Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon TimedText TimedText talk Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon Brukerdiskusjon:Kåre-Olav 3 2759 315767 301394 2026-04-03T15:26:18Z Pxos 6188 /* Blocking of User:Johshh in 2025 */ ny seksjon 315767 wikitext text/x-wiki ==Byråkrat== Hei, har du lyst til å verte byråkrat her? Det tyder ikkje nødvendigvis at du må vere svært aktiv her, men meir at du held eit oppsyn. Dersom ikkje, er det fint om du fjernar namnet ditt [[meta:Requests for permissions|herfrå]]. Eg beklagar at eg skreiv dette før eg hadde spurt deg, men eg tenkre rett og slett ikkje på det. --[[Bruker:Eirik|<b style="font-size: 80%;"><FONT FACE="Georgia">EIRIK</b></FONT>]]\<sup><font color="orange">[[Brukerdiskusjon:Eirik|diskusjon]]</font></sup> 12. feb 2007 kl. 22:03 (CET) : Ja, det kan jeg jo alltids. Men det ser ut som om de nøyde seg med å utnevne oss til administratorer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 13. feb 2007 kl. 20:47 (CET) == Wikisource - The Free Library == Hi, I see you are active here. It would be great if you could add "Wikisource - The Free Library" '''[[:oldwikisource:Wikisource|here]]''' for your language (no:). == Vandals == Hi. I put a [[m:Requests for CheckUser information#Norwegian Wikisource (no.wikisource)|checkuser request]] on Meta about the two vandal accounts ([[Bruker:Rodelero]], [[Bruker:Willy on Wheels]]). Thank you for cleaning up. ;o) Greetings, --[[Bruker:Thogo|Thogo]] 31. mai 2007 kl. 18:27 (CEST) == [[Forfatter:Olav Røkke|Olav Røkke]] == Jeg har enda ikke funnet ut hans eksekte dødsårstall, men er ikke [[Skatval Herad i 25 år]] i høyeste grad et offentlig dokument, og dermed åpent for kopiering? Olav Røkke var jo bare ''redaktør'', og dermed er jo fortsatt Skatval Heradsstyre utgiver, hvilket tilsier at helftet skal være et offentlig dokument. Dessuten ble Skatval Herad nedlagt i 1962... Jeg kan ikke lovverket 100%, så det er mulig jeg tar feil. [[User:Efloean|~ Erik]] 19. nov 2007 kl. 18:44 (CET) ::Andrea Margreta Pedersdtr. Husøy was born in 1888 in Husøy, Ona, Romsdal and died in 1969, at age 81. ::Andrea married Olav Røkke (b. 1881, d. 1956). ::Und ein Buch von ihm: Olav Røkke: Vefsn Folkehøgskule - Eit 50-årsminne (Trondheim '''1949''') [[User:Fingalo|Fingalo]] 23. nov 2007 kl. 20:19 (CET) ==[[Sættargjerda]]== Sieh dir bitte mal den Artikel und [[Diskusjon:Sættargjerda]] an. Ich denke, das muss völlig überarbeitet werden, so wie ich das mit [[Norges gamle Love 1]] mache. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 19. feb 2008 kl. 11:45 (CET) :Ich vergleiche den Text gerade mit Norges gamle Love: völlig unbrauchbarer Text, massenhaft Rechtschreibfehler, das lange s oft mit f verwechselt, es fehlen ganze Textstücke (offenbar Zeilen übersprungen) usw. Ich schreibe ihn mal neu. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 20. feb 2008 kl. 15:54 (CET) == [[Mal:Forfatter]] vs. [[Mal:Forfatter2]] == Hei. Hva er forskjellene mellom [[Mal:Forfatter]] og [[Mal:Forfatter2]]? Hvilken bør brukes? Mvh. [[Bruker:Marius2|Marius2]] 23. nov 2008 kl. 13:26 (CET) :Den gamle forfatter-malen gir ikke riktig sortering i kategoriene (se f.eks. [[:Kategori:Forfattere-S]]). Derfor har jeg oversatt [[:en:Template:Author]] og kalt den [[Mal:Forfatter2]]. Planen er å flytte forfatter2-malen til [[Mal:Forfatter]], men siden parameterne er litt forskjellige, vil det bli en oppgave som krever endel arbeid. I mellomtiden må du gjerne bruke forfatter2-malen, og gi beskjed om du finner noen feil. Det samme forholdet gjelder forresten [[Mal:Topp]] og [[Mal:Topp2]], hvor topp2-malen er en forbedret utgave kopiert fra [[:en:Template:header]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. nov 2008 kl. 16:53 (CET) ::Ok, da bruker jeg nummer 2-malene fremover :) Mvh. [[Bruker:Marius2|Marius2]] 27. nov 2008 kl. 17:40 (CET) == Damplokomotiver == Viser til kommentar på min brukerside. Jeg trodde i min villfarenhet at det var 50 år som gjaldt for faglitteratur, så om jeg har tatt feil, så er du velkommen til å slette det jeg har lagt inn. Beklager dette. --[[Spesial:Bidrag/80.202.155.204|80.202.155.204]] 17. des 2008 kl. 14:53 (CET) :Ja, dessverre må vi slette den. Men hvis du er interessert i lokomotiver og denslags, kanskje du finner noe interessant å legge ut i gamle utgaver av ''Teknisk ukeblad''? (se [http://runeberg.org/tekuke/ her] og [http://books.google.no/books?q=editions:LCCN56051717&id=_x0AAAAAMAAJ&source=gbs_book_other_versions_r&cad=2_1 her]). Bare husk å undersøke forfatterens leveår. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 17. des 2008 kl. 22:42 (CET) == Menneskerettighetserklæringen og kategorier == Heisann, jeg flyttet [[Verdenserklæringen om Menneskerettighetene]] hit fra Wikipedia, men er litt usikker på om jeg gjorde det riktig. Kan du se over det? Og hvilke kategorier skal brukes? [[Bruker:Mewasul|Mewasul]] 28. feb 2009 kl. 12:55 (CET) :Joda, det ble fint. I mangel av noe bedre er den lagt inn i [[:Kategori:Lover]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. feb 2009 kl. 17:08 (CET) ::Takker :) [[Bruker:Mewasul|Mewasul]] 1. mar 2009 kl. 21:04 (CET) == Kårebot, majuskel e og ljoset == Jeg vet ikke hvilket script Kårebot kjører, men jeg har lagt merke til at hver gang den treffer på en majuskel e, skriver den É. Basert på fransk praksis, vil dette være rett, ettersom aksenter ofte droppes over majuskler, men på norsk er det unødvendig, ettersom vi bruker svært få aksenter. Poenget er det at at dersom det i Kårebot-scriptet er noe som tilsier at E skal bli É, så bør du fjerne det; det er nok mindre arbeid å legge inn É der det skal være É, enn å erstatte É der det skal være E. En annen ting er at hver gang Kårebot treffer på ord som har med «ljos» å gjøre (ljos, ljose, etc.) leser den det som «Ijos»; jeg forstår godt at den gjør den feilen (Ijos og ljos seg veldig like ut). Jeg vet ikke om det er mulig å endre dette også i scriptet. [[Bruker:V85|V85]] 21. apr 2009 kl. 01:29 (CEST) :Dette skyldes ikke KåreBot, som bare laster opp OCR-teksten, men derimot OCR-programmet jeg bruker ([http://code.google.com/p/tesseract-ocr/ tesseract-ocr]). Hvis de scannede bildene har lav oppløsning (scannene fra Google er ikke særlig gode) får man fort en del feil. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. mai 2009 kl. 22:28 (CEST) == Laste opp bøker == Hvordan laster man opp djvu-filer, f.eks. fra Archive.net? [[Bruker:V85|V85]] 3. mai 2009 kl. 19:15 (CEST) :Dette ser det ut som om du har fått til allerede. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. mai 2009 kl. 22:28 (CEST) == Seksjon == Jeg regner med at du retter opp alle [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Side/dok&curid=3585&diff=8695&oldid=8665 seksjons]-labelene da? Jeg fikk det ihvertfall til å virke slik jeg ville. [[Bruker:V85|V85]] 20. jun 2009 kl. 19:01 (CEST) :Det var en feil i [[Mal:Side]] (det sto section i stedet for seksjon) som gjorde at den ikke fungerte slik den skulle. Jeg skal se om jeg får rettet opp seksjonene. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 20. jun 2009 kl. 19:03 (CEST) == Gulatingsloven == Takk for at du sa ifra om at det var de sidene jeg allerede hadde lest korrektur på som du hadde flyttet, for da slipper jeg å lese korrektur på nytt. Det er et meget tidkrevende arbeide å lese korrektur pa dette. Liten 'stungen d' brukes meget (det er den med tverrstrek gjennom staven), men det er ikke lett å se forskjellen på den og vanlig d. En annen feil som går igjen, er at man ikke ser forskjell på u og v, som er meget like. Men etter en stund går det jo bedre :-) == Ældre Gulathings-Lov == Jeg ser at det er blitt begått en feil m.h.t. tittel. Den riktige tittelen skal være som angitt ovenfor: "Den ældre Gulathings-lov". Det er nok fordi det finnes flere Gulatings lovbøker som stammer fra forskjellige årstall. Men den det snakkes om her, er altså den eldst kjente utgaven av lovverket. Dersom en ser øverst på sidene i 1846 utgaven, så står det også "Ældre Gulathings-Lov" øverst på hvert eneste sidepar, med ordet "Ældre" øverst på venstre side, og "Gulathings-Lov" øverst på høyre side. Men hele verket heter jo "Norges gamle Love", fordi dette verket også inneholder bl.a. Frostatingsloven. == DjVu == Hei! Jeg fjernet spørsmålene, da jeg syntes de var godt nok besvart. ''Nytt spørsmål'': Har du noen spesielle synspunkter på DjVu? Er dette et format å satse på når det gjelder opplasting av boksider? Et annet spørsmål er, hvordan man skal gå fram for å lage et system av lenkede filer -- jpeg-filer i høy oppløsning som representerer bok-sider. Man bruker vel en mal da -- isåfall, hvilken mal? Dette er ukjent for meg, selv om jeg synes det går greit nok å laste opp bare et billede. Men hvordan gjøres det når man har mange? Er det da greit nok bare å laste opp et av gangen, eller fines det et system for å laste opp en hel serie med billedfiler ved å bruke bare én kommando? mvh [[Bruker:888n8|888n8]] 18. aug 2009 kl. 12:36 (CEST) :DjVu er utmerket, men kan være litt vanskelig for nye brukere. Se [[:en:Help:Djvu files]] og [[:commons:Help:Creating a DjVu file]] for mer informasjon. Hvis du får det til, er dette det foretrukne formatet, fordi alle bildene da ligger i samme fil. Når det gjelder jpeg-filer, må du for det første laste dem opp på Commons. Filene til ''Norges gamle Love'' ligger for eksempel [[:commons:Category:Norges gamle Love|her]]. Det finnes et eget program, [[:commons:Commonist|Commonist]], som lar deg laste opp mange filer på én gang (jeg har aldri brukt det). Deretter må du opprette en indeksside, det vil si en side med et navn som begynner på ''Indeks:''. I redigeringsvinduet får du da opp en boks hvor du må lime inn lenker til alle jpeg-filene i riktig rekkefølge. Se kildekoden (trykk «rediger») på [[Indeks:Norges gamle Love 1]] for å se hvordan dette er gjort der. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 18. aug 2009 kl. 17:08 (CEST) == [[Omvisning på Stein Skole]] == Hei, jeg har fått mail fra arvingene til Ingeborg Refling Hagen, som lurer på hvorfor denne teksten er slettet. Det er Hagens søsterdatter, og dennes datter igjen som har lagt teksten til rette for wiki, og jeg kan om nødvendig mail deg/OTRS en mail som bekrefter det jeg sier. Kan du være snill og gjenopprette? Mvh [[Bruker:Orland|Orland]] 16. aug 2009 kl. 21:03 (CEST) :Hei. Her på Wikikilden sletter vi i utgangspunktet alt som ser ut som brudd på opphavsretten (forfatterinnen er død i 1989). Wikikilden fungerer i teorien på nøyaktig samme måte som Wikimedia Commons, hvilket vil si at de som vil legge ut et verk de har opphavsretten til må sende inn en e-post til OTRS-systemet (se [[:commons:OTRS]]). Nå kjenner ikke jeg dette systemet særlig godt, derfor kommer jeg til å gjenopprette siden, og overlate til deg hvordan du vil ordne lisenskravene. Jeg vil selvsagt sette pris på at du ordner det formelt gjennom OTRS-systemet, og setter inn de korrekte lisensmalene (foreløpig har vi bare [[Mal:PD-old]]... [[:en:The History of Colchester Royal Grammar School|Her]] er et eksempel på hvordan slikt gjøres på den engelske Wikisource). Hvis ikke, håper jeg du i det minste skriver en begrunnelse for hvorfor verket kan ligge på Wikikilden i headeren på den aktuelle siden. Wikikilden har tross alt også tidligere måttet gjøre [[Kulturhistorisk næringsutvikling i Sandviken "Rasmus Rolfsens minde"|unntak]] for wikipedianere uten sans for byråkrati... [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. aug 2009 kl. 22:14 (CEST) == [[:w:Forklaringstegnet|Forklaringstegnet]] == Kan du legge inn Forklaringstegnet som en ligatur/symbol i boksen under redigeringsvinduet? Det er nokså kjedelig å måtte gå til WP hver gang jeg trenger å sette den inn. [[Bruker:V85|V85]] 16. sep 2009 kl. 13:44 (CEST) :{{gjort}}. Lagt til etter «ǜ» på øverste linje (spesielle tegn). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. sep 2009 kl. 16:44 (CEST) ::Takk, takk. [[Bruker:V85|V85]] 17. sep 2009 kl. 13:26 (CEST) == Flyttinger == Når du først er igang, kan du vel også flytte de av sidene fra ''Norges gamle Love 1/Gulathingslov XX'' til ''Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 0XX.jpg'', der dette ikke er gjort. Dersom boten din òg kunne tatt vekk {{mal|topp}} fra de av sidene på Norges gamle Love Bd. 1 der disse enda ikke er fjernet, hadde det vært flott, og vi er enda et skritt nærmere å få ryddet opp i dette verket. [[Bruker:V85|V85]] 24. okt 2009 kl. 14:44 (CEST) :Jeg skal gjøre det etter hvert (dessverre har ikke boten min botstatus, så alle endringene kommer til å vises i Siste endringer). Forresten er jeg kommet over en DjVu-fil av ''Norges gamle Love 1'' [http://www.archive.org/details/norgesgamlelovei00hertuoft her]. Kan den være til nytte? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 24. okt 2009 kl. 14:47 (CEST) ::[[:Fil:Norgesgamlelove.djvu|Tja]]... Det kan den sikkert. Et problem med gulnede sider er at de ikke kommer så godt ut av Any2Djvu; skriften blir ''veldig'' uklar, og Archives DjVu filer kan ikke åpnes med DjVu Solo, slik at blanke sider, bilder av permer og annet søppel ikke så lett kan fjernes fra dokumentet. Ellers så er jeg ikke så interessert i denne teksten, men synes at vi kunne jo like godt få ryddet opp i den. [[Bruker:V85|V85]] 24. okt 2009 kl. 16:31 (CEST) :::Det er en del av Gulathingslov-sidene som fremdeles er i hovednavnerommet, burde disse kanskje slettes? [[Bruker:V85|V85]] 31. okt 2009 kl. 18:28 (CET) == Bibeltekster == Kan du importere [[:en:Template:Chapter]] og [[:en:Template:Verse]]? Jeg forstår ikke alt som står i syntaksen... [[Bruker:V85|V85]] 31. okt 2009 kl. 18:28 (CET) :{{gjort}}, se {{mal|Kapittel}} og {{mal|Vers}}, men dokumentasjon mangler. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 4. nov 2009 kl. 15:50 (CET) == God innsats! == En god ansiktsløftning på Indekssidene! Og veldig gode hjelpe-sider! Dette vil gjøre det lettere for nye bidragsytere. [[Bruker:V85|V85]] 13. nov 2009 kl. 17:41 (CET) == Prosjekt Runeberg == For tekster som er hentet fra Prosjekt Runeberg, slik som [[Indeks:I de dage.djvu|I de dage]]; hadde det ikke vært mulig å sette opp et slags bot-program for å hente inn også den teksten de har lagt inn? Den er jo tross alt, der òg også delt opp side for side, så da burde vel en bot, like godt som et menneske klare å kopiere og lime den inn. [[Bruker:V85|V85]] 13. des 2009 kl. 18:07 (CET) :Jo, men jeg tror det ville kreve en del arbeid. Hvis du er interessert i å opprette sidene raskt, er det antagelig enklere å legge inn [http://runeberg.org/download.pl?mode=ocrtext&work=idedage hele teksten] på en eller annen side, for deretter å markere sideskiftene manuelt. På en: har de en egen gadget for dette, [[:en:Help:Match and Split|Match and Split]], men jeg har ikke satt meg inn i hvordan den fungerer (den er heller ikke kopiert hit ennå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. des 2009 kl. 16:21 (CET) == Løpeseddel == Kan vi legge inn noe [http://www.nb.no/utlevering/nb/bc4a0b9a1b0899c596b9cc41462ef65b slikt]? Og hvordan kan det best ordnes? [[Bruker:V85|V85]] 17. des 2009 kl. 22:53 (CET) == Mal:vers == Jeg har lagt inn et lite mellomrom i {{mal|vers}}, er det mulig å bruke en bot til å fjerne alle vanlige mellomrom som er brukt på sider der malen står? Slik jeg gjorde, f.x. [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Markusevangeliet_%281870%29.djvu/8&curid=7356&diff=16811&oldid=16331 her]? [[Bruker:V85|V85]] 28. feb 2010 kl. 20:58 (CET) == Takk == Tok en kikk innom dette prosjektet som jeg ikke så ofte [http://no.wikisource.org/wiki/Spesial:Bidrag/Finnrind besøker]. Du gjør en kjempejobb her, ville bare si takk på vegne av allmenheten som kan nyte godt at at dette blir gjort tilgjengelig. Mvh [[Bruker:Finnrind|Finn Rindahl]] 7. apr 2010 kl. 00:50 (CEST) == Beklager tabben == Det er første gangen jeg redigerer på wikikilden, så jeg bommet naturligvis litt. Holdt på å fikse feilen min da du gjorde det for meg. Skal nok klare å unngå at det skjer igjen. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:29 (CEST) :Ikke noe problem. Bare si ifra hvis det er noen spesiell forfatter, tekst eller emne du har lyst til å arbeide med. Vi kan skaffe scans for mye rart, så sant det ikke er opphavsrettsbeskyttet (forfatteren død i 70 år). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:32 (CEST) ::Jeg vet ikke hvor aktiv jeg kommer til å være på wikikilden, så foreløbig så tar jeg heller for meg samarbeidsprosjektet. Jeg lurer på en liten ting: Noen sider består av en illustrasjon og bildetekst. Andre sider har både illustrasjon, bildetekst og teksten fra boken. Hva gjør jeg der? Eksempler: [[Side:Eventyr.djvu/17]], [[Side:Eventyr.djvu/19]]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:41 (CEST) :::For en nybegynner er det greiest bare å ta med all tekst som finnes på siden, uansett om det er bildetekst eller ikke, så kan noen andre putte inn de nødvendige malene senere. (Å skille mellom vanlig tekst og bildetekst krever nemlig at man har satt seg litt inn i det tekniske). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:45 (CEST) ::::Hvis det er snakk om wikikode, er ikke det et problem. Hvis det derimot er noe spesifikt for wikikilden, kan vel andre ta seg av det. Finnes det en hjelpeside som kunne forklart det kanskje? Skal jeg bare markere disse som Ufullstendig? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:47 (CEST) :::::Ja, det enkleste er nok å gjøre det slik, men hvis du er teknisk interessert er fremgangsmåten slik: :På Wikikilden har vi litt ekstra wikikode som ikke finnes på Wikipedia. For å markere at noe er bildetekst skriver man <nowiki><section begin=bildetekst />bildeteksten står her<section end=bildetekst /></nowiki>, mens man for den vanlige teksten skriver <nowiki><section begin=tekst />Den vanlige teksten står her ... <section end=tekst /></nowiki>. Men dette brukes bare hvis man har begge deler på samme side, ellers er det ikke nødvendig å bruke denne koden. Det står litt om dette [[Hjelp:ProofreadPage-ekstensjonen#Delvis transklusjon|her]] (men den siden er litt teknisk). Det kan også være en fordel å lese [[Hjelp:Korrekturlesing]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:56 (CEST) :Ah, så nå hva du hadde gjort på den ene siden jeg lenket til. Det ser i seg selv enkelt nok ut, jeg skal lese litt mer om det, men får se om jeg ikke bare etterlater det til noen med mer erfaring (deg). Takk for hjelp! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 23:07 (CEST) Kommer tilbake med et lite spørsmål: Har det noe å si om det er linjeskift eller ikke i kildekoden? Rå sider har ofte linjeskift der den scannede siden har det, men slike linjeskift har jo ingen effekt på utseendet. Hvis jeg er den andre som korrekturleser en side som har beholdt linjeskiftene fra rå versjon, skal jeg da fjerne disse, eller la dem være? Se eksempel på hva jeg mener [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Han_Per_og_ho_Bergit.djvu/3&diff=prev&oldid=20232 her]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 15:04 (CEST) :Nei, det har ikke noe å si. Selv pleier jeg å fjerne linjeskiftene, men jeg vet at andre foretrekker å la dem stå. Et enkelt linjeskift fungerer bare som et mellomrom. Uansett må man huske på å trekke sammen ord som er delt med bindestrek på et linjeskift. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 8. apr 2010 kl. 15:33 (CEST) ::Har det noe å si? Nei, men jeg vil likevel si det motsatte av K-O: Det er bedre at linjeskiftene står, fordi det gjør sammenligningen av de to tekstene lettere (tekst til venste og scan til høyre), dersom de har de samme linjeskiftene. [[Bruker:V85|V85]] 8. apr 2010 kl. 16:32 (CEST) :::Jeg syns snarere det motsatte, at det gjør det vanskeligere. Ikke vet jeg hvorfor, det ville jo vært mer logisk at det var lettest å lese hvis linjeskift kom samtidig i scan og kildetekst, men jeg syns det er lettere når den er sammenhengende. Jeg kan la være å fjerne linjeskift hvis jeg korrekturleser noe du har lagt inn, [[Bruker:V85|V85]], men kommer selv til å fjerne det når jeg legger inn noe, med mindre det blir gjort en policy ut av det. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 17:32 (CEST) :::::*RWAR!* ;-) Tja... Du gjør som du vil. Dersom det er meg som har korrekturlest teksten står du enda friere: Jeg kan nemlig ikke gjøre noen videre korrektulesning enn det. (Vedkommende som validerer ''må'' være forskjellig fra den som korrekturleser.) [[Bruker:V85|V85]] 8. apr 2010 kl. 17:37 (CEST) ::::::Heh, ja, er klar over at jeg teknisk sett kan gjøre (nesten) hva jeg vil, men det er da det minste jeg kan gjøre for å unngå å være en plage :P [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 18:00 (CEST) == Første Korrekturlesing == Har et lite spørsmål: I [[Hjelp:Korrekturlesing]], under [[Hjelp:Korrekturlesing#Første gangs korrektur|Første gangs korrektur]], bruker eksempelet en side som er satt til <span class="quality1">Rå</span>. Jeg har redigert en del på sider som ikke engang eksisterer. Teller disse på samme måte som <span class="quality1">Rå</span>, eller skal jeg fikse på dem, for så å markere dem som <span class="quality1">Rå</span>, eller skal jeg fikse på dem, for så å merke dem som <span class="quality3">Korrekturlest</span>?[[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 22:00 (CEST) :Foreløbig er det ingen «standard praksis» på dette området. Som du kan lese om korrekturlesningen, trengs det ''to'' brukere for å validere en tekst. Først leses teksten «maskinelt» (OCR) — den er «<span class="quality1">rå</span>». Deretter korrekturleses den <span class="quality3">én gang</span>, deretter <span class="quality4">valideres</span> den. Ikke all bøkene har et tekstlag, slik [[Indeks:Eventyr.djvu]] har. F.eks. [[Indeks:Kielland - Samlede Værker 1.djvu]]. Her er jeg litt mer tvilende. Det kommer da an på hvor mye tillit jeg har til min egen evne til å skrive alt rett første gangen. Hvis jeg tror jeg klarer å skrive alt rett, så <span class="quality3">korrekturleser</span> jeg med en gang, ellers lar jeg den stå som <span class="quality1">rå</span>, slik at to personer til må korrekturlese, før den er validert. Det blir litt skjønnsmessig i det siste tilfellet, men der det allerede er en tekst, så korrekturleser du den. [[Bruker:V85|V85]] 9. apr 2010 kl. 22:28 (CEST) ::Ah, mange takk for svar! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 9. apr 2010 kl. 23:37 (CEST) ::Jeg håper ikke dette betyr at du faktisk skriver teksten inn for hånd? Jeg skal be om at OCR-funksjonen blir aktivert på denne wikien, og hvis ikke det går, kan jeg sette KåreBot til å legge inn OCR der det måtte være ønskelig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 10. apr 2010 kl. 11:55 (CEST) :::Jeg har skrevet inn en del tekster for hånd, men det begynner å bli lenge siden. Etterhvert har jeg funnet ut hvordan jeg kan legge inn djvu'er med tekstlag, så det hjelper jo veldig. [[Bruker:V85|V85]] 10. apr 2010 kl. 13:00 (CEST) == Per Sivle == Er ganske interessert i å jobbe med noen av per Sivle sine verk. Er det mulig å få diktsamlingene hans lagt inn? Jeg vet det finnes en novellesamling her, men det er hans dikt jeg liker best. På forhånd takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 11. apr 2010 kl. 22:51 (CEST) :Vi har en del av tekstene hans, men har ikke laget indeks-sider for dem. De filene vi har er: [[:Fil:Per Sivle - Streik.djvu]], [[:Fil:Per Sivle - Blandet Selskab.djvu]] og [[:Fil:Per Sivle - Sogor.djvu]]. Siden du nå spurte om Per Sivle, har jeg ikveld lastet opp: [[:Fil:En Fyrstikke.djvu]], [[:Fil:Nationalt Selvmord.djvu]], [[:Fil:Folk og Fæ.djvu]], [[:Fil:Bersøglis.djvu]], [[:Fil:Skaldemaal.djvu]] og [[:Fil:Nye Vossa-stubbar.djvu]]. Noen er diktsamlinger, andre er det ikke. (Jeg har bevisst ikke laget indeks-sider for dem, slik at du lærer hvordan det skal gjøres. :-) Har du andre ønsker, er det bare å si ifra. [[Bruker:V85|V85]] 11. apr 2010 kl. 23:42 (CEST) ::Learning by doing, eller kva? Setter pris på dette, så har eg noko å gjera! Så vidt eg kan sjå virker det ikkje så utruleg vanskeleg å laga disse Indekssidane, men det kan jo endra seg fort. Foreløbig trur eg det går fint. Igjen, takk! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 12. apr 2010 kl. 17:24 (CEST) == Spm == Jeg har lyst til å mase litt: Hvorfor brukte du ikke den [[:Fil:Bastarder.djvu|utgaven av boken]] som jeg lastet opp? [[Bruker:V85|V85]] 15. apr 2010 kl. 16:50 (CEST) :Av den enkle grunn at jeg ikke visste at den eksisterte... Vi bør kanskje legge inn lenke til indeksene fra de forskjellige forfattersidene, så vi ikke gjør dobbelt arbeid. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 15. apr 2010 kl. 23:31 (CEST) ::Det burde vi nok; vi får ta det manaña. [[Bruker:V85|V85]] 15. apr 2010 kl. 23:45 (CEST) == Hjelp med diktsamling == Heisann Jeg begynte å redigere en liten diktsamling av [[Forfatter:Per Sivle|Per Sivle]], som het [[Indeks:En Fyrstikke.djvu|En Fyrstikke]]. Jeg lurte på om du kunne hjelpe meg med et par ting. # Formateringen av innholdsfortegnelsen. Jeg er usikk på hvordan jeg får tallene til å bli helt til høyre på siden, istedenfor som det nå er, like etter teksten. Er dette mulig/nødvendig? # Formateringen av diktene. Jeg bruker selvsagt poem-taggen, men allikevel kommer det en indent ved første linje av hvert dikt, som ikke skal være der. Se eksempelvis [[Side:En Fyrstikke.djvu/6|denne siden]]. Hva gjør jeg her? I tilleg, se på [[Side:En Fyrstikke.djvu/5|denne siden]], hvor det er en indent på annenhver linje, skal jeg gjøre noe med det? # Når jeg skal lage sider for hvert dikt, hvordan går jeg da frem? Noen sider har to dikt på seg, som den første siden jeg lenket til. Hva gjør jeg for å kun få ett av diktene på siden? På forhånd takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 18. apr 2010 kl. 12:23 (CEST) :Et par svar: :#Se på andre innholdsfortegnelser, f.eks. [[Side:Münchhausen.djvu/7|denne]]. Bruk kommanden: «align="right"» for å høyrestille innholdet i én celle. Pass på at du setter en «|» mellom denne kommandoen og innholdet i cellen. :#For å lage et lite innrykk på en linje, bruker du kommandoen «<nowiki>&emsp;</nowiki>» helt først på linjen. Dersom du synes dette mellomrommet er for lite, kan du bruke to. :#Her må du seksjonere siden. Se hvordan dette er gjort, f.eks. [[Side:Syk kjærlihet.djvu/56|her]], som transkluderes [[Syk kjærlihet/VIII|hit]] og [[Syk kjærlihet/IX|her]]. Pass på at seksjonsmerket har «/» ''i slutten'', ikke i begynnelsen, og at det er et mellomrom mellom seksjonens navn og «/». Jeg vil foreslå at du gir seksjonene korte og enkle navn, fremfor lange, kompliserte, men nøyaktige navn. [[Bruker:V85|V85]] 18. apr 2010 kl. 12:42 (CEST) ::Ser ut til at jeg har fått til både punkt 1 og 3 til en viss grad. Du kunne vel tatt en titt [[En Fyrstikke|her]], for å se problemet jeg hadde med det. Med punkt to, så går ikke det fordi jeg bruker poem-taggen. Tror jeg. Jeg ser ihvertfall ikke et resultat når jeg sette rinn emsp. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 18. apr 2010 kl. 23:00 (CEST) :::Ser det bedre ut nå? Hos meg, i Firefox, er det ''spot on''. [[Bruker:V85|V85]] 18. apr 2010 kl. 23:37 (CEST) ::::Se det. Virker ikke som om wikikilden liker opera. Får gjøre resten av arbeidet her i firefox, da. Takk! ::::En liten ting til, da. På begynnelsen av siden kommer det alltid en indent som ikke skal være der. DU ser eksempler på alle sidene. Er det mulig å få den bort? Ser den nå, og jeg bruker Firefox. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 00:07 (CEST) :::::På side:sidene eller i hovednavnerommet? Jeg opplever ingen indents, som ikke skal være der. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 00:13 (CEST) ::::::Begge. Se [http://img534.imageshack.us/img534/2631/skjermbilete.png her] og [http://img534.imageshack.us/img534/8030/skjermbilete1.png her]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 09:04 (CEST) :::::::Åja, glemte det. Jeg har lagt inn et lite script i [[Bruker:V85/monobook.css|monobooken]] min som fjerner den. Burde ha kommet på at det var det som var grunnen. :-S [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 12:22 (CEST) ::::::::Dette er vel noe som burde implementeres i wikikildens css? Jeg kan ikke noe med sånn, så jeg stjeler bare din og plasserer den hos meg. Takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:14 (CEST) :::::::::Ja, og det gjør den òg: Men, der er den ikke knyttet til <tt><nowiki><poem></nowiki></tt>-tagen, men til at man i transkluderingen setter <tt><nowiki><div class=vers></nowiki></tt> og ikke <tt><nowiki><div class=text></nowiki></tt>. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 15:27 (CEST) ::::::::::Ah, se det. Da har jeg fått alle svar jeg trenge. Syns litt synd på [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]], so nå har fått brukerdiskusjonen full med dette. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:32 (CEST) :::::::::::«Man må lide for skjønnheten, [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]]» ;-) Den eneste ulempen ved å linke det til <tt><nowiki><div class></nowiki></tt> og ikke <tt><nowiki><poem></nowiki></tt>, er der det er et dikt i en tekst: Den vil jo da få den samme indenten som ellers i en tekst, til tross for at <tt><nowiki><poem></nowiki></tt>, brukes (bortsett fra for oss med vår monobokk). [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 15:36 (CEST) ::::::::::::Går det ikke an å bare kopiere den CSSen jeg nå stjal fra deg over på [[MediaWiki:Monobook.css]]? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:42 (CEST) ::::::Siden jeg har deg her, hvor ble det av headeren [[Vi har ikke Raad —|her]]? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 10:21 (CEST) :::::::Aner ikke, men det funker nå. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 13:04 (CEST) == OCR gadget == [[:fr:Discussion_utilisateur:ThomasV#Norwegian_OCR.3F|Du frågade ThomasV]] om norsk OCR och han svarade att du måste begära att få in detta på toolservern. Har du gjort det? Det vore intressant att få med svenskt stöd samtidigt. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 11:26 (CEST) :Nei, jeg har ikke gjort det, for jeg vet ikke helt hvor jeg skal henvende meg. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. apr 2010 kl. 16:39 (CEST) ::Jag har inget konto på toolservern, men jag är med på toolserver-l mailinglistan. Man kan ju fråga där. Det finns också en IRC-kanal #wikimedia-toolserver. Vet du om någon har tränat Tesseract för svenska? Var hittar jag information om hur man tränar ett nytt språk för Tesseract? Är du med på Tesseract-mailinglistan? Jag gick med där idag och postade dessa frågor. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 16:47 (CEST) ::: Trening i tesseract 2.04 er beskrevet her: [http://code.google.com/p/tesseract-ocr/wiki/TrainingTesseract TrainingTesseract]. Versjonen i svn (tesseract 3.0) har for øvrig innebygget støtte for svensk (swe). En installasjon fra svn krever litt teknisk innsikt, men jeg har skrevet litt om dette [[Hjelp:OCR/Installere Tesseract 3.0|her]]. (Det er også mulig å trene sitt eget språk i svn-versjonen, men dette er ikke beskrevet i dokumentasjonen, bare i mailinglisten). Jeg har selv trent både tesseract 2.04 og 3.0 for dansk-norsk og dansk-norsk fraktur, og kan svare på spørsmål hvis du har noen. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. apr 2010 kl. 16:57 (CEST) ::::Jag lyckades kompilera 3.0 här hemma och det fungerar för svenska. Om vi kunde få detta installerat på toolservern, vore mycket vunnet. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 20:14 (CEST) :::::Fast svaren jag får på Tesseract-mailinglistan är inte upplyftande. Tesseract verkar vara ett döende projekt, nästan helt utan dokumentation. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 22:04 (CEST) == Validering == Kan du validere de siste sidene på [[Indeks:Eventyr.djvu]] og [[Indeks:En Fyrstikke.djvu]]? Dette er sider jeg har korrketurlest, og det hadde vært fint om disse kunne settes som «ferdige». [[Bruker:V85|V85]] 21. mai 2010 kl. 21:04 (CEST) ==layouts== Hello, I have made a slight change to the syntax of self.ws_layouts : *if the key begins with a '#', the css is applied to a single element *if the key begins with a '.', the css is applied to a class Could you update your common.js ? you just need to prepend '#' to all keys. See [[:fr:Mediawiki:Common.js]] for an example. [[Bruker:ThomasV|ThomasV]] 14. sep 2010 kl. 17:57 (CEST) == Dreg du den, så dreg du den == Har lagt inn kilde. Forøvrig tviler jeg på at Gyldendal har opphavsrett på folkeeventyr. Mvh. [[Bruker:BjørnN|BjørnN]] 30. jan 2011 kl. 12:35 (CET) == [[Norges gamle Love]] == Hei, ich finde es nicht gut, dass Du nach 325 Seiten plötzlich auftauchst und anfängst eine andere Transkription und Formatierung einzuführen. Ich werde die Seiten mit meinem OCR-Text überschreiben. Das von dir geforderte «ø» hat es norrönen Texten nicht gegeben. Bei den wenigen Stellen, wo dieses «ø» in der gedruckten Vorlage auftaucht, ist nicht klar, was Keyser/Munch in der Handschrift vorgefunden haben, auf jeden Fall kein «ø». Deshalb bleibe ich bei «ö» und verwende «ø» nur dort, wo es im gedruckten Text vorliegt. Ülicherweise wird das in den norrönen Texten gegebene «ǫ» auch mit ö wiedergegeben. Aber es gibt in der gedruckten Vorlage auch Stellen, in denen «ǫ» steht. An den wenigen Stellen übernehme ich diesen Buchstaben.Es gibt in der gedruckten Vorlage mehr verschiedene «ö», als wir zur Verfügung haben. Das hat zur Folge, dass man zwei ö zusammenlegen muss. Da habe ich mich dazu entschieden, wegen der leichteten Lesbarkeit, das häufigste «ö», da «o» mit Haken und das ebenfalls, aber selten vorkommende «ö» zusammenzulegen. Die unterschiedliche Schreibweise des «s» in der Frakturschrift, nämlich ſ und s, werden in der Transkription üblicherweise beide als s wiedergegeben, da sie den gleichen Lautwert besitzen. Da das ſ dem f sehr ähnlich ist, erschwert das ſ die Lesbarkeit. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 15. mar 2011 kl. 21:32 (CET) Ich habe inzwischen festgestellt, dass du das Projekt verschoben und auch beschädigt hast. Rechts oben befand sich ein unverständlicher Buchstabensalat. Eine kurze Rücksprache wäre zumindest ein Akt der Höflichkeit gewesen. Ich hätte gute Lust, meine Arbeit an dem Projekt einzustellen. Und wenn Du so weitermachst, werde ich das auch tun. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 16. mar 2011 kl. 10:42 (CET) :??? Vel, jeg forsøkte bare å hjelpe. Du hadde nemlig [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Norges_gamle_Love/Den_%C3%A6ldre_Gulathings-Lov&oldid=11631 skrevet] at «resten ble utført manuelt», slik at jeg fikk inntrykk av at teksten ble skrevet inn for hånd. :Jeg gjorde dessuten heller ikke annet enn å lime inn «rå» tekst. Jeg vet ikke hvordan dere tenker på de.wikisource, men her anser vi generelt en dårlig ocr for å være bedre enn ingenting. Hvis du ikke likte ocr'en, sto du fritt til å erstatte den med noe bedre, noe du jo har gjort. Altså ingen skade skjedd. :Det er heller ikke noe problem med «ſ»-tegnet, for vi har et [[MediaWiki:Common.js|javascript-filter]] som viser «ſ» som «s» i hovednavnerommet (se f.eks. [[Det norske Folks Historie/1/1]]. I side-navnerommet liker vi å ha spesialtegn (noen der ute kan jo ha bruk for å skille mellom «ſ» og «s»...), men vi tvinger ingen til å bruke dem. Du kan derfor bruke så mange unicode-tegn du bare vil, for vi kan legge dem inn i javascript-filteret hvis det er nødvendig for lesbarhetens skyld. Eller du kan la være. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. mar 2011 kl. 18:13 (CET) Danke. Die ersten Seiten wurden offensichtlich abgeschrieben, aber nicht von mir. Aber Deine neue Formatierung verstehe ich deshalb nicht so ganz, weil du selbst genauso die [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 024.jpg|Seiten]] 24 ff. gestaltet hast, wie ich auch. Das war am 9.8.2009. Was Du da zitierst, wegen OCR-Text und Abschreiben, war nicht von mir, sondern von [[bruker: V85|V85]]. Der hat von Hand geschrieben. Ich benutze FineReader 10 mit ausführlichem Training. Die erste Seite, die ich eingestellt habe, ist [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 054.jpg|S. 54]] am. 2. März 2008. Alle Seiten davor habe ich nur nachträglich bearbeitet. In de.wikisource dürfen nur OCR-Texte, die von Hand nachbearbeitet worden sind, direkt als «korrekturlest» eingestellt werden. Das (gut trainierte!) OCR-Programm wird als Erstverfasser anerkannt. Die manuelle Nachbearbeitung ist dann die Erstkorrektur. Aber es ist schön, dass du helfen willst, und ich entschuldige mich, dass ich Deine Edits falsch aufgefasst habe. Ich hätte da einige Bitten: Früher war auf der Bearbeitungsseite auf der rechten Seite oben am Scan ein +. Wenn man den Button anklickte, kam man auch dorthin, wo die Kopfzeile zu stehen hat, und, das ist besonders wichtig, man kam unten in den Kasten, wo <nowiki><references/></nowiki> steht. Dort konnte man weitere Fußnoten anbringen, z.B. die Korrekturen von Keyser/Munch auf der letzten Seite und auch eigene Korrekturen ganz offensichtlich übersehener Druckfehler. Da komme ich jetzt nicht mehr hin. Der Plus-Button ist verschwunden. Ich habe das schon im «Kontoret» moniert, aber ohne Reaktion. Auf [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 125.jpg|S. 25]] ist da ein Fehler passiert, den ich nicht korrigieren kann. Außerdem könnte man diese Quellenedition in den Status von «Underprosjekter» erheben. Vielleicht finden sich dann eher welche für die Zweitkorrektur. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 16. mar 2011 kl. 22:48 (CET) :Hei. Topp- og bunnseksjoner måtte slås på under «Mine innstillinger» etter den siste oppgraderingen av MediaWiki-softwaren. Jeg har nå [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=MediaWiki:Common.js&curid=3598&diff=59295&oldid=56959 satt dem til påslått som standard] (det kan hende du må [http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Bypass_your_cache tømme mellomlageret] før endringen trer i kraft). Har forresten lagt til en lenke fra forsiden; tror det er mer effektivt enn underprosjekt. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. mar 2011 kl. 23:16 (CET) Danke, hat geklappt. Das mit dem Eintrag auf der Hauptseite unter «Projekte» war genau das, was ich meinte. Ich sehe auf Deiner Namensseite von no:Wikipedia, dass Du sich mit der norwegischen Geschichte befasst. Das ist auch mein Gebiet in der deutschen [[w:de:Benutzer:Fingalo|Wikipedia]]. Unter anderem (für Deinen Zeitraum) [[w:de:Eidsvollgarantie|Eidsvollgarantie]], [[w:de:Norwegische Nationalromantik|Norwegische Nationalromantik]], [[w:de:Nation building in Norwegen|Nation building in Norwegen]], [[w:de:Verfassungstag (Norwegen)|Verfassungstag (Norwegen)]], [[w:de:Verfassung von Eidsvoll|Verfassung von Eidsvoll]] und viele Biografien aus der Zeit, mit der Du dich befasst. Vielleicht kannst Du das eine oder andere gebrauchen. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 17. mar 2011 kl. 12:39 (CET) == Nederlandsk Wikikilden == Hei, jeg har fått [[Brukerdiskusjon:V85#Request_for_some_help|en forespørsel om å hjelpe med å forbedre korrekturlesningen]] på den språkversjonen. Jeg regner med at de har tatt kontakt med meg, siden jeg har lastet opp et par nederlanske oversettelser av norske bøker, og korrekturlest et par sider. Nå har ikke jeg jobbet så mye med akkurat dette med å tilrettelegge for korrekturlesning, så jeg tenkte at du kanskje var en bedre person til å hjelpe dem med å finne ut hva de mangler av rammeverk. Det spørsmålet de bestemt tar opp, er at transklusjonen for sidene i [[Sne]] ikke virker: [[:nl:In de sneeuw/1]], men de gjør i andre verk, som f.eks. Skrinet med det rare i ([[:nl:Het kistje met den schat]]) og Mannen som skulle stelle hjemme ([[:nl:De man, die voor huismoeder wou spelen]]). Har du noen tanker? [[Bruker:V85|V85]] ([[Brukerdiskusjon:V85|diskusjon]]) 24. mai 2012 kl. 07:25 (CEST) :Det er en stund siden jeg så på dette, men umiddelbart slår det meg at nederlandsk ikke er oppført i [[oldwikisource:MediaWiki:Base.js]], som de lenker til fra Common.js. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 24. mai 2012 kl. 23:54 (CEST) == Fußnoten == Hallo, kannst du mal schauen, was [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 2 015.jpg|hier]] passiert ist? Das Programm zählt die Fußnoten nicht mehr. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] ([[Brukerdiskusjon:Fingalo|diskusjon]]) 23. jul 2012 kl. 21:45 (CEST) ::Det ser ut til å skyldes innrykket helt nederst på siden (::), men hvorfor dette ødelegger referansesystemet, vet jeg ikke (''It seems to be due to the indentation on the last line (::), but I don't know why it happens). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 23. jul 2012 kl. 23:38 (CEST) Nein, aber der Trennungsstrich fehlte! [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] ([[Brukerdiskusjon:Fingalo|diskusjon]]) 24. jul 2012 kl. 12:02 (CEST) == Wikisource User Group == Wikisource, the free digital library is moving towards better implementation of book management, proofreading and uploading. All language communities are very important in Wikisource. We would like to propose a [[m:Wikisource User Group|Wikisource User Group]], which would be a loose, volunteer organization to facilitate outreach and foster technical development, join if you feel like helping out. This would also give a better way to share and improve the tools used in the local Wikisources. You are invited to join the mailing list '[https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikisource-l wikisource-l]' (English), the IRC channel [http://webchat.freenode.net/?channels=#wikisource #wikisource], the [https://www.facebook.com/Wikisource facebook page] or the [https://twitter.com/wikisource Wikisource twitter]. As a part of the Google Summer of Code 2013, there are four projects related to Wikisource. To get the best results out of these projects, we would like your comments about them. The projects are listed at [[m:Wikisource across projects|Wikisource across projects]]. You can find the midpoint report for developmental work done during the IEG on Wikisource [[m:Grants:IEG/Elaborate Wikisource strategic vision/Midpoint|here]]. [[m:Global message delivery|Global message delivery]], 25. jul 2013 kl. 01:23 (CEST) <!-- EdwardsBot 0538 --> == Ang: Din status som administrator == Hei! Jeg er en av [[:m:stewards|stewardene]] på Wikipedia. Der er nylig blitt innført en [[:m:Admin activity review|policy]] med hensyn til endring/ tilbakekalling av utvidede rettigheter for brukere (administrator, byråkrat o.a.). Denne ble innført ved [[:m:Requests for comment/Activity levels of advanced administrative rights holders|konsensus i nettsamfunnet]]. I tråd med denne policyen går man nå gjennom administratoraktivitetene for wikier der policy vedrørende inaktivitet ikke er innført.   Du fyller kriteriene for ikke-aktivitet (ingen registrerte logg-handlinger og ingen redigeringer siste 2 år) på nowiktionary, hvor du er administrator. Siden nowiktionary ikke har egen prosess for gjennomgang av administratorrettigheter, gjøres den globale policyen gjeldende.   Hvis du ønsker å beholde rettighetene, vennligst ta kontakt med det aktuelle wikisamfunnet ditt og fortell at du har fått denne meldingen, men ønsker å fortsette. Når dette er gjennomgått og drøftet av det aktuelle forumet, kan du kontakte stewardene på  [[:m:Stewards' noticeboard]], med lenke til forumet der ditt wikisamfunn uttrykker ønske om å opprettholde rettighetene.   Vi, stewardene, vil vurdere svarene. Hvis der ikke foreligger noe svar etter ca. en måned, vil vi fjerne administratorrettighetene. I tvilstilfeller vil vi la spørsmålet gå tilbake til lokalsamfunnet for gjennomgang og kommentarer. Hvis du har spørsmål, vennligst ta kontakt via [[:m:Stewards' noticeboard]].   Med vennlig hilsen, '''[[User:Rschen7754|Rs]][[User talk:Rschen7754|chen]][[Special:Contributions/Rschen7754|7754]]''' 6. aug. 2014 kl. 07:18 (CEST) == Share your experience and feedback as a Wikimedian in this global survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Hello! The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey. We want to know how well we are supporting your work on and off wiki, and how we can change or improve things in the future.<ref group=survey>This survey is primarily meant to get feedback on the Wikimedia Foundation's current work, not long-term strategy.</ref> The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. You have been randomly selected to take this survey as we would like to hear from your Wikimedia community. To say thank you for your time, we are giving away 20 Wikimedia T-shirts to randomly selected people who take the survey.<ref group=survey>Legal stuff: No purchase necessary. Must be the age of majority to participate. Sponsored by the Wikimedia Foundation located at 149 New Montgomery, San Francisco, CA, USA, 94105. Ends January 31, 2017. Void where prohibited. [[m:Community Engagement Insights/2016 contest rules|Click here for contest rules]].</ref> The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. <big>'''[https://wikimedia.qualtrics.com/SE/?SID=SV_6mTVlPf6O06r3mt&Aud=AE&Src=19AEOP Take the survey now!]'''</big> You can find more information about [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|this project]]. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2016_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. Please visit our [[m:Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions page]] to find more information about this survey. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email to surveys@wikimedia.org. Thank you! --[[:m:User:EGalvez (WMF)|EGalvez (WMF)]] ([[:m:User talk:EGalvez (WMF)|talk]]) 13. jan. 2017 kl. 22:25 (CET) </div> <!-- Melding sendt av User:EGalvez (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2016/19-AEOP&oldid=16205365 --> <references group=survey /> == Proofread Index == Hi, Kåre-Olav! It's been months since I opened [[:phab:T142921]], because of a problem in the Index form ([[:mul:Wikisource:Scriptorium/Archives/Jan_2016_-_Dec_2016#Proofreadpage_on_the_Norwegian_Wikisource]]). Developers seems to have ignored that because there is no feedback in [[:phab:T142921]], but the fact is that now I cannot see the bugg. Is everything OK? If yes, I cannot see what has solved the problem. Any idea? Can I ask for closing [[:phab:T142921]]? :) Best regards! -[[Bruker:Aleator|Aleator]] ([[Brukerdiskusjon:Aleator|diskusjon]]) 29. jan. 2017 kl. 00:24 (CET) : Hi, everything seems to work again now. I think it may have something to do with this one: [[:phab:T126146]]. Thanks, [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 1. feb. 2017 kl. 18:50 (CET) == Your feedback matters: Final reminder to take the global Wikimedia survey == (''Sorry to write in Engilsh'') <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Hello! This is a final reminder that the Wikimedia Foundation survey will close on '''28 February, 2017 (23:59 UTC)'''. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/SE/?SID=SV_6mTVlPf6O06r3mt&Aud=AE&Src=19AEOP Take the survey now.]''' If you already took the survey - thank you! We won't bother you again. '''About this survey:''' You can find more information about [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|this project here]] or you can read the [[m:Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions]]. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2016_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email through EmailUser function to [[:m:Special:EmailUser/EGalvez_(WMF)| User:EGalvez (WMF)]] or surveys@wikimedia.org. '''About the Wikimedia Foundation:''' The [[:wmf:Home|Wikimedia Foundation]] supports you by working on the software and technology to keep the sites fast, secure, and accessible, as well as supports Wikimedia programs and initiatives to expand access and support free knowledge globally. Thank you! --[[:m:User:EGalvez (WMF)|EGalvez (WMF)]] ([[:m:User talk:EGalvez (WMF)|talk]]) 24. feb. 2017 kl. 09:23 (CET) </div> <!-- Melding sendt av User:EGalvez (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2016/19-AEOP&oldid=16205365 --> == Accesskey == Hei, kunne du ha lagt inn bokstaven «c» på følgende sider? Det gjør at man kan trykke på Alt+c (Alt+Shift+c i noen nettlesere) for å komme til innholdssiden når man er på ei diskusjonsside, historikkside o.l. «c» er standardbokstaven for dette, men av en eller annen teit grunn har de gjort at det ikke er universelt, men avhengig av navnerom (og det eneste navnerommet som er annerledes er prosjektnavnerommet!), så det er ikke lagt inn som standard på egendefinerte navnerom. * [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-project]] * [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-indeks]] * [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-side]] * [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-forfatter]] [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:29 (CEST) :{{gjort}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:59 (CEST) == Indekssider == Sorry at jeg plager deg nå, men jeg har et annet urelatert spørsmål. Veit du hvorfor det dukker opp lenke til DjVu-fila til venstre på siden f.eks. [[Indeks:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu|her]], men ikke noen lenke til PDF-fila [[Indeks:Brev fra Sigrid Undset til Nini Roll Anker.pdf|her]]? [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:35 (CEST) :Ikke noe problem. Under «Bilde» må du angi hvilken side du ønsker skal vises. Jeg la inn «1». [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:59 (CEST) ::Aha! Skjønte ikke hva bildefeltet skulle være, men det gir jo egentlig mening. Takkar! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 21:26 (CEST) == Share your experience and feedback as a Wikimedian in this global survey == <div class="mw-parser-output"> <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Hello! The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey. We want to know how well we are supporting your work on and off wiki, and how we can change or improve things in the future. The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. You have been randomly selected to take this survey as we would like to hear from your Wikimedia community. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. <big>'''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&prj=ot&edc=5&prjedc=ot5 Take the survey now!]'''</big> You can find more information about this survey [[m:Special:MyLanguage/Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|on the project page]] and see how your feedback helps the Wikimedia Foundation support editors like you. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]] (in English). Please visit our [[m:Special:MyLanguage/Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions page]] to find more information about this survey. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email through the EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]] to remove you from the list. Thank you! </div> <span class="mw-content-ltr" dir="ltr">[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]</span>, 29. mar. 2018 kl. 20:36 (CEST) </div> <!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&oldid=17881402 --> == Reminder: Share your feedback in this Wikimedia survey == <div class="mw-parser-output"> <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Every response for this survey can help the Wikimedia Foundation improve your experience on the Wikimedia projects. So far, we have heard from just 29% of Wikimedia contributors. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes to be completed. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&prj=ot&edc=5&prjedc=ot5 Take the survey now.]''' If you have already taken the survey, we are sorry you've received this reminder. We have design the survey to make it impossible to identify which users have taken the survey, so we have to send reminders to everyone. If you wish to opt-out of the next reminder or any other survey, send an email through EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]]. You can also send any questions you have to this user email. [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|Learn more about this survey on the project page.]] This survey is hosted by a third-party service and governed by this Wikimedia Foundation [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. Thanks! </div> <span class="mw-content-ltr" dir="ltr">[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]</span>, 13. apr. 2018 kl. 03:34 (CEST) </div> <!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&oldid=17888784 --> == Your feedback matters: Final reminder to take the global Wikimedia survey == <div class="mw-parser-output"> <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Hello! This is a final reminder that the Wikimedia Foundation survey will close on '''23 April, 2018 (07:00 UTC)'''. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&prj=ot&edc=5&prjedc=ot5 Take the survey now.]''' '''If you already took the survey - thank you! We will not bother you again.''' We have designed the survey to make it impossible to identify which users have taken the survey, so we have to send reminders to everyone. To opt-out of future surveys, send an email through EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]]. You can also send any questions you have to this user email. [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|Learn more about this survey on the project page.]] This survey is hosted by a third-party service and governed by this Wikimedia Foundation [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. </div> <span class="mw-content-ltr" dir="ltr">[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]</span>, 20. apr. 2018 kl. 02:44 (CEST) </div> <!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&oldid=17888784 --> == Kong Haralds taler == God morgen! På hoffet.no ligger det taler som kong Harald har hold. kan disse lastes opp. Mvh --[[Bruker:Pmt|Pmt]] ([[Brukerdiskusjon:Pmt|diskusjon]]) 14. jun. 2018 kl. 07:17 (CEST) :Etter åndsverkslovens §9 er «forslag, utredninger og andre uttalelser som gjelder offentlig myndighetsutøvelse» uten vern av opphavsretten i Norge (se mer informasjon på [[commons:Template:PD-NorwayGov|Wikimedia Commons]]). Om dette gjelder kongen i egenskap av taler tør jeg ikke uttale meg om. Personlig ser jeg ikke noe poeng i å legge arbeid i å kopiere tekstene hit (de finnes jo allerede lett tilgjengelige på hoffet.no), men du står naturligvis fritt til å gjøre som du vil, hvis du finner ut at de kan kopieres. Mvh. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 19. jun. 2018 kl. 18:41 (CEST) == Technical problem == I noticed there is a problem with [[Side:Presten_som_ikke_kunde_brukes/87|this]] Norwegian Wikisource page. This is being investigated in [[phab:T201506|this phabricator ticket]]. I have copied the content of the broken page (using [[Special:Export]]) here: [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87/retrieved]]. Can you, please, try to delete the broken page (direct link: https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Presten_som_ikke_kunde_brukes/87&action=delete), and then move [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87/retrieved]] -> [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87]] ? [[Bruker:Ankry|Ankry]] ([[Brukerdiskusjon:Ankry|diskusjon]]) 10. aug. 2018 kl. 09:26 (CEST) :{{Done}}. Done. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 10. aug. 2018 kl. 17:46 (CEST) == [[Lov om reindriften av 12. mai 1933]] == Hei hei, klarer du å finne ut av hva som er gærent med sidenumrene i toppen der? Trodde det kunne være relatert til tabeller som går over flere sider, men jeg tror jeg har fiksa alle dem, men problemet er der fortsatt. Og veit du hvorfor [https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Lov_om_reindriften_av_12._mai_1933&oldid=182573 denne revisjonen] ikke fungerer som den skal? [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 29. nov. 2018 kl. 13:34 (CET) :For meg ser det ut som det har noe med tabellene å gjøre, siden det er de sidene som har tabeller som henger i toppen. Jeg kan dessverre ikke hjelpe deg videre. ProofreadPage-ekstensjonen er ikke særlig lett å bruke, og skaper ofte problemer, enten det skyldes ProofreadPage selv eller det er noe feil i oppsettet her på no.wikisource. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. nov. 2018 kl. 23:21 (CET) == Community Insights Survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> '''Share your experience in this survey''' Hi {{PAGENAME}}, The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey about your experience with {{SITENAME}} and Wikimedia. The purpose of this survey is to learn how well the Foundation is supporting your work on wiki and how we can change or improve things in the future. The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages. This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English). Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey. Sincerely, </div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 9. sep. 2019 kl. 16:34 (CEST) <!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&oldid=19352874 --> == Reminder: Community Insights Survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> '''Share your experience in this survey''' Hi {{PAGENAME}}, A couple of weeks ago, we invited you to take the Community Insights Survey. It is the Wikimedia Foundation’s annual survey of our global communities. We want to learn how well we support your work on wiki. We are 10% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal! '''Your voice matters to us.''' Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages. This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English). Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey. Sincerely, </div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 20. sep. 2019 kl. 21:14 (CEST) <!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&oldid=19395141 --> == Reminder: Community Insights Survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> '''Share your experience in this survey''' Hi {{PAGENAME}}, There are only a few weeks left to take the Community Insights Survey! We are 30% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal! With this poll, the Wikimedia Foundation gathers feedback on how well we support your work on wiki. It only takes 15-25 minutes to complete, and it has a direct impact on the support we provide. Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages. This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English). Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey. Sincerely, </div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 4. okt. 2019 kl. 19:04 (CEST) <!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&oldid=19435548 --> == Samtiden == Jag ser att du 2008 började arbeta med ''[[Samtiden]]''. Jag har nu [http://runeberg.org/samtiden/ börjat med detta i Projekt Runeberg]. --[[Bruker:LA2|LA2]] ([[Brukerdiskusjon:LA2|diskusjon]]) 24. jan. 2020 kl. 23:22 (CET) == Invitasjon til administratortreff == Hei! Lørdag 20. mars fra kl. 13 til 18 blir det et virtuelt treff for administratorene på de norskspråklige Wikimedia-prosjektene. Jeg har sendt invitasjon til de fleste via epost, men siden du ikke har slått på epostfunksjonen skriver jeg til deg her i stedet. Hvis du er interessert i å bli med, send meg en epost (enten [[Spesial:E-post/Jon Harald Søby (WMNO)|via skjemaet]] eller på [mailto:jhsoby@wikimedia.no jhsoby@wikimedia.no]), så får du flere detaljer! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 1. mar. 2021 kl. 13:10 (CET) == How we will see unregistered users == <section begin=content/> Hei! Du mottar denne beskjeden fordi du er administrator på en Wikimedia-wiki. Når noen redigerer en Wikimedia-wiki uten å være logga inn viser vi i dag IP-adressen deres. Som du kanskje allerede veit, vil vi ikke lenger kunne gjøre dette i framtida. Denne avgjørelsen er tatt av Wikimedia Foundations juridiske avdeling fordi normer og bestemmelser rundt personvern online har endra seg. I stedet for IP-adresser vil vi vise en maskert identitet. Som administrator '''vil du fortsatt ha tilgang til IP-adressene'''. Det vil også komme en ny brukerrettighet for de som trenger å se hele IP-adressa til uregistrerte brukere for å bekjempe hærverk, trakassering og spam uten å være administrator. Patruljører vil også se deler av IP-adressa uten denne brukerrettigheten. Vi jobber også med å utvikle [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation/Improving tools|bedre verktøy]] for å hjelpe til med dette. Hvis du ikke har sett dette før kan du [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|lese mer på Meta]]. Hvis du ikke vil gå glipp av tekniske endringer på Wikimedia-wikiene kan du [[m:Global message delivery/Targets/Tech ambassadors|abonnere]] på [[m:Tech/News|det ukentlige tekniske nyhetsbrevet]]. Vi har [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation#IP Masking Implementation Approaches (FAQ)|to forslag]] til hvordan denne identiteten kan fungere. '''Vi ønsker tilbakemelding''' på hvilket forslag du syns funker best for deg og din wiki, nå og i framtida. Du kan [[m:Talk:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|komme med tilbakemeldinger på diskusjonssida]] på et hvilket som helst språk. Forslagene ble posta i oktober, og vi vil konkludere diskusjonen etter 17. januar. Tusen takk. /[[m:User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]<section end=content/> 4. jan. 2022 kl. 19:18 (CET) <!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/Target_lists/Admins2022(6)&oldid=22532666 --> == Admintreff 28.–29. oktober == Hei, Kåre-Olav! Jeg har nettopp sendt en e-post til de fleste administratorer på norskspråklige prosjekter, men ser ikke noen mulighet for å sende deg e-post. Wikimedia Norge arrangerer admintreff i Oslo helga 28.–29. oktober. Hvis du kunne ha interesse av å delta kan du gjerne [[Spesial:E-post/Jon Harald Søby (WMNO)|sende meg en e-post]], så kan jeg sende flere detaljer. [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. aug. 2023 kl. 18:04 (CEST) == [[Internasjonalen]] == I speak no Norwegian. May the work be undeleted yet?--[[Bruker:Jusjih|Jusjih]] ([[Brukerdiskusjon:Jusjih|diskusjon]]) 4. des. 2023 kl. 05:20 (CET) == Administrator == Hei! Jeg kunne gjerne tenkt meg å bli administrator (eller egentlig helst: grensesnittadministrator) her, primært for å hjelpe til å rydde opp i [[MediaWiki:Common.css]] og [[MediaWiki:Common.js]]. Hvordan bør jeg gå fram, syns du? [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 8. jan. 2024 kl. 12:56 (CET) :Hei, jeg er ikke helt inne i prosedyrene, men det ser ut som man kan henvende seg [https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Permissions#Administrator_access her]. Mulig at du da må opprette et innlegg på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]], slik at brukerne kan vise sin støtte. Hvis de ikke vil utnevne en administrator til, kan du eventuelt henvise til at jeg ikke lenger trenger disse rettighetene og gjerne overlater dem til noen andre. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 8. jan. 2024 kl. 23:27 (CET) == Admintreff 25.–26. oktober == Hei igjen! Wikimedia Norge inviterer igjen til treff for administratorer og faddere på de norske Wikimedia-prosjektene, og du er selvsagt velkommen hvis du vil. Registreringsskjemaet finner du her: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSeBoHR2qH27AuHOoJ5Qe7ajujGHaDg8C2vIEjPuLMLFNZZ9wA/viewform Wikimedia Norge kan dekke reisekostnader og hotell for de som kommer utenbys fra. Velkommen skal du være! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 9. okt. 2025 kl. 14:05 (CEST) == OCR på fraktur == Hej Kåre-Olav! Jeg har hørt, at din bot klarer OCR på frakturskrift ganske godt! Jeg har selv forsøgt på den danske Wikisource med for eksempel [[:da:Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf]]. Jeg har ikke prøvet på fraktur som fx [[:da:Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf]] da det ikke så ud til at være helt så let. Bruger du Wikimedias oversættelse eller har du noget bedre? [[Bruker:MGA73|MGA73]] ([[Brukerdiskusjon:MGA73|diskusjon]]) 8. jan. 2026 kl. 18:27 (CET) :Hei, jeg kjører OCR ved hjelp av programmet [https://tesseract-ocr.github.io/tessdoc/ Tesseract] (som også er ett av valgene i Wikimedias OCR-integrasjon). Resultatet laster jeg opp ved hjelp av boten. For å få gode resultater med norsk frakturskrift har jeg tatt utgangspunkt i Tesseracts ferdige modell for tysk frakturskrift (språkkode [https://github.com/tesseract-ocr/tessdata_best/blob/main/deu_latf.traineddata deu_latf]). Jeg har erstattet ordlisten med en norsk ordliste og utført ekstra trening (''fine-tuning'') på noen norske eksempeltekster, særlig på grunn av «æ» og «ø». Prosessen er beskrevet i Tesseracts [https://tesseract-ocr.github.io/tessdoc/tess5/TrainingTesseract-5.html dokumentasjon] eller i mer kortfattet form [https://andrescruz.org/posts/finetuning-tess/ her]. :Jeg gjorde et forsøk ved å laste ned [https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Kongelige_Rescripter%2C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%281660%E2%80%931670%29.pdf/page138-635px-Kongelige_Rescripter%2C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%281660%E2%80%931670%29.pdf.jpg side 106] fra ''Kongelige Rescripter'' i høy oppløsning fra Nasjonalbiblioteket og konvertere bildet til ren sort/hvitt. Resultatet har jeg lagt [[Bruker:Kåre-Olav/Sandkasse|her]]. Tesseract gjør en del feil, men det er mulig at resultatet kan forbedres ved å trene modellen på flere eksempler fra tiden rundt 1800. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 8. jan. 2026 kl. 22:23 (CET) ::Mange tak. Jeg forsøgte selv at træne Tesseract men det tog meget lang tid og jeg fik ikke et godt resultat. Googles OCR virkede bedre. Jeg har sammenlignet med [https://ocr.wmcloud.org/?image=https%3A%2F%2Fupload.wikimedia.org%2Fwikipedia%2Fcommons%2Fthumb%2F6%2F6e%2FKongelige_Rescripter%252C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%25281660%25E2%2580%25931670%2529.pdf%2Fpage138-1270px-Kongelige_Rescripter%252C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%25281660%25E2%2580%25931670%2529.pdf.jpg&engine=google&langs%5B%5D=da&psm=3&line_id=null&crop%5Bx%5D=&crop%5By%5D=&crop%5Bwidth%5D=&crop%5Bheight%5D= Googles OCR] og det ligner at resultatet er lidt bedre. Det vil nok kræve yderigere træning hvis oversættelsen med Tesseract skal være bedre. I alt fald for dette bind. Det tror jeg ikke at jeg har tålmodigheden til på nuværende tidspunkt. --[[Bruker:MGA73|MGA73]] ([[Brukerdiskusjon:MGA73|diskusjon]]) 9. jan. 2026 kl. 14:53 (CET) == Blocking of User:Johshh in 2025 == Hello! I am an administrator on the Finnish Wikisource. A user called Johshh has begun work at our little wiki, and I noticed [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAuth/Johshh that he is blocked indefinitely here]. He seems to speak (fluent?) Norwegian, and despite this you have blocked him here in a norsk-wiki. I am not sure what the future will bring us at the Finnish project from Johshh, who obviously does not speak a word of Finnish and has no ability to proof-read anything, so I was wondering if you could in a few sentences explain the reasons that led to your blocking of him here. --[[Bruker:Pxos|Pxos]] ([[Brukerdiskusjon:Pxos|diskusjon]]) 3. apr. 2026 kl. 17:26 (CEST) hk3ugtaud6w8raiwzpc1b5lacn5ihus Mal:Nye tekster 10 4070 315839 315683 2026-04-03T23:36:05Z Øystein Tvede 3938 315839 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1926}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Muus Blandt Kristiania-Vampyrer.pdf|page=1|link=[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]|'''{{forfatterl|Rudolf Muus}}''',{{br}}''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'', 1918 Mauser Dødsdiamanten.pdf|page=1|link=[[Dødsdiamanten]]|'''{{forfatterl|Max Mauser}}'''{{br}}''[[Dødsdiamanten]]'', 1932 Elvestad Aar og dag.pdf|page=5|link=[[Aar og dag]]|'''{{forfatterl|Sven Elvestad}}''',{{br}}''[[Aar og dag]]'', 1913 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> f8h5vrs1du6oc0hv4l519cralgq3e42 Forfatter:Sven Elvestad 102 11147 315845 315691 2026-04-04T00:17:24Z Øystein Tvede 3938 315845 wikitext text/x-wiki {{forfatterWD |alternative_navn = Stein Riverton |beskrivelse = Norsk krimforfatter og journalist }} ==Tekster== *''[[Greven af Oslo og Den Tredje]]'' (1908) *''[[Jernvognen]]'' (1909) *''[[Aar og dag]]. Stemninger og skildringer'' (1913) *''[[De fortaptes hus]]'' (1914) *''[[Morderen fra mørket]]'' (1914) *''[[Negeren med de hvite hænder]]'' (1914) *''[[Tindebestigerklubben]]'' (1915) *''[[Fjerdemand]]'' (1920) *''[[Himmel og hav]]'' (1927) *''[[Storhertuginnen av Speilsalen]]'' (1931) *''[[Hvorledes Dr. Wrangel kom]]'' (1927/1939) ==I bladet ''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' (pseud. Kristian F. Biller)== * I. ''[[Et Mennesketyveri]]'' (1908) * II. ''[[Den Dødes Værelse]]'' (1908) * III. ''[[Det stjaalne Hus]]'' (1908) * IV. ''[[Et Spil om Liv og Død]]'' (1908) * V. ''[[De fire Ildebrande]]'' (1908) {{PD-old}} 5c3hnyn3qu3sol235pj1l1oe3m1vlpa Indeks:Riverton Lys og Skygge.pdf 106 111044 315711 315661 2026-04-03T12:35:38Z Øystein Tvede 3938 315711 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 115=1 151=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] * [[De fire Ildebrande]] ** [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] [[De fire Ildebrande/07|VII. Komplottet.]] [[De fire Ildebrande/08|VIII. Ildebranden.]] [[De fire Ildebrande/09|IX. Manden som ikke vilde vaske sig.]] [[De fire Ildebrande/10|X. Fælderne sættes op.]] [[De fire Ildebrande/11|XI. Dobbeltgjængerne.]] }} q6r7nz3jnsrznptqyzihh5gjf2yg7ef 315762 315711 2026-04-03T15:18:57Z Øystein Tvede 3938 315762 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 115=1 151=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] [[Et Mennesketyveri/11|XI. Biller.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] [[Den Dødes Værelse/11|XI. Biller.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] [[Det stjaalne Hus/11|XI. Biller.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] [[Et Spil om Liv og Død/13|XIII. Biller.]] * [[De fire Ildebrande]] ** [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] [[De fire Ildebrande/07|VII. Komplottet.]] [[De fire Ildebrande/08|VIII. Ildebranden.]] [[De fire Ildebrande/09|IX. Manden som ikke vilde vaske sig.]] [[De fire Ildebrande/10|X. Fælderne sættes op.]] [[De fire Ildebrande/11|XI. Dobbeltgjængerne.]] [[De fire Ildebrande/12|XII. Biller.]] }} 5jh0xojjasoyb79jwykw935dsc7nfit 315769 315762 2026-04-03T15:27:51Z Øystein Tvede 3938 315769 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Sven Elvestad|Sven Elvestad]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=„Humoristens“ Forlag |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1908 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 5=smussblad 7=1 43=1 79=1 115=1 151=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{c|[[Lys og skygge]]}} * [[Et Mennesketyveri]] ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] [[Et Mennesketyveri/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * [[Den Dødes Værelse]] ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] [[Den Dødes Værelse/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * [[Det stjaalne Hus]] ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] [[Det stjaalne Hus/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * [[Et Spil om Liv og Død]] ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] [[Et Spil om Liv og Død/13|XIII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * [[De fire Ildebrande]] ** [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] [[De fire Ildebrande/07|VII. Komplottet.]] [[De fire Ildebrande/08|VIII. Ildebranden.]] [[De fire Ildebrande/09|IX. Manden som ikke vilde vaske sig.]] [[De fire Ildebrande/10|X. Fælderne sættes op.]] [[De fire Ildebrande/11|XI. Dobbeltgjængerne.]] [[De fire Ildebrande/12|XII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} d8903whlbi933wf3axmz7rpgfrbfpw8 Et Mennesketyveri 0 111082 315840 314869 2026-04-03T23:59:41Z Øystein Tvede 3938 315840 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=5 to=7 fromsection="" tosection="E7" header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> {{AuxTOC| * [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] 1 * [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] 4 * [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] 7 * [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] 10 * [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] 14 * [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] 18 * [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] 21 * [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] 28 * [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] 26 * [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] 29 * [[Et Mennesketyveri/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=38 to=38 fromsection="B38" tosection="B38" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 0sddrn3sk4j6zry9tb3tutyz8j93wgx Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/112 104 121849 315760 287392 2026-04-03T15:08:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Kristian F. Biller:''' {{x-større|'''Thomas Ryer mod Knut Gribb.'''}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besiddelse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{x-større|'''{{sp|Thomas Rye|r.}}'''}}『』『』 :::{{stor|Norges farligste Forbryder.}}}} Han har intetsomhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentlemans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude> <references/></noinclude> otrgtxp1uh6tuf9xrqg3yvcixlmyfdi Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/151 104 121891 315771 315655 2026-04-03T17:03:53Z Øystein Tvede 3938 315771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|De fire Ildebrande.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''De to Ingeniører.'''}} — Jeg har havt en besynderlig Oplevelse. Det var Kristiania-Detektiven Harald Brede, som sagde disse Ord, idet han traadte ind i sin Kollega, Knut Gribbs Kontor. Knut Gribb nikkede og pegte paa en Stol ved Siden af sit vældige grønne Skrivebord, — Noget besynderlig, siger Du, udbrød han, kan man virkelig opleve noget besynderligt i denne døde Tid. — Du ved kjære Kollega, svarede Harald Brede, at besynderligt og besynderligt er to Ting. Begivenheder som for almindelige Mennesker kan synes at være ganske dagligdagse, blir for os Opdagere mærkelige. — Meget rigtig, svarede Knut Gribb, vi Politimænd ser Tingene fra forskjellige Kanter straks. Vi er forud indtaget mod en Mængde Begivenheder. Og naar disse Begivenheder hænder, vækkes straks vor Mistænksomhed. Hvad er det saa Du har oplevet — Thomas Ryer —, begyndte Harald Brede. Men han havde neppe udtalt dette Navn, før Knut Gribb sprang op, ligesom han skulde være stukket af en Slange. — Har Du truffet ham spurgte han ophidset. — Jeg ved ikke endnu. — Skulde han virkelig vove fremdeles at opholde sig her i Byen? — Han er istand til at vove alt. — Det ved jeg. Men nu er det jo mange Uger, uden vi har mærket det mindste til Storforbryderen. Altsaa, hvad var det Du vilde sige. — Jeg mente at sige, svarede Harald Brede, at kun Thomas Ryer eller nogle af hans nærmeste Hjælpere kan ha Forbindelse med den Sag, som jeg nu har faaet Fingre i, {{sp|hvis det da viser sig, at være en Forbrydels|e}}. — Hvoraf slutter Du det? — Endnu er jeg ikke kommet langt i Undersøgelsen. Endnu har jeg kun nogle ganske faa Omstændigheder at holde mig til; — egentlig bare en Udtalelse, en Ed, et uvilkaarligt Udbrud af Ærgrelse, som jeg hørte. Alligevel tror jeg, at der stikker en Forbrydelse bag og naar jeg udenvidere Peger paa Thomas Ryer, da gjør jeg det af den Grund, at der er Tale om saa mangeslags farlige Vaaben i dette Komplot; — hvis det da er et Komplot. Dette indskyder jeg atter med Hensigt, da jeg ikke er kommet langt i Undersøgelsen. — Saa mange farlige Vaaben? spurgte Knut Gribb interesseret, hvad da? — Browningrevolvere af svært Kaliber — Gribb trak paa Skuldrene. — Piben noget usædvanlig længere, sagde han. Kristianias Forbryderverden er allerede blit meget moderniseret. Men Harald Brede smilte. Han havde andre Ting at komme ud med. — Lunter, sagde han. Knut Gribb trak igjen paa Skuldrene. — Jeg sigter ikke til almindelige Lunter. Her er Tale om en egen Art Lunter, særlig forarbeidet til et specielt Foretagende.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 1j6spry947s1xgwlgx3j4jksh9i2xat 315802 315771 2026-04-03T19:42:19Z Øystein Tvede 3938 315802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|De fire Ildebrande.}}}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|1. KAPITEL. {{--}} '''De to Ingeniører.'''}} — Jeg har havt en besynderlig Oplevelse. Det var Kristiania-Detektiven Harald Brede, som sagde disse Ord, idet han traadte ind i sin Kollega, Knut Gribbs Kontor. Knut Gribb nikkede og pegte paa en Stol ved Siden af sit vældige grønne Skrivebord. — Noget besynderlig, siger Du, udbrød han, kan man virkelig opleve noget besynderligt i denne døde Tid. — Du ved kjære Kollega, svarede Harald Brede, at besynderligt og besynderligt er to Ting. Begivenheder som for almindelige Mennesker kan synes at være ganske dagligdagse, blir for os Opdagere mærkelige. — Meget rigtig, svarede Knut Gribb, vi Politimænd ser Tingene fra forskjellige Kanter straks. Vi er forud indtaget mod en Mængde Begivenheder. Og naar disse Begivenheder hænder, vækkes straks vor Mistænksomhed. Hvad er det saa Du har oplevet? — Thomas Ryer —, begyndte Harald Brede. Men han havde neppe udtalt dette Navn, før Knut Gribb sprang op, ligesom han skulde være stukket af en Slange. — Har Du truffet ham? spurgte han ophidset. — Jeg ved ikke endnu. — Skulde han virkelig vove fremdeles at opholde sig her i Byen? — Han er istand til at vove alt. — Det ved jeg. Men nu er det jo mange Uger, uden vi har mærket det mindste til Storforbryderen. Altsaa, hvad var det Du vilde sige. — Jeg mente at sige, svarede Harald Brede, at kun Thomas Ryer eller nogle af hans nærmeste Hjælpere kan ha Forbindelse med den Sag, som jeg nu har faaet Fingre i, {{sp|hvis det da viser si|g}}, {{sp|at være en Forbrydels|e}}. — Hvoraf slutter Du det? — Endnu er jeg ikke kommet langt i Undersøgelsen. Endnu har jeg kun nogle ganske faa Omstændigheder at holde mig til; — egentlig bare en Udtalelse, en Ed, et uvilkaarligt Udbrud af Ærgrelse, som jeg hørte. Alligevel tror jeg, at der stikker en Forbrydelse bag og naar jeg udenvidere Peger paa Thomas Ryer, da gjør jeg det af den Grund, at der er Tale om saa mangeslags farlige Vaaben i dette Komplot; — hvis det da er et Komplot. Dette indskyder jeg atter med Hensigt, da jeg ikke er kommet langt i Undersøgelsen. — Saa mange farlige Vaaben? spurgte Knut Gribb interesseret, hvad da? — Browningrevolvere af svært Kaliber — Gribb trak paa Skuldrene. — Piben noget usædvanlig længere, sagde han. Kristianias Forbryderverden er allerede blit meget moderniseret. Men Harald Brede smilte. Han havde andre Ting at komme ud med. — Lunter, sagde han. Knut Gribb trak igjen paa Skuldrene. — Jeg sigter ikke til almindelige Lunter. Her er Tale om en egen Art Lunter, særlig forarbeidet til et specielt Foretagende.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> iwxgy2ibl3fe2toxrbnh7p7s141pae4 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/152 104 121893 315772 315658 2026-04-03T17:05:06Z Øystein Tvede 3938 315772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det høres værre ud. Er der mere? — Dynamit. — Til at sprænge Pengeskabe med? Det er intet usædvanligt. Mere? — To sindrige Helvedesmaskiner, sagde Harald Brede. Knut Gribb rykkede til. — Helvedesmaskiner, udbrød han, det høres ikke godt ud. Han drev hen til Vinduet og blev staaende tankefuld og stirre udover Youngstorvet. Torvet og Gaderne omkring var opblødte og sølede. Den første Sne faldt langsomt og smeltede, saasnart den kom ned paa Jorden. — Helvedes maskiner, gjentog han, idet han vendte sig mod sin Kamerat, jeg kjender bare én, som er dygtig og dristig nok til at kunne operere med denslags Vaaben her i vort fredelige Samfund. — Og denne ene spurgte Harald Brede. — Er Thomas Ryer. Brede nikkede samtykkende. — Netop hvad jeg ogsaa har tænkt, sagde han. — Og dog, indvendte Knut Gribb, synes jeg det er utroligt, at Storforbryderen fremdeles tør vove at operere her i Byen. Han maa jo vide, at ved det første Tegn paa Tilstedeværelse vil hele Politikorpset bli pudset paa ham. — Det er dristigt, svarede Harald Brede, men har Du engang lagt Mærke til, at det dristige og eventyrlige har afskrækket Thomas Ryer? — Unægtelig ikke. — Og desuden har han endnu en gammel Regning at afgjøre, ved Du. — En gammel Regning? — Ja, Regningen med Dig. Han har jo svoret at ville tage Dit Liv. Knut Gribb nikkede alvorligt og trak en Revolver frem. — Denne forlader mig aldrig, sagde han. — Men den vil alligevel ikke redde Dig, hvis Du ikke har taget andre Forsigtighedsregler og Thomas Ryer er efter Dig. — Tro mig, svarede Knut Gribb, jeg udsætter ikke mit Liv letsindig. Jeg gaar aldrig alene gjennem mørke Korridorer og Trapper. Jeg benytter nødig ukjendte Telefoner, da jeg godt kjender det lille nette Tricks at sende et dræbende elektrisk stød gjennem Telefontraaden og lige ind i Hovedet paa sin Dødsfiende. Videre passer jeg paa mest muligt at gaa midt i Kjørebanen, hvor ikke [ærdselen er for generende. — Midt i Kjørebanen? spurgte Brede forundret. — Jeg ønsker nemlig ikke, svarede Knut Gribb, at faa mit Hoved knust af en nedfaldende Tagsten eller af en Blomsterpotte fra fjerde eller femte Etage. Knut Gribb tog en liden hvid Æske med Apothekstempel op af Lommen. — Og denne har jeg bestandig forhaanden, sagde han, dette fine Pulver reagerer mod alle Giftstoffer. Du ser saaledes, at jeg er paa Post. Jeg behøver vel ikke at fortælle Dig, at jeg betænker mig to Gange, før jeg gaar ind i lukkede Vogne, og at jeg er meget paapasselig med at gaa afveien for frembrusende Automobiler. Jeg ønsker ikke at bli aflivet ved Hjælp af et eller andet snedigt planlagt „Ulykkestilfælde“. Men lad os nu komme til Din Historie, sluttede han, jeg er meget spændt paa at faa vide, hvilken mærkelig Oplevelse Du har havt. — Det var igaaraftes, begyndte Harald Brede, jeg gik en Tur efter Parolen og var netop kommet udenfor Carstensens Vaabenforretning, da jeg blir opmærksom paa etpar Mænd, som er ifærd med at gaa ind i Vaabenforretningen. Der var intet særligt mærkeligt ved disse Mænd. De saa ud som Ingeniører eller lignende. Imidlertid blev min Opmerksomhed vakt af deres Adfærd, idet de gik ind i Butikken. Du kjender disse Gebærder, kjære Gribb, hos Mænd som vil bringe paa det rene, om nogen bemærker, hvad de foretager sig. Noget saadant var der ogsaa paafærde med disse. De saa sig forsigtig om, idet de gik ind i Butikken. Det var mørkt i Gaden og temmelig faa Folk ude. Selvfølgelig blev jeg straks optaget af at studere nogle nye Skipaabindinger i Vaabenforretningens Udstillingsvindu. Jeg blev staaende udenfor i henved 10 Minutter og kunde hele Tiden skimte de to Mænd inde i Butikken De stod og underhandlede med Eieren om et eller andet vigtigt Spørgsmaal. De havde flere Sager med sig, som de viste frem, formodentlig Ting, som de vilde have Carstensen til at eftergjøre. Pludselig gjorde den ene af Mændene et Slag fremover Gulvet. Han saa tilfældigvis ud gjennem Vinduet, opdagede mit Ansigt og fór ganske voldsomt sammen.<noinclude> <references/></noinclude> kq7m8a824ehw63967n8fjue80w4rowd 315773 315772 2026-04-03T17:05:29Z Øystein Tvede 3938 315773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det høres værre ud. Er der mere? — Dynamit. — Til at sprænge Pengeskabe med? Det er intet usædvanligt. Mere? — To sindrige Helvedesmaskiner, sagde Harald Brede. Knut Gribb rykkede til. — Helvedesmaskiner, udbrød han, det høres ikke godt ud. Han drev hen til Vinduet og blev staaende tankefuld og stirre udover Youngstorvet. Torvet og Gaderne omkring var opblødte og sølede. Den første Sne faldt langsomt og smeltede, saasnart den kom ned paa Jorden. — Helvedesmaskiner, gjentog han, idet han vendte sig mod sin Kamerat, jeg kjender bare én, som er dygtig og dristig nok til at kunne operere med denslags Vaaben her i vort fredelige Samfund. — Og denne ene spurgte Harald Brede. — Er Thomas Ryer. Brede nikkede samtykkende. — Netop hvad jeg ogsaa har tænkt, sagde han. — Og dog, indvendte Knut Gribb, synes jeg det er utroligt, at Storforbryderen fremdeles tør vove at operere her i Byen. Han maa jo vide, at ved det første Tegn paa Tilstedeværelse vil hele Politikorpset bli pudset paa ham. — Det er dristigt, svarede Harald Brede, men har Du engang lagt Mærke til, at det dristige og eventyrlige har afskrækket Thomas Ryer? — Unægtelig ikke. — Og desuden har han endnu en gammel Regning at afgjøre, ved Du. — En gammel Regning? — Ja, Regningen med Dig. Han har jo svoret at ville tage Dit Liv. Knut Gribb nikkede alvorligt og trak en Revolver frem. — Denne forlader mig aldrig, sagde han. — Men den vil alligevel ikke redde Dig, hvis Du ikke har taget andre Forsigtighedsregler og Thomas Ryer er efter Dig. — Tro mig, svarede Knut Gribb, jeg udsætter ikke mit Liv letsindig. Jeg gaar aldrig alene gjennem mørke Korridorer og Trapper. Jeg benytter nødig ukjendte Telefoner, da jeg godt kjender det lille nette Tricks at sende et dræbende elektrisk stød gjennem Telefontraaden og lige ind i Hovedet paa sin Dødsfiende. Videre passer jeg paa mest muligt at gaa midt i Kjørebanen, hvor ikke [ærdselen er for generende. — Midt i Kjørebanen? spurgte Brede forundret. — Jeg ønsker nemlig ikke, svarede Knut Gribb, at faa mit Hoved knust af en nedfaldende Tagsten eller af en Blomsterpotte fra fjerde eller femte Etage. Knut Gribb tog en liden hvid Æske med Apothekstempel op af Lommen. — Og denne har jeg bestandig forhaanden, sagde han, dette fine Pulver reagerer mod alle Giftstoffer. Du ser saaledes, at jeg er paa Post. Jeg behøver vel ikke at fortælle Dig, at jeg betænker mig to Gange, før jeg gaar ind i lukkede Vogne, og at jeg er meget paapasselig med at gaa afveien for frembrusende Automobiler. Jeg ønsker ikke at bli aflivet ved Hjælp af et eller andet snedigt planlagt „Ulykkestilfælde“. Men lad os nu komme til Din Historie, sluttede han, jeg er meget spændt paa at faa vide, hvilken mærkelig Oplevelse Du har havt. — Det var igaaraftes, begyndte Harald Brede, jeg gik en Tur efter Parolen og var netop kommet udenfor Carstensens Vaabenforretning, da jeg blir opmærksom paa etpar Mænd, som er ifærd med at gaa ind i Vaabenforretningen. Der var intet særligt mærkeligt ved disse Mænd. De saa ud som Ingeniører eller lignende. Imidlertid blev min Opmerksomhed vakt af deres Adfærd, idet de gik ind i Butikken. Du kjender disse Gebærder, kjære Gribb, hos Mænd som vil bringe paa det rene, om nogen bemærker, hvad de foretager sig. Noget saadant var der ogsaa paafærde med disse. De saa sig forsigtig om, idet de gik ind i Butikken. Det var mørkt i Gaden og temmelig faa Folk ude. Selvfølgelig blev jeg straks optaget af at studere nogle nye Skipaabindinger i Vaabenforretningens Udstillingsvindu. Jeg blev staaende udenfor i henved 10 Minutter og kunde hele Tiden skimte de to Mænd inde i Butikken De stod og underhandlede med Eieren om et eller andet vigtigt Spørgsmaal. De havde flere Sager med sig, som de viste frem, formodentlig Ting, som de vilde have Carstensen til at eftergjøre. Pludselig gjorde den ene af Mændene et Slag fremover Gulvet. Han saa tilfældigvis ud gjennem Vinduet, opdagede mit Ansigt og fór ganske voldsomt sammen.<noinclude> <references/></noinclude> lw0671raujxyn21bu1omevgku033xx8 315803 315773 2026-04-03T19:43:38Z Øystein Tvede 3938 315803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det høres værre ud. Er der mere? — Dynamit. — Til at sprænge Pengeskabe med? Det er intet usædvanligt. Mere? — To sindrige Helvedesmaskiner, sagde Harald Brede. Knut Gribb rykkede til. — Helvedesmaskiner, udbrød han, det høres ikke godt ud. Han drev hen til Vinduet og blev staaende tankefuld og stirre udover Youngstorvet. Torvet og Gaderne omkring var opblødte og sølede. Den første Sne faldt langsomt og smeltede, saasnart den kom ned paa Jorden. — Helvedesmaskiner, gjentog han, idet han vendte sig mod sin Kamerat, jeg kjender bare én, som er dygtig og dristig nok til at kunne operere med denslags Vaaben her i vort fredelige Samfund. — Og denne ene? spurgte Harald Brede. — Er Thomas Ryer. Brede nikkede samtykkende. — Netop hvad jeg ogsaa har tænkt, sagde han. — Og dog, indvendte Knut Gribb, synes jeg det er utroligt, at Storforbryderen fremdeles tør vove at operere her i Byen. Han maa jo vide, at ved det første Tegn paa Tilstedeværelse vil hele Politikorpset bli pudset paa ham. — Det {{sp|e|r}} dristigt, svarede Harald Brede, men har Du engang lagt Mærke til, at det dristige og eventyrlige har afskrækket Thomas Ryer? — Unægtelig ikke. — Og desuden har han endnu en gammel Regning at afgjøre, ved Du. — En gammel Regning? — Ja, Regningen med Dig. Han har jo svoret at ville tage Dit Liv. Knut Gribb nikkede alvorligt og trak en Revolver frem. — Denne forlader mig aldrig, sagde han. — Men den vil alligevel ikke redde Dig, hvis Du ikke har taget andre Forsigtighedsregler og Thomas Ryer er efter Dig. — Tro mig, svarede Knut Gribb, jeg udsætter ikke mit Liv letsindig. Jeg gaar aldrig alene gjennem mørke Korridorer og Trapper. Jeg benytter nødig ukjendte Telefoner, da jeg godt kjender det lille nette Tricks at sende et dræbende elektrisk stød gjennem Telefontraaden og lige ind i Hovedet paa sin Dødsfiende. Videre passer jeg paa mest muligt at gaa midt i Kjørebanen, hvor ikke [ærdselen er for generende. — Midt i Kjørebanen? spurgte Brede forundret. — Jeg ønsker nemlig ikke, svarede Knut Gribb, at faa mit Hoved knust af en nedfaldende Tagsten eller af en Blomsterpotte fra fjerde eller femte Etage. Knut Gribb tog en liden hvid Æske med Apothekstempel op af Lommen. — Og denne har jeg bestandig forhaanden, sagde han, dette fine Pulver reagerer mod alle Giftstoffer. Du ser saaledes, at jeg er paa Post. Jeg behøver vel ikke at fortælle Dig, at jeg betænker mig to Gange, før jeg gaar ind i lukkede Vogne, og at jeg er meget paapasselig med at gaa afveien for frembrusende Automobiler. Jeg ønsker ikke at bli aflivet ved Hjælp af et eller andet snedigt planlagt „Ulykkestilfælde“. Men lad os nu komme til Din Historie, sluttede han, jeg er meget spændt paa at faa vide, hvilken mærkelig Oplevelse Du har havt. — Det var igaaraftes, begyndte Harald Brede, jeg gik en Tur efter Parolen og var netop kommet udenfor Carstensens Vaabenforretning, da jeg blir opmærksom paa etpar Mænd, som er ifærd med at gaa ind i Vaabenforretningen. Der var intet særligt mærkeligt ved disse Mænd. De saa ud som Ingeniører eller lignende. Imidlertid blev min Opmerksomhed vakt af deres Adfærd, idet de gik ind i Butikken. Du kjender disse Gebærder, kjære Gribb, hos Mænd som vil bringe paa det rene, om nogen bemærker, hvad de foretager sig. Noget saadant var der ogsaa paafærde med disse. De saa sig forsigtig om, idet de gik ind i Butikken. Det var mørkt i Gaden og temmelig faa Folk ude. Selvfølgelig blev jeg straks optaget af at studere nogle nye Skipaabindinger i Vaabenforretningens Udstillingsvindu. Jeg blev staaende udenfor i henved 10 Minutter og kunde hele Tiden skimte de to Mænd inde i Butikken De stod og underhandlede med Eieren om et eller andet vigtigt Spørgsmaal. De havde flere Sager med sig, som de viste frem, formodentlig Ting, som de vilde have Carstensen til at eftergjøre. Pludselig gjorde den ene af Mændene et Slag fremover Gulvet. Han saa tilfældigvis ud gjennem Vinduet, opdagede mit Ansigt og fór ganske voldsomt sammen.<noinclude> <references/></noinclude> q5koxk74shxito3xzecp5b65rhngl7b 315804 315803 2026-04-03T19:44:54Z Øystein Tvede 3938 315804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Det høres værre ud. Er der mere? — Dynamit. — Til at sprænge Pengeskabe med? Det er intet usædvanligt. Mere? — To sindrige Helvedesmaskiner, sagde Harald Brede. Knut Gribb rykkede til. — Helvedesmaskiner, udbrød han, det høres ikke godt ud. Han drev hen til Vinduet og blev staaende tankefuld og stirre udover Youngstorvet. Torvet og Gaderne omkring var opblødte og sølede. Den første Sne faldt langsomt og smeltede, saasnart den kom ned paa Jorden. — Helvedesmaskiner, gjentog han, idet han vendte sig mod sin Kamerat, jeg kjender bare én, som er dygtig og dristig nok til at kunne operere med denslags Vaaben her i vort fredelige Samfund. — Og denne ene? spurgte Harald Brede. — Er Thomas Ryer. Brede nikkede samtykkende. — Netop hvad jeg ogsaa har tænkt, sagde han. — Og dog, indvendte Knut Gribb, synes jeg det er utroligt, at Storforbryderen fremdeles tør vove at operere her i Byen. Han maa jo vide, at ved det første Tegn paa Tilstedeværelse vil hele Politikorpset bli pudset paa ham. — Det {{sp|e|r}} dristigt, svarede Harald Brede, men har Du engang lagt Mærke til, at det dristige og eventyrlige har afskrækket Thomas Ryer? — Unægtelig ikke. — Og desuden har han endnu en gammel Regning at afgjøre, ved Du. — En gammel Regning? — Ja, Regningen med Dig. Han har jo svoret at ville tage Dit Liv. Knut Gribb nikkede alvorligt og trak en Revolver frem. — Denne forlader mig aldrig, sagde han. — Men den vil alligevel ikke redde Dig, hvis Du ikke har taget andre Forsigtighedsregler og Thomas Ryer er efter Dig. — Tro mig, svarede Knut Gribb, jeg udsætter ikke mit Liv letsindig. Jeg gaar aldrig alene gjennem mørke Korridorer og Trapper. Jeg benytter nødig ukjendte Telefoner, da jeg godt kjender det lille nette Tricks at sende et dræbende elektrisk stød gjennem Telefontraaden og lige ind i Hovedet paa sin Dødsfiende. Videre passer jeg paa mest muligt at gaa midt i Kjørebanen, hvor ikke Færdselen er for generende. — Midt i Kjørebanen? spurgte Brede forundret. — Jeg ønsker nemlig ikke, svarede Knut Gribb, at faa mit Hoved knust af en nedfaldende Tagsten eller af en Blomsterpotte fra fjerde eller femte Etage. Knut Gribb tog en liden hvid Æske med Apothekstempel op af Lommen. — Og denne har jeg bestandig forhaanden, sagde han, dette fine Pulver reagerer mod alle Giftstoffer. Du ser saaledes, at jeg er paa Post. Jeg behøver vel ikke at fortælle Dig, at jeg betænker mig to Gange, før jeg gaar ind i lukkede Vogne, og at jeg er meget paapasselig med at gaa afveien for frembrusende Automobiler. Jeg ønsker ikke at bli aflivet ved Hjælp af et eller andet snedigt planlagt „Ulykkestilfælde“. Men lad os nu komme til Din Historie, sluttede han, jeg er meget spændt paa at faa vide, hvilken mærkelig Oplevelse Du har havt. — Det var igaaraftes, begyndte Harald Brede, jeg gik en Tur efter Parolen og var netop kommet udenfor Carstensens Vaabenforretning, da jeg blir opmærksom paa etpar Mænd, som er ifærd med at gaa ind i Vaabenforretningen. Der var intet særligt mærkeligt ved disse Mænd. De saa ud som Ingeniører eller lignende. Imidlertid blev min Opmerksomhed vakt af deres Adfærd, idet de gik ind i Butikken. Du kjender disse Gebærder, kjære Gribb, hos Mænd som vil bringe paa det rene, om nogen bemærker, hvad de foretager sig. Noget saadant var der ogsaa paafærde med disse. De saa sig forsigtig om, idet de gik ind i Butikken. Det var mørkt i Gaden og temmelig faa Folk ude. Selvfølgelig blev jeg straks optaget af at studere nogle nye Skipaabindinger i Vaabenforretningens Udstillingsvindu. Jeg blev staaende udenfor i henved 10 Minutter og kunde hele Tiden skimte de to Mænd inde i Butikken De stod og underhandlede med Eieren om et eller andet vigtigt Spørgsmaal. De havde flere Sager med sig, som de viste frem, formodentlig Ting, som de vilde have Carstensen til at eftergjøre. Pludselig gjorde den ene af Mændene et Slag fremover Gulvet. Han saa tilfældigvis ud gjennem Vinduet, opdagede mit Ansigt og fór ganske voldsomt sammen.<noinclude> <references/></noinclude> ru8uf6ym22k49pjf4220jgqkj2ws9vo Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/153 104 121894 315805 315659 2026-04-03T19:46:00Z Øystein Tvede 3938 315805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han gik hurtig tilbage til sin Kamerat, som stod ved Disken og talte med Carstensen, og jeg trak mig øieblikkelig bort fra Vinduet. Nu var imidlertid min Mistænksomhed for Alvor blit vakt. Jeg forstod, at noget maatte være paafærde og besluttede at undersøge Sagen nærmere. Altsaa sprang jeg ind i det mørke Portrum, som stødte lige op til Butikken istedetfor at gaa videre nedover Gaden. Jeg stod godt skjult i en Krog og kunde ikke sees af nogen Forbispadserende. Det varede ikke længe, før de to Mænd kom ud af Butikken. De var i hviskende Samtale og af deres Stemmer kunde jeg høre, at de var blit forundret over et eller andet. Den ene sagde: — Det er ikke muligt. Det kunde ikke være ham. Jeg saa Knut Gribb for en halv Time siden gaa ind paa sit Kontor i Politikammerbygningen. Han har Kontortid og kan umuligt være her nu. — Ja, saa var det den anden, mumlede hans Kamerat ærgerlig. Det var ham som havde seet mit Ansigt gjennem Vinduet. — Jeg saa hans Øine, fortsatte han, de var nederdrægtig nysgjerrige. — Tys, tal ikke saa høit, advarede den første. Idetsamme stansede de udenfor Portrummet og den som sidst talte stirrede i flere Minutter med aabne Øine ind i Portrummets Mørke. Jeg stod saa urørlig som en Stenstøtte. — Nei, her er ingen, lad os komme afsted, sagde Manden, tog sin Kamerat under Armen og gik videre. Idet de forsvandt om Hjørnet hørte jeg baade Dit og mit Navn bli nævnt, Harald Brede og Knut Gribb om hinanden. — Saa fulgte Du vel efter dem? spurgte Gribb interesseret. — Selvfølgelig, svarede Harald Brede, men ligesaa selvfølgelig opdagede de to, at de blev forfulgt. Jeg var jo ikke forberedt paa at skulle komme op i en saadan Historie. De forsvandt inde i en femetages Gaard. I næste Øieblik var jeg efter dem, men jeg fandt dem ikke. De havde benyttet en af vor Tids Opfindelser for at undslippe. De havde taget op med Elevatoren og havde derefter kommet ud en Bagvei, medens jeg gik frem og tilbage i Hovedindgangene og rodet efter dem. Saaledes slap de Slyngler ud af Hænderne paa mig. — Hvad gjorde Du saa» spurgte Knut Gribb, idet han uvilkaarlig smilede af den andens Ærgrelse. — Jeg gik begribeligvis tilbage til Carstensens Vaabenforretning, svarede Harald Brede. Gribb nikkede. — Carstensen kjender maaske Fyrenes Adresse. — Ja. — Men ikke den rigtige? Netop. De har i Vaabenforretningen opgivet en hel feilagtig Adresse. De hentede sine Varer selv og frabad sig paa det bestemteste at faa dem tilbragt Slynglerne var saaledes uhjælpelig sluppet fra mig. Der var intet mere at gjøre dermed. Men jeg bragte imidlertid noget paa det rene under min Samtale med Carstensen. Jeg fik vide, hvad de kjøbte i Vaabenbutikken. — Og det var Browningrevolvere blandt andet? — Ja, med Browningrevolvere havde de allerede for flere Dage siden forsynet sig. Nu kom de for at hente den sidste Ladning Lunter, hvoraf Du her kan se en Prøve. Harald Brede trak frem en liden Stump Lunte. Den var usædvanlig tyk — lignede nærmere en Telegrafkabel end en Lunte. Knut Gribb besaa den med stor Interesse. — Læg den i Arkivet, sagde Brede. Gribb aabnede et Skab og lagde den nedi. Skabet var før overfyldt af de mærkeligste og mest forskjelligartede Sager — fra udslidte Floshatte til blodplettede Tolleknive. — Havde Carstensen ingen Anelse om hvad denne usædvanlige Lunte skulde bruges til? spurgte Knut Gribb. — Nei, men de havde oplyst ham om, at de holdt paa med store Bjergsprængninger. De kaldte sig begge Ingeniører. Jeg har noteret deres Navne. Se her har vi dem. De kalder sig {{sp|Dam|m}} og {{sp|Helme|r}}. — Men hvorledes var det med Helvedesmaskinen? — Ja, derom forligger der bare Antagelser, svarede Harald Brede, idet han tankefuldt begyndte at drive frem og tilbage paa Gulvet. De to „Ingeniører“ har forelagt Vaabenmager Carstensen forskjellige Tegninger og Udtalelser, hvorefter han skulde lage de ønskede Gjenstande<noinclude> <references/></noinclude> 06i8f2kbfwgxmlfc6uhk88xrfgq53y7 315806 315805 2026-04-03T19:47:20Z Øystein Tvede 3938 315806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han gik hurtig tilbage til sin Kamerat, som stod ved Disken og talte med Carstensen, og jeg trak mig øieblikkelig bort fra Vinduet. Nu var imidlertid min Mistænksomhed for Alvor blit vakt. Jeg forstod, at noget maatte være paafærde og besluttede at undersøge Sagen nærmere. Altsaa sprang jeg ind i det mørke Portrum, som stødte lige op til Butikken istedetfor at gaa videre nedover Gaden. Jeg stod godt skjult i en Krog og kunde ikke sees af nogen Forbispadserende. Det varede ikke længe, før de to Mænd kom ud af Butikken. De var i hviskende Samtale og af deres Stemmer kunde jeg høre, at de var blit forundret over et eller andet. Den ene sagde: — Det er ikke muligt. Det kunde ikke være ham. Jeg saa Knut Gribb for en halv Time siden gaa ind paa sit Kontor i Politikammerbygningen. Han har Kontortid og kan umuligt være her nu. — Ja, saa var det den anden, mumlede hans Kamerat ærgerlig. Det var ham som havde seet mit Ansigt gjennem Vinduet. — Jeg saa hans Øine, fortsatte han, de var nederdrægtig nysgjerrige. — Tys, tal ikke saa høit, advarede den første. Idetsamme stansede de udenfor Portrummet og den som sidst talte stirrede i flere Minutter med aabne Øine ind i Portrummets Mørke. Jeg stod saa urørlig som en Stenstøtte. — Nei, her er ingen, lad os komme afsted, sagde Manden, tog sin Kamerat under Armen og gik videre. Idet de forsvandt om Hjørnet hørte jeg baade Dit og mit Navn bli nævnt, Harald Brede og Knut Gribb om hinanden. — Saa fulgte Du vel efter dem? spurgte Gribb interesseret. — Selvfølgelig, svarede Harald Brede, men ligesaa selvfølgelig opdagede de to, at de blev forfulgt. Jeg var jo ikke forberedt paa at skulle komme op i en saadan Historie. De forsvandt inde i en femetages Gaard. I næste Øieblik var jeg efter dem, men jeg fandt dem ikke. De havde benyttet en af vor Tids Opfindelser for at undslippe. De havde taget op med Elevatoren og havde derefter kommet ud en Bagvei, medens jeg gik frem og tilbage i Hovedindgangene og rodet efter dem. Saaledes slap de Slyngler ud af Hænderne paa mig. — Hvad gjorde Du saa? spurgte Knut Gribb, idet han uvilkaarlig smilede af den andens Ærgrelse. — Jeg gik begribeligvis tilbage til Carstensens Vaabenforretning, svarede Harald Brede. Gribb nikkede. — Carstensen kjender maaske Fyrenes Adresse. — Ja. — Men ikke den rigtige? Netop. De har i Vaabenforretningen opgivet en hel feilagtig Adresse. De hentede sine Varer selv og frabad sig paa det bestemteste at faa dem tilbragt. Slynglerne var saaledes uhjælpelig sluppet fra mig. Der var intet mere at gjøre dermed. Men jeg bragte imidlertid noget paa det rene under min Samtale med Carstensen. Jeg fik vide, hvad de kjøbte i Vaabenbutikken. — Og det var Browningrevolvere blandt andet? — Ja, med Browningrevolvere havde de allerede for flere Dage siden forsynet sig. Nu kom de for at hente den sidste Ladning Lunter, hvoraf Du her kan se en Prøve. Harald Brede trak frem en liden Stump Lunte. Den var usædvanlig tyk — lignede nærmere en Telegrafkabel end en Lunte. Knut Gribb besaa den med stor Interesse. — Læg den i Arkivet, sagde Brede. Gribb aabnede et Skab og lagde den nedi. Skabet var før overfyldt af de mærkeligste og mest forskjelligartede Sager — fra udslidte Floshatte til blodplettede Tolleknive. — Havde Carstensen ingen Anelse om hvad denne usædvanlige Lunte skulde bruges til? spurgte Knut Gribb. — Nei, men de havde oplyst ham om, at de holdt paa med store Bjergsprængninger. De kaldte sig begge Ingeniører. Jeg har noteret deres Navne. Se her har vi dem. De kalder sig {{sp|Dam|m}} og {{sp|Helme|r}}. — Men hvorledes var det med Helvedesmaskinen? — Ja, derom forligger der bare Antagelser, svarede Harald Brede, idet han tankefuldt begyndte at drive frem og tilbage paa Gulvet. De to „Ingeniører“ har forelagt Vaabenmager Carstensen forskjellige Tegninger og Udtalelser, hvorefter han skulde lage de ønskede Gjenstande<noinclude> <references/></noinclude> er237xkfca2vqlbv460q3q9cd3x9505 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/154 104 121895 315712 315688 2026-04-03T12:36:16Z Øystein Tvede 3938 315712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>til dem. Det gjaldt en Opfindelse, sagde de, en egen Slags Bjergsprængningsmaskine. De skulde selv sætte den sammen. Af de Tegninger og Modeller, som Carstensen har, fremgaar det, at her maa der være Tale om en ret og slet Helvedesmaskine. Der hører baade Nitroglycerin og Urværk til den. — Men nu har Du maaske ved Din Forfølgelse hindret de to Slyngler fra at vende tilbage til Carstensen og hente de manglende Maskindele. — Det tror jeg ikke. Carstensen lovede, at han ikke skulde lade sig mærke med noget, men at han skulde sende os et Bud, saasnart de paany indfandt sig i Butikken og opholde dem saalænge, at vi kunde faa Føling med dem. — Ja, det er jo godt og vel, mumlede Knut Gribb, hare de nu ogsaa vender tilbage. Ellers blir det et vanskeligt Stykke Arbeide at faa opsporet dem. — De er nu ikke saa vanskelige at gjenkjende da, svarede Harald Brede, iallefald ikke den ene. — Hvorledes det? — Den ene, ham som kaldte sig Ingeniør {{sp|Helme|r}}, har et rødt Mærke efter et ganske alvorligt Sabelhug eller Knivstik over det ene Kindben. Og den anden, Ingeniør {{sp|Dam|m}}, manglede to Fingre paa venstre Haand, Lillefingren og Ringfingren. De er til Held for os mærkede af Livets Strid. Hvad tror Du saa om Affæren? Efter den Fremstilling Du har git, tror jeg, at den er alvorlig, svarede Knut Gribb. Han stod og bladede i en uhyre Protokol. — Fyrene maa findes. — Selvfølgelig. Men foreløbig har jeg tænkt, at afvente, hvad Carstensen muligens vil meddele i Løbet af Dagen. De pleier ikke at udebli fra hans Forretning en eneste Dag. — Har Du git Konstablerne og de underordnede Detektiver Signalementerne? spurgte Knut Gribb nede i Protokollen. — Selvfølgelig. Men hvad er det Du ser efter? — Jeg undersøger Fortegnelsen over udeksaminerede Ingeniører, svarede Knut Gribb, jeg kan ikke finde deres Navne nogetsteds. Allerede det er jo Grund for os til at gribe ind og se D’Herrer lidt paa Mansjetterne. — Meget vel. Men hvad mener Du om min Antagelse? — Den, at Thomas Ryer staar bag dette? Derom kan jeg endnu intet andet sige, end at han er den eneste mig bekjendte Forbryder herhjemme, som kan tiltroes Operation med kabeltykke Lunter og Helvedesmaskiner. — Men ingen af de to Ingeniører kan dog være Thomas Ryer, indvendte Harald Brede, for Thomas Ryer har jo ikke noget Sabelhug i sit vakre Fjæs og heller ikke mangler han to Fingre paa venstre Haand. — Hvad det Sabelhugget angaar, svarede Knut Gribb, saa er det et gammelt Tricks at lave en saadan Maske. Det kan gjøres meget let ved Hjælp af lidt rød Sminke og et særligt Slags Plaster. — Men de to manglende Fingre da. Knut Gribb smilte. — Det er nu igjen et nyt Tricks i Maskerings kunsten, sagde han, for Thomas Ryer er intet umuligt. Hallo! Kom ind! Det bankede haardt paa Døren. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. Kapitel. {{--}} '''Den unge Dames Historie.'''}} En uniformeret Politimand traadte ind, gjorde stram Honnør for de to Detektiver og sagde: — Her er en Dame udenfor, som vil tale med Knut Gribb. — Hendes Navn? spurgte Detektiven. — Hun opgiver at hedde Klara Velinder, svarede Konstabelen, fuldstændig i Politirapportstil. — Før Damen ind. — Vel. Et Øieblik efter traadte en høi, vakker Dame ind paa Detektivens Kontor. Hun var mørk, havde store skjønne Øine og et yppigt Haar, som formelig vældede frem under den bredbremmede Hat. Hun var ganske ung, knapt tyve Aar gammel. Hendes Dragt var ikke helt moderne, men ellers uklanderlig og hun førte sig sikkert og med en dannet Dames Ynde. — Træd nærmere, Frøken, sagde Knut Gribb, hvormed kan jeg staa til Tjeneste? Harald Brede bød hende en Stol og hun satte sig taus ned. Det var tydeligt, at hun var lidt i Forlegen- <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> k49420f278nwhs5npx82nqhupljnkzl 315807 315712 2026-04-03T19:50:09Z Øystein Tvede 3938 315807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>til dem. Det gjaldt en Opfindelse, sagde de, en egen Slags Bjergsprængningsmaskine. De skulde selv sætte den sammen. Af de Tegninger og Modeller, som Carstensen har, fremgaar det, at her maa der være Tale om en ret og slet Helvedesmaskine. Der hører baade Nitroglycerin og Urværk til den. — Men nu har Du maaske ved Din Forfølgelse hindret de to Slyngler fra at vende tilbage til Carstensen og hente de manglende Maskindele. — Det tror jeg ikke. Carstensen lovede, at han ikke skulde lade sig mærke med noget, men at han skulde sende os et Bud, saasnart de paany indfandt sig i Butikken og opholde dem saalænge, at vi kunde faa Føling med dem. — Ja, det er jo godt og vel, mumlede Knut Gribb, bare de nu ogsaa vender tilbage. Ellers blir det et vanskeligt Stykke Arbeide at faa opsporet dem. — De er nu ikke saa vanskelige at gjenkjende da, svarede Harald Brede, iallefald ikke den ene. — Hvorledes det? — Den ene, ham som kaldte sig Ingeniør {{sp|Helme|r}}, har et rødt Mærke efter et ganske alvorligt Sabelhug eller Knivstik over det ene Kindben. Og den anden, Ingeniør {{sp|Dam|m}}, manglede to Fingre paa venstre Haand, Lillefingren og Ringfingren. De er til Held for os mærkede af Livets Strid. Hvad tror Du saa om Affæren? Efter den Fremstilling Du har git, tror jeg, at den er alvorlig, svarede Knut Gribb. Han stod og bladede i en uhyre Protokol. — Fyrene maa findes. — Selvfølgelig. Men foreløbig har jeg tænkt, at afvente, hvad Carstensen muligens vil meddele i Løbet af Dagen. De pleier ikke at udebli fra hans Forretning en eneste Dag. — Har Du git Konstablerne og de underordnede Detektiver Signalementerne? spurgte Knut Gribb nede i Protokollen. — Selvfølgelig. Men hvad er det Du ser efter? — Jeg undersøger Fortegnelsen over udeksaminerede Ingeniører, svarede Knut Gribb, jeg kan ikke finde deres Navne nogetsteds. Allerede det er jo Grund for os til at gribe ind og se D’Herrer lidt paa Mansjetterne. — Meget vel. Men hvad mener Du om min Antagelse? — Den, at Thomas Ryer staar bag dette? Derom kan jeg endnu intet andet sige, end at han er den eneste mig bekjendte Forbryder herhjemme, som kan tiltroes Operation med kabeltykke Lunter og Helvedesmaskiner. — Men ingen af de to Ingeniører kan dog være Thomas Ryer, indvendte Harald Brede, for Thomas Ryer har jo ikke noget Sabelhug i sit vakre Fjæs og heller ikke mangler han to Fingre paa venstre Haand. — Hvad det Sabelhugget angaar, svarede Knut Gribb, saa er det et gammelt Tricks at lave en saadan Maske. Det kan gjøres meget let ved Hjælp af lidt rød Sminke og et særligt Slags Plaster. — Men de to manglende Fingre da. Knut Gribb smilte. — Det er nu igjen et nyt Tricks i Maskeringskunsten, sagde han, for Thomas Ryer er intet umuligt. Hallo! Kom ind! Det bankede haardt paa Døren. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|2. Kapitel. {{--}} '''Den unge Dames Historie.'''}} En uniformeret Politimand traadte ind, gjorde stram Honnør for de to Detektiver og sagde: — Her er en Dame udenfor, som vil tale med Knut Gribb. — Hendes Navn? spurgte Detektiven. — Hun opgiver at hedde Klara Velinder, svarede Konstabelen, fuldstændig i Politirapportstil. — Før Damen ind. — Vel. Et Øieblik efter traadte en høi, vakker Dame ind paa Detektivens Kontor. Hun var mørk, havde store skjønne Øine og et yppigt Haar, som formelig vældede frem under den bredbremmede Hat. Hun var ganske ung, knapt tyve Aar gammel. Hendes Dragt var ikke helt moderne, men ellers uklanderlig og hun førte sig sikkert og med en dannet Dames Ynde. — Træd nærmere, Frøken, sagde Knut Gribb, hvormed kan jeg staa til Tjeneste? Harald Brede bød hende en Stol og hun satte sig taus ned. Det var tydeligt, at hun var lidt i Forlegen-<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 9bcb3ynztabmjencte6umrc8hia6zje Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/155 104 121897 315774 315692 2026-04-03T17:41:25Z Øystein Tvede 3938 315774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hed med, hvordan hun skulde faa fremført sit Erinde. — Tør jeg spørge, sagde hun, hvem af de to Herrer er Detektiven Knut Gribb? Hun talte distinkt, men med en liden svensk Accent. — Det er mig, svarede Gribb, og det er min Kollega Harald Brede. Hvis De har noget at fortælle er der formodentlig intet iveien for at vi begge hører det. — Ikke fra min Side, svarede hun, min Historie vil maaske forekomme Dem mærkelig . . . Knut Gribb blev noget forundret. Det var nu anden Gang et Menneske var kommet ind paa hans Kontor denne Formiddag og sagt: Jeg har en mærkelig Historie at fortælle. Først Harald Brede. Og nu denne unge, vakre Dame. — De søger vor Hjælp? spurgte Gribb. — Jeg søger baade Deres Raad og Deres Hjælp, svarede Damen, idet hun tog et hvidt Lommetørklæde frem, som hun nervøst krammede i sin behanskede Haand, det gjælder et Familieanliggende. Min Far . . . Knut Gribb sad saadan, at han havde Lyset i Nakken. Derved opnaaede han, at hans eget Ansigt falder i Sakygge, medens Dagslyset beskinnet de besøgendes. Han kunde derved nøie studere sine Kunders Minespil, enhver, selv den mindste Enkelthed i deres Udseende og Klædedragt, medens hans eget Ansigt var temmelig skjult. Han saa nu, at den unge vakre Dame, som sad foran ham, var bevæget. Hun kjæmpede for at dæmpe sin Bevægelse, og derved kom noget stivt og tvungent i hendes Maade at tale paa. For at hun skulde faa Tid til at fatte sig, begyndte Knut Gribb ligegyldig at blade i nogle Papirer, som laa foran ham paa Bordet. Harald Brede forstod, hvad der var Tale om og vendte Ryggen til; han stod ved Ovnen og varmede sine Hænder. — Min Far, fortsatte Damen efter nogle Minutters Forløb, har været forsvundet i de sidste Dage. — Naa saaledes. Hvad heder Deres Far og hvad er han? — Hans Navn er Gustav Velinder. Han er Skomager af Profession, født i Sverige, men har nu levet i 12 Aar i Norge, hvor jeg er opvokset. — Naar er han forsvundet. — For 8 Dage siden, svarede Damen. — Idag skriver vi 29de November, mumlede Detektiven, kjender De nøiagtig Datoen, da han forsvandt. — Det var den 22de. Han gik ud om Eftermiddagen og sagde, at han som sædvanlig skulde komme hjem om tre Dage. Harald Brede vendte sig overrasket om og Knut Gribb spurgte: — »Som sædvanlig om tre Dage«, siger De. Men det maa dog siges at være ganske usædvanlig. — Ja, det hører egentlig sammen med min Historie, svarede Damen, saa det er bedst, at jeg for Sammenhængens Skyld fortæller alt fra Begyndelsen. — Ja, gjer det, sagde Knut Gribb venligt, saa skal jeg imidlertid notere de Momenter, som har særlig Interesse for os. Han greb en Blyant. Harald Brede satte sig magelig tilrette i en Stol og Frøken Klara Velinder begyndte sin Fortælling. — Min Moder døde nogle faa Dage efter at jeg var kommet til Verden. Vi boede da i en Gaard i Nærheden af Uddevalla i Bohuslän. Her drev min Fader i nogle Aar en Skomagerforretning paa Landsbygden. Den lønnede sig noksaa godt, men da min Fader gjerne vilde tjene flere Penge og havde nogle nye Metoder at reklamere med, reiste han til Uddevalla og aabnede en Skomagerforretning der. Denne Forretning gik ogsaa meget bra og vi levede lykkelig i to Aar. Jeg behøver vel ikke at tilfoie, Herr Politimand, at min Fader hele Tiden har elsket mig og fremdeles elsker mig meget høit. Jeg er jo hans eneste Barn. Forretningen i Uddevalla gik som sagt godt og Far var særdeles tilfreds med Tilværelsen. Men saa hændte det for to Aar siden noget, som jeg siden forgjæves har brydd mit Hoved med at finde en rimelig Forklaring paa. Jeg husker det, som om det skulde være idag. Det var en Tirsdag Aften, lige før vi skulde stænge vor lille Butik. Det havde været noksaa travlt den Dag og jeg havde derfor, tiltrods for min Ungdom hjulpet min Fader i Forretningen. — Ja, saa er det vel bedst, at vi lukker Bu-<noinclude> <references/></noinclude> kby9twj7pt07y8ckb2u0csaqjlnhxud 315776 315774 2026-04-03T17:46:26Z Øystein Tvede 3938 315776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hed med, hvordan hun skulde faa fremført sit Erinde. — Tør jeg spørge, sagde hun, hvem af de to Herrer er Detektiven Knut Gribb? Hun talte distinkt, men med en liden svensk Accent. — Det er mig, svarede Gribb, og det er min Kollega Harald Brede. Hvis De har noget at fortælle er der formodentlig intet iveien for at vi begge hører det. — Ikke fra min Side, svarede hun, min Historie vil maaske forekomme Dem mærkelig . . . Knut Gribb blev noget forundret. Det var nu anden Gang et Menneske var kommet ind paa hans Kontor denne Formiddag og sagt: Jeg har en mærkelig Historie at fortælle. Først Harald Brede. Og nu denne unge, vakre Dame. — De søger vor Hjælp? spurgte Gribb. — Jeg søger baade Deres Raad og Deres Hjælp, svarede Damen, idet hun tog et hvidt Lommetørklæde frem, som hun nervøst krammede i sin behanskede Haand, det gjælder et Familieanliggende. Min Far . . . Knut Gribb sad saadan, at han havde Lyset i Nakken. Derved opnaaede han, at hans eget Ansigt falder i Sakygge, medens Dagslyset beskinnet de besøgendes. Han kunde derved nøie studere sine Kunders Minespil, enhver, selv den mindste Enkelthed i deres Udseende og Klædedragt, medens hans eget Ansigt var temmelig skjult. Han saa nu, at den unge vakre Dame, som sad foran ham, var bevæget. Hun kjæmpede for at dæmpe sin Bevægelse, og derved kom noget stivt og tvungent i hendes Maade at tale paa. For at hun skulde faa Tid til at fatte sig, begyndte Knut Gribb ligegyldig at blade i nogle Papirer, som laa foran ham paa Bordet. Harald Brede forstod, hvad der var Tale om og vendte Ryggen til; han stod ved Ovnen og varmede sine Hænder. — Min Far, fortsatte Damen efter nogle Minutters Forløb, har været forsvundet i de sidste Dage. — Naa saaledes. Hvad heder Deres Far og hvad er han? — Hans Navn er Gustav Velinder. Han er Skomager af Profession, født i Sverige, men har nu levet i 12 Aar i Norge, hvor jeg er opvokset. — Naar er han forsvundet. — For 8 Dage siden, svarede Damen. — Idag skriver vi 29de November, mumlede Detektiven, kjender De nøiagtig Datoen, da han forsvandt. — Det var den 22de. Han gik ud om Eftermiddagen og sagde, at han som sædvanlig skulde komme hjem om tre Dage. Harald Brede vendte sig overrasket om og Knut Gribb spurgte: — „Som sædvanlig om tre Dage“, siger De. Men det maa dog siges at være ganske usædvanlig. — Ja, det hører egentlig sammen med min Historie, svarede Damen, saa det er bedst, at jeg for Sammenhængens Skyld fortæller alt fra Begyndelsen. — Ja, gjer det, sagde Knut Gribb venligt, saa skal jeg imidlertid notere de Momenter, som har særlig Interesse for os. Han greb en Blyant. Harald Brede satte sig magelig tilrette i en Stol og Frøken Klara Velinder begyndte sin Fortælling. — Min Moder døde nogle faa Dage efter at jeg var kommet til Verden. Vi boede da i en Gaard i Nærheden af Uddevalla i Bohuslän. Her drev min Fader i nogle Aar en Skomagerforretning paa Landsbygden. Den lønnede sig noksaa godt, men da min Fader gjerne vilde tjene flere Penge og havde nogle nye Metoder at reklamere med, reiste han til Uddevalla og aabnede en Skomagerforretning der. Denne Forretning gik ogsaa meget bra og vi levede lykkelig i to Aar. Jeg behøver vel ikke at tilfoie, Herr Politimand, at min Fader hele Tiden har elsket mig og fremdeles elsker mig meget høit. Jeg er jo hans eneste Barn. Forretningen i Uddevalla gik som sagt godt og Far var særdeles tilfreds med Tilværelsen. Men saa hændte det for to Aar siden noget, som jeg siden forgjæves har brydd mit Hoved med at finde en rimelig Forklaring paa. Jeg husker det, som om det skulde være idag. Det var en Tirsdag Aften, lige før vi skulde stænge vor lille Butik. Det havde været noksaa travlt den Dag og jeg havde derfor, tiltrods for min Ungdom hjulpet min Fader i Forretningen. — Ja, saa er det vel bedst, at vi lukker Bu-<noinclude> <references/></noinclude> i37tulbd7ig1i0808dq8n1eh2onkzfy 315808 315776 2026-04-03T20:00:17Z Øystein Tvede 3938 315808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hed med, hvordan hun skulde faa fremført sit Erinde. — Tør jeg spørge, sagde hun, hvem af de to Herrer er Detektiven Knut Gribb? Hun talte distinkt, men med en liden svensk Accent. — Det er mig, svarede Gribb, og det er min Kollega Harald Brede. Hvis De har noget at fortælle er der formodentlig intet iveien for at vi begge hører det. — Ikke fra min Side, svarede hun, min Historie vil maaske forekomme Dem mærkelig . . . Knut Gribb blev noget forundret. Det var nu anden Gang et Menneske var kommet ind paa hans Kontor denne Formiddag og sagt: Jeg har en mærkelig Historie at fortælle. Først Harald Brede. Og nu denne unge, vakre Dame. — De søger vor Hjælp? spurgte Gribb. — Jeg søger baade Deres Raad og Deres Hjælp, svarede Damen, idet hun tog et hvidt Lommetørklæde frem, som hun nervøst krammede i sin behanskede Haand, det gjælder et Familieanliggende. Min Far . . . Knut Gribb sad saadan, at han havde Lyset i Nakken. Derved opnaaede han, at hans eget Ansigt falder i Skygge, medens Dagslyset beskinnet de besøgendes. Han kunde derved nøie studere sine Kunders Minespil, enhver, selv den mindste Enkelthed i deres Udseende og Klædedragt, medens hans eget Ansigt var temmelig skjult. Han saa nu, at den unge vakre Dame, som sad foran ham, var bevæget. Hun kjæmpede for at dæmpe sin Bevægelse, og derved kom noget stivt og tvungent i hendes Maade at tale paa. For at hun skulde faa Tid til at fatte sig, begyndte Knut Gribb ligegyldig at blade i nogle Papirer, som laa foran ham paa Bordet. Harald Brede forstod, hvad der var Tale om og vendte Ryggen til; han stod ved Ovnen og varmede sine Hænder. — Min Far, fortsatte Damen efter nogle Minutters Forløb, har været forsvundet i de sidste Dage. — Naa saaledes. Hvad heder Deres Far og hvad er han? — Hans Navn er Gustav Velinder. Han er Skomager af Profession, født i Sverige, men har nu levet i 12 Aar i Norge, hvor jeg er opvokset. — Naar er han forsvundet. — For 8 Dage siden, svarede Damen. — Idag skriver vi 29de November, mumlede Detektiven, kjender De nøiagtig Datoen, da han forsvandt. — Det var den 22de. Han gik ud om Eftermiddagen og sagde, at han som sædvanlig skulde komme hjem om tre Dage. Harald Brede vendte sig overrasket om og Knut Gribb spurgte: — „Som sædvanlig om tre Dage“, siger De. Men det maa dog siges at være ganske usædvanlig. — Ja, det hører egentlig sammen med min Historie, svarede Damen, saa det er bedst, at jeg for Sammenhængens Skyld fortæller alt fra Begyndelsen. — Ja, gjør det, sagde Knut Gribb venligt, saa skal jeg imidlertid notere de Momenter, som har særlig Interesse for os. Han greb en Blyant. Harald Brede satte sig magelig tilrette i en Stol og Frøken Klara Velinder begyndte sin Fortælling. — Min Moder døde nogle faa Dage efter at jeg var kommet til Verden. Vi boede da i en Gaard i Nærheden af Uddevalla i Bohuslän. Her drev min Fader i nogle Aar en Skomagerforretning paa Landsbygden. Den lønnede sig noksaa godt, men da min Fader gjerne vilde tjene flere Penge og havde nogle nye Metoder at reklamere med, reiste han til Uddevalla og aabnede en Skomagerforretning der. Denne Forretning gik ogsaa meget bra og vi levede lykkelig i to Aar. Jeg behøver vel ikke at tilføie, Herr Politimand, at min Fader hele Tiden har elsket mig og fremdeles elsker mig meget høit. Jeg er jo hans eneste Barn. Forretningen i Uddevalla gik som sagt godt og Far var særdeles tilfreds med Tilværelsen. Men saa hændte det for to Aar siden noget, som jeg siden forgjæves har brydd mit Hoved med at finde en rimelig Forklaring paa. Jeg husker det, som om det skulde være idag. Det var en Tirsdag Aften, lige før vi skulde stænge vor lille Butik. Det havde været noksaa travlt den Dag og jeg havde derfor, tiltrods for min Ungdom hjulpet min Fader i Forretningen. — Ja, saa er det vel bedst, at vi lukker Bu-<noinclude> <references/></noinclude> crwjupl4zzl9p1s1emfbkiu2k5u1fj4 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/156 104 121898 315809 315693 2026-04-03T20:00:56Z Øystein Tvede 3938 315809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tikken, sagde min Far til mig, saa gaar vi hjem og spiser til Aftens. Jeg begynder at bli træt og nu kommer der vel ikke flere Kunder. Han skulde netop til at sætte Slaaen for, da Døren blev aabnet og en Kunde traadte ind i Butikken. Min Far gik saa indenfor Disken for at ekspedere ham. Den Indtrædende var en høi mørk Mand. Han havde en sort, bredbræmmet Hat paa Hovedet og jeg lagde Mærke til, at han ikke som andre høflige Kunder tog Hatten af. — Skal det være Støvler? spurgte nu Far. — Nei, svarede den Fremmede. — Sko da? — Nei. — Hvormed kan jeg da staa til Tjeneste! spurgte min Far. Den Fremmede svarede ikke. Istedetfor tog han sin Hat af og spurgte: — Kjender Du mig virkelig ikke, Billy. Billy var et Navn, som min Fader aldrig, saavidt jeg kunde mindes, havde været tiltalt med, og jeg blev derfor noget forundret. Men endda mere forundret blev jeg, da min Fader slog Hænderne sammen og raabte med en ganske tydelig Rædsel i sin Stemme: — Du store Gud. Lever Du endda! — Ja, svarede den Fremmede. Jeg lever endda. Og nu er jeg kommet for at søge din Bistand igjen, Billy, sagde han. Men da skjøv min Fader fra sig med Hænderne og raabte: — Nei, nei. Ikke det! Ikke det! Jeg har glemt Fortiden og vil ikke tilbage igjen. Men den Fremmede lod sig ikke afvise. Han lænede sig fremover Disken og hviskede: — Det skal vi dog tales ved paa Tomandshaand om, min kjære Billy. Over dette blev min Fader endda mere skrækslagen. Han tog mig i Haanden og ledte mig ud i et af Sideværelserne, hvor han bad mig vente. Derindefra hørte jeg nu at min Fader og den fremmede Herre kom i et høirøstet Skjænderi. Men jeg kunde ikke opfatte, hvad der blev sagt. Efter en halv Times Forløb gik den Fremmede. Fra den Aften af var min Fader som forvandlet. Han havde før været glad og munter. Han blev nu trist og nedslaaet, han lo aldrig og fandt ingen Glæde i Arbeidet. Han begyndte at tale om, at han vilde slutte med Forretningen. Engang sagde han til mig: — Aa, mit kjære Barn, kunde jeg bare skjule mig dybt, dybt nede i Jordens Skjød. Jeg forsøgte at faa ud af ham, hvad den fremmede Herre havde sagt ham hin Aften, men han vilde ikke fortælle mig det. Han gik nu ofte ud og kunde være borte i to—tre Dage ad Gangen. Naar han kom hjem fra slige Udflugter var han næsten bestandig meget opbragt. Engang hørte jeg ham sige halvt for sig selv, idet han knyttede Haanden: — Han eller jeg! Mit Liv eller hans! Jeg blev mere og mere bange for at han skulde gaa hen og gjøre noget galt. Og jeg sagde sluttelig til ham, at det kanske kunde være det bedste om han solgte Forretningen og flyttede fra Stedet. En Aften kom han ganske straalende hjem til mig og fortalte, at nu havde det endelig lykkedes ham at sælge Forretningen i al Hemmelighed. — Hvorfor i al Hemmelighed? spurgte jeg. Men han svarede bare, at denslags forstod jeg mig ikke paa. Hvis endda Hemmelighederne havde stanset ved Forretningssalget! Vi maatte fra den Dag af optræde formelig som Forbrydere eller Flygtninger. Jeg maatte ikke nævne til en eneste levende Sjæl, at vi skulde reise og at Forretningen var solgt. Ikke engang vor gamle Tjenestepige skulde vide det. Far fortalte mig heller ikke, hvor vi nu skulde slaa os ned. Det fik jeg tidsnok vide, sagde han. Tidlig en Morgen reiste vi med Damperen til Gøteborg. Far havde ogsaa solgt Mesteparten af vore Møbler i al Hemmelighed, saa vi bare medbragte nogle enkelte, kjære Arvestykker. I Gøteborg blev vi i etpar Dage. Derfra reiste vi til Kristiania, hvor vi siden har boet. Far havde endel Penge, jeg tror det var flere Tusen Kroner, og han kunde derfor hurtig aabne en Butik i Kristiania. Det blev en Skøtøiforretning i et beskedent Strøg ude i Oslo Her levet vi i halvandet Aar og havde det godt. Fars Humør vendte lidt efter lidt tilbage. Men saa forandrede alt sig pludselig. En vakker Dag maa den Fremmede ha kommet igjen, for min Fader blev paany meget nedtrykt.