Brukerdiskusjon:Kåre-Olav

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11.xsd" version="0.11" xml:lang="nb">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikikilden</sitename>
    <dbname>nowikisource</dbname>
    <base>https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.46.0-wmf.22</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Medium</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Spesial</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskusjon</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruker</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brukerdiskusjon</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikikilden</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikikilden-diskusjon</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskusjon</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki-diskusjon</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Mal</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Maldiskusjon</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjelp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjelpdiskusjon</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskusjon</namespace>
      <namespace key="102" case="first-letter">Forfatter</namespace>
      <namespace key="103" case="first-letter">Forfatterdiskusjon</namespace>
      <namespace key="104" case="first-letter">Side</namespace>
      <namespace key="105" case="first-letter">Sidediskusjon</namespace>
      <namespace key="106" case="first-letter">Indeks</namespace>
      <namespace key="107" case="first-letter">Indeksdiskusjon</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskusjon</namespace>
      <namespace key="1728" case="first-letter">Arrangement</namespace>
      <namespace key="1729" case="first-letter">Arrangementsdiskusjon</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Brukerdiskusjon:Kåre-Olav</title>
    <ns>3</ns>
    <id>2759</id>
    <revision>
      <id>315864</id>
      <parentid>315767</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:46:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>reply</comment>
      <origin>315864</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="72497" sha1="0om14gtt8r93w4wh7ltemnc4akp1cgg" xml:space="preserve">==Byråkrat==
Hei, har du lyst til å verte byråkrat her? Det tyder ikkje nødvendigvis at du må vere svært aktiv her, men meir at du held eit oppsyn. Dersom ikkje, er det fint om du fjernar namnet ditt [[meta:Requests for permissions|herfrå]]. Eg beklagar at eg skreiv dette før eg hadde spurt deg, men eg tenkre rett og slett ikkje på det. --[[Bruker:Eirik|&lt;b style=&quot;font-size: 80%;&quot;&gt;&lt;FONT FACE=&quot;Georgia&quot;&gt;EIRIK&lt;/b&gt;&lt;/FONT&gt;]]\&lt;sup&gt;&lt;font color=&quot;orange&quot;&gt;[[Brukerdiskusjon:Eirik|diskusjon]]&lt;/font&gt;&lt;/sup&gt; 12. feb 2007 kl. 22:03 (CET)
: Ja, det kan jeg jo alltids. Men det ser ut som om de nøyde seg med å utnevne oss til administratorer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 13. feb 2007 kl. 20:47 (CET)

== Wikisource - The Free Library ==

Hi, I see you are active here.

It would be great if you could add &quot;Wikisource - The Free Library&quot; '''[[:oldwikisource:Wikisource|here]]''' for your language (no:).

== Vandals ==

Hi. I put a [[m:Requests for CheckUser information#Norwegian Wikisource (no.wikisource)|checkuser request]] on Meta about the two vandal accounts ([[Bruker:Rodelero]], [[Bruker:Willy on Wheels]]). Thank you for cleaning up. ;o) Greetings, --[[Bruker:Thogo|Thogo]] 31. mai 2007 kl. 18:27 (CEST)

== [[Forfatter:Olav Røkke|Olav Røkke]] ==

Jeg har enda ikke funnet ut hans eksekte dødsårstall, men er ikke [[Skatval Herad i 25 år]] i høyeste grad et offentlig dokument, og dermed åpent for kopiering? Olav Røkke var jo bare ''redaktør'', og dermed er jo fortsatt Skatval Heradsstyre utgiver, hvilket tilsier at helftet skal være et offentlig dokument. Dessuten ble Skatval Herad nedlagt i 1962... Jeg kan ikke lovverket 100%, så det er mulig jeg tar feil. [[User:Efloean|~ Erik]] 19. nov 2007 kl. 18:44 (CET)
::Andrea Margreta Pedersdtr. Husøy was born in 1888 in Husøy, Ona, Romsdal and died in 1969, at age 81.
::Andrea married Olav Røkke (b. 1881, d. 1956).
::Und ein Buch von ihm:  Olav Røkke: Vefsn Folkehøgskule  -  Eit 50-årsminne  (Trondheim '''1949''') [[User:Fingalo|Fingalo]] 23. nov 2007 kl. 20:19 (CET)
==[[Sættargjerda]]==
Sieh dir bitte mal den Artikel und [[Diskusjon:Sættargjerda]] an. Ich denke, das muss völlig überarbeitet werden, so wie ich das mit [[Norges gamle Love 1]] mache. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 19. feb 2008 kl. 11:45 (CET)

:Ich vergleiche den Text gerade mit Norges gamle Love: völlig unbrauchbarer Text, massenhaft Rechtschreibfehler, das lange s oft mit f verwechselt, es fehlen ganze Textstücke (offenbar Zeilen übersprungen) usw. Ich schreibe ihn mal neu. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 20. feb 2008 kl. 15:54 (CET)

== [[Mal:Forfatter]] vs. [[Mal:Forfatter2]] ==

Hei.
Hva er forskjellene mellom [[Mal:Forfatter]] og [[Mal:Forfatter2]]? Hvilken bør brukes? Mvh. [[Bruker:Marius2|Marius2]] 23. nov 2008 kl. 13:26 (CET)
:Den gamle forfatter-malen gir ikke riktig sortering i kategoriene (se f.eks. [[:Kategori:Forfattere-S]]). Derfor har jeg oversatt [[:en:Template:Author]] og kalt den [[Mal:Forfatter2]]. Planen er å flytte forfatter2-malen til [[Mal:Forfatter]], men siden parameterne er litt forskjellige, vil det bli en oppgave som krever endel arbeid. I mellomtiden må du gjerne bruke forfatter2-malen, og gi beskjed om du finner noen feil. Det samme forholdet gjelder forresten [[Mal:Topp]] og [[Mal:Topp2]], hvor topp2-malen er en forbedret utgave kopiert fra [[:en:Template:header]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. nov 2008 kl. 16:53 (CET)
::Ok, da bruker jeg nummer 2-malene fremover :) Mvh. [[Bruker:Marius2|Marius2]] 27. nov 2008 kl. 17:40 (CET)

== Damplokomotiver ==

Viser til kommentar på min brukerside. Jeg trodde i min villfarenhet at det var 50 år som gjaldt for faglitteratur, så om jeg har tatt feil, så er du velkommen til å slette det jeg har lagt inn. Beklager dette. --[[Spesial:Bidrag/80.202.155.204|80.202.155.204]] 17. des 2008 kl. 14:53 (CET)
:Ja, dessverre må vi slette den. Men hvis du er interessert i lokomotiver og denslags, kanskje du finner noe interessant å legge ut i gamle utgaver av ''Teknisk ukeblad''? (se [http://runeberg.org/tekuke/ her] og [http://books.google.no/books?q=editions:LCCN56051717&amp;id=_x0AAAAAMAAJ&amp;source=gbs_book_other_versions_r&amp;cad=2_1 her]). Bare husk å undersøke forfatterens leveår. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 17. des 2008 kl. 22:42 (CET)

== Menneskerettighetserklæringen og kategorier ==

Heisann, jeg flyttet [[Verdenserklæringen om Menneskerettighetene]] hit fra Wikipedia, men er litt usikker på om jeg gjorde det riktig. Kan du se over det? Og hvilke kategorier skal brukes? [[Bruker:Mewasul|Mewasul]] 28. feb 2009 kl. 12:55 (CET)
:Joda, det ble fint. I mangel av noe bedre er den lagt inn i [[:Kategori:Lover]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. feb 2009 kl. 17:08 (CET)
::Takker :) [[Bruker:Mewasul|Mewasul]] 1. mar 2009 kl. 21:04 (CET)

== Kårebot, majuskel e og ljoset ==

Jeg vet ikke hvilket script Kårebot kjører, men jeg har lagt merke til at hver gang den treffer på en majuskel e, skriver den É. Basert på fransk praksis, vil dette være rett, ettersom aksenter ofte droppes over majuskler, men på norsk er det unødvendig, ettersom vi bruker svært få aksenter. Poenget er det at at dersom det i Kårebot-scriptet er noe som tilsier at E skal bli É, så bør du fjerne det; det er nok mindre arbeid å legge inn É der det skal være É, enn å erstatte É der det skal være E. 

En annen ting er at hver gang Kårebot treffer på ord som har med «ljos» å gjøre (ljos, ljose, etc.) leser den det som «Ijos»; jeg forstår godt at den gjør den feilen (Ijos og ljos seg veldig like ut). Jeg vet ikke om det er mulig å endre dette også i scriptet. [[Bruker:V85|V85]] 21. apr 2009 kl. 01:29 (CEST)
:Dette skyldes ikke KåreBot, som bare laster opp OCR-teksten, men derimot OCR-programmet jeg bruker ([http://code.google.com/p/tesseract-ocr/ tesseract-ocr]). Hvis de scannede bildene har lav oppløsning (scannene fra Google er ikke særlig gode) får man fort en del feil. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. mai 2009 kl. 22:28 (CEST) 

== Laste opp bøker ==
Hvordan laster man opp djvu-filer, f.eks. fra Archive.net? [[Bruker:V85|V85]] 3. mai 2009 kl. 19:15 (CEST)
:Dette ser det ut som om du har fått til allerede. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 28. mai 2009 kl. 22:28 (CEST)

== Seksjon ==

Jeg regner med at du retter opp alle [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Side/dok&amp;curid=3585&amp;diff=8695&amp;oldid=8665 seksjons]-labelene da? Jeg fikk det ihvertfall til å virke slik jeg ville. [[Bruker:V85|V85]] 20. jun 2009 kl. 19:01 (CEST)
:Det var en feil i [[Mal:Side]] (det sto section i stedet for seksjon) som gjorde at den ikke fungerte slik den skulle. Jeg skal se om jeg får rettet opp seksjonene. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 20. jun 2009 kl. 19:03 (CEST)


== Gulatingsloven ==

Takk for at du sa ifra om at det var de sidene jeg allerede hadde lest korrektur på som du hadde flyttet, for da slipper jeg å lese korrektur på nytt. Det er et meget tidkrevende arbeide å lese korrektur pa dette. Liten 'stungen d' brukes meget (det er den med tverrstrek gjennom staven), men det er ikke lett å se forskjellen på den og vanlig d. En annen feil som går igjen, er at man ikke ser forskjell på u og v, som er meget like. Men etter en stund går det jo bedre :-)

== Ældre Gulathings-Lov ==
Jeg ser at det er blitt begått en feil m.h.t. tittel. Den riktige tittelen skal være som angitt ovenfor: &quot;Den ældre Gulathings-lov&quot;. Det er nok fordi det finnes flere Gulatings lovbøker som stammer fra forskjellige årstall. Men den det snakkes om her, er altså den eldst kjente utgaven av lovverket. Dersom en ser øverst på sidene i 1846 utgaven, så står det også &quot;Ældre Gulathings-Lov&quot; øverst på hvert eneste sidepar, med ordet &quot;Ældre&quot; øverst på venstre side, og
&quot;Gulathings-Lov&quot; øverst på høyre side. Men hele verket heter jo &quot;Norges gamle Love&quot;, fordi dette verket også inneholder bl.a. Frostatingsloven. 

== DjVu ==
Hei! Jeg fjernet spørsmålene, da jeg syntes de var godt nok besvart.

''Nytt spørsmål'': Har du noen spesielle synspunkter på DjVu?

Er dette et format å satse på når det gjelder opplasting av boksider?

Et annet spørsmål er, hvordan man skal gå fram for å lage et system av lenkede filer --
jpeg-filer i høy oppløsning som representerer bok-sider.  Man bruker vel en mal da --
isåfall, hvilken mal?  Dette er ukjent for meg, selv om jeg synes det går greit
nok å laste opp bare et billede. Men hvordan gjøres det når man har mange?
Er det da greit nok bare å laste opp et av gangen, eller fines det et system for
å laste opp en hel serie med billedfiler ved å bruke bare én kommando?
mvh [[Bruker:888n8|888n8]] 18. aug 2009 kl. 12:36 (CEST)

:DjVu er utmerket, men kan være litt vanskelig for nye brukere. Se [[:en:Help:Djvu files]] og [[:commons:Help:Creating a DjVu file]] for mer informasjon. Hvis du får det til, er dette det foretrukne formatet, fordi alle bildene da ligger i samme fil. Når det gjelder jpeg-filer, må du for det første laste dem opp på Commons. Filene til ''Norges gamle Love'' ligger for eksempel [[:commons:Category:Norges gamle Love|her]]. Det finnes et eget program, [[:commons:Commonist|Commonist]], som lar deg laste opp mange filer på én gang (jeg har aldri brukt det). Deretter må du opprette en indeksside, det vil si en side med et navn som begynner på ''Indeks:''. I redigeringsvinduet får du da opp en boks hvor du må lime inn lenker til alle jpeg-filene i riktig rekkefølge. Se kildekoden (trykk «rediger») på [[Indeks:Norges gamle Love 1]] for å se hvordan dette er gjort der. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 18. aug 2009 kl. 17:08 (CEST)

== [[Omvisning på Stein Skole]] ==
Hei, jeg har fått mail fra arvingene til Ingeborg Refling Hagen, som lurer på hvorfor denne teksten er slettet. Det er Hagens søsterdatter, og dennes datter igjen som har lagt teksten til rette for wiki, og jeg kan om nødvendig mail deg/OTRS en mail som bekrefter det jeg sier. Kan du være snill og gjenopprette? Mvh [[Bruker:Orland|Orland]] 16. aug 2009 kl. 21:03 (CEST)
:Hei. Her på Wikikilden sletter vi i utgangspunktet alt som ser ut som brudd på opphavsretten (forfatterinnen er død i 1989). Wikikilden fungerer i teorien på nøyaktig samme måte som Wikimedia Commons, hvilket vil si at de som vil legge ut et verk de har opphavsretten til må sende inn en e-post til OTRS-systemet (se [[:commons:OTRS]]). Nå kjenner ikke jeg dette systemet særlig godt, derfor kommer jeg til å gjenopprette siden, og overlate til deg hvordan du vil ordne lisenskravene. Jeg vil selvsagt sette pris på at du ordner det formelt gjennom OTRS-systemet, og setter inn de korrekte lisensmalene (foreløpig har vi bare [[Mal:PD-old]]... [[:en:The History of Colchester Royal Grammar School|Her]] er et eksempel på hvordan slikt gjøres på den engelske Wikisource). Hvis ikke, håper jeg du i det minste skriver en begrunnelse for hvorfor verket kan ligge på Wikikilden i headeren på den aktuelle siden. Wikikilden har tross alt også tidligere måttet gjøre [[Kulturhistorisk næringsutvikling i Sandviken &quot;Rasmus Rolfsens minde&quot;|unntak]] for wikipedianere uten sans for byråkrati... [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. aug 2009 kl. 22:14 (CEST)

== [[:w:Forklaringstegnet|Forklaringstegnet]] ==

Kan du legge inn Forklaringstegnet som en ligatur/symbol i boksen under redigeringsvinduet? Det er nokså kjedelig å måtte gå til WP hver gang jeg trenger å sette den inn. [[Bruker:V85|V85]] 16. sep 2009 kl. 13:44 (CEST)
:{{gjort}}. Lagt til etter «ǜ» på øverste linje (spesielle tegn). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. sep 2009 kl. 16:44 (CEST)
::Takk, takk. [[Bruker:V85|V85]] 17. sep 2009 kl. 13:26 (CEST)

== Flyttinger ==

Når du først er igang, kan du vel også flytte de av sidene fra ''Norges gamle Love 1/Gulathingslov XX'' til ''Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 0XX.jpg'', der dette ikke er gjort. Dersom boten din òg kunne tatt vekk {{mal|topp}} fra de av sidene på Norges gamle Love Bd. 1 der disse enda ikke er fjernet, hadde det vært flott, og vi er enda et skritt nærmere å få ryddet opp i dette verket. [[Bruker:V85|V85]] 24. okt 2009 kl. 14:44 (CEST)
:Jeg skal gjøre det etter hvert (dessverre har ikke boten min botstatus, så alle endringene kommer til å vises i Siste endringer). Forresten er jeg kommet over en DjVu-fil av ''Norges gamle Love 1'' [http://www.archive.org/details/norgesgamlelovei00hertuoft her]. Kan den være til nytte? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 24. okt 2009 kl. 14:47 (CEST)
::[[:Fil:Norgesgamlelove.djvu|Tja]]... Det kan den sikkert. Et problem med gulnede sider er at de ikke kommer så godt ut av Any2Djvu; skriften blir ''veldig'' uklar, og Archives DjVu filer kan ikke åpnes med DjVu Solo, slik at blanke sider, bilder av permer og annet søppel ikke så lett kan fjernes fra dokumentet. Ellers så er jeg ikke så interessert i denne teksten, men synes at vi kunne jo like godt få ryddet opp i den. [[Bruker:V85|V85]] 24. okt 2009 kl. 16:31 (CEST)
:::Det er en del av Gulathingslov-sidene som fremdeles er i hovednavnerommet, burde disse kanskje slettes? [[Bruker:V85|V85]] 31. okt 2009 kl. 18:28 (CET)

== Bibeltekster ==
Kan du importere [[:en:Template:Chapter]] og [[:en:Template:Verse]]? Jeg forstår ikke alt som står i syntaksen... [[Bruker:V85|V85]] 31. okt 2009 kl. 18:28 (CET)
:{{gjort}}, se {{mal|Kapittel}} og {{mal|Vers}}, men dokumentasjon mangler. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 4. nov 2009 kl. 15:50 (CET)

== God innsats! ==

En god ansiktsløftning på Indekssidene! Og veldig gode hjelpe-sider! Dette vil gjøre det lettere for nye bidragsytere. [[Bruker:V85|V85]] 13. nov 2009 kl. 17:41 (CET)

== Prosjekt Runeberg ==

For tekster som er hentet fra Prosjekt Runeberg, slik som [[Indeks:I de dage.djvu|I de dage]]; hadde det ikke vært mulig å sette opp et slags bot-program for å hente inn også den teksten de har lagt inn? Den er jo tross alt, der òg også delt opp side for side, så da burde vel en bot, like godt som et menneske klare å kopiere og lime den inn. [[Bruker:V85|V85]] 13. des 2009 kl. 18:07 (CET)
:Jo, men jeg tror det ville kreve en del arbeid. Hvis du er interessert i å opprette sidene raskt, er det antagelig enklere å legge inn [http://runeberg.org/download.pl?mode=ocrtext&amp;work=idedage hele teksten] på en eller annen side, for deretter å markere sideskiftene manuelt. På en: har de en egen gadget for dette, [[:en:Help:Match and Split|Match and Split]], men jeg har ikke satt meg inn i hvordan den fungerer (den er heller ikke kopiert hit ennå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. des 2009 kl. 16:21 (CET)

== Løpeseddel ==

Kan vi legge inn noe [http://www.nb.no/utlevering/nb/bc4a0b9a1b0899c596b9cc41462ef65b slikt]? Og hvordan kan det best ordnes? [[Bruker:V85|V85]] 17. des 2009 kl. 22:53 (CET)

== Mal:vers ==

Jeg har lagt inn et lite mellomrom i {{mal|vers}}, er det mulig å bruke en bot til å fjerne alle vanlige mellomrom som er brukt på sider der malen står? Slik jeg gjorde, f.x. [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Markusevangeliet_%281870%29.djvu/8&amp;curid=7356&amp;diff=16811&amp;oldid=16331 her]? [[Bruker:V85|V85]] 28. feb 2010 kl. 20:58 (CET)

== Takk ==

Tok en kikk innom dette prosjektet som jeg ikke så ofte [http://no.wikisource.org/wiki/Spesial:Bidrag/Finnrind besøker]. Du gjør en kjempejobb her, ville bare si takk på vegne av allmenheten som kan nyte godt at at dette blir gjort tilgjengelig. Mvh [[Bruker:Finnrind|Finn Rindahl]] 7. apr 2010 kl. 00:50 (CEST)

== Beklager tabben ==

Det er første gangen jeg redigerer på wikikilden, så jeg bommet naturligvis litt. Holdt på å fikse feilen min da du gjorde det for meg. Skal nok klare å unngå at det skjer igjen. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:29 (CEST)
:Ikke noe problem. Bare si ifra hvis det er noen spesiell forfatter, tekst eller emne du har lyst til å arbeide med. Vi kan skaffe scans for mye rart, så sant det ikke er opphavsrettsbeskyttet (forfatteren død i 70 år). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:32 (CEST)
::Jeg vet ikke hvor aktiv jeg kommer til å være på wikikilden, så foreløbig så tar jeg heller for meg samarbeidsprosjektet. Jeg lurer på en liten ting: Noen sider består av en illustrasjon og bildetekst. Andre sider har både illustrasjon, bildetekst og teksten fra boken. Hva gjør jeg der? Eksempler: [[Side:Eventyr.djvu/17]], [[Side:Eventyr.djvu/19]]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:41 (CEST)
:::For en nybegynner er det greiest bare å ta med all tekst som finnes på siden, uansett om det er bildetekst eller ikke, så kan noen andre putte inn de nødvendige malene senere. (Å skille mellom vanlig tekst og bildetekst krever nemlig at man har satt seg litt inn i det tekniske). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:45 (CEST)
::::Hvis det er snakk om wikikode, er ikke det et problem. Hvis det derimot er noe spesifikt for wikikilden, kan vel andre ta seg av det. Finnes det en hjelpeside som kunne forklart det kanskje? Skal jeg bare markere disse som Ufullstendig? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 22:47 (CEST)
:::::Ja, det enkleste er nok å gjøre det slik, men hvis du er teknisk interessert er fremgangsmåten slik:

:På Wikikilden har vi litt ekstra wikikode som ikke finnes på Wikipedia. For å markere at noe er bildetekst skriver man &lt;nowiki&gt;&lt;section begin=bildetekst /&gt;bildeteksten står her&lt;section end=bildetekst /&gt;&lt;/nowiki&gt;, mens man for den vanlige teksten skriver &lt;nowiki&gt;&lt;section begin=tekst /&gt;Den vanlige teksten står her ... &lt;section end=tekst /&gt;&lt;/nowiki&gt;. Men dette brukes bare hvis man har begge deler på samme side, ellers er det ikke nødvendig å bruke denne koden.

Det står litt om dette [[Hjelp:ProofreadPage-ekstensjonen#Delvis transklusjon|her]] (men den siden er litt teknisk). Det kan også være en fordel å lese [[Hjelp:Korrekturlesing]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 7. apr 2010 kl. 22:56 (CEST)
:Ah, så nå hva du hadde gjort på den ene siden jeg lenket til. Det ser i seg selv enkelt nok ut, jeg skal lese litt mer om det, men får se om jeg ikke bare etterlater det til noen med mer erfaring (deg). Takk for hjelp! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 7. apr 2010 kl. 23:07 (CEST)

Kommer tilbake med et lite spørsmål: Har det noe å si om det er linjeskift eller ikke i kildekoden? Rå sider har ofte linjeskift der den scannede siden har det, men slike linjeskift har jo ingen effekt på utseendet. Hvis jeg er den andre som korrekturleser en side som har beholdt linjeskiftene fra rå versjon, skal jeg da fjerne disse, eller la dem være? Se eksempel på hva jeg mener [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Han_Per_og_ho_Bergit.djvu/3&amp;diff=prev&amp;oldid=20232 her]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 15:04 (CEST)
:Nei, det har ikke noe å si. Selv pleier jeg å fjerne linjeskiftene, men jeg vet at andre foretrekker å la dem stå. Et enkelt linjeskift fungerer bare som et mellomrom. Uansett må man huske på å trekke sammen ord som er delt med bindestrek på et linjeskift. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 8. apr 2010 kl. 15:33 (CEST)
::Har det noe å si? Nei, men jeg vil likevel si det motsatte av K-O: Det er bedre at linjeskiftene står, fordi det gjør sammenligningen av de to tekstene lettere (tekst til venste og scan til høyre), dersom de har de samme linjeskiftene. [[Bruker:V85|V85]] 8. apr 2010 kl. 16:32 (CEST)
:::Jeg syns snarere det motsatte, at det gjør det vanskeligere. Ikke vet jeg hvorfor, det ville jo vært mer logisk at det var lettest å lese hvis linjeskift kom samtidig i scan og kildetekst, men jeg syns det er lettere når den er sammenhengende. Jeg kan la være å fjerne linjeskift hvis jeg korrekturleser noe du har lagt inn, [[Bruker:V85|V85]], men kommer selv til å fjerne det når jeg legger inn noe, med mindre det blir gjort en policy ut av det. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 17:32 (CEST)

:::::*RWAR!* ;-) Tja... Du gjør som du vil. Dersom det er meg som har korrekturlest teksten står du enda friere: Jeg kan nemlig ikke gjøre noen videre korrektulesning enn det. (Vedkommende som validerer ''må'' være forskjellig fra den som korrekturleser.) [[Bruker:V85|V85]] 8. apr 2010 kl. 17:37 (CEST)

::::::Heh, ja, er klar over at jeg teknisk sett kan gjøre (nesten) hva jeg vil, men det er da det minste jeg kan gjøre for å unngå å være en plage :P [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 18:00 (CEST)

== Første Korrekturlesing ==

Har et lite spørsmål:

I [[Hjelp:Korrekturlesing]], under [[Hjelp:Korrekturlesing#Første gangs korrektur|Første gangs korrektur]], bruker eksempelet en side som er satt til &lt;span class=&quot;quality1&quot;&gt;Rå&lt;/span&gt;. Jeg har redigert en del på sider som ikke engang eksisterer. Teller disse på samme måte som &lt;span class=&quot;quality1&quot;&gt;Rå&lt;/span&gt;, eller skal jeg fikse på dem, for så å markere dem som &lt;span class=&quot;quality1&quot;&gt;Rå&lt;/span&gt;, eller skal jeg fikse på dem, for så å merke dem som &lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;Korrekturlest&lt;/span&gt;?[[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 8. apr 2010 kl. 22:00 (CEST)

:Foreløbig er det ingen «standard praksis» på dette området. Som du kan lese om korrekturlesningen, trengs det ''to'' brukere for å validere en tekst. Først leses teksten «maskinelt» (OCR) — den er «&lt;span class=&quot;quality1&quot;&gt;rå&lt;/span&gt;». Deretter korrekturleses den &lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;én gang&lt;/span&gt;, deretter &lt;span class=&quot;quality4&quot;&gt;valideres&lt;/span&gt; den. Ikke all bøkene har et tekstlag, slik [[Indeks:Eventyr.djvu]] har. F.eks. [[Indeks:Kielland - Samlede Værker 1.djvu]]. Her er jeg litt mer tvilende. Det kommer da an på hvor mye tillit jeg har til min egen evne til å skrive alt rett første gangen. Hvis jeg tror jeg klarer å skrive alt rett, så &lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;korrekturleser&lt;/span&gt; jeg med en gang, ellers lar jeg den stå som &lt;span class=&quot;quality1&quot;&gt;rå&lt;/span&gt;, slik at to personer til må korrekturlese, før den er validert. Det blir litt skjønnsmessig i det siste tilfellet, men der det allerede er en tekst, så korrekturleser du den. [[Bruker:V85|V85]] 9. apr 2010 kl. 22:28 (CEST)

::Ah, mange takk for svar! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 9. apr 2010 kl. 23:37 (CEST)
::Jeg håper ikke dette betyr at du faktisk skriver teksten inn for hånd? Jeg skal be om at OCR-funksjonen blir aktivert på denne wikien, og hvis ikke det går, kan jeg sette KåreBot til å legge inn OCR der det måtte være ønskelig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 10. apr 2010 kl. 11:55 (CEST)

:::Jeg har skrevet inn en del tekster for hånd, men det begynner å bli lenge siden. Etterhvert har jeg funnet ut hvordan jeg kan legge inn djvu'er med tekstlag, så det hjelper jo veldig. [[Bruker:V85|V85]] 10. apr 2010 kl. 13:00 (CEST)

== Per Sivle ==

Er ganske interessert i å jobbe med noen av per Sivle sine verk. Er det mulig å få diktsamlingene hans lagt inn? Jeg vet det finnes en novellesamling her, men det er hans dikt jeg liker best. På forhånd takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 11. apr 2010 kl. 22:51 (CEST)

:Vi har en del av tekstene hans, men har ikke laget indeks-sider for dem. De filene vi har er: [[:Fil:Per Sivle - Streik.djvu]], [[:Fil:Per Sivle - Blandet Selskab.djvu]] og [[:Fil:Per Sivle - Sogor.djvu]]. Siden du nå spurte om Per Sivle, har jeg ikveld lastet opp: [[:Fil:En Fyrstikke.djvu]], [[:Fil:Nationalt Selvmord.djvu]], [[:Fil:Folk og Fæ.djvu]], [[:Fil:Bersøglis.djvu]], [[:Fil:Skaldemaal.djvu]] og [[:Fil:Nye Vossa-stubbar.djvu]]. Noen er diktsamlinger, andre er det ikke. (Jeg har bevisst ikke laget indeks-sider for dem, slik at du lærer hvordan det skal gjøres. :-) Har du andre ønsker, er det bare å si ifra. [[Bruker:V85|V85]] 11. apr 2010 kl. 23:42 (CEST)
::Learning by doing, eller kva? Setter pris på dette, så har eg noko å gjera! Så vidt eg kan sjå virker det ikkje så utruleg vanskeleg å laga disse Indekssidane, men det kan jo endra seg fort. Foreløbig trur eg det går fint. Igjen, takk! [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 12. apr 2010 kl. 17:24 (CEST)

== Spm ==

Jeg har lyst til å mase litt: Hvorfor brukte du ikke den [[:Fil:Bastarder.djvu|utgaven av boken]] som jeg lastet opp? [[Bruker:V85|V85]] 15. apr 2010 kl. 16:50 (CEST)
:Av den enkle grunn at jeg ikke visste at den eksisterte... Vi bør kanskje legge inn lenke til indeksene fra de forskjellige forfattersidene, så vi ikke gjør dobbelt arbeid. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 15. apr 2010 kl. 23:31 (CEST)
::Det burde vi nok; vi får ta det manaña. [[Bruker:V85|V85]] 15. apr 2010 kl. 23:45 (CEST)

== Hjelp med diktsamling ==

Heisann

Jeg begynte å redigere en liten diktsamling av [[Forfatter:Per Sivle|Per Sivle]], som het [[Indeks:En Fyrstikke.djvu|En Fyrstikke]]. Jeg lurte på om du kunne hjelpe meg med et par ting.
# Formateringen av innholdsfortegnelsen. Jeg er usikk på hvordan jeg får tallene til å bli helt til høyre på siden, istedenfor som det nå er, like etter teksten. Er dette mulig/nødvendig?
# Formateringen av diktene. Jeg bruker selvsagt poem-taggen, men allikevel kommer det en indent ved første linje av hvert dikt, som ikke skal være der. Se eksempelvis [[Side:En Fyrstikke.djvu/6|denne siden]]. Hva gjør jeg her? I tilleg, se på [[Side:En Fyrstikke.djvu/5|denne siden]], hvor det er en indent på annenhver linje, skal jeg gjøre noe med det?
# Når jeg skal lage sider for hvert dikt, hvordan går jeg da frem? Noen sider har to dikt på seg, som den første siden jeg lenket til. Hva gjør jeg for å kun få ett av diktene på siden?
På forhånd takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 18. apr 2010 kl. 12:23 (CEST)

:Et par svar: 
:#Se på andre innholdsfortegnelser, f.eks. [[Side:Münchhausen.djvu/7|denne]]. Bruk kommanden: «align=&quot;right&quot;» for å høyrestille innholdet i én celle. Pass på at du setter en «|» mellom denne kommandoen og innholdet i cellen.
:#For å lage et lite innrykk på en linje, bruker du kommandoen «&lt;nowiki&gt;&amp;emsp;&lt;/nowiki&gt;» helt først på linjen. Dersom du synes dette mellomrommet er for lite, kan du bruke to. 
:#Her må du seksjonere siden. Se hvordan dette er gjort, f.eks. [[Side:Syk kjærlihet.djvu/56|her]], som transkluderes [[Syk kjærlihet/VIII|hit]] og [[Syk kjærlihet/IX|her]]. Pass på at seksjonsmerket har «/» ''i slutten'', ikke i begynnelsen, og at det er et mellomrom mellom seksjonens navn og «/». Jeg vil foreslå at du gir seksjonene korte og enkle navn, fremfor lange, kompliserte, men nøyaktige navn. [[Bruker:V85|V85]] 18. apr 2010 kl. 12:42 (CEST)

::Ser ut til at jeg har fått til både punkt 1 og 3 til en viss grad. Du kunne vel tatt en titt [[En Fyrstikke|her]], for å se problemet jeg hadde med det. Med punkt to, så går ikke det fordi jeg bruker poem-taggen. Tror jeg. Jeg ser ihvertfall ikke et resultat når jeg sette rinn emsp. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 18. apr 2010 kl. 23:00 (CEST)

:::Ser det bedre ut nå? Hos meg, i Firefox, er det ''spot on''. [[Bruker:V85|V85]] 18. apr 2010 kl. 23:37 (CEST)

::::Se det. Virker ikke som om wikikilden liker opera. Får gjøre resten av arbeidet her i firefox, da. Takk!
::::En liten ting til, da. På begynnelsen av siden kommer det alltid en indent som ikke skal være der. DU ser eksempler på alle sidene. Er det mulig å få den bort? Ser den nå, og jeg bruker Firefox. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 00:07 (CEST)

:::::På side:sidene eller i hovednavnerommet? Jeg opplever ingen indents, som ikke skal være der. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 00:13 (CEST)

::::::Begge. Se [http://img534.imageshack.us/img534/2631/skjermbilete.png her] og [http://img534.imageshack.us/img534/8030/skjermbilete1.png her]. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 09:04 (CEST)

:::::::Åja, glemte det. Jeg har lagt inn et lite script i [[Bruker:V85/monobook.css|monobooken]] min som fjerner den. Burde ha kommet på at det var det som var grunnen. :-S [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 12:22 (CEST)

::::::::Dette er vel noe som burde implementeres i wikikildens css? Jeg kan ikke noe med sånn, så jeg stjeler bare din og plasserer den hos meg. Takk. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:14 (CEST)

:::::::::Ja, og det gjør den òg: Men, der er den ikke knyttet til &lt;tt&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;poem&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt;-tagen, men til at man i transkluderingen setter &lt;tt&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;div class=vers&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt; og ikke &lt;tt&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;div class=text&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt;. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 15:27 (CEST)

::::::::::Ah, se det. Da har jeg fått alle svar jeg trenge. Syns litt synd på [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]], so nå har fått brukerdiskusjonen full med dette. [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:32 (CEST)

:::::::::::«Man må lide for skjønnheten, [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]]» ;-) Den eneste ulempen ved å linke det til &lt;tt&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;div class&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt; og ikke &lt;tt&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;poem&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt;, er der det er et dikt i en tekst: Den vil jo da få den samme indenten som ellers i en tekst, til tross for at &lt;tt&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;poem&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt;, brukes (bortsett fra for oss med vår monobokk). [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 15:36 (CEST)

::::::::::::Går det ikke an å bare kopiere den CSSen jeg nå stjal fra deg over på [[MediaWiki:Monobook.css]]? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 15:42 (CEST)

::::::Siden jeg har deg her, hvor ble det av headeren [[Vi har ikke Raad —|her]]? [[Bruker:KristofferAG|KristofferAG]] 19. apr 2010 kl. 10:21 (CEST)

:::::::Aner ikke, men det funker nå. [[Bruker:V85|V85]] 19. apr 2010 kl. 13:04 (CEST)

== OCR gadget ==

[[:fr:Discussion_utilisateur:ThomasV#Norwegian_OCR.3F|Du frågade ThomasV]] om norsk OCR och han svarade att du måste begära att få in detta på toolservern. Har du gjort det? Det vore intressant att få med svenskt stöd samtidigt. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 11:26 (CEST)
:Nei, jeg har ikke gjort det, for jeg vet ikke helt hvor jeg skal henvende meg. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. apr 2010 kl. 16:39 (CEST)

::Jag har inget konto på toolservern, men jag är med på toolserver-l mailinglistan. Man kan ju fråga där. Det finns också en IRC-kanal #wikimedia-toolserver. Vet du om någon har tränat Tesseract för svenska? Var hittar jag information om hur man tränar ett nytt språk för Tesseract? Är du med på Tesseract-mailinglistan? Jag gick med där idag och postade dessa frågor. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 16:47 (CEST)
::: Trening i tesseract 2.04 er beskrevet her: [http://code.google.com/p/tesseract-ocr/wiki/TrainingTesseract TrainingTesseract]. Versjonen i svn (tesseract 3.0) har for øvrig innebygget støtte for svensk (swe). En installasjon fra svn krever litt teknisk innsikt, men jeg har skrevet litt om dette [[Hjelp:OCR/Installere Tesseract 3.0|her]]. (Det er også mulig å trene sitt eget språk i svn-versjonen, men dette er ikke beskrevet i dokumentasjonen, bare i mailinglisten). Jeg har selv trent både tesseract 2.04 og 3.0 for dansk-norsk og dansk-norsk fraktur, og kan svare på spørsmål hvis du har noen. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 23. apr 2010 kl. 16:57 (CEST)

::::Jag lyckades kompilera 3.0 här hemma och det fungerar för svenska. Om vi kunde få detta installerat på toolservern, vore mycket vunnet. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 20:14 (CEST)

:::::Fast svaren jag får på Tesseract-mailinglistan är inte upplyftande. Tesseract verkar vara ett döende projekt, nästan helt utan dokumentation. --[[Bruker:LA2|LA2]] 23. apr 2010 kl. 22:04 (CEST)

== Validering ==

Kan du validere de siste sidene på [[Indeks:Eventyr.djvu]] og [[Indeks:En Fyrstikke.djvu]]? Dette er sider jeg har korrketurlest, og det hadde vært fint om disse kunne settes som «ferdige». [[Bruker:V85|V85]] 21. mai 2010 kl. 21:04 (CEST)


==layouts==

Hello, 

I have made a slight change to the syntax of self.ws_layouts : 
*if the key begins with a '#', the css is applied to a single element
*if the key begins with a '.', the css is applied to a class
Could you update your common.js ? 
you just need to prepend '#' to all keys. 
See [[:fr:Mediawiki:Common.js]] for an example. 

[[Bruker:ThomasV|ThomasV]] 14. sep 2010 kl. 17:57 (CEST)

== Dreg du den, så dreg du den ==

Har lagt inn kilde. Forøvrig tviler jeg på at Gyldendal har opphavsrett på folkeeventyr. Mvh. [[Bruker:BjørnN|BjørnN]] 30. jan 2011 kl. 12:35 (CET)

== [[Norges gamle Love]] ==
Hei, ich finde es nicht gut, dass Du nach 325 Seiten plötzlich auftauchst und anfängst eine andere Transkription und Formatierung einzuführen. Ich werde die Seiten mit meinem OCR-Text überschreiben.

Das von dir geforderte «ø» hat es norrönen Texten nicht gegeben. Bei den wenigen Stellen, wo dieses «ø» in der gedruckten Vorlage auftaucht, ist nicht klar, was Keyser/Munch in der Handschrift vorgefunden haben, auf jeden Fall kein «ø». Deshalb bleibe ich bei «ö» und verwende «ø» nur dort, wo es im gedruckten Text vorliegt. Ülicherweise wird das in den norrönen Texten gegebene «ǫ» auch mit ö wiedergegeben. Aber es gibt in der gedruckten Vorlage auch Stellen, in denen «ǫ» steht. An den wenigen Stellen übernehme ich diesen Buchstaben.Es gibt in der gedruckten Vorlage mehr verschiedene «ö», als wir zur Verfügung haben. Das hat zur Folge, dass man zwei ö zusammenlegen muss. Da habe ich mich dazu entschieden, wegen der leichteten Lesbarkeit, das häufigste «ö», da «o» mit Haken und das ebenfalls, aber selten vorkommende «ö» zusammenzulegen. Die unterschiedliche Schreibweise des «s» in der Frakturschrift, nämlich ſ und s, werden in der Transkription üblicherweise beide als s wiedergegeben, da sie den gleichen Lautwert besitzen. Da das ſ dem f sehr ähnlich ist, erschwert das ſ die Lesbarkeit. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 15. mar 2011 kl. 21:32 (CET)

Ich habe inzwischen festgestellt, dass du das Projekt verschoben und auch beschädigt hast. Rechts oben befand sich ein unverständlicher Buchstabensalat. Eine kurze Rücksprache wäre zumindest ein Akt der Höflichkeit gewesen. Ich hätte gute Lust, meine Arbeit an dem Projekt einzustellen. Und wenn Du so weitermachst, werde ich das auch tun. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 16. mar 2011 kl. 10:42 (CET)

:??? Vel, jeg forsøkte bare å hjelpe. Du hadde nemlig [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Norges_gamle_Love/Den_%C3%A6ldre_Gulathings-Lov&amp;oldid=11631 skrevet] at «resten ble utført manuelt»,  slik at jeg fikk inntrykk av at teksten ble skrevet inn for hånd.

:Jeg gjorde dessuten heller ikke annet enn å lime inn «rå» tekst. Jeg vet ikke hvordan dere tenker på de.wikisource, men her anser vi generelt en dårlig ocr for å være bedre enn ingenting. Hvis du ikke likte ocr'en, sto du fritt til å erstatte den med noe bedre, noe du jo har gjort. Altså ingen skade skjedd.

:Det er heller ikke noe problem med «ſ»-tegnet, for vi har et [[MediaWiki:Common.js|javascript-filter]] som viser «ſ» som «s» i hovednavnerommet (se f.eks. [[Det norske Folks Historie/1/1]]. I side-navnerommet liker vi å ha spesialtegn (noen der ute kan jo ha bruk for å skille mellom «ſ» og «s»...), men vi tvinger ingen til å bruke dem. Du kan derfor bruke så mange unicode-tegn du bare vil, for vi kan legge dem inn i javascript-filteret hvis det er nødvendig for lesbarhetens skyld. Eller du kan la være. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. mar 2011 kl. 18:13 (CET)
Danke. Die ersten Seiten wurden offensichtlich abgeschrieben, aber nicht von mir. Aber Deine neue Formatierung verstehe ich deshalb nicht so ganz, weil du selbst genauso die [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 024.jpg|Seiten]] 24 ff. gestaltet hast, wie ich auch. Das war am 9.8.2009. Was Du da zitierst, wegen OCR-Text und Abschreiben, war nicht von mir, sondern von [[bruker: V85|V85]]. Der hat von Hand geschrieben. Ich benutze FineReader 10 mit ausführlichem Training. Die erste Seite, die ich eingestellt habe, ist [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 054.jpg|S. 54]] am. 2. März 2008. Alle Seiten davor habe ich nur nachträglich bearbeitet.

In de.wikisource dürfen nur OCR-Texte, die von Hand nachbearbeitet worden sind, direkt als «korrekturlest» eingestellt werden. Das (gut trainierte!) OCR-Programm wird als Erstverfasser anerkannt. Die manuelle Nachbearbeitung ist dann die Erstkorrektur.

