Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 315521 314992 2026-04-01T09:36:04Z Øystein Tvede 3938 315521 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} {{ny tekst|Samliv med Ibsen|John Paulsen|1906}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 2|Charles Dickens|år=1936/62}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> qgtea05fjse151p6s26lhxy9o31qmyf 104 111055 315504 263946 2026-04-01T00:00:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|Thomas Ryer,}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder<br> {{c|{{stor|den berømte norske Detektiv Knut Gribb op mod ham.}}}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af sælsomme Optrin og interessante Situationer, maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af eventyrlig Spænding. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> 192j2djd16necrhs7f2ma3wfcy5dvqi 315505 315504 2026-04-01T00:01:02Z Øystein Tvede 3938 315505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|Thomas Ryer,}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder<br> {{c|{{stor|den berømte norske Detektiv Knut Gribb}}}<br> op mod ham.} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af sælsomme Optrin og interessante Situationer, maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af eventyrlig Spænding. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> n3jcj3b0jx1blj564jnqavkr9zzkvnz 315506 315505 2026-04-01T00:01:22Z Øystein Tvede 3938 315506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|Thomas Ryer,}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder<br> {{c|{{stor|den berømte norske Detektiv Knut Gribb}}}}<br> op mod ham. Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af sælsomme Optrin og interessante Situationer, maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af eventyrlig Spænding. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> 9blrriv8f9y1b0czj0dm45edvrmk77y 315507 315506 2026-04-01T00:02:50Z Øystein Tvede 3938 315507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|Thomas Ryer,}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|{{stor|den berømte norske Detektiv Knut Gribb}}}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af sælsomme Optrin og interessante Situationer, maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af eventyrlig Spænding. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> m5gure20rxb3qoityi7scz372x93a5z 315508 315507 2026-04-01T00:03:45Z Øystein Tvede 3938 315508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|Thomas Ryer,}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|{{stor|den berømte norske Detektiv Knut Gribb}}}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> kxn6bvejazcga2gcyli8mkfok2lc2gm 315509 315508 2026-04-01T00:05:34Z Øystein Tvede 3938 315509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|Thomas Ryer,}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|{{Dobbel strek|width=4em}}{{stor|den berømte norske Detektiv Knut Gribb{{Dobbel strek|width=4em}}}}}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> 96htwxicxhm9mxww7enwlpdh8fu7q20 315510 315509 2026-04-01T00:07:51Z Øystein Tvede 3938 315510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|Thomas Ryer,}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|———————————{{stor|den berømte norske Detektiv Knut Gribb}}———————————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> iqd9tzaryx9nfamz6mcmlafky8kn5nv 315511 315510 2026-04-01T00:08:14Z Øystein Tvede 3938 315511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|Thomas Ryer,}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|———————{{stor|den berømte norske Detektiv Knut Gribb}}———————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> ab7e1nuea9s0defvcryovtu8ul42vk3 315512 315511 2026-04-01T00:08:45Z Øystein Tvede 3938 315512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|Thomas Ryer,}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv Knut Gribb}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> ku6t7lghf743q1ra4fgepa8b0v0nsg1 315513 315512 2026-04-01T00:09:31Z Øystein Tvede 3938 315513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|Kristian F. Biller: {{x-større|Thomas Ryer mod Knut Gribb.}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|'''Thomas Ryer''',}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> 4aib4pkxx3tpog64eto9vx5lpf6otr1 315514 315513 2026-04-01T00:10:15Z Øystein Tvede 3938 315514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Kristian F. Biller:''' {{x-større|'''Thomas Ryer mod Knut Gribb.'''}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|'''Thomas Ryer''',}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> mx2gpq8ilwqxdxmzwawgl3z9lmry94h 315516 315514 2026-04-01T00:13:59Z Øystein Tvede 3938 315516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Kristian F. Biller:''' {{x-større|'''Thomas Ryer mod Knut Gribb.'''}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|'''{{sp|Thomas Rye|r}}''',}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> cd5snof4ugvilc3ya6k90f8wuoiz8xx 315517 315516 2026-04-01T00:14:40Z Øystein Tvede 3938 315517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Kristian F. Biller:''' {{x-større|'''Thomas Ryer mod Knut Gribb.'''}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{stor|'''{{sp|Thomas Rye|r.}}'''}}『』『』 :::Norges farligste Forbryder.}} Han har intet-somhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> jj8pslbet02ipu0jp21j18uh3re1wcw 315518 315517 2026-04-01T00:16:05Z Øystein Tvede 3938 315518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Kristian F. Biller:''' {{x-større|'''Thomas Ryer mod Knut Gribb.'''}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besid-delse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{x-større|'''{{sp|Thomas Rye|r.}}'''}}『』『』 :::{{stor|Norges farligste Forbryder.}}}} Han har intetsomhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentle-mans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> 11abl9w7nwa950h1z78w6zq2nvlael2 315519 315518 2026-04-01T00:16:59Z Øystein Tvede 3938 315519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Kristian F. Biller:''' {{x-større|'''Thomas Ryer mod Knut Gribb.'''}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besiddelse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{x-større|'''{{sp|Thomas Rye|r.}}'''}}『』『』 :::{{stor|Norges farligste Forbryder.}}}} Han har intetsomhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentlemans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> 91543huv774toehyo8b687j2r33jkol 104 111071 315490 290739 2026-03-31T23:11:50Z Øystein Tvede 3938 315490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E20"/>{{Blank linje}} — Skriv, sagde Dragen; for sig selv mumlede hun noget om „frække Mandfolk“. Gribb tog Plads ved et Bord og begyndte at rable noget paa et Papir. Hans Hjerne arbeidede med det Problem, hvorledes han skulde bli Dragen kvit, saa han i et Minut eller to kunde opnaa at være alene i Værelset. Pludselig kvakk han i. En Portiere blev raskt trukket tilside foran ham, Gribb reiste sig burtig. Der stod jo den Mand han søgte. Den høie, mørke Herre var i fuldstændig Dandy-Formiddagsdragt: Iført en liden rød Fløielsjaket, blaa Silketøfler paa Benene. Han stirrede alvorligt paa Detektiven og denne fór uvilkaarlig sammen ved at se ind i hans mørke, haarde Øine: Herren sagde: — Mit Navn er {{sperret|Thomas Ryer,}} hvormed kan jeg være til Tjeneste, Herr Detektiv? {{---}} <section end="E20"/> <section begin="B20"/><center> 5. KAPITEL, {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''En fuldendt Gentleman.''' </center> Knut Gribb vilde svare, men han blev afbrudt af Dragen, som høilydt kremtede forarget over Ryers pludselige tilsynekomst, hvorved hun jo blev desaueret. Ryer vendte sig mod hende og bukkede som en fuldendt Gentleman. Men der var en Smule Ironi i hans Stemme, da han sagde: — Mylady, vil De være saa elskværdig at lade os alene. Jeg har noget at tale med denne Herre om. Dragen vraltede surmulende ud af Døren og lukkede den sint med et Smeld. Thomas Ryer smilte. — Det er min Husholderske, sagde han, jeg haaber De undskylder hende idag. Hun er i slet Lune, fordi jeg har fundet at burde udtale mig nedsættende om en Postei, som hun ellers er en Mester i at lave: Knut Gribb, søm var taknemlig over denne lille huslige Scene, der gav ham Anledning til at samle sine Tanker, slog øieblikkelig ind paa den samme flotte Jargon, som Thomas Ryer. — Selvfølgelig undskylder jeg Deres Husholderskes Optrærden, sagde han, og jeg kan saa levende sætte mig ind i Deres Ærgrelse over den mislykkede Postei. — Jeg taaler hende ogsaa kun for denne hendes Posteis Skyld, fortsatte Ryer, hun har dér virkelig en Specialitet, som sætter hende høit blandt Kvinder i mine Øine, Mylady er opdraget i Frankrig og har faaet Opskriften af Louis Philips Hofkok. Knut Gribb fortsatte uden at blunke dette henrivende Vrøvl. — Hvor De maa være lykkelig, sagde han, som naarsomhelst har Anledning til at nyde en saadan Postei. — Ja, jeg er ogsaa lykkelig, svarede Ryer. Alvoret veg ikke et Øieblik fra hans Ansigt. Nu syntes imidlertid Gribb, at det kunde være nok og han bemærkede derfor: — Skulde vi ikke slutte med dette Tøv om Posteien. Thomas Ryer trak Øienbrynene i Veiret og {{sperret|saa}} paa Detektiven. I dette Øieblik mindet han om en Greve, som ser paa en Parveny. — Kjære Ven, sagde han, jeg spøger aldrig. For at markere, at han snart ønskede Samtalens Afslutning, stak han Haanden ind under den elegante røde Fløilsjakke og trak et dobbeltkapslet Guldur frem. Han drog en Stol til sig og {{sperret|tog Plads}} med en Stil over sine Bevægelser, som man kun ser udført i Theatrenes Salonstykker. Gribb fik Anledning til at bemærke, at han ikke alene bar Silketøfler, men ogsaa Silkestrømper. Den overdrevent fine Paaklædning stak lidt underligt af mod hans strænge alvorlige Ansigt, som lyste af mandig Ro og Sikkerhed. — Før at komme til Sagen, fortsatte Ryer, hvilken Forbrydelse er det, man mistænker mig for? Spørgsmaalet kom lidt hovedkuls paa Gribb, men han bevarede Fatningen. Han forstod, at Ryer manøvrerede i en bestemt Hensigt. Ryer vilde naturligvis bare udspionere ham, vilde overvælde ham med forbløffende og underligt Snak, og med pludselige Spørgsmaal for at faa Politimanden til at røbe sine inderste Tanker. Gribb svor i sit stille Sind, at det ikke skulde lykkes ham. Men her under disse kolde, granskende Øine gjaldt det for ham at spille en fortrinlig Komedie. Altsaa reiste han sig, indtog en værdig Holdning og sagde med en Stemme, som virket overvældende. <section end="B20"/><noinclude><references/></noinclude> 3k9ruo4pcdh8rxaoxgvanxlz0xzuq15 104 111072 315491 264053 2026-03-31T23:12:37Z Øystein Tvede 3938 315491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Herr Thomas Ryer; jeg forstaar, at De agter at spille den uskyldige, men det skal ikke lykkes Dem. De mistænkes for røverisk Overfald paa en stakkels Arbeidsmand, som tilfældigvis havde nogle Penge i sin Besiddelse, — Røverisk Overfald? spurgte Ryer fuldkommen ligegyldig, hvormeget skal jeg da ha stjaalet? — Vedkommende havde to tusen Kroner paa sig. Det var hans Principals Penge. — To tusen Kroner, gjentog Ryer og skyggede med Haanden for et svagt Gjæsp, tør jeg udbede mig denne Mands Navn? — Karl Johan Boman, mekanisk Arbeider. — Ak, nu forstaar jeg: Det var altsaa den Mand, som stirrede saa uforskammet paa mig i Sporvognen. — Det var ham, som sad ligeoverfor Dem. Han kjendte Dem igjen. Han tør sværge paa, at De er den Mand som overfaldt ham. — Virkelig, Tør jeg videre udbede mig Forklaring paa, hvordan dette Overfald er foregaaet. — Med Fornøielse, svarede Gribb, endskjønt De naturligvis kjender Sagen ligesaagodt som jeg. Gjennem mine omhyggelige Undersøgelser (her briskede Gribb sig voldsomt) har jeg bragt alle Enkeltheder paa det Rene og jeg kan fortælle Dem fra først til sidst, hvordan De har baaret Dem ad. Thomas Ryer nikkede interesseret og Gribb fremstillet nu med alle Detaljer Motormandens mærkelige Historie. Men han lagde til Fabelen om de 2000 Kroner, som Boman heldigvis havde skjult i Strømpelæggen. — Altsaa, sagde Ryer, da Detektiven var færdig med sin Fortælling, disse 2000 Kroner skal det tiltrods for det dristige Overfald ikke være lykkedes mig at komme i Besiddelse af? — Nei, paa Grund af heldig tilstødende Omstændigheder, men det gjør jo ikke Historien mindre kjedelig for Dem. Ryer bøjede sig fremover og spurgte: — Tror De virkelig, at jeg har villet stjæle to tusen Kroner? Nu var det netop Knut Gribb om at gjøre at faa Ryer overbevist om, at han, Detektiven, havde den Opfatning, og han svarede derfor, idet han smilte spydigt: — Politiet sidder inde med visse Oplysninger om Dem, Herr Ryer: — Bah, dette latterlige Politi — Ryer var virkelig blit oprigtig heftig, men han tog sig straks i det og fortsatte. — Jeg er en Verdensmand. Jeg lar mig altsaa ikke fornærme. — De har i dette halve Aar, De nu har opholdt Dem her i Byen, levet paa en temmelig stor Fod og brugt mange Penge. — Men det maa da iallefald bli min egen Sag. — Javel, men samtidig med at De bosatte Dem her i Byen, fik vi en Melding fra Pariserpolitiet, som kort og godt gik ud paa, at vi burde holde Øie med Dem og særlig passe paa, hvor De fik Deres Indtægter fra. De forstaar altsaa, at det ikke er uden Grund vi ser Dem paa Fingrene. — De tror altsaa virkelig — — Ja, jeg tror, indtil De kan skaffe mig Bevis for det modsatte. Bedrog Gribb sig — eller gik der ikke et Streif af Tilfredshed over Ryers Ansigt? Havde det lykkes ham at føre den snedige Forbryder paa Vildspor? Ryer reiste sig, tog gemytlig Detektiven under Armen og sagde: — Nu skal jeg vise Dem noget. Han gik nogle Skridt fremover og stansede foran en Marmorstatuette. — En nydelig, fin liden Ting, sagde han, — den koster mig tre Tusen Lire. Den er fra Italien. Han pegte paa et Maleri, som i en pragtfuld Ramme hang paa Væggen. — Det er af Zorn, sagde han, jeg kjøbte det for syv Maaneder siden af en Kunsthandler i Gøteborg. Det koster mig saamæn fire Tusen, otte hundrede. Han gik videre fra Kunstverk til Kunstverk og nævnte den Pris, han havde betalt for hvert enkelt Stykke. Da han havde gjennemvandret hele Leiligheden trak han en liden Skuffe ud i sit vakre, i sjeldne Træsorter udskaarne Skrivebord. Her fandt han frem en Checkbog paa Centralbanken: — Ved at udskrive en af disse Checker, sagde han, kan jeg naarsomhelst hæve — lad mig ta et Beløb — syv-otte Tusen Kroner. Altsaa det firedobbelte af den Sum, De nævnte nys i saa mærkelig en Forbindelse. Ønsker De at se Bevis derpaa? — Nei, hvorfor det? indvendte Gribb, som nu spilte den synlig forvirrede. — Hvad synes De saa om min Kunstsamling? spurgte Ryer, tror De virkelig, at jeg som giver<noinclude><references/></noinclude> 46aikdpwrtfpa6qltbld3axoyw4x77a 104 111075 315492 290740 2026-03-31T23:13:24Z Øystein Tvede 3938 315492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E24"/>{{Blank linje}} — Han gik ud Klokken 6, saasnart han havde faaet Deres Bud. — Mit Bud, mumlede Detektiven. Han følte, at han begyndte at bli angst. Han havde ikke sendt noget Bud. {{---}} <section end="E24"/> <section begin="B24"/><center> 6. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Lysningen.''' </center> Det var ligesom Konen læste hans Tanker. Hun begyndte at græde og lagde sit Hoved opgit ned paa Bordpladen. — Saa har han igjen faldt i Hænderne paa disse onde Mennesker, raabte hun, jeg forstaar ikke dette. Han har jo aldrig gjort nogen Fortræd. Knut Gribb trøstede hende. — Tag det bare med Ro, sagde han, Deres Mand kan ikke være langt borte og selv om han atter er kommet ud for disse Mennesker, saa vover de ikke at gjøre ham noget ondt. Hvem var det, som bragte Budet? — Det var en uniformeret Konstabel. — Hvorledes saa han ud? — Det kunde jeg ikke se saa nøie, da han blev staaende i Skyggen ude i Gangen. — Men han sagde, at han kom fra mig? — Ja, jeg tog selv imod Budet. Han skulde hilse fra Knut Gribb og bede min Mand straks komme til ham. — Og Deres Mand gik uden videre? — Ja, hvad skulde han gjøre. Han kunde jo ikke tvile, naar der kom en Konstabel. Desuden sagde han ligefør han gik: Klokken 6, det stemmer, sagde han, Gribb mente han havde Brug for mig ved fem-seks Tiden. Gribb erindrede nu, hvad han havde sagt til Boman, da han skiltes fra ham paa Sporvognsholdepladsen. Dette maatte en eller anden af Ryers Folk have hørt og benyttet sig af. — Min Mand kjørte, bemærkede Konen. — Saa De Vognen? — Nei, men jeg hørte gjennem det aabentstaaende Kjøkkenvindu, at min Mand sagde til Konstablen, idet de gik over Gaardspladsen: Jassaa, har De Vogn, det er udmærket. Knut Gribb forstod, at der nu ikke var et Minut at tabe, hvis det skulde lykkes ham at forhindre den Forbrydelse, som han var overbevist om laa bag disse gjentagne Attentater paa den stakkels uskyldige Arbeidsmand: For at berolige Konen, sagde han til hende, da han gik: — Jeg lover Dem, at Deres Mand skal være velbeholden tilbage inden Midnat. Men han var ikke selv saa forhaabningsfuld, da han efter Besøget i Portnerboligen hurtig gik nedover Gaden. Han maatte stanse et Øieblik og gjentage for sig selv: — Motormanden borte! Sporløst forsvunden! Du store Gud, hvorledes skal jeg dog komme tilbunds i dette? Spionerne! Han maatte forhøre sig om Thomas Ryers Bevægelser. I Løbet af nogle faa Minutter havde han tilbagelagt Veien ned til Hansteens Gade. Han standsede udenfor Butikken, hvor den langhaarede „fine“ Skiltmaler netop var ifærd med at pakke sine Malergreier sammen. — Færdig? spurgte Gribb nervøst. — Ja, svarede den forklædte Politimand, Thomas Ryer er gaaet ud. — Netop nu? — Nei, for ca. fem Minutter siden. Han kjørte udover Drammensveien. Cyclisten følger efter ham. Politimanden pegte paa Kjørebanen og Knut Gribbs skarpe Øine opdagede straks en svag Stribe gult Sand, der laa som en tynd Streg gjennem hele Gaden saa langt han kunde øine. — Udmærket! raabte Gribb, løb øieblikkelig efter en Vogn. „Skiltmaleren“ kastede øjeblikkelig sine Malergrejer fra sig i en Fart og forsvandt om Hjørnet paa Jagt efter en Vogn. Spion Nr. 2, Gartneren, kom nu tilstede. Gribb gav ham Ordre til øieblikkelig at slippe hele det ledige Detektivkorps paa Byens Vognmænd for at faa Rede paa, hvem der havde kjørt Motormanden og hvorhen han var bragt. — Udfri ham for enhver Pris, sagde Gribb, brug Revolvere, hvis det skulde være nødvendig. Jeg følger imidlertid efter Ryer. Samlingssted Opdagelseskontøret Klokken 12. Han sprang op i Vognen, som nu var kommet tilstede og befalte Kusken at kjøre efter den gule Sandstreg, han kunde se midt i Gaden, saa hurtig som Remmer og Tøi kunde holde. <section end="B24"/><noinclude><references/></noinclude> 6ets678ykt7nsg1n83emmypuzhdubr3 104 111078 315493 290741 2026-03-31T23:14:16Z Øystein Tvede 3938 315493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E27"/>{{Blank linje}} Gribb forstod nu, hvor Thomas Ryer vilde hen. I dette Øjeblik var alt ligegyldigt for ham. Han havde faaet Indblik i Planen til en dristig og sjelden Forbrydelse. {{---}} <section end="E27"/> <section begin="B27"/><center> 7. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Den stjaalne Hest.''' </center> Detektiven kjørte igjen ned til Portnerboligen for at tale med Motormandens Hustru. Det lille Hjem var i fuldstændig Fortvilelse over Mandens sporløse Forsvinden. Han havde ikke ladet høre fra sig og Konen begyndte at tro, at han var død. Baade hun og Børnene havde grædt meget efter Knut Gribbs Besøg. Detektiven kunde nu trøste dem med, at Manden aldeles sikkert vilde komme tilbage imorgen Formiddag. — Men De lovet at han skulde komme tilbage inden Midnat, sutrede Konen. — Det gjorde jeg, svarede Detektiven, men da vidste jeg endnu ikke, hvad der var paafærde. Nu ved jeg det. — Hvad er det da? — En Forbrydelse planlægges, svarede Gribb, en mærkelig dristig og sjelden Forbrydelse som man skulde tro aldrig vilde komme til Udførelse paa vore Breddegrader. — Men hvad har min Mand med det at bestille? — Intetsomhelst direkte. Han aner ikke engang, hvad der er igjære. Men Kjeltringerne, som staar i Spidsen for dette har anseet det nødvendig, at han fjernes i tolv Timer, ellers er han — selv ubevist — en Hindring for Planens Udførelse. — Saa har de vel ryddet ham Afvejen. Aa, aa! — Nei, sagde Detektiven, det har de ikke vovet. Men han holdes skjult et eller andet Sted og inden imorgen Formiddag Klokken elleve skal han være her hos Dem igjen . . . Er det ikke saa, spurgte han, at Deres Mand er flink til at greie med Motorbaade? — Jo, han har en meget betroet Stilling som midlertidig Fører for en stor Motorbaad, der er stillet til Baron D.s Disposition under dennes Ophold her. — Baron D.<ref>Vi kalder ham {{sperret|„Baron D.“}} Dette Bogstav skjuler, som Læserne vil forstaa, en {{sperret|meget høitstaaende Person,}} som hver Sommer aflægger Norge et Besøg og bebor en bekjendt Villa ude paa Bygdø.</ref> bor paa Bygdø? — Ja, og Motorbaaden ligger under Tag i Frognerkilen. Detektiven saa paa Bomans lille Søn, som ivrig havde lyttet til Samtalen mellem den fremmede Herre og Moderen. Gutten saa ud til at være en opvakt liden Fyr. — Du ved vel, hvor Motorbaaden ligger? spurgte han. — Ja, svarede Gutten. — Vil Du følge med og vise mig den. Gutten rev øieblikkelig Luen paa sig. Vognen ventede udenfor og det var ikke mange Minutter før Detektiven og Gutten var nede i Frognerkilen. Underveis fortalte den lille Fyr, at der tidligere paa Aftenen havde været Bud fra Baron D. om, at Boman skulde føre Motorbaaden en Tur den næste Formiddag. — Hvad svarede Din Mor dertil? spurgte Gribb. — Hun svarede, at det ikke var sikkert, at Far kom tilbage, saa det var bedst, at Baronen for denne Tur tog en anden Mand. Der er bestandig en Ekstramand tilstede for alle Tilfælders Skyld, for Baronen er meget utaalmodig og blir sint, naar noget er iveien. — Det er udmærket, svarede Gribb, din Moder har handlet meget klogt. Detektiven besaa med Interesse den slanke fintbyggede Motorbaad. Den var utvilsomt Fjordens hurtigste Motor, da Maskinerne fyldte mindst Halvparten af dens Rumindhold. — Den er allerede gjort istand, sagde Gutten. — Er den gjort istand? — Ja, til Farten imorgen. Se her, al Messingen er pudset og Benzin fyldt paa Tankerne. Gribb havde ikke videre rede paa Motorer. Men Gutten var tydeligvis allerede godt inde i Maskineriet. — Kan Du se, om alt er iorden? spurgte Detektiven. — Ja, svarede Gutten, alt er iorden. Det er en fin Maskine. Han pegte paa Bagsædet. <section end="B27"/><noinclude><references/></noinclude> 0gslq9ysk3lt3sqsy4naqiz5dvl0hxn 104 111081 315494 290743 2026-03-31T23:15:38Z Øystein Tvede 3938 315494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="E29"/>{{Blank linje}} — Javel. — Baade Hesten og Vognen staar nu udenfor Posthuset, De maa skynde Dem og hente dem. Dermed blev der ringet af, før Vognmanden havde faaet Tid til at spørge om Navnet. Vognmanden tog den uheldige Kusk med sig og kjørte ned til Postkontoret, hvor de ganske rigtig fandt Hesten og Vognen staaende. Folk som havde havt Anledning til at bemærke den, paastod, at den mindst havde staaet der i en halv Time. Inde paa et af Sæderne i Kupeen fandt Vognmanden en Konvolut med iværende 25 Kroner og en Seddel, hvorpaa der stod: {{sperret|„Tak for Laanet“.}} — Har De Seddelen? spurgte Gribb. Hans Kollega leverede ham det beskrevne Stykke Papir, og Gribb saa da at det var samme Haandskriften som paa Meddelelserne til Motormanden. Foranledningen til Tyveriet laa klart i Dagen. Vognen var benyttet til at bortføre den stakkels enfoldige Boman. Sandsynligvis var han blit bedøvet inde i den lukkede Kupé øg nu anbragt paa et sikkert Sted. Kjeltringerne havde grebet til det vanvittige Middel at stjæle en Vogn for at undgaa at bringe Forfølgerne paa Sporet. En almindelig Drosche med Kusk til, vilde jo ført lige i Ødelæggelsen. Klokken var nu blit ét om Natten og rundt omkring Gribb stod en hel Del af hans Kolleger og Underordnede og ventede paa hans Ordre, for Opdagelseschefen havde overladt ham hele Sagen. Gribb var kjendt som Afdelingens dygtigste Detektiv. Samtlige Politimænd troede, at de skulde fortsætte Arbeidet udover Natten med at finde Boman og passe paa Thomas Ryer, og de blev derfor meget forbløffet, da Gribb sagde: — Foreløbig skal der intet gjøres. Men imorgen fortsætter vi Arbeidet. Tre af dere maa tage ud med Patruljebaaden imorgen tidlig Klokken halv ni. Dere skal ligge med Dampen oppe ved Hovedøen, færdig til at afgaa paa et Øiebliks Varsel. Helst maa de ligge i Skyggen af en eller anden Bjergknat, saa de ikke let kan sees. — Hvem af os sætter De til dette? blev der spurgt. — Er der nogen her, som kjender Fjordbaaden „Flink“ af Udseende. — Turistyachten, som hører bjemme i Lysaker. Den kjender iallefald jeg, svarede en. — Jeg ogsaa, sekunderte to andre paa en Gang: — Godt, saa kan dere tre ta den Jobben. Jeg befinder mig ombord i „Flink“. Saasnart dere hører Skud ombord, damper dere hen til og besætter Baaden. — Meget vel, blev der svaret. Og de tre Mænd gik. — Men vi andre? spurgte Knut Gribbs Ven og Kollega, Opdageren Harald Brede, hvad skal vi andre gjøre. — Klokken er nu et, svarede Gribb, dere trænger vel til Søvn. — Pyt; men Ryer da, skal ikke han bevogtes? — Nei, og træk de Vagtposter som er udsat tilbage. — Skal vi opgi at finde Boman? — Ja, — Men De da? spurgte Brede videre, hvad agter De at gjøre? — {{sperret|Sove,}} svarede Knut Gribb, idet han lagde sig ned paa den læderbetrukne Sofa Da smilte Opdageren Harald Brede, for nu skjønte han, at Knut Gribb hayde fundet en Udvei. {{---}} <section end="E29"/> <section begin="B29"/><center> 8. KAPITEL. {{linje|10%|margin-tb=1em}} '''Et genialt Kup.''' </center> Den næste Morgen mødte Knut Gribb præcis til aftalt Tid hos Kaptein Davidsen paa „Flink“. Kapteinen havde arrangeret alt paa Forhaand. — Jeg har git min Styrmand fri, sagde han, her ligger hans Uniform. $e om den passer Dem. Gribb tog Uniformen paa sig. Den passede aldeles fortrinligt. — Saa faar De overtage Styrmandens Funktioner, fortsatte Kapteinen, og De som er saa flink til at forandre Dem, kan vel pudse Dem lidt i Fjæset. Det var hurtig besørget af Knut Gribb. En to-tre Minutters Arbeide foran Speilet — og han var forandret til en brunbarket Sjømand. — Ha, ha, lo Kapteinen, fortræffeligt! fortræf-<section end="B29"/><noinclude><references/></noinclude> pvoz8saggz1nxatsh9ed4tk792uefvq 104 121817 315405 315334 2026-03-31T12:48:24Z Øystein Tvede 3938 315405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{xx-større|Det stjaalne Hus.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''Flugten.'''}} Den 18de Oktober om Eftermiddagen lykkedes det endelig de to flinke Sporhunde Knut Gribb og Harald Brede at arrestere den bekjendte Forbryder Thomas Ryer. Detektiverne fakkede ham i Moss efterat han havde begaaet et overordentlig dristigt Juveltyveri i „Hotel Europa“ i Kristiania.<ref>Om dette Tyveri og de nærmere Omstændigheder ved Thomas Ryers Arrestation kan man læse i Bind 2 af disse Portællinger, „Den Dødes værelse“.</ref> Thomas Ryer og hans Hjælperske Italienerinden Marinetta, hvis Arrestation samtidig fandt Sted, blev transporteret til Kristiania i Detektivernes Extratog. Begge var belagt med Haandjern. Etpar Dage efter skulde Thomas Ryer føres fra Fængslet til Retsbygningen. I Cellen opførte Thomas Ryer sig overordentlig stille og beskedent. Han samtalte gjerne med sine Vogtere og Fængselspræsten, som to Gange besøgte ham. Efter hans Udtalelser at dømme saa det nu endelig ud til at han resignerede. Han vilde tage sin Straf med Værdighed, sagde han til Præsten, og begynde et nyt Liv efterpaa. Præsten, som var ung, ivrig og ny i Embedet, smigrede sig med, at hans Indflydelse paa den saa sørgelig berømte Fange havde været merkbar. Et godt Frø var nu nedlagt o. s. v. Det var noget som særlig lod til at trykke Thomas Ryer. Eftermiddagen før han skulde i Forhør betroede han sig til en Fangevogter, og Vogteren kunde ikke lade være at høre medlidende paa. Den drevne Forbryder vidste at kunne give en Historie rørende tilbedste. Han fortalte, at han havde et Barn i Berlin, en liden Pige paa fire Aar, som var i Pleie hos en gammel Dame. Ryer fortalte saa vemodsfuldt om dette Barn, at den gamle Fangevogter fik Taarer i Øinene. — Det vilde berolige ham overordentlig, sagde Thomas, hvis han kunde faa underrettet Konen om Situationen. Hans lille Barn maatte ikke tro ham død. — De kunde jo sende et Telegram, sagde Fangevogteren. — Ja, udbrød Ryer, det kunde jeg. Vilde De besørge et saadant Telegram for mig? Men da blev Fangevogteren betænkelig og svarede, at det kunde han ikke, forinden han havde indhentet Tilladelse hos sine Foresatte. — Nei naturligvis, bemærkede Ryer, det var ikke hans Mening at forlede ham til at gjøre noget galt. Men hvem kunde gi Tilladelse dertil? Fangevogteren tænkte paa sine nærmeste Foresatte og svarede: — Det kunde vel muligens en af Politiassistenterne. — Ja, naturligvis, svarede Ryer, det hele er jo ganske uskyldig, et Telegram angaaende et lidet Barn. Der var intet iveien for at baade Assistenterne og Detektiverne maatte se Telegrammet. Der stak intet hemmeligt under. Forøvrigt, lagde han<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> qij2i6ocnl4g5nbccjoxt7yymq8q8i3 315411 315405 2026-03-31T12:54:27Z Øystein Tvede 3938 315411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{xx-større|Det stjaalne Hus.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''Flugten.'''}} Den 18de Oktober om Eftermiddagen lykkedes det endelig de to flinke Sporhunde Knut Gribb og Harald Brede at arrestere den bekjendte Forbryder Thomas Ryer. Detektiverne fakkede ham i Moss efterat han havde begaaet et overordentlig dristigt Juveltyveri i „Hotel Europa“ i Kristiania.<ref>Om dette Tyveri og de nærmere Omstændigheder ved Thomas Ryers Arrestation kan man læse i Bind 2 af disse Fortællinger, „Den Dødes værelse“.</ref> Thomas Ryer og hans Hjælperske Italienerinden Marinetta, hvis Arrestation samtidig fandt Sted, blev transporteret til Kristiania i Detektivernes Extratog. Begge var belagt med Haandjern. Etpar Dage efter skulde Thomas Ryer føres fra Fængslet til Retsbygningen. I Cellen opførte Thomas Ryer sig overordentlig stille og beskedent. Han samtalte gjerne med sine Vogtere og Fængselspræsten, som to Gange besøgte ham. Efter hans Udtalelser at dømme saa det nu endelig ud til at han resignerede. Han vilde tage sin Straf med Værdighed, sagde han til Præsten, og begynde et nyt Liv efterpaa. Præsten, som var ung, ivrig og ny i Embedet, smigrede sig med, at hans Indflydelse paa den saa sørgelig berømte Fange havde været merkbar. Et godt Frø var nu nedlagt o. s. v. Det var noget som særlig lod til at trykke Thomas Ryer. Eftermiddagen før han skulde i Forhør betroede han sig til en Fangevogter, og Vogteren kunde ikke lade være at høre medlidende paa. Den drevne Forbryder vidste at kunne give en Historie rørende tilbedste. Han fortalte, at han havde et Barn i Berlin, en liden Pige paa fire Aar, som var i Pleie hos en gammel Dame. Ryer fortalte saa vemodsfuldt om dette Barn, at den gamle Fangevogter fik Taarer i Øinene. — Det vilde berolige ham overordentlig, sagde Thomas, hvis han kunde faa underrettet Konen om Situationen. Hans lille Barn maatte ikke tro ham død. — De kunde jo sende et Telegram, sagde Fangevogteren. — Ja, udbrød Ryer, det kunde jeg. Vilde De besørge et saadant Telegram for mig? Men da blev Fangevogteren betænkelig og svarede, at det kunde han ikke, forinden han havde indhentet Tilladelse hos sine Foresatte. — Nei naturligvis, bemærkede Ryer, det var ikke hans Mening at forlede ham til at gjøre noget galt. Men hvem kunde gi Tilladelse dertil? Fangevogteren tænkte paa sine nærmeste Foresatte og svarede: — Det kunde vel muligens en af Politiassistenterne. — Ja, naturligvis, svarede Ryer, det hele er jo ganske uskyldig, et Telegram angaaende et lidet Barn. Der var intet iveien for at baade Assistenterne og Detektiverne maatte se Telegrammet. Der stak intet hemmeligt under. Forøvrigt, lagde han<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 4619oug75oplh54gxocf283u2tft8yj 104 121818 315406 315388 2026-03-31T12:48:57Z Øystein Tvede 3938 315406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til, kan jeg jo tale med Retten herom, naar jeg skal i Forhør. Fangevogteren nikkede hyggeligt og sagde at det kunde han jo. Vogteren gik og lod Ryer alene. Etpar Timer efter, det var netop i Kveldingen, blev en Nøgle stukket i hans Celledør. Det var Præsten som kom for at have en religiøs Samtale med ham. Thomas Ryer modtog Kirkens Mand med Agtelse og Interesse, og han var tilsyneladende meget glad over at faa Besøg. De talte sammen i henved en halv Time. Herunder kom Ryer ind paa Historien med Barnet og han fortalte nu den unge Geistlige det samme som han en Time før havde fortalt Fangevogteren. Præsten gav sin Medfølelse tilkjende og lovede, at han skulde tage sig af Sagen. Men Thomas Ryer vilde paa ingen Maade, at Præsten skulde have noget Bryderi. Han havde bare fortalt Historien om det lille Barn, fordi han vilde vise Præsten, at han dog alligevel ikke var saadant et slet Menneske. Han havde da iallefald Omsorg — Ja, Præsten vilde gjerne bistaa ham i dette Stykke. Det stakkels uskyldige lille Barn maatte der jo sørges for. Han vilde skrive til Selskabet for Straffedes Efterladte i Berlin. Men da sagde Thomas Ryer igjen, at han endelig ikke maatte gjøre sig noget unødigt Bryderi. Det var tilstrækkeligt, naar der blev sendt den gamle Kone et Telegram, og angaaende dette Telegram kunde jo han, Ryer, konferere med en af Politiofficererne, for Eksempel en af Assistenterne. — Ja, det kunde han jo ogsaa, svarede Præsten, hvorefter Samtalen gik i en anden Retning. Men da Fangevogteren kom for at lukke Præsten ud fra Thomas Ryers Celle, begyndte Thomas Ryer igjen at tale om Barnet. Han sagde saa høit, at Fangevogteren kunde høre det: — Ja, saa taler jeg imorgen med Politiassistenten, jeg. Præsten husket ikke i Øieblikket og saa lidt forbløffet op. — De ved, Barnet . . . bemærkede Ryer. — Aa ja, rigtig ja, tal til Politiassistenten, De. — Det skal jeg. Jeg vil tale med ham lige før jeg kommer i Forhør. Saavidt jeg husker har han Kontor i Retsbygningen ved Siden av Forhørsretslokalet. — Javel, javel, gjør det. Efterat have sagt nogle forbindtlige, trøstende Ord, som Ryer paahørte andagtsfuldt, forsvandt Præsten. Da den Geistlige var gaaet, sagde Ryer til Fangevogteren: — Nu er jeg meget glad. Jeg skal faa ordnet dette med Telegrammet. Præsten syntes ogsaa jeg skulde henvende mig til Politiassistenten. Tror De ikke han vil hjælpe mig? — Det tror jeg sikkerlig; han er en meget elskværdig Mand. Saasnart Fangevogteren havde lukket Døren efter sig og ladet Thomas Ryer alene, foregik der en fuldstændig Forandring med Storforbryderen. Det milde og forsagte Udtryk, som indtil da havde hvilet over hans Ansigt, forsvandt. Istedet viste der sig en Trækning omkring Munden og en Rynke over Øinene, som tydet paa Vildhed og Beslutsomhed. Thomas Ryer gik paa listende Trin frem og tilbage i sin lille, trange Celle som en Tiger i Bur. Nu og da knyttede han Hænderne og mumlede nogle rasende Ord paa et eller andet udenlandsk Sprog. Som den internationale Industriridder og Forbryder han var, kunde han tale flere Sprog, bl. a. italiensk. Han talte Fransk med en let Pariser-Boulevardaccent, som en Indfødt. Først Klokken 10, da Lyset i Cellen slukkedes, gik han til Ro. Han sov straks ind. Thomas Ryer havde allerede været paa Benene i flere Timer, da Fangevogteren næste Morgen saa ind til ham. — Den elskværdige gamle Mand stod og saa paa Thomas, medens han spiste Frokost, og Thomas fik da atter Anledning til at anbringe nogle Ord om det stakkels uskyldige lille Barn i Berlin. Han spiste med glimrende Appetit. — Jeg kan trænge det, sagde han, for jeg skal i et langt Forhør. Jeg har desværre et meget stort Synderegister. Men jeg vil føle det som en Befrielse, naar det hele er over. Fangevogteren nikkede og gav ham ret.