Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 106 111044 315536 315343 2026-04-01T13:24:05Z Øystein Tvede 3938 315536 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 115=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] }} bk9mqkql2od4hnchiy90s1p40gx1fpc 315545 315536 2026-04-01T13:37:57Z Øystein Tvede 3938 315545 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 115=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] ** * [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] * [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] }} d9j6y1fq5mnuveekbb3i71hr250vs9h 315546 315545 2026-04-01T13:38:12Z Øystein Tvede 3938 315546 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 115=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] * [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] }} 83zdollvypahighs17fbqyip05cbfky 315547 315546 2026-04-01T13:38:39Z Øystein Tvede 3938 315547 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 115=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] }} 1duukdywf2jtg6k3vue0vposmfyl7gu 315548 315547 2026-04-01T13:40:04Z Øystein Tvede 3938 315548 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 115=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] }} dxjup090ffbpkjmwkgf31lqux4xlu6a 104 121850 315629 315487 2026-04-02T10:35:40Z Øystein Tvede 3938 315629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|Et Spil om Liv og Død.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''Det hemmelighedsfulde Brev.'''}} Den 24de dømtes Storforbryderen Thomas Ryer til 10 Aars Strafarbeide. Han tog Dommen med knusende Ro og udtalte til den offentlige Anklager, som straks efter besøgte ham i Fængslet, at han blev ikke siddende der den halve Del af Tiden engang. Den offentlige Anklager spurgte ham da, om han antog, han skulde dø, hvortil Ryer haanlig bemærkede: — Ser jeg ud, som om jeg skulde staa paa Gravens Rand Jeg er en af de faa Mennesker her i Verden, som er Herre over mit Liv. jeg selv ønsker at gaa ud i den store gaadefulde Ensomhed, skal jeg nok vide at besørge alt. Men foreløbig agter jeg at leve; lad os sige endnu i femten —tyve Aar. Jeg har mange Ting at udrette. Advokaten gjorde ham da opmærksom paa, at en saa stor Forbryder som han ikke kunde vente Benaadning, men maatte finde sig i at afsone Straffen helt og fuldt. — Nuvel, svarede Ryer, vi faar se. Vi faar se. Ikke den ringeste Anger mærkedes hos ham. Da man som Følge af hans Udtalelse og hans frimodige, næsten truende Adfærd idetheletaget, fik det Indtryk, at han omgikkes med Planer til Flugt, blev der sat særlig Vagt over ham og begge de to flinkeste Detektiver i Kristiania, Harald Brede og Knut Gribb, skiftedes om at holde Øie med Fangens Færd. Intet mistænkeligt bemærkedes. Kristianiabladene, som havde fulgt Sagen med levende Interesse, udtalte sin Tilfredshed med Dommen og bemærkede, at dermed var Norges farligste Forbryder bragt ud af Verden foreløbig. Megen Opmærksomhed blev Knut Gribb tildel, som havde Hovedæren af Paagribelsen. Hans Billede fandtes i alle Blade og af sine Bekjendte og Foresatte modtog han talrige Lykønskninger. Den 30te skulde Thomas Ryer overflyttes fra Varetægtsfængslet til Strafanstalten. Denne Transport skulde foretages Klokken 2 om Eftermiddagen. Dagen før, den 29de om Morgenen, fik Detektiven et hemmelighedsfuldt Brev. Dette Brev laa blandt hans sædvanlige Post som han fandt paa Skrivebordet. Konvolutten var en almindelig, brun Forretningskonvolut. Haandskriften udenpaa fast, uden noget Særpræg. Frimærket 10 Øres, Poststemplet „Kvamby“ Station — en Landsstation, som ligger etpar Timers Jernbanereise fra Kristiania. Detektiven lagde Mærke til denne Konvolut, fordi den var saa slidt. Det saa ud som om Brevet havde ligget længe avsendt. Denne Antagelse blev bekræftet ved at Detektiven, da han skulde aabne Konvolutten, nederst i Sammenklæbningen fandt et lidet Stykke af et Cigarblad. Det var knapt Tredieparten saa stort som en Lillefingernegle og havde blit boret ind Sammenklæbningen under Brevets Henliggen i Lommen. — En uordentlig Mand denne Afsender, tænkte<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> g6hxl2mhamfknmeg0c18xh6husmq852 315634 315629 2026-04-02T11:01:45Z Øystein Tvede 3938 315634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|Et Spil om Liv og Død.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''Det hemmelighedsfulde Brev.'''}} Den 24de dømtes Storforbryderen Thomas Ryer til 10 Aars Strafarbeide. Han tog Dommen med knusende Ro og udtalte til den offentlige Anklager, som straks efter besøgte ham i Fængslet, at han blev ikke siddende der den halve Del af Tiden engang. Den offentlige Anklager spurgte ham da, om han antog, han skulde dø, hvortil Ryer haanlig bemærkede: — Ser jeg ud, som om jeg skulde staa paa Gravens Rand Jeg er en af de faa Mennesker her i Verden, som er Herre over mit Liv. jeg selv ønsker at gaa ud i den store gaadefulde Ensomhed, skal jeg nok vide at besørge alt. Men foreløbig agter jeg at leve; lad os sige endnu i femten—tyve Aar. Jeg har mange Ting at udrette. Advokaten gjorde ham da opmærksom paa, at en saa stor Forbryder som han ikke kunde vente Benaadning, men maatte finde sig i at afsone Straffen helt og fuldt. — Nuvel, svarede Ryer, vi faar se. Vi faar se. Ikke den ringeste Anger mærkedes hos ham. Da man som Følge af hans Udtalelse og hans frimodige, næsten truende Adfærd idetheletaget, fik det Indtryk, at han omgikkes med Planer til Flugt, blev der sat særlig Vagt over ham og begge de to flinkeste Detektiver i Kristiania, Harald Brede og Knut Gribb, skiftedes om at holde Øie med Fangens Færd. Intet mistænkeligt bemærkedes. Kristianiabladene, som havde fulgt Sagen med levende Interesse, udtalte sin Tilfredshed med Dommen og bemærkede, at dermed var Norges farligste Forbryder bragt ud af Verden foreløbig. Megen Opmærksomhed blev Knut Gribb tildel, som havde Hovedæren af Paagribelsen. Hans Billede fandtes i alle Blade og af sine Bekjendte og Foresatte modtog han talrige Lykønskninger. Den 30te skulde Thomas Ryer overflyttes fra Varetægtsfængslet til Strafanstalten. Denne Transport skulde foretages Klokken 2 om Eftermiddagen. Dagen før, den 29de om Morgenen, fik Detektiven et hemmelighedsfuldt Brev. Dette Brev laa blandt hans sædvanlige Post som han fandt paa Skrivebordet. Konvolutten var en almindelig, brun Forretningskonvolut. Haandskriften udenpaa fast, uden noget Særpræg. Frimærket 10 Øres, Poststemplet „Kvamby“ Station — en Landsstation, som ligger etpar Timers Jernbanereise fra Kristiania. Detektiven lagde Mærke til denne Konvolut, fordi den var saa slidt. Det saa ud som om Brevet havde ligget længe avsendt. Denne Antagelse blev bekræftet ved at Detektiven, da han skulde aabne Konvolutten, nederst i Sammenklæbningen fandt et lidet Stykke af et Cigarblad. Det var knapt Tredieparten saa stort som en Lillefingernegle og havde blit boret ind Sammenklæbningen under Brevets Henliggen i Lommen. — En uordentlig Mand denne Afsender, tænkte<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 23a9nugtu6in4axaxhu736qwehsdtmn 104 121851 315630 315488 2026-04-02T10:36:40Z Øystein Tvede 3938 315630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gribb, idet han aabnede Brevet, — han har Cigarer og Papirer liggende løse i Lommen. Han blev yderst forbauset, da han foldede Brevet ud Det var nemlig slet ikke skrevet. Det var heller ikke trykt. Ordene var sat sammen med afklippede Trykbogstaver. Og disse Bogstaver var ikke engang af samme Type. Nogle var større, andre mindre. Det saa ganske forvirret og uordentlig ud. Men endnu mere forbløffet blev Detektiven, da han med adskilligt Besvær havde stirret sig igjennem Brevet. Det havde ingen Underskrift og ingen Dato. Der stod følgende: ::„Den store Kristiania-Detektiv Knut Gribb er ikke den Mand, som vil lade en lykkelig lide uskyldig. Dagen efter at De modtar dette Brev vil man forsøge at indespærre en fuldstændig frisk Person paa Dr. Kitscheners Sindssygeasyl ved Kvambys Station. Man er ifærd med at begaa en skrækkelig Forbrydelse. Det er et Menneske, som elsker Retfærdighed, der underretter Dem. Hvis De ikke kommer straks, blir det forsent.“ Detektiven læste omigjen og omigjen dette underlige Brev. Han blev mindre og mindre klog paa det. Brevet var adskillig forvirrende. Hvorfor havde ikke Afsenderen undertegnet det med sit Navn? En Elsker af Retfærdighed havde han sagt. Det lød unegtelig en Smule søgt. Paa den anden Side var der noget naivt over Brevets Form, som indgjød Tillid. Knut Gribb gjennemlæste sin øvrige Post, hvori der ikke var det ringeste interessant og kom atter tilbage til Brevet fra Kvamby. At det var afsendt derfra, viste Poststemplet. Han saa igjen paa Konvolutten og fandt ud, at Udenpaaskriften maatte være skrevet af en lidt ældre Mand. Haandskriften var øvet, men den var ikke pen. Hvorfor havde nu Brevet ligget saa længe i Afsenderens Lomme? Det viste da iallefald, at Afsenderen ikke havde handlet i Overilelse. Gribb fandt frem paa sit Avisbord det lille stykke af Cigarbladet, som var faldt ud af Konvoluttens Sammenklæbning. Han satte Cigarbladet under nogle stærke Luper og kom til det Resultat, at det var meget fin Tobak. Stykket maatte ha tilhørt en ganske kostbar Cigar. Kunde han deraf driste sig til at slutte, at Afsenderen var en velhavende Mand med flotte Vaner Det var iallefald en vis Sandsynlighed derfor. En saadan Mand vilde det ikke være vanskeligt at finde paa det lille Sted Kvamby. Knut Gribb gik etpar Slag frem og tilbage paa Gulvet, grundende over Affæren. Han havde faaet mange mystiske Breve i sit begivenhedsrige Politiliv, saa han havde faaet en stor Øvelse i formelig at lugte Mystifikationer. Men dette Brev følte han sig uvilkaarlig tiltalt af. Han maatte komme straks, stod der i Brevet, hvis ikke vilde alle Anstrængelser være spilte. Knut Gribb gik til Telefonen og ringte op sin gode Ven, Beundrer, Kollega og Raadgiver, Detektiven Harald Brede. Da Gribb havde refereret Brevet for sin Kollega, spurgte han om, hvad han skulde gjøre. — Det er et mærkeligt Brev, svarede Harald Brede. Kanske der ligger noget under, men det kan jo ligesaagodt være en Mystifikation. — I vor Bestilling maa vi regne med alle Muligheder, bemærkede Knut Gribb. Jeg har faaet Lyst til at befatte mig med Sagen. — Jeg vilde ogsaa i dit Sted se lidt paa den. Afsenderen maatte vide, at her var det vanskeligt at mystificere. Du kan jo bare henvende dig til Sindssygeanstalten, til Dr. Kitschener. Der staar intet om, at du skal hemmeligholde Brevet for ham» — Nei, intet saadant er antydet. — Saa vilde jeg ikke betænke mig længe. — Nu {{sp|ha|r}} jeg ogsaa betænkt mig. Jeg tar Sagen. — Gratulerer, svarede Brede, den ser jo ganske interessant ud. Og skulde du trænge til Assistance, saa ved du, hvor du kan finde mig. — Ja tak, jeg skal huske paa det. Men du ved jo, at vi ikke begge kan forlade Kristiania, saalænge Thomas Ryer ikke er bragt vel i Havn indenfor Fægslets Mure. Det var idag Harald Bredes „Ryer-Dag“, hvorfor Knut Gribb ligesaagodt, da han havde sin Kollega i Telefonen, spurgte: — Har du set noget til vor Ven idag? — Alt iorden, svarede Brede, han befinder sig straalende vel. — Har han bedt om nogen Begunstigelse? — Intet andet end det sædvanlige — Cigaretter.<noinclude> <references/></noinclude> h6lhkxta57vu8o61qwic4kmjyctirrs 315631 315630 2026-04-02T10:38:05Z Øystein Tvede 3938 315631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gribb, idet han aabnede Brevet, — han har Cigarer og Papirer liggende løse i Lommen. Han blev yderst forbauset, da han foldede Brevet ud Det var nemlig slet ikke skrevet. Det var heller ikke trykt. Ordene var sat sammen med afklippede Trykbogstaver. Og disse Bogstaver var ikke engang af samme Type. Nogle var større, andre mindre. Det saa ganske forvirret og uordentlig ud. Men endnu mere forbløffet blev Detektiven, da han med adskilligt Besvær havde stirret sig igjennem Brevet. Det havde ingen Underskrift og ingen Dato. Der stod følgende: ::„Den store Kristiania-Detektiv Knut Gribb er ikke den Mand, som vil lade en lykkelig lide uskyldig. Dagen efter at De modtar dette Brev vil man forsøge at indespærre en fuldstændig frisk Person paa Dr. Kitscheners Sindssygeasyl ved Kvambys Station. Man er ifærd med at begaa en skrækkelig Forbrydelse. Det er et Menneske, som elsker Retfærdighed, der underretter Dem. Hvis De ikke kommer straks, blir det forsent.“ Detektiven læste omigjen og omigjen dette underlige Brev. Han blev mindre og mindre klog paa det. Brevet var adskillig forvirrende. Hvorfor havde ikke Afsenderen undertegnet det med sit Navn? En Elsker af Retfærdighed havde han sagt. Det lød unegtelig en Smule søgt. Paa den anden Side var der noget naivt over Brevets Form, som indgjød Tillid. Knut Gribb gjennemlæste sin øvrige Post, hvori der ikke var det ringeste interessant og kom atter tilbage til Brevet fra Kvamby. At det var afsendt derfra, viste Poststemplet. Han saa igjen paa Konvolutten og fandt ud, at Udenpaaskriften maatte være skrevet af en lidt ældre Mand. Haandskriften var øvet, men den var ikke pen. Hvorfor havde nu Brevet ligget saa længe i Afsenderens Lomme? Det viste da iallefald, at Afsenderen ikke havde handlet i Overilelse. Gribb fandt frem paa sit Avisbord det lille stykke af Cigarbladet, som var faldt ud af Konvoluttens Sammenklæbning. Han satte Cigarbladet under nogle stærke Luper og kom til det Resultat, at det var meget fin Tobak. Stykket maatte ha tilhørt en ganske kostbar Cigar. Kunde han deraf driste sig til at slutte, at Afsenderen var en velhavende Mand med flotte Vaner. Det var iallefald en vis Sandsynlighed derfor. En saadan Mand vilde det ikke være vanskeligt at finde paa det lille Sted Kvamby. Knut Gribb gik etpar Slag frem og tilbage paa Gulvet, grundende over Affæren. Han havde faaet mange mystiske Breve i sit begivenhedsrige Politiliv, saa han havde faaet en stor Øvelse i formelig at lugte Mystifikationer. Men dette Brev følte han sig uvilkaarlig tiltalt af. Han maatte komme straks, stod der i Brevet, hvis ikke vilde alle Anstrængelser være spilte. Knut Gribb gik til Telefonen og ringte op sin gode Ven, Beundrer, Kollega og Raadgiver, Detektiven Harald Brede. Da Gribb havde refereret Brevet for sin Kollega, spurgte han om, hvad han skulde gjøre. — Det er et mærkeligt Brev, svarede Harald Brede. Kanske der ligger noget under, men det kan jo ligesaagodt være en Mystifikation. — I vor Bestilling maa vi regne med alle Muligheder, bemærkede Knut Gribb. Jeg har faaet Lyst til at befatte mig med Sagen. — Jeg vilde ogsaa i dit Sted se lidt paa den. Afsenderen maatte vide, at her var det vanskeligt at mystificere. Du kan jo bare henvende dig til Sindssygeanstalten, til Dr. Kitschener. Der staar intet om, at du skal hemmeligholde Brevet for ham? — Nei, intet saadant er antydet. — Saa vilde jeg ikke betænke mig længe. — Nu {{sp|ha|r}} jeg ogsaa betænkt mig. Jeg tar Sagen. — Gratulerer, svarede Brede, den ser jo ganske interessant ud. Og skulde du trænge til Assistance, saa ved du, hvor du kan finde mig. — Ja tak, jeg skal huske paa det. Men du ved jo, at vi ikke begge kan forlade Kristiania, saalænge Thomas Ryer ikke er bragt vel i Havn indenfor Fængslets Mure. Det var idag Harald Bredes „Ryer-Dag“, hvorfor Knut Gribb ligesaagodt, da han havde sin Kollega i Telefonen, spurgte: — Har du set noget til vor Ven idag? — Alt iorden, svarede Brede, han befinder sig straalende vel. — Har han bedt om nogen Begunstigelse? — Intet andet end det sædvanlige — Cigaretter.<noinclude> <references/></noinclude> 5pys502cy3ocf97aen365dzqknnlcxz 104 121852 315539 315489 2026-04-01T13:28:45Z Øystein Tvede 3938 315539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Og det er nægtet ham. — Ja, paa Grund af din og min indstændige Henstillen. — Det er rigtig. Jeg tror han er istand til at gjennembryde en tyk Fængselsmur med en ægyptisk Cigaret i Haanden. — Du har Ret, svarede Brede. Man maa være yderst forsigtig med ham. Det er sandt, lagde han til, {{sp|Dame|n}} har været her idag igjen. — Den franske Modemoiselle fra Circus — hans Kjæreste” — Ja. — Hvad vilde saa hun igjen — Hun vilde tage Afsked med ham, blot kysse ham en enkelt Gang gjennem Samtalelugen? — Ogsaa det er vel negtet? — Foreløbig ja. Men hun satte Himmel og Jord i Bevægelse og det ser ud til, at hun skal Hun har endog talt med faa sin Vilje igjennem. den franske Gesandt. Hun er forresten nydelig, den skjønne. — Ha, saa har du ladet dig bedaare! — Umuligt, kjære. Jeg lader mig ikke bedaare, saalænge Thomas Ryer er indenfor Synsvidde, men nu kan det vel ikke vare saalænge — — Lov mig en Ting, bad Gribb, hvis Damen skulde faa Adgang til at ta Farvel med sin Kjæreste — og det er vel efter norsk Retspraksis umuligt at nægte — saa Pas paa, at Ryer, naar han taler med hende, er bagbundet. — — Jovel, mere end gjerne. Desuden skal han ransages omhyggelig, naar han forlader Samtalestuen. — Udmærket. Forøvrigt, hvis jeg komnier til Sinds sygeasylet idag, maa jeg ha en Samtale med dig om yderligere F orholdsregler. — Javel. Farvel. — Farvel. Jeg ringer nu op Doktoren i Kvamby, Fra den Kant var der altsaa ikke noget foruroligende, som hindret ham fra at kaste sig ind i denne nye Sag. Naar Harald Brede vogtet paa Thomas Ryer kunde han være ligesaa tryg, som om han selv gjorde det. Knut Gribb kjendte Sindssygelægen, Dr. Kitschener, baade personlig og af Omtale. Det var en i sin Videnskab meget anseet Mand, hvis Klinik blev søgt væsentlig af Ulykkelige fra den bedrestillede Verden. Doktoren var en middelaldrende Mand. Hans Navn som anseet Borger og Videnskabsmand borgede for, at han ikke vilde lade sig laane ud til noget uhæderligt eller dulgt. Men samtidig kjendte Knut Gribb Eksempler Paa, at selv meget erfarne Læger var blit narret og havde taget Folk for Sindssyge, som i Virkeligheden var normale. Og i Retshistorien var der mange Tilfælder af forfærdelige, skjæbnesvangre Feiltagelser netop i denne Henseende. Alt dette gik Knut Gribb og tænkte paa, medens han ventede Rigstelefonen fra Kvamby, som han straks efter sin Samtale med Kollega Brede havde bestilt. Han blev mere og mere opsat paa at blande sig ind i Affæren, og da Telefonen kimede, greb han spændt Hørerøeret. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Sindssygelægen.'''}} Det var Rigstelefonen fra Kvamby. — Hallo, raabte Knut Gribb, er det Sindsygeasylet” — Javel. Gribb fortalte, hvem han Var, og Doktoren kom straks tilstede. — Goddag, Herr Detektiv, hørte han Doktor Kitscheners elskværdige Stemme, gratulerer med Ryersagen, som jeg har læst om med glubende Interesse. — — Tak, men nu er jeg allerede midt oppe i en ny Sag. — Saa; hvad gjælder det. — Det gjælder Deres Asyl, Herr Doktor. — Mit fredelige Asyl, det kan ikke være muligt? — Er det saa, spurgte Detektiven, at De venter en ny Patient? — Ja, svarede Doktoren, imorgen venter vi en. — Pleier De ofte at faa nye Patienter, Herr Doktor? — Nei, det gjør jeg sandelig ikke. Mit Asyl er væsentlig beregnet for lange Kure, og da det er ganske lidet, kan jeg kun nu og da modtage nye Patienter. — — Kjender De den, som kommer. Er M. en Herre? <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> lr8tqsb3syahrlvnqquy9wi24zbh0qt 315604 315539 2026-04-02T08:43:25Z Øystein Tvede 3938 315604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Og det er nægtet ham. — Ja, paa Grund af din og min indstændige Henstillen. — Det er rigtig. Jeg tror han er istand til at gjennembryde en tyk Fængselsmur med en ægyptisk Cigaret i Haanden. — Du har Ret, svarede Brede. Man maa være yderst forsigtig med ham. Det er sandt, lagde han til, {{sp|Dame|n}} har været her idag igjen. — Den franske Modemoiselle fra Circus — hans Kjæreste” — Ja. — Hvad vilde saa hun igjen — Hun vilde tage Afsked med ham, blot kysse ham en enkelt Gang gjennem Samtalelugen? — Ogsaa det er vel negtet? — Foreløbig ja. Men hun satte Himmel og Jord i Bevægelse og det ser ud til, at hun skal Hun har endog talt med faa sin Vilje igjennem. den franske Gesandt. Hun er forresten nydelig, den skjønne. — Ha, saa har du ladet dig bedaare! — Umuligt, kjære. Jeg lader mig ikke bedaare, saalænge Thomas Ryer er indenfor Synsvidde, men nu kan det vel ikke vare saalænge — — Lov mig en Ting, bad Gribb, {{sp|hvi|s}} Damen skulde faa Adgang til at ta Farvel med sin Kjæreste — og det er vel efter norsk Retspraksis umuligt at nægte — saa Pas paa, at Ryer, naar han taler med hende, er bagbundet. — — Jovel, mere end gjerne. Desuden skal han ransages omhyggelig, naar han forlader Samtalestuen. — Udmærket. Forøvrigt, hvis jeg komnier til Sinds sygeasylet idag, maa jeg ha en Samtale med dig om yderligere F orholdsregler. — Javel. Farvel. — Farvel. Jeg ringer nu op Doktoren i Kvamby. Fra den Kant var der altsaa ikke noget foruroligende, som hindret ham fra at kaste sig ind i denne nye Sag. Naar Harald Brede vogtet paa Thomas Ryer kunde han være ligesaa tryg, som om han selv gjorde det. Knut Gribb kjendte Sindssygelægen, Dr. Kitschener, baade personlig og af Omtale. Det var en i sin Videnskab meget anseet Mand, hvis Klinik blev søgt væsentlig af Ulykkelige fra den bedrestillede Verden. Doktoren var en middelaldrende Mand. Hans Navn som anseet Borger og Videnskabsmand borgede for, at han ikke vilde lade sig laane ud til noget uhæderligt eller dulgt. Men samtidig kjendte Knut Gribb Eksempler Paa, at selv meget erfarne Læger var blit narret og havde taget Folk for Sindssyge, som i Virkeligheden var normale. Og i Retshistorien var der mange Tilfælder af forfærdelige, skjæbnesvangre Feiltagelser netop i denne Henseende. Alt dette gik Knut Gribb og tænkte paa, medens han ventede Rigstelefonen fra Kvamby, som han straks efter sin Samtale med Kollega Brede havde bestilt. Han blev mere og mere opsat paa at blande sig ind i Affæren, og da Telefonen kimede, greb han spændt Hørerøeret. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Sindssygelægen.'''}} Det var Rigstelefonen fra Kvamby. — Hallo, raabte Knut Gribb, er det Sindsygeasylet” — Javel. Gribb fortalte, hvem han Var, og Doktoren kom straks tilstede. — Goddag, Herr Detektiv, hørte han Doktor Kitscheners elskværdige Stemme, gratulerer med Ryersagen, som jeg har læst om med glubende Interesse. — — Tak, men nu er jeg allerede midt oppe i en ny Sag. — Saa; hvad gjælder det. — Det gjælder Deres Asyl, Herr Doktor. — Mit fredelige Asyl, det kan ikke være muligt? — Er det saa, spurgte Detektiven, at De venter en ny Patient? — Ja, svarede Doktoren, imorgen venter vi en. — Pleier De ofte at faa nye Patienter, Herr Doktor? — Nei, det gjør jeg sandelig ikke. Mit Asyl er væsentlig beregnet for lange Kure, og da det er ganske lidet, kan jeg kun nu og da modtage nye Patienter. — — Kjender De den, som kommer. Er M. en Herre? <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 20d5k5cr9ebzj28yn9o3oyvnd61qcmk 315605 315604 2026-04-02T08:44:20Z Øystein Tvede 3938 315605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Og det er nægtet ham. — Ja, paa Grund af din og min indstændige Henstillen. — Det er rigtig. Jeg tror han er istand til at gjennembryde en tyk Fængselsmur med en ægyptisk Cigaret i Haanden. — Du har Ret, svarede Brede. Man maa være yderst forsigtig med ham. Det er sandt, lagde han til, {{sp|Dame|n}} har været her idag igjen. — Den franske Modemoiselle fra Circus — hans Kjæreste” — Ja. — Hvad vilde saa hun igjen — Hun vilde tage Afsked med ham, blot kysse ham en enkelt Gang gjennem Samtalelugen? — Ogsaa det er vel negtet? — Foreløbig ja. Men hun satte Himmel og Jord i Bevægelse og det ser ud til, at hun skal Hun har endog talt med faa sin Vilje igjennem. den franske Gesandt. Hun er forresten nydelig, den skjønne. — Ha, saa har du ladet dig bedaare! — Umuligt, kjære. Jeg lader mig ikke bedaare, saalænge Thomas Ryer er indenfor Synsvidde, men nu kan det vel ikke vare saalænge — — Lov mig en Ting, bad Gribb, {{sp|hvi|s}} Damen skulde faa Adgang til at ta Farvel med sin Kjæreste — og det er vel efter norsk Retspraksis umuligt at nægte — saa Pas paa, at Ryer, naar han taler med hende, er bagbundet. — — Jovel, mere end gjerne. Desuden skal han ransages omhyggelig, naar han forlader Samtalestuen. — Udmærket. Forøvrigt, hvis jeg komnier til Sinds sygeasylet idag, maa jeg ha en Samtale med dig om yderligere F orholdsregler. — Javel. Farvel. — Farvel. Jeg ringer nu op Doktoren i Kvamby. Fra den Kant var der altsaa ikke noget foruroligende, som hindret ham fra at kaste sig ind i denne nye Sag. Naar Harald Brede vogtet paa Thomas Ryer kunde han være ligesaa tryg, som om han selv gjorde det. Knut Gribb kjendte Sindssygelægen, Dr. Kitschener, baade personlig og af Omtale. Det var en i sin Videnskab meget anseet Mand, hvis Klinik blev søgt væsentlig af Ulykkelige fra den bedrestillede Verden. Doktoren var en middelaldrende Mand. Hans Navn som anseet Borger og Videnskabsmand borgede for, at han ikke vilde lade sig laane ud til noget uhæderligt eller dulgt. Men samtidig kjendte Knut Gribb Eksempler Paa, at selv meget erfarne Læger var blit narret og havde taget Folk for Sindssyge, som i Virkeligheden var normale. Og i Retshistorien var der mange Tilfælder af forfærdelige, skjæbnesvangre Feiltagelser netop i denne Henseende. Alt dette gik Knut Gribb og tænkte paa, medens han ventede Rigstelefonen fra Kvamby, som han straks efter sin Samtale med Kollega Brede havde bestilt. Han blev mere og mere opsat paa at blande sig ind i Affæren, og da Telefonen kimede, greb han spændt Hørerøeret. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Sindssygelægen.'''}} Det var Rigstelefonen fra Kvamby. — Hallo, raabte Knut Gribb, er det Sindsygeasylet” — Javel. Gribb fortalte, hvem han Var, og Doktoren kom straks tilstede. — Goddag, Herr Detektiv, hørte han Doktor Kitscheners elskværdige Stemme, gratulerer med Ryersagen, som jeg har læst om med glubende Interesse. — — Tak, men nu er jeg allerede midt oppe i en ny Sag. — Saa; hvad gjælder det. — Det gjælder Deres Asyl, Herr Doktor. — Mit fredelige Asyl, det kan ikke være muligt? — Er det saa, spurgte Detektiven, at De venter en ny Patient? — Ja, svarede Doktoren, imorgen venter vi en. — Pleier De ofte at faa nye Patienter, Herr Doktor? — Nei, det gjør jeg sandelig ikke. Mit Asyl er væsentlig beregnet for lange Kure, og da det er ganske lidet, kan jeg kun nu og da modtage nye Patienter. — Kjender De den, som kommer. Er M. en Herre? <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> hmjeeeo9emfgvmup77c430zbwnjocm2 315632 315605 2026-04-02T10:45:41Z Øystein Tvede 3938 315632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Og det er nægtet ham. — Ja, paa Grund af din og min indstændige Henstillen. — Det er rigtig. Jeg tror han er istand til at gjennembryde en tyk Fængselsmur med en ægyptisk Cigaret i Haanden. — Du har Ret, svarede Brede. Man maa være yderst forsigtig med ham. Det er sandt, lagde han til, {{sp|Dame|n}} har været her idag igjen. — Den franske Modemoiselle fra Circus — hans Kjæreste? — Ja. — Hvad vilde saa hun igjen? — Hun vilde tage Afsked med ham, blot kysse ham en enkelt Gang gjennem Samtalelugen? — Ogsaa det er vel negtet? — Foreløbig ja. Men hun satte Himmel og Jord i Bevægelse og det ser ud til, at hun skal faa sin Vilje igjennem. Hun har endog talt med den franske Gesandt. Hun er forresten nydelig, den skjønne. — Ha, saa har du ladet dig bedaare! — Umuligt, kjære. Jeg lader mig ikke bedaare, saalænge Thomas Ryer er indenfor Synsvidde, men nu kan det vel ikke vare saalænge — — Lov mig en Ting, bad Gribb, {{sp|hvi|s}} Damen skulde faa Adgang til at ta Farvel med sin Kjæreste — og det er vel efter norsk Retspraksis umuligt at nægte — saa pas paa, at Ryer, naar han taler med hende, er bagbundet. — — Jovel, mere end gjerne. Desuden skal han ransages omhyggelig, naar han forlader Samtalestuen. — Udmærket. Forøvrigt, hvis jeg kommer til Sindssygeasylet idag, maa jeg ha en Samtale med dig om yderligere Forholdsregler. — Javel. Farvel. — Farvel. Jeg ringer nu op Doktoren i Kvamby. Fra den Kant var der altsaa ikke noget foruroligende, som hindret ham fra at kaste sig ind i denne nye Sag. Naar Harald Brede vogtet paa Thomas Ryer kunde han være ligesaa tryg, som om han selv gjorde det. Knut Gribb kjendte Sindssygelægen, Dr. Kitschener, baade personlig og af Omtale. Det var en i sin Videnskab meget anseet Mand, hvis Klinik blev søgt væsentlig af Ulykkelige fra den bedrestillede Verden. Doktoren var en middelaldrende Mand. Hans Navn som anseet Borger og Videnskabsmand borgede for, at han ikke vilde lade sig laane ud til noget uhæderligt eller dulgt. Men samtidig kjendte Knut Gribb Eksempler paa, at selv meget erfarne Læger var blit narret og havde taget Folk for Sindssyge, som i Virkeligheden var normale. Og i Retshistorien var der mange Tilfælder af forfærdelige, skjæbnesvangre Feiltagelser netop i denne Henseende. Alt dette gik Knut Gribb og tænkte paa, medens han ventede Rigstelefonen fra Kvamby, som han straks efter sin Samtale med Kollega Brede havde bestilt. Han blev mere og mere opsat paa at blande sig ind i Affæren, og da Telefonen kimede, greb han spændt Hørerøret. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Sindssygelægen.'''}} Det var Rigstelefonen fra Kvamby. — Hallo, raabte Knut Gribb, er det Sindsygeasylet” — Javel. Gribb fortalte, hvem han Var, og Doktoren kom straks tilstede. — Goddag, Herr Detektiv, hørte han Doktor Kitscheners elskværdige Stemme, gratulerer med Ryersagen, som jeg har læst om med glubende Interesse. — — Tak, men nu er jeg allerede midt oppe i en ny Sag. — Saa; hvad gjælder det. — Det gjælder Deres Asyl, Herr Doktor. — Mit fredelige Asyl, det kan ikke være muligt? — Er det saa, spurgte Detektiven, at De venter en ny Patient? — Ja, svarede Doktoren, imorgen venter vi en. — Pleier De ofte at faa nye Patienter, Herr Doktor? — Nei, det gjør jeg sandelig ikke. Mit Asyl er væsentlig beregnet for lange Kure, og da det er ganske lidet, kan jeg kun nu og da modtage nye Patienter. — Kjender De den, som kommer. Er M. en Herre? <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> q0myfvkrttit6ta6z87l349lank2du4 315633 315632 2026-04-02T10:59:08Z Øystein Tvede 3938 315633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Og det er nægtet ham. — Ja, paa Grund af din og min indstændige Henstillen. — Det er rigtig. Jeg tror han er istand til at gjennembryde en tyk Fængselsmur med en ægyptisk Cigaret i Haanden. — Du har Ret, svarede Brede. Man maa være yderst forsigtig med ham. Det er sandt, lagde han til, {{sp|Dame|n}} har været her idag igjen. — Den franske Mademoiselle fra Circus — hans Kjæreste? — Ja. — Hvad vilde saa hun igjen? — Hun vilde tage Afsked med ham, blot kysse ham en enkelt Gang gjennem Samtalelugen? — Ogsaa det er vel negtet? — Foreløbig ja. Men hun satte Himmel og Jord i Bevægelse og det ser ud til, at hun skal faa sin Vilje igjennem. Hun har endog talt med den franske Gesandt. Hun er forresten nydelig, den skjønne. — Ha, saa har du ladet dig bedaare! — Umuligt, kjære. Jeg lader mig ikke bedaare, saalænge Thomas Ryer er indenfor Synsvidde, men nu kan det vel ikke vare saalænge — — Lov mig en Ting, bad Gribb, {{sp|hvi|s}} Damen skulde faa Adgang til at ta Farvel med sin Kjæreste — og det er vel efter norsk Retspraksis umuligt at nægte — saa pas paa, at Ryer, naar han taler med hende, er bagbundet. — — Jovel, mere end gjerne. Desuden skal han ransages omhyggelig, naar han forlader Samtalestuen. — Udmærket. Forøvrigt, hvis jeg kommer til Sindssygeasylet idag, maa jeg ha en Samtale med dig om yderligere Forholdsregler. — Javel. Farvel. — Farvel. Jeg ringer nu op Doktoren i Kvamby. Fra den Kant var der altsaa ikke noget foruroligende, som hindret ham fra at kaste sig ind i denne nye Sag. Naar Harald Brede vogtet paa Thomas Ryer kunde han være ligesaa tryg, som om han selv gjorde det. Knut Gribb kjendte Sindssygelægen, Dr. Kitschener, baade personlig og af Omtale. Det var en i sin Videnskab meget anseet Mand, hvis Klinik blev søgt væsentlig af Ulykkelige fra den bedrestillede Verden. Doktoren var en middelaldrende Mand. Hans Navn som anseet Borger og Videnskabsmand borgede for, at han ikke vilde lade sig laane ud til noget uhæderligt eller dulgt. Men samtidig kjendte Knut Gribb Eksempler paa, at selv meget erfarne Læger var blit narret og havde taget Folk for Sindssyge, som i Virkeligheden var normale. Og i Retshistorien var der mange Tilfælder af forfærdelige, skjæbnesvangre Feiltagelser netop i denne Henseende. Alt dette gik Knut Gribb og tænkte paa, medens han ventede Rigstelefonen fra Kvamby, som han straks efter sin Samtale med Kollega Brede havde bestilt. Han blev mere og mere opsat paa at blande sig ind i Affæren, og da Telefonen kimede, greb han spændt Hørerøret. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Sindssygelægen.'''}} Det var Rigstelefonen fra Kvamby. — Hallo, raabte Knut Gribb, er det Sindsygeasylet” — Javel. Gribb fortalte, hvem han Var, og Doktoren kom straks tilstede. — Goddag, Herr Detektiv, hørte han Doktor Kitscheners elskværdige Stemme, gratulerer med Ryersagen, som jeg har læst om med glubende Interesse. — — Tak, men nu er jeg allerede midt oppe i en ny Sag. — Saa; hvad gjælder det. — Det gjælder Deres Asyl, Herr Doktor. — Mit fredelige Asyl, det kan ikke være muligt? — Er det saa, spurgte Detektiven, at De venter en ny Patient? — Ja, svarede Doktoren, imorgen venter vi en. — Pleier De ofte at faa nye Patienter, Herr Doktor? — Nei, det gjør jeg sandelig ikke. Mit Asyl er væsentlig beregnet for lange Kure, og da det er ganske lidet, kan jeg kun nu og da modtage nye Patienter. — Kjender De den, som kommer. Er M. en Herre? <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> csp7kqml6z25opoavphjhy49vwo0r36 315635 315633 2026-04-02T11:21:22Z Øystein Tvede 3938 315635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Og det er nægtet ham. — Ja, paa Grund af din og min indstændige Henstillen. — Det er rigtig. Jeg tror han er istand til at gjennembryde en tyk Fængselsmur med en ægyptisk Cigaret i Haanden. — Du har Ret, svarede Brede. Man maa være yderst forsigtig med ham. Det er sandt, lagde han til, {{sp|Dame|n}} har været her idag igjen. — Den franske Mademoiselle fra Circus — hans Kjæreste? — Ja. — Hvad vilde saa hun igjen? — Hun vilde tage Afsked med ham, blot kysse ham en enkelt Gang gjennem Samtalelugen? — Ogsaa det er vel negtet? — Foreløbig ja. Men hun satte Himmel og Jord i Bevægelse og det ser ud til, at hun skal faa sin Vilje igjennem. Hun har endog talt med den franske Gesandt. Hun er forresten nydelig, den skjønne. — Ha, saa har du ladet dig bedaare! — Umuligt, kjære. Jeg lader mig ikke bedaare, saalænge Thomas Ryer er indenfor Synsvidde, men nu kan det vel ikke vare saalænge — — Lov mig en Ting, bad Gribb, {{sp|hvi|s}} Damen skulde faa Adgang til at ta Farvel med sin Kjæreste — og det er vel efter norsk Retspraksis umuligt at nægte — saa pas paa, at Ryer, naar han taler med hende, er bagbundet. — — Jovel, mere end gjerne. Desuden skal han ransages omhyggelig, naar han forlader Samtalestuen. — Udmærket. Forøvrigt, hvis jeg kommer til Sindssygeasylet idag, maa jeg ha en Samtale med dig om yderligere Forholdsregler. — Javel. Farvel. — Farvel. Jeg ringer nu op Doktoren i Kvamby. Fra den Kant var der altsaa ikke noget foruroligende, som hindret ham fra at kaste sig ind i denne nye Sag. Naar Harald Brede vogtet paa Thomas Ryer kunde han være ligesaa tryg, som om han selv gjorde det. Knut Gribb kjendte Sindssygelægen, Dr. Kitschener, baade personlig og af Omtale. Det var en i sin Videnskab meget anseet Mand, hvis Klinik blev søgt væsentlig af Ulykkelige fra den bedrestillede Verden. Doktoren var en middelaldrende Mand. Hans Navn som anseet Borger og Videnskabsmand borgede for, at han ikke vilde lade sig laane ud til noget uhæderligt eller dulgt. Men samtidig kjendte Knut Gribb Eksempler paa, at selv meget erfarne Læger var blit narret og havde taget Folk for Sindssyge, som i Virkeligheden var normale. Og i Retshistorien var der mange Tilfælder af forfærdelige, skjæbnesvangre Feiltagelser netop i denne Henseende. Alt dette gik Knut Gribb og tænkte paa, medens han ventede Rigstelefonen fra Kvamby, som han straks efter sin Samtale med Kollega Brede havde bestilt. Han blev mere og mere opsat paa at blande sig ind i Affæren, og da Telefonen kimede, greb han spændt Hørerøret. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Sindssygelægen.'''