Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 315683 315521 2026-04-02T20:24:49Z Øystein Tvede 3938 315683 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} {{ny tekst|Samliv med Ibsen|John Paulsen|1906}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> pseausupvcclun5g7o4verzgfbuqzlq 102 11147 315691 315386 2026-04-03T11:32:37Z Øystein Tvede 3938 315691 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |alternative_navn = Stein Riverton |beskrivelse = Norsk krimforfatter og journalist }} ==Tekster== *''[[Greven af Oslo og Den Tredje]]'' (1908) *''[[Jernvognen]]'' (1909) *''[[Aar og dag]]. Stemninger og skildringer'' (1913) *''[[De fortaptes hus]]'' (1914) *''[[Morderen fra mørket]]'' (1914) *''[[Negeren med de hvite hænder]]'' (1914) *''[[Tindebestigerklubben]]'' (1915) *''[[Fjerdemand]]'' (1920) *''[[Himmel og hav]]'' (1927) *''[[Storhertuginnen av Speilsalen]]'' (1931) *''[[Hvorledes Dr. Wrangel kom]]'' (1927/1939) ==I bladet ''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' (pseud. Kristian F. Biller)== * I. ''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) * II. ''[[Den Dødes Værelse]]'' (1908) * III. ''[[Det stjaalne Hus]]'' (1908) * IV. ''[[Et Spil om Liv og Død]]'' (1908) {{PD-old}} ltu9s0z5brg1zm3syhcuwvq9zq4wn9p 106 111044 315661 315548 2026-04-02T18:18:28Z Øystein Tvede 3938 315661 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 115=1 151=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] }} hbjy2g1s12w1w3e96p8rxw97h0ys1n6 104 121853 315638 315606 2026-04-02T14:51:36Z Øystein Tvede 3938 315638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, det er en Herre. Nej, jeg kjender ham ikke. Jeg ved blot, at hans Navn er Carsten Holm. Det er hans Familie, som anbringer ham. Han skal tilhøre en meget fin og meget velhavende Familie. De har forlangt, at intet skal spares for at gjøre hans Ulykke saa let at bære som muligt — Hører han til de farligere Syge? spurgte Detektiven videre. Doktor Kitschener lo lidt vemodigt. — De ved jeg aldrig kalder nogen af mine Patienter farlige, sagde han, jeg kalder dem urolige. Jo, han hører nok til de urolige den Herre som kommer imorgen. Han lider af Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid. Det {{sp|gi|k}} gjennem Detektiven. Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid — det var netop, hvad der bestandig blev fundet paa, naar en eller anden ulovlig indespærredes. For da hed det, naar den Ulykkelige paastod, at han var frisk og at han var blit indespærret med Magt: Nu ytrer Vrangforestillingerne sig igjen — og Forfølgelsesvanviddet. Detektiven raabte ind i Telefonen: — Jeg har faaet et anonymt Brev om denne Indlæggelse. — Virkelig. Og hvad paastaar den anonyme Brevskriver? — At Indlæggelsen er ulovlig. At der begaaes en Forbrydelse. Der blev en Pause i Telefonen. Knut Gribb havde Indtryk af, at Doktoren summede sig ovenpaa den overordentlige Beskyldning. Saa kom Doktorens Harme igjen. — Det maa være en gal Mand, som har skrevet, sagde Sindssygelægen, hvorfra stammer Brevet. — Fra Deres eget Sted, Hr. Doktor, fra Kvamby. — Men det er jo aldeles utrolig. Det ser ud til at en tarvelig Spøgefugl er paafærde. Eller kan det virkelig være nogen, som tror at kunne bedrage mig med Hensyn til Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid. Knut Gribb maatte i sit stille Sind smile ad Doktorens Selvbevidsthed. — Det er meget muligt, svarede han, at her foreligger en grovkornet Spøg. Men iallefald trænger Sagen til Undersøgelse. Enten det er Alvor eller Spøg er det i Deres absolutte Interesse at Sagen blir optaget. — Selvfølgelig, svarede Doktoren, jeg vil intet heller. Den frække Brevskriver maa trækkes til Ansvar. Reiser De herop? — Ja, jeg har besluttet mig til det. — Det er udmerket. Saa kan De selv være tilstede, naar Patienten kommer. — Naar ventes han? — Imorgen Aften Klokken 7. Han kommer med Toget fra Kristiania. — Saa vil jeg komme med det foregaaende Tog. Jeg vil være paa Pletten først. — Ganske rigtig. Jeg skal sende Hest og Vogn for at modtage dem paa Stationen. Knut Gribb vilde først sige Tak til dette elskværdige Tilbud, men saa betænkte han sig og sagde istedetfor: — Nei Tak, Doktor, gjør ikke det. Fortæl ingen at jeg kommer. Lad idetheletaget i fuldstændig Uvidenhed om denne Sag. Det vil bedst støtte Undersøgelsen. — Meget vel. Som De vil. Knut Gribb havde altsaa en hel Dag at omraade sig paa. Han maatte opgi at se Thomas Ryers Transport til Fængslet, men til at overvære denne Ceremoni havde han jo Harald Brede, saa i denne Henseende kunde han være tryg. Detektiven gik fra sin Bolig ned paa Politikammeret, hvor han straks traf sin Kollega. Ryer skulde afhentes af Fængselsvognen Klokken 4 den næste Dags Eftermiddag, men til den Tid maatte Knut Gribb være paa Kvamby. Han undersøgte Togtiderne. Der gik et Tog fra Kristiania Klokken ½ 12 om Formiddagen. Dette Tog maatte han ta med for at naa til Sindssygeasylet betids. Knut Gribb gjennemgik sammen med Brede paa Forhaand enhver Enkelthed ved Thomas Ryers Transport, saaledes at der ikke skulde indtræffe noget uforudseet. Det blev besluttet, at Harald Brede lige før skulde inspicere Storforbryderens nuværende Celle, for et se, om det skulde være lykkedes ham trods alle Forsigtighedsforanstaltninger at indsmugle Værktøi eller lignende i Cellen. Thomas Ryer skulde hele Tiden ledsages af to Politimænd. Han maatte vedbli med at være bagbundet, indtil han var kommet ind i Strafanstalten.<noinclude> <references/></noinclude> 38p2vrz5e0u36jg2ey7c9iggo12f7og 315639 315638 2026-04-02T14:52:47Z Øystein Tvede 3938 315639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, det er en Herre. Nej, jeg kjender ham ikke. Jeg ved blot, at hans Navn er Carsten Holm. Det er hans Familie, som anbringer ham. Han skal tilhøre en meget fin og meget velhavende Familie. De har forlangt, at intet skal spares for at gjøre hans Ulykke saa let at bære som muligt — Hører han til de farligere Syge? spurgte Detektiven videre. Doktor Kitschener lo lidt vemodigt. — De ved jeg aldrig kalder nogen af mine Patienter farlige, sagde han, jeg kalder dem urolige. Jo, han hører nok til de urolige den Herre som kommer imorgen. Han lider af Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid. Det {{sp|gi|k}} gjennem Detektiven. Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid — det var netop, hvad der bestandig blev fundet paa, naar en eller anden ulovlig indespærredes. For da hed det, naar den Ulykkelige paastod, at han var frisk og at han var blit indespærret med Magt: Nu ytrer Vrangforestillingerne sig igjen — og Forfølgelsesvanviddet. Detektiven raabte ind i Telefonen: — Jeg har faaet et anonymt Brev om denne Indlæggelse. — Virkelig. Og hvad paastaar den anonyme Brevskriver? — At Indlæggelsen er ulovlig. At der begaaes en Forbrydelse. Der blev en Pause i Telefonen. Knut Gribb havde Indtryk af, at Doktoren summede sig ovenpaa den overordentlige Beskyldning. Saa kom Doktorens Harme igjen. — Det maa være en gal Mand, som har skrevet, sagde Sindssygelægen, hvorfra stammer Brevet. — Fra Deres eget Sted, Hr. Doktor, fra Kvamby. — Men det er jo aldeles utrolig. Det ser ud til at en tarvelig Spøgefugl er paafærde. Eller kan det virkelig være nogen, som tror at kunne bedrage mig med Hensyn til Vrangforestillinger og Forfølgelsesvanvid. Knut Gribb maatte i sit stille Sind smile ad Doktorens Selvbevidsthed. — Det er meget muligt, svarede han, at her foreligger en grovkornet Spøg. Men iallefald trænger Sagen til Undersøgelse. Enten det er Alvor eller Spøg er det i Deres absolutte Interesse at Sagen blir optaget. — Selvfølgelig, svarede Doktoren, jeg vil intet heller. Den frække Brevskriver maa trækkes til Ansvar. Reiser De herop? — Ja, jeg har besluttet mig til det. — Det er udmerket. Saa kan De selv være tilstede, naar Patienten kommer. — Naar ventes han? — Imorgen Aften Klokken 7. Han kommer med Toget fra Kristiania. — Saa vil jeg komme med det foregaaende Tog. Jeg vil være paa Pletten først. — Ganske rigtig. Jeg skal sende Hest og Vogn for at modtage dem paa Stationen. Knut Gribb vilde først sige Tak til dette elskværdige Tilbud, men saa betænkte han sig og sagde istedetfor: — Nei Tak, Doktor, gjør ikke det. Fortæl ingen at jeg kommer. Lad idetheletaget i fuldstændig Uvidenhed om denne Sag. Det vil bedst støtte Undersøgelsen. — Meget vel. Som De vil. Knut Gribb havde altsaa en hel Dag at omraade sig paa. Han maatte opgi at se Thomas Ryers Transport til Fængslet, men til at overvære denne Ceremoni havde han jo Harald Brede, saa i denne Henseende kunde han være tryg. Detektiven gik fra sin Bolig ned paa Politikammeret, hvor han straks traf sin Kollega. Ryer skulde afhentes af Fængselsvognen Klokken 4 den næste Dags Eftermiddag, men til den Tid maatte Knut Gribb være paa Kvamby. Han undersøgte Togtiderne. Der gik et Tog fra Kristiania Klokken ½12 om Formiddagen. Dette Tog maatte han ta med for at naa til Sindssygeasylet betids. Knut Gribb gjennemgik sammen med Brede paa Forhaand enhver Enkelthed ved Thomas Ryers Transport, saaledes at der ikke skulde indtræffe noget uforudseet. Det blev besluttet, at Harald Brede lige før skulde inspicere Storforbryderens nuværende Celle, for et se, om det skulde være lykkedes ham trods alle Forsigtighedsforanstaltninger at indsmugle Værktøi eller lignende i Cellen. Thomas Ryer skulde hele Tiden ledsages af to Politimænd. Han maatte vedbli med at være bagbundet, indtil han var kommet ind i Strafanstalten.<noinclude> <references/></noinclude> mr4omktcw2cvemcscx7c816d7yp6m5b 104 121854 315640 315607 2026-04-02T14:54:48Z Øystein Tvede 3938 315640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den sorte, lukkede Fængselsvogn skulde omhyggelig undersøges. Under Thomas Ryers Ophold i Vognen maatte to bevæbnede Politimænd sidde ved hans Side. En af disse Politimænd skulde være Harald Brede selv. Paa den Maade kunde man være fuldstændig sikker, ethvert Flugtforsøg var umuliggjort, Ryers Stilling haabløs. — Hvis han tiltrods for disse Forholdsregler, som han selv blir bekjendt med, alligevel vover et Undvigelsesforsøg, maa han være Jordens mest sangvinske Mand, sagde Knut Gribb. — Selv ikke om han er Djævelen selv, skal det lykkes ham at undkomme, raabte Harald Brede, idet han reiste sig og slog heftig i Bordet. Da han havde udtalt denne Kraftsætning gik han hen og eftersaa sine to prægtige Revolvere. Alle Magaziner var ladt. — Det er en til mig og en til den anden Politimand, mumlede han, ihvertfald ved jeg, hvorledes jeg skal ramme ham. saa kan jeg kanske engang faa Brug for min Skydefærdighed, De ved, kjære Ven, at jeg rammer Esset i Kortet paa tyve Skridts Afstand. — Der blir nok ikke Brug for Revolveren, beroligede Knut, ihvertfald kanske et lidet let Næveslag. En magtesløs Mand, som har Hænderne bundet paa Ryggen kan man ikke være bekjendt af at skyde paa. Hallo Jærven! De sidste Ord var henvendt til den Indtrædende, en ung Mand med et energisk, skarpt markeret Ansigt. Det var en af Afdelingens yngre Detektiver. — Noget Nyt? spurgte Gribb. — Den skjønne Juliette er her igjen, svarede Jærven, for Øieblikket opholder hun sig inde paa Chefens Kontor. Hun har været i Justitsdepartementet. — Ak, og faaet Tilladelse til at aflægge Thomas Ryer en Afskedsvisit. — Ja, hun medbringer Tilladelsen. Departementet har vist ladet sig paavirke af en liden elskværdig Udtalelse af et Medlem af den franske Legation. — Det tænkte jeg, mumlede Harald Brede ærgerlig, idet han heftig knipsede med Fingrene, nu er det lykkedes os at holde ham afsondret fra enhver Berøring med andre Mennesker end sin Fangevogter — og nu kommer denne Syngepigen i sidste Øieblik. — Det kan vel ikke gjøre noget, bemærkede Jærven spagfærdig, hun er Pokker saa vakker, lagde han til, idet han velbehagelig snoede sit Overskjæg. — Enig, svarede Harald Brede og faldt i Tanker. Knut Gribb nikkede. — Jeg har en Idé! raabte Brede. De andre saa spændt paa ham. — Vi overværer alle tre den interessante Sammenkomst. Saa kan vi være sikre paa, at intet vil ske. Jeg gad se den Bevægelse som kan undgaa vore seks Par Øine. Den unge Jærven skyndte sig at erklære sig fuldstændig enig i Forslaget og Knut Gribb skrev en liden Billet til Chefen, hvori han udtalte, at de tre Detektiver forlangte at være tilstede ved sammenkomsten for Sikkerheds Skyld. Ellers kunde det ikke garanteres, at ikke Damen fik Anledning til at stikke et eller andet Vaaben, Brækjern, Bedøvelsespulver eller lignende over til Thomas Ryer. Nogle Minutter efter havde de Svaret fra Chefen. Chefen var enig med Herrerne, og hvis ikke Herrerne havde noget imod det vilde han lade Sammenkomsten finde Sted straks. Dette havde selvfølgelig ingen af Herrerne noget imod og de begav sig alle tre over i Varetægtsfængslets Samtaleværelse. Det var et noksaa stort, høiloftet Værelse med Overlys gjennem riflede Ruder. Værelset var delt i to ved en høi Skranke af massivt Gitterværk. Paa den ene Side af denne Skranke var der bare en Træstol, her var Fangens Plads under Sammenkomsten. Paa den anden Side af Skranken var der flere Møbler, et Bord, en Sofa, nogle Stole. Denne Afdeling var for de Besøgende. De tre Detektiver havde ikke ventet længe, før en liden Dør blev aabnet. Først traadte en Fængselsbetjent ud. Han stillede sig ved Døren som en Herold. Derefter kom Thomas Ryer mellem to Politibetjente. Storforbryderen havde ansøgt om at faa de bagbundne Hænder løste under sammenkomsten med sin „Forlovede“, som han kaldte Varietédamen, men dette var blit nægtet ham. Hans Ansigt bar Spor af den Ærgrelse som denne Politiets „Uvilje“ havde vakt hos ham. Men da han fik Øie paa de tre Detektiver, for-<noinclude> <references/></noinclude> f65m7kaiua20l8hqr96xf3i249ev1dx 104 121855 315641 315608 2026-04-02T14:55:25Z Øystein Tvede 3938 315641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>svandt det forstemte Udtryk i hans Ansigt og han nikkede til sine Dødsfiender, elskværdigt smilende. Saa stor var endnu denne Mands Magt over sindene, at Politimændene, selv den krakilske Harald Brede, gjengjælte hans Hilsen ærbødigt. Thomas Ryer tog Plads paa den enlige Stol. Tiltrods for den yderst tvungne Stilling med Hænderne paa Ryggen, var der alligevel noget vist imponerende og elegant i hans Holdning. Og hans Hoved! Det sad lige stolt og kneisende paa hans Skuldre. Detektiven Knut Gribb gik hen til ham. — Jeg beklager, sagde han, at Deres Undvigelse gjør det umuligt for os at fjerne Baandene. Storforbryderen saa {{sp|henove|r}} ham og lod sit Blik hvile interesseløst mod de riflede Glasruder i Taget. Knut Gribb fortsatte: — Den uforsonlige Holdning, Deres tidligere Adfærd, Deres Trudsler om Flugt gjør, at vi maa træffe de mest omfattende Foranstaltninger i den Hensigt at hindre et Misbrug af denne Sammenkomst. Det er derfor vi Detektiver er tilstede. Thomas Ryer henkastede ligegyldigt: — Saa faar Detektiverne samtidig tilfredsstillet sin Nysgjerrighed. Gribb bed sig i Læben og fjernede sig. Han lagde Mærke til at Harald Brede i Stilhed knyttede Haanden. Brede gik hen til Skranken og blev staaende der i vel to Meters Afstand fra Thomas Ryer — ivrig stirrende paa denne. Knut Gribb gav et Tegn til Dørvogteren. — Damen kan komme ind, sagde han. Thomas Ryer reiste sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Varietédamen.'''}} Døren blev aabnet og der lød et Brus af Silkeskjørter. Varietédamen, „den skjønne Julietta“, som hun kaldtes paa Plakaterne, traadte hurtig ind. Da hun kom fra en mørk Korridor, blev hun i første Øieblik en Smule betuttet over det hvide, skjærende Lys i Samtalerummet. Men da hun fik Øie paa Thomas Ryer, som han stod der, høi, elegant og smilende henne ved Skranken, fløi hun straks hen til ham, lagde sine behanskede Arme omkring hans Hals og begyndte at græde. Thomas Ryer trøstede hende saa godt han formaaede og paastod, at de snart skulde sees igjen. Hun raabte hysterisk: — Nei, nei, vi faar aldrig se hinanden mere, og det er forfærdeligt, atø Du skal lide saa meget! Hvorfor omfavner Du mig ikke, kjære Thomas? Hvorfor er Du saa kold mod mig? Thomas Ryer smilte bittert og raslede med Lænken i sine Haandjern. Men da brød den lille Varieteédames Forskrækkelse løs for Alvor. Hun begrov Ansigtet i sine Hænder og nedkaldte Forbandelser over de stygge Politimænd. Hun hyttede ivrig mod Harald Brede, der stod stille som en Statue og vogtede enhver af hendes Bevægelser. Den unge Jærven følte sig grebet af denne scene. Men Knut Gribb, hvis Menneskekundskab var dyb og langvarig, syntes at der var en altfor hysterisk Klang i den unge Dames Stemme til, at hendes hjerteskjærende Sorg skulde være rigtig ægte. Men saa huskede han paa, at der jo blev brugt stærke Farver i de Kredse. Det endte med, at Varietedamen under Graad og Sukken mindedes deres forrige Liv. Husker Du {{sp|de|t?}} spurgte hun. Og husker Du {{sp|de|t?}} Skal det nu altsammen være forbi. Og saa sagde hun følgende, som baade Knut Gribb og Harald Brede siden efter bittert angrede at ha git hende Tilladelse til at sige. Men det lød jo saa ganske uskyldigt. Hun sagde: — Husker Du den Aften for otte Dage siden, da vi kjørte ned til Kafeen ved de gamle Trærne. Thomas Ryer nikkede vemodig. Og husker Du den dejlige Vognen som vi kjørte i? Den brune ogkden hvide Hesten? Skal det nu altsammen være forbi. Storforbryderen rystede paa Hovedet. — Vi sees igjen, sagde han, vi sees igjen. Det lod til, at den ellers saa stenhaarde Mand virkelig var blit bevæget. Han vinkede Harald Brede hen til sig og sagde: — Lad os faa Slut paa Sammenkomsten. Dette virker jo bare oprivende. Farvel, elskede Julietta. Den elskede Julietta slog Armene om hans Hals og kyssede ham langt og længe. Saa raslede Dørvagten med Nøglerne til Tegn<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> rit30jp01f2b1crvr6au7hz5ro45u1x 315642 315641 2026-04-02T14:56:56Z Øystein Tvede 3938 315642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>svandt det forstemte Udtryk i hans Ansigt og han nikkede til sine Dødsfiender, elskværdigt smilende. Saa stor var endnu denne Mands Magt over sindene, at Politimændene, selv den krakilske Harald Brede, gjengjælte hans Hilsen ærbødigt. Thomas Ryer tog Plads paa den enlige Stol. Tiltrods for den yderst tvungne Stilling med Hænderne paa Ryggen, var der alligevel noget vist imponerende og elegant i hans Holdning. Og hans Hoved! Det sad lige stolt og kneisende paa hans Skuldre. Detektiven Knut Gribb gik hen til ham. — Jeg beklager, sagde han, at Deres Undvigelse gjør det umuligt for os at fjerne Baandene. Storforbryderen saa {{sp|henove|r}} ham og lod sit Blik hvile interesseløst mod de riflede Glasruder i Taget. Knut Gribb fortsatte: — Den uforsonlige Holdning, Deres tidligere Adfærd, Deres Trudsler om Flugt gjør, at vi maa træffe de mest omfattende Foranstaltninger i den Hensigt at hindre et Misbrug af denne Sammenkomst. Det er derfor vi Detektiver er tilstede. Thomas Ryer henkastede ligegyldigt: — Saa faar Detektiverne samtidig tilfredsstillet sin Nysgjerrighed. Gribb bed sig i Læben og fjernede sig. Han lagde Mærke til at Harald Brede i Stilhed knyttede Haanden. Brede gik hen til Skranken og blev staaende der i vel to Meters Afstand fra Thomas Ryer — ivrig stirrende paa denne. Knut Gribb gav et Tegn til Dørvogteren. — Damen kan komme ind, sagde han. Thomas Ryer reiste sig. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Varietédamen.'''}} Døren blev aabnet og der lød et Brus af Silkeskjørter. Varietédamen, „den skjønne Julietta“, som hun kaldtes paa Plakaterne, traadte hurtig ind. Da hun kom fra en mørk Korridor, blev hun i første Øieblik en Smule betuttet over det hvide, skjærende Lys i Samtalerummet. Men da hun fik Øie paa Thomas Ryer, som han stod der, høi, elegant og smilende henne ved Skranken, fløi hun straks hen til ham, lagde sine behanskede Arme omkring hans Hals og begyndte at græde. Thomas Ryer trøstede hende saa godt han formaaede og paastod, at de snart skulde sees igjen. Hun raabte hysterisk: — Nei, nei, vi faar aldrig se hinanden mere, og det er forfærdeligt, at Du skal lide saa meget! Hvorfor omfavner Du mig ikke, kjære Thomas? Hvorfor er Du saa kold mod mig? Thomas Ryer smilte bittert og raslede med Lænken i sine Haandjern. Men da brød den lille Varieteédames Forskrækkelse løs for Alvor. Hun begrov Ansigtet i sine Hænder og nedkaldte Forbandelser over de stygge Politimænd. Hun hyttede ivrig mod Harald Brede, der stod stille som en Statue og vogtede enhver af hendes Bevægelser. Den unge Jærven følte sig grebet af denne scene. Men Knut Gribb, hvis Menneskekundskab var dyb og langvarig, syntes at der var en altfor hysterisk Klang i den unge Dames Stemme til, at hendes hjerteskjærende Sorg skulde være rigtig ægte. Men saa huskede han paa, at der jo blev brugt stærke Farver i de Kredse. Det endte med, at Varietédamen under Graad og Sukken mindedes deres forrige Liv. Husker Du {{sp|de|t?}} spurgte hun. Og husker Du {{sp|de|t?