<noinclude> <references/></noinclude> lavbh44dhgahfulj2uocxbn155ppr1j 104 121819 315407 315337 2026-03-31T12:50:25Z Øystein Tvede 3938 315407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Forhørene er sku ofte det værste, sagde han, men pyt, nogle bittelille Timer, og saa er det hele over. I Strafanstalten fik han det i Grunden bra, han var borte fra alverdens Bekymringer, og naar han saa kom ud derfra, var han jo endda en ung Mand, som kunde begynde paa et nyt Liv. — Et nyt og {{sp|hæderligt Li|v}}, lagde Ryer til. Klokken 9 skulde han stilles overfor Forhørsdommeren. Fra Fængslet maatte Fangerne, naar de skulde forhøres, spadserede over en aaben Gaardsplads for at komme ind i Retsbygningen. Alle Fanger blev selvfølgelig paa denne Vandring ledsaget af Vogteren. Fem Minutter før 9 stillet Vogteren i Thomas Ryers Celle. Ryer klaget over Hovedpine, og da han hørte at han skulde over Gaardspladsen, bad han om at faa laane en varm Lue. — Ved den mindste Frysning, sagde han, blir jeg overfaldt af den heftigste Hovedpine. Vogteren svarede, at der ikke var Anledning til at skafte ham nogen varm Lue nu. — Ja, saa maa jeg nøie mig med min egen stive Hat, bemærkede Ryer. Vogteren tyggede lidt paa dette. Ryer greb sig til Hovedet, og der gik et Drag af virkelig Smerte henover hans Ansigt. — Fangerne fremstilles bestandig barhovedet, mumlede Vogteren. — Ja, men der er dog en Bestemmelse, som siger, at saalænge indtil Dom er falden, skal man ikke tage det saa nøie med en liden Villighed. — Neivel, saa skal jeg hente Deres Hat. Vogteren gik hen i Effektafdelingen og hentede Storforbryderens Hat. Det var en ganske almindelig rund Hat. Et Mærke inde i Pullen viste, at den var kjøbt i Paris. Thomas Ryer takkede for Vogterens Villighed og satte Hatten paa Hovedet. Saa gik han med Fangevogteren ved sin Side ud af Cellen og ned gjennem Fængselstrapperne. De kom ned i det aabne Gaardsrum. Dette Gaardsrum var omgit af mange Meter høie steile Mure, og det skulde synes umuligt for nogensomhelst at undkomme herfra. Alligevel bemærkede Thomas Ryer en Politimand, som stod henne ved Muren og bemærkede ethvert af hans Skridt. Denne Politimand var Harald Brede. Thomas Ryer smilte ved sig selv. — Saa rædde er de for mig, tænkte han, at de ikke engang føler sig trygge ved sine egne uoverstigelige Mure. Han kom ind i Politikammerbygningen med Vogteren ved sin Side. For at naa over i den Del af Bygningen, hvor Retslokalerne fandtes, maatte de skraa over en Hal. I Døren til denne Hal stod en ny Politimand og vogtede paa Thomas Ryers Skridt. Det var Knut Gribb. Der drog en Rykning gjennem Storforbryderen, men han gik rank og stolt forbi Detektiven, tilsyneladende uden at ofre ham et Blik. Fra Hallen kom de ind i en Korridor, og først da den tunge massive Dør til denne Korridor havde lukket sig efter dem, følte Gribb sig nogenlunde tryg for Fangen. Thomas Ryer saa sig undersøgende om i Korridoren. Han kjendte Lokaliteterne fra før. Han vidste, at den Dør dernede førte ind til det Retslokale, hvor Forhøret over ham om nogle Minutter skulde begynde. De to Døre, som han havde paa høire Haand, førte ud til Politifunktionærernes Kontorer. Langs Væggen tilvenstre løb en bred Træbænk og her sad forskjellige Fanger og ventede paa „Tur“. For hver Fange var der en Vogter. Lyset faldt ind i Korridoren fra et stort Midtvindu. Dette Midtvindu, som forøvrigt laa temmelig høit oppe, var formelig spækket med Jerntremmer. Ved Døren, som førte ind til Korridoren og som Ryer netop var kommet ind af, stod to Kjæmper af Konstabler Vagt. Hvem kunde tænke paa Flugt fra et saadant Sted? Det lod heller ikke til at Thomas Ryer havde den mindste Tanke paa Undvigelse. Derimod havde han atter Tanke for det lille Barn i Berlin. Han spurgte hviskende Vogteren: — Hvor er det Politiassistenten har sit Kontor? Ryer vidste det godt, men han spurgte dog alligevel.<noinclude> <references/></noinclude> n9kfuhki4sm1gzjgdlo47hvpxy4awbt 104 121820 315408 315338 2026-03-31T12:51:10Z Øystein Tvede 3938 315408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fangevogteren pegte paa den nederste af de to Døre og svarede: — Derind. — Saa vil jeg tale med ham om Telegrammet til Berlin, mumlede Ryer og gik mod Døren. Vogteren fulgte ham didhen, og da Ryer et Øieblik efter forsvandt ind paa Politiassistentens Kontor, blev Vogteren staaende udenfor ved Døren og vente. Ryer lukkede ikke engang Døren i Laas efter sig. Øieblikkelig han var kommet ind paa Kontoret, forandredes hans Optræden. Han var ikke længer den ydmyge, stille Fængselsfange. Han var den velklædte Gentlemand, som søgte Politiofficeren i et eller andet Erinde. Ryer havde planlagt to Maader at gaa frem paa. Hvilken af de to Maader han skulde benytte, afhang af, hvorvidt Politiassistenten kjendte ham eller ikke. Politiassistenten sad ved sit store Bord indenfor Skranken og skrev. Han kastede af gammel Politivane et skarpt, granskende Blik paa den Indtrædende. Da Ryer tog sin Hat af og hilste paa ham, værdig og formelt, reiste Politiofficeren sig fra sin Plads. Thomas Ryer forstod, at Officeren ikke kjendte ham. — Er det Hr. Politiassistent Bugge, spurgte han. Ryer talte fransk. Politiofficeren nikkede og svarede ja. Ryer fortsatte paa fransk. — Hr. Politiofficeren har ladet mig kalde. Politimanden saa forbauset paa Ryer og svarede: — Ingenlunde. Tør jeg spørge om Herrens Navn? — Jeg er Forretningsfører for det nye store, franske Circus, svarede Ryer. Han følte efter i sine Lommer og udbrød ærgerlig: — Ja, se nu har jeg glemt mine Visitkort. Nu ja, det er jo ogsaa ligegyldig. Der skulde træffes nogle Aftaler med Politiet angaaende Arrangementet af Tilskuerpladsene, fortsatte han, og saa blev det sagt mig, at De, Hr. Politiofficer, ønskede at tale med mig. — Nei, aldeles ikke, dette kjender jeg ikke det ringeste til. — Ikke det; kanske da Deres Kollega kjender noget til det. Det var iallefald i denne Afdeling, jeg skulde henvende mig, blev det sagt. — Det tror jeg neppe, svarede Politiassistenten, men jeg skal forhøre mig hos min Kollega. Han gik ind i det tilstødende Værelse, hvor den anden Politiofficer befandt sig. Døren blev staaende aaben mellem dette Kontor og hans eget. Men Thomas Ryer havde dog opnaaet at bli alene et Øieblik, og det var dette han havde planlagt. Saasnart Politiofficeren var gaaet ind til sin Kollega, udførte Thomas Ryer nogle Bevægelser saa hurtig, at det knapt tog et Minut. Han brettede Svederemmen paa sin Hat op. Indenfor laa omhyggelig presset et falsk Overskjæg. Det var lavet af det fineste og tyndeste Haar og et Mesterstykke i sit Slags. Ryer blæste paa det og straks løsned Pressingen og Skjægget antog Form. I næste Øieblik havde han fæstet det paa sit Ansigt, hvorved han for en overfladisk Beskuelse blev ukjendelig. I Krogen udenfor Skranken stod en Stumtjener, hvorpaa Politiofficeren havde hængt sin Uniformskappe og sin guldtressede Lue. Uden at gjere den ringeste Støi iførte Ryer sig Kappen og Luen med en Hurtighed som var en Omklædningskunstner værdig. Da han som nævnt ikke havde stængt Døren til Korridoren efter sig, kunde han aabne den lydløst. Udenfor stod Fangevogteren. Fangevogteren tog til Luen, da Ryer gik forbi ham i Officerens Uniform. Han havde ikke gjenkjendt ham. Ryer gik frem igjennem Korridoren. De tilstedeværende Politimænd og Vogtere gjorde Honnør. Forbryderen stak høire Haand ned i Kappelommen. Der laa etpar Handsker i Lommen. De var hvide. Uden Betænkning begyndte han at trække dem paa sig. Thomas Ryers Holdning var saaledes fortræffelig, da han var kommet i Nærheden af Døren, hvor de to kjæmpestore Konstabler stod. Han gik løs og ledig med en ligegyldig, lidt slængende Gang, som en hvilkensomhelst Politiofficer, der er ifærd med at forlade sit Kontor.<noinclude> <references/></noinclude> 88p67jogp467rsufxfxwb871qfyoeyj 104 121821 315409 315339 2026-03-31T12:52:13Z Øystein Tvede 3938 315409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Konstablerne ved Døren skjænkede ikke hans Ansigt nogen Opmærksomhed. Det lysebrune Overskjæg gjorde det almindeligt og uudpræget. Men derimod saa de Uniformen. Medens den ene Konstabel høflig aabnede Døren for Thomas Ryer, gjorde den anden Honnør. Ryer skraaede hurtig over Hallen, hvor i Øieblikket ikke nogen anden end en Portvagt og en Civilist befandt sig. Som Svar paa Portvagtens stramme Hilsen førte han en hvid, behandsket Finger til Lueskyggen. Han gik nedover den brede Stentrappe uden at paaskynde sine Skridt eller i mindste Maade vise Tegn til Nervøsitet. Han var i Besiddelse af en Jernkoldblodighed, som ikke tillod ham at overile sig. Og se — i det samme han var kommet ned paa Fortauget rullede en lukket Vogn langsom forbi. Opmerksomme Iagttagere vilde ha lagt mærke til, at den lukkede Vogn allerede flere Gange havde rullet forbi Politikammerbygningen. Men denne Morgenstund fandtes der ingen opmerksomme Iagttagere i Nærheden. Knut Gribb, som var blit beroliget ved at se Thomas Ryer forsvinde indenfor Korridorens mægtige Jerndør, var gaaet op til sit Kontor for at studere Akterne i en elendig almindelig Tyveriaffære og Harald Brede sad for Øieblikket i Signalafdelingen og beskjæftigede sine Tanker med de sidste kriminalistiske Afhandlinger over Bertillons System. Den lukkede Vogn svingede op i en mennesketom Sidegade og Thomas Ryer fulgte efter. Vognen behøvede ikke at stanse, forat han kunde stige ind. Det var et Sekunds Sag for ham at aabne Vogndøren, smutte ind og lukke Døren efter sig igjen. Inde i Vognen fandt han en Kuffert, som han straks aabnede. — — Men i Retsbygningen blev der imidlertid vældig Forskrækkelse. Politiassistenken vendte tilbage fra sin Kollega og fandt sit Kontor tomt. Hans Øine stødte paa den tomme Frakkehænger og hans Aasyn forfærdedes. Han rev Døren op til Korridoren og raabte: — Her har været en Tyv inde hos mig! — En Tyv! Politimænd og Vogtere stimlede sammen om ham. — En Mand har løbet afsted med min Uniformsfrakke, fortsatte han. Men Thomas Ryers Vogter trængte sig hurtig ind i Politiofficerens Kontor. En forfærdelig Anelse havde overfaldt ham. Og da han fik se, at Kontoret var tomt, strøg en Dødens Bleghed over hans Ansigt. — Thomas Ryer, mumlede han og støttede sig ved Væggen for ikke at falde omkuld, han skulde ind og tale med Dem om et Telegram. — Hvad er det De siger Mand! brølte Officeren, var det Thomas Ryer, som var inde hos mig? — Ja, hviskede Fængselsbetjenten. — Men saa er han jo flygtet. Død og Plage, løb efter ham. Afsted, afsted! Der blev en voldsom Trampen omkring med grove Politistøvler, der blev kimet med Klokker og pebet i Varselspiber. Men Thomas Ryer var og blev borte. Og saa løb den Nyhed med Lynets Hurtighed fra Kontor til Kontor i Politiets Bygning, at nu var den farlige Thomas Ryer paa Frifod i Kristiania. Lad os imidlertid følge Forbryderen selv i den lukkede Vogn. Han aabnede Kufferten, som han fandt paa Forsædet og udtog af denne forskjellige Klædningsstykker, en blond Paryk og et lyst Overskjæg. Medens Vognen var i Fart, klædte han sig om. Da han var færdig, raabte han noget gjennem Kalesjen til Kusken, og et Minut efter stansede Vognen udenfor City-Passagen. Ryer steg ud med Kufferten i Haanden. Det var en ganske let liden gul Haandkuffert. Ryer gik gjennem hele City-Passagen, svingede op i Grænsen og tog Retning mod Egertorvet. Her kjøbte han Morgenaviserne af en liden Avisgut, tog Plads i en almindelig Drosche og bad Kusken kjøre til Bygdø Allé. Vognen kjørte gjennem Karljohan. Selv ikke det skarpeste, mest inkvisitoriske Politiøie vilde i den lyshaarede, blonde Herre som saa ligegyldig sad tilbagelænet i Droschen, klædt i en diskret engelsk Dres, ha gjenkjendt Thomas Ryer. Der var knapt gaaet et Kvarter efter hans<noinclude> <references/></noinclude> 7s3lvfynv8br96k0e8dpp8hbb1nj76z 104 121822 315410 315342 2026-03-31T12:53:36Z Øystein Tvede 3938 315410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Undvigelse. Thomas Ryer tændte en Havaneser, bredte en af Aviserne ud og begyndte at læse. Dagens Sensation, Storforbryderen Thomas Ryers Arrestation og Bedrifter, meldte ham imøde med svære, svarte Overskrifter. Men han hoppede over det lange Stykke som fuldstændig uinteressant Læsestof. Istedet fangedes hans Opmerksomhed af et Telegram fra England om Derbyveddeløbet, som netop var endt med en stor Overraskelse. En fuldstændig ny Hest havde vundet Prisen. Thomas Ryer spekulerede en Stund paa om hans Agent i London havde havt Tæften af den nye Favorit. Saa læste han videre. Børstelegrammerne syntes at interessere ham. Paa Forsædet i hans Vogn stod en liden, gul Haandvædske. I denne Haandvædske laa Politiofficerens Uniformsfrakke og Lue. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Ekspeditionschefen.'''}} Omtrent fjorten Dage efter Thomas Ryers Flugt kom en lidt tykfalden, velklædt Herre busende ind i Opdagelsesafdelingen. Han optraadte meget nervøst og bad om at faa tale med Detektiven Knut Gribb. Medens Detektiven blev hentet stod den tykke Herre og gned Lommetørklædet mod Panden, som drev af Sved. Alt i et hørte man ham mumle: — Dette er dog det værste jeg har hørt. Det er dog aldeles utroligt — — — Da Knut Gribb kom, saa han straks at noget alvorligt var paafærde. Han bad Herren følge med ind i Opdagerens private Kontor. De lukkede Døren efter sig og den velklædte Herre, som forøvrigt havde Guldbriller, fortalte en mærkelig Historie. Men for ret at kunne forstaa denne Hlistorie, maa vi gaa nogle Dage tilbage i Tiden. — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — I Bogstadveien var et fem-Etages Beboelseshus under Bygning. Omkring paa Stilladsene færdedes en Mængde Murere. Første og anden Etage holdt man allerede paa at indrede, men paa Loftet var man ikke kommet længere end til Skelettet. Gaarden vilde dog først staa fuldt færdig om halvanden Maaneds Tid. Paa Tomten ved Siden af Bygningen røg det af flere Kalkleier. En noksaa bred Stige førte op gjennem den Del af Stilladsen, som laa til Gaden. Et ganske lavt Gjærde skilte Byggepladsen fra Gaden, men i dette Gjærde var der en temmelig bred Port, som bestandig stod aaben. Ud og ind ad denne Port gik stadig Arbeidere og Formænd og idetheletaget Folk, som havde med Bygningen at gjøre. Ved Siden af Porten, indenfor Gjærdet, var der opført et lidt improviseret Bræddeskur, hvor Bygmesteren havde sit Kontor, fyldt af Karter og Overslag. Nu og da kom Arkitekten for at tilse Arbeidet. Enkelte Gange kunde Folk fra Gaden stikke indom Porten og se en Stund paa Arbeidet. Endskjønt der stod en Plakat „Uvedkommende forbydes Adgang udenfor, var Bygmesteren dog ikke saa nøie med at overholde dette drastiske Forbud. Han var en meget venlig og meget snakkesalig Mand, og kunde en og anden Gang like at slaa af en Passiar med en saadan tilfældig nysgjerrig Besøgende, som da gjerne spurgte om, naar Bygningen blev færdig, hvem der eiede den, hvor mange Mursten der gik med og lignende Spørgsmaal. En Morgen, medens Bygmesteren staar i Porten og ser udover Gaden, passerer en fin Herre forbi. Det er en lidt ældre Gentlemand. Hans Haar er allerede graanet over Ørene og Tindingerne. Han ser ud til at være en Advokat eller Embedsmand, for han bærer en velspækket Portefølje under Arnien. Da det netop den Morgen er overskyet og truer med Regn, spadserer den gamle Herre med en Paraply vippende i Armen. Han er sortklædt, har Laksko og tripper let henover Sølepytterne. Han gaar forbi Byggestedet, kaster saavidt et <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> eer59bmqens88lb05z314nctr8rwvbt 315412 315410 2026-03-31T12:56:19Z Øystein Tvede 3938 315412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Undvigelse. Thomas Ryer tændte en Havaneser, bredte en af Aviserne ud og begyndte at læse. Dagens Sensation, Storforbryderen Thomas Ryers Arrestation og Bedrifter, meldte ham imøde med svære, svarte Overskrifter. Men han hoppede over det lange Stykke som fuldstændig uinteressant Læsestof. Istedet fangedes hans Opmerksomhed af et Telegram fra England om Derbyveddeløbet, som netop var endt med en stor Overraskelse. En fuldstændig ny Hest havde vundet Prisen. Thomas Ryer spekulerede en Stund paa om hans Agent i London havde havt Tæften af den nye Favorit. Saa læste han videre. Børstelegrammerne syntes at interessere ham. Paa Forsædet i hans Vogn stod en liden, gul Haandvædske. I denne Haandvædske laa Politiofficerens Uniformsfrakke og Lue. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Ekspeditionschefen.'''}} Omtrent fjorten Dage efter Thomas Ryers Flugt kom en lidt tykfalden, velklædt Herre busende ind i Opdagelsesafdelingen. Han optraadte meget nervøst og bad om at faa tale med Detektiven Knut Gribb. Medens Detektiven blev hentet stod den tykke Herre og gned Lommetørklædet mod Panden, som drev af Sved. Alt i et hørte man ham mumle: — Dette er dog det værste jeg har hørt. Det er dog aldeles utroligt — — — Da Knut Gribb kom, saa han straks at noget alvorligt var paafærde. Han bad Herren følge med ind i Opdagerens private Kontor. De lukkede Døren efter sig og den velklædte Herre, som forøvrigt havde Guldbriller, fortalte en mærkelig Historie. Men for ret at kunne forstaa denne Historie, maa vi gaa nogle Dage tilbage i Tiden. — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — I Bogstadveien var et fem-Etages Beboelseshus under Bygning. Omkring paa Stilladsene færdedes en Mængde Murere. Første og anden Etage holdt man allerede paa at indrede, men paa Loftet var man ikke kommet længere end til Skelettet. Gaarden vilde dog først staa fuldt færdig om halvanden Maaneds Tid. Paa Tomten ved Siden af Bygningen røg det af flere Kalkleier. En noksaa bred Stige førte op gjennem den Del af Stilladsen, som laa til Gaden. Et ganske lavt Gjærde skilte Byggepladsen fra Gaden, men i dette Gjærde var der en temmelig bred Port, som bestandig stod aaben. Ud og ind ad denne Port gik stadig Arbeidere og Formænd og idetheletaget Folk, som havde med Bygningen at gjøre. Ved Siden af Porten, indenfor Gjærdet, var der opført et lidt improviseret Bræddeskur, hvor Bygmesteren havde sit Kontor, fyldt af Karter og Overslag. Nu og da kom Arkitekten for at tilse Arbeidet. Enkelte Gange kunde Folk fra Gaden stikke indom Porten og se en Stund paa Arbeidet. Endskjønt der stod en Plakat „Uvedkommende forbydes Adgang udenfor“, var Bygmesteren dog ikke saa nøie med at overholde dette drastiske Forbud. Han var en meget venlig og meget snakkesalig Mand, og kunde en og anden Gang like at slaa af en Passiar med en saadan tilfældig nysgjerrig Besøgende, som da gjerne spurgte om, naar Bygningen blev færdig, hvem der eiede den, hvor mange Mursten der gik med og lignende Spørgsmaal. En Morgen, medens Bygmesteren staar i Porten og ser udover Gaden, passerer en fin Herre forbi. Det er en lidt ældre Gentlemand. Hans Haar er allerede graanet over Ørene og Tindingerne. Han ser ud til at være en Advokat eller Embedsmand, for han bærer en velspækket Portefølje under Armen. Da det netop den Morgen er overskyet og truer med Regn, spadserer den gamle Herre med en Paraply vippende i Armen. Han er sortklædt, har Laksko og tripper let henover Sølepytterne. Han gaar forbi Byggestedet, kaster saavidt et <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 0nph5u6gv5xb7ie8d828ggyydmstyt1 104 121823 315413 315344 2026-03-31T12:57:13Z Øystein Tvede 3938 315413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Blik ind gjennem Porten, men stanser ikke og gaar videre. Tilfældigvis staar ogsaa Bygmesteren i Porten Klokken tre. Da ser han, at den fine Herre kommer gaaende igjen; — men denne Gang fra den modsatte Kant. Han er tydeligvis nu paa Hjemveien fra sit Kontor. Nu ser han slet ikke ind paa Byggepladsen, men gaar hurtig videre, som om han længtet efter sin Middag med efterfølgende Middagslur. Da Bygmesteren den næste Morgen ved 9-Tiden ser ud af det lille Vindu i sit Breddeskur, opdager han igjen den fine Herre. Han lægger udtrykkelig Mærke til ham, fordi Herren tripper saa forsigtig og ser saa fin ud. Bygmesteren ser paa sit Ur. — Syv Minutter paa ni, akkurat, mumlede han ved sig selv. Han har nu fattet en Slags uforklarlig Interesse for den gamle Herre, og ser efter ham ogsaa Klokken tre. Ganske rigtig. Der kommer han gaaende, stille og forsigtig som en Statsraad. Han kaster et Blik ind paa Byggepladsen og ser paa Bygmesteren, som uvilkaarlig hilser. Da nikker den gamle Herre og fører sine fine behandskede Fingre op til sin Cylinder. Saadan kom og gik den gamle Herre forbi Byggepladsen hver Dag i en hel Uge. Nøiagtig Klokken syv Minutter paa ni passerte han Porten for nedadgaaende og Klokken ti Minutter over tre vendte han tilbage igjen. Arbeiderne begyndte at kalde ham for „Uret“. De rettede sine Klokker efter ham og Bygmesteren hilste, naar han saa ham passere. Det lod til at den fine gamle Herre fattede mere og mere Interesse for Bygningen. Han undlod nu aldrig at kaste et Blik ind paa Byggepladsen. En enkelt Gang stansede han et Sekund eller to. Paa den tiende Dag, det var en Mandag Morgen Klokken ni, hilste Bygmesteren særlig ærbødig paa den gamle Herre. Da fandt han sig beføiet til at stanse og slaa af en liden Passiar. — Goddag, kjære Ven, sagde han nedladende og stirrede op mod den ufærdige Bygning, det er nok et rent Palads, De bygger der. — Aa ja, svarede Bygmesteren, Huset blir noksaa stort. Men saa koster det ogsaa mange Penge. — Ja, det kan jeg tænke. Hvormeget koster det, mener De. — Aa, en halvandet hundrede Tusen. — Se, se, nei virkelig. Det maa være vanskeligt at bygge et saadant Hus. — Aa nei, ikke naar man har Tegninger at bygge efter. — lkke det. Nei, jeg kan tænke det. Hvem er det som har leveret Tegningerne? — Arkitekt Arnesen. — Jasaa, virkelig. Herren tog sit Guldur op af Lommen. — Nei, jeg maa nok til mit Kontor, sagde han. Godmorgen, kjære Ven. — Godmorgen, Hr. æ—æ— Bygmesteren tænkte paa denne Maade at faa vide, hvad den fine Herre var, men Herren trippede fra ham med et elskværdigt Nik og lod Vinket ubesvaret. Saa gik der etpar Dage, hvor den fine Herre ikke stansede op udenfor Porten. Men „Uret“ blev bemerket som sedvanlig og Arbeiderne stillede Klokkerne efter ham. Han var præcis paa Sekundet bestandig. To Gange om Dagen saaes han. Endelig en Morgen Klokken ni stansede han igjen og slog af en naadig Passiar med Bygmesteren. — Skal Fasaden være hvid, kjære Ven? spurgte han, idet han bemærkede, at man allerede var begyndt med at kalklægge Bygningen. — Ja, svarede Bygmesteren og smilede ad den fine Herres naive Spørgsmaal, Fasaden skal bli hvidkalket. — Nei, jaasaa, hvor interessant, Herren pegte med sin Stok hen paa en af Kalkbingerne. — Er det dette, man smører udenpaa Stenen? spurgte han. — Ja, det er Kalken. — Det tænkte jeg. ben bæres af Murerne paa Ryggen. — Ja, hi—hi. — Der skal vel mange Mursten til et saadant Hus?2 — Jo, Hr. æ—æ— svært mange. Flere Millioner. — Nei, hvad siger De. Virkelig. Og Stenene lægges ovenpaa hinanden og ved Siden af hinanden<noinclude> <references/></noinclude> op5kixkortdgpxdhsd5bz2d4sr5bkrc 315414 315413 2026-03-31T12:58:10Z Øystein Tvede 3938 315414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Blik ind gjennem Porten, men stanser ikke og gaar videre. Tilfældigvis staar ogsaa Bygmesteren i Porten Klokken tre. Da ser han, at den fine Herre kommer gaaende igjen; — men denne Gang fra den modsatte Kant. Han er tydeligvis nu paa Hjemveien fra sit Kontor. Nu ser han slet ikke ind paa Byggepladsen, men gaar hurtig videre, som om han længtet efter sin Middag med efterfølgende Middagslur. Da Bygmesteren den næste Morgen ved 9-Tiden ser ud af det lille Vindu i sit Breddeskur, opdager han igjen den fine Herre. Han lægger udtrykkelig Mærke til ham, fordi Herren tripper saa forsigtig og ser saa fin ud. Bygmesteren ser paa sit Ur. — Syv Minutter paa ni, akkurat, mumlede han ved sig selv. Han har nu fattet en Slags uforklarlig Interesse for den gamle Herre, og ser efter ham ogsaa Klokken tre. Ganske rigtig. Der kommer han gaaende, stille og forsigtig som en Statsraad. Han kaster et Blik ind paa Byggepladsen og ser paa Bygmesteren, som uvilkaarlig hilser. Da nikker den gamle Herre og fører sine fine behandskede Fingre op til sin Cylinder. Saadan kom og gik den gamle Herre forbi Byggepladsen hver Dag i en hel Uge. Nøiagtig Klokken syv Minutter paa ni passerte han Porten for nedadgaaende og Klokken ti Minutter over tre vendte han tilbage igjen. Arbeiderne begyndte at kalde ham for „Uret“. De rettede sine Klokker efter ham og Bygmesteren hilste, naar han saa ham passere. Det lod til at den fine gamle Herre fattede mere og mere Interesse for Bygningen. Han undlod nu aldrig at kaste et Blik ind paa Byggepladsen. En enkelt Gang stansede han et Sekund eller to. Paa den tiende Dag, det var en Mandag Morgen Klokken ni, hilste Bygmesteren særlig ærbødig paa den gamle Herre. Da fandt han sig beføiet til at stanse og slaa af en liden Passiar. — Goddag, kjære Ven, sagde han nedladende og stirrede op mod den ufærdige Bygning, det er nok et rent Palads, De bygger der. — Aa ja, svarede Bygmesteren, Huset blir noksaa stort. Men saa koster det ogsaa mange Penge. — Ja, det kan jeg tænke. Hvormeget koster det, mener De. — Aa, en halvandet hundrede Tusen. — Se, se, nei virkelig. Det maa være vanskeligt at bygge et saadant Hus. — Aa nei, ikke naar man har Tegninger at bygge efter. — lkke det. Nei, jeg kan tænke det. Hvem er det som har leveret Tegningerne? — Arkitekt Arnesen. — Jasaa, virkelig. Herren tog sit Guldur op af Lommen. — Nei, jeg maa nok til mit Kontor, sagde han. Godmorgen, kjære Ven. — Godmorgen, Hr. æ—æ— Bygmesteren tænkte paa denne Maade at faa vide, hvad den fine Herre var, men Herren trippede fra ham med et elskværdigt Nik og lod Vinket ubesvaret. Saa gik der etpar Dage, hvor den fine Herre ikke stansede op udenfor Porten. Men „Uret“ blev bemerket som sedvanlig og Arbeiderne stillede Klokkerne efter ham. Han var præcis paa Sekundet bestandig. To Gange om Dagen saaes han. Endelig en Morgen Klokken ni stansede han igjen og slog af en naadig Passiar med Bygmesteren. — Skal Fasaden være hvid, kjære Ven? spurgte han, idet han bemærkede, at man allerede var begyndt med at kalklægge Bygningen. — Ja, svarede Bygmesteren og smilede ad den fine Herres naive Spørgsmaal, Fasaden skal bli hvidkalket. — Nei, jaasaa, hvor interessant, Herren pegte med sin Stok hen paa en af Kalkbingerne. — Er det dette, man smører udenpaa Stenen? spurgte han. — Ja, det er Kalken. — Det tænkte jeg. Den bæres af Murerne paa Ryggen. — Ja, hi—hi. — Der skal vel mange Mursten til et saadant Hus? — Jo, Hr. æ—æ— svært mange. Flere Millioner. — Nei, hvad siger De. Virkelig. Og Stenene lægges ovenpaa hinanden og ved Siden af hinanden<noinclude> <references/></noinclude> tfqi2i8dci10l14srcvqhdzwdrdk0gv 104 121824 315415 315347 2026-03-31T13:02:02Z Øystein Tvede 3938 315415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>en efter en, indtil Bygningen er færdig. Ja, saaledes er det taalmodige Arbeide. Hvor mange Folk beskjæftiger De? — En tredive Stykker, Hr. —æ— — Saa mange, det var svært. Hvad har disse Arbeidere i Gage? Bygmesteren maatte kvæle et nyt Smil. {{sp|Gag|e}} havde han sagt. — De tjener sine fem Kroner Dagen, Hr. — — Advokat, forsøgte han sig. — Det var ikke daarlig. Almuen tjente sandelig ikke saa meget for 20—30 Aar siden. Men saadan er det. Tiderne forandrer sig. Jeg skulde ha Lyst til at se Bygningens Indre. — Vil ikke Advokaten gaa indenfor spøgte Bygmesteren, og slog indbydende ud med Haanden. — Tak ikke nu (Gulduret kom op). Jeg maa paa Kontoret. Kun kald mig ikke Advokat. Jeg er Ekspeditionschef. Hvad heder De min gode Mand? — Hendriksen. — Se, se, farvel, min kjære Hendriksen. — Farvel, Hr. Ekspeditionschef. Bygmesteren undrede sig ikke saa lidet over den fine Herres nedladende Væsen, som tog sig saa besynderlig ud i denne demokratiske Tid. Men samtidig glædet han sig over, at ha truffet en Mand af den rigtig gamle og rigtig fine Type. Og hvor han snakkede henrivende usagkyndig. I Løbet af Dagen fik Arbeiderne lidt efter lidt vide, at „Uret“ var Ekspeditionschef. Vistnok i Udenrigsdepartementet, blev der lagt til. En meget fin Diplomat, Ven af Hoffet — — — Saa gik der etpar Dage, hvor Ekspeditionschefen bare spadserede forbi og løftede paa sin skinnende Cylinder til Svar paa de ærbødige Hilsener, som sendtes ham indefra Porten. Tilslut var det ikke bare Bygmesteren, som hilste paa den gamle Herre. Ogsaa Arbeiderne hilste paa ham. Man følte sig lidt smigret over den Interesse, han lagde for Dagen, men tiltrods derfor moret man sig ogsaa i Stilhed over ham En af Murerne, som havde mimisk Talent, og som var Førstekomiker i „Murernes dramatiske Forening“, efterabede ham i Fritiderne. Han førte Fingrene til sin smudsige Hattebrem og sagde: — Goddag, min kjære Hendriksen, er ikke snart Huset færdig. Er det Mursten, disse firkantede Stykker kaldes? Latter og Fnisen blandt de andre Arbeidere. — Hvad er det man smører udenpaa Bygningen? Er det Kalk? Stor Latter. — Men hvorledes faar de Piberne anbragt oppe paa Taget, min gode Mand? Bærer Almuen Piberne didop paa sine Skuldre? Vældig Munterhed. Saaledes gjorde Arbeiderne i sine Fristunder Nar af den gamle Herre, men de likte ham i Grunden godt. Og de kom til at like ham dobbelt godt, efter det som hændte Lørdag den 7de November. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Ekspeditionschefens Ven.'''}} Lørdag den 7de November hændte følgende: Allerede saa tidlig som Klokken halv ni om Morgenen stod til Bygmesterens uudsigelige Overraskelse Ekspeditionschefen smilende udenfor Porten. — Hr. Ekspeditionschefen er tidligere paa Farten idag, bemærkede Bygmesteren. — Ja, min kjære Hendriksen, jeg fik Lyst til at se Bygningsmethoden paa nærmere Hold. Man maa jo lære saa længe man lever. Hahaha. Ekspeditionschefen lo en stille, fin og aristokratisk Latter. — Det skal være mig en Ære, sagde Hendriksen, at vise Hr. Ekspeditionschefen omkring. — Nei, nei, min gode Hendriksen, fremforalt ikke noget Bryderi. Jeg liker helst at gaa alene. Men det blev alligevel til, at Hendriksen fulgte med ham. — Ekspeditionschefen var uhyre interesseret og fremkastet en Mængde Spørgsmaal. Enkelte af disse Spørgsmaal fremkaldte Smil paa Bygmesterens Ansigt. Den fine Herre hilste meget nedladende paa Arbeiderne, som han gik forbi under Vandringen omkring i Bygningen. Han spurgte om enkeltes Navne og da altid paa den elskværdigste Maade. — Hvad heder De, min Ven spurgte han en af Murerne. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> g76dmxo7z7cgsgdtap67opkqmgp3gay 104 121825 315416 315348 2026-03-31T13:03:43Z Øystein Tvede 3938 315416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Karl Rikard Wilhelmsen, svarede Mureren — Nei, virkelig, det var pene Navne. Har De været Stenmurer længe? Ekspeditionschefen kaldte det ikke bare for Murer men for „Stenmurer“. — I fem Aar, svarede Karl Rikard Wilhelmsen. — Det var en lang Tid. Synes De Arbeidet er interessant? — Man maa jo arbeide for at leve. — Det var en udmærket Læresætning, min unge Ven, det maa ogsaa vi andre. Afsides til Hendriksen tilføiet han — men saa høit, at de nærmeststaaende Arbeidere kunde høre det: — Det var mærkelig, hvor oplyst Almuen er blit i det sidste. Og saa dannet i sin Fremtræden. Særdeles interessant. Hm. Hvad er dette? — Det er en Skorstenspibe, Hr. Ekspeditionschef. — Virkelig, hvor interessant. Og dette? — En Brandmur, Hr. Ekspeditionschef. — En Brandmur, jassaa. Det er svært, hvor den er tyk. — Brandmurene er bestandig tykke. — Nei, jassaa, er de det; det var svært interessant. Saaledes passiarende til Bygmesterens store Underholdning gik han rundt en Times Tid. Han undlod aldrig at spørge om Arbeidsformændenes Navne. Og til hvert Navn, han hørte, sagde han: — Det var et pent Navn. Eller: — Nei, jassaa, hvor interessant. Bygmesteren maatte erkjende, at han var uhyre fin og uhyre fjollet. Men én Ting forbløffede den gode Bygmester. Og det var, at Ekspeditionschefen — han skulde dog være en Mand paa henved de seksti — klatrede meget let og meget behændig opover og nedover Stilladsernes steile Trapper. Hver Gang Bygmesteren vilde støtte ham frabad han sig det med den Bemærkning, at det var aldeles unødvendig, han kunde saa godt selv. Han var vandt til at klatre i Fjeld. Haha, gammel Bergbestiger. Da de var kommet ned paa Gaardspladsen igjen og Ekspeditionschefen havde faaet Rede paa forskjellige Slags Materialier som laa der, spurgte han næsten hviskende: — Jeg har hørt, at endel af Deres Arbeidere skal være Socialister. Hvorledes forholder det sig? — De hører til Fagforeningen allesammen, Hr. Ekspeditionschef. — Ih, Gud sig forbarme. Nu ja, det er alligevel pene Folk, meget hæderlige og pene Folk. Den fordærvelige socialistiske Bevægelse maa alligevel ikke være saa nedbrydende for Almuens Karakter, som jeg hidtil har troet. — Utvilsomt ikke, Hr. Ekspeditionschef. — Neivist. Netop min Mening. Hvad var det jeg vilde ha sagt. Hm. Hm. — — — Bygmesteren forstod, at Ekspeditionschefen vilde frem med noget. Endelig kom det. — Jeg har virkelig tilbragt en behagelig og lærerig Time, sagde den gamle Herre, jeg er næsten blit en fuldendt Bygmester. Jeg vil begynde at konkurrere med Dem, haha. Nu, ja, hvad jeg vilde ha sagt: De tar det vel ikke fornærmelig op om jeg afgir et ganske lidet Vederlag som en Tak for den behagelige Time, jeg har havt. Et lidet Bevis paa — — — Hvad mig selv angaar, afbrød Bygmesteren lidt stødt, saa — — — — Men Herren holdt begge sine fine, ringbesatte Hænder afværgende op. — Nei, nei, raabte han, det er aldeles ikke Meningen. Jeg vil paa ingen Maade forsøge, at — — — Jeg mener selvfølgelig Arbeiderne, Almuen — — — Det er jo Lørdag idag. De kan ha godt af et lidet Glas, en liden Opmuntring. Jeg mener det jo saa godt. — Hr. Ekspeditionschefen er altfor elskværdig, sagde Bygmesteren. Men Ekspeditionschefen trak sin Ruslæders Lommebog op og lagde fem næsten helt nye Tikronesedler i Bygmesterens Haand. — Jeg haaber Arbeiderne drikker min Skaal, sagde han smilende. — Det tør jeg love for, at de gjør, svarede Bygmesteren, maa jeg takke ærbødigst paa Arbeidernes Vegne. — Det er godt, det er godt. Men her her, jeg vil virkelig en Dag tage en Ven med og se paa Bygningen endnu engang. Det kan være morsomt ogsaa at faa et lidet Indblik i praktiske Bedrifter. Det har sandelig ikke vi gamle Kammerherrer havt videre Anledning til tidligere.<noinclude> <references/></noinclude> ha2dspsp7de4hwjnntigjhrt4ztwdtz 104 121826 315417 315349 2026-03-31T13:06:01Z Øystein Tvede 3938 315417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hr. Ekspeditionschefen er ogsaa Kammerherre? — Ja. Men da stiller jeg som en ufravigelig Betingelse, at De, min kjære Ven, ikke optager Deres kostbare Tid med at følge os rundt, saaledes som De har fulgt mig idag. — Aa, hvad det angaar — — — — Nei, nei, ingen Indsigelse, det er virkelig en ufravigelig Betingelse. — Kammerherrens Ønske skal bli respekteret. — Tak, det er meget venligt af dem, min gode Mand. Saa haaber jeg at min Ven og jeg er velkommen. — Hr. Eksp — — — Hr. Kammerherren er altid velkommen. — Tak, tak. Farvel. — Farvel. Og Kammerherren trippede forsigtig over Pytterne for ikke at tilsøle sine glinsende Laksko. Han maatte ha taget sig fri fra sit Kontor idag, for han gik ikke {{sp|nedove|r}}. Han gik den samme Vei tilbage, som han var kommet. Da han var gaaet fremover Gaden i nogle Minutter svingede han tilvenstre. Han stansede udenfor et prægtigt fire-etages Beboelseshus, kastede et Blik paa sit Ur, og gik derefter ind i Huset. Da han var kommet til anden Etage, trak han en Nøgle frem af sin Vestelomme. Paa Entredøren stod der et Messingskilt, gulnet af Ælde og Fornemhed. Messingskiltet bar denne Inskription i gammeldagse, snirklede Bogstaver: {{ramme|{{c|C. F. P. {{sperret|Christi|e.}}<br> {{liten|Ekspeditionschef, Kammerherre.