}} Det var Rigstelefonen fra Kvamby. — Hallo, raabte Knut Gribb, er det Sindsygeasylet” — Javel. Gribb fortalte, hvem han Var, og Doktoren kom straks tilstede. — Goddag, Herr Detektiv, hørte han Doktor Kitscheners elskværdige Stemme, gratulerer med Ryersagen, som jeg har læst om med glubende Interesse. — — Tak, men nu er jeg allerede midt oppe i en ny Sag. — Saa; hvad gjælder det. — Det gjælder Deres Asyl, Herr Doktor. — Mit fredelige Asyl, det kan ikke være muligt? — Er det saa, spurgte Detektiven, at De venter en ny Patient? — Ja, svarede Doktoren, imorgen venter vi en. — Pleier De ofte at faa nye Patienter, Herr Doktor? — Nei, det gjør jeg sandelig ikke. Mit Asyl er væsentlig beregnet for lange Kure, og da det er ganske lidet, kan jeg kun nu og da modtage nye Patienter. — Kjender De den, som kommer. Er M. en Herre? <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> ra8mp8ukipvvg6dir3bjxvf5rii9yia 315636 315635 2026-04-02T11:22:20Z Øystein Tvede 3938 315636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Og det er nægtet ham. — Ja, paa Grund af din og min indstændige Henstillen. — Det er rigtig. Jeg tror han er istand til at gjennembryde en tyk Fængselsmur med en ægyptisk Cigaret i Haanden. — Du har Ret, svarede Brede. Man maa være yderst forsigtig med ham. Det er sandt, lagde han til, {{sp|Dame|n}} har været her idag igjen. — Den franske Mademoiselle fra Circus — hans Kjæreste? — Ja. — Hvad vilde saa hun igjen? — Hun vilde tage Afsked med ham, blot kysse ham en enkelt Gang gjennem Samtalelugen? — Ogsaa det er vel negtet? — Foreløbig ja. Men hun satte Himmel og Jord i Bevægelse og det ser ud til, at hun skal faa sin Vilje igjennem. Hun har endog talt med den franske Gesandt. Hun er forresten nydelig, den skjønne. — Ha, saa har du ladet dig bedaare! — Umuligt, kjære. Jeg lader mig ikke bedaare, saalænge Thomas Ryer er indenfor Synsvidde, men nu kan det vel ikke vare saalænge — — Lov mig en Ting, bad Gribb, {{sp|hvi|s}} Damen skulde faa Adgang til at ta Farvel med sin Kjæreste — og det er vel efter norsk Retspraksis umuligt at nægte — saa pas paa, at Ryer, naar han taler med hende, er bagbundet. — — Jovel, mere end gjerne. Desuden skal han ransages omhyggelig, naar han forlader Samtalestuen. — Udmærket. Forøvrigt, hvis jeg kommer til Sindssygeasylet idag, maa jeg ha en Samtale med dig om yderligere Forholdsregler. — Javel. Farvel. — Farvel. Jeg ringer nu op Doktoren i Kvamby. Fra den Kant var der altsaa ikke noget foruroligende, som hindret ham fra at kaste sig ind i denne nye Sag. Naar Harald Brede vogtet paa Thomas Ryer kunde han være ligesaa tryg, som om han selv gjorde det. Knut Gribb kjendte Sindssygelægen, Dr. Kitschener, baade personlig og af Omtale. Det var en i sin Videnskab meget anseet Mand, hvis Klinik blev søgt væsentlig af Ulykkelige fra den bedrestillede Verden. Doktoren var en middelaldrende Mand. Hans Navn som anseet Borger og Videnskabsmand borgede for, at han ikke vilde lade sig laane ud til noget uhæderligt eller dulgt. Men samtidig kjendte Knut Gribb Eksempler paa, at selv meget erfarne Læger var blit narret og havde taget Folk for Sindssyge, som i Virkeligheden var normale. Og i Retshistorien var der mange Tilfælder af forfærdelige, skjæbnesvangre Feiltagelser netop i denne Henseende. Alt dette gik Knut Gribb og tænkte paa, medens han ventede Rigstelefonen fra Kvamby, som han straks efter sin Samtale med Kollega Brede havde bestilt. Han blev mere og mere opsat paa at blande sig ind i Affæren, og da Telefonen kimede, greb han spændt Hørerøret. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Sindssygelægen.'''}} Det var Rigstelefonen fra Kvamby. — Hallo, raabte Knut Gribb, er det Sindsygeasylet? — Javel. Gribb fortalte, hvem han Var, og Doktoren kom straks tilstede. — Goddag, Herr Detektiv, hørte han Doktor Kitscheners elskværdige Stemme, gratulerer med Ryersagen, som jeg har læst om med glubende Interesse. — Tak, men nu er jeg allerede midt oppe i en ny Sag. — Saa; hvad gjælder det. — Det gjælder Deres Asyl, Herr Doktor. — Mit fredelige Asyl, det kan ikke være muligt? — Er det saa, spurgte Detektiven, at De venter en ny Patient? — Ja, svarede Doktoren, imorgen venter vi en. — Pleier De ofte at faa nye Patienter, Herr Doktor? — Nei, det gjør jeg sandelig ikke. Mit Asyl er væsentlig beregnet for lange Kure, og da det er ganske lidet, kan jeg kun nu og da modtage nye Patienter. — Kjender De den, som kommer. Er M. en Herre?<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> dbddbuqd4e97bo10a6pfp3epliu9rg8 315637 315636 2026-04-02T11:35:10Z Øystein Tvede 3938 315637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Og det er nægtet ham. — Ja, paa Grund af din og min indstændige Henstillen. — Det er rigtig. Jeg tror han er istand til at gjennembryde en tyk Fængselsmur med en ægyptisk Cigaret i Haanden. — Du har Ret, svarede Brede. Man maa være yderst forsigtig med ham. Det er sandt, lagde han til, {{sp|Dame|n}} har været her idag igjen. — Den franske Mademoiselle fra Circus — hans Kjæreste? — Ja. — Hvad vilde saa hun igjen? — Hun vilde tage Afsked med ham, blot kysse ham en enkelt Gang gjennem Samtalelugen? — Ogsaa det er vel negtet? — Foreløbig ja. Men hun satte Himmel og Jord i Bevægelse og det ser ud til, at hun skal faa sin Vilje igjennem. Hun har endog talt med den franske Gesandt. Hun er forresten nydelig, den skjønne. — Ha, saa har du ladet dig bedaare! — Umuligt, kjære. Jeg lader mig ikke bedaare, saalænge Thomas Ryer er indenfor Synsvidde, men nu kan det vel ikke vare saalænge — — Lov mig en Ting, bad Gribb, {{sp|hvi|s}} Damen skulde faa Adgang til at ta Farvel med sin Kjæreste — og det er vel efter norsk Retspraksis umuligt at nægte — saa pas paa, at Ryer, naar han taler med hende, er bagbundet. — — Jovel, mere end gjerne. Desuden skal han ransages omhyggelig, naar han forlader Samtalestuen. — Udmærket. Forøvrigt, hvis jeg kommer til Sindssygeasylet idag, maa jeg ha en Samtale med dig om yderligere Forholdsregler. — Javel. Farvel. — Farvel. Jeg ringer nu op Doktoren i Kvamby. Fra den Kant var der altsaa ikke noget foruroligende, som hindret ham fra at kaste sig ind i denne nye Sag. Naar Harald Brede vogtet paa Thomas Ryer kunde han være ligesaa tryg, som om han selv gjorde det. Knut Gribb kjendte Sindssygelægen, Dr. Kitschener, baade personlig og af Omtale. Det var en i sin Videnskab meget anseet Mand, hvis Klinik blev søgt væsentlig af Ulykkelige fra den bedrestillede Verden. Doktoren var en middelaldrende Mand. Hans Navn som anseet Borger og Videnskabsmand borgede for, at han ikke vilde lade sig laane ud til noget uhæderligt eller dulgt. Men samtidig kjendte Knut Gribb Eksempler paa, at selv meget erfarne Læger var blit narret og havde taget Folk for Sindssyge, som i Virkeligheden var normale. Og i Retshistorien var der mange Tilfælder af forfærdelige, skjæbnesvangre Feiltagelser netop i denne Henseende. Alt dette gik Knut Gribb og tænkte paa, medens han ventede Rigstelefonen fra Kvamby, som han straks efter sin Samtale med Kollega Brede havde bestilt. Han blev mere og mere opsat paa at blande sig ind i Affæren, og da Telefonen kimede, greb han spændt Hørerøret. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. KAPITEL. {{--}} '''Sindssygelægen.'''}} Det var Rigstelefonen fra Kvamby. — Hallo, raabte Knut Gribb, er det Sindsygeasylet? — Javel. Gribb fortalte, hvem han var, og Doktoren kom straks tilstede. — Goddag, Herr Detektiv, hørte han Doktor Kitscheners elskværdige Stemme, gratulerer med Ryersagen, som jeg har læst om med glubende Interesse. — Tak, men nu er jeg allerede midt oppe i en ny Sag. — Saa; hvad gjælder det. — Det gjælder Deres Asyl, Herr Doktor. — Mit fredelige Asyl, det kan ikke være muligt? — Er det saa, spurgte Detektiven, at De venter en ny Patient? — Ja, svarede Doktoren, imorgen venter vi en. — Pleier De ofte at faa nye Patienter, Herr Doktor? — Nei, det gjør jeg sandelig ikke. Mit Asyl er væsentlig beregnet for lange Kure, og da det er ganske lidet, kan jeg kun nu og da modtage nye Patienter. — Kjender De den, som kommer. Er M. en Herre?<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 3j6as55x4rzyaydc2hfdk0yjkyf5631 104 121853 315606 315522 2026-04-02T08:45:54Z Øystein Tvede 3938 315606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, det er en Herre. Nej, jeg kjender ham ikke. Jeg ved blot, at hans Navn er Carsten Holm. Det er hans Familie, som anbringer ham. Han skal tilhøre en meget fin og meget velhavende Familie. De har forlangt, at intet skal spares for at gjøre hans Ulykke saa let at bære som muligt — Hører han til de farligere Syge? spurgte Detektiven videre. Doktor Kitschener lo lidt vemodigt. — De ved jeg aldrig kalder nogen af mine Patienter farlige, sagde han, jeg kalder dem urolige. Jo, han hører nok til de urolige den Herre som kommer imorgen. Han lider af Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid. Det gik gjennem Detektiven. Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid — det var netop, hvad der bestandig blev fundet paa, naar en eller anden ulovlig indespærredes. For da hed det, naar den Ulykkelige paastod, at han var frisk og at han var blit indespærret med Magt: Nu ytrer Vrangforestillingerne sig igjen — og Forfølgelsesvanviddet. Detektiven raabte ind i Telefonen: — Jeg har faaet et anonymt Brev om denne Indlæggelse. — Virkelig. Og hvad paastaar den anonyme Brevskriver? — At Indlæggelsen er ulovlig. At der begaaes en Forbrydelse. Der blev en Pause i Telefonen. Knut Gribb havde Indtryk af, at Doktoren summede sig ovenpaa den overordentlige Beskyldning. Saa kom Doktorens Harme igjen. — Det maa være en gal Mand, som har skrevet, sagde Sindssygelægen, hvorfra stammer Brevet. — Fra Deres eget Sted, Hr. Doktor, fra Kvamby. — Men det er jo aldeles utrolig. Det ser ud til at en tarvelig Spøgefugl er paafærde. Eller kan det virkelig være nogen, som tror at kunne bedrage mig med Hensyn til Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid. Knut Gribb maatte i sit stille Sind smile ad Doktorens Selvbevidsthed. — Det er meget muligt, svarede han, at her foreligger en grovkornet Spøg. Men iallefald trænger Sagen til Undersøgelse. Enten det er Alvor eller Spøg er det i Deres absolutte Interesse at Sagen blir optaget. — Selvfølgelig, svarede Doktoren, jeg vil intet heller. Den frække Brevskriver maa trækkes til Ansvar. Reiser De herop? — Ja, jeg har besluttet mig til det. — Det er udmerket. Saa kan De selv være tilstede, naar Patienten kommer. — Naar ventes han? — Imorgen Aften Klokken 7. Han kommer med Toget fra Kristiania. — Saa vil jeg komme med det foregaaende Tog. Jeg vil være paa Pletten først. — Ganske rigtig. Jeg skal sende Hest og Vogn for at modtage dem paa Stationen. Knut Gribb vilde først sige Tak til dette elskværdige Tilbud, men saa betænkte han sig og sagde istedetfor: — Nei Tak, Doktor, gjør ikke det. Fortæl ingen at jeg kommer. Lad idetheletaget i fuldstændig Uvidenhed om denne Sag. Det vil bedst støtte Undersøgelsen. — Meget vel. Som De vil. Knut Gribb havde altsaa en hel Dag at omraade sig paa. Han maatte opgi at se Thomas Ryers Transport til Fængslet, men til at overvære denne Ceremoni havde han jo Harald Brede, saa i denne Henseende kunde han være tryg. Detektiven gik fra sin Bolig ned paa Politikammeret, hvor han straks traf sin Kollega. Ryer skulde afhentes af Fængselsvognen Klokken 4 den næste Dags Eftermiddag, men til den Tid maatte Knut Gribb være paa Kvamby. Han undersøgte Togtiderne. Der gik et Tog fra Kristiania Klokken ½ 12 om Formiddagen. Dette Tog maatte han ta med for at naa til Sindssygeasylet betids. Knut Gribb gjennemgik sammen med Brede paa Forhaand enhver Enkelthed ved Thomas Ryers Transport, saaledes at der ikke skulde indtræffe noget uforudseet. Det blev besluttet, at Harald Brede lige før skulde inspicere Storforbryderens nuværende Celle, for et se, om det skulde være lykkedes ham trods alle Forsigtighedsforanstaltninger at indsmugle Værktøi eller lignende i Cellen. Thomas Ryer skulde hele Tiden ledsages af to Politimænd. Han maatte vedbli med at være bagbundet, indtil han var kommet ind i Strafanstalten.<noinclude> <references/></noinclude> lqz02w0uakyqiksl994434dky25pbxa 104 121854 315607 315523 2026-04-02T08:47:30Z Øystein Tvede 3938 315607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den sorte, lukkede Fængselsvogn skulde omhyggelig undersøges. Under Thomas Ryers Ophold i Vognen maatte to bevæbnede Politimænd sidde ved hans Side. En af disse Politimænd skulde være Harald Brede selv. Paa den Maade kunde man være fuldstændig sikker, ethvert Flugtforsøg var umuliggjort, Ryers Stilling haabløs. — Hvis han tiltrods for disse Forholdsregler, som han selv blir bekjendt med, alligevel vover et Undvigelsesforsøg, maa han være Jordens mest sangvinske Mand, sagde Knut Gribb. — Selv ikke om han er Djævelen selv, skal det lykkes ham at undkomme, raabte Harald Brede, idet han reiste sig og slog heftig i Bordet. Da han havde udtalt denne Kraftsætning gik han hen og eftersaa sine to prægtige Revolvere. Alle Magaziner var ladt. — Det er en til mig og en til den anden Politimand, mumlede han, ihvertfald ved jeg, hvorledes jeg skal ramme ham. saa kan jeg kanske engang faa Brug for min Skydefærdighed, De ved, kjære Ven, at jeg rammer Esset i Kortet paa tyve Skridts Afstand. — Der blir nok ikke Brug for Revolveren, beroligede Knut, ihvertfald kanske et lidet let Næveslag. En magtesløs Mand, som har Hænderne bundet paa Ryggen kan man ikke være bekjendt af at skyde paa. Hallo Jærven! De sidste Ord var henvendt til den Indtrædende, en ung Mand med et energisk, skarpt markeret Ansigt. Det var en af Afdelingens yngre Detektiver. — Noget Nyt? spurgte Gribb. — Den skjønne Juliette er her igjen, svarede Jærven, for Øieblikket opholder hun sig inde paa Chefens Kontor. Hun har været i Justitsdepartementet. — Ak, og faaet Tilladelse til at aflægge Thomas Ryer en Afskedsvisit. — Ja, hun medbringer Tilladelsen. Departementet har vist ladet sig paavirke af en liden elskværdig Udtalelse af et Medlem af den franske Legation. — Det tænkte jeg, mumlede Harald Brede ærgerlig, idet han heftig knipsede med Fingrene, nu er det lykkedes os at holde ham afsondret fra enhver Berøring med andre Mennesker end sin Fangevogter — og nu kommer denne Syngepigen i sidste Øieblik. — Det kan vel ikke gjøre noget, bemærkede Jærven spagfærdig, hun er Pokker saa vakker, lagde han til, idet han velbehagelig snoede sit Overskjæg. — Enig, svarede Harald Brede og faldt i Tanker. Knut Gribb nikkede. — Jeg har en Idé! raabte Brede. De andre saa spændt paa ham. — Vi overværer alle tre den interessante Sammenkomst. Saa kan vi være sikre paa, at intet vil ske. Jeg gad se den Bevægelse som kan undgaa vore seks Par Øine. Den unge Jærven skyndte sig at erklære sig fuldstændig enig i Forslaget og Knut Gribb skrev en liden Billet til Chefen, hvori han udtalte, at de tre Detektiver forlangte at være tilstede ved sammenkomsten for Sikkerheds Skyld. Ellers kunde det ikke garanteres, at ikke Damen fik Anledning til at stikke et eller andet Vaaben, Brækjern, Bedøvelsespulver eller lignende over til Thomas Ryer. Nogle Minutter efter havde de Svaret fra Chefen. Chefen var enig med Herrerne, og hvis ikke Herrerne havde noget imod det vilde han lade Sammenkomsten finde Sted straks. Dette havde selvfølgelig ingen af Herrerne noget imod og de begav sig alle tre over i Varetægtsfængslets Samtaleværelse. Det var et noksaa stort, høiloftet Værelse med Overlys gjennem riflede Ruder. Værelset var delt i to ved en hei Skranke af massivt Gitterværk. Paa den ene Side af denne Skranke var der bare en Træstol, her var Fangens Plads under Sammenkomsten. Paa den anden Side af Skranken var der flere Mobler, et Bord, en Sofa, nogle Stole. Denne Afdeling var for de Besøgende. De tre Detektiver havde ikke ventet længe, før en liden Dør blev aabnet. Først traadte en Fængselsbetjent ud. Han stillede sig ved Døren som en Herold. Derefter kom Thomas Ryer mellem to Politibetjente. Storforbryderen havde ansøgt om at faa de bagbundne Hænder løste under sammenkomsten med sin „Forlovede“, som han kaldte Varietedamen, men dette var blit nægtet ham. Hans Ansigt bar Spor af den Ærgrelse som denne Politiets „Uvilje“ havde vakt hos ham. Men da han fik Øie paa de tre Detektiver, for-<noinclude> <references/></noinclude> gqt6mjl9xutaye965eapyt84lk5zl98 104 121855 315608 315524 2026-04-02T08:49:08Z Øystein Tvede 3938 315608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>svandt det forstemte Udtryk i hans Ansigt og han nikkede til sine Dødsfiender, elskværdigt smilende. Saa stor var endnu denne Mands Magt over sindene, at Politimændene, selv den krakilske Harald Brede, gjengjælte hans Hilsen ærbødigt. Thomas Ryer tog Plads paa den enlige Stol. Tiltrods for den yderst tvungne Stilling med Hænderne paa Ryggen, var der alligevel noget vist imponerende og elegant i hans Holdning. Og hans Hoved! Det sad lige stolt og kneisende paa hans Skuldre. Detektiven Knut Gribb gik hen til ham. — Jeg beklager, sagde han, at Deres Undyvigelse gjør det umuligt for os at fjerne Baandene. Storforbryderen saa {{sp|henove|r}} ham og lod sit Blik hvile interesseløst mod de riflede Glasruder i Taget. Knut Gribb fortsatte: — Den uforsonlige Holdning, Deres tidligere Adfærd, Deres Trudsler om Flugt gjør, at vi maa træffe de mest omfattende Foranstaltninger i den Hensigt at hindre et Misbrug af denne Sammenkomst. Det er derfor vi Detektiver er tilstede. Thomas Ryer henkastede ligegyldigt: — Saa faar Detektiverne samtidig tilfredsstillet sin Nysgjerrighed. Gribb bed sig i Læben og fjernede sig. Han lagde Mærke til at Harald Brede i Stilhed knyttede Haanden. Brede gik hen til Skranken og blev staaende der i vel to Meters Afstand fra Thomas Ryer — ivrig stirrende paa denne. Knut Gribb gav et Tegn til Dørvogteren. — Damen kan komme ind, sagde han. Thomas Ryer reiste sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Varietédamen.'''}} Døren blev aabnet og der lød et Brus af Silkeskjørter. Varietédamen, „den skjønne Julietta“, som hun kaldtes paa Plakaterne, traadte hurtig ind. Da hun kom fra en mørk Korridor, blev hun i første Øieblik en Smule betuttet over det hvide, skjærende Lys i Samtalerummet. Men da hun fik Øie paa Thomas Ryer, som han stod der, høi, elegant og smilende henne ved Skranken, fløi hun straks hen til ham, lagde sine behanskede Arme omkring hans Hals og begyndte at græde. Thomas Ryer trøstede hende saa godt han formaaede og paastod, at de snart skulde sees igjen. Hun raabte hysterisk: — Nei, nei, vi faar aldrig se hinanden mere, og det er forfærdeligt, atø Du skal lide saa meget! Hvorfor omfavner Du mig ikke, kjære Thomas? Hvorfor er Du saa kold mod mig? Thomas Ryer smilte bittert og raslede med Lænken i sine Haandjern. Men da brød den lille Varieteédames Forskrækkelse løs for Alvor. Hun begrov Ansigtet i sine Hænder og nedkaldte Forbandelser over de stygge Politimænd. Hun hyttede ivrig mod Harald Brede, der stod stille som en Statue og vogtede enhver af hendes Bevægelser. Den unge Jærven følte sig grebet af denne scene. Men Knut Gribb, hvis Menneskekundskab var dyb og langvarig, syntes at der var en altfor hysterisk Klang i den unge Dames Stemme til, at hendes hjerteskjærende Sorg skulde være rigtig ægte. Men saa huskede han paa, at der jo blev brugt stærke Farver i de Kredse. Det endte med, at Varietedamen under Graad og Sukken mindedes deres forrige Liv. Husker Du {{sp|de|t?}} spurgte hun. Og husker Du {{sp|de|t?}} Skal det nu altsammen være forbi. Og saa sagde hun følgende, som baade Knut Gribb og Harald Brede siden efter bittert angrede at ha git hende Tilladelse til at sige. Men det lød jo saa ganske uskyldigt. Hun sagde: — Husker Du den Aften for otte Dage siden, da vi kjørte ned til Kafeen ved de gamle Trærne. Thomas Ryer nikkede vemodig. Og husker Du den dejlige Vognen som vi kjørte i? Den brune ogkden hvide Hesten? Skal det nu altsammen være forbi. Storforbryderen rystede paa Hovedet. — Vi sees igjen, sagde han, vi sees igjen. Det lod til, at den ellers saa stenhaarde Mand virkelig var blit bevæget. Han vinkede Harald Brede hen til sig og sagde: — Lad os faa Slut paa Sammenkomsten. Dette virker jo bare oprivende. Farvel, elskede Julietta. Den elskede Julietta slog Armene om hans Hals og kyssede ham langt og længe. Saa raslede Dørvagten med Nøglerne til Tegn<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> o1c53o6z2a1tw4dvcgdb3qsexk9rysl 104 121858 315595 315526 2026-04-02T01:00:43Z Øystein Tvede 3938 315595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Numer af det tyske Tidsskrift „März“. Han erindrede at have læst en Artikel af dette Numer for nogle Dage siden. Det var en Artikel om Darwinismen. Og netop fra denne Artikel huskede han det Udtryk, som han nu fandt paa Bagsiden af en af de udklippede Papirbiter. Det maatte ikke være vanskeligt at udfinde, hvem der abonnerede eller læste „März“ i Kvamby. Da Knut Gribb Klokken et Kvarter paa to steg ud ved Kvamby Station havde han saaledes allerede gjort en vigtig Opdagelse i Sagen. Han var derfor i glimrende Humør. Veiret var ogsaa det bedste: En blank, skyfri Himmel, en fjernt luende Høstsol, et skarpt Novemberveir, haardfrosne Veie. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Havannacigaren.'''}} Knut Gribb havde før for nogen Tid siden været paa Kvamby i et privat Anliggende, saa han var nogenlunde godt kjendt med Lokaliteterne. Der boede nu for Exempel Landhandleren som eneste Handelsmand paa Stedet. Han var tillige Bygdens Ordfører og hed {{sp|Eilertse|n}}. Detektiven kjendte ham lidt fra før. Landhandleren stod paa Perronen, da Kristianiadetektiven hoppede af Toget. Gribb gav sig straks i Snak med ham og de spadserte smaapratende indover Veien mod Landhandlerens Hus. Politimanden fortalte, at det var en ganske almindelig liden Tyvehistorie, som dennegang havde ført ham til Kramby. Der skulde være stjaalet en Sum Penge fra et aflaaset Pengeskab paa Agylet. Gribb brød sig ikke om at gi Eilertsen nogen anden Forklaring og denne tog Meddelelsen for god Fisk. De kom ind i Butikken og Grihb bad om at faa se paa nogen Cigarer. Han havde glemt at tage med sig fra Kristiania denne for en Detektiv saa nødvendige Artikel. Landhandleren heldte ud paa Disken alle de Sorter, han havde. Knut undersøgte hver enkelt og valgte tilslut etpar Cigarer som han puttede i Lommen og betalte for. Detektivens Hensigt vil forstaaes Han ønskede at erkyndige sig om, hvorvidt Landhandleren førte Cigarer af samme Kvalitet som det lille afrevne Cigarblad. Men det viste sig, at Landhandlerens Cigarer alle var simple Sorter. Det lille Cigarfnug havde Knut Gribb forinden sin Afreise fra Kristiania undersøgt nærmere i sit lille Privatlaboratorium. Detektiven var saa god Cigarkjender som nogen i Kristiania og ved Hjælp af de kemiske Hjælpemidler som stod til hans Raadighed, fik han hurtig konstateret, at Cigarfnuget tilhørte en særlig Slags Havannacigar, som var ganske dyr og som derfor kun kunde røges af velhavende Folk. Men Landhandlerens Cigarer bar alle Mærker af Made in Hamburg. Han kunde ikke komme videre paa Sporet den Vei. Saa bad han om at faa kjøbt etpar Forretningskonvolutter. Eilertsen viste ham nogle blaa Konvolutter. Nei, de vilde han ikke have. Da trak ligesaagodt Landhandleren frem hele sin Beholdning af forskjellige Slags Konvolutter. De var ordnet i en stor Kasse og afdelt i syv-otte Rum. Der var større og mindre Konvolutter, hvide, rosenrøde, gulagtige og blaa, Bankokonvolutter og Visitkortkonvolutter, men ikke en eneste brun Konvolut af det Slag som Detektiven havde modtaget og hvori det mystiske Brev laa. Politimanden trak tilslut denne Konvolut frem og sagde at han maatte ha etpar til af nøiagtig samme Sort. Om det ikke skulde findes i Landhandlerens Besiddelse? — Nei, svarede Eilertsen, slige Konvolutter havde han aldrig ført, og kom heller ikke til at føre. — Hvorfor ikke! — Fordi, svarede Eilertsen, at alt Slags Blæk synes daarlig mod brun Farve. — Ah, saaledes, men kjender De da Haandskriften udenpaa denne Konvolut? Landhandleren studerede Skriften længe og nøie. — Haandskriften er jo ikke meget mærkelig, sagde han, men jeg maa alligevel erkjende, at jeg ikke kjender den. Dette Brev er neppe skrevet af nogen Bygdens Mand.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> mcczljn9brkvnc4u93acxj0uqw44zzo 315609 315595 2026-04-02T08:53:00Z Øystein Tvede 3938 315609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Numer af det tyske Tidsskrift „März“. Han erindrede at have læst en Artikel af dette Numer for nogle Dage siden. Det var en Artikel om Darwinismen. Og netop fra denne Artikel huskede han det Udtryk, som han nu fandt paa Bagsiden af en af de udklippede Papirbiter. Det maatte ikke være vanskeligt at udfinde, hvem der abonnerede eller læste „März“ i Kvamby. Da Knut Gribb Klokken et Kvarter paa to steg ud ved Kvamby Station havde han saaledes allerede gjort en vigtig Opdagelse i Sagen. Han var derfor i glimrende Humør. Veiret var ogsaa det bedste: En blank, skyfri Himmel, en fjernt luende Høstsol, et skarpt Novemberveir, haardfrosne Veie. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Havannacigaren.'''}} Knut Gribb havde før for nogen Tid siden været paa Kvamby i et privat Anliggende, saa han var nogenlunde godt kjendt med Lokaliteterne. Der boede nu for Exempel Landhandleren som eneste Handelsmand paa Stedet. Han var tillige Bygdens Ordfører og hed {{sp|Eilertse|n}}. Detektiven kjendte ham lidt fra før. Landhandleren stod paa Perronen, da Kristianiadetektiven hoppede af Toget. Gribb gav sig straks i Snak med ham og de spadserte smaapratende indover Veien mod Landhandlerens Hus. Politimanden fortalte, at det var en ganske almindelig liden Tyvehistorie, som dennegang havde ført ham til Kramby. Der skulde være stjaalet en Sum Penge fra et aflaaset Pengeskab paa Asylet. Gribb brød sig ikke om at gi Eilertsen nogen anden Forklaring og denne tog Meddelelsen for god Fisk. De kom ind i Butikken og Grihb bad om at faa se paa nogen Cigarer. Han havde glemt at tage med sig fra Kristiania denne for en Detektiv saa nødvendige Artikel. Landhandleren heldte ud paa Disken alle de Sorter, han havde. Knut undersøgte hver enkelt og valgte tilslut etpar Cigarer som han puttede i Lommen og betalte for. Detektivens Hensigt vil forstaaes Han ønskede at erkyndige sig om, hvorvidt Landhandleren førte Cigarer af samme Kvalitet som det lille afrevne Cigarblad. Men det viste sig, at Landhandlerens Cigarer alle var simple Sorter. Det lille Cigarfnug havde Knut Gribb forinden sin Afreise fra Kristiania undersøgt nærmere i sit lille Privatlaboratorium. Detektiven var saa god Cigarkjender som nogen i Kristiania og ved Hjælp af de kemiske Hjælpemidler som stod til hans Raadighed, fik han hurtig konstateret, at Cigarfnuget tilhørte en særlig Slags Havannacigar, som var ganske dyr og som derfor kun kunde røges af velhavende Folk. Men Landhandlerens Cigarer bar alle Mærker af Made in Hamburg. Han kunde ikke komme videre paa Sporet den Vei. Saa bad han om at faa kjøbt etpar Forretningskonvolutter. Eilertsen viste ham nogle blaa Konvolutter. Nei, de vilde han ikke have. Da trak ligesaagodt Landhandleren frem hele sin Beholdning af forskjellige Slags Konvolutter. De var ordnet i en stor Kasse og afdelt i syv-otte Rum. Der var større og mindre Konvolutter, hvide, rosenrøde, gulagtige og blaa, Bankokonvolutter og Visitkortkonvolutter, men ikke en eneste {{sp|bru|n}} Konvolut af det Slag som Detektiven havde modtaget og hvori det mystiske Brev laa. Politimanden trak tilslut denne Konvolut frem og sagde at han maatte ha etpar til af nøiagtig samme Sort. Om det ikke skulde findes i Landhandlerens Besiddelse? — Nei, svarede Eilertsen, slige Konvolutter havde han aldrig ført, og kom heller ikke til at føre. — Hvorfor ikke! — Fordi, svarede Eilertsen, at alt Slags Blæk synes daarlig mod brun Farve. — Ah, saaledes, men kjender De da Haandskriften udenpaa denne Konvolut? Landhandleren studerede Skriften længe og nøie. — Haandskriften er jo ikke meget mærkelig, sagde han, men jeg maa alligevel erkjende, at jeg ikke kjender den. Dette Brev er neppe skrevet af nogen Bygdens Mand.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> sxv24ztpc3z3e17vfvkt3w6bjgetanb 104 121859 315532 287402 2026-04-01T13:09:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Kjender De da alle Haandskrifter i Bygden» spurgte Detektiven smilende. — saagodtsom alle, svarede Eilertsen selvbevidst, De maa huske paa, at jeg ikke alene er Landhandler men ogsaa Ordfører og Sparebankdirektør. Jeg staar i Korrespondanceforbindelse med alle mine Sambygdinger. Knut Gribb undersøgte ogsaa Landhandlerens Beholdning af Skrivepapir, men heller ikke her fandt han noget tilsvarende til det hemmelighedsfulde Brev han havde faaet. Sagen begyndte at blive ganske mystisk. Kunde det være muligt, at Brevet var lagt i Postkassen paa Kvamby Station af en Forbireisende eller en tilfældig Besøgende? Der var endnu en Mulighed for, at Postaabneren kunde sætte ham paa Sporet Postaabneren var samtidig Stationsmester. Altsaa gik Detektiven tilbage til Jernbanestationen. Her fik han straks Tale med Stationsmesteren under fire Øine, og da denne Statstjenestemand fik at vide, hvem han havde for sig, stod han næsten paa Hovedet af elskværdig Forekommenhed. Knut Gribb havde bedt Landhandleren iagttage Taushed om hans Ankomst til Stedet og det samme bad han nu Stationsmesteren om. Derefter viste han ham Konvolutten med Haandskriften og anmodet ham om at udtale sig om den. — Jeg ser, at Konvolutten er afstemplet her, sagde Stationsmesteren, efterat han nøie havde studeret Skriften, jeg mindes bestemt at have seet denslags brune Konvolutter før bli afsendt herfra, men jeg kan ikke i Øieblikket sige fra hvem. Der kommer jo saa mange Brevskaber ikke alene fra Bygden her, men ogsaa fra den tilstødende Station Lilleholm. Knut Gribb noterte Navnet. — Stemples ogsaa Brevskaberne fra Lilleholm med Kvambys Stempel. — Ja, da Lilleholm er et ganske ubetydeligt Stoppested har det ikke eget Postaabneri. Det er meget muligt at dette Brev i Virkeligheden er lagt i Kassen paa Lilleholm Station og først stemplet hernede. Posten blir nemlig omkarteret her. — Kjender De Haandskriften? spurgte Detek tiven. — Nei, det er netop det som bringer mig paa den Tanke, at Brevet kan være fra Lilleholm. Jeg kjender jo som Postaabner alle Haandskrifter herfra Bygden. Men denne kjender jeg sandelig ikke. Knut Gribb havde endnu et Spørgsmaal at gjøre Stationsmesteren, før han forlod ham. Han spurgte om der var nogen i Bygden, som abonnerte paa det tyske Tidsskrift „März«. — Nei, ingen hverken her eller i Lilleholm, svarede Stationsmesteren. Det eneste Tidsskrift som kommer her er etpar norske og saa et engelsk. Ogsaa Resultatet af Samtalen med Stationsmesteren var yderst negativt for Knut Gribb. Han kom mere og mere til den Overbevisning, at det hemmelighedsfulde Brev maatte være forfattet af en udenbygds Mand. Men hvor skulde han lede? F oreløbig førte ikke et eneste Spor ud fra dette Sted. Noget mismodig i Hu travede Knut Gribb hen til Skydsskafferen, hvor han fik fat i en Kariol. Han vilde hurtigst muligt se at komme til Dr. Kitscheners Anstalt. Kjøreturen varede over en halv Time. Underveis fortalte Skydsgutten ham, at der var bestilt en lukket Vogn til Syvtogets Ankomst. I denne Vogn skulde en rig Sindssvag kjøres til Anstalten. — Det er den uhyggeligste Kjoøring vi har, disse Sindssvage, sagde Gutten, men vi maa jo tage mod det, som er i disse sløie Tider. — Hvem har bestilt Vognen? spurgte Gribb. — Det ved jeg ikke, svarede Gutten, Bestillingen kom gjennem Telefonen og jeg hørte ikke noget Navn blive nævnt. To Herrer skal følge med den Syge, som vistnok er en ældre Mand. Gribb konstaterte, at det var {{sp|han|s}} Patient, hvorom Talen dreiede sig. Ved halvfire Tiden rullede Kariolen on foran Anstaltens høie Gitterport. Knut Gribb ringte paa en Bjelde og en Vogter kom for at faa hans Navn og høre hans Erinde. Et Havestykke skilte Gitterporten fra Anstaltens røde Teglstensbygning. Indimellem Havens Trær fik Knut Gribb nu Øie paa Doktoren som gik frem og tilbage ivrig samtalende med en af Underlægerne. Detektiven undgik derfor at give sit Navn til Vogteren. Han vinkede til Doktoren og da denne saa, hvem der kom, ilede han ned til Indgangen og aabnede Gitterporten for ham.<noinclude> <references/></noinclude> 2v19qz9r8dzy9b9ql10cqqejj4s4wwo 315610 315532 2026-04-02T08:56:44Z Øystein Tvede 3938 315610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Kjender De da alle Haandskrifter i Bygden? spurgte Detektiven smilende. — Saagodtsom alle, svarede Eilertsen selvbevidst, De maa huske paa, at jeg ikke alene er Landhandler men ogsaa Ordfører og Sparebankdirektør. Jeg staar i Korrespondanceforbindelse med alle mine Sambygdinger. Knut Gribb undersøgte ogsaa Landhandlerens Beholdning af Skrivepapir, men heller ikke her fandt han noget tilsvarende til det hemmelighedsfulde Brev han havde faaet. Sagen begyndte at blive ganske mystisk. Kunde det være muligt, at Brevet var lagt i Postkassen paa Kvamby Station af en Forbireisende eller en tilfældig Besøgende? Der var endnu en Mulighed for, at Postaabneren kunde sætte ham paa Sporet Postaabneren var samtidig Stationsmester. Altsaa gik Detektiven tilbage til Jernbanestationen. Her fik han straks Tale med Stationsmesteren under fire Øine, og da denne Statstjenestemand fik at vide, hvem han havde for sig, stod han næsten paa Hovedet af elskværdig Forekommenhed. Knut Gribb havde bedt Landhandleren iagttage Taushed om hans Ankomst til Stedet og det samme bad han nu Stationsmesteren om. Derefter viste han ham Konvolutten med Haandskriften og anmodet ham om at udtale sig om den. — Jeg ser, at Konvolutten er afstemplet her, sagde Stationsmesteren, efterat han nøie havde studeret Skriften, jeg mindes bestemt at have seet denslags brune Konvolutter før bli afsendt herfra, men jeg kan ikke i Øieblikket sige fra hvem. Der kommer jo saa mange Brevskaber ikke alene fra Bygden her, men ogsaa fra den tilstødende Station Lilleholm. Knut Gribb noterte Navnet. — Stemples ogsaa Brevskaberne fra Lilleholm med Kvambys Stempel. — Ja, da Lilleholm er et ganske ubetydeligt Stoppested har det ikke eget Postaabneri. Det er meget muligt at dette Brev i Virkeligheden er lagt i Kassen paa Lilleholm Station og først stemplet hernede. Posten blir nemlig omkarteret her. — Kjender De Haandskriften? spurgte Detektiven. — Nei, det er netop det som bringer mig paa den Tanke, at Brevet kan være fra Lilleholm. Jeg kjender jo som Postaabner alle Haandskrifter herfra Bygden. Men denne kjender jeg sandelig ikke. Knut Gribb havde endnu et Spørgsmaal at gjøre Stationsmesteren, før han forlod ham. Han spurgte om der var nogen i Bygden, som abonnerte paa det tyske Tidsskrift „März“. — Nei, ingen hverken her eller i Lilleholm, svarede Stationsmesteren. Det eneste Tidsskrift som kommer her er etpar norske og saa et engelsk. Ogsaa Resultatet af Samtalen med Stationsmesteren var yderst negativt for Knut Gribb. Han kom mere og mere til den Overbevisning, at det hemmelighedsfulde Brev maatte være forfattet af en udenbygds Mand. Men hvor skulde han lede? F oreløbig førte ikke et eneste Spor ud fra dette Sted. Noget mismodig i Hu travede Knut Gribb hen til Skydsskafferen, hvor han fik fat i en Kariol. Han vilde hurtigst muligt se at komme til Dr. Kitscheners Anstalt. Kjøreturen varede over en halv Time. Underveis fortalte Skydsgutten ham, at der var bestilt en lukket Vogn til Syvtogets Ankomst. I denne Vogn skulde en rig Sindssvag kjøres til Anstalten. — Det er den uhyggeligste Kjoøring vi har, disse Sindssvage, sagde Gutten, men vi maa jo tage mod det, som er i disse sløie Tider. — Hvem har bestilt Vognen? spurgte Gribb. — Det ved jeg ikke, svarede Gutten, Bestillingen kom gjennem Telefonen og jeg hørte ikke noget Navn blive nævnt. To Herrer skal følge med den Syge, som vistnok er en ældre Mand. Gribb konstaterte, at det var {{sp|han|s}} Patient, hvorom Talen dreiede sig. Ved halvfire Tiden rullede Kariolen on foran Anstaltens høie Gitterport. Knut Gribb ringte paa en Bjelde og en Vogter kom for at faa hans Navn og høre hans Erinde. Et Havestykke skilte Gitterporten fra Anstaltens røde Teglstensbygning. Indimellem Havens Trær fik Knut Gribb nu Øie paa Doktoren som gik frem og tilbage ivrig samtalende med en af Underlægerne. Detektiven undgik derfor at give sit Navn til Vogteren. Han vinkede til Doktoren og da denne saa, hvem der kom, ilede han ned til Indgangen og aabnede Gitterporten for ham.<noinclude> <references/></noinclude> 50kvr4da96lsm3fglu1agfw1d497ddj 104 121860 315533 287403 2026-04-01T13:13:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han var overstrømmende elskværdig og trykkede varmt Detektivens Haand, idet han udbrød: — Jeg har ventet utaalmodig paa Dem, Herr Gribb, jeg har næsten ikke faaet Blund paa Øinene i hele Nat paa Grund af dette skrækkelige Brev, som jeg hørte om i Telefonen. Vi maa finde Ophavsmanden til Brevet, Herr Politimand, min Anstalt kan lide meget, hvis denslags uhørte Beskyldninger faar Lov at holde sig. — Jeg skal gjøre mit bedste, svarede Detektiven smilende. Han sendte Kariolen tilbage. skydsgutten, som af Sindssygelægens Udbrud havde faaet vide, hvilken berømt Politimand han havde kjørt, stirrede en Stund forbauset og imponeret paa ham, forinden han vendte Kariolen og kjørte tilbage til Stationen ad den bakkede og krogede Landevei Sindsygelægen præsenterede: — Detektiv Knut Gribb, — min Underlæge, Doktor Stenseth. Herrerne gik samtalende opover den haardfrosne Singelgang. — Jeg har meddelt min betroede Underlæge, hvad der er skeet, sagde Doktor Kitschener, og han er blit fuldstændig oprørt over, at slige Beskyldninger kan udspredes. — Men Beskyldningerne rammer jo foreløbig hverken Dem eller Deres Anstalt, indvendte Politimanden. — Rammer! Rammer! udbrød Doktoren, selvfølgelig rammer ogsaa Beskyldningerne mig. Man tillader sig at tvile paa min videnskabelige Auto ritet, man udkaster Skumlerier endog om min Hæderlighed. — Det ser ud som om det hele indskrænker sig til en tarvelig Spøg, svarede Detektiven, nuvel vi faar se. Vi har Tiden for os. De kom ind i Doktorens Arbeidsværelse, som var opfyldt af videnskabelige Dokumenter. Et Skelet stod i et Hjørne. Knut Gribb blev præsenteret for Doktorens Frue, en ældre elskværdig Dame med en sikker, forekommende Optræden. — Naar De skal vente til Togets Ankomst for at se den mystiske Patient, sagde Doktor Kitschner, saa kan De umuligt komme tilbage til Kristiania iaften. — Jeg maa altsaa lægge Beslag paa Deres Gjæstfrihed, svarede Gribb smilende. — Det har vi allerede forberedt os paa, sagde værtinden, men da desværre vort Gjæsteværelse fortiden er under Reparation, maa De tage til Takke med min Mands Arbeidsværelse. Politimanden bukkede. — Hvis De er ræd for Skelettet der, saa kan vi flytte det ud, lo Fruen spøgende. — Frue, svarede Knut Gribb, jeg er ikke engang bange for levende Mennesker. Sindssygelægen gned sig i Hænderne. Han likte godt at faa Besøg paa sit ensomme Sted. — Du har vel ordnet med noget ekstra til Middag idag, kjære Kone spurgte han, Du ved jo at vor Gjæst er Norges mest omtalte Mand i Øieblikket. — Næst efter Thomas Ryer, indvendte Gribb. Fruen svarede ikke, men forlod hemmelighedsfuldt smilende Doktorens Arbeidsværelse. Doktoren aabnede et Skab. Han tog frem en Cigarkasse, som han bød rundt. — Saa skal vi ha os en rigtig god Havannacigar, sagde han, og en hyggelig Passiar før Middagen. Værsaagod, jeg kan garantere for Kvaliteten. Knut Gribb tog en Cigar, skar den af og tændte den. Han trak et langt velbehageligt Drag, men tog den derefter hurtig mellem Fingrene og saa paa den. En vis Forundring afspeilede sig i hans Ansigt. — Ja, ikke sandt, sagde Doktoren som fuldstændig misforstod ham, det er en udmærket Cigar. Jeg tør vædde paa, at der ikke findes Magen i tyve Miles Omkreds. Knut Gribb stirrede et Sekund paa Doktoren, saa derefter igjen paa Cigaren, og da han lagde Mærke til dens Farve og dens eiendommelig nuppede Hud steg hans Forbauselse til Bestyrtelse. Men han tog sig hurtig i det og sagde fuldkommen rolig. — Det er virkelig en fortræffelig Cigar, Herr Doktor, den sætter mig i Henrykkelse. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> bk32zvns7qk5f59j75h6o7gjqzkycuj 315611 315533 2026-04-02T08:58:14Z Øystein Tvede 3938 315611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han var overstrømmende elskværdig og trykkede varmt Detektivens Haand, idet han udbrød: — Jeg har ventet utaalmodig paa Dem, Herr Gribb, jeg har næsten ikke faaet Blund paa Øinene i hele Nat paa Grund af dette skrækkelige Brev, som jeg hørte om i Telefonen. Vi maa finde Ophavsmanden til Brevet, Herr Politimand, min Anstalt kan lide meget, hvis denslags uhørte Beskyldninger faar Lov at holde sig. — Jeg skal gjøre mit bedste, svarede Detektiven smilende. Han sendte Kariolen tilbage. Skydsgutten, som af Sindssygelægens Udbrud havde faaet vide, hvilken berømt Politimand han havde kjørt, stirrede en Stund forbauset og imponeret paa ham, forinden han vendte Kariolen og kjørte tilbage til Stationen ad den bakkede og krogede Landevei Sindsygelægen præsenterede: — Detektiv Knut Gribb, — min Underlæge, Doktor Stenseth. Herrerne gik samtalende opover den haardfrosne Singelgang. — Jeg har meddelt min betroede Underlæge, hvad der er skeet, sagde Doktor Kitschener, og han er blit fuldstændig oprørt over, at slige Beskyldninger kan udspredes. — Men Beskyldningerne rammer jo foreløbig hverken Dem eller Deres Anstalt, indvendte Politimanden. — Rammer! Rammer! udbrød Doktoren, selvfølgelig rammer ogsaa Beskyldningerne mig. Man tillader sig at tvile paa min videnskabelige Autoritet, man udkaster Skumlerier endog om min Hæderlighed. — Det ser ud som om det hele indskrænker sig til en tarvelig Spøg, svarede Detektiven, nuvel vi faar se. Vi har Tiden for os. De kom ind i Doktorens Arbeidsværelse, som var opfyldt af videnskabelige Dokumenter. Et Skelet stod i et Hjørne. Knut Gribb blev præsenteret for Doktorens Frue, en ældre elskværdig Dame med en sikker, forekommende Optræden. — Naar De skal vente til Togets Ankomst for at se den mystiske Patient, sagde Doktor Kitschner, saa kan De umuligt komme tilbage til Kristiania iaften. — Jeg maa altsaa lægge Beslag paa Deres Gjæstfrihed, svarede Gribb smilende. — Det har vi allerede forberedt os paa, sagde værtinden, men da desværre vort Gjæsteværelse fortiden er under Reparation, maa De tage til Takke med min Mands Arbeidsværelse. Politimanden bukkede. — Hvis De er ræd for Skelettet der, saa kan vi flytte det ud, lo Fruen spøgende. — Frue, svarede Knut Gribb, jeg er ikke engang bange for levende Mennesker. Sindssygelægen gned sig i Hænderne. Han likte godt at faa Besøg paa sit ensomme Sted. — Du har vel ordnet med noget ekstra til Middag idag, kjære Kone spurgte han, Du ved jo at vor Gjæst er Norges mest omtalte Mand i Øieblikket. — Næst efter Thomas Ryer, indvendte Gribb. Fruen svarede ikke, men forlod hemmelighedsfuldt smilende Doktorens Arbeidsværelse. Doktoren aabnede et Skab. Han tog frem en Cigarkasse, som han bød rundt. — Saa skal vi ha os en rigtig god Havannacigar, sagde han, og en hyggelig Passiar før Middagen. Værsaagod, jeg kan garantere for Kvaliteten. Knut Gribb tog en Cigar, skar den af og tændte den. Han trak et langt velbehageligt Drag, men tog den derefter hurtig mellem Fingrene og saa paa den. En vis Forundring afspeilede sig i hans Ansigt. — Ja, ikke sandt, sagde Doktoren som fuldstændig misforstod ham, det er en udmærket Cigar. Jeg tør vædde paa, at der ikke findes Magen i tyve Miles Omkreds. Knut Gribb stirrede et Sekund paa Doktoren, saa derefter igjen paa Cigaren, og da han lagde Mærke til dens Farve og dens eiendommelig nuppede Hud steg hans Forbauselse til Bestyrtelse. Men han tog sig hurtig i det og sagde fuldkommen rolig. — Det er virkelig en fortræffelig Cigar, Herr Doktor, den sætter mig i Henrykkelse. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> r0jj99o5elto6fy85mhbqxaicl2lsu8 104 121862 315549 287405 2026-04-01T22:02:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Brevskriveren.'''}} — Det glæder mig, svarede Doktoren, De er maaske Cigarskjønner? . — Ja, jeg smigrer mig ved at kunne kalde mig saa. Underlægen udtalte sig ogsaa med Begeistring om Cigaren. — Er det indiskret at spørge, hvor De bar faaet den fra, Herr Doktor! spurgte Knut Gribb. — Jeg har faaet den fra en Ven i Havanna, svarede Doktoren, en ung Mand som blev frisk under min Behandling og som sidenefter har git mig mange Beviser paa sin Taknemlighed. — En saadan Cigar som denne, bemærkede Detektiven, vil man kjende igjen blandt Tusinde. — Selvfølgelig. — Ja, det er endog nok, fortsatte Politimanden, naar man har et ganske lidet Stykke af den, for Exempel en liden Bite af dens karakteristiske ruede Hud for at kjende den igjen. — Det er fuldkommen nok, sagde Doktoren. Samtalen blev afbrudt af Lægens E rue, som kom ind med et Bret, hvorpaa der stod Portvin og Frugt. Medens Fruen var inde, blev der snakket om ganske almindelige Ting, om Veir og Vind, de sidste Bøger og om Theatrene. Det viste sig, at Doktorfamilien, som Provinsfolk flest havde en udstrakt Interesse for Theatrene. Da Fruen igjen var gaaet ud til sin huslige Gjerning, sagde Detektiven: — Det er et nydeligt Skrivebord, De har der, Herr Doktor, er det ikke udskaaret Hvalnød. — Jo, netop. Det glæder mig, at De synes, det er pent. — — Men det minder mig om noget, udbrød Detektiven, idet han knipsede med Fingrene, jeg maa skrive et Brev, et ganske kort forresten. Jeg fik ikke Tid til at besørge alt i Kristiania. — De vil finde Skrivesager og Papir paa Skrivebordet, sagde Lægen og nikkede over mod dette Pragtstykke. Knut Gribb benyttede sig straks at Tilbudet og Sindssygelægen gled over i en for ham meget interessant Fagsamtale med sin Underlæge. Knut Gribb gjorde imedens en Mængde Opdagelser ved Skrivebordet, — Opdagelser som hensatte ham i større og større Forundring. For det første stødte han paa en Blok Skrivepapir af det sædvanlige Kvartformat. Skrivepapiret var ustemplet og det lignede paa en Prik det Papir, hvorpaa den hemmelighedsfulde Underretning var sendt ham Dagen i Forveien. Da han satte Papiret op mod Lyset, saa han at ogsaa Vandmærket med Aarstallet 1904 var det samme. Detektiven erkjendte for sig selv, at dette begyndte at forvirre ham. Det lille Cigarblad, som havde medfulgt den hemmelighedsfulde Skrivelse, stammede fra Sinds sygelægens egne sjeldne Cigarer, derom kunde ikke være Tvil. Og nu opdagede han tillige, at Doktoren benyttede brune Konvolutter af nøiagtig samme Sort, som den han havde i Lommen. Det eneste som ikke stemte var Blækket. — Benytter De udelukkende brunt Blæk? spøgte Knut Gribb, medens han sad og skrev. — Ja, udelukkende, svarede Doktoren, det kopierer bedst. Desuden, fortsatte han leende, liker jeg den brune Farve. Jeg synes den er saa diskret. Her var der altsaa en liden Knude. Konvolutten til det hemmelighedsfulde Brev var skrevet med blaat Blæk. — Detektiven blev færdig med Brevskrivningen og deltog nu atter med Ivrighed i Samtalen. Forskjellige Emner blev diskutteret. I Virkeligheden var det Politimanden som ledede Ssamtalen. Han vilde ha den hen til et bestemt Emne, men han gjorde det saa verdensmandsmæssig og fint, at hverken Doktoren eller Underlægen opdagede Manøvren. Før nogen af dem rigtig vidste Ordet af det, sad de og talte om Darwinismen. — Forskjellige Meninger gjorde sig gjældende. Sindssygelægen var uenig med Darwin og demonstrerede sin Theori paa det menneskelige Skelet, som stod midt i hans Arbeidsværelse. I Samtalens Løb fik han Anledning til at sige: — Jeg har netop læst en Artikel i et udenlandsk Tidsskrift om dette Emne. Doktoren citerede en Udtalelse fra denne Artikel. Knut Gribb spurgte:<noinclude> <references/></noinclude> mof884lv9mhl0uniptn1mxqbkplrltd 315612 315549 2026-04-02T09:00:25Z Øystein Tvede 3938 315612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Brevskriveren.'''}} — Det glæder mig, svarede Doktoren, De er maaske Cigarskjønner? . — Ja, jeg smigrer mig ved at kunne kalde mig saa. Underlægen udtalte sig ogsaa med Begeistring om Cigaren. — Er det indiskret at spørge, hvor De bar faaet den fra, Herr Doktor! spurgte Knut Gribb. — Jeg har faaet den fra en Ven i Havanna, svarede Doktoren, en ung Mand som blev frisk under min Behandling og som sidenefter har git mig mange Beviser paa sin Taknemlighed. — En saadan Cigar som denne, bemærkede Detektiven, vil man kjende igjen blandt Tusinde. — Selvfølgelig. — Ja, det er endog nok, fortsatte Politimanden, naar man har et ganske lidet Stykke af den, for Exempel en liden Bite af dens karakteristiske ruede Hud for at kjende den igjen. — Det er fuldkommen nok, sagde Doktoren. Samtalen blev afbrudt af Lægens Frue, som kom ind med et Bret, hvorpaa der stod Portvin og Frugt. Medens Fruen var inde, blev der snakket om ganske almindelige Ting, om Veir og Vind, de sidste Bøger og om Theatrene. Det viste sig, at Doktorfamilien, som Provinsfolk flest havde en udstrakt Interesse for Theatrene. Da Fruen igjen var gaaet ud til sin huslige Gjerning, sagde Detektiven: — Det er et nydeligt Skrivebord, De har der, Herr Doktor, er det ikke udskaaret Hvalnød. — Jo, netop. Det glæder mig, at De synes, det er pent. — Men det minder mig om noget, udbrød Detektiven, idet han knipsede med Fingrene, jeg maa skrive et Brev, et ganske kort forresten. Jeg fik ikke Tid til at besørge alt i Kristiania. — De vil finde Skrivesager og Papir paa Skrivebordet, sagde Lægen og nikkede over mod dette Pragtstykke. Knut Gribb benyttede sig straks at Tilbudet og Sindssygelægen gled over i en for ham meget interessant Fagsamtale med sin Underlæge. Knut Gribb gjorde imedens en Mængde Opdagelser ved Skrivebordet, — Opdagelser som hensatte ham i større og større Forundring. For det første stødte han paa en Blok Skrivepapir af det sædvanlige Kvartformat. Skrivepapiret var ustemplet og det lignede paa en Prik det Papir, hvorpaa den hemmelighedsfulde Underretning var sendt ham Dagen i Forveien. Da han satte Papiret op mod Lyset, saa han at ogsaa Vandmærket med Aarstallet 1904 var det samme. Detektiven erkjendte for sig selv, at dette begyndte at forvirre ham. Det lille Cigarblad, som havde medfulgt den hemmelighedsfulde Skrivelse, stammede fra Sinds sygelægens egne sjeldne Cigarer, derom kunde ikke være Tvil. Og nu opdagede han tillige, at Doktoren benyttede brune Konvolutter af nøiagtig samme Sort, som den han havde i Lommen. Det eneste som ikke stemte var Blækket. — Benytter De udelukkende brunt Blæk? spøgte Knut Gribb, medens han sad og skrev. — Ja, udelukkende, svarede Doktoren, det kopierer bedst. Desuden, fortsatte han leende, liker jeg den brune Farve. Jeg synes den er saa diskret. Her var der altsaa en liden Knude. Konvolutten til det hemmelighedsfulde Brev var skrevet med blaat Blæk. Detektiven blev færdig med Brevskrivningen og deltog nu atter med Ivrighed i Samtalen. Forskjellige Emner blev diskutteret. I Virkeligheden var det Politimanden som ledede Ssamtalen. Han vilde ha den hen til et bestemt Emne, men han gjorde det saa verdensmandsmæssig og fint, at hverken Doktoren eller Underlægen opdagede Manøvren. Før nogen af dem rigtig vidste Ordet af det, sad de og talte om Darwinismen. Forskjellige Meninger gjorde sig gjældende. Sindssygelægen var uenig med Darwin og demonstrerede sin Theori paa det menneskelige Skelet, som stod midt i hans Arbeidsværelse. I Samtalens Løb fik han Anledning til at sige: — Jeg har netop læst en Artikel i et udenlandsk Tidsskrift om dette Emne. Doktoren citerede en Udtalelse fra denne Artikel. Knut Gribb spurgte:<noinclude> <references/></noinclude> 7sk6m7mo3z7fx9cj91lacw1012xt3zz 104 121863 315550 287406 2026-04-01T22:05:55Z Øystein Tvede 3938 315550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Hvilken Artikel mener Doktoren! — Jeg mener en Artikel af den schweitsiske professor Brenner i det næstsidste Hefte af „Mär?“. Det rykkede gjennem Politimanden, da Sindssygelægen nævnte dette Navn, men han beherskede sig øieblikkelig igjen og svarede rolig som sædvanlig: — Det forekommer mig, at De citerer denne Artikel noget feilagtig, Herr Doktor. Jeg har ogsaa læst Professor Brenners Opsats og jeg mindes, at der maa have staaet noget andet. Men da fór Doktoren op. — Det er ikke muligt, sagde han, jeg kan forresten vise Dem det. Jeg har Heftet liggende her. Han begyndte at rode mellem sine Papirer paa Skrivebordet, men fandt ikke Heftet. Saa tittet han efter i Boghylden, men heller ikke der var det. Og heller ikke i Skuffen. Han blev ærgelig og raabte ud til sin Kone: — Elvira, Elvira. Hvor er det Hefte af „März“, som jeg læste i forleden. Jeg kan ikke finde det. — Aner det ikke, hørtes hans Frues Stemme fjernt bortefra, sandsynligvis i Kjøkkenet. Doktoren smeldte ærgerlig Døren igjen og mumlede: — Det var da besynderlig. Her pleier ellers ikke at forsvinde noget. Der laa det, sagde han og pegte paa Skrivebordet. Knut Gribb nikkede smilende. — Dette blir nok en ny Sag, bemærkede han; men lad os foreløbig forlade dette Emne, for der ser jeg Fruen, og det er tvilsomt, om det vil interessere hende. Fruen meldte, at Middagen var serveret og bød Knut Gribb sin Arm. Maden smagte brilliant og der kom en Vin paa Bordet, som Knut Gribb fandt fortræffelig. Men det var ligesom ikke Samtalen rigtig vilde komme igang. Detektiven havde faaet meget at tænke paa. Hvorledes kunde det hænge sammen med Konvolutten og „Mäárz“-Heftet. Det blev jo mere og mere tydeligt, at det hemmelighedsfulde Brev maatte stamme fra Sindssygelægens eget Hus, men hvem ialverden kunde da have skrevet det Doktor Kitschener ærgrede sig fremdeles over det forsvundne Hefte. — Her hænder saa meget underligt og uforstaaeligt i Verden, sagde han. Der sendes mystiske, uforskammede Breve rundt omkring og hele Bøger forsvinder fra mit Skrivebord. — Aa, hvad det mystiske Brev til mig om Patienten angaar, sagde Knut Gribb, idet han forberedte sig paa et af disse pludselige uforudseede Udfald, som var hans Specialitet, hvad dette Brev angaar, saa maa enten en af Deres Patienter eller De selv have skrevet det. Samtidig fikserede han Doktoren skarpt. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Ulykkestelegrammet.'''}} Sindssygelægen blev saa forskrækket, at han tabte sin Gaffel paa Gulvet. Underlægen stirrede maalløs paa Detektiven. Der blev en pinlig Pause paa næsten et Minut. Da lød Fruens trillende, klare Latter og Detektiven stemte øieblikkelig selv i med. Knut Gribb var en stor Menneskekjender. Han havde, medens de tause Sekunder forløb, studeret Doktorens Ansigtsudtryk meget skarpt. At den Forbauselse og Uforstaaelighed som Lægen gav tilkjende over Detektivens pludselige Bemærkning var absolut ægte, det saa han straks. Fruens lystige Latter hjalp ham ud af Situationen. Nu blev det hele slaaet hen i Spøg. — Ja, det var da virkelig paa Tide, sagde Fruen, fremdeles leende, at vi fik høre en Spøg her ved Bordet. Min Mand blir i den Grad sur og modbydelig bare der forsvinder et Stykke Papir fra ham, at det ikke er til at holde ud. — Et Stykke Papir, svarede Sindssygelægen og vendte sig mod sin Kone, det var aldeles ikke noget „stykke Papir“, Elvira. Det var et Hefte, en hel Bog. — Dette begynder at interessere mig, sagde Knut Gribb smilende, lad mig nu se, kanske kan jeg opdage, hvem der har fjernet Tidsskriftet fra Deres Skrivebord. Har De nylig modtaget Besøg — Ikke siden den 27de. Det er altsaa tre Dage siden. — Nuvel, den 27de. Var det Formiddag eller Eftermiddag — Formiddag. — Hvem var det? — Tja, det var i Sandhed den Herre som<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 0hf7i239n3iu5yx6avzlbhivr68o4gl 315551 315550 2026-04-01T22:06:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Hvilken Artikel mener Doktoren! — Jeg mener en Artikel af den schweitsiske professor Brenner i det næstsidste Hefte af „Mär?“. Det rykkede gjennem Politimanden, da Sindssygelægen nævnte dette Navn, men han beherskede sig øieblikkelig igjen og svarede rolig som sædvanlig: — Det forekommer mig, at De citerer denne Artikel noget feilagtig, Herr Doktor. Jeg har ogsaa læst Professor Brenners Opsats og jeg mindes, at der maa have staaet noget andet. Men da fór Doktoren op. — Det er ikke muligt, sagde han, jeg kan forresten vise Dem det. Jeg har Heftet liggende her. Han begyndte at rode mellem sine Papirer paa Skrivebordet, men fandt ikke Heftet. Saa tittet han efter i Boghylden, men heller ikke der var det. Og heller ikke i Skuffen. Han blev ærgelig og raabte ud til sin Kone: — Elvira, Elvira. Hvor er det Hefte af „März“, som jeg læste i forleden. Jeg kan ikke finde det. — Aner det ikke, hørtes hans Frues Stemme fjernt bortefra, sandsynligvis i Kjøkkenet. Doktoren smeldte ærgerlig Døren igjen og mumlede: — Det var da besynderlig. Her pleier ellers ikke at forsvinde noget. Der laa det, sagde han og pegte paa Skrivebordet. Knut Gribb nikkede smilende. — Dette blir nok en ny Sag, bemærkede han; men lad os foreløbig forlade dette Emne, for der ser jeg Fruen, og det er tvilsomt, om det vil interessere hende. Fruen meldte, at Middagen var serveret og bød Knut Gribb sin Arm. Maden smagte brilliant og der kom en Vin paa Bordet, som Knut Gribb fandt fortræffelig. Men det var ligesom ikke Samtalen rigtig vilde komme igang. Detektiven havde faaet meget at tænke paa. Hvorledes kunde det hænge sammen med Konvolutten og „Mäárz“-Heftet. Det blev jo mere og mere tydeligt, at det hemmelighedsfulde Brev maatte stamme fra Sindssygelægens eget Hus, men hvem ialverden kunde da have skrevet det Doktor Kitschener ærgrede sig fremdeles over det forsvundne Hefte. — Her hænder saa meget underligt og uforstaaeligt i Verden, sagde han. Der sendes mystiske, uforskammede Breve rundt omkring og hele Bøger forsvinder fra mit Skrivebord. — Aa, hvad det mystiske Brev til mig om Patienten angaar, sagde Knut Gribb, idet han forberedte sig paa et af disse pludselige uforudseede Udfald, som var hans Specialitet, hvad dette Brev angaar, saa maa enten en af Deres Patienter eller De selv have skrevet det. Samtidig fikserede han Doktoren skarpt. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Ulykkestelegrammet.'''}} Sindssygelægen blev saa forskrækket, at han tabte sin Gaffel paa Gulvet. Underlægen stirrede maalløs paa Detektiven. Der blev en pinlig Pause paa næsten et Minut. Da lød Fruens trillende, klare Latter og Detektiven stemte øieblikkelig selv i med. Knut Gribb var en stor Menneskekjender. Han havde, medens de tause Sekunder forløb, studeret Doktorens Ansigtsudtryk meget skarpt. At den Forbauselse og Uforstaaelighed som Lægen gav tilkjende over Detektivens pludselige Bemærkning var absolut ægte, det saa han straks. Fruens lystige Latter hjalp ham ud af Situationen. Nu blev det hele slaaet hen i Spøg. — Ja, det var da virkelig paa Tide, sagde Fruen, fremdeles leende, at vi fik høre en Spøg her ved Bordet. Min Mand blir i den Grad sur og modbydelig bare der forsvinder et Stykke Papir fra ham, at det ikke er til at holde ud. — Et Stykke Papir, svarede Sindssygelægen og vendte sig mod sin Kone, det var aldeles ikke noget „stykke Papir“, Elvira. Det var et Hefte, en hel Bog. — Dette begynder at interessere mig, sagde Knut Gribb smilende, lad mig nu se, kanske kan jeg opdage, hvem der har fjernet Tidsskriftet fra Deres Skrivebord. Har De nylig modtaget Besøg — Ikke siden den 27de. Det er altsaa tre Dage siden. — Nuvel, den 27de. Var det Formiddag eller Eftermiddag — Formiddag. — Hvem var det? — Tja, det var i Sandhed den Herre som<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> qt9cke7oatop94z7rj61vy560mh0j02 315613 315551 2026-04-02T09:01:22Z Øystein Tvede 3938 315613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Hvilken Artikel mener Doktoren! — Jeg mener en Artikel af den schweitsiske professor Brenner i det næstsidste Hefte af „März?“. Det rykkede gjennem Politimanden, da Sindssygelægen nævnte dette Navn, men han beherskede sig øieblikkelig igjen og svarede rolig som sædvanlig: — Det forekommer mig, at De citerer denne Artikel noget feilagtig, Herr Doktor. Jeg har ogsaa læst Professor Brenners Opsats og jeg mindes, at der maa have staaet noget andet. Men da fór Doktoren op. — Det er ikke muligt, sagde han, jeg kan forresten vise Dem det. Jeg har Heftet liggende her. Han begyndte at rode mellem sine Papirer paa Skrivebordet, men fandt ikke Heftet. Saa tittet han efter i Boghylden, men heller ikke der var det. Og heller ikke i Skuffen. Han blev ærgelig og raabte ud til sin Kone: — Elvira, Elvira. Hvor er det Hefte af „März“, som jeg læste i forleden. Jeg kan ikke finde det. — Aner det ikke, hørtes hans Frues Stemme fjernt bortefra, sandsynligvis i Kjøkkenet. Doktoren smeldte ærgerlig Døren igjen og mumlede: — Det var da besynderlig. Her pleier ellers ikke at forsvinde noget. Der laa det, sagde han og pegte paa Skrivebordet. Knut Gribb nikkede smilende. — Dette blir nok en ny Sag, bemærkede han; men lad os foreløbig forlade dette Emne, for der ser jeg Fruen, og det er tvilsomt, om det vil interessere hende. Fruen meldte, at Middagen var serveret og bød Knut Gribb sin Arm. Maden smagte brilliant og der kom en Vin paa Bordet, som Knut Gribb fandt fortræffelig. Men det var ligesom ikke Samtalen rigtig vilde komme igang. Detektiven havde faaet meget at tænke paa. Hvorledes kunde det hænge sammen med Konvolutten og „Mäárz“-Heftet. Det blev jo mere og mere tydeligt, at det hemmelighedsfulde Brev maatte stamme fra Sindssygelægens eget Hus, men hvem ialverden kunde da have skrevet det Doktor Kitschener ærgrede sig fremdeles over det forsvundne Hefte. — Her hænder saa meget underligt og uforstaaeligt i Verden, sagde han. Der sendes mystiske, uforskammede Breve rundt omkring og hele Bøger forsvinder fra mit Skrivebord. — Aa, hvad det mystiske Brev til mig om Patienten angaar, sagde Knut Gribb, idet han forberedte sig paa et af disse pludselige uforudseede Udfald, som var hans Specialitet, hvad dette Brev angaar, saa maa enten en af Deres Patienter eller De selv have skrevet det. Samtidig fikserede han Doktoren skarpt. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Ulykkestelegrammet.'''}} Sindssygelægen blev saa forskrækket, at han tabte sin Gaffel paa Gulvet. Underlægen stirrede maalløs paa Detektiven. Der blev en pinlig Pause paa næsten et Minut. Da lød Fruens trillende, klare Latter og Detektiven stemte øieblikkelig selv i med. Knut Gribb var en stor Menneskekjender. Han havde, medens de tause Sekunder forløb, studeret Doktorens Ansigtsudtryk meget skarpt. At den Forbauselse og Uforstaaelighed som Lægen gav tilkjende over Detektivens pludselige Bemærkning var absolut ægte, det saa han straks. Fruens lystige Latter hjalp ham ud af Situationen. Nu blev det hele slaaet hen i Spøg. — Ja, det var da virkelig paa Tide, sagde Fruen, fremdeles leende, at vi fik høre en Spøg her ved Bordet. Min Mand blir i den Grad sur og modbydelig bare der forsvinder et Stykke Papir fra ham, at det ikke er til at holde ud. — Et Stykke Papir, svarede Sindssygelægen og vendte sig mod sin Kone, det var aldeles ikke noget „stykke Papir“, Elvira. Det var et Hefte, en hel Bog. — Dette begynder at interessere mig, sagde Knut Gribb smilende, lad mig nu se, kanske kan jeg opdage, hvem der har fjernet Tidsskriftet fra Deres Skrivebord. Har De nylig modtaget Besøg — Ikke siden den 27de. Det er altsaa tre Dage siden. — Nuvel, den 27de. Var det Formiddag eller Eftermiddag — Formiddag. — Hvem var det? — Tja, det var i Sandhed den Herre som<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> cr278gnhiz4556zej46uunvnrzj7tzw 104 121864 315555 287407 2026-04-01T22:16:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forlangte Indlæggelsen af Patienten. Han kaldte sig Bjergingeniør Holm. — Altsaa Bror af den mystiske patient, som vi nu venter og som det hemmelighedsfulde Brev angaar — Ja, netop. Han sagde, at han var hans Bror. Tror De han har taget Heftet. — Vi skal se. Var han inde i Deres Arbeidsværelse. — Ja, selvfølgelig. Jeg modtar ikke Besøgende andetsteds. — Og jeg tør vædde paa, at han sad en Stund ved Deres Skrivebord. Sindssygelægen begyndte at bli stærkt interesseret. — Ja, naar De nævner det, sagde han, saa husker jeg bestemt, at han sad ved mit Skrivebord et Øieblik. Jeg maatte nemlig ha Forlangendet om Indlæggelsen af hans sindssyge Broder skriftlig. — Og medens han sad og skrev var maaske De optaget med noget andet — Jeg telefonerte. — Ah, De telefonerte. — Ja, det blev ringet op til mig angaaende en ligegyldig Sag forøvrig. Det var fra Lilleholm, som ligger en halv Mils Vei herfra. Medens Ingeniøren sad og skrev Indlæggelsesordren, stod jeg ude i Entreen og telefonerede. — Saa er der ingen Tvil. Det maa være Ingeniøren, som har taget Heftet. Doktoren blev betænkelig. — Dette lyder utvilsomt noget forunderligt, sagde han, men jeg forstaar bare ikke, hvad Herr Bergingeniøren skulde med Tidsskriftet. Havde han bedt om at faa laane det, eller endog om at faa det, saa havde der selvfølgelig intet været til Hinder derfor. Men tage det udenvidere — — Han har utvilsomt havt sine Hensigter med dette uskyldige lille Tyveri, bemærkede Knut Gribb, og jeg kan fortælle Dem, at Tyveriet ikke alene har indskrænket sig til Heftet. — Naa Du store Gud, saa har han kanske været i Pengeskabet. — Nei, langtfra, beroligede Knut Gribb, han har ikke stjaalet for Vindings Skyld. Foruden Tidsskriftet har han taget med sig etpar af Deres brune Konvolutter og ustemplede Brevpapirark. Det er det Hele. — Men det er fremdeles uforstaaeligt for mig. — Ja, og det blir endda mere uforstaaelig, naar De hører, at Tilvendelsen — jeg vil ikke sige Tyveriet — af disse Sager, har noget med det hemmelighedsfulde Brev at gjøre. — Nei, hvad siger De, raabte Sindssygelægen forskrækket, skulde det være muligt, at — Knut Gribb af brød ham. — Endnu en Oplysning, bad han, tilbød De ikke Grubeingeniøren en af Deres fortræffelige Cigarer, da han gik. — Jo, jeg synes han var en saadan beskeden og pen Mand . .. Og desuden betalte han mig saa rigeligt for sin Brors anstundende Ophold og Pleie her. — Men han røgte den ikke straks, det tøer jeg vædde paa. — Nei, svarede Doktoren forundret over at Detektiven virkelig kunde vide det, han stak den i Lommen. — Havde han Frakke paa — Ja, en silkeforet Frakke. — Da stak han sikkerlig Cigaren i Frakkens Inderlomme. — Meget rigtig. Han vilde røge den senere, sagde han. — Kan De beskrive mig Manden lidt nøiere. — Han saa meget aristokratisk ud, havde sort Helskjæg og bar Guldbriller. Han snakket norsk, men brød lidt paa det svenske. Dette forklarede han saaledes, at han i nogen Tid havde opholdt sig i svenske Grubeegne. — Kom han fra Kristiania? — Ja. — Og reiste han tilbage igjen — Nei, han reiste til Lilleholm. — Ah, virkelig, Lilleholm det er jo Stationen ovenfor Kvamby. Hvorfor reiste han did — Han vilde benytte Anledningen til at undersôøge nogle Grubefelter. Han skulde ta ind paa Gjestgiveriet, som samtidig er Skydsstation og Landhandel. — Tror De han bor der endda — Han boede der aallefald indtil idag, da jeg har talt med en Mand, som har seet ham. Er det noget mere De vil vide om denne i Sandhed meget mystiske Mand, saa maa De henvende Dem til Lilleholm, for jeg kjender ikke noget mere til ham. — Nei, Tak, svarede Knut Gribb tankefuldt, nu har jeg faaet vide nok.<noinclude> <references/></noinclude> 8zzxjiku8r62nqz1as2vtsm6zvn64w0 315614 315555 2026-04-02T09:04:11Z Øystein Tvede 3938 315614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forlangte Indlæggelsen af Patienten. Han kaldte sig Bjergingeniør Holm. — Altsaa Bror af den mystiske patient, som vi nu venter og som det hemmelighedsfulde Brev angaar — Ja, netop. Han sagde, at han var hans Bror. Tror De han har taget Heftet. — Vi skal se. Var han inde i Deres Arbeidsværelse. — Ja, selvfølgelig. Jeg modtar ikke Besøgende andetsteds. — Og jeg tør vædde paa, at han sad en Stund ved Deres Skrivebord. Sindssygelægen begyndte at bli stærkt interesseret. — Ja, naar De nævner det, sagde han, saa husker jeg bestemt, at han sad ved mit Skrivebord et Øieblik. Jeg maatte nemlig ha Forlangendet om Indlæggelsen af hans sindssyge Broder skriftlig. — Og medens han sad og skrev var maaske De optaget med noget andet? — Jeg telefonerte. — Ah, De telefonerte. — Ja, det blev ringet op til mig angaaende en ligegyldig Sag forøvrig. Det var fra Lilleholm, som ligger en halv Mils Vei herfra. Medens Ingeniøren sad og skrev Indlæggelsesordren, stod jeg ude i Entreen og telefonerede. — Saa er der ingen Tvil. Det maa være Ingeniøren, som har taget Heftet. Doktoren blev betænkelig. — Dette lyder utvilsomt noget forunderligt, sagde han, men jeg forstaar bare ikke, hvad Herr Bergingeniøren skulde med Tidsskriftet. Havde han bedt om at faa laane det, eller endog om at faa det, saa havde der selvfølgelig intet været til Hinder derfor. Men {{sp|tag|e}} det udenvidere — — Han har utvilsomt havt sine Hensigter med dette uskyldige lille Tyveri, bemærkede Knut Gribb, og jeg kan fortælle Dem, at Tyveriet ikke alene har indskrænket sig til Heftet. — Naa Du store Gud, saa har han kanske været i Pengeskabet. — Nei, langtfra, beroligede Knut Gribb, han har ikke stjaalet for Vindings Skyld. Foruden Tidsskriftet har han taget med sig etpar af Deres brune Konvolutter og ustemplede Brevpapirark. Det er det Hele. — Men det er fremdeles uforstaaeligt for mig. — Ja, og det blir endda mere uforstaaelig, naar De hører, at Tilvendelsen — jeg vil ikke sige Tyveriet — af disse Sager, har noget med det hemmelighedsfulde Brev at gjøre. — Nei, hvad siger De, raabte Sindssygelægen forskrækket, skulde det være muligt, at — Knut Gribb af brød ham. — Endnu en Oplysning, bad han, tilbød De ikke Grubeingeniøren en af Deres fortræffelige Cigarer, da han gik. — Jo, jeg synes han var en saadan beskeden og pen Mand . . . Og desuden betalte han mig saa rigeligt for sin Brors anstundende Ophold og Pleie her. — Men han røgte den ikke straks, det tøer jeg vædde paa. — Nei, svarede Doktoren forundret over at Detektiven virkelig kunde vide det, han stak den i Lommen. — Havde han Frakke paa? — Ja, en silkeforet Frakke. — Da stak han sikkerlig Cigaren i Frakkens Inderlomme. — Meget rigtig. Han vilde røge den senere, sagde han. — Kan De beskrive mig Manden lidt nøiere. — Han saa meget aristokratisk ud, havde sort Helskjæg og bar Guldbriller. Han snakket norsk, men brød lidt paa det svenske. Dette forklarede han saaledes, at han i nogen Tid havde opholdt sig i svenske Grubeegne. — Kom han fra Kristiania? — Ja. — Og reiste han tilbage igjen? — Nei, han reiste til Lilleholm. — Ah, virkelig, Lilleholm det er jo Stationen ovenfor Kvamby. Hvorfor reiste han did? — Han vilde benytte Anledningen til at undersôøge nogle Grubefelter. Han skulde ta ind paa Gjestgiveriet, som samtidig er Skydsstation og Landhandel. — Tror De han bor der endda? — Han boede der iallefald indtil idag, da jeg har talt med en Mand, som har seet ham. Er det noget mere De vil vide om denne i Sandhed meget mystiske Mand, saa maa De henvende Dem til Lilleholm, for jeg kjender ikke noget mere til ham. — Nei, Tak, svarede Knut Gribb tankefuldt, nu har jeg faaet vide nok.