}} Skal det nu altsammen være forbi. Og saa sagde hun følgende, som baade Knut Gribb og Harald Brede siden efter bittert angrede at ha git hende Tilladelse til at sige. Men det lød jo saa ganske uskyldigt. Hun sagde: — Husker Du den Aften for otte Dage siden, da vi kjørte ned til Kafeen ved de gamle Trærne. Thomas Ryer nikkede vemodig. Og husker Du den dejlige Vognen som vi kjørte i? Den brune og den hvide Hesten? Skal det nu altsammen være forbi. Storforbryderen rystede paa Hovedet. — Vi sees igjen, sagde han, vi sees igjen. Det lod til, at den ellers saa stenhaarde Mand virkelig var blit bevæget. Han vinkede Harald Brede hen til sig og sagde: — Lad os faa Slut paa Sammenkomsten. Dette virker jo bare oprivende. Farvel, elskede Julietta. Den elskede Julietta slog Armene om hans Hals og kyssede ham langt og længe. Saa raslede Dørvagten med Nøglerne til Tegn<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> qiba7urempvj8hca3ywwpjuwg9fo13c 104 121857 315643 315525 2026-04-02T14:58:00Z Øystein Tvede 3938 315643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa, at Sammenkomsten maatte være forbi, og Varietédamen vaklede nogle Skridt tilbage. — Vand, hviskede hun. Den unge Jærven ilede til med et Glas Vand og benyttede samtidig Anledningen til at støtte hende; — en Støtte, som hun lod til at sætte Pris paa, for hun hviskede varmt: Tak, Tak! — Og hun hævede to store, taarefyldte Barneøine mod ham. Støttende sig til unge Jærvens Arm forlod hun langsomt Samtaleværelset. I Døren sendte hun et sidste smægtende Blik til Thomas Ryer. Forinden Forbryderen sendtes tilbage til sin Celle blev han ransaget. To Politibetjente var i flere Minutter beskæftiget hermed. Knut Gribb stod imedens opmerksomt og iagttog Ceremonien. Da Politimændene var færdige og de maatte bekjende, at de ikke havde fundet det ringeste, sagde Gribb: — Hent et Glas Vand. Et bredfuldt Glas Vand blev hentet. Detektiven rakte det til Thomas Ryer og sagde: — Drik. Ryer havde hidtil været taus. Nu sendte han Detektiven et hadefuldt Blik og svarede mumlende: — Jeg er ikke tørst. Gribb blev opmerksom paa hans Stemmes lavmælte Klang og gjentog sin Befaling. — Drik! Idetsamme førte en af Betjentene Glasset op til Thomas Ryers Læber. Forbryderen tømte Glasset i et Drag. — Jeg takker for Deres Omsorg, sagde han henvendt til Knut Gribb, maa jeg saa bede om at bli ført tilbage til min Celle. Mellem de to Fængselsbetjente blev Thomas Ryer ført tilbage til Cellen. Her hensank han udpaa Aftenen i næsten apatisk Ro, han spiste omtrent intet og svarede ikke paa Fangevogterens Spørgsmaal. Det lod til at han endelig havde opgit Haabet og nu fundet at burde resignere. Om Aftenen var Knut Gribb i Tivoli Varieté. Der saa han den skjønne, lystige Julietta i sin Glansrolle. Hun lo og sang og slog ud med Bencne og Blomster og Bifald regnede nedover hende. Da Detektiven saa denne Scene, tænkte han. — Stakkels Barn For nogle Timer siden var Du opløst til Taarer i Salen med de riflede Ruder. Nu danser og synger Du. Kanske om ti Minutter græder Du igjen. Saadan er Verden. Men din smukke Ven maa Du slaa ud af dine Tanker, mit smukke Barn. Imorgen mellem Klokken fire og fem lukker Tugthusets Dør sig efter ham. Den næste Dags Formiddag havde Knut Gribb en sidste afsluttende Samtale med Harald Brede angaaende Arrangementet med Thomas Ryers Transport. Alt blev fastsat i sine Enkeltheder. Knut Gribb var fuldstændig tryg, da han Klokken halv 12 gik paa Stationen. Det blev en kjedelig Jernbanereise, men Knut Gribb slog Tiden ihjel med paa den bedste Maade at gjennemstudere den nye Sag endnu engang. Han var blit alene i en anden Klasses Kupé og nærede derfor ikke Betænkelighed ved at trække sine Papir frem. Der var nu først og fremst Konvolutten. Den var brun og af en ganske almindelig Kvalitet, saadan som den bruges paa Kontorer. Papiret, hvorpaa de udklippede Bogstaver var klistret sammen til Ord, var ogsaa ganske almindelig: Et enkelt Kvartark, linjeret med temmelig tætte blaa Linjer. Det var ganske tykt og Knut Gribb fæstede sig ved Vandmærket. Det bar Aarstallet 1904. Alt dette slog han fast i sin Hukommelse. Videre undersøgte han hver enkelt af de paaklistrede Trykbogstaver. Det udklippede Papir var hvidt og glat, formodentlig hentet fra et Tidsskrift. Han løsnet nogle af de største Bogstaver op i Vand og det viste sig da, at der ogsaa var trykket noget paa Bagsiden. Her var Skriften finere og der var benyttet gotiske Bogstaver. Formodentlig tilhørte de udklippede Bogstaver en Annonceside. Han løsnede flere af de store Bogstaver og fandt, at der var trykt bag paa allesammen. Han syntes han skulde kjende denne noget usædvanlige Hefteskrift. Han fandt to tyske Ord. Tidsskriftet maatte altsaa være tysk. Han fandt yderligere tre tyske Ord — ovenikjøbet et Udtryk, som han erindret nyligt at have læst. Han tænkte igjen. Og pludselig stod det hele klart for ham. Bogstaverne var klippet ud af det sidste<noinclude> <references/></noinclude> 7bvgl18f90t9asm6vtl8esdubrv7jfk 315644 315643 2026-04-02T14:59:39Z Øystein Tvede 3938 315644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa, at Sammenkomsten maatte være forbi, og Varietédamen vaklede nogle Skridt tilbage. — Vand, hviskede hun. Den unge Jærven ilede til med et Glas Vand og benyttede samtidig Anledningen til at støtte hende; — en Støtte, som hun lod til at sætte Pris paa, for hun hviskede varmt: Tak, Tak! — Og hun hævede to store, taarefyldte Barneøine mod ham. Støttende sig til unge Jærvens Arm forlod hun langsomt Samtaleværelset. I Døren sendte hun et sidste smægtende Blik til Thomas Ryer. Forinden Forbryderen sendtes tilbage til sin Celle blev han ransaget. To Politibetjente var i flere Minutter beskæftiget hermed. Knut Gribb stod imedens opmerksomt og iagttog Ceremonien. Da Politimændene var færdige og de maatte bekjende, at de ikke havde fundet det ringeste, sagde Gribb: — Hent et Glas Vand. Et bredfuldt Glas Vand blev hentet. Detektiven rakte det til Thomas Ryer og sagde: — Drik. Ryer havde hidtil været taus. Nu sendte han Detektiven et hadefuldt Blik og svarede mumlende: — Jeg er ikke tørst. Gribb blev opmerksom paa hans Stemmes lavmælte Klang og gjentog sin Befaling. — Drik! Idetsamme førte en af Betjentene Glasset op til Thomas Ryers Læber. Forbryderen tømte Glasset i et Drag. — Jeg takker for Deres Omsorg, sagde han henvendt til Knut Gribb, maa jeg saa bede om at bli ført tilbage til min Celle. Mellem de to Fængselsbetjente blev Thomas Ryer ført tilbage til Cellen. Her hensank han udpaa Aftenen i næsten apatisk Ro, han spiste omtrent intet og svarede ikke paa Fangevogterens Spørgsmaal. Det lod til at han endelig havde opgit Haabet og nu fundet at burde resignere. Om Aftenen var Knut Gribb i Tivoli Varieté. Der saa han den skjønne, lystige Julietta i sin Glansrolle. Hun lo og sang og slog ud med Benene og Blomster og Bifald regnede nedover hende. Da Detektiven saa denne Scene, tænkte han. — Stakkels Barn. For nogle Timer siden var Du opløst til Taarer i Salen med de riflede Ruder. Nu danser og synger Du. Kanske om ti Minutter græder Du igjen. Saadan er Verden. Men din smukke Ven maa Du slaa ud af dine Tanker, mit smukke Barn. Imorgen mellem Klokken fire og fem lukker Tugthusets Dør sig efter ham. Den næste Dags Formiddag havde Knut Gribb en sidste afsluttende Samtale med Harald Brede angaaende Arrangementet med Thomas Ryers Transport. Alt blev fastsat i sine Enkeltheder. Knut Gribb var fuldstændig tryg, da han Klokken halv 12 gik paa Stationen. Det blev en kjedelig Jernbanereise, men Knut Gribb slog Tiden ihjel med paa den bedste Maade at gjennemstudere den nye Sag endnu engang. Han var blit alene i en anden Klasses Kupé og nærede derfor ikke Betænkelighed ved at trække sine Papir frem. Der var nu først og fremst Konvolutten. Den var brun og af en ganske almindelig Kvalitet, saadan som den bruges paa Kontorer. Papiret, hvorpaa de udklippede Bogstaver var klistret sammen til Ord, var ogsaa ganske almindelig: Et enkelt Kvartark, linjeret med temmelig tætte blaa Linjer. Det var ganske tykt og Knut Gribb fæstede sig ved Vandmærket. Det bar Aarstallet 1904. Alt dette slog han fast i sin Hukommelse. Videre undersøgte han hver enkelt af de paaklistrede Trykbogstaver. Det udklippede Papir var hvidt og glat, formodentlig hentet fra et Tidsskrift. Han løsnet nogle af de største Bogstaver op i Vand og det viste sig da, at der ogsaa var trykket noget paa Bagsiden. Her var Skriften finere og der var benyttet gotiske Bogstaver. Formodentlig tilhørte de udklippede Bogstaver en Annonceside. Han løsnede flere af de store Bogstaver og fandt, at der var trykt bag paa allesammen. Han syntes han skulde kjende denne noget usædvanlige Hefteskrift. Han fandt to tyske Ord. Tidsskriftet maatte altsaa være tysk. Han fandt yderligere tre tyske Ord — ovenikjøbet et Udtryk, som han erindret nyligt at have læst. Han tænkte igjen. Og pludselig stod det hele klart for ham. Bogstaverne var klippet ud af det sidste<noinclude> <references/></noinclude> ehdr6i76lngruekvl1qh2b3xenzmosj 104 121858 315645 315609 2026-04-02T15:00:28Z Øystein Tvede 3938 315645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Numer af det tyske Tidsskrift „März“. Han erindrede at have læst en Artikel af dette Numer for nogle Dage siden. Det var en Artikel om Darwinismen. Og netop fra denne Artikel huskede han det Udtryk, som han nu fandt paa Bagsiden af en af de udklippede Papirbiter. Det maatte ikke være vanskeligt at udfinde, hvem der abonnerede eller læste „März“ i Kvamby. Da Knut Gribb Klokken et Kvarter paa to steg ud ved Kvamby Station havde han saaledes allerede gjort en vigtig Opdagelse i Sagen. Han var derfor i glimrende Humør. Veiret var ogsaa det bedste: En blank, skyfri Himmel, en fjernt luende Høstsol, et skarpt Novemberveir, haardfrosne Veie. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL. {{--}} '''Havannacigaren.'''}} Knut Gribb havde før for nogen Tid siden været paa Kvamby i et privat Anliggende, saa han var nogenlunde godt kjendt med Lokaliteterne. Der boede nu for Exempel Landhandleren som eneste Handelsmand paa Stedet. Han var tillige Bygdens Ordfører og hed {{sp|Eilertse|n}}. Detektiven kjendte ham lidt fra før. Landhandleren stod paa Perronen, da Kristianiadetektiven hoppede af Toget. Gribb gav sig straks i Snak med ham og de spadserte smaapratende indover Veien mod Landhandlerens Hus. Politimanden fortalte, at det var en ganske almindelig liden Tyvehistorie, som dennegang havde ført ham til Kramby. Der skulde være stjaalet en Sum Penge fra et aflaaset Pengeskab paa Asylet. Gribb brød sig ikke om at gi Eilertsen nogen anden Forklaring og denne tog Meddelelsen for god Fisk. De kom ind i Butikken og Gribb bad om at faa se paa nogen Cigarer. Han havde glemt at tage med sig fra Kristiania denne for en Detektiv saa nødvendige Artikel. Landhandleren heldte ud paa Disken alle de Sorter, han havde. Knut undersøgte hver enkelt og valgte tilslut etpar Cigarer som han puttede i Lommen og betalte for. Detektivens Hensigt vil forstaaes. Han ønskede at erkyndige sig om, hvorvidt Landhandleren førte Cigarer af samme Kvalitet som det lille afrevne Cigarblad. Men det viste sig, at Landhandlerens Cigarer alle var simple Sorter. Det lille Cigarfnug havde Knut Gribb forinden sin Afreise fra Kristiania undersøgt nærmere i sit lille Privatlaboratorium. Detektiven var saa god Cigarkjender som nogen i Kristiania og ved Hjælp af de kemiske Hjælpemidler som stod til hans Raadighed, fik han hurtig konstateret, at Cigarfnuget tilhørte en særlig Slags Havannacigar, som var ganske dyr og som derfor kun kunde røges af velhavende Folk. Men Landhandlerens Cigarer bar alle Mærker af Made in Hamburg. Han kunde ikke komme videre paa Sporet den Vei. Saa bad han om at faa kjøbt etpar Forretningskonvolutter. Eilertsen viste ham nogle blaa Konvolutter. Nei, de vilde han ikke have. Da trak ligesaagodt Landhandleren frem hele sin Beholdning af forskjellige Slags Konvolutter. De var ordnet i en stor Kasse og afdelt i syv-otte Rum. Der var større og mindre Konvolutter, hvide, rosenrøde, gulagtige og blaa, Bankokonvolutter og Visitkortkonvolutter, men ikke en eneste {{sp|bru|n}} Konvolut af det Slag som Detektiven havde modtaget og hvori det mystiske Brev laa. Politimanden trak tilslut denne Konvolut frem og sagde at han maatte ha etpar til af nøiagtig samme Sort. Om det ikke skulde findes i Landhandlerens Besiddelse? — Nei, svarede Eilertsen, slige Konvolutter havde han aldrig ført, og kom heller ikke til at føre. — Hvorfor ikke! — Fordi, svarede Eilertsen, at alt Slags Blæk synes daarlig mod brun Farve. — Ah, saaledes, men kjender De da Haandskriften udenpaa denne Konvolut? Landhandleren studerede Skriften længe og nøie. — Haandskriften er jo ikke meget mærkelig, sagde han, men jeg maa alligevel erkjende, at jeg ikke kjender den. Dette Brev er neppe skrevet af nogen Bygdens Mand.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> jsytfvrk9mqnk93zrx4n65309tee6e8 104 121859 315646 315610 2026-04-02T15:01:38Z Øystein Tvede 3938 315646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Kjender De da alle Haandskrifter i Bygden? spurgte Detektiven smilende. — Saagodtsom alle, svarede Eilertsen selvbevidst, De maa huske paa, at jeg ikke alene er Landhandler men ogsaa Ordfører og Sparebankdirektør. Jeg staar i Korrespondanceforbindelse med alle mine Sambygdinger. Knut Gribb undersøgte ogsaa Landhandlerens Beholdning af Skrivepapir, men heller ikke her fandt han noget tilsvarende til det hemmelighedsfulde Brev han havde faaet. Sagen begyndte at blive ganske mystisk. Kunde det være muligt, at Brevet var lagt i Postkassen paa Kvamby Station af en Forbireisende eller en tilfældig Besøgende? Der var endnu en Mulighed for, at Postaabneren kunde sætte ham paa Sporet. Postaabneren var samtidig Stationsmester. Altsaa gik Detektiven tilbage til Jernbanestationen. Her fik han straks Tale med Stationsmesteren under fire Øine, og da denne Statstjenestemand fik at vide, hvem han havde for sig, stod han næsten paa Hovedet af elskværdig Forekommenhed. Knut Gribb havde bedt Landhandleren iagttage Taushed om hans Ankomst til Stedet og det samme bad han nu Stationsmesteren om. Derefter viste han ham Konvolutten med Haandskriften og anmodet ham om at udtale sig om den. — Jeg ser, at Konvolutten er afstemplet her, sagde Stationsmesteren, efterat han nøie havde studeret Skriften, jeg mindes bestemt at have seet denslags brune Konvolutter før bli afsendt herfra, men jeg kan ikke i Øieblikket sige fra hvem. Der kommer jo saa mange Brevskaber ikke alene fra Bygden her, men ogsaa fra den tilstødende Station Lilleholm. Knut Gribb noterte Navnet. — Stemples ogsaa Brevskaberne fra Lilleholm med Kvambys Stempel. — Ja, da Lilleholm er et ganske ubetydeligt Stoppested har det ikke eget Postaabneri. Det er meget muligt at dette Brev i Virkeligheden er lagt i Kassen paa Lilleholm Station og først stemplet hernede. Posten blir nemlig omkarteret her. — Kjender De Haandskriften? spurgte Detektiven. — Nei, det er netop det som bringer mig paa den Tanke, at Brevet kan være fra Lilleholm. Jeg kjender jo som Postaabner alle Haandskrifter herfra Bygden. Men denne kjender jeg sandelig ikke. Knut Gribb havde endnu et Spørgsmaal at gjøre Stationsmesteren, før han forlod ham. Han spurgte om der var nogen i Bygden, som abonnerte paa det tyske Tidsskrift „März“. — Nei, ingen hverken her eller i Lilleholm, svarede Stationsmesteren. Det eneste Tidsskrift som kommer her er etpar norske og saa et engelsk. Ogsaa Resultatet af Samtalen med Stationsmesteren var yderst negativt for Knut Gribb. Han kom mere og mere til den Overbevisning, at det hemmelighedsfulde Brev maatte være forfattet af en udenbygds Mand. Men hvor skulde han lede? Foreløbig førte ikke et eneste Spor ud fra dette Sted. Noget mismodig i Hu travede Knut Gribb hen til Skydsskafferen, hvor han fik fat i en Kariol. Han vilde hurtigst muligt se at komme til Dr. Kitscheners Anstalt. Kjøreturen varede over en halv Time. Underveis fortalte Skydsgutten ham, at der var bestilt en lukket Vogn til Syvtogets Ankomst. I denne Vogn skulde en rig Sindssvag kjøres til Anstalten. — Det er den uhyggeligste Kjøring vi har, disse Sindssvage, sagde Gutten, men vi maa jo tage mod det, som er i disse sløie Tider. — Hvem har bestilt Vognen? spurgte Gribb. — Det ved jeg ikke, svarede Gutten, Bestillingen kom gjennem Telefonen og jeg hørte ikke noget Navn blive nævnt. To Herrer skal følge med den Syge, som vistnok er en ældre Mand. Gribb konstaterte, at det var {{sp|han|s}} Patient, hvorom Talen dreiede sig. Ved halvfire Tiden rullede Kariolen op foran Anstaltens høie Gitterport. Knut Gribb ringte paa en Bjelde og en Vogter kom for at faa hans Navn og høre hans Erinde. Et Havestykke skilte Gitterporten fra Anstaltens røde Teglstensbygning. Indimellem Havens Trær fik Knut Gribb nu Øie paa Doktoren som gik frem og tilbage ivrig samtalende med en af Underlægerne. Detektiven undgik derfor at give sit Navn til Vogteren. Han vinkede til Doktoren og da denne saa, hvem der kom, ilede han ned til Indgangen og aabnede Gitterporten for ham.<noinclude> <references/></noinclude> 8m7v10ev9yd8jcljrskipog9rcrir39 104 121860 315647 315611 2026-04-02T15:02:57Z Øystein Tvede 3938 315647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han var overstrømmende elskværdig og trykkede varmt Detektivens Haand, idet han udbrød: — Jeg har ventet utaalmodig paa Dem, Herr Gribb, jeg har næsten ikke faaet Blund paa Øinene i hele Nat paa Grund af dette skrækkelige Brev, som jeg hørte om i Telefonen. Vi maa finde Ophavsmanden til Brevet, Herr Politimand, min Anstalt kan lide meget, hvis denslags uhørte Beskyldninger faar Lov at holde sig. — Jeg skal gjøre mit bedste, svarede Detektiven smilende. Han sendte Kariolen tilbage. Skydsgutten, som af Sindssygelægens Udbrud havde faaet vide, hvilken berømt Politimand han havde kjørt, stirrede en Stund forbauset og imponeret paa ham, forinden han vendte Kariolen og kjørte tilbage til Stationen ad den bakkede og krogede Landevei Sindsygelægen præsenterede: — Detektiv Knut Gribb, — min Underlæge, Doktor Stenseth. Herrerne gik samtalende opover den haardfrosne Singelgang. — Jeg har meddelt min betroede Underlæge, hvad der er skeet, sagde Doktor Kitschener, og han er blit fuldstændig oprørt over, at slige Beskyldninger kan udspredes. — Men Beskyldningerne rammer jo foreløbig hverken Dem eller Deres Anstalt, indvendte Politimanden. — Rammer! Rammer! udbrød Doktoren, selvfølgelig rammer ogsaa Beskyldningerne mig. Man tillader sig at tvile paa min videnskabelige Autoritet, man udkaster Skumlerier endog om min Hæderlighed. — Det ser ud som om det hele indskrænker sig til en tarvelig Spøg, svarede Detektiven, nuvel vi faar se. Vi har Tiden for os. De kom ind i Doktorens Arbeidsværelse, som var opfyldt af videnskabelige Dokumenter. Et Skelet stod i et Hjørne. Knut Gribb blev præsenteret for Doktorens Frue, en ældre elskværdig Dame med en sikker, forekommende Optræden. — Naar De skal vente til Togets Ankomst for at se den mystiske Patient, sagde Doktor Kitschner, saa kan De umuligt komme tilbage til Kristiania iaften. — Jeg maa altsaa lægge Beslag paa Deres Gjæstfrihed, svarede Gribb smilende. — Det har vi allerede forberedt os paa, sagde værtinden, men da desværre vort Gjæsteværelse fortiden er under Reparation, maa De tage til Takke med min Mands Arbeidsværelse. Politimanden bukkede. — Hvis De er ræd for Skelettet der, saa kan vi flytte det ud, lo Fruen spøgende. — Frue, svarede Knut Gribb, jeg er ikke engang bange for levende Mennesker. Sindssygelægen gned sig i Hænderne. Han likte godt at faa Besøg paa sit ensomme Sted. — Du har vel ordnet med noget ekstra til Middag idag, kjære Kone? spurgte han, Du ved jo at vor Gjæst er Norges mest omtalte Mand i Øieblikket. — Næst efter Thomas Ryer, indvendte Gribb. Fruen svarede ikke, men forlod hemmelighedsfuldt smilende Doktorens Arbeidsværelse. Doktoren aabnede et Skab. Han tog frem en Cigarkasse, som han bød rundt. — Saa skal vi ha os en rigtig god Havannacigar, sagde han, og en hyggelig Passiar før Middagen. Værsaagod, jeg kan garantere for Kvaliteten. Knut Gribb tog en Cigar, skar den af og tændte den. Han trak et langt velbehageligt Drag, men tog den derefter hurtig mellem Fingrene og saa paa den. En vis Forundring afspeilede sig i hans Ansigt. — Ja, ikke sandt, sagde Doktoren som fuldstændig misforstod ham, det er en udmærket Cigar. Jeg tør vædde paa, at der ikke findes Magen i tyve Miles Omkreds. Knut Gribb stirrede et Sekund paa Doktoren, saa derefter igjen paa Cigaren, og da han lagde Mærke til dens Farve og dens eiendommelig nuppede Hud steg hans Forbauselse til Bestyrtelse. Men han tog sig hurtig i det og sagde fuldkommen rolig. — Det er virkelig en fortræffelig Cigar, Herr Doktor, den sætter mig i Henrykkelse. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 8kxu9xlpfv8y0uvpfy3mr5x6s3ljfn9 104 121862 315648 315612 2026-04-02T15:04:00Z Øystein Tvede 3938 315648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Brevskriveren.'''}} — Det glæder mig, svarede Doktoren, De er maaske Cigarskjønner? — Ja, jeg smigrer mig ved at kunne kalde mig saa. Underlægen udtalte sig ogsaa med Begeistring om Cigaren. — Er det indiskret at spørge, hvor De har faaet den fra, Herr Doktor! spurgte Knut Gribb. — Jeg har faaet den fra en Ven i Havanna, svarede Doktoren, en ung Mand som blev frisk under min Behandling og som sidenefter har git mig mange Beviser paa sin Taknemlighed. — En saadan Cigar som denne, bemærkede Detektiven, vil man kjende igjen blandt Tusinde. — Selvfølgelig. — Ja, det er endog nok, fortsatte Politimanden, naar man har et ganske lidet Stykke af den, for Exempel en liden Bite af dens karakteristiske ruede Hud for at kjende den igjen. — Det er fuldkommen nok, sagde Doktoren. Samtalen blev afbrudt af Lægens Frue, som kom ind med et Bret, hvorpaa der stod Portvin og Frugt. Medens Fruen var inde, blev der snakket om ganske almindelige Ting, om Veir og Vind, de sidste Bøger og om Theatrene. Det viste sig, at Doktorfamilien, som Provinsfolk flest havde en udstrakt Interesse for Theatrene. Da Fruen igjen var gaaet ud til sin huslige Gjerning, sagde Detektiven: — Det er et nydeligt Skrivebord, De har der, Herr Doktor, er det ikke udskaaret Hvalnød. — Jo, netop. Det glæder mig, at De synes, det er pent. — Men det minder mig om noget, udbrød Detektiven, idet han knipsede med Fingrene, jeg maa skrive et Brev, et ganske kort forresten. Jeg fik ikke Tid til at besørge alt i Kristiania. — De vil finde Skrivesager og Papir paa Skrivebordet, sagde Lægen og nikkede over mod dette Pragtstykke. Knut Gribb benyttede sig straks at Tilbudet og Sindssygelægen gled over i en for ham meget interessant Fagsamtale med sin Underlæge. Knut Gribb gjorde imedens en Mængde Opdagelser ved Skrivebordet, — Opdagelser som hensatte ham i større og større Forundring. For det første stødte han paa en Blok Skrivepapir af det sædvanlige Kvartformat. Skrivepapiret var ustemplet og det lignede paa en Prik det Papir, hvorpaa den hemmelighedsfulde Underretning var sendt ham Dagen i Forveien. Da han satte Papiret op mod Lyset, saa han at ogsaa Vandmærket med Aarstallet 1904 var det samme. Detektiven erkjendte for sig selv, at dette begyndte at forvirre ham. Det lille Cigarblad, som havde medfulgt den hemmelighedsfulde Skrivelse, stammede fra Sindssygelægens egne sjeldne Cigarer, derom kunde ikke være Tvil. Og nu opdagede han tillige, at Doktoren benyttede brune Konvolutter af nøiagtig samme Sort, som den han havde i Lommen. Det eneste som ikke stemte var Blækket. — Benytter De udelukkende brunt Blæk? spøgte Knut Gribb, medens han sad og skrev. — Ja, udelukkende, svarede Doktoren, det kopierer bedst. Desuden, fortsatte han leende, liker jeg den brune Farve. Jeg synes den er saa diskret. Her var der altsaa en liden Knude. Konvolutten til det hemmelighedsfulde Brev var skrevet med blaat Blæk. Detektiven blev færdig med Brevskrivningen og deltog nu atter med Ivrighed i Samtalen. Forskjellige Emner blev diskutteret. I Virkeligheden var det Politimanden som ledede Ssamtalen. Han vilde ha den hen til et bestemt Emne, men han gjorde det saa verdensmandsmæssig og fint, at hverken Doktoren eller Underlægen opdagede Manøvren. Før nogen af dem rigtig vidste Ordet af det, sad de og talte om Darwinismen. Forskjellige Meninger gjorde sig gjældende. Sindssygelægen var uenig med Darwin og demonstrerede sin Theori paa det menneskelige Skelet, som stod midt i hans Arbeidsværelse. I Samtalens Løb fik han Anledning til at sige: — Jeg har netop læst en Artikel i et udenlandsk Tidsskrift om dette Emne. Doktoren citerede en Udtalelse fra denne Artikel. Knut Gribb spurgte:<noinclude> <references/></noinclude> rfu4b4ypzxbxy9f67t657j8ieazbwo0 104 121863 315649 315613 2026-04-02T15:04:56Z Øystein Tvede 3938 315649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Hvilken Artikel mener Doktoren! — Jeg mener en Artikel af den schweitsiske professor Brenner i det næstsidste Hefte af „März?“. Det rykkede gjennem Politimanden, da Sindssygelægen nævnte dette Navn, men han beherskede sig øieblikkelig igjen og svarede rolig som sædvanlig: — Det forekommer mig, at De citerer denne Artikel noget feilagtig, Herr Doktor. Jeg har ogsaa læst Professor Brenners Opsats og jeg mindes, at der maa have staaet noget andet. Men da fór Doktoren op. — Det er ikke muligt, sagde han, jeg kan forresten vise Dem det. Jeg har Heftet liggende her. Han begyndte at rode mellem sine Papirer paa Skrivebordet, men fandt ikke Heftet. Saa tittet han efter i Boghylden, men heller ikke der var det. Og heller ikke i Skuffen. Han blev ærgelig og raabte ud til sin Kone: — Elvira, Elvira. Hvor er det Hefte af „März“, som jeg læste i forleden. Jeg kan ikke finde det. — Aner det ikke, hørtes hans Frues Stemme fjernt bortefra, sandsynligvis i Kjøkkenet. Doktoren smeldte ærgerlig Døren igjen og mumlede: — Det var da besynderlig. Her pleier ellers ikke at forsvinde noget. Der laa det, sagde han og pegte paa Skrivebordet. Knut Gribb nikkede smilende. — Dette blir nok en ny Sag, bemærkede han; men lad os foreløbig forlade dette Emne, for der ser jeg Fruen, og det er tvilsomt, om det vil interessere hende. Fruen meldte, at Middagen var serveret og bød Knut Gribb sin Arm. Maden smagte brilliant og der kom en Vin paa Bordet, som Knut Gribb fandt fortræffelig. Men det var ligesom ikke Samtalen rigtig vilde komme igang. Detektiven havde faaet meget at tænke paa. Hvorledes kunde det hænge sammen med Konvolutten og „März“-Heftet. Det blev jo mere og mere tydeligt, at det hemmelighedsfulde Brev maatte stamme fra Sindssygelægens eget Hus, men hvem ialverden kunde da have skrevet det Doktor Kitschener ærgrede sig fremdeles over det forsvundne Hefte. — Her hænder saa meget underligt og uforstaaeligt i Verden, sagde han. Der sendes mystiske, uforskammede Breve rundt omkring og hele Bøger forsvinder fra mit Skrivebord. — Aa, hvad det mystiske Brev til mig om Patienten angaar, sagde Knut Gribb, idet han forberedte sig paa et af disse pludselige uforudseede Udfald, som var hans Specialitet, hvad dette Brev angaar, saa maa enten en af Deres Patienter eller De selv have skrevet det. Samtidig fikserede han Doktoren skarpt. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Ulykkestelegrammet.'''}} Sindssygelægen blev saa forskrækket, at han tabte sin Gaffel paa Gulvet. Underlægen stirrede maalløs paa Detektiven. Der blev en pinlig Pause paa næsten et Minut. Da lød Fruens trillende, klare Latter og Detektiven stemte øieblikkelig selv i med. Knut Gribb var en stor Menneskekjender. Han havde, medens de tause Sekunder forløb, studeret Doktorens Ansigtsudtryk meget skarpt. At den Forbauselse og Uforstaaelighed som Lægen gav tilkjende over Detektivens pludselige Bemærkning var absolut ægte, det saa han straks. Fruens lystige Latter hjalp ham ud af Situationen. Nu blev det hele slaaet hen i Spøg. — Ja, det var da virkelig paa Tide, sagde Fruen, fremdeles leende, at vi fik høre en Spøg her ved Bordet. Min Mand blir i den Grad sur og modbydelig bare der forsvinder et Stykke Papir fra ham, at det ikke er til at holde ud. — Et Stykke Papir, svarede Sindssygelægen og vendte sig mod sin Kone, det var aldeles ikke noget „stykke Papir“, Elvira. Det var et Hefte, en hel Bog. — Dette begynder at interessere mig, sagde Knut Gribb smilende, lad mig nu se, kanske kan jeg opdage, hvem der har fjernet Tidsskriftet fra Deres Skrivebord. Har De nylig modtaget Besøg — Ikke siden den 27de. Det er altsaa tre Dage siden. — Nuvel, den 27de. Var det Formiddag eller Eftermiddag — Formiddag. — Hvem var det? — Tja, det var i Sandhed den Herre som<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> e7zws1d7z05fvhojmyyttuo6timw7y7 104 121864 315650 315614 2026-04-02T15:05:17Z Øystein Tvede 3938 315650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forlangte Indlæggelsen af Patienten. Han kaldte sig Bjergingeniør Holm. — Altsaa Bror af den mystiske patient, som vi nu venter og som det hemmelighedsfulde Brev angaar? — Ja, netop. Han sagde, at han var hans Bror. Tror De han har taget Heftet. — Vi skal se. Var han inde i Deres Arbeidsværelse. — Ja, selvfølgelig. Jeg modtar ikke Besøgende andetsteds. — Og jeg tør vædde paa, at han sad en Stund ved Deres Skrivebord. Sindssygelægen begyndte at bli stærkt interesseret. — Ja, naar De nævner det, sagde han, saa husker jeg bestemt, at han sad ved mit Skrivebord et Øieblik. Jeg maatte nemlig ha Forlangendet om Indlæggelsen af hans sindssyge Broder skriftlig. — Og medens han sad og skrev var maaske De optaget med noget andet? — Jeg telefonerte. — Ah, De telefonerte. — Ja, det blev ringet op til mig angaaende en ligegyldig Sag forøvrig. Det var fra Lilleholm, som ligger en halv Mils Vei herfra. Medens Ingeniøren sad og skrev Indlæggelsesordren, stod jeg ude i Entreen og telefonerede. — Saa er der ingen Tvil. Det maa være Ingeniøren, som har taget Heftet. Doktoren blev betænkelig. — Dette lyder utvilsomt noget forunderligt, sagde han, men jeg forstaar bare ikke, hvad Herr Bergingeniøren skulde med Tidsskriftet. Havde han bedt om at faa laane det, eller endog om at faa det, saa havde der selvfølgelig intet været til Hinder derfor. Men {{sp|tag|e}} det udenvidere — — Han har utvilsomt havt sine Hensigter med dette uskyldige lille Tyveri, bemærkede Knut Gribb, og jeg kan fortælle Dem, at Tyveriet ikke alene har indskrænket sig til Heftet. — Naa Du store Gud, saa har han kanske været i Pengeskabet. — Nei, langtfra, beroligede Knut Gribb, han har ikke stjaalet for Vindings Skyld. Foruden Tidsskriftet har han taget med sig etpar af Deres brune Konvolutter og ustemplede Brevpapirark. Det er det Hele. — Men det er fremdeles uforstaaeligt for mig. — Ja, og det blir endda mere uforstaaelig, naar De hører, at Tilvendelsen — jeg vil ikke sige Tyveriet — af disse Sager, har noget med det hemmelighedsfulde Brev at gjøre. — Nei, hvad siger De, raabte Sindssygelægen forskrækket, skulde det være muligt, at — Knut Gribb af brød ham. — Endnu en Oplysning, bad han, tilbød De ikke Grubeingeniøren en af Deres fortræffelige Cigarer, da han gik. — Jo, jeg synes han var en saadan beskeden og pen Mand . . . Og desuden betalte han mig saa rigeligt for sin Brors anstundende Ophold og Pleie her. — Men han røgte den ikke straks, det tøer jeg vædde paa. — Nei, svarede Doktoren forundret over at Detektiven virkelig kunde vide det, han stak den i Lommen. — Havde han Frakke paa? — Ja, en silkeforet Frakke. — Da stak han sikkerlig Cigaren i Frakkens Inderlomme. — Meget rigtig. Han vilde røge den senere, sagde han. — Kan De beskrive mig Manden lidt nøiere. — Han saa meget aristokratisk ud, havde sort Helskjæg og bar Guldbriller. Han snakket norsk, men brød lidt paa det svenske. Dette forklarede han saaledes, at han i nogen Tid havde opholdt sig i svenske Grubeegne. — Kom han fra Kristiania? — Ja. — Og reiste han tilbage igjen? — Nei, han reiste til Lilleholm. — Ah, virkelig, Lilleholm det er jo Stationen ovenfor Kvamby. Hvorfor reiste han did? — Han vilde benytte Anledningen til at undersôøge nogle Grubefelter. Han skulde ta ind paa Gjestgiveriet, som samtidig er Skydsstation og Landhandel. — Tror De han bor der endda? — Han boede der iallefald indtil idag, da jeg har talt med en Mand, som har seet ham. Er det noget mere De vil vide om denne i Sandhed meget mystiske Mand, saa maa De henvende Dem til Lilleholm, for jeg kjender ikke noget mere til ham. — Nei, Tak, svarede Knut Gribb tankefuldt, nu har jeg faaet vide nok.<noinclude> <references/></noinclude> acdawxwmajqs9t970b9bt5qf0x59dkr 315662 315650 2026-04-02T18:31:30Z Øystein Tvede 3938 315662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forlangte Indlæggelsen af Patienten. Han kaldte sig Bjergingeniør Holm. — Altsaa Bror af den mystiske patient, som vi nu venter og som det hemmelighedsfulde Brev angaar? — Ja, netop. Han sagde, at han var hans Bror. Tror De han har taget Heftet. — Vi skal se. Var han inde i Deres Arbeidsværelse. — Ja, selvfølgelig. Jeg modtar ikke Besøgende andetsteds. — Og jeg tør vædde paa, at han sad en Stund ved Deres Skrivebord. Sindssygelægen begyndte at bli stærkt interesseret. — Ja, naar De nævner det, sagde han, saa husker jeg bestemt, at han sad ved mit Skrivebord et Øieblik. Jeg maatte nemlig ha Forlangendet om Indlæggelsen af hans sindssyge Broder skriftlig. — Og medens han sad og skrev var maaske De optaget med noget andet? — Jeg telefonerte. — Ah, De telefonerte. — Ja, det blev ringet op til mig angaaende en ligegyldig Sag forøvrig. Det var fra Lilleholm, som ligger en halv Mils Vei herfra. Medens Ingeniøren sad og skrev Indlæggelsesordren, stod jeg ude i Entreen og telefonerede. — Saa er der ingen Tvil. Det maa være Ingeniøren, som har taget Heftet. Doktoren blev betænkelig. — Dette lyder utvilsomt noget forunderligt, sagde han, men jeg forstaar bare ikke, hvad Herr Bergingeniøren skulde med Tidsskriftet. Havde han bedt om at faa laane det, eller endog om at faa det, saa havde der selvfølgelig intet været til Hinder derfor. Men {{sp|tag|e}} det udenvidere — — Han har utvilsomt havt sine Hensigter med dette uskyldige lille Tyveri, bemærkede Knut Gribb, og jeg kan fortælle Dem, at Tyveriet ikke alene har indskrænket sig til Heftet. — Naa Du store Gud, saa har han kanske været i Pengeskabet. — Nei, langtfra, beroligede Knut Gribb, han har ikke stjaalet for Vindings Skyld. Foruden Tidsskriftet har han taget med sig etpar af Deres brune Konvolutter og ustemplede Brevpapirark. Det er det Hele. — Men det er fremdeles uforstaaeligt for mig. — Ja, og det blir endda mere uforstaaelig, naar De hører, at Tilvendelsen — jeg vil ikke sige Tyveriet — af disse Sager, har noget med det hemmelighedsfulde Brev at gjøre. — Nei, hvad siger De, raabte Sindssygelægen forskrækket, skulde det være muligt, at — Knut Gribb af brød ham. — Endnu en Oplysning, bad han, tilbød De ikke Grubeingeniøren en af Deres fortræffelige Cigarer, da han gik. — Jo, jeg synes han var en saadan beskeden og pen Mand . . . Og desuden betalte han mig saa rigeligt for sin Brors anstundende Ophold og Pleie her. — Men han røgte den ikke straks, det tør jeg vædde paa. — Nei, svarede Doktoren forundret over at Detektiven virkelig kunde vide det, han stak den i Lommen. — Havde han Frakke paa? — Ja, en silkeforet Frakke. — Da stak han sikkerlig Cigaren i Frakkens Inderlomme. — Meget rigtig. Han vilde røge den senere, sagde han. — Kan De beskrive mig Manden lidt nøiere. — Han saa meget aristokratisk ud, havde sort Helskjæg og bar Guldbriller. Han snakket norsk, men brød lidt paa det svenske. Dette forklarede han saaledes, at han i nogen Tid havde opholdt sig i svenske Grubeegne. — Kom han fra Kristiania? — Ja. — Og reiste han tilbage igjen? — Nei, han reiste til Lilleholm. — Ah, virkelig, Lilleholm det er jo Stationen ovenfor Kvamby. Hvorfor reiste han did? — Han vilde benytte Anledningen til at undersøge nogle Grubefelter. Han skulde ta ind paa Gjestgiveriet, som samtidig er Skydsstation og Landhandel. — Tror De han bor der endda? — Han boede der iallefald indtil idag, da jeg har talt med en Mand, som har seet ham. Er det noget mere De vil vide om denne i Sandhed meget mystiske Mand, saa maa De henvende Dem til Lilleholm, for jeg kjender ikke noget mere til ham. — Nei, Tak, svarede Knut Gribb tankefuldt, nu har jeg faaet vide nok.<noinclude> <references/></noinclude> b89ctjhrges44rsfv0svs4jd90l3hh8 104 121865 315663 315615 2026-04-02T18:32:17Z Øystein Tvede 3938 315663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men jeg forstaar bare ikke, hvilken Forbindelse De kan istandbringe mellem denne Mand og det famøse Brev. — Det er meget ligetil, svarede Politimanden, det er ham, som har skrevet Brevet. Sindssygelægen fór saa voldsomt op fra sin Plads, at han væltede Stolen, han sad paa. Fruen og Underlægen slog begge samtidig Hænderne forbauset sammen. — Hvad er det De siger! raabte Doktor Kitschener bestyrtet, den samme Mand, som har forlangt sin Brors Anbringelse i min Anstalt, han skulde gaa hen og skrive et Brev om, at Indespærringen er ulovlig. De maa indrømme høistærede, at dette lyder ganske meningsløst. — Det er ikke desto mindre saa, svarede Detektiven roligt, idet han trak det mystiske Brev frem af sin Lomme. — Kjender De denne Konvolut? spurgte han. Sindssygelægen greb den ivrig og raabte straks han havde kastet et Blik paa den: — Død og Plage. Det er en af mine Forretningskonvolutter. — Tag Brevet ud, sagde Gribb. Doktoren gjorde som han bad ham. Han blev i Øieblikket yderst forbløffet over det mærkelig sammenklistrede Brev, men udbrød, da han havde undersøgt Vandmærket i Arket: — Det er et af mine Brevark. — Og dette uanseelige lille Stykke af en Cigarhud, fortsatte Knut Gribb, idet han lagde den lille Gjenstand paa Doktorens Asjet, — den har jeg fundet inde i Konvoluttens Sammenklæbning. Doktoren betragtede Stykket med Interesse. — Af mine Cigarer mumlede han mere og mere forbauset. Underlægen og hans Frue lænede sig nu over ham og fulgte med levende Interesse den videre Udvikling af Afsløringerne. — Og vil De derefter behage at fjerne en af de paaklistrede Bogstaver, bad Gribb. De kan for Eksempel tage den altfor store ''D'' midt paa Arket. Doktoren fjernede det paaklistrede Bogstav. — Læs bagpaa, sagde Gribb. Doktoren vendte Papirstykket og læste de to tyske Ord. — Mit Tidsskrift, hviskede han, Afhandlingen om Darwinismen. Der kan ikke være nogen Tvil. Det er ham som har stjaalet Heftet og som har sendt Brevet. Men det er jo ogsaa ham som har forlangt sin Bror indespærret. Dette er til at bli gal af — undskyld. Doktoren saa haabløst uforstaaende fra den ene til den anden. Saaledes opløstes denne Middag under almindelig Forvirring. Det var bare Knut Gribb som havde Aandsnærværelse til at bukke for Værtinden og sige: — Frue. Tusen tak for Mad. De tre Herrer gik igjen ind i Arbeidsværelset, hvor imidlertid Lamperne var tændt og hvor det ulmede lunt og hyggeligt fra den store Kamin. Henne i Krogen stod Menneskeskelettet og kosede sig. Doktoren drev utaalmodig frem og tilbage paa Gulvet. — Jeg fatter det ikke, mumlede han halvt for sig selv, jeg fatter det ikke. — Her ligger utvilsomt en Gaade under, sagde Knut Gribb, en stor og eiendommelig Gaade. Jeg er meget glad, for at jeg alligevel kom til at reise herop. Thomas Ryer er jo i gode Hænder. Sindssygelægen læste igjen det mystiske Brev igjennem. Han citerte Udtrykket: han er ifærd med at begaa en skrækkelig Forbrydelse ― ― ―“ Skulde det være muligt, mumlede han, skulde det være muligt. Knut Gribb bemærkede: — Man handler ikke spøgefuldt med Menneskesjæbner, uden at der er noget skrækkeligt alvorligt igjære. Gangen i denne Sag hidtil varsler en Forbrydelse, Hr. Doktor. Og jeg har en bestemt Følelse af at det gjælder Menneskeliv. Endnu forstaar jeg ikke, hvad Hensigten kan være. Fremforalt er der noget overordentlig dunkelt i den saakaldte Bergingeniør Holms Optræden. Taagen vil kanske blive splittet, naar Patienten ankommer og vi faar talt med ham. Men jeg har mine Anelser, jeg kjender en viss Uro i Kroppen . . . Knut Gribb stansede og lyttede. Han saa paa Doktoren. — Var det ikke en Vogn, som stoppede udenfor her? spurgte han, kan de være her allerede. Nei, Doktoren havde intet hørt. Han saa paa sit Ur. — Det er fortidligt, svarede han, vi kan ikke vente den gale før om en halv Times Tid. Tys — Men nu høres dog ganske tydelig ind til dem i Værelset Lyden af en Vogn, som hurtig kjørte<noinclude> <references/></noinclude> f9rv8qb0zcv78kg4k2nltaisfvq9o3t 104 121866 315664 315616 2026-04-02T18:34:51Z Øystein Tvede 3938 315664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>bort. Det maatte være en liden let Vogn, sandsynligvis en Kariol. — Den har utvilsomt stoppet udenfor, sagde Doktoren. Han gik hen til Vinduet, drev det tykke Rullegardin op og aabnede. Udenfor stod nu Novemberkvældens Mørke som en sort Væg. — Jeg ser en Lygte, som svinges, udbrød Doktoren, det er et Menneske, som kommer hidover fra Indgangsportalen. Lidt efter tilføiede han. — Ah, nu ser jeg, hvem det er. Det er en af mine Vogtere. Han har noget hvidt i Haanden, et Papir ser det ud for. Doktoren lænet sig ud gjennem Vinduet og raabte: — Johan! hvad er paafærde. Johans grove, raa Stemme hørtes udefra: — Det er et Eksprestelegram. — Til mig? — Nei, Herr Doktor; der staar Knut Gribb udenpaa. Eksprestelegram! Der gik en Rykning gjennem Detektiven. Hvad kunde det vel være, som havde saadan Hast? Doktoren bad om at faa Telegrammet rakt ind gjennem Vinduet. Han sendte det videre til Detektiven, som hurtig brød det. Doktoren vendte sig om ved et Raab af Overraskelse fra Knut Gribb. Der stod Detektiven med Telegrammet dirrende i sin Haand. Han kastede det over til Doktoren, som greb det med Interesse. Telegrammet var ganske kort. Der stod kun de faa forfærdelige Ord: „{{sp|Thomas Ryer flygte|t}}. {{sp|Bred|e.}}“ {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. Kapitel. {{--}} '''Fængselsvognen.'''}} Det blir saaledes nødvendig at vende tilbage til Storforbryderen Thomas Ryer og se, hvilket genialt Kup han dennegang havde sat i Scene for at unddrage sig den straftende Retfærdighed. Vi forlod ham, da han efter det oprivende Møde med sin Forlovede, den smukke Varietésangerinde Mademoiselle Julietta, atter blev ført tilbage til sin Celle. Han blev ransaget fra øverst til nederst, der blev endog sendt et Glas Vand gjennem hans Mund, men intetsteds fandt Detektiverne det mindste, som kunde tyde paa, at Varietédamen havde smuglet noget ind til ham. Harald Brede fulgte ham selv over i Cellen og saa ham vel indelaast. Thomas Ryer kastede sig tilsyneladende træt og modløs ned paa sin Briks, hvor han blev liggende ganske rolig, indtil Detektiverne og Fangevogterens ramlende Skridt tabte sig i Korridoren. Da sprang han hurtig op og det før saa trætte Udtryk i hans Ansigt veg for en vild Beslutsomhed. Han lyttede henne ved Celledøren om nogen skulde staa udenfor og lure paa ham, men han blev snart beroliget. Han var alene og ubevogtet. Han aabnede sin Mund, løsnede fra Ganen en liden rund elastisk Pille som klæbede til Huden. Han tog den forsigtig i Fingrene, bar den hen til Gittervinduet og besaa den nøie. Gjennem dens blaalige, elastiske Masse skimtede han ligesom en liden Vandblære. Han smilte underfundig og mumlede: — Den elskelige lille Julietta. Hun har virkelig baade været klog og elskværdig. Og hvilken henrivende Komedie spilte hun ikke. Varietedamen havde havt den lille Gjenstand i sin Mund og {{sp|kysse|t}} den over i hans. Flastisk, som den var, fæstede den sig straks til hans Gane og blev ikke skyllet ned med Drikkevandet. Selvfølgelig var ikke Thomas Ryer bagbundet, saalænge han opholdt sig i sin Celle. Han gik en Stund frem og tilbage og tænkte sig om. Planerne om Flugten tumlede omkring i <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> g03w0yj0tdiwb1hdjad72hydcn6g33r 315665 315664 2026-04-02T19:08:50Z Øystein Tvede 3938 315665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>bort. Det maatte være en liden let Vogn, sandsynligvis en Kariol. — Den har utvilsomt stoppet udenfor, sagde Doktoren. Han gik hen til Vinduet, drev det tykke Rullegardin op og aabnede. Udenfor stod nu Novemberkvældens Mørke som en sort Væg. — Jeg ser en Lygte, som svinges, udbrød Doktoren, det er et Menneske, som kommer hidover fra Indgangsportalen. Lidt efter tilføiede han. — Ah, nu ser jeg, hvem det er. Det er en af mine Vogtere. Han har noget hvidt i Haanden, et Papir ser det ud for. Doktoren lænet sig ud gjennem Vinduet og raabte: — Johan! hvad er paafærde. Johans grove, raa Stemme hørtes udefra: — Det er et Eksprestelegram. — Til mig? — Nei, Herr Doktor; der staar Knut Gribb udenpaa. Eksprestelegram! Der gik en Rykning gjennem Detektiven. Hvad kunde det vel være, som havde saadan Hast? Doktoren bad om at faa Telegrammet rakt ind gjennem Vinduet. Han sendte det videre til Detektiven, som hurtig brød det. Doktoren vendte sig om ved et Raab af Overraskelse fra Knut Gribb. Der stod Detektiven med Telegrammet dirrende i sin Haand. Han kastede det over til Doktoren, som greb det med Interesse. Telegrammet var ganske kort. Der stod kun de faa forfærdelige Ord: „{{sp|Thomas Ryer flygte|t}}. {{sp|Bred|e.}}“ {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. Kapitel. {{--}} '''Fængselsvognen.'''}} Det blir saaledes nødvendig at vende tilbage til Storforbryderen Thomas Ryer og se, hvilket genialt Kup han dennegang havde sat i Scene for at unddrage sig den straftende Retfærdighed. Vi forlod ham, da han efter det oprivende Møde med sin Forlovede, den smukke Varietésangerinde Mademoiselle Julietta, atter blev ført tilbage til sin Celle. Han blev ransaget fra øverst til nederst, der blev endog sendt et Glas Vand gjennem hans Mund, men intetsteds fandt Detektiverne det mindste, som kunde tyde paa, at Varietédamen havde smuglet noget ind til ham. Harald Brede fulgte ham selv over i Cellen og saa ham vel indelaast. Thomas Ryer kastede sig tilsyneladende træt og modløs ned paa sin Briks, hvor han blev liggende ganske rolig, indtil Detektiverne og Fangevogterens ramlende Skridt tabte sig i Korridoren. Da sprang han hurtig op og det før saa trætte Udtryk i hans Ansigt veg for en vild Beslutsomhed. Han lyttede henne ved Celledøren om nogen skulde staa udenfor og lure paa ham, men han blev snart beroliget. Han var alene og ubevogtet. Han aabnede sin Mund, løsnede fra Ganen en liden rund elastisk Pille som klæbede til Huden. Han tog den forsigtig i Fingrene, bar den hen til Gittervinduet og besaa den nøie. Gjennem dens blaalige, elastiske Masse skimtede han ligesom en liden Vandblære. Han smilte underfundig og mumlede: — Den elskelige lille Julietta. Hun har virkelig baade været klog og elskværdig. Og hvilken henrivende Komedie spilte hun ikke. Varietédamen havde havt den lille Gjenstand i sin Mund og {{sp|kysse|t}} den over i hans. Elastisk, som den var, fæstede den sig straks til hans Gane og blev ikke skyllet ned med Drikkevandet. Selvfølgelig var ikke Thomas Ryer bagbundet, saalænge han opholdt sig i sin Celle. Han gik en Stund frem og tilbage og tænkte sig om. Planerne om Flugten tumlede omkring i <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> smfxmzm0fm8k472q2e3txu4v5shgfq2 104 121867 315666 315598 2026-04-02T19:09:39Z Øystein Tvede 3938 315666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Hjerne. Klokken nærmede sig efterhaanden fire. Da der tilslut kun manglede et Kvarter, klemte Thomas Ryer høire Haand fast over sin Næse lige under Pandebenet. Blodet begyndte at pible frem. Straks efter ringte han paa Varselsklokken. Fangevogteren skyndte sig ind til ham. Thomas Ryer pleiede aldrig at uro, og naar han nu ringte tænkte Fængselsbetjenten straks, at noget alvorligt maatte være paafærde. Han aabnede den lille Luge i Forbryderens Celledør og spurgte: — Hvad er der i Veien? Idetsamme opdagede han Blodet, som randt fra Ryers Næse og han udbrød forskrækket: — Du store Gud, Mand, gjør De en Ulykke paa Dem? Ryer forsøgte at stanse Næseblødningen med sit Lommetørklæde, men det lykkedes ham ikke. — Vil De hente Fængselslægen, bad han, jeg er blit overfaldt af Næseblødning og det pleier at være en alvorlig Affære for mig. Fangevogteren skyndte sig straks afsted. I hans Fravær trykkede Thomas Ryer igjen over sin Næse, saa Blodet tog til at flyde endda rigere. Efter et Par Minutters Forløb kom Fangevogteren ilende tilbage med Fængselslægen. Detektiven Harald Brede fulgte ogsaa med for at se „hvad den Slyngel nu havde fundet paa“, som han udtrykte det. Lægen blev endel betuttet ved at se den Mængde Blod, som havde flydt, men Thomas Ryer beroligede ham med den Oplysning, at det bare var Næseblødning. — Næseblødningen kommer ganske pludselig og tilsyneladende umotiveret. paa mig, forklarede han, den ytrer sig næsten som en Slags Blodstyrtning. Det eneste som hjælper er Indsondring af narkotiske Stoffer. Doktoren kjendte ogsaa et Middel mod Næseblødning og han sendte øieblikkelig en af Fængselsbetjentene afsted til nærmeste Apothek for at kjøbe det forlangte. Harald Brede saa med afgjort Mistænksomhed paa den hele Staahei. — Hvis De tror, sagde han til Ryer, at denne Bagatel af en Næseblødning kommer til al bevirke en Opsættelse af Deres Transport til Strafarbeidsanstalten, saa tror De feil. Thomas Ryer vendte sig mod ham med det blodige Lommetørklæde for Næsen. I dette Øjeblik saa han ikke videre imponerende ud. — Jeg vil tilraade Dem at opsætte Transporten, sagde han, det tar sig dog ved den levende ikke ud at sende en blødende Fange afsted. Men Harald Brede rystede afværgende paa Hovedet, trak sit Ur op og sagde: — Om ti Minutter skal De sidde i Fangevognen, selv om De bløder som en slagtet Gris. Jeg har lovet Knut Gribb, at der ikke skal ske den mindste Afvigelse fra Programmet. — Saa! Har De virkelig. Min elskværdige Ven er maaske ikke i Kristiania. — Nei, ikke i Øieblikket, hvis De absolut har Interesse af at vide det. — Selvfølgelig interesserer det mig voldsomt. — Hvorfor det, tør man spørge? — Fordi en af Dere er meget mindre end to, især naar den Fraværende er Knut Gribb. — Hvad mener De dermed? spurgte Harald Brede og fikserede ham rasende. Thomas Ryer trak paa Skuldrene. — Ikke noget særlig, sagde han, jeg mener kun, at Knut Gribbs Fraværelse er heldig for det Tilfælde, at jeg skulde tænke paa Flugt. Harald Brede lo. — {{sp|Tænke|r}} De virkelig endnu paa Muligheden af at kunne flygte? spurgte han. — Ja, selvfølgelig. — Det høres virkelig meget dristig ud. — Det er ogsaa dristig, kjære Ven. Men sæt Dem i mit Sted: Jeg staar her med Udsigt til at bli indespærret for 10 Aar i Strafanstalten, hvorfra enhver Flugt jo er umulig. Finder De det da underligt, at jeg omgaaes med Tanken om at undvige, medens det endnu er Tid? — Endnu er Tid! vrængte Harald Brede. Han havde en Følelse af, at Forbryderen aabenbart stod og gjorde Nar ad ham. — Intet er umuligt, kjære Ven, fortsatte Ryer uanfægtet af den koleriske Detektivs rasende Øiekast, og hvis det skulde komme dertil, vil jeg bede Dem ved Leilighed huske paa, at det er faldt i min Lod at redde Deres Liv.