Aber es ist schön, dass du helfen willst, und ich entschuldige mich, dass ich Deine Edits falsch aufgefasst habe. Ich hätte da einige Bitten: Früher war auf der Bearbeitungsseite auf der rechten Seite oben am Scan ein +.  Wenn man den Button anklickte, kam man auch dorthin, wo die Kopfzeile zu stehen hat, und, das ist besonders wichtig, man kam unten in den Kasten, wo &lt;nowiki&gt;&lt;references/&gt;&lt;/nowiki&gt; steht. Dort konnte man weitere Fußnoten anbringen, z.B. die Korrekturen von Keyser/Munch auf der letzten Seite und auch eigene Korrekturen ganz offensichtlich übersehener Druckfehler. Da komme ich jetzt nicht mehr hin. Der Plus-Button ist verschwunden. Ich habe das schon im «Kontoret» moniert, aber ohne Reaktion. Auf [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 125.jpg|S. 25]] ist da ein Fehler passiert, den ich nicht korrigieren kann. Außerdem könnte man diese Quellenedition in den Status von «Underprosjekter» erheben. Vielleicht finden sich dann eher welche für die Zweitkorrektur. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 16. mar 2011 kl. 22:48 (CET)
:Hei. Topp- og bunnseksjoner måtte slås på under «Mine innstillinger» etter den siste oppgraderingen av MediaWiki-softwaren. Jeg har nå [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=MediaWiki:Common.js&amp;curid=3598&amp;diff=59295&amp;oldid=56959 satt dem til påslått som standard] (det kan hende du må [http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Bypass_your_cache tømme mellomlageret] før endringen trer i kraft). Har forresten lagt til en lenke fra forsiden; tror det er mer effektivt enn underprosjekt. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 16. mar 2011 kl. 23:16 (CET)
Danke, hat geklappt. Das mit dem Eintrag auf der Hauptseite unter «Projekte» war genau das, was ich meinte.

Ich sehe auf Deiner Namensseite von no:Wikipedia, dass Du sich mit der norwegischen Geschichte befasst. Das ist auch mein Gebiet in der deutschen [[w:de:Benutzer:Fingalo|Wikipedia]]. Unter anderem (für Deinen Zeitraum) [[w:de:Eidsvollgarantie|Eidsvollgarantie]], [[w:de:Norwegische Nationalromantik|Norwegische Nationalromantik]], [[w:de:Nation building in Norwegen|Nation building in Norwegen]], [[w:de:Verfassungstag (Norwegen)|Verfassungstag (Norwegen)]], [[w:de:Verfassung von Eidsvoll|Verfassung von Eidsvoll]] und viele Biografien aus der Zeit, mit der Du dich befasst. Vielleicht kannst Du das eine oder andere gebrauchen. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] 17. mar 2011 kl. 12:39 (CET)

== Nederlandsk Wikikilden ==

Hei, jeg har fått [[Brukerdiskusjon:V85#Request_for_some_help|en forespørsel om å hjelpe med å forbedre korrekturlesningen]] på den språkversjonen. Jeg regner med at de har tatt kontakt med meg, siden jeg har lastet opp et par nederlanske oversettelser av norske bøker, og korrekturlest et par sider. Nå har ikke jeg jobbet så mye med akkurat dette med å tilrettelegge for korrekturlesning, så jeg tenkte at du kanskje var en bedre person til å hjelpe dem med å finne ut hva de mangler av rammeverk. Det spørsmålet de bestemt tar opp, er at transklusjonen for sidene i [[Sne]] ikke virker: [[:nl:In de sneeuw/1]], men de gjør i andre verk, som f.eks. Skrinet med det rare i ([[:nl:Het kistje met den schat]]) og Mannen som skulle stelle hjemme ([[:nl:De man, die voor huismoeder wou spelen]]). Har du noen tanker? [[Bruker:V85|V85]] ([[Brukerdiskusjon:V85|diskusjon]]) 24. mai 2012 kl. 07:25 (CEST)
:Det er en stund siden jeg så på dette, men umiddelbart slår det meg at nederlandsk ikke er oppført i [[oldwikisource:MediaWiki:Base.js]], som de lenker til fra Common.js. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 24. mai 2012 kl. 23:54 (CEST)

== Fußnoten ==
Hallo, kannst du mal schauen, was [[Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 2 015.jpg|hier]] passiert ist? Das Programm zählt die Fußnoten nicht mehr. [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] ([[Brukerdiskusjon:Fingalo|diskusjon]]) 23. jul 2012 kl. 21:45 (CEST)
::Det ser ut til å skyldes innrykket helt nederst på siden (::), men hvorfor dette ødelegger referansesystemet, vet jeg ikke (''It seems to be due to the indentation on the last line (::), but I don't know why it happens). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 23. jul 2012 kl. 23:38 (CEST)
Nein, aber der Trennungsstrich fehlte! [[Bruker:Fingalo|Fingalo]] ([[Brukerdiskusjon:Fingalo|diskusjon]]) 24. jul 2012 kl. 12:02 (CEST)

== Wikisource User Group ==

Wikisource, the free digital library is moving towards better implementation of book management, proofreading and uploading. All language communities are very important in Wikisource. We would like to propose a [[m:Wikisource User Group|Wikisource User Group]], which would be a loose, volunteer organization to facilitate outreach and foster technical development, join if you feel like helping out.
This would also give a better way to share and improve the tools used in the local Wikisources. You are invited to join the mailing list '[https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikisource-l wikisource-l]' (English), the IRC channel [http://webchat.freenode.net/?channels=#wikisource #wikisource], the [https://www.facebook.com/Wikisource facebook page] or the [https://twitter.com/wikisource Wikisource twitter]. As a part of the Google Summer of Code 2013, there are four projects related to Wikisource. To get the best results out of these projects, we would like your comments about them. The projects are listed at [[m:Wikisource across projects|Wikisource across projects]]. You can find the midpoint report for developmental work done during the IEG on Wikisource [[m:Grants:IEG/Elaborate Wikisource strategic vision/Midpoint|here]].

[[m:Global message delivery|Global message delivery]], 25. jul 2013 kl. 01:23 (CEST)
&lt;!-- EdwardsBot 0538 --&gt;

== Ang: Din status som administrator ==

Hei! Jeg er en av [[:m:stewards|stewardene]] på Wikipedia. Der er nylig blitt innført en [[:m:Admin activity review|policy]] med hensyn til endring/ tilbakekalling av utvidede rettigheter for brukere (administrator, byråkrat o.a.). Denne ble innført ved [[:m:Requests for comment/Activity levels of advanced administrative rights holders|konsensus i nettsamfunnet]]. I tråd med denne policyen går man nå gjennom administratoraktivitetene for wikier der policy vedrørende inaktivitet ikke er innført.
 
Du fyller kriteriene for ikke-aktivitet (ingen registrerte logg-handlinger og ingen redigeringer siste 2 år) på nowiktionary, hvor du er administrator. Siden nowiktionary ikke har egen prosess for gjennomgang av administratorrettigheter, gjøres den globale policyen gjeldende.
 
Hvis du ønsker å beholde rettighetene, vennligst ta kontakt med det aktuelle wikisamfunnet ditt og fortell at du har fått denne meldingen, men ønsker å fortsette. Når dette er gjennomgått og drøftet av det aktuelle forumet, kan du kontakte stewardene på  [[:m:Stewards' noticeboard]], med lenke til forumet der ditt wikisamfunn uttrykker ønske om å opprettholde rettighetene.
 
Vi, stewardene, vil vurdere svarene. Hvis der ikke foreligger noe svar etter ca. en måned, vil vi fjerne administratorrettighetene. I tvilstilfeller vil vi la spørsmålet gå tilbake til lokalsamfunnet for gjennomgang og kommentarer. Hvis du har spørsmål, vennligst ta kontakt via [[:m:Stewards' noticeboard]].
 
Med vennlig hilsen, '''[[User:Rschen7754|Rs]][[User talk:Rschen7754|chen]][[Special:Contributions/Rschen7754|7754]]''' 6. aug. 2014 kl. 07:18 (CEST)

== Share your experience and feedback as a Wikimedian in this global survey ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
Hello! The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey. We want to know how well we are supporting your work on and off wiki, and how we can change or improve things in the future.&lt;ref group=survey&gt;This survey is primarily meant to get feedback on the Wikimedia Foundation's current work, not long-term strategy.&lt;/ref&gt; The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. You have been randomly selected to take this survey as we would like to hear from your Wikimedia community. To say thank you for your time, we are giving away 20 Wikimedia T-shirts to randomly selected people who take the survey.&lt;ref group=survey&gt;Legal stuff: No purchase necessary.  Must be the age of majority to participate. Sponsored by the Wikimedia Foundation located at 149 New Montgomery, San Francisco, CA, USA, 94105. Ends January 31, 2017. Void where prohibited. [[m:Community Engagement Insights/2016 contest rules|Click here for contest rules]].&lt;/ref&gt; The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes.


&lt;big&gt;'''[https://wikimedia.qualtrics.com/SE/?SID=SV_6mTVlPf6O06r3mt&amp;Aud=AE&amp;Src=19AEOP Take the survey now!]'''&lt;/big&gt;


You can find more information about [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|this project]]. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2016_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. Please visit our [[m:Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions page]] to find more information about this survey. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email to surveys@wikimedia.org.

Thank you!
--[[:m:User:EGalvez (WMF)|EGalvez (WMF)]]  ([[:m:User talk:EGalvez (WMF)|talk]]) 13. jan. 2017 kl. 22:25 (CET)
&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:EGalvez (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2016/19-AEOP&amp;oldid=16205365 --&gt;
&lt;references group=survey /&gt;

== Proofread Index ==
Hi, Kåre-Olav! It's been months since I opened [[:phab:T142921]], because of a problem in the Index form ([[:mul:Wikisource:Scriptorium/Archives/Jan_2016_-_Dec_2016#Proofreadpage_on_the_Norwegian_Wikisource]]). Developers seems to have ignored that because there is no feedback in [[:phab:T142921]], but the fact is that now I cannot see the bugg. Is everything OK? If yes, I cannot see what has solved the problem. Any idea? Can I ask for closing [[:phab:T142921]]? :) Best regards! -[[Bruker:Aleator|Aleator]] ([[Brukerdiskusjon:Aleator|diskusjon]]) 29. jan. 2017 kl. 00:24 (CET)
: Hi, everything seems to work again now. I think it may have something to do with this one: [[:phab:T126146]]. Thanks, [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 1. feb. 2017 kl. 18:50 (CET)

== Your feedback matters: Final reminder to take the global Wikimedia survey ==

(''Sorry to write in Engilsh'')

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
Hello! This is a final reminder that the Wikimedia Foundation survey will close on '''28 February, 2017 (23:59 UTC)'''.   The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/SE/?SID=SV_6mTVlPf6O06r3mt&amp;Aud=AE&amp;Src=19AEOP  Take the survey now.]'''

If you already took the survey - thank you! We won't bother you again.

'''About this survey:''' You can find more information about [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|this project here]] or you can read the [[m:Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions]].  This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2016_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email through EmailUser function to [[:m:Special:EmailUser/EGalvez_(WMF)| User:EGalvez (WMF)]] or surveys@wikimedia.org.  '''About the Wikimedia Foundation:''' The [[:wmf:Home|Wikimedia Foundation]] supports you by working on the software and technology to keep the sites fast, secure, and accessible, as well as supports Wikimedia programs and initiatives to expand access and support free knowledge globally.  Thank you! --[[:m:User:EGalvez (WMF)|EGalvez (WMF)]]  ([[:m:User talk:EGalvez (WMF)|talk]]) 24. feb. 2017 kl. 09:23 (CET)

&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:EGalvez (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2016/19-AEOP&amp;oldid=16205365 --&gt;

== Accesskey ==

Hei, kunne du ha lagt inn bokstaven «c» på følgende sider? Det gjør at man kan trykke på Alt+c (Alt+Shift+c i noen nettlesere) for å komme til innholdssiden når man er på ei diskusjonsside, historikkside o.l. «c» er standardbokstaven for dette, men av en eller annen teit grunn har de gjort at det ikke er universelt, men avhengig av navnerom (og det eneste navnerommet som er annerledes er prosjektnavnerommet!), så det er ikke lagt inn som standard på egendefinerte navnerom.

* [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-project]]
* [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-indeks]]
* [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-side]]
* [[MediaWiki:Accesskey-ca-nstab-forfatter]]

[[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:29 (CEST)
:{{gjort}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:59 (CEST)
== Indekssider ==

Sorry at jeg plager deg nå, men jeg har et annet urelatert spørsmål. Veit du hvorfor det dukker opp lenke til DjVu-fila til venstre på siden f.eks. [[Indeks:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu|her]], men ikke noen lenke til PDF-fila [[Indeks:Brev fra Sigrid Undset til Nini Roll Anker.pdf|her]]? [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:35 (CEST)
:Ikke noe problem. Under «Bilde» må du angi hvilken side du ønsker skal vises. Jeg la inn «1». [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 17:59 (CEST)
::Aha! Skjønte ikke hva bildefeltet skulle være, men det gir jo egentlig mening. Takkar! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. jul. 2017 kl. 21:26 (CEST)

== Share your experience and feedback as a Wikimedian in this global survey ==

&lt;div class=&quot;mw-parser-output&quot;&gt;
&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
Hello! The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey. We want to know how well we are supporting your work on and off wiki, and how we can change or improve things in the future. The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. You have been randomly selected to take this survey as we would like to hear from your Wikimedia community. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes.
 
&lt;big&gt;'''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&amp;prj=ot&amp;edc=5&amp;prjedc=ot5 Take the survey now!]'''&lt;/big&gt;

You can find more information about this survey [[m:Special:MyLanguage/Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|on the project page]] and see how your feedback helps the Wikimedia Foundation support editors like you. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]] (in English). Please visit our [[m:Special:MyLanguage/Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions page]] to find more information about this survey. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email through the EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]] to remove you from the list.

Thank you!
&lt;/div&gt; &lt;span class=&quot;mw-content-ltr&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]&lt;/span&gt;, 29. mar. 2018 kl. 20:36 (CEST)

&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&amp;oldid=17881402 --&gt;

== Reminder: Share your feedback in this Wikimedia survey ==

&lt;div class=&quot;mw-parser-output&quot;&gt;
&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
Every response for this survey can help the Wikimedia Foundation improve your experience on the Wikimedia projects. So far, we have heard from just 29% of Wikimedia contributors. The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes to be completed. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&amp;prj=ot&amp;edc=5&amp;prjedc=ot5  Take the survey now.]'''

If you have already taken the survey, we are sorry you've received this reminder. We have design the survey to make it impossible to identify which users have taken the survey, so we have to send reminders to everyone.
If you wish to opt-out of the next reminder or any other survey, send an email through EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]].  You can also send any questions you have to this user email. [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|Learn more about this survey on the project page.]] This survey is hosted by a third-party service and governed by this Wikimedia Foundation [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]].  Thanks!  
&lt;/div&gt; &lt;span class=&quot;mw-content-ltr&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]&lt;/span&gt;, 13. apr. 2018 kl. 03:34 (CEST)

&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&amp;oldid=17888784 --&gt;

== Your feedback matters: Final reminder to take the global Wikimedia survey ==

&lt;div class=&quot;mw-parser-output&quot;&gt;
&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;
Hello! This is a final reminder that the Wikimedia Foundation survey will close on '''23 April, 2018 (07:00 UTC)'''.   The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_5ABs6WwrDHzAeLr?aud=VAE&amp;prj=ot&amp;edc=5&amp;prjedc=ot5  Take the survey now.]'''

'''If you already took the survey - thank you! We will not bother you again.''' We have designed the survey to make it impossible to identify which users have taken the survey, so we have to send reminders to everyone. To opt-out of future surveys, send an email through EmailUser feature to [[:m:Special:EmailUser/WMF Surveys|WMF Surveys]].  You can also send any questions you have to this user email.  [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|Learn more about this survey on the project page.]]  This survey is hosted by a third-party service and governed by this Wikimedia Foundation [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2018_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]].
&lt;/div&gt; &lt;span class=&quot;mw-content-ltr&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;[[m:User:WMF Surveys|WMF Surveys]]&lt;/span&gt;, 20. apr. 2018 kl. 02:44 (CEST)

&lt;/div&gt;
&lt;!-- Melding sendt av User:WMF Surveys@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2018/ot5&amp;oldid=17888784 --&gt;

== Kong Haralds taler ==

God morgen! På hoffet.no ligger det taler som kong Harald har hold. kan disse lastes opp. Mvh --[[Bruker:Pmt|Pmt]] ([[Brukerdiskusjon:Pmt|diskusjon]]) 14. jun. 2018 kl. 07:17 (CEST)
:Etter åndsverkslovens §9 er «forslag, utredninger og andre uttalelser som gjelder offentlig myndighetsutøvelse» uten vern av opphavsretten i Norge (se mer informasjon på [[commons:Template:PD-NorwayGov|Wikimedia Commons]]). Om dette gjelder kongen i egenskap av taler tør jeg ikke uttale meg om. Personlig ser jeg ikke noe poeng i å legge arbeid i å kopiere tekstene hit (de finnes jo allerede lett tilgjengelige på hoffet.no), men du står naturligvis fritt til å gjøre som du vil, hvis du finner ut at de kan kopieres. Mvh. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 19. jun. 2018 kl. 18:41 (CEST)

== Technical problem ==

I noticed there is a problem with [[Side:Presten_som_ikke_kunde_brukes/87|this]] Norwegian Wikisource page. This is being investigated in [[phab:T201506|this phabricator ticket]].

I have copied the content of the broken page (using [[Special:Export]]) here: [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87/retrieved]].

Can you, please, try to delete the broken page (direct link: https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Presten_som_ikke_kunde_brukes/87&amp;action=delete),

and then move [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87/retrieved]] -&gt; [[Side:Presten som ikke kunde brukes/87]] ?

[[Bruker:Ankry|Ankry]] ([[Brukerdiskusjon:Ankry|diskusjon]]) 10. aug. 2018 kl. 09:26 (CEST)
:{{Done}}. Done. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 10. aug. 2018 kl. 17:46 (CEST)

== [[Lov om reindriften av 12. mai 1933]] ==

Hei hei, klarer du å finne ut av hva som er gærent med sidenumrene i toppen der? Trodde det kunne være relatert til tabeller som går over flere sider, men jeg tror jeg har fiksa alle dem, men problemet er der fortsatt. Og veit du hvorfor [https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Lov_om_reindriften_av_12._mai_1933&amp;oldid=182573 denne revisjonen] ikke fungerer som den skal? [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 29. nov. 2018 kl. 13:34 (CET)
:For meg ser det ut som det har noe med tabellene å gjøre, siden det er de sidene som har tabeller som henger i toppen. Jeg kan dessverre ikke hjelpe deg videre. ProofreadPage-ekstensjonen er ikke særlig lett å bruke, og skaper ofte problemer, enten det skyldes ProofreadPage selv eller det er noe feil i oppsettet her på no.wikisource. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. nov. 2018 kl. 23:21 (CET)

== Community Insights Survey ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;

'''Share your experience in this survey'''

Hi {{PAGENAME}},

The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey about your experience with {{SITENAME}} and Wikimedia. The purpose of this survey is to learn how well the Foundation is supporting your work on wiki and how we can change or improve things in the future. The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation.

Please take 15 to 25 minutes  to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''.  It is available in various languages.

This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English).

Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey.

Sincerely,
&lt;/div&gt; [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 9. sep. 2019 kl. 16:34 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&amp;oldid=19352874 --&gt;

== Reminder: Community Insights Survey ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;

'''Share your experience in this survey'''

Hi {{PAGENAME}},

A couple of weeks ago, we invited you to take the Community Insights Survey. It is the Wikimedia Foundation’s annual survey of our global communities. We want to learn how well we support your work on wiki. We are 10% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal! '''Your voice matters to us.'''

Please take 15 to 25 minutes  to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''.  It is available in various languages.

This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English).

Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey.

Sincerely,
&lt;/div&gt; [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 20. sep. 2019 kl. 21:14 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&amp;oldid=19395141 --&gt;

== Reminder: Community Insights Survey ==

&lt;div class=&quot;plainlinks mw-content-ltr&quot; lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot;&gt;

'''Share your experience in this survey'''

Hi {{PAGENAME}},

There are only a few weeks left to take the Community Insights Survey! We are 30% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal!
With this poll, the Wikimedia Foundation gathers feedback on how well we support your work on wiki. It only takes 15-25 minutes to complete, and it has a direct impact on the support we provide.

Please take 15 to 25 minutes  to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act5) give your feedback through this survey]'''.  It is available in various languages.

This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English).

Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey.

Sincerely,
&lt;/div&gt; [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 4. okt. 2019 kl. 19:04 (CEST)
&lt;!-- Melding sendt av User:RMaung (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act5)&amp;oldid=19435548 --&gt;

== Samtiden ==

Jag ser att du 2008 började arbeta med ''[[Samtiden]]''. Jag har nu [http://runeberg.org/samtiden/ börjat med detta i Projekt Runeberg]. --[[Bruker:LA2|LA2]] ([[Brukerdiskusjon:LA2|diskusjon]]) 24. jan. 2020 kl. 23:22 (CET)

== Invitasjon til administratortreff ==

Hei! Lørdag 20. mars fra kl. 13 til 18 blir det et virtuelt treff for administratorene på de norskspråklige Wikimedia-prosjektene. Jeg har sendt invitasjon til de fleste via epost, men siden du ikke har slått på epostfunksjonen skriver jeg til deg her i stedet. Hvis du er interessert i å bli med, send meg en epost (enten [[Spesial:E-post/Jon Harald Søby (WMNO)|via skjemaet]] eller på [mailto:jhsoby@wikimedia.no jhsoby@wikimedia.no]), så får du flere detaljer! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 1. mar. 2021 kl. 13:10 (CET)

== How we will see unregistered users ==

&lt;section begin=content/&gt;
Hei!

Du mottar denne beskjeden fordi du er administrator på en Wikimedia-wiki.

Når noen redigerer en Wikimedia-wiki uten å være logga inn viser vi i dag IP-adressen deres. Som du kanskje allerede veit, vil vi ikke lenger kunne gjøre dette i framtida. Denne avgjørelsen er tatt av Wikimedia Foundations juridiske avdeling fordi normer og bestemmelser rundt personvern online har endra seg.

I stedet for IP-adresser vil vi vise en maskert identitet. Som administrator '''vil du fortsatt ha tilgang til IP-adressene'''. Det vil også komme en ny brukerrettighet for de som trenger å se hele IP-adressa til uregistrerte brukere for å bekjempe hærverk, trakassering og spam uten å være administrator. Patruljører vil også se deler av IP-adressa uten denne brukerrettigheten. Vi jobber også med å utvikle [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation/Improving tools|bedre verktøy]] for å hjelpe til med dette.

Hvis du ikke har sett dette før kan du [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|lese mer på Meta]]. Hvis du ikke vil gå glipp av tekniske endringer på Wikimedia-wikiene kan du [[m:Global message delivery/Targets/Tech ambassadors|abonnere]] på [[m:Tech/News|det ukentlige tekniske nyhetsbrevet]].

Vi har [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation#IP Masking Implementation Approaches (FAQ)|to forslag]] til hvordan denne identiteten kan fungere. '''Vi ønsker tilbakemelding''' på hvilket forslag du syns funker best for deg og din wiki, nå og i framtida. Du kan [[m:Talk:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|komme med tilbakemeldinger på diskusjonssida]] på et hvilket som helst språk. Forslagene ble posta i oktober, og vi vil konkludere diskusjonen etter 17. januar.

Tusen takk. 
/[[m:User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]&lt;section end=content/&gt;

4. jan. 2022 kl. 19:18 (CET)
&lt;!-- Melding sendt av User:Johan (WMF)@metawiki via listen https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/Target_lists/Admins2022(6)&amp;oldid=22532666 --&gt;

== Admintreff 28.–29. oktober ==

Hei, Kåre-Olav! Jeg har nettopp sendt en e-post til de fleste administratorer på norskspråklige prosjekter, men ser ikke noen mulighet for å sende deg e-post. Wikimedia Norge arrangerer admintreff i Oslo helga 28.–29. oktober. Hvis du kunne ha interesse av å delta kan du gjerne [[Spesial:E-post/Jon Harald Søby (WMNO)|sende meg en e-post]], så kan jeg sende flere detaljer. [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 31. aug. 2023 kl. 18:04 (CEST)

== [[Internasjonalen]] ==
I speak no Norwegian. May the work be undeleted yet?--[[Bruker:Jusjih|Jusjih]] ([[Brukerdiskusjon:Jusjih|diskusjon]]) 4. des. 2023 kl. 05:20 (CET)

== Administrator ==

Hei! Jeg kunne gjerne tenkt meg å bli administrator (eller egentlig helst: grensesnittadministrator) her, primært for å hjelpe til å rydde opp i [[MediaWiki:Common.css]] og [[MediaWiki:Common.js]]. Hvordan bør jeg gå fram, syns du? [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 8. jan. 2024 kl. 12:56 (CET)
:Hei, jeg er ikke helt inne i prosedyrene, men det ser ut som man kan henvende seg [https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Permissions#Administrator_access her]. Mulig at du da må opprette et innlegg på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]], slik at brukerne kan vise sin støtte. Hvis de ikke vil utnevne en administrator til, kan du eventuelt henvise til at jeg ikke lenger trenger disse rettighetene og gjerne overlater dem til noen andre. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 8. jan. 2024 kl. 23:27 (CET)

== Admintreff 25.–26. oktober ==

Hei igjen! Wikimedia Norge inviterer igjen til treff for administratorer og faddere på de norske Wikimedia-prosjektene, og du er selvsagt velkommen hvis du vil. Registreringsskjemaet finner du her: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSeBoHR2qH27AuHOoJ5Qe7ajujGHaDg8C2vIEjPuLMLFNZZ9wA/viewform

Wikimedia Norge kan dekke reisekostnader og hotell for de som kommer utenbys fra. Velkommen skal du være! [[Bruker:Jon Harald Søby (WMNO)|Jon Harald Søby (WMNO)]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby (WMNO)|diskusjon]]) 9. okt. 2025 kl. 14:05 (CEST)

== OCR på fraktur ==

Hej Kåre-Olav!

Jeg har hørt, at din bot klarer OCR på frakturskrift ganske godt! Jeg har selv forsøgt på den danske Wikisource med for eksempel [[:da:Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf]]. 

Jeg har ikke prøvet på fraktur som fx [[:da:Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf]] da det ikke så ud til at være helt så let. Bruger du Wikimedias oversættelse eller har du noget bedre? [[Bruker:MGA73|MGA73]] ([[Brukerdiskusjon:MGA73|diskusjon]]) 8. jan. 2026 kl. 18:27 (CET)
:Hei, jeg kjører OCR ved hjelp av programmet [https://tesseract-ocr.github.io/tessdoc/ Tesseract] (som også er ett av valgene i Wikimedias OCR-integrasjon). Resultatet laster jeg opp ved hjelp av boten. For å få gode resultater med norsk frakturskrift har jeg tatt utgangspunkt i Tesseracts ferdige modell for tysk frakturskrift (språkkode [https://github.com/tesseract-ocr/tessdata_best/blob/main/deu_latf.traineddata deu_latf]). Jeg har erstattet ordlisten med en norsk ordliste og utført ekstra trening (''fine-tuning'') på noen norske eksempeltekster, særlig på grunn av «æ» og «ø». Prosessen er beskrevet i Tesseracts [https://tesseract-ocr.github.io/tessdoc/tess5/TrainingTesseract-5.html dokumentasjon] eller i mer kortfattet form [https://andrescruz.org/posts/finetuning-tess/ her].

:Jeg gjorde et forsøk ved å laste ned [https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6e/Kongelige_Rescripter%2C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%281660%E2%80%931670%29.pdf/page138-635px-Kongelige_Rescripter%2C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%281660%E2%80%931670%29.pdf.jpg side 106] fra ''Kongelige Rescripter'' i høy oppløsning fra Nasjonalbiblioteket og konvertere bildet til ren sort/hvitt. Resultatet har jeg lagt [[Bruker:Kåre-Olav/Sandkasse|her]]. Tesseract gjør en del feil, men det er mulig at resultatet kan forbedres ved å trene modellen på flere eksempler fra tiden rundt 1800. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 8. jan. 2026 kl. 22:23 (CET)

::Mange tak. Jeg forsøgte selv at træne Tesseract men det tog meget lang tid og jeg fik ikke et godt resultat. Googles OCR virkede bedre. Jeg har sammenlignet med [https://ocr.wmcloud.org/?image=https%3A%2F%2Fupload.wikimedia.org%2Fwikipedia%2Fcommons%2Fthumb%2F6%2F6e%2FKongelige_Rescripter%252C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%25281660%25E2%2580%25931670%2529.pdf%2Fpage138-1270px-Kongelige_Rescripter%252C_Resolutioner_og_Collegialbreve_for_Danmark_og_Norge_udtogsvis_udgivne_i_chronologisk_Orden._I._Deel_%25281660%25E2%2580%25931670%2529.pdf.jpg&amp;engine=google&amp;langs%5B%5D=da&amp;psm=3&amp;line_id=null&amp;crop%5Bx%5D=&amp;crop%5By%5D=&amp;crop%5Bwidth%5D=&amp;crop%5Bheight%5D= Googles OCR] og det ligner at resultatet er lidt bedre. Det vil nok kræve yderigere træning hvis oversættelsen med Tesseract skal være bedre. I alt fald for dette bind. Det tror jeg ikke at jeg har tålmodigheden til på nuværende tidspunkt. --[[Bruker:MGA73|MGA73]] ([[Brukerdiskusjon:MGA73|diskusjon]]) 9. jan. 2026 kl. 14:53 (CET)

== Blocking of User:Johshh in 2025 ==

Hello! I am an administrator on the Finnish Wikisource. A user called Johshh has begun work at our little wiki, and I noticed [https://meta.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAuth/Johshh that he is blocked indefinitely here]. He seems to speak (fluent?) Norwegian, and despite this you have blocked him here in a norsk-wiki. I am not sure what the future will bring us at the Finnish project from Johshh, who obviously does not speak a word of Finnish and has no ability to proof-read anything, so I was wondering if you could in a few sentences explain the reasons that led to your blocking of him here. --[[Bruker:Pxos|Pxos]] ([[Brukerdiskusjon:Pxos|diskusjon]]) 3. apr. 2026 kl. 17:26 (CEST)
: {{Svar til|Pxos}} Hi, this user started to make a lot of edits to our wiki a while back, mostly uploading raw OCR text without bothering to make the text readable (e.g. fixing end-of-line hyphens). Since we are a small wiki and I who am admin couldn't keep up with all of the user's edits (many of which were quite sloppy or confused), and the user ignored criticism and replied only in extremely short sentences, the user was eventually blocked. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. apr. 2026 kl. 16:46 (CEST)</text>
      <sha1>0om14gtt8r93w4wh7ltemnc4akp1cgg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Herre - En Jægers Erindringer.djvu/5</title>
    <ns>104</ns>
    <id>46614</id>
    <revision>
      <id>315847</id>
      <parentid>199071</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:17:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>formatering</comment>
      <origin>315847</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="296" sha1="h86sxs7nuybbuc7hzbbsvxytykdwqht" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;Kaitil&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{midtstilt/s}}
{{xxx-større|'''En Jægers Erindringer'''}}


{{liten|af}}


{{større|'''Bernhard Herre.'''}}

{{strek|10em|m=6em}}

'''Christiania.'''
{{br}} {{sperret|P. T. Mallings Forlags-Boghandling}}.

{{strek|2em|m=0.5em}}

'''1850.'''

{{midtstilt/e}}
{{usynlig sideskift}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h86sxs7nuybbuc7hzbbsvxytykdwqht</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En Jægers Erindringer</title>
    <ns>0</ns>
    <id>46629</id>
    <revision>
      <id>315846</id>
      <parentid>73152</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:15:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>innholdsfortegnelse</comment>
      <origin>315846</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="457" sha1="9pditf4nbbx538rk5f1m30toj2al0pg" xml:space="preserve">&lt;pages index=&quot;Herre - En Jægers Erindringer.djvu&quot; from=5 to=5 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /&gt;

{{innholdsfortegnelse|style=margin-top:4em;margin-bottom:4em;|
* [[Sæterpigen og Jægeren]]
* [[Føstretiden]]
* [[Krogkleven]]
* [[I Nordmarken]]
* [[Carl]]
* [[Skovene]]
}}

&lt;pages index=&quot;Herre - En Jægers Erindringer.djvu&quot; from=88 to=88 header=0 /&gt;

{{PD-old}}

[[Kategori:Oslo]]
[[Kategori:Tekster fra 1850]]
[[Kategori:P. T. Mallings Forlag]]</text>
      <sha1>9pditf4nbbx538rk5f1m30toj2al0pg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/7</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111051</id>
    <revision>
      <id>315866</id>
      <parentid>314865</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:18:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315866</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3067" sha1="g7bu0jrs4xjexr34fodtemba19da99j" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;E7&quot;/&gt;{{c|{{xx-større|Et Mennesketyveri.}}}}

&lt;section end=&quot;E7&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;B7&quot;/&gt;&lt;center&gt;
1. KAPITEL.
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Benzinmotoren.'''
&lt;/center&gt;

Norges største Forbryder er hverken Ole Høiland, Gjest Baardsen eller Peder Springer. Alle
disse tre har udmerket sig ved en paagaaende
Dristighed og iallefald for den førstes vedkommende var der adskillig genial Forslagenhed med
i Spillet, men ingen af dem representerer andet
end den almindelige hverdagsgraa Forbrydertype.
Peder Springer, som der for en fire―fem Aar siden
stod saa megen Blæst af, var endog ret og slet en
tyvagtig Landstryger, hvis Virksomhed indskrænkede sig til grove Indbrud, Staburtyverier og en
vis Bevægelighed ― som indbragte ham Tilnavnet.
Den eneste virkelige „fine“ Forbryder ― hvis man
kan bruge et saadant Udtryk ― Norge har havt,
er den hemmelighedsfulde {{sperret|Thomas Rye|r,}} som
iallefald indtil for tre Aar siden var i Aktivitet her
i Byen. Egentlig hører han hjemme i de store
Millionbyer, men han har nu og da aflagt nogle
Visiter i sit Fædrelands Hovedstad, hvis Politi han
ved disse Leiligheder bestandig har skaffet en
Mængde Bryderi og Ærgrelser.

Endskjønt man naturligvis maa fordømme den
Maade, hvorpaa han erhvervet sig sit, vistnok meget rigelige Udkomme, maa man dog beundre hans
Mod, hans Klogskab og fremforalt den knusende
Sikkerhed, hvormed han optraadte. Naar man i
sin Tid saa ham paa Promenaden her i Kristiania
ulastelig klædt, bestandig med en Cigar mellem
Fingrene og med et roligt Alvor udbredt over sit
mandige Ansigt, kunde ingen falde paa at pege
paa ham og sige: Der gaar en stor Forbryder.
Han færdedes adskilligt paa de bedre Kafeer, gjorde
ikke mange Bekjendtskaber, men havde dog en
Kreds, som han omgikkes; han mangledes sjelden
ved nogen Première, man saa ham ofte paa Kunstudstillingerne, hvor han nu og da kjøbte et Maleri,
han tegnede sig gjerne paa Velgjørenhedslisterne,
naar nogen eller noget appellerede til den offentlige
Godgjørenhed. Kortsagt, han var en Gentleman,
et roligt, lidt tilbageholdent Menneske, hvis Opførsel og Fremtræden ingen kunde beklage sig
over. Og dog er den samme Mand seet i to vidt
forskjellige Skikkelser paa en og samme Nat. Klokken elleve en Aften saaes han forlade en Première
paa Nationalteatret og derefter soupere i Speilsalen,
tre Timer efter, Kiokken 2, arbeidede han som
simpel Bryggesjauer nede i Bugen paa en af de
store Amerikadampere, som af Hensyn til Tiden
maatte losse om Natten. Her arbeidede han i to
Timer til Klokken fem, da han i sin tarvelige
Dragt gik hen paa et af de nærliggende Smaahoteller. Et Kvarter efter kom han ud derfra som
grand seigneur. Ved Hjørnet ventede en elegant
Gummihjuler, som hurtig bragte ham op i Centrum.
Men hvad vilde han i denne Forklædning nede i
Amerikadamperens Lasterum? Hensynet til Arbeidsfortjenesten kunde umulig spille ind. Victoria'en ventede paa ham i flere Timer. Allerede
det kostede jo mange Gange mere end den eventuelle Arbeidsfortjeneste.
&lt;section end=&quot;B7&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g7bu0jrs4xjexr34fodtemba19da99j</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315867</id>
      <parentid>315866</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:31:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315867</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3069" sha1="qicqsf1gz1j6h3iz20ejfm6jv3lkf3t" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;E7&quot;/&gt;{{c|{{xx-større|Et Mennesketyveri.}}}}

&lt;section end=&quot;E7&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;B7&quot;/&gt;&lt;center&gt;
1. KAPITEL.
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Benzinmotoren.'''
&lt;/center&gt;

Norges største Forbryder er hverken Ole Høiland, Gjest Baardsen eller Peder Springer. Alle
disse tre har udmerket sig ved en paagaaende
Dristighed og iallefald for den førstes vedkommende var der adskillig genial Forslagenhed med
i Spillet, men ingen af dem representerer andet
end den almindelige hverdagsgraa Forbrydertype.
Peder Springer, som der for en fire―fem Aar siden
stod saa megen Blæst af, var endog ret og slet en
tyvagtig Landstryger, hvis Virksomhed indskrænkede sig til grove Indbrud, Staburtyverier og en
vis Bevægelighed ― som indbragte ham Tilnavnet.
Den eneste virkelige „fine“ Forbryder ― hvis man
kan bruge et saadant Udtryk ― Norge har havt,
er den hemmelighedsfulde {{sperret|Thomas Rye|r,}} som
iallefald indtil for tre Aar siden var i Aktivitet her
i Byen. Egentlig hører han hjemme i de store
Millionbyer, men han har nu og da aflagt nogle
Visiter i sit Fædrelands Hovedstad, hvis Politi han
ved disse Leiligheder bestandig har skaffet en
Mængde Bryderi og Ærgrelser.

Endskjønt man naturligvis maa fordømme den
Maade, hvorpaa han erhvervet sig sit, vistnok meget rigelige Udkomme, maa man dog beundre hans
Mod, hans Klogskab og fremforalt den knusende
Sikkerhed, hvormed han optraadte. Naar man i
sin Tid saa ham paa Promenaden her i Kristiania
ulastelig klædt, bestandig med en Cigar mellem
Fingrene og med et roligt Alvor udbredt over sit
mandige Ansigt, kunde ingen falde paa at pege
paa ham og sige: Der gaar en stor Forbryder.
Han færdedes adskilligt paa de bedre Kafeer, gjorde
ikke mange Bekjendtskaber, men havde dog en
Kreds, som han omgikkes; han mangledes sjelden
ved nogen Première, man saa ham ofte paa Kunstudstillingerne, hvor han nu og da kjøbte et Maleri,
han tegnede sig gjerne paa Velgjørenhedslisterne,
naar nogen eller noget appellerede til den offentlige
Godgjørenhed. Kortsagt, han var en Gentleman,
et roligt, lidt tilbageholdent Menneske, hvis Opførsel og Fremtræden ingen kunde beklage sig
over. Og dog er den samme Mand seet i to vidt
forskjellige Skikkelser paa en og samme Nat. Klokken elleve en Aften saaes han forlade en Première
paa Nationalteatret og derefter soupere i Speilsalen,
tre Timer efter, Kiokken 2, arbeidede han som
simpel Bryggesjauer nede i Bugen paa en af de
store Amerikadampere, som af Hensyn til Tiden
maatte losse om Natten. Her arbeidede han i to
Timer til Klokken fem, da han i sin tarvelige
Dragt gik hen paa et af de nærliggende Smaahoteller. Et Kvarter efter kom han ud derfra som
grand seigneur. Ved Hjørnet ventede en elegant
Gummihjuler, som hurtig bragte ham op i Centrum.
Men hvad vilde han i denne Forklædning nede i
Amerikadamperens Lasterum? Hensynet til Arbeidsfortjenesten kunde umulig spille ind. Victoria’en ventede paa ham i flere Timer. Allerede
det kostede jo mange Gange mere end den eventuelle Arbeidsfortjeneste.
&lt;section end=&quot;B7&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qicqsf1gz1j6h3iz20ejfm6jv3lkf3t</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/8</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111052</id>
    <revision>
      <id>315868</id>
      <parentid>263960</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:32:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315868</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4307" sha1="3mrnv6nlwuu399qd2scnifhz0x0q102" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Man har kaldt ham den hemmelighedsfulde
Thomas Ryer. Der var ogsaa virkelig noget overordentlig mystisk ved ham. Efter hvad man nu
ved, er Ryer ikke hans virkelige Navn, men han
gik i sin Tid i Kristiania under det Navn. Der
kjendes mindst fire Navne, som han efterhaanden
her hjemme og i Udlandet har udstyret sig med,
Ryer, Ancharsvärd (han talte perfekt svensk), Molbech og Baron Bizerta. Men i denne Historie kaldes han Ryer, da det var saaledes han hed i det
Tidsrum, den kjendte Kristianiadetektiv {{sperret|Knut Grib|b}} havde et alvorligt Sammenstød med ham.

Knut Gribb havde dengang sin betydeligste
Praksis som Privatdetektiv, men tjenestgjorde ogsaa i Opdagelsesafdelingen.

En Formiddag aabnede Chefen Døren til hans
Kontor og sagde smilende, idet han skjøv en middelaldrende, velklædt Mand ind.

― Se her er noget for Dem og Deres Fantasi.
Henvendt til Manden fortsatte han:

― Fortæl nu den Herre der, hvad De netop
har fortalt mig. Det er en eiendommelig Historie.

Dermed forsvandt Opdagelseschefen. Manden,
som han havde havt med sig, blev igjen inde paa
Gribbs Kontor. Detektiven reiste sig, satte frem
en Stol og bad ham tage Plads.

Manden var som nævnt ganske velklædt, havde
rent Kravetøi og Manchetter. Af hans barkede
Næver forstod Detektiven straks, at han tilhørte
Arbeidsklassen. Hans Ansigt var bredt og fyldig,
de noget faareagtig stirrende Øine tydet ikke paa
nogen udpræget Intelligens. Manden var glatbarberet. Detektiven lagde Mærke til, at der i hans
venstre Tinding, lige over Øiet var en rød Hævelse.

Han sad og dreiede Hatten forlegent mellem
Hænderne og vidste ikke rigtig, hvordan han skulde
begynde. For at faa ham paa Glid, spurgte saa
Politimanden:

― Har De været udsat for et Overfald? Jeg
ser, De har et Mærke i Tindingen.

Manden pegte paa sit Hoved og svarede:

― Ja, det er netop derfor jeg kommer her.

― Hvad er Deres Navn og Stilling? spurgte
Knut Gribb videre.

― Jeg heder Karl Adolf Boman, svarede han,
jeg har egentlig ikke nogen fast Stilling, men lever
af at reparere Motorer og lignende. Desuden er
jeg midlertidig Fører for en Motorbaad. Jeg bør
vel nærmest benævnes mekanisk Arbeider.

― Fortæl mig saa Deres Historie. Tag med
flest mulig af Enkelthederne.