}}|bthickness=2px}}}} Den gamle Herre laaste Døren op og traadte ind i en elegant møbleret Leilighed. Da han var kommet indenfor og havde stængt Døren efter sig, forsvandt pludselig det ældede Udtryk i hans Ansigt og hans Duknakkethed forsvandt og gav Plads for ungdommelig Elasticitet. Han gik hen foran Speilet, slog Hænderne sammen og begyndte at le, en rungende, overgiven Latter, som ljomede gjennem Stuen. — — — — Men om Aftenen, da Arbeiderne til sin Lønning hver fik en liden Del af Ekspeditionschefens Gratiale, blev der megen Glæde blandt dem. Samtidig fik de vide, at Ekspeditionschefen ogsaa var Kammerherre. De besluttede at besætte en nærliggende større Restauration og øde Kammerherrens Penge. Den generøse Givers Skaal blev drukket under Begeistring. Der hersket en almindelig Mening om, at de gamle, aristokratiske Gentlemænd, deres latterlige, nedladende Væsen tiltrods, dog var nogle Pokkers Karle Og denne var vist af rette Sorten, Ekspeditionschef og kammerherre — — — Før Arbeiderne skiltes, følte de sig overbevist om, at han var Storkors af St. Olaf, en nær Ven af Kongehuset og kanske forhenværende Ministerchef. — Men hvad heder han? var der en som spurgte. — Ja, hvad heder han² Arbeiderne saa studsende paa hinanden. Nei, det var der ingen som vidste. Men han maatte være af ældgammel Adel. Det var iallefald en pudsig Fyr. Kom han igjen mon? Han kom igjen. Mandagen efter gik Ekspeditionschefen som sædvanlig til sit Kontor præcis Klokken syv Minutter før ni. „Uret“ havde gjenoptaget sin Virksomhed. Tirsdag gik han ogsaa forbi til bestemt Tid. Men Onsdag stod han udenfor igjen og ved hans Side stod en Mand, som hverken Bygmesteren eller nogen af Arbeiderne mindedes at have seet før. Det var en tykfalden, velklædt, lidt bevægelig udseende Herre med Guldbriller. Bygmesteren tænkte straks, da han fik se de to sammen: — Se der har vi da tydelig nok den gamle og den nye tid. Hvilken Forskjel er der ikke paa den fine, korrekte aristokratiske Kammerherre og den kjøbmandsmæssig udseende, noget rødsprængt Herre ved hans Side. Kunde denne være hans Ven, som han havde talt om sidst. Jo, det maatte være det, for nu sagde Kammerherren til sin Ledsager: — Ja, min kjære Ven, skal vi saa se paa Greierne. Det gav et lidet Sæt i Bygmesteren. Kammer-<noinclude> <references/></noinclude> bfg6vomkc2z8sd0p05v49oh2ysa1f8t 104 121827 315418 315352 2026-03-31T13:07:22Z Øystein Tvede 3938 315418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>herren havde sagt „Greierne“. Et saa vulgært Ord havde han dog aldrig benyttet. Herren med Guldbrillerne nikkede. Bygmesteren nærmede sig og hilste ærbødigt. Kammerherren sagde: — Ja, De behøver ikke at følge med, Hendriksen. Med et lidt spøgefuldt Smil lagde han til: — Jeg er jo ligesaa godt kjendt som De. Det er Bygmester Hendriksen, præsenterte han, det er Overretssagfører Øvergaard fra Smaalenene. — Vi skal se paa Tegningerne Deres siden, Hendriksen, sagde Kammerherren, vil De være saa elskværdig at lægge dem frem. — Javel, Hr. Kammerherre. Kammerherren tog sin Ledsager gemytlig under Armen og saa spadserte de ind i Bygningen. Det var paafaldende, hvordan Overretssagføreren besaa alt med Interesse og det var ganske mærkeligt, hvordan Kammerherren kunde forklare. Enkelte Ytringer blev tilfældigvis opfattet af forbipasserende Arbeidere, som forundret sig over, at Kammerherren, naar det kom til Stykket, slet ikke var saa usagkyndig alligevel. Kammerherren undlod ikke at tiltale flere, særlig Arbeidsformændene med Venlighed. Han spurgte dem gjerne om et eller andet, hvordan det stod til og lignende. Nogle svarede da: — Tak, godt, Hr. Kammerherre. Andre sagde: — Tak, udmærket, Hr. Ekspeditionschef. Overretssagføreren lod ikke til at være nogen elskværdig Mand. Han talte i en forretningsmæssig Tone, men behandlede Kammerherren med udsøgt Høflighed. De to Herrers Gjennemgaaelse af Bygningen tog over etpar Timer. Da de kom ned paa Tomten igjen, spurgte Kammerherren om ikke Sagføreren ønskede at se Tegningerne og Overslagene, men Sagføreren svarede, at det var ganske unødvendigt. Med en venlig Hilsen til Bygmesteren og de tilstedeværende Arbeidere forlod Kammerherren og hans Ven Byggestedet. Kammerherren var overalt blit mødt med Høflighed og Tjenestvillighed. Man kunde ikke ha været mere opmærksom mod selve Eieren af Gaarden. Klokken tre ventede Arbeiderne at faa se Kammerherren komme tilbage fra sit Kontor, men for første Gang udeblev han. Det var derfor lidt Nysgjerrighed med i Spillet, da Bygmesteren næste Morgen syv Minutter før ni tittede ud af sit Breddeskur. Men Kammerherren indfandt sig ikke. Hans Udeblivelse vakte endog Opmærksomhed blandt Arbeiderne. Da han heller ikke den næste Morgen indfandt sig, sporedes en almindelig Forundring. Var den elskværdige gamle Mand blit syg? Havde han flyttet til en anden Kant af Byen? Endelig ud paa Formiddagen den tredie Dag kom Kammerherrens Ven, Overretssagfører Øverland fra Smaalenene. Han gik hen til Bygmesteren og spurgte efter Kammerherren. Men Bygmesteren svarede, som sandt var, at man ikke havde seet det mindste til ham i de sidste tre Dage. Da kom sagføreren til at nævne noget, henkaste en ligegyldig Sætning. Men denne ligegyldige Sætning bevirkede, at bygmesteren stirrede paa ham i allerhøieste Grad forbauset. — Hvad er det De siger? raabte Bygmesteren, gjentag det én Gang til, er De snil. Jeg maa ikke ha hørt ret? Sagføreren gjentog hvad han havde sagt, noget forundret over den andens Udbrud. Da slog Bygmesteren Hænderne sammen og raabte saa høit, at det kunde høres langt væk: — Nei, du store Kineser. Dette er dog det utroligste, jeg har oplevet i mit Liv. Sagføreren greb ham hurtig i Armen, saa paa ham og blev bleg som Døden. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Sagførerens Fortæiling.'''}} Vi vender nu tilbage til Scenen paa Opdagelseskontoret, som er beskrevet i Begyndelsen af andet Kapitel. Den Herre, som blev lukket ind i Kristiania-Detektiven Knut Gribbs Kontor, var ingen anden end Sagfører Øvergaard fra Smaalenene, — Ekspeditionschef, kammerherre C. F. P. Christies Ven. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> n182walr7fdmepd3oxvo1nnrknzjkqw 104 121828 315419 315354 2026-03-31T13:09:05Z Øystein Tvede 3938 315419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da han kom ind paa Kontoret, var han som nævnt adskillig ophidset, og det varede en Stund, før han kom saavidt til Ro, at han kunde fortælle sin mærkelige Historie. Imedens sad Detektiven og ventede ganske rolig, bladende i nogle Papirer. Han skjønte, at noget usædvanligt var paafærde, men han spratt dog uvilkaarlig til, da det pludselig slap ud af Overretssagføreren: — Jeg er bedraget for 20 000 Kroner. — Det var mange Penge, sagde Gribb, hvorledes er det gaaet til? — Ja, hvorledes det er gaaet til, for Pokker. Det er netop det forbandede ved hele Historien, at det er gaaet meget nemt til. — Saa maa De ha været ude for en Erkeskjælm. — Det er just Ordet. Jeg er blit narret af en Erkeskjælm saa flot og sikkert, at det er en Gru. Men jeg forsikrer Dem, Hr. Detektiv, jeg maa ha disse Penge tilbage, hvis jeg ikke skal blive en ødelagt Mand. — Vi skal gjøre vort bedste for at skaffe Pengene igjen, svarede Detektiven, men først maa De jo fortælle mig Deres Historie. — Jeg driver Sagførerforretning i Fredriksstad, begyndte Herren med Guldbrillerne, jeg er en meget betroet Mand i min By, og er flere Gange blit overladt Penge til Anbringelse paa fordelagtige Vilkaar. Da Forholdene for Eiendomsbesiddelse i Kristiania jo for Tiden ikke er særlig straalende, har jeg i det sidste Aar anbragt adskillige Penge mod Pant og Førsteprioriteter i Kristiania-Gaarde. Jeg har kunnet erholde op til 6—7 Procent, og mine Klienter har været meget fornøiet med min Virksomhed som Mellemmand ved disse Pengetransaktioner. For nogen Tid siden fik jeg af en af Omegnens største Gaardbrugere overladt en Sum paa 20 000 Kroner at disponere mod høiest mulig Rente og sikrest mulig Pant. Jeg averterte da efter Liebhabere i Kristiania-Aviserne, og der kom en Mængde Svar. Intet af Brevene tilfredsstillede mig dog saa meget som dette. Hr. Øvergaard trak et Papir op af Lommen og lagde det foran Detektiven. Det var et Brev, skrevet med en steil, embedsmæssig Haandskrift. Detektiven læste: ::„Da jeg netop skal bruge den Sum 20 000 Kroner, og da jeg ikke ønsker at komme i Forbindelse med noget Bankinstitut, kan jeg mod øieblikkelig Udbetaling af Beløbet, tilbyde Dem 6% Rente og 1ste Prioritets Pantobligation i min Gaard, som er under Opførelse.<br> ::Henvendelse mellem 6—7 Em.<br> {{høyre|{{sp|Christi|e}},<br> Ekspeditionschef.}} — Jeg kjendte jo til den indgroede Fordom især gamle Embedsmænd har mod Banklaan, saa jeg fandt Begrundelsen ganske naturlig, fortsatte Hr. Øvergaard. Altsaa reiste jeg ind til Kristiania og opsøgte denne Christie under den Adresse, som han havde opgit mig og som De vil finde antegnet nederst paa Brevet. Af Dørskiltet fik jeg se, at han til og med var Kammerherre, og Navnet var jo godt nok. Han modtog mig lidt stivt, men ellers meget nedladende, og jeg fik straks bekræftet min første Anelse om, at jeg havde med en Embedsmand af den gamle Skole at gjøre. Nuvel, jeg behøver ikke at fortælle Dem, hvor pent han boede og hvor elegant hans Indbo var. vi kom meget hurtig til Enighed og Papirerne blev gjort færdige. Men saa skulde jeg jo se paa Gaarden. Jovel, det var der intet iveien for. Om jeg vilde møde næste Formiddag hos ham Klokken et Kvarter over otte. Dette var der selvfølgelig intet iveien for fra min Side og præcis til aftalt Tid var jeg paa Pletten. Vi gik da sammen ned til en næsten fuldstændig færdig Gaard i Bogstadveien, hvor omtrent en tredive Arbeidere var beskjæftiget. Alt stemte med Kammerherrens Opgivende. Gaarden var sikkerlig i færdig Stand sine halvandet Hundrede Tusind værd og jeg blev hurtig klar over, at jeg havde faaet anbragt Smaalensbondens Penge rigtig sikkert og fornuftig. Medens vi stod og saa paa Gaarden og Arbeidet, kom Bygmesteren hen til os. Han hilste meget ærbødigt paa min Ledsager og titulerede ham flere Gange for Herr Kammerherre. Under vor Vandring omkring i Bygningen<noinclude> <references/></noinclude> h3rca6u4sg0oz5dyd15elvctn6tpnq3 104 121829 315420 315355 2026-03-31T13:10:22Z Øystein Tvede 3938 315420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hilste Kammerherren paa flere af Arbeiderne og Arbeidsformændene. Af alle blev han enten tituleret som Kammerherre eller som Expeditionschef. Næste Dag udbetalte jeg Kammerherren Pengene og fik Papirerne underskrevet. Han maatte jo ha Pengene straks og Thinglæsning og lignende Formalia mente vi begge kunde ordnes efterpaa. Jeg lagde tyve Tusen Kroner kontant i hans Haand, Herr Detektiv. Og naar jeg nu tænker paa i {{sp|hvilke|n}} Haand jeg lagde disse Penge, da er jeg nærved at besvime af Ærgrelse. Overretssagføreren tørrede sit sveddryppende, rødblussede Ansigt og saa haabløst paa Politimanden. — Gaa videre, bad Knut Gribb, Deres Historie interesserer mig virkelig overordentlig. — Jeg blev i Kristiania endnu i to Dage, fortsatte Øvergaard, for at ordne det formelle vedrørende Affæren. Da opdaget jeg, at der i Papirerne var en liden Feil, ganske ubetydelig forresten, en Skrivfeil, saavidt jeg husker, og jeg begav mig paavei til Kammerherren for at faa Feilen rettet. Jeg ringte paa, men ingen kom og lukkede op. Saa ringte jeg paa i Etagen under Kammerherrens og spurgte om de vidste, naar han kom hjem. Nei, det vidste de ikke, for Kammerherren pleiet bestandig at være hjemme paa denne Tid. Om han ikke havde nogen Tjenestefolk, nogen Pige? Nei, det havde han ikke. Kammerherren opholdt sig bare midlertidig i Forretningsanliggende i Kristiania. Han spiste paa Restauranterne. Anden Besked kunde jeg ikke faa og det var der jo ikke det allermindste foruroligende i. Men saa tænkte jeg: Kanske er Kammerherren paa Arbeidspladsen for at se til sin Gaards Opførelse Du kan muligens træffe ham der. Jeg gik da ned til Bogstadveien, traf Bygmesteren, som straks kjendte mig igjen, og spurgte efter Gaardens Eier. — Gaardens Eier, sagde Bygmesteren forundret, De mener naturligvis Aktieselskabet. — Vrøvl, svarede jeg, jeg mener naturligvis Kammerherre Christie. Da knipsede Bygmesteren i Fingrene og mumlede: — Jassaa, er det Christie han heder. Jeg troede Fyren gjorde Nar af mig og sagde derfor temmelig hvast til ham: — De maa da vel kjende Navnet paa Gaardens Eier. Bygmesteren stirrede helt vildt paa mig. — Mener De Kammerherren? spurgte han. — Sgu mener jeg Kammerherren, svarede jeg, hva ellers. — Mener De den fine gamle Herre, som De var ifølge med for tre Dage siden? — Jovist, jovist. Jeg har laant ham tyve Tusen Kroner paa Gaarden. Da strakte Bygmesteren sine Fingre mod Himlen og udbrød: — Nei, du store Kineser. Dette er det utroligste, jeg har oplevet i mit Liv. Begribeligvis fik jeg nu en Anelse om Sammenhængen. Jeg tænker jeg har seet net ud i det Øieblik. Bygmesteren fortalte, at Kammerherren aldeles ikke var Eier af Gaarden, de kjendte ham blot fra at han havde gaaet forbi Arbeidsstedet hver Dag i de sidste Par Uger. Jeg ilede tilbage til Kammerherrens Privatbolig. Jeg kimede paa som en gal, men naturligvis kom der ikke en levende Sjæl og lukkede op. Saa forhørte jeg mig paany hos de andre Leieboere og fik nu bragt paa det Rene, at ikke engang Leiligheden var Kammerherrens. Han havde bare leiet den i møbleret Stand af en Grosserer, som fortiden med hele sin Familie er paa Udenlandsreise. Det stod nu klart for mig, at jeg simpelthen var taget ved Næsen af en fræk Svindler. Dette er min Historie, Herr Detektiv, og nu beder jeg Dem om at bistaa mig. Jeg er velholdende, saa jeg kan til Nød bære et Tab paa 20,000 Kroner uden at bli bragt til Betlerstaven, endskjønt det er et meget betragteligt Beløb. Men hvis jeg kommer tilbage til min By og fortæller denne Historie, saa frygter jeg for, at der er mange som vil trække paa Skuldrene og smile vantro. Hm. De ved, Sagførerne i Smaabyerne har jo ikke noget godt Ord paa sig. Det er altsaa af største Betydning for mig, at Fyren knibes. Detektiven havde ved den sidste Del af Sagførerens Fortælling reist sig fra sin Plads og gaaet hen til Vinduet, hvor han blev staaende tankefuld<noinclude> <references/></noinclude> gt067xaufqyfgzaumuy9zync3etreq1 104 121830 315421 315361 2026-03-31T13:11:46Z Øystein Tvede 3938 315421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>og stirre frem for sig, lyttende til Sagførerens noget ophidsede Ord. Da Herr Øvergaard var færdig, vendte Politimanden sig mod ham og sagde: — Der er bare en eneste Mand her i Byen, som jeg kan tiltro en saadan Streg, et saa dristigt og forslaget Kup. — Og hvem er det? spurgte Sagføreren ivrig. — Det er en Mand, som Politiet længe forgjæves har søgt efter, en hemmelighedsfuld og farlig Forbryder. — Hans Navn? — Hans Navn er {{sp|Thomas Rye|r}}, svarede Politimanden, men han er meget vanskelig at knibe. — Saa er det kanske haabløst, mumlede Sagføreren. — Nei, ikke haabløst, udbrød Detektiven, saasandt mit Navn er Knut Gribb skal han sidde under Laas og Slaa inden tre Dage. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Et Møde.'''}} Det var et stort Løfte af Knut Gribb, men han agtede at holde dette Løfte eller ogsaa gaa af som Politimand for efterpaa som Privatdetektiv at udfolde en saameget desto større Virksomhed mod Samfundets Fiender. Knut Gribb og Halvor Brede havde siden Thomas Ryers dristige Undvigelse saaatsige baade Dag og Nat været optaget med Tanken paa hvordan det skulde lykkedes dem at fange den frygtede Forbryder. — — Der var udfoldet et gigantisk Arbeide, men hidtil havde alle Anstrængelser vist sig frugtesløse. Kun saameget mente de to Detektiver med sikkerhed at kunne gaa ud fra, at Ryer fremdeles opholdt sig i Kristiania. Politiet havde spundet et fuldstændig Net omkring Byen, alle Veie blev bevogtet, med alle udgaaende Jernbanetog fulgte Detektiver og alle Dampskibe blev bestandig umiddelbart forinden Afreisen gjennemrodet paa kryds og tvers. Desuden var udsendte Detektiver posteret ved de betydelige Kommunikationsknudepunkter, som Drammen, Arendal, Kristianssand, Trondhjem, Kongsvinger, Fredrikstad. Og alle Politimyndigheder Landet rundt var underrettet. Tusen erfarne Øine speidede efter den farlige Mand. Men endnu havde intet Blik kunnet træffe ham. — Han maa jo være en ren Djævel, dette Menneske, udbrød Sagføreren. — Ja, en Djævel i Menneskeskikkelse, svarede Knut Gribb, det {{sp|ka|n}} ikke ha været andre end ham, som har spillet Kammerherrens Rolle. Han har jo optraadt med den frækkeste Dristighed. Det gjør han netop, fordi en af hans Hovedleveregler er, at man bestandig skal gjøre det dristigste, fordi dette saa skjelden vækker Mistanke, netop fordi det er saa dristigt. Knut Gribb ringte paa en Varselklokke. Et Øieblik efter traadte hans Kollega, Harald Brede ind til ham. Harald Brede saa arbeidstræt og noget forvaaget ud. Netop kommet? spurgte Knut. — Ja, jeg har været omkring paa nogle af Hotellerne. Han slog beklagende ud med Haanden. — Intet Spor, sagde han sukkende. Han havde været ude paa Jagt efter Thomas Ryer. — Og dog kan vi nu betragte det som afgjort, at han er i Byen. Brede blev opmerksom. — Hvorledes det! spurgte han. Knut Gribb pegte paa Sagføreren. — Fordi denne Mand beretter om et Kup, som kun Thomas Ryer kan ha været Mester for. Han bad Sagføreren at gjentage sin Historie for Harald Brede og Herr Øvergaard fortalte paany den bedrøvelige Historie Imidlertid noterede Knut Gribb forskjellige Punkter, som han særlig fæstede sin Opmærksomhed ved. Da Sagføreren var færdig, kunde ikke Harald Brede bare sig for at le. — Han har saa at sige stjaalet et helt Hus, udbrød han, medens hele Politiet er efter ham, gaar han ganske roligt her og stjæler en moderne Kristianiagaard under Bygning og laaner Penge paa den. Det er virkelig storslagent,<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 480g94xtnrgroro6ih1ooyrgm0xlj8d 315422 315421 2026-03-31T13:12:18Z Øystein Tvede 3938 315422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>og stirre frem for sig, lyttende til Sagførerens noget ophidsede Ord. Da Herr Øvergaard var færdig, vendte Politimanden sig mod ham og sagde: — Der er bare en eneste Mand her i Byen, som jeg kan tiltro en saadan Streg, et saa dristigt og forslaget Kup. — Og hvem er det? spurgte Sagføreren ivrig. — Det er en Mand, som Politiet længe forgjæves har søgt efter, en hemmelighedsfuld og farlig Forbryder. — Hans Navn? — Hans Navn er {{sp|Thomas Rye|r}}, svarede Politimanden, men han er meget vanskelig at knibe. — Saa er det kanske haabløst, mumlede Sagføreren. — Nei, ikke haabløst, udbrød Detektiven, saasandt mit Navn er Knut Gribb skal han sidde under Laas og Slaa inden tre Dage. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Et Møde.'''}} Det var et stort Løfte af Knut Gribb, men han agtede at holde dette Løfte eller ogsaa gaa af som Politimand for efterpaa som Privatdetektiv at udfolde en saameget desto større Virksomhed mod Samfundets Fiender. Knut Gribb og Halvor Brede havde siden Thomas Ryers dristige Undvigelse saaatsige baade Dag og Nat været optaget med Tanken paa hvordan det skulde lykkedes dem at fange den frygtede Forbryder. — — Der var udfoldet et gigantisk Arbeide, men hidtil havde alle Anstrængelser vist sig frugtesløse. Kun saameget mente de to Detektiver med sikkerhed at kunne gaa ud fra, at Ryer fremdeles opholdt sig i Kristiania. Politiet havde spundet et fuldstændig Net omkring Byen, alle Veie blev bevogtet, med alle udgaaende Jernbanetog fulgte Detektiver og alle Dampskibe blev bestandig umiddelbart forinden Afreisen gjennemrodet paa kryds og tvers. Desuden var udsendte Detektiver posteret ved de betydelige Kommunikationsknudepunkter, som Drammen, Arendal, Kristianssand, Trondhjem, Kongsvinger, Fredrikstad. Og alle Politimyndigheder Landet rundt var underrettet. Tusen erfarne Øine speidede efter den farlige Mand. Men endnu havde intet Blik kunnet træffe ham. — Han maa jo være en ren Djævel, dette Menneske, udbrød Sagføreren. — Ja, en Djævel i Menneskeskikkelse, svarede Knut Gribb, det {{sp|ka|n}} ikke ha været andre end ham, som har spillet Kammerherrens Rolle. Han har jo optraadt med den frækkeste Dristighed. Det gjør han netop, fordi en af hans Hovedleveregler er, at man bestandig skal gjøre det dristigste, fordi dette saa skjelden vækker Mistanke, netop fordi det er saa dristigt. Knut Gribb ringte paa en Varselklokke. Et Øieblik efter traadte hans Kollega, Harald Brede ind til ham. Harald Brede saa arbeidstræt og noget forvaaget ud. Netop kommet? spurgte Knut. — Ja, jeg har været omkring paa nogle af Hotellerne. Han slog beklagende ud med Haanden. — Intet Spor, sagde han sukkende. Han havde været ude paa Jagt efter Thomas Ryer. — Og dog kan vi nu betragte det som afgjort, at han er i Byen. Brede blev opmerksom. — Hvorledes det! spurgte han. Knut Gribb pegte paa Sagføreren. — Fordi denne Mand beretter om et Kup, som kun Thomas Ryer kan ha været Mester for. Han bad Sagføreren at gjentage sin Historie for Harald Brede og Herr Øvergaard fortalte paany den bedrøvelige Historie. Imidlertid noterede Knut Gribb forskjellige Punkter, som han særlig fæstede sin Opmærksomhed ved. Da Sagføreren var færdig, kunde ikke Harald Brede bare sig for at le. — Han har saa at sige stjaalet et helt Hus, udbrød han, medens hele Politiet er efter ham, gaar han ganske roligt her og stjæler en moderne Kristianiagaard under Bygning og laaner Penge paa den. Det er virkelig storslagent.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 7adw0gmqv741dyehb3damzfb8n6m0ke 104 121831 315423 315358 2026-03-31T13:14:17Z Øystein Tvede 3938 315423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Sagføreren vred sig under den godslige Politimands Munterhed. — Imidlertid er han væk, atter sporløst forsvunden, lagde Harald Brede til, vi er lige nær. — Men nu har vi dog etpar Holdepunkter, mente Knut Gribb, vi har konstateret, hvor Thomas Ryer har boet i nogle Dage, og hvor han har været. Det er allerede meget. Vi faar begynde vore Undersøgelser ud fra disse Kjendsgjerninger. Det er umuligt, at han kan ha stukket af. — Tror jeg ogsaa. Nu lever han som en eller anden ældre eller yngre Gentleman bare paa de stjaalne 20,000. Kanske vi ofte gaar forbi ham i Kaféerne eller sidder lige bag ham i Theatrene. Hvem ved. Han er jo en uforlignelig Mester til at forklæde sig. — Uovertræffelig. Men han har en ulykkelig Egenskab, som jeg tror før eller senere vil bevirke hans Fordærvelse. — Hvad skulde det være. — Hans Hævnfølelse. Jeg føler mig overbevist om, at han stæber mig efter Livet. — Det er der ikke Tvil om. Hvorledes var det med de Tagstenene, som nær var faldt ned i Hovedet paa Dem forleden Dag. Eller den løbske Hest som holdt paa at rende Dem omkuld og mase Dem mellem sine Hover. — Der er mange andre Ting ogsaa. Et Glas Vand, som notorisk er blit forgiftet og som jeg var nærved at drikke, et aabentstaaende Vindu i mit Soveværelse, hvorigjennem en Revolverkugle nemt kunde sendes. Alt dette — med Undtagelse af Vandglasset — er Tilfældigheder. Men naar denslags Tilfældigheder indtræffer hver Dag, er det rimeligt, at man begynder at bli mistænkelig. Det er imidlertid ikke mere Tale derom. Jeg tar mig iagt. Jeg opererer endog med min Livsfare. Harald Brede saa tankefuldt frem for sig — Havde han eget Dørskilt, sagde De spurgte han. — Ja, svarede Sagføreren, et fornemt, graveret Messingskilt. — Det maa han ha ladet forfærdige nylig. Der har vi et Holdepunkt. En eller anden af Byens Gravører maa kjende til den Sag. — Desuden har han muligens efterladt sig en eller anden Gjenstand i Værelset, som kan lede paa Sporet. Det er nødvendigt at Leiligheden straks besættes. — Jeg skal udvirke Tilladelse til at bryde Døren op, sagde Brede. — — Vel, vel, gjør det, saa gaar imidlertid jeg op til Byggestedet for at faa en eller anden hidtil ikke paaagtet Enkelthed om Kammerherren ud af Arbeiderne. Bygmesteren maa kunne fortælle mig noget om ham. Vent i Leiligheden til jeg kommer. Harald Brede fik opgivet „Kammerherrens“ Privatadresse og gik for at undersøge Leiligheden. Knut Gribb og Overretssagfører kjørte til Byggestedet. Rygtet om det kolossalt frække Bedrageri havde hurtig spredt sig blandt Arbeiderne og da Sagføreren vendte tilbage i Selskab med en fremmed Herre, skjønte straks alle, at det maatte være Politiet som kom. Bygmesteren gav Knut Gribb de Oplysninger om „Kammerherren“ som vore Læsere allerede kjender. Han var forøvrigt meget nedslaaet over den lidt latterlige Rolle han havde spillet og forsikrede Gang paa Gang, at han ikke kunde ha den allermindste Skyld i Bedrageriet. Knut Gribb spurgte ham om han kunde erindre, hvordan den Paraply saa ud, som „Kammerherren“ havde gaaet med. Bygmesteren fortalte, at Haandtaget var af sølv og formet som en snoet Slangehale. Andet kunde han ikke huske, men muligens Arbeiderne havde lagt Mærke til et eller andet som kunde være af Interesse. Det var ligefør Eftermiddagshvilen og Bygmesteren udtalte, at Gribb kunde gjøre som han vilde — enten han vilde gaa rundt paa Stilladset og udspørge Árbeiderne eller han vilde vente til at alle samledes nede paa Tomten. Da Gribb skjønte, at ingen Tid var at spilde valgte han det sidste. Overretssagføreren blev tilbage nede paa Jorden hos Bygmesteren, medens Politimanden tog sig en Tur omkring paa Stilladserne. Han fik opsamlet mange, interessante Smaating om Bedrageren, som han omhyggelig noterte. Idet han var kommet op paa den øverste Etage af Stilladset, hvorfra der var en Afgrund at stirre ned i, blev der ringet nede paa Jorden. Det var Tegnet til at Eftermiddagshvilen var indtraadt. Arbeiderne strømmede hurtig nedover Sti-<noinclude> <references/></noinclude> cbo3vpc4zdvs9apt6amq6trbtguiulf 104 121832 315424 315359 2026-03-31T13:18:11Z Øystein Tvede 3938 315424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>gerne og Knut Gribb saa pludselig at han befandt sig alene deroppe. — Saa er det vel bedst, at jeg ogsaa gaar ned, tænkte han og nærmede sig en af de glatte Stiger. Da han var kommet hen til den, saa han, at et Menneske var ifærd med at klatre opover. Først kom en Hat tilsyne, derefter et Ansigt og saa hele Manden. Knut Gribb stansede grebet af en mærkelig Tanke. Han kjendte efter i sin Lomme og blev klar over, at han i Skyndingen havde glemt at tage sin Browningrevolver med sig. Den Mand som kom opover Stigen og nu staar paa Stilladset fjernet vel tyve Skridt fra ham, var ikke længer helt ung. Han var flot klædt, med Lorgnet, Hansker og høi Hat. Da han fik Øie paa Knut Gribb trak han lynsnart en Revolver op af Lommen. Og nu kjendte Detektiven ham. Det var Thomas Ryer. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Cigaretten.'''}} Bevidstheden om det forfærdelige i Situationen stod med et klart for Knut Gribb. Thomas Ryer som fremforalt blev drevet frem af sin Hævnfølelse havde ganske rigtig sluttet, at Detektiven saasnart Falskneriet blev opdaget, kom til at aflægge Arbeidsstedet et Besøg. Ligesaavelsom Politimanden søgte at opspore Thomas Ryer og passe paa ethvert af hans Skridt, ligesaavel var det klart, at den slu Forbryder gjorde det samme ligeoverfor Detektiven. Men Partiet var i dette Stykke ikke lige. Thomas Ryer kunde omtrent til enhver Tid vide, hvor Detektiven opholdt sig og havde fore, medens Gribb paa sin Side ikke havde den mindste Anelse om, hvor Thomas Ryer fartede. Nu havde altsaa Storforbryderen seet Knut Gribb gaa op i Stilladsen og havde beregnet Tiden, da Arbeiderne gik til Eftermiddagshvil. Det var tydeligt, hvad han havde i Sinde. Knut Gribb trak sig langsomt bagover og Thomas Ryer fulgte efter ham med hævet Revolver. Detektiven ventede hvert Øieblik at blive skudt. Han vidste at Ryer var en fortrinlig Pistolskytter. Men Ryer skjød ikke. Derimod drev han stadig Detektiven foran sig fremover Stilladset. De kom til et Hjørne. Her stansede Politimanden og saa paa Forbryderen. Dennes kulsorte Øine luede hadefuldt mod ham. Ryer hævede Revolveren og hviskede: — Videre! Detektiven saa sig tilbage. Han tænkte, at idet han smuttede omkring Hjørnet, maatte der nødvendigvis indtræde nogle Øieblikke, hvor han var ude af Syne for Thomas Ryer. Kunde han smutte ind et eller andetsteds? Gjennem en Tagglugge eller bag en ufærdig Brandmur? Nei, det var udelukket. Han kunde ikke opdage et eneste Gjemmested. Derimod bemærkede han et Taug, som hang {{sp|ne|d}} fra Stilladsen. Hvis han kunde naa at hænge sig fast i dette Taug, forinden Thomas Ryer paany fik Øie paa ham, var der en Mulighed for, at Forbryderen vilde løbe forbi ham. Det var imidlertid en ringe Mulighed, men Knut Gribb havde intet Valg. Altsaa dreiede han i et Sæt om Bygningens Hjørne, greb fat i Tauget og kastede sig indunder Stilladsen. Nu hang han og svævede mellem Himmel og Jord. Hvis Tauget brast, vilde han straks styrte ned og blive knust. Det gik, som han havde tænkt. Thomas Ryer, som ikke havde seet hans Manøvre, fór forbi ham. Han opdagede hurtig, at Detektiven ikke var paa Stilladset, og udstødte en Ed. Men nu vilde Uheldet, at han istedetfor at løbe videre, stansede og stod stille. Det Taug, hvori Detektiven klamrede sig med begge Hænder, bevægede sig frem og tilbage som en Huske og frembragte en gnissende Lyd.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> a5cbv991socnffx2526dpo64c3m2nat 104 121833 315425 315362 2026-03-31T13:19:29Z Øystein Tvede 3938 315425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Denne Lyd blev opfanget af Thomas Ryers skarpe Øren. — Aha, raabte han, er du der, min Ven. Han lagde sig ned paa alle fire og tittede udover Stilladsen. Selvfølgelig opdagede han straks den mellem Himmel og Jord svævende Detektiv. Hans Øine gnistrede ondskabsfuldt, da han fik se Politimanden i denne afmægtige Situation. Han nærmede sig ham krybende. Detektiven skjønte nu, hvad han havde isinde. Han vilde simpelthen løsne Tauget, som bandt Detektiven fast til Stilladset og derigjennem til denne Verden. Det vilde unegtelig være den nemmeste Maade at faa ham aflivet paa. Derved undgik han iallefald at vække Opmærksomhed ved et Skud. Ganske rigtig: Thomas Ryer trak en bredbladet, blinkende Kniv op af Lommen. Han rakte Haanden frem for at skjære Tauget over, og i næste Sekund vilde Knut Gribb ha været en død Mand, hvis han ikke i samme Øieblik havde fundet en Udvei. Thi Detektivens Koldblodighed havde heller ikke forladt ham i denne frygtelige situation. Tauget var som nævnt kommet i gyngende Bevægelse, idet han kastede sig ned paa det. Denne gyngende Bevægelse forøgede Knut Gribb med Vilje. Tilslut svingede han som en Luftgymnast mellem to af Stilladsets Opstandere. Idet Forbryderen skulde skjære Tauget over, kastede Detektiven sig hen til en af Standerne. Med Spændkraften fra Taugets Gyngen lykkedes det ham at naa Stolpen og klamre sig fast til den. Samtidig faldt Tauget til Jorden. Det havde endnu været Tid for Thomas Ryer til at bruge sin Revolver, men han havde heldigvis lagt den fra sig, da han trak Kniven op af Lommen. Denne Omstændighed gav Detektiven 10 sekunders Chance. Og Knut Gribb var ikke den Mand, som lod nogle Sekunder gaa fra sig, naar det gjaldt hans Liv. Han gled hurtig nedover Stolpen, kom forbi tredie Etages Stilladshylde og satte netop Foden paa den anden Etages Stillads, da seks Kugler fra Thomas Ryers Browningrevolver blev tømt ned over ham. Skuddene kom akkurat et Tiendedels Sekund forsent. Detektiven var allerede i Skjul. Knut Gribb blev ikke rammet af et Streifsaar engang. Derimod „flisede“ Kuglerne flere af Stolperne og Plankerne op. Browningrevolverens Knitring vakte vældig Opmærksomhed nede paa Tomten. Bygmesteren og Sagføreren styrtede forskrækket frem af Breddeskuret og fra alle Kanter kom Arbeidere løbende. Detektiven skreg ned af sine Lungers fulde Kraft: — Luk alle Udgange! Kammerherren er her! Omring Bygningen! Der var adskillig Forvirring nede paa Pladsen, men Detektiven skjønte dog, at hans Ordrer blev iværksat. Han hørte paa Stilladset ovenover sig en Mands heftige Trampen. Det var Thomas Ryer som tog Flugten. Knut Gribb løb ned paa Gaardspladsen. Først konstaterede han, at alle Udgange var lukkede. Derefter, at Poster var sat rundt hele Bygningen. Ingen kunde slippe ud. Detektiven fik en Mand til at springe omkring i Kvartalet og samle flest mulig Politibetjente og Konstabler sammen og telefonere til nærmeste Politistation efter flere. Saasnart de første Politikonstabler var kommet, igangsatte han en overordentlig omhyggelig Gjennemsøgelse af Bygningen. Intetsteds var der Spor at finde efter Thomas Ryer. Knut Gribb maatte foreløbig nøie sig med at sætte Politivagt i de forskjellige Etager. De Arbeidere, som hidtil havde staaet ved Porten og langs Gjærdet blev ogsaa afløst af Konstabler. Bygmesteren var fortvilet over den Arbeidsforsinkelse som alt dette Staahei afstedkom. Der var allerede gaaet over en Time ind paa den sædvanlige Arbeidstid. — En saadan Time er kostbar, sagde han grinende til Knut Gribb, naar man havde en Arbeidsstok paa fem og tredive à firti Mand. Dette Tal vakte Detektivens Opmærksomhed. — Har De virkelig saa mange spurgte han. — Ja, saa mange er der. Og det pleier at være flere. — Kjender De dem allesammen? — Aa, ja, da.<noinclude> <references/></noinclude> beu1fu3pipanzw0ws5rbrn7bg69vq8z 104 121834 315426 315364 2026-03-31T13:21:37Z Øystein Tvede 3938 315426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jeg mener, om De kjender dem saa godt, at De straks vilde opdage det, om nogen Fremmed forstak sig blandt de øvrige Arbeidere. Bygmesteren saa udover den store Flok, som ventede, hvad der nu vilde komme, og svarede: — Det kunde vel være vanskeligt kanske. Detektiven havde faaet den mærkelige Tanke: Hvad om Ryer havde foretaget en af sine berømte lynsnare Omklædninger og nu simpeithen befandt sig blandt de andre Arbeidere. Slige Arbeidere skiftede jo ofte. Nye kom stadig til. Men hvorledes skulde han i en Fart faa bragt det paa det Rene. Bygmesteren forstod, hvad han mente, og sagde: — Jeg kan jo foretage Navneopraab. Jeg har Navnene inde i mine Bøger. Men det vil tage lidt Tid. — Saa har jeg en bedre Plan, udbrød Detektiven. Han raabte til Arbeiderne, at de samtlige skulde stille sig op paa én Linje. Han paasaa omhyggelig, at ingen skulkede undda. Endelig stod Arbeiderne som Soldater paa en lang Linje. Og nu gjorde Knut Gribb, hvad Marskalk Lannes havde gjort foran Slaget ved Jena, da han havde faaet Mistanke om, at der var en som fransk Soldat forklædt østerrigsk Spion i 6te Korps. Lannes havde stillet Korpset op paa en Linje og sagt til sine Soldater: — Hver og en ser paa sin Sidemand, om han kjender ham. Straks efter blev der raabt etsteds i Geledet. — Her er en vi ikke kjender. Det var Spionen. Saaledes gjorde ogsaa Knut Gribb. Hver og en af Arbeiderne saa paa sin Sidemand. — Er der nogen fremmed! spurgte Gribb spændt. — Nei, blev der svaret, vi kjender hverandre allesammen. Detektiven sukkede skuffet og meddelte Bygmesteren, at Arbeidet kunde gjenoptages. Men Posterne blev ikke inddraget. Hvis Thomas Ryer havde forstukket sig et eller andet ukjendt Sted og han skulde forsøge paa at undkomme, vilde han straks bli grebet. Politimanden nedlagde et strengt Forbud mod at nogen Fremmed foreløbig skulde faa Adgang til Tomten. I betydelig nedtrykt Sindsstemning over det lille Uheld, begav han sig derefter paa Vei til „Kammerherren“s Privatbolig. Her traf han sin Kollega Harald Brede, som han i faa Ord satte ind i, hvad der var hændt nede paa Arbeidspiadsen. Brede fortalte, at han havde fundet den Gravør, hos hvem Thomas Ryer havde kjøbt Dørpladen. Han havde bestilt den for noget over fjorten Dage siden og betalte den ekstra godt, for at faa den hurtigere færdig. Hos Gravøren optraadte han som den fine Kammerherre og Aristokrat. Han hentede selv Pladen, da han gik fra sit „Kontor“, og afslog Gravørens Tilbud om at lade Pladen sende med en af Forretningens Visergutter. Det var alle de Oplysninger, man kunde faa paa den Kant, og det var i Sandhed ikke meget. — Men har De fundet noget i Leiligheden? spurgte Knut Gribb. — Nei, ikke det allerringeste. Thomas Ryer lar forstaaet paa Forhaand at bringe alt det af Veien, som kunde lede paa Spor efter ham og tale imod ham, jeg har faaet fat i Grossererens Stuepige, som medens hendes Herskab er ude og reiser, bor hos sin Familie paa Vaalerengen. — Nuvel, og hvad siger Pigen? — Hun paastaar, at alt som findes i Leiligheden, hører Grosseren til. De to Detektiver gik gjennem flere flot møblerede Stuer, som talte tydeligt om Eierens fine Smag og Rigdom. Inde i Soveværelset traf de Tjenestepigen. Hun var ordentlig opskjørtet over det store Indryk af Politimænd. Knut Gribb bad hende fortælle, hvordan „Kammerherren“ var kommet i Besiddelse af Leiligheden, og hun fortalte da, at han var kommet op til Grossereren etpar Aftener før denne med Familie skulde reise, og anmodet om at faa leie hans Bolig i Grossererens Fravær. Dette havde Grossereren intet imod, især da han syntes, at „Kammerherren“ var en meget fin Mand — han kunde jo ikke ane, at han var falsk — og da „Kammerherren“ i Samtalens Løb anbragte, at en fælles Ven, forhenværende Statsraad<noinclude> <references/></noinclude> jl12hlt4q4igsdl8qfqcjdpmslwseed 104 121835 315427 315366 2026-03-31T13:27:30Z Øystein Tvede 3938 315427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>G., havde fortalt ham, at Grossereren stod paa Reisefod. — Men, sagde Grossereren, som var Forretningsmand fremforalt, hvis jeg skal leie bort Leiligheden, vil jeg ha saa og saa meget for den, (han nævnte en temmelig høi Sum), ellers er det ikke Umagen værd. — Kjære Ven, svarede „Kammerherren“ — og Grossereren følte sig uvilkaarlig smigret af dette „kjære Ven“ fra en saa fin Herres Mund, — kjære Ven, sagde han, nogle Kroner mere eller mindre spiller ikke den mindste Rolle. Hovedsagen for mig er, at ha en standsmæssig Leilighed i den korte Tid, jeg bor i Kristiania. Paa den Maade blev Sagen meget hurtig bragt i Orden. Knut Gribb gik ud i Dagligværelset, hvor en bred Kamin fyldte mægtig op paa den ene Væg. Her var Arrangementet og Møblerne lidt omforandret, paastod tjenestepigen, og det var tydeligt, at „kammerherren“ for det meste havde boet i dette Værelse. Knut Gribb undersøgte alle Møbler omhyggelig, men det var ham ikke muligt at opdage det ringeste Spor efter „Kammerherrens” Ophold. Da vendte han sig mod Kaminen og et Udraab af Overraskelse og Glæde undslap ham. Paa Kaminen laa en halvrøgt Cigaret. Pleiede Grossereren at røge Cigaretter spurgte Gribb. Nei, svarede Pigen, Grossereren røger aldrig andet end Cigarer. Han afskyr Folk, som røger Papirtutter, som han holder Cigaretterne for. — Men har han ikke en eller anden ung Herr Søn, som røger. Nei, Grossereren har rigtignok en Søn, men han er saa liden, at han ikke har begyndt at røge endnu. Iallefald vover han ikke at røge hjemme, saa hans Forældre ser det. Knut Gribb tog da den lille halvrøgte Cigaret og holdt den mellem sine Fingre som skulde den være en kostelig Juvel. — Og desuden, sagde han, som Svar paa Tjenestepigens Bemærkning, desuden røger nok ikke Smaagutter Cigaretter af denne Slags. Han viste Cigaretstumpen til Harald Brede og Brede skjønte straks, hvad han mente. — Det er „Abdullah“, sagde Brede. — Netop, svarede Knut Gribb, det er den lille, tynde men meget kostbare „Abdullah“-Cigaret. Den sælges i Pakker paa femti Stykker og hver Pakke koster femten Kroner. Det vil sige det samme som, at Thomas Ryer, som denne lille Stump sikkerlig stammer fra, røger Cigaretter til tredive Øre Stykket. Det gjer kun de store Svindlere eller de letsindige Rigmænd. — Jeg antar, fortsatte Knut Gribb, at der i hele Norge knapt er fem Forretninger, som fører denne sjeldne Vare, deraf er der to Hoteller. Lad os sige, at der høiest regnet er 10 Mennesker som til daglig røger „Abdullah”. Disse 10 Mennesker vil ikke bli vanskelig at finde i Kristiania og blandt de 10 er altsaa Thomas Ryer. De indser, at vi har været heldige, kjære Brede. At finde en Mand som Thomas Ryer blandt to Hundrede Tusen Mennesker er en Umulighed, men at finde ham mellem de 10 „Abdullah“-røgende Herrer kan neppe være vanskelig. Thomas Ryer har begaaet en Feil ved at lægge denne lille Cigaretstump efter sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Den grønne Øienskjærm.'''