/></noinclude> qozjmt8ckjna5m1n911ufzilfrcyjox 104 134296 315176 2026-03-30T15:18:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|581}}</noinclude>til den Forudsætning, at der er Anledning til at søge Utroværdigheden paa {{sperret|Mod{{shy}}vidnernes}} Side. Dette har ikke den Mening, at Manglerne snarere skulde formodes at være hos disse end hos Hovedvdnerne, hvorimod Hensigten har været at behandle Spørgsmaalet under den Forudsætning, der frembyder de største Vanskeligheder. Da Lovbogens {{NL|1—14—3}} ikke forstaaes saaledes, at Vidnesbyrd paa den ene Side i og for sig er til Hinder for, at der paalægges Modparten Benegtelseseed, saa vil der i civile Tilfælde lettelig foranlediges Eedssag ved Strid mellem Vidner eller andre Beviser, naar der vel er en Overvægt paa deres Side, hvem Beviisbyrden paaligger, men ikke en saadan Overvægt, at Modbeviset derved aldeles ophæves Men herom er Intet særskilt at bemærke. Hvilken Medvirkning fra vedkommende {{sperret|Parts}} Side der i civile Sager udfordres, for at sætte Dommeren istand til at anstille den i L. {{NL|1—13—12}} befalede Granskning, maa udledes af de om Vidreførsel i private Sager gjældende Grundsætninger. Efter vor nærværende Rettergangsmaade kan Dommeren i dette Øiemed ikke paa egen Haand indkalde Vidnerne til videre Afhørelse, eller lade andre Personer møde til at give Forklaring, da hertil udfordres Stævnemaal, udgaaet fra Nogen, der i Sagen er Part, hvem Intet i denne Henseende kan paalægges som Pligt; og L. {{NL|1—13—46}} er forsaavidt forandret, hvis den herom indeholder noget Modsat. Jfr. Side 416. Ogsaa med Hensyn til den yderligere Retning, der skal gives Afhørelsen, er Parternes Mellemkomst af Vigtighed. Men Dommerens Stilling til Vidnerne er dog forandret fra det Øieblik af, at der fremtræder en synlig Strid mellem deres Udsagn, idet han endog uden bestemt Opfordring ved Modspørgsmaal og Confrontation kan efterforske Grunden til den foreliggende Modsigelse, og søge at bringe den sande Sammenhæng for Dagen, saafremt Parterne ikke forlange Vidnesagen sluttet. Enhver Skranke for Dommerens Indgriben bortfalder først, naar Vidneforklaringens Undersøgelse gjøres til en Sag for sig ved Optagelse af criminelt Forhør. Men for at der hertil skal være tilstrækkelig Anledning, udfordres noget mere end den Omstændighed, at der er Strid mellem Vidnerne, hvorfor det maaske ikke engang er det hyppigste Tilfælde, at Sagen tager denne Vending. Thi fremstiller der sig en tilstrækkelig Grund til at antage, at Vidnet paa den ene Side ved en feilagtig Opfattelse eller Erindring er kommet til at afgive en urigtig Forklaring, saa vil det som oftest blive uden Ansvar, da der maa kunne paavises en særdeles og uundskyldelig Uagtsomhed for at gjøre Straf gjældende efter Criminallovens Cap. 12 {{§|5}}. Og vækker Modsigelsen Formodning om vitterlig Falskhed, kan Sagen undertiden staae saaledes, at det ikke skjønnes, paa hvilken Side Forbrydelsen skal antages at være, uagtet Dommeren<noinclude> <references/></noinclude> ri4b2lyjmbfs79qf2svf391qfy714jw 104 134297 315177 2026-03-30T15:18:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|582}}</noinclude>har forsat sin Examination saa vidt, at det ikke indsees, hvad Mere der skulde kunne udbringes ved et criminelt Forhør, der tillige vilde faae et udsædvanligt Udseende, naar det lige meget var rettet mod begge Kanter, uagtet den Enes Skyld vilde medføre den Andens Uskyldighed. Da Forhørs Optagelse forudsætter en bestemt Mistanke mod Vidnerne paa en af Siderne, vil det ikke let skee, at den oprindelige Sag af denne Grund behøver at udstaae længere end til Forhørets Slutning. Thi den Uvished, som endnu staaer tilbage om Vidnernes endelige Skjæbne, vil som oftest være af ringe Betydenhed med Hensyn til Bedømmelsen af deres Vidnesbyrd, der ligefuldt kan forkastes, uagtet der mod Vidnerne ikke haves et saa stærkt Beviis, som det der udkræves til deres Straffældelse. Saavidt om Vidner mod Vidner. En Strid lig Collisionen mellem disse kan opstaae ogsaa mellem Vidner og {{sperret|offent{{shy}}lige Docu{{shy}}menter}}, navnligen naar det, som bestrides, ikke er {{sperret|Ægt{{shy}}heden}} af Documentets Oprindelse, men Rigtigheden af dets {{sperret|Ind{{shy}}hold}}. Er Handlingen bleven til under Lovgivningens fulde Betryggelse, saasom for Retten, Forligelsescommissionen eller Notarius publicus, saa skal der til at omstøde Documentet af en Grund, der vilde forudsætte Svig hos den Auctoritet, af hvilken det er udstedt, et særdeles stærkt Modbeviis, der ikke let vil lykkes, med mindre nogen af dem, der paa Bestillings Vegne have været tilstede ved Handlingen, selv stiller sig paa Modbevisets Side, saasom naar Lagrettes{{rettelse|mæn|mænd}}ene, uagtet de selv have underskrevet den Protocol, hvis Udskrift er Stridens Gjenstand, erklære, at Handlingen er tilgaaet anderledes, end Protocollen udviser. L. {{NL|1—13—29}} erklærer endog Lagrettesmændenes beedigede Udsagn om, hvad der ved Retten er foregaaet at være saa stærkt, at {{sperret|Intet der{{shy}}imod kan siges}}, altsaa at intet Modbeviis her kan antages. Eftersom Lagrettesmændene nu ikke længere ved Eed, men kun ved deres Underskrift i Protocollen bekræfte, hvad der i Retten er foretaget, bortfalder vel den bogstavelige Anvendelse af dette Lovsted. Men det beholder dog sin Betydning som et Udtryk af Lovgivningens Dom om den store Vægt der tilkommer et Beviis, som støtter sig paa Rettens Auctoritet. See f. Ex. Høiesteretsdom af 10 Juni 1837 i Retstid. f. s. A. Side 699—707, ved hvilken tvende Vidner for den Paagjældendes Fraværelse paa den Dag, da han efter vedkommende Protocols Udvisende i Forligelsescommissionen havde afsluttet et Forlig, forkastedes og Protocollen toges forfulde. En lettere angribelig Side tilbyder det offentlige Document, naar Udstederen, uagtet han bevidner Noget som Gjenstand for sin umiddelbare Erfaring, dog maa forstaaes saaledes, at han kun {{sperret|gjen{{shy}}giver, hvad der af Andre er ham be{{shy}}rettet}}, da Modbeviset under denne Forudsætning<noinclude> <references/></noinclude> 94rx9wuveiw8jsgxvchv1w8sx7sjzrd 104 134298 315178 2026-03-30T15:18:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|583}}</noinclude>strengt taget ikke rammer Documentet i dets Egenskab af offentlig Bevidnelse. Denne Bemærkning gjælder for nogen Deel om de geistlige Embedsbøger som Beviis for, at en Person virkelig er Barn af de Ægtefolk, der findes anførte som dets Forældre, da den geistlige Embedsmand ikke altid paa en formelig Maade kan indhente de angivne Forældres egen Erklæring. Saaledes har man seet Beviis ført og antaget for, at Ministerialbogens Udvisende af en Persons Familieforhold var urigtigt, og at hans rette Moder i sin Tid falskeligen havde angivet ham som Søn af et andet Par Ægtefolk. Angaaende Paterniteten til et {{sperret|uægte}} Barn er Ministerialbogen heller ikke i {{sperret|Formen}} mere end et Udtryk af Moderens Angivelse, der ligesaalidt som en anden Paastand af en Part gjælder som Beviis uden for saavidt, at den som Fader udlagte Person ikke ved sin simple Benegtelse afværger Fordringen paa {{sperret|Opfostrings{{shy}}bidrag}}, hvorimod han har at stadfæste Benegtelsen ved sin Eed. Et med det foregaaende beslægtet Tilfælde opstaaer fremdeles, naar vedkommende offentlige Betjent vel bevidner, hvad der er foregaaet under hans eget Tilsyn, men der forekommer særskilte Omstændigheder ved Handlingen, der gjøre Muligheden af en {{sperret|Feil{{shy}}tagelse}} forklarlig, hvilket, som Erfaringen viser, kan siges at gjælde om {{sperret|Auctioner}}, under hvilke der kan indløbe Feil ikke alene ved en Forvexling af tilstedeværende Personer, men ogsaa ved Antagelsen af en foregiven Fuldmagt til at byde for en Fraværende. Ogsaa har man seet {{sperret|For{{shy}}lig}} afsluttet paa en Andens Vegne ved Hjelp af falsk Fuldmagt. Men uagtet der under saadanne Omstændigheder er en saa meget nærmere Anledning til at betage Documentet dets Virksomhed ved Beviis for det Modsatte, vil dog {{sperret|Fogden}}, hvis Documentet hører til dem, efter hvilke Execution umiddelbar kan forlanges, saasom naar det er en Udskrift af Forligelses{{shy}}commissionens Protocol, ikke lettelig indlade sig paa at antage et Modbeviis for derefter at negte den forlangte Execution, hvorimod den vedkommende Part i en eller anden Form kan indbringe sin Besværing for Retten. Paa denne Synsmaade er {{§|5}} i L. S Septbr. 1842 om Gjældsinddrivelse bygget, idet Indsigelsen mod Auctionsprotocollens Rigtighed forudsættes først at blive prøvet ved {{sperret|Retten}}, efterat Executionen er afholdt. Er det forsøgte Modbeviis rettet mod det angiveligen offentlige Documents ægte {{sperret|Op{{shy}}rindelse}}, idet samme benegtes at hidrøre fra den Betjent, hvis Navn det bærer, saa bliver det ikke altid passende at betragte og betegne den herved opstaaende Modsætning som en virkelig Strid i {{sperret|Beviser}}, da den nøgne Fremlæggelse af et i Formen offentligt Document ikke i Virkeligheden er Beviis for dets egen Ægthed, men kun i den Forstand gjælder derfor, at Beviisbyrden i Henseende til dette Punct er vendt om. Men den Retning, som et saadant Tilfælde antager, er dog under<noinclude> <references/></noinclude> 8z3nnfzm00hwwmos7xxqql9eh1tymn6 104 134299 315179 2026-03-30T15:19:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|584}}</noinclude>sædvanlige Omstændigheder ikke, at der forsøges et selvstændigt Beviis for Documentets urette Oprindelse, hvorimod Sammenhængen ordentligviis lader sig opklare ved at indhente Oplysning fra den Kilde, hvorfra Documentet, om ægte, har sin Oprindelse, saasom fra vedkommende Betjent eller Protocol. Om Strid mellem Vidner og {{sperret|Syns{{shy}}mænd}} vides Intet at tillægge, hvad der er forklaret i {{§|127}}. Ved Beviis for det Modsatte kan ogsaa Virkningen af {{sperret|egen Til{{shy}}staaelse}} ophæves, i criminelle Tilfælde overhoved, og i civile Sager, saafremt Erkjendelsen efter de givne Omstændigheder ikke maa gjælde som et ugjenkaldeligt Samtykke. I at bedømme Antageligheden af et saadant Beviis for det Modsatte maa der, som let indsees, ikke alene tages Hensyn til dettes egen Styrke, men der maa tillige sees hen til Beskaffenheden af den Forklaringsgrund, der anføres for, at vedkommende Part til sin egen Skade skulde have tilstaaet Noget, som ikke var sandt, hvorfor der forekommer Exempler paa, at den Tiltalte frifindes endog uden noget egentligt {{sperret|Beviis}} for Urigtigheden af hans Bekjendelse, idet der opstaaer grundet Formodning om, at han har paadigtet sig en Forbrydelse. {{---|12em}}<noinclude> <references/></noinclude> 70tqvd5j9egj9qvvivdcjtkrapw59yq 0 134300 315180 2026-03-30T15:37:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315180 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=418 to=423 fromsection="101" tosection="101" header=1 /> fzyen3ogz301otaos6o1mh5gjz2hpxl 0 134301 315181 2026-03-30T15:37:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315181 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=423 to=428 fromsection="102" tosection="102" header=1 /> bphevum6mrvxcxudtff3wt4kq8s1u5e 0 134302 315182 2026-03-30T15:37:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315182 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=428 to=435 fromsection="103" header=1 /> arvaal89p91x625u3rqw6ejk2tsbgng 0 134303 315183 2026-03-30T15:37:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315183 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=436 to=442 tosection="104" header=1 /> mcm0hf8fg36ercaofymfrz0ldoyjgny 0 134304 315184 2026-03-30T15:37:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315184 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=442 to=447 fromsection="105" tosection="105" header=1 /> qo1r8ym75d8vobf16wox0ubizryv0gr 0 134305 315185 2026-03-30T15:37:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315185 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=447 to=452 fromsection="106" tosection="106" header=1 /> qt98uq1iw1nt5lf92hoedo5d8rkyo4v 0 134306 315186 2026-03-30T15:38:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315186 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=452 to=460 fromsection="107" tosection="107" header=1 /> i8vwuza3dbl8yr3nyhatdgpzfhkll55 0 134307 315187 2026-03-30T15:38:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315187 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=460 to=462 fromsection="108" tosection="108" header=1 /> 0ujapndjas8cy8nuhb4lhyy01ld0sas 0 134308 315188 2026-03-30T15:38:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315188 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=462 to=464 fromsection="109" tosection="109" header=1 /> 1r7767imvgr9992d83wsy5yo2zcx0c2 0 134309 315189 2026-03-30T15:38:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315189 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=464 to=469 fromsection="110" tosection="110" header=1 /> 0d9mbi90ondodrbiy8gd0bxvl7pyqh6 0 134310 315190 2026-03-30T15:38:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315190 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=469 to=470 fromsection="111" header=1 /> 9aznzoqcc2r1ze9craa3jzveqgp7v7e 0 134311 315191 2026-03-30T15:38:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315191 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=471 to=477 tosection="112" header=1 /> hafss4osfzbkr8u7gsnmlvfkx7rgfmm 0 134312 315192 2026-03-30T15:39:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315192 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=477 to=480 fromsection="113" header=1 /> daiyeg6iiuqge8f1ybcm9sswfb102ir 0 134313 315193 2026-03-30T15:39:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315193 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=481 to=486 header=1 /> 8yczova13skdjonucke29tnilsdq1qq 0 134314 315194 2026-03-30T15:39:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315194 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=487 to=501 tosection="115" header=1 /> 06vyqsrfkehpklp19ndp69o189s88zw 0 134315 315195 2026-03-30T15:39:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315195 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=501 to=505 fromsection="116" tosection="116" header=1 /> j1vltw1v5mam82ubdadwgf6bw3mwmwp 0 134316 315196 2026-03-30T15:39:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315196 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=505 to=508 fromsection="117" tosection="117" header=1 /> l1fxwwc3o9l088a6lz6mk4u8cetho34 0 134317 315197 2026-03-30T15:39:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315197 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=508 to=510 fromsection="118" tosection="118" header=1 /> qbgv7qf9mz9krtn9v3i7kw0jo0jnoq4 0 134318 315198 2026-03-30T15:40:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315198 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=510 to=514 fromsection="119" tosection="119" header=1 /> pdj0fisyaayuefit81n2928le3xhz9a 0 134319 315199 2026-03-30T15:40:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315199 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=514 to=519 fromsection="120" tosection="120" header=1 /> cvhf9xq1b075miu8lkxh5fod2pi33nf 0 134320 315200 2026-03-30T15:40:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315200 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=519 to=525 fromsection="121" tosection="121" header=1 /> 64njis0nz5zz8batbwpux4rilnx402u 0 134321 315201 2026-03-30T15:40:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315201 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=525 to=529 fromsection="122" header=1 /> 4era7i14ws5on6m3clrueznav5f85ih 0 134322 315202 2026-03-30T15:40:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315202 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=530 to=538 tosection="123" header=1 /> ge3dcnqqs4c8388g0p2ki14d37stm44 0 134323 315203 2026-03-30T15:40:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315203 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=538 to=539 fromsection="124" header=1 /> oye6z2dptfpzjkfzp5xxqadd6z4btff 0 134324 315204 2026-03-30T15:41:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315204 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=540 to=550 tosection="125" header=1 /> afethpftmj00u8c065vqfqzmdzyvmgg 0 134325 315205 2026-03-30T15:41:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315205 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=550 to=552 fromsection="126" tosection="126" header=1 /> cj1gpkdp9hr9tfc6brwrfh4h3njxu1z 0 134326 315206 2026-03-30T15:41:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315206 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=552 to=557 fromsection="127" tosection="127" header=1 /> bg1dfqlaz2afqm5o6234vxkd9nj1gwu 0 134327 315207 2026-03-30T15:41:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315207 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=557 to=564 fromsection="128" header=1 /> abjkv2kcmq1w5ue3kflkbvcqtd16lg0 0 134328 315208 2026-03-30T15:41:48Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315208 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=565 to=569 tosection="129" header=1 /> mjtx4khz8t63zudpw8mw0pmxcqpptuc 0 134329 315209 2026-03-30T15:41:58Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315209 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=569 to=573 fromsection="130" header=1 /> 5n27dmxdmmkv0lijye06w4rdut9mrir 0 134330 315210 2026-03-30T15:42:08Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315210 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=574 to=575 tosection="132" header=1 /> f1dwyl0203ucj2wxom1k0puufor28eg 0 134331 315211 2026-03-30T15:42:18Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315211 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=575 to=582 fromsection="132" tosection="132" header=1 /> 10n4mw16m4sc2gkh12gay23lnechhhy 0 134332 315212 2026-03-30T15:42:28Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315212 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=582 to=584 fromsection="133" tosection="133" header=1 /> fzfqklzb0hnjeokumihew72cgg6mutm 0 134333 315213 2026-03-30T15:42:38Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315213 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu" from=584 to=594 fromsection="134" header=1 /> nt08znii69z0slsbo20k079fa56zndg 104 134334 315214 2026-03-30T15:43:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|507}}</noinclude>dette Sagens Trin hverken kan afhøres Vidner eller paalægges Parts Ed. Det vilde derfor blive et Træf, om Arrest lod sig anvende udenfor det sjeldne Tilfælde, at Creditor havde et Document, der bar Beviset i sig selv, navnlig et notarialiter bekræftet Gjældsbrev eller en Dom. Men herved vilde den foreløbige Arrest synke ned til et halv ubrugbart Sikkerhedsmiddel. Uagtet Eftergivelsen af det fulde Beviis saaledes formodentlig hører til de ældste af de Afvigelser fra Loven, som Retsøvelsen har tilladt sig i Materien om Arrest, er den i Skrifter senest bleven erkjendt som en Bestanddeel af den virkelige Procesret. Hesselberg ytrer sig paa det anførte Sted misbilligende om det, som han kalder Practikernes Mening. Dons ({{§|225}}, No. 8), Colbjørnsen ({{§|323}}) og Nørregaard ({{§|1883}}) forbigaae den, idet de indhylle sig i den enkelte Grundregel, at Gjælden maa være „klar og reen“ eller „liqvid“, hvilket skal gjælde som en Omskrivning af Hovedbestemmelsen i L. {{NL|1—19—8}} og 9. Og Brorson (Side 223—225) omhandler Tilstedelse af Arrest for en Fordring i ubeviist Tilstand som en forkastelig Misbrug. Først de til dette Aarhundrede henhørende Forfattere have som Lære optaget den Mening, der forhen i Skrifterne forkastedes. See Ørsted i Archiv for Retsvidenskaben 5te Bind Side 482 og følgende, Dreier {{antikva|de arresto civili}} §{{§|27}} og 28 samt Bang og Larsen i Fremstillingen af den danske Procesmaade {{§|219}}. Efter de tvende først nævnte Forfattere skulde heri ikke engang ligge nogen Uovereensstemmelse mellem Lovtexterne og den gjældende Retssædvane. Den Sætning, at Arrestreqvirenten ikke er underkastet den samme Regel for Beviset som den, der søger Dom, er Gjenstand for tvende Udtydninger. Efter den ene skulde al Betryggelse for Sagvolderen ligge i Sikkerheds{{shy}}stillelsen, saa at Reqvirentens nøgne Paastand blev nok til at begrunde Arrest, naar der ved Siden af Modpartens Benegtelse ikke fremstillede sig særlige Grunde til at drage Gjældens Rigtighed i Tvivl. Efter den anden Forstaaelse skulde Sagsøgeren (foruden at stille Sikkerhed) have at tilveiebringe en Beviislighed, der omtrent opfylder den Fordring, som i Domssager opstilles for at paalægge den Indstævnte Benegtelsesed. Af disse Meninger har den sidste de bedste Grunde for sig, idet den mindre fjerner sig fra Lovbogens Forskrifter, uden derfor i utilbørlig Grad at indskrænke Arrestmidlets Anvendelighed. Saaledes fattet yder nemlig Regelen den Creditor, som har Haandskrift, al fornøden Hjælp. Thi Documentet bringer Sagen i den Stilling, at Modparten ikke ved simpel Benegtelse, men alene ved Ed, vinder Frifindelse (L. {{NL|5—1–6}}), hvilken Maalestok overført paa det foreliggende Retsmiddel leder til at han ikke kan afvende Arresten ved at holde sig borte eller ved en nøgen Benegtelse af Underskriften. Langt mindre virksom er den derimod til<noinclude> <references/></noinclude> bx44s1okkv6pva25xfw8ju8xlf4egys 104 134335 315215 2026-03-30T15:43:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|508}}</noinclude>Beskyttelse af Regnskabskrav, som det forinden Domssagens Anlæggelse er vanskeligt at bringe endog blot til denne midlere Grad af Beviis under Sagvolderens Fraværelse eller Benegtelse. Men denne Bemærkning er lidet afgjørende, da det, som i forrige Paragraph forklaret, ikke har været Lovens Mening at skaffe den Creditor, som er uden Haandskrift, denne Betryggelse, hvorfor det bliver en betydelig Udvidelse af Arrestretten, naar den erklæres anvendelig ikke alene paa fuldt, men endog paa halvt Beviis. Den Lære, der kræver en midlere Grad af Beviis som Vilkaar for Arrest, har dog aldrig været forstaaet som opstillende en Formregel, hvis Tilsidesættelse skulde bevirke enten Handlingens Ugyldighed eller noget Ansvar, naar det fornødne Beviis kun tilveiebringes under Domssagen, saa at Arrestsøgeren ved den endelige og afgjørende Prøve befindes at have Ret. Omvendt vil man heller ikke under det modsatte Udfald (at Dommen af Mangel paa Beviis kommer til at gaa Arresthaveren imod) tillægge Sagvolderen nogen anden Opreisning, end den, han vilde have vundet, om halvt Beviis under Fogedforretningen havde været tilveiebragt, nemlig Erstatning for Spot og Skade efter L. {{NL|1—19—21}}, forudsat at der ikke har været positive Grunde, som talte {{sperret|mod}} Sagsøgeren, i hvilket Tilfælde der kan blive Anledning til Ansvar mod Fogden. Heraf forklares det, hvorledes man i sin Tid er kommen til saa let at glide over Lovens Fordring paa Haandskrift og fuldt Beviis. Ved at gaae udenfor disse Forskrifter begik man nemlig kun en Feil, der rettede sig selv, saafremt Reqvirenten bag efter førte det til Namsdoms Erhvervelse nødvendige Beviis. Og brast Beviset, blev Følgen den samme som om Namsdom maatte negtes af en anden Aarsag, saasom paa Grund af Skyldnerens Mindreaarighed. Dette er ogsaa Grunden til, at den nu antagne Regel om halv Beviislighed som Betingelse for Arrest, selv om den erkjendes, dog mindre vækker Indtrykket af en bindende Retsregel, og at man i Anvendelsen letteligen føres ind paa den Tanke, at hvad det tilsidst kommer an paa, er Sikkerhedens Tilstrækkelighed. Desuagtet er det vel et ukjendt Tilfælde, at Nogen fremstiller sig som Arrestreqvirent med den aldeles nøgne Paastand om at have Penge tilgode hos Modparten. Hvad der endvidere gjør det forklarligt, at Spørgsmaalet om Beviislighed i Retsanvendelsen tages mindre strengt, naar der kun skaffes god Sikkerhed for muligt Ansvar, er den Omstændighed, at Arresten saa yderst sjelden gaaer videre end til Godset, idet Sagen vilde vække mere Ængstelighed, naar der var Spørgsmaal om at hefte Personen. Herved fremstiller sig dog den Bemærkning, at Skyldnerens Anholdelse paa Person efter Reqvirentens Forlangende skulde være en simpel Følgesætning af den Fogederklæring, ved hvilken der var besluttet Arrest i Gods, som ved Gjennemgaaelsen befandtes utilstrækkeligt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 7dix2nz3mh2bd4yj5zx3ft6klqtghfj 104 134336 315216 2026-03-30T15:44:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|509}}</noinclude><section begin="229" /> Af de fremsatte Forklaringer følger omvendt, at der paa dette foreløbige Trin ikke tilkommer Sagvolderen nogen Eftergivelse i det Beviis, som det efter de almindelige Regler paaligger ham at føre til sin Befrielse, saasom naar han angiver at være forledet ved Svig eller at have betalt. Efter Lovbogens Lære maa der ved Paabudet af Forsikring især være sigtet til saadanne Tilfælde. Den strenge Maalestok for Beviset, som L. {{NL|1—19—8}} og 9 opstille ved Arrest, er ikke overført til Forbud. Tvertimod tillades dette ved L. {{NL|3—14—6}} efter et Beviis, der ikke er mere afgjørende end at det ved Dom ligesaa vel kan findes forkasteligt som antageligt: „Befindes Beviset (ved Sagens endelige Paakjendelse) nøiagtigt, dømmes ham Jorden til. Hvis {{sperret|ikke}}, indestaaer han Jorddrotten efter Capitlets første Artikel.“ Den lettere Maalestok for Reqvirentens Beviisbyrde har derfor her aldrig været bestridt. En Deel af de Tvistemaal, i hvilke Forbud finde en hovedsagelig Anvendelse, ere desuden af den Art, at et afgjørende Beviis for Sagsøgerens Ret først kan frembringes under Domshandlingen, hvilken Bemærkning navnligen gjælder om Sager, der i deres sidste Grund opløse sig i Tvistigheder om Grændselinier eller om Brugsrettigheder over fremmed Eiendom. Men det vilde være en Misforstaaelse at antage, at Beviisspørgsmaalet aldeles bortfalder ved Forbudshandlinger. Navnligen forstaaer det sig, at Regelen ved de Forbud, der uregelmæssigen anvendes til Betryggelse af en Gjældsfordring, idet Hele maa blive den samme som ved Iværksættelse af Arrest. <section end="229" /> <section begin="230" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|230}}.}} {{liten blokk|Begrændsninger udledede af de Regler, der gjælde om anden Retsudøvelse.}} {{midtstilt/e}} Den, der begynder med Arrest, skal ende med Dom for den Fordring, til hvis Betryggelse det foreløbige Retsmiddel er anvendt. Hører Fordringen ikke under norsk Domstols Paakjendelse, saa fremstiller det sig som den naturligste Forstaaelse af Loven, at ogsaa Adgangen til at gjøre Arrest for samme i Norge bortfalder. Af denne Sætning er der i Forord. 8 October 1708 gjort Anvendelse for det Tilfælde, at de norske Retters Incompetence grunder sig paa Skyldnerens Stilling, som henhørende til en fremmed Magts Gesandtskab. Jfr. Rescr. 2 Decbr. 1741. Men man nødes til at lade Sætningen gjælde som Regel ogsaa for det langt vigtigere Tilfælde, at Fordringens Udelukkelse fra de norske Domstole grunder sig paa de almindelige Bestemmelser om Jurisdiction og Værnething, da det er uantageligt, at Arresten kan opretholdes ved Fordringens Paatale for den udenlandske Ret, hvor den hører hjemme. <section end="230" /><noinclude> <references/></noinclude> 3l51ydiszo9v0u0fzjyta51rdhvtizp 104 134337 315217 2026-03-30T15:44:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|510}}</noinclude>Thi om det end kunde forudsættes, at denne vilde indlade sig paa at stadfæste en i Norge udført Arrest, saa kunde saadan Handling dog her i Landet ikke gjælde som Dom enten til Execution eller til Opretholdelse af Arresten. Skulde derfor det Tilfælde forekomme, at Arrest blev iværksat for en Fordring, som Creditor derefter forfulgte for en udenlandsk Ret (hvilket uden Vanskelighed kan tænkes, da Spørgsmaalet om Forum ligger fjernere for Fogden), saa vilde den upaatvivleligen som uforfulgt blive at hæve, hvilket er et andet Udtryk for, at den ikke burde være foretagen. Det har vel været sagt, at en ny Regel om Værnething skulde indtræde, naar de tvende Omstændigheder fremkom forenede, at Skyldneren var en Udlænding, og at Sagen begyndtes med Arrest, idet Arreststedets Thing derved skulde blive ret Forum. En saadan Lære vilde være modtagelig for mange Tydninger. Meningen kunde være, at Opholdsstedets Ret i Gjældssager vandt Competence over enhver Udlænding, der fandtes her i Riget, naar Sagsøgeren valgte den Udvei at begynde med Arrest, hvortil Heftelsen af hans Person vilde afgive et Middel, naar han ikke havde Gods i Norge. Meningen kunde fremdeles være, at Beslaglæggelse af den udenlandske Skyldners Gods, naar han ikke selv fandtes i Riget, skulde give Stedets Ret en Domsmyndighed, som den ellers vilde savne. I sidste Tilfælde blev der Plads for en dobbelt Anvendelse af den forudsatte Regel, eftersom man antog, at Skyldneren maatte stævnes paa sit Opholdssted i Udlandet til at modtage Namsdom ved Arreststedets Ret eller det ansaaes tilstrækkeligt at gjøre Godsets Besidder til Modpart, naar Arresthaveren lod sig nøie med at faae en Dom, der blot kjendte ham berettiget til at gjøre Udlæg i det heftede Gods. Samtlige disse Sætninger vilde igjen faae en forskjellig Begrændsning, eftersom de opfattedes som anvendelige til Fordeel for Alle eller det krævedes, at Sagsøgeren skulde være en Indlænding, skjønt denne Forskjel under et frit System for Fordringers Overdragelse vilde være mere tilsyneladende end virkelig. Det er imidlertid ufornødent at undersøge, hvilke af de anførte Anvendelser man skulde have tænkt sig at ligge indenfor Læren om {{antikva|forum arresti}}, da Læren selv ligemeget savner retlig Hjemmel i dem alle. At i forskjellige fremmede Lande snart nogle snart andre af de opstillede Sætninger ere gjældende, beviser kun, at den internationale Ret ikke vilde være til Hinder for at antage en Lov, som man ikke har. Noget andet er det, at man efter Tanken i L. {{NL|1—2—16}} og Criml. Cap. 1 §{{§|1}} og 2 uden Hensyn til Arrest strækker Domstolenes Jurisdiction noget videre, naar der er Tale om delictartede Handlinger begaaede af Personer, som findes inden Rigets Grændser. Saaledes sees Høiesteret ved Dom af 1 Novbr. 1820 (Rigstid. No. 91) at have stadfæstet en<noinclude> <references/></noinclude> ona9vzqfmqyx32ofoxv01fjs7q5emto 104 134338 315218 2026-03-30T15:44:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|511}}</noinclude>Arrest iværksat mod en her værende Udlænding for Skade og Tort, som Sagsøgeren havde lidt ved et af Modparten i Udlandet foranstaltet Beslag i hans Gods. Men der er den stærkeste Grund til at antage, at Høiesteret vilde have erklæret Søgsmaalet henhørende under norsk Ret, om det aldrig havde været begyndt med Arrest. Ligeledes findes det nærmere forklaret foran S{{rettelse||.}} 504, at et Forbud undertiden kan afgive en Søgsmaalsgrund, hvor der ellers ikke vilde være nogen {{antikva|actio nata}}, og altsaa give Competence til en Ret, som ellers ikke vilde have den. Men denne Udvidelse af Domsmarken er uafhængig af Modsætningen mellem Ind- og Udlændinger. Saavidt om Arrest. Ogsaa Forbud begrændses i sin Anvendelse ved de for anden Retsudøvelse gjældende Regler. Det falder saaledes af sig selv, at Forbud er utjenligt som Middel til at standse saadanne Embedshandlinger, der ligge udenfor Domstolenes Paakjendelse, saasom Beslutninger om Umyndiggjørelse for Ødselhed eller Vanvittighed. L. {{NL|3—19—1}}. Men selv om efterfølgende Adgang til Domstolene staaer den Misfornøiede aaben, gjælder desuagtet det samme, naar det er en offentlig Interesse, hvis Opretholdelse Loven har tilsigtet ved at give vedkommende offentlige Myndighed Anviisning til at gribe ind paa Forhaand, saasom Bygningscommissionen til Nedtagelse af faldefærdige Huse (L. 6 Septbr. 1845 {{§|21}}), Politimesteren til Udkastelse af bedærvet Sild (Frdn. 12 Septbr. 1753 Cap. 2 §§ S, 9 samt Placat 29 Juni 1775) og Toldinspecteuren til Aabning af visse Pakhuse for at eftersøge toldforsvegne Varer (L. 20 Septbr. 1845 {{§|15}}). Thi det er klart, at disse og lignende Love tillægge vedkommende offentlige Styrelser en Myndighed, hvis Udøvelse ikke ved forebyggende Midler maa forhindres, uagtet dens Retmæssighed er Gjenstand for senere Prøvelse ved Domstolene (Frdn. 22 Octbr. 1701 P. 1 {{§|8}}). Ligesaalidt haves der Adgang til Forbud, naar den Handling, der søges afværget, selv er af judiciel Beskaffenhed, saasom Overtagelse af et Bo til Concurs eller offentligt Skifte, Afholdelse af en Skjøns- eller Taxtforretning, Modtagelse af Parts Ed m. v. Thi den Vei, som Loven her anviser den anden Part, er at gjøre sine Modgrunde gjældende som Indsigelser mod Forretningens Foretagelse, og istedetfor denne Fremgangsmaade kan han ikke gribe til et Middel, der vilde afklæde Forretningens Bestyrer hans dømmende Egenskab. Nogen Urede spores imidlertid i disse Ting. Vel har man ikke drevet Uformeligheden saa vidt som til Nedlæggelse af Forbud mod den executive Fogedmyndighed, naar den anvendes til Fuldbyrdelse af Domme eller Forlig. Derimod har man seet Forbud gjort mod en Tvangsauction, der fra denne Side ganske staaer ved Siden af Execution. See som Exempel paa et saadant ulov-<noinclude> <references/></noinclude> l8fziopzrule110l8pummrdh3dobbqs 104 134339 315219 2026-03-30T15:44:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|512}}</noinclude>skikket Forbud, der, skjønt ikke just af denne Grund, af Høiesteret ved Dom af 12 September 1817 blev tilsidesat, Rigstidenden for samme Aar No. 76. En frivillig Auction er derimod efter dens sande Mening en privat Forføielse og kan derfor ligesaa vel mødes med Forbud som et Underhaandssalg. Hvor en offentlig Betjents Mellemkomst udfordres for at give en Handling {{sperret|Vitterlig{{shy}}hed}}, er det i Almindelighed Lovens Mening, at den forlangte Medvirkning ikke paa Forhaand skal kunne negtes, og Anvendeligheden af Forbud bortfalder altsaa, skjønt rigtignok ikke af den Aarsag, at derved vilde opstaae Sammenstød med en dømmende Myndighed. Saadanne Vitterlighedshandlinger ere: Thinglysninger, Lysninger til Egteskab (L. {{NL|3—18—10}}) og vel tillige Udstedelse af Muthingsbrev (L. 14 Juli 1842 {{§|9}}). Mod Udstedelse af en Retsact har man seet Anvendelse af Forbud forsøgt. See den i Rigstidenden for 1820 No. 52 meddeelte Høiesteretssag. I dette Tilfælde blev det hævet paa Grund af Feil ved Forfølgningen. Men det havde efter god Procesret fortjent samme Skjæbne, om Forfølgningen end havde været lovformelig, da Udskrifter af Retsprotocoller bør betragtes fra samme Synspunct som Thinglysninger. Hertil kommer, at Forbud mod Handlinger, som at meddele Udskrift, ikke let kunde gives den Form, at kun en bestemt Reqvirent skulde udelukkes. Og forlangtes det nedlagt i en upersonlig Form (med den Hensigt at virke mod Alle) vilde det være en processuel Uting som indledende en Sag uden Sagvolder. Noget andet er det, at en forlangt Lysning til Ægteskab kan blive at negte af en Grund, der vedkommer det Offentlige, saasom Slægtskab i de forbudne Led. Men til saadan Negtelse udfordres ikke Forbud. I nogle Tilfælde har Lovgivningen overladt det til en eller anden Green af Politimyndigheden at forbyde Eieren visse Forføielser, saasom at drive sin Grube paa Rov (L. 14 Juli 1842 {{§|44}}), at sælge fordærvede Varer, umodne Frugter, usundt Qvæg eller oppustet Slagt m. v., Frdn. 22 Octbr. 