― Indtil igaaraftes var jeg sikker paa, at jeg
ikke havde nogen Fiender, begyndte Manden, men
nu ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal tro. Med
Vilje har jeg ikke gjort et Menneske Fortræd. Jeg
lever ganske stille og har bare mit Arbeide at
pusle med. Om Dagen er jeg enten ude med
Motorbaaden eller ogsaa er jeg beskjæftiget med
Reparationsarbeide vedrørende Motorer. Naar jeg
kommer hjem om Aftenen, feier jeg Gaardspladsen
― jeg er nemlig ogsaa Portner ― og beskjæftiger
mig med lidt Væggemaling. Den ene Dag gaar
fuldstændig som den anden. Hvis det interesserer
Dem, kan jeg fortælle, at jeg er gift og har to
Børn, begge ukonfirmerede.

Iforgaars Aften kom jeg hjem Klokken 8. Jeg
havde været ude en Tur med Motorbaaden, som
tilhører en Familie, der bor ude paa Bygdø. Medens jeg sidder og spiser min Aftensmad, banker
det paa Døren, og en fin Herre træder ind i
Portnerboligen til mig.

― Er det Dem, som heder Boman? spør han.

― Ja, svarer jeg og reiser mig op.

― Jeg har et Arbeide til Dem, siger han, men
det maa De udrette straks.

Jeg fortæller da at jeg netop er kommet hjem
fra en lang Tur og trænger til at hvile mig lidt.

― Naa, det er vel ikke saa farligt, svarer
han leende, De skal faa god Betaling. Jeg har en
Benzinmotor, som er kommet i Ulage og da jeg
har hørt, at De er særlig flink til at stelle med
Motorer, vil jeg gjerne, at De skal se paa den.

Jeg tog da straks min Hat paa og gik med ham.

Saalangt var Manden kommet i sin Fortælling,
da Gribb afbrød ham ved at spørge:

― Spiller han en Rolle i Deres Historie, denne
„fine“ Herre, som De kalder ham.

Boman pegte igjen troskyldigt paa sit Hoved
og svarede:

Ja, det er netop ham, som ―

― Godt, godt, da maa De fortælle mig, hvorledes han saa ud; var han gammel eller ung,
hvordan var han klædt?

― Han kunde vel være en tredive eller fem
og tredive aar gammel, han havde brunt Helskjæg
og Guldlorgnetter, var ganske høi af Vekst og slank.

― Klæderne?

―Ja, det er det besynderlige. Han havde&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3mrnv6nlwuu399qd2scnifhz0x0q102</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/9</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111053</id>
    <revision>
      <id>315869</id>
      <parentid>264041</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:33:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315869</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4000" sha1="oxjymy6m7ipeu99lq5flt5gsqy6863e" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;{{hode||ET MENNESKETYVERI.|3}}&lt;/noinclude&gt;blaat Yachtkostume og i Luen bar han Yachtklubbens Mærke.

— Hvorfor skulde det være saa besynderligt?

— Det vil De nok ogsaa forstaa, naar De hører,
hvad der senere hændte mig.

— Nuvel. De gik altsaa med ham?

— Ja, i Begyndelsen tog han Retningen nedover mod Sjøen og jeg trodde som rimeligt kunde
være, at han vilde ha mig til at reparere en Baadmotor. Men det blev der nok ingenting af. Da
vi kom ned mod Drammensveien raabte han paa
en forbikjørende Drosche og bad mig stige opi.
Jeg spurgte, hvor vi skulde hen. Thorvald Meyers
Gade 164, svarede han. Død og Plage, udbrød jeg,
har De Motoren liggende saa høit oppe i Byen.
Ja, da, svarede han, den er bragt hjem for at
repareres.

Jeg syntes rigtignok dette var underligt, men
jeg spurgte ikke mere og kjørte med ham. Han
var taus hele Tiden, og naar jeg nu husker mig
om, erindrer jeg, at jeg ikke en eneste Gang fik
se ham ind i Øinene. Det Skjægget hans var ogsaa mærkeligt, mon det ikke var paasat?

— Bare gaa videre, sagde Detektiven utaalmodig, det kan vi senere komme tilbage til.

Mandens Fortælling begynder tydeligvis at
interessere Politimanden stærkt.

— Ja, saa kom vi da endelig op i Thv. Meyers
Gade efter en lang Kjøring, og Vognen stansede
udenfor Nr. 164. Kusken fik sin Betaling og kjørte
tilbage igjen, og vi gik op i Huset:

Da vi var kommet til tredie Etage sagde Herren
i Yachtdressen, at her skulde vi ind. Der var to
Entredøre. Paa den ene stod der

{{ramme|{{sperret|Enkefru Hansen}}|bthickness=2px}}

{{uten innrykk|og paa den anden}}

{{ramme|{{sperret|Kontrollør Bjercke}}|bthickness=2px}}

Herren tog en Nøgel frem og laaste Enkefru
Hansens Dør op.

— Her logerer jeg, sagde han.

— Jasaa naa, svarede jeg. Men jeg var meget
forundret over at en saa fin Herre, som ovenikjøbet
var Medlem af den kongelige Yachtklub, logerte
paa et saa tarveligt Sted.

Vi kom ind i en Entré, hvor der hang en Del
Dametøj og derfra ind i et stort Værelse, som var
meget pent møbleret — iallefald efter min Formening, da. Der var baade Plyschsstoler og Skjærmbret for Kakkelovnen. Herren bad mig sidde ned,
og jeg tog beskedent Plads henne ved Døren.
Men da blev han ligesom lidt ærgerlig; han pegte
paa en stor Lænestol midt paa Gulvet og sagde.

— Hvorfor skal De sidde derhenne? Kom og
sæt Dem i denne Stolen. 

Jeg gjorde, som han bad mig. 

— Paa den Maade kom jeg til at sidde med
Ryggen mod den Dør, vi netop var traadt ind af
og som han ikke havde lukket eller sig.

Lænestolens polstrede Ryg var saa høi, at jeg
ikke kunde se noget af det som var bagved mig,
selv om jeg dreiede Hovedet. 

— Hvor er saa Motoren? spurgte jeg.
Nu skal De straks faa se den, svarede han,
bare sid rolig et Øieblik.

Og jeg sad ganske roligt, medens han puslede
omkring i Værelset. Der var tykke Tæpper paa
Gulvet, saa jeg ikke kunde høre hans Trin.

Da flere Minutter gik og da det ikke blev til
noget, maatte jeg minde ham om, at jeg havde liden
Tid, ja, at jeg ikke engang havde spist tilaftens.

Dette sidste syntes at forbløffe ham lidt, for
han sagde: 

— Nei, virkelig, har De ikke spist. Det var
et Aber; vi kunde jo ha stukket indom en Restaurant.

— Hvorlang Tid vil denne Reparation ta, tror
De? spurgte jeg utaalmodigt. 

— Aa, bare en Time, svarede han, eller højst
regnet halvanden.

Saa skjøv han en Portiere tilside og aabnede
med et Ryk Døren ind til Sideværelset. 

Idet denne Dør aabnedes, hørte jeg derindefra
en svag Surren af en Motor; jeg fæstet mig særlig
ved denne Støi, fordi jeg syntes, at den hørtes
saa underlig ud heroppe i Leiligheden.

— Naa, der har vi Motoren, tænkte jeg. Jeg
kjendte ogsaa en svag Lugt af Benzin; altsaa en
Benzinmotor. 

Herren lukkede Døren efter sig og jeg blev
alene i Værelset. Da forekom det mig pludselig,
at jeg hørte en Støj bag mig, Jeg vilde reise mig
op, men blev idetsamme rammet af et bedøvende
Slag i Hovedet, saa jeg faldt sanseløs tilbage i&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>oxjymy6m7ipeu99lq5flt5gsqy6863e</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/11</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111057</id>
    <revision>
      <id>315870</id>
      <parentid>264043</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:41:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315870</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4484" sha1="0g1fpbmejl4i7o00q51iu0kxqjcy3ho" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Mand for os: Det forenkler Sagen i betydelig Grad.
Vær nu saa elskværdig at gaa videre i Deres Fortælling, Hvormange var Klokken, da De fik Slaget?

— Jeg antar den var vel 10 Aften og da Gardinerne var halvt nedrullet laa Værelset i en Skumring som forhindret mig i at skjelne Enkeltheder.
Desuden besvimede jeg ganske snart. Dette er nu
to Dage siden.

— To Dage siden, udbrød Detektiven forbauset,
hvorfor har De ikke kommet til Politiet før?

— Fordi jeg ikke har kunnet. Da jeg vaagnede igjen af min Besvimelse susede det tungt for
mit Hoved. Jeg sad en Stund i Stolen, uden at
kunne bevæge en Muskel, aldeles overvældet af,
hvad jeg havde oplevet. I Begyndelsen svigtede
min Hukommelse, men saa med ett stod alt klart
for mig, jeg sprang op, ilede hen til Vinduet og
trak Rullegardinen i Veiret: Det var nu blit lidt
mørkere, men som De ved er Sommerkvelden ikke
videre mørk her i Landet. Af Færdselen paa Gaden kunde jeg forstaa, at Klokken nærmede sig
Midnat. Jeg skulde saaledes, saavidt som jeg da
skjønte, ha været uden Bevidsthed i halvanden
Time.

Det første jeg blev klar over var, at jeg var
alene i Værelset. Jeg greb en stor tung Vase, som
stod paa et af Bordene for at benytte den som
Vaaben; hvis noget skulde komme paa.

Med den i Haanden gik jeg raskt ind i det
tilstødende Værelse. Døren stod paa Klem.

Heller ikke der fandtes et Menneske. Jeg var
saaledes fuldstændig alene i hele Leiligheden.

Men hvor er Motoren, tænkte jeg. Jeg havde
dog tydeligt hørt dens Surren og mærket Benzinstanken. Men nu fandtes der ikke Spor af nogen
Motor; tvertimod, det saa ud, som om der aldrig
havde været en saadan Gjenstand i Værelset, som
var en meget vel møbleret Spisestue. Paa Bordet
stod en Kaffekande og to Kopper, hvoraf der var
drukket Kaffe. Det hele blev mig mere og mere
gaadefuldt og en stærk Angst begyndte at overfalde
mig. Min eneste Tanke var nu at slippe ud af de
mystiske Værelser. Jeg kjendte paa Døren, som
førte til Entréen. Døren var laaset.

Saa sprang jeg tilbage til Værelset med Lænestolen, hvor jeg havde ligget bedøvet. Og mine
Øine opfangede nu noget, som jeg i min Forvirring
tidligere ikke havde været opmærksom paa. Ved
Siden af Lænestolen stod et lidet ovalt Salonbord.

Ovenpaa dette Bord laa en stor Konvolut. Den
laa saadan til, at jeg straks fik Indtryk af, at den
maatte være til mig. Jeg greb Konvolutten — og
ganske rigtig, udenpaa stod mit Navn.

— Hvad fandt De saa i Konvolutten? spurgte
Detektiven spændt.

Istedetfor at svare trak Manden en gul Bancokonvolut op af Lommen og rakte den til Detektiven.

— Der, se selv, sagde han.

Detektiven tog to Papirer ud af Konvolutten.

Det ene viste sig at være en ganske ny Femtikroneseddel. Det andet var et Brev.

Dette Brev læste Knut Gribb høit, Der stod:

{{sp|„Hvis De ikke ønsker at paadrage Dem min Hæv|n}}, {{sp|forlad da straks Leiligheden og gaa til Deres Hje|m}}, {{sp|hvor man venter Dem: Fortæller De nogensomhels|t}}, {{sp|hvad der er hænd|t}}, {{sp|kan De ikke længer være sikker for Deres Li|v}}.“}}

— Der er ingen Underskrift, sagde Detektiven,
det var da en voldsom Trudsel, tilføiet han.

— De kan vel forstaa, at jeg i første Øieblik
blev voldsomt bange, fortsatte Manden; jeg puttede
Konvolutten i Lommen og forsøgte af aabne Døren,
som fra dette Værelse førte ud til Entréen. Men
ogsaa denne Dør var laaset. Da saa jeg, at en
Nøgle sad i Døren. Det viste sig da ogsaa, at jeg
med denne Nøgle kunde laase Døren op, Jeg kom
ud i Entréen; ikke et Menneske var at se. Jeg
lagde Mærke til, at der bare hang Dametøi i denne
Entré.  Entrédøren kunde aabnes indenfra og det
varede da ikke længe, før jeg stod nede paa Gaden:
Først da jeg dernede indaandede den friske Natteluft, blev jeg klar over, hvor tung og bedærvet
Luften maatte være i Leiligheden og den ubehagelige, søvndyssende Susen i mit Hoved forsvandt
lidt efter hvert.

Jeg var saa angst for at opleve nye, livsfarlige
Eventyr og saa fortumlet over hvad der var hændt;
at jeg hurtigst muligt søgte at komme hjemover.
Jeg erindrede, hvad der stod i Brevet, at man
{{sperret|ventede}} mig hjemme, og lænkte, at der kunde
ogsaa være hændt noget der.

Endelig, Klokken 12 kom jeg da hjem. Saasnart jeg aabnede Døren faldt min Kone mig om
Halsen med Udraabet:

— Gudskelov, at Du er kommet. Vi troede
Du var død. Jeg forklarte hende ikke nærmere,
hvad der var hændt mig, men bad om at faa Mad,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0g1fpbmejl4i7o00q51iu0kxqjcy3ho</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315871</id>
      <parentid>315870</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:41:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315871</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4482" sha1="qgmsho04efc1rruimn9ic0bq5fhwp3f" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Mand for os: Det forenkler Sagen i betydelig Grad.
Vær nu saa elskværdig at gaa videre i Deres Fortælling, Hvormange var Klokken, da De fik Slaget?

— Jeg antar den var vel 10 Aften og da Gardinerne var halvt nedrullet laa Værelset i en Skumring som forhindret mig i at skjelne Enkeltheder.
Desuden besvimede jeg ganske snart. Dette er nu
to Dage siden.

— To Dage siden, udbrød Detektiven forbauset,
hvorfor har De ikke kommet til Politiet før?

— Fordi jeg ikke har kunnet. Da jeg vaagnede igjen af min Besvimelse susede det tungt for
mit Hoved. Jeg sad en Stund i Stolen, uden at
kunne bevæge en Muskel, aldeles overvældet af,
hvad jeg havde oplevet. I Begyndelsen svigtede
min Hukommelse, men saa med ett stod alt klart
for mig, jeg sprang op, ilede hen til Vinduet og
trak Rullegardinen i Veiret: Det var nu blit lidt
mørkere, men som De ved er Sommerkvelden ikke
videre mørk her i Landet. Af Færdselen paa Gaden kunde jeg forstaa, at Klokken nærmede sig
Midnat. Jeg skulde saaledes, saavidt som jeg da
skjønte, ha været uden Bevidsthed i halvanden
Time.

Det første jeg blev klar over var, at jeg var
alene i Værelset. Jeg greb en stor tung Vase, som
stod paa et af Bordene for at benytte den som
Vaaben; hvis noget skulde komme paa.

Med den i Haanden gik jeg raskt ind i det
tilstødende Værelse. Døren stod paa Klem.

Heller ikke der fandtes et Menneske. Jeg var
saaledes fuldstændig alene i hele Leiligheden.

Men hvor er Motoren, tænkte jeg. Jeg havde
dog tydeligt hørt dens Surren og mærket Benzinstanken. Men nu fandtes der ikke Spor af nogen
Motor; tvertimod, det saa ud, som om der aldrig
havde været en saadan Gjenstand i Værelset, som
var en meget vel møbleret Spisestue. Paa Bordet
stod en Kaffekande og to Kopper, hvoraf der var
drukket Kaffe. Det hele blev mig mere og mere
gaadefuldt og en stærk Angst begyndte at overfalde
mig. Min eneste Tanke var nu at slippe ud af de
mystiske Værelser. Jeg kjendte paa Døren, som
førte til Entréen. Døren var laaset.

Saa sprang jeg tilbage til Værelset med Lænestolen, hvor jeg havde ligget bedøvet. Og mine
Øine opfangede nu noget, som jeg i min Forvirring
tidligere ikke havde været opmærksom paa. Ved
Siden af Lænestolen stod et lidet ovalt Salonbord.

Ovenpaa dette Bord laa en stor Konvolut. Den
laa saadan til, at jeg straks fik Indtryk af, at den
maatte være til mig. Jeg greb Konvolutten — og
ganske rigtig, udenpaa stod mit Navn.

— Hvad fandt De saa i Konvolutten? spurgte
Detektiven spændt.

Istedetfor at svare trak Manden en gul Bancokonvolut op af Lommen og rakte den til Detektiven.

— Der, se selv, sagde han.

Detektiven tog to Papirer ud af Konvolutten.

Det ene viste sig at være en ganske ny Femtikroneseddel. Det andet var et Brev.

Dette Brev læste Knut Gribb høit, Der stod:

{{sp|„Hvis De ikke ønsker at paadrage Dem min Hæv|n}}, {{sp|forlad da straks Leiligheden og gaa til Deres Hje|m}}, {{sp|hvor man venter Dem: Fortæller De nogensomhels|t}}, {{sp|hvad der er hænd|t}}, {{sp|kan De ikke længer være sikker for Deres Li|v.“}}

— Der er ingen Underskrift, sagde Detektiven,
det var da en voldsom Trudsel, tilføiet han.

— De kan vel forstaa, at jeg i første Øieblik
blev voldsomt bange, fortsatte Manden; jeg puttede
Konvolutten i Lommen og forsøgte af aabne Døren,
som fra dette Værelse førte ud til Entréen. Men
ogsaa denne Dør var laaset. Da saa jeg, at en
Nøgle sad i Døren. Det viste sig da ogsaa, at jeg
med denne Nøgle kunde laase Døren op, Jeg kom
ud i Entréen; ikke et Menneske var at se. Jeg
lagde Mærke til, at der bare hang Dametøi i denne
Entré.  Entrédøren kunde aabnes indenfra og det
varede da ikke længe, før jeg stod nede paa Gaden:
Først da jeg dernede indaandede den friske Natteluft, blev jeg klar over, hvor tung og bedærvet
Luften maatte være i Leiligheden og den ubehagelige, søvndyssende Susen i mit Hoved forsvandt
lidt efter hvert.

Jeg var saa angst for at opleve nye, livsfarlige
Eventyr og saa fortumlet over hvad der var hændt;
at jeg hurtigst muligt søgte at komme hjemover.
Jeg erindrede, hvad der stod i Brevet, at man
{{sperret|ventede}} mig hjemme, og lænkte, at der kunde
ogsaa være hændt noget der.

Endelig, Klokken 12 kom jeg da hjem. Saasnart jeg aabnede Døren faldt min Kone mig om
Halsen med Udraabet:

— Gudskelov, at Du er kommet. Vi troede
Du var død. Jeg forklarte hende ikke nærmere,
hvad der var hændt mig, men bad om at faa Mad,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qgmsho04efc1rruimn9ic0bq5fhwp3f</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315872</id>
      <parentid>315871</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:43:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315872</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4490" sha1="4v9szc3c1xg9zrpa4y6dqtlqaqhlq5h" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Mand for os: Det forenkler Sagen i betydelig Grad.
Vær nu saa elskværdig at gaa videre i Deres Fortælling, Hvormange var Klokken, da De fik Slaget?

— Jeg antar den var vel 10 Aften og da Gardinerne var halvt nedrullet laa Værelset i en Skumring som forhindret mig i at skjelne Enkeltheder.
Desuden besvimede jeg ganske snart. Dette er nu
to Dage siden.

— To Dage siden, udbrød Detektiven forbauset,
hvorfor har De ikke kommet til Politiet før?

— Fordi jeg ikke har kunnet. Da jeg vaagnede igjen af min Besvimelse susede det tungt for
mit Hoved. Jeg sad en Stund i Stolen, uden at
kunne bevæge en Muskel, aldeles overvældet af,
hvad jeg havde oplevet. I Begyndelsen svigtede
min Hukommelse, men saa med ett stod alt klart
for mig, jeg sprang op, ilede hen til Vinduet og
trak Rullegardinen i Veiret: Det var nu blit lidt
mørkere, men som De ved er Sommerkvelden ikke
videre mørk her i Landet. Af Færdselen paa Gaden kunde jeg forstaa, at Klokken nærmede sig
Midnat. Jeg skulde saaledes, saavidt som jeg da
skjønte, ha været uden Bevidsthed i halvanden
Time.

Det første jeg blev klar over var, at jeg var
alene i Værelset. Jeg greb en stor tung Vase, som
stod paa et af Bordene for at benytte den som
Vaaben; hvis noget skulde komme paa.

Med den i Haanden gik jeg raskt ind i det
tilstødende Værelse. Døren stod paa Klem.

Heller ikke der fandtes et Menneske. Jeg var
saaledes fuldstændig alene i hele Leiligheden.

Men hvor er Motoren, tænkte jeg. Jeg havde
dog tydeligt hørt dens Surren og mærket Benzinstanken. Men nu fandtes der ikke Spor af nogen
Motor; tvertimod, det saa ud, som om der aldrig
havde været en saadan Gjenstand i Værelset, som
var en meget vel møbleret Spisestue. Paa Bordet
stod en Kaffekande og to Kopper, hvoraf der var
drukket Kaffe. Det hele blev mig mere og mere
gaadefuldt og en stærk Angst begyndte at overfalde
mig. Min eneste Tanke var nu at slippe ud af de
mystiske Værelser. Jeg kjendte paa Døren, som
førte til Entréen. Døren var laaset.

Saa sprang jeg tilbage til Værelset med Lænestolen, hvor jeg havde ligget bedøvet. Og mine
Øine opfangede nu noget, som jeg i min Forvirring
tidligere ikke havde været opmærksom paa. Ved
Siden af Lænestolen stod et lidet ovalt Salonbord.

Ovenpaa dette Bord laa en stor Konvolut. Den
laa saadan til, at jeg straks fik Indtryk af, at den
maatte være til mig. Jeg greb Konvolutten — og
ganske rigtig, udenpaa stod mit Navn.

— Hvad fandt De saa i Konvolutten? spurgte
Detektiven spændt.

Istedetfor at svare trak Manden en gul Bancokonvolut op af Lommen og rakte den til Detektiven.

— Der, se selv, sagde han.

Detektiven tog to Papirer ud af Konvolutten.

Det ene viste sig at være en ganske ny Femtikroneseddel. Det andet var et Brev.

Dette Brev læste Knut Gribb høit, Der stod:

{{sp|„Hvis De ikke ønsker at paadrage Dem min Hæv|n}}, {{sp|forlad da straks Leiligheden og gaa til Deres Hje|m}}, {{sp|hvor man venter De|m}}. {{sp|Fortæller De nogensomhels|t}}, {{sp|hvad der er hænd|t}}, {{sp|kan De ikke længer være sikker for Deres Li|v.“}}

— Der er ingen Underskrift, sagde Detektiven,
det var da en voldsom Trudsel, tilføiet han.

— De kan vel forstaa, at jeg i første Øieblik
blev voldsomt bange, fortsatte Manden; jeg puttede
Konvolutten i Lommen og forsøgte af aabne Døren,
som fra dette Værelse førte ud til Entréen. Men
ogsaa denne Dør var laaset. Da saa jeg, at en
Nøgle sad i Døren. Det viste sig da ogsaa, at jeg
med denne Nøgle kunde laase Døren op, Jeg kom
ud i Entréen; ikke et Menneske var at se. Jeg
lagde Mærke til, at der bare hang Dametøi i denne
Entré.  Entrédøren kunde aabnes indenfra og det
varede da ikke længe, før jeg stod nede paa Gaden:
Først da jeg dernede indaandede den friske Natteluft, blev jeg klar over, hvor tung og bedærvet
Luften maatte være i Leiligheden og den ubehagelige, søvndyssende Susen i mit Hoved forsvandt
lidt efter hvert.

Jeg var saa angst for at opleve nye, livsfarlige
Eventyr og saa fortumlet over hvad der var hændt;
at jeg hurtigst muligt søgte at komme hjemover.
Jeg erindrede, hvad der stod i Brevet, at man
{{sperret|ventede}} mig hjemme, og lænkte, at der kunde
ogsaa være hændt noget der.

Endelig, Klokken 12 kom jeg da hjem. Saasnart jeg aabnede Døren faldt min Kone mig om
Halsen med Udraabet:

— Gudskelov, at Du er kommet. Vi troede
Du var død. Jeg forklarte hende ikke nærmere,
hvad der var hændt mig, men bad om at faa Mad,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4v9szc3c1xg9zrpa4y6dqtlqaqhlq5h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/12</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111058</id>
    <revision>
      <id>315873</id>
      <parentid>264044</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:44:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315873</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3921" sha1="ertaqvl62zpve1rkm3t44bzasb5vjg1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;da en ulidelig Følelse af, at jeg var meget sulten
pludselig havde overfaldt mig.

Medens jeg spiste badede min Kone Tindingerne
mine med vaade Omslag. De ser, Hr. Politimand,
at den ene Side og mit Hoved er temmelig hovent
efter Slaget og jeg kjender endda Smerter. Medens min Kone holdt paa dermed, sagde hun:

— Da vi fik det Brevet, blev vi jo lidt beroliget, men vi har været meget angst for dig i hele Dag.

Jeg reiste mig saa pludselig, at de vaade Omslag
faldt af mit Hoved og udbrød:

— {{sperret|I}} hele Dag. Er Dere gale. Det er jo ikke
mere end tre Timer siden, jeg gik hjemmefra.

— Tre Timer, sagde min Kone, du gik hjemmefra igaaraftes Klokken 9.

— Hvilken Dato skriver vi idag? spurgte jeg.

— Kjære ved du ikke det, svarede min Kone
forbauset, idag skriver vi den 16de Juli.

Da jeg hørte det, faldt jeg aldeles overgivent
ned paa Stolen igjen, Det var mig nu klart, at
jeg havde ligget bedøvet oppe i den mystiske
Leilighed {{sperret|en hel Nat og en hel Dag.}}

— Hvad var det for et Brev, Deres Kone talte
om? spurgte Detektiven.

— Dette, svarede Manden og kastede et lidet
sammenfaldt Ark paa Bordet.

Gribb greb det og læste:

{{sperret|„Deres Mand kommer hjem idag.“}}

— Dette har heller ingen Underskrift, sagde
Detektiven, men det er skrevet med samme Haand
som det andet. Fortalte De saa Deres Kone, hvad
der var hændt Dem?

— Nei, jeg sagde intet, men jeg laa vaagen i
hele Nat og tænkte paa mine mærkelige Oplevelser. Idagmorges stod jeg op med det faste Forsæt, at
melde Sagen til Politiet. Jeg er en hæderlig
Mand, Hr. Detektiv, og den Tanke, at jeg ved min
Taushed kunde bli inddirekte medskyldig i en
Forbrydelse var mig uudholdelig.

Manden reiste sig og knyttede sine store
barkede Næver.

— Og desuden, tilføiet han, er jeg ikke bange
for nogetsomhelst mellem Himmel og Jord, naar
det kommer til Stykket. Jeg har i min tidlige
Ungdom oplevet mangt et farligt Eventyr paa
Amerikas Prærier og jeg lar mig ikke skræmme.

Og nu har De faaet Historien af mig. Nu faar
De se at finde tilbunds i Gaaden og da jeg har en
Følelse af, at dristige Folk er paafærde, stiller jeg
mig under Deres Beskyttelse, Har jeg handlet ret?

Knut Gribb trykkede Mandens Haand og
svarede:

— De har handlet fuldstændig ret ved at
melde Sagen. I Øieblikket forstaar jeg ligesaalidt
som De, hvad der har ligget til Grund for den
mærkelige Handlemaade mod Dem, men jeg skal
straks begynde mine Undersøgelser.

— Hvor? spurgte Manden.

— I de mystiske Værelser. Der har vi det
første Holdepunkt.

Detektiven havde under den sidste Del af
Mandens Forklaring gjort endel hurtige Notater.
Nu lagde han Notaterne sammen og puttede dem
i Lommen.

Han sad en Stund og tænkte sig om.

— Fuldstændig gaadefuldt, mumlede han, hvad
ialverden kan der være i Gjære? De har ingen
Fiender, siger De?

— Ingen.

— Og heller ikke nogen Værdisager, som det
kunne lønne sig at rive fra Dem.

Manden vrængte godmodig etpar af sine Lommer.

— Jeg er ligesaa fattig som hæderlig, svarede
han smilende.

Detektiven aabnede en Skuffe i sit Skrivebord
og stak en Revolver til sig efter først at ha undersøgt om Magasinerne var iorden.

— For Sikkerheds Skyld, mumlede han, kom
lad os gaa.

Medens de nede paa Gaden stod og ventede
paa en Vogn, slog Boman pludselig Hænderne
sammen og udbrød:

— {{sperret|Cyclisten!}}

— Cyclisten? spurgte Gribb, er der ogsaa en
Cyclist?

— Jeg kommer til at tænke paa noget, svarede
Manden. Da jeg var underveis her til Politistationen, blev jeg nær rendt overende af en Cyclist, som i fuld Fart kom rullende imod mig. Se,
her har jeg endda Mærker paa Benklæderne efter
Sammenstødet.

— Men har det nogen Forbindelse med den
foreliggende Sag?

— Muligens. Han optraadte saa mærkeligt.

— Hvem „han“.

— Cyclisten. Han steg af Cyclen og bad mig
mange Gange om Undskyldning. Da jeg er tem-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ertaqvl62zpve1rkm3t44bzasb5vjg1</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315875</id>
      <parentid>315873</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:46:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315875</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3923" sha1="0ap77jc4lzh8tur3c6eyqp9yotr48h9" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;da en ulidelig Følelse af, at jeg var meget sulten
pludselig havde overfaldt mig.

Medens jeg spiste badede min Kone Tindingerne
mine med vaade Omslag. De ser, Hr. Politimand,
at den ene Side og mit Hoved er temmelig hovent
efter Slaget og jeg kjender endda Smerter. Medens min Kone holdt paa dermed, sagde hun:

— Da vi fik det Brevet, blev vi jo lidt beroliget, men vi har været meget angst for dig i hele Dag.

Jeg reiste mig saa pludselig, at de vaade Omslag
faldt af mit Hoved og udbrød:

— {{sperret|I}} hele Dag. Er Dere gale. Det er jo ikke
mere end tre Timer siden, jeg gik hjemmefra.

— Tre Timer, sagde min Kone, du gik hjemmefra igaaraftes Klokken 9.

— Hvilken Dato skriver vi idag? spurgte jeg.

— Kjære ved du ikke det, svarede min Kone
forbauset, idag skriver vi den 16de Juli.

Da jeg hørte det, faldt jeg aldeles overgivent
ned paa Stolen igjen, Det var mig nu klart, at
jeg havde ligget bedøvet oppe i den mystiske
Leilighed {{sperret|en hel Nat og en hel Dag.}}

— Hvad var det for et Brev, Deres Kone talte
om? spurgte Detektiven.

— Dette, svarede Manden og kastede et lidet
sammenfaldt Ark paa Bordet.

Gribb greb det og læste:

{{sperret|„Deres Mand kommer hjem ida|g.“}}

— Dette har heller ingen Underskrift, sagde
Detektiven, men det er skrevet med samme Haand
som det andet. Fortalte De saa Deres Kone, hvad
der var hændt Dem?

— Nei, jeg sagde intet, men jeg laa vaagen i
hele Nat og tænkte paa mine mærkelige Oplevelser. Idagmorges stod jeg op med det faste Forsæt, at
melde Sagen til Politiet. Jeg er en hæderlig
Mand, Hr. Detektiv, og den Tanke, at jeg ved min
Taushed kunde bli inddirekte medskyldig i en
Forbrydelse var mig uudholdelig.

Manden reiste sig og knyttede sine store
barkede Næver.

— Og desuden, tilføiet han, er jeg ikke bange
for nogetsomhelst mellem Himmel og Jord, naar
det kommer til Stykket. Jeg har i min tidlige
Ungdom oplevet mangt et farligt Eventyr paa
Amerikas Prærier og jeg lar mig ikke skræmme.

Og nu har De faaet Historien af mig. Nu faar
De se at finde tilbunds i Gaaden og da jeg har en
Følelse af, at dristige Folk er paafærde, stiller jeg
mig under Deres Beskyttelse, Har jeg handlet ret?

Knut Gribb trykkede Mandens Haand og
svarede:

— De har handlet fuldstændig ret ved at
melde Sagen. I Øieblikket forstaar jeg ligesaalidt
som De, hvad der har ligget til Grund for den
mærkelige Handlemaade mod Dem, men jeg skal
straks begynde mine Undersøgelser.

— Hvor? spurgte Manden.

— I de mystiske Værelser. Der har vi det
første Holdepunkt.

Detektiven havde under den sidste Del af
Mandens Forklaring gjort endel hurtige Notater.
Nu lagde han Notaterne sammen og puttede dem
i Lommen.

Han sad en Stund og tænkte sig om.

— Fuldstændig gaadefuldt, mumlede han, hvad
ialverden kan der være i Gjære? De har ingen
Fiender, siger De?

— Ingen.

— Og heller ikke nogen Værdisager, som det
kunne lønne sig at rive fra Dem.

Manden vrængte godmodig etpar af sine Lommer.

— Jeg er ligesaa fattig som hæderlig, svarede
han smilende.

Detektiven aabnede en Skuffe i sit Skrivebord
og stak en Revolver til sig efter først at ha undersøgt om Magasinerne var iorden.

— For Sikkerheds Skyld, mumlede han, kom
lad os gaa.

Medens de nede paa Gaden stod og ventede
paa en Vogn, slog Boman pludselig Hænderne
sammen og udbrød:

— {{sperret|Cycliste|n!}}

— Cyclisten? spurgte Gribb, er der ogsaa en
Cyclist?

— Jeg kommer til at tænke paa noget, svarede
Manden. Da jeg var underveis her til Politistationen, blev jeg nær rendt overende af en Cyclist, som i fuld Fart kom rullende imod mig. Se,
her har jeg endda Mærker paa Benklæderne efter
Sammenstødet.

— Men har det nogen Forbindelse med den
foreliggende Sag?

— Muligens. Han optraadte saa mærkeligt.

— Hvem „han“.

— Cyclisten. Han steg af Cyclen og bad mig
mange Gange om Undskyldning. Da jeg er tem-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0ap77jc4lzh8tur3c6eyqp9yotr48h9</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315876</id>
      <parentid>315875</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:46:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315876</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3922" sha1="q1rl7opxkb8r04pn0fctw8phuqyezzr" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;da en ulidelig Følelse af, at jeg var meget sulten
pludselig havde overfaldt mig.

Medens jeg spiste badede min Kone Tindingerne
mine med vaade Omslag. De ser, Hr. Politimand,
at den ene Side og mit Hoved er temmelig hovent
efter Slaget og jeg kjender endda Smerter. Medens min Kone holdt paa dermed, sagde hun:

— Da vi fik det Brevet, blev vi jo lidt beroliget, men vi har været meget angst for dig i hele Dag.

Jeg reiste mig saa pludselig, at de vaade Omslag
faldt af mit Hoved og udbrød:

— {{sperret|I}} hele Dag. Er Dere gale. Det er jo ikke
mere end tre Timer siden, jeg gik hjemmefra.

— Tre Timer, sagde min Kone, du gik hjemmefra igaaraftes Klokken 9.

— Hvilken Dato skriver vi idag? spurgte jeg.

— Kjære ved du ikke det, svarede min Kone
forbauset, idag skriver vi den 16de Juli.

Da jeg hørte det, faldt jeg aldeles overgivent
ned paa Stolen igjen, Det var mig nu klart, at
jeg havde ligget bedøvet oppe i den mystiske
Leilighed {{sperret|en hel Nat og en hel Dag.}}

— Hvad var det for et Brev, Deres Kone talte
om? spurgte Detektiven.

— Dette, svarede Manden og kastede et lidet
sammenfaldt Ark paa Bordet.

Gribb greb det og læste:

{{sperret|„Deres Mand kommer hjem ida|g.“}}

— Dette har heller ingen Underskrift, sagde
Detektiven, men det er skrevet med samme Haand
som det andet. Fortalte De saa Deres Kone, hvad
der var hændt Dem?

— Nei, jeg sagde intet, men jeg laa vaagen i
hele Nat og tænkte paa mine mærkelige Oplevelser. Idagmorges stod jeg op med det faste Forsæt, at
melde Sagen til Politiet. Jeg er en hæderlig
Mand, Hr. Detektiv, og den Tanke, at jeg ved min
Taushed kunde bli inddirekte medskyldig i en
Forbrydelse var mig uudholdelig.

Manden reiste sig og knyttede sine store
barkede Næver.

— Og desuden, tilføiet han, er jeg ikke bange
for nogetsomhelst mellem Himmel og Jord, naar
det kommer til Stykket. Jeg har i min tidlige
Ungdom oplevet mangt et farligt Eventyr paa
Amerikas Prærier og jeg lar mig ikke skræmme.

Og nu har De faaet Historien af mig. Nu faar
De se at finde tilbunds i Gaaden og da jeg har en
Følelse af, at dristige Folk er paafærde, stiller jeg
mig under Deres Beskyttelse, Har jeg handlet ret?

Knut Gribb trykkede Mandens Haand og
svarede:

— De har handlet fuldstændig ret ved at
melde Sagen. I Øieblikket forstaar jeg ligesaalidt
som De, hvad der har ligget til Grund for den
mærkelige Handlemaade mod Dem, men jeg skal
straks begynde mine Undersøgelser.

— Hvor? spurgte Manden.

— I de mystiske Værelser. Der har vi det
første Holdepunkt.

Detektiven havde under den sidste Del af
Mandens Forklaring gjort endel hurtige Notater.
Nu lagde han Notaterne sammen og puttede dem
i Lommen.

Han sad en Stund og tænkte sig om.

— Fuldstændig gaadefuldt, mumlede han, hvad
ialverden kan der være i Gjære? De har ingen
Fiender, siger De?

— Ingen.

— Og heller ikke nogen Værdisager, som det
kunne lønne sig at rive fra Dem.

Manden vrængte godmodig etpar af sine Lommer.

— Jeg er ligesaa fattig som hæderlig, svarede
han smilende.

Detektiven aabnede en Skuffe i sit Skrivebord
og stak en Revolver til sig efter først at ha undersøgt om Magasinerne var iorden.

— For Sikkerheds Skyld, mumlede han, kom
lad os gaa.

Medens de nede paa Gaden stod og ventede
paa en Vogn, slog Boman pludselig Hænderne
sammen og udbrød:

— {{sperret|Cyclisten!}}

— Cyclisten? spurgte Gribb, er der ogsaa en
Cyclist?

— Jeg kommer til at tænke paa noget, svarede
Manden. Da jeg var underveis her til Politistationen, blev jeg nær rendt overende af en Cyclist, som i fuld Fart kom rullende imod mig. Se,
her har jeg endda Mærker paa Benklæderne efter
Sammenstødet.

— Men har det nogen Forbindelse med den
foreliggende Sag?

— Muligens. Han optraadte saa mærkeligt.

— Hvem „han“.

— Cyclisten. Han steg af Cyclen og bad mig
mange Gange om Undskyldning. Da jeg er tem-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>q1rl7opxkb8r04pn0fctw8phuqyezzr</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315877</id>
      <parentid>315876</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:48:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315877</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3922" sha1="ltyxrss8da9eij2olzo2z32qvspwybk" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;da en ulidelig Følelse af, at jeg var meget sulten
pludselig havde overfaldt mig.

Medens jeg spiste badede min Kone Tindingerne
mine med vaade Omslag. De ser, Hr. Politimand,
at den ene Side og mit Hoved er temmelig hovent
efter Slaget og jeg kjender endda Smerter. Medens min Kone holdt paa dermed, sagde hun:

— Da vi fik det Brevet, blev vi jo lidt beroliget, men vi har været meget angst for dig i hele Dag.

Jeg reiste mig saa pludselig, at de vaade Omslag
faldt af mit Hoved og udbrød:

— {{sperret|I}} hele Dag. Er Dere gale. Det er jo ikke
mere end tre Timer siden, jeg gik hjemmefra.

— Tre Timer, sagde min Kone, du gik hjemmefra igaaraftes Klokken 9.

— Hvilken Dato skriver vi idag? spurgte jeg.

— Kjære ved du ikke det, svarede min Kone
forbauset, idag skriver vi den 16de Juli.

Da jeg hørte det, faldt jeg aldeles overgivent
ned paa Stolen igjen, Det var mig nu klart, at
jeg havde ligget bedøvet oppe i den mystiske
Leilighed {{sperret|en hel Nat og en hel Dag.}}

— Hvad var det for et Brev, Deres Kone talte
om? spurgte Detektiven.

— Dette, svarede Manden og kastede et lidet
sammenfaldt Ark paa Bordet.

Gribb greb det og læste:

{{sperret|„Deres Mand kommer hjem ida|g.“}}

— Dette har heller ingen Underskrift, sagde
Detektiven, men det er skrevet med samme Haand
som det andet. Fortalte De saa Deres Kone, hvad
der var hændt Dem?

— Nei, jeg sagde intet, men jeg laa vaagen i
hele Nat og tænkte paa mine mærkelige Oplevelser. Idagmorges stod jeg op med det faste Forsæt, at
melde Sagen til Politiet. Jeg er en hæderlig
Mand, Hr. Detektiv, og den Tanke, at jeg ved min
Taushed kunde bli inddirekte medskyldig i en
Forbrydelse var mig uudholdelig.

Manden reiste sig og knyttede sine store
barkede Næver.

— Og desuden, tilføiet han, er jeg ikke bange
for nogetsomhelst mellem Himmel og Jord, naar
det kommer til Stykket. Jeg har i min tidlige
Ungdom oplevet mangt et farligt Eventyr paa
Amerikas Prærier og jeg lar mig ikke skræmme.

Og nu har De faaet Historien af mig. Nu faar
De se at finde tilbunds i Gaaden og da jeg har en
Følelse af, at dristige Folk er paafærde, stiller jeg
mig under Deres Beskyttelse. Har jeg handlet ret?

Knut Gribb trykkede Mandens Haand og
svarede:

— De har handlet fuldstændig ret ved at
melde Sagen. I Øieblikket forstaar jeg ligesaalidt
som De, hvad der har ligget til Grund for den
mærkelige Handlemaade mod Dem, men jeg skal
straks begynde mine Undersøgelser.

— Hvor? spurgte Manden.

— I de mystiske Værelser. Der har vi det
første Holdepunkt.

Detektiven havde under den sidste Del af
Mandens Forklaring gjort endel hurtige Notater.
Nu lagde han Notaterne sammen og puttede dem
i Lommen.

Han sad en Stund og tænkte sig om.

— Fuldstændig gaadefuldt, mumlede han, hvad
ialverden kan der være i Gjære? De har ingen
Fiender, siger De?

— Ingen.

— Og heller ikke nogen Værdisager, som det
kunne lønne sig at rive fra Dem.

Manden vrængte godmodig etpar af sine Lommer.

— Jeg er ligesaa fattig som hæderlig, svarede
han smilende.

Detektiven aabnede en Skuffe i sit Skrivebord
og stak en Revolver til sig efter først at ha undersøgt om Magasinerne var iorden.

— For Sikkerheds Skyld, mumlede han, kom
lad os gaa.