}} Rnut Gribb gik straks tilbage til Politistationen, hvor han lagde Planer for den videre Eftersøgelse af Thomas Ryer. Det eneste Holdepunkt han havde var altsaa denne lille Cigaretstlump, men en Politimand som Knut Gribb vilde ha været taknemlig for mindre end det. 1 Løbet af Eftermiddagen kom der Bud fra de paa Arbeidsstedet i Bogstadveien posterede Detektiver, at de havde ladet foretage en ny og grundig Ransagning af Bygningen og de nærmere Omgivelser uden at finde Spor efter Forbryderen. De ansaa det for aldeles udelukket, at han fremdeles skulde opholde sig der, men udbad sig lor Sikkerhedsskyld nærmere Ordre af Rnut Gribb. Gribb svarede, at den store Styrke skulde trækkes tilbage fra Arbeidsstedet og at det skulde overlades til en eller to Betjente at holde Vagt udover Nalten og næste Morgen. De maatte selv sørge for Afløsningsmandskab. Han vilde anse det heldig, om der kunde være Vagt over Byggestedet <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> s30ac11gxtugc9r8lotimnsisqavt0o 315428 315427 2026-03-31T13:35:05Z Øystein Tvede 3938 315428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>G., havde fortalt ham, at Grossereren stod paa Reisefod. — Men, sagde Grossereren, som var Forretningsmand fremforalt, hvis jeg skal leie bort Leiligheden, vil jeg ha saa og saa meget for den, (han nævnte en temmelig høi Sum), ellers er det ikke Umagen værd. — Kjære Ven, svarede „Kammerherren“ — og Grossereren følte sig uvilkaarlig smigret af dette „kjære Ven“ fra en saa fin Herres Mund, — kjære Ven, sagde han, nogle Kroner mere eller mindre spiller ikke den mindste Rolle. Hovedsagen for mig er, at ha en standsmæssig Leilighed i den korte Tid, jeg bor i Kristiania. Paa den Maade blev Sagen meget hurtig bragt i Orden. Knut Gribb gik ud i Dagligværelset, hvor en bred Kamin fyldte mægtig op paa den ene Væg. Her var Arrangementet og Møblerne lidt omforandret, paastod tjenestepigen, og det var tydeligt, at „kammerherren“ for det meste havde boet i dette Værelse. Knut Gribb undersøgte alle Møbler omhyggelig, men det var ham ikke muligt at opdage det ringeste Spor efter „Kammerherrens” Ophold. Da vendte han sig mod Kaminen og et Udraab af Overraskelse og Glæde undslap ham. Paa Kaminen laa en halvrøgt Cigaret. Pleiede Grossereren at røge Cigaretter spurgte Gribb. Nei, svarede Pigen, Grossereren røger aldrig andet end Cigarer. Han afskyr Folk, som røger Papirtutter, som han holder Cigaretterne for. — Men har han ikke en eller anden ung Herr Søn, som røger. Nei, Grossereren har rigtignok en Søn, men han er saa liden, at han ikke har begyndt at røge endnu. Iallefald vover han ikke at røge hjemme, saa hans Forældre ser det. Knut Gribb tog da den lille halvrøgte Cigaret og holdt den mellem sine Fingre som skulde den være en kostelig Juvel. — Og desuden, sagde han, som Svar paa Tjenestepigens Bemærkning, desuden røger nok ikke Smaagutter Cigaretter af denne Slags. Han viste Cigaretstumpen til Harald Brede og Brede skjønte straks, hvad han mente. — Det er „Abdullah“, sagde Brede. — Netop, svarede Knut Gribb, det er den lille, tynde men meget kostbare „Abdullah“-Cigaret. Den sælges i Pakker paa femti Stykker og hver Pakke koster femten Kroner. Det vil sige det samme som, at Thomas Ryer, som denne lille Stump sikkerlig stammer fra, røger Cigaretter til tredive Øre Stykket. Det gjer kun de store Svindlere eller de letsindige Rigmænd. — Jeg antar, fortsatte Knut Gribb, at der i hele Norge knapt er fem Forretninger, som fører denne sjeldne Vare, deraf er der to Hoteller. Lad os sige, at der høiest regnet er 10 Mennesker som til daglig røger „Abdullah”. Disse 10 Mennesker vil ikke bli vanskelig at finde i Kristiania og blandt de 10 er altsaa Thomas Ryer. De indser, at vi har været heldige, kjære Brede. At finde en Mand som Thomas Ryer blandt to Hundrede Tusen Mennesker er en Umulighed, men at finde ham mellem de 10 „Abdullah“-røgende Herrer kan neppe være vanskelig. Thomas Ryer har begaaet en Feil ved at lægge denne lille Cigaretstump efter sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Den grønne Øienskjærm.'''}} Knut Gribb gik straks tilbage til Politistationen, hvor han lagde Planer for den videre Eftersøgelse af Thomas Ryer. Det eneste Holdepunkt han havde var altsaa denne lille Cigaretstump, men en Politimand som Knut Gribb vilde ha været taknemlig for mindre end det. I Løbet af Eftermiddagen kom der Bud fra de paa Arbeidsstedet i Bogstadveien posterede Detektiver, at de havde ladet foretage en ny og grundig Ransagning af Bygningen og de nærmere Omgivelser uden at finde Spor efter Forbryderen. De ansaa det for aldeles udelukket, at han fremdeles skulde opholde sig der, men udbad sig for Sikkerhedsskyld nærmere Ordre af Knut Gribb. Gribb svarede, at den store Styrke skulde trækkes tilbage fra Arbeidsstedet og at det skulde overlades til en eller to Betjente at holde Vagt udover Natten og næste Morgen. De maatte selv sørge for Afløsningsmandskab. Han vilde anse det heldig, om der kunde være Vagt over Byggestedet <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 4zl9x7ln2boa9glt2wwobe2qa86ve4o 104 121836 315429 315368 2026-03-31T13:36:55Z Øystein Tvede 3938 315429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endnu i to—tre Dage. Det var jo ikke godt at vide, hvad den dristige Forbryder kunde finde paa. Henved Klokken syv havde Detektiven fuldført en af sine fortrinlige Forklædninger. Der var ikke Spor tilbage af Politimanden, da Knut Gribb midt i Spadsertiden gik nedad Strøget. Detektiven havde for Sikkerheds Skyld leiet et Værelse paa Grand Hotel. Han optraadte som tysk Reisende og var nu ifærd med at bese Byen. Det falder ganske naturlig for en Udlænding som er ude og spadserer i Kristiania, at han gaar indom en af Strøgets Cigarbutikker for at kjøbe nogle Cigarer eller Cigaretter. Det gjorde ogsaa Knut Gribb. I den første Butik han besøgte var der etpar Kunder før ham. Han stod og rodet i nogle Cigarkasser og snakkede tysk, men saasnart han blev alene med Indehaveren, sagde han til den forbausede Cigarmand paa norsk. — Jeg er Knut Gribb. De kjender mig? — Bevares. — Altsaa Taushed. Jeg stoler hverken paa Telefon eller Breve og da det haster er jeg kommet i denne Forklædning. — Jeg er til Tjeneste med hvilkensomhelst Oplysning, jeg kan gi Dem. — De kjender Cigaretmærket „Abdullah“. — Et af de fineste Cigaretmærker i Handelen. — Sælges der meget af denne Cigaret. — Nei, overordentlig lidet, den koster tredive Øre Stykket. — Jeg ved det. Men De fører den altsaa i Forretningen. — Det {{sp|ma|a}} jeg som førsteklasses Forretning. Jeg har ogsaa etpar Kunder paa den. — Nuvel, det er disse Kunders Navne jeg maa vide. — Kjender De Ritmester K.? spurte Cigarmanden. — Han med alle Hestene. Javel. Ham kjender jeg. — Han kjøber hver Uge etpar Æsker „Abdullah“. — Er der flere. — Tja, saa har vi Levemanden Grosserer X.? — Lord Nothing? — Jovel, hans Venner kalder ham ved dette Navn. Han røger „Abdullah“. Men han røger ogsaa meget fine Cigarer, hvorimod Ritmesteren bare røger Cigaretterne. — Flere? — Saa er der bare én til, som jeg kan mindes i Øieblikket. Det er Baron V. — Ah, Norges sidste Adelsmand. — Ja, den gamle Herre holder overordentlig meget af „Abdullah“-Cigaretten og røger den gjerne. Men han kjøber ikke særdeles ofte af den, da Doktoren har paabudt ham Forsigtighed med Hensyn til Nicotinen. „Abdullah“ er nemlig en overordentlig stærk Cigaret. — Jeg ved det, svarede Detektiven, den har en mærkelig Virkning paa den menneskelige Organisme. Røger man mange „Abdullah“ henfalder man gjerne i en mild Opiumsbedøvelse. — Ja, ganske rigtig. Denne Egenskab ved Cigaretten opdager Abdullahrøgere gjerne ofte. Den gamle Baron har lært Kunsten ved Napoleon den tredies Hof, hvor han var attachéret som Karl den femtendes Repræsentant. — Men alle de tre, De nu her nævnte, kjender jeg, bemærkede Detektiven, er der saa ikke flere. Det er nemlig ingen af disse jeg søger. Cigarhandleren tænkte sig om. — Selvfølgelig sælger jeg en Æske udenom dette ved hveranden Jubelfest, svarede han, en enkelt Gang kan jeg sælge til en Indfødt som er ude og ekstravagerer. Det er ikke saa let at huske. — Men kan De huske om nogen udenom de tre nævnte har kjøbt „Abdullah“-Cigaretter i de sidste fjorten Dage. — Nei, det benegter jeg absolut bestemt. Her har ingen været paa mindst etpar Maaneder. Jeg lægger Mærke til, naar saavidt kostbare Ting som disse Cigaretter er blit omsatte. Meget vel, saa gaar jeg videre. Men altsaa: Taushed. Og hvis en eller anden fremmed Herre skulde kjøbe denne Cigaret hos Dem, vil De da være saa elskværdig straks i al Stilhed at underrette mig eller min Kollega Harald Brede. — Det skal jeg, Herr Detektiv. Knut Gribb gjennemsøgte paa denne Maade Strøgets Forretninger. Han konstaterte, at han havde havt Ret i sin Formodning om, at ikke ti Mennesker i Kristiania røgte den kostbare „Abdullah“-Cigaret. Foruden af Baronen, Ritmesteren og Lord<noinclude> <references/></noinclude> 3ee6up3zlz2jq1fnce7mvc1fe1qh91a 104 121837 315430 315369 2026-03-31T13:37:35Z Øystein Tvede 3938 315430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nothing, blev den røgt af en forhenværende Dommer i Ægypten, to unge, velhavende Løitnanter, en Fabrikeier, en Digter og en Malerinde. Flere faste Kunder havde „Abdullah“-Cigaretten ikke, og det var aldeles udelukket, at der udenfor Strøget skulde findes Cigarforretninger som førte dette kostbare, lidet lønsomme Mærke. Men samtlige de nævnte Personer kjendte Detektiven godt, baade af Omtale og personlig. Han vidste, at det var umuligt at ta Feil af dem. Disse Mennesker var kjendt af hele Byen for sin Rigdom og sin noget ekstravagante Optræden. Thomas Ryer kunde ikke skjule sig bag nogen af dem; det var udelukket. Klokken 8 havde Knut Gribb gjennemsøgt Cigarforretningerne og han begyndte at tro, at han var lige nær, som da han paa Kaminen i Grossererens elegante Leilighed havde fundet den lille vigtige Cigaretstump. Det eneste som beroligede ham var, at hans ypperlige Forklædning nu gjorde ham nogenlunde tryg for Thomas Ryers Efterstræbelser. Han skjønte, at Ryer paa en eller anden Maade havde faaet vide om Detektivens Besøg ved Arbeidsstedet tidligere paa Eftermiddagen og at han i en eller anden Forklædning havde listet sig derind i den Hensigt at myrde ham oppe paa Stilladset. Dette havde belært Politimanden om det farlige i at optræde som den han var, saalænge Thomas Ryer gik løs og ledig i Byen. Medens han gik og tænkte paa dette og ikke vidste rigtig, hvorledes han videre skulde gribe Sagen an, faldt noget ham pludselig ind. Han paaskyndede sine Skridt og tog Fart mod nærmeste Vognmandsholdeplads. — Toldboden, sagde han til Kusken, ligesaa hurtig. Han saa paa sit Ur. Muligens kunde han endnu naa en eller anden af Funktionærerne, før de forlod Kontoret. Det traf sig saa heldig, at man paa Toldboden holdt paa med Kvartalsopgjøret, og en stor Del af Kontorpersonalet var som Følge deraf fremdeles paa Kontoret og laa over Pulterne begravet i store Protokoller. Knut Gribb henvendte sig til en af Afdelingscheferne og bad om en Samtale under fire Øine. Inde paa Toldembedsmandens private Kontor gjorde Knut Gribb opmerksom paa, hvad han var og hvad han ønskede. Toldembedsmanden hørte med Misfornøielse paa ham og undskyldte sig med, at alle forhaandenværende Funktionærer i Øieblikket var stærkt optaget. Om han ikke kunde vente til en Dag senere i Ugen. — Nei, svarte Gribb, han kunde ikke vente en Time engang. Han maatte forlange sit Ønske straks opfyldt. Gribb nævnte noget om Justitsdedepartementet og da gav Tolderen sig straks. Han ringte paa en af sine Undergivne og bad ham om, at etpar Herrer af Fortoldningspersonalet maatte komme, medbringende sine Bøger. Nogle Minutter efter traadte de to Funktionærer ind i Kontoret. — Den Herre ønsker, sagde Toldembedsmanden og pegte paa Gribb, den Herre ønsker at faa vide noget angaaende Fortoldningen af et Parti Cigaretter. Vil De behage at staa ham bi med alle mulige Oplysninger. Han hører til Politiet. Med disse Ord gik Toldembedsmanden og Knut Gribb var alene med de to Funktionærer. — Det gjælder et Parti af de fine og kostbare „Abdullah“-Cigaretter, sagde han, er det ikke saa, at Toldboden for Statistikens Skyld noterer baade Arten og Mængden af enhver Cigarimport? — Jovel. — Vil De undersøge af Importen for de sidste 14 Dage, om nogen af Byens Cigarforretninger har faaet en Sending „Abdullah“-Cigaretter? Toldfunktionærerne begyndte at slaa op i en Mængde Registre. Endelig fandt de Stedet. — Cairomagasinet har for 10 Dage siden fortoldet firti Pakker, sagde Toldopsynsmanden. — Det ved jeg, svarede Detektiven, jeg kommer netop fra Cairomagazinet. — Ja, saa er det ikke fortoldet noget paa aldrig saa længe. Jo, stop lidt, der ser jeg en liden Post paa 20 Pakker, den er fortoldet for ca. 14 Dage siden. — Af hvem?“ spurgte Gribb. — Det staar der ikke, men nu skal vi se efter paa Kasseregnskabet. Jo, her er det. Det er fortoldet af Pilestrædets Cigarmagazin. — Adressen? spurgte Gribb, der har jeg ikke været, lagde han til. Han fik opgivet Adressen, som han noterte. — Saa er der ikke flere, som har indført denne sjeldne Vare nylig?<noinclude> <references/></noinclude> hd3ykkleqdcg9klfdra0yqjv154iaqg 104 121838 315433 315373 2026-03-31T13:52:28Z Øystein Tvede 3938 315433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vinduet. Han forsynte sig med det for Øie med en Diamant og en liden Æske Tjære. Han havde seet, at det lille Værelse laa i Mørke. Han kunde altsaa krybe omkring derinde uden at risikere at bli set af Thomas Ryer, som desuden blev opholdt med Snak og Støi ude i Butikken. Han troede fuldt og fast, at Thomas Ryer havde hele sit Arsenal skjult inde i Værelset. Der vilde han ganske sikkert baade finde Kammerherrekostume, muligens Fredriksstad-Sagførerens Tusenkronesedler og andet af Storforbryderen ærligt eller uærligt erhvervede Gods. Det gjalt at bringe dettes Tilstedeværelse paa det Rene, før man skred til Angreb paa Ryers Person, ellers var han Mand for ved et lynsnart Kup, f. Eks. ved en Ildspaasættelse, at ødelægge det Hele. En efter en forlod Kafeen. De gik to og to i følge henover Gaden. Harald Brede gik først alene ind i Cigarbutikken. Idet han lukkede Døren efter sig, gik Knut Gribb ind gjennem Porten. Gaardsrummet var trangt og lidet og opfyldt af en Mængde Skur. Det lykkedes ham dog hurtig, tiltrods for Mørket, at finde Døren til Cigarmandens Privatværelse. Han forsøgte ikke at aabne Døren ved at ruske i Haandtaget, men idet han vilde bringe paa det Rene om Døren var afstængt, førte han en tynd Staaltraad gjennem Dørsprækken. Det viste sig at Døren var laast. Ved Siden af Døren var Vinduet, men saa høit oppe, at Knut Gribb i al Stilhed maatte kjøre en Dragkjærre frem. Først naar han stod ovenpaa denne, kunde han naa Vinduet. Han tittede ind. Der var intet Dæksel for Glasruderne. I det lille Værelse kunde han ikke skimte nogen Enkelthed, da det laa i Mørke. Derimod var Cigarbutiken straalende oplyst og da Døren mellem denne og Værelset stod paa klem, kunde han skimte Cigarmanden, som rund og trivelig gik frem og tilbage og betjente sine Kunder. Der var paafaldende mange Kunder i Butiken i denne Tid. Nu var Brede saavidt blit færdig med sit Snak om gode og daarlige Cigarer. Straks efter var der kommet en anden Herre, som ogsaa opholdt Cigarmanden med Snak. Numer tre, som kom, skulde ikke bare kjøbe Cigarer. Han skulde tillige forsyne sig med nogle illustrerede Blade. Det tog ham lang Tid til at vælge i disse. Medens staar Knut Gribb paa Kjærren udenfor det lille Værelses Vindu. Han var ifærd med at trykke Vinduet istykker. Har arbeidede saa forsigtig og lydløst som den mest drevne Indbrudstyv. Først tog han en liden Kop med et seigt, tjærelignende Stof op af Lommen. Dette strøg han udover et lidet Stykke af den nederste Glasrude ved Siden af den indenforliggende Krog. Lydløst kunde han føre Diamanten henover Glasset i denne Væske. Etpar Minutter efter samlede han de udskaarne Glasstykker i Haanden. Han listede forsigtig to af sine Fingre ind i Aabningen og løftede Hempen af. Heldigvis viste det sig, at kun den nederste Vindueskrog var sat paa, saa han slap at gjentage det vanskelige Eksperiment for den øverste Krogs vedkommende. Vinduet blev aabnet uden ringeste Støi. Den stille, frostfrie Aften begunstiget Detektivens Forehavende. Der var ikke nogen væsentlig Forskjel paa Temperaturen ude og inde. Og desuden stod Cigarmanden nu stærkt optaget af en Kunde, som underhandlede om Kjøb af nogle særlig fine Cigarer til et Herreselskab. Knut Gribb havde taget Skoene af sig udenfor. Han kravlede ind gjennem Vinduet saa stille som en Skygge. Lige ved Vinduet stod en Stol. Da han traadte ned paa den, knagede det en Smule og Detektiven blev staaende bommende stille med hver Nerve spændt og Fingrene paa Browningrevolverens Aftrækker. Men Thomas Ryer i Cigarmandens Skikkelse havde tydeligvis intet hørt. Iallefald fortsatte han Passiaren uanfægtet med den nye Kunde, — som naturligvis ikke var nogen anden end en af Opdagelsesafdelingens Detektiver. „Kunden“ havde fundet paa at affektere Tunghørhed. Cigarmanden maatte derfor skrige høit til ham. Han svarede igjen ligesaa høit og der opstod et kraftig Spetakel inde i Cigarbutikken.<noinclude> <references/></noinclude> f0qpcdcikj3wcgp2nislaspb1xes6l0 104 121839 315434 315374 2026-03-31T13:55:19Z Øystein Tvede 3938 315434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dette dæmpede naturligvis den Støi, som Knut Gribb maatte gjøre og Knut smilte tilfreds af sin Kollegas heldige Paafund. Knut Gribb stod nu inde i Værelset. Allerede tidligere, da han aflagde sit Besøg inde i Cigarbutiken, havde han lagt Mærke til et stort Skab, som stod her i dette Værelse. Han fandt hurtig i Mørket frem til Skabet. Nøglen stod i og han aabnede Skabdøren. Han følte famlende for sig med Hænderne og kjendte, at Skabet var fuldpakket af forskjellige Slags Klædningsstykker. Men han kunde intet se. Knut Gribb havde i sin Lomme en moderne Politiblændlygte. Uden Støi kunde den aabnes for Lyset og Lygten kastede et smalt, men stærkt skinnende Lysbaand paa de Gjenstande, som skulde sees. Ellers blev Omgivelserne liggende i Mørke. Denne Blændlygte benyttede nu Detektiven. Da han fik se, hvad Skabet indeholdt, var han nærved at raabe af Glæde. Der hang jo hele „Kammerherre“-Habitten, nøiagtig svarende til Overretssagfører Øvergaards og Bygmesterens Beskrivelse. Her forelaa allerede et uimodsigeligt Bevis for Thomas Ryers Identitet med den elskværdige Kammerherre. Knut Gribb fordoblede sin Agtpaagivenhed og fortsatte en flere Minuters Undersøgelse af Værelset. Medens han famlede med Hænderne over et lidet Bord som stod der, stødte han mod en Revolver. Han aabnede forsigtig Revolverens Magaziner og tog Patronerne ud. Videre fandt han etpar Todensläger, en tysk Jernstang omviklet af Uldtøi — et frygteligt Vaaben i en stærk Mands Haand, og etpar af Thomas Ryers berygtede Sandposer, hvormed den farlige Forbryder pleiede at tildele sine Ofre bedøvende, men ikke dræbende Slag. Han stødte ogsaa paa en Dunk eller Kasse, hvis Benyttelse han ikke rigtig var klar over. Den lignet svagt en Kronometerkasse. Knut Gribb tænkte paa Helvedesmaskiner og gyste. Skulde han . . . Men det var ikke muligt! Forholdene herhjemme var dog altfor smaa til Operation med Helvedesmaskiner — skjønt man kunde tiltro den dristige Thomas Ryer hvadsomhelst i Retning af Forbrydelser. Knut Gribb stanset pludselig af en Støi inde fra Cigarbutiken. Døren ind til det lille Værelse blev skjøvet yderligere paa Gløt og Knut hørte Thomas Ryers haarde Stemme bemærke noget om, at „han ikke kunde veksle“. Knut forstod det saadan, at Cigarmanden vilde hente de nødvendige Vekslepenge i det lille Sideværelse. Knut Gribb lukkede lynsnart for Blændlygtens Skin og blev staaende urørlig. Men saa hørte han sin Kollegas Røst inde fra Cigarbutiken. Den ivrige Politimand vilde forhindre Ryer fra at gaa ind i Værelset og gjorde derfor opmærksom paa, at han muligens havde mindre Penge i sin Portemonæ. Det var imidlertid forsent. Thomas Ryer stansede et Øieblik i Døren lige som han betænkte sig og gik derpaa hurtigt ind i Værelset. Han strøg saa nær forbi Knut Gribb, at denne kunde berørt ham ved blot at strække Armen ud. Thomas Ryer var blit opmærksom paa det aabentstaaende Vindu, — som Knut Gribb for ikke at risikere Støi havde undladt at lukke efter sig. — Kjære, her staar nok et Vindu aabent, mumlede han, idet han gik hen og lukkede det. Knut Gribb tænkte, at nu kunde han ikke undgaa at bli opdaget. Vinduet var jo slaaet istykker. Men det lod ikke til, at Thomas Ryer lagde Mærke til Skaden. Han lukkede Vinduet haardt igjen og satte en tyk Lem foran. Denne Lem laaste han omhyggelig og medens han var beskjæftiget hermed, hørte Knut Gribb ham mumle: — Det er jo saa mørkt, at man ikke kan se en Haand frem for sig. Derefter vendte han sig paany mod Indgangen til Cigarbutiken, men istedetfor at lukke Døren op og træde ind i Butikken, smældte han den med et Knald igjen. Knut Gribb hørte, at der blev dreiet paa en elektriske Skrue og snart efter skinnede det af elektrisk Lys udover Værelset. Han stod Ansigt til Ansigt med Thomas Ryer. Forbryderen vilde straks gribe efter Revolveren, som laa paa Bordet, men Knut Gribb kom ham i Forkjøbet. Han satte sine Revolverløb op foran hans Øine og raabte: — Jeg arresterer Dem!<noinclude> <references/></noinclude> 3tuj861h7jdpaxlaau9hacma199tx3l 104 121840 315435 315376 2026-03-31T13:57:30Z Øystein Tvede 3938 315435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Saa sagte, saa sagte, indvendte Forbryderen. Han talte roligt som sædvanlig og de to truende Løb syntes ikke at forskrække ham, — vi befinder os nu i mit Hus, lagde han til, og jeg taaler ikke denslags Indbrud selv af Politiet Hvem anser De mig for? — Benegter De, at vi er gamle kjendte, Thomas Ryer? Storforbryderen trak paa Skuldrene. — Jeg har to Gange forsøgt at gjøre det af med Dem, svarede han, dertil indskrænker sig vort Bekjendtskab. — Og det er begge Gange mislykkedes. — Takket være Deres enestaaende Held. Nu agter jeg imidlertid ikke at slippe Dem levende ud af dette mit Hus. — Og det vover De at sige mig lige under mine Revolvermundinger — Ligegyldigt. Jeg har staaet overfor Revolvere før. — Men Huset er omringet at Detektiver. Hører De, hvordan De begynder at bearbeide Døren allerede? Overgiv Dem straks. Om to Minuter er mine Folk her. — To Minutter er lang Tid, kjære Ven, svarede Thomas Ryer. Tror De virkelig, jeg har slaaet mig ned i et Hus med bare to Udgange? Idetsamme greb han Revolveren, som laa paa Bordet, og dukkede sig lynsnart ned under Bordskiven. Knut Gribb kunde muligens forhindre Manøvren, men han ansaa det for unødvendigt. Han sendte et Skud ud i Luften, nærmest for at varsle Detektiverne udenfor. Thomas Ryer hævede Bordpladen foran sig som et Skjold, sigtede paa Detektiven med sin Revolver og skjødd. Revolveren klikkede. Han skjød igjen. Atter klikkede Vaabenet. Knut Gribb smilte. — Vil De laane min Revolver, spurgte han, den er nemlig ladt. Forbryderen udstødte en Ed og kasted ærgerlig den tømte Revolver henover Gulvet. Detektiven saa efter den, der den klingende dansede henover Gulvtæppet. Denne lille Uopmærksomhed af Knut Gribb benyttede Storforbryderen sig af. Lynsnart og kraftig som en Panther kastede han sig ind paa Detektiven. Et Slag af hans vældige Arm sendte Detektivens Revolver bort til den anden Kant af Værelset. I næste Øieblik havde han slynget begge sine Arme om Politimanden. Knut Gribb forstod, at han med Hensyn til styrke stod tilbage for den herkuliske og fabelagtig smidige Thomas Ryer. Omklamret af dennes seige Arme kjendte Politimanden det, som om han befandt sig i en Pytherslanges Kvælertag. Han forsøgte at bli fri Forbryderens heftige Greb ved at kaste sig ned paa Gulvet og vride sig under, men Thomas Ryer fik vredet Detektivens Arme bag paa hans Ryg, saa de blev næsten lammede. Med hele sin Vægt kastede han sig over ham og med sin høire Haands Fingre forsøgte han at faa et Tag omkring Detektivens Strube. Gribb kjendte, at der inden ret længe maatte være ude med ham, hvis han ikke fik Hjælp af sine Kolleger. Men nu hørtes ogsaa deres Angreb paa Døre og Vindueslemmer tydeligere og tydeligere. De angreb Værelset fra to Vægge, baade fra Cigarbutikken og fra gaardsrummet. Han kjendte den energiske Harald Bredes Stemme og vidste, at intet Sekund vilde bli spildt. Men nu sank ogsaa Detektiven sammen for Ryers forfærdelige Jerngreb. Der gik en Taage gjennem hans Hjerne og han tabte i nogle Sekunder Bevidsheden. Thomas Ryer vilde sikkerlig ha fuldført sin gyselige Mordgjerning, hvis han ikke havde havt saa knap Tid. Et kraftig Økseslag havde nu splintret Vindueslemmen og en Revolverkugle fôr gjennem Aabningen og viftede Thomas Ryers ene Øre. Han slap hurtig Taget om sit Offers Strube, og idet samme kom Knut Gribb saavidt til Bevidsthed, at han kunde bemærke, hvad Ryer foretog sig. Ryer gik hen til den lille Kronometerkasse og trykkede mod dens ene Væg. Derefter rev han det store Skab overende. Detektiven saa til sin Forbløffelse, at Skabet dækkede for en Udgang til Parken. En Dør, der var kunstfærdig indfældt i Panelingen. Ryer skjøv denne Dør op, stod og lyttede et Sekund og gik derefter et Skridt fremover. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 4453uear2paufsvv9q4s626lnvdwu9c 104 121841 315436 315378 2026-03-31T13:57:54Z Øystein Tvede 3938 315436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|9. KAPITEL. {{--}} '''Helvedesmaskinen.'''}} Idetsamme blev Mørket foran ham sprængt at et lynende Revolverskud. Storforbryderen tumlede tilbage. Hans høire Haand faldt slapt ned. Ude fra den mørke Port hørtes Harald Bredes triumferende Stemme raabe: — Nu er Du vingestækket, din store Slyngel. Kom til Folk, her er Aabning. Den hemmelige Dør fyldtes i et Øieblik af Politiuniformer. Knut Gribb reiste sig nu ogsaa paa sine vaklende Ben og greb sin Revolver. Thomas Ryer kastede nogle undersøgende Blikke omkring sig. Den hemmelige Dør syntes det umuligt at forcere. Netop nu brast Døren ud til Cigarbutiken sammen med et Brag. De sidste Tremmer foran Vinduet splintredes. Overalt saaes Politimænd med Køller eller Revolvere i Hænderne. Lige ind paa ham stod de to Detektiver Knut Gribb og Harald Brede og sigtede paa ham. Brede, hvis heftige Temperament Thomas Ryer kjendte fra før, svor høit paa, at han skulde skyde ham gjennem Hjernen, hvis han ikke straks overgav sig. Alt er tabt, tænkte Ryer. Og straks veg det forslagne, djævlebrændte Udtryk i hans Ansigt for et overlegent, arrogant Smil. Det var den Holdning Ryer yndet at indtage ligeoverfor det af ham saa foragtede Politi. — Mine Herrer, sagde han høit og haanende, sænk Revolverne. Jeg overgir mig. — Hænderne frem! raabte Harald Brede, uden at ville følge Forbryderens Anmodning om at sænke Revolverne. Samtidig gjorde han Tegn til en af de andre Betjente, som nærmede sig med et klirrende, blankt Haandjern. Thomas Ryer smilte og rakte sin venstre Haand frem. — De faar nøie Dem med den, sagde han, den andre er nemlig istykker. Samtidig opdagede Detektiverne, at der piblede Blod frem ved Ryers høire Haandled. Blodet gled nedover hans Haandflade og dryppede paa Gulvet. — Et Skud i Armen, mumlede Ryer og saa paa Harald Brede. Denne svarede: — Jeg kunde ligesaa godt have skudt Dem i Hjertet, men jeg synes, det vilde være en altfor skjøn Død for Dem. Den straffende Retfærdighed ønsker, at Deres elegante Person for en Menneskealder eller saadan skal pryde Tugthuset. Slaa Haardjern paa ham, Eriksen. Den Tiltalte, Overkonstabel Eriksen, førte Forbryderens blodbestænkte Haand sammen med hans udstrakte venstre og klemte Haandjernene paa ham. — Lad os komme afsted, raabte Brede, det er paatide, at vi afslutter dette Drama. Jeg hører, at Folk begynder at samle sig ude paa Gaden. Men nu greb Knut Gribb ind i Affæren. Han havde under den sidste Del af Optrinet væsentlig været beskjæftiget med at komme til Kræfter og faa ny Luft gjennem sine Lunger. Det værkede i Begyndelsen saa voldsomt i hans Strube efter Thomas Ryers forfærdelige Tag, at han kun kunde hviske. — Send tre Konstabler ud og rydd Gaden, sagde han, lad der ikke være et Menneske i Nærheden af dette Hus paa hundrede Skridts Afstand. — Hvad ønsker De at gjøre? spurgte Harald Brede forbauset. — Knut Gribb svarede ganske roligt: — Jeg vil optage den første udenretslige Forklaring af Arrestanten. — Her? — Ja, netop her i dette Værelse. Som De ser findes her mange Ting, som kan ha Betydning for et kommende Forhør. Lad mig se, her er saaledes en Samling Klæder. Det vilde være ønskeligt at faa høre Arrestantens Udtalelse om disse. Harald Brede skjønte, at der stak noget under Knut Bredes Handlemaade. Han forholdt sig afventende. Men selv Thomas Ryer blev nu forbauset. — Hvorfor skal vi til Unødighed udstrække denne pinlige Scene? spurgte han. Jeg er villig til at forklare mig, men ikke paa dette Sted. — Og jeg forlanger, svarede Knut Gribb, at høre Deres Udtalelse om nogle af de Sager, som findes her. Denne elegante, sorte Dres, for Eks-<noinclude> <references/></noinclude> 9t5vt268zu0rl1403lamlgex0k9qzsk 104 121842 315437 315379 2026-03-31T13:59:08Z Øystein Tvede 3938 315437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>empel, er det ikke den samme, som De benyttet i Kammerherre Christies Skikkelse — Thomas Ryer svarede ikke. Derimod lagde Knut Gribb Mærke til, at en vis Uro kom tilsyne i hans Ansigtstræk. Knut Gribb stod en Stund og lyttet. Der hørtes intet andet end Konstablernes utaalmodige Raslen med Fødderne. Og dog var det tydeligt, at han lyttet efter noget, en svag næsten umærkelig Støi i Værelset eller dets nærmeste Omgivelser. Han pegte smilende paa en Stol og lod Thomas Ryer tage Plads. Selv satte han sig ligeoverfor ham. — Jeg har Tid til at vente, sagde Detektiven. Jeg anser det for absolut vigtig, at der blir holdt et kort Forhør her i Værelset. Arrestanten bare forværrer sin Sag med at lade uvillig. Thomas Ryers Uro steg. Endog Harald Brede lagde Mærke hertil og han blev saaledes bestyrket i sin Tro paa, at der laa noget særlig til Grund for Knut Gribbs paafaldende Handlemaade. Dette med Forhøret forstod han ikke. Thomas Ryer sagde, henvendt til Harald Brede, ligesom for at appellere til ham: — Jeg er villig til at forklare mig, men ikke paa dette Sted. Det er aldeles urimeligt, at jeg skal staa tilrette for en Hoben Konstabler. — Lad Konstablerne gaa, raabte Knut Gribb. En efter en fjernede Konstablerne sig og tilslut blev bare Harald Brede, Knut Gribb og Thomas Ryer i Værelset. — Nu kan De ikke længer nægte os det Forhør, sagde Gribb. — Jo, jeg nægter at udtale mig, før jeg kommer til Politistationen, sagde Thomas Ryer. — Gribb saa paa sit Uhr. — Jeg vil sætte Deres Taalmodighed paa en liden Prøve, svarede han. Jeg vil vente med Dem her endnu i en halv Time. — En halv Time! raabte Thomas Ryer. Men det er jo en Umulighed. De gjør Dem skyldig i en utilbørlig Hensynsløshed, min Herre. Knut Gribb smilte. — Taler De om Hensynsløshed? Ryer trak utaalmodig paa Skuldrene. — De ser, at jeg er saaret? — Ja, jeg ser det. Blodet drypper jo uafladelig af Dem. — Jeg trænger til hurtig Forbinding. — Utvilsomt. — Og istedetfor at bringe mig til Politilægen sidder De her og opholder mig med Snak angaaende dette ganske unødvendige Forhør. — Saasnart De har udtalt Dem, vil Politilægen bli budsendt. — Dette minder om Tortur. Mit Saar smerter meget. Jeg tror at Benet er gjennemskudt. — Saa risikerer De en stiv Arm. En Raseriets Mørkhed leirede sig over Thomas Ryers Ansigt. — Hvad er det De vil spørge om? — De erklærer Dem altsaa villig til at tale! — Det kommer an paa, hvorlænge Forhøret vil vare. Blir det mere end 10 Minutter? — Det blir over et Kvarter. — Nei, længer end i 10 Minutter kan jeg ikke sidde her. Vil De, at jeg skal forbløde? — Hør et Øieblik, svarede Knut Gribb raskt, De skal faa slippe Forhøret, hvis De fortæller mig, hvorfor De saa nødig længer vil opholde Dem i dette Værelse? — Det har jeg jo sagt Dem. Mit Saar — — Men den Undskyldning tror jeg ikke paa. Ingen i Verden skal fortælle mig, at De bryder Dem om Smerter. — — Nuvel, svarede Thomas Ryer, og dennegang smilede han haanlig, saa skal De faa vide den virkelige Grund. Det er allerede noksaa sent. Jeg er vant til at lægge mig tidlig. Jeg liker Ro, selv om det skal være Cellen. Altsaa: Jeg ønsker at gaa og lægge mig. — De forstaar godt, hvad jeg mener, svarede Knut Gribb, og for at undgaa videre Misforstaaelse kan jeg fortælle Dem, at jeg agter at tvinge Dem til at være i dette Rum endnu en halv Times Tid. — Men det er Menneskeplageri. Det er Embedsmishandling! Knut Gribb trak ligegyldigt paa Skuldrene. — Kald paa nogle Konstabler, bad han Harald Brede. Dermed stak Harald ud igjennem Døren og raabte: — Tre Mand hid. Et Øieblik efter stod tre Mand parat inde i Værelset. — — Bind ham, sagde Detektiven, bind ham saa fast til Stolen der, at han hverken kan røre Haand eller Fod.