<noinclude> <references/></noinclude> nj384a3ovwnix232bpzw434b714xut4 104 121865 315556 287408 2026-04-01T22:51:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men jeg forstaar bare ikke, hvilken For bindelse De kan istandbringe mellem denne Mand og det famøse Brev. — Det er meget ligetil, svarede Politimanden, det er ham, som har skrevet Brevet. Sindssygelægen fór saa voldsomt op fra sin Plads, at han væltede Stolen, han sad paa. Fruen og Underlægen slog begge samtidig Hænderne forbauset sammen. — Hvad er det De siger! raabte Doktor Kitschener bestyrtet, den samme Mand, som har forlangt sin Brors Anbringelse i min Anstalt, han skulde gaa hen og skrive et Brev om, at Indespærringen er ulovlig. De maa indrømme høistærede, at dette lyder ganske meningsløst. — Det er ikke desto mindre saa, svarede Detektiven roligt, idet han trak det mystiske Brev frem af sin Lomme. — Kjender De denne Konvolut? spurgte han. Sindssygelægen greb den ivrig og raabte straks han havde kastet et Blik paa den: — Død og Plage. Det er en af mine Forretningskonvolutter. — Tag Brevet ud, sagde Gribb. Doktoren gjorde som han bad ham. Han blev i Øieblikket yderst forbløffet over det mærkelig sammenklistrede Brev, men udbrød, da han havde undersøgt Vandmærket i Arket: — Det er et af mine Brevark. — Og dette uanseelige lille Stykke af en Cigarhud, fortsatte Knut Gribb, idet han lagde den lille Gjenstand paa Doktorens Asjet, — den har jeg fundet inde i Konvoluttens Sammenklæbning. Doktoren betragtede Stykket med Interesse. — Af mine Cigarer mumlede han mere og mere forbauset. Underlægen og hans Frue lænede sig nu over ham og fulgte med levende Interesse den videre Udvikling af Afsløringerne. — Og vil De derefter hehage at fjerne en af de paaklistrede Bogstaver, bad Gribb. De kan for Eksempel tage den altfor store D midt paa Arket. Doktoren fjernede det paaklistrede Bogstav. — Læs bagpaa, sagde Gribb. Doktoren vendte Papirstykket og læste de to tyske Ord. — Mit Tidsskrift, hviskede han, Afhandlingen om Darwinismen. Der kan ikke være nogen Tvil. Det er ham som har stjaalet Heftet og som har sendt Brevet. Men det er jo ogsaa ham som har forlangt sin Bror indespærret. Dette er til at bli gal af — undskyld. Doktoren saa haabløst uforstaaende fra den ene til den anden. Saaledes opløstes denne Middag under almindelig Forvirring. Det var bare Knut Gribb som havde Aandsnærværelse til at bukke for Værtinden og sige: — Frue. Tusen tak for Mad. De tre Herrer gik igjen ind i Arbeidsværelset, hvor imidlertid Lamperne var tændt og hvor det ulmede lunt og hyggeligt fra den store Kamin. Henne i Krogen stod Menneskeskelettet og kosede sig. Doktoren drev utaalmodig frem og tilbage paa Gulvet. — Jeg fatter det ikke, mumlede han halvt for sig selv, jeg fatter det ikke. — Her ligger utvilsomt en Gaade under, sagde Knut Gribb, en stor og eiendommelig Gaade. Jeg er meget glad, for at jeg alligevel kom til at reise herop. Thomas Ryer er jo i gode Hænder. Sindssygelægen læste igjen det mystiske Brev igjennem. Han citerte Udtrykket: han er ifærd med at begaa en skrækkelig F orbrydelse ⁴ Skulde det være muligt, mumlede han, skulde det være muligt. Knut Gribb bemærkede: — Man handler ikke spøgefuldt med Menneskesjæbner, uden at der er noget skrækkeligt alvorligt igjære. Gangen i denne Sag hidtil varsler en Forbrydelse, Hr. Doktor. Og jeg har en bestemt Følelse af at det gjælder Menneskeliv. Endnu forstaar jeg ikke, hvad Hensigten kan være. Fremforalt er der noget overordentlig dunkelt i den saakaldte Bergingeniør Holms Optræden. Taagen vil kanske blive splittet, naar Patienten ankommer og vi faar talt med ham. Men jeg har mine Anelser, jeg kjender en viss Uro i Kroppen ... Knut Gribb stansede og lyttede. Han saa paa Doktoren. — Var det ikke en Vogn, som stoppede udenfor her? spurgte han, kan de være her allerede. Nei, Doktoren havde intet hørt. Han saa paa sit Ur. — Det er fortidligt, svarede han, vi kan ikke vente den gale før om en halv Times Tid. Tys — Men nu høres dog ganske tydelig ind til dem i Værelset Lyden af en Vogn, som hurtig kjørte<noinclude> <references/></noinclude> hhd9a9dvn34z7zha3u6xmmtphu6oi6a 315596 315556 2026-04-02T01:03:19Z Øystein Tvede 3938 315596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men jeg forstaar bare ikke, hvilken For bindelse De kan istandbringe mellem denne Mand og det famøse Brev. — Det er meget ligetil, svarede Politimanden, det er ham, som har skrevet Brevet. Sindssygelægen fór saa voldsomt op fra sin Plads, at han væltede Stolen, han sad paa. Fruen og Underlægen slog begge samtidig Hænderne forbauset sammen. — Hvad er det De siger! raabte Doktor Kitschener bestyrtet, den samme Mand, som har forlangt sin Brors Anbringelse i min Anstalt, han skulde gaa hen og skrive et Brev om, at Indespærringen er ulovlig. De maa indrømme høistærede, at dette lyder ganske meningsløst. — Det er ikke desto mindre saa, svarede Detektiven roligt, idet han trak det mystiske Brev frem af sin Lomme. — Kjender De denne Konvolut? spurgte han. Sindssygelægen greb den ivrig og raabte straks han havde kastet et Blik paa den: — Død og Plage. Det er en af mine Forretningskonvolutter. — Tag Brevet ud, sagde Gribb. Doktoren gjorde som han bad ham. Han blev i Øieblikket yderst forbløffet over det mærkelig sammenklistrede Brev, men udbrød, da han havde undersøgt Vandmærket i Arket: — Det er et af mine Brevark. — Og dette uanseelige lille Stykke af en Cigarhud, fortsatte Knut Gribb, idet han lagde den lille Gjenstand paa Doktorens Asjet, — den har jeg fundet inde i Konvoluttens Sammenklæbning. Doktoren betragtede Stykket med Interesse. — Af mine Cigarer mumlede han mere og mere forbauset. Underlægen og hans Frue lænede sig nu over ham og fulgte med levende Interesse den videre Udvikling af Afsløringerne. — Og vil De derefter hehage at fjerne en af de paaklistrede Bogstaver, bad Gribb. De kan for Eksempel tage den altfor store ''D'' midt paa Arket. Doktoren fjernede det paaklistrede Bogstav. — Læs bagpaa, sagde Gribb. Doktoren vendte Papirstykket og læste de to tyske Ord. — Mit Tidsskrift, hviskede han, Afhandlingen om Darwinismen. Der kan ikke være nogen Tvil. Det er ham som har stjaalet Heftet og som har sendt Brevet. Men det er jo ogsaa ham som har forlangt sin Bror indespærret. Dette er til at bli gal af — undskyld. Doktoren saa haabløst uforstaaende fra den ene til den anden. Saaledes opløstes denne Middag under almindelig Forvirring. Det var bare Knut Gribb som havde Aandsnærværelse til at bukke for Værtinden og sige: — Frue. Tusen tak for Mad. De tre Herrer gik igjen ind i Arbeidsværelset, hvor imidlertid Lamperne var tændt og hvor det ulmede lunt og hyggeligt fra den store Kamin. Henne i Krogen stod Menneskeskelettet og kosede sig. Doktoren drev utaalmodig frem og tilbage paa Gulvet. — Jeg fatter det ikke, mumlede han halvt for sig selv, jeg fatter det ikke. — Her ligger utvilsomt en Gaade under, sagde Knut Gribb, en stor og eiendommelig Gaade. Jeg er meget glad, for at jeg alligevel kom til at reise herop. Thomas Ryer er jo i gode Hænder. Sindssygelægen læste igjen det mystiske Brev igjennem. Han citerte Udtrykket: han er ifærd med at begaa en skrækkelig F orbrydelse ⁴ Skulde det være muligt, mumlede han, skulde det være muligt. Knut Gribb bemærkede: — Man handler ikke spøgefuldt med Menneskesjæbner, uden at der er noget skrækkeligt alvorligt igjære. Gangen i denne Sag hidtil varsler en Forbrydelse, Hr. Doktor. Og jeg har en bestemt Følelse af at det gjælder Menneskeliv. Endnu forstaar jeg ikke, hvad Hensigten kan være. Fremforalt er der noget overordentlig dunkelt i den saakaldte Bergingeniør Holms Optræden. Taagen vil kanske blive splittet, naar Patienten ankommer og vi faar talt med ham. Men jeg har mine Anelser, jeg kjender en viss Uro i Kroppen ... Knut Gribb stansede og lyttede. Han saa paa Doktoren. — Var det ikke en Vogn, som stoppede udenfor her? spurgte han, kan de være her allerede. Nei, Doktoren havde intet hørt. Han saa paa sit Ur. — Det er fortidligt, svarede han, vi kan ikke vente den gale før om en halv Times Tid. Tys — Men nu høres dog ganske tydelig ind til dem i Værelset Lyden af en Vogn, som hurtig kjørte<noinclude> <references/></noinclude> nioygulixhwv6elucr3mmfv6xwelbup 315615 315596 2026-04-02T09:08:22Z Øystein Tvede 3938 315615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men jeg forstaar bare ikke, hvilken Forbindelse De kan istandbringe mellem denne Mand og det famøse Brev. — Det er meget ligetil, svarede Politimanden, det er ham, som har skrevet Brevet. Sindssygelægen fór saa voldsomt op fra sin Plads, at han væltede Stolen, han sad paa. Fruen og Underlægen slog begge samtidig Hænderne forbauset sammen. — Hvad er det De siger! raabte Doktor Kitschener bestyrtet, den samme Mand, som har forlangt sin Brors Anbringelse i min Anstalt, han skulde gaa hen og skrive et Brev om, at Indespærringen er ulovlig. De maa indrømme høistærede, at dette lyder ganske meningsløst. — Det er ikke desto mindre saa, svarede Detektiven roligt, idet han trak det mystiske Brev frem af sin Lomme. — Kjender De denne Konvolut? spurgte han. Sindssygelægen greb den ivrig og raabte straks han havde kastet et Blik paa den: — Død og Plage. Det er en af mine Forretningskonvolutter. — Tag Brevet ud, sagde Gribb. Doktoren gjorde som han bad ham. Han blev i Øieblikket yderst forbløffet over det mærkelig sammenklistrede Brev, men udbrød, da han havde undersøgt Vandmærket i Arket: — Det er et af mine Brevark. — Og dette uanseelige lille Stykke af en Cigarhud, fortsatte Knut Gribb, idet han lagde den lille Gjenstand paa Doktorens Asjet, — den har jeg fundet inde i Konvoluttens Sammenklæbning. Doktoren betragtede Stykket med Interesse. — Af mine Cigarer mumlede han mere og mere forbauset. Underlægen og hans Frue lænede sig nu over ham og fulgte med levende Interesse den videre Udvikling af Afsløringerne. — Og vil De derefter hehage at fjerne en af de paaklistrede Bogstaver, bad Gribb. De kan for Eksempel tage den altfor store ''D'' midt paa Arket. Doktoren fjernede det paaklistrede Bogstav. — Læs bagpaa, sagde Gribb. Doktoren vendte Papirstykket og læste de to tyske Ord. — Mit Tidsskrift, hviskede han, Afhandlingen om Darwinismen. Der kan ikke være nogen Tvil. Det er ham som har stjaalet Heftet og som har sendt Brevet. Men det er jo ogsaa ham som har forlangt sin Bror indespærret. Dette er til at bli gal af — undskyld. Doktoren saa haabløst uforstaaende fra den ene til den anden. Saaledes opløstes denne Middag under almindelig Forvirring. Det var bare Knut Gribb som havde Aandsnærværelse til at bukke for Værtinden og sige: — Frue. Tusen tak for Mad. De tre Herrer gik igjen ind i Arbeidsværelset, hvor imidlertid Lamperne var tændt og hvor det ulmede lunt og hyggeligt fra den store Kamin. Henne i Krogen stod Menneskeskelettet og kosede sig. Doktoren drev utaalmodig frem og tilbage paa Gulvet. — Jeg fatter det ikke, mumlede han halvt for sig selv, jeg fatter det ikke. — Her ligger utvilsomt en Gaade under, sagde Knut Gribb, en stor og eiendommelig Gaade. Jeg er meget glad, for at jeg alligevel kom til at reise herop. Thomas Ryer er jo i gode Hænder. Sindssygelægen læste igjen det mystiske Brev igjennem. Han citerte Udtrykket: han er ifærd med at begaa en skrækkelig Forbrydelse ― ― ―“ Skulde det være muligt, mumlede han, skulde det være muligt. Knut Gribb bemærkede: — Man handler ikke spøgefuldt med Menneskesjæbner, uden at der er noget skrækkeligt alvorligt igjære. Gangen i denne Sag hidtil varsler en Forbrydelse, Hr. Doktor. Og jeg har en bestemt Følelse af at det gjælder Menneskeliv. Endnu forstaar jeg ikke, hvad Hensigten kan være. Fremforalt er der noget overordentlig dunkelt i den saakaldte Bergingeniør Holms Optræden. Taagen vil kanske blive splittet, naar Patienten ankommer og vi faar talt med ham. Men jeg har mine Anelser, jeg kjender en viss Uro i Kroppen . . . Knut Gribb stansede og lyttede. Han saa paa Doktoren. — Var det ikke en Vogn, som stoppede udenfor her? spurgte han, kan de være her allerede. Nei, Doktoren havde intet hørt. Han saa paa sit Ur. — Det er fortidligt, svarede han, vi kan ikke vente den gale før om en halv Times Tid. Tys — Men nu høres dog ganske tydelig ind til dem i Værelset Lyden af en Vogn, som hurtig kjørte<noinclude> <references/></noinclude> 2wafyfvhuduu5parwlzht11ec2t57xd 104 121866 315557 287409 2026-04-01T22:53:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>bort. Det maatte være en liden let Vogn, sandsynligvis en Kariol. — Den har utvilsomt stoppet udenfor, sagde Doktoren. Han gik hen til Vinduet, drev det tykke Rullegardin op og aabnede. Udenfor stod nu Novemberkvældens Mørke som en sort Væg. — Jeg ser en Lygte, som svinges, udbrød Doktoren, det er et Menneske, som kommer hidover fra Indgangsportalen. Lidt efter tilføiede han. — Ah, nu ser jeg, hvem det er. Det er en af mine Vogtere. Han har noget hvidt i Haanden, et Papir ser det ud for. Doktoren lænet sig ud gjennem Vinduet og raabte: — Johan! hvad er paafærde. Johans grove, raa Stemme hørtes udefra: — Det er et Eksprestelegram. — Til mig? — Nei, Herr Doktor; der staar Knut Gribb udenpaa. Eksprestelegram! Der gik en Rykning gjen nem Detektiven. Hvad kunde det vel være, som havde saadan Hast Doktoren bad om at faa Telegrammet rakt ind gjennem Vinduet. Han sendte det videre til Detektiven, som hurtig brød det. Doktoren vendte sig om ved et Raab af Overraskelse fra Knut Gribb. Der stod Detektiven med Telegrammet dirrende i sin Haand. Han kastede det over til Doktoren, som greb det med Interesse. Telegrammet var ganske kort. Der stod kun de faa forfærdelige Ord: „Thomas Ryer flygtet. Brede.“ <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. Kapitel. {{--}} '''Fængselsvognen.'''}} Det blir saaledes nødvendig at vende tilbage til Storforbryderen Thomas Ryer og se, hvilket genialt Kup han dennegang havde sat i Scene for at unddrage sig den straftende Retfærdighed. Vi forlod ham, da han efter det oprivende Møde med sin Forlovede, den smukke Varietésangerinde Mademoiselle Julietta, atter blev ført tilbage til sin Celle. Han blev ransaget fra øverst til nederst, der blev endog sendt et Glas Vand gjennem hans Mund, men intetsteds fandt Detektiverne det mindste, som kunde tyde paa, at Varietédamen havde smuglet noget ind til ham. Harald Brede fulgte ham selv over i Cellen og saa ham vel indelaast. Thomas Ryer kastede sig tilsyneladende træt og modløs ned paa sin Briks, hvor han blev liggende ganske rolig, indtil Detektiverne og Fangevogterens ramlende Skridt tabte sig i Korridoren. Da sprang han hurtig op og det før saa trætte Udtryk i hans Ansigt veg for en vild Beslutsomhed. Han lyttede henne ved Celledøren om nogen skulde staa udenfor og lure paa ham, men han blev snart beroliget. Han var alene og ubevogtet. Han aabnede sin Mund, løsnede fra Ganen en liden rund elastisk Pille som klæbede til Huden. Han tog den forsigtig i Fingrene, bar den hen til Gittervinduet og besaa den nøie. Gjennem dens blaalige, elastiske Masse skimtede han ligesom en liden Vandblære. Han smilte underfundig og mumlede: — Den elskelige lille Julietta. Hun har virkelig baade været klog og elskværdig. Og hvilken henrivende Komedie spilte hun ikke. Varietedamen havde havt den lille Gjenstand i sin Mund og kysset den over i hans. Flastisk, som den var, fæstede den sig straks til hans Gane og blev ikke skyllet ned med Drikkevandet. Selvfølgelig var ikke Thomas Ryer bagbundet, saalænge han opholdt sig i sin Celle. Han gik en Stund frem og tilbage og tænkte sig om. Planerne om Flugten tumlede omkring i <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> foedkyx1mzphgs92o0wakhpfl350r1l 315559 315557 2026-04-01T22:55:28Z Øystein Tvede 3938 315559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>bort. Det maatte være en liden let Vogn, sandsynligvis en Kariol. — Den har utvilsomt stoppet udenfor, sagde Doktoren. Han gik hen til Vinduet, drev det tykke Rullegardin op og aabnede. Udenfor stod nu Novemberkvældens Mørke som en sort Væg. — Jeg ser en Lygte, som svinges, udbrød Doktoren, det er et Menneske, som kommer hidover fra Indgangsportalen. Lidt efter tilføiede han. — Ah, nu ser jeg, hvem det er. Det er en af mine Vogtere. Han har noget hvidt i Haanden, et Papir ser det ud for. Doktoren lænet sig ud gjennem Vinduet og raabte: — Johan! hvad er paafærde. Johans grove, raa Stemme hørtes udefra: — Det er et Eksprestelegram. — Til mig? — Nei, Herr Doktor; der staar Knut Gribb udenpaa. Eksprestelegram! Der gik en Rykning gjen nem Detektiven. Hvad kunde det vel være, som havde saadan Hast Doktoren bad om at faa Telegrammet rakt ind gjennem Vinduet. Han sendte det videre til Detektiven, som hurtig brød det. Doktoren vendte sig om ved et Raab af Overraskelse fra Knut Gribb. Der stod Detektiven med Telegrammet dirrende i sin Haand. Han kastede det over til Doktoren, som greb det med Interesse. Telegrammet var ganske kort. Der stod kun de faa forfærdelige Ord: „Thomas Ryer flygtet. Brede.“ {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. Kapitel. {{--}} '''Fængselsvognen.'''}} Det blir saaledes nødvendig at vende tilbage til Storforbryderen Thomas Ryer og se, hvilket genialt Kup han dennegang havde sat i Scene for at unddrage sig den straftende Retfærdighed. Vi forlod ham, da han efter det oprivende Møde med sin Forlovede, den smukke Varietésangerinde Mademoiselle Julietta, atter blev ført tilbage til sin Celle. Han blev ransaget fra øverst til nederst, der blev endog sendt et Glas Vand gjennem hans Mund, men intetsteds fandt Detektiverne det mindste, som kunde tyde paa, at Varietédamen havde smuglet noget ind til ham. Harald Brede fulgte ham selv over i Cellen og saa ham vel indelaast. Thomas Ryer kastede sig tilsyneladende træt og modløs ned paa sin Briks, hvor han blev liggende ganske rolig, indtil Detektiverne og Fangevogterens ramlende Skridt tabte sig i Korridoren. Da sprang han hurtig op og det før saa trætte Udtryk i hans Ansigt veg for en vild Beslutsomhed. Han lyttede henne ved Celledøren om nogen skulde staa udenfor og lure paa ham, men han blev snart beroliget. Han var alene og ubevogtet. Han aabnede sin Mund, løsnede fra Ganen en liden rund elastisk Pille som klæbede til Huden. Han tog den forsigtig i Fingrene, bar den hen til Gittervinduet og besaa den nøie. Gjennem dens blaalige, elastiske Masse skimtede han ligesom en liden Vandblære. Han smilte underfundig og mumlede: — Den elskelige lille Julietta. Hun har virkelig baade været klog og elskværdig. Og hvilken henrivende Komedie spilte hun ikke. Varietedamen havde havt den lille Gjenstand i sin Mund og kysset den over i hans. Flastisk, som den var, fæstede den sig straks til hans Gane og blev ikke skyllet ned med Drikkevandet. Selvfølgelig var ikke Thomas Ryer bagbundet, saalænge han opholdt sig i sin Celle. Han gik en Stund frem og tilbage og tænkte sig om. Planerne om Flugten tumlede omkring i <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> rb1u1ky8j4293vfsmo7aus09bml1974 315597 315559 2026-04-02T01:05:24Z Øystein Tvede 3938 315597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>bort. Det maatte være en liden let Vogn, sandsynligvis en Kariol. — Den har utvilsomt stoppet udenfor, sagde Doktoren. Han gik hen til Vinduet, drev det tykke Rullegardin op og aabnede. Udenfor stod nu Novemberkvældens Mørke som en sort Væg. — Jeg ser en Lygte, som svinges, udbrød Doktoren, det er et Menneske, som kommer hidover fra Indgangsportalen. Lidt efter tilføiede han. — Ah, nu ser jeg, hvem det er. Det er en af mine Vogtere. Han har noget hvidt i Haanden, et Papir ser det ud for. Doktoren lænet sig ud gjennem Vinduet og raabte: — Johan! hvad er paafærde. Johans grove, raa Stemme hørtes udefra: — Det er et Eksprestelegram. — Til mig? — Nei, Herr Doktor; der staar Knut Gribb udenpaa. Eksprestelegram! Der gik en Rykning gjen nem Detektiven. Hvad kunde det vel være, som havde saadan Hast Doktoren bad om at faa Telegrammet rakt ind gjennem Vinduet. Han sendte det videre til Detektiven, som hurtig brød det. Doktoren vendte sig om ved et Raab af Overraskelse fra Knut Gribb. Der stod Detektiven med Telegrammet dirrende i sin Haand. Han kastede det over til Doktoren, som greb det med Interesse. Telegrammet var ganske kort. Der stod kun de faa forfærdelige Ord: „{{sp|Thomas Ryer flygte|t}}. {{sp|Bred|e.}}“ {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. Kapitel. {{--}} '''Fængselsvognen.'''}} Det blir saaledes nødvendig at vende tilbage til Storforbryderen Thomas Ryer og se, hvilket genialt Kup han dennegang havde sat i Scene for at unddrage sig den straftende Retfærdighed. Vi forlod ham, da han efter det oprivende Møde med sin Forlovede, den smukke Varietésangerinde Mademoiselle Julietta, atter blev ført tilbage til sin Celle. Han blev ransaget fra øverst til nederst, der blev endog sendt et Glas Vand gjennem hans Mund, men intetsteds fandt Detektiverne det mindste, som kunde tyde paa, at Varietédamen havde smuglet noget ind til ham. Harald Brede fulgte ham selv over i Cellen og saa ham vel indelaast. Thomas Ryer kastede sig tilsyneladende træt og modløs ned paa sin Briks, hvor han blev liggende ganske rolig, indtil Detektiverne og Fangevogterens ramlende Skridt tabte sig i Korridoren. Da sprang han hurtig op og det før saa trætte Udtryk i hans Ansigt veg for en vild Beslutsomhed. Han lyttede henne ved Celledøren om nogen skulde staa udenfor og lure paa ham, men han blev snart beroliget. Han var alene og ubevogtet. Han aabnede sin Mund, løsnede fra Ganen en liden rund elastisk Pille som klæbede til Huden. Han tog den forsigtig i Fingrene, bar den hen til Gittervinduet og besaa den nøie. Gjennem dens blaalige, elastiske Masse skimtede han ligesom en liden Vandblære. Han smilte underfundig og mumlede: — Den elskelige lille Julietta. Hun har virkelig baade været klog og elskværdig. Og hvilken henrivende Komedie spilte hun ikke. Varietedamen havde havt den lille Gjenstand i sin Mund og {{sp|kysse|t}} den over i hans. Flastisk, som den var, fæstede den sig straks til hans Gane og blev ikke skyllet ned med Drikkevandet. Selvfølgelig var ikke Thomas Ryer bagbundet, saalænge han opholdt sig i sin Celle. Han gik en Stund frem og tilbage og tænkte sig om. Planerne om Flugten tumlede omkring i <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> hojrwdh46ckn4rt1vvdazmqdvdn17b0 315616 315597 2026-04-02T09:09:33Z Øystein Tvede 3938 315616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>bort. Det maatte være en liden let Vogn, sandsynligvis en Kariol. — Den har utvilsomt stoppet udenfor, sagde Doktoren. Han gik hen til Vinduet, drev det tykke Rullegardin op og aabnede. Udenfor stod nu Novemberkvældens Mørke som en sort Væg. — Jeg ser en Lygte, som svinges, udbrød Doktoren, det er et Menneske, som kommer hidover fra Indgangsportalen. Lidt efter tilføiede han. — Ah, nu ser jeg, hvem det er. Det er en af mine Vogtere. Han har noget hvidt i Haanden, et Papir ser det ud for. Doktoren lænet sig ud gjennem Vinduet og raabte: — Johan! hvad er paafærde. Johans grove, raa Stemme hørtes udefra: — Det er et Eksprestelegram. — Til mig? — Nei, Herr Doktor; der staar Knut Gribb udenpaa. Eksprestelegram! Der gik en Rykning gjennem Detektiven. Hvad kunde det vel være, som havde saadan Hast Doktoren bad om at faa Telegrammet rakt ind gjennem Vinduet. Han sendte det videre til Detektiven, som hurtig brød det. Doktoren vendte sig om ved et Raab af Overraskelse fra Knut Gribb. Der stod Detektiven med Telegrammet dirrende i sin Haand. Han kastede det over til Doktoren, som greb det med Interesse. Telegrammet var ganske kort. Der stod kun de faa forfærdelige Ord: „{{sp|Thomas Ryer flygte|t}}. {{sp|Bred|e.}}“ {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. Kapitel. {{--}} '''Fængselsvognen.'''}} Det blir saaledes nødvendig at vende tilbage til Storforbryderen Thomas Ryer og se, hvilket genialt Kup han dennegang havde sat i Scene for at unddrage sig den straftende Retfærdighed. Vi forlod ham, da han efter det oprivende Møde med sin Forlovede, den smukke Varietésangerinde Mademoiselle Julietta, atter blev ført tilbage til sin Celle. Han blev ransaget fra øverst til nederst, der blev endog sendt et Glas Vand gjennem hans Mund, men intetsteds fandt Detektiverne det mindste, som kunde tyde paa, at Varietédamen havde smuglet noget ind til ham. Harald Brede fulgte ham selv over i Cellen og saa ham vel indelaast. Thomas Ryer kastede sig tilsyneladende træt og modløs ned paa sin Briks, hvor han blev liggende ganske rolig, indtil Detektiverne og Fangevogterens ramlende Skridt tabte sig i Korridoren. Da sprang han hurtig op og det før saa trætte Udtryk i hans Ansigt veg for en vild Beslutsomhed. Han lyttede henne ved Celledøren om nogen skulde staa udenfor og lure paa ham, men han blev snart beroliget. Han var alene og ubevogtet. Han aabnede sin Mund, løsnede fra Ganen en liden rund elastisk Pille som klæbede til Huden. Han tog den forsigtig i Fingrene, bar den hen til Gittervinduet og besaa den nøie. Gjennem dens blaalige, elastiske Masse skimtede han ligesom en liden Vandblære. Han smilte underfundig og mumlede: — Den elskelige lille Julietta. Hun har virkelig baade været klog og elskværdig. Og hvilken henrivende Komedie spilte hun ikke. Varietedamen havde havt den lille Gjenstand i sin Mund og {{sp|kysse|t}} den over i hans. Flastisk, som den var, fæstede den sig straks til hans Gane og blev ikke skyllet ned med Drikkevandet. Selvfølgelig var ikke Thomas Ryer bagbundet, saalænge han opholdt sig i sin Celle. Han gik en Stund frem og tilbage og tænkte sig om. Planerne om Flugten tumlede omkring i <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> kqpf737xc2cv75697xfqaakbvp4iiib 104 121867 315560 287410 2026-04-01T23:11:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Hjerne. Klokken nærmede sig efterhaanden fire. Da der tilslut kun manglede et Kvarter, klemte Thomas Ryer høire Haand fast over sin Næse lige under Pandebenet. Blodet begyndte at pible frem. Straks efter ringte han paa Varselsklokken. Fangevogteren skyndte sig ind til ham. Thomas Ryer pleiede aldrig at uro, og naar han nu ringte tænkte Fængselsbetjenten straks, at noget alvorligt maatte være paafærde. Han aabnede den lille Luge i Forbryderens Celledør og spurgte: — Hvad er der i Veien? Idetsamme opdagede han Blodet, som randt fra Ryers Næse og han udbrød forskrækket: — Du store Gud, Mand, gjør De en Ulykke paa Dem? Ryer forsøgte at stanse Næseblødningen med sit Lommetørklæde, men det lykkedes ham ikke. — Vil De hente Fængselslægen, bad han, jeg er blit overfaldt af Næseblødning og det pleier at være en alvorlig Affære for mig. Fangevogteren skyndte sig straks afsted. I hans Fravær trykkede Thomas Ryer igjen over sin Næse, saa Blodet tog til at flyde endda rigere. Efter et Par Minutters Forløb kom Fangevogteren ilende tilbage med Fængselslægen. Detektiven Harald Brede fulgte ogsaa med for at se „hvad den Slyngel nu havde fundet paa“, som han udtrykte det. Lægen blev endel betuttet ved at se den Mængde Blod, som havde flydt, men Thomas Ryer beroligede ham med den Oplysning, at det bare var Næseblødning. — Næseblødningen kommer ganske pludselig og tilsyneladende umotiveret. paa mig, forklarede han, den ytrer sig næsten som en Slags Blodstyrtning. Det eneste som hjælper er Indsondring af narkotiske Stoffer. Doktoren kjendte ogsaa et Middel mod Næseblødning og han sendte øieblikkelig en af Fæng selsbetjentene afsted til nærmeste Apothek for at kjøbe det forlangte. Harald Brede saa med afgjort Mistænksomhed paa den hele Staahei. — Hvis De tror, sagde han til Ryer, at denne Bagalel af en Næseblødning kommer til al bevirke en Opsættelse af Deres Transport til Strafarbeidsanstalten, saa tror De feil. Thomas Ryer vendte sig mod ham med det blodige Lommetørklæde for Næsen. I dette Øjeblik saa han ikke videre imponerende ud. — Jeg vil tilraade Dem at opsætte Transporten, sagde han, det tar sig dog ved den levende ikke ud at sende en blødende Fange afsted. Men Harald Brede rystede afværgende paa Hovedet, trak sit Ur op og sagde: — Om ti Minutter skal De sidde i Fangevognen, selv om De bløder som en slagtet Gris. Jeg har lovet Knut Gribb, at der ikke skal ske den mindste Afvigelse fra Programmet. — Saa! Har De virkelig. Min elskværdige Ven er maaske ikke i Kristiania. — Nei, ikke i Øieblikket, hvis De absolut har Interesse af at vide det. — Selvfølgelig interesserer det mig voldsomt. — Hvorfor det, tør man spørge? — Fordi en af Dere er meget mindre end to, især naar den Fraværende er Knut Gribb. — Hvad mener De dermed? spurgte Harald Brede og fikserede ham rasende. Thomas Ryer trak paa Skuldrene. — Ikke noget særlig, sagde han, jeg mener kun, at Knut Gribbs Fraværelse er heldig for det Tilfælde, at jeg skulde tænke paa Flugt. Harald Brede lo. — Tænker De virkelig endnu paa Muligheden af at kunne flygte? spurgte han. — Ja, selvfølgelig. — Det høres virkelig meget dristig ud. — Det er ogsaa dristig, kjære Ven. Men sæt Dem i mit Sted: Jeg staar her med Udsigt til at bli indespærret for 10 Aar i Strafanstalten, hvorfra enhver Flugt jo er umulig. Finder De det da underligt, at jeg omgaaes med Tanken om at undvige, medens det endnu er Tid? — Endnu er Tid! vrængte Harald Brede. Han havde en Følelse af, at Forbryderen aabenbart stod og gjorde Nar ad ham. — Intet er umuligt, kjære Ven, fortsatte Ryer uanfægtet af den koleriske Detektivs rasende Øiekast, og hvis det skulde komme dertil, vil jeg bede Dem ved Leilighed huske paa, at det er faldt i min Lod at redde Deres Liv.<noinclude> <references/></noinclude> 0nbb8alw86q3n98xvg9c4md6ey88nc0 315598 315560 2026-04-02T01:06:27Z Øystein Tvede 3938 315598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Hjerne. Klokken nærmede sig efterhaanden fire. Da der tilslut kun manglede et Kvarter, klemte Thomas Ryer høire Haand fast over sin Næse lige under Pandebenet. Blodet begyndte at pible frem. Straks efter ringte han paa Varselsklokken. Fangevogteren skyndte sig ind til ham. Thomas Ryer pleiede aldrig at uro, og naar han nu ringte tænkte Fængselsbetjenten straks, at noget alvorligt maatte være paafærde. Han aabnede den lille Luge i Forbryderens Celledør og spurgte: — Hvad er der i Veien? Idetsamme opdagede han Blodet, som randt fra Ryers Næse og han udbrød forskrækket: — Du store Gud, Mand, gjør De en Ulykke paa Dem? Ryer forsøgte at stanse Næseblødningen med sit Lommetørklæde, men det lykkedes ham ikke. — Vil De hente Fængselslægen, bad han, jeg er blit overfaldt af Næseblødning og det pleier at være en alvorlig Affære for mig. Fangevogteren skyndte sig straks afsted. I hans Fravær trykkede Thomas Ryer igjen over sin Næse, saa Blodet tog til at flyde endda rigere. Efter et Par Minutters Forløb kom Fangevogteren ilende tilbage med Fængselslægen. Detektiven Harald Brede fulgte ogsaa med for at se „hvad den Slyngel nu havde fundet paa“, som han udtrykte det. Lægen blev endel betuttet ved at se den Mængde Blod, som havde flydt, men Thomas Ryer beroligede ham med den Oplysning, at det bare var Næseblødning. — Næseblødningen kommer ganske pludselig og tilsyneladende umotiveret. paa mig, forklarede han, den ytrer sig næsten som en Slags Blodstyrtning. Det eneste som hjælper er Indsondring af narkotiske Stoffer. Doktoren kjendte ogsaa et Middel mod Næseblødning og han sendte øieblikkelig en af Fæng selsbetjentene afsted til nærmeste Apothek for at kjøbe det forlangte. Harald Brede saa med afgjort Mistænksomhed paa den hele Staahei. — Hvis De tror, sagde han til Ryer, at denne Bagalel af en Næseblødning kommer til al bevirke en Opsættelse af Deres Transport til Strafarbeidsanstalten, saa tror De feil. Thomas Ryer vendte sig mod ham med det blodige Lommetørklæde for Næsen. I dette Øjeblik saa han ikke videre imponerende ud. — Jeg vil tilraade Dem at opsætte Transporten, sagde han, det tar sig dog ved den levende ikke ud at sende en blødende Fange afsted. Men Harald Brede rystede afværgende paa Hovedet, trak sit Ur op og sagde: — Om ti Minutter skal De sidde i Fangevognen, selv om De bløder som en slagtet Gris. Jeg har lovet Knut Gribb, at der ikke skal ske den mindste Afvigelse fra Programmet. — Saa! Har De virkelig. Min elskværdige Ven er maaske ikke i Kristiania. — Nei, ikke i Øieblikket, hvis De absolut har Interesse af at vide det. — Selvfølgelig interesserer det mig voldsomt. — Hvorfor det, tør man spørge? — Fordi en af Dere er meget mindre end to, især naar den Fraværende er Knut Gribb. — Hvad mener De dermed? spurgte Harald Brede og fikserede ham rasende. Thomas Ryer trak paa Skuldrene. — Ikke noget særlig, sagde han, jeg mener kun, at Knut Gribbs Fraværelse er heldig for det Tilfælde, at jeg skulde tænke paa Flugt. Harald Brede lo. — {{sp|Tænke|r}} De virkelig endnu paa Muligheden af at kunne flygte? spurgte han. — Ja, selvfølgelig. — Det høres virkelig meget dristig ud. — Det er ogsaa dristig, kjære Ven. Men sæt Dem i mit Sted: Jeg staar her med Udsigt til at bli indespærret for 10 Aar i Strafanstalten, hvorfra enhver Flugt jo er umulig. Finder De det da underligt, at jeg omgaaes med Tanken om at undvige, medens det endnu er Tid? — Endnu er Tid! vrængte Harald Brede. Han havde en Følelse af, at Forbryderen aabenbart stod og gjorde Nar ad ham. — Intet er umuligt, kjære Ven, fortsatte Ryer uanfægtet af den koleriske Detektivs rasende Øiekast, og hvis det skulde komme dertil, vil jeg bede Dem ved Leilighed huske paa, at det er faldt i min Lod at redde Deres Liv.<noinclude> <references/></noinclude> s8i7zxfjj7fs2k20qsxwk0p2ae7snjp 104 121868 315561 287411 2026-04-01T23:15:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Storpraler! udbrød Harald Brede, De taler fuldstændig uforstaaeligt — Jeg har heller ikke ventet, at De nu skal forstaa mig, svarede Ryer, men den Dag kommer nok. Det er nemlig ikke Dem jeg vil dræbe. Harald Brede afsluttede med et skuldertræk Samtalen, som kun tjente til at ophidse ham yderligere. Idetsamme vendte Fængselsbetjenten tilbage med det forlangte Apotekermiddel. Det var en ganske liden Flaske, indeholdende en narkotisk Essens, hvormed Doktoren gjennemblødte et rent Lommeterklæde, som han rakte Thomas Ryer. Essensen udbredte en skarp gjennemtrængende Lugt. Thomas Ryer førte Lommetørklædet op til sin Næse og indaandede det sterke Stof. Øieblikkelig syntes Næseblødningen at give sig. Da han havde indaandet Essensen i nogle Minutter, syntes Blødningen helt stanset. — Desværre maa jeg være forberedt paa, sagde Thomas Ryer, at Blødningen kommer igjen. En saadan Historie varer gjerne med Afbrydelser en hel Dag. De har sikkerlig, Herr Doktor, et latinsk Navn paa Fænomenet. Doktoren nikkede. — Jeg kjender godt denslags Næseblødninger, sagde han, de opstaar pludselig og umotiveret lige efter stærke Sindsbevægelser. Jeg hører, at de netop har havt en Sammenkomst med Deres Forlovede i Samtaleværelset, saa Tilfældet kan meget let lade sig forklare. Harald Brede gik utaalmodig brummende frem og tilbage paa Gulvet Han havde faaet en mærkelig Anelse om, at det ikke var rigtigt fat med dette „Fænomen“. Ingen skulde komme og fortælle ham, at dette Jernmenneske Thomas Ryer led af nogenslags Sindsbevægelse. Men nu hørte han, at Ryer igjen talte om at udsætte Transporten. — Jeg har nævnt det før, sagde E orbryderen jeg synes, at jeg som syg Mand har ret til at forlange Transporten udsat til imorgen. Doktoren var tydeligvis i Vildrede med, hvorledes han skulde forholde sig. — Jeg er tilbøielig til at anbefale Forslaget, mumlede han. Harald Brede nedlagde den mest bestemte Indsigelse. Da Thomas Ryer nævnte noget om „underordnede Detektivers Vilje“, bemærkede Doktoren lidt spidst med Henblik paa Politimanden, at det jo i Grunden var Fængselschefen, som havde Afgjørelsen her. — Hvis Ryer absolut ønsker det, fortsatte han, synes jeg dog, at man bør imødekomme en dømt Mands Ønske saavidt som til at forelægge Sagen for høieste vedkommende. ö. — Vel, vel, busede Harald Brede paa, gaar De til Fængselschefen, gaar jeg ogsaa. Jeg sætter min Stilling ind paa, at Transporten skal foregaa til bestemt Tid. Dette er ganske sikkert noget Lureri af Fangen. Idetsamme dukkede en Politibetjent op og meldte at Fængselsvognen var kjørt frem. Den Politimand som sammen med Harald Brede skulde lede Transporten, mødte ogsaa. Tiden var inde. Og Thomas Ryer afslog selv al videre Diskussion om Udsættelsesspørgsmaalet, idet han sagde: — Naar den ærede Detektiv lægger saa megen Vægt paa, at Tugthusets Porte allerede idag lukkes bag mig, saa han endog sætter sin Stilling ind derpaa, da vil det jo i Grunden være urimeligt af mig længere at insistere paa Udsættelsen. Mine Herrer, jeg erklærer herved høitideligt, at det fra min Side ikke er det ringeste iveien for at jeg straks kan bli bragt til Strafanstalten. Men det var her kun Tale om en Velvillighed, en Elskværdighed, mine Herrer, mod en magtesløs Mand. Kun maa jeg forlange, at dette Lommetørklæde atter engang gjennemvædes med den narkotiske Essens og at en Politibetjent hele Tiden under Transporten holder Lommetørklædet under min Næse. — Hvorfor det? spurgte Doktoren forundret, kan De da ikke hjælpe Dem selv» — Nei, svarede Thomas Ryer, jeg forudsætter nemlig, at De Herrer Politimænd som sædvanlig vil forlyste sig med at holde mig bagbundet. — Dette er dog altfor latterlig, udbrød Doktoren, det er meget værre end at det skulde være en Tiger eller en vild Tyr. Kan ikke dette talrige Politi greie at passe paa ham uden at man behøver at vride hans Krop halvt istykker. Harald Brede følte Brodden i den menneskekjærlige Læges Ord. Han likte mindst af alt at forandre noget i det engang trufne Arrangement. Men han skjønte, at han her maatte fire en Smule,<noinclude> <references/></noinclude> r1cpgjf9mkmvtzlqky52lq2xwgfqky3 315617 315561 2026-04-02T09:11:54Z Øystein Tvede 3938 315617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Storpraler! udbrød Harald Brede, De taler fuldstændig uforstaaeligt — Jeg har heller ikke ventet, at De nu skal forstaa mig, svarede Ryer, men den Dag kommer nok. Det er nemlig ikke Dem jeg vil dræbe. Harald Brede afsluttede med et skuldertræk Samtalen, som kun tjente til at ophidse ham yderligere. Idetsamme vendte Fængselsbetjenten tilbage med det forlangte Apotekermiddel. Det var en ganske liden Flaske, indeholdende en narkotisk Essens, hvormed Doktoren gjennemblødte et rent Lommeterklæde, som han rakte Thomas Ryer. Essensen udbredte en skarp gjennemtrængende Lugt. Thomas Ryer førte Lommetørklædet op til sin Næse og indaandede det sterke Stof. Øieblikkelig syntes Næseblødningen at give sig. Da han havde indaandet Essensen i nogle Minutter, syntes Blødningen helt stanset. — Desværre maa jeg være forberedt paa, sagde Thomas Ryer, at Blødningen kommer igjen. En saadan Historie varer gjerne med Afbrydelser en hel Dag. De har sikkerlig, Herr Doktor, et latinsk Navn paa Fænomenet. Doktoren nikkede. — Jeg kjender godt denslags Næseblødninger, sagde han, de opstaar pludselig og umotiveret lige efter stærke Sindsbevægelser. Jeg hører, at de netop har havt en Sammenkomst med Deres Forlovede i Samtaleværelset, saa Tilfældet kan meget let lade sig forklare. Harald Brede gik utaalmodig brummende frem og tilbage paa Gulvet Han havde faaet en mærkelig Anelse om, at det ikke var rigtigt fat med dette „Fænomen“. Ingen skulde komme og fortælle ham, at dette Jernmenneske Thomas Ryer led af nogenslags Sindsbevægelse. Men nu hørte han, at Ryer igjen talte om at udsætte Transporten. — Jeg har nævnt det før, sagde Forbryderen jeg synes, at jeg som syg Mand har ret til at forlange Transporten udsat til imorgen. Doktoren var tydeligvis i Vildrede med, hvorledes han skulde forholde sig. — Jeg er tilbøielig til at anbefale Forslaget, mumlede han. Harald Brede nedlagde den mest bestemte Indsigelse. Da Thomas Ryer nævnte noget om „underordnede Detektivers Vilje“, bemærkede Doktoren lidt spidst med Henblik paa Politimanden, at det jo i Grunden var Fængselschefen, som havde Afgjørelsen her. — Hvis Ryer absolut ønsker det, fortsatte han, synes jeg dog, at man bør imødekomme en dømt Mands Ønske saavidt som til at forelægge Sagen for høieste vedkommende. — Vel, vel, busede Harald Brede paa, gaar De til Fængselschefen, gaar jeg ogsaa. Jeg sætter min Stilling ind paa, at Transporten skal foregaa til bestemt Tid. Dette er ganske sikkert noget Lureri af Fangen. Idetsamme dukkede en Politibetjent op og meldte at Fængselsvognen var kjørt frem. Den Politimand som sammen med Harald Brede skulde lede Transporten, mødte ogsaa. Tiden var inde. Og Thomas Ryer afslog selv al videre Diskussion om Udsættelsesspørgsmaalet, idet han sagde: — Naar den ærede Detektiv lægger saa megen Vægt paa, at Tugthusets Porte allerede idag lukkes bag mig, saa han endog sætter sin Stilling ind derpaa, da vil det jo i Grunden være urimeligt af mig længere at insistere paa Udsættelsen. Mine Herrer, jeg erklærer herved høitideligt, at det fra min Side ikke er det ringeste iveien for at jeg straks kan bli bragt til Strafanstalten. Men det var her kun Tale om en Velvillighed, en Elskværdighed, mine Herrer, mod en magtesløs Mand. Kun maa jeg forlange, at dette Lommetørklæde atter engang gjennemvædes med den narkotiske Essens og at en Politibetjent hele Tiden under Transporten holder Lommetørklædet under min Næse. — Hvorfor det? spurgte Doktoren forundret, kan De da ikke hjælpe Dem selv? — Nei, svarede Thomas Ryer, jeg forudsætter nemlig, at De Herrer Politimænd som sædvanlig vil forlyste sig med at holde mig bagbundet. — Dette er dog altfor latterlig, udbrød Doktoren, det er meget værre end at det skulde være en Tiger eller en vild Tyr. Kan ikke dette talrige Politi greie at passe paa ham uden at man behøver at vride hans Krop halvt istykker. Harald Brede følte Brodden i den menneskekjærlige Læges Ord. Han likte mindst af alt at forandre noget i det engang trufne Arrangement. Men han skjønte, at han her maatte fire en Smule,<noinclude> <references/></noinclude> 6wm6ji16jh3wsjacd26atcsbuaya9ax 104 121869 315562 287412 2026-04-01T23:25:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa meget mer som det ikke vilde bety noget for Fangens Sikkerhed, om han gav efter. Han sagde: — Herr Doktor; jeg er ansvarlig for at Thomas Ryer idag i god Behold blir bragt til Strafanstalten. Jeg kjender den ærede Forbryder kanske endda bedre end De, og De maa derfor tilgi mig, at jeg er forsigtig. Imidlertid siger det hverken fra eller