Medens de nede paa Gaden stod og ventede
paa en Vogn, slog Boman pludselig Hænderne
sammen og udbrød:

— {{sperret|Cyclisten!}}

— Cyclisten? spurgte Gribb, er der ogsaa en
Cyclist?

— Jeg kommer til at tænke paa noget, svarede
Manden. Da jeg var underveis her til Politistationen, blev jeg nær rendt overende af en Cyclist, som i fuld Fart kom rullende imod mig. Se,
her har jeg endda Mærker paa Benklæderne efter
Sammenstødet.

— Men har det nogen Forbindelse med den
foreliggende Sag?

— Muligens. Han optraadte saa mærkeligt.

— Hvem „han“.

— Cyclisten. Han steg af Cyclen og bad mig
mange Gange om Undskyldning. Da jeg er tem-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ltyxrss8da9eij2olzo2z32qvspwybk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/13</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111059</id>
    <revision>
      <id>315874</id>
      <parentid>290737</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:44:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315874</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3901" sha1="kcm5p43538srieebo0heeophwoysuij" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;E13&quot;/&gt;melig gemytlig overfor denslags Ting, svarede
jeg blot:

— Det gjør intet. Man gaar i Fare, hvor
man gaar.

Men da greb Cyclisten mig i Armen og sagde
med et Alvor i Stemmen, som jeg nu ved nærmere
Eftertanke finder paafaldende:

— Da skulde De heller vende om, sagde han,
{{sperret|for Deres egen Skyl|d.}}

I næste Øjeblik var han redet bort paa Cyclen.

— Død og Plage, raable Detektiven ivrig, hvorledes saa den Mand ud?

— Ganske høi, lys, rødlig Bart.

— Men Øinene?

— Nei, svarede Boman, idet han smilede forstaaende, de var ikke mørke. De var vandblaa.

{{---}}

&lt;section end=&quot;E13&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;B13&quot;/&gt;&lt;center&gt;
3. KAPITEL.
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Det er ham.'''
&lt;/center&gt;

— Vandblaa Øine, saa kunde det ikke være
{{sperret|ham,}} sagde Detektiven.

— Nei, svarede Motormanden, for {{sperret|hans}} sorte,
kolde Øine skal jeg kjende straks blandt Tusener,
men synes De alligevel ikke det var et mærkeligt
Træf med denne Cyclisten.

— De bevogtes, svarede Detektiven, det er
ganske tydeligt. Jeg er tilbøielig til at tro, at endog
i denne Stund følger mistænksomme Øine enhver
af Deres Bevægelser. Der er en Hemmelighed
{{sperret|ved}} Dem eller {{sperret|omkring}} Dem. En stor og
mærkelig Hemmelighed.

— Som jeg ikke selv aner.

— Men som vi nu skal se at finde frem til,
sagde Detektiven.

Idetsamme kom Vognen og de to Mænd steg opi.

— Thv. Meyersgade 164! raabte Gribb til
Kusken, men lidt hurtig.

Kusken vidste, hvem han kjørte og smeldte et
Pragtsmeld med Svøben. Vognen rullede afsted
ned Pløensgade og svingede et Øieblik efter om
Hjørnet ved Storgaden.

Efter omtrent et Kvarters Forløb stansede
Vognen udenfor Thv. Meyers Gade 164 — en fem-Etages Leiegaard af det sædvanlige Slags.

Gribb bad Kusken vente og gik sammen med
Motormanden hurtig opover Trappen.

De stansede i tredie Etage og Boman pegte
paa et Dørskilt af Porcellæn, hvor der stod „Enkefru Hansen“.

— Derinde, sagde han med en let Skjælven i
Stemmen, som viste, at han nu var nervøs og
spændt paa, hvad der vilde komme.

Knut Gribb ringte paa og de ventede i over
to Minutter, men ikke en lyd hørtes indenfra:

Derimod aabnedes Døren ved Siden af, hos
„Kontrollør Bjercke“ og en Dame stak et ikke ubetinget velfriseret Hoved ud og sagde:

— Hun er vist ikke hjemme.

— Hvem? spurgte Detektiven.

— Enkefru Hanssen, er det ikke hende De skal
til da?

— Nei, vi skal besøge en af hendes Logerende.

— Ja, de er vist heller ikke hjemme.

— Det var da kjedeligt, svarede Detektiven,
for vi har et vigtigt Bud til ham. Det er fra Yachtklubben, lagde han til.

— Jasaa, svarede Damen uforstaaende.

— Har De ikke seet ham idag? spurgte Gribh
igjen, jeg mener han i Yachtdressen.

Damen saa forbauset paa Detektiven og svarede:

— De maa vist ta feil.

— Nei, jeg tar ikke feil.

— Jo, det maa De sikkerlig, for Enkefru Hanssen har ingen Logerende, som er Medlem af Yachtklubben. Hun har en ung Student og en Fabrikbestyrer; — det er alt hvad jeg ved om. Men der
kommer hun nok selv, saa kan De spørge hende,
hvis De ikke tror mig.

Damen forsvandt inde i sin Entré, og Døren blev smækket igjen paa en demonstrativ Maade.

Tunge, slæbende Trin hørtes nede i Trapperne.
Lidt efter dukkede en fyldig Skikkelse frem, en
ældre, tyk Dame iført en gammeldags, falmet Silkesalop. Damen holdt i Haanden et Net, hvori der
var forskjellige Slags Pakker. Hun havde tydeligvis været ude og gjort Indkjøb.

Hun stirrede forbauset paa de to Mænd, som
stod og ventede udenfor hendes Entrédør.

— Enkefru Hanssen? spurgte Gribb og lettede
paa Hatten.

— Ja, svarede Damen hurtig, det er mig. Men
nu er Værelserne bortleiet.

— Værelserne? spurgte Gribb overrasket, det
er aldeles ikke tale om Værelser.

— Haa, jeg trodde Dere var Leiesøgende, sva-&lt;section end=&quot;B13&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kcm5p43538srieebo0heeophwoysuij</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315878</id>
      <parentid>315874</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:50:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315878</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3903" sha1="g7ibt6k96opn8lk6m8cp8zib70xosai" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;E13&quot;/&gt;melig gemytlig overfor denslags Ting, svarede
jeg blot:

— Det gjør intet. Man gaar i Fare, hvor
man gaar.

Men da greb Cyclisten mig i Armen og sagde
med et Alvor i Stemmen, som jeg nu ved nærmere
Eftertanke finder paafaldende:

— Da skulde De heller vende om, sagde han,
{{sperret|for Deres egen Skyl|d.}}

I næste Øjeblik var han redet bort paa Cyclen.

— Død og Plage, raable Detektiven ivrig, hvorledes saa den Mand ud?

— Ganske høi, lys, rødlig Bart.

— Men Øinene?

— Nei, svarede Boman, idet han smilede forstaaende, de var ikke mørke. De var vandblaa.

{{---}}

&lt;section end=&quot;E13&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;B13&quot;/&gt;&lt;center&gt;
3. KAPITEL.
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Det er ham.'''
&lt;/center&gt;

— Vandblaa Øine, saa kunde det ikke være
{{sperret|ha|m,}} sagde Detektiven.

— Nei, svarede Motormanden, for {{sperret|han|s}} sorte,
kolde Øine skal jeg kjende straks blandt Tusener,
men synes De alligevel ikke det var et mærkeligt
Træf med denne Cyclisten.

— De bevogtes, svarede Detektiven, det er
ganske tydeligt. Jeg er tilbøielig til at tro, at endog
i denne Stund følger mistænksomme Øine enhver
af Deres Bevægelser. Der er en Hemmelighed
{{sperret|ved}} Dem eller {{sperret|omkring}} Dem. En stor og
mærkelig Hemmelighed.

— Som jeg ikke selv aner.

— Men som vi nu skal se at finde frem til,
sagde Detektiven.

Idetsamme kom Vognen og de to Mænd steg opi.

— Thv. Meyersgade 164! raabte Gribb til
Kusken, men lidt hurtig.

Kusken vidste, hvem han kjørte og smeldte et
Pragtsmeld med Svøben. Vognen rullede afsted
ned Pløensgade og svingede et Øieblik efter om
Hjørnet ved Storgaden.

Efter omtrent et Kvarters Forløb stansede
Vognen udenfor Thv. Meyers Gade 164 — en fem-Etages Leiegaard af det sædvanlige Slags.

Gribb bad Kusken vente og gik sammen med
Motormanden hurtig opover Trappen.

De stansede i tredie Etage og Boman pegte
paa et Dørskilt af Porcellæn, hvor der stod „Enkefru Hansen“.

— Derinde, sagde han med en let Skjælven i
Stemmen, som viste, at han nu var nervøs og
spændt paa, hvad der vilde komme.

Knut Gribb ringte paa og de ventede i over
to Minutter, men ikke en lyd hørtes indenfra:

Derimod aabnedes Døren ved Siden af, hos
„Kontrollør Bjercke“ og en Dame stak et ikke ubetinget velfriseret Hoved ud og sagde:

— Hun er vist ikke hjemme.

— Hvem? spurgte Detektiven.

— Enkefru Hanssen, er det ikke hende De skal
til da?

— Nei, vi skal besøge en af hendes Logerende.

— Ja, de er vist heller ikke hjemme.

— Det var da kjedeligt, svarede Detektiven,
for vi har et vigtigt Bud til ham. Det er fra Yachtklubben, lagde han til.

— Jasaa, svarede Damen uforstaaende.

— Har De ikke seet ham idag? spurgte Gribb
igjen, jeg mener han i Yachtdressen.

Damen saa forbauset paa Detektiven og svarede:

— De maa vist ta feil.

— Nei, jeg tar ikke feil.

— Jo, det maa De sikkerlig, for Enkefru Hanssen har ingen Logerende, som er Medlem af Yachtklubben. Hun har en ung Student og en Fabrikbestyrer; — det er alt hvad jeg ved om. Men der
kommer hun nok selv, saa kan De spørge hende,
hvis De ikke tror mig.

Damen forsvandt inde i sin Entré, og Døren blev smækket igjen paa en demonstrativ Maade.

Tunge, slæbende Trin hørtes nede i Trapperne.
Lidt efter dukkede en fyldig Skikkelse frem, en
ældre, tyk Dame iført en gammeldags, falmet Silkesalop. Damen holdt i Haanden et Net, hvori der
var forskjellige Slags Pakker. Hun havde tydeligvis været ude og gjort Indkjøb.

Hun stirrede forbauset paa de to Mænd, som
stod og ventede udenfor hendes Entrédør.

— Enkefru Hanssen? spurgte Gribb og lettede
paa Hatten.

— Ja, svarede Damen hurtig, det er mig. Men
nu er Værelserne bortleiet.

— Værelserne? spurgte Gribb overrasket, det
er aldeles ikke tale om Værelser.

— Haa, jeg trodde Dere var Leiesøgende, sva-&lt;section end=&quot;B13&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g7ibt6k96opn8lk6m8cp8zib70xosai</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/15</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111062</id>
    <revision>
      <id>315879</id>
      <parentid>264047</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:54:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315879</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3789" sha1="o3zp5edvejumg97ls5adqezdje0ahx1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;fruen, han kom ud fra Spisestuen. Han sagde
meget elskværdig Godaften og spurgte om jeg havde
moret mig godt.

— Intet andet?

— Ja, saa fortalte han, at han maatte reise
med Toget elleve-ti til Moss og at han antagelig
blev borte en Dags Tid. Men han paalagde mig
strængt ikke at gaa ind i hans Værelser, da han
havde sat frem nogle Maaleapparater, som ikke
maatte forstyrres.

— Maaleapparater.

— Ja, saa sagde han. Han laaste Dørene og
gik. Og siden har jeg ikke seet ham. Men han
er kommet tilbage fra Moss.

— Hvoraf ved De det.

— For han har været heroppe.

— Uden at De har talt med ham?

— Ja, uden at jeg har talt med ham. Da jeg
idagmorges kjendte paa Døren til dette Værelse,
var den aaben og som De ser, har han taget væk
Maaleapparaterne.

Boman og Detektiven vekslede igjen Blikke.

— {{sperret|Har De}} seet Maaleapparaterne? spurgte
Gribb.

— Nei, svarede Enkefruen, men han sagde jo,
at de var her, og nu er de borte.

— Og De kjendte ikke paa nogen af Dørene
i Mellemtiden?

Enkefruens Uro steg nu voldsomt.

— Nei, svarede hun usikkert:

Knut Gribb tog sit Politiskilt frem og da
Madamen fik se det gav hun et lidet Skrig fra sig
af Skræk.

— Som De ser, sagde Gribb, kommer vi fra
Politiet. Det vil bli meget kjedeligt for Dem, hvis
De ikke siger den hele og fulde Sandhed.

— Jeg er bare en Kvinde, klynkede hun.

— Javel, det er godt: Altsaa, De forsøgte tidligere at komme ind i Leiligheden?

— Ja.

— Af pur Nysgjerrighed?

— Ja, jeg er jo bare en Kvinde, klynkede hun
igjen.

— Lykkedes det Dem saa at komme derind?

— Nei, det er det besynderlige. Jeg kunde
ikke faa aabnet Døren, Denne Dør her var stængt
indefra og i den anden Dør havde han sat en
Sikkerhedslaas. Saa maatte jeg opgi det. Men
andet har jeg ikke gjort, det sværger jeg ved den
levende — —

Enkefruen fik Taarer i Øinene. Gribb forstod,
at hun nu talte Sandhed.

— Jeg vil da gjøre Dem opmærksom paa,
sagde han, at denne Herre — han pegte paa Boman
— har været udsat for et røverisk Overfald heroppe iforgaars Aftes, netop paa den Tid, da De
var paa Besøg hos Deres Søster.

— O, Røveri! raabte hun forskrækket.

— Ja, svarede Detektiven, denne Deres Logerende, som forresten hverken er Fabrikbestyrer
eller heder Carstensen, har paa en eller anden
uforstaaelig Maade faaet Snusen i, at Herr Bomann,
den Herre som sidder der, netop var i Besiddelse
af en stor Sum Penge, som han skulde bringe et
Steds hen for sin Principal.

Boman reiste sig forbauset og vilde gjøre Indvendinger, men Gribb sendte ham et Blik, — og
saa forstod han alt:

— Vel 2000 Kroner, fortsatte Detektiven, vilde
ha faldt i den frække Røvers Hænder, hvis ikke
Boman havde været saa forsynlig at stikke Pengene
ned i Strømpelæggen. Derved undgik de Røverens
Opmærksomhed, formodentlig troede da Røveren,
at han havde lagt Pengene igjen hjemme. Jeg tror
ikke, sluttede Detektiven, at Herr „Fabrikbestyrer
Carstensen“ nogengang kommer tilbage til Dem,
saa De kan trygt avertere Deres Leilighed ledig
igjen.

Enkefruen bare virrede med Hovedet. var blit saa forskrækket over Politiets pludselige Indblanding i hendes huslige Affærer, at hun havde tabt al Omtanke.

— Er det Deres, alt hvad der findes i disse
Værelser? spurgte Gribb.

— Ja, svarede hun, hver Smit og Smule er mit.

— Ogsaa dette? spurgte Politimanden og holdt
et Klæde fremfor hende, efterat han havde luktet
til det.

— Det er en af mine Servietter, svarede hun
hurtig og rev den til sig. Men hun kastede den
straks fra sig igjen.

— Det var da en ubehagelig Lugt, udbrød hun.

— Det er Kloroform, oplyste Detektiven, lugt
ikke for stærkt til den, ellers kan De risikere at
besvime.

— Madamen kastede Servietten ud i Entréen.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>o3zp5edvejumg97ls5adqezdje0ahx1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/16</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111063</id>
    <revision>
      <id>315880</id>
      <parentid>290738</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T19:55:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315880</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4087" sha1="r1k90yi7h2wlz0j4z1acaafz9attyx3" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;E16&quot;/&gt;Det saa ud som om hun, uden at have indaandet
Kloroformen, skulde være en Besvimelse nær.

Gribb reiste sig.

— Altsaa, sagde han, ikke et Ord om vort
Besøg til nogensomhelst.

— Nei, baldyrede Madammen, De kan være
aldeles overbevist om, at jeg ikke skal nævne det
til et Menneske.

— Og hvis han mod Formodning skulde komme
tilbage, saa maa De øieblikkelig underrette mig
derom.

— Ja, det skal jeg.

Da Politimanden saa, at Enkefruen fremdeles
var meget forstyrret, trøstede han hende saa godt
han formaaede og sagde, at intetsomhelst ondt
skulde vederfares hende, hvis hun blot var forsigtig
og i et og alt fulgte hans Anvisninger. Dette lovede hun atter at gjøre og saa skiltes Knut Gribb
og Boman fra hende.

Da de to Mænd var kommet ned i Trapperne,
sagde Detektiven:

— Hun ved intet.

— Og Fabrikbestyreren kommer neppe tilbage.

— Hvem ved. Det er utvilsomt en overordentlig dristig Kjæltring.

Et Øieblik efter sad de i Vognen og rullede
nedover mod Byens Centrum.

— Har De fundet en Lysning i denne Gaade?
spurgte Motormanden.

— Muligens, svarede Detektiven.

— Og hvad vil De nu gjøre.

— Jeg vil aflægge et Besøg i Deres Hjem.

— Tænker De at finde noget der?

Knut Gribb svarede:

— Denne Carstensen som han kalder sig maa
ha havt en særlig presserende Grund til at holde
Dem i tolv Timers Fangenskab. Personlig Hævn
er udelukket. Røveri er ogsaa udelukket. Men
saa er den Mulighed tilbage, at Forbryderen holder
paa med et Arbeide, som {{sperret|Deres}} Tilstedeværelse
i et givet Øieblik kunde forhindre eller vanskeliggjøre. Kan De ikke tænke Dem en eller anden
stor Forbrydelse bli forøvet i Deres Nærhed.

— Nei, svarede Motormanden straks, jeg kan
umuligt tænke mig noget saadant. Hvorledes skulde
jeg kunde krydse en Forbryderplan, jeg, — en
ganske almindelig Arbeidsmand, som ikke kjender
et Menneske udenfor min Familie og nærmeste
Omgang og som aldrig gjør en Kat Fortræd.

— Det siger intet, De kan uden selv at vide
af det være en Hindring i en saadan Forbryderplan.

— Men hvis det er Tilfældet, indvendte Boman,
saa burde vi dog nu ha hørt om denne Forbrydelse. Og det maa være en stor Forbrydelse, for
ingen vover at risikere noget saadant for en Bagatels Skyld.

— Det er oftest de største Forbrydelser, man
ikke høret noget om, svarede Gribb, idet han gav
et Tegn til Kusken om at stanse. De var nu kommet ned i Torvgaden.

Gribb og Boman steg ud af Vognen. Detektiven bad den anden om at spadsere foran til sit
Hjem, saa skulde han følge ham et Stykke efter.
Det var det sikreste, at De ikke blev seet sammen.

Boman forstod straks, hvad han havde at gjøre
og sportede fremover Gaden uden at se sig om.
Detektiven fulgte ham og iagttog ham opmærksomt.

De kom ned i Karljohansgade, Det var midt
i Middagspromenaden og den straalende Boulevard
laa der i al sin skinnende, livfulde Sommerglans.

Pludselig blev Detektiven opmærksom paa en
Bevægelse af Motormanden. Detektiven faar Indtryk af, at denne har opdaget et Menneske i Folkevrimlen, som han er forbløffet over at træffe, Han
vender sig om for at gjøre Detektiven opmærksom
paa nogen og Gribb faar saavidt Tid til at give
ham et Tegn om at være rolig. Dette forstaar
Manden og han lader derfor som intet, men hans
Øine følger en høi, elegant Skikkelse, som rolig
spadserer henover Gaden og som tilsyneladende
ikke bemærker den arbeidsklædte Mands Bevægelse.
Herren er mørk, middelaldrende og har et skarptskaaret, energisk Ansigt. En let Skjælven gjennemfarer Detektiven, da han passerer ham og faar et
Glimt af hans næsten kulsorte Øine.

Et Øjeblik efter er Gribb ved Bomans Side.
Denne er meget bevæget og hvisker, idet han nikker mod den høie, elegante Skikkelse, som netop
nu skraar over Gaden:

— Det er ham. Jeg kjender ham paa Øinene.
{{---}}

&lt;section end=&quot;E16&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;B16&quot;/&gt;&lt;center&gt;
4. KAPITEL.
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Ansigt til Ansigt.'''
&lt;/center&gt;

— Sikker? spurgte Detektiven hurtig.

— Fuldstændig sikker.
&lt;section end=&quot;B16&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>r1k90yi7h2wlz0j4z1acaafz9attyx3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/18</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111065</id>
    <revision>
      <id>315881</id>
      <parentid>264050</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T20:07:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315881</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3928" sha1="egkkmynjxr5ouvffexlonontd9ns8t0" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;og ved Hjælp af en sidste Kraftanstrængelse fik
Døren igjen. Straks efter gik Herren forbi
Vinduet, {{sperret|opover}} Gaden. Hans Skygge kastedes
ind i Butikken.

Gribb havde nu ogsaa betalt og stod færdig
til at forlade Forretningen.

— Kjender De den Herre, som netop gik ud?
spurgte han Cigarmanden.

— Jeg ved ikke hvad han heder, svarede denne,
men han er nu og da inde og kjøber Cigaretter
af mig. Han bor vist etsteds her i Nabolaget.

Gribb beregnede, at der nu var gaaet saa lang
tid, at han passende kunde følge efter den mørke
Herre og han greb derfor i Døren.

Men Døren gik ikke op.

— Den er nok svært vanskelig, mumlede Gribb
og tog et voldsomt Tag i den.

Men Døren sad lige fast og det nyttede ikke,
hvormeget han rystede i den.

Pludselig forstod han alt.

Han vendte sig mod Cigarmanden.

— Døren er stængt, sagde han.

— Stængt! raabte Indehaveren og sprang over
Disken.

Heller ikke han kunde faa den op.

De undersøgte begge Laasen.

— Den er gaaet i Baglaas, sagde Cigarmanden
ærgerlig, den Pokkers Dør.

Detektiven var straks paa det Rene med, at
den mørke simpelthen for at bli Forfølgeren kvit
havde stængt ham inde. Tiltrods for at Detektiven
var meget ærgerlig, maatte han dog beundre den
uudsigelige Frækhed, hvormed hans Modstander
havde gaaet frem.

Gribb var imidlertid ligesaa flink til at behandle Dørlaaser som den mest drevne Indbrudstyv. Der var to Ting han nødig skilte sig af med
og som under hans lange, begivenhedsrige Funktionstid mangengang havde været ham til Nytte:
en prægtig, sølvbeslagen Browningrevolver og et
lidet Knippe fine Staaldirikker. Nu trak han dette
Knippe frem fra sin Lomme, og det varede ikke
længer end to Minutter, før Døren var aaben.

Cigarmanden var yderst forbløffet.

— Man skulde tro, sagde han, at De — hehe
— var en Indbrudstyv. Nei, hvilke fine Instrumenter!

Politimanden gad ikke svare, men ilede ud
paa Gaden.

Nu var selvfølgelig den mørke Herre forsvundet.

Gribb tabte imidlertid ikke Haabet om at gjenfinde hans Spor og en Række tilstødende Omstændigheder, som kanske i Grunden ikke var usædvanlige, men som Gribb med sit Opdagersnille
forstod at benytte sig af, hjalp ham paa Vei.

Deroppe ved Hjørnet stod nu for det første en
Konstabel. Gaden var ellers næsten folketom, saa
Konstablen burde ha lagt Mærke til de faa som
passerede ham.

Han vinkede den uniformerede Politimand til
sig. Konstablen kjendte ham straks og gjorde
Honnør.

— Har De staaet her paa Hjørnet længe?
spurgte han.

Konstablen som troede han skulde faa en Reprimande svarede:

— Nei, ikke længer end i fire-fem Minutter.
Jeg venter paa Afløsning.

— Det er godt. Har De saa lagt Mærke til,
hvem som har passeret Dem i denne Tid?

— Jeg tror ingen har gaaet forbi her, uden at
jeg har lagt Mærke til det.

— For tre-fire Minutter siden gik en høi, mørk
og elegant Herre ud af Cigarbutikken dernede.
Saa De ham?

— Jeg har ikke seet, at nogen er kommet ud
af Cigarbutikken, men derimod lagde jeg Mærke
til en høi, mørk Herre, som for etpar Minutter
siden svinget om Hjørnet her.

— Det er ham, jeg søger.

— Ja, jeg lagde netop Mærke til ham.

— Hvorfor {{sperret|neto|p?}}

— Han passerte lige forbi mig temmelig hurtig og da han fik Øie paa mig, udbrød han saa
høit, at jeg kunde høre det: {{sperret|Saa for Pokker!}}
Det var ligesom han blev ubehagelig berørt ved
at se mig.

En Følelse af Glæde gjennemfor Detektiven
ved Konstablens Ord. Han forstod godt Betydningen af den mørke Herres Udbrud.

— Saa De, hvor Manden gik hen?

— Han svinget om Hjørnet her og fulgte
Gaden til nærmeste Sidegade. Der forsvandt han.
Detektiven erindrede nu, hvad Indehaveren af
Cigarbutikken havde fortalt ham, at den mørke
Herre maatte bo i Nærheden, fordi han ofte var
inde hos ham og kjøbte Cigaretter. Gribb kjendte
Byen som sin egen Lomme. Han vidste, at der&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>egkkmynjxr5ouvffexlonontd9ns8t0</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315882</id>
      <parentid>315881</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T20:08:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315882</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3928" sha1="sjo7z9mm8fnqsfwkeol3e1sym9nj82d" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;og ved Hjælp af en sidste Kraftanstrængelse fik
Døren igjen. Straks efter gik Herren forbi
Vinduet, {{sperret|opover}} Gaden. Hans Skygge kastedes
ind i Butikken.

Gribb havde nu ogsaa betalt og stod færdig
til at forlade Forretningen.

— Kjender De den Herre, som netop gik ud?
spurgte han Cigarmanden.

— Jeg ved ikke hvad han heder, svarede denne,
men han er nu og da inde og kjøber Cigaretter
af mig. Han bor vist etsteds her i Nabolaget.

Gribb beregnede, at der nu var gaaet saa lang
tid, at han passende kunde følge efter den mørke
Herre og han greb derfor i Døren.

Men Døren gik ikke op.

— Den er nok svært vanskelig, mumlede Gribb
og tog et voldsomt Tag i den.

Men Døren sad lige fast og det nyttede ikke,
hvormeget han rystede i den.

Pludselig forstod han alt.

Han vendte sig mod Cigarmanden.

— Døren er stængt, sagde han.

— Stængt! raabte Indehaveren og sprang over
Disken.

Heller ikke han kunde faa den op.

De undersøgte begge Laasen.

— Den er gaaet i Baglaas, sagde Cigarmanden
ærgerlig, den Pokkers Dør.

Detektiven var straks paa det Rene med, at
den mørke simpelthen for at bli Forfølgeren kvit
havde stængt ham inde. Tiltrods for at Detektiven
var meget ærgerlig, maatte han dog beundre den
uudsigelige Frækhed, hvormed hans Modstander
havde gaaet frem.

Gribb var imidlertid ligesaa flink til at behandle Dørlaaser som den mest drevne Indbrudstyv. Der var to Ting han nødig skilte sig af med
og som under hans lange, begivenhedsrige Funktionstid mangengang havde været ham til Nytte:
en prægtig, sølvbeslagen Browningrevolver og et
lidet Knippe fine Staaldirikker. Nu trak han dette
Knippe frem fra sin Lomme, og det varede ikke
længer end to Minutter, før Døren var aaben.

Cigarmanden var yderst forbløffet.

— Man skulde tro, sagde han, at De — hehe
— var en Indbrudstyv. Nei, hvilke fine Instrumenter!

Politimanden gad ikke svare, men ilede ud
paa Gaden.

Nu var selvfølgelig den mørke Herre forsvundet.

Gribb tabte imidlertid ikke Haabet om at gjenfinde hans Spor og en Række tilstødende Omstændigheder, som kanske i Grunden ikke var usædvanlige, men som Gribb med sit Opdagersnille
forstod at benytte sig af, hjalp ham paa Vei.

Deroppe ved Hjørnet stod nu for det første en
Konstabel. Gaden var ellers næsten folketom, saa
Konstablen burde ha lagt Mærke til de faa som
passerede ham.

Han vinkede den uniformerede Politimand til
sig. Konstablen kjendte ham straks og gjorde
Honnør.

— Har De staaet her paa Hjørnet længe?
spurgte han.

Konstablen som troede han skulde faa en Reprimande svarede:

— Nei, ikke længer end i fire-fem Minutter.
Jeg venter paa Afløsning.

— Det er godt. Har De saa lagt Mærke til,
hvem som har passeret Dem i denne Tid?

— Jeg tror ingen har gaaet forbi her, uden at
jeg har lagt Mærke til det.

— For tre-fire Minutter siden gik en høi, mørk
og elegant Herre ud af Cigarbutikken dernede.
Saa De ham?

— Jeg har ikke seet, at nogen er kommet ud
af Cigarbutikken, men derimod lagde jeg Mærke
til en høi, mørk Herre, som for etpar Minutter
siden svinget om Hjørnet her.

— Det er ham, jeg søger.

— Ja, jeg lagde netop Mærke til ham.

— Hvorfor {{sperret|netop?}}

— Han passerte lige forbi mig temmelig hurtig og da han fik Øie paa mig, udbrød han saa
høit, at jeg kunde høre det: {{sperret|Saa for Pokke|r!}}
Det var ligesom han blev ubehagelig berørt ved
at se mig.

En Følelse af Glæde gjennemfor Detektiven
ved Konstablens Ord. Han forstod godt Betydningen af den mørke Herres Udbrud.

— Saa De, hvor Manden gik hen?

— Han svinget om Hjørnet her og fulgte
Gaden til nærmeste Sidegade. Der forsvandt han.
Detektiven erindrede nu, hvad Indehaveren af
Cigarbutikken havde fortalt ham, at den mørke
Herre maatte bo i Nærheden, fordi han ofte var
inde hos ham og kjøbte Cigaretter. Gribb kjendte
Byen som sin egen Lomme. Han vidste, at der&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sjo7z9mm8fnqsfwkeol3e1sym9nj82d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/19</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111070</id>
    <revision>
      <id>315883</id>
      <parentid>264051</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T20:11:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315883</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4011" sha1="4l8qgh1xe00l2woel0qkagf3yjipofp" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;i næste Kvartal ogsaa var en Cigarbutik og naar
Herren kjøbte sine Cigaretter i den Cigarbutik,
hvor han netop havde havt sin Oplevelse med
Døren, talte Sandsynligheden for, at han boede i
Kvartalet mellem denne Cigarbutik og den anden.

― Gik han paa venstre eller høire Fortoug?
spurgte han Konstablen.

― Venstre, svarede denne.

Gribb tænkte sig om.

— Er De godt kjendt her i Strøget? spurgte
han.

— Aa ja, svarede Konstablen, jeg har patruljeret her i flere Aar.

— Saa kjender De muligens noget til de Folk,
som bor paa {{sperret|høire}} Side af Gaden.

— Ja, de fleste.

— I den Gaard, jeg nu peger paa for Exempel,
Kjender De til, om der bor nogen unge Damer der?

— Unge Damer? spurgte Konstablen lidt forundret, ja, i anden Etage bor Organist Winter,
han har fem ugifte Døtre.

— Saa, ham kjender jeg. Hans døtre er
maaske Forretningsdamer?

— Nei, ikke alle. Tre af dem er næsten bestandig hjemme. To underviser i Pianospil og den
tredie i Sang. Det larmer svært i den Gaar’n.

— Det er godt.

Detektiven nikkede til Konstablen og gik hurtig over mod den Gaard, han netop havde udpeget. Han ringte paa i anden Etage og blev straks
ladt ind, men forinden havde han til sin Tilfredshed lagt Mærke til, at Vinduerne mod Gaden i
Organistens Lejlighed formelig var bestykket med
Sladrespeil. Han regnede nu med unge Damers
Nysgjerrighed, for Knut Gribb var ogsaa Psycholog
i sin Opdagermetode. Den høie elegante Herre
var jo en pen Mand, rigtig efter Damernes Smag.
Detektiven var sikker paa, at Damerne maatte ha
lagt Mærke til ham.

Organisten var ikke hjemme, men de tre Damer,
som han ogsaa kjendte, kom straks flaksende mod
ham under Latter og Komers.

Detektiven forklarede i Korthed sit Ærinde.
Han søgte en Ven, som han vidste boede her i
Strøget, men han kjendte ikke Husnumret. Men
nu var denne Ven en pen Mand, en rigtig Damernes
Yndling. Han gik ofte her forbi. Damerne havde
sikkerlig lagt Mærke til ham. Han var høi, mørk,
elegant, havde graa, bredbremmet Filthat.

Stor Benegtelse og megen Latter paa alle Damerne. Den ældste, hvis Alder man nogenlunde
kunde læse mellem Linjerne i hendes Ansigt, sagde
koket.

— Fy, hvor De er fæl, Hr. Politi.

Men Detektiven forstod, at han havde vundet
Slaget og da han fremhævet, af Oplysningen vilde
være af megen Vigtighed for ham, gav Damerne
sig. Og det viste sig da at være fuldstændig rigtig,
hvad Gribb havde sluttet. Alle Damerne havde
med Nysgjerrighed set paa den smukke Mand,
som var saa „rasende kjæk“. Han boede i Gaarden lige overfor. En gammel sint Kone styrede
Huset for ham. Damerne vilde til Gjengjæld ha
nærmere Oplysninger om Manden af Detektiven,
men han flygtede leende for den flaksende Sværm.

I Gaarden ligeoverfor havde han ikke vanskeligt for at faa vide, hvor den gamle sinte Kone
boede, det var i tredie Etage.

Knut Gribb ringte paa. Der var intet Navneskilt paa Døren, hvilket dog ikke i Øieblikket forundrede ham: En sand Drage af en Kvinde lukkede op.

— Er Herren hjemme? spurgte Gribb.

— Nei, svarede hun og vilde smække Døren
igjen for Næsen af ham.

Men Gribb satte Foden imellem.

— Hallo, raabte han, stop lidt. Er de sikker
paa, at han ikke er hjemme?

Fruentimmeret maalte ham foragtelsesfuldt.

— Naar jeg siger det! raabte hun sint.

— Saa, saa, tag det med Ro, svarede Gribb
blit og trængte sig ind i Entréen, jeg maa da faa
Lov til at nedlægge en skriftlig Besked til ham.

Han vilde aabne den første den bedste Dør,
men Dragen greb ham hvast i Armen.

— Ikke did ind! raabte hun.

— Naa i det Værelse opholder altsaa min
Mand sig, tænkte Gribb, hvor skal jeg saa gaa hen?
spurgte han.

Dragen aabnede en Dør uden at svare og.
Detektiven traadte ind i en Salon.

Han blev i Øieblikket en Smule konfunderet.

Salonen var virkelig overordentlig elegant og
smagfuldt møbleret; de fine, udskaarne silkebetrukne Møbler, Marmorstatuetterne og Malerierne
talte tydeligt om Eierens Smag, Kultur og Kunstsans.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4l8qgh1xe00l2woel0qkagf3yjipofp</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315884</id>
      <parentid>315883</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T20:14:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315884</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4010" sha1="b5cg0rjk5ohsqi16psrn758n1ynm08l" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;i næste Kvartal ogsaa var en Cigarbutik og naar
Herren kjøbte sine Cigaretter i den Cigarbutik,
hvor han netop havde havt sin Oplevelse med
Døren, talte Sandsynligheden for, at han boede i
Kvartalet mellem denne Cigarbutik og den anden.

― Gik han paa venstre eller høire Fortoug?
spurgte han Konstablen.

― Venstre, svarede denne.

Gribb tænkte sig om.

— Er De godt kjendt her i Strøget? spurgte
han.

— Aa ja, svarede Konstablen, jeg har patruljeret her i flere Aar.

— Saa kjender De muligens noget til de Folk,
som bor paa {{sperret|høire}} Side af Gaden.

— Ja, de fleste.

— I den Gaard, jeg nu peger paa for Exempel,
Kjender De til, om der bor nogen unge Damer der?

— Unge Damer? spurgte Konstablen lidt forundret, ja, i anden Etage bor Organist Winter,
han har fem ugifte Døtre.

— Saa, ham kjender jeg. Hans døtre er
maaske Forretningsdamer?

— Nei, ikke alle. Tre af dem er næsten bestandig hjemme. To underviser i Pianospil og den
tredie i Sang. Det larmer svært i den Gaar’n.

— Det er godt.

Detektiven nikkede til Konstablen og gik hurtig over mod den Gaard, han netop havde udpeget. Han ringte paa i anden Etage og blev straks
ladt ind, men forinden havde han til sin Tilfredshed lagt Mærke til, at Vinduerne mod Gaden i
Organistens Lejlighed formelig var bestykket med
Sladrespeil. Han regnede nu med unge Damers
Nysgjerrighed, for Knut Gribb var ogsaa Psycholog
i sin Opdagermetode. Den høie elegante Herre
var jo en pen Mand, rigtig efter Damernes Smag.
Detektiven var sikker paa, at Damerne maatte ha
lagt Mærke til ham.

Organisten var ikke hjemme, men de tre Damer,
som han ogsaa kjendte, kom straks flaksende mod
ham under Latter og Komers.

Detektiven forklarede i Korthed sit Ærinde.
Han søgte en Ven, som han vidste boede her i
Strøget, men han kjendte ikke Husnumret. Men
nu var denne Ven en pen Mand, en rigtig Damernes
Yndling. Han gik ofte her forbi. Damerne havde
sikkerlig lagt Mærke til ham. Han var høi, mørk,
elegant, havde graa, bredbremmet Filthat.

Stor Benegtelse og megen Latter paa alle Damerne. Den ældste, hvis Alder man nogenlunde
kunde læse mellem Linjerne i hendes Ansigt, sagde
koket.

— Fy, hvor De er fæl, Hr. Politi.

Men Detektiven forstod, at han havde vundet
Slaget og da han fremhævet, af Oplysningen vilde
være af megen Vigtighed for ham, gav Damerne
sig. Og det viste sig da at være fuldstændig rigtig,
hvad Gribb havde sluttet. Alle Damerne havde
med Nysgjerrighed set paa den smukke Mand,
som var saa „rasende kjæk“. Han boede i Gaarden lige overfor. En gammel sint Kone styrede
Huset for ham. Damerne vilde til Gjengjæld ha
nærmere Oplysninger om Manden af Detektiven,
men han flygtede leende for den flaksende Sværm.

I Gaarden ligeoverfor havde han ikke vanskeligt for at faa vide, hvor den gamle sinte Kone
boede, det var i tredie Etage.

Knut Gribb ringte paa. Der var intet Navneskilt paa Døren, hvilket dog ikke i Øieblikket forundrede ham: En sand Drage af en Kvinde lukkede op.

— Er Herren hjemme? spurgte Gribb.

— Nei, svarede hun og vilde smække Døren
igjen for Næsen af ham.

Men Gribb satte Foden imellem.

— Hallo, raabte han, stop lidt. Er de sikker
paa, at han ikke er hjemme?

Fruentimmeret maalte ham foragtelsesfuldt.

— Naar jeg siger det! raabte hun sint.

— Saa, saa, tag det med Ro, svarede Gribb
blit og trængte sig ind i Entréen, jeg maa da faa
Lov til at nedlægge en skriftlig Besked til ham.

Han vilde aabne den første den bedste Dør,
men Dragen greb ham hvast i Armen.

— Ikke did ind! raabte hun.

— Naa i det Værelse opholder altsaa min
Mand sig, tænkte Gribb, hvor skal jeg saa gaa hen?
spurgte han.

Dragen aabnede en Dør uden at svare og
Detektiven traadte ind i en Salon.

Han blev i Øieblikket en Smule konfunderet.

Salonen var virkelig overordentlig elegant og
smagfuldt møbleret; de fine, udskaarne silkebetrukne Møbler, Marmorstatuetterne og Malerierne
talte tydeligt om Eierens Smag, Kultur og Kunstsans.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>b5cg0rjk5ohsqi16psrn758n1ynm08l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/20</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111071</id>
    <revision>
      <id>315885</id>
      <parentid>315490</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T20:20:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315885</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4050" sha1="ksqam3iqqcppq3njt64sagw06s7gc3c" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;E20&quot;/&gt;{{Blank linje}}

— Skriv, sagde Dragen; for sig selv mumlede
hun noget om „frække Mandfolk“.

Gribb tog Plads ved et Bord og begyndte at
rable noget paa et Papir. Hans Hjerne arbeidede
med det Problem, hvorledes han skulde bli Dragen
kvit, saa han i et Minut eller to kunde opnaa at
være alene i Værelset.

Pludselig kvakk han i. En Portiere blev
raskt trukket tilside foran ham, Gribb reiste sig
hurtig.

Der stod jo den Mand han søgte. Den høie,
mørke Herre var i fuldstændig Dandy-Formiddagsdragt: Iført en liden rød Fløielsjaket, blaa Silketøfler paa Benene. Han stirrede alvorligt paa
Detektiven og denne fór uvilkaarlig sammen ved
at se ind i hans mørke, haarde Øine:

Herren sagde:

— Mit Navn er {{sperret|Thomas Rye|r,}} hvormed kan
jeg være til Tjeneste, Herr Detektiv?

{{---}}

&lt;section end=&quot;E20&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;B20&quot;/&gt;&lt;center&gt;
5. KAPITEL,
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''En fuldendt Gentleman.'''
&lt;/center&gt;

Knut Gribb vilde svare, men han blev afbrudt af Dragen, som høilydt kremtede forarget
over Ryers pludselige tilsynekomst, hvorved hun
jo blev desaueret.

Ryer vendte sig mod hende og bukkede som
en fuldendt Gentleman. Men der var en Smule
Ironi i hans Stemme, da han sagde:

— Mylady, vil De være saa elskværdig at lade
os alene. Jeg har noget at tale med denne Herre om.

Dragen vraltede surmulende ud af Døren og
lukkede den sint med et Smeld.

Thomas Ryer smilte.

— Det er min Husholderske, sagde han, jeg
haaber De undskylder hende idag. Hun er i slet
Lune, fordi jeg har fundet at burde udtale mig
nedsættende om en Postei, som hun ellers er en
Mester i at lave:

Knut Gribb, som var taknemlig over denne
lille huslige Scene, der gav ham Anledning til at
samle sine Tanker, slog øieblikkelig ind paa den
samme flotte Jargon, som Thomas Ryer.

— Selvfølgelig undskylder jeg Deres Husholderskes Optrærden, sagde han, og jeg kan saa
levende sætte mig ind i Deres Ærgrelse over den
mislykkede Postei.

— Jeg taaler hende ogsaa kun for denne hendes
Posteis Skyld, fortsatte Ryer, hun har dér virkelig
en Specialitet, som sætter hende høit blandt Kvinder i mine Øine, Mylady er opdraget i Frankrig
og har faaet Opskriften af Louis Philips Hofkok.

Knut Gribb fortsatte uden at blunke dette
henrivende Vrøvl.

— Hvor De maa være lykkelig, sagde han,
som naarsomhelst har Anledning til at nyde en
saadan Postei.