1701 P. 9 {{§|5}} og Pl. 12 Mai 1790. Disse Forbud staae ved sig selv og uden Rettergang til Stadfæstelse, hvorimod den anden Part, om han er misfornøiet, selv har at bringe Sagen under Dom. Undertiden faaer Negtelsen af en Embedshandling samme forhindrende Virkning som et Forbud, idet f. Ex. Tilbageholdelse af Toldexpedition ifølge L. 20 Septbr. 1845 {{§|152}} endog giver en større Betryggelse for skyldig Udførselstold, Laste- og Fyrafgift end et formeligt Forbud mod Skibets Afseiling. Men saadan Negtelse har desuagtet intet Slægtskab med Forbud, da der i samme ikke ligger en Udøvelse af Myndighed, men en simpel Anvendelse af den privatretlige Sætning, at den, der {{bindestrek1|for|fordrer}}<noinclude> <references/></noinclude> s7ddzrw9lttfaeyua2ll5do5wr55mjh 104 134340 315220 2026-03-30T15:44:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|513}}</noinclude><section begin="230" /> {{bindestrek2|drer|fordrer}} noget af en Anden, først har at opfylde de Vilkaar, der retfærdiggjøre hans Forlangende. Undertiden misforstaaes den rette Sammenhæng i deslige Forhold, saa at en udenforstaaende Tredie troer at være berettiget til at fordre Negtelsen som Sikkerhedsmiddel for sig. Saaledes hører man undertiden Antydninger til den Mening, at Skipperens eller Rederens private Creditor skulde kunne standse Udexpeditionen ved simpel Henvendelse til Toldcassereren. Men det er klart, at denne Betjent i private Tvistigheder kun har at tage Hensyn til Forbud ved Fogden. — Forøvrigt beroer det paa Lovgivningen at strække den Beskyttelse, som en negtet Embedshandling kan yde, udover de Grændser, der begrundes ved Retsforholdet selv. Saaledes sees af L. 17 Juni 1869 {{§|68}} og L. 24 Juli 1827 {{§|25}}, at Toldexpeditions Negtelse skal anvendes til Betryggelse ikke alene for Statskassens Indtægter, men ogsaa for Lodsernes Tilkommende i Anledning af overordentlig Lodstjeneste og for Havnefogdens Gebyr. <section end="230" /> <section begin="231" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|231}}.}} {{liten blokk|Forsikringer.}} {{midtstilt/e}} Stillelse af Sikkerhed forekommer ved denne Retshandling i en dobbelt Anvendelse: fra Klagerens Side som et Vilkaar for at erholde, fra Sagvolderens Side som et Middel til at afværge Arrest. L. {{NL|1—19—4}} og {{NL|1-19-7|7}}. Ffølge det først nævnte Lovsted skal den, som begjærer Arrest, „give nøiagtig Forsikring eller stille Borgen, at han til Sagens Uddrag skal blive tilstede og at svare til al den Uleilighed, som af Arresten kunde foraarsages, om den ulovlig befindes.“ Sikrelsen skulde saaledes have en dobbelt Gjenstand. Den sidste af disse forklares i L. {{NL|1—19—21}} at være mulig Erstatning for „Spot og Skade.“ Mindre klart er det, hvad der er at forstaae ved Forsikring for at Arresthaveren skal „blive tilstede indtil Sagens Uddrag.“ At her ikke er Tale om Sagsøgerens personlige Tilstedeblivelse, forstaaes af sig selv, da han maaskee forfra som Fraværende har handlet ved Fuldmægtig, hvorimod alt er i Orden, naar Arresten kun lovformeligen forfølges til Dom. Meningen skulde da være at kræve Forsikring for et Ansvar, opstaaende af undladt Forfølgning Men heller ikke denne Forstaaelse er bleven gjældende ved Domstolene, der lade den forsømte Paatale være uden Ansvar for Sagsøgeren, naar Arresten kun har havt god og gyldig Grund. Artikelens første Deel angaaende Forsikring for Sagsøgerens Tilstedeblivelse faaer saaledes ingen Virksomhed, hvorfor her kun bliver at handle om dens anden Deel. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 33}}</noinclude> i1bf3lnl0jkf2xpk7crg4cszm2nplss 104 134341 315221 2026-03-30T15:44:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|514}}</noinclude>Uagtet Lovstedets Ord vække en modsat Tanke, er det dog ganske klart, at Arrestsøgerens Ansvar er uafhængigt af Sikkerheds{{shy}}stillelsen, som kun har den Hensigt at betrygge Opfyldelsen af hvad han i Erstatning maatte vorde idømt, men ikke at tjene som Bestemmelsesgrund for Ansvarspligten. Hvis han derfor i sin Tid befindes at være tilstrækkelig bemidlet, udslettes herved enhver Følge af at noget ved Cautionen er forseet. Har den Arresterede aldeles eftergivet sin Ret til at fordre Sikkerhed, ligger heri kun, at han anseer sin Modpart for vederheftig nok, ikke derimod, at han frafalder Paastand paa ErstatninRg. Har han derimod samtykket i, at Sikkerheds{{shy}}stillelsen indskrænkes til en vis Sum, vil hans Erklæring let være at fortolke saaledes, at han maa holde sin Paastand inden denne Grændse. Forpligtelsen til at stille Sikkerhed paaligger ogsaa den, der begjærer Forbud iværksat. Om dette er en Udvidelse af L. {{NL|1—19—4}} eller en simpel Anvendelse af Regelen i L. {{NL|1—19—22}}, „at der med Forbud i alle Maader skal forholdes ligesom med Arrest,“ er et Spørgsmaal, der ikke har nogen practisk Betydning. Sikkerheden vil imidlertid her som oftest kunne være meget mindre end ved Arrest, fordi der ikke let bliver Tale om Erstatning for Spot, men kun for materiel Skade. Saalænge som Sikrelsen tillige angik noget fremtidigt („at Sagsøgeren indtil Sagens Uddrag skulde blive tilstede,“ L. {{NL|1—19—4}}), var Skyldneren ligefuldt berettiget til at fordre Caution, uagtet han under Arresten erkjendte dens Lovlighed. Nu skulde følgerigtigen det Modsatte gjælde, efterat en Arrest, der er god i sig selv, ikke medfører Ansvar for dens Ophavsmand. Anderledes, hvis Skyldneren kun erkjender Fordringens Sandhed og Gyldighed, men har Indvendinger mod Arresten. Men i dette Tilfælde kan den erkjendte Fordring benyttes som Sikkerhedsmiddel. Gjenstanden for den Sikkerhed, hvis Stillelse efter L. {{NL|1—19—7}} fritager Sagvolderen for at lide Arrest, er Gjælden selv. En Betryggelse, hvorved der kun indestaaes for Bevarelsen af den Tilstand, som Arrest vilde have medført, kan derimod ikke paanødes Creditor istedetfor Arresten. See dog Anordn. 18 Marts 1720 P. 1 {{§|14}}, der undtagelsesviis lader en Caution, hvorved der alene indestaaes for Oppebørsels{{shy}}betjentens Tilstedeblivelse, gjælde som tilstrækkelig til at fritage ham for Arrest ved Fængsling. Forsikring giver saaledes en mere ubetinget Betryggelse end Arrest endog i Gods, der af forskjellige efterfølgende Grunde, saasom ved Skyldnerens Død eller ved Execution af andre Creditorer, kan tabe sin Virksomhed. Anseer Creditor imidlertid sin Skyldner for at være vederheftig, vilde han maaskee foretrække Arresten, der i dens afledede Egenskab af<noinclude> <references/></noinclude> 51hsd8xkbiqdv37ey19qdh1r9q8lg3m 104 134342 315222 2026-03-30T15:45:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|515}}</noinclude>Tvangsmiddel er mere skikket til at paaskynde Betaling. Men han maa desuagtet finde sig i at antage Caution, medmindre hans Fordring grunder sig paa Vexel eller Vexelobligation. Thi disse Forskrivelser medføre en ubetinget og ved ingen Forsikring afvendelig Arrestret. L. {{NL|5—13—24}}, L. 12 Septbr. 1818 {{§|1}} og L. 9 August 1839 {{§|29}}. Om Fraskrivelse af Retten til at afværge Arrest ved Sikkerhedsstillelse er forbindende, naar den er skeet i anden Form end ved Gjældsbrevets Betegning som Vexel eller Vexelobligation, vilde man finde uklart. Men denne Tvivl udspringer vel mere af en Tilbøielighed til at indskrænke Arrestmidlet end af nogen fra Lovgivningen afledet Grund. See Fr. 31 Marts 1688 der tillægger Fraskrivelsen Gyldighed ogsaa i en anden Form. Har Sagvolderen mod Fordringen Indsigelser, hvis Afgjørelse henskydes under Domssagen, saa vilde han i de undtagne Tilfælde (Vexelsager) kunne komme i Forlegenhed, saafremt der intet Tredie gaves mellem de tvende Ting at lide Arrest eller at betale paa Stedet. For at undgaae denne Følge, tør man vel antage, at han frier sig fra Arrest ved at nedsætte hos Fogden det omtvistede Beløb i rede Penge. Efter de ved Domsretterne gjældende Regler for Proceduren skulde Sagvolderen stiltiende have erkjendt Fordringens Rigtighed, naar han uden Indsigelse havde tilbudt Caution for at undgaae den indledede Arrest. Saa strengt tør man imidlertid ikke bedømme hvad der er foregaaet for en Fogedret. Men rigtigst er det naturligviis, at han gjør sin Indsigelse mod Fordringen gjældende som Indsigelse mod Arresten, og at Tilbudet af Caution opsættes, indtil der er falden Kjendelse for at Forretningen uagtet de anførte Modgrunde skal fremmes. Forbud gaaer i Almindelighed ud paa at forhindre noget, der foretaget vilde være Uret mod Sagsøgeren, og forsaavidt er Tilbud af Sikkerhed et til dets Afværgelse utjenligt Middel. Anvendes Forbudet imidlertid til Betryggelse af en Pengefordring, gjælder, som forstaaer sig, i denne Henseende det samme som om Arrest. Befindes Fordringen allerede at være understøttet af en Sikkerhed (Pant eller Caution), der fyldestgjør de i L. {{NL|1—19—7}} opstillede Vilkaar, er det som skeer ikke at Arresten afværges efter at være søgt paa god Grund, men at den negtes som søgt uden Grund. See den i Brandts Repertorium {{antikva|I}}, Side 579 meddelte Høiesteretsdom af 17 Februar 1835. Men da Skyldnerens Forklaring i Almindelighed vil blive at høre, forinden Fogden kan afvise det fremsatte Forlangende om Arrest, vil disse Tilfælde i Behandlingsmaaden skjønt ikke i Tingen som oftest faae Lighed med det, der omhandles i L. {{NL|1—19—7}}. Ved Tilbud af en Betryggelse, der ikke dækker den hele Fordring, kan Skyldneren fremkalde det blandede Udfald, at Forsikring og Arrest<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|33*}}|2em}}</noinclude> 9hgdt96shwgc8qccy19dsasb9gtn8vc 104 134343 315223 2026-03-30T15:45:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|516}}</noinclude>i Gods kommer til Anvendelse ved Siden af hinanden, hver for sin Deel, hvilket navnlig interesserer ham, naar han derved sættes istand til at beskytte sin Person. Tjenlig til de i {{NL|L. 1—19—4}} og {{NL|1-19-7|7}} omhandlede Forsikringer er saavel Forløfte som Pant (Overleverelse af Obligationer, Actier, Kostbarheder m. v.). See det førstanførte Lovsted, der nævner begge Midler ved Siden af hinanden. Ligeledes hvad den Cautionsberettigede selv skylder den Cautionspligtige. See Høiesteretsdom af 15 Juni 1820 (Brandts Repertorium Side 66), der erklærer, at den Fordring, efter hvilken Arresten søges, ikke af Skyldneren kan vrages som Sikkerhed for det mulige Ansvar, naar han erkjender Gjældens Virkelighed, men fremsætter Indsigelser der alene angaae Arresten, saasom at Forfaldstiden endnu ikke er kommen. Saameget mere maa det tillades den Hjemsøgte at benytte en erkjendt Modfordring paa Reqvirenten som Middel til Arrestens Forhindring. Men Regelen har her en mindre eensformig Anvendelse. Er Modfordringen nemlig et erkjendt og forfaldent Regnskabskrav, saa er den rette Bedømmelse, at Arresten forsaavidt negtes som forlangt uden Grund. Thi Arrestreqvirenten har, saavidt Modfordringen strækker sig, Betalingsmidlet i sin Haand, eftersom Fyldestgjørelse gjennem Afregning hverken ved Transport, Concurs eller paa nogen anden Maade kan betages ham. Kun hvis Modfordringen af den Hjemsøgte var erhvervet ved Transport, om hvilken Reqvirenten var ladt i Uvidenhed, vilde Arresten være retmæssig forlangt, medens Modkravets Virkning til at standse Forretningens videre Fremgang bør være den samme. Den sidste Bemærkning gjælder tillige, naar den forfaldne og erkjendte Modfordring grunder sig paa Haandskrift. Thi om Gjældsbrevet end er udstedt af Arrestreqvirenten til hans Modpart, har han dog ingen Vished for, at denne endnu er dets Eier, og om han veed det, er han dog ikke betrygget for, at han vil være det paa den Tid, da han er i Stand til at kræve Afregning. Er Modfordringen, med eller uden Haandskrift, endnu ikke forfalden paa den Tid, da Arresten søges, bør den, hvor fjern Forfaldstiden end maatte være, dog kunne paanødes Arrestsøgeren som Sikkerhed. Denne Mening vilde vistnok være uantagelig, saafremt Liqvidation var den eneste Maade, paa hvilken Sagsøgeren kunde komme til sin Betaling, eftersom det ikke kan paalægges ham at vente, hvor længe det skal være. Men han har den samme Udvei, naar den til Sikkerhed stillede uforfaldne Fordring lyder paa ham selv, som naar den lyder paa en Anden, nemlig at gjøre den i Penge efter lovlig Omgang saafremt hans Søgsmaal falder ud til hans Fordeel. Man kan sige, at det bør komme til Compensation og ikke blot til<noinclude> <references/></noinclude> thrvglc8p9bbk6ypcxhrpaj7edj1kkf 104 134344 315224 2026-03-30T15:45:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|517}}</noinclude>Arrestens Afværgelse, naar der under Forretningen fremsættes forfalden Modfordring, som af Sagsøgeren erkjendes. Men dette er for det første en Bemærkning, der alene gjælder Parterne, hvem Afregning ikke kan paatvinges af Fogden, hvis Myndighed indskrænker sig til at benytte de fremkomne Facta som Grunde til at negte eller fremme den begjærte Forretning. Og dernæst maa erindres at Sagvolderen, naar han bestrider Søgerens Ret i dens Grund, vel har Føie til at benytte sin Modfordring som Middel til at forhindre Arresten uden at han derfor vil gaae saavidt som til at qvitte. Hvis den fremsatte Modfordring, fordi den ikke leder til Liqvidation, kun faaer Virkning som Sikkerhedsstillelse, maa der foretages noget til at betrygge mod en mulig Transport. Hertil formenes en simpel Antegning i Fogdens Protocol at være tilstrækkelig, naar Modfordringen er uden Haandskrift. Er den derimod skriftlig, vilde dens Overleverelse til Fogden vel være det sikreste. Men dette lader sig ikke altid gjøre, navnlig naar det er Sagsøgeren, der giver Sikkerhed i det Document, paa hvilket Paatalen grundes, og det maa da være nok, at der gives det en til Øiemedet svarende Paategning. Allerede dette vilde gjøre det forklarligt, at Sikkerhedsstillelse i hvad Sagvolderen selv skylder er saa lidet brugelig. En endnu stærkere Grund er, at Sikkerheden af Sagsøgeren i Almindelighed tilbydes forinden Forretningen er berammet og altsaa paa en Tid, da det endnu er uvist, om Documentet vil blive erkjendt, medens det forstaaer sig, at et bestridt Krav ikke egner sig til at tjene som Sikkerhed. Hertil kommer, at en Fordring, der efter sin Beskaffenhed er tjenlig til Øiemedet, derfor ikke nødvendigviis fylder det hele Cautionsbeløb. Stilles Sikkerheden, hvad der er det sædvanlige, ved Forløfte, er det formodentlig ukjendt dertil at knytte nogen Tidstermin. Det indsees heller ikke, at den Berettigede kan paatvinges et Forløfte, ved hvilket Forloveren forbeholdt sig en Tid til Betaling efter at den, for hvem han indestaaer, var bleven dømt. At han derimod kan blive nødt til at tage Dom over Cautionisten efter at have vundet sin Sag mod Hovedmanden er en Forhaling, hvori han maa finde sig. Det Ansvar, for hvilket Sagsøgeren har at stille Sikkerhed, er altid en ubestemt Størrelse. Samme Bemærkning gjælder tildeels om det Beløb, for hvilket Skyldneren til Arrestens Forhindring har at give Betryggelse, saasom naar Søgsmaalet grundes paa Forsømmelse i at aflægge Regnskab, L. {{NL|1—19—10}} og {{NL|3—3—3}}. Heraf opstaaer dog sjelden Vanskelighed, fordi den sædvanlige Form for Sikkerheden er personlig Borgen, der pleier at indgaaes i ubegrændsede Udtryk. Tilbydes Sikkerheden imidlertid i en begrændset Form, hvilket navnlig er Tilfældet naar den stilles ved Pant, haves ingen anden Udvei end den at Fogden gjør et Overslag<noinclude> <references/></noinclude> q5daj4zauz8wbm00n88dxnp8e5bg9rd 104 134345 315225 2026-03-30T15:45:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|518}}</noinclude>over det ubestemte Ansvars rimelige Størrelse og derefter bedømmer, om Tilbudet kan ansees antageligt. Den Bedømmelse af Sikkerheds{{shy}}spørgsmaalet, der ved Fogedretten gaaer Sagsøgeren imod (at hans eget Tilbud efter L. {{NL|1—19—4}} forkastes, eller at Modpartens Tilbud efter L. {{NL|1—19—7}} mod hans Indsigelse antages), er efter en uomtvistet Retsbrug Gjenstand for Paaanke til høiere Ret. Thi Udfaldet er i begge Tilfælde blevet, at Arresten er negtet, og saadan Negtelse egner sig uden Hensyn til dens Grund til særskilt Prøvelse af Overretten, der, om den har en anden Mening end Fogden, overtager Ansvaret for en Arrest, som nu bliver at iværksætte efter dens Paalæg. Om der haves den samme Adgang til Paaanke af den Fogedkjendelse, ved hvilken Forsikrings{{shy}}spørgsmaalet falder ud mod Sagvolderen (at hans eget Tilbud af Caution efter L. {{NL|1—19—7}} forkastes, eller at mod hans Indsigelse Sagsøgerens Tilbud efter L. {{NL|1—19—4}} antages), kan først beqvemmeligen forklares i en anden Forbindelse. Hvad der her derimod maa bemærkes er, at den Adgang, som Sagvolderen ellers har til at faae Underrettens yderligere Paakjendelse paa de for Fogden fremsatte Indsigelser, ikke staaer ham aaben, naar Gjenstanden er den af Sagsøgeren stillede Sikkerhed. Thi den Uvisheds- eller Uklarhedstilstand, der er Cautionspligtens Grund, hæves naar Sagen er saavidt fremskreden som til Domsafsigelsen. Finder Dommeren derfor, at Sagsøgeren i alle Dele har Ret, saa kan han ikke hæve Arresten, fordi han ved at tænke sig ind i Sagens Stilling for Fogedretten maa erkjende, at der dengang havde været Grund til at paalægge Creditor den videre gaaende Forsikring, som Skyldneren krævede. Og findes Sagsøgeren at have Uret, saa falder Arresten derved, uden at den af Skyldneren paaklagede Mangel ved Forsikringen faaer nogen særskilt Virkning som Ophævelsesgrund, hvor beføiet den end maatte være. Man kan altsaa sige, at Paalægget om at gjøre Forsikring er en Regel, hvis Tilsidesættelse ikke gjælder som Ugyldighedsgrund under Domssagen. Løsreven fra dens sande Sammenhæng (Forskjel i Kundskabskilderne paa de tvende Trin i Sagen) er denne Sætning skikket til at vildlede Tanken. Thi naar Sagvolderen under Forfalgningssagen ikke med Nytte kan besvære sig over Tilsidesættelsen af Budet i L. {{NL|1—19—4}}, saa seer det ud, som om den sammesteds omhandlede Forsikring var foreskreven til Betryggelse ikke for ham men for en Anden. Og en Lære af lignende Indhold har ikke alene været forsøgt men endog vundet adskillig Indgang. Man har nemlig forklaret L. {{NL|1—19—4}} saaledes, at den, der paa Embeds Vegne beslutter Arresten, har at indestaae Sagvolderen for den Erstatning, som paa Grund af Arrestens mulige Ulovlighed i sin Tid kunde blive at tilkjende ham i Overeensstem-<noinclude> <references/></noinclude> i9x0t5o8qv504drto8ndp7rns0w3wbq 104 134346 315226 2026-03-30T15:45:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|519}}</noinclude>melse med L. {{NL|1—19—21}}, medens Retten til at affordre Sagsøgeren Forsikring (L. {{NL|1—19—4}}) skulde være en Ret for Arrestbetjenten, som derved sattes istand til at værge sig mod Tab. Denne Forstaaelse af Loven er tvungen og lidet naturlig, hvad enten der tages Hensyn til den private Part eller til den offentlige Myndighed. Da Lovens Ordning gaaer ud paa at skaffe Sagvolderen Skadesløsholdelse for Arrestens mulige Uretmæssighed, vilde det nemlig være uforklarligt, at han ikke skulde have Lov til at tale med, naar han troer, at hans Interesse kræver en stærkere Betryggelse for den begjærte Arrests Følger, end den, der tilbydes. Dette er i den Grad indlysende, at det formodentlig aldrig er faldet en Foged ind at afvise Sagvolderen med den Bemærkning, at dette udelukkende var en Sag mellem Arrestator og Arrestsøgeren, medens det Cautionsbrev, som tilkom hiin, indeholdtes i Forretterens Embedsbestalling. Ikke bedre stiller sig den bestridte Mening i Forhold til Arrestmyndigheden. Var denne Borgen for den Sagvolderen tilkommende Erstatning, saa maatte den, der havde godkjendt Sikkerheden, være sig Fogden, Overretten eller Høiesteret (nemlig naar den overordnede Ret havde paalagt Fogden at fremme Forretningen mod en Sikkerhed, som han selv havde fundet utilstrækkelig, saasom i det ved Høiesteretsdommen af 15 Juni 1820 paakjendte Tilfælde), have at tilsvare Tabet, naar Sikkerheden brast af en nok saa uforudseelig og utilregnelig Grund, saasom naar den til Sikkerhed stillede Panteobligation opdages at være værdiløs, fordi Retsskriveren i sin Tid har glemt at paategne en tidligere Prioritet, eller naar Skaden bliver uberegnelig stor, saasom naar det heftede Skib forgaaer ved Ildsvaade medens det henligger under Arrest. For at undgaae saa stødende Følger udfordres kun, at man opgiver den fremmede Forestilling, at Fogden (eller Overretten), naar alt andet brister, er Cautionist for Arresthaveren, og holder sig til den nærliggende Tanke, at han, som udelukket fra det frie Valg mellem at handle og at holde sig uvirksom, er sagesløs, naar hans Handlemaade saavel i Almindelighed som med Hensyn til Forskriften i L. {{NL|1—19—4}} har været forsvarlig, om end den stillede Forsikring af en ham utilregnelig Grund kommer til at slaae feil. Hvilken Adfærd der skal ansees forsvarlig, maa da bedømmes paa samme Maade i dette som i andre Tilfælde, hvor Loven foreskriver Borgen i Rettergangen, saasom til Afværgelse af civil eller criminel Arrest (L. {{NL|1—19—7}} og L. {{NL|1—21}}), af Afsætning (Frdn. 13 Jan. 1792), af Indførsel (L. {{NL|1—6—21}}) eller af Gjældsfængsel (L. {{NL|1—22—35}}). I alle disse Tilfælde er en Feiltagelse i Sikkerhedens Bedømmelse mulig. Men des{{rettelse|ugtet|uagtet}} har man aldrig paastaaet, at man ubetinget kan holde sig til den Myndighed, under hvilken Bedømmelsen er henlagt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> q9ow9ymwgvfxgxpsr4wubgh53dsjqon 104 134347 315227 2026-03-30T15:45:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|520}}</noinclude>Man har til Styrke for den modsatte Mening lagt en særdeles Vægt paa Udtryksmaaden i L. {{NL|1—19—4}}, ifølge hvilken Forsikringen skal gives „dem, som Arresten begjæres {{sperret|af}}“ (Fogden eller Mændene) og ikke „dem, hvem den begjæres {{sperret|mod}}“ (Sagvolderen). Men disse Ord forstaaes ganske naturlig saaledes, at Sikkerheden gives Fogden som Mellemmand mellem Parterne. Ifølge Anordning af 18 Marts 1720 Cap. 1 {{§|13}} maa Fogden antages at være forpligtet til at gjøre Arrest hos de offentlige Oppebørselsbetjente uden at kunne kræve Sikkerhed, naar Foranstaltningen udgaaer fra Finantsdepartementet, hvilken Heftelse dog grændser over til det Criminelle, især efter den Form for Paatalen, der er indført ved Criminalloven. Maaskee kan man antage, at Overretten vilde underkjende Fogdens paa Mangel af Sikkerhedsstillelse grundede Afslag af en forlangt Civilarrest i ethvert Tilfælde, hvor Reqvisitionen var skeet paa Statscassens Vegne. Saa meget mere maatte Norges Bank ansees fritagen for Cautionspligten, siden Lovgivningen viser den den overordentlige Tillid, at dens i en vis Form afgivne Løfte om Betaling (Bankseddel) Mand og Mand imellem skal tages som virkelig Betaling. Men videre kan der vel ikke gaaes, da Fogden med Føie vilde kunne sige, at Grændserne for hans Ansvar vilde blive uklare, naar det ved Siden af et Bud, som paalægger ham at sørge for den Arresteredes Betryggelse ved Forsikring, skulde være hans Pligt at gjøre Undtagelse paa Grund af Reqvirentens Formuenhed. Noget andet er det, at ingen Angrebsgrund mod Arrestens Gyldighed kan hentes derfra, at Fogden i Betragtning af den Betryggelse, som Reqvirentens Formuesforfatning yder, har undladt at fordre en særskilt Forsikring. Men det er klart at Fogden da, hvis den forudsatte Formuenhed svigtede, ikke vilde kunne frie sig ved at føre Beviis for at Reqvirenten paa Arresttiden ansaaes for en Mand af grundfæstet Formuenhed, hvilken Beviisførelse derimod vilde komme ham tilgode, naar der var stillet en Cautionist, som det kom til at gaae paa samme Maade. Thi i sidste Tilfælde har Fogden gjort det positive Skridt til den Arresteredes Sikrelse, som Loven foreskriver, og hvor dette er undladt, nytter det ikke at anføre, at den, der er god Borgen for en Anden, som intet har, ogsaa maa være god Borgen for sig selv. At der i det Hele hersker liden Tilbøielighed til at tage Reqvirentens utvetydige Formuenhed i Borgens Sted, har dog maaskee tillige nogen Grund deri, at Sagsøgeren ved at stille Sikkerhed ansees at blive nærmere ansvarlig for Arrestens Følger. Men heri er der ingen rigtig Sammenhæng, da Ansvarspligten er eet, Midlerne til dens Fyldestgjørelse et andet. Erklærer Sagvolderen, at han er tilfreds med den Betryggelse, som<noinclude> <references/></noinclude> f177fq9jg3ngdurr78e8vmwe8k9g0zm 104 134348 315228 2026-03-30T15:46:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|521}}</noinclude><section begin="231" /> ligger i Modpartens personlige Vederhæftighed, eller at han ingen Erstatningspaastand vil nedlægge, bortfalder Forsikringspligten. Den samme Følge indtræder derved, at Sagvolderen erklærer Arresten for lovlig, da ethvert tænkeligt Ansvar for Fogden derved hæves. At han derimod under Forretningen forholder sig taus eller blot erkjender Fordringens Gyldighed, forpligter ikke Fogden til at udføre Handlingen uden Forsikring, da Muligheden af Arrestens Ophævelse som lovstridig herved ikke er udelukket. <section end="231" /> <section begin="232" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|232}}.}} {{liten blokk|Særlige Bestemmelser om Arrest og Beslag i Gods.}} {{midtstilt/e}} Den gjældende Grundregel er, at Fordringens Størrelse lige saa vel ved Arrest som ved Execution afgiver Maalestokken for det Omfang, i hvilket der kan lægges Baand paa Skyldnerens Gods. Jfr. navnlig Fr. 15 Decbr. 1797, hvor Sætningen, efter længe forud at have været antagen, har faaet en utvetydig Stadfæstelse. Lovbogen selv maa denne Lære derimod siges at være fremmed. Thi istedetfor at overføre Udlæggets Regel paa det foreløbige Beslag nævner den i Hovedstederne (L. {{NL|1—19—8}} og 9) uden Indskrænkning Skyldnerens Gods som Gjenstand for Arrest og sætter denne i dens Virkninger (L. {{NL|5—3—33}} og {{NL|1—22—28}}) ved Siden af Namsdomme, der før Loven af 12 October 1857 {{§|11}} uafhængig af Gjældens Størrelse udstrakte deres lammende Indflydelse over Skyldnerens hele Formue. Da Lovbogen tilstod Creditor strax at rette Arresten mod Skyldnerens Person, hvorved hans hele Bo tillige heftedes (L. {{NL|1—22—28}}: „Arrest paa Gods eller Person“), kunde den følgerigtigt heller ikke indskrænke ham til en Fordringen modsvarende Deel af Godset, naar han lod sin Ret til at arrestere Skyldneren selv ubenyttet. Hermed er det ikke sagt, at Loven har tænkt paa at indføre en det hele Bo omfattende Arrest i Gods uafhængig af Personens Heftelse, hvilken tidligere endog vilde have været umulig, da L. {{NL|1—22—28}} og {{NL|5—3—33}}, saavidt de høre hid, ere nye Bestemmelser. Men de anførte Bemærkninger ere derfor lige skikkede til at godtgjøre, at man er inde paa en selvgjort Indskrænkning, naar man læser Hovedstederne, L. {{NL|1—19—8}} og 9, som om der stod: „saa meget Gods, som svarer til Gjælden.“ Herimod at paaberaabe sig L. {{NL|1—19—13}}, der for Fortæring i Herberge kun tillader Arrest i det Gods, som findes i Huset, vilde være at gjøre et Undtagelsesbud til Regel, foruden at der hverken her siges eller menes, at Beslaget skal afpasses efter Gjældens Størrelse. Og uagtet der er liden Grund til at ønske Lovbogens ubegrændsede Heftelse tilbage, paanøder sig dog paa den anden Side den Bemærkning, at den nu {{bindestrek1|gjæl|gjældende}} <section end="232" /><noinclude> <references/></noinclude> e89prluohvyv0k2px84gsqmrtefklvv 104 134349 315229 2026-03-30T15:46:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|522}}</noinclude>{{bindestrek2|dende|gjældende}} Regel just ikke er saa ganske sammenhængende i sin Tanke. Thi da en mellemkommende Domhaver er berettiget til at tage sit Udlæg i de heftede Midler med Forbigaaelse af de friladte, saa yder den begrændsede Arrest i Gods ikke den Sikkerhed, som det ligger inden Retsmidlets Kræfter og i Lovbogens Hensigt at yde. Ved at overføres paa Arrest antager dog Executionens Regel om Beheftelsens Omfang en noget forskjellig Betydning. I denne Anvendelse gjælder den nemlig kun som en til Fordeel for Skyldneren indført Formildelse. En Arrest erklæret i Skyldnerens hele Boe vilde altsaa ikke være angribelig af Trediemand, da den Regel, der gjaldt om thinglyste Namsdomme og Forlig, viser, at der ligesaalidt efter som paa Lovbogens Tid var nogen Hindring mod at strække det i visse Retshandlinger liggende Baand ud over Skyldnerens hele Formue. Saameget klarere er det, at Heftelsen, naar den af de i {{§|195}} omhandlede Nødvendighedshensyn er udført i en almindelig Form og uden Optegning, ikke behøver at gjentages i en Specialarrest. Maaskee tør man endog antage, at Gjældens Beløb nu som paa Lovens Tid ophører at afgive Maalet for Arrestens Udstrækning, naar der ikke alene er Mulighed men en paaviselig Sandsynlighed for, at Andre ville komme Arresthaveren i Forkjøbet med Execution, saasom naar der allerede hviler Namsdom over Skyldneren. Men det er vanskeligt at bestemme, saavel hvilke Grunde der ere stærke nok til at fremkalde en saadan Sandsynlighed, som Graden af den Udvidelse i Arresten, som herved skulde retfærdiggjøres. Hvad der henhører til Formuen er derved tillige skikket Gjenstand for Arrest. Men det indsees, at denne Sætning er at forstaae ikke alene med de naturlige Begrændsninger, men ogsaa med de positive Undtagelser, der gjælde ved Udlæg, hvorom see {{§|195}}. Vel er det intetsteds sagt i almindelige Ord, at Loven ved at undtage visse Ting fra {{rettelse|In|Ind}}førsel derved tillige undtager dem fra Arrest. Men Sætningens Rigtighed er selvindlysende, da Gjenstandens Beheftelse ved Arrest efter de nu gjældende Begreber om dette Retsmiddel bliver en hensigtsløs og derved utilladelig Handling, naar det er forbudt i sin Tid at benytte den til Creditors Fyldestgjørelse. Efter denne Forklaring bliver den Skyldneren ved L. 8 Mai 1869 givne Ret til at afholde en Værdi af 30 Spd. at gjøre gjældende allerede under Arresten. Er dette skeet, synes han derimod ikke at kunne fordre ny Fritagelse under Executionen, selv om det Forbeholdte imidlertid maatte være forbrugt. Ligeledes tilkommer der Skyldneren ved Arrest den samme Ret som ved Execution til at fordre visse uundværlige Ting forskaanede fremfor andre ({{§|196}}), af hvilken Sætning der i Frdn. af 15 Decbr. 1797 er<noinclude> <references/></noinclude> kkefn6af7z1mw1kq7912rfl2c7ki1fb 104 134350 315230 2026-03-30T15:46:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|523}}</noinclude>gjort Anvendelse paa Haandværksredskaber og Materialier. Er Forskaanelsen derimod ikke begrundet i Nødvendigheden af Tingenes umiddelbare Brug og Benyttelse, kan Arresten iværksættes uden Hensyn til den for Executionen foreskrevne Orden, saasom i fast fremfor løst Gods. Thi denne Orden er det tidsnok at iagttage, om og naar det kommer saavidt som til Indførsel, under hvilken man med Forbigaaelse af det arresterede Jordgods vil have at begynde med det uarresterede Løsøre. Efter Grundregelen strækker Sagsøgerens Ret sig kun til at vinde Arrest {{sperret|erklæret}} over Godset, hvorimod han ikke som ved Execution kan fordre, at der skal gjøres Forandring i den udvortes Besiddelsesstand, med mindre Arresten foretages hos en offentlig Oppebørselsbetjent for hans Regnskabsansvar, i hvilket Tilfælde Boet ved Siden af at arresteres skal forsegles. Anordn. 