til enten Fangen holder Hænderne paa Ryggen eller paa Brystet. Hovedsagen er at de er forsvarlig lænket med Haandjern, og paa det gir jeg mig aldrig. — Med Fornøielse, sagde Ryer og strakte Hænderne rolig frem. Hans Maade at snakke paa og det stadig skiftende Udtryk i hans Ansigt bar stedse Præg af den Foragt, han nærede for Politiet. — De maa iallefald finde Dem i, bemerkede Harald Brede henvendt til Fangen, at føre Lommetørklædet med begge Hænder op til Næsen. Det ser rigtignok ikke noget videre fint og aristokratisk ud, men dermed er nu engang intet at gjøre. Thomas Ryer bukkede sarkastisk forbindtlig. Haandjern blev nu sat paa Fangen. Doktoren gjennemdynkede paany hans Lommetørklæde med den narkotiske Essens og lagde det i hans to fængslede Hænder. Harald Brede kjendte efter om han havde sin Browningrevolver i Lommen. Jo, den var der. Thomas Ryer forstod hans Bevægelse og smilte endda mere sarkastisk. Blodet var nu igjen begyndt at dryppe fra hans Næse, om end ikke i saa store Mængder, som tidligere, men han maatte næsten hele Tiden holde Lommetørklædet for Næsen. Fra det Øieblik, han gik ud af CGelledøren, mælte han ikke et Ord. Han havde igjen ved Hjælp af Lommetørklædet faaet listet den lille elastiske Gjenstand ind i sin Mund, hvor den straks klæbede sig til Ganen. Naar han havde den i Munden, talte han noget utydeligt, derfor foretrak han at holde Mund, for at det ikke skulde vække Opmerksomhed. Det var et ganske mærkeligt Optog, som bevægede sig fra Thomas Ryers Celle gjennem Fængslets Korridorer og Trapper. Først kom Doktoren gaaende lidt alderstegen og ludende. Derefter kom en Konstabel. Saa kom Thomas Ryer blødende Næseblod mellem to Politimænd, hvoraf den ene var Detektiven Harald Brede. Derefter kom en Flok paa fire uniformerede Konstabler. Thomas Ryer holdt hele Tiden Lommetørklædet med begge Hænder for Næsen. Harald Brede ærgrede sig ikke saa lidet over dette latterlige Optog. Han havde tænkt sig denne Afslutning paa den store Sag ganske anderledes dramatisk. — Nu havde Thomas Ryer ved sin elendige Næseblødning simpelthen snydt ham for Effekten. Man skulde tro, han havde planlagt det for at erte os, tænkte Harald Brede. Der gaar han jo og ser ud som en elendig Svækling med det røde, blodstænkte Lommetørklæde op i Ansigtet. Og rundt om ham en Mængde Politi med Revolvere og Køller. Detektiven maatte indrømme, at Situationen ogsaa havde sin latterlige Side. Han var glad for at Transporten foregik saavidt anonymt. Thi Fangevognen stod ude i Fængselsgaarden, og der var ingen andre end Politi- og Fængselsfunktionærer, som fik se Optrinet. Thomas Ryer blev hurtig puttet ind i den mørke, lukkede Vogn. Der var Træbrikser paa to Sider. Thomas Ryer satte sig taust ned inderst i Hjørnet. Ved Siden af ham tog Harald Brede Plads og ret overfor ham den kjæmpestore Konstabel. Kusken sad udenfor paa Bukken. Endelig kjørte Vognen og Thomas Ryer fik gjennem de smale Tremmer i Vognvæggen øverst oppe det sidste Glimt af Varetægtsfængslet, hvor han siden Arrestationen havde gjennemgaaet saameget. Thomas Ryer sad tilsyneladende i dybe TanHvad tænkte han paa? Han tænkte slet ikke noget særlig. Derimod fulgte han i Bevidstheden meget intens Vognens Bevægelser. Nu dreiede den om et Hjørne til venstre, nu rullede den nedover en noksaa brat Bakke, nu svingede den tilhøire. Thomas Ryer beregnede, at de nu var kommet ud i Torvgaden, hvor Farten paa Grund af den stærke Færdsel bare kunde være ganske liden. Da de havde kjørt et Par Minutter til, lagde han Mærke til, at Vognens Rumlen ikke længere<noinclude> <references/></noinclude> nx0vn06uqf3w3rumb3cx9jnozvzors7 315599 315562 2026-04-02T01:07:32Z Øystein Tvede 3938 315599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa meget mer som det ikke vilde bety noget for Fangens Sikkerhed, om han gav efter. Han sagde: — Herr Doktor; jeg er ansvarlig for at Thomas Ryer idag i god Behold blir bragt til Strafanstalten. Jeg kjender den ærede Forbryder kanske endda bedre end De, og De maa derfor tilgi mig, at jeg er forsigtig. Imidlertid siger det hverken fra eller til enten Fangen holder Hænderne paa Ryggen eller paa Brystet. Hovedsagen er at de er forsvarlig lænket med Haandjern, og paa det gir jeg mig aldrig. — Med Fornøielse, sagde Ryer og strakte Hænderne rolig frem. Hans Maade at snakke paa og det stadig skiftende Udtryk i hans Ansigt bar stedse Præg af den Foragt, han nærede for Politiet. — De maa iallefald finde Dem i, bemerkede Harald Brede henvendt til Fangen, at føre Lommetørklædet med {{sp|begg|e}} Hænder op til Næsen. Det ser rigtignok ikke noget videre fint og aristokratisk ud, men dermed er nu engang intet at gjøre. Thomas Ryer bukkede sarkastisk forbindtlig. Haandjern blev nu sat paa Fangen. Doktoren gjennemdynkede paany hans Lommetørklæde med den narkotiske Essens og lagde det i hans to fængslede Hænder. Harald Brede kjendte efter om han havde sin Browningrevolver i Lommen. Jo, den var der. Thomas Ryer forstod hans Bevægelse og smilte endda mere sarkastisk. Blodet var nu igjen begyndt at dryppe fra hans Næse, om end ikke i saa store Mængder, som tidligere, men han maatte næsten hele Tiden holde Lommetørklædet for Næsen. Fra det Øieblik, han gik ud af CGelledøren, mælte han ikke et Ord. Han havde igjen ved Hjælp af Lommetørklædet faaet listet den lille elastiske Gjenstand ind i sin Mund, hvor den straks klæbede sig til Ganen. Naar han havde den i Munden, talte han noget utydeligt, derfor foretrak han at holde Mund, for at det ikke skulde vække Opmerksomhed. Det var et ganske mærkeligt Optog, som bevægede sig fra Thomas Ryers Celle gjennem Fængslets Korridorer og Trapper. Først kom Doktoren gaaende lidt alderstegen og ludende. Derefter kom en Konstabel. Saa kom Thomas Ryer blødende Næseblod mellem to Politimænd, hvoraf den ene var Detektiven Harald Brede. Derefter kom en Flok paa fire uniformerede Konstabler. Thomas Ryer holdt hele Tiden Lommetørklædet med begge Hænder for Næsen. Harald Brede ærgrede sig ikke saa lidet over dette latterlige Optog. Han havde tænkt sig denne Afslutning paa den store Sag ganske anderledes dramatisk. — Nu havde Thomas Ryer ved sin elendige Næseblødning simpelthen snydt ham for Effekten. Man skulde tro, han havde planlagt det for at erte os, tænkte Harald Brede. Der gaar han jo og ser ud som en elendig Svækling med det røde, blodstænkte Lommetørklæde op i Ansigtet. Og rundt om ham en Mængde Politi med Revolvere og Køller. Detektiven maatte indrømme, at Situationen ogsaa havde sin latterlige Side. Han var glad for at Transporten foregik saavidt anonymt. Thi Fangevognen stod ude i Fængselsgaarden, og der var ingen andre end Politi- og Fængselsfunktionærer, som fik se Optrinet. Thomas Ryer blev hurtig puttet ind i den mørke, lukkede Vogn. Der var Træbrikser paa to Sider. Thomas Ryer satte sig taust ned inderst i Hjørnet. Ved Siden af ham tog Harald Brede Plads og ret overfor ham den kjæmpestore Konstabel. Kusken sad udenfor paa Bukken. Endelig kjørte Vognen og Thomas Ryer fik gjennem de smale Tremmer i Vognvæggen øverst oppe det sidste Glimt af Varetægtsfængslet, hvor han siden Arrestationen havde gjennemgaaet saameget. Thomas Ryer sad tilsyneladende i dybe TanHvad tænkte han paa? Han tænkte slet ikke noget særlig. Derimod fulgte han i Bevidstheden meget intens Vognens Bevægelser. Nu dreiede den om et Hjørne til venstre, nu rullede den nedover en noksaa brat Bakke, nu svingede den tilhøire. Thomas Ryer beregnede, at de nu var kommet ud i Torvgaden, hvor Farten paa Grund af den stærke Færdsel bare kunde være ganske liden. Da de havde kjørt et Par Minutter til, lagde han Mærke til, at Vognens Rumlen ikke længere<noinclude> <references/></noinclude> mq9pmdi1tqoc8uln3z7t56ylvd9ygz1 315618 315599 2026-04-02T09:13:09Z Øystein Tvede 3938 315618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa meget mer som det ikke vilde bety noget for Fangens Sikkerhed, om han gav efter. Han sagde: — Herr Doktor; jeg er ansvarlig for at Thomas Ryer idag i god Behold blir bragt til Strafanstalten. Jeg kjender den ærede Forbryder kanske endda bedre end De, og De maa derfor tilgi mig, at jeg er forsigtig. Imidlertid siger det hverken fra eller til enten Fangen holder Hænderne paa Ryggen eller paa Brystet. Hovedsagen er at de er forsvarlig lænket med Haandjern, og paa det gir jeg mig aldrig. — Med Fornøielse, sagde Ryer og strakte Hænderne rolig frem. Hans Maade at snakke paa og det stadig skiftende Udtryk i hans Ansigt bar stedse Præg af den Foragt, han nærede for Politiet. — De maa iallefald finde Dem i, bemerkede Harald Brede henvendt til Fangen, at føre Lommetørklædet med {{sp|begg|e}} Hænder op til Næsen. Det ser rigtignok ikke noget videre fint og aristokratisk ud, men dermed er nu engang intet at gjøre. Thomas Ryer bukkede sarkastisk forbindtlig. Haandjern blev nu sat paa Fangen. Doktoren gjennemdynkede paany hans Lommetørklæde med den narkotiske Essens og lagde det i hans to fængslede Hænder. Harald Brede kjendte efter om han havde sin Browningrevolver i Lommen. Jo, den var der. Thomas Ryer forstod hans Bevægelse og smilte endda mere sarkastisk. Blodet var nu igjen begyndt at dryppe fra hans Næse, om end ikke i saa store Mængder, som tidligere, men han maatte næsten hele Tiden holde Lommetørklædet for Næsen. Fra det Øieblik, han gik ud af Celledøren, mælte han ikke et Ord. Han havde igjen ved Hjælp af Lommetørklædet faaet listet den lille elastiske Gjenstand ind i sin Mund, hvor den straks klæbede sig til Ganen. Naar han havde den i Munden, talte han noget utydeligt, derfor foretrak han at holde Mund, for at det ikke skulde vække Opmerksomhed. Det var et ganske mærkeligt Optog, som bevægede sig fra Thomas Ryers Celle gjennem Fængslets Korridorer og Trapper. Først kom Doktoren gaaende lidt alderstegen og ludende. Derefter kom en Konstabel. Saa kom Thomas Ryer blødende Næseblod mellem to Politimænd, hvoraf den ene var Detektiven Harald Brede. Derefter kom en Flok paa fire uniformerede Konstabler. Thomas Ryer holdt hele Tiden Lommetørklædet med begge Hænder for Næsen. Harald Brede ærgrede sig ikke saa lidet over dette latterlige Optog. Han havde tænkt sig denne Afslutning paa den store Sag ganske anderledes dramatisk. — Nu havde Thomas Ryer ved sin elendige Næseblødning simpelthen snydt ham for Effekten. Man skulde tro, han havde planlagt det for at erte os, tænkte Harald Brede. Der gaar han jo og ser ud som en elendig Svækling med det røde, blodstænkte Lommetørklæde op i Ansigtet. Og rundt om ham en Mængde Politi med Revolvere og Køller. Detektiven maatte indrømme, at Situationen ogsaa havde sin latterlige Side. Han var glad for at Transporten foregik saavidt anonymt. Thi Fangevognen stod ude i Fængselsgaarden, og der var ingen andre end Politi- og Fængselsfunktionærer, som fik se Optrinet. Thomas Ryer blev hurtig puttet ind i den mørke, lukkede Vogn. Der var Træbrikser paa to Sider. Thomas Ryer satte sig taust ned inderst i Hjørnet. Ved Siden af ham tog Harald Brede Plads og ret overfor ham den kjæmpestore Konstabel. Kusken sad udenfor paa Bukken. Endelig kjørte Vognen og Thomas Ryer fik gjennem de smale Tremmer i Vognvæggen øverst oppe det sidste Glimt af Varetægtsfængslet, hvor han siden Arrestationen havde gjennemgaaet saameget. Thomas Ryer sad tilsyneladende i dybe TanHvad tænkte han paa? Han tænkte slet ikke noget særlig. Derimod fulgte han i Bevidstheden meget intens Vognens Bevægelser. Nu dreiede den om et Hjørne til venstre, nu rullede den nedover en noksaa brat Bakke, nu svingede den tilhøire. Thomas Ryer beregnede, at de nu var kommet ud i Torvgaden, hvor Farten paa Grund af den stærke Færdsel bare kunde være ganske liden. Da de havde kjørt et Par Minutter til, lagde han Mærke til, at Vognens Rumlen ikke længere<noinclude> <references/></noinclude> ttsg0p2l65zalp6bced4kqfv7gz1dkw 104 121870 315563 287413 2026-04-01T23:38:49Z Øystein Tvede 3938 315563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>durede saa voldsomt. Desuden hørte han Klingingen af Sporveisklokker. Vognen maatte være kommet til Stortorvet. Da den aldeles ikke svingede, efterat Sporvognslarmen havde tabt sig, antog han, at de var kjørt lige ned i Kirkegaden. Da de var kommet et Stykke ned i denne Gade, tog Thomas Ryer Lommetørklædet fra Ansigtet. Han blødte nu ikke længer. Samtidig gjorde han en resignerende Bevægelse indover mod Vognvaæggen, ligesom han var træt og vilde støtte sig til denne. Den lille klæbige Gjenstand, som han hele Tiden havde havt i Munden, fik han nu spyttet ud. Den faldt paa Gulvet, uden at nogen af de to Politimænd lagde Mærke til det. Thomas Ryer satte hurtig sin Støvlehæl paa den. Der lød et ganske svagt Knald under hans Støvel. Samtidig førte Thomas Ryer igjen Lommeterklædet til sit Ansigt. En opmærksom Tilskuer vilde ha lagt Mærke til, at han nu ligesaa meget dækkede sin Mund som sin Næse. Harald Brede reiste Hovedet. Han havde hert det lille Knald. — Hvad var det, spurgte han. Den anden Politimand havde intet hørt. Thomas Ryer sad ganske urørlig inde i Vognkrogen med det blødbestænkte Lommetørklæde for Næsen. Harald Brede blev igjen beroliget. Der var intet iveien og Vognen rullede videre. Fra Thomas Ryers med Essens gjennemvædede Lommetørklæde strømmede der selvfølgelig en mærkbar Lugt ud i Vognen. Men nu begyndte pludselig en anden Stank at blande sig med denne, — en ram, syrlig, næsten svidende Lugt. Thomas Ryer vidste, hvor den kom fra —=— nemlig fra den lille Blære som han havde knust under sin Støvlehæl. Han holdt med Vilje Lommetørklædet ogsaa for Munden, for at ikke den ubehagelige Lugt skulde trænge ind i nogen af hans Organer. Han kunde uden Fare aande i Lommetørklædet. Den narkotiske Essens holdt den anden Stank ude, akkurat som et vævet Haandklæde slynget om et Menneskes Ansigt i IIdebrandstilfælde ofte rædder fra en ynkelig Død i Flammerne. Den kjæmpestore Konstabel blev pludselig bleg. Harald Brede reiste sig og spurgte, idet han tog med Haanden mod Panden: — Hvad ialverden er dette for en allerhelvedes Lugt! Han stirrede paa den kjæmpestore Konstabel, hvis ligblege Hoved nu var dukket ned paa Brystet. Han ruskede i ham og raabte. — Andreassen! Andreassen! Er De syg. Men saa syntes han selv, at han begyndte at svimle. Det susede for hans Hoved og han blev bleg som Døden. Han saa ikke mere Vognvæggen, Konstablen, Thomas Ryer og det blodrøde Lommetørklæde — alt gik i et for ham. Gjennem hans af den giftige Dunst tilslørede Hjerne fløi dog en Tanke: Dette er et nyt Kup af Thomas Ryer. Dette maa forhindres. Han vaklede mod Døren — trodde han — men han kunde ikke finde den. Istedet ravede han over Træbænken og sank et Gieblik efter sammen, fuldstændig bevistløs. Straks reiste Thomas Ryer sig. Ogsaa han var blit lidt bleg, men han holdt fremdeles Lommetørklædet for Mund og Næse og dette bevirkede, at Stanken ikke fik angrebet hans indre Organer. Det hele Optrin havde knapt staaet paa i halvandet Minut. Vognen maatte nu være ligeved Bankpladsen. Thomas Ryer kastede Lommeteøerklædet fra sig og holdt Pusten. Saa rev han saa hurtig han formaaede med sine to bundne Hænder Uniformskappen af Harald Brede. Det var ham vanskeligt at faa den slængt over sine Skuldre, men det lykkedes dog til slut for ham. Saa tog han den tressede Lue og satte paa sit Hoved. Ved alt dette holdt han Pusten. Tilslut var han nærved at kvæles og det ringede voldsomt for hans Tindinger. Men han betvang sig, thi han vidste, at et eneste Aandedrag nu vilde bevirke hans Bevistløshed. Med sine to bundne Hænder samlede han Kappen sammen om sin Mave. Han aabnede Døren bag i Vognen og steg let og raskt ud En skarp lagttager vilde ha bemærket, at han vaklede en Smule, men saasnart han<noinclude> <references/></noinclude> hqz7rve2evfbmrzqp4izztoxj2nyv2h 315564 315563 2026-04-01T23:39:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>durede saa voldsomt. Desuden hørte han Klingingen af Sporveisklokker. Vognen maatte være kommet til Stortorvet. Da den aldeles ikke svingede, efterat Sporvognslarmen havde tabt sig, antog han, at de var kjørt lige ned i Kirkegaden. Da de var kommet et Stykke ned i denne Gade, tog Thomas Ryer Lommetørklædet fra Ansigtet. Han blødte nu ikke længer. Samtidig gjorde han en resignerende Bevægelse indover mod Vognvaæggen, ligesom han var træt og vilde støtte sig til denne. Den lille klæbige Gjenstand, som han hele Tiden havde havt i Munden, fik han nu spyttet ud. Den faldt paa Gulvet, uden at nogen af de to Politimænd lagde Mærke til det. Thomas Ryer satte hurtig sin Støvlehæl paa den. Der lød et ganske svagt Knald under hans Støvel. Samtidig førte Thomas Ryer igjen Lommeterklædet til sit Ansigt. En opmærksom Tilskuer vilde ha lagt Mærke til, at han nu ligesaa meget dækkede sin Mund som sin Næse. Harald Brede reiste Hovedet. Han havde hert det lille Knald. — Hvad var det, spurgte han. Den anden Politimand havde intet hørt. Thomas Ryer sad ganske urørlig inde i Vognkrogen med det blødbestænkte Lommetørklæde for Næsen. Harald Brede blev igjen beroliget. Der var intet iveien og Vognen rullede videre. Fra Thomas Ryers med Essens gjennemvædede Lommetørklæde strømmede der selvfølgelig en mærkbar Lugt ud i Vognen. Men nu begyndte pludselig en anden Stank at blande sig med denne, — en ram, syrlig, næsten svidende Lugt. Thomas Ryer vidste, hvor den kom fra —=— nemlig fra den lille Blære som han havde knust under sin Støvlehæl. Han holdt med Vilje Lommetørklædet ogsaa for Munden, for at ikke den ubehagelige Lugt skulde trænge ind i nogen af hans Organer. Han kunde uden Fare aande i Lommetørklædet. Den narkotiske Essens holdt den anden Stank ude, akkurat som et vævet Haandklæde slynget om et Menneskes Ansigt i IIdebrandstilfælde ofte rædder fra en ynkelig Død i Flammerne. Den kjæmpestore Konstabel blev pludselig bleg. Harald Brede reiste sig og spurgte, idet han tog med Haanden mod Panden: — Hvad ialverden er dette for en allerhelvedes Lugt! Han stirrede paa den kjæmpestore Konstabel, hvis ligblege Hoved nu var dukket ned paa Brystet. Han ruskede i ham og raabte. — Andreassen! Andreassen! Er De syg. Men saa syntes han selv, at han begyndte at svimle. Det susede for hans Hoved og han blev bleg som Døden. Han saa ikke mere Vognvæggen, Konstablen, Thomas Ryer og det blodrøde Lommetørklæde — alt gik i et for ham. Gjennem hans af den giftige Dunst tilslørede Hjerne fløi dog en Tanke: Dette er et nyt Kup af Thomas Ryer. Dette maa forhindres. Han vaklede mod Døren — trodde han — men han kunde ikke finde den. Istedet ravede han over Træbænken og sank et Gieblik efter sammen, fuldstændig bevistløs. Straks reiste Thomas Ryer sig. Ogsaa han var blit lidt bleg, men han holdt fremdeles Lommetørklædet for Mund og Næse og dette bevirkede, at Stanken ikke fik angrebet hans indre Organer. Det hele Optrin havde knapt staaet paa i halvandet Minut. Vognen maatte nu være ligeved Bankpladsen. Thomas Ryer kastede Lommeteøerklædet fra sig og holdt Pusten. Saa rev han saa hurtig han formaaede med sine to bundne Hænder Uniformskappen af Harald Brede. Det var ham vanskeligt at faa den slængt over sine Skuldre, men det lykkedes dog til slut for ham. Saa tog han den tressede Lue og satte paa sit Hoved. Ved alt dette holdt han Pusten. Tilslut var han nærved at kvæles og det ringede voldsomt for hans Tindinger. Men han betvang sig, thi han vidste, at et eneste Aandedrag nu vilde bevirke hans Bevistløshed. Med sine to bundne Hænder samlede han Kappen sammen om sin Mave. Han aabnede Døren bag i Vognen og steg let og raskt ud En skarp lagttager vilde ha bemærket, at han vaklede en Smule, men saasnart han<noinclude> <references/></noinclude> c7dzkbyk5svn6dl1jg5zuuepu56fd1e 315619 315564 2026-04-02T09:15:00Z Øystein Tvede 3938 315619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>durede saa voldsomt. Desuden hørte han Klingingen af Sporveisklokker. Vognen maatte være kommet til Stortorvet. Da den aldeles ikke svingede, efterat Sporvognslarmen havde tabt sig, antog han, at de var kjørt lige ned i Kirkegaden. Da de var kommet et Stykke ned i denne Gade, tog Thomas Ryer Lommetørklædet fra Ansigtet. Han blødte nu ikke længer. Samtidig gjorde han en resignerende Bevægelse indover mod Vognvaæggen, ligesom han var træt og vilde støtte sig til denne. Den lille klæbige Gjenstand, som han hele Tiden havde havt i Munden, fik han nu spyttet ud. Den faldt paa Gulvet, uden at nogen af de to Politimænd lagde Mærke til det. Thomas Ryer satte hurtig sin Støvlehæl paa den. Der lød et ganske svagt Knald under hans Støvel. Samtidig førte Thomas Ryer igjen Lommeterklædet til sit Ansigt. En opmærksom Tilskuer vilde ha lagt Mærke til, at han nu ligesaa meget dækkede sin Mund som sin Næse. Harald Brede reiste Hovedet. Han havde hørt det lille Knald. — Hvad var det, spurgte han. Den anden Politimand havde intet hørt. Thomas Ryer sad ganske urørlig inde i Vognkrogen med det blødbestænkte Lommetørklæde for Næsen. Harald Brede blev igjen beroliget. Der var intet iveien og Vognen rullede videre. Fra Thomas Ryers med Essens gjennemvædede Lommetørklæde strømmede der selvfølgelig en mærkbar Lugt ud i Vognen. Men nu begyndte pludselig en anden Stank at blande sig med denne, — en ram, syrlig, næsten svidende Lugt. Thomas Ryer vidste, hvor den kom fra — nemlig fra den lille Blære som han havde knust under sin Støvlehæl. Han holdt med Vilje Lommetørklædet ogsaa for Munden, for at ikke den ubehagelige Lugt skulde trænge ind i nogen af hans Organer. Han kunde uden Fare aande i Lommetørklædet. Den narkotiske Essens holdt den anden Stank ude, akkurat som et vævet Haandklæde slynget om et Menneskes Ansigt i IIdebrandstilfælde ofte rædder fra en ynkelig Død i Flammerne. Den kjæmpestore Konstabel blev pludselig bleg. Harald Brede reiste sig og spurgte, idet han tog med Haanden mod Panden: — Hvad ialverden er dette for en allerhelvedes Lugt! Han stirrede paa den kjæmpestore Konstabel, hvis ligblege Hoved nu var dukket ned paa Brystet. Han ruskede i ham og raabte. — Andreassen! Andreassen! Er De syg. Men saa syntes han selv, at han begyndte at svimle. Det susede for hans Hoved og han blev bleg som Døden. Han saa ikke mere Vognvæggen, Konstablen, Thomas Ryer og det blodrøde Lommetørklæde — alt gik i et for ham. Gjennem hans af den giftige Dunst tilslørede Hjerne fløi dog en Tanke: Dette er et nyt Kup af Thomas Ryer. Dette maa forhindres. Han vaklede mod Døren — trodde han — men han kunde ikke finde den. Istedet ravede han over Træbænken og sank et Gieblik efter sammen, fuldstændig bevistløs. Straks reiste Thomas Ryer sig. Ogsaa han var blit lidt bleg, men han holdt fremdeles Lommetørklædet for Mund og Næse og dette bevirkede, at Stanken ikke fik angrebet hans indre Organer. Det hele Optrin havde knapt staaet paa i halvandet Minut. Vognen maatte nu være ligeved Bankpladsen. Thomas Ryer kastede Lommetørklædet fra sig og holdt Pusten. Saa rev han saa hurtig han formaaede med sine to bundne Hænder Uniformskappen af Harald Brede. Det var ham vanskeligt at faa den slængt over sine Skuldre, men det lykkedes dog til slut for ham. Saa tog han den tressede Lue og satte paa sit Hoved. Ved alt dette holdt han Pusten. Tilslut var han nærved at kvæles og det ringede voldsomt for hans Tindinger. Men han betvang sig, thi han vidste, at et eneste Aandedrag nu vilde bevirke hans Bevistløshed. Med sine to bundne Hænder samlede han Kappen sammen om sin Mave. Han aabnede Døren bag i Vognen og steg let og raskt ud En skarp lagttager vilde ha bemærket, at han vaklede en Smule, men saasnart han<noinclude> <references/></noinclude> 3upzf1370u24l3g3g7n7dc4ep0564wi 104 121871 315565 287414 2026-04-01T23:43:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>havde drukket den friske Luft ind i et fuldt Aandedrag gik han igjen støt. Nu vidste det sig, hvor glimrende han havde beregnet alt. Fængselsvognen var kommet til Bankpladsen — udenfor Kafeen var der gamle Trær. Netop hernede var ganske faa Mennesker ude og gik. Ingen lagde Mærke til den uniformerede Po litimand, som steg ud af Fængselsvognen. Og hvis en eller anden havde lagt Mærke dertil, vilde han ikke have fundet det besynderligt. Thomas Ryer gik rolig og sikkert over Pladsen, passerte forbi Engebreths Kafé og nærmede sig Kongens Gade. Dernede ved den gamle Bankbygning rullede langsomt en lukket Vogn forspændt med to Heste, en brun ogen hvid fremover Gaden. Thomas Ryer gik ganske rolig hen og aabnede Vogndøren og steg ind. Kusken bøiede sig ned og hilste med Svøben til Hatteskyggen. Saasnart Storforbryderen var forsvundet ind i Vognen, rullede den hurtig bort. Den skjønne Varietédame, Mademoiselle Julietta, havde gjort sine Sager brilliant. Hun havde under Sammenkomsten med Ryer i Samtalerummet underfundigen meddelt ham hele Planen. Hun havde sagt med graadkvalt Stemme: — Jeg faar aldrig, aldrig se Dig mere. Men husker Du, hvor deiligt vi har havt det sammen? Husker Du det og husker Du det? Husker Du, da vi kjørte ned til Kaféen ved de store Trær ne. Og husker Du den deilige Vognen med de to Heste, den brune og den hvide for?ú Hvorefter Varietéedamen havde kysset ham og git ham Midlet, hvormed han kunde tilsløre sine Vogteres Hjerner. Og derefter havde hun om Aftenen gaaet hen og danset for en beundrende Skare paa Tivoli Varieté. Jo, Thomas Ryer havde husket og forstaaet det altsammen. Han havde planlagt Flugten, idet Vognen rullede forbi de gamle Trær. Og han havde straks fundet Vognen med den brune og den hvide Hest. — — Der blev selvfølgelig en vældig Forskrækkelse, da man i Landsfængslets Gaardsrum aabnede Fængselsvognen og kun fandt to bevistløse Politimænd i dens Indre, medens en gyselig Stank slog ud. Politimændene blev bragte til Hospitalet. Harald Brede var den første, som kom til Bevisthed. I Begyndelsen huskede han intet. Der rullede bare en vældig Tyngde gjennem hans Hjerne. Men saa stod med ett alt klart for ham og han skjønte, hvad der var skeet. Hans Følelse og Raseri, Nedværdigelse og Skræk var saa voldsom, at han laa og dirret paa Leiet. Men saa faldt det ham ind, hvad Thomas Ryer havde sagt i Varetægtsfængslet nogle Timer i Forveien. Han havde sagt: — Jeg vil bede Dem huske paa, at det falder i min Lod at redde Deres Liv. Og han havde tilføiet: — Det er nemlig ikke Dem jeg vil dræbe. Harald Brede laa da og tænkte, at da han besvimede i Vognen, kunde jo Thomas Ryer have dræbt ham meget let ved et Slag i Hovedet af Haandjernene. Han havde ikke gjort det. Det var ikke ham, han vilde dræbe. Brede maatte dog indrømme for sig selv, at Ryer dog alligevel var en mærkelig Mand. Men samtidig tænkte han, at nu naar Storforbryderen var paa Frifod var Knut Gribbs Liv ikke en Pibe Tobak værd. For det var Knut Gribb han vilde dræbe. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. Kapitel. {{--}} '''Den Gale.'''}} Knut Gribb var i de første Minutter, efterat han havde læst Telegrammet om Thomas Ryers Flugt, aldeles som lamslaaet. Men det stod temmelig hurtig klart for ham, at han maatte tilbage til Kristiania for paany at optage Kampen med den farlige Forbryder. Der gik imidlertid intet Tog mere sydover den Dag. Han begyndte at fable om Ekstratog og søgte<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> gscfp57c4tju5qydc8wmiu36gyq4gfk 315567 315565 2026-04-01T23:44:51Z Øystein Tvede 3938 315567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>havde drukket den friske Luft ind i et fuldt Aandedrag gik han igjen støt. Nu vidste det sig, hvor glimrende han havde beregnet alt. Fængselsvognen var kommet til Bankpladsen — udenfor Kafeen var der gamle Trær. Netop hernede var ganske faa Mennesker ude og gik. Ingen lagde Mærke til den uniformerede Po litimand, som steg ud af Fængselsvognen. Og hvis en eller anden havde lagt Mærke dertil, vilde han ikke have fundet det besynderligt. Thomas Ryer gik rolig og sikkert over Pladsen, passerte forbi Engebreths Kafé og nærmede sig Kongens Gade. Dernede ved den gamle Bankbygning rullede langsomt en lukket Vogn forspændt med to Heste, en brun ogen hvid fremover Gaden. Thomas Ryer gik ganske rolig hen og aabnede Vogndøren og steg ind. Kusken bøiede sig ned og hilste med Svøben til Hatteskyggen. Saasnart Storforbryderen var forsvundet ind i Vognen, rullede den hurtig bort. Den skjønne Varietédame, Mademoiselle Julietta, havde gjort sine Sager brilliant. Hun havde under Sammenkomsten med Ryer i Samtalerummet underfundigen meddelt ham hele Planen. Hun havde sagt med graadkvalt Stemme: — Jeg faar aldrig, aldrig se Dig mere. Men husker Du, hvor deiligt vi har havt det sammen? Husker Du det og husker Du det? Husker Du, da vi kjørte ned til Kaféen ved de store Trær ne. Og husker Du den deilige Vognen med de to Heste, den brune og den hvide for?ú Hvorefter Varietéedamen havde kysset ham og git ham Midlet, hvormed han kunde tilsløre sine Vogteres Hjerner. Og derefter havde hun om Aftenen gaaet hen og danset for en beundrende Skare paa Tivoli Varieté. Jo, Thomas Ryer havde husket og forstaaet det altsammen. Han havde planlagt Flugten, idet Vognen rullede forbi de gamle Trær. Og han havde straks fundet Vognen med den brune og den hvide Hest. — — Der blev selvfølgelig en vældig Forskrækkelse, da man i Landsfængslets Gaardsrum aabnede Fængselsvognen og kun fandt to bevistløse Politimænd i dens Indre, medens en gyselig Stank slog ud. Politimændene blev bragte til Hospitalet. Harald Brede var den første, som kom til Bevisthed. I Begyndelsen huskede han intet. Der rullede bare en vældig Tyngde gjennem hans Hjerne. Men saa stod med ett alt klart for ham og han skjønte, hvad der var skeet. Hans Følelse og Raseri, Nedværdigelse og Skræk var saa voldsom, at han laa og dirret paa Leiet. Men saa faldt det ham ind, hvad Thomas Ryer havde sagt i Varetægtsfængslet nogle Timer i Forveien. Han havde sagt: — Jeg vil bede Dem huske paa, at det falder i min Lod at redde Deres Liv. Og han havde tilføiet: — Det er nemlig ikke Dem jeg vil dræbe. Harald Brede laa da og tænkte, at da han besvimede i Vognen, kunde jo Thomas Ryer have dræbt ham meget let ved et Slag i Hovedet af Haandjernene. Han havde ikke gjort det. Det var ikke ham, han vilde dræbe. Brede maatte dog indrømme for sig selv, at Ryer dog alligevel var en mærkelig Mand. Men samtidig tænkte han, at nu naar Storforbryderen var paa Frifod var Knut Gribbs Liv ikke en Pibe Tobak værd. For det var Knut Gribb han vilde dræbe. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. Kapitel. {{--}} '''Den Gale.'''}} Knut Gribb var i de første Minutter, efterat han havde læst Telegrammet om Thomas Ryers Flugt, aldeles som lamslaaet. Men det stod temmelig hurtig klart for ham, at han maatte tilbage til Kristiania for paany at optage Kampen med den farlige Forbryder. Der gik imidlertid intet Tog mere sydover den Dag. Han begyndte at fable om Ekstratog og søgte<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> m0webv66vrnc2m87i8yygms0f8xxhr0 315600 315567 2026-04-02T01:09:44Z Øystein Tvede 3938 315600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>havde drukket den friske Luft ind i et fuldt Aandedrag gik han igjen støt. Nu vidste det sig, hvor glimrende han havde beregnet alt. Fængselsvognen var kommet til Bankpladsen — {{sp|udenfor Kafeen var der gamle Træ|r}}. Netop hernede var ganske faa Mennesker ude og gik. Ingen lagde Mærke til den uniformerede Politimand, som steg ud af Fængselsvognen. Og hvis en eller anden havde lagt Mærke dertil, vilde han ikke have fundet det besynderligt. Thomas Ryer gik rolig og sikkert over Pladsen, passerte forbi Engebreths Kafé og nærmede sig Kongens Gade. Dernede ved den gamle Bankbygning rullede langsomt en lukket Vogn forspændt med to Heste, {{sp|en brun ogen hvi|d}} fremover Gaden. Thomas Ryer gik ganske rolig hen og aabnede Vogndøren og steg ind. Kusken bøiede sig ned og hilste med Svøben til Hatteskyggen. Saasnart Storforbryderen var forsvundet ind i Vognen, rullede den hurtig bort. Den skjønne Varietédame, Mademoiselle Julietta, havde gjort sine Sager brilliant. Hun havde under Sammenkomsten med Ryer i Samtalerummet underfundigen meddelt ham hele Planen. Hun havde sagt med graadkvalt Stemme: — Jeg faar aldrig, aldrig se Dig mere. Men husker Du, hvor deiligt vi har havt det sammen? Husker Du det og husker Du det? Husker Du, da vi kjørte ned til Kaféen ved de store Trærne. Og husker Du den deilige Vognen med de to Heste, den brune og den hvide for?ú Hvorefter Varietéedamen havde kysset ham og git ham Midlet, hvormed han kunde tilsløre sine Vogteres Hjerner. Og derefter havde hun om Aftenen gaaet hen og danset for en beundrende Skare paa Tivoli Varieté. Jo, Thomas Ryer havde husket og forstaaet det altsammen. Han havde planlagt Flugten, idet Vognen rullede forbi de gamle Trær. Og han havde straks fundet Vognen med den brune og den hvide Hest. — — Der blev selvfølgelig en vældig Forskrækkelse, da man i Landsfængslets Gaardsrum aabnede Fængselsvognen og kun fandt to bevistløse Politimænd i dens Indre, medens en gyselig Stank slog ud. Politimændene blev bragte til Hospitalet. Harald Brede var den første, som kom til Bevisthed. I Begyndelsen huskede han intet. Der rullede bare en vældig Tyngde gjennem hans Hjerne. Men saa stod med ett alt klart for ham og han skjønte, hvad der var skeet. Hans Følelse og Raseri, Nedværdigelse og Skræk var saa voldsom, at han laa og dirret paa Leiet. Men saa faldt det ham ind, hvad Thomas Ryer havde sagt i Varetægtsfængslet nogle Timer i Forveien. Han havde sagt: — Jeg vil bede Dem huske paa, at det falder i min Lod at redde Deres Liv. Og han havde tilføiet: — Det er nemlig ikke Dem jeg vil dræbe. Harald Brede laa da og tænkte, at da han besvimede i Vognen, kunde jo Thomas Ryer have dræbt ham meget let ved et Slag i Hovedet af Haandjernene. Han havde ikke gjort det. Det var ikke ham, han vilde dræbe. Brede maatte dog indrømme for sig selv, at Ryer dog alligevel var en mærkelig Mand. Men samtidig tænkte han, at nu naar Storforbryderen var paa Frifod var Knut Gribbs Liv ikke en Pibe Tobak værd. For det var Knut Gribb han vilde dræbe. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. Kapitel. {{--}} '''Den Gale.'''}} Knut Gribb var i de første Minutter, efterat han havde læst Telegrammet om Thomas Ryers Flugt, aldeles som lamslaaet. Men det stod temmelig hurtig klart for ham, at han maatte tilbage til Kristiania for paany at optage Kampen med den farlige Forbryder. Der gik imidlertid intet Tog mere sydover den Dag. Han begyndte at fable om Ekstratog og søgte<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> ck2rdinrmxdpkvaqutn9b5by8hq2cqp 315601 315600 2026-04-02T01:12:23Z Øystein Tvede 3938 315601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>havde drukket den friske Luft ind i et fuldt Aandedrag gik han igjen støt. Nu vidste det sig, hvor glimrende han havde beregnet alt. Fængselsvognen var kommet til Bankpladsen — {{sp|udenfor Kafeen var der gamle Træ|r}}. Netop hernede var ganske faa Mennesker ude og gik. Ingen lagde Mærke til den uniformerede Politimand, som steg ud af Fængselsvognen. Og hvis en eller anden havde lagt Mærke dertil, vilde han ikke have fundet det besynderligt. Thomas Ryer gik rolig og sikkert over Pladsen, passerte forbi Engebreths Kafé og nærmede sig Kongens Gade. Dernede ved den gamle Bankbygning rullede langsomt en lukket Vogn forspændt med to Heste, {{sp|en brun ogen hvi|d}} fremover Gaden. Thomas Ryer gik ganske rolig hen og aabnede Vogndøren og steg ind. Kusken bøiede sig ned og hilste med Svøben til Hatteskyggen. Saasnart Storforbryderen var forsvundet ind i Vognen, rullede den hurtig bort. Den skjønne Varietédame, Mademoiselle Julietta, havde gjort sine Sager brilliant. Hun havde under Sammenkomsten med Ryer i Samtalerummet underfundigen meddelt ham hele Planen. Hun havde sagt med graadkvalt Stemme: — Jeg faar aldrig, aldrig se Dig mere. Men husker Du, hvor deiligt vi har havt det sammen? Husker Du {{sp|de|t}} og husker Du {{sp|de|t}}? Husker Du, da vi kjørte ned {{sp|til Kaféen ved de store Trærn|e}}. Og husker Du den deilige Vognen med de to Heste, den {{sp|brune og den hvid|e}} for?ú Hvorefter Varietéedamen havde kysset ham og git ham Midlet, hvormed han kunde tilsløre sine Vogteres Hjerner. Og derefter havde hun om Aftenen gaaet hen og danset for en beundrende Skare paa Tivoli Varieté. Jo, Thomas Ryer havde husket og forstaaet det altsammen. Han havde planlagt Flugten, idet Vognen rullede forbi de gamle Trær. Og han havde straks fundet Vognen med den brune og den hvide Hest. — — Der blev selvfølgelig en vældig Forskrækkelse, da man i Landsfængslets Gaardsrum aabnede Fængselsvognen og kun fandt to bevistløse Politimænd i dens Indre, medens en gyselig Stank slog ud. Politimændene blev bragte til Hospitalet. Harald Brede var den første, som kom til Bevisthed. I Begyndelsen huskede han intet. Der rullede bare en vældig Tyngde gjennem hans Hjerne. Men saa stod med ett alt klart for ham og han skjønte, hvad der var skeet. Hans Følelse og Raseri, Nedværdigelse og Skræk var saa voldsom, at han laa og dirret paa Leiet. Men saa faldt det ham ind, hvad Thomas Ryer havde sagt i Varetægtsfængslet nogle Timer i Forveien. Han havde sagt: — Jeg vil bede Dem huske paa, at det falder i min Lod at redde Deres Liv. Og han havde tilføiet: — Det er nemlig ikke Dem jeg vil dræbe. Harald Brede laa da og tænkte, at da han besvimede i Vognen, kunde jo Thomas Ryer have dræbt ham meget let ved et Slag i Hovedet af Haandjernene. Han havde ikke gjort det. Det var ikke ham, han vilde dræbe. Brede maatte dog indrømme for sig selv, at Ryer dog alligevel var en mærkelig Mand. Men samtidig tænkte han, at nu naar Storforbryderen var paa Frifod var {{sp|Knut Gribb|s}} Liv ikke en Pibe Tobak værd. For det var Knut Gribb han vilde dræbe. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. Kapitel. {{--}} '''Den Gale.'''}} Knut Gribb var i de første Minutter, efterat han havde læst Telegrammet om Thomas Ryers Flugt, aldeles som lamslaaet. Men det stod temmelig hurtig klart for ham, at han maatte tilbage til Kristiania for paany at optage Kampen med den farlige Forbryder. Der gik imidlertid intet Tog mere sydover den Dag. Han begyndte at fable om Ekstratog og søgte<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 7wv538py7y2zt1zccmuf5ork1tdcj7y 315620 315601 2026-04-02T09:16:45Z Øystein Tvede 3938 315620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>havde drukket den friske Luft ind i et fuldt Aandedrag gik han igjen støt. Nu vidste det sig, hvor glimrende han havde beregnet alt. Fængselsvognen var kommet til Bankpladsen — {{sp|udenfor Kafeen var der gamle Træ|r}}. Netop hernede var ganske faa Mennesker ude og gik. Ingen lagde Mærke til den uniformerede Politimand, som steg ud af Fængselsvognen. Og hvis en eller anden havde lagt Mærke dertil, vilde han ikke have fundet det besynderligt. Thomas Ryer gik rolig og sikkert over Pladsen, passerte forbi Engebreths Kafé og nærmede sig Kongens Gade. Dernede ved den gamle Bankbygning rullede langsomt en lukket Vogn forspændt med to Heste, {{sp|en brun ogen hvi|d}} fremover Gaden. Thomas Ryer gik ganske rolig hen og aabnede Vogndøren og steg ind. Kusken bøiede sig ned og hilste med Svøben til Hatteskyggen. Saasnart Storforbryderen var forsvundet ind i Vognen, rullede den hurtig bort. Den skjønne Varietédame, Mademoiselle Julietta, havde gjort sine Sager brilliant. Hun havde under Sammenkomsten med Ryer i Samtalerummet underfundigen meddelt ham hele Planen. Hun havde sagt med graadkvalt Stemme: — Jeg faar aldrig, aldrig se Dig mere. Men husker Du, hvor deiligt vi har havt det sammen? Husker Du {{sp|de|t}} og husker Du {{sp|de|t}}? Husker Du, da vi kjørte ned {{sp|til Kaféen ved de store Trærn|e}}. Og husker Du den deilige Vognen med de to Heste, den {{sp|brune og den hvid|e}} for? Hvorefter Varietéedamen havde kysset ham og git ham Midlet, hvormed han kunde tilsløre sine Vogteres Hjerner. Og derefter havde hun om Aftenen gaaet hen og danset for en beundrende Skare paa Tivoli Varieté. Jo, Thomas Ryer havde husket og forstaaet det altsammen. Han havde planlagt Flugten, idet Vognen rullede forbi de gamle Trær. Og han havde straks fundet Vognen med den brune og den hvide Hest. — — Der blev selvfølgelig en vældig Forskrækkelse, da man i Landsfængslets Gaardsrum aabnede Fængselsvognen og kun fandt to bevistløse Politimænd i dens Indre, medens en gyselig Stank slog ud. Politimændene blev bragte til Hospitalet. Harald Brede var den første, som kom til Bevisthed. I Begyndelsen huskede han intet. Der rullede bare en vældig Tyngde gjennem hans Hjerne. Men saa stod med ett alt klart for ham og han skjønte, hvad der var skeet. Hans Følelse og Raseri, Nedværdigelse og Skræk var saa voldsom, at han laa og dirret paa Leiet. Men saa faldt det ham ind, hvad Thomas Ryer havde sagt i Varetægtsfængslet nogle Timer i Forveien. Han havde sagt: — Jeg vil bede Dem huske paa, at det falder i min Lod at redde Deres Liv. Og han havde tilføiet: — Det er nemlig ikke Dem jeg vil dræbe. Harald Brede laa da og tænkte, at da han besvimede i Vognen, kunde jo Thomas Ryer have dræbt ham meget let ved et Slag i Hovedet af Haandjernene. Han havde ikke gjort det. Det var ikke ham, han vilde dræbe. Brede maatte dog indrømme for sig selv, at Ryer dog alligevel var en mærkelig Mand. Men samtidig tænkte han, at nu naar Storforbryderen var paa Frifod var {{sp|Knut Gribb|s}} Liv ikke en Pibe Tobak værd. For det var Knut Gribb han vilde dræbe. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. Kapitel. {{--}} '''Den Gale.'''}} Knut Gribb var i de første Minutter, efterat han havde læst Telegrammet om Thomas Ryers Flugt, aldeles som lamslaaet. Men det stod temmelig hurtig klart for ham, at han maatte tilbage til Kristiania for paany at optage Kampen med den farlige Forbryder. Der gik imidlertid intet Tog mere sydover den Dag. Han begyndte at fable om Ekstratog og søgte<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> elvrhvqypwxp5osyocs370m2hgs6jmh 104 121872 315568 287415 2026-04-01T23:49:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Stationsmesteren op for at høre om det var muligt at faa et saadant Tog sat op. Men Stationsmesteren erklærede, at det var aldeles udelukket. De havde ikke noget disponibelt Lokomotiv. Derimod gik Nathurtigtoget forbi Klokken halv fire og det kunde man faa til at stanse og optage Detektiven. Gribb beregnede, at selv med en meget hurtig Hest vilde han komme langt senere til Kristiania. Han maatte derfor finde sig i at vente til Nathurtigtoget. Gjennem Kristiania-Telefonen fik han derefter en Samtale med Harald Brede, som nu havde kommet sig saavidt, at han kunde være oven Senge. Det var en bedrøvelig Samtale de to Detektiver havde med hinanden. Knut Gribb fik høre alle Enkeltheder om Undvigelsen, samt om de Foranstaltninger der var truffet til Paagribelsen af den rømte. Naturligvis havde alt været forgjæves. Men det var dog bragt paa det Rene, at Ryer paa Bankpladsen udenfor den gamle Bankbygning var gaaet ind i en lukket Vogn forspændt med en brun og en hvid Hest. Da Knut Gribb herte dette, husket han Varietédamens Ord ved Sammenkomsten og nu forstod han den skjæbnesvangre Betydning som laa i Ordene. Om man havde arresteret Varietédamen? — Nei, hun havde allerede forladt Kristiania. Hun var reist sydover med Hurtigtoget efter Forestillingens Slutning. Idetheletaget var alle Spor udslettet. Sagen stod haabløst. Man ventede kun paa, at Gribb igjen skulde træde op paa Arenaen. Knut Gribb fortalte, at han agtede at komme med Nathurtigtoget. Harald Brede skulde møde paa Stationen. Dermed sluttedes den lidet opbyggelige Telefonsamtale. Neppe havde Knut Gribb forladt Telefonen, før han hørte, at Indgangsportalens store Klokke kimet. Lidt efter meldte Vogteren, at nu var man der med den nye Patienten, med den Gale. En Mængde Lygter blev bragt tilveie og baade Dahl, Underlægen og Knut Gribb gik ned til Indgangen. Udenfor saaes en lukket Vogn med to Heste for. Paa Bukken sad Knut Cribbs Skydsgut fra tidligere paa Dagen. Flere Vogtere var samlet. En elegant pelsklædt Herre kom ind af Gitterporten. Han tog til Huen og spurgte: — Er Doktor kitschener at faa i Tale. — Det er mig, sagde Doktoren og gik hen til den fremmede. — Mit Navn er Grosserer Elias Holm, oplyste denne, jeg kommer her med min ulykkelige Broder. Jeg formoder, at De er varslet. — Ja, af en Herre, som formodentlig er Deres tredie Bror. — Bjergingeniøren ja. — Hvor er Patienten, spurgte Doktoren. — Inde i Vognen, sammen med sin private Oppasser. — Bring hid flere Lygter, raabte Doktoren til sine Folk. En Mængde nye Lygter blev bragt, saa det nu var temmelig lyst omkring Vognen. Knut Gribb holdt sig lidt i Baggrunden. Han betragtede Grosserer Holm skarpt. Men han kunde intet finde at udsætte paa ham. Det var en soigneret Herre i femogtredive— firtiaarsalderen med et fint Ansigt. Hans Udtryk var sørgmodigt, Øinene skinnede stille og melankolsk. Pludselig blev Vognvinduet slaaet ned og et hvidskjægget Ansigt viste sig. Det var tydeligvis Patienten. Doktoren saa spørgende paa Grossereren og denne nikkede. — Jo, sagde han, det er min ulykkelige Broder. Men da begyndte Patienten selv at snakke henne fra Vognen. — Tro ham ikke, udbrød han, min Broder Elias er en stor Skurk. Han talte nedi sit store Skjæg med en utydelig grødet Stemme. Ved at høere hans mærkværdige, snøvlende Røst fik Knut Gribb straks det Indtryk, at han maatte være sindssvag. Hans Udbrud lød heller ikke ægte, der var ingen oprigtig Smerte eller Fortvilelse i det. Han talte høit, næsten skreg, men der var ingen Følelse i hans Harme. Patienten gestikulerede ivrig.<noinclude> <references/></noinclude> quz6qx7945i5k3uwzpxf0v7c9iv7i5b 104 121873 315569 287416 2026-04-01T23:53:09Z Øystein Tvede 3938 315569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> — Hører I ikke, hvad jeg siger, raabte han, min Bror Elias er en stor Skurk. Han vil bare sljæle mine Penge, derfor sætter han mig i Fængsel. Grossereren trak paa Skuldren og hviskede til Doktoren: — Lad os faa denne pinlige Scene afsluttet hurtigst. Den opriver mig. Sindssygelægen gik hen til Vognen for at tale Patienten til Rette, men da den Gale fik se ham, brast han ud i en svær Haanlatter. — De er et Fæ, sagde han uden videre og satte Pegefingeren lige mod Doktorens Bryst, alle kan se paa Dem, at De er et Fæ, hahaha. — Kjære Ven, svarede Doktoren mildt, vi skal nok blive gode Venner. Men da rystede den Gale paa Hovedet. — Sikken et Fæ, sagde han, oprigtig forbauset. Pludselig slog han Vogndøren helt op og steg ud paa Trinene. Her stillet han sig i Talerpositur og begyndte: — Kamerater! Oprørere! Hjælp mig med at hænge min Bror. Han har bestjaalet mig saa grundig, at jeg mangler Ord for at kunne udtrykke det. Se der staar han og glor. Se hvor skinhellig han ser ud, det Svin. Men jeg skal lære Dig at stænge mig inde i Fængsel, din Skurk. Her knyttede han ivrig Hænderne og det begyndte at skumme omkring hans Mund af Raseri. Pludselig blev han opmærksom paa en af Vogterne, som stod lige ved ham med en Lygte dinglende i Næven. — Gi mig den Lygten, sagde han. Vogteren trak sig tilbage nogle Skridt. Doktoren gik igjen hen til ham. Og allerede praktiserende sin berømte Methode: at behandle alle sine rovgale Patienter som fornuftige, spurgte han. — Men hvad vil De med Lygten? — Naturligvis vil jeg slukke den, svarede den Gale uden at betænke sig. Han saa paa en anden at Vogterne. — Dig gir jeg femten Tusen, sagde han. Doktoren tog ham lempelig i Armen. Den Gale saa paa ham — nedenfra —: — {{sp|D|e}} er et Fæ, sagde han. Grossereren kom nu til, og Doktoren og han forsøgte at lede Patienten mellem sig. Men da satte den Gale sig energisk til Modværge. Flere Vogtere maatte til. Den Gale slog omkring sig aldeles rasende. Hans Skjortebryst blev revet op, hans Mansjetter fløi af ham. Han var i Besiddelse af Kjæmpekræfter, saa det var meget vanskeligt at faa Bugt med ham. Netop som han var ved at bli overmandet, blev han pludselig helt føielig. Han gik hen og tog sin Broder under Armen og med virkelig Rørelse i Stemmen, sagde han: — Kjære Elias, hvordan kunde Du nænne dette? — Jeg vil Dig intet ondt, sagde Elias, Du gjør Dig selv værst. — — Men jeg er jo saa sulten. — Ja, ja, Du skal faa Mad, naar Du kommer ind i Huset. Den Gale lo. — Hvad ler Du af? spurgte Doktoren. — Jeg ler, svarede den Gale, fordi man bestandig faar saa god Mad i Fængsler. — Det er ikke noget Fængsel, du skal til. — Jovist er det et Fængsel, svarede han hell begrædeligt. — Det er et Hjem, sagde Doktoren alvorligt. Han var nu atter kommet hen til den Syge. Patienten stirrede forbauset paa ham og spurgte sin Broder hviskende: — Hvem er den Herre? — Det er Doktor Kitschener, en meget snil og behagelig Mand. Han vil hjælpe Dig, naar Du ber ham om noget. — Tror Du spurgte den Gale, men han ser da forfærdelig dum ud. — Hyss, hyss. Den Gale spadserte nu helt rolig og fredeligt opover Veien ved sin Broders Side, akkurat som en anden Gentleman. Doktoren viste Vei ind i sit Arbeidsværelse. Etpar af Vogterne fulgte for Sikkerheds Skyld med. Den Gale opførte sig meget velopdragent, da han kom ind i denne hyggelige Stue. Knut Gribb kunde se paa ham, at han græmmet sig over Tabet af sine Mansjetter og sit Skjortebryst. Han saa med Interesse paa de forskjellige Ting i Værelset. Hans Øine dvælede særlig længe ved Skelettet og tilslut brast han i Latter over det. Da han bemærkede Knut Gribb, gik han hen til denne og spurgte hviskende:<noinclude> <references/></noinclude> edtbytkp76pm1fhd4tskqq4f5fy5nfp 315570 315569 2026-04-01T23:53:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hører I ikke, hvad jeg siger, raabte han, min Bror Elias er en stor Skurk. Han vil bare sljæle mine Penge, derfor sætter han mig i Fængsel. Grossereren trak paa Skuldren og hviskede til Doktoren: — Lad os faa denne pinlige Scene afsluttet hurtigst. Den opriver mig. Sindssygelægen gik hen til Vognen for at tale Patienten til Rette, men da den Gale fik se ham, brast han ud i en svær Haanlatter. — De er et Fæ, sagde han uden videre og satte Pegefingeren lige mod Doktorens Bryst, alle kan se paa Dem, at De er et Fæ, hahaha. — Kjære Ven, svarede Doktoren mildt, vi skal nok blive gode Venner. Men da rystede den Gale paa Hovedet. — Sikken et Fæ, sagde han, oprigtig forbauset. Pludselig slog han Vogndøren helt op og steg ud paa Trinene. Her stillet han sig i Talerpositur og begyndte: — Kamerater! Oprørere! Hjælp mig med at hænge min Bror. Han har bestjaalet mig saa grundig, at jeg mangler Ord for at kunne udtrykke det. Se der staar han og glor. Se hvor skinhellig han ser ud, det Svin. Men jeg skal lære Dig at stænge mig inde i Fængsel, din Skurk. Her knyttede han ivrig Hænderne og det begyndte at skumme omkring hans Mund af Raseri. Pludselig blev han opmærksom paa en af Vogterne, som stod lige ved ham med en Lygte dinglende i Næven. — Gi mig den Lygten, sagde han. Vogteren trak sig tilbage nogle Skridt. Doktoren gik igjen hen til ham. Og allerede praktiserende sin berømte Methode: at behandle alle sine rovgale Patienter som fornuftige, spurgte han. — Men hvad vil De med Lygten? — Naturligvis vil jeg slukke den, svarede den Gale uden at betænke sig. Han saa paa en anden at Vogterne. — Dig gir jeg femten Tusen, sagde han. Doktoren tog ham lempelig i Armen. Den Gale saa paa ham — nedenfra —: — {{sp|D|e}} er et Fæ, sagde han. Grossereren kom nu til, og Doktoren og han forsøgte at lede Patienten mellem sig. Men da satte den Gale sig energisk til Modværge. Flere Vogtere maatte til. Den Gale slog omkring sig aldeles rasende. Hans Skjortebryst blev revet op, hans Mansjetter fløi af ham. Han var i Besiddelse af Kjæmpekræfter, saa det var meget vanskeligt at faa Bugt med ham. Netop som han var ved at bli overmandet, blev han pludselig helt føielig. Han gik hen og tog sin Broder under Armen og med virkelig Rørelse i Stemmen, sagde han: — Kjære Elias, hvordan kunde Du nænne dette? — Jeg vil Dig intet ondt, sagde Elias, Du gjør Dig selv værst. — — Men jeg er jo saa sulten. — Ja, ja, Du skal faa Mad, naar Du kommer ind i Huset. Den Gale lo. — Hvad ler Du af? spurgte Doktoren. — Jeg ler, svarede den Gale, fordi man bestandig faar saa god Mad i Fængsler. — Det er ikke noget Fængsel, du skal til. — Jovist er det et Fængsel, svarede han hell begrædeligt. — Det er et Hjem, sagde Doktoren alvorligt. Han var nu atter kommet hen til den Syge. Patienten stirrede forbauset paa ham og spurgte sin Broder hviskende: — Hvem er den Herre? — Det er Doktor Kitschener, en meget snil og behagelig Mand. Han vil hjælpe Dig, naar Du ber ham om noget. — Tror Du spurgte den Gale, men han ser da forfærdelig dum ud. — Hyss, hyss. Den Gale spadserte nu helt rolig og fredeligt opover Veien ved sin Broders Side, akkurat som en anden Gentleman. Doktoren viste Vei ind i sit Arbeidsværelse. Etpar af Vogterne fulgte for Sikkerheds Skyld med. Den Gale opførte sig meget velopdragent, da han kom ind i denne hyggelige Stue. Knut Gribb kunde se paa ham, at han græmmet sig over Tabet af sine Mansjetter og sit Skjortebryst. Han saa med Interesse paa de forskjellige Ting i Værelset. Hans Øine dvælede særlig længe ved Skelettet og tilslut brast han i Latter over det. Da han bemærkede Knut Gribb, gik han hen til denne og spurgte hviskende:<noinclude> <references/></noinclude> gfmi8xu7w9ziaq1xmohdiaj5agu2zxh 315602 315570 2026-04-02T01:14:12Z Øystein Tvede 3938 315602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hører I ikke, hvad jeg siger, raabte han, min Bror Elias er en stor Skurk. Han vil bare sljæle mine Penge, derfor sætter han mig i Fængsel. Grossereren trak paa Skuldren og hviskede til Doktoren: — Lad os faa denne pinlige Scene afsluttet hurtigst. Den opriver mig. Sindssygelægen gik hen til Vognen for at tale Patienten til Rette, men da den Gale fik se ham, brast han ud i en svær Haanlatter. — De er et Fæ, sagde han uden videre og satte Pegefingeren lige mod Doktorens Bryst, alle kan se paa Dem, at De er et Fæ, hahaha. — Kjære Ven, svarede Doktoren mildt, vi skal nok blive gode Venner. Men da rystede den Gale paa Hovedet. — Sikken et Fæ, sagde han, oprigtig forbauset. Pludselig slog han Vogndøren helt op og steg ud paa Trinene. Her stillet han sig i Talerpositur og begyndte: — Kamerater! Oprørere! Hjælp mig med at hænge min Bror. Han har bestjaalet mig saa grundig, at jeg mangler Ord for at kunne udtrykke det. Se der staar han og glor. Se hvor skinhellig han ser ud, det Svin. Men jeg skal lære Dig at stænge mig inde i Fængsel, din Skurk. Her knyttede han ivrig Hænderne og det begyndte at skumme omkring hans Mund af Raseri. Pludselig blev han opmærksom paa en af Vogterne, som stod lige ved ham med en Lygte dinglende i Næven. — Gi mig den Lygten, sagde han. Vogteren trak sig tilbage nogle Skridt. Doktoren gik igjen hen til ham. Og allerede praktiserende sin berømte Methode: at behandle alle sine rovgale Patienter som fornuftige, spurgte han. — Men hvad vil De med Lygten? — Naturligvis vil jeg slukke den, svarede den Gale uden at betænke sig. Han saa paa en anden at Vogterne. — Dig gir jeg femten Tusen, sagde han. Doktoren tog ham lempelig i Armen. Den Gale {{sp|sa|a}} paa ham — nedenfra —: — {{sp|D|e}} er et Fæ, sagde han. Grossereren kom nu til, og Doktoren og han forsøgte at lede Patienten mellem sig. Men da satte den Gale sig energisk til Modværge. Flere Vogtere maatte til. Den Gale slog omkring sig aldeles rasende. Hans Skjortebryst blev revet op, hans Mansjetter fløi af ham. Han var i Besiddelse af Kjæmpekræfter, saa det var meget vanskeligt at faa Bugt med ham. Netop som han var ved at bli overmandet, blev han pludselig helt føielig. Han gik hen og tog sin Broder under Armen og med virkelig Rørelse i Stemmen, sagde han: — Kjære Elias, hvordan kunde Du nænne dette? — Jeg vil Dig intet ondt, sagde Elias, Du gjør Dig selv værst. — — Men jeg er jo saa sulten. — Ja, ja, Du skal faa Mad, naar Du kommer ind i Huset. Den Gale lo. — Hvad ler Du af? spurgte Doktoren. — Jeg ler, svarede den Gale, fordi man bestandig faar saa god Mad i Fængsler. — Det er ikke noget Fængsel, du skal til. — Jovist er det et Fængsel, svarede han hell begrædeligt. — Det er et Hjem, sagde Doktoren alvorligt. Han var nu atter kommet hen til den Syge. Patienten stirrede forbauset paa ham og spurgte sin Broder hviskende: — Hvem er den Herre? — Det er Doktor Kitschener, en meget snil og behagelig Mand. Han vil hjælpe Dig, naar Du ber ham om noget. — Tror Du spurgte den Gale, men han ser da forfærdelig dum ud. — Hyss, hyss. Den Gale spadserte nu helt rolig og fredeligt opover Veien ved sin Broders Side, akkurat som en anden Gentleman. Doktoren viste Vei ind i sit Arbeidsværelse. Etpar af Vogterne fulgte for Sikkerheds Skyld med. Den Gale opførte sig meget velopdragent, da han kom ind i denne hyggelige Stue. Knut Gribb kunde se paa ham, at han græmmet sig over Tabet af sine Mansjetter og sit Skjortebryst. Han saa med Interesse paa de forskjellige Ting i Værelset. Hans Øine dvælede særlig længe ved Skelettet og tilslut brast han i Latter over det. Da han bemærkede Knut Gribb, gik han hen til denne og spurgte hviskende:<noinclude> <references/></noinclude> 4qbl2fph83ir8m55hs5hti0hyzt1qwd 104 121874 315571 287417 2026-04-01T23:58:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Vil De gjere mig en Tjeneste. Detektiven nikkede. — Saa giv mig Deres Kniv. — Jeg har ingen Kniv. Doktoren blandede sig nu i Samtalen og — forfølgende sin Metode — spurgte han. — Men hvad vil De med den Kniven Den Gale rystede paa Hovedet. — Nei, det kan jeg ikke si, svarede han, det er min Hemmelighed. — Saa faar De heller ingen Kniv. Patienten saa forbauset paa Doktoren. — De har ingen Kniv, Herr Doktor Kitschener, sagde han, hvilket iallefald tydet paa, at han havde en glimrende Hukommelse. — Jo, jeg har en meget god og skarp Kniv. — Giv mig den. — Nei, ikke naar De ikke vil si, hvad De skal bruge den til. — Ikke ellers? — Nei, ikke ellers. — Ja, da kan det være det samme. Jeg kan faa en Kniv af min Broder, Emil. Ikke sandt? Broderen rystet paa Hovedet. Dørene til Spisesalen blev slaaet tilbage og et bugnende Aftensbord viste sig. Det var anrettet til Ære for den nye Gjæst. Maaltidet forløb paa den heldigste Maade. Den Gale opførte sig uklanderlig. Han lo og spøgte og om man end ikke bestandig skjønte, hvad han lo af, saa var der dog et vist bestikkende Humør over ham. Han holdt endog flere Taler, som udmerkede sig baade ved Form og Mening. Han havde tydeligvis i sin Glansperiode været en brilliant Selskabsmand. Efter Aftensbordet erklærede den Gale, at han var træt og at han vilde gaa til Ro. Doktoren og Broderen fulgte ham ind til hans komfortabelt indrettede Rum, hvorfra dog alle skarpe Gjenstande, som Speile og Lignende var fjernet. Patienten gik straks til Ro og sov snart de uskyldiges Søvn. Hans Bror, Grosserer Emil Holm, hvis Vogn hele Tiden havde ventet udenfor Gitterporten tog nu Afsked med Doktoren og Knut Gribb. Doktoren havde præsenteret Politimanden som Underlæge. — Men hvor tænker Grossereren at sove inat? spøgte Doktoren, der gaar jo intet Tog tilbage til Kristiania. — Jeg kjører ligesaagodt til Lilleholm, svarede Grossereren, jeg vil sove hos min Bror; han har været saa elskværdig at stille et Værelse til min Disposition. Knut Gribb stod ved Vinduet og saa Grossererens Vogn kjøre bort. Han var blit stærkt grebet af det eiendommelige Optrin med den Gale. Det var saa farverigt og underligt de mange Lygter som svingedes, den svarte Novemberkvæld, den Gales mærkelige Latter og saa det gaadefulde ved hele Sagen. Sindssygelægen kom ind i sit Arheidsværelse igjen efter at have fulgt Grossereren tilvogns. — Nu? spurgte Knut Gribb smilende. — Hvad mener De — Anser De vor Patient for gal eller rigtig. Doktoren lo. — Kjære Ven, sagde han, jeg har sjelden i min bþraksis mødt en saa absolut gal Mand. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|9. KAPITELL. {{--}} '''Et Besøg.'''}} Knut Gribb forstod godt, at han ikke fik Blund over Øinene den Nat. Dertil var hans Hjerne optaget af formange Ting. For det første spøgte Thomas Ryer i hans Bevidsthed. Dernæst var det denne Sag med den Gale. Patienten var utvilsomt gal; det havde han selv seet med sine egne Øine. Hans Broder Bjergingeniøren havde forlangt ham indlagt. Men ligesaa sikkert var det, at Bjergingeniøren selv havde sendt det hemmelighedsfulde Varselsbrev til ham, Knut Gribb. Hvorledes skulde han forklare disse besynderlige Modsigelser? Knut Gribb blev mere og mere overbevist om, at der laa en Hemmelighed under. Men hvori denne bestod kunde han for Øieblikket ikke skjønne. Sindssygelægen paastod nu, at det Hele havde været en tarvelig Spøg. Eller kanske det var et Udslag af Sechikane fra den ene Broder mod den<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> noksicv79vsv4a3o91h9dlmksedimb2 315573 315571 2026-04-01T23:59:47Z Øystein Tvede 3938 315573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Vil De gjere mig en Tjeneste. Detektiven nikkede. — Saa giv mig Deres Kniv. — Jeg har ingen Kniv. Doktoren blandede sig nu i Samtalen og — forfølgende sin Metode — spurgte han. — Men hvad vil De med den Kniven Den Gale rystede paa Hovedet. — Nei, det kan jeg ikke si, svarede han, det er min Hemmelighed. — Saa faar De heller ingen Kniv. Patienten saa forbauset paa Doktoren. — De har ingen Kniv, Herr Doktor Kitschener, sagde han, hvilket iallefald tydet paa, at han havde en glimrende Hukommelse. — Jo, jeg har en meget god og skarp Kniv. — Giv mig den. — Nei, ikke naar De ikke vil si, hvad De skal bruge den til. — Ikke ellers? — Nei, ikke ellers. — Ja, da kan det være det samme. Jeg kan faa en Kniv af min Broder, Emil. Ikke sandt? Broderen rystet paa Hovedet. Dørene til Spisesalen blev slaaet tilbage og et bugnende Aftensbord viste sig. Det var anrettet til Ære for den nye Gjæst. Maaltidet forløb paa den heldigste Maade. Den Gale opførte sig uklanderlig. Han lo og spøgte og om man end ikke bestandig skjønte, hvad han lo af, saa var der dog et vist bestikkende Humør over ham. Han holdt endog flere Taler, som udmerkede sig baade ved Form og Mening. Han havde tydeligvis i sin Glansperiode været en brilliant Selskabsmand. Efter Aftensbordet erklærede den Gale, at han var træt og at han vilde gaa til Ro. Doktoren og Broderen fulgte ham ind til hans komfortabelt indrettede Rum, hvorfra dog alle skarpe Gjenstande, som Speile og Lignende var fjernet. Patienten gik straks til Ro og sov snart de uskyldiges Søvn. Hans Bror, Grosserer Emil Holm, hvis Vogn hele Tiden havde ventet udenfor Gitterporten tog nu Afsked med Doktoren og Knut Gribb. Doktoren havde præsenteret Politimanden som Underlæge. — Men hvor tænker Grossereren at sove inat? spøgte Doktoren, der gaar jo intet Tog tilbage til Kristiania. — Jeg kjører ligesaagodt til Lilleholm, svarede Grossereren, jeg vil sove hos min Bror; han har været saa elskværdig at stille et Værelse til min Disposition. Knut Gribb stod ved Vinduet og saa Grossererens Vogn kjøre bort. Han var blit stærkt grebet af det eiendommelige Optrin med den Gale. Det var saa farverigt og underligt de mange Lygter som svingedes, den svarte Novemberkvæld, den Gales mærkelige Latter og saa det gaadefulde ved hele Sagen. Sindssygelægen kom ind i sit Arheidsværelse igjen efter at have fulgt Grossereren tilvogns. — Nu? spurgte Knut Gribb smilende. — Hvad mener De — Anser De vor Patient for gal eller rigtig. Doktoren lo. — Kjære Ven, sagde han, jeg har sjelden i min bþraksis mødt en saa absolut gal Mand. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|9. KAPITELL. {{--}} '''Et Besøg.'''}} Knut Gribb forstod godt, at han ikke fik Blund over Øinene den Nat. Dertil var hans Hjerne optaget af formange Ting. For det første spøgte Thomas Ryer i hans Bevidsthed. Dernæst var det denne Sag med den Gale. Patienten var utvilsomt gal; det havde han selv seet med sine egne Øine. Hans Broder Bjergingeniøren havde forlangt ham indlagt. Men ligesaa sikkert var det, at Bjergingeniøren selv havde sendt det hemmelighedsfulde Varselsbrev til ham, Knut Gribb. Hvorledes skulde han forklare disse besynderlige Modsigelser? Knut Gribb blev mere og mere overbevist om, at der laa en Hemmelighed under. Men hvori denne bestod kunde han for Øieblikket ikke skjønne. Sindssygelægen paastod nu, at det Hele havde været en tarvelig Spøg. Eller kanske det var et Udslag af Sechikane fra den ene Broder mod den<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> extsfs1qgsa0c64ij4gmc2m1xp9d864 315621 315573 2026-04-02T09:19:33Z Øystein Tvede 3938 315621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Vil De gjere mig en Tjeneste. Detektiven nikkede. — Saa giv mig Deres Kniv. — Jeg har ingen Kniv. Doktoren blandede sig nu i Samtalen og — forfølgende sin Metode — spurgte han. — Men hvad vil De med den Kniven Den Gale rystede paa Hovedet. — Nei, det kan jeg ikke si, svarede han, det er min Hemmelighed. — Saa faar De heller ingen Kniv. Patienten saa forbauset paa Doktoren. — De har ingen Kniv, Herr Doktor Kitschener, sagde han, hvilket iallefald tydet paa, at han havde en glimrende Hukommelse. — Jo, jeg har en meget god og skarp Kniv. — Giv mig den. — Nei, ikke naar De ikke vil si, hvad De skal bruge den til. — Ikke ellers? — Nei, ikke ellers. — Ja, da kan det være det samme. Jeg kan faa en Kniv af min Broder, Emil. Ikke sandt? Broderen rystet paa Hovedet. Dørene til Spisesalen blev slaaet tilbage og et bugnende Aftensbord viste sig. Det var anrettet til Ære for den nye Gjæst. Maaltidet forløb paa den heldigste Maade. Den Gale opførte sig uklanderlig. Han lo og spøgte og om man end ikke bestandig skjønte, hvad han lo af, saa var der dog et vist bestikkende Humør over ham. Han holdt endog flere Taler, som udmerkede sig baade ved Form og Mening. Han havde tydeligvis i sin Glansperiode været en brilliant Selskabsmand. Efter Aftensbordet erklærede den Gale, at han var træt og at han vilde gaa til Ro. Doktoren og Broderen fulgte ham ind til hans komfortabelt indrettede Rum, hvorfra dog alle skarpe Gjenstande, som Speile og Lignende var fjernet. Patienten gik straks til Ro og sov snart de uskyldiges Søvn. Hans Bror, Grosserer Emil Holm, hvis Vogn hele Tiden havde ventet udenfor Gitterporten tog nu Afsked med Doktoren og Knut Gribb. Doktoren havde præsenteret Politimanden som Underlæge. — Men hvor tænker Grossereren at sove inat? spøgte Doktoren, der gaar jo intet Tog tilbage til Kristiania. — Jeg kjører ligesaagodt til Lilleholm, svarede Grossereren, jeg vil sove hos min Bror; han har været saa elskværdig at stille et Værelse til min Disposition. Knut Gribb stod ved Vinduet og saa Grossererens Vogn kjøre bort. Han var blit stærkt grebet af det eiendommelige Optrin med den Gale. Det var saa farverigt og underligt de mange Lygter som svingedes, den svarte Novemberkvæld, den Gales mærkelige Latter og saa det gaadefulde ved hele Sagen. Sindssygelægen kom ind i sit Arheidsværelse igjen efter at have fulgt Grossereren tilvogns. — Nu? spurgte Knut Gribb smilende. — Hvad mener De — Anser De vor Patient for gal eller rigtig. Doktoren lo. — Kjære Ven, sagde han, jeg har sjelden i min bþraksis mødt en saa absolut gal Mand. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|9. KAPITELL. {{--}} '''Et Besøg.'''}} Knut Gribb forstod godt, at han ikke fik Blund over Øinene den Nat. Dertil var hans Hjerne optaget af formange Ting. For det første spøgte Thomas Ryer i hans Bevidsthed. Dernæst var det denne Sag med den Gale. Patienten var utvilsomt gal; det havde han selv seet med sine egne Øine. Hans Broder Bjergingeniøren havde forlangt ham indlagt. Men ligesaa sikkert var det, at Bjergingeniøren selv havde sendt det hemmelighedsfulde Varselsbrev til ham, Knut Gribb. Hvorledes skulde han forklare disse besynderlige Modsigelser? Knut Gribb blev mere og mere overbevist om, at der laa en Hemmelighed under. Men hvori denne bestod kunde han for Øieblikket ikke skjønne. Sindssygelægen paastod nu, at det Hele havde været en tarvelig Spøg. Eller kanske det var et Udslag af Schikane fra den ene Broder mod den<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 68kx8i9fjqujrpycjw5aeqstab3hyws 104 121875 315574 287418 2026-04-02T00:06:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>anden. Man vidste jo, hvordan Brødre kunde ha det sammen, hvordan de formelig kunde hade hinanden. Men Knut Gribb forkastede begge disse Antagelser. De forekom ham alt for urimelige. Han var overbevist om, at der laa en Grund, en virkelig haandfast Grund for de forskjellige Menneskers Handlemaade i denne Sag. Men hvad, hvilken Det var fuldstændig gaadefuldt. Klokken blev imidlertid 11 og da Doktoren erklærede, at han ikke pleiede at gaa til Ro før Klokken 12, foreslog Knut Gribb et Parti Schack. Han havde seet et Schackbret i et Hjørne tidligere paa Dagen. Et Parti Schack vilde korte Tiden. Det kunde desuden tjene til at rense hans Hjerne. Det var bestandig Knut Gribbs Udvei, naar Problemerne forvirrede ham. Han tænkte bestandig klarere og dybere efter et spændende Parti Schack. Bordet blev hentet frem og Brikkerne stillet op. Før Spillet begyndte maatte Knut Gribb beundre Schackbordet. Det var et overordentlig værdifuldt, kunstnerisk udført Mosaikarbeide. Brettets Ruter var indfældt i selve Bordpladen. Desuden var Bordet saadan indrettet, at man ved at trykke paa en Fjær kunde dreie Skiven rundt, saa man slap at skyve Brikkerne over til hinanden, naar et nyt Parti skulde begynde. Sindssygelægen spilte godt, men Knut Gribb, som var en ren Mester i Schack opdagede hurtig, at han var ham overlegen; dette forringede delvis hans Interesse for Spillet. Doktoren tabte hurtig i Løbet af en Times Tid to Partier, hvorefter han erklærede, at han maatte gaa til Ro. — Jeg haaber De alligevel faar sove, sagde Doktoren, da han forlod Værelset. Der var redt op til Gribb paa en bred, magelig Sofa i Arbeidsværelset. Doktoren fortsatte: — Jeg har git Nattevagten Ordre til at vække Dem Klokken halv to, saa de i Betids kan komme med Toget. — Tak, svarede Gribb, jeg antar at jeg blir siddende oppe. Jeg har jo Schackspillet at muntre mig med saalænge. Doktoren trykkede hjertelig hans Haand og forlod ham. Detektiven blev saaledes alene i Arbeidsværelset med Skelettet og Schackspillet. De to Herrer bavde røget noksaa drøit, medens de spillede. Knut Gribb bestemte sig derfor til at aabne Vinduet, saa der kunde komme ren Luft ind i Værelset. Politimanden blev siddende en Stund ved det aabne Vindu. Han trak den kraftige Landsens Luft ind i dybe Drag. Hvor Natten var mørk og vakker. Alt var stille omkring ham. Nede i Portnerboligen skinnet der Lys i et lidet Vindu, det lignet et gult Øie. Der lød intet Hundeglam og intet Raab som ellers om Nætterne paa Landsbygden. Men Frosten var temmelig stærk nu. Den knaget i Veiene. Enkelte Stjerner saaes paa den sorte Himmel, Hindestjernen skinnet kjøligt høit oppe. Men det begyndte at bli koldt. Han kunde umuligt sidde her i Vinduet længer. Han hoppede ned fra Karmen og lukkede Vinduet. Rullede saa Gardinet ned og trak de tykke Portierer for. Medens han var beskjæftiget hermed hørte han tydeligt en Lyd bag sig. Var det ikke en Dør som blev aabnet? Den Tanke fløi lynsnart gjennem hans Hjerne: {{sp|Han havde jo glemt at laase Døre|n}}. Han vendte sig braat omkring. Der, knapt 10 Skridt fra ham ved Siden af. Skelettet, stod den gale Mand. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>10. Kapitel. Brikkerne sættes op. Knut Gribb havde seet nok af den gale Holm til at vide, at han ikke var af de fredeligste. Den første Tanke som greb ham var: Har jeg noget Vaaben. Han maatte bekjende i sit stille Sind, at det havde han ikke. Browningrevolveren laa i hans Yderfrakke. Den Gale staar en Stund og ser paa ham. Han var nu meget alvorlig og havde en stikkende ubehagelig Glans i sine Øine, som halvt skjultes af nedhængende buskede Øienbryn. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 2qu3j86ny9mlnvthc8s8nivyygj1ps4 315590 315574 2026-04-02T00:42:21Z Øystein Tvede 3938 315590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>anden. Man vidste jo, hvordan Brødre kunde ha det sammen, hvordan de formelig kunde hade hinanden. Men Knut Gribb forkastede begge disse Antagelser. De forekom ham alt for urimelige. Han var overbevist om, at der laa en Grund, en virkelig haandfast Grund for de forskjellige Menneskers Handlemaade i denne Sag. Men hvad, hvilken Det var fuldstændig gaadefuldt. Klokken blev imidlertid 11 og da Doktoren erklærede, at han ikke pleiede at gaa til Ro før Klokken 12, foreslog Knut Gribb et Parti Schack. Han havde seet et Schackbret i et Hjørne tidligere paa Dagen. Et Parti Schack vilde korte Tiden. Det kunde desuden tjene til at rense hans Hjerne. Det var bestandig Knut Gribbs Udvei, naar Problemerne forvirrede ham. Han tænkte bestandig klarere og dybere efter et spændende Parti Schack. Bordet blev hentet frem og Brikkerne stillet op. Før Spillet begyndte maatte Knut Gribb beundre Schackbordet. Det var et overordentlig værdifuldt, kunstnerisk udført Mosaikarbeide. Brettets Ruter var indfældt i selve Bordpladen. Desuden var Bordet saadan indrettet, at man ved at trykke paa en Fjær kunde dreie Skiven rundt, saa man slap at skyve Brikkerne over til hinanden, naar et nyt Parti skulde begynde. Sindssygelægen spilte godt, men Knut Gribb, som var en ren Mester i Schack opdagede hurtig, at han var ham overlegen; dette forringede delvis hans Interesse for Spillet. Doktoren tabte hurtig i Løbet af en Times Tid to Partier, hvorefter han erklærede, at han maatte gaa til Ro. — Jeg haaber De alligevel faar sove, sagde Doktoren, da han forlod Værelset. Der var redt op til Gribb paa en bred, magelig Sofa i Arbeidsværelset. Doktoren fortsatte: — Jeg har git Nattevagten Ordre til at vække Dem Klokken halv to, saa de i Betids kan komme med Toget. — Tak, svarede Gribb, jeg antar at jeg blir siddende oppe. Jeg har jo Schackspillet at muntre mig med saalænge. Doktoren trykkede hjertelig hans Haand og forlod ham. Detektiven blev saaledes alene i Arbeidsværelset med Skelettet og Schackspillet. De to Herrer bavde røget noksaa drøit, medens de spillede. Knut Gribb bestemte sig derfor til at aabne Vinduet, saa der kunde komme ren Luft ind i Værelset. Politimanden blev siddende en Stund ved det aabne Vindu. Han trak den kraftige Landsens Luft ind i dybe Drag. Hvor Natten var mørk og vakker. Alt var stille omkring ham. Nede i Portnerboligen skinnet der Lys i et lidet Vindu, det lignet et gult Øie. Der lød intet Hundeglam og intet Raab som ellers om Nætterne paa Landsbygden. Men Frosten var temmelig stærk nu. Den knaget i Veiene. Enkelte Stjerner saaes paa den sorte Himmel, Hindestjernen skinnet kjøligt høit oppe. Men det begyndte at bli koldt. Han kunde umuligt sidde her i Vinduet længer. Han hoppede ned fra Karmen og lukkede Vinduet. Rullede saa Gardinet ned og trak de tykke Portierer for. Medens han var beskjæftiget hermed hørte han tydeligt en Lyd bag sig. Var det ikke en Dør som blev aabnet? Den Tanke fløi lynsnart gjennem hans Hjerne: {{sp|Han havde jo glemt at laase Døre|n}}. Han vendte sig braat omkring. Der, knapt 10 Skridt fra ham ved Siden af. Skelettet, stod den gale Mand. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. Kapitel. {{--}} '''Brikkerne sættes op.'''}} Knut Gribb havde seet nok af den gale Holm til at vide, at han ikke var af de fredeligste. Den første Tanke som greb ham var: Har jeg noget Vaaben. Han maatte bekjende i sit stille Sind, at det havde han ikke. Browningrevolveren laa i hans Yderfrakke. Den Gale staar en Stund og ser paa ham. Han var nu meget alvorlig og havde en stikkende ubehagelig Glans i sine Øine, som halvt skjultes af nedhængende buskede Øienbryn. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> epcsl5oirtfl4zn3w552bmvacf6b96a 315603 315590 2026-04-02T01:16:22Z Øystein Tvede 3938 315603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>anden. Man vidste jo, hvordan Brødre kunde ha det sammen, hvordan de formelig kunde hade hinanden. Men Knut Gribb forkastede begge disse Antagelser. De forekom ham alt for urimelige. Han var overbevist om, at der laa en Grund, en virkelig haandfast {{sp|Grun|d}} for de forskjellige Menneskers Handlemaade i denne Sag. Men {{sp|hvad, hvilke|n}} Det var fuldstændig gaadefuldt. Klokken blev imidlertid 11 og da Doktoren erklærede, at han ikke pleiede at gaa til Ro før Klokken 12, foreslog Knut Gribb et Parti Schack. Han havde seet et Schackbret i et Hjørne tidligere paa Dagen. Et Parti Schack vilde korte Tiden. Det kunde desuden tjene til at rense hans Hjerne. Det var bestandig Knut Gribbs Udvei, naar Problemerne forvirrede ham. Han tænkte bestandig klarere og dybere efter et spændende Parti Schack. Bordet blev hentet frem og Brikkerne stillet op. Før Spillet begyndte maatte Knut Gribb beundre Schackbordet. Det var et overordentlig værdifuldt, kunstnerisk udført Mosaikarbeide. Brettets Ruter var indfældt i selve Bordpladen. Desuden var Bordet saadan indrettet, at man ved at trykke paa en Fjær kunde dreie Skiven rundt, saa man slap at skyve Brikkerne over til hinanden, naar et nyt Parti skulde begynde. Sindssygelægen spilte godt, men Knut Gribb, som var en ren Mester i Schack opdagede hurtig, at han var ham overlegen; dette forringede delvis hans Interesse for Spillet. Doktoren tabte hurtig i Løbet af en Times Tid to Partier, hvorefter han erklærede, at han maatte gaa til Ro. — Jeg haaber De alligevel faar sove, sagde Doktoren, da han forlod Værelset. Der var redt op til Gribb paa en bred, magelig Sofa i Arbeidsværelset. Doktoren fortsatte: — Jeg har git Nattevagten Ordre til at vække Dem Klokken halv to, saa de i Betids kan komme med Toget. — Tak, svarede Gribb, jeg antar at jeg blir siddende oppe. Jeg har jo Schackspillet at muntre mig med saalænge. Doktoren trykkede hjertelig hans Haand og forlod ham. Detektiven blev saaledes alene i Arbeidsværelset med Skelettet og Schackspillet. De to Herrer bavde røget noksaa drøit, medens de spillede. Knut Gribb bestemte sig derfor til at aabne Vinduet, saa der kunde komme ren Luft ind i Værelset. Politimanden blev siddende en Stund ved det aabne Vindu. Han trak den kraftige Landsens Luft ind i dybe Drag. Hvor Natten var mørk og vakker. Alt var stille omkring ham. Nede i Portnerboligen skinnet der Lys i et lidet Vindu, det lignet et gult Øie. Der lød intet Hundeglam og intet Raab som ellers om Nætterne paa Landsbygden. Men Frosten var temmelig stærk nu. Den knaget i Veiene. Enkelte Stjerner saaes paa den sorte Himmel, Hindestjernen skinnet kjøligt høit oppe. Men det begyndte at bli koldt. Han kunde umuligt sidde her i Vinduet længer. Han hoppede ned fra Karmen og lukkede Vinduet. Rullede saa Gardinet ned og trak de tykke Portierer for. Medens han var beskjæftiget hermed hørte han tydeligt en Lyd bag sig. Var det ikke en Dør som blev aabnet? Den Tanke fløi lynsnart gjennem hans Hjerne: {{sp|Han havde jo glemt at laase Døre|n}}. Han vendte sig braat omkring. Der, knapt 10 Skridt fra ham ved Siden af. Skelettet, stod den gale Mand. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. Kapitel. {{--}} '''Brikkerne sættes op.'''}} Knut Gribb havde seet nok af den gale Holm til at vide, at han ikke var af de fredeligste. Den første Tanke som greb ham var: Har jeg noget Vaaben. Han maatte bekjende i sit stille Sind, at det havde han ikke. Browningrevolveren laa i hans Yderfrakke. Den Gale staar en Stund og ser paa ham. Han var nu meget alvorlig og havde en stikkende ubehagelig Glans i sine Øine, som halvt skjultes af nedhængende buskede Øienbryn. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> p4qao5jzztrq4bdlojj5acq5gvnda0m 315622 315603 2026-04-02T09:20:39Z Øystein Tvede 3938 315622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>anden. Man vidste jo, hvordan Brødre kunde ha det sammen, hvordan de formelig kunde hade hinanden. Men Knut Gribb forkastede begge disse Antagelser. De forekom ham alt for urimelige. Han var overbevist om, at der laa en Grund, en virkelig haandfast {{sp|Grun|d}} for de forskjellige Menneskers Handlemaade i denne Sag. Men {{sp|hvad, hvilke|n}}? Det var fuldstændig gaadefuldt. Klokken blev imidlertid 11 og da Doktoren erklærede, at han ikke pleiede at gaa til Ro før Klokken 12, foreslog Knut Gribb et Parti Schack. Han havde seet et Schackbret i et Hjørne tidligere paa Dagen. Et Parti Schack vilde korte Tiden. Det kunde desuden tjene til at rense hans Hjerne. Det var bestandig Knut Gribbs Udvei, naar Problemerne forvirrede ham. Han tænkte bestandig klarere og dybere efter et spændende Parti Schack. Bordet blev hentet frem og Brikkerne stillet op. Før Spillet begyndte maatte Knut Gribb beundre Schackbordet. Det var et overordentlig værdifuldt, kunstnerisk udført Mosaikarbeide. Brettets Ruter var indfældt i selve Bordpladen. Desuden var Bordet saadan indrettet, at man ved at trykke paa en Fjær kunde dreie Skiven rundt, saa man slap at skyve Brikkerne over til hinanden, naar et nyt Parti skulde begynde. Sindssygelægen spilte godt, men Knut Gribb, som var en ren Mester i Schack opdagede hurtig, at han var ham overlegen; dette forringede delvis hans Interesse for Spillet. Doktoren tabte hurtig i Løbet af en Times Tid to Partier, hvorefter han erklærede, at han maatte gaa til Ro. — Jeg haaber De alligevel faar sove, sagde Doktoren, da han forlod Værelset. Der var redt op til Gribb paa en bred, magelig Sofa i Arbeidsværelset. Doktoren fortsatte: — Jeg har git Nattevagten Ordre til at vække Dem Klokken halv to, saa de i Betids kan komme med Toget. — Tak, svarede Gribb, jeg antar at jeg blir siddende oppe. Jeg har jo Schackspillet at muntre mig med saalænge. Doktoren trykkede hjertelig hans Haand og forlod ham. Detektiven blev saaledes alene i Arbeidsværelset med Skelettet og Schackspillet. De to Herrer bavde røget noksaa drøit, medens de spillede. Knut Gribb bestemte sig derfor til at aabne Vinduet, saa der kunde komme ren Luft ind i Værelset. Politimanden blev siddende en Stund ved det aabne Vindu. Han trak den kraftige Landsens Luft ind i dybe Drag. Hvor Natten var mørk og vakker. Alt var stille omkring ham. Nede i Portnerboligen skinnet der Lys i et lidet Vindu, det lignet et gult Øie. Der lød intet Hundeglam og intet Raab som ellers om Nætterne paa Landsbygden. Men Frosten var temmelig stærk nu. Den knaget i Veiene. Enkelte Stjerner saaes paa den sorte Himmel, Hindestjernen skinnet kjøligt høit oppe. Men det begyndte at bli koldt. Han kunde umuligt sidde her i Vinduet længer. Han hoppede ned fra Karmen og lukkede Vinduet. Rullede saa Gardinet ned og trak de tykke Portierer for. Medens han var beskjæftiget hermed hørte han tydeligt en Lyd bag sig. Var det ikke en Dør som blev aabnet? Den Tanke fløi lynsnart gjennem hans Hjerne: {{sp|Han havde jo glemt at laase Døre|n}}. Han vendte sig braat omkring. Der, knapt 10 Skridt fra ham ved Siden af. Skelettet, stod den gale Mand. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. Kapitel. {{--}} '''Brikkerne sættes op.'''}} Knut Gribb havde seet nok af den gale Holm til at vide, at han ikke var af de fredeligste. Den første Tanke som greb ham var: Har jeg noget Vaaben. Han maatte bekjende i sit stille Sind, at det havde han ikke. Browningrevolveren laa i hans Yderfrakke. Den Gale staar en Stund og ser paa ham. Han var nu meget alvorlig og havde en stikkende ubehagelig Glans i sine Øine, som halvt skjultes af nedhængende buskede Øienbryn. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> mig7uexj6n24rb9d9uvwwki4571qurx 104 121876 315575 287419 2026-04-02T00:12:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — De er nok gaaet feil, sagde Gribb til ham, Deres Rum er sikkerlig et andet Sted. Her bor nemlig jeg. Den Gale svarede ikke straks, hans Øine flakkede urolig hid og did i Værelset. Tilslut stansede de ved Schackbordet, hvor Brikkerne nu laa omhinanden. — De spiller Schack! spurgte han med sin tørre, snøvlende Stemme. — Ja, lidt, svarede Gribb halvt aandsfraværende. Han saa sig omkring efter Ringeledningen. Denne Bevægelse bemærkede den Gale. — Hvad vil De? spurgte han. — Ingenting. — Jo, jeg forstaar godt, hvad De vil. De vil kalde paa Doktoren. — De kan have Ret i det. begive Dem til Deres Rum nu. Den Gale pegte hen paa Væggen tilhøire. — Der er Ringeledningen, sagde han. Nu opdagede ogsaa Gribb den. Han vilde nærme sig, men den Gale stanser ham med et skarpt: — Stans. Hvor vil De hen! — Det har De sikkerlig allerede gjættet. Jeg skal ringe paa Doktoren. Det lader De pent være. — Hvem skulde forhindre mig deri. — Jeg, svarede den Gale. Han greb i Lommen og trak en blank Revolver op. Han sigtet truende paa Detektiven med den. — Revolveren er ladt, sagde han, ladt i alle Løb. Jeg bad Dem om en Kniv for lidt siden. Den vilde De ikke gi mig. De forstaar nu, at det var ganske unødvendig. Jeg havde jo Revolveren. Ha! Vil De være saa snild at staa stille. Saaledes ja. Absolut stille. Den Gale sigtede paa hans Hoved. Knut Gribb ventede hvert Øieblik at Skuddet skulde gaa af. — spiller De Schack⁹ spurgte den Gale igjen. For Detektiven var det nu om at gjøre at vinde Tid, saa han kunde faa Anledning til at liste Revolveren fra den Ulykkelige. Han svarer derfor: — Jeg spiller ikke saa værst. et Parti 1 Jeg synes De bør Skal det være — Ja, jeg vil spille med Dem. {{sp|Et eneste Part|i}}. — Saa lad os begynde, sagde Gribb og satte sig ved Schackbordet. Den anden nærmede sig ogsaa med Revolveren i Haanden. Han sigtede fremdeles paa Detektiven, men Knut Gribb lod som om han ikke mærkede det. De stillede langsomt Brikkerne op. — De tar de sorte, sagde Holm og saa glubsk paa Detektiven. — Kjære, det pleier man da at trække om. — Ja, men jeg ønsker, at De skal spille med de sorte. — Det er ikke fair play. Det vil jeg ikke finde mig i. En Raseriets Rødme begyndte at skyde op i den Gales Ansigt. — Naa saa. De vil ikke finde Dem i det, raabte han, vel, det skal vi se paa. Revolveren dirret i hans Næve. — Vel, vel, svarede Detektiven, som ikke yderligere vilde ophidse ham, naar De absolut forlanger det, saa finder jeg mig i det, men jeg gjentar, at jeg ikke synes det er fair play. Desuden er Fordelen ved de hvide Brikker temmelig problematisk — Sig ikke det, svarede den Gale, betydelig beroliget ved Knut Gribbs Eftergivenhed, en Fordel er en Fordel. Brikkerne var nu stillet op og de sorte og de hvide stod overfor hinanden som to Hære foran et Slag. — De begynder, sagde Gribb. Holm {{sp|sa|a}} paa ham og store Rynker leirede sig i hans Pande. — Tror De virkelig, at jeg spiller uden Indsats? spurgte han. — Jeg for min Del spiller aldrig om noget. — saa er det paa Tide, at De begynder med det. Knut Gribb rystede paa Hovedet. — Nei, jeg spiller ikke om noget. — Hoho, det gad jeg se paa. Det vil jeg tvinge Dem til. — Jeg lader mig ikke tvinge. — Godt, saa skyder jeg Dem. Nu tæller jeg til 10 og saa skyder jeg Dem. En, ͥto, tre, fire, fem, seks —<noinclude> <references/></noinclude> ooxln1x9u8xn4scwql6sxnzpprwyldv 315623 315575 2026-04-02T09:23:59Z Øystein Tvede 3938 315623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — De er nok gaaet feil, sagde Gribb til ham, Deres Rum er sikkerlig et andet Sted. Her bor nemlig jeg. Den Gale svarede ikke straks, hans Øine flakkede urolig hid og did i Værelset. Tilslut stansede de ved Schackbordet, hvor Brikkerne nu laa omhinanden. — De spiller Schack! spurgte han med sin tørre, snøvlende Stemme. — Ja, lidt, svarede Gribb halvt aandsfraværende. Han saa sig omkring efter Ringeledningen. Denne Bevægelse bemærkede den Gale. — Hvad vil De? spurgte han. — Ingenting. — Jo, jeg forstaar godt, hvad De vil. De vil kalde paa Doktoren. — De kan have Ret i det. Jeg synes De bør begive Dem til Deres Rum nu. Den Gale pegte hen paa Væggen tilhøire. — Der er Ringeledningen, sagde han. Nu opdagede ogsaa Gribb den. Han vilde nærme sig, men den Gale stanser ham med et skarpt: — Stans. Hvor vil De hen! — Det har De sikkerlig allerede gjættet. Jeg skal ringe paa Doktoren. Det lader De pent være. — Hvem skulde forhindre mig deri. — Jeg, svarede den Gale. Han greb i Lommen og trak en blank Revolver op. Han sigtet truende paa Detektiven med den. — Revolveren er ladt, sagde han, ladt i alle Løb. Jeg bad Dem om en Kniv for lidt siden. Den vilde De ikke gi mig. De forstaar nu, at det var ganske unødvendig. Jeg havde jo Revolveren. Ha! Vil De være saa snild at staa stille. Saaledes ja. Absolut stille. Den Gale sigtede paa hans Hoved. Knut Gribb ventede hvert Øieblik at Skuddet skulde gaa af. — ?piller De Schack? spurgte den Gale igjen. For Detektiven var det nu om at gjøre at vinde Tid, saa han kunde faa Anledning til at liste Revolveren fra den Ulykkelige. Han svarer derfor: — Jeg spiller ikke saa værst. Skal det være et Parti? — Ja, jeg vil spille med Dem. {{sp|Et eneste Part|i}}. — Saa lad os begynde, sagde Gribb og satte sig ved Schackbordet. Den anden nærmede sig ogsaa med Revolveren i Haanden. Han sigtede fremdeles paa Detektiven, men Knut Gribb lod som om han ikke mærkede det. De stillede langsomt Brikkerne op. — De tar de sorte, sagde Holm og saa glubsk paa Detektiven. — Kjære, det pleier man da at trække om. — Ja, men jeg ønsker, at De skal spille med de sorte. — Det er ikke fair play. Det vil jeg ikke finde mig i. En Raseriets Rødme begyndte at skyde op i den Gales Ansigt. — Naa saa. De vil ikke finde Dem i det, raabte han, vel, det skal vi se paa. Revolveren dirret i hans Næve. — Vel, vel, svarede Detektiven, som ikke yderligere vilde ophidse ham, naar De absolut forlanger det, saa finder jeg mig i det, men jeg gjentar, at jeg ikke synes det er fair play. Desuden er Fordelen ved de hvide Brikker temmelig problematisk — Sig ikke det, svarede den Gale, betydelig beroliget ved Knut Gribbs Eftergivenhed, en Fordel er en Fordel. Brikkerne var nu stillet op og de sorte og de hvide stod overfor hinanden som to Hære foran et Slag. — De begynder, sagde Gribb. Holm {{sp|sa|a}} paa ham og store Rynker leirede sig i hans Pande. — Tror De virkelig, at jeg spiller uden Indsats? spurgte han. — Jeg for min Del spiller aldrig om noget. — saa er det paa Tide, at De begynder med det. Knut Gribb rystede paa Hovedet. — Nei, jeg spiller ikke om noget. — Hoho, det gad jeg se paa. Det vil jeg tvinge Dem til. — Jeg lader mig ikke tvinge. — Godt, saa skyder jeg Dem. Nu tæller jeg til 10 og saa skyder jeg Dem. En, ͥto, tre, fire, fem, seks —<noinclude> <references/></noinclude> 3ezsiox10nq22wt3e9vsxet32feyffv 104 121878 315576 287421 2026-04-02T00:14:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Gribb af brød ham. — Jeg har femti Kroner paa mig, sagde han, lad os spille om dem. — For lidet, altfor lidet. sidder her for — Vel lad os sige 100 Kroner. — En latterlig Sum. — Tusen da, eller 10 Tusen? — Forlidet. — Vel, en Million da? spurgte Knut Gribb lystig smilende. — Forlidet. — Hvad behager? — Jeg spiller ikke om Penge. — saa lad os spille om Dem. De trækker. Den anden sigtede nu med Revolveren lige mod Knut Gribbs høire Øie. — Nu skal jeg fortælle Dem, hvad vi skal spille om, sagde han, og hvis De ikke gaar ind paa det straks, saa skyder jeg Dem. — Sig fra. — Vi spiller et Parti om vore Liv. Et eneste Parti. Knut Gribb stirrede forbløffet paa ham. — Hvad mener De» spurgte han, jeg forstaar Dem ikke rigtig. — Vi spiller om vore Liv. Hvis De taber, saa skyder jeg Dem. Og hvis jeg taber, saa skyder jeg mig selv. Er De med Detektiven skjønte, at der ikke var noget andet at gjøre, end at føie den Gale, hvorfor han udbrød: — — Top. Det er jeg med paa. Den Gale gjorde det første Træk. Hvad tror De jeg <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|11. Kapitel. {{--}} '''Dødsspillet.'''}} Knut Gribb svarede og Holm gjorde et nyt. Han gryntede af Veltilfredshed. — Endelig, endelig, mumlede han halvt for sig selv medens han afvekslende fulgte Spillet og stirrede paa Knut Gribb, endelig har jeg fundet den store Spænding, som jeg i mange Aar har længtet efter. Et Spil paa Liv og Død, min Herre, det er noget for moderne Mennesker. Jeg har før spillet om Formuer i Montecarlo, men det kan ikke sammenlignes med dette. Værsaagod, nu gjør Springer et dristigt Fremskridt. Knut Gribb opdagede hurtig, at den Gale var en værdigere Modstander end Sindssygelægen. Han spillede langsomt og sikkert og havde fortræffelige Kombinationer. Men Knut Gribb var som sagt en Mester i Schack og holdt ham uaf brudt Stangen. Eftersom Spillet udviklede sig blev den Gale træt af at holde Revolveren i høire Haand. Han skiftede den derefter over i venstre. Saa blev han ogsaa træt i denne Haand — det var en stor tung Militærrevolver — hvorefter han lagde Vaabnet fra sig paa Bordpladen. Men han hvilte stadig den ene Haand ovenpaa den. Midt i Spillet spurgte han: — Røger De ikke? — Jo, men jeg har intet at røge paa i Øieblikket. — Jeg har heller ikke noget, men jeg vil gjerne røge. Knut Gribb fik en Tanke. — I Værelset ved Siden af er der ganske sikkert Cigarer, sagde han, jeg kunde gaa ud og hente nogle. — Men da lo den Gale igjen. — Hoho, den gaar ikke. Tror De jeg vil gi Dem Anledning til at hente Doktoren. — Ja, saa kan jeg ikke skaffe Dem Cigarer. — Derborte staar et Skab. Se efter. Jeg vil vedde paa, at Doktoren har sine Cigarer der. Det var virkelig i dette Skab, at Sindssygelægen opbevarede sine fine Havannacigarer. Saa nødig han vilde maatte Knut Gribb gaa hen og hente Cigarer. Den Gale fulgte ham med Øinene og med Revolveren. Holm tændte først en og bød saa Detektiven. — Nei, Tak, svarede denne. Da kom Revolveren igjen frem og tvang en Cigar ind i Detektivens Mund. Knut Gribb begyndte i sit stille Sind at forbande dette gale Menneske. Han kunde jo tvinge ham til hvadsomhelst. Trækkene blev nu sjeldnene og sjeldnere, eftersom Kombinationerne blev vanskeligere. Men Spillet var fremdeles saadan, at begge Spillerne i Grunden stod lige godt.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> ipfu4wx8nxwoa6ek7qgmseb6cdf01rs 315578 315576 2026-04-02T00:18:38Z Øystein Tvede 3938 315578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Gribb af brød ham. — Jeg har femti Kroner paa mig, sagde han, lad os spille om dem. — For lidet, altfor lidet. Hvad tror De jeg sidder her for — Vel lad os sige 100 Kroner. — En latterlig Sum. — Tusen da, eller 10 Tusen? — Forlidet. — Vel, en Million da? spurgte Knut Gribb lystig smilende. — Forlidet. — Hvad behager? — Jeg spiller ikke om Penge. — saa lad os spille om Dem. De trækker. Den anden sigtede nu med Revolveren lige mod Knut Gribbs høire Øie. — Nu skal jeg fortælle Dem, hvad vi skal spille om, sagde han, og hvis De ikke gaar ind paa det straks, saa skyder jeg Dem. — Sig fra. — Vi spiller et Parti om vore Liv. Et eneste Parti. Knut Gribb stirrede forbløffet paa ham. — Hvad mener De» spurgte han, jeg forstaar Dem ikke rigtig. — Vi spiller om vore Liv. Hvis De taber, saa skyder jeg Dem. Og hvis jeg taber, saa skyder jeg mig selv. Er De med Detektiven skjønte, at der ikke var noget andet at gjøre, end at føie den Gale, hvorfor han udbrød: — — Top. Det er jeg med paa. Den Gale gjorde det første Træk. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|11. Kapitel. {{--}} '''Dødsspillet.'''}} Knut Gribb svarede og Holm gjorde et nyt. Han gryntede af Veltilfredshed. — Endelig, endelig, mumlede han halvt for sig selv medens han afvekslende fulgte Spillet og stirrede paa Knut Gribb, endelig har jeg fundet den store Spænding, som jeg i mange Aar har længtet efter. Et Spil paa Liv og Død, min Herre, det er noget for moderne Mennesker. Jeg har før spillet om Formuer i Montecarlo, men det kan ikke sammenlignes med dette. Værsaagod, nu gjør Springer et dristigt Fremskridt. Knut Gribb opdagede hurtig, at den Gale var en værdigere Modstander end Sindssygelægen. Han spillede langsomt og sikkert og havde fortræffelige Kombinationer. Men Knut Gribb var som sagt en Mester i Schack og holdt ham uaf brudt Stangen. Eftersom Spillet udviklede sig blev den Gale træt af at holde Revolveren i høire Haand. Han skiftede den derefter over i venstre. Saa blev han ogsaa træt i denne Haand — det var en stor tung Militærrevolver — hvorefter han lagde Vaabnet fra sig paa Bordpladen. Men han hvilte stadig den ene Haand ovenpaa den. Midt i Spillet spurgte han: — Røger De ikke? — Jo, men jeg har intet at røge paa i Øieblikket. — Jeg har heller ikke noget, men jeg vil gjerne røge. Knut Gribb fik en Tanke. — I Værelset ved Siden af er der ganske sikkert Cigarer, sagde han, jeg kunde gaa ud og hente nogle. — Men da lo den Gale igjen. — Hoho, den gaar ikke. Tror De jeg vil gi Dem Anledning til at hente Doktoren. — Ja, saa kan jeg ikke skaffe Dem Cigarer. — Derborte staar et Skab. Se efter. Jeg vil vedde paa, at Doktoren har sine Cigarer der. Det var virkelig i dette Skab, at Sindssygelægen opbevarede sine fine Havannacigarer. Saa nødig han vilde maatte Knut Gribb gaa hen og hente Cigarer. Den Gale fulgte ham med Øinene og med Revolveren. Holm tændte først en og bød saa Detektiven. — Nei, Tak, svarede denne. Da kom Revolveren igjen frem og tvang en Cigar ind i Detektivens Mund. Knut Gribb begyndte i sit stille Sind at forbande dette gale Menneske. Han kunde jo tvinge ham til hvadsomhelst. Trækkene blev nu sjeldnene og sjeldnere, eftersom Kombinationerne blev vanskeligere. Men Spillet var fremdeles saadan, at begge Spillerne i Grunden stod lige godt.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> s81z3ly48z6h7a9ceotl3iv5508qu3x 315624 315578 2026-04-02T09:25:24Z Øystein Tvede 3938 315624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Gribb afbrød ham. — Jeg har femti Kroner paa mig, sagde han, lad os spille om dem. — For lidet, altfor lidet. Hvad tror De jeg sidder her for — Vel lad os sige 100 Kroner. — En latterlig Sum. — Tusen da, eller 10 Tusen? — Forlidet. — Vel, en Million da? spurgte Knut Gribb lystig smilende. — Forlidet. — Hvad behager? — Jeg spiller ikke om Penge. — Saa lad os spille om Dem. De trækker. Den anden sigtede nu med Revolveren lige mod Knut Gribbs høire Øie. — Nu skal jeg fortælle Dem, hvad vi skal spille om, sagde han, og hvis De ikke gaar ind paa det straks, saa skyder jeg Dem. — Sig fra. — Vi spiller et Parti om vore Liv. Et eneste Parti. Knut Gribb stirrede forbløffet paa ham. — Hvad mener De» spurgte han, jeg forstaar Dem ikke rigtig. — Vi spiller om vore Liv. Hvis De taber, saa skyder jeg Dem. Og hvis jeg taber, saa skyder jeg mig selv. Er De med Detektiven skjønte, at der ikke var noget andet at gjøre, end at føie den Gale, hvorfor han udbrød: — — Top. Det er jeg med paa. Den Gale gjorde det første Træk. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|11. Kapitel. {{--}} '''Dødsspillet.'''}} Knut Gribb svarede og Holm gjorde et nyt. Han gryntede af Veltilfredshed. — Endelig, endelig, mumlede han halvt for sig selv medens han afvekslende fulgte Spillet og stirrede paa Knut Gribb, endelig har jeg fundet den store Spænding, som jeg i mange Aar har længtet efter. Et Spil paa Liv og Død, min Herre, det er noget for moderne Mennesker. Jeg har før spillet om Formuer i Montecarlo, men det kan ikke sammenlignes med dette. Værsaagod, nu gjør Springer et dristigt Fremskridt. Knut Gribb opdagede hurtig, at den Gale var en værdigere Modstander end Sindssygelægen. Han spillede langsomt og sikkert og havde fortræffelige Kombinationer. Men Knut Gribb var som sagt en Mester i Schack og holdt ham uaf brudt Stangen. Eftersom Spillet udviklede sig blev den Gale træt af at holde Revolveren i høire Haand. Han skiftede den derefter over i venstre. Saa blev han ogsaa træt i denne Haand — det var en stor tung Militærrevolver — hvorefter han lagde Vaabnet fra sig paa Bordpladen. Men han hvilte stadig den ene Haand ovenpaa den. Midt i Spillet spurgte han: — Røger De ikke? — Jo, men jeg har intet at røge paa i Øieblikket. — Jeg har heller ikke noget, men jeg vil gjerne røge. Knut Gribb fik en Tanke. — I Værelset ved Siden af er der ganske sikkert Cigarer, sagde han, jeg kunde gaa ud og hente nogle. Men da lo den Gale igjen. — Hoho, den gaar ikke. Tror De jeg vil gi Dem Anledning til at hente Doktoren. — Ja, saa kan jeg ikke skaffe Dem Cigarer. — Derborte staar et Skab. Se efter. Jeg vil vedde paa, at Doktoren har sine Cigarer der. Det var virkelig i dette Skab, at Sindssygelægen opbevarede sine fine Havannacigarer. Saa nødig han vilde maatte Knut Gribb gaa hen og hente Cigarer. Den Gale fulgte ham med Øinene og med Revolveren. Holm tændte først en og bød saa Detektiven. — Nei, Tak, svarede denne. Da kom Revolveren igjen frem og tvang en Cigar ind i Detektivens Mund. Knut Gribb begyndte i sit stille Sind at forbande dette gale Menneske. Han kunde jo tvinge ham til hvadsomhelst. Trækkene blev nu sjeldnene og sjeldnere, eftersom Kombinationerne blev vanskeligere. Men Spillet var fremdeles saadan, at begge Spillerne i Grunden stod lige godt.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 3mo9dqx7ph6ee5o3eghl8dw939wmp5f 104 121879 315579 287422 2026-04-02T00:21:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da de havde spillet en halv Time var Knut Gribbs Tab en Hest og to Bønder. Den Gales Tab var en Løber og to Bønder. Den Gale spillede aldeles glimrende og Gribb maatte særlig beundre den Maade, hvorpaa han vidste at udpointere og møde Detektivens allersindigste Kombinationer I Begyndelsen af Spillet var den Gale Angriberen, men efterat han etpar Gange forgjæves havde rendt Hovedet mod etpar af Knut Gribbs sikre Manøvrer, forandrede han klogelig Politik. Han indskrænkede sig nu til det offensive Forsvar. Han lagde Hovedvægten paa Forsvaret, men var samtidig som en Hog efter Modstanderens Blottelse. Hvor han kunde komme til uden at risikere altfor meget, kilede han sig ind. Knut Gribbs Spil var meget stærkt. Han syntes selv han aldrig tidligere havde spillet saa godt. Men saa spillede han jo ogsaa om en meget høi Indsats. Han spillede for sit Liv. Han tvilte ikke et Øieblik paa, at den Gale vilde iværksætte sin Trudsel. Han vidste, hvor stædige slige Mennesker var — hvor de i sin bagvendte Tankegang holdt fuldt og fast paa sin Handlemaades Retfærdighed. Der mistede han Dronningbonden. Det var et Aber, den Gale gryntede veltilfreds. Nu var han utvilsomt ovenpaa, en liden Smule ovenpaa. Knut Gribb kjendte, hvorledes han begyndte at dirre af Nervøsitet. Men samtidig opdagede han en Plan, hvorefter det kunde lykkes ham at ødelægge den andens Rokade. Det var to Træk om at gjøre. Knut Gribb gjorde det første Træk. Det var fortrinlig dækket, det saa ud som om han mied dette Træk vilde indlede et Angreb paa den Gales Dronning. Den Gale saa opmærksomt paa Brættet. Vilde han nu opdage det skjulte Angreb² Han tænkte sig længe om. Endelig gjorde han et Modtræk. Men han tog feil. Istedetfor at passe Rokaden indledede han et Forsvar af Dronningen. Knut Gribbs næste Træk synes om muligt endnu tydeligere at vide, at det var Dronningen han vilde tillivs. Den Gale fortsatte derfor Forsvaret af sin Madame. Men nu var Stillingen ved disse to saa uskyldig udseende Træk blit noget forrykket. Knut Gribb kunde gjøre et hovedkuls Fremstød med sin ene Springer. Han meldte Schack. Den Gale opdagede straks Katastrofen. Kongen maatte flyttes. Dermed var Rokaden ødelagt. Og dermed havde Knut Gribb fuldstændig gjenvundet det Tærræn, som han tabte ved Dronningens Fald. Og han havde vundet endnu noget mere. Kunde han nu holde Fordelen, kunde han undgaa at gjøre en liden Feil, vilde Spillet være hans. Den Gale betænkte sig længe efter Knut Gribbs voldsomme Træk. Det var tydeligt, at han var fuldstændig klar over hele Rækkevidden deraf. Men endnu var det langt igjen til Slutspillet, og der kunde ske Forandringer. Han gjorde et Træk, som Knut Gribb øieblikkelig besvarede. Dermed forbedrede han endnu sin Stilling en liden Smule og den Gale begyndte at svede. Han trommede nervøst med den venstre Haands Fingre paa Bordpladen, med den høire omklamrede han Revolveren. Pludselig sagde han: — Det begynder at bli vel meget Røg herinde. Luk op et Vindu. Jeg spiller aldrig godt, naar jeg blir varm. Samtidig begyndte han igjen truende at fingre med Revolveren. — Knut Gribb maatte hen og lukke op et af Vinduerne. Nu ønskede han, at der maatte staa en Vogter udenfor, men han vidste, at det var lidet sandsynligt. — Nu sigter jeg paa Deres Hoved, hørte han den Gales Stemme bag sig, hvis De forsøger at raabe om Hjælp, skyder jeg Dem straks. — Hvorfor skulde jeg raabe om Hjælp spurgte han, jeg har jo al Chanche for at vinde. Den Gale saa stygt paa ham. Natteluften rendte kold og ren ind i værelset og jagede Røken i store Strimer hen i Krokene. — Træk Rullegardinet ned, befalte den Gale, jeg ønsker ikke, at nogen skal se ind til os. Knut Gribb gjorde som han bad om. Detektiven havde nu gjenvundet sin gamle Ro og Kold blodighed og Spillet havde sat ham i et fortrinligt Humør. Herrerne spillede nu i Taushed endnu en halv Times Tid og den Gales Stilling blev mere og mere betænkelig.<noinclude> <references/></noinclude> kns5j5m2t9ub1cdcyb5nf9pizpg70sp 104 121880 315580 287423 2026-04-02T00:25:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Knut Gribb var nu blit fuldstændig sikker paa sin Seier. — De spiller godt, sagde den Gale og streg sig med Haanden over Panden. — Jeg spiller jo ogsaa for mit Liv, svarede Knut Gribb. — Og jeg for mit. Spillet havde efterhaanden udviklet sig dertil, at der kun var nogle ganske faa Brikker paa Bordet. Men begge Modstandere havde alle de disponible Kræfter i Iden. Taarnene var i fuld Virksomhed. Knut Gribb gjorde nu et Træk, som indledede Slutspillet. Han kunde allerede skimte Enden. Den Gale brummede af Ærgrelse. Han sad længe og rugede i Taushed over Brikkerne, kastede etpar onde Øine paa Detektiven og gjorde saa Modtrækket. Dette Træk forbausede Knut Gribb. Det var aabenbart meget slet, det vilde uden Tvil sende hans Modstander hurtig i Fordærvelsen. Men det lignet ikke den gale Schackspiller at gjøre saadanne Træk. Hvad skulde det betyde Knut Gribb skulde til at gjøre et knusende Modtræk mod Taarnet, som vilde efterfølges af Matstilling i nogle faa Træk, han strakte allerede Haanden ud for at flytte Taarnet, da han blev stanset af et skarpt Tilraab af den Gale. — {{sp|Ne|i}}, raabte han. Knut Gribb saa spørgende paa ham. — Træk Damen, sagde den Gale truende. — Jeg forstaar ikke, hvad De mener — Træk Damen. Knut Gribb kastede et Blik paa Spillet. Nu forstod han den andens slette Træk; hvis han nu flyttet Damen, stod Brikkerne saadan, at han maatte miste sin vigtigste Brikke. — Det vilde jo være Vanvid af mig at flytte Damen, sagde han og strakte paany Haanden ud efter Taarnet. Men nu hævede den Gale Revolveren. — Træk Damen, sagde han, eller jeg skyder. — Dette er en Skurkestreg, Høistærede. — Træk Damen. — Kunde aldrig falde mig ind. Knut Gribb gjorde Mine til at slaa Spillet overende. — Nu tæller jeg til 10, sagde den Gale, hvis De ikke til den Tid har flyttet Damen, saa skyder jeg. En, to, tre, fire . . . Knut Gribb flyttet Damen. — Aha, saaledes ja, jublet den Gale, nu er Spillet mit. Han gjorde et Modtræk. Det saa fuldstændig haabløst ud nu for Politimanden. Hans eneste Taktik maatte gaa ud paa, at hale Spillet i Langdrag i Haab om, at der muligens skulde komme Hjælp. Men naar han betænkte sig altfor længe paa et Træk, begyndte den Gale igjen at fingre med Revolveren. Han var i en meget fortvilet Stilling. Pludselig opfanget hans Øre en Lyd. Den kom ude fra. Fra Veien. Det hørtes ud, som et Automobilhorns Tuden. — Ogsaa den Gale spidsede Øren. Om lidt hørtes Lyden igjen, dennegang nærmere. Nu kunde det ikke længer være Tvil. Det var en Automobil som kom. Hvad skulde den her i disse øde Trakter paa denne Tid af Døgnet. Men Spillet gik sin Gang. Den Gale skyndet paa. Katastrofen nærmede sig. Tilslut gjorde den Gale et Træk, som fuldstændig ødelagde Knut Gribb. Han tabte Taarnet og blev schack. Da saa den Gale op og smilede. — Mat i fire Træk, sagde han. 12. KAPITEL. Thomas Ryer. Men idetsamme gjorde Knut Gribb en ny og mærkelig Opdagelse. Han havde al sin Aandsnærværelse behov for ikke at røbe den Bevægelse, han blev hensat i. For at skjule, at Blodet jog ham op i Kinderne, bøiede han sig tilsyneladende interesseret over Schackbrikkerne. Han havde bemærket, at to Svedperler randt nedover den Gales Pande. Den ene af disse Svedperler var trillet ned i et af hans buskede Øienbryn. Og nu saa Detektiven, at [[sp|dette Øienbryn, som halvt skjulte den Gales Øie, var paasa|t}}. Han havde samtidig faaet et Glimt af den Gales Øienpupiller. De var store, sorte og haarde,<section end="1"/><noinclude> <references/></noinclude> 9vbv6rpe78muktzvwymv1mhk4sistaa 315581 315580 2026-04-02T00:27:00Z Øystein Tvede 3938 315581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Knut Gribb var nu blit fuldstændig sikker paa sin Seier. — De spiller godt, sagde den Gale og streg sig med Haanden over Panden. — Jeg spiller jo ogsaa for mit Liv, svarede Knut Gribb. — Og jeg for mit. Spillet havde efterhaanden udviklet sig dertil, at der kun var nogle ganske faa Brikker paa Bordet. Men begge Modstandere havde alle de disponible Kræfter i Iden. Taarnene var i fuld Virksomhed. Knut Gribb gjorde nu et Træk, som indledede Slutspillet. Han kunde allerede skimte Enden. Den Gale brummede af Ærgrelse. Han sad længe og rugede i Taushed over Brikkerne, kastede etpar onde Øine paa Detektiven og gjorde saa Modtrækket. Dette Træk forbausede Knut Gribb. Det var aabenbart meget slet, det vilde uden Tvil sende hans Modstander hurtig i Fordærvelsen. Men det lignet ikke den gale Schackspiller at gjøre saadanne Træk. Hvad skulde det betyde Knut Gribb skulde til at gjøre et knusende Modtræk mod Taarnet, som vilde efterfølges af Matstilling i nogle faa Træk, han strakte allerede Haanden ud for at flytte Taarnet, da han blev stanset af et skarpt Tilraab af den Gale. — {{sp|Ne|i}}, raabte han. Knut Gribb saa spørgende paa ham. — Træk Damen, sagde den Gale truende. — Jeg forstaar ikke, hvad De mener — Træk Damen. Knut Gribb kastede et Blik paa Spillet. Nu forstod han den andens slette Træk; hvis han nu flyttet Damen, stod Brikkerne saadan, at han maatte miste sin vigtigste Brikke. — Det vilde jo være Vanvid af mig at flytte Damen, sagde han og strakte paany Haanden ud efter Taarnet. Men nu hævede den Gale Revolveren. — Træk Damen, sagde han, eller jeg skyder. — Dette er en Skurkestreg, Høistærede. — Træk Damen. — Kunde aldrig falde mig ind. Knut Gribb gjorde Mine til at slaa Spillet overende. — Nu tæller jeg til 10, sagde den Gale, hvis De ikke til den Tid har flyttet Damen, saa skyder jeg. En, to, tre, fire . . . Knut Gribb flyttet Damen. — Aha, saaledes ja, jublet den Gale, nu er Spillet mit. Han gjorde et Modtræk. Det saa fuldstændig haabløst ud nu for Politimanden. Hans eneste Taktik maatte gaa ud paa, at hale Spillet i Langdrag i Haab om, at der muligens skulde komme Hjælp. Men naar han betænkte sig altfor længe paa et Træk, begyndte den Gale igjen at fingre med Revolveren. Han var i en meget fortvilet Stilling. Pludselig opfanget hans Øre en Lyd. Den kom ude fra. Fra Veien. Det hørtes ud, som et Automobilhorns Tuden. — Ogsaa den Gale spidsede Øren. Om lidt hørtes Lyden igjen, dennegang nærmere. Nu kunde det ikke længer være Tvil. Det var en Automobil som kom. Hvad skulde den her i disse øde Trakter paa denne Tid af Døgnet. Men Spillet gik sin Gang. Den Gale skyndet paa. Katastrofen nærmede sig. Tilslut gjorde den Gale et Træk, som fuldstændig ødelagde Knut Gribb. Han tabte Taarnet og blev schack. Da saa den Gale op og smilede. — Mat i fire Træk, sagde han. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|12. KAPITEL. {{--}} '''Thomas Ryer.'''