<noinclude> <references/></noinclude> 259a6ywulprguspwzi72lwy8p8s3ln7 104 121843 315438 315380 2026-03-31T14:00:10Z Øystein Tvede 3938 315438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nogle tykke Touge blev hentet og medens Konstablerne var ifærd med at udføre Detektivens Befaling, gav denne nogle nye Ordrer. — Send etpar Mand op gjennem Etagerne, bad han, lad dem varsle alle Leieboerne om at begive sig ud af Huset. Send videre en Mand hen paa Hjørnet og slaa Brandallarmapparatet istykker. Vi skal ha Ildebrand. — Skal vi ha Ildebrand? spurgte Harald Brede forundret, som uden at bekymre sig om, hvad Knut Gribb kunde have i Sinde, sørget for, at hans Ønsker blev imødekommet. Lidt efter trampede etpar Konstabler op gjennem Trapperne og en tredie Politimand blev sendt hen til Brandallarmapparatet. Thomas Ryer laa nu bundet til Stolen. Hans Øine søgte Gribbs og de luede mod ham i et ubændigt Had. Detektiven stillet sig foran ham og sagde alvorligt og indtrængende: — Om faa Minutter blir De ladet alene Thomas Ryer; alt levende fjernes fra Huset her og dets umiddelbare Nærhed. Udenfor skal Brandvognene staa parat til at gribe ind. Hvis De altsaa har planlagt en Katastrofe, saa maa De sørge for i Tide at faa den stanset. De vil bare bevirke Deres forfærdelige Død og endel Ødelæggelse i Leiligheden her — ellers intet. — Jeg har ikke planlagt nogen Katastrofe. Knut Gribb lyttede igjen efter den fjerne Lyd. — Denne lille faste Tikken, sagde han, den bedrager sig ikke. Den lød ikke her, da jeg trængte ind i Leiligheden, men nu hører jeg den ganske tydeligt. De har en Helvedesmaskine skjult et eller andet Steds. og De har sat den i Gang. Thomas Ryer svarede ikke. Han havde vendt Hovedet bort. Konstablerne kom ind og meldte, at nu var alle Leieboerne fjernet. Det var forøvrigt ikke mange Leieboere i Huset, da der fandtes Forretningslokaler i alle Etager. Knut Gribb tog Harald Brede under Armen og sagde: — Han er noget oprørt, Stakkar. Han har godt af at være alene en halv Times Tid. De gik sammen ud. Nu laa altsaa Thomas Ryer der saa knust og ødelagt som aldrig nogensinde. Han havde Valget mellem at følge Knut Gribbs Vilje eller dø. Der syntes ikke at være nogen anden Udvei. Men Thomas Ryer var ikke den Mand som valgte Døden. Med Døden udelukkedes alt Haab. Og han troede fuldt og fast, at saalænge han levede, vilde hans intenst arbeidende, i overlegen Intelligens straalende Hjerne nok finde paa Udveie. Idet de to Detektiver var ved at forsvinde ude i den mørke Port raabte Thomas Ryer. — Jeg gir mig. Politimændene vendte straks tilbage igjen. — Men her maa handles hurtig, sagde Ryer, vi kan ikke nu ha mere end nogle faa Minutter igjen. Knut Gribb pegte paa den kronometerlignende Kasse. — Dette er altsaa Helvedesmaskinen. Thomas Ryer nikkede. Knut Gribb bøiede sig ned over Kassetten. Og nu kunde han høre Tikningen tydeligere. Han forsøgte at løfte paa den, men det lykkedes ham ikke. Thomas Ryer lo. — Desuden er den fæstnet til Brandmuren, sagde han. — Det har jeg allerede seet, svarede Knut Gribb, hvordan skal jeg faa den stanset. — Behandl’ den med Varsomhed, raabte Thomas Ryer, ellers flyver den i Luften med os alle sammen. De maa trykke fire Gange paa Kassettens høire Side. Detektiven gjorde som Ryer bad ham. Et Laag sprang op og en rød Urskive kom tilsyne. Viserne stod paa 1033. Knut Gribb saa paa sit Ur og han blev meget bleg. Der var to Minutter igjen til det skjæbnesvangre Klokkeslet og nu da Laaget var fjernet tikkede Helvedemaskinen høit og tydeligt med en gjennemtrængende, ubehagelig Lyd. — Der er to Minutter igjen, sagde Gribb febrilsk. — Skynd Dem! raabte Thomas Ryer, Maskinen stanser, naar den røde Urskive fjernes, men forsigtig, forsigtig! Knut Gribb løsnede Viserne og fjernede den røde Urskive. Øieblikkelig holdt Helvedesmaskinen op at<noinclude> <references/></noinclude> aadt1sjrl8g6x8vuxa8z6g3g9915tfq 104 121844 315439 315382 2026-03-31T14:01:04Z Øystein Tvede 3938 315439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>tikke. Han forsøgte igjen at flytte selve Kassetten, men det viste sig at være umuligt. Den sad for fast. De overflødige Baand, som bandt Thomas Ryer blev nu løsnet og Knut Gribb erklærte, at han intet særlig havde at spørge Fangen om. Han havde spillet den Komedie med Forhøret for at faa Thomas Ryer til at røbe sig. Det lykkedes ogsaa ved at slippe selve Døden løs paa ham, at faa Storforbryderen til at gi de ønskede Oplysninger om Helvedesmaskinen. Knut Gribb vidste, at saadanne Maskiner gaar ubønhørlig til Explosionsøieblikket. De kan ikke stanses uden af den som nøiagtig kjender Mekanismen. Blir der anvendt Vold, springer Maskinen simpelthen i Luften, forinden det planlagte Øieblik og Ødelæggelsen blir ikke derved mindre. Denne Maskine var altsaa indrettet saadan, at den ikke kunde flyttes. Ved at spænde Thomas Ryer ovenpaa hans egen Dødsmaskine og stille ham i Udsigt, at det eneste han opnaaede ved en Explosion var selv at komme afdage, kunde Detektiven faa Helvedesmaskinen stanset. Thomas Ryers Saar blødet fremdeles stærkt. En midlertidig Forbinding blev anlagt og han geleidedes ud i Fængselsvognen som mørk og truende ventede udenfor omgit af en Mængde Nysgjerrige. Rygtet om den celebre Forbryder Thomas Ryers Arrestation havde bredt sig med Lynets Hurtighed og saasnart Ryer viste sig mellem de to Detektiver brød der løs en voldsom Larm. Ryer blev hurtig puttet ind i Fængselsvognen og kjørt til Arresten, hvor han blev indsat i den sikreste Celle. Undersøgelser paa hans Person, bragte 15 Tusenkronesedler for Dagen. Det var Resten af Smaalens-Sagførerens Penge. Sagføreren kom tilstede lige efter Arrestationen og var henrykt over Politiets Kup. Men Politiet selv havde ogsaa al Grund til at være fornøiet. Thi ved den Undersøgelse som Dagen efter blev iværksat viste det sig, at man havde opdaget Thomas Ryers Hovedkvarter. Fra den uskyldig udseende Cigarbutik i Pilestrædet lededes alle hans Operationer mod Lov og Orden. Her havde han et fuldstændig Arkiv af Forbryderliteratur og Forbrydereffekter. Væggene var indhule paa flere Steder og der vrimlede af skjulte Gjemmer og hemmelige Skuffer. Særlig vidste Thomas Ryers Beholdning af forskjellige Sags Klædninger sig at være overordentlig stor. Der var en hel Skrædderbutik, som kom for Dagens Lys. Blandt disse Effekter var ogsaa alt, som i sin Tid havde udgjort kammerherre Christies ydre Habitus. Man brød Gulvet op og fandt en Mængde skjult Tyvegods, som med et Slag bragte Lys i flere gaadefulde Indbrudstyverier, som Politiet trods meget slit og Arbeide ikke havde kunnet finde Ophavsmanden til. Alt dette viste, hvor aandsnærværende og rigtig Knut Gribb havde optraadt, da han tvang Thomas Ryer til at stanse Helvedesmaskinen. Thomas Ryer havde naturligvis planlagt, at Helvedesmaskinen skulde eksplodere og udslette ethvert Spor af hans mange uopdagede Forbrydelser. Istedet blev Helvedesmaskinen til en ny Forbrydelse, idet Forsøg paa Mordbrand føiedes til det øvrige imponerende Register. Retssagen mod Storforbryderen vakte overordentlig Opmærksomhed i Kristiania og forøvrig over det hele Land. Virkede Meddelelsen om hans Flugt opskræmmende, saa virked til Gjengjæld nu Meddelelsen om hans endelige Indfangelse meget beroligende. Aviserne behandlede Sagen i ledende Artikler og paalagde den strængeste Fremgangsmaade. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. KAPITEL. {{--}} '''Dommen.'''}} Det viste sig, at Thomas Ryer maatte anklages for en hel Række Forbrydelser. Øverst paa Listen stod: Forsøg paa Mord. Derefter kom: Overfald, Falsknerier, gjentagende Indbrudstyverier, Undvigelse fra Arrest, simple Tyverier, o. s. v., o. s. v. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> nl17as0da3xedb0qmvl9jms1e58d7mn 104 121845 315440 315384 2026-03-31T14:03:20Z Øystein Tvede 3938 315440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Man var enige om at holde Thomas Ryer for Norges dristigste Forbryder. Thomas Ryer havde straks opgit at skjule noget. Under Forhørene svarede han høit og greit paa de Spørgsmaal, som blev stillet til ham. Han tilstod alle sine Forbrydelser og gjorde ikke det ringeste Forsøg paa at besmykke sig. Han beskrev sine Forbrydelser ganske kynisk og undlod ikke engang at tage med de mest oprørende Enkeltheder. Ligeoverfor det tilstedeværende Publikums Afskymumlen var han fuldstændig ligegyldig. Han trak overlegent paa Skuldrene og sendte etpar haanlige Øiekast hen til Publikumspladsene. Dommeren benyttede Anledningen ved Forhørene til at spørge ham, om han da ikke heller havde Lyst til at benytte sin utvilsomme Intelligens i det Godes Tjeneste. Det hæderlige Liv havde sikkerlig Brug for et Hoved som hans. Da reiste Thomas Ryer sig og svarede bestemt og høflig. Det lod til at være ham en virkelig Glæde at faa sagt netop dette: — Herr Assessor, sagde han, jeg takker for Deres elskværdige Tanke om mig. Jeg beklager, at mit Liv i den senere Tid har artet sig som en uafbrudt Kamp med Lovens og Ordenens Opretholdelse, men det har ikke kunnet være anderledes. Se paa mig, Herr Assessor. Ser jeg ud som en Forbryder, saaledes som man almindeligvis forestiller sig denne? Jeg bærer mit Hoved ligesaa høit som nogen fri Mand her i denne sal. Jeg har udført Vidundere af Mod, Dristighed og Forslagenhed. Det har De jo selv sagt, Herr Assessor, og jeg er forfængelig nok til ikke at modsige Dem. Faren er simpelthen mit andet Fødemiddel. Jeg kan ikke leve uden Spændinger. Det er meget Følelsen af at jeg maatte være med til noget, som har drevet mig ind paa Forbryderbanen. — Men Eventyret kan man ogsaa finde i det hæderlige Liv, indvendte Dommeren, mange smukke Opgaver ligger og vinker paa den modige Mand. — Ganske vist, Herr Assessor, svarede Thomas Ryer smilende, men til at slaa sig frem i det virkelige Liv hører først og fremst mange Aars samvittighedsfuldt Arbeide. Og det er dette samvittighedsfulde Arbeide, som jeg aldrig har kunnet magte, Herr Dommer. Desuden, — en Mand med mine Evner og mine Fordringer til Livet, trænger mange Penge. Jeg har Hang til Ødselhed, Herr Assessor. Og jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke skal tilfredsstille denne Hang. Desuden har jeg Sans for Kunst. Jeg samler Kunstværker. Jeg ynder at optræde i det stille som Mæcen. Men alt dette koster mange Penge. Tror nogen virkelig at jeg har Udsigt til i det hæderlige Liv at erobre en Stilling, som ganske vist kræver Mod og Forslagenhed, men som til Gjengjæld ikke maa kræve stadig Arbeidsomhed og som er særdeles vel aflønnet. Desuden maatte en saadan Stilling gi mig Anledning til at følge min Trang til Eventyr, til Reiser, til et behagelig og luxusiøst Liv. Findes der nogen saadan Stilling, Herr Dommer! De smiler, De ryster paa Hovedet. Nuvel, jeg er enig med Dem. Jeg tror neppe den findes. Skjønt jeg kunde kanske gi endel Afkald paa Eventyrene og Reiserne, men Lønnen maatte være stor, Herr Dommer, meget stor. Dommeren smilede igjen og spurgte: — {{sp|Hvo|r}} stor? Thomas Ryer stod og tænkte sig om et Øieblik. Det saa ud som om han regnet efter. Interessen blandt Publikum steg. — Saa nøie kan jeg ikke sige det, svarede Thomas Ryer, men jeg antar, at jeg med en aarlig Gage af firti-femti Tusen Kroner alligevel blev nødt til at stifte nogen Gjæld. Dommeren smilte. Juryen smilte. Og en dæmpet Sus af Latter strøg henover Tilskuerpladsene. — Men, indvendte Dommeren, naar De nu efter endt Straf kommer ud igjen, vil De ikke da forsøge at bli et hæderligt Menneske og benytte Deres sjeldne Evne i det Godes Tjeneste. Tror De ikke da, at De har lært at slaa lidt af paa Deres Fordringer til Livet. — Da, Herr Dommer, svarede Thomas Ryer, da har jeg faaet andre Lidenskaber at tilfredsstille. — Andre Lidenskaber? — Jeg mener min Hævnfølelse, Herr Dommer. Naar jeg slipper ud igjen vil jeg hævne mig paa mine Fiender. — Hvem regner De til Deres Fiender? — Derom vil jeg intet sige. Mine Fiender er alle de Mennesker, som har vovet at krydse mine Planer. — Ved De da, sagde Dommeren, og dennegang var han alvorlig, at en saadan Trudsel i Deres<noinclude> <references/></noinclude> ikbxpi173q3fgxbtijynge2bc9icaq9 104 121847 315484 287390 2026-03-31T22:35:47Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 315484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> o0szxa8635h1606jbpa65r4j3o7xebq 104 121850 315487 287393 2026-03-31T22:49:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|Et Spil om Liv og Død.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''Det hemmelighedsfulde Brev.'''}} Den 24de dømtes Storforbryderen Thomas Ryer til 10 Aars Strafarbeide. Han tog Dommen med knusende Ro og udtalte til den offentlige Anklager, som straks efter besøgte ham i Fængslet, at han blev ikke siddende der den halve Del af Tiden engang. Den offentlige Anklager spurgte ham da, om han antog, han skulde dø, hvortil Ryer haanlig bemærkede: — Ser jeg ud, som om jeg skulde staa paa Gravens Rand Jeg er en af de faa Mennesker her i Verden, som er Herre over mit Liv. jeg selv ønsker at gaa ud i den store gaadefulde Ensomhed, skal jeg nok vide at besørge alt. Men foreløbig agter jeg at leve; lad os sige endnu i femten —tyve Aar. Jeg han mange Ting at udrette. Advokaten gjorde ham da opmærksom paa, at en saa stor Forbryder som han ikke kunde vente Benaadning, men maatte finde sig i at afsone Straffen helt og fuldt. — Nuvel, svarede Ryer, vi faar se. Vi faar se. Ikke den ringeste Anger mærkedes hos ham. Da man som Følge af hans Udtalelse og hans frimodige, næsten truende Adfærd idetheletaget, fik det Indtryk, at han omgikkes med Planer til Flugt, blev der sat særlig Vagt over ham og begge de to flinkeste Detektiver i Kristiania, Harald Brede og Knut Gribb, skiftedes om at holde Øie med Fangens Færd. Intet mistænkeligt bemærkedes. Kristianiabladene, som havde fulgt Sagen med levende Interesse, udtalte sin Tilfredshed med Dommen og bemærkede, at dermed var Norges farligste Forbryder bragt ud af Verden foreløbig. Megen Opmærksomhed blev Knut Gribb tildel, som havde Hovedæren af Paagribelsen. Hans Billede fandtes i alle Blade og af sine Bekjendte og Foresatte modtog han talrige Lykønskninger. Den 30te skulde Thomas Ryer overflyttes fra Varetægtsfængslet til Strafanstalten. Denne TransPort skulde foretages Klokken 2 om Eftermiddagen. Dagen før, den 29de om Morgenen, fik Detektiven et hemmelighedsfuldt Brev. Dette Brev laa blandt hans som han fandt paa Skrivebordet. Konvolutten var en almindelig, brun Forretningskonvolut. Haandskriften udenpaa fast, uden noget Særpræg Frimærket 10 Øres, Poststemplet „Kvamby“ Station — en Landsstation, som ligger etpar Timers Jernbanereise fra Kristiania. Detektiven lagde Mærke til denne Konvolut, fordi den var saa slidt. Det saa ud som om Brevet havde ligget længe avsendt. Denne Antagelse blev bekræftet ved at Detektiven, da han skulde aabne Konvolutten, nederst i Sammenklæbningen fandt et lidet Stykke af et Cigarblad. Det var knapt Tredieparten saa stort som en Lillefingernegle og havde blit boret ind Sammenklæbningen under Brevets Henliggen i Lommen. — En uordentlig Mand denne Afsender, tænkte<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> lzdrje45n0kq0wvw8c6mw9qe2zioclo 104 121851 315488 287394 2026-03-31T22:53:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gribb, idet han aabnede Brevet, — han har Cigarer og Papirer liggende løse i Lommen. Han blev yderst forbauset, da han foldede Brevet ud Det var nemlig slet ikke skrevet. Det var heller ikke trykt. Ordene var sat sammen med afklippede Trykbogstaver. Og disse Bogstaver var ikke engang af samme Type. Nogle var større, andre mindre. Det saa ganske forvirret og uordentlig ud. Men endnu mere forbløffet blev Detektiven, da han med adskilligt Besvær havde stirret sig igjennem Brevet. Det havde ingen Underskrift og ingen Dato. Der stod følgende: ::„Den store Kristiania-Detektiv Knut Gribb er ikke den Mand, som vil lade en lykkelig lide uskyldig. Dagen efter at De modtar dette Brev vil man forsøge at indespærre en fuldstændig frisk Person paa Dr. Kitscheners Sindssygeasyl ved Kvambys Station. Man er ifærd med at begaa en skrækkelig Forbrydelse. Det er et Menneske, som elsker Retfærdighed, der underretter Dem. Hvis De ikke kommer straks, blir det forsent.“ Detektiven læste omigjen og omigjen dette underlige Brev. Han blev mindre og mindre klog paa det. Brevet var adskillig forvirrende. Hvorfor havde ikke Afsenderen undertegnet det med sit Navn? En Elsker af Retfærdighed havde han sagt. Det lød unegtelig en Smule søgt. Paa den anden Side var der noget naivt over Brevets Form, som indgjød Tillid. Knut Gribb gjennemlæste sin øvrige Post, hvori der ikke var det ringeste interessant og kom atter tilbage til Brevet fra Kvamby. At det var afsendt derfra, viste Poststemplet. Han saa igjen paa Konvolutten og fandt ud, at Udenpaaskriften maatte være skrevet af en lidt ældre Mand. Haandskriften var øvet, men den var ikke pen. Hvorfor havde nu Brevet ligget saa længe i Afsenderens Lomme? Det viste da iallefald, at Afsenderen ikke havde handlet i Overilelse. Gribb fandt frem paa sit Avisbord det lille stykke af Cigarbladet, som var faldt ud af Konvoluttens Sammenklæbning. Han satte Cigarbladet under nogle stærke Luper og kom til det Resultat, at det var meget fin Tobak. Stykket maatte ha tilhørt en ganske kostbar Cigar. Kunde han deraf driste sig til at slutte, at Afsenderen var en velhavende Mand med flotte Vaner Det var iallefald en vis Sandsynlighed derfor. En saadan Mand vilde det ikke være vanskeligt at finde paa det lille Sted Kvamby. Knut Gribb gik etpar Slag frem og tilbage paa Gulvet, grundenden over Affæren. Han havde faaet mange mystiske Breve i sit begivenhedsrige Politiliv, saa han havde faaet en stor Øvelse i formelig at lugte Mystifikationer. Men dette Brev følte han sig uvilkaarlig tiltalt af. Han maatte komme straks, stod der i Brevet, hvis ikke vilde alle Anstrængelser være spilte. Knut Gribb gik til Telefonen og ringte op sin gode Ven, Beundrer, Kollega og Raadgiver, Detektiven Harald Brede. Da Gribb havde refereret Brevet for sin Kollega, spurgte han om, hvad han skulde gjøre. — Det er et mærkeligt Brev, svarede Harald Brede. Kanske der ligger noget under, men det kan jo ligesaagodt være en Mystifikation. — I vor Bestilling maa vi regne med alle Muligheder, bemærkede Knut Gribb. Jeg har faaet Lyst til at befatte mig med Sagen. — Jeg vilde ogsaa i dit Sted se lidt paa den. Afsenderen maatte vide, at her var det vanskeligt at mystificere. Du kan jo bare henvende dig til Sindssygeanstalten, til Dr. Kitschener. Der staar intet om, at du skal hemmeligholde Brevet for ham» — Nei, intet saadant er antydet. — Saa vilde jeg ikke betænke mig længe. — Nu {{sp|ha|r}} jeg ogsaa betænkt mig. Jeg tar Sagen. — Gratulerer, svarede Brede, den ser jo ganske interessant ud. Og skulde du trænge til Assistance, saa ved du, hvor du kan finde mig. — Ja tak, jeg skal huske paa det. Men du ved jo, at vi ikke begge kan forlade Kristiania, saalænge Thomas Ryer ikke er bragt vel i Havn indenfor Fægslets Mure. Det var idag Harald Bredes „Ryer-Dag“, hvorfor Knut Gribb ligesaagodt, da han havde sin Kollega i Telefonen, spurgte: — Har du set noget til vor Ven idag? — Alt iorden, svarede Brede, han befinder sig straalende vel. — Har han bedt om nogen Begunstigelse? — Intet andet end det sædvanlige — Cigaretter.<noinclude> <references/></noinclude> c89w2xlcmbj2ovp9jlo24jqg4sa7vw7 104 121852 315489 287395 2026-03-31T23:02:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>— Og det er nægtet ham. — Ja, paa Grund af din og min indstændige Henstillen. — Det er rigtig. Jeg tror han er istand til at gjennembryde en tyk Fængselsmur med en ægyptisk Cigaret i Haanden. — Du har Ret, svarede Brede. Man maa være yderst forsigtig med ham. Det er sandt, lagde han til, {{sp|Dame|n}} har været her idag igjen. — Den franske Modemoiselle fra Circus — hans Kjæreste” — Ja. — Hvad vilde saa hun igjen — Hun vilde tage Afsked med ham, blot kysse ham en enkelt Gang gjennem Samtalelugen? — Ogsaa det er vel negtet? — Foreløbig ja. Men hun satte Himmel og Jord i Bevægelse og det ser ud til, at hun skal Hun har endog talt med faa sin Vilje igjennem. den franske Gesandt. Hun er forresten nydelig, den skjønne. — Ha, saa har du ladet dig bedaare! — Umuligt, kjære. Jeg lader mig ikke bedaare, saalænge Thomas Ryer er indenfor Synsvidde, men nu kan det vel ikke vare saalænge — — Lov mig en Ting, bad Gribb, hvis Damen skulde faa Adgang til at ta Farvel med sin Kjæreste — og det er vel efter norsk Retspraksis umuligt at nægte — saa Pas paa, at Ryer, naar han taler med hende, er bagbundet. — — Jovel, mere end gjerne. Desuden skal han ransages omhyggelig, naar han forlader Samtalestuen. — Udmærket. Forøvrigt, hvis jeg komnier til Sinds sygeasylet idag, maa jeg ha en Samtale med dig om yderligere F orholdsregler. — Javel. Farvel. — Farvel. Jeg ringer nu op Doktoren i Kvamby, Fra den Kant var der altsaa ikke noget foruroligende, som hindret ham fra at kaste sig ind i denne nye Sag. Naar Harald Brede vogtet paa Thomas Ryer kunde han være ligesaa tryg, som om han selv gjorde det. Knut Gribb kjendte Sindssygelægen, Dr. Kitschener, baade personlig og af Omtale. Det var en i sin Videnskab meget anseet Mand, hvis Klinik blev søgt væsentlig af Ulykkelige fra den bedrestillede Verden. Doktoren var en middelaldrende Mand. Hans Navn som anseet Borger og Videnskabsmand borgede for, at han ikke vilde lade sig laane ud til noget uhæderligt eller dulgt. Men samtidig kjendte Knut Gribb Eksempler Paa, at selv meget erfarne Læger var blit narret og havde taget Folk for Sindssyge, som i Virkeligheden var normale. Og i Retshistorien var der mange Tilfælder af forfærdelige, skjæbnesvangre Feiltagelser netop i denne Henseende. Alt dette gik Knut Gribb og tænkte paa, medens han ventede Rigstelefonen fra Kvamby, som han straks efter sin Samtale med Kollega Brede havde bestilt. Han blev mere og mere opsat paa at blande sig ind i Affæren, og da Telefonen kimede, greb han spændt Hørerøeret. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Sindssygelægen.'''}} Det var Rigstelefonen fra Kvamby. — Hallo, raabte Knut Gribb, er det Sindsygeasylet” — Javel. Gribb fortalte, hvem han Var, og Doktoren kom straks tilstede. — Goddag, Herr Detektiv, hørte han Doktor Kitscheners elskværdige Stemme, gratulerer med Ryersagen, som jeg har læst om med glubende Interesse. — — Tak, men nu er jeg allerede midt oppe i en ny Sag. — Saa; hvad gjælder det. — Det gjælder Deres Asyl, Herr Doktor. — Mit fredelige Asyl, det kan ikke være muligt? — Er det saa, spurgte Detektiven, at De venter en ny Patient? — Ja, svarede Doktoren, imorgen venter vi en. — Pleier De ofte at faa nye Patienter, Herr Doktor? — Nei, det gjør jeg sandelig ikke. Mit Asyl er væsentlig beregnet for lange Kure, og da det er ganske lidet, kan jeg kun nu og da modtage nye Patienter. — — Kjender De den, som kommer. Er M. en Herre? <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 13zw3fb7serrwpgju40qbvun1x20mc2 104 121853 315522 287396 2026-04-01T10:05:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, det er en Herre. Nej, jeg kjender ham ikke. Jeg ved blot, at hans Navn er Carsten Holm. Det er hans Familie, som anbringer ham. Han skal tilhøre en meget fin og meget velhavende Familie. De har forlangt, at intet skal spares for at gjøre hans Ulykke saa let at bære som muligt — Hører han til de farligere Syge? spurgte Detektiven videre. Doktor Kitschener lo lidt vemodigt. — De ved jeg aldrig kalder nogen af mine Patienter farlige, sagde han, jeg kalder dem urolige. Jo, han hører nok til de urolige den Herre som kommer imorgen. Han lider af Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid. Det gik gjennem Detektiven. Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid — det var netop, hvad der bestandig blev fundet paa, naar en eller anden ulovlig indespærredes. For da hed det, naar den Ulykkelige paastod, at han var frisk og at han var blit indespærret med Magt: Nu ytrer Vrangforestillingerne sig igjen — og Forfølgelsesvanviddet. Detektiven raabte ind i Telefonen: — Jeg har faaet et anonymt Brev om denne Indlæggelse. — Virkelig. Og hvad paastaar den anonyme Brevskriver — — At Indlæggelsen er ulovlig. At der begaaes en Forbrydelse. Der blev en Pause i Telefonen. Knut Gribb havde Indtryk af, at Doktoren summede sig ovenpaa den overordentlige Beskyldning. Saa kom Doktorens Harme igjen. — Det maa være en gal Mand, som har skrevet, sagde Sindssygelægen, hvorfra stammer Brevet. — Fra Deres eget Sted, Hr. Doktor, fra Kvamby. — Men det er jo aldeles utrolig. Det ser ud til at en tarvelig Spøgefugl er paafærde. Eller kan det virkelig være nogen, som tror at kunne bedrage mig med Hensyn til Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid. Knut Gribb maatte i sit stille Sind smile ad Doktorens Selvbevidsthed. — Det er meget muligt, svarede han, at her foreligger en grovkornet Spøg. Men iallefald trænger Sagen til Undersøgelse. Enten det er Alvor eller Spøg er det i Deres absolutte Interesse at Sagen blir optaget. — Selvfølgelig, svarede Doktoren, jeg vil intet heller. Den frække Brevskriver maa trækkes til Ansvar. Reiser De herop? — Ja, jeg har besluttet mig til det. — Det er udmerket. Saa kan De selv være tilstede, naar Patienten kommer. — Naar ventes han? — Imorgen Aften Klokken 7. Han kommer med Toget fra Kristiania. — Saa vil jeg komme med det foregaaende Tog. Jeg vil være paa Pletten først. — Ganske rigtig. Jeg skal sende Hest og Vogn for at modtage dem paa Stationen. Knut Gribb vilde først sige Tak til dette elskværdige Tilbud, men saa betænkte han sig og sagde istedetfor: — Nei Tak, Doktor, gjør ikke det. Fortæl ingen at jeg kommer. Lad idetheletaget i fuldstændig Uvidenhed om denne Sag. Det vil bedst støtte Undersøgelsen. — Meget vel. Som De vil. Knut Gribb havde altsaa en hel Dag at omraade sig paa. Han maatte opgi at se Thomas Ryers Transport til Fængslet, men til at overvære denne Ceremoni havde han jo Harald Brede, saa i denne Henseende kunde han være tryg. Detektiven gik fra sin Bolig ned paa Politikammeret, hvor han straks traf sin Kollega. Ryer skulde afhentes af Fængselsvognen Klokken 4 den næste Dags Eftermiddag, men til den Tid maatte Knut Gribb være paa Kvamby. Han undersøgte Togtiderne. Der gik et Tog fra Kristiania Klokken ½ 12 om Formiddagen. Dette Tog maatte han ta med for at naa til Sindssygeasylet betids. Knut Gribb gjennemgik sammen med Brede paa Forhaand enhver Enkelthed ved Thomas Ryers Transport, saaledes at der ikke skulde indtræffe noget uforudseet. Det blev besluttet, at Harald Brede lige før skulde inspicere Storforbryderens nuværende Celle, for et se, om det skulde være lykkedes ham trods alle Forsigtighedsforanstaltninger at indsmugle Værktøi eller lignende i Cellen. Thomas Ryer skulde hele Tiden ledsages af to Politimænd. Han maatte vedbli med at være bagbundet, indtil han var kommet ind i Strafanstalten.<noinclude> <references/></noinclude> 4k15tvg1ge4suu9d93l3vw6i6ikbea0 104 121854 315523 287397 2026-04-01T10:08:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den sorte, lukkede Fængselsvogn skulde omhyggelig undersøges. Under Thomas Ryers Ophold i Vognen maatte to bevæbnede Politimænd sidde ved hans Side. En af disse Politimænd skulde være Harald Brede selv. Paa den Maade kunde man være fuldstændig sikker, ethvert Flugtforsøg var umuliggjort, Ryers Stilling haabløs. — Hvis han tiltrods for disse Forholdsregler, som han selv blir bekjendt med, alligevel vover et Undvigelsesforsøg, maa han være Jordens mest sangvinske Mand, sagde Knut Gribb. — Selv ikke om han er Djævelen selv, skal det lykkes ham at undkomme, raabte Harald Brede, idet han reiste sig og slog heftig i Bordet. Da han havde udtalt denne Kraftsætning. gik han hen og eftersaa sine to prægtige Revolvere. Alle Magaziner var ladt. — Det er en til mig og en til den anden Politimand, mumlede han, ihvertfald ved jeg, hvorledes jeg skal ramme ham. saa kan jeg kanske engang faa Brug for min Skydefærdighed, De ved, kjære Ven, at jeg rammer Esset i Kortet paa tyve Skridts Afstand. — Der blir nok ikke Brug for Revolveren, beroligede Knut, ihvertfald kanske et lidet let Næveslag. En magtesløs Mand, som har Hænderne bundet paa Ryggen kan man ikke være bekjendt af at skyde paa. Hallo Jærven! De sidste Ord var henvendt til den Indtrædende, en ung Mand med et energisk, skarpt markeret Ansigt. Det var en af Afdelingens yngre Detektiver. — Noget Nyt? spurgte Gribb. — Den skjønne Juliette er her igjen, svarede Jærven, for Øieblikket opholder hun sig inde paa Chefens Kontor. Hun har været i Justitsdepartementet. — Ak, og faaet Tilladelse til at aflægge Thomas Ryer en Afskedsvisit. — Ja, hun medbringer Tilladelsen. Departementet har vist ladet sig paavirke af en liden elskværdig Udtalelse af et Medlem af den franske Legation. — Det tænkte jeg, mumlede Harald Brede ærgerlig, idet han heftig knipsede med Fingrene, nu er det lykkedes os at holde ham afsondret fra enhver Berøring med andre Mennesker end sin Fangevogter — og nu kommer denne Syngepigen i sidste Øieblik. — Det kan vel ikke gjøre noget, bemærkede Jærven spagfærdig, hun er Pokker saa vakker, lagde han til, idet han velbehagelig snoede sit Overskjæg. — Enig, svarede Harald Brede og faldt i Tanker. Knut Gribb nikkede. — Jeg har en Idé! raabte Brede. De andre saa spændt paa ham. — Vi overværer alle tre den interessante Sammenkomst. Saa kan vi være sikre paa, at intet vil ske. Jeg gad se den Bevægelse som kan undgaa vore seks Par Øine. Den unge Jærven skyndte sig at erklære sig fuldstændig enig i Forslaget og Knut Gribb skrev en liden Billet til Chefen, hvori han udtalte, at de tre Detektiver forlangte at være tilstede ved sammenkomsten for Sikkerheds Skyld. Ellers kunde det ikke garanteres, at ikke Damen fik Anledning til at stikke et eller andet Vaaben, Brækjern, Bedøvelsespulver eller lignende over til Thomas Ryer. Nogle Minutter efter havde de Svaret fra Chefen. Chefen var enig med Herrerne, og hvis ikke Herrerne havde noget imod det vilde han lade Sammenkomsten finde Sted straks. Dette havde selvfølgelig ingen af Herrerne noget imod og de begav sig alle tre over i Varetægtsfængslets Samtaleværelse. Det var et noksaa stort, høiloftet Værelse med Overlys gjennem riflede Ruder. Værelset var delt i to ved en hei Skranke af massivt Gitterværk. Paa den ene Side af denne Skranke var der bare en Træstol, her var Fangens Plads under Sammenkomsten. Paa den anden Side af Skranken var der flere Mobler, et Bord, en Sofa, nogle Stole. Denne Afdeling var for de Besøgende. De tre Detektiver havde ikke ventet længe, før en liden Dør blev aabnet. Først traadte en Fængselsbetjent ud. Han stillede sig ved Døren som en Herold. Derefter kom Thomas Ryer mellem to Politibetjente. Storforbryderen havde ansøgt om at faa de bagbundne Hænder løste under sammenkomsten med sin „Forlovede“, som han kaldte Varietedamen, men dette var blit nægtet ham. Hans Ansigt bar Spor af den Ærgrelse som denne Politiets „Uvilje“ havde vakt hos ham. Men da han fik Øie paa de tre Detektiver, for-<noinclude> <references/></noinclude> azc7y647lu0kuh318pp8j9u8076vba2 104 121855 315524 287398 2026-04-01T10:13:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>svandt det forstemte Udtryk i hans Ansigt og han nikkede til sine Dødsfiender, elskværdigt smilende. Saa stor var endnu denne Mands Magt over sindene, at Politimændene, selv den krakilske Harald Brede, gjengjælte hans Hilsen ærbødigt. Thomas Ryer tog Plads paa den enlige Stol. Tiltrods for den yderst tvungne Stilling med Hænderne paa Ryggen, var der alligevel noget vist imponerende og elegant i hans Holdning. Og hans Hoved! Det sad lige stolt og kneisende paa hans Skuldre. Detektiven Knut Gribb gik hen til ham. — Jeg beklager, sagde han, at Deres Undyvigelse gjør det umuligt for os at fjerne Baandene. Storforbryderen saa {{sp|henove|r}} ham og lod sit Blik hvile interesseløst mod de riflede Glasruder i Taget. Knut Gribb fortsatte: — Den uforsonlige Holdning, Deres tidligere Adfærd, Deres Trudsler om Flugt gjør, at vi maa træffe de mest omfattende Foranstaltninger i den Hensigt at hindre et Misbrug af denne Sammenkomst. Det er derfor vi Detektiver er tilstede. Thomas Ryer henkastede ligegyldigt: — Saa faar Detektiverne samtidig tilfredsstillet sin Nysgjerrighed. Gribb bed sig i Læben og fjernede sig. Han lagde Mærke til at Harald Brede i Stilhed knyttede Haanden. Brede gik hen til Skranken og blev staaende der i vel to Meters Afstand fra Thomas Ryer — ivrig stirrende paa denne Knut Gribb gav et Tegn til Dørvogteren. — Damen kan komme ind, sagde han. Thomas Ryer reiste sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Varietédamen.'''}} Døren blev aabnet og der lød et Brus af Silkeskjørter. Varietédamen, „den skjønne Julietta“, som hun kaldtes paa Plakaterne, traadte hurtig ind. Da hun kom fra en mørk Korridor, blev hun i første Øieblik en Smule betuttet over det hvide, skjærende Lys i Samtalerummet. Men da hun fik Øie paa Thomas Ryer, som han stod der, høi, elegant og smilende henne ved Skranken, fløi hun straks hen til ham, lagde sine behanskede Arme omkring hans Hals og begyndte at græde. Thomas Ryer trøstede hende saa godt han formaaede og paastod, at de snart skulde sees igjen. Hun raabte hysterisk: — Nei, nei, vi faar aldrig se hinanden mere, og det er forfærdeligt, atø Du skal lide saa meget! Hvorfor omfavner Du mig ikke, kjære Thomas? Hvorfor er Du saa kold mod mig? Thomas Ryer smilte bittert og raslede med Lænken i sine Haandjern. Men da brød den lille Varieteédames Forskrækkelse løs for Alvor. Hun begrov Ansigtet i sine Hænder og nedkaldte Forbandelser over de stygge Politimænd. Hun hyttede ivrig mod Harald Brede, der stod stille som en Statue og vogtede enhver af hendes Bevægelser. Den unge Jærven følte sig grebet af denne scene. Men Knut Gribb, hvis Menneskekundskab var dyb og langvarig, syntes at der var en altfor hysterisk Klang i den unge Dames Stemme til, at hendes hjerteskjærende Sorg skulde være rigtig ægte. Men saa huskede han paa, at der jo blev brugt stærke Farver i de Kredse. Det endte med, at Varietedamen under Graad og Sukken mindedes deres forrige Liv. Husker Du {{sp|de|t?}} spurgte hun. Og husker Du {{sp|de|t?}} Skal det nu altsammen være forbi. Og saa sagde hun følgende, som baade Knut Gribb og Harald Brede siden efter bittert angrede at ha git hende Tilladelse til at sige. Men det lød jo saa ganske uskyldigt. Hun sagde: — Husker Du den Aften for otte Dage siden, da vi kjørte ned til Kafeen ved de gamle Trærne. Thomas Ryer nikkede vemodig. Og husker Du den dejlige Vognen som vi kjørte i? Den brune ogkden hvide Hesten? Skal det nu altsammen være forbi. Storforbryderen rystede paa Hovedet. — Vi sees igjen, sagde han, vi sees igjen. Det lod til, at den ellers saa stenhaarde Mand virkelig var blit bevæget. Han vinkede Harald Brede hen til sig og sagde: — Lad os faa Slut paa Sammenkomsten. Dette virker jo bare oprivende. Farvel, elskede Julietta. Den elskede Julietta slog Armene om hans Hals og kyssede ham langt og længe. Saa raslede Dørvagten med Nøglerne til Tegn<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 7m778mrnocupx8pniqitu972m3ti200 104 121857 315525 287400 2026-04-01T10:15:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa, at Sammenkomsten maatte være forbi, og Varietédamen vaklede nogle Skridt tilbage. — Vand, hviskede hun. Den unge Jærven ilede til med et Glas Vand og benyttede samtidig Anledningen til at støtte hende; — en Støtte, som hun lod til at sætte Pris paa, for hun hviskede varmt: Tak, Tak! — Og hun hævede to store, taarefyldte Barneøine mod ham. Støttende sig til unge Jærvens Arm forlod hun langsomt Samtaleværelset. I Døren sendte hun et sidste smægtende Blik til Thomas Ryer. Forinden Forbryderen sendtes tilbage til sin Celle blev han ransaget. To Politibetjente var i flere Minutter beskæftiget hermed. Knut Gribb stod imedens opmerksomt og iagttog Ceremonien. Da Politimændene var færdige og de maatte bekjende, at de ikke havde fundet det ringeste, sagde Gribb: — — Hent et Glas Vand. Et bredfuldt Glas Vand blev hentet. Detektiven rakte det til Thomas Ryer og sagde: — Drik. Ryer havde hidtil været taus. Nu sendte han Detektiven et hadefuldt Blik og svarede mumlende: — Jeg er ikke tørst. Gribb blev opmerksom paa hans Stemmes lavmælte Klang og gjentog sin Befaling. — Drik! Idetsamme førte en af Betjentene Glasset op til Thomas Ryers Læber. Forbryderen tømte Glasset i et Drag. — Jeg takker for Deres Omsorg, sagde han henvendt til Knut Gribb, maa jeg saa bede om at bli ført tilbage til min Celle. Mellem de to Fængselsbetjente blev Thomas Ryer ført tilbage til Cellen. Her hensank han udpaa Aftenen i næsten apatisk Ro, han spiste omtrent intet og svarede ikke paa Fangevogterens Spørgsmaal. Det lod til at han endelig havde opgit Haabet og nu fundet at burde resignere. Om Aftenen var Knut Gribb i Tivoli Varieté. Der saa han den skjønne, lystige Julietta i sin Glansrolle. Hun lo og sang og slog ud med Bencne og Blomster og Bifald regnede nedover hende. Da Detektiven saa denne Scene, tænkte han. — Stakkels Barn For nogle Timer siden var Du opløst til Taarer i Salen med de riflede Ruder. Nu danser og synger Du. Kanske om ti Minutter græder Du igjen. Saadan er Verden. Men din smukke Ven maa Du slaa ud af dine Tanker, mit smukke Barn. Imorgen mellem Klokken fire og fem lukker Tugthusets Dør sig efter ham. Den næste Dags Formiddag havde Knut Gribb en sidste afsluttende Samtale med Harald Brede angaaende Arrangementet med Thomas Ryers Transport. Alt blev fastsat i sine Enkeltheder. Knut Gribb var fuldstændig tryg, da han Klokken halv 12 gik paa Stationen. Det blev en kjedelig Jernbanereise, men Knut Gribb slog Tiden ihjel med paa den bedste Maade at gjennemstudere den nye Sag endnu engang. Han var blit alene i en anden Klasses Kupé og nærede derfor ikke Betænkelighed ved at trække sine Papir frem. Der var nu først og fremst Konvolutten. Den var brun og af en ganske almindelig Kvalitet, saadan som den bruges paa Kontorer. Papiret, hvorpaa de udklippede Bogstaver var klistret sammen til Ord, var ogsaa ganske almindelig: Et enkelt Kvartark, linjeret med temmelig tætte blaa Linjer. Det var ganske tykt og Knut Gribb fæstede sig ved Vandmærket. Det bar Aarstallet 1904. Alt dette slog han fast i sin Hukommelse. Videre undersøgte han hver enkelt af de paaklistrede Trykbogstaver. Det udklippede Papir var hvidt og glat, formodentlig hentet fra et Tidsskrift. Han løsnet nogle af de største Bogstaver op i Vand og det viste sig da, at der ogsaa var trykket noget paa Bagsiden. Her var Skriften finere og der var benyttet gotiske Bogstaver. Formodentlig tilhørte de udklippede Bogstaver en Annonceside. Han løsnede flere af de store Bogstaver og fandt, at der var trykt bag paa allesammen. Han syntes han skulde kjende denne noget usædvanlige Hefteskrift. Han fandt to tyske Ord. Tidsskriftet maatte altsaa være tysk. Han fandt yderligere tre tyske Ord — ovenikjøbet et Udtryk, som han erindret nyligt at have læst. Han tænkte igjen. Og pludselig stod det hele klart for ham. Bogstaverne var klippet ud af det sidste<noinclude> <references/></noinclude> sgu7otj4h7vgf358nti3sr6phguyqru 104 121858 315526 287401 2026-04-01T10:19:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Numer af det tyske Tidsskrift „März“. Han erindrede at have læst en Artikel af dette Numer for nogle Dage siden. Det var en Artikel om Darwinismen. Og netop fra denne Artikel huskede han det Udtryk, som han nu fandt paa Bagsiden af en af de udklippede Papirbiter. Det maatte ikke være vanskeligt at udfinde, hvem der abonnerede eller læste „März“ i Kvamby. Da Knut Gribb Klokken et Kvarter paa to steg ud ved Kvamby Station havde han saaledes allerede gjort en vigtig Opdagelse i Sagen. Han var derfor i glimrende Humør. Veiret var ogsaa det bedste: En blank, skyfri Himmel, en fjernt luende Høstsol, et skarpt Novemberveir, haardfrosne Veie. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Havannacigaren.'''}} Knut Gribb havde før for nogen Tid siden været paa Kvamby i et privat Anliggende, saa han var nogenlunde godt kjendt med Lokaliteterne. Der boede nu for Exempel Landhandleren som eneste Handelsmand paa Stedet. Han var tillige Bygdens Ordfører og hed Eilertsen. Detektiven kjendte ham lidt fra før. Landhandleren stod paa Perronen, da Kristianiadetektiven hoppede af Toget. Gribb gav sig straks i Snak med ham og de spadserte smaapratende indover Veien mod Landhandlerens Hus. Politimanden fortalte, at det var en ganske almindelig liden Tyvehistorie, som dennegang havde ført ham til Kramby. Der skulde være stjaalet en Sum Penge fra et aflaaset Pengeskab paa Agylet. Gribb brød sig ikke om at gi Eilertsen nogen anden Forklaring og denne tog Meddelelsen for god Fisk. De kom ind i Butikken og Grihb bad om at faa se paa nogen Cigarer. Han havde glemt at tage med sig fra Kristiania denne for en Detektiv saa nødvendige Artikel. Landhandleren heldte ud paa Disken alle de Sorter, han havde. Knut undersøgte hver enkelt og valgte tilslut etpar Cigarer som han puttede i Lommen og betalte for. Detektivens Hensigt vil forstaaes Han ønskede at erkyndige sig om, hvorvidt Landhandleren førte Cigarer af samme Kvalitet som det lille afrevne Cigarblad. Men det viste sig, at Landhandlerens Cigarer alle var simple Sorter. Det lille Cigarfnug havde Knut Gribb forinden sin Afreise fra Kristiania undersøgt nærmere i sit lille Privatlaboratorium. Detektiven var saa god Cigarkjender som nogen i Kristiania og ved Hjælp af de kemiske Hjælpemidler som stod til hans Raadighed, fik han hurtig konstateret, at Cigarfnuget tilhørte en særlig Slags Havannacigar, som var ganske dyr og som derfor kun kunde røges af velhavende Folk. Men Landhandlerens Cigarer bar alle Mærker af Made in Hamburg. Han kunde ikke komme videre paa Sporet den Vei. Saa bad han om at faa kjøbt etpar Forretningskonvolutter. Eilertsen viste ham nogle blaa Konvolutter. Nei, de vilde han ikke have. Da trak ligesaagodt Landhandleren frem hele sin Beholdning af forskjellige Slags Konvolutter. De var ordnet i en stor Kasse og afdelt i syv-otte Rum. Der var større og mindre Konvolutter, hvide, rosenrøde, gulagtige og blaa, Bankokonvolutter og Visitkortkonvolutter, men ikke en eneste brun Konvolut af det Slag som Detektiven havde modtaget og hvori det mystiske Brev laa. Politimanden trak tilslut denne Konvolut frem og sagde at han maatte ha etpar til af nøiagtig samme Sort. Om det ikke skulde findes i Landhandlerens Besiddelse? — Nei, svarede Eilertsen, slige Konvolutter havde han aldrig ført, og kom heller ikke til at føre. — Hvorfor ikke! — Fordi, svarede Eilertsen, at alt Slags Blæk synes daarlig mod brun Farve. — Ah, saaledes, men kjender De da Haandskriften udenpaa denne Konvolut? Landhandleren studerede Skriften længe og nøie. — Haandskriften er jo ikke meget mærkelig, sagde han, men jeg maa alligevel erkjende, at jeg ikke kjender den. Dette Brev er neppe skrevet af nogen Bygdens Mand.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 3dhuhe5vmcu94xhp49sfjox2im6hw0e 104 131410 315476 309687 2026-03-31T21:39:02Z Kåre-Olav 25 G>E 315476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||{{sperret|Vidners Eeds Forklaring}}.|873}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>ikke komme mig til Hielp, men at jeg bliver udelukt fra den Christelige Kirkis Menighed, ikke nyder dens Bøn got ad, eller bliver deelagtig derudi, og at Evangelii trøstelige Prædiken intet hielper mig, mine Synder blive mig aldrig forladne, og at jeg ikke opstaar til den Herlighed, som de troe Christne er bereet af Ævighed, men at jeg bliver forskut med Liv og Siæl i den ævige Fordømmelse. Item hvilket Menniske, som falskelig svær, hand modsiger og afsiger Gud Fader, Gud Søn og Gud den Hellig Aand og alle Guds gode Helgene og de Hellige Udvalde Engle, giver sig med Liv og Siæl Diævelen og alt hans Selskab udi Helvede i Vold, der at blive og brænde med og hos dem udi Helvedis Afgrund til ævig Tid, hvor slet ingen Forløsning er. Item: Hvilket Menniske, der svær falskelig, hand taler ligesom hand vilde sige: Dersom jeg svær falskelig, da være forbandet alt det jeg i denne Verden ejer og haver: Forbandet være min Jord, Ager og Eng, saa jeg aldrig af dem nyder nogen Frugt, eller Grøde: Forbandet være mit Qvæg, mine Bæster, mine Faar, saa at de aldrig efter denne Dag trivis eller lykkis for mig; Ja forbandet være jeg i alt det jeg tager mig for at giøre. {{uten innrykk/e}} O Menniske betænk dette ganske flittelig, og merk, hvilken gruselig, haard og streng Dom du giver over dig selv, naar du svær falskelig. Et fromt Christeligt Hierte maatte vel med Rette forfærdis og skælve derfor, efterdi en falsk Eed haver saadant med sig, at et meeneedigt Menniske giver sig selv fra Gud, udelukker sig fra alle<noinclude> <references/></noinclude> b5132t7rdlrl9ymw0ijhhfqd4w5qdpf 104 131466 315441 309904 2026-03-31T19:15:42Z Øystein Tvede 3938 315441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De øvrige fjorten laug var rene haandverksmæssige og for sin eksistens mer eller mindre avhængige av de andre. Underlig nok var det ikke noget laug for kunstnerne; malerne tilhørte i almindelighet apotekernes laug, fordi de var avhængige av dem for kemikalier til sine farver, men billedhuggerne tilhørte, uvisst av hviken grund, som regel enten uld- eller silkehandlerne. {{Flyt bilde | file = Vecchio Florens.png.png | width = 400px | align = right | cap = {{mindre|Palazzo Vecchio.}} | capalign = | alt = }} Blandt medlemmerne av de syv fornemste laug valgtes ved et noksaa indviklet system for almindelig stemmeret den sittende regjering. Byen var inddelt i seks kvarterer, som alle ved et like antal medlemmer skulde representeres i regjeringen, disse kaldtes priori, og presidenten kaldtes gonfaloniere, d. e. fanebærer, hele regjeringen kaldtes la Signoria. Hveranden maaned var det nyt valg, ingen grandi var valgbar; i de to maaneder regjeringen sat skulde den bo i regjeringshuset, hvor den fik sin egen vagt, som skulde sikre den arbeidsro uten indblanding utenfra. Palazzo Vecchio.<noinclude><references/></noinclude> et8gys5xrztapbk0960wl5kld9tc3fm 315442 315441 2026-03-31T19:15:55Z Øystein Tvede 3938 315442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De øvrige fjorten laug var rene haandverksmæssige og for sin eksistens mer eller mindre avhængige av de andre. Underlig nok var det ikke noget laug for kunstnerne; malerne tilhørte i almindelighet apotekernes laug, fordi de var avhængige av dem for kemikalier til sine farver, men billedhuggerne tilhørte, uvisst av hviken grund, som regel enten uld- eller silkehandlerne. {{Flyt bilde | file = Vecchio Florens.png. | width = 400px | align = right | cap = {{mindre|Palazzo Vecchio.}} | capalign = | alt = }} Blandt medlemmerne av de syv fornemste laug valgtes ved et noksaa indviklet system for almindelig stemmeret den sittende regjering. Byen var inddelt i seks kvarterer, som alle ved et like antal medlemmer skulde representeres i regjeringen, disse kaldtes priori, og presidenten kaldtes gonfaloniere, d. e. fanebærer, hele regjeringen kaldtes la Signoria. Hveranden maaned var det nyt valg, ingen grandi var valgbar; i de to maaneder regjeringen sat skulde den bo i regjeringshuset, hvor den fik sin egen vagt, som skulde sikre den arbeidsro uten indblanding utenfra. Palazzo Vecchio.<noinclude><references/></noinclude> pi08v80s6743dt8eiz0wqnsfw3oe430 315443 315442 2026-03-31T19:16:10Z Øystein Tvede 3938 315443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De øvrige fjorten laug var rene haandverksmæssige og for sin eksistens mer eller mindre avhængige av de andre. Underlig nok var det ikke noget laug for kunstnerne; malerne tilhørte i almindelighet apotekernes laug, fordi de var avhængige av dem for kemikalier til sine farver, men billedhuggerne tilhørte, uvisst av hviken grund, som regel enten uld- eller silkehandlerne. {{Flyt bilde | file = Vecchio Florens.png | width = 400px | align = right | cap = {{mindre|Palazzo Vecchio.}} | capalign = | alt = }} Blandt medlemmerne av de syv fornemste laug valgtes ved et noksaa indviklet system for almindelig stemmeret den sittende regjering. Byen var inddelt i seks kvarterer, som alle ved et like antal medlemmer skulde representeres i regjeringen, disse kaldtes priori, og presidenten kaldtes gonfaloniere, d. e. fanebærer, hele regjeringen kaldtes la Signoria. Hveranden maaned var det nyt valg, ingen grandi var valgbar; i de to maaneder regjeringen sat skulde den bo i regjeringshuset, hvor den fik sin egen vagt, som skulde sikre den arbeidsro uten indblanding utenfra. Palazzo Vecchio.<noinclude><references/></noinclude> gs4go9om66sj18ha63j7f7zaiap43tz 315444 315443 2026-03-31T19:16:28Z Øystein Tvede 3938 315444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De øvrige fjorten laug var rene haandverksmæssige og for sin eksistens mer eller mindre avhængige av de andre. Underlig nok var det ikke noget laug for kunstnerne; malerne tilhørte i almindelighet apotekernes laug, fordi de var avhængige av dem for kemikalier til sine farver, men billedhuggerne tilhørte, uvisst av hviken grund, som regel enten uld- eller silkehandlerne. {{Flyt bilde | file = Vecchio Florens.png | width = 400px | align = right | cap = {{mindre|Palazzo Vecchio.}} | capalign = | alt = }} Blandt medlemmerne av de syv fornemste laug valgtes ved et noksaa indviklet system for almindelig stemmeret den sittende regjering. Byen var inddelt i seks kvarterer, som alle ved et like antal medlemmer skulde representeres i regjeringen, disse kaldtes priori, og presidenten kaldtes gonfaloniere, d. e. fanebærer, hele regjeringen kaldtes la Signoria. Hveranden maaned var det nyt valg, ingen grandi var valgbar; i de to maaneder regjeringen sat skulde den bo i regjeringshuset, hvor den fik sin egen vagt, som skulde sikre den arbeidsro uten indblanding utenfra.<noinclude><references/></noinclude> bdapeyoat6darf2l5jfd9zdj52pp4k9 104 131468 315445 309907 2026-03-31T19:18:02Z Øystein Tvede 3938 315445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var paafærde, — dette taarnet ønsket man indbygget i Signorians nye hjem. Arnolfo vilde helst bygget et fritstaaende hus, men dette lot sig ikke gjøre, dels paa grund av det gamle taarnet, dels og mest fordi dette ikke kunde gjøres uten at bygningen kom ind paa grund, hvor nu raserte ghibellinske hus tidligere hadde staat, og frihetens eget hus fik ikke hvile paa forræderjord. Arnolfos hænder var derfor temmelig bundne, og man maa beundre den kunst med hvilken han klarte situationen. {{Flyt bilde | file = Cellini.png | width = 250px | align = left | cap = {{mindre|Benvenuto Cellini: Perseus med Medusalodet. Loggia dei Lanzi..}} | capalign = | alt = }} Det gamle taarnet var selvfølgelig ikke efter hans hode, og han gik ut fra at det med tiden vilde bli paabygget. Han styrket derfor dets grundmur og gjorde sin tegning med tanke paa det nuværende taarn, som ganske rigtig ikke længe efter blev bygget; og som Vasari sier: «Alt var saa solid og vel uttænkt at det bare var at sætte det dit.» Han fik rive ned en kirke og flere andre bygninger som stod i veien, men trods alt viste det sig da han fremla sin tegning, at det ene hjørne streifet ind paa ghibellinsk grund, og alle hans forestillinger hjalp ikke, han maatte trække det hjørnet ind, og følgen er at Palazzo Vecchios façade er skjev. Det synes som en uttænkt ironi av historien, at denne grund, som fremfor alt maatte undvikes, hadde tilhørt Farinata degli Uberti. I to hundrede og femti aar var dette palads Signorians hjem i de to maaneder den var ved magten, og den skjeve siden,<noinclude><references/></noinclude> 7a77h8lumtp73mlwnoj88h69rivcv8y 315446 315445 2026-03-31T19:18:17Z Øystein Tvede 3938 315446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var paafærde, — dette taarnet ønsket man indbygget i Signorians nye hjem. Arnolfo vilde helst bygget et fritstaaende hus, men dette lot sig ikke gjøre, dels paa grund av det gamle taarnet, dels og mest fordi dette ikke kunde gjøres uten at bygningen kom ind paa grund, hvor nu raserte ghibellinske hus tidligere hadde staat, og frihetens eget hus fik ikke hvile paa forræderjord. Arnolfos hænder var derfor temmelig bundne, og man maa beundre den kunst med hvilken han klarte situationen. {{Flyt bilde | file = Cellini.png | width = 250px | align = left | cap = {{mindre|Benvenuto Cellini: Perseus med Medusalodet. Loggia dei Lanzi.}} | capalign = | alt = }} Det gamle taarnet var selvfølgelig ikke efter hans hode, og han gik ut fra at det med tiden vilde bli paabygget. Han styrket derfor dets grundmur og gjorde sin tegning med tanke paa det nuværende taarn, som ganske rigtig ikke længe efter blev bygget; og som Vasari sier: «Alt var saa solid og vel uttænkt at det bare var at sætte det dit.» Han fik rive ned en kirke og flere andre bygninger som stod i veien, men trods alt viste det sig da han fremla sin tegning, at det ene hjørne streifet ind paa ghibellinsk grund, og alle hans forestillinger hjalp ikke, han maatte trække det hjørnet ind, og følgen er at Palazzo Vecchios façade er skjev. Det synes som en uttænkt ironi av historien, at denne grund, som fremfor alt maatte undvikes, hadde tilhørt Farinata degli Uberti. I to hundrede og femti aar var dette palads Signorians hjem i de to maaneder den var ved magten, og den skjeve siden,<noinclude><references/></noinclude> 7riobngfgte77tecwfgejoxcbgx3npu 104 131470 315447 310226 2026-03-31T19:20:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:S Maria Florens.png|500px|center]]<noinclude><references/></noinclude> bs7xqdvpjdyx1cgjymzi023xwviq104 315465 315447 2026-03-31T19:50:02Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 315465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 131471 315466 310227 2026-03-31T19:50:21Z Øystein Tvede 3938 315466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vedblev at være byens officielle lokale, baade for fester givne til ære for gjennemreisende storheter, og for at huse disse fornemme gjester med deres ofte meget talrike følge. I de vakre klostergangene ser vi endnu spor efter Giottos og hans elevers pensler. [[File:S Maria Florens.png|500px|center]] {{*}} I hele kunstens historie findes vel ikke en strømvending hvis revolutionerende magt har sat sterkere spor end Giottos oprør mot den byzantinske skole. Ute i det frugtbare Mugello staar endnu den lille mørke graastensstuen, som traditionen betegner som Giottos fødested. Her bodde bonden Bondone, her var det gutten Giotto blev sendt ut for at gjete sin fars sauer, her var det han fik sine øine aapne for alt levende i naturen. Om legenden om hvorledes Cimabue her opdaget ham er sand, eller om det forholder sig som Vasari fortæller, at Bondone hadde faat sønnen anbragt i en av «Arte del Lanas» (uldhandlernes laugs) forretningslokaler, men at gutten stadig sprang sin vei og tok sin tilflugt til Cimabues nærliggende «botega» (atelier), er av liten betydning, det vigtige er de spor det tidlige landliv har sat paa hele den unge begavelses utvikling. Det var hans sunde friske bondenatur som fik ham til at reagere mot den byzantinske skoles stivnede symbolik. Naar vi tænker paa Giotto, ser for os den lille firskaarne manden med det energiske, men uskjønne ansigtet, slik som de samtidige beskriver ham, naar vi husker de oftest ganske grovkornede utslag av hans vidd, saa forstaar vi at bonden altid beholdt overtaket hos ham. Efter alle beskrivelser maa han ha været et vittig, snartænkt menneske, men at han var mere end saa, det beviser fremfor alt at Dante blev hans ven. Han maa helt igjennem ha været et merkelig menneske, en paa alle omraader overvældende begavelse, for selv om man kan gaa ut fra, at han med den anledning til skoleundervisning, som alt da fandtes i Florens, temmelig snart har lært sig at lese og skrive, saa maa det ha kostet bondegutten et kjæmpearbeide at naa frem til den kundskap som var nødvendig for at komponere de fresker han siden skulde utføre.<noinclude><references/></noinclude> aztrw1yq0fcjo7sh3e6yrpf7aai58al 315469 315466 2026-03-31T20:38:22Z Øystein Tvede 3938 315469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vedblev at være byens officielle lokale, baade for fester givne til ære for gjennemreisende storheter, og for at huse disse fornemme gjester med deres ofte meget talrike følge. I de vakre klostergangene ser vi endnu spor efter Giottos og hans elevers pensler. [[File:S Maria Florens.png|500px|center]] {{*}} I hele kunstens historie findes vel ikke en strømvending hvis revolutionerende magt har sat sterkere spor end Giottos oprør mot den byzantinske skole. Ute i det frugtbare Mugello staar endnu den lille mørke graastensstuen, som traditionen betegner som Giottos fødested. Her bodde bonden Bondone, her var det gutten Giotto blev sendt ut for at gjete sin fars sauer, her var det han fik sine øine aapne for alt levende i naturen. Om legenden om hvorledes Cimabue her opdaget ham er sand, eller om det forholder sig som Vasari fortæller, at Bondone hadde faat sønnen anbragt i en av «Arte del Lanas» (uldhandlernes laugs) forretningslokaler, men at gutten stadig sprang sin vei og tok sin tilflugt til Cimabues nærliggende «botega» (atelier), er av liten betydning, det vigtige er de spor det tidlige landliv har sat paa hele den unge begavelses utvikling. Det var hans sunde friske bondenatur som fik ham til at reagere mot den byzantinske skoles stivnede symbolik. Naar vi tænker paa Giotto, ser for os den lille firskaarne manden med det energiske, men uskjønne ansigtet, slik som de samtidige beskriver ham, naar vi husker de oftest ganske grovkornede utslag av hans vidd, saa forstaar vi at bonden altid beholdt overtaket hos ham. Efter alle beskrivelser maa han ha været et vittig, snartænkt menneske, men at han var mere end saa, det beviser fremfor alt at Dante blev hans ven. Han maa helt igjennem ha været et merkelig menneske, en paa alle omraader overvældende begavelse, for selv om man kan gaa ut fra, at han med den anledning til skoleundervisning, som alt da fandtes i Florens, temmelig snart har lært sig at lese og skrive, saa maa det ha kostet bondegutten et kjæmpearbeide at naa frem til den kundskap som var nødvendig for at komponere de fresker han siden skulde utføre.<noinclude><references/></noinclude> cdhwb9x7lee24x1tvlztqsde0cki07d 315470 315469 2026-03-31T20:52:40Z Øystein Tvede 3938 315470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vedblev at være byens officielle lokale, baade for fester givne til ære for gjennemreisende storheter, og for at huse disse fornemme gjester med deres ofte meget talrike følge. I de vakre klostergangene ser vi endnu spor efter Giottos og hans elevers pensler. [[File:S Maria Florens.png|500px|center]] {{*}} I hele kunstens historie findes vel ikke en strømvending hvis revolutionerende magt har sat sterkere spor end Giottos oprør mot den byzantinske skole. Ute i det frugtbare Mugello staar endnu den lille mørke graastensstuen, som traditionen betegner som Giottos fødested. Her bodde bonden Bondone, her var det gutten Giotto blev sendt ut for at gjete sin fars sauer, her var det han fik sine øine aapne for alt levende i naturen. Om legenden om hvorledes Cimabue her opdaget ham er sand, eller om det forholder sig som Vasari fortæller, at Bondone hadde faat sønnen anbragt i en av «Arte del Lanas» (uldhandlernes laugs) forretningslokaler, men at gutten stadig sprang sin vei og tok sin tilflugt til Cimabues nærliggende «botega» (atelier), er av liten betydning, det vigtige er de spor det tidlige landliv har sat paa hele den unge begavelses utvikling. Det var hans sunde friske bondenatur som fik ham til at reagere mot den byzantinske skoles stivnede symbolik. Naar vi tænker paa Giotto, ser for os den lille firskaarne manden med det energiske, men uskjønne ansigtet, slik som de samtidige beskriver ham, naar vi husker de oftest ganske grovkornede utslag av hans vidd, saa forstaar vi at bonden altid beholdt overtaket hos ham. Efter alle beskrivelser maa han ha været et vittig, snartænkt menneske, men at han var mere end saa, det beviser fremfor alt at Dante blev hans ven. Han maa helt igjennem ha været et merkelig menneske, en paa alle omraader overvældende begavelse, for selv om man kan gaa ut fra, at han med den anledning til skoleundervisning, som alt da fandtes i Florens, temmelig snart har lært sig at lese og skrive, saa maa det ha kostet bondegutten et kjæmpearbeide at naa frem til den kundskap som var nødvendig for at komponere de fresker han siden skulde utføre.<noinclude><references/></noinclude> rzmx21tol3c27wwn0d7ng5nfgtp6193 315472 315470 2026-03-31T20:58:46Z Øystein Tvede 3938 315472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vedblev at være byens officielle lokale, baade for fester givne til ære for gjennemreisende storheter, og for at huse disse fornemme gjester med deres ofte meget talrike følge. I de vakre klostergangene ser vi endnu spor efter Giottos og hans elevers pensler. [[File:S Maria Florens.png|500px|center]] {{c|{{liten|Sa. Maria Novella.}}}} {{*}} I hele kunstens historie findes vel ikke en strømvending hvis revolutionerende magt har sat sterkere spor end Giottos oprør mot den byzantinske skole. Ute i det frugtbare Mugello staar endnu den lille mørke graastensstuen, som traditionen betegner som Giottos fødested. Her bodde bonden Bondone, her var det gutten Giotto blev sendt ut for at gjete sin fars sauer, her var det han fik sine øine aapne for alt levende i naturen. Om legenden om hvorledes Cimabue her opdaget ham er sand, eller om det forholder sig som Vasari fortæller, at Bondone hadde faat sønnen anbragt i en av «Arte del Lanas» (uldhandlernes laugs) forretningslokaler, men at gutten stadig sprang sin vei og tok sin tilflugt til Cimabues nærliggende «botega» (atelier), er av liten betydning, det vigtige er de spor det tidlige landliv har sat paa hele den unge begavelses utvikling. Det var hans sunde friske bondenatur som fik ham til at reagere mot den byzantinske skoles stivnede symbolik. Naar vi tænker paa Giotto, ser for os den lille firskaarne manden med det energiske, men uskjønne ansigtet, slik som de samtidige beskriver ham, naar vi husker de oftest ganske grovkornede utslag av hans vidd, saa forstaar vi at bonden altid beholdt overtaket hos ham. Efter alle beskrivelser maa han ha været et vittig, snartænkt menneske, men at han var mere end saa, det beviser fremfor alt at Dante blev hans ven. Han maa helt igjennem ha været et merkelig menneske, en paa alle omraader overvældende begavelse, for selv om man kan gaa ut fra, at han med den anledning til skoleundervisning, som alt da fandtes i Florens, temmelig snart har lært sig at lese og skrive, saa maa det ha kostet bondegutten et kjæmpearbeide at naa frem til den kundskap som var nødvendig for at komponere de fresker han siden skulde utføre.<noinclude><references/></noinclude> mgjxavpn587xi3onp9d7siv8jokyo6s 315473 315472 2026-03-31T21:00:27Z Øystein Tvede 3938 315473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vedblev at være byens officielle lokale, baade for fester givne til ære for gjennemreisende storheter, og for at huse disse fornemme gjester med deres ofte meget talrike følge. I de vakre klostergangene ser vi endnu spor efter Giottos og hans elevers pensler. [[File:S Maria Florens.png|500px|center]] {{c|{{liten|Sa. Maria Novella.}}}} {{*}} I hele kunstens historie findes vel ikke en strømvending hvis revolutionerende magt har sat sterkere spor end Giottos oprør mot den byzantinske skole. Ute i det frugtbare Mugello staar endnu den lille mørke graastensstuen, som traditionen betegner som Giottos fødested. Her bodde bonden Bondone, her var det gutten Giotto blev sendt ut for at gjete sin fars sauer, her var det han fik sine øine aapne for alt levende i naturen. Om legenden om hvorledes Cimabue her opdaget ham er sand, eller om det forholder sig som Vasari fortæller, at Bondone hadde faat sønnen anbragt i en av «Arte del Lanas» (uldhandlernes laugs) forretningslokaler, men at gutten stadig sprang sin vei og tok sin tilflugt til Cimabues nærliggende «botega» (atelier), er av liten betydning, det vigtige er de spor det tidlige landliv har sat paa hele den unge begavelses utvikling. Det var hans sunde friske bondenatur som fik ham til at reagere mot den byzantinske skoles stivnede symbolik. Naar vi tænker paa Giotto, ser for os den lille firskaarne manden med det energiske, men uskjønne ansigtet, slik som de samtidige beskriver ham, naar vi husker de oftest ganske grovkornede utslag av hans vidd, saa forstaar vi at bonden altid beholdt overtaket hos ham. Efter alle beskrivelser maa han ha været et vittig, snartænkt menneske, men at han var mere end saa, det beviser fremfor alt at Dante blev hans ven. Han maa helt igjennem ha været et merkelig menneske, en paa alle omraader overvældende begavelse, for selv om man kan gaa ut fra, at han med den anledning til skoleundervisning, som alt da fandtes i Florens, temmelig snart har lært sig at lese og skrive, saa maa det ha kostet bondegutten et kjæmpearbeide at naa frem til den kundskap som var nødvendig for at komponere de fresker han siden skulde utføre.<noinclude><references/></noinclude> rhjgvt2s0wuwdsc82boyemag8xm6rql 104 131472 315448 310228 2026-03-31T19:22:01Z Øystein Tvede 3938 315448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Drusinas.jpg|500px|cemter]] {{c|Giotto: Drusinas opvækkelse.<br> Fresko-maleri i kirken S. Croce, Florens.}} Hele hans arbeide var revolution. Selvfølgelig arbeidet han med kirkelig kunst, anden kunst fandtes dengang ikke til, men han bragte det levende virkelige liv ind paa en maate, som viser os nutidsmennesker hvordan livet var i de dager, og som gir os en egen intim glæde, samtidig som skridtet fra de doktrinære byzantinske skikkelser til hans mægtige menneskeskildringer er saa vældig, at det staar for os som ufattelig. Som saa mange av den tids mænd spændte ogsaa han over uendelige felter. Det var sikkert dengang ingen som fandt det underlig at han, maleren, fik i opdrag at bygge domkirkens klokketaarn. Os forekommer det merkværdig at han kunde sitte inde med de matematiske kundskaper, som var nødvendig for utførelsen av et slikt verk, men faktum er, at endnu idag hæver sig domens «campanile» frit og slankt mot himlen, et digt i lyserød og hvit marmor. I seks hundrede aar har den staat der ved siden av domen, i seks hundrede aar har daglig dens klokker lydt over byen, og ikke en revne har den slaat.<noinclude><references/></noinclude> lzicjxx5gom3ggcjicucpd597jdb3zf 315449 315448 2026-03-31T19:22:37Z Øystein Tvede 3938 315449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Drusinas.jpg|500px|center]] {{c|{{liten|Giotto: Drusinas opvækkelse.<br> Fresko-maleri i kirken S. Croce, Florens.}}}} Hele hans arbeide var revolution. Selvfølgelig arbeidet han med kirkelig kunst, anden kunst fandtes dengang ikke til, men han bragte det levende virkelige liv ind paa en maate, som viser os nutidsmennesker hvordan livet var i de dager, og som gir os en egen intim glæde, samtidig som skridtet fra de doktrinære byzantinske skikkelser til hans mægtige menneskeskildringer er saa vældig, at det staar for os som ufattelig. Som saa mange av den tids mænd spændte ogsaa han over uendelige felter. Det var sikkert dengang ingen som fandt det underlig at han, maleren, fik i opdrag at bygge domkirkens klokketaarn. Os forekommer det merkværdig at han kunde sitte inde med de matematiske kundskaper, som var nødvendig for utførelsen av et slikt verk, men faktum er, at endnu idag hæver sig domens «campanile» frit og slankt mot himlen, et digt i lyserød og hvit marmor. I seks hundrede aar har den staat der ved siden av domen, i seks hundrede aar har daglig dens klokker lydt over byen, og ikke en revne har den slaat.<noinclude><references/></noinclude> diw0lq8b4gazy21182rwtjn4pluvbim 315450 315449 2026-03-31T19:22:52Z Øystein Tvede 3938 315450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[File:Drusinas.jpg|500px|center]] {{c|{{liten|Giotto: Drusinas opvækkelse. Fresko-maleri i kirken S. Croce, Florens.}}}} Hele hans arbeide var revolution. Selvfølgelig arbeidet han med kirkelig kunst, anden kunst fandtes dengang ikke til, men han bragte det levende virkelige liv ind paa en maate, som viser os nutidsmennesker hvordan livet var i de dager, og som gir os en egen intim glæde, samtidig som skridtet fra de doktrinære byzantinske skikkelser til hans mægtige menneskeskildringer er saa vældig, at det staar for os som ufattelig. Som saa mange av den tids mænd spændte ogsaa han over uendelige felter. Det var sikkert dengang ingen som fandt det underlig at han, maleren, fik i opdrag at bygge domkirkens klokketaarn. Os forekommer det merkværdig at han kunde sitte inde med de matematiske kundskaper, som var nødvendig for utførelsen av et slikt verk, men faktum er, at endnu idag hæver sig domens «campanile» frit og slankt mot himlen, et digt i lyserød og hvit marmor. I seks hundrede aar har den staat der ved siden av domen, i seks hundrede aar har daglig dens klokker lydt over byen, og ikke en revne har den slaat.<noinclude><references/></noinclude> i37n0zxxun9ofag1e47gzqy13qdrdot 104 131473 315451 310229 2026-03-31T19:23:56Z Øystein Tvede 3938 315451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hele det 14de aarhundrede og en stor del av det 15de har arbeidet paa dens utsmykning, likesom paa alle de tusen detaljer som pryder selve domkirken, paagaat, men Giottos haand er let gjenkjendelig blandt de andres; det er saaledes paa campanilen en række smaa relieffer, som forestiller forskjellig slags haandverk, og det sikre blik for det levende liv fortæller os mer om datidens skik og bruk end mange skrevne blad, og røber hvem som er deres skaper. {{Flyt bilde | file = Vognbygger.jpg | width = 350px | align = left | cap = {{mindre|Giotto: Vognbygger. Fra Campanilen.}} | capalign = | alt = }} Saa trangt som menneskene bodde i de dager, blev under Italiens himmel gaten og de aapne plassene mændenes naturlige samlingssted, især da det med det patriarkalske system, hvorefter livet var indrettet, blev temmelig overfyldt av kvinder og barn i hjemmene. Det laa derfor nær at forsøke paa at skaffe bekvemme møtesteder for mændene, steder hvor de beskyttet mot baade sol og regn kunde gjøre op forretninger og ikke mindst diskutere offentlige anliggender. Dette var oprindelsen til den saakaldte «Loggia Gentilizia», en aapen hall beliggende ved nogen av de offentlige plassene; og hvor vakre disse loggiar kunde være, og hvor megen arkitektonisk kunst det blev nedlagt paa dem, viser la Loggia de' Lanzi ved Piazza Signoria. Den blev konstruert av Arnolfo, men ferdigbygget av Giottos berømte elev Orcagna, og dens oprindelige navn var la Loggia dei Signori, idet den var ment som et samlingssted for de herrer som møttes utenfor «il Palazzo», og som saavel ved indgaaende som ved utgaaende nok kunde ha noget at overlægge om.<noinclude><references/></noinclude> ksoka1wjtrtdg84x0weflcelgfmczbb 315452 315451 2026-03-31T19:24:11Z Øystein Tvede 3938 315452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hele det 14de aarhundrede og en stor del av det 15de har arbeidet paa dens utsmykning, likesom paa alle de tusen detaljer som pryder selve domkirken, paagaat, men Giottos haand er let gjenkjendelig blandt de andres; det er saaledes paa campanilen en række smaa relieffer, som forestiller forskjellig slags haandverk, og det sikre blik for det levende liv fortæller os mer om datidens skik og bruk end mange skrevne blad, og røber hvem som er deres skaper. {{Flyt bilde | file = Vognbygger.jpg | width = 300px | align = left | cap = {{mindre|Giotto: Vognbygger. Fra Campanilen.}} | capalign = | alt = }} Saa trangt som menneskene bodde i de dager, blev under Italiens himmel gaten og de aapne plassene mændenes naturlige samlingssted, især da det med det patriarkalske system, hvorefter livet var indrettet, blev temmelig overfyldt av kvinder og barn i hjemmene. Det laa derfor nær at forsøke paa at skaffe bekvemme møtesteder for mændene, steder hvor de beskyttet mot baade sol og regn kunde gjøre op forretninger og ikke mindst diskutere offentlige anliggender. Dette var oprindelsen til den saakaldte «Loggia Gentilizia», en aapen hall beliggende ved nogen av de offentlige plassene; og hvor vakre disse loggiar kunde være, og hvor megen arkitektonisk kunst det blev nedlagt paa dem, viser la Loggia de' Lanzi ved Piazza Signoria. Den blev konstruert av Arnolfo, men ferdigbygget av Giottos berømte elev Orcagna, og dens oprindelige navn var la Loggia dei Signori, idet den var ment som et samlingssted for de herrer som møttes utenfor «il Palazzo», og som saavel ved indgaaende som ved utgaaende nok kunde ha noget at overlægge om.<noinclude><references/></noinclude> cgivd6npl57uf408jnbp1w2qpgr6i1z 104 131474 315453 309913 2026-03-31T19:25:33Z Øystein Tvede 3938 315453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den stigende velstand i det 14de aarhundrede gjorde imidlertid at menneskene begyndte at se sig om efter bedre boliger, rike folk flyttet bort fra centrum, hadde bare sine kontorer der, bygget sig hus til at bo i paa rummeligere tomter med plass for vakre søilekantede gaardsrum, aapne loggiar og helst ogsaa for en liten have. Sine hus inde i centrum leiet de ut til smaaborgere, og disse indrettet nu sine verksteder i de skumle festningslignende førsteetager, mens de langs væggen utenfor huset satte op lange border, hvor varene blev utstillet. For at vinde plass trak de disse bordene eller kanske snarere bænkene frem foran døraapningen, saa det ofte kunde være vanskelig nok at komme ind i huset. For at beskytte varene mot sol og regn satte man op et træetak oppe paa væggen, og dette blev saa almindelig at det ved lov blev bestemt hvor høit over gaten et slikt tak skulde festes for ikke at hindre trafikken. {{Flyt bilde | file = Domen.jpg | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Domen og campanilen.