18 Marts 1720 Cap. 1 {{§|11}}. Undtagelsesviis er han dog berettiget til at lade Godset tage under Bevaring, og Spørgsmaalet er da, hvor Grændsen for denne Undtagelse skal sættes. Den klareste Grund til Afvigelse fra Hovedregelen frembyder sig, naar Godset befinder sig under Omgivelser, der ikke kunne vedblive uforandrede uden at udsætte det for Skade eller Bedærvelse, saasom naar Grøde arresteres paa Marken, Tømmer i Elv eller vel ogsaa i Skov, Varer i Skib. L. {{NL|1—4—7}}. Vanskeligere er det at indrømme Creditor en saadan Ret alene for at forøge den {{sperret|Sikkerhed}}, som Arrestmidlet i dets almindelige Form yder. Ogsaa dette maa dog kunne skee, naar der ikke blot er en nøgen Mulighed, men en beviislig og nærliggende Fare for at Godset ved fremdeles at betroes Skyldneren vilde udsættes for Forrykkelse, saasom: Naar Arrestens Gjenstand er ædle Metaller, Kostbarheder, Obligationer, Actier og lignende i Forhold til deres Rumfang usædvanlig værdifulde Ting; Naar Skyldneren, som det i L. {{NL|1—19—9}} heder, befindes at afhænde eller forstikke sit Gods for at bedrage sine Creditorer; Naar den Fordring, der skal beskyttes ved Arrest, udspringer af en eensidig Handling, navnlig af en strafløs eller strafbar Beskadigelse (L. {{NL|1—19—15}}, 16) og den Skyldige derhos er en paa Stedet ubekjendt Person, og vel overhoved naar Beslaget gjøres i Gods, som Reisende føre med sig. I de anførte og lignende Undtagelsestilfælde bør det antages at staae til Skyldneren at beholde Godset mod at stille tilstrækkelig Sikkerhed for dets Tilstedeblivelse, idetmindste naar det ikke er Fare for Bedærvelse, der foranlediger Afvigelsen fra det sædvanlige. Den, der indestaaer for Tingenes Tilstedeblivelse, indestaaer ikke for Gjælden selv, og indgaaer altsaa<noinclude> <references/></noinclude> 7y3jfnlymszey24w1kfobxm8ev6rbrn 104 134351 315231 2026-03-30T15:46:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|524}}</noinclude>ikke paa det Ansvar, hvis Overtagelse ifølge L. {{NL|1—19—7}} afværger Arresten. Efter L. {{NL|1—4—7}} kunde det see ud som om Retten til Godsets Besiddelse mod Caution i de undtagne Tilfælde nærmere tilkom Sagsøgeren end Skyldneren. Men herved maa bemærkes, at dette Lovsted ikke angaaer den rene Arrest, men Beslag paa Gods, over hvilket Sagsøgeren paastaaer at have en bedre Ret end Modparten. Og det er rimeligt, at Valget der stilles fordeelagtigere for Søgeren end i de Tilfælde, hvor han over Godset ikke tilegner sig anden Ret end den, der flyder af Arresten selv. Kan den Arresterede i de undtagne Tilfælde af Mangel paa Sikkerhedsstillelse ikke beholde Godset, vil det beroe paa de nærmere Omstændigheder, hvilken Bevaringsmaade der skal vælges. Kostbarheder og Documenter er det udentvivl Fogdens Pligt at modtage og bevare som Seqvestrum. Andre Ting bør helst nedsættes hos Trediemand, om Anledning haves, men som sidste Udvei blive de at betroe Arresthaveren selv. At den Arresterede bør have Sikkerhed for Godset, naar dette fratages ham, er udtrykkelig sagt i L. {{NL|1—4—7}} og tilsiges af de almindelige Grundsætninger om et foreløbigt Retsmiddel. Men denne Betryggelse kunde maaskee allerede ansees indeholdt i den Forsikring, der ifølge L. {{NL|1—19—4}} stilles for at faae Arresten fremmet. Lader i de undtagne Tilfælde intet af de anførte Midler til Godsets Sikrelse sig anvende, saasom naar Arrestens Gjenstand er levende Dyr, hvis midlertidige Underholdning Arresthaveren er uvillig til at besørge, saa faaer han finde sig i, at Tingene behandles efter Hovedregelen, det vil sige, forblive hos Skyldneren uden anden Sikkerhed end den, som Arrestbaandet selv yder. At tillade Godsets Salg vilde nemlig være at strække Arrestmidlet alt for langt udenfor dets i Loven erkjendte Grændser. Snart bedærvelige Varer maatte derimod vel gjøres i Penge. Men dette vilde da skee af en anden Grund, nemlig fordi de end ikke af Skyldneren kunne bevares. I enkelt Tilfælde kommer Creditor allerede ved Fogdens Beslag lige saa vidt som ellers ved at tage Godset ud af Skyldnerens Værge, nemlig naar Bevaringsstedet staaer under Arresthaverens egen Raadighed, saasom naar det indflyttede Gods arresteres for Huusleie eller Fortæring i Herberge. L. {{NL|1—19—11}} og {{NL|1-19-13|13}}. Iværksættes Retsmidlet ikke som Arrest i Godset, men som Forbud mod dets Bortførelse, maa der gjøres nogen Forskjel, eftersom det, der søges betrygget, er en Gjældsfordring eller en Sagsøgeren tilkommende Ret over Tingen. I første Tilfælde indtræde Arrestens Grundsætninger, ifølge hvilke<noinclude> <references/></noinclude> 57qgauu12kyx5qqodtxf0f6k6kecfxb 104 134352 315232 2026-03-30T15:46:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|525}}</noinclude><section begin="232" /> Heftelsens Omfang bør afpasses efter Gjældens Størrelse og undtagne Ting, saasom Munderingssager, Køiklæder, de sidste 30 Species Værdi, forskaanes. Disse Indskrænkninger bortfalde derimod i andet Tilfælde, da Beskyttelsen mod Nam ikke tillige beskytter mod Vindication. Derhos tillader man sig her lettere at gribe ind i Besiddelsesstanden end ved den egentlige Arrest Sikkerhedsmidlet faaer derfor oftere Udseendet af Anholdelse, naar det anvendes for at sikre Tilstedeblivelsen af et Skib, som Sagsøgeren paastaaer at være sit, af Tømmer, hugget paa en Strækning, som han henregner til sin Eiendom, af Malm, opbrudt paa fremmed Indmark og derfor indbefattet under Grundeierens Ret m. v. Uagtet Budet om Forsikring og ufortøvet Paatale naturligviis altid iagttages, bliver det dog ved Ordet og Formen af Anholdelse undertiden mindre udvortes synligt, at den Retshandling, der udføres, i Gjerningen er et Forbud og at man uden Lovgivningen om Forbud vilde savne Hjemmel til det, som skeer. Den større Dristighed, med hvilken der i disse Tilfælde gribes ind i Besiddelsesstanden, er begrundet i den Følelse, at Tingen, Paatalens Beføielse forudsat, er knyttet til Sagsøgeren ved et stærkere Baand end det, der stiftes ved Arrest over Gods, i hvilket han forhen ingen Ret har. Vanskeligere er det som særlig Hjemmel at paaberaabe sig L. {{NL|1—4—7}}, der udtrykkeligen tillader det beslaglagte Godses Anholdelse. Thi Lovstedet angaaer kun Ting, „som ikke taale at blive paa Stedet henliggende.“ Og dette Hensyn seer man tillagt den Vægt, at Tømmer og andre Træmaterialier, der ikke uden Skade lade sig bevare, endog ligefrem stilles til Sagsøgerens Forføielse, naar der er skeet Beslag paa Grund af formeentlig Eiendomsret, skjønt man i rene Arresttilfælde vilde betænke sig noget herpaa. See f. Ex. de i Rigstid. for 1820 No. 101 og for 1823 No. 96 meddeelte Sager. <section end="232" /> <section begin="233" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|233}}.}} {{liten blokk|Særlige Bemærkninger om Arrest paa Person.}} {{midtstilt/e}} Loven opstiller i første Bogs nittende Capitel to Grader af personlig Arrest før Dom: en mildere, bestaaende i et til Skyldneren rettet Forbud mod at forlade sit Opholdssted, en strengere, iværksættelig ved Fængslig. Denne sidstnævnte eller haardere Personalarrest kan ifølge L. {{NL|1—19—18}} (bortseet fra Brud paa Huusarresten) kun anvendes, naar Skyldneren befindes at være uvederheftig. Den har altsaa for saa vidt i Betingelserne megen Lighed med det Executionen tilhørende Gjældsfængsel, der efter L. {{NL|1—22—35}} heller ikke kan iværksættes, med mindre {{bindestrek1|Skyld|Skyldnerens}} <section end="233" /><noinclude> <references/></noinclude> 73rn3v57i6p5ex9mqvff86mur95uj7g 104 134353 315233 2026-03-30T15:46:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|526}}</noinclude>{{bindestrek2|nerens|Skyldnerens}} Mangel paa Evne til at betale er godtgjort gjennem en ufyldestgjørende Udlægsforretning. Anvendelsen af det svagere Baand paa Personen var derimod (bortseet fra den ringe Undtagelse i L. {{NL|1—19—13}}) ikke afhængig af Skyldnerens Uvederheftighed. Dette følger omvendt af L. {{NL|1—19—18}}, der lader Skyldnerens Formuenhed kun tjene som Værn mod Fængsling, men ikke mod personlig Arrest i anden Form, og er derhos som Grundregel udtalt i L. {{NL|1—19—8}}, der saa utvetydigt som muligt bestemmer, at naar Skyldneren, uagtet vederheftig, er underkastet Arrest, saa maa han finde sig i at denne rammer ikke alene hans Gods men ogsaa hans Person (i den lempeligere Form). Efter det sidste Lovsted seer det vel ud, som om der blot tilkom Sagsøgeren et Valg, og at han var uberettiget til at arrestere Person og Gods paa een Gang („hans Person {{sperret|eller}} Gods maa arresteres“). Men dette er kun et Skin, da den personlige Heftelse medfører det samme Baand paa Godset som Realarresten, L. {{NL|5—3—33}} og {{NL|1—22—28}} („er Arrest gjort paa hans Gods eller {{sperret|Person}}, saa kunne hans Afhændelser og Pantsættelser angribes“). Lovens Lære er altsaa bygget paa den Tanke, at den personlige Heftelse, bortseet fra Sikkerhedsspørgsmaalet, er et virksomt Middel som Spore for Skyldneren til at gjøre Udvei, en Tanke, der ikke er ukjendt i fremmede Retter, og som i vor Vexelret er gjort gjældende med en endnu større Styrke, idet endog en positiv Sikkerhedsstillelse ligesaalidt som Skyldnerens Vederheftighed kommer i Betragtning til at beskytte Personen, og det uagtet Arresten strax gaaer til Fængsling. I Anvendelsen af Arrest ved Fængsling befølges fremdeles Lovbogens Hovedtanke, men med den Forandring eller Forbedring, at Beviset for Skyldnerens Uformuenhed, i Lighed med hvad der gjælder ved Execution, føres ved en Forretning, hvorunder Godset gjennemgaaes. Sagsøgeren maa altsaa begynde med Arrest i Gods. Befindes dette da at være utilstrækkeligt, ansees Beviset for Skyldnerens Uvederheftighed derved at være tilveiebragt og Veien til Fængsling aabnet. Lovbogens lempeligere Personalarrest er derimod aldeles afskaffet ved den sædvansmæssige Ret, gjennem hvilken det er bleven den gjældende Lære, at Adgangen til personlig Heftelse er lukket, naar denne ikke kan kræves iværksat som Fængsling. Som practisk Regel antager Sætningen den Form, at Godset beskytter Personen, eller at Arrest paa Person negtes, naar Godsets Gjennemgaaelse viser, at det er tilstrækkeligt til Fordringens Dækkelse. I denne Sætning ere alle Forfattere enige. (See Hesselberg {{§|589}}, Dons fjerde Deel {{§|229}}, Nørregaard {{§|1888}} No. 5 og Brorson, andet Bind Side 225, for ikke at tale om de nyere Skrifter). Heri maa ogsaa nødvendigviis alle være enige, fordi det ikke vilde have været<noinclude> <references/></noinclude> m6tcf7qp119dqv9i03hlcqf6w599ibp 104 134354 315234 2026-03-30T15:47:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|527}}</noinclude>muligt at foretage de betydelige Udvidelser af Arresten (navnlig ved Ligestiling af indenbyes og udenbyes Skyldnere, ved Eftergivelse af Fordringen paa Haandskrift og fuldt Beviis) uden den modsvarende Indskrænkning, at Arresten standsede ved Godset, naar dette findes tilstrækkeligt til Gjælden. Skulde derfor en Creditor falde paa den Tanke, med Godsets Forbigaaelse at holde sig umiddelbart til Personen, begrundende sit Forlangende dermed, at han kun paastod den Form af Arresten, som iværksættes uden Fængsling, saa vilde han med den bedste Føie være at afvise. Efter dette staaer Personalarresten paa det nærmeste i det samme subsidiaire Forhold til Arrest paa Gods, som Fængslingen efter Dom til Udlæg (L. {{NL|1—22—35}}). Dog er der vel Grund til at eftergive Godsets Gjennemgaaelse, naar det ved aldeles afgjørende Omstændigheder, saasom ved en af anden Creditor nylig forgjæves afholdt Execution, bevises, at Godsets Hjemsøgelse vilde være en aldeles unyttig Handling. Vel er det modsatte antaget om det Gjældsfængsel, som tilhører Executionen. Men der er ogsaa Grund til nogen Forskjel, først fordi Godsets Hjemsøgelse ved Execution i L. {{NL|1—22—35}} er gjort til et udtrykkeligt Vilkaar for Gjældsfængslet, medens Loven om Arrest i L. {{NL|1—19—18}} holder sig til det almindelige Begreb om Uvederheftighed, og dernæst fordi Arresten kun er en foreløbig, medens det executive Fængsel er en afsluttende Retshandling. Af den anførte Sammenstilling er det en Følgesætning, at der til Beskyttelse af Personen ikke udfordres mere end at Taxationsværdien af det ved Arresten forefundne Gods er stor nok til at dække Fordringen med Omkostninger, og det selv om der maatte være særlig Grund til at befrygte, at det arresterede Gods vil vorde optaget af en Anden, der forudsees tidligere at naae frem til Execution. Ligeledes flyder deraf vel omvendt, at Vilkaaret for den personlige Heftelse er opfyldt, naar det Gods, der findes paa Arreststedet, er utilstrækkeligt, uagtet Skyldneren maatte have eller paastaae at have Midler paa et andet Sted. Men denne Sætning maa dog anvendes med Varsomhed. Thi da Regelen om Bopæls Hjemsøgelse ikke gjælder ved Arrest som ved Execution, saa vil det saa meget lettere skee, at den, om hvis Fængsling der spørges, virkelig har Midler udenfor Forretningsstedet. Saa meget mere maa Handlingen lempes noget efter dette Hensyn, som Lovens Grundregel var (L. {{NL|1—19—18}}) at Skyldneren skulde befindes {{sperret|uveder{{shy}}heftig}}. Paa den anden Side bør det erindres, at Beføielsen til personlig at hefte en Skyldner, der udenfor sit Hjemsted vækker Mistanke om at ville gjøre sig usynlig, kun haves deri, at han ikke kan paavise Gods paa Stedet. Skulde Creditor derfor være forpligtet til at taale Udsættelse, indtil han havde tilveiebragt Beviis ved forgjæves søgt Realarrest paa Modpartens<noinclude> <references/></noinclude> j91jxvcw24fbxse0t5yr438bn46gspt 104 134355 315235 2026-03-30T15:47:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|528}}</noinclude>Hjemsted, vilde Personens Anholdelse let glippe ham af Hænderne. Jfr. den af Høiesteret under 19 Febr. 1856 paakjendte Sag. I nogle Anvendelser passer den laante Regel mindre, fordi Arresten ikke altid som Executionen angaaer en Fordring af bestemt Størrelse. For saadanne Tilfælde har man da kun den Udvei at gjøre et rimeligt Overslag over, hvad Sagen kan ansættes til, og først at skride til Personens Heftelse, naar man ved Godsets Gjennemgaaelse ikke udbringer en Taxtværdi, der naaer denne Grændse. Hovedkilden til Fordringer, der paa Arresttiden ere ubestemte Størrelser, udspringer af en Sagvolderen paahvilende Regnskabspligt. Og for dette Tilfælde er det forbeholdt Staten og Stiftelser, der forsaavidt ere satte ved Siden af Staten, at arrestere Regnskabsbetjenten paa Person uafhængigt af Godsets Tilstand. Anordn. 18 Marts 1720 Cap. 1 {{§|11}}. Skulde den samme Regel udstrækkes til private Betjente, der staae i et stadigt Regnskabsforhold, maatte Beføielsen hertil være at søge i L. {{NL|3—1—7}}, efter hvilken den nøgne Undladelse af at aflægge Regnskab udsætter Sagvolderen for at maatte „borge for sig selv“, det vil sige, taale Arrest ved Fængsling. At L. {{NL|1—19—10}} og {{NL|3—3—3}} tillade strax at arrestere den Regnskabspligtiges Person, siger derimod intet, da de kun hjemle den mildere Heftelse og følgelig staae og falde med Grundregelen i L. {{NL|1—19—8}} og 9. Saavidt om det regelmæssige Forhold mellem Arrest i Gods og Arrest ved Fængsling. Mod Vexelfordring beskyttes Skyldneren lige saa lidt ved Godsets Tilstrækkelighed som ved Caution, hvorimod han strax kan fængsles L. {{NL|5—13—24}} og L. 12 Septbr. 1818 {{§|1}}. Hvad der er Vexelfordring, forklares i Læren om Contracter, hvorfor det paa dette Sted maa være nok at gjentage, at Vexelobligationer med Hensyn til Reglerne om Arrest, skjønt ikke i andre Henseender, ere satte ved Siden af Vexler, L. 9 August 1839 {{§|29}}. Med Hensyn til Anvendeligheden af de øvrige Gjældsfængslet tilhørende Sætninger ({{§|199}}) paa den foreløbige Gjældsarrest er det ufornødent at gaae i det Enkelte, fordi begge Tvangsmidlers lige Behandling er indlysende af sig selv). Det forstaaer sig saaledes, at hvis der gives Fordringer (saasom for udlagte Omkostninger i en criminel Sag), der efter at være paakjendte kun medføre Execution i Gods, saa kan der for samme heller ikke før Dom gjøres Arrest paa Personen. Endvidere, at de personlige Grunde, der fritage den dømte Skyldner for at lide Gjældsfængsel, saasom en Storthingsrepræsentants Hverv, et kongeligt Ærinde, militair Tjeneste, Forhyring, Concursbehandling, ligeledes beskytte hans Person før Dom Fremdeles, at de Anmeldelser, der ifølge Frdn. 10 Decbr. 1790, Fund. 14 Juni 1816 {{§|62}} og L. 20 Septbr. 1845 {{§|192}} skulle gaae forud for den personlige Heftelse, lige meget gjælde om begge Tilfælde.<noinclude> <references/></noinclude> 4ou236y0abfx5mfe7eh3ny5fu7hykpa 104 134356 315236 2026-03-30T15:47:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|529}}</noinclude>Endelig at Fængslets Beskaffenhed, den Arresteredes Behandling, Creditors Forpligtelse til at erlægge Underholdnings- og Varetægtspenge samt Virkningen af denne Pligts Forsømmelse er den samme, hvad enten Fængslingen udføres paa det ene eller paa det andet Trin i Sagen. De Lovbud, hvori disse forskjellige Regler om den personlige Heftelse udtales, ere vel ikke lige i deres Form, idet nogle af dem omfatte Fængslingen paa begge Trin, medens andre efter Ordene angaae enten alene den foreløbige Arrest eller alene det efterfølgende Gjældsfængsel. Men den forskjellige Form har ingen synderlig Indflydelse paa Lovstedernes Virkekreds. Kun bemærkes, at de Tidsmaal, der i Loven af 17 Juli 1857 ere bestemte for Gjældsfængsel efter Dom, ikke tillige ere givne for den foreløbige Heftelse, hvorimod de ved L. 4 Juli 1857 forhøiede Underholdningspenge ogsaa tilkomme dem, der arresteres før Dom. Ved Spørgsmaal om Anvendelsen af den civile Arrest paa Person i Straffesager, som forfølges ved privat Rettergang, maa der skjelnes, eftersom Straffen er Bøder eller den skal udstaaes paa Kroppen. I private Bødesager er det vel rettest at følge Gjældssagernes Regel, ifølge hvilken Personen bliver fri, naar der som Gjenstand for Arrest paavises Gods tilstrækkeligt til Dækkelse af det Beløb, hvortil Bøder og Omkostninger anslaaes. Herimod kan indvendes, at L. {{NL|1—21—3}} med Godsets Forbigaaelse endog tillader at belægge den, der er skyldig til Voldsbøder, med Baand og Fængsel, saafremt han ikke stiller Borgen, og at L. {{NL|1—19—15}} og 16 uden at tale om Godset umiddelbart giver Anviisning paa Personen for Forseelser, der drage Volds- eller Tremarksbøder efter sig. Men det første Lovsted gjælder dog kun for det Tilfælde, at den Skyldige gribes paa friske Gjerninger, og de tvende andre hjemle ikke Fængsling, men kun den lempeligere Heftelse, som nu er afskaffet. Medførte den private Forbrydelse derimod Straffængsel eller endnu høiere Straf, var det Middel, som Loven anviste Sagsøgeren, Baand og Fængsel (L. {{NL|1—17—1}}). Da dette nu er blevet uforeneligt med den private Forfølgning (see Side 178), nødes man til at give Civilarresten saadan Lempning, at den bliver tjenlig til Øiemedet. Hertil udfordres, at det almindelige Vilkaar, Godsets Gjennemgaaelse, bortfalder, eftersom Arrest i Ting ikke har nogen Mening, naar det, der handles om, er legemlig Straf. Idet Sagsøgeren saaledes umiddelbart kan skride til Arrest paa Person, bliver det den Sigtedes egen Sag at frie sig ved Borgen. Denne Borgen bliver da under sidste Forudsætning at stille efter den samme milde Regel, som gjælder i Criminalprocessen (see Side 179—80). Er Straffen derimod Bøder, er det disses Beløb, ikke derimod den Sigtedes Tilstedeblivelse, der danner Sikkerhedsstillelsens Gjenstand. {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 34}}</noinclude> bg8qa8m51ea5vddbjhofr8y7rg6ewwj 104 134357 315237 2026-03-30T15:47:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|530}}</noinclude><section begin="233" /> Noget beslægtet med Arrest paa Person er det Forbud, som nedlægges mod, at der meddeles en Skyldner Reisepas eller at han medtages af en Skipper eller anden, der befatter sig med Reisendes Befordring. I Vilkaarene er der dog den Forskjel, at Arrest paa Gods ikke først behøver at være forsøgt, og at det vel under visse høist indskrænkende Betingelser kan tillades at optræde forbydende, uagtet Fordringen endnu ikke er forfalden (see foran Side 504—505). At Godsets Gjennemgaaelse ansees ufornøden, er stemmende med Loven, der heller ikke gjorde dette til Betingelse for den lempeligere Personalarrest, skjønt denne altid var strengere end det Forbud, hvorom her handles. Derimod bliver Regelen forsaavidt lige, at den, der paa Grund af sin personlige Stilling har Fritagelse for Arrest, heller ikke kan hindres ved Reiseforbud. <section end="233" /> <section begin="234" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|234}}.}} {{liten blokk|Om Arrest- eller Forbudsforretningens Sted. — Forretningens Eenhed.}} {{midtstilt/e}} Arrest i Gods foretages paa det Sted, hvor Godset findes. Vilde man antage, at Lovbogen hjemlede en Realarrest, ved hvilken Skyldnerens hele Bo beheftedes under Eet (saaledes som Tilfældet er med Arrest paa Person og før L. 12 October 1857 {{§|11}} med Namsdomme og Forlig), saa vilde Godsets Sted for saa vidt have været utjenligt som Bestemmelsesgrund for Forretningsstedet. Men herom opstaaer nu intet Spørgsmaal efter Optagelsen af Udlæggets Regel om Heftelsens Begrændsning efter Gjældens Størrelse og den deri begrundede Nødvendighed af Taxation. I den opstillede Regel er det indeholdt, at det til at udføre Arresten paa det givne Sted er nok, at der findes Gods tilhørende Skyldneren, hvis Bopæl altsaa ikke først behøver at være hjemsøgt. I denne ubegrændsede Form er Sætningen vel af Loven alene udtalt for det Tilfælde, at Parterne høre til forskjellige Thingkredse (L. {{NL|1—19—8}}: „hans Gods maa arresteres, hvor det antræffes, i Byen eller paa Landet“). Men ligesaalidt som en modsat Regel er opstillet i L. {{NL|1—19—9}} for Forholdet mellem indenbyes eller indenbygds Parter, lige saa lidt har man nogensinde troet at finde den i dette Lovsted. Efterat Arrest har ophørt at være en Forret for Haandskrift, er der ikke engang Grund til at antage, at Creditor til Sikrelse af Huusleie eller af Tilgodehavende for Fortæring i Herberge (L. {{NL|1—19—11}}, 12 og 13) behøver at begynde med det i Huset indflyttede Gods. Saa vid fattet er Arrestens Regel endnu langt mindre end Executionens beregnet paa at sætte Sagvolderen istand til at gjøre de muligens tilværende Midler (Indsigelser, Forsikring, Betaling) gjældende til {{bindestrek1|Afvær|Afværgelse}} <section end="234" /><noinclude> <references/></noinclude> 53t3o62y35ndwrby1bgw86sscfnvsph 104 134358 315238 2026-03-30T15:47:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|531}}</noinclude>{{bindestrek2|gelse|Afværgelse}} af Beslaget. Paa den anden Side fremstiller sig den Betragtning, at Loven ikke kunde bygge meget paa Forudsætningen om Sagvolderens Tilstedeværelse, naar den var nødt til at opgive det eneste fuldt tjenlige Middel, Varsling; at indskrænkende Bestemmelser om Stedet lidet vilde stemme med Sikkerhedsmidlets Hensigt, og at Arrest er en Handling, hvortil Ingen let falder paa at gribe uden i Nødstilfælde. Efter disse korte Bemærkninger henvises forøvrigt om Arreststedet til de i {{§|188}} givne nærmere Forklaringer om Stedet for Udlæg. Af disse udledes navnlig, at Arrest i Skyldnerens hos Trediemand beroende Gods (L. {{NL|1—19—14}}) iværksættes hos Besidderen, medmindre denne er Norges Bank, i hvilket Tilfælde Forretningen afholdes hos Skyldneren (Fund. 14 Juni 1816 {{§|63}}). Omvendt, at Arrest i en Sagvolderen {{rettelse|ti|til}}hørende Fordring gjøres hos denne selv og ikke hos hans Skyldner, og at saaledes Loven om Sparebanker af 20 Juli 1824 §2 ikke indeholder nogen fra den almindelige Ret afvigende Regel, eftersom disse Indretninger ere Indskydernes Skyldnere og ikke deres Depositarier. Men ligesom noget Valg med Hensyn til Stedet allerede tillades ved Indførsel, saaledes blive de tilsvarende Regler saa meget mindre strengt bindende i Arresttilfælde, som man ved at anvende Retsmidlet i Form af Forbud vinder endnu større Frihed med Hensyn til Stedet Om den Indskrænkning i Arrestmidlets Anvendelse, der er en Følge af at Godset tilhører en Skyldner, over hvem der ikke kan erhverves Dom ved norsk Ret, er der handlet i {{§|230}}. Arrest paa Person afholdes, hvor Skyldneren findes. Dog forstaaer det sig, at den kan besluttes i hans Fraværelse under de samme Omstændigheder, der vilde have gjort dette tilladeligt, hvis Gjældsfængslet søgtes efter Dom, hvorom see Side 314. Om {{sperret|Forbud}} er det vel Hovedregelen, at det skal nedlægges hos den, mod hvem den paafølgende Domssag bliver at rette som Sagvolder, enten i hans Nærværelse eller paa det Sted, der er eller gjælder for hans Bopæl. Men ligesom denne Regel maaskee ikke engang i alle Tilfælde er anvendelig, saaledes tillader den i stor Udstrækning et andet Valg ved Siden af sig, navnlig: Naar det, der søges afværget, er Forflyttelse eller Udleverelse af Ting. Er Handlingens Hensigt at sikre en Gjældsfordring, bliver Forbudet en anden Form af Arrest og kan altsaa nedlægges, hvor Tingen findes. Men om Heftelsen endog søges paa Grund af Eiendoms- eller lignende Ret, tilsiges det samme ved Analogien af Arrest og i mange Tilfælde af Nødvendigheden, hvis Retsmidlets Hensigt skal blive opnaaeligt. Naar Forbudet anvendes til Sikrelse af fast Eiendom mod Hugst, Gravning, Paabygning o. dl. Her er det nok, at Forbundet betydes dem,<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|34*}}|2em}}</noinclude> 3p8halggigxb0fpdezwpkvxtn7pxyh6 104 134359 315239 2026-03-30T15:47:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|532}}</noinclude>der møde frem paa Stedet for at foretage den bestridte Handling i Egenskab enten af Fuldmægtige eller af Arbeidere, uagtet man har til Hensigt at anlægge Forfølgningssagen mod en Anden, nemlig den, efter hvis Ordre der handles. Endelig endog i visse Tilfælde, hvor den Handling, fra hvilken man vil afholde Sagvolderen, ikke staaer i Forbindelse med de udvortes Ting, nemlig naar der til dens Fuldførelse udfordres en Tredies Medvirkning. Her er det brugeligt at nedlægge Forbudet hos Mellemmanden, saasom hos Auctionsforvalteren, naar man vil forhindre sin Modpart i en frivillig Afhændelse gjennem offentligt Salg, hos Politimesteren, naar Hensigten var at udelukke Skyldneren fra Erhvervelse af Reisepas. Denne Fremgangsmaade bliver, naar Mellemmanden er en offentlig Betjent, let noget vildledende, da den fremkalder et Skin, som om det var Auctionsforvalteren, Politimesteren m. v., der havde at paasee Forbudets Lovmæssighed og negte dets Udførelse, om det befindes uhjemlet, medens man ved en liden Eftertanke overbeviser sig om, at dette er Fogdens Pligt. Fremgangsmaaden er heller ikke rigtigt tænkt. Thi da det naturligviis er den, hvis Frihed agtes indskrænket (den, der vil sælge, afreise m. v), mod hvem som Sagvolder Forfølgnings{{shy}}søgsmaalet bliver at rette, saa mangler man Grund til at sætte en anden i hans Sted ved Forbudets Nedlæggelse, naar ingen særlig Omstændighed paavises, saasom at han ikke vil lade sig finde. Formodentlig er Retsbrugen ledet ind paa denne Vei ved en Vanskelighed i Sproget. I Formelen kan det nemlig ikke vel undgaaes at benytte Ordet „Forbud“ eller et Udtryk, som nedstammer fra samme Rod. Men dette falder i Anvendelsen lidt tvunget, naar det stiles til nogen Anden end den, som vilde have at iværksætte den udvortes Handling, der søges forhindret, da det unegteligt klinger bedre at forbyde Politimesteren at udstede Passet end at forbyde Skyldneren at lade sig meddele Pas, eller at lade afholde Auction. Det maa imidlertid bemærkes, at Lovbogen selv synes at have givet Anledning til denne noget uklare Omgangsmaade, da det af L. {{NL|3—18—10}} og {{NL|3-18-13|13}} tydeligen fremgaaer, at Forbud mod at en Person indtræder i Ægteskab med en anden, skal nedlægges hos Præsten. I een Anvendelse synes dog Henvendelsen til Mellemmanden istedet for den rette Sagvolder især at være uregelmæssig, nemlig naar en Creditor vil søge Sikkerhed i en hans Skyldner tilkommende Fordring. Vælges her nemlig Arrestformen, bliver, som bemærket, Forretningen at udføre hos denne som Sagens rette Part. Men det er da uden god Sammenhæng, at man, naar Retsmidlets anden Form vælges, henvender sig til Sagvolderens Skyldner med Forbud mod at betale, istedet for at forbyde Sagvolderen selv at lade sig Beløbet udbetale. At begge Fremgangsmaader i Tanken glide meget over i hin-<noinclude> <references/></noinclude> pm8pu7142l94cz1ajd9ds6lsuw50ld0 104 134360 315240 2026-03-30T15:48:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|533}}</noinclude>anden, har sin Grund deri, at de i Modsætning til hinanden nævnte Personer dog paa en eller anden Maade maa berøres af Sagen. Nedlægges nemlig Forbudet, hvad der vilde være det regelmæssige, hos Sagvolderen, maa Mellemmanden (Auctionsforvalteren, Politimesteren, Skyldnerens Skyldner o. s. v.) naturligviis underrettes, for at Forbudet ikke ved hans Uvidenhed skal blive uvirksomt. Og bruges den Fremgangsmaade at nedlægge Forbudet hos Mellemmanden, saa bliver den egentlige Modpart ikke længe staaende udenfor, da der ifølge L. {{NL|1—19—20}} strax maa reises Sag mod ham til Forretningens Stadfæstelse. {{---}} Regelen om Arrestforretningens Eenhed hænger for nogen Deel sammen med Regelen om den efterfølgende Paatale. Navnlig forstaaer det sig, at der af samme Creditor hos samme Skyldner under eet kan gjøres Arrest for flere Fordringer, naar disse egne sig til at paatales under een Domssag. Jfr. den ved Høiesteretsdom af 17 Febr. 1835 paakjendte Retssag i Brandts Repertorium Side 579. Omvendt tillader L. 13 Septbr. 1830 {{§|90}} ikke at tage Sikkerhed ved een Arrestforretning hos to Skyldnere, der hefte for den samme Gjæld, skjønt de tvende Arrestforretninger ville kunne forfølges til Stadfæstelse under een Sag, saafremt denne, som Gjældssag betragtet, egner sig til at sammenfattes i eet Søgsmaal. Foretages Arresten til Sikrelse af samme Fordring paa flere Steder hos samme Skyldner, saa regnes Forretningen i Forhold til Fogden(s Gebyr) som een eller flere, eftersom Handligerne foregaae i samme eller i flere Fogeddistricter, L. 13 Septbr. 1830 {{§|90}}. Men denne Modsætning bliver uden Indflydelse ved det Rettergangslæren nærmere vedkommende Spørgsmaal om, hvorvidt de flere paa forskjellige Steder foretagne Sikkerheds{{shy}}handlinger kunne sammenlægges med den Virkning, at Paatalen bliver betimelig for dem alle, naar den i L. {{NL|1—19—20}} bestemte Tidsgrændse kun befindes at være iagttaget ved at regne Tiden fra det sidste Led i Beslagenes Række Herom bør man vel opstille den Lære, at de flere Handlinger, hvad enten de falde inden- eller udenfor samme Fogderie, kunne regnes sammen, naar den mulige Hurtighed er anvendt ved Fortsættelsen fra det ene til det andet Sted. Men paa Grund af den overdrevne Strenghed, med hvilken Procesreglerne opfattes i Arrestlæren, og i Betragtning af det ubestemte Begreb om Skyndsomhed i Fortsættelsen er den sikrere Udvei strax at skride til Forfølgningen af den første Arresthandling, og derpaa at inddrage under Paatalen de fortsættende Beslag, efterhaanden som de tilendebringes. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> lcy6cl8puwmrh4skxhdyaa9alzg138m 104 134361 315241 2026-03-30T15:48:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|534}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|235}}.}} {{liten blokk|Om de Tjenestemænd, under hvem Arrestmyndigheden er henlagt — Inhabilitetsgrunde — Tvangsmyndighed.}} {{midtstilt/e}} Arresters Udførelse er ved Lovgivningen henlagt under Fogden, der til Forretningen medtager tvende af ham selv for hvert Tilfælde udnævnte Retsvidner eller Lagrettesmænd. L. {{NL|1—19—1}}, L. 13 September 1830 §{{§|94}}, og 144 samt L. 28 Aug. 1854 {{§|40}}. At den noget ubestemte Udtryksmaade i det førstnævnte Lovsted: „Rettens Betjente og Kongens Foged“ altid har været forstaaet som om der stod: „Rettens Betjente {{sperret|som er}} Kongens Foged“, sees af de til de forskjellige Tider om Retsgebyr givne Love, hvis Taushed tillige gjælder som Beviis for, at den Sorenskriverne ved L. {{NL|5—13—24}} givne Arrestmyndighed i Vexelsager nu er bortfalden. At Fogden kan benytte selvvalgt Fuldmægtig er i Lovbogen kun sagt om Execution (L. {{NL|1—22—19}}) ikke derimod om Arrest. Nu er Regelen ved Frdn. 19 August 1735 {{§|5}} gjort fælleds for begge Forretninger, hvorfor det er tilstrækkeligt herom at henvise til {{§|189}}. Civilrettens Regel gjælder i Almindelighed ogsaa om Militaire. Kun hvis der blev Spørgsmaal om civil Arrest hos en Militair, medens han staaer i Feldten eller er paa Søtogt, maatte man paa Grund af L. 3 Aug{{rettelse||.}} 1824 {{§|4}} litr. {{antikva|c}} og {{§|6}} samt efter Analogien af Art. Br. 29 Juli 1756 {{§|776}} og Frd. 24 Mai 1793 {{§|10}} henvende sig til Jurisdictions{{shy}}chefen, der vilde have at lade Forretningen udføre ved Auditeuren. Men Adgangen til Arrest hos Krigsmænd bliver under de sidstnævnte Omstændigheder meget indskrænket. Art. Br. 9 Marts 1683 {{§|181}}. Hovedregelen i L. {{NL|1—19—1}} er igjen afændret ved det Tillæg, at Arrest „naar Fogden ikke er tilstede“ kan udføres ved „{{sperret|tvende Danne{{shy}}mænd}},“ en Bestemmelse, der paa Grund af Handlingens Ansvar og den Betryggelse, som Loven har villet sikre den Arresterede, kun lidet passer til Retsmidlets Natur, hvorfor den efterhaanden er bleven saa fremmed, at det formodentlig er mange Aar siden man har seet den anvendt. Man maatte derfor, om Tilfældet forekom, lægge den strengeste Fortolkning ind i den indskrænkende Betingelse, „at Fogden ikke er tilstede.“ Creditor maatte altsaa, naar der ikke opstod en ganske særegen Fare ved at vente, først have søgt Fogden, uden at Afstanden fra hans Bopæl vilde være tilstrækkelig Grund til Benyttelse af selvtagne Mænd. Dette er en gammel Lære, efter hvad der erfares af Høiers Collegium, Udgave af 1742 Side 332: „Høiesteret har nogle Gange dømt, at Enhver, der vil gjøre Arrest, først bør være pligtig at søge Rettens Middel.“ Selv<noinclude> <references/></noinclude> 71py9j112np4mra1rwehry5l03f3pxs 104 134362 315242 2026-03-30T15:48:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|535}}</noinclude>om dette er skeet, maa Adgangen til Arrestens Iværksættelse ved selvtagne Mænd beroe paa Graden af den Forsinkelse, som Afventningen af Fogdens Hjælp vilde medføre i Sammenligning med Vigtigheden af Forretningens ufortøvede Foretagelse, da ikke hvilkensomhelst Fraværelse kan juridisk betragtes som Hindring mod at vinde den regelmæssige Bistand. Af de almindelige Regler om Arrest tabe en Deel deres Anvendelse naar Sagsøgeren benytter selvtagne Mænd istedetfor Fogden. De kunne saaledes uden Ansvar negte at udføre Forretningen (jfr. L. {{NL|1—19—2}}) og deres Beslutning, hvad enten den falder ud til Afslag eller til Iværksættelse, er ikke Gjenstand for Paaanke opad. Egentlig Arrest paa Person vilde de heller ikke kunne iværksætte efter at Heftelsen er gaaen over til offentlig Fængsling. Men paa anden passende Maade maatte Skyldnerens Tilstedeblivelse foreløbigen kunne sikres. Den nærmere Udvikling af disse og lignende Sætninger forbigaaes imidlertid deels i Betragtning af Gjenstandens Mangel paa almindelig Interesse, deels fordi Forretningen udført i denne Form kun ufuldstændigen lader sig indordne i det almindelige Rettergangssystem. Kun bemærkes, at Forretningen efter vor Tids Retsbrug maatte optegnes skriftlig paa Stedet og at Mændene vilde være forpligtede til strax at meddele Skyldneren en Gjenpart, da her ikke haves Protocol, der naarsomhelst staaer aaben til embedsmæssig Udskrift. Som de handlende Personer ved {{sperret|Forbud}} nævnes i Hovedstedet L. {{NL|1—19—22}} alene „Mænd“ og ikke Fogden. At Loven herved ikke har villet udelukke Fogden sees af Lovsteder som {{NL|3—14—6}} og {{NL|6—15—15}}, hvor Forbudet forudsættes at være gjort ved denne Tjenestemand, og i Lovgivningen om Retsgebyr nævnes Forbud som Fogedhandling paa lige Linie med Arrest. Reglem. 11 Juni 1788 Afd. 2 §{{§|1}} og 2 samt L. 13 Septbr. 1830 §{{§|86}} og 142. Og da det vel ikke kan være overladt til Sagvolderens ubundne Vilkaarlighed at vælge den ene eller den anden Fremgangsmaade, er det vanskeligt at opstille nogen anden Regel for Forbud end for Arrest, saa at der altsaa kun skulde være Adgang til at benytte selvvalgte Mænd, „naar Fogden ikke er tilstede. Men Sætningen er i denne Anvendelse mindre bestemt, deels fordi Forbud undertiden benyttes som simpel Protestation eller som Middel til at meddele den vordende Modpart en Underretning, der kan faa Virkning paa Bedømmelsen af hans Forhold fra den Tid af, da hans Uvidenhed er betaget ham, deels fordi Udførelsen af den Handling, som man vil forhindre, kan kræve Medvirkning af en Mellemmand, der har særegen Grund til at undersøge Sammenhængen naar han er bleven gjort opmærksom paa, at det, der ønskes foretaget, er Gjenstand for Indsigelser. Dette er vel den stærkeste Grund til at man kan nøies med to Privatmænd til Nedlæggelse af Forbud mod en Ægteskabsvielse. Thi at L.<noinclude> <references/></noinclude> jltbzm02hm3valfxm5qbg7ldnajvasw 104 134363 315243 2026-03-30T15:48:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|536}}</noinclude>{{NL|3—18—10}} udtrykkelig giver denne Anviisning siger mindre, da den forsaavidt kun er en Gjentagelse af Hovedregelen i L{{rettelse||.}} {{NL|1—19—22}}, der heller ikke nævner Fogden Forbud ved Mænd alene hører derfor vel endnu ikke til de ganske ukjendte Ting. See f. Ex den i Brandts Repertorium første Bind Side 451 indtagne Retssag, der rigtignok tillige viser, at Sagsøgeren fandt det raadeligt senere at gjentage Forbudet ved Fogden, fordi Modparten ikke agtede paa Forhindringen i den private Form. Ved Siden af Forbud af (Fogden eller) Mænd nævner L. {{NL|1—19—22}} tillige Forbud, der gjøres „{{sperret|til Thinge}}.