<noinclude> <references/></noinclude> ns9bs98bt7lhapxybtr44xk920e3t64 104 121868 315667 315617 2026-04-02T19:10:55Z Øystein Tvede 3938 315667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Storpraler! udbrød Harald Brede, De taler fuldstændig uforstaaeligt — Jeg har heller ikke ventet, at De nu skal forstaa mig, svarede Ryer, men den Dag kommer nok. Det er nemlig ikke Dem jeg vil dræbe. Harald Brede afsluttede med et skuldertræk Samtalen, som kun tjente til at ophidse ham yderligere. Idetsamme vendte Fængselsbetjenten tilbage med det forlangte Apotekermiddel. Det var en ganske liden Flaske, indeholdende en narkotisk Essens, hvormed Doktoren gjennemblødte et rent Lommeterklæde, som han rakte Thomas Ryer. Essensen udbredte en skarp gjennemtrængende Lugt. Thomas Ryer førte Lommetørklædet op til sin Næse og indaandede det sterke Stof. Øieblikkelig syntes Næseblødningen at give sig. Da han havde indaandet Essensen i nogle Minutter, syntes Blødningen helt stanset. — Desværre maa jeg være forberedt paa, sagde Thomas Ryer, at Blødningen kommer igjen. En saadan Historie varer gjerne med Afbrydelser en hel Dag. De har sikkerlig, Herr Doktor, et latinsk Navn paa Fænomenet. Doktoren nikkede. — Jeg kjender godt denslags Næseblødninger, sagde han, de opstaar pludselig og umotiveret lige efter stærke Sindsbevægelser. Jeg hører, at de netop har havt en Sammenkomst med Deres Forlovede i Samtaleværelset, saa Tilfældet kan meget let lade sig forklare. Harald Brede gik utaalmodig brummende frem og tilbage paa Gulvet Han havde faaet en mærkelig Anelse om, at det ikke var rigtigt fat med dette „Fænomen“. Ingen skulde komme og fortælle ham, at dette Jernmenneske Thomas Ryer led af nogenslags Sindsbevægelse. Men nu hørte han, at Ryer igjen talte om at udsætte Transporten. — Jeg har nævnt det før, sagde Forbryderen, jeg synes, at jeg som syg Mand har ret til at forlange Transporten udsat til imorgen. Doktoren var tydeligvis i Vildrede med, hvorledes han skulde forholde sig. — Jeg er tilbøielig til at anbefale Forslaget, mumlede han. Harald Brede nedlagde den mest bestemte Indsigelse. Da Thomas Ryer nævnte noget om „underordnede Detektivers Vilje“, bemærkede Doktoren lidt spidst med Henblik paa Politimanden, at det jo i Grunden var Fængselschefen, som havde Afgjørelsen her. — Hvis Ryer absolut ønsker det, fortsatte han, synes jeg dog, at man bør imødekomme en dømt Mands Ønske saavidt som til at forelægge Sagen for høieste vedkommende. — Vel, vel, busede Harald Brede paa, gaar De til Fængselschefen, gaar jeg ogsaa. Jeg sætter min Stilling ind paa, at Transporten skal foregaa til bestemt Tid. Dette er ganske sikkert noget Lureri af Fangen. Idetsamme dukkede en Politibetjent op og meldte at Fængselsvognen var kjørt frem. Den Politimand som sammen med Harald Brede skulde lede Transporten, mødte ogsaa. Tiden var inde. Og Thomas Ryer afslog selv al videre Diskussion om Udsættelsesspørgsmaalet, idet han sagde: — Naar den ærede Detektiv lægger saa megen Vægt paa, at Tugthusets Porte allerede idag lukkes bag mig, saa han endog sætter sin Stilling ind derpaa, da vil det jo i Grunden være urimeligt af mig længere at insistere paa Udsættelsen. Mine Herrer, jeg erklærer herved høitideligt, at det fra min Side ikke er det ringeste iveien for at jeg straks kan bli bragt til Strafanstalten. Men det var her kun Tale om en Velvillighed, en Elskværdighed, mine Herrer, mod en magtesløs Mand. Kun maa jeg forlange, at dette Lommetørklæde atter engang gjennemvædes med den narkotiske Essens og at en Politibetjent hele Tiden under Transporten holder Lommetørklædet under min Næse. — Hvorfor det? spurgte Doktoren forundret, kan De da ikke hjælpe Dem selv? — Nei, svarede Thomas Ryer, jeg forudsætter nemlig, at De Herrer Politimænd som sædvanlig vil forlyste sig med at holde mig bagbundet. — Dette er dog altfor latterlig, udbrød Doktoren, det er meget værre end at det skulde være en Tiger eller en vild Tyr. Kan ikke dette talrige Politi greie at passe paa ham uden at man behøver at vride hans Krop halvt istykker. Harald Brede følte Brodden i den menneskekjærlige Læges Ord. Han likte mindst af alt at forandre noget i det engang trufne Arrangement. Men han skjønte, at han her maatte fire en Smule,<noinclude> <references/></noinclude> k6g9jqp584e9nmam2oalwooedds58u3 104 121869 315668 315618 2026-04-02T19:13:07Z Øystein Tvede 3938 315668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa meget mer som det ikke vilde bety noget for Fangens Sikkerhed, om han gav efter. Han sagde: — Herr Doktor; jeg er ansvarlig for at Thomas Ryer idag i god Behold blir bragt til Strafanstalten. Jeg kjender den ærede Forbryder kanske endda bedre end De, og De maa derfor tilgi mig, at jeg er forsigtig. Imidlertid siger det hverken fra eller til enten Fangen holder Hænderne paa Ryggen eller paa Brystet. Hovedsagen er at de er forsvarlig lænket med Haandjern, og paa det gir jeg mig aldrig. — Med Fornøielse, sagde Ryer og strakte Hænderne rolig frem. Hans Maade at snakke paa og det stadig skiftende Udtryk i hans Ansigt bar stedse Præg af den Foragt, han nærede for Politiet. — De maa iallefald finde Dem i, bemerkede Harald Brede henvendt til Fangen, at føre Lommetørklædet med {{sp|begg|e}} Hænder op til Næsen. Det ser rigtignok ikke noget videre fint og aristokratisk ud, men dermed er nu engang intet at gjøre. Thomas Ryer bukkede sarkastisk forbindtlig. Haandjern blev nu sat paa Fangen. Doktoren gjennemdynkede paany hans Lommetørklæde med den narkotiske Essens og lagde det i hans to fængslede Hænder. Harald Brede kjendte efter om han havde sin Browningrevolver i Lommen. Jo, den var der. Thomas Ryer forstod hans Bevægelse og smilte endda mere sarkastisk. Blodet var nu igjen begyndt at dryppe fra hans Næse, om end ikke i saa store Mængder, som tidligere, men han maatte næsten hele Tiden holde Lommetørklædet for Næsen. Fra det Øieblik, han gik ud af Celledøren, mælte han ikke et Ord. Han havde igjen ved Hjælp af Lommetørklædet faaet listet den lille elastiske Gjenstand ind i sin Mund, hvor den straks klæbede sig til Ganen. Naar han havde den i Munden, talte han noget utydeligt, derfor foretrak han at holde Mund, for at det ikke skulde vække Opmerksomhed. Det var et ganske mærkeligt Optog, som bevægede sig fra Thomas Ryers Celle gjennem Fængslets Korridorer og Trapper. Først kom Doktoren gaaende lidt alderstegen og ludende. Derefter kom en Konstabel. Saa kom Thomas Ryer blødende Næseblod mellem to Politimænd, hvoraf den ene var Detektiven Harald Brede. Derefter kom en Flok paa fire uniformerede Konstabler. Thomas Ryer holdt hele Tiden Lommetørklædet med begge Hænder for Næsen. Harald Brede ærgrede sig ikke saa lidet over dette latterlige Optog. Han havde tænkt sig denne Afslutning paa den store Sag ganske anderledes dramatisk. — Nu havde Thomas Ryer ved sin elendige Næseblødning simpelthen snydt ham for Effekten. Man skulde tro, han havde planlagt det for at erte os, tænkte Harald Brede. Der gaar han jo og ser ud som en elendig Svækling med det røde, blodstænkte Lommetørklæde op i Ansigtet. Og rundt om ham en Mængde Politi med Revolvere og Køller. Detektiven maatte indrømme, at Situationen ogsaa havde sin latterlige Side. Han var glad for at Transporten foregik saavidt anonymt. Thi Fangevognen stod ude i Fængselsgaarden, og der var ingen andre end Politi- og Fængselsfunktionærer, som fik se Optrinet. Thomas Ryer blev hurtig puttet ind i den mørke, lukkede Vogn. Der var Træbrikser paa to Sider. Thomas Ryer satte sig taust ned inderst i Hjørnet. Ved Siden af ham tog Harald Brede Plads og ret overfor ham den kjæmpestore Konstabel. Kusken sad udenfor paa Bukken. Endelig kjørte Vognen og Thomas Ryer fik gjennem de smale Tremmer i Vognvæggen øverst oppe det sidste Glimt af Varetægtsfængslet, hvor han siden Arrestationen havde gjennemgaaet saameget. Thomas Ryer sad tilsyneladende i dybe Tanker. Hvad tænkte han paa? Han tænkte slet ikke noget særlig. Derimod fulgte han i Bevidstheden meget intens Vognens Bevægelser. Nu dreiede den om et Hjørne til venstre, nu rullede den nedover en noksaa brat Bakke, nu svingede den tilhøire. Thomas Ryer beregnede, at de nu var kommet ud i Torvgaden, hvor Farten paa Grund af den stærke Færdsel bare kunde være ganske liden. Da de havde kjørt et Par Minutter til, lagde han Mærke til, at Vognens Rumlen ikke længere<noinclude> <references/></noinclude> gp6168jql23zj3g1mvhsanj6jhou5do 104 121870 315669 315619 2026-04-02T19:15:01Z Øystein Tvede 3938 315669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>durede saa voldsomt. Desuden hørte han Klingingen af Sporveisklokker. Vognen maatte være kommet til Stortorvet. Da den aldeles ikke svingede, efterat Sporvognslarmen havde tabt sig, antog han, at de var kjørt lige ned i Kirkegaden. Da de var kommet et Stykke ned i denne Gade, tog Thomas Ryer Lommetørklædet fra Ansigtet. Han blødte nu ikke længer. Samtidig gjorde han en resignerende Bevægelse indover mod Vognvæggen, ligesom han var træt og vilde støtte sig til denne. Den lille klæbige Gjenstand, som han hele Tiden havde havt i Munden, fik han nu spyttet ud. Den faldt paa Gulvet, uden at nogen af de to Politimænd lagde Mærke til det. Thomas Ryer satte hurtig sin Støvlehæl paa den. Der lød et ganske svagt Knald under hans Støvel. Samtidig førte Thomas Ryer igjen Lommeterklædet til sit Ansigt. En opmærksom Tilskuer vilde ha lagt Mærke til, at han nu ligesaa meget dækkede sin Mund som sin Næse. Harald Brede reiste Hovedet. Han havde hørt det lille Knald. — Hvad var det, spurgte han. Den anden Politimand havde intet hørt. Thomas Ryer sad ganske urørlig inde i Vognkrogen med det blødbestænkte Lommetørklæde for Næsen. Harald Brede blev igjen beroliget. Der var intet iveien og Vognen rullede videre. Fra Thomas Ryers med Essens gjennemvædede Lommetørklæde strømmede der selvfølgelig en mærkbar Lugt ud i Vognen. Men nu begyndte pludselig en anden Stank at blande sig med denne, — en ram, syrlig, næsten svidende Lugt. Thomas Ryer vidste, hvor den kom fra — nemlig fra den lille Blære som han havde knust under sin Støvlehæl. Han holdt med Vilje Lommetørklædet ogsaa for Munden, for at ikke den ubehagelige Lugt skulde trænge ind i nogen af hans Organer. Han kunde uden Fare aande i Lommetørklædet. Den narkotiske Essens holdt den anden Stank ude, akkurat som et vævet Haandklæde slynget om et Menneskes Ansigt i IIdebrandstilfælde ofte rædder fra en ynkelig Død i Flammerne. Den kjæmpestore Konstabel blev pludselig bleg. Harald Brede reiste sig og spurgte, idet han tog med Haanden mod Panden: — Hvad ialverden er dette for en allerhelvedes Lugt! Han stirrede paa den kjæmpestore Konstabel, hvis ligblege Hoved nu var dukket ned paa Brystet. Han ruskede i ham og raabte. — Andreassen! Andreassen! Er De syg. Men saa syntes han selv, at han begyndte at svimle. Det susede for hans Hoved og han blev bleg som Døden. Han saa ikke mere Vognvæggen, Konstablen, Thomas Ryer og det blodrøde Lommetørklæde — alt gik i et for ham. Gjennem hans af den giftige Dunst tilslørede Hjerne fløi dog en Tanke: Dette er et nyt Kup af Thomas Ryer. Dette maa forhindres. Han vaklede mod Døren — trodde han — men han kunde ikke finde den. Istedet ravede han over Træbænken og sank et Øieblik efter sammen, fuldstændig bevistløs. Straks reiste Thomas Ryer sig. Ogsaa han var blit lidt bleg, men han holdt fremdeles Lommetørklædet for Mund og Næse og dette bevirkede, at Stanken ikke fik angrebet hans indre Organer. Det hele Optrin havde knapt staaet paa i halvandet Minut. Vognen maatte nu være ligeved Bankpladsen. Thomas Ryer kastede Lommetørklædet fra sig og holdt Pusten. Saa rev han saa hurtig han formaaede med sine to bundne Hænder Uniformskappen af Harald Brede. Det var ham vanskeligt at faa den slængt over sine Skuldre, men det lykkedes dog til slut for ham. Saa tog han den tressede Lue og satte paa sit Hoved. Ved alt dette holdt han Pusten. Tilslut var han nærved at kvæles og det ringede voldsomt for hans Tindinger. Men han betvang sig, thi han vidste, at et eneste Aandedrag nu vilde bevirke hans Bevistløshed. Med sine to bundne Hænder samlede han Kappen sammen om sin Mave. Han aabnede Døren bag i Vognen og steg let og raskt ud. En skarp Iagttager vilde ha bemærket, at han vaklede en Smule, men saasnart han<noinclude> <references/></noinclude> ao56vow0m0spct5xq6lv85dx3yn9lzy 104 121871 315670 315620 2026-04-02T19:15:41Z Øystein Tvede 3938 315670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>havde drukket den friske Luft ind i et fuldt Aandedrag gik han igjen støt. Nu vidste det sig, hvor glimrende han havde beregnet alt. Fængselsvognen var kommet til Bankpladsen — {{sp|udenfor Kafeen var der gamle Træ|r}}. Netop hernede var ganske faa Mennesker ude og gik. Ingen lagde Mærke til den uniformerede Politimand, som steg ud af Fængselsvognen. Og hvis en eller anden havde lagt Mærke dertil, vilde han ikke have fundet det besynderligt. Thomas Ryer gik rolig og sikkert over Pladsen, passerte forbi Engebreths Kafé og nærmede sig Kongens Gade. Dernede ved den gamle Bankbygning rullede langsomt en lukket Vogn forspændt med to Heste, {{sp|en brun og en hvi|d}} fremover Gaden. Thomas Ryer gik ganske rolig hen og aabnede Vogndøren og steg ind. Kusken bøiede sig ned og hilste med Svøben til Hatteskyggen. Saasnart Storforbryderen var forsvundet ind i Vognen, rullede den hurtig bort. Den skjønne Varietédame, Mademoiselle Julietta, havde gjort sine Sager brilliant. Hun havde under Sammenkomsten med Ryer i Samtalerummet underfundigen meddelt ham hele Planen. Hun havde sagt med graadkvalt Stemme: — Jeg faar aldrig, aldrig se Dig mere. Men husker Du, hvor deiligt vi har havt det sammen? Husker Du {{sp|de|t}} og husker Du {{sp|de|t}}? Husker Du, da vi kjørte ned {{sp|til Kaféen ved de store Trærn|e}}. Og husker Du den deilige Vognen med de to Heste, den {{sp|brune og den hvid|e}} for? Hvorefter Varietéedamen havde kysset ham og git ham Midlet, hvormed han kunde tilsløre sine Vogteres Hjerner. Og derefter havde hun om Aftenen gaaet hen og danset for en beundrende Skare paa Tivoli Varieté. Jo, Thomas Ryer havde husket og forstaaet det altsammen. Han havde planlagt Flugten, idet Vognen rullede forbi de gamle Trær. Og han havde straks fundet Vognen med den brune og den hvide Hest. — — Der blev selvfølgelig en vældig Forskrækkelse, da man i Landsfængslets Gaardsrum aabnede Fængselsvognen og kun fandt to bevistløse Politimænd i dens Indre, medens en gyselig Stank slog ud. Politimændene blev bragte til Hospitalet. Harald Brede var den første, som kom til Bevisthed. I Begyndelsen huskede han intet. Der rullede bare en vældig Tyngde gjennem hans Hjerne. Men saa stod med ett alt klart for ham og han skjønte, hvad der var skeet. Hans Følelse og Raseri, Nedværdigelse og Skræk var saa voldsom, at han laa og dirret paa Leiet. Men saa faldt det ham ind, hvad Thomas Ryer havde sagt i Varetægtsfængslet nogle Timer i Forveien. Han havde sagt: — Jeg vil bede Dem huske paa, at det falder i min Lod at redde Deres Liv. Og han havde tilføiet: — Det er nemlig ikke Dem jeg vil dræbe. Harald Brede laa da og tænkte, at da han besvimede i Vognen, kunde jo Thomas Ryer have dræbt ham meget let ved et Slag i Hovedet af Haandjernene. Han havde ikke gjort det. Det var ikke ham, han vilde dræbe. Brede maatte dog indrømme for sig selv, at Ryer dog alligevel var en mærkelig Mand. Men samtidig tænkte han, at nu naar Storforbryderen var paa Frifod var {{sp|Knut Gribb|s}} Liv ikke en Pibe Tobak værd. For det var Knut Gribb han vilde dræbe. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|8. Kapitel. {{--}} '''Den Gale.'''}} Knut Gribb var i de første Minutter, efterat han havde læst Telegrammet om Thomas Ryers Flugt, aldeles som lamslaaet. Men det stod temmelig hurtig klart for ham, at han maatte tilbage til Kristiania for paany at optage Kampen med den farlige Forbryder. Der gik imidlertid intet Tog mere sydover den Dag. Han begyndte at fable om Ekstratog og søgte<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> ak4efunpfn9t1l8lqe50vzw4ir7t3xh 104 121872 315671 315568 2026-04-02T19:36:08Z Øystein Tvede 3938 315671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Stationsmesteren op for at høre om det var muligt at faa et saadant Tog sat op. Men Stationsmesteren erklærede, at det var aldeles udelukket. De havde ikke noget disponibelt Lokomotiv. Derimod gik Nathurtigtoget forbi Klokken halv fire og det kunde man faa til at stanse og optage Detektiven. Gribb beregnede, at selv med en meget hurtig Hest vilde han komme langt senere til Kristiania. Han maatte derfor finde sig i at vente til Nathurtigtoget. Gjennem Kristiania-Telefonen fik han derefter en Samtale med Harald Brede, som nu havde kommet sig saavidt, at han kunde være oven Senge. Det var en bedrøvelig Samtale de to Detektiver havde med hinanden. Knut Gribb fik høre alle Enkeltheder om Undvigelsen, samt om de Foranstaltninger der var truffet til Paagribelsen af den rømte. Naturligvis havde alt været forgjæves. Men det var dog bragt paa det Rene, at Ryer paa Bankpladsen udenfor den gamle Bankbygning var gaaet ind i en lukket Vogn forspændt med en brun og en hvid Hest. Da Knut Gribb herte dette, husket han Varietédamens Ord ved Sammenkomsten og nu forstod han den skjæbnesvangre Betydning som laa i Ordene. Om man havde arresteret Varietédamen? — Nei, hun havde allerede forladt Kristiania. Hun var reist sydover med Hurtigtoget efter Forestillingens Slutning. Idetheletaget var alle Spor udslettet. Sagen stod haabløst. Man ventede kun paa, at Gribb igjen skulde træde op paa Arenaen. Knut Gribb fortalte, at han agtede at komme med Nathurtigtoget. Harald Brede skulde møde paa Stationen. Dermed sluttedes den lidet opbyggelige Telefonsamtale. Neppe havde Knut Gribb forladt Telefonen, før han hørte, at Indgangsportalens store Klokke kimet. Lidt efter meldte Vogteren, at nu var man der med den nye Patienten, med den Gale. En Mængde Lygter blev bragt tilveie og baade Dahl, Underlægen og Knut Gribb gik ned til Indgangen. Udenfor saaes en lukket Vogn med to Heste for. Paa Bukken sad Knut Gribbs Skydsgut fra tidligere paa Dagen. Flere Vogtere var samlet. En elegant pelsklædt Herre kom ind af Gitterporten. Han tog til Huen og spurgte: — Er Doktor kitschener at faa i Tale. — Det er mig, sagde Doktoren og gik hen til den fremmede. — Mit Navn er Grosserer Elias Holm, oplyste denne, jeg kommer her med min ulykkelige Broder. Jeg formoder, at De er varslet. — Ja, af en Herre, som formodentlig er Deres tredie Bror. — Bjergingeniøren ja. — Hvor er Patienten, spurgte Doktoren. — Inde i Vognen, sammen med sin private Oppasser. — Bring hid flere Lygter, raabte Doktoren til sine Folk. En Mængde nye Lygter blev bragt, saa det nu var temmelig lyst omkring Vognen. Knut Gribb holdt sig lidt i Baggrunden. Han betragtede Grosserer Holm skarpt. Men han kunde intet finde at udsætte paa ham. Det var en soigneret Herre i femogtredive— firtiaarsalderen med et fint Ansigt. Hans Udtryk var sørgmodigt, Øinene skinnede stille og melankolsk. Pludselig blev Vognvinduet slaaet ned og et hvidskjægget Ansigt viste sig. Det var tydeligvis Patienten. Doktoren saa spørgende paa Grossereren og denne nikkede. — Jo, sagde han, det er min ulykkelige Broder. Men da begyndte Patienten selv at snakke henne fra Vognen. — Tro ham ikke, udbrød han, min Broder Elias er en stor Skurk. Han talte nedi sit store Skjæg med en utydelig grødet Stemme. Ved at høre hans mærkværdige, snøvlende Røst fik Knut Gribb straks det Indtryk, at han maatte være sindssvag. Hans Udbrud lød heller ikke ægte, der var ingen oprigtig Smerte eller Fortvilelse i det. Han talte høit, næsten skreg, men der var ingen Følelse i hans Harme. Patienten gestikulerede ivrig.<noinclude> <references/></noinclude> olu2x90z765luehihvi8r3aqv3e4s5t 104 121873 315672 315602 2026-04-02T19:37:43Z Øystein Tvede 3938 315672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hører I ikke, hvad jeg siger, raabte han, min Bror Elias er en stor Skurk. Han vil bare stjæle mine Penge, derfor sætter han mig i Fængsel. Grossereren trak paa Skuldren og hviskede til Doktoren: — Lad os faa denne pinlige Scene afsluttet hurtigst. Den opriver mig. Sindssygelægen gik hen til Vognen for at tale Patienten til Rette, men da den Gale fik se ham, brast han ud i en svær Haanlatter. — De er et Fæ, sagde han uden videre og satte Pegefingeren lige mod Doktorens Bryst, alle kan se paa Dem, at De er et Fæ, hahaha. — Kjære Ven, svarede Doktoren mildt, vi skal nok blive gode Venner. Men da rystede den Gale paa Hovedet. — Sikken et Fæ, sagde han, oprigtig forbauset. Pludselig slog han Vogndøren helt op og steg ud paa Trinene. Her stillet han sig i Talerpositur og begyndte: — Kamerater! Oprørere! Hjælp mig med at hænge min Bror. Han har bestjaalet mig saa grundig, at jeg mangler Ord for at kunne udtrykke det. Se der staar han og glor. Se hvor skinhellig han ser ud, det Svin. Men jeg skal lære Dig at stænge mig inde i Fængsel, din Skurk. Her knyttede han ivrig Hænderne og det begyndte at skumme omkring hans Mund af Raseri. Pludselig blev han opmærksom paa en af Vogterne, som stod lige ved ham med en Lygte dinglende i Næven. — Gi mig den Lygten, sagde han. Vogteren trak sig tilbage nogle Skridt. Doktoren gik igjen hen til ham. Og allerede praktiserende sin berømte Methode: at behandle alle sine rovgale Patienter som fornuftige, spurgte han. — Men hvad vil De med Lygten? — Naturligvis vil jeg slukke den, svarede den Gale uden at betænke sig. Han saa paa en anden at Vogterne. — Dig gir jeg femten Tusen, sagde han. Doktoren tog ham lempelig i Armen. Den Gale {{sp|sa|a}} paa ham — nedenfra —: — {{sp|D|e}} er et Fæ, sagde han. Grossereren kom nu til, og Doktoren og han forsøgte at lede Patienten mellem sig. Men da satte den Gale sig energisk til Modværge. Flere Vogtere maatte til. Den Gale slog omkring sig aldeles rasende. Hans Skjortebryst blev revet op, hans Mansjetter fløi af ham. Han var i Besiddelse af Kjæmpekræfter, saa det var meget vanskeligt at faa Bugt med ham. Netop som han var ved at bli overmandet, blev han pludselig helt føielig. Han gik hen og tog sin Broder under Armen og med virkelig Rørelse i Stemmen, sagde han: — Kjære Elias, hvordan kunde Du nænne dette? — Jeg vil Dig intet ondt, sagde Elias, Du gjør Dig selv værst. — — Men jeg er jo saa sulten. — Ja, ja, Du skal faa Mad, naar Du kommer ind i Huset. Den Gale lo. — Hvad ler Du af? spurgte Doktoren. — Jeg ler, svarede den Gale, fordi man bestandig faar saa god Mad i Fængsler. — Det er ikke noget Fængsel, du skal til. — Jovist er det et Fængsel, svarede han helt begrædeligt. — Det er et Hjem, sagde Doktoren alvorligt. Han var nu atter kommet hen til den Syge. Patienten stirrede forbauset paa ham og spurgte sin Broder hviskende: — Hvem er den Herre? — Det er Doktor Kitschener, en meget snil og behagelig Mand. Han vil hjælpe Dig, naar Du ber ham om noget. — Tror Du? spurgte den Gale, men han ser da forfærdelig dum ud. — Hyss, hyss. Den Gale spadserte nu helt rolig og fredeligt opover Veien ved sin Broders Side, akkurat som en anden Gentleman. Doktoren viste Vei ind i sit Arbeidsværelse. Etpar af Vogterne fulgte for Sikkerheds Skyld med. Den Gale opførte sig meget velopdragent, da han kom ind i denne hyggelige Stue. Knut Gribb kunde se paa ham, at han græmmet sig over Tabet af sine Mansjetter og sit Skjortebryst. Han saa med Interesse paa de forskjellige Ting i Værelset. Hans Øine dvælede særlig længe ved Skelettet og tilslut brast han i Latter over det. Da han bemærkede Knut Gribb, gik han hen til denne og spurgte hviskende:<noinclude> <references/></noinclude> 8v9hftf9w8kyd9bw5m02dekif844450 104 121874 315673 315621 2026-04-02T19:38:36Z Øystein Tvede 3938 315673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Vil De gjøre mig en Tjeneste. Detektiven nikkede. — Saa giv mig Deres Kniv. — Jeg har ingen Kniv. Doktoren blandede sig nu i Samtalen og — forfølgende sin Metode — spurgte han. — Men hvad vil De med den Kniven Den Gale rystede paa Hovedet. — Nei, det kan jeg ikke si, svarede han, det er min Hemmelighed. — Saa faar De heller ingen Kniv. Patienten saa forbauset paa Doktoren. — De har ingen Kniv, Herr Doktor Kitschener, sagde han, hvilket iallefald tydet paa, at han havde en glimrende Hukommelse. — Jo, jeg har en meget god og skarp Kniv. — Giv mig den. — Nei, ikke naar De ikke vil si, hvad De skal bruge den til. — Ikke ellers? — Nei, ikke ellers. — Ja, da kan det være det samme. Jeg kan faa en Kniv af min Broder, Emil. Ikke sandt? Broderen rystet paa Hovedet. Dørene til Spisesalen blev slaaet tilbage og et bugnende Aftensbord viste sig. Det var anrettet til Ære for den nye Gjæst. Maaltidet forløb paa den heldigste Maade. Den Gale opførte sig uklanderlig. Han lo og spøgte og om man end ikke bestandig skjønte, hvad han lo af, saa var der dog et vist bestikkende Humør over ham. Han holdt endog flere Taler, som udmerkede sig baade ved Form og Mening. Han havde tydeligvis i sin Glansperiode været en brilliant Selskabsmand. Efter Aftensbordet erklærede den Gale, at han var træt og at han vilde gaa til Ro. Doktoren og Broderen fulgte ham ind til hans komfortabelt indrettede Rum, hvorfra dog alle skarpe Gjenstande, som Speile og Lignende var fjernet. Patienten gik straks til Ro og sov snart de uskyldiges Søvn. Hans Bror, Grosserer Emil Holm, hvis Vogn hele Tiden havde ventet udenfor Gitterporten tog nu Afsked med Doktoren og Knut Gribb. Doktoren havde præsenteret Politimanden som Underlæge. — Men hvor tænker Grossereren at sove inat? spøgte Doktoren, der gaar jo intet Tog tilbage til Kristiania. — Jeg kjører ligesaagodt til Lilleholm, svarede Grossereren, jeg vil sove hos min Bror; han har været saa elskværdig at stille et Værelse til min Disposition. Knut Gribb stod ved Vinduet og saa Grossererens Vogn kjøre bort. Han var blit stærkt grebet af det eiendommelige Optrin med den Gale. Det var saa farverigt og underligt de mange Lygter som svingedes, den svarte Novemberkvæld, den Gales mærkelige Latter og saa det gaadefulde ved hele Sagen. Sindssygelægen kom ind i sit Arheidsværelse igjen efter at have fulgt Grossereren tilvogns. — Nu? spurgte Knut Gribb smilende. — Hvad mener De? — Anser De vor Patient for gal eller rigtig. Doktoren lo. — Kjære Ven, sagde han, jeg har sjelden i min praksis mødt en saa absolut gal Mand. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|9. KAPITELL. {{--}} '''Et Besøg.'''}} Knut Gribb forstod godt, at han ikke fik Blund over Øinene den Nat. Dertil var hans Hjerne optaget af formange Ting. For det første spøgte Thomas Ryer i hans Bevidsthed. Dernæst var det denne Sag med den Gale. Patienten var utvilsomt gal; det havde han selv seet med sine egne Øine. Hans Broder Bjergingeniøren havde forlangt ham indlagt. Men ligesaa sikkert var det, at Bjergingeniøren selv havde sendt det hemmelighedsfulde Varselsbrev til ham, Knut Gribb. Hvorledes skulde han forklare disse besynderlige Modsigelser? Knut Gribb blev mere og mere overbevist om, at der laa en Hemmelighed under. Men hvori denne bestod kunde han for Øieblikket ikke skjønne. Sindssygelægen paastod nu, at det Hele havde været en tarvelig Spøg. Eller kanske det var et Udslag af Schikane fra den ene Broder mod den<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> i7zuhidatzncl7ni9kaac1239377rw0 104 121875 315674 315622 2026-04-02T19:55:22Z Øystein Tvede 3938 315674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>anden. Man vidste jo, hvordan Brødre kunde ha det sammen, hvordan de formelig kunde hade hinanden. Men Knut Gribb forkastede begge disse Antagelser. De forekom ham alt for urimelige. Han var overbevist om, at der laa en Grund, en virkelig haandfast {{sp|Grun|d}} for de forskjellige Menneskers Handlemaade i denne Sag. Men {{sp|hvad, hvilken}}? Det var fuldstændig gaadefuldt. Klokken blev imidlertid 11 og da Doktoren erklærede, at han ikke pleiede at gaa til Ro før Klokken 12, foreslog Knut Gribb et Parti Schack. Han havde seet et Schackbret i et Hjørne tidligere paa Dagen. Et Parti Schack vilde korte Tiden. Det kunde desuden tjene til at rense hans Hjerne. Det var bestandig Knut Gribbs Udvei, naar Problemerne forvirrede ham. Han tænkte bestandig klarere og dybere efter et spændende Parti Schack. Bordet blev hentet frem og Brikkerne stillet op. Før Spillet begyndte maatte Knut Gribb beundre Schackbordet. Det var et overordentlig værdifuldt, kunstnerisk udført Mosaikarbeide. Brettets Ruter var indfældt i selve Bordpladen. Desuden var Bordet saadan indrettet, at man ved at trykke paa en Fjær kunde dreie Skiven rundt, saa man slap at skyve Brikkerne over til hinanden, naar et nyt Parti skulde begynde. Sindssygelægen spilte godt, men Knut Gribb, som var en ren Mester i Schack opdagede hurtig, at han var ham overlegen; dette forringede delvis hans Interesse for Spillet. Doktoren tabte hurtig i Løbet af en Times Tid to Partier, hvorefter han erklærede, at han maatte gaa til Ro. — Jeg haaber De alligevel faar sove, sagde Doktoren, da han forlod Værelset. Der var redt op til Gribb paa en bred, magelig Sofa i Arbeidsværelset. Doktoren fortsatte: — Jeg har git Nattevagten Ordre til at vække Dem Klokken halv to, saa de i Betids kan komme med Toget. — Tak, svarede Gribb, jeg antar at jeg blir siddende oppe. Jeg har jo Schackspillet at muntre mig med saalænge. Doktoren trykkede hjertelig hans Haand og forlod ham. Detektiven blev saaledes alene i Arbeidsværelset med Skelettet og Schackspillet. De to Herrer bavde røget noksaa drøit, medens de spillede. Knut Gribb bestemte sig derfor til at aabne Vinduet, saa der kunde komme ren Luft ind i Værelset. Politimanden blev siddende en Stund ved det aabne Vindu. Han trak den kraftige Landsens Luft ind i dybe Drag. Hvor Natten var mørk og vakker. Alt var stille omkring ham. Nede i Portnerboligen skinnet der Lys i et lidet Vindu, det lignet et gult Øie. Der lød intet Hundeglam og intet Raab som ellers om Nætterne paa Landsbygden. Men Frosten var temmelig stærk nu. Den knaget i Veiene. Enkelte Stjerner saaes paa den sorte Himmel, Hindestjernen skinnet kjøligt høit oppe. Men det begyndte at bli koldt. Han kunde umuligt sidde her i Vinduet længer. Han hoppede ned fra Karmen og lukkede Vinduet. Rullede saa Gardinet ned og trak de tykke Portierer for. Medens han var beskjæftiget hermed hørte han tydeligt en Lyd bag sig. Var det ikke en Dør som blev aabnet? Den Tanke fløi lynsnart gjennem hans Hjerne: {{sp|Han havde jo glemt at laase Døre|n}}. Han vendte sig braat omkring. Der, knapt 10 Skridt fra ham ved Siden af. Skelettet, stod den gale Mand. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. Kapitel. {{--}} '''Brikkerne sættes op.'''}} Knut Gribb havde seet nok af den gale Holm til at vide, at han ikke var af de fredeligste. Den første Tanke som greb ham var: Har jeg noget Vaaben. Han maatte bekjende i sit stille Sind, at det havde han ikke. Browningrevolveren laa i hans Yderfrakke. Den Gale staar en Stund og ser paa ham. Han var nu meget alvorlig og havde en stikkende ubehagelig Glans i sine Øine, som halvt skjultes af nedhængende buskede Øienbryn. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> sos89usl2mvcbhicqo2nnz35tntotid 315675 315674 2026-04-02T19:57:30Z Øystein Tvede 3938 315675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>anden. Man vidste jo, hvordan Brødre kunde ha det sammen, hvordan de formelig kunde hade hinanden. Men Knut Gribb forkastede begge disse Antagelser. De forekom ham alt for urimelige. Han var overbevist om, at der laa en Grund, en virkelig haandfast {{sp|Grun|d}} for de forskjellige Menneskers Handlemaade i denne Sag. Men {{sp|hvad, hvilken}}? Det var fuldstændig gaadefuldt. Klokken blev imidlertid 11 og da Doktoren erklærede, at han ikke pleiede at gaa til Ro før Klokken 12, foreslog Knut Gribb et Parti Schack. Han havde seet et Schackbret i et Hjørne tidligere paa Dagen. Et Parti Schack vilde korte Tiden. Det kunde desuden tjene til at rense hans Hjerne. Det var bestandig Knut Gribbs Udvei, naar Problemerne forvirrede ham. Han tænkte bestandig klarere og dybere efter et spændende Parti Schack. Bordet blev hentet frem og Brikkerne stillet op. Før Spillet begyndte maatte Knut Gribb beundre Schackbordet. Det var et overordentlig værdifuldt, kunstnerisk udført Mosaikarbeide. Brettets Ruter var indfældt i selve Bordpladen. Desuden var Bordet saadan indrettet, at man ved at trykke paa en Fjær kunde dreie Skiven rundt, saa man slap at skyve Brikkerne over til hinanden, naar et nyt Parti skulde begynde. Sindssygelægen spilte godt, men Knut Gribb, som var en ren Mester i Schack opdagede hurtig, at han var ham overlegen; dette forringede delvis hans Interesse for Spillet. Doktoren tabte hurtig i Løbet af en Times Tid to Partier, hvorefter han erklærede, at han maatte gaa til Ro. — Jeg haaber De alligevel faar sove, sagde Doktoren, da han forlod Værelset. Der var redt op til Gribb paa en bred, magelig Sofa i Arbeidsværelset. Doktoren fortsatte: — Jeg har git Nattevagten Ordre til at vække Dem Klokken halv to, saa De i Betids kan komme med Toget. — Tak, svarede Gribb, jeg antar at jeg blir siddende oppe. Jeg har jo Schackspillet at muntre mig med saalænge. Doktoren trykkede hjertelig hans Haand og forlod ham. Detektiven blev saaledes alene i Arbeidsværelset med Skelettet og Schackspillet. De to Herrer bavde røget noksaa drøit, medens de spillede. Knut Gribb bestemte sig derfor til at aabne Vinduet, saa der kunde komme ren Luft ind i Værelset. Politimanden blev siddende en Stund ved det aabne Vindu. Han trak den kraftige Landsens Luft ind i dybe Drag. Hvor Natten var mørk og vakker. Alt var stille omkring ham. Nede i Portnerboligen skinnet der Lys i et lidet Vindu, det lignet et gult Øie. Der lød intet Hundeglam og intet Raab som ellers om Nætterne paa Landsbygden. Men Frosten var temmelig stærk nu. Den knaget i Veiene. Enkelte Stjerner saaes paa den sorte Himmel, Hindestjernen skinnet kjøligt høit oppe. Men det begyndte at bli koldt. Han kunde umuligt sidde her i Vinduet længer. Han hoppede ned fra Karmen og lukkede Vinduet. Rullede saa Gardinet ned og trak de tykke Portierer for. Medens han var beskjæftiget hermed hørte han tydeligt en Lyd bag sig. Var det ikke en Dør som blev aabnet? Den Tanke fløi lynsnart gjennem hans Hjerne: {{sp|Han havde jo glemt at laase Døre|n}}. Han vendte sig braat omkring. Der, knapt 10 Skridt fra ham ved Siden af Skelettet, stod den gale Mand. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. Kapitel. {{--}} '''Brikkerne sættes op.'''}} Knut Gribb havde seet nok af den gale Holm til at vide, at han ikke var af de fredeligste. Den første Tanke som greb ham var: Har jeg noget Vaaben. Han maatte bekjende i sit stille Sind, at det havde han ikke. Browningrevolveren laa i hans Yderfrakke. Den Gale staar en Stund og ser paa ham. Han var nu meget alvorlig og havde en stikkende ubehagelig Glans i sine Øine, som halvt skjultes af nedhængende buskede Øienbryn. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> q9kc1jdd52cyhheiwkbvhfc6gqloviw 104 121876 315676 315623 2026-04-02T20:02:12Z Øystein Tvede 3938 315676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — De er nok gaaet feil, sagde Gribb til ham, Deres Rum er sikkerlig et andet Sted. Her bor nemlig jeg. Den Gale svarede ikke straks, hans Øine flakkede urolig hid og did i Værelset. Tilslut stansede de ved Schackbordet, hvor Brikkerne nu laa omhinanden. — De spiller Schack! spurgte han med sin tørre, snøvlende Stemme. — Ja, lidt, svarede Gribb halvt aandsfraværende. Han saa sig omkring efter Ringeledningen. Denne Bevægelse bemærkede den Gale. — Hvad vil De? spurgte han. — Ingenting. — Jo, jeg forstaar godt, hvad De vil. De vil kalde paa Doktoren. — De kan have Ret i det. Jeg synes De bør begive Dem til Deres Rum nu. Den Gale pegte hen paa Væggen tilhøire. — Der er Ringeledningen, sagde han. Nu opdagede ogsaa Gribb den. Han vilde nærme sig, men den Gale stanser ham med et skarpt: — Stans. Hvor vil De hen! — Det har De sikkerlig allerede gjættet. Jeg skal ringe paa Doktoren. Det lader De pent være. — Hvem skulde forhindre mig deri. — Jeg, svarede den Gale. Han greb i Lommen og trak en blank Revolver op. Han sigtet truende paa Detektiven med den. — Revolveren er ladt, sagde han, ladt i alle Løb. Jeg bad Dem om en Kniv for lidt siden. Den vilde De ikke gi mig. De forstaar nu, at det var ganske unødvendig. Jeg havde jo Revolveren. Ha! Vil De være saa snild at staa stille. Saaledes ja. Absolut stille. Den Gale sigtede paa hans Hoved. Knut Gribb ventede hvert Øieblik at Skuddet skulde gaa af. — Spiller De Schack? spurgte den Gale igjen. For Detektiven var det nu om at gjøre at vinde Tid, saa han kunde faa Anledning til at liste Revolveren fra den Ulykkelige. Han svarer derfor: — Jeg spiller ikke saa værst. Skal det være et Parti? — Ja, jeg vil spille med Dem. {{sp|Et eneste Part|i}}. — Saa lad os begynde, sagde Gribb og satte sig ved Schackbordet. Den anden nærmede sig ogsaa med Revolveren i Haanden. Han sigtede fremdeles paa Detektiven, men Knut Gribb lod som om han ikke mærkede det. De stillede langsomt Brikkerne op. — De tar de sorte, sagde Holm og saa glubsk paa Detektiven. — Kjære, det pleier man da at trække om. — Ja, men jeg ønsker, at De skal spille med de sorte. — Det er ikke fair play. Det vil jeg ikke finde mig i. En Raseriets Rødme begyndte at skyde op i den Gales Ansigt. — Naa saa. De vil ikke finde Dem i det, raabte han, vel, det skal vi se paa. Revolveren dirret i hans Næve. — Vel, vel, svarede Detektiven, som ikke yderligere vilde ophidse ham, naar De absolut forlanger det, saa finder jeg mig i det, men jeg gjentar, at jeg ikke synes det er fair play. Desuden er Fordelen ved de hvide Brikker temmelig problematisk — Sig ikke det, svarede den Gale, betydelig beroliget ved Knut Gribbs Eftergivenhed, en Fordel er en Fordel. Brikkerne var nu stillet op og de sorte og de hvide stod overfor hinanden som to Hære foran et Slag. — De begynder, sagde Gribb. Holm {{sp|sa|a}} paa ham og store Rynker leirede sig i hans Pande. — Tror De virkelig, at jeg spiller uden Indsats? spurgte han. — Jeg for min Del spiller aldrig om noget. — Saa er det paa Tide, at De begynder med det. Knut Gribb rystede paa Hovedet. — Nei, jeg spiller ikke om noget. — Hoho, det gad jeg se paa. Det vil jeg tvinge Dem til. — Jeg lader mig ikke tvinge. — Godt, saa skyder jeg Dem. Nu tæller jeg til 10 og saa skyder jeg Dem. En, ͥto, tre, fire, fem, seks —<noinclude> <references/></noinclude> l6pprqtat2nowoa24qyjkqugz1hg4o4 104 121878 315677 315624 2026-04-02T20:05:26Z Øystein Tvede 3938 315677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Gribb afbrød ham. — Jeg har femti Kroner paa mig, sagde han, lad os spille om dem. — For lidet, altfor lidet. Hvad tror De jeg sidder her for? — Vel lad os sige 100 Kroner. — En latterlig Sum. — Tusen da, eller 10 Tusen? — Forlidet. — Vel, en Million da? spurgte Knut Gribb lystig smilende. — Forlidet. — Hvad behager? — Jeg spiller ikke om Penge. — Saa lad os spille om Dem. De trækker. Den anden sigtede nu med Revolveren lige mod Knut Gribbs høire Øie. — Nu skal jeg fortælle Dem, hvad vi skal spille om, sagde han, og hvis De ikke gaar ind paa det straks, saa skyder jeg Dem. — Sig fra. — Vi spiller et Parti om vore Liv. Et eneste Parti. Knut Gribb stirrede forbløffet paa ham. — Hvad mener De? spurgte han, jeg forstaar Dem ikke rigtig. — Vi spiller om vore Liv. Hvis De taber, saa skyder jeg Dem. Og hvis jeg taber, saa skyder jeg mig selv. Er De med? Detektiven skjønte, at der ikke var noget andet at gjøre, end at føie den Gale, hvorfor han udbrød: — Top. Det er jeg med paa. Den Gale gjorde det første Træk. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|11. Kapitel. {{--}} '''Dødsspillet.'''}} Knut Gribb svarede og Holm gjorde et nyt. Han gryntede af Veltilfredshed. — Endelig, endelig, mumlede han halvt for sig selv medens han afvekslende fulgte Spillet og stirrede paa Knut Gribb, endelig har jeg fundet den store Spænding, som jeg i mange Aar har længtet efter. Et Spil paa Liv og Død, min Herre, det er noget for moderne Mennesker. Jeg har før spillet om Formuer i Montecarlo, men det kan ikke sammenlignes med dette. Værsaagod, nu gjør Springer et dristigt Fremskridt. Knut Gribb opdagede hurtig, at den Gale var en værdigere Modstander end Sindssygelægen. Han spillede langsomt og sikkert og havde fortræffelige Kombinationer. Men Knut Gribb var som sagt en Mester i Schack og holdt ham uafbrudt Stangen. Eftersom Spillet udviklede sig blev den Gale træt af at holde Revolveren i høire Haand. Han skiftede den derefter over i venstre. Saa blev han ogsaa træt i denne Haand — det var en stor tung Militærrevolver — hvorefter han lagde Vaabnet fra sig paa Bordpladen. Men han hvilte stadig den ene Haand ovenpaa den. Midt i Spillet spurgte han: — Røger De ikke? — Jo, men jeg har intet at røge paa i Øieblikket. — Jeg har heller ikke noget, men jeg vil gjerne røge. Knut Gribb fik en Tanke. — I Værelset ved Siden af er der ganske sikkert Cigarer, sagde han, jeg kunde gaa ud og hente nogle. Men da lo den Gale igjen. — Hoho, den gaar ikke. Tror De jeg vil gi Dem Anledning til at hente Doktoren. — Ja, saa kan jeg ikke skaffe Dem Cigarer. — Derborte staar et Skab. Se efter. Jeg vil vedde paa, at Doktoren har sine Cigarer der. Det var virkelig i dette Skab, at Sindssygelægen opbevarede sine fine Havannacigarer. Saa nødig han vilde maatte Knut Gribb gaa hen og hente Cigarer. Den Gale fulgte ham med Øinene og med Revolveren. Holm tændte først en og bød saa Detektiven. — Nei, Tak, svarede denne. Da kom Revolveren igjen frem og tvang en Cigar ind i Detektivens Mund. Knut Gribb begyndte i sit stille Sind at forbande dette gale Menneske. Han kunde jo tvinge ham til hvadsomhelst. Trækkene blev nu sjeldnene og sjeldnere, eftersom Kombinationerne blev vanskeligere. Men Spillet var fremdeles saadan, at begge Spillerne i Grunden stod lige godt.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> iqsifcsm5s1eage5z4trr2o119y5njf 104 121879 315678 315579 2026-04-02T20:09:46Z Øystein Tvede 3938 315678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da de havde spillet en halv Time var Knut Gribbs Tab en Hest og to Bønder. Den Gales Tab var en Løber og to Bønder. Den Gale spillede aldeles glimrende og Gribb maatte særlig beundre den Maade, hvorpaa han vidste at udpointere og møde Detektivens allersindigste Kombinationer I Begyndelsen af Spillet var den Gale Angriberen, men efterat han etpar Gange forgjæves havde rendt Hovedet mod etpar af Knut Gribbs sikre Manøvrer, forandrede han klogelig Politik. Han indskrænkede sig nu til det offensive Forsvar. Han lagde Hovedvægten paa Forsvaret, men var samtidig som en Hog efter Modstanderens Blottelse. Hvor han kunde komme til uden at risikere altfor meget, kilede han sig ind. Knut Gribbs Spil var meget stærkt. Han syntes selv han aldrig tidligere havde spillet saa godt. Men saa spillede han jo ogsaa om en meget høi Indsats. Han spillede for sit Liv. Han tvilte ikke et Øieblik paa, at den Gale vilde iværksætte sin Trudsel. Han vidste, hvor stædige slige Mennesker var — hvor de i sin bagvendte Tankegang holdt fuldt og fast paa sin Handlemaades Retfærdighed. Der mistede han Dronningbonden. Det var et Aber, den Gale gryntede veltilfreds. Nu var han utvilsomt ovenpaa, en liden Smule ovenpaa. Knut Gribb kjendte, hvorledes han begyndte at dirre af Nervøsitet. Men samtidig opdagede han en Plan, hvorefter det kunde lykkes ham at ødelægge den andens Rokade. Det var to Træk om at gjøre. Knut Gribb gjorde det første Træk. Det var fortrinlig dækket, det saa ud som om han med dette Træk vilde indlede et Angreb paa den Gales Dronning. Den Gale saa opmærksomt paa Brættet. Vilde han nu opdage det skjulte Angreb? Han tænkte sig længe om. Endelig gjorde han et Modtræk. Men han tog feil. Istedetfor at passe Rokaden indledede han et Forsvar af Dronningen. Knut Gribbs næste Træk synes om muligt endnu tydeligere at vide, at det var Dronningen han vilde tillivs. Den Gale fortsatte derfor Forsvaret af sin Madame. Men nu var Stillingen ved disse to saa uskyldig udseende Træk blit noget forrykket. Knut Gribb kunde gjøre et hovedkuls Fremstød med sin ene Springer. Han meldte Schack. Den Gale opdagede straks Katastrofen. Kongen maatte flyttes. Dermed var Rokaden ødelagt. Og dermed havde Knut Gribb fuldstændig gjenvundet det Tærræn, som han tabte ved Dronningens Fald. Og han havde vundet endnu noget mere. Kunde han nu holde Fordelen, kunde han undgaa at gjøre en liden Feil, vilde Spillet være hans. Den Gale betænkte sig længe efter Knut Gribbs voldsomme Træk. Det var tydeligt, at han var fuldstændig klar over hele Rækkevidden deraf. Men endnu var det langt igjen til Slutspillet, og der kunde ske Forandringer. Han gjorde et Træk, som Knut Gribb øieblikkelig besvarede. Dermed forbedrede han endnu sin Stilling en liden Smule og den Gale begyndte at svede. Han trommede nervøst med den venstre Haands Fingre paa Bordpladen, med den høire omklamrede han Revolveren. Pludselig sagde han: — Det begynder at bli vel meget Røg herinde. Luk op et Vindu. Jeg spiller aldrig godt, naar jeg blir varm. Samtidig begyndte han igjen truende at fingre med Revolveren. Knut Gribb maatte hen og lukke op et af Vinduerne. Nu ønskede han, at der maatte staa en Vogter udenfor, men han vidste, at det var lidet sandsynligt. — Nu sigter jeg paa Deres Hoved, hørte han den Gales Stemme bag sig, hvis De forsøger at raabe om Hjælp, skyder jeg Dem straks. — Hvorfor skulde jeg raabe om Hjælp spurgte han, jeg har jo al Chanche for at vinde. Den Gale saa stygt paa ham. Natteluften rendte kold og ren ind i værelset og jagede Røken i store Strimer hen i Krokene. — Træk Rullegardinet ned, befalte den Gale, jeg ønsker ikke, at nogen skal se ind til os. Knut Gribb gjorde som han bad om. Detektiven havde nu gjenvundet sin gamle Ro og Koldblodighed og Spillet havde sat ham i et fortrinligt Humør. Herrerne spillede nu i Taushed endnu en halv Times Tid og den Gales Stilling blev mere og mere betænkelig.