<noinclude> <references/></noinclude> dof4o7tsgtfk51t9psbqtxr0ib7gjo2 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/157 104 121899 315710 315694 2026-04-03T12:33:22Z Øystein Tvede 3938 315710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} En Aften opstod der Ildebrand i vort Hus. En Lampe eksploderede inde paa Faders Kontor og næsten hele Huset strøg med. Vi flyttede da til vor nuværende Bopæl, hvor Fader foruden Butikken leiede fire Beboelsesværelser. Jeg spurgte, hvad det skulde være til. Vi behøvede aldeles ikke saa mange Rum, men Fader svarede fortvilet: — Vi maa, kjære Barn, vi maa. Jeg fik da ogsaa hurtig rede paa, hvorfor vi maatte — nu, Herr Politimand, kommer jeg til det mærkeligste Punkt i min Historie. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Den forsvundne Fader.'''}} Da den unge Dame var kommet til dette Punkt i sin Fortælling overvældede en synlig Bevægelse hende og hun førte Lommetørklædet op til sine Øine. — Naar jeg tænker paa, sagde hun, hvor hyggeligt og godt vi havde det, og hvordan det ser ud for os nu, saa maa De tilgi mig, at jeg et Øieblik gir efter for en let forklarlig Bevægelse. Men jeg skal gaa videre. — De fire Beboelsesværelser blev møbleret, som om en meget stor Familie skulde flytte ind. Og dog var vi bare to — min Fader og jeg og saa en Tjenestepige. Men vi havde neppe boet der i en Uge, før jeg fik Forklaring paa det Hele. Vi fik to Logerende, to Herrer. De kan forestille Dem min Skræk, Herr Politimand, da jeg opdagede, at den ene af disse Logerende var Manden fra Uddevalla, — han som den Aften kom ind i vor Butik og satte Fader i en saadan Rædsel. Jeg havde allerede da Mistanke om det, men nu er jeg aldeles overbevist om, at Fader er i denne Mands Magt. Jeg har forstaaet det ogsaa paa nogle Udtalelser og Hentydninger, som han er kommet med. Fader gjenoptog nu sit mærkelige Liv fra Uddevalla. Han kunde bli borte optil tre Dage ad Gangen. Tilslut blev det en fast Regel, at han var borte fra Butikken og Hjemmet de tre af Ugens syv Dage. Det vilde ha gaaet aldeles ud med vor Forretning, hvis jeg ikke havde taget Haand i Hanke med og passet den, medens Fader var borte. Jeg gjorde Indkjøeb og arrangerede med Salget, saa det er gaaet nogenlunde hidtil. Men De kan forstaa, at jeg maa hænge i fra Morgen til Aften, saa jeg er nærved at slide mig ud. Fader har tabt al Interesse for Forretningen. Naar jeg fortæller ham, hvorledes det gaar, siger han bare utaalmodigt: — Ja, ja, det er godt mit Barn, det er godt. Penge mangler han ikke. Tvertimod. Han har flere Penge nu end nogensinde og han siger til mig, at jeg bare skal sige fra, naar jeg trænger Penge til Forretningen eller det private Forbrug, saa skal jeg straks faa dem. Saa var det altsaa om Aftenen den 22de. Min Far havde netop spist og gik ind til de Logerende, hvor han havde en lang Samtale med Manden fra Uddevalla. De talte dæmpet sammen og havde Døren lukket, for at jeg ikke skulde høre noget. — Efter denne Samtale tog min Far sit Tøi paa sig. Jeg forstod da, at han skulde til at forsvinde igjen og spurgte: — Kjære Far, hvor gaar du hen? Som sædvanlig svarede han: — Jeg skal ud paa en Forretningsreise. Jeg kommer igjen om tre Dage. Før kan Du ikke vente mig. Men Du skal heller ikke vente længer. Spørg mig ikke om mere, bad han med Taarer i Øinene. Han tog en liden Haandkuffert med sig. Den havde han idetheletaget bestandig med paa sine Forretningsreiser. Jeg fik aldrig kaste et Blik ned i denne Kuffert, som han laaste ind i et stort Skab. Han paastod selv, at der var Støvler i Kufferten, men det tror jeg ikke. Og Tøi var der vistnok heller ikke i den, for det maatte da engang vaskes» Nuvel. Jeg saa fra den aabne Butikdør, at min Far gik langsomt nedover Gaden. Ved det nærmeste Hjørne tog han en Drosche. Han vinkede til mig og forsvandt. Saa gik de tre Dage, og paa den tredje Dag <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 47bh8wfaa4pf15nxlwuu04m4qa6a1c1 315775 315710 2026-04-03T17:44:40Z Øystein Tvede 3938 315775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} En Aften opstod der Ildebrand i vort Hus. En Lampe eksploderede inde paa Faders Kontor og næsten hele Huset strøg med. Vi flyttede da til vor nuværende Bopæl, hvor Fader foruden Butikken leiede fire Beboelsesværelser. Jeg spurgte, hvad det skulde være til. Vi behøvede aldeles ikke saa mange Rum, men Fader svarede fortvilet: — Vi maa, kjære Barn, vi maa. Jeg fik da ogsaa hurtig rede paa, hvorfor vi maatte — nu, Herr Politimand, kommer jeg til det mærkeligste Punkt i min Historie. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Den forsvundne Fader.'''}} Da den unge Dame var kommet til dette Punkt i sin Fortælling overvældede en synlig Bevægelse hende og hun førte Lommetørklædet op til sine Øine. — Naar jeg tænker paa, sagde hun, hvor hyggeligt og godt vi havde det, og hvordan det ser ud for os nu, saa maa De tilgi mig, at jeg et Øieblik gir efter for en let forklarlig Bevægelse. Men jeg skal gaa videre. De fire Beboelsesværelser blev møbleret, som om en meget stor Familie skulde flytte ind. Og dog var vi bare to — min Fader og jeg og saa en Tjenestepige. Men vi havde neppe boet der i en Uge, før jeg fik Forklaring paa det Hele. Vi fik to Logerende, to Herrer. De kan forestille Dem min Skræk, Herr Politimand, da jeg opdagede, at den ene af disse Logerende var Manden fra Uddevalla, — han som den Aften kom ind i vor Butik og satte Fader i en saadan Rædsel. Jeg havde allerede da Mistanke om det, men nu er jeg aldeles overbevist om, at Fader er i denne Mands Magt. Jeg har forstaaet det ogsaa paa nogle Udtalelser og Hentydninger, som han er kommet med. Fader gjenoptog nu sit mærkelige Liv fra Uddevalla. Han kunde bli borte optil tre Dage ad Gangen. Tilslut blev det en fast Regel, at han var borte fra Butikken og Hjemmet de tre af Ugens syv Dage. Det vilde ha gaaet aldeles ud med vor Forretning, hvis jeg ikke havde taget Haand i Hanke med og passet den, medens Fader var borte. Jeg gjorde Indkjøeb og arrangerede med Salget, saa det er gaaet nogenlunde hidtil. Men De kan forstaa, at jeg maa hænge i fra Morgen til Aften, saa jeg er nærved at slide mig ud. Fader har tabt al Interesse for Forretningen. Naar jeg fortæller ham, hvorledes det gaar, siger han bare utaalmodigt: — Ja, ja, det er godt mit Barn, det er godt. Penge mangler han ikke. Tvertimod. Han har flere Penge nu end nogensinde og han siger til mig, at jeg bare skal sige fra, naar jeg trænger Penge til Forretningen eller det private Forbrug, saa skal jeg straks faa dem. Saa var det altsaa om Aftenen den 22de. Min Far havde netop spist og gik ind til de Logerende, hvor han havde en lang Samtale med Manden fra Uddevalla. De talte dæmpet sammen og havde Døren lukket, for at jeg ikke skulde høre noget. Efter denne Samtale tog min Far sit Tøi paa sig. Jeg forstod da, at han skulde til at forsvinde igjen og spurgte: — Kjære Far, hvor gaar du hen? Som sædvanlig svarede han: — Jeg skal ud paa en Forretningsreise. Jeg kommer igjen om tre Dage. {{sp|Fø|r}} kan Du ikke vente mig. Men Du skal heller ikke vente længer. Spørg mig ikke om mere, bad han med Taarer i Øinene. Han tog en liden Haandkuffert med sig. Den havde han idetheletaget bestandig med paa sine Forretningsreiser. Jeg fik aldrig kaste et Blik ned i denne Kuffert, som han laaste ind i et stort Skab. Han paastod selv, at der var Støvler i Kufferten, men det tror jeg ikke. Og Tøi var der vistnok heller ikke i den, for det maatte da engang vaskes? Nuvel. Jeg saa fra den aabne Butikdør, at min Far gik langsomt nedover Gaden. Ved det nærmeste Hjørne tog han en Drosche. Han vinkede til mig og forsvandt. Saa gik de tre Dage, og paa den tredje Dag <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 30lxwj8x4i5kw7yucal4hhub9pe7gmc 315810 315775 2026-04-03T20:26:16Z Øystein Tvede 3938 315810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} En Aften opstod der Ildebrand i vort Hus. En Lampe eksploderede inde paa Faders Kontor og næsten hele Huset strøg med. Vi flyttede da til vor nuværende Bopæl, hvor Fader foruden Butikken leiede fire Beboelsesværelser. Jeg spurgte, hvad det skulde være til. Vi behøvede aldeles ikke saa mange Rum, men Fader svarede fortvilet: — Vi maa, kjære Barn, vi maa. Jeg fik da ogsaa hurtig rede paa, hvorfor vi maatte — nu, Herr Politimand, kommer jeg til det mærkeligste Punkt i min Historie. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|3. KAPITEL. {{--}} '''Den forsvundne Fader.'''}} Da den unge Dame var kommet til dette Punkt i sin Fortælling overvældede en synlig Bevægelse hende og hun førte Lommetørklædet op til sine Øine. — Naar jeg tænker paa, sagde hun, hvor hyggeligt og godt vi havde det, og hvordan det ser ud for os nu, saa maa De tilgi mig, at jeg et Øieblik gir efter for en let forklarlig Bevægelse. Men jeg skal gaa videre. De fire Beboelsesværelser blev møbleret, som om en meget stor Familie skulde flytte ind. Og dog var vi bare to — min Fader og jeg og saa en Tjenestepige. Men vi havde neppe boet der i en Uge, før jeg fik Forklaring paa det Hele. Vi fik to Logerende, to Herrer. De kan forestille Dem min Skræk, Herr Politimand, da jeg opdagede, at den ene af disse Logerende var Manden fra Uddevalla, — han som den Aften kom ind i vor Butik og satte Fader i en saadan Rædsel. Jeg havde allerede da Mistanke om det, men nu er jeg aldeles overbevist om, at Fader er i denne Mands Magt. Jeg har forstaaet det ogsaa paa nogle Udtalelser og Hentydninger, som han er kommet med. Fader gjenoptog nu sit mærkelige Liv fra Uddevalla. Han kunde bli borte optil tre Dage ad Gangen. Tilslut blev det en fast Regel, at han var borte fra Butikken og Hjemmet de tre af Ugens syv Dage. Det vilde ha gaaet aldeles ud med vor Forretning, hvis jeg ikke havde taget Haand i Hanke med og passet den, medens Fader var borte. Jeg gjorde Indkjøb og arrangerede med Salget, saa det er gaaet nogenlunde hidtil. Men De kan forstaa, at jeg maa hænge i fra Morgen til Aften, saa jeg er nærved at slide mig ud. Fader har tabt al Interesse for Forretningen. Naar jeg fortæller ham, hvorledes det gaar, siger han bare utaalmodigt: — Ja, ja, det er godt mit Barn, det er godt. Penge mangler han ikke. Tvertimod. Han har flere Penge nu end nogensinde og han siger til mig, at jeg bare skal sige fra, naar jeg trænger Penge til Forretningen eller det private Forbrug, saa skal jeg straks faa dem. Saa var det altsaa om Aftenen den 22de. Min Far havde netop spist og gik ind til de Logerende, hvor han havde en lang Samtale med Manden fra Uddevalla. De talte dæmpet sammen og havde Døren lukket, for at jeg ikke skulde høre noget. Efter denne Samtale tog min Far sit Tøi paa sig. Jeg forstod da, at han skulde til at forsvinde igjen og spurgte: — Kjære Far, hvor gaar du hen? Som sædvanlig svarede han: — Jeg skal ud paa en Forretningsreise. Jeg kommer igjen om tre Dage. {{sp|Fø|r}} kan Du ikke vente mig. Men Du skal heller ikke vente længer. Spørg mig ikke om mere, bad han med Taarer i Øinene. Han tog en liden Haandkuffert med sig. Den havde han idetheletaget bestandig med paa sine Forretningsreiser. Jeg fik aldrig kaste et Blik ned i denne Kuffert, som han laaste ind i et stort Skab. Han paastod selv, at der var Støvler i Kufferten, men det tror jeg ikke. Og Tøi var der vistnok heller ikke i den, for det maatte da engang vaskes? Nuvel. Jeg saa fra den aabne Butikdør, at min Far gik langsomt nedover Gaden. Ved det nærmeste Hjørne tog han en Drosche. Han vinkede til mig og forsvandt. Saa gik de tre Dage, og paa den tredje Dag <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 4y0el6bxvh3fl9jvc651ho1e558oy7x Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/158 104 121900 315777 315695 2026-04-03T17:52:05Z Øystein Tvede 3938 315777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ventede jeg, at min Far skulde komme tilbage, men han kom ikke — — Tillad mig et Spørgsmaal, afbrød Knut Gribb, boede deres Logerende hos Dem ogsaa medens Deres Fader var borte? — Ja. Min Faders Reiser bragte aldrig nogen Forandring i saa Henseende. — Pleier disse Logerende at være meget hjemme. — De er næsten bestandig hjemme om Natten. Om Dagen tilbringer de den meste Tid ude i Byen. De spiser alle Maaltid paa Kafeerne. — Meget vel. Og siden Deres Fader forlod Dem den 22de har De altsaa ikke seet ham. — Nei. Paa den femte Dag efter hans Bortreise gik jeg ind til en af de Logerende, til ham, som jeg kalder for Manden fra Uddevalla og som jeg afskyr; — jeg gik ind til ham og spurgte, om han havde Kjendskab til, hvor min Fader var. Men han saa bare overrasket paa mig og svarede: — Deres Far er i Sikkerhed. — I sikkerhed! raabte jeg, min Far der aldrig behøvet at frygte for noget. Han behøver heller ikke at skjule sig. — Kjære Frøken, sagde han, jeg kan forsikre Dem om, at Deres Far er optaget af vigtige Forretninger. Han er ude og reiser. — De ved altsaa, hvor han er, raabte jeg, da fonlanger jeg, at De straks fortæller mig det, saa jeg kan ile hen til ham. Da smilte han modbydelig og svarede: — Jeg ved {{sp|ikk|e}}, hvor han er Frøken, men jeg antar han snart kommer tilbage. Tag det bare med Ro. Andet var det ikke muligt at faa ud af ham og jeg blev mere og mere fortvilet. Dagen efter, da jeg aabnede Butikken, fandt jeg et Brev liggende paa Disken. Jeg skreg forskrækket, da jeg saa Udenpaa skriften, for jeg kjendte min Faders Haand. Det var adresseret til mig. Se her har jeg Brevet, De kan selv læse det. Det var igaarmorges jeg fik det. Den unge Dame rakte et sammekrøllet, graadvædet Ark Papir over til Detektiven og Knut Gribb læste: {{gap|3em}}„Kjære, elskede Datter! Jeg maa desværre bli i længere Tid borte fra Dig end beregnet, men uforudseede Omstændigheder har hidført Forsinkelsen. Hvis Du elsker mig, saa vent taamodig paa mig endnu i nogle Dage. Vær ganske rolig. Mig vederfares intet ondt. {{høyre|Tusinde Hilsener fra<br> din Fader.“}} — Laa dette Brev paa Disken i Butikken? spurgte Knut Gribb. — Ja. — Har De Konvolutten? — Nei, den har jeg kastet fra mig. Jeg saa efter den, men har ikke kunnet finde den. — Husker De, om der var Frimærke udenpaa? — Nei, der var intet Frimærke. Brevet maa være skrevet i Butikken. — Hvoraf slutter De det? — Jeg antar det bare bestemt. Blækket er nemlig af samme Sort, som det vi benytter. — Men saa maa jo Deres Far ha været inde i Butikken? — Det ser saa ud. — Han har vel Nøgle. — Ja, selvfølgelig, det har han. — Har De spurgt nogen af de to Logerende, om de maaske har bragt Brevet. — Ja, jeg har spurgt dem begge to, men de siger, at de ikke har havt det mindste med det at gjøre. Da jeg spurgte Manden fra Uddevalla blev han forresten helt underlig tilmode. — Hvorledes det? — Jo, det lod til, at han blev forundret. Er her kommet et Brev fra Deres Far? spurgte han og fikserede mig skarpt. — Ja, svarede jeg, det laa paa Disken i Butikken idagmorges. Jeg tror, at min Far selv har lagt det der. — — Det var da besynderligt, sagde han, og fik med engang saa travlt med at gaa ud. Den anden Logerende tilraadet mig at tage det med Ro, da han fik se mit forgrædte Ansigt, Deres Far kommer nok snart igjen, sagde han, iallefald kan De være forvisset om, at der ikke er tilstødt ham noget. Jeg svarede ingenting til dette, men jeg besluttede i mit stille Sind at gaa til Politiet; jeg<noinclude> <references/></noinclude> 8hr3g44hf2jquqfxdm2csdjhnu4b1zu 315811 315777 2026-04-03T20:27:27Z Øystein Tvede 3938 315811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ventede jeg, at min Far skulde komme tilbage, men han kom ikke — — Tillad mig et Spørgsmaal, afbrød Knut Gribb, boede deres Logerende hos Dem ogsaa medens Deres Fader var borte? — Ja. Min Faders Reiser bragte aldrig nogen Forandring i saa Henseende. — Pleier disse Logerende at være meget hjemme. — De er næsten bestandig hjemme om Natten. Om Dagen tilbringer de den meste Tid ude i Byen. De spiser alle Maaltid paa Kafeerne. — Meget vel. Og siden Deres Fader forlod Dem den 22de har De altsaa ikke seet ham. — Nei. Paa den femte Dag efter hans Bortreise gik jeg ind til en af de Logerende, til ham, som jeg kalder for Manden fra Uddevalla og som jeg afskyr; — jeg gik ind til ham og spurgte, om han havde Kjendskab til, hvor min Fader var. Men han saa bare overrasket paa mig og svarede: — Deres Far er i Sikkerhed. — I sikkerhed! raabte jeg, min Far der aldrig behøvet at frygte for noget. Han behøver heller ikke at skjule sig. — Kjære Frøken, sagde han, jeg kan forsikre Dem om, at Deres Far er optaget af vigtige Forretninger. Han er ude og reiser. — De ved altsaa, hvor han er, raabte jeg, da forlanger jeg, at De straks fortæller mig det, saa jeg kan ile hen til ham. Da smilte han modbydelig og svarede: — Jeg ved {{sp|ikk|e}}, hvor han er Frøken, men jeg antar han snart kommer tilbage. Tag det bare med Ro. Andet var det ikke muligt at faa ud af ham og jeg blev mere og mere fortvilet. Dagen efter, da jeg aabnede Butikken, fandt jeg et Brev liggende paa Disken. Jeg skreg forskrækket, da jeg saa Udenpaa skriften, for jeg kjendte min Faders Haand. Det var adresseret til mig. Se her har jeg Brevet, De kan selv læse det. Det var igaarmorges jeg fik det. Den unge Dame rakte et sammekrøllet, graadvædet Ark Papir over til Detektiven og Knut Gribb læste: {{gap|3em}}„Kjære, elskede Datter! Jeg maa desværre bli i længere Tid borte fra Dig end beregnet, men uforudseede Omstændigheder har hidført Forsinkelsen. Hvis Du elsker mig, saa vent taamodig paa mig endnu i nogle Dage. Vær ganske rolig. Mig vederfares intet ondt. {{høyre|Tusinde Hilsener fra<br> din Fader.“}} — Laa dette Brev paa Disken i Butikken? spurgte Knut Gribb. — Ja. — Har De Konvolutten? — Nei, den har jeg kastet fra mig. Jeg saa efter den, men har ikke kunnet finde den. — Husker De, om der var Frimærke udenpaa? — Nei, der var intet Frimærke. Brevet maa være skrevet i Butikken. — Hvoraf slutter De det? — Jeg antar det bare bestemt. Blækket er nemlig af samme Sort, som det vi benytter. — Men saa maa jo Deres Far ha været inde i Butikken? — Det ser saa ud. — Han har vel Nøgle. — Ja, selvfølgelig, det har han. — Har De spurgt nogen af de to Logerende, om de maaske har bragt Brevet. — Ja, jeg har spurgt dem begge to, men de siger, at de ikke har havt det mindste med det at gjøre. Da jeg spurgte Manden fra Uddevalla blev han forresten helt underlig tilmode. — Hvorledes det? — Jo, det lod til, at han blev forundret. Er her kommet et Brev fra Deres Far? spurgte han og fikserede mig skarpt. — Ja, svarede jeg, det laa paa Disken i Butikken idagmorges. Jeg tror, at min Far selv har lagt det der. — — Det var da besynderligt, sagde han, og fik med engang saa travlt med at gaa ud. Den anden Logerende tilraadet mig at tage det med Ro, da han fik se mit forgrædte Ansigt, Deres Far kommer nok snart igjen, sagde han, iallefald kan De være forvisset om, at der ikke er tilstødt ham noget. Jeg svarede ingenting til dette, men jeg besluttede i mit stille Sind at gaa til Politiet; jeg<noinclude> <references/></noinclude> 1ijpvzs4d3abelnsh2g5obhcsnvd1oh Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/159 104 121901 315714 315696 2026-04-03T12:37:35Z Øystein Tvede 3938 315714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>holder ikke denne Uvished ud og jeg tror, at det er bedst for min Fader. Jeg er nemlig sikker paa, at han ganske uskyldig er kommet i Hænderne paa denne Manden fra Uddevalla. — Og nu har De faaet høre, hvad jeg har at fortælle Dem, sluttede hun, jeg har hørt om, at De skal være saa flink, og at De gjerne vil hjælpe de svage og værgeløse. Det er derfor, jeg er kommet til Dem. Harald Brede var særlig blit bevæget af den vakre, unge Dames Fortælling. — Jeg kan forsikre Dem om, min bedste Frøken, sagde han, at vi alle her mere end gjerne vil hjælpe Dem. Knut Gribb smilte af sin Kollegas Ivrighed. Henvendt til Frøken Velinder sagde han. — Jeg maa stille Dem etpar Spørgsmaal, som jeg maa bede Dem om at besvare. — Værsaagod! kanske har jeg ikke forklaret mig greit nok? — Jo, kjære Frøken, det har De, men jeg mangler nogle bestemte Opgaver angaaende nogle Enkeltheder. — Jeg skal svare Dem saa godt, jeg formaar. — Hvor og naar er Deres Fader født? — Han er født den 27. Januar 1855 i Malmø. — Og naar blev han gift? — Den 24. Juni, St. Hansdag 1888. — Han var altsaa da 22 Aar gammel. Kjender De til, hvor han har tilbragt sin Ungdom. — Fra sit femtende til sit tredivte Aar har han opholdt sig i Amerika. — Ah, men {{sp|hvo|r}} i Amerika? — Ja, det kjender jeg virkelig ikke saa nøie til. Jeg ved bare, at han havde været i New-York og i St. Francisco, det har han fortalt. Han har vist levet et temmelig eventyrligt Ungdomsliv. Da Knut Gribb havde gjort nogle Notater, spurgte han videre — Kan De give mig signalementet paa deres to Logerende. For Exempel paa Manden fra Uddevalla. — Ja, gjerne. Han er høi og muskuléøs, er meget stærk. Sort Haar, mørkeblaa eller sorte, gjennemtrængende Øine, Knebelsbart. Over hans venstre Kindben findes der et Arr efter et Sabelhug eller et Knivstik. Han — — — Harald Brede fór hurtig op. — Navnet, Navnet spurgte begge Detektiverne samtidig. — Manden fra Uddevalla kalder sig for Ingeniør Helmer, sagde Frøken Velinder, noget forundret over Politimændenes pludselige Ivrighed. — Og den anden spurgte Knut Gribh. — Det er Ingeniør Damm. Begge er Ingeniører, sagde hun. Harald Brede spurgte: — Ingeniør Damm — det er vel ham, som mangler to Fingre paa venstre Haand, Ringfingren og Lillefingren. — Ja, svarede hun mere og mere forbauset, saa kjender De ham maaske. Detektiverne {{sp|sa|a}} paa hinanden. — Det er Mændene fra Vaabenforretningen, sagde Harald Brede. — Ja, svarede Knut Gribb, nu er vi paa Sporet efter Helvedesmaskinen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL.}} {{--}} — Vil De altsaa hjælpe mig med at finde min forsvundne Fader spurgte Damen. Harald Brede var overstrømmende i sine Forsikringer. — Jeg sværger Dem til! raabte han, at inden 24 Timer skal De ligge i Deres Faders Arme. — Gaa tilbage til Butikken, bad Knut Gribb, lad som intet og fortæl fremforalt ikke til de to Ingeniører, at De har henvendt Dem til os. Endnu et: Hvem eier Gaarden Frøken Velinder opgav en kjendt KristianiaAdvokats Navn. — Det er godt, svarede Gribb, foreløbig har vi ikke mere at spørge Dem om. Men naar vi om en halv Times Tid aflægger Dem et Besøg i Butikken, saa maa De lade som om De ikke kjender os. — Det skal jeg huske. Den unge Dame var meget taknemlig og forlod Politimændene i adskillig lysere Stemning end hun var i, da hun kom. — Nu, hvad siger Du spurgte Harald Brede, da Damen var gaaet. Knut Gribb sad en Stund og tænkte sig om. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> ky2l5fr7u3ugl0pcm46l5h7mtifeoa7 315778 315714 2026-04-03T17:53:56Z Øystein Tvede 3938 315778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>holder ikke denne Uvished ud og jeg tror, at det er bedst for min Fader. Jeg er nemlig sikker paa, at han ganske uskyldig er kommet i Hænderne paa denne Manden fra Uddevalla. — Og nu har De faaet høre, hvad jeg har at fortælle Dem, sluttede hun, jeg har hørt om, at De skal være saa flink, og at De gjerne vil hjælpe de svage og værgeløse. Det er derfor, jeg er kommet til Dem. Harald Brede var særlig blit bevæget af den vakre, unge Dames Fortælling. — Jeg kan forsikre Dem om, min bedste Frøken, sagde han, at vi alle her mere end gjerne vil hjælpe Dem. Knut Gribb smilte af sin Kollegas Ivrighed. Henvendt til Frøken Velinder sagde han. — Jeg maa stille Dem etpar Spørgsmaal, som jeg maa bede Dem om at besvare. — Værsaagod! kanske har jeg ikke forklaret mig greit nok? — Jo, kjære Frøken, det har De, men jeg mangler nogle bestemte Opgaver angaaende nogle Enkeltheder. — Jeg skal svare Dem saa godt, jeg formaar. — Hvor og naar er Deres Fader født? — Han er født den 27. Januar 1855 i Malmø. — Og naar blev han gift? — Den 24. Juni, St. Hansdag 1888. — Han var altsaa da 22 Aar gammel. Kjender De til, hvor han har tilbragt sin Ungdom. — Fra sit femtende til sit tredivte Aar har han opholdt sig i Amerika. — Ah, men {{sp|hvo|r}} i Amerika? — Ja, det kjender jeg virkelig ikke saa nøie til. Jeg ved bare, at han havde været i New-York og i St. Francisco, det har han fortalt. Han har vist levet et temmelig eventyrligt Ungdomsliv. Da Knut Gribb havde gjort nogle Notater, spurgte han videre — Kan De give mig signalementet paa deres to Logerende. For Exempel paa Manden fra Uddevalla. — Ja, gjerne. Han er høi og muskuløs, er meget stærk. Sort Haar, mørkeblaa eller sorte, gjennemtrængende Øine, Knebelsbart. Over hans venstre Kindben findes der et Arr efter et Sabelhug eller et Knivstik. Han — — — Harald Brede fór hurtig op. — Navnet, Navnet spurgte begge Detektiverne samtidig. — Manden fra Uddevalla kalder sig for Ingeniør Helmer, sagde Frøken Velinder, noget forundret over Politimændenes pludselige Ivrighed. — Og den anden spurgte Knut Gribh. — Det er Ingeniør Damm. Begge er Ingeniører, sagde hun. Harald Brede spurgte: — Ingeniør Damm — det er vel ham, som mangler to Fingre paa venstre Haand, Ringfingren og Lillefingren. — Ja, svarede hun mere og mere forbauset, saa kjender De ham maaske. Detektiverne {{sp|sa|a}} paa hinanden. — Det er Mændene fra Vaabenforretningen, sagde Harald Brede. — Ja, svarede Knut Gribb, nu er vi paa Sporet efter Helvedesmaskinen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL.}} {{--}} — Vil De altsaa hjælpe mig med at finde min forsvundne Fader spurgte Damen. Harald Brede var overstrømmende i sine Forsikringer. — Jeg sværger Dem til! raabte han, at inden 24 Timer skal De ligge i Deres Faders Arme. — Gaa tilbage til Butikken, bad Knut Gribb, lad som intet og fortæl fremforalt ikke til de to Ingeniører, at De har henvendt Dem til os. Endnu et: Hvem eier Gaarden Frøken Velinder opgav en kjendt KristianiaAdvokats Navn. — Det er godt, svarede Gribb, foreløbig har vi ikke mere at spørge Dem om. Men naar vi om en halv Times Tid aflægger Dem et Besøg i Butikken, saa maa De lade som om De ikke kjender os. — Det skal jeg huske. Den unge Dame var meget taknemlig og forlod Politimændene i adskillig lysere Stemning end hun var i, da hun kom. — Nu, hvad siger Du spurgte Harald Brede, da Damen var gaaet. Knut Gribb sad en Stund og tænkte sig om. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 497n1q99hoytag6aoiyzoicmsku588y 315812 315778 2026-04-03T20:28:30Z Øystein Tvede 3938 315812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>holder ikke denne Uvished ud og jeg tror, at det er bedst for min Fader. Jeg er nemlig sikker paa, at han ganske uskyldig er kommet i Hænderne paa denne Manden fra Uddevalla. — Og nu har De faaet høre, hvad jeg har at fortælle Dem, sluttede hun, jeg har hørt om, at De skal være saa flink, og at De gjerne vil hjælpe de svage og værgeløse. Det er derfor, jeg er kommet til Dem. Harald Brede var særlig blit bevæget af den vakre, unge Dames Fortælling. — Jeg kan forsikre Dem om, min bedste Frøken, sagde han, at vi alle her mere end gjerne vil hjælpe Dem. Knut Gribb smilte af sin Kollegas Ivrighed. Henvendt til Frøken Velinder sagde han. — Jeg maa stille Dem etpar Spørgsmaal, som jeg maa bede Dem om at besvare. — Værsaagod! kanske har jeg ikke forklaret mig greit nok? — Jo, kjære Frøken, det har De, men jeg mangler nogle bestemte Opgaver angaaende nogle Enkeltheder. — Jeg skal svare Dem saa godt, jeg formaar. — Hvor og naar er Deres Fader født? — Han er født den 27. Januar 1855 i Malmø. — Og naar blev han gift? — Den 24. Juni, St. Hansdag 1888. — Han var altsaa da 22 Aar gammel. Kjender De til, hvor han har tilbragt sin Ungdom. — Fra sit femtende til sit tredivte Aar har han opholdt sig i Amerika. — Ah, men {{sp|hvo|r}} i Amerika? — Ja, det kjender jeg virkelig ikke saa nøie til. Jeg ved bare, at han havde været i New-York og i St. Francisco, det har han fortalt. Han har vist levet et temmelig eventyrligt Ungdomsliv. Da Knut Gribb havde gjort nogle Notater, spurgte han videre. — Kan De give mig signalementet paa deres to Logerende. For Exempel paa Manden fra Uddevalla. — Ja, gjerne. Han er høi og muskuløs, er meget stærk. Sort Haar, mørkeblaa eller sorte, gjennemtrængende Øine, Knebelsbart. Over hans venstre Kindben findes der et Arr efter et Sabelhug eller et Knivstik. Han — — — Harald Brede fór hurtig op. — Navnet, Navnet spurgte begge Detektiverne samtidig. — Manden fra Uddevalla kalder sig for Ingeniør Helmer, sagde Frøken Velinder, noget forundret over Politimændenes pludselige Ivrighed. — Og den anden spurgte Knut Gribh. — Det er Ingeniør Damm. Begge er Ingeniører, sagde hun. Harald Brede spurgte: — Ingeniør Damm — det er vel ham, som mangler to Fingre paa venstre Haand, Ringfingren og Lillefingren. — Ja, svarede hun mere og mere forbauset, saa kjender De ham maaske. Detektiverne {{sp|sa|a}} paa hinanden. — Det er Mændene fra Vaabenforretningen, sagde Harald Brede. — Ja, svarede Knut Gribb, nu er vi paa Sporet efter Helvedesmaskinen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL.}} {{--}} — Vil De altsaa hjælpe mig med at finde min forsvundne Fader spurgte Damen. Harald Brede var overstrømmende i sine Forsikringer. — Jeg sværger Dem til! raabte han, at inden 24 Timer skal De ligge i Deres Faders Arme. — Gaa tilbage til Butikken, bad Knut Gribb, lad som intet og fortæl fremforalt ikke til de to Ingeniører, at De har henvendt Dem til os. Endnu et: Hvem eier Gaarden Frøken Velinder opgav en kjendt KristianiaAdvokats Navn. — Det er godt, svarede Gribb, foreløbig har vi ikke mere at spørge Dem om. Men naar vi om en halv Times Tid aflægger Dem et Besøg i Butikken, saa maa De lade som om De ikke kjender os. — Det skal jeg huske. Den unge Dame var meget taknemlig og forlod Politimændene i adskillig lysere Stemning end hun var i, da hun kom. — Nu, hvad siger Du spurgte Harald Brede, da Damen var gaaet. Knut Gribb sad en Stund og tænkte sig om. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 2h4rleiuwuk1dnomcmdutsqoa99dkla 315813 315812 2026-04-03T20:30:17Z Øystein Tvede 3938 315813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>holder ikke denne Uvished ud og jeg tror, at det er bedst for min Fader. Jeg er nemlig sikker paa, at han ganske uskyldig er kommet i Hænderne paa denne Manden fra Uddevalla. — Og nu har De faaet høre, hvad jeg har at fortælle Dem, sluttede hun, jeg har hørt om, at De skal være saa flink, og at De gjerne vil hjælpe de svage og værgeløse. Det er derfor, jeg er kommet til Dem. Harald Brede var særlig blit bevæget af den vakre, unge Dames Fortælling. — Jeg kan forsikre Dem om, min bedste Frøken, sagde han, at vi alle her mere end gjerne vil hjælpe Dem. Knut Gribb smilte af sin Kollegas Ivrighed. Henvendt til Frøken Velinder sagde han. — Jeg maa stille Dem etpar Spørgsmaal, som jeg maa bede Dem om at besvare. — Værsaagod! kanske har jeg ikke forklaret mig greit nok? — Jo, kjære Frøken, det har De, men jeg mangler nogle bestemte Opgaver angaaende nogle Enkeltheder. — Jeg skal svare Dem saa godt, jeg formaar. — Hvor og naar er Deres Fader født? — Han er født den 27. Januar 1855 i Malmø. — Og naar blev han gift? — Den 24. Juni, St. Hansdag 1888. — Han var altsaa da 22 Aar gammel. Kjender De til, hvor han har tilbragt sin Ungdom. — Fra sit femtende til sit tredivte Aar har han opholdt sig i Amerika. — Ah, men {{sp|hvo|r}} i Amerika? — Ja, det kjender jeg virkelig ikke saa nøie til. Jeg ved bare, at han havde været i New-York og i St. Francisco, det har han fortalt. Han har vist levet et temmelig eventyrligt Ungdomsliv. Da Knut Gribb havde gjort nogle Notater, spurgte han videre. — Kan De give mig signalementet paa deres to Logerende. For Exempel paa Manden fra Uddevalla. — Ja, gjerne. Han er høi og muskuløs, er meget stærk. Sort Haar, mørkeblaa eller sorte, gjennemtrængende Øine, Knebelsbart. Over hans venstre Kindben findes der et Arr efter et Sabelhug eller et Knivstik. Han — — — Harald Brede fór hurtig op. — Navnet, Navnet spurgte begge Detektiverne samtidig. — Manden fra Uddevalla kalder sig for Ingeniør Helmer, sagde Frøken Velinder, noget forundret over Politimændenes pludselige Ivrighed. — Og den anden spurgte Knut Gribh. — Det er Ingeniør Damm. Begge er Ingeniører, sagde hun. Harald Brede spurgte: — Ingeniør Damm — det er vel ham, som mangler to Fingre paa venstre Haand, Ringfingren og Lillefingren. — Ja, svarede hun mere og mere forbauset, saa kjender De ham maaske. Detektiverne {{sp|sa|a}} paa hinanden. — Det er Mændene fra Vaabenforretningen, sagde Harald Brede. — Ja, svarede Knut Gribb, nu er vi paa Sporet efter Helvedesmaskinen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|4. KAPITEL.}} {{--}} — Vil De altsaa hjælpe mig med at finde min forsvundne Fader? spurgte Damen. Harald Brede var overstrømmende i sine Forsikringer. — Jeg sværger Dem til! raabte han, at inden 24 Timer skal De ligge i Deres Faders Arme. — Gaa tilbage til Butikken, bad Knut Gribb, lad som intet og fortæl fremforalt ikke til de to Ingeniører, at De har henvendt Dem til os. Endnu et: Hvem eier Gaarden? Frøken Velinder opgav en kjendt Kristiania-Advokats Navn. — Det er godt, svarede Gribb, foreløbig har vi ikke mere at spørge Dem om. Men naar vi om en halv Times Tid aflægger Dem et Besøg i Butikken, saa maa De lade som om De ikke kjender os. — Det skal jeg huske. Den unge Dame var meget taknemlig og forlod Politimændene i adskillig lysere Stemning end hun var i, da hun kom. — Nu, hvad siger Du? spurgte Harald Brede, da Damen var gaaet. Knut Gribb sad en Stund og tænkte sig om. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> d6uenfxs9iwn7n20robrrs51nxrzlpy Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/160 104 121902 315814 315697 2026-04-03T20:31:54Z Øystein Tvede 3938 315814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Sagen er meget klar, sagde han. — Meget klar! raabte Brede forbauset, nei virkelig. Saa kan Du muligens ogsaa sige, hvor Pigens Fader er reist hen? — Han er sandsynligvis ikke reist nogetsteds hen. Jeg vædder to mod en paa, at han opholder sig i Kristiania. — Dette skjønner jeg ikke. — Du var kanske ikke fuldt opmerksom paa Pointerne i Damens Fortælling, bemærkede Knut Gribb halvt spøgende, derimod var Du meget optat af hendes Udseende. — Gribb, raabte Politimanden stødt, hun var virkelig en tækkelig og fin Dame. — Og pen! — Vakker! Gribb, straalende. Men staa ikke der og gjør Nar af mig. Fortæl mig heller, hvilket Resultat Du er kommet til, saa skal jeg se om det stemmer med mine Iagttagelser. — Jeg har fæstet mig ved nogle faa Enkeltheder, begyndte Detektiven. Det er ganske klart, at denne Manden fra Uddevalla, Ingenier Helmer, som han kalder sig, er Dramaets Hovedperson. — Det er jeg forlængst paa det Rene med. — Nuvel. Frøken Velinder fortalte, at hendes Far havde boet saaatsige hele sin Ungdom i Amerika og der været oppe i mange Eventyr. Naturligvis har han truffet Ingeniør Helmer derover. De har havt en Affære sammen, kanske et Tyveri, muligens et Togrøveri, en Banksprængning eller et Mord. Sligt er saa almindelig i Amerika og derfor kan jo den kjære Skomager bli et hæderligt Menneske, naar han igjen sætter Foden iland i den gamle Verden. Harald Brede nikkede samtykkende og Knut Gribb fortsatte: — Skomager Velinder har maaske troet den sortsmuskede Ingeniør død og borte, hængt, lynchet, myrdet eller afgaaet ved en anden i Amerika meget naturlig Død. Han har indrettet sig paa at bli et hæderligt Menneske Resten af sit Liv, men saa er en vakker Dag, eller rettere sagt Aften Ingeniøren dukker op igjen. Det hændte altsaa i Uddevalla. Det ser ud til at Ingeniøren har overtalt eller truet den da meget skikkelige Haandværksmester til atter at begi sig ud paa de lovløse Veie. Hans mystiske dagelange Fraværelse fra Hjemmet tyder visselig derpaa. Men saa er Skomageren blit lei af Forholdet og han har besluttet sig til at flytte fra Uddevalla. I al Hemmelighed sælger han sin Forretning og drager afsted. Han nedsætter sig paany som Skomager og Handelsmand, dennegang i Kristiania, fast besluttet paa at leve hæderligt og ærligt. Da han tror, at det endelig er lykkedes ham at undgaa „Vennen“, blir hans Humer lysere og Lykken begynder lidt efter lidt at vende tilbage til det lille Hjem. Men saa dukker „Vennen“ atter op. Og det gamle Liv begynder. Der befinder vi os nu. Den Hemmelighed, som vi nu har at sprede Lys i, er simpelt hen at bringe paa det Rene, hvad Skomagermesteren benyttes til, hvorfor han saa ofte er borte fra Hjemmet og særlig, hvorfor han dennegang har været borte i over en Uge. Jeg har netop gjennemseet Listerne om Forbrydelser, anmeldte til Politiet i de sidste Par Uger, men saavidt jeg husker, findes deriblandt intet, som kan henføres til denne Affære. — Alle dine Slutninger er fortræffelige, sagde Harald Brede, og de stemmer nøiagtig med mine egne lagttagelser. Jeg føler mig overbevist om, at her staar vi overfor iallefald etpar farlige Forbrydere. Du siger, at der i Listen over Forbrydelserne ikke findes noget Tilfælde, som kan henføres til denne Sag. Men det fortæller intet. Der kan foregaa Forbrydelser, som ikke blir anmeldte, og Forbrydelser som er saa godt skjulte, at ingen kan se dem. Og jeg tror, at det er saadanne, det her gjælder. — Meget muligt, svarede Knut Gribb, lad os nu aflægge et Besøg i vor vakre Venindes Butik, saa skal vi se, hvad vi der kan opdage. Jeg tænker vi kjøber Gaarden. Harald Brede var straks klar over, hvad Knut Gribb mente. Han sagde: — Javel, vi kan godt kjøbe Gaarden. Vi kan iallefald foreløbig se, om den er værd en hundrde Tusen eller saa. Kanske Du underretter Eieren, saa skal jeg imidlertid gjøre en smule Toilette. Hvad siger Du om en Proprietær fra Toten. — Udmærket, saa kan jeg være din Sagfører. Det blir baade en udmærket og en diskret Forklædning. Knut Gribb ringte paa Telefonen efter at ha fundet frem Kristiania-Advokatens Nummer. — Det er Knut Gribb, Opdageren, sagde han,<noinclude> <references/></noinclude> ru1p3wlrxucp9pnv57734x8stv66cdi 315815 315814 2026-04-03T21:26:28Z Øystein Tvede 3938 315815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Sagen er meget klar, sagde han. — Meget klar! raabte Brede forbauset, nei virkelig. Saa kan Du muligens ogsaa sige, hvor Pigens Fader er reist hen? — Han er sandsynligvis ikke reist nogetsteds hen. Jeg vædder to mod en paa, at han opholder sig i Kristiania. — Dette skjønner jeg ikke. — Du var kanske ikke fuldt opmerksom paa Pointerne i Damens Fortælling, bemærkede Knut Gribb halvt spøgende, derimod var Du meget optat af hendes Udseende. — Gribb, raabte Politimanden stødt, hun var virkelig en tækkelig og fin Dame. — Og pen! — Vakker! Gribb, straalende. Men staa ikke der og gjør Nar af mig. Fortæl mig heller, hvilket Resultat Du er kommet til, saa skal jeg se om det stemmer med mine Iagttagelser. — Jeg har fæstet mig ved nogle faa Enkeltheder, begyndte Detektiven. Det er ganske klart, at denne Manden fra Uddevalla, Ingeniør Helmer, som han kalder sig, er Dramaets Hovedperson. — Det er jeg forlængst paa det Rene med. — Nuvel. Frøken Velinder fortalte, at hendes Far havde boet saaatsige hele sin Ungdom i Amerika og der været oppe i mange Eventyr. Naturligvis har han truffet Ingeniør Helmer derover. De har havt en Affære sammen, kanske et Tyveri, muligens et Togrøveri, en Banksprængning eller et Mord. Sligt er saa almindelig i Amerika og derfor kan jo den kjære Skomager bli et hæderligt Menneske, naar han igjen sætter Foden iland i den gamle Verden. Harald Brede nikkede samtykkende og Knut Gribb fortsatte: — Skomager Velinder har maaske troet den sortsmuskede Ingeniør død og borte, hængt, lynchet, myrdet eller afgaaet ved en anden i Amerika meget naturlig Død. Han har indrettet sig paa at bli et hæderligt Menneske Resten af sit Liv, men saa er en vakker Dag, eller rettere sagt Aften Ingeniøren dukker op igjen. Det hændte altsaa i Uddevalla. Det ser ud til at Ingeniøren har overtalt eller truet den da meget skikkelige Haandværksmester til atter at begi sig ud paa de lovløse Veie. Hans mystiske dagelange Fraværelse fra Hjemmet tyder visselig derpaa. Men saa er Skomageren blit lei af Forholdet og han har besluttet sig til at flytte fra Uddevalla. I al Hemmelighed sælger han sin Forretning og drager afsted. Han nedsætter sig paany som Skomager og Handelsmand, dennegang i Kristiania, fast besluttet paa at leve hæderligt og ærligt. Da han tror, at det endelig er lykkedes ham at undgaa „Vennen“, blir hans Humer lysere og Lykken begynder lidt efter lidt at vende tilbage til det lille Hjem. Men saa dukker „Vennen“ atter op. Og det gamle Liv begynder. Der befinder vi os nu. Den Hemmelighed, som vi nu har at sprede Lys i, er simpelt hen at bringe paa det Rene, hvad Skomagermesteren benyttes til, hvorfor han saa ofte er borte fra Hjemmet og særlig, hvorfor han dennegang har været borte i over en Uge. Jeg har netop gjennemseet Listerne om Forbrydelser, anmeldte til Politiet i de sidste Par Uger, men saavidt jeg husker, findes deriblandt intet, som kan henføres til denne Affære. — Alle dine Slutninger er fortræffelige, sagde Harald Brede, og de stemmer nøiagtig med mine egne lagttagelser. Jeg føler mig overbevist om, at her staar vi overfor iallefald etpar farlige Forbrydere. Du siger, at der i Listen over Forbrydelserne ikke findes noget Tilfælde, som kan henføres til denne Sag. Men det fortæller intet. Der kan foregaa Forbrydelser, som ikke blir anmeldte, og Forbrydelser som er saa godt skjulte, at ingen kan se dem. Og jeg tror, at det er saadanne, det her gjælder. — Meget muligt, svarede Knut Gribb, lad os nu aflægge et Besøg i vor vakre Venindes Butik, saa skal vi se, hvad vi der kan opdage. Jeg tænker vi kjøber Gaarden. Harald Brede var straks klar over, hvad Knut Gribb mente. Han sagde: — Javel, vi kan godt kjøbe Gaarden. Vi kan iallefald foreløbig se, om den er værd en hundrde Tusen eller saa. Kanske Du underretter Eieren, saa skal jeg imidlertid gjøre en smule Toilette. Hvad siger Du om en Proprietær fra Toten. — Udmærket, saa kan jeg være din Sagfører. Det blir baade en udmærket og en diskret Forklædning. Knut Gribb ringte paa Telefonen efter at ha fundet frem Kristiania-Advokatens Nummer. — Det er Knut Gribb, Opdageren, sagde han,<noinclude> <references/></noinclude> 93m53k94p5fffhqn72312causfg8qqe 315816 315815 2026-04-03T21:27:24Z Øystein Tvede 3938 315816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Sagen er meget klar, sagde han. — Meget klar! raabte Brede forbauset, nei virkelig. Saa kan Du muligens ogsaa sige, hvor Pigens Fader er reist hen? — Han er sandsynligvis ikke reist nogetsteds hen. Jeg vædder to mod en paa, at han opholder sig i Kristiania. — Dette skjønner jeg ikke. — Du var kanske ikke fuldt opmerksom paa Pointerne i Damens Fortælling, bemærkede Knut Gribb halvt spøgende, derimod var Du meget optat af hendes Udseende. — Gribb, raabte Politimanden stødt, hun var virkelig en tækkelig og fin Dame. — Og pen! — Vakker! Gribb, straalende. Men staa ikke der og gjør Nar af mig. Fortæl mig heller, hvilket Resultat Du er kommet til, saa skal jeg se om det stemmer med mine Iagttagelser. — Jeg har fæstet mig ved nogle faa Enkeltheder, begyndte Detektiven. Det er ganske klart, at denne Manden fra Uddevalla, Ingeniør Helmer, som han kalder sig, er Dramaets Hovedperson. — Det er jeg forlængst paa det Rene med. — Nuvel. Frøken Velinder fortalte, at hendes Far havde boet saaatsige hele sin Ungdom i Amerika og der været oppe i mange Eventyr. Naturligvis har han truffet Ingeniør Helmer derover. De har havt en Affære sammen, kanske et Tyveri, muligens et Togrøveri, en Banksprængning eller et Mord. Sligt er saa almindelig i Amerika og derfor kan jo den kjære Skomager bli et hæderligt Menneske, naar han igjen sætter Foden iland i den gamle Verden. Harald Brede nikkede samtykkende og Knut Gribb fortsatte: — Skomager Velinder har maaske troet den sortsmuskede Ingeniør død og borte, hængt, lynchet, myrdet eller afgaaet ved en anden i Amerika meget naturlig Død. Han har indrettet sig paa at bli et hæderligt Menneske Resten af sit Liv, men saa er en vakker Dag, eller rettere sagt Aften Ingeniøren dukker op igjen. Det hændte altsaa i Uddevalla. Det ser ud til at Ingeniøren har overtalt eller truet den da meget skikkelige Haandværksmester til atter at begi sig ud paa de lovløse Veie. Hans mystiske dagelange Fraværelse fra Hjemmet tyder visselig derpaa. Men saa er Skomageren blit lei af Forholdet og han har besluttet sig til at flytte fra Uddevalla. I al Hemmelighed sælger han sin Forretning og drager afsted. Han nedsætter sig paany som Skomager og Handelsmand, dennegang i Kristiania, fast besluttet paa at leve hæderligt og ærligt. Da han tror, at det endelig er lykkedes ham at undgaa „Vennen“, blir hans Humer lysere og Lykken begynder lidt efter lidt at vende tilbage til det lille Hjem. Men saa dukker „Vennen“ atter op. Og det gamle Liv begynder. Der befinder vi os nu. Den Hemmelighed, som vi nu har at sprede Lys i, er simpelt hen at bringe paa det Rene, hvad Skomagermesteren benyttes til, hvorfor han saa ofte er borte fra Hjemmet og særlig, hvorfor han dennegang har været borte i over en Uge. Jeg har netop gjennemseet Listerne om Forbrydelser, anmeldte til Politiet i de sidste Par Uger, men saavidt jeg husker, findes deriblandt intet, som kan henføres til denne Affære. — Alle dine Slutninger er fortræffelige, sagde Harald Brede, og de stemmer nøiagtig med mine egne Iagttagelser. Jeg føler mig overbevist om, at her staar vi overfor iallefald etpar farlige Forbrydere. Du siger, at der i Listen over Forbrydelserne ikke findes noget Tilfælde, som kan henføres til denne Sag. Men det fortæller intet. Der kan foregaa Forbrydelser, som ikke blir anmeldte, og Forbrydelser som er saa godt skjulte, at ingen kan se dem. Og jeg tror, at det er saadanne, det her gjælder. — Meget muligt, svarede Knut Gribb, lad os nu aflægge et Besøg i vor vakre Venindes Butik, saa skal vi se, hvad vi der kan opdage. Jeg tænker vi kjøber Gaarden. Harald Brede var straks klar over, hvad Knut Gribb mente. Han sagde: — Javel, vi kan godt kjøbe Gaarden. Vi kan iallefald foreløbig se, om den er værd en hundrde Tusen eller saa. Kanske Du underretter Eieren, saa skal jeg imidlertid gjøre en smule Toilette. Hvad siger Du om en Proprietær fra Toten. — Udmærket, saa kan jeg være din Sagfører. Det blir baade en udmærket og en diskret Forklædning. Knut Gribb ringte paa Telefonen efter at ha fundet frem Kristiania-Advokatens Nummer. — Det er Knut Gribb, Opdageren, sagde han,<noinclude> <references/></noinclude> pvqvti8cws0xu2vdaeunwueahm8n85n Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/161 104 121903 315698 287448 2026-04-03T12:00:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da han havde faaet Advokaten i Tale, jeg ønsker at kjøbe en Gaard af Dem. — Hvilken Gaard” spurgte Advokaten noget forundret. — Den Gaard, hvor Skomager Velinder har sin Butik. — Men den er aldeles ikke tilsalgs. — Det siger intet. Jeg kommer med en rig Proprietær fra Toten forat handle med Dem. Vi agter at bese Gaarden, særlig første Etage, hvor der ogsaa findes Beboelsesleiligheder. Advokaten forslaar mig nok. — Efter en liden Stunds Betænkning svarede den befippede Advokat. — Ja, nu forstaar jeg Dem. Er det nødvendigt, at jeg selv viser Dem omkring. — Helst. Advokaten er jo saa kjendt. — Javel, da skal jeg komme. Jeg har ellers ikke noget at forsomme ved at ofre en Times Tid paa denne Komedie. Jeg tar en Vogn herudenfor. — Tak. Kan De være ved Trefoldighedskirken om en halv Time. Til den Tid tænker jeg Proprietæren er kommet. — Skal ske. Men hør engang: Hvem er Proprietæren. — Brede, sagde Gribb leende. — All right. Paa Gjensyn. — Paa Gjensyn om en halv Time. Advokaten ringte af. Knut Gribb gav sig straks ifærd med at forandre sit Udseende. [Han holdt paa at rode mellem nogle Guldlorgnetter og tyndhaarede Fipskjæg, da Døren aabnedes og Harald Brede kom vraltende ind. Hans Maske var aldeles fortrinlig. Ansigtet var blit rødplussent og struttende af Landsens Sundhed. Hans sorte Haar var blit rødt. Han havde faaet Mave med tykt Guldkjæde paa, var klaæedt i et uhyre af en Ulveskindspels og stavrede frem i store uldforede Støvler. Knut Gribb applauderte livlig. Harald Brede spilte sin Rolle saa gjennemført, at han satte sig beskedent henne ved Døren, hvor han blev siddende og rugge generet frem og tilbage, idet han dreiede sin vældige Pelshue mellem Næverne. — Jau, eg høyrer Du skal selja ein Gard, sagde han med pibende Stemme. Knut Gribb nikket. Han var stærkt optaget af en lysebrun Paryk, som passede fortrinlig til det elegante lille Fipskjæg. Endelig var han færdig. Da de to Detektiver Arm i Arm forlod Kontoret, glimtede Knut Gribbs Øine livlig bag de dirrende Guldlorgnetter. Ved Trefoldighedskirken stansede de et Øieblik. Dér kom Advokatens Vogn rullende fremover gjennem Sneslapset og Sølen. De to Mænd steg ind i Vognen og Advokaten hilste hjertelig paa dem. Han var meget spændt paa at se, hvordan Eventyret vilde løbe af. Efter vel et Kvarters Kjøring stansede de udenfor den lille tre-Etages Murgaard i hvis første [tage, der fandtes en Skomagerbutik. Over Døren stod der med sirlige Guldbogstaver: {{ramme|{{sperret|W. Velinder}}|bthickness=2px}} Udstillingen i Vinduet af de forskjellige Slags Skotei gav et meget velordnet Indtryk. Vognen stansede udenfor og de tre Mænd steg af. Damen bag Disken, den unge Frøken Klara, kjendte hverken Knut Gribb eller Harald Brede. Advokaten sagde, idet han aabnede Butikdøren: — Ja, det er vel bedst vi ser paa denne Etage først, saa kan vi senere gjennemgaa de to andre Etager. — Gjerne det, sagde Sagføreren og Toten-Proprietæren nikkede troværdig. Sagføreren talte flydende og mundrapt. Han bad Damen om Undskyldning for Uleiligheden. Men hans Klient Proprietær Bækkerud fra Toten havde tænkt at kjøbe denne Gaard af sagføreren. Om de kunde faa se de andre Værelser. Der skulde jo ogsaa være nogle Beboelsesrum i første Etage. Ikke sandt, Herr Advokat? spurgte han. Advokaten svarede jo, halvt betuttet af Detektivens fortrinlige Komediespil og det livlige Anstrøg hvormed han gav Sagføreren. Frøken Velinder aabnede Døren ind til det nærmeste Værelse og bad Herrerne træde indenfor. Sagføreren rusede straks ind med flyvende Frakkeskjøder og Lorgnetten dirrende af Ivrighed. Efter ham kom Advokaten og saa Totenbonden, stille og ruggende.<noinclude> <references/></noinclude> 4jqd860r25fn5zrlcscar659duixyqo 315699 315698 2026-04-03T12:01:07Z Øystein Tvede 3938 315699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da han havde faaet Advokaten i Tale, jeg ønsker at kjøbe en Gaard af Dem. — Hvilken Gaard? spurgte Advokaten noget forundret. — Den Gaard, hvor Skomager Velinder har sin Butik. — Men den er aldeles ikke tilsalgs. — Det siger intet. Jeg kommer med en rig Proprietær fra Toten forat handle med Dem. Vi agter at bese Gaarden, særlig første Etage, hvor der ogsaa findes Beboelsesleiligheder. Advokaten forslaar mig nok. — Efter en liden Stunds Betænkning svarede den befippede Advokat. — Ja, nu forstaar jeg Dem. Er det nødvendigt, at jeg selv viser Dem omkring. — Helst. Advokaten er jo saa kjendt. — Javel, da skal jeg komme. Jeg har ellers ikke noget at forsomme ved at ofre en Times Tid paa denne Komedie. Jeg tar en Vogn herudenfor. — Tak. Kan De være ved Trefoldighedskirken om en halv Time. Til den Tid tænker jeg Proprietæren er kommet. — Skal ske. Men hør engang: Hvem er Proprietæren. — Brede, sagde Gribb leende. — All right. Paa Gjensyn. — Paa Gjensyn om en halv Time. Advokaten ringte af. Knut Gribb gav sig straks ifærd med at forandre sit Udseende. [Han holdt paa at rode mellem nogle Guldlorgnetter og tyndhaarede Fipskjæg, da Døren aabnedes og Harald Brede kom vraltende ind. Hans Maske var aldeles fortrinlig. Ansigtet var blit rødplussent og struttende af Landsens Sundhed. Hans sorte Haar var blit rødt. Han havde faaet Mave med tykt Guldkjæde paa, var klaæedt i et uhyre af en Ulveskindspels og stavrede frem i store uldforede Støvler. Knut Gribb applauderte livlig. Harald Brede spilte sin Rolle saa gjennemført, at han satte sig beskedent henne ved Døren, hvor han blev siddende og rugge generet frem og tilbage, idet han dreiede sin vældige Pelshue mellem Næverne. — Jau, eg høyrer Du skal selja ein Gard, sagde han med pibende Stemme. Knut Gribb nikket. Han var stærkt optaget af en lysebrun Paryk, som passede fortrinlig til det elegante lille Fipskjæg. Endelig var han færdig. Da de to Detektiver Arm i Arm forlod Kontoret, glimtede Knut Gribbs Øine livlig bag de dirrende Guldlorgnetter. Ved Trefoldighedskirken stansede de et Øieblik. Dér kom Advokatens Vogn rullende fremover gjennem Sneslapset og Sølen. De to Mænd steg ind i Vognen og Advokaten hilste hjertelig paa dem. Han var meget spændt paa at se, hvordan Eventyret vilde løbe af. Efter vel et Kvarters Kjøring stansede de udenfor den lille tre-Etages Murgaard i hvis første [tage, der fandtes en Skomagerbutik. Over Døren stod der med sirlige Guldbogstaver: {{ramme|{{sperret|W. Velinder}}|bthickness=2px}} Udstillingen i Vinduet af de forskjellige Slags Skotei gav et meget velordnet Indtryk. Vognen stansede udenfor og de tre Mænd steg af. Damen bag Disken, den unge Frøken Klara, kjendte hverken Knut Gribb eller Harald Brede. Advokaten sagde, idet han aabnede Butikdøren: — Ja, det er vel bedst vi ser paa denne Etage først, saa kan vi senere gjennemgaa de to andre Etager. — Gjerne det, sagde Sagføreren og Toten-Proprietæren nikkede troværdig. Sagføreren talte flydende og mundrapt. Han bad Damen om Undskyldning for Uleiligheden. Men hans Klient Proprietær Bækkerud fra Toten havde tænkt at kjøbe denne Gaard af sagføreren. Om de kunde faa se de andre Værelser. Der skulde jo ogsaa være nogle Beboelsesrum i første Etage. Ikke sandt, Herr Advokat? spurgte han. Advokaten svarede jo, halvt betuttet af Detektivens fortrinlige Komediespil og det livlige Anstrøg hvormed han gav Sagføreren. Frøken Velinder aabnede Døren ind til det nærmeste Værelse og bad Herrerne træde indenfor. Sagføreren rusede straks ind med flyvende Frakkeskjøder og Lorgnetten dirrende af Ivrighed. Efter ham kom Advokaten og saa Totenbonden, stille og ruggende.<noinclude> <references/></noinclude> 4bjlrri8u9zbi4epg2amgrppg1zd80y 315779 315699 2026-04-03T17:57:38Z Øystein Tvede 3938 315779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da han havde faaet Advokaten i Tale, jeg ønsker at kjøbe en Gaard af Dem. — Hvilken Gaard? spurgte Advokaten noget forundret. — Den Gaard, hvor Skomager Velinder har sin Butik. — Men den er aldeles ikke tilsalgs. — Det siger intet. Jeg kommer med en rig Proprietær fra Toten forat handle med Dem. Vi agter at bese Gaarden, særlig første Etage, hvor der ogsaa findes Beboelsesleiligheder. Advokaten forslaar mig nok. Efter en liden Stunds Betænkning svarede den befippede Advokat. — Ja, nu forstaar jeg Dem. Er det nødvendigt, at jeg selv viser Dem omkring. — Helst. Advokaten er jo saa kjendt. — Javel, da skal jeg komme. Jeg har ellers ikke noget at forsomme ved at ofre en Times Tid paa denne Komedie. Jeg tar en Vogn herudenfor. — Tak. Kan De være ved Trefoldighedskirken om en halv Time. Til den Tid tænker jeg Proprietæren er kommet. — Skal ske. Men hør engang: Hvem er Proprietæren. — Brede, sagde Gribb leende. — All right. Paa Gjensyn. — Paa Gjensyn om en halv Time. Advokaten ringte af. Knut Gribb gav sig straks ifærd med at forandre sit Udseende. [Han holdt paa at rode mellem nogle Guldlorgnetter og tyndhaarede Fipskjæg, da Døren aabnedes og Harald Brede kom vraltende ind. Hans Maske var aldeles fortrinlig. Ansigtet var blit rødplussent og struttende af Landsens Sundhed. Hans sorte Haar var blit rødt. Han havde faaet Mave med tykt Guldkjæde paa, var klaæedt i et uhyre af en Ulveskindspels og stavrede frem i store uldforede Støvler. Knut Gribb applauderte livlig. Harald Brede spilte sin Rolle saa gjennemført, at han satte sig beskedent henne ved Døren, hvor han blev siddende og rugge generet frem og tilbage, idet han dreiede sin vældige Pelshue mellem Næverne. — Jau, eg høyrer Du skal selja ein Gard, sagde han med pibende Stemme. Knut Gribb nikket. Han var stærkt optaget af en lysebrun Paryk, som passede fortrinlig til det elegante lille Fipskjæg. Endelig var han færdig. Da de to Detektiver Arm i Arm forlod Kontoret, glimtede Knut Gribbs Øine livlig bag de dirrende Guldlorgnetter. Ved Trefoldighedskirken stansede de et Øieblik. Dér kom Advokatens Vogn rullende fremover gjennem Sneslapset og Sølen. De to Mænd steg ind i Vognen og Advokaten hilste hjertelig paa dem. Han var meget spændt paa at se, hvordan Eventyret vilde løbe af. Efter vel et Kvarters Kjøring stansede de udenfor den lille tre-Etages Murgaard i hvis første [tage, der fandtes en Skomagerbutik. Over Døren stod der med sirlige Guldbogstaver: {{ramme|{{sperret|W. Velinder}}|bthickness=2px}} Udstillingen i Vinduet af de forskjellige Slags Skotei gav et meget velordnet Indtryk. Vognen stansede udenfor og de tre Mænd steg af. Damen bag Disken, den unge Frøken Klara, kjendte hverken Knut Gribb eller Harald Brede. Advokaten sagde, idet han aabnede Butikdøren: — Ja, det er vel bedst vi ser paa denne Etage først, saa kan vi senere gjennemgaa de to andre Etager. — Gjerne det, sagde Sagføreren og Toten-Proprietæren nikkede troværdig. Sagføreren talte flydende og mundrapt. Han bad Damen om Undskyldning for Uleiligheden. Men hans Klient Proprietær Bækkerud fra Toten havde tænkt at kjøbe denne Gaard af sagføreren. Om de kunde faa se de andre Værelser. Der skulde jo ogsaa være nogle Beboelsesrum i første Etage. Ikke sandt, Herr Advokat? spurgte han. Advokaten svarede jo, halvt betuttet af Detektivens fortrinlige Komediespil og det livlige Anstrøg hvormed han gav Sagføreren. Frøken Velinder aabnede Døren ind til det nærmeste Værelse og bad Herrerne træde indenfor. Sagføreren rusede straks ind med flyvende Frakkeskjøder og Lorgnetten dirrende af Ivrighed. Efter ham kom Advokaten og saa Totenbonden, stille og ruggende.<noinclude> <references/></noinclude> iuhaz1nkh2dnpjuj6mcvxue0k52wtfg 315817 315779 2026-04-03T21:31:00Z Øystein Tvede 3938 315817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da han havde faaet Advokaten i Tale, jeg ønsker at kjøbe en Gaard af Dem. — Hvilken Gaard? spurgte Advokaten noget forundret. — Den Gaard, hvor Skomager Velinder har sin Butik. — Men den er aldeles ikke tilsalgs. — Det siger intet. Jeg kommer med en rig Proprietær fra Toten forat handle med Dem. Vi agter at bese Gaarden, særlig første Etage, hvor der ogsaa findes Beboelsesleiligheder. Advokaten forslaar mig nok. Efter en liden Stunds Betænkning svarede den befippede Advokat. — Ja, nu forstaar jeg Dem. Er det nødvendigt, at jeg selv viser Dem omkring. — Helst. Advokaten er jo saa kjendt. — Javel, da skal jeg komme. Jeg har ellers ikke noget at forsømme ved at ofre en Times Tid paa denne Komedie. Jeg tar en Vogn herudenfor. — Tak. Kan De være ved Trefoldighedskirken om en halv Time. Til den Tid tænker jeg Proprietæren er kommet. — Skal ske. Men hør engang: Hvem er Proprietæren. — Brede, sagde Gribb leende. — All right. Paa Gjensyn. — Paa Gjensyn om en halv Time. Advokaten ringte af. Knut Gribb gav sig straks ifærd med at forandre sit Udseende. Han holdt paa at rode mellem nogle Guldlorgnetter og tyndhaarede Fipskjæg, da Døren aabnedes og Harald Brede kom vraltende ind. Hans Maske var aldeles fortrinlig. Ansigtet var blit rødplussent og struttende af Landsens Sundhed. Hans sorte Haar var blit rødt. Han havde faaet Mave med tykt Guldkjæde paa, var klædt i et uhyre af en Ulveskindspels og stavrede frem i store uldforede Støvler. Knut Gribb applauderte livlig. Harald Brede spilte sin Rolle saa gjennemført, at han satte sig beskedent henne ved Døren, hvor han blev siddende og rugge generet frem og tilbage, idet han dreiede sin vældige Pelshue mellem Næverne. — Jau, eg høyrer Du skal selja ein Gard, sagde han med pibende Stemme. Knut Gribb nikket. Han var stærkt optaget af en lysebrun Paryk, som passede fortrinlig til det elegante lille Fipskjæg. Endelig var han færdig. Da de to Detektiver Arm i Arm forlod Kontoret, glimtede Knut Gribbs Øine livlig bag de dirrende Guldlorgnetter. Ved Trefoldighedskirken stansede de et Øieblik. Dér kom Advokatens Vogn rullende fremover gjennem Sneslapset og Sølen. De to Mænd steg ind i Vognen og Advokaten hilste hjertelig paa dem. Han var meget spændt paa at se, hvordan Eventyret vilde løbe af. Efter vel et Kvarters Kjøring stansede de udenfor den lille tre-Etages Murgaard i hvis første [tage, der fandtes en Skomagerbutik. Over Døren stod der med sirlige Guldbogstaver: {{c|{{ramme|{{sperret|{{gap|2em}}W.{{Mellomrom}}Velinder{{gap|2em}}}}|bthickness=2px}}}} Udstillingen i Vinduet af de forskjellige Slags Skotøi gav et meget velordnet Indtryk. Vognen stansede udenfor og de tre Mænd steg af. Damen bag Disken, den unge Frøken Klara, kjendte hverken Knut Gribb eller Harald Brede. Advokaten sagde, idet han aabnede Butikdøren: — Ja, det er vel bedst vi ser paa denne Etage først, saa kan vi senere gjennemgaa de to andre Etager. — Gjerne det, sagde Sagføreren og Toten-Proprietæren nikkede troværdig. Sagføreren talte flydende og mundrapt. Han bad Damen om Undskyldning for Uleiligheden. Men hans Klient Proprietær Bækkerud fra Toten havde tænkt at kjøbe denne Gaard af sagføreren. Om de kunde faa se de andre Værelser. Der skulde jo ogsaa være nogle Beboelsesrum i første Etage. Ikke sandt, Herr Advokat? spurgte han. Advokaten svarede jo, halvt betuttet af Detektivens fortrinlige Komediespil og det livlige Anstrøg hvormed han gav Sagføreren. Frøken Velinder aabnede Døren ind til det nærmeste Værelse og bad Herrerne træde indenfor. Sagføreren rusede straks ind med flyvende Frakkeskjøder og Lorgnetten dirrende af Ivrighed. Efter ham kom Advokaten og saa Totenbonden, stille og ruggende.<noinclude> <references/></noinclude> egbkw5rkf2pil778xybwlxooc0m1lym Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/162 104 121904 315700 287449 2026-04-03T12:04:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Herre reiste sig fra et Bord henne ved Vinduet. Sagføreren bukkede meget forbløffet. — Er her Folk spurgte han, jeg vidste ikke ... Undskyld. — Det er Ingeniøer Damm, oplyste Frøken Velinder ligegyldig. Han logerer hos min Fader. — Ah, saaledes … Haaber vi ikke forstyrer. — Det er Gaarden, som skal sælges, sagde Advokaten, og Ingeniør Damm bukkede artig ligeoverfor denne. Han kjendte tydeligvis Advokaten. Og det var da heller ikke noget besynderlig, for Advokaten var Byens mest bekjendte. Ingeniør Damm blev staaende henne ved Bordet. Det var et stort Tegnebord, overfyldt med blaat Tegnepapir, Bretter, Bestik og lignende. Bonden, som blev synlig forvirret af den geschäftige Sagførers overhaandtagende Livlighed, kastede et halvt fjollet, halvt nysgjerrigt Blik paa Tegningerne. Saasnart lngeniren bemærkede det, lagde han en stor Mappe over. Sagføreren undersøgte overalt, lukkede op Kakkelovnen og udtalte sin Misbilligelse med den, bankede i Væggene — — Hvad Slags Planker? Hm. Jassaa . . . Nu, hvad synes De, spurgte han Bonden. — Jeg forstaar mig ikke paa det, svarede denne, derfor har jeg engageret Dere, Herr Sagfører. Aa, jo, det ser ikke saa værst ud. Men skal vi ikke gaa ind i næste Værelse — Det er Ingeniør Helmers, svarede Frøken Velinder, jeg tror han har stængt Døren, saa vi ikke kan komme derind. — — Kommer da ikke Ingeniøren snart tilbage spurgte Advokaten. — Neppe, svarede Ingeniør Damm kort, og lænede sig over sine Tegninger. — Bagateller, Bagateller! mumlede Sagføreren. Han halede øieblikkeligt et vældigt Nøgleknippe op af Lommen og før nogen egentlig havde faaet se, hvorledes det egentlig kunde gaa til, havde han aabnet Døren og traadte ind i den fraværende Ingeniørs Vørelse. Men da sprang Damm efter ham. — Dette gaar dog ved Gud ikke an, sagde han, trænge ind udenvidere i hans Værelse og ovenikjøbet ved Hjælp af falsk Nøgel. — Hovednøgel, kjære, svarede Sagføreren, og ringlede med Nøgleknippet op for den andens Ansigt. — Det maa dog synes at komme ud paa et. Jeg protesterer mod Deres Handlemaade og forlanger, at De straks forlader min Vens Værelse. Naar han ikke selv er tilstede, kan jeg ikke tillade, at nogen ukjendt trænger derind. — Har da Deres Ven noget at skjule spurgte Sagføreren næsvist og snusede omkring. — Ikke mig bekjendt. Men det vedkommer i allefald ikke Sagen. — Det forekommer mig, bemærkede Sagføreren, uden i mindste Maade at bryde sig om den andens skarpe Udfald Det forekommer mig, at Frøkenen nævnte noget om, at de Herrer Ingenierer leier Værelserne af Herr Velinder. — Ganske rigtig, svarede Damm, men alligevel — — Ja, da forekommer det mig, at det maa være Frøkenen, som i sin Herr Faders Fravær har at bestemme over, om Gaardens Eier skal faa Adgang til at kaste et Blik herind eller om det skal nægtes ham. Jeg har da aldrig hørt Magen til Konduiteløshed, Herr Damm, det er da vel ikke et Krudtværk vi befinder os i — Eller Dynamitfabrik, mumlede Bonden, og lo, saa Gulvet rystede under ham. — Jeg har intet imod, at Herrerne beser Værelset, sagde Frøken Velinder, men jeg havde rigtignok helst seet, at De bavde ventet til Ingenjøren selv var kommet hjem. — Pyt, det spiller da virkelig ingen Rolle, affeiet Sagføreren, nu er vi desuden snart færdig. Jeg skal bare faa Lov til at banke i Gulvet og Væggene. Tak, vil De hjælpe mig med at flytte lidt paa det Bordet, Herr Advokat. Men det er kanske bedst at tage Papirerne væk først. Hvadbehager! Det sidste Udbrud var foranlediget ved Ingeniør Damms Adfærd. Han var hurtig sprunget til, da Sagføreren gjorde Mine til at begynde at rode i Papirerne. — Hvis De vover at røre disse Papirer, saa kalder jeg paa Politi for at faa kastet Dem ud, sagde han. — Død og Plage, det var svært, hvor voldsom De er. Frøken Velinder var gaaet ind i Butiken for<noinclude> <references/></noinclude> 9jz3ei6urp3getjv0zj8iy56z61960m 315780 315700 2026-04-03T17:58:43Z Øystein Tvede 3938 315780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Herre reiste sig fra et Bord henne ved Vinduet. Sagføreren bukkede meget forbløffet. — Er her Folk spurgte han, jeg vidste ikke . . . Undskyld. — Det er Ingeniøer Damm, oplyste Frøken Velinder ligegyldig. Han logerer hos min Fader. — Ah, saaledes . . . Haaber vi ikke forstyrer. — Det er Gaarden, som skal sælges, sagde Advokaten, og Ingeniør Damm bukkede artig ligeoverfor denne. Han kjendte tydeligvis Advokaten. Og det var da heller ikke noget besynderlig, for Advokaten var Byens mest bekjendte. Ingeniør Damm blev staaende henne ved Bordet. Det var et stort Tegnebord, overfyldt med blaat Tegnepapir, Bretter, Bestik og lignende. Bonden, som blev synlig forvirret af den geschäftige Sagførers overhaandtagende Livlighed, kastede et halvt fjollet, halvt nysgjerrigt Blik paa Tegningerne. Saasnart lngeniren bemærkede det, lagde han en stor Mappe over. Sagføreren undersøgte overalt, lukkede op Kakkelovnen og udtalte sin Misbilligelse med den, bankede i Væggene — — Hvad Slags Planker? Hm. Jassaa . . . Nu, hvad synes De, spurgte han Bonden. — Jeg forstaar mig ikke paa det, svarede denne, derfor har jeg engageret Dere, Herr Sagfører. Aa, jo, det ser ikke saa værst ud. Men skal vi ikke gaa ind i næste Værelse — Det er Ingeniør Helmers, svarede Frøken Velinder, jeg tror han har stængt Døren, saa vi ikke kan komme derind. — — Kommer da ikke Ingeniøren snart tilbage spurgte Advokaten. — Neppe, svarede Ingeniør Damm kort, og lænede sig over sine Tegninger. — Bagateller, Bagateller! mumlede Sagføreren. Han halede øieblikkeligt et vældigt Nøgleknippe op af Lommen og før nogen egentlig havde faaet se, hvorledes det egentlig kunde gaa til, havde han aabnet Døren og traadte ind i den fraværende Ingeniørs Vørelse. Men da sprang Damm efter ham. — Dette gaar dog ved Gud ikke an, sagde han, trænge ind udenvidere i hans Værelse og ovenikjøbet ved Hjælp af falsk Nøgel. — Hovednøgel, kjære, svarede Sagføreren, og ringlede med Nøgleknippet op for den andens Ansigt. — Det maa dog synes at komme ud paa et. Jeg protesterer mod Deres Handlemaade og forlanger, at De straks forlader min Vens Værelse. Naar han ikke selv er tilstede, kan jeg ikke tillade, at nogen ukjendt trænger derind. — Har da Deres Ven noget at skjule spurgte Sagføreren næsvist og snusede omkring. — Ikke mig bekjendt. Men det vedkommer i allefald ikke Sagen. — Det forekommer mig, bemærkede Sagføreren, uden i mindste Maade at bryde sig om den andens skarpe Udfald Det forekommer mig, at Frøkenen nævnte noget om, at de Herrer Ingenierer leier Værelserne af Herr Velinder. — Ganske rigtig, svarede Damm, men alligevel — — Ja, da forekommer det mig, at det maa være Frøkenen, som i sin Herr Faders Fravær har at bestemme over, om Gaardens Eier skal faa Adgang til at kaste et Blik herind eller om det skal nægtes ham. Jeg har da aldrig hørt Magen til Konduiteløshed, Herr Damm, det er da vel ikke et Krudtværk vi befinder os i — Eller Dynamitfabrik, mumlede Bonden, og lo, saa Gulvet rystede under ham. — Jeg har intet imod, at Herrerne beser Værelset, sagde Frøken Velinder, men jeg havde rigtignok helst seet, at De bavde ventet til Ingenjøren selv var kommet hjem. — Pyt, det spiller da virkelig ingen Rolle, affeiet Sagføreren, nu er vi desuden snart færdig. Jeg skal bare faa Lov til at banke i Gulvet og Væggene. Tak, vil De hjælpe mig med at flytte lidt paa det Bordet, Herr Advokat. Men det er kanske bedst at tage Papirerne væk først. Hvadbehager! Det sidste Udbrud var foranlediget ved Ingeniør Damms Adfærd. Han var hurtig sprunget til, da Sagføreren gjorde Mine til at begynde at rode i Papirerne. — Hvis De vover at røre disse Papirer, saa kalder jeg paa Politi for at faa kastet Dem ud, sagde han. — Død og Plage, det var svært, hvor voldsom De er. Frøken Velinder var gaaet ind i Butiken for<noinclude> <references/></noinclude> 1ooz7jsh2gll0iy4jtgig263borrsfo 315818 315780 2026-04-03T21:32:20Z Øystein Tvede 3938 315818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Herre reiste sig fra et Bord henne ved Vinduet. Sagføreren bukkede meget forbløffet. — Er her Folk spurgte han, jeg vidste ikke . . . Undskyld. — Det er Ingeniøer Damm, oplyste Frøken Velinder ligegyldig. Han logerer hos min Fader. — Ah, saaledes . . . Haaber vi ikke forstyrer. — Det er Gaarden, som skal sælges, sagde Advokaten, og Ingeniør Damm bukkede artig ligeoverfor denne. Han kjendte tydeligvis Advokaten. Og det var da heller ikke noget besynderlig, for Advokaten var Byens mest bekjendte. Ingeniør Damm blev staaende henne ved Bordet. Det var et stort Tegnebord, overfyldt med blaat Tegnepapir, Bretter, Bestik og lignende. Bonden, som blev synlig forvirret af den geschäftige Sagførers overhaandtagende Livlighed, kastede et halvt fjollet, halvt nysgjerrigt Blik paa Tegningerne. Saasnart lngeniren bemærkede det, lagde han en stor Mappe over. Sagføreren undersøgte overalt, lukkede op Kakkelovnen og udtalte sin Misbilligelse med den, bankede i Væggene — — Hvad Slags Planker? Hm. Jassaa . . . Nu, hvad synes De, spurgte han Bonden. — Jeg forstaar mig ikke paa det, svarede denne, derfor har jeg engageret Dere, Herr Sagfører. Aa, jo, det ser ikke saa værst ud. Men skal vi ikke gaa ind i næste Værelse — Det er Ingeniør Helmers, svarede Frøken Velinder, jeg tror han har stængt Døren, saa vi ikke kan komme derind. — — Kommer da ikke Ingeniøren snart tilbage spurgte Advokaten. — Neppe, svarede Ingeniør Damm kort, og lænede sig over sine Tegninger. — Bagateller, Bagateller! mumlede Sagføreren. Han halede øieblikkeligt et vældigt Nøgleknippe op af Lommen og før nogen egentlig havde faaet se, hvorledes det egentlig kunde gaa til, havde han aabnet Døren og traadte ind i den fraværende Ingeniørs Vørelse. Men da sprang Damm efter ham. — Dette gaar dog ved Gud ikke an, sagde han, trænge ind udenvidere i hans Værelse og ovenikjøbet ved Hjælp af falsk Nøgel. — Hovednøgel, kjære, svarede Sagføreren, og ringlede med Nøgleknippet op for den andens Ansigt. — Det maa dog synes at komme ud paa et. Jeg protesterer mod Deres Handlemaade og forlanger, at De straks forlader min Vens Værelse. Naar han ikke selv er tilstede, kan jeg ikke tillade, at nogen ukjendt trænger derind. — Har da Deres Ven noget at skjule spurgte Sagføreren næsvist og snusede omkring. — Ikke mig bekjendt. Men det vedkommer i allefald ikke Sagen. — Det forekommer mig, bemærkede Sagføreren, uden i mindste Maade at bryde sig om den andens skarpe Udfald Det forekommer mig, at Frøkenen nævnte noget om, at de Herrer Ingeniører leier Værelserne af Herr Velinder. — Ganske rigtig, svarede Damm, men alligevel — — Ja, da forekommer det mig, at det maa være Frøkenen, som i sin Herr Faders Fravær har at bestemme over, om Gaardens Eier skal faa Adgang til at kaste et Blik herind eller om det skal nægtes ham. Jeg har da aldrig hørt Magen til Konduiteløshed, Herr Damm, det er da vel ikke et Krudtværk vi befinder os i — Eller Dynamitfabrik, mumlede Bonden, og lo, saa Gulvet rystede under ham. — Jeg har intet imod, at Herrerne beser Værelset, sagde Frøken Velinder, men jeg havde rigtignok helst seet, at De bavde ventet til Ingenjøren selv var kommet hjem. — Pyt, det spiller da virkelig ingen Rolle, affeiet Sagføreren, nu er vi desuden snart færdig. Jeg skal bare faa Lov til at banke i Gulvet og Væggene. Tak, vil De hjælpe mig med at flytte lidt paa det Bordet, Herr Advokat. Men det er kanske bedst at tage Papirerne væk først. Hvadbehager! Det sidste Udbrud var foranlediget ved Ingeniør Damms Adfærd. Han var hurtig sprunget til, da Sagføreren gjorde Mine til at begynde at rode i Papirerne. — Hvis De vover at røre disse Papirer, saa kalder jeg paa Politi for at faa kastet Dem ud, sagde han. — Død og Plage, det var svært, hvor voldsom De er. Frøken Velinder var gaaet ind i Butiken for<noinclude> <references/></noinclude> j97osccyuj0zue2604xknf5z04f9790 315819 315818 2026-04-03T21:36:36Z Øystein Tvede 3938 315819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Herre reiste sig fra et Bord henne ved Vinduet. Sagføreren bukkede meget forbløffet. — Er her Folk spurgte han, jeg vidste ikke . . . Undskyld. — Det er Ingeniøer Damm, oplyste Frøken Velinder ligegyldig. Han logerer hos min Fader. — Ah, saaledes . . . Haaber vi ikke forstyrer. — Det er Gaarden, som skal sælges, sagde Advokaten, og Ingeniør Damm bukkede artig ligeoverfor denne. Han kjendte tydeligvis Advokaten. Og det var da heller ikke noget besynderlig, for Advokaten var Byens mest bekjendte. Ingeniør Damm blev staaende henne ved Bordet. Det var et stort Tegnebord, overfyldt med blaat Tegnepapir, Bretter, Bestik og lignende. Bonden, som blev synlig forvirret af den geschäftige Sagførers overhaandtagende Livlighed, kastede et halvt fjollet, halvt nysgjerrigt Blik paa Tegningerne. Saasnart Ingeniøren bemærkede det, lagde han en stor Mappe over. Sagføreren undersøgte overalt, lukkede op Kakkelovnen og udtalte sin Misbilligelse med den, bankede i Væggene — — Hvad Slags Planker? Hm. Jassaa . . . Nu, hvad synes De, spurgte han Bonden. — Jeg forstaar mig ikke paa det, svarede denne, derfor har jeg engageret Dere, Herr Sagfører. Aa, jo, det ser ikke saa værst ud. Men skal vi ikke gaa ind i næste Værelse — Det er Ingeniør Helmers, svarede Frøken Velinder, jeg tror han har stængt Døren, saa vi ikke kan komme derind. — — Kommer da ikke Ingeniøren snart tilbage spurgte Advokaten. — Neppe, svarede Ingeniør Damm kort, og lænede sig over sine Tegninger. — Bagateller, Bagateller! mumlede Sagføreren. Han halede øieblikkeligt et vældigt Nøgleknippe op af Lommen og før nogen egentlig havde faaet se, hvorledes det egentlig kunde gaa til, havde han aabnet Døren og traadte ind i den fraværende Ingeniørs Værelse. Men da sprang Damm efter ham. — Dette gaar dog ved Gud ikke an, sagde han, trænge ind udenvidere i hans Værelse og ovenikjøbet ved Hjælp af falsk Nøgel. — Hovednøgel, kjære, svarede Sagføreren, og ringlede med Nøgleknippet op for den andens Ansigt. — Det maa dog synes at komme ud paa et. Jeg protesterer mod Deres Handlemaade og forlanger, at De straks forlader min Vens Værelse. Naar han ikke selv er tilstede, kan jeg ikke tillade, at nogen ukjendt trænger derind. — Har da Deres Ven noget at skjule? spurgte Sagføreren næsvist og snusede omkring. — Ikke mig bekjendt. Men det vedkommer i allefald ikke Sagen. — Det forekommer mig, bemærkede Sagføreren, uden i mindste Maade at bryde sig om den andens skarpe Udfald. Det forekommer mig, at Frøkenen nævnte noget om, at de Herrer Ingeniører leier Værelserne af Herr Velinder. — Ganske rigtig, svarede Damm, men alligevel — — Ja, da forekommer det mig, at det maa være Frøkenen, som i sin Herr Faders Fravær har at bestemme over, om Gaardens Eier skal faa Adgang til at kaste et Blik herind eller om det skal nægtes ham. Jeg har da aldrig hørt Magen til Konduiteløshed, Herr Damm, det er da vel ikke et Krudtværk vi befinder os i? — Eller Dynamitfabrik, mumlede Bonden, og lo, saa Gulvet rystede under ham. — Jeg har intet imod, at Herrerne beser Værelset, sagde Frøken Velinder, men jeg havde rigtignok helst seet, at De havde ventet til Ingeniøren selv var kommet hjem. — Pyt, det spiller da virkelig ingen Rolle, affeiet Sagføreren, nu er vi desuden snart færdig. Jeg skal bare faa Lov til at banke i Gulvet og Væggene. Tak, vil De hjælpe mig med at flytte lidt paa det Bordet, Herr Advokat. Men det er kanske bedst at tage Papirerne væk først. Hvadbehager! Det sidste Udbrud var foranlediget ved Ingeniør Damms Adfærd. Han var hurtig sprunget til, da Sagføreren gjorde Mine til at begynde at rode i Papirerne. — Hvis De vover at røre disse Papirer, saa kalder jeg paa Politi for at faa kastet Dem ud, sagde han. — Død og Plage, det var svært, hvor voldsom De er. Frøken Velinder var gaaet ind i Butiken for<noinclude> <references/></noinclude> 49c6uuh0grr0sooy7brcprtxju4virq Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/163 104 121905 315701 287450 2026-04-03T12:07:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at ekspedere en Kunde. Nu traadte hun igjen ind i Værelset. — Jeg ser, at Ingeniør Helmer selv kommer hidover, sagde hun. Hvis Herrerne vil behage at vente, er det vistnok intet i Veien for at faa hans Tilladelse. Dermed vendte hun tilbage til Butikken. Sagføreren tog ganske rolig Plads. — Godt, saa venter vi, sagde han. Ingeniør Damm gik sin Ven imøde for at forklare ham Sagen. Lyden af noget ophidsede og forbausede Stemmer hørtes inde fra Butikken. Et Øieblik efter traadte Ingeniør Helmer ind. Han havde sin bredbremmede Hat paa og den var trukket langt ned i Panden, saa det var umuligt at se bans Øine. — Skal Gaarden sælges? spurgte han. Hans Stemme led utydelig og grødet. Det har jeg ikke vidst noget om, tillagde han. — Jo, svarede Advokaten, Gaarden skal sælges, og da den Herre der har tænkt at kjøbe den, vil han selvfølgelig se den. Det er derfor vi har tat os den Frihed at trænge herind i . . . — Skomagermester Velinders Leilighed, fuldførte Sagføreren, og vimsede overlegent med Hodet, saa at Lorgnetterne faldt af ham. — Men, mine Herrer, svarede Ingeniøren. De kjender da vel den gamle Sætning om, at mit Hus er min Fæstning. Og nu har jeg rettelig leiet dette Værelse af Skomager Velinder. — Ja, vi ber Dem selvfølgelig om Undskyldning — — Men siden De alligevel er kommet herind er det fra min Side intet i Veien for en fortsat Undersøgelse. Værsaagod. Vil De ha flyttet Bordet for undersøge Gulvplankernes Kvalitet? — Ja, tak. — — Saa skal jeg bare ta væk disse Papirer Et Øieblik, saa skal alt være iorden. Ingeniøren begyndte roligt at samle Papirerne sammen. Men han lagde dem ikke et andet Sted. Han puttede dem i Lommen. Medens han holdt paa hermed, sagde han etpar Ord i et fremmed Sprog, som hverken Detektiverne eller Advokaten forstod. Det var tydeligvis bestemt for hans Ven, Ingeniør Damms Øre, for denne blev pludselig urolig og nærmede sig Døren. — Jeg skal hjælpe Dem med Papirerne, sagde Sagføreren kjapt. Han traadte frem, men kom af Vanvare til at støde mod Ingeniør Helmer, saa dennes bredbremmede Hat faldt af. Knut Gribb stirrede et Øieblik ind i Ingeniørens Øine. Han vilde raabe noget, men fik ikke Tid dertil. For i næste Øieblik havde den kjæmpestærke Ingeniør plantet sin Næve lige i Gribbs Kindben, saa han halvt bevidstløs tumlede tilbage. — Hold ham fast, fik han Tid til at raabe. Totenbonden, der nu var blit saa letvindt som en Gymnasiast, sprang frem, men ogsaa han fik et Slag af Ingeniørens Næve. Advokaten trak sig forsigtig tilbage til Værelsets anden Væg. Den anden Ingeniør var allerede sprunget ud, og nu fulgte Helmer efter. De løb gjennem Butiken og kom ud paa Gaden. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Den tredje.'''}} Slagene havde ikke truffet de to Detektiver værre end at de straks kunde reise sig og begynde Forfølgelsen. Knut Gribb kom først ud paa Gaden. Han saa da, at Ingeniørerne før hver sin Vei, — Helmer nedover og Damm opover. Men Helmer havde faaet Tid til at affyre et Revolverskud over Hovedet paa den Hest, som havde kjørt Politimændene og Advokaten til Stedet, og som nu stod udenfor Butikken og ventede. Hesten sprat straks i Veiret og løb ud. Dette var noget snedigt af Kjeltringen. For nu lededes Folkemassens Opmærksomhed fra de flygtende Kjæltringer til den løbske Hest. Da Detektiverne raabte: — Stop dem! Stop dem! troede naturligvis alle, at det var Hesten, de mente, og de forsøgte at stoppe de vilde Dyr. Vognmanden selv var faldt af. — I Forvirringen fik begge Ingeniøerer Anledning til at undkomme. Knut Gribb søgte at faa fat i den flygtende Helmer, men maatte hurtig opgi det. Dels blev han stanset af den forvirrede Folkemængde, som løb efter Hesten og dels blev Forfølgelsen hindret af den Omstændighed, at Ingeniøren havde faaet altfor langt Forsprang. Desuden følte Detektiven sig ikke saa lidet fortumlet i Ho-<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 4f73f4w9608dykn364ykczjqqdjesh6 315719 315701 2026-04-03T12:42:30Z Øystein Tvede 3938 315719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at ekspedere en Kunde. Nu traadte hun igjen ind i Værelset. — Jeg ser, at Ingeniør Helmer selv kommer hidover, sagde hun. Hvis Herrerne vil behage at vente, er det vistnok intet i Veien for at faa hans Tilladelse. Dermed vendte hun tilbage til Butikken. Sagføreren tog ganske rolig Plads. — Godt, saa venter vi, sagde han. Ingeniør Damm gik sin Ven imøde for at forklare ham Sagen. Lyden af noget ophidsede og forbausede Stemmer hørtes inde fra Butikken. Et Øieblik efter traadte Ingeniør Helmer ind. Han havde sin bredbremmede Hat paa og den var trukket langt ned i Panden, saa det var umuligt at se bans Øine. — Skal Gaarden sælges? spurgte han. Hans Stemme led utydelig og grødet. Det har jeg ikke vidst noget om, tillagde han. — Jo, svarede Advokaten, Gaarden skal sælges, og da den Herre der har tænkt at kjøbe den, vil han selvfølgelig se den. Det er derfor vi har tat os den Frihed at trænge herind i . . . — Skomagermester Velinders Leilighed, fuldførte Sagføreren, og vimsede overlegent med Hodet, saa at Lorgnetterne faldt af ham. — Men, mine Herrer, svarede Ingeniøren. De kjender da vel den gamle Sætning om, at mit Hus er min Fæstning. Og nu har jeg rettelig leiet dette Værelse af Skomager Velinder. — Ja, vi ber Dem selvfølgelig om Undskyldning — — Men siden De alligevel er kommet herind er det fra min Side intet i Veien for en fortsat Undersøgelse. Værsaagod. Vil De ha flyttet Bordet for undersøge Gulvplankernes Kvalitet? — Ja, tak. — — Saa skal jeg bare ta væk disse Papirer Et Øieblik, saa skal alt være iorden. Ingeniøren begyndte roligt at samle Papirerne sammen. Men han lagde dem ikke et andet Sted. Han puttede dem i Lommen. Medens han holdt paa hermed, sagde han etpar Ord i et fremmed Sprog, som hverken Detektiverne eller Advokaten forstod. Det var tydeligvis bestemt for hans Ven, Ingeniør Damms Øre, for denne blev pludselig urolig og nærmede sig Døren. — Jeg skal hjælpe Dem med Papirerne, sagde Sagføreren kjapt. Han traadte frem, men kom af Vanvare til at støde mod Ingeniør Helmer, saa dennes bredbremmede Hat faldt af. Knut Gribb stirrede et Øieblik ind i Ingeniørens Øine. Han vilde raabe noget, men fik ikke Tid dertil. For i næste Øieblik havde den kjæmpestærke Ingeniør plantet sin Næve lige i Gribbs Kindben, saa han halvt bevidstløs tumlede tilbage. — Hold ham fast, fik han Tid til at raabe. Totenbonden, der nu var blit saa letvindt som en Gymnasiast, sprang frem, men ogsaa han fik et Slag af Ingeniørens Næve. Advokaten trak sig forsigtig tilbage til Værelsets anden Væg. Den anden Ingeniør var allerede sprunget ud, og nu fulgte Helmer efter. De løb gjennem Butiken og kom ud paa Gaden. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Den tredje.'''}} Slagene havde ikke truffet de to Detektiver værre end at de straks kunde reise sig og begynde Forfølgelsen. Knut Gribb kom først ud paa Gaden. Han saa da, at Ingeniørerne før hver sin Vei, — Helmer nedover og Damm opover. Men Helmer havde faaet Tid til at affyre et Revolverskud over Hovedet paa den Hest, som havde kjørt Politimændene og Advokaten til Stedet, og som nu stod udenfor Butikken og ventede. Hesten sprat straks i Veiret og løb ud. Dette var noget snedigt af Kjeltringen. For nu lededes Folkemassens Opmærksomhed fra de flygtende Kjæltringer til den løbske Hest. Da Detektiverne raabte: — Stop dem! Stop dem! troede naturligvis alle, at det var Hesten, de mente, og de forsøgte at stoppe de vilde Dyr. Vognmanden selv var faldt af. — I Forvirringen fik begge Ingeniøerer Anledning til at undkomme. Knut Gribb søgte at faa fat i den flygtende Helmer, men maatte hurtig opgi det. Dels blev han stanset af den forvirrede Folkemængde, som løb efter Hesten og dels blev Forfølgelsen hindret af den Omstændighed, at Ingeniøren havde faaet altfor langt Forsprang. Desuden følte Detektiven sig ikke saa lidet fortumlet i Ho-<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 3lsjmj9bnma0bzfqrgom13qatbctqmn 315781 315719 2026-04-03T18:00:16Z Øystein Tvede 3938 315781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at ekspedere en Kunde. Nu traadte hun igjen ind i Værelset. — Jeg ser, at Ingeniør Helmer selv kommer hidover, sagde hun. Hvis Herrerne vil behage at vente, er det vistnok intet i Veien for at faa hans Tilladelse. Dermed vendte hun tilbage til Butikken. Sagføreren tog ganske rolig Plads. — Godt, saa venter vi, sagde han. Ingeniør Damm gik sin Ven imøde for at forklare ham Sagen. Lyden af noget ophidsede og forbausede Stemmer hørtes inde fra Butikken. Et Øieblik efter traadte Ingeniør Helmer ind. Han havde sin bredbremmede Hat paa og den var trukket langt ned i Panden, saa det var umuligt at se hans Øine. — Skal Gaarden sælges? spurgte han. Hans Stemme led utydelig og grødet. Det har jeg ikke vidst noget om, tillagde han. — Jo, svarede Advokaten, Gaarden skal sælges, og da den Herre der har tænkt at kjøbe den, vil han selvfølgelig se den. Det er derfor vi har tat os den Frihed at trænge herind i . . . — Skomagermester Velinders Leilighed, fuldførte Sagføreren, og vimsede overlegent med Hodet, saa at Lorgnetterne faldt af ham. — Men, mine Herrer, svarede Ingeniøren. De kjender da vel den gamle Sætning om, at mit Hus er min Fæstning. Og nu har jeg rettelig leiet dette Værelse af Skomager Velinder. — Ja, vi ber Dem selvfølgelig om Undskyldning — — Men siden De alligevel er kommet herind er det fra min Side intet i Veien for en fortsat Undersøgelse. Værsaagod. Vil De ha flyttet Bordet for undersøge Gulvplankernes Kvalitet? — Ja, tak. — — Saa skal jeg bare ta væk disse Papirer Et Øieblik, saa skal alt være iorden. Ingeniøren begyndte roligt at samle Papirerne sammen. Men han lagde dem ikke et andet Sted. Han puttede dem i Lommen. Medens han holdt paa hermed, sagde han etpar Ord i et fremmed Sprog, som hverken Detektiverne eller Advokaten forstod. Det var tydeligvis bestemt for hans Ven, Ingeniør Damms Øre, for denne blev pludselig urolig og nærmede sig Døren. — Jeg skal hjælpe Dem med Papirerne, sagde Sagføreren kjapt. Han traadte frem, men kom af Vanvare til at støde mod Ingeniør Helmer, saa dennes bredbremmede Hat faldt af. Knut Gribb stirrede et Øieblik ind i Ingeniørens Øine. Han vilde raabe noget, men fik ikke Tid dertil. For i næste Øieblik havde den kjæmpestærke Ingeniør plantet sin Næve lige i Gribbs Kindben, saa han halvt bevidstløs tumlede tilbage. — Hold ham fast, fik han Tid til at raabe. Totenbonden, der nu var blit saa letvindt som en Gymnasiast, sprang frem, men ogsaa han fik et Slag af Ingeniørens Næve. Advokaten trak sig forsigtig tilbage til Værelsets anden Væg. Den anden Ingeniør var allerede sprunget ud, og nu fulgte Helmer efter. De løb gjennem Butiken og kom ud paa Gaden. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Den tredje.'''}} Slagene havde ikke truffet de to Detektiver værre end at de straks kunde reise sig og begynde Forfølgelsen. Knut Gribb kom først ud paa Gaden. Han saa da, at Ingeniørerne før hver sin Vei, — Helmer nedover og Damm opover. Men Helmer havde faaet Tid til at affyre et Revolverskud over Hovedet paa den Hest, som havde kjørt Politimændene og Advokaten til Stedet, og som nu stod udenfor Butikken og ventede. Hesten sprat straks i Veiret og løb ud. Dette var noget snedigt af Kjeltringen. For nu lededes Folkemassens Opmærksomhed fra de flygtende Kjæltringer til den løbske Hest. Da Detektiverne raabte: — Stop dem! Stop dem! troede naturligvis alle, at det var Hesten, de mente, og de forsøgte at stoppe de vilde Dyr. Vognmanden selv var faldt af. — I Forvirringen fik begge Ingeniøerer Anledning til at undkomme. Knut Gribb søgte at faa fat i den flygtende Helmer, men maatte hurtig opgi det. Dels blev han stanset af den forvirrede Folkemængde, som løb efter Hesten og dels blev Forfølgelsen hindret af den Omstændighed, at Ingeniøren havde faaet altfor langt Forsprang. Desuden følte Detektiven sig ikke saa lidet fortumlet i Ho-<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> lf4b73lkmuehpt901uloe9eder5b7b4 315820 315781 2026-04-03T21:39:17Z Øystein Tvede 3938 315820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at ekspedere en Kunde. Nu traadte hun igjen ind i Værelset. — Jeg ser, at Ingeniør Helmer selv kommer hidover, sagde hun. Hvis Herrerne vil behage at vente, er det vistnok intet i Veien for at faa hans Tilladelse. Dermed vendte hun tilbage til Butikken. Sagføreren tog ganske rolig Plads. — Godt, saa venter vi, sagde han. Ingeniør Damm gik sin Ven imøde for at forklare ham Sagen. Lyden af noget ophidsede og forbausede Stemmer hørtes inde fra Butikken. Et Øieblik efter traadte Ingeniør Helmer ind. Han havde sin bredbremmede Hat paa og den var trukket langt ned i Panden, saa det var umuligt at se hans Øine. — Skal Gaarden sælges? spurgte han. Hans Stemme lød utydelig og grødet. Det har jeg ikke vidst noget om, tillagde han. — Jo, svarede Advokaten, Gaarden skal sælges, og da den Herre der har tænkt at kjøbe den, vil han selvfølgelig se den. Det er derfor vi har tat os den Frihed at trænge herind i . . . — Skomagermester Velinders Leilighed, fuldførte Sagføreren, og vimsede overlegent med Hodet, saa at Lorgnetterne faldt af ham. — Men, mine Herrer, svarede Ingeniøren. De kjender da vel den gamle Sætning om, at mit Hus er min Fæstning. Og nu har jeg rettelig leiet dette Værelse af Skomager Velinder. — Ja, vi ber Dem selvfølgelig om Undskyldning — — Men siden De alligevel er kommet herind er det fra min Side intet i Veien for en fortsat Undersøgelse. Værsaagod. Vil De ha flyttet Bordet for undersøge Gulvplankernes Kvalitet? — Ja, tak. — — Saa skal jeg bare ta væk disse Papirer. Et Øieblik, saa skal alt være iorden. Ingeniøren begyndte roligt at samle Papirerne sammen. Men han lagde dem ikke et andet Sted. Han puttede dem i Lommen. Medens han holdt paa hermed, sagde han etpar Ord i et fremmed Sprog, som hverken Detektiverne eller Advokaten forstod. Det var tydeligvis bestemt for hans Ven, Ingeniør Damms Øre, for denne blev pludselig urolig og nærmede sig Døren. — Jeg skal hjælpe Dem med Papirerne, sagde Sagføreren kjapt. Han traadte frem, men kom af Vanvare til at støde mod Ingeniør Helmer, saa dennes bredbremmede Hat faldt af. Knut Gribb stirrede et Øieblik ind i Ingeniørens Øine. Han vilde raabe noget, men fik ikke Tid dertil. For i næste Øieblik havde den kjæmpestærke Ingeniør plantet sin Næve lige i Gribbs Kindben, saa han halvt bevidstløs tumlede tilbage. — Hold ham fast, fik han Tid til at raabe. Totenbonden, der nu var blit saa letvindt som en Gymnasiast, sprang frem, men ogsaa han fik et Slag af Ingeniørens Næve. Advokaten trak sig forsigtig tilbage til Værelsets anden Væg. Den anden Ingeniør var allerede sprunget ud, og nu fulgte Helmer efter. De løb gjennem Butiken og kom ud paa Gaden. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|5. KAPITEL. {{--}} '''Den tredje.'''}} Slagene havde ikke truffet de to Detektiver værre end at de straks kunde reise sig og begynde Forfølgelsen. Knut Gribb kom først ud paa Gaden. Han saa da, at Ingeniørerne fór hver sin Vei, — Helmer nedover og Damm opover. Men Helmer havde faaet Tid til at affyre et Revolverskud over Hovedet paa den Hest, som havde kjørt Politimændene og Advokaten til Stedet, og som nu stod udenfor Butikken og ventede. Hesten sprat straks i Veiret og løb ud. Dette var noget snedigt af Kjeltringen. For nu lededes Folkemassens Opmærksomhed fra de flygtende Kjæltringer til den løbske Hest. Da Detektiverne raabte: — Stop dem! Stop dem! troede naturligvis alle, at det var Hesten, de mente, og de forsøgte at stoppe de vilde Dyr. Vognmanden selv var faldt af. — I Forvirringen fik begge Ingeniører Anledning til at undkomme. Knut Gribb søgte at faa fat i den flygtende Helmer, men maatte hurtig opgi det. Dels blev han stanset af den forvirrede Folkemængde, som løb efter Hesten og dels blev Forfølgelsen hindret af den Omstændighed, at Ingeniøren havde faaet altfor langt Forsprang. Desuden følte Detektiven sig ikke saa lidet fortumlet i Ho-<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 0juhxx3tnz28fmyt0eqxjvb5utx6hre Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/164 104 121906 315702 287451 2026-04-03T12:09:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vedet efter Slaget. Forinden han ret vidste Ordet af det, var Ingeniøren forsvundet. Paa samme Maade gik det med hans Kollega, Harald Brede, som desuden var hindret af den tunge Propritærforklædning. Efter nogle Minutters frugtesløse Antrængelser mødtes de igjen udenfor Skomagerbutiken. Den unge Dame var en Besvimelse nær af Rædsel. Harald Brede forsøgte at trøste hende saa godt han kunde, idet han lagde Forklædningen af sig, leste Parykken, tørrede Sminken af o.s.v. Damen blev meget forbauset, da hun fik se, hvem hun havde havt Besøg af. — Ja, nu kan De være sikker, sagde Harald Brede, nu vender de nette Slyngler ikke mere tilbage. Om nogle faa Timer kan De vente deres Fader. Idetsamme kom Advokaten ind og oplyste, at nu var Hesten endelig blit indfanget. — Det var et genialt Tricks, sagde den berømte Advokat, paa den Maaden undgik D'Herrer, at hele Folkemassen løb efter dem. Folk fløi istedet efter Hesten. Ja, det maa jeg sige var en Overraskelse. Jeg er endnu aldeles fortumlet. Det var sandelig nogle nette Ingeniører. — Det er ikke Ingeniører, sagde Knut Gribb hurtig. — Ja, men hvem er de da egentlig? spurgte Advokaten. Jeg lagde Mærke til, at de kjendte den ene derude i Værelset. De kjendte ham, da de fik revet Hatten af ham. — Jeg havde en Anelse om, hvem det var straks han kom ind. Men først, da jeg fik se hans Øine, blev jeg fuldstændig vis i min Sag. — Og hvem er det saa? — Han er den største Forbryder, jeg har truffet, sagde Knut Gribb, en af de farligste Mennesker i Verden. — I Herrens Navn, hvem mener De Harald Brede var nu ogsaa blit opmerksom. — Det skulde da vel aldrig, begyndte han. — Jo, svarede Knut Gribb, Ingeniør Helmer, — det er ingen anden end min gamle Dødsfiende {{sp|Thomas Rye|r}}. — Storforbryderen! raabte Advokaten og slog Hænderne sammen af Forbauselse, har jeg virkelig staaet Ansigt til Ansigt med denne Berømmelse. Hvilken Ære. Harald Brede blev staaende stille og skrækslagen og stirre paa sin Kollega. — Værelserne, raabte pludselig Knut Gribb, lad os undersøge Værelserne. Der kan vi kanske finde et eller andet, skjønt han var klog nok til at putte de vigtigste Papirer i Lommen, den Slyngel. Politimanden og Advokaten gik nu atter ind i de to Ingeniørers Værelser. Alt blev undersøgt fra Gulv til Tag. Men intet blev fundet, som havde særlig Inleresse. Ingeniør Damms Tegninger — det var tydeligvis Tegninger til Helvedesmaskiner, at dømme efter alle de Hjul og Urværk, som var opridset, blev beslaglagte. — Inde i „Ingeniør Helmer“s Værelse fandt Knut Gribb noget Papir, som han puttet til sig, men det havde altsammen mindre Interesse. Fremdeles hørte man intet til den forsvundne Skomagermester. Knut Gribb bad den unge Dame om at faa udlaant et Fotografi af Faderen. De fik han. Fotografiet var taget for to Aar siden. Det viste et glatbarberet, lidt markeret Ansigt med to næsten umærkelige Øienbryn. Der var noget sympatetisk ved dette Ansigt, som indtog Detektiven. — Hvilken Farve er der paa Deres Fars Øine spurgte han Damen. — Det er lyseblaa, svarede hun, min Far er i det heletaget meget lys. Men min Mor var mørk. Det er hendes Farve, jeg har arvet. Da der nu ikke var noget mere at gjøre der paa Stedet, forlod Detektiverne og Advokaten Skomagerbutikken. Men de bad den unge Dame om at underrette dem, naar nogel indtraf som kunde være af Interesse. Det lovede Damen. Harald Brede var den sidste, som forlod Bulikken. Han sendte hende et langt, forelsket Blik til Afsked. Ude paa Gaden stod Vognmanden og klappet Hesten. Den var nu blit saavidt rolig efter det voldsomme Løb, at man uden Fare kunde kjøre med den. — Politimændene tog Afsked med Advokaten paa samme Sted, hvor de etpar Timer før havde steget ind i Voøgnen. —<noinclude> <references/></noinclude> pv4d1k0ll0d5mtm6j4jenqo49n8qmvu 315782 315702 2026-04-03T18:02:34Z Øystein Tvede 3938 315782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vedet efter Slaget. Forinden han ret vidste Ordet af det, var Ingeniøren forsvundet. Paa samme Maade gik det med hans Kollega, Harald Brede, som desuden var hindret af den tunge Propritærforklædning. Efter nogle Minutters frugtesløse Antrængelser mødtes de igjen udenfor Skomagerbutiken. Den unge Dame var en Besvimelse nær af Rædsel. Harald Brede forsøgte at trøste hende saa godt han kunde, idet han lagde Forklædningen af sig, leste Parykken, tørrede Sminken af o.s.v. Damen blev meget forbauset, da hun fik se, hvem hun havde havt Besøg af. — Ja, nu kan De være sikker, sagde Harald. Brede, nu vender de nette Slyngler ikke mere tilbage. Om nogle faa Timer kan De vente deres Fader. Idetsamme kom Advokaten ind og oplyste, at nu var Hesten endelig blit indfanget. — Det var et genialt Tricks, sagde den berømte Advokat, paa den Maaden undgik D'Herrer, at hele Folkemassen løb efter dem. Folk fløi istedet efter Hesten. Ja, det maa jeg sige var en Overraskelse. Jeg er endnu aldeles fortumlet. Det var sandelig nogle nette Ingeniører. — Det er ikke Ingeniører, sagde Knut Gribb hurtig. — Ja, men hvem er de da egentlig? spurgte Advokaten. Jeg lagde Mærke til, at de kjendte den ene derude i Værelset. De kjendte ham, da de fik revet Hatten af ham. — Jeg havde en Anelse om, hvem det var straks han kom ind. Men først, da jeg fik se hans Øine, blev jeg fuldstændig vis i min Sag. — Og hvem er det saa? — Han er den største Forbryder, jeg har truffet, sagde Knut Gribb, en af de farligste Mennesker i Verden. — I Herrens Navn, hvem mener De? Harald Brede var nu ogsaa blit opmerksom. — Det skulde da vel aldrig, begyndte han. — Jo, svarede Knut Gribb, Ingeniør Helmer, — det er ingen anden end min gamle Dødsfiende {{sp|Thomas Rye|r}}. — Storforbryderen! raabte Advokaten og slog Hænderne sammen af Forbauselse, har jeg virkelig staaet Ansigt til Ansigt med denne Berømmelse. Hvilken Ære. Harald Brede blev staaende stille og skrækslagen og stirre paa sin Kollega. — Værelserne, raabte pludselig Knut Gribb, lad os undersøge Værelserne. Der kan vi kanske finde et eller andet, skjønt han var klog nok til at putte de vigtigste Papirer i Lommen, den Slyngel. Politimanden og Advokaten gik nu atter ind i de to Ingeniørers Værelser. Alt blev undersøgt fra Gulv til Tag. Men intet blev fundet, som havde særlig Interesse. Ingeniør Damms Tegninger — det var tydeligvis Tegninger til Helvedesmaskiner, at dømme efter alle de Hjul og Urværk, som var opridset, blev beslaglagte. — Inde i „Ingeniør Helmer“s Værelse fandt Knut Gribb noget Papir, som han puttet til sig, men det havde altsammen mindre Interesse. Fremdeles hørte man intet til den forsvundne Skomagermester. Knut Gribb bad den unge Dame om at faa udlaant et Fotografi af Faderen. De fik han. Fotografiet var taget for to Aar siden. Det viste et glatbarberet, lidt markeret Ansigt med to næsten umærkelige Øienbryn. Der var noget sympatetisk ved dette Ansigt, som indtog Detektiven. — Hvilken Farve er der paa Deres Fars Øine spurgte han Damen. — Det er lyseblaa, svarede hun, min Far er i det heletaget meget lys. Men min Mor var mørk. Det er hendes Farve, jeg har arvet. Da der nu ikke var noget mere at gjøre der paa Stedet, forlod Detektiverne og Advokaten Skomagerbutikken. Men de bad den unge Dame om at underrette dem, naar nogel indtraf som kunde være af Interesse. Det lovede Damen. Harald Brede var den sidste, som forlod Butikken. Han sendte hende et langt, forelsket Blik til Afsked. Ude paa Gaden stod Vognmanden og klappet Hesten. Den var nu blit saavidt rolig efter det voldsomme Løb, at man uden Fare kunde kjøre med den. — Politimændene tog Afsked med Advokaten paa samme Sted, hvor de etpar Timer før havde steget ind i Vognen. —<noinclude> <references/></noinclude> q5s966ngoh9npyiz2uj3m6m62r3vzxu 315821 315782 2026-04-03T21:53:20Z Øystein Tvede 3938 315821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vedet efter Slaget. Forinden han ret vidste Ordet af det, var Ingeniøren forsvundet. Paa samme Maade gik det med hans Kollega, Harald Brede, som desuden var hindret af den tunge Propritærforklædning. Efter nogle Minutters frugtesløse Antrængelser mødtes de igjen udenfor Skomagerbutiken. Den unge Dame var en Besvimelse nær af Rædsel. Harald Brede forsøgte at trøste hende saa godt han kunde, idet han lagde Forklædningen af sig, leste Parykken, tørrede Sminken af o.s.v. Damen blev meget forbauset, da hun fik se, hvem hun havde havt Besøg af. — Ja, nu kan De være sikker, sagde Harald Brede, nu vender de nette Slyngler ikke mere tilbage. Om nogle faa Timer kan De vente deres Fader. Idetsamme kom Advokaten ind og oplyste, at nu var Hesten endelig blit indfanget. — Det var et genialt Tricks, sagde den berømte Advokat, paa den Maaden undgik D'Herrer, at hele Folkemassen løb efter dem. Folk fløi istedet efter Hesten. Ja, det maa jeg sige var en Overraskelse. Jeg er endnu aldeles fortumlet. Det var sandelig nogle nette Ingeniører. — Det er ikke Ingeniører, sagde Knut Gribb hurtig. — Ja, men hvem er de da egentlig? spurgte Advokaten. Jeg lagde Mærke til, at de kjendte den ene derude i Værelset. De kjendte ham, da de fik revet Hatten af ham. — Jeg havde en Anelse om, hvem det var straks han kom ind. Men først, da jeg fik se hans Øine, blev jeg fuldstændig vis i min Sag. — Og hvem er det saa? — Han er den største Forbryder, jeg har truffet, sagde Knut Gribb, en af de farligste Mennesker i Verden. — I Herrens Navn, hvem mener De? Harald Brede var nu ogsaa blit opmerksom. — Det skulde da vel aldrig, begyndte han. — Jo, svarede Knut Gribb, Ingeniør Helmer, — det er ingen anden end min gamle Dødsfiende {{sp|Thomas Rye|r}}. — Storforbryderen! raabte Advokaten og slog Hænderne sammen af Forbauselse, har jeg virkelig staaet Ansigt til Ansigt med denne Berømmelse. Hvilken Ære. Harald Brede blev staaende stille og skrækslagen og stirre paa sin Kollega. — Værelserne, raabte pludselig Knut Gribb, lad os undersøge Værelserne. Der kan vi kanske finde et eller andet, skjønt han var klog nok til at putte de vigtigste Papirer i Lommen, den Slyngel. Politimanden og Advokaten gik nu atter ind i de to Ingeniørers Værelser. Alt blev undersøgt fra Gulv til Tag. Men intet blev fundet, som havde særlig Interesse. Ingeniør Damms Tegninger — det var tydeligvis Tegninger til Helvedesmaskiner, at dømme efter alle de Hjul og Urværk, som var opridset, blev beslaglagte. — Inde i „Ingeniør Helmer“s Værelse fandt Knut Gribb noget Papir, som han puttet til sig, men det havde altsammen mindre Interesse. Fremdeles hørte man intet til den forsvundne Skomagermester. Knut Gribb bad den unge Dame om at faa udlaant et Fotografi af Faderen. De fik han. Fotografiet var taget for to Aar siden. Det viste et glatbarberet, lidt markeret Ansigt med to næsten umærkelige Øienbryn. Der var noget sympatetisk ved dette Ansigt, som indtog Detektiven. — Hvilken Farve er der paa Deres Fars Øine? spurgte han Damen. — Det er lyseblaa, svarede hun, min Far er i det heletaget meget lys. Men min Mor var mørk. Det er hendes Farve, jeg har arvet. Da der nu ikke var noget mere at gjøre der paa Stedet, forlod Detektiverne og Advokaten Skomagerbutikken. Men de bad den unge Dame om at underrette dem, naar nogel indtraf som kunde være af Interesse. Det lovede Damen. Harald Brede var den sidste, som forlod Butikken. Han sendte hende et langt, forelsket Blik til Afsked. Ude paa Gaden stod Vognmanden og klappet Hesten. Den var nu blit saavidt rolig efter det voldsomme Løb, at man uden Fare kunde kjøre med den. — Politimændene tog Afsked med Advokaten paa samme Sted, hvor de etpar Timer før havde steget ind i Vognen. —<noinclude> <references/></noinclude> 10ehaq2um8sue50a63isgk5es1ls0th Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/165 104 121907 315703 287452 2026-04-03T12:12:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De bad ham holde tæt med, hvad han havde seet og lovet til Gjengjæld, at de skulde tilkalde ham, naar de havde Brug for en Tredjemand. Tilfældet interesserede tydeligvis meget den berømte Kristiania-Advokat. Detektiverne vendte tilbage til Politistationen og meldte det passerede for Opdagelseschefen. Hele det store Politiapparat blev paany sat i Bevægelse for at finde Thomas Ryer eller den forsvundne Skomagermester. — — Jeg har forresten ikke stort Haab om, at Undersøgelsen vil lede til et positivt Resultat, sagde Knut Gribb til Brede, da han havde skilt sig af med sin Sagførermaskering; — Thomas Ryer kan stikke sig væk her i Kristiania som en Synaal i en hel Høavling. Det eneste vi har opnaaet ved vor Ekspedition er, at vi har røget Bjørnene ud af Hulen. De maa nu sandsynligvis vanke omkring paa Feltfod. Jeg antar forøvrigt, at de allerede har truffet deres Ven, den forsvundne Skomager. — Jeg beundrer Din Ro, sagde Harald Brede. — Aa, hvad — — Du maa da vide, at Dit Liv fra dette Øieblik af ikke er en Skilling værd, nu da Thomas Ryer har faaet Vished for, at Du paany efterstræber ham. — Selv om han var den Onde selv, udbrød Knut Gribb, vilde jeg ikke lade være at efterstræbe ham. Jeg har nu knebet ham to Gange. Tredje Gang skal det ikke lykkes ham at undkomme. Harald Brede trak paa Skuldrene. — Han er glat som en Aal, sagde han, — Thomas Ryer slipper ud af de tætteste Masker. Hvorledes vil Du nu gribe Sagen an. — Jeg vil paany sege at opnaa Forbindelse med Slynglerne. Jeg antar bestemt, at de vil forsøge at komme tilbage til Skomagerbutikken. Der findes naturligvis flere Ting, som de ikke har faaet med sig, men som de nu vil søge at faa Fingre i. Jeg vil ligge i Thomas Ryers Værelse inat. — Midt oppe mellem alle Helvedesmaskinerne? — Fandt vi nogen Helvedesmaskiner? spurgte Knut Gribb smilende. — Nei, men saa maa Du indrømme, at vi heller ikke brød Gulvet op eller rev ned Væggene. Mænd som Thomas Ryer forstaar naturligvis at gjemme slige Ting, som skal holdes skjulte. — Jeg tænkte et Øieblik paa at faa Gulvet brudt op, svarede Knut Gribb, men jeg opgav det. Netop det, at vi saa hurtig og efter en forholdsvis overfladisk Undersøgelse forlod Leiligheden, kom til at gjøre Slynglerne trygge. Nu tror de formodentlig ikke, at vi yderligere vil befatte os med dette Sted. Jeg ved heller ikke, om Thomas Ryer er paa det Rene med, at jeg har gjenkjendt ham. Nok af det, jeg vil iallefald ligge i Ingeniør Helmers Værelse inat. — Og jeg i den anden Ingeniørs, sagde Harald Brede. — Det er godt, udbrød Knut Gribb fornøiet, saa er vi altsaa akkurat en mere end naar jeg er alene. — Men jeg forstaar endnu ikke Sammenhængen med denne Affære, mumlede Harald Brede, hvad tænker Thomas Ryer paa. Har han begaaet en Forbrydelse allerede? — Neppe, isaafald havde vi nok forlængst hørt om den. — Men saa er det sikkerlig hans Mening at begaa en Forbrydelse. — Utvivlsomt. — Og hvilken Forbrydelse? Knut Gribb trak paa Skuldrene. — Det faar vi tidsnok vide, sagde han. Thomas Ryer begaar aldrig noget videre anonyme Forbrydelser. — Det er sikkert noget særligt han spekulerer paa dennegang. — Noget usædvanligt, svarede Gribb, derpaa tyder alle hans Forberedelser. Jeg tænker, at der kommer en katastrofe væltende ind over os, før vi ved Ordet af det. Hvis det da ikke til den Tid skulde lykkes os at knibe ham. Jeg stoler paa, at han ikke har faaet med sig alt fra sit Hovedkvarter. Dertil var Flugten altfor hovedkulds. Han vil sandsynligvis vende tilbage inat — Det bankede paa Døren. Konstabelen, som havde Vagt i Forværelset kom ind og meldte, at en Herre, som kaldte sig Direktøer Jern vik, ønskede at tale med Knut Gribb. — Direktøer {{sp|Jernvi|k}}, mumlede Detektiven, det kan umulig være mere end én af det Navn. — Assurance-Direktøren, svarede Harald Brede, nogen anden kan det ikke være.<noinclude> <references/></noinclude> jgnazmawioyatke6ym8gy82g425gcng 315822 315703 2026-04-03T21:54:26Z Øystein Tvede 3938 315822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De bad ham holde tæt med, hvad han havde seet og lovet til Gjengjæld, at de skulde tilkalde ham, naar de havde Brug for en Tredjemand. Tilfældet interesserede tydeligvis meget den berømte Kristiania-Advokat. Detektiverne vendte tilbage til Politistationen og meldte det passerede for Opdagelseschefen. Hele det store Politiapparat blev paany sat i Bevægelse for at finde Thomas Ryer eller den forsvundne Skomagermester. — Jeg har forresten ikke stort Haab om, at Undersøgelsen vil lede til et positivt Resultat, sagde Knut Gribb til Brede, da han havde skilt sig af med sin Sagførermaskering; — Thomas Ryer kan stikke sig væk her i Kristiania som en Synaal i en hel Høavling. Det eneste vi har opnaaet ved vor Ekspedition er, at vi har røget Bjørnene ud af Hulen. De maa nu sandsynligvis vanke omkring paa Feltfod. Jeg antar forøvrigt, at de allerede har truffet deres Ven, den forsvundne Skomager. — Jeg beundrer Din Ro, sagde Harald Brede. — Aa, hvad — — Du maa da vide, at Dit Liv fra dette Øieblik af ikke er en Skilling værd, nu da Thomas Ryer har faaet Vished for, at Du paany efterstræber ham. — Selv om han var den Onde selv, udbrød Knut Gribb, vilde jeg ikke lade være at efterstræbe ham. Jeg har nu knebet ham to Gange. Tredje Gang skal det ikke lykkes ham at undkomme. Harald Brede trak paa Skuldrene. — Han er glat som en Aal, sagde han, — Thomas Ryer slipper ud af de tætteste Masker. Hvorledes vil Du nu gribe Sagen an. — Jeg vil paany søge at opnaa Forbindelse med Slynglerne. Jeg antar bestemt, at de vil forsøge at komme tilbage til Skomagerbutikken. Der findes naturligvis flere Ting, som de ikke har faaet med sig, men som de nu vil søge at faa Fingre i. Jeg vil ligge i Thomas Ryers Værelse inat. — Midt oppe mellem alle Helvedesmaskinerne? — Fandt vi nogen Helvedesmaskiner? spurgte Knut Gribb smilende. — Nei, men saa maa Du indrømme, at vi heller ikke brød Gulvet op eller rev ned Væggene. Mænd som Thomas Ryer forstaar naturligvis at gjemme slige Ting, som skal holdes skjulte. — Jeg tænkte et Øieblik paa at faa Gulvet brudt op, svarede Knut Gribb, men jeg opgav det. Netop det, at vi saa hurtig og efter en forholdsvis overfladisk Undersøgelse forlod Leiligheden, kom til at gjøre Slynglerne trygge. Nu tror de formodentlig ikke, at vi yderligere vil befatte os med dette Sted. Jeg ved heller ikke, om Thomas Ryer er paa det Rene med, at jeg har gjenkjendt ham. Nok af det, jeg vil iallefald ligge i Ingeniør Helmers Værelse inat. — Og jeg i den anden Ingeniørs, sagde Harald Brede. — Det er godt, udbrød Knut Gribb fornøiet, saa er vi altsaa akkurat en mere end naar jeg er alene. — Men jeg forstaar endnu ikke Sammenhængen med denne Affære, mumlede Harald Brede, hvad tænker Thomas Ryer paa. Har han begaaet en Forbrydelse allerede? — Neppe, isaafald havde vi nok forlængst hørt om den. — Men saa er det sikkerlig hans Mening at begaa en Forbrydelse. — Utvivlsomt. — Og hvilken Forbrydelse? Knut Gribb trak paa Skuldrene. — Det faar vi tidsnok vide, sagde han. Thomas Ryer begaar aldrig noget videre anonyme Forbrydelser. — Det er sikkert noget særligt han spekulerer paa dennegang. — Noget usædvanligt, svarede Gribb, derpaa tyder alle hans Forberedelser. Jeg tænker, at der kommer en katastrofe væltende ind over os, før vi ved Ordet af det. Hvis det da ikke til den Tid skulde lykkes os at knibe ham. Jeg stoler paa, at han ikke har faaet med sig alt fra sit Hovedkvarter. Dertil var Flugten altfor hovedkulds. Han vil sandsynligvis vende tilbage inat — Det bankede paa Døren. Konstabelen, som havde Vagt i Forværelset kom ind og meldte, at en Herre, som kaldte sig Direktør Jernvik, ønskede at tale med Knut Gribb. — Direktøer {{sp|Jernvi|k}}, mumlede Detektiven, det kan umulig være mere end én af det Navn. — Assurance-Direktøren, svarede Harald Brede, nogen anden kan det ikke være.<noinclude> <references/></noinclude> 61pqu1da3cx1w3vnl1ql8xq371u1st3 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/166 104 121908 315704 287453 2026-04-03T12:16:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Hvad ialverden vil da den store Mand mig? Nu, ja, vi faar se. Bed Hr. Direktøren komme ind, sagde han til Konstabelen, som straks fjernede sig for at udføre hans Ordre. Nogle Minutter efter traadte den store Mand ind — Chefen for et af Landets største og mægtigste Brandassuranceselskaber. Knut Gribb kastede et Blik paa Uret. Klokken var endnu ikke to. Han saa paa Direktørens Ansigt, at noget alvorligt var paafærde. — Hvormed kan jeg staa til Tjeneste spurgte Knut Gribb, da Direktøren blev staaende stille uden at sige noget. — Naa, saa det er Dem, som er Detektiven, sagde Herr Jernvik, ja, det er Dem jeg vil tale med. Samtidig saa han spørgende paa Harald Brede. Denne forstod Vinket og gik ud af Døren, idet han blinkede til Knut Gribb. Direktøren tog Plads, trak sine Handsker langsomt af og sagde: — Det er en mærkelig Historie, som har ført mig til Dem. Knut Gribb kvakk i og udbrød uvilkaarlig: — Den Tredie! — Hvadbehager spurgte Direktøren forbauset. — Intet, svarede Detektiven, vil De behage at fortælle mig, hvorfor De beærer mig med et Besøg. Jeg er lutter Øre. Men han havde tænkt paa, at det var tredie Gang et Menneske var kommet ind paa hans Kontor denne Formiddag og havde begyndt saaledes: — Jeg har en mærkelig Historie at fortælle . . . <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Assurancedirektøren.