“ Man kunde troe at herved sigtes til den i ældre Tid brugelige Lovfæstelse, der gjaldt som Fredlysning (See foran Side 496—497). Men at dette ikke er saa, sees af Lovstedets senere Deel: „at der med Forbud, gjort til Thinge, skal forholdes ligesom med Arrest i alle Maader,“ hvorved tilkjendegives, at her handles om det sande Forbud, rettet mod en bestemt Modpart og underkastet Regelen om Forfølgning gjennem Domssag, Bestemmelser, der vare aldeles uanvendelige paa Fredlysningen. Det har saaledes været Lovens Mening at give Sagsøgeren Valg mellem Mænd (Fogden) og Thinget, naar han ønskede et Forbud gjort. Den sidste Form har dog formodentlig aldrig været kjendt her i Landet og er det i det mindste ikke nu. Da Loven i {{NL|6—15—9}} ved at nævne Forbud indledet ved Kald og Varsel ikke kan have sigtet til noget andet Forbud end det, der skulde foregaae til Thinge, maa den paatænkte Fremgangsmaade have været den, at Sagsøgeren havde at stævne sin Modpart til Retten for der at høre Forbudet besluttet og erklæret mod sig. Retten vilde da have at paasee Sikkerhedsstillesen, og Citanten efter L. {{NL|1—19—20}} at forfølge Forbudet ved Søgsmaal, der let vilde faae Udseende af Gjentagelse. {{---}} Angaaende de Grunde, der gjøre Fogden ugild til at handle, synes Læren at maatte blive den samme ved Arrest som ved Execution. Det kan vel siges, at Sagen regelmæssigen kommer for Executor i en afgjort Tilstand, medens den er uafgjort naar Arrest forlanges, og at derfor Inhabilitets{{shy}}spørgsmaalet burde tages strengere i det sidste end i det første Tilfælde Men efter det sædvansmæssige Begreb er heller ikke Arrestens judicielle Egenskab saaledes stillet i Forgrunden, at man heelt igjennem kan følge den for de egentlige Dommere gjældende Regel, efter hvilken Fogden vilde blive ugild, naar f. Ex. Arresten forlangtes af eller mod hans Sødskendebarn. Og da man vilde tabe sig i altfor ubetydelige og indviklede Modsætninger ved at dele Regelen i tre, eftersom den skulde anvendes ved en Domsret, en Executions- eller en Arrestforretning, synes man at maatte lade det beroe ved den her opstillede Lære. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> naytnpjdm89lwuwzajr599i8j2mkrb9 104 134364 315244 2026-03-30T15:48:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|537}}</noinclude><section begin="235" /> Ere flere Embeder forenede i Fogdens Person, vil det i Almindelighed ikke være til Hinder for hans Mellemkomst som Arrestforretter, at han senere i anden Egenskab kan komme til at handle i Sagen. Saaledes er Fogden i de mindre Kjøbstæder tillige Underdommer, Auctionsforvalter og Politimester, men han kan desuagtet gjøre Arrest i Gjældssag og nedlægge Forbud mod at Besidderen sætter en Eiendom til frivillig Auction eller at en Skyldner tager Reisepas. Den foran (Side 532) omhandlede Fremgangsmaade at nedlægge Forbudet {{sperret|hos}} Auctionsforvalteren eller Politimesteren vilde derimod i dette Tilfælde see ud som en Selvmodsigelse. Hvorvidt det under den senere Forfølgningssag kan paaberaabes som en Ugildhedsgrund mod Dommeren at han selv har foretaget den Arrest, hvorom der handles, forklares beqvemmere i en anden Forbindelse. Ved Arrest og Beslag er Anledningen til Tvangs Anvendelse mindre udstrakt end ved Execution, fordi Creditor kun undtagelsesviis er berettiget til at sætte Skyldneren ud af Godsets Besiddelse. Bortseet herfra er Grundregelen om Tvangsmyndigheden vel fælleds ({{§|189}}), da det ikke kan staae til Sagvolderen ved udvortes Forhindringer at betage sin Modpart den ham tilkommende Ret til Sikrelse. Det maa derfor være tilstrækkeligt herom at henvise til {{§|189}}. <section end="235" /> <section begin="236" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|236}}.}} {{liten blokk|Om Fremgangsmaaden ved Arrest og Forbud.}} {{midtstilt/e}} Arrest begjeres hos Fogden i samme Former som Execution. See {{§|200}}. Allerede ved Begjeringen eller Arrestens Reqvisition er det sædvanligt at stille den anordnede Sikkerhed, hvilket pleier at skee ved Forloverens Paategning paa Reqvisitionen selv. Det synes ogsaa at være den rette Mening, at Fogden ikke er forpligtet til at beramme Forretningen, forinden Sikkerheden virkelig er tilveiebragt, og naar det skeer, at Arresten ansættes til Foretagelse efter Reqvirentens nøgne Opgivende af den Betryggelse, som han agter at stille, er dette at betragte som en Eftergivelse af Fogden, der ikke finder Grund til at betvivle, at Tilsagnet, naar det hidrører fra en bekjendt og paalidelig Mand, vil blive opfyldt paa Forretningsstedet. Arrestens Grund behøver derimod i Reqvisitionen kun at opgives, hvorimod dens Beviisliggjørelse til den Grad, som her kan fordres, hører til Forhandlingerne for den efter Berammelsen satte Arrestret. Vel kunde den modsatte Handlingsregel synes at være mere skikket til at forebygge Hjemsøgelser, som ende med at Forretningen negtes. Men herved vilde <section end="236" /><noinclude> <references/></noinclude> 9rf2rxzghp9kxhy59h2tt5kvsrn7e3k 104 134365 315245 2026-03-30T15:48:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|538}}</noinclude>man enten indvikle sig i en kunstig Lære ved at kræve een Grad af Beviis for Berammelsen, en anden for Arrestens Iværksættelse og en tredie for dens Stadfæstelse ved Dom. Eller man vilde glide over i en Grundsætning, ifølge hvilken Fogden ved at beslutte Arrestrettens Sammentrædelse paa Forretningsstedet nærved havde besluttet Arresten selv, en Regel, der lidet vilde stemme med Tanken i al Rettergang. Det kan ogsaa bemærkes, at Sagens Documenter, og deriblandt Gjældsbrevet selv, efter Forudsætningen i L. {{NL|1—19—19}}, paa Forretningstiden endnu er i Sagsøgerens og ikke i Fogdens Hænder. Man vilde dog lægge for meget i de fremstillede Sætninger ved at antage, at Fogden, naar tilstrækkelig Sikkerhed er stillet, blindt har at følge Reqvisitionen saa vidt som til at beramme Forretning. Thi befindes det, at den opgivne Arrestgrund, dens factiske Rigtighed given, ikke vilde hjemle Retsmidlets Anvendelse fordi, som det i L. {{NL|1—19—3}} siges, Sagvolderen ikke er undergiven Arrest paa Person eller Gods, bør Sagen standses allerede paa dens første Trin. Det samme gjælder med Hensyn til Beviset, naar den opgivne Arrestaarsag frembyder en særlig og paatagelig Grund til Tvivl om Sagvolderens Forpligtelse, saasom naar Arrest for Arveladerens Gjæld søges hos Arvingen uden Beviis for at han har overtaget Boet. Hvis de Hindringer, der stille sig i Veien, ikke bortryddes eller ikke lade sig bortrydde, bør den Erklæring, ved hvilken Arresten negtes berammet, paa Sagsøgerens Forlangende afgives i Form af Kjendelse ved en hos Fogden sat Arrestret (til Protocollen og under Tilkaldelse af to Retsvidner), for at Spørgsmaalet kan bringes ind for høiere Ret. At saadant forlanges er dog vel et sjeldent Tilfælde, og ved at underkjende en Eragtning af dette Indhold skulde Overretten strengt taget kun udtale, at Fogden havde at fremme Arrestsagen saa vidt, som til at sætte Forretning hos Sagvolderen, ikke derimod, at han skulde iværksætte Arresten, en Forskjel, som det maaskee er lettere at opfatte i Tanken end uforstyrret at fastholde under Sagens Gang. Er intet til Hinder for Arrestrettens Sammenkaldelse paa det opgivne Forretningssted, tilkjendegiver Fogden Reqvirenten den berammede Tid, hvad enten han holder sig til den, der i Reqvisitionen er foreslaaet, eller han deri maa gjøre nogen Forandring. Det skeer undertiden, at ogsaa Sagvolderen underrettes, hvilket kaldes at ankynde ham Arresten, og dette staaer naturligviis altid Creditor frit for. Paa egen Haand bør Fogden derimod vel ikke give saadan Varsel, naar det er at formode at Sagsøgeren ønsker den undladt. Under Forretningen bør Søgeren selv eller ved Fuldmægtig være tilstede, og den slappere Retsbrug, der tillader Execution i Reqvirentens<noinclude> <references/></noinclude> 5g2bfqnqpba84dfb1zyl5sozmj0cgs6 104 134366 315246 2026-03-30T15:49:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|539}}</noinclude>Fraværelse, har formodentlig aldrig været udvidet til Arrest, med hvis Vilkaar den vilde være halv uforenelig. Forretningen begynder med at erklære Arrestretten sat og at oplæse Reqvisitionen, efter Omstændighederne med et eller andet Hovedbilag. Er Modparten tilstede, opfordrer Fogden ham til at betale eller stille Sikkerhed, saafremt han ikke har Indvendinger, der ere til Hinder for Sagens videre Fremme. Er Modparten derimod fraværende, gjælder det mindre ubetinget, at Arresten, fordi ingen Indvending er fremkommen, gaaer til Iværksættelse. Af hans Fraværelse kan der nemlig ikke uddrages samme Slutning her som i Domssager (Side 259), hvorimod det vil beroe paa, om der er tilveiebragt den, rigtignok ikke stærke, Beviislighed, som ifølge {{§|229}} udfordres til Arrest. At den paabegyndte Forretning uden Reqvirentens Samtykke udsættes forinden det endnu er afgjort, om Arresten bliver eller ikke bliver at fremme, er lidet stemmende med dette Retsmiddels Natur. Men det kan ikke altid undgaaes. See f. Ex. den i Rigstid. for 1823 No. 73 under 30 Juli anførte Høiesteretssag, ved hvis Behandling Stiftsretten bifaldt en Kjendelse, gjennem hvilken Fogden havde taget sig en Betænkningstid, og L. 13 Septbr. 1830 {{§|88}}, der i denne Henseende sætter Arrest ved Siden af Execution, hvorom er talt i {{§|201}}. Bliver Udfaldet at Arresten besluttes fremmet, kan Iværksættelsen af denne Beslutning ikke standses ved noget paaankende Middel. Hvorledes Arresten kan angribes efterat den er udført, forklares i den næstfølgende Paragraph. Optræder Trediemand med Paastand om Eiendomsret over de Ting, hvori Arrest søges, bliver Tvisten, hvis Godset er i Skyldnerens Besiddelse, at bedømme efter de Regler, der i {{§|193}} ere fremsatte for lignende Sammenstød ved Udlægsforretninger. Omvendt danner den Omstændighed, at Trediemand er Besidder af det omtvistede Gods, ikke den samme Skranke mod Arrest som mod Execution. Thi ved den førstnævnte Handling foregribes intet, og en Dom, der stadfæstede et under saadanne Omstændigheder gjort Beslag, vilde ikke have den Virkning, at der i Kraft af samme kunde gjøres Execution hos Besidderen, medmindre han af særegne Grunde er bleven gjort til Part i Gjældssagen. Om Fremgangsmaaden ved Optegning og Værdsættelse af det Gods, som skal undergives Arrest, maa det være nok at henvise til de modsvarende Regler ved Udlæg, {{§|200}}. Uagtet Tingene ved den Protocollation, gjennem hvilken de indføres i Fogdens Bog, med juridisk Virkning betegnes som heftede, er det dog ganske sædvanligt og passende, at gjentage Beslaglæggelsen som en Conclusion, hvortil pleier at føies det almindelige<noinclude> <references/></noinclude> 361433ppdfkxadjyw5xuv7w9ltuvp1w 104 134367 315247 2026-03-30T15:49:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|540}}</noinclude>Forbehold af Enhvers bedre Ret. Er Arresthaveren undtagelsesviis berettiget til at sætte Godset ud af Skyldnerens Værge ({{§|232}}), vil den hertil fornødne Foranstaltning naturligst blive at iværksætte under Arrestforretningen. Men den maatte efter Omstændighederne ogsaa kunne udføres ved en senere Fogedhandling Om Fremgangsmaaden ved Iværksættelse af Arrest paa {{sperret|Person}} er intet særskilt at bemærke efter de Forklaringer, som findes i {{§|199}} {{§|233}} og tidligere i denne Paragraph. Efter den strenge Regel skulde der ved {{sperret|Forbud}} gaaes frem paa samme Maade som ved Arrest. L. {{NL|1—19—22}}. Men det synes som om man i Anvendelsen her tillader sig flere Forenklinger, og navnligen ikke med Nødvendighed kræver Tilstedeværelse af Reqvirenten eller Nogen paa hans Vegne, hvorved Berammelsen forsaavidt ophører at danne et udvortes synligt Trin i Sagen. Grunden til denne mindre Formelighed er formodentlig, at Forbud undertiden anvendes, hvor man kunde have ladet sig nøie med en simpel Protest, hvoraf man ogsaa i Udførelsesmaaden slutter til en vis Lighed mellem disse i deres Virkninger forskjellige Handlinger. Een Form har dog formodentlig altid været betragtet som ueftergivelig ved Forbud gjennem Fogden, nemlig at han paa Stedet sætter Forretning ved Protocol og under Tilkaldelse af to Mænd. Efterat Arresten eller Forbudet er iværksat, maa Sagsøgeren paa Grund af det strenge Bud om hurtig Forfølgning (L. 1—19—20) ufortøvet tage Forretningen beskreven, hvilket skeer paa stemplet Papiir No. 3. L. 9 Aug. 1839 {{§|3}} litr. {{antikva|l}}. Hvorvidt det for at sikre Arresten eller Forbudet dets fulde Virksomhed kan være fornødent at meddele nogen {{sperret|særlig}} Underretning om det, som er skeet, vil i Almindelighed let kunne sluttes af de Omstændigheder, under hvilke Forretningen er udført. Er der saaledes hos Sagvolderen gjort Arrest i en ham tilkommende Fordring, bør Meddelelse skee til vedkommende Skyldner, for at han ikke i god Tro skal betale til nogen Anden Omvendt kan der være Grund til at underrette Sagvolderen, naar Beslaget er udført enten som Arrest i hans hos Trediemand beroende Ting, eller som et til hans Skyldner rettet Forbud mod at udbetale en hiin tilkommende Fordring, og efter Omstændighederne ligeledes naar han endog blot har været borte fra Forretningen. Men paa Grund af Lovens Forskrift om ufortøvet Paatale gjennem Klage og Stævning vil Undladelse af at underrette Sagvolderen ikke let faae nogen Virkning, skjønt det vel gjør et lidt fremmed Indtryk, at Sagens Modpart først gjennem Varsling til Rettergang faaer Kundskab om, at der hos ham er afholdt Arrest. Endelig erindres Forskriften i Pl. 18 Januar 1788 om Arrestens Thinglysning, hvorom nærmere bliver at handle i det Følgende. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 7mrky7wurajm41nujmvolh4tn9u26px 104 134368 315248 2026-03-30T15:49:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|541}}</noinclude> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|237}}.}} {{liten blokk|Om Arrestrettens Stilling mellem de øvrige Retter.}} {{midtstilt/e}} Arrestrettens Forhold til Domstolene er noget særegen, idet Regelen, fremsat i Grundrids, er bleven, at den iværksatte Arrest kan hæves af en Underret, medens den negtede Arrest ikke kan paalægges uden af en Overret. Bestaaer saaledes Arresttvisten i en Meningsstrid om Forstaaelsen af et Lovsted (see f. Ex. det i Retstid. for 1840, Side 165—168 meddeelte Tilfælde), saa vil Fogdens Løsning af Spørgsmaalet staae under Prøvelse af By-(Bygde-)thinget eller af Overretten, eftersom det er Reqvirenten eller det er Sagvolderen, hvis Lovfortolkning har fundet Medhold. Thi i første Tilfælde er Arresten bleven iværksat, i det andet negtet. Og disse modsatte Udfald staae, som bemærket, hvert under sin Regel om den yderligere Prøvelse. Denne Krydsning i Underordnings{{shy}}forholdet forklares saaledes. Myndigheden til at prøve Grunden i den Fogedkjendelse, ved hvilken Arresten er bleven iværksat, er ligefrem henlagt til Underretten ved den Ordning, der tilholder Creditor at forfølge Arrestsagen for By- eller Bygdethinget (L. {{NL|1—19—20}}), og ikke for Overretten. Eenhed i Prøvelsesmaaden vilde altsaa alene have ladet sig tilveiebringe ved ligeledes at henvise Sagsøgeren til Underretten, naar det var ham, hvem Fogdens Eragtning var gaaet imod ved Arrestens Negtelse. Men, ledet maaskee mere af Skinnet end af Tingen, har man i sin Tid fundet en nærmere Lighed i den Grundsætning, der gjælder om negtet Execution, og efter Procesreglernes skarpere Udprægning vilde man nu betragte det som en halv umulig Udvei at søge Hjælp hos Underretten mod Fogdens Afslag af at fremme en forlangt Arrest. Noget andet er det, at forandrede Omstændigheder kunne give Fogden selv Grund til at foretage en Arresthandling, som han tidligere har negtet. Men herom maa det være nok at henvise til de Forklaringer, der i {{§|202}} ere fremsatte om det tilsvarende Spørgsmaal i Læren om Execution. Mindre Fasthed har den omvendte Sætning, at Underretten er Sagvolderens Tilflugt mod den iværksatte Arret. Man har nemlig forsøgt den Lære, at denne Vei kun staaer ham aaben, naar hans Indsigelse mod Arresten tillige rammer Modpartens Søgsmaalsgrund, saasom naar han benegter Gjælden eller paastaaer at have betalt, men at han skulde have at gaae paaankningsviis tilværks, naar hans Indvending er rettet mod Arresten alene, saasom naar han, erkjendende Gjælden eller sin Regnskabspligt, paastaaer at have Arrestfrihed, eller som privat Regnskabsfører at staae udenfor Virkekredsen af L. {{NL|1—19—10}}, eller formener at Ar-<noinclude> <references/></noinclude> pbq3trzv3dh3otebi9mt5ggv3uv5jzs 104 134369 315249 2026-03-30T15:49:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|542}}</noinclude>resten er ulovmæssig som afholdt af Fogden i egen Sag eller udenfor hans Embedsdistrict. Men denne Indskrænkning i Underrettens Jurisdiction er ikke vel grundet. Den staaer nemlig i Strid med den ledende Tanke i Lovens Ordning, som er at opretholde Sagvolderen i hans reent defensive Stilling, naar han ikke gaaer videre end til at bestride Retmæssigheden af og paastaae Befrielse for det ham paalagte Baand. Thi ved den forsøgte Afspærring af Veien til Underretten vilde man erklære den Arresterede, der strengt holdt sig paa Forsvarssiden (ikke skred til Paaanke), for hjælpeløs mod visse Ulovmæssigheder ved Arresten, hvilken, uagtet dens beviislige Urigtighed, af Underretten blev at stadfæste. Samme Slutning udledes af den Retsregel, ifølge hvilken Arresten ophæves ved Sagsøgerens Forsømmelse af Paatale (L. {{NL|1—19—20}}). Den her forkastede Lære vilde nemlig lede til, at Skyldneren i visse Tilfælde ikke skulde kunne faae sit Søgsmaal til Erstatning (L. {{NL|1—19—21}}) prøvet ved By- eller Bygdethinget, med mindre han først havde paaanket den ved undladt Paatale allerede ophævede Arrest til Underkjendelse af høiere Ret Thi savnede Underretten Jurisdiction i visse Arrestspørgsmaal, saasom angaaende Brud paa en af Sagvolderen paastaaet Arrestfrihed, saa kunde Behandlingsmaaden ikke blive forskjellig derved, at Ophævelsesgrunden blev benyttet som Erstatningsgrund. Men selv om man sætter den Arresteredes Tarv aldeles ud af Betragtning, saa mangler den forsøgte Indskrænkning af Hovedregelen et Grundlag, der skulde gjøre dens Opretholdelse mulig. Hvad der tilsigtedes, skulde nemlig være at opstille en Regel, ved hvilken man forebyggede Fogdens Underordning under By- og Bygdethinget, hvilket alene skulde have Prøvelsen af saadanne Tvistigheder, der paa andet Trin kunne paadømmes med et modsat Udfald uden derved at underkjende Fogdens Mening som urigtig. Men til dette Øiemed er den optrukne Delelinie ganske uskikket. Thi Indsigelser af det Indhold, at Retten for at tage Sagvolderens Paastand tilfølge maa mestre Fogden og tilsidesætte hans Kjendelse i dens Grund, forekomme ligesaavel paa den Mark, der tilhører Gjældsspørgsmaalet, som inden Grændserne af de ublandede Arrestspørgsmaal. Naar Sagvolderen saaledes bestrider Søgsmaalsgrunden enten med en reen Retssætning, saasom at Veddemaalsgjæld er uforpligtende, at Inddrivelse af Salarium tilkjendt i offentlig Sag paa Grund af L. 13 Septbr. 1830 {{§|216}} alene tilkommer Øvrigheden, eller med sin Fortolkning af en skriftlig Contract, saasom at Ordet „indestaae for“ betyder simpel Caution men ikke Selvskyldner{{shy}}forpligtelse, og Fogden, forkastende Indvendingen, iværksætter Arresten, saa er det, der bliver Gjenstand for Domstolenes Prøvelse, ene og udelukkende Fogdens Fortolkning<noinclude> <references/></noinclude> ig1f8f8jkv54xsbus766d1iqfqoffq6 104 134370 315250 2026-03-30T15:49:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|543}}</noinclude>af Loven eller af et privat Document, det vil sige Puncter, gjennem hvis Prøvelse det er Retten umuligt at komme til et fra Fogdens forskjelligt Resultat uden ved at tilsidesætte hans Mening og erklære den urigtig. Desuagtet erkjendes det fra alle Sider, at det i disse Tilfælde, hvor Tvisten angaaer Søgsmaalsgrunden og hvor Spørgsmaal om Namsdoms Tilstedelse eller Negtelse beroer paa dens Løsning, er Under- og ikke Overretten, der har at kjende hvad Ret er. Men er det givet, at Fogdens Fortolkninger af den Lovgivning, som angaaer Contracter, Beskadigelser, Eiendom eller Ægteskab, staae under By- eller Bygdethingets Paakjendelse uagtet Gyldigheden af den iværksatte Arrest- eller Forbudsforretning deraf er afhængig, saa vilde man uden at vinde den tilsigtede Uafhængighed for Arrestretten kun bryde Tankens Sammenhæng ved undtagelsesviis at anvise Fogden en Underretten foregribende eller udelukkende Jurisdiction i Anvendelsen af de Retssætuinger, som særskilt eller alene vedkomme Lovgivningen om Arrest (Lovens 1 B. 19 Cap. og dens Tillæg). Anledningen til den nu gjendrevne Lære er formodentlig at søge deri, at der paa Sagens tvende Trin gjælder en forskjellig Maalestok for {{sperret|Beviset}}, ifølge hvilken Domsretten paa eengang kan hæve den iværksatte Arrest og erklære at Fogden i sin Stilling havde Grund til at iværksætte den ({{§|229}}). Da nu Tvistigheder om Beviset, der tilstede at kuldkaste Arresten uden at kuldkaste Arrestators Mening, overhovedet ere de hyppigste, saa gled man let ind paa den Tanke, at dette var det sande Normalforhold, og at det laa udenfor Lovens Ordning, at Underretten skulde kunne røre ved Arresten, naar den derved vilde komme til en underkjendende Dom om Begrundelsen af Fogdens Handling. Men denne Slutningsmaade er ligesaalidt hjemlet som om man omvendt vilde antage, at Overretten manglede Beføielse til at bedømme en i Paaankningsform {{rettelse|s|f}}or samme indbragt Tvist om en iværksat Udpantning, hvis Afgjørelse beroede paa Beviser, som Procesreglernes Tranghed ikke havde tilladt at faae gjort gjældende ved Fogedretten. Den forkastede Lære er ogsaa ukjendt ved vore Domstole, som derimod fra By- og Bygdethingene af antage til Paakjendelse uden Forskjel alle Indvendinger mod Fogedhandlingens Holdbarhed, altsaa tillige Indsigelser, der udelukkende ramme Arresten uden tillige at berøre Søgsmaalsgrunden eller Gjældssagen, saasom at Skyldneren formeentlig har Arrestfrihed, at L. {{NL|1—19—10}} bør være anvendelig paa ham som privat Regnskabsbetjent, at Beslaget paa Grund af tilbuden Sikkerhed (L. {{NL|1—19—7}}) burde have været negtet. See som Exempler de i Retstid. for 1848 Side 661—667, for 1846 Side 137—146 samt i Brandts Repertorium B. 1 Side 331 og 579 indtagne Retssager. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 17glicbnfmxqgsor9cylcrfgt2ehgeg 104 134371 315251 2026-03-30T15:49:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|544}}</noinclude>Den Prøvelse, som det tilkommer Underretten at anstille over Arresten i dens Heelhed, kan ligeledes gjøres gjældende mod dens enkelte Dele, altsaa naar Besværingens Indhold er, at der er gaaet forvidt, saasom at Personen er heftet, hvor der burde være standset ved Godset, at Beslaget er udstrakt til mere Gods end fornødent, og paa Lovens Tid, at Arresten var udført som Fængsling, hvor den burde have indskrænket sig til Huusarrest. Om noget af Arresten skal blive staaende tilbage efterat det Overdrevne er borttaget, vil da komme til at beroe paa de nærmere Omstændigheder deels ved Sagen selv deels ved dens Procedure, hvilket ogsaa vilde blive Tilfældet, om Spørgsmaalet tænkes afgjort ved Overretten. I den Sætning, at den Arresterede har sin Tilflugt til Underretten, skulde efter Processens almene Grundsætninger indeholdes, at han omvendt alene har sin Tilflugt til Underretten, og at det Valg at gaae paaankningsviis tilværks ved Indstævning til høiere Ret var ham lukket. Overholdelsen af denne Regel skulde her være saa meget mere fornøden, som der er paalagt Sagsøgeren en Forfølgning i stadfæstende Retning, medens det let indsees, at Forvirring bliver næsten uundgaaelig, naar den samme Handling, der af den Arresterede paaankes til Overretten, samtidig paatales fra den anden Side ved Underretten til Bekræftelse. Desuagtet lader man det skee, at Sagvolderen, istedet for at møde Arresthaveren i første Instants, indstævner ham til Overretten. See f. Ex. Høiesteretsdomme af 12 Septbr. 1817 i Rigstid. No. 76 og af 10 Octbr. 1850 i Retstid. Side 705—720. Til fuldt at standse denne Fremgangsmaade vilde der udkræves en Regel, der forbød Arrestforretningens Beskrivelse til Paaanke fra den Arresteredes Side (Jfr. Frdn. 17 Mai 1690). Thi naar Indstævning først har fundet Sted, vilde det være liden Hjælp i en Bestemmelse, der alene tilholdt Overretten at afvise Sagen som henhørende til Paakjendelse i første Instants. Som Lovgivningen nu staaer, vilde det imidlertid være aldeles umuligt at forhindre Sagvolderen fra at faae Ankestævning og man er saaledes her ledet ind paa uafværgelige Forviklinger. Noget lidt rettes dog paa dette næsten selvmodsigende System ved at antage, at Overretten har at afvise Sagvolderens Stævning, naar Tvisten angaaer Beviset. Thi herved vil man paa den ene Side forebygge den Urimelighed at drage Sagens Instruction fra Underretten, hvor den har sit Hjem, til Overretten, hvor den ikke hører hjemme. Og dernæst ville de Tilfælde, i hvilke der med Nytte kunde appelleres forinden Dom er gaaet ved Underretten, blive Undtagelser, eftersom de flere Tvistigheder dreie sig om Beviset, de færre om rene Retsspørgsmaale, Fortolkninger af Texten i en Contract og deslige Gjenstande. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 064fqtwgbwwpaggk2ayo3bf28u5emrd 104 134372 315252 2026-03-30T15:50:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|545}}</noinclude>Men ligesom denne Delelinie har liden Klarhed, saaledes er det forgjæves at paastaae at den befølges ved Retterne. Saaledes blev i det Tilfælde, som meddeles gjennem Retstid. for 1850 Side 705 —720, den hele Tvist saa aldeles opslugt af Sagvolderens Paaanke, at intet stod tilbage for Forfølgningssagen, der i Gjerningen blev druknet. Dette grundede sig maaskee paa den anden Parts Samtykke til den brugte Fremgangsmaade, som vilde være bleven umulig, hvis Sagsøgeren ved Siden af Arrestens Stadfæstelse, som han for Høiesteret vandt, havde behøvet en Namsdom, hvilken han derimod i det givne Tilfælde kunde undvære, fordi han, som Panthaver under Auctionsclausulen, havde Adgang til at gjøre sig betalt uden Dom og Udlæg. Men det er vanskeligt at sige, hvor denne Retsdannelse vilde ende, hvis det blev almindeligt, som det ikke er, at den Arresterede søgte Overretten istedetfor at møde sin Modpart som Indstævnt i første Instants. Hellere end en saadan Tilstand maatte man ønske en Regel, der henlagde Forfølgningssagen til Overretten, hvorved der forsaavidt vilde bringes rede i Tingen, at Parterne ikke samtidig satte hinanden Stævne paa to Steder i een Sag. Der er imidlertid een Omstændighed, som vilde gjøre det vanskelig, at bringe Arrestlæren tilbage til dens regelmæssige Skik: Arrestens Prøvelse ved Underretten forinden der skrides til dens Paaanke, nemlig den Fremgangsmaade, der maa befølges ved at gjøre Ansvar gjældende mod Fogden Den her givne Fremstilling gaaer nemlig ikke videre, end at Sagvolderen ved By- eller Bygdethinget kan faae fuld Ret mod Arrestens Reqvirent. At han derimod nødvendigviis maae gaae til Overretten, naar han vil drage Fogden til Ansvar, er en Sætning, som det vilde være ganske forgjæves at søge rokket. Den hviler nemlig paa den samme Tanke, som den for Sagsøgeren gjældende Regel, at Fogdens Adfærd ved at negte Arresten alene kan prøves af Retten i overordnet Instants. Men staaer Veien til Overretten den Arresterede aaben, naar han indklæder sin Besværing i en Anke, under hvilken Fogden stævnes til at stande til Rette eller betegnes som skyldig i Rettens voldsomme Tvang (L. {{NL|1—6—17}}), saa er der i Regelen om Sagens Behandling ved Underretten gjort et Hul, som det staaer til den Arresterede at udvide efter Behag, forsaavidt som han lægger an paa at forvirre og indvikle Sagen. I den Regel, at Ansvar over Fogden alene kan gjennemsættes ved Overretten, har man vel villet gjøre en Undtagelse for det særskilte Tilfælde, at Fogden alene søges som den, der ved at antage en utilstrækkelig Sikkerhed for Arrestens Følger selv kommer til at indestaae for det manglende. See navnlig den i Rigstid. for 1816 No. 96 under Høiesteretsdom af 22 October samme Aar anførte Underretssag, ved hvilken Sætningen findes forsøgt. Men denne Lære hænger sammen med den<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 35}}</noinclude> nf7obak7ysmgyzroh13qx92lzq54dfu 104 134373 315253 2026-03-30T15:50:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|546}}</noinclude>foran Side 519 gjendrevne Mening, at Fogden skulde være at ansee som Søgerens Cautionist. Lige med en Besværing, ved hvilken Sagvolderen paastaaer Ansvar over Fogden, vil man visseligen behandle hans Klage over at Fogden har negtet at ophæve eller, som det heder, at relaxere Arresten efter at den er iværksat. Da her forudsættes, at ingensomhelst Paastand nedlægges over Fogden men at det, der søges opnaaet, alene er at blive fri for Arresten, kan dette vel siges at være mindre sammenhængende. Thi naar Lovgiveren tilsiger den Arresterede Hjælp ved Underretten forsaavidt som han kun paastaaer Baandet løst, kunde det synes at være følgerigtigt at behandle ham paa lige Maade, hvad enten det, han besværer sig over, er at Arresten af Fogden uretteligen er gjort, eller at dens Løsning af Fogden uretteligen er negtet. Men herimod indvendes, at L. {{NL|1—19—20}} kun tillægger Underretten Beføielse til at prøve den Handling, ved hvilken Arresten er iværksat, og herved vil man saa meget mere lade det beroe, som man forgjæves vilde søge efter de Former, gjennem hvilke By- eller Bygdethinget skulde kunne anstille Prøvelse af det, som senere er forefaldt. Hvorledes Grundregelen, at Sagvolderen i Underretten har sit Værn mod den ham paalagte Arrest, afændres, naar denne er iværksat ikke ifølge Fogdens men i Kraft af Overarrest{{shy}}rettens Kjendelse, er ikke for alle Tilfælde ganske klart. Der ligger nemlig en i vor Ret ellers ukjendt Forvikling i den Regel, at Fogdens Negtelse indankes for Overretten, der, hvis den er af modsat Mening, beslutter en Arrest, som igjen skal forfølges til Dom ved Underretten. Det er uantageligt, at en Lovgiver kunde falde paa at foreskrive en saadan Regel. Men denne Betragtning er uden praktisk Følge, fordi Regelen selv ved Retsbrugen har faaet den samme Urokkelighed, som om den stod i en Lov. Ganske klart er det, at alle Indsigelser mod Arresten, der ere forblevne uberørte af Overarrest{{shy}}rettens Dom, ere ligesaa aabne for Underretten, som om Beslaget var iværksat ikke imod men i Overensstemmelse med Fogdens Kjendelse. Har saaledes Fogden af Sagvolderens tvende Indsigelser, at Gjælden allerede er betalt og at han har en særskilt personlig Grund til Arrestfrihed, forkastet den første som ubeviist men antaget den anden, og Overretten forkastende den af Fogden bifaldte Fritagelsesgrund har besluttet Heftelsen iværksat, saa falder det af sig selv, at det By- eller Bygdething, ved hvilket Forfølgningssagen anhængiggjøres, har frie Hænder med Hensyn til Betalings{{shy}}spørgsmaalet, og altsaa forsaavidt samme Magt til Arrestens Ophævelse, som om den kun grundede sig paa en Fogedbeslutning. Det samme gjælder ligesaa aabenbart om de Overarrest{{shy}}retsdomme, der afgjøre Tvistigheder om Tilstrækkeligheden af et Beviis, om hvilket<noinclude> <references/></noinclude> bs78gnita9ilbopbmhz75flors78tz1 104 134374 315254 2026-03-30T15:50:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|547}}</noinclude>der haves en forskjellig Maalestok, eftersom der spørges om Arrest eller om Namsdom for den paastaaede Fordring. Har saaledes Overretten mod Fogdens i Kjendelse afgivne Mening fundet, at den for Gjældskravet tilveiebragte Beviislighed ved Siden af den tilbudne Caution maatte være tilstrækkelig til at gjøre Arrest, er der ingen Tvivl om at den Underret, for hvilken det videre fornødne Søgsmaal anlægges, ligesaavel maa hæve Arresten, som den maa negte Namsdom, naar det, der mangler i fuldt Beviis for Gjælden, lades ufyldestgjort. Derimod bliver der Plads for Meningsforskjel, naar det Tvistpunct, der af Sagvolderen indbringes i Forfølgningssagen, ved Underretten er det samme, som allerede ved Overretten er bragt til Afgjørelse, saasom naar den Arresterede gjentager den Indsigelse, at et Bodmeribrev ikke forpligter Skipperen personlig, hvori Fogden har givet ham Ret ved at negte, men Overdomstolen Uret ved at fremme Arresten. Staaer Underdomstolen ikke under den Overret, der allerede har kjendt i Sagen, vil man forgjæves søge efter den Grund, der skulde gjøre den af samme udtalte Mening forpligtende ved Forfølgningssagen. Men selv under den modsatte Forudsætning er det vanskeligt enten af Læren om res judicata eller af Reglerne om Over- og Underordnings{{shy}}forholdet mellem Retterne at udlede, at Spørgsmaalet skulde være lukket for By- eller Bygdethinget, der ikke kan siges at staae under Stiftsoverretten eller Høiesteret, naar denne handler i Egenskab af Overfoged. Et andet er det, at Underdommeren kun vilde handle lidet priisværdigt ved at tvinge Sagsøgeren til at søge høiere Domstol for at vinde det Udfald, som allerede forud er givet. Er Arresten iværksat mod Indsigelse af Trediemand, der som angivelig Eier eller Panthaver modsætter sig Tingens Heftelse, bør intet Forsvarsmiddel ansees at være ham afskaaret eller beklippet, naar det i sin Tid efter erhvervet Namsdom kommer til Execution. Thi da Beslagets Hovedhensigt er at afholde Skyldneren fra at træffe Forføielser over Tingene, saa er det ligesaa lidt rigtigt i Tanken som det vilde være heldigt i Følgen at betragte den Fogedkjendelse, der gaaer den mellemkommende Trediemand imod ved Arrestens Fremme, som et Baand, der først maa løses ved Dom. Vil Intervenienten ikke lade det beroe ved at oppebie Executionen, for under samme at gjentage sin Indvending, er man i noget Vildrede med Hensyn til den Vei, paa hvilken han har at slaae ind. Efter at ma{{rettelse|u|n}} tillader Sagvolderen selv at bringe Arresten ind for Overretten kan man vel endnu mindre negte Trediemand samme Udvei, naar han ved at træde imellem under Fogedforretningen paa en vis Maade er bleven Part i Sagen. Men hvad en Optræden paa denne Maade har imod sig, er<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|35*}}|2em}}</noinclude> 9qn7rfoivu4tc1kmvpddaibb8j10jb2 104 134375 315255 2026-03-30T15:50:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|548}}</noinclude><section begin="237" /> forhen forklaret. Mindre Forstyrrelse opstaaer, naar den af Fogden forkastede Indvending anbringes under Forfølgningssagen. Men denne er efter Anlægget i vor Rettergang just ikke særdeles skikket til at modtage Fordobling gjennem Intervention Om Fogedrettens Stilling i Forbudssager gjælder i det Væsentlige de samme Sætninger, der ere anførte om Arrest. Det er især naar Retsmidlet anvendes i Form af Forbud, at den Gjenvei, der gaaer umiddelbart til Overretten, synes at være tillokkende for Sagvolderen. Den er her maaskee ogsaa mindre forvirrende, fordi den hele Sag i mange Tilfælde er afgjort ved Forbudets Skjæbne, saa at Forfølgningen ved Underretten kun bliver en Form, der ikke forstyrrer Gangen i Hovedsagen, som under den paaskyndede Appel vil faae sin Plads ved Overretten. <section end="237" /> <section begin="238" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|238}}.}} {{liten blokk|Om den af Arresten eller Forbudet opstaaende Forfølgningssag.}} {{midtstilt/e}} I L. {{NL|1—19—20}} paalægges det Sagsøgeren at forfølge Arresten (Forbudet) og at gjøre Sagen anhængig til Thinget. For at tydeliggjøre sig hvad der danner Gjenstanden for denne Saggivelse, maa det tilbagekaldes i Erindringen, at den Ret, til hvis Sikrelse Fogdens Mellemkomst paakaldes, regelmæssigen selv udgjør en Søgsmaalsgrund ({{antikva|actio}}). Saaledes har Creditor sit Gjældssøgsmaal, Eieren af et Skib sit Vindicationssøgsmaal og Jorddrotten, hvis Skov af Leilændingen mishandles, sin Paatale til Fæstets Forbrydelse (L. {{NL|3—14—34}}), hvad enten han gjør eller han ikke gjør Arrest til Gjældens Betryggelse, Beslag til Forhindring af Fartøiets Bortførelse, eller Forbud mod yderligere Aaværk i Skoven. At nu Sagsøgeren, om han vil, kan inddrage dette Søgsmaal under den Paatale, gjennem hvilken Fogedhandlingen søges stadfæstet, er ufornødent at bemærke. Spørgsmaalet er derimod, om han kan undlade det. Her maa der skjelnes mellem Arrest paa den ene Side og Forbud udenfor Gjældssag paa den anden. Om Arrest er det Regelen, at Gjælden nødvendigviis maa indtales under Forfølgningssagen, saafremt der ikke gives nogen særlig Grund til Adskillelse, hvorom nedenfor. Man kunde vel indvende, at det ikke er et Retsbud men egen Interesse, der tilsiger Creditor at forbinde begge Paastande med hinanden, efter som han, for at see Arresten endeligen stadfæstet, har at bevise ganske det samme, som for at vinde Namsdom, nemlig at Gjælden er virkelig og forfalden. Men denne Tankegang giver man snarere en anden Tydning, nemlig at Arrestens Hensigt er at sikre Gjældsinddrivelsen, og at den tagne Sikkerhed derfor ikke fortjener at {{bindestrek1|op|opretholdes}} <section end="238" /><noinclude> <references/></noinclude> or8ncq2pnsajrz6msng233ohkkdtsof 104 134376 315256 2026-03-30T15:50:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|549}}</noinclude>{{bindestrek2|retholdes|opretholdes}} gjennem Rettens Beslutning, med mindre Creditor, ved tillige at nedlægge Paastand om Namsdom, i Gjerning godtgjør, at det er Fordringens Fyldestgjørelse, som han lægger an paa at vinde. Den modsatte Regel vilde især være stødende, naar Arresten er iværksat paa Person. Hvad der her er sagt om Gjældssager maatte saa meget mere finde Anvendelse, naar der i en privat Straffesag var gjort civil Arrest. Og efter samme Tanke bør Paastand om Regnskabsaflæggelse inddrages i Forfølgningssagen, naar der (udenfor Kammerretstilfælde) er gjort Arrest hos en Regnskabsbetjent efter L. {{NL|1—19—10}} og L. {{NL|3—3—3}}. Om Forbud og Beslag udenfor Gjældssagernes Kreds gjælder derimod en anden Regel. I adskillige Tilfælde, navnligen ved endnu blot forberedede Indgreb og Indtrængelser paa Grund, Mark og Skov, har Sagsøgeren ingen anden Søgsmaalsgjenstand end den, som Forbudet selv frembyder (Side 502—3), og hvad han af Retten kan forlange, er saaledes udtømt ved den ene Paastand om Forbudets Stadfæstelse. Har Striden Præget af en Eiendomstvist, staaer det ham vel frit for at gaae videre, saasom ved tillige at paastaae sig kjendt eiendomsberettiget til den Strækning, over hvilken han gjennem Fogden har forbudt sin Modpart at tage Vei, og som denne tilegner sig. Men det er ganske klart, at han efter eget Valg kan undlade eller indtage den videre gaaende Paastand, naar denne alene kunde gaae ud paa, at Klageren kjendtes berettiget eller Modparten uberettiget til Eiendommen. Snarere kunde der gjøres Indvending mod denne Valgfrihed, naar den fuldstændige Paakjendelse af Sagvolderens Ret vilde lede til Tvangsdom. Thi med samme Grund, som den, der har gjort Arrest, maa tage Gjældsdom, med samme Føie kunde det synes, at den, der har nedlagt Forbud mod Bortførelse af et Skib, som han paastaaer at være sit, under eet med Beslagets Forfølgning maatte erhverve Dom til Fartøiets Aftrædelse. Men det er dog umuligt at paavise noget Udgangspunct for Afviisningen i disse Tilfælde, hvor den videre gaaende Paastand ikke er en nødvendig Betingelse for at Forbudet kan være lovgrundet. Er Forbudet nedlagt til Sikrelse af en Gjældsfordring, bør derimod Regelen om Arrest befølges, og Gjælden altsaa indtales under Stadfæstelsessagen, saaledes som f. Ex. rigtigt er skeet i den gjennem Retstid. for 1853 Side 573 fgg. meddeelte Sag. Ellers vilde Creditor have det i sin Magt at forandre Procesreglerne ved at give Retsmidlet et andet Navn. Desuagtet er det tvivlsomt, om man ikke vilde lade sig lede af det Skin, som fremkaldes ved Ordet Forbud, saa at man f. Ex. før L. 21 Marts 1860 vilde have givet Dom til Stadfæstelse af et for Gjæld nedlagt Forbud mod Udstedelse af Reisepas uden at der samtidig var an-<noinclude> <references/></noinclude> i0yudgvbd43db2ufuu19e67e35sgy7a 104 134377 315257 2026-03-30T15:50:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|550}}</noinclude>hængiggjort Søgsmaal. Strengere synes man efter den almindelige Opfattelse at være utilbøielig til at tage disse noget uredige Sætninger. I Grundregelen om Arrestens Forfølgning ligger dog kun, at en Paatale af Gjælden skal finde Sted {{sperret|sam{{shy}}tidig}} om just ikke ved samme Ret, medens en Adskillelse i visse Tilfælde maa eller kan tilstedes, navnlig: Naar Fordringen allerede staaer under Paatale ved en Overret, bør det antages at Creditor idetmindste har Valget mellem at inddrage den senere foretagne Arrest under Gjældssagen eller at forfølge den særskilt ved Underretten. Maaskee vilde man finde den første Fremgangsmaade saa fremmed og uforenelig med L. {{NL|1—19—20}}, at den sidste kom til at blive betragtet som den ene anvendelige. Herved fremkommer altsaa en Forfølgningssag, som angaaer Arresten alene. Endvidere naar Arresten som en fælleds Handling er udført for flere Gjældsfordringer, hvoraf hver enkelt allerede er under særskilt Paatale. Da det her vilde falde noget ubeqvemt at knytte den samme Arrest til hver enkelt af de svævende Gjældssager, har Høiesteret fundet det tilstedeligt, at Arrestforfølgningen gjøres til en særskilt Sag, der gaaer lige Skridt med Fordringens Paatale. Dom af 11 October 1853 i Retstid. Side 825. Endelig vil der ikke blive Plads for samtidig Gjældspaatale i nogen Form, saafremt man, som yderste Nødmiddel, tillader Forbud til Sikrelse af en uforfalden Gjæld (Side 505). Her vil Forbudets Stadfæstelse være Forfølgningssagens eneste Gjenstand, ligesom i flere Tilfælde, hvor Sagen angaaer noget andet end Gjæld. Forinden L. 6 Juni 1863 {{§|33}} gjorde Concursskyldneren arrestfri ligeover for den enkelte Creditor, var der Anledning til særskilt Forfølgning af Arrest paa Person, naar Fordringen stod for Concursretten i Skyldnerens Bo. Concursretten kunde nemlig ikke indlade sig paa saadanne Handlinger som Stadfæstelse eller Ophævelse af en Arrest, der altsaa særskilt blev at forfølge for By- eller Bygdethinget. See f. Ex. den i Retsfid. for 1848 S. 661—7 meddeelte Sag Er Arresten gjort i Gods, indsees det ikke at Creditor har nogen Interesse i at forfølge den efter at Skyldnerens Bo er kommet under Concursbehandling. Thi efter den antagne Lære ophører Arresten fra den Tid af at være ham til nogen Nytte. Og til at afværge Ansvar er Forfølgningen ufornøden, da Retterne ansee L. {{NL|1—19—21}} uanvendelig, naar Arresten var lovlig da den blev gjort. I de anførte og lignende Tilfælde indtræder vel en Adskillelse af Paataler, som ellers regelmæssigen udføres forenede. Men Afsondringen forgrener sig ikke videre end til de tvende Modsætninger: Søgsmaal for Gjælden og Forfølgning af Arresten. Denne sidste bliver altsaa fuld-<noinclude> <references/></noinclude> 5a7rkq6w72y33r3e2npomtp057zj4r1 104 134378 315258 2026-03-30T15:51:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|551}}</noinclude>stændigen at paakjende ved den Ret, for hvilken den indbringes, idet Sagsøgeren har at retfærdiggjøre Arresten mod Indvendinger af enhver Art, altsaa mod Indsigelser, der tillige ramme Gjældspaastanden, saasom at Fordringen forfra skulde være ugyldig eller senere hævet ved Betaling, Præscription eller af en anden Grund. Aldeles forskjellig herfra er den Fremgangsmaade, at opløse Arrestens Paatale i to Forfølgninger, saa at der paa samme Fogedhandling søges to Stadfæstelsesdomme, hver bekræftende sin Side eller sin Deel af Arresten, hvilken Opfindelse engang har været paa Veien til at blive sædvansmæssig Ret, som erfares af Hesselbergs ({{§|605}}) nu mere end hundrede Aar gamle Beretning, saa lydende: „Den tredie Mening er meget brugelig, endskjønt man ikke finder den meget convenabel med Loven. Ifølge af samme skal Arrestens Formaliteter paadømmes ved samme Ret, hvor Arresten er gjort, men Hovedsagen ved den Arresteredes Værnething. Ja denne Mening har saaledes taget Overhaand, at man indbilder sig, at der endelig skal være to Sager, endskjønt den Arresterede boer paa samme Sted, hvor Arresten er gjort. Endskjønt nu denne Sagernes Separation synes at skee uden nogen tilstrækkelig Raison, saa er det dog saa antaget in Praxi, at det næsten er det raadeligste.“ Af denne dobbelte Paatale benævnes den ene Arrestens Forfølgning til Stadfæstelse {{antikva|qvoad formalia}}, den anden til Bekræftelse {{antikva|qvoad realia}}, hvilken Forskjel svarer til Modsætningen mellem Indsigelser, der alene vedkomme Arresten, og Indvendinger, der tillige ramme Fordringen. Efter dette skulde Sagvolderen, naar han blev indstævnt til at see Arresten stadfæstet {{antikva|qvoad formalia}}, ikke med Nytte kunne anbringe sit Beviis for at Gjælden allerede var betalt, hvorimod Fogedhandlingen paa dette Trin blev at opretholde ved Dom, for at hæves under den Gjældssag, som det ifølge L. {{NL|1—19—20}} fremdeles vilde paaligge Sagsøgeren at anhængiggjøre, for at søge Arresten stadfæstet {{antikva|qvoad realia}}. Om disse selvgjorte Spidsfindigheder i Anvendelsen nogensinde har været overholdte med fuld Følgerigtighed er vel meget tvivlsomt, da Dommeren maatte have vanskeligt for at faae det ind i sit Hoved, at det Møde, som Arresthaveren først aabnede sin Modpart, alene skulde give denne Ret til at fremkomme med saadanne Indsigelser, som at der tilkom ham Arrestfrihed, at Handlingen var udført af Fogden udenfor sin Jurisdiction, o. desl., medens den grundigste af alle Indvendinger, at han intet skylder, indtil videre skulde være ham afskaaren. Den synderlige Lære om Arrestens Forfølgning {{antikva|qvoad formalia}} har formodentlig aldrig vundet særdeles Indpas i Norge, og er nu at ansee som afskaffet. Som halv tilintetgjort maatte den vel betragtes at være<noinclude> <references/></noinclude> b81latm9wndd29xtzx0odcdmy4uenoz 104 134379 315259 2026-03-30T15:51:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|552}}</noinclude>fra den Tid af, da det ikke opstilledes som en Pligt, men kun som en Ret for Sagsøgeren at gjøre Forfølgningen dobbelt. Thi skulde den forvirrede Regel have nogen Mening og Hensigt, saa maatte det være at aabne den Arresterede en tidligere Adgang til visse Indsigelser mod Arresten, end den han, naar Værnethinget laae udenfor Arreststedets Thingkreds, vilde faae ved at vente indtil den egentlige Gjældssag kom for. Og efter denne Tanke skulde den foreløbige Stadfæstelse {{antikva|qvoad formalia}} under saadanne Omstændigheder være en Retsnødvendighed, som Creditor ikke kunde fritage sig for. Skulde den ældre Fremgangsmaade endnu faae nogen Virkning, vilde den vel bestaae deri, at man, naar Arresten var udført i en fremmed Thingkreds, og der stadfæstedes {{antikva|qvoad formalia}}, ikke tog det fuldt saa nøie med den Regel, at den forenede Gjælds- og Stadfæstelsessag {{antikva|qvoad realia}} skal være anhængiggjort til første Thing, hvortil Varsel kan gives. I det mindste synes Bestræbelsen for at forlænge Tiden at have medvirket til at udbrede den dobbelte Paatale. Forsaavidt kan man sige, at den ikke alene er udenfor Loven men imod Loven. Maaskee vilde man dog sige formeget ved at fremstille Læren om Arrestens Stadfæstelse {{antikva|qvoad formalia}} som saa aldeles forældet, at Retterne paa Begjæring skulde have at afvise en Forfølgning med et saa indskrænket Øiemed. Fra Forfølgningssagens Gjenstand gaaes der over til dens {{sperret|Parter}}{{rettelse||.}} Hvem der bliver at indstævne som Sagvolder eller Modpart falder ved Arrest og ved Forbud i Gjældssag af sig selv, fordi der her skal erhverves Namsdom. Uagtet Arresten er gjort i Gods beroende hos en Trediemand (L. {{NL|1—19—14}}), bliver det saaledes lige indlysende, at det ikke er denne men Skyldneren, der skal indstævnes som Modpart. Ligesaa klart er det i andre Forbudstilfælde, at Forfølgning bliver at rette mod den, der ved sin lovstridige Adfærd har givet Anledning til Fogdens Mellemkomst, altsaa f. Ex. mod den, hvis Vielse ved Forbud søges forhindret (L. {{NL|3—18—10}}), og ikke mod Præsten, hos hvem den er forlangt. Kun faaer Regelen en fleertydig Anvendelse, naar den, mod hvem Forbudet i Formen har været rettet, har handlet ikke paa egne Vegne men efter Fuldmagt eller Ordre, saasom naar den formeentlige Eier har nedlagt sit Forbud mod Bygning, Gravning, Hugst o. dsl. paa Stedet hos og mod de Arbeidere, ved hvilke den paaklagede Gjerning udførtes. Her vindes aabenbart det bedste og bredeste Grundlag for Forfølgningssagen ved at gjøre Hovedmanden eller den, efter hvis Foranstaltning der har været handlet, til Sagvolder og Modpart, hvorimod han ingen gyldig Indsigelse kan fremsætte. Men paa den anden Side er det klart, at Sagen i Mangel af anden Udvei kan rettes mod dem, der<noinclude> <references/></noinclude> pe6969x5kjcacxybj09yheuqy23wxa4 104 134380 315260 2026-03-30T15:51:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|553}}</noinclude>umiddelbart have udført Gjerningen, hvilket følger saavel af deslige Handlingers med Delicter beslægtede Natur, som af den Betragtning, at Forfølgningssagen ellers kunde blive umulig. Men Dommen vil da, hvis Hovedmanden holder sig borte, ikke kunne gaae videre end til Stadfæstelse af Forbudet samt Straf og Erstatning for dets Overtrædelse, see den i Brandts Repertorium, Side 453, meddeelte Høiesteretsdom af 7 August 1832, der gik saavidt mod en Sagfoged, uagtet hans vistnok rigtige Indvending, at han handlede paa Sageiernes Vegne. Er Arresten eller Forbudet gjort hos en fra Sagvolderen forskjellig Person, saasom Beslag i Gods beroende hos Trediemand (L. {{NL|1—19—14}}), bør denne vel underrettes om Forfølgningen, for at Baandet ikke skal ansees løst ved manglende Paatale; og til dette Øiemed er den saakaldte Stævning for Processens Skyld en ganske beqvem og passende, skjønt ikke nødvendig Form for Underretningen. I en vanskeligere Stilling indtræder Sagen, naar den Tredie ikke erkjender at staae udenfor Sagen, idet han, paa Grund af en formeentlig bedre Ret i Godset, mod Arresten har gjort Indvendinger, som af Fogden ere blevne forkastede. Ved Indrømmelse af alle Vedkommende kan Forfølgningssagen saaledes udvides, at den kommer til at give en endelig Løsning ogsaa paa den under Arrestforretningen opkomne Tvist, hvortil da udfordres, at Arresthaveren inddrager under Sagen den Trediemand, hvem Fogdens Kjendelse er gaaet imod, med Paastand om at kjendes berettiget til at tage Udlæg i de omtvistede Ting. Men det indsees ligesaalidt, at Trediemand mod sin Villie behøver at indlade sig paa Afgjørelsen i denne Form af en Tvist, der i Almindelighed vil være en Strid mellem ham og den Arresterede, som paa den anden Side, at den Arresterede kan tvinges til at taale denne Cumulation af Søgsmaalene. Har den Tredie et fra Forfølgningssagen forskjelligt Værnething, vilde det især være vanskeligt at paavise den Grund, paa hvilken han skulde inddrages i Sagen som Part (for at modtage Dom). Hvad Sagsøgeren uden nogen processuel Indrømmelse kan opnaae, opnaaes altsaa ved at indstævne den tredie Interesserede for Processens Skyld. Herved maa Arresten antages at holdes saavidt i Virksomhed mod ham, at han indtil Sagens Uddrag ikke retmæssigen kan forføie over Godset. Efter Lovens Tanke burde Dommen uden Ophold exeqveres for at holde Arresten i Kraft mod den Trediemand, hvem Fogdens Kjendelse under Beslaget er gaaet imod. Men en Lovforskrift herom haves ikke, og Regler af dette Indhold kan man ikke vel danne sig paa egen Haand. En særegen Urede opstaaer i Anvendelsen af Reglerne om Fogedhandlingens Forfølgning, naar Sagvolderen har grebet til den lidet lovskikkede Udvei at søge Overretten paa Forhaand. Herom bemærkes Følgende: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> mq7sscz3550xykntp0b83dgipbw2bty 104 134381 315261 2026-03-30T15:51:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|554}}</noinclude>At Fogedhandlingen fra den modsatte Side paaankes, fritager Sagsøgeren ikke for at iværksætte den ham ved L. {{NL|1—19—20}} paalagte Forfølgning ved Underretten, saafremt han har en videre gaaende Paastand end den, der indeholdes i Fogedhandlingens Stadfæstelse, saasom naar der er gjort Arrest for en Fordring, for hvilken der skal erhverves Namsdom. Er Fogedhandlingens Stadfæstelse derimod Sagsøgerens eneste Formaal saaledes som ved adskillige Forbud (Side 549), synes det næsten at være en Spidsfindighed at paalægge ham at gaae igjennem Underretten, naar han ved Overretten møder sin ankende Modpart med Paastand om Stadfæstelse. Men Budet i L. {{NL|1—19—20}} er ubetinget og betragtes i Anvendelsen som gjældende uden Indskrænkning. Det kan ogsaa siges, at hvis Sagsøgeren fyldestgjorde sin Forfølgningspligt ved som Indstævnt for Overretten at nedlægge Paastand om Stadfæstelse, saa maatte man med samme Grund tillade ham fra sin Side at appellere Forbudet til Stadfæstelse istedetfor at forfølge det ved Underretten. Fremdeles, at den confuse Lære om foregribende Paaanke af Arrest og Forbud vel ikke forstaaes som gjældende i den Udstrækning, at alle Tvistpuncter skulde egne sig til Prøvelse i denne Form, og at der altsaa bliver en Mulighed tilbage for at Forfølgningssagen ved Underretten kan faae et selvstændigt Stof ved Siden af Overretssagen. Og endelig, at Sagsøgeren, hvis han i Tillid til Appellen fra den modsatte Side undlod at forfølge Sagen i første Instants. uafhjælpeligen vilde forspilde Fogedhandlingen, saafremt Modparten lod sin Ankestævning uforfulgt. Uagtet alt dette kan være saa, er det vel vist, at den Sagsøger, hvis udelukkende Hensigt er at vinde Stadfæstelse paa Forbudet, dog uden Forfølgning i første Instants vil opnaae sin Hensigt, naar det endelige Udfald ved Overretten bliver en Stadfæstelsesdom. See f. Er. den i Retstid for 1850 Side 705—20 meddeelte Høiesteretsdom. Indtil en vis Grad kan Fogedhandlingens Paaanke for Overretten fra den ene Side og dens Forfølgning til Stadfæstelse ved Underretten fra den anden jevnsides gaae fremad uden indbyrdes Forstyrrelse. Navnlig er der intet til Hinder for, at den til en Arrest knyttede Paastand om Namsdom forberedes til Afgjørelse ved By- eller Bygdethinget, medens den paaankede Arrestsag behandles ved Overretten. Paa den anden Side tillader L. {{NL|1—19—20}} ikke at Underretten, forbigaaende Arresten med Taushed, indskrænker sig til at ende Sagen med en simpel Gjældsdom. At omvendt By- eller Bygdethinget foregribende afgjør den samme Arresttvist, der staaer under Overrettens Prøvelse, leder dog ogsaa til Forvirring. Snarere gaaer det maaskee an at stadfæste Arresten, „forsaavidt som den er bragt under Rettens Afgjørelse,“ ved hvilken Indskrænkning det vilde tilkjendegives, at Underdommeren lod det for Overretten ind-<noinclude> <references/></noinclude> sscegxj2l84sitbvlzimwb72wy0d3j0 104 134382 315262 2026-03-30T15:51:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|555}}</noinclude>bragte Stridspunct henstaae. Men det er kun altfor klart, at mulige Forviklinger heller ikke paa denne Maade forebygges, og naar alt kommer til alt vil der ikke let tilbyde sig nogen anden practisk Udvei end at opsætte Forfølgningssagens Paakjendelse ved Underretten indtil Overrettens Dom er falden. Og heri er det, at det uheldige i Arrestens Paaanke fra Sagvolderens Side viser sig. Er Fogedhandlingen et Forbud, der ikke giver Anledning til anden Paastand end Stadfæstelse, vil den hele Forfølgningssag, naar Paaanke fra den modsatte Side har fundet Sted, vel indskrænke sig til en Paatale for Underretten, der, engang anhængiggjort, udsættes, for aldrig mere at optages. De Vanskeligheder, som Arrestens Paaankning lægger i Veien for Paakjendelsen af Forfølgningssagen ved Underretten, kunne vel i en vis Forstand siges at bortfalde, naar Udfaldet maa blive, at Arresten hæves af en Paaanken uvedkommende Grund, saasom fordi Gjælden er ubeviislig eller Paatalen forsinket. Men det vil beroe paa Parternes Procedure, om Sagen kan gaae under Dom, naar der kun er aaben Vei for een af de tvende paa Optagelsestiden mulige Udfald. Af ganske særegne Regler for Rettergangen til Thinge kan der kun siges at være een, nemlig Paabudet om uopholdelig Forfølgning under den strenge Virkning, at Arresten eller Forbudet ellers bortfalder, L. {{NL|1—19—20}}. Denne Forskrift er dog udtømt ved Domssagens Anhængiggjørelse. Heraf kan vel udledes en ubestemt Anviisning om at Dommeren ved Udsættelse til Arresthaveren bør erindre, at der handles om en Art af Sager, i hvilke det er Lovens Ønske at skaffe den Indstævnte hurtig Dom. Men nogen retlig Forskrift haves ligesaalidt herom som om Paaskyndelse af Appellen eller Sammendragning af Instantserne, hvilke derimod snarere maa siges at være forflerede. Kun i den Orden, der gjælder om Arrest- og Forbudssagers Foretagelse ved Høiesteret, finder man i L. 12 Septbr. 1818 {{§|5}} et Spor af samme Tanke, som Lovbogen har udtalt i {{NL|1—19—20}}. Den anførte Deel af Høiesteretsloven gjælder dog uden Hensyn til om Sagen er paaanket fra den ene eller fra den anden Side, og man kan formodentlig sige, at Lovens Forudsætning om at det i Arrestsager er Sagvolderen, hvem det især skulde være magtpaaliggende snarest muligt at faae Dom, kun lidet stadfæster sig ved Erfaringen. En vis Følgerigtighed i Tanken tilsiger, at Regelen om Sagsanlæggets Paaskyndelse (L. {{NL|1—19—20}}) skulde gjælde ogsaa naar Arresten (Forbudet) var afværget ved Caution (L. {{NL|1—19—7}}). Ellers vilde Regelen saaledes vendes om, at medens den ved Arrest tagne Sikkerhed falder sammen, hvis betimelig Paatale undlades, skulde den ved Trusel med Arrest fremtvungne Sikkerhed blive staaende, indtil den Bebyrdede foretog et positivt Skridt til dens Ophævelse. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> dohcxfitb8wvfdjdy9rz5got4lz1xus 104 134383 315263 2026-03-30T15:51:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|556}}</noinclude>Men hvor stærk denne Slutningsmaade end er, vilde man dog ikke vove at befølge den naar det kom til Stykke Det kan ogsaa siges at være Retten uvedkommende, af processuelle Grunde at ophæve en Sikkerhedshandling, som i sin Form grunder sig paa frivillig Vedtagelse, og at Lovens Grund taber meget i Styrke, naar Sagvolderen ved hvilket som helst Middel har vidst at holde Arresten fra sig. Men usammenhængende er det vistnok, at man ved at erklære L. {{NL|1—19—20}} uanvendelig paa Tilfældet, i Gjerningen fritager Sagsøgeren for enhver Forfølgningspligt, og denne Tilstand forbedres ikke derved, at man famler efter det Retsmiddel, som Sagvolderen skulde gribe til for at faae Cautionen løst, naar hans Modpart vedblivende forholdt sig uvirksom. {{---}} I een Classe af Tilfælde ansees Paabudet i L. {{NL|1—19—20}} om Forfølgning at bortfalde, nemlig naar Beslaget af det Offentlige er gjort som Tillæg til en criminel Sag. See Side 188—189. Denne Lære, der maaskee først er kommen fuldt til Orde i en af Høiesteret under 20 October 1832 stadfæstet Stiftsretsdom (Brandts Repertorium første Bind Side 459—462), grundes paa Anordn. 18 Marts 1720 P. 1 {{§|11}}, der i Cassemangelsager mod offentlige Oppebørselsbetjente eftergiver Lovens Forskrift om Beslagets formelige Paatale, samt paa den Betragtning, at den hele Lovgivning om Criminalprocessen gaaer ud paa at paaskynde Straffesagers Behandling, saaat en særskilt Forskrift om Hurtighed i Beslagets Paakjendelse er ufornøden. Naar Hovedsagen er criminel, vil denne løsere Behandlingsmaade være anvendelig ikke alene paa den virkelige Arrest, saasom for de ved Sagen forvoldte Omkostninger, men saa meget mere paa andre Beslag, saasom i Ting, der anholdes for at tjene til Beviis eller som Koster. See foran {{§|162}}. At den formelige Forfølgning eftergives er begrundet i en Tanke, der ogsaa i flere andre Henseender leder til Fravigelse af de for Civilarresten givne Forskrifter. Saaledes anseer man sig ved Beslag i offentlige Straffesager fritagen for at stille Sikkerhed. Jfr. Anordn. 18 Marts 1720 Cap. 1 {{§|13}} og foran Side 520. Heller ikke vil den Tiltalte kunne fordre Erstatning for Spot og Skade (L. {{NL|1—19—21}}) blot af den Aarsag, at Beslaget senere findes uholdbart, hvorimod dette ifølge Criminalprocessens Princip vil beroe paa Straffesagens egen Grund. See den ved Høiesteretsdom af 20 Januar 1837 paakjendte Sag i Retstid. Side 133—41. Det er efterhaanden bleven halvt vedtaget at belægge den Realarrest,<noinclude> <references/></noinclude> abjhcd0y9r0cnqlpwbibyh3e13v4jc8 104 134384 315264 2026-03-30T15:52:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|557}}</noinclude><section begin="238" /> der foretages til Sikrelse af en i offentlig Straffesag begrundet Fordring for det Offentlige, med Navnet Seqvestration. I Ordet selv ligger imidlertid intet, der skulde begrunde denne særskilte Tydning, da det, som egentlig betegnes ved Seqvestration, er at en omtvistet Ting indtil Sagens Uddrag gives en {{sperret|Tredie{{shy}}mand}} i Forvaring, hvilket ikke kan siges mere at finde Sted i disse end i de øvrige Arresttilfælde. Herpaa kommer det imidlertid mindre an, naar man kun holder de Særegenheder, der knyttes til Seqvestration i norsk Betydning, inden de rette Grændser. Aldeles misledende vilde det derimod være, om man antog, at de Lettelser, som man tillader sig ved den til en criminel Sag knyttede Realarrest, maatte være tilstedelige ogsaa i andre Tilfælde, hvor vedkommende Part skjød sig under det Skjul, at hans Handling skulde være at benævne Seqvestration. Hvad Lovgivningen selv angaaer, bruges Ordet ikke i Forbindelser, som i vor Tid kunne fremkalde Tvivl. I Fund. 14 Juni 1816 {{§|65}} forekommer Ordet lige gjældende med Beslag i enhver Form og under enhver Benævnelse. I L. om Røraas Værk af 12 Septbr. 1818 {{§|24}} betegnes herved til Overflod en Forvaring af noget, som Depositaren allerede forhen har under sin Varetægt. I den gjennem lang Tid ganske vigtige Frdn. af 14 Febr. 1718 tages Seavestration for offentlige Skatter i Betydningen af Udpantning, og under dette rigtigere Navn er Sætningen nærmere udviklet i den efterfølgende Skattelovgivning, saa at Frd. af 1718 bortfalder. See foran {{§|182}}. I Fr. 31 Decbr. 1742 {{§|6}} forudsættes, at der ligeledes hos Oppebørselsbetjente og deres Cautionister 1 Cassemangelsager kan gjøres en Seqvestration med Udpantnings Virkning. Men dette er en Feiltagelse af Lovgiveren selv, da Dom og Udlæg bliver fornøden. <section end="238" /> <section begin="239" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|239}}.}} {{liten blokk|Om den af Arresten eller Forbudet opstaaende Forfølgningssag. Fortsættelse.}} {{midtstilt/e}} 1. For at Paatalen af en Sag, der begynder med Arrest eller Forbud, skal blive betimelig, har Sagsøgeren at indkalde sin Modpart til første Forligelsescommission, hvortil lovlig Varsel kan gives, og hvis Forlig ikke opnaaes, at fortsætte ved første Thing, hvortil Stævning med lovlig Varsel kan forkyndes efter at Henviisning til Rettergang er skeet. L. 20 Juli 1824 {{§|32}}. Gaaes Forligelsescommissionen forbi, gjælder ifølge L. {{NL|1—19—20}} den samme paaskyndende Regel om Indstævningen til Retten. Udgangspunctet for Beregningen er den Tid, paa hvilken „Forretningen er skeet“ (L{{rettelse||.}} 20 Juli 1824 {{§|32}}), det vil sige, Forretningens {{sperret|Slutning}}. Dette gjælder ligefuldt, naar Arrest er erklæret paa en <section end="239" /><noinclude> <references/></noinclude> md99odhbia8n0ucborvqw9kgsevgb01 104 134385 315265 2026-03-30T15:52:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|558}}</noinclude>Person i hans Fraværelse, skjønt Paagribelsen endnu staaer tilbage. Om Forretningens Slutning og Regelens Anvendelse paa Heftelser, der fortsættes fra Sted til andet, henvises til Side 533. Den usædvanlig trange Stævningstid, der saa let leder til Handlingens Forspildelse, synes efter det første Indtryk at anbefale sig ved een Egenskab, Bestemthed. Dette forholder sig dog ikke ganske saaledes. Thi da Creditor ikke her, som i de almindelige Præscriptions{{shy}}tilfælde, har et længere Tidsrum til Paatalen, maa Regelen: „Første Forligelsescommission og Thing, hvortil lovlig Varsel kan gives“, lempes saa vidt, at der, især under Ophold i en fremmed Thingkreds, beregnes Sagsøgeren nogle Dage til Klagens og Stævningens Udfærdigelse, saaledes som antaget i Høiesteretsdomme af 31 Marts 1830 (Brandts Repertorium Side 341) og af 7 Juni 1853 (Retstidenden S. 573—578). Dernæst ophører Henviisningen til næste Thing at være skarpt betegnende, naar Sagen bliver at behandle udenfor det almindelige Thing, navnlig ved Gjæsteret. Staaer Gjældssagen allerede for Underretten ved Arrestens Udførelse, bliver Paatalen altid betimelig, naar den skeer i den Session, til hvilken Sagen er udsat Staaer den allerede ved høiere for ikke at sige høieste Ret, er det vanskeligt at træffe den rette Anvendelse af den i L. {{NL|1—19—20}} givne Regel, saafremt Forfølgningen skal iværksættes ved Tilknytning, hvorfor det tilraadeligste vel vilde være at indbringe Fogedhandlingen særskilt for Underretten See foran Side 550. Har Sagvolderen grebet til det forvirrende Middel at paaanke Arresten eller Forbudet paa Forhaand, skulde Tankens Sammenhæng vel medføre, at han fraskrev sig sin fra L. {{NL|1—19—20}} hentede Indsigelse mod Sagsøgeren, der oppebiede Appellens Udfald, forinden han skred til Forfølgningen. Men herimod vil man indvende, at L. {{NL|1—19—20}} paalægger Creditor at holde Arresten midlertidig i Kraft ved sin egen Handling og ikke tillader ham at henskyde sig under det af den anden Part i modsat Retning foretagne Skridt. See forøvrigt Side 554. Var det en lovhjemlet Lære, at Arrestens Forfølgning kunde deles i tvende Paataler, een angaaende Formen, en anden angaaende Tingen, saa maatte Meningen vel være, at Loven var opfyldt, naar L. {{NL|1—19—20}} iagttoges ved Formsagen, og Stadfæstelse {{antikva|qvoad realia}} søgtes snarest muligt efter den førstes Paakjendelse. Herved vilde imidlertid den i L. {{NL|1—19—20}} bestemte Tid forlænges, hvilket vel alene godtgjør, hvor lidet den dobbelte Paatale stemmer med vor Ret. Bliver Søgsmaalet afviist, vil det være et meget sjeldent Træf, at der endnu er Tid nok til at opfylde Forskriften i L. {{NL|1—19—20}} ved den fornyede Paatale, og Arresten vil saaledes i Almindelighed forspildes. Jfr. Høiesteretsd. 23 Novbr. 1869, Retst. 1870 S. 46. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 1clh9nel0zh0lszcrgrpbth58y28uzi 104 134386 315266 2026-03-30T15:52:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|559}}</noinclude>Dog vil man antage, at Fogedhandlingen ved ny Paatale holdes i Kraft, naar den Omstændighed, der foraarsagede Afviisningen og derved Terminens Oversiddelse, var Sagsøgeren aldeles utilregnelig, saasom naar han var afholdt fra at møde ved en Forhindring, der end ikke tillod ham at melde Forfald. Videre vil man formodentlig ligesaa lidt gaae i Arrest- som i Odelsmaterien, der begge høre til de Dele af Lovgivningen, i hvilke der ikke er lagt an paa at udjevne Knuderne. See Side 150. 2. Hvorvidt Forligsmægling er fornøden og om den skal foretages ved Commissionen eller den kan anstilles ved Retten, afgjøres efter de almindelige Regler. L. 20 Juli 1824 {{§|32}}. Stævnes saaledes Skyldneren som den, der ikke vil lade sig finde, bortfalder Forligsprøven (L. 20 Juli 1824 {{§|28}} samt den i Retstid. for 1839 Side 713—35 indtagne Arrestsag) og hører Sagen under Gjæsteret, kan den anstilles af Dommeren. (L. 20 Juli 1824 {{§|24}}). Er Forlig allerede prøvet i Gjældssagen, burde ny Mægling for Arrestens Skyld være ufornøden. Dette stemmer bedst saavel med Lovens Ord ({{§|32}}: „{{sperret|Begynder}} nogen Sag med Arrest“) som med dens Tanke, efter hvilken Arresten følger Gjældssagen. Men under den noget hensynsløse Iver, med hvilken Lovgivningen har drevet paa Forligsmæglingen, og navnlig paa Grund af Regelen om Continuationssøgsmaal (L. 20 Juli 1821 {{§|28}}) er Sagen langt fra sikker. Idetmindste bliver Forligsprovens Gjentagelse nødvendig, naar der i Fogedhandlingen ligger ikke alene en Sikrelse men tillige en Udvidelse af den oprindelige Paatales Gjenstand, saasom naar den, der er optraadt som Vindicant, under Sagens Gang forbyder Besidderen at bortføre hvad han allerede har hugget i Skoven. Det samme gjaldt vel ogsaa for L. 6 Juni 1863 {{§|33}}, naar Arrest gjordes paa Personen i Anledning af en Gjæld, der stod under Paatale ved Concursretten, selv om Forlig der havde været provet. See L. 20 Juli 1824 {{§|26}} og Retstid. for 1848 Side 663. Tilendebringes Sagen gjennem et Forlig, der ved en Forglemmelse lader Fogedhandlingen uberørt, maa Mangelen berigtiges ved rimelige Fortolkninger, saa at f. Ex. Arresten ansees staaende ved Magt, saafremt Skyldneren simpelthen har vedtaget at betale, medens den bortfalder, hvis han tillige har stillet Borgen. Ved at forfølge Arrestlærens Strenghed indenfor Forligelsesvæsenets Grændser kunde det dog paastaaes, at Sagsøgeren ubetinget forspilder Arresten naar han har glemt at indtage den i Forliget. Forøvrigt havde han for L. 12 October 1857 {{§|11}} gjennem Forliget omtrent den samme Heftelse paa Godset som gjennem Arresten. See L. 20 Juli 1824 {{§|70}} og L. {{NL|5—3—33}}, der forsaavidt nu ere ophævede. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0a3dfcj80iul8vf505itj6y1nbnctjn 104 134387 315267 2026-03-30T15:52:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|560}}</noinclude>3. Efter Grundregelen indklages Sagen for den Forligelsescommission og paastævnes for den Ret, under hvilken den vilde høre, om ingen Fogedhandling i samme havde været foretaget. Heraf følger først, at Arrest eller Forbud kan tænkes forfulgt ved enhver Ret, der har Jurisdiction i reent private Sager, saasom ved en for Tilfældet nedsat Commission (Retst. for 1839 Side 223), ved Politiret, hvis det Tilfælde skulde forekomme, at f. Ex. en Tjener lod afholde Arrest hos sin Huusbond for skyldig Løn. See Frdn. 7 Septbr. 1812 {{§|121}}, der gjorde Anvendelse af denne Sætning i Sager, henhørende under den nu ophævede Bergamtsrrt. Men de ved Siden af By- og Bygdethingene bestaaende Særretter have (med Undtagelse af Søretterne) en saa indskrænket og betinget Civiljurisdiction, at der vanskelig bliver Spørgsmaal om Fogedhandlingers Forfølgning ved samme. Dernæst at Forfølgningen kun hører for Arreststedets Thing, saafremt dette uden Hensyn til den iværksatte Fogedhandling er Sagens rette Forum, saasom fordi Sagvolderen der har sin Bopæl eller han efter Reglerne for Gjæsterets-, Administrations- Vedtagelses-Værnething m. v. har at svare for Stedets Ret. Hvis ikke, bliver Fogedhandlingen at forfølge til Stadfæstelse udenfor den Thingkreds, hvor den er foretagen, saasom naar der for en Kjøbstadborgers Gjæld gjøres Arrest i eller Forbud mod Toldexpedition af hans i et andet Tolddistrict beliggende Skib eller i hans Landeiendom, da Paatalen, hvis ingen Grund til Undtagelse paavises, maa skee ved hans Bopæl i Byen. See f. Ex. de i Brandts Repertorium 1 Bind Side 577 Litr. {{antikva|f}}, i Retstid for 1839 Side 713—35 samt for 1853 Side 573—78 og 817—25 meddeelte Høiesteretssager. I visse Tilfælde vil Fogedhandlingens Mellemkomst dog faae Indflydelse paa Sagens Værnething. Man vil nemlig antage, at en Beskadigelse i egentlig Forstand, uagtet den ikke medfører Straf, efter den i L. {{NL|1—2—16}} første Halvdeel udtalte Grundsætning kan paatales paa det Sted, hvor den er forøvet, især mod den tilstedeværende Sagvolder. Er saadan Beskadigelse ved Skovhugst, Skjerpning, Paabygning og deslige, endnu kun forestaaende, haves ingen Søgsmaalsgrund ({{antikva|actio}}), med mindre der paa Forhaand gribes ind ved Forbud. Men skeer dette, er det ikke uden Sammenhæng i Tanken, at Forfølgningen skeer ved Stedets Thing og uden Hensyn til Sagvolderens Bopæl, navnlig naar han der personlig findes. Dette synes at være den practiske Retsdannelses Instinct, der udentvivl altid har været meget for at lade Forfølgningen af Forbud, nedlagt til Sikrelse af fast Eiendom, foregaae ved det Thing, inden hvis Kreds den er beliggende. Den samme Tanke faaer maaskee nogen Anvendelse ogsaa ved Arrest, nemlig naar denne er iværksat til<noinclude> <references/></noinclude> 2aykr1iii8zzmbul8i7a5exczizpiqq 104 134388 315268 2026-03-30T15:52:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|551}}</noinclude>Forebyggelse af lovstridige Handlinger fra Skyldnerens Side, saasom fordi han, som det heder i L. {{NL|1—19—9}}, befindes at forstikke sit Gods for at bedrage sine Creditorer. Vover Sagsøgeren at tiltale sin Skyldner for Svig, fremkommer vel intet særeget Tilfælde, da {{antikva|forum delicti}} vilde være jurisdictions{{shy}}berettiget hvad enten der er begyndt med Civilarrest eller ikke. Men det anførte Lovsteds Mening er ikke at Skyldneren skal overføres Bedragerie i juridisk Forstand, hvorimod det kun forudsætter en mistænkelig og utilbørlig Adfærd med Godset. Og naar der under saadanne Omstændigheder skrides til Arrest, vil denne vel efter Tanken i L. {{NL|1—2—16}} kunne afgive Grund til en Paatale paa Stedet, hvortil man uden Arrest vilde savne Adgang. Naar Retsmidlet anvendes i Form af Forbud, henvendes Tanken mere paa den Hensigt at afværge forestaaende Uret, hvorfor man maaskee vilde være tilbøielig til at drage Gjældssagen for Opholdsstedets Værnething, naar der var begyndt med Forbud mod Meddelelse af Reisepas. Men dette vilde dog kun være rigtigt under den nærmere Betingelse, at Skyldneren ved at forlade Stedet gjorde Brud paa et i det mindste stiltiende Vilkaar ved Forpligtelsen, saasom naar han stod i Begreb med at emigrere fra Landet uden at betale sin Gjæld. Men der vilde da vel ikke være Grund til at negte Opholdsstedets Ret Behørighed endog uden Forbud eller Arrest. Grundregelen om Værnethinget falder ikke i alle Tilfælde ligesaa beqvem og naturlig naar der er begyndt, som naar der ikke er begyndt med Arrest eller Forbud. Navnlig gjælder denne Bemerkning om Heftelse paa Person, foretagen i en Thingkreds, hvor Gjælden ikke hører hjemme. Maaskee vilde man her ansee Sagen som henhørende under Arreststedets Forligelsescommission, skjønt Domsagen blev at anhængiggjøre ved Skyldnerens Værnething. Til Forebyggelse af deslige Krydsninger har man derfor i ældre Tider været inde paa den modsatte Lære, nemlig at Fogedhandlingens Sted skulde afgive Bestemmelsesgrunden for Domsagens Værnething. Men under en Lovgivning, der tillader Arrest næsten uden andet Vilkaar end en forfalden Gjæld, vilde dette være at sætte en ubillig istedetfor en i visse Tilfælde ubeqvem Regel. Saaledes fattet vilde den nemlig forpligte Skyldneren til at modtage Dom paa ethvert Sted, hvor han enten havde Gods eller hvor han personlig fandtes, idet Creditor kun havde at begynde med Arrest for at drage Sagen ind under den fremmede Ret. Denne Mening er imidlertid nu aldeles opgiven, og det af den afgjørende Grund, at den alene kunde opretholdes ved at handle mod Loven, der som Bestemmelsesgrund for Værnethinget nævner regelmæssigen Bopæl og undtagelsesviis Ophold paa Betalingsstedet, den faste Eiendoms Beliggenhed m. v., men aldrig Arreststedet. Af den ældre Lære har dog en Levning været opretholdt i den Form,<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 36}}</noinclude> mm0e1p5y4ronrwn0p4k9c3pc2pjalnl 104 134389 315269 2026-03-30T15:52:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|562}}</noinclude>at Arresten paa det Sted, hvor den var iværksat, skulde være”lat forfølge til Stadfæstelse {{antikva|qvoad formalia}}, naar Gjældssagen hørte under en anden Jurisdiction. Men denne Sætning bortfalder med Læren om den dobbelte Forfølgning. 4. Man seer jevnligen, at Sagsøgeren til Forfølgningssagen varsler Fogden for Processens Skyld, hvilket naar det kan skee uden Forhaling, vel maa siges at være en uskyldig Fremgangsmaade. At opstille dette Varsel som et Vilkaar for Sagens Antagelse (hvilket undertiden sees forsøgt, f. Ex. under den i Retstid. for 1841 Side 518 meddeelte Sag), vilde derimod ikke være god Lovkyndighed. Man maatte nemlig som Grund paaberaabe sig L. {{NL|1—2—3}}. Dette Lovsted handler imidlertid om Varsel til Dommeren ved Paaanke til høiere Ret af en Dom, med hvilken Appellanten ikke vil nøies, medens den, der forfølger en Arrest, tilkjendegiver at han dermed nøies, da det, han lægger an paa, er at faae den stadfæstet. Heller ikke hjælper det at anføre, at der ved Forfølgningsretten skulde kunne blive paalagt Fogden Ansvar. Thi de, som ere af denne Mening, opstille selv det Vilkaar, at den Arresterede, som paastaaer Ansvaret, maa anlægge Contrasøgsmaal. Og hvad der ved dette kan være at iagttage vedkommer ikke Hovedsøgsmaalet. Var det en Regel, at Fogden skulde varsles for Processens Skyld, saa maatte den iagttages ogsaa naar Sagen havde sit Værnething i en anden Thingkreds. Men herved vilde der skabes en ny Vanskelighed ved Siden af den, som Loven selv har opstillet i den trange Stævningstid, og man vilde fremkalde den synderlige Krydsning, at Retterne indførte Regelen om Indvarslingen paa en Mark, hvor den ikke er foreskreven, medens den nyere Lovgivning halvt har sløifet den, hvor den udtrykkelig var paabuden (L. 6 Septbr. 1845 {{§|5}}). 5. Ved Sagens Anhængiggjørelse for Retten har den Søgende at fremlægge Arrest- eller Forbudsforretningen og at knytte Begjeringen om Stadfæstelse til den Paastand, som han ved Siden deraf maatte have at nedlægge, saasom om Namsdom for Gjælden, om at høre Modparten kjendt uberettiget til en paastaaet Veiservitut o. desl. Vel har Høiesteret i en Dom af 14 Novbr. 1815 (Brandts Repertorium Side 2—3) misbilliget, at Undladelsen af Arrestforretningens Fremlæggelse var gjort til en Afviisningsgrund. Men Meningen hermed var formodentlig, at Gjældssagen derfor ligefuldt burde have nydt Fremme, hvilket er ganske klart. 6. Under Forfølgningssagen kan den Indstævnte i Form af simpel Indsigelse gjøre gjældende enhver i Arresten eller Forbudet selv liggende Grund til dets Ophævelse. See {{§|237}}. Samme Fremgangsmaade finder ogsaa Anvendelse paa senere indtraadte Ophævelsesgrunde, navnligen udtaler Dommen altid Arrestens Ophør, naar denne er begrundet i<noinclude> <references/></noinclude> lphac1zs2mukqeikwct9uwx02ec43kc 104 134390 315270 2026-03-30T15:53:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|568}}</noinclude>Paatalens Forsinkelse. Ogsaa Sagsøgerens Forsømmelse af at erlægge Underholdningsbidraget har man seet forelagt Retten i dette Øiemed Brandts Repertorium {{antikva|I.}} Side 361—99), og det er vanskeligt at sige, hvad herimod skulde være at indvende. Kun vilde det være ukjendt, umiddelbart-for Retten at; anbringe Tilbud af Sikkerhed som Middel til at hæve Arresten (L. {{NL|1—13—7}}). De vedtagne Retsformer ere ogsaa uskikkede til at skaffe Sagvolderen Hjælp ad denne Vei. Thi da Dommeren først kommer til at udtale sig, om Arresten ved Sagens endelige Paakjendelse, vilde dens-Løsning denne vel sent, nemlig først i en Dom, der gav Anviisning paa Execution. 7. Uagtet Underretten tillige skal være en Tilflugt for Sagvolderen mod den foretagne Fogedhandling, er det dog blevet Grundregelen at Dommeren, skjønt han i en anden Egenskab, nemlig som Foged, har udført Arresten eller Forbudet, ikke destomindre ogsaa behandler Forfølgningssagen. Denne Sætning, der fjerner sig noget faa den almindelige Regel om Vilkaarene for Dommerkaldets Udøvelse, grundes paa den Betragtning, at Lovgivningen ikke i Kjøbstæderne regelmæssigen kunde have forenet Arrest- og Dømmermyndigheden paa een Haand, naar den ene skulde staae den anden i Veien. Thi det almindelige Tilfælde en at Arresten eller Forbudet bliver at forfølge inden den Thingkreds, hvor det er iværksat, og det vilde derfor lidet hjælpe at Loven indsatte Byfogden som Arrestator, naar den derved afsatte ham som Dommer. At Fogden paakjender en Sag, i hvilken han selv har udført Arresten eller Forbudet, fremkalder heller ingen Vanskelighed, naar Tvisten angaaer Beviset. Thi Foged- og Domsretten er her undergiven en forskjellig Regel for Bedømmelsen, hvorfor det uden Spor af Modsigelse kan skee, at den, der beklæder Dommersædet, ophæver den samme Arrest- eller Forbudshandling, som han i Egenskab af Foged selv har besluttet. Anderledes naar Tvisten angaaer en Gjenstand, hvis Bedømmelse for Foged- og Domsretten er undergiven samme Regel, saasom rene Retsspørgsmaal eller Fortolkninger af Villieserklæringer, f. Ex. naar Sagvolderen ved Arresten har søgt Beskyttelse i den Forstaaelse af L. 13 Septbr. 1830 {{§|215}}, at Fordringen, som grundet paa tilkjendt Salarium i en offentlig Sag, er bortfaldt ved Forløbet af de sammesteds nævnte sex Maaneder (jfr. den i Retstid. for 1840 Side 165—168 meddeelte Høiesteretssag), eller i den Fortolkning af et Testament, at Arvelodden ikke gaaer over paa den nævnte Arvings Afkom. Vel er der i den formelige Ret intet til Hinder for, at Dommeren under aldeles uforandrede Omstændigheder fraviger den Mening om Løven aller om Villieserklæringen, efter hvilken han har handlet som Foged, og forsaavidt kan det vel siges, at den Arresterede i Domsretten, selv naar den beklædes af<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|36*}}|2em}}</noinclude> 27wryalex5kuhxtk2ua57238wy1pt1l 104 134391 315271 2026-03-30T15:53:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|564}}</noinclude>Fogden, har en ny Instants for hvilken somhelst af sine Indsigelser. Men det maa indrømmes, at han ved Underretten har en trang Vei til Retshjælp i de færre Tilfælde, hvor denne ikke kan vindes paa anden Maade end derved at Dommeren skifter Mening. Spørgsmaalet er derfor, om han ikke bør aftræde, naar der mod Arresten fremsættes en Indsigelse af sidstnævnte Art. Efter den ældre Lovkyndighed, der tog Inhabilitets{{shy}}grundene mindre strengt, er man neppe indgaaet herpaa. Efter den nu gjældende Lære vil man derimod være tilbøieligere til at erklære Dommeren ugild. Men dette bør dog vel kun skee under følgende tvende Indskrænkninger: Først at den mod Arresten fremsatte Indsigelse har nogen Rimelighed for sig. Skulde den Arresterede derfor t. Ex. give Sagen den Vending, at han anseer Arrest paa indenbyes Mand udenfor de i L. {{NL|1—19—9}} opstillede Vilkaar utilladelig og at han, da han forgjæves har søgt at gjøre denne Mening gjældende for samme Dommer paa Sagens tidligere Trin, maa paastaae ham fjernet fra Dommersædet for at faae Spørgsmaalet prøvet ved en uhildet Ret, saa bør der ikke lægges Vægt paa saadan Udflugt, efter at en gjennem flere Slægter hævdet Retsbrug har afgjort hvad der her gjælder. Dernæst bør der være nedlagt udtrykkelig Paastand om Dommersædets Fratrædelse, da det vilde være en Overdrivelse af Læren om Ugildhed, at en Dommer, der ingen anden Feil finder hos sig, end at han tidligere som Foged har udtalt sig om samme Spørgsmaal, af egen Tilskyndelse skulde vige sin Plads. Gjør den Arresterede Fogden til Part i Sagen ved at inddrage ham i det Contrasøgsmaal, gjennem hvilket han søger Erstatning for angivelig lidt Spot og Skade, maa han ganske klart vige sit Sæde som Dommer efter den Lære, der betragter ham som Arresthaverens Cautionist og som erstatningspligtig gjennem Rettergang i første Instants. Efter den modsatte og her antagne Mening staaer Sagen derimod anderledes, da Contrasøgsmaalet efter samme bliver ulovskikket og følgelig egnet til Afviisning. Vel kunde man sige, at naar Dommeren ved formelig Indstævning er gjort til Part, saa bliver han ugild til at dømme, ligemeget om den mod ham gjorte Saggivelse er lovskikket eller ikke, eftersom en Afviisningsdom ogsaa er en Dom. Men denne Slutning er ikke vel grundet, da den vilde stille det i Sagvolderens Magt baade i og udenfor Arresttilfælde at afvæbne Retspleien ved at gribe til den Udflugt at inddrage Dommeren som Part. I denne Følelse var det vistnok at Dommeren i en gjennem Rigstidenden for 1816 No. 96 nævnt Sag negtede at vige sit Sæde, uagtet indstævnt ved Contrasøgsmaal til Erstatning for angivelig Skade af en Arrest, som han i Egenskab af Foged havde iværksat. Men Høiesteret gav ham i Dom af 22 October samme Aar Uret, og<noinclude> <references/></noinclude> 5d4uo5dbnuadp6yxtdxpbqaud2ojab0 104 134392 315272 2026-03-30T15:53:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|565}}</noinclude>skal denne Dom tjene som Regel, vil det rimeligviis staae til Sagvolderen at fremtvinge Forfølgningssagens Behandling af en Sættedommer ved et fictivt Contrasøgsmaal (til Erstatning) mod den faste Dommer, der som Foged har foretaget Arresten eller Forbudet. Saameget mere vil man være for Dommerens Fratrædelse, naar den af ham udførte Fogedhandling af Sagvolderen paa en foregribende Maade er indanket til høiere Ret. 8. At Sagen er indledet ved Arrest eller Forbud medfører vel ingen Forandring i de almindelige Regler for Behandlingen ved Retten. Desuagtet gives her Plads for nogle Bemærkninger om Dommen, der, naar den tillige har at udtale sig om en foreløbig Fogedhandling, kan faae et forskjelligartet Udseende. Bliver Udfaldet at Sagen heelt afvises, vil Arresten eller Forbudet paa Grund af Forskriften om Paatalens Betimelighed næsten uundgaaelig bortfalde. Men dette udtales dog ikke i Dommen, der under denne Forudsætning lader Fogedhandlingen uberørt. Ender Sagen derimod med Dom i Realiteten, udtaler Retten sig regelmæssigen om Arresten (Forbudet), hvilket skeer ved at erklære den stadfæstet eller ophævet, i det Hele eller for en Deel. Den sædvanlige Forbindelse mellem Dommens forskjellige Bestanddele er, som forstaaer sig, at Arresten (Forbudet) stadfæstes, naar Sagvolderen domfældes (tilpligtes at betale o. desl.), og at den ophæves, naar Sagvolderen frifindes. Nødvendig er den første Forbindelse dog ikke, da det falder af sig selv, at der for den gyldige Fordring maa gives Namsdom, uagtet Arresten bliver at ophæve af en den særlig vedkommende Aarsag, saasom fordi Skyldneren har Arrestfrihed eller fordi Paatalen er forsinket udover den i L. {{NL|1—19—20}} bestemte Tidsgrændse. Ogsaa med Forbud lader sig ofte forene en Paastand, hvis Bedømmelse er uafhængig af Fogedhandlingens Skjæbne. Har Sagsøgeren saaledes nedlagt Forbud mod at Naboen tager Vei over hans Grund, og han forudseer, at dette som for seent indbragt for Retten vil vorde hævet, vil han dog have sit Negatoriesøgsmaal, hvorved Modparten paastaaes kjendt uberettiget til Veien, i fuld Kraft under den iøvrigt skibbrudne Forfølgningssag. Omvendt er Arrestens Stadfæstelse uforenelig med en Dom, der heelt frikjender den Indstævnte Tot Gjælden. Stadfæstelse paa et Forbud kan derimod forekomme i en Dom, der for Resten frifinder Sagvolderen, da den øvrige Paastand kan besaae i et særskilt Tillæg, saasom Bøder for Benyttelse af anden Mands Grund. Thi der er, som let indsees, den bedste Sammenhæng i et Udslag, der finder Forbudet grundet, uden derfor at gaae saa vidt som til Straf for det, der allerede er skeet. Løses Arresten mod Forsikring efter at den er iværksat, ansees det<noinclude> <references/></noinclude> kzlg7w7fp2pjztkjf52doz98vqtvxnh 104 134393 315273 2026-03-30T15:53:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|566}}</noinclude><section begin="239" /> ikke formstridigt at Retten efter given Anledning af Parterne udtaler sig stadfæstende eller ophævende om Fogedhandlingen, ganske som om den endnu stod ved Magt. See f. Ex. den i Retstid. for 1853 Side 573—78 indtagne Sag. Er Arresten forfra afværget ved stillet Sikkerhed, kan Dommen naturligviis ikke komme til at befæste eller løse et Baand, som aldrig er bleven knyttet. Gjenstanden skulde derimod være den istedet for Arresten antagne Caution. At Dommen skulde udtale en Stadfæstelse af Cautionen, vilde imidlertid vel være ukjendt, maaskee især af Mangel paa passende Fagudtryk. At Sikkerheden fremdeles staaer, vil da under Dommens Taushed let kunne sluttes af dens øvrige Indhold. Derimod indsees intet at være til Hinder for, at Cautionen ved Dommen udtrykkeligen erklæres hævet. Men skulde Dommen ogsaa i denne Retning være taus, vilde dens øvrige Indhold dog ikke let efterlade nogen Tvivl om dens Mening med Hensyn til den givne Sikkerheds Skjæbne. <section end="239" /> <section begin="240" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|240}}.}} {{liten blokk|Om Virkningerne af Arrest og Forbud.}} {{midtstilt/e}} Som Baand paa Skyldnerens Gods er Arrest i Loven sat ved Siden af Namsdom men heller ikke høiere, L. {{NL|5—3—33}}. Efter den Retstilstand, der er fremgaaen af Frdn. 28 October 1702 {{§|2}}, Rescr. 4 Decbr. 1761 {{§|2}} med dets Udvidelser samt L. 22 April 1824, staaer den endog betydelig lavere, da Arrest ikke som Namsdom antages at give nogen Betryggelse mod eller efter det gjældbundne Boes frivillige Overgivelse til Concurs, hvilken Sætning her kun nævnes som Resultat, idet Afsnittet om Concurs afgiver en beqvemmere Plads til dens nærmeke Begrundelse. Den her opstillede Sammenligning mellem Dom og Arrest som Heftelser paa Skyldneren hører forøvrigt nu paa det allernærmeste til en tilbagelagt Tid, saasom Namsdomme ved L. 12 October 1857 {{§|11}} har tabt den dem ved L. {{NL|5—3—33}} tillagte Virkning. Hvad der efter dette ved Arresten i L. {{NL|5—3—33}} endnu forbydes Skyldneren er at forflytte, afhænde eller pantsætte sit Gods, Forbud, som kunne omsættes i den almindeligere Form, at han ikke til Skade for Arresthaveren maa foretage frivillige Forføielser over sit Gods (paa anden Maade end ved at opgive sit Boe til Concursretten). I Anvendelsen maae disse Indskrænkninger lempes noget efter den Form, hvori Arresten er gjort, og Beskaffenheden af de Gjenstande, som hefte. Rammer Arresten saaledes det hele Bo som en Eenhed, hvilken Skikkelse den antager, naar den er et stiltiende Tilbehør til Skyldnerens Anholdelse paa Person, saa bør, i det mindste indtil nærmere Foranstaltning fra Creditors Side, Forbudet mod Afhændelse ikke forstaaes strengere <section end="240" /><noinclude> <references/></noinclude> gzoc19t7jbbe5tjtbxkdn5k8t9kw7q0 104 134394 315274 2026-03-30T15:53:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />567</noinclude>end forhen i Tilfælde af almindelig Pantsættelse, saa at f. Ex. hans Varehandel, om han er Kjøbmand, fremdeles kan have sin Gang. Thi saaledes opfattedes Indskrænkningen, naar den var begrundet i en Skyldneren overgaaet Namsdom, og med denne er Arresten, udført i den ovennævnte almindelige Form, for saa vidt at sætte i Classe. Derimod indtræder Forbudet mod Afhændelse med dets fulde Strenghed, naar Arresten er skeet under Tingenes Optegnelse, og da dette nu er dens oftest forekommende Form, saa forklares det let, at Arrest medfører Tanken om en større Sikkerhed for Tingenes factiske Tilstedeblivelse end den, der fulgte af en Namsdom. Selv om Arresten har denne nu sædvanlige og mere bindende Form, kan dog Forbudet mod Forflyttelse ikke forstaaes paa Bogstavet, naar Heftelsens Gjenstand er Heste, Agerdyrkningsredskaber og deslige. Om Indrømmelse af Brugsrettigheder taler Lovstedet ikke udtrykkelig. For Løsøre fremgaaer dog en nogenlunde bestemt Regel af Forbudet mod dets Forflyttelse, og med Hensyn til faste Eiendomme følger det af de almindelige Grundsætninger om Formuesrettigheder, at en senere indrømmet Leie eller lignende Ret maatte staae tilbage for Arresten. Omvendt er Arrest ikke et Betryggelsesmiddel mod eller i Sammenstød, der have en anden Oprindelse end Skyldnerens frivillige Forføielser. Saaledes er det allerede en Følge af Lovbogens egne Bestemmelser, at Arresten taber sin Virkning i et Bo, der paa Grund af Gjældsfragaaelse ved den Arresteredes Død er kommen under Concursbehandling. Vel haves i Retstid. for 1839 Side 223 en Høiesteretsdom af 19 Marts samme Aar, i hvilken Arresthaveren fik Ret til Dækkelse i den heftede Værdi, uagtet Skyldnerens insolvente Bo ved hans Død var kommen under Concurs. Men dette grundede sig paa en Creditor tilkommende Liqvidationsret. At Arrestens Virkning omstødes ogsaa ved det frivillige Opbud, hidrører derimod fra en Retsudvikling, der er opkommen efter Lovbogens Tid. Ligeledes maa Arresthaveren finde sig i at en anden Creditor i det samme Gods gjør Arrest, Afsætning eller Execution, og det endog om der findes uarresterede Eiendele, til hvilke han kunde have holdt sig. Om Sammenstødet med Execution ansaaes denne Lære forhen kun utvivlsom, naar Udlægget søgtes efter Dom (eller i Kraft af Udpantningsret), hvori mod der herskede Meningsforskjel angaaende Forlig, som man var utilbøielig til at give Fyldestgjørelse i det af en Anden arresterede Gods, med mindre det var afsluttet før Arresten. Men den fælleds Lære er opretholdt af Høiesteret i Dom af 4 Juni 1844 (Retstid. Side 825), der tillader Forligets Execution i de arresterede Ting med samme fortrinlige Retsvirkning, hvad enten Forliget er ældre eller yngre end Arresten. At Godset mod den almindelige Regel er sat under en særlig Varetægt ({{§|232}}) forhjælper Arresthaveren ikke til en bedre Ret mod Execution,<noinclude> <references/></noinclude> 61dneuembwfwyusqleky1j5zy70ypuj 104 134395 315275 2026-03-30T15:53:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|568}}</noinclude>i Concursboer m. v. Thi Varetægten tjener kun til at værne om de Rettigheder, som Arresten giver, men ikke til at forflere dem. Bukkende under baade for Execution og i Concurs er Arrest et ganske svagt Betryggelsesmiddel. Men forstærket til en ubetinget Sikkerhedsret (Pant) vilde den være en for Lighed i Rettigheder og for den almindelige Credit betænkelig Indstiftelse, hvorfor Loven med Føie har modsat sig Tilblivelsen af en Retsbrug, der gik ud paa at knytte en virkelig Panteret til Arresten. See, foruden de i Paragraphens Begyndelse nævnte Lovsteder, endvidere Frdn. 30 Septbr. 1778 og Frdn. 24 Mai 1793 {{§|10}}. Med denne i Forhold til Ansvaret svage Retsvirkning forklares det let, at Arrest kun finder en lidet hyppig Anvendelse, der vilde være endnu sjeldnere, hvis den ikke i nogle Tilfælde benyttedes som Tvangsmiddel eller som Spore for Skyldneren til selv at gjøre Udvei, være sig ved Betaling eller ved Caution. Kun naar Arresten er gjort hos en Oppebørselsbetjent til Sikrelse af Statscassens Indtægter, synes den at give en Ret, som tillige udelukker Execution. Dette synes at følge af Anordn. 18 Marts 1720 Cap. 2 {{§|15}}, hvis Bestemmelse, at Execution af en anden Creditor kan gjøres, naar der er „tagen Forsikring for Statscassens Fordring“, vel rimeligst forstaaes saaledes, at Executionen ikke maa skee i det, der tjener til Sikkerhed, nemlig det arresterede Gods. L. {{NL|5—3—33}} har indklædt sine Forbud i ubetingede Ord, hvilke dog ere at anvende med nogle underforstaaede Begrændsninger. Først indsees det, at Skyldneren beholder fri Raadighed over sit øvrige Gods, naar Arresten er indskrænket til visse Dele af hans Formue. Maaskee gjælder det samme, naar Creditor, ved Siden af at hefte Skyldnerens Person, har gjort specificeret Arrest i en Fordringen fuldt modsvarende Deel af hans Gods, et Tilfælde, som dog kun kan forekomme ved Vexel- og dermed ligeartet Krav. Vel har den personlige Arrest ellers den Virkning, at den (ligesom forhen en Namsdom) lægger et Baand paa den hele Formue. Men denne Virkning bør Creditor ved den her forudsatte Fremgangsmaade antages at have begrændset. Dernæst gjælder Forbudet kun til Fordeel for Arresthaveren, men ikke for Skyldnerens øvrige Creditorer. Denne af Civilrettens første Grunde fremgaaende Sætning er tydeligt udtalt i L. {{NL|1—22—28}} og L. {{NL|1—19—17}}, der indskrænke Paatalen af de fra Arresten udspringende Rettigheder til Arresthaveren alene. Endelig rammer Forbudet Skyldnerens Forføielser kun for saa vidt, som de vilde være Arresthaverens Ret til Forfang. Det staaer saaledes Skyldneren frit for at give en Anden et efter Arresthaverens Fordring prioriteret Underpant i det heftede Gods, og ligeledes med Forbehold af<noinclude> <references/></noinclude> 0z78o93p872nrgpj19bspehfrd17swa 104 134396 315276 2026-03-30T15:54:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|569}}</noinclude>den tidligere Ret at afhænde Huus eller Grund, hvori der er gjort Arrest. Derimod bliver Afhændelse af arresteret Løsøre eller dets Hengivelse som Haandpant ikke lovlig ved en Forbeholdenhed til Fordeel for Arresthaveren, da dette vilde komme i Strid med Forbudet mod Forflyttelse. I andre Udtryk kan man sige, at Forføielser, der vilde være lovlige, hvis Godset var pantsat, heller ikke blive ulovlige ved Arresten. Uagtet Sætningen udtalt i denne Form synes at være svindlpsende er en Meningsforskjel dog tænkelig paa Grund af Udtryksmaaden i de Lovsteder, der handle om Arrestbaandets Virkninger, navnlig L. {{NL|5—3—33}}: „Den Arresterede {{sperret|maa ikke}} afhænde eller pantsætte sit Gods“. samt Pl. 18 Januar 1788: „Ifølge L. {{NL|1—22—28}} og L. {{NL|5—3—33}} er al Pantsættelse og Afhændelse ugyldig, der er gjort af den, som er arresteret eller hvem Namsdom er overgaaet.“ Men deslige Forbud ere paa Civilrettens Mark naturligviis at forstaae med den stiltiende Betingelse, at Handlingen vilde være en tidligere stiftet Ret til Afbræk. Saaledes er det aldrig faldt Nogen ind af L. {{NL|5—3—26}} at udlede en Forhindring mod at pantsætte samme Ting til flere med forskjellige Prioriteter, eller at sælge den faste Eiendom, hvori den Anden har Pant, da det af sig selv forstaaes, at Lovstedet alene er tænkt med Forudsætning af en svigagtig Forføielse. Ligesaalidt er formodentlig Nogen kommen paa den Tanke, at den, der paa et Skjøde eller Pantebrev af Retsskriveren fik Paategning om at der paa Udstederen hvilede en uafgjort Namsdom, derved saae sin Ret forspildt, hvorimod det strax falder i Øinene, at han alene maatte taale at den tidligere Heftelse gik foran ham. Men saavel af Civilrettens almene Grunde som ifølge L. {{NL|5—3—33}} og Pl. 18 Januar 1788 var Paategningens Følge den samme, enten den lød paa en tidligere Dom eller paa en tidligere Arrest. Naar man omskriver Retsmidlets Virkning i den Sætning, at Arresten (paa samme Maade som forhen Namsdom eller Forlig) saavidt den strækker sig betager Skyldneren Raadigheden over sit Gods, er dette sandt om Arrest i samme Betydning som det vilde være sandt om Execution, Afsætning eller endog om frivillig Pantsættelse, da Eieren altid maa tabe noget i Raadigheden over sit Gods derved, at en Anden har erhvervet en Ret i samme. Derimod har den Indskrænkning, som Arresten medfører, intet Slægtskab med det Tab af Raadighed over Formuen, der er en Følge af Umyndiggjørelse, da, som bemærket, den Arresteredes Forføielser medføre fuld Retsvirkning mod alle andre Creditorer end Arresthaveren, medens ogsaa han maa lade den gjælde med secundair Ret, saafremt ingen Forrykkelse eller Forflyttelse har fundet Sted. For at forebygge Misforstaaelse er det derfor tjenligere at undlade Brugen af Ordene „Mangel paa Raadighed“ til at betegne den af Arresten følgende<noinclude> <references/></noinclude> 2c4yv1yogxdfgs35540mxf1ms4f5ti7 104 134397 315277 2026-03-30T15:54:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|570}}</noinclude>Indskrænkning, da man derved let vækker den Forestilling, at Syldnerens personlige Handlings- eller Forpligtelsesevne led Skaar ved den ham overgaaede Arrest. Arrestens Virkning viser sig saa vel i Forhold til den Arresterede selv, hvem den paalægger et Baand, hvilket han ikke ustraffet tør bryde, som i Forhold til Trediemand, hvis Retserhvervelse kommer til at staae tilbage for Arresthaverens Ret. Den første Virkning indtræder ved Arresten alene, uden at dertil udkræves nogen ny tilkommende Handling. Vel er Pl. af 18 Januar 1788 saa unøiagtigt affattet, at man kunde ledes ind paa den Tanke, at Arresten ogsaa for den arresterede Skyldner var at regne før intet, saafremt den ikke thinglyses. Men man maatte opgive alt sundt Begreb om Ret, hvis man heri skulde tage Lovstedet paa Ordet. For at virke mod Trediemand maa Arresten derimod efter den anførte Pl. af 1788 lyses til Thinge. Hvis ikke, bliver en senere Retserhvervelse gyldig i Forhold til ham, skjønt den Arresterede derved maatte foretage sig en strafbar Handling. Det Tidspunct, fra hvilket Arrestens Virkning i Forhold til Trediemand skal regnes, er ifølge Pl. 18 Januar 1788 det samme, som nu ifølge L. 12 Octbr. 