— Ja, jeg er ogsaa lykkelig, svarede Ryer.
Alvoret veg ikke et Øieblik fra hans Ansigt.

Nu syntes imidlertid Gribb, at det kunde være
nok og han bemærkede derfor:

— Skulde vi ikke slutte med dette Tøv om
Posteien.

Thomas Ryer trak Øienbrynene i Veiret og
{{sperret|saa}} paa Detektiven. I dette Øieblik mindet han
om en Greve, som ser paa en Parveny.

— Kjære Ven, sagde han, jeg spøger aldrig.

For at markere, at han snart ønskede Samtalens Afslutning, stak han Haanden ind under den
elegante røde Fløilsjakke og trak et dobbeltkapslet
Guldur frem. Han drog en Stol til sig og {{sperret|tog Plads}} med en Stil over sine Bevægelser, som
man kun ser udført i Theatrenes Salonstykker.

Gribb fik Anledning til at bemærke, at han
ikke alene bar Silketøfler, men ogsaa Silkestrømper.
Den overdrevent fine Paaklædning stak lidt underligt af mod hans strænge alvorlige Ansigt, som
lyste af mandig Ro og Sikkerhed.

— For at komme til Sagen, fortsatte Ryer,
hvilken Forbrydelse er det, man mistænker mig for?

Spørgsmaalet kom lidt hovedkuls paa Gribb,
men han bevarede Fatningen. Han forstod, at
Ryer manøvrerede i en bestemt Hensigt. Ryer
vilde naturligvis bare udspionere ham, vilde overvælde ham med forbløffende og underligt Snak,
og med pludselige Spørgsmaal for at faa Politimanden til at røbe sine inderste Tanker.  Gribb
svor i sit stille Sind, at det ikke skulde lykkes
ham. Men her under disse kolde, granskende
Øine gjaldt det for ham at spille en fortrinlig
Komedie.

Altsaa reiste han sig, indtog en værdig Holdning og sagde med en Stemme, som virket overvældende.
&lt;section end=&quot;B20&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ksqam3iqqcppq3njt64sagw06s7gc3c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/21</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111072</id>
    <revision>
      <id>315886</id>
      <parentid>315491</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T20:25:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315886</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4102" sha1="9kh7sbt6v05etb5h0e8uzaz76ngzsm2" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

— Herr Thomas Ryer; jeg forstaar, at De
agter at spille den uskyldige, men det skal ikke
lykkes Dem. De mistænkes for røverisk Overfald
paa en stakkels Arbeidsmand, som tilfældigvis
havde nogle Penge i sin Besiddelse.

— Røverisk Overfald? spurgte Ryer fuldkommen ligegyldig, hvormeget skal jeg da ha stjaalet?

— Vedkommende havde to tusen Kroner paa
sig. Det var hans Principals Penge.

— To tusen Kroner, gjentog Ryer og skyggede med Haanden for et svagt Gjæsp, tør jeg udbede mig denne Mands Navn?

— Karl Johan Boman, mekanisk Arbeider.

— Ak, nu forstaar jeg: Det var altsaa den
Mand, som stirrede saa uforskammet paa mig i
Sporvognen.

— Det var ham, som sad ligeoverfor Dem.
Han kjendte Dem igjen. Han tør sværge paa, at
De er den Mand som overfaldt ham.

— Virkelig. Tør jeg videre udbede mig Forklaring paa, hvordan dette Overfald er foregaaet.

— Med Fornøielse, svarede Gribb, endskjønt
De naturligvis kjender Sagen ligesaagodt som jeg.
Gjennem mine omhyggelige Undersøgelser (her
briskede Gribb sig voldsomt) har jeg bragt alle
Enkeltheder paa det Rene og jeg kan fortælle Dem
fra først til sidst, hvordan De har baaret Dem ad.

Thomas Ryer nikkede interesseret og Gribb
fremstillet nu med alle Detaljer Motormandens
mærkelige Historie. Men han lagde til Fabelen
om de 2000 Kroner, som Boman heldigvis havde
skjult i Strømpelæggen.

— Altsaa, sagde Ryer, da Detektiven var færdig med sin Fortælling, disse 2000 Kroner skal
det tiltrods for det dristige Overfald ikke være
lykkedes mig at komme i Besiddelse af?

— Nei, paa Grund af heldig tilstødende Omstændigheder, men det gjør jo ikke Historien mindre kjedelig for Dem.

Ryer bøjede sig fremover og spurgte:

— Tror De virkelig, at jeg har villet stjæle
to tusen Kroner?

Nu var det netop Knut Gribb om at gjøre
at faa Ryer overbevist om, at han, Detektiven,
havde den Opfatning, og han svarede derfor, idet
han smilte spydigt:

— Politiet sidder inde med visse Oplysninger
om Dem, Herr Ryer.

— Bah, dette latterlige Politi —

Ryer var virkelig blit oprigtig heftig, men han
tog sig straks i det og fortsatte.

— Jeg er en Verdensmand. Jeg lar mig altsaa
ikke fornærme.

— De har i dette halve Aar, De nu har opholdt Dem her i Byen, levet paa en temmelig stor
Fod og brugt mange Penge.

— Men det maa da iallefald bli min egen Sag.

— Javel, men samtidig med at De bosatte Dem
her i Byen, fik vi en Melding fra Pariserpolitiet,
som kort og godt gik ud paa, at vi burde holde
Øie med Dem og særlig passe paa, hvor De fik
Deres Indtægter fra. De forstaar altsaa, at det
ikke er uden Grund vi ser Dem paa Fingrene.

— De tror altsaa virkelig —

— Ja, jeg tror, indtil De kan skaffe mig Bevis
for det modsatte.

Bedrog Gribb sig — eller gik der ikke et
Streif af Tilfredshed over Ryers Ansigt? Havde
det lykkes ham at føre den snedige Forbryder paa
Vildspor?

Ryer reiste sig, tog gemytlig Detektiven under
Armen og sagde:

— Nu skal jeg vise Dem noget.

Han gik nogle Skridt fremover og stansede
foran en Marmorstatuette.

— En nydelig, fin liden Ting, sagde han, —
den koster mig tre Tusen Lire. Den er fra Italien.

Han pegte paa et Maleri, som i en pragtfuld
Ramme hang paa Væggen.

— Det er af Zorn, sagde han, jeg kjøbte det
for syv Maaneder siden af en Kunsthandler i Gøteborg. Det koster mig saamæn fire Tusen, otte hundrede.

Han gik videre fra Kunstverk til Kunstverk
og nævnte den Pris, han havde betalt for hvert
enkelt Stykke. Da han havde gjennemvandret hele
Leiligheden trak han en liden Skuffe ud i sit vakre,
i sjeldne Træsorter udskaarne Skrivebord. Her
fandt han frem en Checkbog paa Centralbanken.

— Ved at udskrive en af disse Checker, sagde
han, kan jeg naarsomhelst hæve — lad mig ta et
Beløb — syv-otte Tusen Kroner. Altsaa det firedobbelte af den Sum, De nævnte nys i saa mærkelig en Forbindelse. Ønsker De at se Bevis derpaa?

— Nei, hvorfor det? indvendte Gribb, som nu
spilte den synlig forvirrede.

— Hvad synes De saa om min Kunstsamling?
spurgte Ryer, tror De virkelig, at jeg som giver&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9kh7sbt6v05etb5h0e8uzaz76ngzsm2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/22</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111073</id>
    <revision>
      <id>315887</id>
      <parentid>264054</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T20:30:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315887</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3886" sha1="5aopusify3tpgddcyfxtr1dvmzmllc6" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Tusen paa Tusen til denslags, kunde falde paa at
overfalde en sølle Arbeidsmand i den Hensigt at
røve lumpne to Tusen Kroner?

Gribb forstod nu, at hans List var lykkedes.
Ryer anede ikke, at Detektiven havde en Mistanke
om, at der laa andre Motiver bag Overfaldet end
dette tarvelige Røveri. Men han vilde yderligere
styrke den vundne Position og han henkastede
derfor med et insinuerende Tonefald:

— Saadanne Liebhaberier som Deres koster
mange Penge.

Det rykkede et Øjeblik gjennem Thomas Ryer,
men han betvang sig atter og gjentog sin Floskel
fra før:

— Jeg er en Verdensmand. Jeg lader mig ikke
fornærme.

Da Gribbs Forvirring tilsyneladende steg,
spurgte han:

— Hvad vil De mig egentlig?

— Jeg kom her for simpelthen at arrestere
Dem, svarede Detektiven.

Ryer slog indbydende ud med Haanden.

— Det har De Anledning til. Men jeg reklamerer straks en Skadeserstatning paa tredive Tusen
Kroner. De kjender vel forhaabentlig til, hvor
farlig det er at foretage en grundløs Arrestation.
Og hvor vil De hen for en Ret med Deres latterlige Mistanke.

Detektiven svarede:

— Jeg føler mig i Øieblikket lidt usikker ligeoverfor Dem. Jeg indrømmer, at Omstændighederne taler til Deres Fordel og at det vilde være
risikabelt og uklogt at gaa til en Arrestation. De
hører, at jeg er ganske ærlig. Jeg vil da ogsaa
lige ud sige Dem, at jeg ikke tror Dem og at jeg
agter at se Dem lidt paa Fingrene og undersøge
denne Sag nærmere.

Ryer saa igjen paa sit dobbeltkapslede Gulduhr.

— De undskylder mig nok, svarede han og
nikkede mod Døren.

Gribb forstod Vinket.

— Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn, fortsatte Ryer.

Knut Gribb gik. Ryer, som ikke engang synes
at bemærke hans Afskedsbuk, vendte ham Ryggen.

Dragen lukkede smaabrummende Detektiven ud.

Da Gribb var kommet ned i Trappen, mumlede han:

— Enten har jeg nu luret Dig, min kjære Thomas Ryer, eller ogsaa er Du den farligste og koldblodigste Mand, som nogengang har været i Føling
med Politiet. Du tror, at jeg tuller omkring med
et latterligt Overfald paa lumpne to tusen Kroner
og saa er jeg i Virkeligheden paa Spor efter en
stor og snedig planlagt Forbrydelse. Jeg har lullet
Din Mistanke i Søvn, kjære Ven, og jeg er lige
efter Dig.

Han gik først til Politikammeret, hvor han, efterat have konfereret med Chefen, sammenkaldte
nogle af sine dygtigste Kolleger.

Der blev nu holdt stort Krigsraad og man blev
enige om, af Thomas Ryers Skridt for enhver Pris
maatte bevogtes.

Tre Detektiver forklædte sig og tog Station i
Nærheden af Hanstensgade.

Den ene malede et kunstnerisk udstyret Skilt
for en nærliggende Butik.

Den anden agerede Gartner og den tredie øvede
sig i den næsten mennesketomme Gade paa at kjøre
Cycle.

Naar Thomas Ryer forlod sin Leilighed vilde
alles Øine følge ham og de tre Detektiver vilde
skiftes om at gaa i hans Spor.

Imedens indhentede Gribb nærmere Oplysninger om Ryer.

Det viste sig at være ganske rigtig, at han
havde en Sum paa flere Tusen Kroner til Disposition i Centralbanken.

Det havde iøvrigt intetsomhelst været at udsætte paa Ryers Optræden siden Ankomsten til
Kristiania. Efter hvad der blev Gribb oplyst af
Boman, som havde fulgt Ryers Gang lidt nøiere,
levede kan temmelig rolig.

Gribb sendte et Iltelegram til Paris og fik
en Times Tid efter følgende Svar:

::::::„Opdagelsesafdelingen
::::::::::::Kristiania.

{{dent/s|2em|2em}}Omspurgte Thomas Ryer har i Madrid gaaet under Navnet Baron Bizerta. Han maatte flytte fra den spanske Hovedstad paa Grund af en Duelaffære og bosatte sig i Paris som den norske Kunsthistoriker Thomas Ryer. Politiets Øine henlededes hurtig paa ham. Han er en utvilsom Svindler, men har opereret saa fremragende dygtig, at han bestandig har gaaet fri af Mangel paa Bevis. Han ynder at omgaaes de højeste Kredse. Er en meget farlig Person, som ikke viger tilbage&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5aopusify3tpgddcyfxtr1dvmzmllc6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/23</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111074</id>
    <revision>
      <id>315888</id>
      <parentid>264055</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T20:35:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315888</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4118" sha1="jkxkmo7c022g5dmqxu439qm6lfbzfam" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;for nogetsomhelst, naar det gjælder hans Interesser. Har i Paris været mistænkt for Delagtighed i Mord, Aktiesvindel, Falskspil og Spioneri.{{gap|2em}} Lépine.“
{{dent/e}}

Det var et voldsomt Synderegister, som den
verdensberømte Chef for Opdagelsespolitiet i Paris
her paaførte Thomas Ryer. Det faldt Gribb vanskelig at tænke sig den elegante, sikre Herre i Hanstens Gade som en ret og slet Svindler. Gribb
maatte smile ved sig selv ved Tanken paa Ryers
Optræden. Han var dog for gammel en Politiræv
til at lade sig bløffe af den andens Fløilsjakke og
Silketøfler.

Klokken blev imidlertid syv, og da Gribb
ifølge den trufne Aftale ikke kunde vente Meldinger fra de udsendte Detektiver før Klokken halv
ni, besluttede han at spadsere ud til Affærens oprindelige Hovedperson, Motormanden Karl Adolf
Boman. Muligens han kunde faa Tæften af et eller
andet Spor i dennes Hjem. Det kunde ofte være
de allermindste og ubetydeligste Omstændigheder
som ledede til store Opdagelser. Detektiven nedlagde paa Politistationen Meddelelse om hvor han
gik hen, og da det var vakkert Veir og han intet
havde at forsømme, spadserte han istedetfor at
kjøre, som han ellers plejede, naar han var ude
og fartede i „Affærer“.

Boman havde forinden han skiltes fra Detektiven givet denne sin Adresse. Han boede i Portnerboligen i en Gaard paa Byens Vestkant.

Gribb kom derud ved halv ottetiden. Det var
ham ikke vanskelig at finde frem til Portnerboligen.
Boman havde sit Navn kunstfærdig udskaaret i et
Messingskilt udenpaa Døren.

Han bankede paa og en venlig Kvindestemme
svarede „kom ind“.

Han kom først ind i et oplyst Kjøkken, hvor
det formelig skinnet af Orden og Renslighed. Bomans Hustru — Detektiven forstod, at det maatte
være hende — sad paa en Stol ved Skorstenen og
syede paa noget Tøj. En Kobberkaffekjedel stod
paa Komfuren blankpudset og glinsende og putrede
festligt. I Døren ind til Stuen skimtede han to
lyslokkede Barnehoveder, en Gut i Konfirmationsalderen og en noget yngre Jentunge.

— Det er Bomans Hustru, formoder jeg? spurgte
Detektiven.

Konen reiste sig og svarede ja. Hun lagde
Tøiet til side og bad Detektiven gaa ind i Stuen.
Børnene blev skjøvet ud i Kjøkkenet og Døren
lukket efter dem.

Stuen bar Præg af hjemlig Hygge, der var pent
og net og Detektiven fik idetheletaget Indtryk af,
af en stræbsom, bra Familie holdt til her.

— Deres Mand er ikke tilstede ser jeg, bemærkede Gribb.

— Nei, svarede Hustruen, men jeg venter ham
hvert Øjeblik, Han er ude i et vigtigt Erinde.
Han sagde, at hvis han ikke kom tilbage til Klokken otte, saa skulde han sende Bud. Nu er vist
Klokken snart otte.

— Den er noget over halv, svarede Detektiven
og saa paa sit Uhr, jeg vil tillade mig at vente saa
længe, hvis De ikke har noget imod det, Jeg vil
svært gjerne tale med Deres Mand.

Konen bød ham en Stol og han tog Plads.

— Jeg kommer i Anledning den Sagen, De
nok ved, fortsatte Gribb. Deres Mand har nok
været udsat for et slemt Overfald, men det vil
ikke vare længe nu, før de frække Overfaldsmænd
er tat ved Vingebenet.

— De hører maaske til Politiet? spurgte Konen.

— Ja, svarede Gribb smilende. Han tænkte,
at Boman ikke havde omtalt ham, saa han fandt
det unødvendigt at nævne sit Navn.

— De er maaske en Ven af Detektiven?

— Hvilken Detektiv mener De? spurgte Gribb.

— Jeg mener den Herre, som min Mand har
henvendt sig til. Knut Gribb, heder han vistnok.

— Men kjære, det er jo mig. Mit Navn er
Knut Gribb.

Om et Skud pludselig var blit affyret inde i
den fredelige Stue, kunde ikke Konen ha blit mere
forskrækket end hun nu blev ved Detektivens ligegyldig henkastede Ord.

Hun stirrede fortumlet paa Gribb og raabte:

— De! Er det Dem? Ak, nei det kan ikke være
muligt.

Gribb reiste sig.

— Hvis det er Dem, fortsatte Konen, hvordan
kan De saa komme her og spørge efter min Mand.

Gribb følte sig ved hendes første Udbrud en
Smule forvirret. Men nu stod det pludselig klart
for ham, hvad her maatte være hændt.

— Hvorlænge er det siden Deres Mand gik
ud? spurgte han alvorlig.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jkxkmo7c022g5dmqxu439qm6lfbzfam</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/24</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111075</id>
    <revision>
      <id>315889</id>
      <parentid>315492</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T21:13:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315889</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3877" sha1="fe2ciue5s045nl7edv9uvlqw0op1uwa" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;E24&quot;/&gt;{{Blank linje}}

— Han gik ud Klokken 6, saasnart han havde
faaet Deres Bud.

— Mit Bud, mumlede Detektiven. Han følte,
at han begyndte at bli angst. Han havde ikke
sendt noget Bud.

{{---}}

&lt;section end=&quot;E24&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;B24&quot;/&gt;&lt;center&gt;
6. KAPITEL.
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Lysningen.'''
&lt;/center&gt;

Det var ligesom Konen læste hans Tanker.
Hun begyndte at græde og lagde sit Hoved opgit
ned paa Bordpladen.

— Saa har han igjen faldt i Hænderne paa
disse onde Mennesker, raabte hun, jeg forstaar ikke
dette. Han har jo aldrig gjort nogen Fortræd.

Knut Gribb trøstede hende.

— Tag det bare med Ro, sagde han, Deres
Mand kan ikke være langt borte og selv om han
atter er kommet ud for disse Mennesker, saa vover
de ikke at gjøre ham noget ondt. Hvem var det,
som bragte Budet?

— Det var en uniformeret Konstabel.

— Hvorledes saa han ud?

— Det kunde jeg ikke se saa nøie, da han
blev staaende i Skyggen ude i Gangen.

— Men han sagde, at han kom fra mig?

— Ja, jeg tog selv imod Budet. Han skulde
hilse fra Knut Gribb og bede min Mand straks
komme til ham.

— Og Deres Mand gik uden videre?

— Ja, hvad skulde han gjøre. Han kunde jo
ikke tvile, naar der kom en Konstabel. Desuden
sagde han ligefør han gik: Klokken 6, det stemmer, sagde han, Gribb mente han havde Brug for
mig ved fem-seks Tiden.

Gribb erindrede nu, hvad han havde sagt til
Boman, da han skiltes fra ham paa Sporvognsholdepladsen. Dette maatte en eller anden af Ryers
Folk have hørt og benyttet sig af.

— Min Mand kjørte, bemærkede Konen.

— Saa De Vognen?

— Nei, men jeg hørte gjennem det aabentstaaende Kjøkkenvindu, at min Mand sagde til
Konstablen, idet de gik over Gaardspladsen: Jassaa,
har De Vogn, det er udmærket.

Knut Gribb forstod, at der nu ikke var et
Minut at tabe, hvis det skulde lykkes ham at forhindre den Forbrydelse, som han var overbevist
om laa bag disse gjentagne Attentater paa den
stakkels uskyldige Arbeidsmand:

For at berolige Konen, sagde han til hende,
da han gik: — Jeg lover Dem, at Deres Mand skal
være velbeholden tilbage inden Midnat.

Men han var ikke selv saa forhaabningsfuld,
da han efter Besøget i Portnerboligen hurtig gik
nedover Gaden. Han maatte stanse et Øieblik og
gjentage for sig selv:

— Motormanden borte! Sporløst forsvunden!
Du store Gud, hvorledes skal jeg dog komme tilbunds i dette?

Spionerne! Han maatte forhøre sig om Thomas Ryers Bevægelser.

I Løbet af nogle faa Minutter havde han tilbagelagt Veien ned til Hansteens Gade.

Han standsede udenfor Butikken, hvor den
langhaarede „fine“ Skiltmaler netop var ifærd med
at pakke sine Malergreier sammen.

— Færdig? spurgte Gribb nervøst.

— Ja, svarede den forklædte Politimand, Thomas Ryer er gaaet ud.

— Netop nu?

— Nei, for ca. fem Minutter siden. Han kjørte
udover Drammensveien. Cyclisten følger efter ham.

Politimanden pegte paa Kjørebanen og Knut
Gribbs skarpe Øine opdagede straks en svag Stribe
gult Sand, der laa som en tynd Streg gjennem
hele Gaden saa langt han kunde øine.

— Udmærket! raabte Gribb, løb øieblikkelig
efter en Vogn.

„Skiltmaleren“ kastede øjeblikkelig sine Malergrejer fra sig i en Fart og forsvandt om Hjørnet
paa Jagt efter en Vogn.

Spion Nr. 2, Gartneren, kom nu tilstede.

Gribb gav ham Ordre til øieblikkelig at slippe
hele det ledige Detektivkorps paa Byens Vognmænd
for at faa Rede paa, hvem der havde kjørt Motormanden og hvorhen han var bragt.

— Udfri ham for enhver Pris, sagde Gribb,
brug Revolvere, hvis det skulde være nødvendig.
Jeg følger imidlertid efter Ryer. Samlingssted Opdagelseskontoret Klokken 12.

Han sprang op i Vognen, som nu var kommet
tilstede og befalte Kusken at kjøre efter den gule
Sandstreg, han kunde se midt i Gaden, saa hurtig
som Remmer og Tøi kunde holde.
&lt;section end=&quot;B24&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fe2ciue5s045nl7edv9uvlqw0op1uwa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/25</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111076</id>
    <revision>
      <id>315890</id>
      <parentid>264057</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T21:19:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315890</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3998" sha1="8o928pr1tih4ghp03t3p3vr8vqti84y" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Sandet havde Opdageren paa Cyclen strøet
efter sig for at retlede de efterfølgende Detektiver.

— Skal jeg kjøre, saalænge Stregen varer?
spurgte Kusken, en ung, ivrig Vognmandsgut, —
han synes dette tegnede til at bli en herlig Sport.

— Saa længe Stregen varer, svarede Gribb
nede fra Vognen.

Vognmanden spyttede energisk i Næverne og
smeisede paa Hesten, som fór afsted i en Fart der
absolut ikke var i Overensstemmelse med Byens
Vedtægter. Men Vognmanden vidste, hvem han
havde den Ære at kjøre, og han smilte fornøiet,
da han ved Bygdø Allé bemærkede en Konstabel
som noterede ham for ulovlig hurtig Kjørsel. Konstablen bemærkede ikke i Farten, at Knut Gribb
sad i Vognen.

Det saa næsten ud som om den gule Streg
ikke vilde tage Slut. Vognen kom langt udenfor
Bygrænsen og fremdeles blandede det gule Sand
sig med det hvide Veistøv i en tynd Stribe. Underveis fik Detektiven Anledning til at sætte paa sig
et falskt Skjæg og en Paryk, saaledes at han som
nu kjørte i Vognen ikke længer var den bekjendte
Kristiania-Detektiv Knut Gribb, men en gammel,
duknakket, rødnæset Herre, som tydeligvis var
paa Vei til sit Landsted. Gribb var en Mester i
denslags lynsnare Forklædninger.

I Nærheden af Lysakerfjorden mødte han
{{sperret|Thomas Ryers}} Vogn.

Ryer kjørte i en let, gummihjulet Victoria.
Den store Forbryder sad alene, tilbagelænet i Hynderne og lot Røgen fra sin Havanna drive ud i
Luften. Han bemærkede ikke engang den gamle
Herre, som kjørte forbi ham og Knut Gribb stansede ikke.

Et Øieblik efter mødte han Cyclisten. Heller
ikke denne Politimand, som var vandt til at omgaaes ham daglig vilde ha gjenkjendt han, hvis
ikke Gribb havde git ham et hurtigt Tegn, — en
aftalt Bevægelse, som Kristiania-Detektiverne benyttede sig af i Situationer, hvor de maatte være
forklædte.

Cyclisten bremsede, men Gribb raabte bare:

— Følg ham!

Og kjørte videre.

Vognen fulgte den gule Sandstribe helt til
Landhandlerbutikken paa Lysaker.

Inde i Butikken fik Detektiven rede paa, at
Ryer — Herren i Victoriavognen, som han kaldte
ham — havde talt med Føreren paa et lidet Dampskib, som havde sin Station derude. Føreren hed
Davidsen og Dampskibet „Flink“. Han boede i et
af Husene i Nærheden af Landhandlergaarden.

Detektiven bankede paa hos Kapteinen og traf
ham hjemme.

Da Gribb var blit alene med Kapteinen begyndte han uden videre til dennes uudsigelige
Forbauselse at gjøre Toilette. Nu, da Ryer havde
passeret ham kunde han ikke længer ha Brug for
det falske Skjæg og Parykken.

Kapteinen troede han havde med en gal Mand
at bestille og vilde kaste ham paa Dør, men da
Gribb leende viste ham sit Politiskilt, fik Piben
snart en anden Lyd.

Gribb gjorde ham opmærksom paa, at han
var paa Sporet efter en Forbryder og at denne
Forbryder ikke var nogen anden end den mørke
Herre, som var kommet kjørende herud i Victoriavogn og som netop havde aflagt ham et Besøg.

— Mener De Thomas Ryer, raabte Kapteinen
forskrækket, den eleganteste Herre som gaar i
Kristiania?

— Ham og ingen anden, svarede Detektiven,
han er mistænkt for røverisk Overfald. Hvad vilde
han hos Dem?

— Han vilde saamen leie min Baad.

— Den lille Damper „Flink“?

— Ja.

Kapteinen ledte ham hen til Vinduet og pegte
ud mod Sjøen, hvor en liden hvid fintbygget Dampbaad laa og manøvrerede.

— Baaden er nemlig meget pen med Salon og
denslags, fortsatte Kapteinen, saa jeg ofte faar leiet
den ud til sluttede Selskaber, som vil have en
liden forfriskende Sjøtur i Sommervarmen. Thomas
Ryer har leiet den før sammen med nogle Venner.

— Naar skal han bruge Baaden? spurgte Detektiven.

— Han har bestilt den til imorgen Formiddag
Klokken 9. Han kommer da kjørende herud med
tre Venner.

— Og hvor skal han reise hen?

— Indover Fjorden et Stykke, formodentlig til
sit Landsted.

— Har han et Landsted i Fjorden?

— Ja, i Bundefjorden. Det er en liden
Sæterhytte, som han har bygget inde i Skogen.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8o928pr1tih4ghp03t3p3vr8vqti84y</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/26</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111077</id>
    <revision>
      <id>315891</id>
      <parentid>264112</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T21:24:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315891</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3924" sha1="028xpxfvd2xt9tlgy88stj8vkl7tqfg" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

— Nævnte han Navnene paa de Venner som
skulde være med ham.

— Nei, men han kaldte en af dem for Legationssekretæren. Han har vistnok et særligt Ærinde at besørge tror jeg.

— Detektiven blev opmærksom.

— Et særligt Ærinde, sagde han, nævnte han
hvad det skulde være?

— Ja, han sagde, at han skulde bringe en syg
Ven med sig til Landstedet.

— En syg Ven.

— Netop. Og derfor bad han mig holde en
Køie i Orden nede i Baadens Salon.

Gribb tænkte øjeblikkelig paa Motormanden.
Var det muligt, at de vilde gjemme ham i Villaen
og hvad skulde det tjene til?

— Har De Mandskab nok ombord, Kaptein?
spurgte Detektiven.

— Vi er fire Mand ombord, foruden Maskinisten
og Fyrbøderen. Flere behøves der ikke.

— Jeg vil alligevel ansøge om Plads ombord.

Kapteinen saa paa ham og smilte.

— Skal jeg spørge Ryer om Tilladelse til at
tage Dem med?

— Selvfølgelig ikke.

— Da vil han bli rasende, naar han opdager,
at der er fremmede Folk ombord.

— Det behøver han ikke at opdage. De kjender sikkerlig et eller andet Rum, hvor jeg kan
forstikke mig.

— Ja, men han har skarpe Øine, den Fyren.

— Jeg har liden Tid, bemærkede Gribb utaalmodig. Jeg forlanger et ja eller nei. Svarer De
nei blir De muligens delagtig i en styg Forbrydelse,
svarer De ja, maa De være min Mand helt og
fuldt. Jeg gir Dem fem Minuters Betænkningstid.

— Jeg behøver ingen Betænkningstid, svarede
Kapteinen hurtig, jeg er Deres.

— Meget vel. Jeg forlanger, at De ikke nævner til et levende Menneske, hvad vi nu har forhandlet.

— Det siger sig selv.

— Hverken Deres Familie eller de andre Folkene ombord maa vide noget. Og ligeoverfor Thomas Ryer lader De som intet.

— Naturligvis.

— Kan De smugle mig ombord i „Flink“
imorgen tidlig, saa ingen lægger Mærke til det?

— Ja, hvis De er paa Pletten Klokken otte,
saa skal det være hurtig besørget.

— Det er en Aftale.

— En Aftale.

Samtalen afsluttedes med et Haandslag og Knut
Gribb gik ud til sin ventende Vogn.

Landhandleren stod netop i Butikdøren, da
Detektiven kjørte bort. Han troede ikke sine egne
Øine. Var det ikke en gammel Herre som kom
kjørende og nu vendte en ung Mand tilbage. Hvorledes kunde det hænge sammen.

Paa Veien indover Drammensveien overtænkte
Detektiven Sagen endnu engang fra først til sidst,
men han maatte indrømme for sig selv, at han
tiltrods for hvad der var hændt i de sidste Timer,
ikke var kommet Gaaden et Skridt nærmere. Han
øinede ikke {{sperret|Grunden}} til Thomas Ryers Handlemaade. Om han nu alligevel skulde være paa feil
Spor? Han skjøv Tanken fra sig, endnu ikke
havde hans Tæft slaaet feil. Ryer {{sperret|maatte}} have
sine Fingre med i Spillet, men hvad til, hvorfor?
Hans Hjerne arbeidede voldsomt. Hvis han endda
havde havt mere Tid paa sig, men han maatte
paa Grund af Begivenhedernes rivende hurtige
Udvikling træffe sin Forholdsregler Slag i Slag,
næsten hovedkuls og det gjorde Sagen mere floket
for ham.

Han var svært febrilsk efter af komme hurtig
ind til Byen og bad Kusken kjøre paa. Hesten
var allerede meget sved.

For at fordrive Tiden og lade sin Hjerne hvile
et Øjeblik vinkede han en Avisgut hen til sig og
kjøbte Aftenens Aviser af ham.

Han gjennemløb Spalterne hurtig og fæstede sig
ved en liden Notis eller et Telegram hist og her.

Intet syntes at interessere ham særligt.

Pludselig stødte han paa en liden Bynotis og
fandt deri anmærket to Datoer. Det var en ganske
almindelig Nyhedsnotis uden den ringeste Sensation, og han vilde ikke engang have lagt Mærke
til den, hvis det ikke havde været for de to Datoers
Skyld. Men disse to Datoer fangede hans Opmærksomhed. Hans Tanke fløi hurtig videre —

{{sperret|I et nu stod alt klart for ha|m.}}

Gaaden var blit oplyst pludselig og skinnende
som et Mørke der gjennemskjæres af Lynet.

Han foldede Aviserne sammen og opgav en
Adresse til Kusken.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>028xpxfvd2xt9tlgy88stj8vkl7tqfg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/27</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111078</id>
    <revision>
      <id>315892</id>
      <parentid>315493</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T21:27:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315892</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3785" sha1="f2odcpxtim1wzdt4smozd30y3k9qowv" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;E27&quot;/&gt;{{Blank linje}}

Gribb forstod nu, hvor Thomas Ryer vilde
hen. I dette Øjeblik var alt ligegyldigt for ham.
Han havde faaet Indblik i Planen til en dristig og
sjelden Forbrydelse.
{{---}}

&lt;section end=&quot;E27&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;B27&quot;/&gt;&lt;center&gt;
7. KAPITEL.
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Den stjaalne Hest.'''
&lt;/center&gt;

Detektiven kjørte igjen ned til Portnerboligen
for at tale med Motormandens Hustru.

Det lille Hjem var i fuldstændig Fortvilelse
over Mandens sporløse Forsvinden. Han havde
ikke ladet høre fra sig og Konen begyndte at tro,
at han var død. Baade hun og Børnene havde
grædt meget efter Knut Gribbs Besøg.

Detektiven kunde nu trøste dem med, at
Manden aldeles sikkert vilde komme tilbage imorgen Formiddag.

— Men De lovet at han skulde komme tilbage
inden Midnat, sutrede Konen.

— Det gjorde jeg, svarede Detektiven, men da
vidste jeg endnu ikke, hvad der var paafærde.
Nu ved jeg det.

— Hvad er det da?

— En Forbrydelse planlægges, svarede Gribb,
en mærkelig dristig og sjelden Forbrydelse som
man skulde tro aldrig vilde komme til Udførelse
paa vore Breddegrader.

— Men hvad har min Mand med det at bestille?

— Intetsomhelst direkte. Han aner ikke engang, hvad der er igjære. Men Kjeltringerne, som
staar i Spidsen for dette har anseet det nødvendig,
at han fjernes i tolv Timer, ellers er han — selv
ubevist — en Hindring for Planens Udførelse.

— Saa har de vel ryddet ham Afvejen. Aa, aa!

— Nei, sagde Detektiven, det har de ikke vovet.
Men han holdes skjult et eller andet Sted og inden
imorgen Formiddag Klokken elleve skal han være
her hos Dem igjen . . . Er det ikke saa, spurgte
han, at Deres Mand er flink til at greie med Motorbaade?

— Jo, han har en meget betroet Stilling som
midlertidig Fører for en stor Motorbaad, der er
stillet til Baron D.s Disposition under dennes Ophold her.

— Baron D.&lt;ref&gt;Vi kalder ham {{sperret|„Baron D.“}} Dette Bogstav skjuler, som Læserne vil forstaa, en {{sperret|meget høitstaaende Perso|n,}} som hver Sommer aflægger Norge et Besøg og bebor en bekjendt Villa ude paa Bygdø.&lt;/ref&gt; bor paa Bygdø?

— Ja, og Motorbaaden ligger under Tag i
Frognerkilen.

Detektiven saa paa Bomans lille Søn, som ivrig
havde lyttet til Samtalen mellem den fremmede
Herre og Moderen. Gutten saa ud til at være en
opvakt liden Fyr.

— Du ved vel, hvor Motorbaaden ligger?
spurgte han.

— Ja, svarede Gutten.

— Vil Du følge med og vise mig den.

Gutten rev øieblikkelig Luen paa sig.

Vognen ventede udenfor og det var ikke mange
Minutter før Detektiven og Gutten var nede i
Frognerkilen.

Underveis fortalte den lille Fyr, at der tidligere
paa Aftenen havde været Bud fra Baron D. om, at
Boman skulde føre Motorbaaden en Tur den næste
Formiddag.

— Hvad svarede Din Mor dertil? spurgte Gribb.

— Hun svarede, at det ikke var sikkert, at Far
kom tilbage, saa det var bedst, at Baronen for
denne Tur tog en anden Mand. Der er bestandig
en Ekstramand tilstede for alle Tilfælders Skyld,
for Baronen er meget utaalmodig og blir sint, naar
noget er iveien.

— Det er udmærket, svarede Gribb, din Moder
har handlet meget klogt.

Detektiven besaa med Interesse den slanke
fintbyggede Motorbaad. Den var utvilsomt Fjordens
hurtigste Motor, da Maskinerne fyldte mindst Halvparten af dens Rumindhold.

— Den er allerede gjort istand, sagde Gutten.

— Er den gjort istand?

— Ja, til Farten imorgen. Se her, al Messingen er pudset og Benzin fyldt paa Tankerne.

Gribb havde ikke videre rede paa Motorer.
Men Gutten var tydeligvis allerede godt inde i
Maskineriet.

— Kan Du se, om alt er iorden? spurgte Detektiven.

— Ja, svarede Gutten, alt er iorden. Det er
en fin Maskine.

Han pegte paa Bagsædet.
&lt;section end=&quot;B27&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f2odcpxtim1wzdt4smozd30y3k9qowv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/28</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111079</id>
    <revision>
      <id>315893</id>
      <parentid>264060</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T21:34:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315893</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4049" sha1="enx7w9hezhim4uzlpraa2pm90m42qto" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Dér pleier Baronen at sidde, fortsatte han, og
der staar Far bestandig og styrer.

— Er der saa ikke flere med Baaden?

— Jo, etpar af Baronens Tjenere. Ofte faar
ogsaa jeg Lov til at være med og jeg hjælper da
Far med at passe Maskinen.

— Du er en kjæk Gut, sagde Detektiven, kom
lad os vende om, det begynder allerede at skumre.

Da Gribb havde afleveret sin Cicerone i Portnerboligen kjørte han alene lige til Politistationen.

Her fordrev han Tiden med forskjelligt ligegyldigt Arbeide til Klokken 12, da han samledes
med de øvrige Detektiver.

De tre Spioner aflagde først Rapporter. Hvad
„Gartneren“ og „Skiltmaleren“ havde seet vidste
Gribb allerede.

„Cyclisten“ fortalte, at han havde fulgt Thomas
Ryer i Victoriaen helt til hans Hjem. Ryen var
blit hjemme hele Aftenen og havde modtaget Besøg af to Herrer, som dog straks havde forladt
ham. Indtil Klokken halv 12 havde Ryer ikke
gaaet ud.

— De to Herrers Navne og Adresse? spurgte
Gribb.

Detektiven lagde et beskrevet Stykke Papir
foran sin Kollega.

Paa dette Papir stod opnoteret to Navne og
to Adresser.

Saaledes havde Politiet fulgt Thomas Ryers
Bevægelser hele Eftermiddagen. Og ikke alene
hans egen men ogsaa hans Venners Færd vidste
Politiet Besked om.

Saa kom Turen til de andre Detektiver, der
var sluppet løs paa Vognmændene.

Kun den ene af disse Detektiver havde noget
interessant at fortælle, og han fortalte en mærkelig
Historie om et Tyveri af en Vogn.

— Klokken fem i Ettermiddag, indberettede
Detektiven, blev der bestilt en lukket Kupé hos
Vognmand Peder Karlsen i Rosenborggaden. En
ældre, hvidskjægget Herre steg ind i Vognen og
bad Kusken kjøre op til Majorstuen. Da Vognen
var kommet i Nærheden af den øverste Sporvogns
holdeplads, hvor der findes en Kafé, gav han Kusken Ordre til at stanse. Herren steg af og gik ind
i Kafeen. Han blev derinde i fem Minutter. Kusken ventede.

Omsider kom Kafeens Indehaver ud og bad
Kusken hjælpe den gamle Herre med en Kuffert.
Kusken, som kjørte en fredsommelig Hest, havde
ingen Betænkeligheder ved at lægge Tommerne fra
sig og gaa ind i Kafeen.

I Kafeens ydre Værelse, det Værelse som vendte
til Gaden, saa han, at den gamle Herre sad ganske
rolig og drak Melk.

— Naa er De der, sagde Herren, da Kusken
kom ind, det er elskværdig af Dem, at De vil
hjælpe mig med den Kufferten. Kom og gaa med
mig. Jeg har Kufferten staaende inde i det indre
Værelse. Kusken fulgte med uden at ane Uraad.

Herren pegte paa en stor jernbeslaaet Kuffert
som stod i det ene Hjørne og sagde:

— Her er den, men vil De vente et Øieblik.
Med disse Ord forlod han Kusken og lukkede
Døren efter sig.

Kusken ventede i det lille Værelse i næsten ti
Minutter, men da Herren ikke til den Tid var kommet tilbage, gik han ud for at se til Hesten. Det
viste sig da, at baade Hesten og Vognen var forsvundet.

Kusken blev selvfølgelig meget forskrækket og
raabte paa Kafeens Indehaver, som kom løbende.
De rendte Kvartalet rundt, men ingensteds opdagede de Spor af Vognen. Den var og blev borte.
Heller ikke kom den
gamle Herre
tilbage og det blev da klart, at han maatte ha
stjaalet Vognen. Kafeens Indehaver fortalte, at han
ikke kjendte Herren, han havde kan været inde i
hans Kafé en eneste Gang, nemlig igaar, da han
havde anmodet om at faa sætte ind Kufferten, som
han skulde lade afhente senere.

Kufferten blev nu aabnet af Kaféværten, og
til begges Forbløffelse fik de se, at den indeholdt
Graasten. Bedrageriet blev da aabenbart og mistrøstig i Hu begav Kusken sig paa Veien hjemover
til Vognmandsforretningen.

Her blev der selvfølgelig vældig Opstandelse
over det skeede og saasnart Kusken havde forklaret sig for sin Chef, besluttede denne at melde
Sagen for Politiet.

Han stod netop i færd med at gaa afsted til
Politistationen, da det kimede paa hans Telefon.
Han greb Hørerøret og hørte en Stemme spørge:

— Er det Vognmanden selv?

— Ja, svarede han.

Stemmen fortsatte:

— Ved De om, at der er stjaalet en Hest og
Vogn fra Dem idag.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>enx7w9hezhim4uzlpraa2pm90m42qto</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/38</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111080</id>
    <revision>
      <id>315903</id>
      <parentid>290742</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T22:27:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315903</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="665" sha1="4wurxnuoqcsy83cne3is8098bha9tb1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;funklede. Han {{sperret|saa}} paa Detektiven, maalte ham
formelig med sine kulsorte, kolde Øine i flere
Sekunder og svarede saa:

— Jeg glemmer aldrig, min Herre, at det var
Dem, {{sperret|som den gang rørte ved mi|g.}}

Da Thomas Ryer havde sagt disse Ord steg han ind i en førsteklasses Kupé.

Han havde selv betalt Billetterne for sig og sine to tvungne Ledsagere.

Toget peb og gik.

{{---}}

&lt;section begin=&quot;B38&quot;/&gt;&lt;center&gt;
'''Bind Nr. 2 under Trykning

{{xx-større|Den Dødes Værelse.}}

(Knut Gribbs anden Kamp med Thomas Ryer)'''

{{x-mindre|„Humoristens“ Forlag. — Johansen &amp; Nielsens Bogtrykkeri.}}
&lt;/center&gt;
&lt;section end=&quot;B38&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4wurxnuoqcsy83cne3is8098bha9tb1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/29</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111081</id>
    <revision>
      <id>315894</id>
      <parentid>315494</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T21:40:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315894</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3792" sha1="pmsy008lj15s3o0fu29tnhvgeuur39g" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;E29&quot;/&gt;{{Blank linje}}

— Javel.

— Baade Hesten og Vognen staar nu udenfor
Posthuset, De maa skynde Dem og hente dem.