}} — Jeg havde tænkt at bede Dem komme ned paa Selskabets Kontor, begyndte Direktøren, hvor jeg har alle Dokumenterne liggende i Original, men jeg fandt det fornuftigst at henvende mig paa Deres Kontor. Det vækker ogsaa mindst Opmerksomhed. Knut Gribb bøiede sit Hoved svagt som Tegn paa, at han var enig i den store Mands Anskuelse. — Gjetter jeg galt? spurgte han, naar jeg mener, at det er Mistanke om begaaede Ildspaasættelser, som fører Dem til mig — Nei, De gjetter fuldstændig rigtig. Direktøren trak frem nogle Papirer, som han ivrig begyndte at studere. — Jeg ved ikke om De har lagt Mærke til, at paafaldende mange og store Ildebrande i den sidste Tid har hærjet her i Kristiania. Disse Iddebrande har hidtil kostet vort Selskab store Beløb. Nu kan det jo hænde, at det hele skyldes Tilfældighedernes Spil, skjønt det synes utrolig, at ødelæggende Ildebrande kan komme saadan Slag i Slag. — Men det forekommer mig dog, indvendte Gribb, idet han aabnede en Mappe indeholdende de sidste Brandrapporter, at der ikke ved disse Dages Idebrande har været nogetsomhelst mistænkeligt. — Ganske vist ikke, svarede Direktøren, man har ikke {{sp|funde|t}} noget mistænkeligt. Det har De Ret i. Jeg har imidlertid faaet den Tro, at ikke alt er, som det skal være. Jeg er nemlig en gammel fin tæftende Ræv i saa Henseende skal jeg si Dem. Jeg har ikke for intet i firti Aar af mit Liv havt med Brandassuranceselskaber at gjøre. — Men støtter Direktøren denne Antagelse, eller Mistanke, paa noget bestemt. — Ikke paa noget haandgribeligt. — Er der noget mistænkeligt ved de Personer, hos hvem Ilden er opstaaet. Direktøren vred paa sig lidt. — Tja, hvad skal man sige, mumlede han, det er sandelig ikke godt at sige. Jeg kjender Dem virkelig ikke. — Da blir det hele noget vanskeligt, mente Knut Gribb. Han tog et Stykke Papir frem og begyndte smilende at læse af en Brandrapport. — Se nu paa denne her, sagde han, det er den sidste Brandrapport fra Branden inat oppe paa Grünerløkken. — Inat? De mener igaaraftes» — Nei, ja, gjerne det, svarede Gribb. Klokken var forresten over elleve. — Det {{sp|ha|r}} sin Betydning, det {{sp|ha|r}} sin Betydning, gryntede Assurancedirektøren. Han sad <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> jetpt7duqbr5wfzhqmtsr5zk3ho75i0 315721 315704 2026-04-03T12:43:37Z Øystein Tvede 3938 315721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Hvad ialverden vil da den store Mand mig? Nu, ja, vi faar se. Bed Hr. Direktøren komme ind, sagde han til Konstabelen, som straks fjernede sig for at udføre hans Ordre. Nogle Minutter efter traadte den store Mand ind — Chefen for et af Landets største og mægtigste Brandassuranceselskaber. Knut Gribb kastede et Blik paa Uret. Klokken var endnu ikke to. Han saa paa Direktørens Ansigt, at noget alvorligt var paafærde. — Hvormed kan jeg staa til Tjeneste spurgte Knut Gribb, da Direktøren blev staaende stille uden at sige noget. — Naa, saa det er Dem, som er Detektiven, sagde Herr Jernvik, ja, det er Dem jeg vil tale med. Samtidig saa han spørgende paa Harald Brede. Denne forstod Vinket og gik ud af Døren, idet han blinkede til Knut Gribb. Direktøren tog Plads, trak sine Handsker langsomt af og sagde: — Det er en mærkelig Historie, som har ført mig til Dem. Knut Gribb kvakk i og udbrød uvilkaarlig: — Den Tredie! — Hvadbehager spurgte Direktøren forbauset. — Intet, svarede Detektiven, vil De behage at fortælle mig, hvorfor De beærer mig med et Besøg. Jeg er lutter Øre. Men han havde tænkt paa, at det var tredie Gang et Menneske var kommet ind paa hans Kontor denne Formiddag og havde begyndt saaledes: — Jeg har en mærkelig Historie at fortælle . . . {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Assurancedirektøren.}} — Jeg havde tænkt at bede Dem komme ned paa Selskabets Kontor, begyndte Direktøren, hvor jeg har alle Dokumenterne liggende i Original, men jeg fandt det fornuftigst at henvende mig paa Deres Kontor. Det vækker ogsaa mindst Opmerksomhed. Knut Gribb bøiede sit Hoved svagt som Tegn paa, at han var enig i den store Mands Anskuelse. — Gjetter jeg galt? spurgte han, naar jeg mener, at det er Mistanke om begaaede Ildspaasættelser, som fører Dem til mig — Nei, De gjetter fuldstændig rigtig. Direktøren trak frem nogle Papirer, som han ivrig begyndte at studere. — Jeg ved ikke om De har lagt Mærke til, at paafaldende mange og store Ildebrande i den sidste Tid har hærjet her i Kristiania. Disse Iddebrande har hidtil kostet vort Selskab store Beløb. Nu kan det jo hænde, at det hele skyldes Tilfældighedernes Spil, skjønt det synes utrolig, at ødelæggende Ildebrande kan komme saadan Slag i Slag. — Men det forekommer mig dog, indvendte Gribb, idet han aabnede en Mappe indeholdende de sidste Brandrapporter, at der ikke ved disse Dages Idebrande har været nogetsomhelst mistænkeligt. — Ganske vist ikke, svarede Direktøren, man har ikke {{sp|funde|t}} noget mistænkeligt. Det har De Ret i. Jeg har imidlertid faaet den Tro, at ikke alt er, som det skal være. Jeg er nemlig en gammel fin tæftende Ræv i saa Henseende skal jeg si Dem. Jeg har ikke for intet i firti Aar af mit Liv havt med Brandassuranceselskaber at gjøre. — Men støtter Direktøren denne Antagelse, eller Mistanke, paa noget bestemt. — Ikke paa noget haandgribeligt. — Er der noget mistænkeligt ved de Personer, hos hvem Ilden er opstaaet. Direktøren vred paa sig lidt. — Tja, hvad skal man sige, mumlede han, det er sandelig ikke godt at sige. Jeg kjender Dem virkelig ikke. — Da blir det hele noget vanskeligt, mente Knut Gribb. Han tog et Stykke Papir frem og begyndte smilende at læse af en Brandrapport. — Se nu paa denne her, sagde han, det er den sidste Brandrapport fra Branden inat oppe paa Grünerløkken. — Inat? De mener igaaraftes» — Nei, ja, gjerne det, svarede Gribb. Klokken var forresten over elleve. — Det {{sp|ha|r}} sin Betydning, det {{sp|ha|r}} sin Betydning, gryntede Assurancedirektøren. Han sad <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> qxzjfym9zprew193pthbacmdro136ja 315783 315721 2026-04-03T18:04:46Z Øystein Tvede 3938 315783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Hvad ialverden vil da den store Mand mig? Nu, ja, vi faar se. Bed Hr. Direktøren komme ind, sagde han til Konstabelen, som straks fjernede sig for at udføre hans Ordre. Nogle Minutter efter traadte den store Mand ind — Chefen for et af Landets største og mægtigste Brandassuranceselskaber. Knut Gribb kastede et Blik paa Uret. Klokken var endnu ikke to. Han saa paa Direktørens Ansigt, at noget alvorligt var paafærde. — Hvormed kan jeg staa til Tjeneste spurgte Knut Gribb, da Direktøren blev staaende stille uden at sige noget. — Naa, saa det er Dem, som er Detektiven, sagde Herr Jernvik, ja, det er Dem jeg vil tale med. Samtidig saa han spørgende paa Harald Brede. Denne forstod Vinket og gik ud af Døren, idet han blinkede til Knut Gribb. Direktøren tog Plads, trak sine Handsker langsomt af og sagde: — Det er en mærkelig Historie, som har ført mig til Dem. Knut Gribb kvakk i og udbrød uvilkaarlig: — Den Tredie! — Hvadbehager spurgte Direktøren forbauset. — Intet, svarede Detektiven, vil De behage at fortælle mig, hvorfor De beærer mig med et Besøg. Jeg er lutter Øre. Men han havde tænkt paa, at det var tredie Gang et Menneske var kommet ind paa hans Kontor denne Formiddag og havde begyndt saaledes: — Jeg har en mærkelig Historie at fortælle . . . {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Assurancedirektøren.}} — Jeg havde tænkt at bede Dem komme ned paa Selskabets Kontor, begyndte Direktøren, hvor jeg har alle Dokumenterne liggende i Original, men jeg fandt det fornuftigst at henvende mig paa Deres Kontor. Det vækker ogsaa mindst Opmerksomhed. Knut Gribb bøiede sit Hoved svagt som Tegn paa, at han var enig i den store Mands Anskuelse. — Gjetter jeg galt? spurgte han, naar jeg mener, at det er Mistanke om begaaede Ildspaasættelser, som fører Dem til mig — Nei, De gjetter fuldstændig rigtig. Direktøren trak frem nogle Papirer, som han ivrig begyndte at studere. — Jeg ved ikke om De har lagt Mærke til, at paafaldende mange og store Ildebrande i den sidste Tid har hærjet her i Kristiania. Disse Iddebrande har hidtil kostet vort Selskab store Beløb. Nu kan det jo hænde, at det hele skyldes Tilfældighedernes Spil, skjønt det synes utrolig, at ødelæggende Ildebrande kan komme saadan Slag i Slag. — Men det forekommer mig dog, indvendte Gribb, idet han aabnede en Mappe indeholdende de sidste Brandrapporter, at der ikke ved disse Dages Idebrande har været nogetsomhelst mistænkeligt. — Ganske vist ikke, svarede Direktøren, man har ikke {{sp|funde|t}} noget mistænkeligt. Det har De Ret i. Jeg har imidlertid faaet den Tro, at ikke alt er, som det skal være. Jeg er nemlig en gammel fin tæftende Ræv i saa Henseende skal jeg si Dem. Jeg har ikke for intet i firti Aar af mit Liv havt med Brandassuranceselskaber at gjøre. — Men støtter Direktøren denne Antagelse, eller Mistanke, paa noget bestemt. — Ikke paa noget haandgribeligt. — Er der noget mistænkeligt ved de Personer, hos hvem Ilden er opstaaet. Direktøren vred paa sig lidt. — Tja, hvad skal man sige, mumlede han, det er sandelig ikke godt at sige. Jeg kjender Dem virkelig ikke. — Da blir det hele noget vanskeligt, mente Knut Gribb. Han tog et Stykke Papir frem og begyndte smilende at læse af en Brandrapport. — Se nu paa denne her, sagde han, det er den sidste Brandrapport fra Branden inat oppe paa Grünerløkken. — Inat? De mener igaaraftes? — Nei, ja, gjerne det, svarede Gribb. Klokken var forresten over elleve. — Det {{sp|ha|r}} sin Betydning, det {{sp|ha|r}} sin Betydning, gryntede Assurancedirektøren. Han sad <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> qjce37uzx1km5v2i32kmsbep14s1w2v 315823 315783 2026-04-03T21:58:21Z Øystein Tvede 3938 315823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} — Hvad ialverden vil da den store Mand mig? Nu, ja, vi faar se. Bed Hr. Direktøren komme ind, sagde han til Konstabelen, som straks fjernede sig for at udføre hans Ordre. Nogle Minutter efter traadte den store Mand ind — Chefen for et af Landets største og mægtigste Brandassuranceselskaber. Knut Gribb kastede et Blik paa Uret. Klokken var endnu ikke to. Han saa paa Direktørens Ansigt, at noget alvorligt var paafærde. — Hvormed kan jeg staa til Tjeneste? spurgte Knut Gribb, da Direktøren blev staaende stille uden at sige noget. — Naa, saa det er Dem, som er Detektiven, sagde Herr Jernvik, ja, det er Dem jeg vil tale med. Samtidig saa han spørgende paa Harald Brede. Denne forstod Vinket og gik ud af Døren, idet han blinkede til Knut Gribb. Direktøren tog Plads, trak sine Handsker langsomt af og sagde: — Det er en mærkelig Historie, som har ført mig til Dem. Knut Gribb kvakk i og udbrød uvilkaarlig: — Den Tredie! — Hvadbehager spurgte Direktøren forbauset. — Intet, svarede Detektiven, vil De behage at fortælle mig, hvorfor De beærer mig med et Besøg. Jeg er lutter Øre. Men han havde tænkt paa, at det var tredie Gang et Menneske var kommet ind paa hans Kontor denne Formiddag og havde begyndt saaledes: — Jeg har en mærkelig Historie at fortælle . . . {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|6. KAPITEL. {{--}} '''Assurancedirektøren.}} — Jeg havde tænkt at bede Dem komme ned paa Selskabets Kontor, begyndte Direktøren, hvor jeg har alle Dokumenterne liggende i Original, men jeg fandt det fornuftigst at henvende mig paa Deres Kontor. Det vækker ogsaa mindst Opmerksomhed. Knut Gribb bøiede sit Hoved svagt som Tegn paa, at han var enig i den store Mands Anskuelse. — Gjetter jeg galt? spurgte han, naar jeg mener, at det er Mistanke om begaaede Ildspaasættelser, som fører Dem til mig — Nei, De gjetter fuldstændig rigtig. Direktøren trak frem nogle Papirer, som han ivrig begyndte at studere. — Jeg ved ikke om De har lagt Mærke til, at paafaldende mange og store Ildebrande i den sidste Tid har hærjet her i Kristiania. Disse Ildebrande har hidtil kostet vort Selskab store Beløb. Nu kan det jo hænde, at det hele skyldes Tilfældighedernes Spil, skjønt det synes utrolig, at ødelæggende Ildebrande kan komme saadan Slag i Slag. — Men det forekommer mig dog, indvendte Gribb, idet han aabnede en Mappe indeholdende de sidste Brandrapporter, at der ikke ved disse Dages Idebrande har været nogetsomhelst mistænkeligt. — Ganske vist ikke, svarede Direktøren, man har ikke {{sp|funde|t}} noget mistænkeligt. Det har De Ret i. Jeg har imidlertid faaet den Tro, at ikke alt er, som det skal være. Jeg er nemlig en gammel fin tæftende Ræv i saa Henseende skal jeg si Dem. Jeg har ikke for intet i firti Aar af mit Liv havt med Brandassuranceselskaber at gjøre. — Men støtter Direktøren denne Antagelse, eller Mistanke, paa noget bestemt. — Ikke paa noget haandgribeligt. — Er der noget mistænkeligt ved de Personer, hos hvem Ilden er opstaaet. Direktøren vred paa sig lidt. — Tja, hvad skal man sige, mumlede han, det er sandelig ikke godt at sige. Jeg kjender Dem virkelig ikke. — Da blir det hele noget vanskeligt, mente Knut Gribb. Han tog et Stykke Papir frem og begyndte smilende at læse af en Brandrapport. — Se nu paa denne her, sagde han, det er den sidste Brandrapport fra Branden inat oppe paa Grünerløkken. — Inat? De mener igaaraftes? — Nei, ja, gjerne det, svarede Gribb. Klokken var forresten over elleve. — Det {{sp|ha|r}} sin Betydning, det {{sp|ha|r}} sin Betydning, gryntede Assurancedirektøren. Han sad <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> s2k1cam0mssn8vkc47eynrac4mmjhre Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/167 104 121910 315705 287455 2026-04-03T12:23:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tydeligvis og ruget over en eller anden Slutning eller Antagelse. Men Gribb vilde, at han selvs kulde komme frem med den, hvorfor han ikke pressede paa. Istedetfor gav han et Resumé af den Brandrapport, han netop holdt i Haanden. — Branden begyndte i et Kjøkken i Baggaarden Klokken 10 Minutter over elleve, forklarede han. Aarsagen var en eksploderet Kjøkkenlampe. Branden bredte sig med feberagtig Hurtighed fra Baggaarden til Hovedgaarden og hele Komplekset brændte hurtig ned. Heldigvis blev alle Mennesker reddet. — Staar der noget om Assurancen? spurgte Direktøren og smilte ironisk. — Der staar, at enkelte havde assureret og andre ikke. Men det er da ganske normalt. — Ganske vist. Denne Brand har kostet vort Selskab henved hundrede tusen Kroner. Knut Gribb saa op. — Det var et svært Beløb, sagde han. — Unegtelig. Og vi maa betale det. Endnu er det ikke udbetalt, men vi maa betale det selvfølgelig. Det hele er jo meget greit, — et Uheld, hvad er dermed at gjøre. Hundredetusen kroner, min Herre, det er mange Penge. — Her staar, sagde Gribb, idet han læste videre i Rapporten, at til de som ikke havde assureret hørte den Familie i hvis Kjøkken den ødelæggende Brand opstod. Familien er kommet fuldstændig paa bar Bakke ved Katastrofen .. Denne Omstændighed synes da virkelig at maatte slaa ned enhver Mistanke. — Assurancedirektøeren nikket og rømmet sig sterkt. — Var selve Gaarden assureret? spurgte Detektiven. — Nei. Derimod havde vi assureret et Væ relse, som laa i Baggardens fjerde Etage. Ilden naaede derop paa et Øieblik. Ja, saa hurtig, at det er næsten et Vidunder, at de E olk, som boede i tredje Etage, blev reddet. Dette Varelager var assureret hos os for otti Tusen Kroner. Det var et Lager af Tøier. — Af hvem var det assureret? — Af en tysk Agent, som nylig har nedsat sig her i Byen. Læg Mærke til, hvad jeg nu siger: {{sp|Nylig har nedsat sig her i Bye|n}}. Hans Navn er Brühle. — Har han assureret Varerne for sit Firmas Regning — Nei, for egen Regning. — Jeg ser, at Branden er opstaaet hos en Støberiarbeider Pedersen, bemærkede Knut Gribb, som igjen kastede et Blik paa Rapporten. Kan det tænkes, at det har bestaaet en Forbindelse mellem denne ganske almindelige Støberiarbeider og den nylig hidflyttede tyske Agent? Det høres ganske usandsynligt ud. Det høres rigtignok usandsynlig ud, svarede Direktør Jernvig, men intet er utænkeligt i vor Tid, Høistærede. Jeg vil lade Dem læse igjennem Rapporten for næst foregaaende Brand. Knut Gribb ledte gjennem Mappen og fandt frem et nyt Papir. — Mener De Branden i Briskebyveien 113 for tre Dage siden. — Netop. Ilden udbrød den 25. om Formiddagen. — Ganske rigtig. — Hvad finder De om Aarsagen² Knut Gribb læste op Rapporten. „Ilden opstod i anden Etage, i et lidet Skrædderværksted, tilherende Skrædder Ssivert Poulson. Skædderen skulde varme et Pressejern over en Spiritusflamme, da Spiritussen brændende flød over og antændte en Bunke Papirmønster. Ilden fængede saa hurtig, at der ikke var tale om at slukke. Skrædderen og hans Medhjælper, en ung Læregut, maatte hurtigst muligt fortrække for at undgaa at brænde inde. Fra anden Etage bredte Ilden sig overordentlig hurtig til tredie Etage, hvor den i Løbet af nogle faa Sekunder omgjærdet et stort Papirlager. Herfra bredte den sig videre gjennem Bygningen. Ingen Mennesker kom tilskade . . .“ Knut Gribb saa spørgende paa Assurancechefen, da han havde læst denne Rapport. — Finder De noget mistænkeligt ved dette? spurgte han. — De har ikke læst det væsentligste, mente Direktør Jernvig, faar jeg høre om Assurancen. — Ja, her staar omtrent, som i den første Rapport, jeg læste. Enkelte havde assureret, andre ikke. Skrædderen hos hvem Ilden var opstaaet havde ikke assureret. — Hahaha, og dette finder De ikke mistænkeligt! raabte Direktøren, De maa da forstaa, at naar der Gang paa Gang er ødelæggende Ildebrande og<noinclude> <references/></noinclude> pwayavdgqdxn9gx8nnkebb06xej0c20 315784 315705 2026-04-03T18:13:46Z Øystein Tvede 3938 315784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tydeligvis og ruget over en eller anden Slutning eller Antagelse. Men Gribb vilde, at han selvs kulde komme frem med den, hvorfor han ikke pressede paa. Istedetfor gav han et Resumé af den Brandrapport, han netop holdt i Haanden. — Branden begyndte i et Kjøkken i Baggaarden Klokken 10 Minutter over elleve, forklarede han. Aarsagen var en eksploderet Kjøkkenlampe. Branden bredte sig med feberagtig Hurtighed fra Baggaarden til Hovedgaarden og hele Komplekset brændte hurtig ned. Heldigvis blev alle Mennesker reddet. — Staar der noget om Assurancen? spurgte Direktøren og smilte ironisk. — Der staar, at enkelte havde assureret og andre ikke. Men det er da ganske normalt. — Ganske vist. Denne Brand har kostet vort Selskab henved hundrede tusen Kroner. Knut Gribb saa op. — Det var et svært Beløb, sagde han. — Unegtelig. Og vi maa betale det. Endnu er det ikke udbetalt, men vi maa betale det selvfølgelig. Det hele er jo meget greit, — et Uheld, hvad er dermed at gjøre. Hundredetusen kroner, min Herre, det er mange Penge. — Her staar, sagde Gribb, idet han læste videre i Rapporten, at til de som ikke havde assureret hørte den Familie i hvis Kjøkken den ødelæggende Brand opstod. Familien er kommet fuldstændig paa bar Bakke ved Katastrofen . . . . Denne Omstændighed synes da virkelig at maatte slaa ned enhver Mistanke. — Assurancedirektøren nikket og rømmet sig sterkt. — Var selve Gaarden assureret? spurgte Detektiven. — Nei. Derimod havde vi assureret et Værelse, som laa i Baggardens fjerde Etage. Ilden naaede derop paa et Øieblik. Ja, saa hurtig, at det er næsten et Vidunder, at de Folk, som boede i tredje Etage, blev reddet. Dette Varelager var assureret hos os for otti Tusen Kroner. Det var et Lager af Tøier. — Af hvem var det assureret? — Af en tysk Agent, som nylig har nedsat sig her i Byen. Læg Mærke til, hvad jeg nu siger: {{sp|Nylig har nedsat sig her i Bye|n}}. Hans Navn er Brühle. — Har han assureret Varerne for sit Firmas Regning? — Nei, for egen Regning. — Jeg ser, at Branden er opstaaet hos en Støberiarbeider Pedersen, bemærkede Knut Gribb, som igjen kastede et Blik paa Rapporten. Kan det tænkes, at det har bestaaet en Forbindelse mellem denne ganske almindelige Støberiarbeider og den nylig hidflyttede tyske Agent? Det høres ganske usandsynligt ud. Det høres rigtignok usandsynlig ud, svarede Direktør Jernvig, men intet er utænkeligt i vor Tid, Høistærede. Jeg vil lade Dem læse igjennem Rapporten for næst foregaaende Brand. Knut Gribb ledte gjennem Mappen og fandt frem et nyt Papir. — Mener De Branden i Briskebyveien 113 for tre Dage siden. — Netop. Ilden udbrød den 25. om Formiddagen. — Ganske rigtig. — Hvad finder De om Aarsagen? Knut Gribb læste op Rapporten. „Ilden opstod i anden Etage, i et lidet Skrædderværksted, tilhørende Skrædder Sivert Poulson. Skædderen skulde varme et Pressejern over en Spiritusflamme, da Spiritussen brændende flød over og antændte en Bunke Papirmønster. Ilden fængede saa hurtig, at der ikke var tale om at slukke. Skrædderen og hans Medhjælper, en ung Læregut, maatte hurtigst muligt fortrække for at undgaa at brænde inde. Fra anden Etage bredte Ilden sig overordentlig hurtig til tredie Etage, hvor den i Løbet af nogle faa Sekunder omgjærdet et stort Papirlager. Herfra bredte den sig videre gjennem Bygningen. Ingen Mennesker kom tilskade . . .“ Knut Gribb saa spørgende paa Assurancechefen, da han havde læst denne Rapport. — Finder De noget mistænkeligt ved dette? spurgte han. — De har ikke læst det væsentligste, mente Direktør Jernvig, faar jeg høre om Assurancen. — Ja, her staar omtrent, som i den første Rapport, jeg læste. Enkelte havde assureret, andre ikke. Skrædderen hos hvem Ilden var opstaaet havde ikke assureret. — Hahaha, og dette finder De ikke mistænkeligt! raabte Direktøren, De maa da forstaa, at naar der Gang paa Gang er ødelæggende Ildebrande og<noinclude> <references/></noinclude> 7y7snghr458wxc120cz23t90ndl93xf 315824 315784 2026-04-03T22:03:52Z Øystein Tvede 3938 315824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tydeligvis og ruget over en eller anden Slutning eller Antagelse. Men Gribb vilde, at han selv skulde komme frem med den, hvorfor han ikke pressede paa. Istedetfor gav han et Resumé af den Brandrapport, han netop holdt i Haanden. — Branden begyndte i et Kjøkken i Baggaarden Klokken 10 Minutter over elleve, forklarede han. Aarsagen var en eksploderet Kjøkkenlampe. Branden bredte sig med feberagtig Hurtighed fra Baggaarden til Hovedgaarden og hele Komplekset brændte hurtig ned. Heldigvis blev alle Mennesker reddet. — Staar der noget om Assurancen? spurgte Direktøren og smilte ironisk. — Der staar, at enkelte havde assureret og andre ikke. Men det er da ganske normalt. — Ganske vist. Denne Brand har kostet vort Selskab henved hundrede tusen Kroner. Knut Gribb saa op. — Det var et svært Beløb, sagde han. — Unegtelig. Og vi maa betale det. Endnu er det ikke udbetalt, men vi maa betale det selvfølgelig. Det hele er jo meget greit, — et Uheld, hvad er dermed at gjøre. Hundredetusen kroner, min Herre, det er mange Penge. — Her staar, sagde Gribb, idet han læste videre i Rapporten, at til de som ikke havde assureret hørte den Familie i hvis Kjøkken den ødelæggende Brand opstod. Familien er kommet fuldstændig paa bar Bakke ved Katastrofen . . . . Denne Omstændighed synes da virkelig at maatte slaa ned enhver Mistanke. — Assurancedirektøren nikket og rømmet sig sterkt. — Var selve Gaarden assureret? spurgte Detektiven. — Nei. Derimod havde vi assureret et Værelse, som laa i Baggardens fjerde Etage. Ilden naaede derop paa et Øieblik. Ja, saa hurtig, at det er næsten et Vidunder, at de Folk, som boede i tredje Etage, blev reddet. Dette Varelager var assureret hos os for otti Tusen Kroner. Det var et Lager af Tøier. — Af hvem var det assureret? — Af en tysk Agent, som nylig har nedsat sig her i Byen. Læg Mærke til, hvad jeg nu siger: {{sp|Nylig har nedsat sig her i Bye|n}}. Hans Navn er Brühle. — Har han assureret Varerne for sit Firmas Regning? — Nei, for egen Regning. — Jeg ser, at Branden er opstaaet hos en Støberiarbeider Pedersen, bemærkede Knut Gribb, som igjen kastede et Blik paa Rapporten. Kan det tænkes, at det har bestaaet en Forbindelse mellem denne ganske almindelige Støberiarbeider og den nylig hidflyttede tyske Agent? Det høres ganske usandsynligt ud. Det høres rigtignok usandsynlig ud, svarede Direktør Jernvig, men intet er utænkeligt i vor Tid, Høistærede. Jeg vil lade Dem læse igjennem Rapporten for næst foregaaende Brand. Knut Gribb ledte gjennem Mappen og fandt frem et nyt Papir. — Mener De Branden i Briskebyveien 113 for tre Dage siden. — Netop. Ilden udbrød den 25. om Formiddagen. — Ganske rigtig. — Hvad finder De om Aarsagen? Knut Gribb læste op Rapporten. „Ilden opstod i anden Etage, i et lidet Skrædderværksted, tilhørende Skrædder Sivert Poulson. Skædderen skulde varme et Pressejern over en Spiritusflamme, da Spiritussen brændende flød over og antændte en Bunke Papirmønster. Ilden fængede saa hurtig, at der ikke var tale om at slukke. Skrædderen og hans Medhjælper, en ung Læregut, maatte hurtigst muligt fortrække for at undgaa at brænde inde. Fra anden Etage bredte Ilden sig overordentlig hurtig til tredie Etage, hvor den i Løbet af nogle faa Sekunder omgjærdet et stort Papirlager. Herfra bredte den sig videre gjennem Bygningen. Ingen Mennesker kom tilskade . . .“ Knut Gribb saa spørgende paa Assurancechefen, da han havde læst denne Rapport. — Finder De noget mistænkeligt ved dette? spurgte han. — De har ikke læst det væsentligste, mente Direktør Jernvig, faar jeg høre om Assurancen. — Ja, her staar omtrent, som i den første Rapport, jeg læste. Enkelte havde assureret, andre ikke. Skrædderen hos hvem Ilden var opstaaet havde ikke assureret. — Hahaha, og dette finder De ikke mistænkeligt! raabte Direktøren, De maa da forstaa, at naar der Gang paa Gang er ødelæggende Ildebrande og<noinclude> <references/></noinclude> d21552hzvxrb0binunt8tjmkftflmi1 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/168 104 121912 315706 287457 2026-04-03T12:29:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>disse Ildebrande stadig opstaar hos Folk, som absolut ikke har assureret, saa kan dette være ligesaa mistænkeligt, som om Ildebrandene var begyndt hos Folk, der vitterligt havde assureret for høit. — Ganske vist, men Resonnementet forekommer mig søgt i dette Tilfælde. — Da har jeg Oplysninger, som hurtig vil bringe Dem ud af denne Vildfarelse. Paa Ildebranden i Briskebyveien tabte vort Selskab omtrent 40,000 Kroner. Gaarden var nemlig delvis assureret hos os. Derimod havde vi ikke noget med Indboet at gjøre. — Men Papirlageret? spurgte Knut Gribb, som nu begyndte at forstaa, hvor den gamle Assurancedirektør vilde hen. — Papirlagret var assureret for 35,000 Kroner hos en af vore Kolleger, Selskabet „Nordeuropa“. — Og hvem eiede Lagret? — Ja, nu kommer vi til det besynderligste, sagde Direktøren ironisk leende. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {7--}} '''Komplottet.'''}} — Papirlageret eiedes, fortsatte han indtil for en Maaned siden af Aktieselskabet C. . . . <ref>Kjendte Navne udelades eller omskrives i disse Beretninger. Forf. Anm.</ref>. Dette, som er det største i sit Slags, vilde imidlertid afhænde det og gjennem en kjendt Sagfører som Mellemmand blev det solgt til et tysk Firma. — Firmaet Navn spurgte Detektiven spændt. — Schweiche & Barmann, Altona. — Ah, muligens er det et betydeligt Firma. Assurancedirektøren rakte Detektiven et Telegram — Af dette kan De se, om det er et betydeligt Firma eller ei, sagde han Knut Gribb tog Telegrammet og læste det. Det lød saaledes (i Oversættelse): {{gap|3em}}„Direktør Jernvig, {{gap|5em}}Kristiania. Konfidentielt. Omspurgte Firma startedes for henved et halvt Aar siden af to her ganske ukjendte Sydtyskere. Det driver en ganske liden Papirforretning i Forbindelse med Trykkeri. Aarlig Omsætning neppe tyve Tusen Mark. Firmaets Chefer er de eneste Funktionærer. Trykkeriet beskjæftiger fem Mennesker. Bør ikke tilstaaes nogen Kredit.“ — Dette lyder unægtelig mærkeligt, sagde Detektiven forbløffet. — Iallefald er det aldeles umuligt, at det latterlig lille Firma kan gaa hen og kjøbe en Papirbeholdning til 40,000 Kroner, — selv om det er gjort paa Spekulation. — Men hvormeget gav Firmaet for Beholdningen? — Det nægtet baade Aktieselskabet C . . . og Mellemmanden, Sagføreren, at oplyse noget om. Sandsynligvis er Kjøbesummen ganske betydelig under Assurancesummen. Papiret, som var bestemt for finere Accidens, Kunsttryk o. s. v., begyndte nemlig at bli lidt gammeldags og det var assureret, da det endnu var helt moderne. Desuden fandtes der i Lageret to Kasser af et særligt Slags fint og meget kostbart Papir. Gaardens Portner meddeler mig, at der Natten før Branden blev bortkjørt to Kasser af Størrelse som de nævnte Papirkasser. Regner vi, at Kjøberen har git 25,000 Kroner for Partiet og at han ved at bortføre de to Kasser har reddet 8 000 Kroner fra Branden kommer vi til det Resultat, at Firmaet Schweiche & Barmann i Altona paa Branden har tjent 23,000 Kroner, — en ganske net Sum, ikke sandt? — De mener altsaa, spurgte Knut Gribb, at Branden er paasat? — Jeg tør bande paa det. — Men naar De udtaler Dem med saa stor sikkerhed, maa De da ha paa det Rene, hvem De mistænker. — Nei, det har jeg ikke. Og det er netop derfor, at jeg er kommet til Dem. — Hvis Branden i Briskebyveien er paasat, kan umuligt nogen anden end Altonafirmaet havt Interesse af det, saavidt jeg kan se af Assurancelisten. Men har nogen af de to Tyskere opholdt sig i Kristiania Branddagen? — Nei. — Kan man da mistænke den Mand som ordnet med Salget, Sagføreren. — Udelukket.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> hwraulx9uaoiil25seknujxg6opvr47 315707 315706 2026-04-03T12:30:02Z Øystein Tvede 3938 315707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>disse Ildebrande stadig opstaar hos Folk, som absolut ikke har assureret, saa kan dette være ligesaa mistænkeligt, som om Ildebrandene var begyndt hos Folk, der vitterligt havde assureret for høit. — Ganske vist, men Resonnementet forekommer mig søgt i dette Tilfælde. — Da har jeg Oplysninger, som hurtig vil bringe Dem ud af denne Vildfarelse. Paa Ildebranden i Briskebyveien tabte vort Selskab omtrent 40,000 Kroner. Gaarden var nemlig delvis assureret hos os. Derimod havde vi ikke noget med Indboet at gjøre. — Men Papirlageret? spurgte Knut Gribb, som nu begyndte at forstaa, hvor den gamle Assurancedirektør vilde hen. — Papirlagret var assureret for 35,000 Kroner hos en af vore Kolleger, Selskabet „Nordeuropa“. — Og hvem eiede Lagret? — Ja, nu kommer vi til det besynderligste, sagde Direktøren ironisk leende. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Komplottet.'''}} — Papirlageret eiedes, fortsatte han indtil for en Maaned siden af Aktieselskabet C. . . . <ref>Kjendte Navne udelades eller omskrives i disse Beretninger. Forf. Anm.</ref>. Dette, som er det største i sit Slags, vilde imidlertid afhænde det og gjennem en kjendt Sagfører som Mellemmand blev det solgt til et tysk Firma. — Firmaet Navn spurgte Detektiven spændt. — Schweiche & Barmann, Altona. — Ah, muligens er det et betydeligt Firma. Assurancedirektøren rakte Detektiven et Telegram — Af dette kan De se, om det er et betydeligt Firma eller ei, sagde han Knut Gribb tog Telegrammet og læste det. Det lød saaledes (i Oversættelse): {{gap|3em}}„Direktør Jernvig, {{gap|5em}}Kristiania. Konfidentielt. Omspurgte Firma startedes for henved et halvt Aar siden af to her ganske ukjendte Sydtyskere. Det driver en ganske liden Papirforretning i Forbindelse med Trykkeri. Aarlig Omsætning neppe tyve Tusen Mark. Firmaets Chefer er de eneste Funktionærer. Trykkeriet beskjæftiger fem Mennesker. Bør ikke tilstaaes nogen Kredit.“ — Dette lyder unægtelig mærkeligt, sagde Detektiven forbløffet. — Iallefald er det aldeles umuligt, at det latterlig lille Firma kan gaa hen og kjøbe en Papirbeholdning til 40,000 Kroner, — selv om det er gjort paa Spekulation. — Men hvormeget gav Firmaet for Beholdningen? — Det nægtet baade Aktieselskabet C . . . og Mellemmanden, Sagføreren, at oplyse noget om. Sandsynligvis er Kjøbesummen ganske betydelig under Assurancesummen. Papiret, som var bestemt for finere Accidens, Kunsttryk o. s. v., begyndte nemlig at bli lidt gammeldags og det var assureret, da det endnu var helt moderne. Desuden fandtes der i Lageret to Kasser af et særligt Slags fint og meget kostbart Papir. Gaardens Portner meddeler mig, at der Natten før Branden blev bortkjørt to Kasser af Størrelse som de nævnte Papirkasser. Regner vi, at Kjøberen har git 25,000 Kroner for Partiet og at han ved at bortføre de to Kasser har reddet 8 000 Kroner fra Branden kommer vi til det Resultat, at Firmaet Schweiche & Barmann i Altona paa Branden har tjent 23,000 Kroner, — en ganske net Sum, ikke sandt? — De mener altsaa, spurgte Knut Gribb, at Branden er paasat? — Jeg tør bande paa det. — Men naar De udtaler Dem med saa stor sikkerhed, maa De da ha paa det Rene, hvem De mistænker. — Nei, det har jeg ikke. Og det er netop derfor, at jeg er kommet til Dem. — Hvis Branden i Briskebyveien er paasat, kan umuligt nogen anden end Altonafirmaet havt Interesse af det, saavidt jeg kan se af Assurancelisten. Men har nogen af de to Tyskere opholdt sig i Kristiania Branddagen? — Nei. — Kan man da mistænke den Mand som ordnet med Salget, Sagføreren. — Udelukket.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> j4yroi8oowpdk6j1b24b8avptiktbzx 315708 315707 2026-04-03T12:30:27Z Øystein Tvede 3938 315708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>disse Ildebrande stadig opstaar hos Folk, som absolut ikke har assureret, saa kan dette være ligesaa mistænkeligt, som om Ildebrandene var begyndt hos Folk, der vitterligt havde assureret for høit. — Ganske vist, men Resonnementet forekommer mig søgt i dette Tilfælde. — Da har jeg Oplysninger, som hurtig vil bringe Dem ud af denne Vildfarelse. Paa Ildebranden i Briskebyveien tabte vort Selskab omtrent 40,000 Kroner. Gaarden var nemlig delvis assureret hos os. Derimod havde vi ikke noget med Indboet at gjøre. — Men Papirlageret? spurgte Knut Gribb, som nu begyndte at forstaa, hvor den gamle Assurancedirektør vilde hen. — Papirlagret var assureret for 35,000 Kroner hos en af vore Kolleger, Selskabet „Nordeuropa“. — Og hvem eiede Lagret? — Ja, nu kommer vi til det besynderligste, sagde Direktøren ironisk leende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Komplottet.'''}} — Papirlageret eiedes, fortsatte han indtil for en Maaned siden af Aktieselskabet C. . . . <ref>Kjendte Navne udelades eller omskrives i disse Beretninger. Forf. Anm.</ref>. Dette, som er det største i sit Slags, vilde imidlertid afhænde det og gjennem en kjendt Sagfører som Mellemmand blev det solgt til et tysk Firma. — Firmaet Navn spurgte Detektiven spændt. — Schweiche & Barmann, Altona. — Ah, muligens er det et betydeligt Firma. Assurancedirektøren rakte Detektiven et Telegram — Af dette kan De se, om det er et betydeligt Firma eller ei, sagde han Knut Gribb tog Telegrammet og læste det. Det lød saaledes (i Oversættelse): {{gap|3em}}„Direktør Jernvig, {{gap|5em}}Kristiania. Konfidentielt. Omspurgte Firma startedes for henved et halvt Aar siden af to her ganske ukjendte Sydtyskere. Det driver en ganske liden Papirforretning i Forbindelse med Trykkeri. Aarlig Omsætning neppe tyve Tusen Mark. Firmaets Chefer er de eneste Funktionærer. Trykkeriet beskjæftiger fem Mennesker. Bør ikke tilstaaes nogen Kredit.“ — Dette lyder unægtelig mærkeligt, sagde Detektiven forbløffet. — Iallefald er det aldeles umuligt, at det latterlig lille Firma kan gaa hen og kjøbe en Papirbeholdning til 40,000 Kroner, — selv om det er gjort paa Spekulation. — Men hvormeget gav Firmaet for Beholdningen? — Det nægtet baade Aktieselskabet C . . . og Mellemmanden, Sagføreren, at oplyse noget om. Sandsynligvis er Kjøbesummen ganske betydelig under Assurancesummen. Papiret, som var bestemt for finere Accidens, Kunsttryk o. s. v., begyndte nemlig at bli lidt gammeldags og det var assureret, da det endnu var helt moderne. Desuden fandtes der i Lageret to Kasser af et særligt Slags fint og meget kostbart Papir. Gaardens Portner meddeler mig, at der Natten før Branden blev bortkjørt to Kasser af Størrelse som de nævnte Papirkasser. Regner vi, at Kjøberen har git 25,000 Kroner for Partiet og at han ved at bortføre de to Kasser har reddet 8 000 Kroner fra Branden kommer vi til det Resultat, at Firmaet Schweiche & Barmann i Altona paa Branden har tjent 23,000 Kroner, — en ganske net Sum, ikke sandt? — De mener altsaa, spurgte Knut Gribb, at Branden er paasat? — Jeg tør bande paa det. — Men naar De udtaler Dem med saa stor sikkerhed, maa De da ha paa det Rene, hvem De mistænker. — Nei, det har jeg ikke. Og det er netop derfor, at jeg er kommet til Dem. — Hvis Branden i Briskebyveien er paasat, kan umuligt nogen anden end Altonafirmaet havt Interesse af det, saavidt jeg kan se af Assurancelisten. Men har nogen af de to Tyskere opholdt sig i Kristiania Branddagen? — Nei. — Kan man da mistænke den Mand som ordnet med Salget, Sagføreren. — Udelukket.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> qt37li55zas3vskyghu0wgak2fvg6lm 315785 315708 2026-04-03T18:16:57Z Øystein Tvede 3938 315785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>disse Ildebrande stadig opstaar hos Folk, som absolut ikke har assureret, saa kan dette være ligesaa mistænkeligt, som om Ildebrandene var begyndt hos Folk, der vitterligt havde assureret for høit. — Ganske vist, men Resonnementet forekommer mig søgt i dette Tilfælde. — Da har jeg Oplysninger, som hurtig vil bringe Dem ud af denne Vildfarelse. Paa Ildebranden i Briskebyveien tabte vort Selskab omtrent 40,000 Kroner. Gaarden var nemlig delvis assureret hos os. Derimod havde vi ikke noget med Indboet at gjøre. — Men Papirlageret? spurgte Knut Gribb, som nu begyndte at forstaa, hvor den gamle Assurancedirektør vilde hen. — Papirlagret var assureret for 35,000 Kroner hos en af vore Kolleger, Selskabet „Nordeuropa“. — Og hvem eiede Lagret? — Ja, nu kommer vi til det besynderligste, sagde Direktøren ironisk leende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Komplottet.'''}} — Papirlageret eiedes, fortsatte han indtil for en Maaned siden af Aktieselskabet C. . . . <ref>Kjendte Navne udelades eller omskrives i disse Beretninger. Forf. Anm.</ref>. Dette, som er det største i sit Slags, vilde imidlertid afhænde det og gjennem en kjendt Sagfører som Mellemmand blev det solgt til et tysk Firma. — Firmaet Navn spurgte Detektiven spændt. — Schweiche & Barmann, Altona. — Ah, muligens er det et betydeligt Firma. Assurancedirektøren rakte Detektiven et Telegram. — Af dette kan De se, om det er et betydeligt Firma eller ei, sagde han. Knut Gribb tog Telegrammet og læste det. Det lød saaledes (i Oversættelse): {{gap|3em}}„Direktør Jernvig, {{gap|5em}}Kristiania. Konfidentielt. Omspurgte Firma startedes for henved et halvt Aar siden af to her ganske ukjendte Sydtyskere. Det driver en ganske liden Papirforretning i Forbindelse med Trykkeri. Aarlig Omsætning neppe tyve Tusen Mark. Firmaets Chefer er de eneste Funktionærer. Trykkeriet beskjæftiger fem Mennesker. Bør ikke tilstaaes nogen Kredit.“ — Dette lyder unægtelig mærkeligt, sagde Detektiven forbløffet. — Iallefald er det aldeles umuligt, at det latterlig lille Firma kan gaa hen og kjøbe en Papirbeholdning til 40,000 Kroner, — selv om det er gjort paa Spekulation. — Men hvormeget gav Firmaet for Beholdningen? — Det nægtet baade Aktieselskabet C . . . og Mellemmanden, Sagføreren, at oplyse noget om. Sandsynligvis er Kjøbesummen ganske betydelig under Assurancesummen. Papiret, som var bestemt for finere Accidens, Kunsttryk o. s. v., begyndte nemlig at bli lidt gammeldags og det var assureret, da det endnu var helt moderne. Desuden fandtes der i Lageret to Kasser af et særligt Slags fint og meget kostbart Papir. Gaardens Portner meddeler mig, at der Natten før Branden blev bortkjørt to Kasser af Størrelse som de nævnte Papirkasser. Regner vi, at Kjøberen har git 25,000 Kroner for Partiet og at han ved at bortføre de to Kasser har reddet {{sp|80|00}} Kroner fra Branden kommer vi til det Resultat, at Firmaet Schweiche & Barmann i Altona paa Branden har tjent 23,000 Kroner, — en ganske net Sum, ikke sandt? — De mener altsaa, spurgte Knut Gribb, at Branden er paasat? — Jeg tør bande paa det. — Men naar De udtaler Dem med saa stor sikkerhed, maa De da ha paa det Rene, hvem De mistænker. — Nei, det har jeg ikke. Og det er netop derfor, at jeg er kommet til Dem. — Hvis Branden i Briskebyveien er paasat, kan umuligt nogen anden end Altonafirmaet havt Interesse af det, saavidt jeg kan se af Assurancelisten. Men har nogen af de to Tyskere opholdt sig i Kristiania Branddagen? — Nei. — Kan man da mistænke den Mand som ordnet med Salget, Sagføreren. — Udelukket.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> sqexx5krt7380vp9injr0vtrxtbhiu0 315786 315785 2026-04-03T18:17:48Z Øystein Tvede 3938 315786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>disse Ildebrande stadig opstaar hos Folk, som absolut ikke har assureret, saa kan dette være ligesaa mistænkeligt, som om Ildebrandene var begyndt hos Folk, der vitterligt havde assureret for høit. — Ganske vist, men Resonnementet forekommer mig søgt i dette Tilfælde. — Da har jeg Oplysninger, som hurtig vil bringe Dem ud af denne Vildfarelse. Paa Ildebranden i Briskebyveien tabte vort Selskab omtrent 40,000 Kroner. Gaarden var nemlig delvis assureret hos os. Derimod havde vi ikke noget med Indboet at gjøre. — Men Papirlageret? spurgte Knut Gribb, som nu begyndte at forstaa, hvor den gamle Assurancedirektør vilde hen. — Papirlagret var assureret for 35,000 Kroner hos en af vore Kolleger, Selskabet „Nordeuropa“. — Og hvem eiede Lagret? — Ja, nu kommer vi til det besynderligste, sagde Direktøren ironisk leende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Komplottet.'''}} — Papirlageret eiedes, fortsatte han indtil for en Maaned siden af Aktieselskabet C. . . . <ref>Kjendte Navne udelades eller omskrives i disse Beretninger. Forf. Anm.</ref>. Dette, som er det største i sit Slags, vilde imidlertid afhænde det og gjennem en kjendt Sagfører som Mellemmand blev det solgt til et tysk Firma. — Firmaet Navn spurgte Detektiven spændt. — Schweiche & Barmann, Altona. — Ah, muligens er det et betydeligt Firma. Assurancedirektøren rakte Detektiven et Telegram. — Af dette kan De se, om det er et betydeligt Firma eller ei, sagde han. Knut Gribb tog Telegrammet og læste det. Det lød saaledes (i Oversættelse): {{gap|3em}}„Direktør Jernvig, {{gap|5em}}Kristiania. Konfidentielt. Omspurgte Firma startedes for henved et halvt Aar siden af to her ganske ukjendte Sydtyskere. Det driver en ganske liden Papirforretning i Forbindelse med Trykkeri. Aarlig Omsætning neppe tyve Tusen Mark. Firmaets Chefer er de eneste Funktionærer. Trykkeriet beskjæftiger fem Mennesker. Bør ikke tilstaaes nogen Kredit.“ — Dette lyder unægtelig mærkeligt, sagde Detektiven forbløffet. — Iallefald er det aldeles umuligt, at det latterlig lille Firma kan gaa hen og kjøbe en Papirbeholdning til 40,000 Kroner, — selv om det er gjort paa Spekulation. — Men hvormeget gav Firmaet for Beholdningen? — Det nægtet baade Aktieselskabet C . . . og Mellemmanden, Sagføreren, at oplyse noget om. Sandsynligvis er Kjøbesummen ganske betydelig under Assurancesummen. Papiret, som var bestemt for finere Accidens, Kunsttryk o. s. v., begyndte nemlig at bli lidt gammeldags og det var assureret, da det endnu var helt moderne. Desuden fandtes der i Lageret to Kasser af et særligt Slags fint og meget kostbart Papir. Gaardens Portner meddeler mig, at der Natten før Branden blev bortkjørt to Kasser af Størrelse som de nævnte Papirkasser. Regner vi, at Kjøberen har git 25,000 Kroner for Partiet og at han ved at bortføre de to Kasser har reddet {{sp|8|000}} Kroner fra Branden kommer vi til det Resultat, at Firmaet Schweiche & Barmann i Altona paa Branden har tjent 23,000 Kroner, — en ganske net Sum, ikke sandt? — De mener altsaa, spurgte Knut Gribb, at Branden er paasat? — Jeg tør bande paa det. — Men naar De udtaler Dem med saa stor sikkerhed, maa De da ha paa det Rene, hvem De mistænker. — Nei, det har jeg ikke. Og det er netop derfor, at jeg er kommet til Dem. — Hvis Branden i Briskebyveien er paasat, kan umuligt nogen anden end Altonafirmaet havt Interesse af det, saavidt jeg kan se af Assurancelisten. Men har nogen af de to Tyskere opholdt sig i Kristiania Branddagen? — Nei. — Kan man da mistænke den Mand som ordnet med Salget, Sagføreren. — Udelukket.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 703zeabada7na5pz0hgs474jft81hrl 315825 315786 2026-04-03T22:19:57Z Øystein Tvede 3938 315825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>disse Ildebrande stadig opstaar hos Folk, som absolut ikke har assureret, saa kan dette være ligesaa mistænkeligt, som om Ildebrandene var begyndt hos Folk, der vitterligt havde assureret for høit. — Ganske vist, men Resonnementet forekommer mig søgt i dette Tilfælde. — Da har jeg Oplysninger, som hurtig vil bringe Dem ud af denne Vildfarelse. Paa Ildebranden i Briskebyveien tabte vort Selskab omtrent 40,000 Kroner. Gaarden var nemlig delvis assureret hos os. Derimod havde vi ikke noget med Indboet at gjøre. — Men Papirlageret? spurgte Knut Gribb, som nu begyndte at forstaa, hvor den gamle Assurancedirektør vilde hen. — Papirlagret var assureret for 35,000 Kroner hos en af vore Kolleger, Selskabet „Nordeuropa“. — Og hvem eiede Lagret? — Ja, nu kommer vi til det besynderligste, sagde Direktøren ironisk leende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Komplottet.'''}} — Papirlageret eiedes, fortsatte han indtil for en Maaned siden af Aktieselskabet C. . . . <ref>Kjendte Navne udelades eller omskrives i disse Beretninger. Forf. Anm.</ref>. Dette, som er det største i sit Slags, vilde imidlertid afhænde det og gjennem en kjendt Sagfører som Mellemmand blev det solgt til et tysk Firma. — Firmaets Navn? spurgte Detektiven spændt. — Schweiche & Barmann, Altona. — Ah, muligens er det et betydeligt Firma. Assurancedirektøren rakte Detektiven et Telegram. — Af dette kan De se, om det er et betydeligt Firma eller ei, sagde han. Knut Gribb tog Telegrammet og læste det. Det lød saaledes (i Oversættelse): {{gap|3em}}„Direktør Jernvig, {{gap|5em}}Kristiania. Konfidentielt. Omspurgte Firma startedes for henved et halvt Aar siden af to her ganske ukjendte Sydtyskere. Det driver en ganske liden Papirforretning i Forbindelse med Trykkeri. Aarlig Omsætning neppe tyve Tusen Mark. Firmaets Chefer er de eneste Funktionærer. Trykkeriet beskjæftiger fem Mennesker. Bør ikke tilstaaes nogen Kredit.“ <nowiki /> — Dette lyder unægtelig mærkeligt, sagde Detektiven forbløffet. — Iallefald er det aldeles umuligt, at det latterlig lille Firma kan gaa hen og kjøbe en Papirbeholdning til 40,000 Kroner, — selv om det er gjort paa Spekulation. — Men hvormeget gav Firmaet for Beholdningen? — Det nægtet baade Aktieselskabet C . . . og Mellemmanden, Sagføreren, at oplyse noget om. Sandsynligvis er Kjøbesummen ganske betydelig under Assurancesummen. Papiret, som var bestemt for finere Accidens, Kunsttryk o. s. v., begyndte nemlig at bli lidt gammeldags og det var assureret, da det endnu var helt moderne. Desuden fandtes der i Lageret to Kasser af et særligt Slags fint og meget kostbart Papir. Gaardens Portner meddeler mig, at der Natten før Branden blev bortkjørt to Kasser af Størrelse som de nævnte Papirkasser. Regner vi, at Kjøberen har git 25,000 Kroner for Partiet og at han ved at bortføre de to Kasser har reddet {{sp|8|000}} Kroner fra Branden kommer vi til det Resultat, at Firmaet Schweiche & Barmann i Altona paa Branden har tjent 23,000 Kroner, — en ganske net Sum, ikke sandt? — De mener altsaa, spurgte Knut Gribb, at Branden er paasat? — Jeg tør bande paa det. — Men naar De udtaler Dem med saa stor sikkerhed, maa De da ha paa det Rene, hvem De mistænker. — Nei, det har jeg ikke. Og det er netop derfor, at jeg er kommet til Dem. — Hvis Branden i Briskebyveien er paasat, kan umuligt nogen anden end Altonafirmaet havt Interesse af det, saavidt jeg kan se af Assurancelisten. Men har nogen af de to Tyskere opholdt sig i Kristiania Branddagen? — Nei. — Kan man da mistænke den Mand som ordnet med Salget, Sagføreren. — Udelukket.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 3qn4ev1joxjz9pwvrf6rwdyx9zqpuz3 315826 315825 2026-04-03T22:20:43Z Øystein Tvede 3938 315826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>disse Ildebrande stadig opstaar hos Folk, som absolut ikke har assureret, saa kan dette være ligesaa mistænkeligt, som om Ildebrandene var begyndt hos Folk, der vitterligt havde assureret for høit. — Ganske vist, men Resonnementet forekommer mig søgt i dette Tilfælde. — Da har jeg Oplysninger, som hurtig vil bringe Dem ud af denne Vildfarelse. Paa Ildebranden i Briskebyveien tabte vort Selskab omtrent 40,000 Kroner. Gaarden var nemlig delvis assureret hos os. Derimod havde vi ikke noget med Indboet at gjøre. — Men Papirlageret? spurgte Knut Gribb, som nu begyndte at forstaa, hvor den gamle Assurancedirektør vilde hen. — Papirlagret var assureret for 35,000 Kroner hos en af vore Kolleger, Selskabet „Nordeuropa“. — Og hvem eiede Lagret? — Ja, nu kommer vi til det besynderligste, sagde Direktøren ironisk leende. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|7. KAPITEL. {{--}} '''Komplottet.'''}} — Papirlageret eiedes, fortsatte han indtil for en Maaned siden af Aktieselskabet C. . . . <ref>Kjendte Navne udelades eller omskrives i disse Beretninger. Forf. Anm.</ref>. Dette, som er det største i sit Slags, vilde imidlertid afhænde det og gjennem en kjendt Sagfører som Mellemmand blev det solgt til et tysk Firma. — Firmaets Navn? spurgte Detektiven spændt. — Schweiche & Barmann, Altona. — Ah, muligens er det et betydeligt Firma. Assurancedirektøren rakte Detektiven et Telegram. — Af dette kan De se, om det er et betydeligt Firma eller ei, sagde han. Knut Gribb tog Telegrammet og læste det. Det lød saaledes (i Oversættelse): {{gap|3em}}„Direktør Jernvig,<br> {{gap|5em}}Kristiania. Konfidentielt. Omspurgte Firma startedes for henved et halvt Aar siden af to her ganske ukjendte Sydtyskere. Det driver en ganske liden Papirforretning i Forbindelse med Trykkeri. Aarlig Omsætning neppe tyve Tusen Mark. Firmaets Chefer er de eneste Funktionærer. Trykkeriet beskjæftiger fem Mennesker. Bør ikke tilstaaes nogen Kredit.“ <nowiki /> — Dette lyder unægtelig mærkeligt, sagde Detektiven forbløffet. — Iallefald er det aldeles umuligt, at det latterlig lille Firma kan gaa hen og kjøbe en Papirbeholdning til 40,000 Kroner, — selv om det er gjort paa Spekulation. — Men hvormeget gav Firmaet for Beholdningen? — Det nægtet baade Aktieselskabet C . . . og Mellemmanden, Sagføreren, at oplyse noget om. Sandsynligvis er Kjøbesummen ganske betydelig under Assurancesummen. Papiret, som var bestemt for finere Accidens, Kunsttryk o. s. v., begyndte nemlig at bli lidt gammeldags og det var assureret, da det endnu var helt moderne. Desuden fandtes der i Lageret to Kasser af et særligt Slags fint og meget kostbart Papir. Gaardens Portner meddeler mig, at der Natten før Branden blev bortkjørt to Kasser af Størrelse som de nævnte Papirkasser. Regner vi, at Kjøberen har git 25,000 Kroner for Partiet og at han ved at bortføre de to Kasser har reddet {{sp|8|000}} Kroner fra Branden kommer vi til det Resultat, at Firmaet Schweiche & Barmann i Altona paa Branden har tjent 23,000 Kroner, — en ganske net Sum, ikke sandt? — De mener altsaa, spurgte Knut Gribb, at Branden er paasat? — Jeg tør bande paa det. — Men naar De udtaler Dem med saa stor sikkerhed, maa De da ha paa det Rene, hvem De mistænker. — Nei, det har jeg ikke. Og det er netop derfor, at jeg er kommet til Dem. — Hvis Branden i Briskebyveien er paasat, kan umuligt nogen anden end Altonafirmaet havt Interesse af det, saavidt jeg kan se af Assurancelisten. Men har nogen af de to Tyskere opholdt sig i Kristiania Branddagen? — Nei. — Kan man da mistænke den Mand som ordnet med Salget, Sagføreren. — Udelukket.<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> gy9roxq7fjjo2js8ymerucozx2or8gi Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/169 104 121913 315723 287458 2026-04-03T12:46:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Da er der bare én tilbage, sagde Knut Gribb. Assurancedirektøren saa paa ham. — Hvem mener De» spurgte han interesseret. — Skrædderen, sagde Gribb, han som tabte alt, hvad han eiede ved Branden og som ikke havde assureret. Den gamle Direkter reiste sig og var nærved at falde Politimanden om Halsen. — De er et Geni, sagde han, naturligvis maa det være Skrædderen. Ham og ingen anden. — Det er utvilsomt en meget dristig Paastand, bemærkede Detektiven. Men nu var Assurancemanden blit meget ivrig — Læs videre i Rapporterne, bad han. Knut Gribb bladede paany i Mappen, medens Direktøren konfererede med nogle af sine egne Rapporter. — Vi behøver ikke at gaa længer tilbage i Tiden end til den 22de, sagde Direktøren, altsaa tre Dage før Branden i Briskebyveien 113. — Ganske rigtig, svarede Knut Gribb, idet han trak et Papir frem, her har jeg Rapporten. — De ser, at der er opstaaet Ild i en Gigarbutik. — Ja, i Cigarhandler Lehres Butik, Majorstuveien 78. — Meget vel. Hvad finder De er Aarsagen? — Fortslutning. — Hm. Naturligvis en Kortslutning! raabte Direktøren, hvor mange Forbrydelser er der ikke begaaet i det Navn! Hvad finder De om Brandskaden ? — — Husets første og anden Etage blev fuldstændig ramponeret, læste Knut Gribb, i anden Etage opbrændte et værdifuldt Bibliothek og et kostbart Møblement tilhørende Cand. theol Hvalstad. — Hm. Og Assurancen. Hvad staar der om den? — Cigarhandleren havde ikke assureret og led et ganske føleligt Tab. Derimod havde den theologiske Kandidat assureret sit Bibliothek for 20,000 Kroner og sine Møbler for 15,000. Imidlertid oplyses det, at Bibliotheket, som indeholdt mange værdifulde ældre Tryksager havde langt større Værdi end 20 000 Kroner. — Selvfølgelig, lo Assurancedirektøren, den Oplysning finder jeg ogsaa i samtlige Aviser, som har omtalt Branden. Jeg har aflagt et Besøg paa Brandstedet. Det er ganske rigtig, at Ilden har huseret slemt i Theologens Leilighed. Hist og her viser nogle forgyldte Stykker, at Møblementet iallefald hvad den ydre Glans angaar har været kostbart. Jeg fandt ogsaa Rester efter Bøger. I et Hjørne fandt jeg en halvt forkullet Bog. Det var et Bind af „Folkevennen“ fra 1878, i et andet Hjørne fandt jeg en neppe svidd Bog, det var ogsaa „Folkevennen“ fra 1878. Paa et tredje Sted fandt jeg en Mængde forkullede Bogpermer. Paa alle stod der med sorte Bogstaver „Folkevennen“. Nogle var fra 78 andre fra 84, atter andre fra 85. Knut Gribb: — Saa har jo Aviserne Ret i sin Paastand om at der var adskillig ældre værdifuld Litteratur i Samlingen. — Fuldstændig korrekt bemærket. Det er saameget mere rimeligt, som at Kandidaten havde en Samtale med Avisreferenterne ved Branden. — Jeg har imidlertid indhentet nogle Oplysninger, fortsatte Assurancedirektøren. Og jeg har faaet følgende at vide: For to Maaneder siden realiserte en herværende ældre Boghandler sit store Lager af Makulatur. I dette Lager forefandtes ogsaa omtrent 5000 indbundne Exemplarer af „Folkevennen“. Disse Exemplarer blev kjøbt af en Udsending af „Dameforeningen til Udbredelse af sund Læsning for Sjøfolk“. Jeg har idag havt en Samtale med Dameforeningens Sekretær. Hun oplyser, at Foreningen aldrig havde foretaget noget saadant Indkjøb. De 5000 Bøger blev af Boghandleren solgt for 500 Kroner. „Folkevennerne“ er utvilsomt kjøbt af Cand. theolen. Indrømmer vi nu, at han ellers i sit Blibiothek, som kvantitativt fyldte tre Værelser, har havt Bøger for andre 500 Kroner, faar vi den Summa et Tusen Kroner. Med andre Ord. Herr Kand. theol. Hvalstad har realiseret sit Bibliothek med en Fortjeneste af 19 000 Kroner. Har han havt en tilsvarende Fortjeneste af sit kostbare Møblement, saa har han den 22de i Sandhed gjort et udmærket Kup. Knut Gribb reiste sig. — — Men dette er jo aldeles forfærdeligt, sagde han. —<noinclude> <references/></noinclude> 8sgpphdy3xypafw1ol76pvckpj7ntnm 315787 315723 2026-04-03T18:22:27Z Øystein Tvede 3938 315787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Da er der bare én tilbage, sagde Knut Gribb. Assurancedirektøren saa paa ham. — Hvem mener De» spurgte han interesseret. — Skrædderen, sagde Gribb, han som tabte alt, hvad han eiede ved Branden og som ikke havde assureret. Den gamle Direkter reiste sig og var nærved at falde Politimanden om Halsen. — De er et Geni, sagde han, naturligvis maa det være Skrædderen. Ham og ingen anden. — Det er utvilsomt en meget dristig Paastand, bemærkede Detektiven. Men nu var Assurancemanden blit meget ivrig. — Læs videre i Rapporterne, bad han. Knut Gribb bladede paany i Mappen, medens Direktøren konfererede med nogle af sine egne Rapporter. — Vi behøver ikke at gaa længer tilbage i Tiden end til den 22de, sagde Direktøren, altsaa tre Dage før Branden i Briskebyveien 113. — Ganske rigtig, svarede Knut Gribb, idet han trak et Papir frem, her har jeg Rapporten. — De ser, at der er opstaaet Ild i en Gigarbutik. — Ja, i Cigarhandler Lehres Butik, Majorstuveien 78. — Meget vel. Hvad finder De er Aarsagen? — Fortslutning. — Hm. Naturligvis en Kortslutning! raabte Direktøren, hvor mange Forbrydelser er der ikke begaaet i det Navn! Hvad finder De om Brandskaden ? — — Husets første og anden Etage blev fuldstændig ramponeret, læste Knut Gribb, i anden Etage opbrændte et værdifuldt Bibliothek og et kostbart Møblement tilhørende Cand. theol Hvalstad. — Hm. Og Assurancen. Hvad staar der om den? — Cigarhandleren havde ikke assureret og led et ganske føleligt Tab. Derimod havde den theologiske Kandidat assureret sit Bibliothek for 20,000 Kroner og sine Møbler for 15,000. Imidlertid oplyses det, at Bibliotheket, som indeholdt mange værdifulde ældre Tryksager havde langt større Værdi end 20,000 Kroner. — Selvfølgelig, lo Assurancedirektøren, den Oplysning finder jeg ogsaa i samtlige Aviser, som har omtalt Branden. Jeg har aflagt et Besøg paa Brandstedet. Det er ganske rigtig, at Ilden har huseret slemt i Theologens Leilighed. Hist og her viser nogle forgyldte Stykker, at Møblementet iallefald hvad den ydre Glans angaar har været kostbart. Jeg fandt ogsaa Rester efter Bøger. I et Hjørne fandt jeg en halvt forkullet Bog. Det var et Bind af „Folkevennen“ fra 1878, i et andet Hjørne fandt jeg en neppe svidd Bog, det var ogsaa „Folkevennen“ fra 1878. Paa et tredje Sted fandt jeg en Mængde forkullede Bogpermer. Paa alle stod der med sorte Bogstaver „Folkevennen“. Nogle var fra 78 andre fra 84, atter andre fra 85. Knut Gribb: — Saa har jo Aviserne Ret i sin Paastand om at der var adskillig ældre værdifuld Litteratur i Samlingen. — Fuldstændig korrekt bemærket. Det er saameget mere rimeligt, som at Kandidaten havde en Samtale med Avisreferenterne ved Branden. — Jeg har imidlertid indhentet nogle Oplysninger, fortsatte Assurancedirektøren. Og jeg har faaet følgende at vide: For to Maaneder siden realiserte en herværende ældre Boghandler sit store Lager af Makulatur. I dette Lager forefandtes ogsaa omtrent 5000 indbundne Exemplarer af „Folkevennen“. Disse Exemplarer blev kjøbt af en Udsending af „Dameforeningen til Udbredelse af sund Læsning for Sjøfolk“. Jeg har idag havt en Samtale med Dameforeningens Sekretær. Hun oplyser, at Foreningen aldrig havde foretaget noget saadant Indkjøb. De 5000 Bøger blev af Boghandleren solgt for 500 Kroner. „Folkevennerne“ er utvilsomt kjøbt af Cand. theolen. Indrømmer vi nu, at han ellers i sit Blibiothek, som kvantitativt fyldte tre Værelser, har havt Bøger for andre 500 Kroner, faar vi den Summa et Tusen Kroner. Med andre Ord. Herr Kand. theol. Hvalstad har realiseret sit Bibliothek med en Fortjeneste af 19 000 Kroner. Har han havt en tilsvarende Fortjeneste af sit kostbare Møblement, saa har han den 22de i Sandhed gjort et udmærket Kup. Knut Gribb reiste sig. — — Men dette er jo aldeles forfærdeligt, sagde han. —<noinclude> <references/></noinclude> b3wpendgogr65lw9muhmj54u5ku923i 315827 315787 2026-04-03T22:23:13Z Øystein Tvede 3938 315827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Da er der bare én tilbage, sagde Knut Gribb. Assurancedirektøren saa paa ham. — Hvem mener De? spurgte han interesseret. — Skrædderen, sagde Gribb, han som tabte alt, hvad han eiede ved Branden og som ikke havde assureret. Den gamle Direkter reiste sig og var nærved at falde Politimanden om Halsen. — De er et Geni, sagde han, naturligvis maa det være Skrædderen. Ham og ingen anden. — Det er utvilsomt en meget dristig Paastand, bemærkede Detektiven. Men nu var Assurancemanden blit meget ivrig. — Læs videre i Rapporterne, bad han. Knut Gribb bladede paany i Mappen, medens Direktøren konfererede med nogle af sine egne Rapporter. — Vi behøver ikke at gaa længer tilbage i Tiden end til den 22de, sagde Direktøren, altsaa tre Dage før Branden i Briskebyveien 113. — Ganske rigtig, svarede Knut Gribb, idet han trak et Papir frem, her har jeg Rapporten. — De ser, at der er opstaaet Ild i en Cigarbutik. — Ja, i Cigarhandler Lehres Butik, Majorstuveien 78. — Meget vel. Hvad finder De er Aarsagen? — Kortslutning. — Hm. Naturligvis en Kortslutning! raabte Direktøren, hvor mange Forbrydelser er der ikke begaaet i det Navn! Hvad finder De om Brandskaden ? — Husets første og anden Etage blev fuldstændig ramponeret, læste Knut Gribb, i anden Etage opbrændte et værdifuldt Bibliothek og et kostbart Møblement tilhørende Cand. theol Hvalstad. — Hm. Og Assurancen. Hvad staar der om den? — Cigarhandleren havde ikke assureret og led et ganske føleligt Tab. Derimod havde den theologiske Kandidat assureret sit Bibliothek for 20,000 Kroner og sine Møbler for 15,000. Imidlertid oplyses det, at Bibliotheket, som indeholdt mange værdifulde ældre Tryksager havde langt større Værdi end 20,000 Kroner. — Selvfølgelig, lo Assurancedirektøren, den Oplysning finder jeg ogsaa i samtlige Aviser, som har omtalt Branden. Jeg har aflagt et Besøg paa Brandstedet. Det er ganske rigtig, at Ilden har huseret slemt i Theologens Leilighed. Hist og her viser nogle forgyldte Stykker, at Møblementet iallefald hvad den ydre Glans angaar har været kostbart. Jeg fandt ogsaa Rester efter Bøger. I et Hjørne fandt jeg en halvt forkullet Bog. Det var et Bind af „Folkevennen“ fra 1878, i et andet Hjørne fandt jeg en neppe svidd Bog, det var ogsaa „Folkevennen“ fra 1878. Paa et tredje Sted fandt jeg en Mængde forkullede Bogpermer. Paa alle stod der med sorte Bogstaver „Folkevennen“. Nogle var fra 78 andre fra 84, atter andre fra 85. Knut Gribb: — Saa har jo Aviserne Ret i sin Paastand om at der var adskillig ældre værdifuld Litteratur i Samlingen. — Fuldstændig korrekt bemærket. Det er saameget mere rimeligt, som at Kandidaten havde en Samtale med Avisreferenterne ved Branden. — Jeg har imidlertid indhentet nogle Oplysninger, fortsatte Assurancedirektøren. Og jeg har faaet følgende at vide: For to Maaneder siden realiserte en herværende ældre Boghandler sit store Lager af Makulatur. I dette Lager forefandtes ogsaa omtrent 5000 indbundne Exemplarer af „Folkevennen“. Disse Exemplarer blev kjøbt af en Udsending af „Dameforeningen til Udbredelse af sund Læsning for Sjøfolk“. Jeg har idag havt en Samtale med Dameforeningens Sekretær. Hun oplyser, at Foreningen aldrig havde foretaget noget saadant Indkjøb. De 5000 Bøger blev af Boghandleren solgt for 500 Kroner. „Folkevennerne“ er utvilsomt kjøbt af Cand. theolen. Indrømmer vi nu, at han ellers i sit Blibiothek, som kvantitativt fyldte tre Værelser, har havt Bøger for andre 500 Kroner, faar vi den Summa et Tusen Kroner. Med andre Ord. Herr Kand. theol. Hvalstad har realiseret sit Bibliothek med en Fortjeneste af 19 000 Kroner. Har han havt en tilsvarende Fortjeneste af sit kostbare Møblement, saa har han den 22de i Sandhed gjort et udmærket Kup. Knut Gribb reiste sig. — — Men dette er jo aldeles forfærdeligt, sagde han. —<noinclude> <references/></noinclude> p64gdwtdqt9bxgzum9fv9ifnhezkdsa Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/170 104 121914 315724 287459 2026-04-03T13:29:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Fuldstændig europæisk, svarede Assurancedirektøren, slaar det Dem ikke, hvor disse tre hurtig paa hinanden følgende IIdebrande ligner hinanden: — De er som udklækket af en og samme Hjerne. — Alle tilhører en og samme Plan. Det som først vakte min Mistanke var, at paa alle tre Steder var Ilden opstaaet hos Folk som ikke havde assureret og som ved Branden blev fuldstændig udarmede. Tre Figurer gaar igjen: {{sp|Den fattige Støberiarbeide|r}}, {{sp|Den fattige Skrædde|r}}, {{sp|Den fattige Cigarhandle|r}}. Af Brandaarsager har vi: {{sp|Den eksploderede Lamp|e}}, {{sp|Den brændende Spiritu|s}}, som flød udover og {{sp|Kortslutnin|g}}. Disse tre Brandaarsager er saa alvorlige, at de maa forfærde. De repræsenterer hver især akkurat, hvad en Mordbrænder vilde tænke paa, naar han skulde til at arrangere en Brandstiftelse. Men lad os se nærmere paa Sagen. For, min Herre, ikke alene tre fattige, uassurerede Figurer gaar igjen. Vi har ogsaa tre, som rigtig har mærket sig ved Brandene. Her har De Listen. {{sp|Agent Brühles store Tøilage|r}}, assureret for 80,000 Kroner. {{sp|Schweiche & Barmanns Papirlage|r}}, 40,000 Kroner. {{sp|Cand. theol. Hvalstads Bibliothek og Møblemen|t}} 35,000 Kroner. Samtlige disse værdifulde og voldsomt assurerede Beholdninger befandt sig i Nærheden af de Steder, hvor Brandene opstod. Men nu støder vi paa en mærkelig Omstændighed. {{sp|Støberiarbeidere|n}} er ugift og bor alene, {{sp|Skræddere|n}} har bare en halvvoksen Gut i sit Værksted, {{sp|Cigarhandlere|n}} passer sin Butik alene. Videre har vi at lægge Mærke til: {{sp|Støberiarbeidere|n}} flyttet ind i sin Leilighed en Maaned før Branden, {{sp|Skræddere|n}} leiede Værkstedlokalet fjorten Dage før Branden, {{sp|Cigarhandlere|n}} etablerede sig tre Uger før Branden. Allerede dette er jo tydeligt nok. Men det Hele blir endda tydligere, Herr Detektiv, naar vi hører, at {{sp|Agent Brühl|e}} assurerede det store Tøilager halvanden Maaned før Branden, at {{sp|Schweiche & Barman|n}} kjøbte Papirlageret umiddelbart før Branden, at {{sp|Cand. theol. Hvalsta|d}} assurerede en Maaned før Branden og at {{sp|De 5000 Exemplare|r}} af „Folkevennen“ blev solgt for to Maaneder siden. — Sagen forekommer mig saaledes fuldstændig oplagt. — Ja, der kan ikke være Tvil, sagde Knut Gribb, naar De meddeler mig disse Oplysninger. — Vi staar utvilsomt ovenfor en vel organiseret Svindlerbande, som har opereret i Brandassurancer, sagde Direktøren, den har ved sine Operationer allerede afstedkommet Tab paa Hundredetusinder. — Det er bare én Ting, som forundrer mig, hvordan man har faaet Ildebrandene til at gribe om sig med saa forfærdelig Hurtighed og Voldsomhed, mente Detektiven. — Det er utvilsomt skeet ved mekaniske Midler. Saadant er ikke ukjendt i Udlandets Retsjournaler vedrørende Brandstiftelser. Man har noget som heder Helvedesmaskiner og noget som heder Lunter, hvorigjennem Branden ledes til hvilketsomhelst Sted af Bygningen. Knut Gribb reiste sig ganske bevæget ved Direktørens sidste Ord. — Helvedesmaskin og Lunter! raabte han, du store Gud, men er det Thomas Ryer, som har Fingrene i dette ogsaa. Nu har vi faaet Forklaringen paa de to Ingeniørers Maskiner og hemmelighedsfulde Arbeide. Idetsamme kimede en Varselsklokke gjennem Politikammerbygningen. En Stemme ude i Korridoren raabte: — Stor Brand paa Sagene. Samtidig hørtes Klangen af Brandvognene, som rullede forbi. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> hbrz8k6go4dww6fkv31mmdemv13vn3t 315828 315724 2026-04-03T22:23:44Z Øystein Tvede 3938 315828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Fuldstændig europæisk, svarede Assurancedirektøren, slaar det Dem ikke, hvor disse tre hurtig paa hinanden følgende Ildebrande ligner hinanden: — De er som udklækket af en og samme Hjerne. — Alle tilhører en og samme Plan. Det som først vakte min Mistanke var, at paa alle tre Steder var Ilden opstaaet hos Folk som ikke havde assureret og som ved Branden blev fuldstændig udarmede. Tre Figurer gaar igjen: {{sp|Den fattige Støberiarbeide|r}}, {{sp|Den fattige Skrædde|r}}, {{sp|Den fattige Cigarhandle|r}}. Af Brandaarsager har vi: {{sp|Den eksploderede Lamp|e}}, {{sp|Den brændende Spiritu|s}}, som flød udover og {{sp|Kortslutnin|g}}. Disse tre Brandaarsager er saa alvorlige, at de maa forfærde. De repræsenterer hver især akkurat, hvad en Mordbrænder vilde tænke paa, naar han skulde til at arrangere en Brandstiftelse. Men lad os se nærmere paa Sagen. For, min Herre, ikke alene tre fattige, uassurerede Figurer gaar igjen. Vi har ogsaa tre, som rigtig har mærket sig ved Brandene. Her har De Listen. {{sp|Agent Brühles store Tøilage|r}}, assureret for 80,000 Kroner. {{sp|Schweiche & Barmanns Papirlage|r}}, 40,000 Kroner. {{sp|Cand. theol. Hvalstads Bibliothek og Møblemen|t}} 35,000 Kroner. Samtlige disse værdifulde og voldsomt assurerede Beholdninger befandt sig i Nærheden af de Steder, hvor Brandene opstod. Men nu støder vi paa en mærkelig Omstændighed. {{sp|Støberiarbeidere|n}} er ugift og bor alene, {{sp|Skræddere|n}} har bare en halvvoksen Gut i sit Værksted, {{sp|Cigarhandlere|n}} passer sin Butik alene. Videre har vi at lægge Mærke til: {{sp|Støberiarbeidere|n}} flyttet ind i sin Leilighed en Maaned før Branden, {{sp|Skræddere|n}} leiede Værkstedlokalet fjorten Dage før Branden, {{sp|Cigarhandlere|n}} etablerede sig tre Uger før Branden. Allerede dette er jo tydeligt nok. Men det Hele blir endda tydligere, Herr Detektiv, naar vi hører, at {{sp|Agent Brühl|e}} assurerede det store Tøilager halvanden Maaned før Branden, at {{sp|Schweiche & Barman|n}} kjøbte Papirlageret umiddelbart før Branden, at {{sp|Cand. theol. Hvalsta|d}} assurerede en Maaned før Branden og at {{sp|De 5000 Exemplare|r}} af „Folkevennen“ blev solgt for to Maaneder siden. — Sagen forekommer mig saaledes fuldstændig oplagt. — Ja, der kan ikke være Tvil, sagde Knut Gribb, naar De meddeler mig disse Oplysninger. — Vi staar utvilsomt ovenfor en vel organiseret Svindlerbande, som har opereret i Brandassurancer, sagde Direktøren, den har ved sine Operationer allerede afstedkommet Tab paa Hundredetusinder. — Det er bare én Ting, som forundrer mig, hvordan man har faaet Ildebrandene til at gribe om sig med saa forfærdelig Hurtighed og Voldsomhed, mente Detektiven. — Det er utvilsomt skeet ved mekaniske Midler. Saadant er ikke ukjendt i Udlandets Retsjournaler vedrørende Brandstiftelser. Man har noget som heder Helvedesmaskiner og noget som heder Lunter, hvorigjennem Branden ledes til hvilketsomhelst Sted af Bygningen. Knut Gribb reiste sig ganske bevæget ved Direktørens sidste Ord. — Helvedesmaskin og Lunter! raabte han, du store Gud, men er det Thomas Ryer, som har Fingrene i dette ogsaa. Nu har vi faaet Forklaringen paa de to Ingeniørers Maskiner og hemmelighedsfulde Arbeide. Idetsamme kimede en Varselsklokke gjennem Politikammerbygningen. En Stemme ude i Korridoren raabte: — Stor Brand paa Sagene. Samtidig hørtes Klangen af Brandvognene, som rullede forbi. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> l5bsl7oq6v03tf0c2rklcstcsuye3m6 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/171 104 121916 315725 287461 2026-04-03T13:35:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|8. KAPITEL. {{--}} '''Ildebranden.'''}} Branddirektøren og Detektiven saa et Sekund forskrækkede paa hinanden. — Skulde det høre til Komplottet? spurgte Gribb. Direktøren smilte. — En ny Fattigstakkar som ikke har assureret. Tja. Hvem ved. Detektiven rev sin Hat paa sig og styrtede ud gjennem Døren. Assurancemanden tog det med mere Ro. Hans gamle Ben kunde ikke hamle op med den andens Hurtighed. I Korridoren fik Knut Gribb af en forbiilende Konstabel vide Gaden og Husnummeret hvor Branden var opstaaet. Det var Numer 17. Branden var begyndt i første Etage. — Dette lyder jo straalende, tænkte Gribb, da han løb nedover Trappen, maaske er det en eller anden uskyldig Skomager, som har væltet Lampen eller varmet Beget for stærkt. Udenfor Politikammerbygningen stansede han en forbisusende Automobil. Nogle Ord. Gribb nævnte sit Navn og Eieren erklærte sig straks villig til at føre Detektiven op paa Sagene. Det varede ikke længe før Automobilen var kommet saa langt, at de røde Brandvogne kunde skimtes. En yrende Menneskemængde fløi med opover Gaden. Endelig saaes Brandrøgen, som tung og gul og kvælende slog nedover det stadig voksende Menneskehav. Automobilen stansede og Knut Gribb sprang ud. Han hørte forskjellige Raab omkring sig. — Nu begynder det at brænde i Steinen! hørte han en skingrende Stemme skrige. — Hurra, Gutter, Murstein brænder! var det andre som stemte i med. En tæt Kordon af Konstabler holdt Menneskesværmen paa tilbørlig Afstand. Knut Gribb slap igjennem og kom lige hen til Brandstedet. Han saa nu, at Ilden var begyndt i et toEtages Træskur. Varmen slog ud af Vinduerne. Ved Siden af laa en lidt ældre Murgaard. Og det lod virkelig til, at Gadegutterne havde Ret. Branden havde brudt sig Vei tversgjennem Muren og angreb nu med vælde Stenbygningens anden Etage, hvor et spøgelsesagtigt rødt Flimmer indenfor Vinduerne viste, at Ilden allerede havde faaet Magt. I den brændende Træbygnings første Etage laa Indgangsdøren til Gaden. I Vinduerne var udstillet forskjellige Gjenstande som viste, at her laa en Skomagerbutik. Saasnart Knut Gribb havde taget et Overblik over Situationen ilede han hen til Træbygningen og forsøgte at trænge igjennem Indgangsdøren som stod paa vid Væg. Idetsamme kom en middelaldrende Mand styrtende ud. Knut Gribb stansede ham paa Tærskelen. — Hvem er De? spurgte han. Manden saa ham frækt ind i Ansigtet og vilde skyve Detektiven tilside, men Knut Gribb lod sig ikke rokke. — Jeg er Detektiv! raabte han, jeg forlanger at faa vide Deres Navn. Da Manden hørte Ordet Detektiv blev han bleg som et Lig. Istedetfor at svare, gjorde han Tegn til at slaa Politimanden til Jorden. Men Knut Gribb kom ham i F orkjøbet. Et velrettet Slag af Detektivens Jernnæve fik den anden til at vakle. Knut Gribb gav et Signal i sin Politipibe og to Konstabler kom styrtende til. Manden blev arresteret og ført bort i en Vogn under uhyre Sensation. Mængden raabte og peb. Men i næste Øieblik var al Interesse optaget af Branden, som formelig brød den skrøbelige Træbygning sønder og sammen. Optrinet ved Indgangsdøren havde varet saavidt længe, at Detektiven maatte opgi al Tanke Paa at trænge ind i den brændende Træbygning. Istedetfor ilede han hen til Stenbygningens Port. Gjennem denne kom han op i Trappen, som Røg og nedfaldende, brændende Træstykker gjorde livsfarlig at passere. Knut Gribb skrævede over nogle dirrende<noinclude> <references/></noinclude> a37fbfoeyfq25xwzy8eulh5cgbql9ys 315788 315725 2026-04-03T18:27:24Z Øystein Tvede 3938 315788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|8. KAPITEL. {{--}} '''Ildebranden.'''}} Branddirektøren og Detektiven saa et Sekund forskrækkede paa hinanden. — Skulde det høre til Komplottet? spurgte Gribb. Direktøren smilte. — En ny Fattigstakkar som ikke har assureret. Tja. Hvem ved. Detektiven rev sin Hat paa sig og styrtede ud gjennem Døren. Assurancemanden tog det med mere Ro. Hans gamle Ben kunde ikke hamle op med den andens Hurtighed. I Korridoren fik Knut Gribb af en forbiilende Konstabel vide Gaden og Husnummeret hvor Branden var opstaaet. Det var Numer 17. Branden var begyndt i første Etage. — Dette lyder jo straalende, tænkte Gribb, da han løb nedover Trappen, maaske er det en eller anden uskyldig Skomager, som har væltet Lampen eller varmet Beget for stærkt. Udenfor Politikammerbygningen stansede han en forbisusende Automobil. Nogle Ord. Gribb nævnte sit Navn og Eieren erklærte sig straks villig til at føre Detektiven op paa Sagene. Det varede ikke længe før Automobilen var kommet saa langt, at de røde Brandvogne kunde skimtes. En yrende Menneskemængde fløi med opover Gaden. Endelig saaes Brandrøgen, som tung og gul og kvælende slog nedover det stadig voksende Menneskehav. Automobilen stansede og Knut Gribb sprang ud. Han hørte forskjellige Raab omkring sig. — Nu begynder det at brænde i Steinen! hørte han en skingrende Stemme skrige. — Hurra, Gutter, Murstein brænder! var det andre som stemte i med. En tæt Kordon af Konstabler holdt Menneskesværmen paa tilbørlig Afstand. Knut Gribb slap igjennem og kom lige hen til Brandstedet. Han saa nu, at Ilden var begyndt i et to-Etages Træskur. Varmen slog ud af Vinduerne. Ved Siden af laa en lidt ældre Murgaard. Og det lod virkelig til, at Gadegutterne havde Ret. Branden havde brudt sig Vei tversgjennem Muren og angreb nu med vælde Stenbygningens anden Etage, hvor et spøgelsesagtigt rødt Flimmer indenfor Vinduerne viste, at Ilden allerede havde faaet Magt. I den brændende Træbygnings første Etage laa Indgangsdøren til Gaden. I Vinduerne var udstillet forskjellige Gjenstande som viste, at her laa en Skomagerbutik. Saasnart Knut Gribb havde taget et Overblik over Situationen ilede han hen til Træbygningen og forsøgte at trænge igjennem Indgangsdøren som stod paa vid Væg. Idetsamme kom en middelaldrende Mand styrtende ud. Knut Gribb stansede ham paa Tærskelen. — Hvem er De? spurgte han. Manden saa ham frækt ind i Ansigtet og vilde skyve Detektiven tilside, men Knut Gribb lod sig ikke rokke. — Jeg er Detektiv! raabte han, jeg forlanger at faa vide Deres Navn. Da Manden hørte Ordet Detektiv blev han bleg som et Lig. Istedetfor at svare, gjorde han Tegn til at slaa Politimanden til Jorden. Men Knut Gribb kom ham i Forkjøbet. Et velrettet Slag af Detektivens Jernnæve fik den anden til at vakle. Knut Gribb gav et Signal i sin Politipibe og to Konstabler kom styrtende til. Manden blev arresteret og ført bort i en Vogn under uhyre Sensation. Mængden raabte og peb. Men i næste Øieblik var al Interesse optaget af Branden, som formelig brød den skrøbelige Træbygning sønder og sammen. Optrinet ved Indgangsdøren havde varet saavidt længe, at Detektiven maatte opgi al Tanke paa at trænge ind i den brændende Træbygning. Istedetfor ilede han hen til Stenbygningens Port. Gjennem denne kom han op i Trappen, som Røg og nedfaldende, brændende Træstykker gjorde livsfarlig at passere. Knut Gribb skrævede over nogle dirrende<noinclude> <references/></noinclude> mocoen4yk9bc6w1k9ngcv6j31rnwvbe Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/172 104 121917 315727 287462 2026-04-03T13:39:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Brandslanger og stødte mod en Dør som gav efter for et voldsomt Tryk af hans Skulder. Han kaldte paa en Brandofficer, fortalte hvem han var og forlangte at faa en Slange bragt ind. Han befandt sig nu i Stenbygningens anden Etage. Vældige Røgmasser stormede mod ham. Han var i første Øieblik aldeles som blindet og maatte stikke Hovedet ud af den aabne Dør for at faa Luft Efter at Brandmændene havde pøset nogle Ton Vand ind i Leiligheden, blev der Anledning til at se sig om. Han saa straks, at Bygningens anden Etage, netop hvor Ilden var trængt ind, var optaget af. et Varelager. Den ene Halvdel af det temmelig store Værelse var opfyldt af Tønder, som dækkede Vægfladen fra Gulv til Tag. Den anden Halvdel var opfyldt af Reoler og paa disse Reoler laa en Mængde Flasker. Altsaa et Vinlager, tænkte Knut Gribb. Efter en halv Times Forløb blev Branden dæmpet. Man fik da se, at Ilden virkelig fra det tilstedende Træhus var brudt gjennem Brandmuren. Et stort Stykke af denne havde faldt sammen. — Rigtignok var Branden ganske voldsom, sagde Brandofficeren, men det er dog ganske mærkelig, at den har kunnet gjennembryde denne tykke og solide Brandmur. Knut Gribb rodede længe omkring i Ruinerne. Endnu medens Murene var koghede efter Varmens Indtrængen rodede han omkring mellem Stenene, hvor Ilden havde brudt sig Vei Han fandt nogle smaa Metalgjenstande, som han puttede til sig. Forinden Detektiven forlod Brandstedet, kunde man se ham gaa omkring i Vinlageret og knuse Flasker. Han udsøgte sig en Flaske af hvert Mærke, slog Halsen af dem og lod Indholdet løbe ud paa Gulvet. Nu og da smagte han paa det. Endelig var hans Undersøgelser tilendebragt og han kunde kjøre tilbage til Politikammeret. Han fik sendt Bud efter en lukket Vogn at kjøre i. Og det var virkelig paakrævet. Han saa ud som den værste Røver. Hans Klæder var sønderrevne, hans Øienbryn og Haar svedet, hans Ansigt fuldstændigt ukjendeligt af Sod og Røg. Da han aabnede Døren til Politikammerets Hal, vilde den vagthavende Konstabel næsten ikke slippe ham frem til Kontorerne. Knut Gribb maatte vise Tænder og Konstablen var nær ved at falde overende af Forbauselse, da han fik se Politiets berømteste Mand i denne ynkelige Tilstand. Da Gribb kom ind paa sit Kontor, ringte han efter Vand og Sæbe. Samtidig sendte han Bud efter Harald Brede. Da denne udmerkede Kollega kom, brast han selvfølgelig straks i en høirøstet Latter. Knut Gribb svarede ham ikke. Han dukkede taus Hovedet ned i Vandfadet. — Og hvad er det for en mærkelig Fangst Du har gjort, sagde Brede fremdeles leende, Du har jo arresteret et stakkels Fjæs af en Skomager, som ikke har gjort en Kat Fortræd. — Jassaa, det er Skomageren, udbrød Gribb, plaskende velbehagelig i Vandet. — Ja, han er ganske fortvilet, Stakkar. — Men Branden opstod formodentlig i hans Butik. — Det gjorde den; men kjære Gribb, det er da ikke nogen Forbrydelse. Det var et Uheld, en Beatrice, som eksploderede. — Virkelig. Hvad hed han? — Han kalder sig for Skomagermester Bille. — Han har formodentlig ikke assureret. — Nei, netop ikke. Han er blit aldeles udarmet ved Branden stakkar, saa det er da ingen Grund til at holde ham fast. — De {{sp|ha|r}} da vel ikke sluppet ham løs? brølede Knut Gribb. Han reiste Hovedet, saa Vandet silte af ham. — Nei, nei, tag det med Ro. Man har tænkt at slippe ham løs, saasnart Du har talt med ham. — Det blir der ikke noget af. — Hvadbehager? — Det blir der ikke noget af. Han har jo ikke assureret. — Nei, nu forstaar jeg Dig ikke. Skal man begynde at straffe Folk som ikke har assureret. — Denne Skomageren har utvilsomt paasat Branden, sagde Gribb. Han var nu kommet saa langt i sit Toilette,<noinclude> <references/></noinclude> 4edt6yzptwvfg22r7x9na1945rugea5 315789 315727 2026-04-03T18:29:41Z Øystein Tvede 3938 315789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Brandslanger og stødte mod en Dør som gav efter for et voldsomt Tryk af hans Skulder. Han kaldte paa en Brandofficer, fortalte hvem han var og forlangte at faa en Slange bragt ind. Han befandt sig nu i Stenbygningens anden Etage. Vældige Røgmasser stormede mod ham. Han var i første Øieblik aldeles som blindet og maatte stikke Hovedet ud af den aabne Dør for at faa Luft. Efter at Brandmændene havde pøset nogle Ton Vand ind i Leiligheden, blev der Anledning til at se sig om. Han saa straks, at Bygningens anden Etage, netop hvor Ilden var trængt ind, var optaget af. et Varelager. Den ene Halvdel af det temmelig store Værelse var opfyldt af Tønder, som dækkede Vægfladen fra Gulv til Tag. Den anden Halvdel var opfyldt af Reoler og paa disse Reoler laa en Mængde Flasker. Altsaa et Vinlager, tænkte Knut Gribb. Efter en halv Times Forløb blev Branden dæmpet. Man fik da se, at Ilden virkelig fra det tilstedende Træhus var brudt gjennem Brandmuren. Et stort Stykke af denne havde faldt sammen. — Rigtignok var Branden ganske voldsom, sagde Brandofficeren, men det er dog ganske mærkelig, at den har kunnet gjennembryde denne tykke og solide Brandmur. Knut Gribb rodede længe omkring i Ruinerne. Endnu medens Murene var koghede efter Varmens Indtrængen rodede han omkring mellem Stenene, hvor Ilden havde brudt sig Vei. Han fandt nogle smaa Metalgjenstande, som han puttede til sig. Forinden Detektiven forlod Brandstedet, kunde man se ham gaa omkring i Vinlageret og knuse Flasker. Han udsøgte sig en Flaske af hvert Mærke, slog Halsen af dem og lod Indholdet løbe ud paa Gulvet. Nu og da smagte han paa det. Endelig var hans Undersøgelser tilendebragt og han kunde kjøre tilbage til Politikammeret. Han fik sendt Bud efter en lukket Vogn at kjøre i. Og det var virkelig paakrævet. Han saa ud som den værste Røver. Hans Klæder var sønderrevne, hans Øienbryn og Haar svedet, hans Ansigt fuldstændigt ukjendeligt af Sod og Røg. Da han aabnede Døren til Politikammerets Hal, vilde den vagthavende Konstabel næsten ikke slippe ham frem til Kontorerne. Knut Gribb maatte vise Tænder og Konstablen var nær ved at falde overende af Forbauselse, da han fik se Politiets berømteste Mand i denne ynkelige Tilstand. Da Gribb kom ind paa sit Kontor, ringte han efter Vand og Sæbe. Samtidig sendte han Bud efter Harald Brede. Da denne udmerkede Kollega kom, brast han selvfølgelig straks i en høirøstet Latter. Knut Gribb svarede ham ikke. Han dukkede taus Hovedet ned i Vandfadet. — Og hvad er det for en mærkelig Fangst Du har gjort, sagde Brede fremdeles leende, Du har jo arresteret et stakkels Fjæs af en Skomager, som ikke har gjort en Kat Fortræd. — Jassaa, det er Skomageren, udbrød Gribb, plaskende velbehagelig i Vandet. — Ja, han er ganske fortvilet, Stakkar. — Men Branden opstod formodentlig i hans Butik. — Det gjorde den; men kjære Gribb, det er da ikke nogen Forbrydelse. Det var et Uheld, en Beatrice, som eksploderede. — Virkelig. Hvad hed han? — Han kalder sig for Skomagermester Bille. — Han har formodentlig ikke assureret. — Nei, netop ikke. Han er blit aldeles udarmet ved Branden stakkar, saa det er da ingen Grund til at holde ham fast. — De {{sp|ha|r}} da vel ikke sluppet ham løs? brølede Knut Gribb. Han reiste Hovedet, saa Vandet silte af ham. — Nei, nei, tag det med Ro. Man har tænkt at slippe ham løs, saasnart Du har talt med ham. — Det blir der ikke noget af. — Hvadbehager? — Det blir der ikke noget af. Han har jo ikke assureret. — Nei, nu forstaar jeg Dig ikke. Skal man begynde at straffe Folk som ikke har assureret. — Denne Skomageren har utvilsomt paasat Branden, sagde Gribb. Han var nu kommet saa langt i sit Toilette,<noinclude> <references/></noinclude> hqorady7uios50yj9qdz9obwb7ayhnm 315790 315789 2026-04-03T18:32:16Z Øystein Tvede 3938 315790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Brandslanger og stødte mod en Dør som gav efter for et voldsomt Tryk af hans Skulder. Han kaldte paa en Brandofficer, fortalte hvem han var og forlangte at faa en Slange bragt ind. Han befandt sig nu i Stenbygningens anden Etage. Vældige Røgmasser stormede mod ham. Han var i første Øieblik aldeles som blindet og maatte stikke Hovedet ud af den aabne Dør for at faa Luft. Efter at Brandmændene havde pøset nogle Ton Vand ind i Leiligheden, blev der Anledning til at se sig om. Han saa straks, at Bygningens anden Etage, netop hvor Ilden var trængt ind, var optaget af et Varelager. Den ene Halvdel af det temmelig store Værelse var opfyldt af Tønder, som dækkede Vægfladen fra Gulv til Tag. Den anden Halvdel var opfyldt af Reoler og paa disse Reoler laa en Mængde Flasker. Altsaa et Vinlager, tænkte Knut Gribb. Efter en halv Times Forløb blev Branden dæmpet. Man fik da se, at Ilden virkelig fra det tilstedende Træhus var brudt gjennem Brandmuren. Et stort Stykke af denne havde faldt sammen. — Rigtignok var Branden ganske voldsom, sagde Brandofficeren, men det er dog ganske mærkelig, at den har kunnet gjennembryde denne tykke og solide Brandmur. Knut Gribb rodede længe omkring i Ruinerne. Endnu medens Murene var koghede efter Varmens Indtrængen rodede han omkring mellem Stenene, hvor Ilden havde brudt sig Vei. Han fandt nogle smaa Metalgjenstande, som han puttede til sig. Forinden Detektiven forlod Brandstedet, kunde man se ham gaa omkring i Vinlageret og knuse Flasker. Han udsøgte sig en Flaske af hvert Mærke, slog Halsen af dem og lod Indholdet løbe ud paa Gulvet. Nu og da smagte han paa det. Endelig var hans Undersøgelser tilendebragt og han kunde kjøre tilbage til Politikammeret. Han fik sendt Bud efter en lukket Vogn at kjøre i. Og det var virkelig paakrævet. Han saa ud som den værste Røver. Hans Klæder var sønderrevne, hans Øienbryn og Haar svedet, hans Ansigt fuldstændigt ukjendeligt af Sod og Røg. Da han aabnede Døren til Politikammerets Hal, vilde den vagthavende Konstabel næsten ikke slippe ham frem til Kontorerne. Knut Gribb maatte vise Tænder og Konstablen var nær ved at falde overende af Forbauselse, da han fik se Politiets berømteste Mand i denne ynkelige Tilstand. Da Gribb kom ind paa sit Kontor, ringte han efter Vand og Sæbe. Samtidig sendte han Bud efter Harald Brede. Da denne udmerkede Kollega kom, brast han selvfølgelig straks i en høirøstet Latter. Knut Gribb svarede ham ikke. Han dukkede taus Hovedet ned i Vandfadet. — Og hvad er det for en mærkelig Fangst Du har gjort, sagde Brede fremdeles leende, Du har jo arresteret et stakkels Fjæs af en Skomager, som ikke har gjort en Kat Fortræd. — Jassaa, det er Skomageren, udbrød Gribb, plaskende velbehagelig i Vandet. — Ja, han er ganske fortvilet, Stakkar. — Men Branden opstod formodentlig i hans Butik. — Det gjorde den; men kjære Gribb, det er da ikke nogen Forbrydelse. Det var et Uheld, en Beatrice, som eksploderede. — Virkelig. Hvad hed han? — Han kalder sig for Skomagermester Bille. — Han har formodentlig ikke assureret. — Nei, netop ikke. Han er blit aldeles udarmet ved Branden stakkar, saa det er da ingen Grund til at holde ham fast. — De {{sp|ha|r}} da vel ikke sluppet ham løs? brølede Knut Gribb. Han reiste Hovedet, saa Vandet silte af ham. — Nei, nei, tag det med Ro. Man har tænkt at slippe ham løs, saasnart Du har talt med ham. — Det blir der ikke noget af. — Hvadbehager? — Det blir der ikke noget af. Han har jo ikke assureret. — Nei, nu forstaar jeg Dig ikke. Skal man begynde at straffe Folk som ikke har assureret. — Denne Skomageren har utvilsomt paasat Branden, sagde Gribb. Han var nu kommet saa langt i sit Toilette,<noinclude> <references/></noinclude> qq5b7p5i7iikjvscognv6ti0k6o6sur Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/173 104 121918 315728 287463 2026-04-03T13:46:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at han kunde begynde at iføre sig nogle rene Klæder. — Det maa være Din spøg, mente Harald Brede, har Du Beviser. — Ja, jeg har et meget vigtig Indicium. — Hvad er det for et Indicium? — Den Omstændighed, at han ikke har assureret. — Hoho, Du sætter jo Sagen fuldstændig paa Hovedet. — Meget muligt, sagde Gribb, jeg vil bede Dig om at lade Skomageren komme ind i en af Forhørsretslokalerne. Jeg agter at spørge ham om noget. — Det skal jeg snart besørge. Saa tror jeg at Du vil faa det bedste Indtryk af ham. Jeg synes nærmest Synd paa ham, Stakkar. — Javel, men gjør nu som jeg har sagt. Jeg kommer om nogle faa Minutter. — All right. I Døren vendte Harald Brede sig om og sagde: — Det er sandt. Jeg har havt et Besøg her for en halv Times Tid siden. — Af hvem. — Af den smukke Frøken Velinder. Hun var nu begyndt at bli urolig for sin Fader igjen. Er Du kommet paa Spor efter ham. — Nei. Er noget hændt i hendes Leilighed. — Nei, ikke det allerringeste. Ingen af Ingeniørerne har ladet høre fra sig og heller ikke hendes Far. Jeg bad hende komme igjen i Eftermiddag. Maaske kunde hun da faa vide Nyheder. Knut Gribb saa lunt paa sin Kollega. — Hvem skal hun saa henvende sig til? spurgte han. — Tja, til Dig. — Eller Dig? spurgte Gribb og smilte. Harald Brede vinkede afværgende med Haanden og forsvandt. Imidlertid lagde Knut Gribb den sidste Haand paa sit Toilette. Der var nu intet andet Spor igjen efter Branden uden nogle svedne Buster i hans Haar og i hans Øienbryn. Knut Gribb gik ind i Forhørsretslokalet. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|9. Kapitel. {{--}} '''Manden som ikke vilde vaske sig.'''}} Knut Gribb tog Plads ved et stort Bord og Harald Brede førte Skomageren frem for ham. — Se her er Skomageren, sagde han, udspørg ham nu om Branden. — Deres Navnú spurgte Gribb. — Kristian Bille, Skomager. — Hvor er De født? — I Fredriksstad. — Men De maa ha bodd i Sverige. De taler jo næsten svensk. — Ja, jeg har bodd i Sverige i to Aar. — Hvorlænge er det siden — Jeg kom her til Kristiania den 24de April ifjor. — Har De Familie her i Byen — Nei, ingen Familie. — Men saa har De vel nogen Bekjendte? — Nei, ikke nogen særlig. Jeg omgaaes ingen. Naar aabnede De Skomagerbutik her i Byen? — Ja, det er nok ikke mer end to og en halv Maaned siden, Herr Politifuldmægtig. — Havde De Kapital at begynde med da — Jeg fik laant fem hundrede Kroner af en svensk Ven, som opholdt sig i Kristiania paa Gjennemreise. — Naa, saaledes. Og hvad hed denne elskværdige svenske Ven? Skomageren opgav et Navn og et Stockholmsk Gadenumer. — Havde De Værksted ogsaa? — Ja, et lidet Reparationsværksted ved Siden af. De ved, i et saadant Strøg, som Sagene er, maa man ogsaa finde sig i at tage imod Reparationer. — Var De ganske alene i Forretningen⁹ — Ja, naar jeg undtar, at jeg havde en liden Visergut til at gaa med Regninger. — Hjalp han Dem ikke ogsaa med Arbeidet? — Nei. — Men kunde De virkelig klare at passe Butikken og Værkstedet paa en Gang — Ja, bevares. Jeg er meget arbeidsom, skal jeg sige Dem. Men nu har jeg desværre mistet alt mit. Det blev et haardt Slag for mig. — Branden opstod altsaa hos Dem?<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> jf172g124x44s81o4fb2f33go37owl7 315730 315728 2026-04-03T13:48:15Z Øystein Tvede 3938 315730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at han kunde begynde at iføre sig nogle rene Klæder. — Det maa være Din spøg, mente Harald Brede, har Du Beviser. — Ja, jeg har et meget vigtig Indicium. — Hvad er det for et Indicium? — Den Omstændighed, at han ikke har assureret. — Hoho, Du sætter jo Sagen fuldstændig paa Hovedet. — Meget muligt, sagde Gribb, jeg vil bede Dig om at lade Skomageren komme ind i en af Forhørsretslokalerne. Jeg agter at spørge ham om noget. — Det skal jeg snart besørge. Saa tror jeg at Du vil faa det bedste Indtryk af ham. Jeg synes nærmest Synd paa ham, Stakkar. — Javel, men gjør nu som jeg har sagt. Jeg kommer om nogle faa Minutter. — All right. I Døren vendte Harald Brede sig om og sagde: — Det er sandt. Jeg har havt et Besøg her for en halv Times Tid siden. — Af hvem. — Af den smukke Frøken Velinder. Hun var nu begyndt at bli urolig for sin Fader igjen. Er Du kommet paa Spor efter ham. — Nei. Er noget hændt i hendes Leilighed. — Nei, ikke det allerringeste. Ingen af Ingeniørerne har ladet høre fra sig og heller ikke hendes Far. Jeg bad hende komme igjen i Eftermiddag. Maaske kunde hun da faa vide Nyheder. Knut Gribb saa lunt paa sin Kollega. — Hvem skal hun saa henvende sig til? spurgte han. — Tja, til Dig. — Eller Dig? spurgte Gribb og smilte. Harald Brede vinkede afværgende med Haanden og forsvandt. Imidlertid lagde Knut Gribb den sidste Haand paa sit Toilette. Der var nu intet andet Spor igjen efter Branden uden nogle svedne Buster i hans Haar og i hans Øienbryn. Knut Gribb gik ind i Forhørsretslokalet. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|9. Kapitel. {{--}} '''Manden som ikke vilde vaske sig.'''}} Knut Gribb tog Plads ved et stort Bord og Harald Brede førte Skomageren frem for ham. — Se her er Skomageren, sagde han, udspørg ham nu om Branden. — Deres Navnú spurgte Gribb. — Kristian Bille, Skomager. — Hvor er De født? — I Fredriksstad. — Men De maa ha bodd i Sverige. De taler jo næsten svensk. — Ja, jeg har bodd i Sverige i to Aar. — Hvorlænge er det siden — Jeg kom her til Kristiania den 24de April ifjor. — Har De Familie her i Byen — Nei, ingen Familie. — Men saa har De vel nogen Bekjendte? — Nei, ikke nogen særlig. Jeg omgaaes ingen. Naar aabnede De Skomagerbutik her i Byen? — Ja, det er nok ikke mer end to og en halv Maaned siden, Herr Politifuldmægtig. — Havde De Kapital at begynde med da — Jeg fik laant fem hundrede Kroner af en svensk Ven, som opholdt sig i Kristiania paa Gjennemreise. — Naa, saaledes. Og hvad hed denne elskværdige svenske Ven? Skomageren opgav et Navn og et Stockholmsk Gadenumer. — Havde De Værksted ogsaa? — Ja, et lidet Reparationsværksted ved Siden af. De ved, i et saadant Strøg, som Sagene er, maa man ogsaa finde sig i at tage imod Reparationer. — Var De ganske alene i Forretningen⁹ — Ja, naar jeg undtar, at jeg havde en liden Visergut til at gaa med Regninger. — Hjalp han Dem ikke ogsaa med Arbeidet? — Nei. — Men kunde De virkelig klare at passe Butikken og Værkstedet paa en Gang — Ja, bevares. Jeg er meget arbeidsom, skal jeg sige Dem. Men nu har jeg desværre mistet alt mit. Det blev et haardt Slag for mig. — Branden opstod altsaa hos Dem?<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> l5jbsmq0w1uxvdvsw5w3pcti4mo5s2z 315741 315730 2026-04-03T14:38:14Z Øystein Tvede 3938 315741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at han kunde begynde at iføre sig nogle rene Klæder. — Det maa være Din spøg, mente Harald Brede, har Du Beviser. — Ja, jeg har et meget vigtig Indicium. — Hvad er det for et Indicium? — Den Omstændighed, at han ikke har assureret. — Hoho, Du sætter jo Sagen fuldstændig paa Hovedet. — Meget muligt, sagde Gribb, jeg vil bede Dig om at lade Skomageren komme ind i en af Forhørsretslokalerne. Jeg agter at spørge ham om noget. — Det skal jeg snart besørge. Saa tror jeg at Du vil faa det bedste Indtryk af ham. Jeg synes nærmest Synd paa ham, Stakkar. — Javel, men gjør nu som jeg har sagt. Jeg kommer om nogle faa Minutter. — All right. I Døren vendte Harald Brede sig om og sagde: — Det er sandt. Jeg har havt et Besøg her for en halv Times Tid siden. — Af hvem. — Af den smukke Frøken Velinder. Hun var nu begyndt at bli urolig for sin Fader igjen. Er Du kommet paa Spor efter ham. — Nei. Er noget hændt i hendes Leilighed. — Nei, ikke det allerringeste. Ingen af Ingeniørerne har ladet høre fra sig og heller ikke hendes Far. Jeg bad hende komme igjen i Eftermiddag. Maaske kunde hun da faa vide Nyheder. Knut Gribb saa lunt paa sin Kollega. — Hvem skal hun saa henvende sig til? spurgte han. — Tja, til Dig. — Eller Dig? spurgte Gribb og smilte. Harald Brede vinkede afværgende med Haanden og forsvandt. Imidlertid lagde Knut Gribb den sidste Haand paa sit Toilette. Der var nu intet andet Spor igjen efter Branden uden nogle svedne Buster i hans Haar og i hans Øienbryn. Knut Gribb gik ind i Forhørsretslokalet. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|9. Kapitel. {{--}} '''Manden som ikke vilde vaske sig.'''}} Knut Gribb tog Plads ved et stort Bord og Harald Brede førte Skomageren frem for ham. — Se her er Skomageren, sagde han, udspørg ham nu om Branden. — Deres Navn? spurgte Gribb. — Kristian Bille, Skomager. — Hvor er De født? — I Fredriksstad. — Men De maa ha bodd i Sverige. De taler jo næsten svensk. — Ja, jeg har bodd i Sverige i to Aar. — Hvorlænge er det siden — Jeg kom her til Kristiania den 24de April ifjor. — Har De Familie her i Byen — Nei, ingen Familie. — Men saa har De vel nogen Bekjendte? — Nei, ikke nogen særlig. Jeg omgaaes ingen. Naar aabnede De Skomagerbutik her i Byen? — Ja, det er nok ikke mer end to og en halv Maaned siden, Herr Politifuldmægtig. — Havde De Kapital at begynde med da — Jeg fik laant fem hundrede Kroner af en svensk Ven, som opholdt sig i Kristiania paa Gjennemreise. — Naa, saaledes. Og hvad hed denne elskværdige svenske Ven? Skomageren opgav et Navn og et Stockholmsk Gadenumer. — Havde De Værksted ogsaa? — Ja, et lidet Reparationsværksted ved Siden af. De ved, i et saadant Strøg, som Sagene er, maa man ogsaa finde sig i at tage imod Reparationer. — Var De ganske alene i Forretningen⁹ — Ja, naar jeg undtar, at jeg havde en liden Visergut til at gaa med Regninger. — Hjalp han Dem ikke ogsaa med Arbeidet? — Nei. — Men kunde De virkelig klare at passe Butikken og Værkstedet paa en Gang — Ja, bevares. Jeg er meget arbeidsom, skal jeg sige Dem. Men nu har jeg desværre mistet alt mit. Det blev et haardt Slag for mig. — Branden opstod altsaa hos Dem?<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 2m71hstbggsug3mr583w2kkgh4g668f 315791 315741 2026-04-03T18:35:21Z Øystein Tvede 3938 315791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>at han kunde begynde at iføre sig nogle rene Klæder. — Det maa være Din spøg, mente Harald Brede, har Du Beviser. — Ja, jeg har et meget vigtig Indicium. — Hvad er det for et Indicium? — Den Omstændighed, at han ikke har assureret. — Hoho, Du sætter jo Sagen fuldstændig paa Hovedet. — Meget muligt, sagde Gribb, jeg vil bede Dig om at lade Skomageren komme ind i en af Forhørsretslokalerne. Jeg agter at spørge ham om noget. — Det skal jeg snart besørge. Saa tror jeg at Du vil faa det bedste Indtryk af ham. Jeg synes nærmest Synd paa ham, Stakkar. — Javel, men gjør nu som jeg har sagt. Jeg kommer om nogle faa Minutter. — All right. I Døren vendte Harald Brede sig om og sagde: — Det er sandt. Jeg har havt et Besøg her for en halv Times Tid siden. — Af hvem. — Af den smukke Frøken Velinder. Hun var nu begyndt at bli urolig for sin Fader igjen. Er Du kommet paa Spor efter ham. — Nei. Er noget hændt i hendes Leilighed. — Nei, ikke det allerringeste. Ingen af Ingeniørerne har ladet høre fra sig og heller ikke hendes Far. Jeg bad hende komme igjen i Eftermiddag. Maaske kunde hun da faa vide Nyheder. Knut Gribb saa lunt paa sin Kollega. — Hvem skal hun saa henvende sig til? spurgte han. — Tja, til Dig. — Eller Dig? spurgte Gribb og smilte. Harald Brede vinkede afværgende med Haanden og forsvandt. Imidlertid lagde Knut Gribb den sidste Haand paa sit Toilette. Der var nu intet andet Spor igjen efter Branden uden nogle svedne Buster i hans Haar og i hans Øienbryn. Knut Gribb gik ind i Forhørsretslokalet. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|9. Kapitel. {{--}} '''Manden som ikke vilde vaske sig.'''}} Knut Gribb tog Plads ved et stort Bord og Harald Brede førte Skomageren frem for ham. — Se her er Skomageren, sagde han, udspørg ham nu om Branden. — Deres Navn? spurgte Gribb. — Kristian Bille, Skomager. — Hvor er De født? — I Fredriksstad. — Men De maa ha bodd i Sverige. De taler jo næsten svensk. — Ja, jeg har bodd i Sverige i to Aar. — Hvorlænge er det siden? — Jeg kom her til Kristiania den 24de April ifjor. — Har De Familie her i Byen? — Nei, ingen Familie. — Men saa har De vel nogen Bekjendte? — Nei, ikke nogen særlig. Jeg omgaaes ingen. Naar aabnede De Skomagerbutik her i Byen? — Ja, det er nok ikke mer end to og en halv Maaned siden, Herr Politifuldmægtig. — Havde De Kapital at begynde med da? — Jeg fik laant fem hundrede Kroner af en svensk Ven, som opholdt sig i Kristiania paa Gjennemreise. — Naa, saaledes. Og hvad hed denne elskværdige svenske Ven? Skomageren opgav et Navn og et Stockholmsk Gadenumer. — Havde De Værksted ogsaa? — Ja, et lidet Reparationsværksted ved Siden af. De ved, i et saadant Strøg, som Sagene er, maa man ogsaa finde sig i at tage imod Reparationer. — Var De ganske alene i Forretningen? — Ja, naar jeg undtar, at jeg havde en liden Visergut til at gaa med Regninger. — Hjalp han Dem ikke ogsaa med Arbeidet? — Nei. — Men kunde De virkelig klare at passe Butikken og Værkstedet paa en Gang? — Ja, bevares. Jeg er meget arbeidsom, skal jeg sige Dem. Men nu har jeg desværre mistet alt mit. Det blev et haardt Slag for mig. — Branden opstod altsaa hos Dem?<section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> ringavl6w6imj54h4gavx5cune5nq9p Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/174 104 121920 315731 287465 2026-04-03T13:51:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, det gjorde den. — Paa hvilken Maade. Var De uforsigtig — Nei, jeg kan forsikre Herr Politifuldmægtigen om, at jeg ikke i mindste Maade var uforsigtig. — Fortæl mig da, hvorledes Ilden opstod. — Det var en Beatrice, som exploderede. — Hvad benyttet de denne Beatrice til — Den stod inde i mit lille Værelse. Jeg kogte min Middagsmad paa den og havde netop sat Poteterne over, da den exploderede med et forfærdeligt Knald. Jeg forsøgte at slukke ved at kaste over nogle Klær, som jeg havde hængende, men det gav bare Ilden ny Næring. Saa sprang jeg da ud paa Gaden og raabte Brand! Brand! — Hvorefter De løb ind i Butikken igjen? — Ja. — Hvad vilde De der? — Jeg vilde forsøge at redde noget af Vare beholdningen. Men det var allerede forsent. Ilden havde faaet for stor Magt. — Men da jeg traf Dem i Døren, indvendte Detektiven, kunde der endnu have været Tid til at redde. Og dog havde De ikke en eneste Støvel i Næven. — Nei, og hvad havde det vel hjulpet om jeg havde tat med etpar Støvler. Jeg fik reddet den kontante Varebeholdning. Det var det hele. Her indskjød Harald Brede: — Arrestanten er fundet i Besiddelse af sytten Kroner og femti Øre. Knut Gribb nikket afværgende. — Men Papirerne, da, sagde han, fik De ikke reddet et eneste af Forretningens Papirer, eller nogen af Bøgerne” Skomager Bille smilte — Med Bogføringen var det nok saa som saa, sagde han, jeg havde en Bog, hvori jeg skrev op, hvad jeg satte ud. Og hvad mine Papirer angaar saa brændte de. Jeg tænkte sandelig ikke paa Papirerne, da jeg var inde i den brændende Butik. De forstaar, man kan jo ikke være videre omtænksom i saadanne Situationer. Knut Gribb sad en Stund og tænkte sig om. Saa skrev han paa et Stykke Papir: „{{sp|Send Bud efter Vaabenhandler Carstensen og bed ham vente ude i Forværelse|t}}.“ Han skjøv Papiret over til Harald Brede og fortsatte Forhøret. — De siger, at De førte Bog over Deres udestaaende Fordringer. Men De havde da vel ogsaa Gjæld. — Nei, Gud ske Lov og Tak, det havde jeg ikke. Jeg kjøbte hele Varebeholdningen kontant for de Penge, jeg fik laant af min svenske Ven. Paa den Maade fik jeg Varerne billige. — Har De nu flere Penge igjen end disse sytten Kroner og femti, som De reddede fra Branden. — Nei, det er alle mine Penge. Nu ved jeg sandelig ikke, hvad jeg skal ta til. — Aa, De finder vel altid paa noget igjen, der er ligesaa lønnende som Deres Skomagerfor retning paa Sagene, sagde Knut Gribb smilende Skomager Bille rettede sig op og {{sp|sa|a}} paa ham. Selv Harald Brede studsede. — Ja, nu kommer jeg til Sagens Kjerne, fortsatte Knut Gribb i en alvorligere Toneart, havde {{sp|De assurere|t}}? — Nei, det har jeg tidligere oplyst. Jeg havde ikke assureret. Desværre. — Men hvorfor ikke? — JTja, hvorfor ikke. Jeg havde rigtignok tænkt at gjøre det, senere. — De boede jo i et brandfarligt Træhus. — Javist, jeg var selv opmærksom paa det. Men jeg opsatte det fra Dag til Dag. Og nu er det forsent. Alt er tabt. Jeg staar her med to tomme Hænder. Vanskeligt er det vel at faa Arbeide ogsaa i disse Tider. Skomageren blev saa bevæget ved Tanken paa sin haabløse Stilling, at han førte Haandbagen op til Øinene og viskede bort etpar Taarer. Men han opnaaede bare at gjøre sit Fjæs endda mere skiddent end det før var. — Hans Ansigt og Klæder var forfærdelig tilsmudsede af Brandslam. Hans Barter hang sørgmodig nedover, let svidde og sværtede. Ogsaa hans Haar var i en forfærdelig Tilstand. — Hvorfor har De ikke vasket Dem» spurgte Knut Gribb. Skomageren smilte forlegent. — Aa, nei, kjære. Jeg faar jo se at leie mig ind paa et beskedent Hotelværelse saalænge, og da blir det vel Anledning til al vaske sig. — De kunde ha forlangt varmt Vand og sæbe ind i Arresten.<noinclude> <references/></noinclude> g2hrfjzsqkvm3n2vscxl2ti0ecmuqte 315732 315731 2026-04-03T13:52:19Z Øystein Tvede 3938 315732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, det gjorde den. — Paa hvilken Maade. Var De uforsigtig? — Nei, jeg kan forsikre Herr Politifuldmægtigen om, at jeg ikke i mindste Maade var uforsigtig. — Fortæl mig da, hvorledes Ilden opstod. — Det var en Beatrice, som exploderede. — Hvad benyttet de denne Beatrice til — Den stod inde i mit lille Værelse. Jeg kogte min Middagsmad paa den og havde netop sat Poteterne over, da den exploderede med et forfærdeligt Knald. Jeg forsøgte at slukke ved at kaste over nogle Klær, som jeg havde hængende, men det gav bare Ilden ny Næring. Saa sprang jeg da ud paa Gaden og raabte Brand! Brand! — Hvorefter De løb ind i Butikken igjen? — Ja. — Hvad vilde De der? — Jeg vilde forsøge at redde noget af Vare beholdningen. Men det var allerede forsent. Ilden havde faaet for stor Magt. — Men da jeg traf Dem i Døren, indvendte Detektiven, kunde der endnu have været Tid til at redde. Og dog havde De ikke en eneste Støvel i Næven. — Nei, og hvad havde det vel hjulpet om jeg havde tat med etpar Støvler. Jeg fik reddet den kontante Varebeholdning. Det var det hele. Her indskjød Harald Brede: — Arrestanten er fundet i Besiddelse af sytten Kroner og femti Øre. Knut Gribb nikket afværgende. — Men Papirerne, da, sagde han, fik De ikke reddet et eneste af Forretningens Papirer, eller nogen af Bøgerne? Skomager Bille smilte. — Med Bogføringen var det nok saa som saa, sagde han, jeg havde en Bog, hvori jeg skrev op, hvad jeg satte ud. Og hvad mine Papirer angaar saa brændte de. Jeg tænkte sandelig ikke paa Papirerne, da jeg var inde i den brændende Butik. De forstaar, man kan jo ikke være videre omtænksom i saadanne Situationer. Knut Gribb sad en Stund og tænkte sig om. Saa skrev han paa et Stykke Papir: „{{sp|Send Bud efter Vaabenhandler Carstensen og bed ham vente ude i Forværelse|t}}.“ Han skjøv Papiret over til Harald Brede og fortsatte Forhøret. — De siger, at De førte Bog over Deres udestaaende Fordringer. Men De havde da vel ogsaa Gjæld. — Nei, Gud ske Lov og Tak, det havde jeg ikke. Jeg kjøbte hele Varebeholdningen kontant for de Penge, jeg fik laant af min svenske Ven. Paa den Maade fik jeg Varerne billige. — Har De nu flere Penge igjen end disse sytten Kroner og femti, som De reddede fra Branden. — Nei, det er alle mine Penge. Nu ved jeg sandelig ikke, hvad jeg skal ta til. — Aa, De finder vel altid paa noget igjen, der er ligesaa lønnende som Deres Skomagerforretning paa Sagene, sagde Knut Gribb smilende Skomager Bille rettede sig op og {{sp|sa|a}} paa ham. Selv Harald Brede studsede. — Ja, nu kommer jeg til Sagens Kjerne, fortsatte Knut Gribb i en alvorligere Toneart, havde {{sp|De assurere|t}}? — Nei, det har jeg tidligere oplyst. Jeg havde ikke assureret. Desværre. — Men hvorfor ikke? — Tja, hvorfor ikke. Jeg havde rigtignok tænkt at gjøre det, senere. — De boede jo i et brandfarligt Træhus. — Javist, jeg var selv opmærksom paa det. Men jeg opsatte det fra Dag til Dag. Og nu er det forsent. Alt er tabt. Jeg staar her med to tomme Hænder. Vanskeligt er det vel at faa Arbeide ogsaa i disse Tider. Skomageren blev saa bevæget ved Tanken paa sin haabløse Stilling, at han førte Haandbagen op til Øinene og viskede bort etpar Taarer. Men han opnaaede bare at gjøre sit Fjæs endda mere skiddent end det før var. Hans Ansigt og Klæder var forfærdelig tilsmudsede af Brandslam. Hans Barter hang sørgmodig nedover, let svidde og sværtede. Ogsaa hans Haar var i en forfærdelig Tilstand. — Hvorfor har De ikke vasket Dem» spurgte Knut Gribb. Skomageren smilte forlegent. — Aa, nei, kjære. Jeg faar jo se at leie mig ind paa et beskedent Hotelværelse saalænge, og da blir det vel Anledning til al vaske sig. — De kunde ha forlangt varmt Vand og sæbe ind i Arresten.<noinclude> <references/></noinclude> 81ij255s7oybdsbquzkm400izo50mwi 315792 315732 2026-04-03T18:36:54Z Øystein Tvede 3938 315792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, det gjorde den. — Paa hvilken Maade. Var De uforsigtig? — Nei, jeg kan forsikre Herr Politifuldmægtigen om, at jeg ikke i mindste Maade var uforsigtig. — Fortæl mig da, hvorledes Ilden opstod. — Det var en Beatrice, som exploderede. — Hvad benyttet de denne Beatrice til? — Den stod inde i mit lille Værelse. Jeg kogte min Middagsmad paa den og havde netop sat Poteterne over, da den exploderede med et forfærdeligt Knald. Jeg forsøgte at slukke ved at kaste over nogle Klær, som jeg havde hængende, men det gav bare Ilden ny Næring. Saa sprang jeg da ud paa Gaden og raabte Brand! Brand! — Hvorefter De løb ind i Butikken igjen? — Ja. — Hvad vilde De der? — Jeg vilde forsøge at redde noget af Vare beholdningen. Men det var allerede forsent. Ilden havde faaet for stor Magt. — Men da jeg traf Dem i Døren, indvendte Detektiven, kunde der endnu have været Tid til at redde. Og dog havde De ikke en eneste Støvel i Næven. — Nei, og hvad havde det vel hjulpet om jeg havde tat med etpar Støvler. Jeg fik reddet den kontante Varebeholdning. Det var det hele. Her indskjød Harald Brede: — Arrestanten er fundet i Besiddelse af sytten Kroner og femti Øre. Knut Gribb nikket afværgende. — Men Papirerne, da, sagde han, fik De ikke reddet et eneste af Forretningens Papirer, eller nogen af Bøgerne? Skomager Bille smilte. — Med Bogføringen var det nok saa som saa, sagde han, jeg havde en Bog, hvori jeg skrev op, hvad jeg satte ud. Og hvad mine Papirer angaar saa brændte de. Jeg tænkte sandelig ikke paa Papirerne, da jeg var inde i den brændende Butik. De forstaar, man kan jo ikke være videre omtænksom i saadanne Situationer. Knut Gribb sad en Stund og tænkte sig om. Saa skrev han paa et Stykke Papir: „{{sp|Send Bud efter Vaabenhandler Carstensen og bed ham vente ude i Forværelse|t}}.“ Han skjøv Papiret over til Harald Brede og fortsatte Forhøret. — De siger, at De førte Bog over Deres udestaaende Fordringer. Men De havde da vel ogsaa Gjæld. — Nei, Gud ske Lov og Tak, det havde jeg ikke. Jeg kjøbte hele Varebeholdningen kontant for de Penge, jeg fik laant af min svenske Ven. Paa den Maade fik jeg Varerne billige. — Har De nu flere Penge igjen end disse sytten Kroner og femti, som De reddede fra Branden. — Nei, det er alle mine Penge. Nu ved jeg sandelig ikke, hvad jeg skal ta til. — Aa, De finder vel altid paa noget igjen, der er ligesaa lønnende som Deres Skomagerforretning paa Sagene, sagde Knut Gribb smilende Skomager Bille rettede sig op og {{sp|sa|a}} paa ham. Selv Harald Brede studsede. — Ja, nu kommer jeg til Sagens Kjerne, fortsatte Knut Gribb i en alvorligere Toneart, havde {{sp|De assurere|t}}? — Nei, det har jeg tidligere oplyst. Jeg havde ikke assureret. Desværre. — Men hvorfor ikke? — Tja, hvorfor ikke. Jeg havde rigtignok tænkt at gjøre det, senere. — De boede jo i et brandfarligt Træhus. — Javist, jeg var selv opmærksom paa det. Men jeg opsatte det fra Dag til Dag. Og nu er det forsent. Alt er tabt. Jeg staar her med to tomme Hænder. Vanskeligt er det vel at faa Arbeide ogsaa i disse Tider. Skomageren blev saa bevæget ved Tanken paa sin haabløse Stilling, at han førte Haandbagen op til Øinene og viskede bort etpar Taarer. Men han opnaaede bare at gjøre sit Fjæs endda mere skiddent end det før var. Hans Ansigt og Klæder var forfærdelig tilsmudsede af Brandslam. Hans Barter hang sørgmodig nedover, let svidde og sværtede. Ogsaa hans Haar var i en forfærdelig Tilstand. — Hvorfor har De ikke vasket Dem? spurgte Knut Gribb. Skomageren smilte forlegent. — Aa, nei, kjære. Jeg faar jo se at leie mig ind paa et beskedent Hotelværelse saalænge, og da blir det vel Anledning til al vaske sig. — De kunde ha forlangt varmt Vand og sæbe ind i Arresten.<noinclude> <references/></noinclude> f4jnbgvbq98me1iw2kzlo06ts641zfh 315829 315792 2026-04-03T22:47:51Z Øystein Tvede 3938 315829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, det gjorde den. — Paa hvilken Maade. Var De uforsigtig? — Nei, jeg kan forsikre Herr Politifuldmægtigen om, at jeg ikke i mindste Maade var uforsigtig. — Fortæl mig da, hvorledes Ilden opstod. — Det var en Beatrice, som exploderede. — Hvad benyttet de denne Beatrice til? — Den stod inde i mit lille Værelse. Jeg kogte min Middagsmad paa den og havde netop sat Poteterne over, da den exploderede med et forfærdeligt Knald. Jeg forsøgte at slukke ved at kaste over nogle Klær, som jeg havde hængende, men det gav bare Ilden ny Næring. Saa sprang jeg da ud paa Gaden og raabte Brand! Brand! — Hvorefter De løb ind i Butikken igjen? — Ja. — Hvad vilde De der? — Jeg vilde forsøge at redde noget af Varebeholdningen. Men det var allerede forsent. Ilden havde faaet for stor Magt. — Men da jeg traf Dem i Døren, indvendte Detektiven, kunde der endnu have været Tid til at redde. Og dog havde De ikke en eneste Støvel i Næven. — Nei, og hvad havde det vel hjulpet om jeg havde tat med etpar Støvler. Jeg fik reddet den kontante Varebeholdning. Det var det hele. Her indskjød Harald Brede: — Arrestanten er fundet i Besiddelse af sytten Kroner og femti Øre. Knut Gribb nikket afværgende. — Men Papirerne, da, sagde han, fik De ikke reddet et eneste af Forretningens Papirer, eller nogen af Bøgerne? Skomager Bille smilte. — Med Bogføringen var det nok saa som saa, sagde han, jeg havde en Bog, hvori jeg skrev op, hvad jeg satte ud. Og hvad mine Papirer angaar saa brændte de. Jeg tænkte sandelig ikke paa Papirerne, da jeg var inde i den brændende Butik. De forstaar, man kan jo ikke være videre omtænksom i saadanne Situationer. Knut Gribb sad en Stund og tænkte sig om. Saa skrev han paa et Stykke Papir: „{{sp|Send Bud efter Vaabenhandler Carstensen og bed ham vente ude i Forværelse|t}}.“ Han skjøv Papiret over til Harald Brede og fortsatte Forhøret. — De siger, at De førte Bog over Deres udestaaende Fordringer. Men De havde da vel ogsaa Gjæld. — Nei, Gud ske Lov og Tak, det havde jeg ikke. Jeg kjøbte hele Varebeholdningen kontant for de Penge, jeg fik laant af min svenske Ven. Paa den Maade fik jeg Varerne billige. — Har De nu flere Penge igjen end disse sytten Kroner og femti, som De reddede fra Branden. — Nei, det er alle mine Penge. Nu ved jeg sandelig ikke, hvad jeg skal ta til. — Aa, De finder vel altid paa noget igjen, der er ligesaa lønnende som Deres Skomagerforretning paa Sagene, sagde Knut Gribb smilende. Skomager Bille rettede sig op og {{sp|sa|a}} paa ham. Selv Harald Brede studsede. — Ja, nu kommer jeg til Sagens Kjerne, fortsatte Knut Gribb i en alvorligere Toneart, havde {{sp|De assurere|t}}? — Nei, det har jeg tidligere oplyst. Jeg havde ikke assureret. Desværre. — Men hvorfor ikke? — Tja, hvorfor ikke. Jeg havde rigtignok tænkt at gjøre det, senere. — De boede jo i et brandfarligt Træhus. — Javist, jeg var selv opmærksom paa det. Men jeg opsatte det fra Dag til Dag. Og nu er det forsent. Alt er tabt. Jeg staar her med to tomme Hænder. Vanskeligt er det vel at faa Arbeide ogsaa i disse Tider. Skomageren blev saa bevæget ved Tanken paa sin haabløse Stilling, at han førte Haandbagen op til Øinene og viskede bort etpar Taarer. Men han opnaaede bare at gjøre sit Fjæs endda mere skiddent end det før var. Hans Ansigt og Klæder var forfærdelig tilsmudsede af Brandslam. Hans Barter hang sørgmodig nedover, let svidde og sværtede. Ogsaa hans Haar var i en forfærdelig Tilstand. — Hvorfor har De ikke vasket Dem? spurgte Knut Gribb. Skomageren smilte forlegent. — Aa, nei, kjære. Jeg faar jo se at leie mig ind paa et beskedent Hotelværelse saalænge, og da blir det vel Anledning til al vaske sig. — De kunde ha forlangt varmt Vand og sæbe ind i Arresten.<noinclude> <references/></noinclude> 6cvza7grix5vmorzomfoldmq8y1zkcd Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/175 104 121921 315733 287466 2026-04-03T14:24:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Han vilde ikke gjøre Bryderi, indskjød Harald Brede. — Nei, jeg vil saa nødig gjøre Bryderi, sagde Skomageren. — Men det maa da være væmmelig at gaa saa skrækkelig tilredt. — Jeg kan vel ikke bli gaaende saan længe, vet jeg. Jeg har aldeles ikke gjort det ringeste galt, saa jeg haaber, at jeg snart blir løsladt. — Det skal De ikke være saa sikker paa. — Nei, nei, men Politiet kan ikke holde en uskyldig Mand i Fængsel. — Hvem siger, at De er uskyldig — Hvad beskylder man mig for da — Aa, blandt andet for ved grov Uagtsomhed at ha forvoldt Ildsvaaden. — Det er jo umuligt, Herr Politifuldmægtig Beatricen stod for sig selv og eksploderte. Knut Gribb blev pludselig opmærksom paa noget. Han reiste sig fra sin Plads og gik hen til Skomageren, som sky veg etpar Skridt tilbage. — Hvis det nu blir bestemt, sagde Detektiven og fikserede den arresterede skarpt, at De skal tilbage til Arresten igjen, saa synes jeg at De bør vaske Dem. — Nei, langtfra det er aldeles ikke nødvendig at gjøre sig noget Bryderi for min Skyld. Min Profession fører med sig, at jeg ikke kan være saa ømskjær for lidt Smuds paa Ansigt og Fingre. — Kalder De det lidt Smuds. De er jo saa skidden, at man ikke kan se, hvad De er gjort af. — Iallefald behøver jeg ikke at vaske mig. — Jovist. Skyl Dem med lidt varmt Vand, saa skal De se, at De blir som et ganske andet Menneske. Knut Gribb gik ham ind paa Livet og Arrestanten veg stadig tilbage. — Hør et Øieblik, Brede, raabte Detektiven, send Bud efter en Bolle varmt Vand og et dygtig Stykke Sæbe. — Men naar han nu ikke ønsker at vaske sig, stakkels Mand, indvendte Gribbs Kollega lidt ærgerlig over Gribbs Paagaaenhed. — Jeg vil ikke, udbrød Skomageren igjen. — Hent bare Vandet, sagde Gribb leende, vi ønsker ikke at ha en saa skidden Fyr gaaende heroppe. — En Konstabel blev sendt afsted efter det varme Vand. Harald Brede, som havde været ude og ordnet med dette, hviskede til Knut Gribb, da han var kommet tilbage. — Nu er hun her igjen. — Hvem? — Hun — Damen. Frøken Velinder, som søger efter sin Fader. — Nuvel, bed hende vente. — Kan jeg gi hende Haab. — Ja. Sig, at hun skal faa gjense sin Fader inden en Halvtime. Brede saa forbløffet paa Detektiven. — En Skuffelse ovenpaa en saadan glædelig Efterretning er istand til at dræbe hende, sagde han. — Hun skal ikke skuffes. Sig hende det. — Men ved Du da, hvem hendes Fader er? — Ja. — Og hvor er han? — Han kommer her. — Om en halv Time? — Dette er dog det vidunderligste, jeg har oplevet, sagde Harald Brede, idet han forlod Forhørssalen. Han var vant til at stole i et og alt paa sin Ven og berømte Kollega, men nu syntes han, at det begyndte at gaa for vidt. Da han var naaet til Døren, spurgte Gribb: — Er Vaabenhandler Carstensen kommet? — Nei, endnu ikke, men vi venter ham hvert Øieblik. — Meget vel. Idetsamme kom en Konstabel ind med det varme Vand i en stor Bolle. Sæbe og Haandklæde fulgte ogsaa med. — Jeg negter, raabte Skomageren ivrig. — Hjælper ikke, kjære Ven. — Dette er Brutalitet. — Kald det for hvad De vil, sagde Knut Gribb leende, men vaskes skal De. Det staar ovenikjøbet i Reglementet. Skomageren knyttede Næverne og blev rasende — Dette er Embedsmisbrug. Jeg spænder fra mig. — Ah, saaledes, sagde Gribb. Han ringte paa en Klokke. — Bed Hanssen og Iversen komme, sagde han til den Indtrædende.<noinclude> <references/></noinclude> 89tww06ui1xwumn6qqpe0gge4kis4zr 315793 315733 2026-04-03T18:40:23Z Øystein Tvede 3938 315793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Han vilde ikke gjøre Bryderi, indskjød Harald Brede. — Nei, jeg vil saa nødig gjøre Bryderi, sagde Skomageren. — Men det maa da være væmmelig at gaa saa skrækkelig tilredt. — Jeg kan vel ikke bli gaaende saan længe, vet jeg. Jeg har aldeles ikke gjort det ringeste galt, saa jeg haaber, at jeg snart blir løsladt. — Det skal De ikke være saa sikker paa. — Nei, nei, men Politiet kan ikke holde en uskyldig Mand i Fængsel. — Hvem siger, at De er uskyldig? — Hvad beskylder man mig for da? — Aa, blandt andet for ved grov Uagtsomhed at ha forvoldt Ildsvaaden. — Det er jo umuligt, Herr Politifuldmægtig Beatricen stod for sig selv og eksploderte. Knut Gribb blev pludselig opmærksom paa noget. Han reiste sig fra sin Plads og gik hen til Skomageren, som sky veg etpar Skridt tilbage. — Hvis det nu blir bestemt, sagde Detektiven og fikserede den arresterede skarpt, at De skal tilbage til Arresten igjen, saa synes jeg at De bør vaske Dem. — Nei, langtfra det er aldeles ikke nødvendig at gjøre sig noget Bryderi for min Skyld. Min Profession fører med sig, at jeg ikke kan være saa ømskjær for lidt Smuds paa Ansigt og Fingre. — Kalder De det lidt Smuds. De er jo saa skidden, at man ikke kan se, hvad De er gjort af. — Iallefald behøver jeg ikke at vaske mig. — Jovist. Skyl Dem med lidt varmt Vand, saa skal De se, at De blir som et ganske andet Menneske. Knut Gribb gik ham ind paa Livet og Arrestanten veg stadig tilbage. — Hør et Øieblik, Brede, raabte Detektiven, send Bud efter en Bolle varmt Vand og et dygtig Stykke Sæbe. — Men naar han nu ikke ønsker at vaske sig, stakkels Mand, indvendte Gribbs Kollega lidt ærgerlig over Gribbs Paagaaenhed. — Jeg vil ikke, udbrød Skomageren igjen. — Hent bare Vandet, sagde Gribb leende, vi ønsker ikke at ha en saa skidden Fyr gaaende heroppe. — En Konstabel blev sendt afsted efter det varme Vand. Harald Brede, som havde været ude og ordnet med dette, hviskede til Knut Gribb, da han var kommet tilbage. — Nu er hun her igjen. — Hvem? — Hun — Damen. Frøken Velinder, som søger efter sin Fader. — Nuvel, bed hende vente. — Kan jeg gi hende Haab. — Ja. Sig, at hun skal faa gjense sin Fader inden en Halvtime. Brede saa forbløffet paa Detektiven. — En Skuffelse ovenpaa en saadan glædelig Efterretning er istand til at dræbe hende, sagde han. — Hun skal ikke skuffes. Sig hende det. — Men ved Du da, hvem hendes Fader er? — Ja. — Og hvor er han? — Han kommer her. — Om en halv Time? — Dette er dog det vidunderligste, jeg har oplevet, sagde Harald Brede, idet han forlod Forhørssalen. Han var vant til at stole i et og alt paa sin Ven og berømte Kollega, men nu syntes han, at det begyndte at gaa for vidt. Da han var naaet til Døren, spurgte Gribb: — Er Vaabenhandler Carstensen kommet? — Nei, endnu ikke, men vi venter ham hvert Øieblik. — Meget vel. Idetsamme kom en Konstabel ind med det varme Vand i en stor Bolle. Sæbe og Haandklæde fulgte ogsaa med. — Jeg negter, raabte Skomageren ivrig. — Hjælper ikke, kjære Ven. — Dette er Brutalitet. — Kald det for hvad De vil, sagde Knut Gribb leende, men vaskes skal De. Det staar ovenikjøbet i Reglementet. Skomageren knyttede Næverne og blev rasende — Dette er Embedsmisbrug. Jeg spænder fra mig. — Ah, saaledes, sagde Gribb. Han ringte paa en Klokke. — Bed Hanssen og Iversen komme, sagde han til den Indtrædende.<noinclude> <references/></noinclude> 8pxre4jof5rarswtexz4rt6p5agzpaq Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/176 104 121923 315734 287468 2026-04-03T14:28:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Lidt efter traadte to kjæmpestore Konstabler ind. — Den Herre der, sagde Knut Gribb og pegte paa Skomageren — den Herre der negter at vaske sig. Synes ikke De det er meningsløst, Herr Hanssen. — Han kan sku trænge til det, svarede Konstablen og lo ærbødigst. — Desuden er det Brud paa Reglementet, at gaa saa skidden omkring, fortsatte Gribb. Konstablerne lo igjen. Skomageren trak sig tilbage til et Hjørne af Værelset. — Men naar han ikke vil, mente Gribb, saa er der ingen anden Raad end at tage ham med Magt. Detektiven saa paa sit Ur. — Inden to Minutter maa han være vasket, sagde han, jeg overlader det til Dem at udføre det paa den bedst mulige Maade. Konstablerne traadte nu leende til og der blev et vældigt Halloy henne i Krogen, hvor Skomageren stod. Han spændte og slog omkring sig det bedste han formaaede. — Dyp Haandklædet i Vandet og stryg ham over Ansigtet! raabte Gribb. En af Konstablerne parrerte straks Ordre. Haandklædet blev vædet og lagt over Skomagerens Ansigt. Skomageren sank nu udmattet sammen og opgav enhver Modstand. Konstablen tog Haandklædet bort fra hans Ansigt og skulde igjen dyppe det i Vandet for at udføre et nyt Strøg. Men han stansede og blev staaende og stirre bestyrtet paa Delinkventen. Det var jo ikke den samme Mand. De havde begyndt at vaske en Mand med en temmelig stor Bakkenbart. Og nu stod foran dem en middelaldrende glatbarberet Herre. Uvilkaarlig mumlede den ene af Konstablerne — Det var sku stærk Lud. — Ja, saa stærk Lud maatte der til, sagde Gribb leende. Konstablen saa ned i det vaade Haandklæde, hvor Skomagerens tilsmudsede Bakkenbarter laa og blev endda mere forbauset. — Vil De ikke samtidig ogsaa stelle lidt paa hans Haar? spurgte Gribb, aa gjer mig den Tjeneste at ta ham et lidet Tag i Luggen, bad Gribb. Konstablen kneb ham i Luggen og — hele Haaret fulgte med. Skomageren sagde intet, men hans bedende Blikke fór hid og did i Værelset. Knut Gribb reiste sig fra sin Stol og gik hen og aabnede Døren. Derude sad Frøken Velinder, Harald Brede og Vaabenfabrikant Carstensen og ventede. — Frøken Velinder, sagde Knut Gribb, Deres Far vil tale med Dem. — Hvor» spurgte den unge Dame og Brede i Munden paa hinanden. — Herinde, svarede Detektiven og aabnede Døren. Frøken Velinder traadte ind i Forhørsretslokalet. Da hun fik Øie paa den afslørede Skomager skreg hun høit: — — Far! Aa, kjære Far, endelig har jeg dig tilbage. Hun kastede sig i hans Arme. Begge graat. Optrinet greb alle. De store, stærke Konstabler blev staaende forvirrede og tause og se til. Selv Knut Gribb følte Bevægelsen stige op i sig, men han betvang sig og mumlede: — Skarp Lud maatte der jo til. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. KAPITEL. {{--}} '''Fælderne sættes op.'''}} Det blev overladt Harald Brede at trøste den ulykkelige unge Frøken Velinder. Hendes Far kunde ikke reddes. Han var impliceret i en Række farlige Ildspaasættelsessager og selv om der var mange formildende Omstændigheder tilstede, saa vilde dog alligevel hans Straf bli ganske stor — flere Aar. I det Forhør, som fulgte efter Gjensynet med Datteren, forsøgte Skomager Velinder — som vi nu maa kalde ham — at negte, men da sendte Gribb Bud efter Vaabenhandler Carstensen. Gribb pakkede ud nogle Gjenstande, som han havde taget med sig ind i Forhørsretslokalet. Det var nogle af de rustne forbrændte Tingester, han havde fundet i Ruinerne efter Branden paa Sagene. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> nrbik5yoqhb8y48n8umwzs193mwymmm 315754 315734 2026-04-03T15:03:24Z Øystein Tvede 3938 315754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Lidt efter traadte to kjæmpestore Konstabler ind. — Den Herre der, sagde Knut Gribb og pegte paa Skomageren — den Herre der negter at vaske sig. Synes ikke De det er meningsløst, Herr Hanssen. — Han kan sku trænge til det, svarede Konstablen og lo ærbødigst. — Desuden er det Brud paa Reglementet, at gaa saa skidden omkring, fortsatte Gribb. Konstablerne lo igjen. Skomageren trak sig tilbage til et Hjørne af Værelset. — Men naar han ikke vil, mente Gribb, saa er der ingen anden Raad end at tage ham med Magt. Detektiven saa paa sit Ur. — Inden to Minutter maa han være vasket, sagde han, jeg overlader det til Dem at udføre det paa den bedst mulige Maade. Konstablerne traadte nu leende til og der blev et vældigt Halloy henne i Krogen, hvor Skomageren stod. Han spændte og slog omkring sig det bedste han formaaede. — Dyp Haandklædet i Vandet og stryg ham over Ansigtet! raabte Gribb. En af Konstablerne parrerte straks Ordre. Haandklædet blev vædet og lagt over Skomagerens Ansigt. Skomageren sank nu udmattet sammen og opgav enhver Modstand. Konstablen tog Haandklædet bort fra hans Ansigt og skulde igjen dyppe det i Vandet for at udføre et nyt Strøg. Men han stansede og blev staaende og stirre bestyrtet paa Delinkventen. Det var jo ikke den samme Mand. De havde begyndt at vaske en Mand med en temmelig stor Bakkenbart. Og nu stod foran dem en middelaldrende glatbarberet Herre. Uvilkaarlig mumlede den ene af Konstablerne — Det var sku stærk Lud. — Ja, saa stærk Lud maatte der til, sagde Gribb leende. Konstablen saa ned i det vaade Haandklæde, hvor Skomagerens tilsmudsede Bakkenbarter laa og blev endda mere forbauset. — Vil De ikke samtidig ogsaa stelle lidt paa hans Haar? spurgte Gribb, aa gjer mig den Tjeneste at ta ham et lidet Tag i Luggen, bad Gribb. Konstablen kneb ham i Luggen og — hele Haaret fulgte med. Skomageren sagde intet, men hans bedende Blikke fór hid og did i Værelset. Knut Gribb reiste sig fra sin Stol og gik hen og aabnede Døren. Derude sad Frøken Velinder, Harald Brede og Vaabenfabrikant Carstensen og ventede. — Frøken Velinder, sagde Knut Gribb, Deres Far vil tale med Dem. — Hvor» spurgte den unge Dame og Brede i Munden paa hinanden. — Herinde, svarede Detektiven og aabnede Døren. Frøken Velinder traadte ind i Forhørsretslokalet. Da hun fik Øie paa den afslørede Skomager skreg hun høit: — — Far! Aa, kjære Far, endelig har jeg dig tilbage. Hun kastede sig i hans Arme. Begge graat. Optrinet greb alle. De store, stærke Konstabler blev staaende forvirrede og tause og se til. Selv Knut Gribb følte Bevægelsen stige op i sig, men han betvang sig og mumlede: — Skarp Lud maatte der jo til. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. KAPITEL. {{--}} '''Fælderne sættes op.'''}} Det blev overladt Harald Brede at trøste den ulykkelige unge Frøken Velinder. Hendes Far kunde ikke reddes. Han var impliceret i en Række farlige Ildspaasættelsessager og selv om der var mange formildende Omstændigheder tilstede, saa vilde dog alligevel hans Straf bli ganske stor — flere Aar. I det Forhør, som fulgte efter Gjensynet med Datteren, forsøgte Skomager Velinder — som vi nu maa kalde ham — at negte, men da sendte Gribb Bud efter Vaabenhandler Carstensen. Gribb pakkede ud nogle Gjenstande, som han havde taget med sig ind i Forhørsretslokalet. Det var nogle af de rustne forbrændte Tingester, han havde fundet i Ruinerne efter Branden paa Sagene. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> cq78ch94sjwnj27bth54rlgxwxcpt1l 315794 315754 2026-04-03T18:47:47Z Øystein Tvede 3938 315794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Lidt efter traadte to kjæmpestore Konstabler ind. — Den Herre der, sagde Knut Gribb og pegte paa Skomageren — den Herre der negter at vaske sig. Synes ikke De det er meningsløst, Herr Hanssen. — Han kan sku trænge til det, svarede Konstablen og lo ærbødigst. — Desuden er det Brud paa Reglementet, at gaa saa skidden omkring, fortsatte Gribb. Konstablerne lo igjen. Skomageren trak sig tilbage til et Hjørne af Værelset. — Men naar han ikke vil, mente Gribb, saa er der ingen anden Raad end at tage ham med Magt. Detektiven saa paa sit Ur. — Inden to Minutter maa han være vasket, sagde han, jeg overlader det til Dem at udføre det paa den bedst mulige Maade. Konstablerne traadte nu leende til og der blev et vældigt Halloy henne i Krogen, hvor Skomageren stod. Han spændte og slog omkring sig det bedste han formaaede. — Dyp Haandklædet i Vandet og stryg ham over Ansigtet! raabte Gribb. En af Konstablerne parrerte straks Ordre. Haandklædet blev vædet og lagt over Skomagerens Ansigt. Skomageren sank nu udmattet sammen og opgav enhver Modstand. Konstablen tog Haandklædet bort fra hans Ansigt og skulde igjen dyppe det i Vandet for at udføre et nyt Strøg. Men han stansede og blev staaende og stirre bestyrtet paa Delinkventen. Det var jo ikke den samme Mand. De havde begyndt at vaske en Mand med en temmelig stor Bakkenbart. Og nu stod foran dem en middelaldrende glatbarberet Herre. Uvilkaarlig mumlede den ene af Konstablerne — Det var sku stærk Lud. — Ja, saa stærk Lud maatte der til, sagde Gribb leende. Konstablen saa ned i det vaade Haandklæde, hvor Skomagerens tilsmudsede Bakkenbarter laa og blev endda mere forbauset. — Vil De ikke samtidig ogsaa stelle lidt paa hans Haar? spurgte Gribb, aa gjer mig den Tjeneste at ta ham et lidet Tag i Luggen, bad Gribb. Konstablen kneb ham i Luggen og — hele Haaret fulgte med. Skomageren sagde intet, men hans bedende Blikke fór hid og did i Værelset. Knut Gribb reiste sig fra sin Stol og gik hen og aabnede Døren. Derude sad Frøken Velinder, Harald Brede og Vaabenfabrikant Carstensen og ventede. — Frøken Velinder, sagde Knut Gribb, Deres Far vil tale med Dem. — Hvor? spurgte den unge Dame og Brede i Munden paa hinanden. — Herinde, svarede Detektiven og aabnede Døren. Frøken Velinder traadte ind i Forhørsretslokalet. Da hun fik Øie paa den afslørede Skomager skreg hun høit: — — Far! Aa, kjære Far, endelig har jeg dig tilbage. Hun kastede sig i hans Arme. Begge graat. Optrinet greb alle. De store, stærke Konstabler blev staaende forvirrede og tause og se til. Selv Knut Gribb følte Bevægelsen stige op i sig, men han betvang sig og mumlede: — Skarp Lud maatte der jo til. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. KAPITEL. {{--}} '''Fælderne sættes op.'''}} Det blev overladt Harald Brede at trøste den ulykkelige unge Frøken Velinder. Hendes Far kunde ikke reddes. Han var impliceret i en Række farlige Ildspaasættelsessager og selv om der var mange formildende Omstændigheder tilstede, saa vilde dog alligevel hans Straf bli ganske stor — flere Aar. I det Forhør, som fulgte efter Gjensynet med Datteren, forsøgte Skomager Velinder — som vi nu maa kalde ham — at negte, men da sendte Gribb Bud efter Vaabenhandler Carstensen. Gribb pakkede ud nogle Gjenstande, som han havde taget med sig ind i Forhørsretslokalet. Det var nogle af de rustne forbrændte Tingester, han havde fundet i Ruinerne efter Branden paa Sagene. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 5lzseixtqloocge506l5p7xajfx9khu 315830 315794 2026-04-03T22:48:48Z Øystein Tvede 3938 315830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{Blank linje}} Lidt efter traadte to kjæmpestore Konstabler ind. — Den Herre der, sagde Knut Gribb og pegte paa Skomageren — den Herre der negter at vaske sig. Synes ikke De det er meningsløst, Herr Hanssen. — Han kan sku trænge til det, svarede Konstablen og lo ærbødigst. — Desuden er det Brud paa Reglementet, at gaa saa skidden omkring, fortsatte Gribb. Konstablerne lo igjen. Skomageren trak sig tilbage til et Hjørne af Værelset. — Men naar han ikke vil, mente Gribb, saa er der ingen anden Raad end at tage ham med Magt. Detektiven saa paa sit Ur. — Inden to Minutter maa han være vasket, sagde han, jeg overlader det til Dem at udføre det paa den bedst mulige Maade. Konstablerne traadte nu leende til og der blev et vældigt Halloy henne i Krogen, hvor Skomageren stod. Han spændte og slog omkring sig det bedste han formaaede. — Dyp Haandklædet i Vandet og stryg ham over Ansigtet! raabte Gribb. En af Konstablerne parrerte straks Ordre. Haandklædet blev vædet og lagt over Skomagerens Ansigt. Skomageren sank nu udmattet sammen og opgav enhver Modstand. Konstablen tog Haandklædet bort fra hans Ansigt og skulde igjen dyppe det i Vandet for at udføre et nyt Strøg. Men han stansede og blev staaende og stirre bestyrtet paa Delinkventen. Det var jo ikke den samme Mand. De havde begyndt at vaske en Mand med en temmelig stor Bakkenbart. Og nu stod foran dem en middelaldrende glatbarberet Herre. Uvilkaarlig mumlede den ene af Konstablerne — Det var sku stærk Lud. — Ja, saa stærk Lud maatte der til, sagde Gribb leende. Konstablen saa ned i det vaade Haandklæde, hvor Skomagerens tilsmudsede Bakkenbarter laa og blev endda mere forbauset. — Vil De ikke samtidig ogsaa stelle lidt paa hans Haar? spurgte Gribb, aa gjør mig den Tjeneste at ta ham et lidet Tag i Luggen, bad Gribb. Konstablen kneb ham i Luggen og — hele Haaret fulgte med. Skomageren sagde intet, men hans bedende Blikke fór hid og did i Værelset. Knut Gribb reiste sig fra sin Stol og gik hen og aabnede Døren. Derude sad Frøken Velinder, Harald Brede og Vaabenfabrikant Carstensen og ventede. — Frøken Velinder, sagde Knut Gribb, Deres Far vil tale med Dem. — Hvor? spurgte den unge Dame og Brede i Munden paa hinanden. — Herinde, svarede Detektiven og aabnede Døren. Frøken Velinder traadte ind i Forhørsretslokalet. Da hun fik Øie paa den afslørede Skomager skreg hun høit: — — Far! Aa, kjære Far, endelig har jeg dig tilbage. Hun kastede sig i hans Arme. Begge graat. Optrinet greb alle. De store, stærke Konstabler blev staaende forvirrede og tause og se til. Selv Knut Gribb følte Bevægelsen stige op i sig, men han betvang sig og mumlede: — Skarp Lud maatte der jo til. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|10. KAPITEL. {{--}} '''Fælderne sættes op.'''}} Det blev overladt Harald Brede at trøste den ulykkelige unge Frøken Velinder. Hendes Far kunde ikke reddes. Han var impliceret i en Række farlige Ildspaasættelsessager og selv om der var mange formildende Omstændigheder tilstede, saa vilde dog alligevel hans Straf bli ganske stor — flere Aar. I det Forhør, som fulgte efter Gjensynet med Datteren, forsøgte Skomager Velinder — som vi nu maa kalde ham — at negte, men da sendte Gribb Bud efter Vaabenhandler Carstensen. Gribb pakkede ud nogle Gjenstande, som han havde taget med sig ind i Forhørsretslokalet. Det var nogle af de rustne forbrændte Tingester, han havde fundet i Ruinerne efter Branden paa Sagene. <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> axpohzynlu8r9wpwp7kl7t9l7nt4lq8 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/177 104 121924 315735 287469 2026-04-03T14:30:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vaabenhandler Carstensen kunde bevidne, at disse Ting hørte til nogle større Maskindele, som de to Ingenierer Helmer og Damm havde kjøbt hos ham. Velinder tilstod da, at det havde været en Helvedesmaskine. Den var blit anbragt inde i Muren til Sidehuset og saasnart Varmen naaede hen til den, eksploderede den og sprængte et stort Hul i Muren. Da Velinder hørte, at Knut Gribb vidste om, at Ingeniør Helmer ingen anden var end Thomas Ryer, faldt han ganske sammen og tilstod alt. — Jeg blev kjendt med Thomas Ryer i Amerika, sagde han, og vi havde mange Affærer sammen. Blandt andet var vi med paa et Jernbaneoverfald, som kostede tre Mennesker Livet. Thomas Ryer førte bestandig an. Han er den flinkeste af os alle sammen. Efter nogen Tids Forløb blev jeg kjed af det vilde Liv. Jeg nedsatte mig i en af Vestens Byer som Skjænkevært og tjente nogle Penge. Med disse Penge i Lommen drog jeg hjem til del gamle Land, hvor jeg blandt andet fik oprettet en liden lønnende Skomagerforretning i Uddevalla. En Aften kom Thomas Ryer ind i min Butik og dermed var jeg i hans Magt igjen. I Begyndelsen vilde jeg ikke paany gi mig hen under ham, men han truede mig til det. — Jeg trænger Medhjælpere, sagde han, og hvis du ikke gaar med mig, saa angir jeg dig for Politiet. Jeg kjendte Ryer. Jeg vidste, at hans Trudsler var alvorlig mente. Sagde han nogengang, at han vilde dræbe en Mand, saa var denne Mand død og borte inden en Maaned. Og desuden flyder der Eventyrerblod i mine Aarer. Ryer forespeilede mig glimrende Fortjenester og jeg var overbevidst om, at den geniale Forbryder, som havde greiet sig mod Amerikas største Opdager nok vilde vide at klare sig herhjemme ogsaa. Altsaa gik jeg med ham, og vi gjorde da nogle smaa Brandforretninger i Uddevalla. De indbragte mig saaledes en 10 000 Kroner. Thomas Ryer tjente mindst 50 000. Vi gjorde Forretningerne paa den Maade, at jeg under et eller andet opdigtet Navn leiede en beskeden Butik. Jeg assurerede aldrig. — Naar der da opstod Brand hos mig vaktes selvfølgelig ikke nogen Mistanke. Ryer boede ogsaa under et antaget Navn i samme Bygning eller i Bygningen ved Siden af, oftest i anden Etage. Han havde noget elendigt Skrabsammen af Møbler, som han havde assureret overordentlig høit. Og da Branden aldrig opstod hos ham, blev der heller ikke gjort nogen Indvending mod, at han hævede Assurancesummen. Men saa havde jeg jo en liden Datter, mine Herrer, den kjære Klara, som jeg maaske nu har seet for sidste Gang. Jeg tænkte tidt og ofte: Skal virkelig din uskyldige Datter opleve den Ulykke, at hendes Fader blir afsløret som en simpel Forbryder. Indre Tanker plagede mig meget og jeg besluttede atter engang at bryde med mit forfærdelige Liv og flygte fra Thomas Ryer og hans ødelæggende Indflydelse. Jeg kom da til Kristiania, hvor jeg nedsatte mig i min gamle Profession ude i Oslo. Men igjen dukkede Thomas Ryer op. Jeg blev fuldstændig henrevet af hans nye Planer. Han havde da flere Medhjælpere, hvoraf særlig en, som kalder sig for Ingeniør Damm, er en meget flink Fyr. Vi besluttede foreløbig at fortsætte med Brandoperationerne for at skaffe os lidt Penge, nødvendig Driftskapital til en europæisk Turné. Først lod vi min Butik ude i Oslo brænde. Det indbragte Ryer nogle faa Tusinde Kroner. Vi andre fik ogsaa vor Del. Men det var dengang nær gaaet galt, da vor Helvedesmaskine ikke eksploderede. Heldigvis blev der ikke rotet i Ruinerne og nogle Dage efter fik vi selv bragt Maskinen afveien. Da jeg oprettede min nuværende Butik, nedsatte jeg mig samtidig som {{sp|Skrædder i Briskebyveien 11|3}}, hvor jeg kaldte mig Sivert Paulson. Derved blev det jo nødvendig, at jeg var nogle Dage borte fra min Datter om Ugen og jeg medførte Forklædningsgjenstande i en liden Kuffert. Jeg forstaar, at De kjender de sidste Brandes sørgelige Historie, Herr Detektiv, saa jeg behøver ikke nu at fortælle om dem. Støberiarbeider Pedersen, hos hvem Branden<noinclude> <references/></noinclude> 3fi74pqlhk2s1fxuw1tr3rg23e60ykv 315831 315735 2026-04-03T22:57:25Z Øystein Tvede 3938 315831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vaabenhandler Carstensen kunde bevidne, at disse Ting hørte til nogle større Maskindele, som de to Ingeniører Helmer og Damm havde kjøbt hos ham. Velinder tilstod da, at det havde været en Helvedesmaskine. Den var blit anbragt inde i Muren til Sidehuset og saasnart Varmen naaede hen til den, eksploderede den og sprængte et stort Hul i Muren. Da Velinder hørte, at Knut Gribb vidste om, at Ingeniør Helmer ingen anden var end Thomas Ryer, faldt han ganske sammen og tilstod alt. — Jeg blev kjendt med Thomas Ryer i Amerika, sagde han, og vi havde mange Affærer sammen. Blandt andet var vi med paa et Jernbaneoverfald, som kostede tre Mennesker Livet. Thomas Ryer førte bestandig an. Han er den flinkeste af os alle sammen. Efter nogen Tids Forløb blev jeg kjed af det vilde Liv. Jeg nedsatte mig i en af Vestens Byer som Skjænkevært og tjente nogle Penge. Med disse Penge i Lommen drog jeg hjem til del gamle Land, hvor jeg blandt andet fik oprettet en liden lønnende Skomagerforretning i Uddevalla. En Aften kom Thomas Ryer ind i min Butik og dermed var jeg i hans Magt igjen. I Begyndelsen vilde jeg ikke paany gi mig hen under ham, men han truede mig til det. — Jeg trænger Medhjælpere, sagde han, og hvis du ikke gaar med mig, saa angir jeg dig for Politiet. Jeg kjendte Ryer. Jeg vidste, at hans Trudsler var alvorlig mente. Sagde han nogengang, at han vilde dræbe en Mand, saa var denne Mand død og borte inden en Maaned. Og desuden flyder der Eventyrerblod i mine Aarer. Ryer forespeilede mig glimrende Fortjenester og jeg var overbevidst om, at den geniale Forbryder, som havde greiet sig mod Amerikas største Opdager nok vilde vide at klare sig herhjemme ogsaa. Altsaa gik jeg med ham, og vi gjorde da nogle smaa Brandforretninger i Uddevalla. De indbragte mig saaledes en 10 000 Kroner. Thomas Ryer tjente mindst 50 000. Vi gjorde Forretningerne paa den Maade, at jeg under et eller andet opdigtet Navn leiede en beskeden Butik. Jeg assurerede aldrig. — Naar der da opstod Brand hos mig vaktes selvfølgelig ikke nogen Mistanke. Ryer boede ogsaa under et antaget Navn i samme Bygning eller i Bygningen ved Siden af, oftest i anden Etage. Han havde noget elendigt Skrabsammen af Møbler, som han havde assureret overordentlig høit. Og da Branden aldrig opstod hos ham, blev der heller ikke gjort nogen Indvending mod, at han hævede Assurancesummen. Men saa havde jeg jo en liden Datter, mine Herrer, den kjære Klara, som jeg maaske nu har seet for sidste Gang. Jeg tænkte tidt og ofte: Skal virkelig din uskyldige Datter opleve den Ulykke, at hendes Fader blir afsløret som en simpel Forbryder. Indre Tanker plagede mig meget og jeg besluttede atter engang at bryde med mit forfærdelige Liv og flygte fra Thomas Ryer og hans ødelæggende Indflydelse. Jeg kom da til Kristiania, hvor jeg nedsatte mig i min gamle Profession ude i Oslo. Men igjen dukkede Thomas Ryer op. Jeg blev fuldstændig henrevet af hans nye Planer. Han havde da flere Medhjælpere, hvoraf særlig en, som kalder sig for Ingeniør Damm, er en meget flink Fyr. Vi besluttede foreløbig at fortsætte med Brandoperationerne for at skaffe os lidt Penge, nødvendig Driftskapital til en europæisk Turné. Først lod vi min Butik ude i Oslo brænde. Det indbragte Ryer nogle faa Tusinde Kroner. Vi andre fik ogsaa vor Del. Men det var dengang nær gaaet galt, da vor Helvedesmaskine ikke eksploderede. Heldigvis blev der ikke rotet i Ruinerne og nogle Dage efter fik vi selv bragt Maskinen afveien. Da jeg oprettede min nuværende Butik, nedsatte jeg mig samtidig som {{sp|Skrædder i Briskebyveien 11|3}}, hvor jeg kaldte mig Sivert Paulson. Derved blev det jo nødvendig, at jeg var nogle Dage borte fra min Datter om Ugen og jeg medførte Forklædningsgjenstande i en liden Kuffert. Jeg forstaar, at De kjender de sidste Brandes sørgelige Historie, Herr Detektiv, saa jeg behøver ikke nu at fortælle om dem. Støberiarbeider Pedersen, hos hvem Branden<noinclude> <references/></noinclude> hn9iu3d9quuj4hzvjd0qjm3iy2xippb Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/178 104 121925 315736 287470 2026-04-03T14:35:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Grúnerløkken opstod igaar — det er ingen anden end Ingeniør Damm. Baade han, Ryer og jeg levede hvert vort Dobbeltliv. Ryer har desuden Forbindelser i T yskland. Et lidet Firma ved Navn Schweider og Barmann i Altona skal han ogsaa operere med. Hvis Affærerne havde lykkedes for os, vilde vi ha sluttet med Branden idag. Den samlede Fortjeneste vilde da ha udgjort over hundredetusen Kroner. Og det erklærte Thomas Ryer at være tilstrækkelig for Startlningen af den europæiske Turné. — Med det samme jeg staar her og tilstaar, sluttede Skomageren, saa kan jeg gjerne fortælle, at Ryer ogsaa havde et andet Arbeide at udrette før Afreisen. — Hvad var det for et Arbeide spurgte Knut Gribb. — Det skulde være hans sidste i Norge. Derfor vilde han ogsaa vente til den sidste Dag. — Naa. — Han agtede at dræbe et Menneske. — Ah. — Han havde en Dødsfiende her i Byen, en viss Detektiv ved Navn Knut Gribb. — Gribb, det er mig. — Ja, jeg kunde næsten tænke det. Thomas Ryer er endnu paa Frifod. Vogt Dem for ham. Det har endnu ikke hændt, at han har snydt Døden for en Sjæl, som han har lovet den. — Jeg er ikke bange for Thomas Ryer, svarede Knut Gribb, jeg har kjæmpet mod ham længe nu. Og jeg agter at fortsætte Kampen. Velinder saa medlidende paa Detektiven. — Da kjender De ikke Thomas Ryer, sagde han. Dermed sluttede dette rent midlertidige Forhør og Fængslingskjendelse blev afsagt over Skomager Velinder. Han blev arresteret for ved grov Uforsigtighed at ha afstedkommet Branden paa Sagene. En Meddelelse herom blev tilstillet Aviserne. Der blev intet nævnt om Tilstaaelsen. Thomas Ryer skulde beroliges. Den Arresteredes unge, smukke Datter Klara Velinder blev indlogeret hos Harald Bredes Moder. Det blev tydeligt for Knut Gribb, at denne uhyggelige Tragedie ogsaa havde et romantisk Moment. — Hans Kollega Harald Brede var blit forelsket i Mordbrænderens Datter. {{---}} {{c|11. KAPIILIEL. {{--}} '''Dobbeltgjængerne.'''}} Om Aftenen havde Knut Gribb en lang Samtale med den gamle Assurancedirektør. Herr Jernvig blev glædelig overrasket, da han fik høre, hvilken Vending Sagen havde taget. Knut Gribb maatte indrømme, at det var den gamle Direktørs skarpe Forstand, som først havde lugtet Lunten. De blev nu enige om en slagplan for at fakke de to farlige Forbrydere. Direkteren fortalte, at han paa sit Kontor om Eftermiddagen havde havt Besøg af en netop ankommet Udsending fra Altonafirmaet. Udsendingen vilde straks ha Assurancesummen udbetalt, da han skulde reise tilbage igjen samme Dag. Han fremviste Fuldmagt, saa alt formelt var iorden. Direkteren gjorde ham opmerksom paa, at nogle Enkeltheder endnu maatte ordnes, før der kunne være Tale om at udbetale de 40 000 Kroner. Han haabet imidlertid at kunne faa ordnet Sagen til næste Dag, og saa skulde Udsendingen vente. Udsendingen boede paa Grand. Forskjellige Skrivelser blev nu sendt, skrevet paa Assuranceselskabets stemplede Papir. Til den tyske Udsending blev der skrevet. {{gap|3em}}„Min Herre! ::Jeg kan gi Dem den Oplysning, at Assurancesummen for det brændte Papirlager i Briskebyveien 113 kan bli udbetalt Dem ved personlig Henvendelse paa vort Kontor Klokken 12 imorgen, hvilket De formodentlig vil finde fuldt tilfredsstillende. Udbetalingen sker ikke i Kontanter, men i en Anvisning paa Kreditbanken. {{høyre|Ærbødigst<br> {{sp|Jernvi|g}}.<br> Direktør.}}<noinclude> <references/></noinclude> czc65oim0pt1tqksgyt2ojpzppw4her 315737 315736 2026-04-03T14:35:18Z Øystein Tvede 3938 315737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Grúnerløkken opstod igaar — det er ingen anden end Ingeniør Damm. Baade han, Ryer og jeg levede hvert vort Dobbeltliv. Ryer har desuden Forbindelser i Tyskland. Et lidet Firma ved Navn Schweider og Barmann i Altona skal han ogsaa operere med. Hvis Affærerne havde lykkedes for os, vilde vi ha sluttet med Branden idag. Den samlede Fortjeneste vilde da ha udgjort over hundredetusen Kroner. Og det erklærte Thomas Ryer at være tilstrækkelig for Startlningen af den europæiske Turné. — Med det samme jeg staar her og tilstaar, sluttede Skomageren, saa kan jeg gjerne fortælle, at Ryer ogsaa havde et andet Arbeide at udrette før Afreisen. — Hvad var det for et Arbeide spurgte Knut Gribb. — Det skulde være hans sidste i Norge. Derfor vilde han ogsaa vente til den sidste Dag. — Naa. — Han agtede at dræbe et Menneske. — Ah. — Han havde en Dødsfiende her i Byen, en viss Detektiv ved Navn Knut Gribb. — Gribb, det er mig. — Ja, jeg kunde næsten tænke det. Thomas Ryer er endnu paa Frifod. Vogt Dem for ham. Det har endnu ikke hændt, at han har snydt Døden for en Sjæl, som han har lovet den. — Jeg er ikke bange for Thomas Ryer, svarede Knut Gribb, jeg har kjæmpet mod ham længe nu. Og jeg agter at fortsætte Kampen. Velinder saa medlidende paa Detektiven. — Da kjender De ikke Thomas Ryer, sagde han. Dermed sluttede dette rent midlertidige Forhør og Fængslingskjendelse blev afsagt over Skomager Velinder. Han blev arresteret for ved grov Uforsigtighed at ha afstedkommet Branden paa Sagene. En Meddelelse herom blev tilstillet Aviserne. Der blev intet nævnt om Tilstaaelsen. Thomas Ryer skulde beroliges. Den Arresteredes unge, smukke Datter Klara Velinder blev indlogeret hos Harald Bredes Moder. Det blev tydeligt for Knut Gribb, at denne uhyggelige Tragedie ogsaa havde et romantisk Moment. — Hans Kollega Harald Brede var blit forelsket i Mordbrænderens Datter. {{---}} {{c|11. KAPIILIEL. {{--}} '''Dobbeltgjængerne.'''}} Om Aftenen havde Knut Gribb en lang Samtale med den gamle Assurancedirektør. Herr Jernvig blev glædelig overrasket, da han fik høre, hvilken Vending Sagen havde taget. Knut Gribb maatte indrømme, at det var den gamle Direktørs skarpe Forstand, som først havde lugtet Lunten. De blev nu enige om en slagplan for at fakke de to farlige Forbrydere. Direkteren fortalte, at han paa sit Kontor om Eftermiddagen havde havt Besøg af en netop ankommet Udsending fra Altonafirmaet. Udsendingen vilde straks ha Assurancesummen udbetalt, da han skulde reise tilbage igjen samme Dag. Han fremviste Fuldmagt, saa alt formelt var iorden. Direkteren gjorde ham opmerksom paa, at nogle Enkeltheder endnu maatte ordnes, før der kunne være Tale om at udbetale de 40 000 Kroner. Han haabet imidlertid at kunne faa ordnet Sagen til næste Dag, og saa skulde Udsendingen vente. Udsendingen boede paa Grand. Forskjellige Skrivelser blev nu sendt, skrevet paa Assuranceselskabets stemplede Papir. Til den tyske Udsending blev der skrevet. {{gap|3em}}„Min Herre! ::Jeg kan gi Dem den Oplysning, at Assurancesummen for det brændte Papirlager i Briskebyveien 113 kan bli udbetalt Dem ved personlig Henvendelse paa vort Kontor Klokken 12 imorgen, hvilket De formodentlig vil finde fuldt tilfredsstillende. Udbetalingen sker ikke i Kontanter, men i en Anvisning paa Kreditbanken. {{høyre|Ærbødigst<br> {{sp|Jernvi|g}}.<br> Direktør.}}<noinclude> <references/></noinclude> q2gkh0jsqif9xrr1nen342n4hareyf4 315738 315737 2026-04-03T14:35:41Z Øystein Tvede 3938 315738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Grünerløkken opstod igaar — det er ingen anden end Ingeniør Damm. Baade han, Ryer og jeg levede hvert vort Dobbeltliv. Ryer har desuden Forbindelser i Tyskland. Et lidet Firma ved Navn Schweider og Barmann i Altona skal han ogsaa operere med. Hvis Affærerne havde lykkedes for os, vilde vi ha sluttet med Branden idag. Den samlede Fortjeneste vilde da ha udgjort over hundredetusen Kroner. Og det erklærte Thomas Ryer at være tilstrækkelig for Startlningen af den europæiske Turné. — Med det samme jeg staar her og tilstaar, sluttede Skomageren, saa kan jeg gjerne fortælle, at Ryer ogsaa havde et andet Arbeide at udrette før Afreisen. — Hvad var det for et Arbeide spurgte Knut Gribb. — Det skulde være hans sidste i Norge. Derfor vilde han ogsaa vente til den sidste Dag. — Naa. — Han agtede at dræbe et Menneske. — Ah. — Han havde en Dødsfiende her i Byen, en viss Detektiv ved Navn Knut Gribb. — Gribb, det er mig. — Ja, jeg kunde næsten tænke det. Thomas Ryer er endnu paa Frifod. Vogt Dem for ham. Det har endnu ikke hændt, at han har snydt Døden for en Sjæl, som han har lovet den. — Jeg er ikke bange for Thomas Ryer, svarede Knut Gribb, jeg har kjæmpet mod ham længe nu. Og jeg agter at fortsætte Kampen. Velinder saa medlidende paa Detektiven. — Da kjender De ikke Thomas Ryer, sagde han. Dermed sluttede dette rent midlertidige Forhør og Fængslingskjendelse blev afsagt over Skomager Velinder. Han blev arresteret for ved grov Uforsigtighed at ha afstedkommet Branden paa Sagene. En Meddelelse herom blev tilstillet Aviserne. Der blev intet nævnt om Tilstaaelsen. Thomas Ryer skulde beroliges. Den Arresteredes unge, smukke Datter Klara Velinder blev indlogeret hos Harald Bredes Moder. Det blev tydeligt for Knut Gribb, at denne uhyggelige Tragedie ogsaa havde et romantisk Moment. — Hans Kollega Harald Brede var blit forelsket i Mordbrænderens Datter. {{---}} {{c|11. KAPIILIEL. {{--}} '''Dobbeltgjængerne.'''}} Om Aftenen havde Knut Gribb en lang Samtale med den gamle Assurancedirektør. Herr Jernvig blev glædelig overrasket, da han fik høre, hvilken Vending Sagen havde taget. Knut Gribb maatte indrømme, at det var den gamle Direktørs skarpe Forstand, som først havde lugtet Lunten. De blev nu enige om en slagplan for at fakke de to farlige Forbrydere. Direkteren fortalte, at han paa sit Kontor om Eftermiddagen havde havt Besøg af en netop ankommet Udsending fra Altonafirmaet. Udsendingen vilde straks ha Assurancesummen udbetalt, da han skulde reise tilbage igjen samme Dag. Han fremviste Fuldmagt, saa alt formelt var iorden. Direkteren gjorde ham opmerksom paa, at nogle Enkeltheder endnu maatte ordnes, før der kunne være Tale om at udbetale de 40 000 Kroner. Han haabet imidlertid at kunne faa ordnet Sagen til næste Dag, og saa skulde Udsendingen vente. Udsendingen boede paa Grand. Forskjellige Skrivelser blev nu sendt, skrevet paa Assuranceselskabets stemplede Papir. Til den tyske Udsending blev der skrevet. {{gap|3em}}„Min Herre! ::Jeg kan gi Dem den Oplysning, at Assurancesummen for det brændte Papirlager i Briskebyveien 113 kan bli udbetalt Dem ved personlig Henvendelse paa vort Kontor Klokken 12 imorgen, hvilket De formodentlig vil finde fuldt tilfredsstillende. Udbetalingen sker ikke i Kontanter, men i en Anvisning paa Kreditbanken. {{høyre|Ærbødigst<br> {{sp|Jernvi|g}}.<br> Direktør.}}<noinclude> <references/></noinclude> hfycpmswbv9s85h24judmpt3v3segv2 315739 315738 2026-04-03T14:36:12Z Øystein Tvede 3938 315739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Grünerløkken opstod igaar — det er ingen anden end Ingeniør Damm. Baade han, Ryer og jeg levede hvert vort Dobbeltliv. Ryer har desuden Forbindelser i Tyskland. Et lidet Firma ved Navn Schweider og Barmann i Altona skal han ogsaa operere med. Hvis Affærerne havde lykkedes for os, vilde vi ha sluttet med Branden idag. Den samlede Fortjeneste vilde da ha udgjort over hundredetusen Kroner. Og det erklærte Thomas Ryer at være tilstrækkelig for Startlningen af den europæiske Turné. — Med det samme jeg staar her og tilstaar, sluttede Skomageren, saa kan jeg gjerne fortælle, at Ryer ogsaa havde et andet Arbeide at udrette før Afreisen. — Hvad var det for et Arbeide spurgte Knut Gribb. — Det skulde være hans sidste i Norge. Derfor vilde han ogsaa vente til den sidste Dag. — Naa. — Han agtede at dræbe et Menneske. — Ah. — Han havde en Dødsfiende her i Byen, en viss Detektiv ved Navn Knut Gribb. — Gribb, det er mig. — Ja, jeg kunde næsten tænke det. Thomas Ryer er endnu paa Frifod. Vogt Dem for ham. Det har endnu ikke hændt, at han har snydt Døden for en Sjæl, som han har lovet den. — Jeg er ikke bange for Thomas Ryer, svarede Knut Gribb, jeg har kjæmpet mod ham længe nu. Og jeg agter at fortsætte Kampen. Velinder saa medlidende paa Detektiven. — Da kjender De ikke Thomas Ryer, sagde han. Dermed sluttede dette rent midlertidige Forhør og Fængslingskjendelse blev afsagt over Skomager Velinder. Han blev arresteret for ved grov Uforsigtighed at ha afstedkommet Branden paa Sagene. En Meddelelse herom blev tilstillet Aviserne. Der blev intet nævnt om Tilstaaelsen. Thomas Ryer skulde beroliges. Den Arresteredes unge, smukke Datter Klara Velinder blev indlogeret hos Harald Bredes Moder. Det blev tydeligt for Knut Gribb, at denne uhyggelige Tragedie ogsaa havde et romantisk Moment. — Hans Kollega Harald Brede var blit forelsket i Mordbrænderens Datter. {{---}} {{c|11. KAPIILIEL. {{--}} '''Dobbeltgjængerne.'''}} Om Aftenen havde Knut Gribb en lang Samtale med den gamle Assurancedirektør. Herr Jernvig blev glædelig overrasket, da han fik høre, hvilken Vending Sagen havde taget. Knut Gribb maatte indrømme, at det var den gamle Direktørs skarpe Forstand, som først havde lugtet Lunten. De blev nu enige om en slagplan for at fakke de to farlige Forbrydere. Direkteren fortalte, at han paa sit Kontor om Eftermiddagen havde havt Besøg af en netop ankommet Udsending fra Altonafirmaet. Udsendingen vilde straks ha Assurancesummen udbetalt, da han skulde reise tilbage igjen samme Dag. Han fremviste Fuldmagt, saa alt formelt var iorden. Direkteren gjorde ham opmerksom paa, at nogle Enkeltheder endnu maatte ordnes, før der kunne være Tale om at udbetale de 40 000 Kroner. Han haabet imidlertid at kunne faa ordnet Sagen til næste Dag, og saa skulde Udsendingen vente. Udsendingen boede paa Grand. Forskjellige Skrivelser blev nu sendt, skrevet paa Assuranceselskabets stemplede Papir. Til den tyske Udsending blev der skrevet. {{gap|3em}}„Min Herre! ::Jeg kan gi Dem den Oplysning, at Assurancesummen for det brændte Papirlager i Briskebyveien 113 kan bli udbetalt Dem ved personlig Henvendelse paa vort Kontor Klokken 12 imorgen, hvilket De formodentlig vil finde fuldt tilfredsstillende. Udbetalingen sker ikke i Kontanter, men i en Anvisning paa Kreditbanken. {{høyre|Ærbødigst<br> {{sp|Jernvi|g}}.<br> Direktør.}}<noinclude> <references/></noinclude> 6tal22bo5b9cqdu6c01rchpdrfrp1vm 315749 315739 2026-04-03T14:59:50Z Øystein Tvede 3938 315749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>paa Grünerløkken opstod igaar — det er ingen anden end Ingeniør Damm. Baade han, Ryer og jeg levede hvert vort Dobbeltliv. Ryer har desuden Forbindelser i Tyskland. Et lidet Firma ved Navn Schweider og Barmann i Altona skal han ogsaa operere med. Hvis Affærerne havde lykkedes for os, vilde vi ha sluttet med Branden idag. Den samlede Fortjeneste vilde da ha udgjort over hundredetusen Kroner. Og det erklærte Thomas Ryer at være tilstrækkelig for Startlningen af den europæiske Turné. — Med det samme jeg staar her og tilstaar, sluttede Skomageren, saa kan jeg gjerne fortælle, at Ryer ogsaa havde et andet Arbeide at udrette før Afreisen. — Hvad var det for et Arbeide spurgte Knut Gribb. — Det skulde være hans sidste i Norge. Derfor vilde han ogsaa vente til den sidste Dag. — Naa. — Han agtede at dræbe et Menneske. — Ah. — Han havde en Dødsfiende her i Byen, en viss Detektiv ved Navn Knut Gribb. — Gribb, det er mig. — Ja, jeg kunde næsten tænke det. Thomas Ryer er endnu paa Frifod. Vogt Dem for ham. Det har endnu ikke hændt, at han har snydt Døden for en Sjæl, som han har lovet den. — Jeg er ikke bange for Thomas Ryer, svarede Knut Gribb, jeg har kjæmpet mod ham længe nu. Og jeg agter at fortsætte Kampen. Velinder saa medlidende paa Detektiven. — Da kjender De ikke Thomas Ryer, sagde han. Dermed sluttede dette rent midlertidige Forhør og Fængslingskjendelse blev afsagt over Skomager Velinder. Han blev arresteret for ved grov Uforsigtighed at ha afstedkommet Branden paa Sagene. En Meddelelse herom blev tilstillet Aviserne. Der blev intet nævnt om Tilstaaelsen. Thomas Ryer skulde beroliges. Den Arresteredes unge, smukke Datter Klara Velinder blev indlogeret hos Harald Bredes Moder. Det blev tydeligt for Knut Gribb, at denne uhyggelige Tragedie ogsaa havde et romantisk Moment. — Hans Kollega Harald Brede var blit forelsket i Mordbrænderens Datter. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|11. KAPIILIEL. {{--}} '''Dobbeltgjængerne.'''}} Om Aftenen havde Knut Gribb en lang Samtale med den gamle Assurancedirektør. Herr Jernvig blev glædelig overrasket, da han fik høre, hvilken Vending Sagen havde taget. Knut Gribb maatte indrømme, at det var den gamle Direktørs skarpe Forstand, som først havde lugtet Lunten. De blev nu enige om en slagplan for at fakke de to farlige Forbrydere. Direkteren fortalte, at han paa sit Kontor om Eftermiddagen havde havt Besøg af en netop ankommet Udsending fra Altonafirmaet. Udsendingen vilde straks ha Assurancesummen udbetalt, da han skulde reise tilbage igjen samme Dag. Han fremviste Fuldmagt, saa alt formelt var iorden. Direkteren gjorde ham opmerksom paa, at nogle Enkeltheder endnu maatte ordnes, før der kunne være Tale om at udbetale de 40 000 Kroner. Han haabet imidlertid at kunne faa ordnet Sagen til næste Dag, og saa skulde Udsendingen vente. Udsendingen boede paa Grand. Forskjellige Skrivelser blev nu sendt, skrevet paa Assuranceselskabets stemplede Papir. Til den tyske Udsending blev der skrevet. {{gap|3em}}„Min Herre! ::Jeg kan gi Dem den Oplysning, at Assurancesummen for det brændte Papirlager i Briskebyveien 113 kan bli udbetalt Dem ved personlig Henvendelse paa vort Kontor Klokken 12 imorgen, hvilket De formodentlig vil finde fuldt tilfredsstillende. Udbetalingen sker ikke i Kontanter, men i en Anvisning paa Kreditbanken. {{høyre|Ærbødigst<br> {{sp|Jernvi|g}}.<br> Direktør.}} <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> joz7towd3yrpgo54t7cr83c3eepxep3 315750 315749 2026-04-03T15:00:11Z Øystein Tvede 3938 315750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>paa Grünerløkken opstod igaar — det er ingen anden end Ingeniør Damm. Baade han, Ryer og jeg levede hvert vort Dobbeltliv. Ryer har desuden Forbindelser i Tyskland. Et lidet Firma ved Navn Schweider og Barmann i Altona skal han ogsaa operere med. Hvis Affærerne havde lykkedes for os, vilde vi ha sluttet med Branden idag. Den samlede Fortjeneste vilde da ha udgjort over hundredetusen Kroner. Og det erklærte Thomas Ryer at være tilstrækkelig for Startlningen af den europæiske Turné. — Med det samme jeg staar her og tilstaar, sluttede Skomageren, saa kan jeg gjerne fortælle, at Ryer ogsaa havde et andet Arbeide at udrette før Afreisen. — Hvad var det for et Arbeide spurgte Knut Gribb. — Det skulde være hans sidste i Norge. Derfor vilde han ogsaa vente til den sidste Dag. — Naa. — Han agtede at dræbe et Menneske. — Ah. — Han havde en Dødsfiende her i Byen, en viss Detektiv ved Navn Knut Gribb. — Gribb, det er mig. — Ja, jeg kunde næsten tænke det. Thomas Ryer er endnu paa Frifod. Vogt Dem for ham. Det har endnu ikke hændt, at han har snydt Døden for en Sjæl, som han har lovet den. — Jeg er ikke bange for Thomas Ryer, svarede Knut Gribb, jeg har kjæmpet mod ham længe nu. Og jeg agter at fortsætte Kampen. Velinder saa medlidende paa Detektiven. — Da kjender De ikke Thomas Ryer, sagde han. Dermed sluttede dette rent midlertidige Forhør og Fængslingskjendelse blev afsagt over Skomager Velinder. Han blev arresteret for ved grov Uforsigtighed at ha afstedkommet Branden paa Sagene. En Meddelelse herom blev tilstillet Aviserne. Der blev intet nævnt om Tilstaaelsen. Thomas Ryer skulde beroliges. Den Arresteredes unge, smukke Datter Klara Velinder blev indlogeret hos Harald Bredes Moder. Det blev tydeligt for Knut Gribb, at denne uhyggelige Tragedie ogsaa havde et romantisk Moment. — Hans Kollega Harald Brede var blit forelsket i Mordbrænderens Datter. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|11. KAPITEL. {{--}} '''Dobbeltgjængerne.'''}} Om Aftenen havde Knut Gribb en lang Samtale med den gamle Assurancedirektør. Herr Jernvig blev glædelig overrasket, da han fik høre, hvilken Vending Sagen havde taget. Knut Gribb maatte indrømme, at det var den gamle Direktørs skarpe Forstand, som først havde lugtet Lunten. De blev nu enige om en slagplan for at fakke de to farlige Forbrydere. Direkteren fortalte, at han paa sit Kontor om Eftermiddagen havde havt Besøg af en netop ankommet Udsending fra Altonafirmaet. Udsendingen vilde straks ha Assurancesummen udbetalt, da han skulde reise tilbage igjen samme Dag. Han fremviste Fuldmagt, saa alt formelt var iorden. Direkteren gjorde ham opmerksom paa, at nogle Enkeltheder endnu maatte ordnes, før der kunne være Tale om at udbetale de 40 000 Kroner. Han haabet imidlertid at kunne faa ordnet Sagen til næste Dag, og saa skulde Udsendingen vente. Udsendingen boede paa Grand. Forskjellige Skrivelser blev nu sendt, skrevet paa Assuranceselskabets stemplede Papir. Til den tyske Udsending blev der skrevet. {{gap|3em}}„Min Herre! ::Jeg kan gi Dem den Oplysning, at Assurancesummen for det brændte Papirlager i Briskebyveien 113 kan bli udbetalt Dem ved personlig Henvendelse paa vort Kontor Klokken 12 imorgen, hvilket De formodentlig vil finde fuldt tilfredsstillende. Udbetalingen sker ikke i Kontanter, men i en Anvisning paa Kreditbanken. {{høyre|Ærbødigst<br> {{sp|Jernvi|g}}.<br> Direktør.}} <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> nkyqkisjrhi9h471amrqqby2nz67kqm 315795 315750 2026-04-03T18:50:59Z Øystein Tvede 3938 315795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>paa Grünerløkken opstod igaar — det er ingen anden end Ingeniør Damm. Baade han, Ryer og jeg levede hvert vort Dobbeltliv. Ryer har desuden Forbindelser i Tyskland. Et lidet Firma ved Navn Schweider og Barmann i Altona skal han ogsaa operere med. Hvis Affærerne havde lykkedes for os, vilde vi ha sluttet med Branden idag. Den samlede Fortjeneste vilde da ha udgjort over hundredetusen Kroner. Og det erklærte Thomas Ryer at være tilstrækkelig for Startningen af den europæiske Turné. — Med det samme jeg staar her og tilstaar, sluttede Skomageren, saa kan jeg gjerne fortælle, at Ryer ogsaa havde et andet Arbeide at udrette før Afreisen. — Hvad var det for et Arbeide spurgte Knut Gribb. — Det skulde være hans sidste i Norge. Derfor vilde han ogsaa vente til den sidste Dag. — Naa. — Han agtede at dræbe et Menneske. — Ah. — Han havde en Dødsfiende her i Byen, en viss Detektiv ved Navn Knut Gribb. — Gribb, det er mig. — Ja, jeg kunde næsten tænke det. Thomas Ryer er endnu paa Frifod. Vogt Dem for ham. Det har endnu ikke hændt, at han har snydt Døden for en Sjæl, som han har lovet den. — Jeg er ikke bange for Thomas Ryer, svarede Knut Gribb, jeg har kjæmpet mod ham længe nu. Og jeg agter at fortsætte Kampen. Velinder saa medlidende paa Detektiven. — Da kjender De ikke Thomas Ryer, sagde han. Dermed sluttede dette rent midlertidige Forhør og Fængslingskjendelse blev afsagt over Skomager Velinder. Han blev arresteret for ved grov Uforsigtighed at ha afstedkommet Branden paa Sagene. En Meddelelse herom blev tilstillet Aviserne. Der blev intet nævnt om Tilstaaelsen. Thomas Ryer skulde beroliges. Den Arresteredes unge, smukke Datter Klara Velinder blev indlogeret hos Harald Bredes Moder. Det blev tydeligt for Knut Gribb, at denne uhyggelige Tragedie ogsaa havde et romantisk Moment. — Hans Kollega Harald Brede var blit forelsket i Mordbrænderens Datter. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|11. KAPITEL. {{--}} '''Dobbeltgjængerne.'''}} Om Aftenen havde Knut Gribb en lang Samtale med den gamle Assurancedirektør. Herr Jernvig blev glædelig overrasket, da han fik høre, hvilken Vending Sagen havde taget. Knut Gribb maatte indrømme, at det var den gamle Direktørs skarpe Forstand, som først havde lugtet Lunten. De blev nu enige om en slagplan for at fakke de to farlige Forbrydere. Direkteren fortalte, at han paa sit Kontor om Eftermiddagen havde havt Besøg af en netop ankommet Udsending fra Altonafirmaet. Udsendingen vilde straks ha Assurancesummen udbetalt, da han skulde reise tilbage igjen samme Dag. Han fremviste Fuldmagt, saa alt formelt var iorden. Direkteren gjorde ham opmerksom paa, at nogle Enkeltheder endnu maatte ordnes, før der kunne være Tale om at udbetale de 40 000 Kroner. Han haabet imidlertid at kunne faa ordnet Sagen til næste Dag, og saa skulde Udsendingen vente. Udsendingen boede paa Grand. Forskjellige Skrivelser blev nu sendt, skrevet paa Assuranceselskabets stemplede Papir. Til den tyske Udsending blev der skrevet. {{gap|3em}}„Min Herre! ::Jeg kan gi Dem den Oplysning, at Assurancesummen for det brændte Papirlager i Briskebyveien 113 kan bli udbetalt Dem ved personlig Henvendelse paa vort Kontor Klokken 12 imorgen, hvilket De formodentlig vil finde fuldt tilfredsstillende. Udbetalingen sker ikke i Kontanter, men i en Anvisning paa Kreditbanken. {{høyre|Ærbødigst<br> {{sp|Jernvi|g}}.<br> Direktør.}} <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> llx69m8ivatdgn7zi6ambq0j25khgp6 315832 315795 2026-04-03T22:58:06Z Øystein Tvede 3938 315832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>paa Grünerløkken opstod igaar — det er ingen anden end Ingeniør Damm. Baade han, Ryer og jeg levede hvert vort Dobbeltliv. Ryer har desuden Forbindelser i Tyskland. Et lidet Firma ved Navn Schweider og Barmann i Altona skal han ogsaa operere med. Hvis Affærerne havde lykkedes for os, vilde vi ha sluttet med Branden idag. Den samlede Fortjeneste vilde da ha udgjort over hundredetusen Kroner. Og det erklærte Thomas Ryer at være tilstrækkelig for Startningen af den europæiske Turné. — Med det samme jeg staar her og tilstaar, sluttede Skomageren, saa kan jeg gjerne fortælle, at Ryer ogsaa havde et andet Arbeide at udrette før Afreisen. — Hvad var det for et Arbeide? spurgte Knut Gribb. — Det skulde være hans sidste i Norge. Derfor vilde han ogsaa vente til den sidste Dag. — Naa. — Han agtede at dræbe et Menneske. — Ah. — Han havde en Dødsfiende her i Byen, en viss Detektiv ved Navn Knut Gribb. — Gribb, det er mig. — Ja, jeg kunde næsten tænke det. Thomas Ryer er endnu paa Frifod. Vogt Dem for ham. Det har endnu ikke hændt, at han har snydt Døden for en Sjæl, som han har lovet den. — Jeg er ikke bange for Thomas Ryer, svarede Knut Gribb, jeg har kjæmpet mod ham længe nu. Og jeg agter at fortsætte Kampen. Velinder saa medlidende paa Detektiven. — Da kjender De ikke Thomas Ryer, sagde han. Dermed sluttede dette rent midlertidige Forhør og Fængslingskjendelse blev afsagt over Skomager Velinder. Han blev arresteret for ved grov Uforsigtighed at ha afstedkommet Branden paa Sagene. En Meddelelse herom blev tilstillet Aviserne. Der blev intet nævnt om Tilstaaelsen. Thomas Ryer skulde beroliges. Den Arresteredes unge, smukke Datter Klara Velinder blev indlogeret hos Harald Bredes Moder. Det blev tydeligt for Knut Gribb, at denne uhyggelige Tragedie ogsaa havde et romantisk Moment. — Hans Kollega Harald Brede var blit forelsket i Mordbrænderens Datter. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|11. KAPITEL. {{--}} '''Dobbeltgjængerne.'''}} Om Aftenen havde Knut Gribb en lang Samtale med den gamle Assurancedirektør. Herr Jernvig blev glædelig overrasket, da han fik høre, hvilken Vending Sagen havde taget. Knut Gribb maatte indrømme, at det var den gamle Direktørs skarpe Forstand, som først havde lugtet Lunten. De blev nu enige om en slagplan for at fakke de to farlige Forbrydere. Direkteren fortalte, at han paa sit Kontor om Eftermiddagen havde havt Besøg af en netop ankommet Udsending fra Altonafirmaet. Udsendingen vilde straks ha Assurancesummen udbetalt, da han skulde reise tilbage igjen samme Dag. Han fremviste Fuldmagt, saa alt formelt var iorden. Direkteren gjorde ham opmerksom paa, at nogle Enkeltheder endnu maatte ordnes, før der kunne være Tale om at udbetale de 40 000 Kroner. Han haabet imidlertid at kunne faa ordnet Sagen til næste Dag, og saa skulde Udsendingen vente. Udsendingen boede paa Grand. Forskjellige Skrivelser blev nu sendt, skrevet paa Assuranceselskabets stemplede Papir. Til den tyske Udsending blev der skrevet. {{gap|3em}}„Min Herre! ::Jeg kan gi Dem den Oplysning, at Assurancesummen for det brændte Papirlager i Briskebyveien 113 kan bli udbetalt Dem ved personlig Henvendelse paa vort Kontor Klokken 12 imorgen, hvilket De formodentlig vil finde fuldt tilfredsstillende. Udbetalingen sker ikke i Kontanter, men i en Anvisning paa Kreditbanken. {{høyre|Ærbødigst<br> {{sp|Jernvi|g}}.<br> Direktør.}} <section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 6cvwnhjldl07pnrhr7jpmh7wc7dcirw Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/179 104 121926 315742 287471 2026-04-03T14:42:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Til {{sp|Agent Brühl|e}}, hvis Adresse Direktø ren ogsaa havde, blev sendt følgende Skrivelse: »Da vort Selskabs Udbetalingsdag for Assurancer er imorgen, kan De hente Beløbet for Deres skadelidte Tøilager, Kr. 80,000, paa vort Kontor Klokken halv et. I Tilfælde Beløbet ikke hentes imorgen, maa De vente til næste Udbetalingsdag, som er om 14 Dage.“ Ogsaa denne Skrivelse blev undertegnet af Direktøren. En lignende Skrivelse blev sendt til Cand. theol. {{sp|Hvalsta|d}}. — Vi udbetaler samtlige Beløb i Anvisninger paa Kreditbanken, sagde Direktøren, for Sikkerheds Skyld skal jeg underrette Banken om, at intet Beløb maa bli udbetalt. — Og jeg, sagde Knut Gribb, skal sende en Mand ned i Banken for at passe paa. Hvis Kjæltringerne kommer saa langt, vil de øieblikkelig bli arresteret. Det var paa Knut Gribbs Forslag at disse Skrivelser blev sendt. — Men naar De nu kjender disse Herrers Adresser, spurgte Direktøren, hvorfor gaar De ikke ligesaa godt straks hen og arresterer dem. — Fordi, svarede Gribb, at jeg sandsynligvis ikke vil træffe en eneste af dem hjemme. De er naturligvis blit en hel Del nervøse over Gaarsdagens Hændelser, særlig over deres Medhjælper Skomager Velinders Arrestation. Men de aner endnu ikke, at vi {{sp|ve|d}} noget. Thomas Ryer tror bestemt, at han kan stole paa Skomagerens Taushed. Hele Velinders Fortid borger jo ogsaa derfor, for ved sin Tilstaaelse har han i Virkeligheden lagt Løkken om sin egen Hals. Naar nu alle Aviserne bringer Meddelelser, at han er arresteret som sigtet for ved grov Uagtsomhed at ha forvoldt Branden, da vil naturligvis Ryer og hans Bande bli yderligere beroliget. {{sp|Brev|e}} vil altid træffe dem, da de naturligvis ikke helt har afbrudt Forbindelsen med sine Logier. Særlig gjælder dette den tyske Udsending fra Schweiche og Barmann. Assurancedirektøren erklærte sig enig i disse Anskuelser og de to Mænd skiltes. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den næste Formiddag nogle Minutter før 12 havde Kristiania-Detektiven Knut Gribb forklædt taget Plads i et Butikvindu ligeoverfor Brandassuranceselskabets Kontorer. Da han havde en vel begrundet Mistanke om, at alle hans Skridt paa det nøieste blev bevogtet havde han fundet paa følgende: Han lod en af Politiets yngre Detektiver {{sp|maskere sig som Knut Grib|b}}. Denne Mand skulde saa i Middagstiden spadsere i Hovedgaderne, særlig Karljohan. Naar Kjeltringerne saa kom, vilde de tro, at det var den virkelige Knut Gribb og bli endda mere beroliget. Gribb gjorde den unge Mand opmerksom paa den Fare, han udsatte sig for og bad ham være forsigtig. Manden havde en ladt Revolver i Lommen. Han havde Ordre til at plaffe løs ved det første Forsøg paa Angreb. — Husk, det gjælder Deres Liv, sagde Knut Gribb, og Thomas Ryer har svoret at dræbe Dem. Den unge Mand klamrede Næven om Revolverhaandtaget nede i Lommen og mente, at han nok skulde klare sig. Saa gik han som den berømte Detektiv Knut Gribb ud paa Promenaden. Og Gribb selv tog Plads i det omtalte Butikvindu. Detektivens Beregninger slog til. Han havde af Assurancedirektøren faaet nøiagtig beskrevet Tyskerens Udseende og gjenkjendte derfor straks denne, da han ligegyldig kom slentrende henover Gaden med en tynd Stok vippende i sin behandskede Haand. Tyskeren gik ind i Assuranceselskabets Kontor og vendte tilbage efter et Kvarters Forløb. Der var da noget selvsikkert og overlegent i hans Holdning. Knut Gribb fulgte efter ham. Han gik ind i et nærliggende lidet Privathotel. Gribb ventede i to Minutter og gik derefter selv ind i Hotellet.<noinclude> <references/></noinclude> jtbgqw2jsenfy8bcoaob29i7t0bivjn 315796 315742 2026-04-03T18:54:58Z Øystein Tvede 3938 315796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Til {{sp|Agent Brühl|e}}, hvis Adresse Direktø ren ogsaa havde, blev sendt følgende Skrivelse: <nowiki /> »Da vort Selskabs Udbetalingsdag for Assurancer er imorgen, kan De hente Beløbet for Deres skadelidte Tøilager, Kr. 80,000, paa vort Kontor Klokken halv et. <nowiki /> I Tilfælde Beløbet ikke hentes imorgen, maa De vente til næste Udbetalingsdag, som er om 14 Dage.“ Ogsaa denne Skrivelse blev undertegnet af Direktøren. En lignende Skrivelse blev sendt til Cand. theol. {{sp|Hvalsta|d}}. — Vi udbetaler samtlige Beløb i Anvisninger paa Kreditbanken, sagde Direktøren, for Sikkerheds Skyld skal jeg underrette Banken om, at intet Beløb maa bli udbetalt. — Og jeg, sagde Knut Gribb, skal sende en Mand ned i Banken for at passe paa. Hvis Kjæltringerne kommer saa langt, vil de øieblikkelig bli arresteret. Det var paa Knut Gribbs Forslag at disse Skrivelser blev sendt. — Men naar De nu kjender disse Herrers Adresser, spurgte Direktøren, hvorfor gaar De ikke ligesaa godt straks hen og arresterer dem. — Fordi, svarede Gribb, at jeg sandsynligvis ikke vil træffe en eneste af dem hjemme. De er naturligvis blit en hel Del nervøse over Gaarsdagens Hændelser, særlig over deres Medhjælper Skomager Velinders Arrestation. Men de aner endnu ikke, at vi {{sp|ve|d}} noget. Thomas Ryer tror bestemt, at han kan stole paa Skomagerens Taushed. Hele Velinders Fortid borger jo ogsaa derfor, for ved sin Tilstaaelse har han i Virkeligheden lagt Løkken om sin egen Hals. Naar nu alle Aviserne bringer Meddelelser, at han er arresteret som sigtet for ved grov Uagtsomhed at ha forvoldt Branden, da vil naturligvis Ryer og hans Bande bli yderligere beroliget. {{sp|Brev|e}} vil altid træffe dem, da de naturligvis ikke helt har afbrudt Forbindelsen med sine Logier. Særlig gjælder dette den tyske Udsending fra Schweiche og Barmann. Assurancedirektøren erklærte sig enig i disse Anskuelser og de to Mænd skiltes. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den næste Formiddag nogle Minutter før 12 havde Kristiania-Detektiven Knut Gribb forklædt taget Plads i et Butikvindu ligeoverfor Brandassuranceselskabets Kontorer. Da han havde en vel begrundet Mistanke om, at alle hans Skridt paa det nøieste blev bevogtet havde han fundet paa følgende: Han lod en af Politiets yngre Detektiver {{sp|maskere sig som Knut Grib|b}}. Denne Mand skulde saa i Middagstiden spadsere i Hovedgaderne, særlig Karljohan. Naar Kjeltringerne saa kom, vilde de tro, at det var den virkelige Knut Gribb og bli endda mere beroliget. Gribb gjorde den unge Mand opmerksom paa den Fare, han udsatte sig for og bad ham være forsigtig. Manden havde en ladt Revolver i Lommen. Han havde Ordre til at plaffe løs ved det første Forsøg paa Angreb. — Husk, det gjælder Deres Liv, sagde Knut Gribb, og Thomas Ryer har svoret at dræbe Dem. Den unge Mand klamrede Næven om Revolverhaandtaget nede i Lommen og mente, at han nok skulde klare sig. Saa gik han som den berømte Detektiv Knut Gribb ud paa Promenaden. Og Gribb selv tog Plads i det omtalte Butikvindu. Detektivens Beregninger slog til. Han havde af Assurancedirektøren faaet nøiagtig beskrevet Tyskerens Udseende og gjenkjendte derfor straks denne, da han ligegyldig kom slentrende henover Gaden med en tynd Stok vippende i sin behandskede Haand. Tyskeren gik ind i Assuranceselskabets Kontor og vendte tilbage efter et Kvarters Forløb. Der var da noget selvsikkert og overlegent i hans Holdning. Knut Gribb fulgte efter ham. Han gik ind i et nærliggende lidet Privathotel. Gribb ventede i to Minutter og gik derefter selv ind i Hotellet.<noinclude> <references/></noinclude> pq3ninf8agxvd1f8zxmab0ytuvc6dto 315797 315796 2026-04-03T18:55:46Z Øystein Tvede 3938 315797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Til {{sp|Agent Brühl|e}}, hvis Adresse Direktø ren ogsaa havde, blev sendt følgende Skrivelse: <nowiki /> »Da vort Selskabs Udbetalingsdag for Assurancer er imorgen, kan De hente Beløbet for Deres skadelidte Tøilager, Kr. 80,000, paa vort Kontor Klokken halv et. I Tilfælde Beløbet ikke hentes imorgen, maa De vente til næste Udbetalingsdag, som er om 14 Dage.“ <nowiki /> Ogsaa denne Skrivelse blev undertegnet af Direktøren. En lignende Skrivelse blev sendt til Cand. theol. {{sp|Hvalsta|d}}. — Vi udbetaler samtlige Beløb i Anvisninger paa Kreditbanken, sagde Direktøren, for Sikkerheds Skyld skal jeg underrette Banken om, at intet Beløb maa bli udbetalt. — Og jeg, sagde Knut Gribb, skal sende en Mand ned i Banken for at passe paa. Hvis Kjæltringerne kommer saa langt, vil de øieblikkelig bli arresteret. Det var paa Knut Gribbs Forslag at disse Skrivelser blev sendt. — Men naar De nu kjender disse Herrers Adresser, spurgte Direktøren, hvorfor gaar De ikke ligesaa godt straks hen og arresterer dem. — Fordi, svarede Gribb, at jeg sandsynligvis ikke vil træffe en eneste af dem hjemme. De er naturligvis blit en hel Del nervøse over Gaarsdagens Hændelser, særlig over deres Medhjælper Skomager Velinders Arrestation. Men de aner endnu ikke, at vi {{sp|ve|d}} noget. Thomas Ryer tror bestemt, at han kan stole paa Skomagerens Taushed. Hele Velinders Fortid borger jo ogsaa derfor, for ved sin Tilstaaelse har han i Virkeligheden lagt Løkken om sin egen Hals. Naar nu alle Aviserne bringer Meddelelser, at han er arresteret som sigtet for ved grov Uagtsomhed at ha forvoldt Branden, da vil naturligvis Ryer og hans Bande bli yderligere beroliget. {{sp|Brev|e}} vil altid træffe dem, da de naturligvis ikke helt har afbrudt Forbindelsen med sine Logier. Særlig gjælder dette den tyske Udsending fra Schweiche og Barmann. Assurancedirektøren erklærte sig enig i disse Anskuelser og de to Mænd skiltes. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den næste Formiddag nogle Minutter før 12 havde Kristiania-Detektiven Knut Gribb forklædt taget Plads i et Butikvindu ligeoverfor Brandassuranceselskabets Kontorer. Da han havde en vel begrundet Mistanke om, at alle hans Skridt paa det nøieste blev bevogtet havde han fundet paa følgende: Han lod en af Politiets yngre Detektiver {{sp|maskere sig som Knut Grib|b}}. Denne Mand skulde saa i Middagstiden spadsere i Hovedgaderne, særlig Karljohan. Naar Kjeltringerne saa kom, vilde de tro, at det var den virkelige Knut Gribb og bli endda mere beroliget. Gribb gjorde den unge Mand opmerksom paa den Fare, han udsatte sig for og bad ham være forsigtig. Manden havde en ladt Revolver i Lommen. Han havde Ordre til at plaffe løs ved det første Forsøg paa Angreb. — Husk, det gjælder Deres Liv, sagde Knut Gribb, og Thomas Ryer har svoret at dræbe Dem. Den unge Mand klamrede Næven om Revolverhaandtaget nede i Lommen og mente, at han nok skulde klare sig. Saa gik han som den berømte Detektiv Knut Gribb ud paa Promenaden. Og Gribb selv tog Plads i det omtalte Butikvindu. Detektivens Beregninger slog til. Han havde af Assurancedirektøren faaet nøiagtig beskrevet Tyskerens Udseende og gjenkjendte derfor straks denne, da han ligegyldig kom slentrende henover Gaden med en tynd Stok vippende i sin behandskede Haand. Tyskeren gik ind i Assuranceselskabets Kontor og vendte tilbage efter et Kvarters Forløb. Der var da noget selvsikkert og overlegent i hans Holdning. Knut Gribb fulgte efter ham. Han gik ind i et nærliggende lidet Privathotel. Gribb ventede i to Minutter og gik derefter selv ind i Hotellet.<noinclude> <references/></noinclude> 6yr5007bspjmi5svqrvfgry9xfziczx 315798 315797 2026-04-03T18:56:28Z Øystein Tvede 3938 315798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Til {{sp|Agent Brühl|e}}, hvis Adresse Direktø ren ogsaa havde, blev sendt følgende Skrivelse: <nowiki /> „Da vort Selskabs Udbetalingsdag for Assurancer er imorgen, kan De hente Beløbet for Deres skadelidte Tøilager, Kr. 80,000, paa vort Kontor Klokken halv et. I Tilfælde Beløbet ikke hentes imorgen, maa De vente til næste Udbetalingsdag, som er om 14 Dage.“ <nowiki /> Ogsaa denne Skrivelse blev undertegnet af Direktøren. En lignende Skrivelse blev sendt til Cand. theol. {{sp|Hvalsta|d}}. — Vi udbetaler samtlige Beløb i Anvisninger paa Kreditbanken, sagde Direktøren, for Sikkerheds Skyld skal jeg underrette Banken om, at intet Beløb maa bli udbetalt. — Og jeg, sagde Knut Gribb, skal sende en Mand ned i Banken for at passe paa. Hvis Kjæltringerne kommer saa langt, vil de øieblikkelig bli arresteret. Det var paa Knut Gribbs Forslag at disse Skrivelser blev sendt. — Men naar De nu kjender disse Herrers Adresser, spurgte Direktøren, hvorfor gaar De ikke ligesaa godt straks hen og arresterer dem. — Fordi, svarede Gribb, at jeg sandsynligvis ikke vil træffe en eneste af dem hjemme. De er naturligvis blit en hel Del nervøse over Gaarsdagens Hændelser, særlig over deres Medhjælper Skomager Velinders Arrestation. Men de aner endnu ikke, at vi {{sp|ve|d}} noget. Thomas Ryer tror bestemt, at han kan stole paa Skomagerens Taushed. Hele Velinders Fortid borger jo ogsaa derfor, for ved sin Tilstaaelse har han i Virkeligheden lagt Løkken om sin egen Hals. Naar nu alle Aviserne bringer Meddelelser, at han er arresteret som sigtet for ved grov Uagtsomhed at ha forvoldt Branden, da vil naturligvis Ryer og hans Bande bli yderligere beroliget. {{sp|Brev|e}} vil altid træffe dem, da de naturligvis ikke helt har afbrudt Forbindelsen med sine Logier. Særlig gjælder dette den tyske Udsending fra Schweiche og Barmann. Assurancedirektøren erklærte sig enig i disse Anskuelser og de to Mænd skiltes. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den næste Formiddag nogle Minutter før 12 havde Kristiania-Detektiven Knut Gribb forklædt taget Plads i et Butikvindu ligeoverfor Brandassuranceselskabets Kontorer. Da han havde en vel begrundet Mistanke om, at alle hans Skridt paa det nøieste blev bevogtet havde han fundet paa følgende: Han lod en af Politiets yngre Detektiver {{sp|maskere sig som Knut Grib|b}}. Denne Mand skulde saa i Middagstiden spadsere i Hovedgaderne, særlig Karljohan. Naar Kjeltringerne saa kom, vilde de tro, at det var den virkelige Knut Gribb og bli endda mere beroliget. Gribb gjorde den unge Mand opmerksom paa den Fare, han udsatte sig for og bad ham være forsigtig. Manden havde en ladt Revolver i Lommen. Han havde Ordre til at plaffe løs ved det første Forsøg paa Angreb. — Husk, det gjælder Deres Liv, sagde Knut Gribb, og Thomas Ryer har svoret at dræbe Dem. Den unge Mand klamrede Næven om Revolverhaandtaget nede i Lommen og mente, at han nok skulde klare sig. Saa gik han som den berømte Detektiv Knut Gribb ud paa Promenaden. Og Gribb selv tog Plads i det omtalte Butikvindu. Detektivens Beregninger slog til. Han havde af Assurancedirektøren faaet nøiagtig beskrevet Tyskerens Udseende og gjenkjendte derfor straks denne, da han ligegyldig kom slentrende henover Gaden med en tynd Stok vippende i sin behandskede Haand. Tyskeren gik ind i Assuranceselskabets Kontor og vendte tilbage efter et Kvarters Forløb. Der var da noget selvsikkert og overlegent i hans Holdning. Knut Gribb fulgte efter ham. Han gik ind i et nærliggende lidet Privathotel. Gribb ventede i to Minutter og gik derefter selv ind i Hotellet.<noinclude> <references/></noinclude> 2lr7vlbqemd0dxpxk8i1bqua8ht0cz8 315799 315798 2026-04-03T18:58:51Z Øystein Tvede 3938 315799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Til {{sp|Agent Brühl|e}}, hvis Adresse Direktøren ogsaa havde, blev sendt følgende Skrivelse: <nowiki /> „Da vort Selskabs Udbetalingsdag for Assurancer er imorgen, kan De hente Beløbet for Deres skadelidte Tøilager, Kr. 80,000, paa vort Kontor Klokken halv et. I Tilfælde Beløbet ikke hentes imorgen, maa De vente til næste Udbetalingsdag, som er om 14 Dage.“ <nowiki /> Ogsaa denne Skrivelse blev undertegnet af Direktøren. En lignende Skrivelse blev sendt til Cand. theol. {{sp|Hvalsta|d}}. — Vi udbetaler samtlige Beløb i Anvisninger paa Kreditbanken, sagde Direktøren, for Sikkerheds Skyld skal jeg underrette Banken om, at intet Beløb maa bli udbetalt. — Og jeg, sagde Knut Gribb, skal sende en Mand ned i Banken for at passe paa. Hvis Kjæltringerne kommer saa langt, vil de øieblikkelig bli arresteret. Det var paa Knut Gribbs Forslag at disse Skrivelser blev sendt. — Men naar De nu kjender disse Herrers Adresser, spurgte Direktøren, hvorfor gaar De ikke ligesaa godt straks hen og arresterer dem. — Fordi, svarede Gribb, at jeg sandsynligvis ikke vil træffe en eneste af dem hjemme. De er naturligvis blit en hel Del nervøse over Gaarsdagens Hændelser, særlig over deres Medhjælper Skomager Velinders Arrestation. Men de aner endnu ikke, at vi {{sp|ve|d}} noget. Thomas Ryer tror bestemt, at han kan stole paa Skomagerens Taushed. Hele Velinders Fortid borger jo ogsaa derfor, for ved sin Tilstaaelse har han i Virkeligheden lagt Løkken om sin egen Hals. Naar nu alle Aviserne bringer Meddelelser, at han er arresteret som sigtet for ved grov Uagtsomhed at ha forvoldt Branden, da vil naturligvis Ryer og hans Bande bli yderligere beroliget. {{sp|Brev|e}} vil altid træffe dem, da de naturligvis ikke helt har afbrudt Forbindelsen med sine Logier. Særlig gjælder dette den tyske Udsending fra Schweiche og Barmann. Assurancedirektøren erklærte sig enig i disse Anskuelser og de to Mænd skiltes. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den næste Formiddag nogle Minutter før 12 havde Kristiania-Detektiven Knut Gribb forklædt taget Plads i et Butikvindu ligeoverfor Brandassuranceselskabets Kontorer. Da han havde en vel begrundet Mistanke om, at alle hans Skridt paa det nøieste blev bevogtet havde han fundet paa følgende: Han lod en af Politiets yngre Detektiver {{sp|maskere sig som Knut Grib|b}}. Denne Mand skulde saa i Middagstiden spadsere i Hovedgaderne, særlig Karljohan. Naar Kjeltringerne saa kom, vilde de tro, at det var den virkelige Knut Gribb og bli endda mere beroliget. Gribb gjorde den unge Mand opmerksom paa den Fare, han udsatte sig for og bad ham være forsigtig. Manden havde en ladt Revolver i Lommen. Han havde Ordre til at plaffe løs ved det første Forsøg paa Angreb. — Husk, det gjælder Deres Liv, sagde Knut Gribb, og Thomas Ryer har svoret at dræbe Dem. Den unge Mand klamrede Næven om Revolverhaandtaget nede i Lommen og mente, at han nok skulde klare sig. Saa gik han som den berømte Detektiv Knut Gribb ud paa Promenaden. Og Gribb selv tog Plads i det omtalte Butikvindu. Detektivens Beregninger slog til. Han havde af Assurancedirektøren faaet nøiagtig beskrevet Tyskerens Udseende og gjenkjendte derfor straks denne, da han ligegyldig kom slentrende henover Gaden med en tynd Stok vippende i sin behandskede Haand. Tyskeren gik ind i Assuranceselskabets Kontor og vendte tilbage efter et Kvarters Forløb. Der var da noget selvsikkert og overlegent i hans Holdning. Knut Gribb fulgte efter ham. Han gik ind i et nærliggende lidet Privathotel. Gribb ventede i to Minutter og gik derefter selv ind i Hotellet.<noinclude> <references/></noinclude> k5cy5fbdhldts8w1bqpkmzifm74gqqu Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/180 104 121927 315743 287473 2026-04-03T14:47:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han traf Portieren, som han kjendte. — Jeg er Knut Gribb, sagde han. Og Portieren var nærved at falde bagover af Forbauselse. Detektiven greb ham ivrig i Armen. — Hvem er den Herre, som netop nu gik op i Elevatoren. — Han er netop kommet idag, svarede Portieren. — Javel, hvad heder han? — Schwiel, Handelsreisende fra Berlin. — Hvilket Numer? — 47, 4de Etage. — Har De faaet andre Gjæster idag? — Ja, en Herre til. Her pleier aldrig at komme nogen paa Formiddagen, men idag er der sandelig kommet to Stykker. — Hvor bor han? — 45, ogsaa fjerde Etage. — Hans Navn? — Mr. Smith fra Newcastle, Agent i Kul. — Hvorledes ser han ud» Portieren beskrev ham. — Har De seet hans Hænder spurgte Detektiven febrilsk. — Ja, flere Gange. Jeg har bragt ham Telegramblanketter. — Naa, men saa lagde De vel Mærke til om han manglede to Fingre paa venstre Haand, Pegefingren og Lillefingren. — Ja, det gjorde han, svarede Portieren, men hvordan kunde De vide det. Tys, der kommer han forresten selv susende ned i Elevatoren. Men forinden Elevatoren stansede havde Knut Gribb Aandsnærværelse nok til at rive Portierens guldtressede Lue af dennes Hoved og sætte den paa sit eget. Da Herren med de manglende Fingre steg ud af Elevatoren saa han derfor to Hotelfunktionærer. Den ene var barhovedet, men i Uniformfrakke. Han saa lidt fjollet ud, Gud ved over hvad. Den anden, der stod bøiet over nogle Papirer, havde sort Frakke og guldtresset Lue. Herren nikkede og gik forbi. I et Øieblik havde Knut Gribb kastet den guldtressede Lue fra sig og iført sig sin egen. Han fulgte efter Herren og saa ganske tydeligt, at han manglede to Fingre paa den venstre Haand. — Der kar vi altsaa vor gode Ven, Ingenior {{sp|Dam|m}}, tænkte han, gad vide om ikke han spiller den tyske Klædesagent. Ganske rigtig. Herren med de manglende Fingre gik ind i Assuranceselskabets Kontor. Knut Gribb saa sig omkring. Han havde forskjellige Poster forhaanden, civilklædte Politimænd som rolig og ligegyldig spadserede frem og tilbage i Gaden. Da Færdselen netop nu var paa det høieste, blev ingen af dem bemærkede. De gled ind i den store Vrimmel. Knut Gribb ventede udenfor Assuranceselskabets Kontorer i henved 20 Minutter. Da viste Manden med de manglende Fingre sig atter. Han gik tilbage til Hotellet og Elevatoren førte ham op i fjerde Etage. Knut Gribb sammenkaldte nu i Hast sin Styrke. Det var ham straks klart, at de to Ingeniører alene spilte de forskjellige Assurancehævendes Roller. Udsendingen fra Altonafirmaet maatte være Thomas Ryer selv, — ham som havde indskrevet sig i dette Hotel som Schwiel, Beisende fra Berlin. Den tyske Tøiagent Brühle, det var Manden med de manglende to Fingre, Ingeniør Damm. Og nu var naturligvis Thomas Ryer oppe i Hotelværelset for at klæde sig om som Cand. teol. {{sp|Hvalsta|d}} i Haab om at kunne snappe Resten af de 100, 000. Knut Gribb fordelte sine Mænd til de forskjellige Kanter af Hotellet, alle Biudgangene blev besat. Selv ventede han med fire Mand nede i Portierlogen paa, at Cand. teol. Hvalstad skulde søge efter Elevatoren. Der boede i Øieblikket ingen andre i fjerde Etage, saa naar det ringte, maatte det være ham. — Samtlige Politimænd var bevæbnede med Revolvere. De sad og ventede i stærk Spænding, alle opsat paa at faa et Nappetag med den store, frygtede Forbryder. Endelig ringte Elevatorklokken og de fem Politimænd steg ind i Elevatoren. Knut Gribb glædede sig allerede til at se Thomas Ryers Overraskelse, da Politimændene styrtede over ham, medens han intet anende vilde til at gaa ind i Elevatoren.<noinclude> <references/></noinclude> mmdw8npr4ecospzdcjj0o4m5on6zspi 315800 315743 2026-04-03T19:00:52Z Øystein Tvede 3938 315800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han traf Portieren, som han kjendte. — Jeg er Knut Gribb, sagde han. Og Portieren var nærved at falde bagover af Forbauselse. Detektiven greb ham ivrig i Armen. — Hvem er den Herre, som netop nu gik op i Elevatoren. — Han er netop kommet idag, svarede Portieren. — Javel, hvad heder han? — Schwiel, Handelsreisende fra Berlin. — Hvilket Numer? — 47, 4de Etage. — Har De faaet andre Gjæster idag? — Ja, en Herre til. Her pleier aldrig at komme nogen paa Formiddagen, men idag er der sandelig kommet to Stykker. — Hvor bor han? — 45, ogsaa fjerde Etage. — Hans Navn? — Mr. Smith fra Newcastle, Agent i Kul. — Hvorledes ser han ud? Portieren beskrev ham. — Har De seet hans Hænder spurgte Detektiven febrilsk. — Ja, flere Gange. Jeg har bragt ham Telegramblanketter. — Naa, men saa lagde De vel Mærke til om han manglede to Fingre paa venstre Haand, Pegefingren og Lillefingren. — Ja, det gjorde han, svarede Portieren, men hvordan kunde De vide det. Tys, der kommer han forresten selv susende ned i Elevatoren. Men forinden Elevatoren stansede havde Knut Gribb Aandsnærværelse nok til at rive Portierens guldtressede Lue af dennes Hoved og sætte den paa sit eget. Da Herren med de manglende Fingre steg ud af Elevatoren saa han derfor to Hotelfunktionærer. Den ene var barhovedet, men i Uniformfrakke. Han saa lidt fjollet ud, Gud ved over hvad. Den anden, der stod bøiet over nogle Papirer, havde sort Frakke og guldtresset Lue. Herren nikkede og gik forbi. I et Øieblik havde Knut Gribb kastet den guldtressede Lue fra sig og iført sig sin egen. Han fulgte efter Herren og saa ganske tydeligt, at han manglede to Fingre paa den venstre Haand. — Der kar vi altsaa vor gode Ven, Ingeniør {{sp|Dam|m}}, tænkte han, gad vide om ikke han spiller den tyske Klædesagent. Ganske rigtig. Herren med de manglende Fingre gik ind i Assuranceselskabets Kontor. Knut Gribb saa sig omkring. Han havde forskjellige Poster forhaanden, civilklædte Politimænd som rolig og ligegyldig spadserede frem og tilbage i Gaden. Da Færdselen netop nu var paa det høieste, blev ingen af dem bemærkede. De gled ind i den store Vrimmel. Knut Gribb ventede udenfor Assuranceselskabets Kontorer i henved 20 Minutter. Da viste Manden med de manglende Fingre sig atter. Han gik tilbage til Hotellet og Elevatoren førte ham op i fjerde Etage. Knut Gribb sammenkaldte nu i Hast sin Styrke. Det var ham straks klart, at de to Ingeniører alene spilte de forskjellige Assurancehævendes Roller. Udsendingen fra Altonafirmaet maatte være Thomas Ryer selv, — ham som havde indskrevet sig i dette Hotel som Schwiel, Beisende fra Berlin. Den tyske Tøiagent Brühle, det var Manden med de manglende to Fingre, Ingeniør Damm. Og nu var naturligvis Thomas Ryer oppe i Hotelværelset for at klæde sig om som Cand. teol. {{sp|Hvalsta|d}} i Haab om at kunne snappe Resten af de 100,000. Knut Gribb fordelte sine Mænd til de forskjellige Kanter af Hotellet, alle Biudgangene blev besat. Selv ventede han med fire Mand nede i Portierlogen paa, at Cand. teol. Hvalstad skulde søge efter Elevatoren. Der boede i Øieblikket ingen andre i fjerde Etage, saa naar det ringte, maatte det være ham. — Samtlige Politimænd var bevæbnede med Revolvere. De sad og ventede i stærk Spænding, alle opsat paa at faa et Nappetag med den store, frygtede Forbryder. Endelig ringte Elevatorklokken og de fem Politimænd steg ind i Elevatoren. Knut Gribb glædede sig allerede til at se Thomas Ryers Overraskelse, da Politimændene styrtede over ham, medens han intet anende vilde til at gaa ind i Elevatoren.<noinclude> <references/></noinclude> avl413gak3v1xxt4k7enh2iqhvdysmr 315833 315800 2026-04-03T23:13:03Z Øystein Tvede 3938 315833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han traf Portieren, som han kjendte. — Jeg er Knut Gribb, sagde han. Og Portieren var nærved at falde bagover af Forbauselse. Detektiven greb ham ivrig i Armen. — Hvem er den Herre, som netop nu gik op i Elevatoren. — Han er netop kommet idag, svarede Portieren. — Javel, hvad heder han? — Schwiel, Handelsreisende fra Berlin. — Hvilket Numer? — 47, 4de Etage. — Har De faaet andre Gjæster idag? — Ja, en Herre til. Her pleier aldrig at komme nogen paa Formiddagen, men idag er der sandelig kommet to Stykker. — Hvor bor han? — 45, ogsaa fjerde Etage. — Hans Navn? — Mr. Smith fra Newcastle, Agent i Kul. — Hvorledes ser han ud? Portieren beskrev ham. — Har De seet hans Hænder? spurgte Detektiven febrilsk. — Ja, flere Gange. Jeg har bragt ham Telegramblanketter. — Naa, men saa lagde De vel Mærke til om han manglede to Fingre paa venstre Haand, Pegefingren og Lillefingren. — Ja, det gjorde han, svarede Portieren, men hvordan kunde De vide det. Tys, der kommer han forresten selv susende ned i Elevatoren. Men forinden Elevatoren stansede havde Knut Gribb Aandsnærværelse nok til at rive Portierens guldtressede Lue af dennes Hoved og sætte den paa sit eget. Da Herren med de manglende Fingre steg ud af Elevatoren saa han derfor to Hotelfunktionærer. Den ene var barhovedet, men i Uniformfrakke. Han saa lidt fjollet ud, Gud ved over hvad. Den anden, der stod bøiet over nogle Papirer, havde sort Frakke og guldtresset Lue. Herren nikkede og gik forbi. I et Øieblik havde Knut Gribb kastet den guldtressede Lue fra sig og iført sig sin egen. Han fulgte efter Herren og saa ganske tydeligt, at han manglede to Fingre paa den venstre Haand. — Der kar vi altsaa vor gode Ven, Ingeniør {{sp|Dam|m}}, tænkte han, gad vide om ikke han spiller den tyske Klædesagent. Ganske rigtig. Herren med de manglende Fingre gik ind i Assuranceselskabets Kontor. Knut Gribb saa sig omkring. Han havde forskjellige Poster forhaanden, civilklædte Politimænd som rolig og ligegyldig spadserede frem og tilbage i Gaden. Da Færdselen netop nu var paa det høieste, blev ingen af dem bemærkede. De gled ind i den store Vrimmel. Knut Gribb ventede udenfor Assuranceselskabets Kontorer i henved 20 Minutter. Da viste Manden med de manglende Fingre sig atter. Han gik tilbage til Hotellet og Elevatoren førte ham op i fjerde Etage. Knut Gribb sammenkaldte nu i Hast sin Styrke. Det var ham straks klart, at de to Ingeniører alene spilte de forskjellige Assurancehævendes Roller. Udsendingen fra Altonafirmaet maatte være Thomas Ryer selv, — ham som havde indskrevet sig i dette Hotel som Schwiel, Beisende fra Berlin. Den tyske Tøiagent Brühle, det var Manden med de manglende to Fingre, Ingeniør Damm. Og nu var naturligvis Thomas Ryer oppe i Hotelværelset for at klæde sig om som Cand. teol. {{sp|Hvalsta|d}} i Haab om at kunne snappe Resten af de 100,000. Knut Gribb fordelte sine Mænd til de forskjellige Kanter af Hotellet, alle Biudgangene blev besat. Selv ventede han med fire Mand nede i Portierlogen paa, at Cand. teol. Hvalstad skulde søge efter Elevatoren. Der boede i Øieblikket ingen andre i fjerde Etage, saa naar det ringte, maatte det være ham. — Samtlige Politimænd var bevæbnede med Revolvere. De sad og ventede i stærk Spænding, alle opsat paa at faa et Nappetag med den store, frygtede Forbryder. Endelig ringte Elevatorklokken og de fem Politimænd steg ind i Elevatoren. Knut Gribb glædede sig allerede til at se Thomas Ryers Overraskelse, da Politimændene styrtede over ham, medens han intet anende vilde til at gaa ind i Elevatoren.<noinclude> <references/></noinclude> m9kousc839a7lutcbv037wlpckeb0hh 315834 315833 2026-04-03T23:14:47Z Øystein Tvede 3938 315834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han traf Portieren, som han kjendte. — Jeg er Knut Gribb, sagde han. Og Portieren var nærved at falde bagover af Forbauselse. Detektiven greb ham ivrig i Armen. — Hvem er den Herre, som netop nu gik op i Elevatoren. — Han er netop kommet idag, svarede Portieren. — Javel, hvad heder han? — Schwiel, Handelsreisende fra Berlin. — Hvilket Numer? — 47, 4de Etage. — Har De faaet andre Gjæster idag? — Ja, en Herre til. Her pleier aldrig at komme nogen paa Formiddagen, men idag er der sandelig kommet to Stykker. — Hvor bor han? — 45, ogsaa fjerde Etage. — Hans Navn? — Mr. Smith fra Newcastle, Agent i Kul. — Hvorledes ser han ud? Portieren beskrev ham. — Har De seet hans Hænder? spurgte Detektiven febrilsk. — Ja, flere Gange. Jeg har bragt ham Telegramblanketter. — Naa, men saa lagde De vel Mærke til om han manglede to Fingre paa venstre Haand, Pegefingren og Lillefingren. — Ja, det gjorde han, svarede Portieren, men hvordan kunde De vide det. Tys, der kommer han forresten selv susende ned i Elevatoren. Men forinden Elevatoren stansede havde Knut Gribb Aandsnærværelse nok til at rive Portierens guldtressede Lue af dennes Hoved og sætte den paa sit eget. Da Herren med de manglende Fingre steg ud af Elevatoren saa han derfor to Hotelfunktionærer. Den ene var barhovedet, men i Uniformfrakke. Han saa lidt fjollet ud, Gud ved over hvad. Den anden, der stod bøiet over nogle Papirer, havde sort Frakke og guldtresset Lue. Herren nikkede og gik forbi. I et Øieblik havde Knut Gribb kastet den guldtressede Lue fra sig og iført sig sin egen. Han fulgte efter Herren og saa ganske tydeligt, at han manglede to Fingre paa den venstre Haand. — Der kar vi altsaa vor gode Ven, Ingeniør {{sp|Dam|m}}, tænkte han, gad vide om ikke han spiller den tyske Klædesagent. Ganske rigtig. Herren med de manglende Fingre gik ind i Assuranceselskabets Kontor. Knut Gribb saa sig omkring. Han havde forskjellige Poster forhaanden, civilklædte Politimænd som rolig og ligegyldig spadserede frem og tilbage i Gaden. Da Færdselen netop nu var paa det høieste, blev ingen af dem bemærkede. De gled ind i den store Vrimmel. Knut Gribb ventede udenfor Assuranceselskabets Kontorer i henved 20 Minutter. Da viste Manden med de manglende Fingre sig atter. Han gik tilbage til Hotellet og Elevatoren førte ham op i fjerde Etage. Knut Gribb sammenkaldte nu i Hast sin Styrke. Det var ham straks klart, at de to Ingeniører alene spilte de forskjellige Assurancehævendes Roller. Udsendingen fra Altonafirmaet maatte være Thomas Ryer selv, — ham som havde indskrevet sig i dette Hotel som Schwiel, Reisende fra Berlin. Den tyske Tøiagent Brühle, det var Manden med de manglende to Fingre, Ingeniør Damm. Og nu var naturligvis Thomas Ryer oppe i Hotelværelset for at klæde sig om som Cand. teol. {{sp|Hvalsta|d}} i Haab om at kunne snappe Resten af de 100,000. Knut Gribb fordelte sine Mænd til de forskjellige Kanter af Hotellet, alle Biudgangene blev besat. Selv ventede han med fire Mand nede i Portierlogen paa, at Cand. teol. Hvalstad skulde søge efter Elevatoren. Der boede i Øieblikket ingen andre i fjerde Etage, saa naar det ringte, maatte det være ham. Samtlige Politimænd var bevæbnede med Revolvere. De sad og ventede i stærk Spænding, alle opsat paa at faa et Nappetag med den store, frygtede Forbryder. Endelig ringte Elevatorklokken og de fem Politimænd steg ind i Elevatoren. Knut Gribb glædede sig allerede til at se Thomas Ryers Overraskelse, da Politimændene styrtede over ham, medens han intet anende vilde til at gaa ind i Elevatoren.<noinclude> <references/></noinclude> ho732lurakw7l53m190lkumoos1u723 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/181 104 121928 315744 287474 2026-04-03T14:51:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Gjennem Elevatorens Glasruder kunde de se, at anden Etage passeredes. Ogsaa tredje gled forbi. Men da {{sp|stansede pludselig Elevatoren mellem tredje og fjerde Etag|e}}. Føreren rykkede i Tauget, men den var ikke til at rugge. Det sad saa fast som i en Skruestik. — Hvad ialverden, hviskede Knut Gribb, hvad i Pokkers Skind og Ben skal dette betyde. Store Svedperler trillede ned ad [levatorførerens Ansigt. — Jeg ved ikke selv, svarede han, Elevatoren er stanset. Der maa være en Feil ved Maskineriet. Knut Gribb og de andre Politimænd, der stod tæt sammenklemte, rasede som Tigre i Bur. Hvis ikke Elevatoren løsnet, var det dem umuligt at slippe ud. Føreren rykkede og rykkede i Tauget, men til ingen Nytte. — Nu gaar han naturligvis nedover Trapperne istedetfor og lar os sidde her, fnyste Detektiven, jo, dette er en nydelig Skandale. Idetsamme dukked et Ansigt op i Trappen. Der stod et Menneske og saa paa dem, alvorlig og bebreidende. De kunde tydeligt se ham gjennem Elevatorens tykke Glasruder. Pludselig fór en Tanke gjennem Knut Gribbs Hjerne og han var nærved at besvime af Skræk. Naturligvis havde Thomas Ryer ved en eller anden ulykkelig Omstændighed faaet Tæften at Angrebet i sidste Øieblik og saa havde hans geniale Opfindsomhed indgivet ham den Indskydelse at stanse Elevatoren mellem to Etager og paa den Maade stænge Detektiverne inde. Saaledes maatte det være. Ryer var jo Ingeniør. At stanse en Elevator, hvor han vilde, var Barneleg for ham. Manden i Trappen, som de skimtede gjennem Glasruderne var klædt i en sort Præstekjole med snehvidt Pibekrone. Han havde salmebog i Haanden. — Kand. theolen er blit Kapellan, tænkte Knut Gribb, da han fik se Mandens Ansigt, {{sp|der staar Thomas Rye|r}}. Men idetsamme dukkede Præsten Hovedet, for Knut Gribb rev sin Revolver op af Lommen og tømte dens Løb gjennem Glasruden, saa Splintrene føg. Kuglene rammede ikke. De stødte an mod Elevatorens tætte Gitterværk. Og Præsten gik videre. — I den Klædning slipper Kjæltringen forbi vor Betjent! raabte Gribb. Alle Detektiverne hoppede med en Gang mod Elevatorens Bund for muligens at trykke den nedover. Men Thomas Ryer havde gjort sine Sager godt. Elevatoren hang fast; den var ikke til at rokke. Men Præsten gik rolig nedover Trapperne uberørt af den Steøei og den Rabalder, som Detektiverne opførte i Elevatoren. Han havde i sidste Øieblik — som Knut Gribb tænkte — faaet Øinene op for at Faren var overhængende. Han havde ingen Betænkeligheder ved at ofre sin Kamerat og efterlade ham. Han forstod, at kun han alene i Præstekjole havde Chance for at undslippe fra det beleirede Hotel. Portieren og Detektiven stod nede ved Indgangen og lyttede efter Støien og Skuddene. — Nu overmander de ham, sagde Detektiven og gned sig i Hænderne, nu er han færdig. Larmen vedvarede endda, da Presten rolig kom gaaende med Salmebogen i Armen. — Hvad er dette for Rabalder? spurgte han mildt og med Salvelse i Stemmen. — Det er en stor Forbryder, som blir knebet, svarede Portieren. — Nei, virkelig. Det var da uhyggeligt. Ja, den ugudelige Verden, den ugudelige Verden. Og Presten gik og forsvandt i Kristiania-vrimmelen. Først 10 Minutter efter blev Detektiverne løsnet fra sin fortvilede Stilling i Elevatoren. Men da var det selvfølgelig forsent at eftersøge Thomas Ryer. Men hans Kamerat, Manden med de manglende Fingre blev knebet. Og selvfølgelig vovede ikke Thomas Ryer at hæve nogen af Anvisningerne i Kreditbanken. Men Knut Gribb rustede sig til en ny Kamp mod den store Forbryder.<noinclude> <references/></noinclude> b8mvi80mt5n9qam8b5mqozae78mcxgr 315835 315744 2026-04-03T23:16:03Z Øystein Tvede 3938 315835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Gjennem Elevatorens Glasruder kunde de se, at anden Etage passeredes. Ogsaa tredje gled forbi. Men da {{sp|stansede pludselig Elevatoren mellem tredje og fjerde Etag|e}}. Føreren rykkede i Tauget, men den var ikke til at rugge. Det sad saa fast som i en Skruestik. — Hvad ialverden, hviskede Knut Gribb, hvad i Pokkers Skind og Ben skal dette betyde. Store Svedperler trillede ned ad Elevatorførerens Ansigt. — Jeg ved ikke selv, svarede han, Elevatoren er stanset. Der maa være en Feil ved Maskineriet. Knut Gribb og de andre Politimænd, der stod tæt sammenklemte, rasede som Tigre i Bur. Hvis ikke Elevatoren løsnet, var det dem umuligt at slippe ud. Føreren rykkede og rykkede i Tauget, men til ingen Nytte. — Nu gaar han naturligvis nedover Trapperne istedetfor og lar os sidde her, fnyste Detektiven, jo, dette er en nydelig Skandale. Idetsamme dukked et Ansigt op i Trappen. Der stod et Menneske og saa paa dem, alvorlig og bebreidende. De kunde tydeligt se ham gjennem Elevatorens tykke Glasruder. Pludselig fór en Tanke gjennem Knut Gribbs Hjerne og han var nærved at besvime af Skræk. Naturligvis havde Thomas Ryer ved en eller anden ulykkelig Omstændighed faaet Tæften at Angrebet i sidste Øieblik og saa havde hans geniale Opfindsomhed indgivet ham den Indskydelse at stanse Elevatoren mellem to Etager og paa den Maade stænge Detektiverne inde. Saaledes maatte det være. Ryer var jo Ingeniør. At stanse en Elevator, hvor han vilde, var Barneleg for ham. Manden i Trappen, som de skimtede gjennem Glasruderne var klædt i en sort Præstekjole med snehvidt Pibekrone. Han havde salmebog i Haanden. — Kand. theolen er blit Kapellan, tænkte Knut Gribb, da han fik se Mandens Ansigt, {{sp|der staar Thomas Rye|r}}. Men idetsamme dukkede Præsten Hovedet, for Knut Gribb rev sin Revolver op af Lommen og tømte dens Løb gjennem Glasruden, saa Splintrene føg. Kuglene rammede ikke. De stødte an mod Elevatorens tætte Gitterværk. Og Præsten gik videre. — I den Klædning slipper Kjæltringen forbi vor Betjent! raabte Gribb. Alle Detektiverne hoppede med en Gang mod Elevatorens Bund for muligens at trykke den nedover. Men Thomas Ryer havde gjort sine Sager godt. Elevatoren hang fast; den var ikke til at rokke. Men Præsten gik rolig nedover Trapperne uberørt af den Støi og den Rabalder, som Detektiverne opførte i Elevatoren. Han havde i sidste Øieblik — som Knut Gribb tænkte — faaet Øinene op for at Faren var overhængende. Han havde ingen Betænkeligheder ved at ofre sin Kamerat og efterlade ham. Han forstod, at kun han alene i Præstekjole havde Chance for at undslippe fra det beleirede Hotel. Portieren og Detektiven stod nede ved Indgangen og lyttede efter Støien og Skuddene. — Nu overmander de ham, sagde Detektiven og gned sig i Hænderne, nu er han færdig. Larmen vedvarede endda, da Presten rolig kom gaaende med Salmebogen i Armen. — Hvad er dette for Rabalder? spurgte han mildt og med Salvelse i Stemmen. — Det er en stor Forbryder, som blir knebet, svarede Portieren. — Nei, virkelig. Det var da uhyggeligt. Ja, den ugudelige Verden, den ugudelige Verden. Og Presten gik og forsvandt i Kristiania-vrimmelen. Først 10 Minutter efter blev Detektiverne løsnet fra sin fortvilede Stilling i Elevatoren. Men da var det selvfølgelig forsent at eftersøge Thomas Ryer. Men hans Kamerat, Manden med de manglende Fingre blev knebet. Og selvfølgelig vovede ikke Thomas Ryer at hæve nogen af Anvisningerne i Kreditbanken. Men Knut Gribb rustede sig til en ny Kamp mod den store Forbryder.<noinclude> <references/></noinclude> cxcfn9iafwvzmq0zb9tiz4v5ejl7xk5 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/182 104 121929 315745 287475 2026-04-03T14:56:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Hvad den stakkels angrende Skomager Velinder angaar, saa søgte han nogle Dage efter Døden for egen Haand i Cellen. Det varede mange Maaneder før hans Datter Klara Velinder kom sig efter de bevægede Novemberdage. Hun Harald Brede. faldt i en farlig Sygdom, men den omhyggelige Pleie i Harald Bredes Hjem reddede hende. Og saa havde Knut Gribb den Glæde en Dag ud paa Forsommeren at modtage et Kort, hvorpaa der stod: {{ramme|Klara Velinder<br> Harald Brede|bthickness=2px}} Men da havde Knut Gribb allerede havt flere nye og voldsomme Sammenstød med Thomas Ryer. <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 6 under Trykning {{xx-større|{{sp|Dødningeuhre|t}}.}} (Thomas Ryer paa Landet).''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641.}} </center><section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> kp1w4tntwwddkmv6bnw3ls201lnhpz5 315746 315745 2026-04-03T14:57:37Z Øystein Tvede 3938 315746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Hvad den stakkels angrende Skomager Velinder angaar, saa søgte han nogle Dage efter Døden for egen Haand i Cellen. Det varede mange Maaneder før hans Datter Klara Velinder kom sig efter de bevægede Novemberdage. Hun Harald Brede. faldt i en farlig Sygdom, men den omhyggelige Pleie i Harald Bredes Hjem reddede hende. Og saa havde Knut Gribb den Glæde en Dag ud paa Forsommeren at modtage et Kort, hvorpaa der stod: {{ramme|{{gap|2em}}Klara Velinder<br> Harald Brede{{gap|2em}}|bthickness=2px}} Men da havde Knut Gribb allerede havt flere nye og voldsomme Sammenstød med Thomas Ryer. <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 6 under Trykning {{xx-større|{{sp|Dødningeuhre|t}}.}} (Thomas Ryer paa Landet).''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641.}} </center><section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> en1ng4i94ddg88k8pkqxpolj3nhkamc 315747 315746 2026-04-03T14:58:04Z Øystein Tvede 3938 315747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Hvad den stakkels angrende Skomager Velinder angaar, saa søgte han nogle Dage efter Døden for egen Haand i Cellen. Det varede mange Maaneder før hans Datter Klara Velinder kom sig efter de bevægede Novemberdage. Hun Harald Brede. faldt i en farlig Sygdom, men den omhyggelige Pleie i Harald Bredes Hjem reddede hende. Og saa havde Knut Gribb den Glæde en Dag ud paa Forsommeren at modtage et Kort, hvorpaa der stod: {{ramme|{{gap|2em}}Klara Velinder{{gap|2em}}<br> {{gap|2em}}Harald Brede{{gap|2em}}|bthickness=2px}} Men da havde Knut Gribb allerede havt flere nye og voldsomme Sammenstød med Thomas Ryer. <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 6 under Trykning {{xx-større|{{sp|Dødningeuhre|t}}.}} (Thomas Ryer paa Landet).''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641.}} </center><section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> kf5ehxaqgtsdlh5ktsckijncpltmy1r 315757 315747 2026-04-03T15:05:09Z Øystein Tvede 3938 315757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Hvad den stakkels angrende Skomager Velinder angaar, saa søgte han nogle Dage efter Døden for egen Haand i Cellen. Det varede mange Maaneder før hans Datter Klara Velinder kom sig efter de bevægede Novemberdage. Hun Harald Brede. faldt i en farlig Sygdom, men den omhyggelige Pleie i Harald Bredes Hjem reddede hende. Og saa havde Knut Gribb den Glæde en Dag ud paa Forsommeren at modtage et Kort, hvorpaa der stod: {{ramme|{{gap|2em}}Klara Velinder{{gap|2em}}<br> {{gap|2em}}Harald Brede{{gap|2em}}|bthickness=2px}} Men da havde Knut Gribb allerede havt flere nye og voldsomme Sammenstød med Thomas Ryer. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 6 under Trykning {{xx-større|{{sp|Dødningeuhre|t}}.}} (Thomas Ryer paa Landet).''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641.}} </center><section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> 6qio2c3wlweqaazzgyrnsb4nnw0ixkn 315758 315757 2026-04-03T15:06:24Z Øystein Tvede 3938 315758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Hvad den stakkels angrende Skomager Velinder angaar, saa søgte han nogle Dage efter Døden for egen Haand i Cellen. Det varede mange Maaneder før hans Datter Klara Velinder kom sig efter de bevægede Novemberdage. Hun Harald Brede. faldt i en farlig Sygdom, men den omhyggelige Pleie i Harald Bredes Hjem reddede hende. Og saa havde Knut Gribb den Glæde en Dag ud paa Forsommeren at modtage et Kort, hvorpaa der stod: {{c|{{ramme|{{gap|2em}}Klara Velinder{{gap|2em}}<br> {{gap|2em}}Harald Brede{{gap|2em}}|bthickness=2px}}}} Men da havde Knut Gribb allerede havt flere nye og voldsomme Sammenstød med Thomas Ryer. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 6 under Trykning {{xx-større|{{sp|Dødningeuhre|t}}.}} (Thomas Ryer paa Landet).''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641.}} </center><section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> r6wgcykze8pqnuf049lr8trf1fauzbp 315836 315758 2026-04-03T23:16:48Z Øystein Tvede 3938 315836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Hvad den stakkels angrende Skomager Velinder angaar, saa søgte han nogle Dage efter Døden for egen Haand i Cellen. Det varede mange Maaneder før hans Datter kom sig efter de bevægede Novemberdage. Hun faldt i en farlig Sygdom, men den omhyggelige Pleie i Harald Bredes Hjem reddede hende. Og saa havde Knut Gribb den Glæde en Dag ud paa Forsommeren at modtage et Kort, hvorpaa der stod: {{c|{{ramme|{{gap|2em}}Klara Velinder{{gap|2em}}<br> {{gap|2em}}Harald Brede{{gap|2em}}|bthickness=2px}}}} Men da havde Knut Gribb allerede havt flere nye og voldsomme Sammenstød med Thomas Ryer. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/><center> '''Bind Nr. 6 under Trykning {{xx-større|{{sp|Dødningeuhre|t}}.}} (Thomas Ryer paa Landet).''' {{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen & Nielsens Bogtrykkeri. Ekspeditionen: Pilestrædet 8, Telefon 11641.}} </center><section end="2"/><noinclude> <references/></noinclude> oys0s7bh4gi7v8fq42i5nshwi7ftwcp Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/184 104 121930 315759 287477 2026-04-03T15:07:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Kristian F. Biller:''' {{x-større|'''Thomas Ryer mod Knut Gribb.'''}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besiddelse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{x-større|'''{{sp|Thomas Rye|r.}}'''}}『』『』 :::{{stor|Norges farligste Forbryder.}}}} Han har intetsomhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentlemans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude> <references/></noinclude> otrgtxp1uh6tuf9xrqg3yvcixlmyfdi Den Dødes Værelse 0 134075 315841 314954 2026-04-04T00:00:37Z Øystein Tvede 3938 315841 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=41 to=43 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> {{AuxTOC| * [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] * [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] * [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] * [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] * [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] * [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] * [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] * [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] * [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] * [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] * [[Den Dødes Værelse/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=74 to=74 fromsection="2" tosection="2" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] s6roe5k8zvhrqp97dfyxbyrmy0gwnok Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder 0 134076 315770 315684 2026-04-03T15:31:52Z Øystein Tvede 3938 315770 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908–10}} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] ** [[Et Mennesketyveri/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] ** [[Den Dødes Værelse/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] ** [[Det stjaalne Hus/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * {{Export TOC span|[[Et Spil om Liv og Død]]}} ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/13|XIII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * [[De fire Ildebrande]] ** [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] ** [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] ** [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] ** [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] ** [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] ** [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] ** [[De fire Ildebrande/07|VII. Komplottet.]] ** [[De fire Ildebrande/08|VIII. Ildebranden.]] ** [[De fire Ildebrande/09|IX. Manden som ikke vilde vaske sig.]] ** [[De fire Ildebrande/10|X. Fælderne sættes op.]] ** [[De fire Ildebrande/11|XI. Dobbeltgjængerne.]] ** [[De fire Ildebrande/12|XII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] {{tittel/e}} {{asterisme}} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] 0ww43kpos67tozgg46tdz9fdcy4eni0 315801 315770 2026-04-03T19:03:42Z Øystein Tvede 3938 315801 wikitext text/x-wiki {{tittel/s|''Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder''|{{forfatterl|Sven Elvestad|Kristian F. Biller}}|1908–10}} [[File:Lys skygge.jpg|600px|center]] * {{Export TOC span|[[Et Mennesketyveri]]}} ** [[Et Mennesketyveri/01|I. Benzinmotoren.]] ** [[Et Mennesketyveri/02|II. Cyclisten.]] ** [[Et Mennesketyveri/03|III. Det er ham.]] ** [[Et Mennesketyveri/04|IV. Ansigt til Ansigt.]] ** [[Et Mennesketyveri/05|V. En fuldendt Gentleman.]] ** [[Et Mennesketyveri/06|VI. Lysningen.]] ** [[Et Mennesketyveri/07|VII. Den stjaalne Hest.]] ** [[Et Mennesketyveri/08|VIII. Et genialt Kup.]] ** [[Et Mennesketyveri/09|IX. Seks Tusen Pund.]] ** [[Et Mennesketyveri/10|X. Et Ord til Afsked.]] ** [[Et Mennesketyveri/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * {{Export TOC span|[[Den Dødes Værelse]]}} ** [[Den Dødes Værelse/01|I. Det mystiske Numer.]] ** [[Den Dødes Værelse/02|II. Detektiven i Arbeide.]] ** [[Den Dødes Værelse/03|III. En Overraskelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/04|IV. Handelsmænd.]] ** [[Den Dødes Værelse/05|V. Den Døde.]] ** [[Den Dødes Værelse/06|VI. En Opdagelse.]] ** [[Den Dødes Værelse/07|VII. Tyven]] ** [[Den Dødes Værelse/08|VIII. „Tag det med Ro; alt Haab er ude.“]] ** [[Den Dødes Værelse/09|IX. Signalerne.]] ** [[Den Dødes Værelse/10|X. Hvorfor det ringte — Gaaden løses.]] ** [[Den Dødes Værelse/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * {{Export TOC span|[[Det stjaalne Hus]]}} ** [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] ** [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] ** [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] ** [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] ** [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] ** [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] ** [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] ** [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] ** [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] ** [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] ** [[Det stjaalne Hus/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * {{Export TOC span|[[Et Spil om Liv og Død]]}} ** [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] ** [[Et Spil om Liv og Død/13|XIII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] * {{Export TOC span|[[De fire Ildebrande]]}} ** [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] ** [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] ** [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] ** [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] ** [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] ** [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] ** [[De fire Ildebrande/07|VII. Komplottet.]] ** [[De fire Ildebrande/08|VIII. Ildebranden.]] ** [[De fire Ildebrande/09|IX. Manden som ikke vilde vaske sig.]] ** [[De fire Ildebrande/10|X. Fælderne sættes op.]] ** [[De fire Ildebrande/11|XI. Dobbeltgjængerne.]] ** [[De fire Ildebrande/12|XII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] {{tittel/e}} {{asterisme}} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] [[Kategori:Tekster fra 1909]] aq0udgkz9n0w3s5srndva80ax1p01x2 Det stjaalne Hus 0 134433 315842 315332 2026-04-04T00:02:23Z Øystein Tvede 3938 315842 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=77 to=79 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> {{AuxTOC| * [[Det stjaalne Hus/01|I. Flugten.]] * [[Det stjaalne Hus/02|II. Ekspeditionschefen.]] * [[Det stjaalne Hus/03|III. Ekspeditionschefens Ven.]] * [[Det stjaalne Hus/04|IV. Sagførerens Fortælling.]] * [[Det stjaalne Hus/05|V. Et Møde.]] * [[Det stjaalne Hus/06|VI. Cigaretten.]] * [[Det stjaalne Hus/07|VII. Den grønne Øienskjærm.]] * [[Det stjaalne Hus/08|VIII. 8. Kapitel.]] * [[Det stjaalne Hus/09|IX. Helvedesmaskinen.]] * [[Det stjaalne Hus/10|X. Dommen.]] * [[Det stjaalne Hus/11|XI. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=110 to=110 fromsection="2" tosection="2" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 2bpq4q6mq5riarsyw3spft9svbrg4tj Et Spil om Liv og Død 0 134448 315843 315544 2026-04-04T00:03:19Z Øystein Tvede 3938 315843 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=113 to=115 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> {{AuxTOC| * [[Et Spil om Liv og Død/01|I. Det hemmelighedsfulde Brev.]] * [[Et Spil om Liv og Død/02|II. Sindssygelægen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/03|III. Varietédamen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/04|IV. Havannacigaren.]] * [[Et Spil om Liv og Død/05|V. Brevskriveren.]] * [[Et Spil om Liv og Død/06|VI. Ulykkestelegrammet.]] * [[Et Spil om Liv og Død/07|VII. Fængselsvognen.]] * [[Et Spil om Liv og Død/08|VIII. Den Gale.]] * [[Et Spil om Liv og Død/09|IX. Et Besøg.]] * [[Et Spil om Liv og Død/10|X. Brikkerne sættes op.]] * [[Et Spil om Liv og Død/11|XI. Dødsspillet.]] * [[Et Spil om Liv og Død/12|XII. Thomas Ryer.]] * [[Et Spil om Liv og Død/13|XIII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=146 to=146 fromsection="" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 7ozar334bgdj590ho9xp5gr5zcsbtg6 De fire Ildebrande 0 134463 315844 315687 2026-04-04T00:04:18Z Øystein Tvede 3938 315844 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=149 to=151 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> {{AuxTOC| * [[De fire Ildebrande/01|I. De to Ingeniører.]] * [[De fire Ildebrande/02|II. Den unge Dames Historie.]] * [[De fire Ildebrande/03|III. Den forsvundne Fader.]] * [[De fire Ildebrande/04|IV. 4. Kapitel.]] * [[De fire Ildebrande/05|V. Den tredje.]] * [[De fire Ildebrande/06|VI. Assurancedirektøren.]] * [[De fire Ildebrande/07|VII. Komplottet.]] * [[De fire Ildebrande/08|VIII. Ildebranden.]] * [[De fire Ildebrande/09|IX. Manden som ikke vilde vaske sig.]] * [[De fire Ildebrande/10|X. Fælderne sættes op.]] * [[De fire Ildebrande/11|XI. Dobbeltgjængerne.]] * [[De fire Ildebrande/12|XII. Kristian F. Biller: Thomas Ryer mod Knut Gribb.]] }} <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=182 to=182 fromsection="2" tosection="" /> [[Kategori:Krim]] [[Kategori:Tekster fra 1908]] 32a8zqad7dcwfnmuerfmby8ssqsj3zs De fire Ildebrande/02 0 134465 315709 2026-04-03T12:32:45Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=154 to=157 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315709 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=154 to=157 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 91ss8glxzobzsgio229hgbkgaxgk29c De fire Ildebrande/03 0 134466 315713 2026-04-03T12:36:56Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=157 to=159 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315713 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=157 to=159 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> c3aqdtqsw0ds10nwf3ye0qhybqd4vbo De fire Ildebrande/04 0 134467 315715 2026-04-03T12:39:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=159 to=164 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315715 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=159 to=164 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> lee54rdf5cxvmko0mp8v5o7i1kve0vb 315716 315715 2026-04-03T12:39:58Z Øystein Tvede 3938 315716 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=159 to=163 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 5vc118lxhf37mit1awsyjxsam0ga580 315717 315716 2026-04-03T12:40:24Z Øystein Tvede 3938 315717 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=159 to=164 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> lee54rdf5cxvmko0mp8v5o7i1kve0vb 315718 315717 2026-04-03T12:41:54Z Øystein Tvede 3938 315718 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=159 to=163 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 5vc118lxhf37mit1awsyjxsam0ga580 De fire Ildebrande/05 0 134468 315720 2026-04-03T12:43:13Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=163 to=166 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315720 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=163 to=166 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> oiwq4ynuel6p608aghlp53do6stkib8 De fire Ildebrande/06 0 134469 315722 2026-04-03T12:44:16Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=166 to=168 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315722 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=166 to=168 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 56wx17jm8w6l1aa1tyc5586vo8wj6ro De fire Ildebrande/07 0 134470 315726 2026-04-03T13:36:32Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=168 to=170 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315726 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=168 to=170 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 6equzt6menamb1kio0hbtm5fu1im2k9 De fire Ildebrande/08 0 134471 315729 2026-04-03T13:47:05Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=170 to=173 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315729 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=170 to=173 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 76b2rv7vwsvy2x7q662wsglgolwi0ae De fire Ildebrande/09 0 134472 315740 2026-04-03T14:37:10Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=173 to=178 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315740 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=173 to=178 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 9kfwqk69tyedglgg7rlz7h44630p8ym 315753 315740 2026-04-03T15:02:53Z Øystein Tvede 3938 315753 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=173 to=176 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 542t5s92yy6m4iuu8wc6cn9qevy1fc5 De fire Ildebrande/10 0 134473 315748 2026-04-03T14:59:10Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=178 to=180 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315748 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=178 to=180 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> eeiahgftmqxoj9eoqzmhlle2no544bz 315752 315748 2026-04-03T15:01:32Z Øystein Tvede 3938 315752 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=178 to=181 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> pymv88gg9fstsw9q1m1eklgfdl08ivm 315755 315752 2026-04-03T15:04:19Z Øystein Tvede 3938 315755 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=176 to=178 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> fcpx7wfcwt9qv6ctducvtyjh6mhi30k De fire Ildebrande/11 0 134474 315751 2026-04-03T15:00:44Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=180 to=182 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315751 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=180 to=182 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> fjcvj43ztsp4bz9krzq6ym1fxyfu7va 315756 315751 2026-04-03T15:04:47Z Øystein Tvede 3938 315756 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=178 to=182 fromsection="2" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> d145yggr2v9hroqjl3kuls7q8nofhv3 Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/76 104 134475 315761 2026-04-03T15:08:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 315761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Kristian F. Biller:''' {{x-større|'''Thomas Ryer mod Knut Gribb.'''}}}} Naar et Menneske er udrustet med de rigeste Aandens Gaver, er i Besiddelse af en skarp og straalende Inteligens, af Fantasi, Forslagenhed, Dristighed og Koldblodighed og naar han benytter sine rige Gaver i det Ondes Tjeneste, da blir han en fare for Samfundet. Da maa han bekjæmpes af Mænd som staar ligesaa høit som ham i Henseende til Intelligens og Klogskab, som er i Besiddelse af ligesaa stort Mod og ligesaa raadsnar en Aandsnærværelse. Det er to saadanne Mennesker der fortælles om i '''„Lys og Skygge“.''' Paa den ene Side staar '''den hemmelighedsfulde''' {{c|『』『』{{x-større|'''{{sp|Thomas Rye|r.}}'''}}『』『』 :::{{stor|Norges farligste Forbryder.}}}} Han har intetsomhelst tilfælles med de dagligdagse Lovovertrædere, som ellers fylder vore Fængsler. Hans Handlinger bærer samtidig Præg af en fullendt Gentlemans Optræden og en genial Forbryders Dristighed. Han færdes i de bedste Kredse, er alle Damers Yndling, pryder Promenaderne ved sin elegante Fremtræden. Hans offentlige Færd er den uklanderlige Gentlemans, – saameget desto farligere er '''hans lyssky Virksomhed.''' Han raader over Forbryderteknikens nyeste Hjælpemidler, er i Besiddelse af en Koldblodighed, som redder ham ud af mangen en pinlig Situation, – en fænomenal Sluhed og Dristighed, som gjør, at han kaster sig ind i de vildeste Eventyr. Da endelig Mistanken rettes mod ham, medens han fremdeles ved sine intelligente Dispositioner forstaar at slaa ned ethvert Bevis, træder {{c|————— {{stor|den berømte norske Detektiv '''Knut Gribb'''}} —————}} {{uten innrykk|op mod ham.}} Knut Gribb har opøvet sin Opdagerevne og sin Sporsans ved en aarelang Virksomhed i den straffende Retfærdigheds Tjeneste. Han sætter al sin Intelligens og Evne ind paa at '''afsløre Thomas Ryer''' og uskadeliggjøre ham. Fortællingerne om Kampene mellem to saadanne Mennesker, hvorunder det vrimler af '''sælsomme Optrin''' og '''interessante Situationer''', maa nødvendigvis bli noget ganske enestaaende i Retning af '''eventyrlig Spænding'''. Hvert Numer danner en afsluttet Fortælling.<noinclude><references/></noinclude> 91543huv774toehyo8b687j2r33jkol Et Mennesketyveri/11 0 134476 315763 2026-04-03T15:21:07Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> 315763 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=40 to=40 header=1 current ="''Et Mennesketyveri''" /> smpr5kdoju39ehtigiw56c0t0gmbcd9 Den Dødes Værelse/11 0 134477 315764 2026-04-03T15:23:24Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=76 to=76 fromsection="" tosection="" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> 315764 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=76 to=76 fromsection="" tosection="" header=1 current ="''Den Dødes Værelse''" /> dm71f1jtw79608ajikssl5gwg5rlbo8 Det stjaalne Hus/11 0 134478 315765 2026-04-03T15:24:19Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=112 to=112 fromsection="" tosection="" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> 315765 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=112 to=112 fromsection="" tosection="" header=1 current ="''Det stjaalne Hus''" /> jswng2t5halmfsuzbxpttrp2uelma7v Et Spil om Liv og Død/13 0 134479 315766 2026-04-03T15:25:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=148 to=148 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 315766 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=148 to=148 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> 4aqpmk7hwfuhrdyduremuh4ax3qnt5h 315838 315766 2026-04-03T23:30:39Z Øystein Tvede 3938 315838 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=148 to=148 fromsection="" tosection="" header=1 current ="''Et Spil om Liv og Død''" /> s2h84892t60g2tkg8edj80e1j321apm De fire Ildebrande/12 0 134480 315768 2026-04-03T15:26:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=184 to=184 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> 315768 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=184 to=184 fromsection="" tosection="1" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> acncb6fo13jeyyoi37xh9qhigjlhuel 315837 315768 2026-04-03T23:29:20Z Øystein Tvede 3938 315837 wikitext text/x-wiki <pages index="Riverton Lys og Skygge.pdf" from=184 to=184 fromsection="" tosection="" header=1 current ="''De fire Ildebrande''" /> g5lomfmbipu5pwgoomanhvo38uov7vk