1857 ved Pantebreve, nemlig Thinglysningen selv. Derhos synes det al være den bedre Mening, at den beviislige Kundskab om Arresten hæver den Indsigelse, som skulde grundes derpaa, at Thinglysning ikke er skeet. Vel var denne Lære ikke anvendelig paa uthinglyste Domme. Men der er uden Tvivl Grund til at bedømme Arrest fra et andet Synspunct, da denne Handling foretages i den bestemte Hensigt at vinde en Sikkerhedsret, medens Dommens Øiemed er at berede Adgang til Execution, saaat Thinglysningens Undladelse med Føie betragtedes som et Tegn paa, at Domhaveren ikke tilsigtede nogen Heftelse i Skyldnerens Gods. Især vilde det tage sig ilde ud, om den, der for sine egne Øine seer sin Medcontrahent heftet paa Person, senere skulde kunne paaberaabe sig den undladte Thinglysning som Grund for Kjøbets eller Panterhvervelsens Gyldighed. Ligeledes er det antageligt, at det arresterede Løsøre endog uden Thinglysning beskyttes, naar det mod den almindelige Regel er sat ud af Skyldnerens Værge. Især synes denne Lære at være ubetænkelig nu efterat Stiftelse af Underpant i rørligt Gods ved L. 12 October 1857 er bleven paa det nærmeste forebygget. Arrestens Virkning mod Trediemand varer ifølge Pl. af 18 Januar 1788 {{§|4}} eet Aar og sex Uger fra Thinglysningen af, efter hvilken Tids Forløb Antegnelsen i Pantebogen uden Opfordring skal udslettes af Retsskriveren. Dog staaer det til Arresthaveren, hvis han ikke inden denne Tid har vundet endelig Dom, at forhindre Udslettelsen og derved<noinclude> <references/></noinclude> kr0uisb6v4w54bx9hdxq4e9sqcxmvcl 104 134398 315278 2026-03-30T15:54:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|574}}</noinclude>at fornye Thinglysningens Virkning hver Gang for et lignende Tidsrum, ved betimelig at gjøre skriftlig Indberetning til Protocolføreren. I Høiesteretsdom af 20 October 1832 (Brandts Repertorium første Bind Side 462) er det antaget, at Thinglysningen beholder sin Virksomhed ogsaa naar Grunden til at den er bleven staaende uudslettet er Retsskriverens Forglemmelse af at efterkomme Pl. 18 Januar 1788 {{§|4}}. Vanskeligere er det at bestemme Varigheden af Arrestens Virkning som personligt Baand paa Skyldneren. Bedst Sammenhæng synes der at være i den Mening, at han først frigjør (først ustraffet kan raade over) Godset, naar den Namsdom, ved hvilken Arresten stadfæstes, har tabt sin Executionskraft (tre Aar efter Afsigelsen). Vel kan Pl. 18 Januar 1788 {{§|4}} efter dens Bogstav siges at have opstillet en anden Regel for det Tilfælde, at Arresten har været thinglyst, idet Skyldneren allerede under Sagens Gang skulde blive fri for Arresten, saafremt Aars og Dags Tidsrummet imidlertid forløb uden at Creditor havde sørget for Thinglysningens Opretholdelse. Men det indsees ikke, at Arresthaverens Ret kan være mindre, naar han engang har foretaget en Thinglysning, som han senere lader forfalde, end naar han forfra undlader al Thinglysning. Denne Handling vedkommer aldeles ikke den Arresterede, og i Pl. 18 Januar 1788 {{§|4}} bør man saa meget mindre lægge den her bestridte Mening, som det i samme bestemt tilkjendegives, at den nye Anordning er given til Trediemands Beskyttelse. Har Arresthaveren en særskilt Grund, hvorfor han undlader Stadfæstelsesdommens Exerution, navnlig fordi det arresterede Gods for Tiden ikke kan røres (saasom naar det bestaaer i Skyldnerens Arvelod efter hans Moder, i hvis Bo Faderen hensidder uskiftet, L. 30 Juli 1851 {{§|10}} og Retstid. for 1839 Side 713—35), synes Arresten at holdes i Kraft uden bestemt Indskrænkning i Tid. Hidtil er der talt om Varigheden af Arrestens Virkning under den stiltiende Forudsætning, at Sagen ved Retterne ikke gaaer Arresthaveren imod. Erklæres Arresten ved Dom hævet, kan der siges meget for den Mening, at Skyldneren strax bliver arrestfri skjønt Dommen er paaankelig. Thi naar man stiller Auctoritet mod Auctoritet, er der liden Grund til at ansee Sagvolderen bunden ved en Arrest, der kun har Fogdens Kjendelse for sig, men Under- og Stiftsoverrettens Dom mod sig. Er Foged- og Dommermyndigheden forenet i samme Person, bliver det næsten modsigende, at den ved Underrettens Dom ophævede Arrest midlertidig betragtes som fremdeles staaende ved Magt. Desuagtet vil man være tilbøielig til at opstille den samme Lære om Arrest, som antages at gjælde om Execution ({{§|203}}). Man holder sig nemlig til den Tanke, at der ved den første Handling for Sagsøgeren er erhvervet en Ret, som ikke bør betages ham ved en, høiere Prøvelse undergiven,<noinclude> <references/></noinclude> adtbk7sco0897tnm4p4z4dy473vx4ra 104 134399 315279 2026-03-30T15:54:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|572}}</noinclude>Dom, naar han agter at forsøge den ham aaben staaende Udvei. At Retsbrugen helder til denne Betragtningsmaade, synes at fremgaae af de Udtryk, i hvilke Overretten udtaler sin misbilligende Mening om den Arresten ophævende Underretsdom Dette skeer nemlig ved at „stadfæste“ Arresten (see f. Ex. Retstid. for 1853 Side 573—78), hvilken Udtryksmaade ikke passer med den Forestilling, at den allerede ved Underrettens Ophævelsesdom er tilintetgjort. Man seer ligeledes af L. 26 Juni 1821 {{§|28}}, at det Odelsgodsets Eier ved Udsigelsen givne Forbud mod Skovhugst ikke bortfalder ved den paaankelige men først ved den endelige Frifindelsesdom. Er Ophævelsesdommen afsagt ved Stiftsoverretten, kan man maaskee efter hvad der er forklaret i {{§|203}} antage, at der tilkommer Arresthaveren otte Uger til Udtagelse og Forkyndelse af den Ankestævning, der skal holde Arresten i Kraft. Er det Underrettens Dom, der skal paaankes, kunde femten Dage derimod synes utilstrækkelige til samme Øiemed. Derimod er det uantageligt, at han ved den nøgne Erklæring om at ville appellere den Dom, der er falden ud til Modpartens Fordeel, skulde kunne holde denne bunden gjennem den hele Anketid (6 Maaneder eller Aar og Dag) Er en saadan Erklæring imidlertid afgiven, vil man maaskee ikke holde sig til nogen ganske bestemt Tid, naar Appellanten skjønnes at have gjort en efter Omstændighederne forsvarlig Fremgang. Er dette ikke skeet, vil man dog muligens antage, at Sagvolderen ved Ankestevningens Forkyndelse atter hindres i Forføielser, som han ikke allerede i Mellemtiden maatte have iværksat. Foretager den Arresterede Handlinger, der ifølge de givne Forklaringer ikke ere ham tilladte, bliver der Spørgsmaal om Ansvar saavel i Forhold til den Trediemand, hvis Retserhvervelse Arresten er til Hinder, som i Forhold til Arresthaveren. Om det førstnævnte Ansvar haves der ligesaalidt nogen særlig Bestemmelse, som den behøves. Har den Arresterede ved svigagtig at lægge Skjul paa den ham overgaaede Arrest udsat sin Medcontrahent for Tab, vil han efter Crl. Cap. 21 {{§|1}} være skyldig i Bedragerie. Men dette Præg antager Handlingen ingenlunde derved alene, at Arresten er forbleven uomtalt mellem Parterne. Er der ikke Anledning til {{antikva|doli actio}}, vil Ansvaret indskrænke sig til Skadeserstatning. Derimod sættes der i L. {{NL|1—19—17}} særskilt Straf for Arrestbrud som Fornærmelse mod Arresthaveren, dog kun paa det nærmere Vilkaar. „at Arresten kjendes lovlig“ Heraf er det klart, at Arrestbrudet efter Lovbogens Mening skal være ansvarsløst, naar Arresten ophæves som ulovlig. Vel har man seet Forsøg paa den Mening, at Ordene i L. {{NL|1—19—17}}, „og Arresten siden<noinclude> <references/></noinclude> oqe0l7lkjc0jl2wqo1j6zneflblsnof 104 134400 315280 2026-03-30T15:54:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|573}}</noinclude>lovlig kjendes“ skulde kunne betragtes som uskrevne, fordi de ei findes i den tilsvarende Bestemmelse om Brud paa Forbud, L. {{NL|6—15—15}}. Men her er det det sidste Lovsted, der maa berigtiges efter det første. da L. {{NL|6—15—9}} ligeledes gjør Brudets Strafbarhed afhængig af at Forbudet bliver stadfæstet, og hermed er L. 14 Juli 1842 8 44 for et noget forskjelligt Tilfælde beslægtet i Tanken. At Straffen for Arrestbrud bortfalder med Fogedhandlingens Ophævelse stemmer derimod mindre med vor nærværende Ret, og navnlig med Criminallovens Cap. 10 {{§|19}}, der betragter Forrykkelse af udlagt Gods som en Krænkelse af den offentlige Orden, hvoraf der flyder Strafansvar uden Hensyn til om Udlægshandlingen ved høiere Ret stadfæstes eller underkjendes. Desuagtet maa den Fritagelse for Straf, der i L. {{NL|1—19—17}} under eet Udfald tilsiges den Arresterede, saa meget mere gjælde, som Paatalen er reent privat. Thi at en Reqvirent, der selv dømmes til Skadeserstatning for Arrestens Ulovlighed, skulde have Tiltale til Straf mod sin Modpart, der har brudt den, vilde heller ikke give nogen godt sammenhængende Lære. L{{rettelse||.}} {{NL|1—19—17}} angiver tvende Former, under hvilke Arrestbrudet kan foregaae. Først derved at den Arresterede drager af Arresten. Denne Bestemmelse er skreven for den personlige Arrest udført paa Lovens Maade, nemlig som et Forbud i Ord mod at forlade Stedet Den kunde maaskee endnu anvendes i det Tilfælde, at Creditor, istedetfor at fængsle sin Skyldner, lod ham forblive i sin Bopæl paa hans Ord om at betragte sig som frivillig Arrestant. Undvigelse af Arresten i den nu næsten ene brugelige Form af offentlig Fængsling er derimod en strafløs Handling, og forsaavidt kan den første Deel af L. {{NL|1—19—17}} siges at have tabt sin Anvendelse ved den forandrede Arrestmaade. Dernæst sættes Straf for den Arresterede, naar han forflytter det heftede Gods. Den ved Straffetruslen tilsigtede Beskyttelse indskrænker sig saaledes til Løsøre, og mere behøvedes, som det synes, heller ikke paa Lovens Tid. Thi mod Forføielser, der lade Godset blive hvor det er, saasom Salg eller Pantsættelse af fast Eiendom, var Arresthaveren sikret ved Handlingens Uvirksomhed til at stifte Ret imod ham. L. {{NL|1—22—28}}. Anderledes efter vor nu gjældende Ret, da disse Forføielser komme til at gjælde mod Arresthaveren, naar han undlader Thinglysningen. Efter denne forandrede Lovgivning blive de for Trediemand retstiftende Handlinger strafbare, uagtet de ikke ere ledsagede af Forflyttelse, saasom naar fast Eiendom, hvori der er gjort Arrest, bortskjødes eller pantsættes. Den eneste Indvending, som herimod fremstiller sig, er, at saadanne Forføielser blive til uden noget Brud paa den udvortes Tingenes Tilstand, medens<noinclude> <references/></noinclude> 9bl7y3ae1wudnhsm8wdheg5faev9f8v 104 134401 315281 2026-03-30T15:54:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|574}}</noinclude>den Straf, der hentes fra L. {{NL|1—19—17}}, er betegnet ved et Tillægsord, der forudsætter voldsom Adfærd (Voldsbøder). Men da Bøder er Bøder uden Hensyn til deres Benævnelse, kan Straffen ikke af denne Grund siges at tabe sin Anvendelighed. De. Voldsbøder, hvortil der i L. {{NL|1—19—17}} sigtes, bestaae efter L. {{NL|6—14—1}} (nu for alle andre Tilfælde ophævet) i tre Gange firti Lod Sølv eller 60 Spd. Denne Straf kan af Arresthaveren indtales under Forfølgningssagen, hvis Brudet er skeet saa tidligt, at det ved den første Stævning eller ved Continuationssøgsmaal lader sig inddrage for Underretten. See f. Ex. den i Brandts Repertorium B. 1 S. 453 indtagne Høiesteretsdom af 7 Aug. 1832. Hvilken Indskrænkning eller hvilket Baand man undergiver Sagvolderen ved et Forbud, vil være betegnet ved Indholdet af det Paalæg, som rettes mod ham Lyder Forbudet paa Standsning af et paabegyndt Byggearbeide, saa skeer følgelig intet Brud derved, at den Indstævnte tager sin Vei over Tomten, uagtet Sagsøgeren gaaer ud fra Paastanden om en Eiendomsret, der ligemeget udelukker begge Slags Benyttelser. Men det forstaaer sig, at deslige Paalæg lige saa lidt som andre Villies{{shy}}tilkjendegivelser blindt ere at anvende efter deres Bogstav. Saaledes er det f. Ex. klart, at et Forbud mod at „bygge“ paa en Tomt brydes hvis Sagvolderen fortsætter med at grave til Grundvolden. Denne udvidende Fortolkning er dog underkastet sine Vanskeligheder ved det Forbud, der istedet for Arrest anvendes i Gjældssag. Har Creditor saaledes gjort Forbud mod at Skyldnerens Skib forflyttes eller udklareres, handles der vistnok mod Fogedforretningens Mening og Hensigt, naar det under Sagens Gang sælges eller pantsættes Men paa den anden Side kan det siges, at en Creditor bør benytte Arrests Form og underkaste sig Arrests Ansvar, naar han vil vinde Arrests Beskyttelse. En paaankelig Dom der erklærer Forbudet hævet, vil rimeligviis være at forstaae paa den Maade, som nylig er forklaret om Arrest. Bliver Udfaldet Stadfæstelse, synes Forbudet, naar det er anvendt i Gjældssag, ikke at have Virkning som Baand paa Skyldneren længere end Arrest, altsaa indtil Namsdommen har tabt sin Executionskraft. Om derimod Forbudet udenfor Gjældssag har nogen særlig Retsvirkning efter at endelig Stadfæstelsesdom er falden, vil beroe paa Omstændighederne. Ved Stadfæstelsesdommen er det nemlig afgjort, at Sagvolderen har Uret. Handler han mod den, vil han altsaa blive skyldig til den Straf, som i Loven maatte være bestemt for saadan Gjerning udført med Bevidsthed om dens Retsstridighed, saasom til Bøder efter Crl. Cap. 22 {{§|10}}, saafremt han vedbliver at tage en Vei, hvortil han ved Forbundets Stadfæstelse er bleven overbevist om at være {{bindestrek1|ube|uberettiget}}<noinclude> <references/></noinclude> ot1hyquo5zu609cn40kt951awsmai75 104 134402 315282 2026-03-30T15:55:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|575}}</noinclude><section begin="240" /> {{bindestrek2|rettiget|uberettiget}}. Straf for Brud paa Forbudet kan derimod efter Regelen om to Forseelser i een Gjerning (Crl. 6—41) ikke samtidig ikjendes. Men der er Spørgsmaal om den Fornærmede ikke har et Valg, saafremt Straffen for det krænkede Forbud er den større. Antager man dette, vil det stadfæstede Forbud paa en vis Maade kunne blive en særskilt Straffebestemmelse for Sagvolderen saa længe han lever, hvilket skulde tage sig noget synderligt ud. Straffen for Brud paa et Forbud, der havde til Hensigt at hindre Forflyttelse af løst Gods, var ifølge L. {{NL|6—15—9}} og {{NL|6-15-15|15}} den almindelige Ransstraf (Tvigjæld og æreløse Tremarksbøder), en meget uforholdsmæssig Bestemmelse ved Siden af Straffen for Arrestbrud. Disse Lovsteder ere nu ophævede, og om Anvendelse af deres Straf kan der af mange Grunde ikke være Tale. Straffen vil derimod blive den samme som for Arrestbrud (see f. Ex. den i Brandts Repert. 1 B. S. 453 indtagne Dom) eller en mindre Bod. Forbud af en Bergmester mod ødelæggende Grubedrift hører ikke ind under Classen af de i L. {{NL|1—19—22}} nævnte Handlinger, og for dets Overtrædelse haves en særlig Straf i L. 14 Juli 1842 {{§|44}}. <section end="240" /> <section begin="241" /> {{midtstilt/s}} {{stor|241.}} {{liten blokk|Om Arrestens eller Forbudets Løsning.}} {{midtstilt/e}} Ifølge {{§|203}} kan en Execution af Fogden løses (relaxeres) naar der er indtraadt en efterfølgende Grund til dens Ophævelse. Den samme Lære er ikke alene anvendelig paa Arrest men den faaer her en større Virksomhed, fordi Relaxationsgrundene ere mere vidtgribende. Navnlig er Tilbud af Sikkerhed (L. {{NL|1—19—7}}) et ligesaa brugbart Middel til at faae den iværksatte Arrest løst som til at forhindre dens Iværksættelse. Ligeledes er Paatalens Forsinkelse en mulig Grund til Ophævelse af enhver Arrest. L. {{NL|1—19—20}}. Omstændigheder, der allerede vare til paa Arresttiden og som, retteligen oplyste eller bedømte, skulde have forhindret Tvangsmidlets Iværksættelse, egne sig derimod efter Regelen ikke til at gjøres gjældende som Relaxationsgrunde for Fogden, hvorimod Sagvolderen har at anbringe dem under Forfølgningssagen ({{§|237}}). Imidlertid vilde man ikke forstaae denne Sætning saa strengt i dens Anvendelse paa Arrest som paa {{rettelse|Excution|Execution}}, men antage, at Fogden i Relaxationsform kunde løse Arresten, naar den oplyses forfra at være begrundet i en aabenbar Feiltagelse, saasom naar det først senere godtgjøres, at den Arresterede hører til Mandskabet paa et Skib, der er seilfærdigt (L. 24 Marts 1860 {{§|40}}). Men det maa erkjendes, at Arrestlæren snarere forvikles end klargjøres <section end="241" /><noinclude> <references/></noinclude> o19n0egp7w7stn7xhny9gzfqkqcrz3m 104 134403 315283 2026-03-30T15:55:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|576}}</noinclude>ved at bryde paa den Sætning, at Paakjendelsen af de med Arrestretten samtidige Ophævelsesgrunde henhøre under Domsretten. Ved det Vilkaar, til hvilket Straf før Arrestbrud er knyttet, bliver Arrestens Løsning af Fogden i mange Tilfælde en Handling af kun betinget Nødvendighed. Thi hvis den Arresterede i den Mening, at en Ophævelsesgrund er indtraadt, frigjør sig paa egen Haand, det vil sige uden at søge Relaxation handler som om ingen Arrest havde været gjort, navnlig ved at forflytte, afhænde eller pantsætte det heftede Gods, saa bliver han, naar hans Mening om Arrestens Uholdbarhed ved Dom befindes rigtig, lige saa angerløs, som om han havde havt Fogdens Relaxationskjendelse for sig. Hvad der altsaa især giver den Arresterede en Tilskyndelse til at søge Befrielse gjennem Fogden er, at Ophævelsesgrunden findes at mangle noget i Klarhed, eftersom han med Fogdens Auctoritet for sig blive ansvarsløs, uagtet Dommen falder ud til Arrestens Stadfæstelse, medens han under det samme Domsudfald vilde have været skyldig i Arrestbrud, om han havde handlet paa egen Haand. Lovens {{NL|1—19—20}} giver altsaa en noget skuffende Veiledning ved at erklære, at Paatalens Forsinkelse ophæver Arresten uden Dom eller Relaxation Thi om Forfølgningen lider af denne Feil kan, som Erfaringen oftere viser, være et tvivlsomt Spørgsmaal. Og under saadanne Omstændigheder er det hverken stemmende med gode Grundsætninger eller med den Arresteredes egen Tarv, at Baandet løses gjennem private Handlinger. Hvor klar Løsningsgrunden end maatte være, kan det dog, naar man ikke vil oppebie det endelige Domsudfald, blive nødvendigt at søge Fogdens Mellemkomst paa Grund af særlige Omstændigheder ved Arresten. Saadanne Omstændigheder ere: At Godset er sat ud af den Arresteredes Besiddelse ({{§|233}}). At Arresten er gjort til Gjenstand for Thinglysning, som den Arresterede ønsker udslettet Det kan nemlig ikke forlanges af Retsskriveren, at han skal indlade sig paa saadanne Spørgsmaal, som om Paatalen er at ansee som forhalet og Arresten derved hævet, hvorimod han med Føie kræver dette Spørgsmaal afgjort ved en Relaxationsforretning. Gaaer man ind paa den Side 571—2 fremsatte Lære, vil det samme gjælde naar Arresten er erklæret ophævet ved en paaankelig Dom, da det ikke synes at tilkomme Retsskriveren at bedømme, om Ophævelsesdommen er traadt i Virksomhed eller ikke. Derimod forstaaer det sig, at en Høiesteretsdom gjør Ende paa Sagen i alle Stykker. Fremdeles, at Arresten er forbunden med Heftelse paa Person. Er Løsningsgrunden Sagsøgerens Udeblivelse med Underholdningsbidrag,<noinclude> <references/></noinclude> 9fka0o46y2jsoguts1epztk5jmn4qcz 104 134404 315284 2026-03-30T15:55:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|577}}</noinclude>udfordres dog ingen formelig Forretning, skjønt Fogdens Erklæring maa til for at skaffe den Arresterede sin Frihed. See {{§|203}}. Endelig er det ufornødent at bemærke, at Tilbud af Sikkerhed er et Middel til Arrestens Løsning, der i Mangel af Modpartens frivillige Antagelse alene kan gjøres gjældende ved Fogdens Mellemkomst. Ved en til Øiemedet skikket Erklæring fra Arresthaverens Side bliver Relaxation naturligviis i alle Tilfælde overflødig. I Modsætning til hvad der er forklaret om en paa appellabelt Trin afsagt Ophævelsesdom maa det antages, at den Kjendelse, ved hvilken Arresten af Fogden erklæres relaxeret, strax træder i Virksomhed, uagtet den af Arresthaveren indankes til Overrettens Prøvelse, en Sætning, om hvis Grunde det maa være nok at henvise til Side 572—73. Undlader Sagsøgeren at paaanke Relaxationen, kan han under Forfølgningssagen ligesaalidt faae Arresten paalagt paany, som om den forfra havde været negtet. Men der bliver desuagtet Anledning for Underretten til at udtale sig om Arresten, hvis Sagvolderen paastaaer, at den fra Begyndelsen af har været ulovlig Bortseet herfra skjønnes det ikke, at Retten har Grund til at udtale sig enten stadfæstende eller ophævende om en Handling, som ikke mere er til. Er Relaxationen bleven negtet, har Sagvolderen desuagtet den samme aabne Adgang til at paastaae Arresten hævet ved Forfølgningsrettens Dom, som om Henvendelsen til Fogden aldrig var skeet. At By- eller Bygdethinget herved kan komme til at underkjende Fogden, er ingen grundet Indvending, da der ogsaa udenfor Relaxations{{shy}}tilfældene er Anledning til den samme Krydsning (See {{§|237}}). Denne er ligefrem begrundet i det Forhold, hvori Fogden er sat til Underretten, da det af sig selv er indlysende, at denne ikke kan negte at hæve Arresten som f. Ex. for sildig paatalt, fordi Spørgsmaalet om Forfølgningens Betimelighed har været forelagt Fogden som Relaxationsgrund med et for den Arresterede uheldigt Udfald. En Arrest, der er hævet paa Grund af Omstændigheder, som senere bortfalde, eller af Feil, som senere rettes, er Gjenstand for Gjentagelse eller Fornyelse. Saadanne Tilfælde forekomme, naar Arresten hæves som iværksat medens Skyldneren befandt sig i en for Heftelse befriende Tilstand (Side 528), som atter ophører forinden der er vunden upaaankelig Dom for Gjælden. Kun naar Paatalens Forsinkelse har været Grunden til Ophævelsen kan der siges adskilligt for den Mening, at Adgang til Arrestens Fornyelse afskjæres. Thi da Sagsøgeren ikke paadrager sig noget Ansvar ved at forsømme Paatalen, saa faaer den Bestemmelse i L. {{NL|1—19—20}}, at Arresten derved bortfalder, kun en svag Virkning, naar den strax kan {{bindestrek1|gjen|gjentages}}<noinclude> <references/> {{liten|Schweig. Proces. {{antikva|II.}} 37}}</noinclude> cfcjkfiaih8iyk3qzhsiwj9bt25ql7y 104 134405 315285 2026-03-30T15:55:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|578}}</noinclude><section begin="241" /> {{bindestrek2|tages|gjentages}}. Herimod fremstiller sig paa den anden Side den Betragtning, at hvis Loven vilde gjøre Paatalens Forsinkelse ikke alene til en Ophævelsesgrund men til et Forbud mod Arrestens Gjentagelse, saa maatte den have sagt det. Dette er skeet for det særlige Tilfælde, at Arresthaverens Feil bestaaer i Udeblivelse med Underholdningsbidrag (Fr. 18 Marts 1693), og det samme havde været lige saa fornødent, naar hans Forsømmelse angaaer Paatalen. Hermed overeensstemmende er den i Brandts Repertorium første Bind Side 332 meddeelte Høiesteretsdom. Denne kom vel ikke til at stadfæste den gjentagne Arrest, fordi ogsaa den led af en Feil i Forfølgningen. Men den fritog dog Sagsøgeren for Erstatningsansvar, hvilket den ifølge den forkastede Mening ikke kunde have gjort. Thi efter den vilde den nye Arrest have været ulovlig ved dens Iværksættelse. De i denne Paragraph fremstillede Sætninger om Løsning eller Ophævelse gjælde tillige naar Retsmidlet er anvendt som Forbud. <section end="241" /> <section begin="242" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|242}}.}} {{liten blokk|Om Ansvar i Anledning af Arrest eller Forbud.}} {{midtstilt/e}} Den Bestemmelse, som her først fremstiller sig er L. {{NL|1—19—21}} der foreskriver, at hvis Arresten befindes ulovlig, skal den, som Arresten haver ladet gjøre, oprette den Arresterede hans Spot og Skade. Dette Lovsted har man altid forstaaet saa strengt, at Sagsøgerens Ansvar til Skadeserstatning næsten bliver uadskilleligt fra det Domsudfald, ved hvilket Arrestens Grund erklæres utilstrækkelig, idet der ikke synderlig sees hen til det mere eller mindre Undskyldelige ved den indløbne Feiltagelse. Om det saaledes først er Høiesteret, der finder at maatte ophæve Arresten, vil den ikke let kunne fritage Sagsøgeren for Ansvar af den Grund at Fogden, Underdommeren og Stiftsoverretten have været enige med ham i Handlingens Lovlighed. Der gjælder altsaa et andet Synspunct for Bedømmelsen af Ansvar ved Arrest end ved Execution eller Tvangsauction, og de mildnende Fortolkninger, hvortil man anseer sig berettiget ved beslægtede Lovsteder, navnligen L. {{NL|1—19—2}} og {{NL|1—22—37}}, finde kun liden Anvendelse paa L. {{NL|1—19—21}}. Grunden til denne Forskjel udledes af Arrestens særegne Plads blandt Tvangshandlingerne. Execution og tvungen Auction danne i Retsforfølgningen Led, som det i Almindelighed ikke staaer i Sagsøgerens Magt at undlade, naar han vil komme til sin Ret, og det findes derfor billigt ved Spørgsmaalet om Ansvar at skjelne mellem undskyldelige og uundskyldelige Feiltagelser. Arrest er derimod et udenfor Ordenen {{bindestrek1|lig|liggende}} <section end="242" /><noinclude> <references/></noinclude> iidy43ukwksc98x6ex1vocrkfd15etq 104 134406 315286 2026-03-30T15:55:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{bindestrek2|gende|liggende}} Retsmiddel, som Løven vel tillader men med det underforstaaede Ønske, at det saa lidet som muligt skal bringes til Anvendelse. Man slutter derfor, at Lovens {{NL|1—19—21}} er at forstaae strengt, naar den sætter Ansvar som en simpel Følge af Arrestens Uholdbarhed, og at Undskyldningsgrunde her ikke høre hjemme, fordi Søgeren kun skal bruge Arrest naar han er vis i sin Sag. Lovens {{NL|1—19—21}} gjælder alene Søgeren. I Forhold til Fogden er en juridisk Feiltagelse, der vilde være undskyldelig ved Execution, undskyldelig ogsaa naar den foretagne Handling er Arrest, skjønt Reqvirenten ikke undgaaer Ansvar. Men den almindelige Mening synes at gaae et Skridt videre og at antage, at da Lovstedet nævner Sagsøgeren alene, saa staaer Fogden her udenfor Ansvaret, endog om Feiltagelsen maatte være kjendelig, forudsat at den ikke vedkommer ham alene. I det mindste vil man vanskeligt finde Exempel paa at Fogden i Arresttilfælde er kjendt medansvarlig med Reqvirenten, skjønt dette flere Gange er skeet ved Executioner. Heri vilde dog ikke være den bedste Sammenhæng hverken med vor Rets Grundsætninger forøvrigt eller særskilt med L. {{NL|1—19—3}}, der, skjønt vistnok i begrændsende Udtryk, erklærer Fogden ansvarlig ogsaa naar der spørges om Erstatning for en foretagen Arrest. Navnlig vilde det være umuligt at fritage Fogden for Ansvaret ogsaa med Hensyn til Erstatningspligten, naar Feilgrebet havde været saa aabenbart, at der blev Anledning til at ikjende Mulct {{antikva|pro meliori informatione}}, for ikke at tale om ond Villie. Maaskee kan den nys bemærkede Forskjel tillige forklares deraf, at Erstatnings{{shy}}paastanden i Arresttilfælde gjøres gjældende mod Redqvirenten ved Underretten, for hvilken Fogden ikke svarer, medens begge i Overretten har en fælles Dommer, naar det er i Anledning af Execution at Sagvolderen troer at have Grund til at paastaae Ansvar. Det siges vel, at Arrest er en ogsaa for Fogden i særdeles Grad farlig Handling. Men herved sigtes til noget ganske andet, nemlig til Fogdens Heftelsespligt i Sagsøgerens Sted, saafremt denne findes uvederheftig og Fogden har forsømt at paasee den fornødne Sikkerhed stillet. Hvad der her handles om er derimod Fogdens selvstændige og af Reqvirentens Vederheftighed eller Cautionens Tilstrækkelighed uafhængige Ansvar. Medens L. {{NL|1—19—21}} udtaler sin Hovedregel saaledes, at Arrestreqvirenten betegnes som den, der i Almindelighed er ansvarlig for Handlingens Følger, kunde det synes som om Forholdet var vendt om for det særskilte Tilfælde, at Arrestens Angribelighed grundede sig paa en den Arresterede tilkommende Arrestfrihed, idet L. {{NL|1—19—3}} her nævner Fogden som den ansvarlige ogsaa for Erstatningen. Men i Anvendelsen gaaer det ikke vel an at opstille en forskjellig Grundsætning for Ansvaret, eftersom den Lovregel, mod hvilken der befindes at være stødt an, hører til Classen<noinclude> {{høyre|37*|2em}} <references/></noinclude> itvws4k07d3vqdz1yddti3i7v4w4j9p 104 134407 315287 2026-03-30T15:55:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|580}}</noinclude>af Arrestfrihederne eller til andre Dele af Lovgivningen. Er Feiltagelsen undskyldelig, saasom naar Under- og Overretten have været enige med Fogden, bliver denne angerløs uagtet det, hvori Høiesteret giver den Klagende Bifald, er at der tilkommer ham Arrestfrihed. Og omvendt, er Feilen uundskyldelig, bør Fogden ikke være ansvarsfri. Hvad Loven i {{NL|1—19—3}} egentlig har villet betegne er vel, at Anstødet er skeet mod klar Lov. Den strenge Regel, som L. {{NL|1—19—21}} underkaster Sagsøgeren, leder dog ikke til at Ansvar indtræder i ethvert Tilfælde, hvor Arresten ophæves. Navnligen bliver Reqvirenten angerløs, naar Arresten, skjønt lovmæssig, taber sin Virkning af en efterfølgende Grund, da Lovstedet ved Tillægsordet „ulovlig“ antages at ville betegne en Arrest, som aldrig burde have været gjort. Denne Sætning er af Høiesteret ved Dom af 17 Marts 1830 (Brandts Repertorium Side 332) stadfæstet for det Tilfælde, at Arrestens senere Ugyldighed hidrørte fra Forsømmelse i Paatalen. Men den maa med lige Ret gjælde for andre efterfølgende Ophævelsesgrunde, saasom Udeblivelse med Underholdningsbidrag, Namsdommens og dermed Arrestens Forældelse m. v. Men selv om Arresten er angribelig formedelst Omstændigheder, samtidige med dens Foretagelse, bliver der nogen, skjønt vistnok liden, Plads for Anvendelsen af de Retsgrunde, der i Almindelighed udelukke Erstatningspligt. Navnligen bemærkes: {{antikva|a.}} Den Arresteredes Medskyldighed i det som er skeet. Da den ugyldige Arrest er Sagsøgerens Værk, bortfalder paa det nærmeste Muligheden af, at dens Tilblivelse nogensinde fremherskende skulde være at tilregne den Arresterede selv. Umulige bør saadanne Tilfælde dog ikke antages at være, hvorimod Arresthaveren synes at være ansvarsløs, naar f. Ex. Sagvolderen forsætligen har lagt Dølgsmaal paa den ham alene vitterlige Omstændighed, der gjør Arresten utilladelig, saasom naar han af Undseelse har opsat Anbringelsen af sin Mindreaarigheds{{shy}}exception indtil Sagen kommer for Retten, medens han tidligere har søgt Hjælp i Udflugter, saasom i at benegte Gjælden eller i at paaskyde Betaling. Samme Bedømmelse synes at være den rette, naar der mod en gyldig Gjæld paaberaabes Arrestfrihed grundet paa Omstændigheder, der alene ere Skyldneren bekjendte og hvorom han først fører Beviis under Domssagen, saasom naar forhen en Opbudsmand først efter Arrestens Foretagelse godtgjorde, at hans Opbud hidrørte fra saadanne ulykkelige Hændelser, som omhandles i Frdn. 28 October 1702 {{§|5}}. Saaledes blev dette Tilfælde af de tvende underordnede Retter bedømt i den gjennem Retstid.<noinclude> <references/></noinclude> 5wsk11i9ckvipap1u5i1d9hfu5ian3t 104 134408 315288 2026-03-30T15:56:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|581}}</noinclude>for 1848 Side 661—67 meddeelte Sag, uden at der dog anførtes nogen Grund for det mindre hyppigt forekommende Domsudfald: en uholdbar Arrest uden Ansvar for dens Ophavsmand. Ved Høiesteretsdommen, der kjendte Arresten gyldig, bortfaldt Spørgsmaalet. {{antikva|b.}} Creditors Ret til at foretage den Handling, som paa Grund af en Feil i Udførelsen bagefter maa hæves. Har Skyldneren saaledes intet andet at anføre mod Arresten end at Fogden ved dens Iværksættelse har overskredet Grændserne for sit Embedsdistrict, saa vilde der snarere ligge et Spil med Ord end en Sandhed i det Udsagn, at han af sin Creditor har lidt Uret, hvorfor der heller ikke bør paalægges denne Ansvar efter L. {{NL|1—19—21}}. Men herved maa bemærkes, at ikke enhver af de Regler, som under Sprogbrugens Ubestemthed henføres til Formerne, er af den Beskaffenhed, at dens Tilsidesættelse bliver uden Indflydelse paa Sagvolderens Ret. {{antikva|c.}} Den casssable Arrests Uskadelighed. Dette Hensyn vil navnligen kunne komme i Betragtning, naar Handl{{rettelse|ig|ing}}en kun er feilagtig for en Deel, saasom naar Sagsøgeren kun tilkjendes en Deel af den Sum, for hvilken der er gjort Beslag. Under saadanne Omstændigheder vil det nemlig ikke let med Føie kunne siges, at der er overgaaet Skyldneren nogen særlig Spot derved at Arresten har faaet en noget større Udstrækning, end ved Dommen kjendes Ret at være. See som Exempler paa Tilfælde, i hvilke Erstatning af denne Grund er bortfalden, Høiesteretsdomme af 19 Marts 1839 (Retstid. Side 223), af 20 April 1841 (Retstid. Side 518) og af 24 Jan. 1854 (Retstid. Side 181). Er Handlingen derimod heelt uforsvarlig, bliver det vanskeligere at antage dens Uskadelighed som Befrielsesgrund. Thi vel er det saa, at den ubeføiede Arrest ikke har gjort den Arresterede nogen Skade paa hans Credit, naar det f. Ex. ved hans Hensættelse i Fængsel til Bøders Afsoning er godtgjort, at han ingen Credit havde at tabe. Men den saa kaldte Creditspilde er efter L. {{NL|1—19—21}} ikke den eneste Erstatningsgjenstand, navnlig naar den uhjemlede Arrest er gaaet lige til Personens Heftelse. {{antikva|d.}} At Sagvolderen bryder den ulovlige Arrest kan efter den i L. 1—19—17 opstillede Grundsætning vel ikke forspilde hans Ret til Erstatning, eftersom Arrestbrudet under den angivne Forudsætning er en af Loven tolereret Handling. Ved Forbud, der ikke regelmæssigen medfører Erstatning for Spot, er det derimod antageligt, at Sagvolderen fraskriver sig Ret til Opreisning, naar han aldeles sætter sig ud derover. See som Exempel paa et saadant Brud paa et uholdbart Forbud Retstid. for 1856 Side 153, hvor Erstatning end ikke blev paastaaet. Er den af Creditor tilsigtede Arrest bleven afværget af Sagvolderen, kan han ikke umiddelbar paaberaabe sig L. {{NL|1—19—21}}, der efter sine<noinclude> <references/></noinclude> 16fc10ffmh846lvnigki8t0jbh2i0lb 104 134409 315289 2026-03-30T15:56:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|582}}</noinclude>Ord alene angaaer en Fogedhandling, som er bleven iværksat. Ved at forfølge Lovbudets Tanke kunde man derimod sige, at naar der i den ulovlige Arrest ligger en Spot, saa maa det ogsaa ansees som noget krænkende, at Sagsøgeren uden Grund bringer Fogden i Modpartens Huus for at foretage en Arrest, hvortil det senere findes at han vilde have været uberettiget. Herimod fremstiller sig igjen den Betragtning, at Erstatning for Spot iøvrigt ikke hører hjemme i vor Ret, og at derfor den foreliggende Bestemmelse lidet egner sig til at udvides udenfor de ved Lovens Ord angivne Grændser. See en i Norsk juridisk Tidsskrift, første Bind Side 256—59 meddeelt Stiftsoverretsdom, der negter Erstatning i dette Tilfælde. Vil man derfor opstille den Sætning, at ogsaa den afværgede Arrest kan afgive en Ansvars- og Erstatningsgrund, saa bor den indskrænkes til den Betingelse, at der kan lægges Sagsøgeren ond Villie eller Fremfusenhed til Last, og endda er der Føie til at gjøre Forskjel, eftersom Handlingen er bleven standset ved Fogdens Bifald til Sagvolderens Indsigelser, eller denne har maattet gribe til Caution for at undgaae en Arrest, der aldrig burde have været forsøgt. Er Arresten lovlig, men det, der lægges Creditor til Last, er at han har negtet at løse den, uagtet der senere er indtraadt en Omstændighed, som Retten med den Arresterede finder at afgive fyldestgjørende Grund til dens Eftergivelse, saasom Tilbud af Caution, saa bliver L. {{NL|1—19—21}} uanvendelig, da den Spot, som overgaaer Skyldneren, ligger deri, at han undergives Arrest, men ikke deri, at Løsning negtes. Stode tvende Ophævelsesgrunde sammen (saasom baade Fordringens Ubeviislighed og Forsømmelse i Paatalen), saa tilsiger Formelighed at Dommen erklæres bygget paa den, der tillige er Erstatningsgrund. I det mindste fremkaldes et vildledende Skin, naar der i den Dom, som ilægger Sagsøgeren Ansvar efter L. {{NL|1—19—21}}, paaberaabes som Aarsag til Arrestens Ophævelse, at den for sildigt har været forfulgt, uagtet den sande Grund hertil laae i Kravets Ugyldighed. See f. Ex. den i Retstid. for 1846 Side 589 meddeelte Dom. De i L. {{NL|1—19—21}} nævnte Erstatnings-Grunde eller Gjenstande: „Spot og Skade“ findes i Dommen jevnlig ombyttede med „Tort og Creditspilde.“ Denne Ombytning er vel ikke altid at tilskrive Retten, da det under et vist Forhold mellem de gjensidige Fremstillinger kan være vanskeligt for Dommeren at fravige de Udtryk, i hvilke man uimodsagt har nedlagt sin Paastand. Sættes Sagen rigtigen ud af hinanden, saa er det i enkelte Tilfælde muligt, at Sagsøgeren undgaaer at dømmes til at erstatte Creditspilde, skjønt Ansvar for Spot i Betydning af personlig Krænkelse maa paalægges, saasom naar den uretteligen Arresterede som Opbudsmand ingen Credit kan siges at have. Omvendt sees det af det<noinclude> <references/></noinclude> 79lwuk5cviu29jrt6yi0ms2f3caz48u 104 134410 315290 2026-03-30T15:56:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|583}}</noinclude>Foregaaende, at der kan forekomme Tilfælde, i hvilke Sagsøgeren har Føie til at paastaae sig fritagen for den af Arrestens Ophævelse regelmæssigen flydende Følge, Erstatning for Spot, medens han maa finde sig i at oprette den beviislige Skade, der efter vor Rets almindelige Grundsætninger og uden Hensyn til det særegne ved Læren om Arrest, er Gjenstand for Erstatning. Naar det saaledes i det Foregaaende er sagt, at L. {{NL|1—19—21}} efter Omstændighederne bør ansees uanvendelig paa den Creditor, hvis Feil alene bestaaer deri, at han har givet Arresten en noget for stor Udstrækning eller at han mod en senere tilbuden Caution har negtet at løse det lovligen gjorte Beslag, saa er Meningen naturligviis ikke at fritage ham for at give almindelig Erstatning for Afsavn, saasom for Tab af Fragtfortjeneste, som Skyldneren har lidt derved, at hans Skib inddroges under den iøvrigt lovlige Arrest eller derved heftedes længere end tilbørligt. Sin Paastand paa Erstatning kan den Arresterede gjøre gjældende mod sin Modpart gjennem et ved foregaaende Forligsmægling indledet Contrasøgsmaal under den Sag, ved hvilken Arresten fra den anden Side forfølges til Stadfæstelse. L. {{NL|1—19—21}}. Men det staaer ham ogsaa frit for at gjøre Erstatnings{{shy}}paastanden til Gjenstand for et særskilt efterfølgende Søgsmaal (hvorom det dog kan være tilraadeligt at tage en udtrykkelig Forbeholdenhed under den tidligere Arrestsag); og lader Sagsøgeren Arresten uforfulgt, er dette den eneste mulige Fremgangsmaade. For dette Tilfælde vil man vel finde det tvivlsomt, om man tør gjøre Anvendelse af Slutningsbestemmelsen i L. {{NL|1—19—21}}: „Og skal den, som Arresten gjort haver, svare for den Ret, hvor Arresten forfølges, omendskjønt det ei er hans Værnething.“ For Tilladeligheden heraf kan anføres, deels at Bestemmelsen ikke vilde faae nogen selvstændig Betydning ved Siden af L. {{NL|1—2—20}}, naar Adgangen til at vinde Dom udenfor Arrestreqvirentens Værnething alene stod aaben under Formen af Contrasøgsmaal, deels at Tiltalen for ulovlig Arrest har nogen Lighed med de Søgsmaal, for hvilke L. {{NL|1—2—16}} anviser Gjerningsstedets Ret som Værnething. Omvendt vilde det vel tage sig fremmed ud, at Creditor gjennem Contrasøgsmaal skulde kunne paatale den Gjældsfordring, i Anledning af hvilken han har foretaget en Arrest, som senere er bleven uforfulgt og for hvilken han nu af sin Modpart drages til Ansvar. Men for Tilstedeligheden af denne Fremgangsmaade taler saavel Fælledsskabet i Anledningen, som den Sammenhæng i Begrundelsen, at Creditor maaskee bygger sit Forsvar som Indstævnt og sin Paastand som Sagsøger paa samme Factum, nemlig at den bestridte Gjæld er sand og gyldig. Optræder den Arresterede med sin Paastand om Erstatning gjennem<noinclude> <references/></noinclude> rq2ixijcu9n2vzxgos8ximfj5n7dzdo 104 134411 315291 2026-03-30T15:56:36Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|584}}</noinclude>Contrasøgsmaal, kan Reqvirentens Forlover derunder ikke inddrages. Derimod skulde den ved Caution for contractmæssig Gjæld brugelige Fremgangsmaade tale for denne Forening af Sagvoldere, naar Erstatning indtales gjennem særskilt Søgsmaal, forudsat at Reglerne om Værnething ikke staae i Veien. Vinder den Arresterede Medhold, faaer han en Dom lydende paa Erstatning efter Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Modpartens Bekostning. Vel betegnes Erstatningens Ansættelse i L. {{NL|1—19—21}} som en Handling, i hvilken ogsaa Domsretten paa en Maade kommer til at deeltage. See Udtrykkene: „saasom den af gode Mænd vurderes og af Dommeren kjendt bliver.“ Men Tillægget om Dommeren, der vel kan forenes med den danske, passer ikke til den norske Ret, efter hvilken Skjønnet danner en selvstændig Retshandling. Noget andet er det, at det staaer til Parterne ved fælles Samtykke at overlade Skjønnet til Domsretten, hvilket dog ikke sees at være brugeligt. Indeholder Dommen, hvad der især i Tilfælde af Forbud vil være hyppigt, en utvetydig Begrændsning, saasom at Erstatningen skal indskrænkes til tabt Fragtfortjeneste ved Skibets Heftelse, forstaaer det sig, at Skjønsmændene have at holde sig til den givne Anviisning. Men i Arresttilfælde lyder Dommen ifølge L. {{NL|1—19—21}} sædvanligen paa Erstatning ikke alene for Skade men ogsaa for Spot. Og at give veiledende Regler til Bestemmelse af Opreisning for Spot er en vanskelig Sag efter den norske Ret, der ikke som flere fremmede Lovgivninger betragter den rene Ærekrænkelse (Injurie) som Grund til Skadeserstatning. Det falder forøvrigt af sig selv, at der maa tages et fremherskende Hensyn til den Arresteredes Stilling, en Bemærkning, der især er indlysende med Hensyn til den saakaldte Creditspilde. I det hele synes Erfaringen at vise, at Skjønsmændene i Arrestsager ere tilbøielige til at opstille en for høi Maalestok for Godtgjørelsen, saa at den Arresteredes angivelige Spot let bliver en Kilde til Gevindst. Har Sagsøgeren i sin Tid stillet Sikkerheden ved Pant, saasom ved at overlevere Fogden offentlige Papirer, vil Execution med Forbigaaelse af Regelen i L. {{NL|1—22—30}} strax deri kunne skee. Er Sikkerheden stillet ved Caution, kan den Arresthaveren overgaaede Erstatningsdom ikke exeqveres hos Forloveren, hvorimod der maa haves eller erhverves en Dom, som lyder paa hans Navn, for at gjøre Tvang gjældende mod ham. Er det Beslag, der som ulovligt ophæves, et simpelt Forbud, vil Erstatningspligten i Almindelighed faae et langt mindre Omfang og ofte aldeles bortfalde. For det materielle Tab ved Skibets Henliggen, standset Skovhugst, afbrudt Bygningsarbeide o. dl., maa den uretteligen forhindrede Sagvolder vel holdes skadesløs efter Civilrettens almindelige Grundsætninger. See f. Ex. den i Retstid. for 1842 Side 434—439 med-<noinclude> <references/></noinclude> at2k5mgsl2x265dm5ifa8dou87o7tpw 104 134412 315292 2026-03-30T15:56:46Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|585}}</noinclude>deelte Sag. Men om de farlige Poster, Spot og Creditspilde, kan der her ikke regelmæssigen blive Spørgsmaal. Kun naar Forbudet er nedlagt i Gjældssag vil der efter Omstændighederne være Grund til at anvende den fra Arrestlæren hentede Erstatningsregel. Men det synes dog som man hertil kun er lidet tilbøielig, og i Almindelighed vel med Føie, fordi Sikkerhedsmidlet af en Creditor sjeldnere anvendes i Form af Forbud, med mindre der er en særlig Forbindelse mellem Fordringen og den Ting, som heftes til dens Betryggelse, og der kastes derfor paa Skyldneren ikke den Skygge af Uvederheftighed, som især begrunder Opreisningen. Saavidt om Arrestens Ophavsmand og hans Borgen. Skulde den Arresterede troe sig berettiget til Erstatningspaastand mod Fogden eller Overretten, ifølge hvis Beslutning Handlingen er iværksat, vilde efter den bedre Proceslære heri ligge en Anke over en dømmende Handling, hvilken alene kunde gjøres gjældende gjennem Besværing for høiere Ret og ikke gjennem Paatale forfra, være sig som Contrasøgsmaal under Forfølgningssagen eller som særskilt Saggivelse ved Underretten. Efter den Lære, der vil have Fogden eller Overretten betragtet som Reqvirentens Forlover, kommer man derimod til de modsatte Følgesætninger. Regelen bliver saaledes noget mere forviklet end ved Execution. Her indtales nemlig Erstatningsansvaret saavel mod Reqvirenten som mod Fogden ved Overretten, hvorfor det ikke er nogen processuel Umulighed at nedlægge Paastand over dem een for begge og begge for een, hvilket i Arresttilfælde ikke gaaer an, med mindre man vilde lade Fogden svare for Underretten. Maaskee kan denne processuelle Ordning have medvirket til at man i Arresttilfælde betragter Fogden som staaende bag Reqvirenten med Hensyn til det Ansvar, der alene gaaer ud paa Erstatning, medens efter den nøiagtigere Regel hver af dem skulde hefte principalt efter den indløbne Ulovligheds forskjellige Grund og Beskaffenhed. Men det sande Ophav til denne Lære er at søge i L. {{NL|1—19—4}}, der ikke alene i dens Ord men maaskee i dens Tanke lader Ansvaret falde paa den Private. See Side 403. Ogsaa ved at negte Arrest kan Fogden (og Overretten) paadrage sig Ansvar. Lovens Bestemmelser herom i Arrestcapitlets Art. 2 lyde saa ubetinget, at det seer ud som om alt beroede paa Arrestspørgsmaalets Udfald ved den overordnede Ret. Men ved dette Lovsted som ved L. {{NL|1—22—37}} ville Alle være enige i at det tilsidst maa komme an paa, om hans Negtelse findes saa kjendelig ugrundet, at han retfærdigen derfor bør stande til Rette. Er dette givet, opstaaer for Erstatningens Vedkommende atter Spørgsmaalet, om Reqvirenten kan antages at have lidt<noinclude> <references/></noinclude> 42kd20fxrlwmbzska5anoyc3u103b0t 104 134413 315293 2026-03-30T15:56:56Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|586}}</noinclude><section begin="242" /> Tab derved, at Beslaget i sin Tid ikke blev iværksat. Men om de i disse Tilfælde ledende Grundsætninger maa det være nok at henvise til hvad der i {{§|206}} er forklaret om de tilsvarende Spørgsmaal i Læren om Execution. Disse Bemærkninger om Arrestators Ansvar have alene Hensyn til Skadeserstatning. Om muligt Strafansvar maa der i det Hele henvises til de Grundsætninger, der ere fremstillede i Afsnittet om Execution. See {{§|205}}. <section end="242" /> <section begin="243" /> {{midtstilt/s}} {{stor|{{§|243}}.}} {{liten blokk|Om en forsøgt Udvidelse af de foreløbige Fogedhandlingers Kreds.}} {{midtstilt/e}} Det forbydende Retsmiddel yder ingen anden Hjælp end den, der lader sig opnaae ved at hindre Sagvolderen i at handle. Er Klageren derimod i den Stilling, at han for at nyde sin Ret maa have en fra Modpartens Side opstillet Hindring ryddet af Veien, søger han i Lovgivningens Regler om Arrest og Forbud forgjæves Hjemmel for en tilsvarende Bistand af Fogden. Desuagtet findes der noget Spor til en paa Arrestlæren bygget Retsdannelse, der gaaer ud paa at skaffe Sagsøgeren en Frihed istedetfor at paalægge Sagvolderen et Baand. For klarere at opfatte denne Anvendelse af Arrestmidlet maa man i Tanken afsondre de Tilfælde, i hvilke Sagsøgeren vel faaer en Fogedhjælp, der gaaer i denne Retning, men af en Grund, der er Arrestlæren uvedkommende. Herhen høre først de i {{§|206}} omhandlede Retsbestemmelser, ifølge hvilke Eieren, Panthaveren og den Expropriations{{shy}}berettigede under visse Betingelser kunne fordre Fogdens umiddelbare Mellemkomst for at overvinde den Modstand, som den faste Eiendoms Besidder gjør mod Udøvelsen af Reqvirentens Ret. See f. Ex. den i Retstid. for 1854 Side 310—362 meddeelte Sag, hvis Behandling, skjønt bestridt fra flere Sider, dog ikke blev angreben af den Grund, at den Expropriations{{shy}}berettigede for at vinde Adgang til Stedet var gaaet gjennem Fogden uden først at gaae igjennem Retten. Hvad der hæver al Forbindelse mellem Arrest paa den ene Side og de i {{§|206}} gjennemgaaede Fogedhandlinger paa den anden, er, at disse sidste staae ved sig selv og for at omgjøres maae angribes af Modparten, medens Særkjendet paa de Forretninger, til hvis Udførelse L.s første Bogs nittende Capitel tjener som Hjemmel, er, at de for at opretholdes maa indbringes for Thinget i stadfæstende Retning. Herhen høre fremdeles de Tilfælde, i hvilke Besidderen tilkalder Fogden for at udøve den Selvhjælp, hvortil han ogsaa paa egen Haand <section end="243" /><noinclude> <references/></noinclude> jak0xq0qqzcouuneuqk8yyfi0y81hsf 104 134414 315294 2026-03-30T15:57:06Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|587}}</noinclude>vilde være berettiget. Forsaavidt som Besidderen uden at begaae utilladelig Selvtægt ved private Kræfter kan frigjøre sin Grund fra egenmægtige og uhjemlede Belemringer af Andre (see {{§|2}} No. 4), bliver Handlingen, som forstaaer sig, ikke mindre lovlig derved, at den foregaaer under Fogdens Tilkaldelse, og paa denne Fremgangsmaade har man seet Exempel ved Ryddiggjørelse af Tomt eller Grund, som Fremmede have optaget med Tømmerstabler og deslige. Fogdens Mellemkomst er dog i denne Anvendelse kun lidet kjendt og bør vistnok ogsaa være det, da man gjennem en hyppigere Retsbrug let vilde glide ud over de rette Grændser, og under Skin af at værne om sin egen Besiddelse i Gjerningen komme til at øve Selvtægt under Fogdens Beskyttelse, hvor Dom skulde være gaaen forud. Den her antydede Fremgangsmaade savner derhos juridisk Holdning, da det paa den ene Side er tvivlsomt, om Fogden efter Begjering er forpligtet til at være med ved en Handling, hvis Lovmæssighed er begrundet deri, at Reqvirenten har Ret til at gjøre det samme paa egen Haand; medens paa den anden Side Ansvarets Bedømmelse falder dunkel, naar den i sin Grund private Handling er udført i offentlige Former. Det indsees forøvrigt let, at her endnu mindre er Tale om Forfølgning eller om Slægtskab med Forbudshandlinger. Derimod siges der efter Forbilledet af Arrestlovgivningen at være Plads for en Classe af Fogedhandlinger, som man har seet belagt med Navnet Aabnings{{shy}}forretninger, og om disse er det, der skulde handles i den sidste Paragraph af dette Afsnit. Til en saadan, senere Forfølgning undergiven, Aabnings{{shy}}forretning skulde der efter en mere eller mindre udbredt Mening være Adgang for den, der over en fremmed Grund har en Veiret, i hvis Udøvelse han af Grundeieren forhindres ved Stængsel eller paa anden Maade i Gjerning eller med Trusel om Gjerning. Og hvad der skulde gjælde til Lands, maatte være lige anvendeligt paa en privat Veiret til Vands, saasom naar den, der er berettiget til at fløde Tommer gjennem en Nabogrunden tilhørende Bæk, paa lignende Maade forhindres. At denne Magtanvendelse ligger ganske udenfor Arrest{{shy}}lovgivningens Omraade, er allerede indledningsviis bemærket. At derhos Regelen om Forfølgning her kun lidet passer, vil man ved en liden Eftertanke overbevise sig om. I Arresttilfælde har Regelen nemlig den Mening, at Sagvolderen, hvis Paatalen forsømmes, vinder sin forrige Frihed for et Baand. Ved Aabnings{{shy}}forretninger skulde den derimod have den Betydning, at Sagsøgeren ved Forsømmelsen paa ny undergaaer den Indskrænkning, for hvilken Fogden foreløbig havde befriet ham. Men i denne Anvendelse vilde Sætningen blive fleertydig og uklar. Spørgsmaalet er imidlertid, om ikke denne Udøvelse af Fogedmyn-<noinclude> <references/></noinclude> 6d7bskzi9uxe8zymy2rdna6lgfra1qy 104 134415 315295 2026-03-30T15:57:16Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|588}}</noinclude>digheden er bleven hævdet til sædvansmæssig Ret. For den benegtende Mening har man anført den i første Bind af Brandts Repertorium Side 251—252 indtagne Høiesteretsdom af 11 October 1827, hvis Gjenstand fra først til sidst var det Spørgsmaal, om Fogden gjennem Aabningsforretning foreløbig kunde udtale sig angaaende en Tvist, om hvilken begge Parter vare enige i at den maatte for Retten, skjønt Sagsøgeren paastod, at den ikke behøvede at begynde ved Retten. Men denne Dom afgjør vel intet, fordi Tvistens sande Gjenstand ikke var en Veiservitut men en Græsningsservitut. Derimod maa man næsten antage, at Høiesteret i Dom af 22 Marts 1825 (Rigstid. No. 30) har stadfæstet Fogdens Myndighed til at iværksætte deslige Aabningsforretninger, naar Gjenstanden er en Veiret. I det anførte Tilfælde havde Fogden givet Sagsøgeren Medhold og aabnet ham den paastaaede Vintervei til Fremkjørsel af Tømmer over Nabogrunden. Denne Fogedhandling paaankede Grundeieren som Rettens Tvang til at „kjendes uefterrettelig {{antikva|qvoad formalia}}.“ Men Høiesteret afviste Sagen „som ei qvalificeret til særskilt Indstævning“ for samme. Og disse synderlige Talemaader synes ikke at kunne have anden Mening end den, at Appellanten, uden at indlade sig paa om der tilkom Modparten en Veiret eller ikke, udelukkende bestred den brugte Fremfærd, at gaae til Fogden istedetfor til Thinget, medens Høiesteret gik ud fra, at Appellanten, hvis han vilde have Fogedhandlingen forandret til sin Fordeel, maatte indgaae paa Sagen ved at udtale sig om den paastaaede Veiret. Men er dette saa, vil man finde den Tanke tilkjendegivet som Forudsætning, at Udførelsen af deslige Forretninger ligger indenfor Fogedembedets Virkekreds, og at det, der tilkommer Retten, er at prøve deres Grund eller Ugrund efter lovlig Omgang. Tingen er imidlertid uklar, og maaskee er Stemningen for et saadant Retsmiddel snarere i Aftagende See f. Ex. den i Retstid. for 1843 Side 271—300 indtagne Sag, under hvilken Grundeierens Afspærring af en Vintervei, som Almeenheden formeentes at have over hans Jorder, indbragtes for Retten uden Forsøg paa Aabning af Fogden. Maaskee er det ogsaa en Feiltagelse, at man har søgt at retfærdiggjøre en Fogedhandling af denne Art ved at sætte den i Forbindelse med Arrestlæren. Snarere er den forsøgte Retsdannelse bleven til ved Udvidelse af Begrebet om den lovlige Selvhjælp, hvis Haardhed man har tænkt at formilde ved at paalægge Reqvirenten en Forfølgningspligt, der i det mindste lod Grundeieren beholde sin Stilling som Sagvolder uforrykket. Med de hidtil omhandlede Aabningsforretninger i Anledning af negtet Veiret over anden Mands Grund maa man ikke forvexle den<noinclude> <references/></noinclude> aclubmkbsvug1wt2m5vlb6a89bszpds 104 134416 315296 2026-03-30T15:57:26Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|589}}</noinclude>Myndighed, med hvilken vedkommende Styrelse griber ind til Bortryddelse af Hindringer paa {{sperret|offentlige}} Veie. Over disse udøver det Offentlige en Eiers og Besidders Rettigheder, hvoraf følger, at det uden Rettergang eller Fogedhjælp kan frigjøre dem for ulovlige Obstructioner. Det er af Veilovens (15 Septbr. 1851) niende Capitel vel klart, at Veistyrelsen i denne Henseende er bemyndiget til at gaae noget videre end den almindelige Privatret tillader enhver Besidder (See foran {{§|2}}). Men hvor langt denne Udvidelse af Selvhjælpen strækker sig, lader sig ikke ganske nøiagtigt qugive. Saaledes sætter Lovens §{{§|52}} og 56 Gjærder, Grinder og {{sperret|Huse}} ved Siden af hinanden. Men til Nedrivelse af et til Hinder for Færdselen opført Huus vilde man dog kræve Lovmaal og Dom. Hvad der her er sagt om offentlige Landveie, skulde efter Tanken ogsaa gjælde om offentlige Vanddrag, betragtede som Vandveie. Men Anvendelsen af Huusbondsretten bliver her af en dobbelt Grund vanskeligere. Først fordi Elvene ikke som Landveiene ere undergivne en særskilt Green af Styrelsen, og dernæst fordi der i Almeenhedens Ret til Færdsel ideligen findes indvævede private Rettigheder, navnlig til Fiskeri og Opdæmning. {{---|12em}}<noinclude> <references/></noinclude> 1vkqg1q9rqtylmioimbk81pdbpuxlv2 0 134417 315297 2026-03-30T16:07:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315297 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=523 to=531 fromsection="231" tosection="231" header=1 /> i6jhd9pfbfu84ew5s4ao6vkl1ihmwdi 0 134418 315298 2026-03-30T16:07:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315298 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=531 to=535 fromsection="232" tosection="232" header=1 /> 5q57na46pptuvgdw44rmpi57r5ohlru 0 134419 315299 2026-03-30T16:07:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315299 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=535 to=540 fromsection="233" tosection="233" header=1 /> gk0bpe9du3omlqaqmktwddgpdwi4tvy 0 134420 315300 2026-03-30T16:07:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315300 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=540 to=543 fromsection="234" header=1 /> dc7ppjeulhy35937ijppd0rfjjzm9iu 0 134421 315301 2026-03-30T16:08:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315301 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=544 to=547 tosection="235" header=1 /> t567i4oach34o9rl9tycn0e845w8tsy 0 134422 315302 2026-03-30T16:08:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315302 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=547 to=550 fromsection="236" header=1 /> a7292vi5dj1h6p17l70t2egfgys70qr 0 134423 315303 2026-03-30T16:08:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315303 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=551 to=558 tosection="237" header=1 /> p1l6t1qfoxg0us6gb9grv417bf27nfy 0 134424 315304 2026-03-30T16:08:31Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315304 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=558 to=567 fromsection="238" tosection="238" header=1 /> l7x7powbbb96vubmzkrpoditifr2cwk 0 134425 315305 2026-03-30T16:08:41Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315305 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=567 to=576 fromsection="239" tosection="239" header=1 /> 729bdt16tuuosshftk25hdoise3r6km 0 134426 315306 2026-03-30T16:08:51Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315306 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=576 to=585 fromsection="240" tosection="240" header=1 /> bsnqjoxnd6asztezg70kuehq8c7phjg 0 134427 315307 2026-03-30T16:09:01Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315307 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=585 to=588 fromsection="241" tosection="241" header=1 /> nk7vxwjr1rc6rj00n0tc0jmdupkruft 0 134428 315308 2026-03-30T16:09:11Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315308 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=588 to=596 fromsection="242" tosection="242" header=1 /> g3iw3lxbrmj4gms9g2oi4z58uoveetc 0 134429 315309 2026-03-30T16:09:21Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 315309 wikitext text/x-wiki <pages index="Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu" from=596 to=599 fromsection="243" header=1 /> 6881kumtm810a1e0db95fx6k92qogfg 10 134430 315310 2026-03-30T16:30:21Z Kåre-Olav 25 Ny side: '''''[[Den Dødes Værelse]]''''' (1908) er en fortelling i serien ''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder|Lys og Skygge]]'' av ''Kristian F. Biller'' – pseudonym for journalisten og forfatteren {{forfatterl|Sven Elvestad}} (1884–1934). Han er kanskje mer kjent under sitt andre pseudonym, ''Stein Riverton''. De små heftene i serien ble solgt for 25 øre stykket, og Elvestad fikk 150 kroner for hver fortelling av utgiveren. De handle… 315310 wikitext text/x-wiki '''''[[Den Dødes Værelse]]''''' (1908) er en fortelling i serien ''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder|Lys og Skygge]]'' av ''Kristian F. Biller'' – pseudonym for journalisten og forfatteren {{forfatterl|Sven Elvestad}} (1884–1934). Han er kanskje mer kjent under sitt andre pseudonym, ''Stein Riverton''. De små heftene i serien ble solgt for 25 øre stykket, og Elvestad fikk 150 kroner for hver fortelling av utgiveren. De handler om Kristiania-detektiven [[:w:Knut Gribb|Knut Gribb]] og hans jakt på mesterforbryteren Thomas Ryer. Etter at Elvestad hadde levert sine bidrag til serien ble Knut Gribb-skikkelsen videreført av andre forfattere og har vært en gjennomgangsfigur i forskjellige romaner, magasiner og hørespill i mer enn hundre år. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[Fil:Riverton Lys og Skygge.pdf|page=41|150px|right]] — {{stor initial|K|200%}}jære Gribb, svarede Opdagelseschefen paa en Forespørgsel af Detektiven Knut Gribb, jeg synes det er ganske urimeligt, at De, som er Afdelingens dygtigste Mand, skal lade Deres Tid optages med en saadan Fillesag. — Men Affæren ser ud til at være ganske interessant, indvendte Opdageren. — Det kan jeg ikke fatte — et almindeligt Hoteltyveri. — Almindelige Tyverier kan ogsaa være interessante, Hr. Opdagelseschef. </div> :('''[[Den Dødes Værelse|Les mer...]]''') mw8kor9anotogzorxzs7sct738c9mj3 11 134431 315327 2026-03-30T17:52:35Z Øystein Tvede 3938 /* Anekdote */ ny seksjon 315327 wikitext text/x-wiki == Anekdote == Kom på en funfact som kanskje kan få plass: Elvestad døde selv av infarkt på et hotellrom i Skien 26 år senere. Lokal folklore skal ha det til at gjenferdet hans hjemsøker rommet. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 30. mar. 2026 kl. 19:52 (CEST) gr97p23r0z0str441srclgh7vu1zaas 104 134432 315328 2026-03-30T19:12:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{clear}} [[File:Riverton Lys og Skygge.pdf|page=77|500px|center]] {{clear}}<noinclude><references/></noinclude> fqrp14nh7846bkvvwiws1zssxot23gw 0 134433 315332 2026-03-30T19:27:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=77 to=79 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> {{AuxTOC| * [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] * [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] * [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] * [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] * [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] * [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] * [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] *… 315332 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=77 to=79 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> {{AuxTOC| * [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] * [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] * [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] * [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] * [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] * [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] * [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] * [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] * [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] * [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=110 to=110 fromsection="2" tosection="2" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] ezb22aufrfrraelp0wueh2ezlkwvlw7 0 134434 315341 2026-03-30T20:01:15Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=79 to=84 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315341 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=79 to=84 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> p1y5zdz90cbq8p0eubco0e94mqfbsjr 0 134435 315346 2026-03-30T21:26:25Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=84 to=86 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315346 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=84 to=86 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> gpt757k762n4wry5krbup3ewo7pyjpu 0 134436 315351 2026-03-30T21:47:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=86 to=89 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315351 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=86 to=89 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> eqdp7rqkwo7rp6we25rahth711f6dq3 0 134437 315357 2026-03-30T22:02:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=89 to=92 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315357 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=89 to=92 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 23ljddcm0hdq8yhw2hsrt2ljsy9glev 0 134438 315360 2026-03-30T22:14:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=92 to=94 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315360 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=92 to=94 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> optzu8plh5eq3x7m2fg1zhy0fi7nd2u 0 134439 315367 2026-03-30T22:35:30Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=94 to=97 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315367 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=94 to=97 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 64f2chltcp8mc2wi1738vx0di2dgx1f 104 134440 315370 2026-03-30T22:58:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nei, saa er der ikke flere. Knut Gribb forlod Toldboden i betydelig lysere Humør, end han var kommet. Han skjønte nu, at den lille Cigarretstump var ved at sætte ham paa det rigtige Spor. Saaledes bekræftede det sig, hvad Knut Gribb bestandig havde paastanet, at hvis en Forbryder efterlagde selv den ubelydeligste Gjenstand, vilde denne Omstændighed i alle Tilfælde lede til hans Paagribelse eller Afsløring, Det kunde nu ikke være længe, før han maatte befinde sig i Storforbryderens umiddelbare Nærhed. Han kjørte med Vognen tilbage til Holdepladsen ved Ekertorvet. Her kvitterte han Vognmanden og spaserte derefter langsomt og ligegyldig opover lille Grænsegade. Han svingede ned i Pilestrædet Knut Gribb gik hele Tiden og røgte paa en Cigar, men han magede det saa, at Cigaren var færdigrøgt i det Øieblik, han passerte Pilestrædets Cigarmagazin. Der var intet Dække for Vinduerne og Indehaveren af Cigarbutikken kunde derfor let se Herren udenfor Vinduet, som kastede en Cigarstump fra sig og kjendte i sine Lommer efter en ny Cigar, som han ikke fandt Men Knut Gribb saa sig om. Ah, der var jo en Cigarbutik. Gribb knipset fornøieti Fingrene og gik ind i Forretningen. Det var en ganske liden Cigarbutik af det sedvanlige Slags. Indenfor skimtede Delektiven et lidet, tarveligt møbleret Værelse. Formodentlig Indehaverens Privatleilighed, tænkte han. Bag Disken stod Indehaveren. Det var en høi, fintbygget Mandsskikkelse. Han saa ud til at være mellem femogtredive og firti Aar gammel. Knut Gribb fik straks Indtryk af, at denne Mand var bestemt til et andet og bedre Arbeide, end at staa bag en Disk. Men formodentlig var Øinene iveien herfor. Cigarbutikkens Indehaver havde en grøn Skjærm over Øinene, saadanne, som Folk med svagt Syn benytter, naar de længe ad Gangen man færdes i kunsligt Lys. Knut Gribb talte tysk som en Indfødt med en ægleklingende Hamburgeraccent, saadan som han havde hørt de jødiske Hamburgerprobenreutere benytte. Han henkastet halvt for sig selv en Bemærkning paa Tysk, som om han ikke troede, at Cigarmanden kunde dette Sprog. — Jeg skulde ha etpar gode rør, sagde han og begyndte at rode i en af Kasserne. Han tog flere af Cigarerne op og veiede dem mistænksomt i Haanden. Men da viste det sig, at Cigarmanden, Herren med den grønne Øienskjærm, meget godt kunde tale Tysk — endog flydende, syntes Knut Gribb. — Disse Cigarer vil jeg anbefale Dem, min Herre, sagde han, og log en Kasse ned fra en af Hylderne. Ved at høre Cigarmandens Stemme, gik der en Skjælven gjennem Detektiven, men han lod sig ikke mærke med noget. Han lugtede paa en af de frembudte Cigarer. — De er vel muligens dyre? spurgte han prøvende. — Ikke særdeles dyre, femti Øre Stykket. Men de er gode. Hm, jeg synes nu det er dyrt, mumlede Knut Gribb, men da jeg staar, at de er gode, vil jeg fylde min Cigarbog med dem alligevel. Tak, jeg tar 6. Det blir 3 Kroner; værsaagod. Han leverede en Femkrone og medens Herren med den grønne Øienskjærm var beskjæftiget med at tælle Vekslepengene op til ham, undersøgte han Cigaretbeholdningen. Han at alle de gjængse Cigaretmærker var der, men ikke „Abdullah“. Ønsker De ogsaa nogle Cigaretter? spurgte Manden. — Nei, svarede Gribb, jeg ser, at De ikke fører det Mærke jeg ynder at røge. Forøyrigt røger jeg svært lidet Cigaretter, men tar jeg en, vil jeg ha den god. — Hvilket Mærke røger De da, tør jeg spørge? — Nu, ja, de sælger det neppe her i Norge. — Men saa sig dog fra, svarede Manden godslig smilende, intet er umuligt, ved De. Jeg er selv en gammel Cigaretskjønner, Altsaa, hvilket Mærke? — Det heder „Abdullah“, svarede Gribb ligegyldigt henkastet. Hvorledes? Fløi der ikke et Træk af Forundring over Cigarmandens Ansigt? Stod han ikke<noinclude><references/></noinclude> tqcljzadw5lont1rdl60vrr00iaxaj9 104 134441 315371 2026-03-30T23:13:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>og stirrede paa ham i nogle Sekunder, hvori ingen af dem mælte et Ord. Knut Gribb fændte rolig en af sine Cigarer. Cigarmanden vendte sig om og gik ind i sin private Leilighed — det lille Værelse bagved Butikken. Han kom tilbage med en liden Pakke i Haanden. Pakken var omyiklet med Finpapir. Han viklede Finpapiret, der dækkede en lætpakket Rad smaa, tynde Cigaretter forsigtig af. Derefter rakte han Pakken over til Knut Gribb og sagde: — Maa jeg byde dem én? Knut Gribb blev henrykt. — Nei, virkelig er det ikke „Abdullah“, udbrød han, hvorfor ialverden udstiller De ikke denne lækre Vare? — Den kan ikke sælges, svarede Manden, idet han selv puttede en Cigaret i Munden, den er for dyr for min lille Butik. Men jeg røger den selv. De to Herrer stod i et Minut og dampede velbehagelig paa hver sin „Abdullah“, Tyskeren — Gribb — var overstrømmende i sine Lovtaler. Detektivens Hjerne arbeidede intenst. Han vilde gi meget for at fan et Glimt af Øinene derunder den grønne Ligesom lilfældig kastede han sit Blik op i Taget efter Cigaretrøgens Ringe. Hav studerede med Interesse Tagrosetten. — Den skulde forgyldes, sagde han, saa vilde den bli penere. — Forgyldes, mumlede Cigarmanden forbauset og fulgte Retningen af den andens Blik. Men idet samme sænkede Knut Gribb sine Øine og slirrede et Øieblik ind i Cigarmandens kulsorte Pupiller. Hans Øine saa alt andet end svage ud. En Kunde kom ind i Butikken. Cigarmanden vendte sig mod denne. Knut Gribb hilste og gik. Han kjendte de kul- sorte Øine i Ryggen, idet han gik ud gjennem Døren. Nu forstod han alt. Han forstod, hvordan Tomas Byer kunde opholde sig saalænge i Kristiania uden at bli opdaget. Han forstod, hvorfor ikke den store Forbryder kjøbte sine Ynglingscigarelter i Byens fashionable Forretninger. Ikke engang det, vilde Ryer risikere. Han indførte Cigaretterne direkte og for at dække sig under en tilforladelig borgerlig Stilling, solgte han selv Tobak. Manden bag Disken derhenne, Indehaveren af den lille Cigarbutik, Herren med den grønne Øienskjærm, — {{sp|det var Thomas Rye|r}}. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. KAPITEL.}} {{--}} Inden faa Minutter havde Knut Gribb faset varslet Harald Brede om sin Opdagelse. Men de fristet nu et farligt og vanskeligt Arbeide: At samle Beviser for, at Ryer og „Kammerherren“ var en og samme Person ― og saa tilslut at arrestere den frygtede Forbryder. Den første af disse lo Opgaver. var utvilsomt den vanskeligste. Den anden var ligesaa sikkert den farligste. I Løbet af en Halvtime samlede Knut Gribb endel omklædte Opdagere omkring sig, — blandt dem Harald Brede. De kjendte allesammen Thomas Ryers forfærdelige Hensynsløshed. De vidste, at heller end at udlevere sig og sine Hemmeligheder vilde han sprænge baade sig selv, Cigarbutiken og Opdagerne i Lulten- Han maatle derfor tages med List. Fra den mørke Gade kunde Detektiverne, naar de passerte forbi, se Herren med den grønne Øienskjærm indenfor Disken. Politimændene, ialt fire i Tallet, mødtes paa en nærliggende Kafé, hvor de kom ind ligesom tilfældigvis. Ingen kunde se paa dem, at de tilhørte Politiet. De var allesammen maskerede, De skiftedes om at gaa udenfor og se til Cigar- butikken. Herren med den grønne Skjærm stod stedse bag Disken. Paa Forslag af Knut Gribb blev følgende Plan for Angrebet vedlaget: Medens de andre Detektiver under Anførsel af Harald Brede skulde opholde Ryer som Kunde, fylde hans Bulik, snakke høit, støie med Latter og Skjæmt, skulde Knut Gribb forsøge at gjøre Indbrud i hans private Værelse. Han vidste, at der førte en Udgang fra dette Værelse til Gaardspladsen. Denne Dør var sandsynligvis stængt, men derimod vilde han trenge ind i Værelset gjennem<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> tfw12pkg2zwiuyam9at16ebsldzff29 0 134442 315372 2026-03-30T23:14:25Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=97 to=101 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315372 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=97 to=101 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> gfoi1snj7hrda3vanjmxq4z9usbewut 0 134443 315377 2026-03-30T23:35:56Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=101 to=104 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315377 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=101 to=104 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> fcucwnfj2h45bvenlwtrch2012id914 0 134444 315383 2026-03-30T23:52:53Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=105 to=108 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315383 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=105 to=108 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> rb2yt9bwizhfqev9ocoeh33ge1nnd2s 0 134445 315385 2026-03-30T23:58:01Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=108 to=110 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315385 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=108 to=110 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> e1f10k93yyceo5oqarhwbmeauewgm3s 315387 315385 2026-03-31T00:00:03Z Øystein Tvede 3938 315387 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=108 to=110 fromsection="2" tosection="" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> hrmj000iabsu8bn8gh4k74dhixre67c