<noinclude> <references/></noinclude> hhuks06dc40umfkiovd8iitfw8dr4f7 104 121880 315679 315625 2026-04-02T20:13:31Z Øystein Tvede 3938 315679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Knut Gribb var nu blit fuldstændig sikker paa sin Seier. — De spiller godt, sagde den Gale og strøg sig med Haanden over Panden. — Jeg spiller jo ogsaa for mit Liv, svarede Knut Gribb. — Og jeg for mit. Spillet havde efterhaanden udviklet sig dertil, at der kun var nogle ganske faa Brikker paa Bordet. Men begge Modstandere havde alle de disponible Kræfter i Ilden. Taarnene var i fuld Virksomhed. Knut Gribb gjorde nu et Træk, som indledede Slutspillet. Han kunde allerede skimte Enden. Den Gale brummede af Ærgrelse. Han sad længe og rugede i Taushed over Brikkerne, kastede etpar onde Øine paa Detektiven og gjorde saa Modtrækket. Dette Træk forbausede Knut Gribb. Det var aabenbart meget slet, det vilde uden Tvil sende hans Modstander hurtig i Fordærvelsen. Men det lignet ikke den gale Schackspiller at gjøre saadanne Træk. Hvad skulde det betyde? Knut Gribb skulde til at gjøre et knusende Modtræk mod Taarnet, som vilde efterfølges af Matstilling i nogle faa Træk, han strakte allerede Haanden ud for at flytte Taarnet, da han blev stanset af et skarpt Tilraab af den Gale. — {{sp|Ne|i}}, raabte han. Knut Gribb saa spørgende paa ham. — Træk Damen, sagde den Gale truende. — Jeg forstaar ikke, hvad De mener? — Træk Damen. Knut Gribb kastede et Blik paa Spillet. Nu forstod han den andens slette Træk; hvis han nu flyttet Damen, stod Brikkerne saadan, at han maatte miste sin vigtigste Brikke. — Det vilde jo være Vanvid af mig at flytte Damen, sagde han og strakte paany Haanden ud efter Taarnet. Men nu hævede den Gale Revolveren. — Træk Damen, sagde han, eller jeg skyder. — Dette er en Skurkestreg, Høistærede. — Træk Damen. — Kunde aldrig falde mig ind. Knut Gribb gjorde Mine til at slaa Spillet overende. — Nu tæller jeg til 10, sagde den Gale, hvis De ikke til den Tid har flyttet Damen, saa skyder jeg. En, to, tre, fire . . . Knut Gribb flyttet Damen. — Aha, saaledes ja, jublet den Gale, nu er Spillet mit. Han gjorde et Modtræk. Det saa fuldstændig haabløst ud nu for Politimanden. Hans eneste Taktik maatte gaa ud paa, at hale Spillet i Langdrag i Haab om, at der muligens skulde komme Hjælp. Men naar han betænkte sig altfor længe paa et Træk, begyndte den Gale igjen at fingre med Revolveren. Han var i en meget fortvilet Stilling. Pludselig opfanget hans Øre en Lyd. Den kom ude fra. Fra Veien. Det hørtes ud, som et Automobilhorns Tuden. Ogsaa den Gale spidsede Øren. Om lidt hørtes Lyden igjen, dennegang nærmere. Nu kunde det ikke længer være Tvil. Det var en Automobil som kom. Hvad skulde den her i disse øde Trakter paa denne Tid af Døgnet. Men Spillet gik sin Gang. Den Gale skyndet paa. Katastrofen nærmede sig. Tilslut gjorde den Gale et Træk, som fuldstændig ødelagde Knut Gribb. Han tabte Taarnet og blev schack. Da saa den Gale op og smilede. — Mat i fire Træk, sagde han. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|12. KAPITEL. {{--}} '''Thomas Ryer.'''}} Men idetsamme gjorde Knut Gribb en ny og mærkelig Opdagelse. Han havde al sin Aandsnærværelse behov for ikke at røbe den Bevægelse, han blev hensat i. For at skjule, at Blodet jog ham op i Kinderne, bøiede han sig tilsyneladende interesseret over Schackbrikkerne. Han havde bemærket, at to Svedperler randt nedover den Gales Pande. Den ene af disse Svedperler var trillet ned i et af hans buskede Øienbryn. Og nu saa Detektiven, at {{sp|dette Øienbryn, som halvt skjulte den Gales Øie, var paasa|t}}. Han havde samtidig faaet et Glimt af den Gales Øienpupiller. De var store, sorte og haarde,<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> czy77l16bwd2i7f3gq9etiqqz78zd6l 104 121881 315680 315626 2026-04-02T20:18:50Z Øystein Tvede 3938 315680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu kjendte han ogsaa Ringen paa den Gales venstre Haand, den lille, fine glitrende Diamantring. Og han skjønte med en Gang alt, „den Gale“, det hemmelighedsfulde Brev —! Alt stod klart for ham. {{sp|Den Gale var ingen anden end Thomas Rye|r}}. Slutningerne jog med feberagtig Hast gjennem hans Hjerne. Begge Brødrene Holm var Ryers Medhjælpere. Den hele Komedie var planlagt fra først til sidst og Hensigten var klar: Først og fremst at bringe ham, Knut Gribb afdage, dernæst at bringe Thomas Ryer i Sikkerhed. Han var narret herop paa Galehospitalet af den ene Skurks Brev. De havde beregnet det saa fint, at han selv om han straks blev underrettet om Ryers Flugt, skulde han alligevel ikke naa tilbage til Kristiania før næste Morgen. De havde simpelthen arrangeret det saadan, at Dr. Kitscheners Klinik blev et fælles Mødested. Naar Thomas Ryer blev ført ud af Kristiania som en sindssvag gammel Herre var der jo liden Sandsynlighed for Opdagelse. Endnu mindre kunde det falde nogen ind at søge efter den store Forbryder i Doktor Kitscheners anseede Klinik. Og naar Detektiven sandsynligvis om nogle Minutter blev skudt, vilde det hede, at Morderen var en stakkels Sindssvag, en viss Holm, som om Natten havde sluppet ud af Cellen, men for hvis Sikkerhed man nu garanterede. Ikke en Mistanke vilde rettes mod Thomas Ryer og Politiet kom til at lede høit og lavt efter ham. Naturligvis vilde en vakker Dag den Gale undslippe sporløst . . . Hele Planen var genial i sin simple Dristighed — fuldt værdig en Mand som Thomas Ryer. Alt dette fór gjennem Knut Gribbs Hjerne, medens han sad og saa paa Brikkerne, som nu ikke længer havde nogen Interesse for ham. Var det muligt, at han skulde bli skudt ned her som en Hund paa denne lumpne Maade. Thomas Ryer havde sagt, at alle hans Bestræbelser, naar han blev fri, skulde gaa ud paa at dræbe Knut Gribb. Og nu stod han virkelig nær sit Maal. Han vilde ikke alene opnaa at dræbe Knut Gribb, men han vilde endvidere opnaa at dræbe ham uden at den fjerneste Mistanke for Mordet rettedes mod ham, mod Thomas Ryer. Knut Gribb forstod, at han ikke kunde vente Naade. Men der var nu indtraadt en Forandring i hans Stilling. Han havde hidtil hele Tiden troet, at han sad og spilte om Liv og Død med en gal Mand. Han havde havt Følelsen af at spille med en Dødelig, med et Væsen fra en anden Verden end hans. Men nu vidste han, at han iallefald sad og spillet med et Menneske af Kjød og Blod. Med Thomas Ryer, en Mand, som var fast bestemt paa at dræbe ham. — Træk, sagde hans Modstander og begyndte at fingre med Revolveren. Knut Gribb gjorde et Træk, som den anden øieblikkelig besvarte — Mat i tre Træk, mumlede han. Knut Gribb kastede et Blik hen til ham. Der laa Revolveren under hans Albue. Pludselig kom han til at huske paa Bordmekanismen. Naar han trykkede paa en Fjær, sprang Skiven rundt. Trykkede han rigtig haardt, sprang Skiven saa hurtig rundt som en Vindmøllevinge, havde Doktoren sagt. — Træk! Han trak igjen. Idet Ryer gjorde Modtrækket løftede han Albuen lidt fra Revolveren. Knut Gribbs Hjerte hamrede stærkt af Spænding. Nu hørte han igjen Automobilhornet ude fra Veien. Det forekom ham, at Thomas Ryers Utaalmodighed steg ved denne Lyd. — Træk! Han trak. — Mat i to Træk. Knut Gribb trak paany og Thomas Ryer gjorde sit næstsidste Træk. — Mat i — Men nu havde Knut Gribb lynsnart benyttet Anledningen, da Ryer for at trække løftede Armen fra Revolveren. Han trykkede voldsomt paa Fjæren. Bordskiven dreiede rundt som et Hjul med saadan Hast, at Spillet faldt sammen. Et hastigt Greb — og {{sp|Knut Gribb havde Revolveren i sin Haan|d}}. Den andens Forbauselse var ubeskrivelig.<noinclude> <references/></noinclude> eeozu7p6gbycxqnacuf0cp0rpcrztrz 104 121882 315681 315586 2026-04-02T20:21:46Z Øystein Tvede 3938 315681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han kunde ikke ha blit mere forskrækket om et Spøgelse havde vist sig mellem dem. De reiste sig begge to samtidig og saa hurtigt, at Bordet væltede og alle Brikkerne flød udover Gulvet. Thomas Ryer vilde springe ind paa Detektiven, men han blev stanset af sine egne Revolverløb. Knut Gribb nærmede sig Ringeapparatet med smaa Skridt stadig sigtende paa Thomas Ryer. Forbryderen fulgte enhver af hans Bevægelser og gled frem og tilbage som en Tiger i Bur; men han turde ikke nærme sig ham. — Nu Thomas Ryer! raabte Knut Gribb med dirrende Slemme, nu tænker jeg vi kan være enige om, at De er Schack Matt. Atter hørtes Automobilhornet derudenfor og Thomas Ryer fór sammen ved Lyden. Thomas Ryer fik kun frem en enkelt hvislende Lyd. — Satan, hvisket han. Idetsamme rev han af sig sit falske Skjæg, sine Øienbryn og sin Paryk. Og han kastede den lange Kappe, han var klædt i. Nu stod han igjen foran Detektiven som den gamle kjendte Thomas Ryer, elegant, høivokset og med luende Øine i sit mandige mørke Ansigt. Knut Gribb fandt frem til Signalapparatet og trykkede paa. Han hørte, at Varselsklokkerne kimede gjennem alle Gange og Korridorer. Skridt hørtes. Da skiftede Scenen. Før Detektiven rigtig fik forklaret sig, hvordan det var gaaet til, havde Thomas Ryer grebet det væltede Schackbord ved Benene. Han holdt det paa sit Ansigt og Bryst som et Skjold og nærmede sig det aabentstaaende Vindu. Detektiven sendte ham etpar Kugler, som splintrede Schackbordets Mosaik, hvorefter han sprang ind paa ham. Men i et Øieblik havde Thomas Ryer hævet Gardinet og sprunget ud af det aabentstaaende Vindu. Knut Gribb saa ham løbe som en Skygge i Mørket hen mod det høie Gittergjærde. Han tømte Revolveren efter ham, men det var jo umuligt at faa ordentlig Sigte, saa han traf sandsynligvis ikke. Men nu saa Detektiven noget andet. Dernede i Veisvingen kom et mærkeligt Uhyre pustende. Det ser ud som et vældigt loddent Dyr, dets to Øine luede kuglerundt og fræste og kastede Lysninger fra sig. Det var en Automobil. Den stansede i to Sekunder udenfor Gitterporten. I Lysningen af dens Lygter kunde Detektiven tydeligt se, at en menneskelig Skikkelse tumlede ind mod den og blev modtaget af Arme, som raktes mod ham. Saa fór Automobilen videre i rasende Fart henover Landeveien uafbrudt tudende, som en vældig gjøende Hund. Hele Klinikken var nu paa Benene. Doktoren kom løbende i Slobrok. Lygter svingedes af en Mængde Vogtere. Der lød Raab og Støi. Detektiven forklarede i nogle hurtige Ord hvilken forfærdelig Tragedie der var udspillet i Nattens Stilhed. Hvilken Vei havde Automobilen taget? — Til Lilleholm, svarede Doktoren, det kan der ikke være Tvil om. Man forsøgte at faa Telefonforbindelse med Lilleholm, men det vidste sig at være unyttigt. Alle Landscentraler var stængte. — Vaaben! Vaaben! raabte Detektiven. Fire — fem Revolvere blev samlet. Doktor Kitschener disponerede over tre Heste. Disse Heste blev spændt for en stor Høvogn, som bemandedes af Doktoren, Detektiven, Underlægen og nogle haandfaste Karle af Vogterstaben. Og ivei bar det, saa hurtig, som Remmer og Tøi kunde holde. En Times Tid efter stansede de udenfor Gjæstgiveriet og Skydsstationen ved Lilleholm Jernbanestoppested. Underlægen ramlede som en Vanvittig paa Døren og Skydsskafferens søvnige Fjæs viste sig i et af Vinduerne. Han blev yderst forskrækket over Opstyret. Man spurgte ham om Bjergingenieør Holm fremdeles boede der. — Nei, han er reist, blev der svaret.<noinclude> <references/></noinclude> nn10xzm4fws58bt5lr3bl8onqkh2uah 104 121884 315682 315627 2026-04-02T20:23:40Z Øystein Tvede 3938 315682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naar? Hvor? — For over en halv Time siden. Der kom en Automobil og hentede ham. Han drog afgaarde over Hals og Hoved. — Men hvor kjørte Automobilen hen? Ja, hvem vidste det? Den var forsvundet i det fjerne. Der stod man. Man vidste ikke engang, hvordan Automobilen saa ud, hvilken Farve der var paa den. Kun vidste man, at den gik med rasende Fart. Og hvordan kunde det nytte at eftersøge den nu, da alle Telefoner var stængte. — Det er haabløst, sagde Knut Gribb til Dr. Kitschener, han er borte igjen. — Ja, han er utvilsomt borte. Saa har vi havt alt dette Besvær for ingenting. Vi har intet opnaaet. — Jo, jeg har i allefald opnaaet noget, svarede Kristiania-Detektiven alvorlig. Doktoren saa spørgende paa ham. — Jeg har opnaaet, fortsatte Knut Gribb, jeg har opnaaet endnu engang at redde mit Liv. Men det er ogsaa det eneste — foreløbig. Han sukkede og saa op mod Hundestjernen, der blinkede lige koldt og uendeligt som for to Timer siden. Han følte, at han var stærkt bevæget. Og han følte, at han uvilkaarlig var blit voldsomt imponeret af dette besynderlige og mægtige Menneske, for hvem det syntes at være en Leg at spille med i det skrækkeligste Drama. Som syntes at have en Bande af kloge og erfarne Mennesker til Hjælpere. Som opererede lige let med Telegrammer, Revolvere, falske Breve, Giftstoffer og Automobiler. Det var nu tredje Gang, at {{sp|Tilfælde|t}} havde reddet Gribbs Liv i Kampen mod Thomas Ryer. Og en mærkelig Følelse sneg sig over ham: Han følte sig en liden Smule svag ved at staa over for denne forfærdelige Mands Klør. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> d6k6z3jnsev4pvv1w02z2c71vulfsrv 104 121889 315652 287433 2026-04-02T17:51:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{clear}} [[File:Riverton Lys og Skygge.pdf|page=149|500px|center]] {{clear}}<noinclude> <references/></noinclude> gzf2dmjavkvvjexpufxj5hiyglh8dsg 104 121890 315653 287434 2026-04-02T17:52:05Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 315653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude> <references/></noinclude> o0szxa8635h1606jbpa65r4j3o7xebq 104 121891 315654 287435 2026-04-02T18:01:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|De fire Ildebrande.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''De to Ingeniører.'''}} — Jeg har havt en besynderlig Oplevelse. Det var Kristiania-Detektiven Harald Brede, som sagde disse Ord, idet han traadte ind i sin Kollega, Knut Gribbs Kontor. Knut Gribb nikkede og pegte paa en Stol ved Siden af sit vældige grønne Skrivebord, — Noget besynderlig, siger Du, udbrød han, kan man virkelig opleve noget besynderligt i denne døde Tid. — Du ved kjære Kollega, svarede Harald Brede, at besynderligt og besynderligt er to T ing. Begivenheder som for almindelige Mennesker kan synes at være ganske dagligdagse, blir for os Opdagere mærkelige. — Meget rigtig, svarede Knut Gribb, vi Politimænd ser Tingene fra forskjellige Kanter straks. Vi er forud indtaget mod en Mængde Begivenheder. Og naar disse Begivenheder hænder, vækkes straks vor Mistænksomhed. Hvad er det saa Du har oplevet — Thomas Ryer —, begyndte Harald Brede. Men han havde neppe udtalt dette Navn, før Knut Gribb sprang op, ligesom han skulde være stukket af en Slange. — Har Du truffet ham spurgte han ophidset. — Jeg ved ikke endnu. — Skulde han virkelig vove fremdeles at opholde sig her i Byen? — Han er istand til at vove alt. — Det ved jeg. Men nu er det jo mange Uger, uden vi har mærket det mindste til Storforb-ry deren. Altsaa, hvad var det Du vilde sige. I — Jeg mente at sige, svarede Harald Brede, at kun Thomas Ryer eller nogle af hans nærímS Hjælpere kan ha Forbindelse med den Sag, som jeg nu har faaet Fingre i, {{sp|hvis det da viser sig, at være en Forbrydels|e}}. — Hvoraf slutter Du det? — Endnu er jeg ikke kommet langt i Undersøgelsen. Endnu har jeg kun nogle ganske faa Omstændigheder at holde mig til; — egentlig bare en Udtalelse, en Ed, et uvilkaarligt Udbrud af Ærgrelse, som jeg hørte. Alligevel tror jeg, at der stikker en Forbrydelse bag og naar jeg udenvidere Peger paa Thomas Ryer, da gjør jeg det af den Grund, at der er Tale om saa mangeslags farlige Vaaben i dette Komplot; — hvis det da er et Komplot. Dette indskyder jeg atter med Hensigt, da jeg ikke er kommet langt i Undersøgelsen. — saa mange farlige Vaaben? spurgte Knut Gribb interesseret, hvad da — Browningrevolvere af svært Kaliber — Gribb trak paa Skuldrene. — Piben noget usædvanlig længere, sagde han. Kristianias Forbryderverden er allerede blit meget moderniseret. Men Harald Brede smilte. Han havde andre Ting at komme ud med. — Lunter, sagde han. Knut Gribb trak igjen paa Skuldrene. — Jeg sigter ikke til almindelige Lunter. Her er Tale om en egen Art Lunter, særlig forarbeidet til et specielt Foretagende.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> r3lynh80f5cp7nphivuet5mt7nwqxc4 315655 315654 2026-04-02T18:03:38Z Øystein Tvede 3938 315655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|De fire Ildebrande.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''De to Ingeniører.'''}} — Jeg har havt en besynderlig Oplevelse. Det var Kristiania-Detektiven Harald Brede, som sagde disse Ord, idet han traadte ind i sin Kollega, Knut Gribbs Kontor. Knut Gribb nikkede og pegte paa en Stol ved Siden af sit vældige grønne Skrivebord, — Noget besynderlig, siger Du, udbrød han, kan man virkelig opleve noget besynderligt i denne døde Tid. — Du ved kjære Kollega, svarede Harald Brede, at besynderligt og besynderligt er to Ting. Begivenheder som for almindelige Mennesker kan synes at være ganske dagligdagse, blir for os Opdagere mærkelige. — Meget rigtig, svarede Knut Gribb, vi Politimænd ser Tingene fra forskjellige Kanter straks. Vi er forud indtaget mod en Mængde Begivenheder. Og naar disse Begivenheder hænder, vækkes straks vor Mistænksomhed. Hvad er det saa Du har oplevet — Thomas Ryer —, begyndte Harald Brede. Men han havde neppe udtalt dette Navn, før Knut Gribb sprang op, ligesom han skulde være stukket af en Slange. — Har Du truffet ham spurgte han ophidset. — Jeg ved ikke endnu. — Skulde han virkelig vove fremdeles at opholde sig her i Byen? — Han er istand til at vove alt. — Det ved jeg. Men nu er det jo mange Uger, uden vi har mærket det mindste til Storforbryderen. Altsaa, hvad var det Du vilde sige. — Jeg mente at sige, svarede Harald Brede, at kun Thomas Ryer eller nogle af hans nærmeste Hjælpere kan ha Forbindelse med den Sag, som jeg nu har faaet Fingre i, {{sp|hvis det da viser sig, at være en Forbrydels|e}}. — Hvoraf slutter Du det? — Endnu er jeg ikke kommet langt i Undersøgelsen. Endnu har jeg kun nogle ganske faa Omstændigheder at holde mig til; — egentlig bare en Udtalelse, en Ed, et uvilkaarligt Udbrud af Ærgrelse, som jeg hørte. Alligevel tror jeg, at der stikker en Forbrydelse bag og naar jeg udenvidere Peger paa Thomas Ryer, da gjør jeg det af den Grund, at der er Tale om saa mangeslags farlige Vaaben i dette Komplot; — hvis det da er et Komplot. Dette indskyder jeg atter med Hensigt, da jeg ikke er kommet langt i Undersøgelsen. — Saa mange farlige Vaaben? spurgte Knut Gribb interesseret, hvad da — Browningrevolvere af svært Kaliber — Gribb trak paa Skuldrene. — Piben noget usædvanlig længere, sagde han. Kristianias Forbryderverden er allerede blit meget moderniseret. Men Harald Brede smilte. Han havde andre Ting at komme ud med. — Lunter, sagde han. Knut Gribb trak igjen paa Skuldrene. — Jeg sigter ikke til almindelige Lunter. Her er Tale om en egen Art Lunter, særlig forarbeidet til et specielt Foretagende.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> lfxnbocozltmzxklsvutnw6smlqtfvh 104 121893 315656 287437 2026-04-02T18:07:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det høres værre ud. Er der mere — Dynamit. — Til at sprænge Pengeskabe med? Det er intet usædvanligt. Mere? — To sindrige Helvedesmaskiner, sagde Harald Brede. Knut Gribb rykkede til. — Helvedesmaskiner, udbrød han, det høres ikke godt ud. Han drev hen til Vinduet og blev staaende tankefuld og stirre udover Youngstorvet. Torvet og Gaderne omkring var opblødte og sølede. Den første Sne faldt langsomt og smeltede, saasnart den kom ned paa Jorden. — Helvedes maskiner, gjentog han, idet han vendte sig mod sin Kamerat, jeg kjender bare én, som er dygtig og dristig nok til at kunne operere med denslags Vaaben her i vort fredelige Samfund. — Og denne ene spurgte Harald Brede. — Er Thomas Ryer. Brede nikkede samtykkende. — Netop hvad jeg ogsaa har tænkt, sagde han. — Og dog, indvendte Knut Gribb, synes jeg det er utroligt, at Storforbryderen fremdeles tør vove at operere her i Byen. Han maa jo vide, at ved det første Tegn paa Tilstedeværelse vil hele Politikorpset bli pudset paa ham. — Det er dristigt, svarede Harald Brede, men har Du engang lagt Mærke til, at det dristige og eventyrlige har afskrækket Thomas Ryer2 — Unægtelig ikke. — Og desuden har han endnu en gammel Regning at afgjøre, ved Du; — En gammel Regning? — Ja, Regningen med Dig. Han har jo svoret at ville tage Dit Liv. Knut Gribb nikkede alvorligt og trak en Revolver frem. — Denne forlader mig aldrig, sagde han. — Men den vil alligevel ikke redde Dig, hvis Du ikke har taget andre Forsigtighedsregler og Thomas Ryer er efter Dig. — Tro mig, svarede Knut Gribb, jeg udsætter ikke mit Liv letsindig. Jeg gaar aldrig alene gjennem mørke Korridorer og Trapper. Jeg benytter nødig ukjendte Telefoner, da jeg godt kjender det lille nette Tricks at sende et dræbende elektrisk stød gjennem Telefontraaden og lige ind i Hovedet paa sin Dødsfiende. Videre passer jeg paa mest muligt at gaa midt i Kjørebanen, hvor ikke [ærdselen er for generende. — Midt i Kjørebanen? spurgte Brede forundret. — Jeg ønsker nemlig ikke, svarede Knut Gribb, at faa mit Hoved knust af en nedfaldende Tagsten eller af en Blomsterpotte fra fjerde eller femte Etage. Knut Gribb tog en liden hvid Æske med Apothekstempel op af Lommen. — Og denne har jeg bestandig forhaanden, sagde han, dette fine Pulver reagerer mod alle Giftstoffer. Du ser saaledes, at jeg er paa Post. Jeg behøver vel ikke at fortælle Dig, at jeg betænker mig to Gange, før jeg gaar ind i lukkede Vogne, og at jeg er meget paapasselig med at gaa afveien for frembrusende Automobiler. Jeg ønsker ikke at bli aflivet ved Hjælp af et eller andet snedigt planlagt „Ulykkestilfælde“. Men lad os nu komme til Din Historie, sluttede han, jeg er meget spændt paa at faa vide, hvilken mærkelig Oplevelse Du har havt. — Det var igaaraftes, begyndte Harald Brede, jeg gik en Tur efter Parolen og var netop kommet udenfor Carstensens Vaabenforretning, da jeg blir opmærksom paa etpar Mænd, som er ifærd med at gaa ind i Vaabenforretningen. Der var intet særligt mærkeligt ved disse Mænd. De saa ud som Ingeniører eller lignende. Imidlertid blev min Opmerksomhed vakt af deres Adfærd, idet de gik ind i Butikken. Du kjender disse Gebærder, kjære Gribb, hos Mænd som vil bringe paa det rene, om nogen bemærker, hvad de foretager sig. Noget saadant var der ogsaa paafærde med disse. De saa sig forsigtig om, idet de gik ind i Butikken. Det var mørkt i Gaden og temmelig faa Folk ude. Selvfølgelig blev jeg straks optaget af at studere nogle nye Skipaabindinger i Vaabenforretningens Udstillingsvindu. Jeg blev staaende udenfor i henved 10 Minutter og kunde hele Tiden skimte de to Mænd inde i Butikken De stod og underhandlede med Eieren om et eller andet vigtigt Spørgsmaal. De havde flere Sager med sig, som de viste frem, formodentlig Ting, som de vilde have Carstensen til at eftergjøre. — Pludselig gjorde den ene af Mændene et Slag fremover Gulvet. Han saa tilfældigvis ud gjennem Vinduet, opdagede mit Ansigt og fór ganske voldsomt sammen.