}} Men idetsamme gjorde Knut Gribb en ny og mærkelig Opdagelse. Han havde al sin Aandsnærværelse behov for ikke at røbe den Bevægelse, han blev hensat i. For at skjule, at Blodet jog ham op i Kinderne, bøiede han sig tilsyneladende interesseret over Schackbrikkerne. Han havde bemærket, at to Svedperler randt nedover den Gales Pande. Den ene af disse Svedperler var trillet ned i et af hans buskede Øienbryn. Og nu saa Detektiven, at [[sp|dette Øienbryn, som halvt skjulte den Gales Øie, var paasa|t}}. Han havde samtidig faaet et Glimt af den Gales Øienpupiller. De var store, sorte og haarde,<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> tooqtl91d4zayo20qi7jsjvksxrlhdt 315582 315581 2026-04-02T00:27:25Z Øystein Tvede 3938 315582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Knut Gribb var nu blit fuldstændig sikker paa sin Seier. — De spiller godt, sagde den Gale og streg sig med Haanden over Panden. — Jeg spiller jo ogsaa for mit Liv, svarede Knut Gribb. — Og jeg for mit. Spillet havde efterhaanden udviklet sig dertil, at der kun var nogle ganske faa Brikker paa Bordet. Men begge Modstandere havde alle de disponible Kræfter i Iden. Taarnene var i fuld Virksomhed. Knut Gribb gjorde nu et Træk, som indledede Slutspillet. Han kunde allerede skimte Enden. Den Gale brummede af Ærgrelse. Han sad længe og rugede i Taushed over Brikkerne, kastede etpar onde Øine paa Detektiven og gjorde saa Modtrækket. Dette Træk forbausede Knut Gribb. Det var aabenbart meget slet, det vilde uden Tvil sende hans Modstander hurtig i Fordærvelsen. Men det lignet ikke den gale Schackspiller at gjøre saadanne Træk. Hvad skulde det betyde Knut Gribb skulde til at gjøre et knusende Modtræk mod Taarnet, som vilde efterfølges af Matstilling i nogle faa Træk, han strakte allerede Haanden ud for at flytte Taarnet, da han blev stanset af et skarpt Tilraab af den Gale. — {{sp|Ne|i}}, raabte han. Knut Gribb saa spørgende paa ham. — Træk Damen, sagde den Gale truende. — Jeg forstaar ikke, hvad De mener — Træk Damen. Knut Gribb kastede et Blik paa Spillet. Nu forstod han den andens slette Træk; hvis han nu flyttet Damen, stod Brikkerne saadan, at han maatte miste sin vigtigste Brikke. — Det vilde jo være Vanvid af mig at flytte Damen, sagde han og strakte paany Haanden ud efter Taarnet. Men nu hævede den Gale Revolveren. — Træk Damen, sagde han, eller jeg skyder. — Dette er en Skurkestreg, Høistærede. — Træk Damen. — Kunde aldrig falde mig ind. Knut Gribb gjorde Mine til at slaa Spillet overende. — Nu tæller jeg til 10, sagde den Gale, hvis De ikke til den Tid har flyttet Damen, saa skyder jeg. En, to, tre, fire . . . Knut Gribb flyttet Damen. — Aha, saaledes ja, jublet den Gale, nu er Spillet mit. Han gjorde et Modtræk. Det saa fuldstændig haabløst ud nu for Politimanden. Hans eneste Taktik maatte gaa ud paa, at hale Spillet i Langdrag i Haab om, at der muligens skulde komme Hjælp. Men naar han betænkte sig altfor længe paa et Træk, begyndte den Gale igjen at fingre med Revolveren. Han var i en meget fortvilet Stilling. Pludselig opfanget hans Øre en Lyd. Den kom ude fra. Fra Veien. Det hørtes ud, som et Automobilhorns Tuden. — Ogsaa den Gale spidsede Øren. Om lidt hørtes Lyden igjen, dennegang nærmere. Nu kunde det ikke længer være Tvil. Det var en Automobil som kom. Hvad skulde den her i disse øde Trakter paa denne Tid af Døgnet. Men Spillet gik sin Gang. Den Gale skyndet paa. Katastrofen nærmede sig. Tilslut gjorde den Gale et Træk, som fuldstændig ødelagde Knut Gribb. Han tabte Taarnet og blev schack. Da saa den Gale op og smilede. — Mat i fire Træk, sagde han. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|12. KAPITEL. {{--}} '''Thomas Ryer.'''}} Men idetsamme gjorde Knut Gribb en ny og mærkelig Opdagelse. Han havde al sin Aandsnærværelse behov for ikke at røbe den Bevægelse, han blev hensat i. For at skjule, at Blodet jog ham op i Kinderne, bøiede han sig tilsyneladende interesseret over Schackbrikkerne. Han havde bemærket, at to Svedperler randt nedover den Gales Pande. Den ene af disse Svedperler var trillet ned i et af hans buskede Øienbryn. Og nu saa Detektiven, at {{sp|dette Øienbryn, som halvt skjulte den Gales Øie, var paasa|t}}. Han havde samtidig faaet et Glimt af den Gales Øienpupiller. De var store, sorte og haarde,<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> pjxja581xitdr5gxmhe2mzxgbgv6gtm 315584 315582 2026-04-02T00:29:16Z Øystein Tvede 3938 315584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Knut Gribb var nu blit fuldstændig sikker paa sin Seier. — De spiller godt, sagde den Gale og streg sig med Haanden over Panden. — Jeg spiller jo ogsaa for mit Liv, svarede Knut Gribb. — Og jeg for mit. Spillet havde efterhaanden udviklet sig dertil, at der kun var nogle ganske faa Brikker paa Bordet. Men begge Modstandere havde alle de disponible Kræfter i Iden. Taarnene var i fuld Virksomhed. Knut Gribb gjorde nu et Træk, som indledede Slutspillet. Han kunde allerede skimte Enden. Den Gale brummede af Ærgrelse. Han sad længe og rugede i Taushed over Brikkerne, kastede etpar onde Øine paa Detektiven og gjorde saa Modtrækket. Dette Træk forbausede Knut Gribb. Det var aabenbart meget slet, det vilde uden Tvil sende hans Modstander hurtig i Fordærvelsen. Men det lignet ikke den gale Schackspiller at gjøre saadanne Træk. Hvad skulde det betyde Knut Gribb skulde til at gjøre et knusende Modtræk mod Taarnet, som vilde efterfølges af Matstilling i nogle faa Træk, han strakte allerede Haanden ud for at flytte Taarnet, da han blev stanset af et skarpt Tilraab af den Gale. — {{sp|Ne|i}}, raabte han. Knut Gribb saa spørgende paa ham. — Træk Damen, sagde den Gale truende. — Jeg forstaar ikke, hvad De mener — Træk Damen. Knut Gribb kastede et Blik paa Spillet. Nu forstod han den andens slette Træk; hvis han nu flyttet Damen, stod Brikkerne saadan, at han maatte miste sin vigtigste Brikke. — Det vilde jo være Vanvid af mig at flytte Damen, sagde han og strakte paany Haanden ud efter Taarnet. Men nu hævede den Gale Revolveren. — Træk Damen, sagde han, eller jeg skyder. — Dette er en Skurkestreg, Høistærede. — Træk Damen. — Kunde aldrig falde mig ind. Knut Gribb gjorde Mine til at slaa Spillet overende. — Nu tæller jeg til 10, sagde den Gale, hvis De ikke til den Tid har flyttet Damen, saa skyder jeg. En, to, tre, fire . . . Knut Gribb flyttet Damen. — Aha, saaledes ja, jublet den Gale, nu er Spillet mit. Han gjorde et Modtræk. Det saa fuldstændig haabløst ud nu for Politimanden. Hans eneste Taktik maatte gaa ud paa, at hale Spillet i Langdrag i Haab om, at der muligens skulde komme Hjælp. Men naar han betænkte sig altfor længe paa et Træk, begyndte den Gale igjen at fingre med Revolveren. Han var i en meget fortvilet Stilling. Pludselig opfanget hans Øre en Lyd. Den kom ude fra. Fra Veien. Det hørtes ud, som et Automobilhorns Tuden. — Ogsaa den Gale spidsede Øren. Om lidt hørtes Lyden igjen, dennegang nærmere. Nu kunde det ikke længer være Tvil. Det var en Automobil som kom. Hvad skulde den her i disse øde Trakter paa denne Tid af Døgnet. Men Spillet gik sin Gang. Den Gale skyndet paa. Katastrofen nærmede sig. Tilslut gjorde den Gale et Træk, som fuldstændig ødelagde Knut Gribb. Han tabte Taarnet og blev schack. Da saa den Gale op og smilede. — Mat i fire Træk, sagde han. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|12. KAPITEL. {{--}} '''Thomas Ryer.'''}} Men idetsamme gjorde Knut Gribb en ny og mærkelig Opdagelse. Han havde al sin Aandsnærværelse behov for ikke at røbe den Bevægelse, han blev hensat i. For at skjule, at Blodet jog ham op i Kinderne, bøiede han sig tilsyneladende interesseret over Schackbrikkerne. Han havde bemærket, at to Svedperler randt nedover den Gales Pande. Den ene af disse Svedperler var trillet ned i et af hans buskede Øienbryn. Og nu saa Detektiven, at {{sp|dette Øienbryn, som halvt skjulte den Gales Øie, var paasa|t}}. Han havde samtidig faaet et Glimt af den Gales Øienpupiller. De var store, sorte og haarde,<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 330qz43y670ufy5qbpc9f3bfhrawb44 315625 315584 2026-04-02T09:27:56Z Øystein Tvede 3938 315625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Knut Gribb var nu blit fuldstændig sikker paa sin Seier. — De spiller godt, sagde den Gale og streg sig med Haanden over Panden. — Jeg spiller jo ogsaa for mit Liv, svarede Knut Gribb. — Og jeg for mit. Spillet havde efterhaanden udviklet sig dertil, at der kun var nogle ganske faa Brikker paa Bordet. Men begge Modstandere havde alle de disponible Kræfter i Iden. Taarnene var i fuld Virksomhed. Knut Gribb gjorde nu et Træk, som indledede Slutspillet. Han kunde allerede skimte Enden. Den Gale brummede af Ærgrelse. Han sad længe og rugede i Taushed over Brikkerne, kastede etpar onde Øine paa Detektiven og gjorde saa Modtrækket. Dette Træk forbausede Knut Gribb. Det var aabenbart meget slet, det vilde uden Tvil sende hans Modstander hurtig i Fordærvelsen. Men det lignet ikke den gale Schackspiller at gjøre saadanne Træk. Hvad skulde det betyde Knut Gribb skulde til at gjøre et knusende Modtræk mod Taarnet, som vilde efterfølges af Matstilling i nogle faa Træk, han strakte allerede Haanden ud for at flytte Taarnet, da han blev stanset af et skarpt Tilraab af den Gale. — {{sp|Ne|i}}, raabte han. Knut Gribb saa spørgende paa ham. — Træk Damen, sagde den Gale truende. — Jeg forstaar ikke, hvad De mener — Træk Damen. Knut Gribb kastede et Blik paa Spillet. Nu forstod han den andens slette Træk; hvis han nu flyttet Damen, stod Brikkerne saadan, at han maatte miste sin vigtigste Brikke. — Det vilde jo være Vanvid af mig at flytte Damen, sagde han og strakte paany Haanden ud efter Taarnet. Men nu hævede den Gale Revolveren. — Træk Damen, sagde han, eller jeg skyder. — Dette er en Skurkestreg, Høistærede. — Træk Damen. — Kunde aldrig falde mig ind. Knut Gribb gjorde Mine til at slaa Spillet overende. — Nu tæller jeg til 10, sagde den Gale, hvis De ikke til den Tid har flyttet Damen, saa skyder jeg. En, to, tre, fire . . . Knut Gribb flyttet Damen. — Aha, saaledes ja, jublet den Gale, nu er Spillet mit. Han gjorde et Modtræk. Det saa fuldstændig haabløst ud nu for Politimanden. Hans eneste Taktik maatte gaa ud paa, at hale Spillet i Langdrag i Haab om, at der muligens skulde komme Hjælp. Men naar han betænkte sig altfor længe paa et Træk, begyndte den Gale igjen at fingre med Revolveren. Han var i en meget fortvilet Stilling. Pludselig opfanget hans Øre en Lyd. Den kom ude fra. Fra Veien. Det hørtes ud, som et Automobilhorns Tuden. Ogsaa den Gale spidsede Øren. Om lidt hørtes Lyden igjen, dennegang nærmere. Nu kunde det ikke længer være Tvil. Det var en Automobil som kom. Hvad skulde den her i disse øde Trakter paa denne Tid af Døgnet. Men Spillet gik sin Gang. Den Gale skyndet paa. Katastrofen nærmede sig. Tilslut gjorde den Gale et Træk, som fuldstændig ødelagde Knut Gribb. Han tabte Taarnet og blev schack. Da saa den Gale op og smilede. — Mat i fire Træk, sagde han. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|12. KAPITEL. {{--}} '''Thomas Ryer.'''}} Men idetsamme gjorde Knut Gribb en ny og mærkelig Opdagelse. Han havde al sin Aandsnærværelse behov for ikke at røbe den Bevægelse, han blev hensat i. For at skjule, at Blodet jog ham op i Kinderne, bøiede han sig tilsyneladende interesseret over Schackbrikkerne. Han havde bemærket, at to Svedperler randt nedover den Gales Pande. Den ene af disse Svedperler var trillet ned i et af hans buskede Øienbryn. Og nu saa Detektiven, at {{sp|dette Øienbryn, som halvt skjulte den Gales Øie, var paasa|t}}. Han havde samtidig faaet et Glimt af den Gales Øienpupiller. De var store, sorte og haarde,<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 3wc5b0qr83d9hwwx000knsf1g1vb6ba 104 121881 315585 287424 2026-04-02T00:32:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu kjendte han ogsaa Ringen paa den Gales venstre Haand, den lille, fine glitrende Diamantring. Og han skjønte med en Gang alt, „den Gale“, det hemmelighedsfulde Brev —! Alt stod klart for ham. {{sp|Den Gale var ingen anden end Thomas Rye|r}}. Slutningerne jog med feberagtig Hast gjennem hans Hjerne. Begge Brødrene Holm var Ryers Medhjælpere. Den hele Komedie var planlagt fra først til sidst og Hensigten var klar: Først og fremst at bringe ham, Knut Gribb afdage, dernæst at bringe Thomas Ryer i Sikkerhed. Han var narret herop paa Galehospitalet af den ene Skurks Brev. De havde beregnet det saa fint, at han selv om han straks blev underrettet om Ryers Flugt, skulde han alligevel ikke naa tilbage til Kristiania før næste Morgen. De havde simpelthen arrangeret det saadan, at Dr. Kitscheners Klinik blev et fælles Mødested. Naar Thomas Ryer blev ført ud af Kristiania som en sindssvag gammel Herre var der jo liden Sandsynlighed for Opdagelse. Endnu mindre kunde det falde nogen ind at søge efter den store Forbryder i Doktor Kitscheners anseede Klinik. Og naar Detektiven sandsynligvis om nogle Minutter blev skudt, vilde det hede, at Morderen var en stakkels Sindssvag, en viss Holm, som om Natten havde sluppet ud af Cellen, men for hvis Sikkerhed man nu garanterede. Ikke en Mistanke vilde rettes mod Thomas Ryer og Politiet kom til at lede høit og lavt efter ham. Naturligvis vilde en vakker Dag den Gale undslippe sporløst ... Hele Planen var genial i sin simple Dristighed — fuldt værdig en Mand som Thomas Ryer. Alt dette for gjennem Knut Gribbs Hjerne, medens han sad og saa paa Brikkerne, som nu ikke længer havde nogen Interesse for ham. Var det muligt, at han skulde bli skudt ned her som en Hund paa denne lumpne Maade. Thomas Ryer havde sagt, at alle hans Bestræbelser, naar han blev fri, skulde gaa ud paa at dræbe Knut Gribb. Og nu stod han virkelig nær sit Maal. Han vilde ikke alene opnaa at dræbe Knut Gribb, men han vilde endvidere opnaa at dræbe ham uden at den fjerneste Mistanke for Mordet rettedes mod ham, mod Thomas Ryer. Knut Gribb forstod, at han ikke kunde vente Naade. Men der var nu indtraadt en Forandring i hans Stilling. Han havde hidtil hele Tiden troet, at han sad og spilte om Liv og Død med en gal Mand. Han havde havt Følelsen af at spille med en Dødelig, med et Væsen fra en anden Verden end hans. Men nu vidste han, at han iallefald sad og spillet med et Menneske af Kjød og Blod. Med Thomas Ryer, en Mand, som var fast bestemt paa at dræbe ham. — Træk, sagde hans Modstander og begyndte at fingre med Revolveren. Knut Gribb gjorde et Træk, som den anden øieblikkelig besvarte — Mat i tre Træk, mumlede han. Knut Gribb kastede et Blik hen til ham. Der laa Revolveren under hans Albue. Pludselig kom han til at huske paa Bordmekanismen. Naar han trykkede paa en Fjær, sprang Skiven rundt. Trykkede han rigtig haardt, sprang Skiven saa hurtig rundt som en Vindmøllevinge, havde Doktoren sagt. — Træk! Han trak igjen. Idet Ryer gjorde Modtrækket løftede han Albuen lidt fra Revolveren. Knut Gribbs Hjerte hamrede stærkt af Spænding. Nu hørte han igjen Automobilhornet ude fra Veien. Det forekom ham, at Thomas Ryers Utaalmodighed steg ved denne Lyd. — Træk! Han trak. — Mat i to Træk. Knut Gribb trak paany og Thomas Ryer gjorde sit næstsidste Træk. — Mat i — Men nu havde Knut Gribb lynsnart benyttet Anledningen, da Ryer for at trække løftede Armen fra Revolveren. Han trykkede voldsomt paa Fjæren. Bordskiven dreiede rundt som et Hjul med saadan Hast, at Spillet faldt sammen. Et hastigt Greb — og {{sp|Knut Gribb havde Revolveren i sin Haan|d}}. Den andens Forbauselse var ubeskrivelig.<noinclude> <references/></noinclude> exn2421ebw7motptz1e4ph54licz1yw 315626 315585 2026-04-02T09:29:08Z Øystein Tvede 3938 315626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu kjendte han ogsaa Ringen paa den Gales venstre Haand, den lille, fine glitrende Diamantring. Og han skjønte med en Gang alt, „den Gale“, det hemmelighedsfulde Brev —! Alt stod klart for ham. {{sp|Den Gale var ingen anden end Thomas Rye|r}}. Slutningerne jog med feberagtig Hast gjennem hans Hjerne. Begge Brødrene Holm var Ryers Medhjælpere. Den hele Komedie var planlagt fra først til sidst og Hensigten var klar: Først og fremst at bringe ham, Knut Gribb afdage, dernæst at bringe Thomas Ryer i Sikkerhed. Han var narret herop paa Galehospitalet af den ene Skurks Brev. De havde beregnet det saa fint, at han selv om han straks blev underrettet om Ryers Flugt, skulde han alligevel ikke naa tilbage til Kristiania før næste Morgen. De havde simpelthen arrangeret det saadan, at Dr. Kitscheners Klinik blev et fælles Mødested. Naar Thomas Ryer blev ført ud af Kristiania som en sindssvag gammel Herre var der jo liden Sandsynlighed for Opdagelse. Endnu mindre kunde det falde nogen ind at søge efter den store Forbryder i Doktor Kitscheners anseede Klinik. Og naar Detektiven sandsynligvis om nogle Minutter blev skudt, vilde det hede, at Morderen var en stakkels Sindssvag, en viss Holm, som om Natten havde sluppet ud af Cellen, men for hvis Sikkerhed man nu garanterede. Ikke en Mistanke vilde rettes mod Thomas Ryer og Politiet kom til at lede høit og lavt efter ham. Naturligvis vilde en vakker Dag den Gale undslippe sporløst ... Hele Planen var genial i sin simple Dristighed — fuldt værdig en Mand som Thomas Ryer. Alt dette fór gjennem Knut Gribbs Hjerne, medens han sad og saa paa Brikkerne, som nu ikke længer havde nogen Interesse for ham. Var det muligt, at han skulde bli skudt ned her som en Hund paa denne lumpne Maade. Thomas Ryer havde sagt, at alle hans Bestræbelser, naar han blev fri, skulde gaa ud paa at dræbe Knut Gribb. Og nu stod han virkelig nær sit Maal. Han vilde ikke alene opnaa at dræbe Knut Gribb, men han vilde endvidere opnaa at dræbe ham uden at den fjerneste Mistanke for Mordet rettedes mod ham, mod Thomas Ryer. Knut Gribb forstod, at han ikke kunde vente Naade. Men der var nu indtraadt en Forandring i hans Stilling. Han havde hidtil hele Tiden troet, at han sad og spilte om Liv og Død med en gal Mand. Han havde havt Følelsen af at spille med en Dødelig, med et Væsen fra en anden Verden end hans. Men nu vidste han, at han iallefald sad og spillet med et Menneske af Kjød og Blod. Med Thomas Ryer, en Mand, som var fast bestemt paa at dræbe ham. — Træk, sagde hans Modstander og begyndte at fingre med Revolveren. Knut Gribb gjorde et Træk, som den anden øieblikkelig besvarte — Mat i tre Træk, mumlede han. Knut Gribb kastede et Blik hen til ham. Der laa Revolveren under hans Albue. Pludselig kom han til at huske paa Bordmekanismen. Naar han trykkede paa en Fjær, sprang Skiven rundt. Trykkede han rigtig haardt, sprang Skiven saa hurtig rundt som en Vindmøllevinge, havde Doktoren sagt. — Træk! Han trak igjen. Idet Ryer gjorde Modtrækket løftede han Albuen lidt fra Revolveren. Knut Gribbs Hjerte hamrede stærkt af Spænding. Nu hørte han igjen Automobilhornet ude fra Veien. Det forekom ham, at Thomas Ryers Utaalmodighed steg ved denne Lyd. — Træk! Han trak. — Mat i to Træk. Knut Gribb trak paany og Thomas Ryer gjorde sit næstsidste Træk. — Mat i — Men nu havde Knut Gribb lynsnart benyttet Anledningen, da Ryer for at trække løftede Armen fra Revolveren. Han trykkede voldsomt paa Fjæren. Bordskiven dreiede rundt som et Hjul med saadan Hast, at Spillet faldt sammen. Et hastigt Greb — og {{sp|Knut Gribb havde Revolveren i sin Haan|d}}. Den andens Forbauselse var ubeskrivelig.<noinclude> <references/></noinclude> 3kycldfjebbw4i61vgbb23kihje07uo 104 121882 315586 287425 2026-04-02T00:36:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han kunde ikke ha blit mere forskrækket om et Spøgelse havde vist sig mellem dem. De reiste sig begge to samtidig og saa hurtigt, at Bordet væltede og alle Brikkerne flød udover Gulvet. Thomas Ryer vilde springe ind paa Detektiven, men han blev stanset af sine egne Revolverløb. Knut Gribb nærmede sig Ringeapparatet med smaa Skridt stadig sigtende paa Thomas Ryer. Forbryderen fulgte enhver af hans Bevægelser og gled frem og tilbage som en Tiger i Bur; men han turde ikke nærme sig ham. — Nu Thomas Ryer! raabte Knut Gribb med dirrende Slemme, nu tænker jeg vi kan være enige om, at De er Schack Matt. Atter hørtes Automobilhornet derudenfor og Thomas Ryer fór sammen ved Lyden. Thomas Ryer fik kun frem en enkelt hvislende Lyd. — Satan, hvisket han. Idetsamme rev han af sig sit falske Skjæg, sine Øienbryn og sin Paryk. Og han kastede den lange Kappe, han var klædt i. Nu stod han igjen foran Detektiven som den gamle kjendte Thomas Ryer, elegant, høivokset og med luende Øine i sit mandige mørke Ansigt. Knut Gribb fandt frem til Signalapparatet og trykkede paa. Han hørte, at Varselsklokkerne kimede gjennem alle Gange og Korridorer. Skridt hørtes. Da skiftede Scenen. Før Detektiven rigtig fik forklaret sig, hvordan det var gaaet til, havde Thomas Ryer grebet det væltede Schackbord ved Benene. Han holdt det paa sit Ansigt og Bryst som et Skjold og nærmede sig det aabentstaaende Vindu. Detektiven sendte ham etpar Kugler, som splintrede Schackbordets Mosaik, hvorefter han sprang ind paa ham. Men i et Øieblik havde Thomas Ryer hævet Gardinet og sprunget ud af det aabentstaaende Vindu. Knut Gribb saa ham løbe som en Skygge i Mørket hen mod det høie Gittergjærde. Han tømte Revolveren efter ham, men det var jo umuligt at faa ordentlig Sigte, saa han traf sandsynligvis ikke. Men nu saa Detektiven noget andet. Dernede i Veisvingen kom et mærkeligt Uhyre pustende. Det ser ud som et vældigt loddent Dyr, dets to Øine luede kuglerundt og fræste og kastede Lysninger fra sig. Det var en Automobil. Den stansede i to Sekunder udenfor Gitterporten. I Lysningen af dens Lygter kunde Detektiven tydeligt se, at en menneskelig Skikkelse tumlede ind mod den og blev modtaget af Arme, som raktes mod ham. Saa fór Automobilen videre i rasende Fart henover Landeveien uaf brudt tudende, som en vældig gjøende Hund. Hele Klinikken var nu paa Benene. Doktoren kom løbende i Slobrok. Lygter svingedes af en Mængde Vogtere. Der lød Raab og Støi. Detektiven forklarede i nogle hurtige Ord hvilken forfærdelig Tragedie der var udspillet i Nattens Stilhed. Hvilken Vei havde Automobilen taget? — Til Lilleholm, svarede Doktoren, det kan der ikke være Tvil om. Man forsøgte at faa Telefonforbindelse med Lilleholm, men det vidste sig at være unyttigt. Alle Landscentraler var stængte. — Vaaben! Vaaben! raabte Detektiven. Fire — fem Revolvere blev samlet. Doktor Kitschener disponerede over tre Heste. Disse Heste blev spændt for en stor Høvogn, som bemandedes af Doktoren, Detektiven, Underlægen og nogle haandfaste Karle af Vogterstaben. Og ivei bar det, saa hurtig, som Remmer og Tøi kunde holde. En Times Tid efter stansede de udenfor Gjæstgiveriet og Skydsstationen ved Lilleholm Jernbanestoppested. Underlægen ramlede som en Vanvittig paa Døren og Skydsskafferens søvnige Fjæs viste sig i et af Vinduerne. Han blev yderst forskrækket over Opstyret. Man spurgte ham om Bjergingenieør Holm fremdeles boede der. — Nei, han er reist, blev der svaret.<noinclude> <references/></noinclude> 3pu52kwyceqcg5ll7edo0k0ffhfxasb 104 121884 315587 287427 2026-04-02T00:38:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naar? Hvor? — For over en halv Time siden. Der kom en Automobil og hentede ham. Han drog afgaarde over Hals og Hoved. — Men hvor kjerte Automobilen hen Ja, hvem vidste det? Den var forsvundet i det fjerne. Der stod man. Man vidste ikke engang, hvordan Automobilen saa ud, hvilken Farve der var paa den. Kun vidste man, at den gik med rasende Fart. Og hvordan kunde det nytte at eftersøge den nu, da alle Telefoner var stængte. — Det er haabløst, sagde Knut Gribb til Dr. Kitschener, han er borte igjen. — Ja, han er utvilsomt borte. Saa har vi havt alt dette Besvær for ingenting. Vi har intet opnaaet. — Jo, jeg har i allefald opnaaet noget, svarede Kristiania-Detektiven alvorlig. Doktoren saa spørgende paa ham. — Jeg har opnaaet, fortsatte Knut Gribb, jeg har opnaaet endnu engang at redde mit Liv. Men det er ogsaa det eneste — foreløbig. Han sukkede og saa op mod Hundestjernen, der blinkede lige koldt og uendeligt som for to Timer siden. Han følte, at han var stærkt bevæget. Og han følte, at han uvilkaarlig var blit voldsomt imponeret af dette besynderlige og mægtige Menneske, for hvem det syntes at være en Leg at spille med i det skrækkeligste Drama. Som syntes at have en Bande af kloge og erfarne Mennesker til Hjælpere. Som opererede lige let med Telegrammer, Revolvere, falske Breve, Giftstoffer og Automobiler. Det var nu tredje Gang, at {{sp|Tilfælde|t}} havde reddet Gribbs Liv i Kampen mod Thomas Ryer. Og en mærkelig Følelse sneg sig over ham: Han følte sig en liden Smule svag ved at staa over for denne forfærdelige Mands Klør. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 55tawvpmw96rpqz05lt9xc9ia29obx8 315627 315587 2026-04-02T09:30:13Z Øystein Tvede 3938 315627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naar? Hvor? — For over en halv Time siden. Der kom en Automobil og hentede ham. Han drog afgaarde over Hals og Hoved. — Men hvor kjørte Automobilen hen Ja, hvem vidste det? Den var forsvundet i det fjerne. Der stod man. Man vidste ikke engang, hvordan Automobilen saa ud, hvilken Farve der var paa den. Kun vidste man, at den gik med rasende Fart. Og hvordan kunde det nytte at eftersøge den nu, da alle Telefoner var stængte. — Det er haabløst, sagde Knut Gribb til Dr. Kitschener, han er borte igjen. — Ja, han er utvilsomt borte. Saa har vi havt alt dette Besvær for ingenting. Vi har intet opnaaet. — Jo, jeg har i allefald opnaaet noget, svarede Kristiania-Detektiven alvorlig. Doktoren saa spørgende paa ham. — Jeg har opnaaet, fortsatte Knut Gribb, jeg har opnaaet endnu engang at redde mit Liv. Men det er ogsaa det eneste — foreløbig. Han sukkede og saa op mod Hundestjernen, der blinkede lige koldt og uendeligt som for to Timer siden. Han følte, at han var stærkt bevæget. Og han følte, at han uvilkaarlig var blit voldsomt imponeret af dette besynderlige og mægtige Menneske, for hvem det syntes at være en Leg at spille med i det skrækkeligste Drama. Som syntes at have en Bande af kloge og erfarne Mennesker til Hjælpere. Som opererede lige let med Telegrammer, Revolvere, falske Breve, Giftstoffer og Automobiler. Det var nu tredje Gang, at {{sp|Tilfælde|t}} havde reddet Gribbs Liv i Kampen mod Thomas Ryer. Og en mærkelig Følelse sneg sig over ham: Han følte sig en liden Smule svag ved at staa over for denne forfærdelige Mands Klør. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> egzdd1fgldeds2qsxqgoba206ev60e8 104 121886 315529 287429 2026-04-01T13:02:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <center> '''Bind Nr. 5 under Trykning {{xx-større|De fire Ildebrande.}} (Thomas Ryer og Knut Gribb kjæmper om 100000).''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641.}} </center><noinclude> <references/></noinclude> 9yn7ky7la60lifl6b7ch2ujshjoeel7 315530 315529 2026-04-01T13:02:22Z Øystein Tvede 3938 315530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <center> '''Bind Nr. 5 under Trykning {{xx-større|De fire Ildebrande.}} (Thomas Ryer og Knut Gribb kjæmper om 100000).''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri.<br> Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641.}} </center><noinclude> <references/></noinclude> shn2zigb31udfg9hixnfg49zjljvbg3 315531 315530 2026-04-01T13:02:58Z Øystein Tvede 3938 315531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <center> '''Bind Nr. 5 under Trykning {{xx-større|De fire Ildebrande.}} (Thomas Ryer og Knut Gribb kjæmper om 100000).''' {{luft|5em}} {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri.<br> Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641.}} </center><noinclude> <references/></noinclude> e84qv6t73njduuoa0ole4bfzhehz311 104 121887 315528 287430 2026-04-01T12:59:47Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 315528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> o0szxa8635h1606jbpa65r4j3o7xebq 104 121888 315527 287431 2026-04-01T12:59:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Kristian F. Biller:''' {{x-større|'''Thomas Ryer mod Knut Gribb.'''}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besiddelse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{x-større|'''{{sp|Thomas Rye|r.}}'''}}『』『』 :::{{stor|Norges farligste Forbryder.}}}} Han har intetsomhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentlemans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude> <references/></noinclude> otrgtxp1uh6tuf9xrqg3yvcixlmyfdi 0 134076 315534 315520 2026-04-01T13:17:35Z Øystein Tvede 3938 315534 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908–10}} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] {{tittel/e}} {{asterisme}} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] 4a0ym10uxu7ho1eil54ywep85yw64gj 315594 315534 2026-04-02T00:58:08Z Øystein Tvede 3938 315594 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908–10}} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] {{tittel/e}} {{asterisme}} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] fhuf0kz5c8hze170owp4cyuitw41bei 315628 315594 2026-04-02T10:02:17Z Øystein Tvede 3938 315628 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908–10}} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * {{Export TOC span|[[Et Spil om Liv og Død]]}} ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] {{tittel/e}} {{asterisme}} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] 87nctv01ddkc4hodi1fh5phurvyg190 0 134448 315535 2026-04-01T13:23:09Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=113 to=115 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> {{AuxTOC| * [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Flugten.]] * [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Ekspeditionschefen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] * [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] * [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Et Møde.]] * [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Cigaretten.]] * Et Spil om… 315535 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=113 to=115 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> {{AuxTOC| * [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Flugten.]] * [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Ekspeditionschefen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] * [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] * [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Et Møde.]] * [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Cigaretten.]] * [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] * [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. 8. Kapitel.]] * [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Helvedesmaskinen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Dommen.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=146 to=146 fromsection="" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 3yquc7b5s95tn1ylrtykx65v953mvhq 315537 315535 2026-04-01T13:26:22Z Øystein Tvede 3938 315537 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=113 to=115 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> {{AuxTOC| * [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] * [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Ekspeditionschefen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] * [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] * [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Et Møde.]] * [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Cigaretten.]] * [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] * [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. 8. Kapitel.]] * [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Helvedesmaskinen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Dommen.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=146 to=146 fromsection="" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] jba5m1cgbaowdrkm2abi73agdpjuf4j 315540 315537 2026-04-01T13:30:09Z Øystein Tvede 3938 315540 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=113 to=115 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> {{AuxTOC| * [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] * [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] * [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] * [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Et Møde.]] * [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Cigaretten.]] * [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] * [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. 8. Kapitel.]] * [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Helvedesmaskinen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Dommen.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=146 to=146 fromsection="" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] tg8tdvssplky2vxj9fnegag2n1x5ki6 315544 315540 2026-04-01T13:36:15Z Øystein Tvede 3938 315544 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=113 to=115 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> {{AuxTOC| * [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] * [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] * [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] * [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] * [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] * [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] * [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] * [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] * [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=146 to=146 fromsection="" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] quvb8mi96jxo0ch7trg76mjq1y0t9qc 0 134449 315538 2026-04-01T13:28:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=115 to=117 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315538 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=115 to=117 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> rj8sr57gt99tm9cl3oy3tgq80dkuw4q 0 134450 315541 2026-04-01T13:30:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=117 to=119 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315541 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=117 to=119 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> oyq43z3odnghkwma5x68xbtiuly9y7c 315542 315541 2026-04-01T13:31:38Z Øystein Tvede 3938 315542 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=117 to=119 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> k17tfjnorno203wuc4qtmto62ubox72 315543 315542 2026-04-01T13:31:58Z Øystein Tvede 3938 315543 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=117 to=120 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> a7ic1drow5xiavf15n4hidpxrj0okyb 0 134451 315552 2026-04-01T22:07:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=120 to=122 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315552 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=120 to=122 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> hj4a1lq6f9a2f66mlt0fatvxmip0xkd 0 134452 315553 2026-04-01T22:08:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=122 to=124 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315553 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=122 to=124 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> e67pul09f7nvjlo0ck5269sv4jm6qio 0 134453 315554 2026-04-01T22:09:34Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=124 to=126 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315554 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=124 to=126 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> k7lob41skhygf0gkq9d3n55yl6e63vd 0 134454 315558 2026-04-01T22:54:37Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=126 to=129 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315558 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=126 to=129 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 4nmkgq00r1dhcm2t4edpbwgegsrfo7a 0 134455 315566 2026-04-01T23:44:03Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=129 to=134 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315566 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=129 to=134 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 4jdwtzu9xp6nwe8s0snfnpwflzu99zt 0 134456 315572 2026-04-01T23:59:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=134 to=137 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315572 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=134 to=137 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> cd95psdcbloqokxrarfzs8ewu0dffvq 0 134457 315577 2026-04-02T00:16:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=137 to=140 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315577 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=137 to=140 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> s1td1sgt2smvxhbxl7q5abgt3e0ymne 315588 315577 2026-04-02T00:40:42Z Øystein Tvede 3938 315588 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=137 to=138 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> omy3mg2ef7b8c0isg2fhnw9oxh06tsr 0 134458 315583 2026-04-02T00:28:36Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=140 to=142 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315583 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=140 to=142 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> i4lfsqhr32kqphh8d5ydok5szsvi65n 315589 315583 2026-04-02T00:41:33Z Øystein Tvede 3938 315589 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=138 to=142 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 4mqndpwwddoth36v7ecve2uv9ddiu1w 315591 315589 2026-04-02T00:43:45Z Øystein Tvede 3938 315591 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=138 to=140 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> lh94bdsulv1zsul1q8nw1ctygb9zj87 0 134459 315592 2026-04-02T00:45:52Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=140 to=142 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315592 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=140 to=142 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> i4lfsqhr32kqphh8d5ydok5szsvi65n 0 134460 315593 2026-04-02T00:46:39Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=142 to=145 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315593 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=142 to=145 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 3t52behbmxx1vxjoudn0ynp9dd2mba9