}} | capalign = | alt = }} Det er let at forestille sig hvor mørkt det maatte være inde i disse dype rummene, det var jo bare gjennem døren lyset kunde<noinclude><references/></noinclude> 4s0zuqnz18j3mcv95pz31oinbqh169p 315454 315453 2026-03-31T19:26:02Z Øystein Tvede 3938 315454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{Flyt bilde | file = Domen.jpg | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Domen og campanilen.}} | capalign = | alt = }} Den stigende velstand i det 14de aarhundrede gjorde imidlertid at menneskene begyndte at se sig om efter bedre boliger, rike folk flyttet bort fra centrum, hadde bare sine kontorer der, bygget sig hus til at bo i paa rummeligere tomter med plass for vakre søilekantede gaardsrum, aapne loggiar og helst ogsaa for en liten have. Sine hus inde i centrum leiet de ut til smaaborgere, og disse indrettet nu sine verksteder i de skumle festningslignende førsteetager, mens de langs væggen utenfor huset satte op lange border, hvor varene blev utstillet. For at vinde plass trak de disse bordene eller kanske snarere bænkene frem foran døraapningen, saa det ofte kunde være vanskelig nok at komme ind i huset. For at beskytte varene mot sol og regn satte man op et træetak oppe paa væggen, og dette blev saa almindelig at det ved lov blev bestemt hvor høit over gaten et slikt tak skulde festes for ikke at hindre trafikken. Det er let at forestille sig hvor mørkt det maatte være inde i disse dype rummene, det var jo bare gjennem døren lyset kunde<noinclude><references/></noinclude> 14tr9h9i268dplxafksr6pnhrag5dtp 104 131475 315455 309914 2026-03-31T19:27:31Z Øystein Tvede 3938 315455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trænge ind, og for at hjælpe paa dette anbragte man litt efter litt smaa vinduer oppe i væggen over det utstaaende trætaket. Nu er bænkene borte, træetakene ogsaa, men de mørke verkstedene findes endnu og de smaa vinduene ogsaa, i mørke vinterkvelder kan det se ganske eventyrlig ut, naar inde i et saadant hvælv en smed arbeider ved sin esse. [[File:Gaard Florens.jpg|500px|center]] {{c|{{liten|Bargello gaard.}}}} Paa Ponte Vecchio har alle de smaa juvelerbutikkene beholdt baade utstillingsbænkene og takene; ser man vel efter oppe paa væggene, vil man foruten mange gamle bomerker ogsaa finde de smaa vinduene, selv om det nu er sørget for lys paa anden maate. I disse mørke rummene var grojorden for Florens' storhet, her var farveriene for uld og silke, her arbeidedes de rike stoffer som<noinclude><references/></noinclude> 37yifju1djhdlb65uzcj7mop03cgrs3 104 131476 315456 310230 2026-03-31T19:28:56Z Øystein Tvede 3938 315456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> [[File:Lana lorens.jpg|500px|center]] {{c|{{liten|Arte della Lana. Uldhandlernes laugshus.}}}}<noinclude><references/></noinclude> p6ugehe40nv6q2qxlj3bo0dr39g9fx3 315467 315456 2026-03-31T19:51:38Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 315467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 131477 315468 310232 2026-03-31T19:51:54Z Øystein Tvede 3938 315468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>siden gik sin seiersgang over hele Europa, her hadde vekselerer og bankierer sine kontorer, og her hadde de store kunstnere sine botegar. [[File:Lana lorens.jpg|500px|center]] {{c|{{liten|Arte della Lana. Uldhandlernes laugshus.}}}} Et mægtig og rikt borgerskap var det, men mægtigst blandt dem alle var Arte della Lana, uldhandlernes laug. Bak den underlige firkantede taarnlignende kirke, «Or S. Michele», laugenes egen kirke, ligger endnu uldhandlernes laugshus, et vakkert gammelt hus, underlig sammenbygget med kirkens øverste stokverk — her var engang i verden brændpunktet for Florens' handelsliv. Selve kirken er høist interessant. Fra først av bygget som laugenes forsamlingssal, blev den nederste del av Arnolfo ombygget til kirke, mens den øverste del blev anvendt til oplagssted for det av staten indkjøpte korn. Kirkens vakre hvælvede tak skyldes Arnolfo, freskerne paa væggene mest Giottos efterfølgere, men det deilige «tabernakel» har Orcagna arbeidet. Paa hjørnet av Arte della Lanas hus hænger et gammelt madonnabillede, foran det skal hver dødsdømt forbryder paa veien til retterstedet ha gjort sin sidste bøn. {{*}} Naar man tænker paa de store bygverker som holdt paa at reise sig, paa malernes stilferdige gang mellem sine botegar og arbeidsfeltet i kirkene, paa Giottos og hans store elev Taddeo Gaddis verk i Sa. Croce, saa faar man et indtryk av fred, men dette indtryk er ganske feilagtig, ikke ga de gamle familiene sig saa let, og partikampene tok aldrig slut, selv om partiene tok andre navn. Hvorledes dette med navnene gik til fortæller igjen Villani: «Oprindelsen til disse fordømte partier kom av at en Ser Cancelliere i Pistoia giftet sig igjen.» Det opstod nemlig fiendskap mellem sønnen av første gifte og sønnen av andet, og han fortæller om hvordan hele byen tok parti enten for den ene eller for den anden, om hvordan den ene sønnen hadde økenavnet Nero, og at derfor den anden blev kaldt Bianco, og at partiene optok disse navnene. Og han fortæller videre om hvordan tilstanden i byen blev saa<noinclude><references/></noinclude> 6ebvve9ide66fg49t2nlh6bskqh2scs 104 131478 315457 310233 2026-03-31T19:30:39Z Øystein Tvede 3938 315457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>uutholdelig, at de styrende sendte bud til Florens og bad at de skulde sende dem nogen, som kunde være opmænd og forsøke paa at faa bilagt trætten. {{Flyt bilde | file = Giotto Florens.jpg | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|S. Francesco præker for fuglene. Maleri av Giotto i underkirke i Alciotto.}} | capalign = | alt = }} «Og Florens sendte dem en av huset Donati og en av huset Cerchi, men det var ilde gjort av Florens, for mellem Donati og Cerchi var det aldrig venskap», og følgen var ogsaa snart den at istedenfor at mægle og skaffe fred, saa tok Donati de sortes parti og Cerchi de hvites, og ved hjemkomsten fra Pistoia smittet de hele Florens, saa byen delte sig i sorte og hvite guelfer. Men det var ved en dans paa Piazza Trinità at striden tilslut opstod, og det var en ren ubetydelighet som tændte den store brand. Ulykken vilde at anføreren for de sorte, en Messer Bondelmonte, blev dræpt, og, sier Villani, «likesom Bondelmonte den ældres død var indledningen til striden mellem guelfer og ghibelliner, saa blev denne Bondelmontes død aarsak til denne nye strid, som var begyndelsen til megen ulykke saavel for guelferne som for hele vor by. Og det skal man vite at aaret før dette hændte var det man begyndte at bygge kommunens hus (Palazzo Vecchio), og av den grund maatte omlægge Ponte Vecchios brohode, saa det blev nødvendig at<noinclude><references/></noinclude> 3ffar7dvfj9tp2clibxjsg0rv66esqk 104 131481 315458 310235 2026-03-31T19:31:41Z Øystein Tvede 3938 315458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ofte med sceniske fremstillinger, hørte til dagens orden, enkelte av dem maa ha kostet betydelige summer, og det var underlige ting som sattes i scene. [[File:Boccao.jpg|600px|center]] Tanken paa livet efter dette og paa hvad som da skulde ske optok sindene sterkt, men det var dog helvede som interesserte mest. Den 1ste mai 1304 blev det saaledes paa en flaate paa Arno opført et skuespild som forestilte helvede. Rundt om flaaten laa mindre baater, fulde av mænd i fantastiske djævelsdragter, de satte op «skrekindjagende ildkunster og utførte sang og musik som passet til situationen.» Hele stranden var besat med tilskuere, men størst var trængslen paa broen la Carraia, for derfra kunde en fryde sig ved at se ned i selve det aapne helvede. Da kjendte man pludselig hvorledes broen svigtet under den svære vegt, vild forvirring opstod, broen styrtet sammen, mens mængdens fortvilede skrik overdøvet gjøglernes musik, og som en gammel kronikør sier i sin beskrivelse av katastrofen: «en masse mennesker fik gjøre nærmere bekjendtskap med dette sted end de hadde tænkt sig.»<noinclude><references/></noinclude> e9oy9xaw1uk9ive244ce9rndpsw8jsm 315471 315458 2026-03-31T20:54:34Z Øystein Tvede 3938 315471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ofte med sceniske fremstillinger, hørte til dagens orden, enkelte av dem maa ha kostet betydelige summer, og det var underlige ting som sattes i scene. [[File:Boccao.jpg|600px|center]] {{c|{{liten|Boccaccios bryllup}}}} Tanken paa livet efter dette og paa hvad som da skulde ske optok sindene sterkt, men det var dog helvede som interesserte mest. Den 1ste mai 1304 blev det saaledes paa en flaate paa Arno opført et skuespild som forestilte helvede. Rundt om flaaten laa mindre baater, fulde av mænd i fantastiske djævelsdragter, de satte op «skrekindjagende ildkunster og utførte sang og musik som passet til situationen.» Hele stranden var besat med tilskuere, men størst var trængslen paa broen la Carraia, for derfra kunde en fryde sig ved at se ned i selve det aapne helvede. Da kjendte man pludselig hvorledes broen svigtet under den svære vegt, vild forvirring opstod, broen styrtet sammen, mens mængdens fortvilede skrik overdøvet gjøglernes musik, og som en gammel kronikør sier i sin beskrivelse av katastrofen: «en masse mennesker fik gjøre nærmere bekjendtskap med dette sted end de hadde tænkt sig.»<noinclude><references/></noinclude> gbz0lcsdloyu1zbkizxs8qg4fnnfpyi 104 131482 315459 310237 2026-03-31T19:32:07Z Øystein Tvede 3938 315459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Med trangen til fornøielser fulgte glæden over vakre klær, og luksusen steg. Giottos elever Taddeo Gaddi og Alberto Arnoldi erklærer spøkefuldt, at de florentinske kvinder sikkert var de bedste kunstnere i verden: «For var det før deres tid en maler eller en farver som kunde gjøre sort til hvitt? — sikkert ikke, for det er mot naturlovene. Men er et ansigt gult og blekt, saa forandrer de det saa det blir mest likt en rose, og den som av naturen er skindmager er de istand til at gjøre rund og fyldig. Jeg mener at hverken Giotto eller nogen anden kunstner kunde maale sig med dem. Men det mest vidunderlige er, at de endog kan rette paa et ansigt som har faat gale proportioner, og selv om det har de tyngste fiskeøine, saa gir de det rigtige falkeøine, og hvad skjeve næser angaar saa retter de dem som ingenting. Og om de har kjever som et esel, saa forstaar de at rette paa det ogsaa, og er deres skuldrer for brede, saa glatter de dem ut, og dersom den ene skyver op over den anden, saa stopper de sig ut saa de blir like. Likedan gjør de med brystet og hoftene, saa at de florentinske kvinder er stormestre i saavel maling som billedhuggerkunst det er sikkert, for uten at bruke<noinclude><references/></noinclude> 7km5tjvdj710ldi55dmreu635v2reud 104 131486 315460 310242 2026-03-31T19:34:34Z Øystein Tvede 3938 315460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu er det for første gang navnet Medici møter os. Det omtales nemlig i anledning av en gatestrid omkring aar 1300 at blandt andre ogsaa Medici samlet sig, men den første kjendte Medici var alt født saa tidlig som omkring 1140, og i 1299 var en Medici gonfaloniere. De har saaledes tidlig hørt til de mere fremtredende blandt popolani, de hadde sit tilhold i centrum i det saakaldte ghetto, i kvartaler som nu ikke mere findes. Saa langt deres annaler gaar tilbake har de tilhørt bankierernes laug, sandsynligvis begyndte de som mindre vekselerere, de har været ansette folk, for navnet forekommer flere ganger op gjennem 1300-tallet, de var da ofte blandt priori og desuten brukt som sendemænd til andre byer. {{Flyt bilde | file = Bicci.jpg | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Giovanni di Bicci de' Medici. (A. Bronzino.)}} | capalign = | alt = }} For den kjendte version at familien skulde ha tilhørt apotekernes laug findes ingen historisk grund. Oprindelsen til denne antagelse synes at ha været et utslag av gallisk malice, fremkaldt ved den uvilje det vakte at deres dronning ikke var av fyrstelig byrd ― dette var noget de franske aldrig kunde tilgi Caterina de' Medici. ― Det laa jo nær at sætte navnet Medici i forbindelse med lægernes medicin og «Palle»erne Mediciernes vaaben med apotekernes piller. I partistriderne finder vi stadig en Medici som forkjæmper for de smaa i samfundet. Stridigheterne hadde nu tat slik fart at man tilslut grep til det gamle middel at indkalde en utlænding som Capitano del Stato og<noinclude><references/></noinclude> oabtdvjlsp6vqhyq6a0ghctelb82213 104 131494 315461 310247 2026-03-31T19:36:14Z Øystein Tvede 3938 315461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa at ordningen hadde andre mindre heldige følger. Det blev saa altfor let at faa avhængig, paavirkelig ukyndighet ind i Signorian, det blev saa altfor let at faa sin vilje frem ved mulvarparbeide, og det blev til at Signorians anseelse litt efter litt sank. Grandi, som tilsyneladende nu hadde tapt sidste rest av sin magt, øvet en indflytelse som kanske aldrig før, og en gang var det endogsaa like paa nippet til at det hadde lykkedes dem at faa omstyrtet konstitutionen og tilranet sig hele magten. {{Flyt bilde | file = Izzano.jpg | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Niccolò da Uzzano. (Donatello.))}} | capalign = | alt = }} De hadde ved den tid en meget fremragende fører, Niccolò da Uzzano, den største statsmand som nogensinde har eksistert blandt grandi, og ved hans hjælp fik de istand nogen forslag som de fremsatte for Signorian, og de saa saa uskyldige ut at Signorian var like ved at gaa ind paa deres henstilling, men da optraadte en ny Medici og viste klart de utlagte fælder, og forslagene faldt. Denne mand var en fætter av den omtalte Salvestro, hans navn var Giovanni di Bicci de' Medici, det vil si saa meget som Giovanni, Biccis son, av familien Medici, og almindelig kjendt er han blit som de historiske Mediciers far. Længe har man ikke visst meget om ham, men det har dog lykkedes mediciforskere efter spredte trek, samlet her og der i gamle dokumenter, at gi os et ganske tydelig billede av ham. Han har været en stilferdig mand som levet et tilbaketrukket liv, aldrig stak sig frem, ikke søkte offentlige hverv, men allikevel flere ganger var medlem av Signorian, et par ganger gonfaloniere og ogsaa et par ganger sendt av republikken i diplomatiske erender til fremmede regjeringer. Han var en flittig mand og en dygtig mand,<noinclude><references/></noinclude> 3jhkg77h8wjwlql3xoc4r15fn667wtf 315462 315461 2026-03-31T19:36:28Z Øystein Tvede 3938 315462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ogsaa at ordningen hadde andre mindre heldige følger. Det blev saa altfor let at faa avhængig, paavirkelig ukyndighet ind i Signorian, det blev saa altfor let at faa sin vilje frem ved mulvarparbeide, og det blev til at Signorians anseelse litt efter litt sank. Grandi, som tilsyneladende nu hadde tapt sidste rest av sin magt, øvet en indflytelse som kanske aldrig før, og en gang var det endogsaa like paa nippet til at det hadde lykkedes dem at faa omstyrtet konstitutionen og tilranet sig hele magten. {{Flyt bilde | file = Uzzano.jpg | width = 300px | align = right | cap = {{mindre|Niccolò da Uzzano. (Donatello.))}} | capalign = | alt = }} De hadde ved den tid en meget fremragende fører, Niccolò da Uzzano, den største statsmand som nogensinde har eksistert blandt grandi, og ved hans hjælp fik de istand nogen forslag som de fremsatte for Signorian, og de saa saa uskyldige ut at Signorian var like ved at gaa ind paa deres henstilling, men da optraadte en ny Medici og viste klart de utlagte fælder, og forslagene faldt. Denne mand var en fætter av den omtalte Salvestro, hans navn var Giovanni di Bicci de' Medici, det vil si saa meget som Giovanni, Biccis son, av familien Medici, og almindelig kjendt er han blit som de historiske Mediciers far. Længe har man ikke visst meget om ham, men det har dog lykkedes mediciforskere efter spredte trek, samlet her og der i gamle dokumenter, at gi os et ganske tydelig billede av ham. Han har været en stilferdig mand som levet et tilbaketrukket liv, aldrig stak sig frem, ikke søkte offentlige hverv, men allikevel flere ganger var medlem av Signorian, et par ganger gonfaloniere og ogsaa et par ganger sendt av republikken i diplomatiske erender til fremmede regjeringer. Han var en flittig mand og en dygtig mand,<noinclude><references/></noinclude> 3gkwr8m2jykzg5m01r647kmnlq0kfj5 104 131496 315463 309936 2026-03-31T19:37:38Z Øystein Tvede 3938 315463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Mediciernes ældgamle vaaben, hvis oprindelse det ikke har været mulig for de lærde at utforske, ser man overalt i Florens. Vaabnet bestaar av røde kugler paa guldgrund, men disse kugler, de saakaldte «Palle», har den egenhet at de varierer i antal. Giovanni di Bicci hadde otte Palle i vaabnet, og hvor man ser dette antal paa et hus eller paa en gjenstand, ansætter man tiden til Giovannis levetid. Cosimo indskrænket antallet til syv, og overalt hvor et medicivaaben med syv enkle Palle møter os, vet vi at tiden er Cosimos. [[File:Palle Florens.jpg|170px|center]] {{liten|Palle. Mediciernes vaaben<br> fra Lorenzos tid og fremover.}}<noinclude><references/></noinclude> 95ss8ehhkbg59ooao0kgpowiq0cpwdi 315464 315463 2026-03-31T19:38:07Z Øystein Tvede 3938 315464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Mediciernes ældgamle vaaben, hvis oprindelse det ikke har været mulig for de lærde at utforske, ser man overalt i Florens. Vaabnet bestaar av røde kugler paa guldgrund, men disse kugler, de saakaldte «Palle», har den egenhet at de varierer i antal. Giovanni di Bicci hadde otte Palle i vaabnet, og hvor man ser dette antal paa et hus eller paa en gjenstand, ansætter man tiden til Giovannis levetid. Cosimo indskrænket antallet til syv, og overalt hvor et medicivaaben med syv enkle Palle møter os, vet vi at tiden er Cosimos. [[File:Palle Florens.jpg|170px|center]] {{c|{{liten|Palle. Mediciernes vaaben<br> fra Lorenzos tid og fremover.}}}}<noinclude><references/></noinclude> bjrf0gbq1wtcg5m31fd4346rswkt6ut 315474 315464 2026-03-31T21:09:41Z Øystein Tvede 3938 315474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Mediciernes ældgamle vaaben, hvis oprindelse det ikke har været mulig for de lærde at utforske, ser man overalt i Florens. Vaabnet bestaar av røde kugler paa guldgrund, men disse kugler, de saakaldte «Palle», har den egenhet at de varierer i antal. Giovanni di Bicci hadde otte Palle i vaabnet, og hvor man ser dette antal paa et hus eller paa en gjenstand, ansætter man tiden til Giovannis levetid. Cosimo indskrænket antallet til syv, og overalt hvor et medicivaaben med syv enkle Palle møter os, vet vi at tiden er Cosimos. [[File:Palle.jpg|170px|center]] {{c|{{liten|Palle. Mediciernes vaaben<br> fra Lorenzos tid og fremover.}}}}<noinclude><references/></noinclude> jlstv31a7bpo7iwjcunmiy512jvduwe 104 132702 315482 315314 2026-03-31T21:46:19Z Kåre-Olav 25 nowiki? 315482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|VII}}}} {| class="_toc" |- | || || || Side</noinclude>|- | § || [[Den norske Proces/1/86|86.]] || Uvidenhedseed. Taxationseed af den Domfældte. Anvendelse af Parts Eed, hvor der er flere Interesserede || 338 |- | § || [[Den norske Proces/1/87|87.]] || Parts Eed i criminelle Sager. Tilhjemlingseed || 340 |- | § || [[Den norske Proces/1/88|88.]] || Egenskaberne hos den, der aflægger Parts Eed || 342 |- | § || [[Den norske Proces/1/89|89.]] || Fremgangsmaaden ved Edens Aflæggelse. Hindringer for dens Aflæggelse || 343 |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Fjerde Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Vidnebeviset.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/90|90.]] || Indledende Forklaringer || 351 |- | § || [[Den norske Proces/1/91|91.]] || Almindelige Inhabilitetsgrunde: Mangler ved Opfattelses- eller Med{{shy}}delelsesevnen, Ungdoms Umodenhed, Hindringer udspringende af Hensyn til Religionen || 355 |- | § || [[Den norske Proces/1/92|92.]] || Almindelige Inhabilitetsgrunde: Forbrydersk Vandel || 359 |- | § || [[Den norske Proces/1/93|93.]] || Specielle Inhabilitetsgrunde: Fiendskabsforhold || 363 |- | § || [[Den norske Proces/1/94|94.]] || Specielle Inhabilitetsgrunde: Velvilligheds- og Afhængighedsforhold || 365 |- | § || [[Den norske Proces/1/95|95.]] || Specielle Inhabilitetsgrunde: Personlig Interesse i Sagen || 373 |- | § || [[Den norske Proces/1/96|96.]] || Om Virkningen af foregaaende Vedtagelse med Hensyn til Vidnepligten og Vidnesbyrdets Beviiskraft || 386 |- | § || [[Den norske Proces/1/97|97.]] || Hvorvidt Troværdigheden af et Vidnesbyrd svækkes ved dets eget Indhold || 388 |- | § || [[Den norske Proces/1/98|98.]] || Om Forpligtelse til Taushed som Udelukkelses- eller Fritagelsesgrund for Vidnesbyrd || 390 |- | § || [[Den norske Proces/1/99|99.]] || Nærmere Begrændsninger med Hensyn til Vidneførselens Gjenstand || 393 |- | § || [[Den norske Proces/1/100|100.]] || Om Præscription af Vidneførsel || 398 |- | § || [[Den norske Proces/1/101|101.]] || Hvad der udfordres til et fuldt Vidnebeviis || 408 |- | § || [[Den norske Proces/1/102|102.]] || Rettergangsregler, der ere at iagttage ved en Vidnesags Indbringelse for Retten{{rettelse|;|<nowiki>:</nowiki>}} Foregaaende Forligsprøve — Værnething || 413 |- | § || [[Den norske Proces/1/103|103.]] || Rettergangsregler, der ere at iagttage ved en Vidnesags Indbringelse for Retten: Vidnestævning || 418 |- | § || [[Den norske Proces/1/104|104.]] || Om Udeblivelse fra Thingsvidnesager || 426 |- | § || [[Den norske Proces/1/105|105.]] || Om Indsigelser mod Vidneførselen, samt om den Procedure og de Kjendelser, som herved kunne foranlediges || 432 |- | § || [[Den norske Proces/1/106|106.]] || Om Vidnernes Eedfæstelse || 437 |- | § || [[Den norske Proces/1/107|107.]] || Om Vidnernes Afhørelse || 442 |- | § || [[Den norske Proces/1/108|108.]] || Om Aflæggelse af Vidnesbyrd udenfor Retten || 450 |- | § || [[Den norske Proces/1/109|109.]] || Om Thingsvidnets Slutning og Beskrivelse || 452 |- | § || [[Den norske Proces/1/110|110.]] || Om Udstrækningen af et Thingsvidnes Virksomhed, saavel med Hensyn til Sager som til Personer || 454 |- style="height:0.5em" | |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|{{sperret|Femte Hovedstykke}}.}} |- | colspan=4 style="text-align:center" | {{større|Om Beviis ved Documenter.}} |- | § || [[Den norske Proces/1/111|111.]] || Indledende Forklaringer || 459 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> nrlqrzvg56h4m63snt25qar4b475gcu 104 132758 315478 315321 2026-03-31T21:40:30Z Kåre-Olav 25 -Ø 315478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|38}}</noinclude><section begin="11"/>det er enhver Part tilladt at faae Udskrift af {{sperret|sit eget Forslag}} eller Tilbud i Commissionen til Fremlæggelse i Retten, som dertil har at tage Hensyn ved Bestemmelsen af Processens Omkostninger. Heller ikke fritager den Hemmelighedsfuldhed, som hviler over, hvad der foregaaer ved Commissionen, Vedkommende for Ansvar i Anledning af Fornærmelser, udøvede under Forligsmæglingen, see § 60. For at Forligsmæglingen ikke skal blive altfor byrdefuld for den Part, der ikke ved mindelig Forening troer at kunne bevirke Tvistighedens Afgjørelse er i Almindelighed {{sperret|eet}} Møde ved Commissionen tilstrækkeligt til at efterkomme Forpligtelsen til Forligsprøve. Ligesom derfor Indklagede aldrig kan fordre Sagen udsat mod Vederpartens Protest, saaledes er Klageren kun i de i § 61 nævnte Tilfælde berettiget til at paalægge Indkaldte flere Møder i samme Sag. Anseer Indkaldte sig forurettet ved Sagens Udsættelse, fordi den f. Ex. bevilges til andre Oplysningers Tilveiebringelse end de i §§ 37 og 59 omtalte, eller fordi den tilstaaes flere Gange, end det kan ansees fornødent, kan han fremsætte sine Indsigelser derimod ved Anstandens Bevilgelse og udeblive, hvilken Udeblivelse efter § 55 ingen skadelige Følger kan have for ham, hvis hans Indsigelse af Retten befindes grundet. <section end="11"/> <section begin="12"/>{{midtstilt/s}} {{stor|§ 12.}} {{liten blokk|Virkningen af et Forlig.}} {{midtstilt/e}} Efter § 68 har et Commissionsforlig, hvormed Forlig indgaaet for Retterne eller for Christiania Magistrat er sat i Classe, (see §§ 84, 85 og Instr. 14 Septbr. 1798 § 6) samme Retsvirkning som en usvækkelig og upaaankelig Dom. Imidlertid vise §§ 74 og 75, at Forligets Execution standses ved Appel til Overretten. Udtrykkene i § 68 ere derfor ikke bogstavelig nøiagtige, da det kan siges, at det kun er paaankelige Domme, med hvilke Commissionsforlig ere satte i Classe. For at lægge en Betydning ind i § 68, der mere nærmer sig Udtrykkenes Bemærkelse gaaer det ingenlunde an at tilføie den Indskrænkning i §§ 74 og 75, at Paaanke kun skulde standse Executionen, naar Appellanten for Fogden kunde bringe det til Sandsynlighed, at Forliget manglede forpligtende Kraft. Dog har Forlig det Fortrin, at Afsætning kan fordres, skjønt Appellen gaaer til Overretten, medens det ellers ifølge Frdn. 13 Jan. 1792 kun er efter Domme, der umiddelbart høre under Høiesteret at dette Retspant tilstaaes. Ligeledes har et Forlig det tilfælleds med en Høiesteretsdom, at Execution kan skee uden Forkyndelse. At iøvrigt den, der har sin Fordring stadfæstet ved Forlig i Almindelighed vil have en bedre Retsgrund, end den, <section end="12"/><noinclude> <references/></noinclude> lqwutr4o4iig2jra6u46pb4o52knl81 104 132803 315483 312229 2026-03-31T21:49:28Z Kåre-Olav 25 .>, 315483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|83}}</noinclude><section begin="25"/>Straffe end Grundlovens § 89; men samme Lov § 2 viser dog, at Sagerne kun skulle appelleres, forsaavidt som dertil efter Grundloven haves Adgang. Dette er gjentaget i L. 3 August 1824 § 10, dog med det Tillæg, at ogsaa Domme, som angaae Penge eller Gods, saafremt Gjenstanden er betydelig nok, kunne paaankes for Høiesteret. Domme, hvorved en militair Embedsmand er dømt fra sit Embede, antages ogsaa af Høiesteret til Paakjendelse, skjønt dette Tilfælde ikke ligefrem er indbefattet i Grundlovens § 89 (see Retstid. for 1838 S. 291—296 og 599—600). Endelig maa bemærkes L. 3 August 1824 § 10 Litr. {{antikva|c}}, ifølge hvilken Dommens Appellabilitet for den Civiles Vedkommende ogsaa gjør den paaankelig til Fordeel for den Militaire (Retstid. for 1836 S. 45—46). Men naar den Civile i et saadant Tilfælde acqviscerer ved den combinerede Rets Dom, maa dennes Paaankelighed for de Militaires Vedkommende bedømmes efter Grundlovens § 89 (Retst. for 1836 S. 74—75). {{liten blokk/s}} {{sperret|An|m}}. Overadmiralitetsretten, hvis Sammensætning og Virkekreds var bestemt ved Instr. 30 April 1806, var kun for en Deel militair Ret, nemlig som Overdomstol i Skiftesager ved de sømilitaire Jurisdictioner, samt i Sager angaaende Søetatens civile Betjentes Embedsførelse. Som militair Overdomstol er den nu afløst af Høiesteret med de Indskrænkninger, som ligge i Grundlovens § 89, Regl. 21 Decbr. 1818 § 4 og L. 3 Aug. 1824 § 10. I andre Sager satte Resol. 18 Septbr. 1815, der hæver Overadmiralitetsretten, ogsaa Høiesteret istedet, dog saaledes, at en høiere Officier ved Søetaten skulde tiltræde, naar der forekom Tilfælde, der krævede Sømandskundskaber. Denne Bestemmelse er imidlertid ikke gjentagen i Høiesteretsloven. — Med Hensyn til § 4 i Regl. 21 Decbr. 1818 maa det bemærkes, at de Sager, som efter Kr. Art. Br. 29 Juli 1756 kunde indankes for Overadmiralitetsretten, vare Domme i Gjælds- og andre borgerlige Tilfælde, see § 770 jfr. § 781. Da nu L. 3 August 1824 § 10 Litr. {{antikva|a}} havde gjort Høiesteret til almindelig Overdomstol i militaire Sager angaaende Penge og Gods, bortfaldt allerede derved Bestemmelsen i Regl. 21 Decbr. 1818 § 4 som overflødig. {{liten blokk/e}} <section end="25"/> <section begin="26"/>{{midtstilt/s}} {{stor|§ 26.}} {{liten blokk|Stiftsoverretterne.}} {{midtstilt/e}} De almindeligste Domstole i anden Instants ere {{sperret|Stifts{{shy}}overrettern|e}}, der ved Frdn. 11 August 1797 traadte istedetfor de ældre Lagthings- og Raadstueretter. I hver Stiftsstad skal der efter Forordningen være en Overret, dog henhører Tromsøe Stift under Throndhjems Stiftsoverret. For Christiania Stift er der imidlertid ifølge L. 16 Juli 1845 indtil Videre to Overretter, begge i Christiania nemlig en for Christiania Bye samt Agershuus og Smaalehnenes Amter, og en for det øvrige Stift; den første kaldes Christiania Stiftsoverrets første Afdeling, den anden dens anden Afdeling. Med Hensyn til Omfanget af {{bindestrek1|Stiftsover|Stiftsoverretternes}} <section end="26"/><noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|6*}}}}</noinclude> fapxzqx0wq0z06607cqa9igi8zz9qua 104 133143 315479 312773 2026-03-31T21:41:21Z Kåre-Olav 25 anf. tegn 315479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|138}}</noinclude>1863 {{§|27}} No. 8), kan Ansvar derfor alene gjøres gjældende af Creditorerne, og det gjennem Søgsmaal ved Underretten, ikke derimod af den uvederhæftige Concursskyldner. Dette er den samme Lære, der har været udtalt i den lidet oplysende Form, at Concursrettens administrative Beslutninger og Handlinger ikke ere Gjenstand for Paaanke til høiere Ret, hvilket ogsaa stemmer med Henviisningen fra Concurslovens {{§|131}} til dens §{{§|27}} og 115. Ved Foreningen af de tvende Hverv paa een Haand blive Krydsninger, der i anden Rettergang søges afværgede, uundgaaelige. Naar saaledes en bestridelig Fordring søges gjort gjældende i Boet, kommer samme Person først til at optræde med Indsigelse (Lovens {{§|54}}) samt til at paasee, at der skeer Gjenmæle under Sagsbehandlingen ({{§|24}}), og dernæst til at dømme i Sagen. Og skal der ved Concursretten skee Vidneførsel (L. 6 Juni 1863 {{§|129}}), saa bliver den samme Person, der skal afhøre Vidnerne, tillige at varsle til deres Paahørelse. Ordet at varsle eller at stævne har man dog i denne Forbindelse fundet at være for haardt, hvorfor L. 24 April 1869 indklæder sin Bestemmelse i den Ordlyd, at der om Vidneførselen og dens Gjenstand skal gjøres {{sperret|Anmeldelse}} hos Concursretten. De der have formet sin Tanke under Indtryk af Grundregelen: »ingen Concurs uden særlig Curator«, ville have vanskeligt for at fatte, hvorledes Forretningen lader sig udføre under den hos os bestaaende Ordning eller rettere Formløshed. Erfaringen viser imidlertid ikke, at heraf opstaaer Ulemper, som vække nogen mærkelig Misfornøielse, i det mindste naar Creditorerne selv ville tage sig noget af sin Sag. Man vil ogsaa betænke sig paa at paabyde Antagelsen af en særlig Curator paa Concursens hele Omraade af Hensynet til det store Antal fragaaede Dødsboer, der ere saa uforviklede, at den simpleste Behandling fyldestgjør Øiemedet, og saa smaae, at hvert Tillæg til Bekostningen bliver uforholdsmæssigt. Hvad der bidrager til at hjælpe paa Ordningens Ufuldkommenhed, er deels, at Creditorerne, om de ville, kunne antage en Fuldmægtig, der bliver Curator ikke alene i Gavn men ogsaa i Navn, deels at Retten, hvor dette ikke er skeet, kan lade en Sagfører tage til Gjenmæle i Sager, som ere gaaede over til at blive Tvistemaal. Anlægges Sagen ved almindelig Ret, saasom naar den angaaer en paastaaet Servitut i en Boet tilhørende Eiendom, ansees den sidstnævnte Fremgangsmaade endog nødvendig. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> m5v9v2euupoffci2nohiagwzaxkk79b 0 134076 315502 315392 2026-03-31T23:43:37Z Øystein Tvede 3938 315502 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908– }} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] {{tittel/e}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] gq12nz05cszo5blrflz2l3asrxd7srq 315503 315502 2026-03-31T23:45:59Z Øystein Tvede 3938 315503 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908–10}} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] {{tittel/e}} [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] jwiqq506mfzrebtj0g8um6ix7k3jdv3 315515 315503 2026-04-01T00:12:52Z Øystein Tvede 3938 315515 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908–10}} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] {{tittel/e}} {{asterisme}} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] npdto6cqetv50xs2yhd9cv78ksm442d 315520 315515 2026-04-01T00:23:47Z Øystein Tvede 3938 315520 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908–10}} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] {{tittel/e}} {{asterisme}} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] 5nly9ufqjzs265cymof129vlg57fc5o 104 134083 315495 314996 2026-03-31T23:18:05Z Øystein Tvede 3938 315495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interesserer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spurgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjore Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Natportieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detektiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guid. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringeapparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang, fortsatte han direkte henvendt til Værten, De blir kanske nødt til at tage mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nu. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Natportieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direktøren og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.'''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt: [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 144vms4mgibeku0y5no0hjzoblzu9fl 315496 315495 2026-03-31T23:18:50Z Øystein Tvede 3938 315496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interesserer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spurgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjore Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Natportieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detektiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guid. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringeapparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang, fortsatte han direkte henvendt til Værten, De blir kanske nødt til at tage mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nu. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Natportieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direktøren og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.'''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt: [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 3eyj48eixhuxse0vunjf0pcvrwc8j2e 315497 315496 2026-03-31T23:20:26Z Øystein Tvede 3938 315497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Omtrent alle. — De vil maaske undersøge Værelset endda nøiere; nu er jo den danske Herre kommet, jeg kan spørge ham. Han tillader sikkerlig ― ― ― Gribb slog afværgende ud med Haanden. — Unødvendig, sagde han, Værelset interesserer mig ikke større. Direktøren saa forbløffet op. — Ikke det? spurgte han. Gribb fortsatte uanfægtet: — Derimod kunde jeg nok ha Lyst til at faa vide, hvad der var i den sorte Læderpakke, som den danske havde saadant Besvær med. — Jeg kunde spørge ham. — Nei, tak, lad det være {{sp|foreløbi|g}}. Han saa ud til at være i daarligt Humør og det haster ikke. Saa har jeg endnu et Spørgsmaal at gjore Dem. Han tog Hoteldirektøren under armen og ledte ham afsides. — Det gjælder Portieren, sagde han, Natportieren. Stoler De paa ham. Direktøren slog Hænderne sammen. — Gamle Schliemann, raabte han, den skikkelige gamle Schliemann. Han har været hos mig i ti Aar, jeg garanterer for ham, min Herre. — Naa, naa; og Værelsetjeneren Nr. 8? — Tja, han er som sagt en ganske ung Mand, knapt tyve Aar, tror jeg, — men jeg har det bedste Indtryk af ham. — Ja, for det kan jo tænkes, forklarede Detektiven, at disse to i Fællesskab — — Umuligt, svarede Hoteldirektøren med Vægt; umuligt. Schliemann vil aldrig gaa med paa saadanne Narrestreger. Han er tro som Guid. Hvis det desuden fandtes Folk i Hotellet, som vilde stjæle fra Værelserne, saa kunde de gjøre det uden at lave til en saadan Komedie som den med Ringeapparatet. Jeg ved ikke engang, hvad det skal være til. Det høres jo ganske gaadefuldt ud. — De har Ret, svarede Detektiven. Han stod og veiede Skitsen over Værelserne i Haanden lige som han endnu engang tænkte nøie over Sagen, — denne Ringningen er absolut uforstaaelig. Naar vi faar vide, {{sp|hvorfo|r}} der er ringet og {{sp|hvorlede|s}} der er ringet, saa ved vi ogsaa hvem Tyven er. Men jeg har en Frygt for, at der ligger noget andet bag, end netop disse latterlig almindelige Tyverier af Reisegods. Nn vel, vi faar se . . . Hør engang, fortsatte han direkte henvendt til Værten, De blir kanske nødt til at tage mig i Deres Tjeneste. Hr. Kragerud saa forbauset paa ham. — Hvorledes: hvad mener De? spurgte han. Detektiven smilte. ― Jeg kommer kanske til at søge Ansættelse hos Dem. Direktøren forstod nu. — Med Fornøielse, svarede han, som hvad, tør jeg spørge? — Aa, for Exempel, som Medhjælper for Natportieren. — Eller som en ny Tjener Nr. 8? — Gjerne det. — Skal være mig en Ære, sagde Direktøren og lukkede den anseede Politimand ud af Døren. Detektiven vendte ikke straks tilbage til Politikammeret. Han gik først indom Telegrafstationen, hvorfra han sendte et Telegram til Kristianssund med Svar betalt og Anmodning om telegrafisk Svar pr. Omgaaende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''En Overraskelse.'''