Dermed blev der ringet af, før Vognmanden
havde faaet Tid til at spørge om Navnet.

Vognmanden tog den uheldige Kusk med sig
og kjørte ned til Postkontoret, hvor de ganske
rigtig fandt Hesten og Vognen staaende. Folk som
havde havt Anledning til at bemærke den, paastod,
at den mindst havde staaet der i en halv Time.

Inde paa et af Sæderne i Kupeen fandt Vognmanden en Konvolut med iværende 25 Kroner
og en Seddel, hvorpaa der stod: {{sperret|„Tak for Laane|t“.}}

— Har De Seddelen? spurgte Gribb.

Hans Kollega leverede ham det beskrevne
Stykke Papir, og Gribb saa da at det var samme
Haandskriften som paa Meddelelserne til Motormanden.

Foranledningen til Tyveriet laa klart i Dagen.

Vognen var benyttet til at bortføre den stakkels
enfoldige Boman. Sandsynligvis var han blit bedøvet inde i den lukkede Kupé øg nu anbragt paa
et sikkert Sted.

Kjeltringerne havde grebet til det vanvittige
Middel at stjæle en Vogn for at undgaa at bringe
Forfølgerne paa Sporet. En almindelig Drosche
med Kusk til, vilde jo ført lige i Ødelæggelsen.

Klokken var nu blit ét om Natten og rundt
omkring Gribb stod en hel Del af hans Kolleger
og Underordnede og ventede paa hans Ordre, for
Opdagelseschefen havde overladt ham hele Sagen.
Gribb var kjendt som Afdelingens dygtigste Detektiv.

Samtlige Politimænd troede, at de skulde fortsætte Arbeidet udover Natten med at finde Boman
og passe paa Thomas Ryer, og de blev derfor
meget forbløffet, da Gribb sagde:

— Foreløbig skal der intet gjøres. Men imorgen fortsætter vi Arbeidet. Tre af dere maa tage
ud med Patruljebaaden imorgen tidlig Klokken
halv ni. Dere skal ligge med Dampen oppe ved
Hovedøen, færdig til at afgaa paa et Øiebliks Varsel. Helst maa de ligge i Skyggen af en eller
anden Bjergknat, saa de ikke let kan sees.

— Hvem af os sætter De til dette? blev der
spurgt.

— Er der nogen her, som kjender Fjordbaaden
„Flink“ af Udseende.

— Turistyachten, som hører hjemme i Lysaker. Den kjender iallefald jeg, svarede en.

— Jeg ogsaa, sekunderte to andre paa en
Gang:

— Godt, saa kan dere tre ta den Jobben. Jeg
befinder mig ombord i „Flink“. Saasnart dere hører
Skud ombord, damper dere hen til og besætter
Baaden.

— Meget vel, blev der svaret. Og de tre
Mænd gik.

— Men vi andre? spurgte Knut Gribbs Ven
og Kollega, Opdageren Harald Brede, hvad skal
vi andre gjøre.

— Klokken er nu et, svarede Gribb, dere trænger vel til Søvn.

— Pyt; men Ryer da, skal ikke han bevogtes?

— Nei, og træk de Vagtposter som er udsat
tilbage.

— Skal vi opgi at finde Boman?

— Ja.

— Men De da? spurgte Brede videre, hvad
agter De at gjøre?

— {{sperret|Sov|e,}} svarede Knut Gribb, idet han lagde
sig ned paa den læderbetrukne Sofa

Da smilte Opdageren Harald Brede, for nu
skjønte han, at Knut Gribb havde fundet en
Udvei.
{{---}}

&lt;section end=&quot;E29&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;B29&quot;/&gt;&lt;center&gt;
8. KAPITEL.
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Et genialt Kup.'''
&lt;/center&gt;

Den næste Morgen mødte Knut Gribb præcis
til aftalt Tid hos Kaptein Davidsen paa „Flink“.

Kapteinen havde arrangeret alt paa Forhaand.

— Jeg har git min Styrmand fri, sagde han,
her ligger hans Uniform. Se om den passer Dem.

Gribb tog Uniformen paa sig. Den passede
aldeles fortrinligt.

— Saa faar De overtage Styrmandens Funktioner, fortsatte Kapteinen, og De som er saa flink
til at forandre Dem, kan vel pudse Dem lidt i
Fjæset.

Det var hurtig besørget af Knut Gribb. En
to-tre Minutters Arbeide foran Speilet — og han
var forandret til en brunbarket Sjømand.

— Ha, ha, lo Kapteinen, fortræffeligt! fortræf-&lt;section end=&quot;B29&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pmsy008lj15s3o0fu29tnhvgeuur39g</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/30</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111083</id>
    <revision>
      <id>315895</id>
      <parentid>264062</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T21:46:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315895</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3978" sha1="ftvjkzcgrx3siv9hg5iqfufalbecf45" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;feligt! Jeg vedder at selv ikke Thomas Ryer skal
kjende Dem igjen.

Men han blev pludselig alvorlig, da Gribb tog
to Browningrevolvere frem af en liden sort Vædske
han havde med sig.

— Den ene er til Dem, sagde Detektiven, den
anden beholder jeg selv.

— Er den ladt?

— Ja, selvfølgelig. Det vil De nok selv skjønne,
naar De skal benytte dem til Fordel for mig.

Med et bredt smil stak Kapteinen Revolveren
i Lommen. Gribb forstod, at han kunde stole
paa ham.

Detektiven besaa med Interesse Salonen ombord i „Flink“. Den laa helt agterud paa Dækket
og var overbygget. Men den bagerste Væg dannedes af Skyvedøre. Naar de blev slaaet tilside,
havde han den herligste Udsigt over Kristiania-fjorden, som netop spillede fint og pragtfuldt i al
Sommermorgenens lyse og skiftende Farver.

Klokken halv 9 kom Thomas Ryer kjørende
sammen med en anden Herre. Ryer traf Kapteinen paa Dækket. Gribb stod lige i Nærheden
i sin Styrmandsuniform og pudsede Messing. Han
hørte hvert Ord af Samtalen mellem Kapteinen og
Forbryderen.

— Min syge Ven, sagde Thomas Ryer — og
hans Stemme var rolig og sikker som sedvanlig, —
min syge Ven kommer ombord i en Motorbaad.
Jeg vil selv hente ham. Men for at spare ham for
den lange Tur i en liden aaben Baad, vil jeg bede
Dem om at lægge fra allerede nu, Herr Kaptein, og
dampe sagte frem og tilbage langs Hovedøen. Vi
vil da komme i Motorbaaden ud til Dem.

— Javel, skal ske, svarede Kapteinen alvorligt
og tog til Luen.

Ryer kastede et Blik ned i Salonen, hvor en
improviseret Køie var gjort istand.

— Det er godt, sagde han, muligens min stakkels Ven allerede vil lægge sig og hvile lidt straks
han kommer ombord. Han ser ved første Øiekast
ikke meget syg ud, da han har en vældig Viljestyrke og gjerne vil holde sig saa længe som muligt
paa Benene, men han er meget svag, stakkar. Han
falder nu og da pludselig sammen.

— Karbol, mumlede Detektiven indædt for sig
selv der han stod og pudsede Messing.

Kapteinen gjorde uafbrudt Honnør og var yderst
høflig mod Ryer.

— Ja, ja, sluttede denne, idet han gik fra Borde,
saa er vi enige om Arrangementet da.

— Meget vel, svarede Kapteinen, hvorefter han
raabte ned i Maskinen:

— Klar!

Det klingrede dernede og den lille smekre
Baad begyndte at hive paa sig og ruske i Fortøiningerne.

Thomas Ryer og hans Ledsager tog Plads i
Vognen igjen og kjørte indover mod Byen.

Detektiven havde havt Anledning til af studere Ledsagerens Ansigt. Han saa, at han havde
vandblaa Øine.

— Aha, tænkte han, her har vi nok Helten
paa Cyclen, han som vilde advare Motormanden.

Han lagde Mærke til, at den blaaøiede var
lidt bleg og nervøs. Formodentlig følte han sig
ikke saa sikker paa det vilde Eventyr som den
bestandig lige knusende rolige Thomas Ryer.

„Flink“ dampede langsomt udover og satte
Kurs for Hovedøen.

Underveis gjennemsaa Gribb endnu engang
den lille Avisnotis, som havde ledet ham paa det
rigtige Spor. Den lød i al sin Knaphed saaledes:

„Baron D.&lt;ref&gt;Selvfølgelig havde Avisen den høitstaaende Udlændings virkelige Navn.&lt;/ref&gt; som den 15de skulde ha aflagt et
Besøg paa Hovedøen for at bese de interessante
Ruiner, men blev forhindret, aflægger istedet Øen
et Besøg imorgen Formiddag.“

— Den 15de sad Baronens Motormand bedøvet
høit oppe i Thv. Meyersgade, idag sidder han bedøvet paa et andet Sted af Byen, tænkte Detektiven, det har været Thomas Ryer magtpaaliggende
at faa ham afveien. Bomans Stedfortræder paa
Motorbaaden er naturligvis en av Ryers Kreaturer.

Klokken 9 begyndte det spændende Eventyr
at udspilles.

„Flink“ havde været helt henne ved Vippetangen og dampede nu sagte tilbage igjen med
Kurs for Udgaaende.

Gribb stod ved Rælingen og betragtede Omgivelserne.

Der var næsten ingen Baade paa Vandet. Kun
en liden Seiler hist og her og et par Farkoster som
blev roet. Det var endnu for tidlig paa Formiddagen til at Trafikken havde faaet rigtig Magt over
Havnen.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ftvjkzcgrx3siv9hg5iqfufalbecf45</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/31</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111084</id>
    <revision>
      <id>315896</id>
      <parentid>290744</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T21:50:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315896</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3619" sha1="74tuo0rerl6tc9pien3ongatyh7vug5" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Gribb speidede indover mod Hovedøen og
opdagede i en lun Vig Politiets Patruljebaad, som
dog laa næsten skjult af de dybe Slagskygger, som
Aaserne kastet.

Han saa den anden Vei — mod Frognerkilen.

Ganske riktig, der kom en Motorbaad susende
udover med Skumskavlen for Bougen.

En anden Motorbaad, ligesaa stor som din
første, kom den modsatte Vei.

„Flinks“ Kaptein nærmede sig Detektiven og
spurgte spændt:

— Hvad gjælder det egentlig her.

— Tyveri og Pengeafpresning.

— Tyveri? Tænker Ryer paa at stjæle Motorbaade? spurgte han og pegte paa den frembrusende Motorbaad, der fløi som en hvid Maage hen
over Vandet.

— Nei, svarede Gribb, han tænker paa at
stjæle noget ganske andet.

— Hvad da?

— Et Menneske.

— Et Menneske! raabte Kapteinen forbløffet.

Han vilde spørge videre, men blev afbrudt af Gribb
som sagde:

— Det tænkte jeg, nu begynder Komedien.

Kapteinen fulgte Retningen af hans Blik.

Baronens Motorbaad var pludselig stanset.

— En Kikkert! raabte Detektiven.

Kapteinen rakte ham en Kikkert.

Gjennem Kikkerten kunde han nu skimte Personerne ombord i Motorbaaden. Der synes at raade
endel Forskrækkelse ombord. Motormanden masede med Maskinen, men det lykkedes ham ikke
at faa den igang.

— Den Kjæltring, mumlede Detektiven.

Saa gik det akkurat som han havde tænkt. Det
lod til, at Motormanden forklarte Baronen, som
sad ved Roret, at Maskinen var sprængt og at de
var aldeles hjælpeløse. Baronen reiste sig op og
var tilsyneladende meget ærgerlig.

Da fik Motormanden et godt Indfald (oh, den
Slyngel, tænkte Detektiven igjen, medens han stod
og stirrede paa Scenen gjennem Kikkerten). Han
foreslog Baronen noget, og denne nikkede. Netop
i dette Øieblik strøg den anden Motorbaad forbi
Baronens. I denne Motorbaad sad Thomas Ryer
og hans Ven. Detektiven saa det gjennem Kikkerten. Ryer stansede sin Baad paa et Vink af Baronens Motormand. Det kom til Underhandling
mellem de to Baade og Detektiven lagde i Kikkerten Mærke til at Thomas Ryer bukkede dybt for den høitstaaende Udlænding.

— Jeg synes formelig jeg hører hvad der blir
forhandlet om, mumler Detektiven, saa tydelige er
deres Gebærder, Thomas Ryer tilbyr sin Assistanee.
og da Motormanden (den Skurk) paastaar, at der
intet andet er at gjøre, modtar Baronen med Tak
Tilbudet.

El Slæbetaug fæstes til Baronens Motorbaad
og Thomas Ryers Motorbaad begynder at trække.
Knut Gribb blir en Smule forbauset over
dette, men da Ryer etter nogle faa Minutters Forløb atter stanser sin Baad, er han fuldstændig med
igjen.

Ryers Baad bakker og det kommer paany til
Underhandlinger mellem ham og Baronen. Ryer
reiser sig op i Baaden, bukker, slaar overbevisende
ud med Haanden og bukker igjen.

Knut Gribb forstaar ham, som om han skulde
høre hans egne Ord.

Han søger naturligvis at overbevise den høitstaaende Udlænding om, at en Motorbaad, som
slæbes, bestandig er latterlig. Den høitstaaende
Udlænding staar i Fare for at bli komisk. Om
han ikke heller vilde komme over i hans, Ryers
Baad, saa kunde Motormanden og Baronens Tjenerskab padle den anden tilbage til Frognerkilen igjen.
Han var villig til at føre hans Høihed hvorsomhelst,
han havde endog en egen liden Damper til Disposition derhenne i Nærheden af Hovedøen. Hans
Høihed smiler forbindtlig og tager med Tak imod
Tilbudet. Hans Høihed er forfængelig og ønsker
ikke at bli latterliggjort. Altsaa stiger han ombord
i Ryers Baad og Ryer (o, den Hallunk) hjælper
ham galant.

Et Øieblik efter sætter han Fart paa og Baronens Tjenerskab blir tilbage i den hjælpeløse Baad.

{{---}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>74tuo0rerl6tc9pien3ongatyh7vug5</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/32</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111085</id>
    <revision>
      <id>315897</id>
      <parentid>314884</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T22:01:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315897</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3850" sha1="2fhpc37p96lxwp7tibjv1bzofeqgwiu" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;
&lt;center&gt;
9. KAPITEL
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Seks Tusen Pund.'''
&lt;/center&gt;

Da Motorbaaden var kommet saa nær ind paa
den lille Damper, at Gribb kunde skjelne de ombordværendes Ansigter, først og fremst Thomas
Ryers, forlod han sin Plads ved Rælingen og gik
ind i Salonen.

Her var alt gjort istand til de fornemme Herrers Modtagelse. Whisky og Selters var sat paa
Bordet. Ovenpaa en liden Buffet stod nogle andre
Forfriskninger, Gribb lagde Mærke til en Kurv,
hvoraf der stak nogle langhalsede Flasker op.

— De Slyngler, tænkte han, der følger endog Fest med deres Forbrydelser.

Han vinkede Kapteinen hen til sig.

— De har Deres Revolver? spurgte han.
Kaptein Davidsen aabnede smilende Klaffen
paa en af sine Lommer og viste ham Revolverhaandtagets skinnende Sølvbeslag.

— Og De er ikke nervøs?

— Ikke det ringeste. Jeg har for fem Aar
siden været med til at kværke et Negermytteri
ombord i en Neworleansdamper, svarede han, det
var andre Greier.

— Meget vel. De maa holde Dem i Nærheden. Naar Thomas Ryer nu kommer ombord,
anmoder han Dem sandsynligvis om at faa være
alene i Salonen her og stænger Dørene. De maa
lade som intet, men opholde Dem i Nærheden.
Saasnart De hører et Skud, maa De ogsaa affyre
et Revolverskud fra Dækket.

— Paa hvem? spurgte Kapteinen.

— Ikke paa nogensomhelst. Sigt op i Luften.
Det er et Signal.

— Ah, saaledes. Det skal jeg huske. Men
hvad skal jeg saa gjøre?

— Saa skal De skynde Dem herind, med al
den Hjælp De kan skaffe.
Meget vel, men hvis Døren er stængt?

— Saa bryder De Døren istykker. Hvis nødvendig, maa De slaa hele Salonvæggen istykker
for at komme ind.

Kapteinen blev en Smule betuttet.

— „Flink“ er en fin og kostbar Baad, mumlede han, den er desuden ikke min.

— Kjære, Herr Kaptein, svarede Gribb, De
skal selvfølgelig faa al Skade som gjøres paa
Baaden godtgjort. Men De maa i saadanne Øieblikke ikke tage Hensyn til nogetsomhelst. Husk,
at her gjælder det Menneskeliv.

— De kan stole paa mig, Herr Detektiv.

— Det er godt, men nu hører jeg, at Motorbaaden lægger til. Gaa ud og ønsk de høie Herrer
Velkommen. De maa forestille Dem Kaptein, vær
blid og smilende som sedvanlig.

— Men De? spurgte Kapteinen, hvad agter De
at gjøre?

— Jeg kryber ind under Bordtæppet, svarede
Detektiven og krøb ind under Bordet. Tæppet
dækkede fuldstændig fra Bordpladen til Gulvet.

Idetsamme Knut Gribb forsvandt under Tæppet, hørtes Thomas Ryers stærke, men lidt læspende Stemme udenfor Rælingen.

— Kaptein Davidsen, sagde han, hvor er De
henne Kaptein Davidsen?

Her, svarede Kapteinen og ilede ud paa Dækket.

Da Døren til Salonen stod aaben, kunde
Knut Gribb høre hvert Ord, som blev sagt.

Motorbaaden havde nu lagt til ved „Flink“ og
Ryer gik først op af Leideren.

Han stansede nogle Trin fra Rælingen og
rakte Haanden ned mod Baronen, for at hjælpe
denne, der var ganske uvant med at færdes i denslags Apparater.

Baronen var overstrømmende i sin nedladende
Taknemlighed.

Endelig kom han ned paa Dækket, strakte
sine podagristiske Ben og sagde:

— De har en virkelig vakker Baad, en særdeles pen liden Baad.

Lidt efter stod ogsaa Thomas Ryers Hjælper,
Manden med de vandblaa Øine paa Dækket.

Ryer slog indbydende Haanden ud i Retning
af Salonen og bad Baronen stige ind.

— Tak, tak, svarede denne, jeg føler mig
virkelig oplagt til at hvile lidt, jeg er træt efter al
denne Staahei. Det var da et kjedeligt Tilfælde
med Motoren i min egen Baad. Nei, saadan er
det at faa Stedfortræder, jeg benytter ellers som
Motormand en meget dygtig Fyr, en vis Boman.
Men han er idag blit forhindret. Han er vistnok
syg stakkar.

— Stakkels Mand, mumlede Ryer og hyklede
paa det fortræffeligste en skinhellig Medlidenhed.
Ønsker Deres Høihed, at jeg skal sende en af&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2fhpc37p96lxwp7tibjv1bzofeqgwiu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/33</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111086</id>
    <revision>
      <id>315898</id>
      <parentid>264066</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T22:06:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315898</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3692" sha1="mmfg3nozhbyyr28f79h86kziuw157lz" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;mine Folk ombord i Baaden for muligens at faa
den repareret.

— Nei tusen tak, svarede Hans Høihed, idet
han tog plads ved Bordet i Salonen, Knut Gribb
kunde, der han laa, se Snipperne af hans elegante
Laksko.

— Ønsker da Deres Høihed at gaa iland paa
Hovedøen?

— Nei, tak, svarede Baronen. Jeg vil udsætte
med det til en anden Gang. Jeg tror iøvrigt, at
jeg aldrig faar se de berømte Ruiner, for nu er
det anden Gang, jeg blir forhindret ved uforudseede Omstændigheder.

— Det er meget kjedeligt, bemærkede Storforbryderen, saa ønsker maaske Deres Høihed at
bli sat iland paa Bygdø, jeg antar vi kan lægge
til ved Bygdø Søbads Brygge. Vil ikke det passe?

— Jo, svarede Hans Høihed taknemlig, det
vil passe fortræffeligt, Jeg er Dem meget forbunden, mine Herrer.

— Saa skal jeg gi Kapteinen mine Ordres,
sagde Ryer og forsvandt ude paa Dækket.

Et Øieblik efter blev der slaaet fuld Fart i
Maskinen.

Thomas Ryer kom ind igjen og lukkede Døren forsvarlig efter sig. Gribb hørte et lidet Knepp
i Laasen.

— Aha, tænkte han, nu tror han vist at Musen er fanget i sin Fælde.

De tre Herrer passiarede i de næste tre Minutter aandrigt men ligegyldigt.

Pludselig fór Baronen sammen, Han havde
gjennem de aabentslagende Skyvedøre agterud
fæstet sin Opmærksomhed ved Landskabet.

— Det er da en mærkelig Manøvre Deres
Baad gjør, sagde han. Det forekommer mig, at
den netop ikke sætter Kurs for Bygdø. Vi har
jo Bygdø ret agter og fjerner os mere og mere.

— Jeg blander mig af Princip aldrig op i Detaljer med Hensyn til Kurser, svarede Thomas
Ryer, det overlader jeg til Kapteinen.

Han reiste sig og pegte paa Buffeten.

— Ønsker Deres Høihed nogle Forfriskninger?

— Nei, tak, svarede Baronen, derimod ønsker
jeg, at Baaden snart maatte sætte Kurs for Bygdø.

— Kapteinen kjender sikkerlig bedre Farvandet her end nogen af os.

— Nu er vi allerede langt bag Hovedøen, bemærkede Hans Høihed mere og mere urolig; og
vi fjerner og mere og mere fra Bygdø.

Han stirrede ud gjennem Døraabningen agter
og hans Uro steg paatageligt.

Han havde tydeligvis faaet Mistanke til sine
elskværdige Værter.

Knut Gribb laa under Bordtæppet og ventede
i yderste Spænding paa, hvad der vilde ske.

Pludselig reiste Baronen sig og sagde mut:

— Jeg foretrækker at opholde mig paa Dækket.

Han vilde gaa mod Døren, men Thomas Ryer
forhindrede ham fra det.

— Der blæser en temmelig skarp Vind nu,
sagde han.

— Det er aabenbar Løgn, svarede Baronen
heftigt, jeg kan jo se med mine egne Øine, at der
er næsten Blikstille ude. Desuden er jeg ikke
bange for en Smule Vind. Det overlader jeg til
Krysterne.

— Men jeg har læst i Avisen, at Deres Høihed opholder sig i det styrkende norske Klimat
for Helbredens Skyld.

Baronens Ophidselse og Forundring steg tydeligvis.

Han sagde:

— Jeg forstaar ikke, hvad det vedkommer
Sagen.  Idetheletaget finder jeg Deres Opførsel
mærkelig, mine Herrer.

— Virkelig, svarede Thomas Ryer og lo,

— Gaa tilside! raabte Baronen, jeg forlanger
at komme ud paa Dækket. Saa afveien, nu.

— Tag dog ikke saadan paa Vei, Herr Baron.

— Men, mine Herrer, I behandler mig jo formelig som en Fange.

— Det er Herr Baronen som benytter Udtrykket — ikke vi.

— Hvadbehager?

— Herr Baronen tillod sig at bemærke, at vi
behandler Dem som en Fange.

— Det ser saadan ud.

— Herr Baronen har utvilsomt Ret,

— Hvad mener De?

— Jeg mener, at De er vor Fange, svarede
Thomas Ryer roligt og koldblodigt som sædvanligt.

Der blev nogle Sekunders Stilhed, som for
Knut Gribb, der laa og ventede under Bordtæppet
sitrende af Spænding, føltes som en Evighed.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mmfg3nozhbyyr28f79h86kziuw157lz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/34</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111087</id>
    <revision>
      <id>315899</id>
      <parentid>290745</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T22:11:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315899</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3760" sha1="cu00vdwugbtdmdo5g5rltz0ridg7mzz" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Endelig hørte han Baron D.s tørre ligesom
rustne Latter.

— Det er godt, tænkte han, Baronen lader til
at være koldblodig, det har han Fordel af i en
Situation som denne.

— Jeg raaber om Hjælp, sagde Baronen.

Der indtraadte igjen en Stilhed og Gribb
hørte Lyden af en Revolver, som blev spændt.
Det maatte være Thomas Ryers Revolver.

Det lader De nok pent være, svarede Storforbryderen, jeg kan meddele Dem, at baade Kapteinen her og Mandskabet er mine Tjenere og adlyder mig blindt. Og desuden, hvis De larmer
alt formeget, saa skyder jeg.

— Hahaha, dette er en fin Historie. Jo I er
nogle nette Hallunker!

— Herr Baron.

— Røverpak! hvæsede Baronen.

— Hører Du ham, Charlie, sagde Thomas
haanende henvendt til sin blaaøiede Ledsager, fin
Fyr, pen Opdragelse.

Charlie lo tvungent: Hele Eventyret tiltalte
ham tydeligvis ikke, men han maatte jo spille med,
saalænge Ryer førte an.

— Elendige Pengeafpressere! raabte Baronen.

— I Sandhed dannet Konversation, fortsatte
Ryer i samme haanende Toneart. Han stod og
fingrede med Revolveren.

— Det glæder mig, fortsatte han, at Deres
Høihed ikke har Revolver med. Jeg har hørt, at
De skal være en af den gamle Verdens bedste
Pistolskyttere.

— Hvor vil De egentlig hen? spurgte Baronen.

— Kapteinen har sine Ordres at gaa efter.

— Jeg har for Øieblikket omtrent et hundrede
Pund paa mig, sagde Hans Høihed, De faar yderligere en Anvisning paa 200 Pund og saa vender
De Stævnen mod Bygdø.

— Og Herr Baronen henvender sig til den første, den bedste Konstabel.

— {{sperret|Nei,}} svarede Baronen hvast, det gjør jeg
ikke. Jeg ønsker ikke Skandale og Avisskriveri.
Gudbevares, naar man faar vide, at jeg er bortført af Pengeafpressere — det blir jo en hel Verdensskandale. Jeg ønsker ikke at bli til Latter,
min Herre. De har mit Æresord paa, at jeg ikke
skal gjøre noget yderligere Skridt, hvis de gaar
ind paa mit Tilbud.

— Uantageligt, svarede Ryer.

— Vel, jeg siger fire hundrede Pund.

— Lumpne Skillinger, sagde Ryer, det er ikke
saameget som halve Bryderiet er værd, langt
mindre den uhyre Resiko.

— Hvormeget forlanger De da?

— Jeg har foreløbig tænkt fem tusen Pund i
Løsepenge. Deres Højhed er jo en af Englands
rigeste Mænd.

— Slyngel!

— Godt, saa siger vi seks Tusen.

— Det faar Dere aldrig af mig.

— Det har vi heller ikke tænkt, Deres Højhed,
Men Deres Høiheds Slægtninge vil nok gjerne betale det og mere til, for at faa Dem tilbage igjen.
Vi fører Dem nu til et sikkert Skjulested Herr
Baron, hvorfra vi agter at proklamere, at ethvert
Forsøg paa at udfri Dem uvægerlig vil komme til
at hidføre Deres Død. Og hvis Deres høie Slægtninge skulde nøle alt for længe, har vi jo Anledhing til af sende dem en af Deres Fingre, nydelig
afhugget og sat paa Spiritus. Tror De ikke det
vil fremskynde Sagens Afslutning en Smule?

— De er virkelig en stor Forbryder, mumlede
Baronen forfærdet og imponeret paa samme Tid.
De er i Sandhed moden for Galgen.

— Jeg sætter Pris paa Deres Høiheds Komplimenter.

— Skurk.

— Nei, hør paa ham Charlie. Fin Gut, hvad.
Nu er det nok paa Tide at gi ham en liden Klap.
Frem med Sandposen Charlie!

Nu var det rette Øieblik kommet for Detektiven til at gribe ind.

Hurtig som en Panter sprang han frem fra sit
Skjul og affyrede et Skud.

Han havde holdt Øie med, hvor de to Skurke
opholdt sig i Salonen og kunde derfor straks med
en Browningrevolver i hver Haand holde de to
Forbrydere i Schach.

Den blaaøiede tumlede skrækslagen tilbage.
Ja, selv Thomas Ryer tabte et Øjeblik Fatningen,
da han stirrede ind i Detektivens Revolverløb og
hørte Knut Gribb sige:

— {{sperret|Spillet er tab|t,}} {{sp|Thomas Rye|r.}}

{{---}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cu00vdwugbtdmdo5g5rltz0ridg7mzz</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315900</id>
      <parentid>315899</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T22:11:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315900</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3761" sha1="o7osj8pf23ah8s8lnt3aadpwa1mll6j" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Endelig hørte han Baron D.s tørre ligesom
rustne Latter.

— Det er godt, tænkte han, Baronen lader til
at være koldblodig, det har han Fordel af i en
Situation som denne.

— Jeg raaber om Hjælp, sagde Baronen.

Der indtraadte igjen en Stilhed og Gribb
hørte Lyden af en Revolver, som blev spændt.
Det maatte være Thomas Ryers Revolver.

Det lader De nok pent være, svarede Storforbryderen, jeg kan meddele Dem, at baade Kapteinen her og Mandskabet er mine Tjenere og adlyder mig blindt. Og desuden, hvis De larmer
alt formeget, saa skyder jeg.

— Hahaha, dette er en fin Historie. Jo I er
nogle nette Hallunker!

— Herr Baron.

— Røverpak! hvæsede Baronen.

— Hører Du ham, Charlie, sagde Thomas
haanende henvendt til sin blaaøiede Ledsager, fin
Fyr, pen Opdragelse.

Charlie lo tvungent: Hele Eventyret tiltalte
ham tydeligvis ikke, men han maatte jo spille med,
saalænge Ryer førte an.

— Elendige Pengeafpressere! raabte Baronen.

— I Sandhed dannet Konversation, fortsatte
Ryer i samme haanende Toneart. Han stod og
fingrede med Revolveren.

— Det glæder mig, fortsatte han, at Deres
Høihed ikke har Revolver med. Jeg har hørt, at
De skal være en af den gamle Verdens bedste
Pistolskyttere.

— Hvor vil De egentlig hen? spurgte Baronen.

— Kapteinen har sine Ordres at gaa efter.

— Jeg har for Øieblikket omtrent et hundrede
Pund paa mig, sagde Hans Høihed, De faar yderligere en Anvisning paa 200 Pund og saa vender
De Stævnen mod Bygdø.

— Og Herr Baronen henvender sig til den første, den bedste Konstabel.

— {{sperret|Ne|i,}} svarede Baronen hvast, det gjør jeg
ikke. Jeg ønsker ikke Skandale og Avisskriveri.
Gudbevares, naar man faar vide, at jeg er bortført af Pengeafpressere — det blir jo en hel Verdensskandale. Jeg ønsker ikke at bli til Latter,
min Herre. De har mit Æresord paa, at jeg ikke
skal gjøre noget yderligere Skridt, hvis de gaar
ind paa mit Tilbud.

— Uantageligt, svarede Ryer.

— Vel, jeg siger fire hundrede Pund.

— Lumpne Skillinger, sagde Ryer, det er ikke
saameget som halve Bryderiet er værd, langt
mindre den uhyre Resiko.

— Hvormeget forlanger De da?

— Jeg har foreløbig tænkt fem tusen Pund i
Løsepenge. Deres Højhed er jo en af Englands
rigeste Mænd.

— Slyngel!

— Godt, saa siger vi seks Tusen.

— Det faar Dere aldrig af mig.

— Det har vi heller ikke tænkt, Deres Højhed,
Men Deres Høiheds Slægtninge vil nok gjerne betale det og mere til, for at faa Dem tilbage igjen.
Vi fører Dem nu til et sikkert Skjulested Herr
Baron, hvorfra vi agter at proklamere, at ethvert
Forsøg paa at udfri Dem uvægerlig vil komme til
at hidføre Deres Død. Og hvis Deres høie Slægtninge skulde nøle alt for længe, har vi jo Anledhing til af sende dem en af Deres Fingre, nydelig
afhugget og sat paa Spiritus. Tror De ikke det
vil fremskynde Sagens Afslutning en Smule?

— De er virkelig en stor Forbryder, mumlede
Baronen forfærdet og imponeret paa samme Tid.
De er i Sandhed moden for Galgen.

— Jeg sætter Pris paa Deres Høiheds Komplimenter.

— Skurk.

— Nei, hør paa ham Charlie. Fin Gut, hvad.
Nu er det nok paa Tide at gi ham en liden Klap.
Frem med Sandposen Charlie!

Nu var det rette Øieblik kommet for Detektiven til at gribe ind.

Hurtig som en Panter sprang han frem fra sit
Skjul og affyrede et Skud.

Han havde holdt Øie med, hvor de to Skurke
opholdt sig i Salonen og kunde derfor straks med
en Browningrevolver i hver Haand holde de to
Forbrydere i Schach.

Den blaaøiede tumlede skrækslagen tilbage.
Ja, selv Thomas Ryer tabte et Øjeblik Fatningen,
da han stirrede ind i Detektivens Revolverløb og
hørte Knut Gribb sige:

— {{sperret|Spillet er tab|t,}} {{sp|Thomas Rye|r.}}

{{---}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>o7osj8pf23ah8s8lnt3aadpwa1mll6j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/35</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111088</id>
    <revision>
      <id>315901</id>
      <parentid>264128</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T22:13:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315901</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3938" sha1="sm9qiqt677a6couo93u72fhcnwabuzf" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;center&gt;
10. KAPITEL.
{{linje|10%|margin-tb=1em}}
'''Et Ord til Afsked.'''
&lt;/center&gt;

Idetsamme lød Kapteinens Skud udenfra.

Det rykkede voldsomt i Dampskibet.

Der var slaaet Stop i Maskinen.

Thomas Ryer havde straks vendt sig mod
Detektiven, saa han fik Baronen bag sin Ryg.

Baron D. var saa aandsnærværende, at han
øieblikkelig indsaa, hvad der burde gjøres.

Han greb Ryers høire Arm og brækkede den
bagover, saa Slynglen med et høit Skrig maatte
lade Revolveren falde.

— En eneste Bevægelse til! raabte Gribb, og
jeg skyder Dem ned som en Hund.

Thomas Ryer blev staaende aldeles rolig, men
hans Øine fór hid og did, ligesom han søgte efter
en Udvei.

Imedens arbeidede Kapteinen og Folkene paa
at trænge ind i Salonen.

Laasen blev skudt sønder og Døren hævet af
sine Hængsler.

Et Minut efterat Gribb var sprunget frem,
stod Kapteinen ved hans Side. Ogsaa Kapteinen
havde Revolver i Haanden.

Dermed var Seiren vundet.

Den kjæmpestore Kaptein slyngede sine Arme
om Thomas Ryers spinkle Skikkelse og Gribb
satte selv Haandjern paa ham.

Hvad den blaaøiede Hjælper angaar, var han
saa forskrækket, at han knapt magtede at staa
paa Benene, langt mindre foretage sig noget
agressivt.

Da Hans Høihed saa, hvilken Vending Begivenhederne pludselig havde taget, lo han høit.

— Very well, sagde han paa sin koldblodige
engelske Manér, vil De saa behage at sætte Kurs
for Bygdø.

— Kurs for Bygdø Søbad! raabte Kapteinen
ud gjennem den splintrede Kahytdør.
Der hørtes Raab og Støi paa Dækket. Et Fartøi lagde til ved „Flink“s Ræling. Det var Patruljebaaden.

— Hvad er det? spurgte Hans Høihed.

— Politimænd, svarede Gribb.

— Ah, lad dem ikke komme ind. Jeg ønsker
ingen Skandale.

Gribb gav Ordre til, at Politimændene foreløbig skulde holde sig ombord i Patruljebaaden.

Baron D. gik nu hen til Knut Gribb, trykkede varmt hans Haand og overøste ham med Lovord.

— Det var en enestaaende tapper Bedrift,
sagde han, hvorledes har de faaet Tæften af dette
Attentat paa min Frihed. De maa jo ha anet eller
hørt om hele Planen paa Forhaand.

Gribb fremstillet nu i Korthed Gangen i sine
Undersøgelser for Baronen og denne berømmede
ham igjen meget. Da han fik høre om, hvad den
stakkels Motormand havde lidt og maaske endnu
led for hans Skyld, lovede han, at han skulde belønne ham vel for det. Han bad ligeledes om
Opgave over alle de Politimænds Navne, som
havde deltaget i Undersøgelsen.

Thomas Ryer sad stille og bagbundet i Stolen
og hørte paa alt dette. Ikke en Muskel i hans
stenrolige Ansigt fortrak sig, men hans Øine glødede mod Knut Gribb af hevngjerrigt Raseri.

Baronen saa med et lidet humoristisk Smil
paa ham og paa den anden.

— Kan man skyde dem straks? spurgte han,
eller hænge dem?

— Ingen af Delene deres Høihed, svarede
Knut Gribb. Intet Menneske kan her i Landet fældes uden efter Rettergang, Lov og Dom.

— Saa slipper han alligevel, mumlede Baronen.

— Nei, svarede Gribb, det skal jeg love for.

— Men det er dog mig, han har fornærmet.
Og jeg frafalder ethvert Krav paa Tiltale.

Gribb stirrede forbløffet paa ham.

— Frafalder De? spurgte han.

— Ja, forudsat, at den stakkels Motormand,
som han maatte ha afveien for at faa en af sine
Hjælpere i hans Sted, ikke har lidt nogen Overlast.

— Men dette er jo umuligt, Herr Baron.

— Ah, bah, maa jeg kanske ikke møde som
Vidne? Tror De jeg har Tid til at staa der for
en Ret og afgive lange Forklaringer? Jeg skal
reise fra Norge om tre Dage. Blir det Retssag af
Affæren, flyver mit Navn straks over Verden i
denne skandaløse Forbindelse. Der diskes op med
alle mulige Enkeltheder om min Person. Jeg
synes allerede, jeg ser det. I alle Vittighedsbladene
kommer Tegninger, hvor man ser mig blive bortført mellem to Landstrygere, som trækker i hvert
sit Taug, ligesom man drager en Okse. Nei, tak,
det ønsker jeg ikke. Desuden er vi jo alle friske&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>sm9qiqt677a6couo93u72fhcnwabuzf</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Riverton Lys og Skygge.pdf/37</title>
    <ns>104</ns>
    <id>111090</id>
    <revision>
      <id>315902</id>
      <parentid>264077</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T22:26:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315902</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3736" sha1="1so73j4xdy7sktlzcqxlamd4fgobdz0" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;og den høitstaaende Udlænding kunde Politiet ikke
komme videre.

Derimod blev der fattet Bestemmelse om, at
Ryer skulde forlade norsk Grund inden 12 Timer.

Sine Kunstsager og rørlige Værdier forøvrig
kunde han faa sendt efter sig.

Men to Politibetjente skulde følge ham i de
Timer han havde Lov til at opholde sig i Kristiania, og de skulde ledsage ham til Gøteborg,
hvorefter han fik Lov til at seile sin egen Sjø.
Men selvfølgelig skulde det kontinentale Politi
underrettes om hans Bevægelser.

Ryer var naturligvis mere end glad over at
slippe for saa godt Kjøb.

Den eneste, som ikke var videre fornøiet med
Ordningen var i Grunden Knut Gribb. Og det
hjalp ikke det ringeste, at han samme Dag fra den
mægtige Gesandt fik sendende et lidet fløielsbetrukket Skrin med en funklende Gjenstand i.

Han havde en Følelse af, at Kristiania ikke
var færdig med Thomas Ryer; en Antagelse, hvis
Rigtighed han senere lik Bekræftelse for.

Og hvad han selv personlig angik, havde
Ryers Optræden mod ham i Blikke og Gebærder
været præget af det mest indædte Had.

Knut Gribb skjønte, at naar han igjen fik et
Sammenstød med Thomas Ryer — og han var
ikke den Mand, som skræmtes ved Tanken paa et
saadant — da vilde dette Sammenstød bli voldsomt. Da vilde det muligens gjælde Liv eller Død.

Knut behandlede til Gjengjæld Ryer meget
overlegent og erindrede ham stadig om at han
var under Opsigt af Politiet og maatte udføre
dettes Befalinger.

Men Thomas Ryer tog Haanen med Ro og
gjengjældte den.

Han paastod, at Gribb ganske tilfældig havde
faaet et Indblik i Affæren og at det var en ligegyldig Avisnotis som havde hjulpet ham.

Han benyttede Dagen til at ordne forskjellige
private Papirer, pakke sine Kunstsamlinger ned
og afgjøre sine Smaaregninger.

— Jeg skal nemlig sige Dem, sagde han til de
Politimænd, som fulgte ham fra Værelse til Værelse og som ikke kunde lade være at smile, da
han sendte Bud efter sine Skrædder- og Skomagerregninger — jeg skal nemlig si Dem, sagde han,
jeg er en ærlig Mand og yderst paapasselig i Pengesager. Hvad det angaar, saa taaler jeg ikke Uefterrettelighed.

Da endelig alt var færdig, Kufferterne pakket
og sendt til Stationen og der kun manglede en
halv Time til Udenlandstogets Afgang, fandt Ryer
frem et Fotografi af sig selv, hvor han stod i en
interessant Stilling med korslagte Arme og Øinene
skuende frem for sig.

Paa Bagsiden af dette skrev han:
{{sperret|„Til Hans Høihed Baron D. med Hilsen og Tak}}

{{høyre|f r a{{gap|4em}}&lt;br&gt;
{{sp|Thomas Rye|r.}}“{{gap|2em}}}}

Han konvolutterte Fotografiet, skrev udenpaa
og paa Veien ned til Jernbanestationen puttede
han Brevet i en Postkasse.

Knut Gribb ventede paa Perronen.

Da Thomas Ryer traadte ind under Stationstaget havde Storforbryderen gjenvundet hele sin
gamle Aandsnærværelse og sikre næsten arrogante
Fremtræden.

Da han fik se Knut Gribb, gik han hen til
ham, stirrede ham frækt ind i Ansigtet og sagde:

— Skal jeg da aldrig slippe at se Dem, Herr
Politimand.

— Jeg er kommet for at se Dem vel afgaarde,
svarede Gribb koldt. Gjentagende Thomas Ryers
egne Ord fra forleden lagde han til:

— Jeg siger {{sperret|ikke}} paa Gjensyn.

— De kan være aldeles overbevist om, bemærkede Ryer med sin klare rolige Stemme, at
et eventuelt Gjensyn ikke vil bli behageligt for
Politiet.

Knut Gribb, som ærgrede sig over den andens
harcellerende Tone, rakte begge sine Hænder
frem.

— Tal ikke saa ilde om Politiet, sagde han,
jeg synes ikke De bør glemme, at det var disse
almindelige, ærlige Politinæver, som skruede
Haandjernene paa Dem for nogle Timer siden.
Ryer trak Hansken over sin venstre Haands
fine, aristokratiske Fingre, hvor en Diamantring&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1so73j4xdy7sktlzcqxlamd4fgobdz0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/4</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132699</id>
    <revision>
      <id>315851</id>
      <parentid>312486</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:24:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>ordner tabell</comment>
      <origin>315851</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2721" sha1="ezns39jd4shx00zi8o77v7i3lc3dawc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;
{{midtstilt|{{antikva|IV}}}}
{| class=&quot;_toc&quot;
|-
| || || || {{liten|Side}}&lt;/noinclude&gt;|-
| § || [[Den norske Proces/1/20|20.]] || Brandretter || 59
|-
| § || [[Den norske Proces/1/21|21.]] || Søretter. Sessionsbestyrelser. Gjældscommissioner || 63
|-
| § || [[Den norske Proces/1/22|22.]] || Geistlige Retter || 65 
|-
| § || [[Den norske Proces/1/23|23.]] || Militaire Retter || 70
|-
| § || [[Den norske Proces/1/24|24.]] || Krigsretter ved Landetaten || 73
|-
| § || [[Den norske Proces/1/25|25.]] || Krigsretter ved Søetaten || 79 
|-
| § || [[Den norske Proces/1/26|26.]] || Stiftsoverretterne || 83
|-
| § || [[Den norske Proces/1/27|27.]] || Høiesteret || 86
|-
| § || [[Den norske Proces/1/28|28.]] || Rigsretten || 88
|-
| § || [[Den norske Proces/1/29|29.]] || Almindelige Bestemmelser om Retterne || 90
|- style=&quot;height:1em&quot;
|
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{x-større|'''Fjerde Afsnit.'''}}
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{større|Om Dommere.}}
|-
| § || [[Den norske Proces/1/30|30.]] || Dommeres Beskikkelse. Constituerede Dommere og Sættedommere. Eedsvorne Fuldmægtiger. Dommereed || 93
|-
| § || [[Den norske Proces/1/31|31.]] || De almindelige Egenskaber hos Dommere || 96
|-
| § || [[Den norske Proces/1/32|32.]] || Dommeres Habilitet og Competencer || 98
|-
| § || [[Den norske Proces/1/33|33.]] || Commissarier. I hvilke Tilfælde de udnævnes || 103
|-
| § || [[Den norske Proces/1/34|34.]] || Fortsættelse. Maaden, hvorpaa Commissarier beskikkes, og deres Domsmyndighed || 105
|-
| § || [[Den norske Proces/1/35|35.]] || Pligter, som paaligge Dommere efter Embeds Medfør || 110
|- style=&quot;height:1em&quot;
|
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{x-større|'''Femte Afsnit.'''}}
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{større|Om Retsskrivere og Retsprotocoller.}}
|-
| § || [[Den norske Proces/1/36|36.]] || Skriveres Beskikkelse, Egenskaber og Forretninger. Paaanke af deres Embedshandlinger || 113 
|-
| § || [[Den norske Proces/1/37|37.]] || Retsprotocoller || 116 
|-
| § || [[Den norske Proces/1/38|38.]] || Skriveres Pligter med Hensyn til Udskrifters Meddelelse m. V. || 119
|- style=&quot;height:1em&quot;
|
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{x-større|'''Sjette Afsnit.'''}}
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{større|Om Indskrænkning i Beføielsen til i egen Person at føre {{rettelse|ne|sine}} Retssager, om Indskrænkning i Valget af Fuldmægtig ved Retterne, og om Sagførere.}}
|-
| § || [[Den norske Proces/1/39|39.]] || Hvo, der ikke kan gaae i Rette for sig selv || 122 
|-
| § || [[Den norske Proces/1/40|40.]] || Hvo der kan udføre Sagen for Andre. Hvorvidt Sagførernes Eneret strækker sig || 123
|-&lt;noinclude&gt;
|}
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ezns39jd4shx00zi8o77v7i3lc3dawc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 2.djvu/6</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132705</id>
    <revision>
      <id>315849</id>
      <parentid>312483</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:21:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>-s</comment>
      <origin>315849</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3284" sha1="nuvq59ze4v25uefriz3y3hrh4e87fb9" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;
{{midtstilt|{{antikva|VI}}}}
{| class=&quot;_toc&quot;
|-
| || || || {{liten|Side}}&lt;/noinclude&gt;|-
| § || [[Den norske Proces/2/154|154.]] || Om Rettergangen i Aastedssager. {{antikva|c)}} Situationskarter || 128
|-
| § || [[Den norske Proces/2/155|155.]] || Om Rettergangen i Odelsløsningssager || 131
|- style=&quot;height:1em&quot;
|
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{x-større|'''Fjortende Afsnit.'''}}
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{større|Om den criminelle Proces.}}
|-
| § || [[Den norske Proces/2/156|156.]] || Om Criminalprocessens historiske Udvikling. {{antikva|a)}} Procesmaaden || 153 
|-
| § || [[Den norske Proces/2/157|157.]] || Om Criminalprocessens historiske Udvikling. {{antikva|b)}} Virkekreds || 158
|-
| § || [[Den norske Proces/2/158|158.]] || Om Forhør || 165
|-
| § || [[Den norske Proces/2/159|159.]] || Om den criminelle eller Varetægtsarrest. {{antikva|a)}} Betingelser — Afvendelse ved Caution || 174
|-
| § || [[Den norske Proces/2/160|160.]] || Om den criminelle eller Varetægtsarrest. {{antikva|b)}} Myndighed til dens Iværksættelse og Ophævelse — Ansvar || 181
|-
| § || [[Den norske Proces/2/161|161.]] || Om den Fængsledes Behandling || 184
|-
| § || [[Den norske Proces/2/162|162.]] || Om Anholdelse af og Beslag paa Gods i criminelle Tilfælde || 187
|-
| § || [[Den norske Proces/2/163|163.]] || Om Ransagning || 190 
|-
| § || [[Den norske Proces/2/164|164.]] || Om Myndigheden til at beslutte Tiltale || 193 
|-
| § || [[Den norske Proces/2/165|165.]] || Nærmere Forklaringer angaaende Beslutningen om criminel Tiltale || 195
|-
| § || [[Den norske Proces/2/166|166.]] || Om Vedtagelse af Straf som Middel til at afvende offentlig Tiltale || 200
|-
| § || [[Den norske Proces/2/167|167.]] || Om Beskikkelse af Referent og Forsvarer, og om deres Stilling i Almindelighed || 204
|-
| § || [[Den norske Proces/2/168|168.]] || Om Domssagens Indledning || 205
|-
| § || [[Den norske Proces/2/169|169.]] || Sagens Oplysning og Fremme til Dom || 209
|-
| § || [[Den norske Proces/2/170|170.]] || Om Forretninger, udførte udenfor den Ret, der behandler Domssagen || 216
|-
| § || [[Den norske Proces/2/171|171.]] || Særskilt om den Tiltaltes Forsvar || 217 
|-
| § || [[Den norske Proces/2/172|172.]] || Dommerens Stilling — Sagens Paakjendelse || 220
|-
| § || [[Den norske Proces/2/173|173.]] || Om offentlige Straffesager, der behandles uden Actionsordre og uden Referent eller Actor || 222 
|-
| § || [[Den norske Proces/2/174|174.]] || Omstændigheder, der forhindre eller standse Retsforfølgningen || 230
|-
| § || [[Den norske Proces/2/175|175.]] || Om Forening af offentlig og privat Rettergang under samme Sag || 232
|- style=&quot;height:1em&quot;
|
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{x-større|'''Femtende Afsnit.'''}}
|-
| colspan=4 style=&quot;text-align:center&quot; | {{større|Om Politiprocessen.}}
|-
| § || [[Den norske Proces/2/176|176.]] || Om Politiprocessens Opkomst || 237
|-
| § || [[Den norske Proces/2/177|177.]] || Om Grændsen mellem den private og den offentlige Politiproces || 239
|-
| § || [[Den norske Proces/2/178|178.]] || Om politiretsbehandlingen i offentlige Sager || 244
|-
| § || [[Den norske Proces/2/179|179.]] || Om Politiretsbehandlingen i private Sager || 252
|-&lt;noinclude&gt;|}
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nuvq59ze4v25uefriz3y3hrh4e87fb9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/11</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132721</id>
    <revision>
      <id>315852</id>
      <parentid>312138</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:25:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>:&gt;;</comment>
      <origin>315852</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2009" sha1="fz1p5872d6gzfxwr4gjpq30i3g3882h" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{midtstilt/s}}
{{xx-større|'''Første Afsnit.'''}}

{{stor|'''Indledning.'''}}

{{stor|§ 1.}}

{{liten blokk|Hvad der i Almindelighed bør behandles i Processen.}}
{{midtstilt/e}}

{{uten innrykk/s}}
{{stor initial|N}}aar man foreløbigen vil angive, hvad der indeholdes i den Deel af
Retslæren, der betegnes ved Ordet {{sperret|Proce|s,}} er den blotte Udvikling eller
Opløsning af det ved Benævnelsen givne Begreb ingenlunde en tilstrækkelig
Veiledning til Indholdets Bestemmelse. Thi da det er Gjenstandens
indre Sammenhæng og Slægtskab, og ikke Benævnelsen, der bør afgjøre,
hvilke Partier af Lovgivningen der blive at afhandle undereet, saa vilde
en streng Classification efter en eneste Categorie let lede til Udelukkelse og
Adskillelse af Retsbegreber, der saaledes gjensidigen betinge, begrændse og
bestemme hinanden, at de kun i deres Betingelse og Modsætning rigtigen
beskues. Omendskjønt derfor det Processuelle i snævreste Betydning ({{sperret|Procesmaad|e,}}
Rettergang) indskrænker sig til Fremstillingen af det System
af Lovregler, hvorefter Retstvistigheder og Lovovertrædelser bringes til Afgjørelse
ved Domstolenes Hjælp, saa flyder dog ingenlunde heraf, at Læren
om Rettighedernes Haandhævelse ved egen Magt, ved Voldgift og
Forlig skulde være udelukkede fra Behandling i Udviklingen af Processen,
skjønt disse Handlinger vistnok gaae ud paa at gjøre Proces overflødig.
Thi vel maae Voldgift og Forlig, som reent contractmæssige Afgjørelser
af Retstvistigheder, bedømmes efter Forbundsrettens Grundsætninger;
men derved, at Forsøg paa contractmæssig Afgjørelse ved Forliigelsescommissioners
Indretning er paabudt som en foreløbig Act i den
civile Rettergang, er denne Materie saaledes indvævet i det egentlige Processystem,
at den i sin Heelhed her bedst oplyses; og hvad Udviklingen
af Læren om Rettighedernes egenmægtige Haandhævelse angaaer, saa {{bindestrek1|hø|hører}}&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;
{{uten innrykk/e}}
{{liten|Schweig. Proces. {{antikva|I.}} 1}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fz1p5872d6gzfxwr4gjpq30i3g3882h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/12</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132722</id>
    <revision>
      <id>315853</id>
      <parentid>312139</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:27:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>komma</comment>
      <origin>315853</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2811" sha1="cz339pa1jfi5gl9kczvca3nwqluv9yv" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|2}}
{{uten innrykk/s}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;1&quot;/&gt;{{bindestrek2|rer|hører}} Bestemmelsen af denne Rets Omfang saa meget mere til Processen
som Betingelserne for Rettergangs Nødvendighed først da ere givne, naar
Udstrækningen af den private Raadighed er bestemt. Ligeledes maa ogsaa
Retternes eller Domstolenes Organisation nødvendigviis her beskrives
og udvikles, ihvorvel disse have deres Plads blandt de almindelige Statsindretninger.
Endelig hører Fremstillingen af de Regler, som ere at iagttage
ved {{sperret|Executionen}} af Domme og hvad der har Domkraft, med til
Processen. Selv tinglige Beskaffenheder, personlige Egenskaber og Straffebestemmelser
kunne ikke ganske udelukkes fra Rettergangslæren, hvor disses
Følger eller Grund bestennnes eller betinges af processuelle Handlinger.
Herhen hører f. Ex. Undersøgelsen over Dommeres, Vidners og
Skjønsmænds Egenskaber, over Omfanget af faste Eiendommes Værnething,
Straffen for Retsformernes Overtrædelse eller Elusion. Er man
forresten enig i, at de her antydede og lignende Retsmaterier ikke uden
Skade for den indre Sammenhæng og til Hinder for Indsigten kunne
afsondres fra Processen, saa er den Indvending, at paa denne Maade
det, som ei er Proces, kommer til at indbefattes under Fremstillingen af
Rettergangssystemet, ikke længer en Indvending mod Anordningen eller
Sammensætningen selv, men kun en Anke over Benævnelsens Ubeqvemhed
til at betegne sin Gjenstand; men selv fra dette underordnede Synspunkt
har Indvendingen ingen Vægt, da enhver Benævnelse, hvormed
man vil characterisere et vist Partie af Lovgivningen, just paa Grund af
alle Retsætningers indbyrdes Henviisning til og Afhængighed af hinanden,
kun kan gjøre Fordring paa at betegne Indholdet efter det Væsentlige og
Hovedsagelige.
{{uten innrykk/e}}
&lt;section end=&quot;1&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;2&quot;/&gt;{{midtstilt/s}}
{{stor|§ 2.}}

{{liten blokk|Om Rettigheders Haandhævelse paa egen Haand.}}
{{midtstilt/e}}

Al Proces gaaer ud fra en virkelig eller formeentlig Uovereensstemmelse
mellem den factiske og den retlige Tingenes Orden. Lovens almindelige
Bud om processuel Afgjørelse i {{NL|1—1—3}} indeholder, at den factiske
Tilstand i Almindelighed blot paa Grund af dens Tilværelse skal
agtes og ansees som retlig, indtil det Modsatte ved Dom er afgjort.
Beføielsen til en Rettigheds virkelige Udøvelse er saaledes ingenlunde given
med dens Tilværelse. Det er derfor af Vigtighed at undersøge Beskaffenheden
af de ydre Betingelser, under hvilke Rettighederne kunne udøves
paa egen Haand.

Anvendt paa bestemte og individuelle Ting kaldes denne factiske Tilstand
{{sperret|Besiddelse}} eller {{sperret|Besiddelsesstan|d.}} Den større eller mindre
Bestemthed og udelukkende Begrændsning, for hvilken Besiddelsesstanden
&lt;section end=&quot;2&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cz339pa1jfi5gl9kczvca3nwqluv9yv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/13</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132723</id>
    <revision>
      <id>315854</id>
      <parentid>312140</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:28:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>komma</comment>
      <origin>315854</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2785" sha1="cuwq744lyh43eo14prdwy8zt04lmj3p" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|3}}&lt;/noinclude&gt;som et reent factisk eller physisk Forhold er modtagelig, beroer herved hovedsagelig
paa Tingenes Beskaffenhed, nemlig baade paa deres Omfang
som et Heelt og paa Letheden af at sætte dem under saadanne Betingelser,
at de unddrages fra Andres umiddelbare Paavirkning; thi Besiddelse
udtrykker et Begreb, der er beslægtet med Ihændehavelse eller Værge.
Rørlige Ting ville derfor i det Hele taget foranledige langt færre Forviklinger
angaaende Besiddelsesstanden end urørlige, fordi de sidste, foruden
at deres Besiddelse i strengeste Forstand almindeligviis blot kan
være deelviis, ogsaa kunne blive underkastede forskjellige Personers Raadighed
paa eengang, der hver paa sin Maade og i Forhold til Beskaffenheden
af sin Ret kunne siges at udøve Besiddelsen over en fast Eiendom
i den Betydning, hvori dette Begreb i det Hele er anvendeligt paa
urørligt Gods. Saaledes kunne Servituthaveren og Eieren begge ansees
som Besiddere af den Deel af en Grund, der er belagt med Eiendomsbyrden.

Med Hensyn til Besiddelesstanden over rørligt Gods maa det antages
som en ligefrem Anvendelse af L. {{NL|1—1—3}}:

{{*!/s}} At Enhver, der, skjønt i Realiteten nok saa utvivlsomt berettiget,
egenmægtigen sætter sig i Besiddelse af Ting, der ere i Andenmands
Værge — det være nu, at Besiddelsen er ham overdragen som
Laan, Leie eller Depositum, eller at han egenraadigen, skjønt blot
Medeier har tiltaget sig det Hele, eller at han ved en Forbrydelse
({{sperret|Tyverie}}) er bleven dens Ihændehaver eller at Tingen ved Forvexling,
Feiltagelse Sammenblanding o. s. v. er kommen i hans
Værge — overtræder Lovgivningen om Proecesreglerne, og at Rettergang
er den eneste Maade, hvorpaa den Berettigede lovligen kan
komme til Sit mod Besidderens Protest.

{{*!/i}} Derimod kan der spørges, om Beføielsen til at beskytte sin Ret paa
egen Haand ophører i samme Øieblik, som en ny Besiddelsestagelse
af en Anden er fuldført. Det maa nok antages, at Lovgivningen
ikke regner det saa nøie i dette Punct, men tillader egenmægtigen
at gjenoprette den allerede fuldstændigen krænkede Besiddelsesstand,
naar denne Krænkelse i sig selv er klar, og Gjenvindelsen skeer
umiddelbart efter Depossessionen, selv om den, der har borttaget
Tingen, først kan antræffes efter en Tids Forløb og paa et andet
Sted. L. {{NL|6—17—13}} siger, at, naar den Bestjaalne strax savner det
Borttagne og strax forfølger Tyven, kan han, naar han træffer ham
med Kosterne inden 2 Dage, paa egen Haand gribe ham, og altsaa
det Stjaalne. L. {{NL|6—15—16}} indeholder i det Væsentligste det Samme;
den siger, {{sperret|at den bestjaalne Eier ikke bliver Ransmand}}
ɔ: ikke begaaer ulovlig Selvtægt, om han tager det Hugne fra Ty-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;
{{høyre|{{liten|1*}}|2em}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cuwq744lyh43eo14prdwy8zt04lmj3p</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/14</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132724</id>
    <revision>
      <id>315855</id>
      <parentid>312141</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:30:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>komma</comment>
      <origin>315855</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2738" sha1="3mh8vqg28jne0b3m9zb7kl5djl1yzr3" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|4}}
{{*!/s}}
{{*!/c}}&lt;/noinclude&gt;ven, naar det skeer, før denne kommer paa Alvei. Er derimod
Depossessionen og dens Opdagelse adskilt ved et {{sperret|mærkeligt}} Tidsrum,
nødes den Berøvede at tye til retlig Afgjørelse; thi efter
{{NL|6—17—13}} kan man ikke ved egen Magt ubetinget tage det Stjaalne
tilbage inden tvende Dages Forløb, men kun naar man strax har
opdaget Tyveriet, og strax forfulgt Tyven.

Med Hensyn til {{sperret|Mark og Grund}} maa det antages:

{{*!/i}} at Besiddelsen gaaer tabt ved Paabygning eller Plantning foretaget
af en Anden. Lovens almindelige Grundsætning er, at Huse,
Skure og Gjerder, byggede paa Andenmands Grund, ikke kunne
nedrives, og at Sæd, saaet i fremmed Jord, ikke kan høstes af
Eieren, selv om han før dette Factum var Grundens Besidder
uden efter Dom. See L. {{NL|6—14—4}} og 5; {{NL|6—15—10}}, 11; {{NL|6—15—19}}
(hvilke Lovbuds Beviiskraft for Civilretten ligefuldt beholder
sin Gyldighed, skjønt de som Straffebestemmelser ere ophævede) og
{{NL|5—11—12}}. Heraf flyder saameget mere, at naar Eieren eller Hovedbesidderen
af faste Grunde har foretaget Handlinger og gjort
Indretninger hvorved Udøvelsen af virkelige eller formeentlige Servituter hindres, f. Ex. aflukket en Gangstie, saa er der intet andet
tilladeligt Middel for den, som derved lider eller troer at lide Skade,
end at hænde Dom over Eieren.

{{*!/i}} Derimod kan Besidderen af en Grund ikke indskrænkes i Dispositionen
derover, naar Uberettigede have anmasset sig en Afbenyttelse,
der ikke kan henføres til de under foregaaende Nummer anførte
Arter, og altsaa ikke aabenbarer sig ved et bestemt {{antikva|opus manufactum}}
eller en vis staaende Indretning; men det maa staae ham frit
for paa egen Haand at frigjøre sig for disse Indskrænkninger.
Har derfor f. Ex. Nogen, uden dertil at være berettiget, fæstet sit
Skib til Andenmands Brygge, trukket sin Baad paa Andenmands
Bolværk, henlagt Linned til Bleg paa hans Jord, stablet Tømmer
paa hans Tomt o. s. v., kan han ingenlunde, ved sin blotte Protest
og Opfordring til at bruge Rettergang, hindre Grundens Eier
i at skaffe disse Ting af Veien med Magt. Foruden at den modsatte
Synsmaade vilde lede til en næsten fuldkommen Besiddelsesløshed
i Henseende til Grunde og Jord, modsiges den ogsaa af
den nu ophævede L. 6—14—8, der kun sætter Straf for den, der
løshugger Andres {{sperret|lovligen}} henlagte Tømmerhængsel, og derved
fritager den for Ansvar, der løser Dem, der ere henlagte uden Beføielse,
samt af Havneloven 24 Juli 1827 § 20 Litr. {{antikva|e}}, hvorefter
Eierne af Fortøiningsanstalter uden videre kunne løskaste de fastgjorte
Skibe, naar Ringepengene ikke efter Opfordring erlægges.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3mh8vqg28jne0b3m9zb7kl5djl1yzr3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/15</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132725</id>
    <revision>
      <id>315856</id>
      <parentid>312142</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:33:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>8&gt;§</comment>
      <origin>315856</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2732" sha1="jze1ad9njgm6e10amkg46siua45d6ye" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|5}}
{{*!/s}}
{{*!/c}}&lt;/noinclude&gt;Imidlertid synes man dog, ved Udøvelsen af den her beskrevne Ret
til paa egen Haand at frigjøre sin Grund for Afbenyttelse af Fremmede,
efter Omstændighederne at burde give den deri Interesserede
foreløbig Underretning, saa at den Eier ikke ubetinget kan antages
fritagen for Ansvar til Skadeserstatning, der uden alt Hensyn til
Sandsynligheden og Størrelsen af den Skade, som derved kunde
forudsees at ville ramme den, hvis Ting ved Bortskaffelsen gives
til Priis, kun sørger for sin Grunds Ryddiggjørelse, uden at sætte
den derved Interesserede istand til at varetage sit Tarv.

{{*!/i}} Opstaae Stridigheder om faste Eiendommes {{sperret|Grændse|r,}} maa den
af de Tvistende, der paa hvilkensomhelst Maade er kommen sin
Naboe i Forkjøbet i den omtvistede Stræknings Afbenyttelse, ansees
som Besidder, saalænge som dens Brug udøves, hvorimod Modstanderen
nødes til at optræde som Sagsøger.

{{*!/i}} Hvor Expropriation er betinget af forudgaaende Bestemmelse af
Øvrigheden eller Skjøn, tillader Loven for visse Tilfælde den Berettigede
uden Dom at sætte sig i Besiddelse af Grunden, om fornødent
ved Fogdens Hjælp, (Frdn. om Lodsmærker 22 Novbr. 1799,
L. om Havnevæsenet 24 Juli 1827 § 18, Veiloven 15 Septbr.
1851 §§ 21—27 og § 77 og 79, L. om Telegrafer 31 Juli 1854{{rettelse||,}}
L. om Vands Ledning 28 Juli 1824 o. fl. sammenholdte med L.
om tvungen Afstaaelse af Grund 10 Mai 1860 §§ 5 og 6), medens
den i andre Tilfælde vil have den almindelige Regel, Domsbehandling
anvendt, dog i forkortet Form. (Pl. 31 Juli 1801. L.
om Bygningsvæsenet 6 Sept. 1845 8 4, L. 31 Mai 1848, L. 12 Aug.
1848, Frdn. 17 Octbr. 1794, L. 14 Juli 1842 8 18—20 o. fl.
sml. m. L. 19 Mai 1860). Naar Loven tilsteder Afbenyttelse af
anden Mands Grund uden foregaaende Undersøgelse f. Ex. L. 14
Juli 1842 § 2, L. {{NL|5—11—16}} og L. {{NL|5—12—3}}, kan Besidderen
vel ikke ligefrem negte Udøvelsen af den Enhver ved Loven indrømmede
Brugsret. Men hvis han paastaaer, at de Betingelser,
hvorunder Loven hjemler en saadan Afbenyttelse, ikke ere forhaanden,
maa Formodningen, naar Indsigelsen ikke er aabenbart grundløs,
indtil Tvisten ved Dom er løst, være for Besidderen. — En
særegen Fritagelse fra Nødvendigheden af at erhverve Dom indeholdes
i L. {{NL|5—7—8}} og {{NL|6—14—6}} hvorom nærmere see § 206.

{{*!/i}} For at afgjøre det Spørgsmaal, hvem af to stridende Parter lovligen
kan udøve Nødværge, maa det først være givet, hvo der er
Angriber og hvo den Angrebne. At nu dette, forsaavidt Anvendelsen
af Magt mod Magt sigter til Forsvar for Ting, og ikke
reiser sig af Angreb paa Person, maa bedømmes efter Besiddelses-&lt;noinclude&gt;{{*!/e}}
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jze1ad9njgm6e10amkg46siua45d6ye</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315865</id>
      <parentid>315856</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T15:03:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>8&gt;§</comment>
      <origin>315865</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2733" sha1="9oydcrmqxjbk1irgtzey948dj5rgga7" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|5}}
{{*!/s}}
{{*!/c}}&lt;/noinclude&gt;Imidlertid synes man dog, ved Udøvelsen af den her beskrevne Ret
til paa egen Haand at frigjøre sin Grund for Afbenyttelse af Fremmede,
efter Omstændighederne at burde give den deri Interesserede
foreløbig Underretning, saa at den Eier ikke ubetinget kan antages
fritagen for Ansvar til Skadeserstatning, der uden alt Hensyn til
Sandsynligheden og Størrelsen af den Skade, som derved kunde
forudsees at ville ramme den, hvis Ting ved Bortskaffelsen gives
til Priis, kun sørger for sin Grunds Ryddiggjørelse, uden at sætte
den derved Interesserede istand til at varetage sit Tarv.

{{*!/i}} Opstaae Stridigheder om faste Eiendommes {{sperret|Grændse|r,}} maa den
af de Tvistende, der paa hvilkensomhelst Maade er kommen sin
Naboe i Forkjøbet i den omtvistede Stræknings Afbenyttelse, ansees
som Besidder, saalænge som dens Brug udøves, hvorimod Modstanderen
nødes til at optræde som Sagsøger.

{{*!/i}} Hvor Expropriation er betinget af forudgaaende Bestemmelse af
Øvrigheden eller Skjøn, tillader Loven for visse Tilfælde den Berettigede
uden Dom at sætte sig i Besiddelse af Grunden, om fornødent
ved Fogdens Hjælp, (Frdn. om Lodsmærker 22 Novbr. 1799,
L. om Havnevæsenet 24 Juli 1827 § 18, Veiloven 15 Septbr.
1851 §§ 21—27 og § 77 og 79, L. om Telegrafer 31 Juli 1854{{rettelse||,}}
L. om Vands Ledning 28 Juli 1824 o. fl. sammenholdte med L.
om tvungen Afstaaelse af Grund 10 Mai 1860 §§ 5 og 6), medens
den i andre Tilfælde vil have den almindelige Regel, Domsbehandling
anvendt, dog i forkortet Form. (Pl. 31 Juli 1801. L.
om Bygningsvæsenet 6 Sept. 1845 8 4, L. 31 Mai 1848, L. 12 Aug.
1848, Frdn. 17 Octbr. 1794, L. 14 Juli 1842 § 18—20 o. fl.
sml. m. L. 19 Mai 1860). Naar Loven tilsteder Afbenyttelse af
anden Mands Grund uden foregaaende Undersøgelse f. Ex. L. 14
Juli 1842 § 2, L. {{NL|5—11—16}} og L. {{NL|5—12—3}}, kan Besidderen
vel ikke ligefrem negte Udøvelsen af den Enhver ved Loven indrømmede
Brugsret. Men hvis han paastaaer, at de Betingelser,
hvorunder Loven hjemler en saadan Afbenyttelse, ikke ere forhaanden,
maa Formodningen, naar Indsigelsen ikke er aabenbart grundløs,
indtil Tvisten ved Dom er løst, være for Besidderen. — En
særegen Fritagelse fra Nødvendigheden af at erhverve Dom indeholdes
i L. {{NL|5—7—8}} og {{NL|6—14—6}} hvorom nærmere see § 206.

{{*!/i}} For at afgjøre det Spørgsmaal, hvem af to stridende Parter lovligen
kan udøve Nødværge, maa det først være givet, hvo der er
Angriber og hvo den Angrebne. At nu dette, forsaavidt Anvendelsen
af Magt mod Magt sigter til Forsvar for Ting, og ikke
reiser sig af Angreb paa Person, maa bedømmes efter Besiddelses-&lt;noinclude&gt;{{*!/e}}
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9oydcrmqxjbk1irgtzey948dj5rgga7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/16</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132726</id>
    <revision>
      <id>315857</id>
      <parentid>312143</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:34:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>komma</comment>
      <origin>315857</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2833" sha1="j0uy9acp9qz19ms8r3c07smv2zlhpi2" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|6}}
{{*!/s}}
{{*!/c}}&lt;/noinclude&gt;standen og ikke efter Eiendomsretten paa den Tid, Angrebet skeer,
indsees deraf, at den første og ikke den sidste er Betingelsen for
Rettighedernes Udøvelse paa egen Haand. Udtrykket „sit eget Gods“
i den nu ophævede L. {{NL|6—12—1}} kan saaledes ikke forstaaes bogstavelig
(cfr. nu Criminallovens 7—7). Hvis derfor Eieren med Magt
vil sætte sig i Besiddelse af sine Ting, som han forefinder i Andenmands
Værge, og det kommer til Haandgribeligheder, er det
Besidderen og ikke Eieren, der er i Nødværges Tilfælde, selv om
det er den Sidste og ikke den Første, der har Ret i Grunden. De
forhen udviklede Synsmaader, om hvem der tager sig selv tilrette
mod L. {{NL|1—1—3}}, og hvem der kan udøve sin Ret paa egen Haand
inden de tilladte Grændser, kunne tjene til Veiledning til at bedømme
Betingelserne for Nødværge i Almindelighed forsaavidt det
Spørgsmaal angaaer, hvo der er Angriber og hvo den Angrebne.
Dog maa bemærkes, at skjønt man maa betragtes som Angriber,
naar man med Magt vil sætte formeentlige Rettigheder igjennem,
hvor Proces er fornøden, er dog Angriberens criminelle Ansvar og
Omfanget af de Retsgoder, som den Angrebne kan ansees beføiet
til at tilintetgjøre til sit Forsvar, væsentlig forskjellige eftersom Angriberen
har havt mere eller mindre materiel Uret, samt efter Besiddelsesstandens
større eller mindre Klarhed. Hvis saaledes f. Ex.
en Huuseier eller Herbergerer paa egen Haand tilbageholder den Udflyttendes
Gods til Sikkerhed for skyldig Huusleie eller Fortæring,
hvortil han efter L. {{NL|1—1—3}}, {{NL|1—19—11}}, {{NL|1-19-13|13}}, der fordrer Arrest,
altsaa Afgjørelse ved Rettergang, er uberettiget, kan dog hans Adfærd,
hvis det skulde komme til Voldsomheder og Legemsbeskadigelser,
ikke ansees saa strafværdig som om han f. Ex. anholder Skyldneren
paa Gaden og med Magt vil skaffe sig Fyldestgjørelse.

{{*!/i}} Naar Besiddelsesstanden egenmægtigen er forrykket, er det muligt,
at den derved fremkomne Tingenes Tilstand just er den, som tilsidst
ved Dom vil blive kjendt retmæssig. Det kan derfor spørges,
om den, der mod L. {{NL|1—1—3}} er bleven sat ud af Besiddelse, alene
i det Tilfælde kan fordre, at Tingen igjen bliver ham udleveret
eller den af ham paastaaede Interesse fyldestgjort, naar han godtgjør
at have materialiter Ret, eller om han blot ved Paaviisningen
af en i Formen uretmæssig Forrykkelse kan paastaae den ældre
Besiddelsesstand tilbageført, overladende det til Modparten, efterat
Besiddelsesstanden ved Dom er gjenoprettet, at optræde med særskilt
Søgsmaal paa samme Maade, som der burde været gaaet til
Værks, førend han egenmægtigen tog sig til Rette. Da Sagsøgerens
og Sagvolderens Forhold ved den begaaede Selvtægt {{bindestrek1|ulovli|ulovligen}}&lt;noinclude&gt;{{*!/e}}
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j0uy9acp9qz19ms8r3c07smv2zlhpi2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/17</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132727</id>
    <revision>
      <id>315858</id>
      <parentid>312144</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:36:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>ordner liste</comment>
      <origin>315858</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2676" sha1="2eyhpytd8z9g2abb01aid1s5hmnaazi" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|7}}
{{*!/s}}
{{*!/c}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;2&quot;/&gt;{{bindestrek2|gen|ulovligen}} er blevet vendt om, maa den Depossiderede kunne fordre foreløbigen
at indsættes i sin forrige Stand. Hvis saaledes f. Ex.
Eieren eller Consignatarius af Varer, som Skipperen endnu efter
Udlosningen tilbageholder, for deri at søge Sikkerhed for Bidrag
efter Havarie grosse, egenmægtigen tager dem til sig, vil Skipperen
være i sin Ret, naar han søger dem tilbageleverede, uden at han
paa dette Trin behøver at indlade sig paa Modpartens Indsigelse
mod, at den lidte Skade egner sig til Fordeling. Ellers vilde den
Ret, som Besiddelsen giver, nyde mindre Beskyttelse, end det staaer
i Lovens Magt at yde. At der saaledes kan blive to Retssager
af en Tvist, der ved den Depossideredes Føielighed med Hensyn
til Behandlingen kunde været endeligt afgjort ved een, er en Bemærkning,
der ikke kan gjælde som Indvending; da Søgsmaalenes
Sammenfattelse eller Adskillelse saa ofte beroer paa Parternes Adfærd.
Imidlertid kan det ikke negtes, at denne afsondrede Behandling
af Selvtægtsspørgsmaalet kan lede til en unyttig Vidtløftighed,
og, hvor Depossidentens virkelige Ret er indlysende eller sandsynlig,
til stødende Følger. L. {{NL|3—12—21}} (der med Hensyn til den
deri indeholdte Straffebestemmelse er hævet) tænker sig ogsaa det
hele Mellemværende afgjort undereet. Saameget er vist, at, naar
der under den af den Depossiderede anlagte Sag opstaaer Vished
eller Sandsynlighed for, at den krænkede Besiddelsesstand grunder
sig paa en strafbar Handling, den paastaaede Indsættelse i Besiddelsesstanden
ikke kan tages til Følge, hvorimod Sagen overgaaer
til criminel Behandling.
{{*!/e}}

Straffen for Selvtægt er nu efter Criminalloven Bøder, see
Schweigaards Commentar {{antikva|II.}} S. 54—60.
&lt;section end=&quot;2&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;3&quot;/&gt;{{midtstilt/s}}
{{stor|§ 3.}}

{{liten blokk|Inddeling af Processen i Civil- og Criminalproces.}}
{{midtstilt/e}}

Den processuelle Fremgangsmaade og det Offentliges Forhold til Rettergangens
Gjenstand er væsentlig forskjellig eftersom der handles om Retsgoder,
hvorover man ifølge L. {{NL|5—1—2}} har fuld Raadighed, eller Spørgsmaalet
angaaer Rettigheder, hvorom ingen Contract er gyldig. Thi naar
som i første Tilfælde en Rettighed staaer udenfor Statens Control, kan
den Omstændighed, at den bringes under Domstolenes Prøvelse, ikke være
til Hinder for, at den Berettigede nu som ellers selv bestemmer, hvad
han vil foretage eller undlade, eftergive eller paastaae, oplyse eller lade
uoplyst, uden at Domstolene eller nogen anden offentlig Auctoritet {{bindestrek1|paata|paatager}}
&lt;section end=&quot;3&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2eyhpytd8z9g2abb01aid1s5hmnaazi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/18</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132728</id>
    <revision>
      <id>315859</id>
      <parentid>312321</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:37:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>ø&gt;o</comment>
      <origin>315859</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2868" sha1="62hhggdoq2s5vxp5rdba1kxlm6p9y09" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|8}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestrek2|ger|paatager}} sig hans Formynderskab eller enten paanøder eller tilbyder ham sin
Bistand. Undlader han Noget til sin Rets Oplysning eller Betryggelse
maa han tilskrive sig selv Følgerne, og finde sig i, at denne Undladelse
bliver betragtet som Forsømmelse eller som Eftergivelse af det, som ellers
kunde være sat igjennem. Rettens Virkekreds strækker sig derfor i det
Væsentlige kun til at modtage Parternes Paastande, Oplysninger og
Fremstillinger af deres Sag, at prøve Gyldigheden af de paa begge Sider
anførte Data, samt derefter at afsige Dom. En uopfordret Indblandelse
fra Rettens Side i det, som angaaer Sagernes Oplysning, er den
ikke alene ikke paalagt, men endog forbuden. See i det Hele Pl. 8 Marts
1799 især Præmisserne 1—13—28, og især Frdn. 3 Juni 1796 § 2,
12, 14, Frdn. 3 Marts 1741 § 1 og 12, Frdn. 19 Aug. 1735 § 17
og Frdn. 8 Januar 1802 § 1.

Denne for Retstvistigheder, der angaae virkeligen afhændelige Rettigheder,
foreskrevne, og her efter sit væsentlige Princip korteligen beskrevne
Procesform, kaldes den civile eller private. Væsentlig forskjellig herfra
er Rettergangsprincipet, naar Sagen angaaer saadanne Rettigheder, der
ere unddragne fra den contractmæssige Raadighed. Naar det derfor er
Spørgsmaal om Brud paa Rettigheder, hvorved vel enkelt Mand umiddelbart
fornærmes, men hvorved tillige den retlige Orden, som det Offentlige
for det almindelige Vels Skyld søger at bevare, krænkes, saa antage
Domstolene som Statens Organer en ganske anden Stilling. Her gjælde
ingen Indrømmelser som blotte Villieserklæringer fra nogen af Siderne
til det ved Lovovertrædelsen paadragne Ansvars Forøgelse eller Formindskelse,
hvorimod det er det, som virkeligen er forbrudt, der begrunder
Dommen. Forholdet mellem den Tiltalte og det Offentlige er ikke
som Forholdet mellem to tvistende Parter, der hver for sig søge at sætte
den størst mulige Paastand igjennem, men Domstolene sætte sig i en reent
undersøgende Stilling, og antage sig paa den ene Side ligesaavel den
Tiltaltes Forsvar, som det paa den anden Side ikke eftergiver Noget, der
beviisligen ligger i det Factum, hvorfor han sigtes. De strenge Fortolkninger
og uoprettelige Følger, som man i den civile Proces udsætter sig
for, ved ikke bestemt og i rette Tid at paastaae og oplyse, hvad der kan
bidrage til en fuldstændig Retsnydelse, indtræde her ikke. See i Alm.
Frdn. 21 Mai 1751 § 2 og 8, Frdn. 3 Juni 1796 Cap. 9 især §§
32, 35 og 38 og dens Præmisser; L. om Referenter 24 Juli 1827 især
§ 5. L. 6 Septbr. 1845 § 1. Den her med faa Ord characteriserede
Proces kaldes den criminelle.

Nogen almindelig Bestemmelse, indeholdende Begrændsningen for
disse modsatte Procesarter, havde Lovgivningen ikke forinden den nye
Criminallov udkom, der i 27—2 fastsætter hvilke af de i samme nævnte&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>62hhggdoq2s5vxp5rdba1kxlm6p9y09</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/19</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132729</id>
    <revision>
      <id>315860</id>
      <parentid>312147</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:38:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>komma</comment>
      <origin>315860</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2852" sha1="et3wrqsyvgity0sarvygc8bl62glgse" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|9}}&lt;/noinclude&gt;Forbrydelser der paatales i Civilprocessens Former; men herved ere ikke
alle Spørgsmaal besvarede, da der gives mangfoldige Overtrædelser, der
straffes efter den ældre Ret. § 27 i Forligelsesloven 20 Juli 1824 afgjør
derimod ikke hvad der er Gjenstand for privat og offentlig Proces,
men forudsætter dette som givet, og udtaler kun, at Nødvendigheden af
Forligsmægling i Almindelighed er bestemt ved de samme Grændser som
den civile Proces.

Vi have sat Betingelsen for den civile Proces i Parternes frie Raadighed
over Gjenstanden. Hertil hører da ogsaa Straffe, der blot komme
den privat Fornærmede tilgode, altsaa f. Ex. efter Crl. 22—8 og 20;
thi derved, at Lovgivningen har tilkjendt den Fornærmede det ved Lovovertrædelsen
forbrudte Retsgode, har den og {{antikva|eo ipso}} gjort det afhængigt
af dennes Godtbefindende om han vil indtale det eller ikke.

De Tilfælde, i hvilke Straffen kommer den Fornærmede tilgode, ere
imidlertid efter den nye Criminallov blevne meget sjældne. Af en ganske
anden practisk Vigtighed er det, at flere Arter af Forseelser efter Crl.
27—2 alene kunne paatales af den Private, skjønt Straffen er offentlig,
medens Crl. 27—3 ved en Del andre Forbrydelser overlader det til den
Fornærmedes frie Valg, om han vil have Sagen paatalt af det Offentlige
eller selv forfølge den ved privat Søgsmaal. Ogsaa ere adskillige
Dommerforseelser af den Beskaffenhed og staae i en saa uadskillelig Forbindelse
med den Sag, hvorunder de ere begaaede, at de, naar Sagen er
civil, ikke kunne komme under Paakjendelse, medmindre den civile Part
paaanker Behandlingen til høiere Ret. See L. {{NL|1—5—8}} og 9 samt Crl.
24—9 cfr. 27—5. Derhos gives der endnu nogle Forseelser, der vel
paatales af det Offentlige men i den private Rettergangs Former, saasom
Overtrædelser af Lovgivningen om stemplet Papiir (L. 9 Aug. 1839
§ 26), Undladelse af at erlægge Arveafgift (Frdn. 12 Septbr. 1792 §
10) og Sager, der reise sig af Forseelser mod Toldl. 20 Septbr. 1845,
forsaavidt de ikke ang{{rettelse|aaa|aa}}e Toldsvig eller Indsnigelse af forbudne Varer,
og Overtrædelsen ikke egner sig til Strafarbeide, Fængselsstraf eller Lodstjenestes
Forbrydelse (Lovens § 173 cfr. §§ 169 og 175).

Hvor ingen Undtagelse lader sig paavise, maa til den offentlige Proces
henføres Paatalen af alle Lovovertrædelser hvorfor offentlig Straf
er fastsat (Criminallovens 27—1), hvorimod andre Søgsmaal, som det
Offentlige er foranlediget til at anlægge, f. Ex. Inddrivelse af Statscassens
Gjeldsfordringer, naturligviis behandles som almindelige civile Retstrætter,
uden at Forligelsescommissionen kan forbigaaes, Forll. 20 Juli
1824 § 27).

Criminalprocessens Princip, ifølge hvilket det Offentlige tager sig af
den Tiltalte med et Slags Formynderskab, lempes dog noget efter Sa-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>et3wrqsyvgity0sarvygc8bl62glgse</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/20</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132730</id>
    <revision>
      <id>315861</id>
      <parentid>312148</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:40:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>komma</comment>
      <origin>315861</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2861" sha1="tikt19n63l3c8hespnnwl58ltg5cpn3" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|10}}&lt;/noinclude&gt;gens og Straffens Beskaffenhed. Naar Strafondet bestaaer i Tabet af
en Gjenstand, der efter sin Natur henføres under den contractmæssige
Raadighed, altsaa navnligen Formuesstraf, er Domstolenes Stilling i Forhold
til den Tiltalte ikke ganske den samme, som hvor der er Spørgsmaal
om Liv eller Frihed. Ved Formuesstraffe kan selv en frivillig Vedtagelse
blive anvendelig. L. {{NL|1—5—11}} jfr. Canc. Pr. 9 Marts 1793
bestemmer saaledes, at Nødvendigheden af Domsbehandling bortfalder,
naar den Skyldige „strax gjørligen retter for sig.“ Da Lovbudet forudsætter
en Formuesstraf af en fast lovbestemt Størrelse, faaer det nu kun
ringe Anvendelse. Derimod er der i en Mængde nyere Lovbud, navnligen
Politibestemmelser, paalagt Øvrigheden ved Forelæggelse at forsøge
Straffen vedtagen, forinden der skrides til Sags Anlæg. Vedtages den
forelagte Bod, har det samme Virkning, som om endelig Dom var falden.
See herom nærmere § 166.

Omvendt kan Grundsætningen i den civile Proces ikke i alle Sager
sættes igjennem i dens fulde Strenghed. Dens Princip passer, som bemærket,
kun fuldkomment, naar Sagen angaaer en Gjenstand, som er
undergivet Parternes frie Raadighed. Men Civilprocessens Omraade
strækker sig for en Deel ud over Kredsen af disse Gjenstande, deels derved
at adskillige Straffesager behandles i den private Rettergangs Form,
deels fordi de civile Retsforhold, især de, der ei angaae Penge og Gods,
for det Offentliges Skyld undertiden ere underkastede adskillige Bestemmelser,
der indskrænke den Privates frie Raadighed.

Herhen høre især Ægteskabssager, ved hvis Forfølgning Grundsætningen
i L. {{NL|3—18—15}} § 1 kommer til Anvendelse, en Grundsætning, som
Frdn. 29 Mai 1750 især §§ 2 og 3 for en enkelt Art af Skilsmisse-Tilfælde
nøiere har bestemt. Analogien heraf vil ikke aldeles kunne tilsidesættes
i Stridigheder angaaende andre Familieforholde, naar en Familieforbindelse
ikke blot paaberaabes som Grundvolden for en enkelt Formuesrettighed,
men {{antikva|status familiæ}} selv er Sagens Gjenstand. Idetmindste
bør denne Analogie befølges forsaavidt at Dommeren, naar der er Tegn
til, at Sandheden under Sagen ved en Collusion mellem Parterne forvandskes,
underretter de øvrige interesserede Familielemmer, om hvad der
foregaaer, for at Forholdsregler kunne træffes til Sandhedens Oplysning.
Thi det vilde neppe stemme med Dommer-Embedets Hensigt, at Retten
skulde staae som uvirksom Tilskuer ved en Sag, hvorunder Parterne ved
et aftalt Spil lagde an paa at tilsnige sig en Dom, hvorved f. Ex. Citanten
uretteligen blev erkjendt for Indstævntes Søn.

Ligeledes bør Dommeren forsaavidt gribe ind i Sager angaaende
{{sperret|private}} Forbrydelser, at han, hvis Paastand er nedlagt om Fængsel
eller Strafarbeide, søger at forebygge, at den Indstævnte ved Und-&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tikt19n63l3c8hespnnwl58ltg5cpn3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/21</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132731</id>
    <revision>
      <id>315862</id>
      <parentid>312149</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:41:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>komma</comment>
      <origin>315862</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2651" sha1="3bkxwc0bcr9l2nhiwwoodh19tp93sou" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|11}}&lt;/noinclude&gt;ladelse af at oplyse sin Sag eller ved Uvidenhed i sit Forsvar, bevirker,
at Factum — mod Sagens sande Sammenhæng — faaer Udseende af
at egne sig til den høiere Straf, skjønt kun den ringere er forskyldt. See
Fr. 5 Juli 1793, der giver den, der i en {{sperret|privat}} Sag er dømt til Strafarbeide,
Ret til at faae sig af det Offentlige beskikket Forsvar til Dommens
Paaanke.

Imidlertid vil en saadan Mellemkomst fra Dommerens Side blive
Undtagelse, og ikke lettelig kunne gaae videre end til at veilede den Indstævnte
om, hvad han har at søge oplyst, og selv dette kun, naar Sagens
Omstændigheder give Anledning til at antage, at den Sigtede ved
sit Forhold under Processen forværrer sin Sag saaledes, at han udsætter
sig for en ufortjent corporlig Straf. Den Omstændighed, at Sagsøgeren
i et Tilfælde, hvor Paatalen beroer paa ham, nedlægger Paastand om
en mindre Straf end Sagen giver Anledning til, bevirker ingen Indskriden
fra Dommerens Side.

Ogsaa de i Forligelseslovens § 30 nævnte Sager hvilken Paragraph
henvises til L. {{NL|1—5—2}}, {{NL|3—4—4}}, Frdn. 27 Septbr. 1799 § 10
og 11 samt Pl. 4 Jan. 1800, kunne paakalde noget Tilsyn fra Dommerens
Side; thi af den Omstændighed, at det Offentlige har fordret, at
vedkommende Embedsmand ved Dom skal frigjøre sig for Mistanken om
den ham tillagte Mangel, og at Fornærmerens blotte Erklæring om hans
Uskyldighed ikke er tilstrækkelig, kan det udledes, at man i formelig Rettergang
har søgt en Betryggelse mod Elusioner. Imidlertid har Dommeren
at forholde sig i disse som i andre private Sager, naar Proceduren
ikke fremkalder nogen særegen Formodning om, at Parterne spille
under Dække med hinanden.

Fremdeles bør det bemærkes, at Dommeren ifølge Frdn. 3 Juni
1796 § 13, naar den mødende Part er en eenfoldig Almuesmand (der
ikke har Sagfører), „bør hjælpe ham til Rette og redeligen bidrage til
Sagens Oplysning,“ samt at han efter samme Forordnings § 15 har at
hjælpe Parter, der selv føre deres Sager, og derfor ikke behøve at indlevere
skriftligt Indlæg, til at faae deres mundtligen fremførte Paastande
og Grunde sat i vedbørlig Form og Orden ved Protocollationen.

Endelig hører det hid at Dommeren paa Embedsvegne har at tillægge
visse Omstændigheder den dem tilkommende Indflydelse paa Sagen,
selv om de ikke af Parterne udtrykkelig paaberaabes. (De saakaldte
privilegerede Exceptioner).

Paa Thingsvidnesager har Dommeren forsaavidt en almindelig ledende
Indflydelse, som baade Spørgsmaalene til Vidnerne maae gaae
igjennem ham, og han tillige {{antikva|ex officio}} har at paasee, at Vidnernes&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3bkxwc0bcr9l2nhiwwoodh19tp93sou</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/22</title>
    <ns>104</ns>
    <id>132732</id>
    <revision>
      <id>315863</id>
      <parentid>312150</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:41:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>punkt.</comment>
      <origin>315863</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2826" sha1="08iej14ot3s0erj5x1d8mbhqxsiaxkm" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|12}}&lt;/noinclude&gt;Forklaring udbringes saaledes, som de virkeligen mene samme. See Frdn.
3 Juni 1796 § 12.

Vi have udhævet Modsætningen mellem den private og den offentlige
Proces som Grundvolden for en gjennemgribende Todeling. Ved
Siden heraf kan der vel tales om forskjellige Procesarter, der grunde sig
paa Forskjelligheden i Organisationen af de for visse Stænder og
visse Sager indrettede Domstole eller paa Forskjellen i Rettergangsformerne.
Saaledes kan man tildeels efter forskjellige Inddelingsgrundvolde
tale om militair Proces, offentlig Politiproces, summarisk Civilproces m. v.
og gjerne give Processen et særskilt Tillægsord efter de fleste af de forskjellige
Specialretter. Imidlertid indeholde disse Forskjelligheder kun
visse mere eller mindre væsentlige Afændringer i Formen og Behandlingsmaaden,
saa at de efter deres Princip ville gaae ind under et af den
forhen udviklede Inddelings Led. Kun med Hensyn til den private Politiproces
lod det sig paastaae at den i Grundsætningen selv var saa væsentlig
forskjellig fra den almindelige private Proces, at den kunde danne
et sideordnet Led i Hovedinddelingen, og tage sin Plads mellem den private
og offentlige Rettergangsmaade, fordi Dommeren i deslige Sager er
berettiget og forpligtet til at indblande sig i Forhandlingerne (jfr. Frdn.
8 Marts 1799). Men selv om man ikke vil ansee denne Afændring i
Privatprocessens Grundsætninger som en almindeligere og mere indgribende
Anvendelse af den Dommeren paalagte Indskriden i civile Sager,
hvor en af Parterne handler uden Sagførers Bistand (jfr. Frdn. 3
Juni 1796 §§ 13 og 15), saa synes dog den {{sperret|private}} Politiproces at
have altfor ringe Omraade, til at det rette Forhold skulde fremkomme,
om den opstilledes som det tredie og væsentlige Led ved Processens Inddeling.

Forresten vilde det paa Proceslovgivningens nærværende Standpunct
neppe være hensigtsmæsigt i Fremstillingen at lægge an paa en skarp Afsondring
og en ganske uafhængig Udvikling af den private og offentlige
Proces. Thi foruden at der ved vore almindelige Domstole behandles
baade civile og criminelle Sager, saa at allerede herved et Fælledsskab
fremkommer mellem de tvende Hovedgrene af Proceslæren, har den criminelle
Proces historisk udviklet sig fra og ved Siden af den civile paa
en saadan Maade, at ikke alene Meget i Retsformen endnu er fælleds,
men at selv det, der for den criminelle Proces er særeget, i adskillige
Stykker for den systematiske Anordnings Skyld snarere maa fremsættes
som {{sperret|Undtagelser}} fra de tilsvarende og oprindeligviis fælleds Bestemmelser
i den civile Proces, end som aldeles sideordnede Retsforskrifter.
I disse Forelæsninger er der derfor lagt an paa en fælleds Behandling
medens kun de Materier, der enten ere eiendommelige for den ene eller&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>08iej14ot3s0erj5x1d8mbhqxsiaxkm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Schweigaard - Den norske Proces 1.djvu/552</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134257</id>
    <revision>
      <id>315850</id>
      <parentid>315475</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:23:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>u&gt;n</comment>
      <origin>315850</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2821" sha1="ar3o5os25399kric82lme07euxhf1vy" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;KåreBot&quot; /&gt;{{midtstilt|542}}&lt;/noinclude&gt;&lt;section begin=&quot;126&quot;/&gt;Granskninger som en Green af Lagrettesmændenes Forretninger, er det
antageligt, at den i det høieste har krævet en Henholdelse til den af dem
engang aflagte Lagretteseed, deels fordi denne ifølge L. {{NL|1—7—5}} omfatter
ogsaa dette Slags Sager („udi de Tilfælde, som dennem tilkommer at
dømme eller {{sperret|skjønne}} og kjende udi“); deels fordi de som Meddomsmænd
i Aastedssager ikke have at aflægge særskilt Eed. I Overeensstemmelse
hermed er ogsaa den nye Lagretteslovs Bestemmelse, efter hvis
{{§|60}} Syns- og Skjønsmænd nu udfore sine Forretninger i Kraft af den
første Gang, de betjente Retten, aflagte Lagretteseed. Herved bortfalder
det forhen noget bestridte Spørgsmaal, om en Part kunde ansees at have
lukket sig Adgangen til Overskjøn ved at lade det skee, at Fo{{rettelse|r|rr}}etningen paa
det første Trin ved Eed afhjemledes.

Om Skjønsforretningens Beskrivelse er intet særskilt at erindre udenfor,
hvad der i denne Henseende om Thingsvidner er bemærket, idet ogsaa
Bestemmelserne om det stemplede Papiir ere de samme. Se oven {{§|109}} og
L. 9 Aug. 1839 {{§|3}} Litr. {{antikva|j}}.
&lt;section end=&quot;126&quot;/&gt;
&lt;section begin=&quot;127&quot;/&gt;{{midtstilt/s}}
{{stor|{{§|127}}.}}

{{liten blokk|Om en Syns- eller Skjønsforretnings Virkninger, og hvorvidt disse kunne imødegaaes ved
andre Midler end Paaanke.}}
{{midtstilt/e}}

Med Hensyn til den i Overskriften betegnede Undersøgelse har man
skjelnet mellem de ublandede {{sperret|Syn}}s{{shy}}forretninger paa den ene Side og
egentlige {{sperret|Skjøn}}s{{shy}}forretninger paa den anden, og om de første opstillet
den Lære, der dog ikke vides at være kommen under Retternes Prøvelse,
Synsmændenes Udsagn i det Væsentlige er at bedømme efter Grundsætningerne
om {{sperret|Vidnes{{shy}}byrd}}. Den vigtigste Følgesætning af denne
Lære vilde da blive, at Synsforetningen kan imødegaaes ved Modvidner
og paa denne Maade, efter Regelen om Modbeviis og Vidnecollision, i
sine Virkninger tilintetgjøres for ikke at sige omgjøres.

Denne Lære, der maaske end ikke efter den danske Ret, hvorfra den
er indkommen, er hævet over alle Indvendinger, uagtet der Forretningen
ikke bestyres af Dommeren, og Mændenes Antal sædvanligviis kun er to,
synes saa meget mindre at stemme med vore Love, efter hvilke ikke alene
dette Slags Fo{{rettelse|r|rr}}etninger paa Grund af Dommerens Mellemkomst har et
strengere judicielt Præg, men hvor Synsmændenes Antal tillige er fire.
Foruden denne Betragtning fremstiller der sig for den modsatte Mening,
nemlig at den ved et formeligt Syn tilveiebragte factiske Fremstilling alene
med Virkning kan anfegtes ved en paa samme Maade som den oprindelige
udført Forretning (Oversyn), endvidere følgende Grunde:
{{nop}}
&lt;section end=&quot;127&quot;/&gt;&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ar3o5os25399kric82lme07euxhf1vy</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Diskusjon:En Jægers Erindringer</title>
    <ns>1</ns>
    <id>134461</id>
    <revision>
      <id>315848</id>
      <parentid>315651</parentid>
      <timestamp>2026-04-04T14:20:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Kåre-Olav</username>
        <id>25</id>
      </contributor>
      <comment>/* Hvorfor */ Svar</comment>
      <origin>315848</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="569" sha1="j0r2epakc79r3r1u40q2e23l420e540" xml:space="preserve">== Hvorfor ==

skiller første tittel i verklisten seg ut med stjerne og manglende innrykk? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 2. apr. 2026 kl. 19:46 (CEST)

:Hei, det må være en teknisk grunn til det, som gjør at stjerne ikke tolkes som wikikode (liste) når den er det første tegnet i innholdsfortegnelse-boksen på indekssiden. Jeg har rettet det ved å bruke {{mal|innholdsfortegnelse}}-malen i stedet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. apr. 2026 kl. 16:20 (CEST)</text>
      <sha1>j0r2epakc79r3r1u40q2e23l420e540</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Kjær Bøger og Billeder.pdf</title>
    <ns>106</ns>
    <id>134481</id>
    <revision>
      <id>315904</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:06:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>Ny side: </comment>
      <origin>315904</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="138" sha1="am0jf5wdt75avdurkho8xviu5qprrtm" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Type=book
|Tittel=[[Bøger og Billeder]]
|Undertittel=Kritiske Forsøg
|Bind=
|Forfatter=[[Forfatter:Nils Kjær|Nils Kjær]]
|Oversetter=
|Utgiver=
|Illustrator=
|Forlag=Feilberg og Landmarks Forlag
|Institusjon=
|Sted=Kristiania
|Ar=1898
|Sorter=
|wikidata_item=
|Kilde=pdf
|Bilde=1
|Malform=NB
|Fremgang=V
|Sider=&lt;pagelist /&gt;
|Bindfortegnelse=
|Sammendrag=
}}</text>
      <sha1>am0jf5wdt75avdurkho8xviu5qprrtm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/3</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134482</id>
    <revision>
      <id>315905</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:08:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315905</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="135" sha1="rcvk3sal67sassldk5m7ggqoi1fov79" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

{{c|BØGER OG BILLEDER

KRITISKE FORSØG

AF

NILS KJÆR

KRISTIANIA

FEILBERG &amp; LANDMARKS FORLAG

(CHR. DYSWAD)

1898}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rcvk3sal67sassldk5m7ggqoi1fov79</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315906</id>
      <parentid>315905</parentid>
      <timestamp>2026-04-05T11:09:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315906</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="172" sha1="d22zn99ln73r4jwhy8c35ji3ngp2hmb" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

{{c|{[xx-større|BØGER OG BILLEDER}}

KRITISKE FORSØG

{{mindre|AF}}

NILS KJÆR

KRISTIANIA

FEILBERG &amp; LANDMARKS FORLAG

(CHR. DYSWAD)

{{mindre|1898}}}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d22zn99ln73r4jwhy8c35ji3ngp2hmb</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315907</id>
      <parentid>315906</parentid>
      <timestamp>2026-04-05T11:09:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315907</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="172" sha1="1hk2l5685jke11pbawluip1ymgu22zg" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

{{c|{{xx-større|BØGER OG BILLEDER}}

KRITISKE FORSØG

{{mindre|AF}}

NILS KJÆR

KRISTIANIA

FEILBERG &amp; LANDMARKS FORLAG

(CHR. DYSWAD)

{{mindre|1898}}}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1hk2l5685jke11pbawluip1ymgu22zg</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315908</id>
      <parentid>315907</parentid>
      <timestamp>2026-04-05T11:10:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315908</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="170" sha1="e7o7d8j668e37eiem2n3xxc5p7hf4fk" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

{{c|{{xx-større|BØGER OG BILLEDER}}

KRITISKE FORSØG

{{liten|AF}}

NILS KJÆR

KRISTIANIA

FEILBERG &amp; LANDMARKS FORLAG

(CHR. DYSWAD)

{{liten|1898}}}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>e7o7d8j668e37eiem2n3xxc5p7hf4fk</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315909</id>
      <parentid>315908</parentid>
      <timestamp>2026-04-05T11:10:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315909</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="180" sha1="67gvvaj4fp3ujcvdd5co78dxnhhhigq" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

{{c|{{xx-større|BØGER OG BILLEDER}}

KRITISKE FORSØG

{{liten|AF}}

NILS KJÆR

KRISTIANIA

FEILBERG &amp; LANDMARKS FORLAG

{{liten|(CHR. DYSWAD)}}

{{liten|1898}}}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>67gvvaj4fp3ujcvdd5co78dxnhhhigq</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315910</id>
      <parentid>315909</parentid>
      <timestamp>2026-04-05T11:10:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315910</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="183" sha1="d7uknzv5kopkn4bb63g0bqnncb1gmwf" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

{{c|{{xx-større|BØGER OG BILLEDER}}

KRITISKE FORSØG

{{liten|AF}}

NILS KJÆR

KRISTIANIA

FEILBERG &amp; LANDMARKS FORLAG

{{x-mindre|(CHR. DYSWAD)}}

{{liten|1898}}}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d7uknzv5kopkn4bb63g0bqnncb1gmwf</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315911</id>
      <parentid>315910</parentid>
      <timestamp>2026-04-05T11:11:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315911</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="196" sha1="9ffhbljzgw0q4xvqdom2sxle4447fwu" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

{{c|{{xx-større|BØGER OG BILLEDER}}

KRITISKE FORSØG

{{liten|AF}}

NILS KJÆR
{{luft|4em}}

KRISTIANIA

FEILBERG &amp; LANDMARKS FORLAG

{{x-mindre|(CHR. DYSWAD)}}

{{liten|1898}}}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9ffhbljzgw0q4xvqdom2sxle4447fwu</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/4</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134483</id>
    <revision>
      <id>315912</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:11:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Uten tekst */</comment>
      <origin>315912</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13" sha1="abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;0&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315913</id>
      <parentid>315912</parentid>
      <timestamp>2026-04-05T11:12:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315913</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="80" sha1="2zlcmmnm9hvwadnxxjhhoco9xwdkkan" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{luft|2em}}

{{c|{{xx-mindre|Aktie-Bogtrykkeriet}}}}

{{luft|2em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2zlcmmnm9hvwadnxxjhhoco9xwdkkan</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/5</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134484</id>
    <revision>
      <id>315914</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:14:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315914</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="149" sha1="o17zslloxly6aqds82vkslx9dddzyvm" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Indhold.

Werther
Henrik Ibsen
René Descartes
Maeterlinck
Albrecht Dürer
Hoffmann
August Strindberg
Florentinske Fragmenter

{{---}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>o17zslloxly6aqds82vkslx9dddzyvm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/6</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134485</id>
    <revision>
      <id>315915</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:14:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Uten tekst */</comment>
      <origin>315915</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="13" sha1="abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;0&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/7</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134486</id>
    <revision>
      <id>315916</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:15:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315916</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="809" sha1="ix3aw2zdyw3ulw30dgkm4d55vrrtqul" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Werther

Der hænger en sød, muggen Duft ved de gamle Rococobøger – en Duft som af de Epistler i fin, snørklet Skrift paa tynde, falmede Ark, som de gamle, gamle Damer gemmer blandt tørrede Lavendler i sine Mahognitræs Komoder.

De, som var unge for hundrede Aar siden, fældte mange Taarer og udstødte mange Sukke over disse Bøger. De stærkeste Hjerter bankede, og de svageste Hjerter brast; men Tiden gik, de Unge blev gamle, og lidt efter lidt har Møl og Rust skimlet, om ikke fortæret, Levningerne fra vore Oldfædres Ungdom. Vi, som nu regner os for Unge, finder at Rococobøgerne er gammelmodige og sentimentale, men vi nedstammer heller ikke fra dem, der havde de svageste Hjerter.

De gamle Bøgers Helte var Elskere og intet desforuden. Inden de finder sin Elskovs Gjenstand,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ix3aw2zdyw3ulw30dgkm4d55vrrtqul</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/8</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134487</id>
    <revision>
      <id>315917</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:16:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315917</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1315" sha1="bmflsmn86yk6gueew96i2c7nla05r6k" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;gaar de stille og sørgmodige omkring, med Homer eller Ossian i Lommen og deklamerer over Naturen. Byernes Sværm og Selskabslivets tomme Etikette er dem en Gru; den landlige Ensomhed, de fromme, patriarkalske Sæder, de enkle enfoldige Mennesker er den kosteligste Balsam for deres Hjerter. Og her i Landsbyen eller paa den afsidesliggende Herregaard finder Saint Preux sin Julia og Werther sin Lotte, og fra det Øjeblik af, da Kærligheden som ved et Trylleslag (som det heder) vaagner i deres Hjerter, er de Elskere og intet uden Elskere og mere og mere ulykkelige Elskere, efterhaanden som det gaar op for dem, at mellem dem og Besiddelsen af den Elskede staar der Hindringer, som deres Dyd og Delicatesse ikke kan overspringe. En grusom, adelsstolt Fader har bestemt Julia for en ældre Herre af hendes egen Stand, og Lotte har sin retmæssige Forlovede, den skikkelige og ædelmodige Albert, som hun elsker med megen Agtelse. Julierne og Lotterne er yndefulde, borgerlige Piger, følsomme, musikalske, poetiske, men fremfor alt rigeligen udstyrede med alle huslige Dyder. Holberg vilde givet dem Lov for at «have megen udvortes Modestie udi Mandfolks Omgængelse». De er istand til at hulke i Takt med sin Elsker over en Hymne af Klopstock, men de lytter samtidig agtpaagivent efter, om Kaffe-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bmflsmn86yk6gueew96i2c7nla05r6k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/9</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134488</id>
    <revision>
      <id>315918</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:17:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315918</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1261" sha1="i8k2z9cl5fx6yqa4fbwtlf4s97cvs70" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;kedlen koger over. Og de skilles under mange Taarer og bitterlige Klager, men uden altfor megen Besvær fra sin Elsker og finder sig magelig tilrette i Ægteskabets Prosa med en Albert eller en Wolmar. De er kloge og praktiske nok disse smaa Jomfruer til at indse, at man ingen permanent Forbindelse indgaar med en Elsker, der intet er desforuden.

Nouvelle Heloise og Werther's Leiden vakte en Bevægelse som ingen andre Bøger i det forrige Aarhundrede. Abbé Prevosts lille Kærlighedsroman, som har overlevet dem begge, var ikke dydig, ikke tendentiøs og ikke sentimental nok til at gøre Lykke eller saa stor Lykke. Men Werther blev en Mode. Werthers gule Bukser og blaa Redingote blev Uniformen for alle unge Mænd, der led af Weltschmerz; og Bogen blev et Lexikon i følsomt Sprog for alle ulykkelige Elskere, ligesom Nouvelle Heloise en Tidlang var Formularbog i al øm Korrespondance. Wertheriten greb epidemisk om sig, og enkelte landsfaderlige Regeringer, deriblandt naturligvis den danske, forsøgte forgæves at holde den ude ved Karantæne. 

Vi, som nu lever, læser denne Bog uden synderlig Rørelse; den forekommer os gammelmodig og affekteret, og vi er tilbøjelige til at tro, at Goethe ikke var helt seriøs, da han skrev den.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i8k2z9cl5fx6yqa4fbwtlf4s97cvs70</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/10</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134489</id>
    <revision>
      <id>315919</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:50:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315919</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1110" sha1="laetmem7x3u59asj15kbe9qabhaqh3m" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;For Tyskere er det en Troessætning, at dette Værk er opstaaet af Digterens inderste Inderlighed. Goethe havde selv sin Lotte, Goethe var selv Werther; han gennemgik Sindslidelser, som truede med at drive ham til Selvmord, men som han gennem sin Digtning langsomt formaaede at befri sig fra.

Goethe har maaske selv bestyrket denne Anskuelse. Endnu i sin høje Alderdom kalder han i en Samtale med sin Fonograf Eckermann Werther «ein Geschöpf, dass ich gleich dem Pelicane mit dem Blut meines eigenen Herzens gefüttert. » Der er i selve Digtningen en indre Evidens for, at Werther ialfald har været knapt fodret med Digterens Hjerteblod. Maaske en Sammenligning med de virkelige Episoder, der er Baggrund for Digtningen, vil vise det samme. Det er let at efterspore disse Episoder, thi der findes ingen dunkle Tidsrum i denne Digters Liv. Samvittighedsfulde Granskere har udgivet alt ham og hans angaaende, ja de har strakt sig saa langt som til at foranstalte kritiske Udgaver af hans samlede Skrædderregninger. Lad se, blandt disse finder vi maaske ogsaa en Nota paa en blaa Redingote.

*&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>laetmem7x3u59asj15kbe9qabhaqh3m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/11</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134490</id>
    <revision>
      <id>315920</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:51:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315920</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1207" sha1="p0c4n3y93l5c2n3nuviz4ozp1iqjzxj" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Det er Goethes Wetzlarophold i 1773, som har givet ham det ydre Stof til Romanen: Karaktererne, Begivenhederne og Landskabet, hvilket sidste spiller en saa stor Rolle i de efter-rousseauiske Bøger.

Disse unge Menneskers Venden tilbage til Naturen er ikke bestandig saa alvorlig ment; den indskrænker sig ofte til en liden Spadsertur udenfor Byvolden efter Aftensmaden eller en Udflugt tilvogns med Madkurve og Damer.

Som altid, naar han kom til et nyt Sted, vandt den skønne og omgængelige Digter en Skare Venner og hede Beundrere. Blandt de mange Familiesønner, der ligesom Goethe selv opholdt sig i Wetzlar under Paaskud af praktisk juridiske Studier, fandtes der adskillige Litteraturinteresserede og Skønaander, og Goethe, som kom med Lommerne fulde af Vers, blev det selvskrevne Centrum i deres Kreds. Men ogsaa de mere borgerligsindede Elementer i Reichskammergerichtsbyen følte sig tiltrukne af den usædvanlige og begavede Yngling, og paa de unge Damer var her saalidt som andre Steder hans Skønhed og Aand spildt. Han var Mand for at opleve et Eventyr, hvor det skulde være.

Blandt hans nye Venner var en hannoveransk Legationssekretær Kestner, der var, eller saagodtsom&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p0c4n3y93l5c2n3nuviz4ozp1iqjzxj</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>315922</id>
      <parentid>315920</parentid>
      <timestamp>2026-04-05T11:52:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <origin>315922</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1205" sha1="t0w3qkr34ewossea44qr0c50aad0qve" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Det er Goethes Wetzlarophold i 1773, som har givet ham det ydre Stof til Romanen: Karaktererne, Begivenhederne og Landskabet, hvilket sidste spiller en saa stor Rolle i de efter-rousseauiske Bøger.

Disse unge Menneskers Venden tilbage til Naturen er ikke bestandig saa alvorlig ment; den indskrænker sig ofte til en liden Spadsertur udenfor Byvolden efter Aftensmaden eller en Udflugt tilvogns med Madkurve og Damer.

Som altid, naar han kom til et nyt Sted, vandt den skønne og omgængelige Digter en Skare Venner og hede Beundrere. Blandt de mange Familiesønner, der ligesom Goethe selv opholdt sig i Wetzlar under Paaskud af praktisk juridiske Studier, fandtes der adskillige Litteraturinteresserede og Skønaander, og Goethe, som kom med Lommerne fulde af Vers, blev det selvskrevne Centrum i deres Kreds. Men ogsaa de mere borgerligsindede Elementer i Reichskammergerichtsbyen følte sig tiltrukne af den usædvanlige og begavede Yngling, og paa de unge Damer var her saalidt som andre Steder hans Skønhed og Aand spildt. Han var Mand for at opleve et Eventyr, hvor det skulde være.

Blandt hans nye Venner var en hannoveransk Legationssekretær Kestner, der var, eller saagodt-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t0w3qkr34ewossea44qr0c50aad0qve</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/12</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134491</id>
    <revision>
      <id>315921</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:52:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315921</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1326" sha1="ivgt8n2mznb3ph8hxep1psvcsqftym6" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;som var, forlovet med den henrivende Lotte Buff, en munter og hjertensgod Pige, ret «ein wünschenwerthes Frauenzimmerchen», siger Goethe paa sine gamle Dage, «men en af dem, som lettere volder almindeligt Behag end opvækker heftige Lidenskaber.» Kestner, som imponeredes af Goethes glimrende Egenskaber og var smigret af hans Venskab, betænkte sig ikke paa at indføre ham i det Buff'ske Hus, hvor Goethe snart blev en daglig Gæst og Lottes fortrolige Omgangsven. Han læste Vers for hende, de bladede i Bøger sammen, hun spillede Klaver for ham, de betragtede Naturen. Kestner, som var optaget af sit Diplomati og desuden ifølge Litteraturvidenskaben manglede Jalousi, lod sig dette blide Fortrolighedsforhold gefalle. Han var et jævnt og godt, lidt fejlfrit eller som hin Tids Skønaander sagde: et lidt filisteragtigt Menneske. Maaske han ikke ejede Mistro, eller maaske led han endel i Stilhed og var for stolt til at lade nogen mærke det. Goethe mærkede det ialfald ikke, og en saa skikkelig, prosaisk Mands Pine ved at blive overfløjen vilde det heller ikke faldt i Goethes eller Tidens Smag at give Agt paa. Goethe var forresten optagen af sine Experimenter; thi mere eller mindre bevidst experimenterede han med sig selv i dette Forhold som i de mange andre. Han var fuld af Nouvelle Heloise&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ivgt8n2mznb3ph8hxep1psvcsqftym6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/13</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134492</id>
    <revision>
      <id>315923</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:53:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315923</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1306" sha1="7nm8jonoo1e4aoarucgiv5ocxiho93k" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;og Sentimentalisme som næsten alle sine jævnaldrende Samtidige, og havde Trang til at styrte sig ind i en eller anden ulykkelig Kærlighed. Her i Wetzlar fandt han gunstige Vilkaar for en saadan Disposition: den Elskede var bunden til en Rival, der var hans Ven, og hvem han derfor med blødende Hjerte maatte resignere fra at stikke ud. De tyske Docenter har altid gjort meget Væsen af Goethes Hjerte og Karakter ved denne Lejlighed; de har taget hans Kærlighedshistorier alvorligere, end han nogensinde tog dem selv; de har i de Breve, som han ved sit pludselige Opbrud fra Wetzlar sendte gennem Kestner til Lotte, skimtet virkelig menneskelig, illitterær Fortvilelse. I Wahrheit und Dichtung derimod lader den gamle Digter os forstaa, at det ikke stod saa slemt til med hans Hjerte hin Gang i hans Ungdom; han var snarere ved at blive en Smule færdig med det ønskværdige Frauenzimmer; det blev ham ensformigt at gaa om i den lille By og være sentimental, og da en Ven af ham, Merck, kom did og med mefisto-kynisk Nøgterhed forestillede ham, at den blonde Lotte var en net og nydelig, huslig og poetisk ung Pige, men at der ogsaa var en forførende Brunette paa Pladsen, da tabte forbausende snart det ideale Væsen sin Tiltrækningskraft, og Goethe gav efter for Vennens Forestil-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7nm8jonoo1e4aoarucgiv5ocxiho93k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/14</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134493</id>
    <revision>
      <id>315924</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:54:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315924</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1269" sha1="2hgqkmsvgxw1xxpzo2m9h0ltnh7bqw6" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;linger og rejste med til Rhinen. Medens han pakkede Kufferterne, skriver han saa disse tre fortvilede Billetter til Lotte og – Kestner! For Tidens Zartgefühl stod det nemlig som noget ophøjet, at Rivaler udvexlede Fortroligheder og faldt hinanden om Halsen af Rørelse og gensidig Offervillighed.

Dette er Episoden med Lotte i sine Grundtræk. Endnu en Tidlang vedbliver de at brevvexle, og Goethe køber endog Bryllupsringene til Parret. Paa Rhinrejsen lærer han imidlertid den syttenaarige Maximiliane Laroche at kende, og senere træffer han hende igen i Frankfurt, men hun er da gift med en ældre italiensk Kjøbmand, Brentano, og bliver i Tidens Løb Moder til to Børn, Clemens og Bettina, der begge har faaet et Navn i tysk Litteratur.

Maximiliane Brentano's sorte Øjne gjorde et saa stærkt Indtryk paa Goethe, at de meget snart trængte Lotte Buff's blaa ud af Betragtning, og i Romanen, hvor ellers den virkelige Lotte har vandret hel og holden ind med alle sine Ynder og Dyder, har hun dog maattet bytte Øjne med Maximiliane. Paa samme Vis har Albert, der ellers er Kestners Kontrafej, faaet tilsat endel Jalousi fra Købmand Brentano, der tiltrods for sin italienske Oprindelse ikke syntes om at se sit Hus velsignet med en Cicisbeo.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2hgqkmsvgxw1xxpzo2m9h0ltnh7bqw6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/15</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134494</id>
    <revision>
      <id>315925</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:54:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315925</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1312" sha1="5a30pr8k2jeumye3ak3ggq3e9popxmc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;

Det tredje og ikke mindst vigtige Virkelighedsmoment i Werthers Genesis var den unge Gesandtskabsattaché Jerusalems Selvmord. Dette fandt Sted i Wetzlar nogle Maaneder efter Goethes Afrejse derfra, og Meddelelsen derom, som Goethe fik gennem Kestner, gjorde et stærkt Indtryk paa ham. Jerusalem var en af Goethes Venner fra Tiden før Wetzlaropholdet; han elskede en gift Dame, der ikke gengældte hans Kærlighed. At han af den Grund virkelig gav sit Liv en god Dag, satte Goethe i den stærkeste Bevægelse. I den samme Sommer og i den samme By, hvor han havde fordrevet Tiden med at affektere ulykkelig Kærlighed, havde der levet en Mand, som tog Tingen for Alvor, og for hvem Ulykken var Ulykke og ikke Litteratur. «Der findes altsaa Mennesker, hos hvilke Lidenskaben er stærk nok til at drive dem til en saadan Yderlighed! Ved hvilket Mirakel er de ført til det Punkt, at de kan glemme sig selv saa fuldstændig, at de giver Afkald paa at leve? De tænker ikke, de reflekterer ikke, deres Sjæl udvider sig i den store Resignation: de handler direkte efter Naturens og Smertens Tilskyndelse. Dagliglivet berører dem ikke længer med sine tilfældige Fordringer, de er helt i den blinde og sejerrige Attraas Vold. De dadles eller beklages af de smaasindede Mennesker, der ikke er istand&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5a30pr8k2jeumye3ak3ggq3e9popxmc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/16</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134495</id>
    <revision>
      <id>315926</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:55:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315926</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1137" sha1="5pzp2903dg078q8v1ntt8wnkvyjemrm" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;til at hæve sig over Samfundsinteressernes banale Betragtninger; men de, som selv har Følelse, kan ved Synet af saa store og skæbnesvangre Vildfarelser ikke undgaa at føle en Rørelse og Sympati, der grænser lige op til Beundring.»

Disse Werthers Betragtninger over en Ulykkelig, som Lidenskab har gjort til Forbryder, har Goethe selv anstillet ved Efterretningen om Jerusalems Selvmord, og ud af de Sindsbevægelser, som dette Budskab hensatte ham i, har Ideen til Romanen frigjort sig.

*

Det øjeblikkelige Indtryk, et Kunstværk gør, behøver som bekendt ikke at svare til dets Rang. Aldrig har nogen Digtning vakt en øjeblikkeligere og stærkere Genklang end dette Goethes Ungdomsværk, men ligesaa snart som Stormen rejste sig, døde den hen, og nu, et hundrede Aar efter, er Werther for mange ikke langt fra at være en ulæselig Bog. Nu, det er vistnok de færreste Bøger, som lever i hundrede Aar; det er endog de færrestes Skæbne at opnaa den betingede Langlivethed, som bestaar i, at de en sjelden Gang trækkes ned af Hylden af Kulturhistorikeren. Werther er et saadant Aktstykke og blot et saadant.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5pzp2903dg078q8v1ntt8wnkvyjemrm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/17</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134496</id>
    <revision>
      <id>315927</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:57:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315927</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1245" sha1="mtnin2buynwc6qc3byo9zzdzu2lmbpr" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Det Stemnings- og Ideliv, som rører sig i denne Bog, er allerede historisk, det vil sige: det er allerede dødt. De Lidenskaber og de Sorger, som denne Bog taler om, er vistnok Menneskenes evige og ægte, men ikke saa med de Lidenskaber og de Sorger, hvoraf den er bleven til. Ordene er der og Taarerne, Tidens konventionelle Kostume for Smerten, men ikke Smerten selv – Haandbevægelserne, men ikke Sindsbevægelserne.

Og Romanens Genesis forklarer denne Falskhed: Et Eventyr i Wetzlar, et andet i Frankfurt; et Selvmord von Hørensagen, et Par sorte Øjne i Vest, et Par blaa i Øst . . .

Denne Lotte, der var alle tyske Oldemødres Ideal, og efter hvem alle tyske Bedstemødre blev opkaldt i Daaben, hun gør et besynderlig vissent Indtryk. Man kan allene tænke sig hende som en liden fornuftig og smægtende Pedantinde med Papillotter i Frisuren og Lugtevandshjerte i Lommedugen. Naar hun staar ved Vinduet hos Werther og ser Skyerne drage bort efter en Tordenbyge, da siger hun ikke: Nej se, nu skinner Solen! men hun siger: Ach Klopstock! – ja med taarefyldte Øjne: Klopstock!

Ogsaa Werther har en uudholdelig Mængde Litteratur for alle sine gefühlsame Empfindungen. Saa længe han endnu gaar stille, drømmende og&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mtnin2buynwc6qc3byo9zzdzu2lmbpr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/18</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134497</id>
    <revision>
      <id>315928</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:58:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315928</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1307" sha1="ju2zmefe2joqdp5yrahn5c8n9rlptpm" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;betragtende omkring i den fredelige Natur og finder en tilsvarende Fred i sit eget Indre, bærer han Homer under Vesten og glæder sig ved hans ophøjede episke Ro. Men naar Lidenskaberne begynder at storme i hans Sind, foretrækker han «Bjergene omsuset af Stormvinde og Fossenes Brøl og dampende Taager, hvori Fædrenes Aander hvileløst synes at svæve» – og Ossian! Ja, naar han har bestemt sig til at søge Døden og gaar op til Lotte for sidste Gang, da sætter han sig hen at læse højt for hende lange, skrækkelige Veklager af Ossian: – «hendes Stemme kom over Søen. Arundal, min Søn, steg ned af Højen, sin Bue bar han i Haanden, og fem sortgraa Hunde fulgte ham i Hælene. Han saa den dristige Erath ved Bredden, og han greb ham og bandt ham til Egen; fast omsluttede han hans Hofter, og den Bundne overdøvede Stormene med sine Hyl . . . Bølgerne sønderslog Baaden, og Arnar styrtede i Søen for at redde sin Daura eller dø; . . . og allene paa den bølgebeskyllede Klippe hørte jeg min Datters Klage. Mange og højlydte var hendes Skrig, dog kunde han ikke redde sin Fader; i Maanens blege Straaler saa jeg hendes Skikkelse, og den udslagne Nat lyttede jeg til hendes Jammers Klage; brølende var Vinden, og skarpt piskede Regnen mod Bjergets Side. Svag blev hendes&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ju2zmefe2joqdp5yrahn5c8n9rlptpm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Kjær Bøger og Billeder.pdf/19</title>
    <ns>104</ns>
    <id>134498</id>
    <revision>
      <id>315929</id>
      <timestamp>2026-04-05T11:58:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Øystein Tvede</username>
        <id>3938</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>315929</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1113" sha1="o7my2q2927y8986bxkj6b251vahy0qq" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Øystein Tvede&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Stemme, før Morgenen gryede, og bort den døde som Aftenluftningen mellem Klippernes Græs. Beladet med Jammer døde hun og lod Armin allene! Men ofte ser jeg, naar Maanen synker i Havet, mine Børns Aander vandre sammen i Dæmringen i traurig Endrægtighed!»

Og efter dette Lirumlarum «brød der en Strøm af Taarer frem af Lottes Øjne» og skaffede hendes forpinte Hjerte Luft. Og Werther kastede Bogen og fattede hendes Haand og græd de bitreste Taarer. Lotte hvilede sin Pande i den anden og skjulte sine Øjne i Lommetørklædet. Begges Bevægelse var frygtelig. De genkendte sin Elendighed i Ædlingernes Skæbne, og de følte begge det samme, og deres Taarer flød sammen. Werthers Læber og Øjne glødede mod Lottes Arm; en Gysen overfaldt hende, hun vilde fjerne sig, men Smerte og Deltagelse laa tyngende som Bly over hende. Hun drog tungt Aande for at komme til Fatning og bad ham hulkende om at fortsætte (med Ossian!), bad ham derom i Himlens Navn. Werther sitrede, hans Hjerte vilde briste, men han tog atter op Bladet og læste med taarekvalt Stemme videre (i Ossian!) . . .

*&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>o7my2q2927y8986bxkj6b251vahy0qq</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>