<noinclude> <references/></noinclude> hjqtzcr6s9bmgpbm1dyxwgnkqae2plw 315657 315656 2026-04-02T18:07:19Z Øystein Tvede 3938 315657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det høres værre ud. Er der mere? — Dynamit. — Til at sprænge Pengeskabe med? Det er intet usædvanligt. Mere? — To sindrige Helvedesmaskiner, sagde Harald Brede. Knut Gribb rykkede til. — Helvedesmaskiner, udbrød han, det høres ikke godt ud. Han drev hen til Vinduet og blev staaende tankefuld og stirre udover Youngstorvet. Torvet og Gaderne omkring var opblødte og sølede. Den første Sne faldt langsomt og smeltede, saasnart den kom ned paa Jorden. — Helvedes maskiner, gjentog han, idet han vendte sig mod sin Kamerat, jeg kjender bare én, som er dygtig og dristig nok til at kunne operere med denslags Vaaben her i vort fredelige Samfund. — Og denne ene spurgte Harald Brede. — Er Thomas Ryer. Brede nikkede samtykkende. — Netop hvad jeg ogsaa har tænkt, sagde han. — Og dog, indvendte Knut Gribb, synes jeg det er utroligt, at Storforbryderen fremdeles tør vove at operere her i Byen. Han maa jo vide, at ved det første Tegn paa Tilstedeværelse vil hele Politikorpset bli pudset paa ham. — Det er dristigt, svarede Harald Brede, men har Du engang lagt Mærke til, at det dristige og eventyrlige har afskrækket Thomas Ryer2 — Unægtelig ikke. — Og desuden har han endnu en gammel Regning at afgjøre, ved Du; — En gammel Regning? — Ja, Regningen med Dig. Han har jo svoret at ville tage Dit Liv. Knut Gribb nikkede alvorligt og trak en Revolver frem. — Denne forlader mig aldrig, sagde han. — Men den vil alligevel ikke redde Dig, hvis Du ikke har taget andre Forsigtighedsregler og Thomas Ryer er efter Dig. — Tro mig, svarede Knut Gribb, jeg udsætter ikke mit Liv letsindig. Jeg gaar aldrig alene gjennem mørke Korridorer og Trapper. Jeg benytter nødig ukjendte Telefoner, da jeg godt kjender det lille nette Tricks at sende et dræbende elektrisk stød gjennem Telefontraaden og lige ind i Hovedet paa sin Dødsfiende. Videre passer jeg paa mest muligt at gaa midt i Kjørebanen, hvor ikke [ærdselen er for generende. — Midt i Kjørebanen? spurgte Brede forundret. — Jeg ønsker nemlig ikke, svarede Knut Gribb, at faa mit Hoved knust af en nedfaldende Tagsten eller af en Blomsterpotte fra fjerde eller femte Etage. Knut Gribb tog en liden hvid Æske med Apothekstempel op af Lommen. — Og denne har jeg bestandig forhaanden, sagde han, dette fine Pulver reagerer mod alle Giftstoffer. Du ser saaledes, at jeg er paa Post. Jeg behøver vel ikke at fortælle Dig, at jeg betænker mig to Gange, før jeg gaar ind i lukkede Vogne, og at jeg er meget paapasselig med at gaa afveien for frembrusende Automobiler. Jeg ønsker ikke at bli aflivet ved Hjælp af et eller andet snedigt planlagt „Ulykkestilfælde“. Men lad os nu komme til Din Historie, sluttede han, jeg er meget spændt paa at faa vide, hvilken mærkelig Oplevelse Du har havt. — Det var igaaraftes, begyndte Harald Brede, jeg gik en Tur efter Parolen og var netop kommet udenfor Carstensens Vaabenforretning, da jeg blir opmærksom paa etpar Mænd, som er ifærd med at gaa ind i Vaabenforretningen. Der var intet særligt mærkeligt ved disse Mænd. De saa ud som Ingeniører eller lignende. Imidlertid blev min Opmerksomhed vakt af deres Adfærd, idet de gik ind i Butikken. Du kjender disse Gebærder, kjære Gribb, hos Mænd som vil bringe paa det rene, om nogen bemærker, hvad de foretager sig. Noget saadant var der ogsaa paafærde med disse. De saa sig forsigtig om, idet de gik ind i Butikken. Det var mørkt i Gaden og temmelig faa Folk ude. Selvfølgelig blev jeg straks optaget af at studere nogle nye Skipaabindinger i Vaabenforretningens Udstillingsvindu. Jeg blev staaende udenfor i henved 10 Minutter og kunde hele Tiden skimte de to Mænd inde i Butikken De stod og underhandlede med Eieren om et eller andet vigtigt Spørgsmaal. De havde flere Sager med sig, som de viste frem, formodentlig Ting, som de vilde have Carstensen til at eftergjøre. — Pludselig gjorde den ene af Mændene et Slag fremover Gulvet. Han saa tilfældigvis ud gjennem Vinduet, opdagede mit Ansigt og fór ganske voldsomt sammen.<noinclude> <references/></noinclude> rd228pe4ivehdpraut81bqlqv05l8pk 315658 315657 2026-04-02T18:08:41Z Øystein Tvede 3938 315658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det høres værre ud. Er der mere? — Dynamit. — Til at sprænge Pengeskabe med? Det er intet usædvanligt. Mere? — To sindrige Helvedesmaskiner, sagde Harald Brede. Knut Gribb rykkede til. — Helvedesmaskiner, udbrød han, det høres ikke godt ud. Han drev hen til Vinduet og blev staaende tankefuld og stirre udover Youngstorvet. Torvet og Gaderne omkring var opblødte og sølede. Den første Sne faldt langsomt og smeltede, saasnart den kom ned paa Jorden. — Helvedes maskiner, gjentog han, idet han vendte sig mod sin Kamerat, jeg kjender bare én, som er dygtig og dristig nok til at kunne operere med denslags Vaaben her i vort fredelige Samfund. — Og denne ene spurgte Harald Brede. — Er Thomas Ryer. Brede nikkede samtykkende. — Netop hvad jeg ogsaa har tænkt, sagde han. — Og dog, indvendte Knut Gribb, synes jeg det er utroligt, at Storforbryderen fremdeles tør vove at operere her i Byen. Han maa jo vide, at ved det første Tegn paa Tilstedeværelse vil hele Politikorpset bli pudset paa ham. — Det er dristigt, svarede Harald Brede, men har Du engang lagt Mærke til, at det dristige og eventyrlige har afskrækket Thomas Ryer2 — Unægtelig ikke. — Og desuden har han endnu en gammel Regning at afgjøre, ved Du; — En gammel Regning? — Ja, Regningen med Dig. Han har jo svoret at ville tage Dit Liv. Knut Gribb nikkede alvorligt og trak en Revolver frem. — Denne forlader mig aldrig, sagde han. — Men den vil alligevel ikke redde Dig, hvis Du ikke har taget andre Forsigtighedsregler og Thomas Ryer er efter Dig. — Tro mig, svarede Knut Gribb, jeg udsætter ikke mit Liv letsindig. Jeg gaar aldrig alene gjennem mørke Korridorer og Trapper. Jeg benytter nødig ukjendte Telefoner, da jeg godt kjender det lille nette Tricks at sende et dræbende elektrisk stød gjennem Telefontraaden og lige ind i Hovedet paa sin Dødsfiende. Videre passer jeg paa mest muligt at gaa midt i Kjørebanen, hvor ikke [ærdselen er for generende. — Midt i Kjørebanen? spurgte Brede forundret. — Jeg ønsker nemlig ikke, svarede Knut Gribb, at faa mit Hoved knust af en nedfaldende Tagsten eller af en Blomsterpotte fra fjerde eller femte Etage. Knut Gribb tog en liden hvid Æske med Apothekstempel op af Lommen. — Og denne har jeg bestandig forhaanden, sagde han, dette fine Pulver reagerer mod alle Giftstoffer. Du ser saaledes, at jeg er paa Post. Jeg behøver vel ikke at fortælle Dig, at jeg betænker mig to Gange, før jeg gaar ind i lukkede Vogne, og at jeg er meget paapasselig med at gaa afveien for frembrusende Automobiler. Jeg ønsker ikke at bli aflivet ved Hjælp af et eller andet snedigt planlagt „Ulykkestilfælde“. Men lad os nu komme til Din Historie, sluttede han, jeg er meget spændt paa at faa vide, hvilken mærkelig Oplevelse Du har havt. — Det var igaaraftes, begyndte Harald Brede, jeg gik en Tur efter Parolen og var netop kommet udenfor Carstensens Vaabenforretning, da jeg blir opmærksom paa etpar Mænd, som er ifærd med at gaa ind i Vaabenforretningen. Der var intet særligt mærkeligt ved disse Mænd. De saa ud som Ingeniører eller lignende. Imidlertid blev min Opmerksomhed vakt af deres Adfærd, idet de gik ind i Butikken. Du kjender disse Gebærder, kjære Gribb, hos Mænd som vil bringe paa det rene, om nogen bemærker, hvad de foretager sig. Noget saadant var der ogsaa paafærde med disse. De saa sig forsigtig om, idet de gik ind i Butikken. Det var mørkt i Gaden og temmelig faa Folk ude. Selvfølgelig blev jeg straks optaget af at studere nogle nye Skipaabindinger i Vaabenforretningens Udstillingsvindu. Jeg blev staaende udenfor i henved 10 Minutter og kunde hele Tiden skimte de to Mænd inde i Butikken De stod og underhandlede med Eieren om et eller andet vigtigt Spørgsmaal. De havde flere Sager med sig, som de viste frem, formodentlig Ting, som de vilde have Carstensen til at eftergjøre. Pludselig gjorde den ene af Mændene et Slag fremover Gulvet. Han saa tilfældigvis ud gjennem Vinduet, opdagede mit Ansigt og fór ganske voldsomt sammen.<noinclude> <references/></noinclude> fkunfakxgppdcyikv8sz99jl3k9cgj4 104 121894 315659 287438 2026-04-02T18:13:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han gik hurtig tilbage til sin Kamerat, som stod ved Disken og talte med Carstensen, og jeg trak mig øieblikkelig bort fra Vinduet. Nu var imidlertid min Mistænksomhed for Alvor blit vakt. Jeg forstod, at noget maatte være paafærde og besluttede at undersøge Sagen nærmere. Altsaa sprang jeg ind i det mørke Portrum, som stødte lige op til Butikken istedetfor at gaa videre nedover Gaden. Jeg stod godt skjult i en Krog og kunde ikke sees af nogen Forbispadserende. Det varede ikke længe, før de to Mænd kom ud af Butikken. De var i hviskende Samtale og af deres Stemmer kunde jeg høre, at de var blit forundret over et eller andet. Den ene sagde: — Det er ikke muligt. Det kunde ikke være ham. Jeg saa Knut Gribb for en halv Time siden gaa ind paa sit Kontor i Politikammerbygningen. Han har Kontortid og kan umuligt være her nu. — Ja, saa var det den anden, mumlede hans Kamerat ærgerlig. Det var ham som havde seet mit Ansigt gjennem Vinduet. — Jeg saa hans Øine, fortsatte han, de var nederdrægtig nysgjerrige. — Tys, tal ikke saa høit, advarede den første. Idetsamme stansede de udenfor Portrummet og den som sidst talte stirrede i flere Minutter med aabne Øine ind i Portrummets Mørke. Jeg stod saa urørlig som en Stenstøtte. — Nei, her er ingen, lad os komme afsted, sagde Manden, tog sin Kamerat under Armen og gik videre. Idet de forsvandt om Hjørnet hørte jeg baade Dit og mit Navn bli nævnt, Harald Brede og Knut Gribb om hinanden. — Saa fulgte Du vel efter dem? spurgte Gribb interesseret. — Selvfølgelig, svarede Harald Brede, men ligesaa selvfølgelig opdagede de to, at de blev forfulgt. Jeg var jo ikke forberedt paa at skulle komme op i en saadan Historie. De forsvandt inde i en femetages Gaard. I næste Øieblik var jeg efter dem, men jeg fandt dem ikke. De havde benyttet en af vor Tids Opfindelser for at undslippe. De havde taget op med Elevatoren og havde derefter kommet ud en Bagvei, medens jeg gik frem og tilbage i Hovedindgangene og rodet efter dem. Saaledes slap de Slyngler ud af Hænderne paa mig. — Hvad gjorde Du saa» spurgte Knut Gribb, idet han uvilkaarlig smilede af den andens Ærgrelse. — Jeg gik begribeligvis tilbage til Carstensens Vaabenforretning, svarede Harald Brede. Gribb nikkede. — Carstensen kjender maaske Fyrenes Adresse. — Ja. — Men ikke den rigtige? Netop. De har i Vaabenforretningen opgivet en hel feilagtig Adresse. De hentede sine Varer selv og frabad sig paa det bestemteste at faa dem tilbragt Slynglerne var saaledes uhjælpelig sluppet fra mig. Der var intet mere at gjøre dermed. Men jeg bragte imidlertid noget paa det rene under min Samtale med Carstensen. Jeg fik vide, hvad de kjøbte i Vaabenbutikken. — Og det var Browningrevolvere blandt andet? — Ja, med Browningrevolvere havde de allerede for flere Dage siden forsynet sig. Nu kom de for at hente den sidste Ladning Lunter, hvoraf Du her kan se en Prøve. Harald Brede trak frem en liden Stump Lunte. Den var usædvanlig tyk — lignede nærmere en Telegrafkabel end en Lunte. Knut Gribb besaa den med stor Interesse. — Læg den i Arkivet, sagde Brede. Gribb aabnede et Skab og lagde den nedi. Skabet var før overfyldt af de mærkeligste og mest forskjelligartede Sager — fra udslidte Floshatte til blodplettede Tolleknive. — Havde Carstensen ingen Anelse om hvad denne usædvanlige Lunte skulde bruges til? spurgte Knut Gribb. — Nei, men de havde oplyst ham om, at de holdt paa med store Bjergsprængninger. De kaldte sig begge Ingeniører. Jeg har noteret deres Navne. Se her har vi dem. De kalder sig {{sp|Dam|m}} og {{sp|Helme|r}}. — Men hvorledes var det med Helvedesmaskinen? — Ja, derom forligger der bare Antagelser, svarede Harald Brede, idet han tankefuldt begyndte at drive frem og tilbage paa Gulvet. De to „Ingeniører“ har forelagt Vaabenmager Carstensen forskjellige Tegninger og Udtalelser, hvorefter han skulde lage de ønskede Gjenstande<noinclude> <references/></noinclude> br6i8ysom8kbt1i7oltcut95gr5o928 104 121895 315660 287439 2026-04-02T18:17:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til dem. Det gjaldt en Opfindelse, sagde de, en egen Slags Bjergsprængningsmaskine. De skulde selv sætte den sammen. Af de Tegninger og Modeller, som Carstensen har, fremgaar det, at her maa der være Tale om en ret og slet Helvedesmaskine. Der hører baade Nitroglycerin og Urværk til den. — Men nu har Du maaske ved Din Forfølgelse hindret de to Slyngler fra at vende tilbage til Carstensen og hente de manglende Maskindele. — Det tror jeg ikke. Carstensen lovede, at han ikke skulde lade sig mærke med noget, men at han skulde sende os et Bud, saasnart de paany indfandt sig i Butikken og opholde dem saalænge, at vi kunde faa Føling med dem. — Ja, det er jo godt og vel, mumlede Knut Gribb, hare de nu ogsaa vender tilbage. Ellers blir det et vanskeligt Stykke Arbeide at faa opsporet dem. — De er nu ikke saa vanskelige at gjenkjende da, svarede Harald Brede, iallefald ikke den ene. — Hvorledes det? — Den ene, ham som kaldte sig Ingeniør {{sp|Helme|r}}, har et rødt Mærke efter et ganske alvorligt Sabelhug eller Knivstik over det ene Kindben. Og den anden, Ingeniør {{sp|Dam|m}}, manglede to Fingre paa venstre Haand, Lillefingren og Ringfingren. De er til Held for os mærkede af Livets Strid. Hvad tror Du saa om Affæren? Efter den Fremstilling Du har git, tror jeg, at den er alvorlig, svarede Knut Gribb. Han stod og bladede i en uhyre Protokol. — Fyrene maa findes. — Selvfølgelig. Men foreløbig har jeg tænkt, at afvente, hvad Carstensen muligens vil meddele i Løbet af Dagen. De pleier ikke at udebli fra hans Forretning en eneste Dag. — Har Du git Konstablerne og de underordnede Detektiver Signalementerne? spurgte Knut Gribb nede i Protokollen. — Selvfølgelig. Men hvad er det Du ser efter? — Jeg undersøger Fortegnelsen over udeksaminerede Ingeniører, svarede Knut Gribb, jeg kan ikke finde deres Navne nogetsteds. Allerede det er jo Grund for os til at gribe ind og se D’Herrer lidt paa Mansjetterne. — Meget vel. Men hvad mener Du om min Antagelse? — Den, at Thomas Ryer staar bag dette? Derom kan jeg endnu intet andet sige, end at han er den eneste mig bekjendte Forbryder herhjemme, som kan tiltroes Operation med kabeltykke Lunter og Helvedesmaskiner. — Men ingen af de to Ingeniører kan dog være Thomas Ryer, indvendte Harald Brede, for Thomas Ryer har jo ikke noget Sabelhug i sit vakre Fjæs og heller ikke mangler han to Fingre paa venstre Haand. — Hvad det Sabelhugget angaar, svarede Knut Gribb, saa er det et gammelt Tricks at lave en saadan Maske. Det kan gjøres meget let ved Hjælp af lidt rød Sminke og et særligt Slags Plaster. — Men de to manglende Fingre da. Knut Gribb smilte. — Det er nu igjen et nyt Tricks i Maskerings kunsten, sagde han, for Thomas Ryer er intet umuligt. Hallo! Kom ind! Det bankede haardt paa Døren. {{---}} {{c|2 Kapitel. {{--}} '''Den unge Dames Historie.'''}} En uniformeret Politimand traadte ind, gjorde stram Honnør for de to Detektiver og sagde: — Her er en Dame udenfor, som vil tale med Knut Gribb. — Hendes Navn? spurgte Detektiven. — Hun opgiver at hedde Klara Velinder, svarede Konstabelen, fuldstændig i Politirapportstil. — Før Damen ind. — Vel. Et Øieblik efter traadte en høi, vakker Dame ind paa Detektivens Kontor. Hun var mørk, havde store skjønne Øine og et yppigt Haar, som formelig vældede frem under den bredbremmede Hat. Hun var ganske ung, knapt tyve Aar gammel. Hendes Dragt var ikke helt moderne, men ellers uklanderlig og hun førte sig sikkert og med en dannet Dames Ynde. — Træd nærmere, Frøken, sagde Knut Gribb, hvormed kan jeg staa til Tjeneste? Harald Brede bød hende en Stol og hun satte sig taus ned. Det var tydeligt, at hun var lidt i Forlegen-<noinclude> <references/></noinclude> c5h5t0el1uzxnpwsbtd8zw4year7utm 315688 315660 2026-04-02T21:48:04Z Øystein Tvede 3938 315688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>til dem. Det gjaldt en Opfindelse, sagde de, en egen Slags Bjergsprængningsmaskine. De skulde selv sætte den sammen. Af de Tegninger og Modeller, som Carstensen har, fremgaar det, at her maa der være Tale om en ret og slet Helvedesmaskine. Der hører baade Nitroglycerin og Urværk til den. — Men nu har Du maaske ved Din Forfølgelse hindret de to Slyngler fra at vende tilbage til Carstensen og hente de manglende Maskindele. — Det tror jeg ikke. Carstensen lovede, at han ikke skulde lade sig mærke med noget, men at han skulde sende os et Bud, saasnart de paany indfandt sig i Butikken og opholde dem saalænge, at vi kunde faa Føling med dem. — Ja, det er jo godt og vel, mumlede Knut Gribb, hare de nu ogsaa vender tilbage. Ellers blir det et vanskeligt Stykke Arbeide at faa opsporet dem. — De er nu ikke saa vanskelige at gjenkjende da, svarede Harald Brede, iallefald ikke den ene. — Hvorledes det? — Den ene, ham som kaldte sig Ingeniør {{sp|Helme|r}}, har et rødt Mærke efter et ganske alvorligt Sabelhug eller Knivstik over det ene Kindben. Og den anden, Ingeniør {{sp|Dam|m}}, manglede to Fingre paa venstre Haand, Lillefingren og Ringfingren. De er til Held for os mærkede af Livets Strid. Hvad tror Du saa om Affæren? Efter den Fremstilling Du har git, tror jeg, at den er alvorlig, svarede Knut Gribb. Han stod og bladede i en uhyre Protokol. — Fyrene maa findes. — Selvfølgelig. Men foreløbig har jeg tænkt, at afvente, hvad Carstensen muligens vil meddele i Løbet af Dagen. De pleier ikke at udebli fra hans Forretning en eneste Dag. — Har Du git Konstablerne og de underordnede Detektiver Signalementerne? spurgte Knut Gribb nede i Protokollen. — Selvfølgelig. Men hvad er det Du ser efter? — Jeg undersøger Fortegnelsen over udeksaminerede Ingeniører, svarede Knut Gribb, jeg kan ikke finde deres Navne nogetsteds. Allerede det er jo Grund for os til at gribe ind og se D’Herrer lidt paa Mansjetterne. — Meget vel. Men hvad mener Du om min Antagelse? — Den, at Thomas Ryer staar bag dette? Derom kan jeg endnu intet andet sige, end at han er den eneste mig bekjendte Forbryder herhjemme, som kan tiltroes Operation med kabeltykke Lunter og Helvedesmaskiner. — Men ingen af de to Ingeniører kan dog være Thomas Ryer, indvendte Harald Brede, for Thomas Ryer har jo ikke noget Sabelhug i sit vakre Fjæs og heller ikke mangler han to Fingre paa venstre Haand. — Hvad det Sabelhugget angaar, svarede Knut Gribb, saa er det et gammelt Tricks at lave en saadan Maske. Det kan gjøres meget let ved Hjælp af lidt rød Sminke og et særligt Slags Plaster. — Men de to manglende Fingre da. Knut Gribb smilte. — Det er nu igjen et nyt Tricks i Maskerings kunsten, sagde han, for Thomas Ryer er intet umuligt. Hallo! Kom ind! Det bankede haardt paa Døren. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2 Kapitel. {{--}} '''Den unge Dames Historie.'''}} En uniformeret Politimand traadte ind, gjorde stram Honnør for de to Detektiver og sagde: — Her er en Dame udenfor, som vil tale med Knut Gribb. — Hendes Navn? spurgte Detektiven. — Hun opgiver at hedde Klara Velinder, svarede Konstabelen, fuldstændig i Politirapportstil. — Før Damen ind. — Vel. Et Øieblik efter traadte en høi, vakker Dame ind paa Detektivens Kontor. Hun var mørk, havde store skjønne Øine og et yppigt Haar, som formelig vældede frem under den bredbremmede Hat. Hun var ganske ung, knapt tyve Aar gammel. Hendes Dragt var ikke helt moderne, men ellers uklanderlig og hun førte sig sikkert og med en dannet Dames Ynde. — Træd nærmere, Frøken, sagde Knut Gribb, hvormed kan jeg staa til Tjeneste? Harald Brede bød hende en Stol og hun satte sig taus ned. Det var tydeligt, at hun var lidt i Forlegen- <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> oaiuf6rv4v8xt8m9lh64xhfwlleidoz 104 121897 315692 287441 2026-04-03T11:37:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hed med, hvordan hun skulde faa fremført sit Erinde. — Tør jeg spørge, sagde hun, hvem af de to Herrer er Detektiven Knut Gribb? Hun talte distinkt, men med en liden svensk Accent. — Det er mig, svarede Gribb, og det er min Kollega Harald Brede. Hvis De har noget at fortælle er der formodentlig intet iveien for at vi begge hører det. — Ikke fra min Side, svarede hun, min Historie vil maaske forekomme Dem mærkelig . . . Knut Gribb blev noget forundret. Det var nu anden Gang et Menneske var kommet ind paa hans Kontor denne Formiddag og sagt: Jeg har en mærkelig Historie at fortælle. Først Harald Brede. Og nu denne unge, vakre Dame. — De søger vor Hjælp? spurgte Gribb. — Jeg søger baade Deres Raad og Deres Hjælp, svarede Damen, idet hun tog et hvidt Lommetørklæde frem, som hun nervøst krammede i sin be hanskede Haand, det gjælder et Familieanliggende. Min Far . . . Knut Gribb sad saadan, at han havde Lyset i Nakken. Derved opnaaede han, at hans eget Ansigt falder i Sakygge, medens Dagslyset beskinnet de besøgendes. Han kunde derved nøie studere sine Kunders Minespil, enhver, selv den mindste Enkelthed i deres Udseende og Klædedragt, medens hans eget Ansigt var temmelig skjult. Han saa nu, at den unge vakre Dame, som sad foran ham, var bevæget. Hun kjæmpede for at dæmpe sin Bevægelse, og derved kom noget stivt og tvungent i hendes Maade at tale paa. For at hun skulde faa Tid til at fatte sig, begyndte Knut Gribb ligegyldig at blade i nogle Papirer, som laa foran ham paa Bordet. Harald Brede forstod, hvad der var Tale om og vendte Ryggen til; han stod ved Ovnen og varmede sine Hænder. — Min Far, fortsatte Damen efter nogle Minutters Forløb, har været forsvundet i de sidste Dage. — Naa saaledes. Hvad heder Deres Far og hvad er han? — Hans Navn er Gustav Velinder. Han er Skomager af Profession, født i Sverige, men har nu levet i 12 Aar i Norge, hvor jeg er opvokset. — Naar er han forsvundet. — For 8 Dage siden, svarede Damen. — Idag skriver vi 29de November, mumlede Detektiven, kjender De nøiagtig Datoen, da han forsvandt. — Det var den 22de. Han gik ud om Eftermiddagen og sagde, at han som sædvanlig skulde komme hjem om tre Dage. Harald Brede vendte sig overrasket om og Knut Gribb spurgte: — »Som sædvanlig om tre Dage«, siger De. Men det maa dog siges at være ganske usædvanlig. — Ja, det hører egentlig sammen med min Historie, svarede Damen, saa det er bedst, at jeg for Sammenhængens Skyld fortæller alt fra Begyndelsen. — — Ja, gjer det, sagde Knut Gribb venligt, saa skal jeg imidlertid notere de Momenter, som har særlig Interesse for os. Han greb en Blyant. Harald Brede satte sig magelig tilrette i en Stol og Frøken Klara Velinder begyndte sin Fortælling. — Min Moder døde nogle faa Dage efter at jeg var kommet til Verden. Vi boede da i en Gaard i Nærheden af Uddevalla i Bohuslän. Her drev min Fader i nogle Aar en Skomagerforretning paa Landsbygden. Den lønnede sig noksaa godt, men da min Fader gjerne vilde tjene flere Penge og havde nogle nye Metoder at reklamere med, reiste han til Uddevalla og aabnede en Skomagerforretning der. Denne Forretning gik ogsaa meget bra og vi levede lykkelig i to Aar. Jeg behøver vel ikke at tilfoie, Herr Politimand, at min Fader hele Tiden har elsket mig og fremdeles elsker mig meget høit. Jeg er jo hans eneste Barn. Forretningen i Uddevalla gik som sagt godt og Far var særdeles tilfreds med Tilværelsen. Men saa hændte det for to Aar siden noget, som jeg siden forgjæves har brydd mit Hoved med at finde en rimelig Forklaring paa. Jeg husker det, som om det skulde være idag. Det var en Tirsdag Aften, lige før vi skulde stænge vor lille Butik. Det havde været noksaa travlt den Dag og jeg havde derfor, tiltrods for min Ungdom hjulpet min Fader i Forretningen. — Ja, saa er det vel bedst, at vi lukker Bu-<noinclude> <references/></noinclude> cuuv6mvaxjdvc7u1sjpnfw3wbxnqrqh 104 121898 315693 287443 2026-04-03T11:41:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tikken, sagde min Far til mig, saa gaar vi hjem og spiser til Aftens. Jeg begynder at bli træt og nu kommer der vel ikke flere Kunder. Han skulde netop til at sætte Slaaen for, da Døren blev aabnet og en Kunde traadte ind i Butikken. Min Far gik saa indenfor Disken for at ekspedere ham. Den Indtrædende var en høi mørk Mand. Han havde en sort, bredbræmmet Hat paa Hovedet og jeg lagde Mærke til, at han ikke som andre høflige Kunder tog Hatten af. — Skal det være Støvler? spurgte nu Far. — Nei, svarede den Fremmede. — Sko da? — Nei. — Hvormed kan jeg da staa til Tjeneste! spurgte min Far. Den Fremmede svarede ikke. Istedetfor tog han sin Hat af og spurgte: — Kjender Du mig virkelig ikke, Billy. Billy var et Navn, som min Fader aldrig, saavidt jeg kunde mindes, havde været tiltalt med, og jeg blev derfor noget forundret. Men endda mere forundret blev jeg, da min Fader slog Hænderne sammen og raabte med en ganske tydelig Rædsel i sin Stemme: — Du store Gud. Lever Du endda! — Ja, svarede den Fremmede. Jeg lever endda. Og nu er jeg kommet for at søge din Bistand igjen, Billy, sagde han. Men da skjøv min Fader fra sig med Hænderne og raabte: — Nei, nei. Ikke det! Ikke det! Jeg har glemt Fortiden og vil ikke tilbage igjen. Men den Fremmede lod sig ikke afvise. Han lænede sig fremover Disken og hviskede: — Det skal vi dog tales ved paa Tomandshaand om, min kjære Billy. Over dette blev min Fader endda mere skræk slagen. Han tog mig i Haanden og ledte mig ud i et af Sideværelserne, hvor han bad mig vente. Derindefra hørte jeg nu at min Fader og den fremmede Herre kom i et høirøstet Skjænderi. Men jeg kunde ikke opfatte, hvad der blev sagt. Efter en halv Times Forløb gik den Fremmede. Fra den Aften af var min Fader som forvandlet. Han havde før været glad og munter. Han blev nu trist og nedslaaet, han lo aldrig og fandt ingen Glæde i Arbeidet. Han begyndte at tale om, at han vilde slutte med Forretningen. Engang sagde han til mig: — Aa, mit kjære Barn, kunde jeg bare skjule mig dybt, dybt nede i Jordens Skjød. Jeg forsøgte at faa ud af ham, hvad den fremmede Herre havde sagt ham hin Aften, men han vilde ikke fortælle mig det. Han gik nu ofte ud og kunde være borte i to—tre Dage ad Gangen. Naar han kom hjem fra slige Udflugter var han næsten bestandig meget opbragt. Engang hørte jeg ham sige halvt for sig selv, idet han knyttede Haanden: — Han eller jeg! Mit Liv eller hans! Jeg blev mere og mere bange for at han skulde gaa hen og gjøre noget galt. Og jeg sagde sluttelig til ham, at det kanske kunde være det bedste om han solgte Forretningen og flyttede fra Stedet. En Aften kom han ganske straalende hjem til mig og fortalte, at nu havde det endelig lykkedes ham at sælge Forretningen i al Hemmelighed. — Hvorfor i al Hemmelighed? spurgte jeg. Men han svarede bare, at denslags forstod jeg mig ikke paa. Hvis endda Hemmelighederne havde stanset ved Forretningssalget! Vi maatte fra den Dag af optræde formelig som Forbrydere eller Flygtninger. Jeg maatte ikke nævne til en eneste levende Sjæl, at vi skulde reise og at Forretningen var solgt. Ikke engang vor gamle Tjenestepige skulde vide det. Far fortalte mig heller ikke, hvor vi nu skulde slaa os ned. Det fik jeg tidsnok vide, sagde han. Tidlig en Morgen reiste vi med Damperen til Gøteborg. Far havde ogsaa solgt Mesteparten af vore Møbler i al Hemmelighed, saa vi bare medbragte nogle enkelte, kjære Arvestykker. I Gøteborg blev vi i etpar Dage. Derfra reiste vi til Kristiania, hvor vi siden har boet. Far havde endel Penge, jeg tror det var flere Tusen Kroner, og han kunde derfor hurtig aabne en Butik i Kristiania. Det blev en Skøtøiforretning i et beskedent Strøg ude i Oslo Her levet vi i halvandet Aar og havde det godt. Fars Humør vendte lidt efter lidt tilbage. Men saa forandrede alt sig pludselig. En vakker Dag maa den Fremmede ha kommet igjen, for min Fader blev paany meget nedtrykt.<noinclude> <references/></noinclude> tt4betu06ctm0k8k1gh2nfe5hz9i9wd 104 121899 315694 287444 2026-04-03T11:43:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Aften opstod der Ildebrand i vort Hus. En Lampe eksploderede inde paa Faders Kontor og næsten hele Huset strøg med. Vi flyttede da til vor nuværende Bopæl, hvor Fader foruden Butikken leiede fire Beboelsesværelser. Jeg spurgte, hvad det skulde være til. Vi behøvede aldeles ikke saa mange Rum, men Fader svarede fortvilet: — Vi maa, kjære Barn, vi maa. Jeg fik da ogsaa hurtig rede paa, hvorfor vi maatte — nu, Herr Politimand, kommer jeg til det mærkeligste Punkt i min Historie. {{---}} {{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Den forsvundne Fader.'''}} Da den unge Dame var kommet til dette Punkt i sin Fortælling overvældede en synlig Bevægelse hende og hun førte Lommetørklædet op til sine Øine. — Naar jeg tænker paa, sagde hun, hvor hyggeligt og godt vi havde det, og hvordan det ser ud for os nu, saa maa De tilgi mig, at jeg et Øieblik gir efter for en let forklarlig Bevægelse. Men jeg skal gaa videre. — De fire Beboelsesværelser blev møbleret, som om en meget stor Familie skulde flytte ind. Og dog var vi bare to — min Fader og jeg og saa en Tjenestepige. Men vi havde neppe boet der i en Uge, før jeg fik Forklaring paa det Hele. Vi fik to Logerende, to Herrer. De kan forestille Dem min Skræk, Herr Politimand, da jeg opdagede, at den ene af disse Logerende var Manden fra Uddevalla, — han som den Aften kom ind i vor Butik og satte Fader i en saadan Rædsel. Jeg havde allerede da Mistanke om det, men nu er jeg aldeles overbevist om, at Fader er i denne Mands Magt. Jeg har forstaaet det ogsaa paa nogle Udtalelser og Hentydninger, som han er kommet med. Fader gjenoptog nu sit mærkelige Liv fra Uddevalla. Han kunde bli borte optil tre Dage ad Gangen. Tilslut blev det en fast Regel, at han var borte fra Butikken og Hjemmet de tre af Ugens syv Dage. Det vilde ha gaaet aldeles ud med vor Forretning, hvis jeg ikke havde taget Haand i Hanke med og passet den, medens Fader var borte. Jeg gjorde Indkjøeb og arrangerede med Salget, saa det er gaaet nogenlunde hidtil. Men De kan forstaa, at jeg maa hænge i fra Morgen til Aften, saa jeg er nærved at slide mig ud. Fader har tabt al Interesse for Forretningen. Naar jeg fortæller ham, hvorledes det gaar, siger han bare utaalmodigt: — Ja, ja, det er godt mit Barn, det er godt. Penge mangler han ikke. Tvertimod. Han har flere Penge nu end nogensinde og han siger til mig, at jeg bare skal sige fra, naar jeg trænger Penge til Forretningen eller det private Forbrug, saa skal jeg straks faa dem. Saa var det altsaa om Aftenen den 22de. Min Far havde netop spist og gik ind til de Logerende, hvor han havde en lang Samtale med Manden fra Uddevalla. De talte dæmpet sammen og havde Døren lukket, for at jeg ikke skulde høre noget. — Efter denne Samtale tog min Far sit Tøi paa sig. Jeg forstod da, at han skulde til at forsvinde igjen og spurgte: — Kjære Far, hvor gaar du hen? Som sædvanlig svarede han: — Jeg skal ud paa en Forretningsreise. Jeg kommer igjen om tre Dage. Før kan Du ikke vente mig. Men Du skal heller ikke vente længer. Spørg mig ikke om mere, bad han med Taarer i Øinene. Han tog en liden Haandkuffert med sig. Den havde han idetheletaget bestandig med paa sine Forretningsreiser. Jeg fik aldrig kaste et Blik ned i denne Kuffert, som han laaste ind i et stort Skab. Han paastod selv, at der var Støvler i Kufferten, men det tror jeg ikke. Og Tøi var der vistnok heller ikke i den, for det maatte da engang vaskes» Nuvel. Jeg saa fra den aabne Butikdør, at min Far gik langsomt nedover Gaden. Ved det nærmeste Hjørne tog han en Drosche. Han vinkede til mig og forsvandt. Saa gik de tre Dage, og paa den tredje Dag<noinclude> <references/></noinclude> o16jej9zh9w412zwjxrsryz5yz9anmc 104 121900 315695 287445 2026-04-03T11:46:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ventede jeg, at min Far skulde komme tilbage, men han kom ikke — — Tillad mig et Spørgsmaal, afbrød Knut Gribb, boede deres Logerende hos Dem ogsaa medens Deres Fader var borte?” — Ja. Min Faders Reiser bragte aldrig nogen Forandring i saa Henseende. — Pleier disse Logerende at være meget hjemme. — De er næsten bestandig hjemme om Natten. Om Dagen tilbringer de den meste Tid ude i Byen. De spiser alle Maaltid paa Kafeerne. — Meget vel. Og siden Deres Fader forlod Dem den 22de har De altsaa ikke seet ham. — Nei. Paa den femte Dag efter hans Bortreise gik jeg ind til en af de Logerende, til ham, som jeg kalder for Manden fra Uddevalla og som jeg afskyr; — jeg gik ind til ham og spurgte, om han havde Kjendskab til, hvor min Fader var. Men han saa bare overrasket paa mig og svarede: — Deres Far er i Sikkerhed. — I sikkerhed! raabte jeg, min Far der aldrig behøvet at frygte for noget. Han behøver heller ikke at skjule sig. — Kjære Frøken, sagde han, jeg kan forsikre Dem om, at Deres Far er optaget af vigtige Forretninger. Han er ude og reiser. — De ved altsaa, hvor han er, raabte jeg, da fonlanger jeg, at De straks fortæller mig det, saa jeg kan ile hen til ham. Da smilte han modbydelig og svarede: — Jeg ved {{sp|ikk|e}}, hvor han er Frøken, men jeg antar han snart kommer tilbage. Tag det bare med Ro. Andet var det ikke muligt at faa ud af ham og jeg blev mere og mere fortvilet. Dagen efter, da jeg aabnede Butikken, fandt jeg et Brev liggende paa Disken. Jeg skreg forskrækket, da jeg saa Udenpaa skriften, for jeg kjendte min Faders Haand. Det var adresseret til mig. Se her har jeg Brevet, De kan selv læse det. Det var igaarmorges jeg fik det. Den unge Dame rakte et sammekrøllet, graadvædet Ark Papir over til Detektiven og Knut Gribb læste: {{gap|3em}}„Kjære, elskede Datter! Jeg maa desværre bli i længere Tid borte fra Dig end beregnet, men uforudseede Omstændigheder har hidført Forsinkelsen. Hvis Du elsker mig, saa vent taamodig paa mig endnu i nogle Dage. Vær ganske rolig. Mig vederfares intet ondt. {{høyre|Tusinde Hilsener fra<br> din Fader.“}} — Laa dette Brev paa Disken i Butikken” spurgte Knut Gribb. — Ja. — Har De Konvolutten?” — Nei, den har jeg kastet fra mig. Jeg saa efter den, men har ikke kunnet finde den. — Husker De, om der var Frimærke udenpaa — Nei, der var intet Frimærke. Brevet maa være skrevet i Butikken. — Hvoraf slutter De det? — Jeg antar det bare bestemt. Blækket er nemlig af samme Sort, som det vi benytter. — Men saa maa jo Deres Far ha været inde i Butikken? — Det ser saa ud. — Han har vel Nøgle. — Ja, selvfølgelig, det har han. — Har De spurgt nogen af de to Logerende, om de maaske har bragt Brevet. — Ja, jeg har spurgt dem begge to, men de siger, at de ikke har havt det mindste med det at gjøre. Da jeg spurgte Manden fra Uddevalla blev han forresten helt underlig tilmode. — Hvorledes det? — Jo, det lod til, at han blev forundret. Er her kommet et Brev fra Deres Far? spurgte han og fikserede mig skarpt. — Ja, svarede jeg, det laa paa Disken i Butikken idagmorges. Jeg tror, at min Far selv har lagt det der. — — Det var da besynderligt, sagde han, og fik med engang saa travlt med at gaa ud. Den anden Logerende tilraadet mig at tage det med Ro, da han fik se mit forgrædte Ansigt, Deres Far kommer nok snart igjen, sagde han, iallefald kan De være forvisset om, at der ikke er tilstødt ham noget. Jeg svarede ingenting til dette, men jeg besluttede i mit stille Sind at gaa til Politiet; jeg<noinclude> <references/></noinclude> je02n6iv0bx79qgabdnexhjeed952tm 104 121901 315696 287446 2026-04-03T11:51:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>holder ikke denne Uvished ud og jeg tror, at det er bedst for min Fader. Jeg er nemlig sikker paa, at han ganske uskyldig er kommet i Hænderne paa denne Manden fra Uddevalla. — Og nu har De faaet høre, hvad jeg har at fortælle Dem, sluttede hun, jeg har hørt om, at De skal være saa flink, og at De gjerne vil hjælpe de svage og værgeløse. Det er derfor, jeg er kommet til Dem. Harald Brede var særlig blit bevæget af den vakre, unge Dames Fortælling. — Jeg kan forsikre Dem om, min bedste Frøken, sagde han, at vi alle her mere end gjerne vil hjælpe Dem. Knut Gribb smilte af sin Kollegas Ivrighed. Henvendt til Frøken Velinder sagde han. — Jeg maa stille Dem etpar Spørgsmaal, som jeg maa bede Dem om at besvare. — Værsaagod! kanske har jeg ikke forklaret mig greit nok? — Jo, kjære Frøken, det har De, men jeg mangler nogle bestemte Opgaver angaaende nogle Enkeltheder. — Jeg skal svare Dem saa godt, jeg formaar. — Hvor og naar er Deres Fader født? — Han er født den 27. Januar 1855 i Malmø. — Og naar blev han gift? — Den 24. Juni, St. Hansdag 1888. — Han var altsaa da 22 Aar gammel. Kjender De til, hvor han har tilbragt sin Ungdom. — Fra sit femtende til sit tredivte Aar har han opholdt sig i Amerika. — Ah, men {{sp|hvo|r}} i Amerika? — Ja, det kjender jeg virkelig ikke saa nøie til. Jeg ved bare, at han havde været i New-York og i St. Francisco, det har han fortalt. Han har vist levet et temmelig eventyrligt Ungdomsliv. Da Knut Gribb havde gjort nogle Notater, spurgte han videre — Kan De give mig signalementet paa deres to Logerende. For Exempel paa Manden fra Uddevalla. — Ja, gjerne. Han er høi og muskuléøs, er meget stærk. Sort Haar, mørkeblaa eller sorte, gjennemtrængende Øine, Knebelsbart. Over hans venstre Kindben findes der et Arr efter et Sabelhug eller et Knivstik. Han — — — Harald Brede fór hurtig op. — Navnet, Navnet spurgte begge Detektiverne samtidig. — Manden fra Uddevalla kalder sig for Ingeniør Helmer, sagde Frøken Velinder, noget forundret over Politimændenes pludselige Ivrighed. — Og den anden spurgte Knut Gribh. — Det er Ingeniør Damm. Begge er Ingeniører, sagde hun. Harald Brede spurgte: — Ingeniør Damm — det er vel ham, som mangler to Fingre paa venstre Haand, Ringfingren og Lillefingren. — Ja, svarede hun mere og mere forbauset, saa kjender De ham maaske. Detektiverne {{sp|sa|a}} paa hinanden. — Det er Mændene fra Vaabenforretningen, sagde Harald Brede. — Ja, svarede Knut Gribb, nu er vi paa Sporet efter Helvedesmaskinen. {{---}} {{c|4. KAPITEL.}} {{--}} — Vil De altsaa hjælpe mig med at finde min forsvundne Fader spurgte Damen. Harald Brede var overstrømmende i sine Forsikringer. — Jeg sværger Dem til! raabte han, at inden 24 Timer skal De ligge i Deres Faders Arme. — Gaa tilbage til Butikken, bad Knut Gribb, lad som intet og fortæl fremforalt ikke til de to Ingeniører, at De har henvendt Dem til os. Endnu et: Hvem eier Gaarden Frøken Velinder opgav en kjendt KristianiaAdvokats Navn. — Det er godt, svarede Gribb, foreløbig har vi ikke mere at spørge Dem om. Men naar vi om en halv Times Tid aflægger Dem et Besøg i Butikken, saa maa De lade som om De ikke kjender os. — Det skal jeg huske. Den unge Dame var meget taknemlig og forlod Politimændene i adskillig lysere Stemning end hun var i, da hun kom. — Nu, hvad siger Du spurgte Harald Brede, da Damen var gaaet. Knut Gribb sad en Stund og tænkte sig om.<noinclude> <references/></noinclude> m0nm03sv6gezh73ztc1l26pca0dpqzj 104 121902 315697 287447 2026-04-03T11:53:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Sagen er meget klar, sagde han. — Meget klar! raabte Brede forbauset, nei virkelig. Saa kan Du muligens ogsaa sige, hvor Pigens Fader er reist hen? — Han er sandsynligvis ikke reist nogetsteds hen. Jeg vædder to mod en paa, at han opholder sig i Kristiania. — Dette skjønner jeg ikke. — Du var kanske ikke fuldt opmerksom paa Pointerne i Damens Fortælling, bemærkede Knut Gribb halvt spøgende, derimod var Du meget optat af hendes Udseende. — Gribb, raabte Politimanden stødt, hun var virkelig en tækkelig og fin Dame. — Og pen! — Vakker! Gribb, straalende. Men staa ikke der og gjør Nar af mig. Fortæl mig heller, hvilket Resultat Du er kommet til, saa skal jeg se om det stemmer med mine lagttagelser. — Jeg har fæstet mig ved nogle faa Enkeltheder, begyndte Detektiven. Det er ganske klart, at denne Manden fra Uddevalla, Ingenier Helmer, som han kalder sig, er Dramaets Hovedperson. — Det er jeg forlængst paa det Rene med. — Nuvel. Frøken Velinder fortalte, at hendes Far havde boet saaatsige hele sin Ungdom i Amerika og der været oppe i mange Eventyr. Naturligvis har han truffet Ingeniør Helmer derover. De har havt en Affære sammen, kanske et Tyveri, muligens et Togrøveri, en Banksprængning eller et Mord. Sligt er saa almindelig i Amerika og derfor kan jo den kjære Skomager bli et hæderligt Menneske, naar han igjen sætter Foden iland i den gamle Verden. Harald Brede nikkede samtykkende og Knut Gribb fortsatte: — Skomager Velinder har maaske troet den sortsmuskede Ingeniør død og borte, hængt, lynchet, myrdet eller afgaaet ved en anden i Amerika meget naturlig Død. Han har indrettet sig paa at bli et hæderligt Menneske Resten af sit Liv, men saa er en vakker Dag, eller rettere sagt Aften Ingeniøren dukker op igjen. Det hændte altsaa i Uddevalla. Det ser ud til at Ingeniøren har overtalt eller truet den da meget skikkelige Haandværksmester til atter at begi sig ud paa de lovløse Veie. Hans mystiske dagelange Fraværelse fra Hjemmet tyder visselig derpaa. Men saa er Skomageren blit lei af Forholdet og han har besluttet sig til at flytte fra Uddevalla. I al Hemmelighed sælger han sin Forretning og drager afsted. Han nedsætter sig paany som Skomager og Handelsmand, dennegang i Kristiania, fast besluttet paa at leve hæderligt og ærligt. Da han tror, at det endelig er lykkedes ham at undgaa „Vennen“, blir hans Humer lysere og Lykken begynder lidt efter lidt at vende tilbage til det lille Hjem. Men saa dukker „Vennen“ atter op. Og det gamle Liv begynder. Der befinder vi os nu. Den Hemmelighed, som vi nu har at sprede Lys i, er simpelt hen at bringe paa det Rene, hvad Skomagermesteren benyttes til, hvorfor han saa ofte er borte fra Hjemmet og særlig, hvorfor han dennegang har været borte i over en Uge. Jeg har netop gjennemseet Listerne om Forbrydelser, anmeldte til Politiet i de sidste Par Uger, men saavidt jeg husker, findes deriblandt intet, som kan henføres til denne Affære. — Alle dine Slutninger er fortræffelige, sagde Harald Brede, og de stemmer nøiagtig med mine egne lagttagelser. Jeg føler mig overbevist om, at her staar vi overfor iallefald etpar farlige Forbrydere. Du siger, at der i Listen over Forbrydelserne ikke findes noget Tilfælde, som kan henføres til denne Sag. Men det fortæller intet. Der kan foregaa Forbrydelser, som ikke blir anmeldte, og Forbrydelser som er saa godt skjulte, at ingen kan se dem. Og jeg tror, at det er saadanne, det her gjælder. — Meget muligt, svarede Knut Gribb, lad os nu aflægge et Besøg i vor vakre Venindes Butik, saa skal vi se, hvad vi der kan opdage. Jeg tænker vi kjøber Gaarden. Harald Brede var straks klar over, hvad Knut Gribb mente. Han sagde: — Javel, vi kan godt kjøbe Gaarden. Vi kan iallefald foreløbig se, om den er værd en hundrde Tusen eller saa. Kanske Du underretter Eieren, saa skal jeg imidlertid gjøre en smule Toilette. Hvad siger Du om en Proprietær fra Toten. — Udmærket, saa kan jeg være din Sagfører. Det blir baade en udmærket og en diskret Forklædning. Knut Gribb ringte paa Telefonen efter at ha fundet frem Kristiania-Advokatens Nummer. — Det er Knut Gribb, Opdageren, sagde han,<noinclude> <references/></noinclude> d57wdoywekhzwz97eizhcd5rqo779hc 0 134076 315684 315628 2026-04-02T21:36:03Z Øystein Tvede 3938 315684 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908–10}} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * {{Export TOC span|[[Et Spil om Liv og Død]]}} ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] * [[De fire Ildebrande]] {{tittel/e}} {{asterisme}} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] 3soubdrur9h36tym3z5lpy5dn52z8a4 1 134461 315651 2026-04-02T17:46:11Z Øystein Tvede 3938 /* Hvorfor */ ny seksjon 315651 wikitext text/x-wiki == Hvorfor == skiller første tittel i verklisten seg ut med stjerne og manglende innrykk? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 2. apr. 2026 kl. 19:46 (CEST) e14qjz2p5g1mxk8anmqclvn1bhnk4ul 104 134462 315685 2026-04-02T21:39:07Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 315685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 0 134463 315686 2026-04-02T21:46:07Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=149 to=152 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> {{AuxTOC| * [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] * [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] * [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] * [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] * [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] * [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] * De fire Ildebrande/07|VII. Ko… 315686 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=149 to=152 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> {{AuxTOC| * [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] * [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] * [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] * [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] * [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] * [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] * [[De fire Ildebrande/07|VII. Komplottet.]] * [[De fire Ildebrande/08|VIII. Ildebranden.]] * [[De fire Ildebrande/09|IX. Manden som ikke vilde vaske sig.]] * [[De fire Ildebrande/10|X. Fælderne sættes op.]] * [[De fire Ildebrande/11|XI. Dobbeltgjængerne.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=182 to=182 fromsection="2" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] llyp3c3ptf0yj17n4y4dmbkelyen4bx 315687 315686 2026-04-02T21:47:20Z Øystein Tvede 3938 315687 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=149 to=151 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> {{AuxTOC| * [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] * [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] * [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] * [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] * [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] * [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] * [[De fire Ildebrande/07|VII. Komplottet.]] * [[De fire Ildebrande/08|VIII. Ildebranden.]] * [[De fire Ildebrande/09|IX. Manden som ikke vilde vaske sig.]] * [[De fire Ildebrande/10|X. Fælderne sættes op.]] * [[De fire Ildebrande/11|XI. Dobbeltgjængerne.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=182 to=182 fromsection="2" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] sxnwnnuqf9g005yhz6myyfu6cfj9b7z 0 134464 315689 2026-04-02T21:49:25Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=151 to=154 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315689 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=151 to=154 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> dxay5blvfetw9345wo3z2p7mfewwodr 315690 315689 2026-04-02T21:49:49Z Øystein Tvede 3938 315690 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=151 to=154 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> p50juqf9vgg65xo87cdg74c0u5sowws