}} Paa Stortorvet kastet Knut Gribb sig op i en Drosche. Han opgav et Husnumer i Stenersgaden og bad Kusken kjøre hurtigst muligt derhen. Vognen stansede udenfor en 3-Etages gammel, styg Murgaard. Detektiven fandt frem til en af Bagtrapperne, en skummel, trang Opgang. Han kravlede forbi alle Etagerne og stod tilslut helt oppe paa Loftet. En massiv, jernbeslaaet Dør, bar følgende Skilt: [[File:Værelse.png|280px|center]] Det stod ikke med et Ord angit, hvadslags Kontor denne Jacob Isacsen havde. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> jil52qmqjzyjcllu2jct1myzyv9n0zf 104 134086 315498 314963 2026-03-31T23:21:34Z Øystein Tvede 3938 315498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Hvis Sagerne allerede var solgt til en eller anden Skrabhandler eller pantsat hos en privat Pantelaaner, som Kristiania har saa mange af, var den gamle Jøde rette Mand til at finde det. Han havde i over en Menneskealder drevet Tuskhandel med Skrabhandlerne i Kristiania og kjendte bedre end Politiet selv alle de Smuthold, hvor Kristianias Tyvepak pleiede at faa afsat sine Koster. Den Gamle havde ikke selv rent Mel i Posen og havde etpar Gange været i Berøring med Lovens Haandhævere, men i den sidste Tid havde han lært at vogte sig. Han nærede imidlertid en afgjort Skræk for Politiet og særlig Opdagerkorpsets flinkeste Mand, Knut Gribb. Den gamle Jøde noterte Kjendemærkerne paa de stjaalne Sager. — Det er dog frygtelig, udbrød han med en Pathos, som skurret af Falskhed, det er dog ganske frygteligt, at Folk ikke kan lære sig til at leve hæderligt. De verdamte Tyveknægte. Gribb maatte le høit af den Gamles moralske Forargelse. Men han havde knap Tid og gad derfor ikke høre længer paa ham. Han reiste sig. — Du forstaar min Taktik, sagde han, det er ikke saa meget om at gjøre for mig at faa Sagerne tilbage, som at faa vide, {{sp|hve|m}} der har omsat dem. Hvis Du ikke kan bringe Navnet paa det Rene, saa faa ialfald Signalementet. Du ved, at hvis Du gjør Dine Sager tilfredsstillende, saa vanker der en Belønning. — Jeg forstaar, jeg forstaar, mumlede Jøden, jeg skal gaa at hilse paa mine Venner straks, allerede paa Minuttet. — Saa venter jeg at høre fra Dig inden Klokken 8 iaften. — Jovel Herre, jeg maa have mange Timer til dette Arbeide. Des ene bor paa Grønland, den anden i Vaterland, den tredie høit oppe paa Sagene. Men naar jeg kan benytte en Vogn, saa gaar det jo hurtigere. Gribb maatte smile igjen. Han vidste, at den Gamle heller gik Benene ømme end at han skulde betale 10 Øre for en Sporvognsbillet. Han tog imidlertid Farvel med Jøden, kravlede nedover den trange Bagtrappe og steg op i Vognen, som havde ventet udenfor. Klokken var nu blit henimod to. Forretningsstanden gik til Middag og Gaderne vrimlede af travle Skikkelser. — Politistationen, sagde Gribb og Vognen svingedes ind i Nygaden. Han havde endnu en Forholdsregel at træffe før han var tilfreds med Formiddagens Arbeide. Han vilde sende etpar af sine underordnede Betjente afsted til de offentlige Pantelaanerkontorer. Paa den Maade vilde i Løbet af Eftermiddagen hele Byen bli undersøgt og hvis de stjaalne Sager var anbragt et eller andet Sted maatte de findes. Da Gribbs Vogn rullede over Youngstorvet, blev Detektiven opmærksom paa en Mand, som sprang efter Vognen og forsøgte at indhente den. Gribb gav Kusken Ordre til at stanse. Et Øieblik efter var Manden hæseblæsende ved Siden af Kjøretøiet. Det var en af Gribbs Kolleger. Gribb skjønte straks, at noget maatte være paafærde, siden han saaledes blev stanset. — Har Du hørt det? spurgte hans Kollega. — Nei, svarede Detektiven forundret, hvad er der iveien? — {{sp|Ve|d}} Du det virkelig ikke? Noget særlig alvorligt maatte være hændt og Gribb svarede derfor utaalmodigt: — Nei, nei, — hvad er det dog? — {{sp|Thomas Rye|r}}, sagde hans Kollega alvorlig, {{sp|Thomas Ryer opholder sig i Kristiani|a.}} Knut Gribb tumlede uvilkaarlig tilbage i Sædet. Det var en Nyhed, han ikke havde ventet. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Handelsmænd.'''}} — Bliv med, bad han sin Kollega. Denne, som var Opdageren Harald Brede, hoppede op i Vognen. Da der kun var etpar Minutters Kjøring til Politistationen talte de ikke sammen underveis, men skyndte sig ind paa Knut Gribbs Kontor. — Ryer i Kristiania! raabte Gribb, det kan ikke være muligt. — Jeg tar ikke feil, sagde Brede, jeg har seet ham med mine egne Øine. — Hvor?<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> f85628x6imkbro5d3njlkamu6t669i8 104 134093 315499 314997 2026-03-31T23:22:29Z Øystein Tvede 3938 315499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Du store Gud, hviskede Natportieren skræk slagen. Den danske Herre er jo ikke kommet tilbage. Værelset er tomt. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Den Døde.'''}} Detektiven reiste sig. — Kom lad os undersøge Værelset, sagde han. De ilede begge to frem gjennem Korridoren. Gribb vilde først trænge ind i Værelset og han greb i Dørhaandtaget. Døren var stængt. Portieren bankede haardt paa flere Gange. — Er der nogen derinde? spurgte han. Ingen svarede. — Har De Nøgle? spurgte Detektiven. — Ja, i Portierlogen. — Løb efter den. Et Øieblik efter var Portieren tilbage med Nøglen og Detektiven laaste Døren op. Han traadte ind i Værelset hurtig efterfulgt af Portieren, som skruede Lyset paa. Portieren havde Ret. Der fandtes ingen i Værelset. — Dette er dog en forfærdelig Gaade, sagde Hr. Schliemann. Detektiven undersøgte overalt, men han fandt ikke det mindste Spor som kunde tyde paa, at et Menneske nylig havde været her. — Naar gik den danske Herre ud? spurgte han. — Ved halv 7-Tiden iaften, svarede Portieren. Detektiven lagde Mærke til, at den Gjenstand, som Hr. Binderup om Formiddagen havde hentet paa Pakkepostekspeditionen stod i et Hjørne. Detektiven løftede paa den. Den var meget tung. Det saa ud til at være et firkantet Jernskrin, omviklet af sort Læder. — Ved De, hvad der er i denne Pakke? — Nei, svarede Portieren, det aner jeg ikke, men jeg antar, at det maa være noget ganske værdifuldt, eftersom Agenten hentet den selv i Expeditionen. — Formodentlig Prøver i Guldsmedartikler, mumlede Detektiven, altsaa ingenlunde Prøver uden Værd. Uden at udtale sig videre om, hvad han mente om den gaadefulde Ringning, forlod Detektiven Værelset sammen med Portieren. Han laaste det omhyggeligt af efter sig. — Er det sedvanligt, spurgte han, at Gjesterne laaser sine Værelser af, naar de gaar ud. — Nei, det er ikke sedvanligt, men Gjesterne har dog Anledning til det. De pleier da at overlevere Portieren Nøglen til Opbevaring. Men nu er sandsynligvis den danske Herre blit bange for nye Tyverier og saa har han af Forsigtighed puttet Nøglen til sig. Portieren skjøv Tablauen tilbage, saa Nr. 8 igjen blev klar og tog Plads i Portierlogen. I dette Øieblik var Knut Gribb fuldstændig i Vildelse med hvad han skulde tro. Den gaadefulde Ringning forekom ham absolut urimelig og vanvittig. Han forstod, at det blev gjort i en bestemt forbrydersk Hensigt, men han anede ikke hvad Grunden kunde være. Hvad Portieren angik, saa var han nu fuldstændig paa det Rene med, at overnaturlige Kræfter drev sit Spil i Hotellet. Paa anden Maade kunde ikke han forklare sig Fænomenerne. Gribb havde stor Lyst til at gjennemfare alle Værelserne i Etagen, men det kunde ikke lade sig gjøre, da de fleste Gjester var gaaet til Ro og da han jo paa den Maade maatte forstyrre dem alle sammen. Desuden var det sletikke sikkert, at der vilde komme noget Resultat ud af det. Altsaa blev han siddende rolig og vente — om der muligens skulde komme et nyt Tegn fra det mystiske Værelse. Klokken etkvart over 12 blev Agenten, Hr. Binderup indladt i Hotellet. Han forespurgte i Portierlogen om der var kommet Breve og Telegrammer til ham. Det var der ikke. — Godt, godt, sagde han, vil De vække mig Klokken 7 imorgen tidlig. Dermed gik han ind paa sit Værelse. Portieren noterede Tiden og grøssede. Han tænkte ved sig selv, at ikke for alt i Verden vilde han ligge alene en Nat paa det Værelse. Nogle Minutter efter kom en anden Gjest. Nu manglede der ingen. Alle Værelserne i Etagen var optagne. Nu hænder det uhyggeligste og gaadefuldeste i denne Historie.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> eq9jr8ejvmpmvq6sgvdy0ak4mlphmly 104 134095 315501 315404 2026-03-31T23:26:25Z Øystein Tvede 3938 315501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Da Natportieren og jeg første Gang kom ind i den Dødes Værelse har formodentlig ogsaa Ryer staaet skjult derinde. I det Øieblik skjønte jeg endnu ikke Sammenhængen med de gaadefulde Ringninger. Men naar jeg nu tænker paa, at Skurken da stod mig saa nær, at jeg kanske kunde ha naaet ham med Hænderne, da overfaldes jeg af en Ærgrelse, saa jeg næsten ikke kan beherske mig. Medens Natportieren gik for at varsle Værten og jeg for at varsle Lægevagtstationen har Ryer traadt frem fra sit Skjul, taget Staalskrinet paa sine Skuldre og har atter trykket paa den elektriske Knap. Da var det, kjære Kollega, at det ringte fra den Dødes Værelse. Idet Natportieren og jeg stormede frem gjennem den venstre Korridorarm, gik Ryer med Staalskrinet ud i den høire. Udgangen blev atter fri, Ryer kunde aabne Staalgrinden og lange Skrinet ud til sin Hjælper, som naturligvis tii aftalt Tid ventede udenfor. Jeg tar vel ikke meget feil, naar jeg siger, at denne Hjælper ikke har været nogen anden end Marinette — den italienske Kvinde. Først nogle Minutter efter, at jeg paany var kaldt til den Dødes Værelse, faldt det mig ind, hvordan en behændig Tyv paa den Maade kunde operere med Ringeledningen. I et nu stod det hele klart for mig. Jeg sprang ud for muligens endnu at kunne overrumple den Dristige. Men forsent. Men nu, kjære Kollega, sluttede Knut Gribb sin Beretning, nu skal han ikke undgaa os, for nu har vi ved Skjæbnens lykkelige Tilskikkelse faaet alle Trumfer i vore Hænder. Idet Detektiven var færdig med sin Fortælling, som Harald Brede havde hørt paa i stadig stigende Interesse, rullede Extratoget ind paa Moss Jernbanestation. Gribb gav Ordre til, at Extratoget skulde sættes ind paa en Sidelinje, saa det kunde afgaa til Kristiania igjen paa kort Varsel. Detektiverne satte sig straks i Forbindelse med Moss Politi, forklarte Sagen og forlangte Assistance. En Række Poster blev udsat ved Havnen og i dens umiddelbare Nærhed. Alt gik som Gribb havde tænkt. {{sp|Thomas Ryer|s}} Motorbaad kom og lagde til Kaien ved Kanalen. Ryer havde nu igjen forandret sig til den fuldendte, elegant klædte Gentleman. Han og hans Ledsagerske, den italienske Marinette gik fra Bryggen op til et af Byens bedste Hoteller. Der forlangte de et Værelse, som de fik. Ryer spurgte efter Aftenaviserne, som blev bragt ham. Her havde han Anledning til at læse om Branden i Pilestrædet. Denne falske Etterretning, som Ryer naturligvis troede paa, beroligede ham tilsyneladende meget. Han gjorde nu ingensomhelst Foranstaltning til hverken at skjule sig eller sine Kufferter. En halv Time efter Forbryderparrets Ankomst til Hotellet, trængte Knut Gribb, Harald Brede og etpar Politibetjente ind i Ryers Værelse, samtidig som Konstabler i Pikkelhjelme fyldte op udenfor Vinduet. For første Gang bemærkede Gribb, at Storforbryderen lagde virkelig Forbauselse tilskue. Det var da Ryer fik se Knut Gribb — den Politimand, som han havde troet død i flere Timer. En dødelig Bleghed leirede sig over Forbryderens Pande, da han kjendte sine Haandled omklamret af det kolde Jern. Samtlige de stjaalne Værdisager blev fundet i Værelset. I størst mulig Stilhed kjørtes Forbryderparret i lukkede Vogne til Jernbanestationen, hvor de blev puttet ind i Extratogets Brækvogn. Og Extratoget susede mod Kristiania. Thomas Ryer sad der taus paa Træbriksen med halvt lukkede Øine. Han havde ikke mælet et Ord siden Arrestationen. Fatalistens absolute Ligegyldighed var over ham. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 3 under Trykning {{xx-større|{{sp|Det stjaalne Hu|s}}.}} (Knut Gribbs tredie Kamp med Thomas Ryer)''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri.}} </center> <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> aqmbl92e3jhsortvq8s2q6o5lv6dnsv 104 134097 315500 315401 2026-03-31T23:23:46Z Øystein Tvede 3938 315500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Alt var urørt. Han hørte hurtige Trin ude i Korridoren. Det var Verten som halvtpaaklædt kom styrtende sammen med Natportieren. Herr Kragerud var bleg og ophidset. Da han fik se den Dødes Isse over Lænestolens Ryg, skjøv han for sig med Hænderne og udbrød: — Dæk det til! Dæk det til! Jeg taaler ikke at se Lig. Detektiven beroligede ham. — Hvad er her skeet? spurgte Direktøren, har han dræbt sig eller er det et Mord? — Det ved jeg endnu ikke, svarede Detektiven, men Selvmord er overordentlig lidet sandsynligt. Vi maa ha fat i en Læge. Hvor bor den nærmeste Læge. — Jeg ved det, sagde Natportieren og vilde løbe, men Direktøren stansede ham. — Vi har jo en Læge, som bor i Hotellet, sagde han, jeg vil gaa op og hente ham. Han bor i tredje Etage. Det er godt muligt, at han endnu ikke har lagt sig. Før Direktøren gik for at hente Lægen, kastede han, tiltrods for sin Rædsel, et Blik paa den Dødes Ansigt. Han for heftig sammen. — Læberne er ganske blaa, sagde han, skulde det være Hjerteslag. Jeg havde engang en Onkel, som døde af Hjerteslag. Hans Læber var ogsaa blaa. — Det ser næsten ud til at være Hjerteslag, mumlede Detektiven. Det er jo en svær, blodfuld Krop. — Men saadan pludselig, uden nogen direkte Foranledning — — Kanske han har {{sp|seet noge|t}}, hviskede Natportieren, som var forfærdelig grebet af det uhyggelige Drama. — Ja, kanske det, mumlede Verten, — aa Gud, raabte han, se paa hans Øine, hvor rædselsfuldt han stirrer. Verten dækket med sine skjælvende Hænder for Synet og ilede ud af Værelset for at faa tag i Lægen. — Saa vil jeg imidlertid telefonere til Politistationen og Lægevagtstationen om det passerede, sagde Detektiven. Henvendt til Portieren lagde han til spørgende: — Blir De her? — Aldrig, svarede Natportieren gysende. Han fulgte tæt i Hælene paa Detektiven, som ikke kunde lade være at smile af hans Skræk. I Portierlogen var der Telefon. Gribb ringte op, saavel Polilistationen som Lægevagten og meldte Dødsfaldet. Idet han var færdig med Telefoneringen og lagde Hørerøret fra sig, gik der et heftigt Støt gjennem ham. Tablauen ringte igjen. Natportieren udstødte et Skrig af Forfærdelse. Og da Gribb saa paa Tavlen, kjendte han, hvordan han begyndte at koldsvede. Det ringte fra den Dødes Værelse. {{--- }} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''En Opdagelse.'''}} Dennegang ringte det længe og vedvarende. Gribb stod og stirrede paa Tavlen, indtil den spøgelsesagtige Kimen var forbi. Men da udstødte han en Ed. — Om saa Djævelen selv er paafærde, sagde han, skal jeg knibe ham. Han rev sin Pistol op af Lommen og styrted hen til Værelset. Natportieren vaklede efter ham. Gribb stødte Døren til Nr. 8 op voldsomt pludseligt. Derinde var tilsyneladende alt, som han for fem Minutter siden havde forladt det. Den Døde sad i Stolen med den samme vilde Stirren i de udslukte Øine. Detektiven kastede sig modløs ned paa Sofaen og skjulte Ansigtet i sine Hænder. — Dette forstaar jeg ikke, mumlede han, det kan ikke være noget levende Menneske som driver sit Spil her. Han sad saadan i flere Minutter fuldstændig haabløs og fortabt, da han blev vækket ved at høre Trin ude i Korridoren. Det var Hoteldirektøren og Lægen, som nærmede sig. Idetsamme disse to Herrer traadte ind, reiste Detektiven sig. Lægen nikkede til Politimanden og gik straks hen til den Døde. Knut Gribb nikkede ikke igjen.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 71sziqzxejim6xowqnqa0774cnq3oh7 104 134133 315477 315013 2026-03-31T21:40:00Z Kåre-Olav 25 midtstilling 315477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|418}}</noinclude><section begin="102"/>om Varselet, maa dette gives med samme Frist, som naar en Part stævnes til en Ret, der ligger udenfor Grændserne af hans Hjemthing. Lovbogens {{NL|1—13—3}} lader Vedtagelse af Vidnethinget ikke udelukkende være en Sag mellem Vidnet og den ene Part, hvorimod Lovstedet ved Udtrykkene: „Omkostning dermed at spare“ viser, at der ogsaa skal tages Hensyn til den anden Parts Tarv. Haves derfor ikke Modpartens Samtykke, bliver det mindre sikkert at lade Vidnet møde udenfor sit Værnething, medmindre det vedtagne Thing enten ligger Modparten nærmere end det legale, eller der ved denne Ret alligevel skal føres andre Vidner, som retteligen henhøre derunder, eller, som det synes, naar det vedtagne Thing er det, for hvilket Hovedsagen føres. Men selv i andre Tilfælde vil Retten betænke sig paa at negte Afhørelsen, saafremt det ei tydeligen kan skjønnes, enten at der er lagt an paa at fortrædige den anden Part, eller at Mødet øiensynligen bliver byrdefuldere for ham, idet der endnu bliver den Udvei tilbage ved Bestemmelse af Processens Omkostninger at tage Hensyn til Uleilighederne ved Mødet udenfor den ved Loven bestemte Ret. <section end="102"/> <section begin="103"/>{{midtstilt/s}} {{stor|{{§|103}}.}} {{liten blokk|Rettergangsregler, der ere at iagttage ved en Vidnesags Indbringelse for Retten: Vidnestævning.}} {{midtstilt/e}} Med Hensyn til Indkaldelse for Retten gjælder det samme i Thingsvidne-som i Domssager, nemlig at denne skal skee gjennem skriftlig Stævning, undtagen naar Almuesfolk i Fjeldegnene personligen føre sine Sager, i hvilket Tilfælde det er tilladt at bruge mundtligt Kald og Varsel, Frdn. 3 Juni 1796 §{{§|17}} og 21. Ligeledes har Paabudet om Brugen af stemplet Papiir den samme Udstrækning for Vidne- som for Domsstævninger, medens der intet er imod, at begge Øiemed forbindes i een Stævning uden Fordobling af det sædvanlige Stempelgebyhr. Dog nævnes i L. af 9 August 1839 {{§|20}} nogle Fritagelser for Brugen af det stemplede Papiir, der alene gjælde Thingsvidnesager. Da Vidnernes Værnething bestemmer Thingsvidnesagens Forum, vil det lovbefalede Varsel ofte blive længere for den, der som Modpart stævnes til at paahøre Vidnerne, end for disse selv hvorfor Stævningen uden at tabe sin Gyldighed kan forkyndes saa meget sildigere for disse. Den {{sperret|Sag}}, hvori Vidnernes Forklaring attraaes, maa i Stævningen saavidt betegnes, at disse saavel som Modparten heraf kunne erfare, hvad der handles om. Derimod er det hverken nødvendigt eller tilraadeligt allerede i Vidnestævningen at gaae ind paa de enkelte Puncter, der skulle <section end="103"/><noinclude> <references/></noinclude> 6zwn6tku6bc9n67u4hol3232evoel1m 104 134140 315480 315020 2026-03-31T21:42:31Z Kåre-Olav 25 o>ø 315480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|425}}</noinclude>Thingsvidner om {{sperret|Testamenter}}, saafremt Arven i Mangel af Testamentet vilde have tilfaldt {{sperret|Statscassen}}, uagtet strengt taget i dette Tilfælde Indvarsling af Nogen paa Statscassens Vegne ligesaavel kunde siges at følge af L. {{NL|1—4—1}}, som dette Lovsteds Iagttagelse er aldeles nødvendig, saafremt Testamentet skal gjøres gjældende mod en Slægtsarving, der ikke vil erkjende samme. Fremdeles har heller ikke den, der for at indføres i Mandtallene som stemmeberettiget ved Vidner vil godtgjøre Varigheden af sit Ophold her i Landet eller sin Alder (jfr. Fund. 30 August 1775 {{§|8}}), at varsle Nogen til at paahøre Vidnesbyrdet, hvilket derimod forholder sig anderledes, naar et lignende Beviis skal tilveiebringes for at benyttes i en Sag mellem tvende Communer om Fattig{{shy}}forsørgelses{{shy}}pligten, eller i en Odelssag. Jevnligt bliver der altsaa Anvendelse for denne Fremgangsmaade, hvor man vil bevise noget om sin Stilling eller sit Forhold {{sperret|ligeover for det Offentlige}}, saasom at man, under Lægds{{shy}}eqvipage{{shy}}sagers Tilintetgjørelse ved en ulykkelig Hændelse, som Lægdsmand har opført sig forsvarlig (Anordn. 22 Juni 1798 {{§|2}}), eller at Grundene til Vedblivelsen af en Skattefrihed, tilstaaet i Betragtning af Eiendommens Beskadigelse, fremdeles ere forhaanden (Sportelloven af 13 September 1830 {{§|13}}). Efter Fr. 13 Decbr. 1746 {{antikva|VI}} P. 4 {{§|4}} № 8 vilde der vel være Anledning til at antage, at Fogden i det sidstnævnte Tilfælde skulde indvarsles paa det Offentliges Vegne. Men denne Tvivl bortfalder ved Sportelloven af 13 September 1830 § 99, der end ikke kræver Fogdens Tilstedeværelse under den Forretning, hvorved Skatteskylden {{sperret|endeligen}} nedsættes (affældes). Til Thingsvidner, som en Skipper optager i den Hensigt at frie sig for Ansvar, i Anledning af Seglbrud (Toldl. 20 Septbr. 1845 {{§|184}} jfr. {{§|155}}), bør derimod Underretning gives den Betjent, der paa Stedet forestaaer Toldinspectionen. Thi uagtet dette Tilfælde har Lighed med det, der omhandles i Anordn. 22 Juni 1798 {{§|2}}, er der dog den Forskjel, at ikke alene Formodningen om Mislighed ligger nærmere, men at der tillige i Toldinspectionen paa en vis Maade haves en Modpart der repræsenterer det Offentlige. Ogsaa af {{sperret|Magistraten}}, altsaa udenfor en siddende Ret, modtages visse edelige Forklaringer, der opløse sig i et Slags Thingsvidner af den Art, hvortil Ingen behøver at varsles. Dette finder navnligen Sted, naar Eieren af et nybygget Skib paa samme skal erhverve {{sperret|Biilbrev}}, det vil sige, Beviis for at det er hjemmebygget. Han har da efter Søfartsl. § 3 for Magistrat eller Sorenskriver at fremstille tvende paalidelige Mænd, der have nøiagtig Kundskab om Bygningen, og som skulle give edelig Forklaring herom. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> f4qclkszadxahbk26k5z7pxkp6aog5u 104 134216 315481 315326 2026-03-31T21:45:45Z Kåre-Olav 25 sperret 315481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|501}}</noinclude> {| |- | style="padding-right:0.5em;width:50%;text-align:center" | {{liten|{{sperret|Norske Lov}}.}} || style="padding-left:0.5em;text-align:center" | {{liten|{{sperret|Danske Lov}}.}} |- |- | style="padding-right:0.5em;text-indent:2em;vertical-align:top" | „Naar nogen beklager sig forurettet at være paa Jord, Skovskifter, Gjerder, Vandfald, Bygning, Græsning i Fællet, eller Avret, Markskjel, Fiskerie og alt andet saadant, som ikke kan kjendes paa førend Syn og Besigtelse skeer, da skal {{sperret|Soren{{shy}}skriveren med sex Lag{{shy}}rettesmænd, som Fogden opnævner}}, komme paa Aastederne, og der granske og besigte, hvorledes det haver sig dermed; Paa hvilken Granskning og Besigtelse Dommeren bør strax paa Aastedet dømme som Ret er; {{sperret|Paaskader Nogen}}, da {{sperret|stævnes det ind for Lagmanden}}.“ || style="padding-left:0.5em;text-indent:2em;vertical-align:top" | „Naar nogen beklager sig forurettet at være paa Jord, Eng, Skov, Skifter, Gjerder, Vandfald, Bygning, Græsning, i Fællet eller Avret og alt andet saadant, som ikke kan kjendes paa førend Syn eller Besigtelse skeer, {{sperret|da skal af Dom{{shy}}meren u{{shy}}villige Danne{{shy}}mænd op{{shy}}nævnes}}, som skulle komme paa Aastederne og der granske og besigte, hvorledes det haver sig dermed; {{sperret|Hvilket Syn og Besigtelse de skulle til næste Thing derefter frem{{shy}}føre og bekræfte}}.“ |} Ved at sammenligne disse tvende Capitler erfarer man, at der i Bestemmelserne som Gransknings{{shy}}forretninger mellem den norske og den danske Lov er følgende Forskjel: {{*!/s}} {{*!/i}} At Mændene i Norge udnævnes af Fogden, i Danmark af Dommeren (Retten); {{*!/i}} At Forretningen efter den norske Lov bliver til som et Resultat af Dommerens og Mændenes forenede Virksomhed, og derved faaer et stærkere judicielt Præg end efter den danske, hvis Former mere nærme sig Formerne for Vidnesbyrd, idet Mændene her først træde i Berørelse med Retten, naar de have en færdig Beretning at forelægge samme. {{*!/i}} At Mændenes Antal efter den norske Lov er bestemt, efter den danske ubestemt. {{*!/e}} Under denne Uovereensstemmelse i Grundlaget for de hidhørende Regler er det forklarligt, at der let kunde opstaae Urede, naar der om denne Materie blev givet fælleds Forskrifter for begge Riger, og ligeledes at Bestemmelser, der forekom i Anordninger, givne særskilt for Norge, kunde faae en fremmed Farve, naar Concipisten skrev under Indtrykket af Retssætninger, udledede af den danske Lov. Nogen egentlig Vanskelighed opstaaer heraf dog ikke, naar Sammenblandingen fremtræder i den haandgribelige Form, at det fælleds Bud ligefrem staaer i Strid med Grundreglerne i den norske Lovs {{NL|1—16}}, hvilket gjælder om de fra den<noinclude> <references/></noinclude> rcj56hua60vljgc5ykisphlc6099pod 104 134257 315475 315137 2026-03-31T21:38:21Z Kåre-Olav 25 lukker midtstilling 315475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|542}}</noinclude><section begin="126"/>Granskninger som en Green af Lagrettesmændenes Forretninger, er det antageligt, at den i det høieste har krævet en Henholdelse til den af dem engang aflagte Lagretteseed, deels fordi denne ifølge L. {{NL|1—7—5}} omfatter ogsaa dette Slags Sager („udi de Tilfælde, som dennem tilkommer at dømme eller {{sperret|skjønne}} og kjende udi“); deels fordi de som Meddomsmænd i Aastedssager ikke have at aflægge særskilt Eed. I Overeensstemmelse hermed er ogsaa den nye Lagretteslovs Bestemmelse, efter hvis {{§|60}} Syus- og Skjonsmænd nu udfore sine Forretninger i Kraft af den første Gang, de betjente Retten, aflagte Lagretteseed. Herved bortfalder det forhen noget bestridte Spørgsmaal, om en Part kunde ansees at have lukket sig Adgangen til Overskjøn ved at lade det skee, at Fo{{rettelse|r|rr}}etningen paa det første Trin ved Eed afhjemledes. Om Skjønsforretningens Beskrivelse er intet særskilt at erindre udenfor, hvad der i denne Henseende om Thingsvidner er bemærket, idet ogsaa Bestemmelserne om det stemplede Papiir ere de samme. Se oven {{§|109}} og L. 9 Aug. 1839 {{§|3}} Litr. {{antikva|j}}. <section end="126"/> <section begin="127"/>{{midtstilt/s}} {{stor|{{§|127}}.}} {{liten blokk|Om en Syns- eller Skjønsforretnings Virkninger, og hvorvidt disse kunne imødegaaes ved andre Midler end Paaanke.}} {{midtstilt/e}} Med Hensyn til den i Overskriften betegnede Undersøgelse har man skjelnet mellem de ublandede Synsforretninger paa den ene Side og egentlige {{sperret|Skjøns}}{{shy}}forretninger paa den anden, og om de første opstillet den Lære, der dog ikke vides at være kommen under Retternes Prøvelse, Synsmændenes Udsagn i det Væsentlige er at bedømme efter Grundsætningerne om {{sperret|Vidnes{{shy}}byrd}}. Den vigtigste Følgesætning af denne Lære vilde da blive, at Synsforetningen kan imødegaaes ved Modvidner og paa denne Maade, efter Regelen om Modbeviis og Vidnecollision, i sine Virkninger tilintetgjøres for ikke at sige omgjøres. Denne Lære, der maaske end ikke efter den danske Ret, hvorfra den er indkommen, er hævet over alle Indvendinger, uagtet der Forretningen ikke bestyres af Dommeren, og Mændenes Antal sædvanligviis kun er to, synes saa meget mindre at stemme med vore Love, efter hvilke ikke alene dette Slags Fo{{rettelse|r|rr}}etninger paa Grund af Dommerens Mellemkomst har et strengere judicielt Præg, men hvor Synsmændenes Antal tillige er fire. Foruden denne Betragtning fremstiller der sig for den modsatte Mening, nemlig at den ved et formeligt Syn tilveiebragte factiske Fremstilling alene med Virkning kan anfegtes ved en paa samme Maade som den oprindelige udført Forretning (Oversyn), endvidere følgende Grunde: {{nop}} <section end="127"/><noinclude> <references/></noinclude> kryrpd4sbifzgrbqzwbcbwpeytu3hmo 104 134440 315431 315370 2026-03-31T13:47:07Z Øystein Tvede 3938 315431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nei, saa er der ikke flere. Knut Gribb forlod Toldboden i betydelig lysere Humør, end han var kommet. Han skjønte nu, at den lille Cigarretstump var ved at sætte ham paa det rigtige Spor. Saaledes bekræftede det sig, hvad Knut Gribb bestandig havde paastanet, at hvis en Forbryder efterlagde selv den ubelydeligste Gjenstand, vilde denne Omstændighed i alle Tilfælde lede til hans Paagribelse eller Afsløring, Det kunde nu ikke være længe, før han maatte befinde sig i Storforbryderens umiddelbare Nærhed. Han kjørte med Vognen tilbage til Holdepladsen ved Ekertorvet. Her kvitterte han Vognmanden og spaserte derefter langsomt og ligegyldig opover lille Grænsegade. Han svingede ned i Pilestrædet. Knut Gribb gik hele Tiden og røgte paa en Cigar, men han magede det saa, at Cigaren var færdigrøgt i det Øieblik, han passerte Pilestrædets Cigarmagazin. Der var intet Dække for Vinduerne og Indehaveren af Cigarbutikken kunde derfor let se Herren udenfor Vinduet, som kastede en Cigarstump fra sig og kjendte i sine Lommer efter en ny Cigar, som han ikke fandt. Men Knut Gribb saa sig om. Ah, der var jo en Cigarbutik. Gribb knipset fornøiet i Fingrene og gik ind i Forretningen. Det var en ganske liden Cigarbutik af det sedvanlige Slags. Indenfor skimtede Detektiven et lidet, tarveligt møbleret Værelse. Formodentlig Indehaverens Privatleilighed, tænkte han. Bag Disken stod Indehaveren. Det var en høi, fintbygget Mandsskikkelse. Han saa ud til at være mellem femogtredive og firti Aar gammel. Knut Gribb fik straks Indtryk af, at denne Mand var bestemt til et andet og bedre Arbeide, end at staa bag en Disk. Men formodentlig var Øinene iveien herfor. Cigarbutikkens Indehaver havde en grøn Skjærm over Øinene, saadanne, som Folk med svagt Syn benytter, naar de længe ad Gangen maa færdes i kunstigt Lys. Knut Gribb talte tysk som en Indfødt med en ægteklingende Hamburgeraccent, saadan som han havde hørt de jødiske Hamburgerprobenreutere benytte. Han henkastet halvt for sig selv en Bemærkning paa Tysk, som om han ikke troede, at Cigarmanden kunde dette Sprog. — Jeg skulde ha etpar gode rør, sagde han og begyndte at rode i en af Kasserne. Han tog flere af Cigarerne op og veiede dem mistænksomt i Haanden. Men da viste det sig, at Cigarmanden, Herren med den grønne Øienskjærm, meget godt kunde tale Tysk — endog flydende, syntes Knut Gribb. — Disse Cigarer vil jeg anbefale Dem, min Herre, sagde han, og tog en Kasse ned fra en af Hylderne. Ved at høre Cigarmandens Stemme, gik der en Skjælven gjennem Detektiven, men han lod sig ikke mærke med noget. Han lugtede paa en af de frembudte Cigarer. — De er vel muligens dyre? spurgte han prøvende. — Ikke særdeles dyre, femti Øre Stykket. Men de er gode. — Hm, jeg synes nu det er dyrt, mumlede Knut Gribb, men da jeg forstaar, at de er gode, vil jeg fylde min Cigarbog med dem alligevel. Tak, jeg tar 6. Det blir 3 Kroner; værsaagod. Han leverede en Femkrone og medens Herren med den grønne Øienskjærm var beskjæftiget med at tælle Vekslepengene op til ham, undersøgte han Cigaretbeholdningen. Han saa, at alle de gjængse Cigaretmærker var der, men ikke „Abdullah“. — Ønsker De ogsaa nogle Cigaretter? spurgte Manden. — Nei, svarede Gribb, jeg ser, at De ikke fører det Mærke jeg ynder at røge. Forøvrigt røger jeg svært lidet Cigaretter, men tar jeg en, vil jeg ha den god. — Hvilket Mærke røger De da, tør jeg spørge? — Nu, ja, de sælger det neppe her i Norge. — Men saa sig dog fra, svarede Manden godslig smilende, intet er umuligt, ved De. Jeg er selv en gammel Cigaretskjønner, Altsaa, hvilket Mærke? — Det heder „Abdullah“, svarede Gribb ligegyldigt henkastet. Hvorledes? Fløi der ikke et Træk af Forundring over Cigarmandens Ansigt? Stod han ikke<noinclude><references/></noinclude> hsv3we6y1dggplkmiqak5fa7uq83f3a 104 134441 315432 315371 2026-03-31T13:49:14Z Øystein Tvede 3938 315432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>og stirrede paa ham i nogle Sekunder, hvori ingen af dem mælte et Ord. Knut Gribb fændte rolig en af sine Cigarer. Cigarmanden vendte sig om og gik ind i sin private Leilighed — det lille Værelse bagved Butikken. Han kom tilbage med en liden Pakke i Haanden. Pakken var omviklet med Finpapir. Han viklede Finpapiret, der dækkede en lætpakket Rad smaa, tynde Cigaretter forsigtig af. Derefter rakte han Pakken over til Knut Gribb og sagde: — Maa jeg byde dem én? Knut Gribb blev henrykt. — Nei, virkelig er det ikke „Abdullah“, udbrød han, hvorfor ialverden udstiller De ikke denne lækre Vare? — Den kan ikke sælges, svarede Manden, idet han selv puttede en Cigaret i Munden, den er for dyr for min lille Butik. Men jeg røger den selv. De to Herrer stod i et Minut og dampede velbehagelig paa hver sin „Abdullah“, Tyskeren — Gribb — var overstrømmende i sine Lovtaler. Detektivens Hjerne arbeidede intenst. Han vilde gi meget for at faa et Glimt af Øinene derunder den grønne. Ligesom tilfældig kastede han sit Blik op i Taget efter Cigaretrøgens Ringe. Hav studerede med Interesse Tagrosetten. — Den skulde forgyldes, sagde han, saa vilde den bli penere. — Forgyldes, mumlede Cigarmanden forbauset og fulgte Retningen af den andens Blik. Men idet samme sænkede Knut Gribb sine Øine og stirrede et Øieblik ind i Cigarmandens kulsorte Pupiller. Hans Øine saa alt andet end svage ud. En Kunde kom ind i Butikken. Cigarmanden vendte sig mod denne. Knut Gribb hilste og gik. Han kjendte de kulsorte Øine i Ryggen, idet han gik ud gjennem Døren. Nu forstod han alt. Han forstod, hvordan Tomas Ryer kunde opholde sig saalænge i Kristiania uden at bli opdaget. Han forstod, hvorfor ikke den store Forbryder kjøbte sine Ynglingscigaretter i Byens fashionable Forretninger. Ikke engang det, vilde Ryer risikere. Han indførte Cigaretterne direkte og for at dække sig under en tilforladelig borgerlig Stilling, solgte han selv Tobak. Manden bag Disken derhenne, Indehaveren af den lille Cigarbutik, Herren med den grønne Øienskjærm, — {{sp|det var Thomas Rye|r}}. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. KAPITEL.}} {{--}} Inden faa Minutter havde Knut Gribb faset varslet Harald Brede om sin Opdagelse. Men de fristet nu et farligt og vanskeligt Arbeide: At samle Beviser for, at Ryer og „Kammerherren“ var en og samme Person ― og saa tilslut at arrestere den frygtede Forbryder. Den første af disse to Opgaver var utvilsomt den vanskeligste. Den anden var ligesaa sikkert den farligste. I Løbet af en Halvtime samlede Knut Gribb endel omklædte Opdagere omkring sig, — blandt dem Harald Brede. De kjendte allesammen Thomas Ryers forfærdelige Hensynsløshed. De vidste, at heller end at udlevere sig og sine Hemmeligheder vilde han sprænge baade sig selv, Cigarbutiken og Opdagerne i Luften. Han maatte derfor tages med List. Fra den mørke Gade kunde Detektiverne, naar de passerte forbi, se Herren med den grønne Øienskjærm indenfor Disken. Politimændene, ialt fire i Tallet, mødtes paa en nærliggende Kafé, hvor de kom ind ligesom tilfældigvis. Ingen kunde se paa dem, at de tilhørte Politiet. De var allesammen maskerede, De skiftedes om at gaa udenfor og se til Cigar- butikken. Herren med den grønne Skjærm stod stedse bag Disken. Paa Forslag af Knut Gribb blev følgende Plan for Angrebet vedlaget: Medens de andre Detektiver under Anførsel af Harald Brede skulde opholde Ryer som Kunde, fylde hans Butik, snakke høit, støie med Latter og Skjæmt, skulde Knut Gribb forsøge at gjøre Indbrud i hans private Værelse. Han vidste, at der førte en Udgang fra dette Værelse til Gaardspladsen. Denne Dør var sandsynligvis stængt, men derimod vilde han trenge ind i Værelset gjennem<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 7zs6df7ris3ibwikzjtzma78fuh6n8y 104 134446 315485 2026-03-31T22:36:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{clear}} [[File:Riverton Lys og Skygge.pdf|page=113|500px|center]] {{clear}}<noinclude><references/></noinclude> lv3q248061xi7koikp2e3bd39bixjgc 104 134447 315486 2026-03-31T22:37:09Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 315486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio